ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 183

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

58. årgang
10. juli 2015


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

AFGØRELSER

 

*

Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1091 af 9. juli 2014 om foranstaltningerne SA.34191 (2012/C) (ex 2012/NN) (ex 2012/CP) iværksat af Letland til fordel for A/S Air Baltic Corporation (airBaltic) (meddelt under nummer C(2014) 4552)  ( 1 )

1

 

*

Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1092 af 23. juli 2014 om Grækenlands statsstøtte SA.34824 (2012/C), SA.36007 (2013/NN), SA.36658 (2014/NN), SA.37156 (2014/NN), SA.34534 (2012/NN) til National Bank of Greece Group i forbindelse med:
(meddelt under nummer C(2014) 5201)
 ( 1 )

29

 

 

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Regulativ nr. 95 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer for så vidt angår beskyttelse af fører og passagerer ved sidepåkørsel [2015/1093]

91

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

AFGØRELSER

10.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/1


KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/1091

af 9. juli 2014

om foranstaltningerne SA.34191 (2012/C) (ex 2012/NN) (ex 2012/CP) iværksat af Letland til fordel for A/S Air Baltic Corporation (airBaltic)

(meddelt under nummer C(2014) 4552)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 108, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

under henvisning til Kommissionens afgørelse om at indlede proceduren i henhold til artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med hensyn til støttesag SA.34191 (2012/C) (ex 2012/NN) (ex 2012/CP) (1),

efter at have opfordret de interesserede parter til at indsende deres bemærkninger i henhold til ovenstående bestemmelser, under henvisning til deres bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   FORHÅNDSANMELDELSE — SA.33799 (2011/PN)

(1)

Ved SANI-meddelelse nr. 6332 af 18. oktober 2011, registreret den 20. oktober 2011, indsendte Letland en forhåndsanmeldelse til Kommissionen om et lån på 16 mio. LVL (22,65 mio. EUR) (2) til fordel for A/S Air Baltic Corporation (»airBaltic« eller »selskabet«). De lettiske myndigheder var af den opfattelse, at lånet ikke udgjorde statsstøtte, men forhåndsanmeldte det alligevel af hensyn til retssikkerhed og gennemsigtighed. Denne forhåndsanmeldelse blev registreret med referencenummer SA.33799 (2011/PN).

(2)

Et møde med de lettiske myndigheder og deres rådgivere fandt sted den 27. oktober 2011, hvorefter de lettiske myndigheder indsendte supplerende oplysninger i brev af 7. november 2011. Kommissionen anmodede om supplerende oplysninger ved e-mails af 16. november 2011, 17. november 2011, 1. december 2011 og 9. december 2011, hvorpå de lettiske myndigheder svarede ved e-mails af henholdsvis 16. november 2011, 22. november 2011, 7. december 2011 og 13. december 2011.

(3)

Den 4. januar 2012 indsendte Letland supplerende oplysninger og forklarede, at selskabet allerede den 21. oktober 2011 havde fået stillet lånet på 16 mio. LVL til rådighed — jf. punkt 1.1 ovenfor — uden forudgående tilladelse fra Kommissionen. Endvidere besluttede den lettiske stat den 13. december 2011 at forhøje selskabets kapital, og den 14. december 2011 bevilgede den et andet lån til airBaltic.

(4)

I lyset af, at selskabet havde fået bevilget foranstaltningen, og af en klage modtaget den 9. januar 2012 (se afsnit 1.2 nedenfor) trak de lettiske myndigheder deres forhåndsanmeldelse tilbage pr. e-mail af 21. februar 2012. Statsstøttesag SA.33799 (2011/PN) blev administrativt afsluttet den 27. februar 2012.

1.2.   KLAGERNE — SA.34191 (2012/C) (ex 2012/NN) (ex 2012/CP)

(5)

Den 9. januar 2012 modtog Kommissionen en klage indgivet af det private selskab SIA Baltijas aviācijas sistēmas (»BAS« eller »klageren«), tidligere aktionær i airBaltic, vedrørende en række foranstaltninger, den lettiske stat angiveligt havde iværksat for airBaltic.

(6)

Ved brev af 23. januar 2012 sendte Kommissionen klagen til Letland med mulighed for kommentarer, og Letland svarede den 13. marts 2012. Ved brev af 14. maj 2012 anmodede Kommissionen Letland om yderligere oplysninger, og de kom den 16. juli 2012.

(7)

Ved brev af 18. juli 2012, som blev registreret den 20. juli 2012, modtog Kommissionen en ny klage fra et tidligere bestyrelsesmedlem i BAS, Inga Piterniece, vedrørende en supplerende foranstaltning, som den lettiske stat angiveligt havde iværksat for airBaltic. Ved e-mail af 24. juli 2012 sendte Kommissionen den nye klage med mulighed for kommentarer til Letland, som svarede den 22. august og 4. september 2012.

(8)

Møder med de lettiske myndigheder, deres rådgivere og repræsentanter for airBaltic fandt sted den 5. juli og 17. august 2012.

(9)

Ved brev af 20. november 2012 meddelte Kommissionen Letland, at den havde besluttet at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) med hensyn til støtten (»indledningsafgørelsen«). Letland fremsendte deres bemærkninger til indledningsafgørelsen ved brev af 23. januar 2013. Kommissionen anmodede Letland om oplysninger ved brev af 6. marts 2013, som blev besvaret den 8. april 2013. Endvidere fandt der et møde med de lettiske myndigheder sted den 25. juni 2013, hvorefter Letland indsendte supplerende oplysninger den 14. august, 18. september, 9. og 25. oktober 2013. Der fandt supplerende møder sted med de lettiske myndigheder og deres juridiske repræsentanter den 22. oktober og 22. november 2013 samt den 10. januar 2014. Letland indsendte supplerende oplysninger den 7. og 8. november, 2., 13. og 20. december 2013 og den 28. og 31. januar, 28. februar, 24. og 26. marts, 9. april og 16. maj 2014.

(10)

Kommissionens afgørelse om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3) den 8. marts 2013. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til foranstaltningerne.

(11)

Kommissionen modtog bemærkninger fra Ryanair og airBaltic samt tre personer på vegne af airBaltics kreditorer (FLS, AB Jet og Eurobalt Junipro). Disse bemærkninger videresendte Kommissionen til Letland, som fik mulighed for at reagere herpå. Kommissionen modtog Letlands bemærkninger hertil ved brev af 27. maj 2013.

(12)

Ved brev af 4. juli 2014 gav Letland tilsagn om at give afkald på sin ret ifølge artikel 342 i TEUF og artikel 3 i forordning (EF) nr. 1/1958 og lade nærværende afgørelse vedtage og offentliggøre på engelsk.

2.   DET LETTISKE MARKED FOR LUFTTRANSPORT

(13)

Markedet for lufttransport i Letland er vokset hurtigt, siden Letland blev medlem af EU. Mellem 2003 og 2007 nåede den årlige gennemsnitlige passagervækst i Rigas internationale lufthavn — inklusive punkt-til-punkt- og transferpassagerer — op på 47 %, fra ca. 700 000 passagerer i 2003 til 3,2 mio. i 2007. Fremkomsten af lavprisflyselskaber, især Ryanair, bidrog til markedsvæksten, da åbningen af nye ruter skabte en betydelig ny efterspørgsel.

(14)

Den globale økonomiske krise i 2008-2009 ramte Letlands økonomiske vækst hårdt og som følge heraf også landets lufttransportmarked. Som følge af krisen faldt antallet af punkt-til-punkt-passagerer i Letland fra 3,2 mio. i 2008 til 2,7 mio. i 2009, selv om det samlede antal passagerer fortsat steg takket være transferpassagererne.

(15)

Fra 2010 kom der gang i væksten igen, og den årlige vækst nåede et gennemsnit på 12 % Mens markedet for punkt-til-punkt-passagerer er steget med gennemsnitligt 9 % årligt, nåede stigningen i markedet for transferpassagerer op på 18 % årligt. Fremover forventes det, at det lettiske lufttransportmarked fortsat vil vokse med en årlig vækstrate på 7 % mellem 2012 og 2015.

(16)

Rigas internationale lufthavn er den førende i Østersøregionen. I 2011 rejste omtrent 5,1 mio. passagerer til/fra Riga sammenlignet med 1,9 mio. passagerer, der rejste til/fra Tallinn, og 1,7 mio., der rejste til/fra Vilnius. I 2011 transporterede airBaltic 66 % af de passagerer, som fløj via Riga, mens Ryanair, som er den næststørste operatør og airBaltics største konkurrent, transporterede 20 %. 15 andre selskaber fløj til/fra Riga (luftfartsselskaber med fuld service og lavprisselskaber) og tegnede sig for 14 % af alle passagerer (4).

3.   STØTTEMODTAGEREN

(17)

airBaltic blev oprettet i 1995 gennem et joint venture mellem Scandinavian Airlines SAS og den lettiske stat. I januar 2009 solgte SAS hele sin aktiepost i selskabet (47,2 %) til BAS.

(18)

Af oplysninger, der er offentliggjort i pressen, fremgår det, at BAS blev oprettet som et privat selskab, 100 % ejet af Bertolt Flick, indtil december 2010, hvor 50 % af selskabets aktier blev overført til den Bahamas-registrerede Taurus Asset Management Fund Ltd (»Taurus«) (5).

(19)

Fra oktober 2011 var airBaltics aktionærer den lettiske stat — via transportministeriet — med 52,6 % af aktierne og BAS med 47,2 %, mens resten (0,2 %) var ejet af det russiske luftfartsselskab Transaero. På det tidspunkt var Bertolt Flick bestyrelsesformand og CEO for airBaltic. Siden den 1. november 2011 har den tidligere CEO for Malév, Martin Gauss, været CEO for airBaltic.

(20)

Af oplysningerne fra de lettiske myndigheder fremgår det, at BAS havde stillet sin aktiepost på 47,2 % i airBaltic som sikkerhed over for Latvijas Krājbanka, det lettiske datterselskab af den litauiske bank Snoras (6). Den 16. november 2011 kollapsede Snoras og blev nationaliseret (7). Den 17. november 2011 pålagde det lettiske finans- og kapitalmarkedstilsyn (FCMC) Latvijas Krājbanka en begrænsning af bankens transaktioner over 100 000 EUR (8). Ved henstilling fra FCMC af 21. november 2011 blev Latvijas Krājbankas transaktioner suspenderet, og der blev udpeget en ledelse af administratorer (9).

(21)

Ifølge de fremlagte oplysninger fremgår det, at BAS ikke opfyldte alle sine finansielle forpligtelser over for Latvijas Krājbanka. Som følge heraf solgte Latvijas Krājbanka den 30. november 2011 alle de aktier på nær én i airBaltic, der tidligere var ejet af BAS, til transportministeriet til deres nominelle værdi, dvs. i alt 224 453 LVL (317 787 EUR) (10). Letlands aktiepost i airBaltic steg derfor til 99,8 %, mens BAS kun beholdt en enkelt aktie.

(22)

Det forlyder også i pressen, at BAS' aktionærer også havde stillet deres aktier i BAS som sikkerhed hos Latvijas Krājbanka (11). Den 6. februar 2012 overtog et datterselskab til Latvijas Krājbanka i forbindelse med insolvensbehandlingen vedrørende BAS (12) BAS' aktier fra selskabets tidligere aktionærer og udpegede en ny ledelse.

(23)

Endelig ser det ud til, at den lettiske stat den 8. juni 2012 købte BAS' eneste aktie i airBaltic for 1 LVL. Derfor er BAS fra den dato ikke længere aktionær i airBaltic (13).

(24)

Med hensyn til airBaltics finansielle situation har de lettiske myndigheder forklaret, at selskabets vanskeligheder begyndte i 2008 på grund af den globale økonomiske recession og den dramatiske stigning i oliepriserne. Som følge heraf havde airBaltic i 2008 tab på 28 mio. LVL (39,64 mio. EUR). I 2009 vendte selskabet imidlertid tilbage til et overskud på 14 mio. LVL (19,82 mio. EUR) (14). I 2010 led airBaltic igen tab på 34,2 mio. LVL (48,42 mio. EUR). I juni 2011 sagde den lettiske økonomiminister, at airBaltic havde haft et tab på 18 mio. LVL (25,48 mio. EUR) i de første fem måneder af 2011 og var tæt på konkurs (15). airBaltic anmodede om retsbeskyttelse mod sine kreditorer den 21. september 2011 (16). De reviderede resultater for 2011 viser et tab på 83,5 mio. LVL (118,22 mio. EUR).

(25)

Den 27. august 2012 offentliggjorde Letland en opfordring til potentielle investorer til at tilkendegive deres interesse i at erhverve 50 % minus en stemme i airBaltics kapital (17), selv om andre typer af transaktioner ikke blev udelukket. De vigtigste kriterier for udvælgelse af en investor ville være evnen til at støtte airBaltics udvikling, investorens omdømme og erfaring samt dennes finansielle ressourcer. Processen skal afsluttes i løbet af 2014.

4.   BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGERNE

4.1.   AFTALEN AF 3. OKTOBER 2011: DET FØRSTE STATSLÅN OG BAS-LÅNET

(26)

I overensstemmelse med en aftale indgået den 3. oktober 2011 (»aftalen«) ydede Letland et lån til airBaltic på 16 mio. LVL (22,65 mio. EUR) (»det første statslån«, foranstaltning 1) sammen med et andet lån på 14 mio. LVL (19,82 mio. EUR) fra BAS (»BAS-lånet«). Vilkårene for de to lån var koblet sammen og er identiske, og renten var i første omgang sat til [11-13] (18) %. På tidspunktet for bevillingen af lånet til airBaltic gav BAS dog afkald på sin ret til at få stillet sikkerhed for BAS-lånet.

(27)

Det blev også fastsat i aftalen, at staten senest den 15. december 2011 ville yde endnu et lån til airBaltic på et ikke nærmere fastsat beløb i forhold til sine stemmerettigheder og på de samme vilkår som det første statslån. Begge statslån skulle kapitaliseres, hvis en række betingelser blev opfyldt, blandt andet skulle airBaltics bestyrelse godkende en forretnings-/omstruktureringsplan.

(28)

Aftalens artikel 7 omhandlede betingelserne for den fremtidige kapitalforhøjelse i airBaltic. Navnlig hed det i artikel 7, stk. 3, at »statslånet og BAS-lånet […] kan lægges til den sum, der skal kapitaliseres«. I henhold til artikel 7, stk. 4, forpligtede BAS sig til at stemme for kapitaliseringen af lånet og kapitalforhøjelsen. Såfremt BAS ikke opfyldte sine forpligtelser, havde staten ifølge artikel 7, stk. 4, ret til at købe BAS' aktier i airBaltic for 1 LVL (19).

(29)

Letland bevilgede det første statslån til airBaltic den 21. oktober 2011 (se betragtning 3 ovenfor). BAS bevilgede BAS-lånet den 1. november 2011.

(30)

Da Letlands aktiepost i airBaltic var steget til 99,8 % (se betragtning 21 ovenfor), besluttede den lettiske regering den 13. december 2011 at give tilladelse til en rentenedsættelse for det første statslån fra [11-13] % til [2-4] %. Eftersom det første statslån og BAS-lånet var koblet sammen (se betragtning 26 ovenfor), kom den samme rentenedsættelse til at gælde for sidstnævnte.

4.2.   DET ANDET STATSLÅN AF 13. DECEMBER 2011

(31)

Den 13. december 2011 besluttede den lettiske regering samtidig med rentenedsættelsen på det første statslån (se betragtning 30 ovenfor) at yde et konvertibelt lån til airBaltic på 67 mio. LVL (94,86 mio. EUR) til en rente på [9-11] % og delt i to rater (»det andet statslån«, foranstaltning 2) (20).

(32)

Den første rate af det andet statslån på 41,6 mio. LVL (58,89 mio. EUR) blev straks stillet til rådighed for airBaltic ved aftale af 14. december 2011. Den anden rate på 25,4 mio. LVL (35,96 mio. EUR) blev stillet til rådighed for selskabet den 14. december 2012, dvs. efter at Kommissionen havde vedtaget sin indledningsafgørelse.

4.3.   AIRBALTICS KAPITALFORHØJELSE VEDTAGET DEN 22. DECEMBER 2011

(33)

På generalforsamlingen i airBaltic den 22. december 2011 enedes Letland og BAS — til trods for at BAS på det tidspunkt kun havde én aktie i selskabet — om en kapitalforhøjelse på 110 mio. LVL (155,74 mio. EUR) (»kapitalforhøjelsen«, foranstaltning 3). Dette skulle nås gennem en konvertering af det første statslån, den første rate af det andet statslån og BAS-lånet til egenkapital samt et kapitalindskud fra BAS på 37,7 mio. LVL (53,38 mio. EUR).

(34)

Den lettiske stat udførte sin beslutning om at deltage i airBaltics kapitalforhøjelse den 29. december 2011 og gik i gang med at konvertere det første statslån og den første rate af det andet statslån til egenkapital.

(35)

Ved brev af 4. januar 2012 anmodede det lettiske transportministerium om, at BAS deltog i kapitalforhøjelsen ved at konvertere BAS-lånet og foretage et kapitalindskud. På trods af anmodningerne fra de lettiske myndigheder virkede BAS ikke indstillet på at opfylde den aftale, der blev indgået på generalforsamlingen. Ved breve dateret 6. til 26. januar 2012 anfægtede BAS statens erhvervelse fra Latvijas Krājbanka af de aktier i airBaltic, som BAS havde ejet tidligere (se betragtning 21 ovenfor) og anmodede om, at staten afholdt sig fra at træffe beslutninger om ændringer i airBaltics kapital. Den 19. januar 2012 udstedte det lettiske finans- og kapitalmarkedstilsyn et formelt forbud til BAS og airBaltic mod at inkludere BAS-lånet som en del af kapitalforhøjelsen.

(36)

Pr. 30. januar 2012, dvs. ved udløbet af den første tegningsfrist for kapitalforhøjelsen, havde BAS hverken konverteret sit lån eller foretaget kapitalindskuddet.

4.4.   KLAGEN FRA BAS OG EFTERFØLGENDE BEGIVENHEDER

(37)

Klagen, der blev indgivet til Kommissionen den 9. januar 2012, vedrørte det første og det andet statslån samt kapitalforhøjelsen. Desuden klagede BAS over to andre foranstaltninger, der potentielt udgjorde støtte til airBaltic, nemlig statens overtagelse af nulkuponobligationer fra airBaltic i april 2010 (foranstaltning 4) og Latvijas Krājbankas udbetaling af 2,8 mio. EUR til airBaltic den 21. og 22. november 2011 (foranstaltning 5).

(38)

Letland forklarede, at foranstaltning 4 medførte, at majoritetsaktionærerne i airBaltic på det tidspunkt, dvs. den lettiske stat og BAS, erhvervede nulkuponobligationer for 30 mio. LVL (42,47 mio. EUR) fra airBaltic. Letlands del blev ikke direkte tegnet af transportministeriet, som var den egentlige ejer af aktierne i airBaltic, men af det lettiske statsradio- og fjernsynscenter (LVRTC), et 100 % statsejet selskab. Obligationerne blev overtaget til en nominel værdi af 1 LVL hver og var ikke rentebærende og blev købt af Letland og BAS i et forhold svarende til deres aktiebeholdning. Det betød, at den lettiske stat fik nulkuponobligationer fra airBaltic for et beløb på ca. 15,78 mio. LVL (22,34 mio. EUR), og BAS for ca. 14,22 mio. LVL (20,13 mio. EUR). Obligationerne skal konverteres til egenkapital den 1. juli 2015 til en kurs på én aktie pr. obligation.

(39)

For så vidt angår foranstaltning 5 forklarede de lettiske myndigheder, at der ikke blev foretaget betalinger til airBaltic den 21. og 22. november 2011 som påstået af klageren. airBaltic sendte dog tre betalingspåkrav til Latvijas Krājbanka forud for FCMC's beslutninger af 17. november 2011 om at begrænse banktransaktioner på over 100 000 EUR og indstille alle Latvijas Krājbankas aktiviteter den 21. november 2011 (se betragtning 20 ovenfor). Disse påkrav opfyldte Latvijas Krājbanka få dage senere. De pågældende transaktioner var navnlig to betalinger på […] mio. USD til IATA Clearing House og på […] mio. EUR til Rigas internationale lufthavn, der blev foretaget den 25. november 2011, og en overførsel på […] mio. EUR til en alternativ bankkonto, airBaltic havde i Swedbank, den 30. november 2011.

4.4.1.   »reShape«-planen fra marts 2012

(40)

I marts 2012 vedtog airBaltic en forretningsplan med navnet »reShape«. Den omfatter en række foranstaltninger, bl.a. køb af mere effektive fly (21) og lukning af visse ruter, hvilket skulle sætte airBaltic i stand til at blive rentabelt i 2014 i henhold til realistiske og optimistiske hypoteser. Ifølge den pessimistiske hypotese ville airBaltic dog have et negativt EBIT i hvert fald indtil 2016.

(41)

Det fastsættes i reShape-planen, at der ud over de 83 mio. LVL (117,51 mio. EUR), som allerede var forpligtet til selskabet (22), vil være behov for yderligere finansiering på [45-55] mio. LVL ([64-78] mio. EUR) […] ifølge den realistiske hypotese. Dette beløb ville falde til [5-15] mio. LVL ([7-21] mio. EUR) ifølge den optimistiske hypotese, men ville stige til [135-145] mio. LVL ([192-206] mio. EUR) ifølge den pessimistiske.

4.5.   KLAGEN AF 18. JULI 2012

(42)

Bortset fra Letland og BAS var en række andre investorer også parter i aftalen. Disse investorer aftalte at bevilge airBaltic to syndikerede lån på 35 mio. EUR hver til en rente på i første gang [5-7] %. Syndikeret lån 1 skulle ydes af Latvijas Krājbanka og den litauiske bank Snoras. Syndikeret lån 2 skulle ydes af flere selskaber, bl.a. Taurus. Disse syndikerede lån skulle ydes for at omlægge flere fordringer, som de private investorer havde mod airBaltic. Såfremt BAS ikke skulle opfylde sine forpligtelser i henhold til aftalen, aftalte investorerne, der skulle yde airBaltic det syndikerede lån 2 — herunder BAS' aktionær Taurus — i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4, i aftalen, at »overdrage alle fordringer som følge af […] det udestående [syndikerede] lån nr. 2 til staten eller dens udpegede selskab for et beløb af 1 LVL«.

(43)

Den 18. juli 2012 modtog Kommissionen yderligere en klage (se betragtning 7 ovenfor) vedrørende investorernes forpligtelse i henhold til aftalens artikel 7, stk. 4, om at overdrage alle fordringer som følge af det syndikerede lån 2 til staten eller dens udpegede selskab for blot 1 LVL (se betragtning 28 ovenfor). Klageren hævder, at den lettiske stat ved breve af 9. februar 2012 og 12. juni 2012 havde besluttet, at en fordring på 5 mio. EUR mod airBaltic for syndikeret lån 2 — den del, der blev ydet af Taurus, ud af et samlet beløb på 35 mio. EUR — skulle overdrages til airBaltic til en pris på 1 LVL (foranstaltning 6).

5.   INDLEDNINGSAFGØRELSEN

(44)

Den 20. november 2012 besluttede Kommissionen at indlede den formelle undersøgelsesprocedure. I sin indledningsafgørelse kom Kommissionen til den foreløbige konklusion, at airBaltic kunne anses for at være en kriseramt virksomhed på det tidspunkt, hvor de identificerede foranstaltninger blev iværksat. Den gav også udtryk for tvivl med hensyn til de seks omhandlede foranstaltninger og kom til den foreløbige konklusion, at de alle udgjorde statsstøtte.

(45)

Kommissionen bemærkede, at det første statslån (foranstaltning 1) blev ydet af staten samtidig med BAS-lånet — i forhold til deres aktieposter — og på de samme betingelser, hvilket ved første øjekast kunne se ud, som om lånene var blevet ydet på de samme vilkår. Dog bemærkede Kommissionen, at den ikke kunne vurdere det første statslån og BAS-lånet isoleret, men i den overordnede sammenhæng med aftalens bestemmelser. I overensstemmelse hermed bemærkede Kommissionen, at det ikke fulgte af aftalen, at BAS ud over BAS-lånet også skulle udstede et konvertibelt lån til airBaltic ved siden af det andet statslån, og at staten havde indgået andre og økonomisk mere betydelige forpligtelser, end BAS. Kommissionen bemærkede også, at BAS' beslutning om at investere i airBaltic blev taget i en sammenhæng, hvor de offentlige myndigheder allerede havde vist deres vilje til at støtte selskabet økonomisk.

(46)

I forbindelse med renten på det første statslån og rentenedsættelsen på [5-15] procentpoint i december 2011 (se betragtning 30 ovenfor) fandt Kommissionen det tvivlsomt, at de anvendte satser ville være på markedsniveau i betragtning af airBaltics betydelige vanskeligheder på det pågældende tidspunkt.

(47)

Med hensyn til det andet statslån (foranstaltning 2) bemærkede Kommissionen først, at det allerede var fastsat i aftalen, om end beløbet ikke var nærmere fastsat og var betinget af en række faktorer. Ifølge Kommissionen kunne det andet statslån ikke betragtes som sidestillet, eftersom det ikke fulgte af aftalen — i modsætning til hvad Letland hævdede — at BAS ud over BAS-lånet også skulle udstede et konvertibelt lån til airBaltic. Endvidere fremhævede Kommissionen, at når Letland besluttede at yde det andet statslån til airBaltic, var der ikke nogen mulig parallelitet hos BAS, eftersom selskabet ikke var forpligtet til at yde andre lån til airBaltic.

(48)

I forbindelse med renten på det andet statslån ([9-11] %) udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt en privat investor ville have ydet selskabet et lån til den rente på baggrund af de vanskeligheder, airBaltic befandt sig i, og fordi den sikkerhed, der var tale om, var den samme som den, der blev ydet i forbindelse med det første statslån.

(49)

Vedrørende den kapitalforhøjelse, som blev aftalt den 22. december 2011 (foranstaltning 3), bemærkede Kommissionen, at BAS på det tidspunkt, hvor rekapitaliseringsbeslutningen blev truffet, havde mistet alle sine aktier i airBaltic undtagen én (eftersom staten havde overtaget dem fra Latvijas Krājbanka). Som følge heraf øgede staten sin aktiebeholdning i selskabet til 99,8 % (se betragtning 21 ovenfor). Derfor gav konverteringen ikke megen økonomisk mening for BAS, der — for at genvinde sin tidligere aktiepost — blev bedt om ikke kun at konvertere BAS-lånet til egenkapital, men også om at indskyde 37,7 mio. LVL (53,38 mio. EUR) kontant, alt dette med begrænsede muligheder for, at egenkapitalen ville give et afkast på kort- til mellemlang sigt i betragtning af selskabets vanskeligheder. Endvidere udtrykte Kommissionen tvivl om, på hvilken dato foranstaltning 3 faktisk blev iværksat.

(50)

Kommissionen anførte også, at BAS og staten havde en vis periode — formentlig indtil den 30. januar 2012, dvs. udløbet af den første tegningsfrist for kapitalforhøjelsen — til at indskyde kapitalen i airBaltic. Det gjorde staten imidlertid den 29. eller 30. december 2011, hvorimod BAS aldrig konverterede sit lån eller foretog kapitalindskuddet. Ifølge Kommissionen burde Letland have ventet med at konvertere lånene, indtil det var rimelig sikkert, at BAS også ville gøre det. På det grundlag var Kommissionen af den opfattelse, at foranstaltning 3 ikke så ud til at være i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip.

(51)

Vedrørende erhvervelsen af nulkuponobligationer for 30 mio. LVL (42,47 mio. EUR) fra airBaltic i april 2010 (foranstaltning 4) understregede Kommissionen, at disse obligationer i betragtning af deres kendetegn kunne sammenlignes med et kapitalindskud. Da rentabiliteten var udelukket fra begyndelsen, eftersom obligationerne ikke var rentebærende, og en fremtidig rentabilitet ved konvertering forekom usandsynlig på baggrund af selskabets vanskeligheder, luftfartsbranchens situation og manglen, på det tidspunkt, af en plan for at gøre selskabet rentabelt igen, rejste Kommissionen tvivl om, hvorvidt foranstaltning 4 er i overensstemmelse med markedet. Endvidere kunne Kommissionen ikke udelukke, at BAS havde erhvervet obligationerne på grund af Letlands stærke interesse for airBaltic før obligationsudstedelsen.

(52)

Angående Latvijas Krājbankas udbetaling af 2,8 mio. EUR (foranstaltning 5) kunne Kommissionen ikke med sikkerhed konkludere, om Latvijas Krājbankas handlinger — på det tidspunkt, disse udbetalinger blev foretaget — var uafhængige af statens, eftersom der er tale om en 100 % statsejet bank. I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at Letland ikke havde fremlagt bevis for, at airBaltic sendte betalings- og overførselsordrer før FCMC's beslutning af 17. november 2011 om at begrænse banktransaktionerne pr. kunde over 100 000 EUR.

(53)

Endelig forklarede Kommissionen i sin indledningsafgørelse vedrørende fordringen på 5 mio. EUR mod airBaltic (foranstaltning 6), at Letland i henhold til aftalens artikel 7, stk. 4, havde besluttet, at en fordring på 5 mio. EUR mod airBaltic for syndikeret lån 2 — den del, der blev ydet af Taurus, ud af et samlet beløb på 35 mio. EUR — skulle overdrages til airBaltic til en pris på 1 LVL. Kommissionen understregede, at denne transaktion økonomisk set svarede til en gældseftergivelse, hvorved Letland fritog airBaltic for selskabets forpligtelse til at betale renter og tilbagebetale en del af det syndikerede lån 2 til fordringshaveren. Endvidere konkluderede Kommissionen, at foranstaltning 6 ikke var i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, eftersom airBaltic ikke i henhold til aftalen havde ret til at få kreditten for 1 LVL.

(54)

I forbindelse med resten af fordringerne under syndikeret lån 2 på i alt 30 mio. LVL (42,47 mio. EUR) (se betragtning 42 ovenfor) anførte Kommissionen, at ovennævnte begrundelse ville gælde tilsvarende for disse fordringer.

(55)

Kommissionen kom derfor til den foreløbige konklusion, at de seks foranstaltninger, der vurderes, udgjorde ulovlig statsstøtte, eftersom de var blevet iværksat i strid med anmeldelsesforpligtelsen og standstill-forpligtelsen i henhold til artikel 108, stk. 3, i TEUF.

(56)

Kommissionen gav også udtryk for tvivl om de omhandlede seks foranstaltningers forenelighed med det indre marked, især fordi de lettiske myndigheder ikke gav nogen mulige grunde til forenelighed. Af de mulige forenelighedsgrunde fandt Kommissionen indledningsvist — på baggrund af airBaltics vanskeligheder — at de eneste gældende kriterier var dem, der vedrører statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, jf. artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, på grundlag af Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (23) (»rammebestemmelserne«). I den forbindelse var Kommissionen på grundlag af de oplysninger, som var tilgængelige på det pågældende tidspunkt, af den opfattelse, at betingelserne for redningsstøtte ikke syntes at være opfyldt, og at reShape-planen ikke omfattede nogen af de nødvendige elementer for at blive betragtet som en omstruktureringsplan i den betydning, der fremgår af rammebestemmelsernes punkt 3, stk. 2).

6.   BEMÆRKNINGER TIL INDLEDNINGSAFGØRELSEN

6.1.   BEMÆRKNINGER FRA LETLAND

(57)

I sine bemærkninger til Kommissionens indledningsafgørelse bemærker Letland, at foranstaltning 1, 2, 3 og 6 var indbyrdes forbundne og følger af aftalen og således i al væsentlighed udgør én og samme finansielle transaktion, som skal vurderes på det tidspunkt, aftalen blev indgået, dvs. den 3. oktober 2011. På det grundlag konkluderer Letland, at disse foranstaltninger er samtidige og er i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip og dermed udelukker statsstøtte.

(58)

Letland påstår, at BAS var initiativtager til aftalen og faktisk bad staten om at deltage i kapitalforhøjelsen. Efterhånden accepterede staten investeringen på strenge betingelser, der blev fastsat i aftalen. Et af de centrale elementer i aftalen var et kapitalindskud fra staten og BAS på omkring 100 mio. LVL (141,58 mio. EUR) i to trin: i) 30 mio. LVL (42,47 mio. EUR) i form af det første statslån og BAS-lånet og ii) ca. 70 mio. LVL (99,1 mio. EUR), der skal ydes af staten og BAS i forhold til deres aktiebeholdning. Derfor var BAS ifølge Letland kontraktligt forpligtet til at indskyde supplerende kapital i airBaltic i forhold til selskabets aktiebeholdning. Letland drager denne konklusion af artikel 7, stk. 2, i aftalen, hvori det fastsættes, at staten ville yde et andet lån til airBaltic »i forhold til sine stemmerettigheder«, hvilket efter Letlands mening betyder, at BAS også skulle indskyde penge i forhold til sin aktiepost.

(59)

Letland anfører også, at aftalen indeholder en række beredskabsforanstaltninger med det formål at beskytte statens finansielle interesser i tilfælde af, at BAS skulle undlade at opfylde sine forpligtelser: i) statens ret til at købe aktier fra BAS for 1 LVL, ii) pligt for de private investorer, som ydede syndikeret lån 2 til airBaltic, til under visse betingelser at overdrage deres fordringer mod airBaltic til staten og iii) pligt for investorerne til at kompensere airBaltic for visse ikkebalanceførte passiver til omkring […] mio. EUR (24). Den kendsgerning, at BAS og investorerne accepterede disse beredskabsforanstaltninger, er efter Letlands mening bevis for, at investorerne havde tillid til, at BAS ville opfylde sine forpligtelser. På dette grundlag finder Letland, at foranstaltning 1, 2 og 3 var samtidige og i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip. Da foranstaltning 6 endvidere var en naturlig følge af beredskabsforanstaltningerne hævder Letland, at denne foranstaltning heller ikke udgør støtte.

(60)

Endvidere tilføjer Letland med hensyn til foranstaltning 1, at rentesatsen var i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip og meddelelsen om referencesatsen (25) og hævder, at nedsættelsen af rentesatsen fra [11-13] % til [2-4] % var økonomisk rationel for staten med henblik på at nedbringe finansieringsomkostningerne for airBaltic (hvoraf den på det tidspunkt allerede ejede 99,8 %). Vedrørende foranstaltning 2 er Letland af den opfattelse, at rentesatsen var i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip.

(61)

Vedrørende foranstaltning 3 anfører de lettiske myndigheder, at konverteringen af det første statslån og den første rate af det andet statslån til egenkapital skete på grundlag af BAS' samtidige beslutning om at konvertere BAS-lånet og indskyde 37,7 mio. LVL (53,38 mio. EUR) kontant, der blev truffet på airBaltics generalforsamling den 22. december 2011. De lettiske myndigheder gentager, at foranstaltning 1, 2 og 3 ikke bør vurderes isoleret, men kun sammen med den bredere transaktion, hvoraf de udgør en uadskillelig del. Eftersom denne transaktion blev accepteret af BAS og staten samtidigt, udelukker Letland tilstedeværelsen af støtte. Letland anfører yderligere, at det forhold, at BAS ikke opfyldte sin forpligtelse inden sidste frist (dvs. 30. januar 2012), er irrelevant, og at staten ikke havde anden mulighed end at konvertere det første statslån og den første rate af det andet statslån — og gjorde det den 29. december 2011. Letland forklarer endvidere, at staten tog alle mulige skridt til at tvinge BAS til at opfylde sin forpligtelse.

(62)

Vedrørende foranstaltning 6 tilføjer Letland, at det var en naturlig følge af de i artikel 7, stk. 4, i aftalen fastsatte foranstaltninger at overdrage fordringerne til airBaltic. Ifølge Letland sikrer dette, at hele aftalen gælder tilsvarende, eftersom overdragelsen af fordringen til airBaltic garanterer, at de private investorer yder et forholdsmæssigt bidrag til kapitalindsprøjtningen i airBaltic.

(63)

Vedrørende foranstaltning 4 er Letland af den opfattelse, at udstedelsen af nulkuponobligationer blev foretaget samtidigt af staten og BAS på identiske betingelser og derved udelukker tilstedeværelsen af statsstøtte. Letland forklarer også, at beslutningen om at udstede obligationer blev truffet på initiativ af BAS. Med hensyn til at disse obligationer ikke gav nogen fortjeneste, hævder Letland, at Kommissionen bør tage hensyn til den såkaldte »ejervirkning« og finder, at staten som aktionær i airBaltic havde andre incitamenter end en udenforstående investor.

(64)

Endelig mener Letland vedrørende foranstaltning 5, at der ikke var statslige ressourcer involveret, og at FCMC's handlinger under alle omstændigheder ikke ville kunne tilregnes staten.

(65)

På baggrund af sin opfattelse af, at der ikke var tale om statsstøtte, argumenterede Letland ikke i begyndelsen for foranstaltningernes forenelighed med det indre marked. I løbet af den formelle undersøgelsesprocedure fremsatte Letland dog argumenter herfor og bemærkede, at hvis der var tale om statsstøtte, ville det være forenelig omstruktureringsstøtte i henhold til rammebestemmelserne.

(66)

På dette grundlag fremsendte Letland i december 2013 en omstruktureringsplan ifølge hvilken omstruktureringen af airBaltic begyndte i april 2011, da en første udgave af planen blev indsendt til selskabets ledelse. I dette dokument afdækkedes nogle af airBaltics svagheder, og det blev fastlagt, at der var behov for [175-185] mio. EUR i kapital. Denne første udgave af planen blev udviklet til reShape-planen fra marts 2012, som ifølge Letland blev et foreløbigt skridt til den omstruktureringsplan, som blev indsendt i december 2013.

(67)

I omstruktureringsplanen er der fastsat en femårig omstruktureringsperiode fra april 2011 til april 2016 og samlede omstruktureringsomkostninger på [150-170] mio. LVL ([214-242] mio. EUR). I omstruktureringsplanen er der fastsat tre typer af omstruktureringsforanstaltninger: i) optimering af indtægter og omkostninger for eksisterende transaktioner, ii) rekonfiguration af netværk, der fører til justering af destinationer, afgange og tidspunkter samt iii) netværks- og flådeoptimering. Omstruktureringsplanen omfatter i alt 26 initiativer for indtægter og omkostninger kombineret med supplerende initiativer inden for netværksrekonfiguration og flådefornyelse. Med hensyn til genoprettelse af airBaltics levedygtighed forventes det, at selskabet med planen og disse initiativer vil være i balance i 2014 og derefter vil give overskud, idet EBIT vil nå [1-3] mio. LVL ([1,4-4,2] mio. EUR) i 2014 og [9-12] mio. LVL ([12,8-17] mio. EUR) i 2016. Omstruktureringsplanen omfatter også reviderede finansielle prognoser på grundlag af realistiske, pessimistiske og optimistiske hypoteser, som underkastes en følsomhedsanalyse med henblik på at vurdere risici og de mulige virkninger heraf.

(68)

Planen indeholder også en række kompenserende modydelser: i) flådereduktion med 27 %, ii) afståelse af 14 rentable ruter og iii) afståelse af […] ankomst- og afgangstidspunkter (slots) i koordinerede lufthavne. Mellem 2011 og 2016 vil airBaltic reducere sin kapacitet med [17-20] % målt i ASK (26) ([7-10] %, hvis man kun ser på rentable ruter). Ifølge Letland ville en sådan nedbringelse af kapaciteten være i overensstemmelse med tidligere tilfælde. Endvidere omfatter omstruktureringsplanen frigivelse af […] sæt slots som følge af lukningen af flere ruter.

(69)

Ifølge omstruktureringsplanen skønnes omstruktureringsomkostningerne at blive [150-170] mio. LVL ([214-242] mio. EUR), som vil blive brugt til at tilbagebetale lån fra tredjemand, godtgøre tab som følge af udfasning og bortskaffelse af visse fly, fratrædelsesgodtgørelser, køb af nye fly osv.

(70)

På baggrund af de samlede omstruktureringsomkostninger beløber airBaltics foreslåede egetbidrag ifølge omstruktureringsplanen sig til [100-110] mio. LVL ([141-155] mio. EUR), dvs. [60-70] % af de samlede omstruktureringsomkostninger. Ifølge omstruktureringsplanen ville egetbidraget være resultatet af flere tilførsler fra private parter (bl.a. en likviditetsfacilitet og forskud), private lån, en leasingaftale på nye fly og en delvis eftergivelse af gæld til to banker.

6.2.   BEMÆRKNINGER FRA DE INTERESSEREDE PARTER

(71)

Under den formelle undersøgelsesprocedure modtog Kommissionen bemærkninger fra Ryanair og airBaltic samt tre privatpersoner på vegne af airBaltics kreditorer.

(72)

Ryanair er enig i Kommissionens foreløbige konklusioner om, at de omhandlede foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip og er uforenelige med det indre marked. Ryanair hævder imidlertid, at Kommissionens vurdering af det markedsøkonomiske investorprincip ikke var fuldstændig i indledningsafgørelsen, eftersom Kommissionen burde have overvejet, om en privat investor på forhånd ville have valgt at likvidere airBaltic i stedet for at forsyne det med supplerende kapital (27). Ryanair hævder også, at Kommissionen i sin indledningsafgørelse burde have vurderet, om likvideringen af airBaltic var mere rentabel for staten end tilvejebringelsen af supplerende midler. Skønt Ryanair finder, at selskabet ikke havde tilstrækkelig information til at kommentere reShape-planen, giver selskabet udtryk for tvivl om, hvorvidt airBaltic ville blive rentabelt igen og fandt, at selskabet burde være blevet likvideret.

(73)

Ryanair anfører også, at enhver støtte til airBaltic ville skade selskabets markedsposition, eftersom Ryanair driver 13 ruter fra Riga, hvoraf over halvdelen er i direkte konkurrence med airBaltic.

(74)

airBaltic fremhæver i sine bemærkninger, at årsagerne til selskabets vanskeligheder var den tidligere ledelses adfærd og hr. Flicks uheldige beslutninger før oktober 2011, idet denne — ifølge airBaltic — fokuserede på en kommerciel strategi, der udelukkende var baseret på ekspansion og ikke på rentabilitet. airBaltic forklarer også, at selskabets tidligere ledelse indgik mange ufordelagtige kontrakter og afsluttede transaktioner uden forretningsmæssig begrundelse og desuden fastlagde en uigennemsigtig virksomheds- og organisationsstruktur.

(75)

Når Letland besluttede at deltage og opfylde aftalen, handlede myndighederne — også ifølge airBaltic — som en rationel privat investor. airBaltic bemærker, at Letlands investering faldt sammen med BAS', og at det havde krævet store ofre fra BAS og andre private investorer. Aftalen indeholdt endvidere tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger til at sikre, at Letlands interesser var fuldt beskyttede mod BAS. Det var ifølge airBaltic mere rationelt for Letland at benytte disse beskyttelsesforanstaltninger end at bryde sine investeringsforpligtelser og derved forårsage, at selskabet gik konkurs, ødelægge værdien for de eksisterende aktionærer og udsætte sig selv for erstatningskrav fra de private investorer. På dette grundlag konkluderer airBaltic, at Letlands beslutning om at indgå aftalen ikke indeholder elementer af statsstøtte.

(76)

For så vidt angår statens overtagelse af nulkuponobligationer fra airBaltic i april 2010 (foranstaltning 4), er airBaltic af den opfattelse, at det var økonomisk rationelt og en fuldstændigt sammenfaldende investering fra staten og BAS og konkluderer dermed, at den ikke udgjorde statsstøtte. I forbindelse med Latvijas Krājbankas udbetaling af 2,8 mio. EUR til airBaltic den 21. og 22. november 2011 (foranstaltning 5) finder airBaltic, at der her var tale om beslutninger truffet som led i driften af airBaltic, og at de vedrører private midler og dermed udelukker tilstedeværelsen af statslige ressourcer.

(77)

Endelig fremhæver airBaltic sin rolle med at sikre Letlands forbindelse med resten af EU og giver nogle oplysninger om selskabets nye ledelses gennemførelse af reShape-planen.

(78)

Bemærkningerne fra tre privatpersoner på vegne af airBaltics kreditorer havde en lignende opbygning. Kreditorerne klager i generelle vendinger over de foranstaltninger, der er omhandlet i indledningsafgørelsen, især foranstaltning 6. Desuden henviste de til visse ubetalte gældsposter i airBaltic, som tilsyneladende havde deres oprindelse i aftalen, og som angiveligt havde gjort nogle af kreditorerne insolvente.

6.3.   BEMÆRKNINGER FRA LETLAND TIL BEMÆRKNINGERNE FRA DE INTERESSEREDE PARTER

(79)

I sine bemærkninger til de interesserede parters bemærkninger var Letland enig i airBaltics synspunkter, at de omhandlede foranstaltninger ikke udgjorde statsstøtte.

(80)

I forbindelse med Ryanairs bemærkninger konstaterer Letland, at den af Ryanair fremhævede retspraksis — om at staten burde have likvideret airBaltic i stedet for at tilføre selskabet midler — ikke finder anvendelse, da staten på det pågældende tidspunkt ikke var en stor kreditor i airBaltic, men blot aktionær. Ifølge Letland er den »private kreditortest« ikke tilstrækkelig til at vurdere, om statens investeringsbeslutninger i dette tilfælde er rationelle. Endvidere anfører Letland, at staten — da den besluttede at indgå aftalen — valgte den at lide tab på kort sigt med henblik på at genoprette rentabiliteten på lang sigt, og disse investeringsbeslutninger blev truffet på initiativ af BAS. Letland bemærker også, at airBaltics tab var blevet reduceret og afviser Ryanairs argumenter som grundløse.

(81)

For så vidt angår bemærkningerne fra privatpersonerne på vegne af airBaltics kreditorer, finder Letland endelig, at de ikke har noget at gøre med de i indledningsafgørelsen anførte foranstaltninger, og at de så ud til at sigte mod at forbedre kreditorernes stilling i deres erhvervsretlige tvistemål med airBaltic.

7.   VURDERING AF FORANSTALTNINGERNE

(82)

Denne afgørelse behandler indledningsvis spørgsmålet om, hvorvidt airBaltic er en kriseramt virksomhed i henhold til rammebestemmelserne (punkt 7.1 nedenfor). Den indeholder herefter en analyse af, om de undersøgte foranstaltninger udgør statsstøtte til airBaltic efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1 (punkt 7.2 nedenfor), og om en sådan støtte er lovlig (punkt 7.3 nedenfor) og forenelig med det indre marked (punkt 7.4 nedenfor).

7.1.   AIRBALTICS VANSKELIGHEDER

(83)

Som allerede anført i indledningsafgørelsen forklarer de lettiske myndigheder selv, at airBaltics vanskeligheder begyndte i 2008 på grund af den globale økonomiske recession og den dramatiske stigning i oliepriserne. Som følge heraf led airBaltic i 2008 tab på 28 mio. LVL (39,64 mio. EUR). I 2009 havde selskabet et overskud på 6 mio. LVL (8,49 mio. EUR). I 2010 led airBaltic dog igen tab, på 34,2 mio. LVL (48,42 mio. EUR), som steg til 84,7 mio. LVL (119,2 mio. EUR) i 2011. Kommissionen erindrer om, at den lettiske økonomiminister i juni 2011 erklærede, at airBaltic var tæt på konkurs (28), mens det i pressen forlød, at selskabet anmodede om retsbeskyttelse mod sine kreditorer den 21. september 2011 (29).

(84)

airBaltics reviderede årsregnskab viser, at selskabet havde en negativ egenkapital i perioden 2009-2012, som desuden steg hvert år. airBaltic havde faktisk en negativ egenkapital på 19,2 mio. LVL (27,18 mio. EUR) i 2009, som steg til 23,3 mio. LVL (32,99 mio. EUR) i 2010, til 105,6 mio. LVL (149,51 mio. EUR) i 2011 og til 125,1 mio. LVL (177,12 mio. EUR) i 2012.

Tabel

AirBaltics økonomiske nøgletal 2007 — juni 2011 (i tusind LVL)

 

2009

2010

2011

2012

Nettoresultat

6 004

(34 207)

(84 761)

(19 117)

Driftsomkostninger

(207 312)

(266 930)

(306 183)

(248 168)

Finansielle omkostninger

(2 592)

(3 877)

(17 446)

(4 582)

Aktiekapital

(19 282)

(23 359)

(105 620)

(125 145)

(85)

I henhold til punkt 10, litra c), i rammebestemmelserne anses et selskab for at være kriseramt, når det »efter de nationale regler opfylder betingelserne for insolvensbehandling«. Dette syntes at være tilfældet for airBaltic, i hvert fald fra den 21. september 2011 — om ikke tidligere — da selskabet anmodede om retsbeskyttelse mod sine kreditorer. Kommissionen noterer sig dog, at retten angiveligt afviste retsbeskyttelse nogle få dage senere, tilsyneladende fordi forhandlingerne mellem Letland og BAS kulminerede i aftalen. Uanset dette finder Kommissionen, at det under alle omstændigheder kunne se ud, som om airBaltic er en kriseramt virksomhed i henhold til punkt 11 i rammebestemmelserne.

(86)

I overensstemmelse med dette punkt kan en virksomhed anses for kriseramt, »hvis de sædvanlige tegn på, at en virksomhed er kriseramt, er til stede, såsom voksende underskud, faldende omsætning, voksende lagerbeholdninger, overskudskapacitet, faldende cashflow, stigende gældsætning, stigende finansieringsudgifter og faldende eller opbrugt nettoformue«. Af tabellen fremgår det klart, at airBaltic har været underskudsgivende siden 2008 (med undtagelse af 2009). Det ser dog ud til, at airBaltic kun var i stand til at skabe overskud i 2009 på grund af det ekstraordinære fald i oliepriserne. Som anført i indledningsafgørelsen ser det derfor ud til, at genoprettelsen af rentabilitet i 2009 var en enkeltstående begivenhed på grund af ekstraordinære omstændigheder og ikke en strukturel tendens. Selskabets gælds- og finansieringsomkostninger steg betydeligt mellem 2008 og 2009, men især mellem 2009 og 2010, hvor finansieringsomkostningerne steg fra 3,8 mio. LVL (5,38 mio. EUR) til 17,4 mio. LVL (24,64 mio. EUR) (30). Det følger også, at airBaltics omkostningsrelaterede variabler steg med [5-10] % om året, dvs. hurtigere end de indtægtsrelaterede variabler, som steg med [2-7] % årligt. Endelig gentager Kommissionen konklusionen i indledningsafgørelsen om, at airBaltics underskud var af et sådant omfang, at dets negative egenkapital i 2010 beløb sig til 23,3 mio. LVL (32,99 mio. EUR), som steg til knap 105,6 mio. LVL (149,51 mio. EUR) på grund af de supplerende tab i 2011. I betragtning af alle de ovennævnte faktorer ser det ud til, at kriterierne i punkt 11 i rammebestemmelserne er opfyldt.

(87)

Kommissionen konkluderer derfor, at airBaltic i hvert fald fra 2011 var en kriseramt virksomhed i henhold til rammebestemmelserne.

7.2.   FOREKOMST AF STATSSTØTTE

(88)

I henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF er støtte, som ydes af en medlemsstat eller ved hjælp af statsmidler i enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(89)

Med henblik på at konkludere, om der er tale om statsstøtte, skal Kommissionen vurdere, om de kumulative kriterier i artikel 107, stk. 1, i TEUF (dvs. overførsel af statsmidler, selektiv fordel, potentiel fordrejning af konkurrencevilkårene og påvirkning af samhandelen i EU) er opfyldt for hver af de omhandlede seks foranstaltninger.

7.2.1.   Foranstaltning 1, 2, 3 og 6 som en enkelt transaktion

(90)

Letland anfører, at foranstaltning 1 skal vurderes sammen med foranstaltning 2, 3 og 6, da de blev aftalt på samme dato, dvs. den 3. oktober 2011 på et tidspunkt, hvor Letland og BAS begge var storaktionærer i airBaltic.

(91)

Kommissionen er enig med de lettiske myndigheder i, at det første statslån (foranstaltning 1) og BAS-lånet ikke kan vurderes isoleret og derfor skal ses som en del af den samlede aftale, som var grundlaget for ydelsen af begge lån. Kommissionen er dog uenig i Letlands argument om, at de øvrige foranstaltninger skal vurderes sammen som én enkelt transaktion.

(92)

Kommissionen er af den opfattelse, at BAS og staten den 3. oktober 2011, hvor aftalen blev indgået, med absolut sikkerhed gav tilsagn om at yde det første statslån (foranstaltning 1) og BAS-lånet. De pågældende foranstaltninger kan derfor siges at være blevet iværksat på den dato. Dog kan de nøjagtige beløb for det andet statslån (foranstaltning 2) og kapitalforhøjelsen (foranstaltning 3) ikke med sikkerhed fastslås ud fra oplysningerne i aftalen. Især med hensyn til foranstaltning 2 hedder det blot i aftalen, at Letland vil yde et lån i forhold til sin aktiebeholdning, men der sættes ikke tal på det. I den henseende bemærker Kommissionen, at det i artikel 7, stk. 1, i aftalen fastslås, at den forventede egenkapitalforhøjelse (som følge af kapitaliseringen af det første og andet statslån og BAS-lånet sammen med et supplerende kapitalindskud fra BAS) ikke ville overstige 100 mio. LVL (141,58 mio. EUR). Dog bør følgende punkter noteres: For det første var kun det første statslån og BAS-lånet kvantificeret i aftalen med henholdsvis 16 mio. LVL og 14 mio. LVL. Tallet på 100 mio. LVL var kun en prognose, et skøn over, hvad der kunne være påkrævet eller forventet i form af egenkapitalforhøjelse ved årets udgang. Beløbet for egenkapitalforhøjelsen var ikke klart fastsat i aftalen. Det faktiske beløb på egenkapitalforhøjelsen, som blev aftalt i december 2011, blev faktisk 110 mio. LVL (se betragtning 33 ovenfor), dvs. over det, der var fastsat i aftalen. Kommissionen er af den opfattelse, at beløbene til foranstaltning 2 og 3 ikke var fastsat eller kunne bestemmes den 3. oktober 2011.

(93)

Tilsvarende bemærker Kommissionen vedrørende foranstaltning 6, at staten — da aftalen blev indgået den 3. oktober 2011 — ikke vidste, om den ville få behov for at gøre brug af artikel 7, stk. 4, i aftalen og få overdraget de private investorers fordringer. Endvidere var staten ikke forpligtet til at overdrage fordringerne som følge af syndikeret lån 2 til airBaltic. Overdragelsen af private investorers fordringer til staten var kun en eventualitet i tilfælde af, at BAS ikke opfyldte sine forpligtelser i henhold til aftalen, hvilket ikke var kendt, og der ikke var nogen grund til at nære mistanke herom den 3. oktober 2011. Af denne grund kan foranstaltning 6 ikke anses for at være blevet iværksat på det tidspunkt, aftalen blev underskrevet, og kan derfor ikke betragtes som ligestillet med det første statslån og BAS-lånet.

(94)

Letland anfører desuden, at de fleste af de private investorers fordringer, som efter planen skulle være omlagt under de to syndikerede lån, var usikrede, og at hvis staten havde ladet selskabet gå konkurs, ville de private investorer have anlagt erstatningssag mod staten, hvilket ville have været dyrere for staten end at iværksætte resten af foranstaltningerne for airBaltic.

(95)

Efter Kommissionens mening er påstanden om, at de private investorer ville have anlagt erstatningssag mod staten rent hypotetisk og helt udokumenteret. Intet viser endvidere, at Letland faktisk tog disse overvejelser i betragtning, da landet ydede støtte til airBaltic.

(96)

Af den grund konkluderer Kommissionen, at de lettiske myndigheders argument om samtidighed ikke holder. Derfor konkluderer Kommissionen, at foranstaltning 1, 2, 3 og 6 ikke kan anses for at udgøre en enkelt transaktion, som blev besluttet den 3. oktober 2011, og vil derfor vurdere dem separat.

7.2.2.   Det første statslån (foranstaltning 1)

(97)

Kommissionen anfører, at det første statslån blev ydet direkte af Letland gennem finansministeriet på anmodning fra transportministeriet. Dette står udtrykkeligt i aftalen. Det er derfor klart, at foranstaltning 1 udgør statsmidler, og at den kan tilregnes staten. Letland anfægter ikke dette punkt.

(98)

Med henblik på at vurdere, om foranstaltning 1 indebar en uberettiget selektiv fordel for airBaltic, konstaterer Kommissionen, at det første statslån og BAS-lånet blev aftalt den 3. oktober 2011, dvs. datoen for underskrivelse af aftalen. På det tidspunkt var Letland og BAS de største aktionærer i selskabet, og lånene blev ydet i forhold til deres aktieposter (henholdsvis 52,6 % og 47,2 %) og med identiske og forbundne betingelser.

(99)

Som anført i betragtning 45 ovenfor havde Kommissionen i indledningsafgørelsen konstateret, at BAS' beslutning om at investere i airBaltic kan have været påvirket af de offentlige myndigheders vilje til at støtte selskabet økonomisk. Selv om den lettiske regering ganske vist havde udtrykt interesse i at opretholde airBaltic som det nationale luftfartsselskab (31), konstaterer Kommissionen dog, at den lettiske stats støtte var til forhandling og stadig ikke var afgjort og var underkastet betingelser. På det grundlag kan Kommissionen ikke udelukke, at det første statslån og BAS-lånet blev ydet samtidig, hvilket dermed udelukker tilstedeværelsen af støtte. Som Retten har præciseret, [vil] »samtidigheden […] ikke i sig selv — selv i tilfælde af betydelige private investeringer — […] være tilstrækkelig til at nå til den konklusion, at der ikke foreligger statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, EF, uden at tage hensyn til de andre relevante faktiske eller retlige elementer« (32).

(100)

Kommissionen har derfor også vurderet, om den aftalte rentesats på [11-13] % for det første statslån (og BAS-lånet) kan anses for at være på markedsniveau.

(101)

Under den formelle undersøgelsesprocedure fremlagde Letland bevis for værdien af sikkerhedsstillelsen (varemærker og tilgodehavender), der blev vurderet af en uafhængig revisor […] som led i en revision af selskabet, som blev iværksat i sommeren 2011. Da tilgodehavenderne (pr. 30. september 2011) var led i de relevante finansielle oplysninger, skulle de også evalueres af […]. Hvad angår varemærkerne, var deres værdi baseret på den pris, airBaltic havde købt varemærkerne tilbage til fra BAS. Med henblik på at bestemme sikkerhedsstillelsens likvidationsværdi anvendte Letland en diskonteringssats på […] % i overensstemmelse med det lettiske finansministeriums interne værdiansættelsesmetode, som Kommissionen anser for at være passende i betragtning af sikkerhedsstillelsens art. På dette grundlag var likvidationsværdien af sikkerhedsstillelsen [15-25] mio. LVL ([21,3-35,5] mio. EUR), hvilket var [15-25] % højere end beløbet på det første statslån.

(102)

Derudover konstaterer Kommissionen, at anvendelsen af en rentesats på [11-13] % på baggrund af den betydelige sikkerhedsstillelse for det første lån ville være i overensstemmelse med meddelelsen om referencesatsen (33). Påstanden om at en rentesats på [11-13] % var i overensstemmelse med markedet, bestyrkes endvidere af den kendsgerning, at BAS (en privat investor) havde givet afkald på sin ret til at få stillet sikkerhed for BAS-lånet (se betragtning 26 ovenfor), og BAS-lånet var derfor mere risikabelt end statslånet, men blev bevilget til samme rentesats.

(103)

Under hensyntagen til sikkerhedens størrelse og den anvendte rentesats konkluderer Kommissionen, at foranstaltning 1 ikke gav airBaltic en selektiv fordel, og at tilstedeværelsen af statsstøtte kan udelukkes, uden at det er nødvendigt yderligere at vurdere, om resten af de kumulative betingelser i artikel 107, stk. 1, i TEUF er opfyldt (34).

Nedsættelsen af rentesatsen på det første statslån fra [11-13] % til [2-4] %

(104)

Den 13. december 2011, dvs. da Letlands aktiebeholdning i airBaltic var steget til 99,8 % (se betragtning 21 ovenfor), besluttede den lettiske regering at bevilge en rentenedsættelse på det første statslån — og således også på BAS-lånet — på [9-11] procentpoint svarende til risikopræmien, fra [11-13] % til [2-4] %.

(105)

Letland mener, at rentenedsættelsen var berettiget, fordi lånet var risikofrit, eftersom likvidationsværdien af sikkerhedsstillelsen blev anslået til [15-25] mio. LVL ([21,3-35,5] mio. EUR), dvs. [15-25] % højere end beløbet på det første statslån (se betragtning 101 ovenfor).

(106)

Kommissionen er ikke overbevist af Letlands argumenter, når staten hævder, at den ved at sænke rentesatsen reducerede finansieringsomkostningerne for airBaltic (eftersom rentesatsen på BAS-lånet også blev nedsat), hvoraf staten på det pågældende tidspunkt ejede 99,8 %. Dette var — ifølge Letland — en rationel beslutning for staten, eftersom de mistede renteindtægter for staten blev opvejet af den fordel, staten som flertalsaktionær i airBaltic fik, ved at selskabet skulle betale lavere rente.

(107)

På den anden side minder Kommissionen om, at det på det tidspunkt hvor det første statslån og BAS-lånet blev bevilget, blev fastsat i aftalen, at betingelserne for begge var identiske og koblet sammen, og derfor ville enhver ændring i et af lånene medføre en identisk ændring i det andet lån. Rentenedsættelsen afspejles derfor i begge lån, og det meget betydelige sikkerhedsniveau for lånet og det forhold, at der ikke var stillet sikkerhed for BAS-lånet, forbliver uforandret. Eftersom BAS fra starten var gået med til at knytte betingelserne for BAS-lånet sammen med betingelserne for det første statslån, har Kommissionen ingen grund til at tro, at denne beslutning ikke ville være i overensstemmelse med markedet.

(108)

På det grundlag konkluderer Kommissionen, at selv når man tager hensyn til rentenedsættelsen, indebar foranstaltning 1 ikke en selektiv fordel for airBaltic, og forekomsten af statsstøtte kan udelukkes.

7.2.3.   Det andet statslån (foranstaltning 2)

(109)

Det andet statslån blev ydet direkte af Letland via finansministeriet i kraft af en beslutning fra den lettiske regering af 13. december 2011, hvori finansministeriet fik tilladelse til at yde et konvertibelt lån af statsbudgettet til airBaltic på 67 mio. LVL (94,86 mio. EUR). Derfor udgør foranstaltning 2 statsmidler og kan tilregnes staten.

(110)

Kommissionen konstaterer, at BAS på det tidspunkt, hvor det andet statslån blev ydet, dvs. den 13. december 2011, havde mistet hele sin aktiebeholdning i airBaltic med undtagelse af én aktie, og at staten nu ejede 99,8 % af selskabet. Derfor var staten og BAS ikke længere i en sammenlignelig position som aktionærer.

(111)

Letland anfører, at BAS i medfør af artikel 7, stk. 2, i aftalen, hvori det hedder, at Letland ville yde et lån til airBaltic »i forhold til sin aktiebeholdning«, var forpligtet til at stille midler til rådighed for airBaltic for et beløb svarende til dets antal af aktier. Det skulle BAS gøre på tidspunktet for den kontante kapitaltilførsel i december 2011 Kommissionen noterer sig dog, at BAS kun havde én aktie i airBaltic den 13. december 2011. Heraf følger, at staten skulle have handlet som en fornuftig investor under markedsøkonomiske vilkår og vurderet, om BAS — i betragtning af de ændrede omstændigheder vedrørende aktiebeholdningerne — havde et incitament til at indskyde kapital i selskabet på tidspunktet for kapitalforhøjelsen. Staten havde faktisk forudset denne mulighed og i aftalen inkluderet flere beskyttelsesforanstaltninger, især i artikel 7, stk. 4, i tilfælde af, at BAS undlod at opfylde sine forpligtelser. Desuden skulle den anden rate af det andet statslån frigives, såfremt BAS ikke stillede supplerende midler til rådighed, hvilket Letland anerkender.

(112)

Ifølge artikel 7, stk. 4, i aftalen havde staten ret til at købe alle BAS' aktier i airBaltic for 1 LVL. På det tidspunkt, hvor aftalen blev underskrevet, betød det en garanti for staten om, at BAS ville opfylde sine forpligtelser, idet selskabet ellers ville miste alle sine aktier i airBaltic. Situationen ændredes imidlertid radikalt den 30. november 2011, da Latvijas Krājbanka solgte alle de airBaltic-aktier, BAS ejede, med undtagelse af én, til den lettiske stat (se betragtning 21 ovenfor). I denne nye situation havde artikel 7, stk. 4 mistet sin betydning. Med kun én aktie havde BAS nemlig kun et ringe incitament til at opfylde sine forpligtelser, idet konsekvensen af ikke at gøre det, blot ville betyde, at selskabet mistede sin eneste aktie i airBaltic. En forsigtig markedsoperatør ville nøje have overvejet at stille supplerende midler til rådighed for airBaltic under de nye omstændigheder og ville i det mindste have bedt den anden part (dvs. BAS) om sikkerhed for, at den pågældende faktisk ville forpligte midler til selskabet. Kommissionen konstaterer endvidere, at det forekommer usandsynligt, at en sådan forsikring ville være blevet givet, eftersom BAS ville have været nødt til at tilføre et meget højt beløb — langt mere, end det oprindelig kunne have anslået — med henblik på at genvinde sin tidligere aktiepost på 47,2 % eller et andet meningsfyldt antal aktier i airBaltic.

(113)

Letland anfører også, at det andet statslån blev bevilget på markedsvilkår, og udelukker dermed enhver uberettiget fordel for airBaltic.

(114)

Med hensyn til sikkerhedsstillelsen bemærkede Letland, at det andet statslån havde samme sikkerhed som det første statslån, dvs. airBaltics tilgodehavender og varemærker. Som forklaret i betragtning 101 ovenfor blev likvidationsværdien af sikkerheden anslået til [15-25] mio. LVL ([21,3-35,5] mio. EUR). Størrelsen af den sikkerhed, der blev stillet for det andet statslån, ser således ud til at være lavt. Endvidere er der ingen grund til at tro, at en privat markedsoperatør ville acceptere, at den sikkerhed, som allerede var stillet for det første statslån, ville blive sat mindst 100 % ned.

(115)

For at undersøge om den sats, der blev anvendt på første rate af det andet statslån er i overensstemmelse med markedet, vil Kommissionen som det bedste tilgængelige alternativ benytte den sats, der følger af anvendelsen af meddelelsen om referencesatsen. Basisrenten for Letland den 13. december 2011 var 2,2 %. Til dette tal skal der lægges en margin alt efter støttemodtagerens rating og sikkerhedsstillelsen for lånet. Som anført i det foregående punkt er sikkerhedsstillelsesniveauet lavt. På baggrund af airBaltics vanskeligheder på det tidspunkt følger det af meddelelsen om referencesatsen, at der skal lægges en margin på 1 000 basispoint til basisrenten, hvilket giver en sats på 12,2 %. Det ser derfor ud til, at rentesatsen på [9-11] % for den første rate af det andet statslån ikke kan anses for at være i overensstemmelse med markedet.

(116)

Den anden rate af det andet statslån blev stillet til rådighed for selskabet den 14. december 2012 til en rente på [6-8] %. Letland anfører, at denne rentesats ligger over den, der følger af meddelelsen om referencesatsen, og derfor er i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip.

(117)

Ifølge meddelelsen om referencesatsen var den gældende basisrente for Letland 1,91 % den 14. december 2012. Den margin, der skal lægges til basisrenten, afhænger af støttemodtagerens rating og sikkerhedens størrelse. Som forklaret i afsnit 7.1 ovenfor mener Kommissionen, at airBaltic havde været en kriseramt virksomhed siden i hvert fald 2011. Endvidere var airBaltics tilgodehavender og varemærker stillet som sikkerhed for den anden rate. Argumenterne om sikkerhedsstillelsens utilstrækkelighed ville gælde på tilsvarende måde, og derfor bør der tillægges en margin på 1 000 basispoint. Den deraf følgende referencesats ville derfor blive 11,91 %, noget over de [6-8] %, som faktisk blev anvendt.

(118)

Under henvisning til ovenstående finder Kommissionen, at en forsigtig operatør under markedsøkonomiske vilkår ikke ville have ydet det andet statslån til airBaltic.

(119)

På det grundlag konkluderer Kommissionen, at foranstaltning 2 gav airBaltic en uberettiget fordel. Denne fordel var af selektiv art, eftersom den eneste, som nød gavn af den, var airBaltic.

(120)

Kommissionen skal også overveje, om foranstaltning 2 kunne fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne ved at give airBaltic en fordel i forhold til konkurrenter, der ikke modtager offentlig støtte. Det synes klart, at foranstaltning 2 kunne påvirke samhandelen i EU og konkurrencevilkårene, da airBaltic konkurrerer med andre EU-luftfartsselskaber, især efter ikrafttrædelsen af det tredje trin af liberaliseringen af lufttrafikken (»tredje pakke«) den 1. januar 1993. For rejser over relativt kortere afstande i EU er flytransport desuden i konkurrence med vej- og jernbanetransport, og derfor kunne vej- og jernbanetransportvirksomheder også blive påvirket.

(121)

Foranstaltning 2 gjorde det således muligt for airBaltic at fortsætte driften, således at virksomheden ikke skulle håndtere de konsekvenser, dens finansielle situation normalt ville have. Baseret på ovenstående overvejelser kommer Kommissionen til den konklusion, at foranstaltning 2 udgjorde statsstøtte til gavn for airBaltic i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF.

7.2.4.   Kapitalforhøjelsen, der blev aftalt den 22. december 2011 (foranstaltning 3)

(122)

Som anført ovenfor udgør det første statslån og første rate af det andet statslån statsmidler og kan tilregnes staten. Konvertering af disse lån til egenkapital blev besluttet af det lettiske transportministerium, som således har været 99,8 % aktionær i airBaltic siden den 30. november 2011. Derfor udgør foranstaltning 3 også statsmidler og kan tilregnes staten.

(123)

Kommissionen deler ikke de lettiske myndigheders opfattelse af, at foranstaltning 3 ikke udgør statsstøtte. For det første gentager Kommissionen, at konklusionerne, jf. afsnit 7.2.1 ovenfor, gælder for foranstaltning 3. Desuden mener Kommissionen, at foranstaltning 3 ikke blev iværksat den 22. december 2011 (dvs. datoen for airBaltics generalforsamling), men den 29. december 2011, hvor staten konverterede sine lån. Ifølge oplysningerne fra de lettiske myndigheder under den formelle undersøgelsesprocedure havde BAS og staten i henhold til de gældende regler nemlig indtil den 30. januar 2012 til at formalisere den konvertering, som blev besluttet på airBaltics generalforsamling.

(124)

Kommissionen bemærker også, at Letland den 29. december 2011 kunne have haft rimelig tvivl om, hvorvidt BAS var villig til at opfylde sine forpligtelser. BAS havde nemlig allerede givet udtryk for, at selskabet ikke ville konvertere sit lån. Således indrømmer Letland selv, at den anden rate af det andet statslån, som blev besluttet den 13. december 2011, netop var fastsat for at tage højde for, at BAS eventuelt ikke ville opfylde sine forpligtelser. Endvidere havde staten og BAS siden den 30. november 2011 ikke længere været i en sammenlignelig position som aktionærer, eftersom BAS havde mistet hele sin aktiebeholdning i airBaltic med undtagelse af én aktie, og staten ejede 99,8 % af selskabet.

(125)

I betragtning af denne udvikling burde staten, før den faktisk konverterede statslånene, have udledt — eller som følge af BAS' handlinger i det mindste have haft begrundet mistanke om — at BAS ikke havde til hensigt at opfylde sine forpligtelser (se betragtning 35 ovenfor). Da BAS desuden havde mistet alle sine aktier i airBaltic undtagen én, havde retsmidlet i artikel 7, stk. 4, i aftalen — dvs. statens ret til at købe alle BAS' aktier i airBaltic for 1 LVL fra BAS — mistet sin betydning, idet staten havde mistet det middel, hvormed den kunne have tvunget BAS til at overholde det, selskabet havde aftalt.

(126)

På baggrund af ovenstående oplysninger kommer Kommissionen til den konklusion, at en forsigtig operatør under markedsøkonomiske vilkår ikke ville have konverteret sine lån til egenkapital, før han var sikker på, at den anden part ville konvertere sit lån og indskyde kapitalen, og ville i den forbindelse nøje have vurderet den anden parts incitamenter til at opfylde sine forpligtelser.

(127)

Endvidere konstaterer Kommissionen, at selv om den pågældende havde overholdt aftalen, der blev indgået på generalforsamlingen, ville BAS ikke have genvundet sin tidligere aktiebeholdning i airBaltic. For at nå en aktiepost på 47,2 % ville BAS have skullet investere meget mere end de beløb, som blev aftalt på generalforsamlingen. Derfor er Kommissionen af den opfattelse, at staten, hvis den havde handlet i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, nøje burde have overvejet, om BAS ville investere betydelige beløb — BAS-lånet og kontante beløb på 37,7 mio. LVL (53,38 mio. EUR) — for at få en mindretalsaktiepost i airBaltic.

(128)

Som supplerende argument forklarer Letland, at BAS' forpligtelse til at indskyde kapital og konvertere BAS-lånet blev bekræftet ved, at der fandtes en garanti fra en russisk erhvervsdrivende, Vladimir Antonov, som gik med til at foretage de nødvendige indbetalinger på BAS' vegne (35). Det fremgår dog af de oplysninger, Kommissionen har til rådighed, at garantien faktisk aldrig blev stillet.

(129)

Letland anfører også, at forudsætningerne for kapitaliseringen af statens lån, jf. aftalens artikel 7, stk. 2, blev opfyldt den 13. december 2011, da den fik forelagt en forretningsplan, der viser en genoprettelse af airBaltics rentabilitet i 2015 og tyder på, at beslutningen om at konvertere statslånene til egenkapital derfor var i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip. Kommissionen er dog fortsat ikke overbevist af Letlands argumenter, eftersom planen ikke var fuldstændig og ikke ville have været troværdig for en rationel privat operatør med henblik på at indskyde betydelige beløb i en kriseramt virksomhed.

(130)

På grundlag af ovenstående konkluderer Kommissionen, at Letland ikke handlede på samme vilkår ved konvertering af sine lån og dermed forhøjede airBaltics kapital. Statens adfærd var desuden ikke i overensstemmelse med den markedsøkonomiske investortest (MEIP-testen). Derfor fik airBaltic en uberettiget fordel som følge af foranstaltning 3, som er selektiv, da selskabet var den eneste støttemodtager.

(131)

Kommissionen skal også overveje, om foranstaltning 3 kunne fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne ved at give airBaltic en fordel i forhold til konkurrenter, der ikke modtager offentlig støtte. Konklusionerne i betragtning 120 ovenfor gælder tilsvarende.

(132)

Kommissionen konkluderer således, at konverteringen af det første statslån og den første rate af det andet statslån til egenkapital udgjorde statsstøtte til airBaltic efter artikel 107, stk. 1, i TEUF.

7.2.5.   Nulkuponobligationer (foranstaltning 4)

(133)

Som allerede anført i indledningsafgørelsen følger det af aftalen af 30. april 2010 om formalisering af købet af nulkuponobligationer, at køberen LVRTC (se betragtning 38 ovenfor) handlede på vegne af den lettiske stat. Letland har endvidere anført, at obligationerne blev købt af LVRTC af budgetmæssige årsager. Det er derfor klart, at foranstaltning 4 udgør statsmidler, og at den kan tilregnes staten, hvilket Letland heller ikke anfægter.

(134)

I løbet af den formelle undersøgelsesprocedure fremlagde Letland beviser for, at både staten og BAS erhvervede obligationer i forhold til deres aktiebeholdning i airBaltic og på de samme betingelser. Endvidere fremgår det, at staten ikke ydede finansiering til airBaltic før april 2010, mens BAS faktisk havde investeret betydelige beløb i selskabet før den dato. Endelig fremgik det af undersøgelsen, at aftalen om obligationsudstedelsen blev vedtaget på initiativ af BAS og airBaltics ledelse, som allerede i april og juni 2009 havde foreslået staten en kapitalforhøjelse i selskabet i forhold til deres aktiebeholdninger.

(135)

Som understreget i indledningsafgørelsen er Kommissionen af den opfattelse, at købet af nulkuponobligationer ikke var en forsigtig markedsoperatørs typiske investering. Imidlertid bemærker Kommissionen, at Letland og BAS på det tidspunkt var storaktionærer i airBaltic, og deres investeringsbeslutning bør vurderes ud fra den synsvinkel og ikke ud fra en rent ekstern investors perspektiv. Det virker nemlig rationelt at konkludere, at ejerne af airBaltic ikke var ude efter en kortsigtet fortjeneste på det tidspunkt, men var interesserede i at holde selskabet flydende.

(136)

På grundlag af ovenstående konkluderer Kommissionen, at Letland handlede som en forsigtig markedsoperatør ved købet af nulkuponobligationer sammen med den private investor BAS. Kommissionen udelukker derfor, at der er tale om en uberettiget fordel i forbindelse med foranstaltning 4, og en vurdering af de øvrige kumulative betingelser, som er fastsat i artikel 107, stk. 1, i TEUF vedrørende tilstedeværelsen af statsstøtte, er overflødig.

7.2.6.   Latvijas Krājbankas udbetaling af 2,8 mio. EUR (foranstaltning 5)

(137)

Foranstaltning 5 vedrører Latvijas Krājbankas udbetaling af 2,8 mio. EUR til airBaltic den 21. og 22. november 2011. Som forklaret i betragtning 39 ovenfor sendte airBaltic tre betalingspåkrav til Latvijas Krājbanka forud for FCMC's beslutninger af 17. november 2011 om at begrænse banktransaktioner over 100 000 EUR og af 21. november 2011 om at indstille alle Latvijas Krājbankas transaktioner. Letland mener, at der ikke var statsmidler involveret, eftersom transaktionerne vedrørte tre betalingspåkrav fra airBaltic til IATA Clearing House, Rigas internationale lufthavn og en alternativ bankkonto, airBaltic havde i en anden bank (se betragtning 39 ovenfor). Disse var ifølge Letland blot almindelige banktransaktioner vedrørende airBaltics private midler. Letland anfører også, at FCMC's beslutninger ikke kunne tilskrives staten.

(138)

Letland har forklaret, at overførslen af midler havde sin oprindelse i betalingspåkrav, airBaltic havde sendt, før FCMC beordrede Latvijas Krājbankas aktiviteter suspenderet den 21. november 2011. Latvijas Krājbanka udførte transaktionerne den 25. og 30. november 2011.

(139)

I henhold til loven om FCMC af 1. juni 2000 træffer FCMC endvidere sine beslutninger uden at skulle tage hensyn til krav eller instrukser fra nogen anden offentlig myndighed. Desuden er finansieringen af FCMC ikke afhængig af staten, da FCMC's aktiviteter finansieres via betalinger fra parter på de lettiske finans- og kapitalmarkeder. Det fremgår også af de gældende love, at staten ikke er involveret i udøvelsen af FCMC's håndhævelsesbeføjelser og -rettigheder i forbindelse med dets tilsyn med kreditinstitutioner.

(140)

Kommissionen er på grundlag af den dokumentation, den har fået forelagt, af den opfattelse, at de administratorer, FCMC havde udpeget, handlede uafhængigt af staten, hvilket ville udelukke, at deres handlinger kunne tilregnes Letland.

(141)

På baggrund af ovenstående konkluderer Kommissionen, at foranstaltning 5 ikke udgjorde statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF.

7.2.7.   Taurus fordring på 5 mio. EUR mod airBaltic (foranstaltning 6)

(142)

Den opfølgende klage, der indkom den 18. juli 2012, omhandler investorernes forpligtelse i henhold til artikel 7, stk. 4, i aftalen til — under visse omstændigheder — at overdrage de udestående fordringer hidrørende fra syndikeret lån 2 til staten eller dets udpegede selskab for 1 LVL (se betragtning 42 ovenfor).

(143)

I overensstemmelse med aftalens artikel 7, stk. 4, overdrog Taurus en fordring på 5 mio. EUR, det havde mod airBaltic, til Letland for 1 LVL. Efterfølgende overdrog Letland fordringen til airBaltic.

(144)

I forbindelse med de resterende fordringer, der beløb sig til 30 mio. LVL (42,47 mio. EUR), som efter planen skulle omlægges inden for rammerne af syndikeret lån 2, anmodede de lettiske myndigheder pr. brev af 9. februar 2012 investorerne om at overdrage selskabet deres respektive fordringer for 1 LVL hver. Desuden anlagde Letland sag ved Rigas regionale ret mod tre af investorerne med henblik på at håndhæve aftalens artikel 7, stk. 4. Letland har oplyst, at staten også har til hensigt at overdrage disse fordringer til airBaltic.

(145)

Letland anfører, at overdragelsen af fordringen på de 5 mio. EUR til airBaltic var en beredskabsforanstaltning med det formål at beskytte statens finansielle interesser og skulle opfattes som en tilsvarende foranstaltning i henhold til aftalen og skulle således udelukke statsstøtte.

(146)

Kommissionen noterer, at det klart følger af artikel 7, stk. 4, i aftalen, at de relevante fordringer skulle overdrages til staten eller dens udpegede selskab til et beløb af 1 LVL. Eftersom beslutningen om at overdrage fordringen på de 5 mio. EUR til airBaltic blev truffet af staten, kan denne beslutning tilregnes staten og udgør derfor statsmidler.

(147)

Det kom frem i løbet af den formelle undersøgelsesprocedure, at aftalerne om de syndikerede lån aldrig blev underskrevet. Det fremgår dog af den dokumentation, Letland har fremlagt, at domstolene anerkendte aftalens gyldighed for så vidt angår de private investorers forpligtelse til at overdrage fordringerne som følge af syndikeret lån 2 til staten eller dens udpegede selskab.

(148)

I den henseende anfører Letland, at ejeren af fordringen på de 5 mio. EUR i henhold til flere domme fra lettiske domstole ikke har ret til at kræve tilbagebetaling af dette beløb, men kun kan kræve aktier i airBaltic svarende til et forskud på 5 mio. EUR i selskabets aktiekapital. Da staten allerede ejede 99,8 % af airBaltics aktier, hævder Letland, at retten til ekstra aktier ikke har nogen meningsfuld økonomisk værdi for staten.

(149)

Selv om domstolene kan have anerkendt statens ret til at overtage fordringerne som følge af syndikeret lån 2 i overensstemmelse med aftalens artikel 7, stk. 4, bemærker Kommissionen, at dette ikke betyder, at Letland havde pligt til at overdrage denne fordring til airBaltic i modsætning til, hvad Letland anfører. Kommissionen bemærker, at en forsigtig operatør under markedsøkonomiske vilkår ikke ville have overdraget fordringen til airBaltic for 1 LVL. Letland har ikke ført bevis for, hvorfor det var bedre for staten at give fordringen til airBaltic end at beholde den eller bruge den til et andet formål. Som følge af overdragelsen satte Letland selskabet i en gunstigere situation end dets konkurrenter.

(150)

Endvidere er Kommissionen ikke enig i de lettiske myndigheders argumenter og understreger, at en ekstra aktie i airBaltic ville have ekstra værdi for staten, selv om den var lille, således at tilstedeværelsen af støtte ikke kan udelukkes (36). Ved at give fordringen til airBaltic opgav staten ikke bare fordringen, men også enhver ret til rente heraf i størrelsesordenen [5-7] %.

(151)

Endelig anfører Letland, at foranstaltning 6 med henblik på statsstøtteloven skal anses for at være blevet bevilget den 3. oktober 2011, dvs. på datoen for underskrivelse af aftalen, sammen med foranstaltning 1, 2 og 3.

(152)

Kommissionen gentager konklusionerne fra afsnit 7.2.1 ovenfor, dvs. at staten ikke vidste, om den ville skulle gøre brug af artikel 7, stk. 4, i aftalen, da denne blev indgået den 3. oktober 2011. Endvidere var staten ikke forpligtet til at overdrage de fordringer, som berøres af anvendelsen af bestemmelsen, til airBaltic.

(153)

Endelig konstaterer Kommissionen, at Letland ikke har underbygget sin påstand om, at formålet med aftalens artikel 7, stk. 4, var at beskytte statens investering i airBaltic ved at forebygge enhver skade for staten i tilfælde af misligholdelse fra BAS' side.

(154)

Kommissionen konkluderer således, at staten ved at iværksætte foranstaltning 6 ikke handlede som en investor under markedsøkonomiske vilkår, og transaktionen var heller ikke ligestillet med foranstaltning 1, 2 og 3. Derfor er Kommissionen af den opfattelse, at foranstaltning 6 gav airBaltic en uberettiget fordel. Denne fordel var af selektiv art, eftersom den eneste, som nød gavn af den, var airBaltic.

(155)

Af de i betragtning 120 ovenfor anførte grunde ville foranstaltning 6 sandsynligvis fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(156)

På baggrund af ovenstående argumenter kommer Kommissionen til den konklusion, at foranstaltning 6 udgjorde statsstøtte til gavn for airBaltic i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF.

7.2.8.   Konklusion vedrørende forekomsten af statsstøtte

(157)

Kommissionen konkluderer, at foranstaltning 1, 4 og 5 af ovenstående grunde ikke udgjorde statsstøtte.

(158)

Kommissionen mener dog, at foranstaltning 2, 3 og 6 udgjorde statsstøtte til airBaltic. Med henblik på at afgøre, hvor meget der allerede var udbetalt i støtte til airBaltic, konstaterer Kommissionen, at foranstaltning 3 bestod af 16 mio. LVL (22,65 mio. EUR) og den første rate af det andet statslån af 41,6 mio. LVL (58,89 mio. EUR). Den anden rate af det andet statslån på 25,4 mio. LVL (35,96 mio. EUR), der blev stillet til rådighed for airBaltic den 14. december 2012 — dvs. den resterende del af foranstaltning 2, som ikke var blevet kapitaliseret — skulle lægges til det beløb sammen med de 5 mio. EUR, der blev tildelt airBaltic som foranstaltning 6. Det samlede statsstøttebeløb til airBaltic er derfor ca. 86,53 mio. LVL (122,51 mio. EUR).

7.3.   STØTTENS LOVLIGHED

(159)

I henhold til artikel 108, stk. 3, i TEUF må en medlemsstat ikke gennemføre en støtteforanstaltning, før Kommissionen har truffet en afgørelse om godkendelse af denne foranstaltning.

(160)

Kommissionen konstaterer, at Letland bevilgede foranstaltning 2, 3 og 6 til airBaltic uden at anmelde dem til Kommissionen med henblik på godkendelse. Kommissionen beklager, at Letland ikke overholdt standstill-forpligtelsen og derfor misligholdt sin forpligtelse ifølge artikel 108, stk. 3, i TEUF.

(161)

Hvad angår de lettiske myndigheders intention om at bevilge airBaltic 30 mio. EUR fra syndikeret lån 2 og i forbindelse med foranstaltning 6, minder Kommissionen om de lettiske myndigheders forpligtelse i henhold til artikel 108, stk. 3, i TEUF til at underrette Kommissionen så betids om enhver påtænkt indførelse af støtteforanstaltninger, at den kan fremsætte sine bemærkninger hertil.

7.4.   STØTTENS FORENELIGHED

(162)

Da foranstaltning 2, 3 og 6 udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF, skal deres forenelighed med det indre marked vurderes på baggrund af undtagelserne i denne artikels stk. 2 og 3. På baggrund af foranstaltningernes art og airBaltics vanskeligheder ser de eneste relevante forenelighedskriterier som anført i indledningsafgørelsen ud til at være dem, der vedrører støtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF på grundlag af rammebestemmelserne og især bestemmelserne om omstruktureringsstøtte.

(163)

De lettiske myndigheder var oprindelig af den opfattelse, at ingen af foranstaltningerne udgjorde statsstøtte. På grundlag af den tvivl, Kommissionen gav udtryk for i sin indledningsafgørelse, har Letland dog argumenteret for støttens forenelighed og hævdet, at foranstaltningerne udgør forenelig omstruktureringsstøtte.

(164)

Især indsendte Letland en ajourført omstruktureringsplan i december 2013 suppleret af indsendelser af 28. januar, 28. februar og 24. marts 2014. Letland bemærker, at omstruktureringen af airBaltic begyndte den 18. april 2011, da en første plan var sendt til selskabets ledelse. I denne første plan, som blev sendt til Kommissionen, afdækkedes nogle af airBaltics svagheder, og det blev fastslået, at der var behov for ca. [175-185] mio. EUR i aktiekapital, så selskabet kunne forny sin flåde og få mulighed for at konkurrere effektiv med lavprisselskaberne. Letland anfører, at der blev truffet flere foranstaltninger fra april 2011, bl.a. lukning af airBaltics hovedlufthavn i Vilnius og nedlæggelse af ruter for dermed at starte airBaltics omstruktureringsproces. For at genoprette airBaltics rentabilitet blev der på et senere tidspunkt udviklet en omfattende række initiativer, som dækker indtægter, transaktioner, netværk, flåde og overordnet organisation (reShape-planen).

(165)

Den første plan blev udarbejdet i 2011 og omfattede de vigtigste finansielle aspekter af omstruktureringen. Ifølge Letland førte dette til indgåelse af aftalen og resulterede efterhånden i reShape-planen i marts 2012.

(166)

Letlands argumenter vil blive vurderet i de følgende afsnit.

7.4.1.   Støtteberettigelse

(167)

Ifølge punkt 33 i rammebestemmelserne er kun kriseramte virksomheder, jf. punkt 9-13 i rammebestemmelserne, berettigede til at modtage omstruktureringsstøtte. Kommissionen har allerede konkluderet, at airBaltic var en kriseramt virksomhed, i hvert fald fra 2011 (se betragtning 87 ovenfor).

(168)

Det fastsættes i punkt 12 i rammebestemmelserne, at en nyoprettet virksomhed ikke er berettiget til rednings- eller omstruktureringsstøtte, selv om virksomhedens finansielle stilling fra begyndelsen er vanskelig. En virksomhed betragtes i princippet som nyoprettet i de første tre år efter, at den påbegyndte driften inden for den pågældende sektor. airBaltic blev oprettet i 1995 og kan ikke anses for at være en nystartet virksomhed. airBaltic tilhører heller ikke en koncern efter punkt 13 i rammebestemmelserne.

(169)

Kommissionen konkluderer derfor, at airBaltic er berettiget til omstruktureringsstøtte.

7.4.2.   Omstruktureringsplanens gyldighed

(170)

Kommissionen bemærker, at omstruktureringen af airBaltic begyndte i april 2011, da selskabets ledelse udarbejdede en første omstruktureringsplan. Denne plan fokuserede primært på flådeoptimering og behovet for at erstatte selskabets fly med mere effektive fly, hvilket også er en hjørnesten i den senere reShape-plan. Samtidig blev hovedlufthavnen i Vilnius lukket. Efter en revision flere uger senere af […] inkluderede airBaltics ledelse en nedskæring af antallet af ansatte med [8-12] % i planen.

(171)

2011-planen blev ajourført i form af ovennævnte reShape-plan, som blev formelt vedtaget i første kvartal af 2012. Som anført i betragtning 164 ovenfor indsendte de lettiske myndigheder en omstruktureringsplan til Kommissionen i december 2013 til ajourføring af reShape-planen.

(172)

Kommissionen bemærker, at omstruktureringsplanen fra april 2011 opridser airBaltics største behov. Skønt planen ikke var færdigudviklet, udgjorde den et første grundlag for at fastslå airBaltics omstruktureringsbehov og sikre, at selskabet ville blive rentabelt igen. Den udgjorde endvidere grundlaget for reShape-planen, som var under udarbejdelse på det tidspunkt, hvor aftalen blev undertegnet (dvs. den 3. oktober 2011), og blev færdiggjort i marts 2012.

(173)

I sin hidtidige praksis har Kommissionen accepteret, at omstruktureringsplaner defineres over tid og har betragtet de oprindelige planer som omstruktureringsperiodens udgangspunkt. I f.eks. Varvaressos-afgørelsen (37) fandt Kommissionen, at de foranstaltninger, denne virksomhed fik bevilget mellem 2006 og 2009, skulle vurderes som led i et kontinuerligt omstruktureringsforløb på grundlag af omstruktureringsplanen fra 2009 (som dækker perioden 2006-2011). I lighed med airBaltic-sagen var Varvaressos' omstruktureringsplan fra 2009 resultatet af udviklingen af en »strategi- og forretningsplan« fra 2006.

7.4.3.   Genoprettelse af rentabiliteten på lang sigt

(174)

Ifølge punkt 34 i rammebestemmelserne skal omstruktureringsstøtten tildeles med det vilkår, at der gennemføres en omstruktureringsplan, som skal godkendes af Kommissionen i alle tilfælde af individuelle støtteforanstaltninger. I henhold til punkt 35 skal omstruktureringsplanen, der skal strække sig over en så kort periode som muligt, inden for en rimelig tidshorisont og på grundlag af realistiske forventninger om de fremtidige betingelser for driften genoprette virksomhedens langsigtede rentabilitet.

(175)

I henhold til punkt 36 skal planen indeholde en beskrivelse af de omstændigheder, der førte til virksomhedens vanskeligheder, og tage hensyn til den nuværende situation og de forventede markedsudsigter med scenarier baseret på optimistiske, pessimistiske og neutrale hypoteser.

(176)

Planen skal omfatte foranstaltninger til en vending af udviklingen, så virksomheden efter omstruktureringen vil kunne dække alle omkostninger, herunder afskrivninger og finansieringsomkostninger. Den omstrukturerede virksomheds afkast af egenkapitalen skal være tilstrækkeligt til, at den kan klare sig i konkurrencen ved egen hjælp (punkt 37).

(177)

Kommissionen konstaterer, at omstruktureringsplanen beskriver de omstændigheder, der førte til airBaltics vanskeligheder, som hovedsagelig var forårsaget af den verdensomspændende økonomiske krise i 2008-2009, som havde en betydelig indvirkning i Østersøregionen og også påvirkede luftfartssektoren.

(178)

Endvidere forklares det i omstruktureringsplanen, at den forretningsstrategi, man fulgte tidligere, samt en række beslutninger truffet af airBaltics tidligere ledelse bidrog yderligere til selskabets vanskeligheder. I omstruktureringsplanen understreges det især, at airBaltics forretningsstrategi tidligere udelukkende satte fokus på ekspansion og ikke på rentabilitet, hvorved selskabet blev udsat for uholdbart høje udgifter. Omkostningerne blev desuden kraftigt øget på grund af flåden, der omfattede fire forskellige flytyper, samt høje udgifter til leasing af fly. Ruter blev åbnet uden en tilstrækkelig vurdering af deres rentabilitet, og mange af dem gav underskud.

(179)

Omstruktureringsplanen dækker en femårig omstruktureringsperiode, der begynder i april 2011 og forudsætter en genopretning af airBaltics langsigtede rentabilitet senest i april 2016, skønt airBaltic ifølge den neutrale hypotese forventes at blive rentabelt i 2014. Omstruktureringen skal således vare højst fem år i overensstemmelse med tidligere praksis i passagerlufttransportsektoren (38). Kommissionen har vedvarende haft den holdning, at det under de nuværende økonomiske forhold er vigtigt at undgå en kortvarig omlægning og i stedet skabe et solidt grundlag for fremtidig vækst. I den forbindelse vil det vare flere år at foretage den nødvendige stabilisering af de drift- og servicemæssige resultater.

(180)

Omstruktureringsplanen lægger vægt på ændringen i forretningsstrategien for airBaltic, som sigter mod at blive et kombineret luftfartsselskab målrettet kunder, der giver et højere udbytte gennem de fleste af de tjenesteydelser, som traditionelt udbydes af ruteselskaber, mens det samtidig søger omkostningsgevinster, der typisk udvikles af lavprisselskaber. Denne strategi er allerede i meget vid udstrækning blevet gennemført af selskabets nye ledelse siden oktober 2011. I omstruktureringsplanen er der yderligere fastsat tre hovedtyper af omstruktureringsforanstaltninger: i) optimering af indtægter og udgifter for eksisterende operationer, ii) rekonfiguration af netværk, der fører til justering af destinationer, afgange og tidspunkter for at optimere RASK og CASK (39) på ruteniveau og iii) netværks- og flådeoptimering med det formål at revidere og definere den optimale netværks- og flådestørrelse. I alt blev der udviklet 13 initiativer vedrørende indtægter og 13 initiativer vedrørende udgifter, mens yderligere to initiativer blev udviklet inden for rekonfiguration af netværk og flådefornyelse.

(181)

Med hensyn til flådeoptimering konstaterer Kommissionen, at airBaltics mangeartede og aldrende flåde er mindre brændstofeffektiv og mere vedligeholdelseskrævende end konkurrenternes, hvilket giver sig udslag i stigende omkostninger. I 2012 og 2013 besluttede airBaltic kun at drive en del af sine disponible fly for at reducere udgifterne. For delvis at opveje kapacitetstabet i 2013, fordi Fokker- og Boeing 757-flåderne blev taget ud, tilføjede airBaltic to Q400-Bombardier-fly til sin flåde. Med henblik på at udskifte flåden er de aktuelle leasingkontrakter desuden blevet genforhandlet til mere favorable vilkår, indtil den nye Bombardier CS300 er til rådighed i […] eller […]. Ved udgangen af 2014 driver airBaltic 25 fly og vil fortsætte på dette niveau indtil udløbet af omstruktureringsperioden i 2016. Samlet set vil der ske en 27 % reduktion i flyflåden i omstruktureringsperioden.

(182)

For så vidt angår rekonfiguration af netværk konstaterer Kommissionen, at det nye netværk i 2013 gav yderligere [16-21] mio. LVL ([22,7-29,8] mio. EUR) på C1-niveau (40) sammenlignet med det foregående år, bl.a. på grund af nedlæggelsen af urentable ruter (f.eks. […]) og reduktion i antallet af afgange ([…] på […], […] og […]).

(183)

Indtægtsinitiativerne omfatter indførelse af nye prisstrukturer eller optimering af bagagegebyrstrukturen. Endvidere vil online check-in blive fremmet, mens kabinepersonalet og salgsmedarbejderne skal arbejde på fleksible lønvilkår. Udgiftsinitiativerne omfatter genforhandling af brændstofpriser med de nuværende leverandører og af kontrakter om motortjek og eftersyn, leasingoptimering og reduktion af hangaromkostninger og omkostninger til hotelophold for besætningerne. Også aktuelle aftaler med udbydere af ground-handling vil blive genforhandlet.

(184)

De fleste af de omstruktureringsforanstaltninger, der er beskrevet i de foregående punkter, er allerede blevet gennemført. Som følge af initiativerne til indtægtsoptimering og initiativerne til nedbringelse af omkostningerne samt flådefornyelsen og rekonfigurationen af netværk afsluttede airBaltic 2012 med et negativt EBIT på 30 mio. LVL (42,47 mio. EUR) i modsætning til et budgetteret negativt EBIT på 38 mio. LVL (53,8 mio. EUR). I 2013 var det negative EBIT blevet reduceret til 7,7 mio. LVL (10,9 mio. EUR), også over målet. Det forventes, at selskabet vil være i balance i 2014 og derefter vil forblive rentabelt med et EBIT på [1-3] mio. LVL ([1,4-4,2] mio. EUR) i 2014 og [9-12] mio. LVL ([12,8-17] mio. EUR) i 2016. Egenkapitalforrentningen (»ROE«) forventes at nå op på [3-6 %] i 2014 og [18-21 %] i 2016.

(185)

Omstruktureringsplanen omfatter reviderede finansielle prognoser på grundlag af realistiske, pessimistiske og optimistiske hypoteser baseret på pålidelige antagelser. F.eks. forudsætter den realistiske hypotese en markedsvækst på [6-8] %, mens den begrænser airBaltics vækst til [1-3] % i 2014 og til [2-4] % i 2015 og 2016 med en inflationstakt på [1-3] % om året og stigende brændstofudgifter, som går fra [950-1000] USD/t i 2014 til [1 000-1 050] USD/t i 2016. Belægningsgraden stiger fra [69-71] % i 2014 til [71-75] % i 2016. Efter denne hypotese vil gennemførelsen af initiativerne sikre, at airBaltic kommer i balance i 2014 (med EBIT på [1-3] mio. LVL ([1,4-4,2] mio. EUR)), mens selskabet herefter vil forblive rentabelt med et EBIT på [6-9] mio. EUR ([8,5-12,8] mio. EUR) i 2015 og [9-12] mio. LVL i 2016 ([12,8-17] mio. EUR).

(186)

Efter alle hypoteser vil airBaltics EBIT være positivt i 2016, fra [10-15] mio. LVL ([14,2-21,3] mio. EUR) efter den optimistiske hypotese til [5-10] mio. LVL ([7,1-4,2] mio. EUR) efter den pessimistiske. Hypoteserne underkastes også en følsomhedsanalyse med henblik på at vurdere risici og deres mulige indvirkning inden 2016, især med hensyn til valutarisici (opskrivning/nedskrivning af USD i forhold til LVL og EUR) og ændringer i belægningsgraderne, markedsprisen på brændstof, og antal passagerer samt udbytte pr. enhed.

(187)

Kommissionen har vurderet omstruktureringsplanen og mener, at den burde gøre airBaltic i stand til at nå den forventede genoprettelse af langsigtet rentabilitet senest i april 2016. Omstruktureringsplanen omfatter en detaljeret vurdering af omstændighederne, som førte til airBaltics vanskeligheder, der bliver behørigt behandlet som resultat af omstruktureringsforanstaltningerne i form af indtægts- og omkostningsinitiativer samt initiativer inden for rekonfiguration af netværk og flådefornyelse.

(188)

Endvidere finder Kommissionen, at Letlands omstruktureringsplan på behørig vis sætter tal på virkningen af de forskellige omstruktureringsforanstaltninger, at antagelserne er tilstrækkelige og passer til forholdene i luftfartssektoren, og at den forudsete rentabilitet ligger på passende niveauer efter alle hypoteser i hele omstruktureringsperioden. Følsomhedsanalysen er tilstrækkelig og viser, at de anvendte faktorers påvirkning af EBIT vil være begrænset.

(189)

Derfor mener Kommissionen på baggrund af de betydelige omstruktureringsforanstaltninger, som er iværksat, og de fremskridt der er sket indtil nu, at omstruktureringsplanen vil gøre det muligt for airBaltic at genoprette sin langsigtede rentabilitet inden for en rimelig tidshorisont.

(190)

Desuden viser de oplysninger, Letland har fremlagt, at airBaltic i øjeblikket er godt på vej til at opfylde de fleste af de mål, der er fastsat i omstruktureringsplanen, hvilket er en yderligere indikator for planens pålidelighed.

7.4.4.   Forhindring af urimelige konkurrencefordrejninger (kompenserende modydelser)

(191)

Ifølge punkt 38 i rammebestemmelserne skal der træffes bestemmelse om kompenserende modydelser for at sikre, at de skadelige virkninger for samhandelsvilkårene reduceres til et acceptabelt niveau. Disse modydelser kan bestå i at afhænde aktiver, indskrænke kapaciteten eller virksomhedens aktivitetsniveau på markedet og fjerne hindringer for adgang til de pågældende markeder (punkt 39).

(192)

I den forbindelse vil nedlæggelse af tabsgivende aktiviteter, der under alle omstændigheder ville være nødvendige for igen at gøre virksomheden levedygtig, ikke blive betragtet som en indskrænkning af virksomhedens kapacitet eller aktivitetsniveau med henblik på vurderingen af modydelserne (punkt 40).

(193)

Som modydelser for airBaltic foreslår Letland nedlæggelse af rentable ruter, hvilket giver en indskrænkning i kapaciteten, og afståelse af ankomst- og afgangstider i koordinerede lufthavne.

(194)

Ud over opgivelsen af urentable ruter som påkrævet for at genoprette rentabiliteten omhandler omstruktureringsplanen afståelse af 14 rentable ruter (41) målt i C1-dækningsbidrag. Det er Kommissionens praksis at anse ruter som rentable, hvis de gav et positivt dækningsbidrag i året før lukningen (42). C1-dækningsbidraget tager hensyn til flyvnings-, passager- og distributionsomkostninger (dvs. variable omkostninger), der kan tilskrives hver enkelt rute. C1-dækningsbidraget er det rette tal, eftersom det omfatter alle omkostninger, der er knyttet direkte til den pågældende rute. Ruter med et positivt dækningsbidrag dækker ikke blot de variable omkostninger ved en given rute, men bidrager også til selskabets kapacitetsomkostninger.

(195)

Med hensyn til kapacitet sikrer omstruktureringsplanen derfor, at selskabets samlede kapacitet var [5-5,5] mia. ASK i april 2011, mens airBaltics kapacitet ved udløbet af omstruktureringsperioden i april 2016 forventes at være [4-4,5] mia. ASK, dvs. en reduktion på [17-20] %. Kommissionen bemærker hertil, at især i forbindelse med genoprettelsen af den langsigtede rentabilitet vil flåden blive reduceret fra 34 fly i april 2011 til 25 fly inden udgangen af 2014 og fortsat vil være på det niveau indtil udløbet af omstruktureringsperioden i april 2016 (se betragtning 181 ovenfor). Hvis man kun ser på rentable ruter, er kapacitetsreduktionen på [7-10] %.

(196)

Endvidere konstaterer Kommissionen, at airBaltic har nedlagt en række ruter, som drives fra fuldt koordinerede (43) lufthavne i […]. Som følge heraf er der i 2011 og 2012 frigjort […] ankomst- og afgangstidspunkter (slots) i fuldt koordinerede lufthavne, hvilket skaber nye forretningsmuligheder for, at konkurrerende luftfartsselskaber kan drive ruter til og fra disse lufthavne og øge deres tilstedeværelse her.

(197)

Når Kommissionen foretager sin vurdering af, om de pågældende modydelser er hensigtsmæssige, vil den tage hensyn til strukturen og konkurrenceforholdene på markedet for at undgå, at en given modydelse medfører en forværring af strukturen på markedet (rammebestemmelsernes punkt 39). Modydelserne skal stå i et rimeligt forhold til støttens konkurrencefordrejende virkninger og navnlig til virksomhedens størrelse og relative vægt på sit/sine marked(er). Indskrænkningens omfang må afgøres på grundlag af de konkrete omstændigheder (punkt 40 i rammebestemmelserne).

(198)

Kommissionen konstaterer, at airBaltic er en meget lille aktør på det europæiske luftfartsmarked og repræsenterer 0,5 % af den samlede europæiske luftfartssektors output.

(199)

Endvidere er Kommissionen kommet til den konklusion, at airBaltics kapacitetsreduktion på [7-10] % ikke er ubetydelig i betragtning af airBaltics relativt lille størrelse sammenlignet med den europæiske luftfartssektors produktionskapacitet og output målt i antal passagerer. For et relativt lille luftfartsselskab som airBaltic kan yderligere flåde- og kapacitetsreduktioner bringe genoprettelsen af den langsigtede rentabilitet i fare uden at skabe nogen meningsfulde markedsmuligheder for konkurrenterne. Skønt airBaltic er det største luftfartsselskab i Letland, vil dets markedsandel i Riga desuden falde fra [65-70] % i 2011 til [55-60] % i 2016.

(200)

Videre konstaterer Kommissionen, at Letland er et støtteberettiget område med henblik på regional investeringsstøtte, jf. artikel 107, stk. 3, litra a), i TEUF (44). Det hedder i punkt 56 i rammebestemmelserne, at »betingelserne for godkendelse af støtte imidlertid i støtteberettigede områder [kan] være mindre strenge med hensyn til modydelser og størrelsen af den støttemodtagende virksomheds eget bidrag til omstruktureringen. Hvis det er berettiget af hensyn til behovet for regionaludvikling, vil der i tilfælde, hvor en indskrænkning af den relevante virksomheds kapacitet eller aktivitetsniveau er det mest velegnede middel til at hindre konkurrencefordrejninger, blive stillet krav om mindre omfattende indskrænkninger i støtteberettigede områder end i ikke-støtteberettigede områder.«

(201)

Kommissionen har også taget hensyn til de særlige forhold i denne sag ved vurdering af de foreslåede modydelsers egnethed i betragtning af Letlands perifere geografiske beliggenhed og landets tilgængelighed i forhold til resten af EU. I den forbindelse konstaterer Kommissionen, at størstedelen af Letlands jernbanesystem bruger russisk sporvidde, som er bredere end den standardsporvidde, som anvendes i det meste af EU, hvorved der skabes interoperabilitetsproblemer med nabolandene i EU. Søtransport ser også ud til at give begrænsede substitutionsmuligheder med flytransport, især for passagerbefordring. Endelig konstaterer Kommissionen, at de nærmeste internationale lufthavne, som kan nås ved transport over land, er Vilnius og Tallin, som ligger omkring 300 km fra Riga og dermed ikke udgør bekvemme alternative hovedlufthavne for forretningsrejsende.

(202)

Derfor er Kommissionen af den opfattelse, at de modydelser, airBaltic har vedtaget, dvs. kapacitetsreduktionen på [7-10] % og afståelse af slots i koordinerede lufthavne er acceptable i betragtning af omstændighederne i den foreliggende sag. De af Letland foreslåede modydelser er derfor tilstrækkelige i henhold til rammebestemmelserne til at sikre, at de skadelige virkninger for samhandelsvilkårene som følge af bevillingen af omstruktureringsstøtte til airBaltic reduceres til et acceptabelt niveau.

7.4.5.   Begrænsning af støtten til et minimum (egetbidrag)

(203)

For at begrænse støttebeløbet til det absolutte minimum er det ifølge punkt 43 i rammebestemmelserne nødvendigt, at støttemodtageren yder et betydeligt bidrag til omstruktureringsplanen af egne midler. Dette kan ske ved afhændelse af aktiver, som ikke er nødvendige for virksomhedens overlevelse, eller ved ekstern finansiering på markedsvilkår.

(204)

Egetbidraget skal være et reelt bidrag, dvs. et faktisk bidrag, hvilket udelukker forventede fremtidige gevinster såsom cashflow (punkt 43 i rammebestemmelserne). I sagens natur må egetbidraget ikke omfatte yderligere statsstøtte. For store virksomheder betragter Kommissionen normalt et bidrag på mindst 50 % af omstruktureringsomkostningerne som passende. Under ekstraordinære omstændigheder og i tilfælde af særligt store problemer kan Kommissionen dog acceptere et mindre bidrag fra virksomheden selv (punkt 44 i rammebestemmelserne).

(205)

Omstruktureringsomkostningerne anslås i omstruktureringsplanen til [150-170] mio. LVL ([214-242] mio. EUR) baseret på de midler, der er nødvendige for at tilbagebetale lån fra tredjemand ([5-15] mio. LVL ([7,1-21,3] mio. EUR)), kompensation for tab som følge af udfasning og bortskaffelse af visse fly ([15-25] mio. LVL ([21,3-35,5] mio. EUR)), hensættelse til uerholdelige fordringer, som selskabet ikke ville kunne inddrive ([5-10] mio. LVL ([7,1-15,3] mio. EUR)), fratrædelsesgodtgørelser ([1-4] mio. LVL ([1,4-5,6] mio. EUR)), indkøb af nye fly, navnlig […] Bombardier Q400NG og […] Boeing 737-500 (til i alt [50-60] mio. LVL ([71,1-85,3] mio. EUR)), tilbagekøb af varemærker fra BAS ([5-15] mio. LVL ([7,1-21,3] mio. EUR)), uforudsete ikkebalanceførte passiver som følge af et krav fra […] ([5-15] mio. LVL ([7,1-21,3] mio. EUR)) og [45-55] mio. LVL ([64-78,2] mio. EUR) som stødpude mod forventede tab, indtil airBaltic genopretter rentabiliteten.

(206)

På baggrund af de samlede omstruktureringsomkostninger på [150-170] mio. LVL ([214-242] mio. EUR) beløber airBaltics foreslåede egetbidrag ifølge omstruktureringsplanen sig til [100-110] mio. LVL ([141-155] mio. EUR), dvs. [60-70] % af de samlede omstruktureringsomkostninger. Egetbidraget kan opdeles som følger:

i)

Private kapitalindskud på [20-30] mio. LVL ([28,4-42,6] mio. EUR) ydet af BAS og de private investorer THC og […] i perioden april-september 2011. Dette beløb omfatter […] mio. LVL ([…] mio. EUR) i form af en likviditetsfacilitet bevilget af […] i marts og maj 2011 til indkøb af reservedele fra airBaltic, […] mio. LVL ([…] mio. EUR) og […] mio. LVL ([…] mio. EUR) i forudbetaling til airBaltics egenkapital fra henholdsvis […] og […] og [6-8] mio. LVL ([8,5-12,3] mio. EUR) fra Transatlantic Holdings som følge af en aktiekøbsaftale.

ii)

Private lån på [20-30] mio. LVL ([28,4-42,6] mio. EUR) ydet af BAS efter aftalen, nemlig BAS-lånet (14 mio. LVL (19,82 mio. EUR)) og et forhandlerlån på [5-15] mio. LVL ([7,1-21,3] mio. EUR) til tilbagekøb af varemærker.

iii)

Leasingaftaler om nye fly til en værdi af [45-55] mio. LVL ([64-78] mio. EUR).

iv)

[…] mio. LVL ([…] mio. EUR) fra en delvis gældseftergivelse som følge af omstruktureringen af airBaltics gæld aftalt med Latvijas Krājbanka og Snoras i marts 2014.

(207)

Vedrørende de private kapitalindskud, jf. ovennævnte punkt i), har Letland påvist, at BAS foretog forudindbetalinger til selskabets egenkapital på [7-9] mio. LVL ([10-13] mio. EUR) mellem juni og juli 2011. Kommissionen mener, at disse indbetalinger udgør et egetbidrag, jf. punkt 43 i rammebestemmelserne, eftersom BAS var en privat markedsoperatør, og Kommissionen ikke har nogen grund til at tro, at selskabet ikke handlede i overensstemmelse med markedets logik. Den samme konklusion gælder for de [6-8] mio. LVL ([8,5-12,3] mio. EUR), Transatlantic Holdings betalte til gengæld for […] ubetalte aktier i airBaltic i september 2011.

(208)

Med hensyn til ovenstående punkt ii) er Kommissionen af den opfattelse, at lånet på 14 mio. LVL (19,82 mio. EUR) fra BAS, dvs. BAS-lånet, udgør ekstern finansiering på markedsvilkår, der kan accepteres som egetbidrag fra en privat investor, som var aktionær i selskabet på det pågældende tidspunkt.

(209)

For så vidt angår leasingaftalerne om nye fly til et beløb på [45-55] mio. LVL ([64-78] mio. EUR) (ovenstående punkt iii)), forklares det i omstruktureringsplanen, at airBaltic i marts 2013 indgik nye leasingaftaler om fly med private modparter som led i sit flådereduktions- og optimeringsprogram. Aftalerne vedrører nettoleasing af […] Bombardier Dash 8 Q400NG-fly i en periode af 10 år til et samlet beløb på ca. […] mio. USD ([…] mio. EUR), dvs. en månedlig leje på ca. […] USD ([…] EUR).

(210)

Ifølge omstruktureringsplanen blev lejemålet indgået på markedsvilkår med […]. Den månedlige leje skal dække afskrivning af købsprisen minus residualværdien ved udgangen af år 10 for det relevante fly (plus en vis opskrivning til dækning af […] finansierings- og driftsomkostninger samt en fortjenstmargin) for således effektivt at modsvare købsprisen for det nye fly.

(211)

Kommissionen bemærker, at leasingaftalerne som sådan er en standardform for finansiering i luftfartsbranchen og kan sidestilles med lån til et selskab under omstrukturering. Den kendsgerning, at der stilles sikkerhed for en væsentlig del af lånet, udelukker ikke, at lånet kan betragtes som »egetbidrag«. Endvidere har Letland bekræftet, at leasingaftalerne er genstand for standardsikkerhedsstillelsen (dvs. muligheden for at beslaglægge flyet i tilfælde af misligholdelse og en kontant sikkerhedsstillelse). Udlejeren løber derfor en vis kreditorrisiko, idet han ville lide betydelige tab, hvis airBaltic misligholdt aftalen (nemlig det umiddelbare tab af lejeindtægt, som fortsætter, indtil flyet kan lejes ud igen til en anden kunde, foruden den omkostning, der påløber ved omkonfigurering af flyet til et andet flyselskab) (45).

(212)

På grundlag af ovenstående bemærker Kommissionen, at leasingaftalerne viser, at airBaltic var i stand til at opnå ekstern finansiering på markedsvilkår. Derfor kan leasingaftalerne betragtes som bevis for, at markedet tror på airBaltics langsigtede rentabilitet, eftersom der kun er stillet en standardsikkerhed for aftalerne, og finansieringskilden stadig løber en vis grad af risiko. Dette er i overensstemmelse med punkt 43 i rammebestemmelserne, hvor det fastsættes, at egetbidraget stammer fra ekstern finansiering på markedsvilkår og er udtryk for, at markederne har tillid til, at virksomheden igen kan blive rentabel. Kommissionen betragter derfor leasingaftalerne på [45-55] mio. LVL ([64-78] mio. EUR) som en del af egetbidraget. Dette er desuden i overensstemmelse med Kommissionens tidligere praksis i f.eks. sagen vedrørende Czech Airlines (46).

(213)

Kommissionen nærer dog tvivl om nogle af de former for egetbidrag, der foreslås i omstruktureringsplanen, jf. nedenfor.

(214)

Med hensyn til forudindbetalingen til airBaltics egenkapital på […] mio. LVL ([…] mio. EUR), som blev foretaget af […] i juli 2011, fremgår det af Letlands oplysninger, at denne direkte vedrørte foranstaltning 6, der som allerede konkluderet udgør statsstøtte. Derfor kan […]s forudindbetaling til airBaltics egenkapital ikke betragtes som egetbidrag, der nødvendigvis skal være fri for støtte.

(215)

Vedrørende likviditetsfaciliteten på […] mio. LVL ([…] mio. EUR), som blev ydet af […] mellem april og juni 2011 til indkøb af reservedele, har de lettiske myndigheder ikke fremlagt dokumentation, der giver Kommissionen mulighed for at få en klar forståelse af denne foranstaltning og dens betydning for tilliden til, at støttemodtageren igen kan blive rentabel. Kommissionen kan derfor ikke med sikkerhed konkludere, at denne facilitet er acceptabel som egetbidrag.

(216)

Med hensyn til forhandlerlånet på [5-15] mio. LVL ([7,1-21,3] mio. EUR) fra BAS til airBaltic til tilbagekøb af varemærker har Letland ikke ført bevis for, at lånet faktisk blev ydet.

(217)

På grundlag af ovenstående finder Kommissionen ikke forudindbetalingen til airBaltics egenkapital på […] mio. LVL ([…] mio. EUR) foretaget af […] i juli 2011, likviditetsfaciliteten på […] mio. LVL ([…] mio. EUR) ydet af […] mellem april og juni 2011 til indkøb af reservedele og forhandlerlånet på [5-15] mio. LVL ([7,1-21,3] mio. EUR) fra BAS til airBaltic til tilbagekøb af varemærker og den delvise gældseftergivelse på […] mio. LVL ([…] mio. EUR) acceptable som egetbidrag. Især på grundlag af de lidet overbevisende oplysninger herom (de omhandlede gældsposters uklare karakter, herunder flere fordringer og airBaltics varemærker), tvivler Kommissionen også på, om de to bankers delvise gældseftergivelse på […] mio. LVL ([…] mio. EUR) kan medregnes som egetbidrag.

(218)

Under alle omstændigheder anfører Kommissionen, at de øvrige foranstaltninger, der foreslås som egetbidrag, ikke desto mindre er i overensstemmelse med punkt 43 i rammebestemmelserne, og at størrelsen af egetbidraget derfor er acceptabelt. De beløber sig til [75-85] mio. LVL ([107-120] mio. EUR), hvilket svarer til ca. [48-50] % af omstruktureringsomkostningerne. For en stor virksomhed som airBaltic bør egetbidragets størrelse normalt være 50 %. Ifølge punkt 56 i rammebestemmelserne kan Kommissionen dog være mindre streng i forbindelse med størrelsen af egetbidraget i støtteberettigede områder, således som det var tilfældet for Letland, da foranstaltningerne blev iværksat (se betragtning 200 ovenfor).

(219)

Derfor finder Kommissionen, at kravene i rammebestemmelsernes punkt 43 er opfyldt.

7.4.6.   Princippet om engangsstøtte

(220)

Endelig skal punkt 72 i rammebestemmelserne overholdes, hvori det hedder, at en virksomhed, der har modtaget rednings- og omstruktureringsstøtte inden for de seneste 10 år, ikke er berettiget til rednings- eller omstruktureringsstøtte (princippet om »engangsstøtte«).

(221)

Da foranstaltning 1, 4 og 5 ikke udgør statsstøtte, skal de ikke tages i betragtning med henblik på princippet om »engangsstøtte«. Desuden har de lettiske myndigheder bekræftet, at airBaltic ikke har fået rednings- eller omstruktureringsstøtte de seneste 10 år. Kommissionen konkluderer derfor, at princippet om engangsstøtte er overholdt.

7.5.   KONKLUSION VEDRØRENDE FORANSTALTNING 2, 3 OG 6

(222)

På baggrund af ovenstående finder Kommissionen, at Letland ulovligt har gennemført foranstaltning 2, 3 og 6 til fordel for airBaltic i strid med artikel 108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Kommissionen finder dog, at foranstaltningerne og omstruktureringsplanen opfylder betingelserne i rammebestemmelserne. Kommissionen anser derfor støtten for forenelig med det indre marked.

(223)

Endelig bemærker Kommissionen, at Letland har accepteret, at nærværende afgørelse vedtages og offentliggøres på engelsk —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Det første statslån på 16 mio. LVL, som Letland ydede airBaltic i 2011, samt statens erhvervelse af nulkuponobligationer fra airBaltic i april 2010 og Latvijas Krājbankas betaling af 2,8 mio. EUR til airBaltic i november 2011 udgør ikke statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 2

Det andet statslån på 67 mio. LVL og airBaltics kapitalforhøjelse, som Letland gennemførte i 2011, samt overdragelsen af en fordring til airBaltic på 5 mio. EUR, som Letland gennemførte i 2012, udgør støtte efter artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Den støtte er forenelig med det indre marked efter artikel 107, stk. 3, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Republikken Letland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2014.

På Kommissionens vegne

Joaquín ALMUNIA

Næstformand


(1)  EUT C 69 af 8.3.2013, s. 40.

(2)  Valutakurs: 1 EUR = 0,7063 LVL. Gennemsnitlig valutakurs for 2011 offentliggjort af Den Europæiske Centralbank på http://sdw.ecb.europa.eu/reports.do?node=100000233

(3)  Se fodnote 1.

(4)  Kilde: Riga International Airport Yearbook 2011, tilgængelig på http://www.riga-airport.com/en/main/about-company/gada-gramata

(5)  Se http://bnn-news.com/airbaltic-shareholders-structure-11608 Ifølge pressen er der nogle forbindelser mellem Taurus og en russisk erhvervsdrivende Vladimir Antonov.

(6)  Den tidligere hovedaktionær og bestyrelsesformand for den litauiske bank Snoras var Vladimir Antonov.

(7)  Den litauiske centralbank forklarede, at den var nødt til at nationalisere Snoras, fordi denne ikke havde opfyldt tilsynskravene og ikke havde fremlagt de ønskede oplysninger og på grund af aktivernes dårlige tilstand. Se http://en.rian.ru/ business/20120523/173624459.html og http://www.bloomberg.com/news/2011-12-19/antonov-says-he-invested-50-million-euros-in-latvia-s-airbaltic.html

(8)  Se http://www.lkb.lv/en/about_bank/news/archyve?item=2022&page=6

(9)  Se http://www.fktk.lv/en/publications/other_publications/2012-02-07_jsc_latvijas_krajbanka_c/

(10)  Transportministeren forklarede, at målet med erhvervelsen var at beskytte Latvijas Krājbankas indskydere. BAS's finansielle problemer truede tilsyneladende med at forhindre staten i at investere i airBaltics kapital, og derfor besluttede regeringen at forsvare sine interesser og overtage kontrollen med airBaltic. Se http://www.bloomberg.com/news/2011-12-01/latvia-buys-out-minority-shareholder-in-airbaltic-ministry-says.html og http://www.sam.gov.lv/?cat=8& art_id=2598.

(11)  Se http://www.baltic-course.com/eng/transport/?doc=54423 Det forlyder også i pressen, at BAS angiveligt skyldte Latvijas Krājbanka 14 mio. LVL (se f.eks. http://www.baltic-course.com/eng/transport/?doc=53861).

(12)  Ifølge Letland var BAS i august 2013 ikke blevet erklæret konkurs til trods for, at flere af selskabets kreditorer havde forsøgt.

(13)  Endvidere ser det ud til, at de største aktionærer i airBaltic — den lettiske stat og BAS — i hvert fald siden 2010 fortsat har været i konflikt med hinanden. Således omtalte pressen mange retssager mellem den lettiske stat og BAS (se f.eks. http://atwonline.com/airline-finance-data/news/airbaltic-files-bankruptcy-0921).

(14)  Se http://centreforaviation.com/analysis/airbaltics-restructuring-plan-is-in-full-swing-but-competition-from-estonian-air-is-rising-74754

(15)  Se http://www.eurofound.europa.eu/emcc/erm/factsheets/18371/Air%20Baltic%20Corporation? Template=searchfactsheets&kSel=1 og http://www.baltic-course.com/eng/transport/?doc=42089

(16)  Se https://www.airbaltic.com/en/bottom_menu/press-room/press_releases/2011/airbaltic-files-for-legal-protection-airbaltic-to-continue-operations

(17)  Det lettiske transportministerium indrykkede en annonce i de europæiske og britiske udgaver af Financial Times den 27. august 2012 med opfordring til ikkebindende tilkendegivelser af interesse for at deltage i salget af aktier udstedt af airBaltic. Se http://prudentia.lv/upload_file/27082012-ABC%20ad%20EN.pdf.

(18)  Forretningshemmelighed.

(19)  Den lettiske stat udøvede tilsyneladende denne ret den 8. juni 2012 (se betragtning 23 ovenfor).

(20)  I modsætning til hvad der står i betragtning 80 i indledningsafgørelsen, bemærkede Kommissionen under den formelle undersøgelsesprocedure, at BAS ikke i henhold til aftalen var forpligtet til at yde et konvertibelt lån på de samme vilkår som det andet statslån.

(21)  Den 10. juli 2012 underskrev airBaltic en hensigtserklæring med Bombardier om at overtage 10 CS300-fly og få købsrettigheder til yderligere 10 CS300-jetliners. Baseret på listeprisen for et CS300-rutefly vil en bindende kontrakt blive værdisat til ca. 764 mio. USD (621,74 mio. EUR) og kunne stige til 1,57 mia. USD (1,28 mia. EUR), hvis købsrettighederne skulle blive konverteret til bindende ordrer. Se http://www.airbaltic.com/public/49780.html. Valutakurs for 1 EUR = 1,2288 USD — gennemsnitlig valutakurs for juli 2012 offentliggjort af Den Europæiske Centralbank på http://sdw.ecb.europa.eu/reports.do?node=100000233.

(22)  Det første statslån på 16 mio. LVL og det andet statslån på 67 mio. LVL (inklusive den anden rate på 25,4 mio. LVL, som ifølge reShape-planen blev ydet selskabet i anden halvdel af 2012).

(23)  EUT C 244 af 1.10.2004, s. 2.

(24)  Tallet […] mio. EUR hævdes af Letland, men følger ikke af aftalen.

(25)  Meddelelse fra Kommissionen om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten( EUT C 14 af 19.1.2008, s. 6).

(26)  ASK står for »available seat kilometre«, sædekilometer (antal fløjne sæder ganget med antallet af fløjne kilometer). ASK er den vigtigste kapacitetsindikator for et luftfartsselskab, således som den anvendes af luftfartsbranchen og af Kommissionen selv i tidligere tilfælde af omstrukturering i luftfartsektoren.

(27)  Ryanair henviste til den endnu ikke offentliggjorte dom i sag C-405/11 P, Buczek Automotive, præmis 55-57.

(28)  Se http://www.eurofound.europa.eu/emcc/erm/factsheets/18371/Air%20Baltic%20Corporation? Template=searchfactsheets&kSel=1 og http://www.baltic-course.com/eng/transport/?doc=42089.

(29)  Se http://atwonline.com/airline-finance-data/news/airbaltic-files-bankruptcy-0921.

(30)  Kilde: airBaltics årsberetning for 2011.

(31)  Se f.eks. pressemeddelelsen fra Letlands kabinetsminister af 7. september 2011 (http://www.mk.gov.lv/en/aktuali/zinas/2011/09/070911-cm-01/), hvor den daværende premierminister anføres at have erklæret, at »det er væsentligt at opretholde airBaltic som det nationale luftfartsselskab, som giver Letland betydelige fordele på logistikområdet, med hensyn til tiltrækning af turister og som en betydelig arbejdsgiver, men dog understreger behovet for at vælge løsninger, som er mest gunstige for almenvellet«.

(32)  Dom af 11. september 2012, sag T-565/08, Corsica Ferries mod Kommissionen, præmis 122, endnu ikke offentliggjort.

(33)  Se fodnote 24. Basisrenten for Letland den 3. oktober 2011 var 2,2 %. Til dette tal skal der lægges en margin på 400 basispoint i betragtning af airBaltics vanskeligheder på det tidspunkt og den store sikkerhed for lånet, hvilket giver en sats på 6,2 %.

(34)  Kommissionen bemærker ikke desto mindre, at det første statslån blev kapitaliseret den 29. december 2011 som led i foranstaltning 3. Vurderingen af foranstaltning 3 fremlægges i afsnit 7.2.4 nedenfor.

(35)  Det hedder i garantibrevet af 3. oktober 2011, at garantien er ugyldig, hvis staten »har udnyttet sine rettigheder ifølge […] artikel 7, stk. 4, [i aftalen], og staten er blevet aktionær med mindst 99,78 % af de stemmeberettigede aktier i [airBaltic]«. Letland blev faktisk aktionær med 99,8 % af aktierne i airBaltic den 30. november 2011.

(36)  Dom i sag C-280/00, Altmark Trans GmbH og Regierungspräsidium Magdeburg mod Nahverkehrsgesellschaft Altmark GmbH (Altmark), Sml. 2003 I, s. 7747, præmis 81.

(37)  Kommissionens afgørelse 2011/414/EU af 14. december 2010 om statsstøtte C 8/10 (ex N 21/09 og NN 15/10) iværksat af Grækenland til fordel for Varvaressos S.A. (EUT L 184 af 14.7.2011, s. 9).

(38)  Se Kommissionens afgørelse i sag SA.30908 — ČSA — Czech Airlines — Omstruktureringsplan, punkt 107 og Kommissionens afgørelse i sag SA.33015 — Air Malta plc., punkt 93. Se også Kommissionen afgørelse 2010/137/EF af 28. august 2009 — Statsstøtte C 6/09 (ex N 663/08) — Østrig Austrian Airlines — Omstruktureringsplan (EUT L 59 af 9.3.2010, s. 1), punkt 296 og Kommissionens afgørelse 2012/542/EU af 21. marts 2012 om foranstaltning SA.31479 (2011/C) (ex 2011/N), som Det Forenede Kongerige påtænker at gennemføre for Royal Mail Group (EUT L 279 af 12.10.2012, s. 40), punkt 217.

(39)  Henholdsvis indtægt pr. sædekilometer (RASK) og udgift pr. sædekilometer (CASK).

(40)  Se betragtning 194 nedenfor.

(41)  Dvs. ruter mellem […]. Kommissionen forstår, at nedlæggelserne af disse ruter er rene modydelser, eftersom intet tyder på, at de blev nedlagt som en nødvendig følge af flådereduktionen.

(42)  Se Kommissionens afgørelse i sag SA.30908 — Czech Airlines — Omstruktureringsplan, punkt 130 og 131.

(43)  Fuldt koordinerede lufthavne defineres i artikel 2, litra g), i Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne (EFT L 14 af 22.1.1993, s. 1). Ifølge artikel 3, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 95/93 har disse lufthavne, i det mindste i visse perioder, kapacitetsproblemer.

(44)  Se Kommissionens afgørelse af 13. september 2006 i statsstøttesag N 447/2006 — Letland — Regionalstøttekort 2007-2013.

(45)  De samlede omkostninger ved at lade flyet overgå fra et misligholdende selskab til at opfylde leveringskravene forn en ny kunde, kan let løbe op i […] % af flyets bogførte værdi.

(46)  Se afgørelsen om Czech Airlines, punkt 119 og 145.


10.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/29


KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/1092

af 23. juli 2014

om Grækenlands statsstøtte SA.34824 (2012/C), SA.36007 (2013/NN), SA.36658 (2014/NN), SA.37156 (2014/NN), SA.34534 (2012/NN) til National Bank of Greece Group i forbindelse med:

rekapitalisering og omstrukturering af National Bank of Greece S.A.

afvikling af First Business Bank S.A. ved overførsel til National Bank of Greece S.A.

afvikling af Probank S.A. ved overførsel til National Bank of Greece S.A.

afvikling af Cooperative Bank of Lesvos-Limnos, Cooperative Bank of Achaia og Cooperative Bank of Lamia

(meddelt under nummer C(2014) 5201)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 108, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret medlemsstaterne og andre interesserede parter til at fremsætte bemærkninger i henhold til ovennævnte bestemmelser, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   SAGSFORLØB VEDRØRENDE NATIONAL BANK OF GREECE GROUP (1) (HEREFTER »BANKEN«).

(1)

Ved beslutning af 19. november 2008 godkendte Kommissionen en ordning med titlen »Support Measures for the Credit Institutions in Greece« (den græske bankstøtteordning), der skulle sikre stabiliteten i det græske finansielle system. Den græske bankstøtteordning tillader støtte i henhold til sine tre underliggende foranstaltninger, nemlig en rekapitaliseringsforanstaltning, en garantiforanstaltning og en foranstaltning med statsobligationslån (2).

(2)

I betragtning 14 til beslutningen af 19. november 2008 angives det, at der ville blive anmeldt en omstruktureringsplan til Kommissionen i henseende til rekapitaliseringsforanstaltningens støttemodtagere.

(3)

I maj 2009 blev banken rekapitaliseret under rekapitaliseringsforanstaltningen i den græske bankstøtteordning.

(4)

Den 2. august 2010 indsendte de græske myndigheder en omstruktureringsplan for banken til Kommissionen. Kommissionen registrerede denne plan og de senere ajourføringer heraf samt yderligere oplysninger, som blev indsendt af de græske myndigheder som sag SA.30342 (PN 26/2010) og siden sag SA.32788 (2011/PN).

(5)

I december 2011 blev banken igen rekapitaliseret af Grækenland under rekapitaliseringsforanstaltningen. Den 22. december 2011 godkendte Kommissionen den anden rekapitalisering af banken (3).

(6)

Banken har gentagne gange modtaget statsgarantier for gældsinstrumenter og statsobligationslån i henhold til den græske bankstøtteordning (4). Den modtog også statsgaranteret nødlikviditetsstøtte (herefter »statsgaranteret ELA«).

(7)

Den 18. marts 2012 tilbagekaldte den græske nationalbank licensen for tre andelsbanker (herefter »de tre andelsbanker«), dvs. Cooperative Bank of Lesvos-Limnos (herefter »Lesvos-Limnos Bank«), Cooperative Bank of Achaia (herefter »Achaia Bank«) og Cooperative Bank of Lamia (herefter »Lamia Bank«), og satte dem til afvikling.

(8)

Kommissionen registrerede de oplysninger, den uformelt havde modtaget fra Grækenland vedrørende afviklingen af andelsbankerne, som sag SA.34534 (2012/NN).

(9)

Den 23. marts 2012 iværksatte den græske nationalbank overførslen af udvalgte passiver i de tre andelsbanker til banken og fastsatte beløbet for de udækkede finansieringsbehov (5), der skulle dækkes af den græske finansielle stabilitetsfond (herefter »stabilitetsfonden«) i henhold til lov 4051/2012 (6). De udækkede finansieringsbehov var lig med værdien af de overførte passiver, da der ikke blev overført aktiver fra de tre andelsbanker.

(10)

Den 20. april 2012 afgav stabilitetsfonden en tilsagnserklæring til banken, hvorved den forpligtede sig til at medvirke ved den planlagte udvidelse af bankens aktiekapital. Den 28. maj 2012 bevilgede stabilitetsfonden en bro-rekapitalisering på 7 430 mio. EUR til banken (herefter »første bro-rekapitalisering«).

(11)

I maj 2012 anmeldte de græske myndigheder den tilsagnserklæring til Kommissionen, som stabilitetsfonden havde afgivet til banken. Kommissionen registrerede den som en ikke-anmeldt støtteforanstaltning (sag SA.34824 (2012/NN)), idet foranstaltningen allerede var gennemført.

(12)

Den 27. juli 2012 indledte Kommissionen en formel undersøgelsesprocedure af første bro-rekapitalisering (herefter »NBG-indledningsafgørelsen«) (7).

(13)

I december 2012 bevilgede stabilitetsfonden endnu en bro-rekapitalisering på 2 326 mio. EUR til banken (herefter »anden bro-rekapitalisering«) (8). De græske myndigheder anmeldte denne foranstaltning til Kommissionen den 27. december 2012. Kommissionen registrerede disse foranstaltninger som sag SA.36007 (2013/NN).

(14)

I juni 2013 bekendtgjorde banken, at den havde afsluttet sin udstedelse af fortegningsret til en værdi af 1 079 mio. EUR (9), mens stabilitetsfonden delvist omlagde første og anden bro-rekapitalisering til egenkapital (herefter »rekapitaliseringen foråret 2013«, som omfatter både udstedelsen af rettigheder til en værdi af 1 079 mio. EUR og omlægningen af første og anden bro-rekapitalisering). Rekapitaliseringen i foråret 2013 beløb sig til i alt 9 756 mio. EUR, hvoraf 8 677 mio. EUR blev tilført af stabilitetsfonden (herefter »stabilitetsfondens deltagelse i rekapitaliseringen foråret 2013«).

(15)

Den 19. december 2013 fremsendte de græske myndigheder oplysninger til Kommissionen om vilkårene for rekapitaliseringen foråret 2013.

(16)

Den 25. juni 2014 indsendte de græske myndigheder en endelig omstruktureringsplan for banken (herefter »omstruktureringsplanen«) til Kommissionen. Samme dag fremsendte de oplysninger om den statsgaranterede ELA. De anførte, at de fortsat ønskede at forsyne banken med denne likviditetsstøtte samt statsgarantier for gældsinstrumenter og statsobligationslån i henhold til den græske bankstøtteordning. Kommissionen registrerede anmeldelsen under sag SA.34824 (2012/C).

(17)

Kommissionen afholdt talrige møder og telefonkonferencer og udvekslede mange e-mails med repræsentanter for de græske myndigheder og banken.

(18)

Grækenland accepterer, at nærværende afgørelse undtagelsesvis kun vedtages på engelsk.

1.2.   PROCEDURE VEDRØRENDE DE OPKØBTE VIRKSOMHEDER

1.2.1.   Procedure vedrørende First Business Bank S.A.

(19)

I juli 2009 blev First Business Bank S.A. (herefter »FB Bank«) rekapitaliseret af Grækenland i henhold til rekapitaliseringsforanstaltningen i den græske bankstøtteordning (10) til et beløb af 50 mio. EUR.

(20)

I foråret 2013 besluttede den græske nationalbank at iværksætte afviklingen af FB Bank gennem en købs- og overtagelsesprocedure (11).

(21)

Den 1. maj 2013 opfordrede den græske nationalbank de fire største banker i Grækenland til at afgive ikkebindende tilbud på en portefølje af FB Banks aktiver og passiver. Den græske nationalbank anførte i sit brev til budgiverne, at stabilitetsfonden i tillæg til det udækkede finansieringsbehov ville dække køberens kapitelbehov i forbindelse med de aktiver, der var overført fra FB Bank.

(22)

Den 8. maj 2013 indgav banken og en anden bank deres foreløbige bud.

(23)

Den 10. maj 2013 reviderede banken sit tilbud.

(24)

Samme dag iværksatte den græske nationalbank afviklingen af FB Bank og overførslen af udvalgte aktiver og passiver til banken.

(25)

Den 11. maj 2013 fremsendte de græske myndigheder oplysninger til Kommissionen om afviklingen af FB Bank. Kommissionen registrerede disse oplysninger og de efterfølgende anmeldelser fra de græske myndigheder som sag SA.36658 (2014/NN).

(26)

Den 28. juni 2013 udbetalte stabilitetsfonden to tredjedele af finansieringsbehovet, som det oprindeligt var beregnet.

(27)

Den 29. juli 2013 anmeldte de græske myndigheder dækningen af det udækkede finansieringsbehov for et samlet beløb på ca. 524 mio. EUR som beregnet på afviklingstidspunktet på grundlag af data pr. 31. marts 2013 til Kommissionen.

(28)

Den 7. november 2013 færdigberegnede den græske nationalbank det samlede udækkede finansieringsbehov, som beløb sig til 457 mio. EUR (12).

(29)

Den 13. november 2013 udbetalte stabilitetsfonden den resterende del af det udækkede finansieringsbehov til banken.

(30)

Den 25. juni 2014 meddelte de græske myndigheder Kommissionen, at banken ikke agter at anmode stabilitetsfonden om at dække det kapitalbehov, der opstod med bankens opkøb af FB Banks aktiver.

1.2.2.   Procedure vedrørende Probank S.A.

(31)

Den 10. maj 2013 udnævnte den græske nationalbank en tilsynsførende for Probank S.A. (herefter »Probank«).

(32)

I juli 2013 besluttede den græske nationalbank at iværksætte afviklingen af Probank gennem en købs- og overtagelsesprocedure.

(33)

Den 22. juli 2013 opfordrede den græske nationalbank de fire største banker i Grækenland til at afgive ikkebindende tilbud på en portefølje af Probanks aktiver og passiver. Den græske nationalbank anførte i sit brev til de potentielle budgivere, at stabilitetsfonden i tillæg til det udækkede finansieringsbehov ville dække køberens kapitelbehov i forbindelse med de aktiver, der var overført fra Probank.

(34)

Den 24. juli 2013 afgav en bank et foreløbigt tilbud, og den 25. juli 2013 afgav banken sit bindende tilbud.

(35)

Den 26. juli 2013 iværksatte den græske nationalbank afviklingen af Probank og overførslen af udvalgte aktiver og passiver til banken.

(36)

Den 29. juli 2013 anmeldte de græske myndigheder dækningen af det udækkede finansieringsbehov for et samlet beløb på ca. 238 mio. EUR som beregnet på afviklingstidspunktet af den græske nationalbank på grundlag af data pr. 31. marts 2013 til Kommissionen. Kommissionen registrerede denne anmeldelse og de efterfølgende oplysninger fra de græske myndigheder som sag SA.37156 (2014/NN).

(37)

Den 9. august 2013 udbetalte stabilitetsfonden to tredjedele af finansieringsbehovet, som det oprindeligt var beregnet.

(38)

Den 30. december 2013 færdigberegnede den græske nationalbank det samlede udækkede finansieringsbehov, som beløb sig til 563 mio. EUR.

(39)

Den 31. december 2013 udbetalte stabilitetsfonden den resterende del af det udækkede finansieringsbehov til banken.

(40)

Samme dag fremsendte den græske nationalbank yderligere oplysninger om færdigberegningen af det udækkede finansieringsbehov til Kommissionen.

(41)

Den 25. juni 2014 meddelte de græske myndigheder Kommissionen, at banken ikke agter at anmode stabilitetsfonden om at dække det kapitalbehov, der opstod med bankens opkøb af Probanks aktiver.

2.   BESKRIVELSE

2.1.   BANKEN OG DENS VANSKELIGHEDER

2.1.1.   Den græske banksektors situation generelt

(42)

Grækenlands bruttonationalprodukt (BNP) faldt med 20 % fra 2008 til 2012 som vist i tabel 1. Som følge heraf har de græske banker oplevet en hastigt stigende misligholdelsesgrad på lån ydet til græske husholdninger og virksomheder (13). Denne udvikling har været en belastning for de græske bankers aktivbeholdninger og har øget kapitalbehovet.

Tabel 1

Real BNP-vækst i Grækenland, 2008-2013

Grækenland

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Real BNP-vækst, %

– 0,2

– 3,1

– 4,9

– 7,1

– 6,4

– 3,9

Kilde: Eurostat på: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&init=1&plugin=1&language=en&pcode=tec00115

(43)

Desuden iværksatte Grækenland i februar 2012 en obligationsombytning for den private sektor kaldet »Private Sector Involvement« (herefter »PSI-programmet«). En række græske banker deltog i PSI-programmet, hvorunder den græske regering tilbød eksisterende private obligationsejere nye værdipapirer (herunder nye græske statsobligationer (herefter »GSO'er«), værdipapirer med BNP-afhængigt udbytte og PSI-vouchers udstedt af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (herefter »EFSF«)) i bytte for eksisterende græske statsobligationer med en nominel diskonteringssats på 53,5 % og længere løbetider (14). De græske myndigheder bekendtgjorde resultaterne af denne obligationsombytning den 9. marts 2012 (15). Ombytningen resulterede i betydelige tab for obligationsejerne (skønnet af den græske nationalbank til et tab for de græske banker på gennemsnitligt 78 % af den pålydende værdi af gamle græske statsobligationer) og deraf følgende kapitalbehov, som blev bogført med tilbagevirkende kraft i de græske bankers 2011-regnskaber.

Tabel 2

Samlede PSI-tab hos de største græske banker (mio. EUR)

Banker

Pålydende værdi af GSO'er (1)

Pålydende værdi af statslige lån (2)

Samlet pålydende værdi

(3) = (1) + (2)

PSI-tab på GSO'er (4)

PSI-tab på statslige lån (5)

Samlet bruttotab på PSI

(6) = (4) + (5)

Samlet bruttotab på PSI/Tier 1 (16) kernekapital

(dec. 2011) (%)

Samlet bruttotab på PSI/samlede aktiver

(dec. 2011) (%)

NBG

13 748

1 001

14 749

10 985

751

11 735

161,0

11,0

Eurobank

7 001

335

7 336

5 517

264

5 781

164,5

7,5

Alpha

3 898

2 145

6 043

3 087

1 699

4 786

105,7

8,1

Piræus

7 063

280

7 343

5 686

225

5 911

226,0

12,0

Probank

415

0

415

295

0

295

105,1

8,7

FB Bank

70

0

70

49

0

49

33,8

3,1

Kilde: Bank of Greece, Report on the Recapitalisation and the Restructuring of the Greek Banking Sector, december 2012, s. 14.

(44)

Eftersom de græske banker i betydelig grad manglede kapital som følge af PSI-programmet og den fortsatte recession, blev der stillet midler til rådighed for disse bankers rekapitalisering i medfør af memorandummet om økonomisk politik og finanspolitik (Memorandum of Economic and Financial Policies, herefter »MEFP«) af 11. marts 2012 i andet tilpasningsprogram for Grækenland indgået mellem den græske regering, Den Europæiske Union, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank (ECB). De græske myndigheder anslog bankernes samlede rekapitaliseringsbehov og afviklingsomkostninger, der skulle finansieres i henhold til programmet, til 50 mia. EUR (17). Dette beløb blev beregnet på grundlag af en stresstest udført af den græske nationalbank for perioden fra december 2011 til udgangen af december 2014 (herefter »2012-stresstesten«), som var baseret på Blackrocks prognose for tab på lån (18). Midlerne til rekapitaliseringen af de græske banker udbetales gennem stabilitetsfonden. Tabel 3 viser en oversigt over beregningen af kapitalbehovet hos de største græske banker, som det er fremgået af 2012-stresstesten.

Tabel 3

2012-stresstesten: De største græske bankers kapitalbehov (mio. EUR)

Banker

Reference-CT1

(dec. 2011) (1)

Samlet bruttotab på PSI

(dec. 2011) (2)

Hensættelser vedrørende PSI

(juni 2011) (3)

Prognoser for akkumuleret bruttotab for

kreditrisiko (4)

Hensættelser til tab på lån

(dec. 2011) (5)

Intern kapitaldannelse (6)

Mål-CT1

(dec. 2014) (7)

Kapitalbehov

(8) = (7) - (1) - (2) - (3) - (4) - (5) - (6)

NBG

7 287

– 11 735

1 646

– 8 366

5 390

4 681

8 657

9 756

Eurobank

3 515

– 5 781

830

– 8 226

3 514

2 904

2 595

5 839

Alpha

4 526

– 4 786

673

– 8 493

3 115

2 428

2 033

4 571

Piræus

2 615

– 5 911

1 005

– 6 281

2 565

1 080

2 408

7 335

Probank

281

– 295

59

– 462

168

147

180

282

FB Bank

145

– 49

0

– 285

167

– 29

116

168

Kilde: Bank of Greece, Report on the Recapitalisation and the Restructuring of the Greek Banking Sector, december 2012, s. 8.

(45)

Ifølge MEFP vil banker, der indsender planer for rentabel kapitalisering, få lejlighed til at ansøge om og modtage offentlig støtte på en måde, som bevarer den private sektors incitamenter til at tilføre kapital og dermed minimere byrden for skatteborgerne (19). Den græske nationalbank mente kun, at de fire største banker var rentable (Eurobank, National Bank of Greece, Piraeus Bank og Alpha Bank) (20). De modtog den første rekapitalisering fra stabilitetsfonden i maj 2012.

(46)

De nationale indlån i bankerne i Grækenland faldt med 37 % i alt fra udgangen af 2009 til juni 2012 som følge af recessionen og den politiske usikkerhed. De fire banker måtte betale mere i indlånsrente for at holde på indskuddene. Indlånsomkostningerne steg og indskrænkede bankernes nettorentetillæg. Da de græske banker blev udelukket fra engrosfinansieringsmarkederne, blev de helt afhængige af finansiering fra Eurosystemet (21), hvoraf en stigende del var likviditetsstøtte i en nødsituation (ELA) ydet af den græske nationalbank.

(47)

Den 3. december 2012 iværksatte Grækenland et tilbagekøbsprogram for de nye GSO'er, som bankerne havde modtaget i forbindelse med PSI-programmet, til kurser fra 30,2 % til 40,1 % af den nominelle værdi (22). De græske banker deltog i dette tilbagekøbsprogram, som udløste yderligere tab på deres balance, idet det regnskabsmæssige tab (dvs. forskellen mellem markedsværdien og den nominelle værdi), der blev bogført i forbindelse med PSI-programmet, var definitivt og uigenkaldeligt (23).

(48)

I december 2012 fik de fire største græske banker en anden bro-rekapitalisering af stabilitetsfonden.

(49)

I foråret 2013 blev bro-rekapitaliseringerne af de fire banker konverteret til permanente rekapitaliseringer i ordinære aktier, hvor stabilitetsfonden har mere end 80 % af aktierne i hver af de fire banker. For de banker, for hvem det lykkedes at tiltrække privat kapital af en fastsat størrelse, modtog stabilitetsfonden aktier uden stemmerettigheder, og private investorer, der indskød ny kapital sammen med stabilitetsfonden, modtog garantier for de aktier, som stabilitetsfonden opkøbte.

(50)

I juli 2013 engagerede den græske nationalbank en rådgiver til at udføre en diagnostisk undersøgelse af alle græske bankers udlånsportefølje. Denne rådgiver udarbejdede prognoser for tab på lån (herefter »PTL«) for alle de græske bankers nationale udlånsporteføljer samt for lån med græsk risiko i udenlandske filialer og datterselskaber over en tidshorisont på 3,5 år og for lånenes fulde løbetid. Analysen omfattede prognoser for tab på lån i to makroøkonomiske scenarier, et referencescenarie og et negativt scenarie. Prognoserne for tab på lån i udenlandske udlånsporteføljer blev vurderet af den græske nationalbank ved hjælp af input fra rådgiveren.

(51)

På baggrund af rådgiverens vurdering af prognoserne for tab på lån iværksatte den græske nationalbank en ny stresstest i efteråret 2013 (herefter »2013-stresstesten«) for at vurdere, hvor solide de græske bankers kapitalposition var, både i et referencescenarie og i et negativt scenarie. Den græske nationalbank foretog en vurdering af kapitalbehovet med teknisk bistand fra en anden rådgiver.

(52)

De centrale elementer i kapitalbehovsvurderingen i 2013-stresstesten var i) prognoserne for tab på lån (24) for bankernes udlånsportefølje på et konsolideret grundlag for græsk risiko og udenlandsk risiko fratrukket eksisterende lånereserver og ii) den anslåede driftsrentabilitet hos bankerne i perioden fra juni 2013 til december 2016 baseret på en konservativ justering af omstruktureringsplanerne, som var indsendt til den græske nationalbank i løbet af fjerde kvartal af 2013. Tabel 4 viser en oversigt over beregningen af kapitalbehovet hos de største græske banker, der er foretaget på et konsolideret grundlag i referencescenariet i denne 2013-stresstest.

Tabel 4

2013-stresstesten: Kapitalbehovet hos de græske banker, beregnet på et konsolideret grundlag i referencescenariet (mio. EUR)

Banker

Reference-CT1

(juni 2013) (1)

Hensættelser til tab på lån

(juni 2013) (2)

PTL for græsk risiko (3)

PTL for udenlandsk risiko (25) (4)

Intern kapitaldannelse (5)

Stresstest-CT1

(dec. 2016) (6)

Kapitalbehov

(7) = (6) – (1) – (2) – (3) – (4) – (5)

NBG (26)

4 821

8 134

– 8 745

– 3 100

1 451

4 743

2 183

Eurobank (27)

2 228

7 000

– 9 519

– 1 628

2 106

3 133

2 945

Alpha

7 380

10 416

– 14 720

– 2 936

4 047

4 450

262

Piræus

8 294

12 362

– 16 132

– 2 342

2 658

5 265

425

Kilde: Bank of Greece, 2013 Stress Test of the Greek Banking Sector, marts 2014, s. 42.

(53)

Den 6. marts 2014 bekendtgjorde den græske nationalbank resultatet af 2013-stresstesten og anmodede bankerne om at indsende deres planer for rejsning af kapital inden medio april 2014 til dækning af kapitalbehovet i referencescenariet.

(54)

Fra udgangen af marts 2013 til begyndelsen af maj 2014 blev der foretaget yderligere forhøjelser af disse fire bankers aktiekapital.

2.1.2.   Støttemodtageren

(55)

Banken yder generelle banktjenester, primært i Grækenland, Tyrkiet og andre lande i det centrale, østlige og sydøstlige Europa (Cypern, Rumænien, Bulgarien, Serbien, Albanien og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (»FYROM«)). Den tilbyder den fulde vifte af bank- og finansprodukter og tjenesteydelser til private såvel som erhvervslivet. Den driver detail- og forretningsbankvirksomhed og tilbyder private banking, formueforvaltning, forsikring, finansiering, kapitalmarkedsydelser og andre tjenesteydelser. Banken er anmeldt som aktieselskab i Grækenland, og dens aktier noteres på Athens fondsbørs. Den 30. september 2012 beskæftigede banken i alt 37 831 personer (28), hvoraf omtrent en tredjedel arbejdede i Grækenland, en tredjedel arbejdede i Tyrkiet, og resten arbejdede i de øvrige lande, primært i Sydøsteuropa.

(56)

Banken deltog i PSI-programmet og ombyttede GSO'er og statslige lån med en pålydende værdi af 14 749 mio. EUR. Dens samlede PSI-relaterede omkostning beløb sig til ca. 11 735 mio. EUR før skat og blev fuldt ud bogført i 2011-regnskaberne (29). Under tilbagekøbsprogrammet i december 2012 solgte banken de nye GSO'er, den havde modtaget i forbindelse med PSI, til en meget lavere kurs end den nominelle værdi. Dette salg krystalliserede bankens tab på de nye GSO'er.

(57)

Bankens nøgletal i december 2010, december 2011, december 2012 og december 2013 (konsoliderede data i henhold til årsregnskaberne) vises i tabel 5.

Tabel 5

National Bank of Greeces nøgletal, 2010, 2011, 2012 og 2013  (30)

Driftsregnskab (i mio. EUR)

2010

2011

2012

2013

Nettorenteindtægt

4 148

3 843

3 365

3 157

Driftsindtægter i alt

4 639

4 372

3 527

3 771

Driftsudgifter i alt

– 2 512

– 2 541

– 2 322

– 2 547

Indtægter før hensættelser

2 127

1 833

1 205

1 224

Værdiforringelsestab til dækning af kreditrisiko

– 1 450

– 3 439

– 2 966

– 1 373

Værdiforringelsestab på GSO'er og lån under PSI

0

– 11 783

– 187

0

Nettofortjeneste/tab

440

– 12 325

– 2 131

807

Udvalgte nøgletal (mio. EUR)

31. december 2010

31. december 2011

31. december 2012

31. december 2013

Samlet tilgodehavende hos kunder (lån og forskud)

77 262

71 496

69 135

67 250

Indlån

68 039

59 544

58 722

62 876

Aktiver i alt

120 745

106 870

104 798

110 930

Egenkapital i alt (31)

10 905

– 253

– 2 042

7 874

(58)

Tabel 5 illustrerer, at banken ud over de enorme tab, den bogførte i 2011 på grund af PSI-programmet (11 735 mio. EUR (32)), led under vigende indtjening (bl.a. på grund af de højere indlånsomkostninger) og store og stigende værdiforringelser på sin udlånsportefølje i Grækenland og i udlandet. Bankens likviditetsstilling blev ramt af indlånsflugten, men forholdet mellem dens nettoudlån og -indlån var relativt lavt sammenlignet med andre græske banker (118 % pr. 31. december 2012 (33)).

(59)

Efter 2013-stresstesten, hvor bankens kapitalbehov blev anslået til 2 183 mio. EUR i referencescenariet, søgte banken at rejse kapital på markedet til en værdi af 2,5 mia. EUR.

(60)

Den 6. maj 2014 bekendtgjorde banken, at man indledte en bookbuilding (34) til et beløb af 2,5 mia. EUR (35).

(61)

Den 9. maj 2014 bekendtgjorde banken udstedelsen af 1 136,4 millioner nye ordinære aktier til kurs 2,20 EUR pr. stk., hvilket gav en bruttoindtjening på i alt 2,5 mia. EUR (36). Udvidelsen af bankens aktiekapital skete via en annullering af de eksisterende aktionærers tegningsret i overensstemmelse med beslutning truffet på generalforsamlingen i Athen den 10. maj 2014 (37). Stabilitetsfonden godkendte udvidelsen af bankens aktiekapital på grundlag af to uafhængige værdiansættelser udført af uafhængige eksperter i henhold til lov 3864 (38).

2.2.   BANKENS KØB AF GRÆSKE BANKAKTIVITETER

2.2.1.   Køb af udvalgte passiver i de tre andelsbanker

(62)

Den 18. marts 2012 bemærkede den græske nationalbank, at de tre andelsbanker ikke opfyldte kapitaltilstrækkelighedskravene, og konkluderede, at de ikke ville være i stand til at forhøje deres kapital. Den græske nationalbank besluttede derfor at tilbagekalde deres licenser og satte dem til afvikling.

(63)

Den græske nationalbank fandt, at det var nødvendigt at træffe afviklingsforanstaltninger, herunder at sælge indlånene på auktion inden for rammerne af reglerne om afvikling (artikel 63D, i lov 3601/2007) og dække det relevante udækkede finansieringsbehov, for at fastholde de forbedringer i indskydernes tillid, der var sket i kølvandet på den vellykkede gennemførelse af PSI-programmet og det andet tilpasningsprogram, og som trods den nylige vending af markedsstemningen var skrøbelige. Den græske nationalbank anslog, at kundeindlånene (baseret på ureviderede data pr. 30. september 2013) i de tre andelsbanker udgjorde i alt ca. 325 mio. EUR den 19. marts 2012.

(64)

Den græske nationalbank iværksatte en købs- og overtagelsesprocedure, hvor alle indlån, herunder interbankindlån, og fordringer og passiver over for Hellenic Deposit and Investment Guarantee Fund (herefter »HDIGF«), men ingen lån, ville blive overført til køberen. Den 20. marts 2012 opfordrede den græske nationalbank de fem største græske kreditinstitutter til at afgive bud. Banken og tre andre banker afgav bindende bud. Bankens bud blev foretrukket med hensyn til betaling og tid til gennemførelsen af overførslen. Banken tilbød at betale et beløb svarende til […] (39) % af de overførte indlån og anslog, at overførslen kunne gennemføres på en arbejdsdag.

2.2.1.1.   Cooperative Bank of Lesvos-Limnos (herefter »Lesvos-Limnos Bank«)

(65)

Den 23. marts 2012 besluttede den græske nationalbank, at Lesvos-Limnos Banks fordringer og passiver over for HDIGF skulle overføres til banken (40). Ifølge den græske nationalbank (41) beløb dagsværdien af de overførte passiver sig til […] mio. EUR, mens der ikke blev overført nogen aktiver. Betalingen blev beregnet (42) til […] mio. EUR, dvs. […] % af de overførte indlån. Det udækkede finansieringsbehov blev dækket af stabilitetsfonden i overensstemmelse med artikel 63D, stk. 13, i lov 3601/2007. Den 10. april 2012 udbetalte stabilitetsfonden to tredjedele af det samlede udækkede finansieringsbehov i EFSF-obligationer og bekræftede samtidig, at det resterende beløb ville blive udbetalt efter den endelige beregning af det udækkede finansieringsbehov. Den 22. juni 2012 fastslog den græske nationalbank, at Lesvos-Limnos Banks endelige udækkede finansieringsbehov beløb sig til 56,6 mio. EUR. Stabilitetsfonden dækkede den ikke-udbetalte del af det udækkede finansieringsbehov den 20. juli 2012.

(66)

På tidspunktet for afviklingen beskæftigede Lesvos-Limnos Bank 37 personer og havde tre filialer. Banken overtog ikke Lesvos-Limnos Banks filialer, og de ansatte blev afskediget.

2.2.1.2.   Cooperative Bank of Achaia (herefter »Achaia Bank«)

(67)

Den 23. marts 2012 besluttede den græske nationalbank, at Achaia Banks fordringer og passiver over for HDIGF skulle overføres til banken (43). Ifølge den græske nationalbank (44) beløb dagsværdien af de overførte passiver sig til […] mio. EUR, mens der ikke blev overført nogen aktiver. Betalingen blev beregnet (45) til […] mio. EUR, dvs. […] % af de overførte indlån. Det udækkede finansieringsbehov blev dækket af stabilitetsfonden i overensstemmelse med artikel 63D, stk. 13, i lov 3601/2007. Den 10. april 2012 udbetalte stabilitetsfonden to tredjedele af det samlede udækkede finansieringsbehov i EFSF-obligationer og bekræftede samtidig, at det resterende beløb ville blive udbetalt efter den endelige beregning af det udækkede finansieringsbehov. Den 22. juni 2012 fastslog den græske nationalbank, at Achaia Banks endelige udækkede finansieringsbehov beløb sig til 212,9 mio. EUR. Stabilitetsfonden dækkede den ikke-udbetalte del af det udækkede finansieringsbehov den 20. juli 2012.

(68)

På tidspunktet for afviklingen beskæftigede Achaia Bank 103 personer og havde 13 filialer. Banken overtog ikke Achaia Banks filialer, og de ansatte blev afskediget.

2.2.1.3.   Cooperative Bank of Lamia (herefter »Lamia Bank«)

(69)

Den 23. marts 2012 besluttede den græske nationalbank, at Lamia Banks fordringer og passiver over for HDIGF skulle overføres til banken (46). Ifølge den græske nationalbank beløb dagsværdien af de overførte passiver sig til […] mio. EUR, mens der ikke blev overført nogen aktiver. Betalingen blev beregnet (47) til […] mio. EUR, dvs. […] % af de overførte indlån. Det udækkede finansieringsbehov blev dækket af stabilitetsfonden i overensstemmelse med artikel 63D, stk. 13, i lov 3601/2007. Den 10. april 2012 udbetalte stabilitetsfonden to tredjedele af det samlede udækkede finansieringsbehov i EFSF-obligationer og bekræftede samtidig, at det resterende beløb ville blive udbetalt efter den endelige beregning af det udækkede finansieringsbehov. Den 22. juni 2012 fastslog den græske nationalbank, at Lamia Banks endelige udækkede finansieringsbehov beløb sig til 56,3 mio. EUR. Stabilitetsfonden dækkede den ikke-udbetalte del af det udækkede finansieringsbehov den 20. juli 2012.

(70)

På tidspunktet for afviklingen beskæftigede Lamia Bank 47 personer og havde fem filialer. Banken overtog ikke Lamia Banks filialer, og de ansatte blev afskediget.

(71)

Beløbene for de tre andelsbankers udækkede finansieringsbehov er anført i tabel 6.

Tabel 6

De tre andelsbankers endelige udækkede finansieringsbehov

 

Endeligt udækket finansieringsbehov

(mio. EUR)

Lesvos-Limnos Bank

56,6

Achaia Bank

212,9

Lamia Bank

56,3

I alt

325,8

Kilder: Den græske nationalbanks afviklingsforanstaltningskommissions beslutning 3/1, 3/2 og 3/3 af 22. juni 2012.

2.2.2.   Køb af udvalgte aktiver og passiver i First Business Bank

(72)

FB Bank var en lille bank med en samlet balance på 1,4 mia. EUR på tidspunktet for afviklingen og en markedsandel på under 1 % i lån og indlån. FB Bank havde 19 filialer i Grækenland og beskæftigede 260 personer den 31. december 2012.

(73)

Under den græske bankstøtteordning modtog FB Bank i) en tilførsel på 50 mio. EUR fra den græske stat i juli 2009, ii) græske statsobligationer for 60 mio. EUR i maj 2012 (48) og iii) en statsgaranti for udstedte obligationer med en nominel værdi af 50 mio. EUR i marts 2011.

(74)

FB Bank deltog i PSI-programmet og ombyttede GSO'er og statslige lån med en pålydende værdi af 70 mio. EUR. Som det fremgår af tabel 2, beløb dens samlede PSI-relaterede omkostning sig til 49 mio. EUR før skat. Som det fremgår af tabel 3, blev FB Banks kapitalbehov anslået til 168 mio. EUR i 2012-stresstesten.

Køb af First Business Bank

(75)

Den 8. november 2012 anmodede den græske nationalbank FB Bank om at fuldføre kapitalforhøjelsen inden den 30. april 2013 for at genoprette dens kernekapitalprocent.

(76)

Da det ikke lykkedes for FB Bank at forhøje kapitalen inden den 30. april 2013, besluttede den græske nationalbank at tilbagekalde FB Banks licens og satte den til afvikling.

(77)

Den græske nationalbank fandt, at det var nødvendigt at træffe afviklingsforanstaltninger gennem en købs- og overtagelsesprocedure, herunder at dække det relevante udækkede finansieringsbehov og dække kapitalbehovene i forbindelse med de overførte aktiver, for at sikre indskydernes tillid til det græske banksystem og derved bevare den finansielle stabilitet. Den græske nationalbank anslog, at kundeindlånene den 31. december 2012 beløb sig til ca. 1 278 mio. EUR, hvoraf kun 830 mio. EUR var garanteret af HDIGF. Hvis FB Bank var blevet afviklet uden gennemførelsen af afviklingsforanstaltninger, ville indlån for omkring 448 mio. EUR ikke være blevet dækket.

(78)

Af hensyn til den finansielle stabilitet iværksatte den græske nationalbank salget af udvalgte aktiver og passiver i FB Bank, herunder indlån, ved auktion. Købet af FB Banks aktiver kunne dog have resulteret i yderligere kapitalbehov for køberen, og ingen bank ville derfor påtage sig at købe de udvalgte aktiver og passiver. Den græske nationalbank tilkendegav i sit brev til stabilitetsfonden af 8. maj 2013, at stabilitetsfonden burde dække disse kapitalbehov som en del af afviklingsomkostningerne. Banken anførte i sit endelige bud af 10. maj 2013, at de kapitalbehov, der opstod ved købet af de aktiver, der var overført fra FB Bank, skulle dækkes af stabilitetsfonden. Den græske nationalbank anslog, at disse kapitalbehov beløb sig til ca. 100 mio. EUR på afviklingstidspunktet (49).

(79)

Den 8. maj 2013 indgav banken og en anden bank ikkebindende bud. I begge bankers bud var det forudsat, at stabilitetsfonden ville dække både det udækkede finansieringsbehov og kapitalbehovene i forbindelse med de overførte aktiver. Den 10. maj 2013 indgav banken sit endelige bud. Den græske nationalbank besluttede at overføre FB Banks aktiver og passiver til banken, hvis bud blev foretrukket.

(80)

Udlån til kunder (bortset fra permanent misligholdte) og de fleste kontante midler samt immaterielle aktiver og goodwill, ejendomsrettigheder, kontrakter vedrørende leje eller køb af ejendom, interbankfordringer og kundeindlån blev overført til banken.

(81)

I den græske nationalbanks indledende vurdering på afviklingstidspunktet (50) blev værdien af de passiver, der blev overført fra FB Bank til banken anslået til 1 402 mio. EUR, mens værdien af de overførte aktiver blev anslået til 878 mio. EUR, idet differencen udgjorde det udækkede finansieringsbehov på 524 mio. EUR. Det udækkede finansieringsbehov blev i henhold til artikel 63D, stk. 13, i lov 3601/2007 dækket af stabilitetsfonden, som den 28. juni 2013 udbetalte to tredjedele af det anslåede finansieringsbehov, dvs. 349,6 mio. EUR. Da den græske nationalbank havde færdigberegnet det udækkede finansieringsbehov den 7. november 2013 (51) til 457 mio. EUR, udbetalte stabilitetsfonden den 13. november 2013 (52) balancen på 107,4 mio. EUR til banken.

2.2.3.   Køb af udvalgte aktiver og passiver i Probank

(82)

Probank havde et netværk af 112 filialer i Grækenland og beskæftigede 1 087 personer (53) den 31. marts 2013.

(83)

Probanks balance var omkring 3,2 mia. EUR pr. 30. juni 2013 (54). Probank havde en markedsandel på 1,1 % i udlån og en markedsandel på 1,7 % i indlån pr. 31. marts 2013.

(84)

Probank deltog i PSI-programmet og ombyttede GSO'er med en pålydende værdi af 415 mio. EUR. Som det fremgår af tabel 2, beløb dens samlede PSI-relaterede omkostning sig til 295 mio. EUR før skat. Som det fremgår af tabel 3, blev Probanks kapitalbehov anslået til 282 mio. EUR i 2012-stresstesten.

Køb af Probank

(85)

Den 26. oktober 2012 anmodede den græske nationalbank Probank om at forhøje dens kapital med 282 mio. EUR.

(86)

Da det ikke lykkedes for Probank at forhøje kapitalen inden juli 2013, besluttede den græske nationalbank at tilbagekalde Probanks licens og satte den til afvikling (55). Probanks egenkapital var mere specifikt negativ og blev anslået til ca. – 16 mio. EUR pr. 31. marts 2013 på et konsolideret grundlag. Probank opfyldte derfor ikke minimumskapitalkravet, og dens egenkapital var lavere end minimumsaktiekapitalen for banker fastsat i artikel 5, stk. 4, litra a), i lov 3601/2007.

(87)

Den græske nationalbank fandt, at det var nødvendigt at træffe afviklingsforanstaltninger for at sikre indskydernes tillid til det græske banksystem og derved bevare den finansielle stabilitet. Den græske nationalbank anslog, at de samlede kundeindlån i Probank den 31. marts 2013 beløb sig til ca. 3 123 mio. EUR, hvoraf kun 1 998 mio. EUR var garanteret af HDIGF. Hvis Probank var blevet afviklet uden gennemførelsen af afviklingsforanstaltninger, ville indlån for omkring 1 125 mio. EUR ikke være blevet dækket.

(88)

Af hensyn til den finansielle stabilitet iværksatte den græske nationalbank salget af udvalgte aktiver og passiver i Probank, herunder indlån, ved auktion. Købet af Probanks aktiver kunne dog have resulteret i yderligere kapitalbehov for køberen, og ingen bank ville derfor påtage sig at købe de udvalgte aktiver og passiver. Banken anførte i sit endelige bud af 25. juli 2013, at de kapitalbehov, der opstod ved købet af de aktiver, der var overført fra Probank, skulle dækkes af stabilitetsfonden. Stabilitetsfonden tog ved vurderingen af de modtagne behov højde for det ønskede tilsagn om at dække disse kapitalbehov. Beløbet for disse kapitalbehov blev anslået til [180-280] mio. EUR (56).

(89)

Den 24. juli 2013 afgav en anden stor græsk bank et foreløbigt tilbud, og den 25. juli 2013 afgav banken sit bindende tilbud. I begge bankers bud var det forudsat, at stabilitetsfonden ville dække både det udækkede finansieringsbehov og kapitalbehovene i forbindelse med de overførte aktiver. Den græske nationalbank besluttede at overføre Probanks aktiver og passiver til banken, hvis bud blev foretrukket.

(90)

Udlån til kunder (bortset fra permanent misligholdte lån) og de fleste kontante midler samt immaterielle aktiver og goodwill, ejendomsrettigheder, kontrakter vedrørende leje eller køb af ejendom, interbankfordringer og kundeindlån blev overført til banken.

(91)

I den græske nationalbanks indledende vurdering på afviklingstidspunktet (57) blev værdien af de passiver, der blev overført fra Probank til banken anslået til 3 198,9 mio. EUR, mens værdien af de overførte aktiver blev anslået til 2 961,4 mio. EUR, idet differencen udgjorde det udækkede finansieringsbehov på 237,6 mio. EUR. Det udækkede finansieringsbehov blev i henhold til artikel 63D, stk. 13, i lov 3601/2007 dækket af stabilitetsfonden, som den 9. august 2013 udbetalte to tredjedele af det anslåede finansieringsbehov, dvs. 158,4 mio. EUR. Det udækkede finansieringsbehov, som blev færdigberegnet af den græske nationalbank den 30. december 2013, beløb sig til 562,7 mio. EUR (58). Den 31. december 2013 udbetalte stabilitetsfonden balancen på 404,4 mio. EUR kontant (59) til banken.

2.3.   STØTTEFORANSTALTNINGER

2.3.1.   Støtteforanstaltninger bevilget til banken i henhold til den græske bankstøtteordning (foranstaltning L1 og A)

(92)

Banken modtog flere former for støtte ifølge den græske bankstøtteordning, rekapitaliseringsforanstaltningen, garantiforanstaltningen og foranstaltningen med statsobligationslån.

2.3.1.1.   Statslig likviditetsstøtte ydet i henhold til garantiforanstaltningen og foranstaltningen med statsobligationslån (foranstaltning L1)

(93)

Banken har modtaget og modtager fortsat støtte i henhold til garantiforanstaltningen og foranstaltningen med statsobligationslån. Denne støtte vil i denne afgørelse blive betegnet som »foranstaltning L1«. Pr. 30. november 2013 (60) beløb garantierne til banken sig til ca. 14,8 mia. EUR. Pr. den dato havde banken udestående statsobligationslån for 847 mio. EUR. Pr. 15. april 2011 havde banken modtaget statsobligationslån for 787 mio. EUR og fået statsgarantier for 12,9 mia. EUR.

(94)

I omstruktureringsplanen for banken, som de græske myndigheder fremsendte til Kommissionen den 25. juni 2014, angav de græske myndigheder, at de havde til hensigt at fortsætte med at yde garantier og statsobligationslån i henhold til ordningen i omstruktureringsperioden.

2.3.1.2.   Statslig rekapitalisering ydet i henhold til rekapitaliseringsforanstaltningen (foranstaltning A)

(95)

I maj 2009 og december 2011 modtog banken kapitaltilførsler på henholdsvis 350 mio. EUR og 1 000 mio. EUR, i alt 1 350 mio. EUR (foranstaltning A) i henhold til rekapitaliseringsforanstaltningen i den græske bankstøtteordning. Denne kapitaltilførsel svarede til ca. 2 % af bankens risikovægtede aktiver på det pågældende tidspunkt.

(96)

Rekapitaliseringen skete med præferenceaktier tegnet af Grækenland og med en udbyttebetaling på 10 % og en løbetid på fem år. I 2010 blev præferenceaktiernes løbetid forlænget, og udbyttesatsen blev forhøjet. Hvis præferenceaktierne fremover ikke indløses inden fem år fra udstedelsen, og der ikke er truffet en beslutning af aktionærerne på generalforsamlingen om indløsningen af dem, vil den græske finansminister forhøje udbyttebetalingen med 2 % om året kumulativt (dvs. en udbyttebetaling på 12 % i år seks, 14 % i år syv osv.).

2.3.2.   Statsgaranteret ELA (foranstaltning L2)

(97)

ELA er en ekstraordinær foranstaltning, der sætter et solvent pengeinstitut, som står over for midlertidige likviditetsproblemer, i stand til at modtage finansiering fra Eurosystemet, uden at en sådan transaktion er en del af den fælles pengepolitik. Den rente, som et sådant pengeinstitut betaler for ELA, er […] basispoint højere end den rente, det betaler for den almindelige centralbankbaserede refinansiering.

(98)

Den græske nationalbank har ansvaret for ELA-programmet, hvilket betyder, at enhver omkostning og risiko ved tilvejebringelsen af likviditetsstøtte i en nødsituation bæres af den græske nationalbank (61). Grækenland udstedte til den græske nationalbank en statsgaranti, som gælder for summen af al likviditetsstøtte i en nødsituation, som nationalbanken har ydet. Vedtagelsen af artikel 50, stk. 7, i lov 3943/2011 om ændring af artikel 65, stk. 1, i lov 2362/1995 gav finansministeren mulighed for at udstede garantier på vegne af staten til den græske nationalbank for at beskytte dennes fordringer hos kreditinstitutterne. De banker, der får likviditetsstøtte i en nødsituation, skal betale et garantigebyr til staten på […] basispoint.

(99)

Pr. 31. januar 2012 havde banken fået 8,6 mia. EUR i statsgaranteret ELA (62), mens beløbet pr. 31. december 2012 var 30,9 mia. EUR (63) i statsgaranteret ELA.

2.3.3.   Støtteforanstaltninger bevilget til banken gennem stabilitetsfonden (foranstaltning B1, B2 og B3)

(100)

Siden 2012 har banken fået støtte fra flere af stabilitetsfondens kapitalforanstaltninger. Tabel 7 giver et overblik over disse støtteforanstaltninger.

Tabel 7

Kapitalstøtteforanstaltninger bevilget til banken gennem stabilitetsfonden

 

Første bro-rekapitalisering — maj 2012 (mio. EUR)

Anden bro-rekapitalisering — dec. 2012 (mio. EUR)

Rekapitaliseringen foråret — maj 2013 (mio. EUR)

Foranstaltning

B1

B2

B3

Beløb

(mio. EUR)

7 430

2 326

8 677

2.3.3.1.   Første bro-rekapitalisering (foranstaltning B1)

(101)

Betragtning 14-33 i NBG-indledningsafgørelsen rummer en detaljeret beskrivelse af den første bro-rekapitalisering fra maj (64) 2012 (foranstaltning B1). Baggrunden for og de primære træk ved denne foranstaltning beskrives i dette afsnit.

(102)

Den 20. april 2012 gav stabilitetsfonden banken et brev om, at den forpligtede sig til at deltage i bankens planlagte aktiekapitalforhøjelse med et beløb på op til 6,9 mia. EUR.

(103)

I henhold til foranstaltning B1 overførte stabilitetsfonden 7,4 mia. EUR i EFSF-obligationer til banken den 28. maj 2012 i overensstemmelse med bestemmelserne om bro-rekapitaliseringer i lov 3864/2010 om oprettelse af stabilitetsfonden (herefter »loven om stabilitetsfonden«). Kommissionen har allerede i betragtning 50 til NBG-indledningsafgørelsen fastslået, at bro-rekapitaliseringen, som var afsluttet den 28. maj 2012, var indfrielsen af den forpligtelse, som var indgået i tilsagnserklæringen, og dermed en fortsættelse af den samme støtte. Både beløbet i tilsagnserklæringen og beløbet i den første bro-rekapitalisering var beregnet af den græske nationalbank for at sikre, at banken nåede en samlet kapital på 8 % pr. 31. december 2011, da bro-rekapitaliseringen blev bogført med tilbagevirkende kraft i bankens regnskaber. Som det ses i tabel 3, dækkede foranstaltning B1 ikke hele det samlede kapitalbehov, der blev identificeret i 2012-stresstesten. Det var meningen, at banken skulle rejse kapitalen gennem en kommende kapitalforhøjelse, og at bro-rekapitaliseringen kun skulle bevare bankens berettigelse til finansiering fra ECB, indtil kapitalforhøjelsen havde fundet sted.

(104)

Vedrørende perioden mellem datoen for den første bro-rekapitalisering og datoen for omlægningen af den første bro-rekapitalisering til ordinære aktier og andre konvertible finansielle instrumenter var det i før-tegningsaftalen mellem banken og stabilitetsfonden bestemt, at banken skulle betale stabilitetsfonden et årligt gebyr på 1 % af den nominelle værdi af EFSF-obligationerne, og at enhver kuponbetaling og påløben rente på EFSF-obligationerne for denne periode ville udgøre et yderligere kapitalbidrag fra stabilitetsfonden (65).

2.3.3.2.   Anden bro-rekapitalisering (foranstaltning B2)

(105)

Banken bogførte yderligere tab i efteråret 2012. Bankens kapital faldt derfor igen til under det mindstekrav, den skal opfylde for at forblive berettiget til refinansiering fra ECB.

(106)

Derfor blev det nødvendigt med endnu en bro-rekapitalisering. Den 21. december 2012 gennemførte stabilitetsfonden den anden bro-rekapitalisering på 2 326 mio. EUR (foranstaltning B2), som igen foregik ved overdragelse af EFSF-obligationer til banken.

(107)

Summen af de to bro-rekapitaliseringer (foranstaltning B1 og B2) betød, at det samlede kapitalbehov, der var identificeret i 2012-stresstesten (9,76 mia. EUR (66)) allerede var blevet udbetalt af stabilitetsfonden pr. 21. december 2012.

2.3.3.3.   Stabilitetsfondens deltagelse i rekapitaliseringen foråret 2013 (foranstaltning B3)

(108)

Den 22. maj 2013 bekendtgjorde bankens bestyrelse udstedelsen af 2 274,1 millioner nye aktier med en nominel værdi af 0,30 EUR til kurs 4,29 EUR (67) pr. stk.

(109)

Den 21. juni 2013 (68) bekendtgjorde banken den fulde betaling af den samlede aktieforhøjelse for et samlet beløb på 9 756 mio. EUR, inkl. præmier. Den samlede private deltagelse i bankens aktiekapitalforhøjelse beløb sig til 1 079 mio. EUR (69). Stabilitetsfondens deltagelse i bankens aktiekapitalforhøjelse beløb sig således til 8 677 mio. EUR (foranstaltning B3).

(110)

Det beløb svarer til summen af foranstaltningerne B1 og B2 efter fradrag af beløbet for den private deltagelse. Ved hjælp af bankens aktiekapitalforhøjelse blev den første og anden bro-rekapitalisering (foranstaltning B1 og B2) delvist omlagt til en permanent rekapitalisering.

(111)

Kursen på nye aktier blev fastsat til 50 % af den ud fra omsætningen vægtede gennemsnitlige aktiekurs de seneste 50 børsdage forud for fastsættelsen af emissionskursen. Som følge af et omvendt aktiesplit og en reduktion af bankens aktiekapital, som generalforsamlingen besluttede den 29. april 2012 (70), blev kursen på de nye aktier fastsat til 4,29 EUR pr. stk.

(112)

Straks efter rekapitaliseringen foråret 2013 blev stabilitetsfonden bankens største aktionær med en post på 84,39 % (71). Stabilitetsfonden udstedte 245 779,6 millioner garantier og tildelte uden beregning private investorer en garanti for hver tegnet aktie (72). Hver garanti omfatter retten til at købe 8,23 aktier af stabilitetsfonden med bestemte intervaller og slutpriser. Den første udnyttelsesdato er den 26. december 2013, og derefter kan garantierne udnyttes hver sjette måned indtil den 26. december 2017. Udnyttelseskursen er lig med tegningskursen på 4,29 EUR forhøjet med en årlig rente (4 % for år et, 5 % for år to, 6 % for år tre, 7 % for år fire og derefter 8 % for de sidste seks måneder udtrykt på årsbasis) (73).

(113)

I henhold til loven om stabilitetsfonden som ændret i 2014 kan udnyttelseskursen kun justeres ved udstedelse med fortegningsret. Justeringen skal endvidere finde sted efterfølgende og kun op til beløbet for den indtjening, der opnås ved salget af stabilitetsfondens tegningsret. Der er ikke fastsat bestemmelser om justering i tilfælde af en aktiekapitalforhøjelse uden fortegningsret.

2.3.4.   Støtteforanstaltninger til de opkøbte virksomheder

2.3.4.1.   Statsstøtte til de tre andelsbanker

(114)

Som allerede nævnt i afsnit 2.2.1 blev Lesvos-Limnos Banks, Achaia Banks og Lamia Banks udækkede finansieringsbehov på henholdsvis 56,6 mio. EUR, 212,9 mio. EUR og 56,3 mio. EUR dækket af stabilitetsfonden. De udækkede finansieringsbehov beløb sig således til 325,8 mio. EUR i alt.

2.3.4.2.   Støtteforanstaltninger til FB Bank

(115)

Siden 2009 har FB Bank modtaget støtte i henhold til flere foranstaltninger. Tabel 8 giver et overblik over disse støtteforanstaltninger.

Tabel 8

Overblik over kapitalstøtteforanstaltninger til FB Bank

Støttemodtager

Foranstaltning

Beskrivelse

Støttebevilgende enhed

Dato

Statsstøttebeløb (mio. EUR)

FB Banks aktiviteter

FB1

Præferenceaktier ydet i henhold til den græske bankstøtteordning

Staten

Juli 2009

50

FB2

Udlån af græske statsobligationer i henhold til den græske bankstøtteordning

Staten

Fra januar 2009

60

FB3

Statsgaranti for obligationer udstedt i henhold til den græske bankstøtteordning

Staten

Marts 2011

50

FB4

Finansiering af det udækkede finansieringsbehov fra aktiver overført fra FB Bank til banken

Stabilitetsfonden

10.5.2013

(afviklingsdatoen)

456,97

FB5

Forpligtelse til at dække kapitalbehovene i forbindelse med aktiver overført fra FB Bank til banken

Stabilitetsfonden

10.5.2013

(afviklingsdatoen)

100

 

FB4 og FB5 i alt

 

 

556,97

2.3.4.2.1.   Statslig rekapitalisering modtaget af FB Bank (foranstaltning FB1)

(116)

I juli 2009 tilførte Grækenland FB Bank 50 mio. EUR, hvilket svarede til ca. 3 % af dens risikovægtede aktiver på det tidspunkt. Denne kapitaltilførsel skete i henhold til rekapitaliseringsforanstaltningen, som er en del af den græske bankstøtteordning. Rekapitaliseringen skete med præferenceaktier.

2.3.4.2.2.   Statslig likviditetsstøtte modtaget af FB Bank (foranstaltning FB2 og FB3)

(117)

FB Bank har også fået likviditetsstøtte via garantiforanstaltningen og foranstaltningen med statsobligationslån, som indgår i den græske bankstøtteordning. I januar 2009 modtog FB Bank græske statsobligationer for 60 mio. EUR, der udløb i december 2011 (foranstaltning FB2). I maj 2012 modtog den græske statsobligationer for 60 mio. EUR, der skulle udløbe i april 2015, men som blev annulleret den 23. maj 2013 (foranstaltning FB3) (74). I marts 2011 modtog FB Bank også en statsgaranti for udstedte obligationer med en nominel værdi af 50 mio. EUR.

2.3.4.2.3.   Foranstaltninger vedrørende afviklingen af FB Bank (foranstaltning FB4 og FB5)

i)   Dækning af det udækkede finansieringsbehov fra overførslen af aktier fra FB Bank til banken for et beløb på 456,97 mio. EUR (foranstaltning FB4)

(118)

Stabilitetsfonden dækkede det udækkede finansieringsbehov (75) fra overførslen af aktier fra FB Bank til banken. I overensstemmelse med den græske nationalbanks beslutninger af 10. maj og 7. november 2013 betalte stabilitetsfonden det samlede beløb på 456,97 mio. EUR i to rater henholdsvis den 26. juli og den 13. november 2013 (76).

ii)   Stabilitetsfondens forpligtelse til at dække kapitalbehovene i forbindelse med de overførte aktiver (foranstaltning FB5)

(119)

Som et led i afviklingsproceduren forpligtede stabilitetsfonden sig til at dække kapitalbehovene fra opkøbet af aktiver overført fra FB Bank. Stabilitetsfonden skulle derfor tilføre banken et kapitalbeløb svarende til 9 % af de overførte risikovægtede aktiver. På tidspunktet for afviklingen blev kapitalbehovet i forbindelse med de overførte aktiver anslået til omkring 100 mio. EUR.

(120)

Som allerede nævnt i betragtning 30 vil stabilitetsfonden ikke tilføre banken yderligere kapital, da banken i sin omstruktureringsplan giver afkald på sin ret til at anmode stabilitetsfonden om at dække eventuelle kapitalbehov i forbindelse med de overførte aktiver.

2.3.4.3.   Støtteforanstaltninger til Probank

(121)

Probank har ikke modtaget støtte i henhold til foranstaltninger omfattet af den græske bankstøtteordning. Tabel 9 rummer en oversigt over de øvrige støtteforanstaltninger, som Probank har modtaget.

Tabel 9

Overblik over støtteforanstaltninger til Probank

Støttemodtager

Foranstaltning

Beskrivelse

Støttebevilgende enhed

Dato

Statsstøttebeløb (mio. EUR)

Probanks aktiviteter

PB1

Finansiering af det udækkede finansieringsbehov fra aktiver overført fra Probank til banken

Stabilitetsfonden

26.7.2013

(afviklingsdatoen)

562,73

PB2

Forpligtelse til at dække kapitalbehovene i forbindelse med aktiver overført fra Probank til banken

Stabilitetsfonden

26.7.2013

(afviklingsdatoen)

[180-280]

 

PB1 og PB2 i alt

 

 

[742,73-842,73]

2.3.4.3.1.   Dækning af det udækkede finansieringsbehov fra overførslen af aktier fra Probank til banken for et beløb på 562,73 mio. EUR (foranstaltning PB1)

(122)

Stabilitetsfonden dækkede det udækkede finansieringsbehov fra aktiver overført fra Probank til banken. I overensstemmelse med den græske nationalbanks beslutninger af 26. juli og 30. december 2013 betalte stabilitetsfonden det samlede beløb på 562,73 mio. EUR i to rater henholdsvis den 9. august og den 31. december 2013.

2.3.4.3.2.   Stabilitetsfondens forpligtelse til at dække kapitalbehovene i forbindelse med de overførte aktiver (foranstaltning PB2)

(123)

Som et led i afviklingsproceduren forpligtede stabilitetsfonden sig til at dække køberens kapitalbehov fra opkøbet af Probanks aktiver. Stabilitetsfonden skulle derfor tilføre banken et kapitalbeløb svarende til 9 % af de overførte risikovægtede aktiver. På tidspunktet for afviklingen blev kapitalbehovet i forbindelse med de overførte aktiver anslået til omkring [180-280] mio. EUR.

(124)

Som allerede nævnt i betragtning 41 vil stabilitetsfonden ikke tilføre banken yderligere kapital, da banken i sin omstruktureringsplan giver afkald på sin ret til at anmode stabilitetsfonden om at dække eventuelle kapitalbehov i forbindelse med de overførte aktiver.

2.4.   OMSTRUKTURERINGSPLANEN

(125)

Den 25. juni 2014 fremsendte Grækenland omstruktureringsplanen for banken, hvori det forklares, hvordan banken som en enhed dannet ved køb af FB Bank, Probank og de tre andelsbanker agter at genoprette sin langsigtede rentabilitet.

2.4.1.   Indenlandske tjenester

(126)

Ved hjælp af omstruktureringsplanen vil banken fokusere på sin kernebankvirksomhed i Grækenland og Tyrkiet.

(127)

Med hensyn til Grækenland er bankens højeste prioritet at sikre overlevelsen og rentabiliteten i sin græske bankvirksomhed inden udgangen af omstruktureringsperioden, dvs. den 31. december 2018. Omstruktureringsplanen indeholder derfor en række foranstaltninger til forbedring af bankens driftseffektivitet og nettorentetillæg samt foranstaltninger, der styrker dens kapitalstilling og balancestruktur.

(128)

Hvad angår driftseffektivitet, havde banken allerede påbegyndt et omfattende rationaliseringsprogram. I perioden 31. december 2009 til 30. december 2012 nedbragte banken sin fysiske tilstedeværelse i Grækenland. Den skar antallet af filialer ned fra 575 i 2009 (77) til 511 i 2012 (78) og nedbragte antallet af medarbejdere i den græske bankvirksomhed (fra 12 534 i december 2009 (79) til 11 230 i december 2012 (80)).

(129)

Fra december 2012 til udgangen af 2017 forventer banken yderligere at sænke antallet af medarbejdere i Grækenland (fra 13 675 til […]) (81) på trods af indvirkningen af købet af FB Bank og Probank, som beskæftigede henholdsvis 260 og 1 087 personer (82). Differencen mellem antallet af medarbejdere i den græske bankvirksomhed pr. 31. december 2012 (11 230) og det samlede antal medarbejdere i Grækenland ved udgangen af 2012 (13 675) skyldes antallet af medarbejdere inden for anden græsk virksomhed, som f.eks. forsikringer (Ethniki Hellenic General Insurance S.A.), turisme (Astir Palace Vouliagmenis S.A.) og fast ejendom (NBG Pangaea Reic).

(130)

Fra december 2012 til udgangen af 2017 vil banken fortsætte rationaliseringen af sit netværk i Grækenland. Antallet af filialer vil stige med […] fra 511 til […]. Banken købte som nævnt FB Bank og Probank med henholdsvis 19 og 112 filialer i 2013.

(131)

Den forøgede effektivitet med hensyn til filialer og personale vil bidrage til nedbringelsen af de samlede omkostninger for hele den græske virksomhed med […] % fra 1 301 mio. EUR på proformabasis i 2012 til […] mio. EUR i 2017 (83). Som følge heraf vil den forventede omkostningsprocent for bankens græske bankvirksomhed falde til under […] % ved slutningen af omstruktureringsperioden.

(132)

Omstruktureringsplanen beskriver også, hvordan banken vil slanke sine finansieringsomkostninger, hvilket er afgørende for at genskabe rentabiliteten. Banken forventer at kunne betale lavere indlånsrenter på sine indlån takket være det mere stabile økonomiske klima og især den forventede stabilisering og genopretning af den græske økonomi, som forventes at være i vækst fra 2014 og frem. Indlånsrentespændet (gennemsnitlig rente på aftaleindskud, anfordringsindskud og opsparingskonti) forventes at falde i Grækenland. Ligeledes vil bankens afhængighed af likviditetsstøtte i en nødsituation og finansiering fra Eurosystemet i det hele taget falde i omstruktureringsperioden.

(133)

Ifølge omstruktureringsplanen forventes det, at banken også styrker sin balance. Forholdet mellem bankens nettoudlån og -indlån i Grækenland vil falde yderligere, mens dens kapitalgrundlag vil blive forbedret (fra en kernekapitalprocent på 8,4 % på koncernplan pr. 31. december 2013).

(134)

En anden af bankens strategiske prioriteter er forvaltningen af nødlidende lån. Banken vil indføre skærpede kreditprocedurer vedrørende lånenes oprindelse (bedre sikkerhedsstillelse og lavere grænser) såvel som håndtering af nødlidende lån. Andelen af nødlidende lån vil […] nå op på […] % ved udgangen af omstruktureringsperioden (84). Risikoomkostningen (nedskrivninger på lån) vil falde fra 2 mia. EUR i 2012 til […] mia. EUR i 2018 (85).

(135)

Forbedringen af driftseffektiviteten, stigningen i nettorentetillægget og den faldende risikoomkostning vil sætte banken i stand til at øge sin rentabilitet. Banken forventer, at dens indtægter i Grækenland vil beløbe sig til […] mio. EUR i 2014 og […] mio. EUR i 2018. Dens konsoliderede egenkapitalforrentning vil nå op på […] % i 2017 for aktiviteterne i Grækenland (86), hvilket er tilstrækkeligt i betragtning af bankens risikoprofil pr. samme dato (87).

2.4.2.   International bankvirksomhed (med undtagelse af Tyrkiet)

(136)

Banken har allerede påbegyndt nedgearing og omstrukturering af sit internationale net. Antallet af filialer i Sydøsteuropa er sænket med 170 siden 2009 (88).

(137)

Banken vil fortsat nedgeare og omstrukturere sit internationale net. Banken vil navnlig sælge sine udenlandske datterselskaber i […] og afhænde sine filialer i […]. Disse afhændelser repræsenterede […] % af bankens aktiver uden for Grækenland og Tyrkiet, dvs. […] mio. EUR ud af 12 101 mio. EUR ved udgangen af 2012.

(138)

Filialer i […] og […] samt datterselskabet i […] vil blive […].

(139)

Som følge af disse afhændelser vil nettofinansieringen fra moderselskabet være elimineret ved udgangen af omstruktureringsperioden.

2.4.3.   Tyrkiet

(140)

Banken agter at reducere sin andel af Finansbank til 60 % […].

(141)

[…] vil tilføre Finansbank […] og udvide bankens forpligtelse til at tilføre Finansbank […] i omstruktureringsperioden.

(142)

Banken forventer, at Finansbank vil blive udvidet betydeligt i løbet af omstruktureringsperioden. Den vil også gennemføre en plan for omkostningsstyring. I 2014 agter Finansbank at […] og at […]. I de efterfølgende år […], som fører til en nedbringelse af omkostningsprocenten fra […] til […] ved udgangen af omstruktureringsperioden (89).

(143)

Ifølge omstruktureringsplanen føres der nøje kontrol med Finansbanks risici. Det forventes, at nedskrivninger vil udgøre under […] % af kundeudlån fra 2014 til 2018, og der forventes en afkastningsgrad på […] % i 2018. Finansbanks forrentning af egenkapitalen vil være høj i hele perioden.

(144)

Banken solgte sin tyrkiske forsikringsvirksomhed (livsforsikring og anden forsikring) i 2012 med en kapitalgevinst på […] mio. EUR (90).

2.4.4.   Andre aktiviteter end bankvirksomhed: salg af […] fast ejendom

(145)

Banken har reduceret sit ejerskab i det datterselskab, der handler med fast ejendom, Pangea, til under 35 %med en positiv virkning for bankens kernekapitalprocent (91). Banken planlægger også at sælge […] inden […] og sit private equity-datterselskab inden […].

2.4.5.   Privat kapitaltilførsel og bidrag fra eksisterende aktionærer og efterstillede kreditorer

(146)

Det lykkedes banken at rejse betydelige kapitalbeløb på markedet og derved reducere den statsstøtte, den havde brug for.

(147)

Banken rejste for det første privat kapital i 2009 ved en udstedelse med fortegningsret på 1 247 mio. EUR. I 2010 rejste banken igen 1 815 mio. EUR (92) i privat kapital på markedet. Som nævnt i betragtning 109 lykkedes det endvidere banken at rejse et beløb på 1 079 mio. EUR fra private investorer gennem rekapitaliseringen foråret 2013. Aktionærerne, herunder deltagerne i kapitalforhøjelserne i 2009 og 2010, fik deres rettigheder kraftigt udvandet ved rekapitaliseringen foråret 2013: Stabilitetsfonden fik 84,4 % af bankens aktier, og de nye investorer fik 10,5 % af aktierne, hvilket kun efterlod 5,1 % til de tidligere aktionærer. Der er ikke udbetalt udbytte til ordinære aktionærer siden 2007 eller til amerikanske præferenceaktionærer siden 2009 (93).

(148)

Banken rejste kapital til et beløb af 2,5 mia. EUR på markedet i maj 2014. Banken agter at […].

(149)

Med hensyn til bidraget fra hybridkreditorer og efterstillede kreditorer tilbød banken den 3. januar 2012 at tilbagekøbe foretrukne værdipapirer til en kurs på mellem 45 og 70 % af den nominelle værdi. Ved den lejlighed tilbagekøbte banken også dækkede obligationer. For hvert af disse tilbagekøb blev prisen fastsat på grundlag af instrumenternes markedsværdi og indeholdt en præmie på højst 10 procentpoint, som blev tilføjet for at give investorerne et incitament til at deltage i tilbagekøbet. Her accepteredes 44 %, og den samlede kapitalforhøjelse beløb sig til ca. 302 mio. EUR (94).

(150)

Senere i 2012 og 2013 lancerede banken yderligere passivstyringsoperationer for værdipapirer udstedt til investorer, herunder dækkede obligationer, hybridinstrumenter, tier 2-instrumenter og præferenceaktier udstedt i USA. Disse tilbagekøb genererede yderligere kapital på […] mio. EUR. I henhold til banken er der genereret i alt […] mio. EUR (95) ved passivstyringsoperationer i de seneste år. Som følge af disse tilbagekøb faldt det udestående beløb for efterstillet gæld og hybridgæld til 293 mio. EUR pr. 31. december 2013.

2.5.   DE GRÆSKE MYNDIGHEDERS TILSAGN

(151)

Den 25. juni 2014 afgav Grækenland løfte om, at banken og dens tilknyttede selskaber vil gennemføre den omstruktureringsplan, der blev fremsendt den 25. juni 2014, og forpligtede sig yderligere med hensyn til gennemførelsen af omstruktureringsplanen (herefter »tilsagnene«). Tilsagnene, der findes i bilaget, gengives kort i dette afsnit.

(152)

For det første har Grækenland afgivet løfte om, at banken vil omstrukturere sine forretningsaktiviteter i Grækenland ved at fastsætte et maksimalt antal filialer og medarbejdere samt et maksimalt beløb for de samlede omkostninger, som skal overholdes pr. 31. december 2017 (96).

(153)

Grækenland har også givet tilsagn om, at banken vil nedbringe sine omkostninger ved indlån i Grækenland og overholde et bestemt maksimum for forholdet mellem nettoudlån og indlån (97) pr. 31. december 2017 (98).

(154)

Vedrørende bankens udenlandske datterselskaber har Grækenland forpligtet sig til, at banken ikke vil give […], og at den vil afhænde en minoritetsandel i dette datterselskab. Grækenland har også givet tilsagn om, at banken vil foretage en betydelig nedgearing af sine udenlandske datterselskaber inden 30. juni 2018 (99).

(155)

Grækenland har afgivet løfte om, at banken vil afhænde […] og sit private equity-datterselskab samt en række værdipapirer. Desuden vil banken undlade at købe ikke-investeringsværdige værdipapirer med begrænsede undtagelser (100).

(156)

Grækenland gav en række tilsagn om selskabsledelsen (»corporate governance«) af banken. Grækenland lovede at begrænse lønniveauet for bankens ansatte og ledere, […] (101).

(157)

Grækenland har også lovet, at banken vil styrke sin kreditpolitik for at sikre, at beslutninger om ydelse og omstrukturering af lån sigter mod at maksimere bankens rentabilitet. Grækenland har endvidere givet tilsagn om, at banken vil overholde høje standarder med hensyn til overvågningen af kreditrisikoen samt omstruktureringen af lånene (102).

(158)

En række tilsagn handler om bankens transaktioner med tilknyttede låntagere. Disse tilsagn skal sikre, at banken ikke afviger fra fornuftig bankpraksis ved udlån eller omstrukturering af udlån til sine medarbejdere, direktører og aktionærer samt til offentlige enheder, politiske partier og medievirksomheder (103).

(159)

Endelig har Grækenland afgivet løfte om at indføre yderligere restriktioner for banken, såsom forbud mod udbetaling af kuponrente og udbytte, forbud mod opkøb og forbud mod at annoncere vedrørende statsstøtte (104).

(160)

Disse tilsagn vil blive overvåget indtil 31. december 2018 af en tilsynsførende administrator.

(161)

Grækenland har særskilt tilkendegivet, at landet vil indhente Kommissionens godkendelse, inden banken eller en statslig enhed, herunder stabilitetsfonden (105), tilbagekøber garantier.

3.   BEGRUNDELSE FOR INDLEDNING AF DEN FORMELLE UNDERSØGELSESPROCEDURE VEDRØRENDE DEN FØRSTE BRO-REKAPITALISERING

(162)

Den 27. juli 2012 indledte Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure for at kontrollere, om betingelserne for bankmeddelelsen fra 2008 (106) blev opfyldt med hensyn til den første bro-rekapitaliserings hensigtsmæssighed, nødvendighed og proportionalitet, sådan som den blev ydet af stabilitetsfonden til fordel for banken (foranstaltning B1).

(163)

Med hensyn til foranstaltningens hensigtsmæssighed udtrykte Kommissionen på baggrund af, at støtten blev givet efter en forudgående rekapitalisering og likviditetsstøtte, og i betragtning af den lange redningsperiode tvivl om, hvorvidt banken havde gjort alt, hvad den kunne, for at undgå behov for støtte i fremtiden (107). Desuden stod det ikke klart for Kommissionen, hvem der skulle kontrollere banken, når den første bro-rekapitalisering blev erstattet af en permanent rekapitalisering (108), idet banken måske ville komme under enten statens eller en privat mindretalsaktionærs kontrol. Kommissionen bemærkede, at den ønskede at sikre, at kvaliteten af bankens ledelse og navnlig dens udlånsproces ikke skulle forringes i nogen af tilfældene.

(164)

Med hensyn til nødvendigheden af den første bro-rekapitalisering satte Kommissionen i betragtning 67 til NBG-indledningsafgørelsen spørgsmålstegn ved, om der var truffet enhver mulig foranstaltning med henblik på at undgå, at banken igen ville få brug for støtte i fremtiden. Eftersom varigheden af bro-rekapitaliseringsperioden var usikker, kunne Kommissionen heller ikke konkludere, om forrentningen var tilstrækkelig og overholdt statsstøttereglernes principper for forrentning og byrdefordeling. Da vilkårene for omlægning af den første bro-rekapitalisering til en permanent rekapitalisering desuden ikke var kendt på det tidspunkt, da NBG-indledningsafgørelsen blev truffet, kunne Kommissionen ikke vurdere dem.

(165)

Med hensyn til foranstaltningens proportionalitet udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt beskyttelsesforanstaltningerne (forbuddene mod at annoncere statsstøtte, at udbetale kuponrente og udbytte samt mod call-optioner og tilbagekøb som beskrevet i betragtning 71 til NBG-indledningsafgørelsen) var tilstrækkelige i henseende til den første bro-rekapitalisering. Desuden anførte Kommissionen i betragtning 72 til NBG-indledningsafgørelsen, at der kunne forekomme konkurrenceforvridning som følge af manglen på regler imod, at stabilitetsfonden koordinerede alle de fire største græske banker (nemlig banken, Alpha Bank, Eurobank og Piraeus), og manglen på tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger imod, at de udvekslede kommercielt følsomme oplysninger. Kommissionen foreslog derfor at udpege en tilsynsførende administrator, som skulle være fysisk til stede i banken.

4.   BEMÆRKNINGER FRA BERØRTE PARTER TIL DEN FORMELLE UNDERSØGELSESPROCEDURE VEDRØRENDE DEN FØRSTE BRO-REKAPITALISERING

Bemærkninger fra en græsk bank

(166)

Den 3. januar 2013 modtog Kommissionen bemærkninger fra en græsk bank til NBG-indledningsafgørelsen. Denne græske bank bemærkede, at stabilitetsfondens rekapitalisering af græske banker i princippet var et velkomment skridt i retning af et sundere og mere rentabelt banksystem, og udtrykte ikke modstand mod rekapitaliseringen af banken.

(167)

Selv om den bakkede fuldstændig op om princippet om stabilitetsfondens rekapitalisering af græske banker, forklarede denne græske bank dog, at den forventede, at stabilitetsfondens rekapitalisering — for at minimere konkurrencefordrejninger og undgå forskelsbehandling — blev gjort tilgængelig på lignende vilkår for alle banker, der drev virksomhed i Grækenland.

5.   BEMÆRKNINGER FRA GRÆKENLAND TIL DEN FORMELLE UNDERSØGELSESPROCEDURE VEDRØRENDE FØRSTE BRO-REKAPITALISERING

(168)

Den 5. september 2012 fremsendte Grækenland sine bemærkninger, som var udarbejdet af den græske nationalbank og stabilitetsfonden.

5.1.   BEMÆRKNINGER FRA DEN GRÆSKE NATIONALBANK

(169)

Med hensyn til den første bro-rekapitaliserings hensigtsmæssighed bemærkede den græske nationalbank, at beløbet på 18 mia. EUR, hvormed stabilitetsfonden rekapitaliserede de fire største græske banker i maj 2012, var mindre end det beløb, som var nødvendigt, for at disse banker gradvis kunne nå op på og fastholde en kernekapitalprocent, der var fastsat til 10 %, og en kernekapitalprocent, der var fastsat til 7 % i et treårigt negativt stressscenarie. Den bemærkede også, at den første bro-rekapitalisering var midlertidig, idet rekapitaliseringsprocessen ville blive gennemført ved hjælp af forhøjelser af disse fire bankers aktiekapital.

(170)

Den græske nationalbank bemærkede videre, at rekapitaliseringen af de største græske banker var led i den langvarige omstrukturering af den græske banksektor. Den bemærkede, at ledelsen formentlig ikke vil blive udskiftet, når en bank forbliver på private hænder. Men hvis en bank overtages af staten (dvs. ejet af stabilitetsfonden), kan stabilitetsfonden udnævne en ny ledelse, som under alle omstændigheder vil blive vurderet af den græske nationalbank. Den græske nationalbank bemærkede, at den løbende vurderede rammerne for selskabsledelse, om den enkelte bank havde en tilstrækkelig ledelse, og hver banks risikoprofil for at sikre, at der ikke blev løbet for store risici. Den påpegede også, at stabilitetsfonden allerede havde udpeget repræsentanter til bestyrelsen i de rekapitaliserede banker.

(171)

Med hensyn til nødvendigheden af den første bro-rekapitalisering bemærkede den græske nationalbank, at bankens rekapitalisering var begrænset for at sikre, at de dengang gældende mindstekrav til kapital (8 %) var opfyldt. Den anførte også, at den langstrakte periode før rekapitaliseringerne skyldtes den kraftige forværring af markedsbetingelserne i Grækenland og virkningen af PSI-programmet, hele projektets kompleksitet og behovet for at maksimere private investorers deltagelse i aktiekapitalforhøjelserne.

(172)

Med hensyn til den første bro-rekapitaliserings proportionalitet påpegede den græske nationalbank, at den fulde gennemførelse af omstruktureringsplanen, der skulle fremlægges for Kommissionen, var garanteret i kraft af, at suspenderingen af stabilitetsfondens stemmerettigheder ville blive ophævet, hvis bl.a. omstruktureringsplanen blev misligholdt i væsentlig grad. Den græske nationalbank bemærkede også, at bankens vanskeligheder ikke skyldtes, at bankens ledelse havde undervurderet dens risici, eller at der forekom kommercielt aggressive handlinger.

5.2.   BEMÆRKNINGER FRA STABILITETSFONDEN

(173)

For så vidt angår den første bro-rekapitaliserings hensigtsmæssighed i henseende til problemet med potentiel statslig indgriben, hvis staten yder store beløb i statsstøtte gennem stabilitetsfonden, og stabilitetsfonden er fuldt stemmeberettiget, anførte stabilitetsfonden, at de banker, der fik støtte fra stabilitetsfonden, ikke ansås for offentlige enheder eller enheder underlagt statslig kontrol, og at de ikke ville blive kontrolleret af staten, efter at de var blevet permanent rekapitaliseret af stabilitetsfonden. Stabilitetsfonden påpegede, at den er en fuldstændig uafhængig privatretlig juridisk enhed med selvstændig beslutningskompetence. Den er ikke underlagt statslig kontrol i henhold til artikel 16C, stk. 2, i loven om stabilitetsfonden, ifølge hvilken kreditinstitutterne, som stabilitetsfonden har ydet kapitalstøtte, ikke er en del af den offentlige sektor i bred forstand. Stabilitetsfonden henviste også til sin ledelsesstruktur.

(174)

Vedrørende sin intervention i bankens ledelse bemærkede stabilitetsfonden, at den ville respektere bankens selvstyre og ikke blande sig i den daglige ledelse, idet dens rolle var begrænset til det i loven om stabilitetsfonden angivne. Den anførte, at der ikke ville forekomme indgriben eller samordning fra statens side, og at bankens beslutninger vedrørende udlånsprocessen (bl.a. om sikkerhedsstillelse, prissætning og lånernes solvens) ville blive truffet på grundlag af kommercielle kriterier.

(175)

Stabilitetsfonden påpegede, at der i loven om stabilitetsfonden og i før-tegningsaftalen var fastsat passende sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at hindre eksisterende private aktionærer i at tage for store risici. Den påpegede elementer som i) udnævnelsen af repræsentanter for stabilitetsfonden som uafhængige menige medlemmer af bankens bestyrelse og deres tilstedeværelse i udvalg, ii) stabilitetsfondens due diligence-undersøgelse af banken og iii) det forhold, at dens stemmerettigheder efter den endelige rekapitalisering kun ville være begrænsede, så længe banken overholdt vilkårene i omstruktureringsplanen.

(176)

Med hensyn til nødvendigheden af den første bro-rekapitalisering og specifikt niveauet for forrentningen af støtten anførte stabilitetsfonden, at forrentningen var blevet aftalt med repræsentanter for Kommissionen, ECB og IMF. Med det aftalte niveau var der taget højde for, at den første bro-rekapitalisering ville blive omlagt til en permanent rekapitalisering inden 30. september 2012, der blev sat som frist i marts 2012 i MEFP mellem Kommissionen, ECB og IMF og Grækenland.

(177)

Med hensyn til proportionaliteten af den første bro-rekapitalisering bemærkede stabilitetsfonden, at de foranstaltninger, den traf, f.eks. som beskrevet i betragtning 175 til nærværende afgørelse, var tilstrækkelige som beskyttelsesforanstaltninger i lyset af størrelsen af de modtagne støttebeløb og den langvarige redningsperiode. Desuden anførte stabilitetsfonden, at der var truffet hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at sikre, at de banker, som stabilitetsfonden deltog i, ikke udvekslede kommercielt følsomme oplysninger. Der var f.eks. tale om udnævnelse af forskellige repræsentanter for stabilitetsfonden til at sidde i disse banker, mandater til disse repræsentanter, som specifikt beskyttede mod en informationsstrøm mellem to repræsentanter, og klare interne instrukser til disse personer om ikke at videresende kommercielt følsomme oplysninger om banken. Desuden anførte stabilitetsfonden, at den ikke udøvede sine rettigheder i forbindelse med bankerne på en måde, som kunne forhindre, begrænse, forvride eller i betydelig grad formindske eller hæmme en effektiv konkurrence. Til sidst påpegede stabilitetsfonden, at medlemmerne af dens bestyrelse og dens medarbejdere var underlagt strenge regler om fortrolighed og betroede opgaver og bundet af bestemmelserne om forretningshemmelighed.

6.   VURDERING AF STØTTEN VEDRØRENDE DE OPKØBTE VIRKSOMHEDER

6.1.   VURDERING AF STATSSTØTTE VEDRØRENDE AFVIKLINGEN AF DE TRE ANDELSBANKER

6.1.1.   Forekomst af statsstøtte og støttebeløb

(178)

Kommissionen skal først afgøre, om der forekommer statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1, i forbindelse med afviklingen af de tre andelsbanker (dvs. dækningen af de udækkede finansieringsbehov, der muliggjorde overførslen af indlån). Ifølge denne bestemmelse er statsstøtte enhver form for støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(179)

Kommissionen vil først vurdere, om følgende potentielle støttemodtagere opnåede en fordel: i) andelsbankerne og de »aktiviteter«, der potentielt blev overført til banken, og ii) banken.

i)   Forekomsten af statsstøtte til de tre andelsbanker og de aktiviteter, der potentielt blev overført til banken.

(180)

Med hensyn til de tre andelsbanker bemærker Kommissionen, at Lesvos-Limnos Bank, Achaia Bank og Lamia Bank er blevet sat til afvikling, og at deres banklicenser er blevet kaldt tilbage. De gennemfører derfor ikke længere økonomiske aktiviteter på bankmarkedet.

(181)

Den statslige støtte, dvs. dækningen af de udækkede finansieringsbehov, ville kun udgøre statsstøtte til de overførte fordringer og passiver efter traktatens artikel 107, stk. 1,. hvis de sammen udgør en virksomhed. Virksomhedsbegrebet omfatter enhver enhed, som udøver økonomisk virksomhed, uanset denne enheds retlige status og dens finansieringsmåde. Økonomisk virksomhed er enhver form for virksomhed af industriel eller handelsmæssig art, hvorved der udbydes varer og tjenesteydelser på markedet. For at afgøre, om der er tale om støtte til en virksomhed, skal det derfor vurderes, om overførslen af fordringer og passiver indebærer overførslen af en økonomisk aktivitet.

(182)

Som allerede nævnt i 2.2.1 blev kun indlån samt fordringer og passiver over for HDIGF overført til banken efter afviklingen af de tre andelsbanker. De tre andelsbanker havde 187 medarbejdere og i alt 21 filialer. Det skal bemærkes, at hverken filialer, ansættelseskontrakter eller lån automatisk blev overført mellem de tre andelsbanker og banken. Det forhold, at lån ikke overføres til banken, men forbliver hos de tre andelsbanker under afvikling, og det forhold, at filialer og ansættelseskontrakter ikke blev overført, styrker (109) konklusionen om, at der ikke er tale om overførsel af økonomisk aktivitet. De overførte passiver (dvs. indlån) kan ikke betragtes som modtager af statsstøtte, da de ikke udgør en virksomhed.

(183)

De tre eksisterende juridiske enheder er således blevet sat til afvikling og udfører ikke længere bankaktiviteter. Samtidig udgør de overførte passiver ikke en økonomisk aktivitet.

(184)

Det konkluderes derfor, at stabilitetsfondens bevilling af EFSF-obligationer til banken for at dække det udækkede finansieringsbehov fra købet af de tre andelsbankers aktiver og passiver ikke gør det muligt at videreføre sidstnævntes økonomiske aktiviteter. Stabilitetsfondens støtte udgør derfor hverken støtte til de afviklede enheder eller støtte til de overførte aktiver og passiver.

ii)   Forekomsten af statsstøtte til banken

(185)

Når Kommissionen skal afgøre, om salget af de tre andelsbankers aktiver og passiver indebærer statsstøtte til banken, skal den vurdere, om visse krav er opfyldt. Den skal navnlig undersøge, om i) salgsprocessen var åben og ikkediskriminerende, ii) salget foregik på markedsvilkår, og iii) staten maksimerede salgsprisen på de involverede aktiver og passiver (110).

(186)

Som allerede nævnt i betragtning 64 kontaktede den græske nationalbank kun de fem største græske kreditinstitutter med aktiviteter i Grækenland på daværende tidspunkt. Det begrænsede antal købere, der blev kontaktet, betyder ikke nødvendigvis, at udbuddet ikke var åbent, eftersom de var de eneste kreditinstitutter, der sandsynligvis ville være interesseret i at afgive bud. Faktisk blev kun indlån udbudt til salg. For at drage fordel af synergier i forbindelse med disse indlån er det derfor nødvendigt at have aktiviteter i det berørte geografiske område. En bank uden tilstedeværelse i området kunne ikke tilbyde tjenester til indskydere. Fastholdelsen af indlån ville derfor være minimal, og køberen skulle afholde omkostningerne til køb af indlånene uden at opnå nogen fordel. Den græske nationalbank kunne derfor med rimelighed inden for den korte tidshorisont, der var tilgængelig til at afvikle de tre andelsbanker, antage, at kun kreditinstitutter, hvis forretningsmodeller gør det muligt at servicere sådanne indskydere, ville være interesserede i at købe aktiverne. Banken og tre andre banker afgav bindende bud. Bankens bud blev foretrukket med hensyn til betaling og tid til gennemførelsen af overførslen. Banken tilbød at betale et beløb svarende til […] % af de overførte indlån og anslog, at overførslen kunne gennemføres på en arbejdsdag.

(187)

På grundlag af ovennævnte konkluderer Kommissionen i overensstemmelse med punkt 20 i omstruktureringsmeddelelsen og sin egen afgørelsespraksis, at statsstøtte til banken kan udelukkes (111).

iii)   Konklusion vedrørende forekomsten af statsstøtte

(188)

Den statslige støtte i forbindelse med salget af de tre andelsbanker udgør ikke statsstøtte til de tre andelsbanker, til de overførte aktiver eller til banken. Hermed udgør foranstaltningen ikke statsstøtte, jf. traktatens artikel 107, stk. 1.

6.2.   VURDERING AF STØTTEN VEDRØRENDE FIRST BUSINESS BANK

6.2.1.   Forekomst af statsstøtte og støttebeløb

(189)

Kommissionen skal afgøre, om foranstaltningen udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1.

6.2.1.1.   Forekomst af statsstøtte i de foranstaltninger, der blev ydet i henhold til den græske bankstøtteordning (foranstaltning FB1, FB2 og FB3)

(190)

Kapitaltilførslen på 50 mio. EUR fra den græske stat til FB Bank i juli 2009 (foranstaltning FB1), de græske statsobligationer for 60 mio. EUR i maj 2012 (foranstaltning FB2) og statsgarantien til FB Bank for udstedte obligationer med en nominel værdi på 50 mio. EUR i marts 2011 (foranstaltning FB3) blev ydet i henhold til den græske bankstøtteordning (112). I afgørelsen om godkendelse af denne ordning konkluderede Kommissionen, at de foranstaltninger, der blev ydet i henhold til ordningen, ville udgøre statsstøtte.

(191)

Kommissionen mener derfor, at de overførte aktiviteter ikke længere ville have eksisteret uden de pågældende foranstaltninger. Foranstaltningerne bidrog til stabilisering og fortsættelse af de økonomiske aktiviteter, som senere blev overført til banken, og Kommissionen finder derfor, at de har gavnet FB Banks økonomiske aktiviteter, som senere blev overført til banken, og udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1.

6.2.1.2.   Forekomst af statsstøtte i de foranstaltninger, der blev ydet med henblik på afviklingen af FB Bank (foranstaltning FB4 og FB5)

(192)

Kommissionen bemærker, at stabilitetsfonden er en enhed, der er stiftet og finansieres af Grækenland til at støtte banker, og at foranstaltning FB4 og FB5 derfor involverer statslige ressourcer. Kommissionen bemærker også, at foranstaltning FB4 og FB5 er selektive, da de kun gavner FB Banks aktiviteter.

(193)

Kommissionen mener endvidere, at foranstaltning FB4 og FB5 giver FB Banks aktiviteter en klar fordel, fordi de sikrer deres overlevelse. Overførselsordren er i dette tilfælde et samlet salg. Selv om egenkapitalen og den efterstillede gæld ikke overføres, overføres de vigtigste produktive bankaktiver (filialer, indlån og udlån). Foranstaltning FB4 giver derfor de overførte aktiver en fordel, da den sikrer tilstrækkelige aktiver til at dække indlånene og til, at de overførte aktiviteter fortsat kan eksistere som følge af det samlede salg af FB Banks aktiver.

(194)

Uden foranstaltning FB5 ville salget endvidere ikke være muligt, fordi overførslen ville have en potentiel negativ indvirkning på køberens solvensgrad. De overførte aktiviteter ville derfor ikke længere eksistere, og foranstaltning FB4 og FB5 giver dem derfor en klar fordel.

(195)

Kommissionen mener, at foranstaltning FB4 og FB5 ikke overholder det markedsøkonomiske investorprincip. Stabilitetsfonden har faktisk ikke udsigt til at opnå gevinst af sit bidrag: Til gengæld for sit bidrag modtog den ingen fordring mod banken, men kun en fordring mod den enhed, der er under afvikling, dvs. FB Bank (113). Stabilitetsfonden vil sandsynligvis derfor ikke få hele sit bidrag tilbage.

(196)

Den selektive fordel, som FB4 og FB5 giver, fordrejer konkurrencen ved at sikre en bankvirksomheds overlevelse, så den kan operere på markedet og konkurrere med andre banker, herunder udenlandske bankers datterselskaber, som er aktive i Grækenland eller potentielt interesserede i at komme ind på det græske marked. Foranstaltning FB4 og FB5 har derfor en virkning for samhandelen mellem medlemsstaterne og er potentielt konkurrencefordrejende.

(197)

Kommissionen konkluderer, at stabilitetsfondens dækning af det udækkede finansieringsbehov på 456,97 mio. EUR vedrørende de aktiver, der blev overført fra FB Bank til banken, og stabilitetsfondens tilsagn om at dække kapitalbehovene fra disse aktiver, som kan beløbe sig til 100 mio. EUR, udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1.

Støttemodtager af foranstaltning FB4 og FB5

(198)

Som allerede forklaret i (193) anser Kommissionen FB Banks aktiviteter for at være støttemodtageren af foranstaltning FB4 og FB5, idet støtten gjorde det muligt at videreføre disse økonomiske aktiviteter hos banken.

(199)

Med hensyn til hvorvidt salget af FB Banks aktiviteter indebærer statsstøtte til banken i overensstemmelse med punkt 49 i bankmeddelelsen fra 2008, skal Kommissionen vurdere, om visse krav er opfyldt. Den skal navnlig undersøge, om i) salgsprocessen var åben og ikkediskriminerende, ii) salget foregik på markedsvilkår, og iii) pengeinstituttet eller staten maksimerede salgsprisen på de involverede aktiver og passiver.

(200)

Banken erhvervede FB Banks samlede aktiver og passiver, fordi den indgav det foretrukne bud i forbindelse med den ikkediskriminerende udbudsprocedure, som andre banker og pengeinstitutter kunne deltage i. Den græske nationalbank besluttede kun at kontakte de fire største banker i Grækenland, hvoraf kun banken og en anden bank afgav ikkebindende bud. Den græske nationalbank opfordrede de to budgivere til at indgive forbedrede bud. Den græske nationalbank valgte NBG, fordi dens bud sikrede de laveste afviklingsomkostninger (114).

(201)

Kommissionen bemærker, at den græske nationalbank kun kontaktede fire banker (115). Det begrænsede antal købere, der blev kontaktet, betyder ikke nødvendigvis, at udbuddet ikke var åbent, eftersom der ikke findes andre banker med aktiviteter i Grækenland af tilstrækkelig størrelse til at absorbere de udbudte aktiver og med tilstrækkelig kapital på afviklingstidspunktet, og i betragtning af den begrænsede interesse, der blev udvist af udenlandske kredit- og finansieringsinstitutter med bankaktiviteter i Grækenland. Den græske nationalbank fastsatte endvidere på forhånd den portefølje af aktiver og passiver, der skulle overføres, og den tidsplan, som buddene skulle overholde for at være gyldige. Kommissionen mener, at salgsprocessen var åben og ikkediskriminerende.

(202)

Den negative pris (når man tager højde for det udækkede finansieringsbehov og dækningen af ovennævnte kapitalbehov) for FB Banks aktiver og passiver udelukker ikke, at salgsprisen afspejler virksomhedens markedsværdi (116). Kommissionen har ingen grund til at tro, at det afgivne bud og den erlagte pris ikke afspejlede markedsprisen på virksomheden. Ifølge græsk lov anslås dagsværdien af de overførte aktiver indledningsvis af den græske nationalbank, hvorefter den bekræftes og justeres af uafhængige eksperter i de efterfølgende seks måneder. Kommissionen mener derfor, at salget foregik på markedsvilkår. Som følge heraf konkluderer Kommissionen i overensstemmelse med punkt 49 i bankmeddelelsen fra 2008, punkt 20 i omstruktureringsmeddelelsen og sin egen afgørelsespraksis (117), at statsstøtte til banken kan udelukkes.

6.2.1.3.   Konklusion om forekomsten af statsstøtte og det samlede modtagne støttebeløb

(203)

På baggrund af betragtning 190-197 mener Kommissionen, at foranstaltning FB1, FB2, FB3, FB4 og FB5 alle opfylder de betingelser, der er fastlagt i traktatens artikel 107, stk. 1, og udgør statsstøtte.

(204)

Derfor konkluderer Kommissionen, at FB Banks aktiviteter har fået statsstøtte i form af kapitalforanstaltninger for 606,97 mio. EUR (foranstaltning FB1, FB4 og FB5) ud over lån af græske statsobligationer for 60 mio. EUR (foranstaltning FB2) og statsgarantier for 50 mio. EUR (foranstaltning FB3) som vist i tabel 10.

Tabel 10

Overblik over den samlede støtte til FB Banks aktiviteter

Støttemodtager

Foranstaltning

Støttens art

Støttebeløb (mio. EUR)

FB Banks aktiviteter

FB1

Rekapitalisering

50

FB4

Finansiering af det udækkede finansieringsbehov fra FB Bank til banken

456,97

FB5

Forpligtelse til at dække kapitalbehovene i forbindelse med aktiver overført fra FB Bank til banken

100

Kapitalstøtte ydet i alt

606,97

Faktisk udbetalt kapitalstøtte i alt

506,97

Støttemodtager

Foranstaltning

Støttens art

 

FB Banks aktiviteter

FB2

Statsobligationslån

60

 

FB3

Garanti

50

Likviditetsstøtte ydet i alt

110

6.2.2.   Retsgrundlag for vurderingen af støttens forenelighed

(205)

EF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), giver Kommissionen beføjelse til at afgøre, at støtten er forenelig med det indre marked, hvis den har til formål at »afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi«.

(206)

Kommissionen har anerkendt, at den globale finansielle krise kan skabe alvorlige forstyrrelser i en medlemsstats økonomi, og at foranstaltningerne til støtte for bankerne kan bidrage til at afhjælpe sådanne forstyrrelser. Dette er blevet bekræftet i bankmeddelelsen fra 2008, rekapitaliseringsmeddelelsen og omstruktureringsmeddelelsen. På baggrund af den på ny anspændte situation på de finansielle markeder mener Kommissionen fortsat, at forudsætningerne for, at en støtte kan godkendes på grundlag af traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), er opfyldt. Kommissionen bekræftede denne holdning ved at vedtage forlængelsesmeddelelsen fra 2011 (118) og bankmeddelelsen fra 2013 (119).

(207)

Med hensyn til den græske økonomi har Kommissionen i sine afgørelser om godkendelse og forlængelse af den græske bankstøtteordning samt sin godkendelse af statsstøtteforanstaltninger ydet af Grækenland til forskellige banker anerkendt, at der består en trussel om alvorlige forstyrrelser af den græske økonomi, og at statens støtte til bankerne er egnet til at afhjælpe denne forstyrrelse. Støtteforanstaltningerne skal derfor vurderes på grundlag af traktatens artikel 107, stk. 3, litra b).

(208)

I overensstemmelse med punkt 15 i bankmeddelelsen fra 2008 skal støtte — for at være forenelig i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra b) — opfylde de generelle forenelighedskriterier:

a)   Hensigtsmæssighed: Støtten skal være klart målrettet for effektivt at kunne afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i økonomien. Dette ville ikke være tilfældet, hvis foranstaltningen ikke var hensigtsmæssig til at afhjælpe forstyrrelsen.

b)   Nødvendighed: Støtten skal både med hensyn til beløb og form være nødvendig for at nå det fastsatte mål. Derfor skal den udgøre det minimum, der er nødvendigt for at nå målet, og have den form, der er bedst egnet til at afhjælpe forstyrrelsen.

c)   Proportionalitet: De positive virkninger af foranstaltningen skal fuldt ud afvejes mod konkurrencefordrejningerne, for at fordrejningerne kan begrænses til det minimum, der er nødvendigt for at nå formålene med foranstaltningerne.

(209)

Under finanskrisen har Kommissionen udarbejdet forenelighedskriterier for forskellige typer støtteforanstaltninger. Principperne for vurdering af støtteforanstaltninger blev fastlagt i bankmeddelelsen fra 2008.

(210)

Rekapitaliseringsmeddelelsen indeholder yderligere retningslinjer for det påkrævede forrentningsniveau for de statslige kapitaltilførsler.

(211)

Endelig har Kommissionen forklaret i sin omstruktureringsmeddelelse, hvordan den vil vurdere omstruktureringsplaner. I sin vurdering af omstruktureringsplanen for banken i henhold til omstruktureringsmeddelelsen vil Kommissionen tage hensyn til alle foranstaltningerne i tabel 10.

6.2.3.   Støtteforanstaltningernes forenelighed med bankmeddelelsen fra 2008 og rekapitaliseringsmeddelelsen

6.2.3.1.   Støtteforanstaltning FB1, FB2 og FB3's forenelighed med bankmeddelelsen fra 2008

(212)

Foranstaltning FB1, FB2 og FB3 blev ydet i henhold til den græske bankstøtteordning. Foranstaltningerne i henhold til denne ordning er allerede blevet vurderet til at være forenelige med det indre marked i Kommissionens afgørelse af 19. november 2008.

6.2.3.2.   Støtteforanstaltning FB4 og FB5's forenelighed med bankmeddelelsen fra 2008 og rekapitaliseringsmeddelelsen

6.2.3.2.1.   Hensigtsmæssighed

(213)

For så vidt angår hensigtsmæssigheden af foranstaltning FB4 og FB5, mener Kommissionen, at foranstaltningerne er hensigtsmæssige, fordi de sikrede FB Banks indskydere og dermed den finansielle stabilitet. Disse aktiviteter ville ikke have kunnet fortsætte uden støtten fra stabilitetsfonden, idet FB Bank havde en negativ egenkapital på tidspunktet for salget af den til banken, og fordi ingen bank under de daværende vanskelige markedsbetingelser ville have købt en portefølje af aktiver og passiver med negativ værdi, der ville have forringet dens solvensgrad. Foranstaltningerne sikrer derfor, at den finansielle stabilitet i Grækenland opretholdes. På den baggrund finder Kommissionen, at foranstaltningen er egnet som redningsstøtte.

6.2.3.2.2.   Nødvendighed

(214)

Ifølge bankmeddelelsen fra 2008 skal støtteforanstaltningen både med hensyn til beløb og form være nødvendig for at nå det fastsatte mål. Det betyder, at en kapitaltilførsel skal være det nødvendige minimum for at nå dette mål.

(215)

Som den græske nationalbank anførte i sit brev af 8. maj 2013, kunne en tilbagekaldelse af FB Banks licens — trods FB Banks beskedne størrelse — have undermineret indskydernes tillid til det græske banksystem og dermed have påvirket den finansielle stabilitet, hvis der ikke blev truffet afviklingsforanstaltninger. Den græske nationalbank tilføjede videre, at den blandt de forskellige afviklingsmuligheder foretrak en afvikling af FB Bank gennem en købs- og overtagelsesprocedure i overensstemmelse med MEFP af december 2012. Den fandt, at denne procedure ville sikre en umiddelbar og endelig løsning på FB Banks problemer. Kommissionen finder, at disse faktorer for finansiel stabilitet understøtter nødvendigheden af foranstaltning FB4 og FB5.

(216)

For så vidt angår størrelsen af interventionen, angav den græske nationalbank i sin beslutning 10/1/10.5.2013, at man foretrak en overførsel af udvalgte aktiver og passiver, da det minimerede afviklingsomkostningen. Denne beslutning var også i overensstemmelse med MEFP af marts 2012. Kommissionen bemærker endvidere, at det endelige beløb for det udækkede finansieringsbehov var blevet omhyggeligt vurderet af de græske myndigheder på grundlag af en autoriseret revisors værdiansættelsesrapport. Bidraget dækkede præcist differencen mellem dagsværdien af de overførte aktiver og værdien af passiverne. Stabilitetsfonden forpligtede sig desuden til kun at dække kapitalbehovet op til 9 % af de overførte aktiver som anslået af den græske nationalbank. Det forhold, at kun banken — ud af de to budgivere — accepterede at revidere sit tilbud, underbygger konklusionen om, at bidraget ikke var uforholdsmæssigt.

(217)

FB Banks egenkapital blev desuden ikke overført, men forblev i enheden under afvikling, dvs. FB Bank. Aktionærerne vil derfor pådrage sig et fuldt tab, og stabilitetsfondens bidrag er ikke blevet forhøjet af omkostningerne til at redde dem.

(218)

Med hensyn til forrentningen af støtten vil stabilitetsfonden — som tidligere anført i betragtning 195, sandsynligvis ikke få hele sit bidrag tilbage (120). Den opnår derfor tydeligvis ingen forrentning, og dens bidrag er det samme som et tilskud. Som angivet i punkt 44 i rekapitaliseringsmeddelelsen kan en utilstrækkeligt forrentet rekapitalisering kun godtages i tilfælde af nødlidende banker, som ikke kan betale renter. Kommissionen mener, at det er tilfældet for FB Bank. Den manglende forrentning udløser behovet for en gennemgribende omstrukturering i overensstemmelse med rekapitaliseringsmeddelelsen.

(219)

Kommissionen konkluderer, at foranstaltning FB4 og FB5 er nødvendige som redningsstøtte med hensyn til både beløb og form for at nå målet om at begrænse forstyrrelsen i det græske banksystem og økonomien som helhed.

6.2.3.2.3.   Proportionalitet

(220)

Kommissionen bemærker, at FB Bank ikke længere eksisterer i sin tidligere form. Det forhold, at støtten redder de overførte aktiviteter, kunne teoretisk set skabe konkurrencefordrejninger. Kommissionen bemærker dog FB Banks beskedne størrelse og salgsproceduren, hvor konkurrenterne havde lejlighed til at byde på udvalgte aktiver og passiver i FB Bank. Desuden blev FB Banks økonomiske aktiviteter umiddelbart efter overførslen fuldt integreret i banken og ophørte med at eksistere som separat økonomisk aktivitet eller konkurrent. Kommissionen konkluderer derfor, at støtten ikke medfører uberettigede fordrejninger af konkurrencen.

Konklusion vedrørende foranstaltning FB4 og FB5's forenelighed

(221)

Kommissionen konkluderer således, at foranstaltning FB4 og FB5 er hensigtsmæssige, nødvendige og i lyset af FB Banks beskedne størrelse og dens ophør som selvstændig konkurrent ved dens fulde integration i banken proportional i forhold til det tilsigtede mål i overensstemmelse med bankmeddelelsen fra 2008 og rekapitaliseringsmeddelelsen.

6.2.4.   Støtteforanstaltningernes forenelighed med omstruktureringsmeddelelsen

(222)

Med hensyn til forrentningen af foranstaltning FB4 bemærkede Kommissionen i betragtning 218, at stabilitetsfonden sandsynligvis ikke få hele sit bidrag på 456,97 mio. EUR tilført med henblik på afvikling af FB Bank (foranstaltning FB4) tilbage. Den manglende forrentning udløser behovet for en gennemgribende omstrukturering, både med hensyn til rentabilitetsforanstaltninger og foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger.

6.2.4.1.   Sikring af langsigtet rentabilitet i FB Banks aktiviteter gennem et salg

(223)

Når et nødlidende kreditinstitut ikke troværdigt kan sikre sin overlevelse på langt sigt, skal det ifølge punkt 21 i omstruktureringsmeddelelsen overvejes at foretage en velordnet afvikling eller sælge det på auktion. Medlemsstaterne kan derfor tilskynde til, at urentable aktører forsvinder fra markedet, og samtidig sørge for, at deres udtræden fra markedet af hensyn til den finansielle stabilitet sker inden for en passende tidsramme.

(224)

FB Bank var dog ikke rentabel som selvstændig enhed og blev sat til afvikling. I så henseende præciseres det i punkt 17 i omstruktureringsmeddelelsen, at salget af en nødlidende bank til et andet pengeinstitut kan bidrage til at genoprette den langsigtede rentabilitet, hvis køberen er rentabel og i stand til at opsuge overførslen af den nødlidende bank, og til at genskabe markedets tillid.

(225)

Som anført i afsnit 7.5.2 kan banken på grundlag af sin omstruktureringsplan anses for at være en rentabel enhed. Det forhold, at FB Banks aktiviteter var blevet overført til banken, gør det derfor muligt at genoprette deres langsigtede rentabilitet. Det forhold, at FB Banks aktiviteter blev fuldt integreret (121) i banken, og FB Bank forsvandt som selvstændig konkurrent, udgør den gennemgribende omstrukturering, der er nødvendig som følge af den utilstrækkelige forrentning af statsstøtten.

6.2.4.2.   Egetbidrag og byrdefordeling

(226)

Som forklaret i betragtning 216 sikrer den valgte afviklingsprocedure for FB Bank, at omstruktureringsomkostningerne begrænses til et minimum. Det udækkede finansieringsbehov blev for det første omhyggeligt vurderet af de græske myndigheder på grundlag af en uafhængig revisorrapport. Stabilitetsfonden forpligtede sig desuden til kun at dække køberens kapitalbehov fra de overførte aktiviteter op til det minimumsbeløb, der er fastsat ved lov. Integrationen af FB Banks økonomiske aktiviteter i en større enhed og de synergier, der opnås derved og gennem rationaliseringen af FB Banks filialnet, konsolideringen af IT-infrastrukturen og sænkelsen af finansieringsomkostninger, hjælper med at begrænse omstruktureringsomkostningerne til et minimum sammenlignet med et scenarie, hvor staten ville have forsøgt at genoprette rentabiliteten for FB Bank som selvstændig enhed.

(227)

Egenkapitalen og den efterstillede gæld blev ikke overført til banken, men forblev i FB Bank, enheden under afvikling. Kommissionen mener således, at der var sikret et tilstrækkeligt byrdebidrag fra aktionærer, da sidstnævnte kun har ret til indtægter fra afviklingen, hvis indtægterne er tilstrækkelige til først at tilbagebetale stabilitetsfonden, hvis fordring har forrang for de øvrige kreditorer. Da der kun er begrænsede afviklede aktiver, er det således usandsynligt, at aktionærerne vil få deres investeringer tilbage.

6.2.4.3.   Foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger

(228)

Med hensyn til foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger bestemmes det i punkt 30 i omstruktureringsmeddelelsen, at »udgangspunktet for Kommissionens vurdering af behovet for sådanne foranstaltninger vil være størrelsen, rækkevidden og omfanget af de aktiviteter, som den pågældende bank vil have efter gennemførelsen af en troværdig omstruktureringsplan. Disse foranstaltningers art og form vil afhænge af to kriterier: for det første støttebeløbets størrelse og de vilkår og omstændigheder, hvorunder støtten er ydet, og for det andet forholdene på det marked eller de markeder, hvor den modtagende bank vil operere.«

(229)

Den samlede støtte modtaget i form af kapital beløber sig til 606,97 mio. EUR (foranstaltning FB1, FB4 og FB5) ud over lån af græske statsobligationer for 60 mio. EUR (foranstaltning FB2) og statsgarantier for 50 mio. EUR (foranstaltning FB3). Foranstaltning FB1 svarede til 3,25 % af FB Banks risikovægtede aktiver pr. 31. december 2008. Foranstaltning FB4, dækning af det udækkede finansieringsbehov fra FB Bank til banken, svarede til omkring 33,44 % af FB Banks risikovægtede aktiver pr. 31. marts 2013. Foranstaltning FB5 svarede pr. definition til 9 % af de risikovægtede aktiver, der blev overført fra FB Bank til banken. Sådanne støttebeløb i kombination med manglen på forrentning kræver en kraftig indskrænkning af støttemodtagerens tilstedeværelse på markedet.

(230)

For så vidt angår det marked, hvorpå FB Bank drev virksomhed, bemærker Kommissionen, at FB Bank var en meget lille bank (under 0,5 % i markedsandel af de græske bankers samlede aktiver og under 1 % i markedsandel for indlån og udlån i Grækenland), hvorfor FB Banks aktiver og passiver, der blev overført til banken, var af en forholdsvis beskeden størrelse i forhold til det græske banksystem.

(231)

Desuden blev FB Banks aktiviteter tilbudt konkurrenterne i et åbent udbud. Efter salget ophørte FB Bank med at eksistere som selvstændig enhed, da den blev fuldt integreret i banken.

(232)

Kommissionen konkluderer, at der med den beskedne størrelse af de overførte aktiver, den åbne udbudsprocedure og den fuldstændige integration af FB Banks aktiviteter i banken ikke sker uberettigede fordrejninger af konkurrencen trods det meget store støttebeløb og den manglende forrentning.

6.2.4.4.   Konklusion vedrørende foreneligheden med omstruktureringsmeddelelsen

(233)

På grundlag af analysen ovenfor konkluderer Kommissionen, at salget af udvalgte aktiver og passiver i FB Bank og bankens integration i banken sikrer, at FB Banks aktiviteter på lang sigt bliver rentable, at støtten er begrænset til det nødvendige minimum, og at der ikke foregår uberettiget fordrejning af konkurrencen, i overensstemmelse med omstruktureringsmeddelelsen.

6.2.5.   Konklusion vedrørende foreneligheden af støtten vedrørende FB Bank med det indre marked

(234)

Alle de støtteforanstaltninger, der er anført i tabel 10, er således forenelige med det indre marked.

6.3.   VURDERING AF STØTTEN VEDRØRENDE PROBANK

6.3.1.   Forekomst af statsstøtte og støttebeløb

(235)

Kommissionen skal først afgøre, om foranstaltningen udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1.

6.3.1.1.   Forekomst af statsstøtte i de foranstaltninger, der blev ydet med henblik på afviklingen af Probank (foranstaltning PB1 og PB2)

(236)

Stabilitetsfonden er en enhed, der er stiftet og finansieres af Grækenland til at støtte banker. Foranstaltning PB1 og PB2 involverer derfor statslige ressourcer. Foranstaltning PB1 og PB2 er selektive, da de kun gavner Probanks aktiviteter.

(237)

Foranstaltning PB1 og PB2 giver endvidere Probanks aktiviteter en klar fordel, fordi de sikrer deres overlevelse. Overførselsordren er i dette tilfælde et samlet salg. Selv om egenkapitalen ikke overføres, overføres de vigtigste produktive bankaktiver (filialer, indlån og udlån).

(238)

Foranstaltning PB1 og PB2 overholder ikke det markedsøkonomiske investorprincip. Stabilitetsfonden har faktisk ikke udsigt til at opnå gevinst af sit bidrag: Til gengæld for sit bidrag modtog den ingen fordring mod banken, men kun en fordring mod den enhed, der er under afvikling, dvs. Probank (122). Stabilitetsfonden vil sandsynligvis derfor ikke få hele sit bidrag tilbage.

(239)

Den selektive fordel, som PB1 og PB2 giver, fordrejer konkurrencen ved at sikre en bankvirksomheds overlevelse, så den kan operere på markedet og konkurrere med andre banker, som er aktive i Grækenland eller potentielt interesserede i at komme ind på det græske marked. Foranstaltning PB1 og PB2 har derfor en virkning for samhandelen mellem medlemsstaterne og er potentielt konkurrencefordrejende.

(240)

Kommissionen konkluderer derfor, at stabilitetsfondens dækning af det udækkede finansieringsbehov fra Probank for banken på 562,73 mio. EUR og stabilitetsfondens tilsagn om at dække kapitalbehovene fra de overførte aktiver, som kan beløbe sig til [180-280] mio. EUR, udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1.

Støttemodtager af foranstaltning PB1 og PB2

(241)

Probanks aktiviteter er støttemodtageren af foranstaltning PB1 og PB2, idet støtten gjorde det muligt at videreføre disse økonomiske aktiviteter hos banken.

(242)

Med hensyn til hvorvidt salget af Probanks aktiviteter indebærer statsstøtte til banken i overensstemmelse med punkt 49 i bankmeddelelsen fra 2008, skal Kommissionen vurdere, om visse krav er opfyldt. Den skal navnlig undersøge, om i) salgsprocessen var åben og ikkediskriminerende, ii) salget foregik på markedsvilkår, og iii) pengeinstituttet eller staten maksimerede salgsprisen på de involverede aktiver og passiver.

(243)

Banken erhvervede Probanks aktiver og passiver, fordi den indgav det foretrukne bud i forbindelse med den ikkediskriminerende udbudsprocedure, som andre banker kunne deltage i. Den græske nationalbank besluttede kun at kontakte de fire største banker i Grækenland, hvoraf kun banken og en anden bank afgav bud. Banken var den foretrukne budgiver med hensyn til pris og forventet synergi.

(244)

Den græske nationalbank kontaktede kun fire banker. Det begrænsede antal købere, der blev kontaktet, betyder ikke nødvendigvis, at udbuddet ikke var åbent, eftersom der ikke findes andre banker med aktiviteter i Grækenland af tilstrækkelig størrelse til at absorbere de udbudte aktiver og med tilstrækkelig kapital på afviklingstidspunktet. Inden afviklingen af Probank var der desuden ingen udenlandske kredit- og finansieringsinstitutter, der havde indgivet et gyldigt bindende tilbud på Probank, selv om fristen flere gange var blevet udskudt. På tidspunktet for afviklingen havde udenlandske kredit- og finansieringsinstitutter kun vist meget begrænset interesse for at engagere sig i bankaktiviteter i Grækenland. Den græske nationalbank havde endvidere på forhånd fastsat den portefølje af aktiver og passiver, der skulle overføres, og den tidsplan, som buddene skulle overholde for at være gyldige. Kommissionen konkluderer derfor, at salgsprocessen var åben og ikkediskriminerende.

(245)

Den negative pris (når man tager højde for det udækkede finansieringsbehov og dækningen af ovennævnte kapitalbehov) for Probanks aktiver og passiver udelukker ikke, at salgsprisen afspejler virksomhedens markedsværdi (123). Kommissionen har ingen grund til at tro, at det afgivne bud og den erlagte pris ikke afspejlede markedsprisen på virksomheden. Dagsværdien af aktiverne var endda blevet anslået af den græske nationalbank og derefter bekræftet af uafhængige revisorer. Kommissionen mener derfor, at salget foregik på markedsvilkår. Som følge heraf konkluderer Kommissionen i overensstemmelse med punkt 49 i bankmeddelelsen fra 2008, punkt 20 i omstruktureringsmeddelelsen og sin egen afgørelsespraksis (124), at statsstøtte til banken kan udelukkes.

6.3.1.2.   Konklusion om forekomsten af statsstøtte og det samlede modtagne støttebeløb

(246)

På baggrund af betragtning 236-240 mener Kommissionen, at foranstaltning PB1 og PB2 opfylder de betingelser, der er fastlagt i traktatens artikel 107, stk. 1, og udgør statsstøtte.

(247)

Kommissionen konkluderer derfor, at Probanks aktiviteter har fået statsstøtte i form af kapitalstøtte på [742,7-842,7] mio. EUR (foranstaltning PB1 og PB2) som vist i tabel 11.

Tabel 11

Overblik over den samlede støtte til Probanks aktiviteter

Støttemodtager

Foranstaltning

Støttens art

Støttebeløb (mio. EUR)

Probanks aktiviteter

PB1

Finansiering af det udækkede finansieringsbehov fra Probank til banken

562,7

PB2

Forpligtelse til at dække kapitalbehovene i forbindelse med aktiver overført fra Probank til banken

[180-280]

Kapitalstøtte ydet i alt

[742,7-842,7]

Faktisk udbetalt kapitalstøtte i alt

[742,7-842,7]

6.3.2.   Retsgrundlag for vurderingen af støttens forenelighed

(248)

EF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), giver Kommissionen beføjelse til at afgøre, at støtten er forenelig med det indre marked, hvis den har til formål at »afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi«.

(249)

Som forklaret i betragtning 206 og 207 skal støtteforanstaltningerne vurderes på grundlag af traktatens artikel 107, stk. 3, litra b).

(250)

I overensstemmelse med punkt 15 i bankmeddelelsen fra 2008 skal støtte — for at være forenelig i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), og som forklaret i betragtning 208 — opfylde de generelle forenelighedskriterier: hensigtsmæssighed, nødvendighed og proportionalitet.

(251)

Rekapitaliseringsmeddelelsen indeholder yderligere retningslinjer for det påkrævede forrentningsniveau for de statslige kapitaltilførsler.

(252)

Endelig har Kommissionen forklaret i sin omstruktureringsmeddelelse, hvordan den vil vurdere omstruktureringsplaner. I sin vurdering af omstruktureringsplanen for banken i henhold til omstruktureringsmeddelelsen vil Kommissionen tage hensyn til alle foranstaltningerne i tabel 11.

6.3.3.   Støtteforanstaltningernes forenelighed med bankmeddelelsen fra 2008 og rekapitaliseringsmeddelelsen

6.3.3.1.   Hensigtsmæssighed

(253)

For så vidt angår hensigtsmæssigheden af foranstaltning PB1 og PB2, mener Kommissionen, at dækningen af det udækkede finansieringsbehov og forpligtelsen til at dække køberens kapitalbehov fra de overførte aktiviteter er hensigtsmæssige, fordi de muliggjorde et salg og sikrede Probanks indskydere og dermed den finansielle stabilitet. Disse aktiviteter ville ikke have kunnet fortsætte uden støtten fra stabilitetsfonden, idet Probank havde en negativ egenkapital på afviklingstidspunktet. Under de daværende vanskelige markedsbetingelser var der ingen bank, som ville have købt en portefølje af aktiver og passiver med negativ værdi, der ville have forringet dens solvensgrad. Den 10. maj 2013 udnævnte den græske nationalbank en tilsynsførende for Probank, der bl.a. havde til opgave at sikre, at enhver nødvendig foranstaltning, der var nødvendig for gennemførelsen af Probanks kapitalforhøjelse, blev truffet. Det forhold, at ingen private investorer indgav et endeligt bindende bud på købet af Probank inden afviklingen på trods af den tilsynsførendes indsats og den gentagne forlængelse af tidsfristen for Probanks aktiekapitalforhøjelse, underbygger konklusionen om, at disse aktiviteter ikke havde kunnet fortsætte uden stabilitetsfondens støtte. Foranstaltningerne sikrede derfor, at den finansielle stabilitet i Grækenland blev opretholdt. På den baggrund finder Kommissionen, at foranstaltningen er egnet som redningsstøtte.

6.3.3.2.   Nødvendighed

(254)

Ifølge bankmeddelelsen fra 2008 skal støtteforanstaltningen både med hensyn til beløb og form være nødvendig for at nå det fastsatte mål. Det betyder, at en kapitaltilførsel skal være det nødvendige minimum for at nå dette mål.

(255)

I henhold til MEFP af maj 2013 skulle den græske nationalbank i samråd med stabilitetsfonden, for så vidt angår de ikkecentrale banker (125), som ikke opfyldte kapitalkravene, vurdere mulighederne for at minimere byrden for skatteborgerne, herunder købs- og overtagelsesprocedurer, samtidig med at indskydernes sikkerhed blev garanteret.

(256)

Som den græske nationalbank anførte i sin beslutning af 26. juli 2013 (126), kunne tilbagekaldelsen af Probanks licens have påvirket den finansielle stabilitet, hvis der ikke blev truffet afviklingsforanstaltninger.

(257)

Kommissionen finder, at disse faktorer for finansiel stabilitet understøtter nødvendigheden af foranstaltning PB1 og PB2.

(258)

Med hensyn til foranstaltningens størrelse var det udækkede finansieringsbehov blevet omhyggeligt vurderet af de græske myndigheder på grundlag af en autoriseret revisors værdiansættelsesrapport. Bidraget dækkede præcist differencen mellem dagsværdien af de overførte aktiver og værdien af passiverne. Den græske nationalbank angav i sin beslutning 12/1/26.7.2013, at man foretrak en overførsel af udvalgte aktiver og passiver, da det minimerede afviklingsomkostningen. Denne beslutning er også i overensstemmelse med det andet tilpasningsprogram for Grækenland fra juli 2013. Stabilitetsfonden forpligtede sig desuden til kun at dække kapitalbehovet op til 9 % af de overførte aktiver som anslået af den græske nationalbank.

(259)

Probanks egenkapital blev desuden ikke overført, men forblev i enheden under afvikling. Aktionærerne i Probank vil derfor pådrage sig et fuldt tab, og stabilitetsfondens bidrag er ikke blevet forhøjet af omkostningerne til at redde dem.

(260)

Med hensyn til forrentningen af støtten vil stabilitetsfonden — som tidligere anført i betragtning 238 — sandsynligvis ikke få hele sit bidrag tilbage. Den opnår derfor tydeligvis ingen forrentning, og dens bidrag er det samme som et tilskud. Som angivet i punkt 44 i rekapitaliseringsmeddelelsen kan en utilstrækkeligt forrentet rekapitalisering kun godtages i tilfælde af nødlidende banker, som ikke kan betale renter. Kommissionen finder, at dette er tilfældet for Probank. Den manglende forrentning udløser behovet for en gennemgribende omstrukturering i overensstemmelse med rekapitaliseringsmeddelelsen.

(261)

Kommissionen konkluderer, at foranstaltningerne er nødvendige som redningsstøtte med hensyn til både beløb og form for at nå målet om at begrænse forstyrrelsen i det græske banksystem og økonomien som helhed.

6.3.3.3.   Proportionalitet

(262)

Probank eksisterer ikke længere i sin tidligere form. Det forhold, at støtten redder de overførte aktiviteter, kunne teoretisk set skabe konkurrencefordrejninger. Kommissionen bemærker dog Probanks beskedne størrelse og salgsproceduren, hvor konkurrenterne havde lejlighed til at byde på udvalgte aktiver og passiver i Probank. Desuden blev Probanks økonomiske aktiviteter umiddelbart efter overførslen fuldt integreret i banken og ophørte med at eksistere som separat økonomisk aktivitet eller konkurrent. Kommissionen konkluderer derfor, at støtten ikke medfører uberettigede fordrejninger af konkurrencen.

6.3.3.4.   Konklusion vedrørende foranstaltning PB1 og PB2's forenelighed med bankmeddelelsen fra 2008 og rekapitaliseringsmeddelelsen

(263)

Kommissionen konkluderer, at foranstaltning PB1 og PB2 er hensigtsmæssige, nødvendige og i lyset af den forventede gennemgribende omstrukturering af banken, hvori Probanks økonomiske aktiviteter nu indgår, proportional i forhold til det tilsigtede mål i overensstemmelse med bankmeddelelsen fra 2008 og rekapitaliseringsmeddelelsen.

6.3.4.   Støtteforanstaltningernes forenelighed med omstruktureringsmeddelelsen

(264)

Med hensyn til forrentningen af foranstaltning PB1 bemærkede Kommissionen i betragtning 260, at stabilitetsfonden sandsynligvis ikke få hele sit bidrag på 562,73 mio. EUR tilført med henblik på afvikling af Probank (foranstaltning PB1) tilbage. Den manglende forrentning udløser behovet for en gennemgribende omstrukturering, både med hensyn til rentabilitetsforanstaltninger og foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger.

6.3.4.1.   Sikring af langsigtet rentabilitet i Probanks aktiviteter gennem et salg

(265)

Når et nødlidende kreditinstitut ikke troværdigt kan sikre sin overlevelse på langt sigt, skal det ifølge punkt 21 i omstruktureringsmeddelelsen overvejes at foretage en velordnet afvikling eller sælge det på auktion. Medlemsstaterne kan derfor tilskynde til, at urentable aktører forsvinder fra markedet, og samtidig sørge for, at deres udtræden fra markedet af hensyn til den finansielle stabilitet sker inden for en passende tidsramme.

(266)

Probank var dog ikke rentabel som selvstændig enhed og blev sat til afvikling. I så henseende præciseres det i punkt 17 i omstruktureringsmeddelelsen, at salget af en nødlidende bank til et andet pengeinstitut kan bidrage til at genoprette den langsigtede rentabilitet, hvis køberen er rentabel og i stand til at opsuge overførslen af den nødlidende bank, og til at genskabe markedets tillid.

(267)

Som anført i afsnit 7.5.2 kan banken på grundlag af sin omstruktureringsplan anses for at være en rentabel enhed. Det forhold, at Probanks aktiviteter var blevet overført til banken, gør det derfor muligt at genoprette deres langsigtede rentabilitet. Det forhold, at Probanks aktiviteter blev fuldt integreret (127) i banken, og Probank ophørte som selvstændig enhed, udgør den gennemgribende omstrukturering, der er nødvendig som følge af den utilstrækkelige forrentning af statsstøtten.

6.3.4.2.   Egetbidrag og byrdefordeling

(268)

Som forklaret i betragtning 258 sikrer den valgte afviklingsprocedure for Probank, at omstruktureringsomkostningerne begrænses til et minimum. Det udækkede finansieringsbehov blev for det første omhyggeligt vurderet af de græske myndigheder på grundlag af en uafhængig revisorrapport. Stabilitetsfonden forpligtede sig desuden til kun at dække køberens kapitalbehov fra de overførte aktier op til det minimumsbeløb, der er fastsat ved lov. Integrationen af Probanks økonomiske aktiviteter i en større enhed og de synergier, der opnås derved, herunder gennem rationaliseringen af Probanks filialnet, konsolideringen af IT-infrastrukturen og sænkelsen af finansieringsomkostninger, hjælper med at begrænse omstruktureringsomkostningerne til et minimum sammenlignet med et scenarie, hvor staten ville have forsøgt at genoprette rentabiliteten for Probank som selvstændig enhed.

(269)

Egenkapitalen og den efterstillede gæld blev ikke overført til banken, men forblev i enheden under afvikling. Kommissionen mener således, at der var sikret et tilstrækkeligt byrdebidrag fra aktionærer, da sidstnævnte kun har ret til indtægter fra afviklingen, hvis indtægterne er tilstrækkelige til først at tilbagebetale stabilitetsfonden, hvis fordring har forrang for de øvrige kreditorer. Da der kun er begrænsede afviklede aktiver, er det således usandsynligt, at aktionærerne vil få deres investeringer tilbage.

6.3.4.3.   Foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger

(270)

Med hensyn til foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger bestemmes det i punkt 30 i omstruktureringsmeddelelsen, at »udgangspunktet for Kommissionens vurdering af behovet for sådanne foranstaltninger vil være størrelsen, rækkevidden og omfanget af de aktiviteter, som den pågældende bank vil have efter gennemførelsen af en troværdig omstruktureringsplan. Disse foranstaltningers art og form vil afhænge af to kriterier: for det første støttebeløbets størrelse og de vilkår og omstændigheder, hvorunder støtten er ydet, og for det andet forholdene på det marked eller de markeder, hvor den modtagende bank vil operere.«

(271)

Med hensyn til størrelsen af den modtagne støtte beløb den samlede støtte modtaget i form af kapital sig til [742,7-842,7] mio. EUR (foranstaltning PB1 og PB2). Foranstaltning PB1 svarede til ca. 21,15 % af Probanks risikovægtede aktiver pr. 30. juni 2013. Foranstaltning PB2 svarede pr. definition til […] % af de aktiver, der blev overført fra Probank. Sådanne støttebeløb i kombination med manglen på forrentning kræver en kraftig indskrænkning af støttemodtagerens tilstedeværelse på markedet.

(272)

For så vidt angår det marked, hvorpå Probank drev virksomhed, bemærker Kommissionen, at Probank var en meget lille bank (under 1 % i markedsandel af de græske bankers samlede aktiver, under 1 % i markedsandel for udlån og under 2 % i markedsandel for indlån), hvorfor Probanks aktiver og passiver, der blev overført til banken, var af en forholdsvis beskeden størrelse i forhold til det græske banksystem.

(273)

Desuden blev Probanks aktiviteter tilbudt konkurrenterne i et åbent udbud. Efter salget ophørte Probank med at eksistere som selvstændig enhed, da den blev fuldt integreret i banken.

(274)

Kommissionen konkluderer, at der med den beskedne størrelse af de overførte aktiver, den åbne udbudsprocedure og den fuldstændige integration af Probanks aktiviteter i banken ikke sker uberettigede fordrejninger af konkurrencen trods det meget store støttebeløb og den manglende forrentning.

6.3.4.4.   Konklusion vedrørende foreneligheden med omstruktureringsmeddelelsen

(275)

På grundlag af analysen ovenfor konkluderer Kommissionen, at salget af udvalgte aktiver og passiver i Probank og bankens integration i banken sikrer, at Probanks aktiviteter på lang sigt bliver rentable, at støtten er begrænset til det nødvendige minimum, og at der ikke foregår uberettiget fordrejning af konkurrencen, i overensstemmelse med omstruktureringsmeddelelsen.

6.3.5.   Konklusion vedrørende foreneligheden af støtten vedrørende Probank med det indre marked

(276)

Alle de støtteforanstaltninger, der er anført i tabel 11, er således forenelige med det indre marked.

7.   VURDERING AF STØTTEN TIL BANKEN

7.1.   FOREKOMST AF STATSSTØTTE OG STØTTEBELØB

(277)

Kommissionen skal afgøre, om der forekommer statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1.

7.1.1.   Forekomst af statsstøtte i de foranstaltninger, der blev ydet i henhold til den græske bankstøtteordning (foranstaltning L1 og A)

7.1.1.1.   Statslig likviditetsstøtte ydet i henhold til garantiforanstaltningen og foranstaltningen med statsobligationslån (foranstaltning L1)

(278)

Kommissionen har allerede fastslået i de afgørelser, hvorved den godkendte og forlængede den græske bankstøtteordning (128), at likviditetsstøtten ydet i henhold til ordningen udgør statsstøtte. Det udestående garantibeløb pr. 15. april 2011 var 12 873 mio. EUR og nåede op på 14 798 mio. EUR pr. 30. november 2013. Pr. disse datoer dato havde banken udestående statsobligationslån for henholdsvis 787 mio. EUR og 847 mio. EUR. Fremtidig likviditetsstøtte ydet i henhold til ordningen vil også udgøre statsstøtte.

7.1.1.2.   Statslig rekapitalisering ydet i henhold til rekapitaliseringsforanstaltningen (foranstaltning A)

(279)

Kommissionen har allerede fastslået i sin afgørelse af 19. november 2008 om den græske bankstøtteordning, at rekapitaliseringerne, der skulle ydes i henhold til rekapitaliseringsforanstaltningen efter denne ordning, ville udgøre statsstøtte. Banken har modtaget 1 350 mio. EUR i form af præferenceaktier, som repræsenterer 2,1 % af bankens risikovægtede aktiver (129).

(280)

I 2010 indførte Grækenland flere ændringer af de tekniske parametre for disse præferenceaktier, som betyder, at udbyttebetalingen stiger med 2 % om året, hvis præferenceaktierne ikke indløses inden fem år. Da ændringerne øger forrentningen til staten, hvis de ikke er blevet indløst eller omlagt efter fem år, konkluderer Kommissionen, at de tekniske parametre ikke giver banken en fordel og derfor ikke indebærer yderligere statsstøtte.

7.1.2.   Forekomst af statsstøtte i den statsgaranterede ELA (foranstaltning L2)

(281)

Kommissionen præciserede i punkt 51 i bankmeddelelsen fra 2008, at centralbankers tilrådighedsstillelse af midler til pengeinstitutter ikke udgør statsstøtte, hvis fire kumulative betingelser er opfyldt med hensyn til pengeinstituttets solvens, sikkerhedsstillelsen for faciliteten, den rentesats, pengeinstituttet skal betale, samt fraværet af en modgaranti fra staten. Eftersom den statsgaranterede ELA til banken ikke opfylder alle fire betingelser, især fordi den er statsgaranteret og ydet i kombination med andre støtteforanstaltninger, kan det ikke konkluderes, at den statsgaranterede ELA ikke udgør statsstøtte.

(282)

Den statsgaranterede ELA opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 1. For det første vil staten skulle bære ethvert tab, fordi foranstaltningen rummer en statsgaranti til fordel for den græske nationalbank. Denne foranstaltning omfatter derfor statsmidler. ELA sætter bankerne i stand til at skaffe finansiering på et tidspunkt, hvor de ikke har adgang til engrosfinansieringsmarkedet og de almindelige refinansieringsmuligheder i Eurosystemet. Den statsgaranterede ELA til banken giver den derfor en fordel. Eftersom ELA er begrænset til banksektoren, er foranstaltningen selektiv. Eftersom den statsgaranterede ELA giver banken mulighed for at fortsætte driften på markedet og undgå at misligholde sine forpligtelser og dermed skulle forlade markedet, fordrejer den konkurrencen Eftersom banken driver virksomhed i andre medlemsstater, og pengeinstitutter fra andre medlemsstater driver virksomhed eller potentielt ville være interesserede i at gøre det i Grækenland, påvirker denne fordel for banken samhandelen mellem medlemsstaterne.

(283)

På grundlag af ovennævnte konkluderer Kommissionen, at den statsgaranterede ELA (foranstaltning L2) udgør statsstøtte. Det statsgaranterede ELA-beløb har varieret med tiden. Den 31. december 2012 beløb denne støtte sig til ca. 30,9 mia. EUR.

7.1.3.   Forekomst af statsstøtte i de foranstaltninger, der er ydet gennem stabilitetsfonden (foranstaltning B1, B2 og B3)

7.1.3.1.   Første bro-rekapitalisering (foranstaltning B1)

(284)

I afsnit 5.1 i NBG-indledningsafgørelsen har Kommissionen allerede konkluderet, at den første bro-rekapitalisering udgør statsstøtte. Den modtagne kapital beløb sig til 7 430 mio. EUR.

7.1.3.2.   Anden bro-rekapitalisering (foranstaltning B2)

(285)

Foranstaltning B2 blev gennemført med stabilitetsfondens midler, der som forklaret i betragtning 49 til NBG-indledningsafgørelsen involverer statslige midler.

(286)

For så vidt angår forekomsten af en fordel, øgede foranstaltning B2 bankens solvensgrad til et niveau, der satte den i stand til at fortsætte sin drift på markedet og få adgang til finansiering fra Eurosystemet. Desuden består forrentningen af foranstaltning B2 af den påløbne rente på EFSF-obligationerne plus et gebyr på 1 %. Fordi forrentningen er klart lavere end forrentningen af lignende kapitalinstrumenter på markedet, ville banken utvivlsomt have været ude af stand til at rejse den pågældende kapital på sådanne vilkår på markedet. Derfor gav foranstaltning B2 banken en fordel for statslige midler. Da foranstaltningen kun blev stillet til rådighed for banken, er den selektiv.

(287)

Som resultat af foranstaltning B2 blev bankens stilling styrket, idet banken fik stillet de nødvendige midler til rådighed for fortsat at kunne opfylde kapitalkravene, hvilket førte til konkurrencefordrejninger. Eftersom banken driver virksomhed på andre europæiske bankmarkeder, og pengeinstitutter fra andre medlemsstater driver virksomhed i Grækenland, især på forsikringsmarkedet, vil foranstaltning B2 sandsynligvis påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(288)

Kommissionen finder, at foranstaltning B2 udgør statsstøtte. Den blev anmeldt som støtteforanstaltning af de nationale myndigheder. Den modtagne kapital beløb sig til 2 326 mio. EUR.

7.1.3.3.   Stabilitetsfondens deltagelse i rekapitaliseringen foråret 2013 (foranstaltning B3)

(289)

Stabilitetsfondens deltagelse i rekapitaliseringen foråret 2013 (foranstaltning B3) er den delvise omlægning af den første og anden bro-rekapitalisering (foranstaltning B1 og B2) til en permanent rekapitalisering på 8 677 mio. EUR i ordinære aktier. Eftersom foranstaltning B3 er omlægningen af den allerede tildelte støtte, involverer den stadig statslige midler, men den øger ikke det nominelle beløb herfor. Den gør dog fordelen for banken endnu større (og virker derfor konkurrencefordrejende), idet der er tale om en permanent rekapitalisering og ikke en midlertidig rekapitalisering som i tilfældet med foranstaltning B1 og B2.

(290)

En sådan støtte ikke blev ydet til alle banker i Grækenland. For så vidt angår konkurrencefordrejninger og påvirkning af samhandelen, bemærker Kommissionen f.eks., at støtten satte banken i stand til at fortsætte sin drift i andre medlemsstater, såsom Rumænien og Bulgarien. En afvikling af banken ville have medført et ophør af dens aktiviteter i udlandet i form af afvikling eller salg af disse. Desuden konkurrerer bankens forsikringsaktiviteter i Grækenland med de aktiviteter, der drives af datterselskaber af forsikringsselskaber fra andre medlemsstater. Foranstaltningen fordrejer derfor konkurrencen og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Kommissionen finder, at foranstaltning B3 udgør statsstøtte.

7.1.3.4.   Konklusion vedrørende B1, B2 og B3

(291)

Foranstaltning B1, B2 og B3 udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1. Den statsstøtte, der indgår i foranstaltning B1, B2 og B3, udgør 9 756 mio. EUR. Som anført i afsnit 7.1.3.3 blev kun en del af den første og anden bro-rekapitalisering (foranstaltning B1 og B2) omlagt til en permanent rekapitalisering på 8 677 mio. EUR (foranstaltning B3), mens resten blev tilbagebetalt til stabilitetsfonden, seks måneder efter at den var blevet bevilget (130).

(292)

Punkt 31 i omstruktureringsmeddelelsen angiver, at Kommissionen ud over det absolutte støttebeløb skal vurdere støtten »i forhold til bankens risikovægtede aktiver«. Foranstaltning B1, B2 og B3 blev ydet i løbet af en etårig periode fra april 2012 (131) til maj 2013. I den periode ændrede bankens risikovægtede aktiver sig. Spørgsmålet bliver derfor, hvilket niveau for risikovægtede aktiver der bør anvendes, altså niveauet i begyndelsen af perioden eller ved udgangen af perioden. Foranstaltning B1, B2 og B3 skal dække et kapitalbehov, som den græske nationalbank konstaterede i marts 2012 (2012-stresstesten). De kapitalbehov, som foranstaltningerne dækkede, fandtes altså allerede i marts 2012. Kommissionen mener derfor, at støttebeløbet indeholdt i foranstaltning B1, B2 og B3 bør sammenholdes med bankens risikovægtede aktiver pr. 31. marts 2012. Det understreges også, at den græske nationalbank efter marts 2012 og indtil rekapitaliseringen foråret 2013 ikke tog hensyn til græske bankers køb for at opjustere eller nedjustere deres kapitalbehov. Dette forhold viser yderligere, at foranstaltning B1, B2 og B3 var støtteforanstaltninger relateret til bankens omfang, som det forelå pr. 31. marts 2012.

(293)

Den første og anden bro-rekapitalisering beløb sig til sammen til 9 756 mio. EUR. Beløbet udgør 15,3 % af bankens risikovægtede aktiver pr. 31. marts 2012.

(294)

Det lykkedes for banken at tiltrække privat kapital, og det beløb, som stabilitetsfonden faktisk indskød i banken, beløb sig derfor kun til 8 677 mio. EUR, som udgør 13,6 % af bankens risikovægtede aktiver pr. 31. marts 2012.

7.1.4.   Konklusion om forekomsten af statsstøtte og det samlede beløb, banken har modtaget i støtte

(295)

Foranstaltning A, B1, B2, B3, L1 og L2 udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1. Disse foranstaltninger er opsummeret i tabel 12.

Tabel 12

Overblik over den samlede støtte til banken

Ref.

Foranstaltning

Foranstaltningens type

Støttebeløb

Støtte/risikovægtede aktiver

A

Præferenceaktier

Kapitalstøtte

1 350 mio. EUR

2,1 %

B1

B2

Første bro-rekapitalisering

Anden bro-rekapitalisering

Kapitalstøtte

7 430 mio. EUR

2 326 mio. EUR

15,3 %

Samlet kapitalstøtte bevilget banken

11 106 mio. EUR

17,3 %

B3

Rekapitalisering foråret 2013

Kapitalstøtte

8 677 mio. EUR

 

Samlet kapitalstøtte bevilget banken, ekskl. støtte tilbagebetalt inden for seks måneder

10 027 mio. EUR

15,6 %

Ref.

Foranstaltning

Foranstaltningens type

Støttebeløb

 

L1

Likviditetsstøtte

Garanti

Statsobligationslån

Garantier: 14,8 mia. EUR

Obligationslån: 0,8 mia. EUR

Fra den 30. november 2013

L2

Statsgaranteret ELA

Finansiering og garanti

30,9 mia. EUR

Fra den 31. december 2012

Samlet likviditetsstøtte ydet til banken

46,5 mia. EUR

 

7.2.   RETSGRUNDLAG FOR VURDERINGEN AF STØTTENS FORENELIGHED

(296)

Som konkluderet i betragtning 207 skal støtteforanstaltningerne vurderes på grundlag af traktatens artikel 107, stk. 3, litra b) (132).

(297)

Under finanskrisen har Kommissionen udarbejdet forenelighedskriterier for forskellige typer støtteforanstaltninger. Principperne for vurdering af støtteforanstaltninger blev fastlagt i bankmeddelelsen fra 2008.

(298)

Vejledning i rekapitaliseringsforanstaltninger findes i rekapitaliseringsmeddelelsen og forlængelsesmeddelelsen fra 2011.

(299)

Omstruktureringsmeddelelsen definerer den tilgang, som Kommissionen har valgt til vurderingen af omstruktureringsplanerne, især behovet for at genoprette rentabiliteten, sikre et korrekt bidrag fra støttemodtageren og begrænse konkurrencefordrejningerne.

(300)

Denne ramme blev suppleret med bankmeddelelsen fra 2013, som finder anvendelse på støtteforanstaltninger anmeldt efter 31. juli 2013.

7.2.1.   Retsgrundlaget for vurdering af foreneligheden af likviditetsstøtten til banken (foranstaltning L1)

(301)

Den likviditetsstøtte, som banken allerede har modtaget, er blevet endeligt godkendt ved flere på hinanden følgende afgørelser om godkendelse af foranstaltninger i henhold til den græske bankstøtteordning og ændringer og forlængelser af denne (133). Enhver fremtidig likviditetsstøtte til banken skal ydes i henhold til en ordning, der er behørigt godkendt af Kommissionen. Betingelserne for en sådan støtte skal være godkendt af Kommissionen, før støtten bevilges, og de skal derfor ikke vurderes yderligere i denne afgørelse.

7.2.2.   Retsgrundlaget for vurdering af foreneligheden af præferenceaktierne (foranstaltning A)

(302)

Den rekapitalisering, der blev ydet i 2009 i form af præferenceaktier (foranstaltning A), blev bevilget i henhold til rekapitaliseringsforanstaltningen, som blev godkendt i 2008 som led i den græske bankstøtteordning i henhold til bankmeddelelsen fra 2008. Den skal derfor ikke vurderes igen i henhold til bankmeddelelsen fra 2008, men kun i henhold til omstruktureringsmeddelelsen.

7.2.3.   Retsgrundlaget for vurdering af foreneligheden af den statsgaranterede ELA (foranstaltning L2)

(303)

Den statsgaranterede ELA's (foranstaltning L2) forenelighed bør først vurderes på grundlag af bankmeddelelsen fra 2008 og forlængelsesmeddelelsen fra 2011. Enhver statsgaranteret ELA bevilget efter 31. juli 2013 falder ind under bankmeddelelsen fra 2013.

7.2.4.   Retsgrundlaget for vurdering af foreneligheden af stabilitetsfondens rekapitaliseringer (foranstaltning B1, B2 og B3)

(304)

Foreneligheden af stabilitetsfondens rekapitaliseringer (foranstaltning B1, B2 og B3), især vedrørende forrentningen, bør først vurderes på grundlag af bankmeddelelsen fra 2008, rekapitaliseringsmeddelelsen og forlængelsesmeddelelsen fra 2011. I NBG-indledningsafgørelsen udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt foranstaltning B1 var forenelig med disse meddelelser. Eftersom de blev gennemført før 1. august 2013, falder disse foranstaltninger ikke ind under bankmeddelelsen fra 2013. Foreneligheden af stabilitetsfondens rekapitaliseringer (foranstaltning B1, B2 og B3) bør også vurderes på grundlag af omstruktureringsmeddelelsen.

7.3.   FORANSTALTNING L2'S FORENELIGHED MED BANKMEDDELELSEN FRA 2008, FORLÆNGELSESMEDDELELSEN FRA 2011 OG BANKMEDDELELSEN FRA 2013

(305)

En statsstøtte skal for at være forenelig i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), opfylde de generelle forenelighedskriterier, nemlig hensigtsmæssighed, nødvendighed og proportionalitet.

(306)

Da de græske banker blev lukket ude fra engrosmarkedet og blev helt afhængige af centralbankfinansiering som angivet i betragtning 46, og banken ikke kunne låne et tilstrækkeligt beløb gennem de almindelige refinansieringskanaler, havde banken brug for statsgaranteret ELA til at opnå tilstrækkelig likviditet til at hindre, at den misligholdt sine forpligtelser. Kommissionen mener, at foranstaltning L2 er en hensigtsmæssig mekanisme til afhjælpning af en alvorlig forstyrrelse, som ville være affødt af bankens misligholdelse.

(307)

Eftersom den statsgaranterede ELA indebærer en forholdsvis høj finansieringsomkostning for banken, har denne et tilstrækkeligt incitament til at undgå at være afhængig af denne finansieringskilde til udvikling af sine aktiviteter. Banken skulle betale en rentesats på […] basispoint mere end for almindelige refinansieringsmuligheder i Eurosystemet. Derudover skulle banken betale et garantigebyr på […] basispoint til staten. Bankens samlede omkostninger ved at modtage statsgaranteret ELA er derfor meget højere end de normale omkostninger ved refinansiering fra ECB. Forskellen mellem de to omkostningsniveauer er eksempelvis større end størrelsen af det garantigebyr, som blev indført ved forlængelsesmeddelelsen fra 2011. Som følge deraf kan den samlede betaling, som staten tager sig, anses for at være tilstrækkelig. Med hensyn til beløbet for den statsgaranterede ELA revideres det regelmæssigt af den græske nationalbank og ECB på grundlag af bankens faktiske behov. De overvåger nøje anvendelsen heraf og sikrer, at den er begrænset til det nødvendige minimum. Foranstaltning L2 giver derfor ikke banken for meget likviditet, som kunne bruges til finansiering af aktiviteter, der fordrejer konkurrencen. Den er begrænset til det nødvendige minimumsbeløb.

(308)

En sådan nøje overvågning af anvendelsen af statsgaranteret ELA og regelmæssig kontrol af, at anvendelsen er begrænset til det nødvendige minimum, sikrer endvidere, at denne likviditet er proportional og ikke fører til uberettiget fordrejning af konkurrencen. Kommissionen bemærker også, at Grækenland har afgivet et tilsagn om, at banken vil gennemføre en omstruktureringsplan, der reducerer dens afhængighed af centralbankfinansiering, og at banken vil overholde visse adfærdsmæssige begrænsninger, som analyseret i afsnit 7.6. Det sikrer, at afhængigheden af likviditetsstøtte vil ophøre snarest muligt, og at en sådan støtte er proportional.

(309)

Foranstaltning L2 er derfor forenelig med bankmeddelelsen fra 2008 og forlængelsesmeddelelsen fra 2011. Da bankmeddelelsen fra 2013 ikke har medført skærpede krav til garantier, er foranstaltning L2 også forenelig med denne meddelelse.

7.4.   FORANSTALTNING B1, B2 OG B3'S FORENELIGHED MED BANKMEDDELELSEN FRA 2008, REKAPITALISERINGSMEDDELELSEN OG FORLÆNGELSESMEDDELELSEN FRA 2011

(310)

Som forklaret i betragtning 305 skal en statsstøtte for at være forenelig i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), opfylde de generelle forenelighedskriterier (134), nemlig hensigtsmæssighed, nødvendighed og proportionalitet.

(311)

Rekapitaliseringsmeddelelsen og forlængelsesmeddelelsen fra 2011 indeholder yderligere retningslinjer for det påkrævede forrentningsniveau for de statslige kapitaltilførsler.

7.4.1.   Foranstaltningernes hensigtsmæssighed

(312)

Kommissionen finder, at stabilitetsfondens rekapitaliseringer (foranstaltning B1, B2 og B3) er hensigtsmæssige, fordi de forhindrer bankens konkurs. Uden dem kunne banken ikke have videreført sine aktiviteter, da den havde en negativ egenkapital ved udgangen af 2012 (135).

(313)

I den henseende bemærkede Kommissionen i NBG-indledningsafgørelsen, at banken er et af de største pengeinstitutter i Grækenland målt i såvel udlån som indlån. Banken er som sådan en systemisk vigtig bank for Grækenland. Bankens misligholdelse ville følgelig have skabt alvorlige forstyrrelser i den græske økonomi. Under de dengang herskende omstændigheder havde pengeinstitutterne i Grækenland vanskeligt ved at få adgang til finansiering. Manglen på finansiering begrænsede deres evne til at yde lån til den græske økonomi. I den forbindelse ville forstyrrelsen af økonomien være blevet forværret af bankens misligholdelse. Foranstaltning B1, B2 og B3 blev desuden primært indført på grund af PSI-programmet, som er en højst usædvanlig og uforudsigelig begivenhed, og ikke på grund af dårlig ledelse eller overdrevent risikabel adfærd hos banken. Foranstaltningerne afhjælper derfor primært resultaterne af PSI-programmet og bidrager til at opretholde den finansielle stabilitet i Grækenland.

(314)

I NBG-indledningsafgørelsen udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt der var truffet enhver mulig foranstaltning med henblik på at undgå, at banken igen ville få brug for støtte i fremtiden. Som angivet i denne afgørelses betragtning 156, 157 og 158 har Grækenland givet tilsagn om at gennemføre en række foranstaltninger vedrørende bankens selskabsledelse og erhvervsmæssige drift. Som beskrevet i afsnit 2.4 har banken også foretaget en gennemgribende omstrukturering af sine aktiviteter, hvoraf der allerede er gennemført store omkostningsnedskæringer. Kommissionens tvivl er derfor blevet fjernet.

(315)

I NBG-indledningsafgørelsen udtrykte Kommissionen også tvivl om, hvorvidt der fandtes tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger for det tilfælde, at banken kom under statslig kontrol, eller hvis de private aktionærer bevarede kontrollen, mens staten havde aktiemajoriteten. De tilsagn, der er beskrevet i betragtning 156, 157 og 158, sikrer, at bankens udlånsforretning drives erhvervsmæssigt, og at den daglige drift er beskyttet mod statslig indblanding. Den ramme for de indbyrdes forbindelser, som er aftalt mellem stabilitetsfonden og banken, sikrer endvidere, at statens interesser som hovedaktionær beskyttes mod overdreven risikoadfærd hos bankens ledelse.

(316)

Foranstaltning B1, B2 og B3 sikrer derfor, at den finansielle stabilitet i Grækenland opretholdes. Der er truffet væsentlige skridt til at minimere fremtidige tab og sikre, at bankens aktiviteter ikke sættes på spil af uhensigtsmæssig ledelse. På den baggrund finder Kommissionen, at foranstaltning B1, B2 og B3 er hensigtsmæssige.

7.4.2.   Nødvendighed — begrænsning af støtten til et minimum

(317)

Ifølge bankmeddelelsen fra 2008 skal støtteforanstaltningen både med hensyn til beløb og form være nødvendig for at nå det fastsatte mål. Det betyder, at en kapitaltilførsel skal være det nødvendige minimum for at nå dette mål.

(318)

Beløbet for kapitalstøtten blev beregnet af den græske nationalbank i forbindelse med en stresstest for at sikre, at bankens kernekapitalprocent forblev over et vist niveau i perioden 2012-2014 som afspejlet i tabel 3. Foranstaltning B1, B2 og B3 giver derfor ikke banken for meget kapital. Som forklaret i betragtning 314 er der truffet foranstaltninger med henblik på at reducere risikoen for, at banken får brug for yderligere støtte i fremtiden.

(319)

For så vidt angår forrentningen af den første og anden bro-rekapitalisering (foranstaltning B1 og B2), minder Kommissionen om, at de blev bevilget i maj og december 2012 og betalt i naturalier i form af EFSF-obligationer. Stabilitetsfonden har som modydelse fra datoen for udbetalingen af disse EFSF-obligationer og indtil datoen for rekapitaliseringen foråret 2013 modtaget påløbne renter på EFSF-obligationerne plus et gebyr på 1 % (136). Som understreget i NBG-indledningsafgørelsen er denne forrentning lavere end det spænd på 7-9 %, som er defineret i rekapitaliseringsmeddelelsen. Perioden med den lave forrentning var imidlertid begrænset til et år for foranstaltning B1 og fem måneder for foranstaltning B2 (dvs. indtil omlægningen af bro-rekapitaliseringen til en standard rekapitalisering med ordinære aktier, nemlig foranstaltning B3). Mens den første og anden bro-rekapitalisering ikke udløste en udvanding af de eksisterende aktionærers stemmerettigheder, betød rekapitaliseringen foråret 2013, som var den delvise omlægning af den første og anden bro-rekapitalisering, en høj grad af udvanding for aktionærerne, da deres andel af bankens egenkapital faldt til 5,1 %. Den unormale situation, som herskede fra datoen for den første bro-rekapitalisering, var da afsluttet. Den tvivl, som Kommissionen udtrykte i NBG-indledningsafgørelsen, er derfor blevet fjernet.

(320)

På baggrund af den atypiske kilde til bankens vanskeligheder, idet tabene primært skyldtes en gældsfritagelse til fordel for staten (PSI-programmet og tilbagekøbet af gæld, som giver staten en betydelig fordel, dvs. en gældsnedbringelse) og konsekvenserne af en langtrukken krise på bankens hjemmemarked, kan Kommissionen endvidere acceptere en sådan midlertidig afvigelse fra standardkravene til forrentning, der er fastlagt i rekapitaliseringsmeddelelsen (137).

(321)

For så vidt angår foranstaltning B3, bør aktierne ved kapitaltilførslerne ifølge punkt 8 i forlængelsesmeddelelsen fra 2011 tegnes med et tilstrækkeligt stort nedslag i forhold til aktiekursen efter justering for udvandingseffekten for at give en rimelig sikkerhed for en tilstrækkelig forrentning til staten. Foranstaltning B3 gav ikke mulighed for et stort nedslag i forhold til aktiekursen efter justering af udvandingseffekten, men det var faktisk muligt at opnå et betydeligt nedslag i forhold til den teoretiske kurs uden tegningsrettigheder (138). Forud for rekapitaliseringen foråret 2013 var bankens kapital negativ, og dens markedskapitalisering udgjorde kun en lille brøkdel af den kapitalforhøjelse, der skulle gennemføres. Under sådanne omstændigheder er spørgsmålet, om de eksisterende aktionærer burde være fortrængt fuldstændig. Kommissionen bemærker, at emissionskursen blev sat til 50 % af den gennemsnitlige markedskurs i de sidste 50 dage inden fastsættelsen af emissionskursen. Kommissionen bemærker også, at udvandingen af de eksisterende aktionærers stemmerettigheder har været enorm, idet de efter denne rekapitalisering kun havde 5,1 % af aktierne i banken. Et yderligere nedslag i markedskursen ville derfor kun have haft en ubetydelig virkning for forrentningen til stabilitetsfonden. I lyset af de græske bankers særlige situation, der er beskrevet i betragtning 320, og det forhold, at støttebehovet stammer fra en gældsfritagelse til fordel for staten, mener Kommissionen, at emissionskursen for de aktier, som staten tegnede, var tilstrækkeligt lav.

(322)

Stabilitetsfonden udstedte også garantier og gav en garanti for hver ny aktie, der blev tegnet af en privat investor, som deltog i rekapitaliseringen foråret 2013. Stabilitetsfonden gav disse garantier uden modydelse. Som forklaret i betragtning 112 omfatter hver garanti retten til at købe 8,23 aktier af stabilitetsfonden med bestemte intervaller og slutpriser. Udnyttelseskursen er lig med stabilitetsfondens tegningskurs forhøjet med en årlig rente (4 % for år et, 5 % for år to, 6 % for år tre, 7 % for år fire og derefter 8 % for de sidste seks måneder udtrykt på årsbasis). Den forrentning, som stabilitetsfonden får af de aktier, den ejer, er reelt begrænset til de niveauer. Forrentningen er lavere end det spænd på 7-9 %, som er defineret i rekapitaliseringsmeddelelsen. Da disse garantier var en central faktor for gennemførelsen af den udstedelse med fortegningsret og privatplacering, som banken lancerede inden rekapitaliseringen foråret 2013, finder Kommissionen imidlertid, at disse garantier satte banken i stand til at reducere støttebeløbet med 1 079 mio. EUR. Som følge af bankens lave solvensgrad inden rekapitaliseringen og den betydelige usikkerhed på daværende tidspunkt viste de simulationer, der var tilgængelige på daværende tidspunkt, at private investorer uden garantierne ikke ville have opnået et tilstrækkeligt afkast og ikke ville have deltaget. Af de grunde, der er forklaret i betragtning 313 og 320, fordi stabilitetsfonden ville modtage minimal positiv forrentning, hvis garantierne blev udnyttet, og fordi MEFP havde til formål at tiltrække private investorer, således at visse banker forblev under privat ledelse, og undgå situationer, hvor hele banksektoren ville være under stabilitetsfondens kontrol, kan Kommissionen acceptere en sådan afvigelse fra standardkravene til forrentning, der er fastlagt i rekapitaliseringsmeddelelsen. Denne accept er også baseret på det forhold, at loven om stabilitetsfonden som ændret i 2014 ikke fastsætter bestemmelser om justering i tilfælde af en aktiekapitalforhøjelse uden fortegningsret. Ved udstedelse med fortegningsret kan kun udnyttelseskursen justeres, og denne justering kan finde sted efterfølgende og kun op til beløbet for den indtjening, der opnås ved salget af stabilitetsfondens tegningsret. Grækenlands tilsagn om, at man ville indhente Kommissionens godkendelse inden tilbagekøb af garantier udstedt af stabilitetsfonden, giver Kommissionen mulighed for at sikre, at fremtidige tilbagekøb ikke yderligere reducerer forrentningen for stabilitetsfonden og øger garantihavernes forrentning.

(323)

Med hensyn til det forhold, at stabilitetsfondens aktier ikke er stemmeberettigede, minder Kommissionen om, at behovet for støtte ikke primært skyldes for stor risikotagning. Et af målene for programmet mellem den græske regering, Unionen, IMF og ECB var desuden at bevare nogle banker under privat ledelse. Rammen for de indbyrdes forbindelser og den automatiske indførelse af stemmerettigheder, hvis omstruktureringsplanen ikke gennemføres, hjælper endvidere med at sikre, at private ledere ikke tager for store risici i fremtiden. PSI-programmet og tilbagekøbet i december 2012 er endelig en form for forrentning til staten, da sidstnævntes gæld over for banken reduceres med flere milliarder euro. Af alle disse grunde kan Kommissionen acceptere, at stabilitetsfonden modtager aktier uden stemmeret. Kommissionen konkluderer derfor, at foranstaltning B3 var nødvendig.

(324)

Foranstaltning B1, B2 og B3 er således nødvendige som redningsstøtte både med hensyn til beløb og form.

7.4.3.   Proportionalitet — foranstaltninger til begrænsning af negative følgevirkninger

(325)

Banken har modtaget et meget stort beløb i statsstøtte. Den situation kan derfor føre til alvorlige konkurrencefordrejninger. Grækenland har imidlertid givet tilsagn om at gennemføre en række foranstaltninger med sigte på at mindske de negative afsmittende virkninger. Der er navnlig givet tilsagn om, at banken vil fortsætte sin drift erhvervsmæssigt som forklaret i betragtning 157 og 158. Grækenland har også forpligtet sig til at indføre et forbud mod opkøb samt en række afhændelser i udlandet og inden for andre områder end bankvirksomhed som beskrevet i betragtning 159. Begrænsningerne af konkurrencefordrejninger vil blive yderligere vurderet i afsnit 7.6.

(326)

Der er også udnævnt en tilsynsførende administrator i banken til at overvåge den korrekte gennemførelse af tilsagnene om selskabsledelse og erhvervsmæssig drift. Det skal hindre enhver skadelig forandring i bankens forretningsmæssige praksis og derved mindske de potentielle negative afsmittende virkninger.

(327)

Endelig blev der fremlagt en ny omfattende omstruktureringsplan den 25. juni 2014 for Kommissionen. Den omstruktureringsplan vil blive vurderet i afsnit 7.6.

(328)

Den tvivl, som Kommissionen udtrykte i NBG-indledningsafgørelsen, er derfor blevet fjernet. Foranstaltning B1, B2 og B3 er proportionale i lyset af punkt 15 i bankmeddelelsen fra 2008.

7.4.4.   Konklusionen vedrørende foreneligheden af stabilitetsfondens rekapitaliseringer med bankmeddelelsen fra 2008, rekapitaliseringsmeddelelsen og forlængelsesmeddelelsen fra 2011

(329)

Kommissionen konkluderer således, at stabilitetsfondens rekapitaliseringer (foranstaltning B1, B2 og B3) er hensigtsmæssige, nødvendige og proportionale i lyset af punkt 15 i bankmeddelelsen fra 2008, rekapitaliseringsmeddelelsen og forlængelsesmeddelelsen fra 2011. Foranstaltning B1, B2 og B3 er derfor forenelige med bankmeddelelsen fra 2008, rekapitaliseringsmeddelelsen og forlængelsesmeddelelsen fra 2011

7.5.   FORENELIGHEDEN AF KØBET AF DE TRE ANDELSBANKER, FB BANK OG PROBANK MED OMSTRUKTURERINGSMEDDELELSEN

(330)

Punkt 23 i omstruktureringsmeddelelsen forklarer, at støttede bankers opkøb af virksomheder ikke kan finansieres ved statsstøtte, medmindre det er nødvendigt for at genoprette en virksomheds rentabilitet. I punkt 40 og 41 i omstruktureringsmeddelelsen forklares det videre, at banker ikke må bruge statsstøtte til at opkøbe konkurrerende virksomheder, medmindre opkøbet er led i en konsolideringsproces, der er nødvendig for at genoprette den finansielle stabilitet eller sikre en effektiv konkurrence. Opkøb kan endvidere true eller komplicere genoprettelsen af rentabiliteten. Kommissionen skal derfor vurdere, om bankens opkøb kan forenes med omstruktureringsmeddelelsen.

7.5.1.   Foreneligheden af opkøbet af udvalgte aktiver og passiver i de tre andelsbanker med omstruktureringsmeddelelsen

7.5.1.1.   Virkningen af opkøbet for bankens langsigtede rentabilitet

(331)

Opkøbet af udvalgte aktiver og passiver i de tre andelsbanker forbedrer bankens langsigtede rentabilitet.

(332)

På tidspunktet for opkøbet var de græske banker allerede hårdt ramt af indlånsflugten fra 2010 til midten af 2012 og var udelukket fra de internationale finansieringsmarkeder. Fire af de fem største banker indgav derfor tilbud på de tre andelsbankers indlån. Integrationen af de tre andelsbankers indlån i bankens balance gavnede dens likviditetsprofil. Hvis banken ikke havde opkøbt de tre andelsbankers indlån, ville bankens forhold mellem nettoudlån og -indlån have været højere.

(333)

Banken integrerede endvidere hurtigt de opkøbte indlån uden at overtage dyr infrastruktur eller et dyrt filialnet. Banken overtog endelig ingen udlån, og opkøbet hævede derfor ikke dens risici eller kapitalkrav.

7.5.1.2.   Virkningen af opkøbet for det støttebeløb, som banken havde brug for

(334)

I overensstemmelse med punkt 23 i omstruktureringsmeddelelsen bør omstruktureringsstøtte ikke anvendes til opkøb af andre virksomheder, men kun til at dække de omstruktureringsomkostninger, der er nødvendige for at genoprette bankens rentabilitet. Selv om opkøbet i dette tilfælde havde en positiv virkning for bankens rentabilitet, er det ikke nødvendigt for dens rentabilitet i henhold til punkt 23 i omstruktureringsmeddelelsen.

(335)

Købsprisen var dog meget lav. Bankens betaling for købet af de passiver, der blev overført fra alle de tre andelsbanker, blev fastsat til […] % af værdien af de overførte indlån og beløb sig til mindre end […] mio. EUR, hvilket svarer til ca. [0-0,02] % af bankens samlede aktiver pr. december 2011. Denne betaling kan derfor betragtes som meget lav.

(336)

Det konkluderes, at opkøbet af de tre andelsbanker ikke strider mod princippet om, at omstruktureringsomkostningerne skal begrænses til det nødvendige minimum.

7.5.1.3.   Konkurrencefordrejende virkning af opkøbet

(337)

I overensstemmelse med punkt 39 og 40 i omstruktureringsmeddelelsen bør statsstøtte ikke anvendes til skade for konkurrenter, der ikke nyder tilsvarende offentlig støtte, eller til opkøb af konkurrerende virksomheder. I punkt 41 i omstruktureringsmeddelelsen bestemmes det også, at opkøb kan godkendes, hvis de er led i en konsolideringsproces, der er nødvendig for at genoprette den finansielle stabilitet eller sikre en effektiv konkurrence, at overtagelsesprocessen skal være rimelig, og at overtagelsen bør sikre en effektiv konkurrence på det relevante marked.

(338)

Den græske nationalbank fandt, at de tre andelsbanker ikke var rentable, og at afviklingsforanstaltningerne var nødvendige for at opretholde den finansielle stabilitet. Opkøbet af de tre andelsbanker kan derfor anses for at være led i en konsolideringsproces, som er nødvendig for at genoprette den finansielle stabilitet som beskrevet i punkt 41 i omstruktureringsmeddelelsen.

(339)

Købsprisen var desuden meget lav. Ingen blandt de aktører, der ikke nød offentlig støtte, indsendte et gyldigt bud på opkøbet af de tre andelsbankers aktiver og passiver, og salgsproceduren var åben og ikkediskriminerende. Bankens opkøb af udvalgte aktiver og passiver i Achaia Bank var også godkendt (139) af den hellenske konkurrencemyndighed (140). Det kan derfor antages, at resultatet af salgsproceduren ikke truer den effektive konkurrence i Grækenland.

(340)

Opkøbet er derfor omfattet af undtagelsen i punkt 41 i omstruktureringsmeddelelsen.

7.5.1.4.   Konklusion vedrørende opkøbet af en del af aktiverne og passiverne i de tre andelsbanker

(341)

Kommissionen konkluderer, at dette opkøb i lyset af de græske bankers usædvanlige situation (141) og de nærmere betingelser for opkøbet af de tre andelsbanker er foreneligt med de krav, der er fastlagt i omstruktureringsmeddelelsen.

7.5.2.   Foreneligheden af opkøbet af FB Bank med omstruktureringsmeddelelsen

7.5.2.1.   Virkningen af opkøbet af FB Bank for bankens langsigtede rentabilitet

(342)

Med hensyn til rentabilitet i driften bør opkøbet af FB Bank styrke bankens tilbagevenden til rentabilitet på langt sigt, da en fusion mellem to banker i samme geografiske marked giver anledning til at opnå meningsfyldte synergieffekter. På tidspunktet for opkøbet forventede banken at opnå synergieffekter ved at rationalisere filialnettet, tilpasse produkttilbuddet og kreditpolitikkerne samt strømline og konsolidere IT-platformen. I sit endelige tilbud anslog banken, at den ville eliminere størstedelen af FB Banks driftsomkostninger, og at den forventede, at omkostningerne for de overførte indlån ville blive tilpasset bankens rentepolitik, dvs. at renten på FB Banks indlån ville blive reduceret til de niveauer, som banken betalte af sine indlån, samtidig med at man fastholdt FB Bank eksisterende kunder.

(343)

Med hensyn til fremtidige tab på lån opkøber banken FB Banks udlån til dagsværdi, ikke bogført værdi. Denne faktor begrænser risikoen ved fremtidige værdiforringelsestab.

(344)

Med hensyn til likviditetsstillingen har transaktionen også en gavnlig virkning på banken, da den opkøbte flere indlån end nettoudlån.

(345)

Med hensyn til kapitalkrav bemærkes det, at bankens tilbud var betinget af, at stabilitetsfonden dækkede kapitalbehovet fra opkøbet af FB Banks aktiver. I sidste ende udnyttede banken ikke denne mulighed, da det lykkedes for den at rejse tilstrækkelig privat kapital fra markedet i maj 2014.

(346)

Kommissionen mener derfor, at opkøbet er positivt for genoprettelsen af bankens langsigtede rentabilitet.

7.5.2.2.   Virkningen af opkøbet for det støttebeløb, som banken havde brug for

(347)

I overensstemmelse med punkt 23 i omstruktureringsmeddelelsen bør omstruktureringsstøtte ikke anvendes til opkøb af andre virksomheder, men kun til at dække de omstruktureringsomkostninger, der er nødvendige for at genoprette bankens rentabilitet. Selv om opkøbet i dette tilfælde havde en positiv virkning for bankens rentabilitet, er det ikke nødvendigt for dens rentabilitet i henhold til punkt 23 i omstruktureringsmeddelelsen.

(348)

Banken ydede ingen betaling for købet af de udvalgte aktiver og passiver i FB Bank. Bankens tilbud var endvidere betinget af, at stabilitetsfonden dækkede kapitalbehovet fra opkøbet af FB Banks aktiver. Opkøbet betød derfor ikke, at køberen havde brug for yderligere statsstøtte. Med hensyn til fremtidige potentielle kapitalbehov som følge af opkøbet bemærkes det, at aktiverne blev opkøbt til dagsværdi, hvilket begrænser risikoen for yderligere tab i fremtiden.

(349)

Banken anvendte således ikke støtte til at finansiere opkøbet af FB Bank, og opkøbet strider ikke mod princippet om, at støtten bør begrænses til det nødvendige minimum.

7.5.2.3.   Konkurrencefordrejende virkning af opkøbet

(350)

I overensstemmelse med punkt 39 og 40 i omstruktureringsmeddelelsen bør statsstøtte ikke anvendes til skade for konkurrenter, der ikke nyder tilsvarende offentlig støtte, eller til opkøb af konkurrerende virksomheder. I punkt 41 i omstruktureringsmeddelelsen bestemmes det også, at opkøb kan godkendes, hvis de er led i en konsolideringsproces, der er nødvendig for at genoprette den finansielle stabilitet eller sikre en effektiv konkurrence, at overtagelsesprocessen skal være rimelig, og at overtagelsen bør sikre en effektiv konkurrence på det relevante marked.

(351)

Som nævnt i betragtning 76 var FB Bank ikke rentabel som selvstændig enhed. MEFP af december 2012 omhandlede afviklingen af underkapitaliserede banker gennem en købs- og overtagelsesprocedure eller — som den næstbedste mulighed — gennem etablering af en bro-bank. Som anført i betragtning 77 og i overensstemmelse med MEFP bemærkede den græske nationalbank, at det var nødvendigt at træffe afviklingsforanstaltninger for at sikre indskydernes tillid til det græske banksystem. Transaktionen kan derfor anses for at være led i en konsolideringsproces, som er nødvendig for at genoprette den finansielle stabilitet som beskrevet i punkt 41 i omstruktureringsmeddelelsen.

(352)

Ingen blandt de aktører, der ikke nød offentlig støtte, indsendte et gyldigt bud på opkøbet af FB Bank, og salgsproceduren var åben og ikkediskriminerende. Banken fortrængte derfor ikke sådanne budgivere, som ikke nød offentlig støtte. Opkøbet af FB Bank var godkendt af den hellenske konkurrencemyndighed (142). Det kan derfor antages, at resultatet af salgsproceduren ikke truer den effektive konkurrence i Grækenland.

(353)

På denne baggrund konkluderer Kommissionen, at opkøbet af FB Bank er omfattet af undtagelsen i punkt 41 i omstruktureringsmeddelelsen.

7.5.2.4.   Konklusion vedrørende opkøbet af FB Bank

(354)

Kommissionen konkluderer, at opkøbet af FB Bank i lyset af de nærmere betingelser for dette opkøb er foreneligt med de krav, der er fastlagt i omstruktureringsmeddelelsen.

7.5.3.   Foreneligheden af opkøbet af Probank med omstruktureringsmeddelelsen

7.5.3.1.   Virkningen af opkøbet af Probank for bankens langsigtede rentabilitet

(355)

Med hensyn til rentabilitet i driften vil opkøbet af Probank styrke bankens tilbagevenden til rentabilitet på langt sigt, da banken vil opnå meningsfyldte synergieffekter. På tidspunktet for opkøbet forventede banken en årlig synergieffekt på […] mio. EUR inden udgangen af 2015 (143). Banken forventede at opnå disse synergieffekter gennem rationalisering af filialnettet og nedskæring af personalet i den kombinerede enhed og gennem fusion af administrationsfunktionerne, konsolidering af IT-systemerne og central drift. Banken forventede videre, at en betydelig del af synergieffekterne ville blive opnået ved at tilpasse omkostningerne for de overførte indlån til bankens rentepolitik, dvs. ved at sænke renten på Probanks indlån til de niveauer, som banken betalte af sine indlån.

(356)

Med hensyn til fremtidige tab på lån opkøbte banken Probanks udlån til dagsværdi, ikke bogført værdi. Det begrænser risikoen ved fremtidige værdiforringelsestab.

(357)

Med hensyn til likviditetsstillingen har transaktionen også en gavnlig virkning på banken, da den opkøbte flere indlån end nettoudlån. Købet bidrager derfor til at forbedre forholdet mellem bankens udlån og indlån.

(358)

Med hensyn til kapitalkrav bemærkes det, at bankens tilbud var betinget af, at stabilitetsfonden dækkede kapitalbehovet fra opkøbet af Probanks aktiver. I sidste ende udnyttede banken ikke denne mulighed, da det lykkedes for den at rejse tilstrækkelig privat kapital fra markedet i maj 2014.

(359)

Kommissionen mener derfor, at opkøbet er positivt for genoprettelsen af bankens langsigtede rentabilitet.

7.5.3.2.   Virkningen af opkøbet for det støttebeløb, som banken havde brug for

(360)

I overensstemmelse med punkt 23 i omstruktureringsmeddelelsen bør omstruktureringsstøtte ikke anvendes til opkøb af andre virksomheder, men kun til at dække de omstruktureringsomkostninger, der er nødvendige for at genoprette bankens rentabilitet. Selv om opkøbet i dette tilfælde havde en positiv virkning for bankens rentabilitet, er det ikke nødvendigt for dens rentabilitet i henhold til punkt 23 i omstruktureringsmeddelelsen.

(361)

Banken ydede ingen betaling for købet af de udvalgte aktiver og passiver i Probank. Bankens tilbud var endvidere betinget af, at stabilitetsfonden dækkede kapitalbehovet fra opkøbet af Probanks aktiver. Opkøbet betød derfor ikke, at køberen havde brug for yderligere statsstøtte. Med hensyn til fremtidige potentielle kapitalbehov som følge af opkøbet bemærkes det, at aktiverne blev opkøbt til dagsværdi, hvilket begrænser risikoen for yderligere tab i fremtiden.

(362)

Banken anvendte således ikke støtte til at finansiere opkøbet af Probank, og opkøbet strider ikke mod princippet om, at støtten bør begrænses til det nødvendige minimum.

7.5.3.3.   Konkurrencefordrejende virkning af opkøbet

(363)

I overensstemmelse med punkt 39 og 40 i omstruktureringsmeddelelsen bør statsstøtte ikke anvendes til skade for konkurrenter, der ikke nyder tilsvarende offentlig støtte, eller til opkøb af konkurrerende virksomheder. I punkt 41 i omstruktureringsmeddelelsen bestemmes det også, at opkøb kan godkendes, hvis de er led i en konsolideringsproces, der er nødvendig for at genoprette den finansielle stabilitet eller sikre en effektiv konkurrence, at overtagelsesprocessen skal være rimelig, og at overtagelsen bør sikre en effektiv konkurrence på det relevante marked.

(364)

Som nævnt i betragtning 86 var Probank ikke rentabel som selvstændig enhed. MEFP af maj 2013 omhandlede afviklingen af underkapitaliserede banker gennem en købs- og overtagelsesprocedure. Som anført i betragtning 87 bemærkede den græske nationalbank, at det var nødvendigt at træffe afviklingsforanstaltninger for at sikre indskydernes tillid til det græske banksystem. Opkøbet kan derfor anses for at være led i en konsolideringsproces, som er nødvendig for at genoprette den finansielle stabilitet som beskrevet i punkt 41 i omstruktureringsmeddelelsen.

(365)

Ingen blandt de aktører, der ikke nød offentlig støtte, indsendte et gyldigt bud på opkøbet af Probank, og salgsproceduren var åben og ikkediskriminerende. Banken fortrængte derfor ikke sådanne budgivere, som ikke nød offentlig støtte. Opkøbet af Probank var godkendt af den hellenske konkurrencemyndighed. Det kan derfor antages, at resultatet af salgsproceduren ikke truer den effektive konkurrence i Grækenland.

(366)

På denne baggrund konkluderer Kommissionen, at opkøbet af Probank er omfattet af undtagelsen i punkt 41 i omstruktureringsmeddelelsen.

7.5.3.4.   Konklusion vedrørende opkøbet af Probank

(367)

Kommissionen konkluderer, at opkøbet af Probank i lyset af de nærmere betingelser for dette opkøb er foreneligt med de krav, der er fastlagt i omstruktureringsmeddelelsen.

7.6.   FORANSTALTNING A, B1, B2 OG B3'S FORENELIGHED MED OMSTRUKTURERINGSMEDDELELSEN

7.6.1.   Kilder til vanskeligheder og følgerne for vurderingen i henhold til omstruktureringsmeddelelsen

(368)

Som angivet i afsnit 2.1.1 og 2.1.2 hidrører bankens vanskeligheder primært fra den græske statsgældskrise og den dybe recession i Grækenland og Sydeuropa. Hvad angår førstnævnte faktor, mistede den græske regering adgangen til finansmarkederne og måtte til sidste forhandle sig til en aftale med sine hjemlige og internationale kreditorer, PSI-programmet, som resulterede i et haircut af fordringerne mod staten på 53,3 %. Desuden blev 31,5 % af fordringerne ombyttet med nye GSO'er med lavere rentesats og længere løbetid. Staten købte disse nye GSO'er tilbage af de græske banker i december 2012 til en kurs på mellem 30,2 % og 40,1 % af deres nominelle værdi, hvilket betød et yderligere tab for de græske banker. Ud over virkningen af PSI-programmet og tilbagekøbet af statsgæld for dens kapitalstilling måtte banken også registrere en enorm indlånsflugt fra 2010 til medio 2012 på grund af risikoen for, at Grækenland ville forlade euroen som følge af den afgrundsdybe statsgæld og økonomiske recession.

(369)

Foranstaltning B1, B2 og B3 beløber sig til 9 756 mio. EUR, hvilket er mindre end det bogførte tab på PSI-programmet (11 735 mio. EUR). I et sådant tilfælde — og hvis vanskelighederne ikke primært stammer fra overdrevent risikabel adfærd — vil Kommissionen i henhold til punkt 14 i forlængelsesmeddelelsen fra 2011 slække på sine krav.

(370)

Kommissionen erkender, at en del af kapitalbehovet stammer fra et pengeinstituts normale eksponering for sin hjemlige finansielle landerisiko. Det forhold blev også påpeget i betragtning 60 og 71 til NBG-indledningsafgørelsen. Som følge heraf har banken et mindre behov for at afhjælpe problemer med »moral hazard« i sin omstruktureringsplan end andre støttede pengeinstitutter, som har akkumuleret overdrevent store risici. Da støtteforanstaltningerne er mindre konkurrencefordrejende, bør de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse konkurrencefordrejningerne, derfor slækkes tilsvarende. Eftersom PSI-programmet og tilbagekøbet af statsgæld udgør en gældsfritagelse til fordel for staten, kan forrentningen til staten af dens rekapitalisering af banker være lavere. Kommissionen bemærker dog, at bankens eksponering for den græske finansielle landerisiko var større end visse andre store bankers i Grækenland. Alle tabene på GSO'er (tabet på PSI-programmet) kan derfor ikke tilregnes et pengeinstituts normale eksponering for sin hjemlige finansielle landerisiko.

(371)

Den anden kilde til bankens tab er tabene på dens udlån til græske husholdninger og virksomheder. Kommissionen finder, at disse tab primært skyldes den usædvanligt dybe og langvarige nedgang i BNP på ca. 25 % over fem år og ikke en risikabel udlånspraksis hos banken. Som følge heraf skaber den støtte, der blev ydet til at dække tabene, ikke en »moral hazard«, hvilket er tilfældet, når støtten beskytter en bank mod konsekvenserne af tidligere risikabel adfærd. Støtten er derfor mindre fordrejende (144).

(372)

En del af bankens kapitalbehov og tab på lån hidrører imidlertid fra en række internationale datterselskaber. I 2012 bogførte banken f.eks. tab i Rumænien og Bulgarien. De udenlandske aktiver belastede også likviditeten, da den koncerninterne finansiering beløb sig til ca. […] mia. EUR pr. 31. december 2012.

(373)

Punkt 14 i forlængelsesmeddelelsen fra 2011 dækker videre en betydelig del af tabene og det deraf følgende behov for støtte, hvilket tillader Kommissionen at slække på sine krav. En del af støttebehovet hidrører fra tab på græske lån på grund af den usædvanligt dybe og lange recession og ikke risikabel udlånspraksis. Støtte bevilget under sådanne omstændigheder skaber ikke »moral hazards« og er derfor mindre fordrejende.

(374)

Endelig skyldes en del af støttebehovet bankens egen risikable praksis.

(375)

Da den græske økonomi er skrumpet med ca. 25 % siden 2008, må banken tilpasse sin organisation, sin omkostningsstruktur og sit filialnet til det nye økonomiske klima for at genskabe rentabiliteten. Uanset fraværet af problemer med »moral hazard« skal banken derfor omstrukturere sin drift i Grækenland for at sikre sin langsigtede rentabilitet.

7.6.2.   Rentabilitet

(376)

En omstruktureringsplan skal sikre, at pengeinstituttet er i stand til at genskabe sin langsigtede rentabilitet inden udløbet af omstruktureringsperioden (afsnit 2 i omstruktureringsmeddelelsen). I det foreliggende tilfælde er omstruktureringsperioden defineret som perioden mellem datoen for vedtagelsen af denne afgørelse og den 31. december 2018.

(377)

I overensstemmelse med punkt 9-11 i omstruktureringsmeddelelsen fremsendte Grækenland en omfattende og detaljeret omstruktureringsplan, som giver fuldstændige oplysninger om bankens forretningsmodel. I planen påpeges også årsagerne til bankens vanskeligheder samt de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe de problemer, den har haft med rentabiliteten. I omstruktureringsplanen beskrives navnlig den valgte strategi til at bevare bankens driftseffektivitet og nedbringe det høje niveau af nødlidende udlån, dens sårbare likviditets- og kapitalstilling og dens udenlandske forretninger, som var afhængige af moderselskabet med hensyn til finansiering og kapital.

7.6.2.1.   Bankvirksomhed i Grækenland

(378)

Med hensyn til likviditet og bankens afhængighed af finansiering fra Eurosystemet regnes der i omstruktureringsplanen med en begrænset vækst på balancen i Grækenland, mens indlånssiden skulle stige igen. Afhængigheden af ELA, som allerede er blevet mindre, vil fortsat falde (145), og det vil hjælpe banken med at nedbringe dens finansieringsomkostninger.

(379)

Forpligtelsen vedrørende forholdet mellem bankens udlån og indlån, som er nævnt i betragtning 153, sikrer, at bankens balancestruktur stadig er bæredygtig ved udløbet af omstruktureringsperioden. Salget af værdipapirer og afhændelse af andre aktiviteter uden for kerneforretningen vil også styrke bankens likviditetsstilling. I medfør af den stadige skrøbelige situation for den græske banksektor kan Kommissionen godtage de græske myndigheders anmodning om at måtte tilføre banken likviditet i henhold til den græske bankstøtteordnings foranstaltninger vedrørende garantier og statsobligationslån.

(380)

For at nedbringe sine finansieringsomkostninger har banken også afgivet løfte om fortsat at nedsætte sine rentesatser på indlån som beskrevet i betragtning 153. En sådan nedbringelse af indlånsomkostningerne vil være et centralt bidrag til bankens rentabilitet før hensættelser.

(381)

Siden krisens begyndelse har banken foretaget en betydelig rationalisering af sit filialnet i Grækenland i form af en nedbringelse af antallet af filialer og medarbejdere. Inden den 31. december 2017 vil bankens samlede omkostninger være faldet yderligere. For at nå dette mål har banken forpligtet sig til at reducere antallet af filialer og medarbejdere i Grækenland, så der højst er henholdsvis […] og […] pr. 31. december 2017, og de samlede omkostninger i Grækenland maksimalt beløber sig til […] mio. EUR. Den forventede omkostningsprocent vil være under […] % ved udgangen af omstruktureringsperioden. Kommissionen mener, at omstruktureringsplanen bevarer bankens effektivitet i det nye markedsklima.

(382)

Et andet nøgleområde er forvaltningen af nødlidende lån. Banken agter at udvide sine gældsomlægningsaktiviteter for at minimere tabene. Under den nye forretningsmodel vil banken oprette en særlig afdeling til forvaltning af nødlidende lån, som først og fremmest skal maksimere inddrivelserne for banken og reducere de nødlidende lån gennem bæredygtig omstrukturering Grækenland har også afgivet tilsagn om, at banken vil overholde høje standarder, hvad angår kreditpolitikken, for at maksimere værdien for banken på hvert trin af kreditprocessen som beskrevet i betragtning 157.

7.6.2.2.   Selskabsledelse

(383)

Et andet problemområde er bankens ledelse, idet stabilitetsfonden ejer majoriteten af bankens aktier efter aktiekapitalforhøjelsen i 2014, men med begrænset stemmeret. Nogle af de private aktionærer besidder endvidere også garantier og ville derved få gavn af hele risikoen for stigninger, hvis kursen steg i omstruktureringsperioden. Eftersom denne situation kunne skabe en »moral hazard«, aftalte banken og stabilitetsfonden en særlig ramme for deres indbyrdes forbindelser i 2013. Denne aftale beskytter bankens daglige drift mod overdreven indblanding fra dens største aktionær og sikrer samtidig, at stabilitetsfonden kan overvåge gennemførelsen af omstruktureringsplanen og forebygge overdrevent risikabel adfærd hos bankens ledelse gennem hensigtsmæssige høringsprocedurer. Banken har også lovet nøje at overvåge sin eksponering for tilknyttede låntagere. Kommissionen ser velvilligt på, at stabilitetsfonden automatisk får fuld stemmeret, hvis banken opgiver gennemførelsen af omstruktureringsplanen.

7.6.2.3.   Internationale aktiviteter

(384)

En række af bankens internationale aktiviteter har førhen trukket store veksler på dens kapital, likviditet og rentabilitet som forklaret i betragtning 372.

(385)

Omstruktureringsplanen indeholder en ændring i bankens forretningsplan i retning af mere fokus på hjemmemarkedet og Tyrkiet. Banken er allerede begyndt at rationalisere de udenlandske datterselskaber, skærpe udlånsproceduren og mindske datterselskabernes udækkede finansieringsbehov. Grækenland har afgivet løfte om, at banken vil afhænde sin […] og sine udenlandske datterselskaber i […].

(386)

De samlede aktiver uden for Grækenland og Tyrkiet vil derfor falde med […] % i perioden fra den 31. december 2012 til den 31. december 2017.

(387)

Grækenland har også afgivet løfte om, at banken vil afhænde sin aktiebeholdning i sit tyrkiske datterselskab Finansbank gennem […]. […] er velkomne, da de vil styrke bankens kapitalstilling. Med hensyn til det forhold, at banken planlægger at beholde en bestemmende aktiebeholdning i Finansbank, bemærker Kommissionen, at Finansbank har været rentabel i de senere år. Kommissionen bemærker også, at banken omhyggeligt vil overvåge Finansbanks omkostninger og de risici, som der tages af dette datterselskab. Tilsagnet om, at banken ikke vil yde […] til Finansbank, sikrer, at Finansbank […]. På denne baggrund finder Kommissionen, at bankens fortsatte bestemmende aktiebeholdning i Finansbank ikke bringer genskabelsen af rentabilitet i fare.

(388)

Kommissionen konkluderer derfor, at banken vil gennemføre tilstrækkelig omstrukturering af sine udenlandske aktiviteter og reducere sin eksponering for de mindre rentable aktiviteter.

7.6.2.4.   Konklusion vedrørende rentabilitet

(389)

Omstruktureringsplanen viser, at banken er i stand til at modstå en rimelig mængde stress, idet den i det negative scenarie fortsat er rentabel ved udgangen af omstruktureringsperioden og fortsat har en tilstrækkelig høj kernekapitalprocent (146).

(390)

Den yderligere kapital, der blev rejst i 2014, nemlig 2 500 mio. EUR, er tilstrækkelig til, at banken klarer referencescenariet i 2013-stresstesten. Den græske nationalbank indregnede allerede i vurderingen af kapitalbehovet i referencescenariet flere justeringer, som resulterede i en stigning i det anslåede kapitalbehov sammenlignet med det kapitalbehov, der blev anslået i bankens eget referencescenarie. Referencescenariets kapitalbehov som anslået af den græske nationalbank kan derfor anses for at være en slags stresstest. Kommissionen kan godt konkludere, at banken er rentabel, uden at banken har kapital nok på forhånd til at dække kapitalbehovet i det negative scenarie som anslået af den græske nationalbank, idet dette rummer et høj grad af stress.

(391)

Det er desuden positivt, at banken ikke agter at foretage yderligere investeringer i ikke-investeringsværdige værdipapirer, hvilket vil bidrage til at opretholde dens kapital- og likviditetsstilling.

(392)

Kommissionen kan derfor konkludere, at de omstruktureringsforanstaltninger, der er beskrevet i omstruktureringsplanen, er tilstrækkelige til at genoprette bankens rentabilitet.

7.6.3.   Egetbidrag og byrdefordeling

(393)

Ifølge omstruktureringsmeddelelsens afsnit 3 skal bankerne og deres kapitalindskydere så vidt muligt deltage i omstruktureringen, så det sikres, at støtten begrænses til det nødvendige minimum. Bankerne skal således anvende deres egne midler til at finansiere omstruktureringen ved f.eks. at afhænde aktiver, mens kapitalindskyderne skal afdæmpe bankens tab så vidt muligt. Grækenlands tilsagn bør sikre, at der anvendes egne midler, og at de oprindelige aktionærer og private investorer, der har hybridkapital i banken, deltager i omstruktureringen.

7.6.3.1.   Bankens egetbidrag: afhændelser og omkostningsnedskæringer

(394)

Banken har afhændet en række mindre forretninger, som f.eks. forsikringsaktiviteterne i Tyrkiet, og en majoritetsandel i et datterselskab, der handler med fast ejendom.

(395)

I henhold til omstruktureringsplanen skal banken sælge en minoritetsandel i Finansbank som anført i betragtning 387, som vil sætte banken i stand til at generere kapital internt. Banken vil også sælge […], sit private equity-datterselskab og andre værdipapirer. I betragtning af den nedgearing og de afhændelser, der allerede er gennemført, og efter opfyldelsen af tilsagnene vedrørende nedgearing og afhændelse af udenlandske forretninger vil banken have genereret betydelig kapital. Nedbringelsen af bankens internationale aktiver vil også i betydelig grad reducere risikoen for yderligere behov for støtte i fremtiden. Dette hjælper derfor med at reducere støtten til det nødvendige minimum.

(396)

For at begrænse kapitalbehovet vil banken ikke anvende […] som beskrevet i betragtning 154. Grækenland har desuden afgivet tilsagn om, at banken ikke vil foretage dyre opkøb.

(397)

Banken har også indledt et vidtrækkende omkostningsnedskæringsprogram som anført i afsnit 2.4.2. Dens omkostninger vil falde yderligere frem til 2017. Den reducerer antallet af medarbejdere, og de fleste lønninger sænkes.

7.6.3.2.   Historiske aktionærers del af byrden og ny kapital rejst på markedet

(398)

De eksisterende aktionærer i banken blev udvandet ved udstedelserne med fortegningsret i 2009 og 2010 (147) og efterfølgende af stabilitetsfondens rekapitalisering (foranstaltning B3). De eksisterende aktionærers post var blevet indskrænket fra 100 % forud for rekapitaliseringen foråret 2013 til kun 5,1 %. Der er desuden ikke udbetalt udbytte til ordinære aktionærer siden 2007 eller til amerikanske præferenceaktionærer siden 2009. Ud over denne byrde for de historiske aktionærer har banken rejst betydelig kapital siden krisens start i slutningen af 2008, nemlig 1 247 mio. EUR i 2009, 1 815 mio. EUR i 2010, 1 079 mio. EUR i 2013 og 2 500 mio. EUR i 2014. Denne kapital har også bidraget til at reducere størrelsen af de kapitalbehov, som staten skulle dække.

7.6.3.3.   Efterstillede kreditorers del af byrden

(399)

Bankens efterstillede kreditorer har bidraget til bankens omstruktureringsomkostninger. Banken gennemgik flere passivstyringsoperationer for at generere kapital som beskrevet i betragtning 149 og 150.

(400)

De resterende instrumenter er omfattet af forbuddet mod kuponrente beskrevet i betragtning 159. Kommissionen mener derfor, at der er sikret en passende byrdefordeling mellem bankens private indskydere af hybridkapital, og at kriterierne i omstruktureringsmeddelelsen i den sammenhæng er opfyldt.

7.6.3.4.   Konklusion vedrørende egetbidrag og byrdefordeling

(401)

Kommissionen bemærker, at egetbidraget og byrdefordelingen i form af salget af aktier sammenlignet med den samlede modtagne statslige rekapitalisering er meget lavere end det niveau, som Kommissionen normalt anser for tilstrækkeligt. Omstruktureringsplanen omhandler f.eks. ingen indskrænkning af de græske bankaktiviteter og fastholdelsen af majoritetsandelen i Finansbank. I betragtning af argumenterne i afsnit 7.6.1, ifølge hvilke Kommissionen kan acceptere et lavere niveau for egetbidrag og byrdefordeling, kan omstruktureringsplanen imidlertid anses for at rumme tilstrækkelige foranstaltninger vedrørende egetbidrag og byrdefordeling.

7.6.4.   Foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger

(402)

I henhold til omstruktureringsmeddelelsen skal en omstruktureringsplan indeholde foranstaltninger, der begrænser konkurrencefordrejninger og sikrer en konkurrencepræget banksektor Disse foranstaltninger skal endvidere også afhjælpe problemer med »moral hazard« og sikre, at der ikke anvendes statsstøtte til finansiering af konkurrencebegrænsende adfærd.

(403)

I henhold til punkt 31 i omstruktureringsmeddelelsen skal Kommissionen ved vurderingen af støttebeløbets størrelse og de konkurrencefordrejninger, støtten har givet anledning til, både tage hensyn til det absolutte og det relative støttebeløb samt byrdefordelingen og bankens position på markedet efter omstruktureringen. I den henseende minder Kommissionen om, at banken har modtaget kapital fra staten svarende til 17,3 % af sine risikovægtede aktiver (148). Banken har desuden fået likviditetsgarantier, som beløb sig til 12 900 mio. EUR pr. 15. april 2011 og 14 798 mio. EUR pr. 31. december 2013. Pr. 31. december 2012 havde banken også modtaget statsobligationslån for 847 mio. EUR og fået statsgaranteret ELA for 30,9 mia. EUR. Nødvendigheden af at gennemføre foranstaltninger til begrænsning af potentielle fordrejninger af konkurrencen er dermed berettiget i lyset af det store støttebeløb. Banken har desuden store markedsandele i Grækenland på 22 % for udlån og 25 % for indlån pr. 31. december 2013 (149).

(404)

Kommissionen minder om, at bankens vanskeligheder primært stammer fra eksterne forstyrrelser, såsom den græske statsgældskrise og den langvarige recession, som har rystet den græske økonomi siden 2008. Dette bemærkes også i betragtning 68 til NBG-indledningsafgørelsen. Behovet for at afhjælpe problemer med »moral hazard« er mindsket. Som drøftet i afsnit 7.6.1 er den konkurrencefordrejende virkning af støtteforanstaltningerne mindre i lyset af disse faktorer og således også nødvendigheden af foranstaltninger, der har til formål at begrænse konkurrencefordrejningerne. Kommissionen kan følgelig undtagelsesvis acceptere, at omstruktureringsplanen til trods for det store støttebeløb ikke indeholder en nedbringelse af balancen og udlånene i Grækenland.

(405)

Kommissionen bemærker imidlertid, at de statslige rekapitaliseringer satte banken i stand til at videreføre sin bankvirksomhed på udenlandske markeder.

(406)

I den henseende bemærker Kommissionen bankens tilsagn i tillæg til den allerede gennemførte nedgearing og omstrukturering om at sælge de udenlandske aktiver […] inden den 30. juni 2018 (150). Støtten vil derfor ikke blive anvendt til at fordreje konkurrencen på disse udenlandske markeder.

(407)

Grækenland har også givet tilsagn om, at banken ikke vil foretage opkøb, hvilket sikrer, at banken ikke bruger den modtagne statsstøtte til at opkøbe nye virksomheder. Dette tilsagn medvirker til at sikre, at statsstøtten kun benyttes til at støtte genoprettelsen af rentabiliteten i den græske bankvirksomhed og ikke til vækst f.eks. på udenlandske markeder.

(408)

Forpligtelsen til at nedsætte den uholdbart høje rente, der betales på græske indskud, sikrer også, at statsstøtten ikke bruges til at finansiere indlånsstrategier, som fordrejer konkurrencen på det græske marked. Tilsagnet om at gennemføre strenge retningslinjer for prissætning på nye udlån (151) på grundlag af en ordentlig kreditrisikovurdering vil ligeledes forhindre banken i at fordreje konkurrencen på det græske marked med uhensigtsmæssige prisstrategier for udlån til kunder.

(409)

Tilsagnet om at afhænde […] sikrer også, at støtten ikke bruges til at opnå vækst på dette marked på bekostning af konkurrenter, der ikke modtager støtte.

(410)

Under hensyntagen til den specifikke situation beskrevet i afsnit 7.6.1 og foranstaltningerne i omstruktureringsplanen mener Kommissionen, at der er truffet tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at begrænse konkurrencefordrejningerne.

7.6.5.   Tilsyn

(411)

I medfør af afsnit 5 i omstruktureringsmeddelelsen skal Kommissionen modtage periodiske rapporter, så den kan kontrollere, at omstruktureringsplanen gennemføres korrekt. Som anført i tilsagnene (152) vil Grækenland sikre, at den tilsynsførende administrator, som allerede er udpeget af banken med Kommissionens godkendelse, fører tilsyn med de tilsagn, som Grækenland har givet om omstrukturering af aktiviteterne i Grækenland og udlandet og om selskabsledelse og erhvervsmæssig drift, indtil udgangen af omstruktureringsperioden, dvs. den 31. december 2018. Kommissionen mener derfor, at der er sikret et korrekt tilsyn med gennemførelsen af omstruktureringsplanen.

7.6.6.   Konklusion vedrørende foranstaltning A, B1, B2 og B3's forenelighed med omstruktureringsmeddelelsen

(412)

Kommissionen mener, at omstruktureringsplanen sammen med tilsagnene i bilaget til denne afgørelse sikrer genoprettelsen af bankens langsigtede rentabilitet, er tilstrækkelig med hensyn til byrdefordelingen og egetbidraget og indeholder tilstrækkelige foranstaltninger med henblik på at afbøde de konkurrencefordrejende virkninger. Den fremlagte omstruktureringsplan og tilsagnene opfylder kriterierne i omstruktureringsmeddelelsen.

8.   KONKLUSION

(413)

Kommissionen beklager, at Grækenland ulovligt har gennemført støtteforanstaltningerne B1, B2, B3, FB4, FB5, PB1 og PB2 i strid med traktatens artikel 108, stk. 3, eftersom de blev gennemført før den formelle anmeldelse heraf. Disse foranstaltninger kan dog — ligesom de øvrige foranstaltninger, der er analyseret i denne afgørelse — anses for at være forenelige med det indre marked —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Følgende foranstaltninger, der er gennemført eller planlagt af Grækenland, udgør statsstøtte i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1:

a)

nødlikviditetsstøtte tilført National Bank of Greece S.A. (herefter »NBG«) af og garanteret af Grækenland (foranstaltning L2)

b)

den anden bro-rekapitalisering på 2 326 mio. ydet af den græske finansielle stabilitetsfond (herefter »stabilitetsfonden«) til NBG i december 2012 (foranstaltning B2)

c)

rekapitaliseringen på 8 677 mio. EUR ydet af stabilitetsfonden til NBG i foråret 2013 (foranstaltning B3)

d)

finansieringen af det samlede udækkede finansieringsbehov på 456,97 mio. EUR ydet af stabilitetsfonden til de aktiviteter, der blev overført fra First Business Bank S.A. (herefter »FB Bank«) til NBG i juni og oktober 2013 (foranstaltning FB4)

e)

tilsagnet om at dække NBG's kapitalbehov fra købet af aktiver overført fra FB Bank til NBG i maj 2013 for et beløb på 100 mio. EUR (foranstaltning FB5)

f)

finansieringen af det samlede udækkede finansieringsbehov på 562,73 mio. EUR ydet af stabilitetsfonden til de aktiviteter, der blev overført fra Probank S.A. til NBG i august og december 2013 (foranstaltning PB1), og

g)

tilsagnet om at dække NBG's kapitalbehov fra købet af aktiver overført fra Probank til NBG i juli 2013 for et beløb på [180-280] mio. EUR (foranstaltning PB2).

2.   Stabilitetsfondens finansiering af det samlede udækkede finansieringsbehov på 325,8 mio. EUR i forbindelse med overførslen af udvalgte aktiver og passiver i Cooperative Bank of Lesvos-Limnos, Cooperative Bank of Achaia og Cooperative Bank of Lamia til NBG i marts 2013 udgør ikke statsstøtte i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1.

3.   I lyset af omstruktureringsplanen for NBG Group, som omfatter National Bank of Greece og alle dens datterselskaber (græske og ikkegræske datterselskaber og filialer med såvel bankvirksomhed som anden virksomhed), som blev fremlagt den 25. juni 2014, og Grækenlands tilsagn givet den samme dato er følgende statsstøtteforanstaltninger forenelige med det indre marked:

a)

Grækenlands kapitaltilførsel på 1 350 mio. EUR til NBG i maj 2009 og december 2011 i form af præferenceaktier i henhold til rekapitaliseringsordningen (foranstaltning A)

b)

nødlikviditetsstøtte tilført NBG af den græske nationalbank og garanteret af Grækenland siden juli 2011 for et beløb af 30,9 mia. EUR pr. 31. december 2012 (foranstaltning L2)

c)

den første bro-rekapitalisering på 7 430 mio. EUR ydet af stabilitetsfonden til NBG i maj 2012 (foranstaltning B1)

d)

den anden bro-rekapitalisering på 2 326 mio. EUR ydet af stabilitetsfonden til NBG i december 2012 (foranstaltning B2)

e)

rekapitaliseringen på 8 677 mio. EUR ydet af stabilitetsfonden til NBG i foråret 2013 (foranstaltning B3)

f)

Grækenlands kapitaltilførsel på 50 mio. EUR til FB Bank i juli 2009 (foranstaltning FB1)

g)

finansieringen af det samlede udækkede finansieringsbehov på 456,97 mio. EUR ydet af stabilitetsfonden til de aktiviteter, der blev overført fra FB Bank til NBG i juni og oktober 2013 (foranstaltning FB4)

h)

tilsagnet om at dække NBG's kapitalbehov fra købet af aktiver overført fra FB Bank til NBG i maj 2013 for et beløb på 100 mio. EUR (foranstaltning FB5)

i)

finansieringen af det samlede udækkede finansieringsbehov på 562,7 mio. EUR ydet af stabilitetsfonden til de aktiviteter, der blev overført fra Probank til NBG i august og december 2013 (foranstaltning PB1), og

j)

tilsagnet om at dække NBG's kapitalbehov fra købet af aktiver overført fra Probank til NBG i juli 2013 for et beløb på [180-280] mio. EUR (foranstaltning PB2).

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Den Hellenske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2014.

På Kommissionens vegne

Joaquín ALMUNIA

Næstformand


(1)  National bank of Greece S.A. og alle dens datterselskaber.

(2)  Kommissionens beslutning af 19. november 2008 i statsstøttesag nr. N 560/08 »Support Measures for the Credit Institutions in Greece«, EUT C 125 af 5.6.2009, s. 6. Den fik nummer SA.26678 (N 560/08). Ordningen blev senere forlænget og ændret som beskrevet i fodnote 4.

(3)  Se Kommissionens afgørelse af 22. december 2011 i statsstøttesag SA.34064 (11/N) om den anden rekapitalisering af NBG under den græske rekapitaliseringsordning (EUT C 99 af 3.4.2012, s. 4).

(4)  Den 2. september 2009 anmeldte Grækenland en række ændringer af støtteforanstaltningerne og en forlængelse indtil 31. december 2009, som den 18. september 2009 blev godkendt (se Kommissionens beslutning af 18. september 2009 i statsstøttesag N 504/09 om forlængelse og ændring af den græske bankstøtteordning (EUT C 264 af 6.11.2009, s. 5)). Den 25. januar 2010 godkendte Kommissionen endnu en forlængelse af støtteforanstaltningerne indtil 30. juni 2010 (se Kommissionens afgørelse af 25. januar 2010 i statsstøttesag N 690/09 om forlængelse af den græske bankstøtteordning (EUT C 57 af 9.3.2010, s. 6)). Den 30. juni 2010 godkendte Kommissionen en række ændringer af støtteforanstaltningerne og en forlængelse indtil 31. december 2010 (se Kommissionens afgørelse af 30. juni 2010 i statsstøttesag N 260/10 om forlængelse af den græske bankstøtteordning (EUT C 238 af 3.9.2010, s. 3)). Den 21. december 2010 godkendte Kommissionen en forlængelse af støtteforanstaltningerne indtil 30. juni 2011 (se Kommissionens afgørelse af 21. december 2010 i statsstøttesag SA.31998 (2010/N) om den fjerde forlængelse af den græske bankstøtteordning, EUT C 53 af 19.2.2011, s. 2)). Den 4. april 2011 godkendte Kommissionen en ændring (se Kommissionens afgørelse af 4. april 2011 i statsstøttesag SA.32767 (11/N) om en ændring af den græske bankstøtteordning (EUT C 164 af 2.6.2011, s. 8)). Den 27. juni 2011 godkendte Kommissionen en forlængelse af støtteforanstaltningerne indtil 31. december 2011 (se Kommissionens afgørelse af 27. juni 2011 i statsstøttesag SA.33153 (11/N) om den femte forlængelse af den græske bankstøtteordning (EUT C 274 af 17.9.2011, s. 6)). Den 6. februar 2012 godkendte Kommissionen en forlængelse af støtteforanstaltningerne indtil 30. juni 2012 (se Kommissionens afgørelse af 6. februar 2012 i statsstøttesag SA.34149 (11/N) om den sjette forlængelse af den græske bankstøtteordning (EUT C 101 af 4.4.2012, s. 2)). Den 6. juli 2012 godkendte Kommissionen endnu en forlængelse af støtteforanstaltningerne indtil 31. december 2012 (se Kommissionens afgørelse af 6. juli 2012 i statsstøttesag SA.35002 (12/N) om forlængelse af den græske bankstøtteordning (EUT C 77 af 15.3.2013, s. 14)). Den 22. januar 2013 godkendte Kommissionen en forlængelse af garantiordningen og obligationslåneordningen indtil 30. juni 2013 (se Kommissionens afgørelse af 22. januar 2013 i statsstøttesag SA.35999 (12/N) — Grækenland, »Prolongation of the Guarantee Scheme and the Bond Loan Scheme for Credit Institutions in Greece« (EUT C 162 af 7.6.2013, s. 6). Den 25. juli 2013 godkendte Kommissionen en forlængelse af garantiordningen og obligationslåneordningen indtil 31. december 2013 (se Kommissionens afgørelse af 25. juli 2013 i statsstøttesag SA.36956 (2013/N) — Grækenland, »Prolongation of the Guarantee Scheme and the Bond Loan Scheme for Credit Institutions in Greece« (EUT C 141 af 9.5.2014, s. 3)). Den 14. januar 2014 godkendte Kommissionen en forlængelse af garantiordningen og obligationslåneordningen indtil 30. juni 2014 (se Kommissionens afgørelse af 14. januar 2014 i statsstøttesag SA.37958 (2013/N) — Grækenland, »Prolongation of the Guarantee Scheme and the Bond Loan Scheme for Credit Institutions in Greece«, endnu ikke offentliggjort i EUT).

(5)  Ved »udækket finansieringsbehov« forstås forskellen mellem værdien af de aktiver og værdien af de passiver, der er overført til banken.

(6)  Lov 4051/2012 om reglerne vedrørende pensioner og andre hasteregler vedrørende anvendelsen af memorandummet om lov 4046/2012.

(7)  Se Kommissionens afgørelse af 27. juli 2012 i statsstøttesag SA.34824 (2012/C), »Den græske finansielle stabiliseringsfonds rekapitalisering af National Bank of Greece« (EUT C 359 af 21.11.2012, s. 4).

(8)  Pressemeddelelse fra stabilitetsfonden af 24. december 2012 på: http://www.hfsf.gr/files/press_release_20121224_en.pdf.

(9)  Bankens halvårsregnskab af 30. juni 2013, august 2013, s. 9, på: https://www.nbg.gr/english/the-group/investor-relations/financial-information/annual-interim-financial-statements/Documents/Annual%20and%20interim%20financial%20statements/Financial%20Report%20NBG%20GROUP-BANK%2030%2006%202013_EN%20FINAL.pdf.

(10)  Se fodnote 2.

(11)  En købs- og overtagelsesprocedure er en afviklingsprocedure, hvor aktiverne og passiverne af høj kvalitet identificeres i en juridisk enhed under afvikling og efterfølgende sælges på auktion med henblik på at overføre dem til et rentabelt selskab.

(12)  Stabilitetsfonden, årsregnskab for 2013, juni 2014, s. 8.

(13)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender. The Second Economic Adjustment Programme for Greece — marts 2012, s. 17, på: http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/occasional_paper/2012/pdf/ocp94_en.pdf.

(14)  Se afsnit II »The restructuring of the Greek Sovereign Debt« i Report on the Recapitalisation and Restructuring of the Greek Banking Sector, Bank of Greece, december 2012, på: http://www.bankofgreece.gr/BogEkdoseis/Report_on_the_recapitalisation_and_restructuring.pdf.

(15)  Pressemeddelelse fra finansministeriet af 9. marts 2012 på: http://www.pdma.gr/attachments/article/80/9%20MARCH%202012%20-%20RESULTS.pdf.

(16)  En banks kernekapitalprocent (CT1) — en af de lovpligtige kapitalangivelser, der føres tilsyn med i overensstemmelse med kapitalkravsdirektivet.

(17)  Se fodnote 13, s. 106.

(18)  Se fodnote 14.

(19)  Se fodnote 13, s. 104.

(20)  Se fodnote 14.

(21)  Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker udgør tilsammen Eurosystemet, som er euroområdets centralbanksystem.

(22)  Pressemeddelelse fra finansministeriet af 3. december 2012 på: http://www.pdma.gr/attachments/article/248/Press%20Release%20-%20December%2003.pdf. Dette tilbagekøb af landets egen gæld til en kurs, der lå langt under pari, gav Grækenland en betydelig gældsreduktion.

(23)  I mangel af et sådant tilbagekøb kunne markedsværdien af disse obligationer være steget afhængigt af udviklingen i markedsparametre som rentesatser og sandsynligheden for Grækenlands misligholdelse af sine lån.

(24)  Prognoserne for tab på lån omfatter det forventede tab på nye lån udstedt i Grækenland i perioden fra juni 2013 til december 2016.

(25)  Virkningen af PTL for udenlandsk risiko blev beregnet efter udenlandsk skat og under hensyntagen til de tilsagn angående afhændelser, som Grækenland foreslog Kommissionen på det tidspunkt.

(26)  NBG's hensættelser til tab på lån pr. 30. juni 2013 proforma for First Business Banks og Probanks hensættelser.

(27)  Eurobanks hensættelser til tab på lån pr. 30. juni 2013 proforma for hensættelserne i New Hellenic Postbank og New Proton Bank, som blev købt af banken i august 2013.

(28)  http://www.nbg.gr/wps/wcm/connect/91c0c238-1219-4f87-b0d6-0a3e9c62f4c3/Summary+financial+data+30+09+2013_EN.pdf?MOD=AJPERES&CONVERT_TO=url&CACHEID=91c0c238-1219-4f87-b0d6-0a3e9c62f4c3.

(29)  Se tabel 2.

(30)  

Kilder:

2012 og 2013: Financial results 2013 — Consolidated financial statements, s. 42-43

2011: Financial results 2012 — Consolidated financial statements, s. 44-45

2010: Financial results 2010 — Consolidated financial statements, s. 42-43.

(31)  Disse egenkapitalbeløb omfatter:

for 2010 en mængde præferenceaktier for i alt 350 mio. EUR tildelt af Grækenland i 2009

for 2011, 2012 og 2013 en mængde præferenceaktier for i alt 1 350 mio. EUR tildelt i 2009 og 2011.

Disse beløb omfatter ikke den bro-rekapitalisering, som banken fik i 2012 til en værdi af 9 756 mio. EUR.

(32)  Se tabel 2.

(33)  I henhold til det konsoliderede årsregnskab for 2012.

(34)  Ved bookbuilding kontaktes potentielle investorer med henblik på at registrere deres købsordrer i ordrebogen for derved at gennemføre kapitalforhøjelsen.

(35)  https://www.nbg.gr/english/the-group/press-office/press-releases/Documents/Launch_press_release.06.05.2014.pdf.

(36)  https://www.nbg.gr/english/the-group/press-office/press-releases/Documents/20140509%20Pricing%20Press%20Release_%ce%95%ce%9d.pdf.

(37)  https://www.nbg.gr/en/the-group/press-office/press-releases/update-regarding-the-egm-10-5-14.

(38)  http://www.hfsf.gr/files/press_release_20140509_en.pdf.

(39)  Fortrolig oplysning.

(40)  Den græske nationalbanks afviklingsforanstaltningskommissions beslutning 1/4/23.3.2012.

(41)  Den græske nationalbanks afviklingsforanstaltningskommissions beslutning 1/6/23.3.2012.

(42)  Den græske nationalbanks afviklingsforanstaltningskommissions beslutning 1/5/23.3.2012.

(43)  Den græske nationalbanks afviklingsforanstaltningskommissions beslutning 1/1/23.3.2012.

(44)  Den græske nationalbanks afviklingsforanstaltningskommissions beslutning 1/3/23.3.2012.

(45)  Den græske nationalbanks afviklingsforanstaltningskommissions beslutning 1/2/23.3.2012.

(46)  Den græske nationalbanks afviklingsforanstaltningskommissions beslutning 1/7/23.3.2012.

(47)  Den græske nationalbanks afviklingsforanstaltningskommissions beslutning 1/8/23.3.2012.

(48)  FB Bank havde modtaget græske statsobligationer i januar 2009, som udløb i december 2011.

(49)  E-mail fra den græske nationalbank til Kommissionen, 11. maj 2013.

(50)  Den græske nationalbanks afviklingsforanstaltningskommissions beslutning 10/2/10.5.2013.

(51)  Den græske nationalbanks afviklingsforanstaltningskommissions beslutning 13/1/7.11.2013.

(52)  Stabilitetsfondens aktivitetsrapport for perioden juli-december 2013 på: http://www.hfsf.gr/files/HFSF_activities_Jul_2013_Dec_2013_en.pdf.

(53)  Bankens bud af 25. juli 2013, baseret på den græske nationalbanks data pr. 31. marts 2013.

(54)  Data indgivet af den græske nationalbank den 2. april 2014.

(55)  Den græske nationalbanks kredit- og forsikringskommissions beslutning 85/1/26.7.2013.

(56)  Stabilitetsfonden, Probank — gennemgang af modtagne bud, 25. juli 2013.

(57)  Den græske nationalbanks afviklingsforanstaltningskommissions beslutning 12/2/26.7.2013.

(58)  Differencen opstod primært, fordi bruttobeløbet for de faktiske overførte lån var mindre end det oprindeligt anslåede beløb på 197 mio. EUR, fordi hensættelserne til lån også steg med 141 mio. EUR, og fordi værdiansættelsen af egenkapitalen og obligationsporteføljen var faldet sammen med værdiansættelsen af passiver og primært indlån.

(59)  Stabilitetsfondens aktivitetsrapport for perioden juli-december 2013 på: http://www.hfsf.gr/files/HFSF_activities_Jul_2013_Dec_2013_en.pdf.

(60)  Ifølge Grækenlands rapport af 13. december 2013 om forvaltningen af garantiforanstaltningen og foranstaltningen med statsobligationslån.

(61)  Ifølge den græske nationalbanks brev af 7. november 2011 gælder garantierne summen af al likviditetsstøtte i en nødsituation (ELA).

(62)  Oplysninger anført i anmeldelse af 25. juni 2014.

(63)  Omstruktureringsplan indgivet den 25. juni 2014, bilag I, s. 24.

(64)  Som anført i betragtning 101 og 102 blev forpligtelsen bevilget i april 2012, og rekapitaliseringen fandt sted i maj 2012.

(65)  I før-tegningsaftalen hedder det: »Den effektive risiko, der skal betales til banken, omfatter EFSF-obligationerne og eventuelle kuponbetalinger og påløbne renter på EFSF-obligationerne for perioden fra udstedelsen af obligationerne og indtil omlægningen af forskudsbeløbet til aktiekapital og andre konvertible finansielle instrumenter i overensstemmelse med denne aftales bestemmelser«.

(66)  Se tabel 3.

(67)  http://www.nbg.gr/wps/wcm/connect/71b1f08a-2c84-4cfe-a368-f985c93d2da9/20130523_Announcement_Cut+Off+Date+and+Subscription+Period_final+clean+…%283%29_EN.pdf?MOD=AJPERES.

(68)  http://www.nbg.gr/wps/portal/en/the-group/Press-Office/Press-Releases/content/Press-Releases/anakoinosi-21-6-2013.

(69)  http://www.hfsf.gr/files/HFSF_activities_Jan_2013_Jun_2013_en.pdf.

(70)  http://www.nbg.gr/wps/portal/en/the-group/Press-Office/Press-Releases/content/Press-Releases/reverse-split.

(71)  http://www.hfsf.gr/files/HFSF_activities_Jan_2013_Jun_2013_en.pdf.

(72)  http://www.nbg.gr/wps/wcm/connect/af79cd67-5fd6-4811-bd70-2b493cf5c205/Announcement+Commencement+of+Trading_EN.pdf?MOD=AJPERES.

(73)  Udnyttelseskursen den 26. december 2013 var eksempelvis 4,3758 EUR. Den 26. juni 2014 vil den være 4,4616 EUR, den 26. december 2014 vil den være 4,5689 EUR, den 26. juni 2015 vil den være 4,6761 EUR osv.

(74)  Dette beløb på 60 mio. EUR i græske statsobligationer blev tildelt og bevilget banken i september 2013 i henhold til den græske nationalbanks kredit- og forsikringskommissions beslutning 73/1/10/05.2013 og den græske nationalbanks afviklingsforanstaltningskommissions beslutning 10/1/10.5.2003.

(75)  Udtrykket »udækket finansieringsbehov« kan derfor være misvisende, da det beskriver en kapitalstøtteforanstaltning og ikke likviditetsstøtte.

(76)  Stabilitetsfondens aktivitetsrapport for perioden juli-december 2013, marts 2014, s.4, på: http://www.hfsf.gr/files/HFSF_activities_Jul_2013_Dec_2013_en.pdf.

(77)  2010 Annual Report https://www.nbg.gr/english/the-group/investor-relations/annual-report-offerring-circular/Documents/73301T05_CNB.pdf.

(78)  2012 Annual Report, https://www.nbg.gr/english/the-group/investor-relations/annual-report-offerring-circular/Documents/NBG%20Form%2020-F.PDF.

(79)  2010 Annual Report https://www.nbg.gr/english/the-group/investor-relations/annual-report-offerring-circular/Documents/73301T05_CNB.pdf.

(80)  2012 Annual Report, https://www.nbg.gr/english/the-group/investor-relations/annual-report-offerring-circular/Documents/NBG%20Form%2020-F.PDF.

(81)  Omstruktureringsplan indgivet den 25. juni 2014, s. 30 (tal henviser til indenlandske tjenester, herunder f.eks. datterselskaber inden for forsikringer, fast ejendom og turisme).

(82)  Se betragtning 72 og 82.

(83)  Omstruktureringsplan indgivet den 25. juni 2014, s. 30.

(84)  Omstruktureringsplan indgivet den 25. juni 2014, bilag I, s. 11.

(85)  Omstruktureringsplan indgivet den 25. juni 2014, bilag I, s. 9.

(86)  Omstruktureringsplan indgivet den 25. juni 2014, bilag I, s. 11.

(87)  Forrentningen af risikovægtede aktiver, som ikke er negativt berørt af bankens høje kapitalgrundlag, vil nå op på […] % ved udgangen af omstruktureringsperioden.

(88)  Omstruktureringsplan indgivet den 25. juni 2014, s. 13.

(89)  Omstruktureringsplan indgivet den 25. juni 2014, s. 34.

(90)  Omstruktureringsplan indgivet den 25. juni 2014, s. 12.

(91)  De græske myndigheder anslår i deres oplysninger til Kommissionen den 21. november 2013, at kernekapitalprocenten vil stige med 35 basispoint i 2013.

(92)  Financial Report 2010, s. 44.

(93)  Omstruktureringsplan indgivet den 25. juni 2014, s. 12.

(94)  http://www.barchart.com/plmodules/?module=secFilings&filingid=8338505&type=HTML&popup=1&override=1&symbol=NBG.

(95)  Omstruktureringsplan indgivet den 25. juni 2014, s. 11.

(96)  Se tilsagnene i bilagets kapitel II.

(97)  De renteswaps, der er aftalt med Grækenland i henhold til en ISDA-aftale, herunder swaps med sikkerhed gennem Titlos Plc, medregnes ikke i nettolånene ved beregningen af forholdet mellem nettoudlån og indlån.

(98)  Se tilsagnene i bilagets kapitel II.

(99)  Se tilsagnene i bilagets kapitel II.

(100)  Se tilsagnene i bilagets kapitel II.

(101)  Se tilsagnene i bilagets afsnit A, kapitel III.

(102)  Se tilsagnene i bilagets afsnit A, kapitel III.

(103)  Se tilsagnene i bilagets afsnit A, kapitel III.

(104)  Se tilsagnene i bilagets afsnit C, kapitel III.

(105)  Grækenlands brev til Kommissionen af 25. juni 2014: Med hensyn til garantier udstedt af stabilitetsfonden præciseres det, at Den Hellenske Republik vil indhente Kommissionens godkendelse af ethvert tilbagekøb af garantier, der foretages af NBG eller en statslig enhed, herunder stabilitetsfonden), således at Kommissionen kan bekræfte, at det planlagte tilbagekøb af garantier ikke er i strid med statsstøttereglernes principper for forrentning.

(106)  Meddelelse fra Kommissionen — Statsstøttereglernes anvendelse på foranstaltninger truffet over for pengeinstitutter i forbindelse med den aktuelle globale finanskrise (EUT C 270 af 25.10.2008, s. 8).

(107)  Betragtning 59 til NBG-indledningsafgørelsen.

(108)  Betragtning 63 til NBG-indledningsafgørelsen.

(109)  Se betragtning 146 til Kommissionens afgørelse af 12. november 2008 i statsstøttesag SA. 510/08 — Italien »Vendita dei beni della compagnia aerea ALITALIA« (EUT C 46 af 25.2.2009, s. 6).

(110)  Se punkt 49 i bankmeddelelsen fra 2008 og punkt 20 i omstruktureringsmeddelelsen.

(111)  Se Kommissionens afgørelse af 25. januar 2010 i statsstøttesag NN 19/09 — Restructuring aid to Dunfermline Building Society, betragtning (47) (EUT C 101 af 20.4.2010, s. 7).Kommissionens afgørelse af 25. oktober 2010 i statsstøttesag N 560/09 — Aid for the liquidation of Fionia bank, betragtning (55) (EUT C 76 af 10.3.2011, s. 3).Kommissionens afgørelse af 8. november 2010 i statsstøttesag N 392/10 — Restructuring of CajaSur, betragtning (52) (EUT C 357 af 30.12.2010, s. 12).

(112)  Se fodnote 2 og 4.

(113)  Se artikel 9, stk. 15, i lov 4051/2012 og artikel 13A, stk. 4, i lov 3746/2009.

(114)  Grækenlands brev til Kommissionen af 14. maj 2013.

(115)  Emporiki Bank blev ikke — som ved afviklingen af de tre andelsbanker — kontaktet, da den i mellemtiden var blevet overtaget af Alpha Bank.

(116)  Se også betragtning (82) til Kommissionens afgørelse af 28.11.2012 i statsstøttesag SA.34053 (12/N) — Spain Recapitalisation and Restructuring of Banco de Valencia SA (EUT C 75 af 14.3.2013, s. 3).

(117)  Se fodnote 103.

(118)  Meddelelse fra Kommissionen om anvendelse af statsstøtteregler på støtteforanstaltninger til fordel for banker i forbindelse med finanskrisen fra og med 1. januar 2012 (»forlængelsesmeddelelsen fra 2011«) (EUT C 356 af 6.12.2011, s. 7).

(119)  Meddelelse fra Kommissionen om statsstøttereglernes anvendelse fra den 1. august 2013 på støtteforanstaltninger til fordel for banker i forbindelse med finanskrisen (»Bankmeddelelsen«) (EUT C 216 af 30.7.2013, s. 1).

(120)  Med hensyn til foranstaltning FB4 har stabilitetsfonden en fordring på 457 mio. EUR over for enheden under afvikling. Pr. 31. december 2013 beløb de bogførte værdiforringelsestab på denne fordring sig til 377 mio. EUR i stabilitetsfondens regnskab.

(121)  Omstruktureringsplan indgivet den 25. juni 2014, s. 17.

(122)  Se artikel 9, stk. 15, i lov 4051/2012 og artikel 13A, stk. 4, i lov 3746/2009.

(123)  Se fodnote 109

(124)  Se fodnote 103.

(125)  I sin rentabilitetsvurdering fra 2012 udpegede den græske nationalbank de fire største banker i Grækenland, som var egnede til rekapitalisering fra stabilitetsfonden, mens den vurderede, at de øvrige banker, dvs. de »ikkecentrale« banker, ikke var berettigede til rekapitalisering fra stabilitetsfonden.

(126)  Den græske nationalbanks afviklingsforanstaltningskommissions beslutning 12/1/26.7.2013.

(127)  Omstruktureringsplan indgivet den 25. juni 2014, s. 15.

(128)  Se fodnote 1 og 3.

(129)  Se NBG-indledningsafgørelsen, betragtning 38.

(130)  Stabilitetsfonden, årsregnskab for 2013, juni 2014, s. 6.

(131)  Se fodnote 56.

(132)  Det bemærkes også, at Grækenland bevilgede støtten til banken i henhold til den græske bankstøtteordning, som er blevet godkendt af Kommissionen på grundlag af traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), og igennem stabilitetsfonden, hvis stiftelse også er blevet godkendt ved Kommissionens afgørelse.

(133)  Se fodnote 2 og 3.

(134)  Se betragtning 41 til Kommissionens beslutning af 10. oktober 2008 i sag NN 51/08, Garantiordning for banker i Danmark (EUT C 273 af 28.10.2008, s. 2).

(135)  Se 2013 Financial Statements, s. 42.

(136)  Se betragtning 104: De påløbne renter tæller som et yderligere bidrag fra stabilitetsfonden og reducerer dermed den betaling, som stabilitetsfonden skulle erlægge til banken for at betale for rekapitaliseringen foråret 2013.

(137)  Se også afsnit 7.6.1.

(138)  Den teoretiske kurs uden tegningsrettigheder (»TERP«) er en almindeligt accepteret teknik på markedet til kvantificering af »udvandingseffekten« af aktiekapitalforhøjelser.

(139)  Den hellenske konkurrencemyndigheds beslutning 542/VII/19.6.2012 offentliggjort i den græske lovtidende (FEK B' 238/8.2.2013) på http://www.epant.gr/img/x2/apofaseis/apofaseis696_1_1362562606.pdf.

(140)  Opkøbet af de overførte aktiver og passiver fra Lamia Bank og Lesvos-Limnos Bank blev ikke anmeldt til den hellenske konkurrencemyndighed, fordi hver af andelsbankernes omsætning ikke oversteg den tærskel på 15 mio. EUR, der er fastsat ved artikel 6, stk. 1, i lov 3959/2011 sammenholdt med artikel 10, stk. 3, litra a), i samme lov.

(141)  Se også afsnit 7.5.1.

(142)  Den hellenske konkurrencemyndigheds beslutning 568/VII/15.7.2013 offentliggjort i den græske lovtidende (FEK B' 2460/1.10.2013) på: http://www.epant.gr/img/x2/apofaseis/apofaseis707_1_1381133065.pdf

(143)  Se bankens præsentation »NBG-Probank, Creating Value« af 24. april 2013, s. 8.

(144)  Se punkt 28 i omstruktureringsmeddelelsen og betragtning 320 i Kommissionens afgørelse 2011/823/EU af 5. april 2011 om Nederlandenes foranstaltninger C 11/09 (ex NN 53b/08, NN 2/10 og N 19/10) til fordel for ABN AMRO Group NV (oprettet efter fusionen mellem Fortis Bank Nederland og ABN AMRO N) (EUT L 333 af 15.12.2011, s. 1).

(145)  Kommissionen bemærker også, en del af bankens likviditetsbehov kan tilskrives stabilitetsfondens atypiske deltagelse i den første og anden bro-rekapitalisering og i rekapitaliseringen foråret 2013. Som betaling for sin deltagelse overførte stabilitetsfonden således EFSF-obligationer til banken i stedet for kontanter. Banken har et stort antal mellem- og langsigtede EFSF-obligationer, som betyder, at dens finansieringsbehov er højere, end hvis rekapitaliseringen var blevet udbetalt kontant. Denne del af likviditetsbehovene afspejler ikke en uhensigtsmæssig forretningsmodel eller balancestruktur. Disse behov forsvinder automatisk, når EFSF-obligationerne udløber.

(146)  De finansielle prognoser i omstruktureringsplanen adskiller sig fra resultatet af den græske nationalbanks 2013-stresstest, idet denne test ikke byggede på det samme sæt af formodninger, og nationalbanken indregnede yderligere justeringer.

(147)  Se betragtning (147).

(148)  Når den støtte, der blev tilbagebetalt inden for seks måneder, ikke medregnes, reduceres støttebeløbet til 15,6 % af bankens risikovægtede aktiver.

(149)  NBG's årsregnskab for 2013.

(150)  Se tilsagn nr. 7 på listen over tilsagn i bilagets kapitel II.

(151)  Se tilsagn nr. 4 på listen over tilsagn i bilagets kapitel II.

(152)  Se tilsagn nr. 11 på listen over tilsagn i bilagets kapitel III.


BILAG

Image

DEN HELLENSKE REPUBLIK

FINANSMINISTERIET

GENERALSEKRETÆR

Athen, juni 2014

National Bank of Greece — Den Hellenske Republiks tilsagn

Den Hellenske Republik skal sikre, at banken gennemfører den omstruktureringsplan, der er fremlagt den 24. juni 2014. Omstruktureringsplanen er baseret på makroøkonomiske antagelser som bestemt af Europa-Kommissionen (herefter »Kommissionen«) i tillæg I og på lovbestemte antagelser.

Den Hellenske Republik giver hermed følgende tilsagn (herefter »tilsagnene«) som en integreret del af omstruktureringsplanen. Tilsagnene omfatter tilsagnene om at gennemføre omstruktureringsplanen (herefter »omstruktureringstilsagnene)« og tilsagnene om selskabsledelse og erhvervsmæssig drift.

Tilsagnene finder anvendelse fra datoen for vedtagelse af Kommissionens afgørelse om godkendelse af omstruktureringsplanen (herefter »afgørelsen«).

Omstruktureringsperioden slutter den 31. december 2018. Tilsagnene gælder under hele omstruktureringsperioden, medmindre andet er angivet i de enkelte tilsagn.

Denne tekst fortolkes i lyset af afgørelsen på baggrund af den generelle EU-retlige ramme og ved henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (1).

KAPITEL I.   DEFINITIONER

I forbindelse med tilsagnene forstås ved:

(1)    Bank : National Bank of Greece S.A. og alle dens datterselskaber. Den omfatter derfor hele med alle dens græske og andre datterselskaber og filialer, både med og uden bankvirksomhed.

(2)    Kapitalforøgende bud i banksektoren : et bud, som resulterer i en forøgelse af bankens lovbestemte solvensgrad under hensyntagen til alle relevante elementer, navnlig fortjeneste/tab bogført for transaktionen og nedbringelsen af de risikovægtede aktiver som følge af salget (om nødvendigt korrigeret for stigningen i risikovægtede aktiver som følge af blivende finansielle forbindelser).

(3)    Kapitalforøgende bud i […] : a et bud, som resulterer i en forøgelse af bankens lovbestemte solvensgrad. Ethvert bud over den bogførte værdi af […] i bankens regnskaber antages automatisk at være kapitalforøgende.

(4)    Lukning : datoen for overdragelsen til køberen af ejendomsretten til den frasolgte virksomhed.

(5)    Den frasolgte virksomhed : alle forretninger og aktiver, som banken giver tilsagn om at sælge.

(6)    Ikrafttrædelsesdato : datoen for vedtagelsen af afgørelsen.

(7)    Slutdato for omstruktureringsperioden : 31. december 2018.

(8)    Udenlandske aktiver eller ikkegræske aktiver : aktiver knyttet til kundeaktiviteter uden for Grækenland, uafhængigt af det land, hvor aktiverne bogføres. Aktiver, der bogføres i eksempelvis Luxembourg, men knytter sig til kundeaktiviteter i Grækenland, ikke medtaget i denne definition. Omvendt anses aktiver, der bogføres i Luxembourg eller Grækenland, men knytter sig til kundeaktiviteter i andre sydøsteuropæiske lande, for at være udenlandske aktiver og medtages i denne definition.

(9)    Udenlandske virksomheder : bankens datterselskaber og filialer med bankvirksomhed eller anden virksomhed.

(10)    Udenlandske datterselskaber : alle bankens datterselskaber med bankvirksomhed eller anden virksomhed uden for Grækenland.

(11)    Græsk bankvirksomhed : bankens græske bankvirksomhed, uafhængigt af hvor aktiverne bogføres.

(12)    Anden græsk virksomhed : anden græsk virksomhed, som banken driver, uafhængigt af hvor aktiverne bogføres.

(13)    Græske datterselskaber : alle bankens græske datterselskaber med bankvirksomhed eller anden virksomhed.

(14)    Den tilsynsførende administrator : en eller flere fysiske eller juridiske personer, som er uafhængige af banken, godkendt af Kommissionen og udnævnt af banken. Den tilsynsførende administrator har pligt til at føre tilsyn med bankens overholdelse af tilsagnene.

(15)    Køber : en eller flere fysiske eller juridiske personer, som helt eller delvis køber den frasolgte virksomhed.

(16)    Salg : salget af 100 % af bankens aktiebeholdning, medmindre andet er anført i det enkelte tilsagn.

I forbindelse med tilsagnene gælder udtrykkene i både ental og flertal, medmindre andet er anført i tilsagnene.

KAPITEL II.   OMSTRUKTURERINGSTILSAGN

(1)

Antal filialer i Grækenland: Antallet af filialer i Grækenland skal være højst […] pr. 31. december 2017.

(2)

Antal medarbejdere i Grækenland: Antallet af fuldtidsækvivalenter (»FTÆ'er«) i Grækenland (græsk bankvirksomhed og anden virksomhed) skal være højst […] pr. 31. december 2017.

(3)

Samlede omkostninger i Grækenland: De samlede omkostninger i Grækenland (græsk bankvirksomhed og anden virksomhed) skal være højst […] mio. EUR pr. 31. december 2017 (2).

(4)

Indlånsomkostninger i Grækenland: For at genoprette sin rentabilitet før hensættelser på det græske marked skal banken nedbringe sine finansieringsomkostninger gennem en nedsættelse af omkostningerne ved indskud i Grækenland (herunder opsparings-, anfordrings- og aftalekonti og andre lignende produkter, der tilbydes kunderne, og som banken bærer omkostningerne ved) […].

(5)

Forholdet mellem nettoudlån og -indlån i Grækenland: For den græske bankvirksomhed skal forholdet mellem nettoudlån og -indlån være højst 115 % pr. 31. december 2017. […]

(6)

Støtte til aktiviteter i Tyrkiet: Indtil den 30. juni 2018 må banken ikke tilføre yderligere […].

Banken må ikke indirekte støtte Finansbank ved overførsel af lån eller andre aktiver til en af bankens andre enheder.

(7)

Afhændelse af […] af […] udenlandske virksomheder og […] af Finansbank inden 30. juni 2018: Banken skal sælge (ved underskrift) sine udenlandske datterselskaber i […] og sin filial i […] senest den 30. juni 2018 for at indskrænke dens internationale aktiviteter.

(7.1)

[…]

(7.2)

[…]

(7.3)

[…]

(8)

Salg af […]: […]

(9)

Salg af værdipapirer: Porteføljen af noterede værdipapirer, der defineres som følger, skal afhændes inden den […], mens porteføljen af ikkenoterede værdipapirer skal afhændes inden den […]. Disse porteføljer omfatter alle aktieinvesteringer, der overstiger […] mio. EUR, og alle investeringer i efterstillede obligationer og hybridobligationer, ekskl. […].

(10)

Afhændelse af private equity-datterselskab: Banken skal afhænde NBG Private Equity Funds inden den […]. […]

(11)

Med hensyn til salg i henhold til disse tilsagn erklærer Den Hellenske Republik, at:

a)

køberen er uafhængig af og ikke tilknyttet banken

b)

køberen af den frasolgte virksomhed ikke er finansieret direkte eller indirekte af banken med henblik på købet (3)

c)

banken i en periode på fem år efter afslutningen af salget ikke erhverver sig direkte eller indirekte indflydelse på hele eller dele af den frasolgte virksomhed uden en forhåndsgodkendelse af Kommissionen.

(12)

Investeringspolitik: Indtil 30. juni 2017 undlader banken at købe ikke-investeringsværdige værdipapirer.

Dette tilsagn gælder ikke for følgende værdipapirer de undtagne værdipapirer):

i)

[…]

ii)

[…]

iii)

[…]

iv)

[…]

v.)

[…]

(13)

Lønloft: Indtil […] giver banken ikke nogen medarbejder eller direktør en samlet årlig løn (løn, pensionsbidrag og bonus) på over […]. I tilfælde af en kapitaltilførsel fra stabilitetsfonden vil aflønningsloftet blive revideret i henhold til bankmeddelelsen af 1. august 2013. […]

KAPITEL III.   TILSAGN OM SELSKABSLEDELSE OG ERHVERVSMÆSSIG DRIFT — FORLÆNGELSE OG ÆNDRINGER

(1)

Banken skal fortsat opfylde tilsagnene om selskabsledelse og erhvervsmæssig drift som fremlagt af Den Hellenske Republik den 20. november 2012 med senere ændringer angivet i Kapitel III i tilsagnene frem til den 30. juni 2018. […]

(2)

Hvis et enkelt tilsagn ikke finder anvendelse på bankniveau, må banken ikke bruge de datterselskaber eller aktiviteter, der ikke er omfattet af det pågældende tilsagn, til at omgå tilsagnet.

Afsnit A.   Oprettelse af en effektiv og tilstrækkelig intern organisation

(3)

Banken, undtagen dens udenlandske datterselskaber, skal til hver en tid overholde samtlige bestemmelser i lov 3016/2002 om selskabsledelse og lov 2190/1920 om Sociétés Anonymes og især bestemmelserne vedrørende selskabets organer og deres funktioner, f.eks. generalforsamling og bestyrelser, for at sikre en klar ansvarsfordeling og gennemsigtighed. Generalforsamlingens beføjelser skal være begrænset til de samme som bestemt i selskabsretten, navnlig for så vidt angår rettigheder til oplysning. Mere vidtrækkende beføjelser, der går herudover, som vil kunne have en uhensigtsmæssig indflydelse på forretningsførelsen, ophæves. Ansvaret for den daglige drift skal klart ligge hos bankens direktion.

(4)

Banken, undtagen dens udenlandske datterselskaber, skal til hver en tid overholde rammen for forbindelserne med den græske finansielle stabilitetsfond (herefter »stabilitetsfonden«).

(5)

Banken skal overholde gældende bestemmelser i Governor's Act 2577/9.3.2006 for både individuelt og på koncernplan at opretholde en effektiv organisationsstruktur og et tilstrækkeligt internt kontrolsystem, herunder de tre centrale søjler intern revision, risikostyring og regeloverholdelsesfunktioner og bedste internationale selskabsledelsespraksis.

(6)

Banken skal have en effektiv organisationsstruktur for at sikre, at afdelingerne for intern revision og risikostyring er fuldt uafhængige af kommercielle netværk og rapporterer direkte til bestyrelsen. Et revisionsudvalg og et risikoudvalg nedsat blandt bestyrelsesmedlemmerne skal vurdere alle spørgsmål, der rejses af de pågældende afdelinger. Et fyldestgørende kommissorium for intern revision og for risikostyring skal specificere de to afdelingers roller, ansvarsområder og ressourcer. Disse kommissorier skal opfylde internationale standarder og sikre afdelingernes fulde uafhængighed. En kreditpolitik skal rumme vejledning og instruktioner vedrørende bevilling af lån, herunder fastsættelse af rentesatser og omlægning af lån.

(7)

Banken skal over for de kompetente myndigheder offentliggøre listen over aktionærer, som ejer mindst 1 % ordinære aktier.

Afsnit B.   Handelspraksis og risikoovervågning

Generelle principper

(8)

Kreditpolitikken skal indeholde bestemmelser om, at alle kunder skal behandles retfærdigt efter andre ikkediskriminerende procedurer end dem, der vedrører kreditrisiko og betalingsevne. Kreditpolitikken skal omfatte grænser for, hvornår bevillingen af lån skal godkendes på højere ledelsesniveauer, og for omlægning af lån og håndtering af krav og retstvister. Kreditpolitikken skal centralisere beslutningsprocessen på nationalt plan i udvalgte centre og omfatte klare beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at sikre, at instruktionerne heri gennemføres konsekvent inden for al græsk bankvirksomhed.

(9)

Banken skal overalt i sin græske bankvirksomhed indarbejde kreditpolitikkens regler fuldt ud i sine procedurer og udbetalingssystemer vedrørende udstedelse af lån og refinansiering af lån.

Særlige bestemmelser

(10)

De særlige bestemmelser anført i kapitel III, nr. 8-18, i tilsagnene skal finde anvendelse på græsk bankvirksomhed, medmindre andet udtrykkeligt er anført.

(11)

Kreditpolitikken skal kræve, at fastsættelse af renter på lån og realkreditlån opfylder strenge retningslinjer. Disse retningslinjer skal omfatte pligten til nøje at overholde kreditpolitikkens standardtabeller med rentesatser (i intervaller) afhængigt af lånets løbetid, kreditrisikovurdering af kunden, den forventede erholdelighed af aktiver, der er stillet som sikkerhed (herunder tidsrammen for en potentiel afvikling), det samlede engagement hos banken (f.eks. indlånenes niveau og stabilitet, gebyrstruktur og andre tværgående salgsaktiviteter) og bankens finansieringsomkostning. Der dannes specifikke klasser for låneaktiver (f.eks. kommercielle lån, realkreditlån, sikrede/usikrede osv.), og rammen for fastsættelse af rentesatserne overføres til en passende tabel i kreditpolitikken, som skal ajourføres regelmæssigt af kreditudvalget. Enhver undtagelse skal behørigt godkendes af kreditudvalget eller et lavere beføjelsesniveau, når kreditpolitikken tillader det. Skræddersyede transaktioner, såsom syndikerede lån eller projektfinansiering, skal overholde de samme principper under behørig hensyntagen til, at de måske ikke passer ind i de standardiserede tabeller i kreditpolitikken. Overtrædelser af denne prispolitik skal indberettes til den tilsynsførende administrator.

(12)

Risikostyringsafdelingen skal være ansvarlig for vurdering af kreditrisiko og værdiansættelse af sikkerhedsstillelse. Når risikostyringsafdelinger vurderer lånekvaliteten, skal den handle uafhængigt og afgive sin skriftlige udtalelse for at sikre, at kriterierne for vurderingen anvendes konsekvent på tværs af tid og kunder og i forhold til bankens kreditpolitik.

(13)

Med hensyn til lån til enkeltpersoner skal banken for al sin græske bankvirksomhed og på basis af bedste internationale praksis anvende strenge, individuelle og aggregerede grænser for det maksimale lånebeløb, som kan ydes til en enkelt kreditrisiko (hvis det overhovedet er tilladt ifølge græsk lov og EU-retten). Disse grænser skal tage højde for løbetiden på lånet og kvaliteten af sikkerhedsstillelsen og skal fastsættes i forhold til centrale benchmarks, herunder kapitalen.

(14)

Bevilling af lån (4) med henblik på at sætte låntagerne i stand til at købe bankens og andre bankers aktier eller hybridinstrumenter (5) er forbudt, uanset hvem låntageren er (6). Denne bestemmelse skal anvendes og kontrolleres på bankniveau.

(15)

Alle låneanmodninger fra ikketilknyttede låntagere på over [[…] % af bankens risikovægtede aktiver] eller ethvert lån, der kun er eksponeret for en enkelt gruppe (defineret som en gruppe af tilknyttede låntagere, som repræsenterer en enkelt kreditrisiko) på over [[…] % af bankens risikovægtede aktiver] skal indberettes til den tilsynsførende administrator, som kan udsætte ydelsen af kreditbevillingen eller lånet med […] arbejdsdage, hvis betingelserne ikke forekommer at være fastlagt ifølge armslængdeprincippet, eller hvis der ikke er tilgået den tilsynsførende administrator tilstrækkelige oplysninger. I nødstilfælde kan denne periode blive reduceret til […] arbejdsdage, såfremt der er tilgået den tilsynsførende administrator tilstrækkelige oplysninger. Denne periode vil sætte den tilsynsførende administrator i stand til at rapportere tilfældet til Kommissionen og stabilitetsfonden, før banken træffer en endelig afgørelse.

(16)

Kreditpolitikken skal indeholde klare instrukser om omlægning af lån. Det skal klart defineres deri, hvilke lån der er berettigede, og på hvilke vilkår, og de vilkår og betingelser, der kan foreslås de berettigede kunder, skal angives. Banken skal for al græsk bankvirksomhed sikre, at alle omlægninger sker for at styrke bankens fremtidige inddrivelser og dermed beskytte bankens interesser. Omlægningspolitikken må under ingen omstændigheder sætte bankens fremtidige rentabilitet på spil. Til det formål skal bankens risikostyringsafdeling være ansvarlig for udvikling og gennemførelse af tilstrækkelige rapporteringsmekanismer vedrørende omlægningseffektiviteten, udførelse af tilbundsgående analyser af intern og/eller ekstern bedste praksis, som minimum kvartalsvis rapportering af resultaterne til kreditudvalget og bestyrelsens risikoudvalg, forslag til praktisk mulige forbedringer af de involverede procedurer og politikker samt for tilsyn og rapportering om gennemførelsen heraf til kreditudvalget og bestyrelsens risikoudvalg.

(17)

Banken skal for al græsk bankvirksomhed vedtage en politik for krav og retstvister med sigte på at maksimere inddrivelsen og forebygge enhver forskelsbehandling eller fortrinsbehandling i forvaltningen af retstvister. Banken skal sikre, at alle nødvendige foranstaltninger er truffet for at maksimere inddrivelserne for banken og beskytte dens finansielle stilling på lang sigt. Ethvert brud på gennemførelsen af denne politik skal indberettes til den tilsynsførende administrator.

(18)

Banken skal overvåge kreditrisikoen gennem et veludviklet sæt af alarmer og rapporter, som sætter risikostyringsafdelingen i stand til at: i) identificere tidlige signaler om værdiforringelsestab på lån og misligholdelser, ii) vurdere udlånsporteføljens erholdelighed (herunder, men ikke begrænset til alternative tilbagebetalingskilder, såsom meddebitorer og kautionister samt sikkerhedsstillelse eller sikkerhed, der er til rådighed, men ikke stillet), iii) vurdere bankens samlede eksponering for en individuel kunde eller på porteføljeniveau og iv) foreslå korrigerende og forbedrende handlinger for bestyrelsen i nødvendigt omfang. Den tilsynsførende administrator skal have adgang til denne information.

Bestemmelser, der finder anvendelse på tilknyttede låntagere

(19)

Alle bestemmelser, der finder anvendelse på tilknyttede låntagere, gælder på bankniveau.

(20)

Inden for kreditpolitikken skal et særligt afsnit omhandle reglerne om forbindelserne til de tilknyttede låntagere. Tilknyttede låntagere omfatter medarbejdere, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, direktører samt deres ægtefæller, børn og søskende og enhver juridisk enhed, der direkte eller indirekte er kontrolleret af nøglemedarbejdere (dvs. ansatte, der er involveret i beslutningsprocessen omkring kreditpolitikken), aktionærer, bestyrelsesmedlemmer eller direktører eller deres ægtefæller, børn og søskende. Dermed skal enhver offentlig institution eller statsligt kontrolleret organisation, ethvert offentligt selskab eller statsligt kontor anses for at være en tilknyttet låntager. Politiske partier skal også behandles som tilknyttede låntagere i kreditpolitikken. Der skal lægges særlig vægt på beslutninger om omlægning og nedskrivning af lån til nuværende eller tidligere medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer, aktionærer, direktører og deres familiemedlemmer samt på de politikker, man følger, når man fastslår hensigtsmæssighed, ansætter værdi, registrerer pant og inddriver sikkerhed på lån ved udpantning. Definitionen af tilknyttede låntagere er yderligere specificeret i et separat dokument.

(21)

Risikostyringsafdelingen skal være ansvarlig for kortlægning af alle grupper af tilknyttede låntagere, som udgør en enkelt kreditrisiko, med henblik på ordentlig overvågning af koncentrationen af kreditrisiko.

(22)

Med hensyn til lån til enkeltpersoner og juridiske enheder skal banken på basis af bedste internationale praksis anvende strenge, individuelle og aggregerede grænser for det maksimale lånebeløb, som kan ydes til en enkelt kreditrisiko, der vedrører tilknyttede låntagere (hvis det overhovedet er tilladt ifølge græsk lov og EU-retten).

(23)

Banken skal overvåge sin eksponering for tilknyttede låntagere separat, herunder enheder i den offentlige sektor og politiske partier. Den nye produktion af lån (7) til tilknyttede låntagere (årlig % af beholdning år – 1 (8)) må ikke være større end den nye produktions andel af den samlede udlånsportefølje i Grækenland (årlig % af beholdning år – 1). Dette tilsagn skal opfyldes separat for hver type tilknyttet låntager (medarbejder, aktionær, direktør, offentlige enheder eller politisk parti). For at sikre ensartede spilleregler i den græske økonomi må kreditvurderingen af de tilknyttede låntagere såvel som de rentefastsættelsesbetingelser og den eventuelle omlægning, de får tilbudt, ikke være mere fordelagtig end de betingelser, der tilbydes lignende, men ikketilknyttede låntagere. Denne forpligtelse finder ikke anvendelse på eksisterende generelle medarbejderordninger med subsidierede lån. Banken skal hver måned rapportere til kreditudvalget om udviklingen i denne eksponering, omfanget af den nye produktion og de seneste låneanmodninger på over [[…] % af bankens risikovægtede aktiver].

(24)

Kreditkriterierne vedrørende medarbejdere/direktører/aktionærer må ikke være mindre strenge end dem, der gælder andre, ikketilknyttede låntagere. Hvis den samlede krediteksponering for en enkelt medarbejder/direktør/aktionær overstiger et beløb svarende til en [[…]] fast løn for sikrede lån og et beløb svarende til en [[…]] fast løn for usikrede lån, skal eksponeringen straks indberettes til den tilsynsførende administrator, som kan gribe ind og udsætte bevillingen af lånet i henhold til den procedure, der er beskrevet i kapitel III, afsnit 25, i tilsagnene.

(25)

Alle låneanmodninger fra tilknyttede låntagere på over [[…] % af bankens risikovægtede aktiver] eller ethvert lån, der kun er eksponeret for en enkelt gruppe (defineret som en gruppe af tilknyttede låntagere, som repræsenterer en enkelt kreditrisiko) på over [[…] % af bankens risikovægtede aktiver] skal indberettes til den tilsynsførende administrator, som kan udsætte ydelsen af kreditbevillingen eller lånet med […] arbejdsdage, hvis betingelserne ikke forekommer at være fastlagt ifølge armslængdeprincippet, eller hvis der ikke er tilgået den tilsynsførende administrator tilstrækkelige oplysninger. I nødstilfælde kan denne periode blive reduceret til […] arbejdsdage, såfremt der er tilgået den tilsynsførende administrator tilstrækkelige oplysninger. Denne periode vil sætte den tilsynsførende administrator i stand til at rapportere tilfældet til Kommissionen og stabilitetsfonden, før banken træffer en endelig afgørelse.

(26)

Når det gælder tilknyttede låntagere, skal en omlægning af lån overholde de samme krav som lån til ikketilknyttede låntagere. Der skal desuden foretages en vurdering og om fornødent en forbedring af de etablerede rammer og politikker for forvaltning af nødlidende aktiver. Det forventes imidlertid, at omlagte lån til tilknyttede låntagere skal indberettes særskilt, i det mindste opdelt i kategori af låneaktiv og type tilknyttet låntager.

Afsnit C:   Andre begrænsninger

(27)    Forbud mod udbetaling af udbytte og kuponrente, opkøb, call-optioner og tilbagekøb : Medmindre Kommissionen tillader en undtagelse, giver Den Hellenske Republik tilsagn om følgende:

a)

Banken må kun udbetale kuponrenter på hybride kapitalinstrumenter (eller andre instrumenter, hvor der ikke er obligatorisk kuponrente) og udbytte på egenkapitalinstrumenter og efterstillede gældsinstrumenter, hvis det er lovpligtigt. […] Banken må ikke frigøre reserver til at muliggøre dette. Hvis der i forbindelse med dette tilsagn er tvivl om, hvorvidt der består en lovpligt, skal banken fremlægge den foreslåede kuponrente- eller udbyttebetaling for Kommissionen til godkendelse.

b)

Banken må ikke tilbagekøbe egne aktier eller udnytte en call-option for disse egenkapitalinstrumenter eller efterstillede gældsinstrumenter.

c)

Banken må ikke tilbagekøbe hybride kapitalinstrumenter.

(28)    Forbud mod opkøb : Den Hellenske Republik giver tilsagn om, at banken ikke køber aktiver eller aktier i nogen virksomhed. Forbuddet mod opkøb gælder både virksomhed i form af et selskab og en pakke af aktiver, der udgør en virksomhed (9).

i)    Undtagelser, der kræver forudgående godkendelse fra Kommissionen : Uanset dette forbud kan banken efter opnåelse af Kommissionens godkendelse og i relevant omfang på forslag fra stabilitetsfonden købe forretninger og virksomheder, hvis det under usædvanlige omstændigheder er nødvendigt for at genoprette den finansielle stabilitet eller sikre effektiv konkurrence.

ii)    Undtagelser, der ikke kræver forudgående godkendelse fra Kommissionen : Banken kan købe andele i virksomheder, såfremt:

a)

købsprisen, som banken betaler for ethvert køb, er under [[…] %] af bankens balance (10) på datoen for tilsagnenes ikrafttrædelse (11), og

b)

den samlede købspris, som banken har betalt for alle sådanne opkøb fra datoen for tilsagnenes ikrafttrædelse og indtil udgangen af omstruktureringsperioden, er mindre end [[…] %] af bankens balance på datoen for tilsagnenes ikrafttrædelse.

iii)    Aktiviteter, der ikke er omfattet af forbuddet mod opkøb : Forbuddet mod opkøb gælder ikke erhvervelser, der finder sted som en del af den almindelige bankforretning i forbindelse med forvaltningen af eksisterende krav over for nødlidende virksomheder.

(29)    Forbud mod reklame : Den Hellenske Republik giver tilsagn om, at banken afholder sig fra at annoncere med henvisning til statsstøtte og fra at anvende aggressiv handelspraksis, som ikke ville forekomme uden statsstøtten fra Den Hellenske Republik.

KAPITEL IV.   DEN TILSYNSFØRENDE ADMINISTRATOR

(1)

Den Hellenske Republik giver tilsagn om, at banken ændrer og udvider mandatet for den tilsynsførende administrator, som er godkendt af Kommissionen og udpeget af banken den 16. januar 2013 og indtil slutningen af omstruktureringsperioden. Banken udvider også dette mandats anvendelsesområde til at omfatte tilsyn med i) omstruktureringsplanen og ii) alle tilsagn givet i dette katalog.

(2)

Fire uger efter ikrafttrædelsesdatoen for tilsagnene skal Den Hellenske Republik forelægge Kommissionen den fulde ordlyd af det ændrede mandat, som skal omfatte alle de bestemmelser, der er nødvendige for, at den tilsynsførende administrator kan udføre sine opgaver i overensstemmelse med tilsagnene.

(3)

I et separat dokument er der fastlagt yderligere bestemmelser om den tilsynsførende administrator.

Christina PAPAKONSTANTINOU

Generalsekretær


(1)  Rådets forordning (EF) Nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1).

(2)  Dette beløb omfatter ikke omkostninger vedrørende TEKE/Skelos Exygiansis (ordningen for bankafvikling).

(3)  Dette gælder ikke for salget af fast ejendom, hvor banken kan yde finansiering til køberen, hvis dette nye udlån sker i overensstemmelse med forsigtig udlånspraksis. Med henblik på at kontrollere, at forpligtelsen til at nedgeare ikkegræske aktiver overholdes, skal nye udlån, der er omfattet af definitionen af ikkegræske aktiver, tages i betragtning.

(4)  I forbindelse med dette tilsagn skal udtrykket »lån« fortolkes bredt som enhver type finansiering, f.eks. en trækningsret eller en garanti.

(5)  »Andre banker« henviser her til ethvert pengeinstitut i hele verden.

(6)  Enhver låntager, også bankens private banking-kunder, er omfattet af dette tilsagn.

(7)  Den nye produktion af lån dækker også fornyelse og omlægning af eksisterende lån.

(8)  »Årlig % af beholdning år-1« henviser til den nye produktion som en andel af beholdningen ved udgangen af året før. De risikovægtede aktiver angives med beløbet ultimo året.

(9)  I forbindelse med dette tilsagn holdes bankens forretning med privat egenkapital/venturekapital uden for tilsagnets anvendelsesområde. I den henseende skal banken sende en formel anmodning til Kommissionen med en forretningsplan for denne forretning.

(10)  I forbindelse med dette tilsagn svarer balancen til bankens samlede aktiver.

(11)  Hvis Kommissionen i henhold til tilsagnet i punkt i, afsnit (28), Kapitel III godkender, at opkøbsforbuddet hæves, skal bankens balance på datoen for tilsagnenes ikrafttrædelse beregnes sådan, at også aktiverne i de købte enheder eller de købte aktiver på købsdatoen indgår.


Tillæg I

MAKROØKONOMISKE PROGNOSER FOR GRÆSK INDENLANDSK VIRKSOMHED

% årlig vækst (medmindre andet er anført)

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Kumulativ vækst 2013-2017

BNP i faste priser

– 6,4

– 4,2

0,6

2,9

3,7

3,5

6,4

Nominel vækst i lån Grækenland

– 6,4

– 4,2

0,6

2,9

3,7

3,5

6,4

BNP-deflator

– 0,8

– 1,1

– 0,4

0,4

1,1

1,3

1,3

Ejendomspriser

– 11,7

– 10

– 5

0

2

3,5

 

Husholdningernes nominelle disponible indkomst

– 8,8

– 9,5

– 0,3

– 0,4

2,6

3,6

– 4,5

Private indskud

– 7

1,3

1

3,4

5

5

16,6

Arbejdsløshed (%)

24,2

27

26

24

21

18,6

 

ECB's refinansieringsrente (%)

0,75

0,5

0,5

1

1,5

1,75

 

Flest NPL

 

 

Q3– Q4 2014

 

 

 

 

3-måneders-Euribor (gennemsnit, %)

 

0,24

0,43

0,75

1,25

1,80

 

Adgang til kapitalmarkeder — repoer

 

JA — intet loft

 

Adgang til kapitalmarkedet — dækkede/ikke-efterstillede usikrede

 

JA — op til 500 mio. EUR hver

JA — op til 1 mia. EUR hver

JA — intet loft

 


RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

10.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/91


Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343/, der findes på adressen:

http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html.

Regulativ nr. 95 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer for så vidt angår beskyttelse af fører og passagerer ved sidepåkørsel [2015/1093]

Omfattende al gældende tekst frem til:

Supplement 4 til ændringsserie 03 med ikrafttrædelsesdato: 10. juni 2014

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORDNING

1.

Anvendelsesområde

2.

Definitioner

3.

Ansøgning om godkendelse

4.

Godkendelse

5.

Forskrifter og prøvninger

6.

Ændringer af køretøjstypen

7.

Produktionens overensstemmelse

8.

Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

9.

Endeligt ophør af produktionen

10.

Overgangsbestemmelser

11.

Navne og adresser på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de typegodkendende myndigheder

BILAG

1

Meddelelse

2

Udformning af godkendelsesmærket

3

Metode til bestemmelse af »H-punktet« og den faktiske torsovinkel for siddepladser i motorkøretøjer

4

Forskrifter for kollisionsprøvning

5

Specifikationer for den mobile, deformerbare barriere

6

Teknisk beskrivelse af prøvedukken til sidepåkørsel

7

Anbringelse af prøvedukken til sidepåkørsel

8

Delvis prøvning

9

Prøvningsprocedurer for beskyttelsen af fører og passagerer i eldrevne køretøjer mod højspænding og elektrolytsudslip

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

Dette regulativ gælder for egenskaberne ved sidepåkørsel af passagerkabinekonstruktionen for de køretøjer af klasse M1 og N1  (1), på hvilke det laveste sædes R-punkt ikke er over 700 mm over vejbanen, når køretøjets tilstand svarer til dets referencemasse, således som denne er defineret i dette regulativs punkt 2.10.

2.   DEFINITIONER

I dette regulativ forstås ved:

2.1.   »Godkendelse af et køretøj«: godkendelse af en køretøjstype med hensyn til passagerkabinens egenskaber ved sidepåkørsel.

2.2.   »Køretøjstype«: en klasse af motorkøretøjer, der ikke frembyder væsentlige forskelle med hensyn til:

2.2.1.

køretøjets længde, bredde og frihøjde, for så vidt de har negativ indvirkning på de i dette regulativ foreskrevne egenskaber

2.2.2.

konstruktion, dimensioner, form og materialer for passagerkabinens sidevægge, for så vidt de har negativ indvirkning på de i dette regulativ foreskrevne egenskaber

2.2.3.

passagerkabinens form og indvendige dimensioner og typen af beskyttelsessystemer, for så vidt de har negativ indvirkning på de i dette regulativ foreskrevne egenskaber

2.2.4.

motorens placering (front-, hæk- eller centermotor) og orientering (tværstillet eller langstillet) for så vidt dette har negativ indvirkning på resultatet af den i dette regulativ foreskrevne kollisionsprøvning

2.2.5.

køretøjets masse (ulastet), for så vidt den har negativ indvirkning på de i dette regulativ foreskrevne egenskaber

2.2.6.

valgmulighederne for indretningen eller det indvendige udstyr for så vidt dette har negativ indvirkning på de i dette regulativ foreskrevne egenskaber

2.2.7.

typen af forsæde(r) og R-punktets beliggenhed, for så vidt de har negativ indvirkning på de i dette regulativ foreskrevne egenskaber

2.2.8.

placeringen af det genopladelige energilagringssystem (REESS), for så vidt det har negativ indvirkning på resultatet af den i dette regulativ foreskrevne kollisionsprøvning.

2.3.   »Passagerkabine«: det rum, hvor fører og passagerer opholder sig under kørslen, afgrænset ved taget, gulvet, sidevæggene, dørene, udvendige ruder, den forreste skilleplade og planet for kabinens bageste skilleplade eller planet for bageste ryglænsbeslag.

2.3.1.   »Passagerkabine for så vidt angår beskyttelse af fører og passagerer«: det rum, hvor fører og passagerer opholder sig, afgrænset af taget, gulvet, sidevæggene, dørene, udvendige ruder, den forreste skilleplade og planet for kabinens bageste skilleplade eller planet for bageste ryglænsbeslag.

2.3.2.   »Passagerkabine for så vidt angår vurdering af elektrisk sikkerhed«: det rum, hvor fører og passagerer opholder sig, afgrænset af taget, gulvet, sidevæggene, dørene, udvendige ruder, den forreste og bageste skillevæg eller bagklap samt af de elektriske beskyttelsesbarrierer og indkapslinger til beskyttelse af fører og passagerer mod direkte kontakt med strømførende højspændingsdele.

2.4.   »R-punkt« eller »sædets referencepunkt«: det referencepunkt, der er fastlagt af køretøjets fabrikant, og som:

2.4.1.

er bestemt ved koordinater fastlagt i henhold til køretøjets konstruktion

2.4.2.

svarer til det teoretiske drejningspunkt for overkrop/lår (H-punkt) ved den laveste og mest tilbagestillede normale kørestilling eller brugsstilling, der for hver af de angivne siddepladser angives af køretøjets fabrikant.

2.5.   »H-punkt«: det punkt, der er fastlagt i bilag 3 til dette regulativ.

2.6.   »Brændstofbeholderens kapacitet«: den af fabrikanten angivne kapacitet af køretøjets brændstofbeholder.

2.7.   »Tværplan«: et lodret plan vinkelret på køretøjets vertikale midterplan i længderetningen.

2.8.   »Beskyttelsessystem«: anordninger beregnet til at fastholde og/eller beskytte fører og passagerer.

2.9.   »Type beskyttelsessystem«: en kategori beskyttelsessystemer, som indbyrdes ikke frembyder væsentlige forskelle med hensyn til:

 

teknologi

 

geometri

 

materialer.

2.10.   »Referencemasse«: masse af ulastet køretøj, hvortil lægges en masse på 100 kg (massen af prøvedukken til sidepåkørsel og tilhørende instrumenter).

2.11.   »Ulastet masse«: køretøjets masse, når dette er køreklart, uden fører, passagerer eller last, med brændstoftanken fyldt op til 90 % af kapaciteten samt sædvanligt værktøjssæt og reservehjul, hvor sådant anvendes.

2.12.   »Mobil, deformerbar barriere«: den anordning, hvormed prøvekøretøjet påkøres. Den består af en prøvevogn og en slaganordning.

2.13.   »Slaganordning«: en sammentrykningsanordning, der er monteret fortil på en mobil, deformerbar barriere.

2.14.   »Prøvevogn«: en ramme på hjul, der kan bevæge sig i sin længdeakse indtil anslagspunktet. Slaganordningen er monteret på forenden af prøvevognen.

2.15.   »Højspænding«: klassifikation af en elektrisk komponent eller et kredsløb, hvis arbejdsspænding er > 60 V og ≤ 1 500 V jævnstrøm (DC) eller > 30 V og ≤ 1 000 V vekselstrøm (AC) RMS (kvadratisk middelværdi).

2.16.   »Genopladeligt energilagringssystem (REESS)«: det genopladelige energilagringssystem, der leverer elektrisk energi til fremdrift.

2.17.   »Elektrisk beskyttelsesbarriere«: den del, der giver beskyttelse mod direkte kontakt med strømførende højspændingsdele.

2.18.   »Elektrisk fremdriftssystem«: det elektriske kredsløb, som omfatter elektrisk(e) drivmotor(er), og som også kan omfatte REESS-systemet, systemet til konvertering af elektrisk energi, elektroniske konvertere, tilhørende ledninger og stik og tilkoblingssystemet til opladning af REESS-systemet.

2.19.   »Strømførende dele«: ledende del(e), der ved normal brug er beregnet til at føre elektrisk energi.

2.20.   »Blotlagt ledende del«: den ledende del, som kan berøres, jf. bestemmelserne om beskyttelsesgrad IPXXB, og som i tilfælde af svigtende isolering afgiver elektrisk spænding. Dette omfatter dele under et dække, der kan fjernes uden brug af værktøj.

2.21.   »Direkte kontakt«: personers kontakt med strømførende højspændingsdele.

2.22.   »Indirekte kontakt«: personers kontakt med blotlagte ledende dele.

2.23.   »Beskyttelsesgrad IPXXB«: beskyttelse mod kontakt med strømførende højspændingsdele i form af enten en elektrisk beskyttelsesbarriere eller en indkapsling, som er prøvet med en prøvefinger med led (IPXXB) som beskrevet i punkt 4 i bilag 9.

2.24.   »Arbejdsspænding«: den højeste kvadratiske middelværdi (RMS) af en spænding i et elektrisk kredsløb angivet af fabrikanten, som kan forekomme mellem alle ledende dele ved åbne kredsløbsforhold eller ved normale driftsforhold. Hvis det elektriske kredsløb er opdelt af galvanisk isolering, defineres arbejdsspændingen for hvert af de opdelte kredsløb

2.25.   »Tilkoblingssystem til opladning af det genopladelige energilagringssystem (REESS)«: det elektriske kredsløb, der anvendes til opladning af REESS-systemet fra en ekstern elektrisk strømforsyning, herunder tilkoblingen på køretøjet.

2.26.   »Stel«: et sæt ledende dele, som er elektrisk forbundet, hvis elektriske potentiale anvendes som reference.

2.27.   »Elektrisk kredsløb«: et aggregat af forbundne strømførende højspændingsdele, som er bestemt til at føre elektrisk energi under normale driftsforhold.

2.28.   »Elektrisk energiomdannelsessystem«: et system (f.eks. brændselsceller), der producerer og leverer elektrisk energi til elektrisk fremdrift.

2.29.   »Elektronisk omdanner«: en anordning, der muliggør styring og/eller konvertering af strøm til elektrisk fremdrift.

2.30.   »Indkapsling«: den del, der omslutter de interne enheder og yder beskyttelse mod enhver direkte kontakt.

2.31.   »Højspændingsbus«: det elektriske kredsløb, herunder tilkoblingssystemet til opladning af REESS-systemet, som drives af højspænding.

2.32.   »Massiv isolering«: den isolerende beklædning på ledninger, der skal dække strømførende højspændingsdele og forhindre enhver direkte kontakt. Dette omfatter bl.a. beklædning til isolering af strømførende højspændingsdele på konnektorer og isolerende lak eller maling.

2.33.   »Automatisk frakobling«: en anordning, der, når den udløses, galvanisk adskiller den elektriske energi fra resten af højspændingskredsløbet i det elektriske fremdriftssystem.

2.34.   »Traktionsbatteri af åben type«: en væskekrævende batteritype, der genererer brintgas, som frigives til atmosfæren.

2.35.   »Automatisk aktiveret dørlåsningssystem«: et system, der låser dørene automatisk ved en bestemt hastighed eller under enhver anden betingelse, som defineret af fabrikanten.

3.   ANSØGNING OM GODKENDELSE

3.1.   Ansøgning om godkendelse af en køretøjstype med hensyn til beskyttelsen af personer i køretøjet ved sidepåkørsel indgives af køretøjets fabrikant eller dennes behørigt befuldmægtigede repræsentant.

3.2.   Ansøgningen skal ledsages af nedennævnte dokumenter i tre eksemplarer og følgende oplysninger:

3.2.1.

Detaljeret beskrivelse af køretøjstypen hvad angår dens opbygning, dimensioner, udformning og anvendte materialer.

3.2.2.

Fotografier og/eller diagrammer og tegninger af køretøjet, der viser køretøjstypen set forfra, fra siden og bagfra samt oplysninger om udformningen af siderne af konstruktionen.

3.2.3.

Nærmere oplysninger om køretøjets vægt som defineret i dette regulativs punkt 2.11.

3.2.4.

Passagerkabinens form og indvendige mål.

3.2.5.

En beskrivelse af relevant indvendigt sidemonteret udstyr og beskyttelsessystemer.

3.2.6.

En generel beskrivelse af den elektriske strømkildetype, dennes placering og det elektriske fremdriftssystem (f.eks. hybrid, elektrisk).

3.3.   Ansøgeren er berettiget til at fremlægge alle oplysninger og prøvningsresultater, som godtgør, at der på prototypekøretøjer i tilstrækkeligt nøjagtigt omfang kan opnås overensstemmelse med forskrifterne.

3.4.   Et køretøj, som er repræsentativt for den køretøjstype, der ansøges om godkendelse for, skal indleveres til den tekniske tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningen.

3.4.1.   Et køretøj, der ikke består af alle komponenterne, som findes på typen, kan accepteres til prøvning, hvis det kan bevises, at fraværet af de udeladte komponenter ikke har en negativ indvirkning på de egenskaber, som er foreskrevet i dette regulativ.

3.4.2.   Det er ansøgerens ansvar at bevise, at anvendelsen af punkt 3.4.1 er forenelig med kravene i dette regulativ.

4.   GODKENDELSE

4.1.   Hvis det køretøj, der søges godkendt efter dette regulativ, opfylder forskrifterne i punkt 5 nedenfor, meddeles godkendelse af den pågældende køretøjstype.

4.2.   I tvivlstilfælde skal der ved efterprøvning af køretøjets overensstemmelse med forskrifterne i dette regulativ tages hensyn til alle oplysninger og prøvningsresultater, som forelægges af fabrikanten, og som kan tages i betragtning ved vurdering af den godkendelsesprøvning, som er foretaget af den tekniske tjeneste.

4.3.   Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre (i øjeblikket 03, svarende til ændringsserie 03) angiver den serie ændringer, som omfatter de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt. Samme kontraherende part kan ikke tildele samme godkendelsesnummer til en anden type køretøj.

4.4.   Meddelelse om godkendelse eller udvidelse eller nægtelse af godkendelse af en køretøjstype efter dette regulativ skal gives de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ, sammen med fotografier og/eller tegninger og diagrammer leveret af ansøgeren, i et format, der ikke er større end A4 (210 × 297 mm) eller er foldet til dette format, samt i et passende målestoksforhold.

4.5.   Hvert køretøj, som er i overensstemmelse med en type godkendt efter dette regulativ, skal på et let synligt og let tilgængeligt sted, der er angivet i godkendelsesattesten, være påført et internationalt godkendelsesmærke bestående af følgende:

4.5.1.

en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (2)

4.5.2.

nummeret på dette regulativ efterfulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og godkendelsesnummeret til højre for den cirkel, der er foreskrevet i punkt 4.5.1 ovenfor.

4.6.   Er køretøjet i overensstemmelse med en køretøjstype, som i henhold til et eller flere andre af de til overenskomsten vedføjede regulativer er godkendt i samme stat, som har meddelt godkendelse efter dette regulativ, behøver det i punkt 4.5.1 ovenfor foreskrevne symbol ikke gentages. I så tilfælde skal numrene på regulativet og godkendelserne samt de ekstra symboler for alle regulativer, i henhold til hvilke der er meddelt godkendelse i det land, hvor godkendelsen er meddelt i henhold til dette regulativ, placeres i lodrette kolonner til højre for det symbol, der er beskrevet i punkt 4.5.1.

4.7.   Godkendelsesmærket skal være let læseligt og må ikke kunne fjernes.

4.8.   Godkendelsesmærket skal anbringes tæt ved eller på den identifikationsplade, fabrikanten har anbragt på køretøjet.

4.9.   Bilag 2 til dette regulativ indeholder eksempler på sammensætning af godkendelsesmærker.

5.   FORSKRIFTER OG PRØVNINGER

5.1.   Køretøjet skal underkastes prøvning i overensstemmelse med bilag 4 til dette regulativ.

5.1.1.   Prøvningen udføres i førersiden, medmindre der er så stor forskel mellem siderne, at det har indvirkning på sidepåkørselsegenskaberne. I så fald kan der i samråd mellem fabrikanten og den typegodkendende myndighed vælges en af mulighederne i punkt 5.1.1.1 eller 5.1.1.2.

5.1.1.1.   Fabrikanten forsyner den godkendende myndighed med oplysninger om egenskabernes sammenlignelighed med førersidens, når prøvningen udføres i denne side.

5.1.1.2.   Såfremt den godkendende myndighed nærer betænkeligheder med hensyn til køretøjets konstruktion, kan den beslutte at lade prøvningen udføre i siden modsat førersiden, når dette anses for at være mindre gunstigt.

5.1.2.   Den tekniske tjeneste kan efter samråd med fabrikanten kræve, at prøvningen udføres med sædet i en anden position end den i bilag 4, punkt 5.5.1, angivne. Denne position angives i prøvningsrapporten (3).

5.1.3.   Resultatet af denne prøvning anses for tilfredsstillende, hvis de i punkt 5.2 og 5.3 anførte betingelser er opfyldt.

5.2.   Belastningsindekser

Desuden skal køretøjer udstyret med et elektrisk fremdriftssystem opfylde kravene i punkt 5.3.7. Dette kan opfyldes ved en særskilt slagprøvning på fabrikantens anmodning og efter godkendelse af den tekniske tjeneste, såfremt de elektriske komponenter ikke har indflydelse på køretøjstypens beskyttelse af personer som defineret i punkt 5.2.1 til 5.3.5 i dette regulativ. I den forbindelse skal kravene i punkt 5.3.7 kontrolleres i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i bilag 4 til dette regulativ, undtagen punkt 6 og 7 og tillæg 1 og 2. Men prøvedukken til sidepåkørsel anbringes på forsædet i kollisionssiden.

5.2.1.   De for kollisionsprøvningen fastlagte belastningsindekser, som er bestemt i overensstemmelse med tillæg 1 til bilag 4 til dette regulativ, skal opfylde følgende krav:

5.2.1.1.   belastningsindekset for hovedet (Head Performance Criterion, HPC) må ikke overstige 1 000; er hovedet ikke kommet i berøring, skal HPC ikke måles eller beregnes, men registreres som »Ingen berøring med hovedet«.

5.2.1.2.   for belastningsindekset for brystkassen gælder:

a)

indbøjningen af ribbenene (RDC) må ikke overstige 42 mm

b)

den viskøse belastning (VC) må ikke overstige 1,0 ms.

Ved en overgangsperiode på to år efter den i dette regulativs punkt 10.2 angivne dato skal V*C-værdien ikke være et beståelseskrav ved godkendelsesprøvningen; værdien skal imidlertid angives i prøvningsrapporten og registreres af de godkendende myndigheder. Efter denne overgangsperiode, skal en VC-værdi på 1,0 ms gælde som beståelseskrav, medmindre de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, træffer anden beslutning herom.

5.2.1.3.   for belastningsindekset for hoften gælder:

den maksimale kraft mod skambenssammenføjningen (Pubic Symphysis Peak Force, PSPF) må ikke overstige 6 kN

5.2.1.4.   for belastningsindekset for underlivet gælder:

den maksimale kraft mod underlivet (Abdominal Peak Force, APF) må ikke overstige 2,5 kN som indvendig kraft (svarende til en udvendig kraft på 4,5 kN).

5.3.   Særlige forskrifter

5.3.1.   Ingen døre må åbne sig under prøvningen.

5.3.1.1.   I tilfælde af automatisk aktiverede dørlåsningssystemer, som er installeret på frivillig basis, og/eller som kan deaktiveres af føreren, skal opfyldelsen af dette krav kontrolleres ved hjælp af en af følgende to prøvningsprocedurer, efter fabrikantens valg:

5.3.1.1.1.   Hvis prøvningen finder sted i henhold til bilag 4, punkt 5.2.2.1, skal fabrikanten desuden til den tekniske tjenestes tilfredshed godtgøre (f.eks. ved hjælp af fabrikantens interne data), at ingen af dørene i mangel af systemet, eller når systemet deaktiveres, vil åbnes ved kollision.

5.3.1.1.2.   Hvis prøvning finder sted i henhold til bilag 4, punkt 5.2.2.2, skal fabrikanten desuden godtgøre, at kravene vedrørende inertibelastning i punkt 6.1.4 i ændringsserie 03 til regulativ nr. 11 er opfyldt for de ulåste sidedøre i den ikke ramte side.

5.3.2.   Efter kollisionen skal sidedørene i den ikke påkørte side låses op.

5.3.2.1.   I tilfælde af køretøjer, der er udstyret med automatisk aktiverede dørlåsningssystemer, skal dørene være låst inden kollisionstidspunktet og låses op efter kollisionen, som minimum i den ikke ramte side.

5.3.2.2.   I tilfælde af automatisk aktiverede dørlåsningssystemer, som er installeret på frivillig basis, og/eller som kan deaktiveres af føreren, skal dette krav verificeres ved hjælp af en af følgende to prøvningsprocedurer, efter fabrikantens valg:

5.3.2.2.1.   Hvis prøvningen finder sted i henhold til bilag 4, punkt 5.2.2.1, skal fabrikanten desuden til den tekniske tjenestes tilfredshed godtgøre (f.eks. ved hjælp af fabrikantens interne data), at ingen af sidedørene i mangel af systemet, eller når systemet deaktiveres, ved kollision åbnes i den ikke ramte side.

5.3.2.2.2.   Hvis prøvningen finder sted i henhold til bilag 4, punkt 5.2.2.2, skal fabrikanten desuden godtgøre, at de ulåste sidedøre i den ikke ramte side ved inertibelastningen i punkt 6.1.4 i ændringsserie 03 til bilag nr. 11 forbliver ulåste.

5.3.3.   Efter kollisionen skal det uden brug af værktøj være muligt at:

5.3.3.1.

åbne et tilstrækkeligt antal døre, således at passagerer kan komme ud eller ind på normal vis, og om nødvendigt vippe ryglæn eller lægge sæder ned for at muliggøre evakuering af alle personer i køretøjet

5.3.3.2.

frigøre prøvedukken fra beskyttelsessystemet

5.3.3.3.

fjerne prøvedukken fra køretøjet.

5.3.4.   Ingen indvendig anordning eller komponent må løsne sig på en sådan måde, at det mærkbart øger risikoen for kvæstelser forårsaget af fremspringende dele eller forrevne kanter.

5.3.5.   Brud som følge af permanent deformation kan accepteres, forudsat at de ikke er forbundet med øget risiko for tilskadekomst.

5.3.6.   Såfremt der efter kollisionen er en kontinuerlig udsivning af væske fra brændstoftilførselssystemet, må udsivningen ikke overstige 30 g/min; sker der blanding af væsken fra brændstoftilførselsanordningen med væske fra de øvrige systemer, og er det ikke på en nem måde muligt at skille og identificere de forskellige væsker, skal al opsamlet væske medregnes ved bedømmelsen af den fortsatte udsivning.

5.3.7.   Efter prøvningen, som udføres i overensstemmelse med proceduren i bilag 4 til dette regulativ, skal det elektriske fremdriftssystem, som drives af højspænding, og højspændingskomponenter og -systemer, som er galvanisk forbundet med det elektriske fremdriftssystems højspændingsbus, opfylde følgende krav:

5.3.7.1.   Beskyttelse mod elektrisk stød

Efter kollision skal mindst et af de fire kriterier, der er anført i punkt 5.3.7.1.1 til 5.3.7.1.4.2, være opfyldt.

Hvis køretøjet har en automatisk afbryderfunktion eller anordning(er), som galvanisk opdeler det elektriske fremdriftskredsløb under kørslen, gælder mindst et af nedenstående kriterier for det afbrudte kredsløb eller hvert enkelt afbrudt kredsløb, efter at afbryderfunktionen er aktiveret.

Dog gælder kriterierne i 5.3.7.1.4 ikke, hvis mere end ét potentiale for en del af højspændingsbussen ikke er beskyttet i henhold til betingelserne for IPXXB-beskyttelse.

Hvis prøvningen udføres på den betingelse, at en eller flere dele af højspændingssystemet ikke strømfødes, skal den pågældende dels beskyttelse mod elektrisk stød bevises enten efter punkt 5.3.7.1.3 eller 5.3.7.1.4.

For tilkoblingssystemet til opladning af REESS-systemet, som ikke er strømførende ved kørsel, skal mindst et af de fire kriterier, der er anført i punkt 5.3.7.1.1 til 5.3.7.1.4 nedenfor være opfyldt.

5.3.7.1.1.   Ingen højspænding

Højspændingsbussernes spænding Vb, V1 og V2 skal være lig med eller mindre end 30 VAC eller 60 VDC som angivet i punkt 2 i bilag 9.

5.3.7.1.2.   Lav elektrisk energi

Den samlede energi (TE) ved højspændingsbusserne skal være mindre end 2,0 joule, når den måles i henhold til prøvningsproceduren i punkt 3 i bilag 9 med formlen (a). Alternativt kan den samlede energi (TE) beregnes ved hjælp af højspændingsbussens målte spænding Vb og kapacitansen af X-kondensatorerne (Cx) som angivet af fabrikanten i henhold til formel (b) i punkt 3 i bilag 9.

Den energi, som lagres i y-kondensatorerne (TEy1, TEy2), skal også være mindre end 2,0 joule. Dette beregnes ved måling af spændingerne V1 og V2 for højspændingsbusserne og stel og kapacitansen af Y-kondensatorerne som angivet af fabrikanten i henhold til formel (c) i punkt 3 i bilag 9.

5.3.7.1.3.   Fysisk beskyttelse

Ved beskyttelse mod direkte kontakt med strømførende højspændingsdele skal der ydes IPXXB-beskyttelse.

For at beskytte mod elektrisk stød, som kan opstå ved indirekte kontakt, skal modstanden mellem alle blotlagte ledende dele og stel desuden være lavere end 0,1 ohm ved strømstyrker på mindst 0,2 ampere.

Dette krav er opfyldt, hvis den galvaniske forbindelse er sikret ved svejsning.

5.3.7.1.4.   Isolationsmodstand

Kriterierne i punkt 5.3.7.1.4.1 og 5.3.7.1.4.2 nedenfor skal være opfyldt.

Målingerne skal udføres i overensstemmelse med punkt 5 i bilag 9.

5.3.7.1.4.1.   Elektrisk fremdriftssystem bestående af separate DC- eller AC-busser

Hvis AC-højspændingsbusser og DC-højspændingsbusser er galvanisk isolerede fra hinanden, skal isolationsmodstanden mellem højspændingsbusserne og stel (Ri, som defineret i punkt 5 i bilag 9) have en mindsteværdi på 100 Ω/V af arbejdsspændingen for DC-busser og en mindsteværdi på 500 Ω/V af arbejdsspændingen for AC-busser.

5.3.7.1.4.2.   Elektrisk fremdriftssystem bestående af kombinerede DC- og AC-busser

Hvis AC-højspændingsbusserne og DC-højspændingsbusserne er galvanisk forbundne, skal isolationsmodstanden mellem højspændingsbussen og stel (Ri, som defineret i punkt 5 i bilag 9) have en mindsteværdi på 500 Ω/V af arbejdsspændingen.

Hvis IPXXB-beskyttelse er opfyldt for alle AC-højspændingsbusser, eller hvis vekselstrømmens spænding er lig med eller mindre end 30 V efter køretøjets kollision, skal isolationsmodstanden mellem højspændingsbussen og stel (Ri, som defineret i punkt 5 i bilag 9) have en minimumsværdi på 100 Ω/V af arbejdsspændingen.

5.3.7.2.   Elektrolytudslip

I perioden fra kollisionen til 30 minutter efter må der ikke slippe elektrolyt ud fra REESS-systemet til passagerkabinen, og der må højst slippe 7 % af elektrolytten ud fra REESS-systemet, medmindre der er tale om traktionsbatterier af den åbne type uden for passagerkabinen. For traktionsbatterier af den åbne type må der højst være et udslip på 7 % og maksimalt 5,0 liter uden for passagerkabinen.

Fabrikanten skal godtgøre, at der er overensstemmelse med punkt 6 i bilag 9.

5.3.7.3.   REESS-fastholdelse

REESS-systemer placeret inde i passagerkabinen skal forblive på den plads, hvor de er installeret, og REESS-komponenter skal forblive inden for REESS-afgrænsningen.

Ingen del af et REESS-system, der er placeret uden for passagerkabinen med henblik på vurdering af den elektriske sikkerhed, må trænge ind i passagerkabinen under eller efter kollisionsprøvningen.

Fabrikanten skal godtgøre, at der er overensstemmelse med punkt 7 i bilag 9.

6.   ÆNDRINGER AF KØRETØJSTYPEN

6.1.   Enhver ændring, som har betydning for konstruktionen, antallet og typen af sæder, indtræk eller indretning eller placeringen af køretøjets instrumenter eller af mekaniske dele, som kan påvirke køretøjets energioptagelse ved sidepåkørsel, skal meddeles den typegodkendende myndighed, som har godkendt køretøjet. Den pågældende typegodkendende myndighed kan da enten:

6.1.1.   anse det for usandsynligt, at ændringerne vil få en mærkbar negativ virkning, og at køretøjet under alle omstændigheder fortsat opfylder kravene eller

6.1.2.   forlange endnu en prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, som udfører prøvningerne.

6.1.2.1.   Enhver ændring af køretøjet, som berører den almindelige form af køretøjets konstruktion, eller eventuelle variationer i referencemassen på over 8 %, og som efter myndighedens skøn vil få mærkbar indvirkning på resultaterne af prøvningen, skal medføre gentagelse af den i bilag 4 beskrevne prøvning.

6.1.2.2.   Såfremt den tekniske tjeneste, efter at have rådført sig med køretøjsfabrikanten, skønner, at de foretagne ændringer af køretøjstypen ikke er så omfattende, at der er behov for at gentage hele prøvningen, kan der gennemføres en delvis prøvning. Dette gælder, hvis referencemassen ikke afviger mere end 8 % i forhold til det oprindelige køretøj, eller hvis antallet af forsæder er uændret. Ændringer af sædetypen eller den indre indretning medfører ikke automatisk en fuldstændig gentagelse af prøvningen. Der er vist et eksempel på tilgangen til dette problem i bilag 8.

6.2.   Godkendelse eller afslag på godkendelse skal sammen med detaljer om ændringerne meddeles i henhold til fremgangsmåden beskrevet i punkt 4.4 ovenfor til de kontraherende parter, der anvender dette regulativ.

6.3.   Den typegodkendende myndighed, der udsteder udvidelse af godkendelser, skal tildele et serienummer til hver enkelt meddelelsesblanket, der udarbejdes i forbindelse med en sådan udvidelse.

7.   PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal opfylde bestemmelserne i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2), idet følgende forskrifter finder anvendelse:

7.1.   Et køretøj, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal være således fremstillet, at det svarer til den godkendte type, idet det skal opfylde de krav, der er opstillet i punkt 5 ovenfor.

7. 2.   Indehaveren af godkendelsen skal for hver køretøjstype sikre, at mindst de prøvninger, der vedrører målinger, udføres.

7.3.   Den godkendende myndighed, som har meddelt typegodkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på de enkelte produktionsanlæg. Der foretages normalt en inspektion hvert andet år.

8.   SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

8.1.   Godkendelsen af en køretøjstype efter dette regulativ kan inddrages, hvis kravene i punkt 7.1 ovenfor ikke er opfyldt, eller det/de udvalgt(e) køretøj(er) ikke består de i punkt 7.2 ovenfor foreskrevne kontroller.

8.2.   Såfremt en af de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som han tidligere har udstedt, skal han straks underrette de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af et anmeldelsesskema svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

9.   ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af godkendelsen helt ophører med at fremstille en køretøjstype, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han meddele dette til den typegodkendende myndighed, der har meddelt godkendelsen. Efter modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de andre parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelse, der svarer til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

10.   OVERGANGSBESTEMMELSER

10.1.   Efter ikrafttrædelsesdatoen for supplement 1 til ændringsserie 02 kan de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ikke nægte at udstede godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved supplement 1 til ændringsserie 02.

10.2.   Fra 12 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 02 må kontraherende parter, som anvender dette regulativ, kun udstede godkendelse til køretøjstyper, som opfylder kravene i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 02.

10.3.   Fra 60 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 02 kan de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, nægte den første nationale indregistrering (første ibrugtagning) af køretøjer, som ikke opfylder kravene i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 02.

10.4.   Fra 36 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for supplement 1 til ændringsserie 02 må kontraherende parter, som anvender dette regulativ, kun udstede godkendelse til køretøjstyper, som opfylder kravene i dette regulativ som ændret ved supplement 1 til ændringsserie 02.

10.5.   Fra 84 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for supplement 1 til ændringsserie 02 kan de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, nægte den første nationale indregistrering (første ibrugtagning) af køretøjer, som ikke opfylder kravene i dette regulativ som ændret ved supplement 1 til ændringsserie 02.

10.6.   Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 03 må ingen af de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at meddele godkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 03.

10.7.   Fra 24 måneder efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 03 må kontraherende parter, som anvender dette regulativ, kun meddele godkendelse for køretøjstyper, som opfylder kravene i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 03.

I tilfælde af køretøjer med elektriske fremdriftssystemer, der drives ved højspænding, skal der imidlertid bevilges en yderligere periode på 12 måneder, forudsat at fabrikanten over for den tekniske tjeneste godtgør, at køretøjet yder et sikkerhedsniveau svarende til kravene i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 03.

10.8.   Kontraherende parter, der anvender dette regulativ, må ikke nægte at meddele udvidelse af godkendelser, der er udstedt under den forudgående ændringsserie til dette regulativ, når denne udvidelse ikke medfører nogen ændring af køretøjets fremdriftssystem.

Fra 48 måneder efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 03 må der dog ikke meddeles udvidelse af godkendelser udstedt under de tidligere ændringsserier for køretøjer med et elektrisk fremdriftssystem, der drives af højspænding.

10.9.   Hvis der på tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringsserie 03 til dette regulativ findes nationale krav vedrørende sikkerhedsbestemmelser for køretøjer med et elektrisk fremdriftssystem, der drives af højspænding, kan de pågældende kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte national godkendelse af sådanne køretøjer, der ikke opfylder de nationale krav, medmindre disse køretøjer er godkendt i henhold til ændringsserie 03 til dette regulativ.

10.10.   Fra 48 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 03 til dette regulativ kan kontraherende parter, som anvender dette regulativ, nægte at meddele national eller regional typegodkendelse og nægte den første nationale eller regionale registrering (første ibrugtagning) af et køretøj med et elektrisk fremdriftssystem, der drives af højspænding, som ikke opfylder kravene i ændringsserie 03 til dette regulativ.

10.11.   Godkendelser af køretøjer efter ændringsserie 02 til dette regulativ, som ikke berøres af ændringsserie 03, forbliver gyldige, og de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, skal fortsat acceptere dem.

10.12.   Indtil 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for supplement 3 til ændringsserie 03 til dette regulativ kan kontraherende parter, som anvender dette regulativ, fortsat meddele typegodkendelse i henhold til ændringsserie 03 til dette regulativ uden hensyntagen til bestemmelserne i supplement 3.

11.   NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG PÅ DE TYPEGODKENDENDE MYNDIGHEDER

De kontraherende parter i overenskomsten, som anvender dette regulativ, meddeler De Forenede Nationers sekretariat navnene og adresserne på de tekniske tjenester, som udfører typegodkendelsesprøvninger, og på de typegodkendende myndigheder, som meddeler typegodkendelser, og hvortil meddelelser om typegodkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af typegodkendelse, der er udstedt i andre lande, skal sendes.


(1)  Som defineret i den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3) (ECE/TRANS/WP.29/78/rev.3, para. 2 — www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29resolutions.html)

(2)  Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev. 3, Bilag 3 — www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29resolutions.html

(3)  Indtil 30. september 2000 er det normale indstillingsområde i længderetningen i den i prøveforskrifterne anvendte forstand således begrænset, at H-punktet ligger inden for døråbningens længde.


BILAG 1

Image


BILAG 2

UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKET

MODEL A

(se punkt 4.5 i dette regulativ)

Image

Ovenstående godkendelsesmærke påført et køretøj viser, at køretøjstypen, hvad angår beskyttelsen af fører og passagerer ved sidepåkørsel, er godkendt i Nederlandene (E 4) i henhold til regulativ nr. 95 med godkendelsesnummeret 031424. Godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er meddelt efter forskrifterne i regulativ 95 som ændret ved ændringsserie 03.

MODEL B

(se punkt 4.6 i dette regulativ)

Image

Ovenstående godkendelsesmærke påført et køretøj viser, at køretøjstypen er godkendt i Nederlandene (E 4) i henhold til regulativ nr. 95 og 24 (1). De to første cifre i godkendelsesnumrene angiver, at regulativ nr. 95 på meddelelsestidspunktet for de respektive godkendelser omfattede ændringsserie 03, og at regulativ nr. 24 omfattede ændringsserie 03.


(1)  Det sidstnævnte nummer er kun et eksempel.


BILAG 3

Metode til bestemmelse af »H-punkt« og faktisk torsovinkel for siddepladser i motorkøretøjer (1)

Tillæg 1 —

Beskrivelse af den tredimensionale »H«-punktmaskine (3-D H-maskine) (1)

Tillæg 2 —

Det tredimensionale referencesystem (1)

Tillæg 3 —

Referencedata for siddepladser (1)

(1)  Metoden er beskrevet i bilag 1 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (RE.3) (dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.3). www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29resolutions.html.


BILAG 4

FORSKRIFTER FOR KOLLISIONSPRØVNING

1.   ANLÆG

1.1.   Prøvningsareal

Prøvningsområdet skal være tilstrækkeligt stort til at rumme fremdriftssystemet til den mobile deformerbare barriere og tillade forskydning af køretøjet efter anslaget samt montering af prøvningsudstyret. Det område, hvor køretøjets kollision og forskydning foregår, skal være vandret, fladt og ikke-kontamineret og skal være repræsentativt for en normal, tør, ikke-kontamineret vejbelægning.

2.   PRØVNINGSBETINGELSER

2.1.   Ved prøvningen skal køretøjet holde stille.

2.2.   Den mobile deformerbare barriere skal have de egenskaber, som er angivet i bilag 5 til dette regulativ. Forskrifterne for undersøgelsen findes i tillæggene til bilag 5. Den mobile, deformerbare barriere skal være udstyret med en passende anordning, der forhindrer, at køretøjet efter kollisionen rammes endnu en gang.

2.3.   Den mobile, deformerbare barrieres vertikale midterplan i længderetningen skal følge en bane, der er vinkelret på prøvekøretøjets vertikale midterplan i længderetningen.

2.4.   Den mobile, deformerbare barrieres vertikale midterplan i længderetningen skal inden for ± 25 mm være sammenfaldende med et lodret tværplan gennem R-punktet for det forsæde, der er nærmest prøvekøretøjets ramte side. Det vandrette midterplan, der begrænses af forpartiets udvendige lodrette sideplaner, skal i kollisionsøjeblikket ligge inden for to planer, der bestemmes før prøvningen og er beliggende 25 mm over og under det ovenfor definerede plan.

2.5.   De anvendte måleapparater skal opfylde ISO 6487:1987, medmindre andet er angivet i dette regulativ.

2.6.   Prøvedukkens temperatur skal på sidekollisionstidspunktet have stabiliseret sig på 22 ± 4 °C.

3.   PRØVNINGSHASTIGHED

Køretøjets hastighed skal på kollisionstidspunktet være 50 ± 1 km/h. Hastigheden skal have stabiliseret sig på denne værdi mindst 0,5 m før kollisionen. Målenøjagtighed: 1 %. Hvis prøven er udført ved en højere hastighed, og køretøjet har overholdt forskrifterne, skal prøven dog anses for tilfredsstillende.

4.   KØRETØJETS TILSTAND

4.1.   Almindelig beskrivelse

Prøvningskøretøjet skal være repræsentativt for serieproducerede køretøjer, skal være monteret med alt udstyr, som normalt forefindes, og skal være i normal, køreklar stand. Nogle komponenter kan udelades eller erstattes med tilsvarende masser, såfremt denne udeladelse eller erstatning ikke har mærkbar indvirkning på prøvningens måleresultater.

Det er tilladt efter aftale mellem fabrikanten og den tekniske tjeneste at ændre brændstofsystemet, således at en passende mængde brændstof kan anvendes til at drive motoren eller det elektriske energiomdannelsessystem.

4.2.   Specifikation af køretøjets udstyr

Prøvningskøretøjet skal være forsynet med alt ekstraudstyr eller alle ekstra indretninger, som kan have indvirkning på resultaterne af prøvningen.

4.3.   Køretøjets masse

4.3.1.   Køretøjets masse skal være den referencemasse, der er anført i dette regulativs punkt 2.10. Køretøjets masse skal justeres til referencemassen ± 1 %.

4.3.2.   Brændstofbeholderen skal være påfyldt vand af en masse svarende til 90 % af massen af den fulde brændstofkapacitet, således som denne angives af fabrikanten, med en tolerance på ± 1 %.

Dette krav gælder ikke for brintbrændstoftanke.

4.3.3.   Alle øvrige systemer (bremse- og kølesystem mv.) kan være tomme; i så fald skal der kompenseres for massen af de pågældende væsker.

4.3.4.   Såfremt massen af måleapparaturet i køretøjet overstiger de tilladte 25 kg, kan der kompenseres derfor ved reduktioner, som er uden mærkbar indvirkning på prøvningens resultater.

4.3.5.   Måleapparaturets masse må ikke for nogen aksel ændre referenceakseltrykket med over 5 % eller med over 20 kg.

5.   FORBEREDELSE AF KØRETØJET

5.1.   Sideruderne skal være lukket, som minimum i den ramte side af køretøjet.

5.2.   Dørene skal være lukket, men ikke låst.

5.2.1.   I tilfælde af køretøjer, der er udstyret med automatisk aktiveret dørlåsningssystem, skal det sikres, at alle sidedøre er låst før prøvningen.

5.2.2.   I tilfælde af køretøjer, der er udstyret med automatisk aktiveret dørlåsningssystem, som er installeret på frivillig basis, og/eller som kan deaktiveres af føreren, anvendes en af følgende to fremgangsmåder efter fabrikantens valg:

5.2.2.1.

Alle sidedøre skal være låst manuelt før prøvningen påbegyndes.

5.2.2.2.

Det skal sikres, at sidedørene i den ramte side er ulåste, og at sidedørene i den ikke ramte side er låste før kollisionen; det automatisk aktiverede dørlåsningssystem kan tilsidesættes ved denne prøvning.

5.3.   Køretøjet skal være i frigear og håndbremsen udløst.

5.4.   Har sæderne anordning til komfortmæssig indstilling, skal denne være stillet i den af køretøjsfabrikanten foreskrevne position.

5.5.   Er sædet, hvorpå prøvedukken er anbragt, forsynet med indstillingsanordning, skal denne være indstillet således:

5.5.1.

Anordningen til indstilling i længderetningen skal anbringes således, at dens låseanordning er låst i den position, der er nærmest midtpunktet mellem positionen længst fremme og længst tilbage; ligger midtpunktet mellem to indstillingspunkter, skal det bageste af disse benyttes.

5.5.2.

Nakkestøtten skal være indstillet således, at dens overside er i niveau med tyngdepunktet for prøvedukkens hoved; er dette ikke muligt, skal nakkestøtten være i øverste position.

5.5.3.

Medmindre andet er angivet af fabrikanten, skal sædets ryglæn være indstillet således, at torso-referencelinjen for den tredimensionale H-punktmaskine hælder 25° ± 1° bagud.

5.5.4.

Alle andre mulige indstillinger af sædet skal være i midterstilling; dog skal højdeindstillingen være i en stilling svarende til det faste sædes, såfremt køretøjstypen fås med indstillelige og faste sæder. Er der ingen midterste position, vælges den position, der er henholdsvis umiddelbart bag ved, under eller ved siden af midtpunktet. Ved indstilling af sædets hældning forstås ved bagud den indstillingsretning, der bevæger prøvedukkens hoved bagud. Såfremt dukken rager uden for det normale passagerrum (for eksempel hvis hovedet berører loftsbeklædningen), skal der sørges for 1 cm frigang ved brug af (i nævnte rækkefølge): sekundære indstillinger, indstilling af ryglænets vinkel eller indstilling frem eller tilbage.

5.6.   Medmindre andet er angivet af fabrikanten, indstilles de øvrige forsæder om muligt i samme position som det sæde, hvor prøvedukken er anbragt.

5.7.   Hvis rattet er indstilleligt, skal alle indstillinger være i midterstilling.

5.8.   Dæktrykket skal være det af køretøjsfabrikanten foreskrevne.

5.9.   Prøvekøretøjet anbringes således, at det er vandret omkring sin længdeakse, og holdes i denne position ved hjælp af understøtning, indtil prøvedukken til sidepåkørsel er på plads, og alt forberedende arbejde færdigt.

5.10.   Køretøjet skal være anbragt i sin normale stilling, svarende til de i punkt 4.3 foreskrevne betingelser. For køretøjer, hvis affjedring giver mulighed for indstilling af frihøjden, finder prøvningen sted under normale driftsbetingelser svarende til 50 km/h, således som disse angives af køretøjsfabrikanten. Dette sikres om nødvendigt ved hjælp af ekstra understøtning, som ikke må have indflydelse på køretøjets kollisionsegenskaber under prøvningen.

5.11.   Justering af det elektriske fremdriftssystem

5.11.1.   REESS-systemet skal være i en opladningstilstand, som muliggør normal drift af fremdriftssystemet i overensstemmelse med fabrikantens anbefalinger.

5.11.2.   Det elektriske fremdriftssystem skal strømfødes med eller uden anvendelse af de oprindelige elektriske energikilder (f.eks. motor/generator, REESS-system eller elektrisk energiomdannelsessystem), idet følgende dog overholdes:

5.11.2.1.

Ved aftale mellem den tekniske tjeneste og fabrikanten skal det være tilladt at udføre prøvningen uden strømfødning af hele det elektriske fremdriftssystem eller dele af dette, for så vidt dette ikke indvirker negativt på prøvningsresultatet. For dele af det elektriske fremdriftssystem, som ikke strømfødes, skal beskyttelsen mod elektrisk stød bevises enten ved fysisk beskyttelse eller isolationsmodstand og yderligere relevant dokumentation.

5.11.2.2.

Hvis der findes en automatisk afbryderfunktion, skal der på fabrikantens anmodning gives tilladelse til at udføre prøvningen, hvor den automatiske afbryder udløses. I dette tilfælde skal det påvises, at den automatiske afbryder ville have fungeret under kollisionsprøvningen. Dette omfatter det automatiske aktiveringssignal samt den galvaniske separation, afhængigt af forholdene under kollisionen.

6.   PRØVEDUKKEN TIL SIDEPÅKØRSEL OG DENS ANBRINGELSE

6.1.   Prøvedukken til sidepåkørsel skal være i overensstemmelse med de i bilag 6 anførte specifikationer og skal anbringes på forsædet i kollisionssiden efter den fremgangsmåde, der er angivet i bilag 7 til dette regulativ.

6.2.   Der skal anvendes de for køretøjet specificerede sikkerhedsseler eller andre fastholdelsesanordninger. Selerne skal være af en type, der er godkendt i overensstemmelse med regulativ nr. 16 eller andre tilsvarende krav, og være fastgjort med forankringer, som er i overensstemmelse med regulativ nr. 14 eller tilsvarende krav.

6.3.   Sikkerhedsselen eller fastholdelsesanordningen indstilles, så den passer til prøvedukken i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger; findes sådanne anvisninger ikke, skal højdeindstillingen være i midterste position; findes ingen midterste position, anvendes positionen umiddelbart derunder.

7.   MÅLINGER, SOM SKAL FORETAGES PÅ PRØVEDUKKEN TIL SIDEPÅKØRSEL

7.1.   Måleapparaternes måleværdier registreres således:

7.1.1.   Målinger i prøvedukkens hoved

Den resulterende triaksiale acceleration henføres til hovedets tyngdepunkt. Hovedkanalinstrumenterne skal være i overensstemmelse med ISO 6487:1987 med:

 

CFC: 1 000 Hz og

 

CAC: 150 g.

7.1.2.   Målinger i prøvedukkens brystkasse

De tre kanaler for udbøjning af ribbenene skal være i overensstemmelse med ISO 6487:1987 med:

 

CFC: 1 000 Hz

 

CAC: 60 mm.

7.1.3.   Målinger i prøvedukkens bækken

Kanalen for kraftpåvirkningen af bækkenet skal være i overensstemmelse med ISO 6487:1987 med:

 

CFC: 1 000 Hz

 

CAC: 15 kN.

7.1.4.   Målinger i dukkens underliv

Kanalerne for kraftpåvirkningen af underlivet skal være i overensstemmelse med ISO 6487:1987 med:

 

CFC: 1 000 Hz

 

CAC: 5 kN.

Tillæg 1

BESTEMMELSE AF BELASTNINGSINDEKS

Kravene til de ved prøverne opnåede resultater er specificeret i punkt 5.2 i dette regulativ.

1.   BELASTNINGSINDEKS FOR HOVEDET (HEAD PERFORMANCE CRITERION, HPC)

Hvis hovedet kommer i berøring med en del af køretøjet, skal dette belastningsindeks beregnes for hele tidsrummet fra det første øjeblik af berøringen til det øjeblik, hvor berøringen ophører.

HPC er den maksimale størrelse af udtrykket:

Formula

hvor a er den resulterende acceleration (ms) i hovedets tyngdepunkt, divideret med 9,81, registreret som funktion af tiden og filtreret med en kanalfrekvensklasse på 1 000 Hz; t1 og t2 er to vilkårlige tidspunkter mellem det første øjeblik af berøringen og det øjeblik, hvor berøringen ophører.

2.   BELASTNINGSINDEKS FOR BRYSTKASSEN

2.1.   Brystkasseindbøjning: den maksimale brystkasseindbøjning er maksimalværdien af indbøjningen af et hvilket som helst ribben, bestemt ved hjælp af brystkassens forskydningstransducere og filtreret ved en kanalfrekvensklasse på 180 Hz.

2.2.   Indeks for viskøs belastning (viscous criterion): den maksimale viskøse belastningsrespons er maksimalværdien af VC på et hvilket som helst ribben, beregnet som produktet af den øjeblikkelige værdi af henholdsvis den relative brystkassesammentrykning (i forhold til den halve brystkasse) og sammentrykningshastigheden, der findes ved differentiation af sammentrykningen, filtreret med en kanalfrekvensklasse på 180 Hz. I denne beregning sættes standardbredden af den halve brystkasse til 140 mm.

Formula

hvor D (meter) = ribbensindbøjningen.

Til beregningen anvendes den algoritme, der er gengivet i bilag 4, tillæg 2.

3.   INDEKS FOR BESKYTTELSE AF UNDERLIVET

Den maksimale kraftpåvirkning af underlivet (Peak Abdominal Force) er maksimalværdien af summen af de tre kræfter, der måles med transducere placeret 39 mm under overfladen i kollisionssiden med CFC = 600 Hz.

4.   BELASTNINGSINDEKS FOR BÆKKENET

Den maksimale kraftpåvirkning af skambenssammenføjningen (Pubic Symphysis Peak Force, PSPF) er den maksimale kraft, der måles af en belastningscelle ved bækkenets skambenssammenføjning og filtreret ved en kanalfrekvensklasse på 600 Hz.

Tillæg 2

METODE TIL BEREGNING AF VISKØS BELASTNING (VC) I FORBINDELSE MED EUROSID 1

Indekset for viskøs belastning (VC) beregnes som øjebliksværdien af produktet af sammentrykningen og ribbensindbøjningshastigheden. Begge værdier afledes af målinger af ribbensindbøjning. Signalet fra ribbensindbøjningen filtreres én gang ved kanalfrekvensklasse 180. Sammentrykningen til tidspunktet (t) beregnes som indbøjningen ud fra det filtrerede signal udtrykt som andelen af EUROSID 1-brystkassens halve bredde, målt ved metalribbenene (0,14 meter):

Formula

Ribbensindbøjningshastigheden til tidspunktet (t) beregnes ud fra den filtrerede indbøjning ved udtrykket:

Image

hvor D(t) er indbøjningen til tidspunktet (t) i meter og ∂ er tidsintervallet i sekunder mellem målingerne af indbøjningen. Værdien af ∂ må højst være 1,25 × 10– 4 sekunder.

Beregningsmåden er vist i nedenstående skema:

Image

BILAG 5

SPECIFIKATIONER FOR DEN MOBILE, DEFORMERBARE BARRIERE

1.   SPECIFIKATIONER FOR DEN MOBILE, DEFORMERBARE BARRIERE

1.1.   Den mobile, deformerbare barriere (MDB) omfatter både en slaganordning og en prøvevogn.

1.2.   Den totale masse skal være 950 ± 20 kg.

1.3.   Tyngdepunktet skal inden for 10 mm være beliggende i det vertikale midterplan i længderetningen, 1 000 ± 30 mm bag forakslen og 500 ± 30 mm over jorden.

1.4.   Afstanden mellem slaganordningens forside og barrierens tyngdepunkt skal være 2 000 ± 30 mm.

1.5.   Slaganordningens frihøjde skal være 300 ± 5 mm målt i stationær tilstand fra den nederste frontplades underste kant før kollisionen.

1.6.   Prøvevognens sporvidde fortil og bagtil skal være 1 500 ± 10 mm.

1.7.   Prøvevognens akselafstand skal være 3 000 ± 10 mm.

2.   SPECIFIKATIONER FOR SLAGANORDNINGEN

Slaganordningen skal bestå af seks separate blokke af aluminium-honeycomb, som er forarbejdet med henblik på at give gradvis højere anslagskraft med tiltagende indbøjning (jf. punkt 2.1 nedenfor). De forreste og bageste aluminiumsplader skal være fastgjort til blokkene af aluminium-honeycomb.

2.1.   Honeycomb-blokke

2.1.1.   Geometriske egenskaber

2.1.1.1.   Slaganordningen består af seks sammenføjede zoner, hvis form, mål og placering er vist i figur 1 og 2. Zonerne defineres som 500 ± 5 mm × 250 ± 3 mm i figur 1 og 2. De 500 mm skal være i retning W og de 250 mm i retning L i aluminium-honeycombkonstruktionen (jf. figur 3).

2.1.1.2.   Slaganordningen inddeles i to rækker. Den nederste række skal være 250 ± 3 mm høj og 500 ± 2 mm dyb efter førprøvningsdeformation (jf. punkt 2.1.2 nedenfor) og 60 ± 2 mm dybere end den øverste række.

2.1.1.3.   Blokkene skal centreres på de seks zoner, som er defineret i figur 1, og hver blok (også ufuldstændige celler) skal dække det for hver zone definerede område helt.

2.1.2.   Førprøvningsdeformation

2.1.2.1.   Der skal foretages deformation forud for prøvningen på den overflade på honeycomb-konstruktionen, hvor frontpladerne er fastgjort.

2.1.2.2.   Blok 1, 2 og 3 trykkes med 10 ± 2 mm på overfladen forud for prøvningen, således at der skabes en dybde på 500 ± 2 mm (figur 2).

2.1.2.3.   Blok 4, 5 og 6 trykkes med 10 ± 2 mm på overfladen forud for prøvningen, således at der skabes en dybde på 440 ± 2 mm.

2.1.3.   Materialespecifikationer

2.1.3.1.   Celledimensionerne skal være 19 mm ± 10 % for hver blok (jf. figur 4).

2.1.3.2.   For så vidt angår den øverste række skal cellerne være fremstillet af 3003-aluminium.

2.1.3.3.   For så vidt angår den nederste række skal cellerne være fremstillet af 5052-aluminium.

2.1.3.4.   Aluminium-honeycombblokkene forarbejdes, således at kraft-indbøjningskurven ved statisk deformation (jf. den i punkt 2.1.4 beskrevne procedure) befinder sig inden for de margener (det afgrænsede område), som er defineret for hver af de seks blokke i tillæg 1 til dette bilag. Desuden skal det honeycombmateriale, som er anvendt til de blokke, som skal anvendes til fremstilling af barrieren, renses, således at eventuelle rester, som kan være frembragt under forarbejdningen af det rå honeycombmateriale, fjernes.

2.1.3.5.   Massen af blokkene i hver produktionsserie må ikke afvige mere end 5 % fra den gennemsnitlige blokmasse for den pågældende produktionsserie.

2.1.4.   Statiske prøver

2.1.4.1.   En prøve udtaget fra hver produktionsserie af den forarbejdede honeycombkerne skal undersøges i overensstemmelse med den statiske prøvningsprocedure, som er beskrevet i punkt 5 i dette bilag.

2.1.4.2.   Værdien for forholdet mellem kraft og sammentrykning skal for hver afprøvet blok ligge inden for de margener, som er defineret i tillæg 1. Margenerne for kraft-indbøjning ved statisk prøvning er defineret for hver blok i barrieren.

2.1.5.   Dynamisk prøvning

2.1.5.1.   De dynamiske deformationsegenskaber ved anslag bestemmes i henhold til punkt 6 i dette bilag.

2.1.5.2.   Der kan tillades afvigelser fra de margener for kraft-indbøjning, der karakteriserer slaganordningens stivhed — som fastlagt i tillæg 2 til dette bilag — forudsat:

2.1.5.2.1.   at afvigelsen indtræder efter kollisionens begyndelse, og inden deformationen af slaganordningen når op på 150 mm

2.1.5.2.2.   at afvigelsen ikke overstiger 50 % af margenens nærmeste øjeblikkelige foreskrevne grænseværdi

2.1.5.2.3.   at hver indbøjning svarende til hver afvigelse ikke overstiger 35 mm, og at summen af disse indbøjninger ikke er over 70 mm (jf. tillæg 2 til dette bilag)

2.1.5.2.4.   at summen af den energi, der afledes gennem afvigelser uden for det afgrænsede område, ikke overstiger 5 % af bruttoenergien for den pågældende blok.

2.1.5.3.   Blok 1 og 3 er identiske. Deres stivhed bevirker, at deres kraft-indbøjningskurve ligger inden for det afgrænsede område i figur 2a.

2.1.5.4.   Blok 5 og 6 er identiske. Deres stivhed bevirker, at deres kraft-indbøjningskurve ligger inden for det afgrænsede område i figur 2d.

2.1.5.5.   Stivheden i blok 2 bevirker, at dens kraft-indbøjningskurve ligger inden for det afgrænsede område i figur 2b.

2.1.5.6.   Stivheden i blok 4 bevirker, at dens kraft-indbøjningskurve ligger inden for det afgrænsede område i figur 2b.

2.1.5.7.   For slaganordningen som helhed skal kraft-indbøjningskurven ligge inden for det afgrænsede område i figur 2e.

2.1.5.8.   Kraft-indbøjningskurverne skal kontrolleres ved den prøvning, som er beskrevet i bilag 5, punkt 6, og som består i, at barrieren bringes til anslag mod en dynamometrisk væg ved 35 ± 0,5 km/h.

2.1.5.9.   Den energi, der under prøvningen optages gennem blok 1 og 3 (1), skal være lig med 9,5 ± 2 kJ for hver af disse blokke.

2.1.5.10.   Den energi, der under prøvningen optages gennem blok 5 og 6, skal være lig med 3,5 ± 1 kJ for hver af disse blokke.

2.1.5.11.   Den energi, der optages gennem blok 4, skal være lig med 4 ± 1 kJ.

2.1.5.12.   Den energi, der optages gennem blok 2, skal være lig med 15 ± 2 kJ.

2.1.5.13.   Den samlede energi, der optages ved kollisionen, skal være lig med 45 ± 3 kJ.

2.1.5.14.   Slaganordningens maksimale deformation fra den første kontakt, beregnet ved integrering af accelerometrene jf. punkt 6.6.3 i dette bilag, skal være lig med 330 ± 20 mm.

2.1.5.15.   Slaganordningens endelige statiske restdeformation, målt efter den dynamiske prøvning på niveau B (figur 2), skal være lig med 310 ± 20 mm.

2.2.   Frontpladerne

2.2.1.   Geometriske egenskaber

2.2.1.1.   Frontpladerne skal være 1 500 ± 1 mm brede og 250 ± 1 mm høje. Tykkelsen er 0,5 ± 0,06 mm.

2.2.1.2.   I samlet tilstand skal slaganordningens samlede dimensioner (som defineret i figur 2) være: 1 500 ± 2,5 mm bred og 500 ± 2,5 mm høj.

2.2.1.3.   Den nederste frontplades øverste kant og den øverste frontplades underste kant skal flugte med en tolerance på 4 mm.

2.2.2.   Materialespecifikationer

2.2.2.1.   Frontpladerne skal være fremstillet af aluminium af serien AlMg2 til AlMg3 med en forlængelse ≥ 12 % og en UTS ≥ 175 N/mm2.

2.3.   Bagpladen

2.3.1.   Geometriske specifikationer

2.3.1.1.   De geometriske egenskaber skal være i overensstemmelse med figur 5 og 6.

2.3.2.   Materialespecifikationer

2.3.2.1.   Bagpladen skal bestå af en 3 mm tyk aluminiumsplade. Bagpladen skal være fremstillet af aluminium af serien AlMg2 til AlMg3 med en hårdhed på mellem 50 og 65 HBS. Pladen skal være perforeret med ventilationshuller: placering, diameter og hældning er illustreret i figur 5 og 7.

2.4.   Honeycombblokkenes placering

2.4.1.   Honeycombblokkene centreres på bagpladens perforerede zone (figur 5).

2.5.   Limning

2.5.1.   For både front- og bagpladerne gælder, at der påføres højst 0,5 kg/m2 jævnt fordelt over hele fladen, hvilket giver en maksimal filmtykkelse på 0,5 mm. Som lim benyttes overalt tokomponent polyurethanlim (Ciba-Geigy binder XB 5090/1 og hærder XB5304 eller tilsvarende).

2.5.2.   For bagpladen gælder, at der skal være en klæbeevne på minimum 0,6 MPa (87 psi), som prøves i henhold til punkt 2.5.3.

2.5.3.   Prøvning af klæbeevne

2.5.3.1.   Limens klæbeevne måles efter forskrifterne i ASTM C297-61 ved trækprøvning på den flade led.

2.5.3.2.   Prøveemnet skal være 100 mm × 100 mm og 15 mm tykt og limes til en prøve af det ventilerede bagplademateriale. Den anvendte honeycombkonstruktion skal være repræsentativ for slaganordningen, dvs. kemisk ætset i en tilsvarende grad som ved barrierens bagplade, men uden førprøvningsdeformation.

2.6.   Sporbarhed

2.6.1.   Slaganordningerne skal være forsynet med fortløbende serienumre, som er stemplet, ætset eller på anden vis permanent påført, som gør det muligt at bestemme de enkelte blokkes fremstillingsdato og -serie.

2.7.   Fastgørelse af slaganordningen

2.7.1.   Monteringen på prøvevognen skal udføres som vist i figur 8. Til monteringen anvendes seks M8-bolte, og ingen komponenter må overstige barrierens dimensioner foran prøvevognens hjul. Der skal anvendes passende afstandsstykker mellem den nederste bagplades flange og prøvevognens forside for at undgå, at bagpladen bøjer, når fastgørelsesboltene strammes.

3.   VENTILATIONSSYSTEM

3.1.   Grænsefladen mellem prøvevognen og ventilationssystemet skal være massiv, stiv og flad. Ventilationsanordningen skal være en del af prøvevognen og ikke af den af fabrikanten leverede slaganordning. Dens geometriske specifikationer skal være i overensstemmelse med figur 9.

3.2.   Procedure for montering af ventilationsanordning

3.2.1.   Ventilationsanordningen monteres på prøvevognens frontplade.

3.2.2.   Det sikres, at en 0,5 mm tyk målelære ikke kan indføres på noget punkt mellem ventilationsanordningen og prøvevognens forside. Hvis der er et mellemrum på over 0,5 mm, skal ventilationsrammen udskiftes eller justeres, således at dens mellemrum ikke overstiger 0,5 mm.

3.2.3.   Ventilationsanordningen afmonteres fra prøvevognens forside.

3.2.4.   Der fastgøres et 1,0 mm tykt korklag på prøvevognens forside.

3.2.5.   Ventilationsanordningen monteres igen på prøvevognens forside, og der strammes til for at undgå luftsprækker.

4.   PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal være i overensstemmelse med dem, der er fastlagt i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2), idet der gælder følgende forskrifter:

4.1.   Fabrikanten er ansvarlig for, at der anvendes procedurer til sikring af produktionens overensstemmelse og skal i den forbindelse især:

4.1.1.   sørge for, at der findes effektive procedurer, således at produkternes kvalitet kan kontrolleres

4.1.2.   have adgang til det prøvningsudstyr, som er