24.4.2015

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/1

RÅDETS DIREKTIV (EU) 2015/637

af 20. april 2015

om koordinations- og samarbejdsforanstaltninger for at lette konsulær beskyttelse af ikkerepræsenterede unionsborgere i tredjelande og om ophævelse af afgørelse 95/553/EF

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 23,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionsborgerskabet er den grundlæggende status for medlemsstaternes statsborgere. Retten til i tredjelande, hvor den medlemsstat, hvor de er statsborgere, ikke er repræsenteret, at nyde beskyttelse hos enhver anden medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder på samme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat er en af de særlige rettigheder, som unionsborgere har ifølge artikel 20, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(2)

Lissabontraktaten styrkede unionsborgerskabets status og de rettigheder, der er knyttet dertil. Artikel 23 i TEUF giver således mulighed for vedtagelse af direktiver om de koordinations- og samarbejdsforanstaltninger, der er nødvendige for at lette konsulær beskyttelse af ikkerepræsenterede unionsborgere.

(3)

Unionen bygger på værdier som solidaritet, ikkeforskelsbehandling og respekt for menneskerettighederne; i forbindelserne med den øvrige verden bør Unionen forsvare sine værdier og bidrage til beskyttelsen af sine borgere. Den grundlæggende ret til konsulær beskyttelse hos enhver medlemsstat af ikkerepræsenterede unionsborgere på samme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat, jf. artikel 46 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret), er et udtryk for europæisk solidaritet. Den giver unionsborgerskabet en ekstern dimension og styrker Unionens identitet i tredjelande.

(4)

Formålet med dette direktiv er at træffe de koordinations- og samarbejdsforanstaltninger, der er nødvendige for yderligere at lette den konsulære beskyttelse af ikkerepræsenterede unionsborgere. Disse foranstaltninger bør øge retssikkerheden samt det effektive samarbejde og solidariteten blandt de konsulære myndigheder.

(5)

I henhold til artikel 20, stk. 2, litra c), i TEUF og artikel 23 i TEUF bør medlemsstaterne yde konsulær beskyttelse til ikkerepræsenterede borgere på samme vilkår som til deres egne statsborgere. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes kompetence til at fastlægge omfanget af den beskyttelse, som ydes deres egne statsborgere.

(6)

Dette direktiv berører ikke de konsulære forbindelser mellem medlemsstaterne og tredjelande, særlig deres rettigheder og forpligtelser i henhold til international praksis og internationale aftaler, navnlig konventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser (Wienerkonventionen), som medlemsstaterne anvender i overensstemmelse med EU-retten. I henhold til artikel 8 i Wienerkonventionen kan medlemsstaterne yde konsulær beskyttelse på vegne af en anden medlemsstat efter behørig anmeldelse, medmindre det pågældende tredjeland modsætter sig dette. Der kan især opstå vanskeligheder i forbindelse med situationer, der involverer borgere, som også er statsborgere i værtslandet. Medlemsstaterne bør med støtte fra det lokale konsulære samarbejde træffe de fornødne foranstaltninger til i forbindelse med tredjelande at sikre, at der i hvert enkelt tilfælde kan ydes konsulær beskyttelse på andre medlemsstaters vegne.

(7)

Når ikkerepræsenterede borgere har brug for beskyttelse i tredjelande, er det nødvendigt med et effektivt samarbejde og en effektiv koordination. Den bistående medlemsstat i et tredjeland og den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger, bør arbejde tæt sammen. Lokalt konsulært samarbejde for så vidt angår ikkerepræsenterede borgere kan være særligt kompliceret, da det kræver samarbejde med myndigheder, som ikke er repræsenteret lokalt, herunder, hvis det er relevant, med de kompetente ambassader eller konsulater. Der bør indføres klare og faste rammer for at udfylde det hul, der opstår som følge af den manglende tilstedeværelse af en ambassade eller et konsulat fra borgerens egen medlemsstat. Det er også nødvendigt at præcisere eksisterende foranstaltninger for at sikre effektiv beskyttelse.

(8)

Unionsborgere bør betragtes som værende ikkerepræsenteret i et tredjeland, hvis den medlemsstat, hvor de er statsborgere, ikke har etableret en ambassade, et konsulat eller en honorær konsul i tredjelandet. Borgere bør også betragtes som værende ikkerepræsenteret, hvis den ambassade, det konsulat eller den honorære konsul, som er etableret lokalt, af en hvilken som helst grund i en given sag ikke kan yde den beskyttelse, som den berørte person ellers har ret til at modtage i henhold til national lovgivning eller praksis. Ambassader og konsulater bør underrette hinanden om enhver ekstraordinær omstændighed, som midlertidigt kan påvirke deres kapacitet til at yde konsulær beskyttelse. Der bør også tages hensyn til tilgængelighed og nærhed. For eksempel bør en borger, som søger konsulær beskyttelse eller bistand fra en anden medlemsstats ambassade eller konsulat, ikke sendes videre til ambassaden, konsulatet eller den honorære konsul for den medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger, når statsborgeren på grund af lokale omstændigheder eller manglende ressourcer ikke kan nå sikkert frem til eller ikke kan nås sikkert af sidstnævnte instanser på en måde, så vedkommende kan ydes konsulær beskyttelse. Begrebet manglende repræsentation bør fortolkes således, at ikkerepræsenterede borgere sikres effektiv ret til at nyde beskyttelse hos en anden medlemsstats ambassade eller konsulat på ikkeforskelsbehandlende vis, idet der tages hensyn til den enkelte sags specifikke omstændigheder. Borgere med statsborgerskab i mere end én medlemsstat bør anses for at være ikkerepræsenteret, hvis ingen af de medlemsstater, hvor vedkommende er statsborger, er repræsenteret i det pågældende tredjeland.

(9)

Med henblik på at sikre effektiviteten af den i artikel 20, stk. 2, litra c), i TEUF indeholdte ret og retten til respekt for privatliv og familieliv, som anerkendt i artikel 7 i chartret, og under hensyntagen til national lovgivning og praksis kan en bistående medlemsstat blive nødt til at yde beskyttelse til unionsborgeres familiemedlemmer fra tredjelande alt efter den enkelte sags specifikke omstændigheder. Dette direktiv forhindrer ikke, at den bistående medlemsstat og den medlemsstat, hvor den ikkerepræsenterede borger er statsborger, under de konsultationer, der bør afholdes, inden der ydes bistand, hvis det er hensigtsmæssigt, enes om muligheden for at yde mere vidtgående bistand til den ikkerepræsenterede unionsborgers familiemedlemmer fra tredjelande end krævet i den bistående medlemsstats lov eller dikteret af dens praksis, idet der så vidt muligt tages hensyn til anmodninger fra den medlemsstat, hvor den ikkerepræsenterede borger er statsborger, og såfremt det, der opnås enighed om, ikke er mindre omfattende, end hvad EU-retten kræver. Det er imidlertid ikke sikkert, at medlemsstaterne kan yde visse former for konsulær beskyttelse, f.eks. nødpas, til familiemedlemmer fra tredjelande. For så vidt angår bistand til mindreårige bør hensynet til barnets tarv i overensstemmelse med artikel 24 i chartret, og som anført i FN-konventionen af 20. november 1989 om barnets rettigheder, komme i første række.

(10)

Ikkerepræsenterede borgere bør kunne søge konsulær beskyttelse hos enhver medlemsstats ambassade eller konsulat. Dette bør imidlertid ikke forhindre medlemsstaterne i at indgå praktiske ordninger med henblik på at dele ansvaret for at yde konsulær beskyttelse til ikkerepræsenterede borgere i henhold til dette direktiv. Sådanne ordninger er til gavn for borgerne, da de muliggør bedre beredskab med hensyn til at sikre effektiv beskyttelse. Medlemsstater, som modtager anmodninger om beskyttelse, bør vurdere, om det i en specifik sag er nødvendigt at yde konsulær beskyttelse, eller om sagen kan overdrages til den ambassade eller det konsulat, der er udpeget som kompetent ifølge den en eventuel allerede gældende ordning. Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om alle sådanne ordninger, der bør offentliggøres af Unionen og medlemsstaterne for at sikre gennemsigtighed for ikkerepræsenterede borgere.

(11)

Dette direktiv bør ikke forhindre en medlemsstat, som ikke er repræsenteret i et tredjeland, i at yde konsulær beskyttelse til en af sine statsborgere, f.eks. ved at yde konsulære tjenester via internettet, hvor det er hensigtsmæssigt. Den medlemsstat, hvor den ikkerepræsenterede borger er statsborger, bør kunne anmode den medlemsstat, som den pågældende borger søger eller modtager konsulær beskyttelse hos, om at overdrage ansøgningen eller sagen, så den selv kan yde konsulær beskyttelse. En sådan overførsel bør ikke føre til, at den ikkerepræsenterede borger unddrages konsulær beskyttelse.

(12)

Uanset medlemsstaternes forskellige traditioner med hensyn til honorære konsulers kompetence, tilbyder de almindeligvis ikke samme vifte af tjenester som ambassader eller konsulater. Honorære konsuler udfører ofte deres opgave på frivilligt grundlag, og det bør derfor være op til hver enkelt medlemsstat at afgøre, om dette direktiv bør finde anvendelse på dens honorære konsuler. Honorære konsuler kan pålægges at yde konsulær beskyttelse til ikkerepræsenterede borgere alt efter den enkelte sags specifikke omstændigheder.

(13)

Anmodninger om beskyttelse bør behandles, hvis ansøgerne fremviser et gyldigt pas eller identitetskort for unionsborgere. Imidlertid er ikkerepræsenterede borgere, som har brug for konsulær beskyttelse, ikke altid i besiddelse af deres identitetspapirer. Den grundlæggende status som unionsborger opnås direkte i medfør af EU-retten, og identitetspapirer er derfor udelukkende af deklaratorisk værdi. Hvis ansøgerne ikke kan fremvise gyldige identitetsdokumenter, bør de kunne fastslå deres identitet på anden vis. Om nødvendigt kan den pågældende persons identitet fastslås ved at konsultere myndighederne i den medlemsstat, hvor ansøgeren hævder at være statsborger. Med hensyn til de familiemedlemmer, som ledsager ansøgeren, bør myndighederne i den medlemsstat, hvor ansøgeren er statsborger, også have mulighed for at hjælpe den bistående medlemsstat med at kontrollere identitet og slægtskabsforhold med ansøgeren.

(14)

For at afgøre, hvilke koordinations- og samarbejdsforanstaltninger der er nødvendige, bør anvendelsesområdet for konsulær beskyttelse i henhold til dette direktiv specificeres. Konsulær beskyttelse af ikkerepræsenterede borgere bør omfatte bistand i en række typiske situationer, hvor medlemsstaterne yder konsulær beskyttelse til deres egne statsborgere alt efter den enkelte sags specifikke omstændigheder, såsom i tilfælde af anholdelse eller tilbageholdelse, alvorlige ulykker, alvorlig sygdom og dødsfald, og hvis der er brug for hjælp og hjemtransport i nødsituationer eller udstedelse af nødpas. Da den fornødne beskyttelse altid afhænger af den aktuelle situation, bør konsulær beskyttelse ikke begrænses til de situationer, der specifikt er anført i direktivet.

(15)

Der bør, hvor det er relevant, tages behørigt hensyn til borgerens ønsker, bl.a. med hensyn til om familiemedlemmer eller andre nærtstående personer skal underrettes, og i så fald hvem. Ligeledes bør der ved dødsfald tages behørigt hensyn til de pårørendes ønsker med hensyn til, hvad der skal ske med den afdødes jordiske rester. Den medlemsstat, hvor den ikkerepræsenterede borger er statsborger, bør stå for disse kontakter.

(16)

Medlemsstaternes myndigheder bør arbejde tæt sammen og koordinere med hinanden og Unionen, navnlig Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, idet der udvises gensidig respekt og solidaritet. For at sikre et hurtigt og effektivt samarbejde bør medlemsstaterne give og løbende ajourføre oplysninger om relevante kontaktpunkter i medlemsstaterne gennem et sikkert websted hos EU-Udenrigstjenesten (Consular Online).

(17)

I tredjelande er Unionen repræsenteret ved EU-delegationerne, som i nært samarbejde med medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner bidrager til iværksættelsen af unionsborgeres ret til konsulær beskyttelse, jf. artikel 35 i traktaten om Den Europæiske Union. Dette direktiv anerkender fuldt ud og forbedrer yderligere det bidrag, som EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne allerede yder, navnlig i krisesituationer, i henhold til Rådets afgørelse 2010/427/EU (2), særlig artikel 5, stk. 10.

(18)

Med hensyn til lokalt samarbejde bør alle relevante aktørers kompetencer og deres respektive roller præciseres for at sikre, at ikkerepræsenterede borgere modtager den bistand, de har ret til i henhold til princippet om ikkeforskelsbehandling. På det lokale konsulære samarbejde bør man være behørigt opmærksom på ikkerepræsenterede borgere ved f.eks. at indsamle og regelmæssigt ajourføre oplysninger om relevante kontaktpunkter og dele disse med medlemsstaternes lokale ambassader og konsulater samt med EU-delegationen.

(19)

I de lokale konsulære samarbejdsmøder, som tilrettelægges i tæt samarbejde med EU-delegationen, bør der indgå regelmæssig udveksling af oplysninger om spørgsmål af relevans for ikkerepræsenterede borgere, bl.a. om borgernes sikkerhed, fængselsforhold, meddelelser fra og adgang til konsulater samt krisesamarbejde. På disse møder bør de repræsenterede medlemsstater, når det er nødvendigt, aftale de praktiske ordninger for at sikre, at ikkerepræsenterede borgere beskyttes effektivt. En sådan aftale er muligvis ikke nødvendig, hvis der for eksempel kun er få ikkerepræsenterede borgere.

(20)

En klar ansvarsfordeling mellem repræsenterede og ikkerepræsenterede medlemsstater og EU-delegationen er afgørende for at sikre passende kriseberedskab og krisestyring. Kriseberedskabsplanlægningen bør derfor koordineres og fuldt ud tage hensyn til ikkerepræsenterede borgere. Med henblik herpå bør medlemsstater, som ikke har etableret en ambassade eller et konsulat lokalt, inden for rammerne af det lokale kriseberedskab give alle tilgængelige og relevante oplysninger vedrørende deres borgere inden for området. Sådanne oplysninger bør efter omstændighederne ajourføres i tilfælde af en krisesituation. De kompetente ambassader og konsulater og EU-delegationer bør orienteres og, når det er hensigtsmæssigt, inddrages i kriseberedskabsforanstaltningerne. Oplysninger om disse foranstaltninger bør stilles til rådighed for ikkerepræsenterede borgere. I en krisesituation bør den ledende stat eller den eller de medlemsstater, der koordinerer bistanden, koordinere den støtte, der ydes ikkerepræsenterede borgere, og brugen af tilgængelig evakueringskapacitet på basis af den aftalte planlægning og den lokale udvikling på ikkeforskelsbehandlende vis.

(21)

Interoperabiliteten mellem konsulære medarbejdere og andre kriseberedskabseksperter bør forbedres, navnlig gennem deres deltagelse i tværfaglige kriseberedskabshold såsom dem, der hører under EU-Udenrigstjenestens kriseresponssystem og operationelle koordinations- og krisestyringsstrukturer og under EU-civilbeskyttelsesmekanismen (3).

(22)	Det bør være muligt at kræve støtte fra EU-civilbeskyttelsesmekanismen, hvis det er nødvendigt af hensyn til den konsulære beskyttelse af ikkerepræsenterede borgere. Denne anmodning om støtte kan f.eks. komme fra den ledende stat eller den eller de medlemsstater, som koordinerer bistanden.

(23)

Det i dette direktiv anvendte udtryk en »ledende stat« henviser til en eller flere medlemsstater repræsenteret i et givent tredjeland, og som har ansvaret for at koordinere og lede bistanden til ikkerepræsenterede borgere under krisesituationer. Begrebet ledende stat, som fastsat i de relevante EU-retningslinjer (4), kan videreudvikles i overensstemmelse med EU-retten og navnlig med dette direktiv.

(24)

Når en medlemsstat underrettes om eller modtager en ansøgning om konsulær beskyttelse fra en person, som hævder at være en ikkerepræsenteret borger, bør den, medmindre der er tale om særligt hastende tilfælde, altid omgående tage kontakt til den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger, og give den alle de relevante oplysninger, inden den yder nogen bistand. Den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger, bør på sin side omgående give alle oplysninger, som er relevante for sagen. Denne konsultation bør gøre det muligt for den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger, at anmode om overførsel af ansøgningen eller sagen for selv at kunne yde konsulær beskyttelse. Denne konsultation bør også gøre det muligt for de berørte medlemsstater at udveksle relevante oplysninger med henblik på f.eks. at sikre, at en ikkerepræsenteret borger ikke misbruger sin ret til konsulær beskyttelse i henhold til artikel 20, stk. 2, litra c), i TEUF. Unionsborgerne kan ikke henholde sig til dette direktiv i tilfælde af misbrug.

(25)

Gensidig solidaritet og samarbejde omfatter også økonomiske spørgsmål. De medlemsstater, som yder deres egne borgere konsulær beskyttelse i form af økonomisk bistand, gør dette som sidste udvej og kun i ekstraordinære tilfælde, hvis den pågældende borger ikke kan få økonomisk hjælp ad anden vej, såsom ved at familiemedlemmer, venner eller arbejdsgivere foretager overførsler. Ikkerepræsenterede borgere bør ydes økonomisk bistand på samme vilkår som statsborgere i den bistående medlemsstat. Den ikkerepræsenterede borger bør pålægges at underskrive en forpligtelse til at tilbagebetale de påløbne omkostninger til den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger, forudsat at statsborgere i den bistående medlemsstat i samme situation ville være blevet pålagt at tilbagebetale disse omkostninger til deres egen medlemsstat. Den ikkerepræsenterede borger kan derefter af den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger, pålægges at tilbagebetale disse omkostninger, herunder et eventuelt konsulært gebyr.

(26)

Dette direktiv bør sikre økonomisk byrdefordeling og godtgørelse. Hvor konsulær beskyttelse, der ydes til en ikkerepræsenteret borger, omfatter undertegnelse af en tilbagebetalingsforpligtelse, bør den medlemsstat, hvor den ikkerepræsenterede borger er statsborger, godtgøre den bistående medlemsstat påløbne omkostninger efter dens skriftlige anmodning. Det bør være op til den bistående medlemsstat at afgøre, om den vil søge godtgørelse for de påløbne omkostninger. Den bistående medlemsstat og den medlemsstat, hvor den ikkerepræsenterede borger er statsborger, bør kunne aftale de detaljerede betingelser for godtgørelse inden for visse tidsfrister.

(27)

Den konsulære beskyttelse, som ydes en ikkerepræsenteret borger i tilfælde af anholdelse eller tilbageholdelse, kan indebære usædvanligt høje omkostninger i forbindelse med rejse, logi eller oversættelse for de diplomatiske eller konsulære myndigheder i den bistående medlemsstat alt efter den enkelte sags omstændigheder. Den medlemsstat, hvor den ikkerepræsenterede borger er statsborger, bør underrettes om sådanne eventuelle omkostninger under de konsultationer, som finder sted, inden bistanden ydes. Den bistående medlemsstat bør kunne søge godtgørelse for sådanne usædvanligt høje omkostninger fra den medlemsstat, hvor den ikkerepræsenterede borger er statsborger. Den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger, bør godtgøre den bistående medlemsstat de påløbne omkostninger. Den bistående medlemsstat og den medlemsstat, hvor den ikkerepræsenterede borger er statsborger, bør kunne aftale de detaljerede betingelser for godtgørelse inden for visse tidsfrister. Ifølge princippet om ikkeforskelsbehandling kan de medlemsstater, hvor ikkerepræsenterede borger er statsborgere, ikke anmode dens borgere om at godtgøre omkostninger, som statsborgere i den bistående medlemsstat ikke ville blive pålagt at betale.

(28)

De økonomiske procedurer bør forenkles med henblik på krisesituationer. I betragtning af sådanne situationers særlige karakter, såsom behovet for hurtigt at bistå et stort antal borgere, bør en tilbagebetalingsforpligtelse ikke være nødvendig, for at den bistående medlemsstat kan søge og modtage godtgørelse fra den eller de medlemsstater, hvor den eller de ikkerepræsenterede borgere er statsborgere. De medlemsstater, hvor de ikkerepræsenterede borger er statsborgere, bør godtgøre den eller de bistående medlemsstater de påløbne omkostninger. Det bør være op til den eller de bistående medlemsstater at afgøre, om de vil søge godtgørelse for de påløbne omkostninger og i hvilken form. Den bistående medlemsstat og den medlemsstat, hvor den ikkerepræsenterede borger er statsborger, bør kunne aftale de detaljerede betingelser for godtgørelse inden for visse tidsfrister. I tilfælde af en krisesituation, som har eller kan have haft negative konsekvenser for et væsentligt antal unionsborgere, og efter anmodning fra den bistående medlemsstat, bør de medlemsstater, hvor ikkerepræsenterede borger er statsborgere, godtgøre omkostningerne på et forholdsmæssigt grundlag ved at dele de påløbne omkostninger med antallet af borgere, der har fået bistand.

(29)

Dette direktiv bør tages op til revision tre år efter dets gennemførelsesfrist. Det eventuelle behov for at revidere de økonomiske procedurer for at sikre tilstrækkelig byrdefordeling bør navnlig vurderes i lyset af de oplysninger, som medlemsstaterne giver om gennemførelsen og den praktiske anvendelse af direktivet, herunder eventuelle relevante statistikker og sager. Kommissionen bør udarbejde en rapport og overveje behovet for eventuelle yderligere foranstaltninger, herunder i givet fald ved at foreslå ændringer til dette direktiv med henblik på at lette udøvelsen af unionsborgernes ret til konsulær beskyttelse.

(30)	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (5) finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger i forbindelse med nærværende direktiv.

(31)	Dette direktiv bør ikke påvirke gunstigere bestemmelser i national lovgivning, for så vidt som de er forenelige med dette direktiv.

(32)

I henhold til medlemsstaternes og Kommissionens fælles politiske erklæring af 28. september 2011 (6) om forklarende dokumenter har medlemsstaterne forpligtet sig til, i tilfælde hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(33)

Direktivet har til formål at fremme konsulær beskyttelse som anerkendt i chartret. Det respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig anerkendes i charteret, især princippet om ikkeforskelsbehandling, retten til livet og respekt for menneskets integritet, retten til respekt for privatliv og familieliv, respekt for børns rettigheder, retten til et forsvar og retten til en upartisk domstol. Direktivet bør gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(34)

I overensstemmelse med forbuddet mod forskelsbehandling i chartret bør medlemsstaterne gennemføre dette direktiv uden forskelsbehandling mellem de personer, der er omfattet af direktivet, på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering

(35)	Afgørelse 95/553/EF truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet (7) bør ophæves —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER OG ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 1

Emne

1. Dette direktiv fastlægger de koordinations- og samarbejdsforanstaltninger, der er nødvendige for at lette udøvelsen af den ret, jf. artikel 20, stk. 2, litra c), i TEUF, som unionsborgere har i de tredjelande, hvor den medlemsstat, hvor de er statsborgere, ikke er repræsenteret, til at nyde enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheders beskyttelse på samme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat, også under hensyn til den rolle, Unionens delegationer spiller for at bidrage til, at denne ret iværksættes.

2. Dette direktiv vedrører ikke konsulære forbindelser mellem medlemsstater og tredjelande.

Artikel 2

Almindeligt princip

1. Medlemsstaternes ambassader eller konsulater yder konsulær beskyttelse til ikkerepræsenterede borgere på samme vilkår som til deres egne statsborgere.

2. Medlemsstaterne kan træffe afgørelse om, at dette direktiv skal finde anvendelse på den konsulære beskyttelse, som ydes af honorære konsuler i overensstemmelse med artikel 23 i TEUF. Medlemsstaterne sikrer, at ikkerepræsenterede borgere underrettes behørigt om sådanne afgørelser, og i hvilket omfang honorære konsuler har kompetence til at yde beskyttelse i en given sag.

Artikel 3

Konsulær beskyttelse, som ydes af den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger

Den medlemsstat, hvor en ikkerepræsenteret borger er statsborger, kan anmode den medlemsstat, som den ikkerepræsenterede borger søger eller modtager konsulær beskyttelse hos, om at videresende den ikkerepræsenterede borgers ansøgning eller sag til den medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger, så denne medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger, kan yde konsulær beskyttelse i henhold til sin nationale lov eller praksis. Den anmodede medlemsstat kan afgive sagen, så snart den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger, bekræfter, at den yder konsulær beskyttelse til den ikkerepræsenterede borger.

Artikel 4

Ikkerepræsenterede borgere i tredjelande

Med henblik på dette direktiv forstås ved »ikkerepræsenteret borger« enhver borger, der har statsborgerskab i en medlemsstat, og som ikke er repræsenteret i et tredjeland, jf. artikel 6.

Artikel 5

Familiemedlemmer til ikkerepræsenterede borgere i tredjelande

Der ydes konsulær beskyttelse til familiemedlemmer, der ikke selv er unionsborgere, som ledsager ikkerepræsenterede borgere i et tredjeland, i samme udstrækning og på samme betingelser, som gælder for familiemedlemmer til borgere i den bistående medlemsstat, der ikke selv er unionsborgere, i overensstemmelse med dens nationale lovgivning eller praksis.

Artikel 6

Manglende repræsentation

Med henblik på dette direktiv er en medlemsstat ikke repræsenteret i et tredjeland, hvis den ikke permanent har etableret en ambassade eller et konsulat i tredjelandet, eller hvis den ikke har en ambassade, et konsulat eller en honorær konsul i tredjelandet, som kan yde konkret konsulær beskyttelse i en given sag.

Artikel 7

Adgang til konsulær beskyttelse og andre ordninger

1. Ikkerepræsenterede borgere har ret til at søge konsulær beskyttelse hos enhver medlemsstats ambassade eller konsulat.

2. En medlemsstat kan repræsentere en anden medlemsstat permanent, og medlemsstaternes ambassader eller konsulater kan, når det anses for nødvendigt, indgå praktiske ordninger om deling af ansvaret for at yde konsulær beskyttelse til ikkerepræsenterede borgere, jf. dog artikel 2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om sådanne ordninger, der offentliggøres af Unionen og medlemsstaterne for at sikre gennemsigtighed for ikkerepræsenterede borgere.

3. I de tilfælde, hvor der er indgået en praktisk ordning, jf. stk. 2, er det den ambassade eller det konsulat, hvor den ikkerepræsenterede borger søger konsulær beskyttelse, og som ikke er udpeget som kompetent ifølge den gældende specifikke ordning, der sørger for, at ansøgningen fra borgeren videresendes til den relevante ambassade eller det relevante konsulat, medmindre den konsulære beskyttelse derved bringes i fare, navnlig hvis der er tale om hastende tilfælde, som kræver en omgående indsats fra den anmodede ambassade eller det anmodede konsulat.

Artikel 8

Identifikation

1. Ansøgere om konsulær beskyttelse skal dokumentere, at de er unionsborgere, ved at fremvise deres pas eller identitetskort.

2. Hvis unionsborgeren ikke kan fremvise et gyldigt pas eller identitetskort, kan vedkommendes nationalitet fastslås på anden vis, herunder om nødvendigt ved en kontrol hos de diplomatiske eller konsulære myndigheder i den medlemsstat, hvor ansøgeren hævder at være statsborger.

3. Med hensyn til de i artikel 5 omhandlede familiemedlemmer kan identiteten og eksistensen af et slægtskabsforhold fastslås på anden vis, herunder ved den bistående medlemsstats kontrol hos de diplomatiske eller konsulære myndigheder i den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger, jf. stk. 1.

Artikel 9

Former for bistand

Den i artikel 2 omhandlede beskyttelse kan omfatte konsulær bistand, bl.a. hvis der er tale om

a)	anholdelse eller tilbageholdelse

b)	ofre for forbrydelser

c)	en alvorlig ulykke eller alvorlig sygdom

dødsfald

e)	hjælp til og hjemtransport i en nødsituation

f)	et behov for nødpas, jf. afgørelse 96/409/FUSP (8).

KAPITEL 2

KOORDINATIONS- OG SAMARBEJDSFORANSTALTNINGER

Artikel 10

Almindelige regler

1. Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære myndigheder arbejder tæt sammen og koordinerer med hinanden og Unionen for at sikre beskyttelse af ikkerepræsenterede borgere i overensstemmelse med artikel 2.

2. Når en medlemsstat modtager en anmodning om konsulær beskyttelse fra en person, som hævder at være en ikkerepræsenteret borger, eller underrettes om, at en ikkerepræsenteret borger befinder sig i en individuel nødsituation, såsom anført på listen i artikel 9, konsulterer den omgående udenrigsministeriet i den medlemsstat, hvor borgeren hævder at være statsborger, eller, hvis det er hensigtsmæssigt, denne medlemsstats kompetente ambassade eller konsulat, og giver den alle relevante tilgængelige oplysninger, herunder vedrørende den pågældende persons identitet, eventuelle omkostninger ved konsulær beskyttelse, og vedrørende eventuelle familiemedlemmer, der også kan være behov for at yde konsulær beskyttelse til. Denne konsultation skal finde sted, inden bistanden ydes, medmindre der er tale om særligt hastende tilfælde. Den bistående medlemsstat letter også udvekslingen af oplysninger mellem den pågældende borger og myndighederne i den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger.

3. Efter anmodning giver medlemsstaten, hvor borgeren er statsborger, den bistående medlemsstats udenrigsministerium eller kompetente ambassade eller konsulat alle relevante oplysninger i den pågældende sag. Den har også ansvaret for al nødvendig kontakt med familiemedlemmer eller andre relevante personer eller myndigheder.

4. Medlemsstaterne indsender oplysninger til EU-Udenrigstjenesten på dens sikrede websted om de relevante kontaktpunkter i udenrigsministerierne.

Artikel 11

EU-delegationernes rolle

EU-delegationerne arbejder tæt sammen og koordinerer med medlemsstaternes ambassader og konsulater for at bidrage til samarbejde og koordination lokalt og i krisesituationer, navnlig ved at yde tilgængelig logistisk støtte, herunder kontorlokaler og organisatoriske faciliteter, f.eks. midlertidige lokaler for konsulære medarbejdere og for indsatshold. EU-delegationerne og EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter letter også udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaternes ambassader og konsulater og, hvis det er hensigtsmæssigt, med de lokale myndigheder. EU-delegationerne stiller også generelle oplysninger til rådighed om den bistand, som ikkerepræsenterede borgere kan have ret til, navnlig hvad angår aftalte praktiske ordninger, hvis det er relevant.

Artikel 12

Lokalt samarbejde

De lokale samarbejdsmøder skal omfatte regelmæssig udveksling af oplysninger om spørgsmål af relevans for ikkerepræsenterede borgere. På disse møder fastlægger medlemsstaterne, hvis det er nødvendigt, de praktiske ordninger, jf. artikel 7, så ikkerepræsenterede borgere sikres effektiv beskyttelse i det pågældende tredjeland. Medmindre andet er aftalt af medlemsstaterne, skal formanden være repræsentant for en medlemsstat, i tæt samarbejde med EU-delegationen.

Artikel 13

Kriseberedskab og samarbejde

1. Den lokale beredskabsplanlægning skal tage hensyn til ikkerepræsenterede borgere. De medlemsstater, som er repræsenteret i et tredjeland, koordinerer deres beredskabsplaner med hinanden og EU-delegationen for at sikre, at ikkerepræsenterede borgere bistås fuldt ud i en krisesituation. De kompetente ambassader eller konsulater orienteres fyldestgørende om kriseberedskabsordningerne og inddrages, hvor det er hensigtsmæssigt.

2. I tilfælde af en krise arbejder Unionen og medlemsstaterne tæt sammen for at sikre effektiv bistand til ikkerepræsenterede borgere. De underretter, når det er muligt, hurtigst muligt hinanden om, hvilken evakueringskapacitet der er til rådighed. Medlemsstaterne kan på anmodning få støtte af eksisterende indsatshold på EU-niveau, herunder konsulære eksperter, navnlig fra de medlemsstater, der ikke er repræsenteret.

3. Den ledende stat eller den eller de medlemsstater, der koordinerer bistanden, har ansvaret for at koordinere enhver støtte, der ydes ikkerepræsenterede borgere, med støtte fra de øvrige berørte medlemsstater, EU-delegationen og EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter. Medlemsstaterne sørger for, at den ledende stat eller den eller de medlemsstater, der koordinerer bistanden, får alle relevante oplysninger om deres ikkerepræsenterede borgere, som befinder sig i en krisesituation.

4. Den ledende stat eller den eller de medlemsstater, der koordinerer bistanden til ikkerepræsenterede borgere, kan, hvis det er hensigtsmæssigt, søge støtte fra instrumenter såsom krisestyringsstrukturerne i EU-Udenrigstjenesten og EU-civilbeskyttelsesmekanismen.

KAPITEL 3

FINANSIELLE PROCEDURER

Artikel 14

Almindelige regler

1. De ikkerepræsenterede borgere forpligter sig til at tilbagebetale omkostningerne for konsulær beskyttelse til de medlemsstater, hvor de er statsborgere, på samme vilkår som statsborgere i den bistående medlemsstat ved anvendelse af standardformularen i bilag I. Ikkerepræsenterede borgere pålægges kun at tilbagebetale de omkostninger, som statsborgere i den bistående medlemsstat ville have afholdt under samme vilkår.

2. Den bistående medlemsstat kan anmode om godtgørelse af de i stk. 1 omhandlede omkostninger fra den medlemsstat, hvor den ikkerepræsenterede borger er statsborger, ved anvendelse af standardformularen i bilag II. Den medlemsstat, hvor den ikkerepræsenterede borger er statsborger, godtgør disse omkostninger inden for en rimelig frist på højst 12 måneder. Den medlemsstat, hvor den ikkerepræsenterede borger er statsborger, kan anmode den pågældende den ikkerepræsenterede borger om at godtgøre disse omkostninger.

3. Når den konsulære beskyttelse, der ydes en ikkerepræsenteret borger i tilfælde af anholdelse eller tilbageholdelse, indebærer usædvanligt høje, men væsentlige og begrundede omkostninger i forbindelse med rejse, logi eller oversættelse for de diplomatiske eller konsulære myndigheder, kan den bistående medlemsstat anmode om godtgørelse af sådanne omkostninger fra den medlemsstat, hvor den ikkerepræsenterede borger er statsborger, som skal godtgøre dem inden for en rimelig frist på højst 12 måneder.

Artikel 15

Forenklet procedure i krisesituationer

1. I krisesituationer indgiver den bistående medlemsstat alle anmodninger om godtgørelse af omkostningerne ved enhver støtte, der ydes en ikkerepræsenteret borger, til udenrigsministeriet i den medlemsstat, hvor den ikkerepræsenterede borger er statsborger. Den bistående medlemsstat kan anmode om en sådan godtgørelse, selv om den ikkerepræsenterede borger ikke har underskrevet en tilbagebetalingsforpligtelse, jf. artikel 14, stk. 1. Dette er ikke til hinder for, at den medlemsstat, hvor den ikkerepræsenterede borger er statsborger, kan søge om tilbagebetaling fra den pågældende ikkerepræsenterede borger efter nationale regler.

2. Den bistående medlemsstat kan anmode den medlemsstat, hvor den ikkerepræsenterede borger er statsborger, om at godtgøre sådanne omkostninger på et forholdsmæssigt grundlag ved at dele den fulde værdi af de faktiske påløbne omkostninger med antallet af borgere, der har fået bistand.

3. Hvis den bistående medlemsstat har modtaget økonomisk støtte gennem bistand fra EU-civilbeskyttelsesmekanismen, fastlægges bidraget fra den medlemsstat, hvor den ikkerepræsenterede borger er statsborger, efter at Unionens bidrag er blevet fratrukket.

KAPITEL 4

ENDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 16

Gunstigere behandling

Medlemsstaterne kan indføre eller bibeholde gunstigere bestemmelser end bestemmelserne i dette direktiv, for så vidt som de er forenelige hermed.

Artikel 17

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. maj 2018.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 18

Ophævelse

Afgørelse 95/553/EF ophæves med virkning fra den 1. maj 2018.

Artikel 19

Rapportering, evaluering og revision

1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle relevante oplysninger vedrørende gennemførelsen og anvendelsen af dette direktiv. På grundlag af de meddelte oplysninger forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet senest den 1. maj 2021 en rapport om gennemførelsen og anvendelsen af dette direktiv.

2. I den i stk. 1 omhandlede rapport evaluerer Kommissionen, hvorledes dette direktiv har fungeret, og overvejer behovet for yderligere foranstaltninger, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt, ændringer for at tilpasse dette direktiv, så unionsborgeres ret til konsulær beskyttelse kan lettes yderligere.

Artikel 20

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 21

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 20. april 2015.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand

(1) Udtalelse af 25.10.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2) Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924).

(4) Den Europæiske Unions retningslinjer for gennemførelsen af konceptet med en ledende stat på det konsulære område (EUT C 317 af 12.12.2008, s. 6).

(5) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(6) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.

(7) Afgørelse 95/553/EF truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 19. december 1995 om de diplomatiske og konsulære repræsentationers beskyttelse af Den Europæiske Unions borgere (EFT L 314 af 28.12.1995, s. 73).

(8) Afgørelse 96/409/FUSP truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet af 25. juni 1996 om indførelse af et nødpas (EFT L 168 af 6.7.1996, s. 4).

BILAG I

A. Fælles formular for forpligtelsen til at tilbagebetale omkostningerne ved konsulær beskyttelse i tilfælde af økonomisk bistand

FORPLIGTELSE TIL AT TILBAGEBETALE OMKOSTNINGERNE VED KONSULÆR BESKYTTELSE

(ØKONOMISK BISTAND) — (artikel 14, stk. 1, i direktiv (EU) , 2015/637)

Undertegnede (hr./fr.) (fulde navn udfyldes med blokbogstaver)

…

som er indehaver af pas nr. … udstedt i …

anerkender hermed at have modtaget fra …s ambassade/konsulat

i …

et beløb på …

som forskud til betaling af …

… (inklusive eventuelt gebyr)

og/eller forpligter mig til og lover på anmodning at tilbagebetale til udenrigsministeriet/regeringen i … [den medlemsstat, hvor jeg er statsborger]

jf. den nationale lovgivning i den pågældende medlemsstat, et beløb svarende til nævnte beløb eller et beløb svarende til alle omkostninger, der er betalt på mine vegne eller udbetalt som forskud til mig, herunder omkostninger afholdt af medlemmer af min familie, der ledsager mig, i (valuta) …

til den vekselkurs, der var gældende på datoen for udbetaling af forskuddet eller for betaling af omkostningerne.

Min adresse (*) (med blokbogstaver) (angiv også land)

er: …

…

DATO … UNDERSKRIFT …

B. Fælles formular for forpligtelsen til at tilbagebetale omkostningerne ved konsulær beskyttelse i tilfælde af hjemtransport

FORPLIGTELSE TIL AT TILBAGEBETALE OMKOSTNINGERNE VED KONSULÆR BESKYTTELSE

(HJEMTRANSPORT) — (artikel 14, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/637)

Undertegnede (hr./fr.) (fulde navn udfyldes med blokbogstaver)

…

født i (by) … i (land) …

den (dato) …

som er indehaver af pas nr. … udstedt i …

den … og id-kort nr.… og socialsikringsnr. og kompetent myndighed (hvis det er relevant) …

forpligter mig hermed til på anmodning at tilbagebetale til regeringen i …,

jf. den nationale lovgivning i den pågældende medlemsstat, et beløb svarende til alle omkostninger, der er betalt på mine vegne eller udbetalt som forskud til mig af den konsulære medarbejder fra den … regering i …

med henblik på eller i forbindelse med hjemtransport til …

af undertegnede og de medlemmer af min familie, der ledsager mig, og til at betale alle relevante konsulære gebyrer i forbindelse med hjemtransporten.

Det drejer sig om:

i) (**)

Transport

Underhold

Diverse omkostninger

MINUS mit eget bidrag

KONSULÆRE GEBYRER:

Hjemtransportgebyr

Mødediæt

Pasgebyr/ekstragebyr for hastebehandling

(… timer til … pr. time …)

ii) (**)

Alle beløb, der er udbetalt på mine vegne med henblik på eller i forbindelse med hjemtransport af mig selv og mine ledsagende familiemedlemmer, og som ikke kan fastslås på det tidspunkt, hvor jeg underskriver denne tilbagebetalingsforpligtelse.

Min adresse (***) (med blokbogstaver) (angiv også land) er:

…

DATO … UNDERSKRIFT …

(*) i mangel af en fast adresse angives en kontaktadresse.

(**) Det irrelevante overstreges: Den konsulære medarbejder og ansøgeren paraferer hver sletning i marginen.

(***) I mangel af en fast adresse angives en kontaktadresse.

BILAG II

Formular til brug for anmodning om godtgørelse

ANMODNING OM GODTGØRELSE (artikel 14, stk. 2 og 3, i direktiv (EU) 2015/637)

1.	Den anmodende medlemsstats ambassade eller konsulat

2.	Den kompetente ambassade eller det kompetente konsulat eller udenrigsministeriet i den medlemsstat, hvor borgeren, der har fået bistand, er statsborger

3.	Hændelsens art (dato og sted)

Oplysninger om borger(e), der har fået bistand (vedlægges særskilt)

Fulde navn

Fødested og fødselsdato

Rejsedokumentets navn og nummer

Bistandens art

Omkostninger

5.	Omkostninger i alt

6.	Bankkonto til brug for godtgørelsen

7.	Vedlagt: tilbagebetalingsforpligtelse (hvis det er relevant)

24.4.2015

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/18

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/640

af 23. april 2015

om supplerende luftdygtighedsspecifikationer for en given type operationer og om ændring af forordning (EU) nr. 965/2012

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (1), særlig artikel 5, stk. 5, litra e), nr. vi), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 skal Kommissionen med bistand fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (i det følgende benævnt »agenturet«) vedtage de nødvendige gennemførelsesbestemmelser til fælles luftdygtighedskrav i hele Unionen.

(2)	Disse krav, der dækker hele livscyklussen for luftfartøjsmateriel, omfatter supplerende luftdygtighedsspecifikationer for en given type operation, der af sikkerhedshensyn skal gennemføres efter den første udstedelse af et typecertifikat.

(3)

De tekniske krav i JAR-26 »Supplerende luftdygtighedskrav til operationer«, som er udstedt af de fælles luftfartsmyndigheder (Joint Aviation Authorities — JAA) den 13. juli 1998, som ændret ved ændring 3 af 1. december 2005, bør fastsættes i EU-retten, fordi JAA ophørte med at eksistere den 30. juni 2009, og anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 216/2008 blev den 20. februar 2008 udvidet til at omfatte operationer.

(4)	For at sikre konsekvens og præcisere forpligtelser vedrørende luftdygtighed bør en henvisning til denne forordning indføjes i Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 (2).

(5)	For at sikre en smidig overgang og undgå afbrydelser bør der fastsættes passende overgangsforanstaltninger.

(6)	Foranstaltningerne i denne forordning bygger på den udtalelse, som agenturet har afgivet i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008.

(7)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, der er nedsat i henhold til artikel 65 i forordning (EF) nr. 216/2008 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes der fælles supplerende luftdygtighedsspecifikationer til støtte for den vedvarende luftdygtighed og sikkerhedsforbedringer for:

a)	luftfartøjer, som er registreret i en medlemsstat

b)	luftfartøjer, som er registreret i et tredjeland, og som anvendes af en operatør, der er underlagt agenturets eller en medlemsstats tilsyn.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a) »maksimal passagersædekonfiguration for operation«: den maksimale passagersædekonfiguration for et luftfartøj, ekskl. sæder til besætning, der er fastlagt til operationelle formål og angivet i driftshåndbogen

b) »store flyvemaskiner«: en flyvemaskine, der har certificeringsspecifikationerne for store flyvemaskiner »CS-25« eller tilsvarende i sit certificeringsgrundlag.

Artikel 3

Supplerende luftdygtighedsspecifikationer for en given type operation

Operatører, som er underlagt en medlemsstats tilsyn, og som opererer de luftfartøjer, der er omhandlet i artikel 1, skal overholde bestemmelserne i bilag I.

Artikel 4

Ændring af forordning (EU) Nr. 965/2012

Bilag III til forordning (EU) Nr. 965/2012 ændres som angivet i bilag II til denne forordning med henblik på at indføje en henvisning til nærværende forordning.

Artikel 5

Overgangsbestemmelser

Luftfartøjer, for hvilke operatørerne over for deres kompetente myndighed har påvist overensstemmelse med JAR-26 »Supplerende luftdygtighedskrav til operationer« (herefter »JAR-26-krav«), som er udstedt af de fælles luftfartsmyndigheder den 13. juli 1998, som ændret ved ændring 3 af 1. december 2005, før de frister for anvendelse, der er nævnt i artikel 6, anses for at opfylde de tilsvarende specifikationer, der er fastsat i bilag I til nærværende forordning.

Luftfartøjer, for hvilke der i henhold til stk. 1 er påvist overensstemmelse med JAR-26-krav svarende til de specifikationer, der er fastsat i punkt 26.50, 26.105, 26.110, 26.120, 26.150, 26.155, 26.160, 26.200 og 26.250 i bilag I til denne forordning, må efterfølgende ikke ændres på en måde, som ville påvirke deres overensstemmelse med JAR-26-krav.

Artikel 6

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 14. maj 2015.

Dog finder punkt 26.50, 26.105, 26.110, 26.120, 26.150, 26.155, 26.160, 26.200 og 26.250 i bilag I anvendelse fra den 14. maj 2017.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. april 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.

(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 af 5. oktober 2012 om fastsættelse af krav og administrative procedurer for flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 296 af 25.10.2012, s. 1).

BILAG I

DEL-26

SUPPLERENDE LUFTDYGTIGHEDSSPECIFIKATIONER FOR OPERATIONER

INDHOLDSFORTEGNELSE

SUBPART A —

GENERELLE BESTEMMELSER

26.10

Kompetent myndighed

26.20

Udstyr, der er midlertidigt ude af drift

26.30

Påvisning af overensstemmelse

SUBPART B —

STORE FLYVEMASKINER

26.50

Sæder, køjer, sikkerhedsbælter og -seler

26.100

Placering af nødudgange

26.105

Adgang til nødudgange

26.110

Markering af nødudgange

26.120

Indvendig nødbelysning og betjening af nødbelysning

26.150

Kabineinteriør

26.155

Lastrumsforingers brandfarlighed

26.160

Brandbeskyttelse af toiletrum

26.200

Landingsstel — auditivt advarselssignal

26.250

Cockpitdørbetjeningssystemer — hvis et flyvebesætningsmedlem bliver uarbejdsdygtig

SUBPART A

GENERELLE BESTEMMELSER

26.10 Kompetent myndighed

I den del, der er fastsat i dette bilag, skal den kompetente myndighed, over for hvilken operatører skal påvise overensstemmelse med specifikationerne, være den myndighed, der er udpeget af medlemsstaten, hvor operatøren har sit hovedforretningssted.

26.20 Udstyr, der er midlertidigt ude af drift

En flyvning må ikke påbegyndes, når et/en af luftfartøjets instrumenter, udstyrsdele eller funktioner, der er påkrævet i henhold til denne del, er ude af drift eller mangler, medmindre andet er fastsat i operatørens minimumsudstyrsliste, jf. del-ORO.MLR.105, og godkendt af den kompetente myndighed.

26.30 Påvisning af overensstemmelse

Agenturet udsteder i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr. 216/2008 certificeringsspecifikationer som standardmiddel til at påvise, at materiellet er i overensstemmelse med denne del. Sådanne certificeringsspecifikationer skal være tilstrækkeligt detaljerede og specifikke til over for operatører at beskrive, hvordan overholdelse af kravene i denne del kan påvises.

Operatører kan påvise, at de er i overensstemmelse med kravene i denne del, ved at overholde:

i)	de detaljerede specifikationer, som er udstedt af agenturet i henhold til litra a), eller de tilsvarende specifikationer udstedt af agenturet i henhold til del-21.A.16A, eller

ii)	tekniske standarder, som giver et tilsvarende sikkerhedsniveau som dem, der er indeholdt i disse specifikationer.

SUBPART B

STORE FLYVEMASKINER

26.50 Sæder, køjer, sikkerhedsbælter og -seler

Operatører af store flyvemaskiner, som anvendes til erhvervsmæssig lufttransport, og som er typegodkendt den 1. januar 1958 eller senere, skal sørge for, at hver flyve- eller kabinebesætningsmedlems sæde og fastspændingssystem er konfigureret med henblik på at sikre et optimalt beskyttelsesniveau ved en nødlanding, samtidig med at den siddende person kan varetage sine nødvendige funktioner og hurtigt forlade sædet.

26.100 Nødudgangenes placering

Bortset fra flyvemaskiner med en nødudgangskonfiguration, der er installeret og er godkendt før den 1. april 1999, tilser operatører af store flyvemaskiner, der anvendes til erhvervsmæssig lufttransport, med en maksimal operativ passagersædekonfiguration på mere end 19 med en eller flere nødudgange deaktiveret, at afstanden(e) mellem de resterende udgange ikke hindrer en effektiv evakuering.

26.105 Adgang til nødudgange

Operatører af store flyvemaskiner, der anvendes til erhvervsmæssig lufttransport, skal tilvejebringe midler, der hurtigt og nemt lader hver passager bevæge sig fra sit sæde til enhver nødudgang i tilfælde af en nødevakuering.

26.110 Markering af nødudgange

Operatører af store flyvemaskiner, der anvendes til erhvervsmæssig lufttransport, skal overholde følgende:

a)	Der skal forefindes midler, som gør det let for personer i kabinen at finde, få adgang til og betjene nødudgange under de betingelser, som må forventes i tilfælde af en nødevakuering.

b)	Der skal forefindes midler, som gør det let for personale uden for flyvemaskinen at finde og betjene nødudgange i tilfælde af en nødevakuering.

26.120 Indvendig nødbelysning og betjening af nødbelysning

Operatører af store flyvemaskiner, der anvendes til erhvervsmæssig lufttransport, tilvejebringer midler til at sørge for, at der forefindes belysning af udgangsmarkeringer, generel belysning af kabine- og udgangsområde, og at der forefindes belysning i lav højde, som leder til nødudgange, for at gøre det let for passagerer at finde og benytte udgangene i tilfælde af en nødevakuering.

26.150 Kabineinteriør

Operatører af store flyvemaskiner, der anvendes til erhvervsmæssig lufttransport, skal overholde følgende:

For alle materialer og alt udstyr, der anvendes i rum, hvor besætning eller passagerer opholder sig, skal der påvises egenskaber med hensyn til brandfarlighed, som minimerer virkningerne af brand under flyvningen og gør det muligt at overleve i kabinen i en periode svarende til, hvad der kræves for at evakuere luftfartøjet.

b)	Rygeforbud skal angives med skiltning.

c)	Affaldsbeholdere skal udformes således, at en brand heri indesluttes, og sådanne beholdere skal mærkes med et forbud mod at lægge tobaksvarer heri.

26.155 Lastrumsforingers brandfarlighed

Operatører af store flyvemaskiner, som anvendes til erhvervsmæssig lufttransport, og som er typegodkendt efter 1. januar 1958, skal sørge for, at foringer af lastrum i klasse C eller klasse D består af materialer, der i tilstrækkelig grad forhindrer, at virkningerne af en eventuel brand i lastrummet bringer luftfartøjet eller de ombordværende i fare.

26.160 Brandbeskyttelse af toiletrum

Følgende skal opfyldes af operatører af store flyvemaskiner, der anvendes til erhvervsmæssig lufttransport, med en maksimal operativ passagersædekonfiguration på mere end 19:

Toiletter skal være udstyret med:

røgalarm

b)	anordninger, hvormed en brand i hver enkelt affaldsbeholder slukkes automatisk.

26.200 Landingsstel — auditivt advarselssignal

Operatører af store flyvemaskiner, der anvendes til erhvervsmæssig lufttransport, skal sørge for, at der kobles en egnet auditiv advarselssignalanordning til landingsstellet for i væsentlig grad at mindske risikoen for landinger, hvor landingsstellet utilsigtet er oppe.

26.250 Cockpitdørbetjeningssystemer — hvis et flyvebesætningsmedlem bliver uarbejdsdygtig

Operatører af store flyvemaskiner, der anvendes til erhvervsmæssig lufttransport, skal sørge for, at cockpitdørbetjeningssystemer, hvis de forefindes, forsynes med en alternativ betjeningsmekanisme for at lette kabinebesætningsmedlemmers adgang til cockpittet, hvis et enkelt flyvebesætningsmedlem bliver uarbejdsdygtig.

BILAG II

I bilag III (del-ORO) til forordning (EU) nr. 965/2012 affattes punkt ORO.AOC.100, litra c), nr. 1), således:

»1)	de er i overensstemmelse med alle gældende krav i bilag IV til forordning (EF) nr. 216/2008, bilag III (del-ORO), bilag IV (del-CAT) og bilag V (del-SPA) til denne forordning samt bilag I (del-26) til Kommissionens forordning (EU) 2015/640 (*).

24.4.2015

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/31

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/645

af 20. april 2015

om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009

(meddelt under nummer C(2015) 2496)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006, (1) særlig artikel 79, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1224/2009 er der oprettet en ordning for kontrol, inspektion og håndhævelse for at sikre overholdelse af reglerne i Unionens fælles fiskeripolitik. EU-kontrollørerne kan i henhold til nævnte forordning udføre inspektioner i overensstemmelse med forordningens bestemmelser i EU-farvande og på EU-fiskerfartøjer uden for EU-farvande, jf. dog kystmedlemsstatens primære ansvar.

(2)	Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 (2) fastsættes der gennemførelsesbestemmelser til Unionens kontrolordning som fastsat i forordning (EF) nr. 1224/2009.

(3)	Det fastsættes i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011, at fortegnelsen over EU-kontrollører skal opstilles på grundlag af meddelelserne fra medlemsstaterne og EU-fiskerikontrolagenturet (i det følgende benævnt »agenturet«).

(4)

Den første fortegnelse over EU-kontrollører blev opstillet ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/883/EU (3). Denne fortegnelse er to gange blevet afløst af nye fortegnelser over EU-kontrollører, første gang ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/174/EU (4) og anden gang ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/120/EU (5). Ifølge gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 skal medlemsstaterne og agenturet, efter at den første fortegnelse er opstillet, senest i oktober hvert år meddele eventuelle ændringer, som de ønsker foretaget for det følgende kalenderår, og Kommissionen skal ændre fortegnelsen i overensstemmelse hermed senest den 31. december.

(5)

En række medlemsstater og EU-fiskerikontrolagenturet har meddelt ændringer til den gældende fortegnelse over kontrollører. Den fortegnelse, der blev opstillet ved gennemførelsesafgørelse 2014/120/EU bør derfor afløses af en ny fortegnelse over EU-kontrollører, som opstilles under hensyntagen til disse meddelelser. Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Fortegnelsen over EU-kontrollører findes i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/120/EU ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. april 2015.

På Kommissionens vegne

Karmenu VELLA

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EUT L 112 af 30.4.2011, s. 1).

(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/883/EU af 21. december 2011 om en fortegnelse over EU-kontrollører i medfør af artikel 79, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (EUT L 343 af 23.12.2011, s. 123).

(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/174/EU af 8. april 2013 om en fortegnelse over EU-kontrollører i medfør af artikel 79, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (EUT L 101 af 10.4.2013, s. 31).

(5) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/120/EU af 4. marts 2014 om en fortegnelse over EU-kontrollører i medfør af artikel 79, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (EUT L 66 af 6.3.2014, s. 31).

BILAG

Liste over EU-kontrollører som omhandlet i artikel 79, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009

Land	Kontrollører
Belgien	De Vleeschouwer, Guy Devogel, Geert Lieben, Richard Monteyne, Ian
Bulgarien	Cholakov, Atanas Damyanov, Konstantin Iliev, Iliyan Ivanov, Todor Kerekov, Nikolay Raev, Yordan
Tjekkiet	Ikke relevant
Danmark	Aasted, Lars Jerne Akselsen, Ole Andersen, Dan Søgård Andersen, Hanne Skjæmt Andersen, Lars Ole Andersen, Mogens Godsk Andersen, Niels Jørgen Anton Andersen, Peter Bunk Anderson, Jacob Edward Astrup, Iben Bache, René Bang, Mai Beck, Bjarne Baagø Bendtsen, Lars Kjærsgaard Bernholm, Kristian Burgwaldt Andersen, Martin Carl, Morten Hansen Christensen, Jesper Just Christensen, Peter Grim Christensen, Thomas Christiansen, Michael Koustrup Damsgaard, Kresten Degn, Jesper Leon Due-Boje, Thomas Zinck Dølling, Robert Ebert, Thomas Axel Regaard Eiersted, Jesper Bech Eilers, Bjarne Elnef, Frank Godt Fick, Carsten Frandsen, Rene Brian Frederiksen, Torben Broe Gotved, Jesper Hovby Groth, Niels Grupe, Poul Gaarde, Børge Handrup, Jacob Hansen, Bruno Ellekær Hansen, Gunnar Beck Hansen, Henning Skødt Hansen, Ina Kjærgaard Hansen, Jan Duval Hansen, John Daugaard Hansen, Martin Hansen, Martin Baldur Hansen, Ole Hansen, Thomas Harbo, Christen Christensen Harrison, Dorthe Kronborg Heldager, Peter Hestbek, Flemming Høgild, Lars Højrup, Torben Jaeger, Michael Wassermann Jensen, Anker Mark Jensen, Flemming Bergtorp Jensen, Hanne Juul Jensen, Jimmy Langelund Jensen, Jonas Krøyer Jensen, Lars Henrik Jensen, Lone A. Jensen, René Sandholt Jensen, Søren Palle Jespersen, René Johansen, Allan Juul, Torben Jørgensen, Kristian Sandal Jørgensen, Lasse Elmgren Jørgensen, Ole Holmberg Karlsen, Jesper Herning Knudsen, Malene Knudsen, Niels Christian Knudsen, Ole Hvid Kofoed, Kim Windahl Kokholm, Peder Kristensen, Henrik Kristensen, Jeanne Marie Kristensen, Peter Holmgaard Larsen, Michael Søeballe Larsen, Peter Hjort Larsen, Tim Bonde Lundbæk, Tommy Oldenborg Madsen, Arne Madsen, Jens-Erik Madsen, Johnny Gravesen Mortensen, Erik Mortensen, Jan Lindholdt Møller, Gert Nielsen, Christian Nielsen, Dan Randum Nielsen, Dion Nielsen, Hans Henrik Nielsen, Henrik Nielsen, Henrik Frühstück Nielsen, Henrik Kruse Nielsen, Jeppe Nielsen, Tage Kim Nielsen, Niels Kristian Nielsen, Steen Nielsen, Søren Nielsen, Søren Egelund Nielsen, Trine Fris Nørgaard, Max Reno Bang Paulsen, Kim Thor Pedersen, Claus Pedersen, Knud Jan Petersen, Christina Holmer Petersen, Henning Juul Petersen, Jimmy Torben Porsmose, Tommy Poulsen, Bue Poulsen, Janni Branderup Poulsen, John Ramm, Heine Risager, Preben Rømer, Jan Schjoldager, Tim Rasmussen Schmidt, Stefan Göttsche Schou, Kasper Schultz, Flemming Siegumfeldt, Jeanette Simonsen, Kjeld Simonsen, Morten Skrivergaard, Lennart Søholt, Finn Sørensen, Allan Lindgaard Thomsen, Bjarne Kondrup Thomsen, Klaus Ringive Solgaard Thorsen, Michael Trab, Jens Ole Vind, Finn Vistrup, Annette Klarlund Wille, Claus Wind, Bernt Paul Østergaard, Lars
Tyskland	Abs, Volker Angermann, Henry Barth, Mario Baumann, Jörg Bembenek, Jörg Bergmann, Udo Bernhagen, Sven Bieder, Mathias Birkholz, Siegfried Bloch, Ralf Borchardt, Erwin Bordolo, Jan Borowy, Matthias Bösherz, Andreas Brieger, Martin Brunnlieb, Jürgen Buchholz, Matthias Büttner, Harald Cassens, Enno Christiansen, Dirk Döhnert, Tilman Drenkhahn, Michael Dürbrock, Dierk Ehlers, Klaus Erdmann, Christian Fink, Jens Franke, Hermann Franz, Martin Frenz, Sandro Garbe, Robert Golz, Ulrich Gräfe, Roland Grawe, André Griemberg, Lars Haase, Christian Hannes, Chistoph Hänse, Dirk Hansen, Hagen Heidkamp, Max Heisler, Lars Herda, Heinrich Hickmann, Michael Homeister, Alfred Hoyer, Oliver Käding, Christian Keidel, Quirin Kersten, Mickel Klimeck, Uwe Köhn, Thorsten Kollath, Mark Kopec, Reinhard Kraack, Sönke Krüger, Martin Krüger, Torsten Kupfer, Christian Kutschke, Holger Lange, Michael Lehmann, Jan Lorenzen, Alexander Lübke, Torsten Lührs, Carsten Möhring, Torsten Mücher, Martin Mundt, Mario Nickel, Jörg Nitze, Andreas Nöckel, Stefan Pauls, Werner Perkuhn, Martin Pötzsch, Frank Raabe, Karsten Radzanowski, Sven Ramm, Jörg Reimers, Andre Remitz, Lutz Rutz, Dietmar Sauerwein, Dirk Schmidt, Harald Schmiedeberg, Christian Schuchardt, Karsten Schuler, Claas Sehne, Dirk Skrey, Erich Slabik, Peter Springer, Gunnar Stüber, Jan Sturm, Jochen Sween, Gorm Taubert, Christian Teetzmann, Julian Thieme, Stefan Thomas, Raik Vetterick, Arno Wagner, Ralf Welz, Henning Welz, Oliver Wendt, René Wessels, Heinz Wichert, Peter Wolken, Hans
Estland	Grossmann, Meit Kutsar, Andres Lasn, Margus Nigu, Silver Niinemaa, Endel Pai, Aare Parts, Erik Soll, Simon Torn, Kerdo Ulla, Indrek Varblane, Viljar
Irland	Allan, Damien Amrien, Rudi Andersson, Kareen Ankers, Brian Barber, Kevin Barcoe, Michael Barrett, Elizabeth Breen, Kieran Brennan, Colm Brophy, James Browne, Brendan Brunicardi, Michael Buckley, Anthony Buckley, John Butler, John Byrne, Kenneth Byrne, Paul Cagney, Daniel Chute, Killian Chute, Richard Clarke, Tadhg Connaghan, Fintan Connery, Paul Connolly, Stephen Corish, Cormac Corrigan, Kevin Cotter, Jamie Coughlan, Susan Counihan, Martin Craven, Cormac Croke, Jason Cronin, Philip Cummins, William Cunningham, Diarmuid Curran, Donal Daly, Brendan Devaney, Michael Doherty, Anita Doherty, Patrick Donachie, Martin Donaldson, Stuart Duane, Paul Ducker, Nigel Duggan, Cian Dullea, Michael Falvey, John Fanning, Grace Farrelly, Emmett Fealy, Gerard Fenton, Gary Finegan, Ultan Fitzgerald, Brian, Fitzgerald, Richard Fitzpatrick, Gerard Fleming, David Flynn, Alan Foley, Brendan Foley, Connor Foley, Kevin Foran, Bryan Gallagher, Neil Gallagher, Paddy Gleeson, Marie Gormanly, Breda Greenwood, Mark Hamilton, Ken Hannon, Gary Hanrahan, Michael Harkin, Patrick Hastings, Brian Healy, Jeffrey Healy, John Hederman, John Heffernan, Bernard Hegarthy, Mark Henson, Marie Hewson, Kevin Hickey, Andrew Hickey, Adrian Humphries, Daniel Ivory, Sean Kavanagh, Paul Keeley, David Keirse, Gavin Kennedy, Liam, Keogh, Mark Kickham, Jon-Laurence Kinsella, Gordon Laide, Cathal Landy, Glenn Leahy, Brian Linehan, Sean Lynch, Gerard Lynch, Grainne MacGabhann, Declan Mackey, Eoin Maguire, Paul Mallon, Keith Maloney, Nessa Maunsell, Blaithin McCaffrey, Lesley McCarthy, Niall McCarthy, Paul McCoy, Sean McDermott, Paul McGee, Paul McGrath, Owen McGrath, Richard McGroary, Peter McKenna, David Mc Keown, Amelia McNamara, Ken McNamara, Paul McWilliams, Stuart Melvin, David Meredith, Helen Minehane, Ken Molloy, John Paul Moloney, Kara Mooney, Gerard Mooney, Keith Moore, Conor Mullane, Patrick Mullane, Paul Mullery, Alan Mundy, Brendan Murphy, Aidan Murphy, Barry Murphy, Claire Murphy, Christopher Murphy, Honor Murphy, John Murran, Sean Murray, Paul Nalty, Christopher Ni Cionnach Pic, Dubheasa Nolan, Brian O'Brien, Amanda O'Brien, Jason O'Brien, Paul O'Callaghan, Maria O'Ceallaigh, Kevin O'Donnell, Pearse O'Donovan, Bernard O'Dowd, Brendan O'Flynn, Aisling O'Grady, Vivienne O'Mahony, Karl O'Neill, Shane O'Regan, Alan O'Regan, Cliona O'Sullivan, Aileen Patterson, Adrienne Patterson, John Pender, Darragh Piper, David Pyke, Gavin Pyne, Alan Quigg, James Quigley, Declan Raferty, Damien Reidy, Patrick Ridge, Patrick Robinson, Niall Ryan, Fergal Ryan, Marcus Scalici, Fabio Shalloo, Jim Sills, Barry Sinnott, Lee Smyth, Eoin Snowdon, Edward Sweetnam, Vincent Troy, Ivan Valls Senties, Virginia Verling, Ronan Wall, Vanessa Wallace, Eugene Walsh, Conleth Walsh, Karen Weldon, James White, John Wise, James
Grækenland	Αβραμίδης, Παναγιώτης Αδαμαντιάδου, Γεωργία Αδαμοπούλου, Γεωργία Ακριβός, Δημήτριος Αλεξίου, Νικόλαος Αλυφαντάκης, Εμμανουήλ Ανασότζης, Κωνσταντίνος Ανδριοπούλου, Μαρία Αντωνίου, Ευθύμιος Αποστολίδης, Δημήτριος Βαΐτσης, Γεώργιος Βαρδιδάκη, Ευρύκλεια Βαρελόπουλος, Ευάγγελος-Χρήστος Βαρλάς, Χρήστος Βασιλείου, Βάσω Βελισσαρόπουλος, Αλέξανδρος Βεργίνης, Αναστάσιος Βέρρας, Ανδρέας Βιδάλη, Μαρία Βορτελίνας, Γεώργιος Βουρλέτσης, Σωτήριος Γαβαλάς, Αντώνιος Γαλανάκης, Ανδρέας Γαλούζης, Γεώργιος Γεωργαντζόπουλος Θεόδωρος Γεωργατζής, Ιωάννης Γεωργιάδη, Μαρία Γιαννούσης, Βασίλειος Γκάζας, Γεώργιος Γκανατσούλα, Ελένη Γκορίτσας, Γεώργιος Γογοδώνης, Δημήτριος Γυπαράκης, Νικόλαος Δαδρώνης, Κωνσταντίνος Δημόπουλος, Απόστολος Διαμαντάκης, Αθανάσιος Δοκιανάκης, Κωνσταντίνος Δομαζινάκη, Αλεξάνδρα Δούνας, Προκόπιος Δούτσης, Δημήτριος Δρόλαπα, Ευθυμία Δροσάκης, Σπυρίδων Δρόσος, Ιάκωβος Δροσούνης, Στέφανος Ελευθερίου, Κωνσταντίνος Ευαγγελάτος, Νικόλαος Ευμορφούλης, Χαρίλαος Ζαβιτσάνος, Βασίλειος Ζακυνθινός, Κωνσταντίνος Ζαμπετάκης, Νικόλαος Ζαφειράκης, Διονύσιος Ζήσης, Μαρίνος Ζησιμόπουλος, Νεκτάριος Ζουριδάκης, Μιλτιάδης Ζώγαλης, Παναγιώτης Ηλίου, Σπυρίδωνας Θεοδωράκη, Βασιλική Θεοδωρούλη, Αιμιλία Θεοχαρόπουλος, Αθανάσιος Κάβουρας, Ιωάννης Καλλίνικος, Κωνσταντίνος Καλογήρου, Νικόλαος Καπέλος, Ιωάννης Καρακοντής, Αντώνιος Καραπαναγιώτης, Ευστράτιος Καραραμπατζάκης, Ιωάννης Καρατζής, Σπυρίδων Καρούντζος, Ιωάννης Καρυστιανός, Στέφανος Κάσση, Βασιλική Καστάνης, Χρήστος Κατσακούλης, Παράσχος Κατσάμπας, Νικόλαος Κάτσης, Αναστάσιος Κατσιγιάννης, Κωνσταντίνος Καψάσκης, Παρασκευάς Κιαγιάς, Χαράλαμπος Κοκκάλας, Νικόλαος Κοκολογιαννάκης, Ευάγγελος Κομνηνός, Δημήτριος Κοντοβάς, Γρηγόριος Κοντογιάννης, Κωνσταντίνος Κοντοπούλου, Ελένη Κοντός, Παναγιώτης Κορωναίος, Γεώργιος Κοσμάς, Στυλιανός Κοτρώτσος, Αντώνιος Κουζίλου, Σταυρούλα Κουκάρας, Ευάγγελος Κουκλατζής, Δημήτριος Κουλαξίδης, Δρακούλης Κουμπανάκη, Θεοδώρα Κουρελή, Ιωάννα Κουρούλης, Στυλιανός Κούτσικου, Χριστίνα Κραουνάκης, Γεώργιος Κυριάκου, Ιωάννης Κυρίτσης, Ιωάννης Κωνσταντέλλος, Θεόδωρος Κωστάκης, Μιχαήλ Λεκάκος, Θεόδωρος Λεονταράκης, Παναγιώτης Λυγκώνη, Ελένη Λυμπέρης, Σπυρίδων Μαΐλης, Στέφανος Μαλαμάκης, Γεώργιος Μαλαφούρης, Σπυρίδων Μάλλιος, Γεώργιος Μανιάτη, Ανδριάνα Μανιδάκης, Δημήτριος Μανούσος, Αντώνιος Μαραγκού, Άννα Μαραθάκης, Κωνσταντίνος Μαργώνης, Γεώργιος Μαρινάκη, Βασιλική Μαρκέλος, Θεοδόσιος Μαρκουλάκη, Κυριακή Μαχαιρίδης, Νικόλαος Μηνάς, Σωκράτης Μήτρου, Παντελεήμων Μητσάκου, Ελένη Μήτσου, Σαπφώ Μόσχος, Δημήτριος Μουστάκας, Γρηγόριος Μπαλατσούκας, Θεοφάνης Μπαμπάνης, Ευάγγελος Μπαξεβανάκης, Γρηγόριος Μπάρλας, Αθανάσιος Μπαρούνης, Δημήτριος Μπαχλιτζανάκης, Μιχάλης Μπεζιργιάννης, Αντώνιος Μπεθάνης, Γεώργιος Μπεΐνταρης, Ιωάννης Μπισμπιρούλας, Δημήτριος Μπίχας, Βασίλειος Μπότσης, Παναγιώτης Μπουζουνιεράκης, Νικόλαος Μπουραζάνης, Ιωάννης Μπραουδάκης, Γεώργιος Μπρεζάτης, Ευάγγελος Μυλωνά, Ελένη Νάκη, Νικολέτα Νικολόπουλος, Ασημάκης Νικολόπουλος, Παναγιώτης Νταφούλης, Γεώργιος Ντέλλας, Ευάγγελος Οικονομάκος, Ιωάννης Ουζουνόγλου, Ραλλού Παναγιώτου, Στυλιανός Παπακωνσταντίνου, Νικόλαος Παπανώτας, Γεώργιος Παράβαλος, Φαίδωνας Παρδάλης, Αριστοτέλης Πασχαλάκης, Χρήστος Πατεράκης, Γεώργιος Πατίλας Κωνσταντίνος Πέγιος, Γεώργιος Πετροπούλου, Βασιλική Πέττας, Κωνσταντίνος Πιπιγκάκης, Νικόλαος Πλατής, Κωνσταντίνος Πολιτίδης, Νικόλαος Ρηγούλης, Ζαχαρίας Σαραντάκος, Ιωάννης Σαραντίδης, Ιωάννης Σηφάκης, Μιχαήλ Σιάρμπας, Στυλιανός Σιγανός, Εμμανουήλ Σιολτζίδης, Σταύρος Σκαλίμης, Ευστάθιος Σκυλοδήμος, Βασίλειος Σλανκίδης, Βασίλειος Σλιαράς, Αργύριος Σταματελάτος, Σπυρίδων Σταυρινουδάκης, Νικόλαος Σταυρουλάκης, Γεώργιος Στελιάτος, Δημήτριος Στουπάκης, Μάριος Στουπάκης, Μιχαήλ Στρατηγάκης, Διονύσιος-Γεώργιος Σωτηροπούλου, Ελένη Ταφειάδης, Νικόλαος Τετράδη, Γεωργία Τζεσούρης, Γεώργιος Τζιόλας, Ιωάννης Τοπάλογλου, Κωνσταντίνος Τρίχας, Χρήστος Τσαγκάρης, Θεόφιλος Τσανδήλας, Παναγιώτης Τσαπατσάρης, Νικόλαος Τσαχπάζης, Δημήτριος Τσέλης, Ανδρέας Τσιμηρίκα, Αγγελική Τσιούλκας, Γεώργιος Φίλιππα, Ευαγγελία Φλωράκης, Νικόλαος Φραγκούλης, Ιωάννης Φραζής, Εμμανουήλ Φρυσούλης, Νικόλαος Φωτεινός, Σταμάτιος Φωτιάδης, Στέφανος Χαριτάκης, Ανδρέας Χαριτάκης, Ιωάννης Χασανίδης, Γεώργιος Χατζηνικήτα, Γεωργία Χατζηπασχάλης, Κωνσταντίνος Χρηστέας, Κυριάκος Ψαρογιάννης, Αθανάσιος Ψαρράς, Άγγελος Ψηλός, Κωνσταντίνος
Spanien	Acuña Barros, José Antonio Almagro Carrobles, Jorge Alonso Sánchez, Beatriz Álvarez Gómez, Marco Antonio Amunárriz Emazabel, Sebastián Arteaga Sánchez, Ana Avedillo Contreras, Buenaventura Barandalla Hernando, Eduardo Boy Carmona, Esther Bravo Téllez, Guillermo Calderón Gómez, José Gabriel Carmona Castano, Francisco de Borja Carmona Mazaira, Manuel Carro Martínez, Pedro Ceballos Pérez-Canales, Alba Chamizo Catalán, Carlos Climent de Castro, Luis Miguel Cortés Fernández, Natalia Couce Prieto, Carlos Criado Bará, Bernardo De la Rosa Cano, Franscico Javier Del Castillo Jurado, Ángeles Del Hierro Suanzes, Javier Elices López, Juan Manuel Fariña Clavero, Irene Fernández Costas, Antonio Ferreño Martínez, José Antonio Fontán Aldereguía, Manuel Fontanet Domenech, Felipe García Antoni, Mónica García González, Francisco Javier Genovés Ferriols, José Carlos Gómez Delgado, Raquel Gómez Cayuelas, Carmen González Fernández, Manuel A. González Fernández, Marta Guerrero Claros, María Guisado Sancho, María Jesús Gundín Payero, Laura Iglesias Prada, Juan Antonio Jimenez Álvarez, Ignacio Lado Codesido, Beatriz Lastra Torre, Ruth Lestón Leal, Juan Manuel López González, María Lorenzo Sentis, José Manuel Marra-López Porta, Julio Martínez González, Jesús Martínez Velasco, Carolina Mayoral Vázquez, Fernando Mayoral Vázquez, Gonzalo Mayordomo Montiel, Jaime Medina García, Estebán Méndez-Villamil Mata, María Miranda Almón, Fernando Munguia Corredor, Noemi Ochando Ramos, Ana María Orgueira Pérez Vanessa Ortigueira Gil, Adolfo Ossorio González, Carlos Ovejero González, David Pérez González, Virgilio Perujo Dávalos, Florencio Piñón Lourido, Jesús Ponte Fernández, Gerardo Prieto Estévez, Laura Ríos Cidrás, Manuel Ríos Cidrás, Xosé Rodríguez Bonet, Jordi Rodríguez Moreno, Alberto Rodríguez Muñiz, José Manuel Rueda Aguirre, Luzdivina Ruiz Gómez, Sonia Rull Del Águila, Laura Saavedra España, Jesús Sáenz Arteche, Idoia Sánchez Sánchez, Esmeralda Santalices López, Marta Santas Barge, Verònica Santos Pinilla, Beatriz Sendra Gamero, Ma Esther Serrano Sánchez, Daniel Sieira Rodríguez, José Tenorio Rodríguez, José Luis Torre González, Miguel A. Tubío Rodríguez, Xosé Valcarce Arenas, Paula Isabel Váquez Pérez Ivan Vicente Castro, José Vidal Maneiro, Juan Manuel Yeregui Velasco, Pablo Zamora de Pedro, Carlos
Frankrig	Allanic, Gilles Ardohain, Michel Baillet, Bertrand Belz, Jean-Pierre Ben Khemis, Patricia Beyaert, Frédéric Bigot, Jean-Paul Boittelle, Catherine Bon, Philippe Bouniol, Anthony Bourbigot, Jean-Marc Cacitti, Raymond Caillat, Marc Celton Arnaud Ceres, Michel Chaigneau, Gaëlle Charbonnier, Alexandre Cluzel, Stéphane Crochard, Thierry Croville, Serge Curaudeau, Patrick Daden, Nicolas Dambron, François Darsu, Philippe Davies, Philippe Dechaine, Frédéric Deric, William Desforges, Jean-Luc Desson, Patrick Dolou, Claude Donnart, Christian Ducrocq, Philippe Fernandez, Gabriel Fortier, Eric Fouchet, Michel Fournier, Philippe Garbe, Steeve Gauvain, Benoît Gehanne, Laurent Gloaguen, Maurice Gomez, Sébastien Goron, Xavier Guillemette, Jean Luc Guittet-Dupont, Gaëtan Hitier, Sébastien Isore, Pascal Kersale, Yves Lacombe, Thomas Le Berrigaud, Thierry Le Corre, Joseph Le Cousin, Jean-Luc Le Dreau, Gilbert Le Mentec, Arnaud Lecul, Mathieu Legouedec, Loïg Lenormand, Daniel Lescroel, Yann Loarer, Melaine Maingraud, Dominique Malassigne, Jean-Paul Masseaux, Yanick Menuge, Gilles Moussaron, Hervé Moussay, David Ogor, Bernard Pasquereau, Rebecca Peron, Olivier Peron, Pascal Petit, François Potier, Pauline Radius, Caroline Raguet, José Richou, Fabrice Robin, Yannick Rondeau, Arnold Rousselet, Pascal Schneider, Frédéric Semelin, Gérard Serna, Mathieu Sottiaux, David Trividic, Bernard Turquet de Beauregard, Guillaume Urvoy, Jonathan Vesque Arnaud Vilbois, Pierre Villenave, Patrick Villenave, Yorrick
Kroatien	Aćimov, Dejan Aunedi, Jurica Bašić, Vicko Brlek, Neda Dolić, Nedjeljko Franceschi, Jenko Jeftimijades, Ivor Kuzmanić Zupan, Andrea Lešić, Lidija Miletić, Ivana Novak, Danijel Paparić, Neven Pupić-Bakrač, Marko Škorjanec, Mario Skroza, Nikica Strinović, Boris Verzon, Nikola Vuletić, Ivo
Italien	Abate, Massimiliano Abbate, Marco Affinita, Enrico Albani, Emidio Ambrosio, Salvatore Annicchiarico, Dario Antonioli, Giacomo Apollonio, Cristian Aprile, Giulio Aquilano, Donato Arena, Enrico Astelli, Gabriele Barraco, Francesco Basile, Giuseppe Basile, Marco Battista, Filomena Benvenuto, Salvatore Giovanni Bernadini, Stefano Biondo, Fortunato Bizzari, Simona Bizzarro, Federico Boccoli, Fabrizio Bongermino, Onofrio Bonsignore, Antonino Borghi, Andrea Bove, Gian Luigi Buccioli, Andrea Burlando, Michele Caforio, Cosimo Caiazzo, Luigia Calandrino, Salvatore Cambareri, Michelangelo Camicia, Ciro Cappelli, Salvatore Carafa, Simone Carini, Vito Carta, Sebastiano Castellano, Sergio Cau, Dario Cesareo, Michele Chionchio, Alessandro Cianci, Vincenzo Cignini, Innocenzo Clemente, Cosimo Colarossi, Mauro Colazzo, Massimiliano Colucciello, Roberto Comuzzi, Alberto Conte, Fabio Conte, Plinio Corallo, Domenico Cormio, Carlo Cortese, Raffaele Costanzo, Antonino Criscuolo, Enrico Croce, Aldo Cuciniello, Luigi Cuscela, Michele D'Acunto, Francesco D'Agostino, Gianluca D'Amato, Fabio Dammicco, Luigi D'Arrigo, Antonio De Crescenzo, Salvatore De Pinto, Giuseppe De Quarto, Enrico Del Monaco, Ettore D'Erchia, Alessandro De Santis, Antonio Di Benedetto, Luigi Di Domenico, Marco Di Donato, Eliana Di Matteo, Michele Di Santo, Giovanni Doria, Angelo D'Orsi, Francesco Paolo Errante, Domenico Esibini, Daniele Esposito, Francesco Esposito Robertino Fanizzi, Tommaso Fava, Antonello Ferioli, Debora Ferrara, Manfredo Fiore, Fabrizio Fiorentino, Giovanni Fogliano, Pasquale Folliero, Alessandro Francolino, Giuseppe Fuggetta, Pasquale Gallo, Antonio Gangemi, Roberto Francesco Genchi, Paolo Giannone, Giuseppe Claudio Giovannone, Vittorio Golizia, Pasquale Graziani, Walter Greco, Giuseppe Guida, Giuseppe Guido, Alessandro Guzzi, Davide Iemma, Oreste Isaia, Sergio L'Abbate, Giuseppe La Porta, Santi Alessandro Lambertucci, Alessandro Lanza, Alfredo Leto, Antonio Limetti, Fabio Lo Pinto, Nicola Loggia, Carlo Lombardi, Pasquale Longo, Pierino Paolo Luperto, Giuseppe Maggio, Giuseppe Magnolo, Lorenzo Giovanni Maio, Giuseppe Malaponti, Salvatore Francesco Mariotti, Massimiliano Marrello Luigi Martina, Francesco Martire, Antonio Mastrobattista, Giovanni Eligio Matera, Riccardo Messina, Gianluca Gabriele Minò, Alessandro Monaco, Paolo Morelli, Alessio Mostacci, Sergio Massimo Mugnaini, Dany Mule, Vincenzo Musella, Stefano Nacarlo, Amadeo Nardelli, Giuseppe Negro, Mirco Novaro, Giovanni Pagan, Francesco Palombella, Fabio Luigi Panconi, Federico Pantaleo, Cosimo Paoletti, Dario Paolillo, Francesco Patalano, Andrea Pepe, Angelo Pino, Filippo Pipino, Leonardo Piroddi, Paola Pisano, Paolo Piscopello, Luciano Pisino, Tommaso Poli, Mario Porru, Massimiliano Postiglione, Vito Praticò, Daniele Puca, Michele Puddinu, Fabrizio Puleo, Isidoro Quinci, Gianbattista Rallo, Tommaso Randis, Orazio Roberto Ravanelli, Marco Restuccia, Marco Romanazzi, Francesco Romanazzi, Valentina Ronca, Gianluca Rossano, Michele Russo, Aniello Sacco, Giuseppe Salce, Paolo Sarpi, Stefano Sassanelli, Michele Schiattino, Andrea Scuccimarri, Gianluca Sebastio, Luciano Siano, Gianluca Signanini, Claudio Silvia, Salvatore Siniscalchi, Francesco Soccorso, Alessandro Solidoro, Sergio Antonio Spagnuolo, Matteo Stramandino, Rosario Strazzulla, Francesco Sufrà, Emanuele Tersigni, Tonino Tesauro, Antonio Tescione, Francesco Tesone, Luca Tordoni, Maurizio Torrisi, Ivano Trapani, Salvatore Triolo, Alessandro Troiano, Primiano Tumbarello, Davide Tumminello, Salvatore Turiano, Giuseppe Uopi, Alessandro Vangelo, Pietro Vellucci, Alfredo Vero, Pietro Virdis, Antonio Vitali, Daniele Zaccaro, Giuseppe Saverio Zippo, Luigi
Cypern	Apostolou, Antri Avgousti, Antonis Christodoulou, Lakis Christoforou, Christiana Christou, Nikoletta Flori, Panayiota Fylaktou, Anthi Georgiou, Markella Heracleous, Andri Ioannou, Georgios Ioannou, Theodosis Karayiannis, Christos Konnaris, Kostas Korovesis, Christos Kyriacou, Kyriacos Kyriacou, Yiannos Manitara, Yiannis Michael, Michael Nicolaou Nicolas Pavlou George Prodromou, Pantelis Savvides, Andreas
Letland	Barsukovs, Vladislavs Brants, Jānis Brente, Elmārs Feldmane, Gundega Freimanis, Marks Gronska, Ieva Holštroms, Artūrs Junkurs, Andris Kalējs, Rūdolfs Kalņiņa, Ingūna Kaptelija, Liene Labzars, Māris Leja, Jānis Naumova, Daina Priediens, Ainārs Pūsilds, Aigars Putniņš, Raitis Smane Jolanta Štraubis, Valērijs Tīģeris, Ģirts Upmale, Sarmīte Vāsbergs, Janis Veide, Andris Veinbergs, Miks
Litauen	Balnis, Algirdas Dambrauskis, Tomas Jonaitis, Arūnas Kairyté, Lina Kazlauskas, Tomas Lendzbergas, Erlandas Vaitkus, Giedrius Zartun, Vitalij
Luxembourg	Ikke relevant
Ungarn	Ikke relevant
Malta	Abela, Claire Attard, Glen Attard, Godwin Baldacchino, Duncan Balzan, Gilbert Borg, Benjamin Borg, Jonathan Borg, Robert Cachia, Pierre Calleja, Martin Camilleri, Aldo Camilleri, Christopher Carabott, Paul Caruana, Raymond Caruana, Gary Caruana, Maria Christina Cassar, Gaetano Cassar Jonathan Cassar, Lucienne Cauchi, David Cuschieri, Roderick Farrugia, Omar Farrugia, Emanuel Fenech, Melvin Fenech, Paul Gatt, Glen Gatt, Joseph Gatt, Mervin Gatt, William Grima, Paul Micallef, Rundolf Muscat, Christian Muscat, Simon Musu, Matthew Piscopo, Christine Psaila, Kevin Psaila, Mark Anthony Sammut, Adem Sciberras, Christopher Sciberras, Norman Seguna, Marvin Tabone, Mark Vassallo, Benjamin Vella, Anthony Vella, Charlie Zahra, Dione
Nederlandene	Bakker, Jan Bastinaan, Robert W. Beij, Willem H. Boone, Jan Cees de Boer, Meindert de Mol, Gert Dieke, Richard Duinstra, Jacob Freke, Hans Kleczewski-Schoon, Anneke Kleinen, Tom H.J.T.T. Koenen, Gerard C.J. Kraaijenoord, Jaap Kramer, Willem Meijer, Cor Meijer, Willem Miedema, Anco Parlevliet, Koos J.D.L. Ros, Michel Schneider, Leendert van den Berg, Dirk van der Veer, Siemen Velt, Eddy Wijbenga, Arjan J. Wijkhuisen, Eddy Zegel, Gerrit Zevenbergen, Jan
Østrig	Ikke relevant
Polen	Augustynowicz, Mariusz Bartczak, Tomasz Belej, Konrad Chrostowski, Pawel Dębski, Jarosław Domachowski, Marian Górski, Marcin Jamioł, Waldemar Jóźwiak, Marek Kasperek, Stanisław Kołodziejczak, Michał Konefał, Szymon Korthals, Jakub Kościelny, Jarosław Kowalska, Justyna Kozłowski, Piotr Kucharski, Tadeusz Kunachowicz, Tomasz Letki, Paweł Lisiak, Agnieszka Litwin, Ireneusz Łukaszewicz, Paweł Łuczkiewicz, Tomasz Maciejewski, Maciej Mystek, Marcin Niewiadomski, Piotr Nowak, Włodzimierz Pankowski, Piotr Patyk, Konrad Prażanowski, Krystian Sikora, Marek Skibior, Sławomir Słowiński, Roman Smolarski, Łukasz Sokołowski, Paweł Stankiewicz, Marcin Szumicki, Tomasz Tomaszewski, Tomasz Trzepacz, Michał Wereszczyński, Leszek Wiliński, Adam Zacharzewski, Dawid Zięba, Marcin
Portugal	Albuquerque, José Brabo, Rui Canato, Francisco Cabeçadas, Paula Coelho, Alexandre Diogo, João Escudeiro, João Ferreira, Carlos Fonseca, Álvaro Matos, André Moura, Nuno Pedroso, Rui Quintans, Miguel Silva, António Miguel
Rumænien	Bârsan, Marilena Bucatos, Radu Chiriac, Marian Conțolencu, Radu Ghergișan, Cristinel George Larie, Gabriel Novac, Vasile Rusu, Laurenţiu Serștiuc, Mihai Dorin Țăranu, Sorin
Slovenien	Smoje, Robert Smoje, Vinko
Slovakiet	Ikke relevant
Finland	Heikkinen, Pertti Hiltunen, Jouni Koivisto, Kare Komulainen, Unto Koskinen, Aki Lähde, Jukka Leskinen, Jari Linder, Jukka Moilanen, Jouko Nousiainen, Kyösti Pyykönen, Pekka Ruotsalainen, Eeva Savola, Petri Sundqvist, Lars Suominen, Ari Suominen, Paavo Ulenius, Niklas Vanninen, Vesa
Sverige	Åberg, Christian Ahnlund, Jenny Almström, Petter Andersson, Karin Andersson, Per-Olof Andersson, Per-Olof Vidar Andersson, Roger Antonsson, Jan-Eric Bäckman, Johan Baltzer, Martin Bergman, Daniel Bjerner, Martin Borg, Calle Brännström, Lennart Cardell, Christina Carlsson, Christian Dagbro, Carina Englund, Raymond Erlandsson, Björn Falk, David Frejd, Maud Fristedt, David Göransson, Roger Hansson, Erling Hartman Bergqvist, Désirée Havh, Johan Hedman, Elin Hellberg, Stefan Hellqvist, Johan Holmer, Johanna Hortlund, David Höglund, Jan Jakobsson, Magnus Jansson, Anders Jeppsson, Tobias Johansson, Daniel Johansson, Klas Johansson, Thomas Jönsson, Dennis Joxelius, Paul Karlsson, Kent Kempe, Clas Kjällgren, Curt Koivula, Mikael Kurtsson, Morgan Laine, Sirpa Larsson, Mats Lilja, Filip Lindström, Jakob Lindved, Martin Lundh, Emelie Lundkvist, Mats Lundqvist, Annica Malmström, John Martini, Martin Mattson, Olof Montan, Anders Nilsson, Pierre Nilsson, Stefan Nyberg, Linda Näsman, Lars Olson, Magnus Olsson, Kenneth Olsson, Lars Penson, Lena Persson, Göran Persson, Mats Peterson, Jan Petterson, Joel Petterson, Johan Philipsson, Gunnar Piltonen, Janne Podsedkowski, Zenek Rendahl, Malin Reuterljung, Thomas Rinaldo, Joakim Rönnlund, Agneta Sjödin, Ronny Snäckerström, Leif Stålnacke, Erik Strandberg, Magnus Stührenberg, Björn Sundberg, Andreas Sundberg, Patrick Svärd, Lars-Erik Svensson, Rutger Svensson, Tony Timan, Hans Toresson, Martin Turesson, Andreas Uppman, Kerstin Werner, Lars Westerlund, Emma Westmark, Zineth Wilson, Pierre
Det Forenede Kongerige	Adamson, Gary Alexander, Stephen Anderson, Reid Ashby, Peter Bailey Roberta Barclay, Michael Barrow, Charlie Bell, Stuart Bennett, Neil Billing, Mark Billson, Carol Bland, Darren Bourne, Adam Bowers, Claire Boyce, Sean Broad, James Brough, Derek Bruce, John Caldwell, Mark Campbell, Colin Campbell, Iain Campbell, Jonathan Campbell, Murray Clark, Craig Cook, David Corner, Nigel Cowan, Christopher Craig, Ian Craig, Stephen Critchlow, Amy Croucher, Tim Crowe, Michael Cunningham, George Davis, Danielle Dawkins, Matthew Dawson, Liam Deadman, Ross Dewing, Will Dixon-Lack, Emma Douglas, Sean Draper, Peter Dunkerely, Sabrina Ebdy, Jim Eccles, David Ellison, Peter Elson, Carley Evans, David Farbridge, Joshua Faulds, Mike Fenwick, Peter Ferguson, Adam Ferguson, Simon Ferrari, Richard Filewod, Roger Fitzpatrick, DeeAnn Fletcher, Norman Fletcher, Paul Flint, Toby Fordham, Philip Ford-Keyte, Graham Foster, Pam Foy, Jacqueline Fraser, Uilleam Fullerton, Gareth Furniss, Sam Gibson, Philip Gillett, David Gooding, Colin Goodwin, Aaron Gough, Callum Graham, Chris Gray, Neil Gregor, Stuart Griffin, Stuart Griffiths, Greg Harradine, Sam Hamilton, Ian Harris, William Hay, David Hay, John Hazeldine, Oliver Henning, Alan Hepburn, Ian Hepburn, Jim Hepples, Stephen Hewitt, Richard Higgins, Frank Hill, Katie Holbrook, Joanna Howarth, Dan Hudson, John Hughes, Greta Irish, Rachel John, Barrie Johnson, Matthew Johnson, Paul Johnston, Steve Johnston, Isobel Kelly, Kevin Kemp, Gareth Laird, Iain Lander, Ben Law, Garry Legge, James Lindsay, Andrew Lister, Jane Livingston, Andrew Lockwood, Mark MacCallum, Archie MacEachan, Iain MacGregor, Duncan MacIver, Roderick MacLean, Paula MacLean, Robin Marshall, Phil Mason, Liam Mason, Rachel Mason, Roger Matheson, Louise McAlister, Gerald McBain, Billy McCaughan, Mark McComiskey, Stephen McCowan, Alisdair McCrindle, John McCubbin, Stuart McCusker, Simon McHardy, Adam McKay, Andrew McKenzie, Gregor McKeown, Nick McMillan, Robert McQuillan, David Merrilees, Kenny Milligan, David Mills, John Mitchell,Hugh Mitchell, John Morris, Chris Morrison, Donald Muir, James Mynard, Nick Nelson, Paul Newlands, Andrew O'Hare, Jonathon Owen, Gary Page, Chris Parr, Jonathan Pateman, Jason Paterson, Craig Paterson, Kelly Paton, Robert Perry, Andrew Phillips, Michael Pole Mark Poulding, Daniel Preece, David Pringle, Geoff Quinn, Barry Raine, Katherine Ray, Daniel Reeves, Adam Reid, Adam Reid, Ian Reid, Peter Rendall, Colin Renwick, Lee Rhodes, Glen Richardson, David Richens, Scott Riley, Joanne Roberts, Joel Roberts, Julian Robertson, Tom Robinson, Neil Routlege, Piers Rylah, Joshua Scarrf, David Sharp, Chris Skelton, Richard Skillen, Damien Smart, Barrie Smith, Don Smith, Matthew Smith, Pam Sooben, Jeremy Steele, Gordon Stipetic, John Strang, Nicol Stray, Sloyan Styles, Mario Sutton, Andrew Taylor, Mark Templeton, John Thain, Marc Thompson, Dan Thompson, Gerald Thompson, Luke Turnbull, James Turner, Alun Turner, Patrick Tyack, Paul Wardle, Daniel Ward, Daniel Ward, Mark Warren, John Watson, Stacey Watt, Barbara Watt, James Wellum, Neil Wensley, Phil Weychan, Paul Whelton, Karen Whitby, Phil White, Clare Wilkinson, Dave Williams, Carolyn Williams, Justin Wilson, Tom Windebank, James Wood, Ben Worsnop, Mark Wright, Nicholas Young, Ally Young, James Yuille, Derek
Europa-Kommissionen	Aláez Pons, Ester Casier, Maarten Goldmanis, Edgars Griffin, Robert Janiak, Katarzyna Janakakisz, Marta Jury, Justine Kelterbaum, Richard Lansley, Jon Libioulle, Jean-Marc Linkute, Ula Markovic, Laurent Mitrakis, Nikolaos Martins E Amorim, Sergio Luis Nordstrom Saba Pagliarani, Giuliano Peyronnet, Arnaud Rodriguez Alfaro, Sebastian Scalco, Silvia Schutyser Frederik Serna, Matthieu Skountis Vasileios Skrey, Hans Spezzani, Aronne Stulgis, Maris Van den Bossche, Koen Verborgh, Jacques Wolff, Gunnar
EU-Fiskerikontrolagenturet	Allen, Patrick Cederrand, Stephen Chapel, Vincent De Almeida Pires, Maria Teresa Del Hierro, Belén Del Zompo, Michele Dias Garçao, José Fulton, Grant Lesueur, Sylvain Mueller, Wolfgang Papaioannou, Themis Pinto, Pedro Quelch, Glenn Roobrouck, Christ Sorensen, Svend Spaniol, Petra Stewart, William Tahon, Sven

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 106

Dansk udgave	Retsforskrifter	58. årgang 24. april 2015

Indhold		I Lovgivningsmæssige retsakter	Side
		DIREKTIVER
	*	Rådets direktiv (EU) 2015/637 af 20. april 2015 om koordinations- og samarbejdsforanstaltninger for at lette konsulær beskyttelse af ikkerepræsenterede unionsborgere i tredjelande og om ophævelse af afgørelse 95/553/EF	1

	II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
	FORORDNINGER
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/638 af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1484/95 for så vidt angår fastsættelse af repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin	14
*	Kommissionens forordning (EU) 2015/639 af 23. april 2015 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår anvendelsen af siliciumdioxid (E 551) i polyethylenglycol podet på polyvinylalkohol (E 1209) ( 1 )	16
*	Kommissionens forordning (EU) 2015/640 af 23. april 2015 om supplerende luftdygtighedsspecifikationer for en given type operationer og om ændring af forordning (EU) nr. 965/2012	18
	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/641 af 23. april 2015 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	23
	AFGØRELSER
*	Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/642 af 15. april 2015 om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning EGF/2014/015 GR/Attika (Forlagsvirksomhed) fra Grækenland)	25
*	Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/643 af 15. april 2015 om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning EGF/2014/016 IE/Lufthansa Technik fra Irland)	27
*	Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/644 af 15. april 2015 om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning EGF/2014/018 GR/Attika (Radio- og TV-virksomhed) fra Grækenland)	29
*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/645 af 20. april 2015 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2015) 2496)	31
*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/646 af 23. april 2015 om bakteriekulturer, der har til formål at reducere fast organisk materiale, og som bringes i omsætning med henblik herpå, jf. artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 ( 1 )	79

KN-kode	Varebeskrivelse	Repræsentativ pris (EUR/100 kg)	Sikkerhed, jf. artikel 3 (EUR/100 kg)	Oprindelse (1)
0207 12 10	Høns (såkaldte 70 pct.-høns), frosne	135,5	0	AR
0207 12 90	Høns (såkaldte 65 pct.-høns), frosne	151,2	0	AR
0207 12 90	Høns (såkaldte 65 pct.-høns), frosne	165,1	0	BR
0207 14 10	Udskårne udbenede stykker af høns af arten Gallus domesticus, frosne	324,1	0	AR
		236,2	19	BR
		356,1	0	CL
		306,4	0	TH
0207 14 50	Bryst af høns, frosne	218,8	0	BR
0207 27 10	Udskårne udbenede stykker af kalkun, frosne	332,5	0	BR
0207 27 10	Udskårne udbenede stykker af kalkun, frosne	344,4	0	CL
0408 91 80	Æg uden skal, tørrede	381,1	0	AR
1602 32 11	Tilberedninger af høns af arten Gallus domesticus, ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt	279,4	2	BR

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	MA	91,2
	TN	464,3
	TR	94,0
	ZZ	216,5
0707 00 05	AL	59,9
	EG	191,6
	MA	176,1
	TR	125,6
	ZZ	138,3
0709 91 00	TR	209,1
0709 91 00	ZZ	209,1
0709 93 10	MA	123,9
	TR	144,8
	ZZ	134,4
0805 10 20	EG	46,8
	IL	60,8
	MA	64,3
	TN	55,7
	TR	70,3
	ZZ	59,6
0805 50 10	BO	97,3
	TR	68,6
	ZZ	83,0
0808 10 80	AR	87,8
	BR	94,0
	CL	148,8
	CN	83,8
	MK	30,8
	NZ	142,6
	US	244,3
	ZA	120,4
	ZZ	119,1
0808 30 90	AR	145,3
	CL	133,3
	CN	116,0
	ZA	125,4
	ZZ	130,0


	(1) EØS-relevant tekst