25.4.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 107/1

(1)

I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der fastlagt en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og anvendelsesbetingelser.

(2)

I bilag III til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der fastlagt en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer, fødevarearomaer og næringsstoffer, og anvendelsesbetingelser.

(3)

Disse lister kan opdateres i overensstemmelse med den fælles procedure, jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 (2), enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.

(4)

EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer blev udarbejdet på grundlag af de fødevaretilsætningsstoffer, som det er tilladt at anvende i fødevarer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/35/EF (3), 94/36/EF (4) og 95/2/EF (5), og efter at det var efterprøvet, at de overholdt artikel 6, 7 og 8 i forordning (EF) nr. 1333/2008. Fødevaretilsætningsstofferne er opført på EU-listen i overensstemmelse med, hvilke kategorier af fødevarer de pågældende tilsætningsstoffer kan tilsættes til.

(5)

På grund af problemerne med overførslen af fødevaretilsætningsstoffer til det nye kategoriseringssystem i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der konstateret visse fejl, som bør rettes, ligesom der er behov for at præcisere visse andre bestemmelser yderligere.

(6)

Det er i bilag II ikke angivet, hvilke former et fødevaretilsætningsstof kan anvendes i, og f.eks. forekommer sorbitol (E 420) både som sorbitol (E 420 (i)) og som sorbitolsirup (E 420 (ii)) ligesom natriumcitrater (E 331) forekommer som mononatriumcitrat (E 331 (i)), dinatriumcitrat (E 331 (ii)) og trinatriumcitrat (E 331 (iii)). Disse former er specificeret i Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 (6). Det bør præciseres, at det er tilladt at anvende de godkendte fødevaretilsætningsstoffer i disse forskellige former.

(7)

Canthaxanthin (E 161 g) bør ikke sælges direkte til forbrugeren. Del A, afsnit 2, punkt 5, i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 bør derfor ændres.

(8)

Konjac (E 425) bør ikke anvendes til fremstilling af tørrede fødevarer, der er bestemt til at rehydreres ved indtagelse. Fodnote 2 bør derfor indsættes i rækken vedrørende E 425 i bilag II, del C, litra 1) — Gruppe I.

(9)

I fødevarekategori 01.7.2: »Modnet ost« og 01.7.6: »Osteprodukter (undtagen produkter, der er omfattet af kategori 16)« bør det præciseres, at natamycin (E 235) kun må anvendes til overfladebehandling af hele oste og osteprodukter.

(10)

Ordlyden af fodnoterne om maksimalgrænseværdier for aluminium fra aluminiumlakker som fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 380/2012 (7) bør være ensartet. Sætningen »Der må ikke anvendes andre aluminiumlakker« bør indgå i alle fodnoter om specifikke fødevaretilsætningsstoffer i kategorierne 01.7.3: »Spiselig osteskorpe«, 01.7.5: »Smelteost«, 04.2.5.2: »Syltetøj, gelé og marmelade og kastanjecreme, jf. definitionerne i direktiv 2001/113/EF«, 08.2: »Tilberedt kød som defineret i forordning (EF) nr. 853/2004«, 08.3.1: »Ikke-varmebehandlede kødprodukter«, 08.3.2: »Varmebehandlede kødprodukter«, 08.3.3: »Tarme samt overtræk og pynt til kød« og 09.3: »Fiskerogn«.

(11)

I kategori 02.1: »Fedtstoffer og olier, der i det væsentlige er vandfrie (undtagen vandfrit mælkefedt)« bør visse tilsætningsstoffer ikke anvendes i jomfruolie og olivenolie.

(12)

I kategori 04.2.3: »Frugt og grøntsager på dåse eller i glas« bør det være tilladt at anvende svovldioxid — sulfitter (E 220-228) i forarbejdede svampe.

(13)

I fødevarekategori 05.2: »Andre konfektureprodukter, herunder mikropastiller til at give frisk ånde« og i fødevarekategori 05.4: »Pynt, overtræk og fyld, undtagen fyld på basis af frugt omfattet af kategori 4.2.4« bør grænseværdien for neotam (E 961) anvendt som smagsforstærker i konfektureprodukter på basis af stivelse fastsættes til 3 mg/kg.

(14)

I fødevarekategori 05.4: »Pynt, overtræk og fyld, undtagen fyld på basis af frugt omfattet af kategori 4.2.4« bør det være tilladt at anvende cyclaminsyre og dens Na- og Ca-salte (E 952) i aromatiseret fløde på spraydåse.

(15)

I fødevarekategori 06.4.4: »Kartoffelgnocchi« bør anvendelsen af tilsætningsstoffer i friske kølede kartoffelgnocchi begrænses til et begrænset antal stoffer i gruppe I.

(16)

I fødevarekategori 07.2: »Finere bagværk« bør det præciseres, hvad svovldioxid — sulfitter (E 220-228) kan anvendes til.

(17)

I fødevarekategori 08.2: »Tilberedt kød som defineret i forordning (EF) nr. 853/2004« bør »kaliumacetat« rettes til »kaliumacetater« i rækken vedrørende E 261.

(18)

I fødevarekategori 08.3.1: »Ikke-varmebehandlede kødprodukter« bør de to rækker vedrørende erythorbinsyre (E 315) og natriumerythorbat (E 316) udgå.

(19)

I fødevarekategori 08.2: »Tilberedt kød som defineret i forordning (EF) nr. 853/2004«, 08.3.1: »Ikke-varmebehandlede kødprodukter«, 08.3.2: »Varmebehandlede kødprodukter« og 08.3.4: »Traditionelt saltede kødprodukter, der er omfattet af særlige bestemmelser vedrørende nitritter og nitrater« bør angivelsen af grænseværdierne for nitritter (E 249-250) og/eller nitrater (E 251-252) præciseres.

(20)

I fødevarekategori 08.3.2: »Varmebehandlede kødprodukter« bør det være tilladt at anvende gallater, TBHQ og BHA (E 310-320) i tørret kød.

(21)

I fødevarekategori 08.3.3: »Tarme samt overtræk og pynt til kød« bør fodnoten rettes fra 80 til 89.

(22)

I fødevarekategori 08.3.4.2: »Traditionelt tørsaltede kødprodukter« bør grænseværdien for nitritter (E 249-250) genindføres for jamón curado, paleta curada, lomo embuchado og cecina og lignende produkter.

(23)

I fødevarekategori 09.1.2: »Uforarbejdede bløddyr og krebsdyr« og 09.2: »Forarbejdede fisk og fiskevarer, herunder bløddyr og krebsdyr« bør det præciseres, at de enheder, som grænseværdierne for svovldioxid — sulfitter (E 220-228) afhænger af, er udtrykt pr. kilo, og fodnoten vedrørende 4-hexylresorcinol (E 586) bør præciseres og rettes.

(24)

I fødevarekategori 09.2: »Forarbejdede fisk og fiskevarer, herunder bløddyr og krebsdyr« bør anvendelsen af titandioxid (E 171) samt jernoxider og jernhydroxider (E 172) begrænses til røget fisk.

(25)

I fødevarekategori 09.2: »Forarbejdede fisk og fiskevarer, herunder bløddyr og krebsdyr« bør det præciseres, at grænseværdien for sorbinsyre — sorbater; benzoesyre — benzoater (E 200-213) gælder for tilsætningsstofferne enkeltvis eller sammen og for summen, og at værdierne er udtrykt som fri syre.

(26)

I kategori 10.2: »Forarbejdede æg og ægprodukter« bør grænseværdien for triethylcitrat (E 1505) kun gælde for tørret æggehvide.

(27)

I fødevarekategori 14.2.7.1: »Aromatiserede vine« og 14.2.7.2: »Aromatiserede vinbaserede drikkevarer« bør anvendelsen af farvestoffer i gruppe II og gruppe III rettes i overensstemmelse med anvendelsesmulighederne for farvestoffer som tilladt ved direktiv 94/36/EF.

(28)

I fødevarekategori 17.1: »Kosttilskud i fast form, herunder kapsler og tabletter og lign., dog ikke i form af tyggetabletter« bør fodnotetallet 79 ændres og indsættes i rækken vedrørende dimethylpolysiloxan (E 900).

(29)

I bilag III til forordning (EF) nr. 1333/2008, del 4, »Fødevaretilsætningsstoffer, herunder bærestoffer, i fødevarearomaer«, bør grænseværdierne for octenylravsyremodificeret arabisk gummi (E 423) gælde for den færdige fødevare. I del 6, »Definitioner af grupper af fødevaretilsætningsstoffer, jf. del 1-5«, bør tabel 7, »Alginsyre — alginater«, inkludere calciumalginat (E 404).

(30)

I henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1331/2008 skal Kommissionen indhente en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«), inden den opdaterer EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008, undtagen hvis den pågældende opdatering ikke kan få virkninger for menneskers sundhed. Eftersom EU-listen ændres, således at den omfatter anvendelser af tilsætningsstoffer, der allerede er tilladt i henhold til direktiv 94/35/EF, 94/36/EF og 95/2/EF, er der tale om en opdatering af denne liste, der ikke kan få virkninger for menneskers sundhed. Det er derfor ikke nødvendigt at indhente en udtalelse fra autoriteten.

(31)

Bilag II og III til forordning (EF) nr. 1333/2008 bør derfor ændres og berigtiges i overensstemmelse hermed.

(32)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

25.4.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 107/15

(1)

I bilag I til forordning (EF) nr. 1334/2008 er der fastlagt en EU-liste over aromaer og udgangsmaterialer, der er godkendt til anvendelse i og på fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 872/2012 (3) blev der vedtaget en liste over aromastoffer, og listen blev indsat i del A i bilag I til forordning (EF) nr. 1334/2008.

(3)

Listen kan opdateres i overensstemmelse med den fælles procedure, jf. artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1331/2008, enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning, der er indgivet fra en medlemsstat eller en interesseret part.

(4)

EU-listen over aromaer og udgangsmaterialer listen indeholder et antal stoffer, for hvilke Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet endnu ikke har afsluttet sin vurdering, eller for hvilke den har anmodet om, at der fremlægges yderligere videnskabelige data for at kunne afslutte vurderingen. For så vidt angår et af stofferne, nemlig N-ethyl-(2E,6Z)-nonadienamid har de personer, der er ansvarlige for at markedsføre dette aromastof, nu trukket deres ansøgning tilbage. Derfor bør dette aromastof udgå af EU-listen.

(5)

Del A i bilag I til forordning (EF) nr. 1334/2008 bør derfor ændres.

(6)

Ved artikel 1 i Kommissionens forordning (EU) nr. 873/2012 (4) fastsættes overgangsforanstaltninger vedrørende fødevarer, der indeholder aromastoffer, og som er lovligt markedsført eller mærket før den 22. oktober 2014. Disse overgangsforanstaltninger er måske ikke tilstrækkelige til at fødevarer, der indeholder aromastoffer, kan fjernes fra EU-listen efter den 22. oktober 2014. Der bør derfor fastsættes en yderligere overgangsperiode for fødevarer, der indeholder N-ethyl-(2E,6Z)-nonadienamid, for at sætte lederne af fødevarevirksomheder i stand til at tilpasse sig kravene i denne forordning.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

25.4.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 107/17

(1)

I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der fastlagt en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 (3) er der fastsat specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer, der er opført i bilag II og III til forordning (EF) nr. 1333/2008.

(3)

Disse lister kan opdateres i overensstemmelse med den fælles procedure, jf. artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1331/2008, enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.

(4)

Den 9. september 2010 blev der indgivet en ansøgning om anvendelsen af L-leucin som bærestof (hjælpestof til tabletfremstilling) til sødestoffer til bordbrug i tabletform af Tyskland, hvor sådan anvendelse er tilladt. Medlemsstaterne fik adgang til ansøgningen i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1331/2008.

(5)

L-leucin har en teknologisk funktion og er nødvendig i sødestoffer til bordbrug i tabletform. L-leucin blandes homogent med sødestoffer, før der presses tabletter af blandingen, og det fremmer tabletfremstillingen ved at sørge for, at tabletterne ikke sidder fast på presseværktøjerne.

(6)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) evaluerede sikkerheden ved aminosyrer og beslægtede stoffer, når de anvendes som aromastoffer, og afgav udtalelse herom den 29. november 2007 (4). Autoriteten konkluderede, at menneskers eksponering for aminosyrer gennem fødevarer er højere end den forventede eksponering i forbindelse med deres anvendelse som aromastoffer, og at ni af stofferne, herunder L-leucin, ikke gav anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder ved de forventede niveauer for indtag deraf som aromastoffer.

(7)

Det blev godtgjort i ansøgningen, at selv et højt forbrug af sødetabletter ikke ville overstige 4 % af det anbefalede daglige indtag for L-leucin.

(8)

Derfor bør L-leucin tillades anvendt som bærestof for sødestoffer til bordbrug i tabletform som fastsat i bilag I til denne forordning og tildeles E-nummer E 641.

(9)

Specifikationerne for L-leucin bør indarbejdes i forordning (EU) nr. 231/2012, når det optages på EU-listerne i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 for første gang. Der bør i den forbindelse tages hensyn til Den Europæiske Farmakopés renhedskriterier for L-leucin.

(10)

Forordning (EF) nr. 1333/2008 og (EU) nr. 231/2012 bør derfor ændres.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

25.4.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 107/21

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

25.4.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 107/23

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011 (2) blev der åbnet en række toldkontingenter for import af ris og brudris, opdelt efter oprindelsesland og fordelt på flere delperioder samt fastsat bestemmelser om forvaltningen heraf, jf. bilag I til nævnte gennemførelsesforordning.

(2)

April måned er den anden delperiode for det kontingent, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011.

(3)

Det fremgår af meddelelserne i henhold til artikel 8, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011, at de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første 10 arbejdsdage i april 2015, jf. nævnte gennemførelsesforordnings artikel 4, stk. 1, for kontingentet med løbenummer 09.4130, omfatter en mængde, der overstiger den disponible mængde. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der udstedes importlicenser, idet de tildelingskoefficienter fastsættes, som skal anvendes på de ansøgte mængder, og som beregnes i henhold til artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 (3).

(4)

Det fremgår desuden af meddelelserne, at de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første 10 arbejdsdage i april 2015, jf. artikel 4, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011, for kontingenterne med løbenummer 09.4127 — 09.4128 — 09.4129, omfatter en mængde, der er mindre end den disponible mængde.

(5)

Derfor bør der desuden for kontingenterne med løbenummer 09.4127 — 09.4128 — 09.4129 — 09.4130 fastsættes de samlede disponible mængder for den følgende delperiode, jf. artikel 5, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011.

(6)

For at sikre en effektiv forvaltning af proceduren for udstedelse af importlicenser bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

25.4.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 107/26

(1)

Metoden til beregning af drivhusgasemissioner for brændstoffer og anden energi, der ikke er af biologisk oprindelse, som skal opstilles i medfør af artikel 7a, stk. 5, i direktiv 98/70/EF, bør føre til en indberetning, der er tilstrækkelig nøjagtig til, at Kommissionen kan gennemføre en kritisk vurdering af leverandørers præstationer og af, hvorvidt de opfylder deres forpligtelser i henhold til nævnte direktivs artikel 7a, stk. 2. Beregningsmetoden bør sikre nøjagtighed, men også tage behørigt hensyn til kompleksiteten af de dermed forbundne administrative krav. Samtidig bør den give leverandørerne incitamenter til at mindske drivhusgasintensiteten af det brændstof, de leverer. Det bør også nøje overvejes, hvilken virkning beregningsmetoden har på raffinaderier i Unionen. Beregningsmetoden bør derfor være baseret på de gennemsnitlige drivhusgasintensiteter, der repræsenterer en branchegennemsnitsværdi, som er normal for et bestemt brændstof. Dette vil have den fordel, at det giver en mindre administrativ byrde for leverandørerne og medlemsstaterne. På det nuværende stadium bør den foreslåede beregningsmetode ikke kræve, at der skelnes mellem drivhusgasintensiteten af brændstoffer på grundlag af råmaterialets kilde, idet det ville påvirke aktuelle investeringer i visse raffinaderier i Unionen.

(2)

Indberetningskravene for leverandører, som er små og mellemstore virksomheder (SMV), jf. Kommissionens henstilling 2003/361/EF (2), bør minimeres mest muligt i forbindelse med artikel 7a, stk. 1, i direktiv 98/70/EF. Ligeledes bør importører af benzin og diesel, som er raffineret uden for Unionen, ikke være forpligtet til at forelægge detaljerede oplysninger om kilderne til den råolie, der er anvendt til at fremstille de pågældende brændstoffer, da oplysningerne måske ikke foreligger eller kan være svære at indhente.

(3)

For at kunne give incitament til yderligere reduktioner af drivhusgasemissioner bør besparelser, der hævdes at stamme fra reduktioner af opstrømsemissioner (UER), herunder fra afbrænding (flaring) og udslip, inkluderes i beregningen af leverandørens vugge til grav-emissioner af drivhusgasser. Med henblik på at gøre det lettere for leverandørerne at gøre UER gældende bør brugen af en række emissionsordninger tillades, når det gælder beregning og certificering af emissionsreduktioner. Kun projekter vedrørende UER, som påbegyndes efter datoen for fastlæggelsen af minimumsstandarderne for brændstoffer omhandlet i artikel 7a, stk. 5, litra b), i direktiv 98/70/EF, dvs. den 1. januar 2011, bør kunne komme i betragtning.

(4)

Vægtede gennemsnitlige drivhusgasstandardværdier, som er repræsentative for den råolie, der forbruges i Unionen, giver en enkel beregningsmetode, som leverandørerne kan bruge til at bestemme drivhusgasindholdet i det brændstof, som de leverer.

(5)

UER bør estimeres og valideres i overensstemmelse med principperne og normerne i internationale standarder og navnlig ISO 14064, ISO 14065 og ISO 14066.

(6)

Det er desuden hensigtsmæssigt at lette medlemsstaternes gennemførelse af lovgivning om UER, herunder fra afbrænding (flaring) og udslip. Med henblik herpå bør der i Kommissionens regi udarbejdes ikkelovgivningsmæssige retningslinjer for tilgange til at kvantificere, kontrollere, validere, overvåge og indberette sådanne UER (herunder reduktioner i afbrænding og udslip på produktionssteder), inden udløbet af den gennemførelsesperiode, der er fastsat i dette direktivs artikel 7.

(7)

Ifølge artikel 7a, stk. 5, litra b), i direktiv 98/70/EF skal der fastlægges en metode til bestemmelse af minimumsstandarderne for brændstoffer baseret på vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra fossile brændstoffer i 2010. Minimumsstandarderne for brændstoffer bør baseres på mængderne af forbrugt diesel, benzin, gasolier bestemt til brug i mobile ikkevejgående maskiner, flydende gas (LPG) og komprimeret naturgas (CNG) under anvendelse af data, som medlemsstaterne officielt indberettede til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) i 2010. Minimumsstandarderne for brændstoffer bør ikke være den fossilbrændstofkomparator, der anvendes til beregning af drivhusgasbesparelser fra biobrændstoffer, som bør forblive som angivet i bilag IV til direktiv 98/70/EF.

(8)

Da sammensætningen af den relevante fossile brændstofblanding kun ændrer sig lidt fra år til år, vil den samlede variation i drivhusgasintensitet fra de fossile brændstoffer også kun være lille fra år til år. Det vil derfor være passende, at minimumsstandarderne for brændstoffer tager udgangspunkt i Unionens gennemsnitlige forbrugsdata for 2010 som rapporteret af medlemsstaterne til UNFCCC.

(9)

Minimumsstandarderne for brændstoffer bør repræsentere gennemsnittet af opstrømsdrivhusgasintensiteten og intensiteten af et brændstof fra et raffinaderi med gennemsnitlig kompleksitet. Minimumsstandarderne for brændstoffer bør derfor beregnes under anvendelse af de respektive gennemsnitlige standardværdier for brændstoffer. Minimumstandarderne for brændstoffer bør være uændret i perioden frem til 2020, så leverandørerne har vished med hensyn til deres lovmæssige forpligtelser til at mindske drivhusgasintensiteten for de brændstoffer, som de leverer.

(10)

Artikel 7a, stk. 5, litra d), i direktiv 98/70/EF foreskriver vedtagelsen af en metode til beregning af elektriske vejkøretøjers bidrag til at reducere vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser. I henhold til nævnte artikel skal beregningsmetoden være i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (3). For at sikre overensstemmelsen bør samme justeringsfaktor anvendes til drivaggregatseffektivitet.

(11)

Elektricitet, der leveres til brug for vejtransport, kan indberettes af leverandører, jf. artikel 7a, stk. 1, i direktiv 98/70/EF, som en del af deres årlige indberetninger til medlemsstaterne. For at begrænse de administrative omkostninger er det hensigtsmæssigt, at beregningsmetoden med henblik på leverandørernes indberetning baseres på et estimat frem for en faktisk måling af elforbruget i et elektrisk vejkøretøj eller en motorcykel.

(12)

Det er hensigtsmæssigt at inkludere en detaljeret fremgangsmåde for estimering af mængden og drivhusgasintensiteten af biobrændstoffer i tilfælde, hvor et biobrændstof og et fossilt brændstof sambehandles. Der er brug for en specifik metode, fordi slutmængden af biobrændstoffet ikke kan måles, f.eks. ved samtidig hydrogenbehandling af vegetabilske olier og et fossilt brændstof. Det er fastsat i artikel 7d, stk. 1, i direktiv 98/70/EF, at vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser fra biobrændstoffer med henblik på samme direktivs artikel 7a og artikel 7b, stk. 2, beregnes med samme metode. Certificeringen af drivhusgasemissioner gennem godkendte frivillige ordninger er derfor også gyldig med henblik på både artikel 7a og artikel 7b, stk. 2, i direktiv 98/70/EF.

(13)

Det krav om leverandørindberetning, der er fastlagt i artikel 7a, stk. 1, i direktiv 98/70/EF, bør suppleres med et harmoniseret format og harmoniserede definitioner for de data, der skal indberettes. En harmonisering af datadefinitioner er nødvendig af hensyn til en korrekt beregning af drivhusgasintensiteten, der er knyttet til en individuel leverandørs indberetningsforpligtelser, idet disse data er et vigtigt input til den beregningsmetode, der er harmoniseret i medfør af artikel 7a, stk. 5, litra a), i direktiv 98/70/EF. Disse data omfatter leverandøridentifikation, mængden af markedsført brændstof eller energi, og typen af markedsført brændstof eller energi.

(14)

Det krav om leverandørindberetning, der er fastlagt i artikel 7a, stk. 1, i direktiv 98/70/EF bør suppleres med harmoniserede indberetningskrav, et indberetningsformat og harmoniserede definitioner for medlemsstaternes indberetning til Kommissionen for så vidt angår drivhusgaspræstationerne af brændstoffer, der forbruges i Unionen. Disse indberetningskrav vil navnlig gøre det muligt at ajourføre den fossilbrændstofkomparator, der er omhandlet bilag IV, del C, punkt 19, i direktiv 98/70/EF og i bilag V, del C, punkt 19, i direktiv 2009/28/EF, og de vil lette den krævede rapporteringen i henhold til artikel 8, stk. 3, og artikel 9, stk. 2, i direktiv 98/70/EF samt gøre det nemmere at tilpasse beregningsmetoden til den tekniske og videnskabelige udvikling, så det sikres, at den virker efter hensigten. Disse data bør omfatte mængden af markedsført brændstof eller energi og typen af brændstof eller energi, købsstedet og oprindelsen for markedsført brændstof eller energi.

(15)

Det er hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne giver leverandørerne mulighed for at opfylde deres indberetningsforpligtelser ved at anvende ækvivalente data, som indsamles i medfør af anden EU-lovgivning eller national lovgivning, for at mindske den administrative byrde, forudsat at indberetningen foregår i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i bilag IV, og de definitioner, der er fastlagt i bilag I og III.

(16)

Med sigte på at gøre det lettere for grupper af leverandører at foretage indberetning, jf. artikel 7a, stk. 4, i direktiv 98/70/EF, giver samme direktivs artikel 7a, stk. 5, litra c), mulighed for at vedtage eventuelle nødvendige regler. Det er ønskeligt at lette en sådan rapportering, så afbrydelser af fysiske bevægelser af brændstof undgås, da forskellige leverandører markedsfører forskellige brændstoffer med forskellige sammensætninger og derfor kan have et forskelligt ressourcebehov for at kunne opfylde reduktionsmålet for drivhusgasser. Det er derfor nødvendigt at harmonisere definitionerne af leverandøridentifikation, mængden af markedsført brændstof eller energi, typen af brændstof eller energi, købsstedet og oprindelsen for markedsført brændstof eller energi. For at undgå, at resultater medregnes to gange ved fælles indberetning fra flere leverandører i henhold til artikel 7a, stk. 4, er det desuden hensigtsmæssigt at harmonisere gennemførelsen af beregnings- og indberetningsmetoderne i medlemsstaterne, herunder for så vidt angår indberetningen til Kommissionen, således at de fornødne oplysninger fra en gruppe af leverandører vedrører én specifik medlemsstat.

(17)

Ifølge artikel 8, stk. 3, i direktiv 98/70/EF skal medlemsstaterne hvert år forelægge en rapport med nationale brændstofkvalitetsdata for det foregående kalenderår i det format, der er fastsat i Kommissionens beslutning 2002/159/EF (4). Det er af hensyn til effektiviteten og harmoniseringen og for at dække de ændringer, der blev indført i direktiv 98/70/EF ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF (5), og de senere yderligere rapporteringskrav til medlemsstaterne nødvendigt at tydeliggøre, hvilke oplysninger, der skal indberettes, og at vedtage et format for fremsendelse af data fra leverandørerne og medlemsstaterne.

(18)

Kommissionen forelagde et udkast til foranstaltning for det udvalg, der er nedsat ved direktiv 98/70/EF, den 23. februar 2012. Udvalget var ikke i stand til at vedtage en udtalelse med det nødvendige kvalificerede flertal. Det er derfor passende, at Kommissionen forelægger et forslag for Rådet i medfør af artikel 5a, stk. 4, i Rådets afgørelse 1999/468/EF (6) —

a)

som har en American Petroleum Institute (API) Gravity på 10 grader eller mindre, når den er placeret i en reservoirformationsdannelse på udvindingsstedet, jf. definitionen i D287-testmetoden fra American Society for Testing and Materials (ASTM) (7)

b)

som har en årlig gennemsnitsviskositet ved reservoirtemperatur, der er højere end beregnet ved ligningen: Viskositet (Centipoise) = 518,98e-0,038T, hvor T er temperaturen i Celsius

c)

som henhører under definitionen for tjæresand under kode 2714 i den kombinerede nomenklatur (KN) som anført i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (8) og

d)

hvor tilvejebringelse af råmaterialekilden gennemføres ved minedriftsudvinding eller termisk forstærket dræning ved hjælp af tyngdekraften, hvor den termiske energi hovedsageligt fremkommer fra andre kilder end råmaterialet selv