ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 266

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

58. årgang
13. oktober 2015


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (EU) 2015/1828 af 12. oktober 2015 om ændring af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien

1

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1829 af 23. april 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande

3

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1830 af 8. juli 2015 om ændring af forordning (EØF) nr. 2568/91 om kendetegnene for olivenolie og olie af olivenpresserester og de i den forbindelse anvendte metoder

9

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1831 af 7. oktober 2015 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande

14

 

*

Kommissionens forordning (EU) 2015/1832 af 12. oktober 2015 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår anvendelsen af erythritol (E 968) som smagsforstærker i energireducerede drikkevarer eller drikkevarer uden tilsat sukker ( 1 )

27

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1833 af 12. oktober 2015 om ændring af forordning (EØF) nr. 2568/91 om kendetegnene for olivenolie og olie af olivenpresserester og de i den forbindelse anvendte metoder

29

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1834 af 12. oktober 2015 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

53

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1835 af 12. oktober 2015 om fastlæggelse af statutten, hjemstedet og de nærmere bestemmelser for Det Europæiske Forsvarsagenturs drift

55

 

*

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1836 af 12. oktober 2015 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien

75

 

*

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1837 af 12. oktober 2015 om EU-støtte til aktiviteter i Den Forberedende Kommission for Organisationen for Traktaten om et Altomfattende Forbud mod Atomprøvesprængninger (CTBTO) med henblik på at styrke dens overvågnings- og kontrolkapaciteter og inden for rammerne af gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben

83

 

*

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1838 af 12. oktober 2015 om ændring af afgørelse 2013/391/FUSP om støtte til den praktiske gennemførelse af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler

96

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

13.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 266/1


RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/1828

af 12. oktober 2015

om ændring af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,

under henvisning til Rådets afgørelse 2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger over for Syrien (1),

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 (2) giver de fleste foranstaltninger i 2013/255/FUSP virkning.

(2)

Den 12. oktober 2015 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2015/1836 (3), der ændrer afgørelse 2013/255/FUSP. Ved afgørelse (FUSP) 2015/1836 fastlægges kriterierne for at opføre personer, enheder og organer på listen i bilag I og II til nævnte afgørelse. Begrundelserne for disse opførelser på listerne er anført i betragtningerne til afgørelse (FUSP) 2015/1836 og afgørelse 2013/255/FUSP.

(3)

Foranstaltningerne til indefrysning af aktiver falder ind under traktatens anvendelsesområde, og handling på EU-plan er derfor nødvendig for deres gennemførelse, navnlig for at sikre, at de økonomiske aktører i alle medlemsstater anvender dem ensartet.

(4)

Forordning (EU) nr. 36/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 36/2012 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 15 tilføjes følgende stykker:

»1a.   Bilag II består ligeledes af en liste over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, som Rådet i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Rådets afgørelse 2013/255/FUSP (4) har identificeret som tilhørende en af følgende kategorier:

a)

fremtrædende erhvervsfolk, som driver virksomhed i Syrien

b)

medlemmer af Assad- eller Makhlouffamilien

c)

ministre i den syriske regering efter maj 2011

d)

medlemmer af det syriske militær med rang af oberst eller en tilsvarende eller højere rang, som gjorde tjeneste efter maj 2011

e)

medlemmer af sikkerheds- og efterretningstjenester, der gjorde tjeneste efter maj 2011

f)

medlemmer af militser med tilknytning til regimet

g)

personer, enheder, afdelinger, agenturer, organer eller institutioner, der opererer inden for området spredning af kemiske våben,

og fysiske eller juridiske personer og enheder med tilknytning til dem, og som denne forordnings artikel 21 ikke finder anvendelse på.

1b.   Personer, enheder og organer i en af de kategorier, der er omhandlet i stk. 1a, medtages eller opretholdes ikke på listen over personer, enheder og organer i bilag II, hvis der foreligger tiltrækkelige oplysninger om, at de ikke er eller ikke længere er tilknyttet regimet eller udøver indflydelse på det eller ikke udgør en reel risiko for omgåelse.

(4)  Rådets afgørelse 2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 147 af 1.6.2013, s. 14).«"

2)

Artikel 32, stk. 2, affattes således:

»2.   Rådet meddeler sin afgørelse om opførelse på listen, jf. denne artikels stk. 1, herunder begrundelsen herfor, til den pågældende person eller enhed eller det pågældende organ, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse, der giver den pågældende person eller enhed eller det pågældende organ mulighed for at fremsætte bemærkninger. Navnlig kan personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag II på grundlag af, at de falder ind under en af de kategorier af personer, enheder eller organer, der er fastsat i artikel 15, stk. 1a, fremlægge beviser og bemærkninger om, hvorfor de finder, at deres opførelse på listen ikke er berettiget uanset, at de falder ind under en sådan kategori.«

3)

Titlen på bilag II affattes således:

»BILAG II

Liste over fysiske og juridiske personer, enheder eller organer som omhandlet i artikel 14, artikel 15, stk. 1, litra a), og artikel 15, stk. 1a«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 12. oktober 2015.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand


(1)  EUT L 147 af 1.6.2013, s. 14.

(2)  Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien og om ophævelse af forordning (EU) nr. 442/2011 (EUT L 16 af 19.1.2012, s. 1).

(3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1836 af 12. oktober 2015 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (se side 75 i denne EUT).


13.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 266/3


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/1829

af 23. april 2015

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 af 22. oktober 2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (1), særlig artikel 7, stk. 2, artikel 11, stk. 1, artikel 13, stk. 1, andet afsnit, og artikel 15, stk. 8,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (2), særlig artikel 64, stk. 6, litra a), og artikel 66, stk. 3, litra d), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med forordning (EU) nr. 1144/2014 blev Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (3) ophævet og nye bestemmelser fastsat for, hvilke oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter og visse landbrugsfødevarer, som gennemføres i det indre marked eller i tredjelande, der kan finansieres helt eller delvist over EU-budgettet.

(2)

Bestemmelserne i denne forordning vedrører først og fremmest enkeltlandsprogrammerne, som forvaltes af medlemsstaterne. Ved flerlandeprogrammer, som forvaltes direkte af Kommissionen, finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (4) anvendelse. De betingelser, under hvilke en forslagsstillende organisation kan forelægge et program, jf. artikel 1 i denne forordning, bør imidlertid gælde for såvel flerlandeprogrammer som enkeltlandsprogrammer.

(3)

Artikel 7 i forordning (EU) nr. 1144/2014 indeholder en liste over forslagsstillende organisationer. Det bør præciseres, under hvilke betingelser de enkelte kategorier af forslagsstillende organisationer kan forelægge et forslag til et oplysnings- og salgsfremstødsprogram, som skal medfinansieres af Unionen. For at sikre at de forslagsstillende organisationer er repræsentative for den pågældende sektor, skal det præciseres, hvilket repræsentationsniveau, der kræves. Når det er muligt, finder den simple regel, dvs. den organisation, der repræsenterer et flertal i sektoren, anvendelse.

(4)

Oplysningskampagner og salgsfremstød, der samfinansieres af Unionen, bør som formål have at åbne nye markeder i tredjelande og bør gennemføres af en bred vifte af organisationer. For at stimulere konkurrencen og sikre størst mulig adgang til Unionens ordning for salgsfremstød, bør der fastsættes bestemmelser til at sikre, at en organisation ikke modtager støtte til samme program for samme salgsfremstød mere end to gange i træk.

(5)

Ved udvælgelsen af organer med ansvar for gennemførelsen af enkeltlandsprogrammer skal de forslagsstillende organisationer sikre det bedste forhold mellem kvalitet og pris. I den forbindelse skal de undgå enhver form for interessekonflikt. Hvis den forslagsstillende organisation er et offentligretligt organ som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (5), gælder de bestemmelser, som er fastsat i samme direktiv og som er indarbejdet i national lovgivning.

(6)

Unionens ordning for salgsfremstød bør supplere og styrke de ordninger, der forvaltes af medlemsstaterne, og koncentrere sig om et EU-budskab. I den sammenhæng skal oplysningskampagner og salgsfremstød, der samfinansieres af Unionen, have en særlig EU-dimension, for hvilken de nødvendige kriterier bør fastsættes.

(7)

Hidtil er det i næsten to tredjedele af de programmer, som er gennemført i det indre marked, kun oprindelsesmedlemsstaten, de forslagsstillende organisationer har rettet sig mod. Desuden må produkternes oprindelse nu være synlig på materiale til oplysningskampagner og salgsfremstød. For at sikre en reel EU-merværdi bør målmarkederne for de programmer, der medfinansieres af Unionen, som gennemføres på det indre marked, udvides og ikke begrænses til den forslagsstillende organisations oprindelsesmedlemsstat, medmindre programmerne formidler et budskab om de europæiske kvalitetsordninger eller sunde kostvaner, som er på linje med Europa-Kommissionens hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme (6).

(8)

For at undgå enhver form for overlapning med de salgsfremmende foranstaltninger, der finansieres i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (7), udelukkes programmer, der kun har lokal virkning, fra finansiering i henhold til denne forordning, og fremmes programmer, som kommer til at have betydelig grænseoverskridende dækning, navnlig på det indre marked.

(9)

Oplysningskampagner og salgsfremstød, der samfinansieres af Unionen, bør ikke være varemærke- eller oprindelsesorienteret, men bør formidle et EU-budskab. I denne henseende bør oplysningskampagner og salgsfremstød på det indre marked, der omfatter en ordning som omhandlet i artikel 5, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1144/2014, formidle et budskab om produktets egenskaber eller garantier, som disse ordninger giver, navnlig med henblik på at øge kendskabet til og anerkendelsen af Unionens kvalitetsordninger.

(10)

Med henblik på information af forbrugerne bør det fastsættes, at al information om de sundhedsmæssige virkninger af et produkt skal bygge på et anerkendt videnskabeligt grundlag og opfylde kravene i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 (8), eller godkendes af de kompetente nationale myndigheder, som har ansvar for folkesundheden i det land, hvor aktiviteterne gennemføres.

(11)

I betragtning af de salgsfremmende foranstaltningers særlige karakter bør der fastsættes regler om støtteberettigelsen for udgifter, der skal afholdes af modtageren ved gennemførelsen af et program.

(12)

Enkeltlandsprogrammer bør finansieres på grundlag af forordning (EU) nr. 1306/2013. I henhold til artikel 19, stk. 4, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (9) bør udgifter vedrørende værdipapirer afholdes af den part, der stiller sikkerheden. I henhold til i artikel 126, stk. 3, andet afsnit, litra a), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, som bør gælde for flerlandeprogrammerne, bør omkostninger vedrørende en forfinansieringsgaranti, som stilles af tilskudsmodtageren, komme i betragtning til finansiering fra Unionen. For at sikre ligebehandling af enkeltlandsprogrammer og flerlandeprogrammer, der begge kan indgives af samme forslagsstillende organisationer, bør der fraviges fra artikel 19, stk. 4, i forordning (EU) nr. 907/2014, og omkostninger vedrørende sikkerhedsstillelsen bør være berettiget til finansiering fra Unionen.

(13)

For effektivt at beskytte Unionens finansielle interesser bør der vedtages passende foranstaltninger til bekæmpelse af svig og alvorlig forsømmelighed. Med henblik herpå bør de administrative sanktioner fastsættes under hensyntagen til principperne om, at sanktionen skal være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. De administrative sanktioner i henhold til denne forordning bør betragtes som tilstrækkelig afskrækkende til at modvirke forsætlig manglende overholdelse.

(14)

Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør Kommissionens forordning (EF) nr. 501/2008 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 3/2008 (10) ophæves. Den bør dog fortsat anvendes på programmer, der er udvalgt i henhold til dens bestemmelser —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Betingelser, i henhold til hvilke en forslagsstillende organisation kan indgive et enkeltlandsprogram eller et flerlandeprogram

1.   De forslagsstillende organisationer som omhandlet i artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1144/2014 kan forelægge et forslag til et program for oplysningskampagner og salgsfremstød, såfremt de er repræsentative for den pågældende sektor eller produkt i henhold til følgende:

a)

Erhvervsorganisationer eller brancheorganisationer, der er etableret i en medlemsstat eller på EU-plan, jf. artikel 7, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1144/2014, betragtes som repræsentative for den sektor, som berøres af programmet:

i)

hvis de tegner sig for mindst 50 % af antallet af producenter eller 50 % af mængden eller værdien af den afsættelige produktion af det/de pågældende produkt(er) eller den berørte sektor i den pågældende medlemsstat eller på EU-plan, eller

ii)

hvis de er en brancheorganisation, som er anerkendt af medlemsstaten i henhold til artikel 158 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (11) eller i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 (12).

b)

Sammenslutninger som defineret i artikel 3, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (13) og som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1144/2014, anses for at være repræsentative for den betegnelse, der er beskyttet i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012, og som er omfattet af det program, hvor de tegner sig for mindst 50 % af mængden eller værdien af den afsættelige produktion af det/de produkt(er), hvis betegnelse er beskyttet.

c)

Producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, jf. artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1144/2014, betragtes som repræsentative for det/de produkt(er) eller den sektor, der er berørt af programmet, hvis de er anerkendt af medlemsstaten i henhold til artikel 154 eller artikel 156 i forordning (EU) nr. 1308/2013 eller i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 1379/2013.

d)

Med undtagelse af programmer, der gennemføres efter et tab af forbrugertillid, skal organer fra landbrugsfødevaresektoren, jf. artikel 7, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 1144/2014, være repræsentative for den/de sektor(er), som er berørt af programmet, ved at have repræsentanter for dette/disse produkt(er) eller denne sektor blandt sine medlemmer.

2.   Uanset stk. 1, litra a), nr. i), og litra b), kan lavere tærskelværdier accepteres, hvis den forslagsstillende organisation dokumenterer i det fremlagte forslag, at der foreligger særlige omstændigheder, herunder dokumentation for markedsstrukturen, som gør det berettiget at behandle den forslagsstillende organisation som repræsentativ for det/de pågældende produkt(er) eller den berørte sektor.

3.   Den forslagsstillende organisation har de nødvendige tekniske, økonomiske og faglige ressourcer til at gennemføre programmet på effektiv vis.

4.   En forslagsstillende organisation må ikke modtage støtte til oplysningskampagner og salgsfremstød for samme produkt eller ordning, som gennemføres på samme geografiske marked to gange i træk.

Artikel 2

Valg af de organer, der har ansvaret for gennemførelsen af enkeltlandsprogrammer

1.   De forslagsstillende organisationer skal vælge de organer, der har ansvaret for gennemførelsen af enkeltlandsprogrammer, der giver det bedste forhold mellem kvalitet og pris. De skal i den forbindelse træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forhindre enhver situation, hvor en uvildig og objektiv gennemførelse af programmet bringes i fare på grund af økonomiske interesser, politiske eller nationale tilhørsforhold, familie- eller følelsesmæssige bånd eller enhver anden fælles interesse (»interessekonflikt«).

2.   Hvis den forslagsstillende organisation er et offentligretligt organ som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 4, i direktiv 2014/24/EU, skal den vælge organer, der har ansvaret for gennemførelsen af enkeltlandsprogrammer, i henhold til den nationale lovgivning, som gennemfører nævnte direktiv.

Artikel 3

Støtteberettigelse for enkeltlandsprogrammer

1.   For at være støtteberettiget skal enkeltlandsprogrammer:

a)

være i overensstemmelse med EU-lovgivningen for de pågældende produkter og afsætningen af dem

b)

være af et betydeligt omfang, især med hensyn til den forventede målelige grænseoverskridende effekt. På det indre marked indebærer dette, at et program skal gennemføres i mindst to medlemsstater med en sammenhængende andel af det tildelte budget, navnlig med hensyn til markedets størrelse i hver af de berørte medlemsstater eller gennemføres i én medlemsstat, hvis denne medlemsstat ikke er den samme som de forslagsstillende organisationers oprindelsesmedlemsstat. Dette krav gælder ikke for programmer til formidling af et budskab, som vedrører Unionens kvalitetsordninger som omhandlet i artikel 5, stk. 4, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 1144/2014, og programmer til formidling af et budskab om sunde kostvaner

c)

have en EU-dimension, både med hensyn til budskabets indhold og effekt, og navnlig indeholde information om europæiske produktionsstandarder, europæiske fødevarers kvalitet og sikkerhed og europæiske kostvaner og madkultur, fremme billedet af europæiske produkter på det indre marked og internationale markeder, skabe øget bevidsthed om europæiske produkter og logoer i den brede offentlighed og erhvervsvirksomheder. Dette indebærer især, at et program på det indre marked, som dækker en eller flere ordninger som omhandlet i artikel 5, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1144/2014, skal fokusere på denne/disse ordning(er) i sit vigtigste EU-budskab. Hvis et eller flere produkter i dette program illustrerer en eller flere ordninger, skal disse anføres som et underordnet budskab i tilknytning til det vigtigste EU-budskab.

2.   Hvis et budskab, der formidles gennem et program, vedrører oplysninger om de sundhedsmæssige virkninger, skal dette budskab desuden:

a)

på det indre marked, være i overensstemmelse med bilaget til forordning (EF) nr. 1924/2006 eller godkendes af den nationale myndighed, som har ansvaret for folkesundheden i den medlemsstat, hvor foranstaltningerne gennemføres

b)

i tredjelande godkendes af den nationale myndighed med ansvaret for folkesundheden i det land, hvor foranstaltningerne gennemføres.

Artikel 4

Omkostninger for enkeltlandsprogrammer, som er berettiget til finansiering fra Unionen

1.   Omkostninger skal for at være berettiget til finansiering fra Unionen opfylde følgende betingelser:

a)

de er faktisk afholdt af den forslagsstillende organisation under programmets gennemførelse, med undtagelse af udgifter i forbindelse med endelige rapporter og evaluering

b)

de er angivet i det anslåede samlede budget for programmet

c)

de er nødvendige for gennemførelsen af det samfinansierede program

d)

de kan identificeres og kontrolleres og findes i den forslagsstillende organisations regnskaber og er fastlagt i overensstemmelse med de regnskabsstandarder, som anvendes i den medlemsstat, hvor den forslagsstillende organisation er etableret

e)

de opfylder kravene i den gældende skattelovgivning og sociallovgivning

f)

de er rimelige og berettigede og opfylder princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, navnlig med hensyn til principperne om sparsommelighed og effektivitet.

2.   Indkaldelsen af forslag, jf. artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1144/2014 indeholder de omkostningskategorier der er berettiget til EU-finansiering.

Følgende omkostningskategorier er imidlertid støtteberettigede:

a)

uanset artikel 19, stk. 4, i forordning (EU) nr. 907/2014, omkostninger i forbindelse med en forhåndsgaranti fra en bank eller finansiel institution, som er indgivet af den forslagsstillende organisation, når denne garanti kræves i henhold til artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1144/2014

b)

omkostninger i forbindelse med eksterne revisioner, når sådanne revisioner kræves til støtte for betalingsanmodninger

c)

personaleomkostninger begrænset til lønninger, bidrag til sociale sikringsordninger og andre omkostninger, som indgår i aflønningen af det personale, som er knyttet til gennemførelsen af programmet og som følger af gældende national lovgivning eller ansættelseskontrakten, omkostninger for fysiske personer, som arbejder i henhold til en direkte kontrakt med den forslagsstillende organisation, som ikke er en ansættelseskontrakt, eller som er udstationeret af en tredjepart mod betaling

d)

merværdiafgift (moms), som ikke kan tilbagebetales i henhold til gældende national momslovgivning og som er betalt af en støttemodtager, der ikke er en afgiftspligtig person som omhandlet i artikel 13, stk. 1, første afsnit, i Rådets direktiv 2006/112/EF (14)

e)

omkostninger i forbindelse med evalueringsundersøgelser af resultaterne af oplysningskampagner og salgsfremstød, jf. artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1144/2014, udført af en uafhængig og kvalificeret ekstern instans.

3.   Indirekte støtteberettigede omkostninger fastsættes ved anvendelse af en fast sats på 4 % af den forslagsstillende organisations samlede direkte støtteberettigede personaleomkostninger.

Artikel 5

Administrative sanktioner i forbindelse med enkeltlandsprogrammer

1.   I tilfælde af uregelmæssigheder skal den forslagsstillende organisation pålægges en administrativ sanktion, som skal bestå af betaling af det dobbelte af forskellen mellem det beløb, der oprindeligt er udbetalt eller anmodet om, og det beløb, som faktisk skal betales.

2.   I tilfælde af en alvorlig forseelse, navnlig gentagelse af de uregelmæssigheder, der er omhandlet i stk. 1, eller hvis den forslagsstillende organisation er fundet skyldig i grov misligholdelse af sine forpligtelser i udvælgelsen af programmer eller deres gennemførelse, skal den forslagsstillende organisation udelukkes fra retten til at deltage i oplysningskampagner og salgsfremstød i en periode på tre år fra den dato, hvor overtrædelsen konstateres.

Artikel 6

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 501/2008 ophæves. Den anvendes dog fortsat for programmer, der er godkendt i henhold til dens bestemmelser før den 1. december 2015.

Artikel 7

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. december 2015 på forslag til programmer, som forelægges fra den 1. december 2015 og fremefter.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. april 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 317 af 4.11.2014, s. 56.

(2)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 af 17. december 2007 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (EUT L 3 af 5.1.2008, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65). Direktiv 2004/18/EF ophæves med virkning fra 18. april 2016.

(6)  KOM(2007) 279 endelig, 30.5.2007.

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9).

(9)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 18).

(10)  Kommissionens forordning (EF) nr. 501/2008 af 5. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (EUT L 147 af 6.6.2008, s. 3).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).

(14)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1)


13.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 266/9


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/1830

af 8. juli 2015

om ændring af forordning (EØF) nr. 2568/91 om kendetegnene for olivenolie og olie af olivenpresserester og de i den forbindelse anvendte metoder

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 75, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2568/91 (2) fastsætter de fysisk-kemiske og organoleptiske kendetegn for olivenolie og olie af olivenpresserester samt metoder til bedømmelse af disse kendetegn. Metoderne og grænseværdierne for oliernes kendetegn opdateres regelmæssigt på grundlag af udtalelser fra kemisk sagkyndige og i overensstemmelse med det arbejde, der udføres i Det Internationale Olivenolieråd (IOC).

(2)

For at sikre at de seneste af de af IOC opstillede internationale normer gennemføres på EU-plan, bør de lavere grænseværdier for linolsyre, der er fastsat i en note til den anden tabel i bilag I til forordning (EØF) nr. 2568/91, tilpasses. Henvisningen til 2015 i tidsplanen for den gradvise nedsættelse af grænsen for fedtsyreethylestere for ekstra jomfruolie, der er fastsat i det pågældende bilag, erstattes af en henvisning til 2016.

(3)

Den metode for påvisning af fremmede vegetabilske olier i olivenolie, der er omhandlet i bilag XXa til forordning (EØF) nr. 2568/91, anvendes ikke længere. En note til den første tabel i bilag I til samme forordning bør derfor udgå.

(4)

Forordning (EØF) nr. 2568/91 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EØF) nr. 2568/91 affattes som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juli 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 2568/91 af 11. juli 1991 om kendetegnene for olivenolie og olie af olivenpresserester og de i den forbindelse anvendte metoder (EFT L 248 af 5.9.1991, s. 1).


BILAG

»

BILAG I

KENDETEGN FOR OLIVENOLIE

Kategori

Fedtsyreethylestere (FAEE)

mg/kg (*)

Syreindhold

(%) (*)

Peroxidtal

mEq O2/kg (*)

Voks

mg/kg (**)

2-glycerylmonopalmitat

(%)

Stigmastadiener

mg/kg (1)

Forskel mellem ECN42 (HPLC) og ECN42

(teoretisk beregnet)

K232 (*)

K268 eller K270 (*)

Delta-K (*)

Organoleptisk vurdering

Median for mangler (Md) (*)

Organoleptisk vurdering

Median for egenskaben frugtagtig (Mf) (*)

1.

Ekstra jomfruolie

FAEE ≤ 40 (2013-2014 produktionsår) (2)

FAEE ≤ 35 (2014-2016 produktionsår)

FAEE ≤ 30 (efter 2016 produktionsår)

≤ 0,8

≤ 20

C42 + C44 + C46 ≤ 150

≤ 0,9, hvis palmitinsyre i alt ≤ 14 %

≤ 0,05

≤ |0,2|

≤ 2,50

≤ 0,22

≤ 0,01

Md = 0

Mf > 0

≤ 1,0 hvis palmitinsyre i alt > 14 %

2.

Jomfruolie

≤ 2,0

≤ 20

C42 + C44 + C46 ≤ 150

≤ 0,9, hvis palmitinsyre i alt ≤ 14 %

≤ 0,05

≤ |0,2|

≤ 2,60

≤ 0,25

≤ 0,01

Md ≤ 3,5

Mf > 0

≤ 1,0, hvis palmitinsyre i alt > 14 %

3.

Bomolie

> 2,0

C40 + C42 + C44 + C46 ≤ 300 (3)

≤ 0,9 hvis palmitinsyre i alt ≤ 14 %

≤ 0,50

≤ |0,3|

Md > 3,5 (4)

≤ 1,1, hvis palmitinsyre i alt > 14 %

4.

Raffineret olivenolie

≤ 0,3

≤ 5

C40 + C42 + C44 + C46 ≤ 350

≤ 0,9 hvis palmitinsyre i alt ≤ 14 %

≤ |0,3|

≤ 1,10

≤ 0,16

≤ 1,1, hvis palmitinsyre i alt > 14 %

5.

Olivenolie bestående af raffinerede olivenolier og jomfruolier

≤ 1,0

≤ 15

C40 + C42 + C44 + C46 ≤ 350

≤ 0,9 hvis palmitinsyre i alt ≤ 14 %

≤ |0,3|

≤ 0,90

≤ 0,15

≤ 1,0, hvis palmitinsyre i alt > 14 %

6.

Rå olie af olivenpresserester

C40 + C42 + C44 + C46 > 350 (5)

≤ 1,4

≤ |0,6|

7.

Raffineret olie af olivenpresserester

≤ 0,3

≤ 5

C40 + C42 + C44 + C46 > 350

≤ 1,4

≤ |0,5|

≤ 2,00

≤ 0,20

8.

Olie af olivenpresserester

≤ 1,0

≤ 15

C40 + C42+C44+C46 > 350

≤ 1,2

≤ |0,5|

≤ 1,70

≤ 0,18


Kategori

Fedtsyresammensætning (6)

Summen af isomerer af transoliesyre

(%)

Summen af translinolsyre og isomerer af translinolensyre

(%)

Sterolsammensætning

Steroler i alt

(mg/kg)

Erythrodiol og uvaol

(%) (**)

Myristin

(%)

Linolen

(%)

Arachin

(%)

Eicosan

(%)

Behen

(%)

Lignocerin

(%)

Kolesterol

(%)

Brassicasterol

(%)

Campesterol (7)

(%)

Stigmasterol

(%)

App beta-sitosterol (%) (8)

(%) (**)

Delta-7-stigmastenol (7)

(%)

1.

Ekstra jomfruolie

≤ 0,03

≤ 1,00

≤ 0,60

≤ 0,40

≤ 0,20

≤ 0,20

≤ 0,05

≤ 0,05

≤ 0,5

≤ 0,1

≤ 4,0

< Camp.

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 1 000

≤ 4,5

2.

Jomfruolie

≤ 0,03

≤ 1,00

≤ 0,60

≤ 0,40

≤ 0,20

≤ 0,20

≤ 0,05

≤ 0,05

≤ 0,5

≤ 0,1

≤ 4,0

< Camp.

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 1 000

≤ 4,5

3.

Bomolie

≤ 0,03

≤ 1,00

≤ 0,60

≤ 0,40

≤ 0,20

≤ 0,20

≤ 0,10

≤ 0,10

≤ 0,5

≤ 0,1

≤ 4,0

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 1 000

≤ 4,5 (9)

4.

Raffineret olivenolie

≤ 0,03

≤ 1,00

≤ 0,60

≤ 0,40

≤ 0,20

≤ 0,20

≤ 0,20

≤ 0,30

≤ 0,5

≤ 0,1

≤ 4,0

< Camp.

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 1 000

≤ 4,5

5.

Olivenolie bestående af raffinerede olivenolier og jomfruolier

≤ 0,03

≤ 1,00

≤ 0,60

≤ 0,40

≤ 0,20

≤ 0,20

≤ 0,20

≤ 0,30

≤ 0,5

≤ 0,1

≤ 4,0

< Camp.

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 1 000

≤ 4,5

6.

Rå olie af olivenpresserester

≤ 0,03

≤ 1,00

≤ 0,60

≤ 0,40

≤ 0,30

≤ 0,20

≤ 0,20

≤ 0,10

≤ 0,5

≤ 0,2

≤ 4,0

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 2 500

> 4,5 (10)

7.

Raffineret olie af olivenpresserester

≤ 0,03

≤ 1,00

≤ 0,60

≤ 0,40

≤ 0,30

≤ 0,20

≤ 0,40

≤ 0,35

≤ 0,5

≤ 0,2

≤ 4,0

< Camp.

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 1 800

> 4,5

8.

Olie af olivenpresserester

≤ 0,03

≤ 1,00

≤ 0,60

≤ 0,40

≤ 0,30

≤ 0,20

≤ 0,40

≤ 0,35

≤ 0,5

≤ 0,2

≤ 4,0

< Camp.

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 1 600

> 4,5

Noter:

a)

Analyseresultaterne skal anføres med lige så mange decimaler som dem, der er angivet for hvert kendetegn. Sidste ciffer skal forhøjes med en enhed, hvis det følgende ciffer er større end 4.

b)

Hvis de fastsatte grænseværdier overskrides for blot ét kendetegn, klassificeres olien i en anden kategori eller erklæres for ikke at opfylde renhedskravene i henhold til denne forordning.

c)

Hvis et kvalitetskendetegn er mærket med en asterisk (*), betyder det følgende: — for bomolie, at de pågældende grænseværdier ikke alle skal være opfyldt samtidig — for jomfruolie, at olien skal klassificeres i en anden kategori, hvis blot én af disse grænseværdier ikke er opfyldt, men at den fortsat skal klassificeres i en af kategorierne for jomfruolie.

d)

Hvis et kvalitetskendetegn er mærket med to asterisker (**), betyder det for alle de pågældende olier af olivenpresserester, at alle grænseværdier ikke behøver være opfyldt samtidig.

Tillæg

BESLUTNINGSSKEMA

Campesterol-beslutningsskema for jomfruolie og ekstra jomfruolie:

Image

De øvrige parametre skal overholde de grænseværdier, der er fastsat i denne forordning.

Delta-7-stigmastenol-beslutningsskema for:

Ekstra jomfruolie og jomfruolie

Image

De øvrige parametre skal overholde de grænseværdier, der er fastsat i denne forordning.

Olie af olivenpresserester (rå og raffineret)

Image

«

(1)  Summen af isomerer, der eventuelt kan adskilles på kapillarsøjle.

(2)  Denne grænse gælder for olivenolier, der produceres fra den 1. marts 2014.

(3)  Olier med et voksindhold på mellem 300 mg/kg og 350 mg/kg betragtes som bomolie, hvis det samlede indhold af alifatiske alkoholer er på 350 mg/kg eller derunder, eller hvis indholdet af erytrodiol og uvaol er på 3,5 % eller derunder.

(4)  Eller hvis medianen for mangler er lig med eller derunder, og medianen for lugt og smag er 0.

(5)  Olier med et voksindhold på mellem 300 mg/kg og 350 mg/kg betragtes som rå olie af olivenpresserester, hvis det samlede indhold af alifatiske alkoholer er på over 350 mg/kg, og hvis indholdet af erytrodiol og uvaol er over 3,5 %.

(6)  Indhold af andre fedtsyrer (%): palmitinsyre: 7,50-20,00, palmitolsyre: 0,30-3,50, heptadecansyre: ≤ 0,30, heptadecensyre: ≤ 0,30, stearinsyre: 0,50-5,00, oliesyre: 55,00-83,00, linolsyre: 3,50-21,00.

(7)  Se tillægget til dette bilag.

(8)  App β-sitosterol: Delta-5,23-stigmastadienol + chlerosterol + beta-sitosterol + sitostanol + delta-5-avenasterol + delta-5,24-stigmastadienol.

(9)  Olier med et voksindhold på mellem 300 mg/kg og 350 mg/kg betragtes som bomolie, hvis det samlede indhold af alifatiske alkoholer er på 350 mg/kg eller derunder, eller hvis indholdet af erytrodiol og uvaol er på 3,5 % eller derunder.

(10)  Olier med et voksindhold på mellem 300 mg/kg og 350 mg/kg betragtes som rå olie af olivenpresserester, hvis det samlede indhold af alifatiske alkoholer er på over 350 mg/kg, og hvis indholdet af erytrodiol og uvaol er på over 3,5 %.


13.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 266/14


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1831

af 7. oktober 2015

om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 1144/2014 af 22. oktober 2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (1), særlig artikel 4, stk. 3, artikel 13, stk. 2, andet afsnit, artikel 14, stk. 1, andet afsnit, og artikel 25, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EU) nr. 1144/2014 ophæves Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (2), og der fastsættes nye bestemmelser om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter i det indre marked og i tredjelande. Desuden giver forordningen Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i denne henseende. For at sikre, at det nye retsgrundlag fungerer smidigt og finder ensartet anvendelse, er det nødvendigt at vedtage visse regler ved hjælp af sådanne retsakter. Disse retsakter bør erstatte Kommissionens forordning (EF) nr. 501/2008 (3), som ophæves ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1829 (4).

(2)

Oplysningskampagner og salgsfremstød må ikke være oprindelsesorienterede. Imidlertid er der i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1144/2014 mulighed for at omtale produkternes oprindelse på visse betingelser. Der bør fastsættes regler for navnlig at sikre, at henvisningen til oprindelsen ikke undergraver et programs vigtigste EU-budskab.

(3)

For at undgå enhver risiko for forveksling hos den tilsigtede målgruppe med hensyn til forskellen mellem en generisk kampagne vedrørende oprindelse og en kampagne, der henviser til særlige produkter, som er registreret i henhold til Unionens kvalitetsordninger med en beskyttet geografisk betegnelse, bør henvisninger til oprindelsen kun omfatte den nationale oprindelse. Ikke desto mindre bør det være muligt at anføre andre oplysninger om oprindelsen end den nationale oprindelse for de specifikke ordninger, der er opført i listen over støtteberettigede ordninger i artikel 5, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1144/2014. Det bør desuden være muligt at anføre en overnational oprindelse af fælleseuropæisk karakter, såsom »nordisk«, »alpinsk« og »fra Middelhavsområdet«.

(4)

Oplysningskampagner og salgsfremstød må ikke være varemærkeorienterede. Imidlertid er der i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1144/2014 mulighed for at nævne produkternes varemærker på visse betingelser. Visning af varemærker bør begrænses til produktdemonstrationer eller prøvesmagninger, dvs. aktiviteter, der specifikt har til formål at øge salget, og til det tilsvarende oplysnings- og salgsfremstødsmateriale, der vises under disse specifikke aktiviteter. Der bør fastsættes regler for at sikre, at de enkelte varemærker er lige synlige, og at den grafiske fremstilling af dem har et mindre format end kampagnens vigtigste EU-budskab. For at sikre, at foranstaltningernes ikke-varemærkeorienterede karakter forbliver uændret, bør der fastsættes regler om, at der skal vises flere forskellige varemærker, undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, og at den overflade, der er afsat til varemærker, skal begrænses til en maksimal procentdel af fremvisningsarealet.

(5)

Forordning (EU) nr. 1144/2014 giver forslagsstillende organisationer mulighed for at gennemføre visse dele af deres programmer selv. Der bør fastsættes regler for gennemførelsen af denne bestemmelse.

(6)

Enkeltlandsprogrammer skal gennemføres ved delt forvaltning mellem medlemsstaterne og Unionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (5), mens flerlandeprogrammer skal finansieres under direkte forvaltning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6). Da den forslagsstillende organisation kan have både enkeltlandsprogrammer og flerlandeprogrammer, bør gennemførelsesbestemmelserne for de to typer programmer afvige mindst muligt fra hinanden. Derfor bør enkeltlandsprogrammer være underlagt regler, der svarer til bestemmelserne om tilskud til flerlandeprogrammer i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, hvor der f.eks. ikke er noget krav om, at der skal stilles sikkerhed for en tilfredsstillende opfyldelse af kontrakten.

(7)

Medlemsstaterne er ansvarlige for, at de enkeltlandsprogrammer, der er udvalgt af Kommissionen, gennemføres korrekt. Der bør fastsættes bestemmelser om udpegning af de nationale myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af denne forordning. For at sikre ensartede betingelser bør der fastsættes regler for indgåelse af kontrakter om gennemførelse af de udvalgte enkeltlandsprogrammer. Med henblik herpå bør Kommissionen opstille en standardkontrakt til brug for medlemsstaterne, og der bør fastsættes en rimelig frist for indgåelse af kontrakter. I betragtning af de forskellige typer af foranstaltninger, der kan finansieres inden for et program, bør der dog være fleksibilitet med hensyn til startdatoen for gennemførelse af programmet.

(8)

For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning bør de forslagsstillende organisationer og gennemførelsesorganerne forpligtes til at opbevare optegnelser og anden støttedokumentation, der er nødvendig for at godtgøre, at programmet gennemføres korrekt, og at de anmeldte udgifter er finansieringsberettigede.

(9)

Medlemsstaterne bør kontrollere gennemførelsen af enkeltlandsprogrammer i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1306/2013. De bør også pålægges at godkende gennemførelsesorganets valg, inden der indgås kontrakt med den forslagsstillende organisation, og at kontrollere enhver anmodning om betalinger før udbetaling. Med undtagelse af anmodninger om betaling af forskud bør alle anmodninger om betaling indeholde en finansiel rapport, som anmelder og specificerer de finansieringsberettigede udgifter, der er afholdt af den forslagsstillende organisation, en rapport om den tekniske gennemførelse af programmet, og for anmodninger om betaling af restbeløbet desuden en evalueringsrapport.

(10)

For at forenkle proceduren og reducere den administrative byrde bør den periode, som de mellemliggende rapporter og de dertil hørende betalingsanmodninger vedrører, fastsættes til et år. Desuden bør der forelægges en attest for udgiftsopgørelserne, udstedt af en uafhængig og kvalificeret revisor, når der anmodes om godtgørelse af visse beløb. Attesten bør dokumentere over for medlemsstaterne, at de anmeldte udgifter er finansieringsberettigede.

(11)

For at gøre det muligt for medlemsstaterne at kontrollere, om det materiale, der frembringes i forbindelse med gennemførelsen af et program, er i overensstemmelse med EU-retten, jf. artikel 14, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1144/2014, og navnlig, at bestemmelserne om det vigtigste EU-budskab og om omtale af oprindelse og visning af varemærker er overholdt, bør der stilles krav om, at det anvendte materiale, herunder visuelt materiale, forelægges for medlemsstaten.

(12)

Der bør fastlægges en ordning for udbetaling af forskud til forslagsstillende organisationer. For at beskytte Den Europæiske Unions finansielle interesser effektivt bør der stilles sikkerhed for udbetaling af forskud. Denne sikkerhed bør forblive i kraft, indtil restbeløbet er betalt og forskuddet elimineret. Da forslagsstillende organisationer, der er etableret i de medlemsstater, som modtager finansiel støtte, kan få svært ved at stille sikkerhed for det fulde beløb, der kan udbetales som forskud, bør det være muligt for dem at få forskud i to dele.

(13)

Af hensyn til en forsvarlig økonomisk forvaltning bør der stilles krav om, at forskud og mellemliggende betalinger tilsammen forbliver lavere end Unionens samlede tilskud, idet der indregnes en sikkerhedsmargen.

(14)

På baggrund af erfaringerne bør der fastlægges bestemmelser om den kontrol på stedet, som medlemsstaterne skal foretage, navnlig om kontrolbesøgenes hyppighed og omfang, og om hvor de skal udføres. Det er derfor hensigtsmæssigt at kræve, at hvert program underkastes en kontrol på stedet mindst én gang i løbet af dets gennemførelse. Eftersom oplysningskampagner og salgsfremstød gennemføres på forskellige tidspunkter og ofte er af begrænset varighed, og da visse programmer gennemføres uden for den medlemsstat, hvor den forslagsstillende organisation er hjemmehørende, eller uden for Unionen, bør kontrol på stedet udføres i den forslagsstillende organisations lokaler og, hvis det er relevant, hos gennemførelsesorganet.

(15)

Renten i tilfælde af uretmæssigt udbetalte beløb bør svare til den rente, der gælder for flerlandeprogrammer.

(16)

Med henblik på at vurdere, hvor virkningsfulde og effektive programmerne for oplysningskampagner og salgsfremstød er, bør både de forslagsstillende organisationer og medlemsstaterne foretage en passende overvågning og evaluering af programmerne samt af de samlede resultater af salgsfremmepolitikken.

(17)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der gennemførelsesbestemmelser til forordning (EU) nr. 1144/2014 for så vidt angår synligheden af produkters oprindelse og varemærker i enkeltlandsprogrammer og flerlandeprogrammer samt bestemmelser, hvorefter en forslagsstillende organisation kan gives tilladelse til selv at gennemføre visse dele af et enkeltlandsprogram.

Der fastsættes desuden specifikke regler for indgåelse af kontrakter, forvaltning, overvågning og kontrol af enkeltlandsprogrammer samt et indikatorsystem til vurdering af virkningen af programmerne for oplysningskampagner og salgsfremstød.

KAPITEL II

FÆLLES BESTEMMELSER FOR ENKELTLANDSPROGRAMMER OG FLERLANDEPROGRAMMER

AFDELING 1

Synligheden af produkters oprindelse

Artikel 2

Generelle krav vedrørende omtale af oprindelsen i alt oplysnings- og reklamemateriale

1.   Programmets vigtigste budskab skal være et EU-budskab og må ikke fokusere på en bestemt oprindelse.

2.   Enhver omtale af oprindelsen skal opfylde samtlige følgende betingelser:

a)

den må ikke udgøre en begrænsning af den frie bevægelighed for landbrugsprodukter og fødevarer i strid med artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

b)

den må ikke tilskynde forbrugerne til at købe indenlandske varer alene på grund af deres oprindelse og skal henvise til de særlige egenskaber ved produktet, snarere end blot oprindelsen og

c)

den skal supplere det vigtigste EU-budskab.

3.   Programmets vigtigste EU-budskab må ikke tilsløres af materiale vedrørende produktets oprindelse, såsom billeder, farver, symboler eller musik. Omtalen af oprindelsen skal stå i et felt, som er adskilt fra det, der er afsat til det vigtigste EU-budskab.

4.   Omtale af oprindelse i oplysnings- og reklamemateriale må kun forekomme i visuelt materiale. Der må ikke forekomme omtale af oprindelse i lydmateriale.

Artikel 3

Særlig omtale af oprindelsen i oplysnings- og reklamemateriale som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1144/2014

1.   Omtale af oprindelsen i oplysnings- og reklamemateriale som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1144/2014, skal begrænses til den nationale oprindelse, dvs. medlemsstatens navn, eller til en fælles overnational oprindelse. Henvisningen til oprindelsen kan være eksplicit eller implicit.

2.   De betingelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1144/2014, skal være opfyldt, og der skal tages hensyn til, hvor fremtrædende den tekst eller de symboler, herunder billeder og almindelig fremstilling, der henviser til oprindelsen, er i forhold til tekst eller symboler, der henviser til programmets vigtigste EU-budskab.

Artikel 4

Omtale af oprindelsen i oplysnings- og reklamemateriale som omhandlet i artikel 5, stk. 4, litra c) og d), i forordning (EU) nr. 1144/2014

1.   Oplysningskampagner og salgsfremstød, som omtaler ordninger, der er støtteberettigede i henhold til artikel 5, stk. 4, litra c), i forordning (EU) nr. 1144/2014, må indeholde navnet på fjernområdet i det grafiske symbol, forudsat at de betingelser, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EF) nr. 179/2014 (7), er opfyldt, og i det tilhørende visuelle materiale, forudsat at betingelserne i artikel 4, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1144/2014 er opfyldt.

2.   Uanset artikel 3, stk. 1, må oplysningskampagner og salgsfremstød, som omtaler ordninger, der er støtteberettigede i henhold til artikel 5, stk. 4, litra d), i forordning (EU) nr. 1144/2014, og som henviser til oprindelsen i deres navn, omtale denne specifikke oprindelse, forudsat at de opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1144/2014.

AFDELING 2

Synligheden af varemærker

Artikel 5

Generelle krav

1.   Varemærker som omhandlet i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1144/2014 skal forstås som varemærker som defineret i artikel 4 og artikel 66 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 (8) eller i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF (9).

2.   Varemærker for produkter, som de forslagsstillende organisationer gør slagsfremstød for, må kun være synlige i forbindelse med demonstrationer eller prøvesmagninger.

I denne forbindelse forstås ved:

a)   »demonstration«: ethvert middel til at påvise et produkts eller en ordnings fordele over for en potentiel kunde for at tilskynde til køb af produktet på udstillinger eller arrangementer for virksomheder og på websteder

b)   »prøvesmagning«: enhver foranstaltning, hvor en potentiel kunde kan prøvesmage et produkt på udstillinger eller arrangementer for virksomheder og på salgssteder.

3.   Varemærker må også være synlige på oplysnings- og reklamemateriale, der udstilles eller uddeles under demonstrationer og prøvesmagninger.

4.   Forslagsstillende organisationer, der udstiller varemærker, skal opfylde følgende betingelser:

a)

de skal i programansøgningen begrunde, at udstillingen af varemærker er nødvendig for at opfylde kampagnens mål, og bekræfte, at visningen begrænses til demonstrationer og prøvesmagninger

b)

de skal opbevare dokumentation for, at alle medlemmer af den pågældende forslagsstillende organisation har fået lige mulighed for at udstille deres varemærker

c)

de skal sikre, at:

i)

varemærkerne anbringes samlet og er lige synlige inden for et område, der er adskilt fra det, der er afsat til det vigtigste EU-budskab

ii)

anbringelsen af varemærkerne ikke svækker det vigtigste EU-budskab

iii)

det vigtigste EU-budskab ikke tilsløres ved udstilling af materiale såsom billeder, farver eller symboler, hvorpå der er anbragt varemærker

iv)

varemærker må kun anbringes på visuelt materiale, bortset fra gadgets og maskotter, i et mindre format end kampagnens vigtigste EU-budskab. Der må ikke forekomme omtale af varemærker i lydmateriale.

Artikel 6

Specifikke krav

1.   Under demonstrationer og prøvesmagninger må varemærker kun vises:

a)

samlet i et banner placeret på forsiden af udstillingsstandens disk eller en tilsvarende overflade; dette banner må ikke optage mere end 5 % af forsiden af udstillingsstandens disk eller en tilsvarende overflade eller

b)

individuelt, på en neutral og ensartet måde for hvert varemærke, på særskilte, men ens infostande, på forsiden af infostandens disk eller en tilsvarende overflade; i så fald må varemærket ikke optage mere end 5 % af forsiden af infostandens disk eller en tilsvarende overflade.

2.   På websteder må varemærker kun vises samlet på en af følgende to måder:

a)

i et banner i bunden af websiden, der ikke må optage mere end 5 % af websidens samlede overflade, og hvor hvert enkelt varemærke skal være mindre end det EU-logo, der henviser til Unionens medfinansiering

b)

på en særlig webside, særskilt fra hjemmesiden, på en neutral og ensartet måde for hvert varemærke.

3.   I trykt materiale, der uddeles i forbindelse med demonstrationer eller prøvesmagninger, må varemærker kun vises samlet i et banner nederst på siden, der ikke må optage mere end 5 % af sidens samlede overflade.

Artikel 7

Antallet af varemærker, der skal vises

1.   Der skal vises mindst fem varemærker.

2.   Uanset stk. 1 kan der vises mindre end fem varemærker, forudsat at følgende to betingelser er opfyldt:

a)

i den medlemsstat, hvor den forslagsstillende organisation er hjemmehørende, er der færre end fem varemærker for det produkt eller den ordning, der er omfattet af programmet

b)

af behørigt begrundede årsager har det ikke været muligt at tilrettelægge et flerprodukt- eller flerlandeprogram, der gør det muligt at vise flere varemærker.

3.   Den forslagsstillende organisation påviser på behørig vis, at betingelserne i stk. 2 er opfyldt, ved hjælp af de nødvendige dokumenter, herunder bevis for, at organisationen har kontaktet andre forslagsstillende organisationer og foreslået disse, at de sammen skulle tilrettelægge et flerprodukt- eller flerlandeprogram, samt en forklaring på, hvorfor der ikke er oprettet et sådant program.

4.   Hvis der vises mindre end fem varemærker, finder bestemmelserne i artikel 6 anvendelse, og det areal, der er afsat til varemærkerne nedsættes forholdsmæssigt.

Artikel 8

Omtale af ordninger, der er støtteberettigede i henhold til artikel 5, stk. 4, litra d), i forordning (EU) nr. 1144/2014 og anvender navne og logoer, der er registreret som varemærke

Hvis programmet vedrører en ordning som omhandlet i artikel 5, stk. 4, litra d), i forordning (EU) nr. 1144/2014, finder artikel 5, 6 og 7 finder ikke anvendelse på navne og logoer, der er en del af disse ordninger og er registreret som varemærke.

KAPITEL III

FORVALTNING AF ENKELTLANDSPROGRAMMER

AFDELING 1

Gennemførelse og finansiering af programmer

Artikel 9

Udpegning af kompetente myndigheder

Medlemsstaterne udpeger kompetente nationale myndigheder til at varetage gennemførelsen af denne forordning.

De meddeler Kommissionen navnene på de udpegede myndigheder samt fuldstændige oplysninger om disse og eventuelle ændringer heraf.

Kommissionen offentliggør disse oplysninger på en passende måde.

Artikel 10

Indgåelse af kontrakter

1.   Så snart Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesretsakt som omhandlet i artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1144/2014, sender den kopier af de udvalgte programmer til de berørte medlemsstater.

2.   Medlemsstaterne underretter straks de forslagsstillende organisationer om, hvorvidt deres ansøgning er godkendt eller ej.

3.   Medlemsstaterne indgår kontrakter om gennemførelsen af programmerne med de udvalgte forslagsstillende organisationer senest 90 kalenderdage efter meddelelsen af Kommissionens gennemførelsesretsakt, jf. artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1144/2014, forudsat at de gennemførelsesorganer, der er omhandlet i samme forordnings artikel 13, er blevet udvalgt i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i artikel 2 i delegeret forordning (EU) 2015/1829. Efter fristens udløb kan der ikke indgås kontrakter, medmindre Kommissionen har givet forhåndsgodkendelse.

4.   Startdatoen for programmet er den første dag i den måned, der følger efter datoen for kontraktens underskrivelse. Startdatoen kan dog udsættes i op til 6 måneder, navnlig for at tage hensyn til den sæsonmæssige karakter af det produkt, som programmet vedrører, eller deltagelse i en bestemt begivenhed eller messe.

5.   Medlemsstaterne benytter de standardkontrakter, som Kommissionen stiller til deres rådighed.

6.   Hvor det er hensigtsmæssigt, kan medlemsstaterne ændre visse betingelser i standardkontrakterne for at tage hensyn til nationale regler, forudsat at EU-lovgivningen ikke overtrædes.

Artikel 11

Forslagsstillende organisationers gennemførelse af programmer

En forslagsstillende organisation kan gennemføre visse dele af et enkeltlandsprogram selv, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

den forslagsstillende organisation har mindst tre års erfaring med gennemførelsen af oplysningskampagner og salgsfremstød og

b)

den forslagsstillende organisation sikrer sig, at udgifterne til de tiltag, den påtænker selv at gennemføre, ikke overstiger det prisniveau, der normalt anvendes på markedet.

Artikel 12

Forpligtelser vedrørende information og dokumentation

1.   De forslagsstillende organisationer ajourfører deres oplysninger og underretter den berørte medlemsstat om hændelser og forhold, der kan have væsentlig indflydelse på gennemførelsen af programmerne eller Unionens finansielle interesser.

2.   De forslagsstillende organisationer og gennemførelsesorganerne opbevarer optegnelser og anden støttedokumentation som bevis for korrekt gennemførelse af programmet og de udgifter, der er anmeldt som finansieringsberettigede, navnlig følgende:

a)

Ved faktiske omkostninger: relevante optegnelser og anden støttedokumentation som bevis for de anmeldte udgifter, f.eks. kontrakter, underentreprisekontrakter, fakturaer og regnskaber. Organisationernes praksis for omkostningsberegning og de interne kontrolprocedurer skal gøre det muligt at foretage direkte afstemning mellem de anmeldte beløb, de bogførte beløb og beløbene i støttedokumentationen.

Med hensyn til personaleudgifter skal den forslagsstillende organisation og gennemførelsesorganet foretage tidsregistrering, for så vidt angår antallet af anmeldte timer. I mangel af pålidelig registrering af det antal arbejdstimer, der ydes i forbindelse med foranstaltningen, kan medlemsstaten acceptere anden dokumentation som bevis for det anmeldte antal timer, hvis den vurderer, at denne er tilstrækkeligt sikker.

For personer, der udelukkende arbejder på programmet, er tidsregistrering ikke nødvendig, men der skal forelægges en underskrevet erklæring, der bekræfter, at de pågældende personer kun har udført arbejde i forbindelse med programmet.

b)

Ved omkostninger efter fast sats: fyldestgørende optegnelser og anden støttedokumentation som bevis for finansieringsberettigelsen af de udgifter, på grundlag af hvilke den faste sats beregnes.

Artikel 13

Forskudsbetaling

1.   Inden for 30 dage efter, at den i artikel 10 omhandlede kontrakt er underskrevet, kan den forslagsstillende organisation forelægge medlemsstaten en anmodning om forskudsbetaling, ledsaget af den i stk. 2 omhandlede sikkerhed.

2.   Forskuddet udbetales på betingelse af, at den forslagsstillende organisation over for medlemsstaten stiller en sikkerhed svarende til forskuddets størrelse i overensstemmelse med kapitel IV i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (10).

3.   Forskuddet kan højst udgøre 20 % af Unionens maksimale finansielle tilskud som omhandlet i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1144/2014.

4.   Medlemsstaten udbetaler forskuddet enten senest 30 dage efter datoen for modtagelsen af den i stk. 2 omhandlede sikkerhedsstillelse eller senest 30 dage fra den dato, der ligger 10 dage før programmets startdato, alt efter hvilken dato der er den seneste.

5.   Forskuddet elimineres ved betaling af restbeløbet.

6.   Uanset stk. 1 og 5 kan forslagsstillende organisationer, der er etableret i medlemsstater, som modtager finansiel støtte, jf. artikel 15, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1144/2014, indgive deres forskudsanmodning i to dele. Ansøgere, der vælger at benytte sig af denne mulighed, skal anmode om den første del af deres forskudsbetaling inden for den frist, der er anført i stk. 1 i denne artikel. Der kan først anmodes om den resterende del af forskuddet, når den første del af forskuddet er elimineret.

Artikel 14

Anmodning om mellemliggende betalinger

1.   Bortset fra det sidste år af programmets gennemførelse indgives anmodninger om mellemliggende betalinger af Unionens finansielle tilskud af de forslagsstillende organisationer til medlemsstaterne senest 60 dage efter den dato, hvor gennemførelsen af et år af programmet er afsluttet.

2.   Anmodningerne skal omfatte de finansieringsberettigede udgifter, der er afholdt i løbet af det pågældende år, og ledsages af en mellemliggende rapport bestående af en periodisk finansiel rapport og en periodisk teknisk rapport.

3.   Den i stk. 2 nævnte periodiske finansielle rapport skal omfatte:

a)

en udgiftsopgørelse fra hver forslagsstillende organisation med nærmere angivelse af de finansieringsberettigede udgifter som led i programmet, ledsaget af en erklæring, hvori det attesteres, at:

de anførte oplysninger er fuldstændige, troværdige og retvisende

de anmeldte udgifter er finansieringsberettigede i henhold til artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2015/1829

udgifterne kan underbygges ved hjælp af fyldestgørende optegnelser og støttedokumentation, der udleveres efter anmodning eller i forbindelse med den kontrol, der er fastsat i nærværende forordning

b)

en attest for udgiftsopgørelsen, der er udfærdiget for den forslagsstillende organisation af en autoriseret ekstern revisor, når Unionens finansielle tilskud til de faktiske programudgifter er på 750 000 EUR eller derover, og Unionens finansielle tilskud til de faktiske udgifter, som der anmodes om mellemliggende betaling af, er på 325 000 EUR eller derover. Attesten skal dokumentere, at de anmeldte udgifter er finansieringsberettigede i henhold til artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2015/1829, og at de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, i nærværende forordning, er overholdt

c)

i tilfælde hvor den i litra b) omhandlede attest ikke er påkrævet: kopier af de relevante fakturaer og støttedokumenter, der beviser, at udgifterne er finansieringsberettigede.

4.   Den i stk. 2 nævnte periodiske tekniske rapport skal indeholde:

a)

kopier af alt anvendt materiale, inklusive visuelt materiale, der ikke allerede er fremsendt til medlemsstaten

b)

en beskrivelse af de aktiviteter, der er gennemført i den periode, som den mellemliggende betaling vedrører, med anvendelse af output- og resultatindikatorerne for programmet, jf. artikel 22 og

c)

en begrundelse for eventuelle afvigelser mellem de planlagte aktiviteter og forventede output og resultater og dem, der rent faktisk er gennemført eller nået.

Artikel 15

Anmodning om betaling af restbeløbet

1.   Anmodninger om betaling af restbeløbet indgives af den forslagsstillende organisation til medlemsstaten senest 90 dage efter afslutningen af det program, der er omfattet af den i artikel 10 omhandlede kontrakt.

2.   Anmodningen tages i betragtning, hvis den er ledsaget af en endelig mellemliggende rapport, en slutrapport og en evaluering af resultaterne af salgsfremme- og oplysningsforanstaltningerne.

3.   Den endelige mellemliggende rapport, der er omhandlet i stk. 2, skal dække det sidste år af programmets gennemførelse. De forslagsstillende organisationer attesterer i deres udgiftsopgørelser, at alle modtagne tilskud er angivet.

4.   Den i stk. 2 nævnte slutrapport skal omfatte:

a)

en endelig finansiel rapport, der indeholder en endelig sammenfattende udgiftsopgørelse, opstillet af den forslagsstillende organisation, med konsoliderede udgiftsopgørelser for alle mellemliggende betalinger og med samtlige afholdte udgifter

b)

en endelig teknisk rapport, der indeholder:

i)

en oversigt over de gennemførte aktiviteter og programmets output og resultater, opstillet ved hjælp af de indikatorer, der er omhandlet i artikel 22, og

ii)

et resumé til offentliggørelse.

5.   Evalueringen af resultaterne af de salgsfremme- og oplysningsforanstaltninger, der henvises til i stk. 2, udføres af et uafhængigt, eksternt organ. Dette organ skal anvende de indikatorer, der er omhandlet i artikel 22.

Artikel 16

Medlemsstatens udbetalinger

1.   Forskudsbetalingerne og de mellemliggende betalinger, jf. artikel 13 og 14, må tilsammen ikke overstige 90 % af Unionens samlede finansielle tilskud som omhandlet i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1144/2014.

2.   Medlemsstaterne foretager de udbetalinger, der er omhandlet i artikel 14 og 15, senest 60 dage efter modtagelsen af betalingsanmodningen, forudsat at al kontrol er udført i overensstemmelse med denne forordning.

3.   Hvis der er behov for yderligere administrativ kontrol eller kontrol på stedet, jf. artikel 19 og 20, kan medlemsstaten forlænge fristen i stk. 2 ved underretning af den forslagsstillende organisation.

Artikel 17

Afvisning af udgifter, der ikke er finansieringsberettigede, og tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb

1.   I forbindelse med en mellemliggende betaling eller den endelige betaling, eller efter at disse betalinger er foretaget, afviser medlemsstaterne alle udgifter, der ikke anses for finansieringsberettigede, navnlig efter kontrol i henhold til denne forordning.

2.   Den forslagsstillende organisation tilbagebetaler uretmæssigt udbetalte beløb i overensstemmelse med kapitel III, afdeling 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 (11).

Den rentesats, der er fastsat i artikel 83, stk. 2, litra b), i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (12) finder anvendelse.

AFDELING 2

Kontrol af gennemførelsen af programmerne samt medlemsstaternes meddelelse af oplysninger

Artikel 18

Kontrol af proceduren for udvælgelse af gennemførelsesorganer

Før undertegnelsen af kontrakten som omhandlet i artikel 10 kontrollerer medlemsstaterne, at gennemførelsesorganerne er udvalgt i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i artikel 2 i delegeret forordning (EU) 2015/1829.

Artikel 19

Administrativ kontrol af enkeltlandsprogrammer

1.   Som led i den administrative kontrol gennemgår medlemsstaterne systematisk betalingsanmodningerne og navnlig de rapporter, der ledsager anmodningerne, og kontrollerer, at udgifterne er finansieringsberettigede i henhold til artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2015/1829.

2.   Medlemsstaterne anmoder om yderligere oplysninger, som de anser for nødvendige, og gennemfører om nødvendigt supplerende kontrol, navnlig når:

a)

de fornødne rapporter ikke er blevet indsendt eller er ufuldstændige

b)

den administrative prøvelse af attesten for udgiftsopgørelserne ikke giver tilstrækkelig dokumentation for, at udgifterne er finansieringsberettigede i henhold til artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2015/1829, og at de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, i nærværende forordning, er overholdt eller

c)

der er tvivl om finansieringsberettigelsen for så vidt angår de udgifter, der er opført i udgiftsopgørelserne.

Artikel 20

Kontrol på stedet af enkeltlandsprogrammer

1.   Medlemsstaterne udvælger, hvilke betalingsanmodninger der skal kontrolleres, på grundlag af en risikoanalyse.

Udvælgelsen foretages på en sådan måde, at det sikres, at hvert enkeltlandsprogram underkastes kontrol på stedet mindst én gang i løbet af gennemførelsen mellem den første mellemliggende betaling og betalingen af restbeløbet.

2.   Kontrollen på stedet skal omfatte teknisk og regnskabsmæssig kontrol hos den forslagsstillende organisation og, om relevant, hos gennemførelsesorganet. Medlemsstaterne kontrollerer, at:

a)

de oplysninger og dokumenter, der er fremlagt, er korrekte

b)

udgifterne er anmeldt i overensstemmelse med artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2015/1829 og med artikel 12, stk. 2, i nærværende forordning

c)

alle forpligtelser i henhold til den kontrakt, der er omhandlet i artikel 10, er opfyldt

d)

bestemmelserne i artikel 10 og artikel 15 i forordning (EU) nr. 1144/2014 er overholdt.

Uden at det indskrænker anvendelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 1848/2006 (13), underretter medlemsstaterne snarest muligt Kommissionen om alle uregelmæssigheder, der konstateres under kontrollen.

Kontrollen på stedet kan begrænses til en stikprøve, som dækker mindst 30 % af de finansieringsberettigede udgifter. Denne stikprøve skal være pålidelig og repræsentativ.

Hvis der konstateres manglende overensstemmelse, kontrollerer medlemsstaten alle dokumenter vedrørende de anmeldte udgifter, eller resultaterne af stikprøven ekstrapoleres.

3.   Medlemsstaterne udarbejder en rapport, der dækker hver kontrol på stedet. Omfanget og resultaterne af den kontrol, der er foretaget, skal fremgå klart af rapporten.

Artikel 21

Meddelelse af oplysninger til Kommissionen om enkeltlandsprogrammer

1.   Hvad angår betalingerne til enkeltlandsprogrammer, forelægger medlemsstaterne senest den 15. juli hvert år Kommissionen oplysninger for det foregående kalenderår om:

a)

den finansielle gennemførelse og outputindikatorerne som omhandlet i artikel 22

b)

programmernes virkning vurderet ved hjælp af det indikatorsystem, der er omhandlet i artikel 22

c)

resultaterne af den administrative kontrol og den kontrol på stedet, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 19 og 20.

2.   Oplysningerne sendes elektronisk under anvendelse af de tekniske specifikationer for overførsel af data, der stilles til rådighed af Kommissionen.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 22

Indikatorsystem til vurdering af virkningen af programmerne for oplysningskampagner og salgsfremstød

1.   Herved fastlægges en fælles ramme, baseret på et indikatorsystem, for evaluering af virkningen af programmerne for oplysningskampagner og salgsfremstød. Indikatorsystemet består af tre sæt indikatorer: outputindikatorer, resultatindikatorer og virkningsindikatorer.

a)

Outputindikatorer måler graden af gennemførelse af de aktiviteter, der er planlagt i hvert enkelt program.

b)

Resultatindikatorer måler de direkte og umiddelbare virkninger af aktiviteterne.

c)

Virkningsindikatorer måler fordelene ud over de umiddelbare virkninger.

2.   I hvert forslag til et program for oplysningskampagner og salgsfremstød, som den forslagsstillende organisation indsender til Kommissionen, anføres, hvilke bestemte indikatorer fra hvert indikatorsæt der vil blive anvendt til at vurdere virkningerne af programmet. Den forslagsstillende organisation anvender, hvor det er relevant, de indikatorer, der er anført i bilaget, eller den kan anvende andre indikatorer, hvis den kan påvise, at de på grund af arten af det pågældende program er mere hensigtsmæssige.

Artikel 23

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. december 2015 på forslag til programmer, som forelægges fra den 1. december 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. oktober 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 317 af 4.11.2014, s. 56.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 af 17. december 2007 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (EUT L 3 af 5.1.2008, s. 1).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 501/2008 af 5. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (EUT L 147 af 6.6.2008, s. 3).

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1829 af 23. april 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (se side 3 i denne EUT).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(7)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 179/2014 af 6. november 2013 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 for så vidt angår registret over erhvervsdrivende, støttebeløbet til afsætning af produkter uden for regionen, det grafiske symbol, fritagelse for importold for visse kvægkategorier og finansiering af bestemte foranstaltninger med henblik på særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder (EUT L 63 af 4.3.2014, s. 3).

(8)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (EUT L 78 af 24.3.2009, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT L 299 af 8.11.2008, s. 25).

(10)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 18).

(11)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 af 6. august 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvaltning, regnskabsafslutning, regler om kontroller, sikkerhedsstillelse og åbenhed (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 59).

(12)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

(13)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1848/2006 af 14. december 2006 om uregelmæssigheder og tilbagebetaling af beløb, der uberettiget er udbetalt inden for rammerne af finansieringen af den fælles landbrugspolitik, samt om oprettelse af et informationssystem på dette område samt om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 595/91 (EUT L 355 af 15.12.2006, s. 56).


BILAG

Indikatorsystem til vurdering af virkningen af programmerne for oplysningskampagner og salgsfremstød som omhandlet i artikel 22

Nedenstående indikatorer for foranstaltninger, der gennemføres af forslagsstillende organisationer som led i programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød, omfatter ikke nødvendigvis alle faktorer, der kan påvirke et programs output, resultater og virkninger. Derfor bør de data, der tilvejebringes ved hjælp af indikatorerne, fortolkes i lyset af kvantitativ og kvalitativ information om andre centrale faktorer, som bidrager til en vellykket eller mislykket gennemførelse af programmet.

1.

Outputindikatorer kan f.eks. omfatte:

antal afholdte arrangementer

antal radio/TV-reklamer, offentliggjorte trykte reklamer eller onlinereklamer

antal pressemeddelelser

størrelsen af den målgruppe, som specifikke aktiviteter er rettet mod (f.eks. antal fagfolk, som der er sendt adresserede reklamer til)

antal abonnenter på nyhedsmail.

2.

Resultatindikatorer kan f.eks. omfatte:

antal fagfolk/eksperter/importører/forbrugere, der har deltaget i forskellige arrangementer (seminarer, workshops, prøvesmagninger osv.)

antal fagfolk/eksperter/importører/forbrugere, som kampagnen er nået ud til med en radio/TV-reklame/trykt reklame eller onlinereklame

antal fagfolk/eksperter/importører/forbrugere, der har deltaget i forskellige arrangementer og kontaktet producentsammenslutningen/producenterne

antal ikke-betalte artikler, der er offentliggjort i pressen i den periode, der er omfattet af rapporten om oplysningskampagnen

antal besøgende på webstedet eller »fans« på Facebook-siden

værdien af omtale i medierne.

3.

Virkningsindikatorer kan f.eks. omfatte:

udviklingen i sektorens salgstal i året efter salgsfremstødet i den region, hvor salgsfremstødet fandt sted, set i forhold til det foregående år og den generelle udvikling i salget på det pågældende marked

udviklingen i forbruget af produktet i det pågældende land

mængden og værdien af EU-eksporten af det produkt, der er gjort reklame for

udviklingen i EU-produkternes markedsandel

udviklingen i den gennemsnitlige salgspris for det eksporterede produkt i det land, hvor kampagnerne har fundet sted

ændring i graden af genkendelse af logoerne for EU's kvalitetsordninger

ændring i EU-kvalitetsprodukters image

højnelse af bevidstheden om de iboende værdier/andre fordele ved EU's landbrugsprodukter, jf. artikel 3, litra a), i forordning (EU) nr. 1144/2014

stigning i forbrugernes tillid efter gennemførelsen af programmet

investeringsafkast.


13.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 266/27


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/1832

af 12. oktober 2015

om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår anvendelsen af erythritol (E 968) som smagsforstærker i energireducerede drikkevarer eller drikkevarer uden tilsat sukker

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (1), særlig artikel 10, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der fastlagt en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser.

(2)

Denne liste kan opdateres i overensstemmelse med den fælles procedure, jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 (2), enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.

(3)

Den 28. maj 2014 blev der indgivet en ansøgning om godkendelse af anvendelsen af erythritol (E 968) som smagsforstærker i aromatiserede drikkevarer, fødevarekategori 14.1.4 i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008. Medlemsstaterne fik efterfølgende adgang til ansøgningen i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1331/2008.

(4)

Erythritol (E 968) ønskes anvendt for at forbedre den organoleptiske profil af og den følelse, som energireducerede drikkevarer eller drikkevarer uden tilsat sukker giver i munden, således at de smager ligesom produkter med sukker. Erythritol fungerer ved lave niveauer som smagsforstærker og bidrager til at afbalancere den bismag og vedvarende sødme, der er forbundet med anvendelsen af højintensive sødestoffer i de pågældende drikkevarer. Fordelen for forbrugerne er således, at de får adgang til mere velsmagende energireducerede drikkevarer eller drikkevarer uden tilsat sukker.

(5)

I 2003 konkluderede Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (i det følgende benævnt komitéen), at erythritol (E 968) er sikker at anvende i fødevarer. Unionens godkendelse af erythritol (E 968) dækker endnu ikke anvendelsen heraf i drikkevarer, fordi komitéen i sin udtalelse slog fast, at den laksative tærskel kan overskrides ved indtagelse af erythritol i drikkevarer, særligt af unge forbrugere.

(6)

Den 12. februar 2015 afgav Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) en udtalelse (3) om sikkerheden ved den foreslåede udvidede anvendelse af erythritol (E 968) som fødevaretilsætningsstof. Autoriteten konkluderede, at acute bolus-indtaget (indtag af én portion på én gang) af erythritol (E 968) gennem ikke-alkoholholdige drikkevarer med en grænseværdi på 1,6 % ikke giver anledning til bekymring for så vidt angår laksation. Autoriteten drog sin konklusion på grundlag af data, der omfatter en estimeret eksponering, der tager højde for den foreslåede grænseværdi på 1,6 % erythritol i ikke-alkoholholdige drikkevarer, erfaringerne med anvendelse af erythritol, dets optagelsesegenskaber og fraværet af negative konstateringer, herunder laksation.

(7)

Anvendelsen af erythritol (E 968) som smagsforstærker i aromatiserede drikkevarer, fødevarekatagori 14.1.4 i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008, med en grænseværdi på 1,6 %, bør derfor godkendes.

(8)

Forordning (EF) nr. 1333/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. oktober 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 1).

(3)  EFSA Journal 2015;13(3):4033.


BILAG

I del E i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 foretages følgende ændringer:

a)

I fødevarekategori 14.1.4, »Aromatiserede drikkevarer«, affattes oplysningerne vedrørende gruppe I, »Tilsætningsstoffer«, således:

 

»Gruppe I

Tilsætningsstoffer

 

 

E 420, E 421, E 953, E 965, E 966 og E 967 må ikke anvendes

E 968 må ikke anvendes, medmindre der specifikt er bestemmelser om en sådan anvendelse i denne fødevarekategori«

b)

I fødevarekategori 14.1.4, »Aromatiserede drikkevarer«, indsættes følgende række efter rækken for E 962:

 

»E 968

Erythritol

16 000

 

Kun som smagsforstærker til produkter, der er energireducerede eller uden tilsat sukker«


13.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 266/29


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1833

af 12. oktober 2015

om ændring af forordning (EØF) nr. 2568/91 om kendetegnene for olivenolie og olie af olivenpresserester og de i den forbindelse anvendte metoder

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 91, første afsnit, litra d), samt andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 2568/91 (2) fastsættes der fysisk-kemiske og organoleptiske kendetegn for olivenolie og olie af olivenpresserester samt metoder til bedømmelse af disse kendetegn. Metoderne ajourføres regelmæssigt på grundlag af udtalelser fra kemisk sagkyndige og i overensstemmelse med det arbejde, der udføres i Det Internationale Olivenolieråd (i det følgende benævnt »IOC«).

(2)

For at sikre gennemførelsen på EU-plan af de seneste internationale standarder, der er fastsat i IOC, bør visse analysemetoder, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 2568/91, ajourføres.

(3)

Det har vist sig, at metoden til påvisning af fremmede vegetabilske olier i olivenolie, kan give falske positive resultater. Henvisningerne til den metode bør derfor udgå.

(4)

Forordning (EØF) nr. 2568/91 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 2568/91 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)

I første afsnit foretages følgende ændringer:

i)

litra g) affattes således:

»g)

til bestemmelse af fedtsyrernes sammensætning, metoden i bilag X«

ii)

litra l) affattes således:

»l)

til bestemmelse af indholdet af alifatiske alkoholer og triterpenalkoholer, metoden i bilag XIX«

b)

andet afsnit udgår

2)

I bilagsoversigten foretages følgende ændringer:

a)

henvisningerne til bilag X A og X B, herunder titlerne på disse bilag, erstattes af følgende henvisning:

»Bilag X Bestemmelse af fedtsyremethylestere ved gaskromatografi«

b)

i henvisningen til bilag XIX affattes titlen således:

»Bestemmelse af indholdet af alifatiske alkoholer og triterpenalkoholer ved gaskromatografi på kapillarkolonne«

c)

henvisningen til bilag XXa udgår

3)

Tillæg 1 til bilag Ib ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning

4)

Bilag V ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning

5)

Bilag IX erstattes af teksten i bilag III til nærværende forordning

6)

Bilag X A og X B erstattes af teksten i bilag IV til nærværende forordning

7)

Bilag XII ændres som angivet i bilag V til nærværende forordning

8)

Bilag XIX ændres som angivet i bilag VI til nærværende forordning

9)

Bilag XXa udgår.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. oktober 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 2568/91 af 11. juli 1991 om kendetegnene for olivenolie og olie af olivenpresserester og de i den forbindelse anvendte metoder (EFT L 248 af 5.9.1991, s. 1).


BILAG I

I sammenligningstabellen i tillæg 1 til bilag Ib til forordning (EØF) nr. 2568/91 foretages følgende ændringer:

1)

rækkerne vedrørende transisomerer i fedtsyrer og fedtsyreindhold affattes således:

»—

Transisomerer i fedtsyrer

Bilag X

Bestemmelse af fedtsyremethylestere ved gaskromatografi

Fedtsyreindhold

Bilag X

Bestemmelse af fedtsyremethylestere ved gaskromatografi«

2)

rækken vedrørende alifatiske alkoholer affattes således:

»—

Alifatiske alkoholer og triterpenalkoholer

Bilag XIX

Bestemmelse af indholdet af alifatiske alkoholer og triterpenalkoholer ved gaskromatografi på kapillarkolonne«


BILAG II

I bilag V til forordning (EØF) nr. 2568/91 affattes punkt 6.2 således:

»6.2.

Den procentvise andel af de individuelle steroler beregnes på grundlag af forholdet mellem arealet af den tilsvarende top og summen af sterolernes topareal:

Formula

hvor:

Ax

=

topareal x

ΣA

=

summen af toparealet for steroler.«


BILAG III

»BILAG IX

SPEKTROFOTOMETRISK UNDERSØGELSE VED ULTRAVIOLET LYS

INDLEDNING

Spektrofotometrisk undersøgelse ved ultraviolet lys kan give oplysninger om et fedtstofs kvalitet, dets konserveringstilstand og om forandringer frembragt ved teknologiske processer. Absorptionen ved de bølgelængder, der er specificeret i metoden, skyldes tilstedeværelsen af konjugerede dien- og triensystemer, der er resultatet af oxidationsprocesser og/eller raffineringsprocesser. Disse absorptioner er udtrykt som specifikke ekstinktionerFormula (ekstinktionen for en 1 % w/v opløsning af fedtstoffet i det angivne opløsningsmiddel i en 10 mm kuvette), sædvanligvis betegnet ved K, (også kaldet ekstinktionskoefficienten).

1.   OMRÅDE

I dette bilag beskrives fremgangsmåden for udførelse af en spektrofotometrisk undersøgelse af olivenolie i det ultraviolette område.

2.   METODENS PRINCIP

En prøve opløses i det specificerede opløsningsmiddel, og opløsningens absorbans måles ved de fastsatte bølgelængder i forhold til rent opløsningsmiddel.

De specifikke ekstinktioner ved 232 og 268 nm i isooctan eller ved 232 og 270 nm i cyclohexan beregnes for en koncentration på 1 % w/v i en 10 mm kuvette.

3.   APPARATUR

3.1.   Et spektrofotometer til måling af ultraviolette bølgelængder (220 nm til 360 nm), med mulighed for aflæsning ved hver hele nanometer. Af hensyn til nøjagtigheden og reproducerbarheden anbefales det regelmæssigt at kontrollere spektrofotometerets absorbans- og bølgelængdeskala såvel som spildlys.

3.1.1.   Bølgelængdeskala: Denne kan kontrolleres med et referencemateriale i form af et filter af optisk glas indeholdende holmiumoxid eller en opløsning af holmiumoxid (forseglet eller ikke), som har skarpt adskilte absorptionsbånd. Referencematerialet er beregnet til kontrol og kalibrering af bølgelængdeskalaen i spektrofotometre, der arbejder i det synlige og ultraviolette område og har en nominel spektral båndbredde på 5 nm eller derunder. Målingerne foretages med luft som blindprøve i bølgelængdeområdet fra 640 til 240 nm i henhold til de anvisninger, der er vedlagt referencematerialet. Ved hver ændring af spaltebredden korrigeres basislinjen med en tom strålegang. Bølgelængderne for standarden er anført i referencematerialets certifikat.

3.1.2.   Absorbansskala: Den kan kontrolleres med kommercielt tilgængelige forseglede referencematerialer bestående af sure kaliumdichromatopløsninger i visse koncentrationer og med certificerede absorbansværdier ved λmax (i form af fire opløsninger af kaliumdichromat i perchlorsyre, som er forseglet i fire UV-kvartskuvetter, dvs. måling af linearitet og fotometrisk nøjagtighed i UV-området). Efter korrektion af basislinjen måles kaliumdichromatopløsningerne mod en blindprøve af den anvendte syre i henhold til de anvisninger, der er vedlagt referencematerialet. Absorbansværdierne er anført i referencematerialets certifikat.

Fotocellens og fotomultiplikatorrørets respons kan også kontrolleres på følgende vis: 0,2000 g ren kaliumchromat til spektrofotometri afvejes og opløses i 0,05 N kaliumhydroxidopløsning i en 1 000 ml målekolbe, og der fyldes op til mærket. Der overføres præcis 25 ml af denne opløsning til en 500 ml målekolbe, som fortyndes op til mærket med den samme kaliumhydroxidopløsning.

Derefter måler man denne opløsnings ekstinktion ved 275 nm med kaliumhydroxidopløsningen som reference. Den målte ekstinktion med en 1 cm kuvette skal være 0,200 ± 0,005.

3.2.   Firkantede kvartskuvetter med låg, til måling af ultraviolette bølgelængder (220 til 360 nm), med en optisk vejlængde på 10 mm. Når kuvetterne er fyldt med vand eller et andet passende opløsningsmiddel, bør der ikke være forskelle på mere end 0,01 ekstinktionsenheder mellem dem.

3.3.   25 ml målekolbe, klasse A.

3.4.   Analysevægt, hvorpå der kan aflæses ned til 0,0001 g.

4.   REAGENSER

Under analysen må der kun benyttes reagenser af anerkendt analysekvalitet og destilleret eller demineraliseret vand eller vand af tilsvarende renhedsgrad, medmindre andet er anført.

Opløsningsmiddel: Isooctan (2,2,4-trimethylpentan) til målinger ved 232 nm og 268 nm og cyclohexan til målinger ved 232 nm og 270 nm, med en absorbans på mindre end 0,12 ved 232 nm og mindre end 0,05 ved 270 nm målt i en 10 mm kuvette med destilleret vand som reference.

5.   FREMGANGSMÅDE

5.1.   Prøven skal være fuldstændig homogen og fri for suspenderede urenheder. Er den ikke det, skal den filtreres på papir ved en temperatur på ca. 30 °C.

5.2.   Ca. 0,25 g af den således forberedte prøve afvejes nøjagtigt (med 1 mg nøjagtighed) i en 25 ml målekolbe, der fyldes op til mærket med det angivne opløsningsmiddel, og opløsningen homogeniseres. Den fremkomne opløsning skal være fuldstændig klar. Ved opalescens eller uklarhed filtreres hurtigt på papir.

BEMÆRK: Generelt er en masse på 0,25-0,30 g tilstrækkeligt til at måle jomfruolivenoliers og ekstra jomfruolivenoliers absorbans ved 268 nm og 270 nm. Til målinger ved 232 nm er der almindeligvis behov for 0,05 g af prøven, så der forberedes normalt to særskilte opløsninger. Til målinger af absorbans i olier af olivenpresserester, raffinerede olivenolier og forfalskede olivenolier, er der almindeligvis behov for en mindre andel af prøven, f.eks. 0,1 g, da disse olier har en højere absorbans.

5.3.   Hvis det er nødvendigt, korrigeres basislinjen (220-290 nm) med opløsningsmiddel i begge kvartskuvetter (prøve og reference). Derefter fyldes kvartskuvetten med prøven med prøveopløsningen, og ekstinktionerne måles ved 232, 268 og 270 nm mod det opløsningsmiddel, der anvendes som reference.

De aflæste ekstinktionsværdier skal ligge inden for området 0,1-0,8 eller inden for spektrofotometerens liniaritetsinterval, som bør kontrolleres. Gør de ikke det, gentages målingerne, idet der benyttes mere koncentrerede eller mere fortyndede opløsninger.

5.4.   Efter måling af absorbansen ved 268 og 270 nm måles absorbansen ved λmax, λmax + 4 og λmax – 4. Disse absorbansværdier anvendes til at bestemme den specifikke ekstinktions variation (ΔΚ).

BEMÆRK: λmax anses for at være 268 nm for isooctan, der anvendes som opløsningsmiddel, og 270 nm for cyclohexan.

6.   ANGIVELSE AF RESULTATERNE

6.1.   Som måleresultat registreres den specifikke ekstinktion (ekstinktionskoefficient) ved de forskellige bølgelængder, som beregnes efter formlen:

Formula

hvor:

=

den specifikke ekstinktion ved bølgelængden λ

=

den ekstinktion, der er målt ved bølgelængden λ

c

=

opløsningens koncentration i g pr. 100 ml

s

=

kvartskuvettens vejlængde i cm

angives med to decimaler.

6.2.   Den specifikke ekstinktions variation (ΔΚ)

Variationen i den absolutte værdi af den specifikke ekstinktion (ΔΚ) er givet ved:

Formula

hvor Km er den specifikke ekstinktion ved den bølgelængde, henholdsvis 270 nm og 268 nm, der giver maksimal absorption, afhængig af hvilket opløsningsmiddel der anvendes.

Resultaterne angives med to decimaler.«


BILAG IV

»

BILAG X

BESTEMMELSE AF FEDTSYREMETHYLESTERE VED GASKROMATOGRAFI

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

Dette bilag indeholder vejledning om bestemmelse ved gaskromatografi af frie og bundne fedtsyrer i vegetabilske fedtstoffer og olier efter deres omdannelse til fedtsyremethylestere (FAME).

De bundne fedtsyrer af triacylglycerolerne (TAG) og, afhængig af esterificeringsmetoden, de frie fedtsyrer, omdannes til fedtsyreethylestere (FAME), som bestemmes ved gaskromatografi på kapillarkolonne.

Den metode, der er beskrevet i dette bilag, gør det muligt at bestemme FAME fra C12 til C24, herunder mættede, cis- og transenkeltumættede og cis- og transflerumættede fedtsyremethylestere.

2.   PRINCIP

Gaskromatografi anvendes til den kvantitative analyse af FAME. FAME fremstilles i henhold til del A. Derefter injiceres de i injektoren og inddampes i denne. Adskillelsen af FAME udføres på analytiske kolonner med specifik polaritet og længde. Til detektion af FAME anvendes en flammeionisationsdetektor. Testbetingelserne af angivet i del B.

Ved gaskromatografien af FAME med flammeionisationsdetektor kan hydrogen eller helium anvendes som bæregas (mobil fase). Hydrogen fremskynder adskillelsen og giver mere spidse toppe. Den stationære fase er et mikroskopisk lag af tynd flydende film på en inert fast overflade af kvartsglas.

Når de flygtiggjorte forbindelser, som analyseres, passerer gennem kapillarkolonnen, interagerer de med den stationære fase, som dækker overfladen på kolonnens inderside. Da de forskellige forbindelser interagerer på forskellig vis, eluerer de på forskellige tidspunkter. Dette kaldes forbindelsens retentionstid for et givet sæt analyseparametre. Sammenligningen af retentionstiderne anvendes til at bestemme de forskellige forbindelser.

DEL A

REMSTILLING AF METHYLESTERE AF FEDTSYRER FRA OLIVENOLIE OG OLIE AF OLIVENPRESSERESTER

1.   OMFANG

I denne del beskrives fremstillingen af methylestere af fedtsyrer. Den omfatter metoder til fremstilling af methylestere af fedtsyrer fra olivenolie og olie af olivenpresserester.

2.   ANVENDELSESOMRÅDE

Fremstillingen af fedtsyremethylestere fra olivenolie og olie af olivenpresserester udføres ved omestring med en methanolopløsning af kaliumhydroxid ved stuetemperatur. Hvorvidt prøven skal renses før omestringen, afhænger fra prøvens indhold af frie fedtsyrer og af, hvilket analytisk parameter, der skal bestemmes. I den forbindelse kan følgende skema anvendes:

Oliekategori

Metode

Jomfruolivenolie med et syreindhold på ≤ 2,0 %

1.

Fedtsyrer

2.

Transfedtsyrer

3.

ΔECN42 (efter rensning med silicagel SPE)

Raffineret olivenolie

Olivenolie bestående af raffineret olivenolie og jomfruolie

Raffineret olie af olivenpresserester

Olie af olivenpresserester

Jomfruolivenolie med et syreindhold på > 2,0 %

Rå olie af olivenpresserester

1.

Fedtsyrer (efter rensning med silicagel SPE)

2.

Transfedtsyrer (efter rensning med silicagel SPE)

3.

ΔECN42 (efter rensning med silicagel SPE)

3.   METODER

3.1.   Omestring med en opløsning af kaliumhydroxid i methanol ved stuetemperatur

3.1.1.   Princip

Methylestre dannes ved omestring i en opløsning af kaliumhydroxid i methanol, hvilket er mellemstadiet inden forsæbning.

3.1.2.   Reagenser

3.1.2.1.   Methanol med højst 0,5 % (m/m) vand.

3.1.2.2.   Hexan, til kromatografi.

3.1.2.3.   Heptan, til kromatografi.

3.1.2.4.   Diethylether, analyseren.

3.1.2.5.   Acetone, til kromatografi.

3.1.2.6.   Elueringsvæske til rensning af olien ved kolonne-/SPE-kromatografi, blanding af hexan/diethylether 87/13 (v/v).

3.1.2.7.   Kaliumhydroxid, ca. 2 M opløsning i methanol: 11,2 g kaliumhydroxid opløses i 100 ml methanol.

3.1.2.8.   Silicagelpatroner, 1 g (6 ml), til fastfaseekstraktion.

3.1.3.   Apparatur

3.1.3.1.   Reagensglas (volumen: 5 ml) med skrueprop med teflonpakning.

3.1.3.2.   Målepipetter eller automatpipetter på 2 ml og 0,2 ml.

3.1.4.   Rensning af olieprøver

Om nødvendigt renses prøverne ved at føre olien gennem en silicagelpatron til fastfaseekstraktion. En silicagelpatron (3.1.2.8) anbringes i et elueringsapparat til eluering under vakuum og skylles med 6 ml hexan (3.1.2.2). Skylningen foretages uden vakuum. Derefter sættes der en opløsning af olien (ca. 0,12 g) i 0,5 ml hexan (3.1.2.2) på kolonnen. Opløsningen trænger ned i gelen og elueres derefter med 10 ml hexan/diethylether (87:13, v/v) (3.1.2.6). Eluaterne samles og blandes og deles i to lige store portioner. Den ene portion inddampes til tørhed på rotationsfordamper under reduceret tryk og ved stuetemperatur. Remanensen opløses i 1 ml heptan. Opløsningen er parat til gaskromatografisk analyse. Den anden portion inddampes, og remanensen opløses i 1 ml acetone til HPLC-triglyceridanalyse, hvis det er påkrævet.

3.1.5.   Fremgangsmåde

I et 5 ml reagensglas med skrueprop (3.1.3.1) afvejes ca. 0,1 g af olieprøven. Der tilsættes 2 ml heptan (3.1.2.2) og rystes. Efter tilsætning af 0,2 ml kaliumhydroxidopløsningen i methanol (3.1.2.7) lukkes glasset med proppen med teflonpakning, og det rystes kraftigt i 30 sekunder. Glasset henstilles, indtil det øvre lag af opløsningen er blevet klart. Det øvre lag, som indeholder methylestrene, dekanteres fra. Heptanopløsningen er parat til injektion i gaskromatografen. Det tilrådes, at opløsningen opbevares i køleskab indtil kromatograferingen. Det frarådes at opbevare opløsningen i mere end 12 timer.

DEL B

ANALYSE AF FEDTSYREMETHYLESTERE VED GASKROMATOGRAFI

1.   OMFANG

Denne del giver generelle retningslinjer for gaskromatografisk bestemmelse på kapillarkolonne af den kvalitative og kvantitative sammensætning af en blanding af fedtsyremethylestere fremstillet i henhold til den metode, der er angivet i del A.

Denne del gælder ikke for polymeriserede fedtsyrer.

2.   REAGENSER

2.1.   Bæregas

Inert gas (helium eller hydrogen) vel tørret og indeholdende mindre end 10 mg oxygen/kg.

Note 1:

Hydrogen gør det muligt at foretage analysen dobbelt så hurtigt, men indebærer en risiko. Der forefindes sikkerhedsanordninger.

2.2.   Hjælpegasser

2.2.1.   Hydrogen (renhedsgrad ≥ 99,9 %), fri for organiske urenheder.

2.2.2.   Luft eller oxygen, fri for organiske urenheder.

2.2.3.   Nitrogen (renhedsgrad > 99 %).

2.3.   Referencestandard

En methylesterblanding af rene fedtsyrer eller methylesterne af et fedtstof, der så vidt muligt har samme sammensætning som det fedtstof, der skal analyseres. Cis- og transisomerer af octadecen-, octadecadien- og octadecatrienmethylestere er nyttige til at bestemme transisomerer i umættede syrer.

Iltning af polyumættende fedtsyrer bør undgås.

3.   APPARATUR

Instruktionerne vedrører det sædvanlige udstyr til gaskromatografering med kapillarkolonne og flammeionisationsdetektor.

3.1.   Gaskromatograf

Gaskromatografen skal omfatte følgende elementer:

3.1.1.   Injektionssystem

Der benyttes et injektionssystem med kapillarkolonner, hvor injektionssystemet bør være specielt udformet til anvendelse med sådanne kolonner. Injektoren kan være med eller uden split.

3.1.2.   Ovn

Ovnen skal være i stand til at opvarme kapillarkolonnen til en temperatur på mindst 260 °C og holde den valgte temperatur inden for 0,1 °C. Sidstnævnte er særlig vigtigt, når der anvendes rør af kvartsglas.

Det anbefales i alle tilfælde at anvende temperaturprogrammeret opvarmning, navnlig til fedtsyrer med mindre end 16 kulstofatomer.

3.1.3.   Kapillarkolonne

3.1.3.1.   Røret skal være af et materiale, som er inaktivt i forhold til de stoffer, der skal analyseres (normalt glas eller sintret kvarts). Den indre diameter skal være på mellem 0,20 mm og 0,32 mm. Den indvendige overflade skal undergå en passende behandling (f.eks. forbehandling, deaktivering), inden den stationære fasebelægning påføres. En længde på 60 m er tilstrækkeligt for fedtsyrer og cis- og transisomerer af fedtsyrer.

3.1.3.2.   Stationær fase: polær polysiloxan (cyanopropylsilicone) og bundne (tværbundne) kolonner er velegnede.

Note 2:

Der er risiko for, at polære polysiloxaner kan gøre det vanskeligt at identificere og adskille linolensyre og C20-syrer.

Belægningerne skal være tynde, dvs. 0,1-0,2 μm.

3.1.3.3.   Samling og konditionering af kolonnen

Der træffes de normale forholdsregler ved samlingen af kapillarkolonner, dvs. placering af kolonnen i ovnen (bærer), valg og montering af samlinger (tæthed), anbringelse af kolonnens ender i injektoren og detektoren (reduktion af dødvolumener). Kolonnen anbringes under en strøm af bæregas (f.eks. 0,3 bar (30 kPa) for en kolonne med en længde på 25 m og en indre diameter på 0,3 mm).

Kolonnen konditioneres ved temperaturprogrammering af ovnen ved 3 °C/min. fra den omgivende temperatur til en temperatur på 10 °C under den stationære fases dekomponeringsgrænse. Ovnen holdes på denne temperatur i 1 time, indtil basislinjen har stabiliseret sig. Den genindstilles på 180 °C, så der opnås isotermiske betingelser.

Note 3:

Korrekt prækonditionerede kolonner fås i handelen.

3.1.4.   Flammeioniseringsdetektor og omformer-forstærker

3.2.   Injektionssprøjte

Injektionssprøjten skal have en maksimumskapacitet på 10 μl med inddelinger på 0,1 μl.

3.3.   Dataopsamlingssystem

Dataopsamlingssystem, som er forbundet online med detektorerne, og som anvendes sammen med et softwareprogram, der egner sig til integration og normalisering af toppe.

4.   FREMGANGSMÅDE

4.1 til 4.3 angår anvendelse af en flammeionisationsdetektor.

4.1.   Prøvebetingelser

4.1.1.   Valg af optimale driftsbetingelser for kapillarkolonne

Grundet kapillarkolonnens ydeevne og permabilitet afhænger adskillelsen mellem bestanddelene og analysetiden stort set af bæregassens hastighed i kolonnen. Derfor vil det være nødvendigt at optimere driftsbetingelserne ved at justere dette parameter (eller, enklere, ved at mindske trykket ved kolonnetoppen) afhængig af, om formålet er at forbedre adskillelsen eller at foretage analysen hurtigere.

Følgende betingelser har vist sig at være velegnede til adskillelse af fedtsyremethylestere (C4 til C26). I tillæg B er der vist eksempler på kromatogrammer:

Injektortemperatur:

250 °C

Detektortemperatur:

250 °C

Ovntemperatur:

165 °C (8 minutter) til 210 °C ved 2 °C/min

Bæregas hydrogen:

tryk ved kolonnetop: 179 kPa

Samlet gennemstrømning:

154,0 ml/min.

Splitforhold

1:100

Injektionsvolumen:

1 μl

4.1.2.   Bestemmelse af opløsningen (se tillæg A)

Opløsningen R af de to ved siden af hinanden liggende toppe I og II beregnes ved hjælp af formlen:

R = 2 × ((dr(II) d r(I))/(ω(I) + ω(II))) eller R = 2 × ((tr(II) t r(I))/(ω(I) + ω(II))) (USP) (United States Pharmacopeia)),

Eller

R = 1,18 × ((tr(II) – tr(I))/(ω0,5(I) + ω0,5(II))) (EP, BP, JP, DAB), (JP (Japanese Pharmacopeia), EP (Pharmacopée Européenne), (BP (British Pharmacopeia))

hvor:

 

d r(I) er retentionsafstanden for top I

 

d r(II) er retentionsafstanden for top II

 

t r(I) er retentionstiden for top I

 

t r(II) er retentionstiden for top II

 

ω(I) er bredden på basen af top I

 

ω(II) er bredden på basen af top II

 

ω0,5 er bredden på toppen af den angivne forbindelse, ved midten af toppen

Hvis ω(I) ≈ ω(II), beregnes R efter følgende formel:

R = (dr(II) d r(I))/ω = (dr(II) d r(I))/4σ

hvor:

σ er standardafvigelsen (se tillæg A, figur 1).

Hvis afstanden dr mellem de to toppe d r(II) - d r(I) er lig med 4σ, er opløsningsfaktoren R = 1.

Hvis to toppe ikke er fuldstændig adskilt, skærer tangenterne til de to toppes inflektionspunkter hinanden i punkt C. For at adskille de to toppe fuldstændigt, skal afstanden mellem de to toppe være lig med:

d r(II) - d r(I) = 6 σ som giver R = 1,5 (se tillæg A, figur 3).

5.   ANGIVELSE AF RESULTATER

5.1.   Kvalitativ analyse

Prøvens methylestertoppe identificeres ud fra kromatogrammet i tillæg B, figur 1, om nødvendigt ved interpolation eller ved sammenligning af dem med referenceblandingen af methylestere (som beskrevet i 2.3).

5.2.   Kvantitativ analyse

5.2.1.   Bestemmelse af sammensætningen

Massefraktionen, w i , for hver fedtsyremethylester, udtrykt i vægtprocent af methylestere beregnes som følger:

5.2.2.   Beregningsmetode

5.2.2.1.   Generelt

Indholdet af en given bestanddel i, udtrykt i vægtprocent methylestere, beregnes ved, at man bestemmer den procentdel, som den tilsvarende tops areal udgør i forhold til summen af arealerne af samtlige toppe, ud fra følgende formel:

wi = (Ai/ΣA) × 100

hvor:

 

Ai er arealet under toppen af den enkelte fedtsyremethylester i

 

ΣA er summen af arealerne under toppene af alle de enkelte fedtsyremethylestere.

Resultaterne angives med to decimaler.

Note 4:

For fedtstoffer og olier er massefraktionen af fedtsyremethylestere lig med massefraktionen af triacylglycerolerne i gram pr. 100 g. I de tilfælde, hvor man ikke kan arbejde med denne antagelse, henvises til 5.2.2.2.

5.2.2.2.   Anvendelse af korrektionsfaktorer

I visse tilfælde, f.eks. ved tilstedeværelse af fedtsyrer med mindre end otte kulstofatomer eller syrer med andre funktionelle grupper, korrigeres arealerne med specifikke korrektionsfaktorer (Fci). Disse faktorer bestemmes for hvert enkelt instrument. Til dette formål anvendes dertil egnede referencematerialer med certificeret fedtsyresammensætning i det tilsvarende interval.

Note 5:

Disse korrektionsfaktorer er ikke identiske med de teoretiske korrektionsfaktorer ved brug af flammeionisationsdetektor, som er angivet i tillæg A, da de også omfatter injektionssystemets ydelse m.m. I tilfælde af væsentlige forskelle bør hele systemets ydelse kontrolleres.

For denne referenceblanding udtrykkes vægtprocenten af FAME i ud fra formlen:

wi = (mi m) × 100

hvor:

 

m i er massen af FAME i i referenceblandingen

 

Σm er summen af masserne af referenceblandingens forskellige bestanddele som fedtsyremethylestere.

Ud fra referenceblandingens kromatogram beregnes arealprocenten for FAME i som følger:

wi = (Ai/ΣA) × 100

hvor:

 

Ai er arealet af FAME i i referenceblandingen

 

ΣA er summen af alle arealer af alle fedtsyremethylestere i referenceblandingen.

Korrektionsfaktoren Fc er så

Fc = (mi × ΣA)/(Ai/Σm)

For prøven er vægtprocenten for hver FAME i:

wi = (Fi × Ai)/Σ (Fi × Ai)

Resultaterne angives med to decimaler.

Note 6:

Den beregnede værdi svarer til vægtprocenten af den enkelte fedtsyre beregnet som triacylglyceroler pr. 100 g fedtstof.

5.2.2.3.   Anvendelse af en intern standard

I forbindelse med visse analyser (f.eks. når det ikke er alle fedtsyrerne, der er elueret, som det er tilfældet, når syrer med fire og seks kulstofatomer er til stede sammen med syrer med 16 og 18 kulstofatomer, eller når det er nødvendigt at bestemme den absolutte mængde af en fedtsyre i en prøve), er det nødvendigt at anvende en intern standard. Der benyttes ofte fedtsyrer med 5, 15 eller 17 kulstofatomer. Den eventuelle korrektionsfaktor for den interne standard bestemmes.

Vægtprocenten af bestanddel i, udtrykt som methylestere, bestemmes ud fra formlen:

wi = (mIS × Fi × Ai)/(m × FIS × AIS)

hvor:

 

A i er arealet af FAME i

 

A IS er arealet af den interne standard

 

F i er korrektionsfaktoren for fedtsyren i, udtrykt som FAME

 

F IS er korrektionsfaktoren for den interne standard

 

m er massen af prøven, i mg

 

m IS er massen af den interne standard, i mg.

Resultaterne angives med to decimaler.

6.   PRØVERAPPORT

Prøverapporten skal indeholde en beskrivelse af de metoder, der er anvendt til fremstilling af methylesterne og til gaskromatograferingen. Den skal også indeholde alle de enkeltheder, der ikke er nævnt i denne standardmetode, eller som betragtes om valgfri, samt en redegørelse for eventuelle forhold, der kan have haft indflydelse på resultaterne.

Prøverapporten skal indeholde alle nødvendige oplysninger til fuldstændig identifikation af prøven.

7.   NØJAGTIGHED

7.1.   Resultater af den sammenlignende laboratorieprøvning

Nærmere oplysninger om en sammenlignende laboratorieprøvning, for så vidt angår metodens præcision, findes i bilag C til standarden IOC/T.20/Doc. No 33. De værdier, der er fremkommet ved denne sammenlignende laboratorieprøvning, gælder ikke nødvendigvis for andre koncentrationsintervaller og matrixer end de angivne.

7.2.   Repeterbarhed

Den absolutte forskel mellem to uafhængige enkeltresultater, der er opnået med den samme metode på identisk testmateriale på det samme laboratorium af den samme person med det samme udstyr inden for et kort tidsinterval, vil i højst 5 % af tilfældene være større end r angivet i tabel 1-14 i bilag C til standard IOC/T.20/Doc. No 33.

7.3.   Reproducerbarhed

Den absolutte forskel mellem to enkeltresultater, der er opnået med den samme metode på identisk testmateriale på forskellige laboratorier udført med forskelligt udstyr, vil i højst 5 % af tilfældene være større end R angivet i tabel 1-14 i bilag C til standard IOC/T.20/Doc. No 33.

Tillæg A

Figur 1

Image

med bredden ω0,5 i den halve højde af trekanten (ABC) og b bredde i den halve højde af trekanten (NPM).

Figur 2

Figur 3

Image

Image

Tillæg B

Figur 1

Gaskromatografisk profil af olie af olivenpresserester, fremkommet ved metoden med kold methylering

Image

Toppene er for methyl- og ethylestrene, hvor intet andet er anført.

«

BILAG V

I bilag XII til forordning (EØF) nr. 2568/91 foretages følgende ændringer:

1)

Stk. 1 affattes således:

»1.   FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE

Formålet med den internationale metode, der er beskrevet i dette bilag, er at fastlægge proceduren for vurdering af jomfruoliers organoleptiske kendetegn, jf. punkt 1 i del VIII i bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (1), og at fastlægge metoden til klassifikation af jomfruolie på grundlag af sådanne kendetegn. Metoden omfatter også angivelser til frivillig mærkning.

Den beskrevne metode gælder kun for jomfruolier og for klassifikation og mærkning af sådanne olier i forhold til de opfattede manglers intensitet og den frugtagtige karakter, der bestemmes af en gruppe udvalgte og optrænede smagere, der er nedsat som et panel.

De IOC-standarder, der er nævnt i dette bilag, anvendes i den seneste tilgængelige version.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).«"

2)

Afsnit 3.2, 3.3 og 3.4 affattes således:

»3.1.1.   Andre negative egenskaber

Ophedet eller brændt

Karakteristisk flavour ved olie forårsaget af overdreven og/eller langvarig opvarmning under bearbejdningen, især når pastaen blandes termisk, hvis det gøres under uegnede termiske forhold.

Karakteristisk flavour ved visse olier, som er udvundet af udtørrede oliven.

Grov

Tyk, pastaagtig fornemmelse i munden, som frembringes af visse gamle olier.

Fedtet

Flavour ved olie, der minder om dieselolie, fedt eller mineralsk olie.

Grøntsags-vand

Flavour, som olien får som følge af langvarig kontakt med forgæret grøntsagsvand.

Saltlage

Flavour ved olie, der er udvundet af oliven, som har været konserveret i saltlage.

Metallisk

Metallisk flavour, der minder om metal. Den er karakteristisk for olie, der har været i langvarig kontakt med metaloverflader under knusning, blanding, presning eller opbevaring.

Esparto

Karakteristisk flavour ved olie, der er udvundet af oliven, som er presset i nye måtter af espartogræs. Lugten/smagen kan variere, alt efter om måtterne er lavet af grønt eller tørret espartogræs.

Larvebefængt

Flavour ved olie, der er udvundet af oliven, som har været hårdt angrebet af larver af olivenfluen (Bactrocera oleae).

Agurk

Flavour, der fremkommer, når en olie har været pakket hermetisk i for lang tid, især i blikbeholdere, og som tilskrives dannelsen af 2,6-nonadienal.

3.2.   Positive egenskaber

Frugtagtig

En række olfaktoriske fornemmelser, der afhænger af olivensorten, og som kendetegner olie, som er udvundet af sunde og friske, grønne eller modne frugter. De opfattes direkte og/eller via den bageste del af næsen.

Bitter

Karakteristisk smag af olie, der er udvundet af grønne oliven eller oliven, der er lige ved at skifte farve. Den opfattes af de bægerformede papiller, der danner tunge-V'et.

Skarp

En prikkende fornemmelse, der er karakteristisk for olier, som er udvundet i produktionsårets begyndelse, især af endnu umodne oliven. Den kan opfattes i hele mundhulen og navnlig i svælget.

3.3.   Frivillig anvendelse af ord og udtryk på etiketter

Panellederen kan på anmodning attestere, at de bedømte olier opfylder de definitioner og intervaller, der svarer til følgende udtryk og tillægsord i forhold til intensiteten og opfattelsen af egenskaberne.

Positive egenskaber (frugtagtig, bitter og skarp): I forhold til intensiteten af opfattelsen benyttes udtrykket:

intens, hvis medianen for den pågældende egenskab er på over 6

middel, hvis medianen for den pågældende egenskab er på mellem 3 og 6

let, hvis medianen for den pågældende egenskab er på under 3.

Frugtagtig

En række olfaktoriske fornemmelser, der afhænger af olivensorten, og som kendetegner olie, som er udvundet af sunde og friske frugter, der hverken er domineret af grønne eller modne frugter. De opfattes direkte og/eller via den bageste del af næsen.

Umoden frugt

En række olfaktoriske fornemmelser, der afhænger af olivensorten og minder om umoden frugt, og som kendetegner olie, som er udvundet af umodne, sunde og friske frugter. De opfattes direkte og/eller via den bageste del af næsen.

Moden frugt

En række olfaktoriske fornemmelser, der afhænger af olivensorten og minder om moden frugt, og som kendetegner olie, som er udvundet af sunde, friske frugter. De opfattes direkte og/eller via den bageste del af næsen.

Afbalanceret

Olie, der ikke er uafbalanceret. Ved uafbalanceret forstås den lugt-, smags- og berøringsfornemmelse, hvor medianen for egenskaben bitter og/eller medianen for egenskaben skarp er to point større end medianen for egenskaben frugtagtig.

Mild olie

Olie, hvor medianen for egenskaben bitter og medianen for egenskaben skarp er lig med eller mindre end 2.«

3)

I afsnit 7 indsættes følgende efter afsnit 7.1:

»7.1.1.   Stedfortrædende panelleder

I velbegrundede tilfælde kan en stedfortrædende panelleder træde i panellederens sted og udføre pligter vedrørende udførelsen af forsøgene. Stedfortræderen skal have alle de nødvendigheder færdigheder, som kræves af en panelleder. 0171«

4)

Afsnit 7.2 affattes således:

»7.2.   Smagere

De personer, der virker som smagere ved organoleptiske bedømmelser af olivenolie, gør det frivilligt. Kandidater bør derfor indgive en skriftlig ansøgning. Kandidater udvælges, trænes og overvåges af panellederen i overensstemmelse med deres evne til at skelne mellem prøver, der ligner hinanden. Man bør erindre, at deres evne til at skelne nøjagtigt vil forbedres ved træning.

Smagerne skal handle som reelle sensoriske observatører, som tilsidesætter deres personlige smag og alene rapporterer de fornemmelser, de opfatter. For at gøre det skal de altid arbejde i tavshed og på en afslappet og uforceret måde, idet de så vidt muligt retter deres sensoriske opmærksomhed mod den prøve, de bedømmer.

Der kræves mellem 8 og 12 smagere til hver test. Det er dog klogt at holde nogle ekstra smagere i reserve, så de kan træde til i tilfælde af fravær.«

5)

Afsnit 9.3 affattes således:

»9.3.   Panellederens anvendelse af data

Panellederen indsamler de profilskemaer, som smagerne har udfyldt, og gennemgår de intensiteter, der er tildelt de forskellige egenskaber. Hvis han konstaterer en anormalitet, skal han anmode smageren om at kontrollere sit profilskema og om nødvendigt gentage forsøget.

Panellederen indtaster hvert panelmedlems vurderingsdata i et computerprogram, som f.eks. det program, der foreslås i standarden IOC/T.20/Doc. No 15, med henblik på at foretage en statistisk beregning af analyseresultaterne med udgangspunkt i beregningen af deres median. Se dette bilags afsnit 9.4 og tillæg. Data for en prøve registreres i en matrix bestående af ni kolonner, der svarer til de ni sanseegenskaber, og antal linjer svarende til antal smagere i panelet.

Når en mangel er opfattet og anført i rubrikken »Andet« af mindst 50 % af panelet, skal panellederen beregne medianen for denne mangel og den tilsvarende klassifikation.

VÆRDIEN af den robuste variationskoefficient, som definerer klassifikationen (mangel med den stærkeste egenskab for intensitet og frugtagtighed) må ikke overstige 20 %.

Hvis den gør det, skal panellederen gentage bedømmelsen af den specifikke prøve i en anden smagningssession.

Hvis denne situation ofte opstår, bør panellederen sørge for yderligere oplæring af smagerne (IOC/T.20/Doc. No 14, § 5) og bruge repeterbarhedsindekset og afvigelsesindekset til at kontrollere smagernes arbejde (IOC/T.20/Doc. 14, § 6).«

6)

Afsnit 9.4 affattes således:

»9.4.   Klassifikation af olien

Olien klassificeres på følgende måde i forhold til medianen for mangler og medianen for egenskaben frugtagtig. Ved medianen for manglerne forstås medianen for den mangel, der opfattes med den største intensitet. Medianen for mangler og medianen for egenskaben frugtagtig udtrykkes med én decimal.

Olien klassificeres ved at sammenligne værdien af medianen for mangler og medianen for egenskaben frugtagtig med de referenceintervaller, der er anført nedenfor. Da grænseværdien for disse intervaller er fastlagt under hensyntagen til metodens fejlmargen, anses de for at være absolutte. Med computerprogrammer er det muligt at vise klassifikationen i en tabel med statistiske data eller som grafik.

a)

Ekstra jomfruolie: Medianen for mangler er lig med 0, og medianen for egenskaben frugtagtig er større end 0.

b)

Jomfruolie: Medianen for mangler er større end 0 og lig med eller mindre end 3,5, og medianen for egenskaben frugtagtig er større end 0.

c)

Bomolie: Medianen for mangler er større end 3,5, eller medianen for mangler er mindre end eller lig med 3,5, og medianen for egenskaben frugtagtig er lig med 0.

Note 1:

Når medianen for egenskaben bitter og/eller skarp er større end 5,0, skal panellederen angive det på testbeviset.

Hvis der foretages analyser i forbindelse med kontrol af overensstemmelse, gennemføres der et forsøg. Hvis der foretages kontrolanalyser, skal panellederen gennemføre en dobbelt analyse ved forskellige smagninger. Medianen af egenskaber beregnes på grundlag af alle profilskemaer for begge forsøg.«

7)

Figur 1 affattes således:

»Figur 1

PROFILSKEMA FOR JOMFRUOLIE

Intensitet af sansning af mangler

Mudret/bundfald

 

 

Mug/fugt/jord

 

 

Vinagtig/eddikeagtig

syrlig/sur

 

 

Frostbidte oliven

(vådt træ)

 

 

Harsk

 

 

Andre negative egenskaber:

 

 

Beskrivelse:

Metallisk ☐ Hø ☐ Larvebefængt ☐ Grov ☐

Saltlage ☐ Ophedet eller brændt ☐ Grøntsagsvand ☐

Esparto ☐ Agurk ☐ Fedtet ☐

Intensitet af sansning af positive egenskaber

Frugtagtig

 

 

 

Grøn ☐

Moden ☐

Bitter

 

 

Skarp

 

 

 

 

 

Smagerens navn:

 

Smagerens kode:

Prøvens kode:

Underskrift:

Dato:

Bemærkninger:«



BILAG VI

I bilag XIX til forordning (EØF) nr. 2568/91 foretages følgende ændringer:

1)

Titlen affattes således:

»BESTEMMELSE AF INDHOLDET AF ALIFATISKE ALKOHOLER OG TRITERPENALKOHOLER VED GASKROMATOGRAFI PÅ KAPILLARKOLONNE«

2)

Afsnit 1 affattes således:

»1.   GENSTAND

I dette bilag beskrives en fremgangsmåde til at bestemme indholdet af alifatiske alkoholer og triterpenalkoholer i olier og fedtstoffer.«

3)

Afsnit 4.11 affattes således:

»4.11.

Referenceopløsning til tyndtlagskromatografi: C20-C28-alkoholer 0,5 % i chloroform, eller en fraktion af alkoholer, fremstilles som angivet i punkt 5.2 af det uforsæbelige stof i en olie af olivenpresserester.«

4)

Afsnit 5.2.5. og 5.2.6. affattes således:

»5.2.5.

Pladen sprøjtes let og ensartet med 2′,7′-dichlorfluoresceinopløsningen, når pladen observeres under ultraviolet lys. Båndet med alifatiske alkoholer identificeres ved, at det ligger på linje med pletten fra referenceopløsningen, hvorefter båndet med alifatiske alkoholer og båndet umiddelbart derover, som indeholder triterpenalkoholer, markeres med en sort blyant (Note 4).

Note 4:

Anvisningen om at udtage både båndet med alifatiske alkoholer og båndet med triterpenalkoholer skyldes, at under denne metodes betingelser er der en betydelig mængde alifatiske alkoholer i båndet med triterpenalkoholer. I figur 1 i tillægget er vist et eksempel på adskillelse ved hjælp af tyndtlagskromatografi.

5.2.6.

Med en metalspatel skrabes silicagelen i det markerede område af. Det fjernede materiale pulveriseres fint og placeres i filtertragten (3.7). Der tilsættes 10 ml varm chloroform, bland omhyggeligt med metalspatelen og filtrer under vakuum; filtratet opsamles i den koniske kolbe (3.8), der er forbundet med filtertragten.

Silicagelen i tragten vaskes tre gange med ethylether (ca. 10 ml ad gangen), idet filtratet samles i den samme kolbe, der er forbundet med filtertragten. Filtratet inddampes til et rumfang på 4-5 ml, som overføres til det på forhånd vejede 10 ml prøverør (3.9), og der inddampes til tørhed med let opvarmning i en svag strøm af nitrogen. Remanensen genopløses i nogle få dråber acetone, der inddampes igen til tørhed, røret placeres i en ovn ved 105 °C i ca. 10 minutter, og det afsvales i en ekssikkator og vejes.

Remanensen i prøverøret udgør alkoholfraktionen.«

5)

Afsnit 5.4.4 affattes således:

»5.4.4.   Identifikation af toppene

De enkelte toppe identificeres på basis af retentionstiderne og ved sammenligning med blandinger af standard-TMSE-blandingen, der er analyseret under de samme betingelser.

Figur 2 og 3 i tillægget viser eksempler på kromatogrammer for alkoholfraktionen af en raffineret olivenolie.«

6)

Tillægget affattes således:

»Tillæg

Eksempel på adskillelse ved hjælp af tyndtlagskromatografi og eksempler på kromatogrammer

Figur 1

Tyndtlagskromatografiplade af den uforsæbelige fraktion af olivenolie, der er elueret med hexan/ethylether (65/35)

Image

Figur 2

Kromatogram af alkoholfraktionen af en raffineret olivenolie

Image

Figur 3

Alifatiske alkoholer og triterpenalkoholer i en raffineret olivenolie og i en olivenolie efter anden centrifugering

Image

13.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 266/53


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1834

af 12. oktober 2015

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. oktober 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

AL

43,7

MA

153,6

MK

56,6

TR

137,2

ZZ

97,8

0707 00 05

AL

31,3

TR

112,1

ZZ

71,7

0709 93 10

TR

132,2

ZZ

132,2

0805 50 10

AR

123,9

CL

149,1

TR

104,0

UY

96,4

ZA

117,0

ZZ

118,1

0806 10 10

BR

259,8

EG

182,2

MA

56,6

MK

95,5

TR

161,1

ZZ

151,0

0808 10 80

AR

258,5

CL

163,3

MK

23,1

NZ

176,4

ZA

141,7

ZZ

152,6

0808 30 90

AR

131,8

CN

65,9

TR

130,4

XS

93,4

ZA

218,5

ZZ

128,0


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

13.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 266/55


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2015/1835

af 12. oktober 2015

om fastlæggelse af statutten, hjemstedet og de nærmere bestemmelser for Det Europæiske Forsvarsagenturs drift

(omarbejdning)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42 og 45, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det Europæiske Forsvarsagentur (»agenturet«) blev oprettet ved Rådets fælles aktion 2004/551/FUSP (1) med det formål at støtte Rådet og medlemsstaterne i deres bestræbelser på at forbedre Unionens forsvarskapaciteter på krisestyringsområdet og understøtte den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.

(2)

I den europæiske sikkerhedsstrategi, der blev godkendt af Det Europæiske Råd den 12. december 2003, udpeges oprettelsen af et forsvarsagentur som et vigtigt element i udviklingen af mere fleksible og effektive europæiske militære ressourcer.

(3)

Rapporten af 11. december 2008 om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi godkender agenturets ledende rolle i processen med at udvikle nøgleforsvarskapaciteter for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP).

(4)

Ifølge artikel 45 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal Rådet vedtage en afgørelse, der fastlægger statutten og hjemstedet for agenturet og de nærmere bestemmelser for agenturets drift, som bør tage hensyn til omfanget af medlemsstaternes faktiske deltagelse i agenturets aktiviteter.

(5)

Agenturet bør bidrage til gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og især FSFP.

(6)

Agenturets struktur bør give det mulighed for at reagere på Unionens og dens medlemsstaters operationelle behov i forbindelse med FSFP og, når det er nødvendigt for udførelsen af dets funktioner, at samarbejde med tredjelande, organisationer og enheder.

(7)

Agenturet bør udvikle tætte arbejdsforbindelser med eksisterende arrangementer, grupperinger og organisationer såsom dem, der er etableret i henhold til Letter of Intent-rammeaftalen (»LoI-rammeaftalen«), Den Fælles Organisation for Forsvarsmaterielsamarbejde (OCCAR) og Den Europæiske Rumorganisation (ESA).

(8)

Agenturet bør med henblik på at opfylde sin mission være i stand til at samarbejde og indgå passende ordninger med Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.

(9)

I overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, i TEU bør Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR) spille en ledende rolle i agenturets struktur og fungere som det væsentlige bindeled mellem agenturet og Rådet.

(10)

Ved udøvelsen af sin rolle med politisk tilsyn og politikudformning bør Rådet udstikke retningslinjer for agenturet.

(11)

Indgåelsen af administrative ordninger mellem agenturet og tredjelande, organisationer og enheder, skal på baggrund af deres natur godkendes af Rådet med enstemmighed.

(12)

I forbindelse med vedtagelse af retningslinjer, vejledning og afgørelser i tilknytning til agenturets arbejde bør Rådet træde sammen på forsvarsministerplan. Alle Rådets retningslinjer, vejledninger og afgørelser i tilknytning til agenturets arbejde bør udarbejdes i overensstemmelse med artikel 240 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(13)

Rådets forberedende og rådgivende organers beføjelser, navnlig beføjelserne for De Faste Repræsentanters Komité i henhold til artikel 240 i TEUF, Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) i henhold til artikel 38 i TEU og EU's Militærkomité (EUMC), bør ikke berøres.

(14)

De nationale forsvarsmaterieldirektører, kapacitetsdirektørerne, forsknings- og teknologi-(F&T)-direktørerne og direktørerne for forsvarspolitik bør modtage rapporter og levere bidrag om spørgsmål inden for deres kompetenceområder til forberedelse af Rådets afgørelser vedrørende agenturet.

(15)

Agenturet bør have den status som juridisk person, der er nødvendig for, at det kan udføre sit hverv og nå sine mål, samtidig med at det opretholder snævre forbindelser med Rådet og fuldt ud respekterer Unionens og dens institutioners ansvarsområder.

(16)

Det bør fastsættes, at de budgetter, der administreres af agenturet, i individuelle tilfælde kan modtage bidrag fra Unionens almindelige budget under fuld overholdelse af de regler, procedurer og beslutningsprocesser, der gælder herfor, herunder artikel 41, stk. 2, i TEU.

(17)

Agenturet, der er åbent for deltagelse af alle medlemsstater, bør også åbne mulighed for, at specifikke grupper af medlemsstater udarbejder ad hoc-projekter eller -programmer.

(18)

Den omstændighed, at disse ad hoc-projekter og -programmer falder inden for de funktioner og opgaver, der tillægges agenturet, understøttes af den indsats, der er gjort for at afklare, hvilken status disse aktiviteter har som en integrerende del af agenturets budget. Det bør sikre, at det kun er de aktiviteter, hvor agenturets rolle med hensyn til forvaltningen af projekter eller programmer til støtte for medlemsstaterne tilfører en merværdi, der kan drage fordel af fritagelsen i artikel 3 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter (»protokol nr. 7«), der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og i artikel 151, stk. 1, litra aa), i Rådets direktiv 2006/112/EF (2). For at en sådan fritagelse kan finde anvendelse, skal agenturet spille en merværdirolle. Fritagelsen vil derfor ikke omfatte tilfælde, hvor agenturets rolle udelukkende indebærer erhvervelse af varer eller tjenesteydelser til medlemsstaterne.

(19)

Med forbehold af en rådsafgørelse om etablering af et permanent struktureret samarbejde i overensstemmelse med artikel 42, stk. 6, og artikel 46 i TEU og protokol nr. 10 om permanent struktureret samarbejde etableret ved artikel 42 i TEU (»protokol nr. 10«), der er knyttet som bilag til TEU og TEUF, bør agenturet støtte gennemførelsen af et permanent struktureret samarbejde.

(20)

Agenturet bør have beslutningsprocedurer, der giver det mulighed for at løse sine opgaver effektivt, samtidig med at det respekterer de deltagende medlemsstaters nationale sikkerheds- og forsvarspolitikker.

(21)

Agenturet bør udføre sin mission under fuld overholdelse af artikel 40 i TEU.

(22)

Agenturet bør handle i fuld overensstemmelse med Rådets sikkerhedsstandarder og -regler. Agenturet bør anvende den relevante EU-lovgivning om aktindsigt i dokumenter som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (3) og om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (4).

(23)

I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark vil derfor ikke være bundet af denne afgørelse.

(24)

Der skal foretages en række ændringer af Rådets afgørelse 2011/411/FUSP (5). Afgørelsen bør derfor af klarhedshensyn omarbejdes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

KAPITEL I

AGENTURETS OPRETTELSE, MISSION OG OPGAVER

Artikel 1

Oprettelse

1.   Det ved fælles aktion 2004/551/FUSP oprindeligt oprettede agentur for udvikling af forsvarskapaciteter, forskning, anskaffelse og forsvarsmateriel (»Det Europæiske Forsvarsagentur« eller »agenturet«), videreføres hermed i overensstemmelse med de følgende bestemmelser.

2.   Agenturet handler under Rådets myndighed som støtte for FUSP og FSFP inden for Unionens fælles institutionelle ramme og med forbehold af EU-institutionernes og rådsorganernes ansvarsområder. Agenturets mission berører ikke Unionens øvrige kompetencer, i fuld overensstemmelse med artikel 40 i TEU.

3.   Agenturet er åbent for deltagelse af alle medlemsstater, der ønsker at deltage. Medlemsstater, der allerede deltager i agenturet på tidspunktet for vedtagelsen af denne afgørelse er fortsat deltagende medlemsstater.

4.   Enhver medlemsstat, der ønsker at deltage i agenturet efter denne afgørelses ikrafttræden, eller som ønsker at trække sig tilbage fra agenturet, underretter Rådet herom og orienterer HR. Eventuelle nødvendige tekniske og finansielle ordninger for denne deltagelse eller tilbagetrækning fastlægges af den i artikel 8 nævnte styringskomité.

5.   Agenturet har sit hjemsted i Bruxelles.

Artikel 2

Mission

1.   Agenturets mission er at støtte Rådet og medlemsstaterne i deres bestræbelser på at forbedre Unionens forsvarskapaciteter på krisestyringsområdet og understøtte FSFP i dens nuværende form, og som den udvikler sig fremover.

2.   Agenturet klarlægger de operationelle behov, fremmer foranstaltninger til opfyldelse heraf, bidrager til at påpege og eventuelt iværksætte alle foranstaltninger, der er nødvendige til styrkelse af forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis, deltager i udformningen af en europæisk kapacitets- og forsvarsmaterielpolitik og bistår Rådet med at evaluere forbedringen af den militære kapacitet.

3.   Agenturets mission berører ikke medlemsstaternes kompetencer på forsvarsområdet.

Artikel 3

Definitioner

For så vidt angår denne afgørelse, finder følgende definitioner anvendelse:

a)   »deltagende medlemsstat«: en medlemsstat, der deltager i agenturet

b)   »bidragydende medlemsstater«: de deltagende medlemsstater, der bidrager til et bestemt agenturprojekt eller -program.

Artikel 4

Politisk tilsyn og ordninger for rapportering til Rådet

1.   Agenturet handler under Rådets myndighed og politiske tilsyn og aflægger rapport til dette samt modtager retningslinjer eller vejledning derfra i tilknytning til agenturets arbejde, især med hensyn til dets treårige planlægningsramme.

2.   Agenturet aflægger regelmæssigt rapport til Rådet om sine aktiviteter, og især:

a)

forelægger det hvert år i november Rådet en rapport om agenturets aktiviteter i det år

b)

forelægger det, med forbehold af en rådsafgørelse om etablering af et permanent struktureret samarbejde, mindst en gang om året Rådet oplysninger om agenturets bidrag til vurderingsaktiviteterne i forbindelse med permanent struktureret samarbejde som omhandlet i artikel 5, stk. 3, litra f), nr. ii).

Agenturet forelægger i god tid Rådet oplysninger om vigtige spørgsmål, som styringskomitéen skal træffe afgørelse om.

3.   Rådet udsteder med enstemmighed og med rådgivning fra PSC eller, hvor det er relevant, andre kompetente rådsorganer retningslinjer eller vejledning i tilknytning til agenturets arbejde, især med hensyn til dets treårige planlægningsramme.

4.   Agenturet kan om nødvendigt komme med henstillinger til Rådet og Kommissionen om tiltag med hensyn til gennemførelsen af agenturets mission.

Artikel 5

Funktioner og opgaver

1.   Agenturet skal ved udførelsen af sine funktioner og opgaver respektere Unionens øvrige kompetence og EU-institutionernes kompetence.

2.   Agenturet udfører sine funktioner og opgaver uden at anfægte medlemsstaternes kompetence på forsvarsområdet.

3.   Agenturet, der er placeret under Rådets myndighed, skal:

a)

bidrage til fastlæggelse af målene for medlemsstaternes militære kapacitet og vurdere, om de kapacitetstilsagn, som medlemsstaterne har givet, overholdes, navnlig ved:

i)

at identificere Unionens fremtidige forsvarskapacitetsbehov i samarbejde med Rådets kompetente organer, herunder EUMC, og ved brug af bl.a. kapacitetsudviklingsmekanismen (CDM) og eventuelle efterfølgende mekanismer

ii)

at koordinere gennemførelsen af kapacitetsudviklingsplanen (CDP) og eventuelle efterfølgende planer

iii)

at evaluere de kapacitetsforpligtelser, som medlemsstaterne har indgået, bl.a. via CDP-processen og CDM og eventuelle efterfølgende mekanismer, på grundlag af kriterier, som medlemsstaterne er enige om

b)

fremme harmonisering af de operationelle behov samt vedtagelse af effektive og indbyrdes forenelige procedurer i forbindelse med materielanskaffelser, navnlig ved:

i)

at fremme og koordinere harmoniseringen af de militære behov

ii)

at fremme omkostningseffektive og effektive indkøb ved at fastlægge og udbrede den bedste praksis

iii)

at foretage vurderinger af de finansielle prioriteter i forbindelse med kapacitetsudvikling og anskaffelser

c)

foreslå multilaterale projekter med henblik på at opfylde målene for militær kapacitet og sikre koordineringen af de programmer, der gennemføres af medlemsstaterne, og forvaltningen af specifikke samarbejdsprogrammer, navnlig ved:

i)

at fremme og foreslå nye multilaterale samarbejdsprojekter

ii)

at identificere og foreslå samarbejdsaktiviteter på det operationelle område

iii)

at arbejde for koordinering af de eksisterende programmer, som medlemsstaterne har iværksat

iv)

på anmodning af medlemsstaterne at tage ansvaret for forvaltningen af specifikke programmer

v)

på anmodning af medlemsstaterne at udarbejde programmer der skal forvaltes af OCCAR eller, i givet fald, gennem andre foranstaltninger

d)

støtte forskningen i forsvarsteknologi samt koordinere og planlægge fælles forskningsaktiviteter og undersøgelser af tekniske løsninger, der imødekommer de fremtidige operationelle behov, navnlig ved:

i)

at fremme forskning, der tager sigte på at opfylde fremtidige sikkerheds- og forsvarskapacitetsbehov og dermed styrke Europas industrielle og teknologiske potentiale på dette område, i givet fald i samarbejde med Unionens forskningsaktiviteter

ii)

mere effektivt at fremme målrettede fælles forsvars-F&T

iii)

at virke som katalysator for forsvars-F&T gennem undersøgelser og projekter

iv)

at forvalte kontrakter inden for forsvars-F&T

v)

at arbejde sammen med Kommissionen om at opnå størst mulig komplementaritet og synergi mellem forsvarsrelaterede eller civile sikkerhedsrelaterede forskningsprogrammer

e)

bidrage til at identificere og eventuelt gennemføre alle nyttige foranstaltninger med henblik på at styrke forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis og øge effektiviteten af de militære udgifter, navnlig ved:

i)

at bidrage til oprettelsen af et internationalt konkurrencedygtigt europæisk marked for forsvarsmateriel med forbehold af reglerne for det indre marked og Kommissionens beføjelser på dette område

ii)

at udvikle relevante politikker og strategier i samråd med Kommissionen og i givet fald industrien

iii)

i samråd med Kommissionen at udforme og harmonisere relevante procedurer på EU-plan inden for agenturets opgaver

f)

med forbehold af en rådsafgørelse om etablering af et permanent struktureret samarbejde, støtte dette samarbejde, navnlig ved:

i)

at lette større fælles eller europæiske kapacitetsudviklingsinitiativer

ii)

at bidrage til regelmæssig vurdering af de deltagende medlemsstaters bidrag for så vidt angår kapaciteter, især bidrag ydet i overensstemmelse med de kriterier, der skal fastsættes på grundlag af bl.a. artikel 2 i protokol nr. 10, og at aflægge rapport herom mindst en gang om året

g)

skabe sammenhæng med andre EU-politikker, for så vidt de har indvirkning på forsvarskapaciteter

h)

fremme intensiveret forsvarssamarbejde mellem deltagende medlemsstater i overensstemmelse med politikrammen for systematisk og langsigtet forsvarssamarbejde

i)

yde støtte til FSFP-operationer under hensyntagen til EU-krisestyringsprocedurer.

Artikel 6

Status som juridisk person

Agenturet har den status som juridisk person, der er nødvendig for, at det kan udføre sine funktioner og nå sine mål. Medlemsstaterne sikrer, at agenturet får den mest vidtgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Agenturet kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager. Agenturet har beføjelse til at indgå kontrakter med private eller offentlige enheder eller organisationer.

KAPITEL II

AGENTURETS ORGANER OG PERSONALE

Artikel 7

Agenturets øverste leder

1.   Agenturets øverste leder er Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR).

2.   Agenturets øverste leder er ansvarlig for agenturets overordnede organisation og funktion og sikrer, at Rådets retningslinjer og vejledning og styringskomitéens afgørelser gennemføres af den daglige leder, som aflægger rapport til agenturets øverste leder.

3.   Agenturets øverste leder forelægger agenturets rapporter for Rådet i henhold til artikel 4, stk. 2.

4.   Agenturets øverste leder er ansvarlig for forhandlingen af administrative ordninger med tredjelande og andre organisationer, grupperinger eller enheder i overensstemmelse med direktiver fra styringskomitéen. Agenturets øverste leder er inden for sådanne ordninger, som godkendes af styringskomitéen, ansvarlig for passende arbejdsforbindelser med disse.

Artikel 8

Styringskomitéen

1.   Styringskomitéen, som består af en repræsentant for hver deltagende medlemsstat, der er bemyndiget til at forpligte sin regering, og af en repræsentant for Kommissionen, udgør agenturets beslutningstagende organ. Styringskomitéen handler inden for rammerne af de retningslinjer og den vejledning, som Rådet udsteder.

2.   Styringskomitéen holder møde på forsvarsministerplan mellem de deltagende medlemsstater eller på stedfortræderplan. Styringskomitéen holder i princippet mindst to møder om året på forsvarsministerplan.

3.   Agenturets øverste leder indkalder til og leder styringskomitéens møder. Hvis en deltagende medlemsstat anmoder om det, indkalder agenturets øverste leder styringskomitéen til møde inden for en måned.

4.   Agenturets øverste leder kan uddelegere beføjelsen til at lede styringskomitéens møder på stedfortræderplan.

5.   Styringskomitéen kan holde møde i specifikke sammensætninger (som f.eks. de nationale forsvarsmaterieldirektører, kapacitetsdirektørerne, F&T-direktørerne eller direktørerne for forsvarspolitik).

6.   I styringskomitéens møder deltager:

a)

agenturets daglige leder, jf. artikel 10 eller dennes stedfortræder

b)

formanden for EUMC eller dennes stedfortræder

c)

repræsentanter for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten).

7.   Styringskomitéen kan i forbindelse med spørgsmål af fælles interesse beslutte at indbyde:

a)

NATO's generalsekretær eller dennes udpegede stedfortræder

b)

ledere/formænd for andre arrangementer, grupperinger, eller organisationer, hvis arbejde er relevant for agenturets arbejde (såsom dem, der er etableret under LoI-rammeaftalen og OCCAR og ESA)

c)

relevante repræsentanter for andre tredjeparter.

Artikel 9

Styringskomitéens opgaver og beføjelser

1.   Styringskomitéen, inden for rammerne af Rådets retningslinjer og vejledning som omhandlet i artikel 4, stk. 1:

a)

skal godkende de rapporter, som skal forelægges Rådet

b)

skal med enstemmighed vedtage agenturets almindelige budget senest den 31. december hvert år

c)

skal godkende agenturets treårige planlægningsramme, der fastsætter agenturets prioriteter inden for rammerne af det almindelige budget, idet det bemærkes, at de finansielle midler, der henføres til planlægningsrammens andet og tredje år, udelukkende er til planlægningsformål og ikke udgør retligt bindende lofter

d)

skal godkende oprettelsen inden for agenturet af ad hoc-projekter eller -programmer i overensstemmelse med artikel 19

e)

skal udnævne den daglige leder og dennes stedfortræder

f)

skal beslutte, at en eller flere medlemsstater kan overdrage agenturet den administrative og finansielle forvaltning af visse aktiviteter inden for dets ansvarsområde i overensstemmelse med artikel 17

g)

skal godkende enhver henstilling til Rådet eller Kommissionen

h)

skal vedtage styringskomitéens forretningsorden

i)

kan ændre de finansielle bestemmelser for gennemførelsen af agenturets almindelige budget

j)

kan ændre ansættelsesvilkår og bestemmelser vedrørende midlertidigt ansatte og kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter

k)

skal fastlægge de tekniske og finansielle ordninger for medlemsstaternes deltagelse eller tilbagetrækning, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4

l)

skal vedtage direktiver for agenturets øverste leders forhandling af administrative ordninger

m)

skal godkende de ad hoc-ordninger, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1

n)

skal indgå de administrative ordninger mellem agenturet og tredjeparter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1

o)

skal godkende årsregnskaberne og årsbalancen

p)

skal give sit samtykke til afgørelser vedrørende agenturets organisatoriske struktur

q)

skal godkende de i artikel 25 omhandlede serviceleveranceaftaler eller samarbejdsordninger, undtagen hvis de er af administrativ art

r)

skal vedtage alle andre relevante afgørelser vedrørende opfyldelsen af agenturets mission.

2.   Med mindre andet fremgår af nærværende afgørelse træffer styringskomitéen afgørelse med kvalificeret flertal. De deltagende medlemsstaters stemmer vægtes i overensstemmelse med artikel 16, stk. 4 og 5, i TEU. Kun de deltagende medlemsstaters repræsentanter deltager i afstemningen.

3.   Hvis en deltagende medlemsstats repræsentant i styringskomitéen erklærer, at medlemsstaten som følge af tungtvejende og nærmere angivne nationale politiske hensyn agter at modsætte sig vedtagelsen af en afgørelse, der skal træffes med kvalificeret flertal, foretages der ingen afstemning. Repræsentanten kan gennem agenturets øverste leder henvise spørgsmålet til Rådet med henblik på eventuel udstedelse af retningslinjer for styringskomitéen. Alternativt kan styringskomitéen med kvalificeret flertal beslutte at henvise spørgsmålet til Rådet til afgørelse. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed.

4.   På forslag af den daglige leder eller en deltagende medlemsstat kan styringskomitéen nedsætte:

a)

udvalg, der sammensættes af delegerede fra de deltagende medlemsstater og en repræsentant for Kommissionen til forberedelse af styringskomitéens administrative og budgetmæssige afgørelser

b)

udvalg, der skal arbejde med specifikke spørgsmål inden for agenturets ansvarsområde. Disse udvalg sammensættes af delegerede fra de deltagende medlemsstater samt, medmindre styringskomitéen træffer anden bestemmelse, en repræsentant for Kommissionen.

I afgørelsen om nedsættelse af et udvalg fastsættes dettes mandat og mandatperiode.

Artikel 10

Den daglige leder

1.   Den daglige leder og stedfortræderen udvælges og udnævnes af styringskomitéen efter henstilling fra agenturets øverste leder for en treårig periode. Styringskomitéen kan indrømme en toårig forlængelse. Den daglige leder og stedfortræderen handler under agenturets øverste leders myndighed og i overensstemmelse med styringskomitéens afgørelser.

2.   Deltagende medlemsstater indstiller kandidater til agenturets øverste leder, der underretter styringskomitéen herom. Forhåndsudvælgelsesprocessen tilrettelægges under agenturets øverste leders ansvar.

Med forbehold af godkendelse fra styringskomitéen nedsættes et rådgivende panel med en sammensætning, der sikrer, at der opnås en rimelig balance mellem repræsentanter fra EU-Udenrigstjenesten, agenturet og de deltagende medlemsstater.

På baggrund af forhåndsudvælgelsesprocessen forelægger agenturets øverste leder styringskomitéen mindst to kandidater med angivelse af sin anbefalede kandidat.

3.   Den daglige leder træffer med bistand fra sin stedfortræder alle nødvendige foranstaltninger for at sikre agenturets effektivitet. Den daglige leder er ansvarlig for overvågning og koordinering af de funktionelle enheder med henblik på at sikre den generelle sammenhæng i deres arbejde.

4.   Den daglige leder er ansvarlig for:

a)

at sikre gennemførelsen af agenturets treårige planlægningsramme

b)

at forberede styringskomitéens arbejde

c)

at udarbejde forslaget til det årlige almindelige budget, der skal forelægges for styringskomitéen

d)

at udarbejde den treårige planlægningsramme, der skal forelægges for styringskomitéen

e)

at sikre et snævert samarbejde med og at give oplysninger til Rådets forberedende organer, især PSC og EUMC

f)

at udarbejde de rapporter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2

g)

at udarbejde indtægts- og udgiftsoversigten og gennemføre agenturets almindelige budget samt budgetterne for ad hoc-projekter eller -programmer, som agenturet varetager

h)

den daglige administration af agenturet

i)

alle sikkerhedsaspekter

j)

alle personalespørgsmål.

5.   Inden for rammerne af agenturets almindelige budget og under hensyntagen til den aftalte treårige planlægningsramme har den daglige leder beføjelse til at indgå kontrakter og ansætte personale. Den daglige leder udøver samme beføjelse med hensyn til de andre budgetter, der er fastlagt i artikel 12, navnlig de budgetter, der er forbundet med aktiviteter, der falder ind under kapitel IV, og eventuelle budgetter, der følger af yderligere indtægter, jf. artikel 15.

6.   Den daglige leder står til ansvar over for styringskomitéen.

7.   Den daglige leder er agenturets repræsentant i retlig henseende.

Artikel 11

Personale

1.   Agenturets personale, herunder den daglige leder, består af midlertidigt ansatte og kontraktansatte medarbejdere, der rekrutteres blandt kandidater fra alle de deltagende medlemsstater på det bredest mulige geografiske grundlag og fra EU-institutionerne. Agenturets personale udvælges af den daglige leder på grundlag af deres relevante kompetence og ekspertise og efter retfærdige og gennemsigtige udvælgelsesprocedurer. Den daglige leder offentliggør på forhånd oplysninger om alle ledige stillinger og om de kriterier, der er relevante for udvælgelsesprocessen. I alle tilfælde skal det ved ansættelsen sikres, at agenturets personale er så højt kvalificeret og så effektivt som muligt.

2.   På forslag af den daglige leder og efter samråd med styringskomitéen udpeger agenturets øverste leder agenturets ledende personale og fornyer deres kontrakter.

3.   Agenturets personale består af:

a)

personale ansat direkte af agenturet på tidsbegrænsede ansættelseskontrakter og udvalgt blandt statsborgere fra de deltagende medlemsstater. Rådet har med enstemmighed vedtaget ansættelsesvilkårene for disse medarbejdere (6). Styringskomitéen reviderer og ændrer om nødvendigt nævnte vilkår, hvor den i henhold til disse vilkår har beføjelse til at gøre dette

b)

nationale eksperter, der udstationeres af de deltagende medlemsstater enten i stillinger inden for agenturets organisationsstruktur eller med henblik på specifikke opgaver og projekter. Rådet har med enstemmighed vedtaget ansættelsesvilkårene for disse medarbejdere (7). Styringskomitéen reviderer og ændrer om nødvendigt nævnte vilkår, hvor den i henhold til disse vilkår har beføjelse til at gøre dette

c)

EU-tjenestemænd, der udstationeres ved agenturet for en bestemt periode og/eller med henblik på specifikke opgaver eller projekter efter behov.

4.   Agenturet kan også anvende:

a)

personale fra tredjelande, organisationer og enheder, med hvilke agenturet har indgået administrative ordninger i henhold til artikel 26, stk. 1, som aflønnes af disse, og som udstationeres ved agenturet efter aftale med styringskomitéen, i overensstemmelse med de betingelser, der skal fastsættes i disse ordninger

b)

kontraktansatte og udstationerede eksperter med henblik på at bidrage til gennemførelsen af et eller flere af agenturets ad hoc-projekter eller -programmer, der er omhandlet i kapitel IV. I sådanne tilfælde kan budgetterne til disse ad hoc-projekter eller -programmer dække grundlønninger til kontraktansatte og godtgørelser til og udgifter i forbindelse med de pågældende udstationerede eksperter.

5.   Det samlede antal år, som personalet kan arbejde i agenturet, idet alle stillinger medregnes, er mindre end ti år.

6.   Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at afgøre enhver tvist mellem agenturet og de personer, der er omfattet af ansættelsesvilkårene for agenturets ansatte.

KAPITEL III

BUDGET OG FINANSBESTEMMELSER

Artikel 12

Agenturets budget

Agenturets budget omfatter det almindelige budget, budgetter i forbindelse med aktiviteter, der hører under kapitel IV, og alle budgetter, der følger af yderligere indtægter, som er omhandlet i artikel 15.

Agenturets budget fastlægges i overensstemmelse med Den Europæiske Unions budgetprincipper (8).

Artikel 13

Det almindelige budget

1.   Agenturets øverste leder forelægger senest den 31. marts hvert år styringskomitéen et foreløbigt overslag over forslaget til almindeligt budget for det følgende år.

2.   Agenturets øverste leder forelægger senest den 30. juni hvert år styringskomitéen et revideret foreløbigt overslag over forslaget til almindeligt budget for det følgende år sammen med forslaget til den treårige planlægningsramme.

3.   Agenturets øverste leder forelægger senest den 30. september hvert år styringskomitéen forslaget til almindeligt budget sammen med forslaget til den treårige planlægningsramme. Forslaget skal indeholde:

a)

de bevillinger, der skønnes nødvendige:

i)

til dækning af agenturets driftsudgifter, personaleudgifter og mødeudgifter

ii)

til ekstern rådgivning, navnlig operationel analyse, som er af afgørende betydning for, at agenturet kan udføre sine opgaver, samt udgifter til specifikke aktiviteter til fælles gavn for alle deltagende medlemsstater, jf. artikel 5

b)

et overslag over de indtægter, der er nødvendige til dækning af udgifterne.

4.   Styringskomitéen søger at sikre, at de bevillinger, der er omhandlet i stk. 2, litra a), nr. ii), udgør en væsentlig andel af de samlede bevillinger, der er omhandlet i det pågældende stykke. Disse bevillinger skal afspejle de faktiske behov og gøre det muligt for agenturet at spille en operationel rolle.

5.   Forslaget til almindeligt budget skal understøttes af detaljerede begrundelser og en stillingsfortegnelse.

6.   Styringskomitéen kan med enstemmighed træffe afgørelse om, at forslaget til almindeligt budget desuden skal dække et bestemt projekt eller program, hvis dette klart er til fælles gavn for alle deltagende medlemsstater.

7.   Bevillingerne fordeles på afsnit og kapitler, der grupperer udgifterne efter deres art eller bestemmelse, og som efter behov underinddeles i artikler.

8.   Hvert afsnit kan indeholde et kapitel med overskriften »formålsbestemte reserver«. Disse bevillinger opføres, når der af vægtige grunde hersker usikkerhed om størrelsen af de bevillinger, der er behov for, eller om muligheden for at gennemføre de opførte bevillinger.

9.   Indtægterne består af:

a)

bidrag, der skal betales af de deltagende medlemsstater baseret på BNI-nøglen

b)

andre indtægter.

Forslaget til almindeligt budget skal indeholde posteringsmuligheder til formålsbestemte indtægter, og beløbet skal så vidt muligt anføres.

10.   Styringskomitéen vedtager senest den 31. december hvert år med enstemmighed forslaget til almindeligt budget. Styringskomitéen har i denne forbindelse agenturets øverste leder eller en repræsentant, som agenturets øverste leder udpeger, eller et medlem af styringskomitéen, som bliver opfordret hertil af agenturets øverste leder, som formand. Den daglige leder bekendtgør, at budgettet er vedtaget, og meddeler de deltagende medlemsstater dette.

11.   Såfremt forslaget til almindeligt budget ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, kan der på grundlag af hver hovedkonto eller anden inddeling afholdes månedlige udgifter på indtil en tolvtedel af det forrige regnskabsårs bevillinger. Dog kan agenturet højst råde over beløb svarende til en tolvtedel af de beløb, der er opført i det forslag til almindeligt budget, som er under udarbejdelse. Styringskomitéen kan med kvalificeret flertal på forslag af den daglige leder tillade udgifter, der overstiger en tolvtedel, forudsat at de samlede budgetbevillinger for regnskabsåret ikke overstiger bevillingerne fra det foregående regnskabsår. Den daglige leder kan indkalde de bidrag, der er nødvendige for at dække de bevillinger, der er godkendt i medfør af denne bestemmelse; disse bidrag betales senest 30 dage efter indkaldelsen af bidrag.

Artikel 14

Ændringsbudget

1.   I tilfælde af uundgåelige, usædvanlige eller uforudsete omstændigheder kan den daglige leder fremsætte et forslag til ændringsbudget for styringskomitéen.

2.   Forslaget til ændringsbudget opstilles, fremsættes, vedtages og meddeles efter samme procedure som det almindelige budget. Styringskomitéen behandler forslaget under hensyn til, hvor meget sagen haster.

Artikel 15

Yderligere indtægter

1.   Agenturet kan inden for rammerne af dets mission i overensstemmelse med artikel 2 modtage yderligere indtægter til et specifikt formål:

a)

fra Unionens almindelige budget fra sag til sag under fuld overholdelse af de regler, procedurer og beslutningsprocesser, der gælder herfor

b)

fra medlemsstaterne, tredjelande eller andre tredjeparter, medmindre styringskomitéen træffer anden afgørelse inden for en måned efter at have modtaget sådanne oplysninger fra agenturet.

2.   Disse indtægter, der er omhandlet i stk. 1, må kun anvendes til det specifikke formål, som de er afsat til.

Artikel 16

Bidrag og refusion

1.   Fastsættelse af bidrag, hvor BNI-nøglen finder anvendelse:

a)

Hvor BNI-nøglen finder anvendelse, fastsættes fordelingen af bidrag mellem de medlemsstater, fra hvilke der indkaldes bidrag, efter fordelingsnøglen baseret på bruttonationalindkomsten, jf. artikel 41, stk. 2, i TEU, og i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom (9) eller enhver anden afgørelse, som måtte træde i stedet for denne.

b)

Grundlaget for beregningen af hvert bidrag skal være kolonnen »Egne indtægter på grundlag af BNI« i »Oversigt over det almindelige budgets finansiering efter type af egne indtægter og medlemsstat« i Unionens seneste budget. Bidraget for hver af de medlemsstater, fra hvilke der indkaldes bidrag, fastsættes i forhold til, hvor stor en del vedkommende medlemsstats BNI udgør af den samlede BNI i de medlemsstater, fra hvilke der indkaldes bidrag.

2.   Tidsplan for indbetaling af bidrag:

a)

Bidrag til finansiering af agenturets almindelige budget indbetales af de deltagende medlemsstater i tre lige store rater senest den 15. marts, den 15. juni og den 15. oktober i det pågældende regnskabsår.

b)

Hvis der vedtages et ændringsbudget, indbetaler de berørte medlemsstater de nødvendige bidrag inden for 60 dage fra indkaldelsen af bidrag.

c)

De enkelte medlemsstater udreder bankgebyrerne i forbindelse med indbetalingen af deres egne bidrag.

d)

Hvis det årlige budget ikke er godkendt senest den 30. november, kan agenturet på en medlemsstats anmodning udstede en individuel foreløbig indkaldelse af bidrag for denne medlemsstat.

Artikel 17

Agenturets forvaltning af budgetter i forbindelse med ad hoc-aktiviteter

1.   Styringskomitéen kan på forslag af den daglige leder eller en deltagende medlemsstat beslutte at medlemsstaterne kan overdrage agenturet den administrative og finansielle forvaltning af visse aktiviteter inden for dets ansvarsområde i overensstemmelse med artikel 19 og 20.

2.   Styringskomitéen kan i forbindelse med agenturets ad hoc-projekter og -programmer tillade, at agenturet på de betingelser, der er fastsat i aftalerne om de pågældende aktiviteter, indgår kontrakter og tilskudsaftaler og forinden indkalder de nødvendige bidrag fra disse medlemsstater til opfyldelse af sådanne kontrakter og tilskudsaftaler.

Artikel 18

Gennemførelse af budgettet

1.   De finansielle bestemmelser vedrørende agenturets almindelige budget er fastsat i Rådets afgørelse 2007/643/FUSP (10). Om nødvendigt reviderer og ændrer styringskomitéen med enstemmighed disse bestemmelser.

2.   Styringskomitéen vedtager på forslag af den daglige leder gennemførelsesbestemmelser for gennemførelse af og kontrol med det almindelige budget i det nødvendige omfang, navnlig med hensyn til offentlige indkøb og med forbehold af relevante EU-bestemmelser. Styringskomitéen sikrer bl.a., at der tages behørigt hensyn til forsyningssikkerheden og kravene om hemmeligholdelse af hensyn til forsvaret og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

3.   Revisorkollegiet reviderer regnskaberne over alle agenturets indtægter og udgifter.

KAPITEL IV

AGENTURETS FORVALTNING AF AD HOC-PROJEKTER ELLER -PROGRAMMER OG DERTIL HØRENDE BUDGETTER

Artikel 19

Ad hoc-projekter eller -programmer i kategori A (opt-out) og dertil hørende ad hoc-budgetter

1.   En eller flere deltagende medlemsstater eller den daglige leder kan forelægge styringskomitéen et ad hoc-projekt eller -program inden for agenturets ansvarsområde, som forudsætter, at de deltagende medlemsstater deltager generelt, og som også indikerer den merværdi, som agenturet forventes at tilføre. Styringskomitéen underrettes om det ad hoc-budget, der eventuelt skal knyttes til det foreslåede projekt eller program samt mulige bidrag fra tredjeparter.

2.   Alle de deltagende medlemsstater bidrager principielt. De underretter den daglige leder om deres intentioner i den forbindelse.

3.   Styringskomitéen godkender opstillingen af ad hoc-projektet eller -programmet.

4.   Styringskomitéen kan på forslag af den daglige leder eller af en deltagende medlemsstat beslutte at nedsætte et udvalg, der skal føre tilsyn med styringen og gennemførelsen af ad hoc-projektet eller -programmet. Udvalget sammensættes af delegerede fra hver af de bidragydende medlemsstater og af en repræsentant for Kommissionen, hvis Unionen bidrager til projektet eller programmet. Udvalgets mandat og mandatperiode skal specificeres i styringskomitéens afgørelse.

5.   For et ad hoc-projekt eller -program godkender de bidragydende medlemsstater, forsamlet i styringskomitéen,

a)

reglerne for forvaltningen af projektet eller programmet

b)

om nødvendigt det ad hoc-budget, der knyttes til projektet eller programmet, nøglen for bidragene og de nødvendige gennemførelsesbestemmelser

c)

deltagelse af tredjeparter i det udvalg, der er omhandlet i stk. 4. Deres deltagelse berører ikke Unionens selvstændige beslutningstagning.

6.   Hvis Unionen bidrager til et ad hoc-projekt eller -program, deltager Kommissionen i de afgørelser, der er omhandlet i stk. 5, i fuld overensstemmelse med beslutningsprocedurerne for Unionens almindelige budget.

Artikel 20

Ad hoc-projekter eller -programmer i kategori B (opt-in) og dertil hørende ad hoc-budgetter

1.   En eller flere deltagende medlemsstater kan meddele styringskomitéen, at de agter at opstille et ad hoc-projekt eller -program inden for agenturets ansvarsområde og, om nødvendigt, det dertil hørende ad hoc-budget, samt også indikere den merværdi, som agenturet forventes at tilføre. Styringskomitéen underrettes om det ad hoc-budget, der eventuelt skal knyttes til det foreslåede projekt eller program, og eventuelle relevante nærmere oplysninger vedrørende menneskelige ressourcer til et sådant projekt eller program samt om mulige bidrag fra tredjeparter.

2.   For at opnå det størst mulige samarbejde underrettes alle deltagende medlemsstater om ad hoc-projektet eller -programmet, herunder det grundlag, hvorpå deltagelsen eventuelt kan udvides, i god tid, således at den enkelte deltagende medlemsstat kan udtrykke interesse for at tilslutte sig. Initiativtageren eller initiativtagerne til projektet eller programmet bestræber sig på at opnå størst mulig tilslutning. Deltagelsen fastlægges sag for sag af initiativtagerne.

3.   Ad hoc-projektet eller -programmet betragtes derefter som agenturets projekt eller program, medmindre styringskomitéen træffer anden afgørelse inden for en måned efter at have modtaget de i stk. 1 omhandlede oplysninger.

4.   Alle deltagende medlemsstater, som på et senere tidspunkt ønsker at deltage i ad hoc-projektet eller -programmet, giver de bidragydende medlemsstater meddelelse om deres intentioner. De bidragydende medlemsstater træffer senest to måneder efter modtagelsen af denne meddelelse indbyrdes og under behørig hensyntagen til det grundlag, der er fastlagt, når deltagende medlemsstater underrettes om projektet eller programmet, en afgørelse om den pågældende medlemsstats deltagelse.

5.   De bidragydende medlemsstater træffer de afgørelser, der er nødvendige for opstillingen og gennemførelsen af ad hoc-projektet eller -programmet og om nødvendigt det dertil hørende budget. Hvis Unionen bidrager til et sådant projekt eller program, deltager Kommissionen i de i dette stykke omhandlede afgørelser i fuld overensstemmelse med beslutningsprocedurerne for Unionens almindelige budget. De bidragydende medlemsstater holder på passende måde styringskomitéen underrettet om udviklingen i forbindelse med et sådant projekt eller program.

Artikel 21

Anvendelsesområde for agenturets ad hoc-projekter og -programmer og dertil hørende ad hoc-budgetter

1.   Inden for anvendelsesområdet for agenturets mission, funktioner og opgaver som defineret i henholdsvis artikel 2 og 5 og med forbehold af godkendelse af ad hoc-projekterne og -programmerne i overensstemmelse med artikel 19 og 20, kan agenturets aktiviteter blandt andet omfatte:

a)

anskaffelser ved hjælp af offentlige kontrakter, som foretages i overensstemmelse med de relevante EU-regler om tildeling af offentlige kontrakter

b)

tilskud, som tildeles i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser, der er omhandlet i artikel 18.

2.   Ad hoc-budgetter i forbindelse med agenturets projekter og programmer og forvaltet i henhold til artikel 17 skal, hvis det er relevant, indeholde bevillinger til dækning af:

a)

omkostningerne vedrørende de retlige forpligtelser, der er omhandlet i stk. 1

b)

de omkostninger, der er nævnt i artikel 13, stk. 3, litra a), nr. i), for så vidt disse omkostninger påløber direkte som følge af forvaltningen af de pågældende ad hoc-projekter og -programmer.

Artikel 22

Bidrag fra Unionens almindelige budget til ad hoc-budgetter

Der kan ydes bidrag fra Unionens almindelige budget til ad hoc-budgetter, der er oprettet til ad hoc-projekter eller -programmer i henhold til artikel 19 og 20.

Artikel 23

Deltagelse af tredjeparter

1.   Tredjeparter kan som bidragydende medlemmer bidrage til et bestemt ad hoc-projekt eller -program, der er opstillet i henhold til artikel 19 eller 20, og til det dertil hørende budget. Styringskomitéen godkender med kvalificeret flertal efter behov ad hoc-ordninger mellem agenturet og tredjeparter for hver enkelt projekt eller program.

2.   For så vidt angår ad hoc-projekter eller -programmer, der er opstillet i henhold til artikel 19, godkender de bidragydende medlemsstater, forsamlet i styringskomitéen, eventuelle nødvendige ordninger med de relevante tredjeparter vedrørende deres bidrag.

3.   For så vidt angår ad hoc-projekter eller -programmer, der er opstillet i henhold til artikel 20, træffer de bidragydende medlemsstater beslutning om alle nødvendige ordninger med de relevante tredjeparter vedrørende deres bidrag.

KAPITEL V

FORBINDELSER MED UNIONENS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Artikel 24

Forbindelser med Kommissionen

1.   Kommissionen er medlem af styringskomitéen uden stemmeret og tilknyttes fuldt ud agenturets arbejde i en ånd af samarbejde og gensidig gavn.

2.   Agenturet skal samarbejde med Kommissionen, navnlig med henblik på at udveksle ekspertise og rådgivning på de områder, hvor Unionens aktiviteter har indvirkning på agenturets mission, og hvor agenturets aktiviteter er relevante for Unionens aktiviteter.

3.   De nødvendige ordninger til dækning, fra sag til sag, af et bidrag fra Unionens almindelige budget i henhold til artikel 15 og 22 fastlægges af agenturet og Kommissionen efter fælles overenskomst eller af den bidragydende medlemsstat og Kommissionen efter fælles overenskomst.

4.   Kommissionen kan deltage i agenturets projekter og programmer. I så fald deltager den i de beslutninger, der er omhandlet i artikel 23, stk. 2 og 3, med forbehold af medlemsstaternes suveræne beføjelse over udviklingen af forsvarskapaciteten.

Artikel 25

Forbindelser med Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer

1.   Agenturet kan etablere og opretholde samarbejdsforbindelser med de institutioner, organer, kontorer og agenturer, der er oprettet ved eller på grundlag af TEU eller TEUF, for så vidt det er relevant for udførelsen af dets opgaver.

Agenturet indgår om nødvendigt serviceleveranceaftaler eller samarbejdsordninger med sådanne enheder. Sådanne samarbejdsordninger kan vedrøre udveksling af operationelle, strategiske eller tekniske oplysninger, herunder personoplysninger og klassificerede informationer, i overensstemmelse med relevante sikkerhedsforskrifter.

2.   De enheder, der er omhandlet i stk. 1, kan deltage i agenturets projekter og programmer og bidrage til det dertil hørende budget.

KAPITEL VI

FORBINDELSER MED TREDJELANDE, ORGANISATIONER OG ENHEDER

Artikel 26

Administrative ordninger og øvrige spørgsmål

1.   Agenturet kan for at opfylde sit formål indgå administrative ordninger med tredjelande, organisationer og enheder. Sådanne ordninger omfatter især:

a)

princippet om forbindelserne mellem agenturet og tredjeparten

b)

bestemmelser om samråd om spørgsmål vedrørende agenturets arbejde

c)

sikkerhedsspørgsmål.

Det respekterer i denne forbindelse Unionens fælles institutionelle ramme og selvstændige beslutningstagning. Enhver sådan ordning indgås af styringskomitéen efter enstemmig godkendelse af Rådet.

2.   Agenturet arbejder tæt sammen med de relevante elementer i OCCAR og dem, der er etableret i henhold til LoI-rammeaftalen, med henblik på at optage disse elementer eller assimilere deres principper og praksis rettidigt i det omfang, det er nødvendigt, og efter fælles aftale.

3.   Gensidig åbenhed og sammenhængende udvikling vedrørende kapaciteter sikres ved anvendelse af kapacitetsudviklingsmekanismens procedurer. Andre arbejdsforbindelser mellem agenturet og de relevante NATO-organer fastsættes ved en administrativ ordning som omhandlet i stk. 1 i fuld overensstemmelse med de etablerede rammer for samarbejde og høring mellem Unionen og NATO.

4.   Inden for rammerne af de ordninger, der er omhandlet i stk. 1, er agenturet berettiget til at etablere arbejdsforbindelser med andre organisationer og enheder end dem, der er nævnt i stk. 2 og 3, med henblik på at lette deres eventuelle deltagelse i projekter og programmer.

5.   Inden for rammerne af de ordninger, der er omhandlet i stk. 1, er agenturet berettiget til at etablere arbejdsforbindelser med tredjelande med henblik på at lette deres eventuelle deltagelse i specifikke projekter og programmer.

6.   Hvis agenturet agter at etablere nye arbejdsforbindelser med organisationer, enheder eller tredjelande som beskrevet i denne artikels stk. 4 og 5 og i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4, skal det indhente forudgående godkendelse fra styringskomitéen.

Agenturet skal også aflægge rapport til styringskomitéen om udviklingen af etablerede forbindelser.

Såfremt de deltagende medlemsstater måtte anmode herom, indkalder agenturet til et ad hoc-møde med de deltagende medlemsstater og den organisation eller enhed eller det tredjeland, med hvem agenturet har indgået administrative ordninger, med henblik på konsultationer og udveksling af oplysninger om denne organisations eller enheds eller dette tredjelands mulige deltagelse i bestemte projekter og programmer i overensstemmelse med de relevante sikkerhedsforskrifter.

KAPITEL VII

DIVERSE BESTEMMELSER

Artikel 27

Privilegier og immuniteter

1.   De privilegier og immuniteter, der gælder for den daglige leder og agenturets personale, er fastsat i afgørelsen af 10. november 2004 truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om privilegier og immuniteter for Det Europæiske Forsvarsagentur og dets personale.

Indtil ikrafttrædelsen af nævnte afgørelse kan værtsstaten indrømme den daglige leder og agenturets personale de deri fastsatte privilegier og immuniteter.

2.   Agenturets privilegier og immuniteter er fastsat i protokol nr. 7.

3.   Navnlig finder artikel 3, stk. 2, i protokol nr. 7 anvendelse på aktiviteter, hvor agenturets rolle med hensyn til forvaltningen af projekter eller programmer til støtte for medlemsstaterne tilfører en merværdi, men ikke på tilfælde, hvor agenturets rolle udelukkende indebærer erhvervelse af varer eller tjenesteydelser til medlemsstaterne.

Artikel 28

Revisionsklausul

Agenturets øverste leder forelægger inden for fem år efter ikrafttrædelsen af denne afgørelse styringskomitéen en rapport om gennemførelsen af afgørelsen med henblik på Rådets eventuelle revision heraf.

Artikel 29

Retligt ansvar

1.   Agenturets ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

2.   Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse indeholdt i en af agenturet indgået kontrakt.

3.   Personalets personlige ansvar over for agenturet fastsættes i de relevante bestemmelser, der gælder for agenturet.

Artikel 30

Aktindsigt

De regler, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1049/2001, finder anvendelse på dokumenter i agenturets besiddelse.

Artikel 31

Databeskyttelse

De regler, der er fastsat i forordning (EF) nr. 45/2001, finder anvendelse på agenturets behandling af personoplysninger.

Styringskomitéen vedtager på forslag fra agenturets øverste leder gennemførelsesbestemmelser, hvis det er relevant.

Artikel 32

Sikkerhed

1.   Agenturet anvender Rådets sikkerhedsforskrifter som fastsat i Rådets afgørelse 2013/488/EU (11).

2.   Agenturet sørger for passende sikkerhed i sin eksterne kommunikation.

Artikel 33

Sprogordning

Agenturets sprogordning fastsættes af Rådet med enstemmighed.

Artikel 34

Ophævelse

Afgørelse 2011/411/FUSP ophæves.

Henvisninger til den ophævede afgørelse gælder som henvisninger til nærværende afgørelse og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 35

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 12. oktober 2015.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand


(1)  Rådets fælles aktion 2004/551/FUSP af 12. juli 2004 om oprettelse af Det Europæiske Forsvarsagentur (EUT L 245 af 17.7.2004, s. 17).

(2)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(5)  Rådets afgørelse 2011/411/FUSP af 12. juli 2011 om fastlæggelse af statutten, hjemstedet og de nærmere bestemmelser for Det Europæiske Forsvarsagenturs drift og om ophævelse af fælles aktion 2004/551/FUSP (EUT L 183 af 13.7.2011, s. 16).

(6)  Rådets afgørelse 2004/676/EF af 24. september 2004 om vedtægt for personalet ved Det Europæiske Forsvarsagentur (EUT L 310 af 7.10.2004, s. 9).

(7)  Rådets afgørelse 2004/677/EF af 24. september 2004 om ansættelsesvilkår for nationale eksperter og militært personel, der er udstationeret ved Det Europæiske Forsvarsagentur (EUT L 310 af 7.10.2004, s. 64).

(8)  Principperne om enhed, et realistisk budget, etårighed, balance, én regningsenhed, bruttoopgørelse, specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning, der er omhandlet i artikel 6 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(9)  Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17).

(10)  Rådets afgørelse 2007/643/FUSP af 18. september 2007 om de finansielle bestemmelser for Det Europæiske Forsvarsagentur og om reglerne for indgåelse af offentlige kontrakter og om reglerne for finansielle bidrag fra Det Europæiske Forsvarsagenturs operationelle budget (EUT L 269 af 12.10.2007, s. 1).

(11)  Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).


BILAG I

OPHÆVEDE RETSAKTER OG EFTERFØLGENDE ÆNDRINGER

Rådets fælles aktion 2004/551/FUSP

EUT L 245 af 17.7.2004, s. 17

Rådets fælles aktion 2008/299/FUSP

EUT L 102 af 12.4.2008, s. 34

Rådets afgørelse 2011/411/FUSP

EUT L 183 af 13.7.2011, s. 16


BILAG II

SAMMENLIGNINGSTABEL

Afgørelse 2011/411/FUSP

Denne afgørelse

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 3

Artikel 3, litra c)

Artikel 4, stk. 3-4

Artikel 4, stk. 5

Artikel 4, stk. 3

Artikel 5

Artikel 5

Artikel 5, stk. 3, litra g)

Artikel 6

Artikel 6

Artikel 7

Artikel 7

Artikel 8

Artikel 8

Artikel 9

Artikel 9

Artikel 9, stk. 1, litra b)

Artikel 9, stk. 1, litra c)

Artikel 9, stk. 1, litra b)

Artikel 9, stk. 1, litra c)

Artikel 10

Artikel 10

Artikel 11

Artikel 11

Artikel 11, stk. 1, første punktum

Artikel 11, stk. 3

Artikel 11, stk. 1

Artikel 11, stk. 2

Artikel 11, stk. 2

Artikel 11, stk. 5

Artikel 11, stk. 3, litra a)

Artikel 11, stk. 3, litra b) og c)

Artikel 11, stk. 4

Artikel 11, stk. 1, andet, tredje og fjerde punktum

Artikel 11, stk. 6

Artikel 11, stk. 8

Artikel 11, stk. 4

Artikel 11, stk. 9

Artikel 12

Artikel 12

Artikel 13

Artikel 13

Artikel 13, stk. 2, litra a), nr. ii)

Artikel 13, stk. 2, litra a), nr. ii)

Artikel 14

Artikel 14

Artikel 14, stk. 3

Artikel 15

Artikel 15

Artikel 16

Artikel 16

Artikel 17

Artikel 17

Artikel 18

Artikel 18

Artikel 19

Artikel 19

Artikel 20

Artikel 20

Artikel 21

Artikel 21

Artikel 22

Artikel 22

Artikel 23

Artikel 22, stk. 4

Artikel 24, stk. 4, andet punktum

Artikel 23

Artikel 24

Artikel 23, stk. 2

Artikel 24, stk. 4, første punktum

Artikel 25

Artikel 24

Artikel 26

Artikel 24, stk. 6-8

Artikel 24, stk. 6

Artikel 25

Artikel 27

Artikel 25, stk. 1

Artikel 26

Artikel 28

Artikel 27

Artikel 29

Artikel 28

Artikel 30

Artikel 31

Artikel 29

Artikel 32

Artikel 30

Artikel 33

Artikel 31

Artikel 34

Artikel 32

Artikel 35


13.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 266/75


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2015/1836

af 12. oktober 2015

om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

og ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 9. maj 2011 afgørelse 2011/273/FUSP (1) om restriktive foranstaltninger over for Syrien.

(2)

Siden da har Rådet gentagne gange på det kraftigste fordømt det syriske regimes voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien. Rådet har gentagne gange givet udtryk for alvorlig bekymring over den forværrede situation i Syrien og navnlig de omfattende og systematiske krænkelser af menneskerettighederne og overtrædelser af den humanitære folkeret.

(3)

I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 23. januar 2012, hvori Rådet bekræftede Unionens vilje til at fortsætte sin politik med at indføre yderligere foranstaltninger mod regimet, så længe undertrykkelsen fortsætter, erklærede Rådet den 14. april 2014, at Unionen vil fortsætte sin politik med restriktive foranstaltninger og målrette den mod regimet, så længe undertrykkelsen fortsætter.

(4)

Rådet har gentagne gange med stor bekymring noteret sig det syriske regimes bestræbelser på at omgå Unionens restriktive foranstaltninger for fortsat at finansiere og støtte regimets politik med voldelig undertrykkelse af civilbefolkningen.

(5)

Rådet noterer sig, at det syriske regime fortsætter sin undertrykkende politik, og i betragtning af at den alvorlige situation varer ved, finder Rådet det nødvendigt at opretholde de gældende restriktive foranstaltninger og sikre deres effektivitet ved at videreudvikle dem, idet det samtidig fastholder sin målrettede og differentierede tilgang og tager hensyn til den syriske befolknings humanitære forhold. Rådet mener, at visse kategorier af personer og enheder er særligt relevante for effektiviteten af disse restriktive foranstaltninger i lyset af den specifikke kontekst, der gør sig gældende i Syrien.

(6)

Rådet har vurderet, at en lukket kreds af fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien på grund af den tætte kontrol, som det syriske regime udøver over økonomien, kun er i stand til at opretholde deres status ved at indgå i et tæt samarbejde med og få støtte af regimet og ved at udøve indflydelse inden for det. Rådet mener, at det bør træffe restriktive foranstaltninger og indføre indrejserestriktioner og indefrysning af alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af disse fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien, og som Rådet har udpeget og opført på listen i bilag I, for at forhindre dem i at yde materiel eller økonomisk støtte til regimet og gennem deres indflydelse øge presset på selve regimet med henblik på at få ændret den undertrykkende politik.

(7)

Rådet har vurderet, at i betragtning af at magten i Syrien traditionelt set besiddes af de samme familier, er magten i det nuværende syriske regime koncentreret hos indflydelsesrige medlemmer af Assad- og Makhlouffamilierne. Rådet mener, at det bør træffe restriktive foranstaltninger med henblik på at indefryse alle pengemidler og økonomiske ressourcer, der tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af visse medlemmer af Assad- og Makhlouffamilierne, og indføre indrejserestriktioner for sådanne personer, som Rådet har udpeget og opført på listen i bilag I, både for gennem medlemmer af disse familier at påvirke regimet direkte til at ændre sin undertrykkende politik og for at undgå risikoen for, at familiemedlemmer omgår de restriktive foranstaltninger.

(8)

Ministrene i den syriske regering bør anses for at være solidarisk ansvarlige for det syriske regimes undertrykkende politik. Rådet har vurderet, at tidligere ministre fra den syriske regering for så vidt angår det nuværende syriske regime kan forventes fortsat at have indflydelse inden for dette regime. Rådet mener derfor, at det bør træffe restriktive foranstaltninger med henblik på at indefryse alle pengemidler og økonomiske ressourcer, der tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af både ministrene i den syriske regering og ministre, som gjorde tjeneste efter maj 2011, og indføre indrejserestriktioner for sådanne personer, som Rådet har udpeget og opført på listen i bilag I.

(9)

De syriske væbnede styrker er et centralt instrument, som regimet bruger til at gennemføre sine undertrykkende politikker og begå krænkelser af menneskerettighederne og overtræde den humanitære folkeret, og der er en alvorlig risiko for, at deres tjenestegørende officerer vil begå yderligere krænkelser. For så vidt angår de syriske væbnede styrker har Rådet endvidere vurderet, at tidligere højtstående officerer i de væbnede styrker kan forventes fortsat at have indflydelse inden for regimet. Rådet mener derfor, at det bør træffe restriktive foranstaltninger med henblik på at indefryse alle pengemidler og økonomiske ressourcer, der tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af både højtstående officerer i de syriske væbnede styrker og tidligere højtstående officerer i de syriske væbnede styrker, som gjorde tjeneste efter maj 2011, og indføre indrejserestriktioner for sådanne personer, som Rådet har udpeget og opført på listen i bilag I.

(10)

De syriske sikkerheds- og efterretningstjenester er et centralt instrument, som regimet bruger til at gennemføre sine undertrykkende politikker og begå krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, og der er en alvorlig risiko for, at deres tjenestegørende embedsmænd vil begå yderligere krænkelser. For så vidt angår de syriske sikkerheds- og efterretningstjenester har Rådet endvidere vurderet, at tidligere embedsmænd i disse tjenester kan forventes fortsat at have indflydelse inden for regimet. Rådet mener derfor, at det bør træffe restriktive foranstaltninger med henblik på at indefryse pengemidler og økonomiske ressourcer, der tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af både medlemmer af de syriske sikkerheds- og efterretningstjenester og tidligere medlemmer af disse tjenester, som gjorde tjeneste efter maj 2011, og indføre indrejserestriktioner for sådanne personer, som Rådet har udpeget og opført på listen i bilag I.

(11)

Rådet har vurderet, at militser med tilknytning til regimet støtter det syriske regime i dets undertrykkende politik, begår menneskerettighedskrænkelser og overtræder den humanitære folkeret efter ordre fra og på vegne af det syriske regime, og at der er en alvorlig risiko for, at deres medlemmer vil begå yderligere krænkelser. Rådet mener derfor, at det bør træffe restriktive foranstaltninger med henblik på at indefryse alle pengemidler og økonomiske ressourcer, der tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af medlemmer af militser med tilknytning til det syriske regime, og indføre indrejserestriktioner for sådanne personer, som Rådet har udpeget og opført på listen i bilag I.

(12)

Med henblik på at forebygge krænkelser af menneskerettighederne og overtrædelser af den humanitære folkeret som følge af anvendelse af kemiske våben i Syrien mener Rådet, at det bør træffe restriktive foranstaltninger over for personer, selskaber, enheder, agenturer, organer eller institutioner, der opererer i denne sektor, og som Rådet har udpeget og opført på listen i bilag I.

(13)

Sådanne foranstaltninger berører ikke de privilegier og immuniteter, der tilkommer medlemmer af diplomatiske og konsulære missioner, som er akkrediteret i en EU-medlemsstat, i overensstemmelse med folkeretten, herunder Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser fra 1961 og Wienerkonventionen om konsulære forbindelser fra 1963. Desuden berører de restriktive foranstaltninger ikke udførelsen af medlemsstaternes diplomatiske funktioner og konsulære bistand i Syrien.

(14)

Personer eller enheder, der falder ind under en af de kategorier, der er omhandlet i betragtning 6-12, bør ikke være underlagt restriktive foranstaltninger, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger om, at de ikke er eller ikke længere er tilknyttet regimet eller udøver indflydelse på det eller ikke udgør en reel risiko for omgåelse.

(15)

Alle afgørelser om opførelse på listen bør træffes efter en konkret og individuel vurdering under hensyntagen til foranstaltningens proportionalitet.

(16)

Afgørelse 2013/255/FUSP (2), der erstattede afgørelse 2011/273/FUSP, bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse 2013/255/FUSP foretages følgende ændringer:

1)

Følgende betragtninger tilføjes:

»(3)

Rådet har gentagne gange med stor bekymring noteret sig det syriske regimes bestræbelser på at omgå Unionens restriktive foranstaltninger for fortsat at finansiere og støtte regimets politik med voldelig undertrykkelse af civilbefolkningen.

(4)

Rådet noterer sig, at det syriske regime fortsætter sin undertrykkende politik, og i betragtning af, at den alvorlige situation varer ved, finder Rådet det nødvendigt at opretholde de gældende restriktive foranstaltninger og sikre deres effektivitet ved at videreudvikle dem, idet det samtidig fastholder sin målrettede og differentierede tilgang og tager hensyn til den syriske befolknings humanitære forhold. Rådet mener, at visse kategorier af personer og enheder er særligt relevante for effektiviteten af disse restriktive foranstaltninger i lyset af den specifikke kontekst, der gør sig gældende i Syrien.

(5)

Rådet har vurderet, at en lukket kreds af fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien, på grund af den tætte kontrol, som det syriske regime udøver over økonomien, kun er i stand til at opretholde denne status ved at indgå i et tæt samarbejde med og få støtte af regimet og ved at udøve indflydelse inden for det. Rådet mener, at det bør træffe restriktive foranstaltninger og indføre indrejserestriktioner og indefrysning af alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af disse fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien, og som Rådet har udpeget og opført på listen i bilag I, for at forhindre dem i at yde materiel eller økonomisk støtte til regimet og gennem deres indflydelse øge presset på selve regimet med henblik på at få ændret den undertrykkende politik.

(6)

Rådet har vurderet, at i betragtning af, at magten i Syrien traditionelt set besiddes af de samme familier, er magten i det nuværende syriske regime koncentreret hos indflydelsesrige medlemmer af Assad- og Makhlouffamilierne. Rådet mener, at det bør træffe restriktive foranstaltninger med henblik på at indefryse alle pengemidler og økonomiske ressourcer, der tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af visse medlemmer af Assad- og Makhlouffamilierne, og indføre indrejserestriktioner for sådanne personer, som Rådet har udpeget og opført på listen i bilag I, både for gennem medlemmer af disse familier at påvirke regimet direkte til at ændre sin undertrykkende politik og for at undgå risikoen for, at familiemedlemmer omgår de restriktive foranstaltninger.

(7)

Ministrene i den syriske regering bør anses for at være solidarisk ansvarlige for det syriske regimes undertrykkende politik. Rådet har vurderet, at tidligere ministre fra den syriske regering for så vidt angår det nuværende syriske regime kan forventes fortsat at have indflydelse inden for dette regime. Rådet mener derfor, at det bør træffe restriktive foranstaltninger med henblik på at indefryse alle pengemidler og økonomiske ressourcer, der tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af både ministrene i den syriske regering og ministre, som gjorde tjeneste efter maj 2011, og indføre indrejserestriktioner for sådanne personer, som Rådet har udpeget og opført på listen i bilag I.

(8)

De syriske væbnede styrker er et centralt instrument, som regimet bruger til at gennemføre sine undertrykkende politikker og begå krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, og der er en alvorlig risiko for, at deres tjenestegørende officerer vil begå yderligere krænkelser. For så vidt angår de syriske væbnede styrker har Rådet endvidere vurderet, at tidligere højtstående officerer i de væbnede styrker kan forventes fortsat at have indflydelse inden for regimet. Rådet mener derfor, at det bør træffe restriktive foranstaltninger med henblik på at indefryse alle pengemidler og økonomiske ressourcer, der tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af både højtstående officerer i de syriske væbnede styrker og tidligere højtstående officerer i de syriske væbnede styrker, som gjorde tjeneste efter maj 2011, og indføre indrejserestriktioner for sådanne personer, som Rådet har udpeget og opført på listen i bilag I.

(9)

De syriske sikkerheds- og efterretningstjenester er et centralt instrument, som regimet bruger til at gennemføre sine undertrykkende politikker og begå krænkelser af menneskerettighederne og overtræde den humanitære folkeret, og der er en alvorlig risiko for, at deres tjenestegørende embedsmænd vil begå yderligere krænkelser. For så vidt angår de syriske sikkerheds- og efterretningstjenester har Rådet endvidere vurderet, at tidligere embedsmænd i disse tjenester kan forventes fortsat at have indflydelse inden for regimet. Rådet mener derfor, at det bør træffe restriktive foranstaltninger med henblik på at indefryse pengemidler og økonomiske ressourcer, der tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af både medlemmer af de syriske sikkerheds- og efterretningstjenester og tidligere medlemmer af disse tjenester, som gjorde tjeneste efter maj 2011, og indføre indrejserestriktioner for sådanne personer, som Rådet har udpeget og opført på listen i bilag I.

(10)

Rådet har vurderet, at militser med tilknytning til regimet støtter det syriske regime i dets undertrykkende politik, begår menneskerettighedskrænkelser og overtræder den humanitære folkeret efter ordre fra og på vegne af det syriske regime, og at der er en alvorlig risiko for, at deres medlemmer vil begå yderligere krænkelser. Rådet mener derfor, at det bør træffe restriktive foranstaltninger med henblik på at indefryse alle pengemidler og økonomiske ressourcer, der tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af medlemmer af militser med tilknytning til det syriske regime, og indføre indrejserestriktioner for sådanne personer, som Rådet har udpeget og opført på listen i bilag I.

(11)

Med henblik på at forebygge krænkelser af menneskerettighederne og overtrædelser af den humanitære folkeret som følge af anvendelse af kemiske våben i Syrien mener Rådet, at det bør træffe restriktive foranstaltninger over for personer, selskaber, enheder, agenturer, organer eller institutioner, der opererer i denne sektor, og som Rådet har udpeget og opført på listen i bilag I.

(12)

Sådanne foranstaltninger berører ikke de privilegier og immuniteter, der tilkommer medlemmer af diplomatiske og konsulære missioner, som er akkrediteret i en EU-medlemsstat, i overensstemmelse med folkeretten, herunder Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser fra 1961 og Wienerkonventionen om konsulære forbindelser fra 1963. Desuden berører de restriktive foranstaltninger ikke udførelsen af medlemsstaternes diplomatiske funktioner og konsulære bistand i Syrien.

(13)

Personer eller enheder, der falder ind under en af de kategorier, der er omhandlet i betragtning 5-11, bør ikke være underlagt restriktive foranstaltninger, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger om, at de ikke er eller ikke længere er tilknyttet regimet eller udøver indflydelse på det eller ikke udgør en reel risiko for omgåelse.

(14)

Alle afgørelser om opførelse på listen bør træffes efter en konkret og individuel vurdering under hensyntagen til foranstaltningens proportionalitet.«

2)

Betragtning 3 omnummereres til betragtning 15.

3)

Artikel 27 affattes således:

»Artikel 27

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at hindre indrejse i eller transit gennem deres område for de personer, der er ansvarlige for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien, for personer, der drager fordel af eller støtter regimet, og for personer med tilknytning til dem, jf. listen i bilag I.

2.   I overensstemmelse med Rådets vurderinger og afgørelser med henblik på situationen i Syrien som omhandlet i betragtning 5-11, træffer medlemsstaterne også de nødvendige foranstaltninger for at hindre indrejse i eller transit gennem deres område for:

a)

fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien

b)

medlemmer af Assad- eller Makhlouffamilierne

c)

ministre i den syriske regering efter maj 2011

d)

medlemmer af det syriske militær med rang af oberst eller en tilsvarende eller højere rang, som gjorde tjeneste efter maj 2011

e)

medlemmer af de syriske sikkerheds- og efterretningstjenester, som gjorde tjeneste efter maj 2011

f)

medlemmer af militser med tilknytning til regimet eller

g)

personer, der opererer inden for området spredning af kemiske våben,

og personer med tilknytning til dem, jf. listen i bilag I.

3.   Personer i en af de kategorier, der er omhandlet i stk. 2, medtages eller opretholdes ikke på listen over personer og enheder i bilag I, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger om, at de ikke er eller ikke længere er tilknyttet regimet eller udøver indflydelse på det eller ikke udgør en reel risiko for omgåelse.

4.   Alle afgørelser om opførelse på listen træffes efter en konkret og individuel vurdering under hensyntagen til foranstaltningens proportionalitet.

5.   Intet i stk. 1 og 2 forpligter en medlemsstat til at nægte sine egne statsborgere indrejse på medlemsstatens eget område.

6.   Stk. 1 og 2 gælder med forbehold af tilfælde, hvor en medlemsstat er bundet af en folkeretlig forpligtelse, dvs.:

a)

som værtsland for en international mellemstatslig organisation

b)

som værtsland for en international konference, som er indkaldt af FN eller afholdes i FN's regi

c)

i henhold til en multilateral aftale, der tillægger den privilegier og immuniteter, eller

d)

i henhold til Lateranforliget fra 1929 mellem Pavestolen (Vatikanstaten) og Italien.

7.   Stk. 6 anses ligeledes for at gælde i tilfælde, hvor en medlemsstat er værtsland for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

8.   Rådet underrettes behørigt, hver gang en medlemsstat indrømmer en fritagelse i henhold til stk. 6 eller 7.

9.   Medlemsstaterne kan indrømme fritagelser fra foranstaltningerne i stk. 1 og 2, hvis rejsen er berettiget af hastende humanitære hensyn eller af hensyn til muligheden for at kunne deltage i mellemstatslige møder, herunder møder i EU-regi, eller møder, hvor en medlemsstat, der varetager formandskabet for OSCE, er vært, og hvor der føres en politisk dialog, som direkte fremmer demokratiet, menneskerettighederne og retssikkerheden i Syrien.

10.   En medlemsstat, der ønsker at indrømme fritagelser, jf. stk. 9, giver Rådet skriftligt meddelelse herom. Fritagelsen anses for at være indrømmet, medmindre et eller flere rådsmedlemmer skriftligt gør indsigelse inden for to arbejdsdage efter at have modtaget meddelelsen om den foreslåede fritagelse. Hvis et eller flere af rådsmedlemmerne gør indsigelse, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at indrømme den foreslåede fritagelse.

11.   I tilfælde hvor en medlemsstat i medfør af stk. 6-10 tillader indrejse i eller transit gennem sit område for de personer, der er opført på listen i bilag I, gælder tilladelsen udelukkende det formål, til hvilket den er udstedt, og de berørte personer.«

4)

Artikel 28 affattes således:

»Artikel 28

1.   Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de personer, der er ansvarlige for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien, personer, der drager fordel af eller støtter regimet, og personer og enheder med tilknytning til dem, der er opført på listen i bilag I og II, indefryses.

2.   I overensstemmelse med Rådets vurderinger og afgørelser med henblik på situationen i Syrien som omhandlet i betragtning 5-11, indefryses alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af:

a)

fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien

b)

medlemmer af Assad- eller Makhlouffamilierne

c)

ministre i den syriske regering efter maj 2011

d)

medlemmer af de syriske militær med rang af oberst eller en tilsvarende eller højere rang, som gjorde tjeneste efter maj 2011

e)

medlemmer af de syriske sikkerheds- og efterretningstjenester, som gjorde tjeneste efter maj 2011

f)

medlemmer af militser med tilknytning til regimet eller

g)

personer, der opererer inden for området spredning af kemiske våben,

og personer med tilknytning til dem, jf. listen i bilag I.

3.   Personer, enheder eller organer i en af de kategorier, der er omhandlet i stk. 2, medtages eller opretholdes ikke på listen over personer og enheder i bilag I, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger om, at de ikke er eller ikke længere er tilknyttet regimet eller udøver indflydelse på det eller ikke udgør en reel risiko for omgåelse.

4.   Alle afgørelser om opførelse på listen træffes efter en konkret og individuel vurdering under hensyntagen til foranstaltningens proportionalitet.

5.   Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer eller enheder, der er opført på listen i bilag I og II.

6.   En medlemsstats kompetente myndighed kan på sådanne vilkår, som den skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:

a)

er nødvendige til at dække basale behov hos de personer, der er opført på listen i bilag I og II, og de familiemedlemmer, som disse har forsørgerpligt over for, herunder betaling af fødevarer, husleje eller renter og afdrag på hypotekslån, medicin og lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b)

alene er bestemt til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand

c)

alene er bestemt til betaling af afgifter eller gebyrer til rutinemæssig opbevaring eller forvaltning af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller

d)

er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, såfremt den kompetente myndighed har meddelt de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen, hvorfor den skønner, at der bør gives særlig tilladelse, mindst to uger før meddelelsen af tilladelsen

e)

er nødvendige til humanitære formål, f.eks. at levere eller lette levering af bistand, herunder beholdninger af lægemidler og medicinsk udstyr, fødevarer, humanitære hjælpearbejdere og relateret bistand, og forudsat, for så vidt angår frigivelse af indefrosne midler eller økonomiske ressourcer, at midlerne eller de økonomiske ressourcer frigives til FN med henblik på at levere eller lette levering af bistand i Syrien i overensstemmelse med beredskabsplanen for humanitær bistand til Syrien (SHARP)

f)

skal betales til eller fra en konto, der indehaves af en diplomatisk eller konsulær repræsentation eller en international organisation, der nyder immunitet i overensstemmelse med folkeretten, for så vidt som de pågældende betalinger skal anvendes til den diplomatiske eller konsulære repræsentations eller den internationale organisations officielle formål

g)

er nødvendige for evakueringer fra Syrien

h)

er bestemt til betalinger fra den syriske centralbank eller statsejede enheder, som opført på listen i bilag I og II, på vegne af Den Syriske Arabiske Republik til OPCW til aktiviteter vedrørende OPCW's tilsynsbesøg og destruktion af syriske kemiske våben og navnlig til OPCW's særlige trustfund i Syrien til aktiviteter vedrørende den fuldstændige destruktion af syriske kemiske våben uden for Den Syriske Arabiske Republiks område.

Medlemsstaten underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af dette stykke.

7.   Uanset stk. 1 og 2 kan en medlemsstats kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er omfattet af en voldgiftsmæssig afgørelse, der er truffet inden den dato, hvor den i stk. 1 eller 2 omhandlede person eller enhed blev optaget i bilag I eller II, eller af en retslig eller administrativ afgørelse, der er truffet i Unionen, eller en retslig afgørelse, der kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat, forud for eller efter den dato

b)

pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal udelukkende anvendes til at opfylde fordringer, der er sikret ved en sådan afgørelse eller er anerkendt som gyldige ved en sådan afgørelse, inden for de grænser, som er fastsat ved gældende lovgivning og administrative bestemmelser om sådanne fordringshaveres rettigheder

c)

afgørelsen er ikke til fordel for en person eller enhed, der er opført i bilag I og II, og

d)

anerkendelse af afgørelsen må ikke ske i strid med almindelige retsprincipper i den pågældende medlemsstat.

Medlemsstaten underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af dette stykke.

8.   Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at en udpeget person eller enhed foretager en betaling i henhold til en kontrakt, der er indgået, før denne person eller enhed blev opført på listen, såfremt den relevante medlemsstat har fastslået, at betalingen ikke, hverken direkte eller indirekte, modtages af en person eller enhed, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

9.   Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at en udpeget enhed, som er opført på listen i bilag II, i en periode på to måneder efter datoen for dens udpegelse foretager en betaling fra indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, som denne enhed har modtaget efter datoen for dens udpegelse, når den pågældende betaling er forfalden i henhold til en kontrakt i forbindelse med finansieringen af handel, forudsat at den relevante medlemsstat har konstateret, at betalingen ikke, hverken direkte eller indirekte, modtages af en person eller enhed, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

10.   Stk. 5 gælder ikke beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:

a)

renter eller anden form for afkast fra disse konti eller

b)

forfaldne betalinger i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået forud for den dato, hvor disse konti blev omfattet af denne afgørelse,

forudsat at sådanne renter, andre afkast og betalinger fortsat er omfattet af stk. 1 og 2.

11.   Stk. 1, 2 og 5 finder ikke anvendelse på en overførsel foretaget af eller via Syriens centralbank af pengemidler eller økonomiske ressourcer, som er modtaget eller indefrosset efter datoen for dens udpegelse, eller på en overførsel af pengemidler eller økonomiske ressourcer til eller via Syriens centralbank efter datoen for dens udpegelse, når den pågældende overførsel har forbindelse til en betaling foretaget af en ikkeudpeget finansiel institution, der er forfalden i henhold til en specifik handelskontrakt, forudsat at den relevante medlemsstat har konstateret i det konkrete tilfælde, at betalingen ikke, hverken direkte eller indirekte, modtages af en person eller enhed, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

12.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på en overførsel foretaget af eller via Syriens centralbank af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, når formålet med den pågældende overførsel er at yde likviditet til finansielle institutioner under medlemsstaternes jurisdiktion til finansiering af handel, forudsat at overførslen er blevet godkendt af den relevante medlemsstat.

13.   Stk. 1, 2 og 5 finder ikke anvendelse på en overførsel foretaget af eller via en finansiel enhed, der er opført på listen i bilag I eller II, af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, når overførslen vedrører en betaling fra en person eller enhed, der ikke er opført på listen i bilag I eller II, i forbindelse med finansiel støtte til syriske statsborgere, der følger en uddannelse eller deltager i akademisk forskning i Unionen, forudsat at den relevante medlemsstat i det konkrete tilfælde har konstateret, at betalingen ikke, hverken direkte eller indirekte, modtages af en person eller enhed, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

14.   Stk. 1, 2 og 5 finder ikke anvendelse på handlinger eller transaktioner, der udføres med Syrian Arab Airlines alene med det formål at evakuere unionsborgere og deres familiemedlemmer fra Syrien.

15.   Stk. 1, 2 og 5 finder ikke anvendelse på en overførsel foretaget af eller via Commercial Bank of Syria af pengemidler eller økonomiske ressourcer, som er modtaget fra et sted uden for Unionen og indefrosset efter datoen for dens udpegelse, eller på en overførsel af pengemidler eller økonomiske ressourcer til eller via Commercial Bank of Syria, som er modtaget fra et sted uden for Unionen, når den pågældende overførsel vedrører en betaling foretaget af en finansiel institution, der ikke er udpeget, og som foretages i forbindelse med en specifik handelskontrakt vedrørende levering af lægemidler og medicinsk udstyr, fødevarer, indlogering, sanitet eller hygiejne til civil brug, forudsat at den relevante medlemsstat i det konkrete tilfælde har konstateret, at betalingen ikke, hverken direkte eller indirekte, modtages af en person eller enhed, der er omhandlet i stk. 1 og 2.«

5)

Artikel 30, stk. 2, affattes således:

»2.   Rådet meddeler sin afgørelse om opførelse på listen, herunder begrundelsen herfor, til den pågældende person eller enhed eller det pågældende organ, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse, der giver den pågældende person eller enhed eller det pågældende organ mulighed for at fremsætte bemærkninger. Navnlig kan personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I på grundlag af, at de falder ind under en af de kategorier af personer, enheder eller organer, der er fastsat i artikel 27, stk. 2, og artikel 28, stk. 2, fremlægge beviser og bemærkninger om, hvorfor de finder, at deres opførelse på listen ikke er berettiget uanset, at de falder ind under en sådan kategori.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 12. oktober 2015.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2011/273/FUSP af 9. maj 2011 om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 121 af 10.5.2011, s. 11).

(2)  Rådets afgørelse 2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 147 af 1.6.2013, s. 14).


13.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 266/83


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2015/1837

af 12. oktober 2015

om EU-støtte til aktiviteter i Den Forberedende Kommission for Organisationen for Traktaten om et Altomfattende Forbud mod Atomprøvesprængninger (CTBTO) med henblik på at styrke dens overvågnings- og kontrolkapaciteter og inden for rammerne af gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 26, stk. 2, og artikel 31, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003 EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (»strategien«), som i kapitel III indeholder en oversigt over foranstaltninger, som skal træffes både i Unionen og i tredjelande, til bekæmpelse af en sådan spredning.

(2)

Unionen er aktivt i gang med at gennemføre strategien og er i færd med at iværksætte de foranstaltninger, der er nævnt i dennes kapitel III, især gennem frigivelse af finansielle midler til støtte for specifikke projekter, der gennemføres af multilaterale institutioner som f.eks. det midlertidige tekniske sekretariat (PTS) for Organisationen for Traktaten om et Altomfattende Forbud mod Atomprøvesprængninger (CTBTO).

(3)

Rådet vedtog den 17. november 2003 fælles holdning 2003/805/FUSP (1) om styrkelse af multilaterale aftaler og fremme af deres universelle karakter på området for ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler. Ét af målene for denne fælles holdning er at fremme undertegnelsen og ratificeringen af traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger (CTBT).

(4)

De stater, der har undertegnet CTBT, har besluttet at nedsætte en forberedende kommission med rets- og handleevne og status som international organisation, der skal varetage en effektiv gennemførelse af CTBT, indtil CTBTO er blevet oprettet.

(5)

En snarlig ikrafttræden og universalisering af CTBT samt en styrkelse af CTBTO's Forberedende Kommissions overvågnings- og kontrolsystem er vigtige målsætninger i strategien. I denne sammenhæng understregede de atomprøvesprængninger, som Den Demokratiske Folkerepublik Korea foretog i oktober 2006, maj 2009 og februar 2013, yderligere vigtigheden af en snarlig ikrafttræden af CTBT og behovet for at fremskynde opbygningen og styrkelsen af CTBT's overvågnings- og kontrolsystem.

(6)

CTBTO's Forberedende Kommission er i gang med at kortlægge, hvorledes dens kontrolsystem bedst kan styrkes, herunder ved udvikling af kapaciteter inden for ædelgasovervågning og bestræbelser på fuldt ud at inddrage CTBT-signatarstaterne i gennemførelsen af kontrolordningen.

(7)

Inden for rammerne af gennemførelsen af strategien vedtog Rådet tre fælles aktioner og to afgørelser om støtte til aktiviteter i CTBTO's Forberedende Kommission, nemlig fælles aktion 2006/243/FUSP (2) inden for uddannelse og kapacitetsopbygning til kontrol og fælles aktion 2007/468/FUSP (3) og fælles aktion 2008/588/FUSP (4) samt afgørelse 2010/461/FUSP (5) og afgørelse 2012/699/FUSP (6) med henblik på at styrke CTBTO's Forberedende Kommissions overvågnings- og kontrolkapaciteter.

(8)

Denne EU-støtte bør fortsættes.

(9)

Den tekniske gennemførelse af denne afgørelse bør varetages af CTBTO's Forberedende Kommission, som, på baggrund af sin enestående erfaring og kapaciteter gennem netværket for det internationale overvågningssystem (IMS), omfattende mere end 280 anlæg i omkring 85 lande, og Det Internationale Datacenter, er den eneste internationale organisation, der er i stand og har legitimitet til at gennemføre denne afgørelse. De projekter, som støttes af Unionen, kan kun finansieres gennem bidrag uden for budgettet til CTBTO's Forberedende Kommission —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Med henblik på at sikre den fortsatte og praktiske gennemførelse af visse af elementerne i strategien støtter Unionen aktiviteter i CTBTO's Forberedende Kommission for at fremme følgende målsætninger:

a)

at styrke CTBT's overvågnings- og kontrolsystems kapaciteter, herunder inden for detektion af radionuklider

b)

at styrke CTBT-signatarstaternes kapaciteter til at opfylde deres kontrolforpligtelser i henhold til CTBT og til at drage fuld nytte af deltagelsen i CTBT-ordningen.

2.   De projekter, Unionen skal støtte, skal have følgende specifikke målsætninger:

a)

at støtte vedligeholdelsen af overvågningssystemet med henblik på at forbedre detektionen af eventuelle atomsprængninger, navnlig gennem støtte til: udvalgte seismiske hjælpestationer og karakteriseringen af den globale radioaktive xenonbaggrund og xenonmodvirkning; forbedringer af det virtuelle dataundersøgelsescenters (vDEC's) administration og tilknyttede aktiviteter; gennemførelse af fase 2 af Det Internationale Datacenters (IDC) seismiske, hydroakustiske og infralydbaserede (SHI) omstruktureringsprogram; samt stigende testdækning for IDC-applikationer

b)

at styrke CTBTO's Forberedende Kommissions kontrolkapaciteter inden for inspektioner på stedet, navnlig ved at støtte udviklingen af de operationelle kapaciteter i forbindelse med inspektioner på stedet (OSI) gennem udvidelse og supplering af de tekniske kapaciteter for det multispektrale og infrarøde (MSIR) system for OSI

c)

at støtte udbredelsen af universaliseringen og ikrafttrædelsen af CTBT og den langsigtede bæredygtighed af dens kontrolordning gennem outreach og kapacitetsopbygning, bl.a. ved at yde støtte til uddannelse og workshopper i Sydøstasien, Stillehavsområdet og Fjernøsten (SEAPFE) og Mellemøsten og Sydasien (MESA) for at fremme effektiv deltagelse i CTBT, til vedligeholdelse af kapacitetsopbygningssystemer, til outreach til videnskabelige og politikforberedende/diplomatiske kredse for at øge kendskabet til og forståelsen af CTBT samt til konsolidering og udvidelse af produktet/pakken »extended National Data Centre (NDC) in-a-Box« (»NDC-in-a-box«).

Projekterne tager også sigte på at sikre Unionens synlighed, når der ydes støtte til ovennævnte aktiviteter, og den korrekte forvaltning af programmet ved gennemførelsen af denne afgørelse.

Disse projekter skal gennemføres til fordel for alle CTBT-signatarstater.

Bilaget indeholder en detaljeret beskrivelse af projekterne.

Artikel 2

1.   Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (den højtstående repræsentant) har ansvaret for gennemførelsen af denne afgørelse.

2.   Den tekniske gennemførelse af de projekter, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, varetages af CTBTO's Forberedende Kommission. Den udfører sin opgave under tilsyn af den højtstående repræsentant. Med henblik herpå indgår den højtstående repræsentant de nødvendige arrangementer med CTBTO's Forberedende Kommission.

Artikel 3

1.   Det finansielle referencebeløb for gennemførelsen af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede projekter er på 3 024 756 EUR.

2.   De udgifter, der finansieres med det i stk. 1 nævnte beløb, forvaltes efter de procedurer og regler, der gælder for Unionens budget.

3.   Europa-Kommissionen overvåger, at det i stk. 1 omhandlede finansielle referencebeløb forvaltes korrekt. Med henblik herpå indgår den en finansieringsaftale med CTBTO's Forberedende Kommission. Finansieringsaftalen skal fastsætte, at CTBTO's Forberedende Kommission skal sikre, at Unionens bidrag til projektet bliver synligt i en grad, der står i forhold til bidragets størrelse.

4.   Europa-Kommissionen bestræber sig på at indgå den finansieringsaftale, der er omhandlet i stk. 3, snarest muligt efter denne afgørelses ikrafttræden. Den underretter Rådet om eventuelle vanskeligheder i forbindelse med denne proces og om datoen for indgåelsen af finansieringsaftalen.

Artikel 4

1.   Den højtstående repræsentant aflægger rapport til Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse på grundlag af regelmæssige rapporter fra CTBTO's Forberedende Kommission. Disse rapporter danner grundlag for den evaluering, der udføres af Rådet.

2.   Europa-Kommissionen oplyser om de finansielle aspekter af gennemførelsen af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede projekter.

Artikel 5

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Denne afgørelse udløber 24 måneder efter datoen for indgåelsen af den i artikel 3, stk. 3, nævnte finansieringsaftale. Den udløber dog seks måneder efter ikrafttrædelsen, hvis der ikke er indgået nogen finansieringsaftale inden da.

Udfærdiget i Luxembourg, den 12. oktober 2015.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand


(1)  Rådets fælles holdning 2003/805/FUSP af 17. november 2003 om styrkelse af multilaterale aftaler og fremme af deres universelle karakter på området for ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler (EUT L 302 af 20.11.2003, s. 34).

(2)  Rådets fælles aktion 2006/243/FUSP af 20. marts 2006 om støtte til aktiviteter i Den Forberedende Kommission for Organisationen for Traktaten om et Altomfattende Forbud mod Atomprøvesprængninger (CTBTO) inden for uddannelse og kapacitetsopbygning til kontrol og inden for rammerne af gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (EUT L 88 af 25.3.2006, s. 68).

(3)  Rådets fælles aktion 2007/468/FUSP af 28. juni 2007 om støtte til aktiviteter i Den Forberedende Kommission for Organisationen for Traktaten om et Altomfattende Forbud mod Atomprøvesprængninger (CTBTO) med henblik på at styrke dens overvågnings- og kontrolkapaciteter og inden for rammerne af gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (EUT L 176 af 6.7.2007, s. 31).

(4)  Rådets fælles aktion 2008/588/FUSP af 15. juli 2008 om støtte til aktiviteter i Den Forberedende Kommission for Organisationen for Traktaten om et Altomfattende Forbud mod Atomprøvesprængninger (CTBTO) med henblik på at styrke dens overvågnings- og kontrolkapaciteter og inden for rammerne af gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (EUT L 189 af 17.7.2008, s. 28).

(5)  Rådets afgørelse 2010/461/FUSP af 26. juli 2010 om støtte til aktiviteter i Den Forberedende Kommission for Organisationen for Traktaten om et Altomfattende Forbud mod Atomprøvesprængninger (CTBTO) med henblik på at styrke dens overvågnings- og kontrolkapaciteter og inden for rammerne af gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (EUT L 219 af 20.8.2010, s. 7).

(6)  Rådets afgørelse 2012/699/FUSP af 13. november 2012 om Unionens støtte til aktiviteter i Den Forberedende Kommission for Organisationen for Traktaten om et Altomfattende Forbud mod Atomprøvesprængninger med henblik på at styrke dens overvågnings- og kontrolkapaciteter og inden for rammerne af gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (EUT L 314 af 14.11.2012, s. 27).


BILAG

Unionens støtte til aktiviteter i CTBTO's Forberedende Kommission med henblik på at styrke dens overvågnings- og kontrolkapaciteter, fremme mulighederne for tidlig ikrafttræden og universalisering af CTBT og inden for rammerne af gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben

I.   INDLEDNING

1.   Opbygningen af et velfungerende overvågnings- og kontrolsystem for CTBTO's Forberedende Kommission (den forberedende kommission) er et afgørende element i forberedelsen af gennemførelsen af CTBT, når den er trådt i kraft. Udviklingen af den forberedende kommissions kapaciteter inden for området ædelgasovervågning er et vigtigt redskab til at vurdere, om en observeret eksplosion er en atomprøvesprængning. Endvidere afhænger CTBT's overvågnings- og kontrolsystems funktions- og ydeevne af, at alle CTBT-signatarstater yder et bidrag. Det er derfor vigtigt at sætte CTBT-signatarstaterne i stand til fuldt ud at deltage i og bidrage til CTBT's overvågnings- og kontrolsystem. Arbejdet med at gennemføre denne afgørelse spiller også en vigtig rolle for bedre udsigter til snarlig ikrafttræden og universalisering af CTBT.

De i denne afgørelse beskrevne projekter vil bidrage væsentligt til, at målsætningerne i EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben kan nås.

2.   Med henblik herpå vil Unionen støtte følgende ni projekter:

a)

Vedligeholdelse af seismiske hjælpestationer i IMS, som befinder sig i lande, der har behov for støtte

b)

Projekt vedrørende karakterisering af global radioaktiv xenonbaggrund

c)

vDEC's administration og tilknyttede aktiviteter

d)

Støtte til fase 2 af IDC's SHI-omstrukturering

e)

Xenonmodvirkning

f)

Stigende testdækning for IDC-applikationer

g)

Hardwareforbedringer af OSI MSIR-systemet

h)

Uddannelse og workshopper i SEAPFE og MESA, vedligeholdelse af kapacitetsopbygningssystemer og outreach til videnskabelige og politikforberedende/diplomatiske kredse, og

i)

»Extended NDC-in-a-Box«.

Udsigterne for CTBT's ikrafttræden er blevet bedre takket være et gunstigere politisk klima, hvilket også understøttes af nye undertegnelser og ratificeringer af CTBT, herunder af Indonesien, som er en af staterne nævnt i bilag 2 til CTBT. På grund af denne positive dynamik bør der i de kommende år sættes et større og nødvendigt fokus på både at færdiggøre opbygningen af CTBT-kontrolordningen, sikre, at den er driftsklar og operationel, og fortsætte arbejdet hen imod ikrafttræden og universalisering af CTBT. De atomprøvesprængninger, som Den Demokratiske Folkerepublik Korea udførte i oktober 2006, maj 2009 og februar 2013, viste ikke blot betydningen af et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger, men understregede også behovet for en effektiv kontrolordning til at overvåge, at et sådant forbud overholdes. En fuldt operationel og troværdig CTBT-kontrolordning vil give det internationale samfund et pålideligt og uafhængigt middel til at sikre, at dette forbud overholdes. CTBTO-data spiller desuden en afgørende rolle i forbindelse med rettidig tsunamivarsling og vurdering af spredningen af radioaktive emissioner efter kernekraftulykken på Fukushimaværket i marts 2011.

Ved at støtte disse projekter styrkes målsætningerne for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Gennemførelsen af disse komplekse projekter vil bidrage markant til at forbedre effektive multilaterale reaktioner på nuværende sikkerhedsmæssige udfordringer. Disse projekter vil navnlig fremme målene for EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, herunder den yderligere universalisering og styrkelse af de normer, der er indeholdt i CTBT, samt af dens kontrolordning. Den forberedende kommission er ved at udvikle et IMS for at sikre, at alle atomsprængninger detekteres. Den forberedende kommission er på baggrund af sin enestående ekspertise gennem det verdensomspændende netværk af seismiske hjælpestationer i IMS, som omfatter mere end 280 anlæg i 85 lande, og IDC den eneste organisation, der har kapacitet til at gennemføre disse projekter, som kun kan finansieres gennem bidrag uden for budgettet til den forberedende kommission.

I fælles aktion 2006/243/FUSP, fælles aktion 2007/468/FUSP, fælles aktion 2008/588/FUSP, afgørelse 2010/461/FUSP og afgørelse 2012/699/FUSP støtter Unionen oprettelsen af et e-læringsuddannelsesprogram, det integrerede feltforsøg 2008 med hensyn til OSI og det integrerede feltforsøg 2014, vurdering og måling samt karakterisering og modvirkning af radioaktivt xenon, teknisk bistand og kapacitetsopbygning, udvikling af kapacitet for fremtidige generationer af eksperter i CTBT, forbedring af den atmosfæriske transportmodel (ATM), seismiske hjælpestationer, styrket samarbejde med det videnskabelige samfund, styrkelse af kapaciteter til OSI gennem udvikling af et ædelgasdetektionssystem og pilotprojektet til støtte for deltagelse af eksperter fra udviklingslande i den forberedende kommissions tekniske og politikforberedende møder. Projekter i henhold til denne afgørelse bygger på tidligere projekter under fælles aktioner og på de fremskridt, der blev gjort i forbindelse med gennemførelsen heraf. Projekter i henhold til denne afgørelse er udarbejdet på en måde, så der undgås eventuelt sammenfald med afgørelse 2012/699/FUSP. Nogle af projekterne i henhold til denne afgørelse omfatter elementer, som minder om aktiviteter, der er gennemført under tidligere fælles aktioner, men som har et andet materielt anvendelsesområde eller er rettet mod andre modtagerlande eller -regioner.

Ud over andre frivillige bidrag og naturaliebidrag, som CTBTO har modtaget til støtte for sine aktiviteter fra donorer, f.eks. lande i og uden for EU, institutioner og andre, vil ovennævnte ni projekter til støtte for aktiviteter i den forberedende kommission blive gennemført og styret af PTS.

II.   PROJEKTBESKRIVELSE

Kategori 1: Vedligeholdelse af overvågningssystemet

Denne kategori består af følgende seks komponenter:

:

Komponent 1

:

Understøttelse af seismiske hjælpestationer i IMS, som befinder sig i lande, der har behov for støtte

:

Komponent 2

:

Projekt vedrørende karakterisering af global radioaktiv xenonbaggrund

:

Komponent 3

:

vDEC's administration og tilknyttede aktiviteter

:

Komponent 4

:

Støtte til fase 2 af IDC's SHI-omstrukturering

:

Komponent 5

:

Xenonmodvirkning

:

Komponent 6

:

Stigende testdækning for IDC-applikationer

Komponent 1: Understøttelse af seismiske hjælpestationer i IMS, som befinder sig i lande, der har behov for støtte

1.   Baggrund

Dette projekt skal fortsætte med at yde bistand til lokale myndigheder med henblik på at forbedre driften og bæredygtigheden af certificerede stationer i netværket af seismiske hjælpestationer i IMS, som befinder sig i lande, der har behov for støtte.

2.   Projektets anvendelsesområde

Det skaber store udfordringer for nogle lande at leve op til det høje niveau for datakvalitet og -tilgængelighed, der er påkrævet for hjælpestationer i IMS. Grundige vurderinger af specifikke lokale forhold, målrettede forbedringer af stationsinfrastruktur (i lyset af hidtidige driftserfaringer), løsning af udestående forældelsesproblemer og bistand til fastlæggelse af passende interne ordninger og aftaler til støtte for operationer og vedligeholdelse vil forbedre stationens generelle bæredygtighed og hjælpe den lokale stationsoperatør med at sikre den ydeevne, der kræves af stationen i fremtiden.

Arbejdet under dette projekt vil derfor bl.a. bestå i fortsat at indsamle de nødvendige fakta og vurdere bæredygtighedsbetingelser for de anlæg i hjælpestationsnetværket, der er omfattet af projektet, besøg på stationer, herunder systemkalibreringer, mindre reparationer og operatøruddannelse, yderligere uddannelse for lokale stationsoperatører, opgradering af infrastruktur og sikkerhed, opgradering af backup-elsystemer og opgradering eller udskiftning af forældet udstyr.

Desuden vil der inden for rammerne af dette projekt også fortsat blive aflagt en række målrettede besøg hos de lokale myndigheder i værtslande for hjælpestationer for at gøre dem opmærksomme på og bevidste om deres ansvar i henhold til CTBT med hensyn til drift og vedligeholdelse af IMS-anlæg, for at vurdere de eksisterende ordninger for drift og vedligeholdelse af stationer og tilskynde dem til at tilvejebringe eller forbedre de nationale støttestrukturer og -ressourcer efter behov.

3.   Fordele og resultater

Fastholde og forbedre datatilgængeligheden for seismiske hjælpestationer.

Komponent 2: Projekt vedrørende karakterisering af global radioaktiv xenonbaggrund

1.   Baggrund

Den forberedende kommission måler radioaktiv xenon i miljøet med meget følsomme systemer som en vigtig del af CTBT's kontrolordning. Med bidraget fra Unionen inden for rammerne af fælles aktion 2008/588/FUSP har CTBTO indkøbt to transportable systemer til måling af ædelgasradioisotoperne 133Xe, 135Xe, 133mXe og 131mXe. Disse systemer er blevet anvendt til at måle den radioaktive xenonbaggrund i Indonesien, Japan og Kuwait. Med henblik herpå er der indgået samarbejdsaftaler med partnerinstitutioner.

2.   Projektets anvendelsesområde

For at fortsætte disse målingskampagner kræves der finansiering til forsendelsen af de mobile ædelgassystemer til nye lokaliteter og til at drive systemerne på en enkelt lokalitet i mindst 12 måneder for at tage højde for årstidsbetingede udsving.

Lokaliteten i Kuwait befinder sig midt i et tomrum for IMS-ædelgasmålesystemer. Den transportable station i Kuwait har stor betydning for netværksdækningen i og omkring Den Persiske Golf. Eftersom denne lokalitet giver betydelig information om karakteriseringen af den globale xenonbaggrund, er formålet først og fremmest at videreføre målingskampagnerne i Kuwait i hele dette projekts gennemførelsesperiode.

Det andet system vil påbegynde målinger under afgørelse 2012/699/FUSP i Manado i Indonesien. Forlængelsen af målingskampagnen vil gøre det muligt at karakterisere denne lokalitet gennem en fuld 12-månederscyklus og dække alle årstidsbetingede forhold. Efter afslutningen af kampagnen planlægger CTBTO at udføre yderligere målinger i områder, hvor den globale radioaktive xenonbaggrund ikke kendes og forstås fuldt ud. De foretrukne lokaliteter er ækvatoriale områder i Latinamerika, Asien og Afrika.

3.   Fordele og resultater

Fordelene er bedre forståelse af den globale ædelgasbaggrundsvariation og bedre dækning i netværket for ædelgasovervågning. Efter disse målingskampagner vil CTBTO kunne anvende systemerne til opfølgningsstudier af ædelgasbaggrunden på forskellige geografiske planer og som backup- og/eller uddannelsessystemer.

Komponent 3: vDEC's administration og tilknyttede aktiviteter

1.   Baggrund

IDC vedligeholder vDEC, som giver eksterne forskere, NDC'er og PTS-kontrahenter adgang til IMS-data, IDC-produkter og IDC-software. vDEC blev oprettet i medfør af afgørelse 2010/461/FUSP.

2.   Projektets anvendelsesområde

Formålet er at vedblive med at støtte vDEC som en platform for forskningssamarbejde under anvendelse af IMS-data og IDC-produkter og -software.

3.   Fordele og resultater

vDEC støtter forskning i og udvikling af avancerede teknologier til overvågning i henhold til CTBT. Det skaber dermed forskningsmuligheder for unge forskere og ingeniører samt for forskere i mindre udviklede lande, hvor der er færre ressourcer.

Komponent 4: Støtte til fase 2 af IDC's SHI-omstrukturering

1.   Baggrund

På grundlag af en indledende fase med henblik på at omstrukturere udvalgte dele af SHI-systemet og under udnyttelse af et stort naturaliebidrag fra USA har PTS indledt fase 2 af IDC's SHI-omstruktureringsprogram. Formålet med programmet er at udvikle en omfattende softwarearkitektur, som skal styre nyudviklingsprojekter og opdateringer af eksisterende software i løbet af de næste 5 til 7 år. Fase 2 af omstruktureringsprogrammet er underopdelt i flere korte faser i overensstemmelse med softwareudviklingsprocessen Rational Unified Process (RUP). Den indledende RUP-fase, den såkaldte forberedelsesfase, forventedes fuldført i 2014, hvor dokumenter vedrørende systemkrav og systemspecifikationer ville være udarbejdet. Den næste RUP-fase, etablering, vil strække sig hen over 2016 og ind i 2017 og bl.a. bestå i udvikling af et softwarearkitekturdesign og tilstrækkelig prototypeudvikling til, at de største risici, der er konstateret i designet, kan reduceres. Et af hovedmålene med at fastsætte en overordnet softwarearkitektur er at give PTS mulighed for at prioritere vedligeholdelsesaktiviteterne. Selv om naturaliebidraget fra USA er en væsentlig del af dette projekt, er det afgørende, at alle CTBTO's medlemsstater inddrages i processen. Dette opnås gennem regelmæssig briefing af arbejdsgrupperne og tekniske møder.

2.   Projektets anvendelsesområde

Formålet er: 1) at støtte to tekniske møder om softwareudvikling; og 2) at sørge for udliciterede tjenesteydelser/ansættelse af midlertidigt personale til prototypeudvikling.

3.   Fordele og resultater

Det overordnede formål med dette projekt er at skabe en mere moderne og tilpasningsvenlig ramme for softwareudvikling og -vedligeholdelse i de næste 20 år. Resultatet bør være en system- og støtteorganisering, der er bedre rustet til forandringer og billigere i drift og vedligeholdelse.

Komponent 5: Xenonmodvirkning

1.   Baggrund

Den forberedende kommission måler radioaktiv xenon i miljøet med meget følsomme ædelgassystemer som en vigtig del af CTBT's kontrolordning. Radioaktive xenonemissioner fra radiofarmaceutiske produktionsanlæg har i dag en kraftig indvirkning på baggrundsniveauerne på ædelgasstationerne i CTBTO's IMS.

Med bidraget fra Unionen inden for rammerne af afgørelse 2012/699/FUSP har CTBTO bestilt en undersøgelse med henblik på udvikling af en teknisk løsning, der kan anvendes til at reducere de radioaktive xenonemissioner fra radiofarmaceutiske produktionsanlæg. Undersøgelsen blev udført af SCKߦCEN i Belgien og muliggjorde udviklingen af en prototype af et indfangningssystem baseret på sølvzeolitmateriale, som viste lovende resultater.

2.   Projektets anvendelsesområde

For at støtte de igangværende bestræbelser på at modvirke xenon og som opfølgning på resultaterne af arbejde udført i henhold til afgørelse 2012/699/FUSP kræves der midler til videreudvikling af xenonindfangningssystemet med følgende hovedmål:

a)

Gennemførelse af en opskaleringsundersøgelse af den sølvzeolitbaserede indfangningsprototype udviklet af SCKߦCEN i Belgien i henhold til afgørelse 2012/699/FUSP, hvor der inddrages en bredere vifte af driftsbetingelser, med det formål at vurdere systemets ydeevne yderligere.

b)

Udvidelse af testningen til at omfatte flere radiofarmaceutiske produktionsanlæg gennem specifikke designundersøgelser og demonstrationsøvelser i forskellige driftsmiljøer. Det kommende radiofarmaceutiske produktionsanlæg KAERI i Busan, Korea, er en egnet kandidat til at huse disse undersøgelser i samarbejde med SCKߦCEN i Belgien.

c)

Vurdering af udvalgte materialers langsigtede egenskaber med hensyn til modstandsdygtighed over for et højt strålingsniveau i et ægte driftsmiljø. Dette er et led i testningen under driftsbetingelser.

d)

Integration af højtydende skorstensovervågningssystemer på radiofarmaceutiske produktionsanlæg vil betyde, at der kan genereres skorstensudledningsdata af høj kvalitet, som kan deles med CTBTO og CTBT-signatarstaterne. Detektionssystemerne vil være baseret på højrenhedsgermaniumdetektorer, som er højtydende med hensyn til analyse af radioaktiv xenon på forskellige aktivitetsniveauer.

e)

Udvikling af bedre værktøjer til ATM til pålidelig vurdering af radioaktive xenonemissioner fra radiofarmaceutiske produktionsanlæg på IMS-stationer. Værktøjerne vil blive anvendt af CTBTO og stillet til rådighed for CTBT-signatarstaterne for at muliggøre uafhængig vurdering på grundlag af skorstensovervågningsdata. Værktøjerne vil også støtte konfigurerbar konfiguration af IMS' ædelgasnetværk.

3.   Fordele og resultater

Fuldskalatestning af et xenonreduktionssystem under forskellige driftsbetingelser vil muliggøre den endelige udformning af en konkret teknisk løsning, der kan modvirke xenonemissioner fra radiofarmaceutiske produktionsanlæg. Forbedret ydeevne i IMS' ædelgasnetværk betyder, at CTBT-signatarstaterne får overvågningsdata af højere kvalitet hvad angår CTBT-kontrolværdi.

Komponent 6: Stigende testdækning for IDC-applikationer

1.   Baggrund

Enheds-, integrations- og regressionstestning er en tilbagevendende, højt specialiseret og tidskrævende opgave ved vedligeholdelse af bølgeforms- og radionuklidapplikationer i IDC. Der kræves omfattende testning i forbindelse med udrulning af en ny version af et operativsystem, frigivelse af en ny version af en applikation eller ændring af konfigurationen af eksisterende software.

Eftersom softwaren er temmelig kompleks, kan køres i tusindvis af forskellige konfigurationer og ofte kræver både disk- og databaseadgang for at fungere, er udviklingen af test også kompleks. De fleste test er hidtil blevet udført af en domæneekspert, der har kørt softwaren i almindelige konfigurationer og derefter har undersøgt resultaterne og sammenlignet dem med tidligere og forventede resultater. Denne manuelle proces er sjældent repeterbar og afhænger i høj grad af tilgængeligheden af menneskelige ressourcer og domæneekspertise.

For at løse disse problemer iværksatte den forberedende kommission i november 2013 et projekt med henblik på at identificere og indføre en ramme for open source-testning, der vil gøre det muligt at køre test kontinuerligt og automatisk. Der er tale om en treårig kontrakt, som blev indledt i november 2013 og efter planen ophører i november 2016. Den forberedende kommission har allerede udliciteret dette arbejde til softwareudviklingsvirksomheder. Det er hensigten, at EU-midlerne skal anvendes til at dække den sidste fakultative forlængelse af den gældende kontrakt, som vil løbe fra januar til november 2016. Sigtet med den kontinuerlige automatiske testningsramme (CATS) er også at lette udviklingen og vedligeholdelsen af testcasesæt og at udvikle et indledende sæt af integrationstest til de automatiske bølgeformsbehandlingskomponenter.

Projektet skrider for nuværende planmæssigt frem. Systemkravsdokumentet er fuldført, og der er fundet frem til to open source-softwarepakker (Jenkins og FitNesse), som tilsammen opfylder den forberedende kommissions krav.

2.   Projektets anvendelsesområde

Formålet med dette projekt er at følge op på gennemførelsen af CATS ved at øge kodedækningen gennem udvikling af enheds-, regressions- og integrationstest, navnlig på områderne bølgeformsnetværksbehandling, radionuklidsoftware samt produkt- og dataformidling.

3.   Fordele og resultater

Dette arbejde vil bidrage til iværksættelsen af repeterbare kvalitetskontrolprocesser og vil øge effektiviteten af IDC-softwareudrulningsoperationer. Dette vil føre til automatisk bølgeforms- og radionuklidsoftware af højere kvalitet og i sidste ende til en bedre service for CTBTO's medlemsstater, navnlig hvad angår formidling af data, produkter og software.

Kategori 2: Hardware- og softwareforbedringer af OSI MSIR-systemet

1.   Baggrund

MSIR-systemet, som blev udviklet af PTS ved hjælp af finansiering i henhold til afgørelse 2012/699/FUSP og fuldført ved et naturaliebidrag til det integrerede feltforsøg 2014, har kapacitet til at opsamle spektral information fra en luftbåren platform i området fra synlig til termisk infrarød. Systemet består af et system af sensorer på et stabiliseret underlag, der understøtter både instrumenter og behandlingsværktøjer til udtræk af OSI-relevante oplysninger.

Endvidere er elementer, som indgår i systemet, herunder missionsplanlægningssoftware, inertial målingsenhed, systemstyreenhed, hjælpepilot og operatørnavigationssystem samt videokamera, blevet integreret og testet i PTS' luftbårne gammaspektrometersystem, hvorved der kan opsamles data langs foruddefinerede flyvelinjer. Disse elementer er også tilgængelige for andre luftbårne operationer ved inspektioner på stedet, herunder den indledende overflyvning og den luftbårne magnetiske undersøgelse.

2.   Projektets anvendelsesområde

Målene er at udvide MSIR-systemets kapaciteter og således forbedre et inspektionsholds muligheder for at detektere OSI-relevante kendetegn. MSIR-systemet er designet til at være modulært, og der kan tilføjes flere komponenter, så snart der er finansielle midler til rådighed. PTS' testning har demonstreret værdien af andre MSIR-sensorer, der kan supplere det eksisterende systemsensorarray. Dette forslag tager sigte på at supplere systemet ved tilføjelse af specifikke sensorer.

a)   Multispektralt sensorinstrument

PTS' testning under anvendelse af et system hidrørende fra et naturaliebidrag har vist værdien af at opsamle data i diskrete spektralbånd i både nær- og kortbølgeinfrarød. Desuden fremhævede deltagerne ved to OSI-ekspertmøder i 2011 og 2012 detektionskapaciteten i denne del af spektret som et vigtigt krav til et luftbårent MSIR-system. Derfor er dette element en afgørende del af forslaget.

Den hardware hidrørende fra et naturaliebidrag, der blev anvendt under det integrerede feltforsøg 2014, er ikke tilgængelig for PTS som et langsigtet lån, og eftersom den type udstyr bruges næsten året rundt, er der ikke stor sandsynlighed for at få adgang til tilsvarende udstyr gennem en låneaftale med en CTBT-signatarstat. Derfor foreslås det at købe et kommercielt tilgængeligt multispektralt instrument, som er fuldt ud integreret i eksisterende komponenter og er i stand til at detektere OSI-relevante kendetegn i nær- og kortbølgeinfrarød.

b)   Instrumenter til afstandsmåling

Som dokumenteret ved flere felttest opnår et inspektionshold betydelige fordele med et laserinstrument til afstandsmåling med scannefunktion, som er monteret på en luftbåren platform. MSIR-systemet har ikke på nuværende tidspunkt kapacitet til at generere terrændata, men kan godt levere den type data, hvis der tilføjes et laserinstrument til afstandsmåling, som kan scanne. Et sådant instrument vil:

give mulighed for hurtig generering af overflade- og terrænhøjdedata, som kan identificere OSI-relevante kendetegn skjult af vegetation

lette korrektionen af andre MSIR-data og lette genereringen af ortokorrigerede billedprodukter

muliggøre generering af 3D-modeller, hvilket letter OSI-inspektionsholdets beslutningsproces yderligere og støtter missionsplanlægningen.

Ud over at tjene MSIR-systemet kan et sådant instrument også bruges som en hjælpekomponent i det radionuklide målingssystem til at levere nøjagtige data om afstand til jorden med henblik på korrektion af gammadata opsamlet under overflyvninger. Et sådant instrument vil være særlig værdifuldt i et område med kraftigt relief (som erfaringen viste under det integrerede feltforsøg 2014).

3.   Fordele og resultater

Et mere virkningsfuldt og effektivt MSIR-system vil forbedre inspektørernes arbejde under en OSI, hvilket understøtter Unionens politik og Unionens målsætning om, at CTBT skal træde i kraft. Desuden kan projektet supplere og yderligere forbedre industrien for luftbårne sensorer i Europa. Der findes flere virksomheder i Unionen, som leverer produkter på dette område.

Kategori 3: Outreach og kapacitetsopbygning på landeniveau

Denne kategori består af følgende to komponenter:

Komponent 1

:

Uddannelse og workshopper i SEAPFE og MESA, vedligeholdelse af kapacitetsopbygningssystemer og outreach til videnskabelige og politikforberedende/diplomatiske kredse

Komponent 2

:

»Extended NDC-in-a-Box«

Komponent 1: Uddannelse og workshopper i SEAPFE og MESA, kapacitetsopbygningssystemvedligeholdelse og outreach til videnskabelige og politikforberedende/diplomatiske kredse

1.   Baggrund

PTS har med gode resultater arbejdet på at opbygge kapacitet til støtte for NDC'er og har systematisk autoriseret brugere i regionerne Afrika, Latinamerika og Caribien, Østeuropa og dele af SEAPFE. De positive resultater, der er opnået, er blevet væsentligt forbedret gennem EU-støtte. En udvidelse af en sådan kapacitetsopbygning på landeniveau til at omfatte flere lande i SEAPFE og MESA-regionerne vil være et logisk næste skridt. Desuden er de kapacitetsopbygningssystemer, der er på plads i en række lande (40 systemer samt 20 installationer under forberedelse), afgørende for at opretholde kapaciteten, men de er hyppigt ramt af tekniske vanskeligheder, ofte på grund af barske lokale klimatiske forhold eller infrastrukturforhold. Der kræves nogen vedligeholdelse af disse systemer for at opnå de fulde fordele af kapacitetsopbygning på landeniveau. Interaktion på ekspertniveau med den forberedende kommission er et vigtigt middel til at fastholde både politisk støtte til og teknisk ekspertise inden for alle aspekter af CTBT. En række jævnlige konferencer og akademiske, diplomatiske og videnskabelige outreacharrangementer (f.eks. »CTBT Science and Technology Conference« hvert andet år, regionale CTBT-workshopper og -konferencer, offentlige orienterende CTBT-kurser og forsker-til-forsker-workshopper) har tjent til at skabe og fastholde tillid til kontrolordningen og til at understrege betydningen af CTBT som en hjørnesten i den globale ikkesprednings- og nedrustningsordning. Disse aktiviteter er også en god mulighed for at mobilisere de i bilag 2 til CTBT opførte stater, der ikke har ratificeret CTBT, med sigte på at fremskynde CTBT's ikrafttræden.

2.   Projektets anvendelsesområde

Dette underprojekt styrker de tidligere bestræbelser for at opbygge teknisk kapacitet på landeniveau ved at støtte uddannelse og workshopper i SEAPFE- og MESA-regionerne for at få landene i disse regioner til at deltage effektivt i CTBT. Der sættes især fokus på uddannelse af radionuklidanalytikere på basis af den software, der blev tilføjet til »NDC-in-a-box« i 2013. Disse to regioner vil få passende opmærksomhed ved udvælgelsen af modtagere i henhold til de aktiviteter, der indgår i det niende projekt vedrørende den udvidede »NDC-in-a-box«-software og kerneelementet heri, SeisComp3. Et vigtigt mål med dette er at bistå CTBT-signatarstaterne med at integrere IMS' behandling i nationale og regionale seismiske netværk og sammenlægge normale rutineoperationer såsom lokal og regional seismisk risikoovervågning med overvågning af atomsprængninger ved oprettelse af værts-NDC'er. Der vil blive søgt koblinger med de andre to underprojekter under dette forslag, f.eks. ved fælles anvendelse af egnede materialer til uddannelse og workshopper og opsamling af de erfaringer, der er gjort på landeniveau.

Der vil blive ydet korrigerende teknisk støtte til kapacitetsopbygningssystemer, som udnyttes effektivt på landeniveau, men ikke fungerer på grund af små tekniske problemer, herunder sikring af passende internetadgang.

Dette underprojekt vil også øge kendskabet til og forståelsen af CTBT i den akademiske verden og blandt politikere og politiske beslutningstagere, især i de i bilag 2 til CTBT opførte stater, der ikke har ratificeret CTBT, ved at tilbyde kurser og uddannelsesprogrammer om CTBT-spørgsmål, navnlig om CTBT's videnskabelige og tekniske aspekter. Der vil blive sat særlig fokus på udviklingslande og de i bilag 2 til CTBT opførte stater, som ikke har ratificeret CTBT, i overensstemmelse med PTS' strategier for ikrafttræden og universalisering af CTBT.

3.   Fordele og resultater

Aktiviteterne er i overensstemmelse med Unionens mål, idet de fremmer større global sikkerhed gennem øget kendskab til og forståelse af CTBT og støtter fælles holdning 2003/805/FUSP og gennem øget outreach til de i bilag 2 til CTBT opførte stater, kapacitetsopbygning på landeniveau, bl.a. gennem aktiviteter i SEAPFE- og MESA-regionerne.

Komponent 2: »Extended NDC-in-a-Box«

1.   Baggrund

I 2013 iværksatte den forberedende kommission en indsats for at udvide sit daværende »NDC-in-a-Box«-tilbud med supplerende software, som gav brugerne mulighed for lettere at kombinere data fra IMS-netværket med data fra lokale og nationale stationer og ligeledes for at forbedre NDC'ernes behandlingskapacitet væsentligt. Som led i denne indsats blev der i december 2013 undertegnet en licensaftale med Helmholtz-Centre Potsdam GFZ German Research Centre for Geosciences, hvorved den forberedende kommission kunne distribuere SeisComp3-softwaren som en del af »NDC-in-a-Box«-tilbuddet til sine autoriserede brugere med henblik på behandling og analyse af data fra IMS. Softwareudviklingsarbejdet til første frigivelse af »Extended NDC-in-a-Box« til alfatesterne er på nuværende tidspunkt blevet fuldført, og NDC'erne er i gang med at teste. Rammen for den udvidede »NDC-in-a-Box« blev drøftet, og kravene blev præciseret og fundet acceptable af NDC-repræsentanterne på DPSS-møderne i forbindelse med NDC-workshoppen 2014, der blev afholdt i Wien (den 12.-16. maj). Ved projektets afslutning får de samme NDC-repræsentanter i deres egenskab af alfatestere mulighed for at teste den nye software på deres lokaliteter. CTBTO's medlemsstaters interesse for kravsdefinition og testning har været overvældende til trods for de tidsmæssige krav og krav til udstyr, der stilles til NDC-repræsentanter, som deltager i projektet.

2.   Projektets anvendelsesområde

Dette underprojekt vil også konsolidere den nye »Extended NDC-in-a-Box«-pakke med henblik på at lette dens indførelse blandt NDC'er, samtidig med at overensstemmelsen med IDC's softwareomstrukturering sikres. Det består af følgende komponenter: a) håndtering af feedback modtaget under alfatestning ved at løse konstaterede problemer og foretage små forbedringer af softwaren på alfatesternes anmodning. Resultatet af dette arbejde vil være en første officiel frigivelse af »Extended NDC-in-a-Box«; b) imødekommelse af uddannelsesbehov blandt NDC'er, navnlig vedrørende de nyudviklede værktøjer, der skal indgå i »Extended NDC-in-a-Box«, og SeisComp3-pakken. Det opnås gennem to uddannelseskurser for NDC-bølgeformanalytikere og to uddannelseskurser i SeisComp3 samt gennem missioner foretaget af eksperter på området til NDC'er med behov for støtte på stedet.

3.   Fordele og resultater

Aktiviteterne er i overensstemmelse med Unionens mål, fordi de fremmer større global sikkerhed gennem øget kendskab til og forståelse af CTBT og støtter fælles holdning 2003/805/FUSP og gennem øget outreach til de i bilag 2 til CTBT opførte stater, kapacitetsopbygning på landeniveau, herunder vedligeholdelse af kapacitetsopbygningssystemer og mere udbredt indførelse af »NDC-in-a-Box«-software.

III.   VARIGHED

Den samlede anslåede varighed af projekternes gennemførelse er 24 måneder.

IV.   STATER, DER ER OMFATTET

De stater, der er omfattet af de projekter, der støttes i henhold til denne afgørelse, er alle de stater, der har undertegnet CTBT, og derudover den forberedende kommission.

V.   GENNEMFØRELSESINSTANS

Den forberedende kommission får til opgave at stå for den tekniske gennemførelse af projekterne. Projekterne vil blive gennemført direkte af personale i den forberedende kommission, eksperter fra CTBT-signatarstaterne og kontrahenter. Finansiering planlægges anvendt til at indgå kontrakt med en projektstyringskonsulent, som vil være ansvarlig for: at bistå den forberedende kommission med gennemførelsen af denne afgørelse, for rapporteringskravene i hele gennemførelsesperioden, herunder den endelige beretning og økonomirapport; at føre et arkiv over alle dokumenter vedrørende denne afgørelse, navnlig i lyset af eventuelle kontrolbesøg; at sikre Unionens synlighed i alle dets aspekter; at sørge for, at alle aktiviteter med finansielle og lovgivnings- og indkøbsmæssige aspekter er i overensstemmelse med den i artikel 3, stk. 3, i denne afgørelse omhandlede finansieringsaftale; og at sikre, at al information, herunder budgetmæssig information, er komplet, nøjagtig og rettidig.

Gennemførelsen af projekterne vil ske i overensstemmelse med den finansielle og administrative rammeaftale (FAFA) og den i artikel 3, stk. 3, i denne afgørelse omhandlede finansieringsaftale, der skal indgås mellem Europa-Kommissionen og den forberedende kommission.

VI.   TREDJEPARTSDELTAGERE

Eksperterne fra den forberedende kommission og fra CTBT-signatarstaterne kan betragtes som tredjepartsdeltagere. De arbejder efter de almindelige regler for eksperter i den forberedende kommission.


13.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 266/96


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2015/1838

af 12. oktober 2015

om ændring af afgørelse 2013/391/FUSP om støtte til den praktiske gennemførelse af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 31, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 22. juli 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/391/FUSP (1).

(2)

Afgørelse 2013/391/FUSP fastsætter for de deri omhandlede projekter (»projekterne«) en gennemførelsesperiode på 24 måneder fra datoen for indgåelsen af en finansieringsaftale mellem Kommissionen og FN-sekretariatet (Kontoret for Nedrustning).

(3)

Gennemførelsesorganet, dvs. FN's Kontor for Nedrustning (UNODA), anmodede den 4. juni 2015 Unionen om tilladelse til at forlænge gennemførelsesperioden indtil den 25. april 2016 med henblik på den fortsatte gennemførelse af projekterne ud over den oprindelige udløbsdato.

(4)

I UNODA's anmodning af 4. juni 2015 er det anført, at fortsættelsen af projekterne kan gennemføres uden nogen ressourcemæssige virkninger.

(5)

Afgørelse 2013/391/FUSP bør derfor forlænges for at muliggøre den fulde gennemførelse af projekterne —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afgørelse 2013/391/FUSP ændres således:

1)

Artikel 5, stk. 2, affattes således:

»2.   Denne afgørelse udløber den 25. april 2016.«

2)

Bilaget, punkt 6, affattes således:

»6.   VARIGHED

Denne afgørelse udløber den 25. april 2016.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 12. oktober 2015.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2013/391/FUSP af 22. juli 2013 om støtte til den praktiske gennemførelse af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler (EUT L 198 af 23.7.2013, s. 40).