18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/1

(1)

Udfordringen i forbindelse med grænseoverskridende skatteundgåelse, aggressiv skatteplanlægning og skadelig skattekonkurrence er blevet betydeligt større og er kommet stærkt i fokus inden for Unionen og på globalt plan. En udhuling af skattegrundlaget reducerer de nationale skatteindtægter betydeligt, hvilket forhindrer medlemsstaterne i at anvende vækstfremmende skattepolitikker. Udstedelse af forhåndstilsagn i skattesager, der fremmer en ensartet og gennemsigtig anvendelse af lovgivningen, er almindelig praksis, herunder i Unionen. En præcisering af skattelovgivningen for skatteyderne skaber sikkerhed for erhvervslivet og kan dermed tilskynde til investeringer og overholdelse af lovgivningen og således være fremmende for målet om yderligere at udvikle det indre marked i Unionen på grundlag af de principper og friheder, der ligger til grund for traktaterne. Afgørelser vedrørende skattebegrundede strukturer har dog i visse tilfælde ført til en lav beskatning af kunstigt høje indkomstbeløb i det land, der udsteder, ændrer eller fornyer forhåndstilsagnet, og har medført, at der er kunstigt lave beløb tilbage, som kan beskattes i andre involverede lande. Det er derfor yderst påtrængende, at der skabes mere gennemsigtighed. For at opnå dette er det nødvendigt at forbedre de værktøjer og mekanismer, der blev indført med Rådets direktiv 2011/16/EU (4).

(2)

Det Europæiske Råd understregede i sine konklusioner fra 18. december 2014, at der er et akut behov for at gøre fremskridt med indsatsen for at bekæmpe skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning, både på globalt plan og på EU-plan. Det Europæiske Råd understregede betydningen af gennemsigtighed og glædede sig over Kommissionens hensigt om at forelægge et forslag om automatisk udveksling af oplysninger om skatteafgørelser i Unionen.

(3)

Ifølge direktiv 2011/16/EU skal der ske obligatorisk spontan udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne i fem specifikke tilfælde og inden for bestemte frister. Den spontane udveksling af oplysninger i tilfælde, hvor den kompetente myndighed i en medlemsstat har grund til at antage, at der kan være et tab af skatteindtægter i en anden medlemsstat, gælder allerede for skatteafgørelser, som en medlemsstat udsteder, ændrer eller fornyer for en specifik skatteyder med hensyn til fortolkning eller anvendelse af skattebestemmelser i fremtiden, og som har en grænseoverskridende dimension.

(4)

En effektiv, spontan udveksling af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger er dog forhindret af mange betydelige, praktiske vanskeligheder, f.eks. at det er op til den udstedende medlemsstats skøn at beslutte, hvilke andre medlemsstater, der bør informeres. De udvekslede oplysninger bør derfor, hvor det er relevant, være tilgængelige for alle de øvrige medlemsstater.

(5)

Den automatiske udveksling af grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, der er udstedt, ændret eller fornyet til en bestemt person eller gruppe af personer, som kan påberåbe sig disse, bør omfatte enhver materiel form (uanset om de er bindende eller ikke, og hvordan de er udstedt).

(6)

Af hensyn til retssikkerheden bør direktiv 2011/16/EU ændres ved at medtage en passende definition af et grænseoverskridende forhåndstilsagn og en forhåndsgodkendt prisfastsættelsesordning. Disse definitioner bør være tilstrækkeligt brede til at dække en lang række situationer, herunder, men ikke begrænset til, følgende typer grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger:

(7)

Skatteyderne kan påberåbe sig grænseoverskridende forhåndstilsagn eller forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger f.eks. under beskatningsprocesser eller skatterevisioner, forudsat at de faktiske omstændigheder, som det grænseoverskridende forhåndstilsagn eller de forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger bygger på, er beskrevet korrekt, og at skatteyderne overholder betingelserne i det grænseoverskridende forhåndstilsagn eller de forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger.

(8)

Medlemsstaterne udveksler oplysninger, uanset om skatteyderen overholder betingelserne i det grænseoverskridende forhåndstilsagn eller de forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger.

(9)

Meddelelse af oplysninger bør ikke føre til, at der videregives en erhvervsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed eller en fremstillingsmetode, eller at der videregives oplysninger, hvis videregivelse ville stride mod almene interesser.

(10)

For at kunne høste fordelene ved den obligatoriske automatiske udveksling af grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger bør oplysningerne meddeles straks efter, at de er udstedt, ændret eller fornyet, og derfor bør der fastlægges regelmæssige intervaller for meddelelsen af oplysningerne. Af samme grunde er det også passende at fastsætte bestemmelser om obligatorisk automatisk udveksling af grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, der er udstedt, ændret eller fornyet inden for en periode, der begynder fem år inden dette direktivs anvendelsesdato, og som stadig er gyldige den 1. januar 2014. Bestemte personer eller grupper af personer med en årlig nettoomsætning for hele koncernen på mindre end 40 000 000 EUR vil dog på visse betingelser kunne udelukkes fra en sådan obligatorisk automatisk udveksling.

(11)

Af hensyn til retssikkerheden bør bilaterale eller multilaterale forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger med de tredjelande, der følger rammerne i eksisterende internationale traktater med disse lande, udelukkes fra obligatorisk automatisk udveksling på meget strenge betingelser, hvis disse traktaters bestemmelser ikke tillader videregivelse til et tredjeland af de oplysninger, der modtages i henhold til disse traktater. I disse tilfælde bør de i artikel 8a, stk. 6, identificerede oplysninger vedrørende de anmodninger, som fører til udstedelse af sådanne bilaterale eller multilaterale forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, udveksles i stedet. I disse tilfælde bør de oplysninger, der skal meddeles, derfor indeholde en angivelse af, at de leveres på basis af en sådan anmodning.

(12)

Den obligatoriske automatiske udveksling af grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger bør i hvert enkelt tilfælde indebære, at der skal meddeles et nærmere fastsat sæt af basisoplysninger, der vil være tilgængeligt for alle medlemsstater. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage de praktiske ordninger, der er nødvendige for at standardisere meddelelsen af sådanne oplysninger efter den procedure, der er fastlagt i direktiv 2011/16/EU (som involverer Udvalget for Administrativt Samarbejde på Beskatningsområdet) til indførelse af en standardformular, som skal anvendes ved udveksling af oplysninger. Denne procedure bør også anvendes, når der skal vedtages yderligere praktiske ordninger til gennemførelsen af udvekslingen af oplysninger, såsom fastsættelse af de sproglige krav, der måtte gælde for udveksling af oplysninger ved hjælp af denne standardformular.

(13)

Ved udviklingen af en sådan standardformular til obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger bør der tages hensyn til det arbejde, der udføres i OECD's forum om skadelig skattepraksis, hvor der er ved at blive udviklet en standardformular til udveksling af oplysninger inden for rammerne af handlingsplanen vedrørende udhuling af skattegrundlaget og flytning af overskud. Der bør også arbejdes tæt sammen med OECD på en koordineret måde og ikke kun i forbindelse med udviklingen af en sådan standardformular til obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger. Det endelige mål bør være lige vilkår på verdensplan, hvor Unionen bør indtage en ledende rolle ved at fremme, at omfanget af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, der skal udveksles automatisk, bør være temmelig bredt.

(14)

Medlemsstaterne bør udveksle basisoplysninger, og et begrænset sæt af basisoplysninger bør også meddeles til Kommissionen. Dette bør sætte Kommissionen i stand til på et hvilket som helst tidspunkt at overvåge og evaluere den faktiske anvendelse af den obligatoriske automatiske udveksling af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger. De oplysninger, som Kommissionen modtager, bør dog ikke anvendes til andre formål. En sådan meddelelse af oplysninger vil endvidere ikke fratage en medlemsstat dens forpligtelse til at anmelde statsstøtte til Kommissionen.

(15)

Feedback fra den modtagende medlemsstat til den medlemsstat, der sender oplysningerne, er nødvendig, for at der kan være et effektivt system med automatisk udveksling af oplysninger. Det er derfor hensigtsmæssigt at understrege, at medlemsstaternes kompetente myndigheder én gang om året bør sende feedback om den automatiske udveksling af oplysninger til de øvrige berørte medlemsstater. Denne obligatoriske feedback bør i praksis ske ved ordninger, der er indgået aftale om bilateralt.

(16)

Efter fasen med den obligatoriske automatiske udveksling af oplysninger i henhold til nærværende direktiv bør en medlemsstat om nødvendigt kunne henholde sig til artikel 5 i direktiv 2011/16/EU hvad angår udveksling af oplysninger efter anmodning for at få yderligere oplysninger, herunder den fulde tekst af grænseoverskridende forhåndstilsagn eller forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, fra den medlemsstat, der har udstedt sådanne tilsagn eller ordninger.

(17)

Det bør erindres, at artikel 21, stk. 4, i direktiv 2011/16/EU regulerer kravene til sprog og oversættelse for anmodninger om samarbejde, herunder anmodninger om meddelelser og bilag dertil. Denne regel bør også finde anvendelse i tilfælde, hvor medlemsstaterne anmoder om yderligere oplysninger efter fasen med den obligatoriske, automatiske udveksling af basisoplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger.

(18)

Medlemsstaterne bør træffe alle rimelige foranstaltninger, der er nødvendige for at fjerne enhver hindring, som kan være til hinder for en effektiv og bredest mulig obligatorisk udveksling af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger.

(19)

For at opnå en mere effektiv brug af ressourcer, gøre udvekslingen af oplysninger lettere og undgå, at medlemsstaterne hver især bliver nødt til at foretage samme udvikling af deres systemer til oplagring af oplysninger, bør der være en specifik bestemmelse om, at der oprettes et centralt register, som er tilgængeligt for alle medlemsstater og Kommissionen, og hvor medlemsstaterne kan uploade og lagre oplysninger i stedet for at udveksle dem via sikret e-mail. De nødvendige praktiske ordninger til oprettelse af et sådant register bør vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU.

(20)

Under hensyn til arten og omfanget af de ændringer, der indførtes ved Rådets direktiv 2014/107/EU (5) og indføres ved nærværende direktiv, bør tidsrammen for indgivelse af oplysninger, statistikker og rapporter i henhold til direktiv 2011/16/EU forlænges. Ved en sådan forlængelse bør det sikres, at de oplysninger, der skal indgives, kan afspejle de erfaringer, der opnås med disse ændringer. Forlængelsen bør gælde for både statistikker og andre oplysninger, som medlemsstaterne skal indgive inden den 1. januar 2018, og for den rapport og i givet fald det forslag, der skal forelægges af Kommissionen inden den 1. januar 2019.

(21)

De nuværende bestemmelser om fortrolighed bør ændres, så de afspejler udvidelsen af obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger til at omfatte grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger.

(22)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det søger navnlig at sikre fuld respekt for retten til beskyttelse af personoplysninger og friheden til at oprette og drive egen virksomhed.

(23)

Målet for dette direktiv, nemlig at sikre et effektivt administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne på betingelser, som er forenelige med et velfungerende indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den påkrævede ensartethed og effektivitet bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(24)

Direktiv 2011/16/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 3 ændres som følger:

2)

Artikel 8, stk. 4 og 5, udgår.

3)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 8a

Anvendelsesområde og betingelser for obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger

1.   Den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvor et grænseoverskridende forhåndstilsagn eller en forhåndsgodkendt prisfastsættelsesordning er blevet udstedt, ændret eller fornyet efter den 31. december 2016, meddeler ved automatisk udveksling oplysninger herom til de kompetente myndigheder i alle andre medlemsstater og til Europa-Kommissionen, med forbehold af de tilfælde, der er nævnt i stk. 8 i denne artikel, og i overensstemmelse med gældende praktiske bestemmelser, der vedtages i henhold til artikel 21.

2.   I overensstemmelse med gældende praktiske bestemmelser, der vedtages i henhold til artikel 21 og med forbehold af de tilfælde, der er nævnt i stk. 8 i nærværende artikel, meddeler den kompetente myndighed i en medlemsstat også de kompetente myndigheder i alle andre medlemsstater og Europa-Kommissionen oplysninger om forhåndsgodkendte grænseoverskridende afgørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, der er udstedt, ændret eller fornyet inden for en periode på fem år før den 1. januar 2017.

Hvis grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger er udstedt, ændret eller fornyet mellem den 1. januar 2012 og den 31. december 2013, skal meddelelse herom finde sted på betingelse af, at de stadig var gyldige den 1. januar 2014.

Hvis grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger er udstedt, ændret eller fornyet mellem den 1. januar 2014 og den 31. december 2016, skal meddelelse herom finde sted, uanset om de stadig er gyldige.

Fra de meddelelser, der er omhandlet i dette stykke, kan medlemsstaterne udelukkeoplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, der er udstedt, ændret eller fornyet inden den 1. april 2016 til en bestemt person eller gruppe af personer, undtagen personer eller grupper af personer, der hovedsagelig udfører finansielle aktiviteter eller investeringsaktiviteter, med en årlig nettoomsætning for hele koncernen som defineret i artikel 2, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (6) på mindre end 40 000 000 EUR (eller et tilsvarende beløb i en anden valuta) i det regnskabsår, der gik forud for datoen for udstedelse, ændring eller fornyelse af disse grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger.

3.   Bilaterale eller multilaterale forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger med tredjelande er udelukket fra anvendelsesområdet for automatisk udveksling af oplysninger i henhold til denne artikel, hvis den internationale beskatningsaftale, den forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordning er blevet forhandlet i henhold til, ikke tillader dens videregivelse til tredjeparter. Oplysninger om sådanne bilaterale eller multilaterale forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger udveksles i henhold til artikel 9, når videregivelsen af oplysninger er tilladt i henhold til den internationale beskatningsaftale, den forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordning er blevet forhandlet i henhold til, og den kompetente myndighed i tredjelandet giver sin tilladelse til, at oplysningerne kan videregives.

Hvis automatisk udveksling af oplysninger vedrørende bilaterale eller multilaterale forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger i henhold til første afsnit, første punktum, er udelukket, udveksles de oplysninger, der er anført i denne artikels stk. 6, og som er omhandlet i den anmodning, der har ført til udstedelse af en sådan bilateral eller multilateral forhåndsgodkendt prisfastsættelsesordning, imidlertid i stedet i henhold til denne artikels stk. 1 og 2.

4.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, i tilfælde af at et grænseoverskridende forhåndstilsagn udelukkende vedrører og involverer skatteanliggender for en eller flere fysiske personer.

5.   Udvekslingen af oplysninger finder sted som følger:

6.   Oplysninger, der skal meddeles af en medlemsstat i medfør af denne artikels stk. 1 og 2, skal omfatte følgende:

7.   For at lette udvekslingen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 6 i denne artikel, vedtager Kommissionen de praktiske bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af denne artikel, herunder foranstaltninger, der skal standardisere meddelelsen af oplysninger i henhold til stk. 6 i denne artikel, som led i proceduren for fastlæggelse af den standardformular, der er omhandlet i artikel 20, stk. 5.

8.   Oplysningerne, der er omhandlet i denne artikels stk. 6, litra a), b), h) og k), skal ikke meddeles Europa-Kommissionen.

9.   Den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat, der er identificeret i henhold til stk. 6, litra j), bekræfter straks og under alle omstændigheder inden for syv hverdage, om muligt elektronisk, modtagelsen af oplysningerne over for den kompetente myndighed, der leverede oplysningerne. Denne foranstaltning finder anvendelse indtil det register, der er omhandlet i artikel 21, stk. 5, bliver operationelt.

10.   Medlemsstaterne kan i henhold til artikel 5 og under henvisning til artikel 21, stk. 4, anmode om yderligere oplysninger, herunder den fulde tekst til et grænseoverskridende forhåndstilsagn eller en forhåndsgodkendt prisfastsættelsesordning.

Artikel 8b

Statistikker over automatiske udvekslinger

1.   Inden den 1. januar 2018 indgiver medlemsstaterne årligt statistikker til Kommissionen over mængden af automatiske udvekslinger i henhold til artikel 8 og 8a og, i det omfang det er muligt, oplysninger om administrative og andre relevante omkostninger og fordele i forbindelse med de stedfundne udvekslinger og om mulige ændringer for såvel skattemyndighederne som for tredjeparter.

2.   Inden den 1. januar 2019 aflægger Kommissionen en rapport med en oversigt over og en vurdering af de modtagne statistikker og oplysninger i henhold til stk. 1 i denne artikel med hensyn til spørgsmål vedrørende f.eks. de administrative og andre relevante omkostninger og fordele ved automatisk udveksling af oplysninger samt praktiske forhold i tilknytning hertil. Kommissionen forelægger, hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag for Rådet om de kategorier og de betingelser, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, herunder betingelsen om, at oplysninger om personer, der er hjemmehørende i andre medlemsstater, skal være tilgængelige, eller de elementer, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3a, eller begge.

Ved gennemgangen af et forslag, der er forelagt af Kommissionen, overvejer Rådet en yderligere styrkelse af effektiviteten og funktionaliteten af den automatiske udveksling af oplysninger og en højnelse af standarden herfor med henblik på at fastsætte, at:

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).«"

4)

I artikel 20 tilføjes følgende stykke:

»5.   En standardformular, herunder sprogordninger, skal vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2, inden den 1. januar 2017. Den automatiske udveksling af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger i henhold til artikel 8a foretages ved hjælp af denne standardformular. Denne standardformular må ikke omfatte flere elementer for udveksling af oplysninger end dem, der er anført i artikel 8a, stk. 6, og andre relaterede felter, der er knyttet til disse elementer, og som er nødvendige for at nå målene i artikel 8a.

De sprogordninger, der er omhandlet i første afsnit, forhindrer ikke medlemsstaterne i at meddele de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8a, på et hvilket som helst af Unionens officielle sprog og arbejdssprog. Disse sprogordninger kan dog omfatte bestemmelser om, at de centrale elementer i disse oplysninger også skal sendes på et andet af Unionens officielle sprog og arbejdssprog.«

5)

Artikel 21 ændres således:

6)

Artikel 23 ændres som følger:

7)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 23a

Fortrolig behandling af oplysninger

1.   Oplysninger, der meddeles til Kommissionen i medfør af dette direktiv, behandles fortroligt af Kommissionen i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for EU-myndigheder, og må ikke anvendes til andre formål end dem, der er nødvendige for at fastslå, om, og i hvilken udstrækning, medlemsstaterne efterkommer dette direktiv.

2.   Oplysninger, der meddeles til Kommissionen af en medlemsstat i medfør af artikel 23, og enhver rapport eller ethvert dokument, som Kommissionen udarbejder under anvendelse af sådanne oplysninger, kan videresendes til andre medlemsstater. Sådanne videresendte oplysninger er omfattet af tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som den, der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, der modtager dem.

Rapporter og dokumenter udarbejdet af Kommissionen som omhandlet i første afsnit må kun anvendes af medlemsstaterne til analyseformål og må ikke offentliggøres eller gøres tilgængelige for andre personer eller organer uden Kommissionens udtrykkelige samtykke.«

8)

I artikel 25 indsættes følgende stykke:

»1a.   Forordning (EF) nr. 45/2001 gælder for EU-institutioners og -organers behandling af personoplysninger i henhold til dette direktiv. Med henblik på korrekt anvendelse af dette direktiv er rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er fastsat i artikel 11, artikel 12, stk. 1, og artikel 13-17 i forordning (EF) nr. 45/2001, dog begrænset til det omfang, der er nødvendigt for at beskytte de interesser, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra b), i nævnte forordning.«

18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/11

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 509/2014 (1) blev henvisningen til Republikken Palau overført fra bilag I til bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 (2).

(2)

Denne henvisning til Republikken Palau ledsages af en fodnote, hvoraf det fremgår, at fritagelsen for visumpligten finder anvendelse fra datoen for ikrafttrædelsen af en aftale om visumfritagelse, der skal indgås med Den Europæiske Union.

(3)

Rådet vedtog den 9. oktober 2014 en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Republikken Palau om en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Palau om visumfritagelse for kortvarige ophold (»aftalen«).

(4)

Forhandlingerne om aftalen blev indledt den 17. december 2014 og blev afsluttet ved paraferingen af aftalen ved brevveksling den 27. maj 2015 af Republikken Palau og den 10. juni 2015 af Unionen.

(5)

Aftalen bør undertegnes og de erklæringer, der er knyttet til aftalen, bør godkendes på vegne af Unionen. Aftalen bør anvendes midlertidigt fra dagen efter datoen for dens undertegnelse indtil afslutningen af procedurerne for dens indgåelse.

(6)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (3); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(7)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (4); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland —

18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/13

a)

føre tilsyn med gennemførelsen af denne aftale

b)

fremsætte forslag til ændringer af eller tilføjelser til denne aftale

c)

bilægge tvister om fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale.

18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/19

(1)

Direktiv 2011/16/EU erstattede Rådets direktiv 77/799/EØF (2). I forbindelse hermed blev der indført en række vigtige ændringer af reglerne vedrørende administrativt samarbejde på beskatningsområdet, navnlig hvad angår udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne for at forbedre effektiviteten i forbindelse med grænseoverskridende udveksling af oplysninger.

(2)

Rådets direktiv 2014/107/EU (3) ændrede direktiv 2011/16/EU med henblik på at indføre obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti og de relaterede regler om indberetning og passende omhu.

(3)

For at sikre at den nye retlige ramme fungerer korrekt, skal der i henhold til direktiv 2011/16/EU vedtages visse regler om de standardformularer og elektroniske formater og om de praktiske ordninger for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1156/2012 (4) indeholder detaljerede regler vedrørende de standardformularer og elektroniske formater, der skal anvendes i forbindelse med direktiv 2011/16/EU.

(4)

I betragtning af de ændringer, der skal foretages med henblik på at gennemføre direktiv 2011/16/EU, og for at lette læsbarheden af gennemførelsesretsakten, bør gennemførelsesforordning (EU) nr. 1156/2012 ophæves, og der bør indføres nogle nye konsoliderede regler.

(5)

For at lette udvekslingen af oplysninger bør en sådan udveksling i henhold til direktiv 2011/16/EU ske ved hjælp af standardiserede formularer, medmindre det drejer sig om automatisk udveksling af oplysninger.

(6)

De standardformularer, der skal anvendes, bør indeholde en række felter, der er tilstrækkeligt diversificeret til, at medlemsstaterne nemt kan behandle alle relevante sager ved blot at bruge de felter, der er relevante for den enkelte sag.

(7)

For så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger, skal Kommissionen i henhold til direktiv 2011/16/EU vedtage både de praktiske ordninger og det elektroniske format herfor. For at sikre hensigtsmæssigheden og anvendeligheden af de oplysninger, der udveksles, og effektiviteten af selve udvekslingen, bør der fastlægges udførlige regler herfor.

(8)

Det forhold at den obligatoriske automatiske udveksling af oplysninger om de fem kategorier af indkomst og kapital, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU, er betinget af tilgængeligheden af de relevante oplysninger, berettiger, at det relevante elektroniske format ikke er nærmere specificeret udover den overordnede struktur og de klasser af elementer, det indeholder, og at de mere detaljerede elementer, der udveksles inden for disse klasser, afhænger af tilgængeligheden heraf i hver medlemsstat.

(9)

I betragtning af at de oplysninger, der udveksles efter artikel 8, stk. 3a, i direktiv 2011/16/EU, skal indsamles af de indberettende finansielle institutter i overensstemmelse med de regler for indberetning og passende omhu, der er omhandlet i bilag I og II til direktiv 2011/16/EU, og at udvekslingen derfor ikke er underlagt betingelsen om oplysningernes tilgængelighed, bør det elektroniske format, der skal anvendes, derfor udvides til det mest detaljerede niveau og indeholde alle elementer og deres eventuelle attributter.

(10)

I henhold til direktiv 2011/16/EU skal oplysningerne så vidt muligt leveres elektronisk ved hjælp af Det Fælles Kommunikationsnet (»CCN«). Hvor det er nødvendigt, bør der fastsættes bestemmelser for den praktiske gennemførelse af indberetningen. Der bør gælde detaljerede regler for indsendelsen af rapporter, attester og andre dokumenter, som ikke udgør selve de udvekslede oplysninger, men understøtter disse, og, ved indberetning uden for CCN-netværket og med forbehold af andre bilateralt aftalte ordninger, for meddelelse og identifikation af de oplysninger, der udveksles.

(11)

De love og administrative forskrifter i medlemsstaterne, som er nødvendige for at overholde artikel 8, stk. 3a, i direktiv 2011/16/EU vedrørende obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti, skal gælde fra den 1. januar 2016. Denne forordning bør derfor anvendes fra samme dato.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Administrativt Samarbejde på Beskatningsområdet —

18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/46

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2305/2003 (3), (EF) nr. 969/2006 (4) og (EF) nr. 1067/2008 (5) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081 (6) fastsætter særlige bestemmelser for indgivelse af ansøgninger om og udstedelse af importlicenser for byg under kontingent 09.4126, for majs under kontingent 09.4131, for blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet under kontingent 09.4123, 09.4124, 09.4125 og 09.4133 og for visse kornarter med oprindelse i Ukraine under kontingent 09.4306, 09.4307 et 09.4308.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1964/2006 (7) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 480/2012 (8) fastsætter særlige bestemmelser for indgivelse af ansøgninger om og udstedelse af importlicenser for ris med oprindelse i Bangladesh under kontingent 09.4517 og for brudris under kontingent 09.4079.

(3)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1918/2006 (9) fastsætter særlige bestemmelser for indgivelse af ansøgninger om og udstedelse af importlicenser for olivenolie med oprindelse i Tunesien under det kontingent, der er til rådighed.

(4)

På grund af fri- og helligdagene i 2016 bør forordning (EF) nr. 2305/2003, (EF) nr. 969/2006, (EF) nr. 1067/2008 og gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081, forordning (EF) nr. 1964/2006 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 480/2012 samt forordning (EF) nr. 1918/2006 fraviges i visse perioder, for så vidt angår datoerne for indgivelse af importlicensansøgninger og udstedelse af disse licenser, for at de pågældende kontingentmængder kan overholdes.

(5)

I henhold til artikel 7d, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 (10) udstedes eksportlicenser for sukker og isoglucose uden for kvoten fra fredagen efter den uge, hvor licensansøgningen er indgivet, medmindre Kommissionen inden da har truffet en særforanstaltning.

(6)

På grund af fri- og helligdagene i 2016 og den uregelmæssige offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende i forbindelse med de pågældende dage er fristen mellem indgivelse af ansøgningen og udstedelsesdatoen for kort til at sikre god forvaltning af markedet. Fristen bør derfor forlænges.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/50

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1484/95 (3) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimporttold og repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin.

(2)

Det fremgår af den regelmæssige kontrol af de data, som fastsættelsen af de repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin er baseret på, at de repræsentative priser for importen af visse produkter bør ændres under hensyntagen til prisudsving alt efter oprindelse.

(3)

Forordning (EF) nr. 1484/95 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

For at foranstaltningen kan finde anvendelse så hurtigt som muligt, efter at de ajourførte data er blevet gjort tilgængelige, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/52

(1)

Forordning (EF) nr. 1059/2003 udgør retsgrundlaget for den regionale nomenklatur i forbindelse med indsamling, udarbejdelse og formidling af harmoniseret regionalstatistik i Unionen.

(2)

Når der foretages en ændring i NUTS-nomenklaturen, skal den berørte medlemsstat i henhold til artikel 5, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1059/2003 meddele Kommissionen tidsrækkerne for den nye regionale opdeling til afløsning for allerede indberettede data. Fortegnelsen over tidsrækkerne og deres længde skal udarbejdes af Kommissionen under hensyntagen til, hvorvidt det er muligt at levere dem. Disse tidsrækker skal fremlægges inden to år efter ændringen i NUTS-nomenklaturen.

(3)

NUTS-nomenklaturen er ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1319/2013 (2) med virkning fra den 1. januar 2015 og Kommissionens forordning (EU) nr. 868/2014 (3) med virkning fra den 1. januar 2016.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System —

18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/54

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af et præparat af alpha-galactosidase (EC 3.2.1.22) produceret af Saccharomyces cerevisiae (CBS 615.94) og endo-1,4-beta-glucanase (EC 3.2.1.4) produceret af Aspergillus niger (CBS 120604). Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af præparatet af alpha-galactosidase (EC 3.2.1.22) produceret af Saccharomyces cerevisiae (CBS 615.94) og endo-1,4-beta-glucanase (EC 3.2.1.4) produceret af Aspergillus niger (CBS 120604) som fodertilsætningsstof til æglæggende høner og mindre udbredte fjerkræarter bestemt til æglægning.

(4)

Anvendelsen af præparatet af alfa-galactosidase (EC 3.2.1.22) produceret af Saccharomyces cerevisiae (CBS 615.94) og endo-1,4-beta-glucanase (EC 3.2.1.4) produceret af Aspergillus niger (CBS 120604) blev tilladt i ti år til slagtekyllinger ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 237/2012 (2) og til hønniker og mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1365/2013 (3).

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 28. april 2015 (4), at den flydende form af alfa-galactosidase (EC 3.2.1.22) produceret af Saccharomyces cerevisiae (CBS 615.94) og endo-1,4-beta-glucanase (EC 3.2.1.4) produceret af Aspergillus niger (CBS 120604) under de foreslåede betingelser for anvendelse ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet, og at præparatet potentielt kan forbedre ægvægten hos æglæggende høner. Da præparatets virkemåde kan anses for at være den samme, kan konklusionen udvides til også at omfatte mindre udbredte fjerkræarter bestemt til æglægning. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(6)

Vurderingen af præparatet af alfa-galactosidase (EC 3.2.1.22) produceret af Saccharomyces cerevisiae (CBS 615.94) og endo-1,4-beta-glucanase (EC 3.2.1.4) produceret af Aspergillus niger (CBS 120604) viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af præparatet godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/57

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 669/2009 (2) er der fastsat bestemmelser om en mere intensiv offentlig kontrol af importen af foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, der er opført på listen i bilag I til samme forordning (i det følgende benævnt »listen«), som skal foretages på indgangsstederne til de områder, der er opført i bilag I til forordning (EF) nr. 882/2004.

(2)

I henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 669/2009 skal listen revideres regelmæssigt og mindst én gang i kvartalet, idet der som minimum skal anvendes de informationskilder, der er nævnt i samme artikel.

(3)

I lyset af forekomsten og betydningen af nylige fødevarehændelser, som er meddelt i det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder, resultaterne af Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets revisioner i tredjelande, samt de rapporter om sendinger af foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, som medlemsstaterne hvert kvartal forelægger Kommissionen i henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 669/2009, er der indikationer på, at listen bør ændres.

(4)

Navnlig bør listen ændres på den måde, at oplysninger om varer, for hvilke informationskilderne viser en generelt tilfredsstillende grad af opfyldelse af de relevante sikkerhedskrav i EU-lovgivningen, og for hvilke det derfor ikke længere er nødvendigt med en mere intensiv offentlig kontrol, udgår af listen. Oplysningerne på listen vedrørende spisedruer fra Peru bør derfor udgå.

(5)

For at sikre sammenhæng og klarhed bør bilag I til forordning (EF) nr. 669/2009 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Forordning (EF) nr. 669/2009 bør derfor ændres —

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/63

(1)

Som følge af en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 925/2009 (2) en endelig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Armenien, Brasilien og Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Foranstaltningerne tog form af en værditold på 13,4 % på importen fra Armenien, 17,6 % på importen fra Brasilien og 30 % på importen fra Kina, med undtagelse af importen fra Alcoa (Shanghai) Aluminium Products Co., Ltd (6,4 %), Alcoa (Bohai) Aluminium Industries Co., Ltd (6,4 %), Shandong Loften Aluminium Foil Co., Ltd (20,3 %) og Zhenjiang Dingsheng Aluminium Co., Ltd (24,2 %).

(3)

Kommissionen godtog et tilsagn fra en brasiliansk eksporterende producent ved Kommissionens afgørelse 2009/736/EF (3).

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (4) af de gældende antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af foranstaltningerne over for Brasilien og Kina i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(5)

Anmodningen blev indgivet af AFM Aluminiumfolie Merseburg GmbH, Alcomet AD, Eurofoil Luxembourg S.A., Hydro Aluminium Rolled Products GmbH, Impol d.o.o. og Symetal S.A. (»ansøgerne«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede produktion af visse typer folie af aluminium i Unionen.

(6)

Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen.

(7)

Ansøgerne anmodede ikke om indledningen af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen fra Armenien. Disse foranstaltninger udløb således den 7. oktober 2014 (5).

(8)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 4. oktober 2014 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (6) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(9)

Sideløbende offentliggjorde Kommissionen den 8. oktober 2014 en meddelelse om indledning af en antidumpingundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 5 vedrørende importen til Unionen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Rusland (7) (»den sideløbende undersøgelse«).

(10)

Som led i denne undersøgelse indførte Kommissionen i juli 2015 ved forordning (EU) 2015/1081 (8) en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Rusland. De midlertidige foranstaltninger blev indført for en periode på seks måneder.

(11)

Den 17. december 2015 indførte Kommissionen ved forordning (EU) 2015/2385 (9) en endelig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Rusland.

(12)

De to sideløbende undersøgelser omfattede den samme (nuværende) undersøgelsesperiode og den samme betragtede periode, jf. betragtning 13.

(13)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2013 til den 30. september 2014 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2011 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(14)

Kommissionen underrettede officielt ansøgerne, de andre kendte EU-producenter, de eksporterende producenter i Brasilien og Kina, kendte importører, brugere og forhandlere, som den vidste, var berørt af sagen, samt repræsentanterne for de eksporterende lande om indledningen af udløbsundersøgelsen.

(15)

Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(16)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den muligvis ville udtage en stikprøve af de eksporterende producenter i Kina, EU-producenterne og ikke forretningsmæssigt forbundne importører, jf. grundforordningens artikel 17. Det blev ikke påtænkt at udtage stikprøver af de eksporterende producenter i Brasilien.

(17)

Ud af de 12 kendte kinesiske producenter besvarede to stikprøvespørgeskemaet. I betragtning af det relativt begrænsede antal samarbejdsvillige virksomheder var det ikke nødvendigt at anvende stikprøveudtagning.

(18)

I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen, at den foreløbigt havde udtaget en stikprøve af EU-producenter. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største repræsentative salgs- og produktionsmængde. Stikprøven bestod af seks EU-producenter og deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder, idet den interne struktur i grupperne i begyndelsen var uklar, hvad angår produktion og videresalg af den pågældende vare. EU-producenterne i stikprøven tegnede sig for over 70 % af den samlede EU-produktion. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger inden for fristen, og den foreløbige stikprøve blev derfor godkendt. Stikprøven anses for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(19)

I marts 2015 afhændede en af EU-producenterne i stikprøven alle sine aktiviteter, herunder udstyr, tilladelser, forpligtelser vedrørende de ansatte samt virksomhedens gældende kontrakter, til en ny virksomhed. Da denne ændring fandt sted efter undersøgelsesperioden, påvirker den ikke undersøgelsen, jf. grundforordningens artikel 6, stk. 1.

(20)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indberette de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(21)

14 kendte importører/brugere blev kontaktet ved indledningen af undersøgelsen og blev opfordret til at gøre rede for deres aktiviteter og til at udfylde det stikprøveskema, der var vedlagt indledningsmeddelelsen, hvis det var relevant.

(22)

Fem virksomheder besvarede stikprøveskemaet. Fire af dem var omspolere, dvs. industrielle brugere, som importerer den pågældende vare til videre bearbejdning, før den videresælges, og en var en forhandler, der dog ikke importerede den pågældende vare i den betragtede periode. I betragtning af det begrænsede antal virksomheder, der besvarede stikprøveskemaet, var stikprøveudtagning ikke hensigtsmæssig.

(23)

To andre brugere gav sig til kende. De fik tilsendt et spørgeskema for brugere.

(24)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser.

(25)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de seks EU-producenter i stikprøven og deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder, til to brasilianske eksporterende producenter og to kinesiske eksporterende producenter, til en forhandler og til de seks interesserede brugere i Unionen.

(26)

Alle EU-producenterne i stikprøven og tre brugere indsendte besvarelser af stikprøveskemaerne.

(27)

To kinesiske eksporterende producenter og en brasiliansk eksporterende producent besvarede stikprøveskemaet. Endnu en brasiliansk producent havde oprindeligt meddelt, at den var interesseret i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, men virksomheden besvarede ikke stikprøveskemaet. Der blev derfor sendt en skrivelse til virksomheden, hvoraf det fremgik, at Kommissionen havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 18. Virksomheden svarede, at den ikke havde til hensigt at udfylde stikprøveskemaet, men at virksomhedens synspunkter blev repræsenteret af den brasilianske aluminiumssammenslutning (Associação Brasileira do Aluminió, »ABAL«). Der blev desuden modtaget bemærkninger fra ABAL.

(28)

Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(29)

Den pågældende vare er folie af aluminium af en tykkelse på mindst 0,008 mm og højst 0,018 mm, uden underlag, kun valset, i ruller af en bredde på højst 650 mm og af en vægt på over 10 kg (»jumboruller«) med oprindelse i Brasilien og Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7607 11 19 (Taric-kode 7607111910) (»den pågældende vare«). Den pågældende vare kaldes normalt husholdningsfolie af aluminium (»husholdningsfolie«).

(30)

Husholdningsfolie fremstilles på grundlag af rent aluminium, som først støbes i tykke strimler (flere mm tykke, dvs. op til 1 000 gange kraftigere end den pågældende vare) og derefter valses i flere omgange til den ønskede tykkelse. Efter valsning afhærdes folien via en termisk proces og rulles til slut op i ruller.

(31)

Disse ruller af husholdningsfolie bliver senere rullet om i mindre ruller af forarbejdningsvirksomheder — såkaldte omspolere. Det fremstillede produkt (dvs. forbrugerruller, som ikke er den pågældende vare) anvendes til mange former for kortvarig indpakning, hovedsagelig i husholdninger, cateringbranchen og detailhandelen med fødevarer og blomster.

(32)

Undersøgelsen viste, at den pågældende vare, varer produceret og solgt på hjemmemarkedet i Brasilien og Kina, varer produceret og solgt på hjemmemarkedet i Tyrkiet, som anvendtes som referenceland, og varer produceret og solgt i Unionen af EU-erhvervsgrenen havde de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål.

(33)

Kommissionen konkluderede derfor, at disse varer er samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(34)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de eksisterende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Brasilien og Kina.

(35)

En brasiliansk producent samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Før indførelsen af de oprindelige foranstaltninger havde producenten tegnet sig for 100 % af eksporten af husholdningsfolie fra Brasilien til Unionen.

(36)

Der blev ikke eksporteret husholdningsfolie fra Brasilien til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Der er derfor ikke sandsynlighed for fortsat dumping fra Brasilien. Vurderingen blev derfor begrænset til sandsynligheden for fornyet dumping baseret på priserne ved eksport til andre tredjelande.

(37)

Kommissionen undersøgte, om der var en sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber. I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Brasilien, fraværet af dumping fra Brasilien på andre markeder og EU-markedets tiltrækningskraft.

(38)

Den samarbejdsvillige brasilianske producents kapacitetsudnyttelse var på over 90 %, og dens uudnyttede kapacitet var på 3 000 ton pr. år. Dette svarer til 6 % af EU-erhvervsgrenens produktion og 3 % af EU-forbruget. Det blev derfor konkluderet, at der ikke fandtes nogen væsentlig uudnyttet kapacitet, som kunne dirigeres til EU-markedet, hvis foranstaltningerne over for Brasilien fik lov at udløbe.

(39)

De to andre kendte brasilianske producenter samarbejdede ikke i forbindelse med undersøgelsen, og deres uudnyttede kapacitet kunne derfor ikke bekræftes. Ifølge en undersøgelse, som ansøgerne havde fremlagt, blev de to andre producenters kombinerede kapacitet for folie af aluminium anslået til 58 000 ton for alle typer folie af aluminium, hvilket svarer til den samlede kapacitet hos den samarbejdsvillige brasilianske producent. Det blev konkluderet, at det var usandsynligt, at disse to producenter kunne have en væsentlig uudnyttet kapacitet, som kunne dirigeres til EU-markedet, hvis foranstaltningerne over for Brasilien fik lov at udløbe; de eksporterede ikke til Unionen, hverken i den nuværende undersøgelsesperiode eller før indførelsen af de oprindelige foranstaltninger.

(40)

Den samarbejdsvillige brasilianske producent eksporterede i den nuværende undersøgelsesperiode kun til én kunde i USA. Eksporten udgjorde 68 % af den samlede eksport af husholdningsfolie fra Brasilien til USA i 2013, hvilket gjorde den samarbejdsvillige producent til den største brasilianske eksportør af husholdningsfolie. Denne eksport udgjorde 33 % af den samlede brasilianske eksport af husholdningsfolie i 2013. Der blev ikke konstateret dumping i forbindelse med denne eksport, når eksportprisen blev sammenlignet med den normale værdi i Brasilien. Fraværet af dumping blev fastslået ved hjælp af følgende metode.

(41)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om den brasilianske samarbejdsvillige producents samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt i forhold til det samlede eksportsalg, dvs. om den samlede mængde af et sådan salg på hjemmemarkedet udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare fra Brasilien. Det blev på dette grundlag konkluderet, at salget på hjemmemarkedet i Brasilien var repræsentativt.

(42)

Kommissionen undersøgte derefter, om hjemmemarkedssalget af samme vare kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder på det brasilianske hjemmemarked i den nuværende undersøgelsesperiode var rentabel. Det blev konkluderet, at hjemmemarkedssalget fandt sted i normal handel.

(43)

Den normale værdi blev således baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet, der blev beregnet som det vejede gennemsnit af det rentable salg på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode.

(44)

Eksportprisen blev fastlagt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales af den første uafhængige kunde.

(45)

Den normale værdi og eksportprisen for den eksporterende producent blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(46)

På dette grundlag blev der foretaget justeringer for forskelle i fysiske egenskaber, transport, søtransport- og forsikringsomkostninger, håndtering og lastning og dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger, rabatter og provisioner, hvor det blev påvist, at disse faktorer påvirkede prissammenligneligheden.

(47)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at der ikke forekom dumping i forbindelse med eksporten til USA.

(48)

Kommissionen mener derfor, at det er usandsynligt, at de eksporterende producenter fra Brasilien vil sælge den pågældende vare til EU-markedet til dumpingpriser, hvis de gældende foranstaltninger ophæves.

(49)

Priserne på hjemmemarkedet i Brasilien er attraktive, hvilket bekræftes ved, at hovedparten af produktionen sælges på hjemmemarkedet. Hjemmemarkedssalget er rentabelt. Prisniveauet i Brasilien er næsten identisk med priserne på EU-markedet.

(50)

Hvis foranstaltningerne udløber, forventes det derfor ikke, at den brasilianske eksport til EU-markedet vil vokse betydeligt ved at underbyde EU-erhvervsgrenens priser.

(51)

To interesserede parter, ABAL og CBA, påstod, at der ikke var sandsynlighed for fornyet dumping fra Brasilien, baseret på følgende årsager:

(52)

Hvad angår den første påstand, blev fraværet af eksport fra Brasilien til Unionen bekræftet som led i undersøgelsen. Kommissionen skønner dog, at fraværet af eksport kan være forårsaget af de gældende antidumpingforanstaltninger. Fraværet af eksport alene er således ikke et tilstrækkeligt bevis til at konkludere, at der ikke er risiko for fornyet dumping.

(53)

Vedrørende den anden påstand blev Brasiliens status som nettoimportør af primæraluminium siden 2014 bekræftet som led i undersøgelsen. Stigningen i den hjemlige efterspørgsel i Brasilien blev også bekræftet: Fra 2009 til 2013 steg det hjemlige forbrug af alle aluminiumvarer med 48 %, og forbruget af husholdningsfolie steg med 24 %. De interesserede parter fremlagde imidlertid ingen beviser for, at denne kendsgerning nødvendigvis ville fjerne risikoen for fornyet dumping. Den øgede efterspørgsel på hjemmemarkedet i Brasilien blev ikke desto mindre betragtet som en faktor, der øger hjemmemarkedets tiltrækningskraft i forbindelse med analysen af EU-markedets tiltrækningskraft, jf. ovenfor.

(54)

Hvad angår den tredje påstand, bekræftede undersøgelsen de højere priser på hjemmemarkedet, men dette var ikke tilstrækkeligt til at konkludere, at der ikke kunne forekomme fornyet dumping i en situation med højere hjemmemarkedspriser.

(55)

I forbindelse med den fjerde påstand fremlagde de interesserede parter ikke bevis for, at adfærden i relation til en vare kunne anvendes til at forudsige adfærden i relation til en anden vare. Påstanden blev derfor afvist.

(56)

Hvad angår den femte påstand, bekræftede undersøgelsen, at visse ikke samarbejdsvillige brasilianske producenter havde forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der var etableret i Unionen. Da ingen af disse virksomheder samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, var det imidlertid ikke muligt at afgøre, om de faktisk producerede den samme vare med henblik på at forsyne EU-markedet. Denne påstand kunne derfor ikke bekræftes.

(57)

Hvad angår den sjette påstand bekræftede undersøgelsen, at der ikke findes væsentlig uudnyttet kapacitet. Dette blev konstateret i forbindelse med vurderingen af produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Brasilien, jf. ovenfor.

(58)

Hvad angår den syvende påstand, blev der taget behørigt hensyn til forskellene i fysiske egenskaber ved sammenligningen mellem den normale værdi og eksportpriserne, jf. ovenfor.

(59)

Undersøgelsen viste, at der kun findes begrænset uudnyttet kapacitet i Brasilien, som kunne dirigeres til EU-markedet, hvis foranstaltningerne over for Brasilien fik lov at udløbe. Der blev ikke konstateret dumpingpraksis på andre markeder. Det skønnes, at EU-markedet kun i begrænset omfang er attraktivt for de brasilianske producenter i betragtning af det brasilianske hjemmemarkeds tiltrækningskraft og de næsten identiske prisniveauer.

(60)

Ud fra ovenstående konkluderedes det, at det er usandsynligt, at der vil forekomme fornyet dumping fra Brasilien, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(61)

Proceduren bør derfor afsluttes for så vidt angår importen af den pågældende vare med oprindelse i Brasilien.

(62)

To kinesiske producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. De havde oprindeligt anført en eksport på 4 264 ton til Unionen, hvilket ifølge Eurostat ville have svaret til 250 %-350 % af den samlede kinesiske import til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. I løbet af undersøgelsen blev eksportmængden fastsat til mellem 900 og 1 100 ton for den første producent, svarende til mellem 53 % og 90 % af den samlede eksport fra Kina til Unionen. Hovedparten af denne eksport foregik under ordningen for aktiv forædling og var derfor ikke pålagt antidumpingtold eller anden form for told. Det blev konstateret, at den anden producent ikke havde eksporteret den pågældende vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(63)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til sit forslag om at anvende Tyrkiet som tredjeland med markedsøkonomi med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. Tyrkiet blev anvendt som referenceland i den oprindelige undersøgelse.

(64)

En interesseret part udtrykte forbehold i forbindelse med forslaget om Tyrkiet og foreslog Sydafrika som et alternativt referenceland med den påstand, at Sydafrika ville være mere egnet, idet de tyrkiske producenters omkostningsstruktur er anderledes end den kinesiske omkostningsstruktur, og idet Tyrkiet i juli 2014 indførte en antidumpingtold på 22 % over for importen fra Kina af alle typer folie af aluminium.

(65)

Ud over de forslag, der er fremsat af de berørte parter, søgte Kommissionen selv at finde et passende referenceland. Den udpegede Indien, Japan, Sydkorea, De Forenede Arabiske Emirater, USA og Taiwan som andre potentielle referencelande på grund af deres store produktionsmængder af folie af aluminium. Det blev dog konstateret, at Japan, USA og Taiwan producerede tyndere husholdningsfolie, men ikke den pågældende vare.

(66)

Kommissionen søgte samarbejde fra kendte producenter i Indien, Sydafrika, Sydkorea, De Forenede Arabiske Emirater og Tyrkiet. Kun to eksporterende producenter i Tyrkiet besvarede henvendelsen. Der blev ikke modtaget svar fra producenterne i de andre potentielle referencelande.

(67)

Det blev konstateret, at Tyrkiet er en stor producent af folie af aluminium med et åbent marked uden handelsfordrejning for så vidt angår priserne på råvarer eller energi. Det blev konstateret, at produktionsprocesserne i Tyrkiet og Kina er meget ens. Tyrkiet blev valgt som referenceland for at fastsætte den normale værdi for Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), og der blev gennemført kontrolbesøg hos de to samarbejdsvillige virksomheder.

(68)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev det først undersøgt, om de tyrkiske samarbejdsvillige producenters samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt i forhold til det samlede eksportsalg til Unionen, dvs. om den samlede mængde af et sådan salg på hjemmemarkedet udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen. Det blev på dette grundlag konkluderet, at salget på hjemmemarkedet i referencelandet var repræsentativt.

(69)

Det blev også undersøgt, om salget af samme vare på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode var rentabel. Den ene producents hjemmemarkedssalg fandt sted i normal handel, hvorimod den anden producents rentabilitet af salget ikke kunne fastslås, da der manglede detaljerede omkostningsdata.

(70)

Den normale værdi for den anden producent kunne ikke beregnes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, da der manglede detaljerede omkostningsdata.

(71)

Den normale værdi blev derfor baseret på den første producents faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som det vejede gennemsnit af det rentable salg på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode.

(72)

En kinesisk producent påstod, at den normale værdi ikke med rette kan beregnes på grundlag af kun én tyrkisk producents hjemmemarkedssalg. Desuden understregede den kinesiske producent, at den tyrkiske producents virksomhedsdata var fortrolige, hvilket gjorde det umuligt at vurdere eller begrunde den deraf følgende dumpingmargen.

(73)

Brugen af data fra en enkelt referencelandsproducent er i tråd med EU-Domstolens praksis, i følge hvilken disse priser kan anvendes, hvis de fremkommer som resultat af en reel konkurrence på hjemmemarkedet. Som anført i betragtning 68 og 69 er der adskillige indenlandske tyrkiske producenter, og Tyrkiet importerer desuden folie af aluminium. Kommissionen finder derfor, at priserne på det tyrkiske marked fremkommer som resultat af reel konkurrence, og at intet tyder på, at man ikke kan anvende en enkelt producents priser til at fastsætte den normale værdi. Hvad angår virksomhedens data, beskytter Kommissionen de fortrolige data, som parterne indsender, og kan derfor ikke fremlægge kommercielt følsomme oplysninger vedrørende den tyrkiske producent for den kinesiske producent. Påstandene fra nævnte kinesiske producent afvises derfor.

(74)

Eksportprisen blev fastlagt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales af den første uafhængige kunde.

(75)

En kinesisk producent påpegede, at virksomhedens momsrefusion var blevet fejlagtigt beregnet. Beregningen blev derfor ændret, og Kommissionen fremlagde på ny de reviderede konklusioner vedrørende den pågældende producent.

(76)

Den normale værdi og eksportprisen for den samarbejdsvillige eksporterende producent blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(77)

På det grundlag blev der foretaget justeringer for transport, søtransport- og forsikringsomkostninger, håndtering og lastning og dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger, rabatter og provisioner, hvor det blev påvist, at disse faktorer påvirkede prissammenligneligheden.

(78)

En kinesisk producent påstod, at den normale importtold på 7,5 % i Tyrkiet presser hjemmemarkedspriserne tilsvarende i vejret, og at der burde justeres for at sikre en rimelig sammenligning. Den kinesiske producent påstod desuden, at en justering for emballeringsomkostninger ikke var berettiget, idet emballeringsomkostningerne gælder alle producenter, uanset hvor de er etableret.

(79)

Kommissionen bemærker, at Kina også har indført en importtold på folie af aluminium. Der synes derfor ikke at forekomme nogen fordrejning af sammenligningen, som skyldes en lignende importtold i Tyrkiet. Selv hvis der blev justeret for importold, ville dette ikke ændre den kendsgerning, at de kinesiske eksportører foretager væsentlig dumping på EU-markedet. Hvad angår emballeringsomkostningerne, blev der foretaget en justering af både de kinesiske eksportpriser og de tyrkiske hjemmemarkedspriser for at udligne eventuelle forskellige i emballeringen. Justeringen for emballeringsomkostninger kan således ikke forårsage en fordrejning af sammenligningen. Påstandene må derfor afvises.

(80)

Som fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev den normale værdi, beregnet som et vejet gennemsnit for hver type af samme vare i referencelandet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver tilsvarende type af den pågældende vare.

(81)

På dette grundlag er den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, følgende:

(82)

Ud over konstateringen af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Følgende yderligere indikatorer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, dumping fra Kina på andre markeder og EU-markedets tiltrækningskraft.

(83)

De to samarbejdsvillige kinesiske producenters kapacitetsudnyttelse var på 85 % og 90 %. Den uudnyttede kapacitet var på 50 000 ton for disse to producenter. Dette svarer til EU-erhvervsgrenens samlede produktion og over 50 % af EU-forbruget. Desuden var en af de samarbejdsvillige virksomheder i færd med at etablere en supplerende folievalsningskapacitet på 40 000 ton. Det blev derfor konkluderet, at der fandtes væsentlig uudnyttet kapacitet, som i et vist omfang kunne dirigeres til EU-markedet, hvis foranstaltningerne over for Kina fik lov at udløbe.

(84)

De andre kendte kinesiske producenter samarbejdede ikke i forbindelse med undersøgelsen, og deres uudnyttede kapacitet kunne derfor ikke bekræftes. I en undersøgelse, som blev fremlagt af ansøgerne, vurderedes den samlede kapacitet for folie af aluminium hos de andre ikke samarbejdsvillige kinesiske producenter til at være ca. 10 gange den samlede kapacitet hos de to samarbejdsvillige producenter. I undersøgelsen vurderes den samlede kinesiske produktionskapacitet for alle typer folie af aluminium til at være 450 000 ton større end det samlede forbrug i Kina. I undersøgelsen forudsiges det, at den kinesiske produktionskapacitet fortsat vil stige fra 2,5 mio. ton i 2014 til 2,8 mio. ton i 2018, og at væksten i det kinesiske forbrug fra 2,1 mio. ton til 2,4 mio. ton i samme periode sandsynligvis ikke vil være tilstrækkelig til at absorbere den stigende kapacitet. Det konkluderes derfor, at der sandsynligvis findes væsentlig uudnyttet kapacitet hos de ikke samarbejdsvillige producenter, som i et vist omfang kunne dirigeres til EU-markedet, hvis foranstaltningerne over for Kina fik lov at udløbe.

(85)

En kinesisk producent, som dog ikke anfægtede konklusionerne vedrørende de uudnyttede kapacitetsmængder, påstod, at det var urealistisk at antage, at hele den uudnyttede kapacitet ville blive dirigeret til EU-markedet.

(86)

Kommissionen vurderer, at den uudnyttede kapacitet i et vist omfang kunne blive dirigeret til EU-markedet, jf. betragtning 84 og 97. Betragtning 83 blev ændret i overensstemmelse hermed.

(87)

Det blev konstateret, at en af de samarbejdsvillige kinesiske producenters (hvis vigtigste eksportmarkeder er De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien, USA, Egypten og Indien) eksportpriser til andre markeder i den nuværende undersøgelsesperiode lå under den normale værdi, som blev fastlagt i betragtning 63-71, og således var dumpede. Den anden kinesiske producents eksportpriser til andre markeder kunne ikke indhentes.

(88)

Da der forekommer dumping på andre markeder, konkluderede Kommissionen, at den kinesiske eksporterende producent sælger den pågældende vare til tredjelande til dumpingpriser. Kommissionen mener derfor, at det er sandsynligt, at de eksporterende producenter fra Kina også vil sælge den pågældende vare til EU-markedet til dumpingpriser, hvis de nuværende foranstaltninger ophæves.

(89)

En kinesisk producent påstod, at konklusionen om dumping i forbindelse med eksporten til andre markeder er irrelevant, da denne undersøgelse er begrænset til EU-markedet og ikke vedrører verdensmarkedet. Den kinesiske producent mente, at prissammenligninger mellem markeder er uhensigtsmæssige, idet prisstrukturen kan være anderledes i andre dele af verden. Desuden burde EU-eksporten til de samme markeder også indgå i sammenligningen, som i så fald kunne føre til en konklusion om, at priserne på EU-markedet er for høje.

(90)

Som det fremgår af betragtning 82, tog Kommissionen hensyn til flere indikatorer i forbindelse med vurderingen af sandsynligheden for dumping på EU-markedet. Kommissionen mener, at eksportører, der bevisligt har dumpet på andre markeder, har større sandsynlighed for også at foretage dumping på EU-markedet i forhold til eksportører, der ikke har foretaget dumping på andre markeder. Der er således tale om en relevant indikator for at fastslå sandsynligheden for fortsat dumping. Påstanden afvises derfor.

(91)

Påstanden vedrørende EU-producenternes eksportadfærd er behandlet i betragtning 171.

(92)

Undersøgelsen viste, jf. betragtning 114, at importen fra Kina, som foregik under den normale importordning i den nuværende undersøgelsesperiode, uden antidumpingtold ville have underbudt EU-erhvervsgrenens priser med 12,2 % i gennemsnit. Desuden blev det konstateret, at importen fra Kina under ordningen for aktiv forædling og derfor ikke pålagt antidumpingtold eller anden told, hvilket udgjorde ca. 75 % af importen fra Kina, underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser med 18 %. De kinesiske priser er også lavere end eksportpriserne fra alle andre lande til Unionen. Disse prisforskelle viser tydeligt EU-markedets tiltrækningskraft og de kinesiske eksportørers evne til at konkurrere på prisen, hvis foranstaltningerne ophæves.

(93)

Hvis foranstaltningerne ophæves, kan det således med rimelighed forventes, at en væsentlig del af den nuværende kinesiske eksport vil blive omdirigeret til Unionen.

(94)

Det skal erindres, at det før indførelsen af de oprindelige foranstaltninger i forbindelse med den oprindelige undersøgelse blev konkluderet, at den kinesiske markedsandel på EU-markedet var på 30,72 %. Hvis foranstaltningerne udløber, forventes det derfor, at den kinesiske eksport, der i øjeblikket tegner sig for 2 % af EU-markedet, vil vokse betydeligt og generobre de tabte markedsandele i EU.

(95)

En kinesisk producent påstod, at det lille underbud indgik i en normal prisfastsættelsesmekanisme, når udenlandske producenter konkurrerer med indenlandske producenter. Et underbud på 12,2 % kan ikke betragtes som urimeligt og vil ikke kunne være årsagen til EU-producenternes vanskeligheder.

(96)

En konklusion om underbud fører ikke nødvendigvis til en konklusion om urimelig adfærd fra eksportørens side. I denne sag indikerede den fastlagte underbudsmargen dog det sandsynlige prisniveau for importen fra Kina, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, og Kinas kapacitet til at genvinde markedsandele på EU-markedet på bekostning af EU-erhvervsgrenen. Desuden blev det konstateret, at importen sandsynligvis ville foregå til dumpingpriser. Således var påstanden om, at et prisunderbud på 12,2 % ikke var urimeligt i denne kontekst, irrelevant og afvistes derfor.

(97)

Undersøgelsen viste, at importen fra Kina fortsat kom ind på EU-markedet til dumpingpriser med betydelige dumpingmargener. Undersøgelsen viste også, at den uudnyttede kapacitet til produktion af den pågældende vare i Kina er væsentlig i forhold til EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne uudnyttede kapacitet vil sandsynligvis i et vist omfang blive dirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne over for Kina får lov at udløbe.

(98)

Desuden foregik eksporten fra Kina til tredjelande til dumpingpriser. Prisadfærden for den kinesiske eksport på tredjelandes markeder viser, at der er sandsynlighed for fortsat dumping på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(99)

Desuden viser EU-markedets prismæssige tiltrækningskraft, at der er en risiko for, at den kinesiske eksport vil blive omdirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(100)

Ud fra ovenstående er der en sandsynlighed for, at dumpingimporten fra Kina af den pågældende vare vil stige væsentligt, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe.

(101)

Samme vare blev fremstillet af 12 kendte EU-producenter i den nuværende undersøgelsesperiode. De udgør EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(102)

Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev skønnet til at være ca. 47 349 ton. Kommissionen beregnede tallet på grundlag af Eurostats statistikker, de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudvalgte EU-producenter og de anslåede data, som ansøgerne har indsendt, vedrørende de EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven. Som anført i betragtning 18 tegnede de EU-producenter, der blev udtaget til stikprøven, sig for 70 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(103)

Ansøgerne fremlagde data om produktion, produktionskapacitet, salgsmængde, beskæftigelse og eksportmængde for hele EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode. Dataene blev vurderet og indgivet på basis af et maksimums- og minimumsinterval og opdelt i to kategorier: EU-producenter udtaget til stikprøven og EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven. For de EU-producenter, der indgik i stikprøven, anvendte Kommissionen de faktiske, verificerede data, som disse virksomheder havde angivet i deres besvarelser af spørgeskemaet. For de EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven, anvendtes de tal, som ansøgerne fremlagde. De interesserede parter fik mulighed for at kommentere disse skøn. Der blev imidlertid ikke indsendt nogen bemærkninger.

(104)

De tal vedrørende EU-forbruget, som blev fastlagt og offentliggjort i den sideløbende undersøgelse, er blevet anvendt i denne undersøgelse. De blev fastlagt på grundlag af EU-erhvervsgrenens samlede anslåede salg på EU-markedet og den samlede importmængde, baseret på Eurostats tal og, om nødvendigt, korrigeret med de verificerede oplysninger, som den eksporterende producent i den sideløbende undersøgelse vedrørende importen fra Rusland havde indsendt, og spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne i stikprøven.

(105)

Da der kun er én eksporterende producent i Rusland, var det af fortrolighedshensyn nødvendigt, at alle tal, der vedrørte denne eksportør, blev angivet i intervalform. For at forhindre at importmængden fra Rusland kunne beregnes pr. deduktion, var det også nødvendigt at anvende intervaller for forbruget og importmængderne fra andre tredjelande.

(106)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 1

EU-forbruget af husholdningsfolie (i ton)

(107)

EU-forbruget steg mellem 2011 og 2013, men faldt igen mellem 2013 og den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set steg forbruget med mellem 17 % og 28 % i den betragtede periode. Stigningen i forbruget mellem 2011 og den nuværende undersøgelsesperiode skyldtes primært øget import fra Rusland og andre tredjelande, da EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet kun steg svagt (se betragtning 134).

(108)

Da undersøgelsen fastslog, at der ikke er sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping fra Brasilien (jf. betragtning 60), er analysen af mængde, priser og markedsandel begrænset til importen fra Kina. Kommissionen fastlagde mængden og priserne for importen fra Kina på grundlag af oplysninger fra Eurostat.

(109)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig således:

Tabel 2

Mængde og markedsandel for importen fra Kina

(110)

Importmængden fra Kina faldt med mellem 47 % og 57 %, og der var et tilsvarende fald i markedsandelen fra 4 % til 2 %, dvs. en nedgang på 2 procentpoint, i den betragtede periode. Både mængder og markedsandel for importen fra Kina holdt sig på et lavt niveau i hele den betragtede periode.

(111)

Nedenstående tabel viser gennemsnitsprisen for dumpingimporten.

Tabel 3

Gennemsnitspriserne på dumpingimporten

(112)

Gennemsnitspriserne for importen fra Kina faldt i den betragtede periode fra 2 251 EUR/ton til 2 131 EUR/ton, altså et faldt på ca. 5 %. Priserne på importen fra Kina var i gennemsnit lavere end EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet og priserne på importen fra andre tredjelande i hele den betragtede periode.

(113)

I den nuværende undersøgelsesperiode foregik ca. 75 % af importen fra Kina, som tegner sig for en markedsandel på mere end 1 %, under ordningen for aktiv forædling og var altså ikke pålagt antidumpingtold eller anden form for told. Det blev konstateret, at den underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser med 18 %. For så vidt angår den samarbejdsvillige eksporterende producent, som tegnede sig for ca. 53 %-90 % af importen fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode og foretog 98 % af sin eksport under ordningen for aktiv forædling, blev der fastlagt en underbudsmargen på mellem 15 % og 18 %.

(114)

De resterende 25 % af importen fra Kina foregik under den normale importordning. Når man tilføjer toldafgift og antidumpingtold til de kinesiske cif-priser, var de beregnede priser på importen fra Kina i gennemsnit højere end EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet, og der fremkom således et negativt underbud (– 12,5 %). Når importpriserne vurderes uden antidumpingtold, er der et underbud på 12,2 %.

(115)

Men når importen fra Kina vurderes uden hensyntagen til importordningen, og når den gældende toldafgift og antidumpingtold føjes til cif-priserne for importen under den normale ordning, konstateres der et underbud af EU-erhvervsgrenens salgspriser på 10,2 % i gennemsnit i hele den nuværende undersøgelsesperiode.

(116)

En kinesisk producent påstod, at den konstaterede underbudsmargen på 18 % for importen fra Kina under ordningen for aktiv forædling var ukorrekt, da EU-producenterne inkluderede en »indbygget normal told på 7,5 %«, som de indenlandske brugere ikke kunne undgå, hvis de anvendte husholdningsfolie fremstillet i Unionen i varer til eksport til tredjelande. Den interesserede part begrundede dog ikke sin påstand og uddybede navnlig ikke begrebet »indbygget normal told«. Under alle omstændigheder erindres det, jf. betragtning 113, at import under ordningen for aktiv forædling ikke er pålagt told. Det ville derfor ikke være berettiget at foretage justeringer for told, som ikke er pålagt. Det skal også bemærkes, at Kommissionen behørigt justerede for told i forbindelse med fastlæggelsen af underbudsmargenen for import under den normale importordning i betragtning 114 og for hele importen fra Kina uden hensyntagen til importordningen i betragtning 115. Påstanden blev derfor afvist.

(117)

Den samme kinesiske producent påstod, at det var nødvendigt at trække toldsatsen fra underbudsmargenerne på 12,2 % og 10,2 %, som blev fastslået i hhv. betragtning 114 og 115. Det skal dog præciseres, at Kommissionen med henblik på at fastslå disse margener allerede tog højde for den gældende told for import under den normale ordning. Påstanden blev derfor afvist.

(118)

I den betragtede periode steg importen fra andre tredjelande til Unionen med mellem 45 % og 60 %, hvilket er en hurtigere stigning end stigningen i EU-forbruget. Markedsandelen for andre tredjelande steg således fra 41 % til 51 % i denne periode.

(119)

Der var ingen import fra Brasilien i den betragtede periode. Importmængden fra Rusland steg med mellem 40 % og 50 % fra 2011 og frem til 2013 med et lille fald i den nuværende undersøgelsesperiode. Den tilsvarende markedsandel steg fra 29 % i 2011 til 34 % i 2012, hvorefter den var konstant indtil udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. I den betragtede periode steg importen fra Tyrkiet med mellem 125 % og 139 %, og dette lands markedsandel steg fra ca. 7 % til 13 %. Priserne på importen fra Tyrkiet faldt med 13 % i den betragtede periode, men lå over prisniveauet for importen fra andre tredjelande, herunder Rusland og Kina, og var på samme niveau som EU-erhvervsgrenens priser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(120)

Samlet set steg importen fra andre tredjelande, undtagen Kina, Rusland og Tyrkiet, med mellem 2 % og 15 %. I takt med at EU-forbruget steg, faldt deres samlede markedsandel imidlertid fra 4 % i 2011 til ca. 2 % i 2013, hvorefter den igen steg til 4 % ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode; deres priser var desuden lavere end EU-erhvervsgrenens priser undtagen i 2012.

(121)

Priserne på importen fra andre tredjelande var højere end priserne på importen fra Kina i hele den betragtede periode.

(122)

En kinesisk producent påstod, at Kommissionens analyse af importen fra andre tredjelande i betragtning 118-121 burde have omfattet hele markedet for folie og ikke kun være fokuseret på den pågældende vare, idet EU-producenternes beslutninger vedrørende andre typer af folie angiveligt påvirker deres produktion af den pågældende vare. Denne påstand blev ikke dokumenteret. Under alle omstændigheder viste undersøgelsen, jf. betragtning 185, at den største EU-producent af husholdningsfolie i stikprøven udelukkende producerede husholdningsfolie, og at EU-producenter, der producerer både husholdningsfolie og en anden type folie, nemlig omformningsfolie af aluminium (»omformningsfolie«), kun vanskeligt kunne skifte fra produktion af en vare til den anden, da det for begge varers vedkommende er nødvendigt at producere visse mængder for at maksimere effektiviteten. Som nævnt i betragtning 185 viste undersøgelsen ydermere, at de stikprøveudvalgte EU-producenters andel af produktionen af hhv. den ene og den anden type folie i den betragtede periode var stabil. Påstanden blev derfor afvist.

(123)

En kinesisk producent bemærkede, at EU-producenternes produktionskapacitet repræsenterede mindre end 50 % af EU-forbruget, og at brugerne derfor var nødt til at importere husholdningsfolie fra eksporterende producenter i tredjelande. På dette grundlag påstod den kinesiske producent, at de eksporterende producenter konkurrerede med hinanden og ikke med EU-producenterne, når de leverer til brugere, der ikke forsynes af EU-producenterne. Denne påstand blev imidlertid ikke dokumenteret. For det første er påstanden om, at EU-producenternes produktionskapacitet repræsenterede mindre end 50 % af EU-forbruget ukorrekt. Som det fremgår af betragtning 106 og 129, repræsenterede EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet mellem 58 % og 74 % af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode og var over 55 % i hele den betragtede periode. Desuden fastslog undersøgelsen, jf. tabel 5, at EU-erhvervsgrenen havde uudnyttet kapacitet i hele den betragtede periode, som kunne have været anvendt til at forsyne EU-markedet, hvis der ikke havde været konkurrence fra dumpingimporten. Desuden konkurrerede importen fra tredjelande også med samme vare produceret af EU-erhvervsgrenen, da EU-producenternes eksisterende kunder var i stand til at skifte til leverandører fra tredjelande. Påstanden blev derfor afvist.

(124)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(125)

Som nævnt i betragtning 18 blev der anvendt stikprøveudtagning til at konstatere den eventuelle skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(126)

Ved konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Som forklaret i betragtning 103 vurderede Kommissionen de makroøkonomiske indikatorer for hele EU-erhvervsgrenen på grundlag af oplysninger fra ansøgerne, som blev behørigt verificeret for virksomhederne i stikprøven. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer, alene for de stikprøveudvalgte virksomheder, ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(127)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet og dumpingmargenens størrelse.

(128)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(129)

Den samlede EU-produktion, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

EU-erhvervsgrenens samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse