ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 287

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

58. årgang
31. oktober 2015


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (EU) 2015/1961 af 26. oktober 2015 om ændring af forordning (EU) 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder

1

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1962 af 28. oktober 2015 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik

6

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1963 af 30. oktober 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af acesulfamkalium med oprindelse i Folkerepublikken Kina

52

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1964 af 30. oktober 2015 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

65

 

 

AFGØRELSER

 

*

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2015/1965 af 27. oktober 2015 om accept af Schweiz' bidrag til Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine) (EUAM Ukraine/4/2015)

67

 

*

Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1966 af 9. juli 2014 om Tysklands påtænkte statsstøtte SA.34118 (2012/C ex 2011/N) til fordel for Porsche Leipzig GmbH og Dr. Ing. h.c. F. Porsche Aktiengesellschaft (meddelt under nummer C(2014) 4075)  ( 1 )

68

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

31.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/1


RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/1961

af 26. oktober 2015

om ændring af forordning (EU) 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge seneste videnskabelige rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) er sild i ICES-afsnit IIIa inden for biologisk sikre grænser, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 18), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1). Denne bestand bør derfor angives i bilag I til Rådets forordning (EU) 2015/104 (2) med henblik på anvendelsen af undtagelsen i artikel 15, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(2)

Den seneste videnskabelige rådgivning fra ICES tyder ligeledes på, at en begrænset forøgelse af den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for 2015 for sild i ICES-afsnit VIIg, VIIh, VIIj og VIIk er mulig og i overensstemmelse med målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, som fastsat i artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(3)

Bestanden af rødspætte i ICES-afsnit VIId blev benchmarket i 2015. Rådgivning om det maksimale bæredygtige udbytte og den seneste videnskabelige rådgivning fra ICES tyder nu på en betydelig stigning i bestanden. En af følgerne af denne øgede forekomst er, at der er betydeligt udsmid, når rødspætte fanges som bifangst. Det er derfor hensigtsmæssigt at forhøje TAC'en for rødspætte i ICES-afsnit VIId og VIIe til et niveau, som vil nedbringe udsmid uden at få negativ indvirkning på bestanden af rødspætte eller andre bestande i samme område.

(4)

Den 30. juni 2015 fremlagde ICES rådgivning om brisling i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde IV for perioden juli 2015 til juni 2016. Denne rådgivning angiver en samlet ønsket fangstmængde på 506 000 ton og er hovedsageligt baseret på et rekordhøjt rekrutteringsniveau, nye dødelighedsvurderinger og opdaterede modelinput.

(5)

TAC'en for brisling i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde IV for 2015 er i øjeblikket fastsat til 227 000 ton i medfør af forordning (EU) 2015/104. Denne TAC bør på grundlag af rådgivningen fra ICES af 30. juni 2015 forøges for at optimere fangsten fra denne bestand.

(6)

Da rådgivningen fra ICES fra den 30. juni 2015 omhandler perioden fra juli 2015 til juni 2016, bør der kun tages hensyn til en del af den maksimale fangst, som ICES anbefaler, i forbindelse med forøgelsen af fiskerimulighederne 2015.

(7)

TAC'en for sperling i ICES-afsnit IIIa og EU-farvande i afsnit IIa og underområde IV gælder på nuværende tidspunkt fra den 1. januar til den 31. oktober 2015. Da ICES først fremlægger sin rådgivning i sidste kvartal af 2015, bør anvendelsesperioden for den nuværende samlede tilladte fangstmængde forlænges til udgangen af 2015.

(8)

Som følge af en overførsel fra Norge får EU-fartøjer tilladelse til at fiske 1 500 ton rødfisk i de norske farvande i ICES-underområde I og II.

(9)

Forordning (EU) 2015/104 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) 2015/104 foretages følgende ændringer:

1)

Bilag IA ændres således:

a)

Skemaet over fiskerimuligheder for sild (Clupea harengus) i IIIa affattes således:

»Art:

Sild (3)

Clupea harengus

Område:

IIIa

(HER/03A.)

Danmark

18 034 (4)

 

 

Tyskland

289 (4)

 

 

Sverige

18 865 (4)

 

 

Unionen

37 188 (4)

 

 

Norge

5 816

 

 

Færøerne

600 (5)

 

 

TAC

43 604

 

Analytisk TAC

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse

Artikel 7, stk. 3, i denne forordning anvendes

b)

Skemaet over fiskerimuligheder for sild (Clupea harengus) i VIIg, VIIh, VIIj og VIIk affattes således:

»Art:

Sild

Clupea harengus

Område:

VIIg (6), VIIh (6), VIIj (6) og VIIk (6)

(HER/7G-K.)

Tyskland

213

 

 

Frankrig

1 185

 

 

Irland

16 591

 

 

Nederlandene

1 185

 

 

Det Forenede Kongerige

24

 

 

Unionen

19 198

 

 

TAC

19 198

 

Analytisk TAC

Artikel 7, stk. 3, i denne forordning anvendes

c)

Skemaet over fiskerimuligheder for rødspætte (Pleuronectes platessa) i VIId og VIIe affattes således:

»Art:

Rødspætte

Pleuronectes platessa

Område:

VIId og VIIe

(PLE/7DE.)

Belgien

1 018 (7)

 

 

Frankrig

3 395 (7)

 

 

Det Forenede Kongerige

1 810 (7)

 

 

Unionen

6 223

 

 

TAC

6 223

 

Analytisk TAC

d)

Skemaet over fiskerimuligheder for brisling (Sprattus sprattus) og dermed forbundne bifangster i EU-farvande i IIa og IV affattes således:

»Art:

Brisling og dertil knyttede bifangster

Sprattus sprattus

Område:

EU-farvande i IIa og IV

(SPR/2AC4-C)

Belgien

3 929 (8)

 

 

Danmark

310 987 (8)

 

 

Tyskland

3 929 (8)

 

 

Frankrig

3 929 (8)

 

 

Nederlandene

3 929 (8)

 

 

Sverige

1 330 (8)  (9)

 

 

Det Forenede Kongerige

12 967 (8)

 

 

Unionen

341 000

 

 

Norge

9 000

 

 

TAC

350 000

 

Analytisk TAC

Artikel 7, stk. 3, i denne forordning anvendes

e)

Fodnote 3 i skemaet over fiskerimuligheder for sperling (Trisopterus esmarkii) og dertil knyttede bifangster i IIIa, EU-farvande i IIa og IV udgår.

2)

I bilag IB affattes skemaet over fiskerimuligheder for rødfisk (Sebastes spp.) i de norske farvande i ICES-underområde I og II således:

»Art:

Rødfisk

Sebastes spp.

Område:

Norske farvande i I og II

(RED/1N2AB.)

Tyskland

766

 

 

Spanien

95

 

 

Frankrig

84

 

 

Portugal

405

 

 

Det Forenede Kongerige

150

 

 

Unionen

1 500

 

 

TAC

Ikke relevant

 

Analytisk TAC

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 26. oktober 2015.

På Rådets vegne

C. DIESCHBOURG

Formand


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(2)  Rådets forordning (EU) 2015/104 af 19. januar 2015 om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande, om ændring af forordning (EU) nr. 43/2014 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 779/2014 (EUT L 22 af 28.1.2015, s. 1).

(3)  Fangster af sild taget ved fiskeri med redskaber med en maskestørrelse på mindst 32 mm.

(4)  Særlig betingelse: Op til 50 % af denne mængde kan fanges i EU-farvande i IV (HER/*04-C.).

(5)  Må kun fiskes i Skagerrak (HER/*03AN.).«

(6)  Dette område udvides med det område, der er afgrænset:

mod nord af 52° 30′ N

mod syd af 52° 00′ N

mod vest af Irlands kyst

mod øst af Det Forenede Kongeriges kyst.«

(7)  Ud over denne kvote kan en medlemsstat give fartøjer, der fører dens flag, og som deltager i afprøvning af fuldt dokumenteret fiskeri, en yderligere tildeling inden for den samlede grænse på 1 % af den kvote, som den pågældende medlemsstat har fået tildelt, på de betingelser, der er fastsat i afsnit II, kapitel II, i denne forordning.«

(8)  Med forbehold af landingsforpligtelsen kan fangster af ising og hvilling fratrækkes op til 2 % af kvoten (OTH/*2AC4C) under forudsætning af, at højst 9 % af den samlede kvote for brisling udgøres af disse fangster og bifangster af de arter, der er omfattet af artikel 15, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(9)  Inklusive tobis.«


31.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/6


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1962

af 28. oktober 2015

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (1), særlig artikel 6, stk. 5, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 10, artikel 15, stk. 9, artikel 21, stk. 7, artikel 22, stk. 7, artikel 24, stk. 8, artikel 33, stk. 10, artikel 37, stk. 4, artikel 58, stk. 9, artikel 60, stk. 7, artikel 64, stk. 2, artikel 73, stk. 9, artikel 74, stk. 6, artikel 76, stk. 4, artikel 78, stk. 2, artikel 92, stk. 5, artikel 105, stk. 6, artikel 106, stk. 4, artikel 111, stk. 3, artikel 116, stk. 6, og artikel 117, stk. 4.

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og (EF) nr. 1627/94 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 3317/94 (2), særlig artikel 13, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (3) ophæves Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 (4). De relevante henvisninger i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 (5) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(2)

Kommissionen har udviklet et nyt værktøj til udveksling af data, som skal anvendes til al elektronisk udveksling af data som omhandlet i artikel 33, 111 og 116 i forordning (EF) nr. 1224/2009 (i det følgende benævnt »kontrolforordningen«) og i artikel 13 i forordning (EF) nr. 1006/2008.

(3)

IMO-identifikationsnummeret, jf. Resolution A.1078 (28) som vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) den 4. december 2013, og bestemmelserne i Kapitel XI-1, regel 3, i SOLAS-konventionen af 1974, bør gælde for EU-fiskerfartøjer, uanset hvor de fisker, og for tredjelandsfiskerfartøjer, der fisker i EU-farvande. Fartøjsidentifikationsnummeret gør det muligt at identificere fartøjet præcist og at spore og verificere dets aktivitet løbende, uanset om fartøjets navn ændres, eller om fartøjet skifter ejer eller flag, og nummeret sikrer fiskevarernes sporbarhed i hele markedskæden, særlig i de tilfælde hvor fartøjer kan have deltaget i IUU-fiskeri.

(4)

Kommissionen har udviklet et nyt format til overførsel af FOS-data, og formatet bør anvendes til al elektronisk udveksling af data som omhandlet i kontrolforordningens artikel 111 og 116. Artikel 24 og 28 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 bør derfor ændres, og bilag V til forordningen bør udgå.

(5)

I henhold til kontrolforordningens artikel 14, stk. 2, litra d), skal fiskerilogbogen indeholde datoen for fartøjets afsejling fra havnen. For at sikre, at det er muligt at finde frem til alle meddelelser, der vedrører den samme fangstrejse, og kæde dem sammen, bør fartøjsførere, der skal registrere og sende logbogsdata elektronisk, indsende en meddelelse om afsejling til flagstatens kompetente myndigheder som den første meddelelse, før fiskeriet indledes, og før nogen anden overførsel. Artikel 47 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 bør derfor ændres.

(6)

Det er nødvendigt at ændre reglerne for udveksling af data mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og Kommissionen eller det organ, den har udpeget, jf. artikel 111 og 116 i kontrolforordningen og artikel 13 i forordning (EF) nr. 1006/2008, for at tage hensyn til nye lovfæstede krav, udviklingen af nye teknologier og formater såvel som internationale standarder. Det er nødvendigt at fastsætte de generelle principper for den elektroniske overførsel, procedurerne for rettelser og de standarder, der skal anvendes til udvekslingen af oplysninger vedrørende fartøjsovervågningssystemet, fiskeri- og salgsaktiviteterne og fangstindberetningen, såvel som procedurerne for gennemførelse af ændringer af formaterne. Derfor bør artikel 43, 45 og 91 i og bilag XII til gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 tilpasses, og der bør fastsættes nye regler.

(7)

Der er behov for yderligere harmonisering af den direkte elektroniske realtidsudveksling af FOS-data og af data fra det elektroniske registrerings- og indberetningssystem, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 111, stk. 1. Når en flagmedlemsstats fiskerfartøjer fisker i en kystmedlemsstats farvande, bør flagmedlemsstaten sikre, at data fra dens fiskerfartøjers elektroniske registrerings- og indberetningssystem automatisk overføres i realtid til kystmedlemsstaten. Artikel 44 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 bør derfor ændres.

(8)

Kontrolforordningen er blevet ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 (6), med hvilken der er indført regler vedrørende de oplysninger, der skal gives til forbrugeren af fiskevarer og akvakulturprodukter, og kontrollen af fiskevarer og akvakulturprodukter, der er omfattet af oplagringsordningen. Artikel 66, 67 og 112 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 bør rettes ind efter disse nye regler, og artikel 68 bør udgå.

(9)

Reglen om fratrækning af vand og is bør ikke anvendes på pelagiske arter, der landes til industriformål, idet der tages hensyn til sådanne aktiviteters særlige karakter, for så vidt angår oplagring og håndtering af fisken. Inden for rammerne af fiskeriaftalen mellem Den Europæiske Union, Færøerne og Norge om forvaltningen af fiskebestande i det nordøstlige Atlanterhav for perioden 2014-2018 er der vedtaget en lignende bestemmelse for pelagiske arter, der landes til industriformål, såvel som nye foranstaltninger vedrørende vejning og inspektion af landinger af sild, makrel, hestemakrel og blåhvilling. Artikel 74, 78, 79, 80, 82, 83, 85, 88, 89 og 107 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 bør derfor rettes ind efter disse nye regler.

(10)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 (7) indeholder foranstaltninger, der tager sigte på at støtte gennemførelsen af en EU-ordning for kontrol, inspektion og håndhævelse, og på at regulere afbrydelse, suspension og korrektioner af Unionens finansielle foranstaltninger, og den ophæver kontrolforordningens artikel 103. Afsnit VIII, kapitel I, artikel 96 i og bilag XXXI til gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 bør derfor udgå.

(11)

Artikel 33, stk. 10, i kontrolforordningen, og artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1006/2008 giver Kommissionen bemyndigelse til at vedtage formater for overførslen af data vedrørende fangster og fiskeriindsats. De regler på området, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 500/2001 (8), og som skal sikre en effektiv overførsel af aggregerede fangstdata, som fastsat i artikel 33, stk. 2 og 4, i kontrolforordningen og artikel 13, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008, er nu retligt og teknisk forældede. Derfor bør der anvendes internationale standarder for elektronisk indberetning af aggregerede fangstdata, og forordning (EF) nr. 500/2001 bør ophæves.

(12)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/812 (9) er der indført nye regler om separat registrering af fangster af undermålere i henhold til indberetningsforpligtelsen og tildelingen af point for nye alvorlige overtrædelser i forbindelse med forpligtelsen til landing af undermålere. Bilag VI, VII, X, XXIII, XXVI, XXVII og XXX til gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 bør derfor rettes ind efter disse nye regler.

(13)

Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (»GFCM«) har med henstilling GFCM/35/2011/1, GFCM/35/2011/2, GFCM/35/2011/3, GFCM/35/2011/4, GFCM/35/2011/5 og GFCM/36/2012/2 vedtaget specifikke bestemmelser om oprettelse af en GFCM-fiskerilogbog og om registrering i logbogen af fangster af ædelkoral, utilsigtede bifangster og genudsætning af havfugle, munkesæler, havskildpadder og hvaler. Bilag VI, VII og X til gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 bør derfor rettes ind efter disse nye regler.

(14)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(15)

Kontrolforordningens artikel 90, stk. 1, litra c), og artikel 92, stk. 1, som ændret ved artikel 7, stk. 14 og 15, i forordning (EU) 2015/812, anvendes fra 1. januar 2017. Tildelingen af point for alvorlige overtrædelser, jf. nævnte bestemmelser, bør træde i kraft samtidig.

(16)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011

I gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 foretages følgende ændringer:

1)

I hele teksten erstattes udtrykkene »EU-fiskerfartøj«, »EU-fiskerfartøjer« og »EU-farvande« med henholdsvis »EU-fiskerfartøj«, »EU-fiskerfartøjer« og »EU-farvande«.

2)

Artikel 2 ændres som følger:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1)   »EU-fiskerfartøj«: et fiskerfartøj, der fører en medlemsstats flag og er registreret i Unionen«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2)   »EU-farvande«: farvande som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (10)

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).«"

3)

Artikel 3, stk. 7, affattes således:

»7.   Den samlede fiskerikapacitet, udtrykt i bruttoton (GT) eller kilowatt (kW), som fastsat i de fiskerilicenser, som en medlemsstat har udstedt, må på intet tidspunkt overstige de maksimale kapacitetsniveauer for den pågældende medlemsstat som fastlagt efter artikel 22, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1380/2013.«

4)

I artikel 6 tilføjes følgende stykke:

»Fra den 1. januar 2016 finder ordningen for identifikationsnumre, som Den Internationale Søfartsorganisation vedtog den 4. december 2013 ved resolution A.1078(28), og som er omhandlet i kapitel XI-1, regel 3, i SOLAS-konventionen af 1974, anvendelse på:

a)

EU-fiskerfartøjer eller fiskerfartøjer, der kontrolleres af EU-operatører i henhold til en befragtningsaftale, og som har en bruttotonnage på mindst 100 ton eller mindst 100 bruttoregisterton eller en længde overalt på mindst 24 m, og som udelukkende fisker i EU-farvande.

b)

alle EU-fiskerfartøjer eller fartøjer, der kontrolleres af EU-operatører i henhold til en befragtningsaftale, og som har en længde overalt på mindst 15 m, og som fisker uden for EU-farvande.

c)

alle tredjelandsfiskerfartøjer med tilladelse til at fiske i EU-farvande.«

5)

Artikel 24, stk. 1, affattes således:

»1.   Hver flagmedlemsstats fiskeriovervågningscenter skal sikre, at der til en kystmedlemsstats fiskeriovervågningscenter automatisk overføres de data om medlemsstatens fiskerfartøjer, som kræves i henhold til denne forordnings artikel 19, når fartøjerne befinder sig i kystmedlemsstatens farvande. Flagmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter sender, umiddelbart efter modtagelse, sådanne data til kyststatens fiskeriovervågningscenter.«

6)

Artikel 28 affattes således:

»Artikel 28

Kommissionens adgang til data

Kommissionen kan efter kontrolforordningens artikel 111, stk. 1, litra a), anmode medlemsstaterne om at sørge for automatisk overførsel til Kommissionen eller det organ, den har udpeget, af de data, der er omhandlet i denne forordnings artikel 19, om en specifik gruppe fiskerfartøjer og i en specifik periode. Sådanne data fremsendes til Kommissionen eller det organ, den har udpeget, umiddelbart efter at flagmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter har modtaget dem.«

7)

Artikel 30 affattes således:

»Artikel 30

Modeller for fiskerilogbøger, omladningsopgørelser og landingsopgørelser i papirudgave

1.   I EU-farvande skal førere af EU-fiskerfartøjer udfylde og sende fiskerilogbøger, omladningsopgørelser og landingsopgørelser i papirudgave efter modellen i bilag VI.

2.   Uanset stk. 1, har førere af EU-fiskerfartøjer, som foretager dagfangstrejser i Middelhavet, lov til at udfylde og indsende fiskerilogbogen, omladningsopgørelsen og landingsopgørelsen i papirudgave efter modellen i bilag VII.

3.   Når EU-fiskerfartøjer fisker i et tredjelands farvande, i farvande, som reguleres af en regional fiskeriforvaltningsorganisation, eller i andre farvande end EU-farvande, som ikke reguleres af en regional fiskeriforvaltningsorganisation, udfyldes og indsendes fiskerilogbogen, omladningsopgørelsen og landingsopgørelse i papirudgave i henhold til artikel 31 i nærværende forordning og efter modellerne i bilag VI og VII, medmindre der fra det pågældende tredjelands side eller i den pågældende regionale fiskeriforvaltningsorganisations regler udtrykkeligt er fastsat krav om, at der skal udfyldes og indsendes en anden form for fiskerilogbog, omladningsopgørelse eller landingsopgørelse. Hvis tredjelandet ikke foreskriver en særlig fiskerilogbog, omladningsopgørelse eller landingsopgørelse, men stiller krav om andre data end dem, der skal forelægges i henhold til EU-reglerne, skal sådanne data registreres.

4.   Indtil den 31. december 2017 har førere af EU-fiskerfartøjer, der ikke er omfattet af kontrolforordningens artikel 15, fortsat lov til at anvende en papirudgave af fiskerilogbogen, omladningsopgørelsen og landingsopgørelsen, som er trykt før den 1. januar 2016.«

8)

I artikel 37 tilføjes følgende stykke:

»Den elektroniske udgave af fiskerilogbogen, omladningsopgørelsen og landingsopgørelsen skal udfyldes efter vejledningen i bilag X.«

9)

Artikel 43 affattes således:

»Artikel 43

Data, der skal indgå ved udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne

De data, som førere af EU-fiskerfartøjer i henhold til EU-reglerne skal registrere i fiskerilogbogen, omladningsopgørelsen, forhåndsmeddelelsen og landingsopgørelsen, skal også indgå, når der udveksles oplysninger mellem medlemsstaterne.«

10)

Artikel 44 affattes således:

»Artikel 44

Dataadgang

1.   Når et fiskerfartøj, der fører en medlemsstats flag, fisker i en kystmedlemsstats EU-farvande, sender flagstaten, umiddelbart efter modtagelse, de obligatoriske elektroniske logbogsdata for den aktuelle fangstrejse, begyndende med den seneste afsejling fra en havn, til den pågældende kystmedlemsstat.

2.   Så længe et fiskerfartøj, der fører en medlemsstats flag, fisker i en anden kystmedlemsstats EU-farvande, sender flagmedlemsstaten, umiddelbart efter modtagelse, alle de obligatoriske elektroniske logbogsdata til den pågældende kystmedlemsstat. Flagmedlemsstaten fremsender desuden rettelser til den aktuelle fangstrejse, jf. artikel 47, stk. 2, i nærværende forordning.

3.   Når landing eller omladning finder sted i en havn i en anden medlemsstat end flagmedlemsstaten, sender flagmedlemsstaten, umiddelbart efter modtagelse, alle obligatoriske elektroniske landings- eller omladningsopgørelsesoplysninger til den pågældende kystmedlemsstat.

4.   Når en flagmedlemsstat underrettes om, at et fiskerfartøj, der fører dens flag, har til hensigt at anløbe havn i en anden kystmedlemsstat, sender flagmedlemsstaten, umiddelbart efter modtagelse, den elektroniske forhåndsmeddelelse til den pågældende kystmedlemsstat.

5.   Når et fiskerfartøj, der fører en medlemsstats flag, i løbet af en fangstrejse sejler ind i en anden kystmedlemsstats EU-farvande, eller når data, der er omhandlet i stk. 3 og 4, og som vedrører en specifik fangstrejse, er blevet overført til en kystmedlemsstat, giver flagmedlemsstaten adgang til alle fiskeriaktivitetsdata som omhandlet i kontrolforordningens artikel 111, stk. 1, for den pågældende fangstrejse fra afsejlingstidspunktet til tidspunktet for landingens afslutning, og overfører data på anmodning af den pågældende kystmedlemsstat. Der tillades adgang i mindst 36 måneder efter fangstrejsens påbegyndelse.

6.   Flagmedlemsstaten for et fiskerfartøj, som er inspiceret af en anden flagmedlemsstat i henhold til kontrolforordningens artikel 80, overfører på anmodning af den inspicerende medlemsstat de elektroniske fiskeriaktivitetsdata, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 111, stk. 1, for fartøjets aktuelle fangstrejse fra afsejlingstidspunktet til tidspunktet for anmodningen.

7.   De i stk. 5 og 6 omhandlede anmodninger skal sendes elektronisk med angivelse af, om besvarelsen bør indeholde de oprindelige data med rettelser eller kun de konsoliderede data. Besvarelsen af anmodningen skal genereres automatisk og sendes straks af den medlemsstat, der modtager anmodningen.

8.   Medlemsstaterne skal give adgang til fartøjsovervågningssystemet, fiskerilogbogen, omladningsopgørelsen, forhåndsmeddelelsen og landingsopgørelsen på anmodning af andre medlemsstater, som udfører inspektionsaktiviteter til havs som led i en fælles ressourceanvendelsesplan eller andre aftalte fælles inspektionsaktiviteter.

9.   Førerne af EU-fiskerfartøjer skal altid have sikker adgang til deres egne elektroniske fiskerilogbogs-, omladnings-, forhåndsmeddelelses- og landingsopgørelsesdata, som er lagret i flagmedlemsstatens database.«

11)

Artikel 45 affattes således:

»Artikel 45

Udveksling af data mellem medlemsstaterne

Medlemsstaterne skal:

a)

sikre, at alle data, der modtages i henhold til dette kapitel, registreres elektronisk og opbevares i elektroniske databaser i mindst tre år

b)

træffe alle fornødne foranstaltninger til at sikre, at dataene kun anvendes til de formål, der er fastsat i nærværende forordning og

c)

træffe alle fornødne tekniske foranstaltninger til at beskytte sådanne data mod hændelig eller ulovlig destruktion, hændeligt tab, beskadigelse, videregivelse eller konsultering uden tilladelse.«

12)

I artikel 47 indsættes følgende som stk. 1a:

»1a.   Førere af EU-fiskerfartøjer sender elektronisk meddelelse om afsejling til flagmedlemsstatens kompetente myndigheder, før de forlader havnen, og før de begynder en hvilken som helst anden elektronisk overførsel vedrørende fangstrejsen.«

13)

Artikel 60 ændres som følger:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Hvis skaden ikke har kunnet afhjælpes helt eller delvis ved hjælp af foranstaltninger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, træffer Kommissionen hurtigst muligt efter at have modtaget de oplysninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 59, de fornødne foranstaltninger til afhjælpning af den påførte skade.«

b)

Stk. 2, litra b), affattes således:

»b)

i givet fald hvilke medlemsstater der har overskredet deres fiskerimuligheder (»de overfiskende medlemsstater«), og hvor meget fiskerimulighederne er overskredet med (som reduceret ved eventuelle kvoteudvekslinger, jf. artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013«.

14)

Artikel 66 affattes således:

»Artikel 66

Definitioner

I dette kapitel forstås ved:

»fiskevare og akvakulturprodukt«: ethvert produkt, som henhører under kapitel 3, underposition 1212 21 00 i kapitel 12 og toldposition nr. 1604 og nr. 1605 i kapitel 16 i den kombinerede nomenklatur, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (11)

(11)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1) og Kommissionens gennemforordning (EU) nr. 1101/2014 af 16. oktober 2014 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 312 af 31.10.2014, s. 1).«"

15)

Artikel 67 ændres som følger:

a)

Stk. 12 affattes således:

»12.   Oplysningerne i kontrolforordningens artikel 58, stk. 5, vedrører ikke fiskevarer og akvakulturprodukter henhørende under toldposition 1604 og 1605 i kapitel 16 i den kombinerede nomenklatur.«

b)

Stk. 13 affattes således:

»13.   Ved anvendelsen af kontrolforordningens artikel 58, stk. 5, forstås ved oplysninger om det område, hvor produktet er fanget eller opdrættet, følgende:

a)

for fangster af bestande eller grupper af bestande, for hvilke der i EU-bestemmelserne er fastsat en kvote og/eller mindstemål, det relevante geografiske område som defineret i kontrolforordningens artikel 4, nr. 30

b)

for fangster af andre bestande eller grupper af bestande, fiskevarer fanget i ferskvand og akvakulturprodukter, navnet på fangsten eller produktionsområdet, jf. artikel 38, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 (12)

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1.)«"

16)

Artikel 68 udgår

17)

Artikel 74, stk. 2, affattes således:

»2.   Uden at det berører særlige bestemmelser for pelagiske arter, jf. denne forordnings artikel 78-89, der landes i løs afladning med henblik på overførsel til det sted, hvor den første markedsføring, oplagring eller forarbejdning finder sted, må der ved vejningen højst fratrækkes 2 % af den samlede vægt som vand- og isindhold. I alle tilfælde skal det på vejesedlen sammen med vægtangivelsen registreres, hvor mange procent der er fratrukket for vand- og isindhold. For landinger til industriformål eller landinger af ikke-pelagiske arter fratrækkes der ikke noget for vand eller is.«

18)

Artikel 78 affattes således:

»Artikel 78

Anvendelsesområde for vejningsprocedurer for fangster af sild, makrel, hestemakrel og blåhvilling

Reglerne i denne afdeling gælder for vejning af fangster af sild (Clupea harengus), makrel (Scomber scombrus), hestemakrel (Trachurus spp.) og blåhvilling (Micromesistius poutassou) eller en kombination deraf, der landes i EU eller af EU-fiskerfartøjer i tredjelande, og som er taget:

a)

for sild: i ICES-område I, II, IIIa, IV, Vb, VI og VII

b)

for makrel: i ICES-område IIa, IIIa, IV, Vb, VI, VII, VIII, IX, XII, XIV og EU-farvande i CECAF

c)

for hestemakrel: i ICES-område IIa, IV, Vb, VI, VII, VIII, IX, X, XII,XIV og EU-farvande i CECAF

d)

for blåhvilling: i ICES-område IIa, IIIa, IV, Vb, VI, VII, VIII, IX, X, XII, XIV og EU-farvande i CECAF

når mængderne pr. landing overstiger 10 tons.«

19)

Overskriften på artikel 79 affattes således:

»Artikel 79

Vejningshavne for fangster af sild, makrel, hestemakrel og blåhvilling«

20)

Artikel 80, stk. 1, litra c), affattes således:

»c)

mængden af sild, makrel, hestemakrel og blåhvilling om bord i kilogram levende vægt«

21)

Artikel 82, stk. 2, affattes således:

»2.   De ombordværende mængder sild, makrel, hestemakrel og blåhvilling, som der er givet meddelelse om før landingen, jf. denne forordnings artikel 80, stk. 1, litra c), skal svare til de mængder, der er registreret i den udfyldte fiskerilogbog.«

22)

Titlen på artikel 83 affattes således:

»Artikel 83

Offentlige vejningssystemer til vejning af fersk sild, makrel, hestemakrel og blåhvilling«

23)

Artikel 85 affattes således:

»Artikel 85

Vejning af frosset fisk

Når landinger af frosne sild, makrel, hestemakrel og blåhvilling vejes, bestemmes vægten af frosne fisk, der landes i kasser, for hver art, jf. denne forordnings artikel 73.«

24)

Artikel 86 affattes således:

»Artikel 86

Opbevaring af vejningsregistre

Alle vejningsregistre, jf. denne forordnings artikel 84, stk. 3, og artikel 85, og kopier af eventuelle transportdokumenter som led i en kontrolplan eller et fælles kontrolprogram, jf. denne forordnings artikel 79, stk. 1, opbevares i mindst tre år.«

25)

Artikel 88 affattes således:

»Artikel 88

Krydskontrol

Indtil der er oprettet en elektronisk database efter kontrolforordningens artikel 109, foretager de ansvarlige myndigheder ved alle landinger administrativ krydskontrol af:

a)

de mængder sild, makrel, hestemakrel og blåhvilling, opdelt efter art, der er angivet i forhåndsmeddelelsen om landing, jf. denne forordnings artikel 80, stk. 1, litra c), og de mængder, der er registreret i fiskerilogbogen

b)

de mængder sild, makrel, hestemakrel og blåhvilling, opdelt efter art, der er registreret i fiskerilogbogen, og de mængder, der er registreret i landingsopgørelsen

c)

de mængder sild, makrel, hestemakrel og blåhvilling, opdelt efter art, der er registreret i landingsopgørelsen, og de mængder, der er registreret i overtagelseserklæringen eller på salgsnotaen

d)

det fangstområde, der er registreret i fartøjets fiskerilogbog, og FOS-dataene for det pågældende fartøj.«

26)

Artikel 89 affattes således:

»Artikel 89

Overvågning af vejning

1.   Vejningen af et fartøjs fangster af sild, makrel, hestemakrel og blåhvilling overvåges for hver art. Ved fartøjer, der pumper deres fangst i land, overvåges vejningen af hele den mængde, der landes. Ved landing af frosset sild, makrel, hestemakrel og blåhvilling tælles alle kasser, og metoden til beregning af kassernes gennemsnitlige nettovægt, jf. bilag XVIII, overvåges.

2.   Foruden de data, der er omhandlet i denne forordnings artikel 88, krydskontrolleres følgende data:

a)

de mængder sild, makrel, hestemakrel og blåhvilling, opdelt efter art, der er registreret i offentlige eller private vejningssystemers vejningsregistre, og de mængder, opdelt efter art, der er registreret i overtagelseserklæringen eller på salgsnotaen

b)

de mængder sild, makrel, hestemakrel og blåhvilling, opdelt efter art, der er registreret i eventuelle transportdokumenter som led i en kontrolplan eller et fælles kontrolprogram, jf. denne forordnings artikel 79, stk. 1

c)

tankbilers entydige id-nummer som anført i registret, jf. denne forordnings artikel 84, stk. 2, litra b).

3.   Efter losningen kontrolleres det, at fartøjet er tømt for al fisk, der er omfattet af de særlige regler i dette afsnit.

4.   Alle overvågningsaktiviteter efter denne artikel og denne forordnings artikel 107 dokumenteres. Sådan dokumentation opbevares i mindst tre år.«

27)

I afsnit IV affattes titlen på kapitel III således:

»KAPITEL III

Salgsnotaer og overtagelseserklæringer«

28)

Artikel 90, stk. 1, affattes således:

»1.   Antallet af fisk, jf. kontrolforordningens artikel 64, stk. 1, litra f), og artikel 66, stk. 3, litra e), anføres på salgsnotaen og overtagelseserklæringen, hvis den relevante kvote forvaltes på basis af antal fisk.«

29)

Artikel 91 affattes således:

»Artikel 91

Formatet for salgsnotaer og overtagelseserklæringer

1.   Medlemsstaterne fastlægger formatet for elektronisk udfyldelse og overførsel af salgsnotaer og overtagelseserklæringer mellem registrerede købere, registrerede auktioner eller andre organer eller personer, som medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder har godkendt, jf. kontrolforordningens artikel 63 og 67.

2.   De data, som registrerede købere, registrerede auktioner eller andre organer eller personer, som medlemsstaterne har godkendt, skal registrere i deres salgsnotaer eller overtagelseserklæringer efter EU-reglerne, skal også indgå i udvekslingen mellem medlemsstaterne.

3.   De data, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 111, stk. 2, og som den medlemsstat, på hvis område det første salg eller overtagelsen fandt sted, overfører for aktiviteter i de foregående 36 måneder, skal gøres tilgængelige af den pågældende medlemsstat på anmodning af flagmedlemsstaten eller den medlemsstat, på hvis område fiskevarerne af blevet landet. Besvarelsen af anmodningen skal genereres automatisk og sendes straks.

4.   Medlemsstaterne:

a)

sikrer, at alle data, der modtages i henhold til dette kapitel, registreres elektronisk og opbevares i elektroniske databaser i mindst tre år

b)

træffer alle fornødne foranstaltninger til at sikre, at dataene kun anvendes til de formål, der er fastsat i nærværende forordning, og

c)

træffer alle fornødne tekniske foranstaltninger til at beskytte sådanne data mod hændelig eller ulovlig destruktion, hændeligt tab, beskadigelse, videregivelse eller konsultering uden tilladelse.

5.   Den centrale myndighed i hver medlemsstat, jf. kontrolforordningens artikel 5, stk. 5, er ansvarlig for fremsendelse, modtagelse, forvaltning og behandling af alle data omfattet af dette kapitel.

6.   Medlemsstaterne udveksler kontaktoplysningerne for de myndigheder, der er omhandlet i stk. 5, og oplyser Kommissionen og det organ, den har udpeget, herom senest tre måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

7.   Eventuelle ændringer af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 5 og 6, formidles straks til Kommissionen, det organ, den har udpeget, og de øvrige medlemsstater, inden de træder i kraft.«

30)

Artikel 96 ophæves.

31)

Artikel 107 affattes således:

»Artikel 107

Inspektion af landinger af visse pelagiske arter

For landinger af sild, makrel, hestemakrel og blåhvilling som omhandlet i denne forordnings artikel 78 sørger medlemsstatens ansvarlige myndigheder for, at mindst 7,5 % af de landede mængder af hver art og mindst 5 % af landingerne inspiceres fuldt ud.«

32)

Artikel 112 affattes således:

»Artikel 112

Kontrol af fiskevarer, der er omfattet af oplagringsordningen

Embedsmænd kontrollerer, at fiskevarer, der er omfattet af den oplagringsordning, der er omhandlet i artikel 30 i forordning (EU) nr. 1379/2013, lever op til de krav, der er fastsat i nævnte artikel og i artikel 67 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 (13)

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1).«"

33)

Artikel 126, stk. 2, affattes således:

»2.   Opdages det ved en inspektion, at samme fysiske eller juridiske person, der er indehaver af licensen, har begået to eller flere alvorlige overtrædelser, tildeles indehaveren af fiskerilicensen i henhold til stk. 1 point for hver berørt alvorlig overtrædelse op til højst 12 point for alle overtrædelserne.«.

34)

Artikel 131, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   Suspenderes fiskerilicensen, eller inddrages den permanent i henhold til denne forordnings artikel 129, stk. 1 eller 2, skal det fiskerfartøj, som den suspenderede eller permanent inddragne fiskerilicens gælder for, i det nationale register, der er nævnt i artikel 24, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, identificeres som fartøj uden fiskerilicens. Fiskerfartøjet skal identificeres på samme måde i EU-fiskerflåderegistret, jf. artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

2.   At en fiskerilicens inddrages permanent i henhold til nærværende forordnings artikel 129, stk. 2, påvirker ikke den licensudstedende medlemsstats fiskerikapacitetslofter, jf. artikel 22, stk. 7 i forordning (EU) nr. 1380/2013.«

35)

I afsnit VIII udgår kapitel I.

36)

Artikel 139, stk. 2 og 3, affattes således:

»2.   Omfanget af overudnyttelsen af fiskerimuligheder fastsættes under hensyntagen til den berørte medlemsstats disponible fiskerimuligheder ved udgangen af hver given periode og under hensyn til udveksling af fiskerimuligheder i overensstemmelse med artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, overførsler af kvoter i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 (14), omfordeling af disponible fiskerimuligheder i overensstemmelse med kontrolforordningens artikel 37 og nedsættelse af fiskerimuligheder i overensstemmelse med kontrolforordningens artikel 105, 106 og 107.

3.   Det er ikke tilladt at udveksle fiskerimuligheder i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for en given periode efter den sidste dag i den første måned efter denne periodes udløb

(14)  Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3).«"

37)

I afsnit IX indsættes følgende som kapitel Ia:

»KAPITEL Ia

Regler for udveksling af data

Artikel 146a

I dette kapitel fastsættes de nærmere regler for udveksling af data, jf. artikel kontrolforordningens artikel 111 og artikel 116, såvel som for meddelelse af fangstdata, jf. artikel 33, stk. 2 og 4, i kontrolforordningen og artikel 13, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 (15).

Artikel 146b

Definitioner

I dette kapitel forstås ved:

a)   »transportlag«: det elektroniske netværk til udveksling af fiskeridata, som Kommissionen stiller til rådighed for alle medlemsstaterne og for det organ, som den har udpeget til standardiseret udveksling af data

b)   »rapport«: de oplysninger, der er registreret elektronisk

c)   »meddelelse«: rapporten i det format, den overføres i

d)   »anmodning«: en elektronisk meddelelse, der indeholder en anmodning om en række rapporter.

Artikel 146c

Generelle principper

1.   Alle meddelelser udveksles på grundlag af P1000-standarden fra De Forenede Nationers center for lettelse af samhandel og e-handel (UN/CEFACT). Der anvendes kun datafelter, kernekomponenter, objekter og meddelelser i Extensible Markup Language (XML), der er korrekt formateret i henhold til XML Schema Definition (XSD) på grundlag af UN/CEFACT's standardiseringsbiblioteker.

2.   Rapporternes format skal være baseret på de UN/CEFACT-standarder, der er omhandlet i bilag XII, og gøres tilgængelige på det Master Data Register (stamdataregister), der findes på Europa-Kommissionens fiskeriwebsted.

3.   XSD'en og koderne på stamdataregistrets side på Europa-Kommissionens fiskeriwebsted skal anvendes til alle meddelelser.

4.   Dato og klokkeslet overføres i koordineret verdenstid (UTC).

5.   Alle rapporter har en entydig identifikator.

6.   Der anvendes en entydig menneskeligt læsbar identifikator for fangstrejser til at kæde fiskerilogbogsdataene sammen med dataene i landingsopgørelsen, omladningsopgørelsen, salgsnotaen, overtagelseserklæringen og transportdokumentet.

7.   Rapporter, der vedrører EU-fiskerfartøjer, skal indeholde fartøjets flåderegisternummer, jf. artikel 10 i Kommissionens forordning (EF) nr. 26/2004 (16).

8.   Medlemsstaterne anvender de gennemførelsesdokumenter, der er tilgængelige på Europa-Kommissionens fiskeriwebsted for at sikre udvekslingen af meddelelser.

Artikel 146d

Overførsel af meddelelser

1.   Alle overførsler sker automatisk og omgående via transportlaget.

2.   Før en meddelelse overføres, udfører afsenderen en automatisk kontrol for at verificere, at meddelelsen er korrekt i henhold til det sæt minimumskrav til validering og verifikation, der er tilgængeligt på stamdataregistret på Europa-Kommissionens fiskeriwebsted.

3.   Modtageren oplyser afsenderen om, at meddelelsen er modtaget, ved at sende en returmeddelelse baseret på UN/CEFACT P1000-1: General Principles (generelle principper). FOS-meddelelser og besvarelser af anmodninger kræver ingen returmeddelelse.

4.   Når der opstår en teknisk fejl på afsenders side, og afsenderen ikke længere kan sende meddelelser, underretter afsenderen alle modtagere om problemet. Afsenderen træffer omgående passende foranstaltninger til at løse problemet. Alle meddelelser, som skal sendes til en modtager, gemmes, indtil problemet er løst.

5.   Når der opstår en teknisk fejl på modtagers side, og modtageren ikke længere kan modtage meddelelser, underretter modtageren alle afsendere om problemet. Modtageren træffer omgående passende foranstaltninger til at løse problemet.

6.   Efter udbedring af en systemfejl hos afsender overfører afsender ikke-afsendte meddelelser snarest muligt. Der kan anvendes en manuel opfølgningsprocedure.

7.   Efter udbedring af en systemfejl hos modtager, skal ikke-sendte meddelelser gøres tilgængelige på anmodning. Der kan anvendes en manuel opfølgningsprocedure.

8.   Kommissionen og alle afsendere og modtagere af meddelelser opretter failover-procedurer for at sikre den fortsatte drift.

Artikel 146e

Korrektioner

Rettelser til rapporter registreres i samme format som den oprindelige rapport med angivelse af, at rapporten er en rettelse baseret på UN/CEFACT P1000-1: General Principles (generelle principper).

Artikel 146f

Udveksling af FOS-data

1.   Det format, der skal anvendes til rapportering af FOS-data mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og Kommissionen eller det organ, den har udpeget, er Vessel Position Domain XML Schema Definition baseret på UN/CEFACT P1000 — 7.

2.   Flagmedlemsstaternes systemer skal være i stand til at sende FOS-meddelelser.

3.   Flagmedlemsstaternes systemer skal desuden være i stand til at besvare anmodninger om FOS-data for fangstrejser, som er påbegyndt i løbet af de foregående 36 måneder.

Artikel 146g

Udveksling af data om fiskeriaktiviteter

1.   Det format, der skal anvendes til udveksling af data fra fiskerilogbøger, forhåndsmeddelelser, omladningsopgørelser og landingsopgørelser, jf. kontrolforordningens artikel 15, 17, 22 og 24, mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og Kommissionen eller det organ, den har udpeget, er Fishing Activity Domain XML Schema Definition baseret på UN/CEFACT P1000 — 3.

2.   Flagmedlemsstaternes systemer skal være i stand til at sende meddelelser vedrørende fiskeriaktiviteter og besvare anmodninger om data om fiskeriaktiviteter for fangstrejser, som er påbegyndt i løbet af de foregående 36 måneder.

Artikel 146h

Udveksling af salgsrelaterede data

1.   Det format, der skal anvendes til udveksling af data fra salgsnotaer og overtagelseserklæringer, jf. kontrolforordningens artikel 63 og 67, mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og Kommissionen eller det organ, den har udpeget, er Sales Domain XML Schema Definition baseret på UN/CEFACT P1000 — 5.

2.   Når data fra transportdokumenter, jf. kontrolforordningens artikel 68, udveksles mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og Kommissionen eller det organ, den har udpeget, skal det format, der anvendes, også være baseret på UN/CEFACT P1000 — 5.

3.   Medlemsstaternes systemer skal være i stand til at sende meddelelser vedrørende salgsnotaer og overtagelseserklæringer og besvare anmodninger om salgsnota- og overtagelsesdata for aktiviteter, der har fundet sted i løbet af de foregående 36 måneder.

Artikel 146i

Overførsel af aggregerede fangstdata

1.   Flagmedlemsstaterne anvender XML Schema Definition, der er baseret på UN/CEFACT P1000 — 12 som format, når de overfører de aggregerede fangstdata, jf. artikel 33, stk. 2 og 4, i kontrolforordningen og artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1006/2008, til Kommissionen.

2.   Fangstrapportdataene aggregeres for hver måned, hvor arterne blev fanget.

3.   Mængderne i fangstrapporten baseres på de landede mængder. Når en rapport skal indgives i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1006/2008, og før landingen finder sted, indgives en skønsmæssig fangstrapport med angivelsen »opbevares om bord«. En rettelse med den præcise vægt og det nøjagtige landingssted sendes inden den 15. i måneden efter landingen.

4.   Når EU-lovgivningen kræver, at der rapporteres om bestande eller arter i flere fangstrapporter på flere aggregeringsniveauer, rapporteres der kun om disse bestande eller arter i den mest detaljerede af de krævede rapporter.

Artikel 146j

Ændring af XML-formater og gennemførelsesdokumenter

1.   Kommissionen træffer i samråd med medlemsstaterne afgørelse om ændringer af den XML-standard og de gennemførelsesdokumenter, der skal benyttes ved al elektronisk dataudveksling mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne, Kommissionen eller det organ, den har udpeget, herunder ændringer, der følger af artikel 146f, 146g og 146h.

2.   De ændringer, der er omhandlet i stk. 1, angives tydeligt i stamdataregistret på Europa-Kommissionens fiskeriwebsted og mærkes med den dato, hvor ændringerne træder i kraft. Sådanne ændringer træder i kraft tidligst seks måneder og senest 18 måneder efter, at de er vedtaget. Kommissionen træffer i samråd med medlemsstaterne afgørelse om tidsplanen.

(15)  Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og (EF) nr. 1627/94 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 3317/94 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 33)."

(16)  Kommissionens forordning (EF) nr. 26/2004 af 30. december 2003 om et EF-fiskerflåderegister (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 25).«"

38)

Artikel 164, stk. 3, affattes således:

»3.   Kommissionen eller det organ, den har udpeget, kan som led i aftaler om bæredygtigt fiskeri eller fiskeripartnerskabsaftaler indgået mellem EU og tredjelande eller inden for rammerne af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer eller lignende arrangementer, som EU er kontraherende part eller ikke-kontraherende samarbejdspart i, videregive relevante oplysninger om tilsidesættelse af den fælles fiskeripolitiks bestemmelser eller alvorlige overtrædelser som omhandlet i artikel 42, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1005/2008 og i kontrolforordningens artikel 90, stk. 1, til andre parter i disse aftaler, organisationer eller arrangementer, hvis den medlemsstat, der udleverede oplysningerne, er indforstået hermed, og kravene i artikel 9 i forordning (EF) nr. 45/2001 (17) er opfyldt.

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).«"

39)

Bilag V udgår.

40)

Bilag VI erstattes af teksten i bilag I til nærværende forordning.

41)

Bilag VII erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning.

42)

Bilag VIII og IX udgår.

43)

Bilag X erstattes af teksten i bilag III til nærværende forordning.

44)

Bilag XII erstattes af teksten i bilag IV til nærværende forordning.

45)

Bilag XXIII erstattes af teksten i bilag V til nærværende forordning.

46)

Bilag XXVI erstattes af teksten i bilag VI til nærværende forordning.

47)

Bilag XXVII erstattes af teksten i bilag VII til nærværende forordning.

48)

Bilag XXX erstattes af teksten i bilag VIII til nærværende forordning.

49)

Bilag XXXI udgår.

Artikel 2

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 500/2001 ophæves.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 146d, stk. 1, finder dog anvendelse fra 1. januar 2016. I henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2015/812 anvendes nr. 5 i bilag XXX vedrørende alvorlige overtrædelser ved manglende opfyldelse af forpligtelsen til at lande undermålsfisk fra den 1. januar 2017.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. oktober 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  EUT L 286 af 29.10.2008, s. 33.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EUT L 112 af 30.4.2011, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1).

(8)  Kommissionens forordning (EF) nr. 500/2001 af 14. marts 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 vedrørende kontrollen af EF-fiskerfartøjernes fangster i tredjelandes farvande og på åbent hav (EFT L 73 af 15.3.2001, s. 8).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/812 af 20. maj 2015 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2187/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 2347/2002 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 og (EU) nr. 1380/2013 for så vidt angår landingsforpligtelsen og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1434/98 (EUT L 133 af 29.5.2015, s. 1).


BILAG I

»

BILAG VI

MODEL FOR KOMBINERET EU-FISKERILOGBOG, LANDINGSOPGØRELSE OG OMLADNINGSOPGØRELSE

Image

«

BILAG II

»

BILAG VII

MODEL FOR KOMBINERET EU-FISKERILOGBOG, LANDINGSOPGØRELSE OG OMLADNINGSOPGØRELSE

(MIDDELHAVET — DAGSFANGSTREJSER)

Image

«

BILAG III

»BILAG X

VEJLEDNING TIL FØRERE AF FISKERFARTØJER, DER ER FORPLIGTET TIL AT FØRE OG INDSENDE EN FISKERILOGBOG, EN LANDINGSOPGØRELSE ELLER EN OMLANDINGSOPGØRELSE

Følgende generelle oplysninger og minimumsoplysninger om fartøjets eller fartøjernes fiskeriaktiviteter skal registreres i fiskerilogbogen i overensstemmelse med artikel 14, 15, 21, 22, 23 og 24 i kontrolforordningen og denne forordnings afsnit III, kapitel I, II og III, dog med forbehold af andre særlige elementer eller bestemmelser, hvis det kræves i henhold til Unionens lovgivning, i en medlemsstat eller et tredjeland eller af en regional fiskeriforvaltningsorganisation.

1.   VEJLEDNING OM FISKERILOGBOGEN

Føreren/førerne af alle de fiskerfartøjer, der deltager i parfiskeri, skal føre en fiskerilogbog, hvori de anfører, hvor store mængder der er fanget og beholdt om bord, på en sådan måde, at disse mængder kun registreres én gang.

Ved logbog i papirform skal de obligatoriske data registreres på hver side på den samme fangstrejse.

Oplysninger om fiskerfartøjet/fiskerfartøjerne og fangstrejsedata

Papirlogbog

Reference-

nummer

Dataelementernes betegnelse

(M = obligatorisk)

(O = valgfri)

(CIF = obligatorisk hvis relevant)

Beskrivelse og/eller tidspunkt, som skal registreres

(1)

Fiskerfartøjets/fiskerfartøjernes navn(e) (M)

Internationalt radiokaldesignal/internationale radiokaldesignaler (M)

CFR-nummer/-numre (M)

GFCM-, ICCAT-nummer/-numre (CIF)

Ved parfiskeri skal de samme oplysninger også registreres for det andet fiskerfartøj.

Disse oplysninger skal indføres i papirlogbogen under oplysningerne om det fartøj, som fiskerilogbogen føres for.

Fiskerfartøjets EU-fiskerflåderegistreringsnummer (CFR-nummer) er det entydige nummer, der er tildelt et EU-fartøj af medlemsstaten, når fiskerfartøjet første gang optages i Unionens fiskerflåde (1).

GFCM- eller ICCAT-registreringsnummer skal anføres for fiskerfartøjer, der driver reguleret fiskeri uden for Unionens farvande (CIF).

(2)

Havnekendingsnummer (M)

Havnekendingsbogstaver og -tal som anført på siden af skroget.

Ved parfiskeri skal de samme oplysninger også registreres for det andet fiskerfartøj.

(3)

Fartøjsførerens navn og adresse (M)

Fartøjsførerens fornavn, efternavn og adresse (gadenavn, nummer, by, postnummer, medlemsstat eller tredjeland) anføres.

Ved parfiskeri skal de samme oplysninger også registreres for det andet fiskerfartøj.

(4)

Afsejlingsdato, -klokkeslæt og -havn (M)

Skal registreres i papirlogbogen, inden fiskerfartøjet forlader havnen. Dato skal registreres som DD-MM-ÅÅÅÅ, og klokkeslæt skal registreres som TT-MM lokal tid.

Elektronisk meddelelse om afsejling skal sendes, inden fiskerfartøjet forlader havnen. Dato og klokkeslæt skal registreres i UTC-tid.

I den elektroniske logbog angives havnen ved brug af de koder, der er offentliggjort på webstedet »Master Data Register« på Europa-Kommissionens websted om fiskeri.

(5)

Ankomstdato, -klokkeslæt og -havn (M)

Skal registreres i papirlogbogen, inden fiskerfartøjet anløber havnen. Datoen skal registreres som DD-MM-ÅÅÅÅ, og klokkeslættet skal registreres som TT-MM lokal tid.

Elektronisk meddelelse om ankomst til havn skal sendes, inden fiskerfartøjet anløber havnen. Dato og anslået klokkeslæt skal registreres i UTC-tid.

I den elektroniske logbog registreres havnen ved hjælp af de koder, der er offentliggjort på webstedet »Master Data Register« på Europa-Kommissionens websted om fiskeri.

(6)

Dato, klokkeslæt og havn, hvis landingssted forskelligt fra (5) (M)

Skal registreres i logbogen inden indsejling i landingshavnen. Datoen skal registreres som DD-MM-ÅÅÅÅ, og det anslåede klokkeslæt skal registreres som TT-MM lokaltid (papirlogbog) eller i UTC-tid i den elektroniske logbog.

I den elektroniske logbog angives havnen ved hjælp af de koder, der er offentliggjort på webstedet »Master Data Register« på Europa-Kommissionens websted om fiskeri.

(7)

Dato, klokkeslæt og sted for omladning

Navn, havnekendingsnummer, internationalt radiokaldesignal, flag, CFR-nummer eller IMO-nummer og bestemmelseshavn og bestemmelsesland for modtagerfiskerfartøjet (M)

Skal angives i papirlogbogen ved omladning før operationen påbegyndes.

Datoen skal angives som DD-MM-ÅÅÅÅ og klokkeslættet angives som TT-MM lokal tid (papirlogbog) eller som UTC-tid i den elektronisk logbog.

I den elektroniske logbog angives havnen ved brug af de koder, der er offentliggjort på webstedet »Master Data Register« på Europa-Kommissionens websted om fiskeri.

Tredjeland skal registreres ved brug af ISO-3166 3-alpha landekoder.

EU-flåderegisternummeret (CFR-nummer) skal registreres for EU-fartøjer. IMO-nummer (Den Internationale Søfartsorganisation) skal registreres for tredjelandsfartøjer.

Hvis en geografisk position skal anføres, registreres breddegrad og længdegrad i grader og minutter, hvis der ikke anvendes GPS, og i decimalgrader, hvis der anvendes GPS (format WGS 84).

Oplysninger om fiskeredskaber

(8)

Redskabstype (M)

Redskabstypen anføres ved anvendelse af koderne i kolonne 1 i bilag XI.

(9)

Maskestørrelse (M)

Anføres i millimeter (strakt maske).

(10)

Redskabsdimensioner (M)

Redskabsdimensionerne såsom størrelse og antal anføres i overensstemmelse med specifikationerne i kolonne 2 i bilag XI.

(11)

Dato (M)

For hver dag på havet registreres datoen på en ny linje (papirlogbog) eller i en ny rapport (elektronisk logbog) og skal svare til hver dag på havet.

Hvor det er relevant, skal datoen for hvert fiskedræt registreres på en ny linje.

(12)

Antal fiskedræt (M)

Antallet af fiskedræt anføres i overensstemmelse med specifikationerne i kolonne 3 i bilag XI.

(13)

Fisketid (O)

Sæt-klokkeslæt og træk-klokkeslæt (CIF)

Fiskedybde (CIF)

Samlet tid (O)

Hvor lang tid i alt, der er brugt på aktiviteter i forbindelse med fiskedræt (sporing af fisk, udsætning, træk og indhaling af aktive fiskeredskaber og udsætning, indhaling eller genudsætning af passive redskaber og tømning af redskaber og opbevaringsnet for eventuel fangst samt overførsel af eventuel fangst fra transportbure til opfednings- og opdrætsbure) skal anføres i minutter og skal svare til antallet af timer minus den tid, der er gået med at sejle til, mellem og fra fiskebankerne og med undvigemanøvrer, inaktivitet eller venten på reparation.

For sæt-klokkeslæt og træk-klokkeslæt skal klokkeslættet registreres i TT-MM lokal tid (papirlogbog) eller i UTC-tid i den elektroniske logbog.

Fiskedybden skal registreres som gennemsnitsdybde i meter.

(14)

Position og geografisk fangstområde (M)

Det relevante geografiske fangstområde angives ved det område, inden for hvilket størstedelen af fangsten er taget, omskrevet til det mest detaljerede niveau, der foreligger.

Eksempler:

 

I farvandene i den nordøstlige del af Atlanterhavet (FAO-område 27) op til ICES-afsnit og statistisk rektangel (f.eks. IVa 41E7, VIIIb 20E8). ICES' statistiske rektangler udgør et net, som dækker området mellem 36° N og 85° 30′ N og 44° W og 68° 30′ E. Breddegraderne med en afstand på 30′ er nummereret (to cifre) fra 01 til 99. Længdegraderne i en afstand på 1° er kodet i overensstemmelse med et alfanumerisk system, der starter med A0 — hvor der anvendes forskellige bogstaver (med undtagelse af I) for hver blok på 10° — og går til M8.

 

I farvandene i Middelhavet og Sortehavet (FAO-område 37) op til det geografiske GFCM-underområde og det statistiske rektangel (f.eks. 7 M27B9). Tallene for et rektangel i GFCM's statistiske net er en kode med 5 tegn: i) breddegraden angives ved en kode med 3 tegn (et bogstav og to tal). Maksimumsinterval fra M00 (30° N) op til M34 (47° 30′ N), ii) længdegraden angives ved en kode, der består af et bogstav og et tal. Bogstaverne går fra A til J, og tallet for hvert bogstav går fra 0 til 9. Maksimumsinterval fra A0 (6° W) op til J5 (42° E).

 

I farvandene i den nordøstlige del af Atlanterhavet herunder NAFO (FAO-område 21) og i det Østlige Centrale Atlanterhav herunder CECAF (FAO-område 34), op til FAO-afsnit eller -underafsnit (f.eks. 21.3.M eller 34.3.5).

 

For de øvrige FAO-områder op til et FAO-underområde, når det foreligger, (f.eks. FAO 31 for det Vestlige Centrale Atlanterhav og FAO 51.6 for det Vestlige Indiske Ocean).

Hvis fartøjet har fisket i flere rektangler på en dag, kan de enkelte rektangler anføres i fiskerilogbogen. (O)

I GFCM- og ICCAT-områder skal den geografiske position (breddegrad/længdegrad) også registreres for hvert fiskedræt eller kl. 12, hvis der ikke er drevet fiskeri i løbet af denne dag.

Hvis der skal anføres en geografisk position, registreres breddegrad og længdegrad i grader og minutter, hvis der ikke anvendes GPS, og i decimalgrader, hvis der anvendes GPS (format WGS 84).

Tredjelandsfiskeriområde, regional fiskeriforvaltningsorganisations område og åbent hav: anfør ikke-medlemsstaters fiskeriområde(r) eller regionale fiskeriforvaltningsorganisationers område(r) eller farvande uden for et lands højhedsområde eller jurisdiktion eller som ikke reguleres af en regional fiskeriforvaltningsorganisation ved brug af ISO-3166 3-alpha-landekoder eller andre koder, der er offentliggjort i Master Data Register, som findes på Europa-Kommissionens websted om fiskeri, f.eks. NOR = Norway, NAFO = XNW, NEAFC = XNE og åbent hav = XIN.

(15)(16)

Mængde fanget og beholdt om bord (M)

Ved registreringen anvendes FAO's alfa-3-fiskeartskode.

Fangsten af hver enkelt art registreres i kg levende vægt.

Alle mængder af hver art, der er fanget og beholdt om bord, på over 50 kg levende vægt skal registreres. Grænsen på 50 kg gælder, så snart fangsterne af en art overstiger 50 kg. I denne mængde medregnes de fisk, der er taget fra til besætningens forplejning.

Fangster af fisk af en lovlig størrelse registreres med den generelle kode LSC.

Fangster af fisk under mindstereferencestørrelse for bevarelse skal registreres særskilt fra fangster af fisk af en lovlig størrelse med den generelle kode BMS.

Hvis fangster opbevares i kurve, kasser, spande, kartoner, sække, poser, blokke eller andre beholdere, registreres dels den benyttede enheds nettovægt i kg levende vægt, dels det nøjagtige antal enheder.

Den fangst, der beholdes om bord i sådanne enheder, kan i stedet registreres i kg levende vægt (O).

I Østersøen (gælder kun for laks) og i GFCM-område (gælder kun for tun, sværdfisk og stærkt vandrende hajer) og, hvis det er relevant, i andre områder skal antallet af fisk, der er fanget pr. dag også registreres.

Hvis der ikke er kolonner nok, anvendes en ny side.

(15)(16)

Skøn over udsmid (M)

Ved registreringen anvendes FAO's alfa-3-fiskeartskode.

For hver art registreres udsmidet i kg levende vægt.

Arter, der ikke er omfattet af landingsforpligtelsen:

 

Udsmid af hver enkelt art skal registreres, hvis den er mere end 50 kg (levende vægt), efter reglerne for registrering af fangster ved hjælp af den generelle kode DIS.

 

Udsmid af arter, der er taget med henblik på brug som levende agn og registreret i fiskerilogbogen, registreres på samme måde.

Arter, for hvilke undtagelser fra landingsforpligtelsen gælder  (2):

 

Udsmid af mængder af hver enkelt art skal registreres fuldt ud efter reglerne for registrering af fangster ved hjælp af den generelle kode DIS.

 

Udsmid af mængder af hver enkelt art, for hvilke der specifikt gælder de minimis-undtagelser, skal registreres fuldt ud efter de regler, der er fastsat for registrering af fangster særskilt fra de øvrige udsmid ved hjælp af den generelle kode DIM.

(15)(16)

Fangster, utilsigtede bifangster og genudsætning af andre marine organismer eller dyr (M)

I GFCM-område skal følgende oplysninger også registreres særskilt for hver fangst eller utilsigtet bifangst:

Daglige fangster af ædelkoral, herunder fiskeri opdelt efter område og dybde

Utilsigtet bifangst og genudsætning af søfugle

Utilsigtet bifangst og genudsætning af munkesæler

Utilsigtet bifangst og genudsætning af havskildpadder

Utilsigtet bifangst og genudsætning af hvaler.

Hvor det er relevant, skal marine dyr, som genudsættes i havet, registreres ved hjælp af den generelle kode RET.

FAO's alfa-3-koder skal anvendes eller, hvis de ikke foreligger, de koder, der er offentliggjort på webstedet »Master Data Register« på Europa-Kommissionens websted om fiskeri.

2.   VEJLEDNING OM LANDINGSOPGØRELSEN/OMLADNINGOPGØRELSEN

Hvis fiskevarer er blevet landet eller omladet, eller hvis de er blevet vejet ved hjælp af systemer, der er godkendt af medlemsstaternes kompetente myndigheder på enten fangst-, donor- eller modtagerfiskerfartøjet, anføres den faktiske vægt i kilogram produktvægt af de landede eller omladede mængder, opdelt efter art, i landingsopgørelsen eller omladningsopgørelsen med angivelse af følgende:

a)

Fiskens præsentation (jf. nr. 17 i papirfiskerilogbogen) ved brug af koderne i tabel 1 i bilag I (M)

b)

Måleenhed for de landede eller omladede mængder (jf. nr. 18 i papirfiskerilogbogen). Anfør enhedens vægt i kilogram produktvægt. Denne enhed er ikke nødvendigvis den samme som den, der er anført i fiskerilogbogen (M)

c)

Samlet vægt opdelt efter art af de landede eller omladede arter (jf. nr. 19 i papirlogbogen). Anfør vægten af mængden af hver af de faktisk landede eller omladede arter (M)

Fangster af fisk af en lovlig størrelse registreres med den generelle kode LSC. Fangster af fisk under mindstereferencestørrelse for bevarelse skal registreres særskilt fra fangster af fisk af en lovlig størrelse med den generelle kode BMS. Ved registreringen anvendes FAO's alfa-3-kode

d)

Ved vægt forstås fiskens landingsvægt, dvs. fiskens vægt efter en eventuel forarbejdning om bord. Medlemsstaternes kompetente myndigheder anvender derefter relevante omregningsfaktorer for at beregne den dertil svarende levende vægt, jf. artikel 49 i denne forordning

e)

Fartøjsførerens underskrift (jf. nr. 20 i papirlogbogen) (M)

f)

Eventuel agents eller observatørs underskrift og navn og adresse (jf. nr. 21 i papirfiskerilogbogen)

g)

Det relevante geografiske fangstområde: FAO-område, -underområde og -underafsnit, ICES-afsnit, NAFO-, NEAFC-underområde, CECAF-område, GFCM-underområde eller tredjelandsfiskeriområde (jf. nr. 22 i papirlogbogen). Jf. reglerne for position og geografiske områdeoplysninger ovenfor (M).

3.   SUPPLERENDE VEJLEDNING OM REGISTRERING AF FISKERIINDSATSEN I FISKERILOGBOGEN

Følgende yderligere oplysninger skal registreres i fiskerilogbogen af førere af EU-fiskerfartøjer, der skal anføre, hvor lang tid de har brugt på fiskeri, der er omfattet af fiskeriindsatsordninger:

a)

Alle obligatoriske oplysninger i denne del skal registreres i papirlogbogen mellem referencenummer (15) og (16)

b)

Tidspunktet registreres i UTC-tid

c)

Breddegrad og længdegrad skal registreres i grader og minutter, hvis der ikke anvendes GPS, og i decimalgrader, hvis der anvendes GPS (format WGS 84)

d)

Ved registrering af arter anvendes FAO's alfa-3-fiskeartkode

3.1.   Oplysninger om fiskeriindsats

a)   Gennemsejling af et fiskeriindsatsområde

Når et godkendt fartøj gennemsejler et fiskeriindsatsområde uden at fiske i det pågældende område, udfyldes en ny linje i papirfiskerilogbogen eller en elektronisk meddelelse. Følgende oplysninger skal anføres:

dato

indsatsområde

dato og klokkeslæt for hver indsejling/udsejling

position for hver indsejling og udsejling i bredde- og længdegrader

fangst beholdt om bord opdelt efter art på indsejlingstidspunktet

ordet »gennemsejling«.

b)   Indsejling i et fiskeriindsatsområde

Når fiskerfartøjet sejler ind i et fiskeriindsatsområde, hvor det er sandsynligt, at det vil fiske, udfyldes endnu en linje i papirlogbogen eller en elektronisk meddelelse. Følgende oplysninger skal anføres:

dato

ordet »indsejling«

indsatsområde

position i bredde- og længdegrader

klokkeslæt for indsejling

fangst beholdt om bord opdelt efter art på indsejlingstidspunktet og

målart(er).

c)   Udsejling af et fiskeriindsatsområde

Når fartøjet sejler ud af et fiskeriindsatsområde, hvor det har fisket, og sejler ind i et andet fiskeriindsatsområde, hvor det har planer om at fiske, udfyldes endnu en linje i papirlogbogen eller en elektronisk meddelelse. Følgende oplysninger skal anføres:

dato

ordet »indsejling«

position i bredde- og længdegrader

nyt indsatsområde

klokkeslæt for udsejling/indsejling

fangst beholdt om bord opdelt efter art på udsejlings-/indsejlingstidspunktet og

målart(er).

Når fiskerfartøjet sejler ud af et fiskeriindsatsområde, hvor det har fisket, og ikke vil fiske mere i det pågældende indsatsområde, udfyldes endnu en linje i papirlogbogen eller en elektronisk meddelelse. Følgende oplysninger skal anføres:

dato

ordet »udsejling«

position i bredde- og længdegrader

indsatsområde

klokkeslæt for udsejling

fangst beholdt om bord opdelt efter art på udsejlingstidspunktet og

målart(er).

d)   Fiskeri på tværs af områder  (3)

Når fiskerfartøjet fisker på tværs af områder, udfyldes endnu en linje i papirlogbogen eller en elektronisk meddelelse. Følgende oplysninger skal anføres:

dato

udtrykket »på tværs af områder«

klokkeslæt for første udsejling samt indsatsområde

position for første indsejling i bredde- og længdegrader

klokkeslæt for sidste indsejling samt indsatsområde

position for sidste udsejling i bredde- og længdegrader

fangst beholdt om bord opdelt efter art på udsejlings-/indsejlingstidspunktet samt

målart(er).

e)   Supplerende oplysninger for fiskerfartøjer, der anvender passive redskaber:

Når fiskerfartøjet sætter eller genudsætter passive redskaber, skal følgende oplysninger anføres:

dato

indsatsområde

position i bredde- og længdegrader

ordet »udsætning« eller »genudsætning«

klokkeslæt

Når fiskerfartøjet afslutter fiskeri med passive redskaber:

dato

indsatsområde

position i bredde- og længdegrader

ordet »afslutning«

klokkeslæt.

3.2.   Oplysninger om meddelelse af fartøjsbevægelser

Når et fiskende fartøj skal indgive en fiskeriindsatsrapport til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med kontrolforordningens artikel 28, skal ud over oplysningerne i punkt 3.1 følgende oplysninger anføres:

a)

dato og klokkeslæt for meddelelsen

b)

fiskerfartøjets geografiske position i bredde- og længdegrader

c)

det anvendte kommunikationsmiddel og i givet fald den anvendte radiostation og

d)

meddelelsens modtager(e).«


(1)  Jf. artikel 10 i Kommissionens forordning (EF) nr. 26/2004 af 30. december 2003 om et EF-fiskerflåderegister (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 25)

(2)  Som omhandlet i artikel 15, stk. 4, og artikel 15, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/812 af 20. maj 2015, navnlig:

arter, som ikke må befiskes, og som er identificeret som sådanne i en EU-retsakt inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik

arter, som ifølge den videnskabelige dokumentation udviser en høj overlevelsesrate under hensyn til redskabernes specifikationer, fiskeripraksis og økosystemet

fangster, som er omfattet af de minimis-undtagelser

afisk, der viser tegn på skader fra rovdyr.

(3)  Fartøjer, der forbliver i en afstand på højst 5 sømil fra grænsen mellem to fiskeriindsatsområder, skal registrere deres første indsejling og deres sidste udsejling i en 24-timersperiode.


BILAG IV

»BILAG XII

STANDARDER FOR ELEKTRONISK DATAUDVEKSLING

Formatet for elektronisk dataudveksling er baseret på UN/CEFACT standard P1000. Dataudveksling i forbindelse med lignende aktiviteter er sammenfattet i områder og specificeret i dokumenter, der omfatter specifikationer for forretningsmæssige krav (BRS — Business Requirements Specifications).

Der foreligger standarder for:

 

P1000 — 1: Generelle principper

 

P1000 — 3: Fiskeri

 

P1000 — 5: Salg

 

P1000 — 7: Fartøjsposition

 

P1000 — 12: Rapport om aggregerede fangstdata

BRS-dokumenterne og oversættelsen i elektronisk form (XML-skemadefinition) findes på webstedet »Master Data Register« på Europa-Kommissionens websted for fiskeri. Dokumenter vedrørende udførelse, som skal anvendes til dataudveksling, findes også på dette websted.«


BILAG V

»BILAG XXIII

KRÆVEDE OPLYSNINGER VED UDFYLDNING AF OVERVÅGNINGSRAPPORTER OM OBSERVATIONER OG SPORING AF FISKERFARTØJER

Generelle oplysninger

1.

Henvisning til overvågningsrapport

2.

Dato og klokkeslæt for observation og sporing (UTC-tid)

3.

Udarbejdende medlemsstat og navnet på dens centrale myndighed

4.

Type og identifikation af overvågningsfartøj eller -fly

5.

Position og placering af overvågningsfartøj eller -fly på tidspunktet for observation eller sporing

Oplysninger om fiskerfartøjet

6.

Flagstat

7.

Navn

8.

Registreringshavn og havnekendingsnummer

9.

Internationalt radiokaldesignal

10.

IMO-nummer (Den internationale søfartsorganisation)

11.

EU-flåderegisternummer

12.

Beskrivelse

13.

Type

14.

Fartøjets position og placering første gang, hvor det observeres eller spores

15.

Fartøjets kurs og hastighed på det tidspunkt, hvor det observeres eller spores

16.

Fartøjets aktivitet

Andre oplysninger

17.

Observations- eller sporingsinstrument

18.

Kontakt med fartøjet

19.

Nærmere oplysninger om kommunikationen med fartøjet

20.

Registrering af observation eller sporing

21.

Bemærkninger

22.

Bilag

23.

Rapporterende embedsmand og underskrift

Vejledning om udfyldelsen af overvågningsrapporterne:

1.

Giv så fuldstændige oplysninger som muligt.

2.

Position i breddegrad og længdegrad og nøjagtig placering (ICES-afsnit, geografisk GFCM-område, NAFO-, NEAFC- eller CECAF-underområde, FAO-område, underområde og afsnit og på land, havn).

3.

Flagstat, fartøjets navn, registreringshavn, havnekendingsnummer, internationalt radiokaldesignal og IMO-nummer: udledes af, hvad der er iagttaget/påvist af/på fartøjet, eller af radiokontakt med fartøjet (kilden til disse oplysninger skal anføres).

4.

Beskrivelse af fartøjet (hvis det er observeret visuelt) eventuelle særlige kendetegn: anfør om fartøjets navn og registreringshavn var synlig eller ej. Farve på skrog og overbygning, antal master, broens placering og skorstenens højde mv. registreres.

5.

Den observerede fartøjs- og redskabstype: f.eks. langlinefartøj, trawler, slæbebåd, fabriksskib, transportfartøj (jf. FAO's »International Standard Statistical Classification of Fishery Vessels«).

6.

Det observerede/sporede fartøjs eventuelle aktivitet: indberetning om hver aktivitet, hvis fartøjet var i færd med at fiske, udsætte fiskeredskaber, indhale, omlade, overføre, trække, passere, forankre eller enhver anden aktivitet (beskrives nærmere), herunder dato, klokkeslæt og fartøjets position, kurs og hastighed for hver aktivitet.

7.

Observations- eller sporingsinstrument, hvis det er relevant: nærmere oplysninger om, hvordan observationen eller sporingen blev foretaget, f.eks. visuelt, FOS, radar, radiotrafik eller andet (beskrives nærmere).

8.

Kontakt med fartøj: anfør, hvis der var kontakt (JA/NEJ), og i givet fald de anvendte kommunikationsmidler (radio eller andre, skal beskrives nærmere).

9.

Nærmere oplysninger om kommunikationen: Giv et resumé af kommunikationen med fartøjet med angivelse af navn, nationalitet og titel (stilling), som den eller de kontaktede person(er) om bord på det observerede/sporede fartøj har oplyst.

10.

Registrering af observation eller sporing: anfør, om observationen eller sporingen blev fotograferet, optaget på video eller lydfil eller nedfældet skriftligt.

11.

Bemærkninger: anfør andre bemærkninger.

12.

Bilag: hvis det foreligger, vedlæg fotografi eller skitse af fartøjet (fartøjets profil tegnes med angivelse af særlige kendetegn ved profil, master og mærker, som kan bruges som identifikation).

Detaljeret vejledning i udfyldelsen af rapporterne findes på webstedet »Master Data Register« på Europa-Kommissionens websted for fiskeri.

Regler for elektronisk udveksling af overvågningsrapporter:

Med henblik på elektronisk udveksling af overvågningsrapporter findes XML-skemadefinitionen på webstedet »Master Data Register« på Europa-Kommissionens websted for fiskeri. Dokumenter vedrørende udførelse, som skal benyttes til udvekslingen, findes også på dette websted.«


BILAG VI

»BILAG XXVI

KONTROLOBSERVATØRRAPPORTENS FORMAT

OPLYSNINGER OM OBSERVATØREN

Navn

 

Udpeget af (kompetent myndighed)

 

Udsendt af (myndighed)

 

Startdato

 

Slutdato

 


OPLYSNINGER OM FISKERFARTØJET

Type

 

Flagstat

 

Navn

 

EU-flåderegisternummer

 

Havnekendingsnummer

 

IRCS

 

IMO-nummer

 

Fremdrivningsmaskineffekt

 

Længde overalt

 


REDSKABER OM BORD

1.

 

2.

 

3.

 


REDSKABER, DER ER ANVENDT OG OBSERVERET PÅ FANGSTREJSEN

1.

 

2.

 

3.

 


OPLYSNINGER OM FISKEDRÆT

Fiskedrætsreferencenummer (hvis relevant)

 

Dato

 

Anvendt redskabstype

 

Dimensioner

 

Maskestørrelse

 

Fastgjorte anordninger

 

Klokkeslæt for fiskeriets begyndelse

Klokkeslæt for fiskeriets afslutning

 

Position for fiskeriets begyndelse

 

Dybde ved fiskeriets begyndelse

 

Dybde ved fiskeriets afslutning

 

Position ved fiskeriets afslutning

 


FANGSTER

Art

Om bord

Udsmid

Anslået mængde af hver art i kg levende vægt

Bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse

 

 

 

Under bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse

 

 

 

Anslået målartsmængde i kg levende vægt

Bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse

 

 

 

Under bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse

 

 

 

Anslået målartsmængde i kg levende vægt

Bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse

 

 

 

Under bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse

 

 

 

Anslået samlet fangst i kg levende vægt

Bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse

 

 

 

Under bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse

 

 

 

OBSERVATION AF TILSIDESÆTTELSE AF REGLERNE
RESUMÉ VED FANGSTREJSENS AFSLUTNING

OBSERVATØRENS UNDERSKRIFT

DATO«


BILAG VII

»BILAG XXVII

INSPEKTIONSRAPPORTER

OPLYSNINGER, DER SOM MINIMUM KRÆVES VED UDFYLDNINGAF INSPEKTIONSRAPPORTER

Vejledning om udfyldelsen af inspektionsrapporterne:

Giv så fuldstændige oplysninger som muligt. De relevante rubrikker udfyldes. Detaljeret vejledning i udfyldelsen af rapporterne findes på webstedet »Master Data Register« på Europa-Kommissionens websted for fiskeri.

Regler for elektronisk udveksling af inspektionsrapporter:

Med henblik på elektronisk udveksling af inspektionsrapporter findes XML-skemadefinitionen på webstedet »Master Data Register« på Europa-Kommissionens websted for fiskeri. Dokumenter vedrørende udførelse, som skal benyttes til udvekslingen, findes også på dette websted.

MODUL 1: INSPEKTION AF FISKERFARTØJ PÅ HAVET

1.

Henvisning til inspektionsrapport  (1)

2.

Medlemsstat og inspektionsmyndighed  (1)

3.

Inspektionsfartøj (flag, navn og havnekendingsnummer) (1)

4.

Internationalt radiokaldesignal (1)

5.

Inspektionsdato (start) (1)

6.

Klokkeslæt for inspektion (start) (1)

7.

Inspektionsdato (slut) (1)

8.

Klokkeslæt for inspektion (slut) (1)

9.

Inspektionsfartøjets position (bredde- og længdegrad) (1)

10.

Sted, hvor inspektionsfartøjet befinder sig (præcis angivelse af fiskeriområde) (1)

11.

Ansvarlig kontrollør (1)

12.

Nationalitet

13.

Kontrollør 2 (1)

14.

Nationalitet

15.

Oplysninger om det inspicerede fiskerfartøj (navn, havnekendingsnummer, flag)  (1)

16.

Position og sted for fartøjet, hvis det afviger fra inspektionsfartøjets (breddegrad, længdegrad, præcis angivelse af fiskeriområde) (1)

17.

Fartøjstype (1)

18.

Registreringsattest ID-nummer (1)

19.

Internationalt radiokaldesignal (1)

20.

IMO-nummer (Den internationale søfartsorganisation) (1)

21.

EU-flåderegisternummer (1)

22.

Oplysninger om ejer (navn, nationalitet og adresse) (1)

23.

Oplysninger om befragter (navn, nationalitet og adresse) (1)

24.

Oplysninger om agent (navn, nationalitet og adresse) (1)

25.

Oplysninger om fartøjsfører (navn, nationalitet og adresse) (1)

26.

Radiokontakt forud for bording

27.

Fiskerilogbog udfyldt før inspektion

28.

Lodslejder (1)

29.

Kontrolløridentifikation

30.

Overtrædelser eller observationer  (1)

31.

Kontrol af dokumenter og tilladelser  (1)

32.

Registreringsattest ID-nummer (1)

33.

Kontrol af fremdrivningsmaskineffekt

34.

Fiskerilicensens oplysninger (1)

35.

Fiskeritilladelsens oplysninger (1)

36.

FOS i drift (1)

37.

Elektronisk fjernovervågning i drift (1)

38.

Nummer på side(r) i papirlogbog (1)

39.

Henvisning til elektronisk fiskerilogbog (1)

40.

Henvisning til forhåndsmeddelelse (1)

41.

Formål med meddelelse (1)

42.

Lastrumscertifikat

43.

Stuveplan

44.

Ullagetabeller for tanke med nedkølet havvand

45.

Certifikat for vejesystemer om bord

46.

Medlemskab af en producentorganisation

47.

Oplysninger om seneste anløbshavn (havn, stat og dato) (1)

48.

Overtrædelser eller observationer  (1)

49.

Fangstinspektion  (1)

50.

Oplysninger om fangst om bord (arter, mængder i levende vægt herunder for undermålsfisk, fangstområde) (1)

51.

Tolerance pr. art (1)

52.

Særskilt registrering af undermålsfisk (1)

53.

Særskilt stuvning af demersale bestande, der er omfattet af flerårige planer (1)

54.

Særskilt stuvning af undermålsfisk (1)

55.

Kontrolvejning, tælling af kasser/beholdere, ullagetabeller eller prøvetagning

56.

Registrering af oplysninger om udsmid (arter, mængder) (1)

57.

Overtrædelser eller observationer  (1)

58.

Redskabsinspektion  (1)

59.

Oplysninger om redskaber (type) (1)

60.

Oplysninger om netanordning(er) eller materiel (type) (1)

61.

Oplysninger om maskestørrelse eller dimension (1)

62.

Oplysninger om tråd (type, tykkelse) (1)

63.

Mærkning af redskaber

64.

Overtrædelser eller observationer  (1)

65.

Kontrollørens bemærkninger  (1)

66.

Fartøjsførerens bemærkninger  (1)

67.

Foranstaltning(er), der er truffet  (1)

68.

Kontrollørens underskrift  (1)

69.

Fartøjsførerens underskrift  (1)

MODUL 2: INSPEKTION AF FISKERFARTØJ(ER) — OMLADNING

1.

Henvisning til inspektionsrapport  (2)

2.

Medlemsstat og inspektionsmyndighed  (2)

3.

Inspektionsfartøj (flag, navn og havnekendingsnummer) (2)

4.

Internationalt radiokaldesignal (2)

5.

Inspektionsdato (start) (2)

6.

Klokkeslæt for inspektion (start) (2)

7.

Inspektionsdato (slut) (2)

8.

Klokkeslæt for inspektion (slut) (2)

9.

Inspektionsfartøjets position (bredde- og længdegrad) (2)

10.

Sted, hvor inspektionsfartøjet befinder sig (præcis angivelse af fiskeriområde) (2)

11.

Havns beliggenhed (3)

12.

Udpeget havn (2)

13.

Ansvarlig kontrollør (2)

14.

Nationalitet

15.

Kontrollør 2 (2)

16.

Nationalitet

17.

Oplysninger om det inspicerede donorfiskerfartøj (navn, havnekendingsnummer, flag)  (2)

18.

Fartøjets geografiske position og sted (breddegrad, længdegrad, præcis angivelse af fiskeriområde) (2)

19.

Fartøjstype (2)

20.

Registreringsattest ID-nummer (2)

21.

Internationalt radiokaldesignal (2)

22.

IMO-nummer (Den internationale søfartsorganisation) (2)

23.

EU-flåderegisternummer (2)

24.

Oplysninger om ejer (navn, nationalitet og adresse) (2)

25.

Oplysninger om befragter (navn, nationalitet og adresse) (2)

26.

Oplysninger om agent (navn, nationalitet og adresse) (2)

27.

Oplysninger om fartøjsfører (navn, nationalitet og adresse) (2)

28.

FOS-kontrol forud for bording

29.

Udfyldt fiskerilogbog før omladning (2)

30.

Overtrædelser eller observationer  (2)

31.

Kontrol af dokumenter og tilladelser  (2)

32.

Registreringsattest ID-nummer (2)

33.

Fiskerilicensens oplysninger (2)

34.

Fiskeritilladelsens oplysninger (2)

35.

Omladningstilladelsens oplysninger (2)

36.

FOS i drift (2)

37.

Nummer på side(r) i papirlogbog (2)

38.

Henvisning til elektronisk fiskerilogbog (2)

39.

Henvisning til forhåndsmeddelelse (2)

40.

Formål med forhåndsmeddelelse (herunder IUU-ordning) (2)

41.

Oplysninger om seneste anløbshavn (havn, stat og dato) (3)

42.

Overtrædelser eller observationer  (2)

43.

Fangstinspektion  (2)

44.

Oplysninger om fangst om bord (inden omladning) (arter, mængder i levende vægt herunder for undermålsfisk, præsentation, fangstområde) (2)

45.

Tolerance pr. art (2)

46.

Oplysninger om fangst om bord (inden omladning) (arter, mængder i levende vægt herunder for undermålsfisk, præsentation, fangstområde) (2)

47.

Overtrædelser eller observationer  (2)

48.

Oplysninger om modtagerfiskerfartøjet (navn, havnekendingsnummer, flag)  (2)

49.

Fartøjets geografiske position og sted (breddegrad, længdegrad, præcis angivelse af fiskeriområde) (2)

50.

Fartøjstype (2)

51.

Registreringsattest ID-nummer (2)

52.

Internationalt radiokaldesignal (2)

53.

IMO-nummer (Den internationale søfartsorganisation) (2)

54.

EU-flåderegisternummer (2)

55.

Oplysninger om ejer (navn, nationalitet og adresse) (2)

56.

Oplysninger om befragter (navn, nationalitet og adresse) (2)

57.

Oplysninger om agent (navn, nationalitet og adresse) (2)

58.

Oplysninger om fartøjsfører (navn, nationalitet og adresse) (2)

59.

FOS-kontrol forud for bording

60.

Udfyldt fiskerilogbog før omladning (2)

61.

Overtrædelser eller observationer  (2)

62.

Kontrol af dokumenter og tilladelser  (2)

63.

Registreringsattest ID-nummer (2)

64.

Fiskerilicensens oplysninger (2)

65.

FOS i drift (2)

66.

Nummer på side(r) i papirlogbog (2)

67.

Henvisning til elektronisk fiskerilogbog (2)

68.

Henvisning til forhåndsmeddelelse (2)

69.

Formål med forhåndsmeddelelse (2)

70.

Oplysninger om seneste anløbshavn (havn, stat og dato) (3)

71.

Overtrædelser eller observationer  (2)

72.

Fangstinspektion  (2)

73.

Oplysninger om fangst om bord (inden omladning) (arter, mængder i levende vægt herunder for undermålsfisk, præsentation, fangstområde) (2)

74.

Oplysninger om modtagne fangster (arter, mængder i levende vægt herunder for undermålsfisk, præsentation, fangstområde) (2)

75.

Overtrædelser eller observationer  (2)

76.

Kontrollørens bemærkninger  (2)

77.

Fartøjsførerens bemærkninger  (2)

78.

Foranstaltning(er), der er truffet  (2)

79.

Kontrollørens underskrift  (2)

80.

Fartøjsførerens underskrift  (2)

MODUL 3: INSPEKTION AF FISKERFARTØJ I HAVN ELLER VED LANDING OG FØR FØRSTE AFSÆTNING

1.

Henvisning til inspektionsrapport  (4)

2.

Medlemsstat og inspektionsmyndighed  (4)  (5)

3.

Inspektionsdato (påbegyndelse af inspektion) (4)  (5)

4.

Inspektionsklokkeslæt (påbegyndelse af inspektion) (4)  (5)

5.

Inspektionsdato (afslutning af inspektion) (4)  (5)

6.

Inspektionstidspunkt (afslutning af inspektion) (4)  (5)

7.

Havns beliggenhed (4)  (5)

8.

Udpeget havn (4)  (5)

9.

Ansvarlig kontrollør (4)

10.

Nationalitet

11.

Kontrollør 2 (4)

12.

Nationalitet

13.

Oplysninger om det inspicerede fiskerfartøj (navn, havnekendingsnummer, flag)  (4)  (5)

14.

Fartøjstype (4)  (5)

15.

Registreringsattest ID-nummer (4)  (5)

16.

Internationalt radiokaldesignal (4)  (5)

17.

IMO-nummer (Den internationale søfartsorganisation) (4)  (5)

18.

EU-flåderegisternummer (4)

19.

Oplysninger om ejer (navn, nationalitet og adresse) (4)  (5)

20.

Oplysninger om retmæssig ejer (navn, nationalitet og adresse) (4)  (5)

21.

Oplysninger om befragter (navn, nationalitet og adresse) (4)

22.

Oplysninger om agent (navn, nationalitet og adresse) (4)

23.

Oplysninger om fartøjsfører (navn, nationalitet og adresse) (4)

24.

FOS-kontrol før anløb med henblik på landing (4)  (5)

25.

Udfyldt fiskerilogbog før inspektion

26.

Kontrolløridentifikation

27.

Overtrædelser eller observationer  (4)  (5)

28.

Kontrol af dokumenter og tilladelser  (4)  (5)

29.

Registreringsattest ID-nummer (4)

30.

Fiskerilicensens oplysninger (4)  (5)

31.

Fiskeritilladelsens oplysninger (4)  (5)

32.

Oplysninger om havneadgang og landingstilladelse (4)  (5)

33.

Nummer på side(r) i papirlogbog (4)

34.

Henvisning til elektronisk fiskerilogbog (4)

35.

Henvisning til forhåndsmeddelelse (4)  (5)

36.

Formål med forhåndsmeddelelse (herunder IUU-ordning) (4)  (5)

37.

Lastrumscertifikat

38.

Stuveplan

39.

Ullagetabeller for tanke med nedkølet havvand

40.

Certifikat for vejesystemer om bord

41.

Medlemskab af en producentorganisation

42.

Oplysninger om seneste anløbshavn (havn, stat og dato) (4)  (5)

43.

Overtrædelser eller observationer  (4)  (5)

44.

Fangstinspektion  (4)  (5)

45.

Oplysninger om fangst om bord (arter, mængder i levende vægt herunder for undermålsfisk, præsentation, fangstområde) (4)  (5)

46.

Tolerance pr. art (4)

47.

Særskilt registrering af undermålsfisk (4)

48.

Oplysninger om losset fangst (arter, mængder i levende vægt herunder for undermålsfisk, præsentation, fangstområde) (4)  (5)

49.

Kontrol af bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse (4)

50.

Mærkning

51.

Kontrolvejning, tælling af kasser/beholdere eller kontrol af prøveudtagning ved losning

52.

Kontrol af lastrum efter losning

53.

Vejning af fangst ved landing

54.

Overtrædelser eller observationer  (4)  (5)

55.

Omladningsoplysninger om fangster modtaget fra andre fiskerfartøjer  (4)  (5)

56.

Oplysninger om donorfiskerfartøj(er) (navn, havnekendingsnummer, internationalt radiokaldesignal, IMO-nummer (Den Internationale Søfartsorganisation), EU-flåderegisternummer, flag) (4)  (5)

57.

Oplysninger om omladningsopgørelsen (4)  (5)

58.

Oplysninger om fangst om bord (arter, mængder i levende vægt herunder for undermålsfisk, præsentation, fangstområde) (4)  (5)

59.

Anden fangstdokumentation (fangstattester) (4)  (5)

60.

Overtrædelser eller observationer  (4)  (5)

61.

Redskabsinspektion  (4)  (5)

62.

Oplysninger om redskaber (type) (4)  (5)

63.

Oplysninger om netanordning(er) eller materiel (type) (4)  (5)

64.

Oplysninger om maskestørrelse eller dimension (4)  (5)

65.

Oplysninger om tråd (type, tykkelse) (4)  (5)

66.

Mærkning af redskaber

67.

Overtrædelser eller observationer  (4)  (5)

68.

Status for fiskerfartøjet i RFFO-områder, fiskeriet eller de fiskerirelaterede aktiviteter har fundet sted (herunder liste over IUU-fiskerfartøjer)  (4)  (5)

69.

Kontrollørens bemærkninger  (4)

70.

Fartøjsførerens bemærkninger  (4)  (5)

71.

Foranstaltning(er), der er truffet  (4)

72.

Kontrollørens underskrift  (4)  (5)

73.

Fartøjsførerens underskrift  (4)  (5)

MODUL 4: INSPEKTION AF MARKED/STED/LOKALER

1.

Henvisning til inspektionsrapport  (6)

2.

Medlemsstat og inspektionsmyndighed  (6)

3.

Inspektionsdato (påbegyndelse af inspektion) (6)

4.

Inspektionsklokkeslæt (påbegyndelse af inspektion) (6)

5.

Inspektionsdato (afslutning af inspektion) (6)

6.

Inspektionstidspunkt (afslutning af inspektion) (6)

7.

Havns beliggenhed (6)

8.

Ansvarlig kontrollør (6)

9.

Nationalitet

10.

Kontrollør 2 (6)

11.

Nationalitet

12.

Kontrolløridentifikation

13.

Oplysninger om marked/sted/lokaler (navn og adresse)  (6)

14.

Oplysninger om ejer (navn, nationalitet og adresse) (6)

15.

Oplysninger om repræsentant (navn, nationalitet og adresse) (6)

16.

Oplysninger om inspicerede fiskevarer (arter, mængder i levende vægt herunder for undermålsfisk, præsentation, fangstområde, identifikation af fartøj(er), hvorfra fiskevarerne har deres oprindelse)  (6)

17.

Oplysninger om registreret køber, registreret auktionscenter eller andre organer eller personer, der er ansvarlige for den første afsætning af fiskevarer (navn, nationalitet og adresse) (6)

18.

Kontrol af bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse (6)

19.

Mærkning med henblik på sporbarhed (6)

20.

Fælles handelsnormer (6)

21.

Størrelsesklasser

22.

Friskhedsklasser

23.

Inspicerede fiskevarer omfattet af oplagringsordningen

24.

Fiskevarer vejet inden afsætning

25.

Vejesystemer kalibreret og plomberet

26.

Overtrædelser eller observationer  (6)

27.

Kontrol af dokumenter, der vedrører de inspicerede fiskevarer  (6)

28.

Landingsopgørelsens oplysninger

29.

Overtagelseserklæringens oplysninger

30.

Transportdokumentets oplysninger

31.

Oplysninger i fakturaer og salgsnotaer fra leverandør

32.

IUU-fangstcertifikatets oplysninger

33.

Oplysninger om importør (navn, nationalitet og adresse)

34.

Overtrædelser eller observationer  (6)

35.

Kontrollørens bemærkninger  (6)

36.

Operatørens bemærkninger  (6)

37.

Foranstaltning(er), der er truffet  (6)

38.

Kontrollørens underskrift  (6)

39.

Operatørens underskrift  (6)

MODUL 5: INSPEKTION AF TRANSPORTKØRETØJER

1.

Henvisning til inspektionsrapport  (7)

2.

Medlemsstat og inspektionsmyndighed (*)

3.

Inspektionsdato (start) (*)

4.

Klokkeslæt for inspektion (start) (*)

5.

Inspektionsdato (slut) (*)

6.

Klokkeslæt for inspektion (slut) (*)

7.

Sted, hvor inspektionen er udført (adresse) (*)

8.

Ansvarlig kontrollør (*)

9.

Nationalitet

10.

Kontrollør 2 (*)

11.

Nationalitet

12.

Kontrolløridentifikation

13.

Oplysninger om inspicerede køretøjer (type og nationalitet) (*)

14.

Identifikation af traktor (nummerpladeregistreringsnummer) (*)

15.

Identifikation af påhængskøretøj (nummerpladeregistreringsnummer) (*)

16.

Oplysninger om ejer (navn, nationalitet og adresse) (*)

17.

Oplysninger om chauffør (navn, nationalitet og adresse) (*)

18.

Kontrol af dokumenter, der vedrører de inspicerede fiskevarer (*)

19.

Fiskevarer vejet inden transport (arter, mængder i levende vægt herunder for undermålsfisk, præsentation, fangstområde, identifikation af fartøj(er), hvorfra fiskevarerne har deres oprindelse) (*)

20.

Køretøjets bestemmelsessted (*)

21.

Transportdokumentets oplysninger

22.

Elektronisk fremsendelse af transportdokumentet til flagmedlemsstaten

23.

Fiskerilogbog for fangstfartøjet vedhæftet transportdokumentet

24.

Elektronisk fremsendelse af fiskerilogbogen for oprindelsesfartøjet til flagmedlemsstaten

25.

Andre fangstdokumenter vedhæftet transportdokumentet (fangstattest)

26.

Transportdokument, som landings- eller afsætningsmedlemsstaten har modtaget inden ankomst

27.

Landingsopgørelsens oplysninger

28.

Overtagelseserklæringens oplysninger

29.

Krydskontrol af overtagelseserklæring med landingsopgørelse

30.

Oplysninger i salgsnota eller fakturaer

31.

Mærkning med henblik på sporbarhed

32.

Prøvevejning af kasser/beholdere

33.

Vejesystemer kalibreret og plomberet

34.

Vejningsregister

35.

Plomberet køretøj/beholder

36.

Plomberingsoplysninger anført i transportdokumentet

37.

Inspektionsmyndighed, der har påsat plomberingerne (*)

38.

Plomberingernes tilstand (*)

39.

Overtrædelser eller observationer (*)

40.

Fiskevarer transporteret inden vejning (arter, mængder i levende vægt herunder for undermålsfisk, præsentation, fangstområde, identifikation af fartøj(er), hvorfra fiskevarerne har deres oprindelse) (*)

41.

Køretøjets bestemmelsessted (*)

42.

Transportdokuments oplysninger

43.

Elektronisk fremsendelse af transportdokumentet til flagmedlemsstaten

44.

Fiskerilogbog for fangstfartøjet vedhæftet transportdokumentet

45.

Elektronisk fremsendelse af fiskerilogbogen for fangstfartøjet til flagmedlemsstaten

46.

Transportdokument, som landings- eller afsætningsmedlemsstaten har modtaget inden ankomst

47.

Landingsopgørelsens oplysninger

48.

Vejning af fiskevarer under overværelse af medlemsstatens kompetente myndigheder ved ankomst til bestemmelsesstedet

49.

Oplysninger om registreret køber, registreret auktionscenter eller andre organer eller personer, der er ansvarlige for den første afsætning af fiskevarer (navn, nationalitet og adresse) (*)

50.

Plomberet køretøj/beholder

51.

Plomberingsoplysninger anført i transportdokumentet

52.

Inspektionsmyndighed, der har påsat plomberingerne (*)

53.

Plomberingernes tilstand (*)

54.

Overtrædelser eller observationer (*)

55.

Kontrollørens bemærkninger (*)

56.

Transportørens bemærkninger (*)

57.

Foranstaltning(er), der er truffet (*)

58.

Kontrollørens underskrift (*)

59.

Transportørens underskrift (*)


(1)  Obligatoriske oplysninger, der skal indsamles og registreres i databasen, jf. artikel 118 i denne forordning.

(2)  Obligatoriske oplysninger, der skal indsamles og registreres i databasen, jf. artikel 118 i denne forordning.

(3)  Supplerende oplysninger i forbindelse med havnestatskontrol.

(4)  Obligatoriske oplysninger, der skal indsamles og registreres i databasen, jf. artikel 118 i denne forordning.

(5)  Supplerende oplysninger i forbindelse med havnestatskontrol.

(6)  Obligatoriske oplysninger, der skal indsamles og registreres i databasen, jf. artikel 118 i denne forordning.

(7)  Obligatoriske oplysninger, der skal indsamles og registreres i databasen, jf. artikel 118 i denne forordning.«


BILAG VIII

»BILAG XXX

POINTTILDELING FOR ALVORLIGE OVERTRÆDELSER

Nr.

Alvorlig overtrædelse

Point

1

Manglende opfyldelse af forpligtelsen til at registrere og rapportere fangstdata og fangstrelaterede data, herunder data, der skal sendes via det satellitbaserede fartøjsovervågningssystem

(Artikel 90, stk. 1, i kontrolforordningen sammenholdt med artikel 42, stk. 1, litra a), og artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1005/2008)

3

2

Anvendelse af forbudte fiskeredskaber eller fiskeredskaber, der ikke opfylder kravene i Unionens lovgivning

(Artikel 90, stk. 1, i kontrolforordningen sammenholdt med artikel 42, stk. 1, litra a), og artikel 3, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 1005/2008)

4

3

Forfalskning eller tilsløring af mærkning, identitet eller registrering

(Artikel 90, stk. 1, i kontrolforordningen sammenholdt med artikel 42, stk. 1, litra a), og artikel 3, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 1005/2008)

5

4

Tilsløring, forfalskning eller tilintetgørelse af bevismateriale vedrørende undersøgelser

(Artikel 90, stk. 1, i kontrolforordningen sammenholdt med artikel 42, stk. 1, litra a), og artikel 3, stk. 1, litra g), i forordning (EF) nr. 1005/2008)

5

5

Ombordtagning, omladning eller landing af undermålsfisk i strid med gældende lovgivning eller manglende opfyldelse af forpligtelserne til at lande undermålsfisk

(Artikel 90, stk. 1, i kontrolforordningen sammenholdt med artikel 42, stk. 1, litra a), og artikel 3, stk. 1, litra i), i forordning (EF) nr. 1005/2008)

5

6

Fiskeri i en regional fiskeriforvaltningsorganisations område på en måde, der er uforenelig eller i strid med den pågældende organisations bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger

(Artikel 90, stk. 1, i kontrolforordningen sammenholdt med artikel 42, stk. 1, litra a), og artikel 3, stk. 1, litra k), i forordning (EF) nr. 1005/2008)

5

7

Fiskeri uden gyldig licens, godkendelse eller tilladelse udstedt af flagstaten eller den relevante kyststat

(Artikel 90, stk. 1, i kontrolforordningen sammenholdt med artikel 42, stk. 1, litra a), og artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1005/2008)

7

8

Fiskeri i et lukket område, i en forbudsperiode, uden kvote, efter at kvote er opbrugt, eller dybere end en tilladt dybde

(Artikel 90, stk. 1, i kontrolforordningen sammenholdt med artikel 42, stk. 1, litra a), og artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1005/2008)

6

9

Direkte fiskeri efter en bestand, som der er indført fiskeristop eller fiskeriforbud for

(Artikel 90, stk. 1, i kontrolforordningen sammenholdt med artikel 42, stk. 1, litra a), og artikel 3, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1005/2008)

7

10

Hindring af fiskerikontrollørernes arbejde med at kontrollere, om de gældende bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger overholdes, og af observatørernes arbejde med at observere, om de gældende bestemmelser i Unionens lovgivning overholdes

(Artikel 90, stk. 1, i kontrolforordningen sammenholdt med artikel 42, stk. 1, litra a), og artikel 3, stk. 1, litra h), i forordning (EF) nr. 1005/2008)

7

11

Omladning eller deltagelse i fællesfiskeri med andre fartøjer eller støtte til eller forsyning af sådanne fartøjer, som beviseligt har udøvet IUU-fiskeri efter forordning (EF) nr. 1005/2008, især fartøjer opført på EU's eller en regional fiskeriforvaltningsorganisations IUU-liste

(Artikel 90, stk. 1, i kontrolforordningen sammenholdt med artikel 42, stk. 1, litra a), og artikel 3, stk. 1, litra j), i forordning (EF) nr. 1005/2008)

7

12

Anvendelse af fiskerfartøjer uden nationalitet, dvs. statsløse fartøjer, jf. folkeretten

(Artikel 90, stk. 1, i kontrolforordningen sammenholdt med artikel 42, stk. 1, litra a), og artikel 3, stk. 1, litra l), i forordning (EF) nr. 1005/2008)


31.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/52


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1963

af 30. oktober 2015

om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af acesulfamkalium med oprindelse i Folkerepublikken Kina

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), særlig artikel 9, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Midlertidige foranstaltninger

(1)

Den 22. maj 2015 indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/787 (»forordningen om midlertidig told«) (2) en midlertidig antidumpingtold på importen af acesulfamkalium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«) samt acesulfamkalium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som indgår i visse præparater og/eller blandinger.

(2)

Undersøgelsen blev indledt den 4. september 2014 på grundlag af en klage indgivet den 22. juli 2014 af Celanese Sales Germany GmbH (»klageren«). Klageren hed førhen Nutrinova Nutrition Specialties & Food Ingredients GmbH, men ændrede navn den 1. august 2015. Klageren er den eneste EU-producent af acesulfamkalium (eller »Ace K«) og tegner sig således for 100 % af Unionens samlede produktion af Ace K.

(3)

Som anført i betragtning 16 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra 1. juli 2013 til 30. juni 2014 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2011 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

1.2.   Efterfølgende sagsforløb

(4)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre en midlertidig antidumpingtold (»fremlæggelse af de foreløbige konklusioner«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige bemærkninger for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt.

(5)

Klageren anmodede om at blive hørt af høringskonsulenten i handelsprocedurer (»høringskonsulenten«). Høringen fandt sted den 8. juli 2015. Klageren anfægtede flere aspekter af de foreløbige afgørelser, især med hensyn til de tilpasninger, der blev foretaget i beregningerne af henholdsvis dumping- og skadesmargenen.

(6)

Kommissionen tog stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra de interesserede parter, og de foreløbige konklusioner blev, hvor det var relevant, ændret i overensstemmelse hermed.

(7)

Kommissionen informerede alle parter om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at den havde til hensigt at indføre en endelig antidumpingtold på importen af Ace K med oprindelse i Kina og at foretage en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told (»fremlæggelse af de endelige konklusioner«). Parterne fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af de endelige konklusioner. På klagerens anmodning fandt en ny høring med høringskonsulenten sted den 22. september 2015.

(8)

De indkomne bemærkninger fra interesserede parter blev gennemgået og taget i betragtning, hvor det var relevant.

1.3.   Stikprøveudtagning

(9)

I mangel af bemærkninger vedrørende afskaffelsen af stikprøver på grund af det begrænsede antal ikke forretningsmæssigt forbundne importører og eksporterende producenter i Kina, der gav sig til kende, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 7-11 i forordningen om midlertidig told.

2.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

(10)

Den pågældende vare som defineret i betragtning 17 i forordningen om midlertidig told var acesulfamkalium (kaliumsalt af 6-methyl-1,2,3-oxathiazin-4(3H)-on-2,2-dioxid; CAS-nr. 55589-62-3) med oprindelse i Kina såvel som acesulfamkalium med oprindelse i Kina, som indgår i præparater og/eller blandinger, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2106 90 92, ex 2106 90 98, ex 2934 99 90 (Taric-kode 2934999021), ex 3824 90 92, ex 3824 90 93 og ex 3824 90 96.

(11)

Som forklaret i betragtning 18 i forordningen om midlertidig told anvendes Ace K som et syntetisk sødemiddel til en lang række formål, f.eks. i fødevarer, drikkevarer og farmaceutiske varer.

(12)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger udtrykte toldmyndighederne i forskellige medlemsstater og Schweiz bekymring over de vanskeligheder, der var ved gennemførelsen, som skyldtes den midlertidige inklusion af præparater og/eller blandinger indeholdende Ace K i definitionen af den pågældende vare. Undersøgelsen viste, at sådanne præparater og/eller blandinger indeholdende Ace K rent faktisk ikke blev importeret i undersøgelsesperioden. Kommissionen konkluderede, at når der ikke havde fundet import sted, burde præparater og blandinger ikke medtages i definitionen af varedækningen. Denne præcisering har ingen indflydelse på undersøgelsesresultaterne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser. Selv om Kommissionen i løbet af undersøgelsen identificerede visse aktiviteter i forbindelse med EU-producentens udvikling af en blanding, blev påvirkningen fra aktiviteterne udelukket fra analysen allerede på det midlertidige stadium på grund af deres særlige karakter. Præciseringen vedrører derfor kun Ace K i præparater og/eller blandinger og påvirker ikke i væsentlig grad anvendelsesområdet for proceduren eller de foreløbige konklusioner angående dumping og skade.

(13)

I betragtning af de betydelige vanskeligheder, som toldmyndighederne har indberettet i forbindelse med håndhævelsen, berettigede de mulige risici, der kan være for omdannelse af Ace K i ren form til præparater og/eller blandinger, ikke inklusionen af disse i foranstaltningerne. Medtagelsen af præparater og blandinger er derfor ikke hensigtsmæssig.

(14)

Definitionen af den pågældende vare bør derfor præciseres således, at den alene henviser til acesulfamkalium (kaliumsalt af 6-methyl-1,2,3-oxathiazin-4(3H)-on-2,2-dioxid; CAS-nr. 55589-62-3) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2934 99 90 (Taric-kode 2934999021) (»den pågældende vare«). Acesulfamkalium benævnes ofte også Acesulfam K eller Ace K. Hvis en midlertidig antidumpingtold på sådanne præparater og/eller blandinger er blevet pålagt, bør den frigives.

(15)

Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger herom. Konklusionerne i betragtning 19 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

3.   DUMPING

3.1.   Normal værdi

(16)

Ingen af de kinesiske producenter af Ace K anmodede om markedsøkonomisk behandling, og derfor kunne hverken deres salgspriser på hjemmemarkedet eller produktionsomkostninger anvendes til at fastsætte den normale værdi. I undersøgelsesperioden blev Ace K udelukkende produceret i Kina og i Unionen. Den normale værdi kunne derfor ikke fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi, eller prisen ved eksport fra et sådant tredjeland til andre lande, herunder Unionen.

(17)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skulle den normale værdi fastsættes »på ethvert andet rimeligt grundlag«.

(18)

Med henblik herpå har Kommissionen som udgangspunkt for fastsættelse af den normale værdi brugt den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i Unionen for samme vare (dvs. EU-erhvervsgrenens EU-salgspris), og Kommissionen tilpassede derefter denne pris for at fjerne virkningen fra tre elementer, der kun var gældende for EU-erhvervsgrenen, og som afspejlede en særlig prisdannelse såvel som aktiviteter, der var forbundet med en meget specifik og anderledes vare, som klageren havde udviklet.

(19)

Under prisfastsættelsen af den pågældende vare i den foreliggende sag afslørede undersøgelsen ganske rigtigt bestemte mønstre med hensyn til mængder og typer af kunder, kvalitetsforskelle såvel som ekstraordinære omkostninger i forbindelse med en ny, meget specifik og anderledes vare, som kun klageren havde udviklet. Kommissionen anvendte derfor relevante tilpasninger for at afspejle de særlige prisdannelser og for at kunne fastsætte den normale værdi på et rimeligt grundlag.

(20)

Klageren anfægtede disse pristilpasninger med henblik på fastsættelse af den normale værdi og hævdede, at de ikke var korrekte i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(21)

Ovenstående bemærkninger kræver en præcisering af Kommissionens fremgangsmåde i forhold til den, der er beskrevet i forordningen om midlertidig told. Under henvisning til betragtning 26 og 27 i forordningen om midlertidig told bør det gøres klart, at de tre tilpasninger, der er beskrevet i betragtning 23-38 er foretaget som led i fastsættelsen af den normale værdi på »ethvert andet rimeligt grundlag«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Formålet var derfor ikke at foretage en justering af den normale værdi for at sammenligne med en eksportpris, men snarere at nå frem til en normal værdi på et rimeligt grundlag i mangel af et passende tredjeland med markedsøkonomi, der kunne anvendes som referenceland. Faktisk blev EU-erhvervsgrenens priser kun brugt som udgangspunkt for fastsættelsen af en rimelig, normal værdi, og tilpasningerne var nødvendige for at nå frem til en sådan rimelig, normal værdi.

(22)

Påstanden om, at der ikke er noget retsgrundlag for disse tilpasninger, blev derfor afvist.

3.1.1.   Tilpasning for handelsled

(23)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner anfægtede klageren størrelsen af den tilpasning, der blev foretaget for at nå frem til en normal værdi på forhandlerniveau, selv om der var enighed om, at der var behov for tilpasninger, fordi eksportsalget fra Kina primært foregik til forhandlere i Unionen, mens EU-producenternes salg primært foregik til slutbrugere. På grund af den begrænsede forekomst af salg til distributører på EU-erhvervsgrenens salgsliste kunne disse data ikke anvendes til at fastsætte en passende tilpasningssats for forskellige handelsled, og tilpasningssatsen blev derfor midlertidigt beregnet på grundlag af prisforskellen mellem de kinesiske salg til forhandlere og slutbrugere. Klageren anfægtede, at dette var et passende grundlag, og anførte, at tilpasningen for handelsled burde have været fastsat ud fra bruttomargenen hos de tre store EU-distributører inden for industrien for fødevareingredienser, som alle tre distribuerede Ace K.

(24)

Kommissionen accepterede, at det er mere hensigtsmæssigt i dette tilfælde at beregne tilpasningssatsen på grundlag af relevante distributørers opnåede bruttomargen. Den metode, som klageren foreslog, havde dog visse fejl, da kun én af de distributører, som klageren nævnte, samarbejdede, og oplysningerne vedrørte alle de varer, som forhandles af disse importører, hvoraf de fleste ikke er den pågældende vare. Kommissionen tilpassede derfor den foreslåede metode, så den også omfattede data, som blev kontrolleret i løbet af undersøgelsen, og som kun vedrørte Ace K. I dette øjemed beregnede Kommissionen alle samarbejdsvillige importørers bruttomargen. Denne margen vedrører kun distributionen af Ace K. Denne reviderede metode resulterede i en revideret tilpasningssats, der var justeret for handelsled, i modsætning til den sats, der blev anvendt på det midlertidige stadium. Denne reviderede sats blev anvendt og er afspejlet i dumpingmargenen i tabellen efter betragtning 53.

(25)

Én kinesisk eksporterende producent anførte, at den ikke var blevet meddelt den sats, som var tilpasset for handelsled, der blev anvendt på det midlertidige stadium. Denne sats er ikke længere relevant, da den er blevet erstattet, som forklaret i betragtning 24. Under alle omstændigheder var den midlertidige tilpasningssats baseret på oplysninger fra to samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, som både solgte til forhandlere og brugere, hvoraf det nøjagtige beløb omhandler fortrolige forretningsoplysninger og ikke kan videregives.

3.1.2.   Tilpasning for kvalitetsforskelle og markedets opfattelse heraf

(26)

Angående tilpasningen for kvalitet fremførte klageren for det første, at der ikke var nogen kvalitetsforskel mellem den kinesiske vare og samme vare produceret af EU-producenten, og at det derfor ikke var berettiget at foretage en tilpasning. Klageren satte endvidere spørgsmålstegn ved repræsentativiteten af de undersøgelsesresultater, som dannede grundlag for Kommissionens vurdering af kvalitetsforskellene og markedets opfattelse heraf med henblik på fastsættelsen af den normale værdi.

(27)

I den forbindelse skal det understreges, at der var forskellige af de indsendte oplysninger, der viste kvalitetsforskelle og/eller markedets opfattelse af kvalitetsforskelle mellem den kinesiske vare og den samme vare i EU. Oplysninger, som klageren selv fremlagde i klagen, samt oplysninger på klagerens egen hjemmeside indikerede faktisk tydeligt, at der var tale om en kvalitetsforskel. Nogle få bemærkninger — for det meste af fortrolig karakter — indeholdt prøverapporter og skriftlige bemærkninger modtaget fra interesserede parter. Derfor anses repræsentativiteten af undersøgelsesresultaterne, som dannede grundlag for at konkludere, at der var en reel og/eller opfattet forskel i kvaliteten mellem den importerede vare og det Ace K, som blev produceret af EU-producenten, for at være tilstrækkelig.

(28)

Derudover bekræftede de varespecifikationer, der blev indsamlet under kontrolbesøgene hos EU-erhvervsgrenen, kinesiske producenter og importører, denne kvalitetsforskel ved at afsløre store forskelle med hensyn til renhedskriterierne mellem den vare, der sælges af klageren og den vare, der sælges af de eksporterende producenter. En tilpasning er derfor berettiget.

(29)

Hvad angår tilpasningens størrelse, er dette udelukkende baseret på en kvantificering af kvalitetsforskellen i den fortrolige sagsakt, som blev indgivet af EU-erhvervsgrenen selv. Kommissionen fandt også, at omkostningerne ved afprøvning og forbedring af kvalitetsstandarden af det Ace K, der blev solgt af én kinesisk producent — hvilket blev efterprøvet ved kontrolbesøg hos en samarbejdsvillig importør — omtrent er af samme størrelse som ved den tilpasning, Kommissionen foretog, hvilket bekræftede, at tilpasningens størrelse var passende.

(30)

Én kinesisk eksporterende producent hævdede, at kvaliteten af dens Ace K ikke kun er ringere sammenlignet med EU-producenten, men også sammenlignet med dets to kinesiske konkurrenter. Producenten hævdede, at de kvalitetstilpasninger, der var foretaget for dens produkt, derfor burde være højere. Undersøgelsesresultater, der understøttede dette, omfattede prøverapporter, der sammenlignede dens vare med en anden kinesisk samarbejdsvillig eksporterende producents vare samt en erklæring udstedt af en importør i Unionen. Denne importør erklærede at have købt den pågældende vare fra netop denne kinesiske producent til en lavere pris, fordi dens produkt angiveligt er af ringere kvalitet sammenlignet med varer fra dens kinesiske konkurrent.

(31)

Denne påstand blev ikke accepteret, da de indsendte prøverapporter var dateret før undersøgelsesperioden. Kvaliteten af den pågældende vare fra den kinesiske eksporterende producent kan meget vel være forbedret siden da. Hertil kommer, at selv om påstanden om, at varen var af ringere kvalitet end begge de to andre samarbejdsvillige kinesiske producenters, sammenlignede prøverapporterne kun varerne fra den kinesiske producent, der kom med ovenstående påstand, med kun én anden kinesisk producent. Importørens erklæring vedrørte også kun varer fra den kinesiske producent, der kom med ovenstående påstand, samt én anden kinesisk producent. Derudover blev der ikke fremlagt nogen verificerbar dokumentation (f.eks. fakturaer med angivelse af ringere kvalitet og/eller købspriser).

(32)

På grundlag af ovenstående mener Kommissionen, at de foretagne kvalitetstilpasninger er berettigede og på et passende niveau. Tilpasningen af EU-priserne for at afspejle kvalitetsforskellene, bekræftes derfor.

3.1.3.   Tilpasning for forskning og udvikling (»FoU«) samt markedsføring i forbindelse med aktiviteter omhandlende en meget specifik og anderledes vare, som er udviklet af klageren

(33)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner bemærkede klageren, at Kommissionen ikke gav nogen forklaring på, hvorfor omkostningerne i forbindelse med dens nyligt udviklede produkt var blevet fratrukket den normale værdi og argumenterede for, at tilpasningen ikke var berettiget.

(34)

I denne forbindelse skal det for det første bemærkes, at omkostningerne i forbindelse med det nyligt udviklede produkt er blevet fratrukket konsekvent i hele dumping- og skadesanalysen, da disse omkostninger er forbundet med en meget specifik og anderledes vare, som er udviklet af klageren (se betragtning 12-14). Omkostningerne er af ekstraordinær karakter og enestående for EU-erhvervsgrenen. For det andet havde der kun fundet et begrænset salg sted i undersøgelsesperioden, fordi det nye produkt stadig var i gang med at blive lanceret, og salgspriserne var under alle omstændigheder ikke repræsentative. Sådanne omkostninger var ikke blevet afholdt af nogen af de kinesiske eksporterende producenter, der anses for at være de generiske producenter af den pågældende vare. For at fastsætte den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, på et rimeligt grundlag fandt Kommissionen det rimeligt at foretage en tilpasning, så omkostningerne i forbindelse med den nye vare blev fratrukket beregningen af den normale værdi.

(35)

Klageren anfægtede også selve tilpasningen på den baggrund, at der ikke ville være noget retsgrundlag i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, for at trække omkostninger fra priser, og ved at gøre dette blandede Kommissionen æbler og pærer sammen. Men som forklaret i betragtning 21 er den normale værdi blevet fastsat på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 7, og med henblik på at fastsætte en normal værdi på et rimeligt grundlag blev denne tilpasning anset for berettiget i henhold til omtalte artikel. Desuden var det tydeligt, at EU-erhvervsgrenens prisfastsættelse var påvirket af disse omkostninger (til FoU samt primært markedsføring), der var forbundet med en ny, meget specifik og anderledes vare. Undersøgelsen viste navnlig, at disse omkostninger blev allokeret til virksomhedens Ace K-aktiviteter, og det er derfor logisk, at den pågældende virksomhed tager hensyn til omkostningerne i sin prisfastsættelse for at få dem dækket ind. Det blev også bekræftet af EU-erhvervsgrenen gennem dens besvarelse af spørgeskemaet, at produktionsomkostninger er en faktor i prisdannelsesprocessen.

(36)

Klageren anfægtede også tilpasningens størrelse, som den anså for at være for stor. Den fremførte, at et lavere beløb pr. kg var berettiget på grund af angivelige forskelle i udviklings- og markedsføringsomkostninger på EU-markedet i forhold til andre markeder. I denne forbindelse skal det for det første understreges, at denne skelnen mellem omkostninger pr. marked ikke blev foretaget af klageren i løbet af undersøgelsen, på trods af at klageren var blevet anmodet om at lave en opdeling af disse udviklings- og markedsføringsomkostninger. For det andet kunne disse tal ikke verificeres under kontrolbesøget. Dette står i kontrast til den tilpasning, som Kommissionen foretog, som netop var baseret på verificerede oplysninger fra klageren. Kommissionen mener derfor ikke, at klageren har fremlagt bevis for, at tilpasningens størrelse vil være urimelig. Desuden blev det ikke anset for hensigtsmæssigt at revurdere et element af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger på denne måde og ikke andre elementer. I lyset af ovenstående kan denne påstand ikke accepteres.

(37)

Én kinesisk eksporterende producent anmodede Kommissionen om at fremlægge den nøjagtige størrelse af tilpasningen for de aktiviteter, der var forbundet med en meget specifik og anderledes vare, som klageren havde udviklet. Dette kunne dog ikke oplyses, da det er af fortrolig karakter.

(38)

Størrelsen på de tre tilpasninger, som Kommissionen foretog for at fastsætte den normale værdi på et rimeligt grundlag, udgør mellem 25 % og 45 % af EU-erhvervsgrenens EU-salgspris.

3.1.4.   Krav om andre tilpasninger

(39)

Som forklaret ovenfor anvendte Kommissionen som udgangspunkt den faktiske, gennemsnitlige (behørigt verificerede) EU-salgspris ved fastsættelsen af den normale værdi på et rimeligt grundlag.

(40)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner anfægtede EU-erhvervsgrenen anvendelsen af faktiske salgspriser som udgangspunkt. Navnlig blev det fremført, at »en rimelig fortjeneste« skulle have været lagt til de faktiske priser. Efter klagerens opfattelse ville den fortjenstmargen, der opnåedes i 2009 (mellem 15 % og 25 %), have været »en rimelig fortjeneste«, eftersom klageren ikke havde nogen dominerende stilling, da dets markedsandel var faldet til under 50 % i det pågældende år. Dumping og skade havde angiveligt endnu ikke fundet sted i 2009.

(41)

I betragtning 66 i forordningen om midlertidig told er det allerede forklaret, at EU-producentens salg til uafhængige kunder var rentabelt. Den nøjagtigt beregnede rentabilitet af salget er fortroligt for andre parter end EU-producenten, og rentabilitet blev derfor opstillet i indeks i tabel 10 i forordningen om midlertidig told, men den var over 5 %, hvilket er rimeligt inden for den syntetiske sødestofbranche. Det nøjagtige tal er blevet forelagt klageren. Desuden blev den normale værdi fastsat på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 7. EU-erhvervsgrenens priser blev anvendt som udgangspunkt og blev tilpasset for elementer vedrørende prisdannelse og aktiviteter i forbindelse med en meget specifik og anderledes vare, som er udviklet af klageren, som var specifikke for EU-erhvervsgrenen. Denne metode blev fundet rimelig i betragtning af de specifikke omstændigheder i denne sag og foreliggende oplysninger om sagen, der var tilgængelige. Der var derfor ikke grund til at erstatte den faktiske fortjeneste med en målfortjeneste for at fastsætte den normale værdi på et rimeligt grundlag, og derved genberegne den normale værdi som klageren hævdede. Påstanden afvises derfor.

(42)

Til sidst påpegede klageren en regnefejl vedrørende den liste over EU-salg, som dannede grundlag for den normale værdi. Denne fejl blev rettet, og rettelsen er afspejlet i tabellen under betragtning 53.

3.1.5.   Bemærkninger efter fremlæggelse af de endelige konklusioner

(43)

I sit svar til fremlæggelsen af de endelige konklusioner anfægtede klageren, at Kommissionen havde beregnet størrelsen af fradraget for forskelle i handelsled på grundlag af hele EU-erhvervsgrenens pris ab fabrik, idet denne pris omfattede de ekstraordinære omkostninger til FoU og markedsføring, der var forbundet med en meget specifik og anderledes vare, som er udviklet af klageren. Den mente, at fradragets størrelse burde have været beregnet på grundlag af EU-erhvervsgrenens tilpassede pris ab fabrik, hvor disse ekstraordinære omkostninger var fratrukket.

(44)

Men tilpasningssatsen, der var justeret for forskelle i handelsled, er som forklaret i betragtning 24 den vejede, gennemsnitlige bruttomargen, som de samarbejdsvillige importører for distributionen af Ace K opnåede. Fradragets størrelse burde derfor beregnes på grundlag af den faktiske salgspris, da tilpasningen har til formål at tage højde for de objektive forskelle i salgspriser, som kan identificeres på markedet. Tilpasningen for forskelle i handelsled er tæt forbundet med de priser, der konstateres på markedet. Påstanden blev derfor afvist.

(45)

Efter fremlæggelsen fremførte klageren igen, at tilpasningen for handelsled burde have været fastsat ud fra bruttomargenen hos de tre store EU-distributører inden for industrien for fødevareingredienser, som alle tre distribuerede Ace K. Den satte spørgsmålstegn ved den reviderede metode, som Kommissionen anvendte, fordi den var baseret på distributørernes margen, som inkluderede tjenesteydelser, som EU-erhvervsgrenens distributører ikke ville behøve at levere, hvilket betød, at margenen blev for høj.

(46)

Selv om visse yderligere tjenesteydelser blev identificeret i forbindelse med undersøgelsen, var disse fratrukket distributørernes fastsatte bruttomargen, som derfor kun vedrørte handelsaktiviteter. Den sats, der er fastsat for at tage hensyn til forskelle i handelsled, vedrører derfor kun forskellen i handelsled, og det er bekræftet, at den beregnede sats er mere hensigtsmæssig end den sats, der ville være et resultat af at benytte klagerens foreslåede metode, som allerede forklaret i betragtning 24. Klagerens påstand vedrørende dette spørgsmål blev derfor afvist.

(47)

I sine bemærkninger til fremlæggelsen af de endelige konklusioner anmodede klageren også om yderligere oplysninger angående flere punkter vedrørende de ekstraordinære omkostninger til FoU samt markedsføring, som var forbundet med en meget specifik og anderledes vare, som er udviklet af klageren, samt om sine egne fortjenstmargener. Men da disse oplysninger enten allerede var blevet formidlet eller direkte fremlagt af klageren selv i dennes spørgeskemabesvarelse, under kontrolbesøget og gennem forskellige bemærkninger, blev klageren behørigt informeret om, at den allerede havde de anmodede oplysninger i sin besiddelse og at det derfor ikke blev anset for nødvendigt med yderligere formidling af oplysninger.

(48)

Efter fremlæggelsen af de endelige konklusioner fremførte klageren under høringen med høringskonsulenten i handelsprocedurer en ny påstand om, at tilpasningen for handelsled burde udtrykkes som et fast beløb per kilo. Kommissionen bemærkede, at denne bemærkning formelt ikke overholdt tidsfristen, da bemærkningen blev indgivet efter, at fristen for bemærkninger til fremlæggelsen af de endelige konklusioner var udløbet. Under alle omstændigheder fandt Kommissionen, at anvendelsen af en procentsats for en sådan tilpasning ikke er urimelig.

3.1.6.   Konklusion om normal værdi

(49)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende fastsættelsen af den normale værdi, bekræftes konklusionerne i betragtning 22-23 i forordningen om midlertidig told.

3.2.   Eksportpris

(50)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende eksportpriser, bekræftes betragtning 24 i forordningen om midlertidig told.

3.3.   Sammenligning

(51)

De modtagne bemærkninger om tilpasningerne af den normale værdi, som i virkeligheden vedrørte fastsættelsen af den normale værdi, er blevet behandlet i betragtning 20-48. Kommissionen modtog ikke yderligere bemærkninger. Konklusionerne i betragtning 25-26 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

3.4.   Dumpingmargener

(52)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes den metode, der var blevet anvendt til beregning af dumpingmargenerne, jf. betragtning 28-32 i forordningen om midlertidig told.

(53)

Idet der tages hensyn til rettelsen af regnefejlen, jf. betragtning 42, og den reviderede metode til fastlæggelse af den tilpasningssats, der var justeret for handelsled, jf. betragtning 24, er de endelige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen (omkostninger, forsikring, fragt), Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

Virksomhed

Dumpingmargener

Anhui Jinhe Industrial Co., Ltd

135,6 %

Suzhou Hope Technology Co., Ltd

119,9 %

Anhui Vitasweet Food Ingredient Co., Ltd

64,0 %

Alle andre virksomheder

135,6 %

4.   SKADE

4.1.   EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen

(54)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen, bekræftes konklusionen i betragtning 34 i forordningen om midlertidig told hermed.

4.2.   EU-forbruget

(55)

Da der ikke er fremsat bemærkninger til EU-forbruget, bekræftes konklusionerne i betragtning 35-37 i forordningen om midlertidig told.

4.3.   Import fra det pågældende land

(56)

Som allerede nævnt i betragtning 42 blev en regnefejl i listen over EU-salg rettet. Denne rettelse påvirkede også underbudsmargenerne, som blev ændret i overensstemmelse hermed. Underbudsmargenerne var også berørt af den reviderede tilpasningssats, der var justeret for handelsled, hvilket er behørigt forklaret i betragtning 24. De reviderede vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargener lå på mellem 32 % og 54 %.

(57)

Efter fremlæggelsen af konklusionerne påstod EU-erhvervsgrenen, at de tilpasninger, der blev foretaget i EU-erhvervsgrenens pris som nævnt i betragtning 44 i forordningen om midlertidig told, betød, at Kommissionens konstaterede underbudsmargener undervurderede det faktiske prisunderbud. Men disse tilpasninger er passende, i den forstand at de er foretaget for at omdanne EU-erhvervsgrenens priser til et niveau, hvor det er muligt at foretage en fair sammenligning med de kinesiske importpriser.

(58)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende importen fra det pågældende land, og med undtagelse af de rettede underbudsmargener som nævnt i betragtning 56, bekræftes konklusionerne i betragtning 38-44 i forordningen om midlertidig told.

4.4.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

(59)

EU-erhvervsgrenen anfægtede udelukkelsen af visse forsknings- og udviklingsudgifter og markedsføringsomkostninger til bestemmelsen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Men i mangel af dokumentation for det modsatte fastholder Kommissionen, at disse omkostninger påløb i forbindelse med en meget specifik og anderledes vare, der er udviklet af klageren, og er af en ekstraordinær karakter, og at de derfor skal lades ude af betragtning ved vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(60)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende udviklingen i skadesindikatorerne, bekræftes konklusionerne i betragtning 45-73 i forordningen om midlertidig told.

4.5.   Bemærkninger efter fremlæggelsen af de endelige konklusioner

(61)

Efter fremlæggelsen af de endelige konklusioner fremsendte klageren bemærkninger til visse tilpasninger af EU-erhvervsgrenens pris ab fabrik, som blev anvendt ved skadesberegningen. Disse bemærkninger, som også gjaldt beregningen af den normale værdi, er behandlet i betragtning 43-48. Kommissionen anvendte symmetri i fastsættelsen af et benchmark for beregning af skadestærsklen.

4.6.   Konklusion vedrørende skade

(62)

På baggrund af ovenstående bekræftes konklusionerne i betragtning 74-82 i forordningen om midlertidig told om, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

5.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(63)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger til de foreløbige konklusioner vedrørende årsagssammenhængen mellem dumping og skade. Det bekræftes derfor, at dumpingimporten fra Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6, og at der ikke er andre faktorer, der kan bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Konklusionerne i betragtning 97-99 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

6.   UNIONENS INTERESSER

6.1.   EU-erhvervsgrenens interesser

(64)

Klageren anfægtede betragtning 102 i forordningen om midlertidig told, da den mener, at det betyder, at tolden kun vil føre til en delvis afhjælpning for EU-erhvervsgrenen, hvilket er i strid med grundforordningen.

(65)

Det bør understreges, at den indførte told følger af anvendelsen af bestemmelserne i grundforordningen. Udtrykket »delvist fri« henviser kun til pristrykket fra dumpingimporten, da det forventes, at importpriserne vil stige efter indførelsen af foranstaltninger. Udtrykket henviste ikke til en delvis genrejsning efter skaden.

(66)

Der blev ikke modtaget yderligere bemærkninger eller oplysninger med hensyn til EU-erhvervsgrenens interesse. Derfor bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 101-103 i forordningen om midlertidig told, som fortolket ovenfor, hermed.

6.2.   Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser

(67)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende ikke forretningsmæssigt forbundne importørers og forhandleres interesser, bekræftedes konklusionerne i betragtning 104-110 i forordningen om midlertidig told.

6.3.   Brugernes interesser

(68)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende brugernes interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 111-117 i forordningen om midlertidig told.

6.4.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(69)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende Unionens interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 118-119 i forordningen om midlertidig told.

7.   ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

7.1.   Skadestærskel (skadesmargen)

(70)

Klageren påstod, at fordi skadestærsklen ikke var blevet fastsat ved at lægge en målfortjeneste oveni, ville den midlertidige told ikke være tilstrækkelig stor til at afhjælpe den fulde skade, der var forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2. Klageren anfægtede især Kommissionens forventning om, at de midlertidige foranstaltningers niveau ville gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at dække sine omkostninger og opnå en rimelig fortjeneste.

(71)

I denne forbindelse og som anført i betragtning 41 opnåede EU-erhvervsgrenen en rimelig fortjeneste i undersøgelsesperioden — efter fradrag af udgifter af ekstraordinær karakter, som var forbundet med udviklingen af en meget specifik og anderledes vare — til trods for de negative udviklingstendenser, der blev konstateret i den betragtede periode. Kommissionen gentager derfor, at der ikke er grundlag for at tilføje en målfortjeneste til den fortjeneste, der allerede er opnået. På dette grundlag forventes det, at tolden, baseret på prisunderbud, vil fjerne den skade, der er forvoldt, og forhindre en yderligere forværring af situationen for EU-erhvervsgrenen.

(72)

For at underbygge sin argumentation sammenlignede klageren den foreliggende undersøgelse med antidumpingundersøgelsen vedrørende importen af dicyandiamid med oprindelse i Folkerepublikken Kina (3). EU-erhvervsgrenen hævdede, at den tilgang, der blev anvendt i den undersøgelse, ikke er relevant i det foreliggende tilfælde og derfor ikke bør anvendes.

(73)

I undersøgelsen vedrørende dicyandiamid var der tre aspekter, der blev taget i betragtning for at retfærdiggøre den anvendte tilgang: i) foranstaltningerne skulle ikke kompensere for faktorer, som ikke kunne tilskrives dumpingimporten, ii) dumpingmargenen var beregnet ved brug af en tilpasset normal værdi, der var baseret på oplysninger fra EU-erhvervsgrenen, og iii) der var kun to dicyandiamid-kilder i verden. Med hensyn til den tredje faktor konstaterede Kommissionen, at der var en risiko for, at hvis tolden var for høj, kunne EU-erhvervsgrenen monopolisere EU-markedet.

(74)

Det står derfor klart, at den situation, der forelå i undersøgelsen vedrørende dicyandiamid er meget sammenlignelig med den nuværende undersøgelse. I den nuværende undersøgelse blev dumpingmargenen også beregnet ved at anvende den normale værdi på grundlag af oplysninger fra EU-erhvervsgrenen med visse objektivt set nødvendige tilpasninger. På samme måde er der desuden også meget få kilder til acesulfamkalium på verdensplan, og også her er der en risiko for et monopol, hvis foranstaltningerne ikke beregnes på en retfærdig og afbalanceret måde.

(75)

Derfor mener Kommissionen, at en lignende tilgang er berettiget i denne undersøgelse.

(76)

Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger til skadestærsklen, bekræftes konklusionerne i betragtning 121-124 i forordningen om midlertidig told.

(77)

Som beskrevet i betragtning 42 blev en regnefejl vedrørende listen over EU-salg, som også påvirkede skadesberegningerne, rettet. Som forklaret i betragtning 24 blev et nyt grundlag for beregning af størrelsen af tilpasningen i forbindelse med handelsled desuden anset for at være berettiget. Rettelserne resulterede i nye, endelige skadesmargener, som er som følger:

Virksomhed

Skadesmargen

Anhui Jinhe Industrial Co., Ltd

126,0 %

Suzhou Hope Technology Co., Ltd

108,6 %

Anhui Vitasweet Food Ingredient Co., Ltd

49,7 %

Alle andre virksomheder

126,0 %

7.2.   Endelige foranstaltninger

(78)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare svarende til skadesmargenen, i henhold til reglen om den lavest mulige told. I dette tilfælde er toldsatserne blevet revideret efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner, da en regnefejl, der påvirker både dumping- og skadesmargenerne, blev rettet, og tilpasningen i forbindelse med handelsled blev ændret.

(79)

Ud fra ovenstående fastsættes tolden til følgende:

Virksomhed

Dumpingmargen

(%)

Skadesmargen

(%)

Endelig antidumpingtold

(%)

Anhui Jinhe Industrial Co., Ltd

135,6

126,0

126,0

Suzhou Hope Technology Co., Ltd

119,9

108,6

108,6

Anhui Vitasweet Food Ingredient Co., Ltd

64,0

49,7

49,7

Alle andre virksomheder

135,6

126,0

126,0

(80)

Tolden er fortsat et fast beløb i euro pr. kg netto som forklaret i betragtning 127 i forordningen om midlertidig told, for at sikre en konsekvent gennemførelse af foranstaltninger fra toldmyndighedernes side, selv om der ikke længere henvises til Ace K, som er indeholdt i præparater og/eller blandinger.

(81)

De antidumpingtoldsatser for individuelle virksomheder, som er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i undersøgelsen. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med undersøgelsen. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Den pågældende importvare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt med navn i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte, bør være omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være underlagt nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(82)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (4). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der gælder for den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(83)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomhederne med individuel antidumpingtold skal over for medlemsstaternes toldmyndigheder forelægge en gyldig handelsfaktura, der er omfattet af kravene i artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, vil være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(84)

Hvis udviklingen i importen af præparater og/eller blandinger indeholdende Ace K til Unionen kræver det, vil behovet for hurtig og passende indgriben blive vurderet, herunder indledningen af en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13.

(85)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden vil antidumpingtoldsatsen for alle andre virksomheder finde anvendelse på ikke blot de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

7.3.   Tilsagn

(86)

To kinesiske eksporterende producenter afgav tilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1. En af dem indsendte et revideret tilbud om tilsagn efter en høring med Kommissionen.

(87)

Kommissionen vurderede tilbuddene og identificerede en række produktspecifikke risici. En af risiciene er forbundet med muligheden for ukorrekt klassificering af den pågældende vare. I løbet af undersøgelsen blev det konstateret, at varer af fødevarekvalitet (som er pålagt 6,5 % told) blev ukorrekt klassificeret som varer af farmaceutisk kvalitet (som er pålagt 0 % told). Én af de kinesiske eksporterende producenter hævdede, at vedkommende ikke var involveret i denne praksis. Men selv om dette er tilfældet, er den identificerede risiko stadig til stede. Den samme kinesiske eksporterende producent tilbød at fremlægge alle toldangivelsesdokumenter til Kommissionen, hvis tilsagnet blev godtaget. Overvågning af hver eneste betalingstransaktion for told ville dog være uforholdsmæssig stor.

(88)

En anden produktspecifik risiko kommer af muligheden for at ændre den pågældende vare og omdanne den til præparater og/eller blandinger kombineret med andre elementer, såsom vand og/eller andre sødestoffer. Denne type produkt er ikke omfattet af foranstaltninger. Én af de kinesiske eksporterende producenter forpligtede sig til ikke at eksportere Ace K i nogen anden form end dets reneste form. Et sådant scenario ville også kræve en grad af overvågning, som ville være meget besværlig, hvis ikke umulig.

(89)

Kommissionen identificerede yderligere risici. Ud over den pågældende vare fremstiller og sælger begge eksporterende producenter andre varer (dvs. en lang række fødevaretilsætningsstoffer) til Unionen, hovedsagelig til forhandlere. I undersøgelsesperioden solgte en af de eksporterende producenter den pågældende vare samt andre varer til de samme forhandlere. En sådan praksis øger risikoen for krydskompensation og vil gøre overvågning af hele de eksporterende producenters eksportsalg nødvendig. Én kinesisk eksporterende producent gav udtryk for at være villig til at indstille sit salg til brugere i EU samt indstille sit salg af andre varer (dvs. andre varer end den pågældende vare) til forhandlere i EU, der også køber Ace K fra denne kinesiske eksporterende producent. Den samme kinesiske eksporterende producent gav desuden udtryk for at være villig til at begrænse sin eksport af Ace K til forhandlere i Unionen, der står på en udtømmende liste, og at indstille sit salg af Ace K til Unionen gennem forhandlere i tredjelande. Dette ville imidlertid også kræve omfattende overvågning i et omfang, som Kommissionen anser for umuligt.

(90)

Da ingen af virksomhederne havde anmodet om markedsøkonomisk behandling, kunne Kommissionen heller ikke fuldt ud vurdere regnskabernes pålidelighed, hvilket bl.a. er afgørende for at skabe det tillidsforhold, som tilsagn baseres på.

(91)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at ingen af de to tilsagn kunne godtages.

7.4.   Endelig opkrævning af midlertidig told

(92)

Som følge af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt, med undtagelse af dem der er opkrævet for Ace K med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som indgår i visse præparater og/eller blandinger.

(93)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1225/2009 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af acesulfamkalium (kaliumsalt af 6-methyl-1,2,3-oxathiazin-4(3H)-on-2,2-dioxid; CAS-nr. 55589-62-3) med oprindelse i Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2934 99 90 (Taric-kode 2934999021).

2.   Den endelige antidumpingtold for den i stk. 1 omhandlede vare, som er fremstillet af virksomhederne i følgende tabel, fastsættes til:

Virksomhed

Endelig told — euro pr. kg netto

Taric-tillægskode

Anhui Jinhe Industrial Co., Ltd

4,58

C046

Suzhou Hope Technology Co., Ltd

4,47

C047

Anhui Vitasweet Food Ingredient Co., Ltd

2,64

C048

Alle andre virksomheder

4,58

C999

3.   Anvendelsen af den individuelle antidumpingtoldsats, der er fastsat for de i stk. 2 nævnte virksomheder, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder forelægges en gyldig handelsfaktura, som skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af en ansat i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) acesulfamkalium, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og hovedsæde) (Taric-tillægskode) i Folkerepublikken Kina. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte«. Hvis en sådan faktura ikke forelægges, anvendes den told, der gælder for »alle andre virksomheder«.

4.   Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2015/787, opkræves endeligt med undtagelse af dem, der er opkrævet for Ace K med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som indgår i visse præparater og/eller blandinger.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. oktober 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/787 af 19. maj 2015 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af acesulfamkalium med oprindelse i Folkerepublikken Kina og acesulfamkalium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som indgår i visse præparater og/eller blandinger (EUT L 125 af 21.5.2015, s. 15).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1331/2007 af 13. november 2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af dicyandiamid med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 296 af 15.11.2007, s. 1).

(4)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, Rue de la Loi 170, 1040 Bruxelles, Belgien.


31.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/65


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1964

af 30. oktober 2015

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. oktober 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

AL

45,6

MA

74,9

MK

44,1

TR

97,5

ZZ

65,5

0707 00 05

AL

57,9

TR

112,1

ZZ

85,0

0709 93 10

MA

137,2

TR

150,7

ZZ

144,0

0805 50 10

AR

130,2

TR

112,1

UY

68,0

ZZ

103,4

0806 10 10

BR

263,0

EG

219,7

LB

234,5

MK

68,5

TR

178,7

ZZ

192,9

0808 10 80

AR

137,9

CL

85,3

MK

23,1

NZ

155,1

ZA

147,0

ZZ

109,7

0808 30 90

TR

137,4

ZZ

137,4


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

31.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/67


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2015/1965

af 27. oktober 2015

om accept af Schweiz' bidrag til Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine) (EUAM Ukraine/4/2015)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,

under henvisning til Rådets afgørelse 2014/486/FUSP af 22. juli 2014 om Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine) (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet bemyndigede i henhold til artikel 10, stk. 3, i afgørelse 2014/486/FUSP Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (»PSC«) til at træffe de relevante afgørelser om accept af de foreslåede bidrag fra tredjelande til EUAM Ukraine.

(2)

Den civile øverstbefalende for operationen anbefalede PSC at acceptere det foreslåede bidrag fra Schweiz til EUAM Ukraine og at betragte bidraget som værende væsentligt.

(3)

Schweiz bør fritages for betaling af finansielle bidrag til EUAM Ukraines driftsbudget —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bidrag fra tredjelande

1.   Bidraget fra Schweiz til EUAM Ukraine accepteres og betragtes som værende væsentligt.

2.   Schweiz er fritaget for betaling af finansielle bidrag til EUAM Ukraines driftsbudget.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. oktober 2015.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

W. STEVENS

Formand


(1)  EUT L 217 af 23.7.2014, s. 42.


31.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/68


KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/1966

af 9. juli 2014

om Tysklands påtænkte statsstøtte SA.34118 (2012/C ex 2011/N) til fordel for Porsche Leipzig GmbH og Dr. Ing. h.c. F. Porsche Aktiengesellschaft

(meddelt under nummer C(2014) 4075)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 108, stk. 2,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler (1), under hensyntagen til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

(1)

Ved elektronisk anmeldelse, som Kommissionen registrerede ved modtagelsen den 20. december 2011 under referencenummer SANI 6554, anmeldte Tyskland regionalstøtte i henhold til retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 (2) (herefter benævnt »regionalstøtteretningslinjerne«) til Porsche Leipzig GmbH og Dr. Ing. h.c. F. Porsche Aktiengesellschaft i forbindelse med et investeringsprojekt i Leipzig (Sachsen).

(2)

Ved brev af 11. juli 2012 informerede Kommissionen Tyskland om, at den havde besluttet samme dag at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF (herefter benævnt »åbningsafgørelsen«) på grund af regionalstøtten til investeringsprojektet vedrørende Porsche Leipzig GmbH og Dr. Ing. h.c. F. Porsche Aktiengesellschaft og at gennemføre en tilbundsgående undersøgelse på grundlag af Kommissionens meddelelse om kriterierne for den tilbundsgående undersøgelse af regionalstøtte til store investeringsprojekter (3) (herefter benævnt »undersøgelseskriterierne«).

(3)

Kommissionens beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 30. oktober 2012 (4). Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger.

(4)

Ved brev af 31. oktober 2012 (2012/116806) fremsendte Tyskland sine bemærkninger og de oplysninger, der er nødvendige for en tilbundsgående undersøgelse.

(5)

Ved brev af 17. december 2012 (2012/135107) og pr. e-mail af 4. februar 2012 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger, som Tyskland fremsendte ved brev af 25. januar 2013 (2013/008324) og af 7. februar 2013 (2013/013186).

(6)

Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter.

2.   BESKRIVELSE AF STØTTEFORANSTALTNINGEN

2.1.   FORANSTALTNINGENS FORMÅL

(7)

Med det formål at fremme den regionale udvikling planlægger Tyskland at yde Porsche Leipzig GmbH og Dr. Ing. h.c. F. Porsche Aktiengesellschaft regionalstøtte i form af et direkte tilskud og et investeringstilskud til produktion af en ny bilmodel. Investeringsprojektet skal gennemføres i Leipzig (Sachsen), som ligger i et støtteberettiget område i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, hvor der fra den 1. januar 2011 til 30. juni 2014 gælder et regionalt investeringsstøtteloft på 20 % i bruttosubventionsækvivalent (BSÆ) (5).

2.2.   STØTTEMODTAGERNE

(8)

Støttemodtagerne er Porsche Leipzig GmbH (herefter benævnt »Porsche Leipzig«) og Dr. Ing. h.c. F. Porsche Aktiengesellschaft (herefter benævnt »Porsche AG«). Porsche Leipzig er et datterselskab af Porsche AG, som blev overtaget helt af Volkswagen Aktiengesellschaft den 1. august 2012 og dermed nu er en del af Volkswagen-koncernen.

(9)

Volkswagen-koncernen producerer mange typer køretøjer lige fra små biler til luksusbiler og erhvervskøretøjer. I 2013 omfattede koncernen 106 fabrikker i 19 europæiske lande og i 8 lande i Amerika, Asien og Afrika med i alt 572 800 medarbejdere. Samme år blev der leveret i alt 9,7 mio. køretøjer til kunder i 153 lande. Dermed nåede koncernen op på en andel på 12,8 % af det globale marked for personbiler (6) og en omsætning på 197 mia. EUR.

(10)

I 2013 beskæftigede Porsche AG 19 456 medarbejdere på verdensplan; i alt blev der leveret 162 145 nye køretøjer. Den samlede omsætning beløb sig i 2013 til 14,3 mia. EUR.

2.3.   INVESTERINGSPROJEKTET

(11)

Investeringsprojektet blev påbegyndt i april 2011. Efter planen skal det afsluttes i maj 2014.

(12)

Den direkte genstand for investeringen er en udvidelse af den bestående fabrik i Leipzig i forbindelse med produktionen af den nye personbilmodel »Porsche Macan«. Det drejer sig her om en såkaldt SUV (Sport Utility Vehicle/firehjulstrækker)/crossover-model, som efter POLK's klassificering befinder sig i B-segmentet (mellemstore personbiler/personbiler i mellemklassen) og efter IHS Global Insights klassificering i segmentet SUV-D (Standard Sport Utility Vehicle) (7).

(13)

Projektet omfatter investeringer i bygninger, maskiner, anlæg og immaterielle aktiver. Efter planen skal der etableres karrosseribygning og udstyrsafdeling samt en lakeringshal til produktion af den nye model. Den bestående fabrik, hvor der hidtil kun har fundet slutmontage af køretøjer sted, udvides i forbindelse med investeringsprojektet vedrørende komplet produktion af Macan i Leipzig.

(14)

Det er meningen, at produktionskapaciteten skal nå op på [40 000-100 000] (8) biler om året. Det ville være teknisk muligt at nå en maksimal kapacitet på [40 000-100 000] biler. Fordelt på 235 arbejdsdage svarer det til […] biler om dagen. Den fulde produktionskapacitet skal nås i første halvdel af 2014.

(15)

De støtteberettigede projektomkostninger beløber sig til nominelt 550,08 mio. EUR. Nutidsværdien (9) udgør 521,56 mio. EUR. I tabellen er de samlede støtteberettigede projektomkostninger opdelt efter år og kategori.

Støtteberettigede investeringsomkostninger (nominelt i mio. EUR)

Mio. EUR (afrundet)

2011

2012

2013

2014

I alt

Bygninger

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

Eksterne anlæg

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

Maskiner/anlæg

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

Immaterielle aktiver

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

I alt

[…]

[…]

[…]

[…]

550,08

(16)

Tyskland bekræfter, at der udelukkende ydes statsstøtte til nye aktiver, og at immaterielle aktiver fra tredjemand erhverves til markedspriser.

2.4.   FINANSIERING AF INVESTERINGSPROJEKTET

(17)

Tyskland bekræfter, at støttemodtageren betaler et egetbidrag, som ikke indeholder offentlig støtte, på mere end 25 % af de støtteberettigede omkostninger.

2.5.   RETSGRUNDLAG

(18)

Følgende ydes på det relevante nationale retsgrundlag:

a)

investeringsstøtte i henhold til lov om investeringsstøtte fra 2010 (10)

b)

et direkte tilskud i henhold til koordineringsrammen for delstaternes fælles regionaludviklingsprogram »Gemeinschaftsaufgabe Verbesserung der regionalen Wirtschaftsstruktur« fra 2009 (11).

2.6.   STØTTEFORANSTALTNINGEN

(19)

Den 24. marts 2011 ansøgte støttemodtageren om direkte tilskud. Den 29. marts 2011 bekræftede Sächsische Aufbaubank (SAB), at støttemodtageren i princippet er berettiget til et direkte tilskud som tilskyndelse til at gennemføre et investeringsprojekt. Investeringsstøtten tildeles i nærværende sag med forbehold af Kommissionens godkendelse i henhold til en skattemæssig ordning, som giver ret til støtte efter objektive kriterier, og uden at Tyskland skal foretage yderligere skøn. Støttemodtageren behøvede derfor ikke at ansøge om investeringsstøtte før arbejdets påbegyndelse.

(20)

Tyskland påtænker at yde en støtte på 43,67 mio. EUR (nutidsværdi). Da nutidsværdien af de planlagte samlede støtteberettigede projektomkostninger beløber sig til 521,56 mio. EUR (nominelt 550 mio. EUR), er bruttosubventionsækvivalenten af den påtænkte støtteintensitet 8,37 %.

(21)

Tyskland har bekræftet, at støttemidlerne til projektet ikke kumuleres med støtte på baggrund af andre lokale, regionale, nationale eller europæiske ordninger, der ydes til de samme støtteberettigede omkostninger. Hverken nutidsværdien af det godkendte maksimale støttebeløb eller den godkendte støtteintensitet ville blive overskredet, hvis de støtteberettigede omkostninger skulle afvige fra det i anmeldelsen skønnede beløb.

(22)

Både det direkte tilskud og investeringsstøtten ydes på betingelse af, at støttemodtageren opretholder investeringen i støtteregionen i mindst fem år efter investeringsprojektets afslutning.

2.7.   GENERELLE BESTEMMELSER

(23)

Tyskland har forpligtet sig til at forelægge følgende for Kommissionen:

en kopi af dokumenter af relevans for støtteforanstaltningen inden for to måneder efter tildeling af støtten

en foreløbig rapport (med oplysninger om udbetalte støttebeløb, om gennemførelsen af støtteaftalen og om alle andre investeringsprojekter, der er indledt på fabrikken) hvert femte år fra tidspunktet for Kommissionens godkendelse af støtten

en detaljeret endelig rapport senest seks måneder efter betalingen af den sidste støttetranche baseret på den anmeldte betalingsplan.

3.   BEGRUNDELSE FOR AT INDLEDE DEN FORMELLE UNDERSØGELSESPROCEDURE

(24)

I sin afgørelse om at indlede proceduren fastslog Kommissionen, at de generelle forudsætninger for forenelighed med det indre marked er opfyldt i henhold til regionalstøtteretningslinjerne, og at det anmeldte støttebeløb og støtteintensiteten ikke overstiger de tilladte maksimalværdier. Dog kunne den efter sin undersøgelse af foreneligheden ikke konstatere, at støtteforanstaltningen er forenelig med det indre marked i henhold til punkt 68 i regionalstøtteretningslinjerne.

(25)

I overensstemmelse med punkt 68 i regionalstøtteretningslinjerne skal Kommissionen indlede den formelle undersøgelsesprocedure og tilbundsgående undersøge, om støtten giver et investeringsincitament, om den er proportionel, og hvilke positive og negative virkninger den har, om støttemodtagerens markedsandel på det relevante produktmarked og geografiske marked før og efter investeringen udgør mere end 25 % (undersøgelse i henhold til punkt 68, litra a), eller om den gennem investeringen tilvejebragte kapacitet udgør mere end 5 % af et marked, som absolut eller relativt set er i tilbagegang (undersøgelse i henhold til punkt 68, litra b).

(26)

Kommissionen kunne ikke i sin foreløbige undersøgelse udelukke, at tærskelværdien for markedsandelen og for kapacitetsforøgelsen vil blive overskredet på de relevante markeder gennem den investering, som foretages i et underudviklet marked.

(27)

Den havde navnlig betænkeligheder i forhold til den af Tyskland foreslåede afgrænsning af det relevante produktmarked, i henhold til hvilken enten det samlede personbilsmarked uden nogen form for segmentering, eller — hvis en kategorisering anses for at være nødvendig — kun B-segmentet i henhold til POLK's klassificering skal inddrages. I overensstemmelse med en tidligere afgørelse (12) anser Kommissionen IHS Global Insights klassificering for SUV'er for at være bedre egnet. Kommissionen kunne ikke med sikkerhed fastslå, om det samlede personbilsmarked eller kun B-segmentet efter POLK's klassificering eller kun SUV-D-segmentet efter IHS Global Insights klassificering skal betragtes som det for investeringen relevante produktmarked. Den lod derfor den nøjagtige afgrænsning af det relevante produktmarked forblive uafklaret og godkendte det samlede personbilsmarked samt B-segmentet efter POLK's klassificering og SUV-D-segmentet efter IHS Global Insights klassificering som plausible alternativer til afgrænsninger af markedet.

(28)

Kommissionen kunne heller ikke træffe nogen endelig beslutning med hensyn til afgrænsningen af det relevante geografiske marked. Den kunne ikke fastslå, om det relevante geografiske marked omfatter hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), eller som foreslået af Tyskland det globale marked eller i det mindste ét sammenlagt marked bestående af EØS-området og Nordamerika.

(29)

Analysen i henhold til punkt 68, litra a), i regionalstøtteretningslinjerne viste, at B-segmentet efter POLK's klassificering har en markedsandel på mere end 25 % på det relevante geografiske marked (EØS) (13).

(30)

Analysen i henhold til punkt 68, litra b), i regionalstøtteretningslinjerne viste for EØS-markedet, at den via projektet udløste kapacitetsforøgelse på […] % i SUV-D-segmentet efter IHS Global Insights klassificering ligger væsentligt over tærskelværdien på 5 %, mens selve markedet i den pågældende referenceperiode var underudviklet. I perioden 2005-2010 androg den gennemsnitlige årlige vækstrate (CAGR) i det synlige forbrug af produktet i EØS – 0,9 % i forhold til en gennemsnitlig årlig BNP-vækstrate i EØS på 1,62 % (14).

(31)

Da Kommissionen ikke entydigt kunne fastslå, at de fastsatte tærskelværdier under punkt 68, litra a) og b), i regionalstøtteretningslinjerne blev overskredet, blev det besluttet at indlede en formel undersøgelsesprocedure. Her blev der navnlig henvist til, at der gennemføres en tilbundsgående undersøgelse af investeringsprojektet på grundlag af undersøgelseskriterierne, hvis Kommissionen på grundlag af de efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure modtagne bemærkninger ikke entydigt kan konstatere, om de angivne tærskelværdier bliver overskredet. Kommissionen opfordrede Tyskland og alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger.

4.   BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

(32)

Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter.

5.   TYSKLANDS BEMÆRKNINGER

5.1.   DET RELEVANTE PRODUKTMARKED

(33)

Tyskland fastholder sit synspunkt om, at B-segmentet efter POLK's klassificering udgør en passende afgrænsning af det relevante produktmarked uden dog at anføre yderligere argumenter herfor.

5.2.   DET RELEVANTE GEOGRAFISKE MARKED

(34)

Tyskland fastholder sit synspunkt om, at det globale marked eller i det mindste det sammenlagte marked bestående af EØS og Nordamerika skal betragtes som det relevante geografiske marked. Herfor taler også, at det globale marked betjenes fra én enkelt produktionslokalitet.

5.3.   TILBUNDSGÅENDE UNDERSØGELSE AF STØTTEFORANSTALTNINGEN

(35)

Tyskland har fremlagt nedenstående oplysninger for at gøre det muligt for Kommissionen at foretage en tilbundsgående undersøgelse.

5.3.1.   Støttens positive virkninger

(36)

Tyskland mener, at investeringen bidrager til den regionale udvikling i Leipzig og delstaten Sachsen, og begrunder dette som følger:

Investeringsprojektet vil sikre 833 arbejdspladser og 29 uddannelsespladser og skabe 1 040 nye arbejdspladser og 30 nye uddannelsespladser.

Derudover vil der blive skabt en lang række indirekte arbejdspladser hos underleverandører og tjenesteudbydere i regionen. Beskæftigelsesmultiplikatoren ligger på ca. 2,5, (15) hvilket betyder, at der vil blive skabt yderligere 2 700 indirekte arbejdspladser. Størstedelen af disse arbejdspladser skabes i støttemodtagerens virksomhed eller i dens umiddelbare nærhed. Alene inden for områderne forsyning, teknik, transport og emballage vil der blive skabt omkring 750 arbejdspladser mellem 2012 og 2015.

Støttemodtageren engagerer sig aktivt i forskellige netværks- og klyngeinitiativer, som fremmer udviklingen i bilindustrien i regionen (bl.a. i initiativet »Automotive Cluster Ostdeutschland« (ACOD).

Støttemodtageren er desuden særdeles aktiv i forbindelse med uddannelse og efteruddannelse af sine medarbejdere. Ud over ansættelse af højt kvalificeret personale fremmer støttemodtageren også den regelmæssige efteruddannelse af sine medarbejdere via interne og eksterne kurser.

5.3.2.   Støttens hensigtsmæssighed

(37)

Tyskland henviser til, at Kommissionen allerede i sin afgørelse vedrørende Dell Products Poland (16) har accepteret, at statsstøtte parallelt med andre foranstaltninger er et egnet middel til at fremme den regionale udvikling i områder, hvor BNP pr. indbygger og lønniveauet ligger under og arbejdsløshedsprocenten over det nationale gennemsnit. I 2011 lå BNP pr. indbygger i delstaten Sachsen på 73 % af forbundsgennemsnittet. I 2011 var arbejdsløsheden ca. 50 % højere end forbundsgennemsnittet. Den gennemsnitlige disponible indkomst for indbyggerne i Sachsen svarede i perioden 2007-2009 til ca. 82 % af forbundsgennemsnittet. (17)

(38)

Derfor betragter Tyskland den anmeldte støtte som et egnet instrument til at nå sine samhørighedsmål.

5.3.3.   Tilskyndelsesvirkning/kontrafaktisk analyse

(39)

Tyskland har fremsendt dokumentation for, at støtten henhører under scenarie 2 i undersøgelseskriterierne, idet den har en tilskyndelsesvirkning for støttemodtageren til at foretage hele investeringen i Leipzig i stedet for at fordele den på [lokalitet 1 i Tyskland] og Leipzig (karrosseribygning og lakering på en eksisterende fabrik på [lokalitet 1 i Tyskland] og montage i Leipzig). Der blev navnlig fremlagt relevante, autentiske og aktuelle virksomhedsdokumenter om flertrinsbeslutningsprocessen i Porsche AG vedrørende placeringen af investeringen. Beslutningsprocessen beskrives i det følgende.

Støttemodtagerens beslutningsproces

(40)

Investerings- og placeringsbeslutningen i forbindelse med Macan-projektet blev truffet i marts 2011. Selv om Porsche Automobile Holding SE og Volkswagen AG allerede i 2009 var blevet enige om at etablere en integreret bilkoncern, har de relevante udvalg i Porsche AG truffet alle virksomhedsrelevante beslutninger fuldkommen autonomt i forberedelsesfasen og i beslutningsprocessen, uden at være inddraget i beslutningsprocesser, organer og udvalg i Volkswagen-koncernen.

(41)

I henhold til direktionens forretningsorden i Porsche AG skal beslutninger (også placeringsbeslutninger) om markedsføringen af nye produkter (modeller) først træffes i direktionens produktkomité (Vorstandsausschuss Produkte (herefter benævnt »VAP«) og derefter forelægges bestyrelsen i Porsche AG (Aufsichtsrat, herefter benævnt »AR«) med henblik på godkendelse.

(42)

Investerings- og placeringsbeslutningen vedrørende Macan-projektet blev truffet i en flertrinsproces. På hvert trin blev der gennemført og drøftet sammenligningsberegninger for forskellige produktionsscenarier på forskellige lokaliteter i Tyskland.

(43)

Processen (se nedenfor) begyndte i [2010] og blev afsluttet den 15. marts 2011 med AR's beslutning til fordel for en placering i Leipzig med forbehold af Kommissionens godkendelse af statsstøtten.

(44)

Først var det kun de første fire af følgende scenarier, der blev undersøgt. Det 5. scenarie (18) blev først inddraget senere og forelagt VAP den [2010].

Scenarie

Beskrivelse af scenariet

1.

[Lokalitet 2 i Tyskland]

Produktion og levering af komplette biler fra [lokalitet 2 i Tyskland]

2.

[Lokalitet 2 i Tyskland]/Porsche Leipzig

Karrosseribygning/lakering på [lokalitet 2 i Tyskland], transport af det lakerede karrosseri til montering og levering i Leipzig

3.

[Lokalitet 1 i Tyskland]/Porsche Leipzig

Karrosseribygning/lakering på [lokalitet 1 i Tyskland], transport af det lakerede karrosseri til montering og levering i Leipzig

4.

[Lokalitet 3 i Tyskland]

Produktion og levering af komplette biler fra [lokalitet 3 i Tyskland]

5.

Porsche Leipzig

Produktion og levering af komplette biler fra Leipzig

(45)

Tyskland forklarede på grundlag af dokumenterne, at der var foretaget adskillige beregninger af produktionsomkostningerne for lokaliteten for at opnå en sammenlignelig nøjagtighed for hvert scenarie. Derfor ændrede nullinjen sig i løbet af beslutningsprocessen, som definerer det på det pågældende tidspunkt favoriserede referencescenarie. (19)

(46)

Da Porsche Leipzig havde mindre tid til de samme beregninger end de andre lokaliteter og indtil da udelukkende var et montageanlæg, manglede man erfaringer med detaljeret omkostningsplanlægning og planlægning af strukturinvesteringer såsom bygninger og infrastruktur til lakeringshal og karrosseribygning. På VAP-mødet i [2010], hvor scenarie 5 blev accepteret som nullinje, bad man Porsche Leipzig om at udarbejde en mere nøjagtig planlægning.

(47)

I forbindelse med denne mere detaljerede planlægning blev det tydeligt, at den først accepterede omkostningsfordel i scenarie 5 i forhold til scenarie 3 blev stadigt mindre og til sidst ikke længere var til stede, efter at de yderligere investeringsomkostninger lå fast, hvilket betød en entydig omkostningsulempe i forhold til scenarie 3. Omkostningsoverslagene for scenarie 3 og 5 lå dog stadig langt under de andre scenariers.

(48)

Ledelsen i Porsche Leipzig begyndte at undersøge muligheden for statsstøtte med henblik på udligning af omkostningsulempen og kontaktede det sachsiske ministerium for økonomi, arbejde og trafik (herefter benævnt »SMWA«).

(49)

Ved brev af 25. februar 2011 bad Porsche Leipzig SMWA om at undersøge muligheden for at yde støtte til investeringsprojektet. I brevet blev der henvist til, at der stadig ikke var truffet nogen placeringsbeslutning, og at muligheden for anvendelse af økonomisk støtte undersøges med henblik på at udligne ulemperne ved en placering i Leipzig. På et møde den 28. februar 2011 blev investeringsprojektet præsenteret for SMWA.

(50)

På et møde den [2011] opfordrede VAP Porsche Leipzig til at identificere yderligere besparelsesmuligheder for at sikre konkurrenceevnen i scenarie 5 i forhold til scenarie 3.

(51)

Ved brev af 9. marts 2011 forsikrede SMWA Porsche Leipzig om, at der vil blive ydet støtte inden for rammerne af de eksisterende regionale støttemuligheder til investeringsprojektet vedrørende komplet produktion af Macan i Leipzig.

(52)

Som et resultat af de detaljerede beregninger fik bestyrelsen den 15. marts 2011 forelagt følgende sammenligning af de lokalitetsspecifikke produktionsomkostninger før indregning af en eventuel statsstøtte:

Scenarie

Lokalitetsspecifikke produktionsomkostninger i mio. EUR uden støtte, status den 15. marts 2011

3.

[Lokalitet 1 i Tyskland]/Porsche Leipzig

[…]

5.

Porsche Leipzig

[…]

(53)

Uden statsstøtte beløb lokaliseringsulempen i scenarie 5 sig således til 65 mio. EUR i forhold til scenarie 3.

(54)

Da de samlede investeringsomkostninger i scenarie 5 ligger i Leipzig, er de samlede omkostninger på 550 mio. EUR i forbindelse med infrastruktur- og produktinvesteringerne som støtteberettigede. Støtten inden for rammerne af de gældende bestemmelser for tildeling af regionalstøtte vil således kunne beløbe sig til 47,5 mio. EUR. Dermed ville nettoproduktionsomkostningerne (efter støtte) for scenarie 5 blive reduceret fra […] mio. EUR til […] mio. EUR.

(55)

Ved scenarie 3 er det kun en lille del af de samlede investeringsomkostninger (til montage), der ville vedrøre Leipzig; dertil vil der kunne ydes støtte på 10,02 mio. EUR. Da [lokalitet 1 i Tyskland] ikke er et støtteområde, vil der ikke blive ydet regionalstøtte her. Dermed ville nettoproduktionsomkostningerne (efter støtte) for scenarie 3 blive reduceret fra […] mio. EUR til […] mio. EUR.

(56)

Af nedenstående tabel fremgår, at ulempen i scenarie 5 formindskes i forhold til scenarie 3 ved indregning af støtten på 65 mio. EUR til 27,52 mio. EUR (status: marts 2011).

 

Scenarie 3

Scenarie 5

Produktionsomkostninger uden statsstøtte

[…] mio. EUR

[…] mio. EUR

Meromkostninger ved scenarie 5 i forhold til scenarie 3 uden støtte

65 mio. EUR

Statsstøtte

10,02 mio. EUR

47,5 mio. EUR

Produktionsomkostninger under hensyntagen til støtte

[…] mio. EUR

[…] mio. EUR

Meromkostninger ved scenarie 5 i forhold til scenarie 3 under hensyntagen til støtte

27,52 mio. EUR

(57)

Tyskland har henvist til, at der foruden meromkostningerne på 27,52 mio. EUR blev taget hensyn til forskellige kvalitative kriterier, som talte for scenarie 5:

For det første viste empiriske data fra bilindustrien, at visse risici, f.eks. transportmæssige, vil blive minimeret via komplet produktion på én lokalitet i forhold til en opdeling af produktionen i karrosseribygning/lakering på en lokalitet og montage på en anden lokalitet.

For det andet vil komplet produktion på én lokalitet muliggøre en dynamisk projektudformning og en tilsvarende optimering af produktionsprocessen.

For det tredje vil komplet produktion på én lokalitet betyde, at fejlkilderne vil kunne identificeres og afhjælpes hurtigere ved eventuelle mangler. Erfaringerne viser, at fejlprocenten samlet set vil kunne reduceres, hvis medarbejderne på de forskellige anlæg kan samarbejde på én lokalitet.

For det fjerde er mærkets image en afgørende faktor. På fabrikken på [lokalitet 1 i Tyskland] fremstilles overvejende […]biler, mens det i forbindelse med Macan-modellen drejer sig om en bil i Premium-segmentet.

(58)

På grundlag af disse beregninger og betragtninger meddelte økonomidirektøren for Porsche AG på bestyrelsesmødet den 15. marts 2011, at der skulle ansøges om regionalstøtte til udvidelsen af produktionsanlægget i Leipzig. Ifølge referatet fra bestyrelsesmødet den 15. marts 2011 erklærede han, at den endelige placeringsbeslutning også var afhængig af tildelingen af statsstøtte.

(59)

I tilknytning til denne erklæring godkendte bestyrelsen scenarie 5 (komplet produktion i Leipzig) under forudsætning af, at der blev tildelt statsstøtte.

(60)

Efter denne med forbehold trufne bestyrelsesbeslutning den 15. marts 2011 indgav Porsche Leipzig en formel ansøgning om regionalstøtte fra midler i delstaternes fælles regionaludviklingsprogram »Gemeinschaftsaufgabe Verbesserung der regionalen Wirtschaftsstruktur«. Ansøgningen blev indgivet den 24. marts 2011 til Sächsische Aufbaubank (SAB). I forbindelse med kapitalforpligtelsen er der et retligt begrundet krav, som i dette tilfælde skal godkendes af Kommissionen. En forudgående ansøgning er ikke påkrævet. I støtteansøgningen skal det forventede beløb for investeringsstøtten imidlertid angives for at sikre, at det maksimale beløb ikke overskrides.

(61)

Den 29. marts 2011 bekræftede SAB, at investeringsprojektet grundlæggende opfylder støttekriterierne.

(62)

Investeringsprojektet blev påbegyndt i april 2011.

(63)

I nedenstående tabel vises de enkelte etaper i flertrinsbeslutningsprocessen:

Dato

 

[2010]

VAP-møde:

Kun scenarie 1-4 præsenteres.

VAP beslutter en yderligere udvikling af scenarierne 1-4.

Scenarie 1 defineres som nullinje.

[2010]

VAP-møde:

Scenarie 1-5 præsenteres.

Scenarie 3 defineres som nullinje.

[2010]

Bestyrelsesmøde:

AR træffer beslutning om gennemførelse af Macan-projektet.

Placeringsbeslutningen er fortsat åben. AR anmoder VAP om placeringsforslag.

AR hilser scenarie 5 velkommen.

[2010]

VAP-møde:

Der drøftes fortsat fem lokalitetsscenarier.

VAP beslutter en yderligere udvikling af scenarie 5.

Scenarie 5 defineres som nullinje.

[2011]

VAP-møde:

VAP bekræfter, at beslutningsbegæringen forelægges AR på det næste AR-møde, hvor der skal træffes en placeringsbeslutning.

Godkendelse fra AR mangler fortsat.

25. februar 2011.

Brev fra Porsche Leipzig til SMWA:

Anmoder SMWA om at undersøge, om der kan ydes støtte til investeringsprojektet.

[inden den 15. marts 2011]

VAP-møde:

VAP bekræfter omkostningsoverslaget for scenarie 5.

VAP kræver yderligere besparelser.

9. marts 2011

SMWA bekræfter i et brev sin vilje til at støtte projektet:

SMWA giver tilsagn om at støtte investeringsprojektet vedrørende komplet produktion af Macan i Leipzig inden for rammerne af de regionale støttemuligheder.

15. marts 2011

Bestyrelsesmøde:

AR godkender komplet produktion af Macan i Leipzig med forbehold af tildeling af statsstøtte.

24. marts 2011

Formel ansøgning fra Porsche Leipzig vedrørende den skønsmæssigt fastsatte del af støtten.

29. marts 2011

Brev fra SAB:

SAB bekræfter, at investeringsprojektet grundlæggende opfylder betingelserne i den pågældende støtteordning.

April 2011

Arbejdet i forbindelse med investeringsprojektet påbegyndes.

5.3.4.   Støttens proportionalitet

(64)

Det gælder generelt i scenarie 2 i henhold til punkt 22 i undersøgelseskriterierne, at »(…) støtte vil kunne siges at stå i et rimeligt forhold til formålet, hvis den er lig med forskellen mellem den støttemodtagende virksomheds nettoomkostninger ved at investere i den støttemodtagende region og dens nettoomkostninger ved at investere i en alternativ region«. Tyskland henviser til, at de beregninger, der anvendes i forbindelse med analysen af tilskyndelsesvirkningen, også vil kunne lægges til grund ved vurderingen af støttens proportionalitet.

(65)

Produktionsscenarie 5 har i sammenligning med scenarie 3 meromkostninger på 65 mio. EUR.

(66)

Også under hensyntagen til den maksimalt tilladte støtte på 47,5 mio. EUR (nominelt) udgør omkostningsulempen i scenarie 5 imidlertid 27,52 mio. EUR.

(67)

Derfor anfører Tyskland, at der ikke finder nogen overkompensation sted, idet støtten ikke fuldstændigt udligner lokaliseringsulempen for fabrikken i Leipzig. Støtten er dermed proportionel.

(68)

Tyskland henviser til, at Porsche AG i forbindelse med denne placeringsbeslutning ikke kun tager hensyn til finansielle, men også kvalitative kriterier.

5.3.5.   Støttens negative virkninger for konkurrence og samhandel

(69)

Tyskland betoner, at regionalstøtten udelukkende tjener til udligning af lokaliseringsulempen for fabrikken i Leipzig for at udligne meromkostningerne ved komplet produktion i Leipzig i forhold til produktionsscenariet karrosseribygning og lakering på [lokalitet 1 i Tyskland] og levering af lakerede karrosserier til montage i Leipzig. Da støtten er proportionel, har den ingen virkninger for konkurrencen. Investeringen i Macan-projektet og de heraf resulterende virkninger for konkurrence og samhandel ville forekomme under alle omstændigheder.

(70)

Derfor går Tyskland ud fra, at støtten i medfør af punkt 40 i undersøgelseskriterierne ikke vil have nogen negative virkninger for konkurrence og samhandel.

6.   VURDERING AF STØTTEFORANSTALTNINGEN OG STØTTEFORANSTALTNINGENS FORENELIGHED MED DET INDRE MARKED

6.1.   EKSISTENSEN AF STATSSTØTTE

(71)

Tyskland stiller den finansielle støtte til rådighed i form af et direkte tilskud og investeringsstøtte. Dermed drejer det sig om en statslig og en af statslige midler ydet støtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(72)

Støtten ydes til datterselskaber i én enkelt koncern, Volkswagen-koncernen, og er følgelig selektiv.

(73)

Gennem den finansielle støtte bliver støttemodtagerne fritaget for omkostninger, som de normalt selv skulle bære. Der opstår således en økonomisk fordel i forhold til konkurrenterne.

(74)

Den finansielle støtte er bestemt til en investering i bilindustrien. Da biler handles mellem medlemsstaterne, kan foranstaltningen påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(75)

Foranstaltningen begunstiger Volkswagen-koncernens produktion og fordrejer dermed eller truer med at fordreje konkurrencen.

(76)

Derfor betragter Kommissionen foranstaltningen som statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF.

6.2.   STØTTEFORANSTALTNINGENS LOVLIGHED

(77)

Tyskland har anmeldt den planlagte støtteforanstaltning før gennemførelsen heraf og har dermed overholdt sin forpligtelse i henhold til artikel 108, stk. 3, i TEUF samt forpligtelsen til individuel anmeldelse i henhold til artikel 7, litra e), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1628/2006 (20) og artikel 6, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 (21).

6.3.   RETSGRUNDLAG FOR VURDERINGEN

(78)

Formålet med støtten er at fremme den regionale udvikling. Da Tyskland har forpligtet sig til at yde støtte inden den 1. juli 2014 (med forbehold af Kommissionens godkendelse, hvis den endnu ikke foreligger), er vurderingen af støttens forenelighed med det indre marked baseret på regionalstøtteretningslinjerne, i henhold til punkt 186 i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020 (22) forlænget indtil den 30. juni 2014. Navnlig bestemmelserne i afsnit 4.3 i regionalstøtteretningslinjerne (»støtte til store investeringsprojekter«) inddrages i forbindelse med denne vurdering. Hvis Kommissionen ikke i den formelle undersøgelse entydigt kan fastslå, at de tærskelværdier, der nævnes under punkt 68, litra a) (markedsandel) og litra b) (kapacitetsforøgelse/marked) i regionalstøtteretningslinjerne, ikke overskrides, gennemføres den påkrævede tilbundsgående undersøgelse på grundlag af kriterierne i undersøgelseskriterierne.

(79)

Kommissionen skal gennemføre sin vurdering i tre etaper:

for det første skal Kommissionen bekræfte, at foranstaltningen er forenelig med de generelle bestemmelser i regionalstøtteretningslinjerne

for det andet skal Kommissionen fastslå, om det entydigt kan udelukkes, at undersøgelsen af markedsandelen og undersøgelsen af kapacitetsforøgelsen i henhold til punkt 68, litra a) og b), i regionalstøtteretningslinjerne nødvendiggør en tilbundsgående undersøgelse

for det tredje skal Kommissionen afhængigt af resultatet af den i anden etape gennemførte undersøgelse muligvis indlede en tilbundsgående undersøgelse.

6.4.   FORANSTALTNINGENS FORENELIGHED MED REGIONALSTØTTERETNINGSLINJERNE

(80)

Kommissionen har allerede i betragtning 36 i åbningsafgørelsen fastslået, at de generelle kriterier i regionalstøtteretningslinjerne for forenelighed med det indre marked er opfyldt i forbindelse med denne støtte. Under den formelle undersøgelse blev der ikke fundet noget, som kunne sætte spørgsmålstegn ved denne vurdering. Kommissionen bemærker navnlig følgende:

Intet tyder på, at Porsche Leipzig, Porsche AG eller Volkswagen-koncernen er i finansielle vanskeligheder, idet der ikke foreligger nogen af de omstændigheder, der nævnes i fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (23). Følgelig kommer den koncern, som støttemodtageren tilhører, i betragtning til regionalstøtte.

Støtten ydes i henhold til gruppefritagelsesordninger, som opfylder de generelle kriterier for forenelighed med det indre marked, der er fastsat i regionalstøtteretningslinjerne.

Da investeringsprojektet navnlig bidrager til en diversificering af en eksisterende fabriks produktpalette, hvor der skal produceres en ny personbilsmodel, Porsche Macan, drejer det sig om en initialinvestering i henhold til punkt 34 i regionalstøtteretningslinjerne.

De støtteberettigede investeringsomkostninger blev fastlagt i henhold til regionalstøtteretningslinjerne.

Støttemodtageren er forpligtet til at opretholde investeringen i regionen i mindst fem år efter projektets afslutning.

Støttemodtageren betaler et egetbidrag, som ikke indeholder offentlig støtte, på mindst 25 % af de støtteberettigede omkostninger.

De samlede anslåede støtteberettigede projektomkostninger udgør 521 559 981,66 EUR (nutidsværdi, tilbagediskonteret til anmeldelsestidspunktet). Intet tyder på, at støttemodtageren i de seneste tre år inden påbegyndelsen af arbejderne på det omtalte investeringsprojekt har modtaget regionalstøtte til et andet investeringsprojekt. Dermed udgør det planlagte investeringsprojekt ikke et enkelt investeringsprojekt i kombination med et tidligere investeringsprojekt i henhold til punkt 60 i regionalstøtteretningslinjerne.

I henhold til justeringsordningen i punkt 67 i regionalstøtteretningslinjerne resulterer dette i en maksimal tilladt støtteintensitet på 8,37 % i BSÆ for projektet.

Da intensiteten af den planlagte støtte (nutidsværdi 43 666 078,75 EUR) ikke overstiger den tilladte maksimale støtteintensitet, og idet den anmeldte støtte ikke skal kombineres med yderligere regionalstøtte, er den for projektet fastsatte støtteintensitet i overensstemmelse med regionalstøtteretningslinjerne.

(81)

På baggrund af disse betragtninger konkluderer Kommissionen, at de generelle kriterier for forenelighed med det indre marked, der er fastlagt i regionalstøtteretningslinjerne, er opfyldt.

6.5.   UNDERSØGELSE I HENHOLD TIL PUNKT 68 I REGIONALSTØTTERETNINGSLINJERNE

(82)

I betragtning 78 i åbningsafgørelsen hedder det: »Hvis Kommissionen på baggrund af de bemærkninger, der modtages i forbindelse med indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure, ikke entydigt kan fastslå, at de i punkt 68, litra a) og b), nævnte tærskelværdier ikke overskrides, vil den gennemføre en tilbundsgående undersøgelse af investeringsprojektet på grundlag af Kommissionens meddelelse om kriterier til brug ved tilbundsgående undersøgelser af regionalstøtte til større investeringsprojekter«. Kommissionen skal undersøge, om de modtagne bemærkninger støtter denne konklusion.

(83)

Tyskland fastholder i sine bemærkninger den holdning, der blev anført allerede i åbningsafgørelsen. Der blev ikke fremsendt tillæg til de bemærkninger eller oplysninger, der blev fremsat i forundersøgelsesfasen. Tyskland har navnlig fastholdt sit synspunkt om, at B-segmentet efter POLK's klassificering skal godkendes som det relevante produktmarked (og ikke SUV-D-segmentet efter IHS Global Insights klassificering), og at det relevante geografiske marked mindst skal omfatte det sammenlagte marked bestående af EØS-området og Nordamerika (og ikke kun EØS-markedet). Afgrænsningen af det relevante geografiske marked begrundes først og fremmest med, at det globale marked forsynes fra én enkelt produktionslokalitet.

(84)

Angående det relevante produktmarked fastslår Kommissionen følgende: Beslutningen om at gennemføre en tilbundsgående undersøgelse foregriber ikke resultatet af den heraf resulterende tilbundsgående undersøgelse af foreneligheden med det indre marked. Inden Kommissionen godkender støtten, skal den være sikker på, at støtteforanstaltningens positive virkninger under alle omstændigheder udligner alle negative virkninger for samhandelen og konkurrencen. Som grundlag for beslutningen om, hvorvidt en tilbundsgående undersøgelse af støtteforanstaltningens forenelighed med det indre marked er nødvendig, skal afgrænsningen af det relevante produktmarked være så snæver som muligt under hensyntagen til den planlagte bilmodels særlige karakteristika.

(85)

I sin åbningsafgørelse gik Kommissionen ud fra, at IHS Global Insights klassificering i lyset af forskellene mellem SUV'er (sport utility vehicles) og »normale« biler med hensyn til pris, størrelse, motorydelse osv. er bedre egnet til formålet end POLK's klassificering, og at den derfor burde anvendes i forbindelse med dette projekt. Derfor har Kommissionen i en anden støttesag, som ikke ligger særlig langt tilbage, hvor det ligeledes drejede sig om SUV'er, taget udgangspunkt i IHS Global Insights klassificering og ikke det mere omfattende B-segment efter POLK's klassificering (24).

(86)

Kommissionen betragter fortsat IHS Global Insights klassificering til afgrænsning af det relevante produktmarked for SUV'er som bedre egnet end POLK's klassificering. Tyskland har ikke fremført nogen yderligere modargumenter. Argumentet om, at Volkswagen-koncernen laver alle sine langsigtede strategiske planer og analyser på baggrund af POLK's konceptuelle udgangspunkt, er irrelevant i denne sammenhæng. Desuden har Kommissionen i løbet af den formelle undersøgelse ikke modtaget nogen oplysninger fra tredjemand, som ville muliggøre en bedre forståelse af markedets segmentering med hensyn til den omtalte biltype. Derfor lader Kommissionen den nøjagtige afgrænsning af det relevante produktmarked stå åben. Den tager udgangspunkt i en plausibel alternativ markedsafgrænsning med enkelte bilsegmenter (herunder den mindste kategorisering, for hvilken der er tilgængelige data) foruden kombinerede segmenter som plausible relevante produktmarkeder (25). SUV-D-segmentet efter IHS Global Insights klassificering forkastes ikke som plausibelt alternativt markedssegment.

(87)

Kommissionen fastholder sin oprindelige vurdering, hvori det fastslås, at EØS eller et større marked skal betragtes som det relevante geografiske marked. Den kan derfor ikke udelukke, at det relevante geografiske marked er begrænset til EØS.

(88)

I sin åbningsafgørelse (betragtning 58) henviser Kommissionen til to på dette tidspunkt verserende undersøgelsesprocedurer (26), hvor man behandler spørgsmålet om, hvorvidt det relevante geografiske marked er større end EØS-markedet. I henhold til konklusionerne i den tilbundsgående undersøgelse, der blev gennemført af Kommissionens tjenestegrene, kunne det ikke udelukkes, at det relevante geografiske marked for de pågældende produkter og referencetidsrum ikke er større end EØS-markedet. Da de to medlemsstater, der er berørt af disse åbningsafgørelser, har trukket deres anmeldelser om regionalstøtte tilbage inden Kommissionens vedtagelse af de endelige afgørelser, kunne konklusionerne i forbindelse med de tilbundsgående undersøgelser i disse tilfælde ikke bekræftes af formelle afgørelser.

(89)

Kommissionen konkluderer, at de argumenter, som Tyskland har fremført i den foreløbige undersøgelse, men som ikke er blevet underbygget af yderligere fakta og oplysninger i forbindelse med den formelle undersøgelse, er utilstrækkelige til at fjerne betænkelighederne i forhold til, at det relevante geografiske marked muligvis er begrænset til EØS-markedet. Kommissionen har navnlig bemærket følgende:

(90)

Den kendsgerning, at store bilproducenter agerer internationalt og deltager i den globale konkurrence, beviser stadig ikke, at de enkelte markeder er integreret og udgør ét enkelt globalt marked (eller et sammenlagt marked bestående af EØS-området og Nordamerika). Dette gælder også for argumentet om, at de ti største OEM (Original Equipment Manufacturers) er repræsenteret globalt med produktionsanlæg og distributionssystemer. Kommissionen betragter udvekslingsratens ustabilitet som en faktor, der har foranlediget OEM til at etablere produktionsanlæg tættere på den regionale efterspørgsel. Det samme kunne gælde for effektive beskyttelsesforanstaltninger (høje importtoldsatser for slutproducenter og lavere toldsatser for mellemprodukter for at tilskynde til lokal produktion/slutmontage). Et tredje argument for eksistensen af globaliserede produktionsstrukturer til trods for ikkeintegrerede markeder er den kendsgerning, at enkelte stater kun tillader import, hvis der parallelt hermed etableres joint venture-selskaber med henblik på lokal produktion. Den globale tilstedeværelse af store aktører og producenter beviser således stadig ikke i sig selv eksistensen af ét globalt marked (eller et marked, der er større end EØS-markedet). Lige så lidt beviser eksistensen af globale distributionssystemer, at markedet for så vidt angår konkurrencesituationen er globalt (eller større end EØS-markedet). Den kendsgerning, at Porsche AG vil forsyne verdensmarkedet fra én produktionslokalitet, er ikke tilstrækkelig dokumentation for et relevant geografisk marked, der er større end EØS-markedet. Markedet for SUV-D er strengt taget relativt lille i forhold til andre markedssegmenter. Derfor kunne stordriftsfordele i dette tilfælde begunstige strategien med kun én produktionslokalitet. Da modellen skal sælges under Porsche-navnet, og fordi den høje kvalitet af de luksusbiler, som Porsche AG fremstiller, ud fra kundernes synspunkt er forbundet med produktion i Tyskland, vil en yderligere produktionslokalitet uden for Tyskland kunne være en ulempe for en vellykket markedsføringsstrategi. Tyskland (jf. betragtning 57) har selv begrundet beslutningen om Leipzig frem for [lokalitet 1 i Tyskland] med bl.a. mærkenavnet.

(91)

Også argumentet om, at en stor del af handelsstrømmene, f.eks. mere end 20 % af EØS-produktionen, eksporteres til det nordamerikanske marked, er ikke tilstrækkeligt som bevis for eksistensen af et globalt marked (eller i dette tilfælde et marked, der er større end EØS-markedet). Efter Kommissionens vurdering kan handelsstrømme ganske vist være en indikator for integrationsgraden af forskellige relevante geografiske markeder, hvis omfanget af importen og eksporten i forhold til den lokale produktion og det lokale forbrug lægges til grund herfor. Eksistensen af handelsstrømme kan imidlertid ikke være et tilstrækkeligt bevis for, at der findes et integreret relevant geografisk marked. Også selv om der finder transporter sted mellem EØS og andre regioner, betyder det stadig ikke, at markederne er integreret i den forstand, at markedsforholdene (f.eks. priser) på et af markederne påvirker forholdene på et andet marked. Dette gælder navnlig, når de fastslåede transporter i første instans udgår fra producenterne i stedet for fra selvstændige speditører og eksportører, som deltager i prisarbitrage. Prisdannelsen kan være fuldstændig relateret til et marked (f.eks. høje priser på ét marked, lavere priser på et andet) og overhovedet ikke være afstemt efter forholdene på et imaginært integreret marked. Analysen af handelsstrømmene besvarer ikke det for markedsafgrænsningen grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt import eller eksport kan forhindre en prisstigning på det lokale marked. Kommissionen bemærker, at Tyskland ikke har fremsendt yderligere empiriske data som dokumentation for eksistensen af korrelerede prisbevægelser eller nettoimportens reaktivitet på ændringer i de relative priser. De empiriske data, der er fremsendt i de nævnte tidligere tilfælde, er irrelevante for det aktuelle tilfælde, fordi det her omhandlede andre markedssegmenter (A-segmentet efter POLK's klassificering) og andre referenceperioder.

(92)

Kommissionen bemærker, at Porsche har planer om at eksportere en væsentlig del af sin Macan-produktion til Kina. Denne hensigt er ikke i sig selv et bevis på eksistensen af et integreret marked.

(93)

Kommissionen erkender, at betydningen af handelsbarrierer altid udviskes med tiden. Alligevel er den overbevist om, at markedsadgangsbarrierer på målmarkederne er en af de vigtigste faktorer for eksportproduktionen og for de europæiske bilproducenters placeringsbeslutninger. Høje toldbarrierer, først og fremmest i Asien, forhindrer fortsat adgangen for EU-eksportører. Andre barrierer såsom dyre og diskriminerende certificeringskrav, ekstra testkrav, forbrugsafgifter osv. har i høj grad indvirkning på køretøjseksporten fra EU til Sydøstasien, Kina og Sydamerika. Kommissionen erkender, at USA er langt det vigtigste målmarked for den samlede køretøjseksport fra EU. EU og USA træffer imidlertid helt forskellige tiltag i forbindelse med reguleringen og markedsovervågningen. Reguleringsmæssige forskelle synes også i dag at udgøre den største handelshindring for køretøjseksport fra EU til USA.

(94)

Kommissionen har taget argumenterne vedrørende de faldende transportomkostninger til efterretning, men er dog ikke helt overbevist herom. Hvordan de faldende transportomkostninger vil udvikle sig i fremtiden, kan ikke entydigt fastslås i den nuværende økonomiske situation med stigende brændstofomkostninger. Derfor kan der ikke tages hensyn til det fremførte fremtidige fald i omkostningerne.

(95)

Da Kommissionen ikke i løbet af den formelle undersøgelse har modtaget yderligere dokumentation for, at det relevante geografiske marked er større end EØS-området, holder den fast ved sin vurdering på baggrund af ovennævnte betragtninger, i henhold til hvilke EØS-området eller et større marked skal betragtes som det relevante geografiske marked uafhængigt af den valgte afgrænsning af det relevante geografiske marked. Kommissionen henviser endnu en gang til, at det skal konstateres, om støtteforanstaltningens positive bidrag under alle omstændigheder vil udligne alle negative virkninger for samhandel og konkurrence. Som grundlag for beslutningen om, hvorvidt en tilbundsgående undersøgelse af støtteforanstaltningens forenelighed med det indre marked er nødvendig, skal afgrænsningen af det relevante geografiske marked foretages så tæt som muligt under hensyntagen til den planlagte bilmodels særlige karakteristika.

6.5.1.   Konklusion vedrørende markedsandelen (punkt 68, litra a), i regionalstøtteretningslinjerne)

(96)

Kommissionen har gennemført undersøgelsen i henhold til punkt 68, litra a), i regionalstøtteretningslinjerne på alle plausible relevante produktmarkeder og geografiske markeder med det formål at fastslå, om støttemodtagerens markedsandel før eller efter investeringen udgør over 25 %.

(97)

Da det ikke kunne fastslås, om der findes ét enkelt relevant produktmarked eller geografisk marked, skulle der tages hensyn til resultaterne for alle plausible markeder. I B-segmentet har Volkswagen-koncernen efter POLK's klassificering hvert år fra 2010 til 2015 en markedsandel på mere end [> 25] % i EØS-området. Derfor konkluderer Kommissionen, at den fastsatte tærskelværdi under punkt 68, litra a), bliver overskredet. Ved SUV-D-segmentet overskrides markedsandelen derimod ikke på nogen af de plausible relevante geografiske markeder, der kommer i betragtning (EØS, EØS + Nordamerika og det globale marked).

6.5.2.   Konklusion vedrørende produktionskapaciteten på et underpræsterende marked (punkt 68, litra b), i regionalstøtteretningslinjerne)

(98)

Da det ikke kunne fastslås, om det samlede bilmarked uden segmentering eller kun B-segmentet efter POLK's klassificering eller kun SUV-D-segmentet efter IHS Global Insights klassificering skal betragtes som det relevante produktmarked, måtte Kommissionen undersøge, om den gennem projektet genererede kapacitet — målt på data vedrørende det synlige forbrug for det pågældende produkt i EØS-området — udgør mere end 5 % af alle plausible markeder.

(99)

Ved SUV-D-segmentet efter IHS Global Insights klassificering ligger produktionskapaciteten betydeligt over tærskelværdien på 5 %, hvis EØS-markedet lægges til grund. I åbningsafgørelsen blev det allerede i betragtning 72 konstateret, at det relevante marked har underpræsteret, og at det endog har været i tilbagegang i de seneste fem år inden investeringen.

(100)

Kommissionen konkluderer derfor, at den tærskelværdi på 5 % for kapacitetsforøgelsen, der fastsættes under punkt 68, litra b), i regionalstøtteretningslinjerne, vil blive overskredet på dette marked i et underpræsterende marked ved SUV-D-segmentet efter IHS Global Insights klassificering.

6.5.3.   Konklusion

(101)

På baggrund af ovenstående betragtninger konkluderer Kommissionen, at det ikke kan udelukkes, at de under punkt 68, litra a) og b), fastsatte tærskelværdier bliver overskredet. Kommissionen beslutter derfor efter indledningen af proceduren i henhold til artikel 108, stk. 2, i TEUF at gennemføre en tilbundsgående undersøgelse med henblik på at fastslå, om støtten er nødvendig som tilskyndelsesvirkning for investeringsprojektet, og om fordelene ved støtteforanstaltningen udligner den herigennem forårsagede fordrejning af konkurrencen og virkningerne for samhandelen mellem medlemsstaterne.

6.6.   TILBUNDSGÅENDE UNDERSØGELSE AF STØTTEFORANSTALTNINGEN

(102)

Den tilbundsgående undersøgelse gennemføres på grundlag af undersøgelseskriterierne.

6.6.1.   Støttens positive virkninger

6.6.1.1.   Støttens formål

(103)

Tyskland har redegjort for de positive regionale virkninger af investeringen. Der er indkredset følgende positive virkninger af investeringen:

Virkninger på den regionale udvikling: Investeringsprojektet vil efter planen skabe 1 040 nye arbejdspladser og 30 nye uddannelsespladser ud over at sikre de eksisterende 833 arbejdspladser og 29 uddannelsespladser. Desuden kalkuleres der med mindst 2 700 nye indirekte arbejdspladser. Det forventes, at der vil blive skabt mindst 744 indirekte arbejdspladser i umiddelbar nærhed af den pågældende fabrik.

Tiltrækning af underleverandører og tjenesteudbydere fra bilsektoren og andre områder til regionen: Kommissionen går ud fra, at Porsche AG's investeringsprojekt spiller en vigtig rolle for opbygningen og den yderligere udbygning af bilindustrien i Sachsen og vil tiltrække underleverandører og tjenesteudbydere til regionen.

Støttemodtagerens aktive deltagelse i forskellige netværk og klyngeinitiativer: Med henblik på at fremme udviklingen i bilindustrien i Leipzig-regionen og i Østtyskland i det hele taget deltager støttemodtageren aktivt i klynge- og netværksinitiativer såsom ACOD-initiativet.

Efteruddannelse: Det er planen at efteruddanne medarbejderne gennem interne og eksterne tiltag.

(104)

Kommissionen mener, at Tyskland har fremlagt tilstrækkelige oplysninger som dokumentation for, at projektet vil fremme den økonomiske udvikling i Leipzig-regionen.

6.6.1.2.   Støttens hensigtsmæssighed

(105)

I henhold til punkt 17 og 18 i undersøgelseskriterierne er statsstøtte i form af investeringstilskud ikke det eneste instrument til at udligne fejludviklinger på markedet og fremme de økonomiske rammebetingelser i ugunstigt stillede områder. Støtte er et egnet instrument, hvis den har fordele i forhold til andre politiske foranstaltninger. I henhold til punkt 18 i undersøgelseskriterierne »er det kun foranstaltninger, for hvilke medlemsstaten har overvejet andre politiske løsninger, og for hvilke fordelene ved at anvende et selektivt instrument som statsstøtte for en specifik virksomhed er bekræftet«, der anses for at være »egnede instrumenter«.

(106)

Tyskland har i sin begrundelse for støtteinstrumentets hensigtsmæssighed henvist til den økonomiske situation i Sachsen og fremlagt dokumentation for, at regionen er ugunstigt stillet i sammenligning med den gennemsnitlige situation i andre tyske regioner. I 2011, da arbejdet blev påbegyndt, udgjorde BNP pr. indbygger i Sachsen kun 75 % af forbundsgennemsnittet, og arbejdsløsheden var omkring 50 % højere end forbundsgennemsnittet. I perioden 2007-2009 udgjorde den gennemsnitlige disponible indkomst i Sachsen ca. 82 % af forbundsgennemsnittet. Tyskland anfører, at Kommissionen tidligere har anerkendt, at et direkte tilskud under sådanne økonomiske forhold er et egnet middel til at udligne en regions udviklingsunderskud.

(107)

I lyset af den socioøkonomiske situation i Leipzig-regionen, som bekræftes af dens status som støtteberettiget region i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF med en maksimal støtteintensitet på 20 %, og i overensstemmelse med tidligere afgørelser (f.eks. i statsstøttesagen Dell Products Poland) (27), er Kommissionen enig i, at tildeling af statsstøtte er et egnet instrument til at nå udviklingsmålene i den pågældende region.

6.6.1.3.   Tilskyndelsesvirkning/kontrafaktisk analyse

(108)

Da der er mange gyldige grunde for en virksomhed til at gennemføre et investeringsprojekt i en bestemt region, også selv om der ikke ydes statsstøtte, skal Kommissionen i henhold til undersøgelseskriterierne tilbundsgående undersøge, om støtten er nødvendig som investeringstilskyndelse. Formålet med denne detaljerede undersøgelse er at fastslå, om støtten faktisk bidrager til, at den støttemodtagende virksomhed ændrer adfærd, således at den iværksætter (yderligere) investeringer i den pågældende støttemodtagende region. I henhold til punkt 22 i undersøgelseskriterierne kan tilskyndelsesvirkningen dokumenteres for to scenarier: Uden støtten ville der slet ikke blive foretaget nogen investering, idet den ikke ville være rentabel for virksomheden på nogen af de omhandlede produktionslokaliteter (scenarie 1); uden støtten ville investeringen være foretaget et andet sted i EU (scenarie 2).

(109)

I henhold til undersøgelseskriterierne skal medlemsstaten dokumentere over for Kommissionen, at støtten har en tilskyndelsesvirkning, og med tilsvarende dokumentation påviser, at støtten faktisk har indflydelse på investerings- eller placeringsbeslutningen. I den forbindelse skal medlemsstaten også fremlægge en udførlig beskrivelse af den kontrafaktiske situation (medlemsstaten tildeler ikke modtageren nogen støtte). Scenarierne skal fremstilles realistisk for Kommissionen.

(110)

Ifølge Tyskland henhører støtten til Porsche Leipzig og Porsche AG under scenarie 2. Derfor har Tyskland fremlagt en kontrafaktisk analyse for den konkrete investering og placeringsplanlægning i forbindelse med Macan-projektet, hvor der blev taget hensyn til flere alternative lokaliteter i Tyskland i forhold til fabrikken i Leipzig.

(111)

I henhold til undersøgelseskriterierne skal medlemsstaten dokumentere tilskyndelsesvirkningen. I henhold til punkt 25 i undersøgelseskriterierne vil medlemsstaten kunne godtgøre, at støtten har en tilskyndende virkning ved at fremlægge virksomhedsdokumenter, der viser, at virksomheden har sammenlignet omkostninger og fordele ved placering i den støttemodtagende region med omkostninger og fordele ved placering i en anden region. Medlemsstaten skal fremlægge finansielle rapporter, interne forretningsplaner og andre dokumenter for forskellige investeringsscenarier.

(112)

Tyskland har fremlagt omfattende aktuelle, autentiske dokumenter som dokumentation for Porsche AG's flertrinsbeslutningsproces vedrørende placeringen af investeringsprojektet.

(113)

Der undersøges således fem scenarier i forbindelse med produktionslokaliteten. Alle lokaliteter undtagen Leipzig ligger uden for støttemodtagende regioner i Tyskland.

(114)

I planlægningsprocessen blev der gennemført forskellige beregninger og omkostningsskøn med tiltagende nøjagtighed og præcision. På grundlag heraf blev det bedst egnede scenarie, den såkaldte nullinje, omdefineret tre gange (28). På basis af de fremlagte dokumenter konkluderer Kommissionen, at ved den samme nøjagtighedsgrad i skønnene over produktionsomkostningerne i forbindelse med den pågældende produktionslokalitet (for alle scenarier antages det samme omsætningsniveau) har scenarie 3 (karrosseribygning og lakering på [lokalitet 1 i Tyskland], levering af det lakerede karrosseri til montering i Leipzig) og scenarie 5 (karrosseribygning, lakering og montage i Leipzig) vist sig at være de mest konkurrencedygtige scenarier (placeringsmuligheder).

(115)

Som det fremgår af dokumenterne, var det derfor i den sidste fase af beslutningsprocessen kun scenarierne 3 og 5, der blev sammenlignet.

(116)

Som det blev forklaret i betragtning 53 i denne afgørelse, viste de afsluttende skøn over de lokalitetsspecifikke produktionsomkostninger en omkostningsulempe på 65 mio. EUR for scenarie 5 (Leipzig) i forhold til scenarie 3 ([lokalitet 1 i Tyskland]/Leipzig). Med henblik på udligning af omkostningsulempen i scenarie 5 og den forestående formelle bestyrelsesbeslutning om investeringsprojektets placering forhørte Porsche Leipzig sig hos de sachsiske myndigheder om muligheden for statsstøtte med det formål at hente investeringsprojektet til Leipzig.

(117)

Ved brev af 25. februar 2011 bad Porsche Leipzig SMWA om at undersøge muligheden for at yde støtte til investeringsprojektet. Efter et møde med deltagelse af Porsche Leipzig og de sachsiske myndigheder, hvor Porsche Leipzig orienterede om investeringsprojektet og om status for beslutningsprocessen, gav de sachsiske myndigheder Porsche Leipzig ved brev af 9. marts 2011 tilsagn om støtte til investeringsprojektet vedrørende komplet produktion af Macan i Leipzig inden for rammerne af de eksisterende regionale støttemuligheder.

(118)

Som det blev forklaret i betragtning 56 i denne afgørelse, blev omkostningsulempen reduceret i scenarie 5 i forhold til scenarie 3 under hensyntagen til det maksimalt tilladte støttebeløb på 27,52 mio. EUR. Desuden blev der taget hensyn til enkelte kvalitative kriterier til fordel for scenarie 5.

(119)

Den 15. marts 2011 besluttede bestyrelsen at placere hele investeringsprojektet i Leipzig (scenarie 5). Som det fremgår af referatet fra bestyrelsesmødet, blev denne beslutning truffet med forbehold af tildeling af statsstøtte.

(120)

I henhold til den beslutning, som bestyrelsen har truffet med forbehold, indgav Porsche Leipzig en formel ansøgning om regionalstøtte den 24. marts 2011. Sächsische Aufbaubank bekræftede den 29. marts 2011 skriftligt, at investeringsprojektet principielt opfylder betingelserne i den pågældende støtteordning. Efter denne formelle bekræftelse blev arbejdet i forbindelse med investeringsprojektet påbegyndt i april 2011.

(121)

Som det fremgår af det ovenfor anførte, konstaterer Kommissionen i overensstemmelse med punkt 20 i undersøgelseskriterierne, at de generelle kriterier for den formelle kontrol af tilskyndelsesvirkningen, som anført i punkt 38 i regionalstøtteretningslinjerne, er opfyldt. Støttemodtageren har indgivet en ansøgning om regionalstøtte, og den kompetente myndighed har inden påbegyndelsen af arbejderne i forbindelse med investeringsprojektet bekræftet skriftligt, at projektet principielt opfylder betingelserne i den pågældende støtteordning. Desuden har Tyskland fremlagt entydig dokumentation for, at støtten rent faktisk har spillet en rolle i forbindelse med placeringsbeslutningen. Porsche AG's beslutning om at placere komplet produktion af Macan i Leipzig blev først truffet, da der forelå en bekræftelse på, at der kunne regnes med statsstøtte og myndighedernes opbakning til projektet, og efter at bestyrelsen havde godkendt placeringen med forbehold af tildelingen af statsstøtte. Kommissionen mener, at Tysklands kontrafaktiske analyse, jf. punkt 23 og 25 i undersøgelseskriterierne, er realistisk, og at den blev dokumenteret med autentiske og aktuelle dokumenter. Dermed har støtten en reel (substantiel) tilskyndelsesvirkning. Gennem reduktionen af omkostningsulemperne til fordel for Leipzig har støtten haft indflydelse på den støttemodtagende virksomheds placeringsbeslutning. Uden støtten ville investeringen ikke være blevet placeret i Leipzig.

6.6.1.4.   Støttens proportionalitet

(122)

Hvis støtten skal være proportionel, skal dens størrelse og intensitet være begrænset til det minimum, der er nødvendigt for, at investeringsprojektet bliver gennemført i den støttemodtagende region.

(123)

Generelt betragtes regionalstøtte som proportionel med omfanget af problemerne i den støttemodtagende region, hvis den ikke overskrider det gældende støtteloft inklusive den automatiske, progressive reduktion af støtteniveauet for store investeringsprojekter (som allerede er angivet på det gældende regionalstøttekort). I dette tilfælde er støtteintensiteten ikke højere end det regionale støtteloft, justeret på grundlag af nedsættelsesordningen som omtalt i betragtning 80.

(124)

Foruden dette generelle princip om proportionalitet, der er forankret i regionalstøtteretningslinjerne, fastsætter undersøgelseskriterierne en tilbundsgående undersøgelse. I henhold til scenarie 2 i undersøgelseskriterierne findes støtten proportionel, hvis den er lig med forskellen mellem den støttemodtagende virksomheds nettoomkostninger ved at investere i den støttemodtagende region og dens nettoomkostninger ved at investere i en alternativ region.

(125)

Af de af Tyskland fremlagte dokumenter fremgår det, at støtten var begrænset til det nødvendige beløb, da forskellen mellem omkostningerne for scenarie 3 og scenarie 5 blev ikke overskredet. Den afsluttende beregning viser, at scenarie 5 selv med statsstøtte nominelt er 27,5 mio. EUR dyrere (uden statsstøtte 65 mio. EUR dyrere) end scenarie 3. I betragtning af bestemte ikke kvantificerede strategiske fordele (andet komplette produktionsanlæg under Porsche-navnet), kvalitetsaspekter (undgåelse af risici ved transport mellem [lokalitet 1 i Tyskland] og Leipzig) og imagefordele ([…]), som også har haft indflydelse på beslutningen om placeringen i Leipzig, anser Tyskland den resterende omkostningsulempe for at være acceptabel.

(126)

Da støtten er begrænset til det beløb, der er nødvendigt til at udligne de ekstra nettoomkostninger i forbindelse med investeringsprojektet i Leipzig i forhold til en alternativ placeringsmulighed, betragter Kommissionen støttens proportionalitet for at være dokumenteret.

6.6.2.   Støttens negative virkninger for konkurrence og samhandel

(127)

I punkt 40 i undersøgelseskriterierne hedder det: »Hvis den kontrafaktiske analyse viser, at investeringen også uden støtte ville være blevet foretaget, om end måske på en anden lokalitet (scenarie 2), og hvis støtten opfylder proportionalitetskravet, vil eventuelle fordrejningsindikatorer, såsom en stor markedsandel og en forøgelse af kapaciteten på et marked, hvis vækst ligger under gennemsnittet, principielt være de samme uanset støtten«.

(128)

Idet investeringsbeslutningen er baseret på scenarie 2 og støtten er begrænset til et minimum, kunne der ikke konstateres nogen negative virkninger for samhandel og konkurrence. Investeringen ville være blevet foretaget et andet sted, og det ville under alle omstændigheder have haft den samme negative virkning på konkurrencen. Derfor går Kommissionen ud fra, at støtten ikke har nogen negative konsekvenser for konkurrencen.

(129)

I henhold til punkt 53 i undersøgelseskriterierne (…) vil en vurdering, hvori det konkluderes, at investeringen, hvis der ikke ydes støtte, ville være foretaget i en ringere stillet region (dvs. flere regionale ulemper — højere maksimum for regionalstøtteintensiteten) eller i en region, der skønnes at have samme regionale ulemper som målregionen (samme maksimum for regionalstøtteintensiteten), i den overordnede afvejningsproces være et negativt element, der næppe vil kunne opvejes af nogen positiv effekt, fordi det strider mod selve formålet med regionalstøtte.

(130)

Da intet tyder på, at investeringen ville være foretaget i en anden støtteregion med et højere eller sammenligneligt maksimum for støtteintensiteten (eller at en placering uden for Tyskland blev overvejet), går Kommissionen ud fra, at støtten ikke har nogen samhørighedshindrende effekt, som ville være i modstrid med selve formålet med regionalstøtte.

6.7.   VURDERING

(131)

Efter det blev konstateret, at støtten udgør et incitament for gennemførelsen af investeringen i den pågældende region, og at den er proportionel, skal de positive og negative virkninger afvejes i forhold til hinanden.

(132)

Undersøgelsen har bekræftet, at støtteforanstaltningen har en tilskyndelsesvirkning for en investering, som yder et betragteligt bidrag til udviklingen af en ugunstigt stillet region, der er støtteberettiget i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, uden at en region påvirkes negativt med den samme eller en højere maksimal støtteintensitet (ingen samhørighedshindrende effekt). Efter Kommissionens opfattelse er en investering i et mere ugunstigt stillet område vigtigere for Unionens sammenhold end den samme investering i et mindre ugunstigt stillet område. I henhold til punkt 53 i undersøgelseskriterierne går Kommissionen ud fra, at der »for så vidt angår de positive virkninger af regionalstøtte, som kun udligner forskellen mellem nettoomkostningerne og en mere udviklet alternativ investeringsplacering (…), i forbindelse med afvejelsesprocessen generelt indtages den holdning, at disse vejer tungere end de mulige negative virkninger af den nye investering på den alternative lokalitet«.

(133)

På grundlag af ovennævnte overvejelser går Kommissionen desuden ud fra, at ved en støtte, som svarer til forskellen mellem investeringsprojektets nettoomkostninger og nettoomkostningerne på en mere udviklet alternativ placeringsmulighed, vil de positive virkninger for så vidt angår mål og proportionalitet (se ovenfor) udligne de negative virkninger for samhandelen på den alternative lokalitet.

(134)

I henhold til punkt 68 i regionalstøtteretningslinjerne og i betragtning af den tilbundsgående undersøgelse, der blev gennemført på grundlag af undersøgelseskriterierne, konkluderer Kommissionen, at støtten er nødvendig som tilskyndelsesvirkning for investeringen, og at fordelene ved støtteforanstaltningen vil udligne den heraf resulterende negative påvirkning af konkurrencen og virkningerne på samhandelen mellem medlemsstaterne.

7.   KONKLUSION

(135)

Kommissionen konkluderer, at den planlagte regionale investeringsstøtte til Porsche Leipzig GmbH og Dr. Ing. h.c. F. Porsche Aktiengesellschaft, som er tildelt inden den 1. juli 2014 med forbehold af Kommissionens godkendelse, opfylder alle forudsætninger i henhold til regionalstøtteretningslinjerne og undersøgelseskriterierne og derfor i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF kan betragtes som forenelig med det indre marked —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Den af Tyskland påtænkte statsstøtte til Porsche Leipzig GmbH og Dr. Ing. h.c. F. Porsche Aktiengesellschaft på 43 666 078,75 EUR (nutidsværdi, tilbagediskonteret til anmeldelsestidspunktet) med en maksimal støtteintensitet på 8,37 % i bruttosubventionsækvivalent er forenelig med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF.

2.   Gennemførelsen af den i artikel 1, stk. 1, nævnte støtte godkendes, såfremt den ydes inden den 1. juli 2014.

Artikel 2

Tyskland sender Kommissionen følgende:

en kopi af dokumenter af relevans for støtteforanstaltningen inden for to måneder efter tildeling af støtten

en foreløbig rapport (med oplysninger om udbetalte støttebeløb, om gennemførelsen af støtteaftalen og om alle andre investeringsprojekter, der er indledt på fabrikken) hvert femte år fra tidspunktet for Kommissionens godkendelse af støtten

en detaljeret endelig rapport senest seks måneder efter betalingen af den sidste støttetranche baseret på den anmeldte betalingsplan.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Bruxelles, den 9. juli 2014.

På Kommissionens vegne

Joaquín ALMUNIA

Næstformand


(1)  EUT C 333 af 30.10.2012, s. 17.

(2)  EUT C 54 af 4.3.2006, s. 13.

(3)  EUT C 223 af 16.9.2009, s. 3.

(4)  Se fodnote 1.

(5)  Leipzig er en »region, der udelukkes fra støtten af statistiske årsager«, jf. Kommissionens afgørelse af 8. november 2006 i statsstøttesag N 459/06 — Regionalstøttekort for Tyskland 2007-2013 (EUT C 295 af 5.12.2006, s. 6). Leipzig kommer på grund af undtagelsen i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i betragtning til regionalstøtte med en maksimal støtteintensitet på 20 % i perioden fra 1. januar 2011 til 30. juni 2014.

(6)  Tyskland har bekræftet, at de fremlagte markedsdata omfatter alle de køretøjer, der er produceret og solgt af Volkswagen-koncernen, mens oplysningerne om markedsandelen kun vedrører personbiler.

(7)  POLK og IHS Global Insight er store markedsanalysevirksomheder, som analyserer bilmarkedet.

(8)  Forretningshemmelighed.

(9)  Beregningen af de i denne afgørelse anførte nutidsværdier sker på grundlag af den på anmeldelsestidspunktet (december 2011) gældende basissats på 2,05 %, som i henhold til Kommissionens meddelelse om ændring af metoden til fastsættelse af referencesatser og kalkulationsrenter (EUT C 14 af 19.1.2008, s. 6) skal tillægges 100 basispoint.

(10)  Resuméet af lov om investeringsstøtte fra 2010 blev offentliggjort af Kommissionen under nummer X 167/08 (EUT C 280 af 20.11.2009, s. 5).

(11)  Resuméet af koordineringsrammen for »Gemeinschaftsaufgabe — Verbesserung der regionalen Wirtschaftsstruktur« blev offentliggjort under nummer XR 31/07 (EUT C 102 af 5.5.2007, s. 11).

(12)  Jf. Kommissionens afgørelse K(2011) 6479 endelig af 20.9.2011 (N 559/10 — Det Forenede Kongerige — Store investeringsprojekter — Jaguar Cars) (EUT C 22 af 27.1.2012, s. 2).

(13)  Mellem 2010 og 2015, året før påbegyndelsen og året efter afslutningen af investeringsprojektet, ligger Volkswagen-koncernens markedsandel i B-segmentet efter POLK's B-klassificering på det sammenlagte marked bestående af EØS og Nordamerika samt i SUV-D-segmentet efter IHS Global Insights klassificering både i EØS og sammenlagt i EØS og Nordamerika på under 25 %.

(14)  I B-segmentet efter POLK's klassificering ligger kapacitetsforøgelsen fortsat under tærskelværdien på 5 %.

(15)  Tyskland baserer sin antagelse om en beskæftigelsesfaktor på 2,5 på empiriske data, der er blevet offentliggjort i sammenligningsundersøgelser, jf. Meißner (2009): »Automobilproduktion in der Prozess- oder Wertschöpfungskette«, præsentation den 28. oktober 2009 i Brandenburg; Kleinhenz, Heblich, Gold (2006): Das BMW Werk Regensburg — Wirtschaftliche und soziale Vernetzung in der Region; University of South Carolina (2002): The Economic Impact of BMW on South Carolina; Woodward, Guimaraes (2008): BMW in South Carolina: The Economic Impact of a Leading Sustainable Enterprise; Gesellschaft für Wirtschaftliche Strukturforschung mbH (2011): Gute Wachstumsperspektiven trotz zukünftiger Herausforderungen; Gehrke, Krawczyk et al. (2009): Die Bedeutung der Automobilindustrie für die deutsche Volkswirtschaft im europäischen Kontext.

(16)  C46/2008, afgørelse af 23. september 2009 (EUT L 29 af 2.2.2010, s. 8), betragtning 171.

(17)  Kilde: Det statistiske delstatskontor i fristaten Sachsen (Statistisches Landesamt des Freistaates Sachsen) juli 2012, det statistiske forbundskontor (Statistisches Bundesamt (statistisk årbog 2012) — BNP pr. indbygger; forbundsministeriet for beskæftigelse (Bundesagentur für Arbeit) — arbejdsløshed pr. indbygger i procent; statistisk årbog for Sachsen 2011 — disponibel indkomst pr. indbygger.

(18)  Scenarie 5 var i første omgang ikke blevet taget i betragtning, da det blev anset for at være uprofitabelt. På initiativ fra ledelsen i Porsche Leipzig GmbH kunne Porsche Leipzig dokumentere dette på baggrund af en hurtigt udarbejdet beregning af de lokalitetsspecifikke produktionsomkostninger.

(19)  VAP anvendte den [2010] scenarie 1, den [2010] scenarie 3 og den [2010] scenarie 5 som nullinje.

(20)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1628/2006 af 24. oktober 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på medlemsstaternes regionale investeringsstøtte (EUT L 302 af 1.11.2006, s. 29).

(21)  Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (generel gruppefritagelsesforordning), (EUT L 214 af 9.8.2008, s. 3).

(22)  EUT C 209 af 23.7.2013, s. 1.

(23)  EUT C 244 af 1.10.2004, s. 2.

(24)  Se fodnote 11.

(25)  Støtteafgørelser: SA.30340 Fiat Powertrain Technologies, afgørelse af 9.2.2011, K(2011) 612 (EUT C 151 af 21.5.2011, s. 5); SA. 32169 Volkswagen Sachsen, afgørelse af 13.7.2011, K(2011) 4935 (EUT C 361 af 10.12.2011, s. 17).

(26)  SA.27913 — C 31/2009 — HUN — Store investeringsprojekter — Statsstøtte til Audi Hungaria Motor Kft: afgørelse af 28.10.2009 (K(2009) 8131) (EUT C 64 af 16.3.2010, s. 15), afgørelse af 6.7.2010 (K(2010) 4474) om udvidelse af undersøgelsesproceduren (EUT C 243 af 10.9.2010, s. 4), afgørelse af 13.7.2011 (K(2011) 4935) i sag nr. SA.32169 — C2011 — DE — Store investeringsprojekter — Støtte til Volkswagen Sachsen (EUT C 361 af 10.12.2011, s. 17).

(27)  Se fodnote 15.

(28)  Jf. fodnote 17.