ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 239

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

58. årgang
15. september 2015


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

DIREKTIVER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder ( 1 )

1

 

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/1514 af 14. september 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

30

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1515 af 5. juni 2015 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår forlængelsen af overgangsperioderne vedrørende pensionsordninger ( 1 )

63

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1516 af 10. juni 2015 om fastsættelse af en fast takst for operationer finansieret af de europæiske struktur- og investeringsfonde inden for forsknings-, udviklings- og innovationssektoren i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013

65

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1517 af 11. september 2015 om 236. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen

67

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1518 af 14. september 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009

69

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1519 af 14. september 2015 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Rådets forordning (EF) nr. 597/2009

99

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1520 af 14. september 2015 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

140

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1521 af 14. september 2015 om ophævelse af afgørelse 2013/320/FUSP om aktiviteter til støtte for fysisk sikkerhed og lagerforvaltning med henblik på at mindske risikoen for ulovlig handel med håndvåben og lette våben (SALW) og ammunition hertil i Libyen og den omkringliggende region

142

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2015/1522 af 14. september 2015 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Udvalget for Offentlige Udbud vedrørende Republikken Moldovas tiltrædelse af den reviderede aftale om offentlige udbud

144

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 af 14. september 2015 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og for Grækenland på området international beskyttelse

146

 

*

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1524 af 14. september 2015 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

157

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

DIREKTIVER

15.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 239/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2015/1513

af 9. september 2015

om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, og artikel 114 for så vidt angår artikel 1, nr. 3)-13), og artikel 2, nr. 5)-7), i dette direktiv,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør af artikel 3, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (3) skal hver medlemsstat sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilder inden for alle former for transport i 2020 mindst svarer til 10 % af det endelige energiforbrug på transportområdet i medlemsstaten. Iblanding af biobrændstoffer er en af de metoder, medlemsstaterne kan bruge til at nå dette mål, og det forventes, at denne metode vil bidrage mest til at nå målet. I direktiv 2009/28/EF fremhæves også behovet for energieffektivitet i transportsektoren, som er uomgængelig, fordi det sandsynligvis vil blive stadig vanskeligere at nå et bindende procentmål for energi fra vedvarende energikilder på en bæredygtig måde, hvis den samlede efterspørgsel efter energi til transport forsætter med at stige. Derfor, og fordi energieffektivitet også er vigtig for reduktion af drivhusgasemissionerne, tilskyndes medlemsstaterne og Kommissionen til at medtage flere detaljerede oplysninger om energieffektivitetsforanstaltninger inden for transportsektoren i de rapporter, som de skal indsende i henhold til bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (4) og anden EU-lovgivning af relevans for fremme af energieffektivitet i transportsektoren.

(2)

På baggrund af Unionens mål om en yderligere reduktion af drivhusgasemissionerne og det forhold, at brændstoffer til vejtransport bidrager væsentligt til disse emissioner, skal medlemsstaterne i medfør af artikel 7a, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF (5) kræve, at leverandører af brændstof eller energi reducerer vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed med mindst 6 % senest den 31. december 2020 for brændstoffer, der i Unionen anvendes af vejgående køretøjer, mobile ikke-vejgående maskiner og landbrugs- og skovbrugstraktorer samt fritidsfartøjer, når de ikke er til søs. Iblanding af biobrændstoffer er en af de metoder, som leverandører af fossile brændstoffer kan anvende til at reducere drivhusgasintensiteten for det fossile brændstof, der leveres.

(3)

I direktiv 2009/28/EF fastlægges de bæredygtighedskriterier, som biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal opfylde for at blive medregnet i opfyldelsen af nævnte direktivs mål og få del i de offentlige støtteordninger. Kriterierne omfatter krav om de minimumsbesparelser i drivhusgasemissionen, som biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal opnå i forhold til fossile brændstoffer. Der er fastlagt tilsvarende bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer i direktiv 98/70/EF.

(4)

Hvis græsarealer eller landbrugsjord, som tidligere var bestemt for fødevare- og fodermarkeder, omlægges til produktion af biobrændstoffer, vil efterspørgslen efter andre produkter end brændstoffer stadig skulle imødekommes, enten gennem intensivering af den nuværende produktion eller ved at bringe ikkelandbrugsjord i produktion andre steder. Sidstnævnte tilfælde udgør en indirekte ændring i arealanvendelsen, og når den indebærer omlægning af arealer med store kulstoflagre, kan det resultere i betydelige drivhusgasemissioner. Direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF bør derfor ændres således, at de omfatter bestemmelser om virkningerne af indirekte ændringer i arealanvendelsen, da de nuværende biobrændstoffer hovedsagelig fremstilles af afgrøder på eksisterende landbrugsarealer. Disse bestemmelser bør tage behørigt hensyn til behovet for at beskytte investeringer, der allerede er foretaget.

(5)

På grundlag af prognoserne for efterspørgsel efter biobrændstof, som indberettes af medlemsstaterne, samt skønnene over emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen for forskellige råprodukter til biobrændstof er det sandsynligt, at drivhusgasemissionerne i forbindelse med indirekte ændringer i arealanvendelsen er betydelige og vil kunne modvirke alle eller nogle af de besparelser i drivhusgasemissionerne, der opnås med individuelle biobrændstoffer. Dette skyldes, at næsten hele produktionen af biobrændstoffer i 2020 forventes at komme fra afgrøder, der dyrkes på arealer, som kan anvendes til forsyning af fødevare- og fodermarkederne. For at reducere sådanne emissioner bør der skelnes mellem afgrødegrupper som f.eks. olieholdige afgrøder, sukker og korn og andre stivelsesrige afgrøder. Endvidere er det nødvendigt at tilskynde til forskning i og udvikling af nye avancerede biobrændstoffer, som ikke konkurrerer med fødevareafgrøderne, og at foretage yderligere undersøgelser af forskellige afgrødegruppers virkninger på både direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen.

(6)

Med henblik på at undgå at tilskynde til en bevidst øget produktion af restprodukter fra forarbejdning på bekostning af hovedproduktet bør definitionen af restprodukter fra forarbejdning udelukke restprodukter, som er resultatet af en produktionsproces, som er blevet bevidst ændret i dette øjemed.

(7)

Det forventes, at transportsektoren vil få brug for flydende brændstoffer fra vedvarende energikilder for at reducere sine drivhusgasemissioner. Avancerede biobrændstoffer som f.eks. dem, der fremstilles af affald og alger, giver store besparelser i drivhusgasemissionerne med lav risiko for at forårsage indirekte ændringer i arealanvendelsen, og de konkurrerer ikke direkte om landbrugsarealer til fødevare- og fodermarkederne. Det er derfor hensigtsmæssigt at tilskynde til mere forskning i og udvikling og større produktion af disse avancerede biobrændstoffer, da de i øjeblikket ikke er kommercielt tilgængelige i store mængder, hvilket delvis skyldes, at de konkurrerer om offentlig støtte med de etablerede biobrændstofteknologier baseret på fødevareafgrøder.

(8)

Det er ønskværdigt allerede i 2020 at nå op på et, i sammenligning med de nuværende forløb, betydeligt højere niveau for avancerede biobrændstoffer i Unionen. Hver medlemsstat bør fremme forbruget af sådanne avancerede biobrændstoffer og søge at nå et minimumsniveau for forbrug på dens område af avancerede biobrændstoffer ved at fastlægge et nationalt mål, som ikke er juridisk bindende, og som den bestræber sig på at nå som led i pligten til at sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilder inden for alle former for transport i 2020 mindst svarer til 10 % af det endelige energiforbrug på transportområdet i den pågældende medlemsstat. Såfremt medlemsstaterne har udarbejdet planer for opnåelse af deres nationale mål, bør de offentliggøres for at øge gennemsigtigheden og forudsigeligheden for markedet.

(9)

Det er også hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen om niveauet for forbruget på deres område af avancerede biobrændstoffer, når de nationale mål fastlægges, og om deres resultater hen imod sådanne nationale mål i 2020, idet der bør offentliggøres en sammenfattende rapport af disse, med henblik på at vurdere effektiviteten af de foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv for at mindske risikoen for drivhusgasemissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen gennem fremme af avancerede biobrændstoffer. Avancerede biobrændstoffer, for hvilke virkningerne som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen er beskedne, og besparelserne i de samlede drivhusgasemissioner er betydelige, og fremme heraf forventes fortsat at spille en vigtig rolle i forbindelse med dekarboniseringen i transportsektoren og udviklingen af transportteknologier med lave CO2-udledninger efter 2020.

(10)

I sine konklusioner fra den 23. og 24. oktober 2014 understregede Det Europæiske Råd, at det er vigtigt at reducere drivhusgasemissionerne og risiciene i forbindelse med afhængigheden af fossile brændstoffer i transportsektoren inden for 2030-rammen for klima- og energipolitik, og opfordrede Kommissionen til at foretage yderligere undersøgelser af instrumenter og foranstaltninger til en omfattende og teknologineutral tilgang til fremme af emissionsreduktion og energieffektivitet på transportområdet, til elektrisk transport og til vedvarende energikilder på transportområdet også efter 2020.

(11)

Det er også vigtigt, at køreplanen for vedvarende energi for perioden efter 2020, som Kommissionen skal fremlægge i 2018 i overensstemmelse med artikel 23, stk. 9, i direktiv 2009/28/EF, også for transportsektoren, bliver udarbejdet som led i den bredere EU-strategi for energi- og klimarelateret teknologi og innovation, som skal udarbejdes i henhold til Det Europæiske Råds konklusioner af 20. marts 2015. Derfor er det hensigtsmæssigt at evaluere effektiviteten af incitamenterne til at udvikle og anvende avancerede biobrændstofteknologier på et så tidligt tidspunkt, at det sikres, at konklusionerne på denne evaluering fuldt ud bliver taget i betragtning ved udviklingen af køreplanen for perioden efter 2020.

(12)

Forskelle i skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen opstår på baggrund af forskelle vedrørende datainput og de vigtigste antagelser vedrørende landbrugets udvikling, som f.eks. tendenser i landbrugets udbytte og produktivitet, allokering til biprodukter og konstaterede globale ændringer i arealanvendelsen samt afskovningsgrad, som ikke er under biobrændstofproducenters kontrol. Mens de fleste råprodukter til biobrændstoffer fremstilles i Unionen, forventes de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen for det meste at finde sted uden for Unionen, i områder hvor produktionsforøgelsen sandsynligvis vil blive gennemført med de laveste omkostninger. Navnlig har antagelser vedrørende omdannelse af tropiske skove og dræning af tørvebundsarealer uden for Unionen stor indflydelse på de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen, der er forbundet med produktionen af biodiesel fra olieholdige afgrøder, og det er derfor vigtigt at sikre, at sådanne data og antagelser gennemgås i overensstemmelse med de seneste tilgængelige oplysninger om arealomlægning og afskovning, herunder ved at inddrage de forbedringer, der sker på disse områder gennem de igangværende internationale programmer. Kommissionen bør derfor forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den på grundlag af den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation vurderer effektiviteten af de foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv, med hensyn til at begrænse drivhusgasemissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen i tilknytning til produktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, og vurderer mulighederne for at indføre faktorer for de justerede skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen i de relevante bæredygtighedskriterier.

(13)

For at sikre langsigtet konkurrencedygtighed i de biobaserede industrisektorer og i tråd med Kommissionens meddelelse af 13. februar 2012 med titlen »Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa« og Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 med titlen »Køreplan til et ressourceeffektivt Europa«, der fremmer integrerede og diversificerede bioraffinaderier i hele Europa, bør de udbyggede incitamenter i henhold til direktiv 2009/28/EF fastsættes på en sådan måde, at anvendelsen af biomasseråprodukter, som ikke har en stor økonomisk værdi for andre anvendelser end biobrændstoffer, prioriteres.

(14)

Med større brug af elektricitet fra vedvarende energikilder kan mange af udfordringerne i transportsektoren og i andre energisektorer tackles. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der gives yderligere incitamenter for at stimulere brugen af elektricitet fra vedvarende energikilder i transportsektoren, og for at øge multiplikationsfaktorerne for beregningen af bidraget fra elektricitet fra vedvarende energikilder, der forbruges af elektrificeret jernbanetransport og elektriske vejkøretøjer, så deres udbredelse og markedspenetration øges. Endvidere er det hensigtsmæssigt at overveje yderliggere foranstaltninger til at tilskynde til energieffektivitet og energibesparelser i transportsektoren.

(15)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (6) er med til at bringe Unionen tættere på at blive et »genanvendelsessamfund«, idet det tilstræbes dels at undgå affaldsproduktion, dels at anvende affald som en ressource. Affaldshierarkiet fastlægger generelt en prioritetsorden for, hvad der samlet udgør den bedste miljømæssige valgmulighed inden for affaldslovgivningen og -politikken. Medlemsstaterne bør støtte brugen af genanvendelige materialer i overensstemmelse med affaldshierarkiet og med henblik på at blive et genanvendelsessamfund og, når det er muligt, undlade at støtte lossepladsdeponering eller forbrænding af sådanne genanvendelige materialer. Nogle af de råprodukter, der udgør en lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, kan betragtes som affald. De kan dog stadig bruges til andre formål, som ville udgøre en højere prioritet end energiudnyttelse i det affaldshierarki, der er fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF. Det er derfor hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne lægger behørig vægt på affaldshierarkiprincippet i forbindelse med eventuelle tilskyndelsesforanstaltninger til fremme af biobrændstoffer med en lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen eller eventuelle foranstaltninger til at mindske incitamenterne til svig i forbindelse med produktionen af sådanne biobrændstoffer, så incitamenter til at anvende sådanne råprodukter til biobrændstof ikke modvirker indsatsen for at begrænse affald eller øge genanvendelse og en effektiv og bæredygtig anvendelse af de disponible ressourcer. Medlemsstaterne kan medtage de foranstaltninger, som de træffer i denne henseende, i deres rapportering i henhold til direktiv 2009/28/EF.

(16)

De minimumstærskler for besparelser i drivhusgasemissioner, der gælder for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som produceres i nye anlæg, bør forhøjes for at forbedre deres samlede drivhusgasbalance og modvirke yderligere investeringer i anlæg med lav præstation for så vidt angår besparelser i drivhusgasemissioner. Med en sådan forhøjelse beskyttes investeringer i produktionskapacitet for biobrændstoffer og flydende biobrændsler i overensstemmelse med artikel 19, stk. 6, andet afsnit, i direktiv 2009/28/EF.

(17)

For at forberede overgangen til avancerede biobrændstoffer og minimere de samlede virkninger af indirekte ændringer i arealanvendelsen er det hensigtsmæssigt at begrænse den mængde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, der kan medregnes i opfyldelsen af målene i direktiv 2009/28/EF, uden at den overordnede anvendelse af sådanne biobrændstoffer og flydende biobrændsler begrænses. I overensstemmelse med artikel 193 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) berører det, at der fastlægges en grænse på EU-plan, ikke medlemsstaternes mulighed for at fastlægge lavere grænser for den mængde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, der kan medregnes i opfyldelsen af målene i direktiv 2009/28/EF.

(18)

Medlemsstaterne bør have mulighed for at vælge at anvende denne grænse på den mængde af biobrændstoffer fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, og som kan medregnes i opfyldelsen af målet i artikel 7a i direktiv 98/70/EF.

(19)

I overensstemmelse med behovet for at begrænse mængden af biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, bør medlemsstaterne tilstræbe at udfase støtte til forbrug af sådanne biobrændstoffer og flydende biobrændsler på niveauer, der overskrider denne grænse.

(20)

Begrænsningen af den mængde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, og som kan medregnes i opfyldelsen af målene i direktiv 2009/28/EF, berører ikke medlemsstaternes frihed til at fastlægge deres eget forløb med hensyn til at overholde den fastsatte andel af konventionelle biobrændstoffer inden for det overordnede mål på 10 %. Derfor vil der fortsat være fuldstændig åben adgang til markedet for biobrændstoffer, der produceres af anlæg, som er i drift før udgangen af 2013. Nærværende direktiv berører således ikke de berettigede forventninger hos driftslederne på sådanne anlæg.

(21)

De foreløbige gennemsnitsværdier for skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen bør indgå i brændstofleverandørernes og Kommissionens rapportering af drivhusgasemissioner fra biobrændstoffer i henhold til direktiv 98/70/EF såvel som i Kommissionens rapportering af drivhusgasemissioner fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler i henhold til direktiv 2009/28/EF. Biobrændstoffer, der er fremstillet af råprodukter, som ikke fører til yderligere efterspørgsel efter jordarealer, f.eks. råprodukter fra affald, bør tildeles en nulemissionsfaktor.

(22)

Der kan forekomme risici for indirekte ændringer i arealanvendelsen, hvis dedikerede nonfood-afgrøder, der primært dyrkes til energiformål, bliver dyrket på eksisterende landbrugsarealer, der anvendes til produktion af fødevarer og foder. Sammenlignet med fødevare- og foderafgrøder kan sådanne dedikerede afgrøder, der primært dyrkes til energiformål, dog give højere udbytte og have potentiale til at bidrage til genopretning af arealer, der er stærkt nedbrudte eller stærkt forurenede. På trods af dette er der kun begrænsede oplysninger om fremstilling af biobrændstoffer og flydende biobrændsler fra sådanne dedikerede energiafgrøder og om deres faktiske indvirkning på ændringerne i arealanvendelsen. Derfor bør Kommissionen også overvåge og regelmæssigt rapportere om situationen for fremstilling og forbrug i Unionen af biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet af sådanne dedikerede afgrøder og overvåge og rapportere om de dermed forbundne virkninger. De eksisterende projekter i Unionen bør identificeres og anvendes til at forbedre informationsgrundlaget for en mere dybdegående analyse af både risici og fordele med hensyn til miljømæssig bæredygtighed.

(23)

Udbytteforøgelser i landbrugssektorer ved hjælp af intensiveret forskning, teknologisk udvikling og vidensoverførsel ud over de niveauer, der ville have været gældende, hvis der ikke havde været produktivitetsfremmende ordninger for biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder, og dyrkning af endnu en årlig afgrøde på arealer, hvor der tidligere kun blev dyrket én årlig afgrøde, kan bidrage til at modvirke indirekte ændringer i arealanvendelsen. I det omfang modvirkningen af indirekte ændringer i arealanvendelsen på nationalt plan eller projektplan som følge heraf kan kvantificeres, vil foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv, kunne afspejle sådanne produktivitetsforbedringer både i form af lavere anslåede emissionsværdier i forbindelse med indirekte ændringer i arealanvendelsen og i form af bidraget fra biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder til den andel af energi fra vedvarende energikilder i transportsektoren, der skal nås i 2020.

(24)

Frivillige ordninger spiller en stadig vigtigere rolle med hensyn til tilvejebringelse af dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskravene fastsat i direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF. Det er derfor hensigtsmæssigt at give Kommissionen mandat til at kræve, at frivillige ordninger, herunder dem, som Kommissionen allerede har anerkendt i henhold til artikel 7c, stk. 6, i direktiv 98/70/EF og artikel 18, stk. 6, i direktiv 2009/28/EF, regelmæssigt aflægger rapport om deres aktiviteter. Sådanne rapporter bør offentliggøres for at øge gennemsigtigheden og forbedre Kommissionens tilsyn. Desuden vil sådanne rapporter give Kommissionen den fornødne information til at rapportere om de frivillige ordningers funktion med henblik på at kortlægge bedste praksis og eventuelt fremlægge et forslag med henblik på yderligere fremme af sådan bedste praksis.

(25)

For at bidrage til et velfungerende indre marked bør det afklares, på hvilke betingelser princippet om gensidig anerkendelse finder anvendelse mellem alle ordninger for kontrol med overholdelsen af bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og flydende biobrændsler i overensstemmelse med direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF.

(26)

En tilgang baseret på god forvaltningsskik og rettigheder, under overholdelse af samtlige menneskerettigheder, til indsatsen omkring fødevare- og ernæringssikkerhed på alle niveauer er af afgørende betydning, og der bør tilstræbes sammenhæng mellem forskellige politikker i tilfælde af negative indvirkninger på fødevare- og ernæringssikkerheden. I denne sammenhæng er forvaltning og sikring af ejendomsret og brugsret til jord af særlig stor betydning. Derfor bør medlemsstaterne respektere principperne om ansvarlig investering i landbrug og fødevaresystemer som godkendt af Levnedsmiddel- og Landsbrugsorganisationens Komité for Verdens Fødevaresikkerhed (CFS) i oktober 2014. Medlemsstaterne opfordres også til at støtte gennemførelsen af de vejledende retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse, fiskeri og skove i forbindelse med national fødevaresikkerhed som vedtaget af CFS i oktober 2013.

(27)

Biobrændstoffer fremstillet af fødevare- og foderafgrøder er generelt forbundet med risici for indirekte ændringer i arealanvendelsen, men der er også undtagelser. Medlemsstaterne og Kommissionen bør fremme udviklingen og brugen af ordninger, der pålideligt kan dokumentere, at en given mængde råprodukter til biobrændstof, der er fremstillet i et givet projekt, ikke har ført til forskydning af produktion til andre formål. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis biobrændstofproduktionen svarer til den ekstra produktionsmængde, der er opnået ved at investere i bedre produktivitet ud over de niveauer, der ellers ville være nået uden sådanne produktivitetsfremmende ordninger, eller hvis biobrændstofproduktionen sker på jord, hvor der er sket en direkte ændring i arealanvendelsen uden væsentlige negative følger for de økosystemtjenester, som denne jord leverede i forvejen, herunder beskyttelse af kulstoflagre og biodiversitet. Medlemsstaterne og Kommissionen bør udforske muligheden for at fastsætte kriterier for identificering og certificering af sådanne ordninger, der pålideligt kan dokumentere, at en given mængde råprodukter til biobrændstof, som er fremstillet i et givet projekt, ikke har ført til forskydning af produktion til andre formål end at fremstille biobrændstoffer, og at sådanne råprodukter til biobrændstof blev fremstillet i overensstemmelse med Unionens bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer. Kun den mængde råprodukter, der svarer til den faktiske begrænsning af forskydningen, der opnås gennem ordningen, kan tages i betragtning.

(28)

Det er hensigtsmæssigt at tilpasse reglerne for anvendelsen af standardværdier for at sikre ligebehandling for producenter, uanset hvor produktionen finder sted. Mens tredjelande kan anvende standardværdier, skal EU-producenterne anvende faktiske værdier, hvis disse overstiger standardværdierne, eller medlemsstaten ikke har forelagt en rapport, hvilket øger deres administrative byrde. Derfor bør de nuværende regler forenkles, så anvendelsen af standardværdier ikke er begrænset til de områder i Unionen, der er optaget på de lister, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF og artikel 7d, stk. 2, i direktiv 98/70/EF.

(29)

Som følge af TEUF's ikrafttræden bør de beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold til direktiv 2009/28/EF og 98/70/EF, tilpasses til artikel 290 og 291 i TEUF.

(30)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (7).

(31)

For at muliggøre tilpasningen af direktiv 98/70/EF til den tekniske og videnskabelige udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår tilføjelsen af de skønnede typiske værdier og standardværdier for produktionsveje for biobrændstoffer og tilpasningen af de tilladte analysemetoder for brændstofspecifikationer og af den tilladte damptryksafvigelse for benzin, der indeholder bioethanol, såvel som fastlæggelsen af standardværdier for drivhusgasemissioner for så vidt angår vedvarende flydende eller gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og kulstofopsamling og -anvendelse til transportformål.

(32)

For at muliggøre tilpasningen af direktiv 2009/28/EF til den tekniske og videnskabelige udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår eventuelle tilføjelser til listen over de råprodukter til biobrændstoffer og brændstoffer, hvis bidrag til målet i artikel 3, stk. 4, i nævnte direktiv bør anses for at være det dobbelte af deres energiindhold, og tillige for så vidt angår tilføjelsen af de skønnede typiske værdier og standardværdier for produktionsveje for biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt for så vidt angår tilpasningen af energiindholdet i transportbrændstoffer som anført i bilag III til direktiv 2009/28/EF til den videnskabelige og tekniske udvikling.

(33)

Det er særlig vigtigt, at Kommissionen ved anvendelsen af 98/70/EF og 2009/28/EF gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(34)

Kommissionen bør på grundlag af den bedste og seneste tilgængelige videnskabelige dokumentation revurdere effektiviteten af de foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv, med hensyn til at begrænse indvirkningerne af drivhusgasemissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen, og overveje måder, hvorpå disse indvirkninger kan mindskes yderligere.

(35)

Det er vigtigt, at Kommissionen hurtigst muligt fremlægger et omfattende forslag til en omkostningseffektiv og teknologineutral politik for perioden efter 2020 for at skabe et langsigtet perspektiv for investeringer i bæredygtige biobrændstoffer med lav risiko for at forårsage indirekte ændringer i arealanvendelsen og i andre midler til dekarbonisering af transportsektoren.

(36)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (8) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(37)

Målene for dette direktiv, nemlig at sikre et indre marked for brændstof til vejtransport og mobile ikke-vejgående maskiner og sikre overholdelse af visse mindstekrav til miljøbeskyttelsen ved brug af dette brændstof, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(38)

Direktiv 98/70/EØF og 2009/28/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 98/70/EF

Direktiv 98/70/EF ændres således:

1)

I artikel 2 tilføjes følgende numre:

»10)   »vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse«: flydende eller gasformige brændstoffer undtagen biobrændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end biomasse, og som bruges inden for transport

11)   »stivelsesrige afgrøder«: afgrøder, der hovedsagelig omfatter korn (uanset om det kun er kornene eller hele planten, såsom ved fodermajs, der anvendes), rod- og knoldfrugter (såsom kartoffel, jordskok, batat, maniok og yams) samt stængelknolde (såsom taro og tannia)

12)   »biobrændstoffer med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen«: biobrændstoffer, hvis råprodukter er fremstillet under ordninger, der begrænser forskydning af produktion til andre formål end til fremstilling af biobrændstoffer, og som er fremstillet i henhold til bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer fastsat i artikel 7b

13)   »restprodukt fra forarbejdning«: et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det direkte formål med produktionsprocessen; det er ikke det primære mål for produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst ændret for at producere det

14)   »restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug«: restprodukter, som direkte genereres af landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug; de omfatter ikke restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning.«.

2)

Artikel 7a ændres således:

a)

i stk. 1 indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

»I tilfælde af leverandører af biobrændstoffer til anvendelse inden for luftfart kan medlemsstaterne give sådanne leverandører tilladelse til at vælge at bidrage til reduktionsforpligtelsen i nærværende artikels stk. 2, forudsat, at de leverede biobrændstoffer opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 7b.«

b)

i stk. 2 tilføjes følgende afsnit:

»Med henblik på opfyldelsen af det mål, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, kan medlemsstaterne fastsætte, at det maksimale bidrag fra biobrændstoffer fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, ikke må overstige det maksimale bidrag, der er fastsat i artikel 3, stk. 4, andet afsnit, litra d), i direktiv 2009/28/EF.«

c)

stk. 5 affattes således:

»5.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3, med henblik på at fastlægge detaljerede regler for ensartet gennemførelse i medlemsstaterne af nærværende artikels stk. 4.«

d)

følgende stykker tilføjes:

»6.   Kommissionen tillægges beføjelse til senest den 31. december 2017 at vedtage delegerede retsakter vedrørende fastlæggelse af standardværdier for drivhusgasemissioner, såfremt sådanne værdier ikke allerede er blevet fastlagt før den 5. oktober 2015, for

a)

vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse

b)

kulstofopsamling og -anvendelse til transportformål.

7.   Som led i rapporteringen i henhold til stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at brændstofleverandørerne hvert år, til den myndighed medlemsstaten har udpeget, rapporterer om produktionsveje for biobrændstoffer, mængder af biobrændstoffer fremstillet af de råprodukter, som er kategoriseret i bilag V, del A, og vugge til grav-emissioner af drivhusgasser pr. energienhed, herunder de foreløbige gennemsnitsværdier for skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen ved anvendelse af biobrændstoffer. Medlemsstaterne indberetter disse data til Kommissionen.«.

3)

Artikel 7b ændres således:

a)

stk. 2 affattes således:

»2.   Besparelsen i drivhusgasemissionerne ved anvendelse af biobrændstoffer, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål, skal være mindst 60 % for biobrændstoffer, der er produceret i anlæg, som sættes i drift efter den 5. oktober 2015. Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske produktion af biobrændstoffer har fundet sted.

Med henblik på de i stk. 1 nævnte formål skal der i anlæg, der var i drift senest den 5. oktober 2015, ved anvendelse af biobrændstoffer opnås besparelser i drivhusgasemissionerne på mindst 35 % frem til den 31. december 2017 og på mindst 50 % fra den 1. januar 2018.

Besparelsen i drivhusgasemissionerne som følge af anvendelse af biobrændstoffer beregnes i overensstemmelse med artikel 7d, stk. 1.«

b)

stk. 3, andet afsnit, udgår.

4)

Artikel 7c ændres således:

a)

stk. 3, tredje afsnit, affattes således:

»Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3, for at fastlægge den i nærværende stykkes første og andet afsnit omhandlede liste over passende og relevante oplysninger. Kommissionen påser navnlig, at afgivelsen af disse oplysninger ikke er en for stor administrativ byrde for aktørerne generelt og for mindre landbrugere, producentorganisationer og kooperativer i særdeleshed.«

b)

i stk. 5 tilføjes følgende afsnit:

»De i stk. 4 omhandlede frivillige ordninger (»de frivillige ordninger«) skal regelmæssigt, og mindst én gang om året, offentliggøre en liste over deres certificeringsorganer, som anvendes til uafhængig kontrol, idet det for hvert certificeringsorgan angives, hvilken enhed eller national offentlig myndighed der har anerkendt det, og hvilken enhed eller national offentlig myndighed der fører tilsyn med det.

Navnlig med henblik på at forhindre svig kan Kommissionen på grundlag af en risikoanalyse eller de i nærværende artikels stk. 6, andet afsnit, omhandlede rapporter specificere standarderne for uafhængig kontrol og kræve, at alle frivillige ordninger anvender disse standarder. Dette skal ske ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3. Sådanne retsakter skal fastlægge en tidsfrist, inden for hvilken de frivillige ordninger skal gennemføre standarderne. Kommissionen kan ophæve afgørelser om anerkendelse af frivillige ordninger, såfremt disse ordninger ikke gennemfører sådanne standarder inden for den fastlagte tidsfrist.«

c)

stk. 6 affattes således:

»6.   Afgørelser i henhold til nærværende artikels stk. 4 vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3. Sådanne afgørelser er gyldige i højst fem år.

Kommissionen kræver, at hver frivillig ordning, som er genstand for en afgørelse vedtaget i henhold til stk. 4, senest den 6. oktober 2016 og derefter årligt senest den 30. april forelægger Kommissionen en rapport, der dækker hvert af punkterne i nærværende stykkes tredje afsnit. Generelt skal rapporten dække det forudgående kalenderår. Den første rapport skal dække mindst seks måneder fra den 9. september 2015. Kravet om at forelægge en rapport finder kun anvendelse på frivillige ordninger, som har fungeret i mindst 12 måneder.

Senest den 6. april 2017 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en analyse af de i nærværende stykkes andet afsnit omhandlede rapporter og en gennemgang af gennemførelsen af de i stk. 4 omhandlede aftaler eller frivillige ordninger, for hvilke der er vedtaget en afgørelse i overensstemmelse med nærværende artikel, samt en kortlægning af bedste praksis. Rapporten skal baseres på de bedste tilgængelige oplysninger, herunder fra høringer af interessenter, og på de praktiske erfaringer med anvendelsen af de pågældende aftaler eller ordninger. Rapporten skal analysere følgende:

 

generelt:

a)

kontrollernes uafhængighed, modalitet og hyppighed både i forhold til, hvad der fremgår om disse forhold af dokumentationen om ordningen på det tidspunkt, hvor Kommissionen godkendte den pågældende ordning, og i forhold til bedste praksis i industrien

b)

tilgængelighed, erfaring og gennemsigtighed med hensyn til anvendelsen af metoder til identifikation og håndtering af manglende overholdelse, navnlig for så vidt angår situationer med eller påstande om alvorlige fejl fra ordningens medlemmers side

c)

gennemsigtighed, navnlig hvad angår adgang til ordningen, tilgængelighed af oversættelser til de sprog, der anvendes i de lande og regioner, som råmaterialerne kommer fra, adgangen til en liste over certificerede aktører og relevante certifikater samt adgangen til kontrolrapporter

d)

inddragelse af interessenter, navnlig med hensyn til høring af oprindelige og lokale samfund før beslutningstagning, i forbindelse med udarbejdelsen og gennemgangen af ordningen og under kontroller samt reaktionerne på deres bidrag

e)

ordningens overordnede robusthed, navnlig i lyset af reglerne om kontrollanters akkreditering, kvalifikationer og uafhængighed og de relevante organer under ordningen

f)

markedsopdateringer af ordningen, mængden af certificerede råprodukter og biobrændstoffer efter oprindelsesland og type, antallet af deltagere

g)

oplysninger om, hvor let og effektivt der kan iværksættes et system til sporing af dokumentation for overholdelse af de bæredygtighedskriterier, som ordningen opstiller over for medlemmet eller medlemmerne, idet et sådant system er tænkt som et middel til at forebygge svigagtig adfærd, især med henblik på opdagelse, behandling og opfølgning af formodet svig og andre uregelmæssigheder og, hvor det er relevant, antallet af opdagede tilfælde af svig eller uregelmæssigheder

 

og navnlig:

h)

mulighederne for, at enheder bemyndiges til at anerkende og føre tilsyn med certificeringsorganer

i)

kriterierne for anerkendelse eller akkreditering af certificeringsorganer

j)

reglerne for, hvordan der føres tilsyn med certificeringsorganer

k)

fremgangsmåder til at lette eller forbedre fremme af bedste praksis.

En medlemsstat kan give meddelelse om sin nationale ordning til Kommissionen. Kommissionen skal prioritere vurderingen af en sådan ordning. En afgørelse om, hvorvidt en således meddelt national ordning opfylder betingelserne fastsat i dette direktiv, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3, med henblik på at lette gensidig bilateral og multilateral anerkendelse af ordninger til kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer. Er afgørelsen positiv, må ordninger oprettet i henhold til nærværende artikel ikke afvise gensidigt at anerkende den pågældende medlemsstats ordning, hvad angår kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne i artikel 7b, stk. 2-5.«

d)

stk. 8 affattes således:

»8.   Efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ undersøger Kommissionen anvendelsen af artikel 7b i relation til en kilde til biobrændstof og træffer senest seks måneder efter modtagelsen af en anmodning og i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3, afgørelse om, hvorvidt medlemsstaten kan tage biobrændstof fra denne kilde i betragtning med henblik på de i artikel 7a omhandlede formål.«.

5)

Artikel 7d ændres således:

a)

stk. 3, 4 og 5 affattes således:

»3.   De typiske drivhusgasemissioner fra dyrkning af landbrugsråvarer, der er angivet i de rapporter, som er omhandlet i stk. 2, når der er tale om medlemsstater, og, når der er tale om områder uden for Unionen, i rapporter, der svarer til dem, som er omhandlet i stk. 2, og som er udarbejdet af kompetente organer, kan forelægges Kommissionen.

4.   Kommissionen kan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3, træffe afgørelse om, at de i nærværende artikels stk. 3 omhandlede rapporter indeholder nøjagtige data med henblik på måling af drivhusgasemissioner, som er knyttet til dyrkning af råprodukter til biobrændstoffer, der typisk produceres i disse områder, i forbindelse med artikel 7b, stk. 2.

5.   Senest den 31. december 2012 og derefter hvert andet år udarbejder og offentliggør Kommissionen en rapport om de skønnede typiske værdier og standardværdier i bilag IV, del B og E, med særlig vægt på drivhusgasemissioner fra transport og forarbejdning.

Viser rapporterne, der er omhandlet i første afsnit, at de skønnede typiske værdier og standardværdier i bilag IV, del B og E, eventuelt skal justeres på grundlag af den seneste videnskabelige dokumentation, forelægger Kommissionen om nødvendigt et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet.«

b)

stk. 6 udgår

c)

stk. 7, første, andet og tredje afsnit, erstattes af følgende:

»7.   Kommissionen gennemgår løbende bilag IV med henblik på, hvis det er berettiget, at tilføje værdier for yderligere produktionsveje for biobrændstoffer for de samme eller for andre råmaterialer. I gennemgangen tages der også hensyn til ændring af den metodologi, der er fastsat i bilag IV, del C, navnlig hvad angår:

beregningsmetoden for affald og restprodukter

beregningsmetoden for biprodukter

metoden for medregning af kraftvarmeproduktion, og

den status, restprodukter fra landbruget får som biprodukter.

Standardværdierne for biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffald tages op til revision så hurtigt som muligt. Kommissionen tillægges beføjelse til, hvis det under Kommissionens gennemgang konstateres, at der bør foretages tilføjelser til bilag IV, at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 10a med henblik på at tilføje, men ikke fjerne eller ændre, de skønnede typiske værdier og standardværdier i bilag IV, del A, B, D og E, for produktionsveje for biobrændstoffer, for hvilke specifikke værdier endnu ikke er inkluderet i nævnte bilag.«

d)

stk. 8 affattes således:

»8.   Hvis det er nødvendigt for at sikre en ensartet anvendelse af bilag IV, del C, punkt 9, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger detaljerede tekniske specifikationer og definitioner. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3.«.

6)

I artikel 7e, affattes stk. 2 således:

»2.   De rapporter fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, der er omhandlet i dette direktivs artikel 7b, stk. 7, artikel 7c, stk. 2, artikel 7c, stk. 9, artikel 7d, stk. 4 og 5, samt de rapporter og den information, der fremsendes i henhold til dette direktivs artikel 7c, stk. 3, første og femte afsnit, samt artikel 7d, stk. 2, skal udarbejdes og fremsendes med henblik på såvel direktiv 2009/28/EF som nærværende direktiv.«.

7)

Artikel 8 ændres således:

a)

stk. 1 affattes således:

»1.   Medlemsstaterne overvåger på grundlag af analysemetoderne omhandlet i henholdsvis bilag I og II, at kravene i artikel 3 og 4 for benzin og dieselolie overholdes.«

b)

stk. 3 affattes således:

»3.   Medlemsstaterne forelægger senest den 31. august hvert år en rapport med nationale brændstofkvalitetsdata for det foregående kalenderår. Kommissionen opstiller et fælles format for indsendelse af en oversigt over nationale brændstofkvalitetsdata ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3. Den første rapport forelægges senest den 30. juni 2002. Fra den 1. januar 2004 skal rapporten udformes i overensstemmelse med modellen i den relevante europæiske standard. Derudover indberetter medlemsstaterne den samlede mængde benzin og dieselolie, der er markedsført på deres område, og den markedsførte mængde blyfri benzin og dieselolie med et maksimalt svovlindhold på 10 mg/kg. Medlemsstaterne aflægger endvidere hvert år rapport om adgangen på et passende geografisk afbalanceret grundlag til benzin og dieselolie med et maksimalt svovlindhold på 10 mg/kg, der markedsføres på deres område.«.

8)

Artikel 8a, stk. 3, affattes således:

»3.   I lyset af den vurdering, der gennemføres ved anvendelse af den i stk. 1 nævnte prøvningsmetodologi, kan Europa-Parlamentet og Rådet revidere grænsen for indholdet af MMT i brændstoffer, jf. stk. 2, på grundlag af et lovgivningsforslag fra Kommissionen.«.

9)

I artikel 9, stk. 1, tilføjes følgende litra:

»k)

produktionsveje, mængder og vugge til grav-emissioner af drivhusgasser pr. energienhed, herunder de foreløbige gennemsnitsværdier for de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen og det dermed forbundne spænd, der er afledt af følsomhedsanalysen, som anført i bilag V, for biobrændstoffer, der forbruges i Unionen. Kommissionen offentliggør data om de foreløbige gennemsnitsværdier for de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen og det dermed forbundne spænd, der er afledt af følsomhedsanalysen.«.

10)

Artikel 10 ændres som følger:

a)

overskriften affattes således:

»Procedure for tilpasning af de tilladte analysemetoder og tilladte damptryksafvigelser«

b)

stk. 1 affattes således:

»1.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 10a i det omfang, det er nødvendigt for at tilpasse de tilladte analysemetoder, med henblik på at sikre overensstemmelse med en eventuel revision af de europæiske standarder omhandlet i bilag I eller II. Kommissionen tillægges ligeledes beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a med henblik på at tilpasse de tilladte damptryksafvigelser udtrykt i kPa for ethanolindholdet i benzin som fastsat i bilag III inden for de grænser, der er fastsat i artikel 3, stk. 4, første afsnit. Disse delegerede retsakter berører ikke de i medfør af artikel 3, stk. 4, tilladte afvigelser.«.

11)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 10a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7a, stk. 6, artikel 7d, stk. 7, og artikel 10, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 5. oktober 2015.

3.   Den i artikel 7a, stk. 6, artikel 7d, stk. 7, og artikel 10, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7a, stk. 6, artikel 7d, stk. 7, og artikel 10, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«.

12)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Udvalgsprocedure

1.   Med undtagelse af de i stk. 2 omhandlede tilfælde bistås Kommissionen af Udvalget om Brændstofkvalitet. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (9).

2.   I spørgsmål vedrørende biobrændstoffers bæredygtighed, jf. artikel 7b, 7c og 7d, bistås Kommissionen af Udvalget om biobrændstoffers og flydende biobrændslers bæredygtighed som omhandlet i artikel 25, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Afgiver udvalgene ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«."

13)

Bilag IV ændres, og bilag V tilføjes i overensstemmelse med bilag I til dette direktiv.

Artikel 2

Ændringer af direktiv 2009/28/EF

Direktiv 2009/28/EF ændres således:

1)

I artikel 2, stk. 2, tilføjes følgende litra:

»p)   »affald«: affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (10). Stoffer, der er blevet bevidst ændret eller er forurenet med henblik på at opfylde denne definition, er ikke omfattet af denne definition

q)   »stivelsesrige afgrøder«: afgrøder, der hovedsagelig omfatter korn (uanset om det kun er kornene eller hele planten, såsom ved fodermajs, der anvendes), rod- og knoldfrugter (såsom kartoffel, jordskok, batat, maniok og yams) samt stængelknolde (såsom taro og tannia)

r)   »lignocellulosisk materiale«: materiale bestående af lignin, cellulose og hemicellulose såsom biomasse fra skove, træede energiafgrøder og skovbaserede industrielle restprodukter samt skovbaseret industrielt affald

s)   »celluloseholdigt nonfood-materiale«: råprodukter, der hovedsageligt består af cellulose og hemicellulose, og som har et lavere ligninindhold end lignocellulosisk materiale; det omfatter restprodukter fra fødevare- og foderafgrøder (såsom halm, majsstammer, avner og skaller), energiafgrøder i form af græsser med lavt stivelsesindhold (såsom rajgræs, rishirse, elefantgræs, kæmperør og dækafgrøder før og efter hovedafgrøder), industrielle restprodukter (herunder fra fødevare- og foderafgrøder efter udvinding af vegetabilske olier, sukker, stivelse og protein) og materiale fra bioaffald

t)   »restprodukt fra forarbejdning«: et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det direkte formål med produktionsprocessen; det er ikke det primære mål for produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst ændret for at producere det

u)   »vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse«: flydende eller gasformige brændstoffer undtagen biobrændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end biomasse, og som bruges inden for transport

v)   »restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug«: restprodukter, som direkte genereres af landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug; de omfatter ikke restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning

w)   »biobrændstoffer og flydende biobrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen«: biobrændstoffer og flydende biobrændsler, hvis råprodukter er fremstillet under ordninger, der begrænser forskydning af produktion til andre formål end til fremstilling af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, og som er fremstillet i henhold til bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er fastsat i artikel 17.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).«."

2)

Artikel 3 ændres således:

a)

i stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

»For at nå de mål, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, må det maksimale fælles bidrag fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, ikke være større end den energimængde, der svarer til det maksimale bidrag, der er angivet i stk. 4, litra d).«

b)

stk. 4, andet afsnit, ændres således:

i)

litra a) affattes således:

»a)

Ved beregningen af nævneren, dvs. det samlede energiforbrug på transportområdet, jf. første afsnit, tages kun benzin, diesel og biobrændstoffer forbrugt inden for vej- og jernbanetransport og elektricitet, herunder elektricitet, som anvendes til fremstilling af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, i betragtning.«

ii)

i litra b) tilføjes følgende punktum:

»Dette litra berører ikke litra d) i nærværende stykke og artikel 17, stk. 1, litra a).«

iii)

litra c) affattes således:

»c)

Ved beregningen af bidraget fra elektricitet, der er produceret fra vedvarende energikilder og forbrugt i alle typer elkøretøjer og ved fremstillingen af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, jf. litra a) og b), kan medlemsstaterne vælge at anvende enten den gennemsnitlige andel af elektricitet fra vedvarende energikilder i Unionen eller andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder i deres eget land som målt to år inden det pågældende år. Ved beregningen af mængden af elektricitet fra vedvarende energikilder, som er forbrugt i elektrificeret jernbanetransport, anses dette forbrug desuden for at være 2,5 gange energiindholdet af inputtet af elektricitet fra vedvarende energikilder. Ved beregningen af mængden af elektricitet fra vedvarende energikilder, som er forbrugt i elkøretøjer til vejtransport, jf. litra b), anses dette forbrug for at være fem gange energiindholdet af inputtet af elektricitet fra vedvarende energikilder.«

iv)

følgende litraer tilføjes:

»d)

Ved beregningen af biobrændstoffer i tælleren må andelen af energi fra biobrændstoffer, der er fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, ikke overstige 7 % af det endelige energiforbrug inden for transport i medlemsstaterne i 2020.

Biobrændstoffer fremstillet af råprodukter, der er anført i bilag IX, medregnes ikke i bidraget til den grænse, der er fastlagt i nærværende litras første afsnit.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at andelen af energi fra biobrændstoffer, der er fremstillet af afgrøder, som er dyrket på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål og hverken er korn eller andre stivelsesrige afgrøder, sukker eller olieholdige afgrøder, ikke medregnes i bidraget til den grænse, der er fastlagt i nærværende litras første afsnit, forudsat, at

i)

kontrollen af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne som fastlagt i artikel 17, stk. 2-5, er blevet udført i overensstemmelse med artikel 18, og

ii)

disse afgrøder er dyrket på arealer, der falder under bilag V, del C, punkt 8, og den dertil svarende bonus »eB« som fastsat i bilag V, del C, punkt 7, er medtaget i beregningen af drivhusgasemissionerne med henblik på at vise overensstemmelse med artikel 17, stk. 2.

e)

Hver enkelt medlemsstat søger at nå målet om et minimumsniveau for forbrug på dens område af biobrændstoffer fremstillet af råprodukter og andre brændstoffer, der er anført i bilag IX, del A. Med henblik herpå fastsætter hver medlemsstat senest den 6. april 2017 et nationalt mål, som den tilstræber at nå. Værdien for dette mål er et energiindhold på 0,5 procentpoint for den absolutte andel af energi fra vedvarende energikilder inden for alle former for transport i 2020, jf. første afsnit, der skal opnås med biobrændstoffer, som er fremstillet af råprodukter, og med andre brændstoffer, der er anført i bilag IX, del A. Desuden kan biobrændstoffer, der er fremstillet af råprodukter, der ikke er opført i bilag IX, og som er blevet betragtet som affald, restprodukter, celluloseholdige nonfood-materialer eller lignocellulosiske materialer af de kompetente nationale myndigheder og anvendes i eksisterende anlæg inden vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 (11), medregnes i opfyldelsen af det nationale mål.

Medlemsstaterne kan fastsætte et nationalt mål, der er lavere end referenceværdien på 0,5 procentpoint, baseret på en eller flere af følgende begrundelser:

i)

objektive faktorer såsom det begrænsede potentiale for bæredygtig produktion af biobrændstoffer fra råprodukter og andre brændstoffer, der er anført i bilag IX, del A, eller en begrænset tilgængelighed af sådanne biobrændstoffer til omkostningseffektive priser på markedet

ii)

særlige tekniske eller klimatiske forhold, der kendetegner det nationale marked for brændstoffer til transport, f.eks. bilparkens sammensætning og tilstand, eller

iii)

nationale politikker, der afsætter tilsvarende finansielle midler til fremme af energieffektivitet og af brugen af elektricitet fra vedvarende energikilder inden for transport.

Når medlemsstaterne fastsætter deres nationale mål, afgiver de tilgængelige oplysninger om mængderne af forbrugte biobrændstoffer af råprodukter og andre brændstoffer som anført i bilag IX, del A.

Når medlemsstaterne fastlægger deres politik til fremme af produktion af brændstoffer af de i bilag IX anførte råprodukter, lægger de behørig vægt på affaldshierarkiet som opstillet i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF, herunder bestemmelserne deri om livscyklus-tankegangen vedrørende de samlede virkninger af dannelse og forvaltning af forskellige affaldsstrømme.

Kommissionen offentliggør i overensstemmelse med artikel 24 i nærværende direktiv

medlemsstaternes nationale mål

medlemsstaternes planer for opnåelse af de nationale mål, såfremt sådanne planer foreligger

hvor det er relevant, en begrundelse for differentieringen af medlemsstaternes nationale mål i forhold til den referenceværdi, der er meddelt i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv (EU) 2015/1513, og

en sammenfattende rapport om medlemsstaternes resultater hen imod deres nationale mål

f)

biobrændstoffer, der er fremstillet af råprodukter, der er anført i bilag IX, sættes til to gange deres energiindhold med hensyn til deres bidrag til at opfylde målet i første afsnit.

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 239 af 15.9.2015, s. 1).«."

c)

stk. 4, tredje afsnit, affattes således:

»Senest den 31. december 2017 forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, et forslag, der på visse betingelser gør det muligt at tage hele mængden af elektricitet fra vedvarende energikilder, der anvendes som drivmiddel i alle typer elkøretøjer, og til fremstilling af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, i betragtning.«

d)

følgende stykke tilføjes:

»5.   Med henblik på at mindske risikoen for, at der mere end én gang i Unionen indgives anmodning for så vidt angår enkelte partier, bestræber medlemsstaterne og Kommissionen sig på at styrke samarbejdet mellem de nationale systemer og mellem de nationale systemer og frivillige ordninger indført i henhold til artikel 18, herunder udveksling af data, hvor dette er relevant. For at forhindre, at materialer forsætligt ændres eller kasseres, så de kan falde ind under bilag IX, tilskynder medlemsstaterne til udvikling og brug af systemer, der kan spore og følge råprodukter og de heraf fremstillede biobrændstoffer gennem hele værdikæden. Medlemsstaterne sikrer, at der træffes passende foranstaltninger, såfremt der opdages svig. Medlemsstaterne orienterer senest den 31. december 2017, og efterfølgende hvert andet år, om, hvilke foranstaltninger de har truffet, såfremt de ikke har givet tilsvarende oplysninger om pålidelighed og beskyttelse mod svig i deres rapporter om fremskridtene med hensyn til fremme og anvendelse af energi fra vedvarende energikilder, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, litra d).

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 25a for at ændre listen over råprodukter i bilag IX, del A, med henblik på at tilføje råprodukter, men ikke at fjerne dem. Kommissionen vedtager en særskilt delegeret retsakt for hvert enkelt råprodukt, der skal tilføjes til listen i bilag IX, del A. Hver enkelt delegeret retsakt baseres på en analyse af den nyeste videnskabelige og tekniske udvikling, der tager behørigt hensyn til affaldshierarkiprincipperne som opstillet i direktiv 2008/98/EF og understøtter konklusionen om, at det pågældende råprodukt ikke skaber et øget arealbehov eller medfører betydelige forvridende virkninger på markeder for (bi)produkter, affald eller restprodukter, at det medfører betydelige besparelser i drivhusgasemissionerne i forhold til fossile brændstoffer, og at det ikke risikerer at skabe negative virkninger for miljøet og biodiversiteten.«.

3)

Artikel 5, stk. 5, affattes således:

»5.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 25a vedrørende tilpasningen af energiindholdet i transportbrændstoffer, der er angivet i bilag III, til den videnskabelige og tekniske udvikling.«.

4)

Artikel 6, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne kan aftale og indføre ordninger med henblik på statistisk overførsel af en nærmere angivet mængde energi fra vedvarende energikilder fra en medlemsstat til en anden medlemsstat. Den overførte mængde skal:

a)

fratrækkes den mængde energi fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved målingen af, om den medlemsstat, der foretager overførslen, opfylder kravene i artikel 3, stk. 1, 2 og 4, og

b)

lægges til den mængde energi fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved målingen af, om en anden medlemsstat, der accepterer overførslen, opfylder kravene i artikel 3, stk. 1, 2 og 4.

2.   Ordningerne i denne artikels stk. 1 kan for så vidt angår artikel 3, stk. 1, 2 og 4, have en varighed af et eller flere år. De meddeles Kommissionen senest tre måneder efter udgangen af hvert enkelt af de år, hvori de er gyldige. De oplysninger, der sendes til Kommissionen, skal omfatte mængde og pris for den energi, det drejer sig om.«.

5)

Artikel 17 ændres således:

a)

stk. 2 affattes således:

»2.   Besparelsen i drivhusgasemissionerne ved anvendelse af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål, skal være mindst 60 % for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg, som sættes i drift efter den 5. oktober 2015. Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske produktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler har fundet sted.

Med henblik på de i stk. 1 nævnte formål skal der i anlæg, der var i drift senest den 5. oktober 2015, ved anvendelse af biobrændstoffer og flydende biobrændsler opnås besparelser i drivhusgasemissionerne på mindst 35 % frem til den 31. december 2017 og på mindst 50 % fra den 1. januar 2018.

Besparelsen i drivhusgasemissionerne som følge af anvendelse af biobrændstoffer og flydende biobrændsler beregnes i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1.«.

b)

stk. 3, andet afsnit, udgår.

6)

Artikel 18 ændres således:

a)

stk. 3, tredje afsnit, affattes således:

»Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 3, for at fastlægge den i nærværende stykkes første og andet afsnit omhandlede liste over passende og relevante oplysninger. Kommissionen påser navnlig, at afgivelsen af disse oplysninger ikke er en for stor administrativ byrde for aktørerne generelt og for mindre landbrugere, producentorganisationer og kooperativer i særdeleshed.«

b)

stk. 4, andet afsnit, affattes således:

»Kommissionen kan træffe afgørelse om, at frivillige nationale eller internationale ordninger, der fastsætter standarder for fremstilling af biomasseprodukter, indeholder nøjagtige data med henblik på de i artikel 17, stk. 2, omhandlede formål og/eller godtgør, at partier af biobrændstoffer eller flydende biobrændsler overholder bære-dygtighedskriterierne i artikel 17, stk. 3, 4 og 5, og/eller at ingen materialer bevidst er ændret eller kasseret, så partiet eller en del deraf falder ind under bilag IX. Kommissionen kan træffe afgørelse om, at disse ordninger indeholder nøjagtige data til oplysning om foranstaltninger, der er truffet med henblik på bevaring af områder, der leverer grundlæggende økosystemydelser i kritiske situationer (f.eks. beskyttelse af afvandingsområder og erosionskontrol), beskyttelse af jord, vand og luft, genopretning af nedbrudte arealer og undgåelse af overdrevent vandforbrug i områder, hvor der er vandknaphed, samt på de forhold, der er omhandlet i artikel 17, stk. 7, andet afsnit. Kommissionen kan også med henblik på artikel 17, stk. 3, litra b), nr. ii), anerkende områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt ved internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion.«

c)

i stk. 5 tilføjes følgende afsnit:

»De i stk. 4 omhandlede frivillige ordninger (»de frivillige ordninger«) skal regelmæssigt, og mindst én gang om året, offentliggøre en liste over deres certificeringsorganer, som anvendes til uafhængig kontrol, idet det for hvert certificeringsorgan angives, hvilken enhed eller national offentlig myndighed der har anerkendt det, og hvilken enhed eller national offentlig myndighed der fører tilsyn med det.

Navnlig med henblik på at forhindre svig kan Kommissionen på grundlag af en risikoanalyse eller de i nærværende artikels stk. 6, andet afsnit, omhandlede rapporter specificere standarderne for uafhængig kontrol og kræve, at alle frivillige ordninger anvender disse standarder. Dette skal ske ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 3. Sådanne retsakter skal fastlægge en tidsfrist, inden for hvilken de frivillige ordninger skal gennemføre standarderne. Kommissionen kan ophæve afgørelser om anerkendelse af frivillige ordninger, såfremt disse ordninger ikke gennemfører sådanne standarder inden for den fastlagte tidsfrist.«

d)

stk. 6 affattes således:

»6.   Afgørelser i henhold til nærværende artikels stk. 4 vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 3. Sådanne afgørelser er gyldige i højst fem år.

Kommissionen kræver, at hver frivillig ordning, som er genstand for en afgørelse vedtaget i henhold til stk. 4, senest den 6. oktober 2016 og derefter årligt senest den 30. april forelægger Kommissionen en rapport, der dækker hvert af punkterne i nærværende stykkes tredje afsnit. Generelt dækker rapporten det forudgående kalenderår. Den første rapport skal dække mindst seks måneder fra den 9. september 2015. Kravet om at forelægge en rapport finder kun anvendelse på frivillige ordninger, som har fungeret i mindst 12 måneder.

Senest den 6. april 2017 og derefter i rapporterne i henhold til artikel 23, stk. 3, forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en analyse af de i nærværende stykkes andet afsnit omhandlede rapporter og en gennemgang af gennemførelsen af de i stk. 4 omhandlede aftaler eller frivillige ordninger, for hvilke der er vedtaget en afgørelse i overensstemmelse med nærværende artikel, samt en kortlægning af bedste praksis. Rapporten skal baseres på de bedste tilgængelige oplysninger, herunder fra høringer af interessenter, og på de praktiske erfaringer med anvendelsen af de pågældende aftaler eller ordninger. Rapporten skal analysere følgende:

 

generelt:

a)

kontrollernes uafhængighed, modalitet og hyppighed både i forhold til, hvad der fremgår om disse forhold af dokumentationen om ordningen på det tidspunkt, hvor Kommissionen godkendte den pågældende ordning, og i forhold til bedste praksis i industrien

b)

tilgængelighed, erfaring og gennemsigtighed med hensyn til anvendelsen af metoder til identifikation og håndtering af manglende overholdelse, navnlig for så vidt angår situationer med eller påstande om alvorlige fejl fra ordningens medlemmers side

c)

gennemsigtighed, navnlig hvad angår adgang til ordningen, tilgængelighed af oversættelser til de sprog, der anvendes i de lande og regioner, som råmaterialerne kommer fra, adgangen til en liste over certificerede aktører og relevante certifikater samt adgangen til kontrolrapporter

d)

inddragelse af interessenter, navnlig med hensyn til høring af oprindelige og lokale samfund før beslutningstagning, i forbindelse med udarbejdelsen og gennemgangen af ordningen og under kontroller samt reaktionerne på deres bidrag

e)

ordningens overordnede robusthed, navnlig i lyset af reglerne om kontrollanters akkreditering, kvalifikationer og uafhængighed og de relevante organer under ordningen

f)

markedsopdateringer af ordningen, mængden af certificerede råprodukter og biobrændstoffer efter oprindelsesland og type, antallet af deltagere

g)

oplysninger om, hvor let og effektivt der kan iværksættes et system til sporing af dokumentation for overholdelse af de bæredygtighedskriterier, som ordningen opstiller over for medlemmet eller medlemmerne, idet et sådant system er tænkt som et middel til at forebygge svigagtig adfærd, især med henblik på opdagelse, behandling og opfølgning af formodet svig og andre uregelmæssigheder og, hvor det er relevant, antallet af opdagede tilfælde af svig eller uregelmæssigheder

 

og navnlig:

h)

mulighederne for, at enheder bemyndiges til at anerkende og føre tilsyn med certificeringsorganer

i)

kriterierne for anerkendelse eller akkreditering af certificeringsorganer

j)

reglerne for, hvordan der føres tilsyn med certificeringsorganer

k)

fremgangsmåderne til at lette eller forbedre fremme af bedste praksis.

Kommissionen offentliggør rapporterne fra de frivillige ordninger i sammendrag eller, hvis det er hensigtsmæssigt, i deres fulde ordlyd på den gennemsigtighedsplatform, der er omhandlet i artikel 24.

En medlemsstat kan give meddelelse om sin nationale ordning til Kommissionen. Kommissionen skal prioritere vurderingen af en sådan ordning. En afgørelse om, hvorvidt en således meddelt national ordning opfylder betingelserne fastsat i dette direktiv, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 3, med henblik på at lette gensidig bilateral og multilateral anerkendelse af ordninger til kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og flydende biobrændsler. Er afgørelsen positiv, må ordninger oprettet i henhold til nærværende artikel ikke afvise gensidigt at anerkende den pågældende medlemsstats ordning, hvad angår kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne i artikel 17, stk. 2-5.«

e)

stk. 8 affattes således:

»8.   Efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ undersøger Kommissionen anvendelsen af artikel 17 i relation til en kilde til biobrændstof og træffer senest seks måneder efter modtagelsen af en anmodning og i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 3, afgørelse om, hvorvidt medlemsstaten kan tage biobrændstof fra denne kilde i betragtning med henblik på de i artikel 17, stk. 1, omhandlede formål.«.

7)

Artikel 19 ændres således:

a)

stk. 3, 4 og 5 affattes således:

»3.   De typiske drivhusgasemissioner fra dyrkning af landbrugsråvarer, der er angivet i de rapporter, som er omhandlet i stk. 2, når der er tale om medlemsstater, og, når der er tale om områder uden for Unionen, i rapporter, der svarer til dem, som er omhandlet i stk. 2, og som er udarbejdet af kompetente organer, kan forelægges Kommissionen.

4.   Kommissionen kan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 3, træffe afgørelse om, at de i nærværende artikels stk. 3 omhandlede rapporter indeholder nøjagtige data med henblik på måling af drivhusgasemissioner, som er knyttet til dyrkning af råprodukter til biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der typisk produceres i disse områder, i forbindelse med artikel 17, stk. 2.

5.   Senest den 31. december 2012 og derefter hvert andet år udarbejder og offentliggør Kommissionen en rapport om de skønnede typiske værdier og standardværdier i bilag V, del B og E, med særlig vægt på drivhusgasemissioner fra transport og forarbejdning.

Viser rapporterne, der er omhandlet i første afsnit, at de skønnede typiske værdier og standardværdier i bilag V, del B og E, eventuelt skal justeres på grundlag af den seneste videnskabelige dokumentation, forelægger Kommissionen om nødvendigt et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet.«

b)

stk. 6 udgår

c)

stk. 7, første, andet og tredje afsnit, erstattes af følgende:

»7.   Kommissionen gennemgår løbende bilag V med henblik på, hvis det er berettiget, at tilføje værdier for yderligere produktionsveje for biobrændstoffer for de samme eller for andre råmaterialer. I gennemgangen tages der også hensyn til ændring af den metodologi, der er fastsat i bilag V, del C, navnlig hvad angår:

beregningsmetoden for affald og restprodukter

beregningsmetoden for biprodukter

metoden for medregning af kraftvarmeproduktion, og

den status, restprodukter fra landbruget får som biprodukter.

Standardværdierne for biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffald tages op til revision så hurtigt som muligt. Kommissionen tillægges beføjelse til, hvis det under Kommissionens gennemgang konstateres, at der bør foretages tilføjelser til bilag V, at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 25a med henblik på at tilføje, men ikke fjerne eller ændre, de skønnede typiske værdier og standardværdier i bilag V, del A, B, D og E, for produktionsveje for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, for hvilke specifikke værdier endnu ikke er inkluderet i nævnte bilag.«

d)

stk. 8 affattes således:

»8.   Hvis det er nødvendigt for at sikre en ensartet anvendelse af bilag V, del C, punkt 9, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger detaljerede tekniske specifikationer og definitioner. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 3.«.

8)

Artikel 21 udgår.

9)

Artikel 22, stk. 1, andet afsnit, ændres således:

a)

litra i) affattes således:

»i)

udviklingen i og andelen af biobrændstoffer, der er fremstillet af råprodukter opført i bilag IX, herunder en ressourcevurdering, der fokuserer på bæredygtighedsaspekterne i forbindelse med virkningen af, at fødevarer og foder anvendes til biobrændstofproduktion, under behørig hensyntagen til affaldshierarkiprincipperne som fastsat i direktiv 2008/98/EF og princippet om kaskadeudnyttelse af biomasse under hensyntagen til de regionale og lokale økonomiske og teknologiske forhold, opretholdelse af det fornødne kulstoflager i jorden og jordbundens og økosystemernes kvalitet«

b)

følgende litra tilføjes:

»o)

mængderne af biobrændstoffer og flydende biobrændsler i energienheder svarende til den enkelte kategori af grupper af råprodukter opført i bilag VIII, del A, som den pågældende medlemsstat har taget i betragtning med henblik på overholdelse af målene i artikel 3, stk. 1 og 2, samt stk. 4, første afsnit.«.

10)

Artikel 23 ændres således:

a)

stk. 1, sidste punktum, udgår

b)

stk. 4 affattes således:

»4.   Ved rapportering om besparelser i drivhusgasemissioner som følge af anvendelsen af biobrændstoffer og flydende biobrændsler anvender Kommissionen de mængder, der er indrapporteret af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, litra o), herunder de foreløbige gennemsnitsværdier for de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen og det dermed forbundne spænd, der er afledt af følsomhedsanalysen, som anført i bilag VIII. Kommissionen offentliggør data om de foreløbige gennemsnitsværdier for de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen og det dermed forbundne spænd, der er afledt af følsomhedsanalysen. Kommissionen evaluerer desuden, om og hvordan skønnet for besparelser i direkte emissioner ville ændres, hvis der ved anvendelse af substitutionsmetoden blev taget hensyn til biprodukter.«

c)

stk. 5, litra e) og f), erstattes af følgende:

»e)

tilgængeligheden og bæredygtigheden af biobrændstoffer, der er fremstillet af råprodukter opført i bilag IX, herunder en vurdering af virkningen af, at fødevarer og foder anvendes til biobrændstofproduktion, under behørig hensyntagen til affaldshierarkiprincipperne som fastsat i direktiv 2008/98/EF og princippet om kaskadeudnyttelse af biomasse under hensyntagen til regionale og lokale økonomiske og teknologiske forhold, opretholdelse af det fornødne kulstoflager i jorden og jordbundens og økosystemernes kvalitet og

f)

information om og analyse af de tilgængelige videnskabelige forskningsresultater vedrørende indirekte ændringer i arealanvendelsen i forbindelse med samtlige produktionsveje, ledsaget af en vurdering af, om den usikkerhedsmargen, der er identificeret i den analyse, som ligger til grund for skønnene over emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen, kan mindskes, og om de mulige virkninger af EU-politikker, f.eks. miljø-, klima- og landbrugspolitikker, kan indregnes, og

g)

den teknologiske udvikling og tilgængelighed af data vedrørende brugen af og de økonomiske og miljømæssige virkninger af biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet i Unionen af dedikerede nonfood-afgrøder, der primært dyrkes til energiformål.«

d)

stk. 8, første afsnit, litra b), affattes således:

»b)

med hensyn til målet i artikel 3, stk. 4, en gennemgang af:

i)

omkostningseffektiviteten af de foranstaltninger, der skal gennemføres for at nå målene

ii)

en vurdering af muligheden for at nå målene og samtidig sikre bæredygtigheden af biobrændstofproduktionen i Unionen og i tredjelande og tage hensyn til de økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser, herunder indirekte effekter og indvirkninger på biodiversiteten, samt til tilgængeligheden af andengenerationsbiobrændstoffer på markedet

iii)

effekten af gennemførelsen af målene på tilgængeligheden af fødevarer til overkommelige priser

iv)

tilgængeligheden af elkøretøjer, hybridkøretøjer og brintdrevne køretøjer på markedet samt den metodologi, der vælges til at beregne andelen af energi fra vedvarende energikilder i transportsektoren

v)

evalueringen af specifikke markedsforhold, navnlig for markeder, hvor transportbrændstoffer udgør over halvdelen af det endelige energiforbrug, og markeder, der er fuldstændigt afhængige af importerede biobrændstoffer«.

11)

Artikel 25 affattes således:

»Artikel 25

Udvalgsprocedure

1.   Med undtagelse af de i stk. 2 omhandlede tilfælde bistås Kommissionen af Udvalget for Vedvarende Energikilder. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (12).

2.   I spørgsmål vedrørende bæredygtigheden af biobrændstoffer og flydende biobrændsler bistås Kommissionen af Udvalget om biobrændstoffers og flydende biobrændslers bæredygtighed. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Afgiver udvalgene ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«."

12)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 25a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 5, artikel 5, stk. 5, og artikel 19, stk. 7, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 5. oktober 2015.

3.   Den i artikel 3, stk. 5, artikel 5, stk. 5, og artikel 19, stk. 7, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 5, artikel 5, stk. 5, og artikel 19, stk. 7, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«.

13)

Bilag V ændres, og bilag VIII og IX tilføjes i overensstemmelse med bilag II til dette direktiv.

Artikel 3

Gennemgang

1.   Kommissionen forelægger senest den 31. december 2016 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport ledsaget af en vurdering af, om der senest i 2020 på EU-markedet findes de nødvendige mængder omkostningseffektive biobrændstoffer fra råprodukter, hvortil der ikke anvendes jordarealer, og fra nonfoodafgrøder, og af deres miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger, herunder af behovet for yderligere kriterier for at sikre deres bæredygtighed og af den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation for drivhusgasemissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen i tilknytning til produktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler. Rapporten ledsages om nødvendigt af forslag til yderligere foranstaltninger, idet der tages højde for økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn.

2.   Kommissionen forelægger på grundlag af den bedste og seneste tilgængelige videnskabelige dokumentation senest den 31. december 2017 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den

a)

vurderer effektiviteten af de foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv, med hensyn til at begrænse drivhusgasemissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen i tilknytning til produktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler. I den forbindelse skal rapporten også indeholde de senest tilgængelige oplysninger med hensyn til de vigtigste antagelser, der har indflydelse på resultaterne af modelleringen af drivhusgasemissionerne som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen i tilknytning til produktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, herunder de målte tendenser i forbindelse med landbrugets udbytte og produktivitet, allokering til biprodukter og konstaterede globale ændringer i arealanvendelsen samt afskovningsgrad og de mulige virkninger af EU-politikker, f.eks. miljø-, klima- og landbrugspolitikker, idet interessenterne inddrages i denne gennemgang.

b)

vurderer effektiviteten af incitamenterne for biobrændstoffer af råprodukter, hvortil der ikke anvendes jordarealer, og fra nonfoodafgrøder i henhold til artikel 3, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF, herunder hvorvidt Unionen som helhed forventes at forbruge et energiindhold på 0,5 procentpoint for andelen af energi fra vedvarende kilder inden for alle former for transport i 2020, der kommer fra biobrændstoffer fremstillet af råprodukter, og fra andre brændstoffer, der er anført i bilag IX, del A

c)

vurderer indvirkningen af en øget efterspørgsel efter biomasse på de sektorer, der anvender biomasse

d)

vurderer muligheden for at fastsætte kriterier for identificering og certificering af biobrændstoffer og flydende biobrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, der produceres i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne som fastsat i direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF, med henblik på ajourføring af bilag V til direktiv 98/70/EF og bilag VIII til direktiv 2009/28/EF, hvis det er relevant

e)

vurderer mulige økonomiske og miljømæssige fordele og risici ved øget produktion og brug af dedikerede nonfoodafgrøder, der primært dyrkes til energiformål, idet den også bruger data i forbindelse med eksisterende projekter

f)

vurderer den relative andel af bioethanol og biodiesel på EU-markedet og andelen af energi fra vedvarende kilder i benzin. Kommissionen vurderer også de drivkræfter, der påvirker andelen af energi fra vedvarende kilder, der bruges i benzin, såvel som eventuelle hindringer for ibrugtagningen. Vurderingen skal omfatte omkostninger, brændstofstandarder, infrastruktur og klimaforhold. Hvis det er relevant, kan Kommissionen fremsætte henstillinger om, hvordan eventuelle hindringer kan afhjælpes, og

g)

fastlægger hvilke medlemsstater, der har valgt at anvende grænsen for den mængde biobrændstoffer fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, der medregnes i opfyldelsen af målet i artikel 7a i direktiv 98/70/EF, og hvorvidt der er opstået problemer med at gennemføre eller nå målet i artikel 7a i direktiv 98/70/EF. Kommissionen vurderer også, i hvilket omfang biobrændstoffer fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, bliver leveret for at nå målet i artikel 7a i direktiv 98/70/EF ud over de niveauer, som kan bidrage til opfyldelsen af målene i direktiv 2009/28/EF. Vurderingen skal omfatte en evaluering af virkningerne af de indirekte ændringer i arealanvendelsen og af omkostningseffektiviteten af medlemsstaternes tilgang.

Rapporten skal, hvis det er hensigtsmæssigt, også angive oplysninger om tilgængeligheden af finansieringsforanstaltninger og andre foranstaltninger til understøttelse af, at der gøres fremskridt hen imod opnåelsen af et energiindhold på 0,5 procentpoint for andelen af biobrændstoffer fremstillet af råprodukter og af andre brændstoffer anført i bilag IX, del A, i andelen af energi fra vedvarende kilder inden for alle former for transport i Unionen snarest muligt, hvis det er teknisk muligt og økonomisk forsvarligt.

Den i første afsnit omhandlede rapport ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsforslag, der bygger på den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, for:

a)

at indføre faktorer for de justerede skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen i de relevante bæredygtighedskriterier fastsat i direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF

b)

at træffe yderligere foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig, herunder yderligere foranstaltninger, der skal træffes på EU-plan

c)

at fremme bæredygtige biobrændstoffer efter 2020 på en teknologineutral måde i forbindelse med 2030-rammen for klima- og energipolitik.

3.   Kommissionen forelægger, hvis det er hensigtsmæssigt i lyset af rapporterne fra de frivillige ordninger i henhold til artikel 7c, stk. 6, andet afsnit, i direktiv 98/70/EF og artikel 18, stk. 6, andet afsnit, i direktiv 2009/28/EF, et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at ændre nævnte direktivers bestemmelser om frivillige ordninger for at fremme bedste praksis.

Artikel 4

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 10. september 2017. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. I den forbindelse underretter medlemsstaterne Kommissionen om deres nationale mål, der er fastsat i henhold til artikel 3, stk. 4, litra e), i direktiv 2009/28/EF og, om nødvendigt, om en differentiering af deres nationale mål i forhold til den referenceværdi, der er nævnt deri, og begrundelsen herfor.

I 2020 aflægger medlemsstaterne rapport til Kommissionen om deres respektive resultater hen imod de nationale mål, der er fastsat i henhold til artikel 3, stk. 4, litra e), i direktiv 2009/28/EF, og angiver grundene til en eventuel manglende opfyldelse af målene.

Artikel 5

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 6

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 9. september 2015.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

N. SCHMIT

Formand


(1)  EUT C 198 af 10.7.2013, s. 56.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 11.9.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 9.12.2014 (EUT C 50 af 12.2.2015, s. 1). Europa-Parlamentets holdning af 28.4.2015 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 13.7.2015.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF (EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(8)  EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.


BILAG I

I bilagene til direktiv 98/70/EF foretages følgende ændringer:

1)

Bilag IV, del C, punkt 7, affattes således:

»7.

Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, el, beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes efter følgende formel:

el = (CSR – CSA) × 3,664 × 1/20 × 1/P – eB  (1)

hvor

el

=

de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen (målt i vægtmængde (gram) CO2-ækvivalenter pr. biobrændstofenergienhed (megajoule)). »Dyrkede arealer« (2) og »dyrkede arealer med flerårige afgrøder« (3) betragtes som én arealanvendelse

CSR

=

det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som referencearealanvendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest

CSA

=

det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I tilfælde, hvor kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der tillægges CSA, være det skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller når afgrøden er moden, afhængigt af hvilket der er tidligst

P

=

afgrødens produktivitet (målt i biobrændstoffets energiindhold pr. arealenhed pr. år), og

eB

=

bonus på 29 gCO2eq/MJ biobrændstof, såfremt biomassen stammer fra genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 8 omhandlede betingelser.

(1)  Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO2 (44,010 g/mol) med molekylvægten af kulstof (12,011 g/mol)."

(2)  Dyrkede arealer som defineret af IPCC."

(3)  Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.«."

2)

Følgende bilag tilføjes:

»BILAG V

Del A. Foreløbige skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen ved anvendelse af biobrændstoffer (gCO2eq/MJ) (4)

Råproduktgruppe

Gennemsnit (5)

Interpercentilt spænd afledt af følsomhedsanalysen (6)

Korn og andre stivelsesrige afgrøder

12

8-16

Sukker

13

4-17

Olieholdige afgrøder

55

33-66

Del B. Biobrændstoffer, for hvilke de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen anses for at være nul

Biobrændstoffer, der fremstilles af følgende råproduktkategorier, anses for at indebære nulemission som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen:

1)

råprodukter, der ikke er opført i del A i dette bilag

2)

råprodukter, for hvilke produktionen har ført til direkte ændringer i arealanvendelsen, dvs. en ændring fra en af følgende IPCC-kategorier for arealdække — skovarealer, græsarealer, vådområder, bebyggede områder eller andre arealer — til dyrkede arealer eller dyrkede arealer med flerårige afgrøder (7). I så tilfælde bør en »værdi for emission som følge af direkte ændringer i arealanvendelsen (el)« være beregnet i overensstemmelse med bilag IV, del C, punkt 7.

(4)

(+)

De heri angivne gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede råproduktværdier. Størrelsen af værdierne i bilaget er følsom over for den række af antagelser (f.eks. behandling af biprodukter, udvikling i udbytte, kulstoflagre og forskydning af produktion af andre råvarer), som er anvendt i de økonomiske modeller udviklet med henblik på estimering af dem. Selv om det derfor ikke er muligt fuldt ud at karakterisere usikkerheden i forbindelse med sådanne estimater, blev der udført en følsomhedsanalyse af disse resultater baseret på en tilfældig variation af nøgleparametre, den såkaldte Monte Carlo-analyse.

(7)

(++)

Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.«.


(5)  De heri angivne gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede råproduktværdier.

(6)  Det heri angivne spænd afspejler 90 % af resultaterne ved anvendelse af 5- og 95-percentilværdierne fra analysen. 5-percentilen indikerer en værdi, under hvilken 5 % af observationerne blev fundet (dvs. 5 % af de samlede anvendte data udviste et resultat på under 8, 4 og 33 gCO2eq/MJ). 95-percentilen indikerer en værdi, under hvilken 95 % af observationerne blev fundet (dvs. 5 % af de samlede anvendte data udviste et resultat på over 16, 17 og 66 gCO2eq/MJ).


BILAG II

I bilagene til direktiv 2009/28/EF foretages følgende ændringer:

1)

Bilag V, del C, punkt 7, affattes således:

»7.

Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, el, beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes efter følgende formel:

el = (CSR – CSA) × 3,664 × 1/20 × 1/P – eB  (1)

hvor

el

=

de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen (målt i vægtmængde (gram) CO2-ækvivalenter pr. energienhed fra biobrændstof eller flydende biobrændsel (megajoule)). »Dyrkede arealer« (2) og »dyrkede arealer med flerårige afgrøder« (3) betragtes som én arealanvendelse.

CSR

=

det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som referencearealanvendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest

CSA

=

det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I tilfælde, hvor kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der tillægges CSA, være det skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller når afgrøden er moden, afhængigt af hvilket der er tidligst

P

=

afgrødens produktivitet (målt i biobrændstoffets eller det flydende biobrændsels energiindhold pr. arealenhed pr. år), og

eB

=

bonus på 29 gCO2eq/MJ biobrændstof eller flydende biobrændsel, såfremt biomassen stammer fra genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 8 omhandlede betingelser.

(1)  Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO2 (44,010 g/mol) med molekylvægten af kulstof (12,011 g/mol)."

(2)  Dyrkede arealer som defineret af IPCC."

(3)  Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.«."

2)

Følgende bilag tilføjes:

»BILAG VIII

Del A. Foreløbige skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen ved anvendelse af råprodukter til biobrændstoffer og flydende biobrændsler (gCO2eq/MJ) (4)

Råproduktgruppe

Gennemsnit (5)

Interpercentilt spænd afledt af følsomhedsanalysen (6)

Korn og andre stivelsesrige afgrøder

12

8-16

Sukker

13

4-17

Olieholdige afgrøder

55

33-66

Del B. Biobrændstoffer og flydende biobrændsler, for hvilke de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen anses for at være nul

Biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der fremstilles af følgende råproduktkategorier, anses for at indebære nulemission som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen:

1)

råprodukter, der ikke er opført i del A i dette bilag

2)

råprodukter, for hvilke produktionen har ført til direkte ændringer i arealanvendelse, dvs. en ændring fra en af følgende IPCC-kategorier for arealdække — skovarealer, græsarealer, vådområder, bebyggede områder eller andre arealer — til dyrkede arealer eller dyrkede arealer med flerårige afgrøder (7). I så tilfælde bør en »værdi for emission som følge af direkte ændringer i arealanvendelsen (el)« være beregnet i overensstemmelse med bilag V, del C, punkt 7.

(4)

(+)

De heri angivne gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede råproduktværdier. Størrelsen af værdierne i bilaget er følsom over for den række af antagelser (f.eks. behandling af biprodukter, udvikling i udbytte, kulstoflagre og forskydning af produktion af andre råvarer), som er anvendt i de økonomiske modeller udviklet med henblik på estimering af dem. Selv om det derfor ikke er muligt fuldt ud at karakterisere usikkerheden i forbindelse med sådanne estimater, blev der udført en følsomhedsanalyse af disse resultater baseret på en tilfældig variation af nøgleparametre, den såkaldte Monte Carlo-analyse.

(7)

(++)

Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.«.

3)

Følgende bilag tilføjes:

»BILAG IX

Del A. Råprodukter og brændstoffer, hvis bidrag til opfyldelsen af målet omhandlet i artikel 3, stk. 4, første afsnit, sættes til to gange deres energiindhold:

a)

Alger, hvis dyrket på land i damme eller fotobioreaktorer

b)

Biomassefraktion af blandet kommunalt affald, men ikke sorteret husholdningsaffald, der er omfattet af genanvendelsesmålene i henhold til artikel 11, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/98/EF

c)

Bioaffald, jf. definitionen i artikel 3, nr. 4, i direktiv 2008/98/EF, fra private husholdninger, som er genstand for særskilt indsamling som defineret i artikel 3, nr. 11), i nævnte direktiv

d)

Biomassefraktion af industriaffald, som er uegnet til anvendelse i fødevare- eller foderkæden, herunder materiale fra detail- og engroshandel og industrien for agrofødevarer og fiske- og akvakulturprodukter, undtagen råprodukter opført på listen i dette bilags del B

e)

Halm

f)

Husdyrgødning og spildevandsslam

g)

Spildevand fra palmeoliemøller og tomme palmefrugtbundter

h)

Talloliebeg

i)

Råglycerin

j)

Bagasse

k)

Presserester af vindruer og vinbærme

l)

Nøddeskaller

m)

Avner

n)

Kolber, som er renset for majskerner

o)

Biomassefraktion af affald og rester fra skovbrug og skovbrugsbaserede industrier såsom bark, grene, førkommerciel udtynding, blade, nåle, trækroner, savsmuld, savspåner, sortlud, brunlud, fiberslam, lignin og tallolie

p)

Andet celluloseholdigt nonfood-materiale, jf. artikel 2, stk. 2, litra s)

q)

Andet lignocellulosisk materiale, jf. artikel 2, stk. 2, litra r), undtagen sav- og finérkævler

r)

Vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse

s)

Kulstofopsamling og -anvendelse til transportformå, hvis energikilden er vedvarende som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a)

t)

Bakterier, hvis energikilden er vedvarende som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a).

Del B. Råprodukter, hvis bidrag til opfyldelsen af målet i artikel 3, stk. 4, første afsnit, sættes til to gange deres energiindhold

a)

Brugt madolie

b)

Animalske fedtstoffer, der er klassificeret som kategori 1 og 2 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 (8).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).«."


(5)  De heri angivne gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede råproduktværdier.

(6)  Det heri angivne spænd afspejler 90 % af resultaterne ved anvendelse af 5- og 95-percentilværdierne fra analysen. 5-percentilen indikerer en værdi, under hvilken 5 % af observationerne blev fundet (dvs. 5 % af de samlede anvendte data udviste et resultat på under 8, 4 og 33 gCO2eq/MJ). 95-percentilen indikerer en værdi, under hvilken 95 % af observationerne blev fundet (dvs. 5 % af de samlede anvendte data udviste et resultat på over 16, 17 og 66 gCO2eq/MJ).


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

15.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 239/30


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1514

af 14. september 2015

om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (1), særlig artikel 14, stk. 1 og stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 17. marts 2014 forordning (EU) nr. 269/2014.

(2)

På grundlag af en gennemgang foretaget af Rådet bør oplysningerne i bilaget ændres, og oplysningerne om én afdød person bør udgå.

(3)

Bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014 bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. september 2015

På Rådets vegne

J. ASSELBORN

Formand


(1)  EUT L 78 af 17.3.2014, s. 6.


BILAG

I.

Følgende person fjernes fra listen i bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014:

Personer

72.

Oleksiy Borisovych MOZGOVY

II.

Oplysningerne om følgende personer og følgende enhed i bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014 affattes således:

Personer

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Dato for opførelse på listen

1.

Sergey Valeryevich AKSYONOV,

Sergei Valerievich AKSENOV (Сер Валерьевич AKCëHOB),

Serhiy Valeriyovych AKSYONOV (Сергiй Валерiйович Аксьонов)

Fødselsdato: 26.11.1972.

Fødested: Beltsy (Bălți), nu Republikken Moldova

Sergey Valeryevich Aksyonov blev valgt til »premierminister på Krim« i Krims Verkhovna Rada den 27. februar 2014 under tilstedeværelse af prorussiske bevæbnede mænd. »Valget« af ham blev erklæret forfatningsstridigt af Oleksandr Turchynov den 1. marts 2014. Han har udført et aktivt lobbyarbejde for »folkeafstemningen« den 16. marts 2014. Siden den 9. oktober 2014»leder« af den såkaldte »Republikken Krim«.

Medlem af præsidiet i det russiske statsråd.

17.3.2014

2.

Vladimir Andreevich Konstantinov

(Владимир Андреевич Константинов)

Fødselsdato: 19.11.1956

Fødested: Vladimirovka (alias Vladimirovca), Sloboziaregionen, Moldoviske SSR (nu Republikken Moldova) eller

Bogomol, Moldoviske SSR

Vladimir Andreevich Konstantinov har som formand for Den Autonome Republik Krims øverste råd spillet en relevant rolle i forbindelse med de afgørelser, der er truffet i Verkhovna Rada om »folkeafstemningen« i strid med Ukraines territoriale integritet, og han har opfordret vælgerne til at stemme for Krims uafhængighed.

17.3.2014

3.

Rustam Ilmirovich Temirgaliev

(Рустам Ильмирович Темиргалиев)

Fødselsdato: 15.8.1976

Fødested: Ulan-Ude, den Burjatiske ASSR

(Russiske SFSR)

Som tidligere næstformand for Krims Ministerråd har Rustam Ilmirovich Temirgaliev spillet en relevant rolle i forbindelse med de afgørelser, der er truffet af Verkhovna Rada om »folkeafstemningen« i strid med Ukraines territoriale integritet. Han har udført et aktivt lobbyarbejde for Krims integration i Den Russiske Føderation.

17.3.2014

4.

Denis Valentinovich Berezovskiy

(Денис Валентинович Березовский)

Fødselsdato: 15.7.1974

Fødested: Kharkiv, Ukrainske SSR

Deniz Valentinovich Berezovskiy blev udnævnt til øverstkommanderende for den ukrainske flåde den 1. marts 2014, men aflagde efterfølgende ed til Krims væbnede styrker, hvorved han brød sin ed til den ukrainske flåde.

Han blev derefter udnævnt til viceøverstbefalende for Sortehavsflåden i Den Russiske Føderation.

17.3.2014

5.

Aleksei Mikhailovich Chaliy

(Алексей Михайлович Чалый)

Fødselsdato: 13.6.1961

Fødested: Moskva eller Sevastopol

Aleksei Mikhailovich Chaliy blev »borgmester i Sevastopol« med folkelig opbakning den 23. februar, og han accepterede »afstemningen«. Han har ført en aktiv kampagne for, at Sevastopol skal være en særskilt enhed i Den Russiske Føderation efter folkeafstemningen den 16. marts 2014. Han underskrev traktaten om optagelsen af Republikken Krim i Rusland. Formand for den lovgivende forsamling i byen Sevastopol.

17.3.2014

6.

Pyotr Anatoliyovych Zima

(Пётр Анатольевич Зима)

Fødselsdato: 29.3.1965

Pyotr Anatoliyovych Zima blev af »premierminister« Aksyonov udnævnt til ny leder af sikkerhedstjenesten på Krim (SBU) den 3. marts 2014, og han accepterede denne udnævnelse. Han har videregivet relevante oplysninger, herunder en database, til den russiske efterretningstjeneste (SBU). Dette omfattede oplysninger om Euromaidanaktivister og menneskerettighedsforkæmpere på Krim. Han har spillet en relevant rolle med hensyn til at hindre de ukrainske myndigheder i at kontrollere området Krim. Den 11. marts 2014 blev den uafhængige sikkerhedstjeneste på Krim oprettet af tidligere SBU-officerer fra Krim.

17.3.2014

7.

Yuriy Gennadyevich Zherebtsov

(Юрий Геннадиевич Жеребцов)

Fødselsdato: 19.11.1969

Fødested: Izmail, Odessaregionen, Ukrainske SSR eller Odessa

Rådgiver for formanden for Krims Verkhovna Rada, en af de primære kræfter bag »folkeafstemningen« den 16. marts 2014 i strid med Ukraines territoriale integritet. Medlem af civilkammeret i den såkaldte »Republikken Krim«.

17.3.2014

8.

Sergey Pavlovych Tsekov

(Сергей Павлович Цеков)

Fødselsdato: 29.9.1953 eller 23.9.1953

Fødested: Simferopol

Næstformand for Verkhovna Rada; Sergey Pavlovych Tsekov stod sammen med Sergey Aksyonov bag den ulovlige afsættelse af regeringen for Den Autonome Region Krim. Han inddrog Vladimir Konstantinov i dette og truede ham med afskedigelse. Han anerkendte offentligt, at parlamentsmedlemmer fra Krim stod bag opfordringen til, at russiske soldater skulle overtage Krims Verkhovna Rada. Han var blandt de første ledere på Krim til offentligt at anmode om Ruslands annektering af Krim.

Medlem af Den Russiske Føderations Føderationsråd fra den såkaldte »Republikken Krim«.

17.3.2014

9.

Ozerov, Viktor Alekseevich

(Виктор Алексеевич Озеров)

Fødselsdato: 5.1.1958

Fødested: Abakan, Khakassien

Formand for Føderationsrådets Sikkerheds- og Forsvarskomité i Den Russiske Føderation.

Den 1. marts 2014 støttede Viktor Alekseevich Ozerov offentligt i Føderationsrådet på vegne af Føderationsrådets Sikkerheds- og Forsvarskomité deployeringen af russiske styrker i Ukraine.

17.3.2014

10.

Dzhabarov, Vladimir Michailovich

(Владимир Михайлович Джабаров)

Fødselsdato: 29.9.1952

Første næstformand for Føderationsrådets Komité for Internationale Anliggender.

Den 1. marts 2014 støttede Vladimir Michailovich Dzhabarov offentligt i Føderationsrådet på vegne af Føderationsrådets Komité for Internationale Anliggender deployeringen af russiske styrker i Ukraine.

17.3.2014

11.

Klishas, Andrei Aleksandrovich

(Андрей Александрович Клишас)

Fødselsdato: 9.11.1972

Fødested: Sverdlovsk

Formand for Føderationsrådets Komité for Forfatningsret i Den Russiske Føderation.

Den 1. marts 2014 støttede Andrei Aleksandrovich Klishas offentligt i Føderationsrådet deployeringen af russiske styrker i Ukraine. I offentlige erklæringer søgte Andrei Aleksandrovich Klishas at retfærdiggøre den russiske militære intervention i Ukraine ved at hævde, at »'den ukrainske præsident støtter myndighederne på Krims appel til præsidenten for Den Russiske Føderation om at indsætte omfattende forstærkning for at forsvare borgerne på Krim«.

17.3.2014

12.

Ryzhkov, Nikolai Ivanovich

(Николай Иванович Рыжков)

Fødselsdato: 28.9.1929

Fødested: Dyleevka, Donetskregionen, Ukrainske SSR

Medlem af Føderationsrådets Komité for Føderale Anliggender, Regionalpolitik og den Nordlige Region i Den Russiske Føderation.

Den 1. marts 2014 støttede Nikolai Ivanovich Ryzhkov offentligt i Føderationsrådet deployeringen af russiske styrker i Ukraine.

17.3.2014

13.

Bushmin, Evgeni Viktorovich

(Евгений Викторович Бушмин)

Fødselsdato: 4.10.1958

Fødested: Lopatino, Sergachiiskyregionen, Russiske SSR

Viceformand for Den Russiske Føderations Føderationsråd.

Den 1. marts 2014 støttede Evgeni Viktorovich Bushmin offentligt i Føderationsrådet deployeringen af russiske styrker i Ukraine.

17.3.2014

14.

Totoonov, Aleksandr Borisovich

(Александр Борисович Тотоонов)

Fødselsdato: 3.4.1957

Fødested: Ordzhonikidze, Nordossetien

Medlem af Føderationsrådets Kultur-, Videnskabs- og Informationskomité i Den Russiske Føderation.

Den 1. marts 2014 støttede Aleksandr Borisovich Totoonov offentligt i Føderationsrådet deployeringen af russiske styrker i Ukraine.

17.3.2014

15.

Panteleev, Oleg Evgenevich

(Олег Евгеньевич Пантелеев)

Fødselsdato: 21.7.1952

Fødested: Zhitnikovskoe, Kurganregionen

Tidligere første viceformand for Komitéen for Parlamentariske Spørgsmål i Føderationsrådet.

Den 1. marts støttede Oleg Evgenevich Panteleev offentligt i Føderationsrådet deployeringen af russiske styrker i Ukraine.

17.3.2014

16.

Mironov, Sergei Mikhailovich

(Сергей Михайлович Миронов)

Fødselsdato: 14.2.1953

Fødested: Pusjkin, Leningradregionen

Medlem af Statsdumaens Råd; leder af partiet Retfærdigt Rusland i Dumaen i Den Russiske Føderation.

Ophavsmand til lovforslaget om under dække af at beskytte russiske borgere at lade Den Russiske Føderation indlemme et fremmed lands territorier uden det pågældende lands samtykke og uden en international traktat.

17.3.2014

17.

Zheleznyak, Sergei Vladimirovich

(Сергей Владимирович Железняк)

Fødselsdato: 30.7.1970

Fødested: Skt. Petersborg (tidl. Leningrad)

Viceformand for Den Russiske Føderations Statsduma.

Støtter aktivt anvendelse af russiske væbnede styrker i Ukraine og annekteringen af Krim. Han ledede personligt demonstrationen til støtte for anvendelsen af russiske væbnede styrker i Ukraine.

17.3.2014

18.

Slutski, Leonid Eduardovich

(Леонид Эдуардович Слуцкий)

Fødselsdato: 4.1.1968

Fødested: Moskva

Formand for Statsdumaens Komité for Fællesskabet af Uafhængige Stater (SNG), (medlem af LDPR).

Støtter aktivt anvendelse af russiske væbnede styrker i Ukraine og annekteringen af Krim.

17.3.2014

19.

Vitko, Aleksandr Viktorovich

(Александр Викторович Витко)

Fødselsdato: 13.9.1961

Fødested: Vitebsk (Hviderussiske SSR)

Øverstbefalende for Sortehavsflåden, viceadmiral.

Ansvarlig for ledelsen af de russiske styrker, som har besat suverænt ukrainsk territorium.

17.3.2014

20.

Sidorov, Anatoliy Alekseevich

(Анатолий Алексеевич Сидоров)

Fødselsdato: 2.7.1958

Fødested: Siva, Permregionen, USSR

Øverstbefalende, Ruslands vestlige militærdistrikt, som har enheder deployeret på Krim. Han er ansvarlig for en del af den russiske militære tilstedeværelse på Krim, der underminerer Ukraines suverænitet, og bistod myndighederne på Krim med at hindre offentlige demonstrationer imod tiltag i retning af en »folkeafstemning« og indlemmelse i Rusland.

17.3.2014

21.

Galkin, Viktorovich Aleksandr

(Александр Викторович Галкин)

Fødselsdato: 22.3.1958

Fødested: Ordzhonikidze, Nordossetiske ASSR

Ruslands sydlige militærdistrikt, som har enheder på Krim. Sortehavsflåden henhører under Galkins kommando, en stor del af fremrykningen på Krim har fundet sted gennem det sydlige militærdistrikt.

Øverstbefalende for Ruslands sydlige militærdistrikt (»SMD«). SMD-styrker er deployeret på Krim. Han er ansvarlig for en del af den russiske militære tilstedeværelse på Krim, der underminerer Ukraines suverænitet, og bistod myndighederne på Krim med at hindre offentlige demonstrationer imod tiltag i retning af en »folkeafstemning« og indlemmelse i Rusland. Desuden henhører Sortehavsflåden under distriktets kontrol.

17.3.2014

22.

Rogozin, Dmitry Olegovich

(Дмитрий Олегович Рогозин)

Fødselsdato: 21.12.1963

Fødested: Moskva

Vicepremierminister i Den Russiske Føderation. Opfordrede offentligt til annekteringen af Krim.

21.3.2014

23.

Glazyev, Yurievich Sergey

(Сергей Юрьевич Глазьев)

Fødselsdato: 1.1.1961

Fødested: Zaporozhye (Ukrainske SSR)

Rådgiver for præsidenten for Den Russiske Føderation. Opfordrede offentligt til annekteringen af Krim.

21.3.2014

24.

Matviyenko, Valentina Ivanova (født Tyutina)

(Валентина Ивановна Матвиенко (født Тютина))

Fødselsdato: 7.4.1949

Fødested: Shepetovka, Khmelnitskyregionen (Kamenets-Podolsky) (Ukrainske SSR)

Formand for Føderationsrådet. Den 1. marts 2014 støttede hun offentligt i Føderationsrådet deployeringen af russiske styrker i Ukraine.

21.3.2014

25.

Naryshkin, Sergei Evgenevich

(Сергей Евгеньевич Нарышкин)

Fødselsdato: 27.10.1954

Fødested: i Skt. Petersborg (tidl. Leningrad)

Formand for Statsdumaen. Støttede offentligt deployeringen af russiske styrker i Ukraine. Støttede offentligt traktaten om genforening af Rusland og Krim og den føderale forfatningslovgivning i tilknytning hertil.

21.3.2014

26.

Dmitry Konstantinovich KISELYOV,

Dmitrii Konstantinovich KISELEV

(Дмитрий Константинович Киселёв)

Fødselsdato: 26.4.1954

Fødested: Moskva

Udnævnt ved præsidentielt dekret den 9. december 2013 til leder af det russiske føderale nyhedsbureau »Rossiya Segodnya«.

Central figur i regeringens propaganda, som støtter deployeringen af russiske styrker i Ukraine.

21.3.2014

27.

Nosatov, Alexander Mihailovich

(Александр Михайлович Носатов)

Fødselsdato: 27.3.1963

Fødested: Sevastopol (Ukrainske SSR)

Viceøverstbefalende for Sortehavsflåden, kontreadmiral.

Ansvarlig for ledelsen af de russiske styrker, som har besat suverænt ukrainsk territorium.

21.3.2014

28.

Kulikov, Valery Vladimirovich

(Валерий Владимирович Куликов)

Fødselsdato: 1.9.1956

Fødested: Zaporozhye (Ukrainske SSR)

Viceøverstbefalende for Sortehavsflåden, kontreadmiral.

Ansvarlig for ledelsen af de russiske styrker, som har besat suverænt ukrainsk territorium.

21.3.2014

29.

Surkov, Vladislav Yurievich

(Владислав Юрьевич Сурков)

Fødselsdato: 21.9.1964

Fødested: Solntsevo, Lipetskregionen

Rådgiver for præsidenten for Den Russiske Føderation. Han organiserede processen på Krim, hvorved lokalsamfund på Krim blev mobiliseret til at iværksætte aktioner, der underminerede de ukrainske myndigheder på Krim.

21.3.2014

30.

Mikhail Grigorievich Malyshev

(Михаил Григорьевич Малышев)

Fødselsdato: 10.10.1955

Fødested: Simferopol, Krim

Formand for Krims valgkommission. Ansvarlig for gennemførelsen af folkeafstemningen på Krim. Ansvarlig for undertegnelsen af resultaterne af folkeafstemningen i henhold til det russiske system.

21.3.2014

31.

Valery Kirillovich Medvedev

(Валерий Кириллович Медведев)

Fødselsdato: 21.8.1946

Fødested: Shmakovka, Primorskyregionen

Formand for Krims valgkommission. Ansvarlig for administrationen af folkeafstemningen på Krim. Ansvarlig for undertegnelsen af resultaterne af folkeafstemningen i henhold til det russiske system.

21.3.2014

32.

Generalløjtnant Igor Nikolaevich (Mykolayovich) Turchenyuk

(Игорь Николаевич Турченюк)

Fødselsdato: 5.12.1959

Fødested: Osh, Kirgisiske SSR

De facto-øverstbefalende for de russiske tropper, der er deployeret på Krim (og som Rusland fortsat officielt refererer til som »lokale selvforsvarsmilitser«). Viceøverstbefalende for det sydlige militærdistrikt.

21.3.2014

33.

Elena Borisovna Mizulina (født Dmitriyeva)

(Елена Борисовна Мизулина (født Дмитриева)

Fødselsdato: 9.12.1954

Fødested: Bui, Kostromaregionen

Næstformand for Statsdumaen. Stod bag og var medforslagsstiller til de nylige lovgivningsforslag i Rusland, som ville have gjort det muligt for regioner i andre lande at tilslutte sig Rusland uden forudgående samtykke fra deres centrale myndigheder.

21.3.2014

34.

Dmitry Nikolayevich Kozak

(Дмитрий Николаевич Козак)

Fødselsdato: 7.11.1958

Fødested: Bandurovo, Kirovogradregionen, Ukrainske SSR

Vicepremierminister. Ansvarlig for at lede integrationen af den indlemmede Autonome Republik Krim i Den Russiske Føderation.

29.4.2014

35.

Oleg Yevgenyvich Belaventsev

(Олег Евгеньевич Белавенцев)

Fødselsdato: 15.9.1949

Fødested: Moskva

Befuldmægtiget repræsentant for præsidenten for Den Russiske Føderation i det såkaldte »Føderale Distrikt Krim«, ikkepermanent medlem af det russiske sikkerhedsråd. Ansvarlig for gennemførelsen af det russiske statsoverhoveds forfatningsmæssige beføjelser på den indlemmede Autonome Republik Krims område.

29.4.2014

36.

Oleg Genrikhovich Savelyev

(Олег Генрихович Савельев)

Fødselsdato: 27.10.1965

Fødested: Leningrad

Minister for Krimanliggender. Ansvarlig for integrationen af den indlemmede Autonome Republik Krim i Den Russiske Føderation.

29.4.2014

37.

Sergei Ivanovich Menyailo

(Сергей Иванович Меняйло)

Fødselsdato: 22.8.1960

Fødested: Alagir, Nordossetiske

autonome SSR, Russiske SSR

Guvernør for den ukrainske indlemmede by Sevastopol.

29.4.2014

38.

Olga Fedorovna Kovitidi

(Ольга Фёдоровна Ковитиди)

Fødselsdato: 7.5.1962

Fødested: Simferopol, Ukrainske SSR

Medlem af Det Russiske Føderale Råd for den indlemmede autonome republik Krim.

29.4.2014

40.

Sergei Ivanovich Neverov

(Сергей Иванович Неверов)

Fødselsdato: 21.12.1961

Fødested: Tashtagol, USSR

Næstformand for Statsdumaen, Forenet Rusland. Ansvarlig for at iværksætte lovgivning med henblik på at integrere den indlemmede Autonome Republik Krim i Den Russiske Føderation.

29.4.2014

41.

Igor Dmitrievich SERGUN

(Игорь Дмитриевич Сергун)

Fødselsdato: 28.3.1957

Fødested: Podolsk, Moskva Oblast

Direktør for GRU (øverste efterretningsdirektorat), vicechef for generalstaben for Den Russiske Føderations væbnede styrker, generalløjtnant. Ansvarlig for GRU-officerernes virksomhed i det østlige Ukraine.

29.4.2014

42.

Valery Vasilevich Gerasimov

(Валерий Васильевич Герасимов)

Fødselsdato: 8.9.1955

Fødested: Kazan

Chef for generalstaben for Den Russiske Føderations væbnede styrker, Den Russiske Føderations viceforsvarsminister, general i hæren. Ansvarlig for den massive deployering af russiske tropper langs grænsen til Ukraine og for den manglende deeskalering af situationen.

29.4.2014

43.

German Prokopiv

 

Aktiv leder af »Luganskgarden«. Deltog i indtagelsen af sikkerhedstjenestens regionalkontors bygning i Lugansk. Tætte forbindelser til »Sydøsthæren«.

29.4.2014

44.

Valeriy Dmitrievich Bolotov

(Валерий Дмитриевич Болотов)

Fødselsdato: 13.2.1970

Fødested: Luhansk

En af lederne af separatistgruppen »Sydøsthæren«, som besatte sikkerhedstjenestens bygning i regionen Lugansk. Pensioneret officer. Inden indtagelsen af bygningen var han og andre medsammensvorne i besiddelse af våben, der tilsyneladende var leveret illegalt fra Rusland og lokale kriminelle grupper.

29.4.2014

45.

Andriy Yevgenovych PURGIN

(Андрiй Eвгенович Пургiн),

Andrei Evgenevich Purgin

(Андрей Евгеньевич Пургин)

Fødselsdato: 26.1.1972

Fødested: Donetsk

Tidligere leder af »Folkerepublikken Donetsk«, aktiv deltager i og organisator af separatistaktioner, koordinator af de »russiske turisters« aktioner i Donetsk. Medgrundlægger af et »borgerinitiativ i Donbas for Den Eurasiske Union«. Såkaldt »formand« for »Folkerådet i Folkerepublikken Donetsk«.

29.4.2014

46.

Denys Volodymyrovych PUSHYLIN

(Денис Володимирович Пушилiн),

Denis Vladimirovich PUSHILIN

(Денис Владимирович Пушилин)

Fødselsdato: 9.5.1981 eller 9.5.1982

Fødested: Makiivka (Donetsk Oblast)

En af lederne af »Folkerepublikken Donetsk«. Deltog i indtagelsen og besættelsen af regionalforvaltningen. Aktiv talsmand for separatisterne. Såkaldt næstformand for »Folkerådet« i den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk«.

29.4.2014

47.

Tsyplakov Sergey Gennadevich

Fødselsdato: 1.5.1983

Fødested: Khartsyzsk, Donetsk Oblast

En af lederne af den ideologisk radikale organisation Donbasfolkemilitsen. Han deltog aktivt i indtagelsen af en række statslige bygninger i regionen Donetsk.

29.4.2014

48.

Igor Vsevolodovich Girkin

(Игорь Всеволодович Гиркин) alias Igor Strelkov (Ihor Strielkov)

Fødselsdato: 17.12.1970

Fødested: Moskva

Identificeret som ansat i det øverste efterretningsdirektorat i generalstaben for Den Russiske Føderations væbnede styrker (GRU). Han var involveret i hændelser i Sloviansk. Han er medarbejder på sikkerhedsområdet for Sergey Aksionov, der er selvudråbt premierminister for Krim. Chef for folkebevægelsen »Novorossiya«.

29.4.2014

49.

Vyacheslav Viktorovich Volodin

(Вячеслав Викторович Володин)

Fødselsdato: 4.2.1964

Fødested: Alekseevka, Saratovregionen.

Første vicepersonalechef for præsidentens kontor i Rusland. Ansvarlig for tilsynet med den politiske integration af den indlemmede ukrainske region Krim i Den Russiske Føderation.

12.5.2014

50.

Vladimir Anatolievich Shamanov

(Владимир Анатольевич Шаманов)

Fødselsdato: 15.2.1957

Fødested: Barnaul.

Øverstbefalende for de russiske luftbårne tropper, generaloberst. Har i kraft af sin ledende stilling ansvaret for deployeringen af russiske luftstyrker på Krim.

12.5.2014

51.

Vladimir Nikolaevich Pligin

(Владимир Николаевич Плигин)

Fødselsdato: 19.5.1960

Fødested: Ignatovo,

Vologodsk Oblast, USSR

Formand for forfatningsudvalget i Dumaen. Ansvarlig for behandlingen af lovgivningen om indlemmelse af Krim og Sevastopol i Den Russiske Føderation.

12.5.2014

52.

Petr Grigorievich JAROSH

(Петр Григорьевич Ярош)

Fødselsdato: 30.1.1971 eller 16.3.1966

Fødested: Landsbyen Skvortsovo, Simferopolregionen, Krim

Chef for det føderale migrationstjenestekontor for Krim. Ansvarlig for den systematiske og fremskyndede udstedelse af russiske pas til beboerne på Krim.

12.5.2014

53.

Oleg Grigorievich Kozyura

(Олег Григорьевич Козюра)

Fødselsdato: 19.12.1962

Fødested: Zaporozhye

Chef for det føderale migrationstjenestekontor for Sevastopol. Ansvarlig for den systematiske og fremskyndede udstedelse af russiske pas til beboerne i Sevastopol.

12.5.2014

54.

Viacheslav PONOMARIOV,

Vyacheslav Volodymyrovich PONOMARYOV

(В'ячеслав Володимирович Пономарьов),

Viacheslav Vladimirovich PONOMAREV

(Вячеслав Владимирович Пономарëв)

Fødselsdato: 2.5.1965

Fødested: Sloviansk (Donetsk Oblast)

Tidligere selvudråbt borgmester i Sloviansk. Ponomariov opfordrede Vladimir Putin til at indsætte russiske styrker for at beskytte byen og bad ham senere om at levere våben. Ponomariovs folk er involveret i bortførelser (de tog Irma Krat og Simon Ostrovsky, en journalist for Vice News, til fange, begge blev senere løsladt. Ponomariovs folk tilbageholdte militærobservatører i henhold til OSCE's Wiendokument). Bidrager fortsat aktivt til separatistiske handlinger og politikker.

12.5.2014

55.

Igor Nikolaevich Bezler

(Игорь Николаевич Безлер) alias Bes (djævlen)

Fødselsdato: 30.12.1965

Fødested: Simferopol, Krim

En af lederne af den selvudråbte Horlivkamilits. Han tog kontrol over Ukraines sikkerhedstjenestes kontor i Donetskregionens bygning og bemægtigede sig bagefter Indenrigsministeriets distriktsstation i byen Horlivka. Han har forbindelser til Ihor Strielkov, under hvis kommando han ifølge den ukrainske sikkerhedstjeneste var involveret i mordet på den folkedeputerede i Horlivkas byråd Volodymyr Rybak.

12.5.2014

57.

Oleg TSARIOV,

Oleh Anatoliyovych Tsarov

(Олег Анатолтович Царьов),

Oleg Anatolevich TSAREV

(Олег Анатольевич Цаpëв)

Fødselsdato: 2.6.1970

Fødested: Dnepropetrovsk

Tidligere medlem af Radaen; opfordrede i denne egenskab offentligt til oprettelse af den såkaldte »Føderale Republik Novorossiya« bestående af sydøstlige regioner i Ukraine. Bidrager fortsat aktivt til separatistiske handlinger eller politikker.

12.5.2014

58.

Roman Viktorovich Lyagin

(Роман Викторович Лягин)

Fødselsdato: 30.5.1980

Fødested: Donetsk, Ukraine

Chef for den centrale valgkommission i »Folkerepublikken Donetsk«. Tilrettelagde aktivt folkeafstemningen den 11. maj 2014 om »Folkerepublikken Lugansks« selvbestemmelse. Tidligere »minister for arbejde og sociale anliggender«.

12.5.2014

59.

Aleksandr Sergeevich MALYKHIN,

Alexander Sergeevich MALYHIN

(Александр Сергеевич Малнхин)

Fødselsdato: 12.1.1981

Chef for den centrale valgkommission i »Folkerepublikken Lugansk«. Tilrettelagde aktivt folkeafstemningen den 11. maj 2014 om »Folkerepublikken Lugansks« selvbestemmelse.

12.5.2014

60.

Natalia Vladimirovna Poklonskaya

(Наталья Владимировна Поклонская)

Fødselsdato: 18.3.1980

Fødested: Mikhailovka, Voroshilovgradregionen, Ukrainske SSR eller Yevpatoria, Ukrainske SSR

Krims anklager. Gennemfører aktivt Ruslands indlemmelse af Krim.

12.5.2014

61.

Igor Sergeievich Shevchenko

(Игорь Сергеевич Шевченко)

Fødested: Sevastopol, Krim

Sevastopols anklager. Gennemfører aktivt Ruslands indlemmelse af Sevastopol.

12.5.2014

62.

Aleksandr Yurevich BORODAI

(Александр Юрьевич Бородай)

Fødselsdato: 25.7.1972

Fødested: Moskva

Tidligere såkaldt »premierminister i Folkerepublikken Donetsk«, i denne egenskab ansvarlig for separatistiske »regeringsaktiviteter« i den såkaldte »regering for Folkerepublikken Donetsk« (erklærede f.eks. den 8. juli 2014, at »vores militær gennemfører en særoperation mod de ukrainske« fascister»«). Har undertegnet aftalememorandummet om »unionen Novorossiya«. Bidrager fortsat aktivt til separatistiske handlinger eller politikker.

12.7.2014

63.

Alexander KHODAKOVSKY,

Oleksandr Serhiyovych KHODAKOVSKIY

(Олександр Сергiйович Ходаковський),

Aleksandr Sergeevich KHODAKOVSKII

(Александр Сергеевич Ходаковский)

Fødselsdato: 18.12.1972

Fødested: Donetsk

Tidligere såkaldt »sikkerhedsminister i Folkerepublikken Donetsk«, i denne egenskab ansvarlig for separatistiske sikkerhedsaktiviteter i den såkaldte »regering for Folkerepublikken Donetsk«. Bidrager fortsat aktivt til separatistiske handlinger eller politikker.

12.7.2014

64.

Alexandr Aleksandrovich KALYUSSKY,

(Александр Александрович Калюсский)

Fødselsdato: 9.10.1975

Såkaldt »de facto-vicepremierminister for sociale anliggender i Folkerepublikken Donetsk«. Ansvarlig for separatistiske »regeringsaktiviteter« i den såkaldte »regering for Folkerepublikken Donetsk«.

12.7.2014

65.

Alexander KHRYAKOV,

Aleksandr Vitalievich KHRYAKOV

(Александр Витальевич Хряков),

Oleksandr Vitaliyovych KHRYAKOV

(Олександр ВiTалiйович Хряков)

Fødselsdato: 6.11.1958

Fødested: Donetsk

Tidligere såkaldt »minister for information og massekommunikation i Folkerepublikken Donetsk«. Ansvarlig for proseparatistiske propagandaaktiviteter i den såkaldte »regering for Folkerepublikken Donetsk«.

12.7.2014

66.

Marat Faatovich BASHIROV

(Марат Фаатович Баширов)

Fødselsdato: 20.1.1964

Fødested: Izhevsk, Den Russiske Føderation

Tidligere såkaldt »premierminister i ministerrådet i Folkerepublikken Lugansk«, bekræftet den 8. juli 2014.

Ansvarlig for separatistiske »regeringsaktiviteter« i den såkaldte »regering for Folkerepublikken Lugansk«.

12.7.2014

67.

Vasyl NIKITIN,

Vasilii Aleksandrovich NIKITIN

(Василий Александрович Никитин)

Fødselsdato: 25.11.1971

Fødested: Shargun (Uzbekistan)

Såkaldt »vicepremierminister i ministerrådet i Folkerepublikken Lugansk« (tidligere såkaldt »premierminister i Folkerepublikken Lugansk« og tidligere talsmand for »sydøsthæren«).

Ansvarlig for separatistiske »regeringsaktiviteter« i den såkaldte »regering for Folkerepublikken Lugansk«.

Ansvarlig for sydøsthærens erklæring om, at der ikke kan afholdes ukrainsk præsidentvalg i »Folkerepublikken Lugansk« på grund af regionens »nye« status.

12.7.2014

68.

Aleksey Vyacheslavovich KARYAKIN

(Алексей Вячеславович Карякин)

Fødselsdato: 7.4.1980 eller 7.4.1979

Fødested: Stakhanov (Lugansk Oblast)

Såkaldt »formand for det øverste råd i Folkerepublikken Lugansk«.

Ansvarlig for separatistiske »regeringsaktiviteter« i »det øverste råd«, ansvarlig for at have anmodet Den Russiske Føderation om at anerkende »Folkerepublikken Lugansks« uafhængighed.

Har undertegnet aftalememorandummet om »unionen Novorossiya«.

12.7.2014

69.

Yuriy Volodymyrovych IVAKIN

(ЮрiйВолодимирович Iвакiн),

Iurii Vladimirovich Ivakin

(Юрий Владимирович Ивакин)

Fødselsdato: 13.8.1954

Fødested: Perevalsk (Lugansk Oblast)

Tidligere såkaldt »indenrigsminister i Folkerepublikken Lugansk«, i denne egenskab ansvarlig for separatistiske »regeringsaktiviteter« i den såkaldte »regering for Folkerepublikken Lugansk«.

12.7.2014

70.

Igor PLOTNITSKY,

Igor Venediktovich PLOTNITSKII

(Игорь Венедиктович Плотницкий)

Fødselsdato: 24.6.1964 eller 25.6.1964 eller 26.6.1964

Fødested: Lugansk (muligvis i Kelmentsi, Chernivtsi Oblast)

Tidligere såkaldt »forsvarsminister« og på nuværende tidspunkt såkaldt »leder« af »Folkerepublikken Lugansk«.

Ansvarlig for separatistiske »regeringsaktiviteter« i den såkaldte »regering for Folkerepublikken Lugansk«.

12.7.2014

71.

Nikolay KOZITSYN

Fødselsdato: 20.6.1956

Fødested: Donetskregionen

Øverstbefalende for kosakstyrkerne.

Ansvarlig for at lede separatister i Østukraine, der kæmper mod de ukrainske regeringsstyrker.

12.7.2014

73.

Mikhail Efimovich FRADKOV

(Михаил Ефимович Фрадков)

Fødselsdato: 1.9.1950

Fødested: Kurumoch, Kuibyshevregionen

Permanent medlem af Den Russiske Føderations Sikkerhedsråd; direktør for Den Russiske Føderations udenlandske efterretningstjeneste. Han var som medlem af sikkerhedsrådet, der rådgiver om og koordinerer nationale sikkerhedsanliggender, involveret i udformningen af den del af den russiske regerings politik, der truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

25.7.2014

74.

Nikolai Platonovich PATRUSHEV

(Николай Платонович Патрушев)

Fødselsdato 11.7.1951

Fødested: Leningrad (Skt. Petersborg)

Permanent medlem af og sekretær for Den Russiske Føderations Sikkerhedsråd. Han var som medlem af sikkerhedsrådet, der rådgiver om og koordinerer nationale sikkerhedsanliggender, involveret i udformningen af den del af den russiske regerings politik, der truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

25.7.2014

75.

Aleksandr Vasilievich BORTNIKOV

(Александр Васильевич Бортников)

Fødselsdato: 15.11.1951

Fødested: Perm

Permanent medlem af Den Russiske Føderations Sikkerhedsråd; direktør for den føderale sikkerhedstjeneste (FSB). Han var som medlem af sikkerhedsrådet, der rådgiver om og koordinerer nationale sikkerhedsanliggender, involveret i udformningen af den del af den russiske regerings politik, der truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

25.7.2014

76.

Rashid Gumarovich NURGALIEV

(Рашид Гумарович Нургалиев)

Fødselsdato: 8.10.1956

Fødested: Zhetikara, Den Kasakhiske Sovjetiske Socialistrepublik

Permanent medlem af og vicesekretær for Den Russiske Føderations Sikkerhedsråd. Han var som medlem af sikkerhedsrådet, der rådgiver om og koordinerer nationale sikkerhedsanliggender, involveret i udformningen af den del af den russiske regerings politik, der truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

25.7.2014

77.

Boris Vyacheslavovich GRYZLOV

(Борис Вячеславович Грызлов)

Fødselsdato 15.12.1950

Fødested: Vladivostok

Permanent medlem af Den Russiske Føderations Sikkerhedsråd. Han var som medlem af sikkerhedsrådet, der rådgiver om og koordinerer nationale sikkerhedsanliggender, involveret i udformningen af den del af den russiske regerings politik, der truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

25.7.2014

78.

Sergei Orestovoch BESEDA

(Сергей Орестович Беседа)

Fødselsdato: 17.5.1954

Øverstbefalende for den femte tjenestegren i FSB, Den Russiske Føderations Føderale Sikkerhedstjeneste.

Som højtstående FSB-officer leder han en tjeneste, der er ansvarlig for tilsynet med efterretningsoperationer og internationale aktiviteter.

25.7.2014

79.

Mikhail Vladimirovich DEGTYAREV

(Михаил Владимирович Дегтярëв)

Fødselsdato 10.7.1981

Fødested: Kuibyshev (Samara)

Medlem af Statsdumaen.

Han annoncerede den 23.5.2014 indvielsen af »de facto-ambassaden« for den ikkeanerkendte såkaldte »Folkerepublikken Donetsk« i Moskva og bidrager til undermineringen af eller truslen mod Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

25.7.2014

80.

Ramzan Akhmadovitch KADYROV

(Рамзан Ахматович Кадыров)

Fødselsdato: 5.10.1976

Fødested: Tsentaroy.

Præsident for Republikken Tjetjenien. Kadyrov fremsatte erklæringer til støtte for den ulovlige indlemmelse af Krim og til støtte for den væbnede opstand i Ukraine. Han erklærede bl.a. den 14. juni 2014, at han »vil gøre alt for at bidrage til, at Krim genopstår«. I denne forbindelse blev han tildelt en medalje »for Krims befrielse« af den fungerende leder af Den Autonome Republik Krim for den støtte, han ydede i forbindelse med den ulovlige indlemmelse af Krim. Derudover gav han den 1. juni 2014 udtryk for, at han er villig til at sende 74 000 tjetjenske frivillige til Ukraine, hvis han anmodes herom.

25.7.2014

81.

Alexander Nikolayevich TKACHYOV

(Александр Николаевич Ткачëв)

Fødselsdato: 23.12.1960

Fødested: Vyselki, Krasnodarregionen

Tidligere guvernør for Krasnodar Krai.

Han blev tildelt en medalje »for Krims befrielse« af den fungerende leder af Den Autonome Republik Krim for den støtte, han ydede i forbindelse med den ulovlige indlemmelse af Krim. Ved denne lejlighed udtalte den fungerende leder af Den Autonome Republik Krim, at Tkachyov var en af de første, der gav udtryk for sin støtte til Krims nye »lederskab«.

25.7.2014

82.

Pavel GUBAREV

(Павел Юрьевич Губарев)

Født den 10.2.1983

Fødested: Sievierodonetsk

En af de selvudråbte ledere af den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk«. Han anmodede om russisk intervention i det østlige Ukraine, herunder gennem deployering af russiske fredsbevarende styrker. Han har tilknytning til Igor Strelkov/Girkin, som er ansvarlig for handlinger, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed. Gubarev er ansvarlig for rekruttering af personer til separatisternes væbnede styrker.

Ansvarlig for at indtage den regionale regeringsbygning i Donetsk med prorussiske styrker og har udråbt sig selv til »folkets guvernør«.

På trods af at han er blevet arresteret for at true Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed integritet og efterfølgende løsladt, har han fortsat spillet en fremtrædende rolle i separatistiske aktiviteter, hvorved han underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

25.7.2014

83.

Ekaterina Iurievna GUBAREVA

(Екатерина Юрьевна Губарева),

Katerina Yuriyovna GUBARIEVA

(Катерина Юрiйовнa Губарева)

Fødselsdato: 5.7.1983

Fødested: Kakhovka (Kherson Oblast)

I sin egenskab af tidligere såkaldt »udenrigsminister« var hun ansvarlig for at forsvare den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk«, hvorved hun har undermineret Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed. Desuden anvendes hendes bankkonto til finansiering af ulovlige separatistgrupper. Ved at påtage sig rollen som udenrigsminister og fungere som sådan har hun derfor støttet handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed. Bidrager fortsat aktivt til separatistiske handlinger og politikker.

25.7.2014

84.

Fedor Dmitrievich BEREZIN

(Фëдор Дмитриевич Березин),

Fedir Dmitrovych BEREZIN

(Федiр Дмитрович Березiн)

Fødselsdato: 7.2.1960

Fødested: Donetsk

Tidligere såkaldt »viceforsvarsminister« for den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk«. Han har tilknytning til Igor Strelkov/Girkin, som er ansvarlig for handlinger, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed. Ved at påtage sig rollen som viceforsvarsminister og fungere som sådan har Berezin derfor støttet handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed. Bidrager fortsat aktivt til separatistiske handlinger og politikker.

25.7.2014

85.

Valery Vladimirovich KAUROV

Валерий Владимирович Кауров

Fødselsdato: 2.4.1956

Fødested: Odessa

Selvudråbt »præsident« for den såkaldte »Republikken Novorossiya«, som har opfordret Rusland til at deployere tropper i Ukraine. Ved at påtage sig rollen som præsident og fungere som sådan har han derfor støttet handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

25.7.2014

86.

Serhii Anatoliyovych ZDRILIUK

Сергей Анатольевич Здрнлюкv

Fødselsdato: 23.6.1972

Fødested: Vinnytsiaregionen

Højtstående rådgiver for Igor Strelkov/Girkin, som er ansvarlig for handlinger, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed. Ved at påtage sig rollen som højtstående rådgiver og fungere som sådan har Zdriliuk derfor støttet handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

25.7.2014

87.

Vladimir ANTYUFEYEV

Владимир Антюфеев

(alias Vladimir SHEVTSOV, Vladimir Iurievici ANTIUFEEV, Vladimir Gheorghievici ALEXANDROV, Vadim Gheorghievici SHEVTSOV)

Fødselsdato: 19.2.1951

Fødested: Novosibirsk

Tidligere minister for statssikkerhed i separatistregionen Dnestrrepublikken. Tidligere vicepremierminister for »Folkerepublikken Donetsk« med ansvar for sikkerhed og retshåndhævelse. I egenskab heraf er han ansvarlig for separatistiske »regerings«aktiviteter udført af den såkaldte »regering for Folkerepublikken Donetsk«.

25.7.2014

88.

Alexey Alexeyevich GROMOV

(Алексей Алексеевич Громов)

Fødselsdato: 31.5.1960

Fødested: Zagorsk (Sergiev Posad)

Som øverste vicestabschef i præsidentens administration er han ansvarlig for at have pålagt russiske medier at anlægge en positiv linje over for separatisterne i Ukraine og indlemmelsen af Krim og dermed for at støtte destabiliseringen af det østlige Ukraine og indlemmelsen af Krim

30.7.2014

90.

Boris Alekseevich LITVINOV

(Борис Алексеевич Литвинов)

Fødselsdato: 13.1.1954

Fødested: Dzerzhynsk (Donetsk Oblast)

Medlem af det såkaldte »folkeråd« og tidligere formand for det såkaldte »øverste råd« i den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk«, som var initiativtager til de politikker og den organisering af den ulovlige »folkeafstemning«, der førte til udråbelsen af den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk«, hvilket var en krænkelse af Ukraines territoriale integritet, suverænitet og enhed.

30.7.2014

91.

Sergey Vadimovich ABISOV

Сергей Вадимович Абисов)

Fødselsdato: 27.11.1967

Fødested: Simferopol, Krim

Idet han accepterede sin udnævnelse til såkaldt »indenrigsminister for Republikken Krim« foretaget af Ruslands præsident (dekret nr. 301) den 5. maj 2014, og i kraft af sine handlinger som såkaldt »indenrigsminister« har han undermineret Ukraines territoriale integritet, suverænitet og enhed.

30.7.2014

92.

Arkady Romanovich ROTENBERG,

Arkadii Romanovich ROTENBERG

(Аркадий Романович Ротенберг)

Fødselsdato: 15.12.1951

Fødested: Leningrad (Sankt Petersborg)

Arkady Romanovich Rotenberg er et af præsident Putins længerevarende bekendtskaber og hans tidligere judosparringspartner.

Han skabte sin formue under præsident Putins embedsperiode. Hans økonomiske succes skyldes indflydelse fra vigtige beslutningstagere, der har begunstiget ham, navnlig i forbindelse med tildeling af offentlige kontrakter.

Han har nydt godt af sit nære personlige forhold til russiske beslutningstagere, eftersom han er blevet tildelt vigtige kontrakter fra den russiske stat eller statsejede virksomheder. Hans virksomheder blev navnlig tildelt adskillige særdeles lukrative kontrakter med henblik på forberedelserne til De Olympiske Lege i Sotji.

Han ejer også selskabet Stroygazmontazh, der har fået tildelt en statskontrakt til opførelsen af en bro fra Rusland til den ulovligt indlemmede Autonome Republik Krim, hvorved Krims integration i Den Russiske Føderation styrkes, hvilket er med til at underminere Ukraines territoriale integritet.

Han er formand for bestyrelsen for forlaget Prosvescheniye, der navnlig har gennemført projektet »Til Ruslands børn: Adresse — Krim«, en PR-kampagne, der havde til formål at overbevise børn på Krim om, at de nu er russiske borgere bosiddende i Rusland, og som således støttede den russiske regerings politik om at integrere Krim i Rusland.

30.7.2014

93.

Konstantin Valerevich MALOFEEV

(Константин Валерьевич Малофеев)

Fødselsdato: 3.7.1974

Fødested: Puschino

Konstantin Valerevich Malofeev har tætte forbindelser til ukrainske separatister i det østlige Ukraine og på Krim. Han har været arbejdsgiver for Borodai, den såkaldte premierminister i den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk«, og har mødtes med Aksyonov, den såkaldte premierminister i den såkaldte »Republikken Krim« i den periode, hvor processen med indlemmelsen af Krim fandt sted. Den ukrainske regering har indledt en kriminalefterforskning af hans påståede materielle og finansielle støtte til separatisterne. Desuden har han fremsat en række offentlige erklæringer til støtte for indlemmelsen af Krim og integreringen af Ukraine i Rusland og navnlig i juni 2014 erklæret, at »Man kan ikke integrere hele Ukraine i Rusland. Men måske den østlige del (af Ukraine)«.

Konstantin Valerevich Malofeevs handlinger støtter derfor destabiliseringen af det østlige Ukraine.

30.7.2014

94.

Yuriy Valentinovich KOVALCHUK

(Юрий Валентинович Ковальчук)

Fødselsdato: 25.7.1951

Fødested: Leningrad (Skt. Petersborg)

Yuriy Valentinovich Kovalchuk er en af præsident Putins langvarige bekendtskaber. Han er medstifter af det såkaldte Ozero Dacha, et andelsselskab, der samler en indflydelsesrig gruppe af personer omkring præsident Putin.

Han nyder godt af sine forbindelser med russiske beslutningstagere. Han er formand for og den største aktionær i Bank Rossiya, som han ejede omkring 38 % af i 2013, og som anses for at være personlig bank for de øverste embedsmænd i Den Russiske Føderation. Bank Rossiya har siden den ulovlige indlemmelse af Krim åbnet filialer på hele Krim og i Sevastopol og har derved konsolideret integrationen heraf i Den Russiske Føderation.

Endvidere ejer Bank Rossiya vigtige aktier i National Media Group, som igen kontrollerer TV-stationer, der aktivt støtter den russiske regerings politik, som destabiliserer Ukraine.

30.7.2014

95.

Nikolay Terentievich SHAMALOV

(Николай Терентьевич Шамалов)

Fødselsdato: 24.1.1950

Fødested: Hviderusland

Nikolay Terentievich Shamalov er en af præsident Putins langvarige bekendtskaber. Han er medstifter af det såkaldte Ozero Dacha, et andelsselskab, der samler en indflydelsesrig gruppe af personer omkring præsident Putin.

Han nyder godt af sine forbindelser med russiske beslutningstagere. Han er den næststørste aktionær i Bank Rossiya, som han ejede omkring 10 % af i 2013, og som anses for at være personlig bank for de øverste embedsmænd i Den Russiske Føderation. Bank Rossiya har siden den ulovlige indlemmelse af Krim åbnet filialer på hele Krim og i Sevastopol og har derved konsolideret integrationen heraf i Den Russiske Føderation.

Endvidere ejer Bank Rossiya vigtige aktier i National Media Group, som kontrollerer TV-stationer, der aktivt støtter den russiske regerings politik, som destabiliserer Ukraine.

30.7.2014

96.

Alexander Vladimirovich ZAKHARCHENKO

(Александр Владимирович Захарченко)

Fødselsdato: 26.6.1976

Fødested: Donetsk

Har siden den 7. august 2014 erstattet Alexander Borodai som såkaldt »premierminister« i den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk«. Ved at påtage sig denne rolle og varetage denne stilling har Zakharchenko støttet handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

12.9.2014

97.

Vladimir KONONOV, alias »Tsar«

(Владимир Петровнч Кононов)

Fødselsdato: 14.10.1974

Fødested: Gorsky

Har siden den 14. august erstattet Igor Strelkov/Girkin som såkaldt »forsvarsminister« i den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk«. Han har angiveligt kommanderet en division af separatistkæmpere i Donetsk siden april og har lovet at »løse den strategiske opgave med at afværge Ukraines militære aggression«. Konokov har derfor støttet handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

12.9.2014

98.

Miroslav Vladimirovich RUDENKO

(Мирослав Владимирович Руденко)

Fødselsdato: 21.1.1983

Fødested: Debalcevo

Tilknyttet »Donbass' folkemilits«. Han har bl.a. erklæret, at de vil fortsætte deres kampe i resten af landet. Rudenko har derfor støttet handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed. Såkaldt »folkedeputeret« i det såkaldte »parlament for Folkerepublikken Donetsk«.

12.9.2014

99.

Gennadiy Nikolaiovych TSYPKALOV,

Gennadii Nikolaevich TSYPKALOV

(Геннадий Николаевич ЦыПлаков)

Fødselsdato: 21.6.1973

Fødested: Rostov Oblast (Rusland)

Erstattede Marat Bashirov som såkaldt »premierminister« i den såkaldte »Folkerepublikken Lugansk«. Tidligere aktiv i militshæren i sydøst. Tsyplakov har derfor støttet handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

12.9.2014

101.

Oleg Vladimirovich BEREZA

(Олег Владимирович Берëза)

Fødselsdato: 1.3.1977

»Indenrigsminister« i den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk«. Tilknyttet Vladimir Antyufeyev, som er ansvarlig for de separatistiske »regerings«aktiviteter i den såkaldte »Folkerepublikken Donetsks regering«. Han har derfor støttet handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

12.9.2014

102.

Andrei Nikolaevich RODKIN

(Андрей Николаевич Родкин)

Fødselsdato: 23.9.1976

Fødested: Moskva

Moskvarepræsentant i den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk«. I sine erklæringer har han bl.a. omtalt militsernes vilje til at føre guerillakrig og deres erobring af våbensystemer fra de ukrainske væbnede styrker. Han har derfor støttet handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

12.9.2014

103.

Aleksandr Akimovich KARAMAN

(Александр Акимович Караман),

Alexandru Caraman

Fødselsdato: 26.7.1956 eller 26.6.1956

Fødested: Cioburciu, Distriktet Slobozia, nu Republikken Moldova

»Vicepremierminister for sociale anliggender« i den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk«. Tilknyttet Vladimir Antyufeyev, som er ansvarlig for de separatistiske »regerings«aktiviteter i den såkaldte »Folkerepublikken Donetsks regering«. Han har derfor støttet handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed. Ruslands vicepremierminister Dmitry Rogozins protegé. Leder af Ministerrådets administration i den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk«.

12.9.2014

104.

Georgiy L'vovich MURADOV

(Георгий Львович Мурадов)

Fødselsdato: 19.11.1954

Fødested: Kochmes, Komi ASSR

Såkaldt »vicepremierminister« i Krim og præsident Putins befuldmægtigede repræsentant for Krim. Muradov har spillet en vigtig rolle i konsolideringen af den russiske institutionelle kontrol over Krim siden den ulovlige annektering. Han har derfor støttet handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

12.9.2014

105.

Mikhail Sergeyevich SHEREMET

(Михаил Сергеевич Шеремет)

Fødselsdato: 23.5.1971

Fødested: Dzhankoy

Såkaldt »første vicepremierminister« på Krim. Sheremet spillede en nøglerolle i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af folkeafstemningen den 16. marts på Krim om forening med Rusland. På tidspunktet for folkeafstemningen ledte Sheremet angiveligt de prorussiske »selvforsvarsstyrker« på Krim. Han har derfor støttet handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

12.9.2014

106.

Yuri Leonidovich VOROBIOV

(Юрий Леонидович Воробьев)

Fødselsdato: 2.2.1948

Fødested: Krasnoyarsk

Næstformand for Rådet for Den Russiske Føderation. Den 1. marts 2014 støttede Vorobiov i Føderationsrådet offentligt indsættelse af russiske styrker i Ukraine. Efterfølgende stemte han for dekretet herom.

12.9.2014

107.

Vladimir Volfovich ZHIRINOVSKY

(Владимир Вольфович Жириновски)

Fødselsdato: 25.4.1946

Fødested: Alma-Ata, Kasakhiske SSR

Medlem af Statsdumaens Råd, leder af LDPR-partiet. Han støttede aktivt anvendelsen af russiske væbnede styrker i Ukraine og annekteringen af Krim. Han har aktivt opfordret til opsplitning af Ukraine. Han underskrev, på vegne af LDPR-partiet, som han er formand for, en aftale med den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk«

12.9.2014

108.

Vladimir Abdualiyevich VASILYEV

(Васильев Владимир Абдуалиевич)

Fødselsdato: 11.8.1949

Fødested: Klin

Næstformand for Statsdumaen. Den 20. marts 2014 stemte han for udkastet til føderal forfatningslov »om Republikken Krims optagelse i Den Russiske Føderation og dannelse af nye føderale enheder heri — Republikken Krim og byen med føderal status Sevastopol«.

12.9.2014

109.

Viktor Petrovich VODOLATSKY

(Виктор Петрович Водолацкий)

Fødselsdato: 19.8.1957

Fødested: Stefanidin Dar, Rostovregionen

Formand (»ataman«) for unionen af russiske og udenlandske kosakstyrker og næstformand for Statsdumaen. Han støttede indlemmelse af Krim og indrømmede, at russiske kosakker aktivt deltog i den ukrainske konflikt på de Moskva-støttede separatisters side. Den 20. marts 2014 stemte han for udkastet til føderal forfatningslov »om Republikken Krims optagelse i Den Russiske Føderation og dannelse af nye føderale enheder heri — Republikken Krim og byen med føderal status Sevastopol«.

12.9.2014

110.

Leonid Ivanovich KALASHNIKOV

(Леонид Иванович Калашников)

Fødselsdato: 6.8.1960

Fødested: Stepnoy Dvorets

Første næstformand for Statsdumaens udvalg vedrørende udenrigsanliggender. Den 20. marts 2014 stemte han for udkastet til føderal forfatningslov »om Republikken Krims optagelse i Den Russiske Føderation og dannelse af nye føderale enheder heri — Republikken Krim og byen med føderal status Sevastopol«.

12.9.2014

111.

Vladimir Stepanovich NIKITIN

(Владимир Степанович Никитин)

Fødselsdato: 5.4.1948

Fødested: Opochka

Tidligere første næstformand for Statsdumaens udvalg vedrørende forbindelser med SNG-landene, eurasisk integration og forbindelser med landsmænd. Den 20. marts 2014 stemte han for udkastet til føderal forfatningslov »om Republikken Krims optagelse i Den Russiske Føderation og dannelse af nye føderale enheder heri — Republikken Krim og byen med føderal status Sevastopol«.

12.9.2014

112.

Oleg Vladimirovich LEBEDEV

(Олег Владимирович Лебедев)

Fødselsdato: 21.3.1964

Fødested: Rudny, Kostanairegionen, Kasakhiske SSR

Første næstformand for Statsdumaens udvalg vedrørende forbindelser med SNG-landene, eurasisk integration og forbindelser med landsmænd. Den 20. marts 2014 stemte han for udkastet til føderal forfatningslov »om Republikken Krims optagelse i Den Russiske Føderation og dannelse af nye føderale enheder heri — Republikken Krim og byen med føderal status Sevastopol«.

12.9.2014

113.

Ivan Ivanovich MELNIKOV

(Иван Иванович Мельников)

Fødselsdato: 7.8.1950

Fødested: Bogoroditsk

Første næstformand for Statsdumaen. Den 20. marts 2014 stemte han for udkastet til føderal forfatningslov »om Republikken Krims optagelse i Den Russiske Føderation og dannelse af nye føderale enheder heri — Republikken Krim og byen med føderal status Sevastopol«.

12.9.2014

114.

Igor Vladimirovich LEBEDEV

(Игорь Владимирович Лебедев)

Fødselsdato: 27.9.1972

Fødested: Moskva

Næstformand for Statsdumaen. Den 20. marts 2014 stemte han for udkastet til føderal forfatningslov »om Republikken Krims optagelse i Den Russiske Føderation og dannelse af nye føderale enheder heri — Republikken Krim og byen med føderal status Sevastopol«.

12.9.2014

115.

Nikolai Vladimirovich LEVICHEV

(Николай Владимирович Левичев)

Fødselsdato: 28.5.1953

Fødested: Pushkin

Næstformand for Statsdumaen. Den 20. marts 2014 stemte han for udkastet til føderal forfatningslov »om Republikken Krims optagelse i Den Russiske Føderation og dannelse af nye føderale enheder heri — Republikken Krim og byen med føderal status Sevastopol«.

12.9.2014

116.

Svetlana Sergeevna ZHUROVA

(Светлана Сергеевна Журова)

Fødselsdato: 7.1.1972

Fødested: Pavlov (Neva)

Første næstformand for Statsdumaens udvalg vedrørende udenrigsanliggender. Den 20. marts 2014 stemte hun for udkastet til føderal forfatningslov »om Republikken Krims optagelse i Den Russiske Føderation og dannelse af nye føderale enheder heri — Republikken Krim og byen med føderal status Sevastopol«.

12.9.2014

117.

Aleksey Vasilevich NAUMETS

(Алексей Васильевич Haумец)

Fødselsdato: 11.2.1968

Generalmajor i den russiske hær. Han er kommandør for 76. luftbårne division, som deltog i den russiske militære tilstedeværelse på Ukraines territorium, navnlig under den ulovlige indlemmelse af Krim.

12.9.2014

118.

Sergey Viktorovich CHEMEZOV

(Сергей Викторович Чемезов)

Fødselsdato: 20.8.1952

Fødested: Cheremkhovo

Sergei Chemezov er en af de personer, der er kendt for at være tæt tilknyttet præsident Putin; de var begge KGB-officerer og udstationeret i Dresden, og Chemezov er medlem af det øverste råd for »Forenet Rusland«. Han nyder godt af sine forbindelser til den russiske præsident, idet han er blevet forfremmet til høje stillinger i statskontrollerede virksomheder. Han er formand for Rosteckonglomeratet, den ledende russiske statskontrollerede forsvars- og industrivirksomhed. I forlængelse af en beslutning truffet af den russiske regering planlægger Technopromexport, et datterselskab af Rostec, at bygge energianlæg på Krim og derved støtte republikkens integration i Den Russiske Føderation.

Endvidere har Rosoboronexport, et datterselskab af Rostec, støttet integrationen af forsvarsvirksomheder på Krim i Ruslands forsvarsindustri og derved konsolideret den ulovlige indlemmelse af Krim i Den Russiske Føderation.

12.9.2014

119.

Alexander Mikhailovich BABAKOV

(Aлександр Михайлович Бабаков)

Fødselsdato: 8.2.1963

Fødested: Chisinau

Næstformand for Statsdumaen, formand for Statsdumaens kommission vedrørende lovgivningsmæssige bestemmelser for udvikling af Den Russiske Føderation. Han er et fremtrædende medlem af »Forenet Rusland« og forretningsmand med betydelige investeringer i Ukraine og på Krim.

Den 20. marts 2014 stemte han for udkastet til føderal forfatningslov »om Republikken Krims optagelse i Den Russiske Føderation og dannelse af nye føderale enheder heri — Republikken Krim og byen med føderal status Sevastopol«.

12.9.2014

120.

Serhiy KOZYAKOV (alias Sergey Kozyakov)

Сергей Козьяков

Fødselsdato: 29.9.1982

Ved at varetage stillingen som »leder af Den Centrale Valgkommission i Lugansk« er han ansvarlig for at organisere det såkaldte »valg« den 2. november 2014 i den såkaldte »Folkerepublikken Lugansk«. Dette »valg« er i strid med ukrainsk lov og er derfor ulovligt.

Ved at påtage sig denne rolle og varetage denne stilling og ved at organisere det ulovlige »valg« har han således bidraget aktivt til handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

29.11.2014

121.

Oleg Konstantinovich AKIMOV (alias Oleh AKIMOV)

(Олег Константинович Акимов)

Fødselsdato: 15.9.1981

Fødested: Lugansk

Delegeret i »Den Økonomiske Union Lugansk« i »Det Nationale Råd« for »Folkerepublikken Lugansk«. Var opstillet som kandidat i det såkaldte »valg« den 2. november 2014 til posten som »leder« af den såkaldte »Folkerepublikken Lugansk«. Dette »valg« er i strid med ukrainsk lov og er derfor ulovligt.

Ved at påtage sig denne rolle og ved at deltage formelt som kandidat i det ulovlige »valg« har han således bidraget aktivt til handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

29.11.2014

122.

Larisa Leonidovna AIRAPETYAN alias Larysa AYRAPETYAN, Larisa AIRAPETYAN eller Larysa AIRAPETYAN

(Лариса Леонидовна Айрапетян)

Fødselsdato: 21.2.1970

»Sundhedsminister« i den såkaldte »Folkerepublikken Lugansk«. Var opstillet som kandidat i det såkaldte »valg« den 2. november 2014 til posten som »leder« af den såkaldte »Folkerepublikken Lugansk«.

Dette »valg« er i strid med ukrainsk lov og er derfor ulovligt.

Ved at påtage sig denne rolle og ved at deltage formelt som kandidat i det ulovlige »valg« har hun således bidraget aktivt til handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

29.11.2014

123.

Yuriy Viktorovich SIVOKONENKO alias Yuriy SIVOKONENKO, Yury SIVOKONENKO, Yury SYVOKONENKO

(Юрий Викторович Сивоконенко)

Fødselsdato: 7.8.1957

Fødested: Donetsk

Medlem af »parlamentet« for den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk« og aktiv i Unionen af veteraner fra Donbass Berkut. Var opstillet som kandidat i det såkaldte »valg« den 2. november 2014 til posten som »leder« af den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk«. Dette valg er i strid med ukrainsk lov og er derfor ulovligt.

Ved at påtage sig denne rolle og ved at deltage formelt som kandidat i det ulovlige »valg« har han således bidraget aktivt til handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

29.11.2014

124.

Aleksandr Igorevich KOFMAN alias Oleksandr KOFMAN

(Александр Игоревич Кофман)

Fødselsdato: 30.8.1977

Fødested: Makiivka (Donetsk Oblast)

Såkaldt »udenrigsminister« og såkaldt »første næstformand« i »parlamentet« for den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk«. Var opstillet som kandidat i det såkaldte ulovlige »valg« den 2. november 2014 til posten som leder af den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk«. Dette valg er i strid med ukrainsk lov og er derfor ulovligt.

Ved at påtage sig denne rolle og ved at deltage formelt som kandidat i det ulovlige »valg« har han således bidraget aktivt til handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

29.11.2014

125.

Ravil Zakarievich KHALIKOV

(Равиль Закариевич Халиков)

Fødselsdato: 23.2.1969

Fødested: Landsbyen Belozere, Romodanovskiyregionen, USSR

»Første vicepremierminister« og tidligere »offentlig anklager« for den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk«.

Ved at påtage sig denne rolle og varetage denne stilling har han således bidraget aktivt til handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

29.11.2014

126.

Dmitry Aleksandrovich SEMYONOV,

Dmitrii Aleksandrovich SEMENOV

(Дмитрий Александрович Семенов)

Fødselsdato: 3.2.1963

Fødested: Moskva

»Vicepreminister for finansielle anliggender« for den såkaldte »Folkerepublikken Lugansk«.

Ved at påtage sig denne rolle og varetage denne stilling har han således bidraget aktivt til handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

29.11.2014

127.

Oleg BUGROV

(Олег Бугров)

Fødselsdato: 29.8.1969

Tidligere »forsvarsminister« i den såkaldte »Folkerepublikken Lugansk«.

Ved at påtage sig denne rolle og varetage denne stilling har han således bidraget aktivt til handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

29.11.2014

128.

Lesya LAPTEVA

(Леся Лаптева)

 

Tidligere »minister for uddannelse, videnskab, kultur og religion« for den såkaldte »Folkerepublikken Lugansk«.

Ved at påtage sig denne rolle og varetage denne stilling har hun således bidraget aktivt til handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

29.11.2014

129.

Yevgeniy Eduardovich MIKHAYLOV

(alias Yevhen Eduardovych Mychaylov)

(Евгений Здуардович Михайлов)

Fødselsdato: 17.3.1963

Fødested: Arkhangelsk

»Leder af administrationen for regeringsanliggender« for den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk«.

Ved at påtage sig denne rolle og varetage denne stilling har han således bidraget aktivt til handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

29.11.2014

132.

Vladyslav Nykolayevych DEYNEGO alias Vladislav Nykolayevich DEYNEGO

(Владислав Николаевич Дейнего)

Fødselsdato: 12.3.1964

»Næstformand« for »Folkerådet« for den såkaldte »Folkerepublikken Lugansk«.

Ved at påtage sig denne rolle og varetage denne stilling har han således bidraget aktivt til handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

29.11.2014

133.

Pavel DREMOV alias Batya

(Павел Леонидович ДРËМОВ),

Pavlo Leonidovych DRYOMOV

(Павло Леонщович Дрьомов)

Fødselsdato: 22.11.1976

Fødested: Stakhanov

Chef for »første kosakregiment«, som er en bevæbnet separatistgruppe, der deltager i kampene i det østlige Ukraine.

I denne rolle har han aktivt støttet handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

16.2.2015

134.

Alexey MILCHAKOV alias Fritz, Serberen

(Алексей МИЛЬЧАКОВ)

Fødselsdato: 30.4. 1991 eller 30.1.1991

Fødested: Skt. Petersborg

Chef for »Rusich«-enheden, som er en væbnet separatistgruppe, der deltager i kampene i det østlige Ukraine.

I denne rolle har han aktivt støttet handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

16.2.2015

135.

Arseny PAVLOV alias Motorola

ApcéHий Сергеевич ПÁВЛОВ (alias Моторoла)

Fødselsdato: 2.2.1983

Fødested: Ukhta, Komi

Chef for »Spartabataljonen«, som er en væbnet separatistgruppe, der deltager i kampene i det østlige Ukraine.

I denne rolle har han aktivt støttet handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

16.2.2015

136.

Mikhail Sergeevich TOLSTYKH alias Givi

(Михаил Сергеевич Толстых)

Fødselsdato: 19.7.1980

Fødested: Ilovaisk

Chef for »Somali«-bataljonen, som er en væbnet separatistgruppe, der deltager i kampene i det østlige Ukraine.

I denne rolle har han aktivt støttet handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

16.2.2015

137.

Eduard Aleksandrovich BASURIN

(Здуард Александрович Басурин)

Fødselsdato: 27.6.1966 eller 21.6.1966

Fødested: Donetsk

Såkaldt »vicechef« i forsvarsministeriet i den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk«.

Ved at påtage sig denne rolle og varetage denne stilling har han således bidraget aktivt til handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

16.2.2015

138.

Alexandr SHUBIN

Александр Васильевич ШУБИН

Fødselsdato: 20.5.1972 eller 30.5.1972

Fødested: Luhansk

Såkaldt »justitsminister« i den ulovlige såkaldte »Folkerepublikken Lugansk«.

Ved at påtage sig og handle i denne rolle har han således aktivt støttet handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

16.2.2015

139.

Sergey Anatolievich LITVIN

(Сергей Анатольевич Литвин)

Fødselsdato: 2.7.1973

Såkaldt næstformand for ministerrådet i den såkaldte »Folkerepublikken Lugansk«.

Ved at påtage sig denne rolle og varetage denne stilling har han således bidraget aktivt til handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

16.2.2015

141.

Ekaterina FILIPPOVA

Екатерина Владимировна ФИЛИППОВА

Fødselsdato: 20.11.1988

Fødested: Krasnoarmëisk

Såkaldt »justitsminister« i den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk«.

Ved at påtage sig denne rolle og varetage denne stilling har hun således bidraget aktivt til handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

16.2.2015

142.

Aleksandr TIMOFEEV

Александр ТИМОФЕЕВ

Fødselsdato: 27.1.1974

Såkaldt »budgetminister« i den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk«.

Ved at påtage sig og handle i denne rolle har han således aktivt støttet handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

16.2.2015

143.

Evgeny Vladimirovich MANUILOV

(Евгений Владимирович Мануйлов)

Fødselsdato: 5.1.1967

Såkaldt »budgetminister« for den såkaldte »Folkerepublikken Lugansk«.

Ved at påtage sig denne rolle og varetage denne stilling har han således bidraget aktivt til handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

16.2.2015

144.

Viktor YATSENKO

(Виктор ЯЦЕНКО)

Fødselsdato: 22.4.1985

Fødested: Kherson

Såkaldt »kommunikationsminister« i den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk«.

Ved at påtage sig denne rolle og varetage denne stilling har han således bidraget aktivt til handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

16.2.2015

146.

Zaur ISMAILOV

(Заур Исмаилов Рауфович)

Fødselsdato: 25.7.1978 (eller 23.3.1975)

Fødested: Krasny Luch, Voroshilovgrad Lugansk

Såkaldt »offentlig anklager« i den såkaldte »Folkerepublikken Lugansk«.

Ved at påtage sig denne rolle og varetage denne stilling har han således bidraget aktivt til handlinger og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

16.2.2015

147.

Anatoly Ivanovich ANTONOV

(Анатолий Иванович Антонов)

Fødselsdato:15.5.1955

Fødested: Omsk

Viceforsvarsminister og i denne rolle medvirkende til at støtte deployeringen af russiske tropper i Ukraine.

I henhold til den nuværende struktur i det russiske forsvarsministerium deltager han i den rolle i udformningen og gennemførelsen af den russiske regerings politik. Disse politikker truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

16.2.2015

148.

Arkady Viktorovich BAKHIN

(Аркадий Викторович Бахин)

Fødselsdato: 8.5.1956

Fødested: Kaunas, Litauen

Første viceforsvarsminister og i den rolle medvirkende til at støtte deployeringen af russiske tropper i Ukraine.

I henhold til den nuværende struktur i det russiske forsvarsministerium deltager han i den rolle i udformningen og gennemførelsen af den russiske regerings politik. Disse politikker truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

16.2.2015

149.

Andrei Valeryevich KARTAPOLOV

(Андрей Валерьевич Картaпoлoв)

Fødselsdato: 9.11.1963

Fødested: DDR

Leder af den overordnede operative enhed og generalstabsvicechef i Den Russiske Føderations væbnede styrker. I begge roller medvirker han aktivt til udformningen og gennemførelsen af de russiske styrkers militærkampagne.

Ifølge generalstabens erklærede aktiviteter udøver han den operative kontrol over de væbnede styrker og medvirker derfor aktivt til udformningen og gennemførelsen af den russiske regerings politik, der truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

16.2.2015

150.

Iosif (Joseph) Davydovich KOBZON

(Иосиф Дaвьιдoвич Кобзон)

Fødselsdato: 11.9.1937

Fødested: Tchassov Yar, Ukraine

Medlem af Statsdumaen.

Han besøgte den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk« og fremsatte under sit besøg erklæringer til støtte for separatisterne. Han blev også udpeget til honorær konsul for den såkaldte »Folkerepublikken Donetsk« i Den Russiske Føderation.

Den 20. marts 2014 stemte han for udkastet til føderal forfatningslov »om Republikken Krims optagelse i Den Russiske Føderation og dannelse af nye føderale enheder heri — Republikken Krim og byen med føderal status Sevastopol«.

16.2.2015

151.

Valery Fedorovich RASHKIN

(Валерий Фëдoрoвич Рашкин)

Fødselsdato: 14.3.1955

Fødested: Zhilino, Kaliningradregionen

Første næstformand for Statsdumaens udvalg vedrørende etniske spørgsmål.

Han er stifter af folkebevægelsen »Krassnaya Moskva — Red Moscow — Patriotic Front Aid«, der har organiseret offentlige demonstrationer til støtte for separatisterne og dermed støttet politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed. Den 20. marts 2014 stemte han for udkastet til føderal forfatningslov »om Republikken Krims optagelse i Den Russiske Føderation og dannelse af nye føderale enheder heri — Republikken Krim og byen med føderal status Sevastopol«.

16.2.2015

Enheder:

33

Prizrak brigade

(»Бригада »Призрак«)

Bevæbnet separatistgruppe, som aktivt har støttet handlinger, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og yderligere destabiliseret Ukraine.

16.2.2015


15.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 239/63


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/1515

af 5. juni 2015

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår forlængelsen af overgangsperioderne vedrørende pensionsordninger

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (1), særlig artikel 85, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

CCP'er intervenerer mellem modparter i de aftaler, som handles på et eller flere finansielle markeder. Disse modparters kreditrisiko reduceres gennem sikkerhedsstillelse, som beregnes til at dække eventuelle tab ved misligholdelse. CCP'er accepterer kun særdeles likvide aktiver, sædvanligvis kontanter, som sikkerhedsstillelse for at opfylde krav om variationsmarginer med henblik på at kunne sikre en hurtig realisering i tilfælde af misligholdelse.

(2)

Pensionsordninger er i mange medlemsstater aktive deltagere på OTC-derivatmarkederne. Pensionsordningerne begrænser imidlertid normalt deres kontantbeholdninger og har i stedet højere forrentede investeringer, som f.eks. værdipapirer, for at sikre et solidt afkast til pensionister. Enheder, der forvalter pensionsordninger, hvis hovedformål det er at tilvejebringe pensionsydelser, normalt i form af livsvarige udbetalinger, men også som ophørende udbetalinger eller udbetalinger i form af et engangsbeløb, afsætter typisk mindst muligt i kontante midler for at opnå størst mulig effektivitet og størst muligt afkast for deres forsikringstagere. Hvis disse enheder blev pålagt at cleare OTC-derivataftaler centralt, ville det derfor føre til, at en betydelig andel af deres aktiver skulle frigøres til kontante midler, således at de kan opfylde CCP'ernes løbende marginkrav.

(3)

Den i artikel 4 fastsatte clearingforpligtelse finder derfor i henhold til artikel 89, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012 i tre år efter nævnte forordnings ikrafttrædelse ikke anvendelse på OTC-derivataftaler, der ved objektiv måling kan godtgøres at reducere investeringsrisici, der er direkte forbundet med den finansielle solvens for pensionsordninger. Overgangsperioden gælder også for enheder, der er etableret med det formål at yde kompensation til medlemmer af pensionsordninger i tilfælde af misligholdelse.

(4)

Med henblik på en nøje vurdering af den aktuelle situation udarbejdede Kommissionen i overensstemmelse med artikel 85, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 en rapport for at kunne skønne, hvorvidt CCP'erne har udfoldet de fornødne bestræbelser for at udvikle hensigtsmæssige tekniske løsninger til pensionsordningers overførsel af ikke-kontant sikkerhed som variationsmarginer. Med henblik på at foretage denne vurdering bestilte Kommissionen en referenceundersøgelse af løsninger til pensionsordningers overførsel af ikke-kontant sikkerhed til centrale modparter samt af virkningen af at fjerne undtagelsen i mangel af en løsning, dvs. faldet i pensionsindtægten for pensionsmodtagerne under de berørte pensionsordninger.

(5)

I overensstemmelse med resultaterne af rapporten mener Kommissionen, at CCP'erne ikke har udfoldet de fornødne bestræbelser for at udvikle hensigtsmæssige tekniske løsninger på dette tidspunkt, og at den skadelige virkning af den centrale clearing af OTC-derivataftaler for fremtidige pensionisters pensionsydelser fortsat er uændret.

(6)

Den i artikel 89, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012 omhandlede treårige periode bør derfor forlænges med to år.

(7)

Denne forordning bør træde i kraft hurtigst muligt, således at forlængelsen af de nuværende overgangsperioder kan finde sted, før eller umiddelbart efter at de udløber. En senere ikrafttrædelse kunne føre til retsusikkerhed for pensionsordninger om, hvorvidt de har behov for at gå i gang med at forberede kommende clearingforpligtelser —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 89, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 648/2012 affattes således:

»Indtil den 16. august 2017 finder den i artikel 4 fastsatte clearingforpligtelse ikke anvendelse på OTC-derivataftaler, der ved objektiv måling kan godtgøres at reducere investeringsrisici, der er direkte forbundet med den finansielle solvens for pensionsordninger som defineret i artikel 2, stk. 10. Overgangsperioden gælder også for enheder, der er etableret med det formål at yde kompensation til medlemmer af pensionsordninger i tilfælde af misligholdelse.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juni 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.


15.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 239/65


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/1516

af 10. juni 2015

om fastsættelse af en fast takst for operationer finansieret af de europæiske struktur- og investeringsfonde inden for forsknings-, udviklings- og innovationssektoren i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (1), særlig artikel 61, stk. 3, tredje afsnit og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med artikel 61 i forordning (EU) nr. 1303/2013 tages der hensyn til indtægter skabt af operationer, når det offentlige bidrag beregnes.

(2)

Ifølge forordning (EU) nr. 1303/2013 kan faste procenttakster anvendes for operationer inden for forsknings-, udviklings- og innovationssektoren uden at beregne den diskonterede nettoindtægt.

(3)

På grundlag af historiske data bør den faste takst for nettoindtægter inden for forsknings-, udviklings- og innovationssektoren fastsættes til 20 % for at undgå overfinansiering og markedsforvridninger —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Denne forordning fastsætter en fast takst til anvendelse på operationer inden for forsknings-, udviklings- og innovationssektoren for på forhånd at fastsætte sådanne operationers potentielle nettoindtægter og gøre det muligt at fastsætte operationernes støtteberettigede udgifter i overensstemmelse med artikel 61, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

Artikel 2

Med henblik på anvendelsen af den faste procenttakst for indtægter, jf. artikel 61, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 1303/2013, fastsættes der en fast takst på 20 % for operationer inden for forsknings-, udviklings- og innovationssektoren.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juni 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.


15.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 239/67


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1517

af 11. september 2015

om 236. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen (1), særlig artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7a, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 3. september 2015 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at føje en person til den liste, som Al-Qaida-Sanktionskomitéen fører over de personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer skal gælde.

(3)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ajourføres.

(4)

For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør den træde i kraft øjeblikkeligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. september 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Chef for Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter


(1)  EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.


BILAG

Følgende punkt indsættes i bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 under overskriften »Fysiske personer«:

»Sofiane Ben Goumo (alias a) Sufyan bin Qumu b) Abou Fares al Libi). Fødselsdato: 26.6.1959. Fødested: Derna, Libyen. Nationalitet: libysk. Adresse: Libyen. Andre oplysninger: a) leder af Ansar al Charia Derna. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 3.9.2015.«


15.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 239/69


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1518

af 14. september 2015

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og

efter høring af medlemsstaterne, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Gældende foranstaltninger

(1)

Ved forordning (EF) nr. 599/2009 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på mellem 0 EUR og 198,0 EUR pr. ton på importen af fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger indeholdende mere end 20 vægtprocent fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, på daværende tidspunkt henhørende under KN-kode ex 1516 20 98 (Taric-kode 1516209820), ex 1518 00 91 (Taric-kode 1518009120), ex 1518 00 99 (Taric-kode 1518009920), ex 2710 19 41 (Taric-kode 2710194120), 3824 90 91 og ex 3824 90 97 (Taric-kode 3824909787) og med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (»USA« eller »det pågældende land«). Den antidumpingtold, der indførtes ved nævnte forordning, benævnes herefter »de gældende foranstaltninger«.

(2)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 444/2011 (3) udvidede Rådet efter en antiomgåelsesundersøgelse den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 599/2009, til importen til Unionen af biodiesel afsendt fra Canada, uanset om varen var angivet med oprindelse i Canada, med undtagelse af importen fra virksomhederne BIOX Corporation, Oakville og Rothsay Biodiesel, Guelph, Ontario, Canada. Ved samme forordning udvidede Rådet også den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 599/2009, til importen af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, med oprindelse i USA.

1.2.   Gældende foranstaltninger over for andre tredjelande

(3)

Uden for anvendelsesområdet for denne procedure anvendes der antidumpingforanstaltninger over for importen fra Argentina og Indonesien (4).

1.3.   Anmodning om en udløbsundersøgelse

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (5) af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af biodiesel med oprindelse i USA modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en anmodning om en undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(5)

Anmodningen blev indgivet den 9. april 2014 af European Biodiesel Board (»ansøgeren« eller »EBB«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede produktion af biodiesel i Unionen. Anmodningen var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

1.4.   Indledning af en udløbsundersøgelse

(6)

Efter høring af det rådgivende udvalg, der blev oprettet ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, fastslog Kommissionen, at der var tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 10. juli 2014 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (6) om indledningen af en udløbsundersøgelse (»indledningsmeddelelsen«) i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(7)

Samme dag indledte Kommissionen en udløbsundersøgelse af de gældende udligningsforanstaltninger over for importen af biodiesel med oprindelse i USA. Der er tale om en parallel, men særskilt procedure, som behandles i en særskilt forordning.

1.5.   Nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

(8)

Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2014 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 1. januar 2011 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

1.6.   Interesserede parter

(9)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter i USA og de amerikanske myndigheder, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste, var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(10)

De interesserede parter havde mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

1.7.   Stikprøveudtagning

(11)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

a)   Stikprøveudtagning af EU-producenter

(12)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en midlertidig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af de største repræsentative produktions- og salgsmængder, samtidig med at der sikredes geografisk spredning. Den midlertidige stikprøve bestod af syv EU-producenter fra syv forskellige medlemsstater, som tegnede sig for næsten 30 % af produktionen af biodiesel i Unionen. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den midlertidige stikprøve.

(13)

En virksomhed i Italien anmodede om at indgå i stikprøven. Virksomheden startede dog først sine aktiviteter ved udgangen af 2013 efter at have overtaget en biodieselfabrik fra en anden italiensk producent af biodiesel, som indgik i den midlertidige stikprøve. Da de historiske data, der er nødvendige for at vurdere de relevante tendenser i den betragtede periode, ikke forelå, og i betragtning af den kendsgerning, at en anden italiensk virksomhed allerede indgik i den midlertidige stikprøve, blev det besluttet ikke at udtage virksomheden til stikprøven.

(14)

Det amerikanske National Biodiesel Board (»NBB«) bemærkede, at den midlertidige stikprøve adskilte sig fra den stikprøve, der blev udtaget i de foregående undersøgelser vedrørende biodiesel, og henviste til to virksomheder med betragtelige produktions- og salgsmængder, som ikke blev udtaget til stikprøven. De to virksomheder, som NBB havde identificeret, var imidlertid enten forretningsmæssigt forbundet med en anden virksomhed med højere salgsmængder, som allerede indgik i stikprøven, eller havde lavere salgsmængder end en virksomhed fra samme medlemsstat, som var midlertidigt udtaget til at indgå i stikprøven. Medtagelsen af disse to virksomheder ville således ikke have ændret repræsentativiteten af den midlertidige stikprøve. Det blev derfor bekræftet, at den midlertidige stikprøve var en repræsentativ stikprøve af EU-erhvervsgrenen.

(15)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod den amerikanske regering, at en stikprøve, der repræsenterer 30 % af EU-erhvervsgrenen, ikke kunne betragtes som repræsentativ for hele EU-erhvervsgrenen for biodiesel, og at de mikroøkonomiske indikatorer burde have været analyseret på et bredere grundlag. Den amerikanske regering henviste til konklusionerne fra WTO's appelorgan i sagen EC — Fasteners, hvor en stikprøve på 27 % blev betragtet som lav i forhold til den samlede erhvervsgren og kun kunne udgøre en væsentlig andel, hvis der var tale om opsplittede erhvervsgrene.

(16)

I forbindelse med den nuværende undersøgelse definerede Kommissionen i modsætning til undersøgelsen om Fasteners EU-erhvervsgrenen som hele erhvervsgrenen og ikke kun de virksomheder, der indgik i stikprøven (jf. betragtning 93). Desuden blev samtlige makroøkonomiske indikatorer analyseret på grundlag af hele erhvervsgrenen, mens kun enkelte mikroøkonomiske indikatorer blev analyseret for de stikprøveudtagne virksomheder. Den overordnede analyse af EU-erhvervsgrenens situation blev imidlertid baseret på en vurdering af både mikro- og makroøkonomiske indikatorer. EU-erhvervsgrenen betragtes under alle omstændigheder som en fragmenteret erhvervsgren, da den består af over 200 producenter i hele Unionen, hvoraf de fleste er små og mellemstore virksomheder. Kommissionen konkluderer derfor, at stikprøven, som repræsenterer 30 % af EU-erhvervsgrenen, er repræsentativ, og påstanden afvises derfor.

b)   Stikprøveudtagning af importører

(17)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indberette de oplysninger, som der anmodedes om i indledningsmeddelelsen.

(18)

Kun få ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af det lave antal besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

c)   Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i USA

(19)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage denne, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i USA om at indberette de oplysninger, som der anmodedes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen bad endvidere USA's faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(20)

27 producenter i USA indsendte besvarelser til Kommissionen, men kun 9 fremlagde de data vedrørende eksport- og/ellers hjemmemarkedssalg, som der anmodedes om i bilag I til indledningsmeddelelsen med henblik på udtagning af stikprøven. Ingen af dem eksporterede til Unionen i NUP. Kommissionen udtog en stikprøve på tre eksporterende producenter med de højeste salgsmængder på hjemmemarkedet og til eksport. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle berørte kendte eksporterende producenter og myndighederne i USA hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger.

(21)

Ingen af de producenter, der indgik i stikprøven, fremsendte spørgeskemabesvarelser inden for fristen. Den 7. oktober 2014 meddelte Kommissionen de tre eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, at de ikke havde indsendt besvarelser.

(22)

Den 10. oktober 2014 meddelte den ene eksporterende producent i stikprøven Kommissionen, at den havde valgt ikke at besvare spørgeskemaet. De to andre eksporterende producenter i stikprøven anmodede om forskellige udsættelser af fristen, som blev indrømmet, men de fremlagde ikke fulde besvarelser.

(23)

Den 10. november 2014 sendte Kommissionen et brev til de tre virksomheder i stikprøven og orienterede dem om, at den havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 18 og basere undersøgelsesresultaterne på de foreliggende faktiske oplysninger. De amerikanske myndigheder blev også orienteret herom. Fristen for at fremsætte bemærkninger til brevet var den 21. november 2014.

(24)

Den 21. november 2014 havde to af virksomhederne i stikprøven overhovedet ikke reageret, og den sidste virksomhed i stikprøven forklarede, at tidsfristen ikke var tilstrækkelig lang til, at den kunne indsende et svar.

(25)

Kommissionen konkluderede derfor, at ingen af de amerikanske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, havde samarbejdet i forbindelse med udløbsundersøgelsen. Kommissionen besluttede således at anvende bestemmelserne i grundforordningens artikel 18, og at konklusionerne, positive eller negative, kunne træffes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

(26)

Virksomheden Cargill Inc. bemærkede, at der i forordning (EF) nr. 599/2009 var fastsat en minimal dumpingmargen, og at der derved var blevet indført en endelig antidumpingtold på 0 % på biodiesel med oprindelse i USA, som blev produceret og eksporteret af virksomheden. Virksomheden bemærkede desuden, at en eksporterende producent, som ikke var involveret i dumping i en oprindelig undersøgelse, ikke kan gøres til genstand for en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne, jf. WTO-appelorganets konklusioner i rapporten »Mexico Rice« (7).

(27)

Virksomheden Cargill Inc. anmodede derfor om fortsat at være fritaget for antidumpingtold uanset udkommet af udløbsundersøgelsen. Denne anmodning blev accepteret.

1.8.   Spørgeskemabesvarelser og kontrolbesøg

(28)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de EU-producenter, der indgik i stikprøven, og til ikke forretningsmæssigt forbundne importører, forhandlere og brugere, der havde givet sig til kende indenfor den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(29)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

EU-producenter

Bio-Oils Huelva S.L., Huelva, Spanien

Biopetrol Rotterdam BV, Rotterdam, Nederlandene

Diester industrie SAS, Rouen, Frankrig

Novaol S.R.L., Milano, Italien

Preol a.s., Lovosice, Tjekkiet

Rafineria Trzebinia S.A., Trzebinia, Polen

Verbio Vereinigte BioEnergie AG, Leipzig, Tyskland.

1.9.   Fremlæggelse

(30)

Den 3. juni 2015 underrettede Kommissionen alle interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den agtede at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger, og opfordrede alle interesserede parter til at fremsende bemærkninger. De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og, hvor relevant, taget i betragtning.

(31)

Efter den endelig fremlæggelse af oplysninger anmodede NBB om en høring med høringskonsulenten i handelsprocedurer, hvilket blev indrømmet.

2.   DEN UNDERSØGTE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Den undersøgte vare

(32)

Den undersøgte vare er den samme som i den undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger (»den oprindelige undersøgelse«), nemlig fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger indeholdende mere end 20 vægtprocent af fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 1516 20 98, ex 1518 00 91, ex 1518 00 99, ex 2710 19 43, ex 2710 19 46, ex 2710 19 47, ex 2710 20 11, ex 2710 20 15, ex 2710 20 17, ex 3824 90 92, ex 3826 00 10 og ex 3826 00 90 med oprindelse i USA (»den undersøgte vare«).

(33)

Biodiesel er et fornyeligt brændstof, der anvendes i transportsektoren til dieselmotorer. Konventionelle motorer kan dog ikke fungere med ren biodiesel, men med en blanding af mineralsk diesel og et begrænset indhold af biodiesel.

(34)

Biodiesel produceret i USA er hovedsageligt »fedtsyremethylestere« (FAME) udvundet af en lang række forskellige vegetabilske olier (sojabønneolie, palmeolie, rapsolie) og brugt stegeolie, animalsk fedt eller biomasse, der fungerer som råvarer ved fremstillingen af biodiesel. »Ester« bruges om trans-esterificering af vegetabilske olier, dvs. blanding af olien med alkohol. »Methyl« bruges om methanol, som er den mest udbredte type alkohol i processen, selv om ethanol også kan anvendes i produktionsprocessen og fører til »fedtsyreethylestere«.

(35)

Alle typer biodiesel og biodiesel i blandinger har til trods for eventuelle forskelle i de råvarer, der anvendes til produktionen, eller variationer i produktionsprocessen, de samme eller lignende grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål. Eventuelle variationer med hensyn til den undersøgte vare ændrer ikke dens grundlæggende definition, dens egenskaber eller forskellige parters opfattelse af den. For slutbrugeren især gør det ingen forskel, om blandingen i pumpen består af en bestemt biodieselråvare.

2.2.   Samme vare

(36)

Som i den oprindelige undersøgelse har biodiesel solgt på hjemmemarkedet i USA og amerikansk biodiesel solgt til eksport de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Ligeledes har biodiesel produceret og solgt i Unionen af EU-erhvervsgrenen de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som den vare, der eksporteres fra USA til Unionen. De anses derfor for at være samme vare i forbindelse med denne undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

2.3.   Påstande vedrørende varedækningen

(37)

Den amerikanske regering (USG) påstod, at diesel, der produceres af biomasse (8), er en bredere varekategori end den undersøgte vare. Det fremgår dog af den forordning, der indførte en midlertidig udligningstold i den oprindelige undersøgelse (9), at alle typer biodiesel og biodieselblandinger, herunder diesel produceret af biomasse, betragtes som biodieselbrændstoffer og er omfattet af en lovgivningspakke vedrørende energieffektivitet, vedvarende energi og alternative brændstoffer. Årsagen hertil er, at biodiesel produceret af biomasse har de samme eller næsten samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som biodiesel produceret af andre råvarer. Konklusionerne i den oprindelige undersøgelse blev ikke anfægtet af andre interesserede parter og er fortsat gyldige i forbindelse med denne udløbsundersøgelse. Kommissionen afviste derfor USG's påstand.

3.   SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

(38)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de eksisterende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

3.1.   Indledende bemærkninger

(39)

Da de udvalgte producenter i stikprøven ikke samarbejdede, jf. betragtning 25, var det ikke muligt at gennemføre en analyse baseret på verificerede data fra de amerikanske producenter. Kommissionen gjorde derfor brug af følgende informationskilder: data fremlagt af enkelte amerikanske biodieselproducenter i den indledende fase som svar på spørgeskemaet med henblik på stikprøveudtagningen, Eurostat, anmodningen om en udløbsundersøgelse, efterfølgende oplysninger indsendt af ansøgeren, US National Biodiesel Board, webstederne for US Energy Information Administration og US Department of Energy, samt US International Trade Commission.

3.2.   Dumpingimport i NUP

(40)

Efter indførelsen af foranstaltninger i 2009 faldt importen af biodiesel fra USA til Unionen til nær nulpunktet, med kun en meget begrænset mængde, der eksporteredes i 2013 og i NUP. Under disse omstændigheder blev det ikke fundet relevant at undersøge dumpingniveauet i NUP. Det kan således konkluderes, at der ikke var fortsat dumping i NUP.

3.3.   Bevis for sandsynlighed for fornyet dumping

(41)

Kommissionen undersøgte, om det kunne godtgøres, at der var en sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningen fik lov at udløbe. Følgende elementer blev navnlig analyseret: forholdet mellem priserne på den vare, der produceres og sælges i Unionen og USA, forholdet mellem eksportprisen til tredjelande og priserne i USA, forholdet mellem eksportprisen til tredjelande og prisniveauet i Unionen, den uudnyttede kapacitet og omgåelses- og overvæltningspraksis.

3.3.1.   Forholdet mellem priserne på den vare, der produceres og sælges i Unionen og i USA

(42)

Da de amerikanske biodieselproducenter ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, anvendte Kommissionen tre informationskilder til at fastsætte salgsprisen på biodiesel i USA i NUP: i) besvarelserne af det spørgeskema, der blev sendt ud i forbindelse med indledningen af undersøgelsen med henblik på stikprøveudtagningen, som blev indsendt af en række amerikanske biodieselproducenter i den indledende fase, ii) oplysninger fra NBB baseret på oplysninger, der blev indsamlet af et markedsovervågningsfirma ved navn »Jacobsen«, og iii) oplysninger fremlagt af ansøgeren baseret på oplysninger indsamlet af Oil Price Information Service (OPIS).

(43)

Oplysningerne fra disse tre kilder vedrører forskellige handelsled og handelsbetingelser. Værdierne ligger dog meget tæt på hinanden. Gennemsnittet af værdierne fra disse tre kilder er 1 196,93 USD pr. ton. Med den gennemsnitlige euro/dollar-vekselkurs i NUP (1 EUR = 1,356 USD) svarer dette beløb til en salgspris på hjemmemarkedet i USA på 883 EUR pr. ton (10).

(44)

Den gennemsnitlige pris ab fabrik på biodiesel, der blev solgt i Unionen af EU-producenterne i NUP, var 905 EUR pr. ton (1 227,18 USD), jf. tabel 8 herunder.

(45)

For at komme tilbage på EU-markedet bliver de amerikanske producenter nødt til at sælge til en lavere pris end 905 EUR pr. ton. Deres endelige pris skal desuden omfatte søtransport- og forsikringsomkostninger og den gældende told (6,5 %) på biodiesel. Ifølge de data, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, udgør dette beløb ca. 100 EUR pr. ton. Kommissionen baserede dette beløb på det beløb for told, transport og fragt, som blev beregnet af NBB (ca. 94 EUR), og rundede det op til 100 EUR for også at dække visse supplerende omkostninger efter import.

(46)

Hvis de amerikanske producenter genoptager eksporten til EU, vil de således skulle anvende en pris ab fabrik (mindre end 805 EUR pr. ton), som er lavere end deres hjemmemarkedssalgspris i USA, altså til dumpingpriser. Ud fra de omstændigheder, der er nærmere beskrevet i betragtning 63 og 71, vedrørende eksportprisen til tredjelande og den uudnyttede kapacitet er det sandsynligt, at de amerikanske producenter vil genoptage eksporten til Unionen, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe, da de dermed vil kunne reducere enhedsproduktionsomkostningerne, som nærmere beskrevet i betragtning 72.

(47)

Efter den endelige fremlæggelse rejste NBB tvivl om nøjagtigheden af de gennemsnitlige hjemmemarkedssalgspriser, som Kommissionen havde fastsat, og mindede om, at man i et tidligere indlæg havde anført en lavere værdi (789,36 EUR pr. ton), som var baseret på de priser, der var blevet fremlagt af det amerikanske energiministerium.

(48)

Kommissionen afviser denne påstand af følgende årsager:

(49)

Hvad angår den gennemsnitspris, som NBB har anført, kan den ikke betegnes som et nøjagtigt grundlag, da der var tale om en detailpris og ikke en pris ab fabrik. Mere specifikt fremlagde NBB en gennemsnitlig månedlig detailpris (ved pumpen) for biodiesel i USA i juli 2014, målt i Gasoline Gallons Equivalent (GGE) og omregnet med vekselkursen på et bestemt tidspunkt, nemlig den 19. september 2014.

(50)

Hvad angår den gennemsnitspris, som Kommissionen beregnede, er der tale om en rimelig værdi, da den blev beregnet ved hjælp af de bedste foreliggende oplysninger, idet de amerikanske producenter ikke samarbejdede. Prisen er et gennemsnit af de priser, som enkelte amerikanske producenter fremlagde i indledningsfasen, priser indhentet af markedsovervågeren »Jacobsen«, som blev fremlagt af NBB, og priser indhentet af OPIS, som blev fremlagt af EBB. Der er tale om et simpelt gennemsnit, da der ikke blev fremlagt oplysninger om mængder, som kunne anvendes til at beregne et vejet gennemsnit. De tre værdier er dog næsten identiske. Kommissionen havde ikke kendskab til handelsbetingelser og handelsled, som derfor ikke kunne tages i betragtning. Priserne fra OPIS blev dog justeret for at tage hensyn til rimelige transportomkostninger i USA. I lyset af den markante forskel mellem hjemmemarkedsprisen og eksportprisen ville eventuelle justeringer for handelsbetingelser og handelsled ikke have ændret konklusionen om, at hvis de amerikanske producenter ønsker at genoptage salget til Unionen, vil de skulle sælge til dumpingpriser.

(51)

NBB anfægtede også det beløb på 100 EUR pr. ton, som blev brugt til at beregne en pålidelig gennemsnitlig eksportpris ud fra den gennemsnitlige EU-pris for biodiesel, og foreslog et beløb på 110,49 EUR i stedet for. Som nævnt i betragtning 45 anvendte Kommissionen de beløb for told, transport og fragt, som NBB havde foreslået. Kommissionen anvendte kun et lavere beløb for de supplerende omkostninger efter import end de 16,69 EUR, som NBB havde foreslået, idet NBB ikke kunne godtgøre, at beløbet for omkostninger efter import skulle udgøre 2 % af cif-værdien ved grænsen. Forskellen mellem Kommissionens anslåede værdi og NBB's værdi er under alle omstændigheder marginal og ændrer ikke konklusionen om sandsynlighed for dumping, også i betragtning af, at der ikke krævedes en præcis dumpingberegning i denne forbindelse.

(52)

NBB påstod, at der i lighed med den oprindelige undersøgelse burde have været foretaget justeringer for fysiske forskelle for at tage højde for, at de vigtigste råvarer til produktionen af biodiesel i USA er sojabønner, hvorimod man i Unionen som den vigtigste råvare bruger raps, der har en højere kvalitet og en højere pris.

(53)

Denne påstand må afvises. I den oprindelige undersøgelse blev der foretaget justeringer på grundlag af en sammenligning af verificerede data fra amerikanske producenter og EU-producenter. Da de amerikanske producenter ikke har samarbejdet i forbindelse med denne udløbsundersøgelse, kunne Kommissionen for det første ikke afgøre, om der skulle indrømmes justeringer. Hvis der for det andet skulle indrømmes justeringer, ville Kommissionen ikke kunne fastslå niveauet herfor. De omstændigheder, der gjorde sig gældende i den oprindelige undersøgelse, har ændret sig, og navnlig er blandingen af råvarer til produktion af biodiesel i både EU og USA ikke længere den samme. NBB krævede ligeledes en justering på 10 %, men begrundede ikke niveauet af denne justering.

(54)

NBB og den amerikanske regering påstod, at da de amerikanske hjemmemarkedspriser er højere end den sandsynlige eksportpris til Unionen, ville de amerikanske producenter snarere øge deres hjemmemarkedssalg end eksportere til Unionen, navnlig i lyset af det øgede forbrug i USA.

(55)

Denne påstand er ikke begrundet og bør afvises. Forbruget i USA er steget i de seneste år navnlig som følge af regeringens tiltag såsom incitamenter og obligatoriske mål i Renewable Fuels Programme og subsidieordningerne med henblik på at fremme produktion og blanding af biodiesel. På grundlag af de data, som NBB selv fremlagde, faldt forbruget af biodiesel i USA dog i 2014 i forhold til 2013. Der er intet bevis for, at forbruget vil stige i 2015 og 2016. Tværtimod antyder offentligt tilgængelige oplysninger (11), at målene for obligatorisk brug af fornyelige brændstoffer i USA vil være uændrede i de kommende år. Det er derfor mere sandsynligt, at det aktuelle forbrugsniveau i USA vil forblive uændret end stige. Da der er uudnyttet kapacitet i USA (jf. betragtning 69 ff.), vil de amerikanske producenter stadig have et incitamentet til at eksportere til Unionen, selv om de sælger til en lavere pris end hjemmemarkedsprisen, men stadig dækker deres variable omkostninger.

(56)

NBB påstod, at Kommissionen burde have gjort rede for, hvordan en øget produktionsmængde kunne medføre en reduktion i produktionsomkostningerne for de amerikanske producenter. I den forbindelse skal det først og fremmest bemærkes, at Kommissionen på grund af manglende samarbejdsvilje ikke kunne foretage en nøjagtig beregning af de højere produktionsmængders indvirkning på de amerikanske producenters omkostninger. Fra et økonomisk synspunkt står det imidlertid klart, at hvis de faste omkostninger allokeres til en større produktionsmængde, vil enhedsproduktionsomkostningerne falde. Dette er gældende, selv om hovedparten af omkostningerne i produktionen af biodiesel er variable og afhænger af de anvendte råvarer, jf. NBB's påstand. De faste omkostninger skal stadig allokeres til den samlede produktionsmængde. Oplysninger fra EU-erhvervsgrenen viser nemlig, at udgifterne til råvarer udgør en væsentlig del af produktionsomkostningerne, men den nøjagtige procentdel afhænger af, hvilke råvarer der anvendes, virksomhedens grad af vertikal integrering og af virksomhedens SA&G-omkostninger. Under disse omstændigheder kunne Kommissionen med rimelighed antage, at en øget produktionsmængde kunne medføre en reduktion i produktionsomkostningerne hos de amerikanske producenter. Dette ville kun ændre sig, hvis eksportprisen var så lav, at den ikke engang kunne dække prisen for de anvendte råvarer, men NBB fremlagde ingen bemærkninger, der kunne støtte et sådant scenario.

3.3.2.   Forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og priserne i USA

(57)

Et andet element, der berettiger konklusionen om, at der er sandsynlighed for fornyet dumping, er baseret på analysen af mønstret i den amerikanske eksport af biodiesel til tredjelande i NUP. Kommissionen konsulterede den database, som tilhører United States International Trade Commission, og uddrog mængder og værdier af eksporten af biodiesel under HTS-kode 382600 for NUP. Eksportmængden (i ton) til alle lande (EU inkl.) beløb sig til 567 018 ton. Den gennemsnitlige værdi pr. ton i NUP beløb sig til 753,34 EUR frit ved skibets side (free alongside ship). Kommissionen beregnede en gennemsnitlig salgspris i dollar pr. ton og sammenlignede den med de gennemsnitlige hjemmemarkedspriser i USA (fastsat som uddybet i betragtning 42). Sammenligningen gav følgende resultater:

Tabel 1

Amerikanske eksportmængder og eksportpriser i NUP

Bestemmelseslande

Eksportmængder (ton)

I procent af eksporten til alle lande

Gennemsnitsværdi (USD) pr. ton

Gennemsnitsværdi (EUR) pr. ton

Dumping i procent af eksportprisen

I alt Gibraltar (12)

76 266

13

753,19

555,45

59

I alt Canada

247 959

44

1 167,33

860,86

3

I alt Australien

4 267

1

1 019,77

752,04

17

I alt Malaysia

103 773

18

891,44

657,41

34

(58)

Det fremgår af tabellen, at de amerikanske producenter tilsyneladende sælger til tredjelande til dumpingpriser, idet eksportpriserne er mellem 3 % og 59 % lavere end hjemmemarkedspriserne. Kommissionen konkluderede derfor, at da de amerikanske producenter i øjeblikket sælger til tredjelande til dumpingpriser, er det sandsynligt, at de vil eksportere til Unionen ved at omdirigere en del af deres nuværende eksport til andre markeder, også til dumpingpriser.

(59)

Efter den endelig fremlæggelse anfægtede NBB eksporttallenes nøjagtighed, da HTS-koden til vurdering af eksportmængderne (38 26 00) omfatter andre varer, og eksportprisen kan derfor ikke sammenlignes med hjemmemarkedsprisen for biodiesel.

(60)

Kommissionen anvendte denne kode, da den amerikanske regering selv i sin anden supplerende spørgeskemabesvarelse af 19. december 2014 anførte, at koden var blevet anvendt fra 2012 og fremover til at give nøjagtige statistiske oplysninger om eksporten af amerikansk biodiesel. Selv om denne kode giver en højere værdi for den pågældende eksportvare, sker det dog i langt mindre omfang end med de koder, der anvendtes tidligere. De amerikanske myndigheder konkluderede, at den fremlagte kode gav et forholdsvis nøjagtigt billede af eksportværdien.

(61)

NBB påstod, at de hjemmemarkedspriser, som Kommissionen havde beregnet, ikke kunne sammenlignes med eksportpriserne i ITC-databasen, og at de dumpingmargener, som Kommissionen beregnede, derfor ikke kan anvendes.

(62)

I en udløbsundersøgelse er det ikke nødvendigt at beregne nye dumpingmargener. I den aktuelle sag ophørte dumpingeksporten efter indførelsen af foranstaltninger, og derfor fokuserede analysen på sandsynligheden for genoptagelse af dumpingeksporten. Da de amerikanske producenter ikke samarbejdede, gjorde Kommissionen brug af de foreliggende oplysninger. I denne situation er eksportpriserne til tredjelande relevante og kan anvendes som en indikator for, hvad der vil ske, når foranstaltningerne udløber. Mere specifikt er målet med sammenligningen mellem hjemmemarkedspriserne og eksportpriserne til tredjelande ikke at beregne nøjagtige dumpingmargener, men at give en indikation af sandsynligheden for fornyet dumping, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe.

3.3.3.   Forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og prisniveauet i Unionen

(63)

EU-markedet er et attraktivt marked for den amerikanske eksport af biodiesel. I NUP var den gennemsnitlige eksportpris til alle bestemmelseslande 1 021,52 USD (753,34 EUR) pr. ton i henhold til den database, som tilhører United States International Trade Commission, jf. betragtning 57. Den højeste gennemsnitlige eksportpris var til Canada (1 167,33 USD eller 860,86 EUR pr. ton), og den laveste gennemsnitlige eksportpris var til Gibraltar (753,19 USD eller 555,45 EUR pr. ton).

(64)

Den gennemsnitlige eksportpris er lavere end EU-producenternes gennemsnitspris på biodiesel ved salg i Unionen i NUP (905 EUR pr. ton). Selv hvis de amerikanske producenter var nødt til at sælge til en pris under 905 EUR pr. ton for at trænge ind på EU-markedet, ville de stadig have et incitament til at omdirigere en del af deres aktuelle eksport til tredjelande til EU-markedet, da det er mere attraktivt end mange tredjelandsmarkeder.

(65)

NBB og den amerikanske regering påstod, at det aktuelle amerikanske eksportsalg til tredjelande ikke ville blive omdirigeret til Unionen, da det største enkeltstående eksportmarked er Canada, hvor priserne er højere end ab fabrik-prisen til Unionen.

(66)

Kommissionen henviste imidlertid til »en del af deres aktuelle eksport« og ikke den hele. Kommissionen påstod ikke, at de amerikanske producenter ville ophøre med at eksportere til Canada og omdirigere salget til Unionen. Canada kan ganske rigtigt også betragtes som et attraktivt marked for de amerikanske producenter, men det har dog en begrænset størrelse i forhold til EU-markedet (13), som stadig er verdens største marked for biodiesel.

(67)

NBB påstod desuden, at den aktuelle eksport til Malaysia ikke ville blive omdirigeret til Unionen, da forbruget er stigende i Malaysia, og da der ikke er told på importen af biodiesel.

(68)

På grundlag af de gennemsnitlige amerikanske eksportpriser til Malaysia, jf. ITC-databasen, ses det dog, at det ville være mere rentabelt for de amerikanske producenter at sælge til Unionen end til Malaysia, selv hvis man lægger den almindelige told til. Som det fremgår af tabel 1, var eksportpriserne til Malaysia i NUP væsentligt lavere end priserne i Unionen. Forbruget i Malaysia er nok stigende, men det er også tilfældet for produktionen i Malaysia, som navnlig er baseret på palmeolie. Desuden kan det med rimelighed forventes, at nabolandet Indonesien, som har en omfattende biodieselproduktion, vil øge sin eksport til Malaysia, hvis forbruget stiger. Påstanden bør derfor afvises.

3.3.4.   Uudnyttet kapacitet

(69)

De amerikanske producenter har en væsentlig uudnyttet kapacitet, som udgør et incitament til at øge produktionen og sælge biodiesel til dumpingpriser på EU-markedet. Da de amerikanske producenter ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, fastslog Kommissionen den amerikanske produktionskapacitet ud fra de foreliggende oplysninger på webstederne for US Environmental Protection Agency (EPA) og US Energy Information Administration (EIA).

(70)

De amerikanske biodieselproducenter skal rapportere til disse to myndigheder (hhv. på årsbasis og på månedsbasis) om deres eksisterende og planlagte produktionskapacitet samt om produktion, input, lagerbeholdninger og salg af biodiesel.

(71)

På grundlag af EIA's data var de amerikanske producenters produktionskapacitet på 7 128 000 ton i NUP. Dette tal ligger meget tæt på tallet fra NBB, som er baseret på de oplysninger, som medlemmerne har rapporteret til EPA, nemlig 6 963 000 ton.

(72)

Den faktiske produktion af biodiesel i USA i NUP var på 4 450 000 ton (EIA's data), hvilket svarer til en kapacitetsudnyttelse på 62,4 % og en uudnyttet kapacitet på 37,6 %, dvs. 2 678 000 ton. Denne uudnyttede kapacitet vil sandsynligvis blive anvendt til at forsyne EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. De amerikanske producenter kan nemlig nemt øge deres produktion og eksportere den til EU og opnå en økonomisk fordel ved at øge kapacitetsudnyttelsesgraden og reducere enhedsproduktionsomkostningerne. Salget af den amerikanske uudnyttede kapacitet på EU-markedet vil få en væsentlig indvirkning, da det svarer til næsten 22 % af EU-forbruget i NUP.

(73)

NBB fremlagde en række bemærkninger i denne henseende. Først påpegede NBB, at den faktiske produktionskapacitet i USA var lavere end Kommissionens skøn. NBB udtalte nemlig, at en række fabrikker i USA, selv om de var registreret, faktisk er inaktive, og at den faktiske produktionskapacitet derfor er på 5 409 000 ton. NBB anførte også, at produktionen af biodiesel i NUP var højere og udgjorde 5 084 000 ton. NBB påstod følgelig, at kapacitetsudnyttelsesgraden er på ca. 94 %, og at der kun findes begrænset ekstra kapacitet, der kan anvendes til eksport til EU, hvis foranstaltningerne ophæves.

(74)

Denne påstand blev afvist. De data, som NBB har fremlagt, stemmer ikke overens med officielt tilgængelige data. Biodieselproducenter i USA skal hver måned indsende en formular til EIA (EIA-22M »Monthly Biodiesel Production Survey«) og bl.a. anføre data for deres årlige produktionskapacitet og deres driftsstatus, dvs. aktiv, midlertidigt inaktiv eller permanent lukket. Siden januar 2013 har den registrerede kapacitet varieret lidt fra måned til måned, men var generelt stabil.

(75)

Desuden skal biodieselproducenter i USA hvert år indsende oplysninger til EPA, bl.a. om hvilken type fornyeligt brændstof man forventer at producere eller importere, samt oplysninger om eksisterende eller planlagt produktionskapacitet.

(76)

Den registrerede kapacitet, som de amerikanske biodieselproducenter har opgivet, opdateres således regelmæssigt og kan derfor betragtes som en pålidelig kilde. Selv om den registrerede kapacitet i øjeblikket er uudnyttet eller inaktiv, skal den medtages ved beregningen af den uudnyttede kapacitet, som kan anvendes til at øge produktionen og eksporten.

(77)

De tal for produktionskapaciteten, som NBB fremlagde, udelukkede allerede permanent lukket kapacitet, hvilket fremgik af deres bemærkninger. Anlæg, der ikke er permanent lukket, kan pr. definition starte produktionen igen, hvis der sker en ændring i de fremtidige markedsvilkår (som f.eks. hvis EU-markedet åbnes igen). Undersøgelsen om »sandsynlighed for fornyet dumping« i forbindelse med en udløbsundersøgelse forudsætter, at man ser på, hvad der vil ske i fremtiden, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, og er ikke blot et øjebliksbillede af situationen i NUP.

(78)

Kommissionen vurderer derfor, at den aktuelle registrerede kapacitet udgør et fyldestgørende grundlag for at beregne den samlede produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet i USA, og afviser derfor NBB's påstand.

(79)

Efter den endelige fremlæggelse fastholdt NBB, at der ved produktionskapaciteten ikke burde tages højde for inaktiv kapacitet, selv hvis denne kapacitet ikke var indberettet til de amerikanske myndigheder som ophørt eller permanent lukket.

(80)

Ifølge EIA's instrukser, som NBB citerede, er »den årlige produktionskapacitet den mængde biodiesel, som en virksomhed kan producere i et kalenderår med normal nedlukning til vedligeholdelse. Dette omfatter kapaciteten på inaktive fabrikker, indtil fabrikken ophører med at producere eller lukkes«. Ud fra ovenstående er det indlysende, at EIA tager hensyn til alle fabrikker, der potentielt kan blive aktiveret igen. Fabrikker, der ikke er ophørt med at producere eller er permanent lukket, kan således i modsætning til NBB's påstand pr. definition starte produktionen igen, hvis forholdene ændrer sig i fremtiden.

(81)

Kommissionen vurderede derfor, at den aktuelle registrerede kapacitet udgjorde et fyldestgørende grundlag for at beregne den samlede produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet i USA.

(82)

NBB påstod også, at den amerikanske biodieselindustri ikke er beregnet som en eksportindustri, idet de fleste amerikanske biodieselanlæg producerer mindre end 15 000 000 gallons (55 000 ton) om året. Det skulle angiveligt ikke være økonomisk forsvarligt at lagre flere ugers produktion af biodiesel til en enkelt eksportforsendelse.

(83)

Denne påstand blev ligeledes afvist. Den amerikanske biodieselindustri kan eksportere, og før indførelsen af de gældende foranstaltninger eksporterede de amerikanske producenter betydelige mængder biodiesel til EU-markedet, med op til 1 137 000 ton i undersøgelsesperioden i den oprindelige undersøgelse (1.4.2007-31.3.2008). Dette viser, at de amerikanske producenter har tilstrækkelig produktionskapacitet til at kunne eksportere. De amerikanske producenter, der ikke har tilstrækkelig individuel produktionskapacitet til at kunne eksportere til Unionen, vil fortsat levere til hjemmemarkedet, og forhandlerne kan samle produktionen fra flere anlæg og eksportere den.

(84)

Det kan således konkluderes, at den amerikanske biodieselindustri har en omfattende uudnyttet kapacitet og derfor har et stort incitament til at genoptage eksporten til EU-markedet, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe.

3.3.5.   Omgåelses- og overvæltningspraksis

(85)

Som det fremgår af betragtning 2, konkluderedes det, at de antidumpingforanstaltninger, der indførtes i 2009, blev omgået ved omladning i Canada og ved en ændring i sammensætningen af blandingen. Anvendelsen af sådan praksis viser at visse amerikanske producenter har interesse i at komme ind på EU-markedet selv efter indførelsen af foranstaltningerne, og betragtes derfor som en indikation af, at der er sandsynlighed for dumpingpraksis i fremtiden.

(86)

Efter den endelig fremlæggelse påstod NBB, at dette skete fire år før NUP og derfor ikke kan bruges til at drage konklusioner i den aktuelle sag.

(87)

Kommissionen fastholdt, at forekomsten af tidligere dumpingpraksis, som blev gennemført af de samme markedsoperatører, ikke i sig selv er afgørende, men stadig kan betragtes som en indikation af, at de amerikanske producenter har en stærk interesse i at trænge ind på EU-markedet.

3.3.6.   Andre elementer

(88)

I NUP var den amerikanske produktion af biodiesel (4 450 000 ton) lavere end forbruget (4 896 000 ton). USA importerede som følge heraf mere biodiesel, end der blev eksporteret. Dette kunne skyldes usikkerheden i forbindelse med målene for obligatorisk biodieselproduktion i Renewable Fuel Standard Programme (1,28 mia. gallons, svarende til 4 238 000 ton i 2014, som er uændret i forhold til 2013) og muligheden for at lade importeret biodiesel indgå i Renewable Fuel Standard Programme og anmode om amerikansk biodiesel-skattefritagelse, når den finder anvendelse. I NUP beløb den samlede import sig til 1 072 000 ton, og den samlede eksport til 567 000 ton. Hvis den disponible produktionskapacitet ikke blev brugt til at efterkomme efterspørgslen på hjemmemarkedet i den betragtede periode, er det imidlertid usandsynligt, at den disponible produktionskapacitet i fremtiden vil blive brugt til dette formål. Det er blevet konstateret, at den amerikanske produktionskapacitet (7 128 000 ton) i NUP imidlertid var betydeligt højere end forbruget på hjemmemarkedet. Dette betyder, at hvis mulighederne på eksportmarkederne bliver gunstigere, vil de amerikanske producenter have et incitament og sandsynligvis udnytte deres uudnyttede kapacitet. Hvis de kunne have udnyttet den overskydende kapacitet til at efterkomme forbruget på hjemmemarkedet, ville de allerede have gjort det.

(89)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at EU-markedet er meget attraktivt, da det er det største marked i verden, og da der anvendes betydelige incitamenter på EU-plan og nationalt plan for at fremme forbruget af biodiesel. Det vil derfor være belejligt for de amerikanske producenter at anvende deres uudnyttede kapacitet til fulde og omdirigere en del af deres eksportsalg til EU-markedet fra andre mindre gunstige tredjelandsmarkeder.

(90)

Efter den endelige fremlæggelse påstod NBB, at den kendsgerning, at det amerikanske forbrug af biodiesel i NUP var højere end produktionen, viser, at de amerikanske producenter ikke har overskydende kapacitet til at kunne trænge ind på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(91)

Kommissionen vurderede, at den fastlagte uudnyttede kapacitet i USA, som kunne udnyttes til at efterkomme hele forbruget i USA, men i øjeblikket ikke anvendes til dette formål, med al sandsynlighed vil blive anvendt til at levere til andre markeder med en stor efterspørgsel og navnlig EU-markedet, hvor de amerikanske eksporterende producenter ikke i øjeblikket er tilstedeværende. Kommissionen understregede, at produktionskapaciteten er væsentligt højere end forbruget i USA, og at der derfor er uudnyttet kapacitet til at eksportere til Unionen, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe.

3.3.7.   Konklusion vedrørende sandsynligheden for fornyet dumping

(92)

I lyset af den amerikanske industris betydelige uudnyttede kapacitet kombineret med EU-markedets tiltrækningskraft i form af størrelse og salgspriser, navnlig hvad angår prisniveauet for den amerikanske eksport til tredjelande, og tidligere omgåelsespraksis, konkluderede Kommissionen at der er sandsynlighed for fornyet dumpingimport fra USA, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe.

4.   SKADE

4.1.   Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion

(93)

Den samme vare blev fremstillet af ca. 200 EU-producenter i den nuværende undersøgelsesperiode. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(94)

Den samlede EU-produktion i den fornyede undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 11 600 000 ton. Kommissionen fastslog tallet på grundlag af alle foreliggende oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen, såsom oplysninger i klagen og data indhentet fra EU-producenterne i forbindelse med undersøgelsen. Syv EU-producenter, der tegnede sig for ca. 30 % af den samlede EU-produktion af samme vare, blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 12-13.

4.2.   EU-forbruget

(95)

Kommissionen fastlagde EU-forbruget på grundlag af den samlede EU-produktion minus eksport, plus import fra tredjelande. Import- og eksportmængder blev indhentet fra Eurostats data.

(96)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 2

EU-forbrug

 

2011

2012

2013

NUP

Samlet EU-forbrug

(ton)

11 130 119

11 856 626

11 382 324

12 324 479

Indeks

100

107

102

111

Kilde: Data fra EU-erhvervsgrenen, Eurostat.

(97)

Ud fra ovenstående ses det, at EU-forbruget af biodiesel steg med 11 % i den betragtede periode.

4.3.   Importen af den undersøgte vare fra det pågældende land

4.3.1.   Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(98)

Importen af biodiesel fra USA til Unionen faldt ifølge Eurostat til nær nulpunktet efter indførelsen af foranstaltningerne i 2009, jf. betragtning 40.

(99)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 3

Importmængde og markedsandel for importen fra USA

 

2011

2012

2013

NUP

USA (ton)

2 442

803

7

13

Indeks

100

33

0

1

Markedsandel

0

0

0

0

Kilde: Eurostat.

4.3.2.   Priser og prisunderbud

(100)

I den nuværende undersøgelsesperiode var importen af biodiesel til Unionen fra USA ubetydelig og udgjorde ikke et relevant grundlag for beregning af prisunderbuddet.

(101)

Der blev derfor foretaget en sammenligning af gennemsnitsprisen på biodiesel produceret og solgt i Unionen af EU-erhvervsgrenen og den gennemsnitlige eksportpris på biodiesel til tredjelande fra USA i den nuværende undersøgelsesperiode på grundlag af statistiske data fra United States International Trade Commission. Den gennemsnitlige eksportpris til alle lande var, jf. betragtning 63, ca. 753 EUR pr. ton FAS (free alongside ship — frit ved skibets side). For at beregne en sandsynlig og rimelig eksportpris til Unionen vil det være nødvendigt at tilføje omkostningerne for transport og forsikring samt en told på 6,5 % og omkostninger efter import til den gennemsnitlige eksportpris, som anslås til ca. 100 EUR pr. ton (jf. betragtning 45). Heraf fulgte, at en anslået eksportpris til Unionen underbød EU-priserne, som var på 905 EUR i den nuværende undersøgelsesperiode.

(102)

NBB påstod, at Kommissionen ikke uddybede, hvorfor den anvendte de gennemsnitlige amerikanske eksportpriser til tredjelande til at fastslå den sandsynlige eksportpris til EU i stedet for at anvende den højere eksportpris til Canada. NBB påstod endvidere, at Kommissionen ikke gjorde rede for grundlaget for justeringen på 100 EUR af den anslåede eksportpris til Unionen og ikke tog højde for omkostninger efter import og de påståede prisforskelle som følge af forskelle i råvarer. Underbudsanalysen skulle således være ukorrekt.

(103)

Undersøgelsen viste, jf. betragtning 57, at de amerikanske eksportpriser varierer markant afhængigt af bestemmelsesstedet. Da de amerikanske producenter ikke samarbejdede, måtte Kommissionen for at fastslå en rimelig og sandsynlig eksportpris til Unionen beregne denne pris på grundlag af et gennemsnit til samtlige bestemmelseslande. Det ville ikke have været hensigtsmæssigt at anvende den højeste eksportpris, som påstået af NBB, lige som det heller ikke ville have været hensigtsmæssigt at anvende den laveste eksportpris. Hvad angår komponenterne og kilden til justeringen på 100 EUR, inkl. omkostninger efter import og prisforskelle på grund af råvarer, fremsatte NBB næsten identiske påstande vedrørende de beregninger, der er afgørende for dumping. Disse påstande blev af de årsager, der fremgår af betragtning 51 og 53, også afvist i forbindelse med prisunderbudsanalysen.

4.3.3.   Import fra andre tredjelande

(104)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Import fra tredjelande

 

2011

2012

2013

NUP

Malaysia (ton)

16 622

36 543

211 430

314 494

Indonesien (ton)

1 087 517

1 133 946

394 578

204 086

Argentina (ton)

1 422 142

1 475 824

425 239

153 607

Andre lande (ton)

139 580

153 529

177 889

206 592

I alt (ton)

2 665 861

2 799 842

1 209 136

878 779

Indeks

100

105

45

33

Markedsandel

24,0 %

23,6 %

10,6 %

7,1 %

Indeks

100

99

44

30

Gennemsnitspris

(EUR/ton)

927

932

779

786

Indeks

100

100

84

85

Kilde: Eurostat.

(105)

Importmængden af biodiesel fra andre tredjelande end USA er faldet betydeligt i den betragtede periode, hvilket afspejles i et lignende fald i markedsandelen. Faldet i importmængden fra 2013 falder sammen med indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen af biodiesel fra Indonesien og Argentina. Gennemsnitsprisen faldt også med 15 % i samme periode. Prisudviklingen er den samme som for EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet (tabel 8) og kan hovedsagelig tilskrives et fald i råvarepriserne. Selv om prisniveauet ligger ca. 13 % under den gennemsnitlige EU-pris, er markedsandelen for denne import lav og har ingen væsentlig indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

4.4.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.4.1.   Generelle bemærkninger

(106)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 5, blev der foretaget en undersøgelse af alle relevante økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(107)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen vurderede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data vedrørende alle EU-producenter og de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af kontrollerede data fra EU-producenterne i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(108)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(109)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

4.4.2.   Makroøkonomiske indikatorer

4.4.2.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(110)

Den samlede EU-produktion, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

 

2011

2012

2013

NUP

Produktionsmængde (ton)

8 547 884

9 138 558

10 528 886

11 596 824

Indeks

100

107

123

136

Produktionskapacitet (ton)

16 072 000

16 190 288

16 997 288

16 746 869

Indeks

100

101

106

104

Kapacitetsudnyttelse

53 %

56 %

62 %

69 %

Indeks

100

106

116

130

Kilde: Data fremlagt af EBB (ansøgeren).

(111)

Mens produktionskapaciteten var forholdsvis stabil i den betragtede periode (+ 4 %), steg produktionsmængderne betydeligt fra 2012 og indtil udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Stigningen i produktionsmængderne kan til dels forklares ved stigningen i EU-forbruget i samme periode, men falder desuden sammen med indførelsen af antidumpingforanstaltningerne på importen af biodiesel fra Indonesien og Argentina, som tydeligvis havde en positiv virkning på EU-erhvervsgrenens produktionsmængder.

(112)

Som følge af den stabile produktionskapacitet og de øgede produktionsmængder steg kapacitetsudnyttelsen i den betragtede periode med 30 % og var på 69 % var udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode.

(113)

NBB påstod, at det af de ikkefortrolige spørgeskemabesvarelser fra nogle af de stikprøveudvalgte virksomheder fremgik, at de havde høje kapacitetsudnyttelsesgrader på mellem 78 % og mindst 93 %. Det påstås derfor, at den lave gennemsnitlige kapacitetsudnyttelsesgrad for hele erhvervsgrenen snarere skyldes strukturelle faktorer end importen. Under disse omstændigheder burde kapacitetsudnyttelsesgraden ikke være taget i betragtning som en indikator for, at EU-erhvervsgrenen stadig er ved at genrejse sig efter tidligere dumping.

(114)

Denne påstand kan ikke godtages. Kapacitetsudnyttelsen er kun en af mange makroindikatorer, som Kommissionen anvender i forbindelse med analysen af EU-erhvervsgrenens overordnede situation. Det forhold, at visse virksomheder i stikprøven kan have højere udnyttelsesgrader, er normalt, da makroindikatorerne er baseret på et vejet gennemsnit for hele EU-erhvervsgrenen. Det, at visse biodieselproducenter i Unionen har genrejst sig hurtigere eller i større omfang end andre, særlig i en meget fragmenteret erhvervsgren, betyder ikke, at denne indikator er overflødig for den samlede vurdering af EU-erhvervsgrenens situation.

4.4.2.2.   Salgsmængde og markedsandel

(115)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

 

2011

2012

2013

NUP

Salgsmængde på EU-markedet (ton)

8 497 073

8 863 191

9 741 548

10 966 576

Indeks

100

104

115

129

Markedsandel

76,3 %

74,8 %

85,6 %

89,0 %

Indeks

100

98

112

117

Kilde: Data fremlagt af EBB (ansøgeren).

(116)

EU-erhvervsgrenens salgsmængder er steget markant og i takt med erhvervsgrenens øgede produktion i den betragtede periode. Som følge heraf steg også erhvervsgrenens markedsandel på EU-markedet fra 76 % i starten af den betragtede periode til 89 % ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Den positive udvikling i salgsmængder og markedsandel viser, at de gældende antidumping- og antisubsidieforanstaltninger har haft en positiv virkning på EU-erhvervsgrenens situation.

4.4.2.3.   Vækst

(117)

EU-forbruget steg med 11 % i den betragtede periode, mens både produktionsmængder og salg steg med ca. 30 %. Også kapacitetsudnyttelsen steg med ca. 30 %, men kapaciteten forblev forholdsvis stabil med kun en lille stigning. Samtidig steg beskæftigelsen (tabel 7), mens investeringerne faldt (tabel 11) i den betragtede periode. Det kan generelt konkluderes, at EU-erhvervsgrenen befinder sig i en vækstperiode.

4.4.2.4.   Beskæftigelse og produktivitet

(118)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

 

2011

2012

2013

NUP

Antal ansatte

2 123

2 125

2 351

2 326

Indeks

100

100

111

110

Produktivitet (ton/ansat)

4 021

4 301

4 479

4 986

Indeks

100

107

111

124

Kilde: Data fremlagt af EBB (ansøgeren).

(119)

Antallet af ansatte i EU-erhvervsgrenen for biodiesel var stabilt i begyndelsen af den betragtede periode, men steg derefter med 10 % fra 2012 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Denne tendens er helt i tråd med udviklingen i andre skadesindikatorer, såsom produktionsmængder og salg, og er en indikation af EU-erhvervsgrenens aktuelle genrejsning efter tidligere dumping og subsidiering.

(120)

Da stigningen i beskæftigelsen er forholdsvis lavere end stigningen i produktionen af biodiesel, er produktiviteten pr. ansat ligeledes steget med næsten 25 % i den betragtede periode, hvilket indikerer, at EU-erhvervsgrenen er ved at blive en mere effektiv erhvervsgren.

4.4.2.5.   Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(121)

Importen af biodiesel fra USA ophørte stort set, jf. betragtning 40, efter indførelsen af foranstaltningerne i 2009, og der forekom ingen dumping i den nuværende undersøgelsesperiode. Dumpingens størrelse kan derfor ikke analyseres. Analysen af skadesindikatorerne viser dog, at de gældende foranstaltninger over for USA og de efterfølgende foranstaltninger over for importen fra Argentina og Indonesien har haft en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenen, som efter alt at dømme er ved at genrejse sig efter tidligere dumping.

4.4.3.   Mikroøkonomiske indikatorer

4.4.3.1.   Priser og faktorer, som påvirker priserne

(122)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser (ab fabrik) hos EU-producenterne i stikprøven ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen

 

2011

2012

2013

NUP

Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen (EUR/ton)

1 105

1 079

964

905

Indeks

100

98

87

82

Produktionsomkostninger pr. enhed (EUR/ton)

1 107

1 153

969

868

Indeks

100

104

88

78

Kilde: Kontrollerede oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven.

(123)

Den gennemsnitlige salgspris i Unionen er faldet støt i den betragtede periode, og enhedsproduktionsomkostningerne har fulgt næsten den samme udvikling. Da biodiesel forhandles som en råvare, har EU-erhvervsgrenen ikke været i stand til at opretholde højere salgspriser, men har derimod måtte sænke sine priser i tråd med de reducerede produktionsomkostninger. EU-erhvervsgrenen har således ikke været i stand til fuldt ud at udnytte fordelene ved de lavere råvareomkostninger. På den anden side er enhedsproduktionsomkostningerne faldet lidt mere end den gennemsnitlige enhedspris, hvilket antyder en forbedret effektivitet i EU-erhvervsgrenen.

4.4.3.2.   Arbejdskraftomkostninger

(124)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

 

2011

2012

2013

NUP

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)

60 866

59 081

60 802

61 807

Indeks

100

97

100

102

Kilde: Kontrollerede oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven.

(125)

De gennemsnitlige arbejdskraftsomkostninger pr. ansat var stabile i hele den betragtede periode.

4.4.3.3.   Lagerbeholdninger

(126)

Lagerbeholdningerne hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

 

2011

2012

2013

NUP

Slutlagre (ton)

84 734

118 256

92 825

91 202

Indeks

100

140

110

108

Slutlagre i procent af produktionen

4

5

4

3

Indeks

100

125

100

75

Kilde: Kontrollerede oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven.

(127)

Lagerbeholdningerne var forholdsvis stabile og lå på et normalt niveau i hele den betragtede periode.

4.4.3.4.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital

(128)

De stikprøveudvalgte EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

 

2011

2012

2013

NUP

Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder

(% af omsætningen)

2,0

– 1,4

1,1

3,8

Indeks

100

– 70

55

190

Likviditet (EUR)

67 930 517

1 004 296

135 656 898

66 832 681

Indeks

100

1

200

98

Investeringer (EUR)

12 122 366

9 859 293

9 133 725

8 314 180

Indeks

100

81

75

69

Investeringsafkast

(% af nettosalget)

14,0

– 14,2

12,5

44,2

Indeks

100

– 101

89

315

Kilde: Kontrollerede oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven.

(129)

Kommissionen fastsatte rentabiliteten hos EU-producenterne i stikprøven til nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten steg fra 2,0 % i 2011 til 3,8 % ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Fortjenesten faldt imidlertid i 2012 til et tab (– 1,4 %), hvilket sandsynligvis skyldtes virkningen af voldsomme mængder dumpingimport fra Indonesien og Argentina, som erstattede den import, der tidligere kom fra USA.

(130)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Selv om der ikke kan konkluderes en klar udvikling i den betragtede periode, havde virksomhederne i stikprøven en positiv likviditet i perioden.

(131)

I den betragtede periode faldt investeringerne. I lyset af den positive likviditet og den markante stigning i investeringsafkastet, jf. tabellen ovenfor, tyder intet imidlertid på, at EU-erhvervsgrenen skulle være stødt på vanskeligheder med at rejse kapital eller foretage yderligere investeringer, hvis sådanne investeringer havde været nødvendige i den betragtede periode.

(132)

NBB påstod, at en rentabilitet på 3,8 % ikke stemmer overens med deres egne beregninger, som blev baseret på data fra de ikkefortrolige udgaver af spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne i stikprøven, og indikerede en fortjenstmargen på 8,5 %.

(133)

Kommissionen analyserede denne påstand og konstaterede, at NBB kom frem til et andet resultat, idet man anvendte en metode/beregning, som af flere årsager var ukorrekt. For det første blev deres beregning af rentabiliteten for NUP ikke som påstået beregnet på spørgeskemabesvarelser, men på stikprøvedata, som imidlertid ikke indeholder oplysninger om NUP, men om en helt anden periode. For det andet var de produktionsomkostninger, som NBB anvendte til at beregne rentabiliteten, baseret på produktionsomkostningerne i en stikprøve af virksomheder, som blev anvendt i en anden undersøgelse, og de kan derfor ikke uden videre overføres til denne undersøgelse. Endelig fastslog Kommissionen den gennemsnitlige fortjenstmargen for virksomhederne i stikprøven på grundlag af pålidelige og verificerede data fra disse virksomheder. NBB's påstand blev derfor afvist.

4.4.4.   Konklusion vedrørende skade

(134)

Analysen af de økonomiske indikatorer viser, at produktions- og salgsmængderne er steget i den betragtede periode, mens EU-forbruget kun steg i begrænset omfang. Som et resultat heraf har EU-erhvervsgrenen øget sin markedsandel på EU-markedet. Samtidig er både salgspriserne og produktionsomkostningerne faldet i samme takt. Dette har forhindret EU-erhvervsgrenen i til fulde at udnytte de øgede salgsmængder til trods for en væsentlig reduktion af importen fra tredjelande.

(135)

Derimod var rentabiliteten lav i hele den betragtede periode, og EU-erhvervsgrenen var endda tabsgivende i 2012. Selv den fortjeneste, der blev opnået i den nuværende undersøgelsesperiode, nemlig lige under 4 %, er betydeligt lavere end den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen med rimelighed kunne opnå under normale markedsvilkår. Kommissionen minder desuden om, at Rådet i den oprindelige undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger, fastsatte den (mål)fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen med rimelighed burde opnå uden dumping, til 15 % (14). I en efterfølgende undersøgelse vedrørende importen af biodiesel med oprindelse i Argentina og Indonesien blev den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen med rimelighed kunne forvente at opnå uden dumping, dog nedjusteret lidt til 11 % (15), hvilket hovedsagelig skyldtes den øgede konkurrence på EU-markedet og modenheden i Unionens erhvervsgren for biodiesel.

(136)

En række af de økonomiske indikatorer, der er relevante for EU-erhvervsgrenens aktuelle situation, viser en positiv udvikling og indikerer således, at de gældende antidumpingforanstaltninger har haft en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenen. EU-erhvervsgrenens fortjeneste er imidlertid stadig meget lav og ligger væsentligt under den målfortjeneste, der blev fastsat i de tidligere undersøgelser. Investeringsniveauet er desuden lavt og faldt også i den betragtede periode med 30 %, og kapacitetsudnyttelsen, som dog er stigende, er stadig under 70 % i forhold til en udnyttelsesgrad på ca. 90 % i en situation uden dumpingimport på EU-markedet (2004-2006), hvor EU-erhvervsgrenen blev betragtet som en sund erhvervsgren (16).

(137)

På grundlag af en overordnet analyse af samtlige økonomiske indikatorer har Kommissionen konkluderet, at EU-erhvervsgrenen endnu ikke helt har genrejst sig efter virkningerne af tidligere dumping. Erhvervsgrenen befinder sig stadig i en økonomisk og finansielt vanskelig situation, og den nuværende positive udvikling kan nemt vendes, hvis dumpingimporten fra USA på ny trænger ind på markedet i væsentlige mængder.

5.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET SKADE

(138)

For at vurdere sandsynligheden for fornyet skade for EU-erhvervsgrenen, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe, analyserede Kommissionen den sandsynlige virkning af importen fra USA på EU-markedet og på EU-erhvervsgrenen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Kommissionen analyserede navnlig sandsynligheden for fornyet dumpingimport, mængderne og det sandsynlige prisniveau, uudnyttet kapacitet, EU-markedets tiltrækningskraft og de amerikanske producenters prisadfærd.

(139)

Der er, jf. betragtning 92, sandsynlighed for fornyet dumpingimport fra USA, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe. Kommissionen har konkluderet, at producenterne af biodiesel i USA i øjeblikket foretager dumping på andre tredjelandsmarkeder med priser, der ligger under EU-erhvervsgrenens priser. Da priserne i Unionen er lidt højere end på andre tredjelandsmarkeder, er det sandsynligt, at i hvert fald en del af denne eksport vil blive omdirigeret til Unionen, hvis foranstaltningerne udløber.

(140)

Kommissionen har konkluderet, at de amerikanske producenter har en uudnyttet kapacitet på ca. 2 678 000 ton, svarende til ca. 22 % af det samlede EU-forbrug.

(141)

Den uudnyttede kapacitet i USA vil sandsynligvis ikke kunne afsættes på hjemmemarkedet. Allerede på nuværende tidspunkt kan de amerikanske producenter ikke efterkomme den fulde efterspørgsel på det amerikanske marked, til trods for en tilstrækkelig kapacitet. Det er også usandsynligt, at den eksisterende uudnyttede kapacitet vil blive anvendt til at øge eksporten til andre tredjelandsmarkeder end Unionen. I øjeblikket er de amerikanske eksportpriser til tredjelande, jf. betragtning 42-63, gennemsnitligt 15 % lavere end priserne på det amerikanske hjemmemarked og også lavere end de gennemsnitlige priser i Unionen, selv når der tages højde for transportomkostninger fra USA til Unionen. Det er derfor sandsynligt, at de amerikanske producenter vil søge at finde andre afsætningsmuligheder for deres uudnyttede kapacitet.

(142)

Da EU-markedet er verdens største marked for biodiesel med priser på niveau med eller lidt over prisniveauet på det amerikanske hjemmemarked, vil EU-markedet være særdeles attraktivt for de amerikanske biodieselproducenter.

(143)

Det er derfor meget sandsynligt, at de amerikanske producenter vil benytte en stor del af deres uudnyttede kapacitet til på ny at trænge ind på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Det er sandsynligt, at de amerikanske producenter vil eksportere biodiesel til Unionen til dumpingpriser for at konkurrence med EU-producenterne på EU-markedet, jf. betragtning 46. I betragtning af deres nuværende prisadfærd på andre eksportmarkeder (betragtning 57-58) og den omfattende uudnyttede kapacitet er det meget sandsynligt, at omfattende mængder af biodiesel fra USA på ny vil trænge ind på EU-markedet til dumpingpriser på niveau med eller under EU-priserne.

(144)

Importen vil da udøve et markant nedadgående pristryk på EU-erhvervsgrenen, som med de nuværende priser kun opnår en meget begrænset fortjeneste, som ligger betydeligt under målfortjenesten. Dette vil højst sandsynligt medføre et fald i produktions- og salgsmængder, lavere rentabilitet og tab af markedsandele.

(145)

I betragtning af EU-erhvervsgrenens udsatte situation vil et sådant scenario få omfattende negative virkninger på den igangværende genrejsning i EU-erhvervsgrenen og vil efter al sandsynlighed på ny forvolde væsentlig skade.

5.1.   Konklusion

(146)

Ud fra ovenstående har Kommissionen konkluderet, at EU-erhvervsgrenen højst sandsynligt vil forvoldes væsentlig skade, hvis de gældende foranstaltninger over for importen af biodiesel fra USA får lov at udløbe.

6.   UNIONENS INTERESSER

(147)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om det ville være i strid med Unionens interesser at opretholde de gældende foranstaltninger til trods for ovenstående konklusioner om sandsynlighed for fornyet skadevoldende dumping. Unionens interesser blev fastsat på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens samt importørernes og brugernes interesser.

6.1.   EU-erhvervsgrenens interesser

(148)

De gældende foranstaltninger har bidraget til en næsten total reduktion af dumpingimporten af biodiesel fra USA og givet EU-erhvervsgrenen et pusterum. Selv om EU-erhvervsgrenen har vist positive tegn på genrejsning efter tidligere dumping, såsom øgede produktions- og salgsmængder, er priserne på biodiesel på EU-markedet faldet markant, og rentabiliteten har været meget lav, hvilket har efterladt erhvervsgrenen i en sårbar og udsat økonomisk situation.

(149)

Hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe, vil EU-erhvervsgrenen højst sandsynligt stå over for øget unfair konkurrence i form af betydelige mængder dumpingimport af biodiesel fra USA. Dette vil bremse den igangværende genrejsning, som EU-erhvervsgrenen i øjeblikket oplever, og højst sandsynligt resultere i fornyet væsentlig skade. Det er derfor ikke i EU-erhvervsgrenens interesse at ophæve foranstaltningerne.

6.2.   Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers/forhandleres interesser

(150)

Kun tre importører/forhandlere gav sig til kende og fremsatte bemærkninger. Den ene virksomhed påstod, at den toldsats, der var fastsat for den pågældende virksomhed, var disproportioneret, og at en forlængelse ville medføre fordrejning og begrænse markedet med højere priser til følge, hvorimod de to andre virksomheder påstod, at de gældende foranstaltninger ikke havde påvirket deres aktiviteter, og de forholdt sig neutralt til en eventuel forlængelse af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(151)

Resultaterne af denne undersøgelse støtter ikke påstanden om, et en videreførelse af de gældende foranstaltninger vil begrænse markedet og medføre højere priser. Tværtimod faldt priserne på EU-markedet i den betragtede periode til trods for de gældende foranstaltninger. Desuden har EU-erhvervsgrenen i dag tilstrækkelig kapacitet til at efterkomme EU-efterspørgslen efter biodiesel og derudover uudnyttet kapacitet til at efterkomme en fremtidig stigning i efterspørgslen. De påstande, der blev fremsat, er ikke understøttet af beviser for, at en videreførelse af de gældende foranstaltninger vil være i strid med importørernes og/eller forhandlernes interesser.

6.3.   Brugernes interesser

(152)

En olievirksomhed, der køber biodiesel, som blandes med mineralske olier, gav sig til kende som den eneste bruger og fremsætte sine bemærkninger over for Kommissionen. Virksomheden gik stærkt ind for at opretholde de gældende foranstaltninger og påstod, at en ophævelse heraf ville få ødelæggende virkninger for EU-markedet for biodiesel, som ville føre til en ny strøm af betydelige mængder af dumpet biodiesel, som igen vil føre til en fornyet alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen for biodiesel.

(153)

Intet tyder på, at de gældende foranstaltninger har påvirket EU-brugerne af biodiesel negativt, og der er i særdeleshed ingen beviser for, at de gældende foranstaltninger har haft en negativ påvirkning på deres rentabilitet eller aktiviteter. Under alle omstændigheder har EU-erhvervsgrenen som følge af det stabile eller kun let stigende EU-forbrug tilstrækkelig kapacitet til at efterkomme den aktuelle og kommende efterspørgsel, i fald efterspørgslen skulle stige yderligere. En videreførelse af foranstaltningerne vil ikke føre til forsyningsmangel.

(154)

Det kan derfor konkluderes, at en videreførelse af foranstaltningerne ikke vil være i strid med brugernes interesser.

6.4.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(155)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne over for importen af biodiesel med oprindelse i USA.

7.   ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(156)

På baggrund af konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade fastslås det i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, at de antidumpingforanstaltninger mod importen af biodiesel med oprindelse i USA, der er indført ved forordning (EF) nr. 599/2009, som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 444/2011, bør opretholdes i en periode på yderligere fem år.

(157)

Som det fremgår af betragtning 2, blev den gældende antidumpingtold på importen af biodiesel fra USA udvidet til importen af samme vare afsendt fra Canada, uanset om den er angivet med oprindelse i Canada, og importen til Unionen af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre fedtsyremonoalkylestere og paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse med oprindelse i Amerikas Forenede Stater.

(158)

Den antidumpingtold der skal opretholdes, skal fortsat udvides også at omfatte importen af biodiesel afsendt fra Canada, uanset om varen er angivet med oprindelse i Canada, og importen af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre fedtsyremonoalkylestere og paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse med oprindelse i Amerikas Forenede Stater.

(159)

De eksporterende producenter fra Canada, der blev undtaget fra udvidelsen af foranstaltningerne ifølge gennemførelsesforordning (EU) nr. 444/2011, bør også fritages for de foranstaltninger, der indføres ved nærværende forordning.

(160)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1225/2009 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger indeholdende mere end 20 vægtprocent fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, henhørende under KN-kode ex 1516 20 98 (Taric-kode 1516209829), ex 1518 00 91 (Taric-kode 1518009129), ex 1518 00 99 (Taric-kode 1518009929), ex 2710 19 43 (Taric-kode 2710194329), ex 2710 19 46 (Taric-kode 2710194629), ex 2710 19 47 (Taric-kode 2710194729), ex 2710 20 11 (Taric-kode 2710201129), ex 2710 20 15 (Taric-kode 2710201529), ex 2710 20 17 (Taric-kode 2710201729), ex 3824 90 92 (Taric-kode 3824909212), ex 3826 00 10 (Taric-kode 3826001029, 3826001039, 3826001049, 3826001099) og ex 3826 00 90 (Taric-kode 3826009019) og med oprindelse i USA.

2.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til et fast beløb af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare fremstillet af følgende virksomheder:

Virksomhed

Antidumpingtold, EUR pr. ton netto

Taric-tillægskode

Archer Daniels Midland Company, Decatur

68,6

A933

Cargill Inc., Wayzata

0

A934

Green Earth Fuels of Houston LLC, Houston

70,6

A935

Imperium Renewables Inc., Seattle

76,5

A936

Peter Cremer North America LP, Cincinnati

198,0

A937

World Energy Alternatives LLC, Boston

82,7

A939

Virksomheder anført i bilag I

115,6

Jf. bilag I

Alle andre virksomheder

172,2

A999

Antidumpingtolden på blandinger fastsættes på grundlag af vægtprocenten af det samlede indhold af fedtsyremonoalkylestere og paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, i blandingen (biodieselindholdet).

3.   I tilfælde, hvor varer er blevet beskadiget før overgangen til fri omsætning, og hvor den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, derfor justeres af sælgeren til fordel for køberen i henhold til artikel 145, stik. 2 og 3, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (17), nedsættes den antidumpingtold, der er beregnet på grundlag af stk. 2, med en procentsats svarende til justeringen af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales.

4.   Anvendelsen af de individuelle toldsatser, som er fastsat for de virksomheder, der er nævnt i stk. 2, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, som overholder kravene i bilag II. Hvis en sådan faktura ikke fremlægges, anvendes den told, der gælder for »alle andre virksomheder«.

5.   De relevante gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1.   Den endelige antidumpingtold for »alle andre virksomheder« i artikel 1, stk. 2, udvides til importen til Unionen af fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger indeholdende mere end 20 vægtprocent fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, afsendt fra Canada, uanset om varen er angivet med oprindelse i Canada eller ej, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 1516 20 98 (Taric-kode 1516209821), ex 1518 00 91 (Taric-kode 1518009121), ex 1518 00 99 (Taric-kode 1518009921), ex 2710 19 43 (Taric-kode 2710194321), ex 2710 19 46 (Taric-kode 2710194621), ex 2710 19 47 (Taric-kode 2710194721), ex 2710 20 11 (Taric-kode 2710201121), ex 2710 20 15 (Taric-kode 2710201521), ex 2710 20 17 (Taric-kode 2710201721), ex 3824 90 92 (Taric-kode 3824909210), ex 3826 00 10 (Taric-kode 3826001020, 3826001030, 3826001040, 3826001089) og ex 3826 00 90 (Taric-kode 3826009011), med undtagelse af varer produceret af følgende virksomheder:

Land

Virksomhed

Taric-tillægskode

Canada

BIOX Corporation, Oakville, Ontario, Canada

B107

Canada

Rothsay Biodiesel, Guelph, Ontario, Canada

B108

Den told, som skal udvides, er tolden fastsat for »alle andre virksomheder« i artikel 1, stk. 2, som er en endelig antidumpingtold på 172,2 EUR pr. ton netto.

Antidumpingtolden på blandinger fastsættes på grundlag af vægtprocenten af det samlede indhold af fedtsyremonoalkylestere og paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, i blandingen (biodieselindholdet).

2.   I tilfælde, hvor varer er blevet beskadiget før overgangen til fri omsætning, og hvor den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, derfor justeres af sælgeren til fordel for køberen i henhold til artikel 145, stk. 2 og 3, i forordning (EØF) nr. 2454/93, nedsættes den antidumpingtold, der er beregnet på grundlag af artikel 1, stk. 2, med en procentsats svarende til justeringen af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales.

3.   Anvendelsen af de individuelle toldsatser, som er fastsat for de virksomheder, der er nævnt i stk. 1, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, som overholder kravene i bilag II. Hvis en sådan faktura ikke fremlægges, anvendes den told i artikel 1, stk. 1, der gælder for alle andre virksomheder.

4.   De relevante gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 3

1.   Den endelige antidumpingtold i artikel 1, stk. 2, udvides til importen til Unionen af fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller derunder fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, med oprindelse i USA, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 1516 20 98 (Taric-kode 1516209830), ex 1518 00 91 (Taric-kode 1518009130), ex 1518 00 99 (Taric-kode 1518009930), ex 2710 19 43 (Taric-kode 2710194330), ex 2710 19 46 (Taric-kode 2710194630), ex 2710 19 47 (Taric-kode 2710194730), ex 2710 20 11 (Taric-kode 2710201130), ex 2710 20 15 (Taric-kode 2710201530), ex 2710 20 17 (Taric-kode 2710201730), ex 3824 90 92 (Taric-kode 3824909220) og ex 3826 00 90 (Taric-kode 3826009030).

Antidumpingtolden på blandinger fastsættes på grundlag af vægtprocenten af det samlede indhold af fedtsyremonoalkylestere og paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, i blandingen (biodieselindholdet).

2.   I tilfælde, hvor varer er blevet beskadiget før overgangen til fri omsætning, og hvor den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, derfor justeres af sælgeren til fordel for køberen i henhold til artikel 145, stk. 2 og 3, i forordning (EØF) nr. 2454/93, nedsættes den antidumpingtold, der er beregnet på grundlag af artikel 1, stk. 2, med en procentsats svarende til justeringen af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales.

3.   Anvendelsen af de individuelle toldsatser, som er fastsat for de virksomheder, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, som overholder kravene i bilag III. Hvis en sådan faktura ikke fremlægges, anvendes den told, der gælder for »alle andre virksomheder«.

4.   De relevante gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 4

1.   Anmodninger om fritagelse for den ved artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, udvidede told indgives skriftligt på et af Den Europæiske Unions officielle sprog og underskrives af en person, der har beføjelse til at repræsentere den anmodende enhed. Anmodningen sendes til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Rue de la loi 170, CHAR 04/034

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

E-mail: TRADE-TDI-INFORMATION@ec.europa.eu

2.   I overensstemmelse med artikel 13, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1225/2009 kan Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg ved en afgørelse give tilladelse til, at import fra virksomheder, der ikke omgår de ved forordning (EF) nr. 599/2009 indførte antidumpingforanstaltninger, fritages for den ved artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, udvidede told.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. september 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 599/2009 af 7. juli 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (EUT L 179 af 10.7.2009, s. 26).

(3)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 444/2011 af 5. maj 2011 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 599/2009 på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater, til importen af biodiesel afsendt fra Canada, uanset om den er angivet med oprindelse i Canada, om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 599/2009, til importen af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater og om afslutning af undersøgelsen vedrørende import afsendt fra Singapore (EUT L 122 af 11.5.2011, s. 12).

(4)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1194/2013 af 19. november 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af biodiesel med oprindelse i Argentina og Indonesien (EUT L 315 af 26.11.2013, s. 2).

(5)  Meddelelse om det forestående udløb af visse antidumpingforanstaltninger (EUT C 289 af 4.10.2013, s. 12).

(6)  Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (EUT C 217 af 10.7.2014, s. 14).

(7)  Mexico — Definitive Anti-Dumping Measures on Beef and Rice, WT/DS 295/AB/R, 29. november 2005.

(8)  I henhold til den amerikanske lovgivning, 26 U.S. Code, sektion 45K(c)(3), forstås ved »biomasse« ethvert organisk materiale bortset fra — A) olie og naturgas (og ethvert produkt heraf), og B) kul (inkl. brunkul) og ethvert produkt heraf.

(9)  Kommissionens forordning (EF) nr. 194/2009 af 11. marts 2009 om indførelse af en midlertidig udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (EUT L 67 af 12.3.2009, s. 50, betragtning 20).

(10)  På grund af en slåfejl var prisen i fremlæggelsesdokumentet fejlagtigt på 884 EUR.

(11)  Se f.eks.: http://biodiesel.org/news/news-display/2014/05/14/biodiesel-producers-hit-hard-by-policy-uncertainty, som Kommissionen fik adgang til den 6. juli 2015.

(12)  Gibraltar indgår ikke i toldunionen, og importen af varer til Gibraltar betragtes ikke som frigivelse af varer til fri omsætning i Unionen.

(13)  Forbruget af biodiesel i Canada vil være lidt over 300 000 ton i 2015. Se for eksempel: http://gain.fas.usda.gov/Recent%20GAIN%20Publications/Biofuels%20Annual_Ottawa_Canada_11-24-2014.pdf, som Kommissionen fik adgang til den 6. juli 2015.

(14)  Forordning (EF) nr. 599/2009, betragtning 181-183.

(15)  Gennemførelsesforordning (EU) nr. 1194/2013, betragtning 202-208.

(16)  Kommissionens forordning (EF) nr. 193/2009 af 11. marts 2009 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (EUT L 67 af 12.3.2009, s. 22).

(17)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1).


BILAG I

Virksomhedens navn

By

Taric-tillægskode

American Made Fuels, Inc.

Canton

A940

AG Processing Inc.

Omaha

A942

Alabama Clean Fuels Coalition Inc.

Birmingham

A940

Arkansas SoyEnergy Group

DeWitt

A940

Arlington Energy, LLC

Mansfield

A940

Athens Biodiesel, LLC

Athen

A940

Beacon Energy

Cleburne

A940

Biodiesel of Texas, Inc.

Denton

A940

BioDiesel One Ltd

Southington

A940

Buffalo Biodiesel, Inc

Tonawanda

A940

BullDog BioDiesel

Ellenwood

A940

Carbon Neutral Solutions, LLC

Mauldin

A940

Central Iowa Energy, LLC

Newton

A940

Chesapeake Custom Chemical Corp.

Ridgeway

A940

Community Fuels

Stockton

A940

Delta BioFuels, Inc.

Natchez

A940

Diamond Biofuels

Mazon

A940

Direct Fuels

Euless

A940

Eagle Creek Fuel Services, LLC

Baltimore

A940

Earl Fisher Bio Fuels

Chester

A940

East Fork Biodiesel, LLC

Algona

A940

ECO Solutions, LLC

Chatsworth

A940

Ecogy Biofuels, LLC

Tulsa

A940

ED & F Man Biofuels Inc.

New Orleans

A940

Freedom Biofuels, Inc.

Madison

A940

Fuel & Lube, LLC

Richmond

A940

Fuel Bio

Elizabeth

A940

FUMPA Bio Fuels

Redwood Falls

A940

Galveston Bay Biodiesel, LP (BioSelect Fuels)

Houston

A940

Geo Green Fuels, LLC

Houston

A940

Georgia Biofuels Corp.

Loganville

A940

Green River Biodiesel, Inc.

Moundville

A940

Griffin Industries, Inc.

Cold Spring

A940

High Plains Bioenergy

Guymon

A940

Huish Detergents, Inc.

Salt Lake City

A940

Incobrasa Industries, Ltd.

Gilman

A940

Independence Renewable Energy Corp.

Perdue Hill

A940

Indiana Flex Fuels

LaPorte

A940

Innovation Fuels, Inc.

Newark

A940

Iowa Renewable Energy, LLC

Washington

A940

Johann Haltermann Ltd.

Houston

A940

Lake Erie Biofuels, LLC

Erie

A940

Leland Organic Corporation

Leland

A940

Louis Dreyfus Agricultural Industries, LLC

Wilton

A940

Louis Dreyfus Claypool Holdings LLC

Claypool

A940

Memphis Biofuels, LLC

Memphis

A942

Middle Georgia Biofuels

East Dublin

A940

Middletown Biofuels, LLC

Blairsville

A940

Musket Corporation

Oklahoma City

A940

New Fuel Company

Dallas

A940

North Mississippi Biodiesel

New Albany

A940

Northern Biodiesel, Inc.

Ontario

A940

Northwest Missouri Biofuels, LLC

St. Joseph

A940

Nova Biofuels Clinton County, LLC

Clinton

A940

Nova Biosource

Senaca

A940

Organic Fuels, Ltd

Houston

A940

Owensboro Grain Company LLC

Owensboro

A940

Paseo Cargill Energy, LLC

Kansas City

A940

Peach State Labs, Inc.

Rom

A940

Perihelion Global, Inc.

Opp

A940

Philadelphia Fry-O-Diesel

Philadelphia

A940

Pinnacle Biofuels, Inc.

Crossett

A940

PK Biodiesel

Woodstock

A940

Pleasant Valley Biofuels, LLC

American Falls

A940

RBF Port Neches LLC

Houston

A940

Red Birch Energy, Inc.

Bassett

A940

Red River Biodiesel Ltd.

New Boston

A940

REG Ralston, LLC

Ralston

A940

Renewable Energy Products, LLC

Santa Fe Springs

A940

Riksch BioFuels LLC

Crawfordsville

A940

Safe Renewable Corp.

Conroe

A940

Sanimax Energy Inc.

DeForest

A940

Scott Petroleum

Itta Bena

A942

Seminole Biodiesel

Bainbridge

A940

Soy Solutions

Milford

A940

SoyMor Biodiesel, LLC

Albert Lea

A940

Sunshine BioFuels, LLC

Camilla

A940

TPA Inc.

Warren

A940

Trafigura AG

Stamford

A940

U.S. Biofuels, Inc.

Rom

A940

United Oil Company

Pittsbourgh

A940

Valco Bioenergy

Harlingen

A940

Vanguard Synfuels, LLC

Pollock

A940

Vinmar Overseas, Ltd

Houston

A938

Vitol Inc.

Houston

A940

Walsh Bio Diesel, LLC

Mauston

A940

Western Dubque Biodiesel, LLC

Farley

A940

Western Iowa Energy, LLC

Wall Lake

A940

Western Petroleum Company

Eden Prairie

A940


BILAG II

Den gyldige handelsfaktura, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, og artikel 2, stk. 3, skal indeholde en erklæring underskrevet af en dertil bemyndiget person i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, og være udformet på følgende måde:

Navn og stilling for den ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen.

Følgende erklæring:

»Undertegnede bekræfter, at den mængde fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger indeholdende mere end 20 vægtprocent fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, er fremstillet af [virksomhedens navn og adresse] (Taric-tillægskode) i (det/de pågældende land(e)). Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.«


BILAG III

Den gyldige handelsfaktura, der er omhandlet i artikel artikel 3, stk. 3, skal indeholde en erklæring underskrevet af en dertil bemyndiget person i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, og være udformet på følgende måde:

Navn og stilling for den ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen.

Følgende erklæring:

»Undertegnede bekræfter, at den mængde fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, er fremstillet af [virksomhedens navn og adresse) [Taric-tillægskode] i Amerikas Forenede Stater. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.«


15.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 239/99


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1519

af 14. september 2015

om indførelse af en endelig udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Rådets forordning (EF) nr. 597/2009

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 18, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Gældende foranstaltninger

(1)

Ved forordning (EF) nr. 598/2009 (2) indførte Rådet en endelig udligningstold på mellem 211,2 EUR og 237 EUR pr. nettoton på importen af fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger indeholdende mere end 20 vægtprocent fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, på daværende tidspunkt henhørende under KN-kode ex 1516 20 98 (Taric-kode 1516209820), ex 1518 00 91 (Taric-kode 1518009120), ex 1518 00 99 (Taric-kode 1518009920), ex 2710 19 41 (Taric-kode 2710194120), 3824 90 91 og ex 3824 90 97 (Taric-kode 3824909787) og med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (»USA« eller »det pågældende land«). Den udligningstold, der indførtes ved nævnte forordning, benævnes herefter »de gældende foranstaltninger«.

(2)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 443/2011 (3) udvidede Rådet efter en antiomgåelsesundersøgelse den endelige udligningstold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 598/2009, til importen til Unionen af biodiesel afsendt fra Canada, uanset om varen var angivet med oprindelse i Canada, med undtagelse af importen fra virksomhederne BIOX Corporation, Oakville og Rothsay Biodiesel, Guelph, Ontario, Canada. Ved samme forordning udvidede Rådet også den endelige udligningstold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 598/2009, til importen af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, med oprindelse i USA.

1.2.   Gældende foranstaltninger over for andre tredjelande

(3)

Uden for anvendelsesområdet for denne procedure anvendes der antidumpingforanstaltninger over for eksporten af biodiesel fra Argentina og Indonesien (4).

1.3.   Anmodning om fornyet undersøgelse

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (5) af de gældende udligningsforanstaltninger vedrørende importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater har Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) modtaget en anmodning om en undersøgelse i henhold til artikel 18 i grundforordningen.

(5)

Anmodningen blev indgivet den 9. april 2014 af European Biodiesel Board (»ansøgeren«) på vegne af EU-producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede produktion af biodiesel i Unionen. Anmodningen var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fornyet subsidiering og skade for EU-erhvervsgrenen.

1.4.   Indledning af en udløbsundersøgelse

(6)

Efter høring af det rådgivende udvalg, der blev oprettet ved artikel 15, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (6) fastslog Kommissionen, at der var tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 10. juli 2014 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledningen af en udløbsundersøgelse (»indledningsmeddelelsen«) (7) i henhold til grundforordningens artikel 18. Samme dag indledte Kommissionen en udløbsundersøgelse af de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af biodiesel med oprindelse i USA (8). Der er tale om en parallel men særskilt procedure, som behandles i en særskilt forordning.

(7)

Forud for indledningen af udløbsundersøgelsen underrettede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 22, stk. 1, og artikel 10, stk. 7, den amerikanske regering (»USG«) om, at den havde modtaget en behørigt dokumenteret anmodning om en fornyet undersøgelse, og inviterede USG til konsultationer med henblik på at klarlægge situationen med hensyn til indholdet af den fornyede undersøgelse og nå frem til en gensidigt acceptabel løsning. USG tog imod tilbuddet om konsultationer, og der blev således gennemført konsultationer den 3. juli 2014. Det var ikke muligt at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning i forbindelse med konsultationerne. Der blev imidlertid taget behørigt hensyn til de bemærkninger, som de amerikanske myndigheder fremsatte.

1.5.   Nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

(8)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet subsidiering omfattede perioden fra 1. juli 2013 til 30. juni 2014 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der var relevante for vurderingen af sandsynligheden for fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2011 til 30. juni 2014 (»den betragtede periode«).

1.6.   Interesserede parter

(9)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter i USA og de amerikanske myndigheder, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste, var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(10)

De interesserede parter havde mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

1.7.   Stikprøveudtagning

(11)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 27.

a)   Stikprøveudtagning af EU-producenter

(12)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en midlertidig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af de største repræsentative produktions- og salgsmængder, samtidig med at der sikredes geografisk spredning. Den midlertidige stikprøve bestod af syv EU-producenter fra syv forskellige medlemsstater, som tegnede sig for næsten 30 % af produktionen af biodiesel i Unionen. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve.

(13)

En virksomhed i Italien anmodede om at indgå i stikprøven. Virksomheden startede dog først sine aktiviteter ved udgangen af 2013 efter at have overtaget en biodieselfabrik fra en anden italiensk producent af biodiesel, som indgik i den midlertidige stikprøve. Da de historiske data, der er nødvendige for at vurdere de relevante tendenser i den betragtede periode, ikke forelå, og i betragtning af, at en anden italiensk virksomhed allerede indgik i den midlertidige stikprøve, blev det besluttet ikke at udtage virksomheden til stikprøven.

(14)

Det amerikanske National Biodiesel Board (»NBB«) bemærkede, at den midlertidige stikprøve adskilte sig fra den stikprøve, der blev udtaget i de foregående undersøgelser vedrørende biodiesel, og henviste til to virksomheder i særdeleshed med betragtelige produktions- og salgsmængder, som ikke var blevet udtaget til den midlertidige stikprøve. De to virksomheder, som NBB havde identificeret, var imidlertid enten forretningsmæssigt forbundet med en anden virksomhed med højere salgsmængder, som allerede indgik i stikprøven, eller havde lavere salgsmængder end en virksomhed fra samme medlemsstat, som var midlertidigt udtaget til at indgå i stikprøven. Medtagelsen af disse to virksomheder ville således ikke have ændret repræsentativiteten af den midlertidige stikprøve. Det blev derfor bekræftet, at den midlertidige stikprøve var en repræsentativ stikprøve af EU-erhvervsgrenen.

(15)

Efter den endelige fremlæggelse påstod den amerikanske regering, at en stikprøve, der repræsenterer 30 % af EU-erhvervsgrenen, ikke kunne betragtes som repræsentativ for hele EU-erhvervsgrenen for biodiesel, og at de mikroøkonomiske indikatorer burde have været analyseret på et bredere grundlag. Den amerikanske regering henviste til konklusionerne fra WTO's appelorgan i sagen EC — Fasteners, hvor en stikprøve på 27 % blev betragtet som lav i forhold til den samlede erhvervsgren og kun kunne udgøre en væsentlig andel, hvis der var tale om opsplittede erhvervsgrene.

(16)

I forbindelse med den nuværende undersøgelse definerede Kommissionen i modsætning til undersøgelsen om Fasteners EU-erhvervsgrenen som hele erhvervsgrenen og ikke kun de virksomheder, der indgik i stikprøven (jf. betragtning 151). Desuden blev samtlige makroøkonomiske indikatorer analyseret på grundlag af hele erhvervsgrenen, mens kun enkelte mikroøkonomiske indikatorer blev analyseret for de stikprøveudtagne virksomheder. Den overordnede analyse af EU-erhvervsgrenens situation blev imidlertid baseret på en vurdering af både mikro- og makroøkonomiske indikatorer. EU-erhvervsgrenen betragtes under alle omstændigheder som en fragmenteret erhvervsgren, da den består af over 200 producenter i hele Unionen, hvoraf de fleste er små og mellemstore virksomheder. Kommissionen konkluderer derfor, at stikprøven, som repræsenterer 30 % af EU-erhvervsgrenen, er repræsentativ, og påstanden afvises derfor.

b)   Stikprøveudtagning af importører

(17)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indberette de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(18)

Kun få ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af det lave antal besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

c)   Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i USA

(19)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage denne anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i USA om at afgive de oplysninger, som der anmodedes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen bad endvidere USA's faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(20)

27 producenter i USA indsendte besvarelser til Kommissionen, men kun 9 fremlagde de data vedrørende eksport- og/eller hjemmemarkedssalg, som der anmodes om i bilag I til indledningsmeddelelsen med henblik på udtagning af stikprøven. Ingen af dem eksporterede til Unionen i NUP. Kommissionen udtog en stikprøve på tre eksporterende producenter med de højeste hjemmemarkedssalgs- og eksportsalgsmængder. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 2, blev alle berørte kendte eksporterende producenter og myndighederne i USA hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger.

(21)

Ingen af de producenter, der indgik i stikprøven, fremsendte spørgeskemabesvarelser inden for fristen. Den 7. oktober 2014 meddelte Kommissionen de tre eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, at de ikke havde indsendt besvarelser.

(22)

Den 10. oktober 2014 meddelte den ene eksporterende producent i stikprøven Kommissionen, at den havde valgt ikke at besvare spørgeskemaet. De to andre eksporterende producenter i stikprøven anmodede om forskellige udsættelser af fristen, som blev indrømmet, men de fremlagde ikke komplette besvarelser.

(23)

Den 10. november 2014 sendte Kommissionen et brev til de tre virksomheder i stikprøven og orienterede dem om, at den havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 28. De amerikanske myndigheder blev også orienteret om, at Kommissionen havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 28. Fristen for at fremsætte bemærkninger til brevet var den 21. november 2014.

(24)

Den 21. november 2014 havde to af virksomhederne i stikprøven overhovedet ikke reageret, og den sidste virksomhed i stikprøven forklarede, at tidsfristen ikke var tilstrækkelig lang til, at den kunne indsende et svar.

(25)

Kommissionen konkluderede derfor, at ingen af de amerikanske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, havde samarbejdet i forbindelse med udløbsundersøgelsen. Kommissionen besluttede således at anvende bestemmelserne i grundforordningens artikel 28, og at konklusionerne, positive eller negative, derfor kunne træffes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

1.8.   Spørgeskemabesvarelser og kontrolbesøg

(26)

Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra de amerikanske myndigheder, EU-producenterne i stikprøven og fra fire brugere/forhandlere.

(27)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at afgøre, om der fandt subsidiering sted, og fastlægge den deraf følgende skade og Unionens interesser.

(28)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende myndigheder i USA

 

Føderale myndigheder i USA

Department of the Treasury (det amerikanske finansministerium) (»DOT«)

Department of Agriculture (det amerikanske landbrugsministerium) (»USDA«)

 

Delstatsmyndigheder

Florida State Authorities, Tallahassee

Iowa State Authorities, Des Moines

Kansas State Authorities, Topeka

Kentucky State Authorities, Frankfort

(29)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende EU-producenter:

Bio-Oils Huelva S.L., Huelva, Spanien

Biopetrol Rotterdam BV, Rotterdam, Nederlandene

Diester industrie SAS, Rouen, Frankrig

Novaol S.R.L., Milano, Italien

Preol a.s., Lovosice, Tjekkiet

Rafineria Trzebinia S.A., Trzebinia, Polen

Verbio Vereinigte BioEnergie AG, Leipzig, Tyskland

1.9.   Fremlæggelse

(30)

Den 3. juni 2015 underrettede Kommissionen alle interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den agtede at opretholde de gældende antisubsidieforanstaltninger, og opfordrede alle interesserede parter til at fremsende bemærkninger. Kommissionen tog de interesserede parters bemærkninger i betragtning og indarbejdede dem, hvor det var relevant.

(31)

Efter den endelig fremlæggelse af oplysninger anmodede NBB om en høring med høringskonsulenten i handelsprocedurer, hvilket blev indrømmet.

2.   DEN UNDERSØGTE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Den undersøgte vare

(32)

Den undersøgte vare er den samme som i den undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger (»den oprindelige undersøgelse«), nemlig fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger indeholdende mere end 20 vægtprocent af fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 1516 20 98, ex 1518 00 91, ex 1518 00 99, ex 2710 19 43, ex 2710 19 46, ex 2710 19 47, ex 2710 20 11, ex 2710 20 15, ex 2710 20 17, ex 3824 90 92, ex 3826 00 10 og ex 3826 00 90 med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (»den undersøgte vare«).

(33)

Biodiesel er et fornyeligt brændstof, der anvendes i transportsektoren til dieselmotorer. Konventionelle motorer kan dog ikke fungere med ren biodiesel, men med en blanding af mineralsk diesel og et begrænset indhold af biodiesel.

(34)

Biodiesel produceret i USA er hovedsageligt »fedtsyremethylestere« (FAME) udvundet af en lang række forskellige vegetabilske olier (sojabønneolie, palmeolie, rapsolie) og brugt stegeolie, animalsk fedt eller biomasse, der fungerer som råvarer ved fremstillingen af biodiesel. »Ester« bruges om trans-esterificering af vegetabilske olier, dvs. blanding af olien med alkohol. »Methyl« bruges om methanol, som er den mest udbredte type alkohol i processen, selv om ethanol også kan anvendes i produktionsprocessen og resulterer i »fedtsyreethylestere«.

(35)

Alle typer biodiesel og biodiesel i blandinger har til trods for eventuelle forskelle i de råvarer, der anvendes til produktionen, eller variationer i produktionsprocessen, de samme eller meget ens grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål. Eventuelle variationer med hensyn til den undersøgte vare ændrer ikke dens grundlæggende definition, dens egenskaber eller forskellige parters opfattelse af den. For slutbrugeren af biodieselbrændstof især gør det ingen forskel, om blandingen i pumpen består af en bestemt biodieselråvare.

2.2.   Samme vare

(36)

Som i den oprindelige undersøgelse har biodiesel solgt på hjemmemarkedet i USA og amerikansk biodiesel solgt til eksport de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Ligeledes har biodiesel produceret og solgt i Unionen af EU-erhvervsgrenen de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som den vare, der eksporteres fra USA til Unionen. De anses derfor for at være samme vare i forbindelse med denne undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 2, litra c).

2.3.   Påstande vedrørende varedækningen

(37)

Den amerikanske regering påstod, at diesel, der produceres af biomasse (9), er en bredere varekategori end den undersøgte vare. Det fremgår dog af den forordning, der indførte midlertidig udligningstold i den oprindelige undersøgelse (10), at alle typer biodiesel og biodieselblandinger, herunder diesel produceret af biomasse, betragtes som biodieselbrændstoffer og er omfattet af en lovgivningspakke vedrørende energieffektivitet, vedvarende energi og alternative brændstoffer. Årsagen hertil er, at biodiesel produceret af biomasse har de samme eller næsten samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som biodiesel produceret af andre råvarer. Konklusionerne i den oprindelige undersøgelse blev ikke anfægtet af andre interesserede parter og er fortsat gyldige i forbindelse med udløbsundersøgelsen. Kommissionen afviste derfor den amerikanske regerings påstand.

3.   SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT ELLER FORNYET SUBSIDIERING

3.1.   Indledende bemærkninger

(38)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de eksisterende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet subsidiering. Fornyet subsidiering forudsætter, at der ikke fandtes subsidiering på indledningstidspunktet eller det tidspunkt, hvor beslutningen om at opretholde foranstaltningerne blev truffet. Kommissionen undersøgte derfor også, om de subsidier, der er udløbet efter NUP, vil kunne fornyes.

(39)

Kommissionen analyserede alle de subsidieordninger, der blev identificeret i anmodningen om en fornyet undersøgelse, og anmodede de amerikanske myndigheder om at fremlægge oplysninger om eventuelle andre subsidieordninger. På grundlag af oplysningerne i de amerikanske myndigheders besvarelse af Kommissionens spørgeskema analyserede Kommissionen følgende ordninger, der var gældende i NUP:

 

Føderale ordninger

a)

Biodiesel mixture credit and biodiesel credit (fritagelse i forbindelse med biodieselblanding og biodiesel)

b)

Small Agri-biodiesel Producer income tax credit (fritagelse for indkomstskat for små agri-biodieselproducenter)

c)

Credit for production of cellulosic biofuel (fritagelse ved produktion af celluloseholdigt biobrændstof)

d)

USDA Bioenergy Program for Advanced Biofuels (det amerikanske landbrugsministeriums bioenergiprogram for avancerede biobrændstoffer)

 

Delstatsordninger

a)

Florida: Florida Biofuels Investment Tax Credit (skattefritagelse i forbindelse med investering i biobrændstoffer i Florida)

b)

Iowa: Iowa Biodiesel Producer Tax Refund (skatterefusion for biodieselproducenter i Iowa)

c)

Kansas: Kansas Qualified Biodiesel Fuel Producer Incentive (incitamentordningen for kvalificerede biodieselproducenter i Kansas)

d)

Kentucky: Kentucky Biodiesel Production Tax Credit (skattefritagelse i forbindelse med produktion af biodiesel i Kentucky).

(40)

Følgende ordninger vil ikke blive undersøgt, da det på grundlag af oplysningerne fra de amerikanske myndigheder fremgik, at de enten var inaktive, var udløbet før NUP eller ikke gav fordele til amerikanske biodieselproducenter i NUP:

 

Føderale ordninger

Advanced biofuels loan guarantees (avancerede lånegarantier i forbindelse med biobrændstoffer)

 

Delstatsordninger

i)

Alabama Biofuel Production Facility Tax Credit

ii)

Arkansas Alternative Fuel Grants and Rebates

iii)

Illinois Renewable Fuels Development Programme

iv)

Indiana Biodiesel Production Tax Credit

v)

Kentucky Alternative Fuel Production Tax Incentives

vi)

Louisiana Biodiesel Equipment and Fuel Tax Exemption

vii)

Maine Biofuels Production Tax Credit

viii)

Maryland Biofuels Production Incentive

ix)

Mississippi Biofuels Production Incentive

x)

Missouri qualified biodiesel producer incentive fund

xi)

Montana Alternative Fuel Production Property Tax Incentive

xii)

Montana Biodiesel Production Facility Tax Credit

xiii)

Nebraska Biodiesel Production Investment Tax Credit

xiv)

New York Biofuel Production Tax Credit

xv)

South Carolina Credit for Biodiesel Facilities

xvi)

Texas fuel and biodiesel production incentive program

xvii)

Virginia Biofuels Production Grants

xviii)

Washington Alternative Fuel Loans and Grants

xix)

Washington State biofuels production tax exemption

3.2.   Importsubsidier i NUP — føderale ordninger

3.2.1.   Biodiesel mixture credit and biodiesel credit (fritagelse i forbindelse med biodieselblanding og biodiesel)

3.2.1.1.   Retsgrundlag

(41)

Title 26, Section 40A og 6426 samt 6427 i US Code (U.S.C.) er retsgrundlaget for en ordning for afgifts- og skattefritagelse for virksomheder, der blander biodiesel, detailhandlere og slutbrugere. Det indeholder bestemmelser om følgende skattefritagelser i forbindelse med biodiesel:

i)

the biodiesel mixture credit (»USD 1/gallon scheme«) (skattefritagelse for biodieselblandinger (»1 USD/gallon-ordningen«))

ii)

the biodiesel credit (skattefritagelse i forbindelse med biodiesel)

iii)

the small agri-biodiesel producer credit (skattefritagelse for små agro-biodieselproducenter).

(42)

Indkomstskattefritagelsen for små agro-biodieselproducenter gælder kun for små producenter af agro-biodiesel. Denne ordning behandles i betragtning 59-63.

3.2.1.2.   Støtteberettigelse

(43)

Virksomhederne skal producere en blanding af biodiesel og dieselbrændstof, som sælges eller anvendes som brændstof for at være berettiget til den under nr. i) i betragtning 41 omhandlede fritagelse i forbindelse med biodieselblandinger.

(44)

Virksomheder, der ønsker at blive tilgodeset under ordningen, skal fremvise et certifikat fra producenten eller importøren af biodieselen med en beskrivelse af varen og en angivelse af andelen af henholdsvis biodiesel og agro-biodiesel (11) i varen. Fritagelsen kan enten bestå i en punktafgiftsfritagelse, eller i at virksomheden kan gøre krav på den resterende fritagelse som en refusionsberettiget indkomstskattefritagelse, hvis virksomhedens skyldige punktafgifter er mindre end den samlede punktafgiftsfritagelse. En refusionsberettiget indkomstskattefritagelse er en fritagelse for betaling af indkomstskat eller direkte udbetaling af et beløb. Den er refusionsberettiget, fordi den overskydende fritagelse kan udbetales direkte til skatteyderen som et kontantbeløb, hvis fritagelsen er større end dennes skyldige skat.

(45)

Den under nr. ii) i betragtning 41 omhandlede fritagelse i forbindelse med biodiesel er en ikke-refusionsberettiget indkomstskattefritagelse for detailhandlere eller slutbrugere af ren biodiesel. Fritagelsen i forbindelse med ren biodiesel er kun til rådighed for personer, som hælder den rene biodiesel på et køretøjs brændstofbeholder eller bruger den som brændstof. Det bør bemærkes, at biodieselproducenter, som producerer deres egen biodiesel, også er berettigede til denne fritagelse. For at gøre krav på fritagelsen skal biodieselproducenten altså fungere enten som detailhandler (biodieselen påfyldes slutbrugerens brændstofbeholder) eller slutbruger (biodieselen påfyldes f.eks. producentens egne køretøjer).

3.2.1.3.   Praktisk gennemførelse

(46)

Når biodiesel blandes med mineralsk dieselbrændstof, kan der gøres krav på en punktafgiftsfritagelse for biodieselblandinger eller en indkomstskattefritagelse. I NUP var den gældende fritagelse 1 USD pr. gallon for alle typer biodiesel, altså også agro-biodiesel og diesel af biomasse.

(47)

Den endelige skattefritagelse for det blandede brændstof afhænger af den andel biodiesel, som det indeholder. Mindstekravet, som også er den mest almindelige praksis, er at blande 0,1 % mineralsk diesel med 99,9 % biodiesel (dette blandingsprodukt kaldes B99 i USA), da dette sikrer, at den maksimale skattefritagelse kan opnås. Andelen af biodiesel i en blandet vare er bestemmende for skattefritagelsen (f.eks. vil 100 gallon B99 indeholde 99,9 gallon biodiesel og være berettiget til en skattefritagelse på 99,90 USD). Det er simpelt at ændre biodiesel fra en ren vare (B100) til en blandet vare (B99). Dette indebærer, at ren biodiesel tilsættes 0,1 % mineralsk diesel, og medfører ingen betydelige ændringer af den pågældende vare. Det er selve blandingsprocessen, der udløser berettigelse til fritagelsen.

(48)

Biodieselproducenterne kan gøre krav på fordelen, når de selv foretager blandingen. Producenten skal blande den rene biodiesel med mineralsk dieselbrændstof. Hvad angår berettigelse til fordelene, er der ingen forskelle mellem blandet biodiesel, der er beregnet til henholdsvis salg på hjemmemarkedet og eksportsalg.

(49)

Virksomheder, som ikke producerer, men køber ren biodiesel, der senere indgår i biodieselblandinger, er også berettiget til skattefritagelsen. Sådanne virksomheder skal indhente et certifikat fra biodieselproducenten eller -importøren (eller eventuelle mellemhandlere), hvori denne bekræfter, at han ikke har opnået nogen skattefritagelse. Dette certifikat kan overdrages og berettiger indehaveren til en skattefritagelse på 1 USD pr. gallon ren biodiesel.

(50)

Fordelen kan enten opnås som en fritagelse for punktafgift eller indkomstskat eller direkte udbetaling af et kontantbeløb. Uanset om fordelen gives som en punktafgiftsfritagelse, en indkomstskattefritagelse, en udbetaling af et kontantbeløb til skatteyderen eller en kombination af førnævnte, beløber fritagelsen sig til 1 USD pr. gallon.

(51)

Det fremgår af USC, at fritagelsen i forbindelse med biodieselblandinger ikke gives, medmindre virksomheden, der blander biodiesel og mineralsk diesel, er i besiddelse af et certifikat (»Certificate for Biodiesel«) fra biodieselproducenten, hvori producenten bl.a. anfører den mængde biodiesel, som certifikatet vedrører, og hvorvidt der er tale om agro-biodiesel eller biodiesel af en anden type. Hvis en virksomhed, der producerer biodiesel, efterfølgende blander biodieselen med mineralsk diesel og gør krav på punktafgifts- eller skattefritagelsen, skal den pågældende virksomhed forelægge nævnte »Certificate for Biodiesel« samt den krævede dokumentation for at opnå fritagelsen. En person, som modtager et »Certificate for Biodiesel« og efterfølgende sælger biodieselen uden at producere en biodieselblanding, skal aflevere dette »Certificate for Biodiesel« til køberen og desuden forelægge en biodieselforhandlers erklæring (»statement of biodiesel reseller«). Med andre ord kan den virksomhed, som producerer blandingen og gør krav på skattefritagelsen, få dette »Certificate for Biodiesel« enten direkte fra biodieselproducenten eller indirekte fra biodieselforhandleren. Dette certifikat, som kan overdrages, giver således indehaveren ret til en skattefritagelse på 1 USD pr. gallon for det antal gallon biodiesel, som ansøgeren bruger ved produktionen af enhver form for biodieselblanding.

(52)

I løbet af den nuværende undersøgelsesperiode fremkom der ingen oplysninger, der kunne rejse tvivl om konklusionen i den oprindelse undersøgelse om, at al biodiesel subsidieres ved hjælp af denne skattefritagelse.

(53)

Med hensyn til fritagelsen i forbindelse med biodiesel, kan detailhandleren (eller en biodieselproducent, der fungerer som detailhandler) eller slutbrugeren af ublandet biodiesel nu gøre krav på 1,00 USD pr. gallon for ublandet (ren) agro-biodiesel eller andre typer biodiesel samt for biodiesel fra biomasse i form af en ikke-refusionsberettiget generel indkomstskattefritagelse for virksomheder i modsætning til i forbindelse med den tidligere undersøgelse, hvor fritagelsen var på 1,00 USD pr. gallon for ublandet (ren) agro-biodiesel eller 0,50 USD pr. gallon for andre typer ublandet biodiesel. En ikke-refusionsberettiget generel indkomstskattefritagelse for virksomheder indebærer, at virksomheden fritages for indkomstskat. Den er ikke-refusionsberettiget, fordi den overskydende fritagelse ikke kan udbetales direkte til virksomheden som et kontantbeløb, hvis virksomhedens fritagelse er større end den skyldige skat. Ifølge de oplysninger, som de amerikanske myndigheder har fremlagt, kan den indkomstskattefritagelse for virksomheder, der indrømmes for et år, overføres to år tilbage og tyve år frem.

(54)

De amerikanske myndigheder erkendte, at visse biodieselproducenter har haft fordel af denne fritagelse i NUP og fungerede som detailhandlere eller brugere, men var ikke i stand til at opgøre de nøjagtige fordele, som disse producenter modtog i NUP.

3.2.1.4.   Konklusion

(55)

Fritagelserne i forbindelse med biodieselblandinger og biodiesel skal betragtes som et skatteincitament, uanset om der er tale om udbetaling af et kontantbeløb (kun for skattefritagelser i forbindelse med biodieselblandinger) eller modregning af skyldige afgifter eller skyldig skat (gælder begge skattefritagelser).

(56)

Kommissionen betragter disse ordninger som subsidier i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i) og ii), da ordningen indebærer, at USA's regering giver et finansielt bidrag i form af direkte tilskud (udbetaling af kontantbeløb kun mulig for fritagelse i forbindelse med biodieselblandinger) og statsindtægter, som er betalbare, men ikke opkræves (modregning af skatter og afgifter) (gælder begge fritagelser). Incitamenterne giver de pågældende virksomheder en fordel.

(57)

Ordningerne er forbeholdt virksomheder i biodieselindustrien og betragtes derfor som specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og er således udligningsberettigede.

(58)

Endelig indebærer ordningen for skattefritagelser i forbindelse med biodieselblandinger subsidier på 1 USD pr. gallon for alle typer biodiesel, og Kommissionen finder derfor, at der med denne ordning blev ydet et væsentligt subsidiebeløb til amerikanske eksporterende producenter af biodiesel, og at ordningen således var den langt mest udbredte ordning i NUP.

3.2.2.   Small Agri-biodiesel Producer income tax credit (fritagelse for indkomstskat for små agro-biodieselproducenter)

3.2.2.1.   Retsgrundlag

(59)

Title 26, U.S.C., Section 40A indeholder også bestemmelser om fritagelse for indkomstskat for små agro-biodieselproducenter.

3.2.2.2.   Støtteberettigelse

(60)

Denne ordning gælder kun for små producenter af ren agro-biodiesel. Virksomheder, der blander eller forhandler, og som køber, men ikke producerer biodiesel, er ikke berettiget til fritagelsen. En lille producent er en person, hvis produktionskapacitet ikke overstiger 60 mio. gallon agro-biodiesel om året. En lille agro-biodieselproducent kan gøre krav på en ikke-refusionsberettiget generel indkomstskattefritagelse for virksomheder på 0,10 USD pr. gallon agro-biodiesel, der produceres. Producentens fritagelsesberettigede produktion af agro-biodiesel må ikke overstige 15 mio. gallon pr. skatteår. Hvis en producent skal kunne gøre krav på fritagelsen, skal agro-biodieselen anvendes som brændstof, sælges med henblik på anvendelse som brændstof eller anvendes i en blanding af biodiesel og dieselbrændstof, der anvendes som brændstof eller sælges med henblik på anvendelse som brændstof. Små agro-biodieselproducenter kan således kombinere denne ordning med fritagelsesordningen for biodieselblandinger og dermed modtage i alt 1,10 USD pr. gallon. Store agrobiodieselproducenter er derimod kun berettigede til støtte under fritagelsesordningen i forbindelse med biodieselblandinger.

3.2.2.3.   Praktisk gennemførelse

(61)

Ansøgninger om ikke-refusionsberettiget generel indkomstskattefritagelse for virksomheder indsendes en gang om året i forbindelse med, at ansøgeren indsender sin indkomstskatteangivelse. Fritagelsen pr. gallon biodiesel, der er produceret af ansøgeren i det pågældende skatteår, dog højst 15 mio. gallon, modregnes ansøgerens skyldige selskabsindkomstskat. Hvis beløbet for fritagelsen overstiger ansøgerens skyldige skat, kan det overskydende beløb overføres til efterfølgende skatteår.

3.2.2.4.   Konklusion

(62)

Kommissionen betragter denne ordning som subsidier i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), da ordningen indebærer, at USA's regering giver et finansielt bidrag i form af statsindtægter, som er betalbare, men ikke opkræves. Incitamentet giver de pågældende virksomheder en fordel.

(63)

Ordningen er forbeholdt virksomheder, der producerer biodiesel, og betragtes derfor som specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og er således udligningsberettiget.

3.2.3.   Bioenergy Program for Advanced Biofuels (bioenergiprogram for avancerede biobrændstoffer)

3.2.3.1.   Retsgrundlag

(64)

Det amerikanske landsbrugsministeriums (»USDA«) bioenergiprogram for avancerede biobrændstoffer (BPAB) er fastlagt i Title IX, section 9005 i Farm Security and Rural Investment Act of 2002 (»2002 Farm Bill«). Programmet skulle efter planen udløbe i 2012, men blev forlænget i 2013 og efterfølgende i 2014. Agriculture Act 2014 (landbrugsloven) forlængede programmet i endnu fem år til udgangen af 2018.

3.2.3.2.   Støtteberettigelse

(65)

Med programmet ydes der direkte støtte til producenter af avancerede biobrændstoffer, som generelt defineres som »brændstof udvundet af anden biomasse end majskernestivelse«. Definitionen inkluderer diesel produceret af biomasse (12). Højst 5 % af programmets budget kan fordeles til støtteberettigede producenter med en raffineringskapacitet på over 150 000 000 gallon avanceret biodiesel pr. år. Virksomheder, der blander biodiesel, er ikke støtteberettigede under programmet.

3.2.3.3.   Praktisk gennemførelse

(66)

Deltagerne modtager direkte udbetalinger fra regeringen efter at have ansøgt om at indgå i ordningen. Producenter skal først registreres hos myndighederne og underskrive en kontrakt. Producenter skal indsende en betalingsanmodning for hvert kvartal af skatteåret for at modtage betalinger for produktionen af avanceret biobrændstof i det pågældende kvartal. Der foretages udbetalinger både for den faktiske produktion og for merproduktion. Betalingerne for den faktiske produktion beregnes kvartalsvis for den mængde avanceret biobrændstof, der er produceret hvert kvartal.

(67)

Betalingen for merproduktion ydes for den mængde støtteberettiget avanceret biobrændstof, der er produceret i et skatteår, og som oversteg den mængde, der blev produceret de foregående skatteår (siden 2009).

(68)

Midlerne fordeles mellem de producenter, der giver sig til kende, på grundlag af Btu-værdien (13) af produktionen. Midlerne fordeles ligeligt mellem producenterne afhængigt af Btu-værdien.

3.2.3.4.   Konklusion

(69)

Kommissionen betragter denne ordning som subsidier i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), da ordningen indebærer, at USA's regering giver et finansielt bidrag i form af direkte tilskud. Incitamentet giver de pågældende virksomheder en fordel.

(70)

Ordningen er forbeholdt virksomheder, der producerer biodiesel, og betragtes derfor som specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og er således udligningsberettiget.

3.2.4.   Credit for Production of Cellulosic Biofuel (fritagelse ved produktion af celluloseholdigt biobrændstof)

3.2.4.1.   Retsgrundlag

(71)

Ordningen blev iværksat den 1. januar 2009 ved Food, Conservation, and Energy Act of 2008. Efter den 1. januar 2011 blev ordningen forlænget på samme måde som de tre andre ordninger ovenfor (nærmere oplysninger i afsnit 3.4.1). Den lov, der blev vedtaget den 19. december 2014, genindførte ordningen med tilbagevirkende kraft for hele 2014 (14), men virksomhederne kan overføre skattefritagelsen fra denne ordning i op til 20 år.

3.2.4.2.   Støtteberettigelse

(72)

Med ordningen ydes der en ikke-refusionsberettiget generel skattefritagelse for virksomhederne på 1,01 USD pr. gallon til andengenerationsbiodiesel, der anvendes som brændstof eller sælges til brug som brændstof. Producenter, herunder producenter af biodiesel udvundet af ethvert lignocelluloseholdigt eller hemicelluloseholdigt stof, der er tilgængeligt på fornyelig eller tilbagevendende basis, samt algebaserede brændstoffer, er støtteberettigede.

3.2.4.3.   Praktisk gennemførelse

(73)

De amerikanske myndigheder fremlagde ingen detaljerede oplysninger om de fordele, der blev ydet i NUP. De påstod, at de først ville have overblik over fordelene for 2013 i oktober 2015 og fordelene for 2014 i 2016. Meget tyder dog på, at ingen producenter af diesel, der kan betegnes som andengenerationsbrændstof, har haft fordel af ordningen. Dette skyldes, at denne type diesel tilsyneladende ikke produceredes på kommercielt grundlag, og de mængder, der produceres og sælges på markedet, er begrænsede.

3.2.4.4.   Konklusion

(74)

Ud fra ovenstående finder Kommissionen ikke, at denne ordning har givet fordele til biodieselproducenterne i NUP, og analyserede ikke ordningens virkninger for en eventuel fortsat og/eller fornyet subsidiering.

3.3.   Importsubsidier i NUP — delstatsordninger

3.3.1.   Florida Biofuels Investment Tax Credit (skattefritagelse i forbindelse med investering i biobrændstoffer i Florida)

3.3.1.1.   Retsgrundlag

(75)

Retsgrundlaget for denne ordning, som forvaltes af Florida Department of Agriculture and Consumer Services, er section 220.192 i Florida Statutes.

3.3.1.2.   Støtteberettigelse

(76)

Renewable Energy Technologies Investment Tax Credit-ordningen omfatter en årlig fritagelse for selskabsskat til alle støtteberettigede enheder for kapitalomkostninger, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samt forsknings- og udviklingsomkostninger, som er afholdt mellem 1. juli 2012 og 30. juni 2016, i forbindelse med investeringer i produktion, oplagring og distribution af biodiesel, ethanol og andre fornyelige brændstoffer i staten Florida.

3.3.1.3.   Praktisk gennemførelse

(77)

Ansøgninger om skattefritagelse skal være myndighederne i hænde senest den 1. november hvert år og behandles efter først-til-mølle-princippet. Ansøgningerne skal omfatte dokumentation for alle støtteberettigede omkostninger. Ansøgerne skal desuden indsende et resumé, der beskriver, hvordan materialerne anvendes i forbindelse med investeringer i produktion, oplagring og distribution af biodiesel (B10-B100), ethanol (E10-E100) eller andre fornyelige brændstoffer i Florida. Ansøgerne skal sammen med ansøgningen desuden indsende en beskrivelse af projektets økonomiske virkninger i Florida.

(78)

Med ordningen ydes der en årlig fritagelse for selskabsskat svarende til 75 % (op til 1 mio. USD pr. virksomhed og 10 mio. USD i alt pr. skatteår i staten) for alle kapitalomkostninger, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samt FoU-omkostninger i forbindelse med investeringer i produktion, oplagring og distribution af bl.a. biodiesel og andre fornyelige brændstoffer i Florida. Fritagelsen udgør op til 1 mio. USD pr. virksomhed, og det uudnyttede beløb kan overføres og anvendes i skatteårene fra 1. januar 2013 til 31. december 2018, hvorefter overførslen af fritagelsen udløber og ikke længere kan anvendes.

3.3.1.4.   Konklusion

(79)

Kommissionen betragter denne ordning som subsidier i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), da ordningen indebærer, at staten Florida giver et finansielt bidrag i form af statsindtægter, som er betalbare, men ikke opkræves. Incitamentet giver de pågældende virksomheder en fordel.

(80)

Ordningen er forbeholdt virksomheder, der producerer biodiesel og andre former for brændstof, og betragtes derfor som specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og er således udligningsberettiget.

3.3.2.   Iowa Biodiesel Producer Tax Refund (skatterefusion for biodieselproducenter i Iowa)

3.3.2.1.   Retsgrundlag

(81)

Retsgrundlaget for denne ordning, som forvaltes af Iowa Department of Revenue, er section 423.4(9) i Iowa Code.

3.3.2.2.   Støtteberettigelse

(82)

Producenten skal være registreret hos United States Environmental Protection Agency (det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur) som biodieselproducent i henhold til 40 C.F.R. §79.4. Der skal være tale om biodiesel til brug som brændstof blandet med biodiesel (biodiesel blended fuel) i henhold til Iowa Code section 214A.2. Det skal være biodiesel produceret i Iowa.

3.3.2.3.   Praktisk gennemførelse

(83)

Støtteberettigede biodieselproducenter skal indsende en refusionsanmodning med oplysninger om, hvor mange gallon biodiesel, der er produceret i det pågældende kvartal. The Department of Revenue behandler anmodninger og udsteder, hvis de kan godkendes, en check på refusionsbeløbet til de enkelte biodieselproducenter.

(84)

Refusionsanmodninger skal indsendes i april, juli, oktober og januar hvert år, og refusionscheken udstedes i maj, august, november og februar hvert år.

(85)

Med ordningen ydes der en refusion på 0,03 USD pr. gallon biodiesel produceret i Iowa (0,03 USD for 2012, 0,025 for 2013 og 0,02 USD for 2014-2017). Refusionen er begrænset til de første 25 mio. gallon, der produceres på hvert anlæg.

3.3.2.4.   Konklusion

(86)

Kommissionen betragter denne ordning som subsidier i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), da ordningen indebærer, at staten Iowa giver et finansielt bidrag i form af statsindtægter, som er betalbare, men ikke opkræves. Incitamentet giver de pågældende virksomheder en fordel.

(87)

Ordningen er forbeholdt virksomheder, der producerer biodiesel og andre former for brændstof, og betragtes derfor som specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og er således udligningsberettiget.

3.3.3.   Kansas Qualified Biodiesel Fuel Producer Incentive (incitamentordningen for kvalificerede biodieselproducenter i Kansas)

3.3.3.1.   Retsgrundlag

(88)

Retsgrundlaget for denne ordning, som forvaltes af Kansas Department of Revenue, er Kansas Statutes Annotated (K.S.A.) 79-34,155 — K.S.A. 79-34,159 og Kansas Administrative Regulations (K.A.R.) 92-27-1 — K.A.R. 92-27-5. Ordningen ophører den 1. juli 2016.

3.3.3.2.   Støtteberettigelse

(89)

Med Kansas Qualified Biodiesel Fuel Producer Incentive Fund ydes der et direkte tilskud på 0,30 USD pr. gallon til biodieselproducenter, der er etableret i Kansas. Udbetaling af incitamentet afhænger af det disponible budget, og udbetalingerne foretages evt. på pro rata-basis.

(90)

Ordningen har været underfinansieret i de senere år, og der er ikke planlagt udbetalinger før 1. juli 2015. Ordningen modtog heller ingen midler efter 1. juli 2014. Ordningen gav dog fordele til en række amerikanske producenter i NUP. Det kan desuden ikke udelukkes, at dele af eller hele finansieringsbeløbet i basisretsakterne (875 000 USD pr. kvartal) kan tilføres ordningen efter 1. juli 2015.

3.3.3.3.   Konklusion

(91)

Kommissionen betragter denne ordning som subsidier i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), da ordningen indebærer, at staten Kansas giver et finansielt bidrag i form af direkte tilskud. Incitamentet giver de pågældende virksomheder en fordel.

(92)

Ordningen er forbeholdt virksomheder, der producerer biodiesel og andre former for brændstof, og betragtes derfor som specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og er således udligningsberettiget.

3.3.4.   Kentucky Biodiesel Production Tax Credit (skattefritagelse i forbindelse med produktion af biodiesel i Kentucky)

3.3.4.1.   Retsgrundlag

(93)

Retsgrundlaget for denne ordning, som forvaltes af Kentucky Department of Revenue, er Kentucky Revised Statues (KRS) 154.27 og Kentucky Administrative Regulations (KAR) 307 KAR 1:040.

3.3.4.2.   Støtteberettigelse

(94)

Alle biodieselproducenter, virksomheder, der producerer blandinger, og producenter af fornyelig diesel, som fysisk er beliggende i Kentucky, er berettiget til skattefritagelse i forbindelse med produktion.

3.3.4.3.   Praktisk gennemførelse

(95)

Støtteberettigede ansøgere skal indsende en anmodning til Department of Revenue senest den 15. januar det foregående kalenderår. Ansøgeren skal fremlægge bevis for, at den producerede biodiesel overholder visse specifikationskrav.

(96)

En ansøger, der anmoder om skattefritagelse, skal knytte fritagelsescertifikatet fra Department of Revenue til den selvangivelse, som der anmodes om fritagelse til.

(97)

Fritagelsen beløber sig til en dollar (1 USD) pr. gallon biodiesel, som produceres af en biodieselproducent, en dollar (1 USD) pr. gallon biodiesel, som anvendes i blandingsprocessen af blandingsproducenter, og en dollar (1 USD) pr. gallon fornyelig diesel (dvs. diesel udvundet af biomasse), som produceres af producenter af fornyelig diesel, medmindre det samlede beløb af godkendte fritagelser for samtlige biodieselproducenter, blandingsproducenter og producenter af fornyelig diesel overstiger det årlige loft for skattefritagelser til biodiesel og fornyelig diesel.

(98)

Det kombinerede loft for skattefritagelse for biodiesel og fornyelig diesel var 10 mio. USD i 2013 og 2014, jf. KRS 141.422(1)(c).

(99)

Hvis det samlede beløb af godkendte skattefritagelser for alle biodieselproducenter, biodieselblandere og producenter af fornyelig diesel overstiger det årlige loft for skattefritagelse til biodiesel og fornyelig diesel, beregner Department of Revenue det beløb til skattefritagelse, som hver enkelt biodieselproducent, biodieselblander og producent af fornyelig diesel vil modtage, ved at gange det årlige loft for skattefritagelse til biodiesel og fornyelig diesel med en brøk, hvor tælleren er beløbet af godkendte skattefritagelser for biodieselproducenter, biodieselblandere og producenter af fornyelig diesel, og hvor nævneren er det samlede antal godkendte skattefritagelser til alle biodieselproducenter, biodieselblandere og producenter af fornyelig diesel.

3.3.4.4.   Konklusion

(100)

Kommissionen betragter denne ordning som subsidier i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), da ordningen indebærer, at staten Kentucky giver et finansielt bidrag i form af statsindtægter, som er betalbare, men ikke opkræves. Incitamentet giver de pågældende virksomheder en fordel.

(101)

Ordningen er forbeholdt virksomheder, der producerer biodiesel og andre former for brændstof, og betragtes derfor som specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og er således udligningsberettiget.

3.4.   Sandsynligheden for fortsat eller fornyet subsidiering

(102)

Som i den oprindelige undersøgelse var den mest udbredte ordning fritagelsesordningen i forbindelse med biodieselblandinger (biodiesel mixture credit scheme). Ordningen var gældende i NUP, men ophørte den 31. december 2014. Den lovgivningsmæssige udvikling og sandsynligheden for, at ordningen genindføres, er analyseret herunder, tillige med biodiesel credit (ordningen for skattefritagelse i forbindelse med biodiesel) og small agri-biodiesel producer income tax credit (fritagelse for indkomstskat for små agro-biodieselproducenter).

3.4.1.   De tre føderale ordningers ophør og forlængelse

(103)

De tre føderale ordninger (Biodiesel mixture credit, Biodiesel credit og Small agri-biodiesel producer credit) blev iværksat ved American Jobs Creation Act af 2004 (15) og trådte først i kraft den 1. januar 2005. De skulle efter planen udløbe den 31. december 2008. Siden da har de skullet udløbe og er blevet forlænget fire gange:

i)

Den første forlængelse gjaldt indtil 31. december 2009 og trådte i kraft ved Public Law 110-343, som blev underskrevet den 3. oktober 2008 (»Emergency Economic Stabilization Act of 2008: Division B — Energy Improvement and Extension Act of 2008«).

ii)

Den anden forlængelse gjaldt indtil 31. december 2011 og trådte i kraft ved Public Law 111-312, som blev underskrevet den 17. december 2010 (»Tax Relief, Unemployment Insurance Reauthorization, and Job Creation Act of 2010«).

iii)

Den tredje forlængelse gjaldt indtil 31. december 2013 (omfattede også 2012 med tilbagevirkende kraft) og trådte i kraft ved Public Law 112-240, som blev underskrevet den 2. januar 2013 (»American Taxpayer Relief Act of 2012«).

iv)

Den fjerde og hidtil sidste forlængelse gjaldt indtil 31. december 2014 og trådte i kraft ved Tax Increase Prevention Act af 2014, som blev underskrevet af USA's præsident den 19. december 2014.

(104)

Disse tre føderale ordninger er således ikke blot konstant blevet genindført, men blev i to tilfælde (2013 og 2014) endda genindført med 11 måneders tilbagevirkende kraft, efter at de var ophørt. De amerikanske biodieselproducenter har således konstant haft adgang til disse tre føderale ordninger siden iværksættelsen i 2005 og indtil udgangen af 2014, både ved simpel forlængelse og ved forlængelse med tilbagevirkende kraft.

(105)

Tilskuddet for 2014 udbetales først til modtagerne i andet halvår 2015 (16), idet ansøgningsfristen for programmet, som har tilbagevirkende kraft, blev forlænget til den 8. august 2015.

3.4.2.   Sandsynligheden for fornyet subsidiering fra de tre føderale ordninger

(106)

Kommissionen vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at de tre føderale ordninger vil blive iværksat på ny i den nærmeste fremtid, endda med tilbagevirkende kraft for perioden efter 31. december 2014, hvilket bl.a. skyldes følgende:

(107)

For det første var der med de fire forlængelser i afsnit 3.4.1 et mønster for genindførelse af ordningerne.

(108)

Efter den endelige fremlæggelse påstod NBB, at der ikke var et mønster for genindførelse af ordningerne, da de to seneste genindførelser af ordningen vedrørte en tidligere og ikke en kommende periode. På dette grundlag mente NBB, at hvis der er et mønster, som kunne gentages i 2015, ville der eventuelt være en genindførelse for 2015, men ikke for 2016. Det skulle angiveligt ikke være muligt at forudsige med tilstrækkelig stor sandsynlighed, om biodiesel produceret i USA vil få fordel af fritagelsesordningen for biodieselblandinger ved salg i 2016.

(109)

NBB's påstand er faktuelt ukorrekt og bør afvises. Kun den sidste genindførelse af ordningen omfattede udelukkende en tidligere periode (2014), mens alle de tidligere genindførelser også omfattede kommende perioder. Genindførelsen af 2. januar 2013 omfattede f.eks. 2012 med tilbagevirkende kraft, men også hele 2013. Forlængelserne i 2008 og 2010 dækkede ligeledes også hhv. 2009 og 2011. Der er således ikke kun et mønster for genindførelse af ordningerne med tilbagevirkende kraft, men alle tidligere genindførelser, men undtagelse af den i 2014, omfattede også kommende perioder. Under alle omstændigheder er det irrelevant, om den næste genindførelse af ordningen kun omfatter 2015 eller også 2016. Resultatet af de hidtidige genindførelser har været en fortsat subsidiering, og intet tyder på, at dette mønster vil ophøre. Det er derfor sandsynligt, at 2016 (og de følgende mange år) vil blive omfattet af fremtidige genindførelser med tilbagevirkende kraft, i betragtning af følgende elementer:

i)

det etablerede mønster med genindførelse af ordningerne

ii)

den etablerede kendsgerning i betragtning 116-120, at der ikke har været nogen ændring i priserne på biodiesel på det amerikanske hjemmemarked efter det tidligere udløb af ordningerne

iii)

finansieringen af ordningerne er tidligere fortsat uden afskaffelse heraf, og

iv)

den omstændighed, at selv hvis ordningerne blev afskaffet, vil dette skulle foregå gradvist.

(110)

NBB fremsatte også en række argumenter til støtte for, at synspunktet vedrørende genindførelsen af de tre føderale ordninger blot skulle være en mulighed, men ikke en sandsynlighed. For det første citerede NBB en erklæring fra International Council on Clean Transportation (ICCT), hvoraf det angiveligt fremgår, at der ikke er dokumentation for, at det stadig er nødvendigt at yde skattefritagelse til biodiesel.

(111)

For det andet påpegede NBB, at en nylig Biodiesel Tax Incentive Reform and Extension Act of 2014 (også kendt som Draft Bill 2021), som skulle udvide fritagelsen for indkomstskat og punktafgifter for biodiesel indtil 31. december 2017, ikke blev vedtaget i Kongressen. NBB påstod, at Repræsentanternes Hus angiveligt ikke forventes at støtte eller vedtage lovgivning i 2015 om videreførelse af fritagelsen for biodiesel(blandinger).

(112)

Den første påstand vedrører en erklæring fra ICCT fra 31. juli 2014. De amerikanske myndigheder fulgte dog ikke dette råd og forlængede ordningen ved udgangen af samme år. Der bør således kun lægges begrænset vægt på erklæringen fra ICCT ved vurderingen af sandsynligheden for kommende genindførelser.

(113)

Vedrørende den anden påstand blev Draft Bill S.2021 (17) ikke vedtaget af Kongressen i 2013-2014, og Repræsentanternes Hus har ikke vedtaget en forlængelse af skatteincitamenterne. Der blev dog fremsat et nyt lovforslag i Kongressen den 21. maj 2015, som foreslår at forlænge de tre subsidieordninger for perioden mellem den 31. december 2014 og den 31. december 2016 (18). Det er derfor faktuelt ukorrekt, at der ikke på nuværende tidspunkt drøftes et lovforslag i det amerikanske lovgivningssystem. Selv hvis det nye lovforslag ikke bliver vedtaget, har erfaringen vist, at det i det amerikanske lovgivningssystem er muligt at fremsætte og vedtage en lov på kun 18 dage. Ifølge den amerikanske regerings oplysninger blev Tax Increase Prevention Act of 2014 først fremsat i Repræsentanternes Hus den 1. december 2014, mens den sidste fase i lovgivningsproceduren fandt sted kun 18 dage senere, hvor præsident Obama underskrev loven den 19. december 2014. Da disse forlængelser i det amerikanske lovgivningssystem kan anvendes med tilbagevirkende kraft — som f.eks. genindførelsen i 2013, som også dækkede 2012 med tilbagevirke