ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 11

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

58. årgang
17. januar 2015


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter ( 1 )

1

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/62 af 10. oktober 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgraden ( 1 )

37

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/63 af 21. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordninger

44

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/64 af 16. januar 2015 om 224. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen

65

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/65 af 16. januar 2015 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

68

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/66 af 16. januar 2015 om fastsættelse af den fordelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er omfattet af importlicensansøgninger indgivet fra den 1. til den 7. januar 2015 inden for rammerne af de toldkontingenter for hvidløg, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 341/2007

70

 

 

AFGØRELSER

 

*

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2015/67 (EUCAP Sahel Mali/1/2015) af 14. januar 2015 om forlængelse af mandatet for missionschefen for Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali)

72

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

17.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 11/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/61

af 10. oktober 2014

om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 460, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I den tidlige »likviditetsfase« i finanskrisen, som begyndte i 2007, oplevede mange kreditinstitutter trods et tilstrækkeligt kapitalniveau store vanskeligheder, fordi de ikke havde forvaltet deres likviditetsrisiko fornuftigt. Nogle kreditinstitutter blev i for høj grad afhængige af kortsigtet finansiering, som hurtigt tørrede ud, da krisen startede. Disse kreditinstitutter blev derfor sårbare over for likviditetsefterspørgsel, fordi de ikke havde tilstrækkelige likvide aktiver til at imødekomme efterspørgslen efter midler (udgående pengestrømme) i den stressede periode. Kreditinstitutterne blev derfor tvunget til at realisere aktiver i et brandudsalg, som startede en selvforstærkende nedadgående prisspiral og mangel på tillid i markedet, hvilket igen udløste en solvenskrise. I sidste ende blev mange kreditinstitutter i for høj grad afhængige af likviditet fra centralbankerne og måtte reddes ved at få indskudt massive offentlige midler. Det var derfor indlysende, at det var nødvendigt at udvikle et detaljeret likviditetsdækningskrav med det formål at undgå denne risiko ved at gøre kreditinstitutterne mindre afhængige af kortsigtet finansiering og likviditet fra centralbankerne og mere modstandsdygtige over for pludselige likviditetschok.

(2)

Artikel 412, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 indfører et likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter formuleret i generelle vendinger som en forpligtelse til at besidde »likvide aktiver, hvis samlede størrelse dækker udgående pengestrømme minus indgående pengestrømme i stresssituationer«. I henhold til artikel 460 i forordning (EU) nr. 575/2013 tillægges Kommissionen beføjelser til at præcisere kapitaldækningskravet, og under hvilke omstændigheder de kompetente myndigheder skal pålægge kreditinstitutter specifikke niveauer for ind- og udgående pengestrømme for at tage højde for de specifikke risici, som de er eksponeret mod. I overensstemmelse med betragtning 101 i forordning (EU) nr. 575/2013 bør reglerne svare til den likviditetsdækningsgrad, der er fastsat i de endelige internationale regler om måling af, standarder for og overvågning af likviditetsrisikoen fra Baselkomitéen for Banktilsyn (»BCBS«), under hensyntagen til de særlige EU-forhold og nationale forhold. Indtil likviditetsdækningskravet er fuldt ud gennemført fra den 1. januar 2018, bør medlemsstaterne kunne anvende et likviditetsdækningskrav på op til 100 % for kreditinstitutter i overensstemmelse med den nationale lovgivning.

(3)

I overensstemmelse med BCBS's likviditetsstandarder bør der vedtages regler for at definere likviditetsdækningskravet som forholdet mellem et kreditinstituts buffer af »likvide aktiver« og dets »udgående nettopengestrømme« over en stressperiode på 30 kalenderdage. »Udgående nettopengestrømme« bør beregnes ved at trække kreditinstituttets indgående pengestrømme fra dets udgående pengestrømme. Likviditetsdækningsgraden bør udtrykkes i procent og fastsættes til mindst 100 %, når det er fuldt ud gennemført, hvilket viser, at et kreditinstitut har tilstrækkelige likvide aktiver til at opfylde de udgående nettopengestrømme i en stressperiode på 30 dage. I denne periode bør kreditinstituttet hurtigt kunne konvertere sine likvide aktiver til kontanter uden at skulle gøre brug af centralbankernes likviditet eller offentlige midler, hvilket kan medføre, at dets likviditetsdækning midlertidigt falder til under 100 %. Sker dette, eller forventes dette at ske på et givet tidspunkt, bør kreditinstitutterne opfylde de specifikke krav i artikel 414 i forordning (EU) nr. 575/2013, så de rettidigt kan genoprette deres likviditetsdækningsgrad til minimumsniveauet.

(4)

Kun aktiver, der frit kan overdrages, og som hurtigt kan konverteres til kontanter på det private marked inden for en kort tidshorisont og uden betydelige værditab, bør defineres som »likvide aktiver«, for så vidt angår kreditinstitutternes likviditetsbuffere. I overensstemmelse med sjette del i forordning (EU) nr. 575/2013 og BCBS' klassificering af likvide aktiver bør der i reglerne skelnes mellem aktiver med særdeles stor likviditet og særdeles høj kreditkvalitet eller aktiver på niveau 1 og aktiver med stor likviditet og høj kreditkvalitet eller aktiver på niveau 2. Sidstnævnte bør underinddeles i aktiver på niveau 2A og 2B. Kreditinstitutter bør besidde en tilstrækkeligt diversificeret buffer af likvide aktiver under hensyntagen til deres relative likviditet og kreditkvalitet. Alle niveauer og underniveauer bør derfor være underlagt specifikke krav om haircuts og tærskler for den generelle buffer, og der bør, hvor det er relevant, stilles forskellige krav til niveauer og underniveauer og til kategorier af likvide aktiver på samme niveau eller underniveau, som bør være mere stringente, jo lavere deres likviditetsklassificering er.

(5)

Der bør gælde visse generelle og operationelle krav for likvide aktiver for at sikre, at de kan konverteres til kontanter inden for en kort tidshorisont, under forbehold af visse undtagelser for bestemte aktiver på niveau 1, hvor dette er relevant. Af disse krav bør det fremgå, at likvide aktiver bør være fri for salgshæmmende hindringer, bør være lette at værdiansætte og bør være noteret på anerkendte børser eller kunne handles på aktive salgs- eller genkøbsmarkeder. De bør ligeledes sikre, at kreditinstituttets likviditetsstyringsfunktion til enhver tid har adgang til og kontrol med dets likvide aktiver, og at de aktiver, der udgør likviditetsbufferen, er tilstrækkeligt diversificerede. Diversificering er vigtigt for at sikre, at kreditinstituttets evne til hurtigt at realisere likvide aktiver uden et betydeligt værditab ikke sættes over styr af de aktiver, som er sårbare over for den fælles risikofaktor. Kreditinstitutterne bør ligeledes skulle sikre, at der er overensstemmelse mellem valutadenomineringen af deres likvide aktiver og deres udgående nettopengestrømme, så et for stort valutamismatch ikke forhindrer dem i at anvende deres likviditetsbuffer til at imødekomme udgående pengestrømme i en bestemt valuta i en stressperiode.

(6)

I overensstemmelse med henstillingerne fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i dennes rapport af 20. december 2013, udarbejdet i henhold til artikel 509, stk. 3 og 5, i forordning (EU) nr. 575/2013, bør alle typer obligationer, som er udstedt eller garanteret af medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, samt de, der er udstedt eller garanteret af overnationale institutter, gives niveau 1-status. Som bemærket af EBA er der stærke tilsynsmæssige argumenter for ikke at skelne mellem forskellige medlemsstater, da udelukkelsen af visse statsobligationer fra niveau 1 ville give incitamenter til at investere i andre statsobligationer i Unionen, hvilket ville medføre fragmentering af det indre marked og øge risikoen for en gensidig afsmittende virkning i en krise mellem kreditinstitutter og deres stater (»forbindelsen mellem banker og stat«). Hvad angår tredjelande, bør der gives niveau 1-status til eksponeringer mod centralbanker og stater, som tildeles en risikovægt på 0 % i henhold til kreditrisikoreglerne i tredje del, afsnit II, i forordning (EU) nr. 575/2013, som fastsat i BCBS-standarden. Eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder bør kun tildeles niveau 1-status, såfremt de behandles som eksponeringer mod deres centralregering, og sidstnævnte har en risikovægt på 0 % i overensstemmelse med de samme kreditrisikoregler. Samme status bør tildeles eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer med en risikovægt på 0 %. I lyset af den særdeles store likviditet og den særdeles høje kreditkvalitet for disse aktiver, bør kreditinstitutterne have lov til at besidde dem i deres buffere uden begrænsning, og de bør ikke underlægges et haircut eller et diversificeringskrav.

(7)

Aktiver udstedt af kreditinstitutter bør generelt ikke medtages som likvide aktiver, men bankaktiver, som understøttes af medlemsstaternes regeringer, såsom støttelån og statsejede långivere samt private bankaktiver med en udtrykkelig statsgaranti, bør gives niveau 1-behandling. Sidstnævnte er et levn fra finanskrisen, som bør udfases, og det er dermed kun bankaktiver med statsgaranti, der ydes eller forpligtes inden den 30. juni 2014, der bør anerkendes som likvide aktiver. Tilsvarende bør højt prioriterede obligationer udstedt af visse bestemte formueforvaltningsagenturer i visse medlemsstater behandles som aktiver på niveau 1 og være underlagt samme krav som eksponeringer mod centralregeringen i deres respektive medlemsstat, men kun med tidsbegrænset virkning.

(8)

Dækkede obligationer er gældsinstrumenter, der udstedes af kreditinstitutter og sikres ved en sikkerhedspulje af aktiver, der typisk består af realkreditlån eller offentlig gæld, som investoren har et privilegeret krav til i tilfælde af misligholdelse. Den sikkerhed, der stilles for dem, og visse andre sikringsegenskaber som f.eks. kravet om, at udstederen skal erstatte misligholdte aktiver i sikkerhedspuljen og opretholde sikkerhedspuljen til en værdi, der overstiger obligationernes pålydende værdi (»aktivdækningskravet«), har bidraget til at gøre dækkede obligationer til rentebærende instrumenter med en relativt lav risiko, som spiller en vigtig rolle på de fleste medlemsstaters realkreditmarkeder. I visse medlemsstater overtiger udstedelsen af dækkede obligationer puljen af udestående statsobligationer. Visse dækkede obligationer på kreditkvalitetstrin 1 udviste navnlig fremragende likviditetsresultater i perioden fra 1. januar 2008 til 30. juni 2012, som EBA analyserede i sin rapport. Ikke desto mindre henstillede EBA til at behandle disse dækkede obligationer som aktiver på niveau 2A for at ensrette dem med BCBS's standarder. Men i lyset af ovennævnte overvejelser om deres kreditkvalitet, likviditetsresultater og rolle på Unionens finansieringsmarkeder er det hensigtsmæssigt at behandle disse dækkede obligationer på kreditkvalitetstrin 1 som aktiver på niveau 1. For at undgå for store koncentrationsrisici og til forskel fra andre aktiver på niveau 1 bør beholdningen af dækkede obligationer på kreditkvalitetstrin 1 i likviditetsbufferen være underlagt et loft på 70 % af den overordnede buffer, et haircut på minimum 7 % og diversifikationskravet.

(9)

Dækkede obligationer på kreditkvalitetstrin 2 bør medtages som aktiver på niveau 2A og være underlagt samme loft (40 %) og haircut (15 %), som gælder andre likvide aktiver på dette niveau. Dette kan begrundes i de tilgængelige markedsdata, som viser, at dækkede obligationer på kreditkvalitetstrin 2 udviste en større likviditet end andre sammenlignelige aktiver på niveau 2A og 2B såsom værdipapirer med sikkerhed i boliglån (»RMBS'er«) på kreditkvalitetstrin 1. Hvis disse dækkede obligationer kan indgå i likviditetsbufferen, vil det endvidere bidrage til at diversificere puljen af tilgængelige aktiver i bufferen og forebygge unødig forskelsbehandling eller en »cliff effect« mellem dem og dækkede obligationer på kreditkvalitetstrin 1. Det skal imidlertid bemærkes, at en betydelig del af disse dækkede obligationer blev kreditkvalitetstrin 2 som følge af nedjusteringen af ratingen for centralregeringen i den medlemsstat, hvor udstederen var etableret. Dette afspejlede det landeloft, som typisk indgår i vurderingsbureauernes metoder, og som bestemmer, at finansielle instrumenter ikke må tildeles en rating over et vist niveau i forhold til deres respektive statsgældskreditvurdering. Landelofterne betød, at dækkede obligationer udstedt i disse medlemsstater blev udelukket fra at nå kreditkvalitetstrin 1, uanset deres kreditkvalitet, hvilket reducerede deres likviditet i forhold til dækkede obligationer af tilsvarende kvalitet i medlemsstater, som ikke blev nedjusteret. Finansieringsmarkederne i Unionen er som følge heraf blevet voldsomt fragmenterede, hvilket understreger behovet for at finde et egnet alternativ til eksterne kreditvurderinger som et af kriterierne ved tilsynsmæssig regulering, når det drejer sig om at klassificere likviditets- og kreditrisiko for dækkede obligationer og andre aktivkategorier. I henhold til artikel 39b, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1060/2009 (2) om kreditvurderingsbureauer skal Kommission senest den 31. december 2015 forelægge en rapport om alternative redskaber til kreditvurderinger med henblik på at fjerne alle henvisninger til kreditvurderinger i EU-retten i reguleringsøjemed senest den 1. januar 2020.

(10)

Hvad angår værdipapirer af asset-backed-typen (»ABS'er«), henstillede EBA i overensstemmelse med sine empiriske resultater og BCBS's standard, at det kun var RMBS'er på kreditkvalitetstrin 1, der kunne medtages som aktiver på niveau 2B med et haircut på 25 %. Det er ligeledes relevant at afvige fra denne henstilling og udvide niveau 2B-medtagelsen til at omfatte visse ABS'er med sikkerhed i andre aktiver. En længere række anerkendte underkategorier af aktiver ville medføre øget diversificering i likviditetsbufferen og fremme finansieringen af realøkonomien. Eftersom foreliggende markedsdata peger på en lav korrelation mellem ABS'er og andre likvide aktiver som statsobligationer, vil forbindelsen mellem banker og stat desuden blive svækket, og fragmenteringen på det indre marked mindskes. Derudover er det dokumenteret, at investorerne har en tendens til at hamstre ABS'er af høj kvalitet med kort vægtet gennemsnitlig levetid og store forudbetalinger i finansielt ustabile perioder, eftersom disse hurtigt kan konverteres til kontanter og udgør en sikker kilde til likviditet. Dette gælder navnlig ABS'er med sikkerhed i lån og leasingaftaler vedrørende finansiering af motorkøretøjer (»billåns-ABS'er«), som viste en prisvolatilitet og et gennemsnitligt kreditspænd svarende til RMBS'er i perioden 2007-2012. Visse dele af forbrugerkredit-ABS'er, såsom kreditkort, viste også et forholdsmæssigt pænt likviditetsniveau. Og endelig kan det bidrage til den økonomiske vækst at tillade ABS'er med sikkerhed i realøkonomiske aktiver såsom de ovenfor nævnte og lån til SMV'er, eftersom dette ville sende et positivt signal til investorerne i forhold til disse aktiver. Der bør derfor indføres passende regler, som medtager ABS'er med sikkerhed i ikke blot boliglån, men også billån, forbrugerkredit- og SMV-lån samt aktiver på niveau 2B. For at bevare likviditetsbufferens integritet og funktionalitet bør deres anerkendelse afhænge af visse krav om høj kvalitet, som stemmer overens med de kriterier, der skal anvendes på enkle, gennemsigtige og standardiserede securitiseringer i anden lovgivning om den finansielle sektor. Navnlig for RMBS'er bør kravene om høj kvalitet omfatte overholdelse af visse grænser for belåningsgrad eller størrelsen af lån i forhold til indkomst, men disse grænser bør ikke anvendes på RMBS'er udstedt før det tidspunkt, fra hvilket likviditetsdækningskravet finder anvendelse. For at tage højde for den knap så høje likviditet i ABS'er med sikkerhed i forbrugerkredit- og SMV-lån i forhold til RMBS'er og ABS'er med sikkerhed i billån, bør førstnævnte være underlagt et større haircut (35 %). Alle ABS'er bør ligesom andre aktiver på niveau 2B være underlagt det overordnede loft på 15 % for likviditetsbufferen samt diversifikationskravet.

(11)

Reglerne vedrørende klassifikation, krav, lofter og haircuts for de resterende aktiver på niveau 2A og 2B bør ligge tæt op ad henstillingerne fra BCBS og EBA. Aktier og andele i kollektive investeringsordninger (»CIU'er«) bør derimod behandles som likvide aktiver på samme niveau og i samme kategori som de aktiver, der ligger til grund for den kollektive ordning.

(12)

I forbindelse med fastsættelsen af likviditetsdækningsgraden er det ligeledes hensigtsmæssigt at tage højde for den centrale forvaltning af likviditeten i samarbejdsnetværk og institutsikringsordninger, hvor det centrale institut eller det centrale organ spiller en rolle svarende til en centralbank, fordi medlemmerne af netværket eller ordningen typisk ikke har direkte adgang til sidstnævnte. De relevante regler bør derfor som likvide aktiver medtage anfordringsindskud, som medlemmerne af netværket eller ordningen foretager i det centrale institut, samt anden likviditetsfinansiering, som er tilgængelig for disse fra det centrale institut. Indskud, som ikke anerkendes som likvide aktiver, bør kunne gøre brug af præferencesatserne for udgående pengestrømme, som anvendes til transaktionsrelaterede indskud.

(13)

Satsen for udgående pengestrømme for stabile detailindskud bør fastsættes til en standardsats på 5 %, men der bør anvendes en præferencesats for udgående pengestrømme på 3 % for alle kreditinstitutter, der er medlemmer af en indskudsgarantiordning i en medlemsstat, der opfylder strenge kriterier. For det første bør der tages hensyn til medlemsstaternes gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU (3) om indskudsgarantiordninger. For det andet bør ordningen i en medlemsstat opfylde specifikke krav vedrørende tilbagebetalingsperioden, forhåndsfinansiering og adgang til supplerende finansielle midler i tilfælde af et stort træk på reserverne. Endelig bør præferencesatsen på 3 % anvendes under forbehold af Kommissionens godkendelse, som kun bør gives, såfremt Kommissionen finder det godtgjort, at medlemsstatens indskudsgarantiordning opfylder ovennævnte kriterier, og der ikke gør sig nogen tvingende hensyn gældende angående det indre markeds funktion med hensyn til detailindskud. Under alle omstændigheder bør præferencesatsen på 3 % for stabile detailindskud ikke være gældende før den 1. januar 2019.

(14)

Kreditinstitutterne bør kunne identificere andre detailindskud med højere afviklingssatser. De relevante regler baseret på EBA's retningslinjer om detailindskud med forskellige udgående pengestrømme bør indeholde kriterierne for at identificere de pågældende detailindskud på grundlag af deres specifikke egenskaber, nemlig størrelsen af det samlede indskud, indskuddets art, rentesatsen, sandsynligheden for, at indskuddet hæves, og om indskyderen er hjemmehørende eller ikkehjemmehørende.

(15)

Man bør ikke gå ud fra, at kreditinstitutter altid vil få likviditetsstøtte fra andre institutter tilhørende samme koncern eller samme institutsikringsordning, hvis de får vanskeligheder med at opfylde deres betalingsforpligtelser. Hvis der imidlertid ikke gives nogen undtagelse fra anvendelsen af likviditetsdækningsgraden på individuelt niveau i overensstemmelse med artikel 8 eller 10 i forordning (EU) nr. 575/2013, bør pengestrømmene mellem to kreditinstitutter tilhørende samme koncern eller samme institutsikringsordning i princippet have symmetriske satser for ind- og udgående pengestrømme for at undgå at miste likviditet på det indre marked, forudsat at den nødvendige sikring er indført, og kun med forhåndsgodkendelse fra den involverede kompetente myndighed. En sådan præferencebehandling bør kun gives til pengestrømme på tværs af grænserne på grundlag af yderligere objektive kriterier, herunder en lav likviditetsrisikoprofil hos likviditetsstilleren og modtageren.

(16)

For at forhindre, at kreditinstitutter udelukkende anvender forventede indgående pengestrømme til at opfylde deres likviditetsdækningsgrad, og ligeledes for at sikre en minimumsbeholdning af likvide aktiver, bør de indgående pengestrømme, som de udgående pengestrømme kan modregnes i, højst udgøre 75 % af de samlede forventede udgående pengestrømme. Under hensyntagen til de specialiserede forretningsmodeller, der findes, bør der imidlertid tillades visse undtagelser fra dette loft, enten helt eller delvist, for at opfylde proportionalitetsprincippet og under forbehold af de kompetente myndigheders forhåndsgodkendelse. Dette kan f.eks. være en undtagelse for pengestrømme i koncern- og institutinterne sikringsordninger og kreditinstitutter, der har specialiseret sig i pass-through-realkreditlån eller i leasing og factoring. Derudover bør kreditinstitutter, der har specialiseret sig i finansiering af køb af motorkøretøjer eller i forbrugerkreditlån, kunne anvende et højere loft på 90 %. Disse undtagelser bør være tilgængelige på individuelt niveau såvel som på koncernniveau, men kun såfremt visse kriterier er opfyldt.

(17)

Likviditetsdækningsgraden bør gælde kreditinstitutter på både individuelt niveau og koncernniveau, medmindre de kompetente myndigheder anvender en undtagelse på individuelt niveau i overensstemmelse med artikel 8 eller 10 i forordning (EU) nr. 575/2013. Ved konsolidering af datterselskaber i tredjelande bør der tages behørigt højde for de likviditetsdækningskrav, der gælder i disse lande. Konsolideringsreglerne i Unionen bør således ikke give likvide aktiver eller udgående eller indgående pengestrømme i tredjelandes datterselskaber en mere favorabel behandling end den, der følger af de pågældende tredjelandes nationale lovgivning.

(18)

I overensstemmelse med artikel 508, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 skal Kommissionen senest den 31. december 2015 aflægge rapport til lovgiverne om, hvorvidt og hvordan likviditetsdækningskravet i sjette del skal finde anvendelse for investeringsselskaber. Indtil denne bestemmelse finder anvendelse, bør investeringsselskaberne fortsat være underlagt medlemsstaternes nationale lovgivning om likviditetsdækningskravet. Investeringsselskaber bør imidlertid være underlagt likviditetsdækningsgraden i denne forordning på et konsolideret grundlag, hvis de indgår i en bankkoncern.

(19)

Kreditinstitutter har indberetningspligt over for deres kompetente myndigheder med hensyn til likviditetsdækningskravet som præciseret i denne forordning i overensstemmelse med artikel 415 i forordning (EU) nr. 575/2013.

(20)

For at give kreditinstitutterne tilstrækkelig tid til at opfylde det detaljerede likviditetsdækningskrav fuldt ud, bør det indfases i overensstemmelse med tidsplanen i artikel 460, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, idet det starter på mindst 60 % fra den 1. oktober 2015 og stiger til 100 % den 1. januar 2018 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

LIKVIDITETSDÆKNINGSGRADEN

Artikel 1

Genstand

Denne forordning indeholder regler, der præciserer likviditetsdækningskravet i henhold til artikel 412, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse på kreditinstitutter, der er underlagt tilsyn i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (4).

2.   Kreditinstitutterne skal overholde denne forordning på individuelt niveau i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013. De kompetente myndigheder kan helt eller delvist give undtagelse fra anvendelsen af denne forordning på individuelt niveau i forhold til et kreditinstitut i overensstemmelse med artikel 8 og 10 i forordning (EU) nr. 575/2013, forudsat at de deri fastlagte betingelser er opfyldt.

3.   Hvis en koncern omfatter et eller flere kreditinstitutter, anvender moderinstituttet i Unionen, det institut, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab i Unionen, eller det institut, der kontrolleres af et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, forpligtelserne i denne forordning på konsolideret grundlag i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 og samtlige følgende bestemmelser:

a)

tredjelandsaktiver, der opfylder kravene i afsnit II, og som besiddes af et datterselskab i et tredjeland, medtages ikke som likvide aktiver i forbindelse med konsolidering, hvis de ikke anerkendes som likvide aktiver i henhold til den nationale lovgivning i det tredjeland, der fastsætter likviditetsdækningskravet

b)

udgående pengestrømme i et datterselskab i et tredjeland, der er underlagt den nationale lovgivning i det tredjeland, der fastsætter likviditetsdækningskravet til en højere procentsats end den, der er anført i afsnit III, skal konsolideres i overensstemmelse med de højere satser, der er angivet i tredjelandets nationale lovgivning

c)

indgående pengestrømme i et datterselskab i et tredjeland, der er underlagt den nationale lovgivning i det tredjeland, der fastsætter likviditetsdækningskravet til en lavere procentsats end den, der er anført i afsnit III, skal konsolideres i overensstemmelse med de lavere satser, der er angivet i tredjelandets nationale lovgivning

d)

investeringsselskaber i koncernen er underlagt artikel 4 i denne forordning på konsolideret grundlag og artikel 412 i forordning (EU) nr. 575/2013 i forhold til definitionen af likvide aktiver samt ud- og indgående pengestrømme på både individuelt og konsolideret niveau. Uanset dette litra er investeringsselskaber fortsat underlagt det detaljerede likviditetsdækningskrav for investeringsselskaber som fastlagt i medlemsstaternes nationale lovgivning, indtil likviditetsdækningskravet er præciseret i overensstemmelse med artikel 508 i forordning (EU) nr. 575/2013

e)

på konsolideret niveau medtages de indgående pengestrømme fra et specialiseret kreditinstitut som omhandlet i artikel 33, stk. 3 og 4, kun i det omfang, de ikke overstiger de udgående pengestrømme fra det samme selskab.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »aktiver på niveau 1«: aktiver med særdeles stor likviditet og særdeles høj kreditkvalitet, jf. artikel 416, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 575/2013

2)   »aktiver på niveau 2«: aktiver med stor likviditet og høj kreditkvalitet, jf. artikel 416, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 575/2013. Aktiver på niveau 2 underopdeles endvidere i aktiver på niveau 2A og 2B i overensstemmelse med afsnit II, kapitel 2, i denne forordning

3)   »likviditetsbuffer«: de likvide aktiver, som et kreditinstitut er i besiddelse af i overensstemmelse med afsnit II i denne forordning

4)   »indberetningsvaluta«: den valuta, som likviditetsposterne, jf. afsnit II og III i sjette del af forordning (EU) nr. 575/2013, skal indberettes i til den kompetente myndighed i overensstemmelse med forordningens artikel 415, stk. 1

5)   »aktivdækningskrav«: aktiver i forhold til forpligtelser fastsat vedrørende kreditforbedring i tilknytning til dækkede obligationer i en medlemsstats eller et tredjelands nationale lovgivning

6)   »SMV'er«: mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (5)

7)   »udgående nettopengestrømme«: det beløb, som fremkommer ved at trække et kreditinstituts indgående pengestrømme fra dets udgående pengestrømme i overensstemmelse med afsnit III i denne forordning

8)   »detailindskud«: en forpligtelse over for en fysisk person eller en SMV, hvis SMV'en hører til detaileksponeringsklassen efter standardmetoden eller IRB-metoden for kreditrisiko, eller en forpligtelse over for en virksomhed, der er omfattet af behandlingen i artikel 153, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, og hvis de samlede indskud fra alle sådanne SMV'er eller virksomheder på koncernbasis ikke overstiger 1 mio. EUR

9)   »finansiel kunde«: en kunde, der udøver en eller flere af de aktiviteter, der er anført i bilag I til direktiv 2013/36/EU, som hovedaktivitet, eller er et af følgende:

a)

et kreditinstitut

b)

et investeringsselskab

c)

et finansieringsinstitut

d)

en securitiseringsenhed med særligt formål (»SSPE«)

e)

en kollektiv investeringsordning (»CIU«)

f)

en investeringsordning af den ikkeåbne type

g)

et forsikringsselskab

h)

et genforsikringsselskab

i)

et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab

10)   »personligt investeringsselskab« (»PIC«): et selskab eller en trust, hvis ejer eller begunstigede ejer er en fysisk person eller en gruppe af tæt forbundne fysiske personer, som er oprettet udelukkende med det formål at forvalte ejernes formue, og som ikke udøver andre kommercielle, industrielle eller professionelle aktiviteter. Det personlige investeringsselskab kan bl.a. have til formål at udøve supplerende aktiviteter såsom at adskille ejernes aktiver fra erhvervsaktiver, lette overdragelse af aktiver i en familie eller forhindre, at aktiverne deles op efter et familiemedlems død, forudsat at disse er omfattet af det primære formål med forvaltningen af ejernes formue

11)   »stress«: en pludselig opstået eller alvorlig forringelse af et kreditinstituts solvens eller likviditet som følge af ændrede markedsforhold eller idiosynkratiske faktorer, der kan medføre en væsentlig risiko for, at kreditinstituttet ikke kan opfylde sine forpligtelser i takt med, at de forfalder, inden for de næste 30 kalenderdage

12)   »margenlån«: alle lån med sikkerhed, der ydes til kunder med det formål at indtage gearede handelspositioner.

Artikel 4

Likviditetsdækningsgraden

1.   Det detaljerede likviditetsdækningskrav i overensstemmelse med artikel 412, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 er lig med forholdet mellem et kreditinstituts likviditetsbuffer og dets udgående nettopengestrømme over en stressperiode på 30 kalenderdage og udtrykkes i procent. Kreditinstitutter beregner deres likviditetsdækningsgrad i overensstemmelse med følgende formel:

Formula

2.   Kreditinstitutter skal have en likviditetsdækningsgrad på mindst 100 %.

3.   Uanset stk. 2 kan kreditinstitutter omsætte deres likvide aktiver til penge til at dække deres udgående nettopengestrømme i stressperioder, selv om denne anvendelse af de likvide aktiver kan medføre, at deres likviditetsdækningsgrad falder til under 100 % i sådanne perioder.

4.   Hvis et kreditinstituts likviditetsdækningsgrad på et hvilket som helst tidspunkt er faldet eller med rimelighed kan forventes at falde til under 100 %, finder kravet i artikel 414 i forordning (EU) nr. 575/2013 anvendelse. Indtil likviditetsdækningsgraden er genoprettet til det i stk. 2 omhandlede niveau, skal kreditinstituttet indberette likviditetsdækningsgraden til den kompetente myndighed i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 (6).

5.   Kreditinstitutter beregner og overvåger deres likviditetsdækningsgrad i indberetningsvalutaen og i hver af de valutaer, som er underlagt separat indberetning i overensstemmelse med artikel 415, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, samt for forpligtelser i indberetningsvalutaen. Kreditinstitutter indberetter likviditetsdækningsgraden til deres kompetente myndighed i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014.

Artikel 5

Stressscenarier, for så vidt angår likviditetsdækningsgraden

Nedenstående scenarier kan anses for indikatorer på omstændigheder, hvor et kreditinstitut kan betragtes som værende i en stresssituation:

a)

udtræk af en væsentlig del af dets detailindskud

b)

et delvist eller fuldstændigt tab af usikret engrosfinansieringskapacitet, herunder engrosindskud og andre kilder til eventualfinansiering såsom modtagne bevilgede eller ikkebevilgede likviditets- eller kreditrammer

c)

et delvist eller fuldstændigt tab af sikret kortsigtet finansiering

d)

voksende udgående pengestrømme som følge af en nedjustering af kreditvurderingen med op til tre trin

e)

øget markedsvolatilitet, der påvirker værdien eller kvaliteten af sikkerhedsstillelsen eller skaber yderligere behov for sikkerhedsstillelse

f)

ikkeplanlagte træk på likviditets- og kreditfaciliteter

g)

potentiel forpligtelse til at tilbagekøbe gæld eller indfri ikkekontraktmæssige forpligtelser.

AFSNIT II

LIKVIDITETSBUFFEREN

KAPITEL 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 6

Sammensætningen af likviditetsbufferen

For at blive anerkendt til at indgå i kreditinstituttets likviditetsbuffer skal de likvide aktiver opfylde samtlige følgende krav:

a)

de generelle krav i artikel 7

b)

de operationelle krav i artikel 8

c)

de respektive kriterier for at blive klassificeret som aktiver på niveau 1 eller 2 i overensstemmelse med kapitel 2.

Artikel 7

Generelle krav til likvide aktiver

1.   For at blive anerkendt som likvide aktiver skal et kreditinstituts aktiver opfylde kravene i stk. 2-6.

2.   Aktiver skal være en ubehæftet ejendom, rettighed, ret eller interesse, som besiddes af kreditinstituttet. I denne henseende anses et aktiv for at være ubehæftet, hvis kreditinstituttet ikke er underlagt juridiske, kontraktmæssige, reguleringsmæssige eller andre begrænsninger, der forhindrer det i at realisere, sælge, overføre, overdrage eller generelt afhænde sådanne aktiver gennem direkte aftaler om salg eller genkøbsaftaler inden for de næste 30 kalenderdage. Følgende aktiver anses for at være ubehæftede:

a)

aktiver i puljen, som umiddelbart er tilgængelige som sikkerhedsstillelse ved optagelse af yderligere finansiering inden for bevilgede, men endnu ikke finansierede kreditrammer, som er tilgængelige for kreditinstituttet. Dette omfatter aktiver, som kreditinstituttet har placeret hos det centrale institut i et samarbejdsnetværk eller en institutsikringsordning. Kreditinstitutter skal antage, at aktiverne i puljen er behæftede i stigende likviditetsorden på grundlag af likviditetsklassifikationen i kapitel 2, begyndende med aktiver, som ikke er anerkendt til at indgå i likviditetsbufferen

b)

aktiver, som kreditinstituttet har modtaget som sikkerhed til begrænsning af kreditrisici i omvendte genkøbs- eller værdipapirfinansieringstransaktioner, og som kreditinstituttet kan afhænde.

3.   Aktiverne må ikke være udstedt af kreditinstituttet selv, dets moderselskab, medmindre dette er en offentlig enhed, som ikke er et kreditinstitut, dets datterselskaber eller andre datterselskaber i moderselskabet eller af en securitiseringsenhed med særligt formål (SSPE), som kreditinstituttet er tæt knyttet til.

4.   Aktiverne må ikke være udstedt af en af følgende:

a)

et andet kreditinstitut, medmindre udstederen er en offentlig enhed, jf. artikel 10, stk. 1, litra c), og artikel 11, stk. 1, litra a) og b), aktivet er en dækket obligation, jf. artikel 10, stk. 1, litra f), og artikel 11, stk. 1, litra c) og d), eller aktivet tilhører den i artikel 10, stk. 1, litra e), beskrevne kategori

b)

et investeringsselskab

c)

et forsikringsselskab

d)

et genforsikringsselskab

e)

et finansielt holdingselskab

f)

et blandet finansielt holdingselskab

g)

en anden enhed, der udøver en eller flere af de i bilag I til direktiv 2013/36/EU nævnte aktiviteter. For så vidt angår denne artikel, anses SSPE'er ikke for at være omfattet af dette litra.

5.   Det skal være muligt at fastsætte værdien af aktiverne på grundlag af bredt formidlede og lettilgængelige markedspriser. I mangel af markedsbaserede priser skal det være muligt at fastsætte værdien af aktiverne på grundlag af en formel, der er nem at beregne, og som anvender offentligt tilgængeligt input og ikke i væsentlig grad afhænger af stærke antagelser.

6.   Aktiverne skal være noteret på en anerkendt børs eller skal kunne handles gennem direkte aftaler om salg eller simple genkøbstransaktioner eller generelt anerkendte genkøbsmarkeder. Disse kriterier vurderes separat for hvert marked. Et aktiv, der optages til handel på en organiseret markedsplads, som ikke er en anerkendt børs, enten i en medlemsstat eller et tredjeland, anses kun for at være likvidt, hvis markedspladsen udgør et aktivt og stort marked for direkte salg af aktiver. Kreditinstituttet skal som minimum tage hensyn til følgende kriterier for at vurdere, om en markedsplads udgør et aktivt og stort marked, for så vidt angår denne bestemmelse:

a)

historisk dokumentation for markedets bredde og dybde i form af lave kursspænd, et stort transaktionsvolumen og et stort og diversificeret antal markedsdeltagere

b)

en robust markedsinfrastruktur.

7.   Kravene i stk. 5 og 6 finder ikke anvendelse på:

a)

sedler og mønter, jf. artikel 10, stk. 1, litra a)

b)

eksponeringer mod centralbanker, jf. artikel 10, stk. 1, litra b) og d), og artikel 11, stk. 1, litra b)

c)

den bevilgede likviditetsfacilitet med begrænset anvendelse, jf. artikel 12, stk. 1, litra d)

d)

indskud og anden finansiering i samarbejdsnetværk og institutsikringsordninger, jf. artikel 16.

Artikel 8

Operationelle krav

1.   Kreditinstitutter skal indføre politikker og begrænsninger for at sikre, at beholdningen af de likvide aktiver, der udgør deres likviditetsbuffer, til enhver tid forbliver tilstrækkeligt diversificeret. Kreditinstitutter skal derfor tage hensyn til omfanget af diversificeringen mellem de forskellige kategorier af likvide aktiver og inden for samme kategori af likvide aktiver, jf. dette afsnits kapitel 2, samt andre relevante diversifikationsfaktorer såsom udstedertype, modparter eller sådanne udstederes eller modparters geografiske placering.

Kompetente myndigheder kan indføre specifikke begrænsninger eller krav til et kreditinstituts beholdning af likvide aktiver for at sikre, at de opfylder kravene i dette stykke. Sådanne begrænsninger eller krav finder imidlertid ikke anvendelse på:

a)

følgende kategorier af aktiver på niveau 1:

i)

sedler og mønter, jf. artikel 10, stk. 1, litra a)

ii)

eksponeringer mod centralbanker, jf. artikel 10, stk. 1, litra b) og d)

iii)

aktiver, der udgør fordringer på eller er garanteret af multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer, jf. artikel 10, stk. 1, litra g)

b)

de kategorier af aktiver på niveau 1, der repræsenterer krav på eller er garanteret af centralregeringen, regionale eller lokale myndigheder eller offentlige enheder, jf. artikel 10, stk. 1, litra c) og d), forudsat at kreditinstituttet besidder det relevante aktiv til dækning af udgående stressede nettopengestrømme i medlemsstatens eller tredjelandets valuta, eller aktivet er udstedt af centralregeringen, de regionale eller lokale myndigheder eller offentlige enheder i kreditinstituttets hjemland

c)

den bevilgede likviditetsfacilitet med begrænset anvendelse, jf. artikel 12, stk. 1, litra d).

2.   Kreditinstitutter skal have direkte adgang til deres beholdning af likvide aktiver og skal til enhver tid kunne omsætte dem til penge i en stressperiode på 30 kalenderdage gennem direkte salg eller genkøbsaftaler på almindeligt anerkendte genkøbsmarkeder. Et likvidt aktiv anses for at være direkte tilgængeligt for et kreditinstitut, såfremt der ikke foreligger retlige eller praktiske hindringer for kreditinstituttets evne til rettidigt at omsætte et sådant aktiv til penge.

Aktiver, der anvendes til at forbedre kreditkvaliteten i strukturerede transaktioner eller til at dække kreditinstituttets driftsomkostninger, anses ikke for at være direkte tilgængelige for et kreditinstitut.

Aktiver, der besiddes i et tredjeland, hvor der er begrænsninger for deres frie omsættelighed, anses kun for at være direkte tilgængelige, i det omfang kreditinstituttet anvender de pågældende aktiver til at opfylde udgående pengestrømme i det pågældende tredjeland. Aktiver, der besiddes i en ikkekonvertibel valuta, anses kun for at være direkte tilgængelige, i det omfang kreditinstituttet anvender de pågældende aktiver til at opfylde udgående pengestrømme i den pågældende valuta.

3.   Kreditinstitutter skal sikre, at deres likvide aktiver er under en specifik likviditetsstyringsfunktions kontrol i kreditinstituttet. Opfyldelsen af dette krav skal påvises over for den kompetente myndighed ved enten at:

a)

placere de likvide aktiver i en separat pulje, som forvaltes direkte af likviditetsfunktionen udelukkende med det formål at anvende dem som kilde til eventualmidler, herunder i stressperioder

b)

indføre interne systemer og kontroller, der skal give likviditetsstyringsfunktionen operationel kontrol til til enhver tid inden for stressperioden på 30 kalenderdage at omsætte beholdningen af likvide aktiver til penge og tilgå eventualmidlerne, uden at dette er i direkte strid med eksisterende forretnings- eller risikostyringsstrategier. Navnlig må et aktiv ikke indgå i likviditetsbufferen, såfremt det, hvis det sælges uden at blive erstattet i stressperioden på 30 kalenderdage, fjerner en sikring, der ville skabe en åben risikoposition, som overstiger kreditinstituttets interne grænser

c)

anvende en kombination af a) og b), forudsat at den kompetente myndighed har skønnet, at en sådan kombination kan accepteres.

4.   Kreditinstitutter skal regelmæssigt og mindst en gang om året omsætte et tilstrækkeligt repræsentativt udsnit af deres beholdning af likvide aktiver til penge ved hjælp af et direkte salg eller en simpel genkøbsaftale på et almindeligt anerkendt genkøbsmarked. Kreditinstitutter skal udarbejde strategier for afhændelsen af dele af deres likvide aktiver, som er fyldestgørende med hensyn til at:

a)

teste adgangen til markedet for disse aktiver og deres brugbarhed

b)

kontrollere, at kreditinstituttets processer til rettidig omsætning af aktiverne til penge er effektive

c)

minimere risikoen for at sende et negativt signal til markedet som følge af, at kreditinstituttet omsætter sine aktiver til penge i stressperioder.

Kravet i første afsnit finder ikke anvendelse på aktiver på niveau 1, jf. artikel 10, medmindre de er dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, på den bevilgede likviditetsfacilitet med begrænset anvendelse, jf. artikel 12, stk. 1, litra d), eller på indskud og andre likviditetsmidler i samarbejdsnetværk og institutsikringsordninger, jf. artikel 16.

5.   Kravet i stk. 2 forhindrer ikke kreditinstitutter i at afdække markedsrisikoen i forbindelse med deres likvide aktiver, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

kreditinstituttet indfører hensigtsmæssige interne ordninger i overensstemmelse med stk. 2 og 3 for at sikre, at disse aktiver fortsat er direkte tilgængelige og under likviditetsstyringsfunktionens kontrol

b)

der tages hensyn til de eventuelle ud- og indgående nettopengestrømme, der ville følge af en førtidig lukning af afdækningen, i værdiansættelsen af det relevante aktiv i overensstemmelse med artikel 9.

6.   Kreditinstitutter sikrer, at valutadenomineringen af deres likvide aktiver stemmer overens med den valutamæssige fordeling af deres udgående nettopengestrømme. Hvis det er relevant, kan de kompetente myndigheder imidlertid kræve, at kreditinstitutter begrænser valutamismatch ved at fastsætte begrænsninger for den del af de udgående nettopengestrømme i en valuta, der kan opfyldes i en stressperiode, ved at besidde likvide aktiver, der ikke er denomineret i den pågældende valuta. Denne begrænsning må kun anvendes for indberetningsvalutaen eller en valuta, som kan være underlagt separat indberetning i overensstemmelse med artikel 415, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013. Ved fastsættelsen af niveauet for de begrænsninger for valutamismatch, som kan finde anvendelse i overensstemmelse med dette stykke, tager de kompetente myndigheder som minimum hensyn til:

a)

om kreditinstituttet er i stand til at foretage følgende:

i)

anvende de likvide aktiver til at generere likviditet i den valuta og den jurisdiktion, som de udgående nettopengestrømme opstår i

ii)

udveksle valutaer og rejse midler på udenlandske valutamarkeder i stresssituationer, som svarer til den i artikel 4 omhandlede stressperiode på 30 kalenderdage

iii)

overføre et likviditetsoverskud fra én valuta til en anden og på tværs af jurisdiktioner og juridiske enheder inden for koncernen i stresssituationer, som svarer til den i artikel 4 omhandlede stressperiode på 30 kalenderdage

b)

virkningen af pludseligt opståede, negative bevægelser i vekselkursen for eksisterende mismatchpositioner og for effektiviteten af valutaafdækninger.

Enhver begrænsning for valutamismatch, der indføres i overensstemmelse med denne bestemmelse, anses for at udgøre et specifikt likviditetskrav, jf. artikel 105 i direktiv 2013/36/EU.

Artikel 9

Værdiansættelse af likvide aktiver

For så vidt angår beregningen af likviditetsdækningsgraden, anvender et kreditinstitut markedsværdien af sine likvide aktiver. Markedsværdien af likvide aktiver reduceres i overensstemmelse med de haircuts, der er angivet i kapitel 2 og i artikel 8, stk. 5, litra b), hvor dette er relevant.

KAPITEL 2

Likvide aktiver

Artikel 10

Aktiver på niveau 1

1.   Aktiver på niveau 1 omfatter kun aktiver, der hører under en eller flere af følgende kategorier og hver især opfylder kriterierne for anerkendelse, som er fastlagt heri:

a)

mønter og sedler

b)

følgende eksponeringer mod centralbanker

i)

aktiver, der udgør fordringer på eller er garanteret af Den Europæiske Centralbank (ECB) eller en medlemsstats centralbank

ii)

aktiver, der udgør fordringer på eller er garanteret af centralbanker i tredjelande, forudsat at eksponeringer mod centralbanken eller dens centralregering er tildelt en kreditvurdering af et udpeget eksternt kreditvurderingsinstitut (ECAI), som er mindst kreditkvalitetstrin 1 i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013

iii)

et kreditinstituts reserve i en centralbank, jf. nr. i) og ii), forudsat at kreditinstituttet har tilladelse til til enhver tid at hæve sådanne reserver i stressperioder, og betingelserne for en sådan hævning er fastsat i en aftale mellem den relevante kompetente myndighed og ECB eller centralbanken

c)

aktiver, der udgør fordringer på eller er garanteret af følgende centralregeringer, regionale eller lokale myndigheder eller offentlige enheder:

i)

en medlemsstats centralregering

ii)

centralregeringen i et tredjeland, forudsat at denne er tildelt en kreditvurdering af et udpeget ECAI, der som minimum er på kreditkvalitetstrin 1 i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013

iii)

regionale eller lokale myndigheder i en medlemsstat, forudsat at de behandles som eksponeringer mod medlemsstatens centralregering i overensstemmelse med artikel 115, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013

iv)

regionale eller lokale myndigheder i et tredjeland af den i nr. ii) omhandlede type, forudsat at de behandles som eksponeringer mod tredjelandets centralregering i overensstemmelse med artikel 115, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013

v)

offentlige enheder, forudsat at de behandles som eksponeringer mod en medlemsstats centralregering eller mod en af de i nr. iii) omhandlede regionale eller lokale myndigheder i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013

d)

aktiver, der udgør fordringer på eller er garanteret af centralregeringen eller centralbanken i et tredjeland, som ikke er kreditkvalitetstrin 1 i en kreditvurdering fra et udpeget ECAI i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, forudsat at kreditinstituttet i dette tilfælde kun må medtage aktivet som niveau 1 med henblik på at dække stressede udgående nettopengestrømme i samme valuta, som aktivet er denomineret i.

Hvis aktivet ikke er denomineret i et tredjelands nationale valuta, må kreditinstituttet kun medtage aktivet som niveau 1 op til kreditinstituttets stressede udgående nettopengestrømme i den pågældende udenlandske valuta svarende til dets aktiviteter i den jurisdiktion, hvor likviditetsrisikoen tages

e)

aktiver, der udstedes af kreditinstitutter, som opfylder mindst ét af følgende to krav:

i)

udstederen er et kreditinstitut, der er stiftet eller etableret af centralregeringen i en medlemsstat eller de regionale eller lokale myndigheder i en medlemsstat, regeringen eller den lokale myndighed er retligt forpligtet til at beskytte kreditinstituttets økonomiske grundlag og fastholde dets finansielle levedygtighed i hele dets levetid, og eksponeringer mod den pågældende regionale eller lokale myndighed, alt efter hvad der er relevant, behandles som en eksponering mod medlemsstatens centralregering i overensstemmelse med artikel 115, stk. 2 i forordning (EU) nr. 575/2013

ii)

kreditinstituttet yder støttelån, hvilket, for så vidt angår denne artikel, skal forstås som ethvert kreditinstitut, der har til formål at fremme offentlige politiske målsætninger fastsat af Unionen eller centralregeringen eller den regionale eller lokale myndighed i en medlemsstat, primært ved at yde støtteløn på ikkekonkurrencemæssigt grundlag uden vinding for øje, forudsat at mindst 90 % af de lån, det yder, er direkte eller indirekte garanteret af centralregeringen eller af den regionale eller lokale myndighed, og at eventuelle eksponeringer mod den pågældende regionale eller lokale myndighed, alt efter hvad der er relevant, behandles som en eksponering mod medlemsstatens centralregering i overensstemmelse med artikel 115, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013

f)

eksponeringer i form af dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, som skal opfylde samtlige følgende krav:

i)

de er obligationer omfattet af artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF eller opfylder kravene for at være berettiget til behandlingen i artikel 129, stk. 4 eller 5, i forordning (EU) nr. 575/2013

ii)

eksponeringerne mod institutterne i sikkerhedspuljen opfylder betingelserne i artikel 129, stk. 1, litra c), og artikel 129, stk. 1, sidste afsnit, i forordning (EU) nr. 575/2013

iii)

det kreditinstitut, der investerer i de dækkede obligationer, og udstederen opfylder gennemsigtighedskravet i artikel 129, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013

iv)

de udstedes i en størrelse på mindst 500 mio. EUR (eller tilsvarende beløb i den nationale valuta)

v)

de dækkede obligationer tildeles en kreditvurdering af et udpeget ECAI, der som minimum er kreditkvalitetstrin 1 i overensstemmelse med artikel 129, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, det tilsvarende kreditkvalitetstrin i tilfælde af en kortsigtet kreditvurdering, eller de tildeles, såfremt der ikke foreligger en kreditvurdering, en risikovægt på 10 % i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 129, stk. 5

vi)

sikkerhedspuljen opfylder til enhver tid et aktivdækningskrav på mindst 2 % mere end det beløb, der kræves for at opfylde kravene vedrørende de dækkede obligationer

g)

aktiver, der udgør fordringer på eller er garanteret af multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer, jf. artikel 117, stk. 2, og artikel 118 i forordning (EU) nr. 575/2013.

2.   Markedsværdien af dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, jf. stk. 1, litra f), er underlagt et haircut på mindst 7 %. Medmindre andet er angivet med hensyn til aktier og andele i CIU'er i artikel 15, stk. 2, litra a) og b), stilles der ikke krav om haircut på værdien af de resterende aktiver på niveau 1.

Artikel 11

Aktiver på niveau 2A

1.   Aktiver på niveau 2A omfatter kun aktiver, der hører under en eller flere af følgende kategorier og hver især opfylder kriterierne for anerkendelse, som er fastlagt heri:

a)

aktiver, der udgør fordringer på eller er garanteret af regionale eller lokale myndigheder eller offentlige enheder i en medlemsstat, hvis eksponeringer mod disse er tildelt en risikovægt på 20 % i overensstemmelse med artikel 115, stk. 1 og 5, og artikel 116, stk. 1, 2 og 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, alt efter hvad der er relevant

b)

aktiver, der udgør fordringer på eller er garanteret af centralregeringen eller centralbanken i et tredjeland eller af en regional eller lokal myndighed eller offentlig enhed i et tredjeland, forudsat at de er tildelt en risikovægt på 20 % i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2, artikel 115 eller artikel 116 i forordning (EU) nr. 575/2013, alt efter hvad der er relevant

c)

eksponeringer i form af dækkede obligationer af høj kvalitet, som skal opfylde samtlige følgende krav:

i)

de er obligationer omfattet af artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF eller opfylder kravene for at være berettiget til behandlingen i artikel 129, stk. 4 eller 5, i forordning (EU) nr. 575/2013

ii)

eksponeringerne mod institutterne i sikkerhedspuljen opfylder betingelserne i artikel 129, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013

iii)

det kreditinstitut, der investerer i de dækkede obligationer, og udstederen opfylder gennemsigtighedskravet i artikel 129, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013

iv)

emissionsstørrelsen er på mindst 250 mio. EUR (eller tilsvarende beløb i den nationale valuta)

v)

de dækkede obligationer tildeles en kreditvurdering af et udpeget ECAI, der som minimum er kreditkvalitetstrin 2 i overensstemmelse med artikel 129, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, det tilsvarende kreditkvalitetstrin i tilfælde af en kortsigtet kreditvurdering, eller de tildeles, såfremt der ikke foreligger en kreditvurdering, en risikovægt på 20 % i overensstemmelse med forordningens artikel 129, stk. 5

vi)

sikkerhedspuljen opfylder til enhver tid et aktivdækningskrav på mindst 7 % mere end det beløb, der kræves for at opfylde kravene vedrørende de dækkede obligationer. Hvis dækkede obligationer, der er kreditkvalitetstrin 1 i en kreditvurdering, ikke opfylder minimumsomfanget for udstedelse af dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra f), nr. iv), men opfylder kravene for dækkede obligationer af høj kvalitet i nr. i), ii), iii) og iv), er de i stedet underlagt et minimumsaktivdækningskrav på 2 %

d)

eksponeringer i form af dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i tredjelande, som skal opfylde samtlige følgende krav:

i)

de er dækkede obligationer i overensstemmelse med tredjelandets nationale lovgivning, som skal definere dem som gældsværdipapirer udstedt af kreditinstitutter eller af et 100 % ejet datterselskab i et kreditinstitut, som garanterer udstedelsen, og de er sikret ved en sikkerhedspulje af aktiver, som obligationsindehavere har direkte adgang til med hensyn til tilbagebetaling af hovedstol og rente baseret på en prioritering i tilfælde af udstederens misligholdelse

ii)

udstederen og de dækkede obligationer er i henhold til den nationale lovgivning i tredjelandet underlagt et særligt offentligt tilsyn, som har til formål at beskytte obligationsindehaverne, og de tilsyns- og lovgivningsmæssige ordninger, der anvendes i tredjelandet, skal som minimum svare til dem, der anvendes i Unionen

iii)

de dækkede obligationer er sikret ved en pulje af aktiver af en eller flere af de typer, der er beskrevet i artikel 129, stk. 1, litra b), litra d), nr. i), litra f), nr. i), eller litra g), i forordning (EU) nr. 575/2013. Hvis puljen omfatter lån med sikkerhed i fast ejendom, skal kravene i artikel 208 og artikel 229, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 være opfyldt

iv)

eksponeringerne mod institutterne i sikkerhedspuljen opfylder betingelserne i artikel 129, stk. 1, litra c), og artikel 129, stk. 1, sidste afsnit, i forordning (EU) nr. 575/2013

v)

det kreditinstitut, der investerer i de dækkede obligationer, og udstederen opfylder gennemsigtighedskravet i artikel 129, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013

vi)

de dækkede obligationer tildeles en kreditvurdering af et udpeget ECAI, der som minimum er kreditkvalitetstrin 1 i overensstemmelse med artikel 129, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, det tilsvarende kreditkvalitetstrin i tilfælde af en kortsigtet kreditvurdering, eller de tildeles, såfremt der ikke foreligger en kreditvurdering, en risikovægt på 10 % i overensstemmelse med forordningens artikel 129, stk. 5

vii)

sikkerhedspuljen opfylder til enhver tid et aktivdækningskrav på mindst 7 % mere end det beløb, der kræves for at opfylde kravene vedrørende de dækkede obligationer. Hvis emissionsstørrelsen for de dækkede obligationer er 500 mio. EUR (eller det tilsvarende beløb i national valuta) eller derover, er de dog i stedet omfattet af et minimumsaktivdækningskrav på 2 %

e)

erhvervsobligationer, der opfylder samtlige følgende krav:

i)

de er tildelt en kreditvurdering af et udpeget ECAI, som er mindst kreditkvalitetstrin 1 i overensstemmelse med artikel 122 i forordning (EU) nr. 575/2013 eller det tilsvarende kreditkvalitetstrin i tilfælde af en kortsigtet kreditvurdering

ii)

emissionsstørrelse er på mindst 250 mio. EUR (eller tilsvarende beløb i den nationale valuta)

iii)

den maksimale løbetid for værdipapirerne på udstedelsestidspunktet er 10 år.

2.   Markedsværdien af de enkelte aktiver på niveau 2A er underlagt et haircut på mindst 15 %.

Artikel 12

Aktiver på niveau 2B

1.   Aktiver på niveau 2B omfatter kun aktiver, der hører under en eller flere af følgende kategorier og hver især opfylder kriterierne for anerkendelse, som er fastlagt heri:

a)

eksponeringer i form af værdipapirer af asset-backed-typen, der opfylder kravene i artikel 13

b)

erhvervsobligationer, der opfylder samtlige følgende krav:

i)

de er tildelt en kreditvurdering af et udpeget ECAI, som er mindst kreditkvalitetstrin 3 i overensstemmelse med artikel 122 i forordning (EU) nr. 575/2013 eller det tilsvarende kreditkvalitetstrin i tilfælde af en kortsigtet kreditvurdering

ii)

emissionsstørrelsen er på mindst 250 mio. EUR (eller tilsvarende beløb i den nationale valuta)

iii)

den maksimale løbetid for værdipapirerne på udstedelsestidspunktet er 10 år

c)

aktier, der opfylder samtlige følgende krav:

i)

de indgår i et større aktieindeks i en medlemsstat eller i et tredjeland som identificeret således med henblik på dette nummer af en medlemsstats kompetente myndighed eller den relevante offentlige myndighed i et tredjeland. Såfremt den kompetente myndighed eller den offentlige myndighed ikke har truffet nogen beslutning med hensyn til større aktieindeks, anser kreditinstitutterne et aktieindeks bestående af førende selskaber i den relevante jurisdiktion for at være et sådant indeks

ii)

de er denomineret i kreditinstituttets hjemlands valuta eller, såfremt de er denomineret i en anden valuta, tæller kun som niveau 2B op til det beløb, der dækker de stressede udgående nettopengestrømme i den pågældende valuta eller i den jurisdiktion, hvor likviditetsrisikoen tages

iii)

de har vist sig til enhver tid at være en pålidelig likviditetskilde, herunder i stressperioder. Dette krav anses for at være opfyldt, hvis faldet i aktiekursen eller stigningen i aktiens haircut i en stressperiode på markedet på 30 kalenderdage ikke oversteg henholdsvis 40 % eller 40 procentpoint

d)

likviditetsfaciliteter med begrænset anvendelse, som ECB eller en medlemsstats centralbank eller centralbanken i et tredjeland centralbank kan stille til rådighed, forudsat at kravene i artikel 14 er opfyldt.

e)

eksponeringer i form af dækkede obligationer af høj kvalitet, som skal opfylde samtlige følgende krav:

i)

de er obligationer omfattet af artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF eller opfylder kravene for at være berettiget til behandlingen i artikel 129, stk. 4 eller 5, i forordning (EU) nr. 575/2013

ii)

det kreditinstitut, der investerer i de dækkede obligationer, opfylder gennemsigtighedskravet i artikel 129, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013

iii)

udstederen af de dækkede obligationer stiller de i artikel 129, stk. 7, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede oplysninger til rådighed for investorerne mindst kvartalsvis

iv)

emissionsstørrelsen er på mindst 250 mio. EUR (eller tilsvarende beløb i den nationale valuta)

v)

de dækkede obligationer er udelukkende sikret ved aktiver som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra a), litra d), nr. i), og litra e), i forordning (EU) nr. 575/2013

vi)

puljen af underliggende aktiver består udelukkende af eksponeringer, som tildeles en risikovægt på 35 % eller derunder i henhold til artikel 125 i forordning (EU) nr. 575/2013 for kreditrisiko

vii)

sikkerhedspuljen opfylder til enhver tid et aktivdækningskrav på mindst 10 % mere end det beløb, der kræves for at opfylde kravene vedrørende de dækkede obligationer

viii)

det udstedende kreditinstitut skal månedligt offentliggøre en oplysning om, at dets sikkerhedspulje opfylder aktivdækningskravet på 10 %

f)

for kreditinstitutter, som i henhold til deres vedtægter af religiøse hensyn ikke må besidde rentebærende aktiver, ikkerentebærende aktiver, som udgør fordringer på eller er garanteret af centralbanker eller af centralregeringen eller centralbanken i et tredjeland eller af regionale eller lokale myndigheder eller offentlige enheder i et tredjeland, forudsat at disse aktiver har en kreditvurdering udstedt af et udpeget ECAI på mindst kreditkvalitetstrin 5 i overensstemmelse med artikel 114 i forordning (EU) nr. 575/2013 eller det tilsvarende kreditkvalitetstrin i tilfælde af en kortsigtet kreditvurdering.

2.   Markedsværdien af de enkelte aktiver på niveau 2B er underlagt følgende minimumshaircut:

a)

det gældende haircut i artikel 13, stk. 14, for securitiseringer på niveau 2B

b)

et haircut på 50 % for erhvervsobligationer, jf. stk. 1, litra b)

c)

et haircut på 50 % for aktier, jf. stk. 1, litra c)

d)

et haircut på 30 % for udstedelser af eller programmer for dækkede obligationer som omhandlet i stk. 1, litra e)

e)

et haircut på 50 % for ikkerentebærende aktiver som omhandlet i stk. 1, litra f).

3.   For kreditinstitutter, som i henhold til deres vedtægter af religiøse hensyn ikke må besidde rentebærende aktiver, kan den kompetente myndighed dispensere fra stk. 1, litra b), nr. ii) og iii), forudsat at det kan dokumenteres, at der ikke i tilstrækkelig grad findes ikkerentebærende aktiver, der opfylder disse krav, og de pågældende ikkerentebærende aktiver er tilstrækkeligt likvide på private markeder.

Ved bestemmelsen af, hvorvidt de ikkerentebærende aktiver er tilstrækkeligt likvide, jf. første afsnit, skal den kompetente myndighed tage hensyn til følgende faktorer:

a)

de tilgængelige data vedrørende deres markedslikviditet, herunder handelsvolumen, observerede marginaler mellem købs- og salgskurser, prisvolatilitet og kurseffekt

b)

andre faktorer vedrørende deres likviditet, herunder historisk dokumentation for markedets bredde og dybde for disse ikkerentebærende aktiver, markedsdeltagernes antal og diversitet samt eksistensen af en robust markedsinfrastruktur.

Artikel 13

Securitiseringer på niveau 2B

1.   Eksponeringer i form af værdipapirer af asset-backed-typen, jf. artikel 12, stk. 1, litra a), anerkendes som securitiseringer på niveau 2B, hvis de opfylder kriterierne i stk. 2-14.

2.   Securitiseringspositionen og de eksponeringer, der ligger til grund for positionen, skal opfylde samtlige følgende krav:

a)

positionen er blevet tildelt en kreditvurdering af et udpeget ECAI, som er mindst kreditkvalitetstrin 1 i overensstemmelse med artikel 251 eller 261 i forordning (EU) nr. 575/2013 eller det tilsvarende kreditkvalitetstrin i tilfælde af en kortsigtet kreditvurdering

b)

positionen er i den mest privilegerede tranche eller de mest privilegerede trancher i securitiseringen og beholder dette højeste niveau i hele transaktionens levetid. En tranche anses med henblik derpå for at være mest privilegeret, hvis tranchen efter udstedelse af et påkrav og eventuelt en meddelelse om opsigelse ikke er underordnet andre trancher i samme securitiseringstransaktion eller -ordning med hensyn til at modtage betaling af renter og afdrag, uden at der tages hensyn til skyldige beløb i henhold til rente- eller valutaderivataftaler, gebyrer eller andre lignende betalinger i overensstemmelse med artikel 261 i forordning (EU) nr. 575/2013

c)

de underliggende eksponeringer er tilvejebragt af SSPE'en, jf. den i artikel 4, stk. 1, nr. 66), i forordning (EU) nr. 575/2013, på en måde, som kan håndhæves over for en tredjepart eller ligger uden for sælgerens (det eksponeringsleverende eller organiserende instituts eller den oprindelige långivers) og dennes kreditorers rækkevidde, herunder i tilfælde af sælgerens insolvens

d)

overførsel af de underliggende eksponeringer til SSPE'en er ikke underlagt strenge tilbagebetalingsklausuler i den jurisdiktion, hvor sælgeren (det eksponeringsleverende eller organiserende institut eller den oprindelige långiver) er registreret som selskab. Dette omfatter, men er ikke begrænset til bestemmelser, i henhold til hvilke salget af de underliggende eksponeringer udelukkende kan erklæres ugyldigt af sælgerens (det eksponeringsleverende eller organiserende instituts eller den oprindelige långivers) kurator på den baggrund, at det blev indgået inden for en bestemt periode, inden sælgeren blev erklæret konkurs, eller bestemmelser, hvor SSPE'en udelukkende kan forhindre en sådan ugyldiggørelse, hvis den kan bevise, at den ikke var bekendt med sælgerens konkurs på salgstidspunktet

e)

de underliggende eksponeringer forvaltes gennem en serviceringsaftale, som indeholder kontinuitetsbestemmelser, der som minimum sikrer, at administratorens misligholdelse eller insolvens ikke medfører, at serviceringsydelsen ophører

f)

dokumentationen for securitiseringen indeholder kontinuitetsbestemmelser, der som minimum sikrer, at modparter i et derivat og likviditetsstillere erstattes efter behov ved misligholdelse eller insolvens

g)

securitiseringspositionen understøttes af en pulje af homogene underliggende eksponeringer, som alle udelukkende tilhører én af følgende underkategorier, eller af en pulje af homogene underliggende eksponeringer, som kombinerer de i nr. i) og ii) omhandlede boliglån:

i)

boliglån med førsteprioritetssikkerhed i ejendommen ydet til personer til køb af deres primære bolig, forudsat at en af følgende to betingelser er opfyldt:

lånene i puljen opfylder i gennemsnit kravet om belåningsgrad som fastsat i artikel 129, stk. 1, litra d), nr. i), i forordning (EU) nr. 575/2013

den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvorfra lånene hidrører, fastsætter en grænse for boliglåns størrelse i forhold til låntagerens indkomst, og den pågældende medlemsstat har underrettet Kommissionen og EBA om denne lovgivning. Grænsen for lånets størrelse i forhold til indkomsten beregnes på grundlag af låntagerens årlige bruttoindkomst under hensyntagen til dennes skattemæssige og øvrige forpligtelser samt risikoen for renteændringer på lånet i lånets løbetid. For hvert boliglån i puljen overstiger den del af låntagers bruttoindkomst, som kan anvendes til at servicere lånet, herunder betaling af renter, afdrag og gebyrer, ikke 45 %

ii)

boliglån, som er fuldt ud garanteret, som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 575/2013, forudsat at lånene opfylder det i nævnte stykke fastsatte krav om sikkerhedsstillelse og gennemsnitskravet om belåningsgrad som fastsat i artikel 129, stk. 1, litra d), nr. i), i forordning (EU) nr. 575/2013

iii)

erhvervslån, leasingaftaler og kreditfaciliteter til selskaber, som er etableret i en medlemsstat, til finansiering af kapitaludgifter eller forretningstransaktioner, som ikke er erhvervelse eller udvikling af erhvervsejendomme, forudsat at mindst 80 % af låntagerne i puljen med hensyn til porteføljebalancen er små og mellemstore virksomheder på tidspunktet for udstedelsen af securitiseringen, og ingen af låntagerne er et institut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 3), i forordning (EU) nr. 575/2013

iv)

billån og -leasing til låntagere eller leasingtagere etableret eller bosiddende i en medlemsstat. I denne forbindelse omfatter de låne- eller leasingaftaler til finansiering af motorkøretøjer eller påhængskøretøjer som defineret i artikel 3, nr. 11) og 12), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, landbrugs- eller skovbrugstraktorer som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF, motorcykler eller trehjulede motorcykler som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b) og c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF eller bæltekøretøjer som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra c), i direktiv 2007/46/EF. Sådanne låne- og leasingaftaler kan omfatte accessoriske forsikrings- og serviceprodukter eller reservedele til køretøjer og for leasingaftaler restværdien af leasede køretøjer. Alle lån og leasingaftaler i puljen sikres med et prioritetspant eller sikkerhed for køretøjet eller en passende garanti til fordel for SSPE'en som f.eks. en bestemmelse om overdragelse af ejendomsretten

v)

lån og kreditfaciliteter til enkeltpersoner, der er bosiddende i en medlemsstat, til personligt, familiemæssigt eller husholdningsmæssigt forbrug

h)

positionen er ikke i en resecuritisering eller en syntetisk securitisering, jf. henholdsvis artikel 4, nr. 63), og artikel 242, nr. 11), i forordning (EU) nr. 575/2013

i)

de underliggende eksponeringer omfatter ikke overdragelige finansielle instrumenter eller derivater bortset fra finansielle instrumenter udstedt af SSPE'en selv eller andre parter i securitiseringsstrukturen og derivater, der anvendes til at afdække valuta- og renterisici

j)

på tidspunktet for udstedelsen af securitiseringen, eller når den medtages i puljen af underliggende eksponeringer på et tidspunkt efter udstedelse, omfatter de underliggende eksponeringer ikke eksponeringer mod kreditsvage låntagere (eller, hvor det er relevant, kreditsvage garantistillere), hvis en kreditsvag låntager (eller kreditsvag garantistiller) er en låntager (eller garantistiller), som:

i)

er erklæret konkurs eller har aftalt gældssanering eller -omlægning med sine kreditorer, eller hvis kreditorer ved en domstol er givet ret til tvangsinddrivelse eller erstatning som følge af den manglende betaling senest tre år forud for indgåelsesdatoen

ii)

findes i et officielt register over personer med negativ kredithistorik

iii)

har en kreditvurdering fra et ECAI eller har en kreditscore, der viser en betydelig risiko for, at aftalte betalinger ikke bliver foretaget sammenlignet med den gennemsnitlige låntager for denne type lån i den relevante jurisdiktion

k)

på tidspunktet for udstedelsen af securitiseringen, eller når den medtages i puljen af underliggende eksponeringer på et tidspunkt efter udstedelsen, omfatter de underliggende eksponeringer ikke misligholdte eksponeringer, jf. artikel 178, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013.

3.   Tilbagebetaling af securitiseringspositioner må ikke struktureres således, at de overvejende afhænger af salg af aktiver, der er stillet som sikkerhed for de underliggende eksponeringer. Denne bestemmelse er imidlertid ikke til hinder for, at sådanne eksponeringer efterfølgende fornyes eller refinansieres.

4.   Strukturen i securitiseringstransaktionen skal opfylde følgende krav:

a)

hvis securitiseringen er oprettet uden en revolverende periode, eller den revolverende periode er afsluttet, og hvis der er givet påkrav eller meddelelse om opsigelse, videregives indtægter fra afdrag fra de underliggende eksponeringer til indehaverne af securitiseringspositionerne via sekvensamortisering af securitiseringspositionerne, og ingen betydelige kontantbeløb tilbageholdes i SSPE'en på de enkelte betalingsdage

b)

hvis securitiseringen er oprettet med en revolverende periode, er der i transaktionsdokumentationen taget højde for passende førtidsindfrielsesbegivenheder, herunder som minimum alle følgende:

i)

et fald i de underliggende eksponeringers kreditkvalitet

ii)

manglende generering af tilstrækkelige nye underliggende eksponeringer af mindst tilsvarende kreditkvalitet

iii)

forekomst af en insolvensrelateret begivenhed med hensyn til det eksponeringsleverende institut eller administratoren.

5.   På tidspunktet for udstedelsen af securitiseringen skal låntagerne (eller i givet fald garantistillerne) have foretaget mindst én betaling, medmindre securitiseringen er sikret ved kreditfaciliteter, jf. stk. 2, litra g), nr. v).

6.   I tilfælde af securitiseringer, hvor de underliggende eksponeringer er boliglån som omhandlet i stk. 2, litra g), nr. i) og ii), må puljen af lån ikke omfatte lån, som er markedsført og ydet med den klausul, at låneansøgeren eller, hvor det er relevant, mæglerne, er gjort opmærksom på, at oplysningerne muligvis ikke er verificeret af långiveren.

7.   I tilfælde af securitiseringer, hvor de underliggende eksponeringer er boliglån som omhandlet i stk. 2, litra g), nr. i) og ii), skal vurderingen af låntagernes kreditværdighed opfylde kravene i artikel 18, stk. 1-4, stk. 5, litra a), og stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU (7) eller tilsvarende krav i tredjelande.

8.   I tilfælde af securitiseringer, hvor de underliggende eksponeringer er billån og -leasing samt forbrugerlån og kreditfaciliteter som omhandlet i stk. 2, litra g), nr. iv) og v), skal vurderingen af låntagernes kreditværdighed opfylde kravene i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF (8).

9.   Hvis det eksponeringsleverende eller organiserende institut eller den oprindelige långiver er etableret i Unionen, opfylder det/den kravene i femte del i forordning (EU) nr. 575/2013 og giver oplysninger i overensstemmelse med artikel 8b i forordning (EU) nr. 1060/2009 om de underliggende eksponeringers kreditkvalitet og performance, transaktionens opbygning, pengestrømme og eventuel sikkerhedsstillelse, der understøtter eksponeringerne, samt de oplysninger, der er nødvendige for, at investorer kan gennemføre omfattende og velinformerede stresstest. Hvis det eksponeringsleverende eller organiserende institut eller den oprindelige långiver er etableret uden for Unionen, stilles der omfattende låneoplysninger til rådighed for eksisterende og potentielle investorer og lovgivere ved udstedelsen og løbende i overensstemmelse med almindeligt anerkendte standarder for markedsdeltagere.

10.   De underliggende eksponeringer må ikke være leveret af det kreditinstitut, der besidder securitiseringspositionen i sin likviditetsbuffer, dets datterselskab, moderselskab, et af moderselskabets datterselskaber eller ethvert andet selskab, som er knyttet til det pågældende kreditinstitut.

11.   Tranchen udstedes i en størrelse på mindst 100 mio. EUR (eller tilsvarende beløb i den nationale valuta).

12.   Tranchens vægtede gennemsnitlige restløbetid er fem år eller mindre, hvilket beregnes på grundlag af den laveste værdi af enten førtidsindfrielsesantagelsen i forbindelse med prissætningen af transaktionen eller en konstant førtidsindfrielsesrate på 20 %, for hvilken kreditinstituttet antager, at førtidsindfrielsesmuligheden udnyttes på den første tilladte førtidsindfrielsesdato.

13.   Det eksponeringsleverende institut for securitiseringens underliggende eksponeringer er et institut som defineret i artikel 4, nr. 3), i forordning (EU) nr. 575/2013 eller et selskab, hvis hovedaktivitet er at forfølge en eller flere af de aktiviteter, der fremgår af punkt 2-12 og punkt 15 i bilag I til direktiv 2013/36/EU.

14.   Markedsværdien af securitiseringer på niveau 2B er underlagt følgende minimumshaircut:

a)

25 % for securitiseringer sikret ved de i stk. 2, litra g), nr. i), ii) og iv), omhandlede underkategorier af aktiver

b)

35 % for securitiseringer sikret ved de i stk. 2, litra g), nr. iii) og v), omhandlede underkategorier af aktiver.

Artikel 14

Bevilgede likviditetsfaciliteter med begrænset anvendelse

For at blive anerkendt som aktiver på niveau 2B skal de bevilgede likviditetsfaciliteter med begrænset anvendelse, som en centralbank kan stille til rådighed, jf. artikel 12, stk. 1, litra d), opfylde samtlige følgende kriterier:

a)

i en ikkestressperiode skal der for faciliteten betales en garantiprovision af det samlede beløb, der er givet tilsagn om, som mindst udgør det største af følgende beløb:

i)

75 basispoint p.a. eller

ii)

mindst 25 basispoint p.a. mere end forskellen i udbyttet af de aktiver, der benyttes som sikkerhed for faciliteten, og udbyttet af en repræsentativ portefølje af likvide aktiver justeret for eventuelle væsentlige forskelle i kreditrisiko

I en stressperiode kan centralbanken reducere garantiprovisionen i første afsnit i dette litra, forudsat at minimumskravene for likviditetsfaciliteter i de alternative likviditetsmetoder i artikel 19 er opfyldt.

b)

faciliteten er sikret ved ubehæftede aktiver af en af centralbanken anført type. De aktiver, der stilles som sikkerhed, skal opfylde samtlige følgende kriterier:

i)

de besiddes i en form, som gør det lettere hurtigt at overføre dem til centralbanken, såfremt der gøres brug af faciliteten

ii)

deres værdi efter haircut, som anvendes af centralbanken, er tilstrækkelig til at dække facilitetens samlede beløb

iii)

de tæller ikke som likvide aktiver i kreditinstituttets likviditetsbuffer

c)

faciliteten er forenelig med centralbankens politik for modparter

d)

facilitetens bindingsperiode overstiger stressperioden på 30 kalenderdage, jf. artikel 4

e)

faciliteten tilbagekaldes ikke af centralbanken før den kontraktbestemte forfaldsdato, og der træffes ikke yderligere kreditmæssige beslutninger, så længe det vurderes, at det pågældende kreditinstitut fortsat er solvent

f)

centralbanken har offentliggjort en formel politik, der indeholder bankens beslutning om at bevilge likviditetsfaciliteter med begrænset anvendelse, betingelserne for faciliteten og de typer af kreditinstitutter, som er berettigede til at ansøge om sådanne faciliteter.

Artikel 15

CIU'er

1.   Kapitalandele i CIU'er anerkendes som likvide aktiver på samme niveau som de likvide aktiver, der ligger til grund for det relevante selskab, op til et absolut beløb på 500 mio. EUR (eller tilsvarende beløb i den nationale valuta) for hvert kreditinstitut på individuelt plan, forudsat at:

a)

kravene i artikel 132, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 er opfyldt

b)

CIU'en udelukkende investerer i likvide aktiver og derivater, i sidstnævnte tilfælde kun i det omfang, det er nødvendigt for at mindske rente-, valuta- eller kreditrisiko i porteføljen.

2.   Kreditinstitutter skal anvende følgende minimumshaircut for værdien af deres kapitalandele i CIU'er, afhængigt af kategorien af underliggende likvide aktiver:

a)

0 % for mønter og sedler og eksponeringer mod centralbanker, jf. artikel 10, stk. 1, litra b)

b)

5 % for aktiver på niveau 1, som ikke er dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet

c)

12 % for dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, jf. artikel 10, stk. 1, litra f)

d)

20 % for aktiver på niveau 2A

e)

30 % for securitiseringer på niveau 2B sikret ved de i artikel 13, stk. 2, litra g), nr. i), ii) og iv), omhandlede underkategorier af aktiver

f)

35 % for dækkede obligationer på niveau 2B, jf. artikel 12, stk. 1, litra e)

g)

40 % for securitiseringer på niveau 2B sikret ved de i artikel 13, stk. 2, litra g), nr. iii) og v), omhandlede underkategorier af aktiver

h)

55 % for erhvervsobligationer på niveau 2B, jf. artikel 12, stk. 1, litra b), og aktier, jf. artikel 12, stk. 1, litra c), og ikkerentebærende aktiver, jf. artikel 12, stk. 1, litra f).

3.   Den i stk. 2 omhandlede metode anvendes som følger:

a)

hvis kreditinstituttet er bekendt med de eksponeringer, der ligger til grund for CIU'en, kan den anlægge en gennemsigtighedstilgang for disse underliggende eksponeringer for at tildele dem et passende haircut i overensstemmelse med stk. 2

b)

hvis kreditinstituttet ikke er bekendt med de eksponeringer, der ligger til grund for CIU'en, skal det antage, at CIU'en investerer op til det højeste tilladte beløb i mandatet i stigende rækkefølge i likvide aktiver, idet disse er klassificeret i henhold til stk. 2, begyndende med de aktiver, der er anført i stk. 2, litra g), og indtil den samlede maksimale investeringsgrænse er nået. Den samme tilgang anvendes til at bestemme likviditetsniveauet for de underliggende aktiver, hvis kreditinstituttet ikke er bekendt med de eksponeringer, der ligger til grund for CIU'en.

4.   Kreditinstitutterne udvikler robuste metoder og processer til beregning og indberetning af markedsværdi og haircuts for kapitalandele i CIU'er. Hvis eksponeringen ikke er tilstrækkelig væsentlig til, at et kreditinstitut kan udvikle egne metoder, og forudsat at den kompetente myndighed i de enkelte tilfælde finder det godtgjort, at denne betingelse er opfyldt, må et kreditinstitut anvende følgende, men kun disse, tredjeparter til at beregne og indberette haircuts for kapitalandele i CIU'er:

a)

depositaren for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos denne depositar, eller

b)

for andre CIU'er, CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU- administrationsselskabet opfylder kravene i artikel 132, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013.

5.   Hvis et kreditinstitut ikke opfylder kravene i denne artikels stk. 4 i forbindelse med kapitalandele i en CIU, må det ikke længere medtage dem som likvide aktiver, for så vidt angår denne forordning i overensstemmelse med artikel 18.

Artikel 16

Indskud og anden finansiering i samarbejdsnetværk og institutsikringsordninger

1.   Hvis et kreditinstitut indgår i en institutsikringsordning af den i artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede type, i et netværk, der ville være berettiget til undtagelsen i forordningens artikel 10, eller i et samarbejdsnetværk i en medlemsstat, skal kreditinstituttets anfordringsindskud i det centrale institut behandles som likvide aktiver i overensstemmelse med en af følgende bestemmelser:

a)

hvis det centrale institut i overensstemmelse med den nationale lovgivning eller de juridisk bindende dokumenter, der finder anvendelse på ordningen eller netværket, er forpligtet til at besidde eller investere indskuddene i et bestemt niveau eller en bestemt kategori af likvide aktiver, skal indskuddene behandles som likvide aktiver på samme niveau eller i samme kategori i overensstemmelse med denne forordning

b)

hvis det centrale institut ikke er forpligtet til at besidde eller investere indskuddene i et bestemt niveau eller en bestemt kategori af likvide aktiver, skal indskuddene behandles som aktiver på niveau 2B i overensstemmelse med denne forordning, og det udestående beløb skal være underlagt et minimumshaircut på 25 %.

2.   Hvis kreditinstituttet i henhold til en medlemsstats lovgivning eller de retligt bindende dokumenter, der finder anvendelse på et af de i stk. 1 beskrevne netværk eller ordninger, inden for 30 kalenderdage har adgang til likviditetsfinansiering fra det centrale institut eller fra et andet institut i samme netværk eller ordning, behandles denne finansiering som et aktiv på niveau 2B, i det omfang den ikke er sikret ved likvide aktiver på et bestemt niveau eller i en bestemt kategori. Der anvendes et minimumshaircut på 25 % på likviditetsfinansieringens forpligtede hovedstol.

Artikel 17

Likviditetsbufferens sammensætning efter aktivniveau

1.   Kreditinstitutterne skal til enhver tid opfylde følgende krav til sammensætningen af deres likviditetsbuffer:

a)

mindst 60 % af likviditetsbufferen skal bestå af aktiver på niveau 1

b)

mindst 30 % af likviditetsbufferen skal bestå af aktiver på niveau 1, dog ikke dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, jf. artikel 10, stk. 1, litra f)

c)

højst 15 % af likviditetsbufferen må bestå af aktiver på niveau 2B.

2.   Kravene i stk. 1 finder anvendelse efter justering for indvirkningen på beholdningen af likvide aktiver forårsaget af sikrede finansieringstransaktioner, sikrede udlånstransaktioner eller sikrede swap-transaktioner ved hjælp af likvide aktiver, hvis disse transaktioner udløber inden for 30 kalenderdage efter fradrag af et passende haircut, og forudsat at kreditinstituttet opfylder de operationelle krav i artikel 8.

3.   Kreditinstitutter skal fastsætte sammensætningen af deres likviditetsbuffer i overensstemmelse med formlerne i bilag I til denne forordning.

Artikel 18

Manglende opfyldelse

1.   Hvis et likvidt aktiv ikke længere opfylder de gældende generelle krav i artikel 7, de operationelle krav i artikel 8, stk. 2, eller relevante kriterier i dette kapitel, skal kreditinstituttet undlade at medtage det som et likvidt aktiv senest 30 kalenderdage efter den dato, hvor kravene ikke længere er opfyldt.

2.   Stk. 1 finder kun anvendelse på kapitalandele i en CIU, der ikke længere opfylder kriterierne, hvis de ikke overstiger 10 % af CIU'ens samlede aktiver.

Artikel 19

Alternative likviditetsmetoder

1.   Hvis der ikke er tilstrækkelige likvide aktiver i en bestemt valuta til, at kreditinstitutterne kan opfylde likviditetsdækningsgraden i artikel 4, finder en eller flere af følgende bestemmelser anvendelse:

a)

kravet om valutakonsekvens i artikel 8, stk. 6, finder ikke anvendelse i forhold til den pågældende valuta

b)

kreditinstituttet kan dække underskuddet af likvide aktiver i en valuta med kreditfaciliteter fra centralbanken i en medlemsstat eller et tredjeland for den pågældende valuta, forudsat at faciliteten opfylder samtlige følgende krav:

i)

den er uigenkaldeligt bevilget ved kontrakt for de næste 30 kalenderdage

ii)

den er prissat med et gebyr, som skal betales uanset et eventuelt beløb, der er trukket på den pågældende facilitet

iii)

gebyret er fastsat således, at nettoudbyttet af de aktiver, der benyttes som sikkerhed for faciliteten, ikke må overstige nettoudbyttet af en repræsentativ portefølje af likviditetsaktiver justeret for eventuelle væsentlige forskelle i kreditrisiko

c)

hvis der er et underskud i aktiver på niveau 1, men tilstrækkelige aktiver på niveau 2A, kan kreditinstituttet besidde supplerende aktiver på niveau 2A i likviditetsbufferen, og de lofter for aktivniveauerne, som er fastsat i artikel 17, anses for at være ændret i overensstemmelse dermed. Disse supplerende aktiver på niveau 2A er underlagt et minimumshaircut på 20 %. Ethvert aktiv på niveau 2B, der besiddes af et institut, skal fortsat være underlagt de haircuts, der finder anvendelse i hvert tilfælde i overensstemmelse med dette kapitel.

2.   Kreditinstitutter skal anvende undtagelserne i stk. 1 omvendt proportionalt med hensyn til tilgængeligheden af de relevante likvide aktiver. Kreditinstitutterne skal vurdere deres likviditetsbehov vedrørende anvendelsen af denne artikel under hensyntagen til deres evne til ved fornuftig likviditetsstyring at begrænse behovet for disse likvide aktiver og andre markedsdeltageres beholdninger af disse aktiver.

3.   De valutaer, for hvilke undtagelserne i stk. 1 kan anvendes, og det omfang, i hvilket en eller flere undtagelser samlet set kan anvendes på en bestemt valuta, fastsættes ved den gennemførelsesforordning, som skal vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 419, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013.

4.   De detaljerede betingelser, som finder anvendelse på undtagelserne i stk. 1, litra a) og b), fastsættes ved den delegerede retsakt, som skal vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 419, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013.

AFSNIT III

UD- OG INDGÅENDE PENGESTRØMME

KAPITEL 1

Udgående nettopengestrømme

Artikel 20

Definition af udgående nettopengestrømme

1.   De udgående nettopengestrømme er summen af udgående strømme i litra a) med fradrag af summen af indgående pengestrømme i litra b), men må ikke være mindre end nul, og beregnes som følger:

a)

summen af de udgående pengestrømme som defineret i kapitel 2

b)

summen af de indgående pengestrømme som defineret i kapitel 3 beregnet som følger:

i)

de indgående pengestrømme, som er undtaget fra loftet, jf. artikel 33, stk. 2 og 3

ii)

den laveste værdi af de indgående pengestrømme, som er omhandlet i artikel 33, stk. 4, og 90 % af de udgående pengestrømme, som er omhandlet i litra a), med fradrag af de undtagne indgående pengestrømme i artikel 33, stk. 2 og 3, men ikke mindre end nul

iii)

den laveste værdi af de indgående pengestrømme, som ikke er omhandlet i artikel 33, stk. 2, 3 og 4, og 75 % af de udgående pengestrømme, som er omhandlet i litra a), med fradrag af de undtagne indgående pengestrømme i artikel 33, stk. 2 og 3, og de indgående pengestrømme i artikel 33, stk. 4, divideret med 0,9 for at tage hensyn til virkningen af loftet på 90 %, men ikke mindre end nul.

2.   Ind- og udgående pengestrømme vurderes over en stressperiode på 30 kalenderdage ud fra en antagelse om et kombineret idiosynkratisk og markedsomfattende stressscenario, jf. artikel 5.

3.   Beregningen i stk. 1 foretages efter formlen i bilag II.

Artikel 21

Krav til vurdering af virkningen af sikkerhed stillet i derivattransaktioner

Kreditinstitutter beregner de forventede ind- og udgående pengestrømme over en periode på 30 kalenderdage for de kontrakter, der er anført i bilag II til forordning (EU) nr. 575/2013, netto pr. modpart, hvis der foreligger bilaterale aftaler om netting i overensstemmelse med forordningens artikel 295. For så vidt angår denne artikel, anses nettogrundlaget for at være med fradrag af den sikkerhed, der skal stilles, forudsat at den kan anerkendes som et likvidt aktiv i henhold til afsnit II i denne forordning. Udgående og indgående pengestrømme fra derivattransaktioner i fremmed valuta, der indebærer en fuldstændig udveksling af hovedstole samtidigt (eller inden for samme dag), beregnes på nettobasis, selv om disse transaktioner ikke måtte være omfattet af en bilateral nettingaftale.

KAPITEL 2

Udgående pengestrømme

Artikel 22

Definition af udgående pengestrømme

1.   Udgående pengestrømme beregnes ved at gange tilgodehavender i forskellige kategorier eller typer af forpligtelser og ikkebalanceførte forpligtelser med den procentsats, som de ventes at blive afviklet eller trukket med som anført i dette kapitel.

2.   Udgående pengestrømme, jf. stk. 1, omfatter i hvert enkelt tilfælde følgende ganget med den gældende udgående pengestrømssats:

a)

det aktuelle udestående beløb for stabile detailindskud og andre detailindskud i overensstemmelse med artikel 24, 25 og 26

b)

de aktuelle udestående beløb til dækning af andre forpligtelser, som forfalder, kan kræves udbetalt af de udstedende institutter eller finansieringsgiveren eller indeholder forventning fra finansieringsgiverens side om, at kreditinstituttet vil indfri forpligtelsen inden for de næste 30 kalenderdage, i overensstemmelse med artikel 27 og 28

c)

de supplerende udgående pengestrømme fastsat i overensstemmelse med artikel 30

d)

det beløb, der inden for de næste 30 kalenderdage maksimalt kan trækkes på uudnyttede bevilgede kredit- og likviditetsfaciliteter, fastsat i overensstemmelse med artikel 31

e)

de supplerende udgående pengestrømme, der er konstateret i vurderingen i overensstemmelse med artikel 23.

Artikel 23

Supplerende udgående pengestrømme for andre produkter og tjenester

1.   Kreditinstitutterne vurderer regelmæssigt sandsynligheden for og den potentielle størrelse af udgående pengestrømme inden for 30 kalenderdage for så vidt angår produkter eller tjenester, der ikke falder ind under artikel 27-31, og som de leverer eller er organiserende institut for, eller som potentielle købere ville anse for at være knyttet til dem. Disse produkter eller tjenester omfatter, men er ikke begrænset til de udgående pengestrømme som følge af de kontraktmæssige arrangementer, som er omhandlet i artikel 429 og i bilag I til forordning (EU) nr. 575/2013, såsom:

a)

øvrige ikkebalanceførte forpligtelser og forpligtelser vedrørende eventualfinansiering, herunder, men ikke begrænset til ikkebevilgede finansieringsfaciliteter

b)

uudnyttede lån og forskud til engrosmodparter

c)

bevilgede, men endnu ikke udnyttede realkreditlån

d)

kreditkort

e)

overtræk

f)

planlagte udgående pengestrømme i forbindelse med fornyelse eller forlængelse af nye detail- eller engroslån

g)

forventet derivatgæld

h)

produkter for handelsrelateret ikkebalanceført finansiering.

2.   De udgående pengestrømme i stk. 1 vurderes ud fra en antagelse om et kombineret idiosynkratisk og markedsomfattende stressscenario som omhandlet i artikel 5. Med henblik på denne vurdering tager kreditinstitutterne særlig hensyn til væsentlige omdømmemæssige skader, der kan opstå, hvis der ikke ydes likviditetsstøtte til sådanne produkter eller tjenester. Kreditinstitutterne indberetter mindst en gang om året de produkter og tjenester til de kompetente myndigheder, for hvilke sandsynligheden og den potentielle størrelse af udgående pengestrømme som omhandlet i stk. 1 er væsentlig, og de kompetente myndigheder bestemmer, hvilke udgående pengestrømme der skal anses for at være knyttet hertil. De kompetente myndigheder kan anvende en udgående pengestrømssats på op til 5 % på produkter for handelsrelateret ikkebalanceført finansiering som omhandlet i artikel 429 og bilag I til forordning (EU) nr. 575/2013.

3.   De kompetente myndigheder indberetter mindst en gang om året til EBA de typer produkter eller tjenester, for hvilke de har fastsat udgående pengestrømme på grundlag af indberetningerne fra kreditinstitutterne, og gør i forbindelse med denne indberetning også rede for den metode, der er anvendt ved bestemmelsen af de udgående pengestrømme.

Artikel 24

Udgående pengestrømme fra stabile detailindskud

1.   Medmindre kriterierne for en højere udgående pengestrømssats i henhold til artikel 25, stk. 2, 3 eller 5, er opfyldt, anses de detailindskud, som er dækket af en indskudsgarantiordning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF (9) eller direktiv 2014/49/EU eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland for at være stabil og ganges med 5 %, hvis indskuddet er enten:

a)

en del af en etableret forbindelse, der gør det særdeles usandsynligt, at indskuddet hæves, eller

b)

indsat på en anfordringskonto.

2.   For så vidt angår stk. 1, litra a), betragtes et detailindskud som en del af en etableret forbindelse, hvis indskyderen opfylder mindst ét af følgende kriterier:

a)

har en aktiv kontraktmæssig forbindelse med kreditinstituttet af mindst 12 måneders varighed

b)

har et låneforhold med kreditinstituttet i form af boliglån eller andre langfristede lån

c)

har mindst ét andet aktivt produkt hos kreditinstituttet, ud over lån.

3.   For så vidt angår stk. 1, litra b), anses et detailindskud for at være indsat på en anfordringskonto, hvis der regelmæssigt krediteres, henholdsvis debiteres løn, indkomst eller transaktioner på denne konto.

4.   Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder fra den 1. januar 2019 give kreditinstitutterne tilladelse til at gange de stabile detailindskud i stk. 1, som er dækket af en indskudsgarantiordning i overensstemmelse med direktiv 2014/49/EU, med 3 % op til højst 100 000 EUR som anført i direktivets artikel 6, stk. 1, forudsat at Kommissionen har bekræftet, at den officielt anerkendte indskudsgarantiordning opfylder samtlige følgende kriterier:

a)

indskudsgarantiordningen råder over tilstrækkelige finansielle midler som omhandlet i artikel 10 i direktiv 2014/49/EU, som tilvejebringes forudgående i form af bidrag fra medlemmerne mindst én gang om året

b)

indskudsgarantiordningen råder over tilstrækkelige midler til at sikre direkte adgang til supplerende finansiering i tilfælde af et stort træk på reserverne, herunder adgang til ekstraordinære bidrag fra medlemskreditinstitutter og tilstrækkelige alternative finansieringsordninger med henblik på at tilvejebringe kortsigtet finansiering fra offentlige eller private tredjeparter

c)

indskudsgarantiordningerne sikrer en tilbagebetalingsperiode på syv arbejdsdage som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2014/49/EU fra ikrafttrædelsesdatoen for den udgående pengestrømssats på 3 %.

5.   De kompetente myndigheder giver først den i stk. 4 omhandlede tilladelse, når de har indhentet Kommissionens forudgående godkendelse. Anmodningen om denne godkendelse skal begrundes, og det skal dokumenteres, at afviklingssatserne for stabile detailindskud vil være lavere end 3 % i en stressperiode, som svarer til scenarierne i artikel 5. Den begrundede anmodning sendes til Kommissionen senest tre måneder før den dato, hvorfra tilladelsen skal gælde. Kommissionen vurderer, om den relevante indskudsgarantiordning opfylder betingelserne i stk. 4, litra a), b) og c). Hvis betingelserne er opfyldt, godkender Kommissionen den kompetente myndigheds anmodning om godkendelse, medmindre der foreligger generelle årsager til at tilbageholde godkendelsen under hensyntagen til det indre markeds funktion vedrørende detailindskud. Alle kreditinstitutter tilknyttet en sådan godkendt indskudsgarantiordning er berettiget til at anvende den udgående pengestrømsstats på 3 %. Kommissionen anmoder om EBA's holdning til, om den relevante indskudsgarantiordning opfylder betingelserne i stk. 4, litra a), b) og c).

6.   Kreditinstitutter kan godkendes af deres kompetente myndigheder til at gange de detailindskud, som er dækket af en indskudsgarantiordning i et tredjeland svarende til ordningen i stk. 1, med 3 %, hvis tredjelandet tillader denne behandling.

Artikel 25

Udgående pengestrømme fra andre detailindskud

1.   Kreditinstitutter ganger andre detailindskud med 10 %, herunder den del af detailindskuddene, som ikke er omfattet af artikel 24, medmindre betingelserne i stk. 2 finder anvendelse.

2.   Andre detailindskud er underlagt højere udgående pengestrømssatser som fastlagt af kreditinstituttet i overensstemmelse med stk. 3, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

det samlede indskud, herunder alle kundens indskudskonti i det pågældende kreditinstitut eller den pågældende koncern, overstiger 500 000 EUR

b)

der er tale om et indskud på en ren internetkonto

c)

instituttet tilbyder en rentesats, der opfylder en af følgende betingelser:

i)

rentesatsen overstiger i væsentlig grad gennemsnitsrenten for lignende detailprodukter

ii)

afkastet er baseret på afkastet på et markedsindeks eller sæt af indeks

iii)

afkastet er baseret på en anden markedsvariabel end en variabel rente

d)

indskuddet blev oprindeligt placeret som tidsindskud med en udløbsdato, der forfalder inden for en periode på 30 kalenderdage, eller indskuddet har et fast opsigelsesvarsel på under 30 kalenderdage i overensstemmelse med kontraktmæssige arrangementer, ud over indskud, der opfylder betingelserne for den i stk. 4 beskrevne behandling

e)

for kreditinstitutter, der er etableret i Unionen, at indskyderen er bosiddende i et tredjeland, eller indskuddet er denomineret i en anden valuta end euro eller en medlemsstats nationale valuta. For kreditinstitutter eller filialer i tredjelande, at indskyderen ikke bosiddende i tredjelandet, eller at indskuddet er denomineret i en anden valuta end tredjelandets nationale valuta.

3.   Kreditinstitutter skal anvende en højere udgående pengestrømssats, som fastsættes som følger:

a)

hvis detailindskud opfylder kriteriet i stk. 2, litra a), eller to af kriterierne i stk. 2, litra b) til e), anvendes en udgående pengestrømssats på mellem 10 og 15 %

b)

hvis detailindskud opfylder stk. 2, litra a), eller mindst ét af de andre kriterier i stk. 2 eller tre eller flere kriterier i stk. 2, anvendes en udgående pengestrømssats på mellem 15 og 20 %.

De kompetente myndigheder kan i de enkelte tilfælde anvende en højere udgående pengestrømssats, hvis kreditinstituttets særlige situation berettiger dertil. Kreditinstitutter anvender den i stk. 3, litra b), omhandlede udgående pengestrømssats ved detailindskud, hvis vurderingen i stk. 2 ikke er blevet udført eller afsluttet.

4.   Kreditinstitutter kan fra beregningen af udgående pengestrømme udelukke bestemte klart definerede kategorier af detailindskud, hvis de i hvert enkelt tilfælde stringent anvender følgende bestemmelser på hele den pågældende indskudskategori, medmindre der foreligger en begrundet undtagelsessituation for indskyderen:

a)

indskyderen må ikke hæve indskuddet inden 30 kalenderdage, eller

b)

hæves indskuddet inden 30 kalenderdage, skal indskyderen betale en dekort, der omfatter rentetabet mellem hævningstidspunktet og det kontraktlige forfaldstidspunkt, samt en væsentlig dekort, der ikke behøver at overstige de renter, der er påløbet for perioden mellem indskudstidspunktet og hævningstidspunktet.

Hvis en del af indskuddet i første afsnit kan hæves, uden at der påløber en sådan dekort, er det kun denne del, der skal behandles som et anfordringsindskud, og den resterende del skal behandles som et tidsindskud som omhandlet i dette stykke. Der anvendes en udgående pengestrømssats på 100 % på annullerede indskud med en restløbetid på under 30 kalenderdage, såfremt det er aftalt, at udbetalingen sker til et andet kreditinstitut.

5.   Uanset artikel 24, stk. 1-4, skal kreditinstitutter gange detailindskud, som de har taget imod i tredjelande, med en højere udgående pengestrømssats, hvis denne procentsats fremgår af den nationale lovgivning, der fastlægger likviditetskravene i det pågældende tredjeland.

Artikel 26

Udgående pengestrømme med indbyrdes afhængige indgående pengestrømme

Under forbehold af den kompetente myndigheds godkendelse kan kreditinstitutterne beregne den udgående pengestrøm med fradrag af en indbyrdes afhængig indgående pengestrøm, som opfylder samtlige følgende betingelser:

a)

den indbyrdes afhængige indgående pengestrøm er direkte forbundet med den udgående pengestrøm og indgår ikke i beregningen af indgående pengestrømme i kapitel 3

b)

den indbyrdes afhængige indgående pengestrøm indgår som et krav i lovbestemte, reguleringsmæssige eller kontraktlige forpligtelser

c)

den indbyrdes afhængige indgående pengestrøm opfylder én af følgende betingelser:

i)

den opstår obligatorisk inden den udgående pengestrøm

ii)

den modtages inden for 10 dage og er garanteret af en medlemsstats centralregering.

Artikel 27

Udgående pengestrømme fra transaktionsrelaterede indskud

1.   Kreditinstitutterne ganger forpligtelser fra indskud, som opretholdes som følger, med 25 %:

a)

af indskyderen med henblik på at få adgang til clearing-, deponerings- eller kontantforvaltningstjenester eller lignende tjenester ydet af kreditinstituttet som led i en etableret operationel forbindelse fra kreditinstituttet

b)

i forbindelse med almindelig opgavedeling i en institutsikringsordning, der opfylder kravene i artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013 eller i en gruppe af samarbejdende kreditinstitutter, der er fast knyttet til et centralt organ, der opfylder kravene i forordningens artikel 113, stk. 6, eller som et juridisk eller kontraktligt etableret indskud fra et andet kreditinstitut, der er medlem af samme institutsikringsordning eller samarbejdsnetværk, forudsat at indskuddene ikke medtages som likvide aktiver for det indskydende kreditinstitut, jf. stk. 3 og artikel 16

c)

af indskyderen som led i en anden etableret operationel forbindelse end den, der er nævnt i litra a)

d)

af indskyderen for at opnå likviditetsudligning og tjenesteydelser fra det centrale institut, og hvis kreditinstituttet tilhører en eller et af de i artikel 16 omhandlede netværk eller ordninger.

2.   Uanset stk. 1 skal kreditinstitutter gange den del af forpligtelserne, som hidrører fra indskud omhandlet i stk. 1, litra a), og som er dækket af en indskudsgarantiordning i overensstemmelse med direktiv 94/19/EF eller direktiv 2014/49/EU eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland, med 5 %.

3.   Indskud fra kreditinstitutter placeret i det centrale institut, som anses for likvide aktiver for det indskydende kreditinstitut i overensstemmelse med artikel 16, ganges med en udgående pengestrømssats på 100 % for det centrale institut af værdien af disse likvide aktiver efter haircut. Disse likvide aktiver medregnes ikke som dækning af udgående strømme ud over den strøm, der er omhandlet i første punktum, og medregnes ikke ved beregningerne af sammensætningen af den resterende likviditetsbuffer i henhold til artikel 17 for det centrale institut på individuelt niveau.

4.   Clearing-, deponerings- eller kontantforvaltningstjenester eller lignende tjenester som omhandlet i stk. 1, litra a) og d), omfatter kun sådanne tjenester i det omfang, de leveres som led i en etableret forbindelse, som er af væsentlig betydning for indskyderen. Indskud som omhandlet i stk. 1, litra a), c) og d), skal væsentlige lovbestemte eller operationelle begrænsninger, som betyder, at der næppe vil ske store hævninger inden for 30 kalenderdage. Større midler end dem, der kræves for at yde operationelle tjenester, behandles som ikketransaktionsrelaterede indskud.

5.   Indskud hidrørende fra korrespondentbank- eller mæglertjenester behandles ikke som transaktionsrelaterede indskud, og på disse anvendes en udgående pengestrømssats på 100 %.

6.   For at identificere de i stk. 1, litra c), omhandlede indskud skal et kreditinstitut gå ud fra, at der er en etableret operationel forbindelse med en ikkefinansiel kunde, bortset fra tidsindskud, opsparingsindskud og mæglerindskud, såfremt samtlige følgende kriterier er opfyldt:

a)

afkastet på kontoen fastsættes mindst 5 basispoint lavere end den gældende sats for engrosindskud med tilsvarende karakteristika, men behøver ikke være negativ

b)

indskuddet sættes ind på særligt udpegede konti og prisfastsættes uden at give indskyderen økonomiske incitamenter til at fastholde flere midler i indskuddet end dem, der er behov for i den operationelle forbindelse

c)

der krediteres og debiteres regelmæssigt væsentlige transaktioner på den relevante konto

d)

et af følgende kriterier er opfyldt:

i)

forbindelsen med indskyderen har bestået i mindst 24 måneder

ii)

indskuddet anvendes til mindst to aktive tjenester. Disse tjenester kan omfatte direkte eller indirekte adgang til nationale eller internationale betalingstjenester, værdipapirhandel eller depottjenester.

Det er kun den del af indskuddet, som er nødvendigt for at gøre brug af den tjeneste, som indskuddet hidrører fra, der behandles som et operationelt indskud. Den resterende del behandles som ikkeoperationel.

Artikel 28

Udgående pengestrømme fra andre forpligtelser

1.   Kreditinstituttet ganger forpligtelser, der hidrører fra indskud fra kunder, som er ikkefinansielle kunder, stater, centralbanker, multilaterale udviklingsbanker, offentlige enheder, låneforeninger godkendt af en kompetent myndighed, personlige investeringsselskaber eller kunder, der er indskudsmæglere, i det omfang de ikke er omfattet af artikel 27, med 40 %.

Uanset første afsnit ganges forpligtelserne i det pågældende afsnit, såfremt de er omfattet af en indskudsgarantiordning i overensstemmelse med direktiv 94/19/EF eller direktiv 2014/49/EF eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland, med 20 %.

2.   Institutterne ganger forpligtelser i forbindelse med instituttets egne driftsomkostninger med 0 %.

3.   Kreditinstitutter ganger forpligtelser i forbindelse med sikrede udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner, der forfalder inden for 30 kalenderdage som defineret i artikel 192, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, med:

a)

0 %, hvis de er sikret ved aktiver, der kan betragtes som aktiver på niveau 1 i overensstemmelse med artikel 10, bortset fra dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, jf. artikel 10, stk. 1, litra f), eller hvis långiveren er en centralbank

b)

7 %, hvis de er sikret ved aktiver, der kan betragtes som dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, jf. artikel 10, stk. 1, litra f)

c)

15 %, hvis de er sikret ved aktiver, der kan betragtes som aktiver på niveau 2A i overensstemmelse med artikel 11

d)

25 %:

i)

hvis de er sikret ved aktiverne i artikel 13, stk. 2, litra g), nr. i), ii) eller iv)

ii)

hvis de er sikret ved aktiver, der ikke betragtes som likvide aktiver i overensstemmelse med artikel 10 og 11, og långiveren er centralregeringen, en offentlig enhed i den medlemsstat eller det tredjeland, hvor kreditinstituttet har fået meddelt tilladelse eller har etableret en filial, eller en multilateral udviklingsbank. Offentlige enheder, der får denne behandling, er begrænset til dem, der har en risikovægt på 20 % eller derunder i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4 og 5, i forordning (EU) nr. 575/2013

e)

35 %, hvis de er sikret ved de underkategorier af aktiver, som er omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra g), nr. iii) eller v)

f)

50 % hvis de er sikret ved:

i)

erhvervsobligationer, der kan betragtes som aktiver på niveau 2B i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra b)

ii)

aktier, der kan betragtes som aktiver på niveau 2B i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra c)

g)

100 %, hvis de er sikret ved aktiver, der ikke kan betragtes som likvide aktiver i henhold til afsnit II, bortset fra transaktioner omfattet af litra d), nr. ii), i nærværende stykke, eller hvis långiveren er en centralbank.

4.   Sikrede swaptransaktioner, der forfalder inden for de næste 30 dage, medfører en udgående pengestrøm for den overskydende likviditetsværdi af de aktiver, der lånes, sammenlignet med likviditetsværdien af de aktiver, der udlånes, medmindre modparten er en centralbank, i hvilket tilfælde der anvendes en udgående pengestrøm på 0 %.

5.   Modregningssaldi på separate konti relateret til kundesikringsordninger indført gennem den nationale lovgivning behandles som indgående pengestrømme i overensstemmelse med artikel 32 og indgår ikke i beholdningen af likvide aktiver.

6.   Kreditinstitutter skal anvende en udgående pengestrømssats på 100 % på alle obligationer og andre gældsværdipapirer udstedt af kreditinstituttet, medmindre obligationen udelukkende sælges på detailmarkedet og står på en detailkonto, i hvilket tilfælde disse instrumenter kan behandles som den relevante detailindskudskategori. Begrænsningerne skal anvendes således, at instrumenterne ikke kan købes og besiddes af andre parter end detailkunder.

Artikel 29

Udgående pengestrømme i en koncern eller en institutsikringsordning

1.   Uanset artikel 31 kan de kompetente myndigheder give tilladelse til i enkelttilfælde at anvende en lavere udgående pengestrøm på uudnyttede kredit- eller likviditetsfaciliteter, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a)

der er grunde til at forvente en lavere udgående pengestrøm, selv når likviditetsstilleren befinder sig i en situation med kombineret markedsstress og idiosynkratisk stress

b)

modparten er moderselskab til eller datterselskab af kreditinstituttet eller et andet datterselskab af samme moderselskab eller er knyttet til instituttet ved en forbindelse som defineret i artikel 12, stk. 1, i Rådets direktiv 83/349/EØF (10) eller er medlem af den samme institutsikringsordning som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013 eller er det centrale institut eller medlem af et netværk eller en samarbejdsgruppe som omhandlet i forordningens artikel 10

c)

den laveste udgående pengestrømssats er ikke lavere end den indgående pengestrømssats, som anvendes af modparten

d)

kreditinstituttet og modparten er etableret i samme medlemsstat.

2.   De kompetente myndigheder kan fravige betingelsen i stk. 1, litra d), hvis artikel 20, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 anvendes. I så fald skal følgende yderligere objektive kriterier være opfyldt:

a)

likviditetsstilleren og modtageren af likviditet skal have en lav likviditetsrisikoprofil

b)

der er indgået retligt bindende aftaler og forpligtelser mellem enhederne i gruppen med hensyn til den uudnyttede kredit eller likviditet

c)

der skal tages tilstrækkeligt hensyn til likviditetsrisikoprofilen hos modtageren af likviditeten ved den likviditetsrisikoforvaltning, som likviditetsstilleren foretager.

Hvis der gives tilladelse til at anvende en sådan lavere udgående pengestrømssats, oplyser de kompetente myndigheder EBA om resultatet af den procedure, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013. Opfyldelsen af betingelserne for sådanne lavere udgående pengestrømme tages regelmæssigt op til revision af de kompetente myndigheder.

Artikel 30

Supplerende udgående pengestrømme

1.   Sikkerhed, som ikke er i form af kontanter og aktiver omfattet af artikel 10, og som stilles af kreditinstituttet for kontrakter nævnt i bilag II til forordning (EU) nr. 575/2013, og kreditderivater tillægges en supplerende udgående pengestrøm på 20 %.

Sikkerhed i form af aktiver omfattet af artikel 10, stk. 1, litra f), som stilles af kreditinstituttet for kontrakter nævnt i bilag II til forordning (EU) nr. 575/2013 og kreditderivater tillægges en supplerende udgående pengestrøm på 10 %.

2.   Kreditinstitutter beregner og underretter de kompetente myndigheder om supplerende udgående pengestrømme for alle de kontrakter, der er indgået, og hvis kontraktlige betingelser inden for 30 kalenderdage efter en væsentlig forværring af kreditinstituttets kreditkvalitet har ført til supplerede udgående pengestrømme eller yderligere behov for sikkerhedsstillelse. Kreditinstitutterne underretter de kompetente myndigheder om denne udgående pengestrøm senest i forbindelse med indberetningen i overensstemmelse med artikel 415 i forordning (EU) nr. 575/2013. Hvis de kompetente myndigheder finder sådanne udgående pengestrømme væsentlige i relation til kreditinstituttets potentielle udgående pengestrømme, skal de kræve, at kreditinstituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme for disse kontrakter, svarende til det yderligere behov for sikkerhedsstillelse eller udgående pengestrømme, der skyldes en væsentlig forværring af kreditinstituttets kreditkvalitet, svarende til en nedsættelse af dets eksterne kreditvurdering med tre trin. Kreditinstituttet anvender en udgående pengestrømssats på 100 % på denne yderligere sikkerhed eller disse supplerende udgående pengestrømme. Kreditinstituttet vurderer regelmæssigt omfanget af denne væsentlige forværring i relevant omfang i henhold til de kontrakter, det har indgået, og resultatet af denne vurdering meddeles de kompetente myndigheder.

3.   Kreditinstituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme svarende til det behov for sikkerhedsstillelse, der måtte opstå som følge af virkningen af et negativt markedsscenario på kreditinstituttets derivattransaktioner, finansieringstransaktioner og andre kontrakter, hvis de er væsentlige. Denne beregning foretages i overensstemmelse med den delegerede retsakt, som Kommissionen skal vedtage i henhold til artikel 423, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.

4.   Kreditinstitutter skal tage hensyn til de ud- og indgående nettopengestrømme, som forventes i løbet af 30 kalenderdage, fra kontrakterne omhandlet i bilag II i forordning (EU) nr. 575/2013 i overensstemmelse med artikel 21. I tilfælde af udgående nettopengestrømme skal kreditinstituttet gange resultatet med en udgående pengestrømssats på 100 %. Kreditinstitutter medtager ikke de likviditetskrav, som ville følge af anvendelsen af stk. 1, 2 og 3, i denne beregning.

5.   Kreditinstituttet tillægger en supplerende udgående pengestrøm svarende til 100 % af markedsværdien af værdipapirer eller andre aktiver, der shortsælges, og som skal leveres inden for 30 kalenderdage, medmindre kreditinstituttet ejer de værdipapirer, der skal leveres, eller har lånt dem på betingelser, i henhold til hvilke de først skal leveres tilbage efter 30 kalenderdage, og værdipapirerne ikke udgør en del af kreditinstituttets likvide aktiver. Hvis den korte position dækkes af en sikret værdipapirfinansieringstransaktion, antager kreditinstituttet, at den korte position fastholdes i perioden på 30 kalenderdage og tillægges en udgående pengestrøm på 0 %.

6.   Kreditinstituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme svarende til 100 % af:

a)

den overskydende sikkerhed, kreditinstituttet har, som kan opsiges når som helst af modparten

b)

sikkerhed, der skal stilles over for en modpart inden for 30 kalenderdage

c)

sikkerhed, der svarer til aktiver, der kan betragtes som likvide aktiver i henhold til afsnit II, som kan erstattes af aktiver, der svarer til aktiver, der ikke kan betragtes som likvide aktiver i henhold til afsnit II uden kreditinstituttets samtykke.

7.   Indskud modtaget som sikkerhed betragtes ikke som forpligtelser med henblik på artikel 27 eller 29, men er omfattet af bestemmelserne i denne artikels stk. 1-6, hvis det er relevant.

8.   Kreditinstitutter antager udgående pengestrømme på 100 % som følge af tabt finansiering fra værdipapirer af asset-backed-typen, dækkede obligationer og andre strukturfinansieringsinstrumenter, der forfalder inden for 30 kalenderdage, hvis disse instrumenter er udstedt af kreditinstituttet eller af conduitselskaber eller SPV'er, som er organiseret af kreditinstituttet.

9.   Kreditinstitutter antager udgående pengestrømme på 100 % som følge af tabt finansiering fra commercial papers af asset-backed-typen, conduitselskaber, værdipapirinvesteringsselskaber og andre sådanne finansieringsfaciliteter. Denne udgående pengestrømssats på 100 % finder anvendelse på det beløb, der forfalder, eller værdien af de aktiver, der potentielt kan refunderes, eller den krævede likviditet.

10.   For den del af finansieringsprogrammerne, der fremgår af stk. 8 og 9, behøver kreditinstitutter, der yder tilknyttede likviditetsfaciliteter, ikke at dobbelttælle det finansieringsinstrument, der udløber, og likviditetsfaciliteten for konsoliderede programmer.

11.   Aktiver, der lånes uden sikkerhed, og som forfalder inden for 30 kalenderdage, antages at blive afviklet fuldstændigt, hvilket medfører en udgående strøm af likvide aktiver på 100 %, medmindre kreditinstituttet ejer værdipapirerne, og de ikke udgør en del af kreditinstituttets likviditetsbuffer.

12.   For så vidt angår mæglertjenester tillægges transaktioner, hvor kreditinstituttet har finansieret en kundes aktiver gennem intern netting i forhold til en anden kundes korte positioner, en udgående pengestrøm på 50 % for eventualforpligtelsen, eftersom kreditinstituttet, i tilfælde af at kunden foretager hævninger, kan være forpligtet til at finde supplerende finansieringskilder til at dække disse positioner.

Artikel 31

Udgående pengestrømme i forbindelse med kredit- og likviditetsfaciliteter

1.   For så vidt angår denne artikel forstås ved en likviditetsfacilitet en bevilget uudnyttet back-up-facilitet, der anvendes til at genfinansiere en kundes gældsforpligtelser i situationer, hvor kunden ikke er i stand til at forny gælden på det finansielle marked. Beløbet beregnes som den aktuelt udestående gæld udstedt af kunden, som forfalder inden for 30 kalenderdage, og som faciliteten fungerer som bagstopper for. Den del af likviditetsfaciliteten, der sikrer en gæld, der ikke forfalder inden for 30 kalenderdage, indgår ikke i definitionen af faciliteten. Alle facilitetens øvrige egenskaber behandles som en bevilget kreditfacilitet med den dermed forbundne udnyttelsessats som omhandlet i denne artikel. Almindelige driftskapitalfaciliteter for selskaber klassificeres ikke som likviditetsfaciliteter, men som kreditfaciliteter.

2.   Kreditinstitutter beregner de udgående pengestrømme for kredit- og likviditetsfaciliteter ved at gange værdien af kredit- og likviditetsfaciliteterne med de tilsvarende udgående pengestrømssatser i stk. 3 til 5. Udgående pengestrømme fra bevilgede kredit- og likviditetsfaciliteter fastlægges som en procentdel af det højeste beløb, der kan trækkes inden for 30 kalenderdage, med fradrag af eventuelle likviditetskrav, som finder anvendelse i henhold til artikel 23 på ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter og med fradrag af eventuel sikkerhed stillet over for kreditinstituttet og værdiansat i overensstemmelse med artikel 9, forudsat at sikkerhedsstillelsen opfylder samtlige følgende betingelser:

a)

den kan genanvendes eller stilles som sikkerhed af kreditinstituttet

b)

den er stillet i form af likvide aktiver, men medtages ikke som en del af likviditetsbufferen, og

c)

den består ikke af aktiver, der er udstedt af modparten til faciliteten eller en af dens tilknyttede enheder.

Hvis kreditinstituttet har den nødvendige information til rådighed, bestemmes det maksimumsbeløb, der kan udnyttes, for så vidt angår kredit- og likviditetsfaciliteter, som det maksimumsbeløb, der vil kunne udnyttes under hensyntagen til modpartens egne forpligtelser eller den foruddefinerede kontraktbestemte plan for kreditudnyttelse, der forfalder inden for de næste 30 kalenderdage.

3.   Det maksimumsbeløb, der kan trækkes på uudnyttede bevilgede kreditfaciliteter og uudnyttede bevilgede likviditetsfaciliteter inden for de næste 30 kalenderdage, ganges med 5 %, hvis de hører til detailindskudseksponeringsklassen.

4.   Det maksimumsbeløb, der kan trækkes på uudnyttede bevilgede kreditfaciliteter inden for de næste 30 kalenderdage, ganges med 10 %, hvis de opfylder følgende betingelser:

a)

de hører ikke til detailindskudseksponeringsklassen

b)

de er ydet til kunder, der ikke er finansielle kunder, herunder ikkefinansielle selskaber, stater, centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og offentlige enheder

c)

de er ikke ydet med henblik på at genfinansiere kunden i situationer, hvor denne ikke kan få opfyldt sine finansieringsbehov på de finansielle markeder.

5.   Det maksimumsbeløb, der kan trækkes på uudnyttede bevilgede likviditetsfaciliteter inden for de næste 30 kalenderdage, ganges med 30 %, hvis de opfylder betingelserne i stk. 4, litra a) og b), og med 40 %, hvis de ydes til personlige investeringsselskaber.

6.   Den uudnyttede bevilgede værdi af en likviditetsfacilitet, der er blevet ydet til en SSPE med henblik på at gøre det muligt for en sådan SSPE at købe andre aktiver end værdipapirer af kunder, som ikke er finansielle kunder, ganges med 10 %, i det omfang den overstiger værdien af aktiver, der aktuelt er købt af kunder, og hvis det maksimumsbeløb, der kan udnyttes, kontraktligt er begrænset til værdien af aktuelt købte aktiver.

7.   Det centrale institut for en ordning eller et netværk som omhandlet i artikel 16 ganger den bevilgede likviditetsfinansiering til et medlemskreditinstitut med en udgående pengestrømssats på 75 %, hvis medlemskreditinstituttet kan behandle likviditetsfinansieringen som et likvidt aktiv i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2. Der anvendes en udgående pengestrømssats på 75 % på likviditetsfinansieringens bevilgede hovedstol.

8.   Kreditinstituttet ganger det højeste beløb, som kan trækkes fra andre uudnyttede bevilgede kreditfaciliteter og uudnyttede bevilgede likviditetsfaciliteter inden for 30 kalenderdage, med den tilsvarende udgående pengestrømssats som følger:

a)

40 % for kredit- og likviditetsfaciliteter ydet til kreditinstitutter og for kreditfaciliteter ydet til andre regulerede finansieringsinstitutter, herunder forsikrings- og investeringsselskaber, CIU'er eller investeringsordninger af den ikkeåbne type

b)

100 % for likviditetsfaciliteter, som kreditinstituttet har ydet til SSPE'er, bortset fra de i stk. 6 omhandlede, og for aftaler, i henhold til hvilke instituttet skal købe eller bytte aktiver fra en SSPE

c)

100 % for kredit- og likviditetsfaciliteter til finansielle kunder, der ikke er omhandlet i litra a) og b) og stk. 1-7.

9.   Uanset stk. 1-8 kan kreditinstitutter, der er oprettet og støttes af mindst én medlemsstats centralregering eller regionale myndighed, anvende behandlingen i stk. 3 og 4 på kredit- og likviditetsfaciliteter, der ydes långivere med det ene formål direkte eller indirekte at finansiere støttelån, forudsat at disse lån opfylder kravene til udgående pengestrømssatser, jf. stk. 3 og 4.

Uanset artikel 32, stk. 3, litra g), kan kreditinstitutter anvende symmetriske ind- og udgående pengestrømme, hvis disse støttelån ydes som overgangslån via et andet kreditinstitut, der fungerer som mellemled.

De i dette stykke omhandlede støttelån må kun kunne ydes til personer, der ikke er finansielle kunder, og på ikkekonkurrencemæssigt grundlag uden vinding for øje med henblik på at fremme almene samfundsmæssige målsætninger fastsat af Unionen og/eller medlemsstatens centralregering eller regionale myndighed. Det må kun være muligt at udnytte sådanne faciliteter efter et med rimelighed forventet behov for et støttelån og ikke ud over det beløb, der er ansøgt om, forudsat at der efterfølgende sker en indberetning af anvendelsen af udbetalte midler.

10.   Kreditinstitutter ganger alle udgående pengestrømme hidrørende fra forpligtelser, der forfalder inden for 30 kalenderdage, bortset fra de i artikel 23-31 omhandlede, med 100 %.

KAPITEL 3

Indgående likviditetsstrømme

Artikel 32

Indgående pengestrømme

1.   Indgående likviditetsstrømme vurderes over en periode på 30 kalenderdage. De omfatter kun aftalemæssigt indgående pengestrømme fra eksponeringer, der ikke er i restance, og for hvilke kreditinstituttet ikke har grund til at forvente misligholdelse inden for 30 kalenderdage.

2.   Indgående likviditetsstrømme tildeles en indgående pengestrømssats på 100 %, herunder navnlig følgende indgående strømme:

a)

skyldige beløb fra centralbanker og finansielle kunder. For så vidt angår sidstnævnte, anses navnlig indgående pengestrømme fra følgende transaktioner for at være underlagt en indgående pengestrømssats på 100 %:

i)

værdipapirer, der forfalder inden for 30 kalenderdage

ii)

handelsfinansieringstransaktioner som omhandlet i artikel 162, stk. 3, andet afsnit, litra b), forordning (EU) nr. 575/2013 med en restløbetid på mindre end 30 kalenderdage

b)

skyldige beløb fra positioner i hovedindeks for aktieinstrumenter, forudsat at der ikke sker nogen dobbelttælling med likvide aktiver. Disse beløb omfatter beløb, som i henhold til en kontrakt forfalder inden for 30 kalenderdage, såsom kontant udbytte fra sådanne hovedindeks og skyldige beløb fra sådanne aktieinstrumenter, som er solgt, men endnu ikke afviklet, hvis de ikke medtages som likvide aktiver i overensstemmelse med afsnit II.

3.   Uanset stk. 2 skal de indgående pengestrømme i dette stykke opfylde følgende krav:

a)

skyldige beløb fra ikkefinansielle kunder nedsættes for så vidt angår afdrag med 50 % af deres værdi eller med de kontraktlige forpligtelser over for disse kunder til at udvide deres finansieringsmuligheder, alt efter hvilket beløb der er størst. For så vidt angår dette litra omfatter ikkefinansielle kunder selskaber, stater, multilaterale udviklingsbanker og offentlige enheder; kreditinstitutter, der har modtaget en af de i artikel 31, stk. 9, omhandlede forpligtelser med henblik på udbetaling af et støttelån til en endelig modtager, eller der har modtaget en lignende forpligtelse fra en multilateral udviklingsbank eller offentlig enhed, kan dog indregne en indgående pengestrøm op til værdien af den udgående pengestrøm, de anvender på den tilsvarende forpligtelse, til forlængelse af disse støttelån

b)

skyldige beløb fra sikrede udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner som defineret i artikel 192, nr. 2) og 3), i forordning (EU) nr. 575/2013 sikret ved likvide aktiver indregnes ikke op til værdien af de likvide aktiver med fradrag af de gældende haircuts i henhold til afsnit II. Skyldige beløb med hensyn til restværdien, eller hvis de er sikret ved aktiver, der ikke udgør likvide aktiver i overensstemmelse med afsnit II, indregnes fuldt ud. Indgående pengestrømme tillades ikke, hvis sikkerhedsstillelsen anvendes til at dække en kort position i henhold til artikel 30, stk. 5

c)

skyldige beløb fra kontraktlige margenlån, der udløber, ydet med sikkerhed i ikkelikvide aktiver kan tillægges en indgående pengestrømssats på 50 %. Sådanne indgående pengestrømme må kun indregnes, hvis kreditinstituttet ikke anvender den oprindeligt stillede sikkerhed for lånene til at dække korte positioner

d)

skyldige beløb, som det kreditinstitut, der skylder beløbene, behandler i overensstemmelse med artikel 27, med undtagelse af indskud i det centrale institut som omhandlet i artikel 27, stk. 3, ganges med en tilsvarende symmetrisk indgående pengestrømssats. Hvis det ikke er muligt at fastslå den tilsvarende sats, anvendes en indgående pengestrømssats på 5 %

e)

sikrede swaptransaktioner, der forfalder inden for 30 kalenderdage, medfører en indgående pengestrøm for den overskydende likviditetsværdi af de aktiver, der udlånes, sammenlignet med likviditetsværdien af de aktiver, der lånes

f)

hvis den sikkerhed, der stilles gennem omvendte genkøbstransaktioner, værdipapirindlånstransaktioner eller sikrede swaptransaktioner, som forfalder inden for de 30 dage, frempantsættes og anvendes til at dække korte positioner, som kan forlænges ud over 30 dage, antager et kreditinstitut, at sådanne omvendte genkøbstransaktioner eller værdipapirudlånstransaktioner fornyes og ikke giver anledning til indgående pengestrømme, som afspejler behovet for fortsat at dække den korte position eller genkøbe de relevante værdipapirer. Korte positioner omfatter både tilfælde, hvor kreditinstituttet i en matched book shortsælger et værdipapir direkte som led i en transaktions- eller afdækningsstrategi, og tilfælde, hvor kreditinstituttet har en kort position i et værdipapir i en matched repo book og dermed har lånt et værdipapir i en bestemt periode og udlånt værdipapiret i en længere periode

g)

alle uudnyttede kredit- eller likviditetsfaciliteter og eventuelle andre forpligtelser fra andre enheder end centralbanker og de i artikel 34 omhandlede enheder indregnes ikke. Uudnyttede bevilgede likviditetsfaciliteter fra centralbanken, som medtages som likvide aktiver i overensstemmelse med artikel 14, indregnes ikke som en indgående pengestrøm

h)

skyldige beløb fra værdipapirer udstedt af kreditinstituttet selv eller af en dermed forbundet enhed indregnes på nettobasis med en indgående pengestrøm, der anvendes på grundlag af den indgående pengestrøm, der finder anvendelse på det underliggende aktiv i henhold til denne artikel

i)

aktiver uden fast kontraktlig udløbsdato indregnes med 20 % indgående pengestrømme, under forudsætning af at kontrakten giver kreditinstituttet mulighed for at ophæve kontrakten eller kræve betaling inden 30 dage.

4.   Stk. 3, litra a), finder ikke anvendelse på skyldige beløb fra sikrede udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner som defineret i artikel 192, nr. 2) og 3), i forordning (EU) nr. 575/2013, som er sikret ved likvide aktiver i overensstemmelse med afsnit II som omhandlet i stk. 3, litra b). Indgående pengestrømme fra frigivelsen af saldi på separate konti i overensstemmelse med myndighedskravene om beskyttelse af kundetransaktionsaktiver indregnes fuldt ud, forudsat at disse separate saldi holdes i likvide aktiver som defineret i afsnit II.

5.   Udgående og indgående pengestrømme, der forventes inden for 30 kalenderdage i forbindelse med kontrakter opført i bilag II til forordning (EU) nr. 575/2013, indregnes på nettobasis som omhandlet i artikel 21 og ganges med 100 % i tilfælde af en indgående nettopengestrøm.

6.   Kreditinstitutter indregner ikke indgående pengestrømme fra de likvide aktiver, der er omhandlet i afsnit II, bortset fra skyldige betalinger i forbindelse med de aktiver, der ikke afspejles i aktivets markedsværdi.

7.   Kreditinstitutter indregner ikke indgående pengestrømme fra nyindgåede forpligtelser.

8.   Kreditinstitutter indregner kun indgående pengestrømme, som skal modtages i tredjelande, hvis der er overførselsrestriktioner, eller som er denomineret i ikkekonvertible valutaer, i det omfang de svarer til udgående pengestrømme i henholdsvis det pågældende tredjeland eller den pågældende valuta.

Artikel 33

Loft over indgående pengestrømme

1.   Kreditinstitutter begrænser medtagelsen af indgående pengestrømme til 75 % af de samlede udgående likviditetsstrømme som defineret i kapitel 2, medmindre en bestemt indgående pengestrøm er undtaget som omhandlet i stk. 2, 3 eller 4.

2.   Under forbehold af den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse kan kreditinstituttet helt eller delvist fritage følgende indgående pengestrømme fra det i stk. 1 omhandlede loft:

a)

indgående pengestrømme, hvor likviditetsstilleren er et moderselskab til eller datterselskab af instituttet eller et andet datterselskab af samme moderselskab eller knyttet til kreditinstituttet ved en forbindelse som defineret i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF

b)

indgående pengestrømme fra indskud placeret hos andre kreditinstitutter i en gruppe af enheder, som er berettiget til behandlingen i artikel 113, stk. 6 eller 7, i forordning (EU) nr. 575/2013

c)

de i artikel 26 omhandlede indgående pengestrømme, herunder pengestrømme fra lån i forbindelse med realkreditlån eller støttelån som omhandlet i artikel 31, stk. 9, eller fra en multilateral udviklingsbank eller en offentlig enhed, som kreditinstituttet har godkendt.

3.   Under forbehold af den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse kan specialiserede kreditinstitutter fritages fra loftet over indgående pengestrømme, når deres hovedaktiviteter er leasing- og factoringvirksomhed, bortset fra de i stk. 4 beskrevne aktiviteter, og betingelserne i stk. 5 er opfyldt.

4.   Under forbehold af den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse kan specialiserede kreditinstitutter være underlagt et loft over indgående pengestrømme på 90 %, hvis betingelserne i stk. 5 er opfyldt, og deres hovedaktiviteter er følgende:

a)

finansiering af køb af motorkøretøjer

b)

forbrugerkredit som defineret i direktiv 2008/48/EF (forbrugerkreditdirektivet).

5.   Kreditinstitutter som omhandlet i stk. 3 kan fritages fra loftet over indgående pengestrømme, og kreditinstitutter som omhandlet i stk. 4 kan anvende et højere loft på 90 %, forudsat at de opfylder følgende betingelser:

a)

forretningsaktiviteterne har en lav likviditetsrisikoprofil under hensyntagen til følgende faktorer:

i)

tidshorisonten for de indgående pengestrømme svarer til tidshorisonten for de udgående pengestrømme

ii)

på individuelt plan finansieres kreditinstituttet ikke i væsentligt omfang af detailindskud

b)

på individuelt plan overstiger andelen af deres hovedaktiviteter som omhandlet i stk. 3 eller 4 80 % af den samlede balance

c)

afvigelserne oplyses i årsrapporterne.

De kompetente myndigheder underretter EBA om, hvilke specialiserede kreditinstitutter der er fritaget eller underlagt et højere loft, og en begrundelse derfor. EBA offentliggør og fører en liste over de specialiserede kreditinstitutter, som er fritaget eller underlagt et højere loft. EBA kan anmode om støttedokumentation.

6.   Undtagelserne i stk. 2, 3 og 4 kan, såfremt de er godkendt af den kompetente myndighed, finde anvendelse på såvel individuelt som konsolideret plan, jf. dog af artikel 2, stk. 3, litra e).

7.   Kreditinstitutter skal beregne de udgående nettopengestrømme under anvendelse af loftet for indgående pengestrømme i henhold til formlen i bilag II til denne forordning.

Artikel 34

Indgående pengestrømme i en koncern eller en institutsikringsordning

1.   Uanset artikel 32, stk. 3, litra g), kan de kompetente myndigheder give tilladelse til i enkelttilfælde at anvende en højere indgående pengestrømssats på uudnyttede kredit- og likviditetsfaciliteter, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a)

der er grunde til at forvente en større indgående pengestrøm, selv når likviditetsstilleren befinder sig i en situation med kombineret markedsstress og idiosynkratisk stress

b)

modparten er moderselskab til eller datterselskab af kreditinstituttet eller et andet datterselskab af samme moderselskab eller er knyttet til instituttet ved en forbindelse som defineret i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF eller er medlem af den samme institutsikringsordning som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013 eller er det centrale institut eller medlem af et netværk eller en samarbejdsgruppe som omhandlet i forordningens artikel 10

c)

hvis den indgående pengestrømssats overstiger 40 %, anvender modparten en tilsvarende symmetrisk udgående pengestrøm, uanset artikel 31

d)

kreditinstituttet og modparten er etableret i samme medlemsstat.

2.   Hvis kreditinstituttet og modpartskreditinstituttet er etableret i forskellige medlemsstater, kan de kompetente myndigheder frafalde betingelsen i stk. 1, litra d), hvis følgende objektive kriterier i litra a) til c) er opfyldt ud over kriterierne i stk. 1:

a)

likviditetsstilleren og modtageren af likviditet har en lav likviditetsrisikoprofil

b)

der er indgået retligt bindende aftaler og forpligtelser mellem enhederne i gruppen med hensyn til kreditten eller likviditeten

c)

der skal tages tilstrækkeligt hensyn til likviditetsrisikoprofilen hos modtageren af likviditeten ved den likviditetsrisikoforvaltning, som likviditetsstilleren foretager.

De kompetente myndigheder samarbejder i tæt samråd med hinanden i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 for at afgøre, om de supplerende kriterier i denne bestemmelse er opfyldt.

3.   Hvis de supplerende kriterier i stk. 2 er opfyldt, har den kompetente myndighed for modtageren af likviditeten tilladelse til at anvende en præferencesats for indgående pengestrømme på op til 40 %. Begge kompetente myndigheder skal imidlertid godkende en præferencesats på over 40 %, som skal anvendes symmetrisk.

Hvis der gives tilladelse til at anvende en sådan præferencesats for indgående pengestrømme på over 40 %, oplyser de kompetente myndigheder EBA om resultatet af den procedure, der er omhandlet i stk. 2. De kompetente myndigheder kontrollerer regelmæssigt, at betingelserne for sådanne højere indgående pengestrømme er opfyldt.

AFSNIT IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 35

Overgangsbestemmelser vedrørende bankaktiver garanteret af medlemsstater

1.   Aktiver udstedt af kreditinstitutter, der er omfattet af en garanti fra centralregeringen i en medlemsstat, anerkendes kun som aktiver på niveau 1, hvis garantien:

a)

blev ydet eller bevilget for et maksimumbeløb inden den 30. juni 2014

b)

er en direkte, udtrykkelig, uigenkaldelig og ubetinget garanti, der dækker manglende betaling af afdrag og renter i takt med, at de forfalder.

2.   Hvis garantistilleren er en regional eller lokal myndighed i en medlemsstat, anerkendes det garanterede aktiv kun som et aktiv på niveau 1, hvis eksponeringer mod en sådan regional eller lokal myndighed behandles som eksponeringer mod deres centralregering i overensstemmelse med artikel 115, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, og garantien stemmer overens med kravene i stk. 1.

3.   De i stk. 1 og 2 omhandlede aktiver anerkendes fortsat som aktiver på niveau 1, så længe garantien er gældende i forhold til den relevante udsteder eller dennes aktiver, alt efter hvad der er relevant, med løbende ændringer eller udskiftninger. Hvis værdien af en garanti til fordel for en udsteder eller dennes aktiver øges på et tidspunkt efter den 30. juni 2014, anerkendes aktiverne kun som likvide aktiver op til det højeste beløb for garantien, som blev bevilget forud for denne dato.

4.   De i denne artikel omhandlede aktiver skal opfylde samme krav, som i henhold til denne forordning gælder aktiver på niveau 1, der repræsenterer krav vedrørende eller er garanteret af centralregeringer, regionale eller lokale myndigheder eller offentlige enheder som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra c).

5.   Hvis et kreditinstitut eller dets aktiver er omfattet af en garantiordning, anses hele ordningen for en garanti, for så vidt angår denne artikel.

Artikel 36

Overgangsbestemmelse for agenturer til forvaltning af værdiforringede aktiver støttet af medlemsstaterne

1.   Ikke-efterstillede prioriterede obligationer udstedt af følgende agenturer til forvaltning af værdiforringede aktiver støttet af medlemsstaterne anerkendes som aktiver på niveau 1 frem til den 31. december 2023:

a)

i Irland: National Asset Management Agency (NAMA)

b)

i Spanien: Sociedad de Gestión de Activos Procedentes de la Reestructuración Bancaria, S.A. (SAREB)

c)

i Slovenien: Bank Asset Management Company som fastlagt i Measures of the Republic of Slovenia to Strengthen the Stability of Banks Act (MSSBA)

2.   Aktiverne i stk. 1 skal opfylde samme krav, som i henhold til denne forordning gælder aktiver på niveau 1, der repræsenterer krav vedrørende eller er garanteret af centralregeringer, regionale eller lokale myndigheder eller offentlige enheder som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra c).

Artikel 37

Overgangsbestemmelser vedrørende securitiseringer med sikkerhed i boliglån

1.   Uanset artikel 13 anses securitiseringer udstedt inden den 1. oktober 2015, hvor de underliggende eksponeringer er boliglån som omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra g), nr. i), som aktiver på niveau 2B, hvis de opfylder alle de i artikel 13 fastsatte krav, bortset fra kravene vedrørende belåningsgraden og lånets størrelse i forhold til indkomsten som fastsat i artikel 13, stk. 2, litra g), nr. i).

2.   Uanset artikel 13 anses securitiseringer udstedt efter den 1. oktober 2015, hvor de underliggende eksponeringer er boliglån som omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra g), nr. i), som ikke opfylder de gennemsnitlige krav vedrørende belåningsgraden og lånets størrelse i forhold til indkomsten som fastsat i nævnte litra, som aktiver på niveau 2B indtil den 1. oktober 2025, forudsat at de underliggende eksponeringer omfatter boliglån, som ikke var omfattet af national lovgivning om grænser vedrørende lånets størrelse i forhold til indkomsten ved ydelsen af lånene, og at sådanne boliglån blev ydet på et tidspunkt før den 1. oktober 2015.

Artikel 38

Overgangsbestemmelser vedrørende indførelse af likviditetsdækningsgraden

1.   I overensstemmelse med artikel 460, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 indføres likviditetsdækningsgraden i artikel 4 som følger:

a)

60 % af likviditetsdækningskravet fra den 1. oktober 2015

b)

70 % fra den 1. januar 2016

c)

80 % fra den 1. januar 2017

d)

100 % fra den 1. januar 2018.

2.   I overensstemmelse med artikel 412, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013 kan medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder kræve, at indenlandsk godkendte kreditinstitutter eller en del af disse kreditinstitutter opretholder et krav til højere likviditetsdækning på op til 100 %, indtil den bindende minimumsstandard er indført fuldt ud med en sats på 100 % i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 39

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. oktober 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. oktober 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

(5)  Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(6)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 af 16. april 2014 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for institutters indberetning med henblik på tilsyn i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 191af 28.6.2014, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/ЕU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger (EFT L 135 af 31.5.1994, s. 5).

(10)  Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber (EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1).


BILAG I

Formler til bestemmelse af sammensætningen af likviditetsbufferen

1.

Kreditinstitutter skal anvende de i dette bilag fastsatte formler til at bestemme sammensætningen af deres likviditetsbuffer i overensstemmelse med artikel 17.

2.

Beregning af likviditetsbufferen: Kreditinstituttets likviditetsbuffer pr. beregningsdatoen er lig med:

a)

summen af aktiverne på niveau 1 plus

b)

summen af aktiverne på niveau 2A plus

c)

summen af aktiverne på niveau 2B

med fradrag af det mindste af følgende tal:

d)

summen af a), b) og c) eller

e)

»værdien af overskydende likvide aktiver« beregnet i overensstemmelse med punkt 3 og 4 i dette bilag.

3.

»Værdien af overskydende likvide aktiver«: Dette beløb består af følgende komponenter:

a)

et justeret beløb for aktiver på niveau 1 for så vidt angår ikke dækkede obligationer svarende til værdien af alle likvide aktiver på niveau 1, med fradrag af dækkede obligationer på niveau 1, som kreditinstituttet ville besidde efter afvikling af sikrede finansieringstransaktioner, sikrede udlånstransaktioner, udveksling af aktiver eller sikrede derivattransaktioner, der forfalder senest 30 kalenderdage efter beregningsdatoen, og hvor kreditinstituttet og modparten udveksler likvide aktiver for mindst ét af transaktionens elementer

b)

et justeret beløb for dækkede obligationer på niveau 1 svarende til værdien efter haircut af alle dækkede obligationer på niveau 1, som kreditinstituttet ville besidde efter afvikling af sikrede finansieringstransaktioner, sikrede udlånstransaktioner, udveksling af aktiver eller sikrede derivattransaktioner, der forfalder senest 30 kalenderdage efter beregningsdatoen, og hvor kreditinstituttet og modparten udveksler likvide aktiver for mindst ét af transaktionens elementer

c)

et justeret beløb for aktiver på niveau 2A svarende til værdien efter haircut af alle aktiver på niveau 2A, som kreditinstituttet ville besidde efter afvikling af sikrede finansieringstransaktioner, sikrede udlånstransaktioner, udveksling af aktiver eller sikrede derivattransaktioner, der forfalder senest 30 kalenderdage efter beregningsdatoen, og hvor kreditinstituttet og modparten udveksler likvide aktiver for mindst ét af transaktionens elementer

d)

et justeret beløb for aktiver på niveau 2B svarende til værdien efter haircut af alle aktiver på niveau 2B, som kreditinstituttet ville besidde efter afvikling af sikrede finansieringstransaktioner, sikrede udlånstransaktioner, udveksling af aktiver eller sikrede derivattransaktioner, der forfalder senest 30 kalenderdage efter beregningsdatoen, og hvor kreditinstituttet og modparten udveksler likvide aktiver for mindst ét af transaktionens elementer.

4.

Beregning af »værdien af overskydende likvide aktiver«: Dette beløb er lig med:

a)

det justerede beløb for aktiver på niveau 1 for så vidt angår ikke dækkede obligationer plus

b)

det justerede beløb for dækkede obligationer på niveau 1 plus

c)

det justerede beløb for aktiver på niveau 2A plus

d)

det justerede beløb for aktiver på niveau 2B

med fradrag af det mindste af følgende tal:

e)

summen af a), b), c) og d)

f)

100/30 gange a)

g)

100/60 gange summen af a) og b)

h)

100/85 gange summen af a), b) og c).

5.

Sammensætningen af likviditetsbufferen efter afvikling af sikrede finansieringstransaktioner, sikrede udlånstransaktioner, udveksling af aktiver eller sikrede derivattransaktioner og anvendelse af ovennævnte lofter, jf. artikel 17, bestemmes som følger:

 

a″ (det justerede beløb for aktiver på niveau 1 for så vidt angår ikke dækkede obligationer efter anvendelse af loftet)

= a (det justerede beløb for aktiver på niveau 1 for så vidt angår ikke dækkede obligationer før anvendelse af loftet)

 

b″ (det justerede beløb for aktiver på niveau 1 for så vidt angår dækkede obligationer efter anvendelse af loftet)

= MIN(b, a70/30)

hvor b = det justerede beløb for aktiver på niveau 1 for så vidt angår dækkede obligationer før anvendelse af loftet

 

c″ (det justerede beløb for aktiver på niveau 2A efter anvendelse af loftet)

= MIN(c, (a + b″)40/60, MAX(a70/30 – b″, 0))

hvor c = det justerede beløb for aktiver på niveau 2A før anvendelse af loftet

 

d″ (det justerede beløb for aktiver på niveau 2B efter anvendelse af loftet)

= MIN (d, (a + b″ + c″)15/85, MAX((a + b″)40/60 – c″,0), MAX(70/30a – b″ – c″,0))

hvor d = det justerede beløb for aktiver på niveau 2B før anvendelse af loftet)


BILAG II

Formel til beregning af udgående nettopengestrømme

NLO

=

Udgående nettopengestrømme

TO

=

Samlede udgående pengestrømme

TI

=

Samlede indgående pengestrømme

FEI

=

Helt undtagne indgående pengestrømme

IHC

=

Indgående pengestrømme underlagt højere loft på 90 % af udgående pengestrømme

IC

=

Indgående pengestrømme underlagt loft på 75 % af udgående pengestrømme

Udgående nettopengestrømme er lig med samlede udgående pengestrømme reduceret med fradraget for helt undtagne indgående pengestrømme reduceret med fradraget for indgående pengestrømme underlagt loftet på 90 % reduceret med fradraget for indgående pengestrømme underlagt loftet på 75 %

NLO = TO – MIN(FEI, TO) – MIN(IHC, 0,9*MAX(TO – FEI, 0)) – MIN(IC, 0,75*MAX(TO – FEI – IHC/0,9, 0))


17.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 11/37


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/62

af 10. oktober 2014

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgraden

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 456, stk. 1, litra j), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fra den 1. januar 2015 og fremover skal institutterne offentliggøre gearingsgraden som beregnet i henhold til artikel 429 i forordning (EU) nr. 575/2013, og indtil nævnte dato har Kommissionen beføjelser til ved en delegeret retsakt at ændre eksponerings- og kapitalmålet ved beregning af gearingsgraden med henblik på at afhjælpe eventuelle mangler, der er opdaget på grundlag af institutternes indberetning.

(2)

Der er konstateret forskelle mellem de indberettede gearingsgrader som omhandlet i artikel 429, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, og de skyldes, at institutter fortolker netting af sikkerhedsstillelse i forbindelse med værdipapirfinansierings- og genkøbstransaktioner forskelligt. Disse forskelle med hensyn til fortolkning og i forbindelse med indberetning er kommet frem i lyset i kølvandet på en analyserapport, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) offentliggjorde den 4. marts 2014.

(3)

Da bestemmelserne i forordning (EU) nr. 575/2013 afspejler bestemmelserne i Baselstandarderne, er de løsninger, der er fundet på manglerne ved Baselreglerne, også egnet til at tackle de tilsvarende mangler ved de relevante bestemmelser i nævnte forordning.

(4)

Den 14. januar 2014 vedtog Baselkomitéen en ændret ordlyd af reglen om gearingsgraden, som navnlig omfatter yderligere målings- og nettingordninger for genkøbstransaktioner og værdipapirfinansieringstransaktioner. En tilpasning af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 575/2013 om beregning af gearingsgraden til de internationalt vedtagne regler burde tackle institutternes forskellige fortolkning af netting af sikkerhedsstillelse i forbindelse med værdipapirfinansierings- og genkøbstransaktioner, forbedre den internationale sammenlignelighed og skabe lige vilkår for institutter, som er etableret i Unionen og driver forretning på internationalt plan.

(5)

Clearing via centrale modparter efter den model, der normalt anvendes i Unionen, forårsager dobbelttælling af gearing i eksponeringsmålet for et institut, der fungerer som clearingsmedlem.

(6)

Clearing af værdipapirfinansieringstransaktioner, navnlig genkøbstransaktioner, gennem kvalificerende centrale modparter (QCCP'er) kan indebære fordele som f.eks. multilateral netting og solide processer til styring af sikkerhedsstillelse, som forbedrer den finansielle stabilitet. Det bør derfor være tilladt at nette kontantgæld og kontantfordringer i forbindelse med genkøbstransaktioner og omvendte genkøbstransaktioner via den samme QCCP.

(7)

Genkøbstransaktioner, som med en aftalt opsigelsesfrist kan opsiges når som helst, bør anses for at have, hvad der svarer til en eksplicit løbetid, der er lig med opsigelsesfristen, og den »samme eksplicitte, endelige afviklingsdato« bør anses for at være overholdt, således at sådanne transaktioner er omfattet af reglen om netting af kontantfordringer og kontantgæld i forbindelse med genkøbstransaktioner og omvendte genkøbstransaktioner med den samme modpart.

(8)

Den ændrede gearingsgrad burde føre til et mere nøjagtigt mål for gearing og tjene som en forholdsmæssig begrænsning af opbygningen af gearing i institutter, der er etableret i Unionen.

(9)

Indberetning af gearingsgraden på et bestemt tidspunkt ved udgangen af den kvartalsvise indberetningsperiode frem for indberetning på grundlag af et tre-måneders gennemsnit bevirker, at gearingsgraden i højere grad tilpasses til indberetning af solvens.

(10)

Ved brug af nominelle bruttoværdier for indgået kreditbeskyttelse udstedt af et institut afspejles gearing på en mere hensigtsmæssig måde end ved brug af markedsværdimetoden i forbindelse med nævnte instrumenter.

(11)

Konsolideringsomfanget for beregning af gearingsgraden bør tilpasses til det lovbestemte konsolideringsomfang, som anvendes til at fastsætte de risikovægtede kapitalgrader.

(12)

De ændringer, der indføres ved denne forordning, burde gøre det lettere at sammenligne den gearingsgrad, som institutter offentliggør, og burde medvirke til at forhindre, at markedsdeltagerne vildledes med hensyn til institutternes reelle gearing. Det er derfor nødvendigt, at denne forordning træder i kraft hurtigst muligt.

(13)

Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 575/2013 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 429 affattes således:

»Artikel 429

Beregning af gearingsgraden

1.   Institutterne beregner deres gearingsgrad efter den metode, der er fastsat i stk. 2-13.

2.   Gearingsgraden beregnes som et instituts kapitalmål divideret med instituttets samlede eksponeringsmål og udtrykkes i procent.

Institutterne beregner gearingsgraden på indberetningens referencedato.

3.   Med henblik på stk. 2 er kapitalmålet kernekapitalen.

4.   Det samlede eksponeringsmål er summen af eksponeringsværdierne af:

a)

aktiver omhandlet i stk. 5, medmindre de fratrækkes ved bestemmelsen af det i stk. 3 omhandlede kapitalmål

b)

derivater omhandlet i stk. 9

c)

tillæg for modpartskreditrisiko for genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og margenlån, herunder dem, der ikke er balanceført omhandlet i artikel 429b

d)

ikkebalanceførte poster omhandlet i stk. 10.

5.   Institutterne bestemmer eksponeringsværdien af aktiver, undtagen kontrakter opført i bilag II og kreditderivater, i overensstemmelse med følgende principper:

a)

ved eksponeringsværdien af aktiver forstås eksponeringsværdien i overensstemmelse med artikel 111, stk. 1, første punktum

b)

fysisk eller finansiel sikkerhedsstillelse, garantier eller kreditrisikoreduktion, som er købt, må ikke anvendes til at nedbringe eksponeringsværdien af aktiver

c)

lån må ikke nettes med indskud

d)

genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og margenlån må ikke nettes.

6.   Institutterne kan fra eksponeringsmålet i denne artikels stk. 4 trække de beløb, som er fratrukket den egentlige kernekapital i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra d).

7.   De kompetente myndigheder kan tillade, at et institut i eksponeringsmålet ikke medregner eksponeringer, som er omfattet af behandlingen i artikel 113, stk. 6. De kompetente myndigheder kan kun give denne tilladelse, hvis alle betingelserne i artikel 113, stk. 6, litra a)-e), er opfyldt, og hvis de har givet den i artikel 113, stk. 6, omhandlede godkendelse.

8.   Som en undtagelse fra stk. 5, litra d), kan institutterne bestemme eksponeringsværdien af kontantfordringer og kontantgæld hidrørende fra genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og margenlån med den samme modpart på nettobasis, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

transaktionerne har samme eksplicitte, endelige afviklingsdato

b)

retten til at modregne gæld til modparten med tilgodehavende hos modparten har retsvirkning i alle følgende situationer:

i)

som led i den normale drift

ii)

i tilfælde af misligholdelse, insolvens eller konkurs

c)

modparterne har til hensigt at afvikle på nettobasis, afvikle samtidig eller transaktionerne er omfattet af en afviklingsordning, som funktionelt svarer til afvikling på nettobasis.

Med henblik på første afsnit, litra c), svarer en afviklingsordning funktionelt til afvikling på nettobasis, hvis det på afviklingsdatoen gælder, at nettoresultatet af transaktionernes pengestrømme i henhold til den pågældende ordning svarer til det enkeltstående nettobeløb ved afvikling på nettobasis.

9.   Institutterne bestemmer eksponeringsværdien af kontrakter opført i bilag II og af kreditderivater, herunder dem, der ikke er balanceført, i overensstemmelse med artikel 429a.

10.   Institutterne bestemmer eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster, undtagen kontrakter opført i bilag II, kreditderivater, genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og margenlån i overensstemmelse med artikel 111, stk. 1. Institutterne må imidlertid ikke trække justeringer af den specifikke kreditrisiko fra den nominelle værdi af disse poster.

Hvis en forpligtelse er knyttet til udvidelsen af en anden forpligtelse, anvendes i overensstemmelse med artikel 166, stk. 9, den laveste af de to konverteringsfaktorer, der gælder for det enkelte tilsagn. For eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster med lav risiko omhandlet i artikel 111, stk. 1, litra d), gælder en minimumssats svarende til 10 % af deres nominelle værdi.

11.   Et institut, som er clearingmedlem af en QCCP, kan fra beregningen af eksponeringsmålet udelade handelseksponeringer hidrørende fra følgende poster, forudsat at disse handelseksponeringer er clearet med QCCP'en og samtidig opfylder betingelserne i artikel 306, stk. 1, litra c):

a)

kontrakter opført i bilag II

b)

kreditderivater

c)

genkøbstransaktioner

d)

indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer

e)

transaktioner med lang afviklingstid

f)

margenlån.

12.   Hvis et institut, som er clearingmedlem af en QCCP, over for QCCP'en garanterer for præstationerne hos en kunde, som indgår direkte i derivattransaktioner med QCCP'en, medregner det i eksponeringsmålet eksponeringen hidrørende fra garantien som en derivateksponering mod kunden i overensstemmelse med artikel 429a.

13.   I de tilfælde, hvor de nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper medregner omsætningsaktiver på balancen i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 86/635/EØF, kan disse aktiver udelades fra det samlede eksponeringsmål i tilknytning til gearingsgraden, såfremt de opfylder kriterierne om ophør af anerkendelse i international regnskabsstandard (IAS) 39, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002 og, hvis det er relevant, kriterierne om ikkekonsolidering i International Financial Reporting Standard (IFRS) 10, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002.

14.   De kompetente myndigheder kan tillade, at et institut i eksponeringsmålet ikke medregner eksponeringer, som opfylder alle følgende betingelser:

a)

de er eksponeringer mod en offentlig enhed

b)

de behandles i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4

c)

de hidrører fra indskud, som instituttet er lovmæssigt forpligtet til at overføre til den offentlige enhed omhandlet i litra a) med henblik på finansiering af almennyttige investeringer.«

2)

Som artikel 429a og 429b tilføjes følgende:

»Artikel 429a

Eksponeringsværdi af derivater

1.   Institutterne bestemmer eksponeringsværdien af kontrakter opført i bilag II og af kreditderivater, herunder dem, der ikke er balanceført, efter den i artikel 274 omhandlede metode. Institutterne anvender artikel 299, stk. 2, litra a), ved bestemmelsen af den potentielle fremtidige krediteksponering hidrørende fra kreditderivater.

Når den potentielle fremtidige krediteksponering hidrørende fra kreditderivater bestemmes, anvender institutterne principperne i artikel 299, stk. 2, litra a), på alle deres kreditderivater og ikke kun på dem, der er opført i handelsbeholdningen.

Ved bestemmelse af eksponeringsværdien kan institutterne tage hensyn til virkningen af kontrakter om nyordning (»novation«) og andre aftaler om netting i overensstemmelse med artikel 295. Netting på tværs af produkter må ikke anvendes. Institutterne kan imidlertid modregne inden for den i artikel 272, nr. 25), litra c), omhandlede produktkategori og inden for kreditderivater omfattet af en aftale om netting på tværs af produkter, jf. artikel 295, litra c).

2.   Hvis sikkerhedsstillelsen i forbindelse med derivatkontrakter reducerer summen af aktiverne i henhold til de gældende regnskabsregler, skal institutterne tilbageføre denne reduktion.

3.   Med henblik på stk. 1 kan institutterne trække den variationsmargin, som de har modtaget kontant fra modparten, fra eksponeringsværdiens aktuelle genanskaffelsesomkostninger, hvis variationsmarginen i henhold til de gældende regnskabsregler ikke allerede er medregnet som et fradrag i eksponeringsværdien, og hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

for handler, som ikke er clearet gennem en QCCP, at det kontante beløb, som tilgår den modtagende modpart, ikke holdes adskilt

b)

at variationsmarginen beregnes og udveksles dagligt på grundlag af en værdiansættelse til markedsværdi af derivatpositioner

c)

at den kontant modtagne variationsmargin er i samme valuta som afviklingsvalutaen for derivatkontrakten

d)

at den udvekslede variationsmargin udgør hele det beløb, som er nødvendigt for fuldt ud at nulstille den fra derivatet hidrørende markedsværdimæssige eksponering under hensyn til de for modparten gældende tærskel- og mindstebeløb for overførsler

e)

at derivatkontrakten og variationsmarginen mellem instituttet og modparten i kontrakten er dækket af en enkelt aftale om netting, som instituttet kan behandle som risikoreducerende i overensstemmelse med artikel 295.

Hvis derivatkontrakten er omfattet af en kvalificeret rammeaftale om netting, forstås med henblik på første afsnit, litra c), ved »afviklingsvaluta« enhver afviklingsvaluta anført i derivatkontrakten, den styrende, kvalificerede rammeaftale om netting eller bilaget om løbende udveksling af sikkerhedsstillelse (»credit support annex«) til den kvalificerede rammeaftale om netting.

Hvis et institut i henhold til de gældende regnskabsregler medregner den til modparten kontant betalte variationsmargin som et tilgodehavende, kan det udelade dette aktiv fra eksponeringsmålet, forudsat at betingelserne i litra a)-e) er opfyldt.

4.   Med henblik på stk. 3 gælder følgende:

a)

fradraget af den modtagne variationsmargin begrænses til eksponeringsværdiens positive aktuelle genanskaffelsesomkostninger

b)

et institut må ikke benytte den kontant modtagne variationsmargin til at nedbringe beløbet for den potentielle, fremtidige krediteksponering, heller ikke til de i artikel 298, stk. 1, litra c), nr. ii), omhandlede formål.

5.   Ud over behandlingen i stk. 1 medregner institutterne i eksponeringsværdien ved solgte kreditderivater den faktiske nominelle værdi, som de solgte kreditderivater vedrører (»amounts referenced«), fratrukket eventuelle negative ændringer i dagsværdien, som er blevet inkluderet i kernekapitalen med hensyn til det solgte kreditderivat. Den resulterende eksponeringsværdi kan nedbringes yderligere med den faktiske nominelle værdi af et købt kreditderivat på samme referencenavn, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

for »single-name«-kreditderivater skal de købte kreditderivater være på et referencenavn, som er sidestillet med eller underordnet det solgte kreditderivats underliggende referenceforpligtelse, og en kredithændelse på det foranstillede referenceaktiv skal medføre en kredithændelse på det efterstillede aktiv

b)

hvis et institut køber kreditafdækning på en pulje af referencenavne, kan afdækningen kun udligne en solgt afdækning på en pulje af referencenavne, hvis puljen af referenceenheder og rangordningen er identisk i begge transaktioner

c)

restløbetiden for det købte kreditderivat er større end eller lig med restløbetiden for det solgte kreditderivat

d)

ved bestemmelsen af den supplerende eksponeringsværdi for solgte kreditderivater nedbringes den nominelle værdi af det købte kreditderivat med en eventuel positiv ændring i dagsværdien, som er blevet inkluderet i kernekapitalen med hensyn til det købte kreditderivat

e)

for trancheopdelte produkter er det til afdækning købte kreditderivat på en referenceforpligtelse, som er sidestillet med det solgte kreditderivats underliggende referenceforpligtelse.

Hvis den nominelle værdi af et solgt kreditderivat ikke nedbringes med den nominelle værdi af et købt kreditderivat, kan institutterne trække den fra dette solgte kreditderivat hidrørende individuelle potentielle, fremtidige eksponering fra den samlede potentielle, fremtidige eksponering bestemt i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 i kombination med artikel 274, stk. 2, eller artikel 299, stk. 2, litra a). Hvis den potentielle, fremtidige krediteksponering bestemmes i kombination med artikel 298, stk. 1, litra c), nr. ii), kan PCEgross nedbringes med den fra solgte kreditderivater hidrørende individuelle potentielle, fremtidige eksponering uden justering af NGR.

6.   Institutter må ikke reducere den faktiske nominelle værdi af et solgt kreditderivat, hvis de køber kreditafdækning gennem en »total return swap« og registrerer de modtagne nettobetalinger som nettoindkomst, men ikke registrerer modgående fald i værdien af det solgte kreditderivat afspejlet i kernekapitalen.

7.   I tilfælde af købte kreditderivater på en pulje af referenceenheder kan institutterne kun medregne et fradrag i overensstemmelse med stk. 5 i solgte kreditderivater på individuelle referencenavne, hvis afdækningen økonomisk svarer til at købe afdækningen særskilt på hvert af navnene i puljen. Hvis et institut køber et kreditderivat på en pulje af referencenavne, kan det kun medregne et fradrag på en pulje af solgte kreditderivater, hvis puljen af referenceenheder og rangordningen er identisk i begge transaktioner.

8.   Som en undtagelse fra denne artikels stk. 1 kan institutterne anvende metoden i artikel 275 til at bestemme eksponeringsværdien af kontrakter opført i punkt 1 og 2 i bilag II, hvis de også anvender denne metode til at bestemme eksponeringsværdien af disse kontrakter med henblik på at opfylde kapitalgrundlagskravene i artikel 92.

Når institutterne anvender metoden i artikel 275, må de ikke reducere eksponeringsmålet med det kontant modtagne beløb for variationsmarginen.

Artikel 429b

Tillæg for modpartskreditrisiko for genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og margenlån

1.   I tillæg til eksponeringsværdien af genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og margenlån, herunder dem, der ikke er balanceført i overensstemmelse med artikel 429, stk. 5, medregner institutterne i eksponeringsmålet et tillæg for modpartskreditrisiko fastsat i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 eller 3.

2.   For transaktioner med en modpart, hvor transaktionerne ikke er omfattet af en rammeaftale om netting, som opfylder betingelserne i artikel 206, bestemmes tillægget (Ei*) med henblik på stk. 1 for transaktionerne enkeltvis i overensstemmelse med følgende formel:

Formula

hvor:

 

Ei er dagsværdien af værdipapirer eller kontanter udlånt til modparten i forbindelse med transaktion i

 

Ci er dagsværdien af kontanter eller værdipapirer modtaget fra modparten i forbindelse med transaktion i.

3.   For transaktioner med en modpart, hvor transaktionerne er omfattet af en rammeaftale om netting, som opfylder betingelserne i artikel 206, bestemmes tillægget (Ei*) med henblik på stk. 1 for aftalerne enkeltvis i overensstemmelse med følgende formel:

Formula

hvor:

 

Ei er dagsværdien af værdipapirer eller kontanter udlånt til modparten i forbindelse med transaktionerne omfattet af rammeaftale i om netting

 

Ci er dagsværdien af kontanter eller værdipapirer modtaget fra modparten omfattet af rammeaftale i om netting.

4.   Som en undtagelse fra denne artikels stk. 1 kan institutterne, idet der dog gælder en minimumssats på 20 % for den gældende risikovægt, benytte metoden i artikel 222 til bestemmelse af tillægget for genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og margenlån, herunder dem, der ikke er balanceført. Institutterne kan kun benytte denne metode, hvis de tillige benytter den til bestemmelse af eksponeringsværdien af disse transaktioner med henblik på at opfylde kapitalgrundlagskravene i artikel 92.

5.   Hvis en genkøbstransaktion bogføres som regnskabsmæssigt salg i henhold til de herom gældende regnskabsregler, skal instituttet tilbageføre alle salgsrelaterede regnskabsposter.

6.   Hvis et institut fungerer som agent mellem to parter i genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og margenlån, herunder dem, der ikke er balanceført, gælder følgende:

a)

hvis instituttet yder en kunde eller en modpart en godtgørelse eller en garanti, som er begrænset til forskellen mellem værdien af værdipapiret eller det kontante beløb, som kunden har udlånt, og værdien af den af låntager stillede sikkerhed, medregner det i eksponeringsmålet kun det i overensstemmelse med stk. 2 eller 3 bestemte tillæg

b)

hvis instituttet ikke yder nogen godtgørelse eller garanti til nogle af de deltagende parter, medregnes transaktionen ikke i eksponeringsmålet

c)

hvis instituttet er økonomisk eksponeret mod det underliggende værdipapir eller det kontante beløb i transaktionen ud over den eksponering, som dækkes af tillægget, medregner det i eksponeringsmålet tillige en eksponering svarende til den fulde værdi af værdipapiret eller det kontante beløb.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. oktober 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.


17.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 11/44


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/63

af 21. oktober 2014

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordninger

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 103, stk. 7 og 8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til direktiv 2014/59/EU skal medlemsstaterne etablere afviklingsfinansieringsordninger for at sikre, at afviklingsmyndigheden på effektiv vis kan anvende afviklingsværktøjer og -beføjelser. Sådanne afviklingsfinansieringsordninger bør have tilstrækkelige finansielle ressourcer til, at afviklingsrammerne kan fungere effektivt, og har derfor beføjelse til at opkræve ex ante-bidrag hos de institutter, der er meddelt tilladelse på deres område, herunder EU-filialer (»institutter«).

(2)

Medlemsstaterne er forpligtet til at opkræve ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordninger ikke alene hos institutter, men også hos EU-filialer, jf. nævnte direktivs artikel 103, stk. 1. EU-filialer er også omfattet af Kommissionens beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. nævnte direktivs artikel 103, stk. 7 og 8. I henhold til artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (2) falder tilsynskravene for og den tilsynsmæssige behandling af EU-filialer dog ind under medlemsstaternes ansvarsområde, og derfor bør mange af risikojusteringsparametrene i denne delegerede forordning ikke anvendes direkte på EU-filialerne. Selv om EU-filialer ikke falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, kan de gøres til genstand for en særlig ordning, som Kommissionen indfører ved en fremtidig delegeret retsakt.

(3)

I henhold til artikel 6, 15, 16, 95 og 96 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (3) er visse investeringsselskaber, som kun har fået meddelt tilladelse til at levere begrænsede tjenester og udøve begrænsede aktiviteter, ikke omfattet af visse kapital- og likviditetskrav eller kan fritages for dem. Derfor finder mange af de risikojusteringsparametre, der bør fastlægges, ikke anvendelse på dem. Selv om medlemsstaterne er forpligtet til at opkræve ex ante-bidrag hos disse investeringsselskaber, jf. artikel 103, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, bør beføjelsen til at træffe nærmere bestemmelser om risikojusteringen overlades til medlemsstaterne for ikke at pålægge disse selskaber en uforholdsmæssig stor byrde. Nævnte investeringsselskaber bør derfor ikke falde ind under denne forordnings anvendelsesområde.

(4)

I henhold til artikel 102, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU bør medlemsstaterne sikre, at deres finansieringsordninger i løbet af en periode at regne fra direktivets ikrafttræden og indtil den 31. december 2024 når op på at råde over finansielle midler svarende til mindst 1 % af de dækkede indskud i alle de institutter, der er meddelt tilladelse på deres område. I nævnte periode bør bidragene til finansieringsordningerne fordeles så jævnt som muligt over perioden, indtil målniveauet er nået, med behørig hensyntagen til konjunkturfasen og til den indvirkning, som procykliske bidrag kan have på de bidragydende institutters finansielle stilling.

(5)

I henhold til artikel 103, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU skal der opkræves bidrag mindst én gang om året for at nå det målniveau, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 102. I henhold til artikel 103, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU bør det årlige bidrag afspejle et instituts størrelse, idet bidraget bør baseres på et fast beløb, der er bestemt på grundlag af nævnte instituts passiver (»årligt basisbidrag«); derefter afspejler bidraget risikoniveauet for et givet instituts relevante aktiviteter, idet det årlige basisbidrag bør afpasses forholdsmæssigt efter nævnte instituts risikoprofil (»supplerende risikojustering«). En første indikator for den risiko, som et givet institut indebærer, er instituttets størrelse. Jo større et givet institut er, desto mere sandsynligt er det, at afviklingsmyndigheden i en stresssituation ud fra almene hensyn vil anse det for nødvendigt at afvikle instituttet og at anvende afviklingsfinansieringsordningen til at sikre, at afviklingsværktøjerne anvendes på effektiv vis.

(6)

For at fastsætte, hvordan afviklingsmyndighederne bør afpasse bidragene forholdsmæssigt efter institutternes risikoprofil, er det nødvendigt at præcisere de risikosøjler og -indikatorer, som bør anvendes til at bestemme institutternes risikoprofil, mekanismen for anvendelse af risikojusteringen på det årlige basisbidrag og det årlige basisbidrag som udgangspunktet for risikojusteringen. Sådanne elementer, som skal supplere de risikokriterier, der er omhandlet i artikel 103, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU, bør etableres således, at medlemsstaterne forbliver ligestillede og det indre marked solidt, hvilket skal ske ved at undgå forskelle mellem medlemsstaternes tilgang til beregning af bidragene til deres respektive afviklingsfinansieringsordninger. På den måde bliver de bidrag, som institutterne betaler til afviklingsfinansieringsordningerne, sammenlignelige og forudsigelige for alle banktyper, hvilket er af stor betydning for lige vilkår i det indre marked.

(7)

I henhold til artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 (4) anses Den Fælles Afviklingsinstans (»Afviklingsinstansen«), oprettet ved nævnte forordnings artikel 42, stk. 1, ved anvendelsen af nævnte forordning og direktiv 2014/59/EU for at være den relevante nationale afviklingsmyndighed, hvis den udfører opgaver eller udøver beføjelser, som i henhold til nævnte direktiv skal udføres eller varetages af den nationale afviklingsmyndighed. Ved artikel 70, stk. 7, i forordning (EU) nr. 806/2014 tillægges Afviklingsinstansen beføjelse til at beregne institutternes bidrag til Den Fælles Afviklingsfond, der ved anvendelse af nærværende forordning, baseret på artikel 103, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU, skal erstatte finansieringsordningerne i de medlemsstater, som deltager i Den Fælles Afviklingsmekanisme, fra den 1. januar 2016, og derfor bør begrebet afviklingsmyndighed i nærværende forordning også omfatte Afviklingsinstansen.

(8)

Beregning af bidrag på individuelt niveau ville, i forbindelse med koncerner, ved fastsættelsen af de forskellige koncernenheders årlige basisbidrag føre til dobbelttælling af visse passiver, idet de passiver, der er tilknyttet de aftaler, som enhederne i samme koncern indgår med hinanden, udgør en del af passiver i alt, som skal tages i betragtning ved fastsættelsen af de enkelte koncernenheders basisbidrag. Derfor bør fastsættelsen af det årlige basisbidrag præciseres nærmere i forbindelse med koncerner for at afspejle koncernenhedernes indbyrdes forbundethed og undgå dobbelttælling af koncerninterne eksponeringer. For at sikre lige vilkår for enheder, som er en del af en koncern, og institutter, som er medlemmer af den samme institutsikringsordning eller er permanent tilknyttet det samme centrale organ, bør sidstnævnte behandles på samme måde.

(9)

Ved beregning af en koncernenheds årlige basisbidrag bør passiver i alt, der skal tages i betragtning, ikke omfatte passiver, der er tilknyttet aftaler, som den pågældende koncernenhed har indgået med andre enheder, som er en del af samme koncern. En sådan udelukkelse bør dog kun være mulig, hvis den enkelte koncernenhed er etableret i Unionen, i fuldt omfang er underlagt den samme konsolidering, er omfattet af passende centraliserede procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol, og hvis der ikke er nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for umiddelbar tilbagebetaling af de relevante passiver, når de forfalder. Dette burde forhindre, at passiver udelukkes fra bidragenes beregningsgrundlag, hvis der ikke er garanti for, at koncerninterne udlånseksponeringer er dækket, i tilfælde af at koncernens finansielle situation forværres. For at undgå, at udelukkelse af koncerninterne passiver begunstiger koncernenheder, som er omfattet af denne udelukkelse, bør en sådan udelukkelse heller ikke gøre det muligt for de berørte institutter at drage fordel af den forenklede bidragsordning for små institutter, hvis et givet institut efter udelukkelse af koncerninterne passiver ville have adgang til den forenklede ordning. For at sikre lige vilkår for enheder, som er en del af en koncern, og institutter, som er medlemmer af samme institutsikringsordning eller er permanent tilknyttet samme centrale organ, bør sidstnævnte behandles på samme måde.

(10)

Uanset reglen om, at bidrag bør beregnes på individuelt niveau, bør reglerne om ex ante-bidrag i forbindelse med et centralt organ, hvis tilknyttede kreditinstitutter helt eller delvist er undtaget fra tilsynskrav i henhold til national lovgivning, jf. artikel 10 i forordning (EU) nr. 575/2013, kun finde anvendelse på det centrale organ og de tilknyttede kreditinstitutter som en helhed på konsolideret grundlag, idet det centrale organs og alle de tilknyttede institutters solvens og likviditet overvåges som en helhed på grundlag af institutternes konsoliderede regnskaber.

(11)

Fastsættelsen af det årlige basisbidrag bør også præciseres nærmere i forbindelse med finansielle markedsinfrastrukturer (»FMI'er«). Visse FMI'er, f.eks. centrale modparter (»CCP'er«) eller værdipapircentraler (»CSD'er«), meddeles også tilladelse som kreditinstitutter. Visse CSD'er leverer navnlig banklignende tjenesteydelser, som er accessoriske i forhold til deres aktiviteter som markedsinfrastrukturer. I modsætning til kreditinstitutter har CSD'er ikke dækkede indskud, men snarere intradagmidler eller dag-til-dag-indeståender, som hidrører fra afviklingen af de værdipapirtransaktioner, de leverer til finansielle institutioner eller centralbanker. Disse resulterer generelt ikke i kontantbeholdninger, som kan sidestilles med finansiering, der tilvejebringes med henblik på at udføre bankaktiviteter. Da de banklignende tjenesteydelser, som FMI'er yder, er accessoriske i forhold til FMI'ernes hovedaktiviteter, som er clearing eller afvikling, i forbindelse med hvilke nævnte enheder er underlagt strenge tilsynskrav i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (5) og (EU) nr. 909/2014 (6) samt de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, og da FMI'ernes forretningsmodel ikke indebærer risici, som kan sammenlignes med et kreditinstituts risici, bør der kun tages hensyn til de passiver, der er forbundet med enheders banklignende aktiviteter, ved fastsættelsen af deres passiver i alt med henblik på beregning af deres årlige basisbidrag.

(12)

Den regnskabsmæssige behandling af derivater er ikke harmoniseret i Unionen i forhold til individuelle regnskaber, hvilket derfor kunne få indflydelse på omfanget af de passiver, som skal tages i betragtning ved beregningen af de enkelte bankers bidrag. Den metode til beregning af gearingsgraden, som er omhandlet i artikel 429, stk. 6 og 7, i forordning (EU) nr. 575/2013, finder anvendelse på alle banker og sikrer, at samme derivataftale, og navnlig nettingen mellem derivataftaler, betragtes på samme måde, uanset hvilke regnskabsmæssige bestemmelser den pågældende bank er undergivet. For at sikre harmoniseret behandling af derivater ved fastsættelsen af det årlige basisbidrag bør derivater derfor, idet der tages højde for sammenligneligheden af deres værdiansættelse institutterne imellem og for lige vilkår i hele Unionen, værdiansættes i overensstemmelse med artikel 429, stk. 6 og 7, i forordning (EU) nr. 575/2013. For at sikre en forudsigelig værdiansættelse af derivater i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 bør det dog sikres, at en sådan værdiansættelse ikke kan føre til en værdi, som udgør mindre end 75 % af de berørte derivaters værdi i henhold til de relevante regnskabsmæssige bestemmelser.

(13)

Visse kreditinstitutter er støttebanker, som har til formål at fremme de samfundsmæssige målsætninger for centralregeringen eller en regional eller lokal myndighed i en medlemsstat hovedsagelig ved at yde støttelån på ikkekonkurrencemæssigt grundlag uden vinding for øje. De lån, som sådanne institutter yder, er direkte eller indirekte delvist garanteret af centralregeringen eller den regionale eller lokale myndighed. Støttelån ydes på ikkekonkurrencemæssigt grundlag uden vinding for øje med henblik på at fremme samfundsmæssige målsætninger for Unionen eller centralregeringen eller en regional myndighed i en medlemsstat. Støttelån ydes til tider gennem et andet institut som formidler (pass through-lån). I sådanne tilfælde modtager det formidlende kreditinstitut støttelån fra en multilateral udviklingsbank eller enhed i den offentlige sektor og yder dem til andre kreditinstitutter, som yder dem til slutkunderne. Da de formidlende kreditinstitutter videregiver den likviditet, der er forbundet med disse lån fra den oprindelige støttebank, til et udlånsinstitut eller et andet formidlende institut, bør sådanne passiver ikke medregnes i passiver alt, som skal tages i betragtning med henblik på beregning af det årlige basisbidrag.

(14)

I henhold til artikel 103, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU skal alle institutter bidrage til afviklingsfinansieringsordningerne. Der skal dog findes en forholdsmæssig og rimelig balance mellem ethvert instituts forpligtelse til at bidrage til en afviklingsfinansieringsordning og dets størrelse, risikoprofil, omfanget og kompleksiteten af dets aktiviteter, dets indbyrdes forbundethed med andre institutter eller med det finansielle system generelt, indvirkningen af dets sammenbrud på de finansielle markeder, på andre institutter, på finansieringsvilkårene eller på økonomien i almindelighed og den deraf følgende sandsynlighed for, at et institut indleder afvikling og gør brug af finansieringsordningen. Sådanne forhold tages i betragtning af afviklingsmyndighederne, jf. artikel 4 i direktiv 2014/59/EU, når de afgør, om visse institutter bør være omfattet af forenklede forpligtelser i forhold til kravene om at udarbejde genopretnings- og afviklingsplaner. Der bør endvidere tages hensyn til den administrative byrde, som visse institutter og afviklingsmyndigheder pålægges ved beregning af de årlige bidrag, når det vurderes, om der er den rette balance mellem opfyldelse af kravene i direktiv 2014/59/EU og de særlige karakteristika ved de forskellige institutter, som omfattet af nævnte direktiv.

(15)

Små institutter har generelt ikke en høj risikoprofil, indebærer ofte en mindre systemisk risiko i sammenligning med store institutter, og har ofte i tilfælde af sammenbrud mindre indvirkning end store institutter på økonomien i almindelighed. Samtidig kan en eventuel indvirkning af små institutters sammenbrud på den finansielle stabilitet ikke udelukkes, idet selv små institutter kan skabe systemiske risici grundet deres rolle i banksystemet i almindelighed, de kumulative konsekvenser af deres netværk eller den afsmitningsvirkning, de kan skabe ved tab af tillid til banksystemet.

(16)

I de fleste tilfælde indebærer små institutter ikke systemiske risici, og der er mindre sandsynlighed for, at de bringes under afvikling, hvilket følgelig gør det mindre sandsynligt, at de i sammenligning med store institutter bliver omfattet af afviklingsfinansieringsordningerne, og derfor bør metoden til beregning af deres årlige bidrag til afviklingsfinansieringsordningerne forenkles. Små institutters årlige bidrag bør bestå af et fast beløb, der udelukkende er baseret på deres årlige basisbidrag, afpasset forholdsmæssigt efter deres størrelse. I en sådan metode bør indgå et forholdsmæssigt system af årlige bidrag, idet afviklingsmyndigheden skal overholde et årligt målniveau for finansieringsordningen, når de enkelte institutters årlige bidrag fastsættes. Et fast beløb er derfor udtryk for, at små institutter i mange tilfælde indebærer en mindre risiko, og det muliggør en bredere afpasning af bidraget fra større institutter, som generelt er mere systemiske, i forhold til deres risikoprofil.

(17)

Der bør for at beslutte, hvilke institutter der betragtes som små, anvendes en dobbelttærskel, hvor den første tærskel, baseret på passiver i alt (eksklusive kapitalgrundlag) minus dækkede indskud, bør svare til højst 300 mio. EUR, og den anden tærskel, baseret på de samlede aktiver, ikke bør overstige 1 mia. EUR. Sidstnævnte bør forhindre, at større institutter, som når den første tærskel for passiver, bliver omfattet af den forenklede ordning.

(18)

Der bør foretages en skelnen inden for kategorien af små institutter, idet nogle er meget små, mens andre befinder sig tæt på de maksimumstærskler, som giver dem mulighed for at drage fordel af den forenklede ordning. Under et system med et fælles fast beløb ville de årlige bidrag fra meget små institutter blive uforholdsmæssigt større end dem fra de små institutter, som er tæt på at nå maksimumstærsklerne. Samtidig bør det undgås, at den forenklede ordning fører til en uforholdsmæssig stor forskel mellem de årlige bidrag fra de største af de små institutter og de institutter, som ikke har adgang til den forenklede ordning, idet de befinder sig lige over tærsklerne. For at undgå sådanne uønskede virkninger bør der derfor indføres et system med flere kategorier af små institutter, hvis årlige bidrag bør bestå af forskellige faste beløb. Det burde give mulighed for en progressiv stigning i bidragene inden for den forenklede ordning og mellem det højeste faste beløb og det laveste bidrag efter den metode, hvor det årlige basisbidrag afpasses efter instituttets risikoprofil.

(19)

Hvis afviklingsmyndigheden bestemmer, at små institutter har en særlig høj risikoprofil, bør afviklingsmyndigheden have mulighed for at beslutte, at de berørte institutter ikke længere bør være omfattet af den forenklede ordning, og at deres bidrag i stedet bør beregnes efter den metode, hvor det årlige basisbidrag afpasses efter andre risikofaktorer end instituttets størrelse.

(20)

Institutter som omhandlet i artikel 45, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU rekapitaliseres ikke ved anvendelse af afviklingsfinansieringsordningerne, jf. artikel 44 og 101 i direktiv 2014/59/EU, idet de afvikles ved hjælp af nationale insolvensprocedurer eller andre former for procedurer, som gennemføres i overensstemmelse med artikel 38, 40 eller 42 i direktiv 2014/59/EU, og ophører med deres aktiviteter. Disse procedurer sikrer, at nævnte institutters kreditorer, herunder i givet fald indehavere af dækkede obligationer, dækker tabet på en måde, som realiserer afviklingens mål. Deres bidrag til afviklingsfinansieringsordningerne bør derfor afspejle disse særlige karakteristika. Afviklingsfinansieringsordningerne kan dog anvendes til andre formål, jf. artikel 101 i direktiv 2014/59/EU. Hvis et sådant institut anvender afviklingsfinansieringsordningen til sådanne formål, bør afviklingsmyndigheden kunne sammenligne risikoprofilen for alle andre institutter, som er omfattet af artikel 45, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU, med risikoprofilen for det institut, som har anvendt afviklingsfinansieringsordningen, og anvende den metode, der er omhandlet i denne delegerede retsakt, på de institutter, som har en risikoprofil, der svarer til eller er højere end risikoprofilen for de institutter, som har anvendt afviklingsfinansieringsordningen. Der bør også udarbejdes en oversigt over elementer, som afviklingsmyndigheden bør tage i betragtning, når den sammenligner risikoprofiler.

(21)

For at sikre afviklingsmyndighederne i medlemsstaterne en fælles fortolkning af kriterierne i artikel 103, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU, således at risikoindikatoren for institutter med henblik på beregning af de individuelle bidrag til afviklingsfinansieringsordningerne fastsættes på samme måde i hele Unionen, bør der indføres bestemmelser om en række risikosøjler, og tilsvarende risikoindikatorer for hver af disse risikosøjler, som afviklingsmyndighederne skal tage i betragtning, når de vurderer institutternes risikoprofil. For at sikre en konsekvent tilsynspraksis bør risikoindikatorerne bestå af gældende reguleringsmæssige benchmarks, som allerede findes eller er ved at blive etableret.

(22)

Hvis den relevante lovgivning indeholder bestemmelser om undtagelser, som fritager institutter for at fastsætte nogle af risikoindikatorerne på det enkelte instituts niveau, og forudsat at de kompetente myndigheder i givet fald tillader, at sådanne undtagelser anvendes, bør afviklingsmyndighederne vurdere de relevante indikatorer på konsolideret, eller i givet fald delkonsolideret, niveau for at sikre dels en konsekvent tilsynspraksis, dels at koncerner, som anvender sådanne undtagelser, ikke straffes unødigt.

(23)

For at gøre det muligt for afviklingsmyndighederne at anvende en konsekvent tilgang til de risikosøjler og -indikatorer, som de bør tage i betragtning med henblik på at bestemme institutternes risikoprofil, bør de enkelte risikosøjlers og -indikatorers relative vægt også bestemmes ved denne forordning. Det er dog vigtigt at sikre afviklingsmyndighederne tilstrækkelig fleksibilitet, når de vurderer institutternes risikoprofil, således at de kan afpasse anvendelsen af risikosøjler og -indikatorer efter de enkelte institutters særlige karakteristika. Da dette ikke udelukkende kan opnås ved at indføre bestemmelser om vurdering af risikoprofiler inden for et interval, men kræver en vis skønsmargin til fastsættelse af visse risikoindikatorers betydning fra sag til sag, bør visse risikoindikatorers vægt kun være vejledende, eller der bør fastsættes et interval for dem med henblik på at give afviklingsmyndighederne mulighed for at bestemme nævnte indikatorers relevans i et givet tilfælde.

(24)

Når betydningen af de forskellige indikatorer svarende til en given søjle bestemmes, bør sammenlægningen inden for søjlerne foretages ved hjælp af et aritmetisk vægtet gennemsnit af de individuelle indikatorer. For så vidt angår beregningen af den endelige sammensatte risikoindikator svarende til det enkelte institut, bør en sådan beregning for at undgå kompensationsvirkninger søjlerne imellem, hvor et institut, som klarer sig rimeligt godt under flere søjler og meget dårligt under en anden, normalt ville få et middelresultat i henhold til et aritmetisk gennemsnit af forskellige søjler, baseres på det geometrisk vægtede gennemsnit af de individuelle søjler.

(25)

Intervallet til vurdering af den risikograd, som et givet institut indebærer, bør give mulighed for tilstrækkelig afpasning af institutternes risikoprofil i henhold til de forskellige risikosøjler og -indikatorer i denne forordning og samtidig tilvejebringe tilstrækkelig sikkerhed og forudsigelighed i forhold til de årlige beløb, som institutterne skal bidrage med i henhold til direktiv 2014/59/EU og denne forordning.

(26)

For at sikre, at bidragene rent faktisk betales, er det nødvendigt at præcisere betalingsbetingelserne og -midlerne. For bidrag, som ikke betales kontant, men i uigenkaldelige betalingsforpligtelser, jf. artikel 103 i direktiv 2014/59/EU, er det navnlig nødvendigt at præcisere, hvilken andel af de uigenkaldelige betalingsforpligtelser de enkelte institutter kan anvende, og den form for sikkerhedsstillelse, som accepteres til dækning af disse uigenkaldelige betalingsforpligtelser, således at afviklingsmyndigheden kan sikre den faktiske betaling, når den uigenkaldelige betalingsforpligtelse gennemføres, hvis afviklingsmyndigheden støder på vanskeligheder ved gennemførelsen af den uigenkaldelige betalingsforpligtelse. For at sikre, at de årlige bidrag rent faktisk betales, er det nødvendigt at sikre afviklingsmyndighederne særlige beføjelser til at anvende administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger over for institutter, som ikke opfylder kravene i denne forordning om beregning og afpasning af bidragene, f.eks. kravet om at tilvejebringe de oplysninger, som afviklingsmyndigheden anmoder om. Afviklingsmyndigheden bør også have beføjelse til at pålægge et institut dagbøder, hvis det berørte institut kun delvist betaler det årlige bidrag, som er forfaldent til betaling, eller hvis det ikke indbetaler bidraget, eller hvis nævnte institut ikke opfylder kravene i afviklingsmyndighedens meddelelse. Det er endvidere nødvendigt at indføre et særligt krav om informationsudveksling mellem kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder.

(27)

For at sikre, at risikojusteringen fortsat afspejler udviklingen i banksektoren og derfor til stadighed opfylder kravene i direktiv 2014/59/EU, tager Kommissionen på grundlag af erfaringerne med dets anvendelse risikojusteringen med henblik på beregning af de årlige bidrag, og navnlig hensigtsmæssigheden af risikojusteringsmultiplikatoren i denne forordning og behovet for en eventuel forhøjelse af risikojusteringsmultiplikatorens øverste grænse, op til fornyet overvejelse inden den 1. juni 2016.

(28)

I henhold til artikel 130, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, finder medlemsstaternes forpligtelse til at opkræve årlige bidrag af institutter, som er meddelt tilladelse på deres område, anvendelse fra den 1. januar 2015, og derfor bør denne forordning også finde anvendelse fra den 1. januar 2015 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFDELING 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastlægges regler vedrørende:

a)

metodologien til beregning og justering af institutters risikoprofil og af de bidrag, der af institutter skal betales til afviklingsfinansieringsordninger

b)

institutters forpligtelser vedrørende de oplysninger, de skal stille til rådighed med henblik på beregning af bidragene, og vedrørende betalingen af bidragene til afviklingsfinansieringsordninger

c)

foranstaltningerne til sikring af, at afviklingsmyndighederne kontrollerer, at bidragene er blevet betalt korrekt.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse på institutter som omhandlet i artikel 103, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU og som defineret i nævnte direktivs artikel 2, stk. 1, nr. 23). Den finder også anvendelse på et centralt organ og dets tilknyttede institutter på konsolideret grundlag, hvis de tilknyttede institutter er helt eller delvis undtaget fra tilsynsmæssige krav i national lovgivning i henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 575/2013.

2.   Henvisninger til en koncern indbefatter et centralt organ og alle kreditinstitutter, der er fast tilknyttet til det centrale organ, jf. artikel 10 i forordning (EU) nr. 575/2013, og deres datterselskaber.

Artikel 3

Definitioner

Definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU (7) og direktiv 2014/59/EU finder anvendelse i nærværende forordning. I denne forordning forstås desuden ved:

1)   »institutter«: kreditinstitutter som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 2), i direktiv 2014/59/EU eller investeringsselskaber som defineret i nr. 2) i denne artikel samt et centralt organ og alle kreditinstitutter, som er fast tilknyttet det centrale organ, jf. artikel 10 i forordning (EU) nr. 575/2013, som en helhed på konsolideret grundlag, hvis betingelserne i artikel 2, stk. 1, er opfyldt

2)   »investeringsselskaber«: investeringsselskaber som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 3), i direktiv 2014/59/EU, undtagen investeringsselskaber, som er omfattet af definitionen i artikel 96, stk. 1, litra a) eller b), i forordning (EU) nr. 575/2013, eller investeringsselskaber, som udøver aktivitet 8 i afsnit A i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (8), men som ikke udøver aktivitet 3 eller 6 i afsnit A i bilag I til nævnte direktiv

3)   »årligt målniveau«: den samlede sum af årlige bidrag fastsat for hver bidragsperiode af afviklingsmyndigheden med henblik på at nå det målniveau, der er omhandlet i artikel 102, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU

4)   »finansieringsordning«: en ordning, der har til formål at sikre afviklingsmyndighedens effektive anvendelse af afviklingsværktøjer og -beføjelser som omhandlet i artikel 100, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU

5)   »årligt bidrag«: det i artikel 103 i direktiv 2014/59/EU omhandlede beløb, som er opkrævet af den nationale afviklingsmyndighed med henblik på den nationale finansieringsordning i løbet af bidragsperioden hos hvert af de institutter, der er omhandlet i denne forordnings artikel 2

6)   »bidragsperiode«: et kalenderår

7)   »afviklingsmyndighed«: den myndighed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 18), i direktiv 2014/59/EU, eller en anden relevant myndighed udpeget af medlemsstaterne med henblik på artikel 100, stk. 2 og 6, i direktiv 2014/59/EU

8)   »kompetent myndighed«: en kompetent myndighed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 40), i forordning (EU) nr. 575/2013

9)   »indskudsgarantiordninger (DGS)«: ordninger som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), b) eller c), i direktiv 2014/49/EU

10)   »dækkede indskud«: de indskud, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2014/49/EU, undtagen midlertidigt store indskud som defineret i nævnte direktivs artikel 6, stk. 2

11)   »passiver i alt«: passiver i alt som defineret i afdeling 3 i Rådets direktiv 86/635/EØF (9) eller som defineret i henhold til IFRS-standarderne som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (10)

12)   »aktiver i alt«: aktiver i alt som defineret i afdeling 3 i direktiv 86/635/EØF eller som defineret i henhold til IFRS-standarderne som omhandlet i forordning (EF) nr. 1606/2002

13)   »samlet risikoeksponering (TRE)«: den samlede risikoeksponering som defineret i artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013

14)   »egentlig kernekapitalprocent«: den procent, der er omhandlet i artikel 92, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013

15)   »MREL«: minimumskravet for kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som defineret i artikel 45, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU

16)   »kapitalgrundlag«: kapitalgrundlag, som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 118), i forordning (EU) nr. 575/2013

17)   »nedskrivningsrelevante passiver«: passiver og kapitalinstrumenter som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 71), i direktiv 2014/59/EU

18)   »gearingsgrad«: gearingsgrad som defineret i artikel 429 i forordning (EU) nr. 575/2013

19)   »likviditetsdækningsgrad (LCR)«: likviditetsdækningsgrad som defineret i artikel 412 i forordning (EU) nr. 575/2013 og som yderligere defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 (11)

20)   »net stable funding ratio (NSFR)«: net stable funding ratio som indberettet i henhold til artikel 415 i forordning (EU) nr. 575/2013

21)   »central modpart (CCP)«: en juridisk person som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr. 648/2012

22)   »derivater«: derivater i henhold til bilag II til forordning (EU) nr. 575/2013

23)   »værdipapircentral (CSD)«: en juridisk person som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), og i artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 (12)

24)   »afvikling«: afslutning af en værdipapirtransaktion som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 2), i forordning (EU) nr. 909/2014

25)   »clearing«: processen i forbindelse med etablering af positioner som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) nr. 648/2012

26)   »finansiel markedsinfrastruktur«: for så vidt angår denne forordning: en CCP som omhandlet i nr. 21) i denne artikel eller en CSD som omhandlet i nr. 23) i denne artikel, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2013/36/EU

27)   »støttebank«: et foretagende eller en enhed, der er oprettet af centralregeringen eller en regional myndighed i en medlemsstat, og som yder støttelån på ikke-konkurrencemæssigt grundlag uden vinding for øje med henblik på at fremme denne regerings eller myndigheds almene samfundsmæssige målsætninger, forudsat at regeringen eller myndigheden har en forpligtelse til at afdække foretagendets eller enhedens økonomiske grundlag og opretholde dets/dens levedygtighed i hele dets/dens levetid, eller at mindst 90 % af dets/dens oprindelige finansiering eller af det støttelån, der ydes, direkte eller indirekte garanteres af medlemsstatens centralregering eller af en regional myndighed i medlemsstaten

28)   »støttelån«: lån ydet af en støttebank eller gennem et formidlende institut på ikke-konkurrencemæssigt grundlag uden vinding for øje med henblik på at fremme de samfundsmæssige målsætninger for centralregeringen eller en regional myndighed i en medlemsstat

29)   »formidlende institut«: et kreditinstitut, som formidler støttelån, forudsat at det ikke yder dem som lån til en slutkunde.

AFDELING 2

METODOLOGI

Artikel 4

Fastsættelse af de årlige bidrag

1.   Afviklingsmyndighederne fastsætter de årlige bidrag, der skal betales af hvert institut, i forhold til dets risikoprofil på grundlag af de oplysninger, som instituttet har indgivet i overensstemmelse med artikel 14, og under anvendelse af den metodologi, der er fastsat i denne afdeling.

2.   Afviklingsmyndighederne fastsætter det årlige bidrag omhandlet i stk. 1 på grundlag af det årlige målniveau for afviklingsfinansieringsordningen under hensyn til det målniveau, der skal nås senest den 31. december 2024 i overensstemmelse med artikel 102, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, og på grundlag af gennemsnittet af dækkede indskud i det foregående år, beregnet kvartalsvis, for alle institutter, der er meddelt tilladelse på deres område.

Artikel 5

Risikojustering af det årlige basisbidrag

1.   De bidrag, der er omhandlet i artikel 103, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU, beregnes eksklusive følgende passiver:

a)

koncerninterne passiver, der opstår på grundlag af transaktioner, der af et institut indgås med et institut, som er en del af samme koncern, forudsat at samtlige følgende betingelser er opfyldt:

i)

hvert institut er etableret i Unionen

ii)

hvert institut er i fuldt omfang underlagt det samme konsoliderede tilsyn i henhold til artikel 6-17 i forordning (EU) nr. 575/2013 og er omfattet af passende centraliserede procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol, og

iii)

der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for umiddelbar tilbagebetaling af passiverne, når de forfalder

b)

passiver, som er oprettet af et institut, som er medlem af en institutsikringsordning (IPS) som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 8), i direktiv 2014/59/EU, og som af den kompetente myndighed har fået tilladelse til at anvende artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013, gennem en aftale, der er indgået med et andet institut, som er medlem af den samme IPS

c)

i tilfælde af en central modpart, der er etableret i en medlemsstat, der har gjort brug af muligheden i artikel 14, stk. 5, i forordning (EU) nr. 648/2012: passiver i tilknytning til clearingaktiviteter som defineret i nævnte forordnings artikel 2, nr. 3), herunder passiver, der opstår i forbindelse med foranstaltninger, som den centrale modpart træffer for at overholde margenkrav, for at oprette en misligholdelsesfond og for at opretholde tilstrækkelige præfinansierede finansielle ressourcer til at dække potentielle tab som led i default waterfall'et i henhold til nævnte forordning samt for at investere sine finansielle ressourcer i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 47

d)

i tilfælde af en værdipapircentral: passiver i tilknytning til en værdipapircentrals aktiviteter, herunder passiver over for værdipapircentralens deltagere eller tjenesteydere med en løbetid på under syv dage i forbindelse med aktiviteter, for hvilke den har fået tilladelse til at levere bankmæssige hjælpeydelser i henhold til afsnit IV i forordning (EU) nr. 909/2014, men eksklusive andre passiver, der opstår i forbindelse med sådanne bankmæssige aktiviteter

e)

i tilfælde af investeringsselskaber: passiver, der opstår som følge af besiddelse af kunders aktiver eller penge, herunder kunders aktiver eller penge, der er deponeret af eller på vegne af investeringsinstitutter som defineret i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (13) eller AIF'er som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (14), under forudsætning af at disse kunder er beskyttet i henhold til den gældende insolvensret

f)

i tilfælde af institutter, der arbejder med støttelån: det formidlende instituts passiver over for det eksponeringsleverende institut eller en anden støttebank eller et andet formidlende institut og den oprindelige støttebanks passiver over for dens finansieringsparter, for så vidt som størrelsen af disse passiver matches af det pågældende instituts støttelån.

2.   De i stk. 1, litra a) og b), omhandlede passiver trækkes for hver enkelt transaktion ligeligt fra passiver i alt hos de institutter, som er parter i de transaktioner eller aftaler, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b).

3.   For så vidt angår denne afdeling bestemmes det årlige gennemsnit, beregnet kvartalsvis, af passiver omhandlet i stk. 1, der opstår på grundlag af derivatkontrakter i overensstemmelse med artikel 429, stk. 6 og 7, i forordning (EU) nr. 575/2013.

Den værdi, der bestemmes for passiver i tilknytning til derivatkontrakter, må dog ikke være under 75 % af værdien af de samme passiver, når denne bestemmes ved anvendelse af de regnskabsbestemmelser, der gælder for det pågældende institut med henblik på regnskabsaflæggelse.

Hvis der i henhold til nationale regnskabsstandarder, der gælder for et institut, ikke foretages nogen regnskabsmæssig opgørelse af eksponering for bestemte derivatinstrumenter, fordi de ikke balanceføres, skal instituttet til afviklingsmyndigheden indberette summen af positive dagsværdier for disse derivater som genanskaffelsesomkostningerne og lægge dem til sine balanceførte regnskabsmæssige værdier.

4.   For så vidt angår denne afdeling medregnes i passiver i alt som omhandlet i stk. 1 ikke den regnskabsmæssige værdi af passiver, der opstår på grundlag af derivatkontrakter, men den tilsvarende værdi bestemt efter stk. 3.

5.   Med henblik på at kontrollere, om alle betingelser og krav omhandlet i stk. 1-4 er opfyldt, skal afviklingsmyndigheden basere sig på de relevante vurderinger, som de kompetente myndigheder har foretaget, og som er stillet til rådighed i henhold til artikel 90 i direktiv 2014/59/EU.

Artikel 6

Risikosøjler og -indikatorer

1.   Afviklingsmyndigheden vurderer institutters risikoprofil på grundlag af følgende fire risikosøjler:

a)

risikoeksponering

b)

stabiliteten og mangfoldigheden af finansieringskilderne

c)

instituttets betydning for stabiliteten i det finansielle system eller i økonomien

d)

supplerende risikoindikatorer, som bestemmes af afviklingsmyndigheden.

2.   Søjlen »risikoeksponering« består af følgende fire risikoindikatorer:

a)

instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver ud over MREL

b)

gearingsgrad

c)

egentlig kernekapitalprocent

d)

samlet risikoeksponering divideret med aktiver i alt.

3.   Søjlen »stabiliteten og mangfoldigheden af finansieringskilderne« består af følgende risikoindikatorer:

a)

net stable funding ratio

b)

LCR.

4.   Søjlen »instituttets betydning for stabiliteten i det finansielle system eller i økonomien« består af indikatoren »andel af interbanklån og -indskud i Den Europæiske Union, hvorved instituttets betydning for økonomien i den medlemsstat, hvor det er etableret, afspejles«.

5.   Søjlen »supplerende risikoindikatorer, som bestemmes af afviklingsmyndigheden« består af følgende indikatorer:

a)

handelsaktiviteter, ikke-balanceførte eksponeringer, derivater, kompleksitet og mulighed for afvikling

b)

medlemskab af en institutsikringsordning

c)

omfanget af tidligere ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige.

Ved bestemmelsen af de forskellige risikoindikatorer i søjlen »supplerende risikoindikatorer, som bestemmes af afviklingsmyndigheden« skal afviklingsmyndigheden tage hensyn til betydningen af disse indikatorer i lyset af sandsynligheden for, at der indledes afvikling af det pågældende institut, og den deraf følgende sandsynlighed for, at der gøres brug af afviklingsfinansieringsordningen, hvis instituttet afvikles.

6.   Ved bestemmelsen af indikatorerne »handelsaktiviteter, ikke-balanceførte eksponeringer, derivater, kompleksitet og mulighed for afvikling« omhandlet i stk. 5, litra a), skal afviklingsmyndigheden tage hensyn til følgende elementer:

a)

Instituttets øgede risikoprofil som følge af:

i)

betydningen af handelsaktiviteter i forhold til balancens størrelse, kapitalgrundlagets størrelse, eksponeringernes risikograd og den overordnede forretningsmodel

ii)

betydningen af ikke-balanceførte eksponeringer i forhold til balancens størrelse, kapitalgrundlagets størrelse og eksponeringernes risikograd

iii)

betydningen af omfanget af derivater i forhold til balancens størrelse, kapitalgrundlagets størrelse, eksponeringernes risikograd og den overordnede forretningsmodel

iv)

den vurderede kompleksitet af et instituts forretningsmodel og organisationsstruktur, jf. afsnit II, kapitel II, i direktiv 2014/59/EU.

b)

Instituttets nedsatte risikoprofil som følge af:

i)

det relative omfang af derivater, der cleares gennem en central modpart (CCP)

ii)

den grad, i hvilken et institut i henhold til afsnit II, kapitel II, i direktiv 2014/59/EU kan afvikles umiddelbart og uden retlige hindringer.

7.   Ved bestemmelsen af den i stk. 5, litra b), omhandlede indikator, skal afviklingsmyndigheden tage hensyn til følgende elementer:

a)

hvorvidt omfanget af de midler, der umiddelbart er til rådighed til både rekapitalisering og likviditetsfinansiering for at støtte det berørte institut i tilfælde af problemer, er tilstrækkeligt til at give mulighed for en troværdig og effektiv støtte til det pågældende institut

b)

graden af retlig og kontraktmæssig sikkerhed for, at de i litra a) omhandlede midler vil blive udnyttet fuldt ud, før der kan anmodes om ekstraordinær offentlig støtte.

8.   Den i stk. 5, litra c), omhandlede risikoindikator skal have maksimumsværdien inden for det interval, der er omhandlet i trin 3 i bilag I, for:

a)

institutter, der indgår i en koncern, der er underlagt omstrukturering efter at have modtaget statsmidler eller tilsvarende midler, f.eks. fra en afviklingsfinansieringsordning, og stadig er i omstrukturerings- eller afviklingsperioden, undtagen de to sidste år af gennemførelsen af omstruktureringsplanen

b)

institutter, der likvideres, indtil udløbet af likvidationsplanen (i det omfang, de stadig er forpligtet til at betale bidraget).

Den skal have minimumsværdien inden for det interval, der er omhandlet i trin 3 i bilag I, for alle andre institutter.

9.   For så vidt angår stk. 6, 7 og 8 baserer afviklingsmyndigheden sig på de vurderinger, der er foretaget af de kompetente myndigheder, hvis disse er tilgængelige.

Artikel 7

Relativ vægt af hver risikosøjle og -indikator

1.   Ved vurderingen af hvert instituts risikoprofil anvender afviklingsmyndigheden følgende vægte på risikosøjlerne:

a)

risikoeksponering: 50 %

b)

stabiliteten og mangfoldigheden af finansieringskilderne: 20 %

c)

instituttets betydning for stabiliteten i det finansielle system eller i økonomien: 10 %

d)

supplerende risikoindikatorer, som bestemmes af afviklingsmyndigheden: 20 %.

2.   Den relative vægt af de risikoindikatorer, som afviklingsmyndigheder skal vurdere for at bestemme søjlen »risikoeksponering«, er følgende:

a)

instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver ud over MREL: 25 %

b)

gearingsgrad: 25 %

c)

egentlig kernekapitalprocent: 25 %

d)

samlet risikoeksponering divideret med aktiver i alt: 25 %.

3.   Hver risikoindikator i søjlen »stabiliteten og mangfoldigheden af finansieringskilderne« har samme vægt.

4.   Den relative vægt af hver indikator, som afviklingsmyndigheder skal vurdere for at bestemme søjlen »supplerende risikoindikatorer, som bestemmes af afviklingsmyndigheden«, er følgende:

a)

handelsaktiviteter, ikke-balanceførte eksponeringer, derivater, kompleksitet og mulighed for afvikling: 45 %

b)

medlemskab af en institutsikringsordning: 45 %

c)

omfanget af tidligere ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige: 10 %.

Ved anvendelsen af den indikator, der er omhandlet i litra b), tager afviklingsmyndigheden hensyn til den relative vægt af den indikator, der er omhandlet i litra a).

Artikel 8

Anvendelse af risikoindikatorerne i særlige tilfælde

1.   Hvis en kompetent myndighed anvender en undtagelse over for et institut i henhold til artikel 8 og 21 i forordning (EU) nr. 575/2013, anvender afviklingsmyndigheden den indikator, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 6, stk. 3, litra b), på likviditetsundergruppeniveau. Det tal på likviditetsundergruppeniveau, der fremkommer ved hjælp af denne indikator, tildeles hvert institut, som indgår i likviditetsundergruppen, med henblik på beregning af det pågældende instituts risikoindikator.

2.   Hvis den kompetente myndighed helt undlader at anvende kapitalkrav på et institut på individuelt niveau i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 og afviklingsmyndigheden også helt har dispenseret fra anvendelsen på individuelt niveau over for det samme institut af MREL i henhold til artikel 45, stk. 12, i direktiv 2014/59/EU, kan den i nærværende forordnings artikel 6, stk. 2, litra a), omhandlede indikator beregnes på konsolideret niveau. Det tal på konsolideret niveau, der fremkommer ved hjælp af denne indikator, tildeles hvert institut, som indgår i koncernen, med henblik på beregning af det pågældende instituts risikoindikator.

3.   Hvis en kompetent myndighed anvender en undtagelse på et institut under andre omstændigheder, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 575/2013, kan de relevante indikatorer beregnes på konsolideret niveau. Det tal på konsolideret niveau, der fremkommer ved hjælp af disse indikatorer, tildeles hvert institut, som indgår i koncernen, med henblik på beregning af det pågældende instituts risikoindikatorer.

Artikel 9

Anvendelse af risikojusteringen på det årlige basisbidrag

1.   Afviklingsmyndigheden fastsætter den supplerende risikojusteringsmultiplikator for hvert institut ved at kombinere de i artikel 6 omhandlede risikoindikatorer i overensstemmelse med de i bilag I angivne formler og procedurer.

2.   Det årlige bidrag for hvert institut fastsættes af afviklingsmyndigheden for hver bidragsperiode ved at gange det årlige basisbidrag med den supplerende risikojusteringsmultiplikator i overensstemmelse med formlerne og procedurerne i bilag I, jf. dog artikel 10.

3.   Risikojusteringsmultiplikatoren skal ligge i intervallet 0,8 til 1,5.

Artikel 10

Små institutters årlige bidrag

1.   Institutter, hvis passiver i alt, minus kapitalgrundlag og dækkede indskud, er lig med eller under 50 000 000 EUR, og hvis aktiver i alt er under 1 000 000 000 EUR, betaler et fast beløb på 1 000 EUR som årligt bidrag for hver bidragsperiode.

2.   Institutter, hvis passiver i alt, minus kapitalgrundlag og dækkede indskud, er over 50 000 000 EUR, men lig med eller under 100 000 000 EUR, og hvis aktiver i alt er under 1 000 000 000 EUR, betaler et fast beløb på 2 000 EUR som årligt bidrag for hver bidragsperiode.

3.   Institutter, hvis passiver i alt, minus kapitalgrundlag og dækkede indskud, er over 100 000 000 EUR, men lig med eller under 150 000 000 EUR, og hvis aktiver i alt er under 1 000 000 000 EUR, betaler et fast beløb på 7 000 EUR som årligt bidrag for hver bidragsperiode.

4.   Institutter, hvis passiver i alt, minus kapitalgrundlag og dækkede indskud, er over 150 000 000 EUR, men lig med eller under 200 000 000 EUR, og hvis aktiver i alt er under 1 000 000 000 EUR, betaler et fast beløb på 15 000 EUR som årligt bidrag for hver bidragsperiode.

5.   Institutter, hvis passiver i alt, minus kapitalgrundlag og dækkede indskud, er over 200 000 000 EUR, men lig med eller under 250 000 000 EUR, og hvis aktiver i alt er under 1 000 000 000 EUR, betaler et fast beløb på 26 000 EUR som årligt bidrag for hver bidragsperiode.

6.   Institutter, hvis passiver i alt, minus kapitalgrundlag og dækkede indskud, er over 250 000 000 EUR, men lig med eller under 300 000 000 EUR, og hvis aktiver i alt er under 1 000 000 000 EUR, betaler et fast beløb på 50 000 EUR som årligt bidrag for hver bidragsperiode.

7.   Hvis instituttet på tilfredsstillende vis godtgør, at det faste beløb, der er omhandlet i stk. 1-6, er højere end bidraget som beregnet i henhold til artikel 5, anvender afviklingsmyndigheden det laveste beløb, jf. dog stk. 8.

8.   Uanset stk. 1-6 kan en afviklingsmyndighed træffe en begrundet afgørelse, ved hvilken det fastsættes, at et institut har en risikoprofil, der ikke står i forhold til dets begrænsede størrelse, og anvende artikel 5, 6, 7, 8 og 9 på det pågældende institut. Denne afgørelse baseres på følgende kriterier:

a)

instituttets forretningsmodel

b)

de oplysninger, som instituttet har indberettet i henhold til artikel 14

c)

risikosøjlerne og -indikatorerne omhandlet i artikel 6

d)

den kompetente myndigheds vurdering af instituttets risikoprofil.

9.   Stk. 1-8 finder ikke anvendelse på institutter, hvis passiver i alt, minus kapitalgrundlag og dækkede indskud, er lig med eller under 300 000 000 EUR, efter at de i artikel 5, stk. 1, omhandlede passiver er fratrukket.

10.   De fradrag, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af stk. 1-9 på institutter, hvis passiver i alt, minus kapitalgrundlag og dækkede indskud, er lig med eller under 300 000 000 EUR, før de i artikel 5, stk. 1, omhandlede passiver er fratrukket.

Artikel 11

Årlige bidrag for institutter omfattet af artikel 45, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU

1.   Uden at dette berører artikel 10, beregnes de årlige bidrag for institutter omfattet af artikel 45, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU i overensstemmelse med artikel 9 under anvendelse af 50 % af deres årlige basisbidrag.

2.   Hvis afviklingsfinansieringsordningen anvendes over for et institut omfattet af artikel 45, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU i en medlemsstat til et af de formål, der er omhandlet i artikel 101 i direktiv 2014/59/EU, kan afviklingsmyndigheden træffe en begrundet afgørelse om, at artikel 5, 6, 7, 8 og 9 finder anvendelse på de institutter, som har en risikoprofil, der svarer til eller er højere end risikoprofilen for det institut, som har anvendt afviklingsfinansieringsordningen til et af de formål, der er omhandlet i artikel 101 i direktiv 2014/59/EU. Afviklingsmyndigheden skal ved sin afgørelse af, om risikoprofilen er tilsvarende, med henblik på sin begrundede afgørelse tage hensyn til samtlige følgende elementer:

a)

instituttets forretningsmodel

b)

de oplysninger, som instituttet har indberettet i henhold til artikel 14

c)

risikosøjlerne og -indikatorerne omhandlet i artikel 6

d)

den kompetente myndigheds vurdering af instituttets risikoprofil.

Artikel 12

Nyligt tilsynsbelagte institutter eller ændring af status

1.   Hvis et institut er et nyligt tilsynsbelagt institut for kun en del af bidragsperioden, fastsættes det delvise bidrag ved at anvende den metodologi, der er anført i afdeling 3, på dets årlige bidrag beregnet under den efterfølgende bidragsperiode ved hensyntagen til det antal fulde måneder af bidragsperioden, for hvilke instituttet er tilsynsbelagt.

2.   En ændring af institutters, herunder små institutters, status i løbet af bidragsperioden har ingen konsekvenser for det årlige bidrag, der skal betales i det pågældende år.

Artikel 13

Procedure for opkrævning af de årlige bidrag

1.   Afviklingsmyndigheden underretter hvert af de i artikel 2 omhandlede institutter om sin afgørelse om fastsættelse af det årlige bidrag, som hvert institut skal betale, senest den 1. maj hvert år.

2.   Afviklingsmyndigheden meddeler afgørelsen på en eller flere af følgende måder:

a)

elektronisk eller ved et tilsvarende kommunikationsmiddel, der giver mulighed for kvittering for modtagelse

b)

ved anbefalet brev med kvittering for modtagelse.

3.   Af afgørelsen skal det fremgå, på hvilke vilkår og hvordan det årlige bidrag skal betales, og ligeledes skal andelen af uigenkaldelige betalingsforpligtelser, jf. artikel 103 i direktiv 2014/59/EU, som hvert institut kan anvende, fremgå. Afviklingsmyndigheden accepterer kun sikkerhedsstillelse af en art og på betingelser, der giver mulighed for hurtig realisering, herunder i tilfælde af en afviklingsafgørelse i løbet af en weekend. Sikkerhedsstillelsen værdiansættes konservativt for at afspejle væsentligt forværrede markedsforhold.

4.   Uden at det berører andre midler, som afviklingsmyndigheden kan tage i anvendelse, medfører delvis betaling, manglende betaling eller manglende overholdelse af kravene i afgørelsen, at det pågældende institut pålægges dagbøder vedrørende det udestående bidragsbeløb.

Den daglige dagbøderente påløber dagligt på det skyldige beløb til en rentesats, der anvendes af Den Europæiske Centralbank på dennes væsentligste refinansieringstransaktioner, som offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, gældende på den første kalenderdag i den måned, i hvilken betalingsfristen falder, og forhøjet med otte procentpoint fra den dag, hvor bidraget forfaldt.

5.   Hvis et institut er et nyligt tilsynsbelagt institut for kun en del af bidragsperioden, opkræves dets delvise årlige bidrag sammen med det årlige bidrag, der er forfaldent for den følgende bidragsperiode.

AFDELING 3

ADMINISTRATIVE ASPEKTER OG SANKTIONER

Artikel 14

Institutters indberetningsforpligtelser

1.   Institutter indgiver til afviklingsmyndigheden de seneste foreliggende godkendte årsregnskaber inden den 31. december i året forud for bidragsperioden sammen med påtegningen fra revisor eller revisionsfirma, jf. artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (15).

2.   Institutter skal til afviklingsmyndigheden indgive som minimum de oplysninger, der er omhandlet i bilag II, på individuelt enhedsniveau.

3.   Oplysningerne i bilag II, som indgår i kravene vedrørende tilsynsmæssig indberetning, der er fastsat ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 (16), eller i påkommende tilfælde ved andre tilsynsmæssige indberetningskrav gældende for instituttet i henhold til national lovgivning, indgives til afviklingsmyndigheden som indberettet af instituttet i den seneste relevante tilsynsrapport, der er indgivet til den kompetente myndighed, vedrørende referenceåret for årsregnskabet som omhandlet i stk. 1.

4.   De i stk. 1, 2 og 3 omhandlede oplysninger indgives senest den 31. januar hvert år for det år, der sluttede den 31. december det foregående år, eller for det pågældende relevante regnskabsår. Hvis den 31. januar ikke er en hverdag, indgives oplysningerne den følgende hverdag.

5.   Hvis de oplysninger eller data, der indgives til afviklingsmyndighederne, er omfattet af ajourføringer eller rettelser, skal sådanne ajourføringer eller rettelser indgives til afviklingsmyndighederne uden unødig forsinkelse.

6.   Institutterne indgiver de i bilag II omhandlede oplysninger i de dataformater og i den repræsentationsform, der er fastlagt af afviklingsmyndigheden.

7.   De oplysninger, der indgives i henhold til stk. 2 og 3, er underlagt kravene om fortrolighed og tavshedspligt i artikel 84 i direktiv 2014/59/EU.

Artikel 15

Afviklingsmyndighedernes forpligtelse til at udveksle oplysninger

1.   Med henblik på beregning af den nævner, der anvendes i forbindelse med den i artikel 7, stk. 1, litra c), omhandlede risikosøjle, indgiver afviklingsmyndighederne senest den 15. februar hvert år til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) de oplysninger, de har modtaget fra alle institutter, der er etableret på deres område, vedrørende interbanklån og -indlån, jf. bilag I, på aggregeret niveau.

2.   Senest den 1. marts hvert år meddeler EBA hver afviklingsmyndighed værdien af nævneren vedrørende risikosøjlen som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c).

Artikel 16

Indberetningsforpligtelser for indskudsgarantiordninger

1.   Senest den 31. januar hvert år indgiver indskudsgarantiordninger til afviklingsmyndighederne beregningen af gennemsnitsbeløbet for dækkede indskud det foregående år, beregnet kvartalsvis, for alle deres medlemskreditinstitutter.

2.   Disse oplysninger forelægges både på individuelt og aggregeret niveau for så vidt angår de berørte kreditinstitutter for at gøre det muligt for afviklingsmyndighederne at fastsætte det årlige målniveau for afviklingsfinansieringsordningen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, og fastsætte det årlige basisbidrag for hvert institut i overensstemmelse med artikel 5.

Artikel 17

Håndhævelse

1.   Hvis institutter ikke indgiver alle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 14, inden for den i nævnte artikel fastsatte frist, anvender afviklingsmyndigheden skøn eller sine egne antagelser for at beregne det årlige bidrag for det pågældende institut.

2.   Hvis oplysningerne ikke indgives senest den 31. januar hvert år, kan afviklingsmyndigheden anvende den højeste risikojusteringsmultiplikator på det pågældende institut, jf. artikel 9.

3.   Hvis de oplysninger, som institutterne har indgivet til afviklingsmyndigheden, er omfattet af tilpasninger eller revisioner, justerer afviklingsmyndigheden det årlige bidrag i overensstemmelse med de ajourførte oplysninger efter beregning af det pågældende instituts årlige bidrag for den følgende bidragsperiode.

4.   Forskelle mellem det årlige bidrag, der er beregnet og betalt på grundlag af de oplysninger, som er omfattet af tilpasninger eller revisioner, og det årlige bidrag, som skulle have været betalt som følge af justeringen af det årlige bidrag, indregnes i det årlige bidragsbeløb, der er skyldigt for den følgende bidragsperiode. Justeringen foretages ved at nedsætte eller hæve bidragene for den følgende bidragsperiode.

Artikel 18

Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger

Afviklingsmyndighederne kan pålægge administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, jf. artikel 110 i direktiv 2014/59/EU, over for personer eller enheder, der er ansvarlige for overtrædelser af denne forordning.

AFDELING 4

SAMARBEJDSORDNINGER

Artikel 19

Samarbejdsordninger

1.   For at sikre, at bidragene reelt betales, bistår de kompetente myndigheder afviklingsmyndighederne med at udføre opgaver i henhold til denne forordning, hvis sidstnævnte anmoder herom.

2.   På anmodning meddeler de kompetente myndigheder afviklingsmyndighederne kontaktoplysningerne for de institutter, som den i artikel 13, stk. 1, omhandlede afgørelse skal meddeles, senest den 1. april hvert år eller den følgende hverdag, hvis den 1. april ikke er en hverdag. Sådanne kontaktoplysninger vedrører navnet på den juridiske person, navnet på den fysiske person, der repræsenterer den juridiske person, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, faxnummer og enhver anden oplysning, ved hvilken et institut kan identificeres.

3.   De kompetente myndigheder stiller alle oplysninger, der gør det muligt for afviklingsmyndighederne at beregne de årlige bidrag, til rådighed for disse, navnlig oplysninger vedrørende den supplerende risikojustering og relevante undtagelser, som de kompetente myndigheder måtte have indrømmet institutter i henhold til direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013.

AFDELING 5

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 20

Overgangsbestemmelser

1.   Hvis de oplysninger, der kræves i tilknytning til en bestemt indikator som omhandlet i bilag II, ikke indgår i det gældende tilsynsmæssige indberetningskrav, der er omhandlet i artikel 14, for referenceåret, anvendes den pågældende risikoindikator ikke, før det pågældende tilsynsmæssige indberetningskrav finder anvendelse. Vægten af andre tilgængelige risikoindikatorer omjusteres i forhold til deres vægt i henhold til artikel 7, således at summen af deres vægte er 1. I 2015, hvis nogle af de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 16, ikke er tilgængelige for indskudsgarantiordningen senest den 31. januar med henblik på beregning af det årlige målniveau omhandlet i artikel 4, stk. 2, eller det årlige basisbidrag for hvert institut omhandlet i artikel 5, og indskudsgarantiordningen har givet meddelelse herom, meddeler de relevante kreditinstitutter afviklingsmyndighederne disse oplysninger senest den nævnte dato. Uanset artikel 13, stk. 1, gælder for så vidt angår de bidrag, der skal betales i 2015, at afviklingsmyndighederne skal meddele hvert institut deres afgørelse vedrørende fastsættelsen af det årlige bidrag, de skal betale, senest den 30. november 2015.

2.   Uanset artikel 13, stk. 4, gælder for så vidt angår de bidrag, der skal betales i 2015, at det skyldige beløb i henhold til den i artikel 13, stk. 3, omhandlede afgørelse skal betales senest den 31. december 2015.

3.   Uanset artikel 14, stk. 4, gælder for så vidt angår de oplysninger, der skal indgives til afviklingsmyndigheden i 2015, at de i nævnte stykke omhandlede oplysninger skal indgives senest den 1. september 2015.

4.   Uanset artikel 16, stk. 1, skal indskudsgarantiordningerne senest den 1. september 2015 til afviklingsmyndigheden indgive oplysningerne om beløbet for dækkede indskud pr. 31. juli 2015.

5.   Indtil udløbet af den indledende periode, der er omhandlet i artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014, kan medlemsstaterne tillade institutter, hvis passiver i alt minus kapitalgrundlag og dækkede indskud er over 300 000 000 EUR, og hvis aktiver i alt er lig med eller under 3 000 000 000 EUR, at betale et fast beløb på 50 000 EUR for de første 300 000 000 EUR passiver i alt, minus kapitalgrundlag og dækkede indskud. Ved passiver i alt minus kapitalgrundlag og dækkede indskud over 300 000 000 EUR bidrager sådanne institutter i henhold til denne forordnings artikel 4-9.

Artikel 21

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. oktober 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1).

(9)  Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1).

(11)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (se side 1 i denne EUT).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(16)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 af 16. april 2014 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for institutters indberetning med henblik på tilsyn i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 191 af 28.6.2014, s. 1).


BILAG I

PROCEDURE FOR BEREGNING AF INSTITUTTERNES ÅRLIGE BIDRAG

TRIN 1

Beregning af indikatorerne baseret på rådata

Afviklingsmyndigheden beregner nedenstående indikatorer ved anvendelse af følgende mål:

Søjle

Indikator

Mål

Risikoeksponering

Instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver ud over MREL

Formula

idet der med henblik på denne indikator gælder:

 

»Kapitalgrundlag«: summen af kernekapital og supplerende kapital i henhold til definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 118), i forordning (EU) nr. 575/2013.

 

»Nedskrivningsrelevante passiver«: summen af de i artikel 2, stk. 1, nr. 71), i direktiv 2014/59/EU omhandlede passiver.

 

»Passiver i alt«: som defineret i artikel 3, nr. 11), i denne forordning. Derivatpassiver medtages blandt passiver i alt baseret på, at der gives fuld anerkendelse af modparters nettingrettigheder.

 

»MREL«: minimumskravet for kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som defineret i artikel 45, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU.

Risikoeksponering

Gearingsgrad

Gearingsgrad som defineret i artikel 429 i forordning (EU) nr. 575/2013 og indberettet i henhold til bilag X til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014.

Risikoeksponering

Egentlig kernekapitalprocent

Egentlig kernekapitalprocent som defineret i artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013 og indberettet i henhold til bilag I til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014.

Risikoeksponering

TRE/Aktiver i alt

Formula

hvor:

 

»TRE«: den samlede risikoeksponering som defineret i artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.

 

Aktiver i alt er defineret i artikel 3, nr. 12), i denne forordning.

Stabiliteten og mangfoldigheden af finansieringskilderne

Net stable funding ratio

Net stable funding ratio som indberettet i henhold til artikel 415 i forordning (EU) nr. 575/2013.

Stabiliteten og mangfoldigheden af finansieringskilderne

Likviditetsdækningsgrad

Likviditetsdækningsgrad som indberettet i henhold til artikel 415 i forordning (EU) nr. 575/2013 og til delegeret forordning (EU) 2015/61.

Instituttets betydning for stabiliteten i det finansielle system eller i økonomien

Andel af interbanklån og -indskud i EU

Formula

hvor:

 

Interbanklån defineres som summen af de regnskabsmæssige værdier af lån og forskud til kreditinstitutter og andre finansielle selskaber som fastlagt med henblik på indberetningsskema nr. 4.1, 4.2, 4.3 og 4.4 i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014.

 

Interbankindskud defineres som den regnskabsmæssige værdi af kreditinstitutters og andre finansielle selskabers indskud som fastlagt med henblik på indberetningsskema nr. 8.1 i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014.

 

Samlede interbanklån og -indskud i EU er summen af de samlede interbanklån og -indskud hos institutterne i hver medlemsstat som beregnet i henhold til artikel 15.

TRIN 2

Diskretisering af indikatorerne

1.

I notationen i det følgende er n et indeks for institutter, i et indeks for indikatorer inden for søjler og j et indeks for søjler.

2.

For hver indikator baseret på rådata fra trin 1, xij , undtagen indikatoren »omfanget af tidligere ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige«, beregner afviklingsmyndigheden antallet af intervaller (»bins«), kij , som det nærmeste hele tal til:

Formula,

hvor:

N er antallet af institutter, som bidrager til den afviklingsfinansieringsordning, for hvilken indikatoren beregnes

Formula;

Formula;

Formula.

3.

For hver indikator, undtagen indikatoren »omfanget af tidligere ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige«, henfører afviklingsmyndigheden det samme antal institutter til hvert interval, idet institutter med de laveste værdier af den på rådata baserede indikator henføres til første interval. Hvis antallet af institutter ikke præcist kan divideres med antallet af intervaller, henføres et yderligere institut til hvert af de første r intervaller, hvor r betegner restværdien af divisionen af antallet af institutter, N, med antallet af intervaller, kij , startende med det interval, som indeholder institutterne med de laveste værdier af den på rådata baserede indikator.

4.

For hver indikator, undtagen indikatoren »omfanget af tidligere ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige«, tildeler afviklingsmyndigheden samtlige institutter i et givet interval værdien svarende til det pågældende intervals nummer, idet der tælles fra venstre mod højre, således at værdien af den diskretiserede indikator defineres som Iij,n = 1,…, kij .

5.

For indikatorerne i artikel 6, stk. 5, litra a) og b), gælder dette trin kun, hvis afviklingsmyndigheden definerer dem som kontinuerte variable.

TRIN 3

Omskalering af indikatorerne

Afviklingsmyndigheden omskalerer hver indikator fra trin 2, Iij , over intervallet 1-1 000 ved anvendelse af følgende formel:

Image,

hvor minimum- og maksimumfunktionernes argumenter er værdierne for alle til afviklingsfinansieringsordningen bidragende institutter, for hvilke indikatoren beregnes.

TRIN 4

Inddragelse af det tildelte fortegn

1.

Afviklingsmyndigheden anvender følgende fortegn på indikatorerne:

Søjle

Indikator

Fortegn

Risikoeksponering

Instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver ud over MREL

Risikoeksponering

Gearingsgrad

Risikoeksponering

Egentlig kernekapitalprocent

Risikoeksponering

TRE/Aktiver i alt

+

Stabiliteten og mangfoldigheden af finansieringskilderne

Net stable funding ratio

Stabiliteten og mangfoldigheden af finansieringskilderne

Likviditetsdækningsgrad

Vigtigheden af et institut for det finansielle systems eller økonomiens stabilitet

Andel af interbanklån og -indskud i EU

+

Supplerende risikoindikatorer, som bestemmes af afviklingsmyndigheden

Medlemskab af institutsikringsordning

Supplerende risikoindikatorer, som bestemmes af afviklingsmyndigheden

Omfanget af tidligere ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige

+

For indikatorer med positivt fortegn svarer højere værdier til højere risikograder for et institut. For indikatorer med negativt fortegn svarer højere værdier til lavere risikograder for et institut.

Afviklingsmyndigheden bestemmer indikatorerne handelsaktiviteter, ikke-balanceførte eksponeringer, derivater, kompleksitet og mulighed for afvikling og angiver deres fortegn i overensstemmelse hermed.

2.

Afviklingsmyndigheden anvender følgende transformation på hver omskalerede indikator fra trin 3, RIij,n , med henblik på inddragelse dens fortegn:

TRI ij,n =

RIij,n

if sign = »–«

1 001 – RI ij,n

if sign = »+«

TRIN 5

Beregning af den sammensatte indikator

1.

Afviklingsmyndigheden aggregerer indikatorerne i inden for hver søjle j, idet den beregner et vægtet aritmetisk gennemsnit ved hjælp af følgende formel:

Formula,

hvor:

 

wij er vægten af indikator i i søjle j som defineret i artikel 7

 

Nj er antallet af indikatorer inden for søjle j.

2.

Med henblik på beregning af den sammensatte indikator aggregerer afviklingsmyndigheden søjlerne j, idet den beregner et vægtet geometrisk gennemsnit ved hjælp af følgende formel:

Formula,

hvor:

 

Wj er vægten af søjle j som defineret i artikel 7

 

J er antallet af søjler.

3.

Afviklingsmyndigheden anvender følgende transformation, således at den endelige sammensatte indikator defineres, så den antager højere værdier for institutter med højere risikoprofiler:

Formula.

TRIN 6

Beregning af de årlige bidrag

1.

Afviklingsmyndigheden omskalerer den endelige sammensatte indikator fra trin 5, FCIn , over det i artikel 9 definerede interval ved anvendelse af følgende formel:

Image,

hvor minimum- og maksimumfunktionernes argumenter er værdierne for alle til afviklingsfinansieringsordningen bidragende institutter, for hvilke den endelige sammensatte indikator beregnes.

2.

Afviklingsmyndigheden beregner det årlige bidrag for hvert institut n, undtagen for institutter i henhold til artikel 10 og for den faste del af institutternes bidrag, på hvilken medlemsstaterne anvender artikel 20, stk. 5, som:

Image,

hvor:

 

p, q angiver institutter

 

Target er det årlige målniveau som fastlagt af afviklingsmyndigheden i henhold til artikel 4, stk. 2, minus summen af bidragene beregnet i henhold til artikel 10 minus ethvert fast beløb, som måtte blive betalt i henhold til artikel 20, stk. 5

 

Bn er værdien af passiverne (ekskl. kapitalgrundlag) minus dækkede indskud for institut n justeret i henhold til artikel 5 og med forbehold for artikel 20, stk. 5.


BILAG II

DATA, SOM SKAL INDBERETTES TIL AFVIKLINGSMYNDIGHEDERNE

Aktiver i alt som defineret i artikel 3, nr.12)

Passiver i alt som defineret i artikel 3, nr. 11)

Passiver omfattet af artikel 5, stk. 1, litra a), b), c), d), e) og f)

Passiver, der opstår på grundlag af derivatkontrakter

Passiver, der opstår på grundlag af derivatkontrakter værdiansat i henhold til artikel 5, stk. 3

Dækkede indskud

Samlet risikoeksponering

Kapitalgrundlag

Egentlig kernekapitalprocent

Nedskrivningsrelevante passiver

Gearingsgrad

Likviditetsdækningsgrad

Net stable funding ratio

Interbanklån

Interbankindskud


17.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 11/65


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/64

af 16. januar 2015

om 224. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen (1), særlig artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7a, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 2. januar 2015 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at fjerne to personer fra listen over de personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer skal gælde. Desuden besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd den 24. november, den 12. december og den 30. december 2014 at ændre syv punkter på listen.

(3)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. januar 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Chef for Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter


(1)  EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.


BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 foretages følgende ændringer:

1)

Følgende punkter under overskriften »Fysiske personer« udgår:

a)

»Ismail Mohamed Ismail Abu Shaweesh. Fødselsdato: 10.3.1977. Fødested: Benghazi, Libyen. Nationalitet: Statsløs palæstinenser. Pasnr.: a) 0003684 (egyptisk rejsebevis), b) 981354 (egyptisk pas). Andre oplysninger: a) tilbageholdt siden 22.5.2005. Hans bror er Yasser Mohamed Ismail Abu Shaweesh. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 2.8.2006.«

b)

»Aqeel Abdulaziz Aqeel Al-Aqeel (alias a) Aqeel Abdulaziz Al-Aqil, b) Ageel Abdulaziz A. Alageel). Adresse: Saudi-Arabien (pr. april 2009). Fødselsdato: 29.4.1949. Fødested: Uneizah, Saudi-Arabien. Nationalitet: Saudi-Arabien. Pasnr.: a) C 1415363 (udstedt den 21.5.2000 (16/2/1421H), b) E 839024 (udstedt den 3.1.2004, udløbet den 8.11.2008). Andre oplysninger: Tilbageholdt i Saudi-Arabien siden november 2010. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 6.7.2004.«

2)

Punktet »Khamatovich Umarov (alias Умаров Доку Хаматович). Fødselsdato: 12.5.1964. Fødested: Landsbyen Kharsenoy, Distriktet Shatoyskiy (Sovetskiy), Chechenskaya Respublika, Den Russiske Føderation. Nationalitet: a) russisk, b) USSR (indtil 1991). Andre oplysninger: a) bosiddende i Den Russiske Føderation pr. november 2010; a) bosiddende i Den Russiske Føderation pr. november 2000; b) international arrestordre udstedt i 2000; c) rapporteret død pr. april 2014. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 10.3.2011.« under overskriften »Juridiske personer, grupper og enheder« affattes således:

»Doku Khamatovich Umarov (alias Умаров Доку Хаматович, (b) Lom-ali Butayev (Butaev). Fødselsdato: a) 13.4.1964, b) 13.4.1965, c) 12.5.1964, d) 1955. Fødested: Landsbyen Kharsenoy, Distriktet Shatoyskiy (Sovetskiy), Chechenskaya Respublika, Den Russiske Føderation. Nationalitet: a) russisk, b) USSR (indtil 1991). Pasnr.: Russisk pasnummer 96 03 464086, udstedt den 1.6. 2003, andre oplysninger: Fysiske kendetegn: 180 cm høj, mørkt hår, 7-9 cm langt ar i ansigtet, mangler en del af tungen, har en talefejl. Bosiddende i Den Russiske Føderation pr. november 2010. International arrestordre udstedt i 2000. Rapporteret død pr. april 2014. INTERPOL Special Notice indeholder biometriske oplysninger. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 10.3.2011.«

3)

Punktet »Aris Munandar. Fødselsdato: a) 1.1.1971, b) mellem 1962 og 1968. Fødested: Sambi, Boyolali, Java, Indonesien.« under overskriften »Juridiske personer, grupper og enheder« affattes således:

»Aris Munandar. Fødselsdato: a) 1.1.1971, b) mellem 1962 og 1968. Fødested: Sambi, Boyolali, Java, Indonesien. Nationalitet: Indonesisk (pr. december 2003). Andre oplysninger: På fri fod pr. december 2003.«

4)

Punktet »Yassin Sywal (alias a) Salim Yasin, b) Mochtar Yasin Mahmud, c) Abdul Hadi Yasin, d) Muhamad Mubarok, e) Muhammad Syawal, f) Abu Seta, g) Mahmud, h) Abu Muamar), født omkring 1972, nationalitet: indonesisk.« under overskriften »Juridiske personer, grupper og enheder« affattes således:

»Yassin Sywal (alias a) Salim Yasin, b) Yasin Mahmud Mochtar, c) Abdul Hadi Yasin, d) Muhamad Mubarok, e) Muhammad Syawal, f) Yassin Sywal, g) Abu Seta, h) Mahmud, i) Abu Muamar, j) Mubarok. Født omkring 1972, Nationalitet: indonesisk. Andre oplysninger: på fri fod pr. december 2003.«

5)

Punktet »Mohamed Ben Belgacem Ben Abdallah Al-Aouadi (alias a) Mohamed Ben Belkacem Aouadi, b) Fathi Hannachi). Adresse: a) 23, 50th Street, Zehrouni, Tunis, Tunesien. Fødselsdato: 11.12.1974. Fødested: Tunis, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: L191609 (Tunesisk pas udstedt den 28.2.1996, som udløb den 27.2.2001). Nationalt identifikationsnr.: 04643632 udstedt den 18.6.1999. Andre oplysninger: a) Italiensk skatteregistreringsnr.: DAOMMD74T11Z352Z, b) Moderens navn er Ourida Bint Mohamed, c) Udvist fra Italien til Tunesien den 1.12.2004. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 24.4.2002.« under overskriften »Juridiske personer, grupper og enheder« affattes således:

»Mohamed Ben Belgacem Ben Abdallah Al-Aouadi (alias a) Mohamed Ben Belkacem Aouadi, b) Fathi Hannachi). Fødselsdato: 11.12.1974. Fødested: Tunis, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr. a) L191609 (tunesisk pas udstedt den 28.2.1996, udløbet den 27.2. 2001), b) 04643632 (tunesisk pasnr. udstedt den 18. juni 1999), c) DAOMMD74T11Z352Z (italiensk skatteregistreringsnr.). Adresse: 50th Street, Number 23, Zehrouni, Tunis, Tunesien. Andre oplysninger: a) Leder af sikkerhedsafdelingen i Ansar al-Shari'a in Tunisia (AAS-T). b) Moderens navn er Ourida Bint Mohamed. c) Udvist fra Italien til Tunesien den 1. december 2004. d) Arresteret i Tunesien i august 2013. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 24.4.2002.«

6)

Punktet »Adel Ben Al-Azhar Ben Youssef Ben Soltane (alias Zakariya). Adresse: Tunesien. Fødselsdato: 14.7.1970. Fødested: Tunis, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: M408665 (tunesisk pas udstedt den 4.10.2000, som udløb den 3.10.2005). Andre oplysninger: a) Italiensk skatteregistreringsnr.: BNSDLA70L14Z352B, b) Udvist fra Italien til Tunesien den 28.2.2004. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 3.9.2002.« under overskriften »Juridiske personer, grupper og enheder« affattes således:

»Adel Ben Al-Azhar Ben Youssef Ben Soltane (alias a) Adel ben al-Azhar ben Youssef ben Soltane, b) Zakariya). Fødselsdato: 14.7.1970. Fødested: Tunis, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: a) M408665 (tunesisk pasnr. udstedt den 4.10.2000, udløbet den 3.10.2005), b) W334061 (tunesisk nationalt identitetsnr. udstedt den 9.3.2011), c) BNSDLA70L14Z352B (italiensk skatteregistreringsnr.). Adresse: Tunesien. Andre oplysninger: a) Udvist fra Italien til Tunesien den 28. februar 2004. b) Afsoner pr. januar 2010 en fængselsdom på 12 år i Tunesien for medlemskab af en udenlandsk terrororganisation. c) Arresteret i Tunesien i august 2013. d) Juridisk navneændring af efternavn fra Ben Soltane til Hamdi i 2014. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 3.9.2002.«

(7)

Punktet »Sami Ben Khamis Ben Saleh Elsseid (alias a) Omar El Mouhajer, b) Saber). Adresse: 6, Ibn Al-Haythman Street, Manubah, Tunis, Tunesien. Fødselsdato: 10.2.1968. Fødested: Menzel Jemil, Bizerte, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: K929139 (tunesisk pas udstedt den 14.2.1995, som udløb den 13.2.2000). Nationalt identifikationsnr.: 00319547 (udstedt den 8.12.1994). Andre oplysninger: a) Italiensk skatteregistreringsnr.: SSDSBN68B10Z352F, b) Moderens navn er Beya Al-Saidani, c) Udvist fra Italien til Tunesien den 2. juni 2008. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 24.4.2002.« under overskriften »Juridiske personer, grupper og enheder« affattes således:

»Sami Ben Khamis Ben Saleh Elsseid (alias a) Omar El Mouhajer, b) Saber). Fødselsdato: 10.2.1968. Fødested: Menzel Jemil, Bizerte, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: K929139 (tunesisk pasnr. udstedt den 14.2.1995, udløbet den 13.2.2000), b) 00319547 (tunesisk pasnr. udstedt den 8.12.1994), c) SSDSBN68B10Z352F (italiensk skatteregistreringsnr.). Adresse: Ibn Al-Haythman Street, Number 6, Manubah, Tunis, Tunesien. Andre oplysninger: a) Moderens navn er Beya Al-Saidani. b) Udvist fra Italien til Tunesien den 2. juni 2008. c) Fængslet i Tunesien i august 2014. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 24.4.2002.«

8)

Punktet »Mohamed Aouani (alias a) Lased Ben Heni, b) Al-As'ad Ben Hani, c) Mohamed Ben Belgacem Awani, d) Mohamed Abu Abda, e) Abu Obeida). Fødselsdato: a) 5.2.1970, b) 5.2.1969. Nationalitet: Tunesisk. Fødested: a) Tripoli, Libyen, b) Tunis, Tunesien. Andre oplysninger: Kemilærer b) Udvist fra Italien til Tunesien den 27.8.2006. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 24.4.2002.« under overskriften »Juridiske personer, grupper og enheder« affattes således:

»Mohamed Lakhal (alias a) Lased Ben Heni, b) Al-As'ad Ben Hani, c) Mohamed Ben Belgacem Awani, d) Mohamed Aouani, e) Mohamed Abu Abda, f) Abu Obeida. Fødselsdato: a) 5.2.1970, b) 5.2.1969. Fødested: a) Tripoli, Libyen, b) Tunis, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: W374031 (tunesisk nationalt identitetsnr. udstedt den 11.4.2011). Andre oplysninger: a) Kemilærer. b) Udvist fra Italien til Tunesien den 27. august 2006. c) Juridisk navneændring af familienavn fra Aouani to Lakhal i 2014. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 24.4.2002.«


17.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 11/68


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/65

af 16. januar 2015

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. januar 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

AL

62,0

EG

260,4

IL

127,8

MA

115,7

TR

114,9

ZZ

136,2

0707 00 05

JO

241,9

MA

66,8

TR

170,4

ZZ

159,7

0709 91 00

EG

119,3

ZZ

119,3

0709 93 10

MA

228,7

TR

168,5

ZZ

198,6

0805 10 20

EG

47,4

MA

57,3

TR

62,5

ZA

97,5

ZZ

66,2

0805 20 10

IL

140,0

MA

87,2

ZZ

113,6

0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90

IL

102,7

KR

153,2

MA

82,2

TR

116,8

ZZ

113,7

0805 50 10

TR

69,7

ZZ

69,7

0808 10 80

BR

65,5

CL

84,5

US

151,8

ZZ

100,6

0808 30 90

CN

92,1

TR

108,4

US

138,7

ZZ

113,1


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


17.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 11/70


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/66

af 16. januar 2015

om fastsættelse af den fordelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er omfattet af importlicensansøgninger indgivet fra den 1. til den 7. januar 2015 inden for rammerne af de toldkontingenter for hvidløg, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 341/2007

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 188, stk. 1 og 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 341/2007 (2) blev der åbnet årlige toldkontingenter for import af hvidløg.

(2)

De mængder, som er omfattet af A-importlicensansøgninger indgivet i de første syv kalenderdage af januar 2015 for delperioden 1. marts 2015 — 31. maj 2015 overstiger for visse kontingenters vedkommende de mængder, der står til rådighed. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes A-importlicenser, idet der fastsættes en fordelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om, og som beregnes i henhold til artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 (3).

(3)

For at sikre at foranstaltningen virker effektivt, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

For de mængder, der er indgivet A-importlicensansøgninger for i henhold til forordning (EF) nr. 341/2007 for delperioden 1. marts 2015 — 31. maj 2015, fastsættes de fordelingskoefficienter, der er anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. januar 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 341/2007 af 29. marts 2007 om åbning og forvaltning af toldkontingenter og om indførelse af en ordning med importlicenser og oprindelsescertifikater for hvidløg og visse andre landbrugsprodukter importeret fra tredjelande (EUT L 90 af 30.3.2007, s. 12).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13).


BILAG

Oprindelse

Løbenummer

Fordelingskoefficient — ansøgninger indgivet for delperioden 1. marts 2015 — 31. maj 2015

(%)

Argentina

 

 

Traditionelle importører

09.4104

Nye importører

09.4099

Kina

 

 

Traditionelle importører

09.4105

60,163501

Nye importører

09.4100

0,434491

Andre tredjelande

 

 

Traditionelle importører

09.4106

Nye importører

09.4102


AFGØRELSER

17.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 11/72


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2015/67 (EUCAP SAHEL MALI/1/2015)

af 14. januar 2015

om forlængelse af mandatet for missionschefen for Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,

under henvisning til Rådets afgørelse 2014/219/FUSP af 15. april 2014 om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali) (1), særlig artikel 7, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør af afgørelse 2014/219/FUSP har Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) bemyndigelse til i overensstemmelse med traktatens artikel 38 at træffe de relevante afgørelser med henblik på at varetage den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af missionen EUCAP Sahel Mali, herunder at træffe afgørelse om udnævnelse af en missionschef.

(2)

Den 26. maj 2014 vedtog PSC afgørelse EUCAP Sahel Mali/1/2014 (2) om udnævnelse af Albrecht CONZE til missionschef for EUCAP Sahel Mali fra den 26. maj 2014 til den 14. januar 2015.

(3)

Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har foreslået at forlænge Albrecht CONZEs mandat som missionschef for EUCAP Sahel Mali fra den 15. januar 2015 til den 14. juni 2015 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Mandatet for Albrecht CONZE som missionschef for EUCAP Sahel Mali forlænges hermed indtil den 14. juni 2015.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. januar 2015.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

W. STEVENS

Formand


(1)  EUT L 113 af 16.4.2014, s. 21.

(2)  Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse EUCAP Sahel Mali/1/2014 af 26. maj 2014 om udnævnelse af missionschefen for Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali) (EUT L 164 af 3.6.2014, s. 43).