ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 282

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

58. årgang
28. oktober 2015


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Meddelelse om ikrafttrædelsen af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Schweiziske Forbund hvorved Det Schweiziske Forbund associeres til Horisont 2020 — rammeprogrammet for forskning og innovation og til forsknings- og uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atomenergifællesskab, som komplementerer Horisont 2020, og hvorved der fastsættes regler for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i ITER-aktiviteterne, der udføres af Fusion for Energy

1

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1930 af 28. juli 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond for så vidt angår kriterierne for fastlæggelse af niveauet for finansielle korrektioner og for anvendelse af faste korrektioner og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 665/2008

2

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1931 af 23. oktober 2015 om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Huile d'olive de Nice (BOB))

9

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1932 af 26. oktober 2015 om suspension af indgivelse af ansøgninger om importlicenser inden for rammerne af det toldkontingent, der er åbnet ved forordning (EF) nr. 1918/2006 for olivenolie med oprindelse i Tunesien, indtil udløbet af kontingentåret 2015

10

 

*

Kommissionens forordning (EU) 2015/1933 af 27. oktober 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 for så vidt angår grænseværdier for polycykliske aromatiske hydrocarboner i kakaofiber, bananchips, kosttilskud, tørrede urter og tørrede krydderier ( 1 )

11

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1934 af 27. oktober 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009

14

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1935 af 27. oktober 2015 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

32

 

 

AFGØRELSER

 

*

Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2015/1936 af 8. juli 2015 om de gældende systemer til vurdering og kontrol af konstansen af ydeevnen af ventilationskanaler og -rør til luftventilation i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 ( 1 )

34

 

*

Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1937 af 21. oktober 2015 om oprettelse af et uafhængigt rådgivende europæisk finanspolitisk råd

37

 

 

RETNINGSLINJER

 

*

Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/1938 af 27. august 2015 om ændring af Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 om gennemførelse af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2015/27)

41

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

INTERNATIONALE AFTALER

28.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 282/1


Meddelelse om ikrafttrædelsen af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Schweiziske Forbund hvorved Det Schweiziske Forbund associeres til Horisont 2020 — rammeprogrammet for forskning og innovation og til forsknings- og uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atomenergifællesskab, som komplementerer Horisont 2020, og hvorved der fastsættes regler for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i ITER-aktiviteterne, der udføres af Fusion for Energy

Aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Schweiziske Forbund, hvorved Det Schweiziske Forbund associeres til Horisont 2020 — rammeprogrammet for forskning og innovation og til forsknings- og uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atomenergifællesskab, som komplementerer Horisont 2020, og hvorved der fastsættes regler for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i ITER-aktiviteterne, der udføres af Fusion for Energy (1), som blev undertegnet den 5. december 2014, trådte i overensstemmelse med aftalens artikel 15, stk. 1, i kraft den 8. oktober 2015.


(1)  EUT L 370 af 30.12.2014, s. 3.


FORORDNINGER

28.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 282/2


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/1930

af 28. juli 2015

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond for så vidt angår kriterierne for fastlæggelse af niveauet for finansielle korrektioner og for anvendelse af faste korrektioner og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 665/2008

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (1), særlig artikel 105, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Opnåelsen af målene for den fælles fiskeripolitik bør ikke bringes i fare ved, at medlemsstater tilsidesætter den fælles fiskeripolitiks regler. I henhold til artikel 41, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (2) er finansiel bistand fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) betinget af, at medlemsstaterne overholder den fælles fiskeripolitiks regler, og manglende overholdelse heraf kan resultere i, at betalingerne afbrydes eller suspenderes, eller at der anvendes en finansiel korrektion på Unionens finansielle bistand inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik.

(2)

I artikel 22, stk. 7, artikel 85 og artikel 144, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (3) fastlægges, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser der kan anvendes eller skal anvendes finansielle korrektioner fra Kommissionens side. I artikel 144, stk. 7, i samme forordning fastsættes endvidere, at de fondsspecifikke regler for EHFF kan fastsætte specifikke grundlag for finansielle korrektioner i tilknytning til manglende overholdelse af reglerne under den fælles fiskeripolitik.

(3)

For at beskytte Unionens og skatteborgernes finansielle interesser kan Kommissionen foretage finansielle korrektioner ved at annullere hele eller en del af Unionens bidrag til et operationelt program, jf. artikel 105 i forordning (EU) nr. 508/2014, i følgende to tilfælde: a) hvis medlemsstaten ikke har korrigeret udgifter i en godkendt udgiftsoversigt, som er berørt af tilfælde, hvor støttemodtageren ikke har opfyldt forpligtelserne i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) nr. 508/2014, eller b) hvis medlemsstaten i forbindelse med udgifter i en godkendt udgiftsoversigt, som er berørt af tilfælde af alvorlig manglende overholdelse af reglerne, som har ført til en afbrydelse af betalinger, jf. artikel 101 i samme forordning, ikke har godtgjort, at der er truffet de nødvendige afhjælpende tiltag til at sikre, at gældende regler i den fælles fiskeripolitik overholdes og håndhæves i fremtiden.

(4)

Hvis det ikke er muligt præcist at fastslå størrelsen af den udgift, der har tilknytning til den manglende overholdelse af den fælles fiskeripolitiks regler i medlemsstaterne, anvendes en fast finansiel korrektion, som skal anvendes i henhold til artikel 105, stk. 3, i forordning (EU) nr. 508/2014.

(5)

Med artikel 105, stk. 4, i forordning (EU) nr. 508/2014 tillægges Kommissionen beføjelse til at fastlægge kriterierne for fastlæggelsen af niveauet for finansiel korrektion og kriterierne for anvendelsen af faste finansielle korrektioner. I artikel 105, stk. 1, i forordning (EU) nr. 508/2014 er omhandlet de tilfælde, hvor Kommissionen kan pålægge finansielle korrektioner på hele eller en del af det operationelle program. I tilfælde, som er omfattet af artikel 105, stk. 1, litra a), baseres kvantificeringen af den finansielle virkning af støttemodtagerens manglende overholdelse på finansieringsaftalen mellem støttemodtageren og de kompetente nationale myndigheder, som er ansvarlige for gennemførelsen af EHFF-programmet. Derfor vil anvendelsen af faste finansielle korrektioner kun gælde de tilfælde, som er omhandlet i artikel 105, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 508/2014.

(6)

For at sikre gennemskuelighed og proportionalitet, når det gælder faste finansielle korrektioner, og retssikkerhed og ligebehandling af medlemsstater, der gennemfører EHFF-programmer, er det nødvendigt at fastlægge kriterier for fastlæggelsen af niveauet for Kommissionens finansielle korrektioner og kriterier for anvendelse af faste finansielle korrektioner.

(7)

Niveauet for de finansielle korrektioner, som Kommissionen træffer beslutning om, når medlemsstaterne ikke overholder den fælles fiskeripolitiks regler, skal stå i et rimeligt forhold til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af den alvorlige manglende overholdelse af den fælles fiskeripolitiks regler.

(8)

Det er hensigtsmæssigt, at niveauet for Kommissionens faste finansielle korrektioner fastlægges på basis af satser for finansielle korrektioner, som allerede anvendes for bestemte former for manglende overholdelse inden for de europæiske struktur- og investeringsfonde. Der bør også sikres en tilstrækkeligt gradvis mekanisme, således at proportionalitetsprincippet kan gennemføres på hensigtsmæssig vis.

(9)

Med hensyn til indsamling, forvaltning og anvendelse af data bør bestemmelserne om faste finansielle korrektioner i denne forordning erstatte bestemmelser i artikel 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 665/2008 (4). Nævnte artikel bør derfor udgå.

(10)

Denne forordning bør ikke berøre den fortsatte gennemførelse eller ændring af bistand, som Kommissionen har godkendt på grundlag af Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 (5).

(11)

I henhold til artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 (6) må nedsættelsen af den finansielle bistand fra Unionen ikke være på over 25 % af de samlede årlige omkostninger i forbindelse med det nationale program. På området indsamling, forvaltning og anvendelse af data bør den maksimale faste sats for finansielle korrektioner, som er fastsat i denne forordning, derfor først finde anvendelse efter ophævelsen af artikel 8 i samme forordning.

(12)

Da det er vigtigt at sikre, at alle medlemsstater fra programmeringsperiodens begyndelse behandles lige, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

I denne forordning fastlægges kriterierne for fastlæggelsen af niveauet for finansielle korrektioner og kriterierne for anvendelsen af faste satser, jf. artikel 105 i forordning (EU) nr. 508/2014.

Artikel 2

Kriterier for fastlæggelse af niveauet for finansielle korrektioner

Niveauet for finansiel korrektion i tilfælde af manglende overholdelse af den fælles fiskeripolitiks regler, jf. artikel 105, stk. 1, i forordning (EU) nr. 508/2014, skal fastlægges i overensstemmelse med følgende kriterier:

a)

betydningen af den potentielle skade på havets biologiske ressourcer som følge af den manglende overholdelse af den fælles fiskeripolitiks regler

b)

hyppigheden af den manglende overholdelse den fælles fiskeripolitiks regler

c)

varigheden af den manglende overholdelse af den fælles fiskeripolitiks regler

d)

afhjælpende foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet.

Artikel 3

Kriterier for anvendelse af faste satser

1.   De faste satser for finansielle korrektioner, der er nævnt i artikel 105, stk. 3, i forordning (EU) nr. 508/2014, er 2 %, 5 %, 10 %, 25 %, 50 % eller 100 % af Unionens bidrag, som tildeles for Unionens relevante prioriteter, eller til den relevante del af disse prioriteter i medlemsstatens operationelle program.

2.   I bilaget er fastsat det interval, inden for hvilket de faste satser anvendes i det enkelte tilfælde af manglende overholdelse af den fælles fiskeripolitiks regler.

3.   Hvis Kommissionen inden for rammerne af den samme gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 102 i forordning (EU) nr. 508/2014 fastlægger flere tilfælde af manglende overholdelse af den fælles fiskeripolitiks regler ved den samme EU-prioritet, kumuleres de faste satser ikke, men den finansielle korrektion skal fastsættes inden for det højeste af de intervaller, som anvendes på sådanne tilfælde.

4.   Efter Kommissionens finansielle korrektion for et bestemt tilfælde af manglende overholdelse den fælles fiskeripolitiks regler, og hvis den pågældende medlemsstat ikke træffer den relevante afhjælpende foranstaltning, kan den faste sats forhøjes til det nærmeste højere niveau inden for det interval, som anvendes på dette tilfælde af manglende overholdelse af den fælles fiskeripolitiks regler.

5.   Ud over de tilfælde der udtrykkeligt er omhandlet i bilaget, kan der anvendes en fast sats på 100 % af Unionens bidrag, der tildeles til Unionens relevante prioriteter, eller til den relevante del af disse prioriteter i medlemsstatens operationelle program, hvis:

a)

den manglende overholdelse af den fælles fiskeripolitiks regler er så grundlæggende, hyppig eller omfattende, at det udgør et fuldstændigt svigt af det pågældende system og bringer lovligheden af medlemsstatens foranstaltninger eller den formelle rigtighed af finansieringen af den fælles fiskeripolitik i fare eller

b)

der foreligger bevis for forsætlig forsømmelse fra medlemsstatens side, når det gælder om at rette op på den manglende overholdelse af den fælles fiskeripolitiks regler.

Artikel 4

Overgangsbestemmelser

Denne forordning berører ikke den fortsatte gennemførelse eller ændring, herunder hel eller delvis annullering af bistand, som er godkendt af Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 861/2006.

Artikel 5

Ændringer til forordning (EF) nr. 665/2008

I forordning (EF) nr. 665/2008 udgår artikel 6.

Artikel 6

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Hvad angår tilfælde af manglende overholdelse på området indsamling, forvaltning og anvendelse af data i kategori 4 i bilaget, anvendes artikel 3, stk. 5, i denne forordning fra datoen for ophævelsen af artikel 8 i forordning (EF) nr. 199/2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juli 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 665/2008 af 14. juli 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik (EUT L 186 af 15.7.2008, s. 3).

(5)  Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 af 22. maj 2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten (EUT L 160 af 14.6.2006, s. 1).

(6)  Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 af 25. februar 2008 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik (EUT L 60 af 5.3.2008, s. 1.)


BILAG

Tilfælde af manglende overholdelse (1)

Interval for faste satser

Kategori 1: Undladelse af at bidrage til gennemførelsen af de i artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsatte målsætninger for den fælles fiskeripolitik, som er af grundlæggende betydning for bevarelsen af havets biologiske ressourcer

1.1.

Undladelse af at sikre, at de fiskerimuligheder, som tildeles medlemsstaterne i henhold til artikel 16 og 17 i forordning (EU) nr. 1380/2013, iagttages

25-100 %

1.2.

Undladelse af at opfylde kravene i de forskellige typer bevarelsesforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 7 i forordning (EU) nr. 1380/2013

10-100 %

Kategori 2: Undladelse af at opfylde internationale bevarelsesforpligtelser

2.1.

Undladelse af at opfylde de forpligtelser, som følger af artikel 28 i forordning (EU) nr. 1380/2013

10-100 %

Kategori 3: Undladelse af at sikre, at der en balance mellem flåden og naturressourcerne

3.1.

Undladelse af at forelægge en rapport om balancen mellem flådens fiskerikapacitet og fiskerimulighederne, som opfylder alle kravene i artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013

2-25 %

3.2.

Undladelse af at gennemføre den handlingsplan, der er henvist til i artikel 22, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013, hvis en sådan plan er en del af den rapport, der forelægges hvert år

5-25 %

3.3.

Undladelse af, hvis fiskerikapaciteten trækkes tilbage med offentlig støtte, at sikre, at fiskerilicenser og fiskeritilladelser er trukket tilbage i forvejen og at kapaciteten ikke erstattes som omhandlet i artikel 22, stk. 5 og 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013

10-50 %

3.4.

Undladelse af at sikre, at fiskerikapaciteten ikke på noget tidspunkt overstiger de kapacitetslofter, der er omhandlet i artikel 22, stk. 7, og fastsat i bilag II til forordning (EU) nr. 1380/2013

10-50 %

3.5.

Undladelse af at gennemføre ordningen for tilgang/afgang i henhold til kravene i artikel 23 i forordning (EU) nr. 1380/2013

10-25 %

3.6.

Undladelse af at forvalte fiskerflåderegistret i henhold til artikel 24 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og Kommissionens forordning (EF) nr. 26/2004 (2)

10-50 %

Kategori 4: Undladelse af at gennemføre EF-rammen for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i henhold til kravene i artikel 25 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og nærmere præciseret i forordning (EF) nr. 199/2008, hvilket fører til, at der mangler information om naturressourcer

4.1.

Undladelse af at indsamle og forvalte biologiske, miljømæssige, tekniske og socioøkonomiske data, som er nødvendige i forbindelse med fiskeriforvaltning, jf. artikel 4, 13 og 17 i forordning (EF) nr. 199/2008

2-25 %

4.2.

Undladelse af hvert år at forelægge en rapport om gennemførelsen af nationale dataindsamlingsprogrammer og at gøre denne rapport offentlig tilgængelig, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 199/2008

2-10 %

4.3.

Undladelse af at sikre national koordinering af indsamlingen og forvaltningen af videnskabelige data med henblik på fiskeriforvaltning, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 199/2008

2-5 %

4.4.

Undladelse af at samordne dataindsamlingsaktiviteter med andre medlemsstater i samme område, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 199/2008

2-25 %

4.5.

Undladelse af i henhold til artikel 18 til 20 i forordning (EF) nr. 199/2008 at stille data til rådighed rettidigt for slutbrugere

2-25 %

Kategori 5: Undladelse af at anvende en effektiv kontrol- og håndhævelsesordning

5.1.

Undladelse af at overholde de generelle principper for kontrol og håndhævelse i overensstemmelse med afsnit II i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (3)

10-50 %

5.2.

Undladelse af at sikre, at de generelle betingelser for adgang til farvande og ressourcer i henhold til afsnit III i forordning (EF) nr. 1224/2009 overholdes

10-50 %

5.3.

Undladelse af at kontrollere afsætningen for at sikre effektiv sporbarhed af fiskevarer og akvakulturprodukter, jf. afsnit V i forordning (EF) nr. 1224/2009

10-50 %

5.4.

Undladelse af at gennemføre effektiv overvågning og inspektion og sikre systematisk og passende håndhævelsesforanstaltninger ved overtrædelser af bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik, jf. afsnit VI, VII og VIII i forordning (EF) nr. 1224/2009

10-50 %

5.5.

Undladelse af at opstille og gennemføre nationale kontrolhandlingsprogrammer i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og, hvor det er relevant, at gennemføre specifikke kontrol- og inspektionsprogrammer opstillet af Kommissionen i overensstemmelse med afsnit IX i samme forordning

10-50 %

5.6.

Undladelse af at samarbejde med Kommissionen for at lette gennemførelsen af de opgaver, Kommissionens tjenestemænd skal udføre under deres kontrolbesøg med henblik på kontrol, autonome inspektioner og revision, jf. afsnit X i forordning (EF) nr. 1224/2009

2-50 %

5.7.

Undladelse af at gennemføre de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet til sikring af, at medlemsstaterne opfylder målene i den fælles fiskeripolitik, f.eks. handlingsplaner og andre foranstaltninger, jf. afsnit XI i forordning (EF) nr. 1224/2009

10-50 %

5.8.

Undladelse af at opfylde kravene, når det gælder analyse, validering, adgang til og udveksling af data og information, jf. afsnit XII i forordning (EF) nr. 1224/2009

2-25 %

5.9.

Undladelse af at kontrollere gennemførelsen af et effektivt fangstattesteringssystem i henhold til det, der foreskrevet i kapitel III i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 (4)

10-50 %

5.10.

Undladelse af at træffe foranstaltninger over for ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU), jf. artikel 26, stk. 3, artikel 39 og artikel 40 i forordning (EF) nr. 1005/2008.

5-50 %

Kategori 6: Undladelse af at indføre og anvende et velfungerende system af sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning

6.1.

Undladelse af i henhold til artikel 89, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1224/2009 i tilfælde af overtrædelse at underrette flagmedlemsstaten, medlemsstaten, hvor overtræderen er statsborger og enhver anden medlemsstat med interesse i opfølgningen af de foranstaltninger, der er truffet for at sikre overholdelsen

2-10 %

6.2.

Undladelse af at træffe umiddelbare foranstaltninger i henhold til artikel 91 i forordning (EF) nr. 1224/2009 for at forhindre førere af fiskerfartøjer eller andre fysiske eller juridiske personer, der er taget i at begå alvorlige overtrædelser, i at fortsætte hermed

10-50 %

6.3.

Undladelse af at fastsætte de kriterier, der skal ligge til grund for at fastslå alvoren af overtrædelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik, på grundlag af artikel 42 i forordning (EF) nr. 1005/2008

10-50 %

6.4.

Undladelse af i henhold til afsnit VIII i forordning (EF) nr. 1224/2009 at sikre, at der systematisk anvendes effektive sanktioner for overtrædelser af den fælles fiskeripolitiks regler og at disse sanktioner er tilstrækkeligt strenge og står i et rimeligt forhold til overtrædelsens alvor for som minimum at sikre en afskrækkende virkning og effektivt fratage lovovertræderen det økonomiske udbytte af overtrædelsen

10-50 %

6.5.

Undladelse af i henhold til artikel 92 i forordning (EF) nr. 1224/2009 at anvende pointsystemet for alvorlige overtrædelser på såvel indehavere af en fiskerilicens som på førere af fiskerfartøjer

10-50 %

6.6.

Undladelse af i henhold til artikel 93 forordning (EF) nr. 1224/2009 at oprette og på hensigtsmæssig vis forvalte det nationale register over overtrædelser

10-50 %


(1)  Som defineret i henhold til artikel 102 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1).

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 26/2004 af 30. december 2003 om et EF-fiskerflåderegister (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 25).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1).


28.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 282/9


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1931

af 23. oktober 2015

om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Huile d'olive de Nice (BOB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Frankrigs ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Huile d'olive de Nice«, der er registreret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2400/96 (2) som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 417/2006 (3).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende  (4).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den ændring af varespecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen »Huile d'olive de Nice« (BOB), godkendes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. oktober 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Phil HOGAN

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2400/96 af 17. december 1996 om optagelse af visse betegnelser i det register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (EFT L 327 af 18.12.1996, s. 11).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 417/2006 af 10. marts 2006 om supplering af bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 for så vidt angår registrering af visse betegnelser i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Pimiento Asado del Bierzo (BGB), Fico bianco del Cilento (BOB), Melannurca Campana (BGB), Montes de Granada (BOB), Huile d'olive de Nice (BOB), Aceite de la Rioja (BOB), Antequera (BOB)) (EUT L 72 af 11.3.2006, s. 8).

(4)  EUT C 204 af 20.6.2015, s. 24.


28.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 282/10


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1932

af 26. oktober 2015

om suspension af indgivelse af ansøgninger om importlicenser inden for rammerne af det toldkontingent, der er åbnet ved forordning (EF) nr. 1918/2006 for olivenolie med oprindelse i Tunesien, indtil udløbet af kontingentåret 2015

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 188, stk. 1 og 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der er ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1918/2006 (2) åbnet et årligt kontingent for import af jomfruolivenolie henhørende under KN-kode 1509 10 10 og 1509 10 90, som er fuldt ud fremstillet i Tunesien og transporteret direkte fra dette land til EU.

(2)

De mængder, der er omfattet af ansøgninger om importlicens, som er indgivet fra 1. januar 2015 til 4. august 2015, overstiger den årlige mængde på 56 700 t, som er fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1918/2006. Der blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1371 (3) fastsat en tildelingskoefficient for de mængder, der blev indgivet ansøgninger for i perioden 3.-4. august 2015, og indgivelsen af nye ansøgninger blev suspenderet for august måned 2015. Indgivelsen af nye ansøgninger bør suspenderes indtil udgangen af det igangværende kontingentår.

(3)

For at sikre foranstaltningens effektivitet bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Indgivelsen af nye ansøgninger om importlicenser under det kontingent, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1918/2006, er suspenderet indtil udgangen af det igangværende kontingentår fra den 28. oktober 2015.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. oktober 2015.

For Kommissionen

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1918/2006 af 20. december 2006 om åbning og forvaltning af et toldkontingent for olivenolie med oprindelse i Tunesien (EUT L 365 af 21.12.2006, s. 84).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1371 af 7. august 2015 om fastsættelse af tildelingskoefficienten for de mængder, der er omfattet af ansøgninger om importlicens, som er indgivet i perioden 3.-4. august 2015 inden for rammerne af det toldkontingent for olivenolie med oprindelse i Tunesien, der er åbnet ved forordning (EF) nr. 1918/2006, og om suspension af indgivelse af ansøgninger om sådanne licenser for august måned 2015 (EUT L 211 af 8.8.2015, s. 32).


28.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 282/11


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/1933

af 27. oktober 2015

om ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 for så vidt angår grænseværdier for polycykliske aromatiske hydrocarboner i kakaofiber, bananchips, kosttilskud, tørrede urter og tørrede krydderier

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (1), særlig artikel 2, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 (2) er der fastsat grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer.

(2)

I henhold til nævnte forordning skal grænseværdierne for polycykliske aromatiske hydrocarboner (i det følgende benævnt »PAH'er«) være sikre og så lave, som det med rimelighed er muligt på grundlag af god fremstillings-, tørrings- og landbrugs-/fiskeripraksis.

(3)

Kakaofiber er et særligt kakaoprodukt, der fremstilles af skallen af kakaobønne og indeholder højere værdier af PAH'er end kakaoprodukter, der fremstilles af kakaonibs. Kakaofiber og heraf afledte produkter er mellemprodukter i fødekæden og anvendes som ingrediens i tilberedningen af fødevarer med lavt kalorieindhold og højt fiberindhold. Der bør fastsættes særlige værdier for PAH'er i kakaofiber og heraf afledte produkter. Da disse produkter har et lavt fedtindhold, bør grænseværdierne fastsættes på basis af vådvægt.

(4)

Bananchips anvendes i morgenmadscerealier og konfekture og spises som snacks. Der er for nylig fundet høje værdier af PAH'er i bananchips. Fundene er relateret til stegning af bananchips i kokosolie. Der bør derfor fastsættes grænseværdier for PAH'er i bananchips. Da der ikke er tilstrækkelige data om forekomst, svarer disse grænseværdier i første omgang til grænseværdierne for kokosolie, der er bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingrediens i fødevarer. Grænseværdierne bør tages op til revision inden for to år, idet der tages højde for de tilgængelige data om forekomst.

(5)

Der er fundet høje værdier af PAH'er i visse kosttilskud, der indeholder eller er afledt af vegetabilske ingredienser. Tilstedeværelsen af høje værdier i disse kosttilskud er blevet sat i forbindelse med den dårlige praksis, der anvendes ved tørring af de vegetabilske ingredienser. Disse høje værdier kan undgås ved at anvende god praksis. Der bør derfor fastsættes grænseværdier for PAH'er i disse produkter, som kan opnås ved at anvende god tørringspraksis, og som sikrer et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

(6)

Også kosttilskud, der indeholder eller er afledt af propolis, gelée royale eller spirulina, har vist sig i visse tilfælde at indeholde høje værdier af PAH'er, hvilket er blevet forbundet med anvendelsen af dårlig praksis. Da lavere værdier kan opnås ved at anvende god praksis, bør der fastsættes grænseværdier for PAH'er i disse produkter.

(7)

Der er også fundet høje værdier af PAH'er i tørrede urter og tørrede krydderier, hvilket også er relateret til anvendelsen af dårlig tørringspraksis. Der bør derfor fastsættes grænseværdier for PAH'er i tørrede urter og tørrede krydderier. Traditionel røgning og traditionelle forarbejdningsmetoder, der anvendes til røget peber og kardemomme, resulterer i høje værdier af PAH'er. Da forbruget af disse krydderier er lavt, og for at disse røgede produkter kan forblive på markedet, bør disse krydderier undtages fra grænseværdierne.

(8)

Medlemsstaterne og fødevarevirksomhedslederne bør gives en rimelig frist til at opfylde de nye krav, der er fastsat i forordningen.

(9)

Forordning (EF) nr. 1881/2006 bør derfor ændres.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 1881/2006 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Fødevarer, der er opført i bilaget til nærværende forordning, undtagen dem, der er nævnt i punkt 6.1.11, som er lovligt markedsført før den 1. april 2016, kan forblive på markedet efter denne dato indtil »bedst før«-datoen eller sidste anvendelsesdato.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. april 2016 undtagen for så vidt angår de fødevarer, der er nævnt i punkt 6.1.11, og for hvilke grænseværdien finder anvendelse fra ikrafttrædelsesdatoen for nærværende forordning.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. oktober 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (EUT L 364 af 20.12.2006, s. 5).


BILAG

I del 6, »Polycykliske aromatiske hydrocarboner«, i bilaget til forordning (EF) nr. 1881/2006 foretages følgende ændringer:

1)

Punkt 6.1.2 affattes således:

»6.1.2

Kakaobønner og heraf afledte produkter, undtagen produkterne omhandlet i punkt 6.1.11

5,0 μg/kg fedt fra 1.4.2013

35,0 μg/kg fedt fra 1.4.2013 til 31.3.2015

30,0 μg/kg fedt fra 1.4.2015«

2)

Følgende punkt 6.1.11, 6.1.12, 6.1.13, 6.1.14 og 6.1.15 tilføjes:

»6.1.11

Kakaofiber og produkter afledt af kakaofiber, bestemt til anvendelse som ingrediens i fødevarer

3,0

15,0

6.1.12

Bananchips

2,0

20,0

6.1.13

Kosttilskud, der indeholder planteprodukter og præparater heraf (39) (1)  (2)

Kosttilskud, der indeholder propolis, gelée royale, spirulina eller præparater heraf (39)

10,0

50,0

6.1.14

Tørrede urter

10,0

50,0

6.1.15

Tørrede urter, undtagen kardemomme og røget Capsicum spp.

10,0

50,0


(1)  Plantepræparater er præparater fremstillet af planteprodukter (f.eks. hele planter, plantedele, fragmenterede eller skårne planter) ved forskellige processer (f.eks. presning, vridning, ekstraktion, fraktionering, destillering, koncentration, udtørring og fermentering). Denne definition omfatter findelte eller pulveriserede planter, plantedele, alger, svampe, lav, tinkturer, ekstrakter, æteriske olier (bortset fra de vegetabilske olier omhandlet i punkt 6.1.1), pressesafter og forarbejdede ekssudater.

(2)  Grænseværdien finder ikke anvendelse for kosttilskud, der indeholder vegetabilske olier. Vegetabilske olier, der anvendes som ingrediens i kosttilskud, bør overholde den grænseværdi, der er fastsat i punkt 6.1.1.«


28.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 282/14


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1934

af 27. oktober 2015

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Gældende foranstaltninger

(1)

Antidumpingforanstaltninger over for importen af visse rørfittings (»rørfittings« eller »den pågældende vare«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«) og Thailand blev oprindeligt indført ved Rådets forordning (EF) nr. 584/96 (2) (»de oprindelige foranstaltninger«) og senest udvidet ved Rådets forordning (EF) nr. 803/2009 (3) (»de gældende foranstaltninger«).

(2)

I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, blev de oprindelige foranstaltninger ved Rådets forordning (EF) nr. 964/2003 (4), (EF) nr. 2052/2004 (5), (EF) nr. 2053/2004 (6) og (EF) nr. 655/2006 (7) udvidet til at omfatte import afsendt fra Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne, uanset om varen er angivet med oprindelse i henholdsvis Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne.

(3)

Den gældende antidumpingtold er på 58,6 % for alle virksomheder.

1.2.   Gældende foranstaltninger over for andre tredjelande

(4)

Der er i øjeblikket antidumpingforanstaltninger i kraft over for importen af rørfittings fra Rusland og Tyrkiet (8) og over for importen af rørfittings med oprindelse i Republikken Korea og Malaysia (9). Foranstaltningerne mod Thailand udløb den 4. september 2014 (10).

1.3.   Indledning af en udløbsundersøgelse

(5)

Den 14. december 2013 offentliggjorde Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en meddelelse om det forestående udløb (11) af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse rørfittings af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Thailand og de varer, der er afsendt fra Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne, uanset om varerne er angivet med oprindelse i henholdsvis Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne.

(6)

Den 2. juni 2014 modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(7)

Anmodningen blev indgivet af Defence Committee of the Steel Butt-Welding Fittings Industry of the European Union (»ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 50 % af den samlede EU-produktion. Anmodningen blev begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

(8)

Den 3. september 2014 indledte Kommissionen en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (12).

1.4.   Interesserede parter

(9)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede derudover udtrykkeligt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, brugere og importører, eksporterende producenter i det pågældende land og de kinesiske myndigheder om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at samarbejde.

(10)

Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger om indledningen af den fornyede undersøgelse og anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

1.4.1.   Stikprøveudtagning

(11)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

a)   Stikprøveudtagning af EU-producenter

(12)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den midlertidigt havde udtaget en stikprøve af EU-producenter og opfordret interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Stikprøven blev udtaget på grundlag af produktions- og salgsmængder af samme vare i den fornyede undersøgelsesperiode i Unionen, samtidig med at der sikredes en geografisk fordeling, og stikprøven bestod af tre virksomheder eller grupper af virksomheder med produktionsanlæg i Østrig, Frankrig, Tyskland og Italien. Der blev ikke fremsat bemærkninger, og de foreløbigt udvalgte virksomheder blev således bibeholdt i den endelige stikprøve.

(13)

En af EU-producenterne i stikprøven var efterfølgende ikke i stand til at afgive et fuldstændigt svar på spørgeskemaet og blev derfor erstattet af en anden EU-producent. Den endelige stikprøve bestod af tre virksomheder/grupper af virksomheder, der tegner sig for 57 % af EU-produktionen og 58 % af EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet, og har produktionsanlæg i fire forskellige medlemsstater (Østrig, Frankrig, Tyskland og Italien). De interesserede parter blev underrettet herom. Stikprøven anses for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

b)   Stikprøveudtagning af importører

(14)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, som fremgik af indledningsmeddelelsen. Ud af tolv importører, som afgav oplysninger, importerede kun seks den pågældende vare fra Kina. Af disse seks virksomheder blev der udtaget en stikprøve på grundlag af den importerede mængde af den pågældende vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, samtidig med at der blev sikret en ligelig geografisk fordeling, og stikprøven bestod af tre importører i Tyskland, Grækenland og Italien.

(15)

Alle importører, som gav sig til kende, blev underrettet om den foreslåede stikprøve. Der blev ikke fremsat bemærkninger. Stikprøven tegnede sig for 15 % af den samlede import af den pågældende vare.

c)   Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina

(16)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, som fremgik af indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(17)

Kun en enkelt kinesisk eksporterende producent gav sig til kende til at begynde med og afgav de ønskede oplysninger i stikprøveskemaet. Derfor var det ikke nødvendigt med stikprøveudtagning. Som nævnt i betragtning 20 ophørte denne eksporterende producent efterfølgende med at samarbejde.

1.4.2.   Spørgeskemabesvarelser

(18)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til alle stikprøveudvalgte EU-producenter og importører i Unionen og til ovennævnte kinesiske eksporterende producent.

(19)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra de tre EU-producenter eller gruppe af producenter i stikprøven og tre ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i stikprøven.

(20)

Den kinesiske eksporterende producent indsendte ikke en spørgeskemabesvarelse.

1.4.3.   Kontrolbesøg

(21)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at fastslå, om der var sandsynlighed for fornyet dumping og skade, og for at vurdere, om indførelsen af foranstaltninger ville være i strid med Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

a)

EU-producenter:

Erne Fittings GmbH og den forretningsmæssigt forbundne virksomhed Siekmann Fittings GmbH, Schlins, Østrig

Vallourec fittings S.A., Maubeuge, Frankrig

Virgilio Cena & Figli S.P.A., Brescia, Italien.

b)

Importører

Biagini Piero & C., Altedo di Malalbergo, Italien

General Commercial & Industrial S.A., Athen, Grækenland

Manfred Geldbach Flansch und Fitting GmbH, Gelsenkirchen, Tyskland.

1.5.   Nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

(22)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2014 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).

(23)

Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2011 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

1.6.   Fremlæggelse af oplysninger

(24)

Kommissionen underrettede alle interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den agtede at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger, og opfordrede alle interesserede parter til at fremsende bemærkninger. Der blev ikke fremsat bemærkninger.

2.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Den pågældende vare

(25)

Den vare, der er genstand for den fornyede undersøgelse, er den samme som i udløbsundersøgelsen, der blev afsluttet i august 2009 (13), dvs. rørfittings (undtagen støbte fittings, flanger og fittings med gevind) af jern eller stål (undtagen rustfrit stål) med største udvendige diameter på 609,6 mm og derunder, af den art der anvendes til stuksvejsning eller andre formål, med oprindelse i Kina, som for øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7307 93 11, ex 7307 93 19 og ex 7307 99 80.

2.2.   Samme vare

(26)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

den pågældende vare

den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Saudi-Arabien, der tjente som referenceland, og

den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(27)

Kommissionen besluttede derfor, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

3.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

3.1.   Indledende bemærkninger

(28)

Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgt, om der fandt dumping sted, og om de gældende foranstaltningers udløb sandsynligvis ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

(29)

Der blev fremsendt et spørgeskema til den kinesiske eksporterende producent, som gav sig til kende i forbindelse med stikprøveudtagningen, men som nævnt i betragtning 18 og 19 besvarede denne eksporterende producent ikke spørgeskemaet efterfølgende. Følgelig samarbejdede ingen af de kinesiske eksporterende producenter i forbindelse med den aktuelle undersøgelse, og derfor måtte der gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18.

(30)

I den forbindelse blev de kinesiske myndigheder og den ovennævnte kinesiske eksporterende producent, som gav sig til kende i forbindelse med stikprøveundersøgelsen, behørigt underrettet om, at manglende svar på spørgeskemaet af Kommissionen ville blive anset for at være manglende samarbejdsvilje, og at Kommissionen derfor ville kunne anvende grundforordningens artikel 18 om konklusionerne vedrørende Kina. Som nævnt i betragtning 20 ovenfor modtog Kommissionen ingen besvarelse af spørgeskemaet.

(31)

På dette grundlag og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev nedennævnte konklusioner vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig på oplysninger fra anmodningen om udløbsundersøgelsen, og på tilgængelige statistiske oplysninger fra Eurostat, der blev krydstjekket i forhold til de importstatistikker, der var indsamlet i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6 (»database i henhold til artikel 14, stk. 6«), og i forhold til oplysninger, der var indsamlet under kontrolbesøgene på stedet af ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Databasen over kinesiske eksportstatistikker blev også analyseret. Men analysen viste, at oplysningerne om importmængder langt oversteg mængderne fra andre tilgængelige kilder, navnlig databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. Tilsvarende lå de indberettede gennemsnitlige priser langt over de gennemsnitlige priser fra andre kilder, herunder den gennemsnitlige pris, som var blevet oplyst af de samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Selv om de indberettede data fra alle andre tilgængelige kilder således udviste indbyrdes ubetydelige forskelle, blev det fastsat, at oplysningerne fra den kinesiske database var væsentligt forskellige fra de data, der var indberettet af alle de andre kilder, som Kommissionen havde analyseret. Derfor blev data, der var indberettet til databasen for de kinesiske eksportstatistikker, anset for upålidelige i denne sag.

3.2.   Dumpingimport i den nuværende undersøgelsesperiode

a)   Referenceland

(32)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes den normale værdi på grundlag af prisen eller som en beregnet værdi i et tredjeland med markedsøkonomi. Derfor skulle der vælges et tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«).

(33)

Thailand blev anvendt som referenceland i den oprindelige undersøgelse. I den tidligere udløbsundersøgelse var USA blevet anvendt som referenceland på grund af manglende samarbejde fra de thailandske producenters side.

(34)

I forbindelse med den foreliggende undersøgelse meddelte Kommissionen interesserede parter i indledningsmeddelelsen, at den påtænkte at anvende Republikken Korea som et muligt referenceland, idet Republikken Korea — i modsætning til USA — ikke havde etableret handelsbeskyttelsesforanstaltninger, og en koreansk eksporterende producent havde samarbejdet i udløbsundersøgelsen vedrørende de gældende foranstaltninger over for importen af rørfittings fra Malaysia og Republikken Korea, jf. betragtning 4. Kommissionen opfordrede parterne til at fremsætte bemærkninger om, hvorvidt dette valg var hensigtsmæssigt, men ingen af parterne fremsatte bemærkninger.

(35)

Kommissionen indhentede oplysninger om producenter af rørfittings i andre potentielle referencelande, nemlig Bosnien-Hercegovina, Indien, Israel, Japan, Saudi-Arabien, Thailand og Taiwan og opfordrede alle kendte producenter af rørfittings i disse lande, herunder producenten i Republikken Korea, til at fremlægge de nødvendige oplysninger. Kun én producent i Saudi-Arabien samarbejdede og besvarede spørgeskemaet.

(36)

Som anført i betragtning 26 viste undersøgelsen, at rørfittings produceret og solgt på hjemmemarkedet i Saudi-Arabien havde de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og de samme grundlæggende endelige anvendelsesformål som den vare, der blev produceret og eksporteret af de kinesiske eksporterende procenter til Unionen.

(37)

Undersøgelsen afslørede ingen forvridninger på Saudi-Arabiens hjemmemarked. Selv om der kun var en producent, var der ikke truffet handelsbeskyttelsesforanstaltninger, og den indenlandske producent konkurrerede med importen fra Kina, Sydkorea, Thailand og Japan. På dette grundlag blev det konkluderet, at konkurrenceniveauet på det saudiarabiske marked var tilfredsstillende.

(38)

Undersøgelsen viste også, at de mængder, der produceres og sælges på Saudi-Arabiens hjemmemarked, var repræsentative i forhold til den samlede eksport fra Kina til Unionen ifølge Eurostats oplysninger.

(39)

Som nævnt i betragtning 45 viste undersøgelsen, at den saudiske producents hjemmemarkedssalg af rørfittings generelt var tabsgivende. Ikke desto mindre blev det konstateret, at de gennemsnitlige produktionsomkostninger var på samme niveau som EU-erhvervsgrenens, og de reviderede regnskaber blev udarbejdet ud fra forudsætningen, at det var en »going concern«. På dette grundlag var det opfattelsen, at virksomheden fortsat ville være levedygtig i en overskuelig fremtid.

(40)

Kommissionen konkluderede under hensyntagen til ovenstående, at Saudi-Arabien var et egnet referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

b)   Normal værdi

(41)

Oplysningerne fra den samarbejdsvillige producent i Saudi-Arabien blev lagt til grund for fastsættelsen af den normale værdi for eksporterende producenter i Kina.

(42)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om det samlede hjemmemarkedssalg for den samarbejdsvillige producent i Saudi-Arabien var repræsentativt i den nuværende undersøgelsesperiode.

(43)

Hjemmemarkedssalget blev anset for repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet udgjorde mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Det samlede eksportsalg blev fastsat på grundlag af Eurostat-statistikker, jf. betragtning 31. På dette grundlag blev hjemmemarkedssalget i Saudi-Arabien anset for at være repræsentativt.

(44)

Kommissionen undersøgte derefter, om hjemmemarkedssalget af samme vare kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(45)

Undersøgelsen viste, at den vejede gennemsnitlige salgspris på hjemmemarkedet over en længere periode lå under de vejede gennemsnitlige produktionsomkostninger. Salget kan således ikke anses for at have fundet sted i normal handel. Derfor blev den normale værdi beregnet på grundlag af fremstillingsomkostningerne, hvortil der blev lagt et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) samt fortjeneste i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(46)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, indledningen, blev SA&G-omkostningerne fastsat på grundlag af oplysninger fra den samarbejdsvillige producent i referencelandet. Da der ikke foreligger nogen oplysninger om den eksporterende producents faktiske fortjeneste, blev der anvendt en rimelig fortjenstmargen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c). En fortjenstmargen på 5 % blev anset for at være rimelig i metalforarbejdningsindustrien. Dumpingmargenen udgjorde 136 %.

c)   Eksportpris

(47)

Eksportprisen blev baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, dvs. på Eurostat-statistikker, der blev krydstjekket med ansøgerens oplysninger i anmodningen og databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og med oplysninger fra de samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

d)   Sammenligning

(48)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen på ab fabrik-niveau. I tilfælde, hvor det er begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, blev den normale værdi og/eller eksportprisen justeret for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for transport- (søtransport) og forsikringsomkostninger og toldklarering, baseret på efterprøvede oplysninger fra ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

e)   Dumpingmargen

(49)

Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi med den vejede gennemsnitlige eksportpris som fastlagt ovenfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, kunne de varetyper, som eksporteres fra Kina, ikke bestemmes. Derfor var det ikke muligt at foretage en sammenligning pr. varetype.

(50)

På dette grundlag var den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring, fragt), Unionens grænse, ufortoldet, over 136 %.

3.3.   Udvikling i importen ved foranstaltningernes bortfald

a)   Indledende bemærkning

(51)

Ud over konstateringen af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Følgende elementer blev undersøgt: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, den kinesiske eksportadfærd i andre tredjelande og EU-markedets tiltrækningskraft.

b)   Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina

(52)

Den kinesiske produktion, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet blev etableret ud fra ansøgerens skøn. På dette grundlag blev den samlede produktionsmængde i Kina anslået til 435 000 ton og den samlede produktionskapacitet til 612 000 ton. Den samlede uudnyttede kapacitet i Kina blev således anslået til 177 000 ton, dvs. næsten tre gange EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. Som forklaret i betragtning 53-56 vil store dele af denne uudnyttede kapacitet sandsynligvis blive omdirigeret til Unionen.

c)   Kinesisk eksportadfærd i andre tredjelande

(53)

I mangel af offentligt tilgængelige oplysninger og på grund af det manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side kunne omfanget af de gennemsnitlige kinesiske eksportpriser til andre markeder i tredjelande ikke fastslås. Imidlertid var de kinesiske eksporterende producenter involveret i illoyal handelspraksis på det amerikanske marked, hvor der har været antidumpingforanstaltninger over for rørfittings siden 1992. På dette grundlag og i betragtning af den tidligere og nuværende dumpingpraksis på EU-markedet er der ingen grund til at antage, at de kinesiske eksportørers eksportprispolitik vil ændre sig i den nærmeste fremtid.

d)   EU-markedets tiltrækningskraft

(54)

Selv med den gældende told øgede de kinesiske eksporterende producenter deres eksportmængde til og markedsandel i Unionen, hvilket viser kinesiske eksporterende producenters fortsatte interesse i EU-markedet. Dette bekræftes også af tidligere omgåelsespraksis ved omladning af rørfittings via Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne (se betragtning 2).

(55)

Selv hvis forbruget på hjemmemarkedet i Kina og i andre tredjelande kunne stige, tyder det høje produktionsmæssige overkapacitetsniveau i Kina, som langt overstiger det samlede EU-forbrug, på, at de kinesiske eksporterende producenter fortsat vil have betydelige mængder til rådighed til eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. I betragtning af at USA, som også er et stort marked for rørfittings, har indført betydelige antidumpingforanstaltninger over for importen af rørfittings fra Kina, er det sandsynligt, at store mængder af denne uudnyttede kapacitet vil blive omdirigeret til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(56)

I betragtning af tidligere og nuværende dumpingpraksis fra de kinesiske eksporterende producenters side, jf. betragtning 50 ovenfor, og den omstændighed, at rørfittings fra Kina er omfattet af antidumpingforanstaltninger ved import til markedet i USA, er det opfattelsen, at EU-markedet fortsat udøver en tiltrækningskraft på de kinesiske eksporterende producenter.

3.4.   Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping

(57)

Undersøgelsen har bekræftet, at importen fra Kina fortsatte med at trænge ind på EU-markedet til betydelige dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. I betragtning af den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina (næsten tre gange EU-forbruget), det amerikanske markeds eksportadfærd og EU-markedets tiltrækningskraft, konkluderede Kommissionen, at der er sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves.

4.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET SKADE

4.1.   Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion

(58)

EU-erhvervsgrenen blev ikke udsat for nogen gennemgribende strukturelle ændringer i forhold til undersøgelsesperioden for den forrige udløbsundersøgelse, jf. betragtning 1 ovenfor. Samme vare blev fremstillet af 22 kendte producenter i Unionen i NUP. De udgør »EU-erhvervsgrenen« jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(59)

Den samlede EU-produktion i NUP blev fastsat til ca. 48 868 ton. Kommissionen fastsatte dette tal på grundlag af oplysninger fra ansøgeren, som blev krydstjekket med de kontrollerede oplysninger fra virksomhederne i stikprøven.

(60)

Som nævnt i betragtning 11 blev tre EU-producenter eller grupper af producenter udtaget til den endelige stikprøve. De stikprøveudvalgte virksomheder/grupper af virksomheder tegnede sig for 57 % af EU-produktionen og for 58 % af EU-salget (se betragtning 13 ovenfor). Stikprøven blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

4.2.   EU-forbruget

(61)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ud fra i) mængden af EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet baseret på oplysninger fra ansøgeren og ii) importen fra tredjelande baseret på oplysninger fra Eurostat. Som forklaret i betragtning 31 blev de oplysninger, der blev indberettet til databasen for de kinesiske eksportstatistikker, anset for at være upålidelige, og de blev således ikke anvendt til at fastsætte eksportmængder fra Kina.

(62)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 1

EU-forbruget (ton)

 

2011

2012

2013

NUP

Samlet EU-forbrug

57 897

59 916

60 503

58 113

Indeks

100

103

104

100

Kilde: Oplysninger fra ansøgeren og Eurostat.

(63)

I 2012 og 2013 steg forbruget lidt med henholdsvis 3 % og 4 % i forhold til niveauet i 2011 og nåede op på 59 916 ton i 2012 og 60 503 ton i 2013. I NUP faldt det til et lidt højere niveau end i 2011, dvs. til 58 113 ton. EU-forbruget forblev generelt ret stabilt i den betragtede periode.

4.3.   Import fra det pågældende land

4.3.1.   Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(64)

Kommissionen fastlagde importmængden på grundlag af Eurostat-oplysninger. Den samlede importmængde fra Kina omfatter som vist i nedenstående tabel import af rørfittings med oprindelse i Kina og rørfittings afsendt fra Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne, set i lyset af udvidelsen af foranstaltningerne til også at omfatte import afsendt fra disse lande, jf. betragtning 2.

(65)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig således:

Tabel 2

Importmængde (i ton) og markedsandel

 

2011

2012

2013

NUP

Rørfittings med oprindelse i Kina

3 739

6 789

7 091

8 058

Rørfittings afsendt fra Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne

1 051

1 168

1 342

1 377

Den samlede importmængde fra Kina

4 790

7 957

8 433

9 435

Indeks

100

166

176

197

Markedsandel

8 %

13 %

14 %

16 %

Kilde: Eurostat.

(66)

I den betragtede periode steg den samlede importmængde fra Kina støt og blev næsten fordoblet fra 4 790 ton i 2011 til 9 435 ton i NUP. Den kinesiske markedsandel fulgte den samme tendens og fordobledes i den betragtede periode, fra 8 % i 2011 til 16 % i NUP.

4.3.2.   Priser på importen fra det pågældende land og prisunderbud

(67)

Kommissionen fastsatte importprisen på grundlag af Eurostat-oplysninger. Den gennemsnitlige importpris, jf. nedenstående tabel, omfatter rørfittings med oprindelse i Kina og rørfittings afsendt fra Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne af samme årsager som anført i betragtning 64. På det grundlag udviklede de gennemsnitlige importpriser til Unionen fra det pågældende land sig således:

Tabel 3

Importpriser (EUR/ton)

 

2011

2012

2013

NUP

Rørfittings med oprindelse i Kina

1 347

1 646

1 299

1 179

Rørfittings afsendt fra Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne

2 200

2 700

2 633

2 623

Gennemsnittet for Kina

1 534

1 801

1 511

1 388

Indeks

100

117

98

90

Kilde: Eurostat.

(68)

I den betragtede periode var den gennemsnitlige importpris udsat for store udsving. Prisen steg først med 17 % fra 1 534 EUR/ton i 2011 til 1 801 EUR/ton i 2012. Importprisen faldt i 2013 til 1 511 EUR/ton og til 1 388 EUR/ton i NUP. Importprisen faldt samlet set med 10 % i den betragtede periode.

(69)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne de vejede gennemsnitlige salgspriser, som EU-producenterne i stikprøven forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et niveau ab fabrik, og de vejede gennemsnitlige importpriser fra det pågældende land ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, som fastsat på cif-basis (dvs. omkostninger, forsikring og fragt) på grundlag af Eurostat-oplysninger med passende justeringer for told og omkostninger efter importen.

(70)

Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, kunne de varetyper, som blev eksporteret fra Kina, ikke bestemmes, jf. betragtning 49. Det var derfor ikke muligt at foretage en sammenligning pr. varetype. Prissammenligningen blev foretaget for transaktioner i samme handelsled, om nødvendigt efter passende justering og efter fradrag af nedslag og rabatter. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af omsætningen i undersøgelsesperioden for EU-producenterne i stikprøven. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 20,5 %.

4.3.3.   Import fra tredjelande

(71)

Følgende tabel viser udviklingen i importen til Unionen fra andre tredjelande i den betragtede periode med hensyn til mængde, markedsandel og gennemsnitspris for så vidt angår denne import.

Tabel 4

Import fra tredjelande

 

 

2011

2012

2013

NUP

Import fra tredjelande

Mængde i ton

9 078

11 560

11 273

11 556

Indeks

100

127

124

127

Markedsandel

16 %

19 %

19 %

20 %

Gennemsnitspris (EUR/ton)

2 596

2 473

2 584

2 442

Indeks

100

95

100

94

Kilde: Eurostat.

(72)

Importmængden fra andre tredjelande steg fra ca. 9 078 ton i 2011 til ca. 11 556 ton i NUP, dvs. med 27 %. Denne stigning fandt hovedsagelig sted mellem 2011 og 2012, mens importmængden derefter var forholdsvis stabil indtil udgangen af NUP. En sådan stigning afspejles også i markedsandelen for den pågældende import, som voksede fra 16 % i 2011 til 19 % i 2012 og derefter forblev ret stabil med kun en lille stigning til 20 % i NUP. Den gennemsnitlige importpris faldt med 5 % i 2012 og steg derefter med 5 % i 2013. I NUP faldt den yderligere med 6 %. I gennemsnit var disse priser lavere end EU-erhvervsgrenens priser.

(73)

I NUP stammede importen hovedsagelig fra Vietnam, Cambodja, Thailand og Israel. Den udviklede sig som vist nedenfor.

Tabel 5

Importmængder (ton) fra andre væsentlige tredjelande

Importmængde pr. land

2011

2012

2013

NUP

Vietnam

1 158

1 602

2 635

2 562

Indeks

100

138

228

221

Cambodja

0

0

365

1 368

Indeks

100

100

365

1 368

Thailand

2 520

2 559

1 974

1 357

Indeks

100

102

78

54

Israel

128

547

745

973

Indeks

100

427

582

760

Kilde: Eurostat.

(74)

Importen fra Vietnam fordobledes i den betragtede periode og udgjorde ca. 2 562 ton i NUP. Importen fra Thailand var faldet markant (med 47 %) siden 2011 og udgjorde i NUP 1 357 ton. Endelig steg importen fra Cambodja og Israel betydeligt i den betragtede periode til henholdsvis 1 368 ton og 973 ton i NUP.

4.4.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.4.1.   Generelle bemærkninger

(75)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten på EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(76)

I forbindelse med skadesanalysen sondrede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse; oplysningerne vedrører alle kendte EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysninger i spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne i stikprøven og oplysningerne i forbindelse med EU-producenterne i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(77)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(78)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital. Tal vedrørende de mikroøkonomiske indikatorer er baseret på kontrollerede data fra de virksomheder eller grupper af virksomheder, der indgik i stikprøven.

4.4.2.   Makroøkonomiske indikatorer

4.4.2.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(79)

Den samlede EU-produktion, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

 

2011

2012

2013

NUP

Produktionsmængde (ton)

53 797

54 951

54 572

48 868

Indeks

100

102

101

90

Produktionskapacitet (ton)

184 220

164 220

164 220

164 220

Indeks

100

89

89

89

Kapacitetsudnyttelse

29 %

33 %

33 %

29 %

Kilde: Anmodningen.

(80)

Produktionen var forholdsvis stabil mellem 2011 og 2013, men faldt i NUP med 10 % til 48 868 ton.

(81)

EU-producenternes produktionskapacitet er forblevet på 164 220 ton siden 2012 efter en kapacitetsreduktion på 11 % i 2011. Den indberettede kapacitet, der er vist i ovenstående tabel, var baseret på den teoretiske maksimale kapacitet på grundlag af 3 skiftehold om dagen, 6 dage om ugen i 48 uger om året i overensstemmelse med standardpraksis for denne bestemte erhvervsgren og den i tidligere procedurer anvendte metode, jf. betragtning 4. Men i realiteten anvender erhvervsgrenen kun 2 skiftehold om dagen, 5 dage om ugen i 48 uger om året. Den indberettede kapacitet afspejler således ikke nødvendigvis nøjagtigt den faktiske kapacitet i NUP.

(82)

Kapacitetsudnyttelsesgraden i NUP holdt sig på et lavt niveau, nemlig på 29 %. Kapacitetsudnyttelsen steg i den betragtede periode til et niveau på 33 % i 2012 og 2013. Det afspejler en svag stigning i produktionsmængden i disse år. Som forklaret i betragtning 81 skyldes den lave kapacitetsudnyttelsesgrad til dels den metode, der anvendes til at beregne den samlede kapacitet.

4.4.2.2.   Salgsmængde og markedsandel

(83)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Salgsmængde og markedsandel

 

2011

2012

2013

NUP

Salgsmængde på EU-markedet (ton)

44 030

40 399

40 797

37 121

Indeks

100

92

93

84

Markedsandel

76 %

67 %

67 %

64 %

Kilde: Anmodningen.

(84)

Salgsmængden på EU-markedet faldt med 8 % i 2012 i forhold til de mængder, der blev solgt i 2011. De steg kun lidt i 2013 og faldt igen i NUP til 37 121 ton, dvs. den samlede salgsmængde faldt med 16 % i forhold til 2011.

(85)

Faldet i EU-erhvervsgrenens salg blev afspejlet i markedsandelen, der faldt med 12 procentpoint i den betragtede periode, nemlig fra 76 % i 2011 til 64 % i NUP.

4.4.2.3.   Beskæftigelse og produktivitet

(86)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Beskæftigelse og produktivitet

 

2011

2012

2013

NUP

Antal ansatte

1 092

1 006

962

947

Indeks

100

92

88

86

Produktivitet (enhed/ansat)

49

55

57

52

Indeks

100

112

116

106

Kilde: Anmodningen.

(87)

I den betragtede periode faldt antallet af ansatte gradvist med 14 % fra 1 092 ansatte i 2011 til 947 i NUP. Da produktionen forblev på samme niveau i 2012 og 2013, steg produktiviteten hos EU-producenternes arbejdsstyrke, målt som produktion (ton) pr. ansat pr. år, med henholdsvis 12 % og 16 % i disse år i forhold til 2011. I NUP faldt produktiviteten som følge af nedgangen i produktionen, men den oversteg niveauet for 2011 med 6 %.

4.4.3.   Mikroøkonomiske indikatorer

4.4.3.1.   Priser og faktorer, som påvirker priserne

(88)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos EU-producenterne i stikprøven ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 9

Salgspriser i Unionen og enhedsomkostninger

 

2011

2012

2013

NUP

Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen på det samlede marked (EUR/ton)

2 774

2 902

2 808

2 892

Indeks

100

105

101

104

Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton)

3 081

3 100

3 042

3 118

Indeks

100

101

99

101

Kilde: Kontrollerede oplysninger fra virksomhederne i stikprøven.

(89)

Salgspriserne i Unionen forblev relativt stabile og udviste kun mindre udsving. Således steg de med 5 % i 2012, faldt med 4 % i 2013 og steg igen i NUP med 3 %. I den betragtede periode steg priserne samlet med 4 %. Enhedsproduktionsomkostningerne fulgte samme tendens, dvs. først steg de i 2012, så faldt de i 2013, og dernæst steg de igen i NUP. Disse udsving var dog ubetydelige og kun mellem 1 % og 2 %. De gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger steg samlet set med 1 % i den betragtede periode. Derfor betød den lidt større stigning i salgspriserne i den betragtede periode en forbedring af rentabiliteten for EU-producenterne, som dog forblev negativ i hele den betragtede periode, jf. betragtning 94.

4.4.3.2.   Arbejdskraftomkostninger

(90)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 10

Gennemsnitlige lønomkostninger pr. ansat

 

2011

2012

2013

NUP

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)

53 347

54 409

55 868

55 715

Indeks

100

102

105

104

Kilde: Kontrollerede oplysninger fra virksomhederne i stikprøven.

(91)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat fulgte en let stigende tendens i den betragtede periode. Mellem 2011 og NUP steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat med 4 % til 55 715 EUR. Reduktionen af personalet med 14 % i den betragtede periode medførte ikke umiddelbare besparelser for virksomhederne på grund af gebyrer, der skyldtes kontrakternes opsigelse.

4.4.3.3.   Lagerbeholdninger

(92)

Lagerbeholdningerne hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Lagerbeholdninger

 

2011

2012

2013

NUP

Slutlagre (ton)

6 657

6 851

6 807

5 749

Indeks

100

103

102

86

Slutlagre i procent af produktionen

22 %

21 %

29 %

21 %

Kilde: Kontrollerede oplysninger fra virksomhederne i stikprøven.

(93)

Slutlagrene øgedes først svagt i 2012 og reduceredes derefter igen fra 2012 til 2013 med 1 % og fra 2013 til NUP med 16 %. Samlet reduceredes lagrene med 14 % i den betragtede periode. I forhold til produktionsniveauet reduceredes slutlagrene med 1 procentpoint mellem 2011 og NUP.

4.4.3.4.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(94)

De stikprøveudvalgte EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

 

2011

2012

2013

NUP

Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)

– 11,2 %

– 5,5 %

– 8,3 %

– 9,1 %

Likviditet (EUR)

– 7 791 330

– 518 192

– 2 540 656

– 1 790 761

Indeks

100

1 504

307

435

Investeringer (EUR)

2 388 945

3 111 518

4 339 627

3 362 845

Indeks

100

130

182

141

Investeringsafkast

– 21,4 %

– 18,8 %

– 13,6 %

– 15,3 %

Kilde: Kontrollerede oplysninger fra virksomhederne i stikprøven.

(95)

Kommissionen fastsatte rentabiliteten for EU-producenterne i stikprøven til nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(96)

I den betragtede periode led EU-erhvervsgrenen betydelige tab. Erhvervsgrenen registrerede i 2011 et tab på – 11,2 %, der faldt til – 5,5 % i 2012 og steg igen i 2013 og i NUP til henholdsvis – 8,3 % og – 9,1 %.

(97)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Likviditeten var negativ i den betragtede periode trods en forbedring, især i 2012.

(98)

Investeringerne fulgte en stigende tendens og rettede sig mod en forbedring af sikkerheden for produktionsprocessen, lavere energiforbrug og en styrkelse af konkurrenceevnen og kvaliteten i forbindelse med rørfittings. Investeringerne steg i 2012 og igen i 2013, men faldt i NUP. I forhold til 2011 steg investeringerne med 30 % i 2012, med 82 % i 2013 og med 41 % i NUP. En sådan stigning i investeringerne gav sig imidlertid ikke udslag i et positivt investeringsafkast, som er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det lå på mellem – 21,4 % i 2011 og – 15,3 % i NUP.

4.4.3.5.   Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(99)

Den dumpingmargen, der blev konstateret i undersøgelsen, ligger et godt stykke over bagatelgrænsen. Virkningen af den faktiske dumpingmargens størrelse på EU-erhvervsgrenen er væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(100)

EU-erhvervsgrenen befandt sig endnu i en genrejsningsproces efter virkningerne af tidligere skadevoldende dumping gennem import af rørfittings med oprindelse i Rusland, Tyrkiet, Republikken Korea og Malaysia.

4.5.   Konklusion vedrørende EU-erhvervsgrenens situation

(101)

Næsten alle de vigtigste skadesindikatorer viste en negativ tendens. Produktionsmængden faldt med 9 %, og produktionskapaciteten med 11 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen havde fortsat store tab i hele den betragtede periode. Selv om der skete en beskeden forbedring, beløb EU-erhvervsgrenens tab sig til – 9,1 % i NUP. Desuden havde EU-erhvervsgrenen en konstant negativ likviditet og et fald i beskæftigelsen på ca. 11 % i den betragtede periode. Endvidere faldt salget med 16 %, og EU-producenternes markedsandel faldt med 12 procentpoint.

(102)

Lagerbeholdningerne forbedredes let, idet de gik tilbage med 14 %, og investeringerne steg med 41 % i den betragtede periode. Sidstnævnte var dog nødvendig, bl.a. for at EU-producenterne kunne konkurrere på markedet. En sådan vækst udelukker imidlertid ikke i sig selv, at der er tale om skade og bør snarere ses som en del af den igangværende omstruktureringsproces for EU-erhvervsgrenen.

(103)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

5.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT SKADE

5.1.   Konsekvenser af den forventede importmængde og prismæssige virkninger af en ophævelse af foranstaltningerne

(104)

I betragtning 57 konkluderede Kommissionen, at ophævelsen af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til fornyet dumpingimport fra de pågældende lande.

(105)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket bl.a. har givet sig udslag i et fald i produktion, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse og en fortsat mangel på fortjeneste, jf. betragtning 101.

(106)

På trods af den høje told steg importmængden fra Kina betydeligt i den betragtede periode, og således fordobledes den kinesiske markedsandel (jf. betragtning 65). Pristrykket på EU-markedet forblev meget højt på grund af de betydelige underbudsmargener, der blev konstateret i NUP.

(107)

Som nævnt ovenfor i betragtning 52 udgjorde den uudnyttede produktionskapacitet i Kina desuden næsten tre gange EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. Hvis foranstaltningerne ophæves, er det derfor sandsynligt, at store mængder af den pågældende vare vil trænge ind på EU-markedet.

(108)

I betragtning af den prisadfærd, som de eksporterende producenter i det pågældende land har udvist og udviser, forventes det, at importen fortsat vil finde sted til dumpingpriser, som underbyder EU-erhvervsgrenens priser i betragtelig grad. En dumpingimport ville således uden tvivl have negative virkninger for EU-erhvervsgrenen. Den ville medføre et endnu voldsommere pristryk på EU-erhvervsgrenen og således bidrage til en yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens finansielle resultater. Denne import ville fortsat udgøre en markedsandel på EU-markedet på EU-erhvervsgrenens bekostning. Det ville føre til en endnu lavere kapacitetsudnyttelse i EU-erhvervsgrenen, hvilket er et af de afgørende elementer, der bidrager til de negative resultater hos EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode.

(109)

Kommissionen konkluderede derfor, at ophævelsen af foranstaltningerne sandsynligvis ville føre til fortsat skade for EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

6.   UNIONENS INTERESSE

(110)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger mod Kina ville være i strid med Unionens interesse som helhed. Unionens interesse blev fastsat på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(111)

Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2, mulighed for at gøre deres synspunkter gældende.

(112)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der til trods for konklusionerne om sandsynligheden for fortsat dumping og sandsynligheden for fortsat skade var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger.

6.1.   EU-erhvervsgrenens interesse

(113)

De gældende antidumpingforanstaltninger forhindrede ikke dumpingimport i at komme ind på EU-markedet, og EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den betragtede periode.

(114)

EU-erhvervsgrenen viste sig i strukturel henseende at være en levedygtig erhvervsgren. Bestræbelserne på at rationalisere produktionsprocessen og fremme konkurrenceevnen og kvaliteten førte i NUP til en øget produktivitet (med 6 %) og en lavere produktionskapacitet (med 11 %). De gjorde sig også gældende i form af investeringer (se betragtning 98). Endelig udviklede EU-erhvervsgrenens fortjenstgivende eksportaktivitet sig positivt og viste, at den var konkurrencedygtig på markeder i tredjelande (eksporten for producenterne i stikprøven steg med 10 % i den betragtede periode).

(115)

Hvis foranstaltningerne bortfalder, vil den forventede tilstrømning af store mængder dumpingimport fra det pågældende land forringe EU-erhvervsgrenens situation yderligere. Denne tilstrømning ville sandsynligvis bl.a. forårsage yderligere tab af markedsandele, faldende salgspriser og kapacitetsudnyttelse og generelt en yderligere alvorlig forværring af EU-erhvervsgrenens finansielle situation.

(116)

Således konkluderede Kommissionen, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde antidumpingforanstaltningerne.

6.2.   Ikke forretningsmæssigt forbundne importører og brugere

(117)

Tolv importører samarbejdede i forbindelse med den nuværende undersøgelse, men kun seks rapporterede om import af rørfittings fra det pågældende land. Der blev udtaget en stikprøve på tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der tegner sig for 15 % af den samlede import fra Kina i NUP. Den pågældende vare udgjorde i gennemsnit kun omkring 10 % af deres samlede salg. Deres forretningsaktivitet i forbindelse med den pågældende vare har været rentabel. På dette grundlag har de gældende foranstaltninger ikke påvirket de kontrollerede importører væsentligt.

(118)

Det fremgik også af undersøgelsen, at importørerne fortsatte med at importere den pågældende vare i betydelige mængder og endog øgede disse i den betragtede periode. Det er derfor også usandsynligt, at en videreførelse af foranstaltningerne ville føre til en forværring af deres økonomiske situation i fremtiden.

(119)

Ingen af brugerne samarbejdede eller gav sig til kende i forbindelse med den nuværende undersøgelse. Deres mangel på samarbejde synes at bekræfte konklusionerne i den oprindelige undersøgelse om, at rørfittings tegner sig for en meget beskeden del af deres samlede produktionsomkostninger, og at de gældende foranstaltninger ikke synes at have forårsaget noget tab af konkurrenceevne for dem.

6.3.   Konklusion vedrørende Unionens interesse

(120)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende grunde til ikke at forlænge de gældende antidumpingforanstaltninger.

7.   ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(121)

Det følger af ovenstående betragtninger, at i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse rørfittings med oprindelse i Kina opretholdes.

(122)

Som følge heraf bør udvidelsen af foranstaltningerne over for den pågældende vare med oprindelse i Kina til at omfatte import afsendt fra Taiwan (14), Indonesien (15), Sri Lanka (16) og Filippinerne (17), uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne, opretholdes.

(123)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i medfør af grundforordningens artikel 15, stk. 1 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af rørfittings (undtagen støbte fittings, flanger og fittings med gevind) af jern eller stål (undtagen rustfrit stål), med største udvendige diameter på 609,6 mm og derunder, af den art der anvendes til stuksvejsning eller andre formål, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7307 93 11, ex 7307 93 19 og ex 7307 99 80 (Taric-kode 7307931191, 7307931193, 7307931194, 7307931195, 7307931199, 7307931991, 7307931993, 7307931994, 7307931995, 7307931999, 7307998092, 7307998093, 7307998094, 7307998095 og 7307998098).

2.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de under stk. 1 beskrevne varer fremstillet af følgende virksomheder:

Land

Virksomhed

Toldsats (%)

Taric-tillægskode

Kina

Alle virksomheder

58,6

3.   Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. oktober 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  Rådets forordning (EF) Nr. 584/96 af 11. marts 1996 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af jern og stål med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik, Kroatien og Thailand og om endelig opkrævning af den midlertidige told (EFT L 84 af 3.4.1996, s. 1).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 803/2009 af 27. august 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Thailand og varer, der er afsendt fra Taiwan, uanset om de er angivet med oprindelse i Taiwan, og om ophævelse af den fritagelse, som Chup Hsin Enterprise Co. Ltd og Nian Hong Pipe Fittings Co. Ltd er blevet indrømmet (EUT L 233 af 4.9.2009, s. 1).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 964/2003 af 2. juni 2003 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Thailand og varer, der er afsendt fra Taiwan, uanset om de er angivet med oprindelse i Taiwan (EUT L 139 af 6.6.2003, s. 1).

(5)  Rådets forordning (EF) nr. 2052/2004 af 22. november 2004 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, som indførtes ved forordning (EF) nr. 964/2003 på importen af rørfittings af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af rørfittings af stål og jern afsendt fra Indonesien, uanset om de er angivet med oprindelse i Indonesien (EUT L 355 af 1.12.2004, s. 4).

(6)  Rådets forordning (EF) nr. 2053/2004 af 22. november 2004 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, som indførtes ved forordning (EF) nr. 964/2003 på importen af visse rørfittings af jern og stål med oprindelse i Kina og på importen af visse rørfittings af jern og stål afsendt fra Sri Lanka, uanset om de er angivet med oprindelse i Sri Lanka eller ej (EUT L 355 af 1.12.2004, s. 9).

(7)  Rådets forordning (EF) nr. 655/2006 af 27. april 2006 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, som indførtes ved forordning (EF) nr. 964/2003 på importen af rørfittings af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at gælde for importen af rørfittings af jern og stål afsendt fra Filippinerne, uanset om de er angivet med oprindelse i Filippinerne eller ej (EUT L 116 af 29.4.2006, s. 1).

(8)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 78/2013 af 17. januar 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse rørfittings af jern eller stål med oprindelse i Rusland og Tyrkiet (EUT L 27 af 29.1.2013, s. 1).

(9)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1283/2014 af 2. december 2014 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af jern eller stål med oprindelse i Republikken Korea og Malaysia efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 347 af 3.12.2014, s. 17).

(10)  EUT C 297 af 4.9.2014, s. 12.

(11)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 35.

(12)  EUT C 295 af 3.9.2014, s. 6.

(13)  Rådets forordning (EF) nr. 803/2009 af 27. august 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Thailand og varer, der er afsendt fra Taiwan, uanset om de er angivet med oprindelse i Taiwan, og om ophævelse af den fritagelse, som Chup Hsin Enterprise Co. Ltd og Nian Hong Pipe Fittings Co. Ltd er blevet indrømmet (EUT L 233 af 4.9.2009, s. 1).

(14)  Forordning (EF) nr. 964/2003.

(15)  Forordning (EF) nr. 2052/2004.

(16)  Forordning (EF) nr. 2053/2004.

(17)  Forordning (EF) nr. 655/2006.


28.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 282/32


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1935

af 27. oktober 2015

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. oktober 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

AL

43,6

MA

95,1

MK

86,8

TR

112,1

ZZ

84,4

0707 00 05

AL

32,3

TR

112,1

ZZ

72,2

0709 93 10

MA

116,3

TR

144,3

ZZ

130,3

0805 50 10

AR

130,2

TR

107,0

UY

83,2

ZA

133,8

ZZ

113,6

0806 10 10

BR

251,7

EG

210,4

LB

234,5

MK

88,0

PE

75,0

TR

177,3

ZZ

172,8

0808 10 80

AL

23,1

CL

85,3

NZ

143,1

ZA

138,5

ZZ

97,5

0808 30 90

TR

135,8

ZZ

135,8


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

28.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 282/34


KOMMISSIONENS DELEGEREDE AFGØRELSE (EU) 2015/1936

af 8. juli 2015

om de gældende systemer til vurdering og kontrol af konstansen af ydeevnen af ventilationskanaler og -rør til luftventilation i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (1), særlig artikel 60, litra h), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Vurdering og kontrol af konstansen af ydeevnen af ventilationskanaler og -rør, der skal anvendes til luftventilation, bør udføres i overensstemmelse med systemerne i bilag V til forordning (EU) nr. 305/2011.

(2)

Det er der derfor nødvendigt at fastsætte, hvilke systemer til vurdering og kontrol af ydeevnens konstans der gælder for ventilationskanaler og -rør, der skal anvendes til luftventilation. Dette burde give fabrikanterne lettere adgang til det internationale marked og dermed medvirke til at gøre byggeindustrien mere konkurrencedygtig samlet set.

(3)

Denne afgørelse bør kun finde anvendelse på produkter, der ikke falder ind under andre tilsvarende EU-retsakters anvendelsesområde. Den bør således ikke finde anvendelse på kanaler og rør, der anvendes i fast installeret brandbekæmpelsesudstyr, da de allerede er omfattet af Kommissionens beslutning 96/577/EF (2) og Kommissionens beslutning 1999/472/EF (3)

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Denne afgørelse finder anvendelse på ventilationskanaler og -rør, der skal anvendes i bygværker med henblik på luftventilation som fastsat i bilag I.

Artikel 2

De i artikel 1 omhandlede byggevarer vurderes og kontrolleres med hensyn til ydeevnens konstans i relation til deres væsentlige egenskaber i overensstemmelse med systemerne i bilag II.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juli 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5.

(2)  Kommissionens beslutning 96/577/EF af 24. juni 1996 om proceduren for attestering af byggevarer i henhold til artikel 20, stk. 2, i Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår fast installeret brandbekæmpelsesudstyr (EFT L 254 af 8.10.1996, s. 44).

(3)  Kommissionens beslutning 1999/472/EF af 1. juli 1999 om proceduren for attestering af byggevarer i henhold til artikel 20, stk. 2, i Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår rør, tanke og tilbehør, som ikke er i kontakt med drikkevand (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 42).


BILAG I

OMFATTEDE BYGGEVARER

Denne afgørelse finder anvendelse på:

1.

Ventilationskanaler og -rør, der skal anvendes i bygværker med henblik på luftventilation.


BILAG II

SYSTEMER TIL VURDERING OG KONTROL AF YDEEVNENS KONSTANS

For de af denne afgørelse omfattede byggevarer finder følgende systemer for vurdering og kontrol af ydeevnens konstans anvendelse med hensyn til deres væsentlige egenskaber:

Tabel 1

For alle væsentlige egenskaber undtagen reaktion ved brand

Byggevarer

Væsentlige egenskaber

Gældende system for vurdering og kontrol af ydeevnens konstans, jf. bilag V til forordning (EU) nr. 305/2011

Ventilationskanaler og -rør, der skal anvendes i bygværker med henblik på luftventilation

For alle væsentlige egenskaber undtagen reaktion ved brand

3


Tabel 2

Kun for reaktion ved brand

For alle varer i tabel 1, første kolonne, fastsættes systemerne for vurdering og kontrol af ydeevnens konstans, afhængigt af deres underfamilier, som følger:


Underfamilier af byggevarer

Gældende system for vurdering og kontrol af ydeevnens konstans, jf. bilag V til forordning (EU) nr. 305/2011

Byggevarer, for hvilke der på et klart identificerbart punkt i fremstillingsprocessen sker en forbedring af ydeevnen med hensyn til reaktion ved brand (f.eks. tilføjelse af et brandhæmmende middel eller en begrænsning af organisk materiale)

1

Byggevarer, for hvilke der findes et europæisk retsgrundlag til klassificering af deres ydeevne med hensyn til reaktion ved brand uden prøvning

4

Byggevarer, der ikke tilhører underfamilierne i række 1 og 2

3


28.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 282/37


KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/1937

af 21. oktober 2015

om oprettelse af et uafhængigt rådgivende europæisk finanspolitisk råd

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Stabilitets- og vækstpagten har til formål at sikre budgetdisciplin i hele Unionen og fastsætter rammerne for forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store underskud, mens skærpet overvågning af budgetpolitikkerne gælder for medlemsstater, der har euroen som valuta.

(2)

De beføjelser, der er tillagt Kommissionen og Rådet med hensyn til rammen for multilateral overvågning, er forankret i traktaterne og Unionens afledte lovgivning.

(3)

De fem formænds rapport »Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union« indeholder forslag om en styrkelse af den nuværende ramme for økonomisk styring gennem oprettelse af et rådgivende europæisk finanspolitisk råd. Dette råd skal i sin rådgivende kapacitet bidrage til udøvelsen af Kommissionens opgaver som led i den multilaterale overvågning i euroområdet. Dette berører ikke Kommissionens traktatbaserede kompetencer.

(4)

Det finanspolitiske råd bør give Kommissionen en evaluering af gennemførelsen af Unionens finanspolitiske rammer, navnlig med hensyn til den horisontale sammenhæng i beslutningerne og gennemførelsen af budgetovervågningen, af sager vedrørende særligt alvorlige overtrædelser af reglerne og af hensigtsmæssigheden af den faktiske finanspolitiske kurs i euroområdet og på nationalt plan.

(5)

Da stabilitets- og vækstpagten fokuserer på nationale budgetter og ikke fastlægger den samlede finanspolitiske kurs, bør det finanspolitiske råd også bidrage til mere velfunderede drøftelser i Kommissionen om de samlede konsekvenser af budgetpolitikkerne i euroområdet og på nationalt plan med det formål at sikre en hensigtsmæssig finanspolitisk kurs i euroområdet inden for rammerne af reglerne i stabilitets- og vækstpagten.

(6)

Det europæiske finanspolitiske råd bør det udføre sine opgaver uafhængigt og udarbejde udtalelser uafhængigt af nationale eller europæiske institutioner, organer, kontorer eller agenturer. Rådets sekretariat er administrativt tilknyttet Kommissionens Generalsekretariat —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Oprettelse

Der oprettes et uafhængigt europæisk finanspolitisk råd (herefter benævnt »rådet«).

Artikel 2

Mission og opgaver

1.   Rådet bidrager i en rådgivende kapacitet til udøvelsen af Kommissionens opgaver som led i den multilaterale budgetovervågning i euroområdet, som fastsat i artikel 121, 126 og 136 i TEUF.

2.   Med henblik på stk. 1 udfører rådet følgende opgaver:

a)

Rådet giver Kommissionen en evaluering af gennemførelsen af Unionens finanspolitiske rammer, navnlig med hensyn til den horisontale sammenhæng i beslutningerne og gennemførelsen af budgetovervågningen, af sager vedrørende særligt alvorlige overtrædelser af reglerne og af hensigtsmæssigheden af den faktiske finanspolitiske kurs i euroområdet og på nationalt plan. I denne evaluering kan rådet også komme med forslag til den fremtidige udvikling af Unionens finanspolitiske rammer.

b)

Rådet rådgiver Kommissionen om den finanspolitiske kurs for euroområdet som helhed baseret på en økonomisk vurdering. Rådet kan inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten rådgive Kommissionen om den finanspolitiske kurs, som er hensigtsmæssig på nationalt plan, og som samtidig er i overensstemmelse med rådets rådgivning om den samlede finanspolitiske kurs i euroområdet. Hvis rådet identificerer risici, som bringer Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare, udarbejder det specifikke overvejelser om de politiske tiltag, der er til rådighed under stabilitets- og vækstpagten.

c)

Rådet samarbejder med de nationale finanspolitiske myndigheder, jf. artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 2011/85/EU (1). Samarbejdet mellem rådet og de nationale finanspolitiske myndigheder skal navnlig tage sigte på udveksling af bedste praksis og bidrage til en fælles forståelse i spørgsmål relateret til Unionens finanspolitiske rammer.

d)

På anmodning af formanden yder rådet ad hoc-rådgivning.

Artikel 3

Sammensætning

1.   Rådet består af en formand og fire medlemmer.

2.   Formanden har ansvaret for at føre tilsyn med gennemførelsen af de opgaver, der gives til rådet, og sikre, at det fungerer korrekt. Formanden indkalder til og leder rådets møder. Formanden og ét medlem udnævnes af Kommissionen på forslag af Kommissionens formand efter høring af næstformanden med ansvar for euroen og den sociale dialog og kommissæren med ansvar for økonomiske og finansielle anliggender samt beskatning og told. De tre øvrige medlemmer udnævnes af Kommissionen på forslag af Kommissionens formand efter høring af de nationale finanspolitiske myndigheder, Den Europæiske Centralbank og Eurogruppens Arbejdsgruppe. Der gælder en aktiv ligestillingspolitik for alle rådets medlemmer, herunder også formanden.

3.   Formanden og rådets medlemmer skal være ansete internationale eksperter, der udpeges på grundlag af meritter, kompetence, kendskab til makroøkonomi og offentlige finanser samt relevant erfaring med finanspolitik og budgetforvaltning.

4.   Medlemmerne af rådet udnævnes for en periode på tre år, der kan fornyes én gang.

5.   Formanden og medlemmerne af rådet udpeges som særlige rådgivere, hvis status og løn er fastsat i artikel 5, 123 og 124 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union.

6.   Rejse- og opholdsudgifter afholdt af rådets medlemmer refunderes af Kommissionen i overensstemmelse med de i Kommissionen gældende bestemmelser. Disse udgifter refunderes inden for rammerne af de disponible midler, der afsættes til formålet som led i den årlige procedure for tildeling af ressourcer.

7.   Rådet bistås af et sekretariat bestående af en sekretariatschef og særlige supportmedarbejdere. Sekretariatet er af administrative hensyn knyttet til Generalsekretariatet og har ansvaret for følgende:

a)

at bistå med beslutningstagningen i rådet i form af forberedelse af rådets møder, gennemgang af de dokumenter, der skal drøftes, og overvågning af resultaterne af rådets arbejde i forhold til de prioriteter, som rådet har fastsat

b)

at sikre rådet analytisk, statistisk, administrativ og logistisk støtte af høj kvalitet under ledelse af formanden

c)

at sikre samarbejde med de nationale finanspolitiske myndigheder i den udstrækning, det er nødvendigt for at støtte rådets mission og opgaver i overensstemmelse med artikel 2.

8.   Den økonomiske chefanalytiker, som blev oprettet ved afgørelse C (2015) 2665, udøver hvervet som sekretariatschef. Sekretariatschefens opgaver består bl.a. i at forberede oprettelsen af rådet. De øvrige medarbejdere i sekretariatet skal være tjenestemænd, midlertidigt ansatte, kontraktansatte eller udstationerede nationale eksperter, der udvælges af sekretariatschefen efter aftale rådets formand for rådet. Alle medarbejdere i sekretariatet udvælges på grundlag af et højt kvalifikationsniveau og erfaring inden for områder, der er relevante for rådets aktiviteter, og de overdrages eller knyttes til sekretariatet (mis à disposition).

Artikel 4

Uafhængighed

1.   Under udførelsen af deres opgaver skal rådets medlemmer handle uafhængigt og må hverken søge eller modtage instrukser fra Unionens institutioner eller organer, fra nogen medlemsstats regering eller fra noget andet offentligt eller privat organ. Medarbejderne i sekretariatet må kun tage imod instrukser fra rådet.

2.   Rådets medlemmer af rådet skal give oplysning om eventuelle interessekonflikter med hensyn til en bestemt vurdering eller udtalelse til formanden, som træffer passende foranstaltninger og kan beslutte, at det pågældende medlem ikke må deltage i udarbejdelsen og vedtagelsen af den relevante vurdering eller udtalelse. Hvad angår formanden, løses eventuelle vanskeligheder af denne art løses ved en afgørelse truffet af rådet.

Artikel 5

Virkemåde

1.   Rådet vedtager kun sin rådgivning, hvis mindst tre medlemmer, herunder formanden, er til stede. Rådet søger så vidt muligt at vedtage rådgivning ved konsensus. Hvis der ikke kan opnås konsensus, træffer rådet afgørelse med simpelt flertal af de tilstedeværende medlemmer inklusive formanden, og ikke afgivne stemmer tæller ikke med. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

2.   Rådet fastsætter sin forretningsorden.

3.   Rådet udøver sin virksomhed i overensstemmelse med sin forretningsorden. Rådets møder er ikke offentlige.

4.   Et aftalememorandum om fastsættelse af praktiske retningslinjer for samarbejdets omfang og midler, herunder især adgang til relevante oplysninger, indgås mellem rådet og de relevante tjenestegrene i Kommissionen.

Artikel 6

Gennemsigtighed

Rådet offentliggør en årlig rapport om sine aktiviteter, som skal indeholde resuméer af den rådgivning og de evalueringer, der leveres til Kommissionen.

Artikel 7

Afsluttende bestemmelser

Denne afgørelse træder i kraft den 1. november 2015.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. oktober 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41).


RETNINGSLINJER

28.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 282/41


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/1938

af 27. august 2015

om ændring af Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 om gennemførelse af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2015/27)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1, første led, samt artikel 9.2, 12.1, 14.3, 18.2 og artikel 20, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Til indførelse af en fælles pengepolitik kræves en definition af de instrumenter og procedurer, der skal anvendes af Eurosystemet, bestående af Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »de nationale centralbanker«), således at denne politik kan gennemføres på en ensartet måde i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

(2)

Gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme bør sikre, at en bred kreds af modparter kan deltage på grundlag af ensartede belånbarhedskriterier. Disse kriterier er nøje fastsat for at sikre lige behandling af modparter i de medlemsstater, der har euroen som valuta, og at modparterne opfylder visse tilsynsmæssige og operationelle krav.

(3)

I lyset af den seneste lovgivningsmæssige udvikling i forbindelse med gennemførelsen af bankunionen har Styrelsesrådet besluttet at præcisere reglerne for modparter i Eurosystemets pengepolitiske operationer yderligere.

(4)

Styrelsesrådet har besluttet at indføre en ny kategori af belånbare ikke-omsættelige aktiver i Eurosystemets rammer for sikkerhedsstillelse, nemlig ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer.

(5)

Retningslinje ECB/2014/60 (1) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE RETNINGSLINJE:

Artikel 1

Retningslinje ECB/2014/60 ændres som følger:

1)

Titlen til retningslinje ECB/2014/60 erstattes af følgende:

»Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 af 19. december 2014 om gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (retningslinjen der udgør dokumentationsgrundlaget) (ECB/2014/60)«.

2)

Artikel 2, nr. 10, erstattes af følgende:

»10)   »kompetent myndighed« (competent authority): en offentlig myndighed eller et offentligt organ, som er officielt anerkendt i henhold til national lovgivning, og som i henhold til national lovgivning er bemyndiget til at føre tilsyn med institutter som led i tilsynsordningen i den pågældende medlemsstat, herunder ECB for så vidt angår de opgaver som er blevet overdraget den i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (2)

(2)  Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).«."

3)

Artikel 2, nr. 23, erstattes af følgende:

»23)   »indenlandsk brug« (domestic use): en modparts, som er etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta, anvendelse som sikkerhed af:

a)

omsættelige aktiver, der er udstedt og opbevaret i den samme medlemsstat som modpartens hjemmecentralbank

b)

gældsfordringer, hvis gældsfordringsaftalen er underlagt lovgivningen i hjemmecentralbankens medlemsstat

c)

detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom, der er udstedt af enheder, der har hjemsted i hjemmecentralbankens medlemsstat,

d)

ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer, der er udstedt og besiddes i den samme medlemsstat som modpartens hjemmecentralbank«.

4)

I artikel 2 indsættes følgende nr. 42a:

»(42a)   »rekapitalisering ved apportindskud med offentlige gældsinstrumenter« (in-kind recapitalisation with public debt instruments): enhver forhøjelse af den tegnede kapital i et kreditinstitut, hvor hele eller en del af modydelsen tilvejebringes gennem direkte placeringer hos kreditinstituttet af gældsinstrumenter, der er udstedt af staten eller den offentlige sektor, og som derved tilvejebringer ny kapital til kreditinstituttet«.

5)

Artikel 2, nr. 70, erstattes af følgende:

»70)   »ikke-omsættelige aktiver« (non-marketable assets): alle følgende aktiver: tidsindskud, gældsfordringer, detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom og ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer«.

6)

I artikel 2 indsættes følgende nr. 70a:

»70a)   »ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer« (»non-marketable debt instruments backed by eligible credit claims« (DECCs)): gældsinstrumenter, som:

a)

har sikkerhed, direkte eller indirekte, i gældsfordringer, der opfylder alle Eurosystemets belånbarhedskriterier for gældsfordringer i overensstemmelse med fjerde del, afsnit III, kapitel 1, sektion 1, med forbehold af bestemmelserne i artikel 107f,

b)

gør det muligt at have dobbelt regresret (dual recourse) til: i) et kreditinstitut, som er den oprindelige udsteder af de underliggende gældsfordringer, og ii) den dynamiske sikkerhedspulje af underliggende gældsfordringer, som henvist til i litra a),

c)

og for hvilke der ikke kan ske en trancheopdeling af risikoen.«.

7)

Artikel 8, stk. 3, erstattes af følgende:

»3.   ECB kan udføre finjusterende markedsoperationer på alle bankdage i Eurosystemet for at udligne likviditetsmæssige ubalancer i reservekravsperioden. Hvis handelsdagen, afviklingsdagen og forfaldsdagen ikke er NCB-bankdage, er den pågældende centralbank ikke forpligtet til at udføre sådanne markedsoperationer.«.

8)

Artikel 55 erstattes af følgende:

»Artikel 55

Adgangskriterier for deltagelse i Eurosystemets pengepolitiske operationer

Hvad angår Eurosystemets pengepolitiske operationer, tillader Eurosystemet kun deltagelse af institutter, der opfylder følgende kriterier, jf. dog artikel 57,:

a)

De er underlagt Eurosystemets reservekravssystem i henhold til ESCB-statuttens artikel 19.1 og må ikke være blevet fritaget fra deres forpligtelser ifølge Eurosystemets reservekravssystem i henhold til forordning (EF) nr. 2531/98 og forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

b)

De er én af følgende:

i)

underlagt mindst én form for harmoniseret EU-/EØS-tilsyn udført af kompetente myndigheder i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013,

ii)

offentligt ejede kreditinstitutter som omhandlet i traktatens artikel 123, stk. 2, som er underlagt et tilsyn efter normer, som er sammenlignelige med tilsyn af kompetente myndigheder efter direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013,

iii)

institutter, som er underlagt et ikke-harmoniseret tilsyn udført af kompetente myndigheder efter normer, som er sammenlignelige med et harmoniseret EU-/EØS-tilsyn af kompetente myndigheder efter direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013, f.eks. filialer etableret i medlemsstater, der har euroen som valuta, af institutter med hjemsted uden for EØS.

c)

De skal være finansielt sunde i henhold til betydningen i artikel 55a.

d)

De opfylder alle operationelle krav, som er anført i de kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, der anvendes af hjemmecentralbanken eller ECB, i forbindelse med det specifikke instrument eller den specifikke operation.«.

9)

Følgende artikel 55a indsættes:

»Artikel 55a

Vurdering af institutternes finansielle sundhed

1.   Med henblik på denne artikel kan Eurosystemet i forbindelse med sin vurdering af de enkelte institutters finansielle sundhed tage højde for følgende tilsynsmæssige oplysninger:

a)

kvartalsvise oplysninger om kapital, gearing og likviditetsgrader indberettet i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 på individuelt eller konsolideret niveau i overensstemmelse med tilsynskravene, eller

b)

hvis relevant, tilsynsmæssige oplysninger, som er af en standard, der kan sammenlignes med oplysningerne i litra a).

2.   Hvis tilsynsmyndigheden, der fører tilsyn med det pågældende institut, ikke har gjort disse tilsynsmæssige oplysninger tilgængelige for instituttets hjemmecentralbank og ECB, kan hjemmecentralbanken eller ECB kræve, at instituttet gør oplysningerne tilgængelige. Når disse oplysninger tilvejebringes direkte fra et institut, skal instituttet også vedlægge en vurdering af oplysningerne, som den relevante tilsynsmyndighed har udført. Yderligere certificering fra en ekstern revisor kan være påkrævet.

3.   En filial skal indberette oplysninger om kapital, gearing og likviditetsgrader i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013, eller hvis relevant, oplysninger af en tilsvarende standard, for så vidt angår instituttet til hvilken filialen tilhører, på individuelt og konsolideret niveau i overensstemmelse med tilsynskravene.

4.   For så vidt angår vurderingen af den finansielle sundhed for de institutter, der rekapitaliseres ved apportindskud med offentlige gældsinstrumenter, kan Eurosystemet tage højde for de metoder, der anvendes for og den rolle som disse rekapitaliseringer udgør, herunder typen og likviditeten af disse instrumenter samt markedsadgangen for udstederen af disse instrumenter, for at sikre opfyldelsen af de kapitalprocenter, der indberettes i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013.

5.   Porteføljeadministrationsselskaber, der er et resultat af en afviklingsforanstaltning i form af et værktøj til adskillelse af aktiver i henhold til artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 806/2014 (3) eller national lovgivning, der gennemfører artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (4), godkendes ikke til at få adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1)."

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«."

10)

Artikel 96, stk. 3, erstattes af følgende:

»3.   Vedrørende debitorer eller garanter, som er multilaterale udviklingsbanker eller internationale organisationer, gælder reglerne i henholdsvis stk. 1 og 2 ikke, og de er belånbare uanset hjemsted.«

11)

Artikel 99 erstattes af følgende:

»Artikel 99

Yderligere juridiske krav vedrørende gældsfordringer

1.   For at sikre, at der skabes gyldig sikkerhed på grundlag af gældsfordringer samt at gældsfordringen hurtigt kan realiseres i tilfælde af modpartens misligholdelse, skal yderligere juridiske krav opfyldes. Disse juridiske krav vedrører:

a)

verifikationen af gældsfordringernes eksistens

b)

gyldigheden af aftalen om mobilisering af gældsfordringer

c)

fuld effekt af mobiliseringen over for tredjemand

d)

ingen restriktioner med hensyn til mobilisering og realisering af gældsfordringerne

e)

ingen restriktioner i tilknytning til bankhemmelighed og tavshedspligt.

2.   Indholdet af disse juridiske krav er angivet i artikel 100-105. De nationale jurisdiktioners særlige karakteristika er beskrevet nærmere i de nationale centralbankers relevante nationale dokumentationsgrundlag.«.

12)

I fjerde del, afsnit III, kapitel 1 tilføjes følgende sektion:

»Sektion 4

Belånbarhedskriterier for ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer

Artikel 107a

Belånbar aktivtype

1.   Den belånbare aktivtype skal være gældsinstrumenter, der falder inden for definitionen af ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer i artikel 2, nr. 70a.

2.   Ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer har en fast, ubetinget hovedstol og en kuponstruktur, der opfylder kravene i artikel 63. Sikkerhedspuljen må kun indeholde gældsfordringer, for hvilke, der enten findes:

a)

en specifik formular om data på lånniveau for ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer, eller

b)

en formular om data på lånniveau for værdipapirer af asset-backed typen i overensstemmelse med artikel 73.

3.   De underliggende gældsfordringer skal være ydet til debitorer, der er etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta. Den oprindelige udsteder skal være en modpart i Eurosystemet, der er etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta, og udstederen skal have erhvervet gældsfordringen fra den oprindelige udsteder.

4.   Udstederen af ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer skal være et special purpose vehicle, der er etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta. Parter til transaktionen, med undtagelse af udstederen, de underliggende gældsfordringers debitorer og den oprindelige udsteder, skal være etableret i EØS.

5.   Ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer skal være denomineret i euro eller i en af de tidligere valutaer i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

6.   På grundlag af en positiv vurdering skal Eurosystemet godkende strukturen for de ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer som belånbar som sikkerhedsstillelse i Eurosystemet.

7.   Den lovgivning, der finder anvendelse på de ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer, den oprindelige udsteder, debitorerne for de underliggende gældsfordringer, og alt efter omstændighederne garanterne for de underliggende gældsfordringer, aftalerne for de underliggende gældsfordringer og alle andre aftaler, der sikrer direkte eller indirekte overførsel af de underliggende gældsfordringer fra den oprindelige udsteder til udstederen, er lovgivningen i den jurisdiktion, hvor udstederen er etableret.

8.   De ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer skal opfylde kravene om udstedelsessted og afviklingsprocedurer i henhold til artikel 66 og 67.

Artikel 107b

Ikke-efterstillelse hvad angår ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer

Ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer medfører ikke rettigheder til hovedstolen og/eller renten, som er efterstillet rettigheder, der tilhører indehavere af andre gældsinstrumenter fra samme udsteder.

Artikel 107c

Kreditkvalitetskrav

Ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer skal opfylde Eurosystemets kreditkvalitetskrav, som er fastsat i fjerde del, afsnit III, kapitel 2, sektion 3.

Artikel 107d

Erhvervelse af de underliggende gældsfordringer fra udstederen

Puljen af underliggende gældsfordringer skal erhverves af udstederen fra den oprindelige udsteder på en måde, som Eurosystemet opfatter som et »egentligt salg« eller svarende til et »egentligt salg«, og som kan tvangsfuldbyrdes over for en tredjepart, og er uden for den oprindelige udsteders og dennes kreditorers dispositionssfære, herunder i tilfælde af den oprindelige udsteders insolvens.

Artikel 107e

Gennemsigtighedskrav for ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer

1.   De ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer skal opfylde gennemsigtighedskrav på det overordnede strukturniveau og på niveauet for de underliggende individuelle gældsfordringer.

2.   På det overordnede strukturniveau for de ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer skal detaljerede oplysninger om gældsinstrumenternes centrale transaktionsdata, som f.eks. identifikation af transaktionsparterne, et resumé af de væsentligste strukturelle karakteristika, en kort beskrivelse af sikkerhedsstillelsen samt betingelser og vilkår for de ikke-omsættelige gældsinstrumenter, offentliggøres. I løbet af sin vurdering kan Eurosystemet kræve al nødvendige dokumentation om transaktionen og nødvendige juridiske responsa fra alle relevante tredjeparter, herunder men ikke begrænset til udstederen og/eller den oprindelige udsteder.

3.   På niveauet for de underliggende individuelle gældsfordringer, skal omfattende og standardiserede data på lånniveau om puljen af underliggende gældsfordringer gøres tilgængelig i overensstemmelse med procedurerne i bilag VIII, undtagen for så vidt angår rapporteringshyppighed og overgangsperiode. For at de ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer er belånbare, skal alle underliggende gældsfordringer være homogene, dvs. det skal være muligt at indberette dem ved anvendelse af en enkelt formular om data på lånniveau. Eurosystemet kan beslutte, at et ikke-omsætteligt gældsinstrument med sikkerhed i belånbare gældsfordringer ikke er homogent efter at have bedømt de relevante data.

4.   Data på lånniveau skal indberettes som minimum på måneds basis, senest en måned efter skæringsdatoen. Skæringsdatoen, inden hvilken data på lånniveau skal indberettes, er den sidste kalenderdag i en måned. Hvis data på lånniveau ikke indberettes eller opdateres senest en måned efter den pågældende dato, ophører det ikke-omsættelige gældsinstrument med sikkerhed i belånbare gældsfordringer med at være belånbart.

5.   De datakvalitetskrav, der gælder for værdipapirer af asset-backed typen gælder også for ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer, herunder de specifikke formularer for data på lånniveau for de ikke-omsættelige gældsinstrumenter. Der gælder ingen overgangsperiode for et ikke-omsætteligt gældsinstrument med sikkerhed i belånbare gældsfordringer at opnå den mindste godkendte score for datakvalitet på lånniveau.

6.   Eurosystemet tager i sin belånbarhedsvurdering højde for følgende: a) eventuelle tilfælde af manglende indberetning af obligatoriske data og b) hvor ofte de individuelle felter med data på lånniveau indeholder irrelevante data.

Artikel 107f

Typer af belånbare underliggende gældsfordringer

1.   Hver underliggende gældsfordring skal opfylde belånbarhedskriterierne for gældsfordringer i fjerde del, afsnit III, kapitel 1, sektion 1, med forbehold af de modifikationer, der følger af denne artikel.

2.   For at sikre at der skabes gyldig sikkerhed på grundlag af de underliggende gældsfordringer, således at udstederen og indehaverne af de ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer hurtigt kan realisere disse fordringer i tilfælde af den oprindelige udsteders misligholdelse, skal de yderligere juridiske krav, der er specificeret i stk. 3-9, opfyldes:

a)

verifikation af den underliggende gældsfordrings eksistens

b)

gyldighed af aftalen om mobilisering af de underliggende gældsfordringer

c)

fuld effekt af mobiliseringen over for tredjemand

d)

ingen restriktioner med hensyn til overførsel af de underliggende gældsfordringer

e)

ingen restriktioner med hensyn til realisering af de underliggende gældsfordringer

f)

ingen restriktioner i tilknytning til bankhemmelighed og tavshedspligt

De nationale jurisdiktioners særlige karakteristika er beskrevet nærmere i de nationale centralbankers relevante nationale dokumentationsgrundlag.

3.   Den nationale centralbank i det land, hvor den oprindelige udsteder er etableret, tilsynsmyndighederne eller de eksterne revisorer udfører en engangsverifikation af egnetheden af de procedurer, som den oprindelige udsteder anvender til at indsende oplysninger om de underliggende gældsfordringer til Eurosystemet.

4.   Den nationale centralbank i det land, hvor den oprindelige udsteder er etableret, tager som minimum alle de følgende skridt til at verificere eksistensen af de underliggende gældsfordringer:

a)

Den indhenter, mindst hvert kvartal, en skriftlig bekræftelse fra den oprindelige udsteder, hvor udstederen bekræfter:

i)

de underliggende gældsfordringers eksistens: denne bekræftelse kan erstattes af krydstjek af informationer i centrale kreditregistre, hvor disse findes,

ii)

at de underliggende gældsfordringer opfylder de af Eurosystemet anvendte belånbarhedskriterier,

iii)

at de underliggende gældsfordringer ikke samtidig anvendes som sikkerhed til gavn for tredjepart, og at den oprindelige udsteder ikke mobiliserer disse underliggende gældsfordringer som sikkerhed til Eurosystemet eller en tredjepart,

iv)

at den oprindelige udsteder forpligter sig til, senest i løbet af den følgende bankdag, at underrette den relevante nationale centralbank om enhver begivenhed, der i væsentlig grad påvirker sikkerhedsstillelsesværdien af de underliggende gældsfordringer, navnlig tilbagebetalinger før tiden, delvise eller fulde tilbagebetalinger, nedjusteringer og væsentlige ændringer i betingelserne for de underliggende gældsfordringer.

b)

Den nationale centralbank i det land, hvor den oprindelige udsteder er beliggende, de relevante centrale kreditregistre, kompetente banktilsynsmyndigheder eller eksterne revisorer, udfører stikprøvekontrol af kvaliteten og nøjagtigheden af de oprindelige udstederes skriftlige bekræftelse. Dette sker ved forelæggelse af fysisk dokumentation eller ved besøg på stedet. De oplysninger, som kontrolleres vedrørende hver underliggende gældsfordring, skal som minimum dække de karakteristika, der bestemmer de underliggende gældsfordringers eksistens og belånbarhed. Med hensyn til de oprindelige udstedere med interne ratingbaserede systemer, som er godkendt af Eurosystemets rammer for kreditvurdering, skal der foretages en yderligere kontrol af kreditkvalitetsvurderingen af de underliggende gældsfordringer, herunder kontrol af sandsynligheden for misligholdelse vedrørende debitorer for gældsfordringer, der anvendes som sikkerhedsstillelse for de ikke-omsættelige gældsinstrumenter, der anvendes som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer.

c)

Vedrørende den kontrol, som i overensstemmelse med artikel 107f, stk. 3, og stk. 4, litra a) eller b), foretages af den nationale centralbank i det land, hvor den oprindelige udsteder er beliggende, tilsynsmyndigheder, eksterne revisorer eller centrale kreditregistre, skal de, der udfører kontrollen, være godkendt til at foretage disse undersøgelser, om fornødent via aftaler eller i overensstemmelse med gældende nationale krav.

5.   Aftalen om overførsel af de underliggende gældsfordringer til udstederen eller om deres mobilisering ved overførsel, overdragelse eller pantsætning skal være gyldig mellem udstederen og den oprindelige udsteder og/eller modtageren, alt efter omstændighederne, i henhold til gældende national lovgivning. Alle retlige formaliteter, som er nødvendige for at sikre aftalens gyldighed og en gyldig indirekte eller direkte overførsel af den underliggende gældsfordring som sikkerhed, skal være gennemført af den oprindelige udsteder og/eller modtageren, alt efter omstændighederne. For så vidt angår underretning af debitor, gælder afhængig af den gældende nationale lovgivning følgende betingelser.

a)

Det kan være nødvendigt at underrette debitor om eller foretage offentlig registrering af: i) den (direkte eller indirekte) overførsel af de underliggende gældsfordringer til udstederen, eller ii) tilfælde, hvor modparterne mobiliserer de ikke-omsættelige gældsfordringer som sikkerhedsstillelse til hjemmecentralbanken for at sikre, at overførslen eller mobiliseringen er fuldt ud effektiv over for tredjemand, og navnlig iii) med hensyn til udstederens sikkerhedsrets prioritet (for så vidt angår de underliggende gældsfordringer) og/eller hjemmecentralbankens sikkerhedsrets prioritet (for så vidt angår de ikke-omsættelige gældsfordringer som sikkerhedsstillelse) i forhold til andre kreditorer. I disse tilfælde skal underretnings- eller registreringskravene være opfyldt: i) før eller samtidig med den faktiske (direkte eller indirekte) overførsel af den underliggende gældsfordring til udstederen, eller ii) når modparterne mobiliserer de ikke-omsættelige gældsinstrumenter som sikkerhedsstillelse til hjemmecentralbanken.

b)

Hvis der ikke er krav om forudgående underretning af debitor eller offentlig registrering i henhold til litra a), som angivet i det gældende nationale dokumentationsgrundlag, skal debitor underrettes efterfølgende. Efterfølgende underretning betyder, at debitor skal underrettes som angivet i det nationale dokumentationsgrundlag om de underliggende gældsfordringer, som overføres eller mobiliseres umiddelbart efter en misligholdelse eller en lignende kreditbegivenhed som nærmere angivet i det gældende nationale dokumentationsgrundlag.

c)

Punkt a) og b) er mindstekrav. Eurosystemet kan beslutte at kræve forudgående underretning eller registrering i andre tilfælde end de ovenstående, herunder i forbindelse med ihændehaverbeviser.

6.   De underliggende gældsfordringer skal være fuldt transferable og kunne overføres uden restriktioner som sikkerhed til udstederen. Hverken aftalerne om de underliggende gældsfordringer eller andre kontraktmæssige aftaler mellem den oprindelige udsteder og debitor må indeholde restriktive bestemmelser om overførsel af sikkerhed. Hverken aftalerne om de underliggende gældsfordringer eller andre kontraktmæssige aftaler mellem den oprindelige udsteder og debitor må indeholde restriktive bestemmelser med hensyn til realiseringen af de underliggende gældsfordringer, hverken hvad angår form, tidspunkt eller andre krav i forbindelse med realisering, således at Eurosystemet kan realisere sikkerhedsstillelsen af de ikke-omsættelige gældsinstrumenter.

7.   Uanset stk. 6 anses de bestemmelser, der udgør restriktioner for overførslen af syndikerede låneandele til banker, finansielle institutioner og enheder, som regelmæssigt beskæftiger sig med eller er oprettet med det formål at oprette, købe eller investere i lån, værdipapirer eller andre finansielle aktiver, ikke for restriktioner for realiseringen af de underliggende gældsfordringer.

8.   Uanset stk. 6 og 7 anses en serviceringsagent til at indkræve og fordele betalinger og administrere lånet ikke for en restriktion for overførslen og realiseringen af en syndikeret låneandel, under forudsætning af,

a)

at serviceringsagenten er et kreditinstitut beliggende i en medlemsstat, og

b)

at serviceforholdet mellem det relevante syndikatmedlem og serviceringsagenten kan overføres sammen med eller som en del af den syndikerede låneandel.

9.   Den oprindelige udsteder og debitor skal have indgået en kontraktmæssig aftale om, at debitor giver ubetinget samtykke til, at den oprindelige udsteder, udstederen og alle modparter, der mobiliserer de ikke-omsættelige gældsinstrumenter, videregiver de oplysninger til Eurosystemet om den underliggende gældsfordring og debitor, som hjemmecentralbanken kræver for at kunne sikre, at der er skabt gyldig sikkerhed for de underliggende gældsfordringer, og at de underliggende gældsfordringer hurtigt kan realiseres i tilfælde af den oprindelige udsteder/modpartens misligholdelse.«

13)

I fjerde del, afsnit III, kapitel 2 tilføjes følgende sektion:

»Sektion 3

Eurosystemets kreditkvalitetskrav for ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer

Artikel 112a

Eurosystemets kreditkvalitetskrav for ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer

1.   Det er ikke nødvendigt, at de ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer vurderes af en af de fire kreditvurderingskilder, som er godkendt af Eurosystemet ifølge de almindelige godkendelseskriterier i afsnit V i fjerde del.

2.   Hver underliggende gældsfordring i sikkerhedspuljen for ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer skal have en kreditvurdering fra en af de fire kreditvurderingskilder, som er godkendt af Eurosystemet ifølge de almindelige godkendelseskriterier i afsnit V i fjerde del. I tillæg hertil skal kreditvurderingssystemet eller -kilden, der anvendes, være det samme system eller den samme kilde, som den oprindelige udsteder har valgt i overensstemmelse med artikel 110. Reglerne for Eurosystemets kreditkvalitetskrav for de underliggende gældsfordringer i Sektion 1 finder anvendelse.

3.   Kreditkvaliteten for hver af de underliggende gældsfordringer i sikkerhedspuljen skal vurderes på grundlag af debitors eller garantens kreditkvalitet, der mindst skal svare til kreditkvalitetstrin 3 som anført i Eurosystemets harmoniserede ratingskala.«.

14)

I fjerde del, afsnit VI, kapitel 2 tilføjes følgende artikel:

»Artikel 133a

Fastsættelse af risikostyringsinstrumenter for ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer

Hver underliggende gældsfordring, der indgår i sikkerhedspuljen, underlægges et haircut, der finder anvendelse på det individuelle niveau i henhold til reglerne i artikel 131. Den samlede værdi af de underliggende gældsfordringer, der er omfattet i sikkerhedspuljen efter anvendelse af de pågældende haircut, skal til enhver tid være lig med eller større end værdien af den udestående hovedstol for de ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer. Hvis den samlede værdi er mindre end den grænse, der er nævnt i den foregående sætning, skal de ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer ansættes til nul.«.

15)

I fjerde del, afsnit VIII tilføjes følgende artikel 1383a:

»Artikel 138a

Anvendelse af gældsinstrumenter i forbindelse med rekapitalisering ved apportindskud med offentlige gældsinstrumenter

Offentlige gældsinstrumenter, der af en modpart anvendes i en rekapitalisering ved apportindskud, må kun anvendes som sikkerhed af den pågældende modpart eller af en anden modpart med »snævre forbindelser« til den pågældende modpart, som defineret i artikel 138, stk. 2, hvis Eurosystemet finder, at niveauet for udstederens markedsadgang er passende, når der også tages højde for den rolle, som disse instrumenter udgør i rekapitaliseringen.«.

16)

Artikel 148 erstattes af følgende:

»Artikel 148

Generelle principper

1.   Modparter kan anvende belånbare aktiver på tværs af grænserne i euroområdet til afvikling af alle typer af Eurosystemets kreditoperationer.

2.   Modparter kan mobilisere andre belånbare aktiver end tidsindskud og ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer til grænseoverskridende anvendelse i overensstemmelse med følgende regler:

a)

Omsættelige aktiver skal mobiliseres via: i) godkendte links mellem værdipapirafviklingssystemer i EØS, som er blevet godkendt inden for Eurosystemets vurderingsrammer, ii) de gældende procedurer i CCBM, og iii) godkendte links i kombination med CCBM, og

b)

Gældsfordringer og detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom skal mobiliseres i overensstemmelse med CCBM's gældende procedurer og kan ikke overføres gennem værdipapirafviklingssystemer.

3.   Omsættelige aktiver kan anvendes gennem en national centralbanks konto i et værdipapirafviklingssystem i et andet land end det, hvor den pågældende centralbank er beliggende, hvis Eurosystemet har godkendt brugen af denne konto.

4.   De Nederlandsche Bank er godkendt til at anvende sin konto i Euroclear Bank til at afvikle transaktioner med sikkerhed i de eurobonds, der er udstedt i denne internationale værdipapircentral. Banc Ceannais na hÉireann/Central Bank of Ireland er godkendt til at åbne en tilsvarende konto i Euroclear Bank. Denne konto kan benyttes til alle belånbare aktiver i Euroclear Bank, dvs. inkl. belånbare aktiver overført til Euroclear Bank gennem godkendte links.

5.   Modparter udfører overførslen af belånbare aktiver via deres afviklingskonti i et værdipapirafviklingssystem, som er blevet godkendt inden for Eurosystemets vurderingsrammer.

6.   En modpart uden depotkonto hos en national centralbank eller uden en afviklingskonto i et værdipapirafviklingssystem, der er blevet godkendt inden for Eurosystemets vurderingsrammer, kan afvikle transaktionerne via en korrespondentbanks afviklingskonto eller depotkonto.«.

17)

Artikel 158 affattes således:

»Artikel 158

Skønsmæssige foranstaltninger af forsigtighedshensyn eller som følge af tilfælde af misligholdelse

1.   Eurosystemet kan af forsigtighedshensyn træffe følgende foranstaltninger:

a)

suspendere, begrænse eller udelukke en modparts adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer i henhold til kontrakt- eller lovgivningsmæssige ordninger, som hjemmecentralbanken eller ECB anvender

b)

afvise, begrænse anvendelsen af eller anvende yderligere haircuts for aktiver, som en bestemt modpart har mobiliseret som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer på grundlag af enhver oplysning, som Eurosystemet finder relevant, især hvis der synes at være en høj grad af sammenfald mellem modpartens kreditkvalitet og kreditkvaliteten på de aktiver, som modparten har mobiliseret som sikkerhed.

2.   Modparter, som er underlagt tilsyn jf. artikel 55, litra b), nr. i), men som ikke opfylder kapitalgrundlagskravene i forordning (EU) nr. 575/2013 på individuelt og/eller konsolideret niveau i overensstemmelse med tilsynskravene, og modparter, som er underlagt et tilsvarende tilsyn jf. artikel 55, litra b), nr. iii), men som ikke opfylder tilsvarende krav om kapitalgrundlag i forordning (EU) nr. 575/2013 på individuelt og/eller konsolideret niveau, suspenderes, begrænses eller udelukkes fra adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer af forsigtighedshensyn. Tilfælde, hvor Eurosystemet vurderer, at opfyldelse kan sikres gennem passende og rettidige rekapitaliseringsforanstaltninger fastsat af Styrelsesrådet, kan undtages.

3.   I forbindelse med vurderingen af en modparts finansielle sundhed i henhold til artikel 55, litra c), og med forbehold af andre skønsmæssige foranstaltninger kan Eurosystemet suspendere, begrænse eller udelukke følgende modparter fra Eurosystemets pengepolitiske operationer af forsigtighedshensyn:

a)

modparter, for hvilke oplysninger om deres kapitalprocenter under forordning (EU) nr. 575/2013 ikke er gjort tilgængelige for den relevante nationale centralbank og ECB rettidigt eller senest inden for 14 uger efter udgangen af det relevante kvartal,

b)

modparter, som ikke skal indberette deres kapitalprocenter under forordning (EU) nr. 575/2013 men for hvilke tilsvarende oplysninger jf. artikel 55, litra b), nr. iii), ikke er gjort tilgængelige for den relevante nationale centralbank og ECB rettidigt eller senest inden for 14 uger efter udgangen af det relevante kvartal.

Hvor adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer er blevet suspenderet, begrænset eller udelukket, kan adgangen reetableres, når de relevante oplysninger er blevet gjort tilgængelige for den relevante nationale centralbank og ECB, og når Eurosystemet beslutter, at modparten opfylder kriterierne for finansiel sundhed i henhold til artikel 55, litra c).

4.   Med forbehold af andre skønsmæssige foranstaltninger skal Eurosystemet af forsigtighedshensyn begrænse adgangen til Eurosystemets pengepolitiske operationer for de modparter, som de relevante myndigheder beslutter er »nødlidende eller forventeligt nødlidende« på grundlag af betingelserne i artikel 18, stk. 4, litra a)-d) i forordning (EU) nr. 806/2014 eller national lovgivning, der gennemfører artikel 32, stk. 4, litra a)-d) i direktiv 2014/59/EU. Begrænsningen skal svare til den adgang til Eurosystemets lånetransaktioner, der gælder på det tidspunkt, hvor modparterne vurderes som værende »nødlidende eller forventeligt nødlidende«.

5.   I tillæg til at begrænse adgangen til Eurosystemets pengepolitiske operationer i stk. 4 kan Eurosystemet af forsigtighedshensyn suspendere, yderligere begrænse eller udelukke modparter fra at have adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer, hvis de anses for at være »nødlidende eller forventeligt nødlidende« i henhold til stk. 4, og hvis de opfylder følgende betingelser:

a)

De er ikke underlagt afviklingsforanstaltninger af afviklingsmyndigheden, fordi det ser ud til at alternative foranstaltninger iværksat af den private sektor eller en tilsynsmyndighed, som henvist til i artikel 18, stk. 1, litra b) i forordning (EU) nr. 806/2014 og national lovgivning, der gennemfører artikel 32, stk. 1, litra b) i direktiv 2014/59/EU, vil kunne forhindre, at instituttet bliver nødlidende inden for en passende tidshorisont i lyset af udarbejdelsen af alternative foranstaltninger iværksat af den private sektor eller tilsynsmyndigheden.

b)

De vurderes at opfylde betingelserne for afvikling i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014 eller national lovgivning, der gennemfører artikel 32, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU i lyset af udarbejdelsen af afviklingsforanstaltningen,

c)

De hidrører fra en afviklingsforanstaltning som defineret i artikel 3, nr. 10, i forordning (EU) nr. 806/2014 og national lovgivning, der gennemfører artikel 2, nr. 40, i direktiv 2014/59/EU eller alternative foranstaltninger iværksat af den private sektor eller tilsynsmyndigheden, som henvist til i artikel 18, stk. 1, litra b, i forordning (EU) nr. 806/2014 og national lovgivning, der gennemfører artikel 32, stk. 1, litra b) i direktiv 2014/59/EU.

6.   Udover at begrænse adgangen til Eurosystemets pengepolitiske operationer i henhold til stk. 4 skal Eurosystemet af forsigtighedshensyn suspendere, yderligere begrænse eller udelukke de modparter fra adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer, som findes at være »nødlidende eller forventeligt nødlidende«, men for hvilke der ikke er iværksat en afviklingsforanstaltning og der ikke ser ud til at være alternative foranstaltninger iværksat af den private sekter eller tilsynsmyndigheden, der vil kunne forhindre, at instituttet bliver nødlidende inden for en passende tidshorisont, som henvist til i artikel 18, stk. 1, litra b) i forordning (EU) nr. 806/2014 og national lovgivning, der gennemfører artikel 32, stk. 1, litra b), i direktiv 2014/59/EU.

7.   Hvis en skønsmæssig foranstaltning er baseret på tilsynsmæssige oplysninger, skal Eurosystemet anvende disse oplysninger, som er tilvejebragt af enten tilsynsmyndighederne eller modparterne, på en måde, som er i fuld overensstemmelse med og strengt nødvendig for, at Eurosystemet kan opfylde sine pengepolitiske opgaver.

8.   I tilfælde af misligholdelse kan Eurosystemet suspendere, begrænse eller udelukke adgangen til Eurosystemets pengepolitiske operationer vedrørende modparter i misligholdelse i henhold til de kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af Eurosystemet.

9.   Alle Eurosystemets skønsmæssige foranstaltninger skal anvendes på en proportional og ikke-diskriminerende måde og skal behørigt begrundes af Eurosystemet.«.

18)

Artikel 170, stk. 2, erstattes af følgende:

»2.   Tvistbilæggelser skal uden at berøre Den Europæiske Unions Domstols kompetence finde sted ved domstole eller retter i den pågældende medlemsstat, der har euroen som valuta.«.

Artikel 2

Virkning og gennemførelse

1.   Denne retningslinje får virkning på dagen, hvor den meddeles til de nationale centralbanker.

2.   De nationale centralbanker træffer de nødvendige foranstaltninger for at opfylde denne retningslinje og anvender dem fra den 2. november 2015. De skal senest den 6. oktober 2015 fremsende meddelelse til ECB om, hvilke tekster og midler der vedrører disse foranstaltninger.

Artikel 3

Adressater

Denne retningslinje er rettet til alle centralbanker i Eurosystemet.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 27. august 2015.

For ECB's Styrelsesråd

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 af 19. december 2014 om gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2014/60), (EUT L 91 af 2.4.2015, s. 3).