ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 218

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

58. årgang
19. august 2015


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1403 af 18. august 2015 om tilbagetrækning af godtagelsen af et tilsagn for en eksporterende producent i henhold til gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU om bekræftelse af godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren og antisubsidieproceduren vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina i anvendelsesperioden for de endelige foranstaltninger

1

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1404 af 18. august 2015 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

14

 

 

AFGØRELSER

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1405 af 18. august 2015 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater for så vidt angår oplysningerne om Estland, Letland og Litauen (meddelt under nummer C(2015) 5912)  ( 1 )

16

 

 

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Regulativ nr. 14 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer for så vidt angår forankringer til sikkerhedsseler, Isofix-forankringssystemer, Isofix-topstropforankringer og i-Size-siddepladser [2015/1406]

27

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

19.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 218/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1403

af 18. august 2015

om tilbagetrækning af godtagelsen af et tilsagn for en eksporterende producent i henhold til gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU om bekræftelse af godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren og antisubsidieproceduren vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina i anvendelsesperioden for de endelige foranstaltninger

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»antidumpinggrundforordningen«), særlig artikel 8,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (2) (»antisubsidiegrundforordningen«), særlig artikel 13,

efter at have orienteret medlemsstaterne, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   TILSAGN OG ANDRE GÆLDENDE FORANSTALTNINGER

(1)

Ved forordning (EU) nr. 513/2013 (3) indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en midlertidig antidumpingtold på importen til Den Europæiske Union (»Unionen«) af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium (»moduler«) og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

En gruppe eksporterende producenter bemyndigede China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (»CCCME«) til at afgive et pristilsagn på deres vegne til Kommissionen, hvilket de gjorde. Det fremgår klart af ordlyden i dette pristilsagn, at det består af en samling individuelle pristilsagn for hver eksporterende producent, der af praktiske grunde forvaltes af CCCME.

(3)

Ved afgørelse 2013/423/EU (4) accepterede Kommissionen pristilsagnet, for så vidt angik den midlertidige antidumpingtold. Ved forordning (EU) nr. 748/2013 (5) ændrede Kommissionen forordning (EU) nr. 513/2013 for at foretage de tekniske ændringer, der er nødvendige som følge af godtagelsen af tilsagnet, for så vidt angik den midlertidige antidumpingtold.

(4)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 (6) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen til Unionen af moduler og celler med oprindelse i eller afsendt fra Kina (»de pågældende varer«). Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 (7) indførte Rådet også en endelig udligningstold på importen til Unionen af den pågældende vare.

(5)

Efter meddelelsen om en ændret udgave af pristilsagnet fremsat af en gruppe eksporterende producenter (»de eksporterende producenter«) i samarbejde med CCCME bekræftede Kommissionen ved gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU (8) godtagelsen af pristilsagnet som ændret (»tilsagnet«) i de endelige foranstaltningers anvendelsesperiode. Bilaget til denne afgørelse indeholder en liste over de eksporterende producenter, hvis tilsagn blev godtaget, bl.a.: ZNSHINE PV-TECH CO. LTD, som sammen med sin forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Unionen tilsammen er omfattet af Taric-tillægskode B923 (»ZNSHINE«).

(6)

Ved gennemførelsesafgørelse 2014/657/EU (9) godtog Kommissionen et forslag fra en gruppe eksporterende producenter sammen med CCCME om præcisering af gennemførelsen af tilsagnet for den pågældende vare, der er omfattet af tilsagnet, dvs. moduler og celler med oprindelse i eller afsendt fra Kina, der i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 8541 40 90 (Taric-kode 8541409021, 8541409029, 8541409031 og 8541409039), fremstillet af de eksporterende producenter (»den omfattede vare«). Den antidumping- og udligningstold, der er omhandlet i betragtning 4, benævnes i det følgende under ét sammen med tilsagnet »foranstaltningerne«.

(7)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/866 (10) trak Kommissionen sin godtagelse af tilsagnet for tre eksporterende producenter tilbage.

B.   TILSAGNSBETINGELSER

(8)

De eksporterende producenter blev bl.a. enige om ikke at sælge den omfattede vare til den første uafhængige kunde i Unionen under en bestemt minimumsimportpris (»MIP«) inden for det i tilsagnet fastlagte årlige importniveau (»årligt niveau«) til Unionen. Desuden forpligtede de eksporterende producenter sig til at sikre, at alt salg op til det årlige niveau er omfattet af en handelsfaktura, som udstedes af den pågældende eksporterende producent, og af et eksporttilsagnscertifikat udstedt af CCCME, som indeholder de oplysninger, der fremgår af tilsagnet.

(9)

I tilsagnet præciseres det i en ikke-udtømmende liste, hvad der udgør en misligholdelse af tilsagnet. Listen omfatter:

Afgivelse af vildledende erklæringer om den pågældende vares oprindelse eller eksportørens identitet

Ændring af handelsmønstret over for Unionen uden anden økonomisk begrundelse end indførelsen af foranstaltninger.

Den eksporterende producent er også ansvarlig for misligholdelser, som skyldes en forretningsmæssigt forbunden part som anført i tilsagnet.

(10)

Tilsagnet forpligter også de eksporterende producenter til at forelægge Kommissionen detaljerede oplysninger på kvartalsbasis om deres eksportsalg og videresalg i Unionen (»kvartalsrapporter«). Det indebærer, at oplysningerne i disse kvartalsrapporter skal være fuldstændige og korrekte, og at de indberettede transaktioner fuldt ud er i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne.

(11)

For at sikre, at tilsagnet overholdes, har de eksporterende producenter desuden forpligtet sig til at fremskaffe enhver oplysning, som Kommissionen finder nødvendig.

C.   OVERVÅGNING AF DE EKSPORTERENDE PRODUCENTER

(12)

Sideløbende med overvågningen af tilsagnet efterprøvede Kommissionen oplysninger fra de eksporterende producenter, der var relevante for tilsagnet. Kommissionen anmodede desuden om medlemsstaternes bistand i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 9, og artikel 14, stk. 7, og antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 9, og artikel 24, stk. 7.

(13)

Konklusionerne i betragtning 14-17 behandler de problemer, der er identificeret for ZNSHINE, og som medfører, at Kommissionen er tvunget til at trække godtagelsen af tilsagnet for denne eksporterende producent tilbage.

D.   ÅRSAGER TIL TILBAGETRÆKKELSEN AF GODTAGELSEN AF TILSAGNET

(14)

Toldmyndighederne i to medlemsstater anmodede om betaling af antidumping- og udligningstold for en række importtransaktioner vedrørende solcellemoduler. Det blev oprindelig angivet, at solcellemodulerne ikke var af kinesisk oprindelse og dermed ikke underlagt foranstaltningerne. Toldmyndighederne fastslog imidlertid, at solcellemodulerne var produceret af ZNSHINE og blev sendt til Unionen via et tredjeland.

(15)

Ud fra de oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed, var de virksomheder, der var involveret i ovenstående aktiviteter, forretningsmæssigt forbundet med ZNSHINE. ZNSHINE brød således tilsagnsbetingelserne i betragtning 9.

(16)

Kommissionen konkluderede desuden, at ZNSHINE i sine kvartalsmæssige rapporter afgav vildledende oplysninger vedrørende datoen for en lang række handelsfakturaer i en længere periode. Den korrekte fakturadato er afgørende for at fastslå, om minimumsimportprisen er overholdt, da den er underlagt en periodisk tilpasningsmekanisme. På grundlag af de oplysninger, som ZNSHINE fremlagde, fastslog Kommissionen, at den handelsfaktura, der blev fremlagt til toldklarering til Unionen i ovennævnte tilfælde, blev udstedt med en anden dato, end den der anvendtes til at indhente eksporttilsagnscertifikatet fra CCCME. Der var et længere tidsrum mellem datoerne på de forskellige fakturaer. ZNSHINE påstod, at forskellen mellem fakturaerne skyldtes en teknisk fejl begået af uerfarent personale. Kommissionen kan ikke godtage denne begrundelse.

(17)

Kommissionen analyserede betydningen af denne uoverensstemmelse i ZNSHINE's kvartalsmæssige rapport og konkluderede, at ZNSHINE brød rapporteringsforpligtelsen i henhold til tilsagnet.

E.   VURDERING AF GENNEMFØRLIGHEDEN AF DET SAMLEDE TILSAGN

(18)

Det er fastsat i tilsagnet, at en enkelt eksporterende producents misligholdelse ikke automatisk medfører tilbagetrækning af godtagelsen af tilsagnet for alle eksporterende producenter. I et sådant tilfælde skal Kommissionen vurdere virkningen af den pågældende misligholdelse i forbindelse med muligheden for den praktiske gennemførelse af tilsagnet med virkning for alle de eksporterende producenter og CCCME.

(19)

Kommissionen har derfor vurderet konsekvenserne af ZNSHINE's misligholdelse i forbindelse med muligheden for den praktiske gennemførelse af tilsagnet med virkning for alle de eksporterende producenter og CCCME.

(20)

Ansvaret for disse misligholdelser ligger udelukkende hos den omhandlede eksporterende producent; overvågningen har ikke afsløret nogen systematisk misligholdelse hos et større antal eksporterende producenter eller CCCME.

(21)

Kommissionen konkluderer derfor, at tilsagnet overordnet set ikke er påvirket, og at der ikke er nogen grund til at trække godtagelsen af tilsagnet for alle de eksporterende producenter og CCCME tilbage.

F.   SKRIFTLIGE REDEGØRELSER SAMT HØRINGER

(22)

De interesserede parter fik lejlighed til at blive hørt og til at fremsætte bemærkninger i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 9, og antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 9. ZNSHINE og en interesseret part fremsatte bemærkninger.

i)   ZNSHINE's bemærkninger

(23)

ZNSHINE påstod, at en af de virksomheder, der er involveret i de i betragtning 14 og 15 beskrevne aktiviteter, ikke er en forretningsmæssigt forbundet part, men blot en af ZNSHINE's kunder i et tredjeland. De foreliggende oplysninger, som Kommissionen citerede, beskriver ZNHINE's forretningsmæssige forhold til denne kunde. Dette forretningsmæssige forhold er dog ikke retligt anerkendt på nogen måde. Desuden påstod ZNSHINE, at virksomheden ikke kan kontrollere, hvem denne kunde sælger varerne til.

(24)

Kommissionen afviser disse påstande, da ZNSHINE ikke fremlagde beviser til støtte for disse påstande, såsom oplysninger om ejerskabet af den påståede kunde, som kunne tilbagevise de tilgængelige oplysninger i betragtning 15. Selv hvis den pågældende virksomhed var en uafhængig kunde, hvilket ikke er tilfældet, tog ZNSHINE ingen forholdsregler for at sikre, at denne kunde ikke solgte modulerne til Unionen, og misligholdt dermed endnu en bestemmelse i tilsagnet.

(25)

ZNSHINE påstod også, at Kommissionen ikke fremlagde tilstrækkelige oplysninger om EU-importørens identitet. ZNSHINE var derfor ikke i stand til at fremsætte bemærkninger om den faktiske nøjagtighed. ZNSHINE påstod også, at EU-importøren ikke kan betragtes som en forretningsmæssigt forbundet part, medmindre ZNSHINE og EU-importøren er medlem af direktionen eller bestyrelsen for den andens virksomhed og omvendt. Hvis en tredjepart er medlem af direktionen eller bestyrelsen for begge virksomheder, ændres denne betingelse ikke.

(26)

Kommissionen afviser dette argument. For det første kan Kommissionen af fortrolighedshensyn ikke oplyse identiteten på EU-importøren. I henhold til Kommissionens generelle praksis (11) fortolkes artikel 143, stk. 1, litra a), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (12), som danner grundlag for at definere de forretningsmæssigt forbundne parter i tilsagnet, for det andet også som situationer, hvor to juridiske personer har de samme medlemmer af direktionen eller bestyrelsen. Dette er tilfældet i den nuværende situation. Den omtalte situation hører desuden også under artikel 143, stk. 1, litra f), i EF-toldkodeksen. Ved »kontrolleret« forstås i denne forbindelse, at tredjemanden har kontrol over en anden, når førstnævnte retligt eller faktisk er i stand til at lægge bånd på eller gribe ind over for sidstnævnte. Denne fortolkning stammer fra teksten til den fortolkende note til artikel 15 i aftalen om anvendelse af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 (aftalen om toldværdiansættelse), som danner grundlag for definitionen af forretningsmæssigt forbundne parter i artikel 143, stk. 1, i EF-toldkodeksen. I betragtning af engagementet fra det fælles medlem af direktionen eller bestyrelsen i de pågældende virksomheder står det klart, at denne person retligt eller faktisk er i stand til at lægge bånd på eller gribe ind over for de to pågældende virksomheder.

(27)

ZNSHINE påstod også, at virksomheden handlede i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne, da man konsulterede Kommissionen efter at have opdaget rapporteringsfejlene. Disse fejl skyldtes uerfarent personale, der handlede i god tro, hvilket blev bekræftet af de retslige myndigheder i Nederlandene. Desuden påstod ZNSHINE, at disse rapporteringsfejl ikke førte til en misligholdelse af minimumsimportprisen.

(28)

Kommissionen afviser disse påstande. For det første citerede ZNSHINE en sætning fra en dom, men fremlagde ikke hele dommen for Kommissionen. For det andet fremlagde Kommissionen ved flere lejligheder oplysninger om rapporteringsforpligtelserne, og også om den periode, hvori rapporteringsfejlen fandt sted. ZNSHINE kontaktede først Kommissionen, da problemet var blevet opdaget af de nationale toldmyndigheder. Endelig har påstanden om, at rapporteringsfejlen ikke førte til en overtrædelse af minimumsimportprisen, ingen betydning for analysen vedrørende bruddet på rapporteringsforpligtelserne.

(29)

Derfor fastholder Kommissionen sin analyse af ZNSHINE's misligholdelser af tilsagnet. ZNSHINE har faktisk ikke anfægtet, at virksomheden selv producerede de omladede solcellemoduler.

ii)   Bemærkninger fremsat af den anden interesserede part

(30)

En interesseret part anmodede om, at tilbagetrækningen for den pågældende virksomhed skulle have tilbagevirkende kraft, da ZNSHINE's misligholdelse af tilsagnet var alvorlig. Den interesserede part anmodede endvidere om, at en sådan tilbagetrækning med tilbagevirkende kraft skulle anvendes i forbindelse med fremtidige sager.

(31)

Den interesserede part har antaget, at de nationale toldmyndigheder har undersøgt ZNSHINE og beslaglagt en lang række importerede varer, der var uretmæssigt angivet. Parten mente, at det samlede beløb af toldunddragelse fra de tre eksporterende producenter, for hvilke Kommissionen trak tilsagnet tilbage (13), og fra ZNSHINE beløber sig til flere hundrede millioner euro, hvilket berettiger en tilbagetrækning med tilbagevirkende kraft.

(32)

Kommissionen afviser denne anmodning, da der ikke er noget retsgrundlag for en sådan tilbagetrækning med tilbagevirkende kraft. Desuden opkrævede de nationale toldmyndigheder betaling af antidumping- og udligningstold for de pågældende transaktioner, og en tilbagetrækning med tilbagevirkende kraft er derfor ikke nødvendig. Kommissionen påpeger også, at den interesserede part har fremsat ubegrundede antagelser i sine bemærkninger. Kommissionen afviser også den interesserede parts påstand om det angivelige beløb af toldunddragelse som en ubegrundet antagelse.

G.   TILBAGETRÆKNING AF GODTAGELSEN AF TILSAGNET OG INDFØRELSE AF ENDELIG TOLD

(33)

Kommissionen har derfor i overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 7 og 9, og antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 7 og 9, og også i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne konkluderet, at godtagelsen af tilsagnet i forbindelse med ZNSHINE bør trækkes tilbage.

(34)

I henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 9, og antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 9, finder den endelige antidumpingtold, der indførtes ved artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013, og den endelige udligningstold, der indførtes ved artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013, derfor automatisk anvendelse for importen med oprindelse i eller afsendt fra Kina af den pågældende vare, som er fremstillet af ZNSHINE (Taric-tillægskode: B923), fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(35)

Til orientering findes der i tabellen i bilaget til denne forordning en liste over de eksporterende producenter, for hvilke godtagelsen af tilsagnet ved gennemførelsesforordning 2014/657/EU ikke er berørt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Godtagelsen af tilsagnet for ZNSHINE PV-TEH CO LTD og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Den Europæiske Union, som tilsammen er omfattet af Taric-tillægskode B923, trækkes tilbage.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. august 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93.

(3)  EUT L 152 af 5.6.2013, s. 5.

(4)  EUT L 209 af 3.8.2013, s. 26.

(5)  EUT L 209 af 3.8.2013, s. 1.

(6)  EUT L 325 af 5.12.2013, s. 1.

(7)  EUT L 325 af 5.12.2013, s. 66.

(8)  EUT L 325 af 5.12.2013, s. 214.

(9)  EUT L 270 af 11.9.2014, s. 6.

(10)  EUT L 139 af 5.6.2015, s. 30.

(11)  Betragtning 14 ff. i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 856/2010 af 27. september 2010 om afslutning af den delvise interimsundersøgelse af forordning (EF) nr. 661/2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland (EUT L 254 af 29.9.2010, s. 5).

(12)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

(13)  EUT L 139 af 5.6.2015, s. 30.


BILAG

Liste over virksomheder:

Virksomhedens navn

Taric-tillægskode

Jiangsu Aide Solar Energy Technology Co. Ltd

B798

Alternative Energy (AE) Solar Co. Ltd

B799

Anhui Chaoqun Power Co. Ltd

B800

Anji DaSol Solar Energy Science & Technology Co. Ltd

B802

Anhui Schutten Solar Energy Co. Ltd

Quanjiao Jingkun Trade Co. Ltd

B801

Anhui Titan PV Co. Ltd

B803

Xi'an SunOasis (Prime) Company Limited

TBEA SOLAR CO. LTD

XINJIANG SANG'O SOLAR EQUIPMENT

B804

Changzhou NESL Solartech Co. Ltd

B806

Changzhou Shangyou Lianyi Electronic Co. Ltd

B807

Changzhou Trina Solar Energy Co. Ltd

Trina Solar (Changzhou) Science & Technology Co. Ltd

Changzhou Youze Technology Co. Ltd

Trina Solar Energy (Shanghai) Co. Ltd

Yancheng Trina Solar Energy Technology Co. Ltd

B791

CHINALAND SOLAR ENERGY CO. LTD

B808

ChangZhou EGing Photovoltaic Technology Co. Ltd

B811

CIXI CITY RIXING ELECTRONICS CO. LTD

ANHUI RINENG ZHONGTIAN SEMICONDUCTOR DEVELOPMENT CO. LTD

HUOSHAN KEBO ENERGY & TECHNOLOGY CO. LTD

B812

CNPV Dongying Solar Power Co. Ltd

B813

CSG PVtech Co. Ltd

B814

China Sunergy (Nanjing) Co. Ltd

CEEG Nanjing Renewable Energy Co. Ltd

CEEG (Shanghai) Solar Science Technology Co. Ltd

China Sunergy (Yangzhou) Co. Ltd

China Sunergy (Shanghai) Co. Ltd

B809

Chint Solar (Zhejiang) Co. Ltd

B810

Delsolar (Wujiang) Ltd

B792

Dongfang Electric (Yixing) MAGI Solar Power Technology Co. Ltd

B816

EOPLLY New Energy Technology Co. Ltd

SHANGHAI EBEST SOLAR ENERGY TECHNOLOGY CO. LTD

JIANGSU EOPLLY IMPORT & EXPORT CO. LTD

B817

Era Solar Co. Ltd

B818

GD Solar Co. Ltd

B820

Greenway Solar-Tech (Shanghai) Co. Ltd

Greenway Solar-Tech (Huaian) Co. Ltd

B821

Konca Solar Cell Co. Ltd

Suzhou GCL Photovoltaic Technology Co. Ltd

Jiangsu GCL Silicon Material Technology Development Co. Ltd

Jiangsu Zhongneng Polysilicon Technology Development Co. Ltd

GCL-Poly (Suzhou) Energy Limited

GCL-Poly Solar Power System Integration (Taicang) Co. Ltd

GCL SOLAR POWER (SUZHOU) LIMITED

B850

Guodian Jintech Solar Energy Co. Ltd

B822

Hangzhou Bluesun New Material Co. Ltd

B824

Hangzhou Zhejiang University Sunny Energy Science and Technology Co. Ltd

Zhejiang Jinbest Energy Science and Technology Co. Ltd

B825

Hanwha SolarOne (Qidong) Co. Ltd

B826

Hengdian Group DMEGC Magnetics Co. Ltd

B827

HENGJI PV-TECH ENERGY CO. LTD

B828

Himin Clean Energy Holdings Co. Ltd

B829

Jetion Solar (China) Co. Ltd

Junfeng Solar (Jiangsu) Co. Ltd

Jetion Solar (Jiangyin) Co. Ltd

B830

Jiangsu Green Power PV Co. Ltd

B831

Jiangsu Hosun Solar Power Co. Ltd

B832

Jiangsu Jiasheng Photovoltaic Technology Co. Ltd

B833

Jiangsu Runda PV Co. Ltd

B834

Jiangsu Sainty Photovoltaic Systems Co. Ltd

Jiangsu Sainty Machinery Imp. And Exp. Corp. Ltd

B835

Jiangsu Seraphim Solar System Co. Ltd

B836

Jiangsu Shunfeng Photovoltaic Technology Co. Ltd

Changzhou Shunfeng Photovoltaic Materials Co. Ltd

Jiangsu Shunfeng Photovoltaic Electronic Power Co. Ltd

B837

Jiangsu Sinski PV Co. Ltd

B838

Jiangsu Sunlink PV Technology Co. Ltd

B839

Jiangsu Zhongchao Solar Technology Co. Ltd

B840

Jiangxi Risun Solar Energy Co. Ltd

B841

Jiangxi LDK Solar Hi-Tech Co. Ltd

LDK Solar Hi-Tech (Nanchang) Co. Ltd

LDK Solar Hi-Tech (Suzhou) Co. Ltd

B793

Jiangyin Hareon Power Co. Ltd

Hareon Solar Technology Co. Ltd

Taicang Hareon Solar Co. Ltd

Hefei Hareon Solar Technology Co. Ltd

Jiangyin Xinhui Solar Energy Co. Ltd

Altusvia Energy (Taicang) Co. Ltd

B842

Jiangyin Shine Science and Technology Co. Ltd

B843

JingAo Solar Co. Ltd

Shanghai JA Solar Technology Co. Ltd

JA Solar Technology Yangzhou Co. Ltd

Hefei JA Solar Technology Co. Ltd

Shanghai JA Solar PV Technology Co. Ltd

B794

Jinko Solar Co. Ltd

Jinko Solar Import and Export Co. Ltd

ZHEJIANG JINKO SOLAR CO. LTD

ZHEJIANG JINKO SOLAR TRADING CO. LTD

B845

Jinzhou Yangguang Energy Co. Ltd

Jinzhou Huachang Photovoltaic Technology Co. Ltd

Jinzhou Jinmao Photovoltaic Technology Co. Ltd

Jinzhou Rixin Silicon Materials Co. Ltd

Jinzhou Youhua Silicon Materials Co. Ltd

B795

Juli New Energy Co. Ltd

B846

Jumao Photonic (Xiamen) Co. Ltd

B847

King-PV Technology Co. Ltd

B848

Kinve Solar Power Co. Ltd (Maanshan)

B849

Lightway Green New Energy Co. Ltd

Lightway Green New Energy(Zhuozhou) Co. Ltd

B851

MOTECH (SUZHOU) RENEWABLE ENERGY CO. LTD

B852

Nanjing Daqo New Energy Co. Ltd

B853

NICE SUN PV CO. LTD

LEVO SOLAR TECHNOLOGY CO. LTD

B854

Ningbo Huashun Solar Energy Technology Co. Ltd

B856

Ningbo Jinshi Solar Electrical Science & Technology Co. Ltd

B857

Ningbo Komaes Solar Technology Co. Ltd

B858

Ningbo Osda Solar Co. Ltd

B859

Ningbo Qixin Solar Electrical Appliance Co. Ltd

B860

Ningbo South New Energy Technology Co. Ltd

B861

Ningbo Sunbe Electric Ind Co. Ltd

B862

Ningbo Ulica Solar Science & Technology Co. Ltd

B863

Perfectenergy (Shanghai) Co. Ltd

B864

Perlight Solar Co. Ltd

B865

Phono Solar Technology Co. Ltd

Sumec Hardware & Tools Co. Ltd

B866

RISEN ENERGY CO. LTD

B868

SHANDONG LINUO PHOTOVOLTAIC HI-TECH CO. LTD

B869

SHANGHAI ALEX SOLAR ENERGY SCIENCE & TECHNOLOGY CO. LTD

SHANGHAI ALEX NEW ENERGY CO. LTD

B870

Shanghai BYD Co. Ltd

BYD(Shangluo)Industrial Co. Ltd

B871

Shanghai Chaori Solar Energy Science & Technology Co. Ltd

Shanghai Chaori International Trading Co. Ltd

B872

Propsolar (Zhejiang) New Energy Technology Co. Ltd

Shanghai Propsolar New Energy Co. Ltd

B873

SHANGHAI SHANGHONG ENERGY TECHNOLOGY CO. LTD

B874

SHANGHAI SOLAR ENERGY S&T CO. LTD

Shanghai Shenzhou New Energy Development Co. Ltd

Lianyungang Shenzhou New Energy Co. Ltd

B875

Shanghai ST Solar Co. Ltd

Jiangsu ST Solar Co. Ltd

B876

Shenzhen Sacred Industry Co.Ltd

B878

Shenzhen Topray Solar Co. Ltd

Shanxi Topray Solar Co. Ltd

Leshan Topray Cell Co. Ltd

B880

Sopray Energy Co. Ltd

Shanghai Sopray New Energy Co. Ltd

B881

SUN EARTH SOLAR POWER CO. LTD

NINGBO SUN EARTH SOLAR POWER CO. LTD

Ningbo Sun Earth Solar Energy Co. Ltd

B882

SUZHOU SHENGLONG PV-TECH CO. LTD

B883

TDG Holding Co. Ltd

B884

Tianwei New Energy Holdings Co. Ltd

Tianwei New Energy (Chengdu) PV Module Co. Ltd

Tianwei New Energy (Yangzhou) Co. Ltd

B885

Wenzhou Jingri Electrical and Mechanical Co. Ltd

B886

Shanghai Topsolar Green Energy Co. Ltd

B877

Shenzhen Sungold Solar Co. Ltd

B879

Wuhu Zhongfu PV Co. Ltd

B889

Wuxi Saijing Solar Co. Ltd

B890

Wuxi Shangpin Solar Energy Science and Technology Co. Ltd

B891

Wuxi Solar Innova PV Co. Ltd

B892

Wuxi Suntech Power Co. Ltd

Suntech Power Co. Ltd

Wuxi Sunshine Power Co. Ltd

Luoyang Suntech Power Co. Ltd

Zhenjiang Rietech New Energy Science Technology Co. Ltd

Zhenjiang Ren De New Energy Science Technology Co. Ltd

B796

Wuxi Taichang Electronic Co. Ltd

Wuxi Machinery & Equipment Import & Export Co. Ltd

Wuxi Taichen Machinery & Equipment Co. Ltd

B893

Xi'an Huanghe Photovoltaic Technology Co. Ltd

State-run Huanghe Machine-Building Factory Import and Export Corporation

Shanghai Huanghe Fengjia Photovoltaic Technology Co. Ltd

B896

Xi'an LONGi Silicon Materials Corp.

Wuxi LONGi Silicon Materials Co. Ltd

B897

Years Solar Co. Ltd

B898

Yingli Energy (China) Co. Ltd

Baoding Tianwei Yingli New Energy Resources Co. Ltd

Hainan Yingli New Energy Resources Co. Ltd

Hengshui Yingli New Energy Resources Co. Ltd

Tianjin Yingli New Energy Resources Co. Ltd

Lixian Yingli New Energy Resources Co. Ltd

Baoding Jiasheng Photovoltaic Technology Co. Ltd

Beijing Tianneng Yingli New Energy Resources Co. Ltd

Yingli Energy (Beijing) Co. Ltd

B797

Yuhuan BLD Solar Technology Co. Ltd

Zhejiang BLD Solar Technology Co. Ltd

B899

Yuhuan Sinosola Science & Technology Co.Ltd

B900

Zhangjiagang City SEG PV Co. Ltd

B902

Zhejiang Fengsheng Electrical Co. Ltd

B903

Zhejiang Global Photovoltaic Technology Co. Ltd

B904

Zhejiang Heda Solar Technology Co. Ltd

B905

Zhejiang Jiutai New Energy Co. Ltd

Zhejiang Topoint Photovoltaic Co. Ltd

B906

Zhejiang Kingdom Solar Energy Technic Co. Ltd

B907

Zhejiang Koly Energy Co. Ltd

B908

Zhejiang Mega Solar Energy Co. Ltd

Zhejiang Fortune Photovoltaic Co. Ltd

B910

Zhejiang Shuqimeng Photovoltaic Technology Co. Ltd

B911

Zhejiang Shinew Photoelectronic Technology Co. Ltd

B912

Zhejiang Sunflower Light Energy Science & Technology Limited Liability Company

Zhejiang Yauchong Light Energy Science & Technology Co. Ltd

B914

Zhejiang Sunrupu New Energy Co. Ltd

B915

Zhejiang Tianming Solar Technology Co. Ltd

B916

Zhejiang Trunsun Solar Co. Ltd

Zhejiang Beyondsun PV Co. Ltd

B917

Zhejiang Wanxiang Solar Co. Ltd

WANXIANG IMPORT & EXPORT CO LTD

B918

Zhejiang Xiongtai Photovoltaic Technology Co. Ltd

B919

ZHEJIANG YUANZHONG SOLAR CO. LTD

B920

Zhongli Talesun Solar Co. Ltd

B922


19.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 218/14


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1404

af 18. august 2015

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. august 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

MA

164,5

MK

51,2

ZZ

107,9

0709 93 10

TR

126,8

ZZ

126,8

0805 50 10

AR

131,3

CL

152,1

UY

156,6

ZA

147,7

ZZ

146,9

0806 10 10

EG

253,2

IL

390,7

TR

145,0

US

339,9

ZZ

282,2

0808 10 80

AR

83,5

BR

92,3

CL

130,2

NZ

141,5

US

115,3

ZA

133,6

ZZ

116,1

0808 30 90

AR

77,5

CL

137,6

NZ

196,6

TR

133,8

ZA

106,7

ZZ

130,4

0809 30 10, 0809 30 90

MK

69,5

TR

129,6

ZZ

99,6

0809 40 05

BA

32,3

IL

99,6

MK

36,8

XS

57,7

ZZ

56,6


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

19.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 218/16


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/1405

af 18. august 2015

om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater for så vidt angår oplysningerne om Estland, Letland og Litauen

(meddelt under nummer C(2015) 5912)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (3), særlig artikel 4, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (4) er der fastsat dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater. I bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse afgrænses og listeopføres en række områder, som er opdelt efter risikoniveauet under hensyntagen til den epidemiologiske situation. Listen omfatter områder i Estland, Italien, Letland, Litauen og Polen.

(2)

I august 2015 indberettede Estland en række udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i de områder, der er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Et af disse udbrud hos tamsvin forekom i et område, der er opført i del III (tæt på område opført i del I) i samme bilag, og et andet udbrud forekom i et område, der er opført i del II i samme bilag.

(3)

I august 2015 indberettede Letland to udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i de områder, der er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. De pågældende udbrud forekom i områder, der er opført i del II i samme bilag.

(4)

I august 2015 indberettede Litauen en række udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i de områder, der er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Seks af disse udbrud forekom i områder, der er opført i del II i samme bilag.

(5)

Udviklingen i den nuværende epidemiologiske situation i Unionen for så vidt angår afrikansk svinepest bør indgå i vurderingen af den risiko, der udgøres af den dyresundhedsmæssige situation for så vidt angår denne sygdom i Estland, Letland og Litauen. For at målrette de dyresundhedsmæssige bekæmpelsesforanstaltninger og for at forhindre yderligere spredning af afrikansk svinepest samt for at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen inden for Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, bør EU-listen over områder omfattet af dyresundhedsmæssige bekæmpelsesforanstaltninger, der er fastlagt i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, ændres med henblik på, at der tages hensyn til den nuværende dyresundhedssituation for så vidt angår denne sygdom i de pågældende medlemsstater.

(6)

Gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU bør derfor ændres.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. august 2015.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(3)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU af 9. oktober 2014 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU (EUT L 295 af 11.10.2014, s. 63).


BILAG

»BILAG

DEL I

1.   Estland

Følgende områder i Estland:

Kallaste linn

Kunda linn

Mustvee linn

Pärnu linn

Rakvere linn

Tartu linn

Harjumaa maakond

Läänemaa maakond

Alatskivi vald

Are vald

Audru vald

Haaslava vald

Halinga vald

Haljala vald

Kadrina vald

Kambja vald

Kasepää vald

Koonga vald

Laekvere vald

Lavassare vald

Luunja vald

Mäksa vald

Meeksi vald

Paikuse vald

Pala vald

den del af Palamuse vald, der ligger øst for Tallinn-Tartu-banelinjen

Peipsiääre vald

Piirissaare vald

Rägavere vald

Rakvere vald

Saare vald

Sauga vald

Sindi vald

Sõmeru vald

Surju vald

den del af Tabivere vald, der ligger øst for Tallinn-Tartu-banelinjen

Tahkuranna vald

Tapa vald

den del af Tartu vald, der ligger øst for Tallinn-Tartu-banelinjen

Tootsi vald

Tori vald

Tõstamaa vald

Vara vald

Varbla vald

Vihula vald

Vinni vald

Viru-Nigula vald

Võnnu vald.

2.   Letland

Følgende områder i Letland:

i Krimuldas novads: Krimuldas pagasts

i Ogres novads: Lauberes, Suntažu, Ķeipenes, Taurupes, Ogresgala og Mazozolu pagasti

i Priekuļu novads: Priekuļu og Veselavas pagasti

Amatas novads

Cēsu novads

Ikšķiles novads

Inčukalna novads

Jaunjelgavas novads

Ķeguma novads

Lielvārdes novads

Līgatnes novads

Mālpils novads

Neretas novads

Ropažu novads

Salas novads

Sējas novads

Siguldas novads

Vecumnieku novads

Viesītes novads.

3.   Litauen

Følgende områder i Litauen:

i Jurbarkas rajono savivaldybė: Raudonės, Veliuonos, Seredžiaus og Juodaičių seniūnija

i Pakruojis rajono savivaldybė: Klovainių, Rozalimo og Pakruojo seniūnija

i Panevežys rajono savivaldybė: Krekenavos, Upytės, Naujamiesčio og Smilgių seniūnija

i Raseiniai rajono savivaldybė: Ariogalos, Ariogalos miestas, Betygalos, Pagojukų og Šiluvos seniūnija

i Šakiai rajono savivaldybė: Plokščių, Kriūkų, Lekėčių, Lukšių, Griškabūdžio, Barzdų, Žvirgždaičių, Sintautų, Kudirkos Naumiesčio, Slavikų og Šakių seniūnija

Pasvalys rajono savivaldybė

Vilkaviškis rajono savivaldybė

Radviliškis rajono savivaldybė

Kalvarija savivaldybė

Kazlų Rūda savivaldybė

Marijampolė savivaldybė.

4.   Polen

Følgende områder i Polen:

i województwo podlaskie:

kommunerne Augustów med byen Augustów, Nowinka, Sztabin og Bargłów Kościelny i powiat augustowski

kommunerne Choroszcz, Juchnowiec Kościelny, Suraż, Turośń Kościelna, Tykocin, Łapy, Poświętne, Zawady, Dobrzyniewo Duże og en del af Zabłudów (den sydvestlige del af kommunen, som er afgrænset af den linje, der udgøres af vej nr. 19 og forlænges af vej nr. 685) i powiat białostocki

kommunerne Czyże, Hajnówka med byen Hajnówka, Dubicze Cerkiewne, Kleszczele og Czeremcha i powiat hajnowski

kommunerne Grodzisk, Dziadkowice og Milejczyce i powiat siemiatycki

kommunerne Kobylin-Borzymy, Kulesze Kościelne, Sokoły, Wysokie Mazowieckie med byen Wysokie Mazowieckie, Nowe Piekuty, Szepietowo, Klukowo og Ciechanowiec i powiat wysokomazowiecki

kommunerne Krasnopol og Puńsk i powiat sejneński

kommunerne Rutka-Tartak, Szypliszki, Suwałki og Raczki i powiat suwalski

kommunen Rutki i powiat zambrowski

kommunerne Suchowola og Korycin i powiat sokólski

powiat bielski

M. Białystok powiat

M. Suwałki powiat

powiat moniecki.

DEL II

1.   Estland

Følgende områder i Estland:

Vändra linn

Viljandi linn

Ida-Virumaa maakond

Põlvamaa maakond

Raplamaa maakond

den del af Suure-Jaani vald, der ligger vest for vej nr. 49

den del af Tamsalu vald, der ligger nordøst for Tallinn-Tartu-banelinjen

den del af Viiratsi vald, der ligger vest for den linje, der tegnes af den vestlige del af vej nr. 92, indtil den krydser vej nr. 155, derefter vej nr. 155, indtil den krydser vej nr. 24156, derefter vej nr. 24156, indtil den krydser Verilaske-floden, og derefter Verilaske-floden, indtil den når den sydlige grænse af Viiratsi vald

Abja vald

Häädemeeste vald

Halliste vald

Karksi vald

Kõpu vald

Pärsti vald

Saarde vald

Vändra vald.

2.   Letland

Følgende områder i Letland:

i Krimuldas novads: Lēdurgas pagasts

i Limbažu novads: Skultes, Vidridžu, Limbažu og Umurgas pagasti

i Ogres novads: Krapes, Madlienas og Menģeles pagasti

i Priekuļu novads: Liepas og Mārsnēnu pagasti

i Salacgrīvas novads: Liepupes pagasts

Aizkraukles novads

Aknīstes novads

Alūksnes novads

Apes novads

Baltinavas novads

Balvi novads

Cesvaines novads

Ērgļu novads

Gulbenes novads

Ilūkstes novads

Jaunpiebalgas novads

Jēkabpils novads

Kocēnu novads

Kokneses novads

Krustpils novads

Līvānu novads

Lubānas novads

Madonas novads

Pārgaujas novads

Pļaviņu novads

Raunas novads

Rugāju novads

Skrīveru novads

Smiltenes novads

Varakļānu novads

Vecpiebalgas novads

Viļakas novads, Jēkabpils republikas pilsēta

Valmiera republikas pilsēta.

3.   Litauen

Følgende områder i Litauen:

i Anykščiai rajono savivaldybė: Andrioniškis, Anykščiai, Debeikiai, Kavarskas, Kurkliai, Skiemonys, Traupis, Troškūnai og Viešintos seniūnija og den del af Svėdasai, som ligger syd for vej nr. 118

i Jonava rajono savivaldybė: Šilų og Bukonių seniūnija og, i Žeimių seniūnija, Biliuškiai, Drobiškiai, Normainiai II, Normainėliai, Juškonys, Pauliukai, Mitėniškiai, Zofijauka og Naujokai kaimas

i Kaišiadorys rajono savivaldybė: Kaišiadorių apylinkės, Kruonio, Nemaitonių, Paparčių, Žąslių, Žiežmarių og Žiežmarių apylinkės seniūnija og den del af Rumšiškių seniūnija, der ligger syd for vej N. A1

i Kaunas rajono savivaldybė: Akademijos, Alšėnų, Babtų, Batniavos, Čekiškės, Domeikavos, Ežerėlio, Garliavos, Garliavos apylinkių, Kačerginės, Kulautuvos, Linksmakalnio, Raudondvario, Ringaudų, Rokų, Samylų, Taurakiemio, Užliedžių, Vilkijos, Vilkijos apylinkių og Zapyškio seniūnija

i Kėdainiai rajono savivaldybė: Josvainių, Pernaravos, Krakių, Dotnuvos, Gudžiūnų, Surviliškio, Vilainių, Truskavos, Šėtos og Kėdainių miesto seniūnija

i Kupiškis rajono savivaldybė: Alizava, Kupiškis, Noriūnai og Subačius seniūnija

i Panevėžys rajono savivaldybė: Karsakiškio, Miežiškių, Paįstrio, Panevėžio, Ramygalos, Raguvos, Vadoklių og Velžio seniūnija

i Šalčininkai rajono savivaldybė: Jašiūnų, Turgelių, Akmenynės, Šalčininkų, Gerviškių, Butrimonių, Eišiškių, Poškonių og Dieveniškių seniūnija

i Varėna rajono savivaldybė: Kaniavos, Marcinkonių og Merkinės seniūnija

Alytus miesto savivaldybė

Kaišiadorys miesto savivaldybė

Kaunas miesto savivaldybė

Panevėžys miesto savivaldybė

Vilnius miesto savivaldybė

Alytus rajono savivaldybė

Biržai rajono savivaldybė

Druskininkai rajono savivaldybė

Lazdijai rajono savivaldybė

Prienai rajono savivaldybė

Širvintos rajono savivaldybė

Ukmergė rajono savivaldybė

Vilnius rajono savivaldybė

Birštonas savivaldybė

Elektrėnai savivaldybė.

4.   Polen

Følgende områder i Polen:

i województwo podlaskie:

kommunerne Czarna Białostocka, Supraśl, Wasilków og en del af Zabłudów (den nordøstlige del af kommunen, som er afgrænset af den linje, der udgøres af vej nr. 19 og forlænges af vej nr. 685) i powiat białostocki

kommunerne Dąbrowa Białostocka, Janów, Nowy Dwór og Sidra i powiat sokólski

kommunerne Giby og Sejny med byen Sejny i powiat sejneński

kommunerne Lipsk og Płaska i powiat augustowski

kommunerne Narew, Narewka og Białowieża i powiat hajnowski.

DEL III

1.   Estland

Følgende områder i Estland:

Elva linn

Jõgeva linn

Põltsamaa linn

Võhma linn

Järvemaa maakond

Valgamaa maakond

Võrumaa maakond

den del af Palamuse vald, der ligger vest for Tallinn-Tartu-banelinjen

den del af Suure-Jaani vald, der ligger øst for vej nr. 49

den del af Tabivere vald, der ligger vest for Tallinn-Tartu-banelinjen

den del af Tamsalu vald, der ligger sydvest for Tallinn-Tartu-banelinjen

den del af Tartu vald, der ligger vest for Tallinn-Tartu-banelinjen

den del af Viiratsi vald, der ligger øst for den linje, der tegnes af den vestlige del af vej nr. 92, indtil den krydser vej nr. 155, derefter vej nr. 155, indtil den krydser vej nr. 24156, derefter vej nr. 24156, indtil den krydser Verilaske-floden, og derefter Verilaske-floden, indtil den når den sydlige grænse af Viiratsi vald

Jõgeva vald

Kolga-Jaani vald

Konguta vald

Kõo vald

Laeva vald

Nõo vald

Paistu vald

Pajusi vald

Põltsamaa vald

Puhja vald

Puurmani vald

Rakke vald

Rannu vald

Rõngu vald

Saarepeedi vald

Tähtvere vald

Tarvasti vald

Torma vald

Ülennurme vald

Väike-Maarja vald.

2.   Letland

Følgende områder i Letland:

i Limbažu novads: Viļķenes, Pāles og Katvaru pagasti

i Salacgrīvas novads: Ainažu og Salacgrīvas pagasti

Aglonas novads

Alojas novads

Beverīinas novads

Burtnieku novads

Ciblas novads

Dagdas novads

Daugavpils novads

Kārsavas novads

Krāslavas novads

Ludzas novads

Mazsalacas novads

Naukšēnu novads

Preiļu novads

Rēzeknes novads

Riebiņu novads

Rūjienas novads

Strenču novads

Valkas novads

Vārkavas novads

Viļānu novads

Zilupes novads

Daugavpils republikas pilsēta

Rēzekne republikas pilsēta.

3.   Litauen

Følgende områder i Litauen:

i Anykščiai rajono savivaldybė: den del af Svėdasai seniūnija, som ligger nord for vej nr. 118

i Jonava rajono savivaldybė: Upninkų, Ruklos, Dumsių, Užusalių og Kulvos seniūnija og, i Žeimiai seniūnija, Akliai, Akmeniai, Barsukinė, Blauzdžiai, Gireliai, Jagėlava, Juljanava, Kuigaliai, Liepkalniai, Martyniškiai, Milašiškiai, Mimaliai, Naujasodis, Normainiai I, Paduobiai, Palankesiai, Pamelnytėlė, Pėdžiai, Skrynės, Svalkeniai, Terespolis, Varpėnai, Žeimių gst., Žieveliškiai og Žeimių miestelis kaimas

i Kaišiadorys rajono savivaldybė: Palomenės og Pravieniškių seniūnija og den del af Rumšiškių seniūnija, der ligger nord for vej N. A1

i Kaunas rajono savivaldybė: Vandžiogalos, Lapių, Karmėlavos og Neveronių seniūnija

i Kėdainiai rajono savivaldybė: Pelėdnagių seniūnija

i Kupiškis rajono savivaldybė: Šimonys og Skapiškis seniūnija

i Šalčininkai rajono savivaldybė: Baltosios Vokės, Pabarės, Dainavos og Kalesninkų seniūnija

i Varėna rajono savivaldybė: Valkininkų, Jakėnų, Matuizų, Varėnos og Vydenių seniūnija

Jonava miesto savivaldybė

Ignalina rajono savivaldybė

Moletai rajono savivaldybė

Rokiškis rajono savivaldybė

Švencionys rajono savivaldybė

Trakai rajono savivaldybė

Utena rajono savivaldybė

Zarasai rajono savivaldybė

Visaginas savivaldybė.

4.   Polen

Følgende områder i Polen:

i województwo podlaskie:

kommunerne Gródek og Michałowo i powiat białostocki

kommunerne Krynki, Kuźnica, Sokółka og Szudziałowo i powiat sokólski.

DEL IV

Italien

Følgende områder i Italien:

alle områder på Sardinien.«


RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

19.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 218/27


Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343, der findes på adressen:

http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html.

Regulativ nr. 14 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer for så vidt angår forankringer til sikkerhedsseler, Isofix-forankringssystemer, Isofix-topstropforankringer og i-Size-siddepladser [2015/1406]

Omfattende al gældende tekst frem til:

Supplement 5 til ændringsserie 07 med ikrafttrædelsesdato: 10. juni 2014

INDHOLDSFORTEGNELSE

REGULATIV

1.

Anvendelsesområde

2.

Definitioner

3.

Ansøgning om godkendelse

4.

Godkendelse

5.

Specifikationer

6.

Prøvninger

7.

Inspektion under og efter statisk prøvning af sikkerhedsseleforankringer

8.

Ændringer og udvidelse af godkendelsen af køretøjstypen

9.

Produktionens overensstemmelse

10.

Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

11.

Betjeningsvejledning

12.

Endeligt ophør af produktionen

13.

Navne og adresser på de tekniske tjenester, der er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de typegodkendende myndigheder

14.

Overgangsbestemmelser

BILAG

Bilag 1

Meddelelse

Bilag 2

Udformning af godkendelsesmærket

Bilag 3

Placering af effektive seleforankringer

Bilag 4

Metode til bestemmelse af H-punkt og faktisk torsovinkel for siddepladser i motorkøretøjer

Bilag 5

Trækanordning

Bilag 6

Mindste antal forankringspunkter og placering af nedre forankringer

Bilag 7

Dynamisk prøvning som alternativ til statisk prøvning af sikkerhedsseleforankringers styrke

Bilag 8

Specifikationer for prøvedukker

Bilag 9

Isofix-forankringssystemer og Isofix-topstropforankringer

Bilag 10

i-Size-siddepladser

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

Dette regulativ finder anvendelse på:

a)

køretøjer i klasse M og N (1) for så vidt angår sikkerhedsseleforankringer, som er beregnet til voksne personer på fremadvendte, bagudvendte eller sidevendte sæder

b)

køretøjer i klasse M1 for så vidt angår deres Isofix-forankringssystemer og deres Isofix-topstropforankringer til barnefastholdelsesanordninger. Andre køretøjsklasser med Isofix-forankringer monteret skal også opfylde forskrifterne i dette regulativ

c)

køretøjer i enhver klasse med hensyn til deres eventuelle i-Size-siddepladser defineres af køretøjsfabrikanten.

2.   DEFINITIONER

I dette regulativ forstås ved:

2.1.   »godkendelse af et køretøj«: godkendelse af en køretøjstype, som er udstyret med forankringer til en given type sikkerhedsseler

2.2.   »køretøjstype«: en klasse af motordrevne køretøjer, der ikke frembyder væsentlige indbyrdes forskelle, navnlig på følgende punkter: dimensioner, udformning og materialer af de dele af køretøjets stel eller sædekonstruktionen, hvorpå sikkerhedsseleforankringerne, Isofix-forankringssystemerne og Isofix-topstropforankringerne, hvis sådanne forefindes, er monteret, og hvis forankringernes styrke prøves ved den dynamiske prøvning, samt styrken af køretøjsbunden, hvis denne prøves ved den statiske prøvning i tilfælde af i-Size-siddepladser, og egenskaberne for enhver del af fastholdelsessystemet, især kraftbegrænsningsfunktionen, som har betydning for de kræfter, der påvirker sikkerhedsselernes forankringer

2.3.   »seleforankringer«: de dele af køretøjets stel eller sædekonstruktionen eller enhver anden del af køretøjet, hvortil sikkerhedsselerne fastgøres

2.4.   »effektiv seleforankring«: det sted, der tjener til, for hver dels vedkommende, at bestemme sikkerhedsselens vinkel i forhold til bæreren, som fastsat i punkt 5.4; det vil sige det sted, hvortil en sele skal være fæstnet for at give samme stilling som sikkerhedsselen har under brug — uanset om det er den faktiske forankring — afhængigt af sikkerhedsselens form og den måde, hvorpå den er fastgjort til forankringen.

2.4.1.

Hvis for eksempel

2.4.1.1.

der bruges et selestyr på køretøjets stel eller sædekonstruktionen, anses den effektive seleforankring for at være midtpunktet af selestyret dér, hvor selen forlader styret på den anden side af selebæreren, og

2.4.1.2.

selen går direkte fra bæreren til en retraktor, der er fastgjort til køretøjets stel eller sædekonstruktionen uden et selestyr som mellemled, anses den effektive forankring for at være skæringspunktet mellem oprulningsrullens akse og gjordens midterplan på rullen

2.5.   »køretøjets bund«: karrosseriets underste del, der forbinder køretøjets sidevægge. I denne forstand omfatter »køretøjets bund« forstærkningsribber, udpressede profiler og andre forstærkningsdele, selv om disse befinder sig under selve bunden, for eksempel længdevanger og tværgående vanger

2.6.   »sæde«: en anordning, som enten er sammenbygget med køretøjets stel eller ikke, som er komplet med beklædning, og som giver siddeplads til én voksen. Udtrykket dækker både et enkelt sæde og en del af et bænkesæde med plads til én person

2.6.1.   »forreste passagersæde«: alle sæder, hvis »forreste H-punkt« befinder sig i eller foran det lodrette tværplan, som går gennem førerens R-punkt

2.6.2.   »fremadvendt sæde«: et sæde, som kan bruges, mens køretøjet er i bevægelse, og som vender mod køretøjets forende på en sådan måde, at sædets lodrette symmetriplan danner en vinkel på mindre end + 10° eller – 10° i forhold til køretøjets lodrette symmetriplan

2.6.3.   »bagudvendt sæde«: et sæde, som kan bruges, mens køretøjet er i bevægelse, og som vender mod køretøjets bagende på en sådan måde, at sædets lodrette symmetriplan danner en vinkel på mindre end + 10° eller – 10° i forhold til køretøjets lodrette symmetriplan

2.6.4.   »sidevendt sæde«: et sæde, som kan bruges, mens køretøjet er i bevægelse, og som vender mod køretøjets side på en sådan måde, at sædets lodrette symmetriplan danner en vinkel på 90° (± 10°) i forhold til køretøjets lodrette symmetriplan

2.7.   »gruppe af sæder«: enten et sæde af bænktypen eller sæder, som er adskilte, men placeret ved siden af hinanden (dvs. med de forreste forankringer for det ene sæde på linje med eller foran de bageste forankringer og på linje med eller bagved de forreste forankringer for det andet sæde), og som kan tjene som siddeplads for en eller flere siddende voksne personer

2.8.   »bænkesæde«: en anordning, komplet med beklædning, som giver siddeplads til flere end én voksen

2.9.   »sædetype«: en kategori af sæder, der ikke udviser forskelle indbyrdes på væsentlige områder som f.eks.:

2.9.1.

sædekonstruktionens udformning, dimensioner og materialer

2.9.2.

indstillingssystemernes og alle låsesystemernes type og dimensioner

2.9.3.

type og dimensioner af sikkerhedsselernes forankringer på sædet, af sædets forankring og de deraf berørte dele af køretøjets stel

2.10.   »sædeforankring«: det system, hvormed sædet er fastgjort til køretøjets stel, herunder de berørte dele af køretøjets stel

2.11.   »indstillingsanordning«: en anordning, hvormed sædet eller dele heraf kan indstilles, således at det tilpasses kropsbygningen af den person, der bruger det. Denne anordning kan især give mulighed for:

2.11.1.

længdeindstilling

2.11.2.

højdeindstilling

2.11.3.

vinkelindstilling

2.12.   »forskydningsanordning«: en anordning, hvormed sædet eller dele deraf kan forskydes eller drejes uden faste mellemstillinger, med det formål at lette adgangen til området bag det pågældende sæde

2.13.   »spærreanordning«: en anordning, der sikrer fastholdelse af sædet og dele deraf i enhver brugsstilling, og som omfatter mekanismer til låsning af ryglænet i forhold til sædet og af sædet i forhold til køretøjet

2.14.   »referenceområde«: området mellem to lodrette planer i længderetningen, som har en indbyrdes afstand på 400 mm, er symmetriske omkring H-punktet og er dannet ved drejning af det i regulativ nr. 21, bilag 1, beskrevne hovedattrapapparat fra lodret til vandret. Apparatet anbringes som beskrevet i nævnte bilag til regulativ nr. 21 og indstilles til maksimumslængden 840 mm

2.15.   »kraftbegrænsende anordning for brystkassen«: enhver del af sikkerhedsselen og/eller sædet og/eller køretøjet, som har til formål at begrænse omfanget af den belastning, som personens brystkasse udsættes for i tilfælde af en kollision

2.16.   »Isofix«: et system til fastgørelse af en barnefastholdelsesanordning i køretøjer med to stive forankringer i køretøjet, to tilsvarende stive fastgørelsesbeslag på barnefastholdelsesanordningen og en anordning til begrænsning af barnefastholdelsesanordningens rotation

2.17.   »Isofix-position«: en position, der tillader montering af:

a)

enten en universel fremadvendende Isofix-barnefastholdelsesanordning som defineret i regulativ nr. 44

b)

eller en semi-universel fremadvendende Isofix-barnefastholdelsesanordning som defineret i regulativ nr. 44

c)

eller en semi-universel bagudvendende Isofix-barnefastholdelsesanordning som defineret i regulativ nr. 44

d)

eller en semi-universel sidevendende Isofix-barnefastholdelsesanordning som defineret i regulativ nr. 44

e)

eller en køretøjsspecifik Isofix-barnefastholdelsesanordning som defineret i regulativ nr. 44

f)

eller en i-Size-barnefastholdelsesanordning som defineret i regulativ nr. 129

g)

eller en køretøjsspecifik Isofix-barnefastholdelsesanordning som defineret i regulativ nr. 129

2.18.   »nedre Isofix-forankring«: en stiv, rund horisontal stang med en diameter på 6 mm, der stikker ud fra køretøjet eller sædekonstruktionen til fastgørelse og fastholdelse af en Isofix-barnefastholdelsesanordning ved hjælp af Isofix-beslag

2.19.   »Isofix-forankringssystem«: et system bestående af to nedre Isofix-forankringer, der er konstrueret til fastgørelse af en Isofix-barnefastholdelsesanordning sammen med en antirotationsanordning

2.20.   »Isofix-beslag«: en af de to forbindelser, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 44 eller 129, og som stikker ud fra Isofix-barnefastholdelsesanordningens konstruktion og er kompatibel med en nedre Isofix-forankring

2.21.   »Isofix-barnefastholdelsesanordning«: en barnefastholdelsesanordning, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 44 eller 129, og som skal fastgøres til et Isofix-forankringssystem

2.22.   »anordning til statisk belastning« (Static force application device — SFAD): et prøvningsfikstur, der går i indgreb med Isofix-forankringssystemerne og anvendes til ved statisk prøvning at kontrollere deres styrke samt køretøjsstellets eller sædekonstruktionens evne til at begrænse rotation. I bilag 9, figur 1 og 2, beskrives prøvningsfiksturet for nedre forankringer og topstrop samt en SFADSL(SL: support leg — støtteben) til vurdering af i-Size-siddepladser med hensyn til styrken af køretøjsbunden. Et eksempel på en sådan SFADSL findes i figur 3 i bilag 10.

2.23.   »antirotationsanordning«:

a)

En antirotationsanordning for en universel Isofix-barnefastholdelsesanordning består af en Isofix-topstrop.

b)

En antirotationsanordning for en semi-universel Isofix-barnefastholdelsesanordning består af enten en topstrop, køretøjets instrumentbræt eller et støtteben, der skal begrænse fastholdelsesanordningens rotation ved frontalt sammenstød.

c)

En antirotationsanordning for en i-Size-barnefastholdelsesanordning består af enten en topstrop eller et støtteben, der skal begrænse fastholdelsesanordningens rotation ved frontalt sammenstød.

d)

For så vidt angår i-Size-, universelle og semi-universelle Isofix-barnefastholdelsesanordninger udgør køretøjets sæde i sig selv ikke en anti-rotationsanordning

2.24.   »Isofix-topstropforankring«: en anordning, f.eks. en stang, der er placeret i et nærmere bestemt område og er beregnet til fastgørelse af en Isofix-topstropkonnektor og overførelse af fastholdelseskraften til køretøjets stel

2.25.   »Isofix-topstropkonnektor«: en anordning beregnet til fastgørelse til en Isofix-topstropforankring

2.26.   »Isofix-topstropkrog«: en Isofix-topstropkonnektor, der typisk anvendes til at fastgøre en Isofix-topstrop til en Isofix-topstropforankring som defineret i dette regulativs bilag 9, figur 3.

2.27.   »Isofix-topstropgjord«: en gjord (eller tilsvarende), der går fra toppen af Isofix-barnefastholdelsesanordningen og til Isofix-topstropforankringen, og som er forsynet med en justeringsanordning, en spændingsudløsende anordning og en Isofix-topstropkonnektor

2.28.   »en styreanordning«: en anordning, der skal hjælpe den person, der monterer Isofix-barnefastholdelsesanordningen, ved fysisk at styre Isofix-beslagene på Isofix-barnefastholdelsesanordningen, så de rettes korrekt ind efter de nedre Isofix-forankringer og lettere går i indgreb med disse

2.29.   »et barnefastholdelsesfikstur«: et fikstur i henhold til en af de otte Isofix-størrelsesklasser defineret i bilag 17, tillæg 2, punkt 4, til regulativ nr. 16, hvis mål er opgivet i figur 1 til 7 i ovennævnte punkt 4. Disse barnefastholdelsesfiksturer (child restraint fixtures — CRF) bruges i regulativ nr. 16 til at bestemme, hvilke størrelsesklasser af Isofix-barnefastholdelsessystemer, der kan monteres på køretøjets Isofix-positioner. En af barnefastholdelsesfiksturerne, den såkaldte ISO/F2 (B) eller ISO/F2X(B1), som beskrives i regulativ nr. 16 (bilag 17, tillæg 2), anvendes i dette regulativ til at kontrollere placeringen af og adgangsmulighederne til eventuelle Isofix-forankringssystemer

2.30.   »vurderingsvolumen for støttebensfoden«: det volumen, som vist i figur 1 og 2 i bilag 10 til dette regulativ, hvor støttebensfoden for en i-Size-barnefastholdelsesanordning som defineret i regulativ nr. 129 hviler, og som derfor har skæringspunkt med køretøjsbunden

2.31.   »kontaktfladen på køretøjsbunden«: det område, der befinder sig i skæringslinjen mellem oversiden af køretøjsbunden (inkl. indtræk, tæpper, skumunderlag osv.) med vurderingsvolumenet for støttebensfoden, og som er konstrueret til at modstå kræfter fra støttebenet for en i-Size-barnefastholdelsesanordning som defineret i regulativ nr. 129

2.32.   »i-Size siddeplads«: en siddeplads, hvis en sådan er fastlagt af fabrikanten, der er indrettet til at modtage en i-Size-barnefastholdelsesanordning som defineret i regulativ nr. 129, og som opfylder kravene i dette regulativ.

3.   ANSØGNING OM GODKENDELSE

3.1.   Ansøgningen om typegodkendelse af et køretøj for så vidt angår seleforankringer, Isofix-forankringssystemer, Isofix-topstropforankringer og i-Size-siddepladser indgives af køretøjets fabrikant eller dennes behørigt bemyndigede repræsentant.

3.2.   Følgende dokumenter skal vedlægges i tre eksemplarer med følgende oplysninger:

3.2.1.

tegninger af køretøjets stel i passende målestok, som viser placeringen for seleforankringerne og (i påkommende tilfælde) de effektive seleforandringer, Isofix-forankringerne, Isofix-topstropforankringerne og — i tilfælde af i-Size-siddepladser — kontaktfladen på køretøjsbunden; desuden vedlægges detaljerede tegninger af seleforankringerne, af de eventuelle Isofix-forankringssystemer, af de eventuelle Isofix-topstropforankringer og af disses fastgørelsespunkter samt — i tilfælde af i-Size-siddepladser — kontaktfladen på køretøjsbunden

3.2.2.

en angivelse af de anvendte materialer, der kan have indflydelse på seleforankringernes, Isofix-forankringssystemernes og eventuelle Isofix-topstropforankringers modstandskraft samt — i tilfælde af i-Size-siddepladser — på modstandskraften for kontaktfladen på køretøjsbunden

3.2.3.

en teknisk beskrivelse af seleforankringerne, Isofix-forankringssystemerne og eventuelle Isofix-topstropforankringer

3.2.4.

hvis seleforankringerne, Isofix-forankringssystemerne eller eventuelle Isofix-topstropforankringer er fastgjort til sædekonstruktionen:

3.2.4.1.

en detaljeret beskrivelse af køretøjstypen med hensyn til sædernes udformning, sædeforankringerne samt sædernes justerings- og låsesystemer

3.2.4.2.

tegninger af sæderne, af deres forankring til køretøjet og af deres indstillings- og spærreanordninger, i passende målestok og tilstrækkeligt detaljerede

3.2.5.

bevis for, at den sikkerhedssele eller fastholdelsesanordning, som anvendes ved godkendelsesprøvningen af forankringerne, er i overensstemmelse med regulativ nr. 16, såfremt fabrikanten vælger den alternative dynamiske styrkeprøvning.

3.3.   Fabrikanten skal enten stille et køretøj, der er repræsentativt for den type, der skal godkendes, eller de dele af køretøjet, der af den tekniske tjeneste, der foretager godkendelsesprøvningerne, betragtes som væsentlige for prøvning af seleforankringerne, Isofix-forankringssystemerne, eventuelle Isofix-topstropforankringer og — i tilfælde af i-Size-siddepladser — prøvningen af kontaktfladen på køretøjsbunden, til rådighed for den tekniske tjeneste.

4.   GODKENDELSE

4.1.   Hvis den køretøjstype, der ansøges om godkendelse for i henhold til dette regulativ, opfylder de relevante forskrifter i regulativet, meddeles der godkendelse for den pågældende køretøjstype.

4.2.   Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre (i øjeblikket 07, svarende til ændringsserie 07) angiver den serie ændringer, som omfatter de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt. Samme kontraherende part kan ikke tildele samme godkendelsesnummer til en anden type køretøj som defineret i punkt 2.2 ovenfor.

4.3.   Meddelelse om godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af en godkendelse, eller endeligt ophør af produktionen af en køretøjstype i henhold til dette regulativ, skal gives de kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved brug af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

4.4.   Ethvert køretøj, som er i overensstemmelse med en type, som er godkendt efter dette regulativ, skal på et let synligt og let tilgængeligt sted, der er angivet i godkendelsesattesten, være påført et internationalt godkendelsesmærke bestående af følgende:

4.4.1.

en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (2)

4.4.2.

dette regulativs nummer til højre for den cirkel, der er foreskrevet i punkt 4.4.1

4.4.3.

bogstavet »e« til højre for dette regulativs nummer, såfremt der er udstedt typegodkendelse i henhold til den dynamiske prøvning i bilag 7.

4.5.   Er køretøjet i overensstemmelse med en køretøjstype, som i henhold til et eller flere andre af de til overenskomsten vedføjede regulativer er godkendt i samme stat, som har meddelt godkendelse efter dette regulativ, behøver det i punkt 4.4.1 ovenfor foreskrevne symbol ikke gentages. I så tilfælde skal yderligere godkendelsesnumre og symboler for alle de regulativer, som godkendelsen er udstedt efter i det land, hvor godkendelsen er udstedt i henhold til dette regulativ, placeres i lodrette kolonner til højre for det symbol, der er beskrevet i punkt 4.4.1.

4.6.   Godkendelsesmærket skal være let læseligt og må ikke kunne slettes.

4.7.   Godkendelsesmærket skal anbringes tæt ved eller på den identifikationsplade, fabrikanten har anbragt på køretøjet.

4.8.   Bilag 2 til dette regulativ giver eksempler på godkendelsesmærkets udformning.

5.   SPECIFIKATIONER

5.1.   Definitioner (jf. bilag 3)

5.1.1.   H-punktet er et referencepunkt som defineret i bilag 4, punkt 2.3, i dette regulativ, som bestemmes på den i samme bilag angivne måde.

5.1.1.1.   Punkt H' er et referencepunkt i overensstemmelse med det i punkt 5.1.1 definerede H, som bestemmes for alle normale brugsstillinger for sædet.

5.1.1.2.   R-punktet er siddepladsens referencepunkt som defineret i punkt 2.4 i bilag 4 til dette regulativ.

5.1.2.   Det tredimensionelle referencesystem er defineret i tillæg 2 til dette regulativs bilag 4.

5.1.3.   Punkterne L1 og L2 er de nedre effektive seleforankringer.

5.1.4.   Punkt C er et punkt, som befinder sig 450 mm lodret over R-punktet. Hvis den i punkt 5.1.6 definerede afstand S ikke er under 280 mm, og hvis fabrikanten har anvendt den alternative formel, BR = 260 mm + 0,8 S, som er specificeret i punkt 5.4.3.3, skal den lodrette afstand mellem C og R være 500 mm.

5.1.5.   Vinklerne α1 o α2 er vinklerne mellem et vandret plan og de planer, som er vinkelrette på sædets lodrette langsgående midterplan, og som går gennem punktet R og punkterne L1 og L2.

Hvis sædet er indstilleligt, skal dette krav også være opfyldt for H-punkterne for alle normale kørselsstillinger som angivet af køretøjets fabrikant.

5.1.6.   S er afstanden i mm mellem de øvre effektive seleforankringer og et referenceplan P, som er parallelt med køretøjets langsgående midterplan og defineres således:

5.1.6.1.

Hvis siddestillingen er veldefineret ved sædets form, defineres planet P som sædets midterplan.

5.1.6.2.

Hvis der ikke findes en veldefineret siddestilling:

5.1.6.2.1.

Planet P for førersædet er et lodret plan, som er parallelt med køretøjets langsgående midterplan og går gennem rattets centrum (er det indstilleligt, skal det være i midterposition), idet rattets centrum regnes for at være beliggende i ratkransens plan.

5.1.6.2.2.

Forsædepassagerens referenceplan P er symmetrisk med førerens.

5.1.6.2.3.

Planet P for en af de bageste yderpladser er det af fabrikanten opgivne på betingelse af, at følgende grænser for afstanden A mellem køretøjets langsgående midterplan og referenceplanet P overholdes:

A

er større end eller lig med 200 mm, hvis bænkesædet fra fabrikantens side kun er beregnet til 2 passagerer

A

er større end eller lig med 300 mm, hvis bænkesædet fra fabrikantens side er beregnet til mere end to passagerer.

5.2.   Almindelige forskrifter

5.2.1.   Forankringer til sikkerhedsseler skal udformes, fremstilles og placeres, således at de:

5.2.1.1.

muliggør montering af en egnet sikkerhedssele. Seleforankringerne til de forreste pladser i siderne bør tillade anbringelse af sikkerhedsseler med retraktor og en styretrisse under særligt hensyn til karakteristika for forankringernes modstandsdygtighed, med mindre fabrikanten leverer køretøjet udstyret med andre typer sikkerhedsseler med retraktorer. Hvis forankringerne kun passer til visse typer sikkerhedsseler, bør disse typer angives på den i punkt 4.3 nævnte formular.

5.2.1.2.

minimerer risikoen for, at selen glider, når den bæres korrekt.

5.2.1.3.

minimerer risikoen for beskadigelse af gjorden ved kontakt med de fremspringende dele af køretøjets stel eller sædekonstruktionen

5.2.1.4.

tillader køretøjet at overholde dette regulativs forskrifter under normal anvendelse.

5.2.1.5.

Når det drejer sig om forankringer, der har én indstilling for at tillade personer at stige ind i køretøjet og en anden for at fastholde dem, finder dette regulativs forskrifter anvendelse på forankringer i fastholdelsespositionen.

5.2.2.   Eventuelle monterede eller monteringsberegnede Isofix-forankringssystemer og Isofix-topstropforankringer til Isofix-barnefastholdelsesanordninger samt kontaktfladen på køretøjsbunden for eventuelle i-Size-siddepladser skal udformes, fremstilles og placeres som følger:

5.2.2.1.

Eventuelle Isofix-forankringssystemer, topstropforankringer eller kontaktfladen på køretøjsbunden for eventuelle i-Size-siddepladser skal tillade, at køretøjet ved normal anvendelse opfylder forskrifterne i dette regulativ.

Eventuelle Isofix-forankringssystemer og Isofix-topstropforankringer, som vil kunne tilføjes i ethvert køretøj, skal også overholde forskrifterne i dette regulativ. Sådanne forankringer skal derfor beskrives i ansøgningen om typegodkendelse.

5.2.2.2.

Den konstruktionsmæssige modstandskraft for Isofix-forankringssystemer og Isofix-topstropforankringer skal svare til enhver Isofix-barnefastholdelsesanordning for massegruppe 0, 0 + og 1 som defineret i regulativ nr. 44.

5.2.2.3.

Et Isofix-forankringssystem, en Isofix-topstropforankring og i-Size-siddepladsers kontaktflade på køretøjsbunden skal være konstrueret til i-Size-barnefastholdelsesanordninger som defineret i regulativ nr. 129.

5.2.3.   Isofix-forankringssystemer, konstruktion og placering:

5.2.3.1.

Ethvert Isofix-forankringssystem skal bestå af en eller flere vandrette tværgående stive stænger med en diameter på 6 mm ± 0,1 mm, som dækker to områder med en mindste effektiv længde på 25 mm og er placeret i den akse, der er defineret i figur 4 i bilag 9.

5.2.3.2.

Ethvert Isofix-forankringssystem monteret på en siddeplads i et køretøj skal være placeret mindst 120 mm bagved det konstruktivt bestemte H-punkt som bestemt i dette regulativs bilag 4, målt horisontalt til stangens midte.

5.2.3.3.

For ethvert Isofix-forankringssystem monteret i køretøjet skal det være muligt at fastgøre Isofix-barnefastholdelsesfiksturet »ISO/F2« (B) eller »ISO/F2X« (B1), der er beskrevet i regulativ nr. 16 (bilag 17, tillæg 2).

I-Size-positioner skal kunne rumme Isofix-barnefastholdelsesfiksturer af størrelsesklasserne »ISO/F2X« (B 1) og »ISO/R2« (D) sammen med vurderingsvolumen for støtteben som defineret i regulativ nr. 16 (bilag 17, tillæg 2).

5.2.3.4.

Undersiden af Isofix-barnefastholdelsesfiksturet som defineret af køretøjets fabrikant i punkt 5.2.3.3 skal have stillingsvinkler inden for følgende grænser, idet vinklerne måles i forhold til køretøjets referenceplaner som defineret i bilag 4, tillæg 2, til dette regulativ:

a)

Hældning: 15° ± 10°

b)

Rulning: 0° ± 5°

c)

Giring: 0° ± 10°.

Forudsat at de grænser, der er fastsat i punkt 5.2.3.4, ikke overskrides, accepteres for i-Size-siddepladser, at den korteste støttebenslængde i henhold til vurderingsvolumen for støttebensfoden, resulterer i en hældningsvinkel, der er større end ellers foranlediget af køretøjets sæde eller stel. Det skal være muligt at montere Isofix-barnefastholdelsesfiksturet ved den øgede hældningsvinkel.

5.2.3.5.

Isofix-forankringssystemerne skal hele tiden være i anvendelsesposition eller skal være sammenklappelige. Hvis der er tale om sammenklappelige forankringer, skal forskrifterne for Isofix-forankringssystemer være opfyldt i anvendelsespositionen.

5.2.3.6.

Hver nedre Isofix-forankringsstang (i anvendelsespositionen) eller hver permanent monteret styreanordning skal være synlig uden sammenpresning af sædehynden eller ryglænet, når stangen eller styreanordningen i et vertikalt længdeplan, der går gennem stangens eller styreanordningens center, betragtes langs en linje med en vinkel på 30 grader opad fra et horisontalt plan.

Som et alternativ til ovennævnte forskrift skal køretøjet have permanente afmærkninger ved siden af hver stang eller styreanordning. Denne afmærkning skal efter fabrikantens valg være en af følgende:

5.2.3.6.1.

Som minimum symbolet i bilag 9, figur 12, bestående af en cirkel med en diameter på mindst 13 mm indeholdende et piktogram, der opfylder følgende krav:

a)

piktogrammet skal kontrastere med cirklens baggrund

b)

piktogrammet skal befinde sig i nærheden af hver stang i systemet.

5.2.3.6.2.

Ordet »ISOFIX« med store bogstaver med en højde på mindst 6 mm.

5.2.3.7.

Forskrifterne i punkt 5.2.3.6 gælder ikke for i-Size-siddepladser. I-Size-siddepladser skal mærkes i henhold til punkt 5.2.5.1.

5.2.4.   Isofix-topstropforankringer, konstruktion og placering:

 

På bilfabrikantens anmodning kan metoderne beskrevet i punkt 5.2.4.1. og 5.2.4.2 bruges som alternativer.

 

Metoden beskrevet i punkt 5.2.4.1 kan kun anvendes, hvis Isofix-positionen befinder sig på et sæde i køretøjet.

5.2.4.1.   I henhold til bestemmelserne i punkt 5.2.4.3 og 5.2.4.4 placeres den del af hver Isofix-topstropforankring, som er designet til at blive forbundet med en Isofix-topstropkonnektor, højst 2 000 mm fra skulderreferencepunktet i det gråtonede område, som vist i figur 6-10 i bilag 9, for den siddeplads, hvorpå den er monteret, med henvisning til den i SAE J 826 (juli 1995) beskrevne skabelon, som også er vist i bilag 9, figur 5, i overensstemmelse med følgende betingelser:

5.2.4.1.1.

Skabelonens H-punkt svarer til det unikke konstruktivt bestemte H-punkt for sædet i laveste og bageste indstilling, dog placeres skabelonen midtvejs mellem de to nedre Isofix-forankringer.

5.2.4.1.2.

Skabelonens torsolinje har samme vinkel til det vertikale tværplan som ryglænet indstillet i mest lodrette position.

5.2.4.1.3.

Skabelonen placeres i det vertikale længdeplan, som indeholder skabelonens H-punkt.

5.2.4.2.   Alternativt kan Isofix-topstropforankringsområdet bestemmes ved hjælp af fiksturet »ISO/F2« (B) som defineret i regulativ nr. 16 (bilag 17, tillæg 2, figur 2), ved en Isofix-position udstyret med nedre Isofix-forankringer som vist i figur 11 i bilag 9.

Indstillingen skal være sædets bageste og laveste indstilling med ryglænet i normal indstilling eller som anbefalet af køretøjsfabrikanten.

Set fra siden skal Isofix-topstropforankringen ligge bag »ISO/F2«-(B)-fiksturets bagside.

Tværsnittet mellem bagsiden af fiksturet »ISO/F2« (B) og den horisontale linje (bilag 9, figur 11, reference 3), som indeholder det sidste stive punkt med en hårdhed på over 50 Shore A øverst i ryglænet, definerer referencepunkt 4 (bilag 9, figur 11) på centerlinjen for fiksturet »ISO/F2« (B). På dette referencepunkt definerer en maksimal vinkel på 45° over den horisontale linje topstropforankringsområdets øverste grænse.

Det område, som forankringen for Isofix-topstroppen skal ligge inden for, afgrænses set oppefra af en vinkel på maks. 90°, der går skråt bagud gennem referencepunktet 4 (bilag 9, figur 11), og set bagfra af en vinkel på maks. 40°.

Isofix-topstropgjordens befæstelsespunkt (5) er det punkt, hvor »ISO/F2«-(B)-fiksturets centerlinje (550) skærer et plan, der ligger 1 mm over fiksturets horisontale overflade (6).

Desuden skal Isofix-topstropforankringen være mere end 200 mm, men under 2 000 mm fra Isofix-topstropgjordens besfæstelsespunkt på bagsiden af fiksturet »ISO/F2« (B), målt langs gjorden, når den trækkes hen over ryglænet til Isofix-topstropforankringen.

5.2.4.3.   Den del af Isofix-topstropforankringen i et køretøj, som er konstrueret til at blive forbundet med Isofix-topstropkonnektoren, kan placeres uden for de i punkt 5.2.4.1 eller 5.2.4.2 nævnte grå områder, hvis der ikke kan findes en passende placering inden for området, og bilen er udstyret med en selestyrsanordning, som

5.2.4.3.1.

sikrer, at Isofix-topstropgjorden fungerer, som om den del af forankringen, der er udformet til at blive forbundet med Isofix-topstropforankringen, var placeret inden for det grå område

5.2.4.3.2.

er mindst 65 mm bag torsolinjen, hvis der er tale om selestyranordninger af den ikke-stive stroptype eller en aftagelig styranordning, eller mindst 100 mm bag torsolinjen, hvis der er tale om en fastmonteret stiv selestyranordning

5.2.4.3.3.

anordningen udviser ved prøvning, efter at været installeret i overensstemmelse med den tilsigtede anvendelse, tilstrækkelig styrke til med Isofix-topstropforankring at modstå den belastning, som er beskrevet i punkt 6.6 i dette regulativ.

5.2.4.4.   En stropforankring kan være nedsænket i ryglænet, såfremt den ikke befinder sig i gjordens anvendelsesområde øverst på køretøjets ryglæn.

5.2.4.5.   Isofix-topstropforankringen skal være dimensioneret således, at det er muligt at fastgøre en Isofix-topstropkrog som illustreret i figur 3.

Det skal sikres, at der er frigang rundt om hver Isofix-topstropforankring, således at gjorden kan spændes og spændes op.

Alle forankringer, der ligger bag eventuelle Isofix-forankringssystemer, og som kan bruges til at fastgøre en Isofix-topstropkrog eller Isofix-topstropkonnektor, skal være konstrueret til at forhindre misbrug ved hjælp af en eller flere af følgende foranstaltninger:

a)

udformning af alle sådanne forankringer i Isofix-topstropforankringens område som Isofix-topstropforankringer eller

b)

mærkning af kun Isofix-topstropforankringer med et af de symboler, eller dets spejlbillede, som er vist i figur 13 i bilag 9 eller

c)

mærkning af sådanne forankringer, der ikke er i overensstemmelse med a) eller b) ovenfor, med en tydelig angivelse af, at disse forankringer ikke bør anvendes i kombination med eventuelle Isofix-forankringssystemer.

For hver Isofix-topstropforankring, som befinder sig under et dække, skal dette være markeret med f.eks. et af symbolerne (evt. spejlvendt) i figur 13 i bilag 9; dette dække skal kunne fjernes uden brug af værktøj.

5.2.5.   Krav til i-Size-siddepladser

Hver i-Size-siddeplads, som defineret af køretøjets fabrikant, skal opfylde de krav, der er fastlagt i punkt 5.2.2 til 5.2.5.3.

5.2.5.1.   Mærkning

Hver i-Size-siddeplads skal have permanente afmærkninger ved siden af det nedre Isofix-forankringssystem (stang eller styreanordning) for den pågældende siddeplads.

Minimumssymbolet skal være symbolet i bilag 10, figur 4, bestående af et kvadrat med sider på mindst 13 mm indeholdende et piktogram, der opfylder følgende krav:

a)

piktogrammet skal kontrastere med kvadratets baggrund

b)

piktogrammet skal befinde sig i nærheden af hver stang i systemet.

5.2.5.2.   Geometriske krav til i-Size-siddepladser tilsluttet i-Size-støtteben

Ud over de krav, der er fastlagt i punkt 5.2.3 og 5.2.4, kontrolleres det, at køretøjsbundens øvre overflade (inkl. indtræk, tæpper, skumunderlag osv.) skærer begge de overflader i x- og y-retningen, der afgrænser vurderingsvolumen for støttebensfoden, som vist i figur 1 og 2 i bilag 10 til dette regulativ.

Vurderingsvolumen for støttebensfoden afgrænses som følger (se også bilag 10, figur 1 og 2, i dette regulativ):

a)

i bredden af to planer, der er parallelle med og 100 mm fra midterplanet i længderetningen for barnefastholdelsesfiksturet installeret på den pågældende siddeplads, og

b)

i længden af to planer, der er vinkelrette på planet for barnefastholdelsesfiksturets underside og vinkelrette på midterplanet i længderetningen for barnefastholdelsesfiksturet, 585 mm og 695 mm fra det plan, der går gennem midterlinjen for de nedre Isofix-forankringer og er vinkelret på barnefastholdelsesfiksturets underside, og

c)

i højden af to planer, der er parallelle med og 270 mm og 525 mm under barnefastholdelsesanordningens nederste overflade.

Den hældningsvinkel, der anvendes til de geometriske bedømmelser ovenfor, måles som beskrevet i punkt 5.2.3.4.

Overensstemmelse med denne forskrift kan godtgøres ved hjælp af en fysisk prøvning eller computersimulering eller repræsentative tegninger.

5.2.5.3.   Styrkekrav til køretøjsbunden med hensyn til i-Size-siddepladser

Hele kontaktfladen på køretøjsbunden (se bilag 10, figur 1 og 2) skal have tilstrækkelig styrke til at modstå de belastninger, der påføres ved prøvning i overensstemmelse med punkt 6.6.4.5.

5.3.   Mindste antal seleforankringer og Isofix-forankringer

5.3.1.   Køretøjer i klasse M og N (bortset fra de køretøjer i klasse M2 eller M3, som hører ind under kategori I eller A1) skal være udstyret med seleforankringer, der opfylder kravene i dette regulativ.

5.3.1.1.   Forankringerne i et H-selesystem godkendt som en S-typesele (med eller uden retraktorer) i overensstemmelse med regulativ nr. 16 skal overholde forskrifterne i regulativ nr. 14, men yderligere forankring(er) til montering af skridtgjord (enhed) er undtaget for dette regulativs forskrifter om modstandsdygtighed og placering.

5.3.2.   Det mindste antal sikkerhedsseleforankringer for hver fremadvendt, bagudvendt eller sidevendt siddeplads er angivet i bilag 6.

5.3.3.   For køretøjer i klasse N1 vist i bilag 6 og markeret med symbolet Ø tillades imidlertid for ydre siddepladser, som ikke er forsæder, to nedre forankringer, såfremt der er passage mellem et sæde og køretøjets nærmeste sidevæg, som tjener til at give passagerer adgang til andre dele af køretøjet.

Pladsen mellem et sæde og sidevæggen betragtes som en passage, hvis afstanden, når alle døre er lukkede, mellem denne sidevæg og et lodret længdeplan, som går igennem det pågældende sædes midterlinje målt ved R-punktet og vinkelret på køretøjets langsgående midterplan, er mere end 500 mm.

5.3.4.   For så vidt angår de midterste siddepladser, som er vist i bilag 6 og markeret med symbolet *, anses to nedre forankringer for at være tilstrækkelige, såfremt forruden befinder sig uden for det referenceområde, som er defineret i bilag 1 til regulativ nr. 21; såfremt den befinder sig inden for referenceområdet, kræves tre forankringer.

For så vidt angår seleforankringerne, betragtes forruden som del af referenceområdet, hvis den kan komme i statisk kontakt med prøvningsanordningen efter den metode, som beskrives i bilag 1 til regulativ 21.

5.3.5.   For hver siddeplads, som i bilag 6 er markeret med symbolet ╬, skal der være tre forankringer. Der kan anvendes to forankringer, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

5.3.5.1.

der er et sæde eller andre dele af køretøjet, som er i overensstemmelse med regulativ nr. 80, tillæg 1, punkt 3.5, direkte foran, eller

5.3.5.2.

ingen del af køretøjet befinder sig eller kan befinde sig i referenceområdet, når køretøjet er i bevægelse, eller

5.3.5.3.

dele af køretøjet, der befinder sig inden for det nævnte referenceområde, overholder de krav til energioptagelse, som er angivet i regulativ nr. 80, tillæg 6.

5.3.6.   For så vidt angår alle sæder, som kun er beregnet til anvendelse, når køretøjet holder stille, samt for alle sæder i ethvert køretøj, som ikke er omfattet af punkt 5.3.1 til 5.3.4, er seleforankringer ikke påkrævet. Hvis imidlertid køretøjet har forankringer til sådanne sæder, skal disse være i overensstemmelse med dette regulativs bestemmelser. Enhver forankring, der udelukkende er beregnet til sikkerhedsseler til handicappede eller andre fastholdelsesanordninger i henhold til regulativ nr. 107, ændringsserie 02, bilag 8, behøver ikke være i overensstemmelse med forskrifterne i nærværende regulativ.

5.3.7.   For øverste dæk på et todækkerkøretøj gælder kravene til forsædepladserne i midten også for forsædepladserne ved siderne.

5.3.8.   Fastsat mindste antal Isofix-positioner:

5.3.8.1.

Ethvert køretøj i klasse M1 skal være udstyret med mindst to Isofix-positioner, som opfylder forskrifterne i nærværende regulativ.

Mindst to af Isofix-positionerne skal være udstyret med både et Isofix-forankringssystem og en Isofix-topstropforankring.

Typen og antallet af Isofix-fiksturer, som kan monteres på hver Isofix-position, er angivet i regulativ nr. 16.

5.3.8.2.

Uanset punkt 5.3.8.1 kræves der ingen Isofix-position for køretøjer, der kun har én sæderække.

5.3.8.3.

Uanset punkt 5.3.8.1 skal mindst ét af de to Isofix-placeringssystemer være monteret ved anden sæderække.

5.3.8.4.

Uanset punkt 5.3.8.1 behøver køretøjer i klasse M1 kun at have én Isofix-position for køretøjer med:

a)

højst to passagerdøre og

b)

en bagudvendt siddeplads, for hvilken indgreb i transmissions- og/eller hjulophængsdele forhindrer installering af Isofix-forankringer i henhold til kravene i punkt 5.2.3, og

c)

med et effekt/masseforhold-indeks (PMR) på over 140 ifølge definitionerne i regulativ nr. 51 og med definitionen af masseforholdet (PMR):

PMR = (Pn/mt) * 1 000 kg/kW

hvor:

Pn: maksimal nominel motoreffekt udtrykt i kW (3)

mro : et køretøjs masse i køreklar stand, udtrykt i kg

mt = mro (for køretøjer i klasse M1)

og

d)

med en motor med en maksimal (nominel) motoreffekt større end 200 kW.

Et sådant køretøj behøver kun have ét Isofix-forankringssystem og en Isofix-topstropforankring på en siddeplads, der er beregnet til en forsædepassager, og som er kombineret med en anordning til deaktivering af airbag (hvis den pågældende plads er udstyret med airbag), samt en advarselsmærkning, der angiver, at der ikke er Isofix-siddeplads til rådighed i anden sæderække.

5.3.8.5.

Hvis der er monteret et Isofix-forankringssystem på en forsædeplads, hvor der er airbag til beskyttelse ved frontalkollision, skal der monteres en anordning til deaktivering af denne airbag.

5.3.8.6.

Uanset punkt 5.3.8.1 skal antallet af Isofix-positioner ved integrerede »indbyggede« barnefastholdelsesanordninger være mindst to minus antallet af integrerede »indbyggede« barnefastholdelsessystemer af massegruppe 0, 0 + eller 1.

5.3.8.7.

Uanset bestemmelsen i punkt 5.3.8.1 skal køretøjer af cabriolettypen, jf. definitionen i bilag 7, punkt 8.1, i den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3) (4) med mere end en sæderække monteres med mindst to nedre Isofix-forankringer. Såfremt der er monteret en Isofix-topstropforankring på sådanne køretøjer, skal den overholde de relevante bestemmelser i dette regulativ.

5.3.8.8.

Uanset punkt 5.3.8.1. ovenfor er Isofix-positioner ikke påkrævet i ambulancer og rustvogne og køretøjer, der er bestemt til at anvendes af forsvaret, civilforsvaret, brandvæsenet og ordensmagten.

5.3.8.9.

Uanset bestemmelserne i punkt 5.3.8.1 til 5.3.8.4 kan en eller flere af de obligatoriske Isofix-positioner erstattes af i-Size-siddepladser.

5.3.9.   For sæder, der kan benyttes drejet eller anbragt i en anden retning, når køretøjet holder stille, finder kravene i punkt 5.3.1 kun anvendelse, når sædet vender i den retning, der i overensstemmelse med dette regulativ svarer til normal brug, når køretøjet kører på vej. Oplysningsskemaet skal indeholde en bemærkning herom.

5.4.   Placering af seleforankringer (se bilag 3, figur 1)

5.4.1.   Generelt

5.4.1.1.   Forankringerne til en og samme sele kan enten alle monteres på køretøjets stel eller sædekonstruktionen eller på enhver anden del af køretøjet eller monteres fordelt på disse anbringelsesmuligheder.

5.4.1.2.   To naboseler kan fastgøres til samme forankring, såfremt prøveforskrifterne er opfyldt.

5.4.2.   Placering af effektive nedre seleforankringer

5.4.2.1.   Forsæder, køretøjsklasse M1

For motorkøretøjer i klasse M1 skal vinklen α1 (modsat lukkebeslaget) være mellem 30° og 80°, og vinklen α2 (ved lukkeanordningen) skal være mellem 45° og 80°. Begge krav til vinklerne gælder for alle normale kørestillinger for forsæderne. Såfremt mindst en af vinklerne α1 og α2 er konstant (f.eks. forankring fastgjort til sædet) i alle normale brugsstillinger, skal dens værdi være 60 ± 10°. For så vidt angår justerbare sæder med et justeringssystem med en ryglænsvinkel på mindre end 20° (jf. bilag 3, figur 1) kan vinklen α1 være under den nævnte minimumsværdi (30°), forudsat at den ikke er mindre end 20° i enhver normal brugsstilling.

5.4.2.2.   Bagsæder, køretøjsklasse M1

For motorkøretøjer i klasse M1 skal vinklerne α1 og α2 være mellem 30° og 80° for alle bagsæder. Hvis bagsæderne er justerbare, skal ovennævnte vinkler gælde for alle normale kørestillinger.

5.4.2.3.   Forsæder, andre køretøjsklasser end M1

Hos andre motorkøretøjsklasser end M1 skal vinklerne α1 og α2 være mellem 30° og 80° for alle normale kørestillinger for forsæderne. For så vidt angår forsæder i køretøjer, hvis største masse ikke overstiger 3,5 ton, og hvor mindst en af vinklerne α1 og α2 er konstant i alle normale brugsstillinger, skal dens værdi være 60 ± 10° (f.eks. forankring fastgjort til sædet).

5.4.2.4.   Bagsæder og særlige for- eller bagsæder, andre køretøjsklasser end M1

Ved køretøjer af andre klasser end M1 gælder for:

a)

bænkesæder

b)

justerbare sæder (for- og bagsæder) med et justeringssystem med en ryglænsvinkel på mindre end 20° (jf. bilag 3, figur 1) og

c)

andre bagsæder

at vinklerne α1 og α2 må være mellem 20° og 80° i alle normale brugsstillinger. For så vidt angår forsæder i køretøjer, hvis største masse ikke overstiger 3,5 ton, og hvor mindst en af vinklerne α1 og α2 er konstant i alle normale brugsstillinger, skal dens værdi være 60 ± 10° (f.eks. forankring fastgjort til sædet).

For sæder, bortset fra forsæderne, på køretøjer i klasse M2 og M3 skal vinklerne α1 og α2 være mellem 45° og 90° i alle normale brugsstillinger.

5.4.2.5.   Afstanden mellem de to lodrette planer, der er parallelle med køretøjets lodrette midterplan i længderetningen, og som går gennem hver af de to nedre effektive forankringer L1 og L2, må for samme sele ikke være mindre end 350 mm. I tilfælde af sidevendte sæder må afstanden mellem de to lodrette planer, der er parallelle med sædets lodrette midterplan i længderetningen, og som går gennem hver af de to nedre effektive forankringer L1 og L2, for samme sele ikke være mindre end 350 mm. Såfremt der er midtersæder i den bageste sæderække hos køretøjer af klasse M1 og N1, må den nævnte afstand ikke være mindre end 240 mm, forudsat at det midterste bagsæde ikke kan udskiftes med andre af køretøjets sæder. Punkterne L1 og L2 skal befinde sig på hver sin side af sædets midterplan i længderetningen og i en afstand af mindst 120 mm fra dette.

5.4.3.   De øvre effektive forankringers placering (jf. bilag 3)

5.4.3.1.   Såfremt der er anvendt et selestyr eller en lignende anordning, og denne berører den øvre effektive forankrings position, bestemmes denne normalt ud fra forankringens stilling, når gjordens midterlinje i længderetningen går gennem punktet J1, som er successivt defineret ud fra R-punktet ved følgende tre afsnit:

RZ

:

et afsnit af torsolinjen, der opad fra R-punktet måler 530 mm

ZX

:

et afsnit vinkelret på køretøjets midterplan i længderetningen, og som fra punktet Z i retning af forankringen måler 120 mm

XJ1

:

et afsnit af en fremadrettet linje vinkelret på det af RZ og ZX definerede plan, og som fra punktet X måler 60 mm.

Punktet J2 er symmetrisk med punkt J1 om det lodrette plan i længderetningen gennem den torsolinje, som er beskrevet i punkt 5.1.2, for den dukke, der er placeret i det pågældende sæde.

Hvis der anvendes et todørssystem til at give adgang til både for- og bagsæderne, og de øvre forankringer er monteret til B-stolpen, skal systemet udformes, så det ikke hindrer adgang til og udstigning af køretøjet.

5.4.3.2.   Den øvre effektive forankring skal være anbragt under planet FN, som er vinkelret på sædets midterplan i længderetningen og danner en vinkel på 65° med torsolinjen. For bagsædernes vedkommende kan denne vinkel reduceres til 60°. Planet FN skal være placeret således, at det skærer torsolinjen i et punkt D, således at DR = 315 mm + 1,8 S. Når S ≤ 200 mm, er DR = 675 mm.

5.4.3.3.   Den øvre effektive forankring skal befinde sig bagved et plan FK, der står vinkelret på sædets midterplan i længderetningen, og som skærer torsolinjen i punktet B i en vinkel på 120°, således at BR = 260 mm + S. For værdier af S ≥ 280 mm kan fabrikanten vælge BR = 260 mm + 0,8 S.

5.4.3.4.   S må ikke være mindre end 140 mm.

5.4.3.5.   Den øvre effektive seleforankring skal anbringes bag et lodret plan vinkelret på køretøjets midterplan i længderetningen, og som går gennem punktet R som angivet i bilag 3.

5.4.3.6.   Den øvre effektive forankring skal anbringes oven over et horisontalt plan, som går gennem punktet C som defineret i punkt 5.1.4.

5.4.3.6.1.   Uanset kravene i punkt 5.4.3.6 skal den øvre effektive seleforankring for passagersæder i klasse M2- og M3-køretøjer kunne justeres under denne specifikation, hvis følgende krav er opfyldt:

a)

Sikkerhedsselen eller sædet skal være permanent mærket med henblik på identifikation af positionen for den øvre effektive seleforankring, der er nødvendig for at opfylde den minimale øvre forankringshøjde, som kræves i henhold til punkt 5.4.3.6. Denne markering skal tydeligt vise brugeren, når forankringen er i en position, der er egnet til brug for en voksen af normal højde.

b)

Den øvre effektive forankring skal være således konstrueret, at den tillader justering af højden ved hjælp af en manuel justeringsanordning, der er let tilgængelig for bæreren i siddende stilling og let at anvende.

c)

Den øvre effektive forankring skal være således konstrueret, at den forhindrer utilsigtet bevægelse af forankringen i opadgående retning, der under normal brug reducerer anordningens effektivitet.

d)

Fabrikanten skal sørge for, at der i køretøjets instruktionsbog er en klar vejledning om justering af sådanne systemer samt rådgivning om egnetheden og begrænsningerne for personer af lav højde.

5.4.3.7.   Ud over den i punkt 5.4.3.1 angivne øvre forankring kan der være monteret supplerende øvre effektive forankringer, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

5.4.3.7.1.

De supplerende forankringer skal overholde forskrifterne i punkt 5.4.3.1 til 5.4.3.6.

5.4.3.7.2.

De supplerende forankringer kan benyttes uden brug af værktøj, er i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 5.4.3.5 og 5.4.3.6 og befinder sig i et af de områder, der er bestemt ved, at det i dette regulativs bilag 3, figur 1, afgrænsede område forskydes 80 mm lodret opefter eller nedefter.

5.4.3.7.3.

Forankringen(-erne) er bestemt for en H-sele og er i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 5.4.3.6, såfremt de(n) er beliggende bag planet i tværretningen gennem referencelinjen og er placeret således:

5.4.3.7.3.1.

Såfremt der er en enkelt forankring: i det fælles område af de to dihedraler, som begrænses af de to lodrette linjer gennem de i punkt 5.4.3.1 definerede punkter J1 og J2, og hvis vandrette tværsnit er vist i dette regulativs bilag 3, figur 2.

5.4.3.7.3.2.

Såfremt der er to forankringer: i det af ovenstående definerede diedre, som er passende, forudsat at ingen forankring er længere end 50 mm fra det punkt, som er symmetrisk med og spejlvendt i forhold til den anden forankring omkring planet P, der er defineret i punkt 5.1.6, for det pågældende sæde.

5.5.   Dimensioner for forankringshuller med gevind

5.5.1.   Forankringsbeslagene skal have et gevindskåret boltehul på 11,11 mm (7/16 tomme) 20 UNF 2 B.

5.5.2.   Såfremt køretøjet fra fabrikantens side er monteret med sikkerhedsseler, som er fæstnet til alle for det pågældende sæde foreskrevne forankringer, behøver disse forankringer ikke overholde de i punkt 5.5.1 fastsatte forskrifter, forudsat at de overholder de andre bestemmelser i dette regulativ. I øvrigt gælder kravet i punkt 5.5.1 ikke de ekstra forankringer, som opfylder kravet i punkt 5.4.3.7.3.

5.5.3.   Det skal være muligt at afmontere sikkerhedsselen fra forankringen, uden at denne beskadiges.

6.   PRØVNINGER

6.1.   Almindelige prøvninger af sikkerhedsseleforankringer

6.1.1.   Forudsat, at forskrifterne fra punkt 6.2 er opfyldt og i henhold til fabrikantens anmodning:

6.1.1.1.   kan prøvningerne udføres enten på køretøjets stel eller på et komplet køretøj.

6.1.1.2.   kan prøvningerne indskrænkes til at omfatte forankringer for kun ét sæde eller én gruppe af sæder, forudsat at:

a)

de pågældende forankringer har samme konstruktionsmæssige egenskaber som dem, der tilhører de andre sæder eller grupper af sæder, og

b)

når sædet eller gruppen af sæder er helt eller delvis forsynet med sådanne forankringer, har sædet eller gruppen af sæder de samme konstruktionsmæssige egenskaber som de øvrige sæder eller grupper af sæder.

6.1.1.3.   kan ruder og døre være monteret eller ikke, åbne eller lukkede.

6.1.1.4.   kan ethvert element, der hører til køretøjstypen, og som kan virke afstivende på køretøjets stel, være monteret.

6.1.2.   Sæderne skal være monteret og anbragt i den kørsels- eller brugsstilling, der af den prøveanstalt, som foretager godkendelsesprøvningerne, anses for at være den ugunstigste med hensyn til modstandsdygtighed. Sædernes stilling skal angives i prøverapporten. Hvis ryglænet er indstilleligt, fastlåses det som angivet af fabrikanten, eller hvis intet er angivet, på en sådan måde, at den faktiske hældningsvinkel ved køretøjer af klasse M1 og N1 ligger så nær 25° og ved andre køretøjsklasser så nær 15° som muligt.

6.2.   Fastgørelse af køretøjet til prøvning af sikkerhedsseleforankringer og Isofix-forankringer

6.2.1.   Den metode, der anvendes til fastgørelse af køretøjet under prøvningen, må ikke bevirke, at sele- eller Isofix-forankringerne eller deres forankringsområder forstærkes, eller at stellets normale deformering formindskes.

6.2.2.   En fastgørelsesanordning anses for tilfredsstillende, når den ikke påvirker et område, der strækker sig over hele stellets bredde, og hvis stellet eller køretøjet er blokeret eller fastgjort foran, i en afstand af mindst 500 mm fra den forankring, der prøves, og hvis det er fastgjort bagtil, mindst 300 mm fra forankringen.

6.2.3.   Det tilrådes at lade stellet hvile på støtter, som er anbragt tilnærmelsesvis lodret under hjulakslerne, eller, hvis dette ikke er muligt, under ophængningspunkterne.

6.2.4.   Såfremt der benyttes en anden fastgørelsesmetode end den i dette regulativs punkt 6.2.1 til 6.2.3 foreskrevne, skal dens ligeværdighed godtgøres.

6.3.   Almindelige prøvningsforskrifter for sikkerhedsseleforankringer

6.3.1.   Alle forankringer for samme gruppe sæder bør prøves samtidig. Hvis der imidlertid er risiko for, at asymmetrisk belastning af sæderne og/eller forankringerne fører til svigt, kan der gennemføres en supplerende prøvning uden asymmetrisk belastning.

6.3.2.   Der skal anvendes en trækkraft i en vinkel på 10° ± 5° over vandret i planet parallelt med køretøjets midterplan i længderetningen.

Der påføres en foreløbig belastning på 10 % med en tolerance på ± 30 % af målbelastningen; belastningen øges til 100 % af den relevante målbelastning.

6.3.3.   Den fulde belastning påføres så hurtigt som muligt og inden for en maksimal belastningstid på 60 sek.

Fabrikanten kan dog anmode om, at belastningen påføres i løbet af 4 sek.

Seleforankringerne skal modstå den specificerede belastning i mindst 0,2 sek.

6.3.4.   De trækanordninger, der skal anvendes ved de under punkt 6.4 beskrevne prøvninger, er beskrevet i bilag 5. De anordninger, som er vist i figur 1 i bilag 5, placeres på sædehynden og skubbes så vidt muligt op mod ryglænet, mens selegjorden strammes omkring den. Den anordning, der er vist i figur 2 i bilag 5, sættes på plads, og selegjorden placeres omkring den og strammes til. Under denne del må der ikke påføres nogen foreløbig belastning af sikkerhedsseleforankringerne ud over den minimumsbelastning, som er nødvendig for placere prøvningsanordningen korrekt.

Den trækanordning på enten 254 mm eller 406 mm, der anvendes ved hver siddeplads, skal være af en sådan art, at dens bredde så vidt muligt svarer til afstanden mellem de nedre forankringer.

Ved placering af trækanordningen skal enhver påvirkning under trækprøvningen, som har en negativ indvirkning på belastningen og fordelingen heraf, forhindres.

6.3.5.   Forankringerne til pladser, der har øvre forankringer, skal underkastes prøvninger under følgende forhold:

6.3.5.1.

Forreste pladser i siderne:

Forankringerne skal underkastes de i punkt 6.4.1 nævnte prøvninger, under hvilke de påvirkes ved hjælp af en anordning, der har samme geometri som en trepunktsikkerhedssele omfattende retraktor og styretrisse eller selestyr ved den øvre forankring. Er der flere forankringer end det i punkt 5.3 foreskrevne antal, skal forankringerne underkastes den i punkt 6.4.5 foreskrevne prøve, under hvilken kræfterne overføres til forankringerne ved hjælp af en anordning, der svarer til den type sikkerhedssele, der skal anvendes i forbindelse med de pågældende forankringer.

6.3.5.1.1.

Hvis retraktoren ikke er fæstnet til den ydre nedre seleforankring, eller hvis retraktoren er fæstnet til den øvre seleforankring, skal den nedre seleforankring også underkastes den i punkt 6.4.3 foreskrevne prøvning.

6.3.5.1.2.

I ovennævnte tilfælde kan de i punkt 6.4.1 og 6.4.3 foreskrevne prøvninger på fabrikantens begæring udføres på to forskellige stel.

6.3.5.2.

Bageste pladser i siderne og alle midterpladser:

Forankringerne underkastes de under punkt 6.4.2 nævnte prøvninger, under hvilke disse forankringer påvirkes ved hjælp af en anordning, der har samme geometri som en trepunktssele uden retraktor, og den under punkt 6.4.3 nævnte prøvning, under hvilke de nedre forankringer påvirkes ved hjælp af en anordning, der har samme geometri som en hoftesele. De to prøvninger kan på fabrikantens begæring udføres på to forskellige stel.

6.3.5.3.

Når en fabrikant leverer sit køretøj med sikkerhedsseler, kan de tilsvarende forankringer på fabrikantens anmodning nøjes med at blive underkastet en prøvning, under hvilken de påvirkes ved hjælp af en anordning med samme geometri som de sikkerhedsseler, der skal monteres på til forankringerne.

6.3.6.   Når de bageste pladser ved siderne og midterpladserne ikke er forsynet med øvre forankringer, skal de nedre forankringer underkastes den i punkt 6.4.3 nævnte prøvning, under hvilken de påvirkes af en anordning med samme geometri som en hoftesele.

6.3.7.   Hvis køretøjet er beregnet til andre anordninger, som forhindrer selerne i at blive forbundet direkte til forankringerne uden ruller eller lignende som mellemled, eller som nødvendiggør forankringer ud over de i punkt 5.3 nævnte, skal sikkerhedsselen eller et arrangement af kabler, ruller osv., der er repræsentativt for sikkerhedsseleudstyret, forbindes til forankringerne med en sådan anordning i køretøjet, og forankringerne skal underkastes prøvninger i overensstemmelse med de i punkt 6.4 nævnte, alt efter omstændighederne.

6.3.8.   Der kan benyttes en anden prøvningsmetode end den i punkt 6.3 foreskrevne, men i så tilfælde skal dens ligeværdighed godtgøres.

6.4.   Særlige prøvningsforskrifter for sikkerhedsseleforankringer

6.4.1.   Prøvning ved en trepunktssele med retraktor, der omfatter styretrisse eller selestyr ved den øvre seleforankring

6.4.1.1.   En særlig styretrisse eller et særligt selestyr til kablet eller selen, som er egnet til overførsel af kraften fra trækanordningen, eller den af fabrikanten leverede styretrisse eller selestyr, monteres på den øvre forankring.

6.4.1.2.   Trækanordningen (jf. bilag 5, figur 2), der er forbundet med samme seles forankringer, påføres en prøvebelastning på 1 350 daN ± 20 daN ved hjælp af en anordning med samme geometri som en sådan seles øvre torsogjord. Såfremt der er tale om andre køretøjsklasser end M1 og N1, skal prøvningsbelastningen være 675 ± 20 daN med undtagelse af M3- og N3-køretøjer, for hvilke der anvendes en belastning på 450 ± 20 daN.

6.4.1.3.   Samtidig påføres en trækanordning (jf. bilag 5, figur 1), som er forbundet med de to nedre seleforankringer, en trækkraft på 1 350 daN ± 20 daN. Såfremt der er tale om andre køretøjsklasser end M1 og N1, skal prøvningsbelastningen være 675 daN ± 20 daN med undtagelse af M3- og N3-køretøjer, for hvilke der anvendes en belastning på 450 ± 20 daN.

6.4.2.   Prøvning ved en trepunktssele uden retraktor eller med retraktor ved øvre forankring

6.4.2.1.   En trækanordning (jf. bilag 5, figur 2) forbundet med den øvre forankring og den modstående nedre forankring til samme sele påføres en prøvningsbelastning på 1 350 daN ± 20 daN; hvis fabrikanten har leveret en retraktor til den øvre forankring, benyttes denne. Såfremt der er tale om andre køretøjsklasser end M1 og N1, skal prøvningsbelastningen være 675 daN ± 20 daN med undtagelse af M3- og N3-køretøjer, for hvilke der anvendes en belastning på 450 ± 20 daN.

6.4.2.2.   Samtidig påføres en trækanordning (jf. bilag 5, figur 1) forbundet med de nedre seleforankringer en trækkraft på 1 350 daN ± 20 daN. Såfremt der er tale om andre køretøjsklasser end M1 og N1, skal prøvningsbelastningen være 675 daN ± 20 daN med undtagelse af M3- og N3-køretøjer, for hvilke der anvendes en belastning på 450 daN ± 20 daN.

6.4.3.   Prøvning ved hofteseler

En trækanordning (jf. bilag 5, figur 1), der er forbundet til de to nedre forankringer, påføres en prøvningsbelastning på 2 225 daN ± 20 daN. Såfremt der er tale om andre køretøjsklasser end M1 og N1, skal prøvningsbelastningen være 1 110 daN ± 20 daN med undtagelse af M3- og N3-køretøjer, for hvilke der anvendes en belastning på 740 daN ± 20 daN.

6.4.4.   Prøvning, når forankringsbeslagene alle sidder på de dele, der indgår i sædekonstruktionen eller er fordelt på køretøjets stel og sædekonstruktionen

6.4.4.1.   Alt efter omstændighederne udføres de i punkt 6.4.1, 6.4.2 og 6.4.3 specificerede prøvninger, idet der for hvert sæde og for hver gruppe af sæder tilføjes den nedenfor angivne supplerende kraft.

6.4.4.2.   De i punkt 6.4.1, 6.4.2 og 6.4.3 omhandlede belastninger suppleres med en kraft svarende til 20 gange vægten af det komplette sæde. Inertibelastningen påføres sædet eller relevante dele af dette i overensstemmelse med den fysiske effekt, det pågældende sædes masse har for sædeforankringerne. Fastsættelsen af den eller de yderligere belastning(er) og fordelingen heraf foretages af fabrikanten og godkendes af den tekniske tjeneste.

For køretøjer i klasse M2 og N2 skal denne kraft svare til 10 gange vægten af det komplette sæde. For køretøjer af klasse M3 og N3 skal den svare til 6,6 gange vægten af det komplette sæde.

6.4.5.   Prøvning ved særlige seletyper

6.4.5.1.   Trækanordningen (jf. bilag 5, figur 2), der er forbundet med forankringsbeslagene til samme sele, påføres en prøvningsbelastning på 1 350 daN ± 20 daN ved hjælp af en anordning med samme geometri som en sådan seles øvre torsogjord(er).

6.4.5.2.   Samtidig påføres en trækanordning (jf. bilag 5, figur 3) forbundet med de to nedre seleforankringer en trækkraft på 1 350 daN ± 20 daN.

6.4.5.3.   Såfremt der er tale om andre køretøjsklasser end M1 og N1, skal prøvningsbelastningen være 675 daN ± 20 daN med undtagelse af M3- og N3-køretøjer, for hvilke der anvendes en belastning på 450 daN ± 20 daN.

6.4.6.   Prøvning ved bagudvendte sæder

6.4.6.1.   Forankringspunkterne prøves ved de kræfter, som er foreskrevet i punkt 6.4.1, 6.4.2 eller 6.4.3. I hvert tilfælde skal prøvebelastningen svare til den belastning, der foreskrives for M3- eller N3-køretøjer.

6.4.6.2.   Prøvningsbelastningen skal påføres i fremadgående retning i forhold til det pågældende sædes placering i overensstemmelse med den i punkt 6.3 foreskrevne procedure.

6.4.7.   Prøvning ved sidevendte sæder

6.4.7.1.   Forankringspunkterne prøves ved de kræfter, som er foreskrevet i punkt 6.4.3 for M3-køretøjer.

6.4.7.2.   Prøvningsbelastningen skal påføres i fremadgående retning i forhold til køretøjet i overensstemmelse med den i punkt 6.3 foreskrevne procedure. I de tilfælde, hvor sidevendte sæder er grupperet sammen på en basisstruktur, skal sikkerhedsselernes forankringspunkter for hver siddeplads i gruppen prøves separat. Desuden skal basisstrukturen prøves som beskrevet i punkt 6.4.8.

6.4.7.3.   I bilag 5, figur 1b, ses en trækanordning, der er tilpasset til prøvningen af sidevendte sæder.

6.4.8.   Prøvning af sidevendte sæders basisstruktur

6.4.8.1.   Basisstrukturen for et sidevendt sæde eller en gruppe sidevendte sæder prøves ved de kræfter, som er foreskrevet i punkt 6.4.3 for M3-køretøjer.

6.4.8.2.   Prøvningsbelastningen skal påføres i fremadgående retning i forhold til køretøjet i overensstemmelse med den i punkt 6.3 foreskrevne procedure. I de tilfælde, hvor sidevendte sæder er grupperet sammen, skal basisstrukturen prøves separat for hver siddeplads i gruppen.

6.4.8.3.   Påføringspunktet for de kræfter, der foreskrives i henholdsvis punkt 6.4.3 og 6.4.4, skal i videst muligt omfang svare til H-punktet og den linje, der dannes af et vandret plan og et lodret tværplan gennem de relevante H-punkt for hver siddeplads.

6.5.   Ved en gruppe af sæder som beskrevet i punkt 1 i bilag 7 kan bilfabrikanten vælge at anvende den i bilag 7 beskrevne dynamiske prøvning i stedet for den i punkt 6.3 og 6.4 foreskrevne statiske prøvning.

6.6.   Statiske prøvningsforskrifter

6.6.1.   Isofix-forankringssystemernes styrke prøves ved at påføre anordningen til statisk belastning (static force application device — SFAD) med Isofix-beslagene i korrekt indgreb de kræfter, som er angivet i punkt 6.6.4.3.

Ved Isofix-topstropforankring gennemføres en yderligere prøvning, jf. punkt 6.6.4.4.

Ved en i-Size-siddeplads gennemføres en yderligere prøvning, jf. punkt 6.6.4.5.

Alle Isofix-positioner og/eller i-Size-siddepladser på samme sæderække, som kan anvendes samtidigt, skal prøves samtidigt.

6.6.2.   Prøvningen kan foretages enten på et fuldt færdigt køretøj eller på tilstrækkelige dele af et køretøj, som er repræsentative for køretøjsstellets styrke og stivhed.

Ruder og døre kan være monteret eller afmonteret, åbne eller lukkede.

Ethvert element, der normalt monteres og hører til køretøjstypen, kan være monteret.

Prøvningen kan indskrænkes til at omfatte Isofix-positionen eller i-Size-positionen for kun ét sæde eller én gruppe af sæder, forudsat at:

a)

den pågældende Isofix- eller i-Size-position har samme konstruktionsmæssige egenskaber som Isofix- eller i-Size-positionen for de andre sæder eller grupper af sæder, og

b)

når sædet eller gruppen af sæder er helt eller delvis forsynet med sådanne Isofix- eller i-Size-positioner, har sædet eller gruppen af sæder eller køretøjsbunden i tilfælde af i-Size-siddepladser de samme konstruktionsmæssige egenskaber som de øvrige sæder eller grupper af sæder.

6.6.3.   Hvis sæderne og nakkestøtterne er justerbare, prøves de i den af den tekniske tjeneste definerede indstilling inden for det begrænsede område, som er foreskrevet af fabrikanten, jf. regulativ nr. 16, bilag 17, tillæg 3.

6.6.4.   Belastninger, retninger og bevægelsesgrænser

6.6.4.1.   Midtpunktet på den nedre forreste tværstang på SFAD-anordningen påføres en belastning på 135 N ± 15 N for at justere frem- og tilbagepositionen for SFAD-anordningens baglæns forskydning og således fjerne eventuel slaphed eller spænding mellem SFAD-anordningen og dens støtte.

6.6.4.2.   Anordningen til statisk belastning (SFAD) påføres kræfter i fremadgående og skrå retning i overensstemmelse med tabel 1.

Tabel 1

Prøvebelastningernes retning

Fremad

0° ± 5°

8 kN ± 0,25 kN

Skrå

75° ± 5° (til begge sider, eller hvis der er en særlig ugunstig side, eller hvis begge sider er symmetriske, kun én side)

5 kN ± 0,25 kN

De enkelte prøvninger kan på fabrikantens begæring udføres på forskellige stel.

Belastninger i fremadgående retning påføres med en initial kraftpåføringsvinkel på 10° ± 5° over det horisontale plan. Skrå belastninger påføres horisontalt 0° ± 5°. En foreløbig kraft på 500 N ± 25 N påføres ved det foreskrevne belastningspunkt X som vist i figur 2 i bilag 9. Den fulde belastning påføres så hurtigt som muligt og inden for en maksimal belastningstid på 30 sek. Fabrikanten kan dog anmode om, at belastningen påføres i løbet af 2 sek. Belastningen opretholdes i mindst 0,2 sek.

Alle målinger foretages i overensstemmelse med ISO 6487 med CFC på 60 Hz eller tilsvarende metode.

6.6.4.3.   Udelukkende prøvning af Isofix-forankringssystemet:

6.6.4.3.1.

Belastningsprøve ved fremadgående retning:

Horisontal bevægelse i længderetningen (efter foreløbig kraft) for punkt X på SFAD-anordningen under påføring af en kraft på 8 kN ± 0,25 kN skal være begrænset til 125 mm, og der tillades en varig deformering, herunder et delvist brud på en af de nedre Isofix-forankringer eller området omkring disse, ved anvendelse af den foreskrevne belastning i det specificerede tidsrum.

6.6.4.3.2.

Belastningsprøve ved skrå retning:

Bevægelse i belastningens retning (efter foreløbig kraft) for punkt X på SFAD-anordningen under påføring af en kraft på 5 kN ± 0,25 kN skal være begrænset til 125 mm, og der tillades en varig deformering, herunder et delvist brud på en af de nedre Isofix-forankringer eller området omkring disse, ved anvendelse af den foreskrevne belastning i det specificerede tidsrum.

6.6.4.4.   Prøvning af Isofix-forankringssystemer og Isofix-topstropforankring:

Der påføres en foreløbig trækkraft på 50 N ± 5 N mellem SFAD-anordningen og topstropforankringen. Horisontal bevægelse (efter foreløbig kraft) for punkt X under påføring af en kraft på 8 kN ± 0,25 kN skal være begrænset til 125 mm, og der tillades en varig deformering, herunder et delvist brud på en af de nedre Isofix-forankringer og topstropforankringer eller området omkring disse, ved anvendelse af den foreskrevne belastning i det specificerede tidsrum.

Tabel 2

Bevægelsesgrænser

Belastningsretning

Maksimal bevægelse for punkt X på SFAD-anordningen

Fremad

125 mm i længderetningen

Skrå

125 mm i belastningsretningen

6.6.4.5.   Prøving af i-Size-siddepladser:

Ud over prøvningerne i punkt 6.6.4.3 og 6.6.4.4 udføres en prøvning med en ændret anordning til statisk belastning, som består af en SFAD-anordning og omfatter en støttebensprøvesonde som defineret i figur 3 i bilag 10. Støttebensprøvningsanordningen skal tilpasses i længde og bredde med henblik på vurdering af kontaktfladen på køretøjsbunden, jf. punkt 5.2.5.2 (se også figur 1 og 2 i bilag 10 til dette regulativ). Højden af støttebensprøvningsanordningen justeres således, at støttebensprøvningsanordningens fod er i kontakt med køretøjsbundens øvre overflade. I tilfælde af trinvis højdeindstilling vælges det første trin, hvor støttebensfoden hviler stabilt på gulvet. Hvis støttebensprøvningsanordningens højde justeres trinløst, forhøjes hældningsvinklen på SFAD-anordningen med 1,5 ± 0,5 grader som følge af højdeindstillingen af støttebensprøvningsanordningen.

Horisontal bevægelse (efter foreløbig kraft) for punkt X under påføring af en kraft på 8 kN ± 0,25 kN skal være begrænset til 125 mm, og der tillades en varig deformering, herunder et delvist brud på en af de nedre Isofix-forankringer og kontaktfladen på køretøjsbunden, ved anvendelse af den foreskrevne belastning i det specificerede tidsrum.

6.6.5.   Supplerende belastninger

6.6.5.1.   Sædeinertikræfter

Ved installationspositioner, hvor kraften overføres til køretøjets sæde og ikke direkte til køretøjets stel, udføres en prøvning, der skal sikre, at køretøjets sæder er tilstrækkeligt stærkt forankret på køretøjets stel. En kraft svarende til 20 gange massen af de relevante dele i sædekonstruktionen påføres sædet eller den relevante del af sædekonstruktionen horisontalt og i længderetningen fremad mod sædet eller den relevante del af sædekonstruktionen, i overensstemmelse med den fysiske effekt, det pågældende sædes masse har for sædeforankringerne. Fastsættelsen af den eller de yderligere belastning(er) og fordelingen heraf foretages af fabrikanten og godkendes af den tekniske tjeneste.

På fabrikantens anmodning kan en supplerende belastning påføres ved SFAD-anordningens X-punkt under de statiske prøvninger, der er beskrevet ovenfor.

Hvis topstropforankringen er integreret i køretøjets sæde, udføres denne prøvning med Isofix-topstropgjorden.

Der må ikke forekomme brud, og bevægelsesgrænserne i tabel 2 skal overholdes.

Anm.: Denne prøvning er ikke påkrævet, såfremt nogle af forankringerne i køretøjets sikkerhedsselesystem er integreret i køretøjets sædekonstruktion, og sædet allerede er prøvet og har bestået dette regulativs forankringsbelastningsprøvninger for fastholdelse af voksne passagerer.

7.   INSPEKTION UNDER OG EFTER STATISK PRØVNING AF SIKKERHEDSSELEFORANKRINGER

7.1.   Alle forankringer skal kunne holde til den i punkt 6.3 og 6.4 fastsatte afprøvning. Der kan tillades en varig deformering, herunder et delvist brud, af en forankring eller i det område, der omgiver den, såfremt den foreskrevne kraft er opretholdt i den fastsatte tid. Under afprøvningen skal minimumsafstandene mellem de i punkt 5.4.2.5 nævnte nedre forankringer og de i punkt 5.4.3.6 opstillede krav vedrørende de øvre effektive forankringer overholdes.

7.1.1.   For køretøjer i klasse M1, som har en tilladt totalmasse på maksimalt 2,5 ton, og hvis øvre sikkerhedsseleforankring er fastgjort til sædekonstruktionen, må den øvre effektive sikkerhedsseleforankring under prøvningen ikke forskydes længere fremad end til et tværplan, som går gennem R-punktet og punktet C for det pågældende sæde (jf. figur 1 i bilag 3 til dette regulativ).

For andre køretøjer end de ovennævnte må den øvre effektive sikkerhedsseleforankring under prøvningen ikke forskydes længere fremad end til et tværplan, som hælder 10° fremad og går gennem sædets R-punkt.

Den maksimale forskydning af det øvre effektive forankringspunkt måles under prøvningen.

Hvis forskydningen af det øvre effektive forankringspunkt overstiger ovennævnte grænse, skal fabrikanten over for den tekniske tjeneste godtgøre, at personen i bilen ikke udsættes for fare. Eksempelvis kan prøvningsproceduren i regulativ nr. 94 følges, eller der kan udføres en slædeprøve med tilsvarende effekt for at illustrere, at der er tilstrækkelig plads til at overleve.

7.2.   I køretøjer, som har forskydnings- og spærreanordninger, der gør det muligt for personer på alle sæder at stige ud af køretøjet, skal sådanne anordninger stadig kunne betjenes med hånden, efter at trækkraftens påvirkning er ophørt.

7.3.   Efter prøvningerne opmåles enhver beskadigelse af forankringerne og af de konstruktionsdele, der har været udsat for belastning under prøvningerne.

7.4.   Undtaget herfra er de øvre forankringer til et eller flere sæder i køretøjer i klasse M2 over 3,5 ton og M3, som overholder forskrifterne i regulativ nr. 80, idet disse ikke skal opfylde bestemmelserne i punkt 7.1 om overholdelse af punkt 5.4.3.6.

8.   ÆNDRINGER OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN AF KØRETØJSTYPEN

8.1.   Enhver ændring af køretøjstypen skal meddeles den typegodkendende myndighed, der har godkendt køretøjstypen. Denne myndighed kan da enten:

8.1.1.

anse det for usandsynligt, at ændringerne vil få en mærkbar negativ virkning, og at køretøjet under alle omstændigheder fortsat opfylder kravene eller

8.1.2.

kræve en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for prøvningens udførelse.

8.2.   Godkendelse eller afslag på godkendelse skal sammen med detaljer om ændringerne meddeles i henhold til fremgangsmåden beskrevet i punkt 4.3 ovenfor til de kontraherende parter, der anvender dette regulativ.

8.3.   Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af en godkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de andre kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelse, der svarer til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

9.   PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal opfylde bestemmelserne i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2), idet følgende forskrifter finder anvendelse:

9.1.

Ethvert køretøj, som bærer et godkendelsesmærke som foreskrevet i dette regulativ, skal være i overensstemmelse med den godkendte køretøjstype for så vidt angår enkeltheder, der har betydning for forankringernes egenskaber.

9.2.

For at kontrollere overensstemmelsen med de i punkt 9.1. foreskrevne krav, skal der undersøges et tilstrækkeligt antal stikprøver af serieproducerede køretøjer, som bærer det godkendelsesmærke, som kræves ifølge dette regulativ.

9.3.

Som hovedregel skal ovennævnte kontrol begrænses til måltagning. Imidlertid underkastes køretøjer i nødvendigt omfang nogle af de i punkt 6 beskrevne prøvninger, som udvælges af den tekniske tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningerne.

10.   SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

10.1.   Godkendelser, som er meddelt for en type køretøj i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis forskrifterne i punkt 9.1 ovenfor ikke er opfyldt, eller hvis køretøjets sikkerhedsseleforankringer eller Isofix-forankringssystemet og Isofix-topstropforankringen ikke har bestået den i punkt 9 foreskrevne kontrol.

10.2.   Hvis en kontraherende part, der anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en anmeldelsesformular, som svarer til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

11.   BETJENINGSVEJLEDNING

De nationale myndigheder kan kræve, at fabrikanter af det køretøj, som indregistreres, i brugsvejledningen for køretøjet klart angiver:

11.1.   hvor forankringerne befinder sig, og

11.2.   til hvilke seletyper forankringerne skal anvendes (jf. bilag 1, punkt 5).

12.   ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af godkendelsen endeligt ophører med at fremstille en type sikkerhedsseleforankring eller en type Isofix-forankringssystem og Isofix-topstropforankring, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han underrette den myndighed, som har meddelt godkendelsen, herom. Efter modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de andre parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelse, der svarer til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

13.   NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG PÅ DE TYPEGODKENDENDE MYNDIGHEDER

De kontraherende parter i 1958-aftalen, som anvender dette regulativ, meddeler De Forenede Nationers sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som udfører godkendelsesprøvninger, og på de typegodkendende myndigheder, som meddeler godkendelser, og hvortil meddelelser udstedt i andre lande om godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse skal sendes.

14.   OVERGANGSBESTEMMELSER

14.1.   Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 06 kan ingen af de kontraherende parter, der anvender regulativet, nægte at udstede ECE-godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 06.

14.2.   2 år efter ikrafttrædelsen af ændringsserie 06 til dette regulativ skal kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun udstede ECE-typegodkendelser, hvis forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 06 er overholdt.

14.3.   7 år efter ikrafttrædelsen af ændringsserie 06 til dette regulativ kan kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at anerkende godkendelser, som ikke er meddelt i overensstemmelse med ændringsserie 06 til dette regulativ. Eksisterende godkendelser af de køretøjsklasser, som ikke påvirkes af ændringsserie 06 til dette regulativ, skal imidlertid forblive gyldige, og kontraherende parter, som anvender dette regulativ, skal fortsat anerkende dem.

14.4.   For køretøjer, som ikke påvirkes af ovenstående punkt 7.1.1, forbliver godkendelser, meddelt i overensstemmelse med ændringsserie 04 til dette regulativ, gyldige.

14.5.   For køretøjer, der ikke påvirkes af supplement 4 til ændringsserie 05 til dette regulativ, forbliver de eksisterende godkendelser gyldige, såfremt disse er udstedt i overensstemmelse med ændringsserie 05 frem til dennes supplement 3.

14.6.   Fra og med den officielle ikrafttrædelsesdato for supplement 5 til ændringsserie 05 må ingen kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at udstede godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved supplement 5 til ændringsserie 05.

14.7.   For køretøjer, der ikke påvirkes af supplement 5 til ændringsserie 05 til dette regulativ, forbliver de eksisterende godkendelser gyldige, såfremt disse er udstedt i overensstemmelse med ændringsserie 05 frem til dennes supplement 3.

14.8.   Fra den 20. februar 2005 må kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun udstede godkendelser til køretøjer i klasse M1, hvis forskrifterne i dette regulativ som ændret ved supplement 5 til ændringsserie 05 er overholdt.

14.9.   Fra den 20. februar 2007 kan kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at anerkende godkendelser af køretøjer i klasse M1, som ikke er meddelt i overensstemmelse med supplement 5 til ændringsserie 05 til dette regulativ.

14.10.   Fra den 16. juli 2006 må kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun udstede godkendelser til køretøjer i klasse N, hvis køretøjstypen overholder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved supplement 5 til ændringsserie 05.

14.11.   Fra den 16. juli 2008 kan kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at anerkende godkendelser af køretøjer i klasse N, som ikke er meddelt i overensstemmelse med supplement 5 til ændringsserie 05 til dette regulativ.

14.12.   Efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 07 kan de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ikke nægte at meddele godkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 07.

14.13.   Fra 24 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 07 må kontraherende parter, som anvender dette regulativ, kun meddele godkendelse, hvis forskrifterne i dette regulativ, som ændret ved ændringsserie 07, er opfyldt.

14.14.   Fra 36 måneder efter ikrafttrædelsen for ændringsserie 07 til dette regulativ kan kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte af anerkende godkendelser, som ikke er meddelt i overensstemmelse med ændringsserie 07 til dette regulativ.

14.15.   Uanset punkt 14.13 og 14.14 forbliver eksisterende godkendelser af de køretøjsklasser, som ikke påvirkes af ændringsserie 07 til dette regulativ, imidlertid gyldige, og kontraherende parter, som anvender dette regulativ, skal fortsat anerkende dem.

14.16.   Hvis der ikke er krav om obligatorisk montering af sikkerhedsseleforankringer for klapsæder i deres nationale krav på tidspunktet for tiltrædelse af dette regulativ, kan de kontraherende parter fortsat tillade, at disse forankringer ikke monteres med henblik på national godkendelse, og i så fald kan de pågældende klasser af busser ikke typegodkendes efter dette regulativ.

14.17.   Efter ikrafttrædelsesdatoen for supplement 2 til ændringsserie 07 kan de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ikke nægte at udstede typegodkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved supplement 2 til ændringsserie 07.

14.18.   Fra 12 måneder efter den officielle ikrafttrædelsesdato for supplement 2 til ændringsserie 07 kan kontraherende parter, som anvender dette regulativ, kun udstede typegodkendelse til køretøjstyper, som opfylder kravene i dette regulativ som ændret ved supplement 2 til ændringsserie 07.

14.19.   De kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kan ikke nægte at meddele udvidelse af typegodkendelse, selv om supplement 2 til ændringsserie 07 ikke er opfyldt.


(1)  Som defineret i den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.2, punkt. 2.

(2)  Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.2/Amend.3.

(3)  (Nominel) motoreffekt i kW (ECE), målt ved ECE-metoden i henhold til regulativ nr. 85.

(4)  Dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.2, punkt. 2.


BILAG 1

Image

Image


BILAG 2

UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKET

Model A

(se regulativets punkt 4.4)

Image

Ovennævnte godkendelsesmærke, der er påmonteret et køretøj, angiver, at den pågældende køretøjstype med hensyn til sikkerhedsseleforankringer er godkendt i Nederlandene (E 4) i henhold til regulativ nr. 14 med godkendelsesnummer 072439. De to første cifre i godkendelsesnummeret angiver, at regulativ nr. 14 allerede indeholdt ændringsserie 07 på godkendelsestidspunktet.

Model B

(se regulativets punkt 4.5)

Image

Ovennævnte godkendelsesmærke, der er påmonteret et køretøj, angiver, at den pågældende køretøjstype er godkendt i Nederlandene (E 4), i henhold til regulativ nr. 14 og 24 (1). (For så vidt angår sidstnævnte regulativ er den korrigerede energioptagende faktor 1,30 m– 1). Godkendelsesnumrene angiver, at regulativ 14 på godkendelsesdatoerne omfattede ændringsserie 07, og at regulativ nr. 24 forelå i ændringsserie 03-versionen.


(1)  Det andet nummer er kun givet som eksempel.


BILAG 3

PLACERING AF EFFEKTIVE SELEFORANKRINGER

Figur 1

De effektive forankringers monteringszoner

(Tegningen viser ét eksempel, hvor den øvre forankring er fastgjort til køretøjets karrosseriplade)

Image

Figur 2

Øvre effektive forankringer i overensstemmelse med regulativets punkt 5.4.3.7.3

Image


BILAG 4

METODE TIL BESTEMMELSE AF H-PUNKT OG FAKTISK TORSOVINKEL FOR SIDDEPLADSER I MOTORKØRETØJER  (1)

 

Tillæg 1 — Beskrivelse af den tredimensionelle H-punktmaskine (1)

 

Tillæg 2 — Tredimensionelt referencesystem (1)

 

Tillæg 3 — Referencedata for siddepladser (1)


(1)  Proceduren er beskrevet i bilag 1 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3) (dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.3 — www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29resolutions.html.


BILAG 5

TRÆKANORDNING

Figur 1

Image

Figur 1a

Image

Figur 1b

Image

Figur 2

(Alle dimensioner i mm)

Image

Med henblik på fastgørelse af gjorden kan skulderselens trækanordning ændres ved at tilføje to styrekanter og/eller nogle bolte for at undgå, at gjorden falder af under trækprøvningen.

Figur 3

(Alle dimensioner i mm)

Image


BILAG 6

MINDSTE ANTAL FORANKRINGSPUNKTER OG PLACERING AF NEDRE FORANKRINGER

Køretøjsklasse

Fremadvendte siddepladser

Bagudvendte

Sidevendte

Ydre

Midter

 

 

 

For

Andet

For

Andet

 

 

M1

3

3

3

3

2

M2 ≤ 3,5 ton

3

3

3

3

2

M2 > 3,5 ton

3 

3 eller 2 ╬

3 eller 2 ╬

3 eller 2 ╬

2

M3

3 

3 eller 2 ╬

3 eller 2 ╬

3 eller 2 ╬

2

2

N1

3

3 eller 2 Ø

3 eller 2 *

2

2

N2 & N3

3

2

3 eller 2 *

2

2

2

:

To nedre forankringer, som muliggør montering af sikkerhedssele type B eller sikkerhedssele type Br, Br3, Br4m eller Br4Nm, hvis dette kræves ifølge den konsoliderede resolution om udformning af køretøjer (R.E.3), bilag 13, tillæg 1.

3

:

To nedre forankringer og én øvre forankring, som muliggør montering af trepunktssele af type A eller sikkerhedssele af type Ar, Ar4m eller Ar4Nm, hvis dette kræves ifølge den konsoliderede resolution om udformning af køretøjer (R.E.3), bilag 13, tillæg 1.

Ø

:

Henviser til punkt 5.3.3. (Der tillades to forankringer, hvis der er passage mellem sædet og køretøjets sidevæg).

*

:

Henviser til punkt 5.3.4. (Der tillades to forankringer, hvis forruden befinder sig uden for referenceområdet).

:

Henviser til punkt 5.3.5. (Der tillades to forankringer, hvis der ikke findes nogen i referenceområdet).

:

Henviser til punkt 5.3.7. (Særlig bestemmelse for et køretøjs øvre dæk).

Tillæg 1

Placering af nedre forankringer — kun krav til vinkler

Sæde

M1

Andre klasser end M1

Fortil *

siden med lukkebeslag (α2)

45°-80°

30°-80°

anden side (α1)

30°-80°

30°-80°

vinkelkonstant

50°-70°

50°-70°

bænksæde — siden med lukkebeslag (α2)

45°-80°

20°-80°

bænksæde — anden side (α1)

30°-80°

20°-80°

justerbart sæde med ryglænsvinkel < 20°

45°-80° (α2) *

20°-80°(α1) *

20°-80°

Bagsæder ≠

 

30°-80°

20°-80° Ψ

Foldet

Seleforankring ikke påkrævet.

Forefindes forankring: se krav til vinkler fortil og bagtil

:

udvendige pladser og midterpladser.

*

:

jf. punkt 5.4.2.1.

Ψ

:

45°-90° for sæder i M2- og M3-køretøjer.


BILAG 7

DYNAMISK PRØVNING SOM ALTERNATIV TIL STATISK PRØVNING AF SIKKERHEDSSELEFORANKRINGERS STYRKE

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

I dette bilag beskrives en dynamisk slædeprøvning, som kan udføres som alternativ til den i regulativets punkt 6.3 og 6.4. foreskrevne statiske prøvning af seleforankringernes modstandskraft.

Dette alternativ kan anvendes på bilfabrikantens anmodning, såfremt der er tale om en gruppe af sæder ved siddepladser, som alle er forsynet med trepunktsseler og dertil hørende kraftbegrænsende anordninger for brystkassen, og såfremt en gruppe af sæder yderligere omfatter en siddeplads, hvis øvre seleforankring indgår i sædets konstruktion.

2.   FORSKRIFTER

2.1.   I den dynamiske prøvning, som er foreskrevet i dette bilags punkt 3, må der ikke forekomme brud på forankringer eller områderne omkring disse. Dog tillades et programmeret brud, som er nødvendigt for den kraftbegrænsende anordnings funktion.

Minimumsafstandene for de i dette regulativs punkt 5.4.2.5 nævnte nedre forankringer og de i punkt 5.4.3.6 opstillede krav vedrørende de øvre effektive forankringer samt i givet fald de i punkt 2.1.1 herunder supplerende krav, skal overholdes.

2.1.1.   For køretøjer i klasse M1, som har en tilladt totalmasse på maksimalt 2,5 ton, må den øvre sikkerhedsseleforankring, såfremt den er fastgjort til sædekonstruktionen, ikke forskydes længere fremad end til et tværplan, som går gennem R-punktet og punktet C for det pågældende sæde (jf. figur 1 i bilag 3 til dette regulativ).

For andre køretøjer end de ovennævnte må den øvre sikkerhedsseleforankring ikke forskydes mere end til et tværplan, som hælder 10° fremad og går gennem sædets R-punkt.

2.2.   I køretøjer, som har forskydnings- og spærreanordninger, der gør det muligt for personer på alle sæder at stige ud af køretøjet, skal sådanne anordninger stadig kunne betjenes med hånden efter prøvningen.

2.3.   I brugervejledningen for køretøjet skal det angives, at hver enkelt sikkerhedssele kun må udskiftes med en sikkerhedssele, der er godkendt til den pågældende siddeplads i køretøjet; især skal de siddepladser, som kun må monteres med en egnet sikkerhedssele forsynet med kraftbegrænser, angives.

3.   BETINGELSER FOR DYNAMISK PRØVNING

3.1.   Almindelige betingelser

De almindelige betingelser, som er beskrevet i punkt 6.1 i dette regulativ, gælder for prøvningen, som er beskrevet i dette bilag.

3.2.   Opstilling og forberedelse

3.2.1.   Slæde

Slæden skal være konstrueret således, at der ikke fremstår permanent deformering efter prøvningen. Den skal have en styring, der sikrer, at den i kollisionsfasen ikke afviger mere end 5° i det lodrette plan og 2° i det vandrette plan.

3.2.2.   Fastgørelse af køretøjets stel

Den del af køretøjets stel, som anses for væsentlig for køretøjets stivhed i forbindelse med sæde- og seleforankringerne, fastgøres til slæden, idet den i dette regulativs punkt 6.2 beskrevne fremgangsmåde følges.

3.2.3.   Fastholdelsesanordninger

3.2.3.1.   Fastholdelsesanordninger (komplette sæder, sikkerhedsseler og kraftbegrænsende anordninger) monteres til køretøjets stel i henhold til specifikationerne for det pågældende køretøjs produktionsserie.

De af køretøjets dele, som vender mod det prøvede sæde (instrumentbræt, sæde osv. — afhængigt af det prøvede sæde) kan monteres på prøveslæden. Såfremt der er airbags til beskyttelse med frontalkollision, skal disse deaktiveres.

3.2.3.2.   På bilfabrikantens opfordring og efter aftale med den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for prøvningerne, kan montering af visse dele af fastholdelsessystemerne ud over de komplette sæder, sikkerhedsseler og kraftbegrænsere undlades eller erstattes af dele, som har tilsvarende eller lavere stivhed, og hvis dimensioner stemmer overens med køretøjets indre monteringsmål, under forudsætning af at den prøvede opstilling er mindst lige så ugunstig som serieopstillingen med hensyn til den belastning, der påføres sæde- og seleforankringerne.

3.2.3.3.   I overensstemmelse med kravene i dette regulativs punkt 6.1.2 placeres sæderne i den indstilling, som den prøveansvarlige tekniske tjeneste vurderer giver de mest ugunstige forhold for forankringernes modstandskraft, og som er forenelig med placeringen af prøvedukker i køretøjet.

3.2.4.   Prøvedukker

En prøvedukke, hvis mål og masse er i overensstemmelse med bilag 8, placeres på hvert sæde og holdes fast af køretøjets sikkerhedssele.

Der kræves ingen måleinstrumenter i dukkerne.

3.3.   Prøvning

3.3.1.   Slæden fremdrives, således at den under prøvningen har en acceleration på 50 km/h. Slædens deceleration skal ligge inden for det interval, som er angivet i bilag 8 til regulativ nr. 16.

3.3.2.   Eventuelle yderligere fastholdelsesanordninger (selestrammere og lign. — bortset fra airbags) aktiveres efter bilfabrikantens anvisninger.

3.3.3.   Det undersøges, om forskydningen af sikkerhedsselens forankringer overstiger de grænser, som er angivet i dette bilags punkt 2.1 og 2.1.1.


BILAG 8

SPECIFIKATIONER FOR PRØVEDUKKER  (1)

Masse

Masse 97,5 ± 5 kg

Opret siddehøjde

965 mm

Hoftebredde (siddende)

415 mm

Hofteomkreds (siddende)

1 200 mm

Livvidde (siddende)

1 080 mm

Brystkassedybde

265 mm

Brystkasseomkreds

1 130 mm

Skulderhøjde

680 mm

Tolerance for alle længdemål

± 5 %

Anm.: Målene er illustreret i nedenstående figur:

Image

(1)  Anordninger beskrevet i Australian Design Rule (ADR) 4/03 og Federal Motor Vehicle Safety Standard (FMVSS) no 208 anses for tilsvarende.


BILAG 9

ISOFIX-FORANKRINGSSYSTEMER OG ISOFIX-TOPSTROPFORANKRINGER

Figur 1

Anordning til statisk belastning (SFAD), isometrisk afbildning

Image

Figur 2

Anordning til statisk belastning (SFAD), dimensioner

(Dimensioner i mm)

Image

Tegnforklaring:

1

Topstropforankringspunkt

2

Bjælke til prøvning af stivhed som beskrevet nedenfor.

SFAD-anordningens stivhed: Når den er fastgjort til en eller flere stive forankringsstænger, og SFAD-anordningens forreste tværstang understøttes af en stiv stang, som i centrum fastholdes af en tap 25 mm i længderetningen under SFAD-anordningens bund (for at muliggøre bøjning og drejning af bunden), må X-punktets bevægelse i enhver retning ikke være over 2 mm, når der påføres belastninger i overensstemmelse med tabel 1 i punkt 6.6.4 i dette regulativ. Eventuelle deformeringer af Isofix-forankringssystemet holdes uden for målingerne.

Figur 3

Dimensioner for Isofix-topstropkonnektor (krogtypen)

Alle dimensioner in mm

Image

Image

Figur 4

Afstand mellem begge nedre forankringsområder

Image

Figur 5

Todimensionel skabelon

(Dimensioner i mm)

Image

Figur 6

Placering af Isofix-topstropforankring, Isofix-område — set fra siden

(Dimensioner i mm)

Image

Tegnforklaring:

1

Rygvinkel

2

Skæringspunkt for torsolinjens referenceplan og vognbunden

3

Torsolinjens referenceplan

4

H-punkt

5

V-punkt

6

R-punkt

7

W-punkt

8

Vertikalt plan i længderetningen

9

Gjordens indhyllingslængde fra V-punktet: 250 mm

10

Gjordens indhyllingslængde fra W-punktet: 200 mm

11

Tværsnit af »M«-planet

12

Tværsnit af »R«-planet

13

Linjen repræsenterer køretøjets specifikke vognbundsoverflade inden for det foreskrevne område

Bemærkninger:

1

Del af topstropforankringen, som er udformet til at blive forbundet med den topstropkrog, der placeres inden for det gråtonede område

2

R-punkt: Skulderreferencepunkt

3

V-punkt: V-referencepunkt, 350 mm lodret over og 175 mm vandret bag H-punktet

4

W-punkt: W-referencepunkt, 50 mm lodret over og 50 mm vandret bag R-punkt

5

M-plan: M-referenceplan, 1 000 mm vandret bag R-punktet

6

Områdets forreste overflader genereres ved at trække de to indhyllingslinjer i deres forlængede rækkevidde i den forreste del af området. Indhyllingslinjerne repræsenterer den mindste justerede længde for typiske topstropgjorde målt fra enten toppen af barnefastholdelsessystemet (W-punkt) eller den nedre bagside af barnefastholdelsessystemet (V-punkt).

Figur 7

Placering af Isofix-topstropforankring, Isofix-område — set fra siden (forstørrelse) af indhyllingsområdet

(Dimensioner i mm)

Image

Tegnforklaring:

1

V-punkt

2

R-punkt

3

W-punkt

4

Gjordens indhyllingslængde fra V-punktet: 250 mm

5

Vertikalt plan i længderetningen

6

Gjordens indhyllingslængde fra W-punktet: 200 mm

7

Buer skabt af indhyllingslængderne

8

H-punkt

Bemærkninger.:

1

Del af topstropforankringen, som er udformet til at blive forbundet med den topstropkrog, der placeres inden for det gråtonede område

2

»R«-punkt: Skulderreferencepunkt

3

V-punkt V-referencepunkt, 350 mm lodret over og 175 mm vandret bag H-punktet

4

W-punkt: W-referencepunkt, 50 mm lodret over og 50 mm vandret bag R-punktet

5

M-plan: M-referenceplan, 1 000 mm vandret bag R-punktet

6

Områdets forreste overflader genereres ved at trække de to indhyllingslinjer i deres forlængede rækkevidde i den forreste del af området. Indhyllingslinjerne repræsenterer den mindste justerede længde for typiske topstropgjorde målt fra enten toppen af barnefastholdelsessystemet (W-punktet) eller den nedre bagside af barnefastholdelsessystemet (V-punktet).

Figur 8

Placering af Isofix-topstropforankring, Isofix-område — plan

(Tværsnit af R-planet)

(Dimensioner i mm)

Image

Tegnforklaring:

1

Midterplan

2

V-punkt

3

R-punkt

4

W-punkt

5

Vertikalt plan i længderetningen

Bemærkninger:

1

Del af topstropforankringen, som er udformet til at blive forbundet med den topstropkrog, der placeres inden for det gråtonede område

2

»R«-punkt: Skulderreferencepunkt

3

V-punkt: V-referencepunkt, 350 mm lodret over og 175 mm vandret bag H-punktet

4

W-punkt: W-referencepunkt, 50 mm lodret over og 50 mm vandret bag R-punktet

Figur 9

Placering af Isofix-topstropforankring, Isofix-område — set forfra

Image

Tegnforklaring:

1

V-punkt

2

W-punkt

3

R-punkt

4

Midterplan

5

Området langs torsoens referenceplan

Bemærkninger:

1

Del af topstropforankringen, som er udformet til at blive forbundet med den topstropkrog, der placeres inden for det gråtonede område

2

»R«-punkt: Skulderreferencepunkt

3

V-punkt: V-referencepunkt, 350 mm lodret over og 175 mm vandret bag H-punktet

4

W-punkt: W-referencepunkt, 50 mm lodret over og 50 mm vandret bag R-punktet

Figur 10

Placering af Isofix-topstropforankring, Isofix-område — Tredimensionel grafisk fremstilling

Image

Tegnforklaring:

1

»H«-punkt

2

V-punkt

3

W-punkt

4

R-punkt

5

45°-plan

6

Tværsnit af R-planet

7

Vognbundens overflade

8

Områdets forreste kant

Bemærkninger:

1

Del af topstropforankringen, som er udformet til at blive forbundet med den topstropkrog, der placeres inden for det gråtonede område

2

»R«-punkt: Skulderreferencepunkt

Figur 11

Alternativ metode til placering af topstropforankringen ved hjælp af fiksturet »ISO/F2« (B), Isofix-område — set fra siden, ovenfra og bagfra

(Dimensioner i mm)

Image

Tegnforklaring

1

Horisontal overflade for fiksturet »ISO/ F2« (B)

2

Bageste overflade for fiksturet »ISO/ F2« (B)

3

Horisontal tangentlinje til toppen for ryglæn (sidste stive punkt for en hårdhed over 50 Shore A)

4

Skæringspunkt mellem 2 og 3

5

Stroppens referencepunkt

6

Centerlinje for fiksturet »ISO/ F2« (B)

7

Topstropgjord

8

Forankringsområdets grænser

Figur 12

Symbol for nedre Isofix-forankring

Image

Bemærkninger:

1

Tegning ikke i målestoksforhold.

2

Symbolet må vises spejlvendt.

3

Symbolets farve vælges af fabrikanten.

Figur 13

Symbol, der anvendes til at identificere placeringen af en topstropforankring, som er under et dække

Image

Bemærkninger:

1

Dimensioner i mm

2

Tegning ikke i målestoksforhold.

3

Symbolet skal være tydeligt enten ved hjælp af kontrastfarver eller ved tilstrækkelig reliefvirkning, hvis det er støbt eller mønsterpresset.


BILAG 10

i-SIZE-SIDDEPLADSER

Figur 1

Vurderingsvolumen for støttebensfoden i 3D-perspektiv

Image

Tegnforklaring:

1.

Barnefastholdelsesfikstur (CFR).

2.

Stang til nedre Isofix-forankringer.

3.

Barnefastholdelsesfiksturets midterplan i længderetningen

4.

Vurderingsvolumen for støttebensfoden.

5.

Kontaktfladen på køretøjsbunden.

Bemærkning: Tegning ikke i målestoksforhold.

Figur 2

Vurderingsvolumen for støttebensfodens dimensioner set fra siden

Image

Tegnforklaring:

1.

Barnefastholdelsesfikstur (CFR).

2.

Stang til nedre Isofix-forankringer.

3.

Plan, der udgøres af undersiden af barnefastholdelsesfiksturet, når det er monteret på den foreskrevne siddeplads.

4.

Plan, der går gennem stangen til nedre forankring, vinkelret på køretøjets midterplan i længderetningen og barnefastholdelsesfiksturet og vinkelret på det plan, der udgøres af undersiden af barnefastholdelsesfiksturet, når det er monteret på den foreskrevne siddeplads.

5.

Støttebensfodens vurderingsvolumen, inden for hvilket køretøjsbunden skal befinde sig. Denne volumen udgøres af længden og højden af justeringsområdet for en i-Size-barnefastholdelsesanordnings støtteben.

6.

Køretøjsbunden.

Bemærkning: Tegning ikke i målestoksforhold.

Figur 3

Eksempel på en ændret anordning til statisk belastning med støttebensprøvesonde (SFADSL), som viser det krævede justeringsområde og dimensionerne for støttebenets fod

Image

Tegnforklaring:

1.

Støttebensprøvningsanordningen.

2.

Støttebenets fod.

3.

Anordning til statisk belastning (som defineret i bilag 9 til dette regulativ).

Bemærkninger:

1.

Tegning ikke i målestoksforhold.

2.

Støttebensprøvningsanordningen skal:

a)

sikre prøvning inden for hele køretøjsbundens kontaktflade som defineret for individuelle i-Size-siddepladser

b)

være solidt fastgjort til SFAD-anordningen, således at de kræfter, der anvendes på SFAD-anordningen direkte vil fremkalde prøvekræfter i køretøjets gulv, uden nedsættelse af reaktive prøvekræfter som følge af dæmpning i eller deformation af selve støttebensprøvningsanordningen.

3.

Støttebenets fod skal bestå af en cylinder med en bredde på 80 mm og en diameter på 30 mm med affasede kanter på begge sider med en rundingsradius på 2,5 mm.

4.

I tilfælde af trinvis højdeindstilling må afstanden justeringstrinene ikke være større end 20 mm.

Figur 4

Symbol til identificering af en i-Size-siddeplads

Image

Bemærkninger:

1.

Tegning ikke i målestoksforhold.

2.

Symbolets farve vælges af fabrikanten.