2.6.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/1

---

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/850

af 30. januar 2015

om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 241/2014 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013, for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kapitalgrundlagskrav for institutter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 28, stk. 5, tredje afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der bør ikke ske et uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget, hverken i forbindelse med udlodninger på enkelte egentlige kernekapitalinstrumenter eller i forbindelse med udlodninger på instituttets samlede kapitalgrundlag. Det bør derfor defineres, hvad der forstås ved et uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget, idet der fastsættes bestemmelser, der dækker begge disse aspekter.

(2)

Mandatet vedrørende et potentielt uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget, jf. artikel 28, stk. 5, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, omfatter ikke instrumenter, der er omfattet af artikel 27 i nævnte forordning, idet disse er undtaget i medfør af forordningens artikel 28, stk. 1, litra h), nr. iii).

(3)

Betydningen af begrebet præferenceudlodninger bør baseres på kendetegn ved instrumenterne, der afspejler de i artikel 28, stk. 1, litra h), nr. i), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede krav om, at der ikke må være nogen fortrinsbehandling med hensyn til rækkefølgen for udbetaling af udlodninger, heller ikke i forbindelse med egentlige kernekapitalinstrumenter, og at de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, ikke må give fortrinsret til udlodninger. Da der i artikel 28, stk. 1, litra h), nr. i), i forordning (EU) nr. 575/2013 sondres mellem fortrinsret til udbetaling af udlodninger og fortrinsbehandling med hensyn til rækkefølgen for udbetalinger af udlodninger, bør bestemmelserne om præferenceudlodninger omfatte begge tilfælde.

(4)

Der bør gælde forskellige bestemmelser for egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af institutter omhandlet i artikel 27 i forordning (EU) nr. 575/2013 (ikke-aktieselskaber), hvis dette er begrundet i særlige forhold vedrørende instrumenter med stemmeret og instrumenter uden stemmeret. Hvis kun indehavere af instrumenter med stemmeret kan tegne aktierne uden stemmeret, er der ikke tale om, at indehavere af instrumenter uden stemmeret fratages deres stemmeret. Differentieret udlodning på instrumenter uden stemmeret i ikke-aktieselskaber skyldes derfor ikke den manglende stemmeret på samme måde som for så vidt angår aktieselskaber. Hvis der i den gældende nationale lovgivning er fastsat et loft for udlodningen på instrumenter med stemmeret, bør de grænser, der er fastsat for aktieselskaber, desuden erstattes af andre bestemmelser, der sikrer, at der ikke er tale om nogen fortrinsret til udbetaling af udlodninger.

(5)

En anderledes behandling for så vidt angår ikke-aktieselskaber er kun berettiget, hvis førstnævnte institutter ikke udsteder kapitalinstrumenter med en på forhånd fastsat multipel udlodning, der er fastlagt ved aftale eller i instituttets vedtægter. Hvis de gør det, gør der sig de samme forhold gældende vedrørende fortrinsret til udbetaling af udlodninger som for aktieselskabers vedkommende, og der bør derfor anvendes den samme behandling.

(6)

Dette bør ikke forhindre ikke-aktieselskaber i at udstede andre kapitalinstrumenter med differentieret udlodning, forudsat at de godtgør, at disse instrumenter ikke skaber fortrinsret til udbetaling af udlodninger. Når de godtgør dette, bør det være baseret på en vurdering af niveauet for udlodninger på instrumenter med stemmeret og niveauet for udlodninger på egentlige kernekapitalinstrumenter i alt. Instituttet bør godtgøre, at niveauet for udlodninger på instrumenter med stemmeret er lavt i forhold til andre kapitalinstrumenter, og at udbetalingsprocenten på egentlige kernekapitalinstrumenter er lav.

(7)

For at ikke-aktieselskaber skal kunne vurdere, hvorvidt udbetalingsprocenten er lav, bør der fastsættes et benchmark. For at tage hensyn til, at udbetalingsprocenten kan variere afhængigt af årets resultat, bør dette benchmark være baseret på gennemsnittet for de forudgående fem år. Da der her er tale om en ny bestemmelse, og da den kan have følgevirkninger for nogle af disse institutter, bør der anvendes en indfasningsordning for beregningen af niveauet for udbetalingsprocenten, når det er nødvendigt. Indførelsen af grænserne for udbetalingsprocenten kan indfases i løbet af de første fem år med en gradvis anvendelse indtil udgangen af 2017, og bestemmelsen bør være fuldt implementeret af alle institutter i 2018.

(8)

Nogle ikke-aktieselskaber er ikke i stand til at udstede instrumenter, der er lige så fleksible som ordinære aktier, i tilfælde af en hastende rekapitalisering, hvor institutter er omfattet af en tidlig indgriben. I sådanne tilfælde vil disse institutter være nødt til at udstede kapitalinstrumenter for at lette genopretningen; sådanne institutter bør derfor, hvis instrumenterne uden stemmeret normalt udelukkende indehaves af indehavere af instrumenter med stemmeret, undtagelsesvis kunne sælge instrumenter uden stemmeret også til eksterne investorer. Kapitalinstrumenter, der anvendes i forbindelse med hastende rekapitalisering, bør desuden have udsigt til at give et passende fremtidigt afkast, der kan realiseres efter genopretningsfasen. Sådanne institutter bør derfor kunne overskride de fastsatte grænser for udbetalingsprocenten efter genopretningsfasen, således at de kan tilbyde indehaverne af egentlige kernekapitalinstrumenter, der er udstedt med henblik på hastende rekapitalisering, dette potentielle afkast.

(9)

I henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 575/2013 kan de kompetente myndigheder i overensstemmelse med national lovgivning helt eller delvis undtage kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, fra kravene i anden til ottende del i nævnte forordning. I henhold til nævnte artikel kan de kompetente myndigheder desuden undtage det centrale organ fra kravene i anden til ottende del i nævnte forordning på individuelt niveau, hvis det centrale organs forpligtelser garanteres fuldt ud af de tilknyttede institutter. På grundlag af nævnte artikel bør de kompetente myndigheder kunne undtage koncerninterne kapitalinstrumenter fra kravene i denne forordning. De kompetente myndigheder bør også kunne vurdere, om de i denne forordning fastsatte krav er opfyldt, på grundlag af den konsoliderede situation for de institutter, der er omfattet af disse undtagelser, især med hensyn til beregningen af udbetalingsprocenten.

(10)	Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(11)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (2).

(12)	Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 241/2014 (3) bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Delegeret forordning (EU) nr. 241/2014 ændres således:

1)

Følgende indsættes som artikel 7a: »Artikel 7a Multiple udlodninger, der udgør et uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget 1.   Udlodninger på egentlige kernekapitalinstrumenter, jf. artikel 28 i forordning (EU) nr. 575/2013, anses ikke for at udgøre et uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt: a) de multiple udlodninger er et multiplum af den udlodning, der udbetales på instrumenterne med stemmeret og ikke et på forhånd fastsat beløb b) de multiple udlodninger er fastsat ved aftale eller i henhold til instituttets vedtægter c) de multiple udlodninger kan ikke ændres d) der anvendes de samme multiple udlodninger på alle instrumenter med multiple udlodninger e) udlodningen på ét instrument med multiple udlodninger udgør ikke over 125 % af udlodningen på ét egentligt kernekapitalinstrument med stemmeret. Formlen herfor er: hvor:   k er udlodningen på ét instrument uden multiple udlodninger   l er udlodningen på ét instrument med multiple udlodninger f) de samlede udlodninger udbetalt på alle egentlige kernekapitalinstrumenter i løbet af en etårsperiode overstiger ikke 105 % af det beløb, der ville være blevet udbetalt, hvis instrumenter med færre eller ingen stemmerettigheder modtog samme udlodninger som instrumenter med stemmeret. Formlen herfor er: hvor:   k er udlodningen på ét instrument uden multiple udlodninger   l er udlodningen på ét instrument med multiple udlodninger   X er antallet af instrumenter med stemmeret   Y er antallet af instrumenter uden stemmeret. Formlen anvendes på årsbasis. 2.   Hvis betingelsen i stk. 1, litra f), ikke er opfyldt, anses kun den andel af instrumenterne med multiple udlodninger, der overstiger den deri fastsatte tærskel, for at forårsage et uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget. 3.   Hvis en af betingelserne i stk. 1, litra a)-e), ikke er opfyldt, anses alle udestående instrumenter med multiple udlodninger for at forårsage et uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget.«

2)

Følgende indsættes som artikel 7b: »Artikel 7b Præferenceudlodninger vedrørende fortrinsret til udbetaling af udlodninger 1.   For så vidt angår egentlige kernekapitalinstrumenter som omhandlet i artikel 28 i forordning (EU) nr. 575/2013 anses en udlodning på et egentligt kernekapitalinstrument for at være en præferenceudlodning i forhold til andre egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis der er differentierede udlodningsniveauer, medmindre betingelserne i artikel 7a i denne forordning er opfyldt. 2.   For så vidt angår egentlige kernekapitalinstrumenter med færre eller ingen stemmerettigheder, der er udstedt af institutter som omhandlet i artikel 27 i forordning (EU) nr. 575/2013, og hvor udlodningen er et multiplum af udlodningen på instrumenter med stemmeret og denne multiple udlodning er fastsat ved aftale eller i vedtægterne, anses udlodningerne for ikke at være præferenceudlodninger, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt: a) de multiple udlodninger er et multiplum af den udlodning, der er udbetalt på instrumenterne med stemmeret, og ikke et på forhånd fastsat beløb b) de multiple udlodninger er fastsat ved aftale eller i henhold til instituttets vedtægter c) de multiple udlodninger kan ikke ændres d) der anvendes de samme multiple udlodninger på alle instrumenter med multiple udlodninger e) udlodningen på ét instrument med multiple udlodninger udgør ikke over 125 % af udlodningen på ét egentligt kernekapitalinstrument med stemmeret. Formlen herfor er: hvor:   k er udlodningen på ét instrument uden multiple udlodninger   l er udlodningen på ét instrument med multiple udlodninger f) de samlede udlodninger udbetalt på alle egentlige kernekapitalinstrumenter i løbet af en etårsperiode overstiger ikke 105 % af det beløb, der ville være blevet udbetalt, hvis instrumenter med færre eller ingen stemmerettigheder modtog samme udlodninger som instrumenter med stemmeret. Formlen herfor er: hvor:   k er udlodningen på ét instrument uden multiple udlodninger   l er udlodningen på ét instrument med multiple udlodninger   X er antallet af instrumenter med stemmeret   Y er antallet af instrumenter uden stemmeret. Formlen anvendes på årsbasis. 3.   Hvis betingelsen i stk. 2, litra f), ikke er opfyldt, anses kun den andel af instrumenterne med multiple udlodninger, der overstiger den deri fastsatte tærskel, for ikke at kunne regnes som egentlig kernekapital. 4.   Hvis en af betingelserne i stk. 2, litra a)-e), ikke er opfyldt, anses alle udestående instrumenter med multiple udlodninger for ikke at kunne regnes som egentlig kernekapital. 5.   For så vidt angår stk. 2 gælder, at hvis udlodninger på egentlige kernekapitalinstrumenter, med eller uden stemmeret, udtrykkes i forhold til købsprisen ved instrumentets udstedelse, så tilpasses formlerne som følger for det eller de instrumenter, for hvilke udlodninger udtrykkes i forhold til købsprisen ved udstedelsen: a) l er udlodningen på ét instrument uden multiple udlodninger divideret med købsprisen ved det pågældende instruments udstedelse b) k er udlodningen på ét instrument med multiple udlodninger divideret med købsprisen ved det pågældende instruments udstedelse. 6.   For så vidt angår egentlige kernekapitalinstrumenter med færre eller ingen stemmerettigheder, der er udstedt af institutter som omhandlet i artikel 27 i forordning (EU) nr. 575/2013, og hvor udlodningen ikke er et multiplum af udlodningen på instrumenter med stemmeret, anses udlodningerne for ikke at være præferenceudlodninger, hvis en af de i stk. 7 anførte betingelser er opfyldt og begge de i stk. 8 anførte betingelser er opfyldt. 7.   For så vidt angår stk. 6 finder en af følgende betingelser a) eller b) anvendelse: a) begge de i nr. i) og ii) anførte betingelser skal være opfyldt: i) instrumentet med færre eller ingen stemmerettigheder kan kun tegnes og indehaves af indehaverne af instrumenter med stemmeret ii) antallet af stemmerettigheder tilhørende en enkelt indehaver er begrænset b) udlodningerne på instrumenter med stemmeret udstedt af institutterne er omfattet af et loft, der er fastsat i henhold til gældende national lovgivning. 8.   For så vidt angår stk. 6 gælder begge følgende betingelser: a) instituttet godtgør, at den gennemsnitlige udlodning på instrumenter med stemmeret i de foregående fem år er lav i forhold til andre sammenlignelige instrumenter b) instituttet godtgør, at udbetalingsprocenten er lav, for så vidt som der beregnes en udbetalingsprocent i henhold til artikel 7c. En udbetalingsprocent på under 30 anses for at være lav. 9.   For så vidt angår stk. 7, litra a), anses en enkelt indehavers stemmerettigheder for at være begrænsede i følgende tilfælde: a) hvis hver indehaver kun har én stemme, uanset hvor mange instrumenter med stemmeret de enkelte indehavere har b) hvis der er loft over antallet af stemmerettigheder, uanset hvor mange instrumenter med stemmeret de enkelte indehavere har c) hvis antallet af instrumenter med stemmeret, som en indehaver kan have, er begrænset i henhold til instituttets vedtægter eller gældende national lovgivning. 10.   For så vidt angår denne artikel anses etårsperioden for at udløbe på datoen for instituttets seneste regnskab. 11.   Institutter skal vurdere, om de i stk. 7 og 8 fastsatte betingelser er opfyldt, og underrette den kompetente myndighed om resultatet af deres vurdering, som minimum i følgende situationer: a) hver gang der træffes afgørelse om størrelsen af udlodninger på egentlige kernekapitalinstrumenter b) hver gang der udstedes en ny kategori af egentlige kernekapitalinstrumenter med færre eller ingen stemmerettigheder. 12.   Hvis betingelsen i stk. 8, litra b), ikke er opfyldt, anses kun den andel af instrumenterne uden stemmeret, for hvilke udlodningerne overstiger den deri fastsatte tærskel, for at medføre præferenceudlodninger. 13.   Hvis betingelsen i stk. 8, litra a), ikke er opfyldt, anses udlodninger på alle udestående instrumenter uden stemmeret for at være præferenceudlodninger, medmindre de opfylder betingelserne i stk. 2. 14.   Hvis ingen af betingelserne i stk. 7 er opfyldt, anses udlodninger på alle udestående instrumenter uden stemmeret for at være præferenceudlodninger, medmindre de opfylder betingelserne i stk. 2. 15.   Der kan undtages fra det i stk. 7, litra a), nr. i), omhandlede krav eller det i stk. 8, litra b), omhandlede krav eller begge krav, alt efter det enkelte tilfælde, hvis begge følgende betingelser er opfyldt: a) et institut opfylder ikke eller må i den nærmeste fremtid som følge af bl.a. finansielle forhold i hastig forværring forventes ikke at opfylde et af kravene i forordning (EU) nr. 575/2013 b) den kompetente myndighed har anmodet instituttet om som hasteforanstaltning at forhøje dets egentlige kernekapital inden for en nærmere fastsat periode og har vurderet, at instituttet ikke er i stand til at afhjælpe eller undgå den i litra a) omhandlede manglende overholdelse inden for den nærmere fastsatte periode uden at gøre brug af den undtagelse, der er omhandlet i dette stykke.«

3)

Følgende indsættes som artikel 7c: »Artikel 7c Beregning af udbetalingsprocenten for så vidt angår artikel 7b, stk. 8, litra b) 1.   For så vidt angår artikel 7b, stk. 8, litra b), vælger institutter enten den i litra a) eller i den i litra b) beskrevne metode til beregning af udbetalingsprocenten. Instituttet skal anvende den valgte metode konsekvent over tid. a) som summen af udlodninger på egentlige kernekapitalinstrumenter i alt i løbet af de foregående fem årsperioder divideret med summen af overskuddet i løbet af de foregående fem årsperioder b) udelukkende for perioden fra det tidspunkt, fra hvilket denne forordning anvendes, og til den 31. december 2017: i) i 2014 som summen af udlodninger på egentlige kernekapitalinstrumenter i alt i løbet af den foregående etårsperiode divideret med summen af overskuddet i løbet af den foregående etårsperiode ii) i 2015 som summen af udlodninger på egentlige kernekapitalinstrumenter i alt i løbet af de foregående to årsperioder divideret med summen af overskuddet i løbet af de foregående to årsperioder iii) i 2016 som summen af udlodninger på egentlige kernekapitalinstrumenter i alt i løbet af de foregående tre årsperioder divideret med summen af overskuddet i løbet af de foregående tre årsperioder iv) i 2017 som summen af udlodninger på egentlige kernekapitalinstrumenter i alt i løbet af de foregående fire årsperioder divideret med summen af overskuddet i løbet af de foregående fire årsperioder. 2.   For så vidt angår stk. 1 forstås ved overskud det beløb, der indberettes i række 670 i indberetningsskema 2 i bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 (*), eller, alt efter omstændighederne, det beløb, der indberettes i række 670 i indberetningsskema 2 i bilag IV til nævnte gennemførelsesforordning vedrørende institutters indberetning med henblik på tilsyn i medfør af forordning (EU) nr. 575/2013. (*)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 af 16. april 2014 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for institutters indberetning med henblik på tilsyn i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 191 af 28.6.2014, s. 1).«"

4)

Følgende indsættes som artikel 7d: »Artikel 7d Præferenceudlodninger hvad angår rækkefølgen af udbetaling af udlodninger For så vidt angår artikel 28 i forordning (EU) nr. 575/2013 anses en udlodning på ét egentligt kernekapitalinstrument for at være en præferenceudlodning i forhold til andre egentlige kernekapitalinstrumenter og hvad angår rækkefølgen af udbetalinger af udlodninger, hvis mindst en af følgende betingelser er opfyldt: a) afgørelserne om udlodninger træffes på forskellige tidspunkter b) udlodningerne udbetales på forskellige tidspunkter c) udstederen har en forpligtelse til at udbetale udlodningerne på én type egentlige kernekapitalinstrumenter før udbetalingen af udlodninger på en anden type egentlige kernekapitalinstrumenter d) der udbetales udlodninger på nogle egentlige kernekapitalinstrumenter, men ikke på andre, medmindre betingelsen i artikel 7b, stk. 7, litra a), er opfyldt.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 241/2014 af 7. januar 2014 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013, for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kapitalgrundlagskrav for institutter (EUT L 74 af 14.3.2014, s. 8).

---

2.6.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/8

---

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/851

af 27. marts 2015

om ændring af bilag II, III og VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (1), særlig artikel 6, stk. 3, artikel 7, stk. 3, og artikel 20, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 underrettede Kroatien inden den 31. januar 2015 Kommissionen om den jord, der er blevet ryddet for miner og igen taget i brug til landbrugsaktiviteter i 2014, om antallet af betalingsrettigheder, der var til rådighed for landbrugerne den 31. december 2014, og om uudnyttede beløb i den særlige minerydningsreserve på samme dato.

(2)

I henhold til artikel 20, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 beregner Kommissionen det beløb, der skal lægges til de årlige nationale lofter, der er fastsat for Kroatien i bilag II til nævnte forordning, på grundlag af de oplysninger, som Kroatien har indgivet i henhold til artikel 20, stk. 1, i nævnte forordning og de anslåede gennemsnit for de direkte betalinger pr. hektar i Kroatien for det pågældende år.

(3)

De anslåede gennemsnit for de direkte betalinger for 2015 bør beregnes ved at dividere det nationale loft for Kroatien for 2015, fratrukket uudnyttede beløb i den særlige minerydningsreserve den 31. december 2014, med antallet af betalingsrettigheder, der var til rådighed for landbrugerne på samme dato. Det beløb, der skal lægges til det nationale loft for 2015 og de følgende år beregnes på grundlag af den i artikel 17 i forordning (EU) nr. 1307/2013 omhandlede plan for stigninger og afspejler, at de maksimale beløb for de årlige stigninger som fastsat i bilag VII til nævnte forordning for år 2015 og fremefter er nået med meddelelsen af 31. januar 2015.

(4)	I henhold til artikel 20, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, bør bilag VI til nævnte forordning tilpasses for at tage hensyn til konsekvenserne af, at mineryddet jord på ny udnyttes til landbrugsaktiviteter i 2014 som meddelt af Kroatien.

(5)	Bilag II, III og VI til forordning (EU) nr. 1307/2013 bør derfor ændres.

(6)

Idet nærværende forordning er af afgørende betydning for en gnidningsløs og rettidig vedtagelse af de gennemførelsesbestemmelser, der er omhandlet i artikel 22, stk. 1, artikel 36, stk. 4, artikel 42, stk. 2, artikel 47, stk. 3, artikel 49, stk. 2, artikel 51, stk. 4, og artikel 53, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013, bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II, III og VI til forordning (EU) nr. 1307/2013 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608.

---

---

2.6.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/13

---

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/852

af 27. marts 2015

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår tilfælde af manglende overholdelse og tilfælde af alvorlig manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, som kan føre til en afbrydelse af en betalingsfrist eller suspension af betalinger fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (1), særlig artikel 102, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Realiseringen af målene for den fælles fiskeripolitik bør ikke hindres, ved at medlemsstater overtræder den fælles fiskeripolitiks bestemmelser. I henhold til artikel 41 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (2), er finansiel bistand fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) betinget af, at medlemsstaterne overholder den fælles fiskeripolitiks regler. Hvis medlemsstaterne ikke overholder den fælles fiskeripolitiks regler, kan det resultere i, at betalingerne afbrydes eller suspenderes, eller at der anvendes en finansiel korrektion på den finansielle bistand, som Unionen yder inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik.

(2)

Artikel 83, stk. 1, og artikel 142, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (3) fastsætter betingelserne for, at betalingsfristen kan afbrydes eller betalingerne kan suspenderes. Disse to artikler foreskriver, at der i fondsspecifikke regler for EHFF kan fastsættes specifikke grundlag for afbrydelse og suspension som følge af manglende overholdelse af den fælles fiskeripolitiks regler.

(3)

For at beskytte Unionens og skatteborgernes finansielle interesser i de tilfælde, hvor en medlemsstat ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til den fælles fiskeripolitik, eller hvis Kommissionen har beviser, der tyder på manglende opfyldelse, har Kommissionen som en beskyttelsesforanstaltning mulighed for at afbryde betalingsfristen, jf. artikel 100 i forordning (EU) nr. 508/2014.

(4)

Ud over at afbryde betalingsfristen har Kommissionen for at modvirke risikoen for udbetalinger til dækning af ikke-støtteberettigede udgifter i henhold til artikel 101 i forordning (EU) nr. 508/2014 mulighed for at suspendere betalingerne i tilfælde af alvorlige overtrædelser af bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik.

(5)	De finansielle konsekvenser for medlemsstater, der ikke overholder den fælles fiskeripolitiks bestemmelser, bør stå i rimeligt forhold til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af den manglende overholdelse.

(6)

For at skabe retssikkerhed for medlemsstater, der gennemfører operationelle programmer inden for rammerne af EHFF, bør der fastlægges eksempler på manglende overholdelse af den fælles fiskeripolitiks bestemmelser, der har betydning for bevarelsen af havets biologiske ressourcer, og som kan medføre afbrydelse af betalingsfristen eller suspension af betalinger i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 508/2014. Disse eksempler skal danne grundlaget for anvendelsen af forordning (EU) nr. 508/2014 og gennemføre artikel 41 i forordning (EU) nr. 1380/2013, uden at dette berører andre sanktioner henhold til den fælles fiskeripolitiks bestemmelser.

(7)

Manglende overholdelse af bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik, som har afgørende betydning for bevarelsen af havets biologiske ressourcer, bør betragtes som alvorlige, hvis medlemsstaten har undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at rette op på den situation, der gav anledning til afbrydelse af betalingsfristen.

(8)

Før betalingsfristen afbrydes eller betalingerne suspenderes, skal Kommissionen i henhold til artikel 100, stk. 2, og artikel 101, stk. 2, i forordning (EU) nr. 508/2014 vedtage gennemførelsesretsakter, som yderligere præciserer, hvilken manglende overholdelse af forpligtelserne i henhold til den fælles fiskeripolitiks regler fra medlemsstatens side der vil kunne påvirke de udgifter, som der er anmodet om en mellemliggende betaling for.

(9)	Da det er vigtigt at sikre ligebehandling af operatørerne i alle medlemsstaterne fra programmeringsperiodens begyndelse, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Tilfælde af manglende overholdelse

De tilfælde af manglende overholdelse fra en medlemsstats side af sine forpligtelser i henhold til bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik, som kan føre til afbrydelse af betalingsfristen for en mellemliggende betalingsanmodning i henhold til artikel 100 i forordning (EU) nr. 508/2014, er fastlagt i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Tilfælde af alvorlig manglende overholdelse

De tilfælde af alvorlig manglende overholdelse fra en medlemsstats side af sine forpligtelser i henhold til bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik, som kan føre til suspension af betalingerne i henhold til artikel 101 i forordning (EU) nr. 508/2014, er fastlagt i bilaget til denne forordning, såfremt:

a)	de fører til en afbrydelse af betalingsfristen for en mellemliggende betaling, jf. artikel 100 i forordning (EU) nr. 508/2014 og

b)	medlemsstaten har undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe situationen i den periode, hvor betalingsfristen er afbrudt for disse tilfælde.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

---

---

2.6.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/18

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/853

af 1. juni 2015

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)	Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.

---

---

2.6.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/20

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/854

af 1. juni 2015

om fastsættelse af den dato, hvor visuminformationssystemet (VIS) skal idriftsættes i den 19. region

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (1), særlig artikel 48, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ifølge Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/493/EU (2) omfatter den 19. region, hvor indsamlingen og fremsendelsen af oplysninger til visuminformationssystemet (VIS) for alle ansøgninger skal starte, Kina, Japan, Mongoliet, Nordkorea, Sydkorea og Taiwan.

(2)

Medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet de nødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til indsamling og fremsendelse af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 767/2008, til VIS for alle ansøgninger i denne region, herunder foranstaltninger til indsamling og/eller fremsendelse af oplysninger på vegne af en anden medlemsstat.

(3)	Da betingelsen i artikel 48, stk. 3, første punktum, i forordning (EF) nr. 767/2008 således er opfyldt, skal datoen for idriftsættelsen af VIS i den 19. region fastsættes.

(4)

Da forordning (EF) nr. 767/2008 bygger på Schengenreglerne, har Danmark i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, besluttet at gennemføre forordning (EF) nr. 767/2008 i Danmarks nationale lovgivning. Danmark er derfor i medfør af international ret forpligtet til at gennemføre denne afgørelse.

(5)	Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (3). Denne afgørelse er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(6)	Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (4). Denne afgørelse er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Irland.

(7)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (5), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (6).

(8)

For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (7), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (8).

(9)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (9), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (10).

(10)	Denne afgørelse er en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011.

(11)	Da der i meget nær fremtid skal fastsættes en dato for idriftsættelsen af VIS i den 19. region, bør denne afgørelse træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

artikel 1

Visuminformationssystemet (VIS) idriftsættes i den 19. region, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse 2013/493/EU, den 12. oktober 2015.

artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

artikel 3

Denne afgørelse gælder i overensstemmelse med traktaterne.

---

(1)  EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60.

(2)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/493/EU af 30. september 2013 om fastlæggelse af det tredje og sidste sæt af regioner, hvor visuminformationssystemet (VIS) sættes i drift (EUT L 268 af 10.10.2013, s. 13).

(3)  Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).

(4)  Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(5)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(6)  Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(7)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(8)  Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(9)  EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(10)  Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).

---

2.6.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/23

---

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/855

af 12. marts 2015

om fastsættelse af principperne for en etisk ramme for Eurosystemet og om ophævelse af retningslinje ECB/2002/6 om minimumsstandarder for Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker ved udførelse af pengepolitiske operationer, valutatransaktioner med ECB's valutareserver samt forvaltning af ECB's valutareserveaktiver (ECB/2015/11)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127 og 128,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 12.1 og 14.3 sammenholdt med artikel 3.1, artikel 5 og artikel 16, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Eurosystemet lægger meget stor vægt på en tilgang til god selskabsledelse, som sætter ansvarlighed, gennemsigtighed og de højeste etiske standarder i centrum for Eurosystemet. Overholdelse af disse principper er et bærende element i Eurosystemets troværdighed og af afgørende vigtighed for at sikre de europæiske borgeres tillid.

(2)

På den baggrund vurderes det, at det er nødvendigt at definere en etisk ramme for Eurosystemet, som fastsætter en række etiske standarder, hvis overholdelse sikrer Eurosystemets troværdighed og omdømme samt offentlighedens tillid til integriteten og upartiskheden hos medlemmerne af organerne og medarbejderne i Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »de etiske rammer for Eurosystemet«). De etiske rammer for Eurosystemet bør bestå af denne retningslinje, som fastsætter principperne, en standard for bedste praksis med hensyn til hvordan disse principper gennemføres, og de interne regler og former for praksis, der er vedtaget af hver enkelt centralbank i Eurosystemet.

(3)

Retningslinje ECB/2002/6 (1) fastsætter en række etiske minimumsstandarder, som centralbankerne i Eurosystemet skal overholde ved gennemførelsen af pengepolitiske operationer og valutatransaktioner med ECB's valutareserver samt i forbindelse med forvaltningen af ECB's valutareserveaktiver. Det er efter Styrelsesrådets opfattelse nødvendigt at udstrække disse etiske minimumsstandarder til at omfatte gennemførelsen af alle de opgaver, som Eurosystemet er blevet tillagt, for at sikre, at de samme etiske standarder gælder for medlemmerne af de organer og de medarbejdere, der deltager i udførelsen af Eurosystemets opgaver, og for at sikre Eurosystemets omdømme som helhed. Retningslinje ECB/2002/6 bør derfor erstattes af denne retningslinje.

(4)

Endvidere bør de eksisterende minimumsstandarder vedrørende forebyggelse af misbrug af intern viden, som er fastsat i retningslinje ECB/2002/6, udvikles yderligere for at styrke forebyggelsen af en sådan misbrug blandt medlemmerne af ECB's eller de nationale centralbankers organer eller deres medarbejdere og for at udelukke potentielle interessekonflikter i forbindelse med private finansielle transaktioner. Derfor bør de etiske rammer for Eurosystemet klart definere de vigtigste begreber samt rollerne og ansvarsområderne for de forskellige organer, der er involveret heri. Ud over det generelle forbud mod misbrug af intern viden bør de endvidere specificere yderligere restriktioner for personer, der har adgang til intern viden. De etiske rammer for Eurosystemet bør også fastsætte kravene til overvågning af overholdelse og indberetning af tilfælde af manglende overholdelse.

(5)	De etiske rammer for Eurosystemet bør endvidere indeholde minimumsstandarder for, hvorledes interessekonflikter undgås og for modtagelse af gaver og erkendtligheder.

(6)

De etiske rammer for Eurosystemet bør finde anvendelse i forbindelse med udførelsen af Eurosystemets opgaver. Det er ønskeligt, at de nationale centralbanker i Eurosystemet anvender tilsvarende standarder for medarbejdere eller eksterne agenter, som deltager i udførelsen af opgaver uden for rammerne af Eurosystemet.

(7)

Bestemmelserne i denne retningslinje berører ikke den gældende nationale lovgivning. Hvis en national centralbank er forhindret i at gennemføre en bestemmelse i denne retningslinje som følge af den gældende nationale lovgivning, skal den informere ECB herom. Endvidere bør den pågældende nationale centralbank træffe alle rimelige foranstaltninger, som er til dens rådighed, for at overvinde forhindringerne i den nationale lovgivning.

(8)	Bestemmelserne i denne retningslinje berører ikke adfærdskodeksen for medlemmerne af Styrelsesrådet (2).

(9)	De etiske rammer for Eurosystemet er begrænset til udførelsen af Eurosystemets opgaver, men Styrelsesrådet har vedtaget en tilsvarende etisk ramme for ECB's og de kompetente nationale myndigheders udførelse af tilsynsmæssige opgaver som en del af Den Fælles Tilsynsmekanisme (3) —

VEDTAGET DENNE RETNINGSLINJE:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

I denne retningslinje forstås ved:

1)   »centralbank i Eurosystemet« (Eurosystem central bank): ECB og de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta

2)   »Eurosystemets opgaver« (Eurosystem tasks): de opgaver, som Eurosystemet er betroet i medfør af traktaten og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank

3)   »intern viden« (inside information): enhver markedsfølsom oplysning, som vedrører centralbankerne i Eurosystemets udførelse af Eurosystemets opgaver, og som ikke er blevet offentliggjort eller ikke er tilgængelig for offentligheden

4)   »markedsfølsom oplysning« (market sensitive information): specifik viden, hvis offentliggørelse sandsynligvis vil have en betydelig indvirkning på aktivpriserne eller priserne på de finansielle markeder

5)   »person med intern viden« (insider): ethvert medlem af et organ eller enhver medarbejder, som har adgang til intern viden, bortset fra hvis adgangen kun forekommer lejlighedsvist

6)   »medarbejder« (staff member): enhver person, som er ansat i en centralbank i Eurosystemet, bortset fra medarbejdere, som udelukkende er betroet opgaver, der ikke vedrører udførelsen af Eurosystemets opgaver

7)   »medlem af organer« (member of bodies): medlemmerne af beslutningstagende og andre interne organer i centralbankerne i Eurosystemet, bortset fra medarbejdere

8)   »finansielle selskaber« (financial corporations): har samme betydning som defineret i kapitel 2, afsnit 2.55, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 (4)

9)   »interessekonflikt« (conflict of interest): en situation, hvor medlemmer af organer eller medarbejdere har personlige interesser, som kan have indflydelse eller synes at have indflydelse på deres upartiske og objektive udøvelse af deres pligter

10)   »personlig interesse« (personal interest): enhver fordel eller eventuel fordel af økonomisk eller ikke-økonomisk art for medlemmerne af organerne eller medarbejderne, deres familiemedlemmer, deres øvrige pårørende eller medlemmer af deres venne- eller bekendtskabskreds

11)   »fordel« (advantage): enhver gave, erkendtlighed eller anden fordel af økonomisk eller ikke-økonomisk art, som objektivt forbedrer modtagerens økonomiske, retlige eller personlige situation, og som modtageren ellers ikke er berettiget til.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne retningslinje finder anvendelse på centralbankerne i Eurosystemet under udførelsen af deres opgaver for Eurosystemet. I den forbindelse finder interne regler vedtaget af centralbankerne i Eurosystemet i forbindelse med opfyldelsen af bestemmelserne i denne retningslinje anvendelse på medlemmerne af deres organer og deres medarbejdere.

2.   Centralbankerne i Eurosystemet skal ved gennemførelsen af bestemmelserne i denne retningslinje, i det omfang det er juridisk gennemførligt, udstrække de fastsatte forpligtelser til personer, som er involveret i udførelsen af Eurosystemets opgaver, og som ikke er medarbejdere i centralbankerne i Eurosystemet.

3.   Bestemmelserne i denne retningslinje er ikke til hinder for, at centralbankerne i Eurosystemet underlægger medlemmerne af deres organer og deres medarbejdere strengere etiske regler.

Artikel 3

Roller og ansvarsområder

1.   Styrelsesrådet fastsætter i denne retningslinje principperne for de etiske rammer for Eurosystemet og en standard for bedste praksis med hensyn til, hvorledes disse principper skal gennemføres, i lyset af dets ansvar for at fastlægge virksomhedskulturen og den etiske kultur i Eurosystemet.

2.   Revisionsudvalget, Komitéen for Interne Revisorer og Komitéen for Organisatorisk Udvikling deltager i anvendelsen og overvågningen af de etiske rammer for Eurosystemet i overensstemmelse med deres respektive mandater.

3.   Centralbankerne i Eurosystemet specificerer rollerne og ansvarsområderne for de organer, enheder og medarbejdere, som på lokalt plan er involveret i gennemførelsen, anvendelsen og overvågningen af de etiske rammer for Eurosystemet.

Artikel 4

Kommunikation og større bevidsthed

1.   Bankerne i Eurosystemet udarbejder i forbindelse med gennemførelsen af denne retningslinje deres interne regler på en klar og gennemsigtig måde, kommunikerer dem til medlemmerne af deres organer og medarbejdere og sikrer, at de er let tilgængelige.

2.   Centralbankerne i Eurosystemet træffer alle passende foranstaltninger for at skabe større bevidsthed blandt medlemmerne af deres organer og medarbejdere, således at de forstår deres forpligtelser i henhold til de etiske rammer for Eurosystemet.

Artikel 5

Overvågning af overholdelse

1.   Centralbankerne i Eurosystemet overvåger, at reglerne, som gennemfører denne retningslinje, overholdes. Overvågningen omfatter, alt efter omstændighederne, regelmæssig kontrol og/eller kontrol på ad hoc-basis. Centralbankerne i Eurosystemet fastsætter passende procedurer, som sikrer, at der omgående reageres på og træffes foranstaltninger til håndtering af manglende overholdelse.

2.   Overvågningen af overholdelse berører ikke interne regler, hvorefter det er tilladt at foretage interne undersøgelser, hvis et medlem af et organ eller en medarbejder mistænkes for at have overtrådt reglerne, der gennemfører denne retningslinje.

Artikel 6

Indberetning af tilfælde af manglende overholdelse og opfølgning

1.   Centralbankerne i Eurosystemet vedtager interne procedurer til indberetning af tilfælde af manglende overholdelse af reglerne, der gennemfører denne retningslinje, herunder regler vedrørende underretning om uregelmæssigheder (whistleblowing) i overensstemmelse med de gældende love og regler.

2.   Centralbankerne i Eurosystemet vedtager foranstaltninger til sikring af, at personer, som indberetter tilfælde af manglende overholdelse, ydes en passende beskyttelse.

3.   Centralbankerne i Eurosystemet sikrer, at der følges op på tilfælde af manglende overholdelse, herunder, alt efter omstændighederne, at der pålægges forholdsmæssige, disciplinære sanktioner i overensstemmelse med de gældende disciplinære regler og procedurer.

4.   Centralbankerne i Eurosystemet indberetter uden unødigt ophold alle større hændelser relateret til manglende overholdelse af reglerne, der gennemfører denne retningslinje, til Styrelsesrådet via Komitéen for Organisatorisk Udvikling, i overensstemmelse med de gældende interne procedurer. I sager af hastende karakter kan centralbankerne i Eurosystemet indberette en større hændelse relateret til manglende overholdelse direkte til Styrelsesrådet. Centralbankerne i Eurosystemet underretter under alle omstændigheder samtidig Revisionsudvalget.

KAPITEL II

REGLER OM FOREBYGGELSE AF MISBRUG AF INTERN VIDEN

Artikel 7

Generelt forbud mod misbrug af intern viden

1.   Centralbankerne i Eurosystemet sikrer, at medlemmerne af deres organer og deres medarbejdere er underlagt et forbud mod misbrug af intern viden.

2.   Forbuddet mod misbrug af intern viden skal som minimum omfatte: a) anvendelse af intern viden til private transaktioner for ens egen regning eller for tredjeparts regning, b) videregivelse af intern viden til andre personer, medmindre en sådan videregivelse sker under udførelsen af arbejdsopgaver, og den pågældende viden er nødvendig for at kunne udføre det pågældende arbejde (»need-to-know basis«), og c) anvendelse af intern viden til at anbefale eller tilskynde andre til at foretage private finansielle transaktioner.

Artikel 8

Specifikke restriktioner for personer med intern viden

1.   Centralbankerne i Eurosystemet sikrer, at adgangen til intern viden begrænses til de medlemmer af organer og de medarbejdere, som har behov for adgang til den pågældende viden for at kunne udføre deres arbejdsopgaver.

2.   Centralbankerne i Eurosystemet sikrer, at alle personer med intern viden er underlagt specifikke restriktioner med hensyn til kritiske private finansielle transaktioner. En privat finansiel transaktion betragtes som kritisk, når den er eller kan opfattes som værende tæt forbundet med udførelsen af Eurosystemets opgaver. Centralbankerne i Eurosystemet fastsætter i deres interne regler en liste over sådanne kritiske transaktioner, som navnlig skal indeholde:

a)	transaktioner i aktier og obligationer udstedt af finansielle selskaber etableret i EU

b)	valutatransaktioner, transaktioner i guld og handel med værdipapirer udstedt af statslige myndigheder i euroområdet

c)	kortfristet handel, dvs. køb og efterfølgende salg eller salg og efterfølgende køb af det samme finansielle instrument inden for en nærmere angivet referenceperiode

d)	transaktioner i derivater relateret til finansielle instrumenter opregnet under a) til c) og andele i kollektive investeringsordninger, hvis primære formål er at investere i sådanne finansielle instrumenter.

3.   Centralbankerne i Eurosystemet vedtager interne regler, som fastsætter de specifikke restriktioner for personer med intern viden under hensyn til effektivitet, nyttevirkning og forholdsmæssighed. Disse specifikke restriktioner kan omfatte enhver af eller en kombination af følgende:

a)	et forbud mod specifikke finansielle transaktioner

b)	et krav om forudgående bemyndigelse til at foretage specifikke finansielle transaktioner

c)	et krav om forudgående eller efterfølgende indberetning af specifikke finansielle transaktioner, og/eller

d)	embargoperioder for specifikke finansielle transaktioner.

4.   Centralbankerne i Eurosystemet kan vælge at anvende disse specifikke restriktioner på andre medarbejdere end personer med intern viden.

5.   Centralbankerne i Eurosystemet sikrer, at deres liste over kritiske private finansielle transaktioner kan tilpasses med kort varsel for at afspejle beslutninger truffet af Styrelsesrådet.

6.   Centralbankerne i Eurosystemet specificerer i deres interne regler, under hvilke betingelser og sikkerhedsforanstaltninger medlemmer af organer og medarbejdere, som har betroet forvaltningen af deres private finansielle transaktioner til en uafhængig tredjepart baseret på en skriftlig aftale om administration af aktiverne, er undtaget fra de specifikke restriktioner, der er fastsat i denne artikel.

KAPITEL III

REGLER OM IMØDEGÅELSE AF INTERESSEKONFLIKTER

Artikel 9

Interessekonflikter

1.   Centralbankerne i Eurosystemet har en mekanisme på plads til at undgå en situation, hvor en kandidat, som det overvejes at ansætte, har en interessekonflikt som følge af tidligere beskæftigelse eller personlige forhold.

2.   Centralbankerne i Eurosystemet vedtager interne regler, hvorefter medlemmerne af deres organer og deres medarbejdere under deres ansættelse har pligt til at undgå situationer, der måtte kunne give anledning til en interessekonflikt og at indberette sådanne situationer. Centralbankerne i Eurosystemet sikrer, at der ved indberetning af en interessekonflikt er passende foranstaltninger til rådighed for at undgå en sådan konflikt, herunder frigørelse fra tjenester, der vedrører den pågældende sag.

3.   Centralbankerne i Eurosystemet har en mekanisme på plads til vurdering og undgåelse af eventuelle interessekonflikter, som måtte kunne opstå i forbindelse med beskæftigelsesmæssige aktiviteter efter ansættelsen, som varetages af medlemmerne af deres organer og seniormedarbejdere med direkte reference til ledelsen.

4.   Centralbankerne i Eurosystemet har, hvor det er relevant, en mekanisme på plads til vurdering og undgåelse af eventuelle interessekonflikter, som måtte kunne opstå i forbindelse med beskæftigelsesmæssige aktiviteter, som varetages af deres medarbejdere under ulønnet orlov.

KAPITEL IV

REGLER OM MODTAGELSE AF GAVER OG ERKENDTLIGHEDER

Artikel 10

Forbud mod at modtage fordele

1.   Centralbankerne i Eurosystemet vedtager interne regler, hvorefter medlemmerne af deres organer og deres medarbejdere er omfattet af et forbud mod at anmode om, modtage eller acceptere et løfte om selv eller på vegne af andre at modtage en fordel, som på nogen måde er forbundet med udøvelsen af deres hverv.

2.   Centralbankerne i Eurosystemet kan i deres interne regler specificere undtagelser fra det i stk. 1 fastsatte forbud med hensyn til fordele, som tilbydes af centralbanker, institutionelle organer eller agenturer i EU, internationale organisationer og offentlige myndigheder, samt med hensyn til fordele af et sædvanligt eller ubetydeligt beløb, som tilbydes af den private sektor, såfremt sidstnævnte fordele hverken tilbydes jævnligt eller fra den samme kilde. Centralbankerne i Eurosystemet sikrer, at disse undtagelser ingen indflydelse har på og ikke kan opfattes som havende indflydelse på medlemmerne af deres organers og deres medarbejderes uafhængighed og upartiskhed.

KAPITEL V

ENDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 11

Ophævelse

Retningslinje ECB/2002/6 ophæves hermed.

Artikel 12

Virkning og gennemførelse

1.   Denne retningslinje får virkning på dagen, hvor den meddeles til de nationale centralbanker.

2.   Centralbankerne i Eurosystemet træffer alle de foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at gennemføre og overholde denne retningslinje samt anvende den fra den 18. marts 2016. De nationale centralbanker informerer ECB om enhver hindring for gennemførelsen af denne retningslinje og fremsender senest den 18. januar 2016 en meddelelse til ECB om, hvilke tekster og midler der vedrører disse foranstaltninger.

Artikel 13

Indberetning og revision

1.   De nationale centralbanker aflægger en gang om året rapport til ECB vedrørende gennemførelsen af denne retningslinje.

2.   Styrelsesrådet tager denne retningslinje op til revision mindst hvert tredje år.

Artikel 14

Adressater

Denne retningslinje er rettet til alle centralbanker i Eurosystemet.

---

(1)  Retningslinje ECB/2002/6 af 26. september 2002 om minimumsstandarder for Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker ved udførelse af pengepolitiske operationer, valutatransaktioner med ECB's valutareserver samt forvaltning af ECB's valutareserveaktiver (EFT L 270 af 8.10.2002, s. 14).

(2)  Den Europæiske Centralbanks adfærdskodeks for medlemmerne af Styrelsesrådet (EFT C 123 af 24.5.2002, s. 9).

(3)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/856 af 12. marts 2015 om fastsættelse af principperne for en etisk ramme for Den Fælles Tilsynsmekanisme (ECB/2015/12) (se side 29 i denne EUT).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).

---

2.6.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/29

---

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/856

af 12. marts 2015

om fastsættelse af principperne for en etisk ramme for Den Fælles Tilsynsmekanisme (ECB/2015/12)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (1) (herefter »SSM-forordningen«), særlig artikel 6, stk. 1, sammenholdt med artikel 6, stk. 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Centralbank (ECB) lægger meget stor vægt på en tilgang til god selskabsledelse, som sætter ansvarlighed, gennemsigtighed og de højeste etiske standarder i centrum for Den Fælles Tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism, SSM). Overholdelse af disse principper er et bærende element i SSM's troværdighed og af afgørende vigtighed for at sikre de europæiske borgeres tillid.

(2)

På den baggrund vurderes det, at det er nødvendigt at definere en etisk ramme for SSM, som fastsætter en række etiske standarder, hvis overholdelse sikrer SSM's troværdighed og omdømme samt offentlighedens tillid til integriteten og upartiskheden hos medlemmerne af organerne og medarbejderne i ECB og de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, der deltager i SSM (herefter »de etiske rammer for SSM«). De etiske rammer for SSM bør bestå af denne retningslinje, som fastsætter principperne, en standard for bedste praksis med hensyn til hvordan disse principper gennemføres, og de interne regler og former for praksis, der er vedtaget af ECB og de enkelte kompetente nationale myndigheder.

(3)

Minimumsstandarder vedrørende forebyggelse af misbrug af intern viden skal styrke forebyggelsen af en sådan misbrug blandt medlemmerne af ECB's og de kompetente nationale myndigheders organer og deres medarbejdere og udelukke potentielle interessekonflikter i forbindelse med private finansielle transaktioner. Derfor bør de etiske rammer for SSM klart definere de vigtigste begreber samt rollerne og ansvarsområderne for de forskellige organer, der er involveret heri. Ud over det generelle forbud mod misbrug af intern viden bør de endvidere specificere yderligere restriktioner for personer, der har adgang til intern viden. De etiske rammer for SSM bør også fastsætte kravene til overvågning af overholdelse og indberetning af tilfælde af manglende overholdelse.

(4)	De etiske rammer for SSM bør endvidere indeholde minimumsstandarder for, hvorledes interessekonflikter undgås og for modtagelse af gaver og erkendtligheder.

(5)	De etiske rammer for SSM bør finde anvendelse i forbindelse med udførelsen af tilsynsmæssige opgaver. Det er ønskeligt, at ECB og de kompetente nationale myndigheder anvender tilsvarende standarder for medarbejdere eller eksterne agenter, som deltager i udførelsen af andre opgaver.

(6)

Bestemmelserne i denne retningslinje berører ikke den gældende nationale lovgivning. Hvis en kompetent national myndighed er forhindret i at gennemføre en bestemmelse i denne retningslinje som følge af den gældende nationale lovgivning, skal den informere ECB herom. Endvidere bør den pågældende kompetente nationale myndighed træffe alle rimelige foranstaltninger, som er til dens rådighed, for at overvinde forhindringerne i den nationale lovgivning.

(7)	Bestemmelserne i denne retningslinje berører ikke adfærdskodeksen for medlemmerne af Styrelsesrådet (2) og adfærdskodeksen for medlemmerne af Tilsynsrådet (3).

(8)	De etiske rammer for SSM er begrænset til udførelsen af tilsynsmæssige opgaver, men Styrelsesrådet har vedtaget en tilsvarende etisk ramme for ECB's og de nationale centralbankers udførelse af opgaver inden for rammerne af Eurosystemet (4) —

VEDTAGET DENNE RETNINGSLINJE:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

I denne retningslinje forstås ved:

1)   »kompetent national myndighed« (»national competent authority«): en kompetent national myndighed som defineret i SSM-forordningens artikel 2, nr. 2). Denne definition berører ikke ordninger i henhold til national ret, hvorefter visse tilsynsopgaver overdrages til en national centralbank, der ikke er udpeget som en kompetent national myndighed. En henvisning til en kompetent national myndighed i denne retningslinje gælder i så tilfælde som en henvisning til den nationale centralbank for de opgaver, som er overdraget til denne i henhold til national ret

2)   »intern viden« (inside information): enhver markedsfølsom oplysning vedrørende tilsynsmæssige opgaver, som er blevet overdraget til ECB, og som ikke er blevet offentliggjort eller ikke er tilgængelig for offentligheden

3)   »markedsfølsom oplysning« (market sensitive information): specifik viden, hvis offentliggørelse sandsynligvis vil have en betydelig indvirkning på aktivpriserne eller priserne på de finansielle markeder

4)   »person med intern viden« (insider): ethvert medlem af et organ eller enhver medarbejder, som har adgang til intern viden, bortset fra hvis adgangen kun forekommer lejlighedsvist

5)   »medarbejder« (staff member): enhver person, som er ansat i ECB eller hos en kompetent national myndighed, bortset fra medarbejdere, som udelukkende er betroet opgaver, der ikke vedrører udførelsen af tilsynsopgaver under SSM-forordningen

6)   »medlem af organer« (member of bodies): medlemmerne af beslutningstagende og andre interne organer i ECB eller hos de kompetente nationale myndigheder, bortset fra medarbejdere

7)   »finansielle selskaber« (financial corporations): har samme betydning som defineret i kapitel 2, afsnit 2.55, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 (5)

8)   »interessekonflikt« (conflict of interest): en situation, hvor medlemmer af organer eller medarbejdere har personlige interesser, som kan have indflydelse eller synes at have indflydelse på deres upartiske og objektive udøvelse af deres pligter

9)   »personlig interesse« (personal interest): enhver fordel eller eventuel fordel af økonomisk eller ikke-økonomisk art for medlemmerne af organerne eller medarbejderne, deres familiemedlemmer, deres øvrige pårørende eller medlemmer af deres venne- eller bekendtskabskreds

10)   »fordel« (advantage): enhver gave, erkendtlighed eller anden fordel af økonomisk eller ikke-økonomisk art, som objektivt forbedrer modtagerens økonomiske, retlige eller personlige situation, og som modtageren ellers ikke er berettiget til.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne retningslinje finder anvendelse på ECB og de kompetente nationale myndigheder under udførelsen af de tilsynsmæssige opgaver, som er blevet overdraget til ECB. I den forbindelse finder interne regler vedtaget af ECB og de kompetente nationale myndigheder i forbindelse med opfyldelsen af bestemmelserne i denne retningslinje anvendelse på medlemmerne af deres organer og deres medarbejdere.

2.   ECB og de kompetente nationale myndigheder skal ved gennemførelsen af bestemmelserne i denne retningslinje, i det omfang det er juridisk gennemførligt, udstrække de fastsatte forpligtelser til personer, som er involveret i udførelsen af tilsynsmæssige opgaver, og som ikke er medarbejdere.

3.   Bestemmelserne i denne retningslinje er ikke til hinder for, at ECB eller de kompetente nationale myndigheder underlægger medlemmerne af deres organer og deres medarbejdere strengere etiske regler.

Artikel 3

Roller og ansvarsområder

1.   Styrelsesrådet fastsætter i denne retningslinje principperne for de etiske rammer for SSM og en standard for bedste praksis med hensyn til, hvorledes disse principper skal gennemføres, i lyset af dets ansvar for at fastlægge virksomhedskulturen og den etiske kultur i SSM.

2.   Revisionsudvalget, Komitéen for Interne Revisorer og Komitéen for Organisatorisk Udvikling deltager i anvendelsen og overvågningen af de etiske rammer for SSM i overensstemmelse med deres respektive mandater.

3.   ECB og de kompetente nationale centralbanker specificerer rollerne og ansvarsområderne for de organer, enheder og medarbejdere, som på lokalt plan er involveret i gennemførelsen, anvendelsen og overvågningen af de etiske rammer for SSM.

Artikel 4

Kommunikation og større bevidsthed

1.   ECB og de kompetente nationale myndigheder udarbejder i forbindelse med gennemførelsen af denne retningslinje deres interne regler på en klar og gennemsigtig måde, kommunikerer dem til medlemmerne af deres organer og medarbejdere og sikrer, at de er let tilgængelige.

2.   ECB og de kompetente nationale myndigheder træffer alle passende foranstaltninger for at skabe større bevidsthed blandt medlemmerne af deres organer og medarbejdere, således at de forstår deres forpligtelser i henhold til de etiske rammer for SSM.

Artikel 5

Overvågning af overholdelse

1.   ECB og de kompetente nationale myndigheder overvåger, at reglerne, som gennemfører denne retningslinje, overholdes. Overvågningen omfatter, alt efter omstændighederne, regelmæssig kontrol og/eller kontrol på ad hoc-basis. ECB og de kompetente nationale myndigheder fastsætter passende procedurer, som sikrer, at der omgående reageres på og træffes foranstaltninger til håndtering af manglende overholdelse.

2.   Overvågningen af overholdelse berører ikke interne regler, hvorefter det er tilladt at foretage interne undersøgelser, hvis et medlem af et organ eller en medarbejder mistænkes for at have overtrådt reglerne, der gennemfører denne retningslinje.

Artikel 6

Indberetning af tilfælde af manglende overholdelse og opfølgning

1.   ECB og de kompetente nationale myndigheder vedtager interne procedurer til indberetning af tilfælde af manglende overholdelse af reglerne, der gennemfører denne retningslinje, herunder regler vedrørende underretning om uregelmæssigheder (whistleblowing) i overensstemmelse med de gældende love og regler.

2.   ECB og de kompetente nationale myndigheder vedtager foranstaltninger til sikring af, at personer, som indberetter tilfælde af manglende overholdelse, ydes en passende beskyttelse.

3.   ECB og de kompetente nationale myndigheder sikrer, at der følges op på tilfælde af manglende overholdelse, herunder, alt efter omstændighederne, at der pålægges forholdsmæssige, disciplinære sanktioner i overensstemmelse med de gældende disciplinære regler og procedurer.

4.   ECB og de kompetente nationale myndigheder indberetter uden unødigt ophold alle større hændelser relateret til manglende overholdelse af reglerne, der gennemfører denne retningslinje, til Styrelsesrådet via Udvalget for Organisatorisk Udvikling og Tilsynsrådet, i overensstemmelse med de gældende interne procedurer. I sager af hastende karakter kan ECB eller en kompetent national myndighed indberette en større hændelse relateret til manglende overholdelse direkte til Styrelsesrådet. ECB og de kompetente nationale myndigheder underretter under alle omstændigheder samtidig Revisionsudvalget.

KAPITEL II

REGLER OM FOREBYGGELSE AF MISBRUG AF INTERN VIDEN

Artikel 7

Generelt forbud mod misbrug af intern viden

1.   ECB og de kompetente nationale myndigheder sikrer, at medlemmerne af deres organer og deres medarbejdere er underlagt et forbud mod misbrug af intern viden.

2.   Forbuddet mod misbrug af intern viden skal som minimum omfatte: a) anvendelse af intern viden til private transaktioner for ens egen regning eller for tredjeparts regning, b) videregivelse af intern viden til andre personer, medmindre en sådan videregivelse sker under udførelsen af arbejdsopgaver, og den pågældende viden er nødvendig for at kunne udføre det pågældende arbejde (»need-to-know basis«), og c) anvendelse af intern viden til at anbefale eller tilskynde andre til at foretage private finansielle transaktioner.

Artikel 8

Specifikke restriktioner for personer med intern viden

1.   ECB og de kompetente nationale myndigheder sikrer, at adgangen til intern viden begrænses til de medlemmer af organer og de medarbejdere, som har behov for adgang til den pågældende viden for at kunne udføre deres arbejdsopgaver.

2.   ECB og de kompetente nationale myndigheder sikrer, at alle personer med intern viden er underlagt specifikke restriktioner med hensyn til kritiske private finansielle transaktioner. En privat finansiel transaktion betragtes som kritisk, når den er eller kan opfattes som værende tæt forbundet med udførelsen af tilsynsmæssige opgaver. ECB og de kompetente nationale myndigheder fastsætter i deres interne regler en liste over sådanne kritiske transaktioner, som navnlig skal indeholde:

a)	transaktioner i aktier og obligationer udstedt af finansielle selskaber etableret i EU

b)	kortfristet handel, dvs. køb og efterfølgende salg eller salg og efterfølgende køb af det samme finansielle instrument inden for en nærmere angivet referenceperiode

c)	transaktioner i derivater relateret til finansielle instrumenter opregnet under a) og andele i kollektive investeringsordninger, hvis primære formål er at investere i sådanne finansielle instrumenter.

3.   ECB og de kompetente nationale myndigheder vedtager interne regler, som fastsætter de specifikke restriktioner for personer med intern viden under hensyn til effektivitet, nyttevirkning og forholdsmæssighed. Disse specifikke restriktioner kan omfatte enhver af eller en kombination af følgende:

a)	et forbud mod specifikke finansielle transaktioner

b)	et krav om forudgående bemyndigelse til at foretage specifikke finansielle transaktioner

c)	et krav om forudgående eller efterfølgende indberetning af specifikke finansielle transaktioner, og/eller

d)	embargoperioder for specifikke finansielle transaktioner.

4.   ECB og de kompetente nationale myndigheder kan vælge at anvende disse specifikke restriktioner på andre medarbejdere end personer med intern viden.

5.   ECB og de kompetente nationale myndigheder sikrer, at deres liste over kritiske private finansielle transaktioner kan tilpasses med kort varsel for at afspejle beslutninger truffet af Styrelsesrådet.

6.   ECB og de kompetente nationale myndigheder specificerer i deres interne regler, under hvilke betingelser og sikkerhedsforanstaltninger medlemmer af organer og medarbejdere, som har betroet forvaltningen af deres private finansielle transaktioner til en uafhængig tredjepart baseret på en skriftlig aftale om administration af aktiverne, er undtaget fra de specifikke restriktioner, der er fastsat i denne artikel.

KAPITEL III

REGLER OM IMØDEGÅELSE AF INTERESSEKONFLIKTER

Artikel 9

Interessekonflikter

1.   ECB og de kompetente nationale myndigheder har en mekanisme på plads til at undgå en situation, hvor en kandidat, som det overvejes at ansætte, har en interessekonflikt som følge af tidligere beskæftigelse eller personlige forhold.

2.   ECB og de kompetente nationale myndigheder vedtager interne regler, hvorefter medlemmerne af deres organer og deres medarbejdere under deres ansættelse har pligt til at undgå situationer, der måtte kunne give anledning til en interessekonflikt og at indberette sådanne situationer. ECB og de kompetente nationale myndigheder sikrer, at der ved indberetning af en interessekonflikt er passende foranstaltninger til rådighed for at undgå en sådan konflikt, herunder frigørelse fra tjenester, der vedrører den pågældende sag.

3.   ECB og de kompetente nationale myndigheder har en mekanisme på plads til vurdering og undgåelse af eventuelle interessekonflikter, som måtte kunne opstå i forbindelse med beskæftigelsesmæssige aktiviteter efter ansættelsen, som varetages af medlemmerne af deres organer og seniormedarbejdere med direkte reference til ledelsen.

4.   ECB og de kompetente nationale myndigheder har, hvor det er relevant, en mekanisme på plads til vurdering og undgåelse af eventuelle interessekonflikter, som måtte kunne opstå i forbindelse med beskæftigelsesmæssige aktiviteter, som varetages af deres medarbejdere under ulønnet orlov.

KAPITEL IV

REGLER OM MODTAGELSE AF GAVER OG ERKENDTLIGHEDER

Artikel 10

Forbud mod at modtage fordele

1.   ECB og de kompetente nationale myndigheder vedtager interne regler, hvorefter medlemmerne af deres organer og deres medarbejdere er omfattet af et forbud mod at anmode om, modtage eller acceptere et løfte om selv eller på vegne af andre at modtage en fordel, som på nogen måde er forbundet med udøvelsen af deres hverv.

2.   ECB og de kompetente nationale myndigheder kan i deres interne regler specificere undtagelser fra det i stk. 1 fastsatte forbud med hensyn til fordele, som tilbydes af centralbanker, institutionelle organer eller agenturer i EU, internationale organisationer og offentlige myndigheder, samt med hensyn til fordele af et sædvanligt eller ubetydeligt beløb, som tilbydes af den private sektor, såfremt sidstnævnte fordele hverken tilbydes jævnligt eller fra den samme kilde. ECB og de kompetente nationale myndigheder sikrer, at disse undtagelser ingen indflydelse har på og ikke kan opfattes som havende indflydelse på medlemmerne af deres organers og deres medarbejderes uafhængighed og upartiskhed.

3.   Som en undtagelse fra stk. 2 må der ikke indrømmes undtagelser for fordele, som tilbydes af kreditinstitutter til medarbejdere hos ECB eller en kompetent national myndighed under kontrol på stedet eller revisionsbesøg, bortset fra erkendtligheder af en ubetydelig værdi, som tilbydes under arbejdsrelaterede møder.

KAPITEL V

ENDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 11

Virkning og gennemførelse

1.   Denne retningslinje får virkning på dagen, hvor den meddeles til de kompetente nationale myndigheder.

2.   ECB og de kompetente nationale myndigheder træffer alle de foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at gennemføre og overholde denne retningslinje samt anvende den fra den 18. marts 2016. De kompetente nationale myndigheder informerer ECB om enhver hindring for gennemførelsen af denne retningslinje og fremsender senest den 18. januar 2016 en meddelelse til ECB om, hvilke tekster og midler der vedrører disse foranstaltninger.

Artikel 12

Indberetning og revision

1.   De kompetente nationale myndigheder aflægger en gang om året rapport til ECB vedrørende gennemførelsen af denne retningslinje.

2.   Styrelsesrådet tager denne retningslinje op til revision mindst hvert tredje år.

Artikel 13

Adressater

Denne retningslinje er rettet til ECB og de kompetente nationale myndigheder.

---

(1)  EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.

(2)  Den Europæiske Centralbanks adfærdskodeks for medlemmerne af Styrelsesrådet (EFT C 123 af 24.5.2002, s. 9).

(3)  Adfærdskodeks for medlemmerne af Tilsynsrådet for Den Europæiske Centralbank (EUT C 93 af 20.3.2015, s. 2).

(4)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/855 af 12. marts 2015 om fastsættelse af principperne for en etisk ramme for Eurosystemet og om ophævelse af retningslinje ECB/2002/6 om minimumsstandarder for Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker ved udførelse af pengepolitiske operationer, valutatransaktioner med ECB's valutareserver samt forvaltning af ECB's valutareserveaktiver (ECB/2015/11) (se side 23 i denne EUT).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).

---

2.6.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/35

---

STABILISERINGS- OG ASSOCIERINGSRÅDET EU-SERBIENS AFGØRELSE Nr. 1

af 21. oktober 2013

om vedtagelse af sin forretningsorden [2015/857]

STABILISERINGS- OG ASSOCIERINGSRÅDET HAR —

under henvisning til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Serbien, i det følgende benævnt »Serbien«, på den anden side, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 119, 120, 122 og 124, og ud fra følgende betragtning:

Aftalen trådte i kraft den 1. september 2013 —

VEDTAGET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Formandskab

Formandskabet for stabiliserings- og associeringsrådet udøves på skift for 12 måneder ad gangen af formanden for Rådet for Den Europæiske Union for Udenrigsanliggender på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Det Europæiske Atomenergifællesskab og af en repræsentant for Serbiens regering. Den første periode løber fra datoen for det første møde i stabiliserings- og associeringsrådet til den 31. december 2013.

Artikel 2

Møder

Stabiliserings- og associeringsrådet træder sammen på ministerplan én gang om året. Der kan afholdes særlige møder i stabiliserings- og associeringsrådet på anmodning af en af parterne, hvis parterne er enige herom. Medmindre parterne bliver enige om andet, holdes alle stabiliserings- og associeringsrådets møder på det sædvanlige sted for Rådet for Den Europæiske Unions samlinger på datoer, som aftales mellem parterne. Stabiliserings- og associeringsrådets sekretærer indkalder til møderne i stabiliserings- og associeringsrådet efter aftale med formanden.

Artikel 3

Repræsentation

Medlemmer af stabiliserings- og associeringsrådet, som ikke kan deltage i et møde, kan lade sig repræsentere. Et medlem skal, hvis han ønsker at lade sig repræsentere, meddele formanden navnet på den, der skal repræsentere ham, inden det møde, hvor han lader sig repræsentere. Den, der repræsenterer et medlem af stabiliserings- og associeringsrådet, udøver alle dette medlems rettigheder.

Artikel 4

Delegationer

Medlemmerne af stabiliserings- og associeringsrådet kan ledsages af embedsmænd. Formanden underrettes forud for hvert møde om den planlagte sammensætning af parternes delegationer. En repræsentant for Den Europæiske Investeringsbank deltager i stabiliserings- og associeringsrådets møder som observatør, når der er spørgsmål på dagsordenen, som vedrører banken. Stabiliserings- og associeringsrådet kan indbyde ikke-medlemmer til at deltage i møderne for at give oplysninger om særlige spørgsmål.

Artikel 5

Sekretariat

En embedsmand i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union og en embedsmand ved Serbiens mission ved Den Europæiske Union fungerer i fællesskab som sekretærer for stabiliserings- og associeringsrådet.

Artikel 6

Korrespondance

Korrespondance til stabiliserings- og associeringsrådet stiles til formanden for stabiliserings- og associeringsrådet og sendes på adressen for Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.

De to sekretærer sørger for, at korrespondancen videresendes til stabiliserings- og associeringsrådets formand, og at den om nødvendigt rundsendes til de øvrige medlemmer af stabiliserings- og associeringsrådet. Rundsendt korrespondance sendes også til Kommissionens Generalsekretariat, medlemsstaternes faste repræsentationer og Serbiens mission ved Den Europæiske Union.

Meddelelser fra stabiliserings- og associeringsrådets formand sendes af de to sekretærer til adressaterne og om nødvendigt til de øvrige medlemmer af stabiliserings- og associeringsrådet som omhandlet i stk. 2.

Artikel 7

Offentlighed

Møderne i stabiliserings- og associeringsrådet er ikke offentlige, medmindre der træffes anden afgørelse.

Artikel 8

Dagsorden for møderne

1.   Formanden udarbejder en foreløbig dagsorden for hvert møde. Den udsendes senest 15 dage før mødet af stabiliserings- og associeringsudvalgets sekretærer til de adressater, der er nævnt i artikel 6. Den foreløbige dagsorden omfatter de emner, som formanden senest 21 dage før mødet har modtaget anmodning om at få optaget på dagsordenen; dog optages emner ikke på den foreløbige dagsorden, hvis den fornødne dokumentation ikke er fremsendt til sekretærerne inden udsendelsen af dagsordenen. Dagsordenen vedtages af stabiliserings- og associeringsrådet ved hvert mødes begyndelse. Emner, som ikke er på den foreløbige dagsorden, kan optages på dagsordenen, hvis parterne er enige herom.

2.   Formanden kan efter aftale med parterne afkorte de i stk. 1 nævnte tidsfrister for at tage hensyn til særlige omstændigheder i en sag.

Artikel 9

Protokol

De to sekretærer udarbejder et udkast til protokol for hvert møde. For hvert emne på dagsordenen indeholder protokollen sædvanligvis oplysninger om:

dokumenter, der er forelagt for stabiliserings- og associeringsrådet

erklæringer, som et medlem af stabiliserings- og associeringsrådet har anmodet om at få optaget i protokollen

de vedtagne afgørelser, fremsatte henstillinger, vedtagne erklæringer og dragne konklusioner.

Udkastet til protokol forelægges stabiliserings- og associeringsrådet til godkendelse. Den godkendte protokol underskrives af formanden og de to sekretærer. Protokollen arkiveres i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union, der fungerer som depositar for stabiliserings- og associeringsrådets dokumenter. Der sendes en bekræftet genpart til hver af de i artikel 6 nævnte adressater.

Artikel 10

Afgørelser og henstillinger

1.   Stabiliserings- og associeringsrådet vedtager afgørelser og henstillinger ved fælles overenskomst mellem parterne. Stabiliserings- og associeringsrådet kan vedtage afgørelser eller henstillinger ved skriftlig procedure, hvis begge parter er enige herom.

2.   Stabiliserings- og associeringsrådets afgørelser og henstillinger i henhold til aftalens artikel 121 benævnes henholdsvis »afgørelse« og »henstilling« efterfulgt af et løbenummer, datoen for vedtagelsen og en angivelse af emnet. Stabiliserings- og associeringsrådets afgørelser og henstillinger undertegnes af formanden, og ægtheden bekræftes af de to sekretærer. Afgørelser og henstillinger sendes til hver af de i artikel 6 nævnte adressater. Hver part kan beslutte at offentliggøre stabiliserings- og associeringsrådets afgørelser og henstillinger i deres respektive officielle tidende.

Artikel 11

Sprog

Stabiliserings- og associeringsrådets officielle sprog er de to parters officielle sprog. Medmindre der træffes anden afgørelse, foregår stabiliserings- og associeringsrådets forhandlinger på grundlag af dokumenter på disse sprog.

Artikel 12

Udgifter

Den Europæiske Union og Serbien afholder hver især de udgifter til personale, rejser og ophold, de har som følge af deres deltagelse i stabiliserings- og associeringsrådets møder, samt udgifter til postforsendelser og telekommunikation. Udgifter til tolkning ved møderne og til oversættelse og reproduktion af dokumenter afholdes af Den Europæiske Union bortset fra udgifter til tolkning eller oversættelse til eller fra serbisk, som afholdes af Serbien. Andre udgifter i forbindelse med afholdelsen af møder afholdes af den part, der er vært for mødet.

Artikel 13

Stabiliserings- og associeringsudvalget

1.   Der nedsættes herved et stabiliserings- og associeringsudvalg, som skal bistå stabiliserings- og associeringsrådet i udførelsen af dets opgaver. Udvalget består af repræsentanter for Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanter for Europa-Kommissionen på den ene side og af repræsentanter for Serbiens regering på den anden side, normalt på højtstående embedsmandsplan.

2.   Stabiliserings- og associeringsudvalget forbereder stabiliserings- og associeringsrådets møder og forhandlinger, overvåger efter omstændighederne gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsrådets afgørelser og sørger i almindelighed for, at der er kontinuitet i associeringsforbindelserne, og at stabiliserings- og associeringsaftalen fungerer efter hensigten. Det behandler spørgsmål af enhver art, som forelægges for det af stabiliserings- og associeringsrådet, eller som opstår under den daglige gennemførelse af stabiliserings- og associeringsaftalen. Det forelægger stabiliserings- og associeringsrådet forslag eller udkast til de afgørelser eller henstillinger, der skal vedtages.

3.   I de tilfælde, hvor der i stabiliserings- og associeringsaftalen henvises til en forpligtelse til eller mulighed for konsultation, kan en sådan konsultation finde sted i stabiliserings- og associeringsudvalget. Konsultationen kan fortsætte i stabiliserings- og associeringsrådet, hvis begge parter er enige herom.

4.   Stabiliserings- og associeringsudvalgets forretningsorden er knyttet som bilag til denne afgørelse.

Artikel 14

Det fælles rådgivende udvalg, der består af repræsentanter for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og for arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet i Serbien

1.   Der nedsættes herved et fælles rådgivende udvalg, der består af repræsentanter for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og for arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet i Serbien, som får til opgave at bistå stabiliserings- og associeringsrådet med henblik på at fremme dialogen og samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet i Den Europæiske Union og Serbien. Dialogen og samarbejdet omfatter alle relevante aspekter af forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Serbien, som opstår under gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen. Dialogen og samarbejdet tager især sigte på følgende:

a)	Forberedelse af arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet i Serbien på at fungere inden for rammerne af et fremtidigt medlemskab af Den Europæiske Union.

b)	Forberedelse af arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet til at deltage i arbejdet i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg efter Serbiens tiltrædelse.

c)	Udveksling af oplysninger om emner af gensidig interesse, især den nuværende situation hvad angår tiltrædelsesprocessen, samt forberedelse af arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet i Serbien på denne proces.

d)

Fremme af udvekslingen af erfaringer og god praksis og skabelse af en struktureret dialog mellem A) arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet i Serbien og B) arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet i medlemsstaterne, herunder etablering af netværker på særlige områder, hvor direkte kontakter og samarbejde kan vise sig at være den mest effektive måde at løse særlige problemer på.

e)	Drøftelse af alle andre relevante emner, der måtte blive foreslået af den ene eller anden part, efterhånden som de måtte opstå i forbindelse med gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen og førtiltrædelsesstrategien.

2.   Det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg består af ni repræsentanter for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og ni repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet i Serbien. Det fælles rådgivende udvalg kan invitere observatører til at deltage.

3.   Det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg udfører sine opgaver på grundlag af stabiliserings- og associeringsrådets høring eller, hvad angår fremme af dialogen mellem erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter, på eget initiativ.

4.   Medlemmerne vælges således, at det sikres, at det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg i størst mulig grad afspejler de forskellige arbejdsmarkedsparter og andre organisationer i civilsamfundet i både Den Europæiske Union og Serbien. Serbiens regering foretager den officielle udnævnelse af de serbiske medlemmer på grundlag af forslag fra arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet. Forslagene baseres på bredt tilrettelagte og gennemsigtige udvælgelsesprocedurer blandt arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet.

5.   Formandskabet for det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg varetages i fællesskab af et medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og en repræsentant for arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet i Serbien.

6.   Det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg vedtager sin forretningsorden.

7.   Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg på den ene side og Serbiens regering på den anden side afholder hver især de udgifter til personale, rejser og ophold, de har som følge af deres delegeredes deltagelse i møder i det fælles rådgivende udvalg og i dets arbejdsgrupper.

8.   Nærmere ordninger vedrørende omkostninger til tolkning og oversættelse fastsættes i forretningsordenen for det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg. Andre udgifter i forbindelse med den materielle tilrettelæggelse af møderne afholdes af den part, der er vært for møderne.

Artikel 15

Det fælles rådgivende udvalg, der består af repræsentanter for Den Europæiske Unions Regionsudvalg og for de lokale og regionale myndigheder i Serbien

1.   Der nedsættes herved et fælles rådgivende udvalg, der består af repræsentanter for Den Europæiske Unions Regionsudvalg og for de lokale og regionale myndigheder i Serbien, som får til opgave at bistå stabiliserings- og associeringsrådet med henblik på at fremme dialogen og samarbejdet mellem lokale og regionale myndigheder i Den Europæiske Union og i Serbien. Dialogen og samarbejdet tager især sigte på følgende:

a)	forberedelse af de lokale og regionale myndigheder i Serbien på at fungere inden for rammerne af et fremtidigt medlemskab af Den Europæiske Union

b)	forberedelse af de lokale og regionale myndigheder i Serbien til at deltage i Regionsudvalgets arbejde efter Serbiens tiltrædelse

c)	udveksling af oplysninger om emner af gensidig interesse, især den nuværende situation hvad angår tiltrædelsesprocessen og de politikområder, hvor Regionsudvalget skal høres ifølge traktaten, samt forberedelse af lokale og regionale myndigheder i Serbien til disse politikker

d)

fremme af en multilateral struktureret dialog mellem a) lokale og regionale myndigheder i Serbien og b) lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne, herunder etablering af netværker på særlige områder, hvor direkte kontakter og samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder i Serbien og lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne kan vise sig at være den mest effektive måde at løse særlige problemer af fælles interesse på

e)	regelmæssig udveksling af oplysninger om mellemregionalt samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder i Serbien og lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne

f)

fremme af udveksling af erfaringer og viden inden for de politikområder, hvor Regionsudvalget skal høres ifølge traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, mellem i) lokale og regionale myndigheder i Serbien og ii) lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne, især knowhow og metoder til udarbejdelse af lokale og regionale udviklingsplaner og -strategier og den bedst mulige anvendelse af førtiltrædelses- og strukturfondene

g)	bistand til de lokale og regionale myndigheder i Serbien gennem udveksling af oplysninger angående den praktiske gennemførelse af nærhedsprincippet i alle aspekter af samfundslivet på lokalt og regionalt plan

h)	drøftelse af alle andre relevante emner, der måtte blive foreslået af den ene eller anden part, efterhånden som de måtte opstå i forbindelse med gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen og førtiltrædelsesstrategien.

2.   Det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg består af syv repræsentanter for Regionsudvalget på den ene side og syv valgte repræsentanter for lokale og regionale myndigheder i Serbien på den anden side. Der udpeges samme antal suppleanter.

3.   Det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg udfører sit arbejde på grundlag af stabiliserings- og associeringsrådets høring eller, hvad angår fremme af dialogen mellem lokale og regionale myndigheder, på eget initiativ.

4.   Det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg kan fremsætte henstillinger til stabiliserings- og associeringsrådet.

5.   Medlemmerne vælges således, at det sikres, at det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg i størst mulig grad afspejler de forskellige niveauer inden for lokale og regionale myndigheder i både Den Europæiske Union og Serbien. Serbiens regering foretager den officielle udnævnelse af de serbiske medlemmer på grundlag af forslag fra organisationer, der repræsenterer lokale og regionale myndigheder i Serbien. Forslagene baseres på bredt tilrettelagte og gennemsigtige udvælgelsesprocedurer blandt repræsentanter, der er valgt ved lokale eller regionale valg.

6.   Det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg vedtager sin forretningsorden.

7.   Formandskabet for det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg varetages i fællesskab af et medlem af Regionsudvalget og en repræsentant for de lokale og regionale myndigheder i Serbien.

8.   Regionsudvalget på den ene side og Serbiens regering på den anden side afholder hver især navnlig de udgifter til rejser og ophold, de har som følge af deres delegeredes og ledsagende personales deltagelse i møder i det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg.

9.   Nærmere ordninger vedrørende omkostninger til tolkning og oversættelse fastsættes i forretningsordenen for det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg. Andre udgifter i forbindelse med den materielle tilrettelæggelse af møderne afholdes af den part, der er vært for møderne.

---

---