26.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 55/1

(1)

Tysklands ansøgning om registrering af betegnelsen »Weißlacker/Allgäuer Weißlacker« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør betegnelsen »Weißlacker/Allgäuer Weißlacker« registreres —

26.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 55/2

(1)

Det Europæiske Jernbaneagentur har i henhold til artikel 3, stk. 1, i Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 (2) gennemført en ændringshåndteringsprocedure for de tekniske dokumenter i nævnte forordnings bilag III. Det Europæiske Jernbaneagentur har følgelig den 6. december 2013 forelagt en henstilling om ajourføring af bilag III til forordning (EU) nr. 454/2011, så den henviser til de tekniske dokumenter, der er ajourført som foreskrevet i ændringshåndteringsproceduren.

(2)

Forordning (EU) nr. 454/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 29, stk. 1, i direktiv 2008/57/EF —

26.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 55/4

(1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 947/2014 (4) og (EU) nr. 948/2014 (5) åbnede for privat oplagring af henholdsvis smør og skummetmælkspulver i betragtning af den særligt vanskelige markedssituation, som navnlig skyldes den russiske regerings forbud mod import af mejeriprodukter fra EU til Rusland.

(2)

Disse ordninger for privat oplagring blev forlænget ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1337/2014 (6), som fastsætter, at ansøgninger om støtte kan indgives frem til den 28. februar 2015.

(3)

Priserne på smør og skummetmælkspulver i EU er fortsat ustabile.

(4)

Set i lyset af den aktuelle markedssituation er det hensigtsmæssigt at forlænge ordningen for støtte til privat oplagring af smør og skummetmælkspulver med syv måneder.

(5)

For at undgå en afbrydelse af muligheden for at indgive ansøgning under ordningerne bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

26.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 55/6

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

26.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 55/9

(1)

Den 2. september 2011 (dokument nr. 607650) anmeldte de islandske myndigheder af retssikkerhedsgrunde ændringerne i lov nr. 50/1988 om moms (momsloven) vedrørende datacenterbranchen i Island til Tilsynsmyndigheden. Ændringerne var allerede trådt i kraft på det tidspunkt, hvor de blev anmeldt til Tilsynsmyndigheden.

(2)

Ved brev af 21. december 2011 (dokument nr. 610293) informerede Tilsynsmyndigheden Island om, at den overvejede at udstede pålæg om suspension i henhold til protokol 3, del II, artikel 11, med hensyn til de anmeldte ændringer til momsloven og opfordrede de islandske myndigheder til at fremkomme med deres bemærkninger. De islandske myndigheder fremsendte efterfølgende deres bemærkninger og kommentarer (dokument nr. 622893, 632551 og 638241).

(3)

Ved brev af 16. juli 2012 (dokument nr. 640476) anmodede Tilsynsmyndigheden om yderligere oplysninger om momsændringerne og deres gennemførelse. De islandske myndigheder besvarede Tilsynsmyndighedens anmodning ved brev af 11. september 2012 (dokument nr. 646375). Den 5. december 2012 fremsendte de islandske myndigheder et brev, der sammenfattede deres holdning vedrørende momsreglerne for datacentre og import af servere (dokument nr. 655502) (2).

(4)

Tilsynsmyndigheden besluttede ved beslutning nr. 3/13/KOL af 16. januar 2013 at indlede den formelle undersøgelsesprocedure af visse ændringer til lov nr. 50/1988 om moms, der finder anvendelse på kunder i Islands datacentre (»beslutning nr. 3/13/KOL« eller »indledningsbeslutningen«).

(5)

Ved brev af 24. januar 2013 (dokument nr. 660815) underrettede de islandske myndigheder på forhånd Tilsynsmyndigheden om foreslåede ændringer til den islandske momslov. Formålet med ændringerne var at ophæve de bestemmelser, som foreløbigt ansås for at udgøre uforenelig støtte i Tilsynsmyndighedens indledningsbeslutning. Tilsynsmyndigheden meddelte ved brev af 7. februar 2013 (dokument nr. 661383) de islandske myndigheder, at de forhåndsanmeldte foranstaltninger efter Tilsynsmyndighedens foreløbige vurdering ikke udgjorde statsstøtte som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

(6)

Den 18. april 2013 offentliggjordes beslutning nr. 3/13/KOL i Den Europæiske Unions Tidende og i EØS-tillægget. Interesserede parter blev givet én måneds frist til at indsende deres bemærkninger til Tilsynsmyndighedens indledningsbeslutning. Tilsynsmyndigheden modtog bemærkninger fra én interesseret part, nemlig den norske IKT-branche (IKT Norge AS), ved e-mail af 27. maj 2013 (dokument nr. 678429) og brev af 15. august 2013 (dokument nr. 680377).

(7)

Ved brev af 15. august 2013 (dokument nr. 680433) fremsendte de islandske myndigheder endelig de oplysninger og præciseringer, der krævedes i beslutning nr. 3/13/KOL, og informerede formelt Tilsynsmyndigheden om de foranstaltninger, der var blevet truffet for at afskaffe de bestemmelser i momsloven, der foreløbigt blev anset for at udgøre uforenelig statsstøtte.

(8)

I beslutning nr. 3/13/KOL vurderede Tilsynsmyndigheden visse ændringer til den islandske momslov gældende for datacenterbranchen i Island. Ændringerne blev vedtaget af det islandske parlament i form af lov nr. 163/2010 af 18. december 2010 (»lov nr. 163/2010«), som trådte i kraft den 1. maj 2011. Der blev foretaget følgende ændringer til momsloven med ikrafttrædelsen af lov nr. 163/2010:

(9)

Beslutningen om at indlede en formel undersøgelse omfattede ikke den første foranstaltning og heller ikke den anden foranstaltning, eftersom den pågældende foranstaltning vedrørte blandede tjenesteydelser, som er uløseligt tilknyttet de elektronisk leverede tjenesteydelser. I denne sammenhæng refererer »tilknyttet« til tjenesteydelser, som er uadskillelige fra og naturligt forbundet med de elektronisk leverede tjenesteydelser, dvs. de kan ikke faktureres separat og er nødvendige for leveringen af de elektronisk leverede tjenesteydelser. Dette betyder, at tjenesteydelser, som faktureres separat og kan leveres isoleret, som f.eks. reparation, opbevaring, vedligeholdelse og konsulentarbejde, ikke kan betragtes som tilknyttede tjenesteydelser. Nedenfor anføres de foranstaltninger, der ikke er omfattet af beslutningen om at indlede en formel undersøgelse, kun for at forklare sammenhængen.

(10)

I henhold til den islandske momslovs artikel 1 »skal der betales merværdiafgift til statskassen af alle indenlandske transaktioner i alle led såvel som af importerede varer og tjenesteydelser som fastsat i nærværende lov«. Endvidere fastslår momslovens artikel 2: »Pligten til betaling af merværdiafgift gælder for alle varer […] og tjenesteydelser«. I henhold til artikel 3 er momspligtige personer »personer, der sælger eller leverer varer eller værdier i en professionel eller uafhængig kapacitet, eller som udfører et skattepligtigt arbejde eller en skattepligtig tjenesteydelse.«

(11)

I artikel 11 bestemmes: »En registreret parts afgiftspligtige omsætning omfatter alle salg eller leveringer af varer og værdier mod betaling så vel som solgt arbejde og solgte tjenesteydelser«. I medfør af momslovens artikel 12 er transaktioner, der involverer bestemte varer og tjenesteydelser, ikke indeholdt i den momspligtige omsætning.

(12)

Grundlaget for udregningen af merværdiafgiften (momsen) på import af varer er toldværdien af den afgiftspligtige vare, som fastsættes i henhold til bestemmelserne i toldloven nr. 88/2005 med senere ændringer. I momslovens artikel 36 specificeres bestemte undtagelser fra momspligten ved import, som f.eks. toldfrie varer, varer, som er undtaget i henhold til internationale aftaler, visse flyvemaskiner og skibe, kunstværker, skrevet materiale, der sendes uden betaling og ikke i forretningsmæssigt øjemed til videnskabelige institutioner, biblioteker og offentlige institutioner, og import af varer (undtagen alkohol- og tobaksprodukter) under en specificeret værdi.

(13)

Den nuværende moms i Island udgør 25,5 % undtagen for bestemte varer og tjenesteydelser, der er anført i momslovens artikel 14, stk. 2, for hvilke der gælder en nedsat afgift på 7 %.

(14)

De islandske myndigheder anmeldte af retssikkerhedsgrunde ændringer til momsloven i form af tre forskellige foranstaltninger, som allerede var blevet sat i værk i medfør af lov nr. 163/2010, artikel 4 og 12: 1) momsfritagelse for transaktioner vedrørende tjenesteydelser, der leveres elektronisk til udlændinge, 2) momsfritagelse for transaktioner vedrørende levering af blandede tjenesteydelser leveret af datacentre i Island til udlændinge og 3) momsfritagelse for udlændinges import af servere og lignende udstyr til brug i datacentre i Island (3).

(15)

I henhold til momslovens artikel 12, stk. 1,

»omfatter momspligtig omsætning ikke:

(16)

Den oprindelige liste over tjenesteydelser, der er omfattet af momslovens artikel 12, stk. 1, punkt 10, blev ændret, så følgende ikke medregnes til den afgiftspligtige omsætning (4):

(17)

Som resultat af disse ændringer kunne udenlandske kunder i datacentre købe elektronisk leverede tjenesteydelser i Island uden at betale islandsk moms (7).

(18)

Ved lov nr. 163/2010 ændredes også momslovens artikel 12, stk. 1, punkt 10, så blandede tjenesteydelser leveret af datacentre til kunder med hjemsted i udlandet blev fritaget for at skulle medregnes til den afgiftspligtige omsætning. Disse tjenesteydelser anses for at blive anvendt i udlandet, hvorfor de ikke skal pålægges islandsk moms.

(19)

De islandske myndigheder har forklaret, at blandede tjenesteydelser er naturligt og uadskilleligt forbundet med datacentres udførelse af elektronisk leverede tjenesteydelser, men ikke falder ind under denne betegnelse. Som eksempler nævnte de islandske myndigheder hosting, overvågning og køling af servere. I modsætning til begrebet »elektronisk leverede tjenesteydelser« er der imidlertid ingen klar definition i de gældende love, forordninger eller retningslinjer af begrebet »blandede tjenesteydelser« i momslovens artikel 12, stk. 1, punkt 10.

(20)

Momslovens nye artikel 42 A fastslår, at:

»[i]mport af servere og lignende udstyr fritages for moms på betingelse af, at ejerne er bosiddende i en anden medlemsstat af EØS eller EFTA eller på Færøerne og ikke har en permanent etablering i Island som omhandlet artikel 3, punkt 4, i lov nr. 90/2003 om indkomstskat. Lignende udstyr betyder udstyr, som udgør en integreret del af servernes funktionalitet og kun kan benyttes af den virkelige ejer af serveren.«

Det blev understreget, at denne bestemmelse ville blive underkastet revision to år efter ikrafttrædelsestidspunktet.

(21)

I henhold til denne bestemmelse blev udenlandske ejere af servere fritaget for betaling af moms på import af servere og lignende udstyr til Island, forudsat at alle følgende yderligere krav var opfyldt (8):

(22)

De islandske myndigheder forklarede, at »lignende udstyr«, der er nødvendigt for servernes funktion, blandt andet kan være computere, kabler og andre elektroniske apparater. I henhold til finansministeriets retningslinjer til tolddirektoratet af 29. juni 2011 (»retningslinjerne«) henhører servere under toldposition 8471 og lignende udstyr under toldposition 8517.

(23)

De islandske myndigheder præciserede, at ejerne af serverne kunne være store computervirksomheder, som selv producerer serverne, og mindre virksomheder, som beslutter at placere de servere, de har købt i udlandet, i Island. Derfor dækkede fritagelsen forskellige situationer. Endvidere forklarede de islandske myndigheder, at man sandsynligvis ville mene, at forretningsstedet (en såkaldt »permanent etablering« med den terminologi, der anvendes i lov om indkomstskat nr. 90/2003) for en kunde i et datacenter udstyret med faciliteter som kontorer, maskineri eller udstyr på islandsk territorium er Island (9). Efter de islandske myndigheders mening er det imidlertid kun driften af store virksomheder, der ville udgøre en »permanent etablering« og dermed udløse moms- og indkomstskattepligt i Island (10).

(24)

I henhold til de islandske myndigheder var formålet med ændringerne at sikre, at forretningsmiljøet for datacentre i Island med hensyn til behandlingen af moms var sammenligneligt med deres konkurrenters i EU. Endvidere var formålet at forbedre islandske datacentres konkurrencedygtighed og at fremme en ny anvendelse for Islands energiressourcer til opfyldelse af datacenterbranchens behov. I henhold til de islandske myndigheder er fritagelsen for moms på import af servere grundfæstet i det islandske momssystem, idet der i henhold til momslovens artikel 36, stk. 1, åbnes mulighed for at fritage bestemte importerede varer for moms. De islandske myndigheder gjorde også gældende, at de fleste (om ikke alle) sammenlignelige momssystemer har fritagelser fra deres anvendelsesområde baseret på økonomiske kendsgerninger og hensyn, og at man var i overensstemmelse med skattesystemets karakter og generelle struktur.

(25)

Tilsynsmyndigheden identificerede tre grupper af potentielle modtagere som følge af de anmeldte foranstaltninger:

(26)

Ændringerne af momsloven trådte i kraft den 1. maj 2011. De islandske myndigheder gav ingen indikationer med hensyn til varigheden af disse fritagelser. Artikel 42 A skulle imidlertid revideres to år efter ikrafttrædelsestidspunktet, dvs. i maj 2013.

(27)

I beslutning nr. 3/13/KOL vurderede Tilsynsmyndigheden foreløbigt, hvorvidt ovennævnte ændringer til Islands momslov udgjorde statsstøtte, og i så fald, hvorvidt støtten var forenelig med bestemmelserne om statsstøtte i EØS-aftalen.

(28)

Tilsynsmyndigheden konkluderede, at den første foranstaltning, dvs. momsfritagelse for udenlandske afgiftspligtige købere af elektronisk leverede tjenesteydelser fra Island, var i overensstemmelse med det generelle princip om afgiftsneutralitet i det islandske momssystem og i hele EØS-området. Derfor udgjorde det ikke statsstøtte som omhandlet i artikel 61, stk. 1, i EØS-aftalen (11). Det samme ansås endvidere for at gælde for de blandede tjenesteydelser, i den udstrækning disse kunne betragtes som værende uadskilleligt tilknyttede de elektronisk leverede tjenesteydelser.

(29)

I Tilsynsmyndighedens foreløbige vurdering fandt man imidlertid, at de to andre foranstaltninger indebar statsstøtte som omhandlet i artikel 61, stk. 1, i EØS-aftalen. I beslutning nr. 3/13/KOL anførtes følgende aspekter:

(30)

Endvidere konkluderede Tilsynsmyndigheden foreløbigt, at undtagelserne i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 2 eller 3, ikke fandt anvendelse på den pågældende støtte. Følgelig fulgte Tilsynsmyndigheden sin foreløbige vurdering og betvivlede, at momsfritagelsen for import af servere og lignende udstyr for udenlandske kunder til brug i islandske datacentre og momsfritagelsen for transaktioner omfattende blandede tjenesteydelser til udenlandske kunder i islandske datacentre kunne anses for forenelige med EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c).

(31)

Kort efter vedtagelsen af beslutning nr. 3/13/KOL informerede de islandske myndigheder Tilsynsmyndigheden om, at man havde til hensigt at forelægge et lovforslag til ophævelse af de bestemmelser, der foreløbigt blev anset for at omfatte uforenelig statsstøtte. Lovforslaget blev vedtaget af parlamentet den 13. marts 2013 og trådte straks i kraft, jf. lov nr. 24/2013. Den nye lov omfattede en generel ændring af momslovens artikel 43, stk. 3, som tilføjede udenlandske virksomheders import af varer til reglerne vedrørende refusion af moms til udenlandske virksomheder. I henhold til de islandske myndigheder er ændringen i overensstemmelse med momslovens generelle formål, som er, at den endelige afgift skal betales af slutkunden, der køber de pågældende varer eller tjenesteydelser.

(32)

I henhold til oplysninger fra tolddirektoratet vedrørende antallet af importer, der er omfattet af momsfritagelsen for import af servere i henhold til artikel 42 A i lov nr. 50/1988, har der kun været ét tilfælde af momsfritagelse. Det samlede momsbeløb i den pågældende sag var 990 445 ISK. Tolddirektoratet bekræftede også, at der ikke havde været andre fritagelser i henhold til ovennævnte bestemmelse (12).

(33)

Endvidere har de islandske myndigheder fremlagt oplysninger fra skattedirektoratet vedrørende det potentielle salg af blandede tjenesteydelser, som ikke er uløseligt tilknyttet de elektronisk leverede tjenesteydelser ved drift af datacentre, jf. lov nr. 163/2010, artikel 12, stk. 1, punkt 10. Følgende tabel viser den afgiftspligtige momsomsætning for de registrerede datacentervirksomheder i Island, dvs. de virksomheder. der er registreret som »atvinnugrein 63.11.0 Gagnavinnsla, hýsing og tengd starfsemi« (databehandling, hosting og beslægtede aktiviteter), fra Islands statistiske tjeneste for perioden 1. maj 2011 — 30. juni 2013 (13):

(34)

Ifølge de islandske myndigheder er størstedelen af momsomsætningen med momssats 0 % sandsynligvis almindelig eksport. De opgjorte tal i tabellen ovenfor afslører imidlertid ikke specifikt, hvilken del af momsomsætningen der evt. vedrører blandede tjenesteydelser.

(35)

Endelig understreger de islandske myndigheder, at de eventuelle støtteelementer, det drejer sig om, synes at være af en ubetydelig størrelse. I henhold til de islandske myndigheder synes kun én virksomhed at have nydt godt af bestemmelserne om momsfritagelse for importen af servere i momslovens nu ophævede artikel 42 A. De islandske myndigheder indrømmede, at det ikke kunne udelukkes, at nogle virksomheder kan have nydt godt af bestemmelserne i den nu ophævede del af artikel 12, stk. 1, punkt 10, om blandede tjenesteydelser. De islandske myndigheder er imidlertid af den opfattelse, at det ikke tjener noget nyttigt formål at foretage sig yderligere for at bekræfte eventuelle støtteelementer i medfør af den ophævede artikel 12 og den del af den ophævede artikel 4, litra b), som drejede sig om blandede tjenesteydelser, i lov 163/2010 på baggrund af de ubetydelige beløb, det drejer sig om, som påvist i tabellen ovenfor.

(36)

Tilsynsmyndigheden modtog bemærkninger fra en interesseret tredjepart, IKT Norge AS. IKT Norge bemærkede på vegne af den norske IKT-branche, at det ikke var korrekt at konkludere, at ikkehjemmehørende virksomheder blev givet økonomiske fordele i forhold til hjemmehørende virksomheder i Island med hensyn til fritagelsen for moms på import af servere. I henhold til IKT Norge er der heller ingen fordel med hensyn til momsfritagelse for datacentertjenester, når det drejer sig om kunder, der beskæftiger sig med afgiftspligtige aktiviteter. Når det drejer sig om kunder, der ikke beskæftiger sig med afgiftspligtige aktiviteter, mener IKT Norge, at den islandske lovændring muligvis indebærer en økonomisk fordel for kunder, som ikke er hjemmehørende i Island.

(37)

Ifølge IKT Norge sikrede lovændringen lige behandling af hjemmehørende og ikkehjemmehørende virksomheder og indførelsen af en sådan fritagelse var mere effektiv og bedre egnet end en tilbagebetalingsordning.

(38)

Ifølge IKT Norge sikrer den betingelse, at kun virksomheder, som driver en type forretning, der ville have berettiget dem til et skattefradrag i Island, såfremt de havde været hjemmehørende i Island, kan påberåbe sig fritagelsen, endvidere, at ikkehjemmehørende virksomheder aldrig opnår nogen besparelser i forhold til den samme type virksomhed med hjemsted i Island. Det er derfor ifølge IKT Norge vanskeligt at se, at ændringen medfører nogen økonomiske fordele for nogen af de påståede begunstigede.

(39)

Med hensyn til momsfritagelsen for levering af blandede tjenesteydelser til kunder i datacentre er IKT Norge enig med de islandske myndigheder i, at det er vanskeligt at opsplitte datacenterets tjenesteydelser og særskilt pålægge nogle af disse afgift. Med henblik på at opnå ens rammebetingelser for datacentre i alle lande ville det ifølge IKT Norge være mest fornuftigt at definere alle datacentertjenester som eksport med den deraf følgende forpligtelse for køberen til at betale moms af hele opkrævningen fra datacenteret.

(40)

Endelig burde det ifølge IKT Norge undersøges nærmere, hvordan køberen behandles i EU's medlemsstater. Såfremt den generelle regel her er således, at hele betalingen til det islandske datacenter er underlagt beskatning i det enkelte køberland, kan IKT Norge ikke se, at den islandske lovændring medfører nogen økonomisk gevinst for denne gruppe. Tværtimod vil momsfritagelsen i dette tilfælde være en betingelse for at undgå dobbeltbeskatning for disse kunder.

(41)

Artikel 61, stk. 1, i EØS-aftalen har følgende ordlyd:

»Bortset fra de i denne aftale hjemlede undtagelser er støtte, som ydes af EF-medlemsstater, EFTA-stater eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med denne aftale i det omfang, den påvirker samhandelen mellem de kontraherende parter.«

(42)

Dette indebærer, at en foranstaltning udgør statsstøtte efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, hvis følgende betingelser kumulativt er opfyldt: foranstaltningen i) ydes af staten eller med statsmidler, ii) giver en økonomisk fordel for modtageren, iii) er selektiv og iv) har en indvirkning på handelen mellem de kontraherende parter og kan fordreje konkurrencen (14).

(43)

I følgende afsnit vil der ud fra disse kriterier blive foretaget en vurdering af de ændringer til den islandske momslov, der i beslutning nr. 3/13/KOL foreløbigt blev anset for at udgøre uforenelig statsstøtte, dvs. i) udenlandske kunders momsfritagelse for import af servere og lignende udstyr til anvendelse i islandske datacentre og ii) momsfritagelsen for transaktioner omfattende blandede tjenesteydelser til udenlandske kunder i islandske datacentre, i det omfang disse ikke var uløseligt tilknyttet de elektronisk leverede tjenesteydelser, og derfor må anses for at blive leveret i Island.

(44)

Støtteforanstaltningen skal være iværksat af staten eller med statsmidler. En afgiftsfritagelse er ensbetydende med et tab af afgiftsprovenu, hvilket er det samme som at yde statslige midler (15). De foranstaltninger, der blev indført med ikrafttrædelsen af lov nr. 163/2010, betød et tab af provenu for den islandske stat i form af bortfald af momsindtægter.

(45)

For at foranstaltningen udgør statsstøtte efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, skal den give en virksomhed en økonomisk fordel. Virksomheder er retssubjekter, der udøver en økonomisk aktivitet, uanset deres juridiske status og den måde, hvorpå de er finansieret (16). Økonomiske aktiviteter er aktiviteter, der består i at udbyde varer eller tjenesteydelser på et marked (17).

(46)

Foranstaltningerne tildelte de direkte modtagere en fordel ved at fritage dem for omkostninger (fritagelse for moms på køb af tjenesteydelser og på import af servere), som normalt ville blive afholdt inden for deres budget.

(47)

Som bemærket i beslutning nr. 3/13/KOL er betaling af afgifter en driftsomkostning, der pådrages som et normalt led i en virksomheds økonomiske aktivitet, og som normalt bæres af virksomheden selv. En fritagelse for en afgift eller undladelse af at pålægge en sådan medfører en fordel for de berettigede virksomheder, fordi deres driftsomkostninger reduceres i sammenligning med andre virksomheder, der befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation.

(48)

Hvad angår tjenesteydelser, som anses for at være leveret i Island, skulle der have været krævet moms af sådanne tjenesteydelser af køberen, hvis der ikke havde foreligget en fritagelse. Ved ikke at pålægge moms, modtog køberne af blandede tjenesteydelser derfor i princippet en økonomisk fordel i form af en lavere købspris for de respektive tjenesteydelser.

(49)

Virksomheder fra andre EØS-lande og fra Færøerne, som importerer servere og lignende udstyr til Island til deres brug i islandske datacentre, fik en økonomisk fordel i form af lavere omkostninger for computerudstyr, der blev importeret til Island, som følge af fritagelsen for at betale islandsk moms som beskrevet ovenfor. Ved en normal forretningsgang ville der være blevet opkrævet moms af disse varer ved deres import til det islandske toldområde. Ejerne af sådanne servere og lignende udstyr, der er importeret til Island, fik derfor en økonomisk fordel i forhold til andre importører af varer.

(50)

Ved at fritage kunder i datacentre placeret i Island for moms, reduceredes kundernes omkostninger. Det blev derfor mere tiltrækkende for disse virksomheder at gøre forretninger med datacentre i Island.

(51)

For at udgøre statsstøtte som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61 skal foranstaltningen være selektiv, idet den skal begunstige »bestemte virksomheder eller bestemte produktioner«.

(52)

Vurderingen af selektiviteten kræver en stillingtagen til, om en national foranstaltning som led i en bestemt retlig ordning kan begunstige »bestemte virksomheder eller bestemte produktioner« i forhold til andre virksomheder, der under hensyntagen til formålet med den nævnte ordning befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation (18). Begrebet statsstøtte refererer ikke til foranstaltninger, som differentierer mellem virksomheder, og som umiddelbart er selektive, hvor den pågældende differentiering er en følge af arten eller opbygningen af den ordning, som differentieringen er en del af (19).

(53)

I det følgende vil Tilsynsmyndigheden bedømme, hvorvidt ændringerne udgør selektive foranstaltninger og i så fald, hvorvidt de falder inden for den islandske momsordnings logiske og generelle karakter.

(54)

Momsfritagelsen for blandede tjenesteydelser gavnede kun bestemte grupper af virksomheder, nemlig udenlandske kunder i datacentre placeret i Island.

(55)

Momsfritagelsen for import af servere til udenlandske kunders brug i Island begunstigede også en selektiv gruppe virksomheder. Den gjaldt kun for udenlandske virksomheder, som importerer deres egne servere til Island til brug i datacentre placeret i Island.

(56)

At antallet af virksomheder, der er berettigede til ydelser i henhold til en foranstaltning, er stort, eller at foranstaltningen gælder for en hel branche, er ikke tilstrækkeligt til at rejse tvivl om den pågældende foranstaltnings selektive natur og dermed til at udelukke dens klassificering som statsstøtte (20). At den pågældende foranstaltning styres af objektive kriterier for en horisontal anvendelse kan heller ikke drage dens selektive karakter i tvivl, eftersom dette kun kan tjene til at vise, at den pågældende støtte falder inden for rammerne af en støtteordning og ikke er individuel støtte (21).

(57)

Tilsynsmyndigheden er af den opfattelse, at alle virksomheder, som modtager tjenesteydelser i Island fra virksomheder placeret i Island, eller som importerer deres egne varer til brug i Island, er i den samme faktiske og retlige situation som de anførte virksomheder, som er begunstiget af de anmeldte momsændringer. Andre selskaber, der modtager tjenesteydelser fra islandske virksomheder eller importerer egne varer, som er nødvendige for at drive deres forretninger, er underlagt de generelt gældende momsregler. Tilsynsmyndigheden er af den opfattelse, at der ikke er noget grundlag for at konkludere, at de begunstigede virksomheder befandt sig i en anden faktisk og retlig situation end andre virksomheder, der er underlagt momslovgivningen i Island. Derfor konkluderer Tilsynsmyndigheden, at de anmeldte ændringer var selektive.

(58)

En specifik eller selektiv skattemæssig foranstaltning kan ikke desto mindre begrundes i afgiftssystemets logik (22). Foranstaltninger med den hensigt helt eller delvis at fritage virksomheder i en bestemt sektor fra de afgifter, der følger af den normale anvendelse af den generelle ordning, kan udgøre statsstøtte, såfremt der ikke er nogen begrundelse for fritagelsen i henhold til det generelle afgiftssystems logik og karakter (23). Tilsynsmyndigheden skal vurdere, hvorvidt forskelsbehandlingen af virksomheder med hensyn til fordele eller byrder som følge af de pågældende afgiftsmæssige foranstaltninger skyldes den gældende generelle ordnings karakter eller overordnede virkemåde. Hvor en sådan differentiering er baseret på andre formål end dem, der forfølges af den generelle ordning, vil den pågældende foranstaltning i princippet blive anset for at være selektiv.

(59)

Ifølge fast retspraksis er det op til den EFTA-stat, der har indført forskelsbehandling mellem virksomheder, at påvise, at dette er begrundet i det pågældende afgiftssystems karakter og generelle ordning (24). Tilsynsmyndigheden må derefter overveje, hvorvidt en ændring af afgiftsreglerne opfylder de formål, der er indbygget i selve afgiftssystemet, eller om den forfølger andre formål.

(60)

I henhold til oplysninger fra de islandske myndigheder var formålet med de anmeldte ændringer at bringe den islandske datacenterbranche op på et niveau, der er sammenligneligt med niveauet for datacenterbranchen i EU. Momsfritagelsen for blandede tjenesteydelser og momsfritagelsen for import af servere var beregnet til at tiltrække en mobil (og afgiftsfølsom) servicesektor til Island, nemlig datacenterbranchen.

(61)

Det er værd at bemærke, at den afgiftsmæssige referenceramme, inden for hvilken det skal undersøges, hvorvidt det forfulgte formål med de anmeldte ændringer falder inden for systemets generelle karakter og logik, er det islandske momssystem.

(62)

Som bemærket i beslutning nr. 3/13/KOL findes der ingen klar definition af blandede tjenesteydelser i islandsk lovgivning eller islandske forordninger eller retningslinjer. Betegnelsen »blandede tjenesteydelser« er åben for fortolkninger, og det kan ikke fastslås, at alle blandede tjenesteydelser, der leveres af islandske datacentre til udenlandske kunder, rent faktisk anvendes og forbruges i udlandet. Som eksempler på blandede tjenesteydelser har de islandske myndigheder nævnt hosting, overvågning og køling af servere. Andre tjenesteydelser, som entydigt leveres i Island og derfor under normale omstændigheder burde være pålagt moms, som f.eks. ydelser i forbindelse med vedligeholdelse og opbevaring, synes imidlertid også at være omfattet af betegnelsen blandede tjenesteydelser.

(63)

I den udstrækning, hvor de blandede tjenesteydelser er uadskillelige fra og naturligt forbundne med elektronisk leverede tjenesteydelser og anvendes og forbruges i udlandet, er de omfattet af de samme betragtninger med hensyn til afgiftsneutralitet som elektronisk leverede tjenesteydelser (25). Derfor er fritagelsen for moms på de blandede tjenesteydelser, der i denne forstand er »uløseligt tilknyttet« de islandske datacentres elektronisk leverede tjenesteydelser til udenlandske kunder, omfattet af momssystemets karakter og logik.

(64)

De islandske myndigheder har med hensyn til de blandede tjenesteydelser, som ikke kan anses for at blive anvendt og forbrugt i udlandet, gjort gældende, at de fleste sammenlignelige momssystemer indeholder visse regler for genstande og tjenesteydelser, som ikke er omfattet af den afgiftspligtige omsætning og derfor er fritaget for moms. Formålet med ændringerne var derfor at sikre, at forretningsmiljøet for datacentre i Island med hensyn til behandlingen af moms var sammenligneligt med deres konkurrenters i EU.

(65)

Tilsynsmyndigheden er af opfattelse, at det, at andre momssystemer åbner mulighed for visse fritagelser, ikke i sig selv retfærdiggør en fritagelse for moms i Island. Selv om formålet med foranstaltningen er at kompensere for ulemper, som den islandske datacenterbranche står over for, ville en sådan foranstaltning ikke under nogen omstændigheder kunne begrundes med, at den har til formål at korrigere fordrejninger af konkurrencen på EØS-markedet for datacenterydelser. Ifølge fast retspraksis kan det forhold, at en EØS-stat ved en ensidig foranstaltning søger at tilnærme konkurrenceforholdene inden for en bestemt sektor af økonomien til de forhold, der hersker andre steder i EØS, ikke fratage de pågældende foranstaltninger deres karakter af støtte (26). Hvorvidt en bestemt fritagelse falder inden for systemets logik, skal derfor først og fremmest vurderes i forhold til referenceafgiftssystemet, dvs. det islandske momssystem (27).

(66)

Det falder ikke inden for det islandske momssystems generelle karakter og logik at begunstige produktionen af islandske varer eller at forbedre konkurrenceforholdene for islandske virksomheder i forhold til deres konkurrenter med hjemsted andetsteds i EØS. Der er rent faktisk ingen bestemmelser i den islandske momslov, der er beregnet til at favorisere islandske tjenesteydelser eller varer i forhold til konkurrerende udenlandske tjenesteydelser eller varer. Eksterne politiske formål som f.eks. at forbedre konkurrencedygtigheden for den islandske datacenterindustri og at fremme en ny anvendelse af Islands energiressourcer, som ikke er en iboende del af referencesystemet, kan ikke benyttes til at retfærdiggøre fravigelser fra systemet (28).

(67)

Baseret på ovennævnte er Tilsynsmyndigheden af den opfattelse, at momsfritagelsen for de blandede tjenesteydelser, som kan adskilles fra og ikke er naturligt knyttet til elektronisk leverede tjenesteydelser, ikke kan betragtes som hørende til det islandske momssystems generelle karakter og logik.

(68)

Hvad angår importen af servere, har de islandske myndigheder gjort gældende, at momslovens artikel 36, stk. 1, åbner mulighed for at fritage bestemte importerede varer for moms, hvorfor momsfritagelser for importen af visse varer er iboende i momssystemet. Endvidere har de fremført, at de fleste momssystemer indeholder bestemmelser om visse fritagelser, som er baseret på økonomiske kendsgerninger og karakteren og den generelle struktur af det pågældende lands afgiftssystem.

(69)

Tilsynsmyndigheden er af den opfattelse, at de fritagelser, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, (kunstværker importeret af ophavsmanden, specifikke litterære arbejder, redningskøretøjer, toldfrie varer etc.,) er meget begrænsede og ikke nødvendigvis knyttet til udøvelse af en økonomisk aktivitet. Derimod vil de virksomheder, som vil nyde godt af momsfritagelsen for import af servere, importere deres servere som en integreret del af deres økonomiske aktiviteter. Som tidligere bemærket er hovedreglen i den islandske momslov, at økonomiske aktiviteter skal være underlagt afgift, og at der skal betales moms til statskassen af alle indenlandske transaktioner på alle trin såvel som af importerede varer og tjenesteydelser (29). De islandske myndigheder her ikke peget på nogen eksempler på lignende sektorspecifikke fritagelser i den islandske momslov for at retfærdiggøre ændringerne.

(70)

De islandske myndigheder har endvidere påberåbt sig et princip, ifølge hvilket overførslen af varer, der udelukkende overføres med henblik på at yde en service og uden at skifte ejere, udgør en del af tjenesteydelsen og derfor ikke beskattes separat med hensyn til moms. De islandske myndigheder har imidlertid hverken forklaret det juridiske grundlag for dette princip eller, hvorfor det var nødvendigt at vedtage en særlig bestemmelse om momsfritagelse for import af servere og lignende udstyr, hvis en sådan import under alle omstændigheder ville falde ind under dette princip.

(71)

Tilsynsmyndigheden kan ikke se, at fritagelsen for at betale moms på import af servere og momsfritagelsen for blandede tjenesteydelser udgør en anvendelse af en generel ordning, der er speciel for det islandske momssystems karakter og overordnede struktur. Tværtimod synes ændringerne at være blevet vedtaget med det økonomiske og politiske formål (30) at bevæge udenlandske virksomheder til at købe datacentertjenesteydelser i Island og dermed forbedre konkurrencedygtigheden for den islandske datacenterbranche (31). Disse betragtninger indgår efter Tilsynsmyndighedens opfattelse ikke i et forbrugerbeskatningssystems logik og generelle karakter (32).

(72)

De islandske myndigheder hævder, at de pågældende forholdsregler er tænkt som et forsøg på at tilpasse det islandske momssystem til momssystemerne i EU's medlemsstater med henblik at skabe et konkurrencemiljø for den hjemlige datacenterbranche svarende til det, der findes inden for EU. I beslutning 3/13/KOL opfordrede Tilsynsmyndigheden de islandske myndigheder til at fremlægge mere tungtvejende oplysninger, der ikke blot understøtter deres udsagn om, at de nye momsændringer afspejler momssystemerne i EU's medlemsstater, men vigtigere, at ændringerne er i overensstemmelse med logikken i det islandske momssystem. De islandske myndigheder har imidlertid ikke gjort nogen bemærkninger gældende og er ikke fremkommet med yderligere oplysninger i denne forbindelse.

(73)

I lyset af ovennævnte er Tilsynsmyndigheden af den opfattelse, at momsfritagelsen for import af servere og momsfritagelsen for blandede tjenesteydelser ikke falder ind under logikken og den generelle karakter af det islandske momssystem.

(74)

Endelig skal foranstaltningen for at blive betragtet som statsstøtte efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, kunne fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen mellem de kontraherende parter i EØS-aftalen.

(75)

Ifølge fast retspraksis anses den omstændighed, at en foranstaltning styrker en virksomheds stilling i forhold til andre virksomheder, der konkurrerer i samhandelen inden for EØS, for at være tilstrækkeligt til at konkludere, at foranstaltningen vil kunne påvirke samhandelen mellem de kontraherende parter og fordreje konkurrencen mellem virksomheder etableret i andre EØS-lande (33).

(76)

De to her omhandlede foranstaltninger var rettet imod virksomheder med hjemsted uden for Island, herunder i EØS. De ville nyde godt af foranstaltningerne, såfremt de købte tjenesteydelser fra islandske datacentre. Islandske datacentre er imidlertid i konkurrence med operatører af lignende tjenester i EØS. Foranstaltningerne blev endvidere bevidst indført som et middel til at tiltrække kunder fra EØS og andre lande som købere til datacentertjenester i Island. Eftersom disse kunder er virksomheder, der opererer i konkurrence med andre virksomheder i deres respektive sektorer i hele EØS, var foranstaltningerne derfor egnede til at påvirke handelen mellem EØS-aftalens kontraherende parter og fordreje konkurrencen i hele EØS.

(77)

Under hensyn til ovenstående betragtninger konkluderer Tilsynsmyndigheden, at den pågældende foranstaltning, dvs. momsfritagelsen for udenlandske kunders import af servere og lignende udstyr til brug i de islandske datacentre og momsfritagelsen for transaktioner i forbindelse med datacentre undtagen for tjenesteydelser, der er »naturligt og uløseligt tilknyttet« elektronisk leverede tjenesteydelser, udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 61, stk. 1, i EØS-aftalen. Under de ovenfor nævnte omstændigheder er det derfor nødvendigt at overveje, om foranstaltningen kan anses for at være forenelig med EØS-aftalens funktion.

(78)

I henhold til protokol 3, del I, artikel 1, stk. 3, skal »EFTA-Tilsynsmyndigheden underrettes så betids om enhver påtænkt indførelse eller ændring af støtteforanstaltninger, at den kan fremsætte sine bemærkninger hertil. […] Den pågældende stat må ikke gennemføre de påtænkte foranstaltninger, før den nævnte procedure har ført til endelig beslutning«.

(79)

De islandske myndigheder anmeldte ikke støtteforanstaltningerne til Tilsynsmyndigheden i tilstrækkelig god tid inden gennemførelsen af dem den 1. maj 2011. Endvidere satte de islandske myndigheder disse foranstaltninger i kraft, inden Tilsynsmyndigheden var kommet frem til en endelig beslutning. Tilsynsmyndigheden konkluderer derfor, at de islandske myndigheder ikke har opfyldt deres forpligtelser i henhold til protokol 3, del I, artikel 1, stk. 3. Enhver tildeling af støtte er derfor ulovlig.

(80)

De islandske myndigheder har ikke gjort nogen argumenter gældende gående ud på, at statsstøtten i momsforanstaltningen som specificeret ovenfor kunne betragtes som forenelig statsstøtte.

(81)

Støtteforanstaltninger omfattet af EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, er generelt uforenelige med EØS-aftalens funktion, medmindre de kommer i betragtning som undtagelser i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 2 eller 3.

(82)

En undtagelse i henhold til artikel 61, stk. 2, kan ikke komme på tale med hensyn til den støtte, der her er tale om, og den er ikke beregnet til at opnå nogen af de mål, der er anført i denne bestemmelse. Heller ikke EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a), eller artikel 61, stk. 3, litra b), finder anvendelse i den forhåndenværende sag. Endvidere har Tilsynsmyndigheden ikke modtaget nogen oplysninger, der viser, at støttemodtagerne er hjemmehørende i en region, som kan modtage regionsstøtte som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c). Heller ikke undtagelsen i henhold til EØS-aftalens artikel 59, stk. 2, finder anvendelse i nærværende sag.

(83)

På grundlag af ovenstående konkluderer Tilsynsmyndigheden, at momsfritagelsen for udenlandske kunders import af servere og lignende udstyr til brug i islandske datacentre og momsfritagelsen for transaktioner, der omfatter blandede tjenesteydelser til udenlandske kunder i islandske datacentre, for så vidt disse tjenesteydelser ikke er uadskillelige fra og naturligt tilknyttet de elektronisk leverede tjenesteydelser, ikke er berettigede i henhold til bestemmelserne om statsstøtte i EØS-aftalen.

(84)

Støttemodtagerne kan påberåbe sig de grundlæggende retsprincipper om berettigede forventninger og retssikkerhed med henblik på at anfægte en anmodning om tilbagebetaling af den ulovligt tildelte statsstøtte. Disse principper finder imidlertid kun anvendelse under ekstraordinære omstændigheder, og en virksomhed kan ikke normalt nære berettigede forventninger om, at støtten er lovlig, medmindre den er blevet ydet i overensstemmelse med proceduren for anmeldelse af støtten til Tilsynsmyndigheden (eller Europa-Kommissionen for EU-lande) (34). Dette er et princip, der er blevet bekræftet af Domstolen som følger: »I en situation som den i hovedsagen foreliggende kan tilstedeværelsen af en ekstraordinær omstændighed ikke gøres gældende i forhold til retssikkerhedsprincippet, idet Domstolen allerede i det væsentlige har fastslået, at så længe Kommissionen ikke har vedtaget en beslutning om godkendelse, … har støttemodtageren ikke vished med hensyn til lovligheden af støtten, hvorfor hverken princippet om beskyttelse af den berettigede forventning eller retssikkerhedsprincippet kan påberåbes.« (35)

(85)

I princippet har Domstolens retspraksis fastslået, at det ikke er muligt at påberåbe sig en berettiget forventning om, at støtte er lovlig, medmindre den pågældende støtte er blevet givet i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i protokol 3, del I, artikel 1, stk. 3 (36), idet det bemærkes, at en omhyggelig forretningsmand normalt skulle være i stand til at afgøre, om denne procedure er blevet fulgt (37).

(86)

Ikke desto mindre har Domstolen også accepteret, at en modtager af statsstøtte, der blev givet ulovligt, fordi den ikke var blevet anmeldt, under exceptionelle omstændigheder kan henholde sig til berettigede forventninger om, at støtten var lovlig, med henblik på at modsætte sig tilbagebetaling (38). Domstolen har truffet afgørelse om, at et retssubjekt kan henholde sig til princippet om beskyttelse af berettigede forventninger, hvor en EF-instans har givet det anledning til at nære berettigede forventninger (39). Tilsynsmyndigheden har ikke gjort dette, og Tilsynsmyndighedens beslutninger om underkendelse af selektive økonomiske støtteforanstaltninger burde bestemt have gjort det klart, at momsforanstaltninger, som favoriserer bestemte virksomheder eller grupper af virksomheder, skal anmeldes til Tilsynsmyndigheden (40).

(87)

I lyset af ovennævnte vil Tilsynsmyndigheden ikke acceptere argumenter vedrørende retssikkerhed eller berettigede forventninger som begrundede i denne sag ud fra domstolens praksis og det brede anvendelsesområde for artikel 61 (i EØS-aftalen) og 107 (TEUF). Konklusionen, at de momsforanstaltninger, der var under undersøgelse, kunne indebære statsstøtte, kunne til enhver tid tydeligt forudses.

(88)

Da støtten blev ydet uden at være anmeldt til Tilsynsmyndigheden, er der tale om ulovlig støtte som omhandlet i artikel 1, litra f), i del II af protokol 3 til tilsyns- om domstolsaftalen. Det følger af artikel 14 i del II i protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen, at Tilsynsmyndigheden skal beslutte, at ulovlig støtte, som er uforenelig med reglerne for statsstøtte i henhold til EØS-aftalen, skal tilbagebetales af modtagerne.

(89)

Tilsynsmyndighederne er af den opfattelse, at der i nærværende sag ikke er nogen generelle principper, der forhindrer tilbagebetaling. I henhold til retspraksis er ophævelse af ulovlig støtte ved hjælp af tilbagebetaling den logiske konsekvens af en afgørelse om, at støtten ikke er lovlig. Følgelig kan tilbagebetaling af statsstøtte, der er ydet ulovligt, med henblik på at genoprette den tidligere eksisterende situation i princippet ikke betragtes som uforholdsmæssig i forhold til målsætningerne i EØS-aftalen med hensyn til statsstøtte.

(90)

Ved at tilbagebetale støtten mister modtagerne den fordel, de har nydt i forhold til deres konkurrenter på markedet, og situationen forud for udbetalingen af støtten er genoprettet (41). Det følger også af denne funktion af tilbagebetaling af støtten, at Tilsynsmyndigheden generelt, undtagen under ganske særlige omstændigheder, ikke vil overskride grænserne for sit skøn, såfremt den forlanger, at den pågældende EFTA-stat kræver det ulovligt ydede støttebeløb tilbagebetalt, eftersom dette kun genopretter den tidligere situation (42). I betragtning af den obligatoriske karakter af Tilsynsmyndighedens tilsyn med statsstøtte i henhold til protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen kan virksomheder, der har modtaget støtte, endvidere principielt ikke nære berettigede forventninger om, at støtten er lovlig, medmindre den er blevet ydet i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i bestemmelserne i den pågældende protokol (43). Der ses ikke at være nogen ekstraordinære omstændigheder i nærværende sag, som kunne have givet støttemodtagerne berettigede forventninger.

(91)

Tilbagebetalingen af uretmæssigt ydet statsstøtte bør omfatte renter og renters rente i henhold til artikel 14, stk. 2, i del II i protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen og artikel 9 og 11 i Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 195/04/KOL af 14. juli 2004 (44).

(92)

De islandske myndigheder har indtil videre fremlagt begrænsede oplysninger om de ydede støttebeløb i henhold til ændringerne i lov nr. 163/2010. Endvidere har de ikke fremlagt tilstrækkelige oplysninger om antallet og identiteten af dem, der evt. har været begunstiget af disse foranstaltninger. De islandske myndigheder opfordres hermed til at fremlægge detaljerede og nøjagtige oplysninger om det ydede støttebeløb og støttemodtagerne.

(93)

På grundlag af ovennævnte betragtninger konkluderer Tilsynsmyndigheden, at de islandske myndigheder har indført den omhandlede støtteordning ulovligt i strid med artikel 1, stk. 3, del I i protokol 3.

(94)

Den ydede statsstøtte i henhold til bestemmelserne i lov nr. 163/2010, dvs. momsfritagelsen for udenlandske kunders import af servere og lignende udstyr til anvendelse i islandske datacentre og momsfritagelse for blandede tjenesteydelser til udenlandske kunder i islandske datacentre, i det omfang disse ikke var uløseligt tilknyttet de elektronisk leverede tjenesteydelser, er ikke forenelig med EØS-aftalens funktion af de grunde, der er fremført ovenfor, og skal tilbagebetales med virkning fra den dato, den blev ydet —