ISSN 1977-0634 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 224 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
58. årgang |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
27.8.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 224/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/1428
af 25. august 2015
om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 244/2009 for så vidt angår krav til miljøvenligt design af ikke-retningsbestemte lyskilder i boliger og Kommissionens forordning (EF) nr. 245/2009 i forbindelse med miljøvenligt design af lysstofrør uden indbygget forkobling og højtryksdamplamper samt forkoblinger og armaturer hertil, og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/55/EF og Kommissionens forordning (EU) nr. 1194/2012 for så vidt angår krav til miljøvenligt design af retningsbestemte lyskilder, LED-lyskilder og dertil hørende udstyr
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (1), særlig artikel 15, stk. 1,
efter høring af konsultationsforummet for miljøvenligt design og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionen er forpligtet til at foretage en gennemgang af Kommissionens forordning (EF) nr. 244/2009 (2) i lyset af den teknologiske udvikling og tager i den forbindelse særligt hensyn til udviklingen i salget af typer af speciallyskilder for at verificere, at de ikke anvendes til almen belysning, til udviklingen af ny teknologi, f.eks. lysdioder, og til muligheden for at opstille energieffektivitetskrav på klasse »A«-niveau som defineret i Kommissionens direktiv 98/11/EF (3). |
(2) |
Ifølge den dokumentation, der er udarbejdet i forbindelse med gennemgangen af forordning (EF) nr. 244/2009, forekommer det ikke økonomisk gennemførligt, at producenterne fra og med 1. september 2016 udvikler og markedsfører halogenlyskilder til almindelig netspænding, som overholder den grænse, der er fastsat for »fase 6« i tabel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 244/2009 vedrørende den maksimale faktiske effekt for en given faktisk lysstrøm. En vurdering af den forventede udvikling af mere energieffektive belysningsteknologier peger i retning af, at et mere optimalt tidspunkt for at indføre denne grænse ville være den 1. september 2018. |
(3) |
For at maksimere miljøfordelene og minimere eventuelle negative økonomiske virkninger for brugeren må der stilles krav om, at udformningen af lysarmaturer fremover skal være kompatibel med energieffektiv belysning. Risikoen for at blive fastlåst i forældede og ikke længere anvendte teknologier bør minimeres ved at sikre, at markedsførte lysarmaturer er fuldt ud kompatible med yderst effektive lyskilder som minimum i energieffektivitetsklassen »A+« i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 874/2012 (4). |
(4) |
Gennemgangen af forordning (EF) nr. 244/2009 påviste et behov for at ajourføre og præcisere definitionen af speciallyskilder med henblik på at mindske anvendelsen af speciallyskilder i almen belysning og tilpasse kravene til den teknologiske udvikling. De forskriftsmæssige krav bør yderligere lette brugen af den mest energieffektive belysning for en given særlig anvendelse. |
(5) |
Det er nødvendigt at sikre sammenhæng mellem forordning (EF) nr. 244/2009 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1194/2012 (5) med hensyn til definitionen og krav til produktinformation for specialprodukter, som bedst kan opnås gennem en samordnet ændring af begge forordninger. Dette forventes at gøre det lettere for producenter og leverandører at overholde de forskriftsmæssige krav og underbygge de nationale myndigheders effektive markedsovervågning. |
(6) |
I gennemgangen af forordning (EF) nr. 244/2009 konkluderes det, at muligheden for at fastsætte energieffektivitetskrav på klasse »A«-niveau eller derover bør granskes i en grundig opfølgende undersøgelse, hvor man også bør evaluere muligheden for at fastsætte strengere energieffektivitetskrav til produkter, der er omfattet af Kommissionens forordning (EF) nr. 245/2009 (6) og forordning (EU) nr. 1194/2012, udvide hver forordnings anvendelsesområde for at optimere besparelser i energiforbruget og samle alle tre forordninger i en enkelt, sammenhængende gennemførelsesforanstaltning om miljøvenligt design for belysningsprodukter. |
(7) |
I forordning (EF) nr. 245/2009 udpeges energi i brugsfasen og kviksølvindholdet i lyskilder som væsentlige for samme forordning. Krav til produkters præstationer for lyskilder, som ikke er omfattet af krav til produktets effektivitet eller kviksølvindhold, medfører en unødvendig administrativ byrde, og det kunne føre til, at et produkt udfases uden væsentlig grund. Rent administrativt giver det derfor bedre mening at ændre rækkevidden af kravene til produktets præstationer, således at de bringes i overensstemmelse med forordningens væsentlige formål. |
(8) |
I betragtning af, at det er nødvendigt at gennemgå forordningerne om krav til miljøvenligt design og energimærkning i relation til belysning, vil det være hensigtsmæssigt bl.a. at genoverveje fritagelsen af lamper med sokkeltype G9 og R7s samt mindstekravene til lyskilders energieffektivitet. |
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 19, stk. 1, i direktiv 2009/125/EF — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af forordning (EF) nr. 244/2009
I forordning (EF) nr. 244/2009 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 2 foretages følgende ændringer:
|
2) |
Artikel 3 affattes således: »Artikel 3 Krav til miljøvenligt design 1. Ikke-retningsbestemte lyskilder til boliger skal opfylde kravene til miljøvenligt design i bilag II. De forskellige krav til miljøvenligt design træder i kraft som følger:
Alle krav gælder i forening med andre senere indførte krav, medmindre de bliver afløst eller på anden måde ophævet. 2. Speciallyskilder skal opfylde følgende krav:
|
Artikel 2
Ændring af forordning (EF) nr. 245/2009
Bilag III til forordning (EF) nr. 245/2009 ændres som angivet i bilag I til denne forordning.
Artikel 3
Ændring af forordning (EU) nr. 1194/2012
I forordning (EU) nr. 1194/2012 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 2 foretages følgende ændringer:
|
2) |
Bilag I, III og IV ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning. |
Artikel 4
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft seks måneder efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. august 2015.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 244/2009 af 18. marts 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af ikke-retningsbestemte lyskilder i boliger (EUT L 76 af 24.3.2009, s. 3).
(3) Kommissionens direktiv 98/11/EF af 27. januar 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 92/75/EØF for så vidt angår energimærkning af husholdningslamper (EFT L 71 af 10.3.1998, s. 1).
(4) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 874/2012 af 12. juli 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af elektriske lyskilder og lysarmaturer (EUT L 258 af 26.9.2012, s. 1).
(5) Kommissionens forordning (EU) nr. 1194/2012 af 12. december 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af retningsbestemte lyskilder, LED-lyskilder og dertil hørende udstyr (EUT L 342 af 14.12.2012, s. 1).
(6) Kommissionens forordning (EF) nr. 245/2009 af 18. marts 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF i forbindelse med miljøvenligt design af lysstofrør uden indbygget forkobling og højtryksdamplamper samt forkoblinger og armaturer hertil, og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/55/EF (EUT L 76 af 24.3.2009, s. 17).
BILAG I
Ændring af bilag III til forordning (EF) nr. 245/2009
1. |
Bilag III, punkt 1.2, nr. B., sidste afsnit, affattes således: »Højtryksnatriumlamper, for hvilke der stilles krav til lyskildens lysudbytte, skal mindst have vedligeholdelsesfaktor for lyskildelysstrøm og vedligeholdelsesfaktor for lyskildeudfald som anført i tabel 13. Tabel 13 Vedligeholdelsesfaktor for lyskildelysstrøm og vedligeholdelsesfaktor for lyskildeudfald for højtryksnatriumlamper — anden fase
For højtryksnatriumlamper, der er konstrueret til drift med forkoblinger til kviksølvlamper, gælder kravene i tabel 13 indtil seks år efter forordningens ikrafttræden.« |
2. |
Bilag III, punkt 1.2, nr. C., affattes således: »C. Krav i tredje fase Otte år efter denne forordnings ikrafttræden gælder følgende: Metalhalogenlamper, for hvilke der stilles krav til lyskildens lysudbytte, skal mindst have vedligeholdelsesfaktor for lyskildelysstrøm og vedligeholdelsesfaktor for lyskildeudfald som anført i tabel 14. Tabel 14 Vedligeholdelsesfaktor for lyskildelysstrøm og vedligeholdelsesfaktor for lyskildeudfald for metalhalogenlamper — tredje fase
|
BILAG II
Ændring af bilag I, III og IV til forordning (EU) nr. 1194/2012
1. |
Bilag I, punkt 2, affattes således:
|
2. |
Bilag III, punkt 2.3, affattes således: »2.3 Krav til brugsegenskaber for udstyr udformet til installation mellem elnettilslutningen og lyskilderne
|
3. |
Bilag IV, punkt 3, affattes således: »3. Verifikationsprocedure for udstyr udformet til installation mellem elnettilslutningen og lyskilderne Medlemsstaternes myndigheder tester en enkelt enhed. Udstyret anses for at opfylde kravene i denne forordning, hvis det konstateres, at det overholder bestemmelserne om kompatibilitet i punkt 2.3 i bilag III, under anvendelse af de seneste alment anerkendte metoder og kriterier for vurdering af kompatibiliteten, herunder dem der er beskrevet i dokumenter, hvis referencenumre er offentliggjort med dette formål i Den Europæiske Unions Tidende. Konstateres det, at modellen ikke opfylder kompatibilitetskravene, jf. kompatibilitetsbestemmelserne i punkt 2.3, litra a), i bilag III, anses modellen dog stadig for at overholde bestemmelserne, hvis den opfylder kravene til produktinformation i punkt 3.3 i bilag III eller kravene i artikel 3, stk. 2, i den delegerede forordning (EU) nr. 874/2012. Ud over at opfylde kompatibilitetskravene skal styreanordninger også testes for at se, om de overholder effektivitetskravene i punkt 1.2 i bilag III. Testen udføres for en enkelt styreanordning og ikke for en kombination af flere styreanordninger, også selv om modellen er beregnet til at skulle fungere sammen med andre styreanordninger for at kunne drive lyskilden(-erne) i en given installation. Modellen anses for at opfylde kravene, hvis resultaterne ikke afviger mere end 2,5 % fra grænseværdierne. Hvis resultaterne afviger mere end 2,5 % fra grænseværdierne, testes yderligere tre enheder. Modellen anses for at opfylde kravene, hvis gennemsnittet af resultaterne af de sidste tre test ikke afviger mere end 2,5 % fra grænseværdierne. Ud over at opfylde kravene til kompatibilitet skal lysarmaturer, der påtænkes markedsført til slutbrugere, også kontrolleres for at se, om der medfølger lyskilder i emballagen. Modellen anses for at opfylde kravene, hvis der ikke medfølger lyskilder, eller hvis de medfølgende lyskilder opfylder kravene til energiklasse i punkt 2.3 i bilag III. Ud over kompatibilitetskravene skal lysdæmpere testes sammen med glødetrådslyskilder, når lysdæmperen er i sin minimumsindstilling. Modellen anses for at opfylde kravene, hvis lyskilderne — når de er installeret efter producentens anvisninger — leverer mindst 1 % af deres lysstrøm ved fuld belastning. Hvis modellen ikke opfylder ovenstående gældende krav til overensstemmelse, anses den for ikke at være overensstemmende. Medlemsstatens myndigheder skal fremsende testresultaterne og andre relevante oplysninger til myndighederne i de andre medlemsstater og Kommissionen senest en måned efter beslutningen om modellens manglende overensstemmelse.« |
27.8.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 224/10 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1429
af 26. august 2015
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), særlig artikel 9, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Midlertidige foranstaltninger
(1) |
Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) indførte ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/501 (2) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Taiwan (»de pågældende lande«). |
(2) |
Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 13. maj 2014 af Eurofer (»klageren«) på vegne af de klagende EU-producenter af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Klageren tegner sig for ca. 50 % af den samlede EU-produktion af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen. |
1.2. Registrering
(3) |
Som følge af en anmodning fra klageren, som blev understøttet af de påkrævede beviser, vedtog Kommissionen den 15. december 2014 gennemførelsesforordning (EU) nr. 1331/2014 (3) om at gøre importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Kina og Taiwan til genstand for registrering fra den 17. december 2014 (»registreringsforordningen«). |
(4) |
Interesserede parter påstod, at afgørelsen om registrering af import var uberettiget, da betingelserne i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, ikke var opfyldt. Disse påstande var dog ikke dokumenteret eller underbygget med faktuelle beviser. På det tidspunkt, hvor der blev truffet afgørelse om at registrere importen, havde Kommissionen tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige behovet for at registrere importen: import og markedsandele fra disse lande steg kraftigt. Parternes påstande i den henseende måtte derfor afvises. |
1.3. Efterfølgende procedure
(5) |
Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger (»foreløbig fremlæggelse af oplysninger«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. En kinesisk eksportør, en taiwansk eksportør og klageren anmodede om og blev indrømmet en høring under overværelse af høringskonsulenten i handelsprocedurer henholdsvis den 24. april 2015, 27. april 2015 og 7. juli 2015. Høringskonsulenten i handelsprocedurer var også rede til, på anmodning af en interesseret part, at verificere, hvordan fortrolige oplysninger var blevet anvendt af Kommissionens tjenestegrene med ansvar for undersøgelsen. |
(6) |
Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og de foreløbige konklusioner blev, hvor det var relevant, ændret i overensstemmelse hermed. |
(7) |
Der blev desuden aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:
|
(8) |
Alle interesserede parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at indføre en endelig antidumpingtold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i de pågældende lande, og at der foretages en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told (»endelig fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. |
(9) |
De indkomne bemærkninger fra de interesserede parter blev gennemgået og taget i betragtning, hvor dette var relevant. |
1.4. Stikprøveudtagning
(10) |
Én virksomhed anfægtede konklusionen om, at den ikke var en eksporterende producent, jf. betragtning 14 i forordningen om midlertidig told. Virksomheden fremlagde dog ikke yderligere oplysninger, som kunne ændre Kommissionens holdning i forordningen om midlertidig told som beskrevet i betragtning 14 i forordningen om midlertidig told. |
(11) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til den metode, der anvendtes til udtagelse af stikprøver af EU-producenter, eksporterende producenter i de pågældende lande og ikke forretningsmæssigt forbundne importører, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 7-22 i forordningen om midlertidig told. |
1.5. Undersøgelsesperioden og den betragtede periode
(12) |
Som angivet i betragtning 25 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra 1. januar 2013 til 31. december 2013 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2010 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«). |
2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
2.1. Indledning
(13) |
Som anført i betragtning 26 i forordningen om midlertidig told er den pågældende vare fladvalsede produkter af rustfrit stål, kun koldvalsede, med oprindelse i Kina og Taiwan, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7219 31 00, 7219 32 10, 7219 32 90, 7219 33 10, 7219 33 90, 7219 34 10, 7219 34 90, 7219 35 10, 7219 35 90, 7220 20 21, 7220 20 29, 7220 20 41, 7220 20 49, 7220 20 81 og 7220 20 89, (»den pågældende vare«). |
(14) |
Koldvalsede flade produkter af rustfrit stål bruges til mange anvendelsesformål, f.eks. i produktionen af husholdningsapparater (f.eks. indvendige dele til vaskemaskiner og opvaskemaskiner), svejsede rør og medicinsk udstyr samt til fødevareforarbejdning og i bilindustrien. |
(15) |
Undersøgelsen har vist, at de forskellige typer af den pågældende vare alle har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og basalt set anvendes til samme formål. |
2.2. Påstande vedrørende varedækningen
(16) |
Interesserede parter gentog de påstande, der blev fremført på det foreløbige stadium, om, at smalt båndjern og præcisionsbånd burde udelukkes fra undersøgelsens varedækning. De gentog deres påstand om, at Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence havde besluttet at udelukke denne varetype fra det relevante produktmarked i sin analyse i fusionssagen Outokumpu/INOXUM (4). Desuden fremførte interesserede parter, at substituerbarheden på både efterspørgsels- og udbudssiden mellem »almindelige« koldvalsede flade produkter af rustfrit stål og præcisionsbånd er begrænset. Men som allerede nævnt i betragtning 31 i forordningen om midlertidig told bestemmes markedsdefinitionen i en antidumpingsag af den pågældende vares fysiske egenskaber og ikke af substituerbarheden på efterspørgsels- og udbudssiden. |
(17) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog en interesseret part sin påstand om, at markedsdefinitionen i en fusionssag er relevant for definitionen af den pågældende vare i en antidumpingsag. Til støtte for argumentet anførte parten, at ud over fysiske, tekniske og kemiske egenskaber kan EU-institutionerne tage hensyn til en række andre faktorer såsom anvendelse, ombyttelighed, forbrugeropfattelse, distributionskanaler, fremstillingsproces, produktionsomkostninger og kvalitet. Angiveligt er de fire parametre »anvendelse, ombyttelighed, forbrugeropfattelse og fremstillingsproces« lig med substituerbarheden på efterspørgsels- og udbudssiden. |
(18) |
Uden at tage stilling til påstanden om, at »anvendelse, ombyttelighed, forbrugeropfattelse og fremstillingsproces« nu også er lig med substituerbarheden på efterspørgsels- og udbudssiden, går ovenstående liste langt ud over disse fire kriterier. Argumentet om, at markedsdefinitionen i en fusionssag er relevant for definitionen af den pågældende vare i en antidumpingsag, kan derfor ikke godkendes. |
(19) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede en anden interesseret part, at i vurderingen af hvorvidt præcisionsbånd burde omfattes af definitionen af den pågældende vare, burde dét, at EU-erhvervsgrenen angiveligt ikke havde været i stand til at sælge denne varetype »førhen« tages med i betragtning. I den forbindelse fastslås det klart i betragtning 30 i forordningen om midlertidig told, at EU-erhvervsgrenen fuldt ud er i stand til at levere til dette markedssegment. Uden en mere præcis definition af »førhen«, er det umuligt at efterprøve, om denne påstand er korrekt, og om den overhovedet er relevant. Under alle omstændigheder deler præcisionsbånd de samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber med den pågældende vare. |
(20) |
En interesseret part hævdede, at selv om importen af specialprodukter udgør mindre end 1 % af den samlede import — som Kommissionen anførte i betragtning 101 i forordningen om midlertidig told — diskriminerede Kommissionen angiveligt en del af markedet ved ikke at udelukke dem. Denne part fremførte, at de virksomheder, som beskæftiger sig med specialprodukter, angiveligt ikke ville finde andre leverandører af disse specialprodukter. Der blev ikke givet yderligere dokumentation. |
(21) |
I denne forbindelse bemærkes det, at udsagnet i betragtning 101 i forordningen om midlertidig told er taget ud af sammenhæng. Udsagnet blev fremsat i forbindelse med en kumulativ vurdering af importen fra Kina og Taiwan og ikke i forbindelse med undersøgelsens varedækning. Det er således ikke bestridt, at disse specialprodukter har de samme grundlæggende fysiske egenskaber som »almindelige« koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. |
(22) |
Kommissionen afviste derfor påstandene og bevarede undersøgelsens varedækning uændret. |
2.3. Konklusion
(23) |
De foreløbige konklusioner i betragtning 26-32 i forordningen om midlertidig told bekræftes. |
3. DUMPING
3.1. Kina
3.1.1. Markedsøkonomisk behandling
(24) |
Som anført i betragtning 34 i forordningen om midlertidig told anmodede ingen af de eksporterende producenter, der er berørt af denne undersøgelse, om markedsøkonomisk behandling. |
3.1.2. Referenceland
(25) |
I forordningen om midlertidig told blev Amerikas Forenede Stater (»USA«) valgt som et passende referenceland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). To eksporterende producenter hævdede, at USA ikke er et egnet referenceland med henblik på fastsættelse af den normale værdi, idet produktionsprocessen og de anvendte råvarer er forskellige i Kina og USA. Herudover fremførte en eksporterende producent, at Taiwan er et bedre valg af referenceland, fordi produktionsomkostningerne i kinesiske stålværker er meget mere lig dem for taiwanske end for amerikanske værker. Ifølge den eksporterende producent, skyldes det, at de store taiwanske producenter af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål anvender betydelige mængder af mellemmateriale, især sorte bredbånd fra Kina. Disse sorte bredbånd er fremstillet af nikkelråjern — en råvare der næsten udelukkende anvendes i Kina. En anden eksporterende producent hævdede, at producenterne i USA på den ene eller anden måde er forbundet med visse EU-producenter, og at de faktiske oplysninger vedrørende størrelsen af markedet i USA ikke er korrekte. |
(26) |
Forskelle i tilvejebringelsen af nikkel — en af de vigtigste råvarer ved produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål — eksisterer ganske rigtigt mellem USA og Kina. Mens producenter af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i begge lande anvender visse mængder af nikkel fra miner, er skrot af rustfrit stål den vigtigste kilde til nikkel i USA, mens det i Kina er nikkelråjern, der er den vigtigste kilde. En sådan forskel betyder dog ikke, at USA ikke er egnet som referenceland i denne sag, da de færdige varer, der er produceret i henholdsvis USA og Kina, stadig er sammenlignelige som anført i betragtning 29 i forordningen om midlertidig told og i betragtning 15. Som forklaret i betragtning 39 og 40 i forordningen om midlertidig told betragtes USA som et passende referenceland på grundlag af bestemte kriterier. I lyset af størrelsen af og konkurrenceniveauet på markedet for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i USA samt under hensyntagen til, at kun to landes samarbejde er tilgængeligt, betyder forskellene inden for tilvejebringelse af nikkel samt produktionsprocessen ikke, at valget af USA bliver ugyldigt. På den anden side kan et argument, som baseres på anvendelsen af nikkelråjern og de tilhørende produktionsprocesser i Kina, påvirke valget af Taiwan som et alternativt referenceland, på samme måde som det ville påvirke valget af alle andre lande i verden. Nikkelråjern produceres og — på grund af eksportbarrierer — handles og bruges næsten udelukkende i Kina. Heraf følger, hvilket blev fastslået, at nikkelråjern ikke anvendes i det alternative referenceland Taiwan. De vigtigste råvarer, der anvendes til produktion af den pågældende vare i Taiwan, er nikkel fra miner og — som det bemærkedes af en af de eksporterende producenter — sorte bredbånd, der hovedsagelig indkøbes i Kina. Som det også er anført i betragtning 39 i forordningen om midlertidig told, er det primært de samme råvarer, der anvendes i USA og Taiwan. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, kan der kræves justeringer for at tage hensyn til visse forskelle, forudsat at der er påvist en påvirkning af prisen og at en justering har vist sig at være berettiget under hensyntagen til anvendelsen af et referenceland i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). |
(27) |
Hvad angår de taiwanske producenters produktionsomkostninger ved anvendelsen af sorte bredbånd indkøbt i Kina, som beskrevet i betragtning 76 i forordningen om midlertidig told, blev de sorte bredbånd købt af en forretningsmæssigt forbundet leverandør i Kina. Dette var det eneste tilfælde i undersøgelsen, hvor sorte bredbånd fra Kina blev anvendt i stor målestok. I sine beregninger erstattede Kommissionen omkostningerne til de indkøbte bredbånd med omkostningerne til virksomhedens egen produktion. Med andre ord blev købsprisen på de sorte bredbånd, som angiveligt afspejlede produktionsomkostningerne i Kina, erstattet med produktionsomkostningerne i Taiwan, hvor nikkelråjern ikke blev anvendt. Som følge heraf er påstanden om, at brugen af sorte bredbånd, som blev produceret af nikkelråjern i Kina, skulle resultere i ensartede produktionsomkostninger for Taiwan og Kina, ikke gyldig. |
(28) |
En af producenterne i USA er forretningsmæssigt forbundet med producenter i Unionen. Dette forhold er dog irrelevant for denne undersøgelse. Kommissionen bemærker, at selv om producenterne i referencelande er forbundet med EU-producenter, ugylddiggør eller påvirker en sådan sammenhæng ikke fastsættelsen af den normale værdi på grundlag af efterprøvede data. Desuden er der ingen særlig grund til at sætte spørgsmålstegn ved anvendelse af data fra denne producent i referencelandet. Denne påstand afvises. |
(29) |
Endvidere blev påstanden om, at de faktuelle oplysninger om størrelsen af markedet i USA ikke var korrekte, ikke underbygget yderligere. Påstanden afvises derfor. |
(30) |
Ud fra ovenstående afvises påstanden om, at USA ikke er et passende referenceland. De foreløbige konklusioner i betragtning 39 og 40 i forordningen om midlertidig told bekræftes. |
(31) |
Kommissionen bekræfter valget af USA som referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7. |
(32) |
To interesserede parter gentog deres indsigelse mod brugen af USA som referenceland og insisterede på, at producenternes fremstillingsproces i USA ikke er sammenlignelig med nogle af de kinesiske producenter, og de foreslog igen Taiwan. |
(33) |
Kommissionen analyserede nøje de yderligere bemærkninger vedrørende det mulige valg af Taiwan i stedet for USA som referenceland. Det er Kommissionens opfattelse, at de indsendte bemærkninger ikke bringer nogen nye, konkrete argumenter frem i lyset, og Kommissionen bekræfter derfor den argumentation, der er anført i betragtning 25-29. |
3.1.3. Normal værdi
(34) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende fastsættelsen af den normale værdi, bekræftes konklusionerne i betragtning 43-49 i forordningen om midlertidig told. |
(35) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende fastsættelse af eksportpriser, bekræftes betragtning 65 i forordningen om midlertidig told. |
3.1.4. Sammenligning
(36) |
To eksporterende producenter fremførte, at hvis USA skulle forblive referencelandet, burde der ske en justering på baggrund af forskellen i, hvilke råvarer der anvendes. Én eksporterende producent bemærkede, at en af producenterne i USA har yderligere omkostninger forbundet med indenlandsk transport. Den eksporterende producent fremførte, at dette burde resultere i en justering af den normale værdi. En af de eksporterende producenter bemærkede, at med henblik på fastsættelsen af den normale værdi udelod Kommissionen parametre for tykkelse, bredde og kanter fra de prædefinerede varekontrolnumre. Den eksporterende producent fremførte, at tykkelse og — i mindre grad — bredde er vigtige faktorer, fordi de har en direkte indvirkning på produktionsomkostningerne og priserne pr. ton. |
(37) |
For det første følger det af grundforordningens artikel 2, stk. 10, at dumpingberegninger er baseret på priser og ikke omkostninger, hvad angår justeringen på baggrund af forskellen i de anvendte råvarer. Forskelle i brugen af råvarer og fremstillingsprocesser er derfor uden betydning, medmindre de påviseligt påvirker prisen og en justering har vist sig at være berettiget under hensyntagen til anvendelsen af et referenceland i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Eventuelle anmodninger om justeringer skal være underbyggede. Kommissionen er ikke bekendt med nogen indikationer på, at forskelle i råvarer og fremstillingsproces ville påvirke prissammenligneligheden. De eksporterende producenter påviste ikke den prismæssige påvirkning af brugen af forskellige råvarer, og justeringerne betragtes derfor ikke for at være berettigede. |
(38) |
For det andet skal der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra e), justeres for forskelle i de omkostninger, der er direkte forbundet med den pågældende varens forsendelse fra eksportørens forretningssted til en uafhængig køber, når sådanne omkostninger er indregnet i salgspriserne. Denne bestemmelse omfatter ikke omkostninger til indenlandsk transport, og der bør derfor ikke justeres af den grund. |
(39) |
For det tredje bemærker Kommissionen, at de pågældende parametre for varekontrolnumrene var udeladt på det foreløbige stadium for at lette sammenligning med den samme vare i referencelandet. Efterfølgende har Kommissionen forbedret sammenligningen og formået at sammenligne størstedelen af transaktionerne på grundlag af komplette varekontrolnumre, hvilket inkluderede parametre for tykkelse og bredde og kanter. Ved de transaktioner, hvor dette ikke var muligt, var sammenligningen baseret på så komplette varekontrolnumre som muligt. Dette førte til en ændring af dumpingmargenerne, som forklaret i betragtning 49. |
(40) |
To interesserede parter fremførte, at ved anvendelse af data fra USA burde Kommissionen have foretaget en justering af den normale værdi på grund af forskellen i de råvarer, der anvendes i Kina og USA. En interesseret part fremførte, at nikkelråjern er billigere, fordi det ikke indeholder så meget nikkel, og det jern, det indeholder, leveres gratis. For at vise, at prisforskellen på råvarerne påvirker priserne, fremførte den samme part, at priserne på det kinesiske hjemmemarked er lavere end i EU og USA. Ifølge den interesserede part kan denne prisforskel ikke tilskrives de påståede subsidier, da Kommissionen har afsluttet den sideløbende antisubsidieundersøgelse vedrørende Kina. En anden interesseret part bemærkede, at omkostninger og priser i stålsektoren er indbyrdes forbundet. |
(41) |
Med hensyn til justering af den normale værdi bemærker Kommissionen, at hvis en part anmoder om justeringer i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), eller artikel 2, stk. 10, skal den pågældende part bevise, at kravet er berettiget. Bevisbyrden for, at en sådan justering skal foretages, ligger derfor hos dem, der ønsker ændringen. Kommissionen må afvise en justering på grundlag af forskelle i faktorer, som det ikke er bevist påvirker priserne og dermed prisernes sammenlignelighed. |
(42) |
Når Kommissionen sammenligninger den normale værdi med eksportprisen, skal den tage hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed, ikke til hvilke omkostninger deres fremstilling har medført. For så vidt angår priserne på nikkelråjern bemærker Kommissionen, at ligesom det er tilfældet for de anvendte råvarer i EU og USA, følger disse priser den globale pris på nikkel. Selv om nikkelråjern er billigere på grund af det lave nikkelindhold, ville de producenter, der anvender nikkelråjern, være nødt til at anvende mere af det for at nå op på det nikkelindhold, der er foreskrevet af de internationale standarder for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Vedrørende argumentet om, at jern i nikkelråjern leveres gratis, bemærker Kommissionen, at producenter af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i Unionen og USA heller ikke betaler den fulde pris for jern i ferronikkel. For så vidt angår sammenligningen mellem hjemmemarkedspriser på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i Kina, EU og USA som et bevis for den prismæssige påvirkning ved anvendelsen af nikkelråjern i Kina, bemærker Kommissionen, at priserne på det kinesiske hjemmemarked afspejler situationen i et land uden markedsøkonomi. USA er et land med markedsøkonomi. |
(43) |
Kommissionen minder om, at det længe har været fastslået, at bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 10, ikke kan anvendes til at gøre samme forordnings artikel 2, stk. 7, litra a), ugyldig. I den forbindelse blev det konstateret, at den normale værdi, der var fastsat i referencelandet, er fuldt ud i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2, stk. 7, som forklaret i betragtning 31. I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a) er der derfor ikke grundlag for yderligere justering af den allerede passende normale værdi. |
(44) |
Hvad angår påstanden om, at lavere hjemmemarkedspriser på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i Kina ikke kan være et udslag af subsidier, bemærker Kommissionen, at den sideløbende antisubsidieundersøgelse blev afsluttet, fordi klageren trak klagen tilbage, og af den grund blev der ikke draget nogen konklusioner om subsidiering. Af disse grunde er det Kommissionens opfattelse, at de eksporterende producenter i Kina ikke har godtgjort, at en justering, på baggrund af at der anvendes forskellige råvarer i Kina og USA, skulle være berettiget. |
(45) |
En interesseret part hævdede, at når Kommissionen sammenlignede eksportprisen med den normale værdi på grundlag af ikke-fyldestgørende varekontrolnumre, burde den have foretaget en justering af prissammenligneligheden. Den samme interesserede part hævdede, at vedkommendes evne til at påvise eller foreslå det faktiske niveau for justering var hæmmet på grund af fortroligheden af de modtagne oplysninger fra producenterne i referencelandet. |
(46) |
Kommissionen gentager, at hovedparten af de eksporterede produkter (69 %) blev sammenlignet på grundlag af de komplette varekontrolnumre. Desuden kunne den interesserede part — selv inden for rammerne af de begrænsninger, der er forbundet med beskyttelse af fortrolige oplysninger fra producenterne i referencelandet — have foreslået et niveau for justeringen i forhold til de fysiske egenskaber, da vedkommende var bekendt med de kriterier, der blev set bort fra, samt de parametre, der var fastsat i strukturen for varekontrolnumrenes kriterier. Da en sådan kvantitativ anmodning ikke blev fremsat, afvistes denne påstand. |
(47) |
En interesseret part spurgte, om producenter i referencelandet solgte til slutbrugere, og anmodede i så fald om en justering for handelsled på basis af varekontrolnumre. Som forklaret i betragtning 53 i forordningen om midlertidig told sammenlignede Kommissionen den normale værdi med eksportprisen ab fabrik, og det var for samme handelsled. Den påkrævede justering blev ikke anset for nødvendig. Da denne påstand ikke blev underbygget yderligere, måtte den under alle omstændigheder afvises. |
3.1.5. Dumpingmargener
(48) |
Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger, bekræftes den metode, der blev anvendt til beregning af dumpingmargenerne som anført i betragtning 55-60 i forordningen om midlertidig told. |
(49) |
Under hensyntagen til justeringerne af den normale værdi såvel som den forbedrede sammenligning, samt fraværet af yderligere bemærkninger, fastsættes de endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, til følgende: Tabel 1 Dumpingmargener, Kina
|
3.2. Taiwan
3.2.1. Normal værdi
(50) |
Som forklaret i betragtning 63-66 i forordningen om midlertidig told tog den beregningsmetode, der anvendtes til den normale værdi, ikke salget på hjemmemarkedet til distributører og forhandlere i betragtning. |
(51) |
Dette skete på grund af den særlige markedssituation i Taiwan, hvor distributører eksporterer betydelige mængder af produktionen, samtidig med at de eksporterende producenter indberetter den som salg på hjemmemarkedet. |
(52) |
Denne konklusion var baseret på og begrundet i to centrale elementer. For det første eksporterede en af Taiwans største distributører det meste af købet fra producenterne, og derfor kunne dette salg ikke regnes med som salg til hjemmemarkedet i forhold til beregningen af den normale værdi i Taiwan. For det andet viste produktionsoplysningerne om kendte producenter samt taiwanske handelsstatistikker, at det hjemmemarkedssalg, der blev indberettet af kendte eksporterende producenter, tegnede sig for mere end 90 % af eksporten til EU, hvilket også inkluderede ca. 50 % af det salg, der blev eksporteret. |
(53) |
To eksporterende producenter anfægtede den del, som var baseret på statistik. De fremførte, at Kommissionen kun medtog samarbejdsvillige virksomheder, der havde en vis eksport til Unionen, ved fastlæggelsen af den samlede taiwanske produktion. Et andet argument var, at Kommissionen burde medtage den samlede statistik om taiwansk import som værende eksport i analysen der beskrives i betragtning 52. |
(54) |
Kommissionen gennemgik oplysninger om produktionen og hjemmemarkedssalget fra alle kendte taiwanske producenter, hvilket også omfattede dem, der blev foreslået af en af de eksporterende producenter. Dette blev gjort for at opnå det tættest mulige match med de statistiske data. De ekstra oplysninger, der blev indsamlet, havde en reducerende indvirkning på resultatet af den analyse, der beskrives i betragtning 52. På dette grundlag ansås det indberettede hjemmemarkedssalg for at omfatte ca. 40 % af det salg, der blev eksporteret. |
(55) |
For så vidt angår de betragtninger, der er beskrevet i betragtning 53, om at medtage den samlede importstatistik som værende eksport, fremlagde den eksporterende producent ingen dokumentation som bevis. Normalt vil import, der genudføres som eksport, høre ind under en særlig toldmæssig status og ikke blive betragtet som reel eksport i handelsstatistikker. Kommissionen kan derfor ikke drage nogen brugbar konklusion ud fra denne påstand. |
(56) |
Desuden hævdede to eksporterende producenter, at det hjemmemarkedssalg, som Kommissionen ikke havde medregnet, ikke var proportionalt med den procentdel, der er angivet i betragtning 52. De gentog deres påstand om, at de ikke kendte bestemmelsesstedet for de varer, de solgte til indenlandske kunder. Det er ikke Kommissionens opfattelse, at manglende viden om bestemmelsesstedet for solgte varer er afgørende. Kommissionen analyserede situationen igen på grundlag af den dokumentation, der var til rådighed i forbindelse med den nuværende undersøgelse, og reviderede det salg, der skulle udelukke fra grundlaget for fastsættelse af den normale værdi, for på den måde at afspejle den individuelle situation for de undersøgte eksporterende producenter så nøjagtigt som muligt. I de tilfælde, hvor det var berettiget, blev en del af det salg, der ikke var medregnet på det foreløbige stadium med henblik på beregning af den normale værdi, anvendt i beregningen af den normale værdi. |
(57) |
En interesseret part anfægtede, at hjemmemarkedssalg til forhandlere og distributører skulle inkluderes ved fastsættelsen af den normale værdi. Argumenter herfor blev fremsat i skriftlige bemærkninger og under den høring, som høringskonsulenten i handelsprocedurer afholdt den 7. juli 2015. |
(58) |
Som anført i betragtning 56 fortsatte Kommissionen behandlingen af den reelle klassificering af salget til distributører efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger for at opnå en mere nøjagtig og juridisk korrekt klassificering som hjemmemarkedssalg eller eksport med henblik på fastsættelse af den normale værdi og baserede sig ikke længere på den formodning, at alt salg til forhandlere også var eksport. Bemærkninger, som Kommissionen modtog efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, blev overvejet, og yderligere detaljer blev taget i betragtning. |
(59) |
I stedet for ikke at medregne salg til alle distributører ud fra den formodning, at alt salg til forhandlere var eksport, udelukkede Kommissionen kun det salg til distributører, hvor der var tilstrækkeligt, objektivt bevis for, at det faktisk blev eksporteret. Kommissionen undersøgte de indberettede omtalte salg og klassificerede dem som enten hjemmemarkedssalg eller eksport på grundlag af den konkrete situation og oplysninger om hver af de pågældende eksporterende producenter. Eksistensen af eksportorienterede rabatter blev f.eks. anvendt som relevant dokumentation. Subjektive elementer såsom hensigt eller viden — eller mangel på samme — spillede til gengæld ingen rolle i Kommissionens objektive vurdering. |
(60) |
Én eksporterende producent anfægtede afvisningen af visse skrotfradrag fra produktionsomkostningerne. Til støtte for sin påstand fremlagde vedkommende yderligere oplysninger, der viste et produktionstab som konverteringsomkostning i virksomhedens produktionsomkostningstabel. Ifølge påstanden er produktionstabet lig med de samlede udgifter til materialer, der ikke kan konverteres til det endelige produkt, plus de produktionsomkostninger, der er afsat til produktionstabet. Kommissionen gennemgik nøje påstanden, men fandt at de materialeudgifter, der var inkluderet i produktionstabet, var langt under det beløb, der var angivet som skrotfradag. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog virksomheden sin påstand om, at skrotværdien bør sammenlignes med det samlede værditab, herunder de produktionsomkostninger, der er afsat til det. Kommissionen fastholder sin holdning om, at markedsværdien af skrot ikke kan være højere end værdien af det oprindelige materiale. Den eksporterende producents krav må derfor afvises. |
(61) |
Desuden underbyggede den eksporterende producent ikke sin påstand vedrørende afvisningen af visse skrotfradrag ved at oplyse den reelle materialemængde, der var brugt ved produktionen af den pågældende vare, som kunne have givet Kommissionen mulighed for at vurdere tabet. Virksomheden hævdede, at brugsmængden og -værdien for hver af de forskellige typer af oprindeligt råvaremateriale var angivet i det regneark, der blev indgivet under kontrolbesøget på stedet. Kommissionen fandt, at disse oplysninger omfattede mere end den pågældende vare såsom varmtvalsede bredbånd, der blev omdannet og solgt som mellemprodukter. Dette gør det umuligt for Kommissionen at verificere det tab af materialer, der omdannes til skrot. Da tabene og skrottet kun er blevet indberettet som værdi, var det umuligt at vurdere, om materialeforbruget i produktionen af den pågældende vare var tilstrækkeligt til at producere både den pågældende vare og skrottet — fratrukket produktionsomkostningerne. Det var derfor ikke muligt på pålidelig vis at fastslå, om de indberettede tab omfattede de påståede materialeudgifter, og hvor stort skrotfradraget kunne være. Den eksporterende producent gentog sin påstand efter den endelige fremlæggelse af oplysninger uden at bidrage med nye oplysninger. |
(62) |
De foreløbige konklusioner i betragtning 62 og 67-78 i forordningen om midlertidig told bekræftes. |
3.2.2. Eksportpris
(63) |
Én eksporterende producent anfægtede i sine bemærkninger — både efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger — udelukkelsen af visse eksportsalg til Unionen, som blev indberettet på grundlag af de eksportcertifikater, der blev indberettet af vedkommendes kunder. Eksportcertifikaterne giver imidlertid hverken mulighed for at identificere producenten eller de salgstransaktioner, som den eksporterende producent havde angivet. Derudover blev eksportcertifikaterne ikke indsamlet konsekvent fra alle kunder i løbet af undersøgelsesperioden. På trods af den eksporterende producents store indsats kunne de solgte varers bestemmelsessted ikke verificeres og uanset hvad dækkede oplysningerne om varernes bestemmelsessted ikke hele undersøgelsesperioden. Med henblik på beregningen af dumpingmargenen kunne Kommissionen derfor ikke med sikkerhed fastslå, at disse salg var eksportsalg. Påstanden afvises derfor. |
3.2.3. Sammenligning
(64) |
Én eksporterende producent krævede en ændring af valutakursen ved at benytte valutakursen for dagen for indfrielse af engagementer. For at kunne foretage en sammenligning i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, blev de månedlige kurser fra Den Europæiske Centralbank anvendt konsekvent for alle eksporterende producenter i Taiwan. Den fremgangsmåde, som den eksporterende producent ønskede, ville ikke være i overensstemmelse med grundforordningen, som kræver, at valutakursen for salgsdatoen anvendes. Kravet blev derfor afvist. |
(65) |
En eksporterende producent anfægtede, at Den Europæiske Centralbanks månedlige valutakurser blev anvendt, og insisterede på at anvende sine daglige valutakurser. Den eksporterende producent kvantificerede ikke, hvilken forskel det ville betyde. Kommissionen anvendte de månedlige valutakurser for at sikre sammenlignelighed og ensartethed, da dumpingmargenen for denne producent var en del af én dumpingmargen, der var beregnet for en gruppe af forretningsmæssigt forbundne producenter, hvoraf kun én krævede at anvende daglige valutakurser. |
3.2.4. Dumpingmargener
(66) |
Under hensyntagen til ændringerne i den normale værdi som anført i betragtning 56 fastsættes de endelige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger: Tabel 2 Dumpingmargener, Taiwan
|
4. SKADE
4.1. Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen
(67) |
Som anført i betragtning 90 i forordningen om midlertidig told blev den samme vare fremstillet af ni kendte EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. |
(68) |
Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræftes definitionen af EU-erhvervsgrenen som anført i betragtning 90 og 93 i forordningen om midlertidig told. |
4.2. EU-forbruget
(69) |
Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger angående EU-forbruget, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 94-96 i forordningen om midlertidig told. |
4.3. Import fra de pågældende lande
4.3.1. Kumulativ vurdering af virkningerne af importen fra de pågældende lande
(70) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog interesserede parter de påstande, der blev fremført på det foreløbige stadium, om, at Kommissionen foretog en fejlagtig kumulativ vurdering af virkningerne af dumpingimporten fra Kina og Taiwan. De fremlagde ikke nye elementer til støtte for denne påstand. |
(71) |
Efter kommentarer til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger konstateredes det, som anført i betragtning 66, at en taiwansk eksporterende producent ikke havde foretaget dumping. Som følge heraf blev dette selskabs eksport til Unionen fratrukket dumpingimporten fra Kina og Taiwan. |
(72) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger angående den kumulative vurdering, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 97-102 i forordningen om midlertidig told. |
4.3.2. Mængde og markedsandel for importen fra de pågældende lande
(73) |
Som anført i betragtning 71 blev importen fra én taiwansk eksporterende producent — som det var konstateret ikke havde foretaget dumping — fratrukket dumpingimporten. Af fortrolighedshensyn kan mængden og markedsandelen af denne import ikke offentliggøres. Den fratrukne mængde og markedsandel for denne import var imidlertid af ubetydelig størrelse — langt under 1 % — og påvirkede ikke tendensen inden for udviklingen i mængde og markedsandel af dumpingimporten fra de pågældende lande i den betragtede periode. |
(74) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende mængden og markedsandelen for importen fra de pågældende lande, og i betragtning af de reviderede konklusioner som anført i betragtning 73, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 103-106 i forordningen om midlertidig told. |
4.3.3. Priser på importen fra de pågældende lande og prisunderbud
(75) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anmodede interesserede parter om yderligere oplysninger om arten af de »importomkostninger«, som er nævnt i betragtning 110, nr. ii), i forordningen om midlertidig told. Disse omkostninger vedrørte de omkostninger, der er forbundet med håndtering og midlertidig opbevaring af importerede varer ved importen, toldbehandlingsgebyr og bankudgifter. |
(76) |
Disse importomkostninger blev verificeret under kontrolbesøgene hos importørerne som anført i betragtning 7. Efter disse kontrolbesøg konstaterede Kommissionen, at importomkostningerne er lavere end dem, der blev fastsat på grundlag af de oplysninger, der forelå, da forordningen om midlertidig told blev udfærdiget. |
(77) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede en interesseret part at være ude af stand til at verificere, hvorvidt alle importomkostninger — frem til leveringen til den første kunde inden for Unionen — var blevet taget behørigt i betragtning. I denne forbindelse skal det præciseres, at prisunderbud er en sammenligning mellem EU-erhvervsgrenens salgspris ab fabrik og de eksporterende producenters fortoldede pris ved Unionens grænse. Derfor er omkostningerne mellem varens indrejsested og den første uafhængige kunde ikke medregnet i denne sammenligning. |
(78) |
En interesseret part bemærkede, at en betydelig del af den samme vare i EU sælges med beskyttelsesfolie (5). Den eksporterende producent fremførte, at brugen af folien burde afspejles i de varekontrolnumre, som Kommissionen anvendte, da det påvirker prisen betydeligt. |
(79) |
Denne påstand blev fremsat på et meget sent tidspunkt, ca. 11 måneder efter indledningen af undersøgelsen og ca. 10 måneder efter, at varekontrolnumrene var blevet meddelt parterne. På det tidspunkt var Kommissionen ikke i stand til at identificere hver enkelt af de berørte transaktioner. |
(80) |
Kommissionen foretog imidlertid en generel justering på grundlag af de oplysninger, EU-erhvervsgrenen fremlagde som reaktion på påstanden. |
(81) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte den samme interesserede part, at justeringen ikke skulle foretages generelt, men kun ved de transaktioner hvor det samme produkt rent faktisk var dækket af beskyttelsesfolie. Parten var også uenig i vurderingen af, at dennes påstand var fremsat på et sent tidspunkt, da informationen var offentligt tilgængelig, før undersøgelsen blev indledt. |
(82) |
Som allerede nævnt foretog Kommissionen en generel justering, da det ikke var muligt at identificere hver enkelt af de berørte transaktioner. Det er velkendt, at de berørte transaktioner udgør en ikke ubetydelig del af alle transaktioner. En part kan ikke blot påberåbe sig oplysninger, der er offentligt tilgængelige, men er nødt til at fremsætte en velbegrundet anmodning, der berettiger en justering. |
(83) |
Effekten af at beregne de lavere importomkostninger blev stort set opvejet af beskyttelsesfolie-justeringen. Den kombinerede effekt af disse to justeringer viste en næsten uændret vejet gennemsnitlig underbudsmargen for importen fra de pågældende lande til EU-markedet på mellem 9,8 % og 11,4 % (sammenlignet med mellem 9,6 % og 11,3 % i forordningen om midlertidig told). Den vejede gennemsnitlige målprisunderbudsmargen for importen fra de pågældende lande til EU-markedet forblev også næsten uændret på mellem 23,1 % og 25,3 % (sammenlignet med mellem 22,9 % og 25,2 % i forordningen om midlertidig told). |
(84) |
En interesseret part bemærkede, at undersøgelsen viste, at de eksporterende producenter næsten udelukkende solgte til uafhængige distributører eller stålservicecentre, hvorimod EU-erhvervsgrenen solgte til distributører, integrerede servicecentre og slutbrugere. Den interesserede part hævdede, at for at kunne sammenligne disse priser skal Kommissionen tage de faste omkostninger til servicecentre med i betragtning, eftersom der er forskel på handelsleddene. En justering for forskelle i handelsled kan dog kun foretages, hvis det påvises, at der er konsistente og tydelige prisforskelle mellem handelsleddene, som ikke eksisterer på grund af omkostningsforskelle. Den faktiske sammenligning af priser for EU-erhvervsgrenens salg til begge handelsled på EU-markedet viste — som anført i betragtning 112 i forordningen om midlertidig told — at forskellen på de forskellige handelsled ikke havde nogen indflydelse på priserne. Ingen af de interesserede parter fremførte oplysninger, der afkræftede dette. Betingelserne for en justering for handelsled er derfor ikke opfyldt i denne sag. |
(85) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte samme part, at en sammenligning af salgspriserne for EU-erhvervsgrenens servicecentre med priserne for de eksporterende producenter angiveligt ikke sammenligner sammenlignelige produkter. I den forbindelse fremførte parten, at EU-erhvervsgrenens servicecentres salg i vid udstrækning udgjordes af videreforarbejdede varer såsom bånd, smalle bredbånd og skiver, mens eksportørerne hovedsageligt solgte almindelige bredbånd. |
(86) |
I denne forbindelse skal det bemærkes, at almindelige bredbånd ikke blev sammenlignet med smalle produkter såsom bånd eller smalle bredbånd. Bredden af produktet er ét af de elementer, der er indeholdt i varekontrolnumrene for at sikre, at kun produkter med samme bredde ville blive sammenlignet. For så vidt angår skiver var de slet ikke omfattet af sammenligningen, da de ikke blev eksporteret af de stikprøveudvalgte eksporterende producenter til Unionen. |
(87) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende prisen på de importerede varer fra de pågældende lande samt prisunderbud, bekræftes konklusionerne i betragtning 107-112 i forordningen om midlertidig told. |
4.4. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
4.4.1. Generelle bemærkninger
(88) |
Interesserede parter gentog deres påstand om, at datasættet for EU-producenterne i stikprøven burde anvendes konsistent til skadesvurderingen i stedet for at opdele indikatorerne i makroøkonomiske og mikroøkonomiske indikatorer. En sådan fremgangsmåde ville dog udelukke oplysninger, der er til rådighed for hele EU-erhvervsgrenen, navnlig vedrørende produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet og dumpingmargenens størrelse. |
(89) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog én interesseret part argumentet om, at dét, at den største EU-producent, Outokumpu, ikke er med i stikprøven, fordrejer skadesanalysen. Men som det allerede er anført i betragtning 93 i forordningen om midlertidig told, betragtes stikprøven som repræsentativ, fordi de EU-producenter, der er udtaget til stikprøven, tegner sig for omkring 50 % af den samlede EU-produktion af den samme vare. Dét, at Outokumpu ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, påvirker derfor ikke, hvor repræsentativ stikprøven er, eller kvaliteten af de efterprøvede oplysninger fra producenterne i stikprøven. |
(90) |
Interesserede parter fremførte, at når skadesindikatorerne er opdelt i makroøkonomiske og mikroøkonomiske indikatorer, kan man ikke deraf udlede en meningsfuld konklusion af, i hvilket omfang producenterne i stikprøven havde lidt skade (hvis de overhovedet havde gjort det). Dette argument er irrelevant. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3 foregår bestemmelsen af skade for hele EU-erhvervsgrenen. Stikprøveudtagning er en teknik i henhold til grundforordningens artikel 17, der giver Kommissionen mulighed for at begrænse antallet af undersøgte parter (i dette tilfælde EU-producenter), når dette antal er stort. Stikprøveudtagningen begrænser dog ikke skadesvurderingen til kun at omfatte de EU-producenter, der er en del af stikprøven. Visse skadesindikatorer, som bl.a. markedsandele og salgsmængder, kan kun analyseres meningsfuldt for hele EU-erhvervsgrenen. Derudover betragtes resultater med hensyn til stikprøven som repræsentative for hele EU-erhvervsgrenen. Alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen som en helhed bør derfor tages med i betragtning. |
(91) |
Da der ikke blev fremsat yderligere kommentarer til de generelle bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, bekræftes konklusionerne i betragtning 107-112 i forordningen om midlertidig told. |
4.4.2. Makroøkonomiske indikatorer
(92) |
Vedrørende beskæftigelse fremførte interesserede parter, at faldet i beskæftigelse skyldtes EU-erhvervsgrenens stigende produktivitet. Den produktivitetsstigning på 6 %, der skete i løbet af hele den betragtede periode, var dog langt mindre end faldet i beskæftigelsen på 11 %. Dette fald hænger også sammen med EU-erhvervsgrenens produktionsmængde, som faldt med 5 % — på et marked i vækst. |
(93) |
Som beskrevet ovenfor blev EU-erhvervsgrenen nødt til at reducere sin produktion — på et marked i vækst — på grund af dumpingimporten fra de berørte lande. Hvis EU-erhvervsgrenen havde været i stand til at udnytte væksten på markedet til at øge sin produktion i overensstemmelse med den stigende efterspørgsel, ville den øgede produktion have udlignet den stigende produktivitet. I så fald ville faldet i beskæftigelsen have været væsentligt mindre. Det anslås derfor, at faldet i beskæftigelsen hovedsageligt er et resultat af dumpingimporten fra de pågældende lande, og at EU-erhvervsgrenens øgede effektivitet kun spillede en mindre rolle heri. |
(94) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte en interesseret part, at EU-erhvervsgrenens beskæftigelse havde oplevet en væsentlig stigning på 55 % siden perioden 2004-2007. Det beskæftigelsestal, der er anført i forordningen om midlertidig told, dækker dog beskæftigelsen for hele EU-erhvervsgrenen, mens det oplyste beskæftigelsestal for perioden 2004-2007 kun vedrører en del af EU-erhvervsgrenen. Disse tal er derfor ikke sammenlignelige og påviser ikke en stigende udvikling i beskæftigelsen. |
(95) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende de makroøkonomiske indikatorer, bekræftes konklusionerne i betragtning 121-132 i forordningen om midlertidig told. |
4.4.3. Mikroøkonomiske indikatorer
4.4.3.1.
(96) |
Interesserede parter gentog deres påstande om, at salgspriserne følger råvareomkostningerne — navnlig til krom og nikkel — og at udviklingen i EU-erhvervsgrenens priser burde analyseres uden »legeringstillægget«. |
(97) |
Som anført i betragtning 141 i forordningen om midlertidig told fremlagde parterne yderligere oplysninger om udsvingene i grundprisen. Oplysningerne gjaldt koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i kategori 304 med en tykkelse på 2 mm med overfladebehandling 2B, der sælges af EU-producenter (6). Ifølge oplysningerne faldt grundprisen gennem hele den betragtede periode med ca. 11 % fra 1 015 EUR/ton i 2010 til 907 EUR/ton i undersøgelsesperioden. Faldet er mindre end det fald fra 1 200 EUR/ton til 1 000 EUR/ton, som er anført i forordningen om midlertidig told, men støtter konklusionen om en væsentligt faldende grundpris. |
(98) |
En interesseret part hævdede også, at oplysningerne i betragtning 141 i forordningen om midlertidig told, der vedrører analysen af grundprisen, ikke er tilstrækkelige til at støtte konklusionen om, at grundprisen er faldet for EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode, da oplysningerne angiveligt kun blev fremført af én EU-producent. |
(99) |
Selv om oplysningerne kun blev fremført af én EU-producent, omfatter de ikke kun én EU-producent. Oplysningerne henviser rent faktisk til oplysninger, der er offentliggjort af CRU, som er et kendt konsulentfirma inden for stålindustrien. CRU offentliggjorde oplysninger om hele det tyske marked og ikke om priser for individuelle EU-producenter. Som anført i betragtning 97 blev dét, at grundpriserne blev ved med at falde gennem hele den betragtede periode, desuden bekræftet af oplysninger fra andre interesserede parter. |
(100) |
Det konkluderes derfor, at EU-erhvervsgrenens faldende salgspriser skyldes både de faldende omkostninger til råvarer samt det store fald i grundpriserne, som ikke er relateret til udviklingen inden for råvarepriserne. Sidstnævnte del af prisfaldet, nemlig faldet i grundprisen, viser, at EU-erhvervsgrenen var nødt til at sænke sine priser yderligere igennem hele den betragtede periode som følge af pristrykket fra dumpingimporten fra de pågældende lande, selv om det resulterede i tab. |
(101) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede en importør, at ovenstående oplysninger vedrørende udviklingen i grundprisen er et udtryk for den europæiske producents »subjektive holdninger«, som burde efterprøves nærmere. De oplysninger, der blev fremført i betragtning 97 kom dog ikke fra en europæisk producent, men af en sammenslutning af eksportører, der tilsammen udgjorde en part, der var imod indførelsen af foranstaltninger. Da disse oplysninger er i overensstemmelse med offentligt tilgængelige oplysninger fra specialiserede konsulentfirmaer, betragtes de som pålidelige. |
(102) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte en anden interesseret part, at den faldende grundpris mest skyldtes usædvanlig store resultater i andet kvartal af 2010. Den pågældende part fremlagde ingen argumenter for, hvorfor denne periode ikke skulle tages med i betragtning i analysen af grundprisens udvikling. Argumentet kan ikke godkendes, fordi analysen af skadesindikatorerne skal dække hele den betragtede periode. |
(103) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påpegede en interesseret part, at ifølge tabel 11 i forordningen om midlertidig told lå EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris pr. enhed altid over produktionsomkostningen pr. enhed i hele den betragtede periode. Denne forskel betyder, at det tab, som EU-producenterne angiveligt har oplevet, ikke er forklaret. |
(104) |
I den forbindelse skal det bemærkes, at produktionsomkostningen pr. enhed i tabel 11 i forordningen om midlertidig told kun omfattede produktionsomkostninger uden salgs-, administrations- og generalomkostninger. Derfor vil en direkte sammenligning mellem omkostningen pr. enhed med salgsprisen pr. enhed ikke vise den fortjeneste, der blev opnået af de EU-producenter, der indgik i stikprøven. |
4.4.3.2.
(105) |
Interesserede parter kommenterede på, at faldet på 7 % i lagerbeholdninger i den betragtede periode var en indikation på EU-erhvervsgrenens sunde tilstand. |
(106) |
Faldet på 7 % i lagerbeholdningerne i den betragtede periode følger dog blot vareproduktionen for de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Som vist i tabel 13 i forordningen om midlertidig told udgør lagerbeholdningerne rent faktisk omkring 15 % af produktionen i hele den betragtede periode. De mindre udsving på mellem 14 % og 16 % bør grundet den beskedne forskel betragtes som normale variationer i lagerbeholdninger. |
(107) |
Endvidere har interesserede parter fremført, at en lagerbeholdning på 15 % af den årlige produktion — svarende til ca. 2 måneders omsætning — er meget for en industri, der hovedsagelig producerer på baggrund af ordremodtagelse. Dette lagerniveau skyldes den forskel, der er mellem tidspunktet for produktionen og de forskellige stadier af salgsprocessen, samt forskellige salgsmønstre. Derfor kan en lagerbeholdning på 15 % af produktionen ikke betragtes som værende særlig meget. |
(108) |
Kommissionen bekræfter, at lagerbeholdningerne ikke betragtes som en relevant indikator i forbindelse med undersøgelsen. |
4.4.3.3.
(109) |
Interesserede parter bemærkede, at EU-erhvervsgrenen foretog massive investeringer på over en mia. EUR om året i hele den betragtede periode. Vedrørende denne kommentar fastslog Kommissionen at det niveau for investeringer, der er nævnt i forordningen om midlertidig told, i realiteten omfattede den samlede bogførte værdi af aktiver. Det faktiske investeringsniveau er anført i tabellen nedenfor, som erstatter den respektive linje i tabel 14 i forordningen om midlertidig told: Tabel 3 Investeringer, alle EU-producenter (del af skadesindikatorerne)
|
(110) |
De faktisk gennemførte investeringer steg med 89 procentpoint fra 37 mio. EUR i 2010 til 70 mio. EUR i 2012, hvorefter de faldt med 47 procentpoint til 53 mio. EUR i den betragtede periode. Den nominelle stigning skyldes dog et meget lavt investeringsniveau i 2010. Som vist i tabel 14 i forordningen om midlertidig told var investeringsniveauet faktisk så lavt, at den bogførte nettoværdi af aktiver faldt konstant i hele den betragtede periode. |
(111) |
Selv om denne skadesindikator nominelt forbedrede sig gennem den betragtede periode, påvirker det ikke Kommissionens samlede negative skadesvurdering, da denne indikator var svækket i hele den betragtede periode. |
(112) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte en interesseret part, at efter at have revideret investeringerne burde indikatoren for »investeringsafkast« revideres tilsvarende. Som anført i betragtning 150 i forordningen om midlertidig told er indikatoren for investeringsafkast imidlertid fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. At revidere indikatoren for investeringer har derfor ingen indvirkning på afkastet af investeringer. Som følge heraf behøver investeringsafkastet ikke at blive revideret, eftersom det var korrekt angivet i forordningen om midlertidig told. |
(113) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte en interesseret part, at en samlet investering på 209 mio. EUR i hele den betragtede periode står i modstrid til skadelidte virksomheders adfærd. Som anført i betragtning 110 var investeringsniveauet dog svækket gennem hele den betragtede periode. Argumentet kan derfor ikke godkendes. |
(114) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende de mikroøkonomiske indikatorer, bekræftes konklusionerne i betragtning 135-151 i forordningen om midlertidig told. |
4.5. Konklusion vedrørende skade
(115) |
På baggrund af ovenstående, og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 152-155 i forordningen om midlertidig told om, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. |
5. ÅRSAGSSAMMENHÆNG
(116) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, hvorvidt dumpingimporten fra de pågældende lande forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra de pågældende lande ikke blev tilskrevet dumpingimporten. |
(117) |
Interesserede parter (eksporterende producenter og distributører) gentog de bemærkninger vedrørende årsagssammenhæng, der blev fremført på det foreløbige stadium uden at fremlægge nye elementer til overvejelse. Disse bemærkninger vedrørte bl.a.: lavt importniveau, importpriser, der følger råvarepriserne, import fra andre lande samt overkapacitet hos EU-erhvervsgrenen. I fraværet af nye argumenter betragtes bemærkningerne som nøje adresseret i betragtning 156-208 i forordningen om midlertidig told. For klarhedens skyld bliver visse bemærkninger ligeledes drøftet nedenfor. |
5.1. Virkningen af dumpingimporten
(118) |
Interesserede parter gentog også, at importen fra de pågældende lande på 4,3 % fra Kina og 5,1 % fra Taiwan i undersøgelsesperioden ikke kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, især når EU-erhvervsgrenens egen markedsandel udgjorde ca. 80 % i samme periode. Kommissionen fastslog, at i undersøgelsesperioden underbød dumpingimporten fra de pågældende lande EU-erhvervsgrenens priser med mellem 9,8 % og 11,4 %, som forklaret i betragtning 83. Mens import måske ikke er det, der giver det største konkurrencepres, så udøver det et pristryk på EU-erhvervsgrenen, og som anført i betragtning 158 i forordningen om midlertidig told har dumpingimporten hverken gjort det muligt for EU-erhvervsgrenen at opretholde sin markedsandel eller blive fortjenstgivende. Som konkluderet i betragtning 70 fastslog Kommissionen desuden, at betingelserne for en kumulativ vurdering af virkningerne af importen fra Kina og Taiwan — der til sammen udgjorde 9,5 % i undersøgelsesperioden — var opfyldt. |
5.2. Virkningen af andre faktorer
5.2.1. Ikke-dumpet import fra Taiwan
(119) |
Som forklaret i betragtning 66 blev det ud fra kommentarer til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger konkluderet, at én taiwansk eksporterende producent ikke havde foretaget dumping. Virkningerne af denne import på EU-erhvervsgrenens generelle situation skal derfor analyseres, da den ikke længere er inkluderet i dumpingimporten. |
(120) |
Størrelsen af denne import var dog ubetydelig gennem hele den betragtede periode og holdt sig konstant på en markedsandel, der lå langt under 1 %. Kommissionen konkluderede derfor, at på grund af den ubetydelige størrelse af den ikke-dumpede import fra Taiwan havde denne ikke havde bidraget til den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt, i et synderligt omfang. |
5.2.2. Import fra andre tredjelande
(121) |
En eksporterende producent fremførte, at importpriserne fra andre lande såsom Sydkorea og Sydafrika er lavere end fra Kina, og sammen med importen fra Indien, der har samme priser som importen fra Kina, kunne udøve pristryk på EU-producenterne i stikprøven. Parten fremførte endvidere, at gennemsnitspriserne på importen fra disse tre lande ligger under den gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris for EU-producenterne i stikprøven. |
(122) |
Men som allerede anført i betragtning 174 i forordningen om midlertidig told så er der forskel på stålkvaliteten i koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, hvilket fører til markante prisforskelle, som der ikke kunne tages højde for i den gennemsnitlige pris fra Eurostat. Det giver derfor ikke mening at sammenligne gennemsnitspriser, der ikke tager højde for disse forskelle. Faktisk blev de pågældende landes prisunderbud ikke fastsat på grundlag af gennemsnitspriser men på grundlag af en sammenligning af forskellige varetyper som anført i betragtning 111 i forordningen om midlertidig told. |
(123) |
Den samme part fremførte også, at både absolut og relativt set kunne der observeres betydelige stigninger i importen fra Indien og Sydkorea. En udelukkelse af disse lande er derfor angiveligt ikke-objektiv. |
(124) |
Med hensyn til Sydkorea steg markedsandelen fra 2,3 % til 2,8 % i løbet af den betragtede periode, hvilket kun er en stigning på 0,5 procentpoint. Selv om importen fra Indien steg hurtigere, udgjorde den en meget lille markedsandel på under 2 % i hele den betragtede periode. Dette viser, at der er objektive forskelle mellem situationen i Kina og Taiwan på den ene side og Indien og Sydkorea på den anden side. |
(125) |
Den samme part bemærkede også, at Kommissionen ikke giver en forklaring på, hvad der forårsagede den generelle prisstigning i 2011, og hvad der forårsagede prisfaldet i 2012. |
(126) |
I betragtning 138 i forordningen om midlertidig told forklares det, at EU-erhvervsgrenens salgspriser følger udviklingen i råvareomkostningerne, navnlig krom og nikkel. Da priserne fra andre tredjelande fulgte en lignende tendens, kan det antages, at begrundelsen for prisudviklingen er den samme. Men som allerede anført i betragtning 174 i forordningen om midlertidig told er der forskel på stålkvaliteten i koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, hvilket fører til markante prisforskelle, der ikke kunne tages højde for i den gennemsnitlige pris fra Eurostat. |
(127) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte en af de interesserede parter, at importen fra Sydkorea, Indien og Sydafrika ikke kan betragtes som ubetydelig, da de tilsammen har en markedsandel på 6,3 % i undersøgelsesperioden. Ingen af de tre landes import blev imidlertid betragtet som ubetydelig i forordningen om midlertidig told, og deres virkning blev behørigt analyseret. |
(128) |
Den samme part fremførte endvidere, at importen fra Kina i vid udstrækning er i varekategorien 304. Andre varekategorier såsom 316, 316L og 321 er dyrere, fordi de alle sammen har et højere nikkelindhold. Til trods for udsagnet i betragtning 174 i forordningen om midlertidig told må import fra andre tredjelande enten være i 200-kategorien (som er et nicheprodukt i EU) eller dumpet i væsentlig grad. I argumentet ligger der derfor den påstand, at gennemsnitsprisen fra Kina er forholdsvis lav, fordi det angiveligt kun er nicheprodukter, der har en lavere pris end den mest populære produktkvalitet, der blev solgt af de kinesiske eksportører. |
(129) |
Som anført i betragtning 189 i forordningen om midlertidig told overser denne analyse dog helt den billige 400-kategori, som er en basisvare i Unionen. Faktisk eksporterede Kina en forholdsvis høj andel af produkter fra den dyrere 300-kategori. Det fremgår af, at Kina og Taiwan har den samme underbudsmargen til trods for, at de kinesiske priser i undersøgelsesperioden i gennemsnit var over 100 EUR højere end de taiwanske priser som vist i tabel 7 i forordningen om midlertidig told. |
5.2.3. EU-erhvervsgrenens eksportresultater
(130) |
En interesseret part fremførte, at faldet i eksportpriserne på 11 %, som anført i tabel 16 i forordningen om midlertidig told, viser, at dette prisfald har bidraget til den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt. |
(131) |
I den forbindelse forklarer betragtning 138 i forordningen om midlertidig told, at salgspriserne følger udviklingen i råvareomkostningerne, navnlig krom og nikkel. Prisfaldet på eksportmarkederne svarer til prisfaldet på EU-markedet og følger dermed de samme omkostningsfaktorer. |
(132) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte en interesseret part, at der ikke er blevet fremlagt nogen vurdering eller forklaring vedrørende faldet i eksportpriserne. I den forbindelse adresserer den foregående betragtning meget klart dette spørgsmål ved at forklare at den faldende eksportpris følger udviklingen i råvareomkostningerne. |
5.2.4. Overkapacitet
(133) |
Interesserede parter fremførte, at den lave kapacitetsudnyttelse hos EU-erhvervsgrenen skyldtes overkapacitet, der var iværksat før 2010. Men 2010 var det år, hvor kapacitetsudnyttelsen i den betragtede periode var på sit højeste. Der mindes om, at gennem den betragtede periode faldt kapacitetsudnyttelsen fra 77 % til 70 %, hovedsagelig på grund af et fald i produktionsmængden. På grund af dumpingimporten fra de pågældende lande blev EU-erhvervsgrenen nødt til at reducere sin produktion på et marked i vækst. Det konkluderes derfor, at faldet i kapacitetsudnyttelsen ikke kan være forårsaget af overskydende kapacitet, der var iværksat før 2010. |
5.2.5. Konkurrenceproblemer
(134) |
Med hensyn til analysen af årsagssammenhængen for konkurrenceproblemer, der er anført i betragtning 183-194 i forordningen om midlertidig told, bemærkede en interesseret part, at Kommissionens analyse var utilstrækkelig. Kommissionen skulle have ignoreret partens påstande og fejlfortolket konklusionerne i fusionssagen Outokumpu/INOXUM samt fakta i den foreliggende undersøgelse. Til støtte for påstanden anførte parten, at de fire største EU-producenter stadig dominerer markedet ved at have en markedsandel på ca. 80 %. |
(135) |
Denne påstand er faktuelt forkert. EU-erhvervsgrenens markedsandel var ganske rigtigt 80 % i undersøgelsesperioden som angivet i tabel 9 i forordningen om midlertidig told. Men som angivet i betragtning 90 i samme forordning består EU-erhvervsgrenen af ni kendte producenter. Dette omfatter de fire store integrerede producenter og fem mindre producenter. |
(136) |
Den samme part hævdede, at Generaldirektoratet for Konkurrence havde konkluderet, at »kun fire store EU-aktører er aktive på markedet, suppleret af en række små ikke-europæiske aktører, der hver især højst repræsenterer 5 % af markedet«, hvilket var en henvisning til betragtning 351 i Kommissionens afgørelse i fusionssagen Outokumpu/INOXUM. |
(137) |
Det påståede citat er imidlertid forkert. I rigtige citat hedder det, at »kun fire store aktører er aktive på markedet, suppleret af en række små europæiske og ikke-europæiske aktører.« Det er derfor tydeligt, at denne part fejlciterede Kommissionens afgørelse i fusionssagen Outokumpu/INOXUM og fuldstændig så bort fra de fem mindre EU-producenter. |
(138) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger erkendte samme part udeladelsen af de små europæiske aktører fra citatet, fordi de hver især højst repræsenterer 5 % af markedet. Ikke desto mindre insisterede parten på, at de fire større integrerede producenters markedsandel udgør 80 % med henvisning til betragtning 135. Men som anført i denne betragtning vedrører markedsandelen på 80 % alle ni kendte EU-producenter. Påstanden er derfor faktuelt forkert og kan afvises. |
(139) |
Den samme part henviste til betragtning 187 i forordningen om midlertidig told og hævdede, at udsagnet »selv hvis det pres importen medfører måske ikke er stort på nuværende tidspunkt, er det muligt, at det vil stige fremover« er rent spekulativt og henviser til en hypotetisk situation i fremtiden. Denne vurdering er forkert. Udsagnet er hentet fra Kommissionens afgørelse i fusionssagen Outokumpu/INOXUM og ordet »fremover« henviser derfor til begivenheder, der er foregået, efter at Kommissionens afgørelse blev vedtaget. Som anført i samme betragtning i forordningen om midlertidig told steg importen fra Kina og Taiwan med 70 % i den betragtede periode. Endvidere var det anført i registreringsforordningen, at importen fra Kina steg med yderligere 115 % for Kina og 66 % for Taiwan i 2014 (7). En sådan vedvarende stigning i importmængderne viser, at udsagnet ikke var spekulativt, og at stigningerne ikke var en »hypotetisk situation i fremtiden«, men er indtruffet mellem vedtagelsen af Kommissionens afgørelse i fusionssagen Outokumpu/INOXUM og offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told. |
(140) |
I mangel af nye pålidelige oplysninger i den henseende bekræfter Kommissionen konklusionerne i betragtning 183-194 i forordningen om midlertidig told om, at konkurrencevilkårene i Unionen ikke kunne have forhindret, at dumpingimporten fra de pågældende lande forvoldte skade for EU-erhvervsgrenen. |
5.2.6. Importmængdernes påståede cykliske udvikling
(141) |
I betragtning 105 i forordningen om midlertidig told blev det konkluderet, at med undtagelse af 2012 steg importen støt gennem hele den betragtede periode. Interesserede parter hævdede dog, at udviklingen i importmængderne ikke viste en støt stigende tendens i den betragtede periode, men var underlagt en cyklisk udvikling, hvor 2010 og 2012 udgjorde »importbunden«, og 2011 og 2013 udgjorde »importtoppen«. For at kunne vurdere denne påstand blev den import, Eurostat havde anført fra de pågældende lande, undersøgt over en længere periode. Af fortrolighedshensyn blev den ubetydelige import fra den taiwanske eksporterende producent, for hvem der ikke blev konstateret dumping, ikke udelukket. Den har dog ingen indvirkning på den tendens, der fremgår af tabel 4. Tabel 4 Importmængden fra de pågældende lande
|
(142) |
Importstatistikkerne viser, at i perioden 2009 til 2014, var år 2012 den eneste undtagelse i en ellers stigende mængde af import fra de pågældende lande. |
5.2.7. Faldende salg og produktion til trods for stigende ordrer
(143) |
En interesseret part hævdede, at den lave produktions- og salgsmængde for EU-erhvervsgrenen er faldende til trods for et stigende antal ordrer. Faktisk fremgår det af oplysningerne i klagen, at ordremængden overstiger salgsmængden betydeligt. De to tal er dog ikke direkte sammenlignelige, da de ikke indberettes på samme grundlag. Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsendte EU-erhvervsgrenen yderligere oplysninger om sammenligneligheden af disse tal som svar på denne påstand. Ved en sammenligning af oplysningerne om ordrer med oplysningerne om salg på et sammenligneligt grundlag er forskellen faktisk ubetydelig. |
5.3. Konklusion om årsagssammenhæng
(144) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende årsagssammenhæng, bekræftes konklusionerne i betragtning 156-208 i forordningen om midlertidig told. |
6. UNIONENS INTERESSER
(145) |
Som anført i betragtning 209 i forordningen om midlertidig told undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping. |
6.1. EU-erhvervsgrenens interesser
(146) |
Som beskrevet i betragtning 210-212 i forordningen om midlertidig told støtter størstedelen af EU-erhvervsgrenen indførelsen af foranstaltninger, mens den største EU-producent (Outokumpu) fortsat forholder sig tavs. Derudover henvendte en producent af præcisionsbånd — som den pågældende vare — sig for at støtte foranstaltningerne efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told. |
6.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importører og distributørers interesser
(147) |
Som allerede anført i betragtning 7 aflagde Kommissionen kontrolbesøg hos tre importører og to brugere — i Italien og Polen — for at foretage en nærmere vurdering af gyldigheden af de fremsatte påstande. |
(148) |
Som beskrevet i betragtning 213-217 i forordningen om midlertidig told var ikke forretningsmæssigt forbundne importører og distributører meget aktive i den foreliggende sag og var generelt imod foranstaltningerne. |
(149) |
En interesseret part fremsatte bemærkninger om kvalitetsforskelle. Parten hævdede, at den kvalitet, der tilbydes af indiske og amerikanske producenter af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, ikke har det samme standardniveau, når man sammenligner med EU-erhvervsgrenens produktion eller med importen fra Kina og Taiwan. Denne påstand blev ikke dokumenteret. Som anført i betragtning 101 i forordningen om midlertidig told opfylder producenterne i almindelighed de samme globale standarder, og der blev ikke fremlagt dokumentation for, at dette ikke er tilfældet for indiske eller amerikanske producenter. |
6.3. Brugernes interesser
(150) |
En række eksporterende producenter og distributører gentog deres bekymring vedrørende foranstaltningernes mulige negative indvirkning på brugerne. Brugerne delte dog ikke selv denne bekymring, og graden af brugerinvolvering i sagen forblev meget lav. |
6.4. Andre parters interesser
(151) |
Endelig henvendte det tyske metalarbejderforbund (IG Metall) sig for at støtte foranstaltningerne. De gav udtryk for deres bekymring over de negative virkninger af dumpingimporten på EU-erhvervsgrenens situation. Dette forbund repræsenterer også arbejdstagere i vigtige brugerindustrier som f.eks. biler og hvidevarer. |
6.5. Konklusion vedrørende Unionens interesser
(152) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende Unionens interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 209-222 i forordningen om midlertidig told. |
7. TILBAGEVIRKENDE KRAFT
(153) |
For så vidt angår en mulig anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft, skal der foretages der en evaluering ud fra kriterierne i grundforordningens artikel 10, stk. 4. I henhold til artikel 10, stk. 4, litra b), er et hovedkriterium, der skal opfyldes, at der har været tale om »en yderligere betydelig stigning i indførslen«»ud over omfanget af den indførsel, der forårsagede skade, i undersøgelsesperioden«. |
(154) |
En sammenligning af den månedlige gennemsnitlige import (8) af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i undersøgelsesperioden med den månedlige gennemsnitlige import i registreringsperioden (17. december 2014-25. marts 2015) viser et fald i importmængden i registreringsperioden. Som anført i tabel 6 i forordningen om midlertidig told udgjorde den gennemsnitlige månedlige importmængde af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra de pågældende lande 26 043 ton (9) i undersøgelsesperioden. Til sammenligning var den månedlige gennemsnitlige importmængde af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra de pågældende lande på ca. 22 000 ton eller ca. 15 % lavere i registreringsperioden. Som nævnt før blev den ubetydelige import fra den taiwanske eksporterende producent, for hvem der ikke var konstateret dumping, ikke udelukket af fortrolighedshensyn. |
(155) |
Derfor er kriteriet vedrørende en yderligere betydelig stigning i importen ikke opfyldt. Følgelig konkluderes det, at den endelige antidumpingtold ikke bør opkræves med tilbagevirkende kraft forud for den dato, på hvilken anvendelsen af midlertidige foranstaltninger trådte i kraft. |
(156) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede en af de interesserede parter om opkrævning af told med tilbagevirkende kraft og fremførte, at Kommissionen havde vurderet et forkert tidsrum ved afgørelsen af, om der skulle indføres foranstaltninger med tilbagevirkende kraft. Den pågældende part hævdede, at udviklingen i importen i hele perioden efter undersøgelsesperioden burde tages i betragtning i vurderingen af, hvorvidt der var en yderligere betydelig stigning i importen. |
(157) |
Parten henviste til en stigning af importen mellem februar og december 2014, dvs. som begyndte inden indledningen af undersøgelsen og sluttede ca. to uger efter begyndelsen af registreringen af importen. Udviklingen i importen viste rent faktisk en stigning i den periode, men en sådan stigning gør det ikke sandsynligt, at de afhjælpende virkninger af de foranstaltninger, der skulle indføres pr. 26. marts 2015, ville blive alvorligt undermineret, hvis ikke der blev truffet yderligere foranstaltninger gældende fra den 17. december 2014. |
(158) |
Dette skyldes, at efter juli 2014 (kort tid efter indledningen af undersøgelsen) og i endnu højere grad efter december 2014 (begyndelsen af registreringen) viste udviklingen i importen en faldende tendens, der nåede importniveauer som dem i undersøgelsesperioden og endda lavere end det, som anført i betragtning 154. I den periode, hvor parten anmodede om anvendelse af told med tilbagevirkende kraft (en periode, der er begrænset til højst 90 dage før indførelsen af midlertidige foranstaltninger, dvs. 26. december 2014-25. marts 2015), er udviklingen i importen bestemt ikke kendetegnet ved en stigning, men ved et fald, og denne import kan derfor ikke tilskrives nogen undergravende virkning. |
(159) |
På dette grundlag fandt Kommissionen ikke, at de retlige betingelser for at anvende sin skønsmæssige beføjelse i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4, var opfyldt. |
8. ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
(160) |
I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Kina og Taiwan, i henhold til reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. |
8.1. Skadestærskel
(161) |
Interesserede parter fremførte, at målfortjenesten ikke burde være baseret på 2007, da dette angiveligt var et usædvanligt godt år for stålindustrien. De oplysninger, Kommissionens har til rådighed, viser imidlertid, at i perioden 2004-2007 var 2007 faktisk kun det tredjebedste år med hensyn til fortjeneste i industrien. |
(162) |
En interesseret part fremførte også, at året 2007 ganske rigtigt var usædvanligt, fordi det bestod af kvartaler med meget forskellige resultater. I de første to kvartaler af 2007 kunne industrien fremvise meget flotte resultater og opnåede en fortjenstmargen på over 10 %. De sidste to kvartaler viste imidlertid et meget anderledes billede, hvor fortjenstmargenerne kun lå en smule over dækningspunktet eller endda var negative. |
(163) |
Selv om det er meget muligt, at denne udvikling er usædvanlig, viser det også, at gennemsnittet for 2007 ikke kan være usædvanlig højt, da det både indeholder to gode og to dårlige kvartaler for EU-erhvervsgrenen. |
(164) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte en interesseret part, at målfortjenesten er forholdsvis højere end i andre undersøgelser vedrørende stålprodukter, som f.eks. svejsede rør (10) og kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål (11). Parten kunne dog ikke give nogen argumenter for, hvorfor oplysninger om en branche, der producerer et andet produkt, skulle være mere relevante end oplysninger om koldvalsede flade produkter af rustfrit stål for EU-erhvervsgrenen. Desuden er de oplysninger, der benyttes i både sagen om svejsede rør og kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål, heller ikke baseret på nyere oplysninger end i den foreliggende sag. Disse oplysninger betragtes derfor ikke som mere relevante end de oplysninger, der blev anvendt i forordningen om midlertidig told. |
(165) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte en interesseret part, at den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen opnåede i 2007, ikke kan anses for at være hverken pålidelig eller repræsentativ, fordi markedsforholdene var unormale som beskrevet i betragtning 162. Parten satte dog ikke spørgsmålstegn ved den kendsgerning, at 2007 kun var det tredjebedste år med henvisning til erhvervsgrenens fortjeneste. som anført i betragtning 161. Da den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen opnåede, er i overensstemmelse med den fortjeneste, der blev opnået i de foregående år, 2004-2006, kan argumentet om, at fortjenesten i 2007 ikke kan være pålidelig eller repræsentativ, ikke godkendes. |
(166) |
En interesseret part fremførte, at ved at beregne den ikke-skadevoldende pris for den samme vare ved at lægge de faktiske tab i undersøgelsesperioden oven i EU-erhvervsgrenens salgspriser og derefter yderligere lægge den ovennævnte fortjenstmargen på 8,1 % oveni, afviger Kommissionen fra sin påståede mangeårige praksis med at udarbejde den ikke-skadevoldende pris ved at lægge målfortjenesten sammen med produktionsomkostningerne. |
(167) |
Begge metoder eksisterer og er gyldige. I mangel af sammenlignelige salg hos EU-erhvervsgrenen, kan den ikke-skadevoldende pris fastsættes ved at lægge målfortjenesten sammen med de samlede omkostninger. I den foreliggende sag var der imidlertid sammenlignelige salg. Derudover bestod den samme vare, som blev solgt af EU-erhvervsgrenen, af tusindvis af varetyper, og alle EU-producenter i stikprøven havde et omfattende netværk af forbundne selskaber, herunder udgiftsgivende stålservicecentre. Det blev derfor anset for praktisk umuligt at indsamle oplysninger om omkostningerne for hver varetype som ved varekontrolnumre. I stedet blev de samlede omkostninger fastsat ved at lægge de vejede gennemsnitlige salgspriser sammen med det vejede gennemsnitlige tab. En fortjenstmargen på 8,1 % blev herefter lagt oven i de samlede omkostninger. |
(168) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremlagde samme interesserede part yderligere argumenter for, hvorfor den ikke-skadevoldende pris burde beregnes ved at lægge målfortjenesten sammen med produktionsomkostningerne. |
(169) |
Parten bemærkede for det første, at der er en væsentlig prisforskel mellem de forskellige varekontrolnumre på 150 %, som ikke kan forklares med forskelle i omkostningerne. Dette argument blev dog ikke understøttet af dokumentation. Det er ganske rigtigt bekræftet, at de forskellige varekontrolnumre har meget betydelige omkostningsforskelle på grund af de forskellige stålkvaliteter, bredder, tykkelser og overfladebehandling. Det er ganske rigtigt bekræftet, at omkostningsforskellene mellem de forskellige varekontrolnumre kan overstige 150 %. |
(170) |
Parten gav for det andet et eksempel med hypotetiske produktionsomkostninger og en hypotetisk salgspris for en hypotetisk varetype, som angiveligt viser, at beregningen af målprisen på grundlag af salgsprisen er urimelig. Men da alle de anvendte oplysninger i eksemplet er hypotetiske og ikke henviser til faktiske data, kan resultatet af dette hypotetiske eksempel ikke påvise, at den anvendte metode er urimelig. |
(171) |
For det tredje hævder parten, at Kommissionen simpelthen ikke indsamlede data for produktionsomkostninger efter varekontrolnumre fra de samarbejdsvillige EU-producenter. Denne påstand er forkert. Kommissionen anmodede om data for produktionsomkostninger i det spørgeskema, som EU-producenterne indleverede, og verificerede disse. |
(172) |
Til sidst gav parten et eksempel, som angiveligt viste, at Kommissionen lagde en målfortjeneste sammen med en salgspris, som må have været solgt med en meget høj fortjeneste. Til støtte for dette argument sammenlignede parten både EU-erhvervsgrenens salgspriser med egne eksportpriser og salgspriser fra EU-erhvervsgrenen for lignende varekontrolnumre. |
(173) |
Begge de varekontrolnumre, som anvendtes i eksemplet, blev dog eksporteret i ubetydelige mængder, og havde derfor ingen indflydelse på selskabets skadesmargen. Desuden er udsagnet om, at varerne med de angivne varekontrolnumre blev solgt med en meget høj fortjeneste, hverken understøttet af beviser eller af resultaterne af undersøgelsen. |
(174) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende skadestærskelen, bekræftes konklusionerne i betragtning 224-229 i forordningen om midlertidig told. |
8.2. Endelig antidumpingtold
(175) |
I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare svarende til dumping- eller skadesmargenen, i henhold til reglen om den lavest mulige told. |
(176) |
Den endelige antidumpingtold udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, bør være som følger: Tabel 5 Dumpingmargener, skadesmargener og antidumpingtold
|
(177) |
De antidumpingtoldsatser for individuelle virksomheder, som er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i undersøgelsen. De afspejlede derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med undersøgelsen. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande, og som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være underlagt nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser. |
(178) |
En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (12). Anmodningen skal indeholde alle de relevante oplysninger, der gør det muligt at påvise, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den toldsats, der gælder for virksomheden. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der gælder for den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende. |
(179) |
For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtoldsatsen for »alle andre virksomheder« finde anvendelse på ikke blot de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter i denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden. |
8.3. Tilbud om pristilsagn
(180) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger indsendte tre eksporterende producenter tilbud om pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8. |
(181) |
Kommissionen evaluerede disse tilbud og konkluderede, at godkendelse af sådanne tilsagn ikke ville være mulig inden for rammerne af grundforordningens artikel 8. Dette skyldes primært det store antal varetyper, der ikke kan skelnes fra hinanden, som er omfattet af tilsagnene, og som varierer betydeligt i pris, samt de eksporterende producenters komplekse virksomheds-/gruppestrukturer, som ville gøre overvågningen af tilsagnene umulig. |
(182) |
Kommissionen forklarede de eksporterende producenter, at den pågældende vare ikke er egnet til et tilsagn. Kommissionen forklarede også, at deres virksomheds-/gruppestrukturer ville gøre overvågningen af tilsagnene umulig. |
(183) |
Alle tre tilbud blev derfor afvist. |
8.4. Endelig opkrævning af midlertidig told
(184) |
Én interesseret part fremførte, at foranstaltningerne bør udelukke mængder, der allerede er i transit på tidspunktet for indførelsen af den midlertidige told. Dette ville i praksis være ensbetydende med en toldfritagelse, som ville underminere den afhjælpende virkning af foranstaltningerne, og dette forslag må derfor afvises. |
(185) |
Som følge af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt. Beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed, som ligger ud over den endelige antidumpingtold, bør frigives. |
(186) |
Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i medfør af grundforordningens artikel 15, stk. 1 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af fladvalsede produkter af rustfrit stål, kun koldvalsede, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7219 31 00, 7219 32 10, 7219 32 90, 7219 33 10, 7219 33 90, 7219 34 10, 7219 34 90, 7219 35 10, 7219 35 90, 7220 20 21, 7220 20 29, 7220 20 41, 7220 20 49, 7220 20 81 og 7220 20 89 og med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan.
Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer, der er fremstillet af nedenstående virksomheder:
Land |
Virksomhed |
Endelig antidumpingtold (%) |
Taric-tillægskode |
Kina |
Shanxi Taigang Stainless Steel Co., Ltd., Taiyuan City |
24,4 |
C024 |
Kina |
Tianjin TISCO & TPCO Stainless Steel Co Ltd., Tianjin City |
24,4 |
C025 |
Kina |
Andre samarbejdsvillige virksomheder, der er opført i bilag II |
24,6 |
|
Kina |
Alle andre virksomheder |
25,3 |
C999 |
Taiwan |
Chia Far Industrial Factory Co., Ltd., Taipei City |
0 |
C030 |
Taiwan |
Alle andre virksomheder |
6,8 |
C999 |
Anvendelsen af den individuelle toldsats, der er fastsat for de i stk. 2 nævnte virksomheder, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder forelægges en gyldig handelsfaktura, som skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af en ansat i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) varer af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, er fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i (Taiwan/Kina). Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for »alle andre virksomheder«.
De relevante gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/501 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan, opkræves endeligt. Beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed, som ligger ud over den endelige antidumpingtold, frigives.
Artikel 3
Hvis en ny eksporterende producent i Folkerepublikken Kina over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at:
— |
den ikke har eksporteret den vare, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, til Unionen i undersøgelsesperioden (1. januar 2013 til 31. december 2013) |
— |
den ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksportører eller producenter i Folkerepublikken Kina, som er genstand for de ved denne forordning indførte foranstaltninger |
— |
den faktisk har eksporteret den pågældende vare til Unionen efter den undersøgelsesperiode, hvorpå foranstaltningerne er baseret, eller den har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en væsentlig mængde til Unionen, |
kan artikel 1, stk. 2, ændres ved at tilføje den nye eksporterende producent til de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og derfor er omfattet af den vejede gennemsnitlige toldsats.
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. august 2015.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/501 af 24. marts 2015 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan (EUT L 79 af 25.3.2015, s. 23).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1331/2014 af 15. december 2014 om at gøre importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan til genstand for registrering (EUT L 359 af 16.12.2014, s. 90).
(4) Kommissionens afgørelse af 7. november 2012, som er henvendt til: Outokumpu OYJ om en fusions forenelighed med det indre marked og EØS-aftalen (sag COMP/M.6471 — Outokumpu/INOXUM).
(5) Et tyndt materiale — ofte PVC — der anbringes på overfladen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål for at beskytte dem mod ridser og forbedre kanternes kvalitet i tilfælde af gennemskæring.
(6) For årene 2010-2012 blev data fra producenterne Acerinox, AST, Aperam og Outokumpu anvendt til at beregne den gennemsnitlige grundpris, mens det i år 2013 var producenterne Acerinox, Aperam og Outokumpu.
(7) Betragtning 13 i registreringsforordningen.
(8) Da registreringsperioden er væsentlig kortere end undersøgelsesperioden, er en sammenligning af månedlige gennemsnitsværdier mere hensigtsmæssig end en sammenligning af de samlede mængder for de to respektive perioder.
(9) 312 517 ton fra Kina og Taiwan fordelt over 12 måneder.
(10) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/110 af 26. januar 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse svejsede rør af jern og ulegeret stål med oprindelse i Hviderusland, Folkerepublikken Kina og Rusland og om afslutning af proceduren vedrørende importen af visse svejsede rør af jern og ulegeret stål med oprindelse i Ukraine efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 20 af 27.1.2015, s. 6).
(11) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/763 af 12. maj 2015 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Japan, Republikken Korea, Den Russiske Føderation og Amerikas Forenede Stater (EUT L 120 af 13.5.2015, s. 10).
(12) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, Rue de la Loi 170, 1040 Bruxelles, Belgien.
BILAG
Kinesiske samarbejdsvillige eksporterende producenter, som ikke indgår i stikprøven
Land |
Virksomhedsnavn |
Taric-tillægskode |
Kina |
Lianzhong Stainless Steel Corporation, Guangzhou |
C026 |
Kina |
Ningbo Qi Yi Precision Metals Co., Ltd., Ningbo |
C027 |
Kina |
Tianjin Lianfa Precision Steel Corporation, Tianjin |
C028 |
Kina |
Zhangjiagang Pohang Stainless Steel Co., Ltd., Zhangjiagang City |
C029 |
27.8.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 224/35 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1430
af 26. august 2015
om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Jambon de Lacaune (BGB))
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Frankrigs ansøgning om registrering af betegnelsen »Jambon de Lacaune« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 (2). |
(2) |
Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør betegnelsen »Jambon de Lacaune« registreres. |
(3) |
Ved brev modtaget den 3. marts 2014 meddelte de franske myndigheder Kommissionen, at virksomhederne SARL René Pujol, 11 avenue de Lattre de Tassigny, BP 52 81230 Lacaune, og Maison Nègre, charcuterie lacaunaise, 6 avenue de Naurois, 81230 Lacaune, som begge er etableret på fransk område, lovligt har markedsført et produkt under betegnelsen »Jambon de Lacaune« i en ubrudt periode på mere end fem år, og at dette forhold blev fremført inden for rammerne af den nationale indsigelsesprocedure. |
(4) |
Eftersom i de i betragtning 3 nævnte virksomheder, SARL René Pujol og Maison Nègre, opfylder betingelserne i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1151/2012 for i en overgangsperiode lovligt at kunne anvende betegnelsen efter dens registrering, bør virksomhederne indrømmes en overgangsperiode på fem år med virkning fra den dato, hvor registreringsansøgningen indgives til Kommissionen, hvori de lovligt kan anvende betegnelsen »Jambon de Lacaune«. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Kvalitetspolitikken for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Betegnelsen »Jambon de Lacaune« (BGB) registreres.
Betegnelsen i stk. 1 henviser til et produkt i kategori 1.2 Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget m.m.) i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (3).
Artikel 2
Virksomhederne SARL René Pujol og Maison Nègre gives tilladelse til fortsat at anvende betegnelsen »Jambon de Lacaune« (BGB) indtil den 3. marts 2019.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. august 2015.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.
(2) EUT C 47 af 10.2.2015, s. 5.
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).
27.8.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 224/37 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1431
af 26. august 2015
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning. |
(2) |
Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. august 2015.
På Kommissionens vegne
For formanden
Jerzy PLEWA
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
(EUR/100 kg) |
||
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
0702 00 00 |
MA |
171,5 |
ZZ |
171,5 |
|
0709 93 10 |
TR |
125,7 |
ZZ |
125,7 |
|
0805 50 10 |
AR |
155,9 |
BO |
152,6 |
|
CL |
155,5 |
|
UY |
133,4 |
|
ZA |
161,9 |
|
ZZ |
151,9 |
|
0806 10 10 |
BA |
74,4 |
EG |
213,1 |
|
MA |
201,6 |
|
MK |
68,3 |
|
TR |
147,2 |
|
ZZ |
140,9 |
|
0808 10 80 |
AR |
124,0 |
BR |
102,5 |
|
CL |
133,1 |
|
NZ |
146,1 |
|
US |
162,3 |
|
UY |
170,8 |
|
ZA |
123,7 |
|
ZZ |
137,5 |
|
0808 30 90 |
AR |
131,9 |
CL |
107,2 |
|
NZ |
210,1 |
|
TR |
126,8 |
|
ZA |
106,7 |
|
ZZ |
136,5 |
|
0809 30 10, 0809 30 90 |
MK |
53,8 |
TR |
134,6 |
|
ZZ |
94,2 |
|
0809 40 05 |
BA |
58,1 |
MK |
24,5 |
|
ZZ |
41,3 |
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
AFGØRELSER
27.8.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 224/39 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/1432
af 25. august 2015
om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater for så vidt angår oplysningerne om Estland og Litauen
(meddelt under nummer C(2015) 6031)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,
under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4,
under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (3), særlig artikel 4, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (4) er der fastsat dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater. I bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse afgrænses og listeopføres en række områder, som er opdelt efter risikoniveauet under hensyntagen til den epidemiologiske situation. Listen omfatter områder i Estland, Italien, Letland, Litauen og Polen. |
(2) |
I august 2015 indberettede Estland en række tilfælde af afrikansk svinepest hos vildsvin i de områder, der er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Et af disse tilfælde forekom i et område, der er opført i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, og tæt på et område opført i del I i samme bilag. |
(3) |
I august 2015 indberettede Litauen en række udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i de områder, der er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Et af disse udbrud forekom i et område, der er opført i del II i samme bilag. |
(4) |
Udviklingen i den nuværende epidemiologiske situation i Unionen for så vidt angår afrikansk svinepest bør indgå i vurderingen af den risiko, der udgøres af den dyresundhedsmæssige situation for så vidt angår denne sygdom i Estland og Litauen. For at målrette de dyresundhedsmæssige bekæmpelsesforanstaltninger og for at forhindre yderligere spredning af afrikansk svinepest samt for at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen inden for Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, bør EU-listen over områder omfattet af dyresundhedsmæssige bekæmpelsesforanstaltninger, der er fastlagt i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, ændres med henblik på, at der tages hensyn til den nuværende dyresundhedssituation for så vidt angår denne sygdom i de pågældende medlemsstater. |
(5) |
Gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU bør derfor ændres. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. august 2015.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.
(2) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.
(3) EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU af 9. oktober 2014 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU (EUT L 295 af 11.10.2014, s. 63).
BILAG
»BILAG
DEL I
1. Estland
Følgende områder i Estland:
— |
Kallaste linn |
— |
Kunda linn |
— |
Mustvee linn |
— |
Pärnu linn |
— |
Tartu linn |
— |
Harjumaa maakond |
— |
Läänemaa maakond |
— |
Alatskivi vald |
— |
Are vald |
— |
Audru vald |
— |
Haaslava vald |
— |
Halinga vald |
— |
Haljala vald |
— |
Kambja vald |
— |
Kasepää vald |
— |
Koonga vald |
— |
Laekvere vald |
— |
Lavassare vald |
— |
Luunja vald |
— |
Mäksa vald |
— |
Meeksi vald |
— |
Paikuse vald |
— |
Pala vald |
— |
den del af Palamuse vald, der ligger øst for Tallinn-Tartu-banelinjen |
— |
Peipsiääre vald |
— |
Piirissaare vald |
— |
Rägavere vald |
— |
Saare vald |
— |
Sauga vald |
— |
Sindi vald |
— |
Sõmeru vald |
— |
Surju vald |
— |
den del af Tabivere vald, der ligger øst for Tallinn-Tartu-banelinjen |
— |
Tahkuranna vald |
— |
den del af Tartu vald, der ligger øst for Tallinn-Tartu-banelinjen |
— |
Tootsi vald |
— |
Tori vald |
— |
Tõstamaa vald |
— |
Vara vald |
— |
Varbla vald |
— |
Vihula vald |
— |
Vinni vald |
— |
Viru-Nigula vald |
— |
Võnnu vald. |
2. Letland
Følgende områder i Letland:
— |
i Krimuldas novads: Krimuldas pagasts |
— |
i Ogres novads: Lauberes, Suntažu, Ķeipenes, Taurupes, Ogresgala og Mazozolu pagasti |
— |
i Priekuļu novads: Priekuļu og Veselavas pagasti |
— |
Amatas novads |
— |
Cēsu novads |
— |
Ikšķiles novads |
— |
Inčukalna novads |
— |
Jaunjelgavas novads |
— |
Ķeguma novads |
— |
Lielvārdes novads |
— |
Līgatnes novads |
— |
Mālpils novads |
— |
Neretas novads |
— |
Ropažu novads |
— |
Salas novads |
— |
Sējas novads |
— |
Siguldas novads |
— |
Vecumnieku novads |
— |
Viesītes novads. |
3. Litauen
Følgende områder i Litauen:
— |
i Jurbarkas rajono savivaldybė: Raudonės, Veliuonos, Seredžiaus og Juodaičių seniūnija |
— |
i Pakruojis rajono savivaldybė: Klovainių, Rozalimo og Pakruojo seniūnija |
— |
i Panevežys rajono savivaldybė: Krekenavos, Upytės, Naujamiesčio og Smilgių seniūnija |
— |
i Raseiniai rajono savivaldybė: Ariogalos, Ariogalos miestas, Betygalos, Pagojukų og Šiluvos seniūnija |
— |
i Šakiai rajono savivaldybė: Plokščių, Kriūkų, Lekėčių, Lukšių, Griškabūdžio, Barzdų, Žvirgždaičių, Sintautų, Kudirkos Naumiesčio, Slavikų og Šakių seniūnija |
— |
Pasvalys rajono savivaldybė |
— |
Vilkaviškis rajono savivaldybė |
— |
Radviliškis rajono savivaldybė |
— |
Kalvarija savivaldybė |
— |
Kazlų Rūda savivaldybė |
— |
Marijampolė savivaldybė. |
4. Polen
Følgende områder i Polen:
i województwo podlaskie:
— |
kommunerne Augustów med byen Augustów, Nowinka, Sztabin og Bargłów Kościelny i powiat augustowski |
— |
kommunerne Choroszcz, Juchnowiec Kościelny, Suraż, Turośń Kościelna, Tykocin, Łapy, Poświętne, Zawady, Dobrzyniewo Duże og en del af Zabłudów (den sydvestlige del af kommunen, som er afgrænset af den linje, der udgøres af vej nr. 19 og forlænges af vej nr. 685) i powiat białostocki |
— |
kommunerne Czyże, Hajnówka med byen Hajnówka, Dubicze Cerkiewne, Kleszczele og Czeremcha i powiat hajnowski |
— |
kommunerne Grodzisk, Dziadkowice og Milejczyce i powiat siemiatycki |
— |
kommunerne Kobylin-Borzymy, Kulesze Kościelne, Sokoły, Wysokie Mazowieckie med byen Wysokie Mazowieckie, Nowe Piekuty, Szepietowo, Klukowo og Ciechanowiec i powiat wysokomazowiecki |
— |
kommunerne Krasnopol og Puńsk i powiat sejneński |
— |
kommunerne Rutka-Tartak, Szypliszki, Suwałki og Raczki i powiat suwalski |
— |
kommunen Rutki i powiat zambrowski |
— |
kommunerne Suchowola og Korycin i powiat sokólski |
— |
powiat bielski |
— |
M. Białystok powiat |
— |
M. Suwałki powiat |
— |
powiat moniecki. |
DEL II
1. Estland
Følgende områder i Estland:
— |
Rakvere linn |
— |
Vändra linn |
— |
Viljandi linn |
— |
Ida-Virumaa maakond |
— |
Põlvamaa maakond |
— |
Raplamaa maakond |
— |
den del af Suure-Jaani vald, der ligger vest for vej nr. 49 |
— |
den del af Tamsalu vald, der ligger nordøst for Tallinn-Tartu-banelinjen |
— |
den del af Viiratsi vald, der ligger vest for den linje, der tegnes af den vestlige del af vej nr. 92, indtil den krydser vej nr. 155, derefter vej nr. 155, indtil den krydser vej nr. 24156, derefter vej nr. 24156, indtil den krydser Verilaske-floden, og derefter Verilaske-floden, indtil den når den sydlige grænse af Viiratsi vald |
— |
Abja vald |
— |
Häädemeeste vald |
— |
Halliste vald |
— |
Kadrina vald |
— |
Karksi vald |
— |
Kõpu vald |
— |
Pärsti vald |
— |
Rakvere vald |
— |
Saarde vald |
— |
Tapa vald |
— |
Vändra vald. |
2. Letland
Følgende områder i Letland:
— |
i Krimuldas novads: Lēdurgas pagasts |
— |
i Limbažu novads: Skultes, Vidridžu, Limbažu og Umurgas pagasti |
— |
i Ogres novads: Krapes, Madlienas og Menģeles pagasti |
— |
i Priekuļu novads: Liepas og Mārsnēnu pagasti |
— |
i Salacgrīvas novads: Liepupes pagasts |
— |
Aizkraukles novads |
— |
Aknīstes novads |
— |
Alūksnes novads |
— |
Apes novads |
— |
Baltinavas novads |
— |
Balvi novads |
— |
Cesvaines novads |
— |
Ērgļu novads |
— |
Gulbenes novads |
— |
Ilūkstes novads |
— |
Jaunpiebalgas novads |
— |
Jēkabpils novads |
— |
Kocēnu novads |
— |
Kokneses novads |
— |
Krustpils novads |
— |
Līvānu novads |
— |
Lubānas novads |
— |
Madonas novads |
— |
Pārgaujas novads |
— |
Pļaviņu novads |
— |
Raunas novads |
— |
Rugāju novads |
— |
Skrīveru novads |
— |
Smiltenes novads |
— |
Varakļānu novads |
— |
Vecpiebalgas novads |
— |
Viļakas novads |
— |
Jēkabpils republikas pilsēta |
— |
Valmiera republikas pilsēta. |
3. Litauen
Følgende områder i Litauen:
— |
i Anykščiai rajono savivaldybė: Andrioniškis, Anykščiai, Debeikiai, Kavarskas, Kurkliai, Skiemonys, Traupis og Troškūnai seniūnija og den del af Svėdasai, som ligger syd for vej nr. 118 |
— |
i Jonava rajono savivaldybė: Šilų og Bukonių seniūnija og, i Žeimių seniūnija, Biliuškiai, Drobiškiai, Normainiai II, Normainėliai, Juškonys, Pauliukai, Mitėniškiai, Zofijauka og Naujokai kaimas |
— |
i Kaišiadorys rajono savivaldybė: Kaišiadorių apylinkės, Kruonio, Nemaitonių, Paparčių, Žąslių, Žiežmarių og Žiežmarių apylinkės seniūnija og den del af Rumšiškių seniūnija, der ligger syd for vej N. A1 |
— |
i Kaunas rajono savivaldybė: Akademijos, Alšėnų, Babtų, Batniavos, Čekiškės, Domeikavos, Ežerėlio, Garliavos, Garliavos apylinkių, Kačerginės, Kulautuvos, Linksmakalnio, Raudondvario, Ringaudų, Rokų, Samylų, Taurakiemio, Užliedžių, Vilkijos, Vilkijos apylinkių og Zapyškio seniūnija |
— |
i Kėdainiai rajono savivaldybė: Josvainių, Pernaravos, Krakių, Dotnuvos, Gudžiūnų, Surviliškio, Vilainių, Truskavos, Šėtos og Kėdainių miesto seniūnija |
— |
i Panevėžys rajono savivaldybė: Karsakiškio, Miežiškių, Paįstrio, Panevėžio, Ramygalos, Raguvos, Vadoklių og Velžio seniūnija |
— |
i Šalčininkai rajono savivaldybė: Jašiūnų, Turgelių, Akmenynės, Šalčininkų, Gerviškių, Butrimonių, Eišiškių, Poškonių og Dieveniškių seniūnija |
— |
i Varėna rajono savivaldybė: Kaniavos, Marcinkonių og Merkinės seniūnija |
— |
Alytus miesto savivaldybė |
— |
Kaišiadorys miesto savivaldybė |
— |
Kaunas miesto savivaldybė |
— |
Panevėžys miesto savivaldybė |
— |
Vilnius miesto savivaldybė |
— |
Alytus rajono savivaldybė |
— |
Biržai rajono savivaldybė |
— |
Druskininkai rajono savivaldybė |
— |
Lazdijai rajono savivaldybė |
— |
Prienai rajono savivaldybė |
— |
Širvintos rajono savivaldybė |
— |
Ukmergė rajono savivaldybė |
— |
Vilnius rajono savivaldybė |
— |
Birštonas savivaldybė |
— |
Elektrėnai savivaldybė. |
4. Polen
Følgende områder i Polen:
i województwo podlaskie:
— |
kommunerne Czarna Białostocka, Supraśl, Wasilków og en del af Zabłudów (den nordøstlige del af kommunen, som er afgrænset af den linje, der udgøres af vej nr. 19 og forlænges af vej nr. 685) i powiat białostocki |
— |
kommunerne Dąbrowa Białostocka, Janów, Nowy Dwór og Sidra i powiat sokólski |
— |
kommunerne Giby og Sejny med byen Sejny i powiat sejneński |
— |
kommunerne Lipsk og Płaska i powiat augustowski |
— |
kommunerne Narew, Narewka og Białowieża i powiat hajnowski. |
DEL III
1. Estland
Følgende områder i Estland:
— |
Elva linn |
— |
Jõgeva linn |
— |
Põltsamaa linn |
— |
Võhma linn |
— |
Järvemaa maakond |
— |
Valgamaa maakond |
— |
Võrumaa maakond |
— |
den del af Palamuse vald, der ligger vest for Tallinn-Tartu-banelinjen |
— |
den del af Suure-Jaani vald, der ligger øst for vej nr. 49 |
— |
den del af Tabivere vald, der ligger vest for Tallinn-Tartu-banelinjen |
— |
den del af Tamsalu vald, der ligger sydvest for Tallinn-Tartu-banelinjen |
— |
den del af Tartu vald, der ligger vest for Tallinn-Tartu-banelinjen |
— |
den del af Viiratsi vald, der ligger øst for den linje, der tegnes af den vestlige del af vej nr. 92, indtil den krydser vej nr. 155, derefter vej nr. 155, indtil den krydser vej nr. 24156, derefter vej nr. 24156, indtil den krydser Verilaske-floden, og derefter Verilaske-floden, indtil den når den sydlige grænse af Viiratsi vald |
— |
Jõgeva vald |
— |
Kolga-Jaani vald |
— |
Konguta vald |
— |
Kõo vald |
— |
Laeva vald |
— |
Nõo vald |
— |
Paistu vald |
— |
Pajusi vald |
— |
Põltsamaa vald |
— |
Puhja vald |
— |
Puurmani vald |
— |
Rakke vald |
— |
Rannu vald |
— |
Rõngu vald |
— |
Saarepeedi vald |
— |
Tähtvere vald |
— |
Tarvasti vald |
— |
Torma vald |
— |
Ülennurme vald |
— |
Väike-Maarja vald. |
2. Letland
Følgende områder i Letland:
— |
i Limbažu novads: Viļķenes, Pāles og Katvaru pagasti |
— |
I Salacgrīvas novads: Ainažu og Salacgrīvas pagasti |
— |
Aglonas novads |
— |
Alojas novads |
— |
Beverīinas novads |
— |
Burtnieku novads |
— |
Ciblas novads |
— |
Dagdas novads |
— |
Daugavpils novads |
— |
Kārsavas novads |
— |
Krāslavas novads |
— |
Ludzas novads |
— |
Mazsalacas novads |
— |
Naukšēnu novads |
— |
Preiļu novads |
— |
Rēzeknes novads |
— |
Riebiņu novads |
— |
Rūjienas novads |
— |
Strenču novads |
— |
Valkas novads |
— |
Vārkavas novads |
— |
Viļānu novads |
— |
Zilupes novads |
— |
Daugavpils republikas pilsēta |
— |
Rēzekne republikas pilsēta. |
3. Litauen
Følgende områder i Litauen:
— |
i Anykščiai rajono savivaldybė: Viešintos seniūnija og den del af Svėdasai seniūnija, som ligger nord for vej nr. 118 |
— |
i Jonava rajono savivaldybė: Upninkų, Ruklos, Dumsių, Užusalių og Kulvos seniūnija og, i Žeimiai seniūnija, Akliai, Akmeniai, Barsukinė, Blauzdžiai, Gireliai, Jagėlava, Juljanava, Kuigaliai, Liepkalniai, Martyniškiai, Milašiškiai, Mimaliai, Naujasodis, Normainiai I, Paduobiai, Palankesiai, Pamelnytėlė, Pėdžiai, Skrynės, Svalkeniai, Terespolis, Varpėnai, Žeimių gst., Žieveliškiai og Žeimių miestelis kaimas |
— |
i Kaišiadorys rajono savivaldybė: Palomenės og Pravieniškių seniūnija og den del af Rumšiškių seniūnija, der ligger nord for vej N. A1 |
— |
i Kaunas rajono savivaldybė: Vandžiogalos, Lapių, Karmėlavos og Neveronių seniūnija |
— |
i Kėdainiai rajono savivaldybė: Pelėdnagių seniūnija |
— |
i Šalčininkai rajono savivaldybė: Baltosios Vokės, Pabarės, Dainavos og Kalesninkų seniūnija |
— |
i Varėna rajono savivaldybė: Valkininkų, Jakėnų, Matuizų, Varėnos og Vydenių seniūnija |
— |
Jonava miesto savivaldybė |
— |
Ignalina rajono savivaldybė |
— |
Kupiškis rajono savivaldybė |
— |
Moletai rajono savivaldybė |
— |
Rokiškis rajono savivaldybė |
— |
Švencionys rajono savivaldybė |
— |
Trakai rajono savivaldybė |
— |
Utena rajono savivaldybė |
— |
Zarasai rajono savivaldybė |
— |
Visaginas savivaldybė. |
4. Polen
Følgende områder i Polen:
i województwo podlaskie:
— |
kommunerne Gródek og Michałowo i powiat białostocki |
— |
kommunerne Krynki, Kuźnica, Sokółka og Szudziałowo i powiat sokólski. |
DEL IV
Italien
Følgende områder i Italien:
alle områder på Sardinien.«