4.7.2015

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/14

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1081

af 3. juli 2015

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Rusland

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 7, stk. 4, og

efter høring af medlemsstaterne, og

ud fra følgende betragtninger:

A. SAGSFORLØB

1. Indledning

(1)

Den 8. oktober 2014 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Rusland (»det pågældende land«). Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 25. august 2014 af AFM Aluminiumfolie Merseburg GmbH, Alcomet AD, Eurofoil Luxembourg SA, Hydro Aluminium Rolled Products GmbH og Impol d.o.o. (»klagerne«) på vegne af producenter, der repræsenterer mere end 25 % af den samlede EU-produktion af folie af aluminium. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for dumping af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket blev anset for at være tilstrækkeligt til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Den 4. oktober 2014 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (3) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (»grundforordningen«) om de gældende endelige antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Brasilien.

2. Interesserede parter

(4)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at kontakte den for at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede officielt klagerne, den kendte eksporterende producent og de russiske myndigheder, kendte importører samt brugere og forhandlere, som den vidste, var berørt, om indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(5)	De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(6)

De interesserede parter fik også lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Ingen af de interesserede parter anmodede om at blive hørt af Kommissionens tjenestegrene og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

3. Stikprøveudtagning

(7)	I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Rusland

(8)	Da hele produktionen af den pågældende vare i Rusland foretages af én virksomhedsgruppe, Rusalgruppen, blev det i indledningsmeddelelsen ikke planlagt at anvende stikprøver af de eksporterende producenter.

Stikprøveudtagning af EU-producenter

(9)

I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen, at den midlertidigt havde udtaget en stikprøve af EU-producenter. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve på grundlag af den største repræsentative salgs- og produktionsmængde. Stikprøven bestod af seks EU-producenter og deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder, idet den interne struktur i grupperne i begyndelsen var uklar, hvad angår produktion og videresalg af den pågældende vare. EU-producenterne i stikprøven tegnede sig for over 70 % af den samlede EU-produktion. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger inden for fristen, og den midlertidige stikprøve blev derfor godkendt. Stikprøven anses for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

Stikprøveudtagning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører

(10)	For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indberette de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(11)	14 kendte importører/brugere blev kontaktet ved indledningen af undersøgelsen og blev opfordret til at forklare deres aktiviteter og til at udfylde det stikprøveskema, der var vedlagt indledningsmeddelelsen, hvis det var relevant.

(12)	Tre selskaber indsendte stikprøveskemaet. Der var imidlertid tale om »omspolere«, dvs. industrielle brugere, som importerede den pågældende vare til videreforarbejdning før videresalg. Ingen forhandlere gav sig til kende. Stikprøveudtagning var derfor ikke berettiget.

(13)	Fire andre virksomheder kontaktede Kommissionen og erklærede, at de enten ikke importerede den pågældende vare fra Rusland, eller at de var omspolere. Et brugerspørgeskema blev sendt til alle de syv virksomheder, der gav sig til kende.

Spørgeskemabesvarelser og samarbejde

(14)	Kommissionen sendte spørgeskemaer til de seks EU-producenter i stikprøven og de dermed forbundne virksomheder, til én gruppe af eksporterende producenter, og til de syv interesserede brugere i Unionen.

(15)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra alle EU-producenter i stikprøven, fra den eksporterende producentgruppe (som består af to eksporterende producenter, fire forretningsmæssigt forbundne forhandlere og otte forretningsmæssigt forbundne leverandører af råmaterialer, der alle er beliggende i Rusland med undtagelse af to forhandlere, der er registreret på Jersey og i Schweiz) og fra fire brugere. Kommissionen modtog på et senere tidspunkt efter anmodning reviderede spørgeskematabeller fra Rusalgruppen.

Kontrolbesøg

(16)	Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser.

(17)	Da én af virksomhederne i stikprøven i løbet af den betragtede periode kun fremstillede små mængder aluminiumsfolie udelukkende bestemt til bunden anvendelse, blev det ikke anset for nødvendigt at aflægge kontrolbesøg dér.

4. Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

(19)	Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 2011 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

5. Den pågældende vare

(20)

Den pågældende vare er aluminiumsfolie af en tykkelse på mindst 0,008 mm og højst 0,018 mm, uden underlag, kun valset, i ruller af en bredde på højst 650 mm og af en vægt på over 10 kg (»jumboruller«) med oprindelse i Rusland, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7607 11 19 (Taric-kode 7607111910) (»den pågældende vare«). Den pågældende vare kaldes normalt husholdningsfolie af aluminium.

(21)

Husholdningsfolie af aluminium fremstilles på grundlag af rent aluminium, som først støbes i tykke strimler (flere mm tykke, dvs. op til 1 000 gange kraftigere end den pågældende vare) og derefter valses i flere omgange til den ønskede tykkelse. Efter valsning afhærdes folien via en termisk proces og rulles til slut op i ruller.

(22)

Disse ruller af husholdningsfolie bliver senere rullet om i mindre ruller af forarbejdningsvirksomheder — såkaldte omspolere. Det fremstillede produkt (dvs. forbrugerruller, som ikke er den pågældende vare) anvendes til mange former for kortvarig indpakning, hovedsagelig i husholdninger, cateringbranchen og detailhandelen med fødevarer og blomster.

6. Samme vare

(23)	Undersøgelsen viste, at den pågældende vare, varen, der fremstilles og sælges på det russiske hjemmemarked, og varen, der fremstilles og sælges af EU-erhvervsgrenen i Unionen, har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål.

(24)	Derfor konkluderede Kommissionens indtil videre, at disse varer er mage til hinanden som defineret i grundforordningens artikel 1, stk. 4.

7. Påstande vedrørende varedækningen

(25)

En importør hævdede, at varedækningen burde omfatte husholdningsfolie, der vejer 10 kg eller derunder (de såkaldte »forbrugerruller«). Denne importør hævdede, at der ikke var nogen forskel på de fysiske, kemiske og tekniske egenskaber ved forbrugerruller og jumboruller. Importøren hævdede endvidere, at hvis der indførtes antidumpingtold udelukkende på jumboruller, kunne det medføre eksport af forbrugerruller fra Rusland uden antidumpingtold.

(26)

Den fysiske egenskab, der adskiller jumboruller og forbrugerruller er vægten. Denne forskel afspejles i øvrigt også i KN-koden. EU-erhvervsgrenen som defineret i betragtning 53 fremstiller kun jumboruller og ikke forbrugerruller. Det er omspolere, der køber og videreforarbejder jumborullerne til forbrugerruller og derefter videresælger disse til detailhandlere og slutbrugere. Jumboruller og forbrugerruller har således forskellige fysiske egenskaber, produceres ikke af de samme producenter, konkurrerer ikke med hinanden og forhandles ikke på det samme marked.

(27)	Derfor blev påstanden om, at forbrugerruller bør indgå i varedækningen i denne undersøgelse, afvist.

(28)	Effekten på aftagerindustrien af en eventuel antidumpingtold på jumboruller behandles nedenfor i betragtning 151 til 163 om Unionens interesser.

C. DUMPING

8. Normal værdi

(29)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for hver eksporterende producent var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget er repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver eksporterende producent udgør mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden.

(30)

På dette grundlag blev én eksporterende producents samlede salg anset for ikke at være repræsentativt. Da samme vare ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet af denne samarbejdsvillige eksporterende producent, beregnede Kommissionen den normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3 og 6, i grundforordningen.

(31)

Den normale værdi for denne samarbejdsvillige eksporterende producent blev beregnet ved at lægge følgende til de gennemsnitlige produktionsomkostninger for samme vare i undersøgelsesperioden:

a)	den samarbejdsvillige eksporterende producents vejede gennemsnitlige salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) ved hjemmemarkedssalg af disse typer af den samme vare i normal handel i løbet af undersøgelsesperioden og

b)	den samarbejdsvillige eksporterende producents fortjeneste ved hjemmemarkedssalg af disse typer af den samme vare i normal handel i løbet af undersøgelsesperioden.

(32)	Hvad angår den anden eksporterende producent, blev det konstateret, at dens samlede hjemmemarkedssalg var repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2 (se betragtning 29 ovenfor).

(33)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen. Kommissionen undersøgte endvidere, om denne samarbejdsvillige eksporterende producents hjemmemarkedssalg af hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt til eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen. Kommissionen slog fast, at for 5 eksporterede varetyper ud af 14 stemte salget overens med det repræsentative salg på hjemmemarkedet.

(34)	I de tilfælde hvor der ikke solgtes en bestemt varetype på hjemmemarkedet, og hvor der for bestemte varetyper ikke solgtes tilstrækkeligt på hjemmemarkedet, blev den normale værdi fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6, som beskrevet i betragtning 31 ovenfor.

(35)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske salg på hjemmemarkedet skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(36)

Den normale værdi er baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om salgstransaktionerne har været rentable eller ej, hvis:

a)	mængden af den varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og

b)	den vejede gennemsnitlige salgspris for denne varetype er lig med eller højere end enhedsproduktionsomkostningerne.

(37)	I dette tilfælde er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden.

(38)

Analysen af hjemmemarkedssalget viste, at over 90 % af det var fortjenstgivende, og at de vejede gennemsnitlige salgspriser var højere end produktionsomkostningerne. Den normale værdi blev derfor beregnet som et vejet gennemsnit af priserne for det samlede hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden for de fem varetyper med repræsentativt salg på hjemmemarkedet.

9. Eksportpris

(39)

De samarbejdsvillige eksporterende producenter eksporterede til Unionen gennem en forretningsmæssigt forbundet forhandler, RTI Ltd. (»RTI«), med hjemsted på Jersey. Denne forhandler køber den pågældende vare fra producenterne via to Moskva-baserede forretningsmæssigt forbundne agenter. Derefter videresælger forhandleren den pågældende vare til slutkunderne via en anden agent, der er etableret i Schweiz. Alle tre forretningsmæssigt forbundne agenter udfører salgsaktiviteter på vegne af producenterne og den forretningsmæssigt forbundne forhandler og provisionslønnes månedligt.

(40)

Eksportpriserne blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, beregnet på grundlag af den pris, hvortil den importerede vare første gang videresolgtes til uafhængige kunder i Unionen. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg (dvs. transport- og forsikringsomkostninger, kreditomkostninger, told og toldbehandlingsgebyrer), herunder forhandlerens SA&G-omkostninger og en rimelig fortjenstmargen.

(41)

Hvad angår SA&G-omkostningerne, anvendte Kommissionen det faktiske SA&G-omkostningsbeløb med udgangspunkt i Rusal-gruppens oplysninger om salget af den pågældende vare til EU-markedet. Dette var et beløb som den forretningsmæssigt forbundne forhandler allerede havde angivet og bogført for importen af den pågældende vare til Unionen i overensstemmelse med sine egne beregninger og bogføringsprincipper. Kommissionen sikrede sig desuden, at ingen udgifter blev medregnet to gange, og at omkostninger, som ikke havde forbindelse med import af den pågældende vare, ikke indgik i dette beløb. Derfor vedrører de SA&G-omkostninger, der blev anvendt af Kommissionen ved beregningen af den pålidelige eksportpris, udelukkende de udgifter, der påløb mellem import til Unionen og videresalg af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(42)

Den fortjeneste, som den forretningsmæssigt forbundne forhandler fik, blev anset for upålidelig på grund af forbindelsen til de eksporterende producenter, fordi deres indbyrdes priser ikke var pålidelige. Da der ikke fremkom oplysninger fra uafhængige importører i forbindelse med denne undersøgelse, anvendte man en rimelig fortjenstmargen på 2 % fra den foregående undersøgelse vedrørende den samme vare (4).

(43)

Med hensyn til disse fradrag for SA&G-omkostninger og fortjeneste hævdede Rusalgruppen, at den forretningsmæssigt forbundne forhandler (RTI), bør behandles som en intern eksportafdeling hos gruppens eksporterende producenter, da de agerer som én økonomisk enhed til trods for, at de er separate juridiske enheder. Rusalgruppen hævdede derfor, at der ikke burde have været foretaget fradrag for RTI's SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(44)

Kommissionen finder imidlertid, at hvis der er en forbindelse mellem den eksporterende producent og importøren eller en tredjepart, bør eksportprisen betragtes som upålidelig, og en pålidelig pris skal beregnes. For beregningen af en pålidelig eksportpris fastsætter grundforordningens artikel 2, stk. 9, klart, hvilke justeringer der skal foretages for alle omkostninger, der er påløbet mellem import og videresalg, samt for fortjeneste. Disse omkostninger omfatter SA&G-omkostninger. Rationalet bag og formålet med tilpasningerne er nemlig at gøre eksportpriserne pålidelige. Denne påstand måtte derfor afvises.

10. Sammenligning

(45)	Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen hos de to samarbejdsvillige eksporterende producenter på grundlag af priserne ab fabrik.

(46)	I tilfælde hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og deres sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(47)

Hvad angår eksportprisen, blev der foretaget justeringer for transport-, forsikrings-, håndterings- og emballeringsomkostninger, eksportafgifter og provisioner. For hjemmemarkedspriser blev der foretaget justeringer for indenlandske transportudgifter, emballerings-, kredit- og håndteringsomkostninger samt provisioner.

11. Dumpingmargen

(48)

For de to samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare på grundlag af priserne ab fabrik, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(49)	Da disse to samarbejdsvillige producenter er forretningsmæssigt forbundne, blev der fastlagt én enkelt dumpingmargen for de to virksomheder på grundlag af det vejede gennemsnit af deres individuelle dumpingmargener.

(50)

På dette grundlag er den midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargin, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, følgende:

Virksomhed	Midlertidig dumpingmargen
Rusalgruppen: Ural Foil OJSC og OJSC Rusal Sayanal	34,0 %

(51)

Graden af samarbejde er i dette tilfælde høj, da den eneste eksisterende producent af husholdningsfolie af aluminium i Rusland, som er ansvarlig for 100 % af importen til Unionen i undersøgelsesperioden, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. På dette grundlag har Kommissionen besluttet at fastlægge restdumpingmargenen på samme niveau som den individuelle dumpingmargen, der er fastlagt for den samarbejdsvillige virksomhed.

(52)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

Virksomhed	Midlertidig dumpingmargen
Rusalgruppen	34,0 %
Alle andre virksomheder	34,0 %

D. SKADE

1. Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen

(53)	Samme vare blev fremstillet af tolv kendte EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(54)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev skønnet til at være ca. 47 349 ton. Kommissionen beregnede tallet på grundlag af Eurostats statistikker, de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudvalgte EU-producenter og de anslåede data, som klagerne har indsendt vedrørende de EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven. Som anført i betragtning 9 stod de EU-producenter, der blev udtaget til stikprøven, for 70 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(55)

Den eksporterende producent hævdede, at ikke alle klagerne beskæftigede sig med produktion af husholdningsfolie af aluminium. Undersøgelsen viste imidlertid, at alle klagere og deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder faktisk fremstillede husholdningsfolie, selv om nogle ganske vist kun producerede små mængder, og denne påstand blev derfor afvist.

2. EU-forbruget

(56)

Klagerne fremlagde data om produktion, produktionskapacitet, salgsmængde, beskæftigelse og eksport for hele EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode. Dataene blev vurderet og indgivet på basis af et maksimums- og minimumsinterval og opdelt i to kategorier: EU-producenter udtaget til stikprøven og EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven. For de EU-producenter, der indgik i stikprøven, anvendte Kommissionen de faktiske, verificerede data, som disse selskaber havde angivet i deres besvarelser af spørgeskemaet. For de EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven, anvendtes de tal, som klagerne fremlagde. De interesserede parter fik mulighed for at kommentere disse skøn. Der blev imidlertid ikke indsendt nogen bemærkninger.

(57)

Kommissionen beregnede EU-forbruget på grundlag af det samlede anslåede salg på EU-markedet og den samlede importmængde, baseret på Eurostats tal og, om nødvendigt, korrigeret med de verificerede oplysninger, som den eksporterende producent havde indsendt, og som fremgik af spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne i stikprøven.

(58)	Da der kun er én eksporterende producent i det pågældende land, var det af fortrolighedshensyn nødvendigt, at alle tal, der vedrørte denne, blev angivet som et interval.

(59)

På baggrund af dette udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 1

EU-forbruget for husholdningsfolie (i ton)

	2011	2012	2013	Undersøgelsesperioden
EU-forbruget	[71 300-82 625]	[74 152-92 540]	[84 847-108 239]	[83 421-105 760]
Indeks (2011 = 100)	100	[104-112]	[119-131]	[117-128]
Kilde: Eurostat, spørgeskemabesvarelser og oplysninger fra klagerne

(60)

EU-forbruget steg mellem 2011 og 2013, men faldt igen mellem 2013 og undersøgelsesperioden. Samlet set steg forbruget med mellem 17 % og 28 % i den betragtede periode. Stigningen i forbruget mellem 2011 og undersøgelsesperioden skyldtes primært øget import fra Rusland og andre tredjelande, da EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet kun steg svagt (se betragtning 82).

3. Import fra det pågældende land

Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(61)	Kommissionen fastsatte importen fra det pågældende land på grundlag af oplysninger fra Eurostat og data fra de samarbejdsvillige producenter i de pågældende lande.

(62)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 2

Importmængde (ton)

	2011	2012	2013	Undersøgelsesperioden
Importmængde fra Rusland	[19 532-26 078]	[23 243-34 422]	[27 345-39 116]	[26 368-37 812]
Indeks (2011 = 100)	100	[119-132]	[140-150]	[135-145]
Markedsandel	29 %	34 %	34 %	34 %
Kilde: Eurostat, spørgeskemabesvarelser og oplysninger fra klagerne

(63)	Importen fra Rusland steg mellem 40 % og 50 % fra 2011 og frem til 2013 med et lille fald i undersøgelsesperioden.

(64)	Den tilsvarende markedsandel steg fra 29 % i 2011 til 34 % i 2012, hvorefter den var konstant indtil udgangen af undersøgelsesperioden.

Priser på importen fra det pågældende land og prisunderbud

(65)

Kommissionen beregnede de vejede gennemsnitspriser på grundlag af Eurostats oplysninger og data fra den samarbejdsvillige producent i det pågældende land. Prisunderbuddet af EU-erhvervsgrenens priser ved importen fra det pågældende land blev fastsat på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra den samarbejdsvillige russiske eksporterende producent og fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven.

(66)

Den gennemsnitlige importpris for husholdningsfolie af aluminium fra Rusland til Unionen udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importpriser (i EUR/ton)

	2011	2012	2013	Undersøgelsesperioden
Importpriser	[2 145-2 650]	[2 038-2 624]	[1 952-2 571]	[1 973-2 597]
Indeks (2011 = 100)	100	[95-99]	[91-97]	[92-98]
Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser

(67)	De gennemsnitlige priser på importen af husholdningsfolie fra Rusland faldt i den betragtede periode; det samlede fald var på mellem 2 % og 8 %.

(68)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne: a) de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som EU-erhvervsgrenen forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, og b) de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de samarbejdsvillige russiske producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis med passende justeringer for told og omkostninger efter importen.

(69)

Prissammenligningen blev foretaget pr. varetype for transaktioner i samme handelsled, efter passende justering. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-erhvervsgrenens omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 3 % og 7 % på EU-markedet for importen fra Rusland.

(70)

Skønt dette prisunderbud er væsentligt i sig selv, skal det ses i lyset af den omstændighed, at EU-erhvervsgrenens priser, der i undersøgelsesperioden blev underbudt af dumpingimporten fra Rusland, lå under produktionsomkostningerne. Som forklaret i betragtning 177 og 179 var det deraf følgende prisunderbud, som de russiske priser udøvede, omkring 12 % i gennemsnit.

4. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.1. Generelle bemærkninger

(71)	I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten på EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(72)	Som nævnt i betragtning 9 blev der anvendt stikprøveudtagning til at konstatere den eventuelle skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(73)

Ved konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Som forklaret i betragtning 56 vurderede Kommissionen de makroøkonomiske indikatorer for hele EU-erhvervsgrenen på grundlag af oplysninger fra klagerne, som blev behørigt verificeret for virksomhederne i stikprøven. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer, der kun angik de stikprøveudvalgte virksomheder, ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(74)	De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet og dumpingmargenens størrelse.

(75)	De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

4.2. Makroøkonomiske indikatorer

4.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(76)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i EU udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

	2011	2012	2013	Undersøgelsesperioden
Produktionsmængde (i ton)	44 316	46 165	48 796	47 349
Indeks (2011 = 100)	100	104	110	107
Produktionskapacitet (i ton)	54 777	54 485	59 186	61 496
Indeks (2011 = 100)	100	99	108	112
Kapacitetsudnyttelse	81 %	85 %	82 %	77 %
Indeks (2011 = 100)	100	105	102	95
Kilde: Spørgeskemabesvarelser og oplysninger fra klagerne

(77)	Produktionen svingede i den betragtede periode. EU-forbruget steg mellem 2011 og 2013, men faldt igen mellem 2013 og undersøgelsesperioden. Samlet set faldt produktionsmængden med 7 % i den betragtede periode.

(78)	Produktionskapaciteten steg med 12 % i den betragtede periode.

(79)	Da produktionskapaciteten steg mere end produktionsmængden, faldt kapacitetsudnyttelsen med 5 % i den betragtede periode.

(80)

Den eksporterende producent hævdede, at alle producenter af husholdningsfolie af aluminium også er i stand til at producere en anden type folie, nemlig omformningsfolie af aluminium (»omformningsfolie«), og at de brugte de samme maskiner til fremstilling af begge typer folie. Den eksporterende producent påstod derfor, at oplysninger fra EU-erhvervsgrenen om kapacitet og kapacitetsudnyttelse, hvad angår husholdningsfolie af aluminium, ville være misvisende.

(81)

Selv om det er korrekt, at flere EU-producenter fremstiller både husholdningsfolie og omformningsfolie af aluminium, viste undersøgelsen, at den største EU-producent i stikprøven udelukkende fremstillede husholdningsfolie. For de øvrige EU-producenter, der indgik i stikprøven, var produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen baseret på de faktiske tal, og det forhold, at de også producerede omformningsfolie, påvirkede ikke de indberettede tal vedrørende produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse for husholdningsfolie. Endelig viste undersøgelsen, at de stikprøveudvalgte EU-producenters andel af produktionen af henholdsvis den ene og den anden type folie var stabil. Denne påstand blev derfor afvist indtil videre.

4.2.2. Salgsmængde og markedsandel

(82)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel på EU-markedet

	2011	2012	2013	Undersøgelsesperioden
Salgsmængde (i ton)	[41 007-45 870]	[41 007-49 081]	[42 647-52 292]	[41 827-50 457]
Indeks (2011 = 100)	100	[100-107]	[104-114]	[102-110]
Markedsandel	55 %	53 %	49 %	47 %
Kilde: Spørgeskemabesvarelser, data fra Eurostat og oplysninger fra klagerne

(83)

Salgsmængden af husholdningsfolie af aluminium steg svagt i løbet af den betragtede periode. Salgsmængden steg mest fra 2011 til 2013, nemlig med mellem 4 % og 14 %. I undersøgelsesperioden faldt salgsmængden, mens den samlet set steg med mellem 2 % og 10 % i den betragtede periode. Imidlertid medførte stigningen i salgsmængden, når man tager den samtidige stigning i forbruget og i importen fra bl.a. Rusland, et fald i EU-erhvervsgrenens markedsandel fra 55 % i 2011 til 47 % i undersøgelsesperioden, dvs. en nedgang på 8 procentpoint i den betragtede periode. Faldet i EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt sammen med stigningen i markedsandelen for importen fra Rusland, jf. betragtning 64.

4.2.3. Vækst

(84)	Mens EU-forbruget steg med mellem 17 % og 28 % i den betragtede periode, voksede EU-erhvervsgrenens salgsmængde med mellem 2 % 10 %, hvilket svarer til et tab af markedsandele på 8 procentpoint.

4.2.4. Beskæftigelse og produktivitet

(85)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Beskæftigelse og produktivitet

	2011	2012	2013	Undersøgelsesperioden
Antal ansatte	769	787	758	781
Indeks (2011 = 100)	100	102	99	102
Produktivitet (i ton/ansat)	58	59	64	61
Indeks (2011 = 100)	100	102	112	105
Kilde: Spørgeskemabesvarelser og oplysninger fra klagerne

(86)	Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen svingede i den betragtede periode og steg samlet med 2 %.

(87)	Mellem 2011 og 2013 steg produktiviteten som følge af en større stigning i produktionen end i beskæftigelsen som vist i tabel 4 i betragtning 77. Fra 2013 til undersøgelsesperioden faldt produktiviteten med 5 %, men forblev højere end i begyndelsen af den betragtede periode i 2011.

4.2.5. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(88)	Dumpingmargenen ligger et godt stykke over bagatelgrænsen. Virkningen af den faktiske dumpingmargens størrelse på EU-erhvervsgrenen er væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(89)

EU-erhvervsgrenen var endnu i en genrejsningsproces efter konsekvenserne af tidligere dumpingimport af samme vare med oprindelse i Kina, Brasilien og Armenien. Foranstaltningerne i den forbindelse er i øjeblikket genstand for en sideløbende udløbsundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2, som anført i betragtning 3.

4.3. Mikroøkonomiske indikatorer

4.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne

(90)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Gennemsnitlige salgspriser

	2011	2012	2013	Undersøgelsesperioden
Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen (i EUR/ton)	2 932	2 714	2 705	2 597
Indeks (2011 = 100)	100	93	92	89
Enhedsproduktions-omkostninger (i EUR/ton)	2 995	2 794	2 699	2 651
Indeks (2011 = 100)	100	93	90	89
Kilde: Spørgeskemabesvarelser

(91)	EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt konstant og samlet set med 11 % i den betragtede periode.

(92)

På trods af dette fald lå produktionsomkostningerne pr. enhed over de gennemsnitlige salgspriser for EU-erhvervsgrenen, og EU-erhvervsgrenen kunne ikke få dækket sine produktionsomkostninger via salgsprisen undtagen i 2013. EU-erhvervsgrenen var nemlig ikke i stand til at hæve salgsprisen på grund af prispresset fra dumpingimporten fra Rusland.

(93)

Flere interesserede parter hævdede, at udviklingen i EU-erhvervsgrenens salgspriser fulgte udviklingen i aluminiumsprisen på London Metal Exchange, og at priserne på importen fra Rusland ikke havde nogen indvirkning på EU-erhvervsgrenens salgspriser. Ifølge disse parter kan det derfor ikke siges, at de russiske importpriser underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser. Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenens salgspris faktisk fulgte samme tendens som priserne for aluminium på London Metal Exchange. Dette har imidlertid ingen indflydelse på den kendsgerning, at de russiske importpriser underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser og trykkede priserne på EU-markedet, hvilket gjorde det umuligt for EU-erhvervsgrenen at hæve salgsprisen til et niveau, som ville have dækket produktionsomkostningerne. Denne påstand bør derfor afvises.

4.3.2. Arbejdskraftomkostninger

(94)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

	2011	2012	2013	Undersøgelsesperioden
Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (i EUR)	21 692	22 207	20 603	20 594
Indeks (2011 = 100)	100	102	95	95
Kilde: Spørgeskemabesvarelser

(95)

Mellem 2011 og undersøgelsesperioden faldt de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat for de EU-producenter, der indgik i stikprøven, med 5 %. Arbejdskraftomkostningerne steg først med 2 % mellem 2011 og 2012, hvorefter de faldt mellem 2012 og 2013 og derefter lå stabilt i undersøgelsesperioden.

4.3.3. Lagerbeholdning

(96)

EU-erhvervsgrenens lagerbeholdning udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Lagerbeholdninger

	2011	2012	2013	Undersøgelsesperioden
Ultimolagre	1 931	1 999	2 133	2 085
Indeks (2011 = 100)	100	104	110	108
Slutlagre som andel af produktionen	5 %	5 %	5 %	5 %
Indeks (2011 = 100)	100	100	100	100
Kilde: Spørgeskemabesvarelser

(97)	Lagerbeholdninger kan ikke betragtes som en relevant skadesindikator i denne sektor, fordi produktionen og salget hovedsagelig er baseret på bestillinger, og producenterne derfor har tendens til at have begrænsede varelagre. Derfor er tendenserne for lagerbeholdningerne kun angivet til orientering.

(98)	Slutlagrene voksede samlet set med 8 % i den betragtede periode. Mens lagerbeholdningerne steg fra 2011 til 2013 med 10 %, faldt de svagt fra 2013 til udgangen af undersøgelsesperioden. Slutlagre i procent af produktionen forblev stabile i hele den betragtede periode.

4.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at tilvejebringe kapital

(99)

EU-producenternes rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

	2011	2012	2013	Undersøgelsesperioden
Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (i % af omsætningen)	– 2,2 %	– 2,9 %	0,2 %	– 2,1 %
Indeks (2011 = 100)	100	65	209	104
Likviditet (i EUR)	1 505 960	2 909 820	3 365 140	1 962 349
Indeks (2011 = 100)	100	193	223	130
Investeringer (i EUR)	3 271 904	5 404 990	4 288 862	4 816 442
Indeks (2011 = 100)	100	165	131	147
Investeringsafkast	– 4 %	– 5 %	0 %	– 3 %
Indeks (2011 = 100)	100	60	209	108
Kilde: Spørgeskemabesvarelser

(100)

Kommissionen fastsatte rentabiliteten hos EU-producenterne i stikprøven til nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den betragtede periode var EU-erhvervsgrenens forretning tabsgivende, med undtagelse af 2013, hvor den havde en fortjeneste, der lå lige over break-even. Rentabiliteten faldt mellem 2011 og 2012, steg i 2013, men faldt så igen i undersøgelsesperioden, hvor den nåede op på omtrent samme niveau som i 2011. Samlet set steg rentabiliteten i den betragtede periode med 4 %, hvilket svarer til en stigning på 0,1 procentpoint, og ikke gav EU-erhvervsgrenen mulighed for at opnå en fortjeneste i undersøgelsesperioden. Denne udvikling skyldtes hovedsagelig prispresset fra importen fra Rusland til Unionen til dumpingpriser, som underbød EU-erhvervsgrenens priser og ikke gav EU-erhvervsgrenen mulighed for at forhøje priserne, så de dækkede produktionsomkostningerne.

(101)

Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Likviditeten var svingende i den betragtede periode, men med en stigende tendens. Samlet forøgedes nettolikviditeten 30 % i den betragtede periode. Det bør imidlertid bemærkes, at likviditeten i absolutte tal forblev på et lavt niveau i forhold til den samlede omsætning af det pågældende produkt.

(102)

Investeringerne steg med 47 % i den betragtede periode. Investeringerne steg med 65 % fra 2011 til 2012, faldt i 2013 og steg igen i undersøgelsesperioden. Der var hovedsagelig tale om investeringer, der er nødvendige for nye maskiner og holdt sig på et relativt lavt niveau i undersøgelsesperioden set i forhold til den samlede omsætning.

(103)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Som det var tilfældet med de øvrige finansielle indikatorer, var investeringsafkastet fra produktion og salg af samme vare negativt fra 2011, bortset fra i 2013 hvor det lå på 0 %, hvilket afspejler tendensen i rentabiliteten. Samlet set steg investeringsafkastet svagt med 8 % i den betragtede periode.

(104)

Hvad angår evnen til at rejse kapital, viste det sig, at de stikprøveudvalgte EU-producenters forringede evne til at generere likviditet til samme vare svækkede deres finansielle situation, da de interne midler blev reduceret. Undersøgelsen viste, at evnen til at rejse kapital samlet set blev forringet i den betragtede periode.

5. Konklusion vedrørende skade

(105)

Mange af de vigtigste skadesindikatorer viste en negativ tendens. EU-erhvervsgrenens forretning var tabsgivende i næsten hele den betragtede periode, undtagen i 2013, hvor rentabiliteten nåede et niveau, der kun var lige over break-even. I undersøgelsesperioden havde EU-erhvervsgrenen en negativ fortjeneste på – 2,1 %. Priserne faldt med 11 % i den betragtede periode. Enhedsomkostningerne, der også faldt med 11 %, var højere end de gennemsnitlige salgspriser i hele den betragtede periode, med undtagelse af 2013. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 8 procentpoint, nemlig fra 55 % i 2011 til 47 % i undersøgelsesperioden.

(106)

Nogle af skadesindikatorerne udviklede sig positivt i den betragtede periode; produktionsmængden steg med 7 %, og produktionskapaciteten med 12 %. Disse stigninger svarede imidlertid ikke til stigningen i forbruget, som var meget højere, nemlig på mellem 17 % og 28 % i den betragtede periode. Salgsmængden steg samlet set med mellem 2 % og 10 % i den betragtede periode, men da markedet samtidig var præget af stigende forbrug, førte det øgede salg ikke til en stigning i markedsandele, men derimod til et tab af markedsandele på 8 procentpoint. Investeringerne steg med 47 % i løbet af den betragtede periode. De gik til nye maskiner og forblev på et forholdsvis lavt niveau i undersøgelsesperioden. Likviditeten steg ligeledes — med 30 % — i den betragtede periode, men forblev også på et lavt niveau. De positive tendenser udelukker derfor ikke, at der forekom skade.

(107)

De russiske myndigheder hævdede, at ifølge analysen af klagernes offentligt tilgængelige finansielle dokumenter ville der ikke være nogen væsentlig skade. Dette modsiges af resultaterne af undersøgelsen, som er baseret på faktiske, verificerede data fra EU-erhvervsgrenen vedrørende husholdningsfolie af aluminium. Da nogle af EU-producenterne ikke udelukkende fremstillede husholdningsfolie af aluminium, kan de offentligt tilgængelige finansielle dokumenter ikke vise den faktiske situation for EU-erhvervsgrenen for husholdningsfolie af aluminium. Derfor bør konklusioner om EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, ikke være baseret på de offentligt tilgængelige finansielle dokumenter, men derimod på de mere detaljerede og verificerede oplysninger, der fremgår af undersøgelsen. Påstanden blev derfor afvist.

(108)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på nuværende tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

E. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(109)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra Rusland ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse faktorer er:

a)	Virkningen af import fra andre tredjelande

b)	Udviklingen i EU-forbruget

c)	EU-erhvervsgrenens eksportresultater

d)	EU-erhvervsgrenens aktiviteter på markedet for omformningsfolie

e)	Omkostninger til råmaterialer

1. Virkningen af dumpingimporten

(110)

For at fastslå, om der var en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten af husholdningsfolie med oprindelse i Rusland og den væsentlige skade, EU-erhvervsgrenen havde lidt, analyserede Kommissionen mængden af og prisen på den import, der var omfattet af undersøgelsen, og i hvilket omfang disse faktorer havde bidraget til den væsentlige skade, EU-erhvervsgrenen havde lidt.

(111)

Undersøgelsen viste, at mængden af dumpingimport til lave priser fra Rusland steg med mellem 35 % og 45 % i den betragtede periode, hvilket medførte en stigning i den eksporterende producents markedsandel på ca. 5 procentpoint i samme periode. Denne stigning faldt sammen med et tab af markedsandel på 8 procentpoint for EU-erhvervsgrenen.

(112)

Samtidig udøvede de russiske importpriser et pristryk på EU-markedet, og priserne faldt her med mellem 2 % og 8 % i den betragtede periode og underbød EU-erhvervsgrenens tabsgivende salgspriser med i gennemsnit mellem 3 % og 7 %, hvilket førte til en underbudsmargen på omkring 12 %. Skønt dette prisunderbud er væsentligt i sig selv, skal det ses i lyset af den omstændighed, at EU-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden for det meste lå under produktionsomkostningerne. EU-erhvervsgrenen var nødt til at sænke sine priser i den betragtede periode for at undgå yderligere tab af markedsandele.

(113)

Ikke desto mindre overtog importen fra Rusland i vid udstrækning markedsandelene fra Brasilien og Kina efter indførelsen af foranstaltninger over for disse lande, og EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til helt at overvinde følgerne af den tidligere dumping fra disse lande. Dette førte til tab i EU-erhvervsgrenen fra 2011 til undersøgelsesperioden, med undtagelse af 2013, hvor rentabiliteten var svagt positiv, men stadig lå under målfortjenesten på 5 % (se betragtning 176 og 177).

(114)

Den eksporterende producent hævdede, at stigningen i importen fra Rusland skyldtes indførelsen af foranstaltninger over for Kina, Brasilien og Armenien, idet den havde forbedret adgangen til EU-markedet for andre tredjelande, herunder Rusland.

(115)

Det fremgik da også af undersøgelsen, at den russiske eksport faktisk i vidt omfang havde overtaget de kinesiske og brasilianske markedsandele på EU-markedet. Imidlertid fandt importen fra Rusland sted til dumpingpriser, der underbød EU-erhvervsgrenens priser, og samtidig med en forværring af EU-erhvervsgrenens situation. Ud fra dette kan det konstateres, at der er en klar årsagssammenhæng mellem importen fra Rusland og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og det er uden betydning, om importen fra Rusland udelukkende steg som følge af antidumpingforanstaltninger over for importen fra andre tredjelande. Denne påstand blev derfor afvist indtil videre. Selv om indførelsen af antidumpingtold på importen fra Kina, Brasilien og Armenien skulle have indvirket på EU-erhvervsgrenens situation, ville det kun have været en indirekte effekt, som ikke kan betragtes som »andre faktorer« som defineret i grundforordningens artikel 3, stk. 7. Undersøgelsen viste, at det er selve dumpingimporten fra Rusland, der har medført skade. Denne fortolkning er i overensstemmelse Den Europæiske Domstols dom i sag C-638/11 P af 14. november 2013, Rådet for Den Europæiske Union mod Gul Ahmed Textile Mills Ltd.

(116)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen foreløbig, at EU-erhvervsgrenens skadelige situation var sammenfaldende med den betydelige stigning i dumpingimporten med oprindelse i Rusland, og at importen fra Rusland var en afgørende årsag til EU-erhvervsgrenens manglende genrejsning og den væsentlige skade, som den havde lidt.

2. Virkningen af andre faktorer

2.1. Virkningen af import fra andre tredjelande

(117)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Import fra andre tredjelande

Land		2011	2012	2013	Undersøgelsesperioden
Kina	Mængde (i ton)	[2 843-3 205]	967 -1 378	[1 137-1 603]	[1 222-1 699]
	Indeks (2011 = 100)	100	[34-43]	[40-50]	[43-53]
	Markedsandel	4 %	1 %	1 %	2 %
	Gennemsnitspris (i EUR/ton)	2 251	2 417	2 306	2 131
	Indeks (2011 = 100)	100	107	102	95
Tyrkiet	Mængde (i ton)	[5 120-6 100]	[8 090-10 553]	[11 213-14 213]	[11 520-14 579]
	Indeks (2011 = 100)	100	[158-173]	[219-233]	[225-239]
	Markedsandel	7 %	11 %	13 %	13 %
	Gennemsnitspris (i EUR/ton)	2 950	2 743	2 710	2 571
	Indeks (2011 = 100)	100	93	92	87
Andre tredjelande	Mængde (i ton)	[3 100-3 750]	[279-750]	[1 891-3 000]	[3 162-4 313]
	Indeks (2011 = 100)	100	[9-20]	[61-80]	[102-115]
	Markedsandel	4 %	1 %	2 %	4 %
	Gennemsnitspris (i EUR/ton)	2 878	2 830	2 687	2 406
	Indeks (2011 = 100)	100	98	93	84
Samlet import	Mængde (i ton)	[31 200-38 900]	[33 696-45 513]	[42 120-58 325]	[42 744-60 684]
	Indeks (2011 = 100)	100	[108-117]	[135-150]	[137-156]
	Markedsandel	45 %	47 %	51 %	53 %
	Gennemsnitspris (i EUR/ton)	2 512	2 452	2 399	2 360
	Indeks (2011 = 100)	100	98	95	94
Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser

(118)

Importen fra Kina og Brasilien er i øjeblikket pålagt antidumpingtold. Der var ingen import fra Brasilien i hele den betragtede periode. Importmængden fra Kina faldt med mellem 47 % og 57 %, og der var et tilsvarende fald i markedsandelen fra 4 % til 2 %, dvs. en nedgang på 2 procentpoint, i den betragtede periode. Både mængder og markedsandel holdt sig på et lavt niveau i hele den betragtede periode. De kinesiske priser faldt med 5 % i den betragtede periode. Det skal bemærkes, at ca. 75 % af den samlede import fra Kina i undersøgelsesperioden kom ind på EU-markedet via ordningen for aktiv forædling og dermed uden at være pålagt antidumpingtold. Denne import, der svarer til en markedsandel på mere end 1 %, var i direkte konkurrence med EU-erhvervsgrenens salg og underbød EU-priserne med ca. 13 %.

(119)

I den betragtede periode steg importen fra Tyrkiet med mellem 125 % og 139 %, og dens markedsandel steg fra ca. 7 % til 13 %. De tyrkiske importpriser faldt med 13 % i den betragtede periode, men lå over prisniveauet for importen fra andre tredjelande, herunder Rusland og Kina, og var på samme niveau som EU-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden.

(120)

Samlet set steg importen fra andre tredjelande med mellem 2 % og 15 %. I takt med at EU-forbruget steg, faldt deres samlede markedsandel imidlertid fra 4 % i 2011 til 2 % i 2013, hvorefter den igen steg til 4 % ved udgangen af undersøgelsesperioden. Deres priser var desuden lavere end EU-erhvervsgrenens priser med undtagelse af i 2012.

(121)

På grundlag af ovenstående kan det konkluderes, at selvom importen fra Kina var lav, har den bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, uden at den dog har brudt årsagssammenhængen mellem importen fra Rusland og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt. Det kan endvidere konkluderes, at importen fra Tyrkiet kan have bidraget til den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, uden at den dog har brudt årsagssammenhængen mellem importen fra Rusland og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, da den er kendetegnet ved lavere mængder og højere priser end den russiske eksport.

(122)

En af de interesserede parter hævdede, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen blev påført, kan tilskrives importen fra Tyrkiet og Sydkorea. Hvad angår Tyrkiet, kan det konkluderes, at importen herfra kan have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, uden at den dog har brudt årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Rusland og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt. Med hensyn til Sydkorea hævdede denne part, at importen var underlagt frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea, som trådte i kraft i 2011 (5). Imidlertid var der nærmest ingen import fra Sydkorea i hele den betragtede periode. På dette grundlag blev disse påstande afvist indtil videre.

2.2. Udviklingen i EU-forbruget

(123)

Samlet set steg EU-forbruget markant med mellem 17 % og 28 % i den betragtede periode. Denne stigning kan hovedsagelig forklares med den øgede import, da EU-erhvervsgrenens salg kun steg lidt i den betragtede periode, og dens markedsandel faldt med ca. 8 procentpoint. Samtidig var importen fra Rusland i stand til at overtage markedsandele svarende til en stigning på ca. 5 procentpoint. På baggrund af dette blev det konkluderet, at udviklingen i forbruget ikke bidrog til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led.

(124)

Den eksporterende producent hævdede, at der ikke var nogen betydelig stigning i importen fra Rusland eller nogen skadelig virkning af denne import, eftersom den kun fulgte udviklingen i forbruget, mens EU-erhvervsgrenen øgede sit salg af omformningsfolie på bekostning af husholdningsfolie.

(125)

Som forklaret i betragtning 132 blev påstanden om, at EU-erhvervsgrenen øgede sit salg af omformningsfolie på bekostning af salget af husholdningsfolie, ikke bekræftet ved undersøgelsen og blev derfor afvist. Undersøgelsen viste en stigning i dumpingimporten fra Rusland, som medførte et pristryk på EU-markedet. I den forbindelse blev det anset for irrelevant, at importen fra Rusland fulgte udviklingen i forbruget. Derfor blev denne påstand afvist.

2.3. EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(126)

Den eksporterende producent hævdede, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes EU-erhvervsgrenens dårlige eksportresultater.

(127)

EU-erhvervsgrenens eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 14

EU-erhvervsgrenens eksportresultater

	2011	2012	2013	Undersøgelsesperioden
Eksportmængde	813	1 351	1 159	1 182
Indeks (2011 = 100)	100	166	143	145
Gennemsnitlig enhedspris (i EUR/ton)	3 061	2 810	2 897	2 806
Indeks (2011 = 100)	100	92	95	92
Kilde: Spørgeskemabesvarelser og oplysninger fra klagerne

(128)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenens eksport til andre tredjelande fortsat lå på et lavt niveau i forhold til EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet, skønt det steg i den betragtede periode. Undersøgelsen viste desuden, at de stikprøveudvalgte EU-producenters eksportpriser var højere end den gennemsnitlige enhedssalgspris i Unionen og dækkede deres produktionsomkostninger. Desuden refererer præsentationen af EU-erhvervsgrenens rentabilitet i betragtning 99 udelukkende til salg af samme vare på EU-markedet, og en eventuel effekt af EU-erhvervsgrenens eksportsalg til andre tredjelande blev derfor ikke taget i betragtning i denne analyse. Derfor blev denne påstand afvist.

2.4. EU-erhvervsgrenens aktiviteter på markedet for omformningsfolie

(129)

En række EU-producenter fremstiller både husholdningsfolie og omformningsfolie af aluminium. Omformningsfolie er en anden vare end husholdningsfolie, og de to typer folie anvendes forskelligt. Som nævnt i betragtning 80 bliver husholdningsfolie og omformningsfolie fremstillet ved brug af samme faciliteter og udstyr. Nogle af de interesserede parter hævdede, at EU-erhvervsgrenen havde øget sin produktion og sit salg af den mere fortjenstgivende omformningsfolie på bekostning af husholdningsfolien, og at et eventuelt tab af salgsmængde og markedsandel for husholdningsfolie derfor skyldtes dette skift snarere end stigningen i importen af husholdningsfolie fra Rusland.

(130)

Den eksporterende producent hævdede endvidere, at den væsentlige skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen, skyldtes den negative udvikling i markedet for omformningsfolie, hvor EU-erhvervsgrenen hævdede at have lidt skade på grund af importen af denne vare fra Kina, hvorfor Kommissionen i december 2014 indledte en antidumpingprocedure (6).

(131)

Undersøgelsen har vist, at EU-producenterne af henholdsvis husholdningsfolie og omformningsfolie kun delvist overlappede hinanden. Således fremgik det, at den største af de stikprøveudvalgte EU-producenter af husholdningsfolie udelukkende fremstillede husholdningsfolie, mens det indbyrdes forhold mellem salget og produktionen af husholdningsfolie og omformningsfolie for de øvrige EU-producenter i stikprøven lå relativt stabilt i den betragtede periode. Undersøgelsen har altså ikke bekræftet påstanden om, at EU-erhvervsgrenen skiftede fra at fremstille husholdningsfolie til at fremstille omformningsfolie. Endvidere viste undersøgelsen, at de EU-producenter, der fremstiller både husholdningsfolie og omformningsfolie af aluminium, ikke bare kan skifte fra det ene produkt til det andet, da det er nødvendigt at fremstille begge folietyper i bestemte mængder for at effektivisere produktionen mest muligt.

(132)

Én af de interesserede parter hævdede, at importen fra Kina af omformningsfolie påvirkede EU-erhvervsgrenens situation generelt og dermed var den faktor, der havde påført EU-producenterne af husholdningsfolie den væsentlige skade. Imidlertid viser skadesanalysen i betragtning 71 til 107 og konklusionen i betragtning 108, at EU-erhvervsgrenen udelukkende har lidt væsentlig skade på grund af produktionen og salget af husholdningsfolie. Virkningen af en eventuel påstået skade forvoldt af produktion og salg af omformningsfolie udført af de EU-producenter, der fremstiller både husholdningsfolie og omformningsfolie, indgår derfor ikke i ovennævnte skadesbillede. Denne påstand blev derfor afvist indtil videre.

2.5. Omkostninger til råmaterialer

(133)

Aluminium er det vigtigste råmateriale til fremstilling af husholdningsfolie af aluminium og tegnede sig for ca. 75 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(134)

Den eksporterende producent hævdede, at EU-erhvervsgrenen var dårligere stillet, da den ikke var vertikalt integreret og havde behov for at købe aluminium. Endvidere hævdede den eksporterende producent, at priserne på aluminium i Unionen er højere på grund af den gældende told på ubearbejdet aluminium på mellem 3 % og 6 %, hvilket øger den EU-interne metalafgift, som er en del af metalprisen og dermed en del af aluminiumsprisen.

(135)

Den globale reference for prisen på primæraluminium er noteringen på London Metal Exchange (LME). Afgifterne er et tillæg, som betales ud over LME-kontantprisen, og tilsammen udgør de den samlede pris, der betales til smelterier og forhandlere for at skaffe aluminium. LME-prisen faldt med over 20 % i den betragtede periode. Afgifterne blev mere end fordoblet i den betragtede periode. Imidlertid faldt de samlede omkostninger, beregnet som summen af LME-prisen og afgiften, med ca. 11 % i den betragtede periode.

(136)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen og den russiske eksporterende producent havde omtrent de samme omkostninger i forbindelse med indkøb af råmaterialer til fremstilling af husholdningsfolie, eftersom markedspriserne på dette råmateriale både i Rusland og på EU-markedet er direkte knyttet til LME. De påstande, der er nævnt i betragtning 134, bør derfor afvises. Selv om både EU-erhvervsgrenens salgspriser og priserne på import fra Rusland af husholdningsfolie faldt som følge af prisudviklingen for aluminium på LME, viste undersøgelsen, at de russiske importpriser for husholdningsfolie konstant lå under EU-erhvervsgrenens priser i den betragtede periode og underbød dem med mellem 3 % og 7 % i undersøgelsesperioden. Som allerede nævnt i betragtning 92 fremgik det af undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenens salgspriser for husholdningsfolie ikke kunne dække produktionsomkostningerne pr. enhed som følge af pristrykket fra dumpingimporten, selv om produktionsomkostningerne pr. enhed faldt. Denne påstand bør derfor afvises indtil videre.

3. Konklusion om årsagssammenhæng

(137)

Ovenstående analyse viser en betydelig stigning i både mængde og markedsandel for dumpingimporten med oprindelse i Rusland i den betragtede periode og et tilsvarende fald i importpriserne i den samme periode.

(138)

Forøgelsen af markedsandelen for importen fra Rusland faldt sammen med et betydeligt fald i EU-erhvervsgrenens markedsandel. På grund af pristrykket fra importen på EU-markedet var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at forhøje sine salgspriser til et fortjenstgivende niveau til trods for faldet i dens produktionsomkostninger pr. enhed, hvilket førte til tab for EU-erhvervsgrenen. Derfor var det ikke muligt for EU-erhvervsgrenen fuldt ud at overvinde virkningen af den tidligere dumping af importen fra Brasilien, Kina og Armenien, og den led væsentlig skade i undersøgelsesperioden.

(139)

I undersøgelsen skelnede Kommissionen mellem virkningen af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation og den skadevoldende virkning af dumpingimporten, såsom effekten af importen fra andre tredjelande, udviklingen i EU-forbruget, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, EU-erhvervsgrenens aktiviteter på markedet for omformningsfolie og prisen på råmaterialer.

(140)

Gennemgangen af disse andre faktorer viste, at navnlig importen fra Tyrkiet og Kina kan have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Under hensyntagen til de højere priser på og den lavere mængde for importen fra Tyrkiet sammenlignet med importen fra Rusland samt af den begrænsede import fra Kina blev det imidlertid konkluderet, at disse faktorer ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Rusland og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(141)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dumpingimporten fra det pågældende land, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke brød årsagssammenhængen. Skaden består hovedsagelig i økonomiske tab og tab af markedsandele på EU-markedet.

F. UNIONENS INTERESSER

1. Indledende bemærkning

(142)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, forhandlernes, importørernes og brugernes interesser.

2. EU-erhvervsgrenens interesser

(143)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen ikke fuldt ud har overvundet den tidligere dumping og forvoldtes væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra det pågældende land i undersøgelsesperioden. De vigtigste skadesindikatorer viste negative tendenser, navnlig markedsandel og rentabilitet.

(144)

Efter indførelsen af foranstaltninger forventes det, at importpriserne vil stige, og at EU-erhvervsgrenen vil blive fri for det pristryk, som dumpingimporten udøver i øjeblikket. EU-erhvervsgrenen skulle således kunne hæve sine priser, så de dækker produktionsomkostningerne, og gradvis nå op på et rentabelt niveau. Desuden vil EU-erhvervsgrenen være i stand til at øge sin salgsmængde og sin markedsandel på EU-markedet.

(145)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil EU-erhvervsgrenens situation sandsynligvis forværres yderligere, navnlig i betragtning af det tab, den led i undersøgelsesperioden, og det forventede fortsatte pristryk fra dumpingimporten fra Rusland. Yderligere tab af markedsandele vil forekomme, fordi EU-erhvervsgrenens kunder forventes gradvist at skifte til lavprisimporten fra Rusland. Desuden vil pristrykket fra dumpingimporten forhindre EU-erhvervsgrenen i at øge sine priser, fordi den vil være tvunget til at matche de lave priser på importen fra Rusland. I en sådan situation vil EU-erhvervsgrenen fortsat lide betydelige tab.

(146)

Den eksporterende producent hævdede, at uden konkurrence fra Rusland vil EU-erhvervsgrenen sandsynligvis blive mindre effektiv og miste sin konkurrenceevne på det globale marked. Den eksporterende producent hævdede desuden, at antidumpingforanstaltninger vil medføre en skævvridning af det globale marked.

(147)

For det første skal antidumpingforanstaltninger blot genskabe lige konkurrencevilkår i EU og ikke hindre importen fra Rusland til EU-markedet til rimelige priser. For det andet forklarede den eksporterende producent ikke, i hvilket omfang antidumpingtold ville forvride den globale konkurrence, og heller ikke, på hvilken måde den kunne påvirke EU-erhvervsgrenens effektivitet. Påstandene var således ikke tilstrækkeligt underbyggede. Undersøgelsen vist tværtimod, at antidumpingforanstaltninger vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at øge både sine salgspriser, sin rentabilitet og sin salgsmængde på EU-markedet. Disse påstande blev derfor afvist indtil videre.

(148)

Den eksporterende producent påstod endvidere, at efterspørgslen efter husholdningsfolie af aluminium er meget elastisk, og at hvis der indføres foranstaltninger, er det muligt, at mange forbrugere vil skifte til alternative produkter som f.eks. husholdningsfolie af polyethylen. Den eksporterende producent mener derfor, at foranstaltninger derfor ikke vil føre til en stigning, men snarere til en nedgang i salgsmængden for EU-erhvervsgrenen. Undersøgelsen viste imidlertid, at det er meget vanskeligt at erstatte husholdningsfolie af aluminium med alternative emballagetyper på grund af de særlige kendetegn ved aluminiumsfolien, såsom varmeresistens og evnen til at beskytte mod lys. Denne påstand bør derfor afvises indtil videre.

(149)

Det blev derfor indtil videre konkluderet, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres antidumpingtold.

3. Importørernes og forhandlernes interesser

(150)

Ingen virksomhed, der beskæftiger sig med handel, dvs. import og videresalg af husholdningsfolie af aluminium i sin egen stat, gav sig til kende efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Undersøgelsen viste da også, at EU-erhvervsgrenen og den eksporterende producent primært solgte husholdningsfolie direkte til brugerne. På baggrund af dette er der intet, der tyder på, at indførelse af foranstaltninger ville få negative følger for importører/forhandlere.

4. Brugernes interesser

(151)

Brugerne i Unionen er omspolere, hvis aktiviteter består i at forhandle emballeringsmateriale (aluminiumsfolie, men også papir og plastik) efter omspoling af husholdningsfolie af aluminium i små ruller (»forbrugerruller«) og ompakning af denne til industrikunder og detailsalgsvirksomheder. Syv virksomheder viste interesse og modtog et spørgeskema. Fire af disse virksomheder samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen ved at indsende spørgeskemabesvarelser. Tre af de samarbejdsvillige virksomheder blev kontrolleret på stedet.

(152)

Det fremgik af undersøgelsen, at husholdningsfolie af aluminium er omspolernes vigtigste råmateriale, idet den tegnede sig for ca. 80 % af deres samlede produktionsomkostninger.

(153)

I undersøgelsesperioden havde de samarbejdsvillige brugere tre forsyningskilder af husholdningsfolie — EU-erhvervsgrenen, Tyrkiet og Rusland. Tre af de samarbejdsvillige virksomheder købte først og fremmest husholdningsfolie af EU-erhvervsgrenen og importerede i mindre grad varen. En af disse tre brugere importerede dog ikke husholdningsfolie fra Rusland, men kun fra Tyrkiet. Den fjerde samarbejdsvillige bruger købte primært husholdningsfolie fra Rusland og mindre mængder fra EU-erhvervsgrenen. Alle de samarbejdsvillige virksomheder importerede også husholdningsfolie fra Tyrkiet.

(154)

De tre samarbejdsvillige virksomheder, som købte den pågældende vare fra Rusland, er omspolere, der leverer mange forskellige emballageprodukter, og deres aktiviteter vedrørende husholdningsfolie udgjorde således fra mindre end en sjettedel til højst en fjerdedel af deres samlede aktivitet. For den virksomhed, som ikke købte den pågældende vare fra Rusland tegnede de aktiviteter, der omfattede husholdningsfolie, sig for mindre end en tredjedel af deres samlede aktiviteter.

(155)

Alle de samarbejdsvillige virksomheder angav, at de var rentable i undersøgelsesperioden. Der var dog én af virksomhederne, der ikke helt klart kunne tilskrive sine SA&G-omkostninger de aktiviteter, der vedrørte husholdningsfolie, og der kunne derfor ikke drages nogen klar konklusion om denne virksomheds rentabilitet.

(156)

Desuden fremgik det af undersøgelsen, at der er flere forsyningskilder, og at omspolerne om nødvendigt er parate til at skifte leverandører (se betragtning 165 til 168).

(157)

Desuden vil omspolerne muligvis stadig kunne lægge antidumpingtolden over på kunderne, især hvis prisen på deres vigtigste råmateriale fortsætter den nedadgående tendens som i den betragtede periode.

(158)

På dette grundlag, og selv om det ikke kan udelukkes, at omspolernes rentabilitet kan blive negativt påvirket af, at der indføres foranstaltninger mod Rusland, indikerer adgangen til andre forsyningskilder, muligheden for at overføre tolden til kunderne samt den, i visse tilfælde, høje fortjenstmargen, at foranstaltningernes mulige indvirkning på omspolerne vil være begrænset.

(159)

Den eksporterende producent hævdede, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil være til skade for store detailhandlere uden dog at præcisere denne påstand yderligere. I den forbindelse skal det bemærkes, at ingen af de store detailhandlere gav sig til kende i løbet af undersøgelsen.

(160)

Nogle interesserede parter hævdede desuden, at indførelsen af foranstaltninger ville reducere omspolernes rentabilitet. Imidlertid viser analysen i betragtning 153 til 160, at effekten på omspolernes rentabilitet ventes at blive begrænset, navnlig når der tages højde for adgangen til flere forskellige forsyningskilder og muligheden for at lade kunderne betale for i det mindste en del af den omkostningsstigning, som tolden medfører.

(161)

Desuden har der som nævnt i betragtning 118 i de sidste fem år været indført antidumpingforanstaltninger over for importen fra Kina, Brasilien og Armenien. I løbet af den ovenfor nævnte undersøgelsesperiode viste det sig, at omspolernes rentabilitet lå på mellem – 2 % og + 2 % (7). Til trods for indførelsen af foranstaltninger forblev omspolerne levedygtige, og i nogle tilfælde øgede de endda deres fortjeneste, og undersøgelsen viste, at alle samarbejdsvillige omspoleres forretning var fortjenstgivende. Derfor blev denne påstand afvist.

(162)

Det blev endvidere hævdet, at der var stærk konkurrence fra importen af forbrugerruller på markedet i det efterfølgende led. Nogle af de interesserede parter hævdede, at en eventuel indførelse af antidumpingforanstaltninger over for importen af husholdningsfolie vil være til ulempe for omspolere i Unionen, som skal betale en antidumpingtold på deres råmateriale og derfor ikke vil være i stand til at konkurrere med importerede varer i efterfølgende led. Det blev desuden påstået, at indførelsen af foranstaltninger for husholdningsfolie vil give anledning til eksport af forbrugerruller fra Rusland. Omspolingen vil så finde sted i Rusland i stedet for i Unionen og omspolernes situation vil blive betydeligt forværret, også fordi de vil være nødt til at konkurrere med lavprisimporten af forbrugerruller. Risikoen, for at importen af den pågældende vare bliver erstattet af import af varer i det efterfølgende led, er dog ikke i sig selv en grund til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger. I den forbindelse skal det bemærkes, at antidumpingforanstaltningerne for importen af forbrugerruller fra Kina, som blev indført i 2013 (8), har lettet situationen for det efterfølgende led ved at fjerne dumpingimporten, som forvoldte væsentlig skade. Undersøgelsen viste desuden, at importen af husholdningsruller fra Rusland kun dækker noget af omspolernes behov, og at der findes flere andre forsyningskilder, som ikke er omfattet af antidumpingforanstaltninger. Derfor blev disse påstande afvist.

(163)

Ud fra ovenstående konkluderes det indtil videre, at virkningen af foranstaltningerne for disse brugere ikke vil være så omfattende, at de kan betragtes som værende imod Unionens overordnede interesser.

5. Forsyningskilder

(164)

Flere af de interesserede parter hævdede, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger over for Rusland kan føre til forsyningsproblemer på EU-markedet, da EU-erhvervsgrenen så ikke vil have tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme efterspørgslen i Unionen, og da omspolerne, som nævnt ovenfor, ikke vil have tilstrækkeligt med andre leverandører.

(165)

Undersøgelsen viste imidlertid, at EU-erhvervsgrenen har overskydende kapacitet og er i stand til at øge produktionen og salget af husholdningsfolie i Unionen. Der findes desuden alternative forsyningskilder såsom Tyrkiet og Armenien samt, i mindre omfang, Sydafrika og Indien. Hertil kommer, at antidumpingtolden over for Kina og Brasilien i øjeblikket er under revurdering, og resultaterne vil blive offentliggjort senest i januar 2016. Endelig skal det fremhæves, at antidumpingforanstaltninger har til formål at skabe lige vilkår i Unionen, og at importen fra Rusland med et rimeligt prisniveau stadig vil kunne markedsføres i Unionen.

(166)

En interesseret part hævdede, at det er meget sandsynligt, at EU-erhvervsgrenen ikke vil øge produktionen og salget af husholdningsfolie, men snarere øge sine aktiviteter inden for omformningsfolie. Denne påstand var baseret på den antagelse, at EU-erhvervsgrenen øgede sin produktion af husholdningsfolie på grund af den verdensomspændende økonomiske krise og vil genoptage produktionen af omformningsfolie, når den samlede økonomiske situation i Unionen forbedres. Denne part bemærkede også, at der sideløbende var iværksat en undersøgelse af importen til Unionen af omformningsfolie med oprindelse i Kina (9) og hævdede, at hvis denne undersøgelse resulterer i indførelsen af antidumpingforanstaltninger, vil EU-erhvervsgrenens økonomiske situation med hensyn til omformningsfolie også blive bedre, og som følge heraf vil den øge produktionen af omformningsfolie på bekostning af en stigning i produktionen af husholdningsfolie. Imidlertid viser analysen i betragtning 132, at der ikke i undersøgelsen blev fundet bevis for en sådan påstand. Desuden fremlagde den interesserede part ikke nogen dokumentation for forbindelsen mellem udviklingen i produktionen af husholdningsfolie og den økonomiske krise eller for påstanden om, at EU-erhvervsgrenen efter en eventuel indførelse af foranstaltninger over for Kina vil omlægge produktionen til omformningsfolie. Denne påstand blev derfor afvist indtil videre.

(167)

En interesseret part hævdede, at importen af husholdningsfolie fra Venezuela, Tyrkiet og Armenien ikke var egnet til at erstatte importen af husholdningsfolie fra Rusland, da en række vigtige parametre såsom produktion, tekniske specifikationer og udbud ville være forskellige. Den pågældende part fremlagde ingen beviser til støtte for denne påstand. Ved undersøgelsen fremkom der desuden ingen oplysninger, der kunne bekræfte denne påstand. Tværtimod fremgik det af undersøgelsen, at Tyrkiet er en vigtig leverandør til Unionens omspolere, og at varen herfra derfor kan sammenlignes med importen fra Rusland, hvad angår tilgængelighed og produktspecifikationer. Armenien er også en potentiel leverandør til EU-markedet, for hvem der ikke er indført antidumpingtold. Disse påstande blev derfor afvist indtil videre.

(168)

På grundlag af ovenstående bør påstanden om, at der ikke findes alternative forsyningskilder, forkastes.

6. Andre påstande

(169)

Den eksporterende producent hævdede, at der i analysen af Unionens interesser også bør tages hensyn til, at EU-erhvervsgrenen er beskyttet af en importtold på 7,5 % på varer fra Rusland og den gældende antidumpingtold over for importen af samme vare fra Kina og Brasilien.

(170)

Det bemærkes, at i henhold til den gældende generelle præferenceordning, der trådte i kraft den 1. januar 2014, er Rusland ikke længere opført på listen over begunstigede lande. Fra og med den 1. januar 2014 og så længe denne situation varer ved, er import fra Rusland af husholdningsfolie underlagt en importtold på 7,5 % (i stedet for den nedsatte toldsats på 4 %, som fandt anvendelse indtil den 31. december 2013).

(171)

Desuden blev antidumpingforanstaltningerne over for Kina og Brasilien, som er ved at blive revideret, pålagt som følge af en særskilt procedure, som førte til påvisning af skadevoldende dumping i forbindelse med den pågældende import, og som var udgangspunkt for indførelsen af foranstaltningerne. En eksisterende antidumpingtold på import fra andre tredjelande kan ikke i sig selv betragtes som en gyldig grund til at undlade at indføre antidumpingtold på importen fra et andet tredjeland. Faktisk er indførelsen af en sådan foranstaltning berettiget, hvis det ved en antidumpingundersøgelse konstateres, at der er tale om skadelig dumping af dette lands import, og hvis der ikke af hensyn til Unionens interesser er nogen tvingende grund til at undlade at indføre tolden. I denne sag er disse betingelser opfyldt på nuværende tidspunkt, og denne påstand blev derfor afvist indtil videre.

(172)

Endelig hævdede den eksporterende producent, at da husholdningsfolie og omformningsfolie fremstilles på de samme produktionsanlæg, og der derfor angiveligt skulle være en høj grad af substituerbarhed på udbudssiden, ville en yderligere antidumpingtold på importen af husholdningsfolie skabe forvridning på markedet for omformningsfolie til skade for slutkunderne i Unionen. Den pågældende eksporterende producent uddybede imidlertid ikke sin påstand. Som allerede forklaret i betragtning 81 og 131 fremstillede den største producent i stikprøven slet ikke omformningsfolie, mens andre, som producerede omformningsfolie, havde et stabilt forhold mellem produktion og salg af husholdningsfolie og omformningsfolie. Denne påstand bør derfor afvises.

7. Konklusion vedrørende Unionens interesser

(173)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af husholdningsfolie med oprindelse i Rusland i denne fase af undersøgelsen.

G. MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(174)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at EU-erhvervsgrenen påføres yderligere skade som følge af dumpingimport.

1. Skadestærskel (skadesmargen)

(175)

For at fastlægge omfanget af foranstaltningerne fastsatte Kommissionen først det toldbeløb, der er nødvendigt for at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen.

(176)

Skaden ville være afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare på EU-markedet, som med rimelighed kunne forventes af en virksomhed af denne type i sektoren på normale konkurrencevilkår, dvs. uden dumpingimport. Med udgangspunkt i dette og idet der blev taget højde for denne branches særlige kendetegn, blev en fortjenstmargen på 5 % anset for passende og bekræftet i forbindelse med undersøgelsen. En fortjenstmargen på 5 % blev også anvendt i den procedure, der førte til den parallelle undersøgelse over for Kina og Brasilien vedrørende samme vare, jf. betragtning 20 ovenfor. Kommissionen henviser endvidere til betragtning 158 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 833/2012, som vedrørte en meget lignende vare, og hvor der også blev anvendt en fortjenstmargen på 5 %.

(177)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikke-skadevoldende pris på samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at justere EU-erhvervsgrenens salgspris ved at fratrække den faktiske fortjeneste eller tillægge det faktiske tab i undersøgelsesperioden og derefter tillægge den ovennævnte fortjenstmargen på 5 %. Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos den eksporterende producent i Rusland, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud og den vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris på samme vare, som de EU-producenter, der indgik i stikprøven, solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

2. Midlertidige foranstaltninger

(178)

Der bør indføres midlertidig antidumpingtold på importen af husholdningsfolie af aluminium med oprindelse i Rusland i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenen og dumpingmargenen. Tolden bør fastsættes på niveauet for dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(179)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

Land

Virksomhed

Dumpingmargen

Skadesmargen

Midlertidig antidumpingtold

Rusland

Ural Foil OJSC, regionen Sverdlovsk

OJSC Rusal Sayanal,

Rusalgruppen i regionen Khakassia

34,0 %

12,2 %

Rusland

Alle andre virksomheder

12,2 %

(180)

Antidumpingtoldsatsen for den virksomhed, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i undersøgelsen. Den afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomhed. Denne toldsats finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare, som har oprindelse i det pågældende land, og som er fremstillet af den nævnte juridiske enhed. Import af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt med navn og adresse i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med den udtrykkeligt nævnte virksomhed, bør være omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være underlagt nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(181)

En virksomhed kan anmode om, at denne individuelle antidumpingtoldsats anvendes, hvis den ændrer navnet på sin enhed eller opretter en ny produktions- eller salgsenhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (10). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, herunder ændringer i selskabets produktionsaktiviteter og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. navneforandringen eller ændringen af produktions- og salgsenhederne. Kommissionen ajourfører listen over virksomheder med individuel antidumpingtold, hvis der er grundlag herfor.

(182)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden vil antidumpingtoldsatsen for alle andre virksomheder finde anvendelse på ikke blot de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter i denne undersøgelse, men også de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

H. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

(183)

Den samarbejdsvillige eksporterende producent hævdede, at den burde have haft adgang til de ikke-fortrolige sagsakter i den parallelle igangværende udløbsundersøgelse vedrørende de gældende foranstaltninger mod importen af husholdningsfolie af aluminium med oprindelse i Brasilien og Kina, der er omtalt i betragtning 3, med den begrundelse, at importen af husholdningsfolie fra Rusland, med henblik på analysen af årsagssammenhængen i den nuværende undersøgelse, ville blive lagt sammen med importen af husholdningsfolie fra Brasilien og Kina med det formål at undersøge virkningen af denne import på EU-erhvervsgrenens situation. Den eksporterende producent påstod, at dette ville være en alvorlig tilsidesættelse af retten til forsvar og en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, der ikke kan afhjælpes med tilbagevirkende kraft, da det ville påvirke retten til forsvar i den periode, der er afsat til at afgive bemærkninger, dvs. inden for 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af meddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Producenten mener derfor, at denne undersøgelse bør afsluttes. Som et alternativ til dette anmodede den eksporterende producent om at få fuld aktindsigt i de ikke-fortrolige sagsakter i den parallelle udløbsundersøgelse.

(184)

Denne påstand var baseret på den fejlagtige antagelse, at importen fra Kina og Brasilien ville blive lagt sammen med importen fra Rusland. Imidlertid blev importen fra Kina og Brasilien, som beskrevet ovenfor, i analysen af årsagssammenhængen kun taget i betragtning som »andre faktorer«. Selv om de stikprøveudvalgte EU-producenter kun indsendte én spørgeskemabesvarelse, der omfatter begge sager, vedrørte den udelukkende analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, da EU-producenterne i begge sager var identiske, og de indsamlede data drejede sig om den samme undersøgelsesperiode og samme betragtede periode. Ved officielt brev har Kommissionen allerede underrettet den eksporterende producent om, at den agter at afvise det ovennævnte krav, og opfordret producenten til at anmode høringskonsulenten i handelsprocedurer om at gribe ind, hvis den anser det for nødvendigt.

(185)

Hvad angår adgang til de ikke-fortrolige sagsakter i den parallelle udløbsundersøgelse, er den eksporterende producent ikke en interesseret part i denne sag, og derfor kan adgangen til det omtalte ikke-fortrolige materiale ikke imødekommes. Af denne grund blev påstandene om tilsidesættelse af retten til forsvar og tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift afvist.

(186)

I overensstemmelse med god administrativ praksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for den fastsatte tidsfrist.

(187)

De konklusioner, der ligger til grund for indførelse af told i denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig foranstaltning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af folie af aluminium af en tykkelse på mindst 0,008 mm og højst 0,018 mm, uden underlag, kun valset, i ruller af en bredde på højst 650 mm og af en vægt på over 10 kg, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7607 11 19 (Taric-kode 7607111910) og med oprindelse i Rusland.

2. Den midlertidige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen frit Den Europæiske Unions grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare, der fremstilles af nedenstående virksomheder:

Land

Virksomhed

Midlertidig antidumpingtold

Taric-tillægskode

Rusland

Ural Foil OJSC, regionen Sverdlovsk

OJSC Rusal Sayanal,

Rusalgruppen i regionen Khakassia

12,2 %

C050

Rusland

Alle andre virksomheder

12,2 %

C999

3. Den i stk. 1 omhandlede vares overgang til fri omsætning i Unionen er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

4. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1. Inden for en frist på 25 dage fra datoen for denne forordnings ikrafttræden kan interesserede parter:

a)	anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning

b)	sende deres skriftlige bemærkninger til Kommissionen og

c)	anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

2. Inden for en frist på 25 dage fra datoen for denne forordnings ikrafttræden kan de i artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1225/2009 omhandlede parter fremsætte bemærkninger til anvendelsen af de midlertidige foranstaltninger.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1 i denne forordning anvendes i en periode på seks måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. juli 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2) Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Rusland (EUT C 354 af 8.10.2014, s. 14).

(3) Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Brasilien og Folkerepublikken Kina (EUT C 350 af 4.10.2014, s. 11).

(4) Betragtning 72 og 80 i EUT L 94 af 8.4.2009, s. 17.

(5) Frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea (EUT L 127 af 14.5.2011, s. 6).

(6) Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 444 af 12.12.2014, s. 13).

(7) Betragtning 159 i Kommissionens forordning (EF) nr. 287/2009 af 7. april 2009 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Armenien, Brasilien og Folkerepublikken Kina (EUT L 94 af 8.4.2009, s. 17).

(8) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 217/2013 af 11. marts 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 69 af 13.3.2013, s. 11).

(9) Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 444 af 12.12.2014, s. 13).

(10) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, 1049 Bruxelles/Brussel, Belgien.

4.7.2015

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/45

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/1084

af 18. februar 2015

om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af visse ændringer af bilag II, V, VII og VIII til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand om sundhedsforanstaltninger i samhandelen med levende dyr og animalske produkter

(meddelt under nummer C(2015) 797)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets afgørelse 97/132/EF af 17. december 1996 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand om sundhedsforanstaltninger i samhandelen med levende dyr og animalske produkter (1), særlig artikel 3, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealands regering om sundhedsforanstaltninger i samhandelen med levende dyr og animalske produkter (»aftalen«) giver mulighed for at anerkende ligestilling af sundhedsforanstaltninger, efter at den eksporterende part objektivt har godtgjort, at dens foranstaltninger har det beskyttelsesniveau, som den importerende part finder passende (»parterne«).

(2)

Aftalen blev behørigt godkendt ved afgørelse 97/132/EF, hvori det også er fastsat, at ændringer af bilagene til aftalen som følge af anbefalinger fra den fælles forvaltningskomité vedtages efter proceduren i Rådets direktiv 72/462/EØF (2). Direktiv 72/462/EØF blev ophævet ved Rådets direktiv 2004/68/EF (3). Det fremgår af betragtning 10 i direktiv 2004/68/EF, at de sundhedsmæssige bestemmelser og bestemmelserne om den offentlige kontrol af kød og kødprodukter i direktiv 72/462/EØF er blevet ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 (4). Det anføres ligeledes i betragtningen, at de øvrige regler i direktiv 72/462/EØF er ændret ved Rådets direktiv 2002/99/EF (5) og ved direktiv 2004/68/EF.

(3)

I New Zealand fandt der i 2010 en omstrukturering af de kompetente myndigheder sted, og den nye kompetente myndighed er nu Ministry for Primary Industries. Unionen foreslog en lille ændring af definitionen af medlemsstaternes og Kommissionens roller. Parterne anbefalede en ajourføring af bilag II til aftalen for at afspejle disse ændringer.

(4)

Parterne anbefalede at ændre definitionerne af de forskellige ligestillingsstatusser, navnlig »Ja (1)«-status i glossaret i bilag V til aftalen, hvor der refereres til standardsundhedserklæringen i afsnit 1, litra a), i bilag VII om udstedelse af certifikater. Parterne ønskede også at tilvejebringe et retsgrundlag for, at Unionen kan anvende Unionens integrerede elektroniske system (»Traces«), jf. Kommissionens beslutning 2003/24/EF (6), til fastlæggelse af importcertifikater for »Ja (1)«-produkter fra New Zealand. Anvendelsen af Traces vil give mulighed for en hurtigere ajourføring af certifikater samt for yderligere brug af elektroniske certifikater. Parterne anbefalede endvidere, at definitionerne af Traces og det newzealandske elektroniske system (E-Cert) medtages, og at navnene på visse dyresygdomme, der er opført i glossaret i bilag V til aftalen, opdateres.

(5)

New Zealand foretog en ny risikovurdering af import af tyresæd og embryoner af kvæg. Som følge heraf betragtes epizootisk hæmorragi ikke længere som en sygdom af betydning for tyresæd, og New Zealand har fjernet sine importbetingelser. Desuden har New Zealand revideret betingelserne for Q-feber og bovin virusdiarré (type II). Parterne anbefalede derfor, at kapitel 1 »Sæd« og kapitel 2 »Embryoner« i afsnit 1 og kapitel 28 »Diverse bestemmelser for certifikatudstedelse« i afsnit 5 i bilag V til aftalen ændres. Parterne anbefalede desuden, at den hidtidige »foranstaltning« for New Zealands eksport til Unionen i kapitel 1 »Sæd« i afsnit 1 udgår, og at der indføres en ny foranstaltning, hvori Unionen anmodes om på ny at overveje, om undersøgelse af sæd for smitsom bovin rhinotracheitis (IBR) ved hjælp af testmetoden polymerasekædereaktion (PCR), som er godkendt af Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), giver tilsvarende garantier for sygdomsfrihed med hensyn til IBR. Derfor bør afsnit 1, kapitel 1 og 2, og de relevante bestemmelser for certifikatudstedelse i afsnit 5, kapitel 28, i bilag V til aftalen ændres.

(6)

For så vidt angår levende bier har Unionen vedtaget ny lovgivning vedrørende fastlæggelse af lister over medlemsstater eller regioner, der er frie for varroatose hos bier, og for hvilke der gælder handelsrestriktioner. Disse gælder også for import fra New Zealand, da dette land ikke er frit for denne sygdom. Parterne anbefalede, at der i kapitel 3 »Levende dyr« i afsnit 1 i bilag V til aftalen for så vidt angår levende bier og humlebier, herunder bi- og humlebi-kimplasma, i kolonnen med særlige betingelser tilføjes en eksportrestriktion for medlemsstater eller områder heraf, som er opført i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/503/EU (7). Unionen har også ændret sine importbetingelser for så vidt angår amerikansk bipest i Kommissionens afgørelse 2010/270/EU (8). Parterne anbefalede derfor også, at kapitel 28 »Diverse bestemmelser for certifikatudstedelse« i afsnit 5 i bilag V til aftalen ændres.

(7)	Af hensyn til overensstemmelsen med afsnit 2, kapitel 4.B »Fersk fjerkrækød«, i bilag V til aftalen blev parterne enige om at ændre overskriften på afsnit 2 i bilag V ved at indsætte ordet »fersk« foran kyllingekød.

(8)

New Zealand gennemførte en risikovurdering af porcin reproduktions- og respirationssygdom (PRRS) og ændrede betingelserne for import af svinekød. Parterne anbefalede derfor at tilføje PRRS under særlige betingelser i afsnit 2, kapitel 4.A. »Fersk kød«, i bilag V til aftalen, vedrørende dyresundhed, svin til eksport fra Unionen til New Zealand, og at fastsætte de relevante erklæringer i kapitel 28 i afsnit 5 i bilag V til aftalen.

(9)	New Zealand reviderede i 2010 sine bestemmelser om håndtering af papkasser med kød. Unionen evaluerede de nye bestemmelser og afgjorde, at de svarer til EU-bestemmelserne. Parterne blev derfor enige om at bevare ligestillingen, og det er således ikke nødvendigt at ændre bilag V til aftalen.

(10)

New Zealand reviderede sit kødkontrolsystem for kvæg, får og geder i 2012. De største ændringer vedrører overførslen af kvalitetsrelaterede kødkontrolopgaver til fødevarevirksomhedslederne, mens det overordnede tilsyn stadig påhviler den kompetente myndighed. Unionen evaluerede de nye bestemmelser og afgjorde, at de svarer til EU-bestemmelserne. Parterne blev derfor enige om at bevare ligestillingen, og det er således ikke nødvendigt at ændre bilag V til aftalen.

(11)

New Zealand gennemførte en videnskabsbaseret risikovurdering af produkter af rå mælk og fastlagde importkrav og retlige mekanismer til anerkendelse af ligestilling for upasteuriserede mælkeprodukter (undtagen rå mælk). Unionen gennemgik vurderingen, og begge parter konkluderede og anbefalede, at der skulle anerkendes gensidig ligestilling for disse produkter i 2010. Af hensyn til konsistens og forenkling anbefalede parterne, at undertyperne »bløde oste af rå mælk« og »hårde oste af rå mælk (Parmesan-typen)« i afsnit 3, kapitel 8 »Mælk og mejeriprodukter (til konsum)«, i bilag V til aftalen erstattes af en ny undertype »Upasteuriserede mejeriprodukter (undtagen rå mælk)«, som får »Ja (1)«-status uden særlige betingelser.

(12)

Unionen reviderede sine regler om analysemetoder til påvisning af marine biotoksiner i levende toskallede bløddyr i Kommissionens forordning (EU) nr. 15/2011 (9). New Zealand forelagde Unionen ligestillingsdossierer om sine biotoksinpåvisningsmetoder og godkendelseskriterier i 2003, 2006 og 2010. Efter en evaluering afgjorde parterne, at hinandens systemer er ligestillede, og det er således ikke nødvendigt med en ændring af bilag V til aftalen.

(13)

Unionen gennemførte en større revision af sin lovgivning om animalske biprodukter. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 (10) blev ophævet og afløst af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 (11) og Rådets forordning (EU) nr. 142/2011 (12). På grundlag af en vurdering af bevarelsen af ligestilling konkluderede parterne, at ligestillingsstatus for animalske biprodukter, som eksporteres fra New Zealand til Unionen og fra Unionen til New Zealand i henhold til aftalen, ikke berøres af den nye EU-lovgivning, og at det derfor ikke er nødvendigt at ændre bilag V.

(14)

For så vidt angår ændringen af forordning (EF) nr. 1774/2002 ved Kommissionens forordning (EF) nr. 668/2004 (13), hvorved animalske smagsforstærkere og fedtderivater blev tilføjet som særskilte varer, anbefalede parterne, at smagsforstærkere blev tilføjet som en vare, der er opført i kapitel 21 »Foder til selskabsdyr (også forarbejdet), der kun indeholder kategori 3-materiale« i afsnit 4 i bilag V til aftalen. For så vidt angår dyre- og folkesundhed anbefalede parterne, at der blev fastsat »Ja (3)«-status for New Zealands eksport til Unionen og »I.V.«-status for Unionens eksport til New Zealand.

(15)	Parterne anbefalede, at overskriften på afsnit 5, kapitel 27, i bilag V til aftalen ændres fra »Definitioner« til »Horisontale spørgsmål«, og at man samtidig lader alle underkapitler i dette kapitel udgå.

(16)

Underkapitlet »Certifikatudstedelsesordninger« i afsnit 5, kapitel 27, i bilag V til aftalen præciserer, for hvilke varetyper der gælder ligestilling med hensyn til certifikatudstedelsesordninger. Parterne anbefalede, at denne præcisering vedrørende varetype flyttes fra kolonnen »Særlige betingelser« til kolonnen »Ligestilling« i samme underkapitel, uden at der indføres ændringer.

(17)

Parterne anbefalede, at der i afsnit 5, kapitel 27, i bilag V til aftalen indsættes et underkapitel om bestemmelser for reeksport af importerede produkter, hvis produktet har oprindelse i et tredjeland og på en virksomhed/virksomheder, som er godkendt til eksport af produktet til både Unionen og New Zealand. Denne bestemmelse er i øjeblikket fastlagt i bilag VII til Kommissionens beslutning 2003/56/EF (14).

(18)

På grundlag af en vurdering konkluderede parterne, at for så vidt angår produkter, hvis ligestillingsstatus er angivet med »Ja (1)«, var begge parters ordninger for mikrobiologisk overvågning og testning af fiskevarer og mejeriprodukter ligestillede, om end de erkendte, at de mikrobiologiske kriterier kan være forskellige. Ansvaret for opfyldelse af de importerende parters specifikke fødevaresikkerhedskriterier påhviler de eksporterende fødevarevirksomhedsledere. Parterne anbefalede, at der i afsnit 5, kapitel 27, i bilag V til aftalen, indsættes et underkapitel om bestemmelser om en ordning for mikrobiologisk overvågning og testning. Disse bestemmelser gælder også for kødsektoren på grundlag af den ligestillingsstatus, som parterne tidligere er blevet enige om.

(19)

På grundlag af en evaluering konkluderede parterne, at hver parts ordninger for fastlæggelse af lister over virksomheder er ligestillede. Parterne anbefalede derfor, at der i afsnit 5, kapitel 27, i bilag V til aftalen fastlægges et underkapitel om bestemmelser for en forenklet procedure for fastlæggelse af lister over newzealandske virksomheder, der producerer animalske produkter til eksport til Unionen. Denne finder anvendelse på produkter, for hvilke der er fastsat ligestilling vedrørende folkesundhed.

(20)

Unionen ændrede sine importbetingelser i forbindelse med bovin spongiform encephalopati (BSE) ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 (15). Parterne anbefalede, at afsnit 5, kapitel 28 »Diverse bestemmelser for certifikatudstedelse«, i bilag V til aftalen ajourføres for at tage hensyn til disse ændringer.

(21)

I stedet for at anføre de medlemsstater og regioner heraf, der er frie for IBR, og som råder over godkendte bekæmpelsesprogrammer, i afsnit 5, kapitel 28 i bilag V til aftalen, anbefalede parterne, at der i kapitel 28 henvises til Kommissionens beslutning 2004/558/EF (16), som anerkender og fastlægger lister over disse medlemsstater og regioner heraf.

(22)

I stedet for at anføre de medlemsstater og regioner heraf, der er frie for Aujeszkys sygdom, og som råder over godkendte bekæmpelsesprogrammer, i afsnit 5, kapitel 28, i bilag V til aftalen, anbefalede parterne, at der i kapitel 28 bilag henvises til Kommissionens beslutning 2008/185/EF (17), som anerkender og fastlægger lister over disse medlemsstater og regioner heraf.

(23)	Parterne anbefalede, at der i afsnit 5, kapitel 28, i bilag V til aftalen tilføjes en certifikaterklæring i for klassisk svinepest (CSF) for produkter fra vildtlevende svin, der eksporteres fra Unionen til New Zealand.

(24)	Af hensyn til konsistens med afsnit 5, kapitel 28, i bilag V til aftalen anbefalede parterne, at udtrykket »erklæring« anvendes i hele tabellen i kapitel 29 »Indbyrdes aftalte sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger« i dette bilag.

(25)

Parterne anbefalede, at afsnit 5, kapitel 29, i bilag V til aftalen, opdeles i underkapitler, nemlig »29.A. Indbyrdes aftalt status med hensyn til specifikke sygdomme«, der inkorporerer det eksisterende kapitel 29, og et nyt underkapitel »29.B. Indbyrdes aftalte sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger i tilfælde af forekomst af en specifik sygdom«.

(26)	For så vidt angår artikel 6 i aftalen, »Tilpasning til regionale forhold«, anbefalede parterne, at der i afsnit 5, underkapitel 29.B, i bilag V til aftalen, anføres de fælles samhandelsbetingelser for visse animalske produkter i tilfælde af forekomst en specifik sygdom på hinandens områder.

(27)

For at forenkle certifikatudstedelse, jf. bilag VII til aftalen, og for at lette overgangen til elektronisk certifikatudstedelse anbefalede parterne, at afsnit 1 i dette bilag ændres, så der gives mulighed for at mindske antallet af standardcertifikater ved at minimere antallet af krævede erklæringer. Parterne anbefalede endvidere, at det bør overlades til den importerende part at skønne, om det er nødvendigt med henvisninger til den eksporterende parts lovgivning, jf. bilag V til aftalen.

(28)

Parterne præciserede, at den standardsundhedserklæring, som er fastlagt i afsnit 1 i bilag VII til aftalen, kan anvendes, når der for et levende dyr eller et produkt kun gælder ligestilling »(Ja (1)« med hensyn til folkesundhed eller dyresundhed, uden at der er nødvendigt med ligestilling for certifikatudstedelse. Derfor anbefalede parterne ændringer i afsnit 1 i nævnte bilag, herunder med hensyn til den standarderklæring, der skal anvendes i certifikater, der udstedes efter afsendelsesdatoen, således at den kun anvendes til levende dyr og produkter, for hvilke der er fastsat ligestilling med hensyn til certifikatudstedelsesordninger i afsnit 5, kapitel 27, i bilag V samme bilag.

(29)

Parterne anbefalede, at retsgrundlaget for visse fakultative supplerende bestemmelser, der er fastsat i bilag V til aftalen, fastsættes i afsnit 1 i bilag VII og medtages i certifikatet. Denne ændring vedrører de supplerende erklæringer, der er angivet i afsnit 5, bilag 28, i nævnte bilag, og for så vidt angår Unionens eksport til New Zealand den supplerende erklæring »det animalske produkt kan handles inden for Unionen uden begrænsninger.«

(30)

For at forenkle certifikatudstedelse, jf. afsnit 2 i bilag VII til aftalen, og for at lette overgangen til elektronisk certifikatudstedelse anbefalede parterne, at certifikaterne ikke længere skal indeholde forklarende bemærkninger med vejledning i udfyldning, og de skal heller ikke indeholder erklæringer, der er irrelevante for sendingen. Parterne anbefalede desuden, at mindre ændringer af formatet for standardcertifikatet er tilladt.

(31)

Begge parter har udviklet elektroniske certifikatudstedelsesordninger samt et link, der muliggør dataoverførsel mellem New Zealands E-Cert-system og Unionens Traces-system, hvilket åbner mulighed for elektronisk certifikatudstedelse for newzealandske produkter, der eksporteres til Unionen. Da denne elektroniske certifikatudstedelse giver sammen garantier som papirbaseret certifikatudstedelse, anbefaler parterne, at bilag VII til aftalen ændres, således at den retlige mekanisme, der skal muliggøre, at der udelukkende anvendes elektronisk certifikatudstedelse, tilvejebringes.

(32)

Parterne reevaluerede grænsekontrollen af levende dyr og animalske produkter, der er fastsat i afsnit A i bilag VIII til aftalen. Parterne anbefalede, at niveauet for identitetskontroller fastsættes til 100 %, hvorved parterne efter eget skøn kan anvende denne hyppighed. Parterne anbefalede endvidere, at der fastsættes et retsgrundlag for uddelegering af aktiviteterne i forbindelse med grænsekontrollen til en ansvarlig person eller myndighed. På grundlag af det høje præstations- og pålidelighedsniveau i bilateral handel anbefalede parterne, at hyppigheden af fysisk kontrol af animalske produkter til konsum sænkes fra 2 % til 1 %. Parterne præciserede yderligere, at levende dyr til konsum er i samme kategori som animalske produkter til konsum, hvad angår hyppigheden af fysisk kontrol, og anbefalede derfor, at ordene »Levende dyr« indsættes foran ordene »animalske produkter til konsum« i afsnit A, kapitel 2 »Fysisk kontrol«, nu ændret til »Fysisk kontrol (herunder stikprøver eller målrettet)«, i samme bilag.

(33)

Efter en reevaluering af gebyrerne for grænsekontrol anbefalede parterne, at disse gebyrer ajourføres i afsnit B i bilag VIII til aftalen. Med hensyn til New Zealands eksport til Unionen anbefalede parterne, at kontrolgebyrerne finder anvendelse i overensstemmelse med bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (18) med en reduktion på 22,5 %. Denne reduktionssats beregnes ud fra den antagelse, at satsen for den fysiske kontrol af New Zealands import kun er 10 % af den normale sats for fysisk kontrol, der anvendes for andre tredjelande, og idet det forudsættes, at omkostningerne for den fysiske kontrol udgør 25 % af de samlede gebyromkostninger. Med hensyn til Unionens eksport til New Zealand er der en sondring mellem sendinger, hvor der foretages dokument- og identitetskontrol, og sendinger, hvor der foretages supplerende fysisk kontrol. Der er endvidere fastsat en inflationsjustering for New Zealands kontrolgebyrer.

(34)	Som følge af ændringer i begge parters lovgivning er lovgivningshenvisningerne i bilagene til aftalen forældede. Begge parter anbefalede derfor, at henvisningerne til Unionens og New Zealands lovgivning i disse bilag ajourføres.

(35)	Den fælles forvaltningskomité anbefalede på møderne og telefonmøderne den 30.-31. marts 2009, 24. juni 2010, 24. marts 2011, 29.-30. maj 2012 og 12. december 2013, at disse foreslåede ændringer af bilag II, V, VII og VIII til aftalen gennemføres.

(36)	Som følge af disse anbefalinger bør de relevante bestemmelser i bilag II, V, VII og VIII til aftalen ændres.

(37)	I henhold til aftalens artikel 16 skal ændringer af bilagene vedtages i fællesskab, hvilket kan ske ved en brevveksling mellem parterne.

(38)	De anbefalede ændringer af bilag II, V, VII og VIII til aftalen bør derfor godkendes på Unionens vegne.

(39)	I henhold til artikel 18, stk. 3, i aftalen træder godkendte ændringer af bilagene til aftalen i kraft den første dag i den måned, der følger efter den dato, hvor parterne skriftligt underretter hinanden om, at deres respektive interne procedurer for godkendelse af ændringer er afsluttet.

(40)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I henhold til henstillingerne fra den fælles forvaltningskomité nedsat ved artikel 16 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand om sundhedsmæssige foranstaltninger i samhandelen med levende dyr og animalske produkter godkendes ændringerne af bilag II, V, VII og VIII til aftalen på Den Europæiske Unions vegne.

Teksten til arrangementet med New Zealand i form af brevveksling, som omfatter ændringerne af bilag II, V, VII og VIII til aftalen, er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Generaldirektøren for sundhed og fødevaresikkerhed bemyndiges til på Den Europæiske Unions vegne at undertegne brevet med bindende virkning for Den Europæiske Union.

Artikel 3

Den ændrende aftale i form af brevveksling samt ikrafttrædelsesdatoen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. februar 2015.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 57 af 26.2.1997, s. 4.

(2) Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg, svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande (EFT L 302 af 31.12.1972, s. 28).

(3) Rådets direktiv 2004/68/EF af 26. april 2004 om dyresundhedsbestemmelser for import til og transit gennem Fællesskabet af visse levende hovdyr, om ændring af direktiv 90/426/EØF og 92/65/EØF og om ophævelse af direktiv 72/462/EØF (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 321).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206.)

(5) Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11).

(6) Kommissionens beslutning 2003/24/EF af 30. december 2002 om udvikling af et integreret veterinærinformationssystem (EFT L 8 af 14.1.2003, s. 44).

(7) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/503/EU af 11. oktober 2013 om anerkendelse af dele af Unionen som frie for varroatose hos bier og om fastsættelse af supplerende garantier, som kræves i samhandelen inden for Unionen og ved import, med henblik på beskyttelse af deres status som varroatosefrie (EUT L 273 af 15.10.2013, s. 38).

(8) Kommissionens afgørelse 2010/270/EU af 6. maj 2010 om ændring af del 1 og 2 i bilag E til Rådets direktiv 92/65/EØF for så vidt angår standardsundhedscertifikaterne for dyr fra bedrifter og for bier og humlebier (EUT L 118 af 12.5.2010, s. 56).

(9) Kommissionens forordning (EU) nr. 15/2011 af 10. januar 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 2074/2005 for så vidt angår anerkendte analysemetoder til påvisning af marine biotoksiner i levende toskallede bløddyr (EUT L 6 af 11.1.2011, s. 3).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).

(12) Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (EUT L 54 af 26.2.2011, s. 1).

(13) Kommissionens forordning (EF) nr. 668/2004 af 10. marts 2004 om ændring af visse bilag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår import af animalske biprodukter fra tredjelande (EUT L 112 af 19.4.2004, s. 1).

(14) Kommissionens beslutning 2003/56/EF af 24. januar 2003 om sundhedscertifikater for import af levende dyr og animalske produkter fra New Zealand (EFT L 22 af 25.1.2003, s. 38).

(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1).

(16) Kommissionens beslutning 2004/558/EF af 15. juli 2004 om gennemførelse af Rådets direktiv 64/432/EØF for så vidt angår supplerende garantier med hensyn til IBR i forbindelse med handel inden for Fællesskabet med kvæg og godkendelse af de udryddelsesprogrammer, som visse medlemsstater har forelagt (EUT L 249 af 23.7.2004, s. 20).

(17) Kommissionens beslutning 2008/185/EF af 21. februar 2008 om supplerende garantier med hensyn til Aujeszkys sygdom i medlemsstaternes samhandel med svin og om kriterier for de oplysninger, der skal gives om sygdommen (EUT L 59 af 4.3.2008, s. 19).

(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1).

BILAG

AFTALE I FORM AF BREVVEKSLING

om et arrangement med New Zealand om ændringer af bilag II, V, VII og VIII til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand om sundhedsforanstaltninger i samhandelen med levende dyr og animalske produkter af 17. december 1996

23. marts 2015

Fr. Deborah Roche

Under henvisning til artikel 16, stk. 2, i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand om sundhedsforanstaltninger i samhandelen med levende dyr og animalske produkter af 17. december 1996 foreslås det, at bilag II, V, VII og VIII til aftalen ændres som følger.

Som henstillet af den fælles forvaltningskomité, der blev nedsat ved artikel 16, stk. 1, i aftalen, affattes bilag II, V, VII og VIII som angivet i bilag II, V, VII og VIII til dette brev.

Jeg ville være Dem taknemmelig for over for mig at bekræfte, at New Zealand er indforstået med disse ændringer af bilagene til aftalen.

Under henvisning til artikel 18, stk. 3, i aftalen glæder det mig ligeledes at meddele Dem, at Den Europæiske Unions interne procedure for godkendelse af ændringerne er afsluttet.

Modtag, fr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

For Den Europæiske Union

Ladislav MIKO

31. marts 2015

Hr. Ladislav Miko

Jeg har den ære at henvise til Deres brev, som indeholder nærmere oplysninger om de foreslåede ændringer af bilag II, V, VII og VIII til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand om sundhedsforanstaltninger i samhandelen med levende dyr og animalske produkter af 17. december 1996.

Jeg har den ære hermed at bekræfte, at New Zealand er indforstået med de foreslåede ændringer, som den fælles forvaltningskomité, der blev nedsat ved artikel 16, stk. 1, i aftalen, har anbefalet, og hvoraf et eksemplar er vedlagt dette brev.

Under henvisning til artikel 18, stk. 3, i aftalen glæder det mig ligeledes at meddele Dem, at New Zealands interne procedure for godkendelse af ændringerne er afsluttet.

Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

Med venlig hilsen

For New Zealands kompetente myndighed

Deborah ROCHE

Vicegeneraldirektør Policy & Trade

BILAG II

ANSVARLIGE MYNDIGHEDER

DEL A

New Zealand

Ministry for Primary Industries er ansvarligt for kontrollen på sundheds- og veterinærområdet.

—

Ved eksport til Den Europæiske Union er Ministry for Primary Industries ansvarligt for fastsættelse af normer og betingelser for sundhed (fødevaresikkerhed) og dyresundhed og fastlæggelse af sundhedscertifikater, der bekræfter, at de aftalte sundheds- og dyresundhedsnormer og -betingelser er opfyldt.

—	Ved import til New Zealand er Ministry for Primary Industries ansvarligt for fastsættelse af normer og betingelser for sundhed (fødevaresikkerhed) og dyresundhed.

DEL B

Den Europæiske Union

Kontrollen varetages dels af de nationale tjenester i de enkelte medlemsstater, dels af Europa-Kommissionen. I den forbindelse gælder følgende:

—	Ved eksport til New Zealand er medlemsstaterne ansvarlige for kontrol af produktionsforhold og -betingelser, herunder gennemførelse af den foreskrevne inspektion/audit og udstedelse af sundhedscertifikater, der bekræfter, at de aftalte normer og betingelser er opfyldt.

—	Ved import til Den Europæiske Union er Europa-Kommissionen ansvarlig for den overordnede samordning, inspektion/audit af kontrolordningerne og fastsættelse af de fornødne bestemmelser til at sikre ensartet anvendelse af normer og betingelser på det indre marked.

BILAG V

ANERKENDELSE AF SUNDHEDSFORANSTALTNINGER

Glossar

Ja (1)	Ligestilling anerkendt. Standardsundhedserklæringerne i bilag VII, afsnit 1, litra a), anvendes. EU kan fastlægge importcertifikater for levende dyr og animalske produkter fra New Zealand med »Ja (1)«-status i Traces, idet der anvendes en model som aftalt af parterne.
Ja (2)	Ligestilling principielt anerkendt. Specifikke udestående spørgsmål. Anvendelse af den importerende parts standardsundhedscertifikat eller veterinærdokumenter.
Ja (3)	Ligestilling i form af overensstemmelse med den importerende parts krav. Anvendelse af den importerende parts standardsundhedscertifikat eller veterinærdokumenter.
I.V.	Ikke vurderet. Anvendelse af den importerende parts standardveterinærsundhedscertifikat eller veterinærdokumenter.
U.V.	Under vurdering — under overvejelse. Anvendelse af den importerende parts standardsundhedscertifikat eller veterinærdokumenter.
[ ]	Spørgsmål, der forventes løst snarligt
Nej	Ikke ligestillet og/eller yderligere vurdering påkrævet. Handel kan finde sted, hvis den eksporterende part opfylder den importerende parts krav
N.A.	Ikke relevant
ASF	Afrikansk svinepest
BSE	Bovin spongiform encephalopati
BT	Bluetongue
C	Celsius
CBPP	Oksens ondartede lungesyge
CSF	Klassisk svinepest
EU/NZ	Den Europæiske Union/New Zealand
E-Cert	New Zealands elektroniske dataoverførselssystem for udstedelse af sundhedscertifikater ved eksport
EIA	Equin infektiøs anæmi
FMD	Mund- og klovesyge
gst	Skat på varer og tjenesteydelser
HPNAI	Højpatogen anmeldelsespligtig aviær influenza
HTST	Høj temperatur/kort tid
IBR	Infektiøs bovin rhinotracheitis
LPNAI	Lavpatogen anmeldelsespligtig aviær influenza
LSD	Lumpy skin disease
min.	minut(ter)
ND	Newcastle disease
Ingen	Ingen særlige betingelser
OIE	Det Internationale Kontor for Epizootier
FAP	Forarbejdet animalsk protein
PPR	Fåre- og gedepest
PRRS	Porcin reproduktions- og respirationssygdom
RND	Kvægpest
SVD	Smitsomt blæreudslæt hos svin
Traces	EU's elektroniske dataoverførselssystem for udstedelse af sundhedscertifikater (ved eksport)
TSE	Transmissibel spongiform encephalopati
UHT	Ultrahøj temperatur
VS	Vesikulær stomatitis

Afsnit 1

Kimplasma og levende dyr

Vare

EU's eksport til New Zealand (1)

New Zealands eksport til EU

Samhandelsbetingelser

Ligestilling

Særlige betingelser

Foranstaltning

Samhandelsbetingelser

Ligestilling

Særlige betingelser

Foranstaltning

EU-normer

NZ-normer

EU-normer

1. Sæd

—

Kvæg

88/407/EØF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Jf. kapitel 28:

—

Q-feber

—	Bluetongue

Animal Products Act 1999

88/407/EØF

2011/630/EU

U.V.

IBR,

jf. kapitel 28

EU vil på ny overveje, om testning af sæd for IBR ved hjælp af den OIE-godkendte PCR-testmetode giver tilsvarende garantier for sygdomsfrihed mht. til IBR.

—

Får/geder

92/65/EØF

2010/470/EU

Biosecurity Act 1993 S 22

Nej

Animal Products Act 1999

92/65/EØF

2010/472/EU

I.V.

—

Svin

90/429/EØF

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

90/429/EØF

2012/137/EU

I.V.

—	Dyr af hjortefamilien

92/65/EØF

Biosecurity Act 1993 S 22

Nej

Animal Products Act 1999

92/65/EØF

Nej

—

Heste

92/65/EØF

2010/470/EU

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (3)

Animal Products Act 1999

92/65/EØF

2004/211/EF

2010/471/EU

Ja (3)

—

Hunde

92/65/EØF

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

92/65/EØF

I.V.

2. Embryoner (bortset fra embryoner, der har undergået en gennembrydning af zona pellucida)

—	Kvæg in-vivo-befrugtede embryoner

89/556/EØF

Biosecurity Act 1993

Ja (1)

Jf. kapitel 28:

—

Q-feber

—	Bovin virusdiarré (type II)

Animal Products Act 1999

89/556/EØF

2006/168/EF

Ja (1)

in vitro-befrugtede embryoner

89/556/EØF

Biosecurity Act 1993

Ja (1)

Jf. kapitel 28:

—

Q-feber

—	Bovin virusdiarré (type II)

Animal Products Act 1999

Ja (3)

—

Får/geder

92/65/EØF

2010/470/EU

Biosecurity Act 1993 S 22

Nej

Animal Products Act 1999

92/65/EØF

2010/472/EU

I.V.

—

Svin

92/65/EØF

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

92/65/EØF

I.V.

—	Dyr af hjortefamilien

92/65/EØF

Biosecurity Act 1993 S 22

Nej

Animal Products Act 1999

92/65/EØF

Nej

—

Heste

92/65/EØF

2010/470/EU

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

92/65/EØF

2004/211/EF

2010/471/EU

Ja (3)

—	Fjerkræ rugeæg

2009/158/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Nej

Animal Products Act 1999

2009/158/EF

Forordning (EF) nr. 798/2008

Ja (3)

Salmonella,

jf. kapitel 28

—	Strudsefugle rugeæg

I.V.

3. Levende dyr

—

Kvæg

64/432/EØF

Biosecurity Act 1993 S 22

Nej

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EU) nr. 206/2010

Ja (3)

IBR,

jf. kapitel 28

—

Får/geder

91/68/EØF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Biosecurity Act 1993 S 22

Nej

Animal Products Act 1999

2004/212/EF

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EU) nr. 206/2010

Ja (3)

EU vil undersøge, om NZ er fri for scrapie

—

Svin

64/432/EØF

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

Forordning (EU) nr. 206/2010

Ja (3)

Aujeszkys sygdom, jf. kapitel 28

—	Dyr af hjortefamilien

2004/68/EF

92/65/EØF

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

2004/68/EF

Forordning (EU) nr. 206/2010

Ja (3)

—	Dyr af hestefamilien

2009/156/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (3)

Animal Products Act 1999

92/260/EØF

93/195/EØF

93/196/EØF

93/197/EØF

2004/211/EF

2009/156/EF

2010/57/EU

Ja (3)

EIA,

jf. kapitel 28

—	Hunde, katte og fritter

Kommerciel:

92/65/EØF

2013/519/EU

Ikke-kommerciel:

2003/803/EF

Forordning

(EF) nr. 998/2003

(EU) nr. 576/2013

(EU) nr. 577/2013

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (3)

Rabies, jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

Kommerciel import:

92/65/EØF

2011/874/EU

2013/519/EU

Ikke-kommerciel:

2011/874/EU

2013/519/EU

2013/520/EU

Forordning

(EF) nr. 998/2003

(EU) nr. 576/2013

(EU) nr. 577/2013

Ja (3)

Rabies,

jf. kapitel 28

—	Levende fjerkræ

2009/158/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Nej

Animal Products Act 1999

2009/159/EF

Forordning (EF) nr. 798/2008

Ja (3)

Salmonella,

jf. kapitel 28

—	Strudsefugle

I.V.

—	Levende bier, humlebier, herunder kimplasma fra bier og humlebier

92/65/EØF

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

92/65/EØF

2013/503/EU

Forordning (EU) nr. 206/2010

Ja (1)

Bier/humlebier,

jf. kapitel 28

Ingen eksport af varer til medlemsstater eller regioner, der er opført i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/503/EU.

Afsnit 2

Kød (herunder fersk kød, fersk fjerkrækød samt kød af opdrættet og vildtlevende vildt), hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter til konsum

Vare

EU's eksport til New Zealand

New Zealands eksport til EU

Samhandelsbetingelser

Ligestilling

Særlige betingelser

Foranstaltning

Samhandelsbetingelser

Ligestilling

Særlige betingelser

Foranstaltning

EU-normer

NZ-normer

EU-normer

4. Kød

4.A.

Fersk kød som defineret i forordning (EF) nr. 853/2004. Omfatter hakket kød og blod/knogler/fedtstoffer, fersk, i uforarbejdet stand, til konsum.

Dyresundhed

—	Drøvtyggere

—	Dyr af hestefamilien

2002/99/EF

Forordning (EF) (2) nr. 999/2001

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2002/99/EF

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EU) nr. 206/2010

Ja (1)

—

Svin

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

PRRS,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

2002/99/EF

Forordning (EU) nr. 206/2010

Ja (1)

Folkesundhed

Forordning

(EF) (2) nr. 999/2001

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

2011/163/EU

Forordning

(EF) (2) nr. 999/2001

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EU) nr. 206/2010

Ja (1)

Salmonella og BSE,

jf. kapitel 28

—	Hakket kød skal være frosset.

4.B. Fersk fjerkrækød

Dyresundhed

—

fjerkræ

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Nej

Animal Products Act 1999

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 798/2008

Ja (3)

—

kalkun

Ja (3)

I.V.

Folkesundhed

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EF) nr. 798/2008

I.V.

4.C. Kød af opdrættet vildt

Dyresundhed

—	Dyr af hjortefamilien

—

Svin

92/118/EØF

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

PRRS,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

2002/99/EF

Forordning (EU) nr. 206/2010

Ja (1)

—

Kanin

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 119/2009

Ja (1)

—	Andre landpattedyr

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 119/2009

Ja (1)

—	Fjervildt (herunder strudsefugle)

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Nej

Animal Products Act 1999

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 798/2008

Ja (3)

Folkesundhed

—	Landpattedyr

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EF) nr. 119/2009

Ja (1)

—

Fjervildt

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EF) nr. 798/2008

Ja (3)

—	Strudsefugle

Ja (1)

4.D. Kød af vildtlevende vildt

Dyresundhed

—	Dyr af hjortefamilien

—

Kanin

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2002/99/EF

Forordning

(EF) nr. 119/2009

(EU) nr. 206/2010

Ja (1)

—

Svin

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

CSF og PRRS,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

2002/99/EF

Forordning

(EF) nr. 119/2009

(EU) nr. 206/2010

Ja (1)

—	Andre vildtlevende landpattedyr

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 119/2009

I.V.

—

Fjervildt

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 798/2008

Ja (3)

Folkesundhed

—	Vildtlevende landpattedyr

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EF) nr. 119/2009

Ja (1)

Uflåede vildtlevende dyr af hareordenen, hvorfra organerne ikke er udtaget, skal køles til + 4 °C i højst 15 dage forud for det planlagte importtidspunkt.

—

Fjervildt

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EF) nr. 798/2008

I.V.

5. Tilberedt kød

5.A. Tilberedt kød fremstillet af fersk kød

Dyresundhed

—	Drøvtyggere

—

Svin

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

PRRS,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

2000/572/EF

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Ja (1)

Folkesundhed

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

2000/572/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Ja (1)

Kun frosset

BSE,

jf. kapitel 28

5.B. Tilberedt kød fremstillet af fersk fjerkrækød

Dyresundhed

—

Fjerkræ

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Nej

Animal Products Act 1999

2000/572/EF

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 798/2008

Ja (3)

—

Kalkun

Ja (3)

I.V.

Folkesundhed

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Food Act 1981

Health Act 1956

Animal Products Act 1999

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2000/572/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

I.V.

Kun frosset

5.C. Tilberedt kød fremstillet af kød af opdrættet vildt

Dyresundhed

—	Dyr af hjortefamilien

—

Svin

92/118/EØF

2002/99/EF

Forordning (EU) nr. 206/2010

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

PRRS,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2000/572/EF

2002/99/EF

Forordning (EU) nr. 206/2010

Ja (1)

—

Kanin

92/118/EØF

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2000/572/EF

2002/99/EF

Ja (1)

—	Strudsefugle

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Nej

Animal Products Act 1999

2000/572/EF

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 798/2008

Ja (3)

—

Fjervildt

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Nej

Animal Products Act 1999

2000/572/EF

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 798/2008

Ja (3)

Folkesundhed

—	Dyr af hjortefamilien

—

Svin

—

Kanin

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2000/572/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Ja (1)

Kun frosset

—

Fjervildt

—	Strudsefugle

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Ja (1)

2000/572/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EF) nr. 798/2008

I.V.

Ja (1)

5.D. Tilberedt kød fremstillet af kød af vildtlevende vildt

Dyresundhed

—	Dyr af hjortefamilien

—

Kanin

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2000/572/EF

2002/99/EF

Ja (1)

—

Svin

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

CSF og PRRS,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

2000/572/EF

2002/99/EF

Ja (1)

—

Fjervildt

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Nej

Animal Products Act 1999

2000/572/EF

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 798/2008

Ja (3)

Folkesundhed

—	Vildtlevende landpattedyr

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2000/572/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Ja (1)

Kun frosset

—

Fjervildt

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Ja (1)

2000/572/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EF) nr. 798/2008

I.V.

6. Kødprodukter

6.A. Kødprodukter fremstillet af fersk kød

Dyresundhed

—	Drøvtyggere

—

Heste

—

Svin

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

PRRS,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

2002/99/EF

2007/777/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Ja (1)

Folkesundhed

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

2007/777/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

6.B. Kødprodukter fremstillet af fersk fjerkrækød

Dyresundhed

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Varmebehandlet

langtidsholdbart

F03-behandlet

Animal Products Act 1999

2002/99/EF

2007/777/EF

Forordning (EF) nr. 798/2008

Ja (3)

Folkesundhed

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2007/777/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EF) nr. 798/2008

I.V.

6.C. Kødprodukter fremstillet af opdrættet vildt

Dyresundhed

—

Svin

—	Dyr af hjortefamilien

—

Kanin

92/118/EØF

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

PRRS,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2002/99/EF

2007/777/EF

Ja (1)

—	Strudsefugle

92/118/EØF

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Varmebehandlet

langtidsholdbart

F03-behandlet

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2002/99/EF

2007/777/EF

Forordning (EF) nr. 798/2008

Ja (3)

—	Andet fjervildt

92/118/EØF

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Varmebehandlet

langtidsholdbart

F03-behandlet

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2002/99/EF

2007/777/EF

Ja (3)

Folkesundhed

—

Svin

—	Dyr af hjortefamilien

—

Kanin

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2007/777/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EF) nr. 999/2001

Ja (1)

—

Fjervildt

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2007/777/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EF) nr. 798/2008

Ja (3)

—	Strudsefugle

Ja (1)

6.D. Kødprodukter fremstillet af vildtlevende vildt

Dyresundhed

Vildtlevende vildt

—

Svin

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

CSF og PRRS,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

2002/99/EF

2007/777/EF

Ja (1)

—	Dyr af hjortefamilien

—

Kanin

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2002/99/EF

2007/777/EF

Ja (1)

—

Fjervildt

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Varmebehandlet

langtidsholdbart

F03-behandlet

Animal Products Act 1999

2002/99/EF

2007/777/EF

Forordning (EF) nr. 798/2008

Ja (3)

Folkesundhed

Vildtlevende vildt

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2007/777/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Ja (1)

—

Fjervildt

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2007/777/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EF) nr. 798/2008

I.V.

Afsnit 3

Andre produkter til konsum

Vare

EU's eksport til New Zealand1

New Zealands eksport til EU

Samhandelsbetingelser

Ligestilling

Særlige betingelser

Foranstaltning

Samhandelsbetingelser

Ligestilling

Særlige betingelser

Foranstaltning

EU-normer

NZ-normer

EU-normer

7. Produkter bestemt til konsum

7.A. Dyretarme

Dyresundhed

—

Kvæg

—

Får

—

Geder

—

Svin

92/118/EØF

2002/99/EF

forordning (EF) nr. 999/2001

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2003/779/EF

2007/777/EF

477/2010/EU

Forordning (EF) nr. 999/2001

Ja (1)

Folkesundhed

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

7.B. Forarbejdede knogler og knogleprodukter til konsum

Dyresundhed

Fersk kød:

—	Drøvtyggere

—

Heste

—

Svin

92/118/EØF

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

PRRS,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2002/99/EF

2007/777/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Ja (1)

—

Fjerkræ

92/118/EØF

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Varmebehandlet

langtidsholdbart

F03-behandlet

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2002/99/EF

2007/777/EF

Ja (3)

Opdrættet vildt

—

Svin

—	Dyr af hjortefamilien

92/118/EF

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

PRRS,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2002/99/EF

2007/777/EF

Ja (1)

—

Fjervildt

92/118/EØF

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Varmebehandlet

langtidsholdbart

F03-behandlet

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2002/99/EF

2007/777/EF

Ja (3)

Vildtlevende vildt

—	Dyr af hjortefamilien

—

Svin

92/118/EF

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

CSF og PRRS,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

92/118/EF

2002/99/EF

2007/777/EF

Ja (1)

—

Fjervildt

Ja (1)

Varmebehandlet

langtidsholdbart

F03-behandlet

Ja (3)

Folkesundhed

Fersk kød:

—	Drøvtyggere

—

Heste

—

Svin

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

2007/777/EF

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

Fjerkræ

Fersk kød

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

2007/777/EF

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

I.V.

Opdrættet vildt

—

Pattedyr

92/118/EØF

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

2007/777/EF

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Ja (1)

—

Fjervildt

Ja (1)

I.V.

Vildtlevende vildt

—

Pattedyr

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

2007/777/EF

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Ja (1)

—

Fjervildt

Ja (1)

I.V.

7.C. Forarbejdet animalsk protein til konsum

Dyresundhed

FAP fremstillet af fersk kød:

—	Drøvtyggere

—

Heste

—

Svin

92/118/EØF

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

PRRS,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2002/99/EF

2007/777/EF

477/2010/EU

Forordning (EF) nr. 999/2001

Ja (1)

Fjerkræ

FAP fremstillet af fersk kød

92/118/EØF

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Varmebehandlet

langtidsholdbart

F03-behandlet

Animal Products Act 1999

94/438/EF

92/118/EØF

2002/99/EF

2007/777/EF

Ja (3)

Opdrættet vildt

—

Svin

—	Dyr af hjortefamilien

92/118/EØF

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

PRRS,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2002/99/EF

2007/777/EF

477/2010/EU

Forordning (EF) nr. 999/2001

Ja (1)

—

Fjervildt

Ja (1)

Varmebehandlet

langtidsholdbart

F03-behandlet

Ja (3)

Vildtlevende vildt

—

Svin

—	Dyr af hjortefamilien

92/118/EØF

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

CSF og PRRS,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2002/99/EF

2007/777/EF

477/2010/EU

Forordning (EF) nr. 999/2001

Ja (1)

—

Fjervildt

Ja (1)

Varmebehandlet

langtidsholdbart

F03-behandlet

Ja (3)

Folkesundhed

FAP fremstillet af fersk kød

—	Drøvtyggere

—

Heste

—

Svin

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EF) nr. 999/2001

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EF) nr. 999/2001

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

Fjerkræ

FAP fremstillet af fersk kød

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2007/777/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

I.V.

Opdrættet vildt

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2007/777/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Ja (1)

—

Fjervildt

Ja (1)

I.V.

Vildtlevende vildt

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2007/777/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Ja (1)

—

Fjervildt

Ja (1)

I.V.

7.D. Blod og blodprodukter til konsum

Dyresundhed

Blod og blodprodukter fremstillet af fersk kød:

—	Drøvtyggere

—

Heste

—

Svin

92/118/EF

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

PRRS,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2002/99/EF

2007/777/EF

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EU) nr. 206/2010

Ja (1)

Fjerkræ

Blod og blodprodukter fremstillet af fersk fjerkrækød

92/118/EØF

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Varmebehandlet

langtidsholdbart

F03-behandlet

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2002/99/EF

2007/777/EF

Forordning (EF) nr. 798/2008

Ja (3)

Opdrættet vildt

—

Svin

—	Dyr af hjortefamilien

92/118/EØF

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

PRRS,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2002/99/EF

2007/777/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Ja (1)

—

Fjervildt

Ja (1)

Varmebehandlet

langtidsholdbart

F03-behandlet

Ja (3)

Vildtlevende vildt

—

Svin

—	Dyr af hjortefamilien

92/118/EØF

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

CSF og PRRS,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2002/99/EF

2007/777/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Ja (1)

—

Fjervildt

Ja (1)

Varmebehandlet

langtidsholdbart

F03-behandlet

Ja (3)

Folkesundhed

—	Drøvtyggere

—

Heste

—

Svin

Fersk kød

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

2007/777/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

Fjerkræ

Fersk kød

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2007/777/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

I.V.

Opdrættet vildt

—

Pattedyr

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2007/777/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Ja (1)

—

Fjervildt

Ja (1)

I.V.

Vildtlevende vildt

—

Pattedyr

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2007/777/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Ja (1)

—

Fjervildt

Ja (1)

I.V.

7.E. Svinefedt og afsmeltede fedtstoffer til konsum

Dyresundhed

Husdyr af pattedyrfamilien

Produkter fremstillet af fersk kød:

—	Drøvtyggere

—

Heste

—

Svin

92/118/EF

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2002/99/EF

2007/777/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Ja (1)

Fjerkræ

Produkter fremstillet af fersk kød

92/118/EØF

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Varmebehandlet

langtidsholdbart

F03-behandlet

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2002/99/EF

2007/777/EF

Forordning (EF) nr. 798/2008

Ja (3)

Opdrættet vildt

—

Svin

—	Dyr af hjortefamilien

92/118/EØF

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2002/99/EF

2007/777/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Ja (1)

—

Fjervildt

Ja (1)

Varmebehandlet

langtidsholdbart

F03-behandlet

Ja (3)

Vildtlevende vildt

—

Svin

—	Dyr af hjortefamilien

92/118/EØF

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

CSF, jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2002/99/EF

2007/777/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Ja (1)

—

Fjervildt

Ja (1)

Varmebehandlet

langtidsholdbart

F03-behandlet

Ja (3)

Folkesundhed

—	Drøvtyggere

—

Heste

—

Svin

Fersk kød

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

2007/777/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

Fjerkræ

Fersk kød

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2007/777/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

I.V.

Opdrættet vildt

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2007/777/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Ja (1)

—

Fjervildt

Ja (1)

I.V.

Vildtlevende vildt

92/118/EØF

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2007/777/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Ja (1)

—

Fjervildt

Ja (1)

I.V.

7.F. Gelatine til konsum

Dyresundhed

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

I.V.

Folkesundhed

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

I.V.

BSE,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EF) nr. 2074/2005

I.V.

BSE,

jf. kapitel 28

7.G. Kollagen til konsum

Dyresundhed

Forordning (EF) nr. 999/2001

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

Forordning (EF) nr. 999/2001

I.V.

Folkesundhed

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Health Act 1956

I.V.

BSE,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

I.V.

BSE,

jf. kapitel 28

7.H. Maver og blærer (saltede, tørrede eller opvarmede og andre produkter)

Dyresundhed

—

Kvæg

—

Får

—

Geder

—

Svin

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (3)

Animal Products Act 1999

2002/99/EF

2007/777/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Ja (1)

Folkesundhed

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Ja (1)

Mælk og mejeriprodukter (til konsum) Omfatter colostrum og colostrumbaserede produkter til konsum.

Dyresundhed

Husdyr af pattedyrfamilien, herunder

—

Kvæg

—

Bøfler

—

Får

—

Geder

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2002/99/EF

Forordning (EU) nr. 605/2010

Ja (1)

Folkesundhed

—	Pasteuriseret

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EU) nr. 605/2010

Ja (1)

—	Ikke pasteuriserede, termiserede oste

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Food Act 1981

NZ (milk and milk products processing) food standards 2002

Ja (1)

Termiserede oste,

jf. kapitel 28

Food Act 1981 Animal Products Act (1999)

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EU) nr. 605/2010

Ja (1)

—	Upasteuriserede mejeriprodukter (undtagen rå mælk)

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Food Act 1981

Animal Products Act 1999

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EU) nr. 605/2010

Ja (1)

9. Fiskevarer til konsum (undtagen levende dyr)

Dyresundhed

Vilde marine arter

—

Fisk

—

Rogn

—

Bløddyr

—

Pighuder

—	Sækdyr, havsnegle og krebsdyr

2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 1251/2008

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Laksefisk,

jf. kapitel 28

Rogn,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

Forordning (EF) nr. 1251/2008

Ja (1)

Vilde ferskvandsarter

—

Laksefisk

—

Rogn

—

Krebs

2002/99/EF Forordning

(EF) nr. 1251/2008

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Laksefisk,

jf. kapitel 28

Rogn,

jf. kapitel 28

Krebs (frosne eller forarbejdede)

Animal Products Act 1999

Forordning (EF) nr. 1251/2008

Ja (1)

Krebs (frosne eller forarbejdede)

—	Fisk (undtagen laksefisk)

—

Bløddyr

—

Krebsdyr

2002/99/EF Forordning

(EF) nr. 1251/2008

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

Forordning (EF) nr. 1251/2008

Ja (1)

Akvakulturprodukter (saltvand og ferskvand opdrættede)

—

Laksefisk

—

Rogn

2002/99/EF Forordning

(EF) nr. 1251/2008

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Laksefisk,

jf. kapitel 28

Rogn,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

Forordning (EF) nr. 1251/2008

Ja (1)

Laksefisk (rensede)

—	Bløddyr, pighuder

—	Sækdyr, havsnegle og krebsdyr

2002/99/EF Forordning

(EF) nr. 1251/2008

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Frosne eller forarbejdede

Animal Products Act 1999

Forordning (EF) nr. 1251/2008

Ja (1)

Frosne eller forarbejdede

—	Fisk (undtagen laksefisk)

2002/99/EF Forordning

(EF) nr. 1251/2008

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

Forordning (EF) nr. 1251/2008

Ja (1)

Folkesundhed

—

Fisk

—

Rogn

—	Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og krebsdyr

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2011/163/EU

(akvakultur)

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EF) nr. 2074/2005

Ja (1)

10. Levende fisk, bløddyr og krebsdyr, herunder rogn og mælke

Dyresundhed

Til konsum

—	levende bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle

—	levende krebsdyr

—	levende fisk

—	andre vanddyr

93/53/EØF

95/70/EF

2002/99/EF Forordning

(EF) nr. 1251/2008

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

Forordning (EF) nr. 1251/2008

Ja (1)

Til avl, opdræt og genudlægning

—	levende bløddyr og fisk

93/53/EØF

95/70/EF

Forordning (EF) nr. 1251/2008

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

Forordning (EF) nr. 1251/2008

Ja (3)

Folkesundhed

—	levende fisk

—	levende bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle

—	levende krebsdyr

—	andre fisk

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Food Act 1981

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

2011/163/EU

(akvakultur til konsum)

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EF) nr. 2074/2005

Ja (1)

11. Diverse produkter til konsum

11.A. Honning

Dyresundhed

92/118/EØF

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

2002/99/EF

Ja (3)

Folkesundhed

2001/110/EF

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Food Act 1981

Health Act 1956

I.V.

Animal Products Act 1999

2001/110/EF

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EF) nr. 2074/2005

Ja (3)

11.B. Frølår

Dyresundhed

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

2002/99/EF

I.V.

Folkesundhed

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Food Act 1981

Health Act 1956

I.V.

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EF) nr. 2074/2005

I.V.

11.C. Snegle til konsum

Dyresundhed

2002/99/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

2002/99/EF

I.V.

Folkesundhed

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Food Act 1981

Health Act 1956

I.V.

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EF) nr. 2074/2005

I.V.

11.D. Ægprodukter

Dyresundhed

2002/99/EF

2009/158/EF

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

2002/99/EF

2009/158/EF

I.V.

Folkesundhed

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

Food Act 1981

Health Act 1956

I.V.

Animal Products Act 1999

2011/163/EU

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EF) nr. 798/2008

I.V.

Afsnit 4

Produkter, som ikke er bestemt til konsum

Vare

EU's eksport til New Zealand1

New Zealands eksport til EU

Samhandelsbetingelser

Ligestilling

Særlige betingelser

Foranstaltning

Samhandelsbetingelser

Ligestilling

Særlige betingelser

Foranstaltning

EU-normer

NZ-normer

EU-normer

12. Dyretarme til fremstilling af foder til selskabsdyr eller til tekniske formål

Dyresundhed

—

Kvæg

—

Får

—

Geder

—

Svin

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (2)

Der gælder TSE-relaterede restriktioner

Animal Products Act 1999

2003/779/EF

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

Folkesundhed

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Health Act 1956

Agricultural Compounds and Veterinary Medicines Act 1997

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

13. Mælk, mælkebaserede produkter og colostrum, ikke bestemt til konsum

Dyresundhed

—

Kvæg

—

Får

—

Geder

Pasteuriseret, UHT-behandlet eller steriliseret

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Ja (1)

Upasteuriseret colostrum og mælk til anvendelse uden for foderkæden

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (3)

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Ja (3)

Folkesundhed

N.A.

14. Knogler og knogleprodukter (bortset fra benmel), horn og hornprodukter (bortset fra hornmel) samt hove og hovprodukter (bortset fra hovmel) til andre formål end fodermidler, organiske gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler

Dyresundhed

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

Folkesundhed

N.A.

15. Forarbejdet animalsk protein til foder

Dyresundhed

FAP bestemt til fremstilling af foder til selskabsdyr

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

FAP fremstillet af materiale af andre arter end pattedyr

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

—

af fisk

Ja (1)

—	af fjerkræ

Ja (2)

70 °C/50 min.

80 °C/9 min. eller 100 °C/1 min.

eller tilsvarende

Ja (1)

Folkesundhed

N.A.

16. Forarbejdet blod og blodprodukter (undtagen serum fra dyr af hestefamilien) til anvendelse uden for foderkæden

Dyresundhed

—	Kvæg, får, geder, svin

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

—	Dyr af hestefamilien

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

I.V.

—

Fugle

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

I.V.

Folkesundhed

N.A.

17. Svinefedt og afsmeltede fedtstoffer, ikke til konsum, herunder fiskeolie

Dyresundhed

—	Afsmeltede fedtstoffer og olier

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28.

Der gælder yderligere krav for så vidt angår BSE-relateret mærkning

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

—

Svinefedt

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Produktet skal være fremstillet af fersk svinekød, opdrættet vildt eller vildtlevende vildt med »Ja (1)« for dyresundhed anført tidligere.

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Ja (1)

CSF,

jf. kapitel 28

—

Fiskeolie

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Ja (1)

Fedtderivater fra kat. 2- eller 3-materiale, jf. forordning (EF) nr. 1069/2009

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Biosecurity Act 1993 S 22

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

U.V.

Folkesundhed

N.A.

18. A. Gelatine til foder eller til anvendelse uden for foderkæden

Dyresundhed

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

I.V.

Folkesundhed

N.A.

18. B. Hydrolyseret protein, kollagen, di- og tricalciumphosphat

Dyresundhed

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

I.V.

Folkesundhed

N.A.

19. Huder og skind

Dyresundhed

—	Hovdyr undtagen dyr af hestefamilien

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Ja (1)

—	Dyr af hestefamilien

—	Andre pattedyr

Forordning

(EF) nr. 1069/2009.

(EU) nr. 142/2011

I.V.

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Ja (1)

—	Strudsefugle (struds, emu og nandu)

Forordning (EF) nr. 1069/2009

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Forordning (EF) nr. 1069/2009

Ja (1)

Folkesundhed

N.A.

20. Uld og fibre/hår

Dyresundhed

—	Får, geder og dyr af kamelfamilien

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Kun fabriksvasket uld

Ren og vasket ved 75 °C eller tilsvarende

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Ja (1)

—	Andre drøvtyggere og svin

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

I.V.

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Ja (1)

—

Andre

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

I.V.

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Ja (1)

Folkesundhed

N.A.

21. Foder til selskabsdyr (også forarbejdet), der kun indeholder kategori 3-materiale

Dyresundhed

Forarbejdet foder til selskabsdyr (af pattedyr)

Hermetisk lukkede beholdere

Våd- og tørfoder til selskabsdyr

Tyggeben til hunde af hovdyr (undtagen dyr af hestefamilien)

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

Animalske smagsforstærkere

I.V.

Ja (3)

Forarbejdet foder til selskabsdyr (af andre arter end pattedyr)

—	Hermetisk lukkede beholdere

—	Våd- og tørfoder til selskabsdyr

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Ja (1)

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Ja (1)

—

* af fisk

Ja (1)

—	* af fjerkræ

Ja (2)

70 °C/50 min.

80 °C/9 min.

100 °C/1 min. eller tilsvarende

Ja (1)

Animalske smagsforstærkere

I.V.

Ja (3)

Råt foder til selskabsdyr

til direkte forbrug

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

I.V.

BSE,

jf. kapitel 28

Folkesundhed

N.A.

22. Serum fra dyr af hestefamilien

Dyresundhed

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

I.V.

Folkesundhed

N.A.

23. Andre animalske biprodukter til fremstilling af foder, herunder foder til selskabsdyr, og til anvendelse uden for foderkæden

Dyresundhed

Fersk kød

—

Kvæg

—

Får

—

Ged

—

Svin

—	Dyr af hestefamilien

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Produktet skal være fremstillet af fersk kød, opdrættet vildt eller vildtlevende vildt med »Ja (1)« for dyresundhed anført tidligere

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 999/2001

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Ja (1)

BSE,

jf. kapitel 28

Opdrættet vildt

—

Svin

—	Dyr af hjortefamilien

Vildtlevende vildt

—

Svin

—	Dyr af hjortefamilien

BSE,

jf. kapitel 28.

Der gælder yderligere krav for så vidt angår BSE-relateret mærkning

CSF, jf. kapitel 28

Fersk kød

—

Fjerkræ

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

I.V.

Opdrættet og vildtlevende vildt

—

Fjervildt

Andre arter

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

U.V.

Folkesundhed

N.A.

24. Biavlsprodukter, ikke til konsum

Dyresundhed

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

I.V.

Folkesundhed

N.A.

25. Jagttrofæer

Dyresundhed

—

Pattedyr

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

Ja (1)

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Ja (1)

—

Fugle

I.V.

Folkesundhed

N.A.

26. Husdyrgødning — forarbejdet

Dyresundhed

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Biosecurity Act 1993 S 22

I.V.

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

I.V.

Folkesundhed

N.A.

Afsnit 5

Generelle horisontale spørgsmål

EU's eksport til New Zealand1

New Zealands eksport til EU

Samhandelsbetingelser

Ligestilling

Særlige betingelser

Foranstaltning

Samhandelsbetingelser

Ligestilling

Særlige betingelser

Foranstaltning

EU-normer

NZ-normer

EU-normer

27. Horisontale spørgsmål

Vand

98/83/EF

Animal Products Act 1999

Health Act 1956

Ja (1)

Animal Products Act 1999

98/83/EF

Ja (1)

Restkoncentrationer

Overvågning af restkoncentrationer

—	Rødkødsarter

96/22/EF

96/23/EF

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Ja (1)

Animal Products Act 1999

96/22/EF

96/23/EF

Ja (1)

—	Andre arter andre produkter

Ja (3)

Certifikatudstedelsesordninger

96/93/EF

Animal Products Act 1999

Ja (1)

Der gælder ligestilling for alle dyr og animalske produkter, der er anerkendt som ligestillede med hensyn til både dyresundhed og folkesundhed (Ja (1)).

Animal Products Act 1999

92/118/EØF

96/93/EF

2002/99/EF

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EF) nr. 2074/2005

(EF) nr. 1251/2008

(EF) nr. 1069/2009

(EU) nr. 142/2011

Ja (1)

Der gælder ligestilling for alle dyr og animalske produkter, hvis ligestillingsstatus er angivet med Ja (1) under numrene 3, 4A, 4C, 4D, 5A, 5C, 5D, 6A, 6C, 6D, 7A, 7B, 7C, 7D, 7E, 7H, 9, 10, 12, 15, 16, 17, 19, 21 og 23

Hvis det officielle sundhedscertifikat er udstedt efter sendingens afgang, skal det indeholde en henvisning til det relevante godkendelsesnummer, datoen for udstedelse af det godkendelsesdokument, som ligger til grund for det officielle sundhedscertifikat, datoen for sendingens afgang og datoen for underskrivelse af det officielle sundhedscertifikat. New Zealand underretter ankomstgrænsekontrolstedet om eventuelle problemer med certifikatudstedelsen efter afsendelsen fra New Zealand.

Reeksport af importerede animalske produkter

96/93/EF

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Biosecurity Act 1993

Ja (1)

Animalske produkter kan være fremstillet eller delvist fremstillet af produkt(er), som overholder kravene, og som har oprindelse i et tredjeland/tredjelande og på en virksomhed/virksomheder, som er godkendt til handel med EU og New Zealand.

Animal Products Act 1999

Food Act 1981

Biosecurity Act 1993

96/93/EF

Ja (1)

Ordning for mikrobiologisk overvågning/testning (3) (4)

herunder: testmetoder, normer for udtagning og klargøring af prøver og lovgivningsmæssige foranstaltninger

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EF) nr. 2073/2005

Animal Products Act 1999

Ja (1)

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 853/2004

(EF) nr. 854/2004

(EF) nr. 2073/2005

Ja (1)

Ordninger for fastlæggelse af lister over virksomheder (5)

Forordning

(EF) nr. 178/2002

(EF) nr. 882/2004

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 854/2004

Animal Products Act 1999

Ja (1)

Animal Products Act 1999

Forordning

(EF) nr. 178/2002

(EF) nr. 882/2004

(EF) nr. 852/2004

(EF) nr. 854/2004

Ja (1)

Der gælder ligestilling for alle animalske produkter, der er anerkendt som ligestillede med hensyn til folkesundhed (Ja (1)) i dette bilag.

Procedurer for fastlæggelse af lister over varer, hvis ligestillingsstatus ikke er »Ja (1)«, skal revideres.

28. Diverse bestemmelser for certifikatudstedelse: Folke- og dyresundhedscertifikater skal være forsynet med sundhedserklæringer

Problem

Bestemmelser for certifikatudstedelse

Q-feber

New Zealand er erklæret fri for Q-feber.

Ved eksport fra EU til NZ af tyresæd og kvægembryoner skal medlemsstatens kompetente myndighed bekræfte, at:

Efter min bedste overbevisning og så vidt jeg har kunnet konstatere, har donordyrene aldrig været bekræftet positive for Q-feber

OG for tyresæd

ENTEN

Donordyrene blev underkastet en komplementbindingstest (CFT) (negativt resultat vil sige ingen komplementbinding ved en fortynding på 1:10 eller højere) eller ELISA for Q-feber på en prøve, der er indsamlet mellem 21 og 120 dage efter hver periode for opsamling af sæd (en periode på højst 60 dage) til eksport til New Zealand, med negativt resultat.

ELLER

En aliquot af sæd fra hver opsamling til eksport til New Zealand blev testet ved hjælp af en laboratorievalideret PCR-test for Q-feber, som er i overensstemmelse med de metoder, der er beskrevet i kapitlet om Q-feber i OIE's Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals.

OG for kvægembryoner

ENTEN

Donordyrene blev underkastet en komplementbindingstest (CFT) (negativt resultat vil sige ingen komplementbinding ved en fortynding på 1:10 eller højere) eller ELISA for Q-feber på en prøve, der er indsamlet mellem 21 og 120 dage efter hver periode for opsamling af embryoner til eksport til New Zealand, med negativt resultat.

ELLER

En prøve af embryoner/oocytter og opsamlings- og/eller skyllevæske fra hver opsamling til eksport til New Zealand blev testet ved hjælp af en laboratorievalideret PCR-test for Q-feber, som er i overensstemmelse med de metoder, der er beskrevet i kapitlet om Q-feber i OIE's Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals.

BVD type II

New Zealand er erklæret fri for bovin virusdiarre (BVDV): type II.

Ved eksport fra EU til NZ af kvægembryoner skal medlemsstatens kompetente myndighed bekræfte, at:

ENTEN

Donordyret er blevet underkastet en ELISA for antigener eller en virusisolationsprøve for BVDV, med et negativt resultat, senest tredive (30) dage inden det ankom til oprindelsesbesætningen, og har opholdt sig i oprindelsesbesætningen i over seks (6) måneder inden embryoopsamlingen til denne sending og har været isoleret fra andre dyr, der ikke er testet negative.

ELLER

Fra den første embryoopsamling fra donordyret til denne sending er der enten udtaget en samleprøve af ikke-levedygtige oocytter/embryoner og skyllevæske (jf. kapitlet om vivo-befrugtede embryoner i OIE-kodeksen), eller et embryon er enten blevet underkastet virusisolationsprøve eller PCR-test for BVDV med negativt resultat.

Bluetongue

New Zealand er erklæret fri for bluetongue og epizootisk hæmorragi.

Ved eksport fra EU til NZ af tyresæd skal medlemsstatens kompetente myndighed bekræfte, at:

Tyresæden opfylder bestemmelserne i kapitlet om bluetongue i OIE-kodeksen.

IBR

Ved eksport af levende kvæg fra NZ til medlemsstater eller regioner heraf, som er opført i bilag I til Kommissionens beslutning 2004/558/EF, skal New Zealand afgive sundhedserklæring i overensstemmelse med artikel 2 i beslutning 2004/558/EF, og til medlemsstater eller regioner heraf, der er opført i bilag II til beslutning 2004/558/EF, skal New Zealand afgive sundhedserklæring i overensstemmelse med artikel 3 i beslutning 2004/558/EF. Denne erklæring skal være anført i sundhedscertifikatet i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2010.

BSE

EU's eksport af produkter med indhold af materiale fra kvæg, får eller geder til NZ (ud over fuldstændig overensstemmelse med alle andre relevante EU-normer)

Dette produkt indeholder ikke og er ikke fremstillet af andet materiale fra kvæg, får eller geder end materiale fra dyr, der er født, udelukkende opdrættet og slagtet i EU, og som er produceret i fuldstændig overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 og i givet fald (EF) nr. 1069/2009.

NB: For produkter, der indeholder andet materiale fra kvæg, får eller geder end materiale fra dyr, der er født, udelukkende opdrættet og slagtet i EU, skal der afgives sundhedserklæring for den pågældende bestanddel i henhold til de relevante supplerende bestemmelser for tredjelande i den gældende newzealandske beslutning om certifikatudstedelse.

BSE

NZ's eksport af produkter med indhold af materiale fra kvæg, får eller geder til EU

Til konsum — fersk kød, hakket kød og tilberedt kød, kødprodukter, behandlede tarme, afsmeltet animalsk fedt, grever og gelatine:

a.	Landet eller regionen er i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 999/2001 klassificeret som et land eller en region med en ubetydelig BSE-risiko.

b.	De dyr, som de animalske produkter af kvæg, får eller geder hidrører fra, er født, udelukkende opdrættet og slagtet i et land med en ubetydelig BSE-risiko.

For biprodukter — afsmeltet fedt, foder til selskabsdyr, blodprodukter, forarbejdet animalsk protein, knogler og knogleprodukter, kategori 3-materiale og gelatine:

Det animalske biprodukt indeholder ikke og er ikke fremstillet af andet materiale fra kvæg, får og geder end materiale fra dyr, der er født, udelukkende opdrættet og slagtet i et land eller en region, der ved en afgørelse truffet i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 999/2001 er klassificeret som et land eller en region med ubetydelig BSE-risiko.

PRRS

Ved eksport af svinekød fra EU til NZ skal medlemsstatens kompetente myndighed bekræfte, at:

ENTEN

i)	det er kød fra svin, der siden fødslen udelukkende har opholdt sig i Finland eller Sverige, der er fri for porcin reproduktions- og respirationssygdom

ELLER

ii)

det er varmebehandlet ved en kernetemperatur/tid på:

56 °C i 60 minutter

57 °C i 55 minutter

58 °C i 50 minutter

59 °C i 45 minutter

60 °C i 40 minutter

61 °C i 35 minutter

62 °C i 30 minutter

63 °C i 25 minutter

64 °C i 22 minutter

65 °C i 20 minutter

66 °C i 17 minutter

67 °C i 15 minutter

68 °C i 13 minutter

69 °C i 12 minutter eller

70 °C i 11 minutter

ELLER

iii)

det er blevet behandlet efter en procedure, der sikrer, at kødet opfylder et af følgende krav:

det har en pH-værdi på 5 eller lavere, eller

det er fermenteret (med mælkesyre) til en pH-værdi på 6,0 eller lavere og

modnet mindst 21 dage, eller

det kan officielt certificeres som Prosciutto di Parma eller

har gennemgået en lignende modningsproces på 12 måneder

ELLER

iv)

det er fremstillet som detailpakkede udskæringer på ikke over 3 kg, bestemt til salg til den endelige forbruger, gælder dog ikke for hakket kød eller hoved- og halskød, og forudsat at følgende væv er fjernet: kødbovslymfeknuder, de mediale og laterale hoftebenslymfeknuder, korsbenslymfeknuder, hoftebenslymfeknuder og lyskeledslymfeknuder, de overfladiske lyskelymfeknuder, knæhase- og knægrubelymfeknuder, halslymfeknuder, sædebenslymfeknuder samt alt andet makroskopisk synligt lymfevæv (dvs. lymfeknuder og lymfekar), som fritlægges under udskæring.

ELLER

v)	intet af ovennævnt (NB: Disse produkter skal forarbejdes i New Zealand, inden biosikkerheden godkendes.)

Aujeszkys sygdom

Ved eksport af levende svin fra NZ til medlemsstater eller regioner heraf, der er opført i bilag I og bilag II til beslutning 2008/185/EF skal New Zealand afgive sundhedserklæring i overensstemmelse med beslutning 2008/185/EF. Denne erklæring skal være anført i sundhedscertifikatet i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2010.

CSF

—	gælder kun for vildtlevende svin

Ved eksport fra EU til NZ skal medlemsstatens kompetente myndighed bekræfte, at produkterne kommer fra områder, hvor den vildtlevende svinepopulation har været CSF-fri i de forudgående 60 dage. Følgende erklæring skal være anført i sundhedscertifikatet:

»Det heri beskrevne produkt er fremstillet af vildtlevende svin, som kommer fra områder, hvor den vildtlevende svinepopulation har været fri for klassisk svinepest i de forudgående 60 dage.«

Levende bier/humlebier

Ved eksport fra NZ til EU skal følgende erklæring være anført i sundhedscertifikatet/-certifikaterne for levende bier/humlebier:

De heri beskrevne bier/humlebier (1)

a)	kommer fra en avlsbigård, som den kompetente myndighed fører tilsyn med og kontrollerer

for honningbiers vedkommende stammer fra bistader fra et område, der ikke er omfattet af restriktioner på grund af forekomst af amerikansk bipest (forbudsperioden har været på mindst 30 dage efter det sidst konstaterede tilfælde og efter det tidspunkt, hvor alle stader inden for en radius af 3 km er blevet kontrolleret af myndighederne, og alle inficerede stader er blevet afbrændt eller behandlet og godkendt af den kompetente myndighed)

c)	bor i bistader eller stammer fra bistader eller familier (for humlebier), som er blevet undersøgt umiddelbart inden afsendelsen (normalt inden for 24 timer før afsendelsen) og ikke fremviser nogen kliniske tegn på eller antydning af sygdom, herunder skadedyr.

Emballeringsmaterialet, forsendelsesburene til dronninger og de(t) medfølgende produkter og foder er nye/nyt og har ikke været i kontakt med sygdomsramte bier og yngeltavler, og der er truffet de nødvendige forholdsregler for at undgå kontaminering med agenser, der forårsager sygdomme eller skader hos bier.

(1)	Det ikke relevante overstreges

Farvestoffer til sundhedsmærkning

I forordning (EF) nr. 1333/2008 er det fastsat, hvilke farvestoffer det er tilladt at anvende ved sundhedsmærkning.

Salmonella

Ved eksport fra NZ til Sverige og Finland

Sundhedscertifikatet/sundhedscertifikaterne for nedennævnte levende dyr og animalske produkter skal være forsynet med de relevante erklæringer, der er fastsat i de tilsvarende retsforskrifter, hvis dyrene/produkterne importeres for at blive videresendt til Sverige eller Finland:

For konsumæg skal New Zealand afgive sundhedserklæring i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1688/2005

For levende fjerkræ til slagtning skal New Zealand afgive sundhedserklæring i overensstemmelse med bilag A til Rådets beslutning 95/410/EF

For avlsfjerkræ skal New Zealand afgive sundhedserklæring i overensstemmelse med bilag II til Kommissionens beslutning 2003/644/EF

For daggamle kyllinger skal New Zealand afgive sundhedserklæring i overensstemmelse med bilag III til Kommissionens beslutning 2003/644/EF

For æglæggende høner skal New Zealand afgive sundhedserklæring i overensstemmelse med bilag II til Kommissionens beslutning 2004/235/EF

For fersk kød omfattet af forordning (EF) nr. 1688/2005 tilføjes følgende erklæring »Det ferske kød er blevet underkastet mikrobiologiske stikprøveundersøgelser for salmonella på oprindelsesvirksomheden i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1688/2005.«

Laksefisk

Ved eksport fra EU til NZ

Sendingen indeholder kun laksefisk, der er hovedskåret, uden gæller, rensede og endnu ikke kønsmodne, af arterne Onchorhynchus, Salmo eller Salvelinus.

Rogn

Ved eksport fra EU til NZ

Skal behandles, så rognen gøres ikke-levedygtig, være pakket med henblik på salg og være langtidsholdbar

Termiserede oste

Ved eksport fra EU til NZ

Den termiserede ost har et vandindhold på under 39 % og en pH-værdi på under 5,6. Den mælk, der blev anvendt til fremstillingen af denne ost, blev opvarmet hurtigt til mindst 64,5 °C i 16 sekunder. Osten har været lagret ved mindst 7 °C i 90 dage.

29. Indbyrdes aftalte sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger

29.A. Indbyrdes aftalt status med hensyn til specifikke sygdomme

Rabies

New Zealand, Det Forenede Kongerige, Malta, Irland og Sverige er erklæret rabiesfrie

Equin infektiøs anæmi

New Zealand er erklæret EIA-fri

Brucellose

New Zealand er erklæret fri for B. abortus og B. melitensis

Q-feber

New Zealand er erklæret fri for Q-feber

BVD type II

New Zealand er erklæret fri for BVD type II

Bluetongue og EHD

New Zealand er erklæret fri for bluetongue og EHD

EU ansøger NZ om at blive erklæret fri for EHD

Lille stadebille

New Zealand og EU er erklæret frie for lille stadebille

Tropilaelapsmide

New Zealand og EU er erklæret frie for tropilaelapsmide

29.B.

Indbyrdes aftalte sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger i tilfælde af forekomst af en specifik sygdom

Officielle sundhedscertifikater skal i overensstemmelse med afsnit 1, litra b), i bilag VII til aftalen være forsynet med de(n) relevante supplerende erklæring(er), der er angivet i kapitel 29 i nærværende bilag.

Generel erklæring for alle varer:

Den heri beskrevne vare blev holdt adskilt fra alle andre varer, som ikke opfyldte betingelserne i alle produktions-, opbevarings- og transportled, og der blev truffet alle fornødne forholdsregler for at hindre kontaminering af varen med en potentiel kilde til [den relevante sygdom fra nedenstående kolonne med sygdomme indsættes]-virus.

Sygdomsspecifik erklæring:

De varer, der er opført i kapitel 29, nr. i)-xxx), skal ud over den generelle erklæring (angivet ovenfor) gældende for alle varer være forsynet med nedenstående relevante sygdomserklæring(er):

Vare

Sygdom

Sygdomserklæring

Nummer*) Valgfrie erklæringer anvendes kun i certifikatet, når det er relevant.

i)	Mælk og mejeriprodukter: 8.0 13.0

FMD

De(n) heri beskrevne mælk/mælkeprodukter:

ENTEN

1*)	er steriliseret til en F0-værdi på mindst 3.

ELLER

2*)	har undergået en UHT-behandling ved ultrahøj temperatur på 132 °C i mindst 1 sek.

ELLER

3*)	havde en pH-værdi på under 7,0, inden den/de undergik en HTST-behandling (pasteurisering i kort tid ved høj temperatur (72 °C i 15 sekunder))

ELLER

4*)	havde en pH-værdi på over 7,0, inden den/de undergik en dobbelt HTST-behandling (pasteurisering i kort tid ved høj temperatur (72 °C i 15 sekunder))

ELLER

5*)	har undergået en HTST-behandling (pasteurisering i kort tid ved høj temperatur) kombineret med en nedsættelse af pH-værdien til under 6 i en time

ELLER

6*)	har undergået en HTST-behandling (pasteurisering i kort tid ved høj temperatur) kombineret med yderligere opvarmning til 72 °C kombineret med tørring eller en tilsvarende valideret og godkendt tørringsproces, hvorved der opnås en tilsvarende termisk effekt på 72 °C i 15 sek.

ii)	Kød (herunder hakket kød) og tilberedt kød fra hovdyr undtagen hoved, fødder, indvolde og kød fra svin (Suidae): 4.A 4.C 5.A 5.C

FMD

Det/de heri beskrevne [den relevante vare indsættes] (undtagen fødder, hoved og indvolde):

1)	hidrører fra dyr, der er underkastet inspektion før og efter slagtning og fundet fri(e) for tegn på mund- og klovesyge

2)	hidrører fra afbenede slagtekroppe, hvorfra slagtebiprodukter og vigtigste lymfekirtler er fjernet

3)	er modnet ved en temperatur på over +2 °C i mindst 24 timer, og der blev målt en pH-værdi på under 6 efter modning og før udbening i midten af kammusklen

4)	hidrører ikke fra dyr, der er slagtet eller forarbejdet på en virksomhed beliggende inden for en angiven beskyttelses- eller overvågningszone.

5)	Kød, der kommer fra dyr inden for beskyttelses- og overvågningszonerne, er underlagt offentlig kontrol og er identificeret og kontrolleret for at sikre, at det er udelukket fra denne sending.

iii)	Kød (herunder hakket kød) og andre animalske produkter (herunder slagtebiprodukter), der hidrører fra hovdyr, herunder svin (Suidae): 4.A 4.C 5.A 5.C 7.A 7.B 7.C 7.D 7.E 7.F 7.G 11.E

Mund- og klovesyge

Det/de heri beskrevne [den relevante vare indsættes]:

1)	hidrører fra dyr, der er underkastet inspektion før og efter slagtning og fundet fri(e) for tegn på mund- og klovesyge OG ENTEN

2*)	hidrører fra dyr, der er slagtet 21 dage før den anslåede dato for den tidligste infektion i området; og hidrører ikke fra dyr, der er slagtet eller forarbejdet på en virksomhed beliggende inden for en angiven beskyttelses- eller overvågningszone ELLER

3*)

hidrører fra dyr, der har befundet sig på en bedrift i mindst 21 dage og er identificeret på en sådan måde, at det er muligt at spore deres oprindelsesbedrift; men hidrører ikke fra dyr, der har befundet sig på bedrifter inden for en beskyttelses- eller overvågningszone; og varen er tydeligt mærket og tilbageholdes under officielt tilsyn i mindst 7 dage og frigives først, når enhver mistanke om infektion med mund- og klovesyge på oprindelsesbedriften officielt var udelukket ved tilbageholdelsesperiodens udløb.

4)	Kød, der kommer fra dyr inden for beskyttelses- og overvågningszonerne, er underlagt offentlig kontrol og er identificeret og kontrolleret for at sikre, at det er udelukket fra denne sending.

iv)	Kød og tilberedt kød fra fjerkræ (herunder kalkuner): 4.B 4.C 5.B 5.C

HPNAI —

Anmeldelsespligtig i overensstemmelse med kriterierne i OIE's zoosanitære kodeks vedrørende landdyr

Det/de heri beskrevne [den relevante vare indsættes] hidrører fra dyr, der:

ENTEN

1*)	kommer fra en bedrift beliggende uden for en beskyttelses- eller overvågningszone; og alt kød, der kommer fra dyr inden for beskyttelses- og overvågningszonerne, er underlagt offentlig kontrol og er identificeret og kontrolleret for at sikre, at det er udelukket fra denne sending

ELLER

2*)

kommer fra en bedrift inden for en overvågningszone, men uden for en beskyttelseszone, og de er højst 7 dage inden slagtning været underkastet en undersøgelse, der med 95 % sandsynlighed påviser en 5 % prævalens af HPNAI-virus, og/eller serologiske undersøgelser, med negativt resultat; og er slagtet på en udpeget virksomhed, som ikke har forarbejdet fjerkræ, der er inficeret med HPNAI, siden seneste rengøring eller desinfektion, og har været underkastet undersøgelser før og efter slagtning og har ikke vist tegn på HPNAI; og alt kød, der kommer fra dyr inden for beskyttelseszonen, er underlagt offentlig kontrol og er identificeret og kontrolleret for at sikre, at det er udelukket fra denne sending.

ELLER

3*)	blev forarbejdet mindst 21 dage før den anslåede dato for den tidligste infektion.

v)	Kød og tilberedt kød fra fjerkræ (herunder kalkuner): 4.B 4.C 5.B 5.C

LPNAI

Anmeldelsespligtig i overensstemmelse med kriterierne i OIE's zoosanitære kodeks vedrørende landdyr

Det/de heri beskrevne [den relevante vare indsættes] hidrører fra dyr, der

1)	kommer fra en bedrift, hvor der inden for de seneste 21 dage ikke er konstateret tegn på LPNAI

2)	er slagtet på en godkendt virksomhed, som ikke har forarbejdet fjerkræ, der er inficeret med LPNAI, siden seneste rengøring eller desinfektion

3)	har været underkastet undersøgelser før og efter slagtning og har ikke vist tegn på LPNAI.

vi)	Kød og tilberedt kød fra fjerkræ (herunder kalkuner): 4.B 4.C 5.B 5.C

Det/de heri beskrevne [den relevante vare indsættes] hidrører fra:

1)	dyr fra bedrifter, der er frie for ND, og som ikke er beliggende i en ND-beskyttelseszone eller -overvågningszone OG ENTEN

2*)	ikke er vaccineret mod ND ELLER

3*)	er vaccineret mod ND med en vaccine, der opfylder de normer, der er beskrevet i Kommissionens beslutning 93/152/EØF (arten af den anvendte vaccine og vaccinationsdatoen skal også angives i certifikatet) OG

Dyrene viste ingen kliniske tegn på ND på dagen for afsendelse til slagteriet og blev tillige underkastet undersøgelse før og efter slagtning og har ikke vist kliniske tegn på ND; de blev slagtet på en godkendt virksomhed, som regelmæssigt bliver kontrollet af den kompetente veterinærmyndighed, og som ikke har forarbejdet fjerkræ, der er inficeret med ND, siden seneste rengøring eller desinfektion.

vii)	Kødprodukter og andre forarbejdede produkter fremstillet af hovdyr, herunder svin (Suidae), og fjerkræ (herunder kalkuner): 6.A 6.B 6.C 6.D 7.B 7.C 7.D 7.E 7.F 7.G 7.H

FMD, CSF, SVD, ASF, RND, ND, LPNAI, HPNAI, PPR

Det/de heri beskrevne [den relevante vare indsættes] er blevet varmebehandlet i en hermetisk lukket beholder til en F0-værdi på mindst 3,00

viii)

Kødprodukter og andre forarbejdede produkter fremstillet af hovdyr, herunder svin (Suidae), og fjerkræ (herunder kalkuner):

6.A 6.B 6.C 6.D 7.B 7.C 7.D 7.E 7.F 7.G 7.H

FMD, CSF, SVD, RND, ND, LPNAI, HPNAI, PPR

ENTEN

1*)	Det/de heri beskrevne [den relevante vare indsættes] er blevet varmebehandlet til en temperatur på mindst 70 °C overalt i produktet.

ELLER

2*)	Det/de heri beskrevne [den relevante vare indsættes] er blevet varmebehandlet til en temperatur på 70 °C i mindst 30 min. eller er blevet underkastet en tilsvarende valideret og godkendt termisk proces.

ix)	Kødprodukter og andre forarbejdede produkter fremstillet af hovdyr, herunder svin (Suidae): 6.A 6.C 6.D 7.B 7.C 7.D 7.E 7.F 7.G 7.H

FMD, CSF, SVD, ASF, RND, PPR

Det/de heri beskrevne [den relevante vare indsættes] er blevet varmebehandlet i en hermetisk lukket beholder til en temperatur på mindst 60 °C i mindst 4 timer, og i dette tidsrum nåede kernetemperaturen op på mindst 70 °C i 30 minutter

x)	Kødprodukter og andre forarbejdede produkter fremstillet af svin (Suidae): 6.A 6.C 6.D 7.B 7.C 7.D 7.E 7.F 7.G 7.H

ASF

Det/de heri beskrevne [den relevante vare indsættes] er blevet varmebehandlet til en temperatur på mindst 80 °C overalt i produktet.

xi)	Kødprodukter og andre forarbejdede produkter (udbenet) fremstillet af hovdyr, herunder svin (Suidae): 6.A 6.C 6.D 7.B 7.C 7.D 7.E 7.F 7.G 7.H

FMD, CSF, SVD, ASF, RND

Det/de heri beskrevne [den relevante vare indsættes] er udbenet og har gennemgået en naturlig gærings- og modningsproces i mindst ni måneder med følgende resultat: en Aw-værdi på højst 0,93 eller en pH-værdi på højst 6,0.

xii)	Kødprodukter og andre forarbejdede produkter (herunder ikke udbenet) fremstillet af hovdyr, herunder svin (Suidae): 6.A 6.C 6.D 7.B 7.C 7.D 7.E 7.F 7.G 7.H

FMD, CSF, SVD

Det/de heri beskrevne [den relevante vare indsættes], som kan indeholde ben, har gennemgået en naturlig gærings- og modningsproces i mindst ni måneder med følgende resultat: en Aw-værdi på højst 0,93 eller en pH-værdi på højst 6,0.

xiii)

Kødprodukter og andre forarbejdede produkter fremstillet af hovdyr, herunder svin (Suidae):

6.A 6.C 6.D 7.B 7.C 7.D 7.E 7.F 7.G 7.H

FMD, PPR

Det/de heri beskrevne [den relevante vare indsættes] har undergået en varmebehandling, der sikrer en kernetemperatur på mindst 65 °C i tilstrækkelig lang tid til at opnå en pasteuriseringsværdi (PV) på mindst 40.

xiv)	Kødprodukter og andre forarbejdede produkter fremstillet af svin (Suidae): 6.A 6.C 6.D 7.B 7.C 7.D 7.E 7.F 7.G 7.H

CSF

Det/de heri beskrevne [den relevante vare indsættes] er tørsaltet svinekød1 og er

ENTEN

1*)	ikke-udbenet skinke efter italiensk tradition, som er saltet og tørret i mindst 313 dage (1)

ELLER

2*)	ikke-udbenet svinebov efter spansk tradition — iberisk bov — som er saltet og tørret i mindst 252 dage (1)

ELLER

3*)	ikke-udbenet svinekam efter spansk tradition — iberisk kam — som er saltet og tørret i mindst 126 dage (1)

ELLER

4*)	ikke-udbenet skinke efter spansk tradition — Serrano-skinke — som er saltet og tørret i mindst 140 dage (1)

Fodnote (1): På tidspunktet for offentliggørelsen kan betingelserne for import af svinekød til New Zealand have ændret sig med hensyn til saltningstider, således at de overstiger de minimumstider, der er fastsat for CSF.

xv)	Kødprodukter og andre forarbejdede produkter fremstillet af svin (Suidae): 6.A 6.C 6.D 7.B 7.C 7.D 7.E 7.F 7.G 7.H

ASF

Det/de heri beskrevne [den relevante vare indsættes] er blevet underkastet en behandling, der omfatter naturlig gæring og modning i mindst 190 dage for skinke og 140 dage for kam.

xvi)	Dyretarme fra drøvtyggere: 7.A 12.0

FMD

De heri beskrevne dyretarme er renset og skrabet og enten saltet med natriumklorid i 30 dage eller bleget eller tørret efter skrabning og blev beskyttet mod rekontaminering efter behandlingen.

xvii)

Forarbejdet animalsk protein, svinefedt, fedtstoffer og foder til selskabsdyr fremstillet af hovdyr og fjerkræ (herunder kalkuner):

15.0 17.0 21.0

FMD, SVD, RND, PPR, ASF, ND, LSD

Det/de heri beskrevne [den relevante vare indsættes] er blevet termisk behandlet i overensstemmelse med lovgivningsmæssige minimumsstandarder til mindst 90 °C i ti minutter overalt i produktet.

xviii)

Uld og fibre fra drøvtyggere:

20.0

FMD, RND

ENTEN

1*)	Det/de heri beskrevne [den relevante vare indsættes] har været oplagret ved 18 °C i 4 uger eller ved 4 °C i 4 måneder eller ved 37 °C i 8 dage

ELLER

2*)	Det/de heri beskrevne [den relevante vare indsættes] er blevet renset industrielt ved nedsænkning i vandopløseligt rensemiddel, hvis temperatur er holdt på 60 – 70 °C.

ELLER

3*)	Det/de uforarbejdede [den relevante vare indsættes] er renset, tørret og indesluttet i lukket emballage i overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 1069/2009

xix)	Behandlede huder og skind: 19

FMD, RND

De heri beskrevne huder eller skind er saltet i 7 dage i havsalt indeholdende mindst 2 % natriumcarbonat.

xx)	Behandlede huder og skind: 19

FMD

ENTEN

1*)	De heri beskrevne huder eller skind er blevet tør- eller vådsaltet i 14 dage forud for afsendelse og er blevet transporteret ad søvejen.

ELLER

2*)	De heri beskrevne huder eller skind er tørret i 42 dage ved en temperatur på mindst 20 °C.

xxii)

Færdigbehandlede huder og skind (i form af »wet blue«, »pickled« eller »sålelæder« eller huder, som har gennemgået en fuldstændig garvningsproces):

FMD, RND

Færdigbehandlede huder og skind kan handles uden restriktioner, forudsat at disse produkter er blevet underkastet de sædvanlige kemiske og mekaniske processer, der normalt anvendes i garvningsindustrien.

For at lette handelen kan følgende erklæring anvendes:

De beskrevne færdigbehandlede huder og skind er blevet underkastet de sædvanlige kemiske og mekaniske processer, der anvendes i garvningsindustrien.

xxiii)

Tyresæd:

FMD

Den heri beskrevne sæd:

ENTEN

1*)

kommer fra donordyr, som blev holdt på en sædopsamlingsstation, hvor der ikke blev indsat nogen dyr i de sidste 30 dage før opsamlingen, og der har ikke været forekomst af FMD inden for 10 km i 30 dage før og efter opsamlingen, og dyrene viste ingen kliniske tegn på FMD på opsamlingsdagen, de er ikke vaccineret mod FMD, og de har mindst 21 dage efter opsamlingen reageret negativt på en prøve for antistoffer mod FMD-virus, og ingen andre dyr på sædopsamlingsstationen er blevet vaccineret mod FMD. Endvidere er sæden opsamlet på en sædopsamlingsstation, der ikke ligger i en beskyttelses- eller overvågningszone, og al sæd, der er opsamlet inden for en beskyttelses- og overvågningszone, er tydeligt identificeret og tilbageholdt under officielt tilsyn; og den opsamlede sæd blev siden behandlet og opbevaret i overensstemmelse med kapitel 4.5 eller kapitel 4.6 i OIE's zoosanitære kodeks vedrørende landdyr, alt efter hvad der er relevant, og blev yderligere oplagret i oprindelseslandet i mindst en måned efter opsamlingen, og i det tidsrum var der ingen dyr i den virksomhed hvor donordyrene blev holdt, der viste tegn på FMD.

ELLER

2*)

er indsamlet og opbevaret frosset mindst 21 dage før den anslåede dato for den tidligste infektion med mund- og klovesygevirus på en bedrift i beskyttelses- og overvågningszonen; og al sæd, der er opsamlet efter datoen for den tidligste infektion, er opbevaret separat og først frigivet, efter at alle foranstaltninger i forbindelse med udbruddet af FMS var ophævet; og alle dyr på sædopsamlingsstationen er blevet klinisk undersøgt, og de prøver, der er taget, er blevet underkastet en serologisk undersøgelse til dokumentation af, at der ikke er infektion på den pågældende station; og donordyrene har reageret negativt på en serologisk undersøgelse for antistoffer mod FMD-virus foretaget på en prøve, der er taget tidligst 28 dage efter opsamlingen af sæden.

xxiv)

Tyresæd:

Den heri beskrevne sæd kommer fra donordyr:

ENTEN

der blev holdt i en vektorsikret virksomhed i mindst 60 dage inden påbegyndelsen af og under opsamlingen af sæden

ELLER

der blev underkastet en serologisk test til påvisning af antistoffer mod BTV-virusgruppen foretaget med negativt resultat i overensstemmelse med OIE's Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals på blodprøver mindst hver 60. dag i hele opsamlingsperioden og mellem 21 og 60 dage efter den endelige opsamling til denne sending, der skal eksporteres

ELLER

der blev underkastet en agensidentifikationstest foretaget med negativt resultat i overensstemmelse med Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals på blodprøver taget ved den første og den sidste opsamling til denne sending af sæd og mindst hver 7. dag (virusisolationstest) eller mindst hver 28. dag (PCR-test) under opsamlingen til denne sending, der skal eksporteres

ELLER

sædopsamlingsstationen er ikke inden for en inficeret zone (spærrezone). Sæd fra inficerede zoner (spærrezoner) er tydeligt identificeret og tilbageholdt under officielt tilsyn

sæden blev indsamlet, behandlet og opbevaret i overensstemmelse med OIE's standarder.

xxv)	Tyresæd: 1

LSD

Den heri beskrevne sæd kommer fra donordyr:

der ikke viste nogen tegn på LSD på dagen for opsamling af sæden og de efterfølgende 28 dage; og dyrene blev holdt i det eksporterende land i 28 dage før opsamlingen i en sædopsamlingsstation, hvor der i den pågældende periode ikke er foretaget officiel indberetning af noget tilfælde af LSD, og stationen lå hverken i en inficeret zone eller en stødpudezone, og al sæd fra stødpudezoner er tydeligt identificeret og kontrolleret.

xxvi)

In vivo-befrugtede kvægembryoner (undtagen embryoner, der har undergået en gennembrydning af zona pellucida):

FMD

De heri beskrevne in vivo-befrugtede embryoner stammer fra donorer, som:

var frie for kliniske tegne på FMD på opsamlingstidspunkter; og embryonerne blev befrugtet ved kunstig befrugtning med sæd, der er opsamlet, behandlet og opbevaret på sædopsamlingsstationer, der er godkendt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med OIE's standarder. Embryonerne er desuden opsamlet, behandlet og opbevaret i overensstemmelse med de normer, som den kompetente myndighed har fastlagt

donordyrene, som embryonerne blev opsamlet fra, stammer fra en besætning/besætninger, som ikke lå inden for en beskyttelses- eller overvågningszone. Embryoner, der blev opsamlet inden for beskyttelses- eller overvågningszoner, er tydeligt identificeret og tilbageholdt under officielt tilsyn.

xxvii)

In vivo-befrugtede kvægembryoner (undtagen embryoner, der har undergået en gennembrydning af zona pellucida):

De heri beskrevne in vivo-befrugtede embryoner stammer fra donorer, som

var frie for kliniske tegn på BT på opsamlingstidspunktet, og embryonerne blev befrugtet ved kunstig befrugtning med sæd, der er opsamlet, behandlet og opbevaret på sædopsamlingsstationer, der er godkendt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med OIE's standarder

embryonerne er opsamlet, behandlet og opbevaret i overensstemmelse med de normer, som den kompetente myndighed har fastlagt.

xxviii)

In vivo-befrugtede kvægembryoner (undtagen embryoner, der har undergået en gennembrydning af zona pellucida):

De heri beskrevne in vivo-befrugtede embryoner stammer fra donorer, som

i 21 dage inden påbegyndelsen af og under opsamlingen blev holdt i en virksomhed, hvor der i de pågældende periode ikke er foretaget indberetning af noget tilfælde af VS, og blev underkastet en diagnostisk test for VS med negativt resultat inden for 21 dage før embryoopsamlingen. Sæden blev desuden indsamlet, behandlet og opbevaret i overensstemmelse med OIE's standarder; og virksomheden lå ikke inden for en beskyttelses- eller overvågningszone. Embryoner, der blev opsamlet inden for beskyttelses- eller overvågningszoner, er tydeligt identificeret og tilbageholdt under officielt tilsyn.

xxix)

In vivo-befrugtede kvægembryoner (undtagen embryoner, der har undergået en gennembrydning af zona pellucida):

CBPP

De heri beskrevne in vivo-befrugtede embryoner stammer fra donorer, som

ENTEN

1*)

ikke er vaccineret mod CBPP og blev underkastet en komplementbindingstest for CBPP med negativt resultat ved to lejligheder med mindst 21 dages og højst 30 dages mellemrum mellem hver test, idet den anden test foretages inden for 14 dage forud for opsamlingen; og blev isoleret fra andet tamkvæg fra dagen for den første komplementbindingstest indtil opsamlingen

ELLER

2*)	blev vaccineret med en vaccine, der opfylder standarderne i OIE's Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals, højst 4 måneder forud for indsamlingen

viste ingen kliniske tegn på CBPP på dagen for opsamlingen af embryonerne; og siden fødslen eller i de sidste 6 måneder har været holdt i en besætning/besætninger, hvor der i den pågældende periode ikke er foretaget indberetning af noget tilfælde af CBPP, og besætningen/besætningerne lå ikke inden for en CBPP-inficeret zone; og embryonerne er opsamlet, behandlet og opbevaret i overensstemmelse med de normer, som den kompetente myndighed har fastlagt.

xxx)	Fjerkræ (rugeæg) 2

LPNAI,

HPNAI —

Anmeldelsespligtig i overensstemmelse med kriterierne for aviær influenza i OIE's zoosanitære kodeks vedrørende landdyr (OIE-anmeldelsespligtig)

Newcastle disease

Ved eksport fra EU til NZ:

De heri beskrevne rugeæg stammer fra flokke eller rugerier i et segment, der af Ministry for Primary Industries er godkendt som frit for anmeldelsespligtig aviær influenza [og/eller] Newcastle disease [det ikke relevante overstreges]

xxxi)

Levende bier/humlebier:

Lille stadebille

(Aethina tumida)

Ved eksport fra NZ til EU:

a)	staderne kommer fra et område med en radius på mindst 100 km, der ikke er omfattet af restriktioner på grund af mistanke om eller bekræftet forekomst af lille stadebille (Aethina tumida), og hvor der ikke forekommer angreb heraf

b)	bierne/humlebierne (1) og deres emballage er blevet besigtiget med henblik på at påvise forekomst af lille stadebille (Aethina tumida) eller dennes æg og larver.

(1)	Det ikke relevante overstreges.

xxxii)

Levende bier/humlebier:

Tropilaelapsmide (Tropilaelaps spp.)

Ved eksport fra NZ til EU:

a)	staderne kommer fra et område med en radius på mindst 100 km, der ikke er omfattet af restriktioner på grund af mistanke om eller bekræftet forekomst af tropilaelapsmide (Tropilaelaps spp.), og hvor der ikke forekommer angreb heraf;

b)	bierne/humlebierne (1) og deres emballage er blevet besigtiget med henblik på at påvise forekomst af tropilaelapsmide (Tropilaelaps spp.).

(1)	Det ikke relevante overstreges.

BILAG VII

UDSTEDELSE AF CERTIFIKATER

Der udstedes officielle sundhedscertifikater for sendinger af levende dyr og/eller animalske produkter i samhandelen mellem parterne.

Afsnit 1: Sundhedserklæringer:

For varer med ligestilling (Ja (1)) anerkendt

Følgende standardsundhedserklæring anvendes (ligestilling for dyre- og eller folkesundhed). Jf. Ja (1) i bilag V.

»Det/de heri beskrevne levende dyr eller animalske produkt(er) opfylder (Den Europæiske Unions/New Zealands (6)) normer og betingelser, som er anerkendt som ligestillet med (New Zealands/Den Europæiske Unions (6)) normer og betingelser som fastsat i veterinæraftalen mellem Den Europæiske Union og New Zealand (Rådets beslutning 97/132/EF).

Særlig i overensstemmelse med (den eksporterende parts lovgivning indsættes) (7)

(6) Det ikke relevante overstreges."

(7) Valgfrit, overlades til den importerende parts skøn.«"

ii)	De(n) supplerende erklæring(er), der i bilag V, afsnit 5, kapitel 28, er beskrevet som relevant(e), og som der henvises til som »særlige betingelser« i bilag V, skal anvendes.

iii)	Ved EU's eksport til New Zealand anvendes følgende supplerende erklæring(er): »Det animalske produkt kan handles inden for Unionen uden begrænsninger«.

iv)

Ved eksport fra New Zealand: For varesendinger, som standardsundhedserklæringen, jf. afsnit 1, litra a), nr. i), er foreskrevet for, og som der er fastsat ligestilling for i bilag V, afsnit 5, kapitel 28, underkapitlet »Certifikatudstedelsesordninger«, anvendes den supplerende erklæring, når certifikater udstedes efter datoen for sendingens afgang (8): »Undertegnede står inde for denne sending på grundlag af det/de godkendelsesdokument(er) (henvisning til det/de relevante godkendelsesdokument(er)) udstedt den (dato indsættes), som jeg har kontrolleret, og som blev udstedt inden sendingens afgang«.

For alle varer

Efter den eksporterende parts bekræftelse i overensstemmelse med artikel 12 af, at en sygdom, der er opført i bilag V, afsnit 5, kapitel 29.B, er forekommet, skal de(n) relevante erklæring(er), jf. bilag V, afsnit 5, kapitel 29.B., anvendes i de officielle sundhedscertifikater. De(n) relevante supplerende erklæring(er), jf. bilag V, afsnit 5, kapitel 29.B, skal anvendes, indtil den eksporterende part har truffet en beslutning om regionalisering i overensstemmelse med artikel 6, eller anden indbyrdes aftale er indgået.

Afsnit 2: Udfyldelse af certifikater:

a)	Når der udstedes et certifikat i papirform, skal underskriften og det officielle stempel have en farve, der afviger fra påtrykkets farve.

b)	Ved eksport fra New Zealand: Når der udstedes et officielt sundhedscertifikat i papirform, skal det officielle sundhedscertifikat udstedes på engelsk og på et af sprogene i den medlemsstat, hvor det grænsekontrolsted, hvor sendingen forevises, er beliggende.

c)	Ved eksport fra Den Europæiske Union: Det officielle sundhedscertifikat skal udstedes på oprindelsesmedlemsstatens sprog og på engelsk.

Hver sending, der er bestemt til eksport, skal understøttes af et originalt sundhedscertifikat/originale sundhedscertifikater eller originalt veterinærdokument/originale veterinærdokumenter eller andet originalt dokument/andre originale dokumenter, hvor det er anført i aftalen, og som videregiver aftalte sundhedsoplysninger.

e)	Mindre ændringer af formatet for standardcertifikatet er tilladt.

f)	De officielle sundhedscertifikater behøver ikke at indeholde de forklarende bemærkninger med vejledning i udfyldning eller erklæringer, som er irrelevante for sendingen.

Afsnit 3: Elektronisk dataoverførsel:

Udveksling af originalt veterinærcertifikat/originale veterinærcertifikater eller andre originale dokumenter/oplysninger kan finde sted ved hjælp af papirbaserede systemer og/eller sikre metoder til elektronisk dataoverførsel, der giver tilsvarende certifikatudstedelsesgarantier, herunder anvendelse af digital signatur og uafviselighedsmekanisme. Hvis den eksporterende part vælger at forelægge elektroniske officielle sundhedscertifikater og/eller veterinærdokument(er), skal den importerende part have bestemt, at der er tale om tilsvarende sikkerhedsgarantier. Den importerende parts godkendelse af, at der udelukkende anvendes elektronisk certifikatudstedelse, kan enten anføres i et af bilagene til aftalen eller ved en brevveksling i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, i aftalen. Parterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre integriteten af certifikatudstedelsesprocessen, sikre sig mod svig og forhindre falsk eller vildledende certifikatudstedelse.

Elektroniske dataoverførselssystemer, der giver tilsvarende garantier:

New Zealand — E-Cert

EU — Traces

Det officielle sundhedscertifikat udstedes og forelægges grænsekontrolstedet enten:

i)	som et originalt underskrevet papircertifikat eller

ii)	elektronisk ved hjælp af elektronisk dataoverførsel ved at anvende E-Cert og Traces efter proceduren, der er beskrevet i afsnit 3, litra a).

Afsnit 4: Kontrol:

Kontrolmyndighederne skal sørge for, at det personale, der udsteder officielle certifikater, er bekendt med den importerende parts sundhedsbetingelser som fastsat i denne aftale, og at det udsteder certifikater i overensstemmelse med de relevante betingelser.

Bilag VIII

GRÆNSEKONTROL OG KONTROLGEBYRER

A. GRÆNSEKONTROL AF SENDINGER AF LEVENDE DYR OG ANIMALSKE PRODUKTER

Grænsekontrollens art (9):

Hyppighed i %

1.	Dokument- og identitetskontrol Begge parter foretager dokumentkontrol

100

Identitetskontrol er en skønsbaseret (10) bekræftende kontrol gennemført af den kompetente myndighed for at sikre, at sundhedscertifikaterne/-dokumenterne eller andre dokumenter, der er fastsat i sundhedsbestemmelserne, er i overensstemmelse med produktet i sendingen (11). Hvis der er tale om forseglede containere, kan en sådan identitetskontrol udelukkende bestå af en kontrol af, at plomberingen er intakt, og at containerens nummer og plombens nummer svarer til de numre, der er angivet i den ledsagende sundhedsdokumentation eller i det ledsagende sundhedscertifikat.

2. Fysisk kontrol (herunder stikprøver eller målrettet)

Levende dyr undtagen bier og humlebier

100

Dronninger og små humlebifamilier

100

Pakninger med bier og humlebier

50 (12)

Sæd/embryoner/æg

Levende dyr (13) og animalske produkter til konsum opført i bilag V til Rådets afgørelse 97/132/EF

Animalske produkter, der ikke er bestemt til konsum, som er opført i bilag V til Rådets afgørelse 97/132/EF

Forarbejdet animalsk protein — ikke til konsum (uemballeret)

100 % for de første 6 sendinger og derefter 1-10 %.

B. KONTROLGEBYRER

De gebyrer, der er angivet i B.I og II i dette bilag, finder anvendelse på import.

Medmindre andet er aftalt, fastsættes gebyrerne således, at de kun dækker de faktiske omkostninger ved grænsekontroltjenesten, og de må ikke være højere end det tilsvarende gebyr, der opkræves for samme vare, der importeres fra tredjelande.

B.I. For Den Europæiske Union

Kontrolgebyrer for levende dyr og kimplasma:

Kontrolgebyrer opkræves i overensstemmelse med bilag V til forordning (EF) nr. 882/2004.

Animalske produkter:

Kontrolgebyrer opkræves i overensstemmelse med bilag V til forordning (EF) nr. 882/2004 med en reduktion på 22,5 % (14). For varer i transit gennem Unionen, opkræves der kontrolgebyrer i overensstemmelse med bilag V til forordning (EF) nr. 882/2004, men uden reduktion.

B.II. For New Zealand

Kontrolgebyrer for levende dyr og kimplasma:

Kontrolgebyrer opkræves i overensstemmelse med New Zealands Biosecurity (Costs) Regulations.

Animalske produkter:

Kontrolgebyrer for dokumentkontrol og identitetskontrol:

En enkelt sending — højst 149,60 (+ gst) NZD pr. sending

Sendinger i flere containere — højst 149,60 (+ gst) NZD for første container og højst 75 (+ gst) NZD/container for yderligere containere

Break bulk-sendinger — højst 149,60 (+ gst) NZD/time

Kontrolgebyrer for dokumentkontrol, identitetskontrol + fysisk kontrol:

En enkelt sending — kontrolgebyrer opkræves i overensstemmelse med New Zealands:

Animal Health Biosecurity (Costs) Regulations

Public Health Fees and Charges Regulation

Inflationsjustering for New Zealands kontrolgebyrer:

New Zealands kontrolgebyrer kan tilpasses på årlig basis i overensstemmelse med følgende formel:

Maksimalt kontrolgebyr =

det i bilag VIII opførte kontrolgebyr × (1 + gennemsnitlig inflationsrate/100*)(indeværende år — 2009)

*	beregnet løbende for New Zealand som offentliggjort af Reserve Bank of New Zealand.

(1) Varerne skal være godkendt til samhandel i EU helt uden restriktioner, medmindre andet er angivet.

(2) Alle henvisninger til forordning (EF) nr. 852/2004, (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 omfatter ligeledes alle relevante gennemførelsesforanstaltninger og mikrobielle kriterier som fastsat i forordning (EF) nr. 2073/2005, (EF) nr. 2074/2005 og (EF) nr. 2076/2005.

(3) For eksporterede produkter er det eksportørens (fødevarevirksomhedslederen) ansvar at sikre, at eksporterede produkter opfylder den importerende parts mikrobiologiske fødevaresikkerhedskriterier.

(4) Gælder for kød-, fiske- og mejerisektoren.

(5) Oplysninger om newzealandske virksomheder og faciliteter vil blive indført i EU's Traces-system (eller eventuelle efterfølgende systemer) af New Zealands kompetente myndighed. New Zealand garanterer, at virksomhederne opfylder de betingelser, der er fastsat i aftalen. Kommissionen ajourfører og offentliggør oplysningerne på sit websted hurtigst muligt og sædvanligvis inden for 2 arbejdsdage. Hvis en garanti ikke er tilfredsstillende, må Kommissionen ikke offentliggøre en virksomhed på sit websted. Hvis Kommissionen beslutter ikke at offentliggøre en virksomhed på sit websted, meddeler den straks den newzealandske myndighed grunden(ene) hertil.

(8) Dato for sendingens afgang er den dato, fartøjet forlod den sidste havn i New Zealand.

(9) Den kompetente myndighed kan uddelegere disse aktiviteter, herunder fysiske inspektioner, til en ansvarlig person eller en myndighed i overensstemmelse med den importerende parts lovgivning.

(10) I overensstemmelse med den importerende parts lovgivning.

(11) I dette bilag forstås ved »sending« en mængde produkter af samme type, som er omfattet af samme veterinærcertifikat/-certifikater eller veterinærdokument/-dokumenter eller andre dokumenter, der er fastsat i veterinærforskrifterne, og som befordres med samme transportmiddel og kommer fra samme tredjeland eller del af et tredjeland »Samme transportmiddel« betyder samme transportvirksomhed (f.eks. skib, fly)

(12) For sendinger på under 130 bipakninger skal 50 % af sendingen kontrolleres. For sendinger på over 130 bipakninger, skal prøver fra 65 tilfældigt udvalgte pakninger fra sendingen kontrolleres for at opnå et konfidensinterval på 95 % for påvisning af 5 % sygdomsincidens.

(13) Som omfattet af kapitel 10 i bilag V.

(14) Denne reduktionssats beregnes ud fra den antagelse, at satsen for den fysiske kontrol af New Zealands import kun er 10 % af den normale sats for fysisk kontrol, der anvendes for andre tredjelande, og idet det forudsættes, at omkostningerne for den fysiske kontrol udgør 25 % af de samlede gebyromkostninger.

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 175

Dansk udgave	Retsforskrifter	58. årgang 4. juli 2015

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1076 af 28. april 2015 om supplerende regler for udskiftning af en støttemodtager og for de dermed forbundne forpligtelser og om mindstekrav i offentlig-private partnerskabsaftaler, der finansieres af europæiske struktur- og investeringsfonde, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013	1
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1077 af 1. juli 2015 om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Idiazabal (BOB))	4
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1078 af 3. juli 2015 om ændring af forordning (EU) nr. 37/2010 for så vidt angår stoffet clodroninsyre (i form af dinatriumsalt) ( 1 )	5
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1079 af 3. juli 2015 om ændring af forordning (EU) nr. 37/2010 for så vidt angår stoffet hexaflumuron ( 1 )	8
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1080 af 3. juli 2015 om ændring af forordning (EU) nr. 37/2010 for så vidt angår stoffet propyl-4-hydroxybenzoat og salte heraf ( 1 )	11
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1081 af 3. juli 2015 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Rusland	14
		Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1082 af 3. juli 2015 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	41
		Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1083 af 3. juli 2015 om fastsættelse af tildelingskoefficienten for de mængder, der er omfattet af ansøgninger om importlicens, som er indgivet i perioden 29.-30. juni 2015 inden for rammerne af det toldkontingent for olivenolie med oprindelse i Tunesien, der er åbnet ved forordning (EF) nr. 1918/2006, og om suspension af indgivelse af ansøgninger om sådanne licenser for juli måned 2015	43
		AFGØRELSER
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1084 af 18. februar 2015 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af visse ændringer af bilag II, V, VII og VIII til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand om sundhedsforanstaltninger i samhandelen med levende dyr og animalske produkter (meddelt under nummer C(2015) 797) ( 1 )	45
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1085 af 2. juli 2015 om en foranstaltning truffet af Sverige i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF for at forbyde markedsføringen af brændehugningsmaskinerne Hammars vedklipp 5,5 hk og Hammars vedklipp 7,5 hk, der fremstilles af Hammars Verkstad AB. (meddelt under nummer C(2015) 4428) ( 1 )	124

Farmakologisk virksomt stof	Restmarkør	Dyreart	MRL	Målvæv	Andre bestemmelser (jf. artikel 14, stk. 7, i forordning (EF) nr. 470/2009)	Terapeutisk klassifikation
»Clodroninsyre (i form af dinatriumsalt)	IKKE RELEVANT	Dyr af hestefamilien	MRL ikke påkrævet	IKKE RELEVANT	Må ikke anvendes til dyr, hvis mælk anvendes til konsum	Det muskoloskeletale system/lægemidler til behandling af knoglesygdomme«

Farmakologisk virksomt stof	Restmarkør	Dyreart	MRL	Målvæv	Andre bestemmelser (jf. artikel 14, stk. 7, i forordning (EF) nr. 470/2009)	Terapeutisk klassifikation
»Hexaflumuron	Hexaflumuron	Fisk	500 μg/kg	Muskel og skind i naturligt forhold	Ingen oplysninger	Antiparasitære lægemidler/midler mod ektoparasitter«

Farmakologisk virksomt stof	Restmarkør	Dyreart	MRL	Målvæv	Andre bestemmelser (jf. artikel 14, stk. 7, i forordning (EF) nr. 470/2009)	Terapeutisk klassifikation
»Propyl-4-hydroxybenzoat og salte heraf	IKKE RELEVANT	Alle arter bestemt til fødevareproduktion	MRL ikke påkrævet	IKKE RELEVANT	Kun til anvendelse som konserveringsmiddel	INGEN OPLYSNINGER«

		Berigtigelser
	*	Berigtigelse til Kommissionens forordning (EU) nr. 1123/2014 af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2008/38/EF om udarbejdelse af en liste over anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål ( EUT L 304 af 23.10.2014 )	126

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	AL	20,6
	MA	148,6
	MK	39,1
	ZZ	69,4
0707 00 05	TR	106,1
0707 00 05	ZZ	106,1
0709 93 10	TR	116,8
0709 93 10	ZZ	116,8
0805 50 10	AR	117,2
	BO	144,3
	UY	138,8
	ZA	133,3
	ZZ	133,4
0808 10 80	AR	139,5
	BR	104,6
	CL	128,4
	NZ	151,8
	US	164,6
	ZA	125,7
	ZZ	135,8
0808 30 90	AR	165,7
	CL	138,9
	NZ	250,7
	ZA	125,4
	ZZ	170,2
0809 10 00	IL	315,1
	TR	245,1
	ZZ	280,1
0809 29 00	TR	266,8
0809 29 00	ZZ	266,8
0809 40 05	IL	241,9
0809 40 05	ZZ	241,9


	(1) EØS-relevant tekst