ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 127

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

58. årgang
22. maj 2015


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/791 af 27. april 2015 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

1

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/792 af 19. maj 2015 om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Maçã de Alcobaça (BGB))

5

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/793 af 19. maj 2015 om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Agnello di Sardegna (BGB))

6

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/794 af 19. maj 2015 om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Chevrotin (BOB))

7

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/795 af 19. maj 2015 om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Pont-l'Évêque (BOB))

8

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/796 af 21. maj 2015 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne om USA i listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra import til eller transit gennem Unionen af visse fjerkræprodukter er tilladt i forbindelse med højpatogen aviær influenza som følge af yderligere udbrud i landet ( 1 )

9

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/797 af 21. maj 2015 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

17

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2015/798 af 11. maj 2015 om bemyndigelse af Europa-Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at forhandle om ændringer til Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget og Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget

19

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2015/799 af 18. maj 2015 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at blive part i Den Internationale Søfartsorganisations internationale konvention om standarder for uddannelse, certificering og vagthold for mandskab på fiskefartøjer ( 1 )

20

 

*

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/800 af 21. maj 2015 om ændring og forlængelse af afgørelse 2013/233/FUSP om Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya)

22

 

*

Kommissionens afgørelse (EU) 2015/801 af 20. maj 2015 om referencedokumentet om bedste praksis for miljøledelse, sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet for detailhandelssektoren, jf. Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (meddelt under nummer C(2015) 3234)  ( 1 )

25

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til endelig vedtagelse (EU, Euratom) 2015/371 af Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 7 for regnskabsåret 2014 ( EUT L 73 af 17.3.2015 )

61

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

22.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/791

af 27. april 2015

om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (1), særlig artikel 58, stk. 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 19, stk. 1, i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (2) skal den flerårige finansielle ramme revideres, hvis der efter den 1. januar 2014 vedtages programmer under delt forvaltning vedrørende bl.a. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne med henblik på overførsel til efterfølgende år — ud over de tilsvarende udgiftslofter — af bevillinger, der ikke blev udnyttet i 2014.

(2)

Bulgariens, Tjekkiets, Irlands, Grækenlands, Spaniens, Kroatiens, Italiens, Cyperns, Luxembourgs, Ungarns, Maltas, Rumæniens og Sveriges landdistriktsprogrammer og visse af Belgiens, Tysklands, Frankrigs og Det Forenede Kongeriges regionale programmer var ikke klar til vedtagelse inden udgangen af 2014.

(3)

Forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 er ændret i overensstemmelse hermed ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/623 (3), idet der for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne er overført uudnyttede bevillinger for 2014 til udgiftslofterne for 2015 og 2016.

(4)

Bilag I til forordning (EU) nr. 1305/2013, som fastsætter fordelingen af Unionens støtte til udvikling af landdistrikterne i perioden 2014-2020, bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Eftersom nærværende forordning er af afgørende betydning for en gnidningsløs og rettidig vedtagelse af landdistriktsprogrammerne, bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EU) nr. 1305/2013 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. april 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487.

(2)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

(3)  Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/623 af 21. april 2015 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (EUT L 103 af 22.4.2015, s. 1).


BILAG

»BILAG I

FORDELING AF UNIONENS STØTTE TIL UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE (2014-2020)

(EUR, løbende priser)

 

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

I ALT

2014-2020

Belgien

40 855 562

97 243 257

109 821 794

97 175 076

97 066 202

102 912 713

102 723 155

647 797 759

Bulgarien

 

502 807 341

505 020 057

340 409 994

339 966 052

339 523 306

338 990 216

2 366 716 966

Tjekkiet

 

470 143 771

503 130 504

344 509 078

343 033 490

323 242 050

321 615 103

2 305 673 996

Danmark

90 287 658

90 168 920

136 397 742

144 868 072

153 125 142

152 367 537

151 588 619

918 803 690

Tyskland

664 601 903

1 498 240 410

1 685 574 112

1 404 073 302

1 400 926 899

1 397 914 658

1 394 588 766

9 445 920 050

Estland

103 626 144

103 651 030

111 192 345

122 865 093

125 552 583

127 277 180

129 177 183

823 341 558

Irland

 

469 633 941

469 724 442

313 007 411

312 891 690

312 764 355

312 570 314

2 190 592 153

Grækenland

 

907 059 608

1 007 736 821

703 471 245

701 719 722

700 043 071

698 261 326

4 718 291 793

Spanien

 

1 780 169 908

1 780 403 445

1 185 553 005

1 184 419 678

1 183 448 718

1 183 394 067

8 297 388 821

Frankrig

4 353 019

2 336 138 618

2 363 567 980

1 665 777 592

1 668 304 328

1 671 324 729

1 675 377 983

11 384 844 249

Kroatien

 

448 426 250

448 426 250

282 342 500

282 342 500

282 342 500

282 342 500

2 026 222 500

Italien

 

2 223 480 180

2 231 599 688

1 493 380 162

1 495 583 530

1 498 573 799

1 501 763 408

10 444 380 767

Cypern

 

28 341 472

28 345 126

18 894 801

18 892 389

18 889 108

18 881 481

132 244 377

Letland

138 327 376

150 968 424

153 066 059

155 139 289

157 236 528

159 374 589

161 491 517

1 075 603 782

Litauen

230 392 975

230 412 316

230 431 887

230 451 686

230 472 391

230 483 599

230 443 386

1 613 088 240

Luxembourg

 

21 385 468

21 432 133

14 366 484

14 415 051

14 464 074

14 511 390

100 574 600

Ungarn

 

742 851 235

737 099 981

488 620 684

488 027 342

487 402 356

486 662 895

3 430 664 493

Malta

 

20 905 107

20 878 690

13 914 927

13 893 023

13 876 504

13 858 647

97 326 898

Nederlandene

87 118 078

87 003 509

118 496 585

118 357 256

118 225 747

118 107 797

117 976 388

765 285 360

Østrig

557 806 503

559 329 914

560 883 465

562 467 745

564 084 777

565 713 368

567 266 225

3 937 551 997

Polen

1 569 517 638

1 175 590 560

1 193 429 059

1 192 025 238

1 190 589 130

1 189 103 987

1 187 301 202

8 697 556 814

Portugal

577 031 070

577 895 019

578 913 888

579 806 001

580 721 241

581 637 133

582 456 022

4 058 460 374

Rumænien

 

1 723 260 662

1 751 613 412

1 186 544 149

1 184 725 381

1 141 925 604

1 139 927 194

8 127 996 402

Slovenien

118 678 072

119 006 876

119 342 187

119 684 133

120 033 142

120 384 760

120 720 633

837 849 803

Slovakiet

271 154 575

213 101 979

215 603 053

215 356 644

215 106 447

214 844 203

214 524 943

1 559 691 844

Finland

335 440 884

336 933 734

338 456 263

340 009 057

341 593 485

343 198 337

344 776 578

2 380 408 338

Sverige

 

386 944 025

378 153 207

249 386 135

249 552 108

249 710 989

249 818 786

1 763 565 250

Det Forenede Kongerige

475 531 544

848 443 195

851 819 320

755 518 938

755 301 511

756 236 113

756 815 870

5 199 666 491

EU-28 i alt

5 264 723 001

18 149 536 729

18 650 559 495

14 337 975 697

14 347 801 509

14 297 087 137

14 299 825 797

99 347 509 365

 

Teknisk bistand (0,25 %)

34 130 699

34 131 977

34 133 279

34 134 608

34 135 964

34 137 346

34 138 756

238 942 629

I alt

5 298 853 700

18 183 668 706

18 684 692 774

14 372 110 305

14 381 937 473

14 331 224 483

14 333 964 553

99 586 451 994 «


22.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/5


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/792

af 19. maj 2015

om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Maçã de Alcobaça (BGB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Portugals ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Maçã de Alcobaça«, der er registreret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 (2).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende  (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den ændring af varespecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen »Maçã de Alcobaça« (BGB), godkendes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. maj 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Phil HOGAN

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 af 12. juni 1996 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 (EFT L 148 af 21.6.1996, s. 1).

(3)  EUT C 468 af 31.12.2014, s. 10.


22.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/6


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/793

af 19. maj 2015

om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Agnello di Sardegna (BGB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i henhold til artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Italiens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Agnello di Sardegna«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 138/2001 (2) som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1166/2010 (3).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende  (4).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den ændring af varespecifikationen for betegnelsen »Agnello di Sardegna« (BGB), der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, godkendes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. maj 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Phil HOGAN

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 138/2001 af 24. januar 2001 om tilføjelse til bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 om optagelse af visse betegnelser i det register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (EFT L 23 af 25.1.2001, s. 17).

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1166/2010 af 9. december 2010 om godkendelse af væsentlige ændringer af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Agnello di Sardegna (BGB)) (EUT L 326 af 10.12.2010, s. 70).

(4)  EUT C 466 af 30.12.2014, s. 8.


22.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/7


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/794

af 19. maj 2015

om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Chevrotin (BOB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i henhold til artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Frankrigs ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Chevrotin«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1357/2005 (2).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende  (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den ændring af varespecifikationen for betegnelsen »Chevrotin« (BOB), der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, godkendes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. maj 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Phil HOGAN

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1357/2005 af 18. august 2005 om supplering af bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 for så vidt angår registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Chevrotin (BOB)) (EUT L 214 af 19.8.2005, s. 6).

(3)  EUT C 468 af 31.12.2014, s. 2.


22.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/8


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/795

af 19. maj 2015

om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Pont-l'Évêque (BOB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Frankrigs ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Pont-l'Évêque«, der er registreret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 (2).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende  (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den ændring af varespecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen »Pont-l'Évêque« (BOB), godkendes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. maj 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Phil HOGAN

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 af 12. juni 1996 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 (EUT L 148 af 21.6.1996, s. 1).

(3)  EUT C 463 af 23.12.2014, s. 20.


22.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/9


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/796

af 21. maj 2015

om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne om USA i listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra import til eller transit gennem Unionen af visse fjerkræprodukter er tilladt i forbindelse med højpatogen aviær influenza som følge af yderligere udbrud i landet

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (1), særlig artikel 8, indledningen, artikel 8, nr. 1), første afsnit, artikel 8, nr. 4), og artikel 9, stk. 4, litra c),

under henvisning til Rådets direktiv 2009/158/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande (2), særlig artikel 23, stk. 1, artikel 24, stk. 2, og artikel 25, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 798/2008 (3) er der fastsat krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat ved import til og transit, herunder oplagring under transit, gennem Unionen af fjerkræ og fjerkræprodukter (i det følgende benævnt »varerne«). Varerne må kun importeres til og føres i transit gennem Unionen fra tredjelande, områder, zoner og segmenter, der er opført i kolonne 1 og 3 i skemaet i del 1 i bilag I.

(2)

Ved forordning (EF) nr. 798/2008 er der også fastsat betingelser for, hvornår et tredjeland, et område, en zone eller et segment kan betragtes som fri(t) for højpatogen aviær influenza (i det følgende benævnt »HPAI«).

(3)

USA er opført i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 som et tredjeland, hvorfra import af og transit gennem Unionen af varer, der er omfattet af nævnte forordning, er tilladt fra visse dele af dets område, afhængigt af tilstedeværelsen af udbrud af HPAI. Denne regionalisering blev anerkendt ved forordning (EF) nr. 798/2008, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/243 (4), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/342 (5) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/526 (6), som følge af udbrud af HPAI i staterne Californien, Idaho, Oregon, Washington og Minnesota.

(4)

En aftale mellem Unionen og USA (7) giver mulighed for en hurtig, gensidig anerkendelse af regionaliseringsforanstaltninger i tilfælde af sygdomsudbrud i EU eller i USA (i det følgende benævnt »aftalen«).

(5)

USA har bekræftet yderligere udbrud af HPAI af subtype H5 i fjerkræbesætninger i staterne Missouri, Arkansas, Kansas, North Dakota, South Dakota, Montana, Wisconsin og Iowa. Veterinærmyndighederne i USA suspenderede øjeblikkeligt udstedelsen af veterinærcertifikater for sendinger af varer bestemt for eksport til Unionen fra de berørte stater. USA har også gennemført sanering med henblik på at bekæmpe HPAI og begrænse spredning heraf.

(6)

Som følge af udbruddene i de ovennævnte stater har USA indsendt oplysninger om den epidemiologiske situation i landet og de foranstaltninger, det har truffet for at forhindre yderligere spredning af HPAI, og Kommissionen har nu evalueret disse oplysninger. På grundlag af denne evaluering samt de forpligtelser, der er fastsat i aftalen, og de garantier, der er blevet stillet af USA, er det rimeligt at ændre forbuddet mod indførsel til Unionen af visse varer til også at omfatte hele staten Minnesota, hele staten South Dakota, hele staten Wisconsin, hele staten Iowa og de dele af staterne Missouri, Arkansas, Kansas, Montana og North Dakota, for hvilke veterinærmyndighederne i USA har indført restriktioner på grund af de aktuelle udbrud.

(7)

Oplysningerne om USA i listen i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 bør derfor ændres for at tage højde for den nuværende epidemiologiske situation i dette tredjeland.

(8)

Bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. maj 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

(2)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 74.

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008 af 8. august 2008 om fastlæggelse af en liste over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra fjerkræ og fjerkræprodukter kan importeres til og sendes i transit gennem Fællesskabet, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat (EUT L 226 af 23.8.2008, s. 1).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/243 af 13. februar 2015 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne om USA i listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra import til eller transit gennem Unionen af visse fjerkræprodukter er tilladt i forbindelse med højpatogen aviær influenza (EUT L 41 af 17.2.2015, s. 5).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/342 af 2. marts 2015 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne om USA i listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra import til eller transit gennem Unionen af visse fjerkræprodukter er tilladt i forbindelse med højpatogen aviær influenza, som følge af udbrud i staterne Idaho og Californien (EUT L 60 af 4.3.2015, s. 31).

(6)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/526 af 27. marts 2015 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne om USA i listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra import til eller transit gennem Unionen af visse fjerkræprodukter er tilladt i forbindelse med yderligere udbrud af højpatogen aviær influenza i landet (EUT L 84 af 28.3.2015, s. 30).

(7)  Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om sundhedsforanstaltninger til beskyttelse af folke- og dyresundheden i samhandelen med levende dyr og animalske produkter som godkendt på vegne af Fællesskabet ved Rådets afgørelse 1998/258/EF (EFT L 118 af 21.4.1998, s. 1).


BILAG

I del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 affattes oplysningerne om USA således:

Tredjelandets eller områdets ISO-kode og navn

Tredjelandets, områdets, zonens eller segmentets kode

Beskrivelse af tredjelandet, området, zonen eller segmentet

Veterinærcertifikat

Særlige betingelser

Særlige betingelser

Status mht. overvågning for aviær influenza

Status mht. vaccination mod aviær influenza

Salmonellabekæmpelsesstatus

Model(ler)

Supplerende garantier

Slutdato (1)

Begyndelsesdato (2)

1

2

3

4

5

6

6A

6B

7

8

9

»US — USA

US-0

Hele landet

SPF

 

 

 

 

 

 

 

EP, E

 

 

 

 

 

 

S4

US-1

Hele USA, undtagen området US-2

BPP, BPR, DOC, DOR, HEP, HER, SRP, SRA

 

N

 

 

A

 

S3, ST1

WGM

VIII

 

 

 

 

 

 

POU, RAT

 

N

 

 

 

 

 

US-2

Område af USA svarende til:

 

 

 

 

 

 

 

 

US-2.1

Staten Washington:

 

Benton County

 

Franklin County

WGM

VIII

P2

19.12.2014

7.4.2015

 

 

 

POU, RAT

 

N

P2

 

 

 

US-2.2

Staten Washington:

Clallam County

WGM

VIII

P2

19.12.2014

11.5.2015

 

 

 

POU, RAT

 

N

P2

 

 

 

US-2.3

Staten Washington:

Okanogan County (1):

a.

Nord: Begynd ved skæringspunktet mellem US 97 WA 20 og S. Janis Road, drej til højre ad S. Janis Road. Drej til venstre ad McLaughlin Canyon Road, dernæst til højre ad Hardy Road, og drej så til venstre ad Chewilken Valley Road.

b.

Øst: Drej fra Chewilken Valley Road til højre ad H Green Road, dernæst til venstre ad Hosheit Road, dernæst til venstre ad Tedrow Trail Road og så til venstre ad Brown Pass Road til grænselinjen til Colville Tribe. Følg grænsen til Colville Tribe mod vest og dernæst mod syd, indtil den krydser US 97 WA 20.

c.

Syd: Drej til højre ad US 97 WA 20, dernæst til venstre ad Cherokee Road og så til højre ad Robinson Canyon Road. Drej til venstre ad Bide A Wee Road, dernæst til venstre ad Duck Lake Road, dernæst til højre ad Soren Peterson Road, dernæst til venstre ad Johnson Creek Road og så til højre ad George Road. Drej til venstre ad Wetherstone Road og så til højre ad Eplay Road.

d.

Vest: Drej fra Eplay Road til højre ad Conconully Road/6th Avenue N., dernæst til venstre ad Green Lake Road, dernæst til højre ad Salmon Creek Road, dernæst til højre ad Happy Hill Road og så til venstre ad Conconully Road (bliver til Main Street). Drej til højre ad Broadway, dernæst til venstre ad C Street, dernæst til højre ad Lake Street E, dernæst til højre ad Sinlahekin Road, dernæst til højre ad S. Fish Lake Road og så til højre ad Fish Lake Road. Drej til venstre ad N. Pine Creek Road, dernæst til højre ad Henry Road (bliver til N. Pine Creek Road), dernæst til højre ad Indian Springs Road, dernæst til højre ad Hwy 7, og slut ved US 97 WA 20.

WGM

VIII

P2

29.1.2015

 

 

 

 

 

POU, RAT

 

N

P2

US-2.4

Staten Washington:

Okanogan County (2):

a.

Nord: Begynd, hvor US Hwy 97 skærer grænsen til Canada, forsæt mod øst langs grænsen til Canada, og drej så til højre ad 9 Mile Road (County Hwy 4777).

b.

Øst: Drej fra 9 Mile Road til højre ad Old Hwy 4777, der drejer mod syd ad Molson Road. Drej til højre ad Chesaw Road, dernæst til venstre ad Forest Service 3525, dernæst til venstre ad Forest Development Road 350, der bliver til Forest Development Road 3625. Hold herfra stik vest, og drej til venstre ad Forest Service 3525, dernæst til højre ad Rone Road, dernæst til højre ad Box Spring Road, dernæst til venstre ad Mosquito Creek Road og så til højre ad Swanson Mill Road.

c.

Syd: Drej fra Swanson Mill Road til venstre ad O'Neil Road, og flet så mod syd ad US 97. Drej til højre ad Ellis Forde Bridge Road, dernæst til venstre ad Janis Oroville (SR 7), dernæst til højre ad Loomis Oroville Road, dernæst til højre ad Wannacut Lake Road, dernæst til venstre ad Ellemeham Mountain Road, dernæst til venstre ad Earth Dam Road, dernæst til venstre ad en vej uden navn, dernæst til højre ad en vej uden navn, dernæst til højre ad en anden vej uden navn, dernæst til venstre ad en vej uden navn og så til venstre ad en anden vej uden navn.

d.

Vest: Drej fra vejen uden navn til højre ad Loomis Oroville Road og så til venstre ad Smilkameen Road til grænsen til Canada.

WGM

VIII

P2

3.2.2015.

 

 

 

 

 

POU, RAT

 

N

P2

US-2.5

Staten Oregon:

Douglas County

WGM

VIII

P2

19.12.2014

23.3.2015.

 

 

 

POU, RAT

 

N

P2

 

 

 

US-2.6

Staten Oregon:

Deschutes County

WG

VIII

P2

14.2.2015

 

 

 

 

POU, RAT

 

N

P2

 

 

 

 

US-2.7

Staten Oregon:

Malheur County

WGM

VIII

P2

20.1.2015

11.5.2015

 

 

 

POU, RAT

 

N

P2

 

 

 

Staten Idaho:

 

Canyon County

 

Payette County

WGM

VIII

P2

 

 

 

POU, RAT

 

N

P2

 

 

 

US-2.8.

Staten Californien:

Stanislaus County/Tuolumne County:

En zone med en radius på ti km, der begynder med det nordligste punkt på den cirkelformede Control Zone-grænse og fortsætter med uret:

a.

Nord: 2,5 miles mod øst fra skæringspunktet mellem State Hwy 108 og Williams Road.

b.

Nordøst: 1,4 miles sydøst fra skæringspunktet mellem Rock River Dr. og Tulloch Road.

c.

Øst: 2,0 miles nordvest fra skæringspunktet mellem Milpitas Road og Las Cruces Road.

d.

Sydøst: 1,58 miles øst for den nordlige ende af Rushing Road.

e.

Syd: 0,70 miles syd for skæringspunktet mellem State Highway 132 og Crabtree Road.

f.

Sydvest: 0,8 mile sydøst for skæringspunktet mellem Hazel Dean Road og Loneoak Road.

g.

Vest: 2,5 miles sydvest for skæringspunktet mellem Warnerville Road og Tim Bell Road.

h.

Nordvest: 1,0 mile sydvest for skæringspunktet mellem WCA-120 og Tim Bell Road.

WGM

VIII

P2

23.1.2015

 

 

 

 

 

POU, RAT

 

N

P2

 

 

 

 

US-2.9

Staten Californien:

Kings County:

En zone med en radius på ti km, der begynder med det nordligste punkt på den cirkelformede Control Zone-grænse og fortsætter med uret:

a.

Nord: 0,58 mile nord for Kansas Avenue

Nordøst: 0,83 mile øst fra CA-43

b.

Øst: 0,04 mile øst fra 5th Avenue

c.

Sydøst: 0,1 mile øst for skæringspunktet mellem Paris Avenue og 7th Avenue

d.

Syd: 1,23 miles nord for Redding Avenue

e.

Sydvest: 0,6 miles vest for skæringspunktet mellem Paris Avenue og 15th Avenue

f.

Vest: 1,21 miles øst for 19th Avenue

g.

Nordvest: 0,3 miles nord for skæringspunktet mellem Laurel Avenue og 16th Avenue

WGM

VIII

P2

12.2.2015

 

 

 

 

 

POU, RAT

 

N

P2

 

 

 

 

US-2.10

Staten Minnesota

WGM

VIII

P2

5.3.2015

 

 

 

 

POU, RAT

 

N

P2

 

 

 

 

US-2.11

Staten Missouri:

 

Jasper County

 

Barton County

WGM

VIII

P2

8.3.2015

 

 

 

 

POU, RAT

 

N

P2

US-2.12

Staten Missouri:

 

Moniteau County

 

Morgan County

WGM

VIII

P2

9.3.2015

 

 

 

 

POU, RAT

 

N

P2

 

 

 

 

US-2.13

Staten Arkansas:

 

Boone County

 

Marion County

WGM

VIII

P2

11.3.2015

 

 

 

 

POU, RAT

 

N

P2

 

 

 

 

US-2.14

Staten Kansas:

 

Leavenworth County

 

Wyandotte County

WGM

VIII

P2

13.3.2015

 

 

 

 

POU, RAT

 

N

P2

 

 

 

 

US-2.15

Staten Kansas:

 

Cherokee County

 

Crawford County

WGM

 

P2

9.3.2015

 

 

 

 

POU, RAT

 

N

P2

US-2.16

Staten Montana:

 

Judith Basin County

 

Fergus County

WGM

VIII

P2

2.4.2015

 

 

 

 

POU, RAT

 

N

P2

 

 

 

 

US-2.17

Staten North Dakota:

Dickey County

WGM

VIII

P2

11.4.2015

 

 

 

 

POU, RAT

 

N

P2

 

 

 

 

US-2.18

Staten South Dakota

WGM

VIII

P2

1.4.2015

 

 

 

 

POU, RAT

 

N

P2

US-2.19

Staten Wisconsin

WGM

VIII

P2

11.4.2015

 

 

 

 

POU, RAT

 

N

P2

 

 

 

 

US-2.20

Staten Iowa

WGM

VIII

P2

14.4.2015

 

 

 

 

POU, RAT

 

N

P2

 

 

 

 


(1)  Varer, herunder varer, der transporteres på åbent hav, som er fremstillet inden denne dato, kan importeres til EU i 90 dage fra denne dato.

(2)  Kun varer, der er produceret efter denne dato, må importeres til EU.«


22.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/17


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/797

af 21. maj 2015

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. maj 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

AL

69,6

MA

98,6

MK

102,7

ZZ

90,3

0707 00 05

AL

41,5

MK

47,0

TR

111,1

ZZ

66,5

0709 93 10

TR

120,5

ZZ

120,5

0805 10 20

EG

58,7

IL

70,8

MA

60,9

ZZ

63,5

0805 50 10

BO

147,7

BR

107,1

MA

111,5

TR

101,5

ZZ

117,0

0808 10 80

AR

90,7

BR

102,9

CL

119,8

NZ

157,8

US

119,0

UY

68,9

ZA

117,0

ZZ

110,9


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

22.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/19


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/798

af 11. maj 2015

om bemyndigelse af Europa-Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at forhandle om ændringer til Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget og Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, og artikel 218, stk. 3 og 4,

under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og ud fra følgende betragtning:

Kommissionen bør bemyndiges til på Unionens vegne at forhandle om ændringer til Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget (1) og Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (2)

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Kommissionen bemyndiges til på Unionens vegne for så vidt angår spørgsmål, der henhører under Unionens kompetence, og om hvilke Unionen har vedtaget regler, at forhandle om ændringer til Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget og Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, på konferencerne mellem parterne i denne konvention og på møderne mellem parterne i denne protokol i 2015 og 2016.

Artikel 2

1.   Kommissionen fører forhandlingerne i samråd med det særlige udvalg, som Rådet har udpeget, og i overensstemmelse med Rådets forhandlingsdirektiver, der er anført i addendummet til denne afgørelse.

2.   Rådet kan til enhver tid revurdere disse forhandlingsdirektiver. Med henblik herpå aflægger Kommissionen efter hvert forhandlingsmøde rapport til Rådet om resultatet af forhandlingerne og om eventuelle problemer, som måtte opstå under forhandlingerne.

Artikel 3

I den udstrækning spørgsmål om de i artikel 1 omhandlede ændringer henhører under delt kompetence mellem Unionen og medlemsstaterne, bør Kommissionen og medlemsstaterne arbejde tæt sammen under forhandlingsforløbet for at tilstræbe enhed i Unionens og dens medlemsstaters internationale repræsentation.

Artikel 4

Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. maj 2015.

På Rådets vegne

J. DŪKLAVS

Formand


(1)  EFT L 297 af 31.10.1988, s. 10.

(2)  EFT L 297 af 31.10.1988, s. 21.


22.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/20


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/799

af 18. maj 2015

om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at blive part i Den Internationale Søfartsorganisations internationale konvention om standarder for uddannelse, certificering og vagthold for mandskab på fiskefartøjer

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 46, artikel 53, stk. 1, og artikel 62, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 8, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til Europa-Parlamentets godkendelse (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) internationale konvention om standarder for uddannelse, certificering og vagthold for mandskab på fiskefartøjer (»konventionen«) blev vedtaget den 7. juli 1995 på den internationale konference, som IMO havde indkaldt til i London.

(2)

Konventionen trådte i kraft den 29. september 2012.

(3)

Konventionen er et betydeligt bidrag til fiskerisektoren på internationalt plan, idet den fremmer sikkerheden for liv og ejendom på havet og derved også bidrager til beskyttelsen af havmiljøet. Det er derfor ønskeligt, at dens bestemmelser gennemføres så hurtigt som muligt.

(4)

Havfiskeri er blandt de farligste erhverv, hvorfor passende uddannelse og kvalifikationer er et vigtigt redskab til at kunne nedbringe antallet af ulykker. Indskibning af mandskab på medlemsstaternes fiskefartøjer bør i alle tilfælde ske, uden at dette berører den maritime sikkerhed.

(5)

I forbindelse med de bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler (»aftalerne«), som indgås med tredjelande, er det vigtigt, at mandskab på fiskefartøjer, som sejler under en medlemsstats flag, har de rigtige erhvervsmæssige kvalifikationer, som er dokumenteret ved beviser, der er anerkendt af flagstaten, så det er muligt at ansætte i henhold til aftalernes bestemmelser. Medlemsstaterne bør gøre alt for at undgå konflikter mellem folkeretten og EU-retten, herunder enhver mulig negativ indvirkning på indgåelsen og gennemførelsen af aftalerne, når konventionen anvendes. Desuden bør relevante tredjelande tilskyndes til at blive part i konventionen.

(6)

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen arbejder for såvel større sikkerhed til havs og sikkerhed på arbejdspladsen som styrkelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer for mandskab på fiskefartøjer. Unionen yder finansiel støtte til uddannelse i fiskerisektoren, nemlig gennem Den Europæiske Fiskerifond og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

(7)

Kapitel I, regel 7, i bilaget til konventionen er omfattet af Unionens enekompetence med hensyn til Unionens bestemmelser om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer hos visse kategorier af mandskab på fiskefartøjer og berører traktatbestemmelserne og den afledte EU-ret, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF (2), for så vidt angår unionsborgere, der er i besiddelse af relevante beviser, som er udstedt af en medlemsstat eller et tredjeland.

(8)

Unionen kan ikke blive part i konventionen, da kun stater kan være part i den.

(9)

Nogle medlemsstater er endnu ikke blevet part i konventionen, hvorimod andre allerede er. Medlemsstater, der har fiskefartøjer, der sejler under deres flag, har havne, der modtager søgående fiskefartøjer, som er omfattet af konventionens anvendelsesområde, eller har uddannelsesinstitutioner for mandskab på fiskefartøjer, og som endnu ikke er blevet part i konventionen, opfordres til at blive det.

(10)

Indtil alle de medlemsstater, som har fiskefartøjer, der sejler under deres flag, har havne, der modtager søgående fiskefartøjer, som er omfattet af konventionens anvendelsesområde, eller har uddannelsesinstitutioner for mandskab på fiskefartøjer, er blevet part i konventionen, bør hver enkelt medlemsstat, der er part i konventionen, anvende konventionens fleksibilitet til at sikre juridisk forenelighed med EU-retten, navnlig bestemmelserne i kapitel I, regel 10, i bilaget til konventionen om ækvivalenter, for at tilpasse anvendelsen af konventionen til direktiv 2005/36/EF.

(11)

Når hver medlemsstat, der er part i konventionen, anerkender erhvervsmæssige kvalifikationer i overensstemmelse med direktiv 2005/36/EF hos vandrende arbejdstagere fra medlemsstater, der ikke er part i konventionen, bør den sikre, at de berørte arbejdstageres erhvervsmæssige kvalifikationer er blevet vurderet og fundet svarende til de minimumsstandarder, der er fastsat i konventionen.

(12)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør Rådet i Unionens interesse derfor bemyndige medlemsstaterne til at blive part i konventionen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Medlemsstaterne bemyndiges herved til at blive part i Den Internationale Søfartsorganisations internationale konvention om standarder for uddannelse, certificering og vagthold for mandskab på fiskefartøjer, som blev vedtaget den 7. juli 1995, for så vidt angår de dele, som er omfattet af Unionens kompetence.

Når medlemsstaterne aflægger rapport til IMO's generalsekretær i overensstemmelse med artikel 4 i konventionen, skal de, hvis det er hensigtsmæssigt, med henvisning til kapitel I, regel 10, i bilaget til konventionen afgive oplysninger om relevante nationale bestemmelser vedrørende anerkendelse af kvalifikationsbeviser for mandskab på fiskefartøjer, der er omfattet af konventionen, under hensyn til forpligtelser, der er fastsat i henhold til relevant EU-lovgivning om anerkendelse af kvalifikationer.

Artikel 2

Medlemsstater, som har fiskefartøjer, der sejler under deres flag, har havne, der modtager søgående fiskefartøjer, som er omfattet af konventionens anvendelsesområde, eller har uddannelsesinstitutioner for mandskab på fiskefartøjer, og som endnu ikke er blevet part i konventionen, bestræber sig på at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige, for at de kan deponere deres instrumenter vedrørende tiltrædelse af konventionen hos IMO's generalsekretær inden for en rimelig frist og, om muligt, senest den 23. maj 2017. Kommissionen forelægger en rapport for Rådet, hvori den gør status over fremskridtene med tiltrædelsen senest den 23. maj 2018.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. maj 2015.

På Rådets vegne

M. SEILE

Formand


(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22).


22.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/22


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2015/800

af 21. maj 2015

om ændring og forlængelse af afgørelse 2013/233/FUSP om Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 22. maj 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/233/FUSP (1) om Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya). Afgørelse 2013/233/FUSP udløber den 21. maj 2015.

(2)

Den 20. maj 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/294/FUSP (2) om ændring af afgørelse 2013/233/FUSP og om fastlæggelse af et finansielt referencegrundlag for perioden indtil den 21. maj 2015.

(3)

På baggrund af den sikkerhedsmæssige og politiske situation i Libyen blev EUBAM Libyas personale flyttet og reduceret i antal i slutningen af 2014 til en begrænset kapacitet, hvilket fortsættes med en yderligere reduktion i 2015. Efter den strategiske revision af EUBAM Libya besluttede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC), at missionens status som sat i bero bør opretholdes, og at missionen bør forlænges for en yderligere periode på seks måneder indtil den 21. november 2015.

(4)

Afgørelse 2013/233/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

EUBAM Libya vil blive gennemført i en situation, som kan blive forværret og vil kunne hindre opfyldelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse 2013/233/FUSP foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 4 udgår stk. 4.

2)

Artikel 6 ændres således:

a)

Følgende stykke indsættes:

»1a.   Missionschefen er repræsentant for EUBAM Libya i indsatsområdet. Missionschefen kan under sit eget overordnede ansvar uddelegere ledelsesopgaver vedrørende personalesager og økonomiske spørgsmål til medlemmer af EUBAM Libyas personale.«

b)

Stk. 4 og 8 udgår.

3)

Artikel 7, stk. 5, affattes således:

»5.   Ansættelsesforhold og rettigheder og forpligtelser for internationalt og lokalt ansat personale fastsættes i de kontrakter, der skal indgås mellem EUBAM Libya og de pågældende medarbejdere.«

4)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 12a

Retlige ordninger

EUBAM Libya har beføjelse til at erhverve tjenester og leveringer, indgå kontrakter og administrative aftaler, ansætte personale, indehave bankkonti, erhverve og afhænde aktiver og indfri sine forpligtelser samt optræde som part i retssager som påkrævet for at gennemføre denne afgørelse.«

5)

Artikel 13 affattes således:

»Artikel 13

Finansielle ordninger

1.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUBAM Libya for perioden fra den 22. maj 2013 til den 21. maj 2014 udgør 30 300 000 EUR.

Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUBAM Libya for perioden fra den 22. maj 2014 til den 21. november 2015 udgør 26 200 000 EUR.

2.   Alle udgifter forvaltes efter de regler og procedurer, der gælder for Unionens almindelige budget. Fysiske og juridiske personers deltagelse i EUBAM Libyas tildeling af offentlige kontrakter er åben og uden begrænsninger. Endvidere finder oprindelsesregler ikke anvendelse på varer, der indkøbes af EUBAM Libya. Missionen kan med Kommissionens godkendelse indgå tekniske ordninger med medlemsstaterne, værtslandet, deltagende tredjelande og andre internationale aktører vedrørende udstyr, tjenesteydelser og lokaler til EUBAM Libya.

3.   EUBAM Libya har ansvaret for gennemførelsen af missionens budget. EUBAM Libya undertegner med henblik herpå en aftale med Kommissionen.

4.   Med forbehold af bestemmelserne om status for EUBAM Libya og dens personale har EUBAM Libya ansvaret for eventuelle krav og forpligtelser, der opstår som følge af gennemførelsen af mandatet fra den 22. maj 2015, med undtagelse af krav vedrørende en alvorlig forseelse begået af missionschefen, som missionschefen skal drages til ansvar for.

5.   Gennemførelsen af de finansielle ordninger sker med forbehold af kommandovejen, jf. artikel 4, 5 og 6 og EUBAM Libyas operative krav, herunder udstyrets kompatibilitet og holdenes interoperabilitet.

6.   Udgifter er støtteberettigede fra den dato, hvor den i stk. 3 nævnte aftale bliver undertegnet.«

6)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 13a

Projektcelle

1.   EUBAM Libya skal have en projektcelle med henblik på at identificere og gennemføre projekter, som er i overensstemmelse med missionens mål og bidrager til opfyldelsen af mandatet. EUBAM Libya skal i det fornødne omfang lette og rådgive om projekter, der gennemføres af medlemsstaterne og tredjelande under disses ansvar på områder, der berører EUBAM Libya og støtter dens mål.

2.   Med forbehold af stk. 3 bemyndiges EUBAM Libya til at anvende finansielle bidrag fra medlemsstater eller tredjelande til at gennemføre projekter, der konstateres at kunne supplere EUBAM Libyas øvrige aktioner på sammenhængende vis, hvis projekterne er:

medtaget i finansieringsoversigten vedrørende denne afgørelse, eller

indarbejdet i løbet af mandatet ved en ændring af finansieringsoversigten på anmodning fra missionschefen.

EUBAM Libya indgår en aftale med disse stater, der navnlig fastsætter de specifikke procedurer med hensyn til behandlingen af klager fra tredjeparter over skader, der er påført som følge af handlinger eller undladelser, som EUBAM Libya har begået i forbindelse med anvendelsen af de midler, der er stillet til rådighed af disse stater. De bidragydende stater må under ingen omstændigheder drage hverken Unionen eller den højtstående repræsentant til ansvar som følge af handlinger eller undladelser, som EUBAM Libya har begået i forbindelse med anvendelsen af disse staters midler.

3.   Finansielle bidrag fra tredjelande til projektcellen skal godkendes af PSC.«

7)

Artikel 16, stk. 2, affattes således:

»Den anvendes indtil den 21. november 2015.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den anvendes fra den 22. maj 2015.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. maj 2015.

På Rådets vegne

E. RINKĒVIČS

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2013/233/FUSP af 22. maj 2013 om Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya) (EUT L 138 af 24.5.2013, s. 15).

(2)  Rådets afgørelse 2014/294/FUSP af 20. maj 2014 om ændring af afgørelse 2013/233/FUSP om Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya) (EUT L 151 af 21.5.2014, s. 24).


22.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/25


KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/801

af 20. maj 2015

om referencedokumentet om bedste praksis for miljøledelse, sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet for detailhandelssektoren, jf. Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS)

(meddelt under nummer C(2015) 3234)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og 2006/193/EF (1), særlig artikel 46, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 1221/2009 fastlægges det, at Kommissionen er forpligtet til at udarbejde sektorreferencedokumenter efter høring af medlemsstaterne og andre interessenter. Disse sektorreferencedokumenter skal indeholde bedste praksis for miljøledelse, miljøpræstationsindikatorer for bestemte sektorer og, hvis det er relevant, benchmarks for højeste kvalitet samt klassificeringsordninger, der kan bestemme miljøpræstationsniveauet.

(2)

Kommissionens meddelelse om udarbejdelse af en arbejdsplan med en vejledende liste over sektorer, som der skal vedtages sektorreferencedokumenter og tværsektorielle referencedokumenter for i henhold til forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (2) indeholder en arbejdsplan og en vejledende liste over prioriterede sektorer, som der skal vedtages sektorreferencedokumenter og tværsektorielle referencedokumenter for, herunder engros- og detailhandelssektoren.

(3)

Sektorreferencedokumenter for bestemte sektorer, herunder bedste praksis for miljøledelse, miljøpræstationsindikatorer og, hvis det er relevant, benchmarks for højeste kvalitet samt klassificeringsordninger, der kan bestemme miljøpræstationsniveauet, er nødvendige for at hjælpe organisationer med bedre at kunne fokusere på de vigtigste miljøaspekter i en given sektor

(4)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 49 i forordning (EF) nr. 1221/2009 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Sektorreferencedokumentet om bedste praksis for miljøledelse, sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet for detailhandelssektoren findes i bilaget.

Artikel 2

EMAS-registrerede organisationer i detailhandelssektoren er forpligtet til i miljøredegørelsen at vise, hvordan den beskrevne bedste praksis for miljøledelse og de beskrevne benchmarks for højeste kvalitet, jf. sektorreferencedokumentet, er blevet anvendt til at udpege foranstaltninger og aktiviteter og evt. foretage prioriteringer vedrørende forbedring af deres miljøpræstation.

Artikel 3

Opfyldelse af de fastsatte benchmarks for højeste kvalitet, jf. sektorreferencedokumentet, er ikke obligatorisk for EMAS-registrerede organisationer, da EMAS' frivillige karakter lader det være op til organisationerne selv at vurdere, om de fastsatte benchmarks er realistiske, for så vidt angår omkostninger og fordele.

Artikel 4

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 2015.

På Kommissionens vegne

Karmenu VELLA

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  EUT C 358 af 8.12.2011, s. 2.


BILAG

1.   INDLEDNING

Dette dokument er det første sektorreferencedokument (SRD), jf. artikel 46 i forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS). For at fremme forståelsen af dette dokument indeholder denne indledning en kortfattet redegørelse for retsgrundlaget og anvendelsen deraf.

SRD'et bygger på en detaljeret videnskabelig og politisk rapport (1), der er udarbejdet af Institut for Teknologiske Fremtidsstudier (IPTS), som er et af de syv institutter i Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC).

Relevant retsgrundlag

Fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) blev indført i 1993 vedrørende organisationers frivillige deltagelse, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 1836/93 (2). Der har efterfølgende været to større ændringer af EMAS:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 (3)

forordning (EF) nr. 1221/2009.

Et vigtigt nyt element i den seneste revision, der trådte i kraft den 11. januar 2010, er udarbejdelsen af sektorreferencedokumenter (SRD'er), der er udtryk for den bedste praksis for miljøledelse for specifikke sektorer, jf. artikel 46 i forordning (EF) nr. 1221/2009. Dokumenterne omfatter bedste praksisser for miljøledelse (BEMP'er), miljøpræstationsindikatorer for specifikke sektorer og, hvis det er relevant, benchmarks for højeste kvalitet samt klassificeringsordninger, der kan bestemme præstationsniveauet.

Hvordan dette dokument skal forstås og bruges

Ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) er en ordning vedrørende organisationers frivillige deltagelse, hvor ordningerne forpligter sig til at gennemføre løbende miljøforbedringer. Inden for disse rammer giver det foreliggende sektorreferencedokument (SRD) sektorspecifik vejledning til detailhandelssektoren, og der peges på en række muligheder for forbedring og bedste praksis. Formålet med SRD'et er at hjælpe og støtte alle organisationer, der agter at forbedre deres miljøpræstation, ved tilvejebringelse af ideer og inspiration samt praktisk og teknisk vejledning.

SRD'et henvender sig for det første til organisationer, der allerede er EMAS-registreret, for det andet til organisationer, der overvejer at lade sig EMAS-registrere fremover, og for det tredje også til dem, der har iværksat et andet miljøledelsessystem, eller dem, der ikke har et formelt miljøledelsessystem, og som gerne vil lære mere om bedste praksis for miljøledelse for at kunne forbedre deres miljøpræstation. Formålet med dette dokument er derfor at støtte alle organisationer og aktører i detailhandelssektoren med henblik på at fokusere på relevante miljøforhold, både direkte og indirekte, og at finde oplysninger om bedste praksis samt hensigtsmæssige sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer til måling af deres miljøpræstation og om benchmarks for højeste kvalitet.

I henhold til forordning (EF) nr. 1221/2009 skal EMAS-registrerede organisationer udarbejde en miljøredegørelse (artikel 4, stk. 1, litra d)). Ved vurdering af miljøpræstationen tages det pågældende SRD i betragtning. Kommissionens afgørelse 2013/131/EU (4) om brugervejledningen, der beskriver de skridt, det er nødvendigt at tage for at deltage i EMAS (»EMAS-brugervejledningen«), vedrører også EMAS-sektorreferencedokumenternes retlige karakter. Af både EMAS-brugervejledningen og denne afgørelse fremgår det, at en EMAS-registreret organisation er forpligtet til i miljøredegørelsen at præcisere, hvordan et evt. SRD er taget i betragtning; dvs. hvordan SRD'et er blevet anvendt til at udpege foranstaltninger og aktiviteter og evt. foretage prioriteringer med hensyn til (yderligere) forbedring af miljøpræstationen. Desuden fremgår det også af denne afgørelse, at overholdelse af de fastsatte benchmarks for højeste kvalitet ikke er obligatorisk, fordi EMAS' frivillige karakter lader det være op til organisationerne selv at vurdere, om de fastsatte benchmarks er realistiske, for så vidt angår omkostninger og fordele.

Oplysningerne i dette dokument bygger på de direkte data fra interessenterne selv efterfulgt af en analyse foretaget af Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter. En teknisk arbejdsgruppe, der omfatter eksperter og interessenter i sektoren, gjorde i samarbejde med Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter brug af deres ekspertvurderinger og blev til sidst enige om og godkendte de beskrevne benchmarks. Det indebærer, at de tilvejebragte oplysninger om de hensigtsmæssige sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet i dette dokument svarer til det miljøpræstationsniveau, der kan opnås af de organisationer i sektoren, der klarer sig bedst. Med hensyn til miljøredegørelsen henvises der i artikel 4, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1221/2009 til bilag IV i forordningen, hvor der står, at miljøredegørelsen også skal indeholde rapportering om nøgleindikatorerne og om andre relevante miljøpræstationsindikatorer. De såkaldte »andre relevante miljøpræstationsindikatorer« (bilag IV(C)(3)) vedrører de mere specifikke miljøforhold som anført i miljøredegørelsen, og der gøres ud over nøgleindikatorerne også rede herfor. Til dette formål tages SRD'et (bilag IV(C)(3)) også i betragtning. Når det er berettiget af tekniske grunde, kan en organisation konkludere, at en eller flere af EMAS-nøgleindikatorerne og en eller flere af de sektorspecifikke indikatorer, som fremgår af SRD'et, ikke er relevante for dem, og de kan undlade at gøre rede for dem. For detailhandlere med nonfood produkter er det f.eks. ikke nødvendigt at gøre rede for energieffektivitetsindikatorer vedrørende afkøling af fødevarer til kommercielt brug, da det ikke er relevant for dem. Ved valg af de relevante indikatorer tages der hensyn til følgende:

Nogle indikatorer er tæt forbundet med gennemførelsen af visse former for bedste praksis. Så anvendeligheden deraf er begrænset til organisationer, der gennemfører sådanne former for bedste praksis for miljøledelse. Hvis en form for bedste praksis for miljøledelse imidlertid passer til en given organisation, anbefales det, selv om den pågældende form ikke anvendes, at organisationen gør rede for den dermed forbundne indikator for i det mindste at få fastlagt et sammenligneligt referencegrundlag.De forelagte indikatorer blev af nogle repræsentative organisationer i sektoren valgt som værende de mest almindeligt anvendte. Organisationer kan kontrollere, hvilke af de valgte miljøpræstationsindikatorer (eller passende alternativer) der i hvert enkelt tilfælde er de mest egnede.

EMAS-miljøverifikatorer kontrollerer, om og hvordan der blev taget højde for SRD'et i organisationen ved udarbejdelse af miljøredegørelsen (artikel 18, stk. 5, litra d), i forordning (EF) nr. 1221/2009). Det indebærer, at de akkrediterede miljøverifikatorer i forbindelse med deres arbejde får brug for dokumentation fra organisationen for, hvordan der er taget hensyn til SRD'et. De skal ikke kontrollere, at de beskrevne benchmarks for højeste kvalitet er overholdt, men de skal verificere dokumentationen for, hvordan SRD'et blev anvendt som rettesnor til identifikation af korrekte frivillige foranstaltninger, som organisationen kan gennemføre for at forbedre sin miljøpræstation.

EMAS-registrering er en løbende proces. Det betyder, at en organisation, hver gang den planlægger at forbedre sin miljøpræstation (og evaluerer sin miljøpræstation), tager højde for, hvad der står i SRD'et om specifikke emner for at få inspiration vedrørende de områder, man i næste omgang kan tage op i en trinvis fremgangsmåde.

Sektorreferencedokumentets opbygning

Dokumentet består af 4 kapitler. Kapitel 1 indeholder en introduktion til retsgrundlaget for EMAS og beskriver, hvordan man skal anvende dokumentet, mens omfanget af SRD fastlægges i kapitel 2. Kapitel 3 beskriver kort de forskellige former for bedste praksis for miljøledelse (BEMP) og indeholder også oplysninger om anvendeligheden deraf, hovedsagelig for så vidt angår nye og eksisterende installationer og/eller nye og eksisterende butikker samt SMV'er. For hver BEMP anføres også de passende miljøpræstationsindikatorer og de tilknyttede benchmarks for højeste kvalitet. For hver af de forskellige anførte foranstaltninger og teknikker nævnes der mere end én miljøpræstationsindikator for at afspejle, at der i praksis anvendes forskellige indikatorer.

Endelig indeholder kapitel 4 en omfattende tabel med de mest relevante miljøpræstationsindikatorer, de tilhørende forklaringer og de tilknyttede benchmarks for højeste kvalitet.

2.   OMFANG

Dette SRD vedrører miljøledelsen i detailhandelssektorens organisationer. Denne sektor betegnes i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, jf. forordning (EF) nr. 1893/2006 (5), med NACE-kode 47 (NACE rev. 2): »Detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler«. Detailhandel med tjenesteydelser, f.eks. restauranter, frisører og rejsebureauer er undtaget.

Dokumentet omfatter hele værdikæden for de produkter, der sælges i detailforretninger, som beskrevet i følgende input/output-system.

Image

De vigtigste miljøforhold, der skal håndteres af de organisationer, som tilhører detailhandelssektoren, fremgår af Tabel 2.1.

For hver kategori viser tabellen de forhold, der er omfattet af dette SRD. Disse miljøforhold blev valgt som værende de mest relevante for de detailhandlende. De miljøforhold, der skal håndteres af specifikke detailhandlende, bør dog vurderes individuelt. Miljøforhold såsom spildevand, farligt affald, biodiversitet eller materialer til andre områder end de angivne kan også være relevante.

Tabel 2.1.

Centrale miljøforhold i dette dokument

Kategori

Karakter (6)

Forhold opfattet af dette dokument

Energimæssig ydeevne

Direkte

Bygninger, varme-, ventilations- og klimaanlæg, afkøling, belysning, apparater, vedvarende energi, overvågning af energiforbrug

Luftemissioner

Direkte

Kølemidler

Forsyningskæde

Indirekte

Forretningsstrategier, produktprioritering, forbedringsmekanismer, »choice editing«, miljøkriterier, information og formidling, miljømærkning (herunder produkter af eget mærke (7))

Transport og logistik

Direkte/indirekte

Overvågning, indkøb, beslutningstagning, transportformer, distributionsnet, planlægning, emballagedesign

Affald

Direkte

Fødevareaffald, emballage, retursystemer

Materialer og ressourcer

Direkte

Papirforbrug

Vand

Direkte

Opsamling og behandling af regnvand

Påvirkning af forbrugerne

Indirekte

Miljøforhold i forbindelse med forbrug, f.eks. plasticposer

»Bedste praksis for miljøledelse (BEMP)« inddeles derfor i følgende grupper:

BEMP'er, der vedrører forbedring af den energimæssige ydeevne, herunder håndtering af kølemidler

BEMP'er, der vedrører forbedring af detailforsyningskæders miljømæssige bæredygtighed

BEMP'er, der vedrører forbedring af transport- og logistikaktiviteter

BEMP'er, der vedrører affald

Andre BEMP'er (reduceret forbrug og anvendelse af mere miljøvenligt papir til kommercielle publikationer, opsamling og genbrug af regnvand samt påvirkning af forbrugernes adfærd på miljøområdet).

De forskellige BEMP'er omfatter de væsentligste miljøforhold i sektoren.

3.   BEDSTE PRAKSIS FOR MILJØLEDELSE, SEKTORSPECIFIKKE MILJØPRÆSTATIONSINDIKATORER OG BENCHMARKS FOR HØJESTE KVALITET FOR DETAILHANDELSSEKTOREN

3.1.   Energimæssig ydeevne, herunder håndtering af kølemidler

3.1.1.   Konstruktion og eftermontering af en klimaskærm med henblik på optimal energimæssig ydeevne

BEMP består i at forbedre klimaskærmen på detailhandlendes bygninger, således at energitabet begrænses til et acceptabelt og realistisk niveau ved hjælp af flere forskellige teknikker som f.eks. vist i tabel 3.1. Denne BEMP består endvidere i at optimere klimaskærmens konstruktion, således at man kan opfylde krævende standarder, der går længere end de eksisterende bestemmelser, især for nye bygninger.

Tabel 3.1.

Elementer i en klimaskærm og de dermed forbundne teknikker

Element i en klimaskærm

Teknik

Væg/facade/tag/gulv — kælderloft

Udskiftning af isoleringsmaterialer

Teknikker til forøgelse af isoleringstykkelsen

Vinduer/glasarealer

Udskiftning til mere effektive ruder

Udskiftning til mere effektive vinduesrammer og -karme

Skyggelægning

Anvendelse af udvendige og indvendige indretninger til skyggelægning

Lufttæthed

Forbedring af døre

Hurtigtvirkende døre

Tætning

Indførelse af bufferzoner

Klimaskærmen generelt

Geografisk orientering

Vedligeholdelse

Anvendelsesområde

Teknisk set kan denne BEMP gennemføres for alle nye og eksisterende bygninger eller bygningsenheder. Lejere kan iværksætte mekanismer for at påvirke ejerne og bør være bevidste om, hvor vigtig klimaskærmen er i forbindelse med deres miljøpræstation. Eftermontering af en klimaskærm kræver betydelige investeringer. Generelt giver denne BEMP omkostningsbesparelser, men tilbagebetalingstiden er lang, og det anbefales derfor at anvende denne BEMP i forbindelse med andre større renoveringsprojekter i butikken (f.eks. butiksindretning, belysning, sikkerhed, bygningsudvidelser osv.) for at reducere omkostningerne.

Denne BEMP kan normalt kun i ret begrænset omgang anvendes af små virksomheder  (8) på grund af de store påkrævede investeringer og den manglende indflydelse på de bygningsmæssige forhold.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmark for højeste kvalitet

i1)

Butikkens specifikke energiforbrug pr. m2 (salgsareal) og år.

i2)

Butikkens specifikke energiforbrug pr. m2 (salgsareal) og år, for så vidt angår primærenergi.

b1)

Specifikt energiforbrug pr. m2 salgsareal til varme-, køle- og klimaanlæg på under eller svarende til 0 kWh/m2år, hvis spildvarmen fra køleanlæg kan genvindes. Ellers skal forbruget være under eller svare til 40 kWh/m2år for nye bygninger og 55 kWh/m2år for eksisterende bygninger (9).

3.1.2.   Konstruktionsforudsætninger for eksisterende og nye varme-, ventilations- og klimaanlæg

BEMP består i eftermontering af eksisterende varme-, ventilations- og klimaanlæg til reduktion af energiforbruget og forbedring af luftkvaliteten indendørs. BEMP består i at optimere konstruktionen af varme-, ventilations- og klimaanlæg i nye bygninger ved hjælp af innovative anlæg for at reducere behovet for primærenergi og forøge effektiviteten.

Anvendelse af bedste praksis vedrørende konstruktionen bør give den bedste integration i klimaskærmen, idet man undgår overdimensionering og anvender bygningens geografiske orientering som en måde, hvorpå man kan mindske det samlede energiforbrug. Især til nye butikker kan følgende være relevant: anvendelse af glasarealer, spildvarme fra køleanlæg, vedvarende energi, varmepumper og andre innovative anlæg. Overvågning af luftkvaliteten indendørs og energistyringssystemer anses for at være bedste praksis vedrørende vedligeholdelse af varme-, ventilations- og klimaanlæg.

Anvendelsesområde

Denne BEMP finder fuldt ud anvendelse på nye bygninger. I eksisterende bygninger kan varme-, ventilations- og klimaanlægget eftermonteres for at reducere energiforbruget, selv om de bygningsmæssige forhold har en indflydelse på virkningen af eftermonteringen af varme-, ventilations- og klimaanlægget. Klimaets indflydelse er særdeles relevant, når man skal vælge, hvilke teknikker der kan gennemføres. Nye varme-, ventilations- og klimaanlæg i en eksisterende bygning, f.eks. kraftvarmeanlæg, varmegenvindingsanlæg og integrerede designkoncepter som f.eks. standarden for passivhuse kan til dels anvendes med et acceptabelt økonomisk resultat til følge. Butiksindretningen har stor indflydelse på varme-, ventilations- og klimaanlægs ydeevne, især de konstruktionsspecifikationer, der vedrører afkølingsprocessen, hvor der kan genvindes enorme mængder spildvarme.

For små virksomheder kan omfanget af indflydelsen på konstruktionen af varme-, ventilations- og klimaanlægget være ubetydeligt, selv om de bør deltage i gennemførelsen af og henstillingen om den beskrevne BEMP.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmark for højeste kvalitet

i1)

Butikkens specifikke energiforbrug pr. m2 (salgsareal) og år.

i2)

Butikkens specifikke energiforbrug pr. m2 (salgsareal) og år, for så vidt angår primærenergi.

b1)

Specifikt energiforbrug pr. m2 salgsareal til varme-, køle- og klimaanlæg på under eller svarende til 0 kWh/m2år, hvis spildvarmen fra køleanlæg kan genvindes. Ellers skal forbruget være under eller svare til 40 kWh/m2år for nye bygninger og 55 kWh/m2år for eksisterende bygninger.

3.1.3.   Anvendelse af integrerede designkoncepter for bygninger

BEMP består i at anvende integrerede designkoncepter for hele bygningen eller for dele deraf for at reducere energibehovet i butikken. Integrerede koncepter begrænser energiforbruget og de dermed forbundne omkostninger i en bygning, samtidig med at man opnår et godt termisk indeklima for bygningens brugere. I tabel 3.2 er der vist nogle eksempler på forskellige krav.

Tabel 3.2.

Eksempler på krav til integrerede designkoncepter

Krav

Eksempler på foranstaltninger til opnåelse af dem

Energibehovet i bygningen til rumopvarmning og -afkøling skal være på under 15 kWh/m2år.

Den specifikke varmebelastning må ikke overstige 10 W/m2.

Bygningen må ikke lække mere luft end 0,6 gange dens volumen pr. time.

Det samlede forbrug af primærenergi må ikke være højere end 120 kWh/m2år.

Forbedret isolering. Anbefalede U-værdier på under 0,15 W/m2K.

Udformning uden kuldebroer.

U-værdier for vinduer på under 0,85 W/m2K.

Lufttæt. Mekanisk ventilation med varmegenvinding af afgangsluft.

Installation af solvarmeanlæg eller varmepumper (det endelige energibehov udelukker bidrag fra solenergi og energi fra omgivelserne brugt på stedet til produktion af varme).

Anvendelsesområde

Integrerede koncepter gennemføres sædvanligvis ved projekteringen af nye bygninger. Konceptet er til dels egnet til eksisterende bygninger, idet flere af elementerne kan integreres uden de store investeringsomkostninger. De klimatiske forhold kan også påvirke beslutningen om at anvende dette koncept. For eksempel blev standarden for passivhuse hovedsagelig udarbejdet af tyske og svenske forskere, men den kan godt gennemføres i varmere klimaer. Investeringsomkostningerne for en bygning, der er projekteret ifølge eksemplerne på de integrerede fremgangsmåder, giver en ekstraomkostning på højst 10-15 % i forhold til et konventionelt bygningsværk. Livscyklusomkostningsanalysen viser, at bygningskonstruktionen af et passivhus udgør de mindst mulige livscyklusomkostninger, idet det påkrævede varmesystem er forholdsvis simpelt, og den installerede varmekapacitet er begrænset.

For små virksomheder kan anvendelsen af integrerede designkoncepter til begrænsning af energibehovet i nye bygninger betragtes som en omkostningseffektiv indkøbsaktivitet uden andre specifikke restriktioner end den ekstra investering i starten.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmark for højeste kvalitet

i1)

Butikkens specifikke energiforbrug pr. m2 (salgsareal) og år.

i2)

Butikkens specifikke energiforbrug pr. m2 (salgsareal) og år, for så vidt angår primærenergi.

b1)

Specifikt energiforbrug pr. m2 salgsareal til varme-, køle- og klimaanlæg på under eller svarende til 0 kWh/m2år, hvis spildvarmen fra køleanlæg kan genvindes. Ellers skal forbruget være under eller svare til 40 kWh/m2år for nye bygninger og 55 kWh/m2år for eksisterende bygninger.

3.1.4.   Integration af køleanlæg samt varme-, ventilations- og klimaanlæg

BEMP består i at genvinde spildvarmen fra afkølingscyklussen og anvende den bedst muligt. Detailhandlende inden for fødevarebranchen er under visse omstændigheder i stand til at producere overskudsvarme selv efter anvendelse af varmen til rumopvarmning, og overskudsvarmen kan så leveres til andre dele af samme bygning eller til andre bygninger.

Anvendelsesområde

Der skal tages hensyn til foranstaltningerne ved nye eller eksisterende bygninger til detailhandlende inden for fødevarebranchen, og driften af disse anlæg vil give forskellige resultater afhængigt af forskellige faktorer:

—   Bygningens størrelse og anvendelse: Store detailhandelsbutikker ligger sædvanligvis ikke alene i de pågældende bygninger. Derfor er »nærmiljøet« (f.eks. små butikker i et indkøbscenter) en potential aftager af overskudsvarmen. Som hovedregel kan en købmandsbutik med et typisk kuldebehov og en optimeret klimaskærm genvinde nok energi til at opvarme et areal, der er to gange så stort som butikkens eget areal.

—   Konstruktion og vedligeholdelse af varme-, ventilations- og klimaanlæg: Alle bestanddele i varme-, ventilations- og klimaanlægget skal konstrueres og vedligeholdes korrekt. Varmegenvinding af afgangsluft, on demand-regulering af ventilation med CO2-sensorer og overvågning af lufttætheden og luftkvaliteten indendørs er nogle teknikker, der anbefales kraftigt.

—   Kuldebehovet: Mindre butikker har et større udbud af afkølede varer pr. kvadratmeter salgsareal, og køleanlæggets effektivitet er lavere. Desuden er tendensen til at have et større antal afkølede varer også vigtig. Butikkens størrelse påvirker ikke den tekniske anvendelighed af de integrerede fremgangsmåder, men omkostningseffektiviteten ved hele systemet er lavere for små butikker.

—   Klimatiske forhold: I kolde klimaer er behovet for afkøling mindre end i varmere områder. Samtidig er varmebehovet i bygningerne i Nordeuropa højt, så integrationen vil afhænge af klimaskærmens kvalitet. For de varmeste klimaers vedkommende, f.eks. landene i Middelhavsområdet, kan afkølingsbehovet være meget stort, og bygningens lufttæthed kan gøre de interne gevinster større. Det er derfor nødvendigt med en optimeret ventilationskonstruktion. Mekanisk afkøling om natten og en variabel indendørstemperatur (f.eks. 21-26 °C) er ligeledes anbefalede teknikker.

—   Omgivelsestemperatur: Ved integration af afkølingscyklussen er der en grænse for omgivelsestemperaturen, som afhænger af anlæggets konstruktion, hvis spildvarmeproduktionen ikke er stor nok til at holde en behagelig indendørstemperatur. Der kan være brug for en ekstra varmekilde, men det afhænger igen af klimaskærmens kvalitet.

—   Ejerskab over bygningen: Mange butikker er integreret i bolig- eller kontorbyggerier, der ejes af en tredjepart. Bedre integration af varmegenvinding skal derfor involvere de faktiske ejere af bygningen.

Denne BEMP finder anvendelse på alle nye og eksisterende køleanlæg, der skal installeres i nye eller renoverede butikker, og den finder fuldt ud anvendelse på små virksomheder (under de ovenfor angivne betingelser). Ikke desto mindre kan små virksomheder være nødt til at outsource den tekniske bistand.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmark for højeste kvalitet

i1)

Butikkens specifikke energiforbrug pr. m2 (salgsareal) og år.

i3)

Genvundet varme fra køleanlægget pr. m2 (salgsareal) og år.

b2)

Energiforbrug til rumopvarmning på 0 kWh/m2år (uden varmeanlæg), hvis der kan genvindes spildvarme fra køleanlægget.

3.1.5.   Overvågning af den energimæssige ydeevne i butikker

BEMP består i at overvåge energiforbruget for processerne i en butik (i det mindste de mest energikrævende processer såsom opvarmning, afkøling, belysning osv.) samt på butiks- og/eller organisationsniveau. BEMP går ligeledes ud på at anvende en benchmark for energiforbruget (pr. proces) og at gennemføre forebyggende og afhjælpende foranstaltninger.

Anvendelsesområde

Der kan anvendes et overvågningssystem for et hvilket som helst salgskoncept. Det kræver tildeling af ekstra ressourcer, hvis der ikke er nogen passende forretningsledelsesstruktur. Denne praksis kan for eksisterende butikker kræve en ekstra indsats.

Små virksomheder, der styrer én eller nogle få butikker, har eventuelt brug for en god forretningsledelsesstruktur og fremgangsmåder baseret på medansvar for at kunne etablere og opretholde et passende overvågningssystem. Der kan være problemer for eksisterende butikker i form af høje omkostninger ved anvendelse af denne BEMP.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

i4)

Gennemførelse af et overvågningssystem (ja/nej).

i5)

Procentdel af butikker, der kontrolleres.

i6)

Antal kontrollerede processer.

b3)

100 % af butikkerne og processerne overvåges, og der gøres rede for energiforbruget på årsbasis (på grundlag af resultatet af et årligt energisyn) (*).

b4)

Benchmarkingmekanismer er gennemført.

3.1.6.   Effektiv afkøling, herunder anvendelse af kølemidler

BEMP består i at gennemføre energibesparelsesforanstaltninger i forbindelse med køleanlægget i en købmandsbutik, især overdækning af køle- og frysediske med glaslåg, hvor energibesparelsespotentialet giver relevante miljøfordele.

BEMP består i at anvende naturlige kølemidler i købmandsbutikker, idet miljøpåvirkningen bliver væsentlig reduceret, og undgå lækager ved at sikre, at installationerne er tæt forseglet og godt vedligeholdt.

Anvendelsesområde

Denne praksis finder anvendelse på detailhandlende inden for fødevarebranchen, hvor der er stort behov for afkøling. Overdækning af køle- og frysediske kan have en kort tilbagebetalingstid (mindre end tre år), idet de forventede besparelser er på 20 % eller derover. Overdækning af køle- og frysediske kan også have en virkning på butikkens varmemæssige egenskaber samt på luftfugtigheden indendørs. Derudover kan anvendelsen af naturlige kølemidler, bortset fra miljøfordelen, reducere energiforbruget under visse omstændigheder i forbindelse med aktiviteter inden for fødevaredetailhandelen.

Anvendeligheden for små virksomheder kan være begrænset til organisationer, der anvender kommercielle køleanlæg, både plug in-anlæg og fjernstyrede anlæg.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmark for højeste kvalitet

i1)

Butikkens specifikke energiforbrug pr. m2 (salgsareal) og år.

i7)

Specifikt (lineært) energiforbrug til afkøling pr. meter køle- og frysedisk og år.

i8)

Procentdel af butikker, der anvender naturlige kølemidler.

i9)

Lækagekontrol (% kølemiddel).

b5)

100 % overdækkede køle- og frysediske med lav temperatur.

b6)

100 % anvendelse af køleområder (f.eks. i »cash and carry«-butikker) eller 100 % overdækning af køleanlæg med mellemlav temperatur, idet dette kan føre til energibesparelser på mere end 10 %.

b7)

Specifikt (lineært) energiforbrug til afkøling på 3 000 kWh/m år.

b8)

Generel anvendelse af naturlige kølemidler.

3.1.7.   Effektiv belysning

BEMP består i at udarbejde smarte belysningsstrategier med øget effektivitet og reduceret forbrug, så man gør brug af dagslyset, uden at man påvirker salgskonceptet, og anvende intelligente styringssystemer, hensigtsmæssigt systemdesign og de mest effektive belysningsindretninger for at sikre et optimalt belysningsniveau.

Anvendelsesområde

Denne teknik finder anvendelse på et hvilket som helst salgskoncept. Den specifikke belysning til markedsføringsformål er også omfattet. Det bør imidlertid nøje overvejes, hvordan et større glasareal, der giver mulighed for brug af mere dagslys, påvirker varmeregnskabet i butikken. Fastlæggelse af en optimal belysningsstrategi og anvendelse af de mest effektive indretninger kan føre til besparelser på over 50 % i forhold til den nuværende situation.

Anvendelse af smarte belysningssystemer og effektive indretninger kan lade sig gøre for små virksomheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmark for højeste kvalitet

i1)

Butikkens specifikke energiforbrug pr. m2 salgsareal og år.

i10)

Installeret belysningseffekt pr. m2.

b9)

Installeret belysningseffekt på under 12 W/m2 for supermarkeder og 30 W/m2 for specialbutikker (10).

3.1.8.   Sekundære foranstaltninger vedrørende forbedring af den energimæssige ydeevne

BEMP består i at gennemføre energibesparelsesforanstaltninger i distributionscentre, gennemføre periodisk energisyn for energiforbruget i miljøledelsessystemet, uddanne personalet vedrørende energibesparelser og videregive oplysninger om energibesparelsestiltag i organisationen internt og eksternt.

Anvendelsesområde

Der er ingen begrænsning på den detailhandlendes størrelse, type eller geografiske beliggenhed med hensyn til at indføre et omfattende energistyringssystem, idet der tages højde for apparater, distributionscentre, specifikt energiforbrug eller kommunikation og uddannelse.

For små virksomheder er foranstaltninger som indkøb af effektive apparater, medarbejderuddannelse og kommunikation gennemførlige og økonomisk overkommelige.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmark for højeste kvalitet

i1)

Butikkens specifikke energiforbrug pr. m2 (salgsareal) og år.

i10)

Installeret belysnings- og/eller apparateffekt pr. m2.

i11)

Etableret energistyringssystem (11) til fremme af løbende forbedringer (ja/nej).

b10)

100 % af de distributionscentre, som udelukkende betjener den detailhandlende, overvåges.

3.1.9.   Anvendelse af alternative energikilder

Efter minimering af energibehovet går BEMP ud på at integrere vedvarende energikilder i butikker. Ved at opfylde energibehovet med vedvarende energi opnår man væsentlige miljøfordele. Det er imidlertid af afgørende betydning, at man først reducerer energibehovet og øger effektiviteten som forklaret i 3.1.1 til 3.1.8 og derefter integrerer vedvarende energi til det resterende energibehov. Indførelse af varmepumper og kraftvarmeanlæg skal også tages med i overvejelserne.

Anvendelsesområde

Denne BEMP finder i princippet anvendelse på et hvilket som helst butiksformat. Tilgængeligheden af vedvarende energikilder, adgangen til installationer på terræn eller tage og en stabil efterspørgsel efter kraftvarmesystemer udgør vigtige begrænsninger.

Grønne indkøb kan være en god løsning for mikrovirksomheder. For små virksomheder er det realistisk at anvende vedvarende energi eller andre alternative energikilder.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmark for højeste kvalitet

i12)

Specifik produktion af alternativ energi på stedet eller i nærheden pr. m2 salgsareal pr. energikilde.

i13)

Procentdel af vedvarende energi produceret på stedet eller i nærheden, i forhold til energiforbruget i butikken (12).

b11)

At have næsten energineutrale bygninger (butikker eller distributionscentre), hvor de lokale forhold giver mulighed for produktion af vedvarende energi på stedet eller i nærheden.

3.2.   Detailforsyningskæde

Image

3.2.1.   Integrering af forsyningskæders miljømæssige bæredygtighed i forretningsstrategier og -aktiviteter

BEMP går ud på, at den øverste ledelse integrerer forsyningskæders miljømæssige bæredygtighed i forretningsstrategien, og at det dedikerede personale i ledelsen (ideelt set i en dedikeret enhed) koordinerer gennemførelsen af de nødvendige aktiviteter i forbindelse med detailhandelsaktiviteterne. Aktiviteterne bør i det mindste koordineres på tværs af de enkeltpersoner eller afdelinger, der har ansvaret for indkøb, fremstilling, kvalitetssikring, transport og logistik samt marketing. Det er specielt vigtigt at indføre kvantitative mål for miljømæssig bæredygtighed, som formidles bredt og tillægges stor vægt i virksomhedens beslutningsproces, både som en indikator og drivkraft for aktiviteter vedrørende forbedring af forsyningskæders miljømæssige bæredygtighed. I figur 3.1 er der et forslag til en aktivitetssekvens vedrørende bedste praksis til systematisk forbedring af produktforsyningskæder, som er opstillet i kronologisk orden og efter miljøpræstation. BEMP består i at gennemføre denne aktivitetssekvens (og således også afspejle de efterfølgende beskrevne BEMP'er).

Anvendelsesområde

Det er muligt for alle detailhandlende at integrere en miljømæssigt bæredygtig forsyningskædestrategi i deres ledelsesstruktur og -aktiviteter. For store detailhandlende er denne BEMP mere kompleks og kræver omfattende uddannelse og omorganisering for at fastlægge miljømæssigt bæredygtige indkøbsprioriteter. Integrering af forsyningskæders miljømæssige bæredygtighed i detailhandelsorganisationer kan forbedre de langsigtede økonomiske resultater, idet der skabes en stærk mærkeidentitet med merværdi, og idet der sikres effektive og bæredygtige produktleverancer fremover.

For små virksomheder kan sådanne aktiviteter være forholdsvis simple at gennemføre og kan forbindes med en ændret markedspositionering for at understrege et mere bæredygtigt produktsortiment med merværdi.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmark for højeste kvalitet

i14)

Offentlig rapportering af kvantitative virksomhedsmål, der specifikt vedrører forbedring af den miljømæssige bæredygtighed for prioriterede produktforsyningskæder.

i15)

Tilstedeværelse af en forretningsenhed på højt plan med ansvar for fremme og koordinering af aktiviteter vedrørende miljømæssig bæredygtighed i forsyningskæden.

i16)

Kvantitative interne præstationsmål (f.eks. for de enkelte ansatte), som specifikt vedrører forsyningskæders miljømæssige bæredygtighed.

b12)

Systematisk gennemførelse af programmer vedrørende forbedring af forsyningskæden på tværs af de prioriterede produktgrupper.

3.2.2.   Vurdering af forsyningskæder vedrørende kerneprodukter til identifikation af prioriterede produkter, leverandører og forbedringsmuligheder og identifikation af effektive mekanismer til forbedring af produktforsyningskæden

Ifølge den sekvens af forskellige BEMP'er, der findes til miljøforbedringer i forsyningskæderne inden for i detailhandelen (Figur 3.1), skal de detailhandlende identificere de prioriterede produkter, processer og leverandører til forbedring via miljøvurdering af produktforsyningskæder ved hjælp af eksisterende videnskabelige oplysninger, samråd med eksperter (f.eks. ngo'er) og redskaber til livscyklusvurdering. De detailhandlende skal derefter udpege de relevante forbedringsmuligheder, der findes for prioriterede produktgrupper. Ét vigtigt aspekt heraf er identifikationen af relevante almindeligt anerkendte miljøstandarder, der er udarbejdet af tredjepart, og som kan anvendes til at angive en højere grad af leverandør- og/eller produktmiljøpræstation. Anvendeligheden af og niveauet for miljøbeskyttelse i sådanne standarder varierer betydeligt.

Nogle standarder finder generelt anvendelse (Tabel 3.4 til Tabel 3.7), og for disse består bedste praksis i at sikre, at alle leverandører/produkter er certificeret med dem. Med energimærkningsdirektivet 2010/30/EU blev der udarbejdet et lovgrundlag, der giver forbrugerne, men også de detailhandlende mulighed for at koncentrere deres produktportefølje på den højeste energieffektivitetsklasse. Andre standarder er ikke baseret på kriterier, der kan anvendes generelt til forbedring af den miljømæssige bæredygtighed for alle produkter og leverandører, men har i stedet til formål at udpege banebrydende produkter (Tabel 3.3). For eksempel tildeles EU's miljømærke til produkter, der udviser en livscyklusmiljøpræstation svarende til de øverste 10-20 % af produkter i den pågældende kategori. Den bedste praksis for høje standarder som f.eks. miljømærker af ISO type I (14) og økologiske standarder består i at fremme forbrugernes valg deraf.

Tabel 3.3.

Illustrative og ikke-udtømmende eksempler på banebrydende »miljøprodukt«-certificeringsstandarder og produktgrupper, for hvilke de finder anvendelse

Standard

Produktgrupper

Det tyske »blå engel«-mærke

EU's miljømærke

Den nordiske svane

EU's energimærkning (højeste effektivitetsklasse)

Nonfood produkter

Økologisk (jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 (15) og Kommissionens forordning (EF) nr. 834/2007 (16)). Omfatter GOTS, KRAV, Soil Association, BioSuisse osv.

Fødevarer og naturfiberprodukter

For generelt gældende standarder foreslås der en simpel klassifikationsordning, hvor der anvendes nogle almindeligt anvendte standarder som eksempler. Tabel 3.4 indeholder detaljer om de foreslåede kriterier, som vil blive krævet i standarderne af produkter og fremstillingen deraf, for at sådanne standarder kan betragtes som »grundlæggende«, »forbedrede« eller »eksemplariske«.

Tabel 3.4.

Foreslåede klassifikationskriterier for »grundlæggende«, »forbedrede« og »eksemplariske« standarder for produkter solgt i detailhandelen

Grundlæggende

Forbedrede

Eksemplariske

overholdelse af lokale bestemmelser

opbevaring af dokumentation for vigtige miljøforhold

gennemførelse af en generel ledelsesplan

i nogle tilfælde udelukkelse af de mest skadelige former for praksis eller produkter

i nogle tilfælde benchmarks for et lille antal af vigtige miljøforhold

specifikke former for ledelsespraksis, der er forbundet med væsentlig miljøforbedringsoverholdelse af kvantitative miljøpræstationsbenchmarks

påvist løbende forbedring inden for nogle fastsatte rammer

specifikke krav, der på tilstrækkelig robust og fuldstændig vis vedrører vigtige miljøforhold, således at certificerede produkter kan defineres som miljømæssigt bæredygtige.

Eksempler på grundlæggende, forbedrede og eksemplariske miljøstandarder, og produktgrupper for hvilke de finder anvendelse, er anført i hhv. tabel 3.5, tabel 3.6 og tabel 3.7.

Tabellerne 3.5, 3.6, 3.7 og 3.8 indeholder illustrative og ikke-udtømmende eksempler, der ikke udgør nogen officiel validering af begreberne »grundlæggende«, »forbedrede« og »eksemplariske« standarder for produktgrupper.

Tabel 3.5.

Illustrative og ikke-udtømmende eksempler på »grundlæggende« miljøstandarder og produktgrupper, for hvilke de finder anvendelse

Standard

Produktgrupper

GlobalGAP (Good Agricultural Practice, »God landbrugspraksis«) og benchmarkstandarder

Markafgrøder og husdyr

Oeko-Tex 1000

Tekstiler

National/regional produktionscertificering (f.eks. den britiske oprindelsescertificering Red Tractor)

Alle produkter

Fisk på den røde liste (fravalg)

Fisk


Tabel 3.6.

Illustrative og ikke-udtømmende eksempler på »forbedrede« miljøstandarder og initiativer og de produktgrupper, for hvilke de finder anvendelse

Standarder og initiativer

Produktgrupper

BCI (Better Cotton Initiative, »Initiativ for bedre bomuld«)

Bomuldsprodukter

BCRSP (Basel Criteria on Responsible Soy Production, »Baselkriterier for ansvarlig sojaproduktion«)

Soja (foderstof som supplement til mejeriprodukter, æg og kød)

BSI (Better Sugarcane Initiative, »Initiativ for bedre sukkerrør«)

Sukkerprodukter

4C Association (Common Code for the Coffee Community, »Fælles kodeks for kaffeinteressenter«)

Kaffe

Fair Trade

Landbrugsprodukter fra udviklingslande

RA (Rainforest Alliance, »Regnskovsalliancen«)

Landbrugsprodukter fra tropiske lande

RSPO (Round Table on Sustainable Palm Oil, »Rundbordssamtaler om bæredygtig palmeolie«)

Palmeolieprodukter

PEFC (Programme for the Endorsement af Forestry Certification, »Certificeringssystem for bæredygtigt skovbrug«)

Træ og papir

RTRS (Round Table on Responsible Soy, »Rundbordssamtaler om ansvarlig soja«)

Soja (foderstof som supplement til mejeriprodukter, æg og kød)

UTZ

Kakao, kaffe, palmeolie, te


Tabel 3.7.

Illustrative og ikke-udtømmende eksempler på »eksemplariske« miljøstandarder og initiativer og de produktgrupper, for hvilke de finder anvendelse

Standard

Produktgrupper

FSC (Forest Stewardship Council)

Træ og papir

MSC (Marine Stewardship Council)

Fisk og skaldyr fra havet

Hvis der ikke findes generelt gældende miljøstandarder, består bedste praksis i detailhandelen i at specificere de miljøkriterier i de kontraktlige aftaler, der vedrører forsyningskæders miljømæssige fokuspunkter, eller at gribe ind for at forbedre forsyningskæders præstation via formidling af bedste praksis og miljøpræstationsbenchmarking.

Anvendelsesområde

Enhver detailhandler kan udpege de mest effektive mekanismer til forbedringer i forsyningskæderne. For store detailhandlende med produkter af eget mærke kan alle aspekter af denne BEMP gennemføres.

For små virksomheder er denne teknik begrænset til identifikation af prioriterede produkter til »choice editing« eller grønt indkøb baseret på tredjepartscertificering. Gennemførelse af en systematisk og målrettet gradvis fremgangsmåde indebærer ikke væsentlige udgifter.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmark for højeste kvalitet

i17)

Procentdel af det samlede salg, der udgøres af produkter fra forsyningskæder, som miljømæssigt er forbedret via anvendelse af certificering eller detailhandelsstandarder eller indgreb.

i18)

Antal prioriterede produktforsyningskæder, der miljømæssigt er blevet markant forbedret (forbedrede produkter udgør mindst 50 % af salgsværdien i gruppen) via anvendelse af teknikker i form af bedste praksis.

b13)

Gennemførelse af systematisk vurdering (uafhængigt eller via konsortier) af forsyningskæder vedrørende kerneprodukter.

3.2.3.   »Choice editing« og grønt indkøb af prioriterede produktgrupper baseret på tredjepartscertificering

BEMP består i at udelukke de produkter, der er mindst bæredygtige (f.eks. truede arter), og kræve udbredt (dvs. at målet er en andel på 100 % af salget) certificering i henhold til tredjepartsmiljøstandarder for produkter, der er blevet prioriteret højt med hensyn til miljøforbedring. Miljøstandarder finder anvendelse på produkter og/eller leverandører og klassificeres bredt som grundlæggende, forbedrede eller eksemplariske, alt efter hvor stramme og omfattende miljøkravene er (se Tabel 3.8 vedrørende illustrative og ikke-udtømmende eksempler). BEMP består i at anvende den højeste grad af de almindeligt anerkendte miljøstandarder, der findes.

Tabel 3.8.

Illustrative og ikke-udtømmende eksempler på bedste praksis, der understøtter benchmarks for højeste kvalitet for denne BEMP på tværs af produktgrupper

Produktgruppe

Eksempler på bedste praksis

(andel af salget for forskellige standarder, faktiske tal eller måltal)

Kaffe, te

100 % Fair Trade; 100 % 4C

Frugter og grøntsager

100 % GlobalGAP

Fedtstoffer og olier

100 % RSPO; 100 % RTRS

Fisk og skaldyr

100 % MSC

Sukker

100 % Fair Trade

Tekstiler

100 % BCI

Træ og papir

100 % FSC

Anvendelsesområde

Denne BEMP finder anvendelse på alle detailhandlende. Benchmark for højeste kvalitet udtrykkes i forhold til produkter af eget mærke solgt af større detailhandlende.

Små virksomheder uden produktsortimenter af eget mærke bør undgå de mest miljøskadelige produkter (f.eks. truede fiskearter) og lagerføre mærkevarer, der er blevet certificeret ifølge de relevante miljøstandarder (f.eks. Tabel 3.3).

Tredjepartsmiljøstandarder omfatter måske ikke alle relevante miljøforhold og processer i forsyningskæden, og der findes ikke strenge miljømæssige og generelt gældende standarder for alle produktgrupper. Produktgrupper, der ikke er med i Tabel 3.8, kan komme ind i billedet med hensyn til forbedring af forsyningskæden via håndhævelse af produkt/leverandørkrav, indgreb over for detailhandelen (f.eks. leverandørbenchmarking) og fremme af banebrydende »økoprodukter« som beskrevet i de efterfølgende BEMP'er.

Hvis miljøcertificering er fastsat som et »ordrebetingende« kriterium, bæres omkostningerne ved overholdelsen og certificeringen af leverandørerne og væltes ikke over på de detailhandlende. Bedste praksis involverer imidlertid detailhandlende, der yder støtte til eksisterende leverandører med henblik på at opnå certificering, og i så fald deles omkostningerne. For leverandører kan omkostningerne ved overholdelsen betragtes som en investering for at udvide markedsaccepten af deres produkter og eventuelt gennemføre prisfordele. For detailhandlende kan de yderligere omkostninger i forbindelse med denne teknik afvejes over for forsyningskæderisikoreduktion og potentielle pris- og markedsføringsfordele.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmark for højeste kvalitet

i19)

Procentdel af produkter, der er solgt i en bestemt produktgruppe, og som er certificeret ifølge en bestemt tredjepartsmiljøstandard, opgjort efter salgsværdi.

i20)

Fastsættelse af, hvor skrappe og fuldstændige tredjepartsstandarderne er, således som det generelt kommer til udtryk ved klassificeringen i grundlæggende, forbedrede eller eksemplariske standarder.

i21)

Antal produktgrupper, hvor mere end halvdelen af salget er certificeret ifølge en tredjepartsmiljøstandard.

b14)

Den detailhandlende viser planmæssige fremskridt i forbindelse med en detaljeret plan om at opnå 100 % certificering med en »forbedret« miljøstandard (tabel 3.6) for produkter af eget mærke i visse produktgrupper som f.eks. kaffe, te, fedtstoffer og olier, sukker og tekstiler.

b15)

Den detailhandlende viser planmæssige fremskridt i forbindelse med en detaljeret plan om at opnå 100 % certificering med visse produktgrupper, der overholder en »eksemplarisk« miljøstandard (tabel 3.7) som f.eks. fisk og skaldyr, træ og papir.

3.2.4.   Håndhævelse af miljøkrav for leverandører af prioriterede produktgrupper

BEMP består i at fastsætte miljøkriterier for prioriterede produkter og leverandørerne deraf, idet man målretter indsatsen mod udpegede miljøfokuspunkter, og håndhæve, at disse kriterier bliver opfyldt via audit af produkter og leverandører.

Anvendelsesområde

Denne BEMP finder anvendelse på store detailhandlende og prioriterede produkter af eget mærke. Audit af leverandørers miljøpræstation kan integreres i kontrolsystemer vedrørende social audit og produktkvalitet for at begrænse de yderligere omkostninger. For leverandører kan omkostningerne ved overholdelsen afvejes over for forbedret sikkerhed for efterspørgsel og øget salgbarhed for deres produkter samt eventuelle prisfordele, de som følge deraf måtte gennemføre. For detailhandlende kan omkostningerne afvejes over for reduceret omdømmemæssige og forretningsmæssige forsyningskæderisici på mellemlang sigt i forbindelse med former for praksis, der ikke er bæredygtige, og over for de pris- og markedsføringsfordele, de som følge deraf måtte realisere.

Denne BEMP finder ikke anvendelse på små virksomheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmark for højeste kvalitet

i22)

Salg opgjort i procent af produkter af eget mærke i en produktgruppe, der opfylder de angivne miljøkrav.

i23)

Den miljøpræstation, der er angivet ved disse krav.

i24)

Mål for overholdelse udtrykt i procent for produktgrupper, hvor der gennemføres et program for udbredt overholdelse.

i25)

Antal produktgrupper, hvor mere end halvdelen af salget opfylder de specifikke miljøkrav.

b16)

100 % af salget af produkter af eget mærke i en produktgruppe opfylder bestemte miljøkrav, der er fastlagt af detailhandleren.

3.2.5.   Fremme af leverandørpræstationsforbedringer via benchmarking og formidling af bedste praksis

BEMP består i at fremme leverandørforbedringer ved etablering af informationsudvekslingssystemer, der kan benyttes til benchmarking af leverandører, og ved formidling af viden om bedste ledelsespraksis. Sidstnævnte aspekt kan bidrage til leverandørers overholdelse af tredjepartsstandarder og kriterier, der er fastlagt af detailhandleren.

Anvendelsesområde

Denne BEMP finder anvendelse på store detailhandlende og prioriterede produkter af eget mærke. Detailhandlende kan tilbyde leverandører en lille prisfordel for at opmuntre til at deltage i forbedringsordninger og betale for dataindsamling og formidling af viden om teknikker til bedre ledelsespraksis. Disse omkostninger skal afvejes over for reduceret omdømmemæssige og forretningsmæssige forsyningskæderisici på mellemlang sigt i forbindelse med former for praksis, der ikke er bæredygtige, og over for de prisfordele, de detailhandlende som følge deraf måtte realisere. Udbyttet ved alle udpegede effektivitetsforbedringer kan via en kontraktlig aftale deles med de detailhandlende.

Denne BEMP finder ikke anvendelse på små virksomheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmark for højeste kvalitet

i26)

Salg opgjort i procent af produkter af eget mærke, der stammer fra leverandører, som deltager i detailhandelsprogrammer vedrørende forbedret miljøpræstation.

i27)

Omfanget af den miljøpræstation, der kommer til udtryk i disse programmer.

i28)

Mål for deltagende leverandører udtrykt i procent for produktgrupper, hvor der gennemføres et leverandørforbedringsprogram.

i29)

Antal produktgrupper, hvor mere end halvdelen af salget stammer fra leverandører, som deltager i detailhandelsprogrammer vedrørende bedre miljøpræstation.

b17)

100 % af salget af produkter af eget mærke i en produktgruppe indkøbes hos leverandører, som deltager i detailhandelsprogrammer vedrørende bedre miljøpræstation.

3.2.6.   Samarbejdsprojekter inden for forskning og udvikling til fremme af udbredt forsyningskædeforbedring og -innovation

BEMP består i at samarbejde strategisk med andre interessenter for at identificere og udvikle innovative forsyningskædeforbedringsmuligheder og udvikle generelt accepterede miljøstandarder.

Anvendelsesområde

Enhver stor detailhandlende med forsyningskæder med produkter af eget mærke kan samarbejde med forskningsinstitutioner eller rådgivnings- og konsulentvirksomheder om at forbedre forsyningskæders bæredygtighed. Detailhandlende kan have et ønske om at fokusere en sådan forskning og udvikling på produktgrupper, for hvilke der ikke er nogen eksisterende kommercielt gennemførlige og generelt anvendelige forbedringsmuligheder. Denne praksis kan betragtes som en investering i at sikre bæredygtige og økonomisk konkurrencedygtige forsyningskæder.

Denne BEMP finder ikke anvendelse på små virksomheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

i30)

Udgifter til forskning vedrørende bæredygtige forsyningskæder (udtrykt i forhold til omsætning).

i31)

Kvalitativ vurdering af, hvorvidt forskningen er målrettet mod innovative, skalerbare og højpotentielle forbedringsmuligheder.

i32)

Specifikke miljøforbedringer, der kan tilskrives gennemførelse af forskningsresultater.

3.2.7.   Fremme af banebrydende økologiske produkter

BEMP går ud på fremme banebrydende certificerede økologiske produkter. Oplysningskampagner, indkøb, prisfastsættelse, placering i de enkelte butikker og reklamekampagner er vigtige bestanddele i denne teknik, der effektivt kan gennemføres via udvikling af økologiske produktsortimenter af eget mærke.

Anvendelsesområde

Alle detailhandlende kan lagerføre og fremme køb af banebrydende økologiske produkter. Store detailhandlende kan gennemføre denne teknik i større omfang via udviklingen af økologiske produktsortimenter af eget mærke. Leverandørernes omkostninger ved certificering af banebrydende produkter kan væltes over på de detailhandlende. Certificerede banebrydende økologiske produkter forbindes med væsentlige prisfordele og højere fortjenstmargin. Økologiske sortimenter med produkter af eget mærke har også tendens til at øge en detailhandlers samlede salg af produkter af eget mærke via en positiv »haloeffekt«.

Denne BEMP finder anvendelse på små virksomheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

i33)

Salg opgjort i procent i en produktgruppe er certificeret ifølge banebrydende eksemplariske standarder.

i34)

Antal produktgrupper, for hvilke der tilbydes banebrydende økologiske produkter.

i35)

Eksistensen af et omfattende sortiment med økologiske produkter af eget mærke (ja/nej).

b18)

10 % af salget i fødevareproduktgrupper er certificeret som økologisk.

b19)

50 % af salget af bomuld er certificeret som økologisk.

b20)

10 % af salget i nonfood produktgrupper, der er certificeret ifølge officielle tredjepartsverificerede miljømærker, jf. type-I-ISO-definitionen.

3.3.   Transport og logistik

3.3.1.   Grønt indkøb og miljøkrav for leverandører af transportydelser

BEMP består i at integrere miljøpræstation og rapporteringskriterier i indkøbet af transport- og logistikydelser, der leveres af tredjepart, herunder krav til gennemførelse af BEMP'er som beskrevet i dette dokument.

Anvendelsesområde

Alle detailhandlende indkøber i det mindste en del af deres transport- og logistikydelser hos tredjepartsleverandører og kan træffe indkøbsbeslutninger i henhold til effektivitets- eller miljøkriterier. Ikke desto mindre reducerer en bedre effektivitet af transport- og logistikaktiviteterne driftsomkostningerne og kræver effektiv overvågning og indberetning. Effektive tredjepartsleverandører af transportydelser kan eventuelt tilbyde de detailhandlende billigere ydelser.

Små detailhandlende er sædvanligvis afhængige af tredjepartsleverandører.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

i36)

Procentdel af leverandører af transportydelser, der er certificeret i henhold til miljørelaterede standarder (omfatter registrering i rapporteringsprogrammer).

i37)

Procentdel af leverandører af transportydelser, der opfylder specifikke miljøkrav eller BEMP'er som beskrevet i dette dokument.

b21)

100 % af leverandørerne af transport- og logistik (T&L) overholder enten:

i)

tredjepartsverificerede miljørelaterede standarder

ii)

specifikke miljøkrav

iii)

bedste praksis for miljøledelse som beskrevet i dette dokument.

3.3.2.   Effektivitetsovervågning og -rapportering for alle transport- og logistikaktiviteter

BEMP består i at gøre rede for effektiviteten og miljøpræstationen for alle transport- og logistikaktiviteter mellem direkte leverandører, distributionscentre, detailhandlende og affaldshåndteringsanlæg på grundlag af overvågning af interne operationer og data via tredjepartsaktiviteter.

Anvendelsesområde

Denne praksis er anvendelig for alle detailhandlende. Rapportering vedrørende interne transport- og logistikaktiviteter gælder kun for større detailhandlende. Effektiv overvågning og rapportering kræver små investeringer i nødvendige informationsteknologisystemer og ledelse, men kan identificere valgmuligheder til forbedring af effektiviteten af transport- og logistikaktiviteter.

For små virksomheder findes der grundlæggende data om gennemsnitlige emissionsfaktorer for forskellige transportformer, således at man kan beregne emissionerne.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

i38)

Ton CO2-ækv. pr. år fra transport- og logistikaktiviteter.

i39)

kg CO2-ækv. pr. m3 eller leveret palle.

i40)

Konstatering af, om der er redegjort for følgende parametre for alle relevante transport- og logistikaktiviteter:

i)

Antal og procentdel af km/ton-kilometer (tkm) ved forskellige transportformer

ii)

kg CO2-ækv. pr. ton, pr. m3 eller pr. leveret palle.

i41)

Konstatering af, om der er redegjort for følgende indikatorer for alle interne transport- og logistikaktiviteter:

i)

Belastningsfaktor fra lastbiler (% vægt eller volumenkapacitet)

ii)

kg CO2-ækv. pr. tkm.

b22)

For 100 % af T&L-aktiviteterne mellem direkte leverandører, detailhandelsbutikker og affaldshåndteringsanlæg, herunder de aktiviteter, der udføres af tredjepartsleverandører af transportydelser skal der gøres rede for følgende indikatorer:

i)

Transport via forskellige transportformer, opgjort i procent

ii)

kg CO2-ækv. pr. m3 eller pr. leveret palle.

(b23)

For alle interne T&L-aktiviteter mellem direkte leverandører, detailhandelsbutikker og affaldshåndteringsanlæg skal der gøres rede for følgende indikatorer:

i)

Belastningsfaktor fra lastbiler (% vægt eller volumenkapacitet)

ii)

kg CO2-ækv. pr. tkm.

3.3.3.   Integrering af transporteffektivitet i indkøbsbeslutninger og emballagedesign

BEMP består i at integrere transporteffektivitet i indkøbsbeslutninger og emballagedesign på baggrund af en livscyklusvurdering af produkter, som er indkøbt i forskellige områder, og via design af produktemballagen, så transportenhederne står så tæt som muligt.

Anvendelsesområde

Denne praksis finder anvendelse på store detailhandlende med produktsortimenter af eget mærke. Den er særdeles afhængig af produkt- og kildelokalitet og relateret til en lang række indkøbsfaktorer. For emballagens vedkommende kan en forøgelse af den tæthed, hvormed varerne pakkes, forbedre transporteffektiviteten markant og således reducere transportomkostningerne.

Denne BEMP finder ikke anvendelse på små virksomheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmark for højeste kvalitet

i39)

kg CO2-ækv./m3 (eller palle), der leveres.

i42)

Opdeling mellem transportformer.

i43)

Antal af produktgrupper, hvor indkøb eller emballage er blevet ændret specifikt med henblik på at reducere miljøpåvirkningen fra T&L-aktiviteterne og livscyklussen.

i44)

Systematisk gennemførelse af emballageforbedringer med henblik på at opnå den størst mulige tæthed og forbedre T&L-effektiviteten (ja/nej).

b24)

Systematisk gennemførelse af emballageforbedringer med henblik på at opnå den størst mulige tæthed og forbedre T&L-effektiviteten.

3.3.4.   Overgang i retning af mere effektive transportformer

BEMP består i at gå over til mere effektive transportformer, især jernbanetransport og transport via vandveje samt med større lastbiler, og begrænse brugen af luftfragt for så stor en del af transportafstanden som mulig. Muligheden for at foretage en sådan overgang kan være begrænset til den primære distribution fra leverandørdistributionscentre (DC'er) til detailhandels-DC'er, eftersom de første og sidste km ofte kræver vejtransport. Opdeling mellem transportformer kræver derfor optimering af distributionsnettene, så de kan håndtere skift mellem transportformer (f.eks. placering af distributionscentre med adgang til jernbanenettet og vandvejene). Overgang fra mindre til større lastbiler, herunder lastbiler med toetagerspåhængsvogne, er omfattet af denne teknik på grund af den betydeligt større effektivitet ved store lastbiler i forhold til små. Opdeling mellem forskellige transportformer kan ligeledes præge produktindkøbsbeslutninger, hvor transport udgør en væsentlig del af produktets livscyklusmiljøpåvirkning (med hensyntagen til alle relevante livscykluskonsekvenser).

Tabel 3.9.

Rangorden for transportformer efter miljømæssig præference (den højeste står øverst)

Rangorden

Transportform

1

Godstog

2

Oceangående skib

3

Indre vandveje

4

Stor lastbil

5

Mellemstor lastbil

6

Lille lastbil

7

Luftfragt

Anvendelsesområde

Alle detailhandlende kan gøre noget for at gå over til en produkttransportform, der forurener mindre, i det mindste baseret på transportmidlets størrelse, og de fleste store detailhandlende kan i det mindste gå over til en vis primær distribution fra vej til jernbane eller over vand. Den store overgang ved varetransport i detailhandelen fra vej til jernbane og indre vandveje kræver imidlertid forbedringer af den nationale jernbane- og vandvejsinfrastruktur og større koordinering mellem de erhvervsaktive selskaber på tværs af landegrænserne. Den nationale transportinfrastruktur og -politik (f.eks. road pricing) kan derfor have en væsentlig indflydelse på de detailhandlendes spillerum med hensyn til forbedringer og beslutningstagning vedrørende transportform.

Denne BEMP finder ikke anvendelse på små virksomheder, undtagen hvor tilgængelige indkøbsvalg muliggør valg af mere effektive transportformer for bestemte produkter.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

i45)

Procentdel af den totale produkttransport (tkm) fra direkte leverandører til butikker, som de angivne mere effektive transportformer står for.

i46)

Procentdel af den internationale produkttransport (tkm), som de angivne mere effektive transportformer står for.

b25)

Over 50 % af landtransporten mellem direkte leverandører og detailhandelsdistributionscentre, opgjort efter salgsværdi, sker via vandveje/jernbane (hvor infrastrukturen tillader det).

b26)

Over 99 % af den oversøiske transport, opgjort efter salgsværdi, sker med skib.

3.3.5.   Optimering af distributionsnettet

BEMP består i at optimere distributionsnettet via systematisk gennemførelse af den mest effektive af følgende valgmuligheder: i) strategiske centrale knudepunkter til håndtering af transport via jernbane og vandveje ii) konsoliderede platforme iii) og direkte rutefastlæggelse.

Anvendelsesområde

Denne BEMP finder anvendelse på store detailhandlende med interne transport- og logistikydelser og for tredjepartsleverandører af transportydelser, især hvis der indkøbes produkter over længere afstande. Denne praksis kræver ikke væsentlige investeringer. Bygning af nye centrale knudepunkter, der er integreret med transportnet baseret på jernbaner og vandveje kræver væsentlige investeringer. I begge tilfælde kan forøget lastningseffektivitet og anvendelse af mere effektive transportformer til langdistanceruter reducere driftsomkostningerne markant.

Denne BEMP finder ikke anvendelse på små virksomheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmark for højeste kvalitet

i39)

kg CO2-ækv. pr. m3 (eller palle), der leveres.

i47)

Antal konsolideringsplatforme, der er i brug, antal strategiske centrale knudepunkter, der er i brug, eller antal direkte transportruter, der er i brug.

i48)

Procentvis reduktion i T&L-drivhusgasemissioner via gennemførelse af de angivne muligheder for forbedring af distributionsnettet.

i49)

Outsourcing af T&L-aktiviteter til en tredjepartsleverandør med et optimeret distributionsnet (ja/nej).

i50)

Systematisk optimering af distributionsnet via gennemførelse af strategisk placering af knudepunkter, konsoliderede platforme og direkte rutefastlæggelse (ja/nej).

b27)

Systematisk optimering af distributionsnet via gennemførelse af strategisk placering af knudepunkter, konsoliderede platforme og direkte rutefastlæggelse.

3.3.6.   Optimering af ruteplanlægning, anvendelse af telematik og uddannelse af chauffører

BEMP består i at optimere den operationelle effektivitet via effektiv ruteplanlægning, anvendelse af telematik og uddannelse af chauffører. Effektiv ruteplanlægning omfatter, at transportmidler til butikslevering bagefter læsses med affald og med leverandørleverancer til distributionscentre, og at der foretages levering om natten for at undgå trafikpropper.

Anvendelsesområde

Denne BEMP finder anvendelse på alle produkter, der skal leveres til store detailhandlende med interne transport- og logistikydelser, og for tredjepartsleverandører af transportydelser. Uddannelse af chauffører giver sædvanligvis besparelser på 5 % på brændstofudgifterne. Ruteoptimering kræver væsentlige investeringer i informationsteknologi, men kan reducere kapitalinvesteringsomkostningerne (behov for færre lastbiler) og reducere driftsomkostningerne (brændstof) markant.

Denne BEMP finder anvendelse på små virksomheder, hvis de har deres egne transportmidler (f.eks. varevogne).

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

i39)

kg CO2-ækv. pr. m3 (eller palle), der leveres.

i51)

Bilparkens gennemsnitlige læsseeffektivitet (volumen eller massekapacitet) opgjort i procent eller bilparkens gennemsnitlige tomkørsel (lastbil-km) opgjort i procent eller bilparkens gennemsnitlige g CO2-ækv./tkm.

i52)

Procentdel af chauffører, som løbende uddannes i effektiv kørsel.

i53)

Gennemførelse af en effektiv kørselsincitamentsordning for chauffører (ja/nej).

i54)

Procentvis reduktion i T&L-drivhusgasemissioner via gennemførelse af angivne muligheder (dvs. tilbagetransport af affald eller leverandørleverancer, telematik, uddannelse af chauffører og incitamentsordninger og leverancer om natten).

i55)

Systematisk optimering af rutefastlæggelse via tilbagetransport af affald og leverandørleverancer, når køretøjerne kører tilbage efter levering til butikken, anvendelse af telematik og udvidede muligheder for levering (ja/nej).

b28)

100 % af chaufførerne uddannes løbende i effektiv kørsel eller gennemførelse af en effektiv kørselsincitamentsordning for chauffører.

b29)

Systematisk optimering af rutefastlæggelse via tilbagetransport af affald og leverandørleverancer, når køretøjerne kører tilbage efter levering til butikken, anvendelse af telematik og udvidede muligheder for levering.

3.3.7.   Begrænsning af vejkøretøjers miljøpåvirkning via indkøbsbeslutninger og ændringer i form af eftermontering

BEMP består i at begrænse vejkøretøjers miljøpåvirkning via indkøbsvalg og ændringer i form af eftermontering. Dette omfatter indkøb af køretøjer med alternativ drivkraft, effektive og lavtforurenende køretøjer og støjsvage køretøjer, aerodynamiske ændringer og anvendelse af dæk med lav rullemodstand.

Anvendelsesområde

Denne BEMP finder anvendelse på alle produkter, der skal leveres til store detailhandlende med interne transport- og logistikydelser, og for tredjepartsleverandører af transportydelser. For køretøjer, der kører over lange afstande med højere hastigheder (> 80 km/h), har små investeringer i aerodynamiske ændringer og større investeringer i opgradering til mere aerodynamiske forvogne og påhængsvogne en tilbagebetalingstid på op til to år. Den samme tilbagebetalingstid gælder ved montering af dæk med lav rullemodstand. Køretøjer med alternativ drivkraft kræver betydeligt højere investeringsomkostninger.

Denne BEMP finder anvendelse på små virksomheder, hvis de har deres egne transportmidler (f.eks. varevogne).

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

i56)

l/100 km (køretøjets brændstofforbrug) eller kg CO2-ækv. pr. tkm.

i57)

Procentdel af køretøjer i bilparken, der overholder de forskellige EURO-klasser.

i58)

Procentdel af køretøjer, påhængsvogne og læsseudstyr, som overholder PIEK-standarderne for støj eller tilsvarende standarder, der giver mulighed for leverancer om natten.

i59)

Procentdel af køretøjer i bilparken, der drives med alternative brændstofkilder, herunder naturgas, biogas eller elektricitet.

i60)

Procentdel af køretøjer i bilparken, der er udstyret med dæk med lav rullemodstand.

i61)

Procentdel af køretøjer og påhængsvogne i bilparken, der er udformet til eller ændret for at forbedre de aerodynamiske resultater.

b30)

100 % af lastbilerne overholder EURO V (17) og har et lastvognsbrændstofforbrug på under 30 l/100 km.

b31)

100 % af lastbilerne, påhængsvognene og læsseudstyret overholder PIEK-standarderne for støj eller tilsvarende standarder, der giver mulighed for leverancer om natten.

b32)

Drift med køretøjer med alternativ drivkraft (naturgas, biogas og elektricitet).

b33)

100 % af køretøjerne er udstyret med dæk med lav rullemodstand.

b34)

100 % af køretøjerne og påhængsvognene er udformet til eller ændret for at forbedre de aerodynamiske resultater.

3.4.   Affaldshåndtering

3.4.1.   Begrænsning af fødevareaffald

BEMP består i at integrere miljøvenlige former for praksis for at undgå produktion af fødevareaffald som f.eks. overvågning, audit, prioritering, logistiske forhold, bedre opbevaringsmekanismer, regulering af temperaturen og luftfugtigheden i butikken, distributionscentre og lastbiler, uddannelse af personale, fødevaredonation, rådgivning til forbrugerne osv. og ved hjælp af fermenteringsprocesser undgå deponering eller afbrænding af fødevareaffald.

Anvendelsesområde

Dette er en omkostningseffektiv foranstaltning, der finder anvendelse på de detailhandlende i fødevarebranchen af enhver størrelse og i enhver medlemsstat. Det er dog muligt, at der findes nogle politikker om, hvordan man undgår/bekæmper fødevaredonation.

Alle små virksomheder kan anvende forebyggende foranstaltninger for at undgå produktion af fødevareaffald. Ledelsesomkostningerne ville blive opvejet af omkostningsbesparelser som følge af mindre produkttab og mindre affaldsproduktion.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmark for højeste kvalitet

i62)

kg eller ton fødevareaffald, absolut værdi, pr. m2 eller pr. mio. EUR i omsætning.

i63)

Procentdel af produktionen af fødevareaffald i forhold til det samlede indkøb af fødevarer.

i64)

kg eller ton fødevarer, der har overskredet sidste salgsdato, men ikke sidste anvendelsesdato, og som gives til velgørenhedsorganisationer.

i65)

kg fødevareaffald, der sendes til genvinding, f.eks. til fermentering.

i66)

kg fødevareaffald, der sendes til deponerings- eller forbrændingsanlæg.

b35)

Intet fødevareaffald sendes til deponerings- eller forbrændingsanlæg.

3.4.2.   Integration af affaldshåndtering i detailhandelsaktiviteter

BEMP består i at integrere forskellige former for praksis for affaldshåndtering, idet forebyggelse prioriteres højt. Som eksempler på bedste praksis kan nævnes:

Intern ledelsespraksis:

adskilt indsamling og specifik behandling til genanvendelse: komprimering, fremstilling af briketter for papir- og plasticaffalds vedkommende, afkøling af fødevareaffald osv.

overvågning af affaldsproduktion

forberedelse af genanvendelse af emballagematerialer såsom paller og plastickasser til leverandører, distributionscentre, diske i butikker og levering i hjemmet

uddannelse af personale.

Ledelsespraksis på organisationsplan:

overvågning af affald, der produceres i butikkerne pr. kategori og pr. slutdestination

gennemførelse af omvendt logistik for håndteringen af emballagematerialer (som skal genbruges eller genanvendes), WEEE (»affald af elektrisk og elektronisk udstyr«) og andre former for affald (såsom farligt affald) til leverandører, behandlingsanlæg og/eller distributionscentre

etablering af lokale og/eller regionale partnerskaber til håndtering af affald

kommunikation til forbrugerne om ansvarlig håndtering af affald i husholdningerne.

Anvendelsesområde

De beskrevne teknikker finder anvendelse på alle detailhandlende. Bedste praksis bør passe til detailhandlende, der leder et betydeligt antal butikker og distributionscentre. Tildelingen af ressourcer til effektiv reduktion af affald vil være berettiget rent økonomisk. Massetransport tilbage til distributionscentre vil gøre det muligt at reducere behandlingsomkostningerne sammenlignet med de omkostninger, der forhandles på lokalt niveau eller butiksniveau.

Små virksomheder, der producerer store mængder affald, skal afsætte ressourcer til og uddanne personalet i god affaldshåndteringspraksis.

Tilhørende miljøpræstationsindikator og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikator

Benchmark for højeste kvalitet

i67)

Omfanget af genanvendelse og genbrug.

b36)

Et affaldshåndteringssystem er integreret i butikken, og formålet dermed er at genanvende eller genbruge 100 % af de sekundære emballagematerialer.

3.4.3.   Retursystemer for PET- og PE-flasker og for brugte produkter

BEMP består i at gennemføre retursystemer og integrere dem i virksomhedens logistik som f.eks. for PET- eller PE-flasker.

Anvendelsesområde

Detailhandlende inden for fødevarebranchen, især store kæder, kan gennemføre denne BEMP. Der er behov for ressourcetildeling, vedligeholdelse og udstyr. I nogle lande er dette allerede obligatorisk (f.eks. Nederlandene, Sverige og Tyskland).

For små virksomheder kræver det ekstra ressourcer til den daglige drift af retursystemet.

Tilhørende miljøpræstationsindikator og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikator

Benchmark for højeste kvalitet

i68)

Genanvendelse fra forbrugersiden opgjort i procent og pr. solgt genbrugsflaske.

b37)

Forbrugerne returnerer 80 % uden en pantordning eller 95 % med en pantordning.

3.5.   Anvendelse af mindre og certificeret papir/genbrugspapir til publikationer

BEMP består i at reducere virkningen via en reduktion i forbruget af materialer, såsom papiroptimering for kommercielle publikationer eller anvendelse af mere miljøvenligt papir.

Anvendelsesområde

Alle detailhandlende, især de store kæder, der producerer enorme mænger af trykte kommercielle publikationer, kan drage fordel af gennemførelsen af denne BEMP. En velgennemført praksis til reduktion af papirforbruget kan føre til omkostningsbesparelser.

Denne BEMP finder anvendelse på små virksomheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

i69)

Procentdel af det anvendte papir, som er certificeret.

i70)

Gramvægt for det anvendte papir.

i71)

Procentdel af coated papir.

i72)

Procentdel af trykkerier, der er certificeret ifølge EMAS eller ISO 14001.

b38)

100 % certificeret genbrugspapir.

b39)

Gramvægt på under 49 gr/m2.

b40)

Under 10 % coated papir.

(b41)

100 % af trykkerierne er certificeret ifølge EMAS/ISO 14001.

3.6.   Opsamling og genbrug af regnvand

BEMP består i at opsamle og genbruge og/eller på stedet infiltrere regnvand fra tage og parkeringsområder.

Anvendelsesområde

Detailhandlende, der ejer deres egne bygninger og/eller parkeringsområder og på steder med de rette betingelser, kan gennemføre denne praksis. De klimatiske betingelser og standardsystemet til opsamling af regnvand i kommunen kan påvirke anvendelsen af denne teknik. Det er en omkostningstung foranstaltning.

Denne BEMP finder anvendelse på små virksomheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikator og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikator

Benchmark for højeste kvalitet

i73)

Opsamling af regnvand og/eller infiltrering på stedet er integreret i vandforvaltningssystemet (ja/nej).

b42)

Opsamling af regnvand og/eller infiltrering på stedet er integreret i vandforvaltningssystemet.

3.7.   Bekæmpelse af brug af engangsplasticposer eller andre foranstaltninger til påvirkning af forbrugeradfærden

BEMP består i at påvirke forbrugerne via kampagner til at reducere deres miljøpåvirkning, såsom afskaffelse af plasticposer, ansvarlig annoncering og tilvejebringelse af bedste vejledende information til forbrugerne.

Anvendelsesområde

Alle detailhandlende kan gennemføre denne praksis. Sædvanligvis er bestemmelser hoveddrivkraften ved gennemførelse deraf.

Denne BEMP finder anvendelse på små virksomheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikator og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikator

Benchmark for højeste kvalitet

i74)

Antal engangsposer ved kasseterminalerne.

b43)

Ingen engangsposer ved kasseterminalerne.

4.   ANBEFALEDE SEKTORSPECIFIKKE CENTRALE MILJØINDIKATORER

Indikator

Enheder

Kort beskrivelse

Anbefalet minimumsniveau for overvågning

Relateret kerneindikator ifølge bilag IV til forordning (EF) nr. 1221/2009 (afsnit C.2)

Benchmark for højeste kvalitet og tilhørende bedste praksis for miljøledelse

ENERGIMÆSSIG YDEEVNE

1.

Specifikt energiforbrug

kWh/m2 år

Energiforbrug (elektricitet, varme, andre brændstoffer) pr. salgsarealenhed og år

Anvisninger:

Anvendelse af vedvarende energi bør ikke fratrækkes.

Der kan anvendes korrigerende faktorer for at bestemme salgsarealet (på grundlag af højde og andre tekniske parametre). »Salgsareal« bør fastlægges af den detailhandlende.

Det anbefales, at der ikke korrigeres for åbningstider. Der skal gøres rede for det årlige energiforbrug.

Pr. butik (sted), distributionscenter eller lignende og på organisatorisk niveau (samlet værdi)

Pr. primær energiforbrugende proces: varme, elektricitet til afkøling (hvis aktuelt) og elektricitet til alle andre anvendelsesformål

Energieffektivitet

Specifikt energiforbrug pr. m2 salgsareal til varme-, køle- og klimaanlæg på under eller svarende til 0 kWh/m2år, hvis spildvarmen fra køleanlæg kan integreres. Ellers skal forbruget være under eller svare til 40 kWh/m2år for nye bygninger og 55 kWh/m2år for eksisterende bygninger.

(se BEMP: 3.1.1, 3.1.2, 3.1.3, 3.1.4)

2.

Specifikt (lineært) energiforbrug til afkøling

kWh/m år

Energiforbrug til køleanlægget pr. løbende meter køledisk og år

Anvisninger:

Finder ikke anvendelse på butikker uden kølediske som f.eks. detailhandlende med nonfood produkter.

Pr. butik (sted)

Energieffektivitet

Specifikt (lineært) forbrug af centraliseret afkøling på 3 000 kWh/m år.

(se BEMP: 3.1.6)

3.

Belysningseffekttæthed

W/m2

Installeret belysningseffekt til opfyldelse af belysningsbehovet (grundlæggende og til produktvisningsformål) pr. salgsarealenhed og år

Anvisninger:

Det er en indikator vedrørende design- og salgskonceptet og finder anvendelse på alle størrelser og typer af detailhandlende.

Der kan anvendes korrigerende faktorer for at bestemme salgsarealet (på grundlag af højde og andre tekniske parametre). »Salgsareal« bør fastlægges af den detailhandlende.

Lumen pr. m2 er en god teknisk indikator, men miljøpræstationen bør måles i W/m2.

Den kan variere i den enkelte butik (pr. område) og i løbet af dagen (pr. periode).

Pr. butik (sted), distributionscenter eller lignende

Pr. butiksområde og pr. dagsperiode, hvis det er relevant

Energieffektivitet

Installeret belysningseffekt på under 12 W/m2 for supermarkeder og på under 30 W/m2 for specialbutikker.

(se BEMP: 3.1.7)

4.

Overvågning af energiforbrug

%

Procentdel af butikker, der overvåges via energistyringssystemet

Anvisninger:

Overvågningen bør omfatte alle butikker og de mest relevante processer.

Der bør gives information om benchmarkingmekanismer, der måtte være gennemført.

Pr. butik (sted)

Pr. proces

Energieffektivitet

100 % af butikkerne og processerne overvåges.

Benchmarkingmekanismer gennemført.

(se BEMP: 3.1.5, 3.1.8)

5.

Procentdel af kølemiddellækager

%

Tab af kølemidler i forhold til det samlede indhold af kølemiddel i installationen

Anvisninger:

Egnet til fødevareafkøling i store anlæg (centrale systemer).

Det anbefales at beregne værdien ud fra de årlige indkøb af kølemiddel.

Det er ikke miljømæssigt relevant for installationer, hvor der anvendes naturlige kølemidler.

Pr. butik (sted), distributionscenter eller lignende og på organisatorisk niveau (samlet værdi)

Pr. type kølemiddel

Emissioner

(se BEMP: 3.1.6)

6.

Procentdel af butikker, der anvender naturlige kølemidler

%

Procentdel af butikker, der anvender naturlige kølemidler i forhold til det samlede antal butikker med kølediske.

Anvisninger:

Egnet til detailhandlende inden for fødevarebranchen med kølediske.

Organisationsniveau

Emissioner

Generel anvendelse af naturlige kølemidler

(se BEMP: 3.1.6)

FORSYNINGSKÆDEPRÆSTATION

7.

Systematisk gennemførelse af programmer vedrørende forbedring af forsyningskæden på tværs af de prioriterede produktgrupper.

(ja/nej)

Denne indikator er udtryk for, om programmerne vedrørende forbedring af forsyningskæden gennemføres systematisk for prioriterede produktgrupper.

Anvisninger:

Finder anvendelse på detailhandlende af enhver størrelse.

For små virksomheder vedrører dette anvendelse af grønt indkøb og tilskyndelse til miljøvenligt forbrug.

For store detailhandlende, der sælger handelsmærkeprodukter, kan man i højere grad integrere forsyningskædebæredygtighed i forretningsstrategien.

Organisationsniveau, pr. produktforsynings-kæde

Forbedringer af forsyningskæders miljøpræstation omfatter:

 

Energieffektivitet

 

Materialeudnyttelse

 

Vand

 

Affald

 

Biodiversitet

 

Emissioner

Systematisk gennemførelse af programmer vedrørende forbedring af forsyningskæden på tværs af de prioriterede produktgrupper

(se BEMP: 3.2.1)

8.

Gennemførelse af systematisk vurdering (uafhængigt eller via konsortier) af forsyningskæder vedrørende kerneprodukter

(ja/nej)

Denne indikator vedrører vurdering af forsyningskæders miljøpåvirkninger og identifikation af effektive forbedringsmekanismer for produktforsyningskæder.

Anvisninger:

I givet fald kan der gøres rede for data om livscyklusmiljøbelastninger (CO2-ækv., kg SOx-ækv., kg VOC-ækv., kg 1,4-DCB-ækv., kg Sb-ækv., m3 vand, kg PO4-ækv.), pres på biodiversiteten, stedspecifikt pres på vandet, udtrykt pr. produktmasse eller, hvis dette er mere nøjagtigt, pr. funktionel enhed for de vurderede produkter.

Produkter med høje salgstal skal anses for at være kerneprodukter og prioriteres højt ved vurderingen.

Organisationsniveau, pr. produktforsynings-kæde

Forbedringer af forsyningskæders miljøpræstation omfatter:

 

Energieffektivitet

 

Materialeudnyttelse

 

Vand

 

Affald

 

Biodiversitet

 

Emissioner

Gennemførelse af systematisk vurdering (uafhængigt eller via konsortier) af forsyningskæder vedrørende kerneprodukter

(se BEMP: 3.2.2)

9.

Produktforbedring

Salg opgjort i procent af produkter, der er certificeret til et fastsat miljøpræstationsniveau

Følgende tal bør tages i betragtning:

Salg opgjort i procent af:

produkter med tredjepartsmiljøcertificering

handelsmærkeprodukter, der overholder de miljøkrav, den detailhandlende har fastsat

fødevareprodukter, der er certificeret som økologiske

bomuld, der er certificeret som økologisk

nonfood produkter med miljømærker.

Organisationsniveau, pr. produktgruppe

Miljøstandarderne vedrører:

 

Energieffektivitet

 

Materialeudnyttelse

 

Vand

 

Affald

 

Biodiversitet

 

Emissioner

100 % certificering i en given produktgruppe ifølge tredjepartsmiljøstandarder.

100 % af salget af handelsmærkeprodukter i en given produktgruppe overholder de miljøkrav, den detailhandlende har fastsat.

10 % af salget i fødevareproduktgrupper er certificeret som økologisk.

50 % af salget af bomuld er certificeret som økologisk.

10 % af salget i nonfood produktgrupper er certificeret ifølge de officielle miljømærker (ISO type I).

(se BEMP: 3.2.2, 3.2.3, 3.2.4, 3.2.5, 3.2.6, 3.2.7)

TRANSPORT- OG LOGISTIKPRÆSTATION

10.

Specifikt energiforbrug til transport

MJ/tkm

Direkte forbrug af brændstofenergi pr. transporteret ton kilometer transporteret, opgjort for den samlede transport og efter transportform for at kunne sammenligne de forskellige transportformer.

Anvisninger:

Baseret på indhold af brændstofenergi.

For elektrisk energis vedkommende baseret på primærenergi til elproduktion (ganges f.eks. med 2,7).

Organisationsniveau

Pr. transportform og større rute

Energieffektivitet

Materialeudnyttelse

(se BEMP: 3.3.1, 3.3.2, 3.3.3, 3.3.4, 3.3.5, 3.3.6, 3.3.7)

11.

Specifikke drivhusgasemissioner via transporten (pr. produktmængde og distance)

kg CO2-ækv./tkm

Giver en indikation af transportaktiviteternes miljøeffektivitet.

Anvisninger:

For fossile brændstoffers vedkommende baseret på direkte forbrænding plus indirekte ekstraktion og forarbejdningsemissioner.

For elektricitets vedkommende baseret på nationale gennemsnitlige specifikke drivhusgasemissioner ved elproduktion.

For biobrændstoffers vedkommende baseret på livscyklusvurdering af drivhusgasemissioner for den pågældende brændstofkilde.

Organisationsniveau

Pr. transportform og større rute

Pr. brændstoftype

Materialeudnyttelse

Emissioner

(se BEMP: 3.3.1, 3.3.2, 3.3.3, 3.3.4, 3.3.5, 3.3.6, 3.3.7)

12.

Specifikke drivhusgasemissioner via transporten (pr. produktmængde)

kg CO2-ækv./m3 (eller palle), der leveres

kg CO2-ækv./pr. ton produkt, der leveres

Giver en indikation af den endelige miljøpåvirkning som følge af transportaktiviteter.

Denne indikator er udtryk for den distance, over hvilken produkterne transporteres. Tallet er lavest, hvis produkterne er indkøbt lokalt/regionalt.

Anvisninger:

For fossile brændstoffers vedkommende baseret på direkte forbrænding plus indirekte ekstraktion og forarbejdningsemissioner.

For elektricitets vedkommende baseret på nationale gennemsnitlige specifikke drivhusgasemissioner ved elproduktion.

For biobrændstoffers vedkommende baseret på livscyklusvurdering af drivhusgasemissioner for den pågældende brændstofkilde.

Organisationsniveau

Pr. transportform og større rute

Pr. produktgruppe

Materialeudnyttelse

Emissioner

(se BEMP: 3.3.1, 3.3.2, 3.3.3, 3.3.4, 3.3.5, 3.3.6, 3.3.7)

13.

Transport via vandveje/jernbane mellem direkte leverandører og detailhandelsdistributionscentre, opgjort i procent

%

Denne indikator viser andelen for de mere effektive transportformer i forhold til den detailhandlendes samlede transportaktiviteter.

Anvisninger:

Andelen pr. transportform kan beregnes baseret på tkm eller salgsværdi.

Detailhandlende bør skelne mellem transport over land (vej, jernbane, indre vandveje) og oversøisk (sø, luft) transport.

Denne indikator finder anvendelse på produkter, der indkøbes længere væk.

Organisationsniveau

Pr. større rute eller i det mindste opdeling i transport over land og oversøisk transport

Energieffektivitet

Materialeudnyttelse

Over 50 % af transporter over land mellem direkte leverandører og detailhandelsdistributionscentre (tkm eller salgsværdi) sker via indre vandveje/jernbane (hvor infrastrukturen tillader det).

Over 99 % af den oversøiske transport, opgjort efter salgsværdi, sker via skib.

(se BEMP: 3.3.4)

14.

Systematisk optimering af ruteplanlægning

(ja/nej)

Denne indikator er udtryk for, om den detailhandlende har gennemført en systematisk optimering af sine distributionsnet via gennemførelse af strategiske knudepunkter, konsoliderede platforme og direkte rutefastlæggelse.

Dette omfatter tilbagetransport af affald og leverandørleverancer, når køretøjerne kører tilbage efter levering til butikken, anvendelse af telematik og udvidede muligheder for levering.

Organisationsniveau

Energieffektivitet

Materialeudnyttelse

Systematisk optimering af ruteplanlægning.

(se BEMP: 3.3.5, 3.3.6)

15.

Procentdel af køretøjer, der opfylder EURO 5-standarder

%

Anvisninger:

Finder anvendelse på store detailhandlende med interne transport- og logistikydelser, tredjepartsleverandører af transportydelser.

Køretøjernes brændstoføkonomi (l/100 km) bør om muligt også overvåges.

Organisationsniveau

Emissioner

100 % af lastbilerne overholder EURO 5-standarderne.

(se BEMP: 3.3.7)

AFFALDSHÅNDTERING

16.

Produktion af affald

kg/år

ton/år

kg/m2år

Vægt af produceret affald pr. år.

Anvisninger:

Den kan udtrykkes pr. salgsarealenhed.

Den bør overvåges separat for forskellige typer affald.

Organisationsniveau

Pr. type affald: f.eks. fødevareaffald, plastic, papir og pap, træ, metal, farlige materialer osv.

Pr. destination: genbrug, ekstern genanvendelse, fermentering, fødevaredonation osv.

Affald

(se BEMP: 3.4.1, 3.4.2)

17.

Procentdel af fødevareaffald, der sendes til deponering eller forbrænding

%

Procentdel af fødevareaffald, der ikke sendes til genvinding som f.eks. fermentering, i forhold til den samlede mængde produceret fødevareaffald.

Organisationsniveau

Affald

0 % af fødevareaffaldet sendes til deponering eller forbrænding.

(se BEMP: 3.4.1)

18.

Genanvendelse af sekundær emballage

%

Vægt af genanvendte materialer divideret med den samlede mængde affald.

Anvisninger:

Nogle detailhandlende inkluderer mængden af genbrugte materialer. Dette bør i givet fald klart fremgå ved rapportering af denne indikator.

Organisationsniveau

Materialeudnyttelse

Affald

Et affaldshåndteringssystem er integreret i butikken, og formålet dermed er at genanvende eller genbruge 100 % af de sekundære emballagematerialer.

(se BEMP: 3.4.2)

19.

Returnering af emballage og brugte produkter

%

Forbrugernes returnering af produktemballage såsom plasticflasker samt brugte produkter såsom batterier og elektronisk udstyr i forhold til det samlede salg af sådanne produkter.

Anvisninger:

For PET- og PE-flaskeretursystemer bør procentdelen for returnering måles i forhold til antallet af solgte genbrugsflasker.

Pr. type returemballage/produkt

Materialeudnyttelse

Affald

Returnering fra forbrugerside på 80 % uden en pantordning.

Returnering fra forbrugerside på 95 % med en pantordning.

(se BEMP: 3.4.3)

MATERIALEFORBRUG UDEN KØLEMIDLER

20.

Certificeret papir eller genbrugspapir til kommercielle publikationer

%

Certificeret papir (f.eks. FSC) eller genbrugspapir anvendt til kommercielle publikationer, opgjort i procent.

Materialeudnyttelse

Affald

100 % certificeret papir eller genbrugspapir.

(se BEMP: 3.5)

VANDFORVALTNING

21.

Butikker med opsamling af regnvand

%

Butikker med et system til opsamling af regnvand og/eller regnvandsinfiltreringssystemer, opgjort i procent.

Vand

Opsamling af regnvand og/eller infiltrering på stedet er integreret i vandforvaltningssystemet.

(se BEMP: 3.6)

FORBRUGERADFÆRD

22.

Antal poser

#

Antal plasticposer, som gives eller sælges ved kasseterminalerne.

Anvisninger:

Antallet af gratis engangsplasticposer bør reguleres, men det samme gælder for solgte plasticposer og poser, der foræres væk til salgsfremmende formål, samt genanvendelige solgte plasticposer.

Tallet kan rapporteres pr. kunde eller pr. 1 000 kunder eller pr. omsætningsenhed.

Gratis engangsplasticposer, gratis biologisk nedbrydelige plasticposer, solgte engangsplasticposer, solgte genanvendelige poser

Materialeudnyttelse

Affald

Ingen engangsposer ved kasseterminalerne.

(se BEMP: 3.7)


(1)  Den videnskabelige og politiske rapport er offentligt tilgængelig på JRC/IPTS's websted på følgende adresse: http://susproc.jrc.ec.europa.eu/activities/emas/documents/RetailTradeSector.pdf. Konklusionerne om bedste praksis for miljøledelse og anvendeligheden deraf samt de udpegede specifikke miljøpræstationsindikatorer og de fastsatte benchmarks for højeste kvalitet, der fremgår af dette sektorreferencedokument, bygger på resultaterne i den videnskabelige og politiske rapport. Alle baggrundsoplysningerne og de tekniske detaljer fremgår af rapporten.

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 1836/93 af 29. juni 1993 om industrivirksomheders frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision (EFT L 168 af 10.7.1993, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 af 19. marts 2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (EFT L 114 af 24.4.2001, s. 1).

(4)  Kommissionens afgørelse 2013/131/EU af 4. marts 2013 om udarbejdelse af brugervejledningen, der beskriver de skridt, det er nødvendigt at tage for at deltage i EMAS, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (EUT L 76 af 19.3.2013, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(6)  Dette er en tilnærmet inddeling af miljøforholdenes karakter ifølge definitionerne i forordning (EF) nr. 1221/2009. Det bør i hvert enkelt tilfælde vurderes, om det enkelte miljøforhold er af direkte eller indirekte karakter.

(7)  Produkter, der er fremstillet af en given virksomhed, og som sælges under en anden virksomheds (f.eks. en detailhandlers) varemærke. Produkter af eget mærke kaldes også handelsmærkeprodukter.

(8)  Ved små virksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger under 50 personer, og som har en årlig omsætning og/eller en samlet årlig balance på højst 10 mio. EUR (Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36)).

(9)  Denne benchmark kan også ses i lyset af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og de nationale definitioner vedrørende næsten energineutrale bygninger (NZEB). Et eksempel herpå er en tærskelværdi på 20 kWh/m2år (http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52013DC0483)

(*)  

Bemærkning: Ifølge energieffektivitetsdirektivet er store virksomheder forpligtet til at foretage energisyn, som gennemføres af kvalificerede eksperter, hvert fjerde år, og det første finder sted den 5. december 2015.

(10)  Denne benchmark bør også ses i lyset af EU's GPP-kriterier for indendørsbelysning i detailhandelen, som er på 3,5 W/m2/100 lux (centrale kriterier) eller 3,2 W/m2/100 lux (omfattende kriterier). Se: http://ec.europa.eu/environment/gpp/pdf/criteria/indoor_lighting.pdf.

(11)  Energistyringssystemet kan være en del af EMAS

(12)  Alternativt skal forholdet for vedvarende energi, der produceres på stedet eller i nærheden, være ifølge prEN15603.

(13)  Kerneprodukter betegner produkter med store salgsmængder (værdimæssigt).

Prioriterede produkter er derimod de produkter, hvor både salgsmængderne er store (værdimæssigt), og miljøpåvirkningen er stor: Når detailhandleren har identificeret sine kerneprodukter, foretages der en miljøvurdering af deres fodaftryk, og kun de mest relevante tages i betragtning.

(14)  Miljømærker af type I: Miljømærkning certificeret af tredjepart (ISO 14024).

(15)  Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (EUT L 250 af 18.9.2008, s. 1).

(16)  Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).

(17)  EURO VI-standarden for køretøjers emissioner trådte i kraft i slutningen af 2012 og må derfor anses for at være en benchmark for den højeste kvalitet i de kommende år.


Berigtigelser

22.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/61


Berigtigelse til endelig vedtagelse (EU, Euratom) 2015/371 af Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 7 for regnskabsåret 2014

( Den Europæiske Unions Tidende L 73 af 17. marts 2015 )

På side 516 i kolonnen »Nyt beløb« i rækken »Titel 1 — EGNE INDTÆGTER«:

I stedet for:

»124 290 661 280«

læses:

»128 387 935 513«

og i rækken »TILSAMMEN«:

I stedet for:

»134 936 959 482«

læses:

»139 034 233 715«

På side 518 i kolonnen »Nyt beløb« i rækkerne »Kapitel 1 4« og »Artikel 1 4 0«:

I stedet for:

»90 516 325 930«

læses:

»94 613 600 163«

og i rækken »Titel 1 — I alt«:

I stedet for:

»124 290 661 280«

læses:

»128 387 935 513«

På side 519 i kolonnen »Nyt beløb« i tabellen:

I stedet for:

»90 516 325 930«

læses:

»94 613 600 163«