BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 foretages følgende ændringer:

1)

Følgende punkter under overskriften »Fysiske personer« ændres: a) Punktet »Maxamed Cabdullaah Ciise, (alias a) Maxamed Cabdullaahi Ciise, b) Maxammed Cabdullaahi, c) Cabdullah Mayamed Ciise). Adresse: Somalia. Fødselsdato: 8.10.1974. Fødested: Kismaayo, Somalia. Nationalitet: Somalisk. Nationalt identifikation: PX910063D (britisk identifikationsnr.). Andre oplysninger: Opholdt sig i Somalia pr. april 2009 efter overførsel fra Det Forenede Kongerige. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.11.2003.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således: »Maxamed Cabdullaah Ciise, (alias a) Maxamed Cabdullaahi Ciise, b) Maxammed Cabdullaahi, c) Cabdullah Mayamed Ciise). Adresse: Somalia. Fødselsdato: 8.10.1974. Fødested: Kismaayo, Somalia. Nationalitet: somalisk. Andre oplysninger: Opholdt sig i Somalia pr. april 2009 efter overførsel fra Det Forenede Kongerige. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.11.2003.« b) Punktet »Abd Al Wahab Abd Al Hafiz (alias a) Ferdjani Mouloud, b) Mourad, c) Rabah Di Roma, d) Abdel Wahab Abdelhafid e) Said). Fødselsdato: a) 7.9.1967, b) 30.10.1968. Fødested: a) Algier, Algeriet, b) Algeriet. Andre oplysninger: a) Arrestordre udstedt af de italienske myndigheder; b) Anses af de italienske myndigheder for at have unddraget sig retsforfølgelse siden juni 2009. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.3.2004.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således: »Abd Al Wahab Abd Al Hafiz (alias a) Mouloud Ferdjani, b) Abdelwahab Abdelhafid, c) Abdel Wahab Abdelhafid, d) Abdewahab Abdel Hafid, e) Abedel Wahad Abdelhafio, f) Abdelouahab Abdelhafid, g) Mourad, h) Said, i) Rabah Di Roma). Fødselsdato: 7.9.1967, b) 30.10.1968. Fødested: a) Algier, Algeriet, b) Algeriet, c) El Harrach, Algeriet. Nationalitet: algerisk pasnr.: 3525282 (algerisk nr. Udstedt i navnet Abdelouahab Abdelhafid). Andre oplysninger: Foto findes i INTERPOL-UN Security Council Special Notice. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.3.2004«

2)

Følgende punkt under overskriften »Fysiske personer« udgår: »Al Sayyid Ahmed Fathi Hussein Eliwah (alias a) Al Sayyid Ahmed Fathi Hussein Eliwa, b) Al Sayyid Ahmed Fathi Hussein Alaiwah, c) Al Sayyid Ahmed Fathi Hussein Elaiwa, d) Al Sayyid Ahmed Fathi Hussein Ilewah, e) Al Sayyid Ahmed Fathi Hussein Alaywah, f) El Sayed Ahmad Fathi Hussein Elaiwa, g) Hatim, h) Hisham, i) Abu Umar, j) El-Sayed Ilawah). Fødselsdato: a) 30.7.1964, b) 30.1.1964, c) 3.7.1954. Adresse: Det Forenede Kongerige Fødested: Suez, Egypten. Nationalitet: egyptisk. Pasnummer: RP0185179 (britisk pas i navnet Al-Sayyid Ilewah, som blev udstedt den 11.9.2001 og udløber den 11.9.2011). Andre oplysninger: a) Faderens navn er Fathi Hussein Elaiwa, b) medlem af Egyptisk Islamisk Jihad. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 29.9.2005.«

BILAG

Del I — Betingelser for anvendelse af varmt genbrugsvand til at fjerne mikrobiologisk overfladeforurening fra slagtekroppe

1.	Det varme genbrugsvand skal hidrøre fra opvarmning og genanvendelse af drikkevand i et lukket og separat system.

2.

Genbrugsvandet skal underkastes: a) opvarmning med visse minimumskrav til temperatur/tid, inden det anvendes på slagtekroppe, hvilket skal sikre overholdelse af de mikrobiologiske parametre for drikkevand b) en ordning med tilførsel af nyt vand med passende hyppighed, herunder, om nødvendigt, afskumning af grove partikler, filtrering og tilsætning af drikkevand, hvilket skal sikre overholdelse af de kemiske parametre for drikkevand.

3.	Det varme genbrugsvand må kun anvendes på hele eller halve slagtekroppe af tamhovdyr og opdrættet vildt og under kontrollerede og efterprøvede betingelser.

4.	Det varme genbrugsvand må ikke anvendes på slagtekroppe med synlig fækal forurening.

5.	Anvendelsen af varmt genbrugsvand på slagtekroppe må ikke medføre nogen uigenkaldelig fysisk ændring af kødet.

6.	Anvendelsen af varmt genbrugsvand på slagtekroppe skal foregå, inden slagtekroppene placeres i køle- eller fryserum.

7.	Betingelserne i punkt 2 og 3 skal integreres i de procedurer, der er baseret på principperne om risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter (HACCP), herunder som minimum de kriterier, der er fastsat i del II.

Del II — Minimumskrav til HACCP-kriterier og kontrolparametre

1.	Udtagning af prøver af slagtekroppe med henblik på vurderingen af, om kravene overholdes, jf. forordning (EF) nr. 2073/2005, skal foretages, inden det varme genbrugsvand anvendes på slagtekroppe.

2.	Opvarmningen af genbrugsvandet med visse minimumskrav til temperatur/tid, inden det anvendes på slagtekroppe, skal overvåges kontinuerligt ved instrumentmålinger, dokumenteres og registreres.

3.	Det skal med test af vand regelmæssigt verificeres, dokumenteres og registreres, at det genbrugsvand, der anvendes på slagtekroppe, overholder de gældende mikrobiologiske og kemiske parametre for drikkevand.

4.	Det skal med regelmæssig overvågning verificeres, dokumenteres og registreres, at det genbrugsvand, der anvendes på slagtekroppe, overholder det gældende indikatorparameter for Clostridium perfringens.

»Forordning (EU) nr. 545/2011 finder fortsat anvendelse, for så vidt angår procedurer vedrørende fornyelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler i henhold til artikel 43, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009, når et aktivstof er blevet forlænget i henhold til forordning (EU) nr. 1141/2010.«

BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	MA	171,5
	MK	36,9
	ZZ	104,2
0709 93 10	TR	132,0
	ZZ	132,0
0805 50 10	AR	142,8
	BO	152,6
	CL	152,6
	TR	126,0
	UY	160,6
	ZA	152,8
	ZZ	147,9
0806 10 10	BA	74,4
	EG	193,5
	MA	201,9
	MK	68,3
	TR	144,4
	ZZ	136,5
0808 10 80	AR	94,8
	BR	102,5
	CL	140,4
	NZ	143,2
	US	159,0
	UY	170,8
	ZA	124,9
	ZZ	133,7
0808 30 90	AR	73,8
	CL	111,8
	NZ	210,1
	TR	126,6
	ZA	122,0
	ZZ	128,9
0809 30 10, 0809 30 90	MK	70,8
	TR	138,3
	ZZ	104,6
0809 40 05	BA	56,8
	MK	47,2
	ZZ	52,0

---

(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.

BILAG

VEDTÆGTER FOR EUROPEAN SPALLATION SOURCE ERIC

PRÆAMBEL

Den Tjekkiske Republik

Kongeriget Danmark

Forbundsrepublikken Tyskland

Republikken Estland

Den Franske Republik

Den Italienske Republik

Ungarn

Kongeriget Norge

Republikken Polen

Kongeriget Sverige

Det Schweiziske Forbund

herefter benævnt »de stiftende medlemmer«, samt

Kongeriget Belgien

Kongeriget Spanien

Kongeriget Nederlandene

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

herefter benævnt »de stiftende observatører« —

DER ØNSKER at udbygge Europas og de stiftende medlemslandes globale stilling inden for forskning og at intensivere det videnskabelige samarbejde på tværs af fag- og landegrænser,

DER TAGER HENSYN TIL en konklusion, som Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer (ESFRI) — nedsat af Rådet for Den Europæiske Union (forskningsministre) — drog i 2003 om, at et 5 MW-anlæg med en enkelt targetstation (målestation), lange pulser og 22 instrumenter var det optimale tekniske design, som ville opfylde det europæiske forskersamfunds behov i første halvdel af dette århundrede,

DER BASERER SIG på det eksisterende European Spallation Source ESS AB og aftalememorandummet, der blev undertegnet den 3. februar 2011 (forlænget i 2012 og 2014), om deltagelse i designopdateringsfasen og påtænkt deltagelse i opførelse og drift af European Spallation Source (ESS),

DER ANERKENDER, at opførelsen af ESS er et centralt element i Europas indsats for at videreudvikle sine forskningsinfrastrukturer, som er førende i verden, og at ESS er et tværfagligt forskningsanlæg til brug inden for biovidenskab, materialevidenskab og energi- og klimavidenskab og understøtter visionen bag de anbefalinger, som Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har udstedt om store neutronanlæg på verdensplan,

DER FORVENTER, at andre lande deltager i de fælles aktiviteter, der foregår i henhold til følgende vedtægter —

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

KAPITEL 1

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Navn, hjemsted og arbejdssprog

1.   Der etableres en europæisk forskningsinfrastruktur kaldet »European Spallation Source« (ESS).

2.   European Spallation Sources juridiske form er et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC), der er stiftet i medfør af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 723/2009 med navnet »European Spallation Source ERIC« (herefter benævnt »organisationen«).

3.   Det vedtægtsmæssige hjemsted for organisationen er Lund, Sverige.

4.   Organisationens arbejdssprog er engelsk.

Artikel 2

Opgaver og aktiviteter

1.   Organisationens opgave er at opføre en højintensiv, langsom neutronkilde som beskrevet i ESS Technical Design Report, hvoraf et sammendrag af 22. april 2013 er vedlagt som bilag 1, til en omkostning af ikke over 1 843 mio. EUR i januar 2013-priser og derefter drive, udvikle og dekommissionere anlægget. Anlægsomkostningerne er fastlagt i en omkostningsbog af 13. marts 2013 i 2013-priser, som omfatter de samlede udgifter. Denne omkostningsbog er referencedokument for medlemmernes kontante bidrag og naturaliebidrag.

2.   Organisationen foretager og koordinerer i denne forbindelse en lang række aktiviteter, herunder, men ikke begrænset til at:

a)	bidrage til forskning, teknologisk udvikling, innovation og løsning af samfundsmæssige udfordringer på højeste niveau og dermed repræsentere en merværdi for udviklingen af det europæiske forskningsrum (EFR) mv.

b)	sikre fuld videnskabelig udnyttelse af ESS og anlæggets instrumenter

c)	give brugere effektiv adgang i henhold til adgangspolitikken, der er beskrevet i artikel 17

d)	bidrage til formidlingen af de videnskabelige resultater

e)	drage optimal nytte af ressourcer og knowhow

og enhver anden tilknyttet aktivitet, der er nødvendig for at varetage opgaven.

3.   Organisationen anlægger og driver ESS uden gevinst for øje. For at fremme innovation og viden- og teknologioverførsel er det tilladt at udøve begrænsede økonomiske aktiviteter, forudsat at disse ikke bringer hovedaktiviteterne i fare. Indtægterne fra disse aktiviteter anvendes i overensstemmelse med organisationens opgave.

4.   Organisationens aktiviteter tjener udelukkende fredelige formål.

KAPITEL 2

MEDLEMSKAB

Artikel 3

Medlemskab og repræsentanter

1.   Følgende enheder kan blive medlem af organisationen eller observatør uden stemmeret:

a)	EU's medlemsstater

b)	associerede lande

c)	andre tredjelande end associerede lande

d)	mellemstatslige organisationer.

Betingelserne for optagelse af medlemmer og observatører fremgår af artikel 4.

2.   Organisationen har mindst én medlemsstat samt mindst to andre medlemsstater eller associerede lande som medlemmer.

3.   Medlemsstaterne eller de associerede lande har tilsammen flertallet af stemmerettighederne i rådet.

4.   Et medlem eller en observatør kan repræsenteres ved en eller flere offentlige enheder, herunder private enheder med forpligtelse til offentlige tjeneste, efter eget valg og udpeget efter egne regler og procedurer.

5.   Organisationens medlemmer og observatører og deres repræsentanter er angivet i bilag 7. Bilag 7 ajourføres af rådets formand.

Artikel 4

Optagelse af medlemmer og observatører

1.   Kravene for optagelse af nye medlemmer er som følger:

a)	Nye medlemmer kan kun optages med rådets godkendelse.

b)	Ansøgere skal indsende en skriftlig ansøgning til rådets formand.

c)	Ansøgningen skal beskrive, hvordan ansøgeren vil bidrage til organisationens opgave og aktiviteter som beskrevet i artikel 2, og hvordan vedkommende ansøger vil opfylde forpligtelserne i artikel 6.

d)	Nye medlemmer, som tiltræder disse vedtægter inden for 12 måneder efter deres ikrafttræden, optages på samme vilkår som de stiftende medlemmer.

e)	Betingelserne for optagelse af nye medlemmer aftales mellem organisationen og det tiltrædende medlem og godkendes af rådet.

f)

Nye medlemmer, som bliver medlemmer af organisationen senere end 12 måneder efter disse vedtægters ikrafttræden, har pligt til at yde et særligt bidrag til de udgifter, som organisationen allerede har afholdt, ud over det normale bidrag til fremtidens kapitalinvesteringer, løbende driftsomkostninger og dekommissioneringsomkostninger.

2.   Enheder, jf. artikel 3, stk. 1, som er villige til at bidrage til organisationen, men som endnu ikke er i stand til at tiltræde som medlemmer, kan ansøge rådet om at få tildelt observatørstatus. Observatørstatus tildeles på følgende betingelser:

a)	Normalt tildeles observatørstatus for en periode på tre år; i ekstraordinære tilfælde kan rådet forlænge varigheden af en tildelt observatørstatus.

b)	Ansøgere skal indsende en skriftlig ansøgning til rådet.

Ansøgningen skal beskrive, hvordan ansøgeren vil bidrage til organisationen og dens aktiviteter som beskrevet i artikel 2.

Artikel 5

Medlemmers eller observatørers udtræden, opsigelse af medlemskab eller ophævelse af observatørstatus

1.   Et medlem kan udtræde af organisationen ved udgangen af et regnskabsår efter fremsendelse af en anmodning herom til rådet tre år inden den planlagte udtræden. Udtræden kan tidligst få virkning den 31. december 2026.

2.   Observatører kan udtræde når som helst efter anmodning fremsendt til rådet seks måneder forinden.

3.   Betingelserne for og konsekvenserne af et medlems udtræden af organisationen, især medlemmets andel af ESS' anlægs-, drifts- og dekommissioneringsomkostninger og kompensation for tab, besluttes af rådet, førend medlemmets udtræden får virkning. I denne beslutning specificeres medlemmets andel af dekommissioneringsomkostningerne.

4.   Rådet har beføjelse til at opsige et medlems medlemskab eller en observatørs observatørstatus, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

a)	Medlemmet eller observatøren har gjort sig skyldig i en alvorlig overtrædelse af en eller flere af sine vedtægtsmæssige forpligtelser.

b)	Medlemmet eller observatøren har ikke afhjulpet denne overtrædelse senest seks måneder efter at være blevet underrettet om overtrædelsen skriftligt.

Før rådet træffer beslutning om at opsige et medlems medlemskab eller ophæve en observatørs observatørstatus, får vedkommende lejlighed til at anfægte en sådan beslutning og fremlægge sit forsvar for rådet.

KAPITEL 3

MEDLEMMERS OG OBSERVATØRERS RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER

Artikel 6

Medlemmer

1.   Medlemmerne har ret til:

a)	adgang til ESS' forskersamfund på de betingelser, der er fastlagt i artikel 17

b)	at deltage i og afgive stemme på rådets møder. Men et medlem har ikke stemmeret i sager om opsigelse af vedkommendes medlemskab.

2.   De stiftende medlemmer forpligter sig til at yde følgende bidrag i kontanter eller naturalier til anlægsomkostningerne, herunder de i bilag 4 anførte bidrag til føranlægsfasen og kontante bidrag til føranlægsfasen og anlægsfasen som anført i bilag 5:

Den Tjekkiske Republik	5,52 mio. EUR
Kongeriget Danmark	230 mio. EUR
Forbundsrepublikken Tyskland	202,5 mio. EUR
Republikken Estland	4,61 mio. EUR
Den Franske Republik	147 mio. EUR
Den Italienske Republik	110,6 mio. EUR
Ungarn	17,6 mio. EUR
Kongeriget Norge	46,07 mio. EUR
Republikken Polen	33,2 mio. EUR
Kongeriget Sverige	645 mio. EUR
Det Schweiziske Forbund	64,5 mio. EUR

Alle beløb er i januar 2013-priser.

Bidrag fra andre medlemmer end de stiftende medlemmer ydes i overensstemmelse med medlemsbidragsskemaet i bilag 6.

Føranlægs- og anlægsomkostninger omfatter de samlede udgifter (personaleomkostninger, løbende udgifter og kapitalomkostninger) til opførelsen af ESS som specificeret i bilag 2. En liste over godkendte naturaliebidrag til føranlægsfasen er vedlagt som bilag 4. Af bilag 2 fremgår den skønnede årlige virkning af udgifterne til opførelse, drift og dekommissionering.

De grundlæggende regler og principper for naturaliebidrag er fastlagt i bilag 3.

3.   Hvert medlem har pligt til:

a)	at betale sit bidrag til anlægsomkostningerne i henhold til specificeringen (planlagte beløb og tidsplan for betalinger) i det årlige budget, som vedtages i overensstemmelse med artikel 9, stk. 10, litra d)

b)	at bidrage til driftsomkostningerne i medfør af artikel 18 og til dekommissioneringsomkostningerne i medfør af artikel 19

c)	at udpege en eller flere repræsentanter som nævnt i artikel 3, stk. 4, hvis det er relevant, og give sin repræsentant den fulde beføjelse til at afgive stemme i forbindelse med ethvert spørgsmål, som måtte blive rejst på rådets møde og sat på dagsordenen.

4.   Organisationens ressourcer, det være sig kontante eller naturalier, anvendes udelukkende til at fremme organisationens opgave i overensstemmelse med artikel 2.

Artikel 7

Observatører

1.   Observatørerne har ret til:

a)	at deltage i rådets møder uden stemmeret

b)	at tilskynde deres forskerkredse til at deltage i ESS-arrangementer som f.eks. sommerskoler, workshopper, konferencer og uddannelseskurser på gunstige vilkår, såfremt der er ledige pladser.

2.   Hver observatør udpeger, hvis det er relevant, en eller flere repræsentanter i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4.

KAPITEL 4

FORVALTNING

Artikel 8

Organisationens organer

Organisationens organer er rådet og generaldirektøren.

Artikel 9

Rådet

1.   Rådet er organisationens styrende organ og sammensættes af højst to delegerede fra hvert medlem af organisationen. De delegerede kan bistås af eksperter.

2.   Hvert medlem fastlægger sine egne principper for udnævnelse og fratrædelse af sine delegerede i rådet. Hvert medlem informerer straks formanden for rådet skriftligt om enhver udnævnelse, opsigelse eller fratrædelse af sine delegerede.

3.   Rådet træder sammen mindst to gange årligt og er ansvarligt i henhold til bestemmelserne i disse vedtægter for den overordnede ledelse af og det overordnede tilsyn med organisationen i henseende til videnskabelige, tekniske og administrative anliggender. Rådet kan give generaldirektøren anvisninger.

4.   Rådets formand indkalder til møde i rådet. Der kan også indkaldes til møde i rådet på anmodning fra mindst to medlemmer.

5.   Rådet vælger en formand og en næstformand blandt medlemmernes delegerede. Næstformanden træder i stedet for formanden i dennes fravær, eller hvis der opstår en interessekonflikt. Ved udnævnelsen bliver både formanden og næstformanden neutrale og uafhængige parter og forlader deres delegation. Formanden og næstformanden vælges for en periode af højst to år. De kan genvælges én gang for endnu periode af højst to år.

6.   Rådet vedtager sin egen forretningsorden under iagttagelse af bestemmelserne i disse vedtægter.

7.   Rådet kan nedsætte de udvalg til at bistå det, som det måtte finde fornødent for varetagelsen af organisationens opgave. Rådet definerer sådanne udvalgs mandat.

8.   Rådet definerer de ledende stillinger og besætter dem, og det kan opsige de ansatte.

9.   Følgende anliggender kræver rådets godkendelse ved enstemmighed:

a)	forhøjelse af anlægsomkostningerne som fastlagt i artikel 2, stk. 1

b)	ændringer af bidrag til anlægs-, drifts- og dekommissioneringsomkostningerne

c)	forslag til ændring af disse vedtægter og ændring af bilagene hertil

d)	optagelse og opsigelse af medlemskab eller ophævelse af observatørstatus.

Enhver ændring af vedtægterne skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 9, stk. 3, og artikel 11 i forordning (EF) nr. 723/2009 som ændret af Rådet den 2. december 2013 (Rådets forordning (EU) nr. 1261/2013 (1)).

10.   Beslutninger om følgende forhold vedtages ved kvalificeret flertal:

a)	udnævnelse af generaldirektøren såvel som suspension eller ophævelse af vedkommendes udnævnelse i overensstemmelse med artikel 11

b)	valg af formand og næstformand

c)	mellemlangt (fem år) forskningsprogram

d)	årlige budgetter, femårsbudgetplaner og mellemlange (fem år) finansielle skøn

e)	vedtagelse af årsregnskabet

f)	politik for tildeling af og adgang til stråletid

g)	organisationens finansielle bestemmelser

h)	afvikling af organisationen

i)	betydelige ændringer i ESS Technical Design Report og omkostningsbogen som omhandlet i artikel 2, stk. 1, med forbehold af stk. 9, litra a) og b)

j)	udnævnelse eller opsigelse af ledende medarbejdere

k)	godkendelse af mandat og funktion for det videnskabelige rådgivende udvalg og det tekniske rådgivende udvalg.

11.   Alle andre beslutninger vedtages af rådet med simpelt flertal.

Artikel 10

Afstemningsprocedure

1.   Hvert medlem har frem til driftsfasens påbegyndelse ret til et antal stemmer svarende til dets bidrag til føranlægs- og anlægsomkostningerne som anført i artikel 6, stk. 2. Når driftsfasen indledes, reviderer rådet fordelingen af stemmerne ud fra bidragene. Mindst hvert femte år foretager rådet en yderligere revision.

2.   »Simpelt flertal« betyder et flertal på over halvdelen af de stemmer, som de på mødet tilstedeværende medlemmer råder over, og at ikke over halvdelen af alle medlemmer stemmer imod.

3.   »Kvalificeret flertal« betyder et flertal på mindst 67 % af de stemmer, som de på mødet tilstedeværende medlemmer råder over, og at ikke over halvdelen af alle medlemmer stemmer imod.

4.   »Enstemmighed« betyder et flertal på mindst 90 % af de stemmer, som de på mødet tilstedeværende medlemmer råder over, og ingen stemmer imod.

5.   Rådet er på sine møder kun beslutningsdygtigt, hvis der er delegerede fra mindst 67 % af alle medlemmer til stede.

Artikel 11

Generaldirektøren

1.   Rådet udnævner i overensstemmelse med artikel 9, stk. 10, litra a), generaldirektøren for organisationen i overensstemmelse med en procedure, som rådet vedtager. Generaldirektøren er organisationens retlige repræsentant. Generaldirektøren varetager den daglige ledelse af organisationen med rettidig omhu og i overensstemmelse med disse vedtægter, rådets anvisninger og beslutninger samt gældende lov.

2.   Generaldirektøren udarbejder og forelægger strategiske, tekniske, videnskabelige, juridiske, budgetmæssige og administrative beslutninger for rådet. Generaldirektøren forelægger en årlig aktivitetsrapport for rådet, ligesom han hvert år forelægger det reviderede årsregnskab for rådet.

3.   Hvis stillingen som generaldirektør bliver ledig, kan rådet udpege en person, hvis beføjelser og ansvar det fastlægger, til at træde i generaldirektørens sted.

4.   Generaldirektøren udnævnes normalt for højst fem år. Ændringer eller forlængelse af ansættelses- eller udnævnelseskontrakter godkendes af rådet.

Artikel 12

Administrations- og finansieringsudvalget, det videnskabelige rådgivende udvalg og det tekniske rådgivende udvalg

1.   Rådet nedsætter et administrations- og finansieringsudvalg, som sammensættes af højst to delegerede fra hvert medlem af organisationen. Formanden for administrations- og finansieringsudvalget udnævnes af rådet og bliver derved neutral og uafhængig. Udvalget rådgiver rådet i alle anliggender af administrativ og retlig karakter og om økonomisk forvaltning. Udvalgets mandat og forretningsorden vedtages af rådet og indarbejdes i de finansielle bestemmelser.

2.   Rådet nedsætter et videnskabeligt rådgivende udvalg og et teknisk rådgivende udvalg. Disse udvalg består af fremragende videnskabsfolk, som ikke er ansat i eller på anden måde umiddelbart knyttet til organisationen, og som rådgiver rådet i henholdsvis videnskabelige og tekniske anliggender og andre anliggender af stor betydning for organisationen.

Medlemmerne af de to rådgivende udvalg udnævnes sammen med de respektive formænd af rådet i overensstemmelse med forretningsordenen. De to rådgivende udvalgs mandat og funktion vedtages af rådet.

KAPITEL 5

INDBERETNING TIL KOMMISSIONEN

Artikel 13

Indberetning til Kommissionen

1.   Organisationen udarbejder en årlig aktivitetsrapport, hvori der navnlig redegøres for instituttets videnskabelige, driftsmæssige og finansielle aktiviteter. Denne rapport godkendes af rådet og forelægges Kommissionen og relevante offentlige myndigheder senest seks måneder efter det pågældende regnskabsårs udgang. Rapporten offentliggøres.

2.   Organisationen underretter Kommissionen om eventuelle omstændigheder, der kan bevirke, at der opstår alvorlig fare for, at organisationen ikke kan varetage sine opgaver, eller som kan hindre organisationen i at overholde de betingelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 723/2009.

KAPITEL 6

POLITIKKER

Artikel 14

Aftaler med tredjeparter

I tilfælde hvor organisationen finder det formålstjenligt, kan den indgå aftaler med enhver fysisk eller juridisk person. Af sådanne aftaler skal fremgå, hvilke rettigheder og pligter der påhviler parterne.

Artikel 15

Udbud og afgiftsfritagelser

1.   Rådet fastlægger detaljerede regler for udbudsprocedurer og -kriterier, som organisationen har pligt til at følge. Denne udbudspolitik overholder principperne om gennemsigtighed, proportionalitet, gensidig anerkendelse, ligebehandling og ikkediskriminering.

2.   Momsfritagelse i henhold til artikel 143, stk. 1, litra g), og artikel 151, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 2006/112/EF (2) og i overensstemmelse med artikel 50 og 51 i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 (3) skal kun finde anvendelse på indkøb foretaget af organisationen til dennes officielle og eksklusive brug, forudsat at sådanne indkøb alene foretages med henblik på organisationens ikkeøkonomiske aktiviteter i overensstemmelse med dens aktiviteter. Momsfritagelser skal være begrænset til indkøb på over 300 EUR. Fritagelser for punktafgifter i henhold til artikel 12 i Rådets direktiv 2008/118/EF (4) skal kun finde anvendelse på indkøb foretaget af organisationen til dennes officielle og eksklusive brug, forudsat at sådanne indkøb alene foretages med henblik på organisationens ikkeøkonomiske aktiviteter i overensstemmelse med dens aktiviteter, og forudsat at indkøbet er på over 300 EUR.

Artikel 16

Ansvar

1.   Organisationen hæfter for sin gæld.

2.   Medlemmernes økonomiske ansvar for organisationens gæld er begrænset til værdien af hvert enkelt medlems årlige bidrag, som er fastsat i det årlige budget.

3.   Organisationen tegner de relevante forsikringer til dækning af risiciene i forbindelse med anlæg og drift af ESS.

Artikel 17

Videnskabelig evaluering og adgangspolitik

1.   Organisationen sørger for effektiv adgang for europæiske og internationale forskere samt for andre relevante brugere. Adgang til ESS tildeles ud fra en peer review-bedømmelse med videnskabelig ekspertise og gennemførlighed som kriterier og på baggrund af en adgangspolitik, som rådet vedtager. Adgangspolitikken afspejler de aktiviteter, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, litra a).

2.   ESS er åben for andre end medlemmer. Der gives adgang til europæiske såvel som internationale brugere på baggrund af den adgangspolitik, som rådet vedtager.

Artikel 18

Drift

1.   Medlemmerne yder bidrag til organisationens driftsomkostninger, der er proportionale med deres udnyttelse af ESS. De generelle principper for udnyttelse af anlægget og fordeling af medlemmernes bidrag til driftsomkostningerne dokumenteres i en enkeltstående politik, som rådet har vedtaget.

2.   Rådet skaber de nødvendige forudsætninger for at undgå en vedvarende og betydelig ubalance mellem et medlems forskersamfunds udnyttelse af ESS-anlægget og det pågældende medlems bidrag til organisationen.

Artikel 19

Dekommissionering

Medlemmerne tilrettelægger dekommissioneringen af alle organisationens anlæg og bygninger som specificeret i bilag 1. Medlemmerne deler de pågældende dekommissioneringsomkostninger. Denne omkostning overstiger ikke et beløb svarende til tre års driftsomkostninger baseret på gennemsnittet af de seneste fem års driftsomkostninger. Omkostninger herudover påhviler organisationens værtsmedlemsstat.

Rådet udformer og vedtager en dekommissioneringspolitik med en sammenhængende og altomfattende beskrivelse af dekommissioneringsproceduren.

Artikel 20

Formidlingspolitik

1.   Organisationen skal fremme forskning og generelt tilskynde til så fri adgang som muligt til forskningsdata. Uanset dette princip fremmer organisationen forskning af høj kvalitet og understøtter gennem uddannelsesaktiviteter en kultur for »bedste praksis«.

2.   Organisationen tilskynder generelt forskere til at gøre deres forskningsresultater offentligt tilgængelige og anmoder forskere fra medlemslande om at offentliggøre deres resultater i organisationens navn.

3.   Formidlingspolitikken beskriver de forskellige målgrupper, og organisationen kan benytte flere kanaler til at nå sine målgrupper, f.eks. webportaler, nyhedsbreve, workshopper, tilstedeværelse på konferencer, artikler i fagtidsskrifter og magasiner og i dagspressen.

Artikel 21

Politik for intellektuelle ejendomsrettigheder og datapolitik

1.   Udtrykket »intellektuel ejendom« forstås som defineret i artikel 2 i konventionen om oprettelse af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret, underskrevet den 14. juli 1967.

2.   Organisationen er ejer af al intellektuel ejendom, der hidrører fra etablering og drift af ESS, herunder, men ikke begrænset til, intellektuel ejendom, som organisationens personale har frembragt, undtagen hvis de er omfattet af særlige kontraktbestemmelser, eller hvis andet er bestemt i præceptiv lovgivning eller disse vedtægter.

3.   Generelt er målet at fremme åben adgang for data, der er indsamlet som resultat af brugen af ESS-faciliteten, og i videst muligt omfang at anvende principperne for open source på software og computerprogrammer, som organisationen har udviklet.

4.   Organisationen vedtager sin egen datapolitik og politik for intellektuelle ejendomsrettigheder.

Artikel 22

Opfindelser

Organisationen er omfattet af gældende love og regler om opfindelser og vedtager sin egen opfindelsespolitik.

KAPITEL 7

ØKONOMI

Artikel 23

Regnskabsår

Organisationens regnskabsår begynder den 1. januar og slutter den 31. december hvert år.

Det første regnskabsår bliver kort, da det begynder på datoen for ikrafttrædelsen af Kommissionens gennemførelsesafgørelse om organisationen og slutter den 31. december samme år.

Artikel 24

Revision og finansielle bestemmelser

1.   Generaldirektøren forelægger budgetdokumenterne for administrations- og finansieringsudvalget i henhold til de finansielle bestemmelser. Dokumenterne revideres og forelægges derefter for rådet med udvalgets kommentarer og anbefalinger.

2.   Rådet udnævner eksterne revisorer for en periode af fire år. De kan genudnævnes. Revisorerne udfører de funktioner, der er fastlagt i de finansielle bestemmelser.

3.   Generaldirektøren giver revisorerne de oplysninger og den hjælp, de måtte have brug for til at varetage deres opgaver.

4.   Organisationens årsregnskab ledsages af en beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning af regnskabsåret.

5.   De finansielle bestemmelser omfatter alle andre ordninger for organisationens budget, regnskabsstandarder og finanser, herunder regler for udarbejdelse, indberetning, revidering og offentliggørelse af regnskaberne.

KAPITEL 8

GYLDIGHEDSPERIODE, AFVIKLING, TVISTER OG BESTEMMELSER OM OPRETTELSE

Artikel 25

Gyldighedsperiode

Organisationen oprettes på ubestemt tid.

Artikel 26

Afvikling

1.   En afvikling af organisationen sker på grundlag af en beslutning truffet af rådet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 10, litra h).

2.   Når rådet har truffet beslutning om at afvikle organisationen, underretter den Kommissionen herom hurtigst muligt, og under alle omstændigheder senest ti dage efter at beslutningen er truffet.

3.   Aktiver, der er tilbage, når organisationens gæld er betalt, fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres akkumulerede årlige bidrag til organisationen. I overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, fordeles passiver, der er tilbage efter indregning af organisationens aktiver, blandt medlemmerne i forhold til deres årlige bidrag til organisationen og begrænses til værdien af hvert enkelt medlems årlige bidrag, som er fastsat i det årlige budget.

4.   Når afviklingen er afsluttet, underretter organisationen hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest ti dage efter afviklingen Kommissionen herom.

5.   Organisationen ophører med at bestå fra den dag, hvor Kommissionen offentliggør bekendtgørelsen herom i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 27

Lovvalg

Oprettelse af organisationen og dennes interne funktioner er underlagt:

a)	EU-retten og navnlig Rådets forordning (EF) nr. 723/2009 af 25. juni 2009 om fællesskabsrammebestemmelser for et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC)

b)	loven i den stat, hvor organisationen har sit vedtægtsmæssige hjemsted, i tilfælde, som ikke eller kun delvis er omfattet af retsakter som angivet i litra a)

c)	disse vedtægter og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

Artikel 28

Beskæftigelse

1.   Organisationen er en arbejdsgiver, som sikrer lige muligheder for alle. En ansættelseskontrakt er underlagt love i det land, hvor den ansatte normalt udfører sit arbejde under opfyldelse af sin kontrakt.

2.   I henhold til de nationale lovkrav er hvert medlem inden for sit eget område behjælpeligt med rejse og ophold for statsborgere fra organisationens medlemslande, som er involveret i organisationens opgaver, samt deres familiemedlemmer.

Artikel 29

Tvister

1.   Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe afgørelse om tvister om organisationen mellem medlemmerne indbyrdes og mellem medlemmerne og organisationen og om tvister, som EU er part i.

2.   Ved tvister mellem organisationen og tredjeparter gælder EU-lovgivningens bestemmelser om jurisdiktion. I tilfælde, der ikke er omfattet af EU-bestemmelserne, er det lovgivningen i den stat, hvor organisationen har sit vedtægtsmæssige hjemsted, der har forrang, med hensyn til afgørelsen af hvilken instans der har kompetence til at bilægge sådanne tvister.

Artikel 30

Vedtægternes tilgængelighed

Vedtægterne er offentligt tilgængelige på ESS' websted og på dets vedtægtsmæssige hjemsted.

Artikel 31

Bestemmelser om oprettelse

1.   Værtslandet indkalder rådet til et konstituerende møde hurtigst muligt, dog senest 45 kalenderdage efter ikrafttrædelsen af Kommissionens afgørelse om oprettelse af organisationen.

2.   Inden det konstituerende møde underretter værtslandet de stiftende medlemmer om alle specifikke, uopsættelige retlige foranstaltninger, der skal træffes på vegne af organisationen. De retlige foranstaltninger gennemføres af en af værtslandet bemyndiget person, medmindre et stiftende medlem gør indsigelse senest fem dage efter at være blevet underrettet.

KAPITEL 9

BILAG OG SPROG

Artikel 32

Bilag

Der er følgende bilag til disse vedtægter:

1.	Teknisk og videnskabelig afgrænsning af ESS

2.	Anslåede omkostninger og tidsplan

3.	Grundlæggende regler og principper for naturaliebidrag

4.	Liste over godkendte naturaliebidrag til føranlægsfasen

5.	Liste over kontante bidrag modtaget til føranlægs- og anlægsfasen (til og med juni 2015)

6.	Bidragsskema

7.	Medlemmer, observatører og repræsentanter

Artikel 33

Sprog

Alle udgaver af disse vedtægter på EU's officielle sprog anses for autentiske. Ingen sprogudgave har forrang.

---

(1)  Rådets forordning (EU) nr. 1261/2013 af 2. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 723/2009 om fællesskabsrammebestemmelser for et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC) (EUT L 326 af 6.12.2013, s. 1).

(2)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

(3)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 77 af 23.3.2011, s. 1).

(4)  Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 12).

BILAG 1

TEKNISK OG VIDENSKABELIG AFGRÆNSNING AF ESS

1.   DETTE BILAGS FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE

Formålet med dette bilag 1 til vedtægterne for European Spallation Source ERIC er at fastlægge videnskabelige og tekniske rammer for ESS-faciliteten. Det er baseret på den tekniske designrapport (Technical Design Report — TDR), som blev forelagt for ESS' styringskomité på dennes møde i februar 2013. TDR er et af de projektmål, der blev fastsat i aftalememorandummet om ESS' føranlægsfase, og resultatet af et samarbejde mellem forskningsorganisationer fra både Europa og andre områder. I bilaget redegøres også for baggrunden for projektet, og facilitetens internationale sammenhæng beskrives. Et sammendrag af de anslåede tilhørende omkostninger og tidsplanen findes i bilag 2.

2.   BAGGRUND

ESS er en ny international videnskabelig infrastruktur, der skal bygges i Lund, med dataforvaltningsaktiviteter i København. Det bliver en tværfaglig forskningsfacilitet, der henvender sig til forskere inden for biovidenskab, fysik, kemi og materialevidenskab samt energi og klima. Det understreger den vision, der ligger bag anbefalingerne fra OECD's Megascience Forum i 1999 om store neutronanlæg på verdensplan.

Opførelsen af neutronkilden ESS til materialeforskning er et centralt element i Europas indsats for at videreudvikle sin række af forskningsinfrastrukturer, som er førende i verden. En tværeuropæisk indsats i 2002 udmøntedes i en teknisk rapport om en konceptbeskrivelse og en tilhørende videnskabelig redegørelse. I 2003 drog Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer (ESFRI) nedsat af forskningsministre fra medlemsstaterne og de associerede lande den konklusion, at et 5 MW-anlæg med en enkelt targetstation, lange pulser og 22 »offentlige« instrumenter var det optimale tekniske design, som ville opfylde det europæiske forskersamfunds behov i det næste kvarte århundrede.

Ved at opføre ESS, som bliver en neutronkilde med hidtil uset ydeevne ved brug af den nye teknologi med lange pulser, og ved at drive det i henhold til praksis med videnskabelig ekspertise og som led i det europæiske netværk af kilder vil Europa fastholde sin førende position i verden inden for brede forskningsområder, der kræver neutronspredningsmetoder.

3.   GRUNDLÆGGENDE MÅLSÆTNINGER

De grundlæggende målsætninger for ESS-faciliteten er at give forskningsmuligheder i verdensklasse inden for neutronspredning til europæiske forskere, der stræber efter videnskabelig ekspertise og det bedste videnskabelige resultatniveau. Faciliteten er i alle henseender designet til at opfylde målsætningerne og dække det europæiske behov for en enestående og avanceret facilitet og en øget forskningskapacitet. ESS vil ved opfyldelsen af disse målsætninger tilvejebringe ny viden, som ikke kan frembringes i andre anlæg eller med andre metoder, og dermed styrke videnskabens samfundsmæssige virkning og understøtte innovation i Europa.

4.   VIDENSKABELIGT ANVENDELSESOMRÅDE

ESS giver en enestående mulighed for at studere en bred vifte af strukturer og tidsskalaer takket være sine højintensive lange neutronpulser. ESS vil producere neutronstråling af hidtil uset intensitet til at ramme prøverne med en højere stråleintensitet end nogen eksisterende spallationskilde. Den høje intensitet vil muliggøre mange undersøgelser, der ikke kan udføres i dag, ved at mindre prøver kan måles i mere begrænsede prøvemiljøer, der kan gøres øget brug af polariserede neutroner, der kan spores svagere signaler, og der kan måles hurtige kinematiske bevægelser i realtid. Den intense neutronstråling vil blive produceret i en unik tidsstruktur med lange neutronpulser med lav frekvens. Tidsstrukturen muliggør effektiv brug af neutroner med lang bølgelængde. Med avancerede neutronteknologier kan denne struktur udnyttes til at sætte ESS-instrumenterne i stand til at opnå et større dynamikområde, især ved brug af stråler med to spektre, og opløsninger, der kan finjusteres på en meget bred skala, hvilket alt sammen vil øge de videnskabelige muligheder. Avancerede metoder til dataforvaltning og analyse vil yderligere styrke den videnskabelige og tekniske kapacitet.

Spallationskilden vil producere neutronstråling til en række forskningsinstrumenter. På grundlag af den videnskabelige redegørelse fra 2002 og ved identificering af de videnskabelige drivkræfter bag ESS præsenteres der en række referenceinstrumenter i den tekniske designrapport (TDR).

5.   TEKNISK ANVENDELSESOMRÅDE

Figur 1 nedenfor viser et grundrids af anlægsområdet nordøst for byen Lund, Sverige. De primære komponenter i ESS-faciliteten er acceleratoren, targetstationen, instrumenterne og de tilhørende bygninger og infrastrukturer.

I acceleratoren accelereres protonerne til det rette energiniveau til effektivt at frembringe en spallationsreaktion. ESS-acceleratoren er udformet til stor effekt og høj pålidelighed og bruger primært superledende kaviteter.

Targetstationen vil konvertere protonstrålen fra acceleratoren gennem spallationsprocessen til en række intense stråler af langsomme neutroner, der sendes til instrumenterne, hvor forskningen foregår. Den valgte targetteknologi er et hjul, der roterer i protonstrålen. En moderator-reflektor-anordning omkring target omdanner de hurtige neutroner, der produceres i spallationsprocessen, til langsomme neutroner. Disse langsomme neutroner føres til instrumenterne.

I instrumenterne bruges neutronerne til at undersøge materialernes egenskaber i al deres mangfoldighed og kompleksitet. Teknikken med lange pulser gør, at neutronstrålerne kan skræddersyes til hvert eneste instrument og eksperiment for sig.

Figur 1

Grundrids af ESS-faciliteten

Grundridset af ESS-faciliteten består af acceleratortunnelen (orange), rf-galleriet (lyserød), targetstationsbygningen (rød), eksperimentlokale 1 & 2 (blå) og 3 (grøn). Grundens yderkanter er også vist (stiplet linje) samt motorvej E22 (mørkegrå) og en mulig vejføring og placering af servicebygninger (lysegrå). Spallationstarget befinder sig på 55,7344° bredde og 13,2482° længde (WGS84).

Data Management and Software Centre — DMSC (dataforvaltnings- og softwarecentret) — i København leverer support og tjenester vedrørende forvaltning og videnskabelig analyse af dataene. DMSC er også ansvarlig for forvaltning af data genereret af ESS' instrumenter samt for at levere tjenesteydelser til opsamling, håndtering og analyse af data og support til eksperimentsimulering. DMSC er en fuldt integreret del af ESS-organisationen. DMSC bliver en brugerfacilitet i verdensklasse til støtte for og samarbejde med en bred vifte af videnskabelige og teknologiske brugere fra universiteter, institutter og erhvervslivet.

Figur 2

ESS-DMSC's funktioner

ESS Data Management and Software Centre (ESS DMSC)
Software til instrumentkontrol	Dataforvaltning	Support til Monte Carlo-simuleringskode	Dataanalyse og visualisering	Brugerportal
Software til instrumentkontrol Fjernadgang til eksperimenter Fremvisning i realtid for brugeren af forbehandlede data under eksperimentet Lokal (ESS-Lund) driftsstøtte	Transport af rådata til lagring på hovedservere Forbehandling af rådata til et format, der egner sig til viderebehandling Webbaserede og mobile portaler, der giver adgang til brugerdata ifølge EU-regler	Udvikle og supportere Monte Carlo-modelleringssoftware til neutroninstrumenter Supportere modellering af instrument-prøve-specifikke træk til dataanalyse Lokal (ESS-Lund) driftsstøtte	Udvikle og supportere software til dataanalyse og visualisering Levere overgangsløsninger til hjælp til modellering af neutrondata med avanceret fysisk modellering og Levere adgang til databehandling med høj kapacitet Lokal (ESS-Lund) driftsstøtte	Levere og supportere en webbaseret brugerportal til indsendelse og gennemgang af brugerforslag Levere og supportere webbaserede værktøjer til hjælp for brugere med at få adgang til deres data Lokal (ESS-Lund) driftsstøtte

Ud over disse komponenter er der en infrastruktur med tjenesteydelser, der støtter laboratorier og workshopper, kontorer og bruger- og personalefaciliteter.

6.   MÅL FOR YDEEVNE OG DESIGN

ESS-faciliteten får en enestående videnskabelig kapacitet som neutronkilde, når den er i fuld drift, og bliver førende i verden. Ved at producere neutroner i lange pulser på flere millisekunder (nominelt 2,86 ms) med lav frekvens (nominelt 14 Hz) til sine instrumenter gør anlægget det muligt at udnytte højintensive stråler af termiske og kolde neutroner.

Målet er, at ESS har 22 instrumenter, når anlægget er kommet i normal drift.

Protonstrålens middeleffekt bliver nominelt 5 MW, og ydeevnen bliver optimeret i overensstemmelse med de grundlæggende videnskabelige målsætninger. Sammenlignet med ILL (i 2013) vil ESS' neutronspredningsinstrumenter opnå op til 100 gange så høj følsomhed over for svage signaler. Sammenlignet med SNS og J-PARC (i 2013) vil ESS producere op til 30 gange så høj stråleintensitet i eksperimenterne med samme opløsning til termiske og kolde neutroner.

ESS-faciliteten bliver designet til høj pålidelighed med et mål på 95 % tilgængelighed i løbet af de 4 000 timers driftstid om året, når den er fuldt idriftsat.

For at fastholde facilitetens førende stilling og potentiale vil der blive indregnet en vis teknisk overkapacitet i designet for ikke at udelukke fremtidige forbedringer og opgraderinger.

ESS-faciliteten får en avanceret videnskabelig og datateknisk infrastruktur for at kunne udnytte neutronkilden fuldt ud og sikre en sammenhængende videnskabelig service, som gør neutronteknikkerne mere tilgængelige, kraftigere og mere effektive til en lang række videnskabelige fag.

Med hensyn til planlægning og beregning af de fulde livscyklusomkostninger er ESS nominelt planlagt til at blive dekommissioneret i 2065, og grunden retableret til anden brug i tråd med omgivelserne.

ESS-faciliteten bliver designet til at beskytte personer, offentligheden og miljøet mod skader under opførelse, drift og dekommissionering. Den bliver designet til at fremme udnyttelsen af vedvarende energi, minimere sit energiforbrug og genanvende en betydelig del af sin spildvarme.

BILAG 2

ANSLÅEDE OMKOSTNINGER OG TIDSPLAN

1.   INDLEDNING

Formålet med dette bilag 2 til vedtægterne er at beskrive de samlede anslåede omkostninger, budgettet og den planlagte tidsplan for ESS-projektet. Det er en overordnet sammenfatning af grundresultatniveauet, der blev fastlagt i foråret 2014 på baggrund af TDR og de tilhørende dokumenter, som blev forelagt ESS' styringskomité i 2012, og i overensstemmelse med den tekniske og videnskabelige afgrænsning af ESS, der er resumeret i bilag 1. Alle omkostningstal i dette dokument er beregnet på grundlag af januar 2013-priser.

2.   PROJEKTOMKOSTNING

Omkostningsberegning og planlægning af ESS er foregået ud fra en livscyklustilgang og omfatter derfor alle faser i facilitetens levetid. Faserne i omkostningsberegningen og planlægningen er føranlægsfasen, anlægsfasen, driftsfasen (indledende drift og normal drift) og dekommissioneringsfasen. De samlede livcyklusomkostninger er vist i figur 1 nedenfor.

Figur 1

Livscyklusomkostninger ved ESS i mio. EUR

Omkostningen ved føranlægsfasen omfatter fasen med opdatering af designet af faciliteten. Føranlægsomkostningerne andrager 80 mio. EUR og inkluderer både kontante bidrag og naturaliebidrag.

Anlægsbudgettet er på 1 843 mio. EUR og inkluderer kapitalomkostninger fra anlægsfasens start den 1. januar 2013 og indtil starten af normal drift i 2026. Anlægsbudgettet inkluderer kapitalinvesteringer til 16 instrumenter.

I perioden 2019-2025 vil der være en indledende driftsfase parallelt med anlægsfasen. Indledende drift andrager 810 mio. EUR og inkluderer budgetter til drift af hele faciliteten og opfyldelse af TDR-målet om 22 instrumenter. Opdelingen af budgettet for anlægsfasen er vist i figur 2. Det inkluderer både kontante bidrag og naturaliebidrag.

Figur 2

Opdeling af budgettet for anlægsfasen. Budgettet for DMSC på 32 mio. EUR indgår i budgettet for neutronspredningssystemet (NSS)

Den indledende driftsfase begynder med produktion, levering og detektering af de første neutroner. Budgettet inkluderer omkostninger ved opstart af maskindrift, opstart af stråleeffekt, opstart af brugerprogram, de første reservedele og det primære bidrag til opførelsen af de seks resterende instrumenter for at fuldføre rækken på 22 instrumenter. Budgettet for indledende drift er planlagt til at slutte i 2025 og dermed sikre en glidende overgang til budgettet for normal drift.

Budgettet for normal drift starter i 2026 og fortsætter indtil 2065 og inkluderer alle forventede omkostninger ved bæredygtig drift i overensstemmelse med bilag 1. Det inkluderer et lille bidrag til fuldførelse af instrumentrækken i de første år og til at holde den konkurrencedygtig under normal drift. Budgettet for normal drift er 140 mio. EUR om året.

Figur 3

Fordeling af budgettet for driftsfasen. Budgettet for ledelse af faciliteten indgår i administrationsbudgettet

Ifølge livscyklustilgangen er det planlagt, at ESS efter driftsfasen bliver dekommissioneret, og grunden retableret til anden brug. De dertil knyttede omkostninger er inkluderet i dekommissioneringsbudgettet og beløber sig til 177 mio. EUR.

3.   TIDSPLAN FOR PROJEKTET

Den overordnede tidsplan for føranlægs-, anlægs-, indledende drifts- og normal driftsfase er vist i figur 4 herunder. Tidsplanen er underlagt den begrænsning, at ressourcerne (arbejdskraft og finansiering) formodes at være til rådighed til tiden.

Figur 4

Overordnede milepæle i anlægsfasen og den indledende driftsfase af ESS

4.   BUDGETPROFIL

Budgetprofilen for anlægsfasen (2013-2025) og den indledende driftsfase (2019-2025) er sammen med det første år af den normale driftsfase (2026-) vist i figur 5 nedenfor. Den inkluderer både kontante bidrag og naturaliebidrag. Den planlagte udgiftsprofil er baseret på de bedst mulige skøn under antagelse af en teknisk begrænset tidsplan.

Figur 5

Budgetprofil for anlægs-, indledende drifts- og normal driftsfase

5.   BEMANDINGSPROFIL

Det samlede antal ansatte under normal drift er 494. Den planlagte bemandingsprofil for normal drift angivet i fuldtidsækvivalenter (FTE) er vist i figur 6 nedenfor.

Figur 6

Planlagt bemandingsprofil ved normal drift

Figur 6 ovenfor inkluderer DMSC's personale med et planlagt niveau under normal drift på 60-65 FTE. Bemandingen af ESS-DMSC vil ske gradvis.

BILAG 3

GRUNDLÆGGENDE REGLER OG PRINCIPPER FOR NATURALIEBIDRAG

1.

Et naturaliebidrag er et bidrag, der ikke består i kontanter, fra et medlem af organisationen og kan være: — tekniske komponenter til ESS-faciliteten såvel som det personale, der skal til for at udføre afprøvning, installering og/eller integrering af sådanne komponenter — F&U-arbejde samt det nødvendige personale til at udføre det — personale stillet til rådighed for specifikke opgaver i anlægsfasen eller — andre produkter eller tjenesteydelser, som er relevante for fuldførelsen af ESS-faciliteten.

2.

Egnede naturaliebidrag og deres værdi identificeres og specificeres af organisationen med henvisning til ESS-projektbeskrivelserne i programplanen, som bliver gjort tilgængelig for alle medlemmer. Identificeringen af egnede naturaliebidrag bør gennemgås af det videnskabelige og det tekniske rådgivende udvalg, som bør udstede anbefalinger til rådet.

3.

Hvert naturaliebidrag vil være genstand for en skriftlig aftale mellem organisationen og det organ, der yder naturaliebidraget. Naturaliebidragsaftalen bør som minimum indeholde følgende i relevant omfang: — en teknisk beskrivelse og specifikation, herunder krav til grænseflade og integration — en projektplan, herunder tidsplaner, projektmål og milepæle — den samlede tillagte værdi — leverings- og transportvilkår — kvalitetskontrol og test af ydeevne før accept og idriftsættelse — dokumentation, driftsmanual, stykliste, vedligeholdelsesmanual, herunder reservedelsliste — uddannelse af driftspersonale — tekniske og finansielle kontrolsystemer — udnævnelse af ansvarligt personale — rolle- og ansvarsfordeling mellem organisationen og bidragyderen — forsikringer — ejerskab af baggrund og forgrund — anvendelse og formidling af forgrund — licenser og rettigheder — adgangsrettigheder — overdragelse af ejerskab — indberetningsprocedurer — afgrænsning og indhold af den formelle evaluering, der udføres ved levering af naturaliebidraget — risikovurdering og risikostyring.

4.

Rådet nedsætter et naturaliebedømmelsesudvalg, som skal bedømme forslagene til naturaliebidrag. Rådet godkender alle naturaliebidragsaftaler på anbefaling fra naturaliebedømmelsesudvalget. Efter denne godkendelse bliver medlemmets samlede bidrag til ESS godskrevet værdien af naturaliebidraget.

5.

De interne bestemmelser om naturaliebidrag fastlægges af rådet.

6.

Den bogførte værdi i organisationens omkostningsbog definerer den samlede værdi af et givet naturaliebidrag. Værdierne i organisationens omkostningsbog udtrykkes, medmindre andet aftales, i de priser, der er angivet i vedtægterne og bilagene. Bidragyderen er alene ansvarlig for bidraget, herunder omkostningen. Standardvalutaen for alle naturaliebidrag er euro. Bidragyderen bærer en eventuel kursrisiko.

BILAG 4

LISTE OVER GODKENDTE NATURALIEBIDRAG TIL FØRANLÆGSFASEN

Nr.	ESS-projekt	ESS WU-navn	Kontraktpartner	Land	I ALT (1 000 EUR)
1	Accelerator	B1 Superconducting Linac is for DESY	DESY	DE	971,4
2	Accelerator	Backup Study for ESS Proton Source	ESS-Bilbao	ES	477,08
3	Accelerator	Normal conducting linac	INFN	It	3 725
4	DMSC	SD014DE — HDRI Communication Platform	HZG	DE	470,2
5	DMSC	Design update for the ESS Data Management and Software Centre (DMSC)	UCPH	DK	402,4
6	DMSC	Cluster Interim DMSC	UCPH	DK	1 205,9
7	DMSC	MANTID cooperation	UCPH	DK	123,9
8	Instrument	CAMEA	DTU	DK	480,5
9	Instrument	SD017DC/b DK Horizontal Focusing Reflectometer	DTU	DK	79,5
10	Instrument	Compact SANS	DTU	DK	82,1
11	Neutronteknologier	Neutron Optics	DTU	DK	80,2
12	Instrument	Hybrid Diffractometer	DTU	DK	168,9
13	Instrument	SD001DE/b Bispectral Chopper Spectroscopy	Forschungszentrum Jülich GmbH	DE	393,7
14	Instrument	SD001DE/a Cold Chopper Spectroscopy	TUM	DE	258,7
15	Instrument	SD002DE/a High Resolution NSE	Forschungszentrum Jülich GmbH	DE	318,8
16	Instrument	SD0002DE/b Wide Angle NSE	Forschungszentrum Jülich GmbH	DE	67,6
17	Instrument	SD003DE/a Reflectometer for Liquid Surfaces and Soft Matter	HZB	DE	533,6
18	Instrument	SD004DE/ab Conventional SANS	Forschungszentrum Jülich GmbH	DE	112,1
19	Instrument	SD004DE/C Small Sample SANS	HZG	DE	617,9
20	Instrument	SD005DE/a Bi-spectral Powder Diffractometer	Forschungszentrum Jülich GmbH	DE	272,7
21	Instrument	SD005DE/b Engineering Diffraction	HZG	DE	903,7
22	Instrument	SD006DE Multi Purpose High Resolution Imaging	HZB	DE	758,0
23	Instrument	SD007DE/b Alternative NSE and Add-ons	TUM	DE	635,9
24	Instrument	SD007DE/c Focusing Optics for Spectroscopy	TUM	DE	137,1
25	Instrument	SD007DE/a Phase Space Transformers	HZB	DE	65,1
26	Instrument	SD008DE Multi Purpose Extreme Environment Diffraction	HZB	DE	389,3
27	Neutronteknologier	SD009DE — Choppers	Forschungszentrum Jülich GmbH	DE	828,5
28	Neutronteknologier	SD010DE — Detectors	TUM	DE	4 785,8
29	Neutronteknologier	SD011DE — Polarizers (3HE)	Forschungszentrum Jülich GmbH	DE	417,4
30	Neutronteknologier	SD012DE ESS Specific Sample Environment	HZG	DE	179,0
31	Instrument	SD013DE Test Beam Line	HZB	DE	1 456,4
32	Instrument	SD003DE/b Reflectometer for Magnetic Layers	Forschungszentrum Jülich GmbH	DE	309,0
33	Instrument	SD033CZ Complex Environment Engineering Diffractometer	Institute of Physics ASCR	CZ	1 759,0
34	Instrument	Simulation of Neutron Instruments	KU	DK	938,8
35	Neutronteknologier	Detector Testing Facility	IFE	NO	1 785,6
36	Neutronteknologier	Detectors	CNR	IT	510,2
37	Target	Waste Disposal, Emissions, Dismantling and Decommissioning	KIT	DE	19,2
38	Target	Target Performance Modelling and Optimization	KIT	DE	95,9
39	Target	Material Properties	KIT	DE	9,6
40	Target	Rotating Tungsten Helium Cooled Target Concept — Replaceable System	KIT	DE	322,8
41	Target	Rotating Tungsten Helium Cooled Target Concept — Permanent System	KIT	DE	76,7
42	Target	Liquid Metal Target	KIT	DE	1 152,8
43	Target	Premoderator, Moderator and Reflector Engineering Design	Forschungszentrum Jülich GmbH	DE	1 512,5
44	Target	Shielded Target Monolith System and Beam Extraction	Forschungszentrum Jülich GmbH	DE	845,6
45	Target	Liquid Metal Target	Forschungszentrum Jülich GmbH	DE	163,9
46	Target	Liquid Metal Target	Paul Scherrer Institute	CH	221,5
47	Target	Rotating Tungsten Helium Cooled Target Concept — Permanent System	Forschungszentrum Jülich GmbH	DE	959,9
48	Instrument	SD015DE — Simulation Code Development, Help Desk	HZB	DE	472,9
49	Instrument	SD054NL ULTRA SANS USING NEUTRON SPIN-ECHO MODULATION	Delft University of Technology	NL	208,54
50	Instrument	SD055NL OPTIMISING THE BENEFITS OF SPIN-ECHO LABELLING	Delft University of Technology	NL	135,21
51	Instrument	SD056NL SPIN-ECHO MODULATION IMAGING ADD-ON	Delft University of Technology	NL	247,58
52	Instrument	SD057NL LARMOR LABELLING IN DIFFRACTION	Delft University of Technology	NL	135,21
53	Target	THE ESS WATER TASK FORCE	ESS-Bilbao	ES	189,2
54	Instrument	SD016DC_DK CAMEA	DTU	DK	43,5
55	Instrument	SD018DC_DK COMPACT SANS	DTU	DK	51,2
56	Neutronteknologier	SD020DC_DK NEUTRON OPTICS	DTU	DK	54,0
57	Target	THE ESS TARGET STATION CONCEPT SELECTION (TSCS)	ESS-Bilbao	ES	264,9
58	Target	TARGET TEST STAND	ESS-Bilbao	ES	1 390,75
59	Accelerator	Backup Study for ESS Low Energy Beam Transport	ESS-Bilbao	ES	445,5
60	Accelerator	Backup Study for ESS Radio Frequency Quadrupole	ESS-Bilbao	ES	829,6
61	Accelerator	Backup Study for ESS Drift Tube Linac	ESS-Bilbao	ES	386,77
62	Accelerator	Backup Study for ESS Spoke Superconducting Linac	ESS-Bilbao	ES	296,1
63	Accelerator	Advance Welding Facility	ESS-Bilbao	ES	185,11
64	Instrument	SD067IT — Vibrational Spectroscopy Instrument	Elettra-Sincrotrone Trieste	IT	399,5
65	Instrument	SD067IT — Time Focussing Crystal-Chopper Spectrometer (Tempus Fugit)	Elettra-Sincrotrone Trieste	IT	528,0
66	Accelerator	HEBT, NC Magnets and Power Supplies	DTU	DK	1 201,9
67	Accelerator	Normal conducting linac MEBT	ESS-Bilbao	ES	138,5
68	Accelerator	Normal conducting linac	INFN	IT	1 023,1
69	DMSC	SD029CH ESS Data Aquisition & Software	Paul Scherrer Institute	CH	48,0
70	Instrument	SD016DC_CH TOF-TAS CAMEA	Paul Scherrer Institute	CH	481,0
71	Instrument	SD017DC_CH_a Vertical Focusing Reflectometer	Paul Scherrer Institute	CH	462,0
72	Instrument	SD018DC_CH Compact SANS	Paul Scherrer Institute	CH	287,0
73	Instrument	SD019DC_CH Hybrid Diffractometer	Paul Scherrer Institute	CH	305,0
74	Instrument	SD029CH Multi Purpose High Resolution Imaging	Paul Scherrer Institute	CH	238,5
75	Instrument	SD020DC_CH Neutron Optics	Paul Scherrer Institute	CH	407,5
76	Target	Hot Cell, Handling of Used Resources	Centrum výzkumu Řež s.r.o.	CZ	189,0
77	Target	Study of target radionuclide chemistry and target radio toxicity	DTU	DK	123,8
78	Target	Optimization of beam extraction	DTU	DK	206,4
79	Target	Hot Cell, Handling of Used Resources	ESS-Bilbao	ES	75,7
80	Target	Assessment of radioactive inventory after final shut-down	ESS-Bilbao	ES	47,3
81	Target	TARGET Performance Modelling and Optimization	ESS-Bilbao	ES	293,3
82	Target	Optimization of beam extraction	Paul Scherrer Institute	CH	547,5
83	Target	Material Properties	Paul Scherrer Institute	CH	249,5
					44 669,8

BILAG 5

LISTE OVER KONTANTE BIDRAG MODTAGET TIL FØRANLÆGS- OG ANLÆGSFASEN (TIL OG MED JUNI 2015)

Den Tjekkiske Republik	2,7 mio. EUR
Kongeriget Danmark	67,6 mio. EUR
Kongeriget Sverige (1)	192,8 mio. EUR

---

(1)  Beløbet er beregnet fra 1. januar 2013.

BILAG 6

BIDRAGSSKEMA

Følgende lande har forpligtet til at yde følgende bidrag kontant eller i naturalier til anlægsomkostningerne (herunder i føranlægsfasen) ved ESS (alle beløb er i januar 2013-priser):

BILAG 7

MEDLEMMER, OBSERVATØRER OG REPRÆSENTANTER

MEDLEMMER

Land eller mellemstatslig organisation	Repræsentant (dvs. ministerium, forskningsråd)
Den Tjekkiske Republik	Ministry of Education, Youth and Sports (MEYS)
Kongeriget Danmark
Forbundsrepublikken Tyskland
Republikken Estland
Den Franske Republik	Centre National de la Recherche Scientifique (CNRS) og Commissariat à l'Energie Atomique et aux Energies Alternatives (CEA)
Den Italienske Republik	Istituto Nazionale di Fisica Nucleare (INFN)
Ungarn
Kongeriget Norge	Norges forskningsråd
Republikken Polen	Ministry of Science and Higher Education
Kongeriget Sverige
Det Schweiziske Forbund

OBSERVATØRER

Land eller mellemstatslig organisation	Repræsentant (dvs. ministerium, forskningsråd)
Kongeriget Belgien	Studiecentrum voor Kernenergie (SCK)
Kongeriget Spanien
Kongeriget Nederlandene
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

»2.   Medlemsstaterne kan sørge for, at befordringspligten opfyldes ved at købe de pågældende tjenester efter de gældende regler for offentlige indkøb, herunder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (1), konkurrencepræget dialog eller udbud med forhandling med eller uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.

(…)

»2.   Medlemsstaterne kan sørge for, at befordringspligten opfyldes ved at købe de pågældende tjenester efter de gældende regler for offentlige indkøb, herunder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (2), konkurrencepræget dialog eller udbud med forhandling med eller uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.

(…)