30.6.2015

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/1

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1018

af 29. juni 2015

om opstilling af en liste, der klassificerer begivenheder inden for civil luftfart, som skal indberettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007 (1), særlig artikel 4, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til forordning (EU) nr. 376/2014 skal der på organisationsniveau, medlemsstatsniveau og EU-niveau indføres ordninger for indberetning af begivenheder, der gør det muligt at indberette, indsamle, opbevare, beskytte, udveksle, videregive, analysere og følge op på alle relevante oplysninger vedrørende den civile luftfartssikkerhed. I samme forordning fastsættes der desuden bestemmelser, som begrænser anvendelsen af de oplysninger, der indsamles med henblik på at øge luftfartssikkerheden, og som yder indberetteren og andre personer, der er nævnt i indberetningen af begivenheder, passende beskyttelse med henblik på at sikre, at der til stadighed er adgang til sikkerhedsoplysninger. Forordning (EU) nr. 376/2014 gælder for alle luftfartøjer, der er defineret i og omfattet af forordningen, også bemandede luftfartøjer og fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS).

(2)

I henhold til artikel 4, stk. 5, første afsnit, i forordning (EU) nr. 376/2014 skal Kommissionen vedtage en liste, der klassificerer begivenheder, som der skal henvises til ved indberetning via de obligatoriske indberetningsordninger, der indføres i henhold til forordningen, af begivenheder, som falder ind under de kategorier, der er omhandlet i forordningens artikel 4, stk. 1. I henhold til artikel 4, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 376/2014 skal der opstilles en separat liste, der indeholder en klassificering af begivenheder, som skal gælde for andre luftfartøjer end komplekse motordrevne luftfartøjer. Denne separate liste skal i fornødent omfang tilpasses de særlige forhold, der gælder for denne del af luftfartssektoren.

(3)

Den opdeling i kategorier af begivenheder, som skal indberettes, der er fastsat i forordning (EU) nr. 376/2014, blev fastlagt for at gøre det muligt for de personer, der er udpeget i henhold til forordningen, at identificere de begivenheder, som de skal indberette. Listerne over begivenheder bør med dette for øje opdeles efter de kategorier, som indberetterne bør henvise til, afhængigt af deres respektive situation, jf. forordning (EU) nr. 376/2014.

(4)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (2) —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den detaljerede klassifikation af begivenheder, der skal henvises til ved indberetning via de obligatoriske indberetningsordninger af begivenheder i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 376/2014, er fastsat i bilag I-V til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 15. november 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juni 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 122 af 24.4.2014, s. 18.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1).

BILAG I

BEGIVENHEDER RELATERET TIL OPERATION AF LUFTFARTØJET

Bemærkning: For at lette indberetningen af begivenheder er dette bilag struktureret således, at de relevante begivenheder er knyttet sammen med de kategorier af aktiviteter, som de erfaringsmæssigt normalt observeres i forbindelse med. Denne opdeling skal dog ikke forstås sådan, at begivenheder, der finder sted uden for den aktivitetskategori, som de er knyttet sammen med i listen, ikke skal indberettes.

1. FLYVEOPERATIONER

1.1. Forberedelse af flyvning

1)	Anvendelse af ukorrekte data eller indlæsning af forkerte oplysninger i udstyr, der anvendes til navigation eller ydeevneberegninger, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare.

2)	Transport eller forsøgt transport af farligt gods i modstrid med gældende lovgivning, herunder ukorrekt mærkning, pakning og håndtering af farligt gods.

1.2. Klargøring af luftfartøjet

1)	Ukorrekt brændstoftype eller forurenet brændstof

2)	Manglende, ukorrekt eller utilstrækkelig afisning/forebyggelse af overisning.

1.3. Start og landing

1)	Afkørsel af rullevej eller bane

2)	Faktisk eller potentiel indtrængen på rullevej eller bane

3)	Indtrængen på endeligt indflyvnings- og startområde (FATO)

4)	Afbrudt start

5)	Manglende evne til at nå den krævede eller forventede ydeevne under start, go-around eller landing

6)	Faktisk eller forsøgt start, indflyvning eller landing med ukorrekt luftfartøjskonfiguration

7)	Stød på hale, propel, rotorblad/vingespids eller motorcelle under start eller landing

8)	Fortsættelse af indflyvning i modstrid med operatørens kriterier for stabil indflyvning

9)	Fortsættelse af instrumentindflyvning, som ikke overholder de offentliggjorte minima og uden tilstrækkelige visuelle referencer

10)	Sikkerhedslanding eller nødlanding

11)	Kort og lang landing

12)	Hård landing.

1.4. Enhver flyvefase

1)	Kontroltab

2)	Ubalance i luftfartøjets flyvestilling, der overstiger den normale stignings-/nedstigningsvinkel, eller flyvehastighed, der ikke er afpasset efter forholdene

3)	Højdeafvigelse

4)	Udløsning af stall-alarm, »stick shaker«, »stick pusher« og automatiske beskyttelsesmekanismer i tilfælde af overskridelse af de operationelle begrænsninger

5)	Utilsigtet afvigelse fra valgt eller tildelt flyvevej med den laveste værdi af enten to gange den krævede navigationsnøjagtighed eller 10 sømil

6)	Overskridelse af de begrænsninger, der er angivet i luftfartøjets flyvehåndbog

7)	Flyvning med forkert højdemålerindstilling

8)	Begivenheder, hvor lufttrykket fra en jetmotor, rotor eller propel har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

9)	Fejlfortolkning af automatiserede funktionstilstande eller af cockpitinformationerne til flyvebesætningen, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare.

1.5. Andre typer begivenheder

1)	Utilsigtet frigørelse af last eller andet udstyr, der er anbragt udenfor luftfartøjets krop

2)	Tab af situationsbevidsthed (herunder bevidstheden om omgivelser, funktionstilstand og systemer, rumlig eller tidsmæssig desorientering)

3)	Enhver begivenhed, hvor den menneskelige præstation direkte har bidraget eller kunne have bidraget til et havari eller en alvorlig hændelse.

2. TEKNISKE BEGIVENHEDER

2.1. Selve luftfartøjet og dets systemer

1)	Tab af enhver del af luftfartøjets struktur under flyvningen

Systemtab

3)	Redundanstab i et system

4)	Lækage af enhver væske, som resulterede i brandfare eller mulig farlig forurening af luftfartøjet, dets systemer eller udstyr, eller som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

5)	Fejl eller mangler i brændstofsystemet, som har indvirket på brændstoftilførsel og/eller -fordeling

6)	Fejlfunktion eller defekt i ethvert indikationssystem, som resulterer i vildledende indikationer over for besætningen

7)	Unormal funktion i styregrej, f.eks. asymmetri eller blokeret styregrej (f.eks. anordninger til opdrift (flaps/slats), modstand (spoilere) eller højdekontrol (krængeror, højderor, sideror).

2.2. Drivkraft (inkl. motorer, propeller og rotorsystemer) og hjælpeaggregater (APU'er)

1)	Svigt eller alvorlig fejlfunktion i enhver del til eller i styringen af propel, rotor eller kraftaggregat

2)	Skade på eller svigt i hoved-/halerotor, transmissions- og/eller lignende systemer

3)	Udsætning, standsning under flyvning af enhver motor eller APU, når dette er krævet (f.eks. i forbindelse med langdistanceflyvning med tomotorede luftfartøjer (ETOPS — Extended range Twin engine aircraft Operations), minimumsudstyrsliste (MEL — Minimum Equipment List)

4)	Overskridelse af en motors operationelle begrænsninger, herunder overskridelse af den maksimalt tilladte omdrejningshastighed eller manglende evne til at kontrollere omdrejningshastigheden på en hurtigt roterende komponent (f.eks. APU, luftstarter, køleturbine, turbinegenerator, propel eller rotor)

Svigt eller fejl i enhver del af en motor, et kraftaggregat, en APU eller et transmissionssystem, som resulterer i én eller flere af følgende hændelser:

a)	drivkraftreverseringssystemet fungerer ikke, som det skal

b)	manglende evne til at styre motorkraft, drivkraft eller omdrejninger i minuttet

c)	fejl, hvor komponenter løsnes fra hovedenheden.

3. INTERAKTION MED LUFTFARTSTJENESTER (ANS) OG LUFTTRAFIKSTYRING (ATM)

1)	Usikker lufttrafikkontrol-(ATC)-klarering

2)	Længerevarende udfald af kommunikation med en lufttrafiktjeneste-(ATS)-eller en lufttrafikstyrings-(ATM)-enhed

3)	Indbyrdes modstridende instrukser fra forskellige lufttrafiktjeneste-(ATS)-enheder med risiko for manglende adskillelse

4)	Fejlfortolkning af radiokommunikation, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

5)	Forsætlig fravigelse af ATC-instrukser, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare.

4. NØDSITUATIONER OG ANDRE KRITISKE SITUATIONER

1)	Enhver hændelse, der medfører afgivelse af nødmelding (»MAYDAY« eller »PAN«)

2)	Enhver svidning, smeltning, røg, dampe, gnistdannelse, overophedning, brand eller eksplosion

3)	Forurenet luft i cockpittet eller i passagerkabinen, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

4)	Flyvebesætningens eller kabinepersonalets manglende anvendelse af korrekte procedurer i unormale situationer og nødsituationer

5)	Anvendelse af nødudstyr eller procedurer for unormale situationer, der har indvirkning på selve flyvningen eller landingen

6)	Svigt i nød- eller redningssystemer eller -udstyr, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

7)	Ukontrollerbart kabinetryk

8)	Kritisk lav brændstofbeholdning eller brændstofbeholdning ved destination, som ikke opfylder kravet til endeligt reservebrændstof

9)	Enhver situation, hvor besætningen anvender besætningsiltudstyret

10)	Uarbejdsdygtighed hos et medlem af flyve- eller kabinebesætningen, som resulterer, at certificeringens krav til mindsteantal besætningsmedlemmer ikke er opfyldt

11)	Træthed hos besætningen, som har eller kan have indflydelse på besætningsmedlemmernes evne til sikker udøvelse af deres opgaver under flyvningen.

5. DET YDRE MILJØ OG METEOROLOGI

1)	En kollision eller nær-kollision på jorden eller i luften med et andet luftfartøj, terræn eller en hindring (1)

2)	Advarsel i forbindelse med et antikollisionssystem (ACAS RA — Airborne Collision Avoidance System, Resolution Advisory)

3)	Aktivering af et regulært terrænnærhedsadvarselssystem, som f.eks. GPWS (Ground Proximity Warning System) eller TAWS (Terrain Awareness and Warning System)

4)	Kollisioner med dyr, herunder fuglekollisioner

5)	Skader fra fremmedlegemer (FOD)

6)	Uventet dårlig overfladetilstand på baner

7)	Wake turbulence

8)	Anslag mod luftfartøjet med skydevåben, fyrværkeri, flyvende drager, laserlys, kraftigt lys, lasere, fjernstyrede flysystemer (RPAS), modelfly eller lignende

9)	Lynnedslag, som har resulteret i skade på luftfartøjet eller udfald af eller fejl i ethvert luftfartøjssystem

10)	Hagl, som har resulteret i skade på luftfartøjet eller udfald af eller fejl i ethvert luftfartøjssystem

11)	Kraftig turbulens eller andre episoder, der har resulteret i, at ombordværende er kommet til skade, eller som anses for at kræve »turbulenskontrol« af luftfartøjet

12)	Et markant, pludseligt vindretningsskift eller tordenbyge, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

13)	Overisning, der resulterer i manøvreringsvanskeligheder, skade på luftfartøjet eller udfald af eller fejl i ethvert luftfartøjssystem

14)	Vulkanaske.

6. SIKKERHED/SECURITY

1)	Bombetrussel eller kapring

2)	Vanskeligheder med at styre berusede, voldelige eller uregerlige passagerer

3)	Opdagelse af en blind passager.

(1) Hindringer omfatter køretøjer.

BILAG II

BEGIVENHEDER RELATERET TIL LUFTFARTØJETS TEKNISKE TILSTAND, VEDLIGEHOLDELSE OG REPARATION

1. FABRIKATION

Materiel, dele eller apparatur, der er frigivet af produktionsorganisationen, og som afviger fra de gældende konstruktionsdata på en måde, som kunne bringe luftfartøjet i en usikker tilstand som identificeret af indehaveren af typecertifikatet eller konstruktionsgodkendelsen.

2. KONSTRUKTION

Svigt, mangler, fejl eller andre begivenheder relateret til materiel, dele eller apparatur, som har resulteret i eller har kunnet resultere i en usikker tilstand.

Bemærkning: Denne liste gælder for begivenheder, der påvirker materiel, dele eller apparatur, der er omfattet af et typecertifikat, begrænset typecertifikat, supplerende typecertifikat, ETSO-godkendelse, godkendelse af større konstruktionsreparationer eller enhver anden relevant godkendelse, som anses for at være udstedt i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 (1).

3. STYRING AF VEDLIGEHOLD OG FORTSAT LUFTDYGTIGHED

1)	Alvorlig strukturel skade på luftfartøjet (f.eks. revner, varig deformation, afskalning, delaminering, overophedning, stærk slitage eller korrosion), der konstateres i forbindelse med vedligeholdelse af luftfartøjet eller en komponent

2)	Alvorlig lækage eller forurening af væsker (f.eks. hydraulisk væske, brændstof, olie, gas eller andre væsker)

Svigt eller fejlfunktion i enhver motordel eller et kraftaggregat og/eller et transmissionssystem, som medfører én eller flere af følgende:

a)	fejl, hvor genstande/komponenter forlader hovedenheden

b)	svigt i motormonteringsstruktur

4)	Skade, svigt eller defekt i propel, som kan medføre separation af propellen eller en større del af propellen under flyvning og/eller funktionsfejl ved propelkontrol

5)	Skade, svigt eller defekt i hovedrotorgearkasse/-montering, der kan medføre separation af rotorsamlingen under flyvning og/eller funktionsfejl ved rotorkontrol

6)	Alvorlig funktionsfejl ved et sikkerhedsmæssigt kritisk system eller udstyr, herunder nødsystemer eller -udstyr under vedligeholdelsesprøvning eller manglende aktivering af disse systemer efter vedligehold

7)	Ukorrekt samling eller installation af luftfartøjskomponenter konstateret under en inspektion eller prøveprocedure, der ikke var beregnet til dette specifikke formål

8)	Fejlvurdering af en alvorlig defekt eller alvorlig manglende overholdelse af minimumsudstyrslisten (MEL) og procedurerne i den tekniske logbog

9)	Alvorlig skade på elektriske kabler og indbyrdes sammenkobling (Electrical Wiring Interconnection System (EWIS))

10)	Enhver defekt i en levetidsbestemt kritisk del, som forårsager, at delen trækkes tilbage før udløbet af dens fulde levetid

11)	Anvendelse af materiel, komponenter eller materialer af ukendt, mistænkelig oprindelse eller ubrugelige kritiske komponenter

12)	Misvisende, ukorrekte eller mangelfulde vedligeholdelsesdata eller procedurer, der kan føre til alvorlige fejl i vedligeholdelsen, herunder sprogproblemer

13)	Ukorrekt kontrol eller anvendelse af luftfartøjets vedligeholdelsesgrænser eller planlagt vedligeholdelse

14)	Frigivelse til service af et luftfartøj efter vedligehold i tilfælde af manglende overholdelse, som bringer flyvesikkerheden i fare

15)	Alvorlig beskadigelse af et luftfartøj under vedligeholdelsesaktiviteter, der skyldes ukorrekt vedligeholdelse eller anvendelse af uhensigtsmæssigt eller ubrugeligt jordbaseret støtteudstyr, og som kræver yderligere vedligeholdelsesaktioner

16)	Begivenheder, hvor der konstateres svidning, smeltning, røg, gnistdannelse, overophedning eller brand

17)	Enhver begivenhed, hvor den menneskelige præstation, herunder personalets træthed, direkte har bidraget eller kunne have bidraget til et havari eller en alvorlig hændelse

18)	Betydelig fejlfunktion, stabilitetsproblemer eller tilbagevendende problemer med kvaliteten af et flight recorder system (flight data recorder, data link system eller cockpit voice recorder) eller mangel på oplysninger, der er nødvendige for at sikre, at flight recorder-systemet fungerer fejlfrit.

(1) Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 af 3. august 2012 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (EUT L 224 af 21.8.2012, s. 1).

BILAG III

BEGIVENHEDER RELATERET TIL LUFTFARTSTJENESTER OG -FACILITETER

Bemærkning: For at lette indberetningen af begivenheder er dette bilag struktureret således, at de relevante begivenheder er knyttet sammen med de kategorier af aktiviteter, som de erfaringsmæssigt normalt observeres i forbindelse med. Denne opdeling skal dog ikke forstås således, at begivenheder, der finder sted uden for den aktivitetskategori, som de er knyttet sammen med i listen, ikke skal indberettes.

1. BEGIVENHEDER RELATERET TIL LUFTFARTØJER

1)	En kollision eller nær-kollision på jorden eller i luften mellem et luftfartøj og et andet luftfartøj, terræn eller en hindring (1), herunder kontrolleret flyvning i terræn (near CFIT)

2)	Manglende overholdelse af adskillelsesminima (2)

3)	Utilstrækkelig adskillelse (3)

4)	ACAS RA (Airborne Collision Avoidance System, Resolution Advisory)

5)	Kollisioner med dyr, herunder fuglekollisioner

6)	Afkørsel af rullevej eller bane

7)	Faktisk eller potentiel indtrængen på rullevej eller bane

8)	Indtrængen på slutindflyvnings- og startområde (FATO)

9)	Luftfartøjets afvigelse fra ATC-klarering

10)

Luftfartøjets afvigelse fra gældende lufttrafikstyrings-(ATM)-bestemmelser:

a)	luftfartøjets afvigelse fra gældende offentliggjorte ATM-procedurer

b)	indtrængen i reguleret luftrum, herunder uautoriseret indflyvning i luftrum, hvor en tilladelse er krævet

c)	afvigelser, når det gælder medbringelse og anvendelse af ATM-relateret luftfartøjsudstyr som fastlagt herfor i gældende bestemmelser

11)	Begivenheder relateret til misforståelser i forbindelse med kaldesignaler.

2. FORRINGELSE ELLER FULDSTÆNDIGT TAB AF TJENESTER ELLER FUNKTIONER

Manglende evne til at yde ATM-tjeneste eller til at udføre ATM-funktioner:

a)	manglende evne til at yde lufttrafiktjeneste eller til at udføre lufttrafiktjenestefunktioner

b)	manglende evne til at yde luftrumsstyringstjeneste eller til at udføre luftrumsstyringsfunktioner

c)	manglende evne til at yde lufttrafikregulerings- og kapacitetsstyringstjeneste eller til at udøve lufttrafikregulerings- og kapacitetsstyringsfunktioner

2)	Manglende eller i væsentlig grad ukorrekte, falske, mangelfulde eller vildledende oplysninger fra en støttetjeneste (4), herunder også dårlig overfladetilstand på baner

3)	Svigt i kommunikationstjenester

4)	Svigt i overvågningstjenester

5)	Svigt i databehandlings- og -distributionsfunktioner eller -tjenester

6)	Svigt i navigationstjenester

7)	Sikkerhedssvigt i ATM-system, som havde eller kunne have haft en direkte negativ indvirkning på sikker udøvelse af tjenesterne

8)	Betydelig overbelastning af ATS-sektor/ATS-position, som kan føre til en forringelse i ydelsen af tjenesterne

9)	Forkert modtagelse eller fortolkning af vigtig kommunikation, herunder manglende forståelse af det anvendte sprog, hvis dette har eller kunne have haft en direkte negativ indvirkning på sikker udøvelse af tjenesterne

10)	Langvarigt tab af kommunikation med et luftfartøj eller med andre ATS-enheder.

3. ANDRE BEGIVENHEDER

1)	Afgivelse af nødmelding (»MAYDAY« eller »PAN«)

2)	Markant forstyrrelse udefra i luftfartstjenester (f.eks. radiosendestationer, der sender på FM-båndet og dermed interfererer med ILS (instrumentlandingssystemet), VOR (VHF rundstrålende radiofyr) og kommunikation)

3)	Anslag mod et luftfartøj, en ATS-enhed eller transmission af radiokommunikation, herunder med skydevåben, fyrværkeri, flyvende drager, laserlys, kraftige lasere, fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS), modelfly eller lignende

4)	Dumpning af brændstof

5)	Bombetrussel eller kapring

6)	Træthed, der har eller kan have en indvirkning på evnen til sikker udøvelse af flyvesikrings- eller lufttrafikopgaver

7)	Enhver begivenhed, hvor den menneskelige præstation direkte har bidraget eller kunne have bidraget til et havari eller en alvorlig hændelse.

(1) Hindringer omfatter køretøjer.

(2) Der er tale om en situation med manglende overholdelse af de fastsatte adskillelsesminima mellem luftfartøjer eller mellem luftfartøjer og luftrum, som der er fastsat adskillelsesminima for.

(3) En situation uden fastsatte adskillelsesminima, hvor opfattelsen er, at luftfartøjer passerer for tæt på hinanden til, at piloterne kan sørge for sikker adskillelse.

(4) For eksempel: lufttrafiktjenester (ATS), automatisk terminalinformationstjeneste (ATIS), vejrtjenester, navigationsdatabaser, kort, diagrammer, luftfartsinformationstjeneste (AIS) og håndbøger.

BILAG IV

BEGIVENHEDER RELATERET TIL FLYVEPLADSER OG GROUNDSERVICES

1. FLYVESIKKERHEDSSTYRING I LUFTHAVNEN

Bemærkning: For at lette indberetningen af begivenheder er denne afdeling struktureret således, at de relevante begivenheder er knyttet sammen med de kategorier af aktiviteter, som de erfaringsmæssigt normalt observeres i forbindelse med. Denne opdeling skal dog ikke forstås således, at begivenheder, der finder sted uden for den aktivitetskategori, som de er knyttet sammen med i listen, ikke skal indberettes.

1.1. Begivenheder relateret til luftfartøjer og hindringer

1)	En kollision eller nær-kollision på jorden eller i luften med et andet luftfartøj, terræn eller en hindring (1)

2)	Kollisioner med dyr, herunder fuglekollisioner

3)	Afkørsel af rullevej eller bane

4)	Faktisk eller potentiel indtrængen på rullevej eller bane

5)	Indtrængen på eller afvigelse fra slutindflyvnings- og startområde (FATO)

6)	Luftfartøjets eller køretøjets manglende overholdelse af klarering, instrukser eller restriktioner under operation/kørsel på flyvepladsens manøvreområde (f.eks. forkert bane, rullevej eller adgangsbegrænset del af en flyveplads)

7)	Fremmed genstand på flyvepladsens manøvreområde, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

8)	Tilstedeværelse af hindringer på flyvepladsen eller i nærheden af flyvepladsen, som ikke er offentliggjort i AIP (Aeronautical Information Publication), ved NOTAM (Notice to Airmen), og/eller som ikke er markeret eller ordentligt oplyst

9)	Et køretøjs, et udstyrs eller en persons forstyrrelse af et luftfartøj under push-back, power-back eller kørsel

10)	Passagerer eller ikke-autoriserede personer efterladt uden opsyn på forpladsen

11)	Hændelse, der skyldes virkningen af lufttrykket fra jetmotor, rotorblade eller propel

12)	Afgivelse af nødmelding (»MAYDAY« eller »PAN«).

1.2. Forringelse eller fuldstændigt tab af tjenester eller funktioner

Tab af eller svigt i kommunikationen mellem:

a)	flyveplads, køretøj eller andet jordpersonel og lufttrafiktjenesteenheden eller forpladstjenesteenheden

b)	forpladstjenesteenheden og luftfartøjet, køretøjet eller lufttrafiktjenesteenheden

2)	Signifikant svigt, fejlfunktion eller defekt i flyvepladsudstyr eller -systemer, som har eller kunne have bragt luftfartøjet eller de ombordværende i fare

3)	Betydelige mangler vedrørende belysning, markering eller skiltning på flyveplads

4)	Svigt i flyvepladsens alarmeringssystem

5)	Brand- og redningstjenester, der ikke er til rådighed i henhold gældende krav.

1.3. Andre begivenheder

1)	Brand, røg eller eksplosioner i faciliteter og udstyr på flyvepladsen eller i dens nærhed, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

2)	Security-relaterede begivenheder på flyvepladsen (f.eks. ulovlig indtrængen, sabotage eller bombetrussel)

3)	Manglende indberetning af betydelige ændringer i flyvepladsens driftsforhold, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

4)	Manglende, ukorrekt eller utilstrækkelig afisning/forebyggelse af overisning

5)	Betydeligt brændstofspild under brændstofpåfyldning

6)	Påfyldning af forurenet eller forkert brændstoftype eller andre vigtige væsker (inkl. ilt, nitrogen, olie og drikkevand)

7)	Manglende udbedring af dårlig overfladetilstand på baner

8)	Enhver begivenhed, hvor den menneskelige præstation direkte har bidraget eller kunne have bidraget til havari eller en alvorlig hændelse.

2. GROUNDHANDLING AF ET LUFTFARTØJ

Bemærkning: For at lette indberetningen af begivenheder er denne afdeling struktureret således, at de relevante begivenheder er knyttet sammen med de kategorier af aktiviteter, som de erfaringsmæssigt normalt observeres i forbindelse med. Denne opdeling skal dog ikke forstås sådan, at begivenheder, der finder sted uden for den aktivitetskategori, som de er knyttet sammen med i listen, ikke skal indberettes.

2.1. Begivenheder relateret til luftfartøjer og flyvepladser

1)	En kollision eller nær-kollision på jorden eller i luften med et andet luftfartøj, terræn eller en hindring (2)

2)	Indtrængen på bane eller rullevej

3)	Afkørsel af bane eller rullevej

4)	Betydelig forurening af luftfartøjets struktur, dets systemer og udstyr, der stammer fra transport af bagage, post eller fragt

5)	Et køretøjs, et udstyrs eller en persons forstyrrelse af et luftfartøj under push-back, power-back eller kørsel

6)	Fremmed genstand på flyvepladsens manøvreområde, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

7)	Passagerer eller ikke-autoriserede personer efterladt uden opsyn på forpladsen

8)	Brand, røg eller eksplosioner i faciliteter og udstyr på flyvepladsen eller i dens nærhed, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

9)	Security-relaterede begivenheder på flyvepladsen (f.eks. ulovlig indtrængen, sabotage eller bombetrussel).

2.2. Forringelse eller fuldstændigt tab af tjenester eller funktioner

1)	Tab af eller svigt i kommunikationen med et luftfartøj, et køretøj, en lufttrafiktjenesteenhed eller en forpladstjenesteenhed

2)	Signifikant svigt, fejlfunktion eller defekt i flyvepladsudstyr eller -systemer, som har eller kunne have bragt luftfartøjet eller de ombordværende i fare

3)	Betydelige mangler vedrørende belysning, markering eller skiltning på flyveplads.

2.3. Specifikke begivenheder relateret til ground handling

1)	Ukorrekt behandling og lastning af passagerer, bagage, post eller fragt, der kan få betydelig indflydelse på luftfartøjets masse og/eller balance (herunder væsentlige fejl i loadsheet-beregningerne)

2)	Boardingudstyr fjernet til fare for de ombordværende

3)	Ukorrekt stuvning eller fastgørelse af bagage, post eller fragt, der på nogen måde kan bringe luftfartøjet, dets udstyr eller de ombordværende i fare eller besværliggøre en nødevakuering

Transport, forsøgt transport eller håndtering af farligt gods, som har eller kunne have bragt sikkerheden i forbindelse med transporten eller håndteringen i fare eller ført til usikre forhold (f.eks. hændelse med farligt godt eller havari med farligt gods som defineret i ICAO's tekniske instruktioner (3))

5)	Manglende overholdelse af procedurerne for sammenkædning af bagage og passagerer

6)	Manglende overholdelse af de obligatoriske procedurer for groundhandling og servicering af luftfartøjer, især afisning, brændstofpåfyldning eller lastning, herunder forkert placering eller fjernelse af udstyr

7)	Betydeligt brændstofspild under brændstofpåfyldning

8)	Påfyldning af ukorrekt brændstofmængde, som kan have en betydelig indvirkning på den maksimale flyvetid, som tankkapaciteten tillader, luftfartøjets præstation, balance eller konstruktionsstyrke

9)	Påfyldning af forurenet eller forkert brændstoftype eller andre vigtige væsker (inkl. ilt, nitrogen, olie og drikkevand)

10)	Svigt, fejlfunktion eller defekt i jordbaseret udstyr, der anvendes til groundhandling, som medfører eller kunne medføre skader på luftfartøjet (f.eks. trækbom eller Ground Power Unit (GPU))

11)	Manglende, ukorrekt eller utilstrækkelig afisning/forebyggelse af overisning

12)	Skader på luftfartøjet forårsaget af groundhandlingudstyr eller køretøjer, herunder skader, der ikke allerede er indberettet

13)	Enhver begivenhed, hvor den menneskelige præstation har direkte bidraget eller kunne have bidraget til havari eller en alvorlig hændelse.

(1) Hindringer omfatter køretøjer.

(2) Hindringer omfatter køretøjer.

(3) Tekniske instruktioner for sikker lufttransport af farligt gods (ICAO — Doc 9284).

BILAG V

BEGIVENHEDER RELATERET TIL ANDRE LUFTFARTØJER END KOMPLEKSE MOTORDREVNE LUFTFARTØJER, HERUNDER SVÆVEFLY OG LETTERE END-LUFTFARTØJER

I dette bilag forstås ved:

a) »andre luftfartøjer end komplekse motordrevne luftfartøjer«: ethvert luftfartøj bortset fra luftfartøjer som defineret i artikel 3, litra j), i forordning (EF) nr. 216/2008

b) »svævefly«: svævefly som defineret i artikel 2, nr. 117), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 (1)

c) »lettere end luftfartøjer«: lettere end luftfartøjer som omhandlet i punkt ML10 i afdelingen »Definitioner og udtryk, der anvendes i denne liste« i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF (2).

1. ANDRE LUFTFARTØJER END KOMPLEKSE MOTORDREVNE LUFTFARTØJER, BORTSET FRA SVÆVEFLY OG LETTERE END LUFTFARTØJER

Bemærkning: For at lette indberetningen af begivenheder er denne afdeling struktureret således, at de relevante begivenheder er knyttet sammen med de kategorier af aktiviteter, som de erfaringsmæssigt normalt observeres i forbindelse med. Denne opdeling skal dog ikke forstås sådan, at begivenheder, der finder sted uden for den aktivitetskategori, som de er knyttet sammen med i listen, ikke skal indberettes.

1.1. Flyveoperationer

1)	Utilsigtet tab af kontrol

2)	Landing uden for det påtænkte landingsområde

3)	Manglende evne til eller mislykket forsøg på at nå den krævede ydeevne, der forventes under normale forhold i forbindelse med start, stigning eller landing

4)	Indtrængen på baner

5)	Afkørsel af baner

6)	Enhver flyvning, der er foretaget med et luftfartøj, som ikke var luftdygtigt, eller for hvilken forberedelse til flyvning ikke blev afsluttet, hvilket har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

Utilsigtet flyvning ind i et område med instrumentvejrforhold (IMC — Instrument Meteorological Conditions) med et luftfartøj, der ikke er certificeret til instrumentflyvning (IFR — Instrument Flight Rules), eller en pilot, der ikke er kvalificeret til IFR-flyvning, hvilket har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare.

(8)	Utilsigtet frigørelse af last (3).

1.2. Tekniske begivenheder

1)	Unormalt kraftige vibrationer (f.eks. vibrationer i krænge- eller højderor eller i en propel)

2)	Styregrej, der ikke fungerer korrekt eller er koblet fra

3)	Svigt i eller betydelig forringelse af selve luftfartøjets konstruktion

4)	Tab af enhver del af luftfartøjets struktur eller indretninger under flyvningen

5)	Svigt i motor, rotor, propel, brændstofsystem eller andre væsentlige systemer

6)	Lækage af enhver væske, som resulterede i brandfare eller mulig farlig forurening af selve luftfartøjet og dets systemer eller udstyr, eller som er til fare for de ombordværende.

1.3. Interaktion med ANS (luftfartstjenester) og ATM (lufttrafikstyring)

1)	Interaktion med luftfartstjenester (f.eks. ydelse af forkerte tjenester, afgivelse af modstridende meddelelser eller afvigelse fra klarering) som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

2)	Uautoriseret indtrængen i reguleret luftrum.

1.4. Nødsituationer og andre kritiske situationer

1)	Enhver begivenhed, der medfører et nødopkald

2)	Brand, eksplosion, røg, giftige gasser eller dampe i luftfartøjet

3)	Uarbejdsdygtighed hos pilot, der har ledt til, at vedkommende ikke er i stand til at udføre nogen som helt opgave.

1.5. Det ydre miljø og meteorologi

1)	En kollision på jorden eller i luften med et andet luftfartøj, terræn eller en hindring (4)

2)	En nær-kollision på jorden eller i luften med et andet luftfartøj, terræn eller en hindring (4), som nødvendiggør en undvigemanøvre for at undgå sammenstød

3)	Kollisioner med dyr, herunder fuglekollisioner, som har beskadiget luftfartøjet eller forårsaget tab af eller svigt i vigtige funktioner

4)	Anslag mod luftfartøjet med skydevåben, fyrværkeri, flyvende drager, laserlys, kraftige lasere, fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS), modelfly eller lignende

5)	Lynnedslag, som beskadiger luftfartøjet eller forårsager svigt i luftfartøjets funktioner

6)	Kraftig turbulens, der medfører ombordværendes tilskadekomst eller nødvendiggør efterfølgende kontrol af skade på luftfartøjet som følge af turbulens

7)	Overisning, herunder karburatoris, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare.

2. SVÆVEFLY

Bemærkning: For at lette indberetningen af begivenheder er denne afdeling struktureret således, at de relevante begivenheder er knyttet sammen med de kategorier af aktiviteter, som de erfaringsmæssigt normalt observeres i forbindelse med. Denne opdeling skal dog ikke forstås sådan, at begivenheder, der finder sted uden for den aktivitetskategori, som de er knyttet sammen med i listen, ikke skal indberettes.

2.1. Flyveoperationer

1)	Utilsigtet tab af kontrol

2)	En begivenhed, hvor en svæveflypilot ikke kunne frikoble start-wiren eller slæbetovet og derfor måtte anvende nødprocedurer for at gennemføre frikoblingen

3)	Frikobling af start-wire eller slæbetov, som har eller kunne have bragt svæveflyet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

4)	Motorsvigt under start, hvis der er tale om et motorsvævefly

5)	En flyvning, der er foretaget med et svævefly, som ikke var luftdygtigt, eller for hvilket en ufuldstændig flyveforberedelse har eller kunne have bragt svæveflyet, de ombordværende eller enhver anden person i fare.

2.2. Tekniske begivenheder

1)	Unormalt kraftige vibrationer (f.eks. vibrationer i krænge- eller højderor eller i en propel).

2)	Styregrej, der ikke fungere korrekt eller er koblet fra

3)	Svigt eller signifikant forringelse af svæveflyets konstruktion

4)	Tab af enhver del af svæveflyets struktur eller indretninger under flyvningen.

2.3. Interaktion med ANS (luftfartstjenester) og ATM (lufttrafikstyring)

1)	Interaktion med luftfartstjenester (f.eks. ydelse af forkerte tjenester, afgivelse af modstridende meddelelser eller afvigelse fra klarering) som har eller kunne have bragt svæveflyet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

2)	Uautoriseret indtrængen i reguleret luftrum.

2.4. Nødsituationer og andre kritiske situationer

1)	Enhver begivenhed, der medfører et nødopkald

2)	Enhver situation, hvor sikkert landingsområde ikke er til rådighed

3)	Brand, eksplosion, røg, giftige gasser eller dampe i svæveflyet

4)	Uarbejdsdygtighed hos pilot, der har ledt til, at vedkommende ikke er i stand til at udføre nogen som helst opgave.

2.5. Det ydre miljø og meteorologi

1)	En kollision på jorden eller i luften med et luftfartøj, terræn eller en hindring (5)

2)	En nær-kollision på jorden eller i luften med et luftfartøj, terræn eller en hindring (5), som nødvendiggør en undvigemanøvre for at undgå sammenstød

3)	Anslag mod svæveflyet med skydevåben, fyrværkeri, flyvende drager, laserlys, kraftige lasere, fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS), modelfly eller lignende

4)	Lynnedslag, som beskadiger svæveflyet.

3. LETTERE END LUFTFARTØJER (BALLONER OG LUFTSKIBE)

Bemærkning: For at lette indberetningen af begivenheder er denne afdeling struktureret således, at de relevante begivenheder er knyttet sammen med de kategorier af aktiviteter, som de erfaringsmæssigt normalt observeres i forbindelse med. Denne opdeling skal dog ikke forstås sådan, at begivenheder, der finder sted uden for den aktivitetskategori, som de er knyttet sammen med i listen, ikke skal indberettes.

3.1. Flyveoperationer

1)	En flyvning med et lettere end luftfartøj, som ikke var luftdygtigt, eller for hvilket en ufuldstændig flyveforberedelse har eller kunne have bragt fartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

2)	Utilsigtet vedvarende slukning af cockpitlys.

3.2. Tekniske begivenheder

Svigt i en af følgende dele eller styregrej: dypperør på brændstofcylinder, ballonlegemets taljetræk, styreline, fortøjning, lækage fra gasbrænderventil, lækage fra brændstofcylinderventil, karabinhager, skade på brændstofrør, opdriftsgasventil, ballonlegeme eller hylster, blæser, trykventil (gasballon), spil (fortøjede gasballoner (standballoner))

2)	Betydelig lækage eller tab af opdriftsgas (f.eks. porøsitet, løse opdriftsgasventiler).

3.3. Interaktion med ANS (luftfartstjenester) og ATM (lufttrafikstyring)

1)	Interaktion med luftfartstjenester (f.eks. ydelse af forkerte tjenester, afgivelse af modstridende meddelelser eller afvigelse fra klarering) som har eller kunne have bragt fartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

2)	Uautoriseret indtrængen i reguleret luftrum.

3.4. Nødsituationer og andre kritiske situationer

1)	Enhver begivenhed, der medfører et nødopkald

2)	Brand, eksplosion, røg eller giftige dampe i fartøjet (ud over gasbrænderens normale drift)

3)	De ombordværende på et lettere end luftfartøj er kastet ud af kurven eller gondolen

4)	Uarbejdsdygtighed hos pilot, der har ledt til, at vedkommende ikke er i stand til at udføre nogen som helt opgave

5)	Utilsigtet opstigning eller slæbning af jordpersonale, som resulterer i dødsfald eller tilskadekomst.

3.5. Det ydre miljø og meteorologi

1)	En kollision eller en nær-kollision på jorden eller i luften med et luftfartøj, terræn eller en hindring (6), som har eller kunne have bragt fartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

2)	Anslag mod fartøjet med skydevåben, fyrværkeri, flyvende drager, laserlys, kraftige lasere, fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS), modelfly eller lignende

3)	Uventede dårlige vejrforhold, som har eller kunne have bragt fartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare.

(1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 af 26. september 2012 om fælles regler for luftrummet og operationelle bestemmelser vedrørende luftfartstjenester og -procedurer og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011 og forordning (EF) nr. 1265/2007, (EF) nr. 1794/2006, (EF) nr. 730/2006, (EF) nr. 1033/2006 og (EU) nr. 255/2010 (EUT L 281 af 13.10.2012, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1).

(3) Dette punkt gælder kun for erhvervsmæssige operationer som omhandlet i artikel 3, litra i), i forordning (EF) nr. 216/2008.

(4) Hindringer omfatter køretøjer.

(5) Hindringer omfatter køretøjer.

(6) Hindringer omfatter køretøjer.

30.6.2015

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/18

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1019

af 29. juni 2015

om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told, om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 861/2013 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/49

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«),

under henvisning til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013 af 5. november 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told (2), særlig artikel 2, og

ud fra følgende betragtninger:

A. GÆLDENDE FORANSTALTNINGER

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen til Unionen af visse former for tråd af rustfrit stål med indhold af

—	nikkel på 2,5 vægtprocent og derover, undtagen tråd med indhold af nikkel på 28 vægtprocent og derover, men ikke over 31 vægtprocent, og af krom på 20 vægtprocent og derover, men ikke over 22 vægtprocent

—	nikkel på under 2,5 vægtprocent undtagen tråd med indhold af krom på 13 vægtprocent og derover, men ikke over 25 vægtprocent og af aluminium på 3,5 vægtprocent eller derover, men ikke over 6 vægtprocent

i øjeblikket henhørende under KN-kode 7223 00 19 og 7223 00 99 og med oprindelse i Indien (»den pågældende vare«).

(2)	I den undersøgelse, der førte til indførelsen af en endelig antidumpingtold, var der et stort antal eksporterende producenter fra Indien, som samarbejdede. Som følge heraf udtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en stikprøve af indiske eksporterende producenter, der skulle undersøges.

(3)	Rådet indførte individuelle toldsatser på importen af den pågældende vare på mellem 0 % og 12,5 % for de virksomheder, der indgik i stikprøven, og den vejede gennemsnitlige toldsats på 5 % for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven.

(4)	Rådet indførte også en landsdækkende told på 12,5 % for alle andre virksomheder, som enten ikke gav sig til kende eller ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(5)

Det fremgår af artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013, at hvis en ny eksporterende producent i Indien over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for,

a)	at virksomheden ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev lagt til grund for foranstaltningerne, dvs. fra 1. april 2011 til 31. marts 2012 (»undersøgelsesperioden«),

b)	at virksomheden ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksportør eller producent, som er omfattet af antidumpingforanstaltningerne i nævnte forordning, samt

c)	at virksomheden faktisk har eksporteret den pågældende vare til Unionen efter undersøgelsesperioden eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en væsentlig mængde til Unionen efter udløbet af undersøgelsesperioden,

kan artikel 1, stk. 2, i nævnte forordning ændres ved at indrømme den nye eksporterende producent den toldsats, der finder anvendelse på de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven, dvs. den vejede gennemsnitlige toldsats på 5 %.

B. ANMODNING OM BEHANDLING SOM NY EKSPORTERENDE PRODUCENT

(6)	De indiske virksomheder Superon Schweisstechnik India Ltd. (»den første ansøger«) og Anand ARC Ltd. (»den anden ansøger«) har anmodet om at blive indrømmet den toldsats, der gælder for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven (»behandling som ny eksporterende producent«).

(7)	Der er blevet foretaget en undersøgelse med henblik på at fastslå, om ansøgerne opfylder kriterierne for at blive indrømmet behandling som ny eksporterende producent, jf. artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013.

(8)	Der er blevet sendt et spørgeskema til ansøgerne for at bede dem om at fremlægge bevis for, at de opfylder alle kriterierne i artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013.

(9)

Kommissionen har indhentet og efterprøvet alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om ansøgerne opfylder de tre kriterier for at blive indrømmet behandling som ny eksporterende producent. Der er blevet aflagt kontrolbesøg hos:

—	Superon Schweisstechnik India Ltd., Gurgaon

—	Anand ARC Ltd., Mumbai.

(10)

Den første ansøger har fremlagt tilstrækkelige beviser for, at den opfylder de tre kriterier, der er nævnt i artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013. Den første ansøger kunne faktisk bevise,

i)	at denne ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i perioden fra 1. april 2011 til 31. marts 2012,

ii)	at denne ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksporterende producenter i Indien, som er omfattet af de antidumpingforanstaltninger, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013, samt

iii)	at denne faktisk eksporterede en væsentlig mængde på 30 ton af den pågældende vare til Unionen fra oktober 2012,

og kan derfor indrømmes den toldsats, der gælder for de samarbejdsvillige virksomheder, som ikke indgår i stikprøven, dvs. 5 %, jf. artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013, og bør opføres på listen over samarbejdsvillige eksporterende producenter i Indien, der ikke indgår i stikprøven.

(11)	Den anden ansøger opfyldte imidlertid ikke det første kriterium, fordi denne eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. Virksomhedens anmodning om behandling som ny eksporterende producent blev derfor afvist.

(12)

Kommissionen underrettede ansøgerne og EU-erhvervsgrenen om ovennævnte konklusioner og gav dem mulighed for at fremsætte bemærkninger. Én eksporterende producent anmodede om, at afgørelsen blev anvendt med tilbagevirkende kraft. Denne mulighed er imidlertid ikke omfattet af de gældende bestemmelser, og den eksporterende producent blev informeret om dette. Der blev ikke modtaget andre bemærkninger.

(13)	En ny Taric-tillægskode (B997) skal tildeles den første ansøger. Nærværende forordning bør, udelukkende af hensyn til den tekniske integration i Taric, ændre Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 861/2013 (3) ved tildeling af den samme Taric-tillægskode (B997) til den første ansøger.

(14)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/49 (4) er vedtaget, uden at der er indhentet en udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af grundforordningens artikel 15, stk. 1. For at beskytte retssikkerheden og de berørte parters berettigede forventninger bør gennemførelsesforordning (EU) 2015/49 derfor ophæves, og dens indhold vedtages på ny med virkning fra ikrafttrædelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2015/49.

(15)	Nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af grundforordningens artikel 15, stk. 1, —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013 foretages følgende ændringer:

a)	Taric-tillægskoden »B781« i tabellen i artikel 1, stk. 2, ændres til »se bilag«.

b)	Bilaget erstattes af bilaget til denne forordning.

Artikel 2

»B999« i tabellen i artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 861/2013 ændres til: »B999 (For Superon Schweisstechnik India Ltd., Gurgaon, Haryana, Indien, er Taric-tillægskoden B997)«.

Artikel 3

Gennemførelsesforordning (EU) 2015/49 ophæves med virkning fra den 16. januar 2015.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den får retsvirkning fra 16. januar 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juni 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2) EUT L 298 af 8.11.2013, s. 1.

(3) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 861/2013 af 2. september 2013 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told (EUT L 240 af 7.9.2013, s. 1).

(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/49 af 14. januar 2015 om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told og om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 861/2013 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told (EUT L 9 af 15.1.2015, s. 17).

BILAG

Samarbejdsvillige eksporterende producenter i Indien, der ikke indgår i stikprøven

Virksomhedens navn	By	Taric-tillægskode
Bekaert Mukand Wire Industries	Lonand, Tal. Khandala, Satara District, Maharashtra	B781
Bhansali Bright Bars Pvt. Ltd.	Mumbai, Maharashtra	B781
Bhansali Stainless Wire	Mumbai, Maharashtra	B781
Chandan Steel	Mumbai, Maharashtra	B781
Drawmet Wires	Bhiwadi, Rajasthan	B781
Jyoti Steel Industries Ltd.	Mumbai, Maharashtra	B781
Mukand Ltd.	Thane	B781
Panchmahal Steel Ltd.	Dist. Panchmahals, Gujarat	B781
Superon Schweisstechnik India Ltd	Gurgaon, Haryana	B997

30.6.2015

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/22

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1020

af 29. juni 2015

om godkendelse af præparatet af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737) som fodertilsætningsstof til æglæggende høner og mindre udbredte fjerkræarter bestemt til æglægning (indehaver af godkendelsen er Kemin Europa N.V.)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af en ny anvendelse af præparatet af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737). Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)	Ansøgningen vedrører godkendelse af en ny anvendelse af præparatet af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737) som tilsætningsstof til æglæggende høner og mindre udbredte fjerkræarter bestemt til æglægning til klassificering i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer«.

(4)

Præparatet af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737), der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer«, blev godkendt for ti år som fodertilsætningsstof til slagtekyllinger ved Kommissionens forordning (EU) nr. 107/2010 (2), til hønniker, slagteænder, vagtler, fasaner, agerhøns, perlehøns, duer, slagtegæs og strudse ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 885/2011 (3), til fravænnede smågrise og andre fravænnede dyr af svinefamilien end Sus scrofa domesticus ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 306/2013 (4) og til slagtekalkuner og kalkuner opdrættet til avl ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 787/2013 (5).

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 11. december 2014 (6), at præparatet af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737) på de foreslåede betingelser for anvendelse ikke har skadelig virkning på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet. Den konkluderede også, at der er belæg for, at tilsætningsstoffet har gavnlige virkninger på ægproduktion i æglæggende høner. Konklusionen kan udvides til også at omfatte mindre udbredte fjerkræarter bestemt til æglægning. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(6)	Vurderingen af præparatet af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737) viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af præparatet bør derfor godkendes som fastlagt i bilaget til nærværende forordning.

(7)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »tarmflorastabilisatorer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juni 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 107/2010 af 8. februar 2010 om godkendelse af Bacillus subtilis ATCC PTA-6737 som fodertilsætningsstof til slagtekyllinger (indehaver af godkendelsen er Kemin Europa N.V.) (EUT L 36 af 9.2.2010, s. 1).

(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 885/2011 af 5. september 2011 om godkendelse af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737) som fodertilsætningsstof til hønniker, slagteænder, vagtler, fasaner, agerhøns, perlehøns, duer, slagtegæs og strudse (indehaver af godkendelsen er Kemin Europa N.V.) (EUT L 229 af 6.9.2011, s. 3).

(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 306/2013 af 2. april 2013 om godkendelse af et præparat af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737) til fravænnede smågrise og andre fravænnede dyr af svinefamilien end Sus scrofa domesticus (indehaver af godkendelsen er Kemin Europa N.V.) (EUT L 91 af 3.4.2013, s. 5).

(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 787/2013 af 16. august 2013 om godkendelse af et præparat af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737) som tilsætningsstof til foder til slagtekalkuner og kalkuner opdrættet til avl (indehaver af godkendelsen er Kemin Europa N.V.) (EUT L 220 af 17.8.2013, s. 15).

(6) EFSA Journal 2015; 13(1):3970.

BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer	Navn på indehaveren af godkendelsen	Tilsætningsstof	Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode	Dyreart eller -kategori	Maksimumsalder	Minimumsindhold	Maksimumsindhold	Andre bestemmelser	Godkendelse gyldig til
						CFU/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %
Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: tarmflorastabilisatorer
4b1823	Kemin Europa N.V.	Bacillus subtilis ATCC PTA-6737	Tilsætningsstoffets sammensætning Præparat af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737), der indeholder mindst 1 × 1010 CFU/g tilsætningsstof Fast form Aktivstoffets karakteristika Levedygtige sporer af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737) Analysemetode (1) Tælling ved pladespredningsmetode med anvendelse af trypton-soja-agar og termisk forbehandling af foderprøverne. Identifikation ved PFG-elektroforese (pulsed field gel electrophoresis).	Æglæggende høner Mindre udbredte fjerkræarter bestemt til æglægning	—	1 × 108	—	I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringsbetingelserne og pelleteringsstabilitet.	20.7.2025

(1) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports.

30.6.2015

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/25

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1021

af 29. juni 2015

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)	Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juni 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2) EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.

BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	AL	32,3
	MA	145,9
	MK	33,7
	ZZ	70,6
0707 00 05	MK	20,6
	TR	106,1
	ZZ	63,4
0709 93 10	TR	122,9
0709 93 10	ZZ	122,9
0805 50 10	AR	124,3
	BO	143,4
	TR	102,0
	ZA	160,8
	ZZ	132,6
0808 10 80	AR	169,6
	BR	101,4
	CL	129,4
	NZ	141,7
	US	148,6
	ZA	120,0
	ZZ	135,1
0809 10 00	TR	263,1
0809 10 00	ZZ	263,1
0809 29 00	TR	340,5
	US	581,4
	ZZ	461,0

(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.

30.6.2015

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/27

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1022

af 29. juni 2015

om fastsættelse af tildelingskoefficienten for de mængder, der er omfattet af ansøgninger om importlicens, som er indgivet i perioden fra 1. juli 2015 til 30. juni 2016 inden for rammerne af det toldkontingent for frosset oksekød, der er åbnet ved forordning (EF) nr. 431/2008

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 431/2008 (2) er der åbnet et årligt toldkontingent for import af oksekødsprodukter.

(2)

De mængder, der er omfattet af ansøgninger om importlicens, som er indgivet i perioden fra 1. juli 2015 til 30. juni 2016, overstiger de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om, og som beregnes i henhold til artikel 6, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 (3) sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i nævnte forordning.

(3)	For at sikre foranstaltningens effektivitet bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

For de mængder, der er indgivet importlicensansøgninger for i henhold til forordning (EF) nr. 431/2008 for perioden fra 1. juli 2015 til 30. juni 2016, fastsættes de tildelingskoefficienter, der er anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juni 2015.

For Kommissionen

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 431/2008 af 19. maj 2008 om åbning og forvaltning af et toldkontingent for import af frosset kød af hornkvæg henhørende under KN-kode 0202 og varer henhørende under KN-kode 0206 29 91 (EUT L 130 af 20.5.2008, s. 3).

(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13).

BILAG

Løbenummer

Tildelingskoefficient — ansøgninger indgivet for perioden fra 1. juli 2015 til 30. juni 2016

(i %)

09.4003

27,836632

30.6.2015

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/29

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/1023

af 15. juni 2015

om bemyndigelse af visse medlemsstater til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Andorras tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 81, stk. 3, sammenholdt med artikel 218,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den Europæiske Union har sat sig som et af sine mål at fremme beskyttelse af børns rettigheder, jf. artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union. Foranstaltninger til beskyttelse af børn mod ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse er en væsentlig del af denne politik.

(2)

Unionen har vedtaget Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 (2) (»Bruxelles IIa-forordningen«), der sigter mod at beskytte børn fra de skadelige virkninger af ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse og mod at indføre procedurer, der skal sikre, at disse børn hurtigt vender tilbage til deres sædvanlige opholdssted, samt mod at sikre beskyttelse af samværsret og forældremyndighed.

(3)

Forordning (EF) nr. 2201/2003 supplerer og styrker Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser (»Haagerkonventionen af 1980«), der på internationalt niveau indfører et system af forpligtelser og en samarbejdsordning mellem de kontraherende stater og mellem centrale myndigheder og sigter mod at sikre hurtig tilbagegivelse af ulovligt bortførte eller tilbageholdte børn.

(4)	Alle Unionens medlemsstater er parter i Haagerkonventionen af 1980.

(5)	Unionen opfordrer tredjelande til at tiltræde Haagerkonventionen af 1980 og støtter den korrekte gennemførelse af Haagerkonventionen af 1980 ved blandt andet sammen med medlemsstaterne at deltage i de særlige kommissioner, som Haagerkonferencen om International Privatret regelmæssigt organiserer.

(6)	En fælles retlig ramme gældende for Unionens medlemsstater og tredjelande vurderes at være den bedste løsning på følsomme sager om international bortførelse af børn.

(7)	Haagerkonventionen af 1980 fastsætter, at den finder anvendelse mellem en stat, der tiltræder konventionen, og de kontraherende stater, der har erklæret, at de accepterer tiltrædelsen.

(8)	Haagerkonventionen af 1980 tillader ikke, at regionale organisationer for økonomisk integration, som f.eks. Unionen, bliver part i den. Unionen kan derfor ikke tiltræde konventionen og heller ikke deponere en erklæring om accept af en stat, der tiltræder konventionen.

(9)	I henhold til Den Europæiske Unions Domstols udtalelse 1/13 falder erklæringer om accept i henhold til Haagerkonventionen af 1980 ind under Unionens eksterne enekompetence.

(10)	Andorra deponerede den 6. april 2011 sit tiltrædelsesinstrument til Haagerkonventionen af 1980. Konventionen trådte i kraft for Andorra den 1. juli 2011.

(11)

Flere medlemsstater har allerede accepteret Andorras tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980. Det er på baggrund af en vurdering af situationen i Andorra blevet konkluderet, at de medlemsstater, der endnu ikke har accepteret Andorras tiltrædelse, i Unionens interesse vil kunne acceptere Andorras tiltrædelse i henhold til Haagerkonventionen af 1980.

(12)

De medlemsstater, der endnu ikke har accepteret Andorras tiltrædelse, bør derfor bemyndiges til at deponere deres erklæring om accept af Andorras tiltrædelse i Unionens interesse i overensstemmelse med betingelserne i denne afgørelse. Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Letland, Republikken Litauen, Den Slovakiske Republik og Republikken Finland, som allerede har accepteret Andorras tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980, bør ikke deponere nye erklæringer om accept, eftersom de eksisterende erklæringer fortsat er gyldige i henhold til international ret.

(13)	Det Forenede Kongerige og Irland er bundet af forordning (EF) nr. 2201/2003 og deltager i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse.

(14)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. De medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, bemyndiges til i Unionens interesse at acceptere Andorras tiltrædelse af Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser (»Haagerkonventionen af 1980«).

2. Disse medlemsstater deponerer senest den 16. juni 2016 en erklæring om accept i Unionens interesse af Andorras tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 med følgende ordlyd:

»[Fulde navn på MEDLEMSSTAT] erklærer at acceptere Andorras tiltrædelse af Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2015/1023«.

3. Hver medlemsstat underretter Rådet og Kommissionen om deponeringen af dens erklæring om accept af Andorras tiltrædelse og meddeler Kommissionen teksten på erklæringen senest to måneder efter deponeringen.

Artikel 2

De medlemsstater, der har deponeret deres erklæring om accept af Andorras tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 inden datoen for vedtagelse af denne afgørelse, fremsætter ikke en ny erklæring.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Denne afgørelse er rettet til alle medlemsstater med undtagelse af Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Letland, Republikken Litauen, Den Slovakiske Republik og Republikken Finland.

Udfærdiget i Luxembourg, den 15. juni 2015.

På Rådets vegne

Dz. RASNAČS

Formand

(1) Udtalelse af 11. februar 2015 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1).

30.6.2015

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/32

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/1024

af 15. juni 2015

om bemyndigelse af visse medlemsstater til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Singapores tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 81, stk. 3, sammenholdt med artikel 218,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den Europæiske Union har sat sig som et af sine mål at fremme beskyttelse af børns rettigheder, jf. artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union. Foranstaltninger til beskyttelse af børn mod ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse som en væsentlig del af denne politik.

(2)

Unionen har vedtaget Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 (2)»Bruxelles IIa-forordningen«, der sigter mod at beskytte børn fra de skadelige virkninger af ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse og mod at indføre procedurer, der skal sikre, at disse børn hurtigt vender tilbage til deres sædvanlige opholdssted, samt mod at sikre beskyttelse af samværsret og forældremyndighed.

(3)

(4)	Alle Unionens medlemsstater er parter i Haagerkonventionen af 1980.

(5)	Unionen opfordrer tredjelande til at tiltræde Haagerkonventionen af 1980 og støtter den korrekte gennemførelse af Haagerkonventionen af 1980 ved blandt andet sammen med medlemsstaterne at deltage i de særlige kommissioner, som Haagerkonferencen om International Privatret regelmæssigt organiserer.

(6)	En fælles retlig ramme gældende for Unionens medlemsstater og tredjelande vurderes at være den bedste løsning på følsomme sager om international bortførelse af børn.

(7)	Haagerkonventionen af 1980 fastsætter, at den finder anvendelse mellem en stat, der tiltræder konventionen, og de kontraherende stater, der har erklæret, at de accepterer tiltrædelsen.

(8)	Haagerkonventionen af 1980 tillader ikke, at regionale organisationer for økonomisk integration som f.eks. Unionen bliver part i den. Unionen kan derfor ikke tiltræde konventionen og heller ikke deponere en erklæring om accept af en stat, der tiltræder konventionen.

(9)	I henhold til Den Europæiske Unions Domstols udtalelse 1/13 falder erklæringer om accept i henhold til Haagerkonventionen af 1980 ind under Unionens eksterne enekompetence.

(10)	Singapore deponerede den 28. december 2010 sit tiltrædelsesinstrument til Haagerkonventionen af 1980. Konventionen trådte i kraft for Singapore den 1. marts 2011.

(11)

Flere medlemsstater har allerede accepteret Singapores tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980. Det er på baggrund af en vurdering af situationen i Singapore blevet konkluderet, at de medlemsstater, der endnu ikke har accepteret Singapores tiltrædelse, i Unionens interesse vil kunne acceptere Singapores tiltrædelse i henhold til Haagerkonventionen af 1980.

(12)

De medlemsstater, der endnu ikke har accepteret Singapores tiltrædelse, bør derfor bemyndiges til at deponere deres erklæring om accept af Singapores tiltrædelse i Unionens interesse i overensstemmelse med betingelserne i denne afgørelse. Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Malta, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige, som allerede har accepteret Singapores tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980, bør ikke deponere nye erklæringer om accept, eftersom de eksisterende erklæringer fortsat er gyldige i henhold til international ret.

(13)	Det Forenede Kongerige og Irland er bundet af forordning (EF) nr. 2201/2003 og deltager i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse.

(14)

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. De medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, bemyndiges til i Unionens interesse at acceptere Singapores tiltrædelse af Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser (»Haagerkonventionen af 1980«).

2. Disse medlemsstater deponerer senest den 16. juni 2016 en erklæring om accept i Unionens interesse af Singapores tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 med følgende ordlyd:

»[Fulde navn på MEDLEMSSTAT] erklærer at acceptere Singapores tiltrædelse af Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2015/1024.«

3. Hver medlemsstat underretter Rådet og Kommissionen om deponeringen af dens erklæring om accept af Singapores tiltrædelse og meddeler Kommissionen teksten på erklæringen senest to måneder efter deponeringen.

Artikel 2

De medlemsstater, der har deponeret deres erklæring om accept af Singapores tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 inden datoen for vedtagelse af denne afgørelse, fremsætter ikke en ny erklæring.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Denne afgørelse er rettet til alle medlemsstater med undtagelse af Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Malta, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige.

Udfærdiget i Luxembourg, den 15. juni 2015.

På Rådets vegne

Dz. RASNAČS

Formand

(1) Udtalelse af 11. februar 2015 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

30.6.2015

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/35

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/1025

af 19. juni 2015

om ophævelse af afgørelse 2013/319/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 12,

under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved afgørelse 2013/319/EU (1) fastslog Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta. Rådet konstaterede, at det offentlige underskud i Malta havde nået 3,3 % af BNP i 2012 og dermed lå over traktatens referenceværdi på 3 % af BNP, mens den offentlige bruttogæld lå over traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Rådet fastlog også, at Malta ikke havde gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at indfri gældsreduktionsmålet og derfor ikke opfyldte kravene i overgangsperioden (2) efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i 2012 (3).

(2)

I henhold til artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 rettede Rådet den 21. juni 2013 efter en henstilling fra Kommissionen en henstilling til Malta om at bringe situationen med det uforholdsmæssigt store underskud til ophør senest i 2014. Henstillingen blev offentliggjort.

(3)

I overensstemmelse med artikel 4 i protokol nr. 12 om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til TEUF, er det Kommissionens ansvar at tilvejebringe de data, der skal benyttes til gennemførelse af proceduren. Som led i gennemførelsen af denne protokol skal medlemsstaterne indberette oplysninger om det offentlige underskud og den offentlige gæld og andre relaterede variabler to gange årligt, nemlig inden den 1. april og inden den 1. oktober, jf. artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 (4).

(4)

Rådet skal på baggrund af indberettede data træffe en afgørelse om ophævelse af afgørelsen om et uforholdsmæssigt stort underskud. Desuden skal afgørelser om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud alene ophæves, hvis Kommissionens prognoser viser, at underskuddet ikke vil overstige tærsklen på 3 % af BNP i løbet af prognoseperioden (5), og gældskvoten stemmer overens med det fremadrettede element i gældsbenchmarket.

(5)

På grundlag af de data, som Kommissionen (Eurostat) har tilvejebragt i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EF) nr. 479/2009 efter indberetning fra Malta i april 2015, og på grundlag af stabilitetsprogrammet for 2015 og Kommissionens forårsprognose fra 2015 kan der drages følgende konklusioner:

—

Efter at have toppet på 3,6 % af BNP i 2012 blev det offentlige underskud bragt ned på 2,6 % af BNP i 2013 og 2,1 % af BNP i 2014. Nedbringelsen af underskuddet i 2014 var primært drevet af en forbedring af konjunkturforholdene og budgetforanstaltninger, som førte til en betydelig stigning af de løbende indtægter (på 2,5 % af BNP), hvilket mere end udligner stigningen i de løbende udgifter (på 0,8 % af BNP), og en forbedring af nettokapitaludgifterne (på 0,1 % af BNP), som kan forklares ved en højere udnyttelsesgrad af EU-midler.

—

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2015-18, som blev forelagt af den maltesiske regering den 30. april 2015, ventes underskuddet at falde til 1,6 % af BNP i 2015 og til 1,1 % af BNP i 2016. Ifølge Kommissionens forårsprognose fra 2015 vil underskuddet være på 1,8 % af BNP i 2015 og 1,5 % af BNP i 2016. Underskuddet forventes således at forblive under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i løbet af prognoseperioden.

—	Den strukturelle saldo, dvs. den konjunkturkorrigerede saldo minus engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, blev forbedret med 1,3 % af BNP i perioden 2013-2014.

—

Gældskvoten steg til 69,2 % af BNP i 2013 fra 67,4 % af BNP i 2012, hvilket skyldes en midlertidig gældsforøgende stockflow-tilpasning. Den faldt efterfølgende til 68,0 % af BNP i 2014. Den offentlige bruttogæld forventes fortsat at falde til 65,4 % af BNP i 2016, også takket være det gunstige makroøkonomiske scenarie. Derudover er overholdelsen af den fremadrettede gældsregel sikret i 2014.

(6)

Fra 2015, altså året efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, er Malta underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og bør nærme sig den mellemfristede budgetmålsætning i et rimeligt tempo, herunder overholde udgiftsbenchmarket og gældskriteriet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1a, i forordning (EF) nr. 1467/97. Der lader i den forbindelse til at være risiko for en vis afvigelse fra den krævede tilpasning på 0,6 % af BNP i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i både 2015 og 2016. I 2015 forventes forbedringen af den strukturelle saldo at blive 0,1 % af BNP lavere end krævet. Selv om den planlagte tilpasning i 2016 er i overensstemmelse med kravet, er der samlet set risiko for en vis afvigelse i løbet af 2015 og 2016. Der vil derfor være behov for yderligere foranstaltninger i 2015 og 2016.

(7)	I overensstemmelse med artikel 126, stk. 12, i TEUF skal en rådsafgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud ophæves, når det uforholdsmæssigt store underskud i den pågældende medlemsstat efter Rådets opfattelse er blevet korrigeret.

(8)	Efter Rådets opfattelse er det uforholdsmæssigt store underskud i Malta blevet korrigeret, og afgørelse 2013/319/EU bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ud fra en samlet vurdering kan det konkluderes, at situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta er blevet korrigeret.

Artikel 2

Afgørelse 2013/319/EU ophæves herved.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Malta.

Udfærdiget i Luxembourg, den 19. juni 2015.

På Rådets vegne

J. REIRS

Formand

(1) Rådets afgørelse 2013/319/EU af 21. juni 2013 om et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta (EUT L 173 af 26.6.2013, s. 52).

(2) Efter ophævelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i december 2012 i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten fik Malta tildelt en periode på tre år til at bringe sig i overensstemmelse med gældsreduktionsmålet, begyndende i 2012. Kravene i overgangsperioden er fastsat i artikel 2, stk. 1a, andet afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6) og yderligere detaljeret i »Specifikationer om gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten og retningslinjer for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form« af 3. september 2012 (se: http://ec.europa.eu/economy_finance/economic_governance/sgp/pdf/coc/code_of_conduct_en.pdf). Den minimale lineære strukturelle tilpasning, som var påkrævet i 2012, er lig med 0,4 procentpoint af BNP, mens det strukturelle underskud blev forværret med 0,5 procentpoint af BNP i 2012.

(3) Det offentlige underskud og den offentlige gæld i 2012 blev efterfølgende revideret til det nuværende henholdsvis 3,6 % af BNP og 67,4 % af BNP.

(4) Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1).

(5) I overensstemmelse med »Specifikationer om gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten og retningslinjer for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form«.

30.6.2015

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/37

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/1026

af 19. juni 2015

om ophævelse af beslutning 2009/589/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Polen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 12,

under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	På grundlag af en henstilling fra Kommissionen fastslog Rådet den 7. juli 2009 ved Rådets afgørelse 2009/589/EF (1) i overensstemmelse med artikel 104, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF), at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Polen.

(2)	Samme dag rettede Rådet i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 104, stk. 7, og artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (2) efter henstilling fra Kommissionen en henstilling til Polen om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2012.

(3)

Den 21. juni 2013 konkluderede Rådet, at Polen havde truffet virkningsfulde foranstaltninger, men at der efter vedtagelsen af den oprindelige henstilling var indtruffet ugunstige økonomiske begivenheder, som havde indvirket kraftigt på de offentlige finanser. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen fandt Rådet derfor, at betingelserne i artikel 3, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1467/97 var opfyldt, og rettede efter artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) en ny henstilling til Polen om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2014 (3).

(4)

Den 10. december 2013 fastslog Rådet i henhold til artikel 126, stk. 8, i TEUF, at Polen ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling af 21. juni 2013 havde truffet virkningsfulde foranstaltninger til at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud senest i 2014 (4) og rettede efter traktatens artikel 126, stk. 7, en ny henstilling til Polen om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2015 (5). I denne henstilling fandt Rådet, at Polen skulle bringe det samlede offentlige underskud ned på 4,8 % af BNP i 2013, 3,9 % af BNP i 2014 og 2,8 % af BNP i 2015 (ikke medregnet overførsler af midler fra pensionssystemets anden søjle). Baseret på den makroøkonomiske prognose, der lå til grund for Rådets henstilling, svarede dette til en forbedring af den strukturelle saldo på 1 % af BNP i 2014 og 1,2 % af BNP i 2015. Ifølge henstillingen skulle Polen desuden konsekvent gennemføre de allerede annoncerede og vedtagne foranstaltninger og supplere dem med foranstaltninger til at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2015. Polen fik en frist til den 15. april 2014 til at rapportere om de foranstaltninger, der var truffet for at efterkomme denne henstilling.

(5)	Kommissionen konkluderede den 2. juni 2014, at der på det tidspunkt ikke var behov for yderligere skridt som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

(6)

I overensstemmelse med artikel 4 i protokol nr. 12 om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til TEUF, er det Kommissionen, som skal tilvejebringe de data, der skal benyttes til gennemførelse af proceduren. Som led i gennemførelsen af denne protokol skal medlemsstaterne indberette oplysninger om det offentlige underskud og den offentlige gæld og andre relaterede variabler to gange årligt, nemlig inden den 1. april og inden den 1. oktober, jf. artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 (6).

(7)

Ophævelse af en afgørelse om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, skal ske ved en afgørelse vedtaget af Rådet på basis af de indberettede oplysninger. En afgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud bør desuden alene ophæves, hvis Kommissionens prognoser viser, at underskuddet ikke vil overstige tærsklen på 3 % af BNP i løbet af prognoseperioden (7) og gældskvoten stemmer overens med det fremadrettede element i gældsbenchmarket.

(8)	I overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten bør der endvidere tages hensyn til systemiske pensionsreformer med indførelse af et flersøjlesystem, der omfatter en obligatorisk, fuldt finansieret søjle.

(9)

På basis af de data, som Kommissionen (Eurostat) har fremlagt i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EF) nr. 479/2009 efter indberetningen fra Polen i april 2015, og på grundlag af konvergensprogrammet for 2015 og Kommissionens forårsprognose fra 2015 kan der drages følgende konklusioner:

—

I 2014 var det samlede offentlige underskud på 3,2 % af BNP. Da størrelsen af dette underskud må anses for at ligge tæt på referenceværdien, og Polens gældskvote vedvarende har ligget under referenceværdien på 60 % af BNP, opfylder Polen betingelserne angående systemiske pensionsreformer i artikel 2, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1467/97. Den systemiske pensionsreform, der blev iværksat i Polen i 1999, er blevet tilbageført ved en lov vedtaget i december 2013. Efter denne tilbageførsel blev en del af midlerne i de private, fuldt finansierede pensionsfonde (anden søjle i det polske pensionssystem) overført til det offentlige socialsikringssystem (første søjle i det polske pensionssystem). Desuden har pensionssystemets anden søjle mistet sin universelle dækning, idet det ikke længere er obligatorisk at bidrage til den. 2013-loven bragte dermed den systemiske karakter af 1999-reformen til ophør. Men frem til udgangen af juli 2014 gik alle socialsikringsbidrag dog fortsat til den anden søjle. Disse bidrag er nettoomkostninger ved den systemiske pensionsreform fra 1999, som der skal tages hensyn til ved vurderingen af det uforholdsmæssigt store underskud. De samlede direkte nettoomkostninger for perioden januar-juli 2014 anslås til 0,4 % af BNP og giver således en tilstrækkelig forklaring på, at det samlede offentlige underskud i 2014 lå over traktatens referenceværdi på 3 % af BNP.

—

Ifølge konvergensprogrammet, som den polske regering fremlagde den 30. april 2015, vil underskuddet være reduceret til 2,7 % af BNP i 2015 og til 2,3 % af BNP i 2016. Ifølge Kommissionens forårsprognose fra 2015 vil underskuddet være på 2,8 % af BNP i 2015 og — med uændret politik — på 2,6 % af BNP i 2016. Underskuddet forventes således at forblive under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i løbet af prognoseperioden.

—	Kommissionen skønner, at den strukturelle saldo, dvs. den konjunkturkorrigerede offentlige saldo uden engangs- og andre midlertidige foranstaltninger, i 2014 blev forbedret med 0,9 %.

—	Den offentlige bruttogæld udgjorde i 2014 50,1 %. Ifølge Kommissionens forårsprognose fra 2015 vil den offentlige bruttogæld udgøre 50,9 % af BNP i 2015 og 50,8 % af BNP i 2016 og dermed ligge under referenceværdien på 60 % af BNP.

(10)

Fra 2015, altså året efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, er Polen underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpakken og bør i et rimeligt tempo nærme sig landets mellemfristede budgetmålsætning, herunder overholdelse af udgiftsmålet. Ifølge Kommissionens forårsprognose fra 2015 vil den strukturelle saldo baseret på en antagelse om en uændret politik blive forbedret med 0,2 % af BNP i både 2015 og 2016. Ud fra en samlet vurdering ventes Polen at opnå den nødvendige tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2015 med en nettoudgiftsvækst, der ligger under benchmarket, men samtidig er der risiko for en vis afvigelse fra den nødvendige tilpasning i 2016, idet den strukturelle tilpasning ikke vil være helt tilstrækkelig i 2016, og der vil derfor være behov for yderligere foranstaltninger i det år.

(11)	I overensstemmelse med artikel 126, stk. 12, i TEUF skal en rådsafgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud ophæves, når det uforholdsmæssigt store underskud i den pågældende medlemsstat efter Rådets opfattelse er blevet korrigeret.

(12)	Efter Rådets opfattelse er det uforholdsmæssigt store underskud i Polen blevet korrigeret, og beslutning 2009/589/EF bør derfor ophæves.

(13)

Rådet erindrer om, at det ydelsesbaserede offentlige pensionssystem blev erstattet med et bidragsbaseret system med tre søjler ved den systemiske pensionsreform i 1999. Hovedformålet med denne reform var at gøre det polske pensionssystem mere bæredygtigt, især i lyset af de store demografiske udfordringer, Polen står overfor. Med tilbageførslen af den systemiske reform ved udgangen af 2013 fik den første, offentlige søjle igen større betydning, men i modsætning til den anden søjle er den første søjle ikke fuldt finansieret, men et teoretisk bidragsbaseret system. Selv om tilbageførslen af den systemiske reform fra 1999 på kort sigt lettede noget af presset på Polens budget, har den ikke forbedret de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, da de kortsigtede fordele ved øgede bidrag og lavere rentebetalinger vil blive udlignet af højere pensionsudbetalinger fra den offentlige pensionssøjle i fremtiden. Som helhed indebærer tilbageførslen af den systemiske pensionsreform fra 1999 på længere sigt visse risici for Polens offentlige finanser —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ud fra en samlet vurdering kan det konkluderes, at situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Polen er blevet korrigeret.

Artikel 2

Beslutning 2009/589/EF ophæves herved.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Republikken Polen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 19. juni 2015.

På Rådets vegne

J. REIRS

Formand

(1) Rådets beslutning 2009/589/EF af 7. juli 2009 om et uforholdsmæssigt stort underskud i Polen (EUT L 202 af 4.8.2009, s. 46).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6).

(3) Rådets henstilling af 21. juni 2013 med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Polen til ophør.

(4) Rådets afgørelse 2013/758/EU af 10. december 2013 om konstatering af, at Polen ikke har truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets henstilling af 21. juni 2013 (EUT L 335 af 14.12.2013, s. 46).

(5) Rådets henstilling af 2. december 2013 med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Polen til ophør.

(6) Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 af om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1).

(7) I overensstemmelse med »Specifikationer om gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten og retningslinjer for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form« af 3. september 2012. Se også: http://ec.europa.eu/economy_finance/economic_governance/sgp/pdf/coc/code_of_conduct_en.pdf

30.6.2015

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/40

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/1027

af 23. juni 2015

om ordningen for udstationerede eksperter i Generalsekretariatet for Rådet og om ophævelse af afgørelse 2007/829/EF

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 240, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Udstationering af eksperter kan være nyttigt for Generalsekretariatet for Rådet (»generalsekretariatet«) i dets opgave med at bistå Det Europæiske Råd og Rådet i overensstemmelse med henholdsvis artikel 235, stk. 4, og artikel 240, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), idet generalsekretariatet får adgang til de pågældende eksperters faglige viden og erfaring på højt niveau, særlig på områder, hvor der ikke umiddelbart er en sådan ekspertise til rådighed i generalsekretariatet.

(2)	Udvekslingen af faglig erfaring og viden om europæiske politikker bør støttes gennem midlertidig ansættelse af eksperter fra medlemsstaternes offentlige sektorer (»udstationerede nationale eksperter«) eller fra offentlige mellemstatslige organisationer (»IGO'er«).

(3)	Det er tanken, at udstationerede nationale eksperter under deres udstationering i generalsekretariatet indhenter viden, som vil hjælpe dem i udførelsen af deres arbejdsopgaver under fremtidige formandskaber for Rådet.

(4)	Eksperternes rettigheder og pligter bør sikre, at disse udelukkende udfører deres opgaver under hensyntagen til generalsekretariatets interesser.

(5)	Da eksperternes arbejde er af tidsbegrænset karakter, og de har en særlig status, bør de ikke handle på generalsekretariatets vegne, hvor dette handler som offentligretligt organ som fastlagt i traktaterne, dog med de undtagelser, der er fastsat i denne afgørelse.

(6)	Der bør fastsættes ansættelsesvilkår for eksperter, som bør gælde, uanset hvor budgetmidlerne til dækning af udgifterne kommer fra.

(7)	Eftersom den ordning, der fastsættes i denne afgørelse, bør erstatte den, der er fastsat i Rådets afgørelse 2007/829/EF (1), bør nævnte afgørelse ophæves, idet den dog fortsat skal finde anvendelse på de udstationeringer, der er i kraft på tidspunktet for nærværende afgørelses ikrafttræden.

(8)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 (2) ændrede vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (»tjenestemandsvedtægten«), særlig arbejdsvilkår, ferie og orlov samt beregning af tillæg som fastsat i bilag VII dertil —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde

1. Den ordning, der fastsættes i denne afgørelse, gælder for eksperter, der opfylder betingelserne i artikel 2 og udstationeres til generalsekretariatet i Det Europæiske Råds og Rådets interesse, og som er enten:

Udstationerede nationale eksperter, herunder eksperter, der udstationeres:

i)	af medlemsstaternes offentlige administration på nationalt eller regionalt plan

ii)

med generalsekretariatets tilladelse fra sag til sag fra en anden arbejdsgiver end en medlemsstats offentlige administration på nationalt eller regionalt niveau, hvis generalsekretariatets interesser berettiger, at der hentes specifik ekspertise ind som en midlertidig foranstaltning, forudsat at arbejdsgiveren:

—	er et uafhængigt universitet eller en uafhængig forskningsorganisation, som ikke søger at skabe overskud til omfordeling, eller

—	udgør en del af den offentlige sektor som defineret i denne arbejdsgivers nationale ret.

Udstationerede nationale eksperter kan udstationeres omkostningsfrit.

b)	Eksperter, der udstationeres omkostningsfrit af en offentlig mellemstatslig organisation (»IGO«) (med undtagelse af EU-organer som omhandlet i tjenestemandsvedtægtens artikel 1a, stk. 2), i tilfælde, hvor der kræves overførsel af specifik viden eller ekspertise.

2. Artikel 18, 19 og 20 finder ikke anvendelse på eksperter, der udstationeres omkostningsfrit.

Artikel 2

Udstationeringsbetingelser

Eksperter skal for at kunne udstationeres til generalsekretariatet:

1)	have arbejdet for deres arbejdsgiver som fastansat eller kontraktansat i mindst 12 måneder forud for deres udstationering

2)	forblive i arbejdsgiverens tjeneste i hele udstationeringsperioden

have mindst tre års fuldtidserfaring med administrative, videnskabelige, tekniske, rådgivningsmæssige eller tilsynsmæssige opgaver, der er relevante for udførelsen af de opgaver, de bliver tildelt; før udstationeringen tilsender arbejdsgiveren generalsekretariatet en redegørelse for ekspertens beskæftigelse i de foregående 12 måneder

være statsborgere i en medlemsstat

uanset første afsnit kan eksperter, som ikke er statsborgere i en medlemsstat, udstationeres af en IGO; i sådanne særlige tilfælde sørger generalsekretariatet for, at der ikke er nogen interessekonflikt, og at uafhængigheden af og sammenhængen i generalsekretariatets politikker og aktiviteter sikres

5)	have et indgående kendskab til et officielt EU-sprog og tilfredsstillende kendskab til et andet sprog for at kunne udføre deres opgaver.

Artikel 3

Udvælgelsesprocedure

1. Eksperter udvælges efter en åben og gennemsigtig procedure, som nærmere fastlægges i overensstemmelse med artikel 32.

Med forbehold af artikel 2, stk. 4, sker udstationering af eksperter på bredest muligt geografisk grundlag blandt medlemsstaternes statsborgere. Medlemsstaterne og generalsekretariatet samarbejder for at sikre, så vidt det overhovedet er muligt, ligelig ansættelse af mænd og kvinder og overholdelse af princippet om lige muligheder for mænd og kvinder.

2. En indkaldelse af interessetilkendegivelser sendes til medlemsstaternes faste repræsentationer eller IGO'en, som det måtte være hensigtsmæssigt. Indkaldelsen indeholder beskrivelsen af stillingerne, udvælgelseskriterierne og fristen for indgivelse af ansøgninger.

3. Alle ansøgninger indsendes til generalsekretariatet via medlemsstaternes faste repræsentationer eller IGO'ens afdeling for menneskelige ressourcer.

4. I ganske særlige og behørigt begrundede tilfælde kan generalsekretariatet i Det Europæiske Råds interesse beslutte, at en ekspert udvælges uden at følge udvælgelsesprocedurerne i stk. 1, 2 og 3.

5. Udstationeringen af eksperter sker med respekt af generalsekretariatets specifikke behov og budgetmæssige kapacitet.

6. Generalsekretariatet opretter en individuel sagsmappe for eksperten. Denne sagsmappe indeholder de relevante administrative oplysninger.

Artikel 4

Administrativ udstationeringsprocedure

1. Udstationering kommer i stand ved brevveksling mellem generaldirektøren for administrationen i generalsekretariatet og den pågældende medlemsstats faste repræsentation eller IGO'en, hvor det måtte være relevant. Den faste repræsentation underrettes også om udstationering fra IGO'er af statsborgere fra egen medlemsstat. Udstationeringsstedet og den ansættelsesgruppe, som eksperten skal tilhøre (AD eller AST som defineret i tjenestemandsvedtægten), angives i brevvekslingen. I brevvekslingen anføres også ekspertens overordnede i det generaldirektorat eller direktorat eller i den enhed eller afdeling, hvortil eksperten udstationeres, og en detaljeret beskrivelse af de arbejdsopgaver, eksperten skal udføre. En kopi af de bestemmelser, der gælder for eksperten, vedlægges denne brevveksling.

2. Omkostningsfri kortvarig udstationering af eksperter som omhandlet i kapitel IV kan tillades fra sag til sag. Denne tilladelse tager hensyn til ekspertens rekrutteringssted, det generaldirektorat, som eksperten udstationeres til, den geografiske balance, jf. artikel 3, stk. 1, andet afsnit, og de tilbudte opgaver.

Artikel 5

Udstationeringsperioden

1. Udstationeringsperioden er mindst seks måneder og højst to år. Den kan fornys en eller flere gange; den samlede periode må dog ikke være på over fire år.

I ganske særlige tilfælde kan generaldirektøren for administrationen i generalsekretariatet dog på anmodning af den relevante generaldirektør i generalsekretariatet og efter forudgående aftale med arbejdsgiveren give tilladelse til en eller flere forlængelser af udstationeringen i op til yderligere to år ud over den periode på højst fire år, der er omhandlet i første afsnit.

2. Udstationeringsperioden fastsættes indledningsvist i den i artikel 4, stk. 1, omhandlede brevveksling. Den samme procedure gælder ved fornyelse eller forlængelse af udstationeringsperioden.

3. En ekspert, som tidligere har været udstationeret til generalsekretariatet, kan udstationeres på ny på følgende betingelser:

a)	eksperten opfylder fortsat udstationeringsbetingelserne i artikel 2

der er forløbet en periode på mindst seks år fra den foregående udstationeringsperiodes udløb, inklusive eventuelle fornyelser og forlængelser, eller en eventuel efterfølgende ansættelseskontrakt med generalsekretariatet.

Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at generalsekretariatet kan ansætte en ekspert, inden der er gået seks år efter den foregående udstationeringsperiodes udløb, hvis ekspertens foregående udstationeringsperiode, inklusive eventuelle fornyelser og forlængelser, var på under seks år, men i dette tilfælde kan den nye udstationeringsperiode ikke være længere end den resterende del af den sidstnævnte periode på seks år.

Artikel 6

Arbejdsgiverens forpligtelser

I hele udstationeringsperioden skal ekspertens arbejdsgiver fortsat:

1)	betale ekspertens løn

2)	være ansvarlig for alle ekspertens sociale rettigheder, navnlig social sikring, forsikring og pension, og

med forbehold af artikel 10, stk. 2, litra d), opretholde ekspertens administrative status som enten fastansat tjenestemand eller kontraktansat og underrette generaldirektøren for administrationen i generalsekretariatet om ændringer i ekspertens administrative status som enten fastansat tjenestemand eller kontraktansat.

Artikel 7

Opgaver

1. Eksperter bistår generalsekretariatets tjenestemænd og øvrige ansatte og udfører de arbejdsopgaver, der bliver dem tildelt.

De opgaver, som eksperten skal udføre, fastlægges efter fælles aftale mellem generalsekretariatet og arbejdsgiveren:

a)	under hensyntagen til interesserne i den tjenestegren i generalsekretariatet, som eksperten udstationeres til, og

b)	under hensyntagen til ekspertens kvalifikationer.

2. Arbejdsopgaver, der tildeles en ekspert, kan blandt andet omfatte analyser, undersøgelser, videndeling mellem administrationer, projektstyring og bistand til generalsekretariatets grupper og forberedende komitéer og udvalg.

Uanset stk. 1, første afsnit, og dette stykkes første afsnit, kan generalsekretæren på forslag af generaldirektøren for den tjenestegren, som eksperten er tilknyttet, overdrage specifikke opgaver til eksperten og pålægge eksperten at deltage i en eller flere specifikke tjenesterejser efter at have sikret sig, at der ikke er interessekonflikter.

3. Eksperter deltager kun i tjenesterejser og møder:

a)	som ledsager af en af generalsekretariatets tjenestemænd eller øvrige ansatte, eller

b)	hvis den pågældende er alene, udelukkende som observatør eller med henblik på information.

En ekspert kan ikke forpligte generalsekretariatet udadtil, medmindre den pågældende af generaldirektøren for den pågældende tjenestegren i generalsekretariatet har fået et særligt mandat i overensstemmelse med bestemmelserne for gennemførelse af denne afgørelse.

4. Kun generalsekretariatet kan godkende resultatet af det arbejde, som eksperten har udført.

5. De pågældende tjenestegrene i generalsekretariatet, ekspertens arbejdsgiver og eksperten sørger så vidt muligt for at undgåenhver aktuel eller potentiel interessekonflikt i forbindelse med ekspertens opgaver under udstationeringen. Derfor oplyser generalsekretariatet i rimelig tid eksperten og dennes arbejdsgiver om de planlagte opgaver og anmoder begge parter om skriftligt at bekræfte, at de ikke ser nogen grund til, at eksperten ikke skulle kunne få disse opgaver tildelt.

Eksperten anmodes navnlig om at afgive erklæring om enhver potentiel konflikt mellem ekspertens familiemæssige forhold (særlig de nærmeste familiemedlemmers eller den udvidede families erhvervsaktiviteter eller ekspertens egne eller familiemedlemmers vigtigste finansielle interesser) og de planlagte arbejdsopgaver under udstationeringen.

Arbejdsgiveren og eksperten forpligter sig til at meddele generalsekretariatet enhver ændret omstændighed i løbet af udstationeringen, der kan give anledning til interessekonflikter.

6. Når generalsekretariatet er af den opfattelse, at de arbejdsopgaver, der skal overdrages eksperten, kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger, sikkerhedsgodkendes denne inden udstationeringen.

7. Hvis bestemmelserne i denne artikels stk. 2, 3 og 5 ikke overholdes, kan generalsekretariatet afslutte ekspertens udstationering, jf. artikel 10, stk. 2, litra c).

Artikel 8

Eksperternes rettigheder og pligter

1. I udstationeringsperioden handler eksperten med integritet. Navnlig:

skal eksperten udføre sine tildelte opgaver og i øvrigt udelukkende have Det Europæiske Råds og Rådets interesser for øje

eksperten må under udførelsen af sine opgaver især ikke modtage instrukser fra eller udføre aktiviteter for sin arbejdsgiver, for nogen regering eller for andre personer, private virksomheder eller offentlige organer

b)	skal eksperten afholde sig fra enhver handling og især enhver offentlig meningstilkendegivelse, som kan sætte vedkommendes stilling i generalsekretariatet i et dårligt lys

c)	skal en ekspert, der under udøvelsen af sine opgaver anmodes om at tage stilling til behandlingen eller udfaldet af et spørgsmål, som eksperten har en personlig interesse i, hvilket vil kunne anfægte dennes uafhængighed, informere sin overordnede herom

må eksperten hverken alene eller i samarbejde med andre offentliggøre eller lade offentliggøre nogen tekst, som vedrører Unionens virksomhed, uden først at have indhentet tilladelse hertil på de betingelser og efter de regler, der gælder herfor i generalsekretariatet. Denne tilladelse kan kun nægtes, hvis den påtænkte offentliggørelse er af en sådan art, at Unionens interesser sættes på spil

e)	tilhører alle rettigheder til det arbejde, der er udført af eksperten som led i udførelsen af ekspertens opgaver, generalsekretariatet

f)	skal eksperten tage bopæl på udstationeringsstedet eller i en afstand derfra, som er forenelig med behørig udførelse af de tildelte opgaver

g)	bistår og rådgiver eksperten den overordnede, som vedkommende er tilknyttet, og er over for sin overordnede ansvarlig for udførelsen af de opgaver, som vedkommende pålægges.

2. Under og efter udstationeringsperioden udviser eksperten størst mulig diskretion med hensyn til de sagsforhold og oplysninger, eksperten har fået kendskab til under udøvelsen af eller i forbindelse med udøvelsen af sine opgaver. Eksperten må ikke på nogen måde videregive dokumenter eller oplysninger, som ikke allerede på lovligt vis er gjort offentligt tilgængelige, til ubeføjede personer eller anvende disse til personlige formål.

3. Ved udstationeringens afslutning er eksperten fortsat forpligtet til at handle med integritet og diskretion ved varetagelse af nye opgaver og ved accept af visse stillinger eller fordele.

Derfor skal eksperten i en periode på tre år efter udstationeringsperioden straks informere generalsekretariatet om de pligter og opgaver, som kan give anledning til interessekonflikter i forhold til de arbejdsopgaver, som eksperten varetog i udstationeringsperioden.

4. Eksperten er underlagt generalsekretariatets gældende sikkerhedsbestemmelser, herunder databeskyttelsesreglerne og generalsekretariatets netværksbeskyttelsesregler. Eksperten er også underlagt reglerne for beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

5. Hvis bestemmelserne i denne artikels stk. 1, 2 og 4 ikke overholdes i udstationeringsperioden, kan generalsekretariatet afslutte udstationeringen, jf. artikel 10, stk. 2, litra c).

6. Eksperten underretter straks skriftligt sin overordnede, hvis vedkommende i løbet af udstationeringsperioden bliver opmærksom på forhold, som giver anledning til at formode:

a)	at der eventuelt finder ulovlige handlinger sted, herunder svig eller korruption til skade for Unionens interesser, eller

b)	adfærd i forbindelse med udførelsen af arbejdsopgaver, som kan udgøre en alvorlig tilsidesættelse af forpligtelserne for tjenestemænd i Unionen eller for eksperter.

Dette stykke gælder også, hvis der er tale om en alvorlig tilsidesættelse af en tilsvarende forpligtelse, der påhviler et medlem af en institution eller enhver anden person, som er i en institutions tjeneste eller udfører arbejde for denne.

7. Hvis den overordnede modtager underretning som omhandlet i denne artikels stk. 6, skal denne træffe de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 22a, stk. 2, i tjenestemandsvedtægten. Artikel 22a, 22b og 22c i tjenestemandsvedtægten finder anvendelse på den overordnede i henhold til artikel 4, stk. 1, i nærværende afgørelse. Disse bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på den berørte ekspert for at sikre, at ekspertens rettigheder respekteres.

Artikel 9

Suspension af udstationeringen

1. Efter skriftlig anmodning fra eksperten eller arbejdsgiveren og med sidstnævntes samtykke kan generalsekretariatet give tilladelse til suspension af en udstationering og fastsætte betingelserne herfor. Under en suspension:

a)	udbetales de i artikel 19 omhandlede godtgørelser ikke

b)	godtgøres de i artikel 20 omhandlede omkostninger kun, hvis suspensionen sker efter generalsekretariatets ønske.

2. Generalsekretariatet underretter arbejdsgiveren og den berørte medlemsstats faste repræsentation.

Artikel 10

Afslutning af udstationeringen

1. Med forbehold af stk. 2 kan udstationeringen afsluttes på anmodning af generalsekretariatet eller arbejdsgiveren med et varsel på tre måneder. Den kan ligeledes afsluttes på ekspertens anmodning med samme varsel og med forbehold af arbejdsgiverens og generalsekretariatets godkendelse.

2. Under visse særlige omstændigheder kan udstationeringen afsluttes uden varsel:

a)	af arbejdsgiveren, hvis dennes væsentlige interesser kræver det

b)	hvis generalsekretariatet og arbejdsgiveren begge kan tiltræde dette, efter at eksperten har forelagt dem en anmodning herom, når dennes væsentlige personlige eller faglige interesser kræver det

c)	af generalsekretariatet, hvis eksperten ikke overholder de forpligtelser, der påhviler denne i henhold til nærværende afgørelse; eksperten skal forinden have lejlighed til at fremsætte sine kommentarer;

d)	af generalsekretariatet i tilfælde af, at ekspertens administrative status som fastansat tjenestemand eller kontraktansat hos arbejdsgiveren ophører eller ændres. Eksperten skal forinden have lejlighed til at fremsætte sine kommentarer.

3. Hvis udstationeringen afsluttes i medfør af stk. 2, litra c), underretter generalsekretariatet straks arbejdsgiveren og den berørte medlemsstats faste repræsentation.

KAPITEL II

ARBEJDSVILKÅR

Artikel 11

Social sikring

1. Før udstationeringsperioden påbegyndes, attesterer arbejdsgiveren over for generalsekretariatet, at eksperten i hele udstationeringsperioden vil være omfattet af de sociale sikringsbestemmelser, der gælder for medlemsstatens offentlige administration eller IGO'en, hvor eksperten er ansat. Med henblik herpå fremsender medlemsstatens offentlige administration den attest, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (3) (»personbåret dokument A1«), til generalsekretariatet. IGO'en fremsender en attest, der svarer til »personbåret dokument A1«, til generalsekretariatet, og den påviser, at udgifter til sundhedspleje i udlandet kan afholdes i henhold til de gældende sociale sikringsbestemmelser.

2. Eksperten er fra udstationeringens start omfattet af generalsekretariatets ulykkesforsikring. Generalsekretariatet udleverer et eksemplar af forsikringsvilkårene til eksperten den dag, den pågældende henvender sig til den ansvarlige tjenestegren i Generaldirektoratet for Administration for at opfylde formaliteterne i forbindelse med udstationeringen.

3. Hvis eksperten deltager i en tjenesterejse i medfør af artikel 7, stk. 3, og artikel 29, hvor der er behov for en supplerende eller specifik forsikring, afholdes udgifterne hertil af generalsekretariatet.

Artikel 12

Arbejdstid

1. Eksperten er omfattet af de i generalsekretariatet gældende regler for arbejds- og flekstid afhængigt af kravene til den stilling, som eksperten tildeles i generalsekretariatet.

2. Eksperten arbejder på fuld tid i hele udstationeringsperioden. På begrundet anmodning fra et generaldirektorat kan generalsekretariatet give en ekspert tilladelse til at arbejde på deltid efter aftale med arbejdsgiveren, såfremt det er foreneligt med generalsekretariatets interesser.

3. Hvis der gives tilladelse til deltidsarbejde, arbejder eksperten mindst halvdelen af den normale arbejdstid.

4. En ekspert kan modtage de godtgørelser i forbindelse med skifteholds- eller turnus- eller rådighedstjeneste, som gælder i generalsekretariatet.

Artikel 13

Fravær på grund af sygdom eller ulykke

1. Ved fravær på grund af sygdom eller ulykke giver en ekspert så hurtigt som muligt sin overordnede meddelelse herom og oplyser samtidig sin aktuelle adresse. Ved fravær i mere end tre på hinanden følgende dage skal eksperten aflevere en lægeerklæring og kan underkastes en lægeundersøgelse foranstaltet af generalsekretariatet.

2. Hvis fravær på grund af sygdom eller ulykke på højst tre dage over en periode på tolv måneder overstiger tolv dage, skal eksperten aflevere en lægeerklæring for ethvert nyt fravær på grund af sygdom eller ulykke.

3. Hvis fraværet på grund af sygdom eller ulykke er på over en måned eller længere end den periode, hvori eksperten har gjort tjeneste, idet kun den længste af disse to perioder tages i betragtning, ophører udbetaling af de i artikel 19, stk. 1 og 2, omhandlede godtgørelser automatisk. Dette stykke gælder ikke ved sygdom i forbindelse med graviditet. Fravær på grund af sygdom eller ulykke må ikke vare længere end den pågældende persons udstationering.

4. En ekspert, som bliver offer for en ulykke i forbindelse med arbejdet under udstationeringen, modtager dog fortsat den fulde godtgørelse, der er omhandlet i artikel 19, stk. 1 og 2, i hele den periode, vedkommende er uarbejdsdygtig, indtil udstationeringsperiodens udløb.

Artikel 14

Årlig ferie, særlig tjenestefrihed og fridage

1. Med forbehold af særlige bestemmelser i denne afgørelse er eksperten underlagt de gældende regler i generalsekretariatet med hensyn til årlig ferie, særlig tjenestefrihed og fridage.

2. Den tjenestegren, eksperten er tilknyttet, skal på forhånd give tilladelse til ferien.

3. På begrundet anmodning fra arbejdsgiveren kan generalsekretariatet tildele indtil to dages yderligere særlig tjenestefrihed i en tolvmåneders periode. Anmodningerne vurderes fra sag til sag.

4. De feriedage, der ikke er afholdt ved udstationeringsperiodens udløb, fortabes.

5. En ekspert, der er udstationeret for en periode på under seks måneder, kan efter begrundet anmodning indrømmes særlig tjenestefrihed efter beslutning truffet af generaldirektøren for den tjenestegren, vedkommende er tilknyttet. Denne særlige tjenestefrihed må ikke overstige tre dage i hele udstationeringsperioden., Tjenestegrenens generaldirektør hører inden indrømmelse af en sådan tjenestefrihed generaldirektøren for administrationen.

Artikel 15

Særlig tjenestefrihed til uddannelse

Denne artikel finder anvendelse på eksperter, som er udstationeret i en periode på seks måneder eller mere.

Uanset artikel 14, stk. 3, kan generalsekretariatet efter behørig begrundet anmodning fra arbejdsgiveren indrømme yderligere særlig tjenestefrihed med henblik på uddannelse i arbejdsgiverens regi af eksperten med henblik på dennes reintegrering. De i artikel 19 omhandlede godtgørelser udbetales ikke under denne yderligere særlige tjenestefrihed.

Artikel 16

Barselsorlov og fædreorlov

1. Eksperter er underlagt de gældende regler i generalsekretariatet med hensyn til barselsorlov og fædreorlov.

2. Når der i henhold til arbejdsgiverens nationale ret er fastsat en længere barselsorlov, kan udstationeringen på ekspertens anmodning og efter forudgående aftale med arbejdsgiveren suspenderes i den periode, der går ud over den barselsorlov, der tildeles af generalsekretariatet. Hvis det er i generalsekretariatets interesse, forlænges udstationeringen i så fald med en periode svarende til suspensionen.

3. Uanset stk. 1 kan eksperten efter forudgående aftale med arbejdsgiveren anmode om en suspension af udstationeringen, som omfatter hele barselsorloven. Hvis det er i generalsekretariatets interesse, forlænges udstationeringen i så fald med en periode svarende til suspensionen.

4. Stk. 2 og 3 finder også anvendelse ved adoption.

Artikel 17

Forvaltning og kontrol

Generalsekretariatets Generaldirektorat for Administration og det generaldirektorat eller den tjenestegren, som eksperten er tilknyttet, er ansvarlige for forvaltningen af og kontrollen med arbejdstid og fravær i overensstemmelse med de regler og procedurer, der gælder i generalsekretariatet.

KAPITEL III

GODTGØRELSER OG UDGIFTER

Artikel 18

Beregning af godtgørelser og rejseudgifter

1. Med henblik på denne afgørelse fastsættes den udstationerede nationale eksperts rekrutteringssted, udstationeringssted og tilbagesendelsessted af generalsekretariatet på baggrund af stedernes geografiske position (breddegrad og længdegrad), som fastlagt af generalsekretariatets ansættelsesmyndighed i en hertil egnet database.

2. Den geografiske afstand, som omhandlet i artikel 19 og 20 i denne afgørelse, mellem udstationeringsstedet og rekrutterings- eller tilbagesendelsesstedet bestemmes af storcirkelafstanden mellem de to steder i henhold til deres bredde- og længdegrader baseret på WGS 84-koordinatsystemet (World Geodetic System 1984).

3. I denne afgørelse forstås

a)	rekrutteringsstedet som det sted, hvor den udstationerede nationale ekspert arbejdede for sin arbejdsgiver inden udstationeringen

b)	udstationeringsstedet som Bruxelles

c)	tilbagesendelsesstedet som det sted, hvor den udstationerede nationale ekspert skal udøve sin hovedbeskæftigelse efter afslutningen af udstationeringen.

Rekrutteringsstedet fastsættes i den i artikel 4, stk. 1, omhandlede brevudveksling. Tilbagesendelsesstedet fastsættes på grundlag af en erklæring fra arbejdsgiveren.

4. Med henblik på denne artikel tages forhold i forbindelse med arbejde, der udføres af en udstationeret national ekspert for en anden medlemsstat end den, hvor udstationeringsstedet er beliggende, eller for en IGO, tages ikke i betragtning.

Artikel 19

Godtgørelser

1. En udstationeret national ekspert har i hele udstationeringsperioden ret til dagpenge, der tildeles efter samme kriterier som udlandstillægget for tjenestemænd, jf. artikel 4 i bilag VII til tjenestemandsvedtægten. Er disse kriterier opfyldt, udgør dagpengene 128,67 EUR. I modsat fald udgør de 32,18 EUR.

2. En udstationeret national ekspert har i udstationeringsperioden ret til en ekstra månedlig godtgørelse, der udbetales i henhold til nedenstående tabel:

Geografisk afstand mellem rekrutteringssted og udstationeringssted (i km)	Beløb i EUR
0-150	0,00
> 150	82,70
> 300	147,03
> 500	238,95
> 800	385,98
> 1 300	606,55
> 2 000	726,04

3. Godtgørelserne i denne artikels stk. 1 og 2 er også beregnet til at dække den udstationerede nationale eksperts flytteudgifter og de årlige rejseudgifter under udstationeringen. De udbetales for perioder med tjenesterejse, årlig ferie, barselsorlov, fædreorlov eller adoptionsorlov, særlig tjenestefrihed og fridage, som er bevilges af generalsekretariatet, jf. dog artikel 14, 15 eller 16. Hvis der gives tilladelse til deltidsarbejde, er den udstationerede nationale ekspert berettiget til forholdsmæssigt reducerede godtgørelser.

4. Ved udstationeringens start får en udstationeret national ekspert udbetalt et forskudsbeløb svarende til dagpenge for de første 75 dage i form af et engangsbeløb, hvorved retten til yderligere dagpenge ophører i denne periode. Hvis udstationeringen afsluttes inden udløbet af de 75 dage, er den udstationerede nationale ekspert forpligtet til at tilbagebetale et beløb, der svarer til den resterende del af nævnte periode.

5. Ved den brevveksling, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, underretter arbejdsgiveren generalsekretariatet om enhver udbetaling svarende til den i denne artikels stk. 1 og 2 omhandlede udbetaling, som den udstationerede nationale ekspert modtager. Disse udbetalinger fratrækkes de tilsvarende godtgørelser, der udbetales af generalsekretariatet til den udstationerede nationale ekspert.

6. Den ajourføring af vederlag og godtgørelser, der vedtages i medfør af artikel 65 og bilag XI til tjenestemandsvedtægten, gælder automatisk for den månedlige godtgørelse og dagpengene i måneden efter deres vedtagelse uden tilbagevirkende kraft. Efter tilpasningen offentliggøres de nye beløb i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 20

Rejseudgifter

1. Den udstationerede nationale ekspert har ret til en standardgodtgørelse af sine egne rejseudgifter ved begyndelsen af udstationeringen.

2. Standardgodtgørelsen baseres på et tillæg for hver kilometer af den geografiske afstand mellem rekrutteringsstedet og udstationeringsstedet. Godtgørelsen pr. kilometer fastsættes i overensstemmelse med artikel 7 i bilag VII til tjenestemandsvedtægten.

3. Den udstationerede nationale ekspert har ved udstationeringens udløb ret til at få godtgjort sine rejseudgifter til tilbagesendelsesstedet. Der kan ikke godtgøres et beløb, der er højere end det, den udstationerede nationale ekspert ville have ret til ved tilbagevenden til rekrutteringsstedet.

4. Rejseudgifterne for den udstationerede nationale eksperts familiemedlemmer godtgøres ikke.

Artikel 21

Tjenesterejser og udgifter i forbindelse med tjenesterejser

1. Eksperten kan sendes på tjenesterejse, jf. dog artikel 7, stk. 2 og 3.

2. Udgifter i forbindelse med tjenesterejser godtgøres i henhold til generalsekretariatets gældende bestemmelser.

Artikel 22

Uddannelse

Eksperten har ret til at deltage i de uddannelseskurser, der afholdes af generalsekretariatet, hvis det er i generalsekretariatets interesse. Der tages hensyn til ekspertens rimelige interesse, navnlig med henblik på det fremtidige karriereforløb efter udstationeringen, når der træffes beslutning om, hvorvidt den pågældende kan deltage i uddannelseskurser.

Artikel 23

Administrative bestemmelser

1. Eksperten henvender sig den første dag af sin udstationering til den ansvarlige tjenestegren i Generaldirektoratet for Administration for at opfylde de nødvendige administrative formaliteter. Eksperten tiltræder enten den 1. eller den 16. i måneden.

2. Generalsekretariatet foretager udbetaling i euro til en bankkonto, der er åbnet i en bank i Unionen.

KAPITEL IV

OMKOSTNINGSFRIE EXPERTER, DER ER KORTVARIGT UDSTATIONERET

Artikel 24

Omkostningsfri kortvarig udstationering af eksperter

1. En højt specialiseret ekspert kan kortvarigt udstationeres omkostningsfrit til generalsekretariatet for at løse specifikke opgaver for en periode på højst seks måneder, som kan forlænges i overensstemmelse med artikel 25, stk. 1.

Medmindre andet er aftalt mellem generalsekretariatet og den administration, der omkostningsfrit udstationerer eksperten kortvarigt, indebærer denne udstationering ikke, at generalsekretariatet udbetaler nogen godtgørelser eller dække nogen udgifter bortset fra dem, der er omhandlet i artikel 29, hvor det måtte være relevant.

2. Bestemmelserne i artikel 1-17, artikel 21-23 og 30-32 finder også anvendelse på nationale eksperter, der omkostningsfrit udstationeres kortvarigt, jf. dog artikel 25-29.

3. Med forbehold af artikel 8 skal eksperter, der omkostningsfrit er kortvarigt udstationeret, altid udvise en adfærd, som afspejler det forhold, at de er udstationeret til generalsekretariatet, og som aldrig må sætte deres stilling i generalsekretariatet i et dårligt lys.

Artikel 25

Fornyelse og forlængelse af omkostningsfri, kortvarig udstationering

1. Den periode, der er omhandlet i artikel 24, stk. 1, kan forlænges én gang med en periode på højst seks måneder. I ekstraordinære tilfælde kan generalsekretariatet dog beslutte at indrømme en forlængelse på over seks måneder.

2. Eksperter, der omkostningsfrit har været kortvarigt udstationeret, kan udstationeres til generalsekretariatet igen i overensstemmelse med bestemmelserne i denne afgørelse, forudsat at der er forløbet mindst et år mellem den foregående udstationeringsperiodes udløb og den nye udstationering.

3. I ganske særlige tilfælde kan den etårige periode, der er omhandlet i stk. 2, forkortes.

Artikel 26

Beskrivelse af opgaver

1. I den brevveksling, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, angives den person, der er ansvarlig i det generaldirektorat eller direktorat, den enhed eller anden afdeling, som den eksperten omkostningsfrit skal udstationeres til kortvarigt, og der gives en detaljeret beskrivelse af de opgaver, den pågældende skal løse.

2. En ekspert, der omkostningsfrit er udstationeret kortvarigt, modtager instrukser fra den ansvarlige person i henhold til stk. 1 om de bestemte opgaver, der skal udføres.

Artikel 27

Forsikring

Med forbehold af artikel 29 og uanset artikel 11, stk. 2 og 3, er en ekspert, der omkostningsfrit udstationeres kortvarigt, omfattet af generalsekretariatets ulykkesforsikring i tilfælde, hvor arbejdsgiverens forsikring ikke dækker den samme risiko.

Artikel 28

Arbejdsvilkår

1. Uanset artikel 12, stk. 2, andet punktum, arbejder en ekspert, der omkostningsfrit er udstationeret kortvarigt, udelukkende på fuld tid i udstationeringsperioden.

2. Artikel 12, stk. 4, finder ikke anvendelse på en ekspert, der omkostningsfrit er udstationeret kortvarigt.

3. Artikel 14, stk. 3 og 5, finder ikke anvendelse på en ekspert, der omkostningsfrit er udstationeret kortvarigt. Efter begrundet anmodning kan en ekspert, der omkostningsfrit er udstationeret kortvarigt, dog indrømmes særlig tjenestefrihed efter beslutning truffet af generaldirektøren for den tjenestegren, som den omkostningsfrit kortvarigt udstationerede ekspert er tilknyttet. Denne særlige tjenestefrihed må ikke overstige tre dage i hele udstationeringsperioden. Tjenestegrenens generaldirektør hører inden indrømmelse af en sådan tjenestefrihed generaldirektøren for administrationen.

Artikel 29

Tjenesterejser

1. En ekspert, der omkostningsfrit er udstationeret kortvarigt, deltager i tjenesterejser uden for udstationeringsstedet, modtager godtgørelse efter gældende regler for godtgørelse af tjenesterejser for tjenestemænd, medmindre der er aftalt en anden ordning mellem generalsekretariatet og arbejdsgiveren.

2. Hvis generalsekretariatet inden for rammerne af en tjenesterejse tegner en særlig højrisikoforsikring for tjenestemænd, udvides denne til også at dække en ekspert, der omkostningsfrit er udstationeret kortvarigt, og som deltager i samme tjenesterejse.

3. En ekspert, som omkostningsfrit er udstationeret kortvarigt, og som deltager i en tjenesterejse uden for EU's område, er underlagt generalsekretariatets gældende sikkerhedsordninger for sådanne tjenesterejser.

KAPITEL V

KLAGER

Artikel 30

Klager

En ekspert kan indgive en klage til den enhed i Generaldirektoratet for Administration, der er ansvarlig for klager og anmodninger i henhold til tjenestemandsvedtægten, over en retsakt, som er vedtaget af generalsekretæren for Rådet i henhold til denne afgørelse, og som er til skade for eksperten, med undtagelse af retsakter, der er en direkte følge af afgørelser truffet af arbejdsgiveren, uden at dette berører muligheden for efter udstationeringens begyndelse at indbringe klager på de betingelser og inden for de tidsfrister, der er fastsat i artikel 263 i TEUF.

Klagen skal indbringes inden for en frist på to måneder. Fristen løber fra den dag, hvor afgørelsen meddeles den berørte person, og i alle tilfælde senest den dag, hvor den pågældende modtager sådan meddelelse. Generaldirektøren for administrationen meddeler den berørte person en begrundet beslutning inden for en frist på fire måneder fra den dag, hvor klagen er fremsat. Har eksperten ikke har modtaget svar på klagen inden for denne frist, anses dette som en stiltiende afvisning af klagen.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 31

Afgivelse af oplysninger

Alle medlemsstaternes faste repræsentationer underrettes årligt om antallet af eksperter i generalsekretariatet. Sådanne oplysninger omfatter endvidere:

a)	nationalitet på eksperter, der er udstationeret fra en IGO, jf. artikel 2, stk. 4, andet afsnit

b)	eventuelle fravigelser af udvælgelsesproceduren i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4

c)	tildeling af alle eksperter

d)	enhver suspension og førtidig afslutning af eksperters udstationering, jf. artikel 9 og 10

e)	den årlige ajourføring af de udstationerede nationale eksperters godtgørelser i overensstemmelse med artikel 19.

Artikel 32

Delegation af beføjelser

Alle de beføjelser, der overdrages til generalsekretariatet i medfør af denne afgørelse, udøves af generalsekretæren for Rådet. Generalsekretæren for Rådet bemyndiges til at uddelegere en af eller alle disse beføjelser til generaldirektøren for administrationen i generalsekretariatet.

Artikel 33

Ophævelse

Rådets afgørelse 2007/829/EF ophæves. Artikel 2, stk. 1, og artikel 15 til 19 deri finder dog fortsat anvendelse på alle udstationeringer, der er i kraft på tidspunktet for nærværende afgørelses ikrafttræden, jf. dog artikel 34.

Artikel 34

Ikrafttræden og anvendelse

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes på enhver ny udstationering eller på en fornyelse eller forlængelse af en udstationering fra den første dag i måneden efter dens ikrafttræden.

Udfærdiget i Luxembourg, den 23. juni 2015.

På Rådets vegne

E. RINKĒVIČS

Formand

(1) Rådets afgørelse 2007/829/EF af 5. december 2007 om ansættelsesvilkårene for udstationerede nationale eksperter og militærpersoner i Generalsekretariatet for Rådet og om ophævelse af afgørelse 2003/479/EF (EUT L 327 af 13.12.2007, s. 10).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 15).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1).

30.6.2015

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/53

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/1028

af 26. juni 2015

om ændring af gennemførelsesafgørelse 2014/88/EU om midlertidig suspension af importen fra Bangladesh af fødevarer, der indeholder eller består af betelblade (blade af Piper betle), for så vidt angår dens anvendelsesperiode

(meddelt under nummer C(2015) 4187)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (1), særlig artikel 53, stk. 1, litra b), nr. i), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/88/EU (2) blev vedtaget, efter at der var udstedt et stort antal meddelelser til det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF) som følge af tilstedeværelsen af en lang række salmonellastammer, herunder Salmonella Typhimurium, fundet i fødevarer. Denne stamme er den næstmest rapporterede serotype blandt tilfælde hos mennesker, og der er fundet høj prævalens i fødevarer, som indeholder eller består af betelblade (blade af Piper betle, også kaldet betelpeber) fra Bangladesh. Siden 2011 har Det Forenede Kongerige indberettet flere tilfælde af salmonellaforgiftning fra betelblade. Det er desuden sandsynligt, at antallet af tilfælde er underrapporteret i Unionen.

(2)	I overensstemmelse hermed er import til Unionen af fødevarer, der indeholder eller består af betelblade fra Bangladesh, i henhold til gennemførelsesafgørelse 2014/88/EU forbudt indtil den 31. juli 2014.

(3)	Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/510/EU (3) blev anvendelsesperioden for gennemførelsesafgørelse 2014/88/EU forlænget til den 30. juni 2015.

(4)

Handlingsplanen fremlagt af Bangladesh i maj 2015 er ufuldstændig, og der er ingen garantier for dens effektive anvendelse og håndhævelse. Det forbud mod eksport af betelblade, som Bangladesh på eget initiativ indførte i maj 2013, gælder stadig. Det har imidlertid vist sig, at forbuddet ikke overholdes fuldt ud, og siden vedtagelsen heraf er der i RASFF foretaget 25 indberetninger om forsøg på import af betelblade til Unionen. Det kan således ikke konkluderes, at de garantier, som Bangladesh har givet, er tilstrækkelige til at afhjælpe de alvorlige risici for menneskers sundhed. De beredskabsforanstaltninger, der blev indført ved gennemførelsesafgørelse 2014/88/EU, bør derfor fortsat finde anvendelse.

(5)	Følgelig bør anvendelsesperioden for gennemførelsesafgørelse 2014/88/EU forlænges yderligere.

(6)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 4 i gennemførelsesafgørelse 2014/88/EU affattes således:

»Artikel 4

Denne afgørelse anvendes indtil den 30. juni 2016.«

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juni 2015.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

(2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/88/EU af 13. februar 2014 om midlertidig suspension af importen fra Bangladesh af fødevarer, der indeholder eller består af betelblade (blade af Piper betle) (EUT L 45 af 15.2.2014, s. 34).

(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/510/EU af 29. juli 2014 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2014/88/EU om midlertidig suspension af importen fra Bangladesh af fødevarer, der indeholder eller består af betelblade (blade af Piper betle), for så vidt angår dens anvendelsesperiode (EUT L 228 af 31.7.2014, s. 33).

30.6.2015

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/55

RÅDETS HENSTILLING (EU) 2015/1029

af 19. juni 2015

med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Det Forenede Kongerige til ophør

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 7,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen, og

som tager følgende i betragtning:

(1)	I henhold til artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(2)

I henhold til punkt 4 i protokol nr. 15 om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til TEUF, finder forpligtelsen efter artikel 126, stk. 1, i TEUF til at undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud ikke anvendelse på Det Forenede Kongerige, medmindre landet indfører euroen. I henhold til punkt 5 i protokollen bestræber Det Forenede Kongerige sig på at undgå et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud.

(3)	Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og for en holdbar og stærk vækst, som fører til øget beskæftigelse.

(4)

Den 8. juli 2008 fastslog Rådet i overensstemmelse med artikel 104, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF), at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Det Forenede Kongerige, og rettede henstillinger om at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i finansåret 2009-10 i overensstemmelse med artikel 104, stk. 7, i TEF og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (1) (2).

(5)

Den 27. april 2009 fastslog Rådet i overensstemmelse med artikel 104, stk. 8, i TEF, at Det Forenede Kongerige ikke havde truffet foranstaltninger til at efterkomme Rådets henstilling af 8. juli 2008 (3). Den 2. december 2009 fremsatte Rådet reviderede henstillinger efter artikel 126, stk. 7, i TEUF og henstillede, at Det Forenede Kongerige skulle bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2014-15. Den 6. juli 2010 konkluderede Kommissionen på grundlag af Kommissionens forårsprognose fra 2010, at Det Forenede Kongerige havde truffet virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med Rådets henstilling af 2. december 2009, og at det på dette tidspunkt ikke var nødvendigt at tage yderligere skridt som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

(6)	Den 19. juni 2015 fastslog Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 8, i TEUF, at Det Forenede Kongerige ikke havde truffet virkningsfulde foranstaltninger i perioden fra 2010-11 til 2014-15 som reaktion på Rådets henstilling af 2. december 2009.

(7)

I overensstemmelse med artikel 126, stk. 7, i TEUF og artikel 3 i forordning (EF) nr. 1467/97 skal Rådet rette henstillinger til den berørte medlemsstat med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør inden for en given frist. Henstillingen skal fastsætte en frist på højst seks måneder for den pågældende medlemsstats iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger til korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud. Endvidere skal Rådet i en henstilling om korrektion af et uforholdsmæssigt stort underskud pålægge, at der nås årlige budgetmål, som på basis af den prognose, der ligger til grund for henstillingen, svarer til en årlig minimumsforbedring af den strukturelle saldo, dvs. den konjunkturkorrigerede saldo minus engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, på mindst 0,5 % af BNP som benchmark.

(8)

Ifølge Kommissionens opdaterede forårsprognose fra 2015 (4) ventes det reale BNP efter en stigning på 2,8 % i 2014-15 at stige med 2,4 % i 2015-16 og 2,1 % i 2016-17 (5). Den største drivkraft for væksten i begge år er den indenlandske efterspørgsel. Det private forbrug forventes gradvist at vokse i løbet af prognoseperioden, efterhånden som den nominelle vækst stiger i tempo, og inflationen forbliver lav. Inflationen er faldet kraftigt fra sit højeste punkt på 5,2 % i september 2011 til 0,1 % i første kvartal af 2015. Den forventes at stige til 1,1 % i sidste kvartal af 2015 og nå et gennemsnit på 0,4 % i år og derpå stige yderligere til 1,6 % i 2016. Der ventes et vist fald i investeringerne fra 2014, men de skulle forblive på et relativt højt niveau som følge af de gunstige kreditvilkår, sunde overskud i virksomhederne og en stærk efterspørgsel. Udenrigshandelen ventes fortsat at bidrage negativt til væksten, men dog i mindre grad eftersom udsigterne for euroområdet, som er Det Forenede Kongeriges største handelspartner, ser lysere ud. Beskæftigelsen er stærk, og arbejdsløsheden ventes at falde til 5,4 % i 2015 og til 5,3 % i 2016.

(9)

Det offentlige underskud er faldet fra dets højeste punkt på 10,9 % af BNP i 2009-10 til 5,2 % af BNP i 2014-15. Den strukturelle saldo er i samme periode nedbragt fra 8,0 % af BNP til 4,7 % af BNP. Der er foretaget en gennemsnitlig årlig strukturel forbedring på 0,7 % mellem 2010-11 og 2014-15. Når der tages højde for justeringerne af den potentielle outputvækst i den aktuelle prognose i forhold til den, der lå til grund for Rådets henstillinger af 2. december 2009, og udviklingen i indtægterne sammenlignet med standardelasticiteten i BNP-væksten, skønnes den gennemsnitlige årlige strukturelle indsats i løbet af perioden at være på 1,1 % af BNP. Langt de fleste foranstaltninger i konsolideringsplanen blev fastlagt i nødbudgettet fra juni 2010 og tegner sig for 2,5 % af BNP i perioden 2010-11 til 2014-15. Godt en fjerdedel af disse foranstaltninger var skatterelaterede, mens de sidste tre fjerdedele var relateret til udgiftsnedskæringer. De resterende ca. 1 % af BNP af den finanspolitiske konsolidering blev hentet gennem to finanspolitiske foranstaltninger, som blev bebudet forud for budgettet for 2010 og i de efterfølgende budgetter og »Autumn Statements« frem til november 2014. Der blev foretaget ændringer af de løbende udgifter og kapitaludgifterne, og konsolideringsperioden blev forlænget til 2018-19.

(10)

Den offentlige bruttogæld steg fra 42,7 % af BNP i 2007-08 til 88,4 % af BNP i 2014-15; den har således løbende ligget over traktatens referenceværdi siden 2009-10. Denne gældsstigning skyldes hovedsageligt dynamikken i det primære underskud og interventioner til fordel for finanssektoren, dvs. nationaliseringen af to banker. Ifølge Kommissionens forårsprognose fra 2015 vil gældskvoten stige marginalt. Samtidig vil ikkebalanceførte poster relateret til interventioner i finanssektoren kunne få en positiv virkning for den fremtidige gældsudvikling.

(11)

Det samlede underskud i 2014-15 udgjorde 5,2 % af BNP, og Det Forenede Kongerige har således ikke korrigeret det uforholdsmæssigt store underskud inden for fristen i Rådets henstilling af 2. december 2009. Det skyldes, at der ikke er gjort en tilstrækkelig indsats, og at udgangspunktet for væksten viste sig at være langt værre end forventet med en nedjustering af BNP-væksten med 1,0 procentpoint i 2008-09 til – 2,3 %. I overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten er det derfor berettiget at rette en revideret henstilling til Det Forende Kongerige efter artikel 126, stk. 7, i TEUF med en ny frist for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud.

(12)	I betragtning af den usikre økonomiske og finanspolitiske udvikling bør den anbefalede budgetmålsætning for det sidste år i korrektionsperioden sættes et godt stykke under traktatens referenceværdi for at sikre en effektiv og varig korrektion inden for den fastsatte frist.

(13)

En etårig forlængelse af fristen, jf. den generelle regel i forordning (EF) nr. 1467/97, vil i Det Forenede Kongeriges tilfælde være for krævende, da det indebærer en forbedring af det samlede underskud på 2,2 % af BNP. En sådan tilpasning i 2015-16 risikerer at påvirke de seneste stigninger i reallønnen meget negativt, hvilket vil få negative følger for væksten. Det ville også kræve, at der gennemføres yderligere foranstaltninger inden for en meget kort tidshorisont. Ifølge Kommissionens opdaterede forårsprognose fra 2015 vil en sådan tilpasning få betydelige negative virkninger for den økonomiske vækst. Det synes derfor hensigtsmæssigt at forlænge Det Forenede Kongeriges frist til at bringe en ende på situationen med et uforholdsmæssigt underskud med to år.

(14)

Hvis fristen for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud forlænges med to år, vil de mellemliggende underskudsmål være 4,1 % af BNP i 2015-16 og 2,7 % af BNP i 2016-17. Den underliggende forbedring af den strukturelle budgetsaldo vil være henholdsvis 0,5 % af BNP og 1,1 % af BNP. Basisscenariet i Kommissionens opdaterede forårsprognose fra 2015 omfatter de tidligere annoncerede diskretionære foranstaltninger på 1,4 % af BNP i 2015-16 og 2016-17, hvoraf tre fjerdedele vil være relateret til udgiftsnedskæringer. Tilpasningen giver en passende sikkerhedsmargen i forhold til underskudsbenchmarket på 3 % af BNP og anslås at hæmme væksten mindst muligt, samtidig med at der er plads til at opfylde den årlige minimumsforbedring af den strukturelle saldo på 0,5 % af BNP. For at nå disse mål skal Det Forenede Kongerige sørge for fuldt ud og rettidigt at gennemføre de foranstaltninger, der er bebudet frem til og i budgettet for 2015, og sikre, at eventuelle ændringer af disse planer er budgetneutrale; i så fald vil der ikke være behov for yderligere foranstaltninger ud over dem, der allerede er bebudet,

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

Det Forenede Kongerige bør senest i 2016-17 bringe den nuværende situation med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør.

Det Forenede Kongerige bør nå et samlet underskud på 4,1 % af BNP i 2015-16 og 2,7 % af BNP i 2016-17, hvilket svarer til en forbedring af den strukturelle saldo på 0,5 % af BNP i 2015-16 og 1,1 % af BNP i 2016-17, jf. Kommissionens opdaterede forårsprognose fra 2015.

Det Forenede Kongerige bør fuldt ud gennemføre de konsolideringsforanstaltninger, der er indeholdt i alle budgetterne og »Autumn Statements« frem til og med budgettet for 2015, for at nå den strukturelle indsats som beskrevet i denne henstilling, idet eventuelle ændringer i forhold til de nuværende planer skal være budgetneutrale. Det Forenede Kongerige bør derudover udspecificere udgiftsnedskæringerne nærmere i den kommende udgiftsoversigt. Disse er nødvendige for at sikre en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2016-17.

Det Forenede Kongerige bør fremskynde nedbringelsen af det samlede underskud i 2015-16 og 2016-17, hvis de økonomiske og finanspolitiske forhold bliver bedre end ventet på nuværende tidspunkt. Budgetkonsolideringsforanstaltninger bør sikre en varig forbedring af den offentlige strukturelle saldo på en vækstfremmende måde. Der bør navnlig ikke foretages flere nedskæringer i kapitaludgifterne.

Rådet fastsætter den 15. oktober 2015 som Det Forenede Kongeriges frist i) til at træffe virkningsfulde foranstaltninger og ii) til i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4a, i forordning (EF) nr. 1467/97 at aflægge udførlig rapport om den konsolideringsstrategi, som påtænkes anvendt for at nå målene.

Myndighederne bør desuden i) opfylde forpligtelsen til at fastsætte en mellemfristet budgetmålsætning, jf. stabilitets- og vækstpagten, og ii) gennemføre de planlagte reformer, der sigter mod at hæve den offentlige pensionsalder med henblik på at styrke de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

Endelig er det for at sikre en vellykket finanspolitisk konsolideringsstrategi også vigtigt at understøtte den med omfattende strukturreformer på linje med Rådets henstillinger til Det Forenede Kongerige inden for rammerne af det europæiske semester og navnlig de henstillinger, der er relateret til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer.

Denne henstilling er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Udfærdiget i Luxembourg, den 19. juni 2015.

På Rådets vegne

J. REIRS

Formand

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6).

(2) Alle dokumenter relateret til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for Det Forenede Kongerige findes på: http://ec.europa.eu/economy_finance/economic_governance/sgp/deficit/countries/uk_en.htm.

(3) Rådets beslutning 2009/409/EF af 27. april 2009 om konstatering i henhold til traktatens artikel 104, stk. 8, af, om Det Forenede Kongerige har truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets henstilling af 8. juli 2008 i henhold til artikel 104, stk. 7 (EUT L 132 af 29.5.2009, s. 11).)

(4) Tallene for BNP-væksten i første kvartal af 2015 blev først offentliggjort, efter at Kommissionen havde afsluttet sin forårsprognose fra 2015, og derfor tages der i denne vurdering af de virkningsfulde foranstaltninger udgangspunkt i en opdateret prognose.

(5) Den offentliggjorte forårsprognose indeholder kun data for et kalenderår. Dataene for regnskabsårene beregnes på grundlag af kvartalsprofilerne i den offentliggjorte prognose.

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 163

Dansk udgave	Retsforskrifter	58. årgang 30. juni 2015

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1018 af 29. juni 2015 om opstilling af en liste, der klassificerer begivenheder inden for civil luftfart, som skal indberettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 ( 1 )	1
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1019 af 29. juni 2015 om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told, om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 861/2013 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/49	18
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1020 af 29. juni 2015 om godkendelse af præparatet af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737) som fodertilsætningsstof til æglæggende høner og mindre udbredte fjerkræarter bestemt til æglægning (indehaver af godkendelsen er Kemin Europa N.V.) ( 1 )	22
		Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1021 af 29. juni 2015 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	25
		Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1022 af 29. juni 2015 om fastsættelse af tildelingskoefficienten for de mængder, der er omfattet af ansøgninger om importlicens, som er indgivet i perioden fra 1. juli 2015 til 30. juni 2016 inden for rammerne af det toldkontingent for frosset oksekød, der er åbnet ved forordning (EF) nr. 431/2008	27
		AFGØRELSER
	*	Rådets afgørelse (EU) 2015/1023 af 15. juni 2015 om bemyndigelse af visse medlemsstater til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Andorras tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser	29
	*	Rådets afgørelse (EU) 2015/1024 af 15. juni 2015 om bemyndigelse af visse medlemsstater til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Singapores tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser	32
	*	Rådets afgørelse (EU) 2015/1025 af 19. juni 2015 om ophævelse af afgørelse 2013/319/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta	35
	*	Rådets afgørelse (EU) 2015/1026 af 19. juni 2015 om ophævelse af beslutning 2009/589/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Polen	37
	*	Rådets afgørelse (EU) 2015/1027 af 23. juni 2015 om ordningen for udstationerede eksperter i Generalsekretariatet for Rådet og om ophævelse af afgørelse 2007/829/EF	40
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1028 af 26. juni 2015 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2014/88/EU om midlertidig suspension af importen fra Bangladesh af fødevarer, der indeholder eller består af betelblade (blade af Piper betle), for så vidt angår dens anvendelsesperiode (meddelt under nummer C(2015) 4187) ( 1 )	53
		HENSTILLINGER
	*	Rådets henstilling (EU) 2015/1029 af 19. juni 2015 med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Det Forenede Kongerige til ophør	55


	(1) EØS-relevant tekst