ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 268

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

58. årgang
15. oktober 2015


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1844 af 13. juli 2015 om ændring af forordning (EU) nr. 389/2013 for så vidt angår den tekniske gennemførelse af Kyotoprotokollen efter 2012 ( 1 )

1

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1845 af 14. oktober 2015 om fastsættelse for bogføringsåret 2016 for EGFL af de rentesatser, der skal anvendes ved beregningen af finansieringsomkostninger i forbindelse med opkøb, oplagring og afsætning af interventionsprodukter

7

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1846 af 14. oktober 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af valsetråd med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009

9

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1847 af 14. oktober 2015 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

26

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2015/1848 af 5. oktober 2015 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for 2015

28

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1849 af 13. oktober 2015 om foranstaltninger til at forhindre indslæbning i og spredning inden for Unionen af skadegørere for så vidt angår visse grøntsager med oprindelse i Ghana (meddelt under nummer C(2015) 6858)

33

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

15.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/1844

af 13. juli 2015

om ændring af forordning (EU) nr. 389/2013 for så vidt angår den tekniske gennemførelse af Kyotoprotokollen efter 2012

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (1), særlig artikel 10, stk. 5 og 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved partskonferencen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen, blev Dohaændringen om Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode, der starter den 1. januar 2013 og slutter den 31. december 2020 (herefter »Dohaændringen«), vedtaget. Unionen godkendte Dohaændringen ved Rådets afgørelse (EU) 2015/1339 (2) (ratifikationsafgørelsen).

(2)

Det er nødvendigt at foretage den tekniske gennemførelse af Dohaændringen i EU-registret og i de nationale Kyotoprotokolregistre. Med henblik på at sikre størst mulig gennemsigtighed og sikre, at Unionen og medlemsstaterne registrerer AAU'er, RMU'er, ERU'er, CER'er, tCER'er og lCER'er korrekt, samtidig med at de administrative byrder og omkostninger så vidt muligt mindskes, herunder i forbindelse med de afgifter, der pålægges indtægter, samt udvikling og vedligeholdelse af IT-udstyr, er det er desuden nødvendigt at sikre overensstemmelse mellem Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (3) og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF (4) og sikre, at de internationalt aftalte krav om registrering gennemføres konsekvent.

(3)

Når Dohaændringen er trådt i kraft, skal Unionen og medlemsstaterne i deres respektive Kyotoprotokolregistre udstede enheder (AAU'er) svarende til de mængder, de er blevet tildelt i overensstemmelse med ratifikationsafgørelsen, som lægges til de mængder, der følger af anvendelsen af artikel 3, stk. 7a, i Kyotoprotokollen.

(4)

Hvis en medlemsstat opjusterer den årlige emissionstildeling, jf. artikel 10 i beslutning nr. 406/2009/EF eller artikel 27 i forordning (EU) nr. 525/2013, kan den være nødt til at erhverve supplerende AAU'er ved udgangen af den anden forpligtelsesperiode, i fald den har brugt denne supplerende årlige emissionstildeling til at dække sine emissioner, jf. beslutning nr. 406/2009/EF, eller overført dem til en anden medlemsstat. En medlemsstat kan også bruge sin reserve for den foregående periodes overskud, jf. artikel 3, stk. 13b, i forordning (EU) nr. 525/2013, hvis emissionerne er højere end den tildelte mængde. Ved enhver erhvervelse af AAU'er som følge af overstående pålægges en afgift på indtægterne af den første internationale overførsel af AAU'er, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 525/2013. Sådanne tilfælde kan i givet fald betragtes som uoverensstemmelser i registreringen i forhold til at bringe gennemførelsen af Unionens lovgivning i overensstemmelse med de regler, der er vedtaget inden for rammerne af Kyotoprotokollen, jf. artikel 10, stk. 7, i forordning (EU) nr. 525/2013.

(5)

For at kunne afvikle nettooverførslerne af årlige emissionstildelinger i form af AAU'er i overensstemmelse med beslutning nr. 406/2009/EF bør der fastsættes en clearingproces ved udgangen af Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode.

(6)

I henhold til artikel 11a i direktiv 2003/87/EF kan stationære anlæg og luftfartøjsoperatører ombytte CER'er og ERU'er til kvoter. Ombyttede CER'er og ERU'er, der er gyldige i Kyotoprotokollens første forpligtelsesperiode, udgør potentielt EU-ETS-emissioner i den anden forpligtelsesperiode. Eftersom overførslen af CER'er og ERU'er fra den første til den anden forpligtelsesperiode begrænses af Dohaændringen, bør medlemsstaterne overføre et tilsvarende antal AAU'er, der er gyldige i den første forpligtelsesperiode, til Unionen for derved at dække disse potentielle emissioner, og Unionen bør overføre de tilsvarende CER'er og ERU'er, der er gyldige i Kyotoprotokollens første forpligtelsesperiode, og som de har fået i bytte fra stationære anlæg og luftfartøjsoperatører for kvoter, til medlemsstaterne.

(7)

Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 (5) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Denne forordning bør træde i kraft så hurtigt som muligt, da det er nødvendigt at foretage midlertidige overførsler inden udgangen af den supplerende periode for opfyldelsen af forpligtelserne i Kyotoprotokollens første forpligtelsesperiode, jf. artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) nr. 525/2013.

(9)

Denne forordning bør finde anvendelse fra datoen for ikrafttrædelsen af Dohaændringen til Kyotoprotokollen, undtagen hvis der er tale om midlertidige overførsler —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 389/2013 foretages følgende ændringer:

1)

Som artikel 73a indsættes:

»Artikel 73a

Overførsel af CER'er og ERU'er, der er ombyttet i EU ETS

1.   Den centrale administrator underretter alle de nationale administratorer om det antal CER'er og ERU'er, der er gyldige i den første forpligtelsesperiode, og som er overført i henhold til artikel 60 fra driftslederbeholdningskonti og luftfartøjsoperatørbeholdningskonti, der administreres af den pågældende medlemsstat. Den centrale administrator lægger dertil en del af det antal CER'er og ERU'er, der er gyldige i den første forpligtelsesperiode, og som er overført i henhold til artikel 60 fra driftslederbeholdningskonti og luftfartøjsoperatørbeholdningskonti, der administreres af medlemsstater uden KP-registre i den første forpligtelsesperiode, i forhold til medlemsstaternes respektive numeriske grænser for fremførsel af CER'er og ERU'er fra den første til den anden forpligtelsesperiode.

2.   Forud for udgangen af den supplerende periode til opfyldelse af forpligtelserne i Kyotoprotokollens første forpligtelsesperiode, jf. artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) nr. 525/2013, overfører den centrale administrator et antal CER'er og ERU'er, der er gyldige i den første forpligtelsesperiode, fra EU-kontoen for internationale kreditter svarende til det samlede antal, der er fastsat i denne artikels stk. 1.

3.   Den centrale administrator sikrer, at EU-transaktionsjournalen hindrer transaktioner af enheder, der er overført i henhold til stk. 1, med undtagelse af:

a)

annullering af enheder, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 525/2013

b)

tilbagetrækning af enheder, jf. artikel 11 i forordning (EU) nr. 525/2013

c)

fremførsel af enheder fra den første til den anden forpligtelsesperiode, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 525/2013

d)

overførsel af enheder inden for et KP-register.

4.   Umiddelbart efter overførslen, jf. stk. 2, overfører hver national administrator et antal AAU'er til en relevant partskonto i EU-registret svarende til det antal kreditter, der er returneret til den pågældende medlemsstat i henhold til stk. 2.«

2)

Følgende indsættes som artikel 73b-73g:

»Artikel 73b

Udstedelse og deponering af AAU'er

1.   Forud for tilbagetrækningstransaktionen, jf. artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (6), træffer den centrale administrator følgende foranstaltninger:

a)

udsteder straks et antal AAU'er svarende til den mængde, der er tildelt Unionen i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2015/1339 (7), til EU's AAU-konto i EU-registret

b)

overfører et antal AAU'er svarende til antallet af almindelige kvoter, der er udstedt i henhold til Kommissionens afgørelse 2010/634/EU (8), fra EU's AAU-konto til ETS-AAU-depotkontoen i EU-registret.

2.   Senest tre måneder efter lukning af ESD-overholdelseskontoen for 2020, jf. artikel 31, træffer de nationale administratorer følgende foranstaltninger:

a)

udsteder et antal AAU'er svarende til den mængde, som medlemsstaten er tildelt i overensstemmelse med ratifikationsafgørelsen, til en partskonto i KP-registret

b)

overfører straks et antal AAU'er svarende til det samlede antal AEA'er svarende til medlemsstatens årlige emissionstildeling for alle år, jf. artikel 3, stk. 2, i beslutning nr. 406/2009/EF, som fastsat forud for eventuelle ændringer i henhold til artikel 27, stk. 2, i forordning (EU) nr. 525/2013 fra partskontoen til ESD-AAU-depotkontoen i KP-registret.

3.   Inden de clearingprocesser, der er omhandlet i artikel 73f, afsluttes, sikrer den centrale administrator, at EU-transaktionsjournalen hindrer alle transaktioner af AAU'er fra ETS AAU-depotkontoen eller ESD-AAU-depotkontoen med undtagelse af:

a)

annullering eller overførsel af et antal AAU'er, der er mindre eller svarer til antallet af AEA'er overført til ESD-kvotesletningskontoen i henhold til artikel 88, stk. 2

b)

tilbagetrækning af et antal AAU'er, jf. artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 525/2013, svarende til antallet af AEA'er overført til ESD-kvotesletningskontoen i henhold til artikel 31, stk. 4, i nærværende forordning svarende til mængden af drivhusgasemissioner, der er indført på ESD-overholdelseskontoen i henhold til artikel 77 i nærværende forordning

c)

annullering eller overførsel af et antal AAU'er, der er mindre eller svarer til antallet af AEA'er overført til ESD-kvotesletningskontoen i henhold til artikel 31, stk. 4, og som overstiger mængden af drivhusgasemissioner, der er indført på ESD-overholdelseskontoen i henhold til artikel 77

d)

nødvendige overførsler i forbindelse med clearingprocesserne, jf. artikel 73f

e)

konvertering af AAU'er til ERU'er, forudsat at et antal AEA'er svarende til det antal AAU'er, der skal konverteres, og det antal ERU'er, der er nødvendige for at efterkomme kravet om den afgift, der skal lægges på indtægterne, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 525/2013, er blevet overført til ESD-kvotesletningskontoen i henhold til artikel 31, stk. 4, i nærværende forordning.

Artikel 73c

Overførsel og brug af enheder

1.   Den centrale administrator sikrer, at EU-transaktionsjournalen hindrer transaktioner, der omfatter CER'er, ERU'er, tCER'er og lCER'er, der er brugt i henhold til artikel 81, med undtagelse af:

a)

overførsel af enheder fra ESD-overholdelseskontoen i EU-registret til den pågældende medlemsstats KP-register, jf. artikel 31, stk. 3

b)

tilbagetrækning af enheder, jf. artikel 11 i forordning (EU) nr. 525/2013

c)

fremførsel af enheder fra den første til den anden forpligtelsesperiode, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 525/2013.

2.   Når enhederne er fremført fra den første til den anden forpligtelsesperiode i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 525/2013, sikrer den centrale administrator, at EU-transaktionsjournalen hindrer brugen af CER'er, ERU'er, tCER'er eller lCER'er, jf. artikel 81 i nærværende forordning, medmindre enhederne er gyldige i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode.

Artikel 73d

Annullering af enheder

1.   Når enhederne er fremført fra den første til den anden forpligtelsesperiode, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 525/2013, annullerer den centrale administrator alle de CER'er og ERU'er, der er tilbage på returneringskontoen for luftfarten.

2.   Når enhederne er fremført fra den første til den anden forpligtelsesperiode, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 525/2013, beder den centrale administrator de nationale administratorer om at annullere CER'er og ERU'er, der er gyldige i Kyotoprotokollens første forpligtelsesperiode, og som står på de ETS-konti, som de administrerer i EU-registret, eller annullerer dem selv.

Artikel 73e

Tilbagetrækning af enheder

Hvis de emissioner, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, overstiger den mængde, der er tildelt EU i henhold til ratifikationsafgørelsen, trækker den centrale administrator AAU'erne tilbage fra EU-PPSR-kontoen.

Artikel 73f

Fremførsel i EU-registret

Den centrale administrator fremfører alle AAU'er fra den centrale ETS-clearingkonto og de AAU'er, der er overført i henhold til artikel 73a, stk. 4, i nærværende forordning, til EU-PPSR-kontoen, der er oprettet i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 525/2013.

Artikel 73g

Clearingprocesser

1.   Senest seks måneder efter lukningen af ESD-overholdelseskontoen for 2020, jf. artikel 31, skal de nationale administratorer beregne en clearingværdi for hver enkelt medlemsstat ved at trække nettooverførslen af AEA'er fra nettoerhvervelsen af AEA'er mellem medlemsstaterne i perioden 2013-2020.

2.   Hvis en medlemsstat har en negativ clearingværdi, jf. stk. 1, overfører den pågældende nationale administrator et antal AAU'er svarende til clearingværdien fra ESD-AAU-depotkontoen til den centrale ESD-clearingkonto.

3.   Hvis en medlemsstat har en positiv clearingværdi, jf. stk. 1, overfører den centrale administrator, når alle overførsler, jf. stk. 2, er fuldført, et antal AAU'er svarende til clearingværdien til en partskonto i den pågældende medlemsstat.

4.   Før overførslen i stk. 2 foretages, overfører den pågældende nationale administrator først det antal AAU'er, der er nødvendig for at efterkomme kravet om den afgift, der skal lægges på indtægterne fra de første internationale overførsler af AAU'er, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 525/2013.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13)."

(7)  Rådets afgørelse (EU) 2015/1339 af 13. juli 2015 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Dohaændringen til Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed (EUT L 207 af 4.8.2015, s. 1)."

(8)  Kommissionens afgørelse 2010/634/EU af 22. oktober 2010 om tilpasning af den samlede EU-kvotemængde, der skal udstedes i henhold til EU's emissionshandelsordning for 2013, og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2010/384/EU (EUT L 279 af 23.10.2010, s. 34).«"

3)

Bilag I ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, stk. 2 og 3, finder anvendelse fra datoen for offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende af Kommissionens meddelelse om ikrafttrædelse af Dohaændringen af Kyotoprotokollen.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13.

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2015/1339 af 13. juli 2015 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Dohaændringen til Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed (EUT L 207 af 4.8.2015, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136).

(5)  Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 af 2. maj 2013 om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og (EU) nr. 1193/2011 (EUT L 122 af 3.5.2013, s. 1).


BILAG

I forordning (EU) nr. 389/2013, bilag I, del V »KP-konti i det konsoliderede europæiske registersystem« i tabel I-I tilføjes følgende rækker:

Navn på kontotype

Kontohaver

Kontoadministrator

Antal konti af denne type

Ikke-Kyoto-enheder

Kyoto-enheder

Kvoter

AEA'er

AAU

CER

ERU

lCER/tCER

RMU og ERU fra RMU

Almindelige kvoter

Luftfartskvoter

V.   

KP-konti i det konsoliderede europæiske registersystem

»EU-AAU-konto

EU

Den centrale administrator

1

nej

nej

nej

ja

nej

nej

nej

nej

ESD-AAU-depotkonto

Medlemsstat

KP-register-administrator

1 pr. register

nej

nej

nej

ja

nej

nej

nej

nej

Returneringskonto for luftfarten

EU

Den centrale administrator

1

nej

nej

nej

ja

ja

ja

nej

nej

PPSR-konto

Part i Kyotoprotokollen

KP-register-administrator (i EU-registret: den centrale administrator)

1 pr. register

nej

nej

nej

ja

nej

nej

nej

nej

Central ETD-clearingkonto

EU

Den centrale administrator

1

nej

nej

nej

ja

nej

nej

nej

nej«


15.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/7


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1845

af 14. oktober 2015

om fastsættelse for bogføringsåret 2016 for EGFL af de rentesatser, der skal anvendes ved beregningen af finansieringsomkostninger i forbindelse med opkøb, oplagring og afsætning af interventionsprodukter

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (1), særlig artikel 20, stk. 1 og 4,

efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 3, stk. 1, litra a), i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 906/2014 (2) er det fastsat, at de finansieringsomkostninger, som medlemsstaterne afholder, når de stiller midler til rådighed til opkøb af produkter, skal fastsættes i overensstemmelse med de beregningsregler, der er fastsat i bilag I til nævnte forordning.

(2)

Ifølge punkt I.1 i bilag I til delegeret forordning (EU) nr. 906/2014 beregnes de pågældende finansielle omkostninger på grundlag af en ensartet rentesats for EU, som Kommissionen fastsætter i begyndelsen af hvert bogføringsår. Denne rentesats svarer til gennemsnittet af Euribor-terminsrentesatserne for tre- og tolvmånederslån, der blev registreret i den af Kommissionen fastsatte referenceperiode på seks måneder, som går forud for medlemsstaternes indgivelse af den meddelelse, der er fastsat krav om i første afsnit i punkt I.2 i nævnte bilag, idet der tildeles dem et vægtgrundlag på henholdsvis en tredjedel og to tredjedele.

(3)

Hvis en medlemsstat, jf. andet afsnit i punkt I.2 i bilag I til delegeret forordning (EU) nr. 906/2014, ikke har indgivet en meddelelse i den form og inden udløbet af den frist, der er angivet i første afsnit i nævnte punkt, anses denne medlemsstats rentesats for at være 0 %. Hvis en medlemsstat erklærer, at den ikke har afholdt renteomkostninger, fordi den i referenceperioden ikke havde landbrugsprodukter i offentlig oplagring, fastsætter Kommissionen nævnte rentesats i overensstemmelse med tredje afsnit i nævnte punkt.

(4)

I overensstemmelse med punkt I.3 i bilag I til delegeret forordning (EU) nr. 906/2014 skal den rentesats, som er fastlagt på grundlag af punkt I.2 i nævnte bilag, sammenholdes med den ensartede rentesats, som er fastsat på grundlag af punkt I.1 i nævnte bilag. Den rentesats, som fastsættes for hver medlemsstat, skal være den laveste af disse to rentesatser.

(5)

Eftersom der ikke var nogen landbrugsprodukter i offentlig oplagring i den referenceperiode på seks måneder, der løb fra januar til juni 2015, og som Kommissionen betragter som repræsentativ med hensyn til operationer i forbindelse med offentlig oplagring, blev medlemsstaterne ikke anmodet om at indgive meddelelser i henhold til punkt I.2, første afsnit, i bilag I til delegeret forordning (EU) nr. 906/2014.

(6)

Rentesatserne for bogføringsåret 2016 for EGFL bør fastsættes under hensyntagen til ovenstående faktorer —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

For de finansieringsomkostninger, som medlemsstaterne har afholdt i forbindelse med opkøb af (interventions)produkter, og som skal bogføres i bogføringsåret 2016 for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), fastsættes der for de rentesatser, der i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra a), i delegeret forordning (EU) nr. 906/2014 er omhandlet i forordningens bilag I, en ensartet sats på 0,1 %.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. oktober 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. oktober 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 906/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår offentlige interventionsudgifter (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 1).


15.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/9


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1846

af 14. oktober 2015

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af valsetråd med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   SAGSFORLØB

1.   Gældende foranstaltninger

(1)

Ved forordning (EF) nr. 703/2009 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af valsetråd med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

De indførte foranstaltninger havde form af en værditold med en resttold på 24 %, mens en gruppe af virksomheder (Valin Group) blev pålagt en individuel toldsats på 7,9 %.

2.   Anmodning om en udløbsundersøgelse

(3)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (3) af de gældende antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(4)

Anmodningen blev indgivet den 29. april 2014 af European Steel Association (»Eurofer«) (»ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for over 25 % af Unionens samlede produktion af valsetråd.

(5)

Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen.

3.   Indledning af en udløbsundersøgelse

(6)

Kommissionen fastslog efter høring af udvalget, der var oprettet ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 2. august 2014 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

4.   Undersøgelsen

4.1.   De af udløbsundersøgelsen omfattede perioder

(7)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2014 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de udviklinger, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2011 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

4.2.   Parter, som er berørt af undersøgelsen, og stikprøveudtagning

(8)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, de eksporterende producenter og importører, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanter for eksportlandet om indledningen af udløbsundersøgelsen.

(9)

Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. En interesseret part anmodede om en høring med Kommissionens tjenestegrene, der fandt sted den 20. marts 2015.

(10)

I betragtning af det tilsyneladende store antal kinesiske eksporterende producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen fremgik det af indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at foretage en stikprøveudtagning i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

(11)

For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en repræsentativ stikprøve blev de eksporterende producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne importører anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og forelægge Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(12)

I alt blev 45 kendte kinesiske eksporterende producenter kontaktet, men ingen af dem gav sig til kende og besvarede stikprøveskemaet. Derfor blev der ikke foretaget stikprøveudtagning.

(13)

I lyset af det manglende samarbejde underrettede Kommissionen de kinesiske myndigheder om, at i henhold til grundforordningens artikel 18 kan de foreliggende faktiske oplysninger blive anvendt. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om en indgriben fra høringskonsulentens side fra de kinesiske myndigheder.

(14)

I alt blev 9 ikke forretningsmæssigt forbundne importører kontaktet. Ingen gav sig til kende og besvarede stikprøveskemaet.

(15)

I den indledende fase af undersøgelsen samarbejdede 28 EU-producenter eller -producentgrupper, som tegnede sig for ca. 70 % af EU-produktionen af valsetråd i NUP, med Kommissionen. I betragtning af det store antal samarbejdsvillige producenter foretog Kommissionen en stikprøveudtagning. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af den største repræsentative produktionsmængde, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, også under hensyntagen til forskellige varetypers geografiske spredning og tilstrækkelig dækning. Den oprindeligt udtagne stikprøve bestod af seks virksomheder og tegnede sig for 44,2 % af produktionen til det frie marked.

4.3.   Spørgeskemaer og kontrol

(16)

Der blev fremsendt spørgeskemaer til de seks stikprøveudvalgte EU-producenter og til to producenter i potentielle referencelande, som indvilligede i at samarbejde.

(17)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de seks udvalgte EU-producenter og fra de to producenter i de potentielle referencelande.

(18)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

a)

EU-producenter:

ArcelorMittal Hamburg GmbH, Tyskland

Global Steel Wire SA, Spanien

Moravia Steel AS, Tjekkiet

RIVA Acier SA, Frankrig

Saarstahl AG, Tyskland

Tata Steel UK Ltd, Det Forenede Kongerige.

b)

Producent i referenceland:

Ereğli Demir ve Çelik Fabrikalri T.A.S., Tyrkiet.

B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1.   Den pågældende vare

(19)

Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er den samme som den, der er omfattet af den oprindelige undersøgelse, nemlig varmvalsede stænger i uregelmæssigt oprullede ringe, af jern, ulegeret stål eller legeret stål undtagen rustfrit stål (»valsetråd« eller »den pågældende vare«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og henhørende under KN-kode 7213 10 00, 7213 20 00, 7213 91 10, 7213 91 20, 7213 91 41, 7213 91 49, 7213 91 70, 7213 91 90, 7213 99 10, 7213 99 90, 7227 10 00, 7227 20 00, 7227 90 10, 7227 90 50 og 7227 90 95.

2.   Samme vare

(20)

Den fornyede undersøgelse bekræftede, at som i den oprindelige undersøgelse har den pågældende vare og valsetråd produceret og solgt på hjemmemarkedet i Kina og valsetråd produceret og solgt af EU-erhvervsgrenen på EU-markedet samt valsetråd produceret og solgt i referencelandet (Tyrkiet) samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål. Varerne anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

C.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

(21)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de eksisterende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

1.   Indledende bemærkninger

(22)

Som nævnt i betragtning 12 tilbød ingen af de kinesiske eksporterende producenter at samarbejde, og derfor måtte undersøgelsesresultaterne i henhold til grundforordningens artikel 18 baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse og statistikker fra Eurostat og den kinesiske eksportdatabase.

2.   Dumping i den nuværende undersøgelsesperiode

a)   Referenceland

(23)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skulle den normale værdi fastsættes på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales på hjemmemarkedet, eller den beregnede værdi i et passende tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«).

(24)

I den oprindelige undersøgelse blev Tyrkiet anvendt som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. På grundlag af oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse meddelte Kommissionen i indledningsmeddelelsen de interesserede parter, at den påtænkte at anvende Brasilien som referenceland, og opfordrede parterne til at fremsætte bemærkninger. I indledningsmeddelelsen blev det desuden tilføjet, at andre lande, herunder især Tyrkiet, Schweiz, Norge og Japan også ville blive undersøgt. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter.

(25)

Foruden Brasilien, kontaktede Kommissionen alle kendte eller potentielle producenter af valsetråd i Tyrkiet, Schweiz, Norge og Japan (lande med en betydelig import af valsetråd til Unionen, hvilket er et tegn på en betydelig produktion) og USA (et land med en stor indenlandsk industri og et stort indenlandsk marked).

(26)

To producenter af valsetråd indvilligede i sidste ende i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen og indsendte en besvarelse af referencelandsspørgeskemaet, nemlig Ereğli Demir ve Çelik Fabrikalri T.A.S. fra Tyrkiet og ArcelorMittal Brasil fra Brasilien.

(27)

En række faktorer blev taget i betragtning i forbindelse med beslutningen om, hvilket referenceland der var mest hensigtsmæssigt for denne undersøgelse, herunder navnlig størrelsen på referencelandets hjemmemarked, og om det har et tilfredsstillende konkurrenceniveau for samme vare, om hjemmemarkedssalget var repræsentativt (mængde og rentabilitet) for de samarbejdsvillige producenter, de samarbejdsvillige producenters varesortiment og dets størrelse og sammenligneligheden af deres produkter og produktionsmetoder med de kinesiske.

(28)

I betragtning af at Tyrkiet og den tyrkiske samarbejdsvillige eksporterende producent opfyldte alle væsentlige kriterier med hensyn til et hensigtsmæssigt referenceland/en hensigtsmæssig producent, blev det besluttet at anvende Tyrkiet som referenceland.

b)   Normal værdi

(29)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev det først undersøgt, om den samarbejdsvillige referencelandsproducents samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare i NUP til uafhængige kunder var repræsentativt i forhold til det samlede eksportsalg til Unionen, dvs. om den samlede mængde af et sådant salg på hjemmemarkedet udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg fra den samarbejdsvillige referencelandsproducent af samme vare til Unionen.

(30)

Det blev også undersøgt, om salget af samme vare på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder på hjemmemarkedet der var rentabelt i NUP.

(31)

Da det blev konstateret, at det samlede hjemmemarkedssalg fandt sted i tilstrækkelige mængder og i normal handel, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode.

c)   Eksportpris

(32)

På grund af manglen på samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side og dermed manglen på specifikke oplysninger om de kinesiske priser blev eksportprisen fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. Der blev anvendt tilgængelige statistiske kilder, dvs. Eurostat.

(33)

Ifølge Eurostat blev der kun importeret 696 ton valsetråd fra Kina til Unionen i NUP, svarende til 0,04 % af den samlede import. Denne mængde er ubetydelig i lyset af det samlede EU-forbrug (17,8 mio. ton).

d)   Sammenligning og justeringer

(34)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen på ab fabrik-basis. For at sikre en rimelig sammenligning justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. For at udtrykke eksportprisen ab fabrik justerede Kommissionen cif-prisen for transport og forsikring fra Eurostat ud fra oplysningerne i klagen. Hjemmemarkedspriserne blev justeret for transport-, forsikrings- og håndteringsomkostninger samt kreditomkostninger på grundlag af data fra en producent i et referenceland.

e)   Dumpingmargen

(35)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportprisen. Den gennemsnitlige kinesiske eksportpris fra Eurostat sammenlignet med den normale værdi for referencelandet viste ikke tegn på dumping.

(36)

Samtidig er det vigtigt at understrege, jf. betragtning 33, at importmængderne af den pågældende vare var meget lave i NUP. Det blev også konstateret, at for de fleste KN-koder svingede priserne voldsomt, i nogle tilfælde i et forhold på op til 30 i den betragtede periode. Sådanne udsving er vanskelige at forklare ved hjælp af »normale« markedskræfter og skyldes sandsynligvis de lave salgsmængder.

(37)

Som følge af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksportørers side forelå der ingen oplysninger om varesammensætningen for den kinesiske eksport, og følgelig kunne sammenligningen med referencelandets normale værdi kun foretages på et samlet grundlag.

(38)

Derfor anses konklusionen om, at der ikke fandt dumping sted i NUP, for irrelevant på grund af den kombinerede virkning af lave importerede mængder, det uregelmæssige prisudsving og de manglende oplysninger om den importerede varesammensætning.

3.   Bevis for sandsynligheden for fornyet dumping

(39)

I lyset af overvejelserne i betragtning 35 til 38 ovenfor analyserede Kommissionen yderligere, om der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløb. Følgende elementer blev i den forbindelse undersøgt: den kinesiske produktionskapacitet og den uudnyttede kapacitet, de kinesiske eksportørers adfærd på andre markeder og EU-markedets tiltrækningskraft.

3.1.   Produktion og uudnyttet kapacitet i Kina

(40)

På grundlag af oplysningerne fra Worldsteel Association (5) viste den samlede kinesiske produktion af valsetråd en stærkt stigende tendens i de sidste ti år, som kulminerede med over 150 mio. (6) ton i 2013.

(41)

Med andre ord er Kina ansvarlig for 77 % af den globale produktion af valsetråd, hvilket betyder, at dette land kan påvirke markedsvilkårene kraftigt gennem sine salgsbeslutninger. Det er vigtigt at understrege, at landets årlige produktion er mere end syv gange større end den samlede EU-produktion. Endvidere overstiger den samlede stigning i produktionen af kinesisk valsetråd siden 2011 (26 mio. ton) i sig selv det samlede EU-forbrug, som anslås til 17 mio. ton.

(42)

Ifølge anmodningen om fornyet undersøgelse er den uudnyttede kapacitet på ca. 50 mio. ton i Kina. På grund af det manglende kinesiske samarbejde var det vanskeligt at indhente yderligere oplysninger i den forbindelse. Set i lyset af det høje produktionsniveau, jf. betragtning 40 og 41, i forhold til de europæiske og internationale tal vil Kina nemt kunne forårsage alvorlige forstyrrelser på markederne ved sine salgsbeslutninger selv uden at anvende den uudnyttede kapacitet.

3.2.   Kinesisk salg til tredjelande

(43)

Ifølge den kinesiske eksportdatabase eksporterede Kina mere end 9 mio. ton valsetråd på verdensplan i NUP, svarende til mere end 50 % af det samlede EU-forbrug i samme periode. Nedenstående tabel viser tallene med hensyn til kinesisk eksportmængde for de seks største lande og for referencelandet Tyrkiet, der tilsammen tegner sig for over 53 % af den samlede kinesiske eksport i NUP.

Tabel 1

Kinesisk eksport af valsetråd på verdensplan (mængde og priser i EUR)

Land

Mængde 2012

Gennemsnitspris 2012

Mængde 2013

Gennemsnitspris 2013

Mængde NUP

Gennemsnitspris NUP

Thailand

756 919

484

1 009 662

423

1 152 561

394

Sydkorea

1 153 833

498

1 109 207

430

1 134 587

404

Vietnam

390 995

483

684 193

418

774 175

389

Indonesien

381 893

487

554 034

432

615 982

401

USA

301 523

458

628 111

408

588 047

391

Malaysia

333 185

488

447 220

433

469 895

405

Tyrkiet

2 937

645

6 931

477

30 717

392

Den samlede kinesiske eksport

5 539 649

 

7 943 297

 

9 073 220

 

Kilde: Kinesisk eksportdatabase.

(44)

Den gennemsnitlige eksportpris, der konstateredes i NUP for hvert enkelt af de ovennævnte lande, lå væsentligt under den normale værdi. Således lå dumpingmargenerne, der var blevet fastsat for de gennemsnitlige kinesiske salgspriser til tredjelande (jf. ovenstående tabel), mellem 14 % til 24 % (7).

(45)

Af tallene fremgår det også, at Kinas eksport viser en stigende tendens med hensyn til mængder kombineret med en faldende tendens med hensyn til priser. Faktisk viser tilgængelige statistikker, at priserne vedblev med at falde yderligere efter NUP. En række af de berørte lande opfattede disse tendenser som en trussel mod deres egen erhvervsgren og har indført beskyttelsesforanstaltninger (bl.a. Malaysia og Indonesien og for nylig efter NUP, Tyrkiet (8), USA og Pakistan).

(46)

Endelig tyder de seneste pressemeddelelser (9) på, at aktiviteten på det kinesiske hjemmemarked, især bygge- og anlægssektoren (10), er aftagende. Følgelig er de kinesiske muligheder for salg faldende: De vigtigste eksportmarkeder er ved at lukke, og det vigtigste hjemmemarkedssalg er aftagende. Derfor er der stor sandsynlighed for, at Kina straks vil rette sit salg til lave priser (dumpingpriser) af store mængder til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov til at løbe ud.

3.3.   EU-markedets tiltrækningskraft

(47)

På grund af det højere prisniveau på EU-markedet sammenlignet med de kinesiske salgspriser i andre tredjelande, jf. tabel 1, anses EU-markedet for at være attraktivt for de kinesiske producenter. Anvendelsen af beskyttelsesforanstaltninger på andre eksportmarkeder øger EU-markedets tiltrækningskraft yderligere. Derfor kan det med rimelighed antages, at hvis foranstaltningerne ophæves, vil den kinesiske eksport blive genoptaget i betydelige mængder på EU-markedet. Det er værd at minde om, at inden indførelsen af de oprindelige foranstaltninger i 2008 udgjorde de kinesiske salgsmængder på EU-markedet ca. 1,1 mio. ton i forhold til 700 ton i NUP.

3.4.   Konklusion om sandsynligheden for fornyet dumping

(48)

I betragtning af den enorme produktion af valsetråd i Kina og landets dumpingpraksis over for tredjelande samt EU-markedets tiltrækningskraft, som beskrevet ovenfor, er der stor sandsynlighed for, at en ophævelse af antidumpingforanstaltningerne vil føre til øjeblikkelig fornyet dumping fra Kina til Unionen.

D.   DEFINITION AF EU-ERHVERVSGRENEN

(49)

Samme vare blev i den nuværende undersøgelsesperiode fremstillet af 72 EU-producenter, som udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1. Ingen af dem var imod indledningen af undersøgelsen.

(50)

Alle tal vedrørende følsomme oplysninger måtte af fortrolighedshensyn indekseres eller anføres inden for et interval.

E.   SITUATIONEN PÅ EU-MARKEDET

1.   EU-forbruget

(51)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af de disponible importstatistikker, de samarbejdsvillige EU-producenters faktiske salg, bortset fra eksportsalg, og ikke-samarbejdsvillige EU-producenters anslåede salg. Definitionen af forbrug vedrører salget på det frie marked, inklusive det bundne salg, men udelukkende til bunden anvendelse. Bunden anvendelse, dvs. interne overførsler af den samme vare inden for de integrerede EU-producenter til videreforarbejdning, er ikke inkluderet i EU-forbruget, da disse interne overførsler ikke er i konkurrence med salg fra uafhængige leverandører på det frie marked. Det bundne salg, dvs. salg til forretningsmæssigt forbundne virksomheder, blev medregnet i tallet for EU-forbruget, da EU-producenternes forretningsmæssigt forbundne virksomheder ifølge oplysninger, der var blevet indsamlet under undersøgelsen, også frit kunne købe valsetråd hos andre kilder. Desuden blev det konstateret, at EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser til forretningsmæssigt forbundne parter lå på linje med de gennemsnitlige salgspriser til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter.

(52)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 2

EU-forbruget

 

2011

2012

2013

Nuværende undersøgelsesperiode

Mængde (ton)

18 522 439

16 024 244

17 134 056

17 826 678

Indeks (2011 = 100)

100

87

93

96

Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser.

(53)

EU-forbruget faldt med 4 % fra 18,5 mio. ton i 2011 til 17,8 mio. ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Forbruget i den betragtede periode var lavere end forbruget på 23,6 mio. ton i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (april 2007 til marts 2008). Faldet i forbruget er en følge af de negative virkninger af den økonomiske krise, som har forårsaget et fald i det samlede forbrug af valsetråd, navnlig i bilindustrien og i bygge- og anlægsindustrien.

2.   Import fra det pågældende land

a)   Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(54)

Mængden og markedsandelen af den kinesiske import blev fastlagt på grundlag af Eurostat.

(55)

Importmængden til Unionen fra det pågældende land og dets markedsandel udviklede sig således:

Tabel 3

Salgsmængde og markedsandel

Land

 

2011

2012

2013

Nuværende undersøgelsesperiode

Kina

Mængde (ton)

3 108

911

88

696

Indeks (2011 = 100)

100

29

3

22

Markedsandel (%)

0,02

0,01

0,00

0,00

Indeks (2011 = 100)

100

34

3

23

Kilde: Eurostat.

(56)

Mens den kinesiske import udgjorde en markedsandel på 5 % og 1,1 mio. ton i den oprindelige undersøgelsesperiode, er den næsten forsvundet fra EU-markedet ifølge oplysninger fra Eurostat. Faktisk er importen fra Kina faldet fra 3 108 ton til 696 ton i den betragtede periode.

(57)

Den virksomhed, der har en toldsats på 7,9 %, er knyttet til ArcelorMittal-gruppen, og producerer ifølge klagerne ikke længere betydelige mængder valsetråd. Andre kinesiske eksporterende producenter ophørte imidlertid også med at sælge til Unionen. Markedet for valsetråd synes at være meget prisfølsomt, og prisstigningen på 24 % som følge af den gældende antidumpingtold betød, at kinesiske eksportører har mistet interessen for EU-markedet.

b)   Priser på importen fra det pågældende land og prisunderbud

(58)

Importpriserne blev fastsat på grundlag af Eurostats data. På grund af de ubetydelige importmængder fra Kina til Unionen, det manglende samarbejde fra de kinesiske producenters side og manglende prisoplysninger i forbindelse med varetype for så vidt angår de ubetydelige importmængder var det ikke muligt at foretage en fornuftig beregning af prisunderbud. Imidlertid underbød de kinesiske priser ved eksport til tredjelande, jf. tabel 1, EU-erhvervsgrenens salgspriser med mere end 25 % i gennemsnit. Derfor forventes der et lignende betydeligt underbudsniveau på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

3.   Import fra andre tredjelande, der ikke er omfattet af foranstaltninger

(59)

De vigtigste lande, der eksporterer til Unionen, er Moldova, Norge, Rusland, Ukraine og Schweiz. Den samlede import af den pågældende vare fra tredjelande steg med 19,2 % (fra 1,22 til 1,45 mio. ton) i den betragtede periode, hvilket svarede til 7,5 % af EU-forbruget. I samme periode har den gennemsnitlige importpris pr. enhed været støt faldende fra 592 til 506 EUR pr. ton, dvs. et fald på 14,6 %.

Tabel 4

Import fra tredjelande

Land

 

2011

2012

2013

Nuværende undersøgelsesperiode

Moldova

Mængde (ton)

47 084

99 126

86 083

185 982

Indeks (2011 = 100)

100

211

183

395

Markedsandel (%)

0,25

0,62

0,50

1,04

Gennemsnitspris (EUR/ton)

528

483

445

438

Indeks (2011 = 100)

100

91

84

83

Norge

Mængde (ton)

130 614

128 439

125 267

134 313

Indeks (2011 = 100)

100

98

96

103

Markedsandel (%)

0,71

0,80

0,73

0,75

Gennemsnitspris (EUR/ton)

552

538

495

486

Indeks (2011 = 100)

100

97

90

88

Rusland

Mængde (ton)

47 185

89 236

91 037

112 748

Indeks (2011 = 100)

100

189

193

239

Markedsandel (%)

0,25

0,56

0,53

0,63

Gennemsnitspris (EUR/ton)

494

486

436

425

Indeks (2011 = 100)

100

98

88

86

Ukraine

Mængde (ton)

379 216

193 955

256 928

307 276

Indeks (2011 = 100)

100

51

68

81

Markedsandel (%)

2,05

1,21

1,50

1,72

Gennemsnitspris (EUR/ton)

505

507

457

443

Indeks (2011 = 100)

100

100

90

88

Schweiz

Mængde (ton)

290 689

293 352

297 980

298 104

Indeks (2011 = 100)

100

101

103

103

Markedsandel (%)

1,57

1,83

1,74

1,67

Gennemsnitspris (EUR/ton)

694

632

607

596

Indeks (2011 = 100)

100

91

87

86

Andre tredjelande i alt

Mængde (ton)

1 220 464

1 086 787

1 250 867

1 454 411

Indeks (2011 = 100)

100

89

102

119

Markedsandel (%)

6,59

6,78

7,30

8,16

Gennemsnitspris (EUR/ton)

591

564

522

506

Indeks (2011 = 100)

100

95

88

86

Tredjelande i alt

Mængde (ton)

1 223 572

1 087 698

1 250 955

1 455 107

Indeks (2011 = 100)

100

89

102

119

Markedsandel (%)

6,61

6,79

7,30

8,16

Gennemsnitspris (EUR/ton)

592

564

522

506

Indeks (2011 = 100)

100

95

88

85

Kilde: Eurostat.

4.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

(60)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(61)

I den forbindelse skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. De makroøkonomiske indikatorer for den betragtede periode blev etableret, analyseret og kontrolleret på grundlag af oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen. De mikroøkonomiske indikatorer blev fastlagt på grundlag af data, der var indsamlet og kontrolleret hos de stikprøveudvalgte EU-producenter.

(62)

De makroøkonomiske indikatorer er i de følgende afsnit: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, varelagre, salgsvolumen, markedsandel og vækst, beskæftigelse, produktivitet, størrelse af den pågældende dumpingmargen og genrejsning efter tidligere dumping. De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, produktionsomkostninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast, evne til at rejse kapital og arbejdskraftomkostninger.

a)   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(63)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

 

2011

2012

2013

Nuværende undersøgelsesperiode

Produktionsmængde

(ton)

21 502 127

18 565 812

19 742 360

20 236 339

Produktionsmængde

Indeks

100

86

92

94

Produktionskapacitet

(ton)

28 147 358

28 001 765

28 051 425

28 061 036

Produktionskapacitet

Indeks

100

99

100

100

Kapacitetsudnyttelse

(%)

76

66

70

72

Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser.

(64)

I den betragtede periode faldt produktionen med 6 %, produktionskapaciteten forblev stabil, og kapacitetsudnyttelsen faldt fra 76 % til 72 %.

b)   Salgsmængde og markedsandel

(65)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

 

2011

2012

2013

Nuværende undersøgelsesperiode

Salgsmængde i Unionen

(ton)

17 298 867

14 936 546

15 883 101

16 371 571

Salgsmængde I Unionen

Indeks

100

86

92

95

Markedsandel

(%)

93,4

93,2

92,7

91,8

Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser.

(66)

EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet faldt med 5 % i den betragtede periode.

c)   Vækst

(67)

EU-forbruget faldt med 4 % i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 5 %, hvilket gav sig udslag i et tab af markedsandel på 1,6 procentpoint.

d)   Beskæftigelse og produktivitet

(68)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

 

2011

2012

2013

Nuværende undersøgelsesperiode

Antal ansatte

8 888

8 851

8 849

8 991

Antal ansatte

Indeks

100

100

100

101

Produktivitet (enhed/ansat)

2 419

2 098

2 231

2 251

Produktivitet (enhed/ansat)

Indeks

100

87

92

93

Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(69)

Beskæftigelsen forblev ret stabil i den betragtede periode. Samtidig faldt produktiviteten med 7 % på grund af faldet i produktionen, jf. tabel 7 i betragtning 68.

5.   Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(70)

Den dumpingmargen, der var fastslået for Kina i den oprindelige undersøgelse, var langt over bagatelgrænsen, mens importmængden fra Kina lå på et ubetydeligt niveau i hele den betragtede periode. Hvis foranstaltningerne ophæves, vil virkningerne af den forventede dumping på EU-erhvervsgrenen imidlertid være betydelige på grund af den stigende mængde og de faldende priser på eksporten fra Kina til tredjelande som nævnt i betragtning 45 og 46. EU-erhvervsgrenen befandt sig endnu i en genrejsningsproces efter virkningerne af tidligere skadevoldende dumping af importen af valsetråd med oprindelse i Kina, jf. betragtning 83.

a)   Priser og faktorer, der påvirker priserne

(71)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige salgspriser

 

2011

2012

2013

Nuværende undersøgelsesperiode

Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen

(EUR/ton)

638

588

545

539

Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen

Indeks

100

92

85

85

Enhedsproduktionsomkostninger

(EUR/ton)

606

581

533

514

Enhedsproduktionsomkostninger

Indeks

100

96

88

85

Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen og produktionsomkostningerne faldt for begges vedkommende med 15 % i den betragtede periode. Derfor fulgte den gennemsnitlige salgspris omkostningsudviklingen.

b)   Arbejdskraftomkostninger

(72)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

 

2011

2012

2013

Nuværende undersøgelsesperiode

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)

51 320

53 514

52 366

51 814

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

Indeks

100

104

102

101

Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(73)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat var stabile i den betragtede periode. Dette kan hovedsageligt forklares med EU-erhvervsgrenens stigende indsats for at kontrollere produktionsomkostningerne og derigennem bevare sin konkurrenceevne.

c)   Lagerbeholdninger

(74)

EU-producenternes lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

 

2011

2012

2013

Nuværende undersøgelsesperiode

Slutlagre

(ton)

400 531

400 256

429 765

471 135

Slutlagre

Indeks

100

100

107

118

Slutlagre i procent af produktionen

(%)

1,9

2,2

2,2

2,3

Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(75)

I den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens lagre generelt med 18 %. En betydelig andel af produktionen af valsetråd består af standardvarer, og EU-erhvervsgrenen skal derfor opretholde et vist lagerniveau for hurtigt at kunne efterkomme kundernes efterspørgsel. Slutlagrene udtrykt i procent af produktionen var forholdsvis stabile og fulgte udviklingen i EU-erhvervsgrenens produktion.

d)   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(76)

EU-producentens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

 

2011

2012

2013

Nuværende undersøgelsesperiode

Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)

5,1

1,2

2,3

4,7

Likviditet (EUR)

179 540 905

82 626 580

107 291 306

159 860 366

Investeringer (EUR)

103 206 819

81 357 885

62 499 682

42 831 235

Investeringsafkast (%)

3,8

– 0,1

0,8

3,0

Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(77)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten faldt fra 5,1 % til 4,7 %. Dette er lavere end den målfortjeneste på 9,9 %, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse.

(78)

Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, og den var positiv i den betragtede periode. Indikatoren har imidlertid registreret et betydeligt fald på 11 %. Dette giver anledning til bekymring med hensyn til EU-erhvervsgrenens evne til selv at kunne finansiere sine aktiviteter.

(79)

Investeringerne faldt med 58 % i den betragtede periode. Der var hovedsagelig tale om investeringer, som var nødvendige for modernisering, vedligeholdelse og overholdelse af gældende sikkerhedsforskrifter. Den omstændighed, at der ikke blev foretaget investeringer inden for kapacitetsudvidelse, kan være et tegn på en eventuel langsigtet negativ markedsudvikling.

(80)

Investeringsafkastet er nettofortjenesten udtrykt i procent af den bogførte bruttoværdi af investeringerne. Denne indikator faldt fra 3,8 % til 3 % i løbet af den betragtede periode som følge af faldet i overskuddet.

(81)

Den faldende rentabilitet og likviditet medvirkede til, at virksomhedens evne til at rejse kapital også blev påvirket negativt.

e)   EU-erhvervsgrenens bundne produktion

(82)

På grundlag af de oplysninger, der blev indsamlet under undersøgelsen, blev andelen af den bundne produktion ikke anset for at være væsentlig, da kun ca. 11 % af EU-erhvervsgrenens produktion anvendes på bunden vis i gruppen. Generelt fører en større produktionsmængde til stordriftsfordele for den pågældende producent. EU-erhvervsgrenen er fortrinsvis vertikalt integreret, og den bundne produktion anvendes til yderligere forarbejdning af varer til produkter med en merværdi i efterfølgende produktionsled. I forbindelse med undersøgelsen blev der ikke konstateret produktionsproblemer, der hænger sammen med disse varer i det efterfølgende produktionsforløb. Den bundne produktion forblev faktisk stabil i den betragtede periode. På baggrund af ovennævnte betragtninger mener Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens bundne produktion ikke havde nogen negativ indvirkning på erhvervsgrenens finansielle situation.

f)   Konklusion vedrørende skade

(83)

Alle skadesindikatorer for EU-erhvervsgrenen udviklede sig i negativ retning i den betragtede periode. Mere specifikt faldt EU-produktionen med 6 %, kapacitetsudnyttelsen faldt fra 76 % til 72 %, markedsandelen faldt med 1,6 procentpoint fra 93,4 % til 91,8 %, mens slutlagrene steg med 18 %. Desuden fulgte andre skadesindikatorer, som f.eks. salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne parter i Unionen (– 6 %) og eksporten til ikke forretningsmæssigt forbundne parter (– 22 %), også en negativ tendens. Enhedssalgspriserne til ikke forretningsmæssigt forbundne parter i Unionen og produktionsomkostningerne faldt for begges vedkommende med 15 %. Rentabiliteten faldt fra 5,1 % til 4,7 %, hvilket er lavere end den målfortjeneste på 9,9 %, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse. Investeringerne faldt betydeligt med 58 %, og likviditeten blev reduceret med 11 %. Da beskæftigelsen forblev ret stabil, faldt produktiviteten med 7 %.

(84)

Imidlertid kan disse negative udviklinger ikke tilskrives importen fra Kina, eftersom den var begrænset i mængde og markedsandel. Analysen beskæftiger sig derfor med den indvirkning, som en genoptagelse af importen fra Kina ville have på EU-erhvervsgrenen, som ikke fuldt ud har genrejst sig efter den tidligere dumpingpraksis fra Kina.

F.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET SKADE

1.   Indledende bemærkning

(85)

Selv om importmængderne fra Kina faldt markant efter indførelsen af foranstaltningerne i 2009, er det opfattelsen, at den resterende væsentlige produktionskapacitet i Kina let kunne omdirigeres til EU-markedet, hvis foranstaltningerne fik lov til at løbe ud.

2.   Konsekvenser af den forventede importmængde fra Kina og de prismæssige virkninger, hvis foranstaltningerne ophæves

(86)

Som fastslået i betragtning 40-42 ovenfor er den samlede produktionskapacitet for valsetråd på over 150 mio. ton, mens den anslåede uudnyttede kapacitet er på ca. 50 mio. ton. Begge disse tal overstiger langt det samlede EU-forbrug af valsetråd. Desuden er det lykkedes Kina i de seneste år, jf. de kinesiske statistikker, at omlægge sin overskudsproduktion fra Unionen til andre lande med færre handelsbegrænsninger. Det har imidlertid ændret sig for visse tredjelandsmarkeder, der for nylig har indført beskyttelsesforanstaltninger, hvilket faktisk har lukket eller i det mindste forhindret adgangen for importen fra Kina. Under alle omstændigheder har EU-markedet fortsat en tiltrækningskraft på grund af de relativt høje salgspriser for den pågældende vare i forhold til andre tredjelandes markeder. Hvis foranstaltningerne ophæves, kan det således med rimelighed forventes — på grund af EU-markedets tiltrækning som følge af dets størrelse og prisniveauer — at en væsentlig del af den nuværende kinesiske produktion vil blive omdirigeret til Unionen. Under hensyntagen til den nuværende skade og de kinesiske eksportørers dumpingpraksis viste undersøgelsen, at en ophævelse af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til en betydelig stigning i eksporten fra Kina til dumpingpriser og derved forvolde EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

3.   Konklusion

(87)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at ophævelsen af foranstaltningerne over for importen fra Kina efter al sandsynlighed vil medføre fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

G.   UNIONENS INTERESSER

(88)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger mod Kina ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(89)

Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2, mulighed for at fremsætte bemærkninger.

(90)

På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der til trods for konklusionerne om sandsynligheden for fornyet dumping og skade var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger.

1.   EU-erhvervsgrenens interesser

(91)

EU-erhvervsgrenen har konsekvent tabt markedsandele og har lidt væsentlig skade i den betragtede periode. Hvis foranstaltningerne ophæves, vil EU-erhvervsgrenen sandsynligvis befinde sig i en endnu værre situation.

(92)

Det konkluderedes derfor, at opretholdelsen af de gældende foranstaltninger over for Kina ville være i EU-erhvervsgrenens interesse.

2.   Importørernes og forhandlernes interesser

(93)

Ingen af importørerne/forhandlerne gav sig til kende i forbindelse med denne udløbsundersøgelse. Der er intet, der tyder på, at en videreførelse af foranstaltningerne ville have nogen betydelig negativ indvirkning på deres aktiviteter.

3.   Brugernes interesser

(94)

Ingen af brugerne gav sig til kende i forbindelse med denne udløbsundersøgelse. Med hensyn til brugerne blev det i den oprindelige undersøgelse konkluderet, at den samlede mulige indvirkning af indførelsen af foranstaltninger på brugernes aktivitet ville være meget begrænset. For det første køber det overvejende flertal af brugerne deres valsetråd hos ikke-kinesiske kilder, som der er rigeligt af. For det andet bør den mulige indvirkning af indførelsen af foranstaltninger ses i lyset af produkterne i de efterfølgende produktionsled, som har en høj merværdi. På dette grundlag konkluderes det, at opretholdelsen af foranstaltningerne ikke ville få en negativ indvirkning på den nuværende situation for brugerne.

4.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(95)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med EU's interesser til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger mod Kina.

H.   ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(96)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse. En interesseret part fremsatte bemærkninger til støtte for Kommissionens konklusioner.

(97)

Det følger af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af valsetråd med oprindelse i Kina, der indførtes ved forordning (EF) nr. 703/2009, bør opretholdes, således som anført i grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(98)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser vurderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre den korrekte anvendelse af antidumpingtolden. Disse særlige foranstaltninger, som kun finder anvendelse på virksomheder, for hvilke der indføres individuelle toldsatser, består af følgende: fremlæggelse for medlemsstaternes toldmyndigheder af en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restdumpingtold, som gælder for alle andre producenter.

(99)

En virksomhed kan anmode om, at denne individuelle antidumpingtold anvendes, hvis virksomheden efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (11). Anmodningen skal indeholde alle de relevante oplysninger, der dokumenterer, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den for den gældende toldsats. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den for den gældende toldsats, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(100)

Nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1225/2009 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af varmvalsede stænger i uregelmæssigt oprullede ringe, af jern, ulegeret stål eller legeret stål undtagen rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og henhørende under KN-kode 7213 10 00, 7213 20 00, 7213 91 10, 7213 91 20, 7213 91 41, 7213 91 49, 7213 91 70, 7213 91 90, 7213 99 10, 7213 99 90, 7227 10 00, 7227 20 00, 7227 90 10, 7227 90 50 og 7227 90 95.

2.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare fremstillet af følgende virksomheder:

Virksomhed

Antidumpingtold (%)

Taric-tillægskode

Valin Group

7,9

A930

Alle andre virksomheder

24,0

A999

3.   Anvendelsen af den individuelle told, der er fastsat for den i stk. 2 nævnte virksomhed, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder forelægges en gyldig handelsfaktura, der indeholder følgende erklæring, som er dateret og underskrevet af en ansat i den enhed, der udsteder en sådan faktura, med angivelse af dennes navn og funktion, og som anfører følgende: »Undertegnede bekræfter, at den [mængde] valsetråd, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af [virksomhedens navn og adresse] [Taric-tillægskode] i Folkerepublikken Kina. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

4.   Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. oktober 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 703/2009 af 27. juli 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold på importen af valsetråd med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om afslutning af proceduren vedrørende import af valsetråd med oprindelse i Republikken Moldova og Tyrkiet (EUT L 203 af 5.8.2009, s. 1).

(3)  EUT C 318 af 1.11.2013, s. 6.

(4)  EUT C 252 af 2.8.2014, s. 7.

(5)  2014 Steel statistical yearbook by Worldsteel Association, http://www.worldsteel.org/dms/internetDocumentList/statistics-archive/yearbook-archive/Steel-Statistical-Yearbook-2014/document/Steel-Statistical-Yearbook-2014.pdf.

(6)  Dette tal omfatter både valsetråd af kulstof og af rustfrit stål (rustfrit stål er ikke den pågældende vare). Eurofer, der er medlem af det internationale forum for rustfrit stål, anslog, at i hele den betragtede periode og i NUP var produktionen af valsetråd af rustfrit stål på under 5 % af den samlede produktion af valsetråd i Kina.

(7)  Af fortrolighedshensyn kan de konstaterede konkrete dumpingmargener ikke offentliggøres og præsenteres derfor i intervaller.

(8)  Tyrkiet øgede sin almindelige toldsats for valsetråd op til 40 % i november 2014, dvs. efter NUP, og fordrejede derfor ikke resultaterne for referencelandet.

(9)  South China Morning Post af 20. januar 2015, Le Figaro af 26. marts 2015, The Australian Financial review af 20. april 2015 og CNBC af 7. maj 2015.

(10)  Valsetråd anvendes i vid udstrækning i bygge- og anlægssektoren.

(11)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, Rue de la Loi/Wetstraat 170, 1040 Bruxelles, Belgien.


15.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/26


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1847

af 14. oktober 2015

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. oktober 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

AL

45,0

MA

141,5

MK

46,1

TR

56,6

ZZ

72,3

0707 00 05

AL

36,9

TR

115,3

ZZ

76,1

0709 93 10

TR

137,2

ZZ

137,2

0805 50 10

AR

163,5

CL

149,0

TR

110,0

UY

81,3

ZA

112,5

ZZ

123,3

0806 10 10

BR

274,5

EG

187,8

MA

56,6

MK

97,5

TR

177,1

ZZ

158,7

0808 10 80

AR

258,5

CL

127,9

MK

23,1

NZ

169,4

ZA

145,4

ZZ

144,9

0808 30 90

CN

65,9

TR

134,2

XS

95,1

ZA

218,5

ZZ

128,4


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

15.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/28


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/1848

af 5. oktober 2015

om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for 2015

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 148, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3),

under henvisning til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Medlemsstaterne og Unionen skal arbejde hen imod udviklingen af en samordnet strategi for beskæftigelse og særligt for fremme af en velkvalificeret, veluddannet og smidig arbejdsstyrke samt arbejdsmarkeder, der reagerer på økonomiske forandringer, med henblik på at nå de mål om fuld beskæftigelse og fremskridt på det sociale område, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union. Under hensyntagen til national praksis, for så vidt angår arbejdsmarkedets parters ansvar, skal medlemsstaterne betragte beskæftigelsesfremme som et spørgsmål af fælles interesse og samordne deres indsats i den henseende i Rådet.

(2)

Unionen skal bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling og fremme social retfærdighed og beskyttelse samt ligestilling mellem kvinder og mænd. Ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter skal Unionen tage hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse og erhvervsuddannelse.

(3)

Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker er forenelige med de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker fastsat i Rådets henstilling (EU) 2015/1184 (4). Sammen udgør disse de integrerede retningslinjer til gennemførelse af Europa 2020-strategien (»de integrerede retningslinjer for Europa 2020«) og skal vedtages af Rådet for at vejlede medlemsstaterne og Unionen i udformningen af deres politikker.

(4)

I overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har Unionen udarbejdet og gennemført instrumenter til samordning af de finanspolitiske, makroøkonomiske og strukturelle politikker. Det europæiske semester samordner de forskellige instrumenter i en overordnet ramme for integreret multilateralt tilsyn med økonomiske og budgetmæssige politikker samt beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedspolitikker og tager sigte på at nå Europa 2020-målene, navnlig med hensyn til beskæftigelse, uddannelse og fattigdomsnedbringelse, som fastsat i Rådets afgørelse 2010/707/EU (5). Strømliningen og styrkelsen af det europæiske semester, som fastsat i Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2015, forventes yderligere at forbedre dets funktionsmåde.

(5)

Den finansielle og økonomiske krise har afsløret og fremhævet store svagheder i Unionens økonomi og i økonomien i dens medlemsstater. Krisen har også understreget den tætte indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og arbejdsmarkeder. Den vigtigste udfordring i dag er at sikre, at Unionen opnår en situation med smart, bæredygtig og inklusiv vækst samt jobskabelse. Dette kræver en koordineret, ambitiøs og effektiv politisk indsats på både EU-plan og nationalt plan i overensstemmelse med TEUF og Unionens økonomiske styring. Ved at kombinere foranstaltninger på udbuds- og efterspørgselssiden bør denne indsats omfatte fremme af investeringer, et nyt tilsagn om strukturreformer og udøvelse af finanspolitisk ansvarlighed samtidig med, at deres beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser tages med i betragtning. I denne henseende er resultattavlen over centrale beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer i Rådets og Kommissionens fælles beskæftigelsesrapport for 2015 et særligt nyttigt redskab, der bidrager til afsløringen af vigtige beskæftigelsesmæssige og sociale problemer og forskelle rettidigt samt udpeger de områder, hvor der er størst behov for en politisk indsats.

(6)

Reformer af arbejdsmarkedet, herunder de nationale lønfastsættelsesmekanismer, bør følge national praksis for arbejdsmarkedsdialog og give det nødvendige politiske rum til en bred anskuelse af samfundsøkonomiske aspekter.

(7)

Medlemsstaterne og Unionen bør også tage fat på krisens sociale virkninger og bestræbe sig på at opbygge et sammenhængende samfund, hvor borgerne har mulighed for at foregribe og håndtere forandringer og deltage aktivt i samfundet og økonomien. Der bør sikres adgang og lige muligheder for alle, og fattigdom og social udstødelse bør reduceres, navnlig ved at sikre velfungerende arbejdsmarkeder og sociale beskyttelsessystemer og hindringer for deltagelse på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne bør også sikre, at den økonomiske vækst gavner alle borgere og alle regioner.

(8)

En indsats, der er i overensstemmelse med de integrerede retningslinjer for Europa 2020, er et vigtigt bidrag til at nå målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (»Europa 2020-strategien«). Europa 2020-strategien bør understøttes af en række integrerede europæiske og nationale politikker, som medlemsstaterne og Unionen bør gennemføre for at opnå positive afsmittende virkninger af samordnede strukturreformer, en passende økonomisk politiksammensætning generelt og et mere konsekvent bidrag fra de europæiske politikker til målene i Europa 2020-strategien.

(9)

Selv om de integrerede retningslinjer for Europa 2020 er rettet til medlemsstaterne og Unionen, bør de gennemføres i partnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder og i tæt samarbejde med parlamenter samt arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet.

(10)

De integrerede retningslinjer for Europa 2020 vejleder medlemsstaterne i gennemførelsen af reformer og afspejler medlemsstaternes indbyrdes afhængighed. Disse integrerede retningslinjer er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten og med den gældende europæiske lovgivning. Disse integrerede retningslinjer bør danne grundlag for landespecifikke henstillinger, som Rådet måtte rette til medlemsstaterne.

(11)

Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse bør overvåge, hvordan de relevante politikker gennemføres i lyset af beskæftigelsesretningslinjerne i overensstemmelse med deres respektive traktatbaserede mandater. Disse udvalg og andre af Rådets forberedende organer, der er involveret i samordningen af de økonomiske og sociale politikker, bør arbejde tæt sammen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, som fastlagt i bilaget, vedtages herved. Disse retningslinjer udgør en del af de integrerede retningslinjer for Europa 2020.

Artikel 2

Medlemsstaterne skal tage højde for retningslinjerne i bilaget, når de fastlægger deres beskæftigelsespolitikker og reformprogrammer, som indberettes i overensstemmelse med artikel 148, stk. 3, i TEUF.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 5. oktober 2015.

På Rådets vegne

N. SCHMIT

Formand


(1)  Udtalelse af 8.7.2015 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Udtalelse af 27.5.2015 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  Udtalelse af 4.6.2015 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  Rådets henstilling (EU) 2015/1184 af 14. juli 2015 om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Den Europæiske Unions økonomiske politikker (EUT L 192 af 18.7.2015, s. 27).

(5)  Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 308 af 24.11.2010, s. 46).


BILAG

RETNINGSLINJER FOR MEDLEMSSTATERNES BESKÆFTIGELSESPOLITIKKER

DEL II I DE INTEGREREDE RETNINGSLINJER FOR EUROPA 2020

Retningslinje 5: Fremme af efterspørgslen efter arbejdskraft

Medlemsstaterne bør fremme skabelsen af job af høj kvalitet, mindske de hindringer, som virksomheder står over for i forbindelse med ansættelse af folk, fremme iværksætteri og navnlig støtte skabelsen af og vækst i små virksomheder. Medlemsstaterne bør aktivt fremme den sociale økonomi og social innovation.

Skattebyrden bør flyttes fra arbejdskraft til andre beskatningskilder, der er mindre skadelige for beskæftigelse og vækst, samtidig med at indtægterne til passende social beskyttelse og vækstfremmende udgifter beskyttes. Reduktioner i beskatningen af arbejde bør rettes mod at fjerne hindringer og negative incitamenter, for så vidt angår deltagelse i arbejdsmarkedet, navnlig for de personer, der er længst væk fra arbejdsmarkedet.

Medlemsstaterne bør sammen med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis tilskynde til lønfastsættelsesmekanismer, der tillader, at lønningerne justeres i forhold til udviklingen i produktiviteten. Der bør tages højde for forskelle i kvalifikationer og forskelle mellem de økonomiske resultater i forskellige regioner, sektorer og selskaber. Når medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter fastsætter mindsteløn, bør de overveje dens indvirkning på fattigdom blandt personer i beskæftigelse, jobskabelse og konkurrenceevne.

Retningslinje 6: Styrke udbuddet af arbejdskraft, færdighederne og kompetencerne

Medlemsstaterne bør i samarbejde med arbejdsmarkedets parter fremme produktivitet og beskæftigelsesegnethed gennem et passende udbud af relevant viden og relevante færdigheder og kompetencer. Medlemsstaterne bør foretage de nødvendige investeringer i alle uddannelsessystemer med henblik på at forbedre deres effektivitet med hensyn til at øge arbejdsstyrkens færdigheder og kompetencer, således at medlemsstaterne bedre kan forudse og leve op til de hastigt skiftende krav, der præger dynamiske arbejdsmarkeder i en i stigende grad digital økonomi og i lyset af teknologiske, miljømæssige og demografiske forandringer. Medlemsstaterne bør intensivere indsatsen for at forbedre adgangen for alle til livslang læring af høj kvalitet og gennemføre strategier for aktiv aldring, der muliggør længere arbejdsliv.

Der bør tages fat på strukturelle svagheder i uddannelsessystemerne for at sikre læringsresultater af høj kvalitet og nedbringe antallet af unge, der forlader skolen for tidligt. Medlemsstaterne bør højne uddannelsesniveauet, fremme arbejdsbaserede læringssystemer som f.eks. vekseluddannelse, opgradere faglig uddannelse og øge mulighederne for anerkendelse og validering af færdigheder og kompetencer, der er erhvervet uden for den formelle uddannelse.

Høj arbejdsløshed og inaktivitet bør håndteres. Langsigtet og strukturel ledighed bør reduceres betydeligt og forebygges ved hjælp af omfattende og gensidigt forstærkende strategier, der omfatter individuel aktiv støtte til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ungdomsarbejdsløshed og det høje antal unge, som ikke er i beskæftigelse eller uddannelse, bør behandles samlet gennem en strukturel forbedring af overgangen fra skole til arbejdsliv, herunder gennem fuld gennemførelse af ungdomsgarantien.

Hindringerne for beskæftigelse bør reduceres, navnlig for dårligt stillede grupper.

Kvinder deltagelse på arbejdsmarkedet bør forhøjes, og ligestilling mellem kvinder og mænd skal sikres, herunder gennem lige løn. Foreningen af arbejds- og familieliv bør fremmes, navnlig adgangen til økonomisk overkommelig førskoleundervisning, omsorgstjenester og langtidspleje af høj kvalitet.

Medlemsstaterne bør fuldt ud gøre brug af Den Europæiske Socialfond og andre EU-fonde for at fremme beskæftigelse, social inklusion, livslang læring og uddannelse og for at forbedre den offentlige forvaltning.

Retningslinje 7: Forbedre arbejdsmarkedernes måde at fungere på

Medlemsstaterne bør tage hensyn til principperne for fleksibilitet og sikkerhed (»flexicurityprincipperne«). De bør mindske og forhindre segmentering på arbejdsmarkedet og bekæmpe sort arbejde. Jobbeskyttelsesregler, arbejdsret og institutioner bør alle sikre passende rammer for ansættelse, samtidig med at de yder tilstrækkelig beskyttelse til alle, der allerede er i beskæftigelse, og til arbejdssøgende. Der bør sikres beskæftigelse af høj kvalitet i form af socioøkonomisk sikkerhed, tilrettelæggelse af arbejdet, uddannelsesmuligheder, arbejdsvilkår (herunder sundhed og sikkerhed) og balance mellem arbejde og privatliv.

I overensstemmelse med national praksis og med henblik på at forbedre arbejdsmarkedsdialogens effektivitet og funktionsmåde på nationalt plan bør medlemsstaterne inddrage de nationale parlamenter og arbejdsmarkedets parter tæt i udformningen og gennemførelsen af de relevante reformer og politikker.

Medlemsstaterne bør styrke aktive arbejdsmarkedspolitikker ved at gøre dem mere målrettede og øge deres effektivitet, rækkevidde, dækning og samspil med passive foranstaltninger ledsaget af rettigheder og forpligtelser for arbejdsløse til aktivt at søge arbejde. Disse politikker bør sigte mod at forbedre arbejdsmarkedsmatching og understøtte bæredygtige overgange.

Medlemsstaterne bør tilstræbe bedre, mere effektive offentlige arbejdsformidlinger for at begrænse og afkorte arbejdsløshed ved at tilbyde skræddersyede tjenesteydelser til at støtte jobsøgende, understøtte efterspørgslen på arbejdsmarkedet og gennemføre resultatmålingssystemer. Medlemsstaterne bør effektivt aktivere og støtte personer, der kan deltage på arbejdsmarkedet, til at gøre det, og beskytte dem, der er ude af stand til at deltage. Ved at investere i menneskelig kapital bør medlemsstaterne fremme rummelige arbejdsmarkeder, der er åbne for alle kvinder og mænd, indføre effektive foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling og øge beskæftigelsesegnetheden.

Arbejdstageres mobilitet bør fremmes ud fra et mål om at udnytte det fulde potentiale ved det europæiske arbejdsmarked. Hindringer for mobilitet i forbindelse med de arbejdsmarkedsrelaterede pensioner og anerkendelse af kvalifikationer bør fjernes. Medlemsstaterne bør samtidig forhindre misbrug af de gældende regler og anerkende potentiel »hjerneflugt« fra visse regioner.

Retningslinje 8: Støtte social inklusion, bekæmpe fattigdom og fremme lige muligheder

Medlemsstaterne bør modernisere de sociale beskyttelsessystemer for at yde effektiv og tilstrækkelig beskyttelse i alle faser af en persons liv, idet social inklusion støttes, og lige muligheder fremmes, herunder for kvinder og mænd, og idet uligheder imødegås. En supplering af universelle strategier med selektive strategier vil forbedre effektiviteten, mens forenkling bør føre til bedre tilgængelighed og kvalitet. Der bør lægges større vægt på forebyggende og integrerede strategier. Sociale beskyttelsessystemer bør fremme social inklusion ved at tilskynde personer til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet og i samfundet. Tjenester af høj kvalitet, der er økonomisk overkommelige og tilgængelige, såsom børnepasning, skolefritidsordning, uddannelse, bolig, sundhedsydelser og langtidspleje, er centrale. Særlig vægt bør også lægges på grundlæggende tjenesteydelser og foranstaltninger til at forhindre tidligt skolefrafald, reducere fattigdom blandt personer i arbejde og bekæmpe fattigdom og social udstødelse.

Med henblik herpå bør der gøres brug af forskellige instrumenter, der supplerer hinanden, i overensstemmelse med principperne om aktiv inklusion, herunder tjenester, der fremmer arbejdsaktivering, tilgængelige tjenester af høj kvalitet og passende indkomststøtte, der er rettet mod individuelle behov. De sociale beskyttelsessystemer bør udformes på en måde, der gør dem lettere at bruge for alle de berettigede personer, og som støtter beskyttelse og investeringer i menneskelig kapital og bidrager til at forebygge, reducere og beskytte mod fattigdom og social udstødelse gennem hele livscyklussen.

I en situation med stigende levealder og demografiske forandringer bør medlemsstaterne sikre pensionssystemernes bæredygtighed og tilstrækkelighed for kvinder og mænd. Medlemsstaterne bør forbedre kvaliteten, tilgængeligheden og effektiviteten af sundheds- og langtidsplejesystemer, samtidig med at de sikrer deres bæredygtighed.


15.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/33


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/1849

af 13. oktober 2015

om foranstaltninger til at forhindre indslæbning i og spredning inden for Unionen af skadegørere for så vidt angår visse grøntsager med oprindelse i Ghana

(meddelt under nummer C(2015) 6858)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 16, stk. 3, tredje punktum, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Plantesundhedskontrol udført af medlemsstaterne på forsendelser af visse planter og planteprodukter med oprindelse i Ghana afslørede, at et højt antal af disse planter og planteprodukter var angrebet af skadegørere, hovedsagelig ikke-europæisk Tephritidae som Ceratitis cosyra (Walker), Thrips palmi Karny eller Bemisia tabaci (Genn.). Antallet af forsendelser fra Ghana, der er tilbageholdt med skadegørere i Unionen, har udvist en markant stigende tendens siden 2009. De fleste tilbageholdelser vedrører planter, bortset fra frø, af Capsicum L., Lagenaria Ser., Luffa Mill., Momordica L. og Solanum L. bortset fra S. lycopersicum L. (i det følgende benævnt »de pågældende varer«).

(2)

Audit gennemført af Kommissionen i Ghana i 2012 og 2015 har afsløret mangler i det plantesundhedsmæssige eksportcertificeringssystem. Antallet af tilbageholdelser steg yderligere trods de af de ghanesiske myndigheder bebudede forsikringer og foranstaltninger.

(3)

I lyset af disse audits resultater og antallet af tilbageholdelser konkluderede Kommissionen, at de nuværende plantesundhedsmæssige sikkerhedsforanstaltninger i Ghana er utilstrækkelige til at sikre, at forsendelser af planter og planteprodukter med oprindelse i Ghana er frie for skadegørere, eller til at undgå risikoen for indslæbning af skadegørere i Unionen ved import af de pågældende varer.

(4)

Der bør træffes foranstaltninger for at imødegå den risiko, som import til Unionen af de pågældende varer udgør. Indførsel i Unionen af de pågældende varer bør derfor forbydes.

(5)

Foranstaltningerne bør være gældende indtil den 31. december 2016 for at imødegå fortsat risiko for indslæbning, mens Ghana får tid til at opgradere sit certificeringssystem.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Indførslen på Unionens område af planter, bortset fra frø, af Capsicum L., Lagenaria Ser., Luffa Mill., Momordica L. og Solanum L. bortset fra S. lycopersicum L. med oprindelse i Ghana forbydes.

Artikel 2

Artikel 1 anvendes indtil den 31. december 2016.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. oktober 2015.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.