21.11.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 334/1

---

RÅDETS AFGØRELSE 2014/821/FUSP

af 4. november 2014

om undertegnelse og indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Ukraine om status for Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 37, sammenholdt med artikel 218, stk. 5 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den 22. juli 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/486/FUSP (1).

(2)	Den samme dag vedtog Rådet afgørelsen om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Ukraine med henblik på indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Ukraine om status for Den Europæiske Unions fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske (FSFP) mission i Ukraine.

(3)	En aftale om status for Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine) (»aftalen«) er blevet forhandlet mellem Unionen og Ukraine.

(4)	Aftalen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Ukraine om status for Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine) godkendes herved på Unionens vegne.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Unionen.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

---

(1)  Rådet afgørelse 2014/486/FUSP af 22. juli 2014 om Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine) (EUT L 217 af 23.7.2014, s. 42).

---

21.11.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 334/3

---

OVERSÆTTELSE

AFTALE

mellem Den Europæiske Union og Ukraine om status for Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine)

DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt »Den Europæiske Union« eller »EU«,

på den ene side, og

UKRAINE, i det følgende benævnt »Ukraine« eller »værtsstaten«,

på den anden side,

i det følgende samlet benævnt »parterne«, ER —

UNDER HENSYN TIL:

—	skrivelsen af 11. juli 2014 fra den ukrainske udenrigsminister til Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

—	Rådets afgørelse 2014/486/FUSP af 22. juli 2014 om Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine)

—	at denne aftale ikke påvirker de rettigheder og forpligtelser, som parterne har i henhold til internationale aftaler og andre instrumenter om oprettelse af internationale domstole, herunder statutten for Den Internationale Straffedomstol —

BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Anvendelsesområde og definitioner

1.   Denne aftale finder anvendelse på Den Europæiske Unions rådgivende mission i Ukraine (EUAM Ukraine) og dens personel.

2.   Denne aftale finder kun anvendelse på Ukraines område.

3.   I denne aftale forstås ved:

a)   »EUAM Ukraine« eller »missionen«: EU's rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine, oprettet af Rådet for Den Europæiske Union i afgørelse 2014/486/FUSP, herunder dens komponenter, enheder, hovedkvarter og personel, der er deployeret på værtsstatens område og stillet til rådighed for EUAM Ukraine

b)   »missionschef«: den missionschef for EUAM Ukraine, som er udpeget af Rådet for Den Europæiske Union

c)   »Den Europæiske Union (EU)«: EU's permanente organer og disses personale

d)   »EUAM Ukraine-personel«: missionschefen, missionens personel, der er udstationeret af EU's medlemsstater, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og EU-institutionerne samt af de stater, der ikke er medlemmer af EU, og som af EU er blevet indbudt til at deltage i EUAM Ukraine, internationale medarbejdere, der er kontraktansat af EUAM Ukraine, deployeret til forberedelse af, støtte for og gennemførelse af missionen, samt personel på tjenesterejse for en udsenderstat, en EU-institution eller EU-Udenrigstjenesten som led i missionen. Det omfatter ikke kommercielle ordremodtagere eller lokalt personel

e)   »hovedkvarter«: EUAM Ukraines centrale hovedkvarter i Kiev

f)   »udsenderstat«: en EU-medlemsstat eller en stat, der ikke er medlem af EU, som har udstationeret personel ved missionen

g)   »faciliteter«: alle bygninger, lokaler, installationer og områder, der er nødvendige for gennemførelse af missionens aktiviteter samt for indkvartering af missionens personel

h)   »lokalt personel«: personel, der er ukrainske statsborgere, eller udlændinge, der har fast bopæl i Ukraine

i)   »officiel korrespondance«: al korrespondance vedrørende EUAM Ukraine og dens funktioner

j)   »EUAM Ukraines transportmidler«: alle køretøjer og andre transportmidler, der ejes, lejes eller chartres af EUAM Ukraine

k)   »EUAM Ukraines aktiver«: udstyr, herunder transportmidler, og forbrugsvarer, der er nødvendige for EUAM Ukraines aktiviteter.

Artikel 2

Almindelige bestemmelser

1.   EUAM Ukraine og EUAM Ukraine-personel skal overholde værtsstatens love og administrative bestemmelser og afstå fra enhver handling eller aktivitet, der er uforenelig med EUAM Ukraines mål.

2.   EUAM Ukraine skal være uafhængig med hensyn til udførelsen af sine opgaver i henhold til denne aftale. Værtsstaten skal respektere, at EUAM Ukraine er en enhed af international karakter.

3.   Missionschefen underretter regelmæssigt værtsstatens regering om størrelsen af det EUAM Ukraine-personel, der er stationeret på værtsstatens område.

Artikel 3

Identifikation

1.   Ukraines udenrigsministerium skal forsynes med en liste over EUAM Ukraine-personel, herunder datoer for deres ankomst og afrejse, der skal gælde for missionens varighed og ajourføres, når det er nødvendigt. EUAM Ukraine-personel modtager identitetskort, der er udstedt af Ukraines udenrigsministerium og bekræfter dets status som EUAM Ukraine-personel.

2.   EUAM Ukraines transportmidler kan forsynes med EUAM Ukraines tydelige kendingsmærker, hvoraf værtsstatens relevante myndigheder modtager et eksemplar, og med nummerplader, der udleveres til diplomatiske missioner i Ukraine.

3.   EUAM Ukraine har efter afgørelse truffet af missionschefen ret til at opsætte EU's flag ved sit hovedkvarter og andre steder, alene eller sammen med værtsstatens flag. Nationale flag eller emblemer for de nationale kontingenter, som udgør EUAM Ukraine, kan anvendes på missionens faciliteter, EUAM Ukraines transportmidler og på uniformer efter afgørelse truffet af missionschefen.

Artikel 4

Grænsepassage og bevægelser på Ukraines område

1.   EUAM Ukraine-personel, EUAM Ukraines aktiver og EUAM Ukraines transportmidler køretøjer og andre transportmidler skal passere værtspartens grænse ved de officielle grænseovergangssteder, i søhavne og ad internationale luftkorridorer.

2.   Værtsstaten skal lette indrejse til og udrejse fra værtsstatens område for EUAM Ukraine-personel og EUAM Ukraines aktiver, EUAM Ukraines transportmidler. EUAM-personel skal passere Ukraines statsgrænse med gyldige pas. Ved indrejse til og udrejse fra værtsstatens område er EUAM Ukraine-personel, der har et identitetskort fra missionen eller et midlertidigt bevis for deltagelse i EUAM Ukraine, undtaget fra bestemmelser om toldkontrol, visum og indvandring samt andre former for indvandringskontrol på værtsstatens område.

3.   EUAM Ukraine-personel er undtaget fra værtsstatens bestemmelser om registrering af og kontrol med udlændinge, men opnår ikke ret til varigt ophold eller bopæl på værtsstatens område.

4.   EUAM Ukraine importerer aktiver til værtsstatens toldområde eller eksporterer aktiver fra Ukraines toldområde, herunder transportmidler til tjenestebrug i Ukraine, med fritagelse for kravet om toldinspektion. Sådanne varer, herunder køretøjer, skal deklareres i overensstemmelse med værtsstatens toldlovgivning for diplomatiske missioner.

5.   EUAM Ukraine-personel kan føre køretøjer, sejle fartøjer og flyve luftfartøjer og andre transportmidler på værtsstatens område, hvis det har gyldigt nationalt eller internationalt henholdsvis kørekort, skibsførercertifikat eller pilotcertifikat. Værtsstaten skal acceptere kørekort eller tilladelser, der bæres af EUAM Ukraine-personel, som gyldige uden betaling af skatter eller afgifter.

6.   EUAM Ukraine og EUAM Ukraines personel og køretøjer og andre transportmidler samt udstyr og forsyninger har fri og ubegrænset bevægelsesfrihed på værtsstatens område, herunder i værtsstatens territorialfarvande og luftrum under overholdelse af ukrainsk lovgivning.

Om nødvendigt kan der indgås supplerende ordninger som omhandlet i denne aftales artikel 18.

7.   Med henblik på tjenesterejser kan EUAM Ukraine-personel og lokalt personel benytte offentlige veje, broer, færger, lufthavne og havne uden betaling af afgifter, gebyrer, vejafgifter, skatter og lignende. EUAM Ukraine er ikke fritaget for at betale rimelige gebyrer for bestilte og modtagne ydelser på samme betingelser som dem, der gælder for værtsstatens egne statsborgere.

Artikel 5

Privilegier og immuniteter, som værtsstaten indrømmer EUAM Ukraine

1.   Faciliteter er ukrænkelige. Værtsstatens repræsentanter har kun adgang til dem med tilladelse fra missionschefen.

2.   Faciliteter, disses inventar og andre aktiver samt dens transportmidler nyder immunitet med hensyn til ransagning, rekvisition, arrest eller tvangsfuldbyrdelse.

3.   EUAM Ukraine, dens ejendom og EUAM Ukraines aktiver, uanset lokalisering og indehaver, nyder immunitet med hensyn til enhver form for retsforfølgning.

4.   EUAM Ukraines arkiver og dokumenter er ukrænkelige på et hvilket som helst tidspunkt, og uanset hvor de måtte befinde sig.

5.   officiel korrespondance er ukrænkelig.

6.   EUAM Ukraine er fritaget for alle nationale, regionale og kommunale afgifter, skatter og gebyrer af lignende art for indkøbte og importerede varer, præsterede tjenesteydelser og faciliteter, som EUAM Ukraine anvender med henblik på EUAM Ukraine. EUAM Ukraine er ikke fritaget for afgifter, skatter eller gebyrer, der udgør betaling for præsterede tjenesteydelser.

7.   Værtsstaten tillader indførsel af alle genstande, der er nødvendige for EUAM Ukraine, og fritager disse genstande for told, gebyrer, vejafgifter, skatter og lignende afgifter bortset fra betaling for lager- og transportydelser samt tilsvarende ydelser.

Artikel 6

Privilegier og immuniteter, som værtsstaten indrømmer EUAM Ukraine-personel

1.   EUAM Ukraine-personel må hverken fængsles eller tilbageholdes.

2.   EUAM Ukraine-personels dokumenter, korrespondance og aktiver er ukrænkelige, medmindre der er tale om gennemførelsesforanstaltninger, som er tilladt i henhold til stk. 6.

3.   EUAM Ukraine-personel nyder under alle vilkår immunitet med hensyn til værtsstatens strafferetlige jurisdiktion. De privilegier, der gives til EUAM-personel, og immuniteten med hensyn til Ukraines strafferetlige jurisdiktion fritager ikke personellet for at være underlagt udsenderstatens eller EU-institutionernes jurisdiktion. EUAM Ukraine-personellets immunitet med hensyn til værtsstatens strafferetlige jurisdiktion kan ophæves af udsenderstaten eller den pågældende EU-institution. En sådan ophævelse skal altid være eksplicit.

4.   EUAM Ukraine-personel nyder immunitet med hensyn til værtsstatens civilretlige og administrative jurisdiktion for så vidt angår mundtlige eller skriftlige udtalelser og alle handlinger, det har udført som led i udøvelsen af sine officielle funktioner. Hvis der indledes civil retssag mod EUAM Ukraine-personel for en domstol i værtsstaten, skal missionschefen og udsenderstatens kompetente myndighed eller EU-institutionen omgående underrettes. Før sagen indledes ved domstolen, skal missionschefen og den kompetente myndighed i udsenderstaten eller EU-institutionen over for vedkommende domstol attestere, om den pågældende handling blev foretaget af EUAM Ukraine-personel som led i udøvelsen af dets officielle funktioner. Hvis handlingen blev foretaget som led i udøvelsen af officielle funktioner, må retssagen ikke indledes, og bestemmelserne i artikel 16 finder anvendelse. Hvis handlingen ikke blev foretaget som led i udøvelsen af officielle funktioner, kan retssagen fortsættes. Den attestering, der afgives af missionschefen og den kompetente myndighed i udsenderstaten eller EU-institutionen, er bindende i forhold til jurisdiktionen i værtsstaten, som ikke kan anfægte den. Hvis EUAM Ukraine-personel indleder en retssag, afskærer dette det fra at påberåbe sig jurisdiktionel immunitet med hensyn til ethvert modkrav, der er direkte forbundet med den principale påstand.

5.   EUAM Ukraine-personel er ikke forpligtet til at vidne i retten.

6.   Der må ikke træffes nogen gennemførelsesforanstaltninger over for EUAM Ukraine-personel, medmindre det sagsøges i en civil retssag, der ikke vedrører dets officielle funktioner. Ejendom tilhørende EUAM Ukraine-personel, der af missionschefen attesteres som værende nødvendig for udøvelsen af dets officielle funktioner, må ikke konfiskeres med henblik på fuldbyrdelse af en dom, retsafgørelse eller kendelse. I civile retssager må EUAM Ukraine-personel ikke underkastes nogen begrænsninger i sin personlige frihed eller nogen anden tvangsforanstaltning.

7.   EUAM Ukraine-personellets immunitet med hensyn til værtsstatens jurisdiktion fritager det ikke for at være underlagt de respektive udsenderstaters jurisdiktioner.

8.   EUAM Ukraine-personel er med hensyn til tjenesteydelser præsteret for EUAM Ukraine undtaget fra eventuelle bestemmelser om social sikring i værtsstaten.

9.   EUAM Ukraine-personel er fritaget for enhver form for beskatning i værtsstaten af de vederlag og honorarer, som EUAM Ukraine og udsenderstaterne betaler det, samt af enhver indkomst, der modtages uden for værtsstaten.

10.   Værtsstaten tillader i overensstemmelse med eventuelle love og administrative bestemmelser, den måtte vedtage, indførsel af genstande til EUAM Ukraine-personels personlige brug og fritager disse for al told og alle skatter og lignende afgifter bortset fra betaling for lager- og transportydelser samt tilsvarende ydelser. Værtsstaten tillader også eksport af sådanne genstande. For så vidt angår varer og tjenesteydelser, der købes på hjemmemarkedet, er EUAM Ukraine-personel fritaget for merværdiafgift og skatter i henhold til værtsstatens lovgivning.

11.   EUAM Ukraine-personels personlige bagage er fritaget for kontrol, medmindre der er vægtige grunde til at antage, at den indeholder genstande, der ikke er til EUAM Ukraine-personellets personlige brug, eller genstande, hvis import- eller eksport i værtsstaten er forbudt ved lov eller underlagt karantæneregler. Kontrol af sådan personlig bagage må kun udføres i nærværelse af det berørte EUAM Ukraine-personel eller af en bemyndiget repræsentant for EUAM Ukraine.

Artikel 7

Lokalt personel

Lokalt personel nyder kun privilegier og immuniteter i det omfang, dette tillades af værtsstaten. Værtsstaten skal dog udøve sin jurisdiktion over sådant personel på en sådan måde, at det ikke i urimeligt omfang griber forstyrrende ind i udførelsen af EUAM Ukraines funktioner.

Artikel 8

Strafferetlig jurisdiktion

I samråd med Ukraines kompetente myndigheder kan en udsenderstats kompetente myndigheder udøve den strafferetlige og disciplinære jurisdiktion, de er tillagt i henhold til udsenderstatens lovgivning, over EUAM Ukraines-personel på værtsstatens område.

Artikel 9

Sikkerhed

1.   Værtsstaten garanterer med egne midler sikkerheden for EUAM Ukraine-personel.

2.   Med henblik på stk. 1 træffer værtsstaten alle nødvendige foranstaltninger til EUAM Ukraines og EUAM Ukraine-personels beskyttelse og sikkerhed. Alle specifikke bestemmelser herom, som værtsstaten foreslår, skal godkendes af missionschefen, inden de iværksættes. Værtsstaten tillader og støtter aktiviteter i forbindelse med medicinsk evakuering af EUAM Ukraine-personel.

Om nødvendigt kan der indgås supplerende ordninger som omhandlet i artikel 18.

Artikel 10

Uniform

1.   EUAM Ukraine-personel kan bære national uniform eller civil beklædning med tydelig identifikation af EUAM Ukraine.

2.   Uniform bæres efter regler udstedt af missionschefen.

Artikel 11

Samarbejde og adgang til oplysninger

1.   Værtsstaten samarbejder fuldt ud med og yder fuld støtte til EUAM Ukraine og til EUAM Ukraine-personel. Der vil, hvor det er relevant, blive anvendt de procedurer, der er fastsat i aftalen af 13. juni 2005 mellem Ukraine og Den Europæiske Union om sikkerhedsprocedurer med henblik på udveksling af klassificerede informationer.

Om nødvendigt kan der, med henblik på første afsnit, indgås supplerende ordninger som omhandlet i artikel 18.

2.   Missionschefen og værtsstaten konsulterer regelmæssigt hinanden og træffer passende foranstaltninger for at sikre tætte og gensidige forbindelser på alle relevante niveauer. Værtsstaten kan udpege en forbindelsesofficer ved EUAM Ukraine.

Artikel 12

Værtsstatens støtte og indgåelse af kontrakter

1.   Værtsstaten bistår på anmodning EUAM Ukraine med at finde egnede faciliteter.

2.   Værtsstaten stiller, når det er nødvendigt og muligt, gratis faciliteter, som den selv ejer, til rådighed. EUAM Ukraine er bemyndiget til at opføre, ombygge eller på anden måde ændre faciliteter, når dette er nødvendigt af operative hensyn. Værtsstaten kan ikke kræve erstatning for sådanne opførelser, ombygninger eller ændringer af disse faciliteter.

Faciliteter, som ejes af private enheder, stilles til rådighed på grundlag af passende aftalemæssige arrangementer, når sådanne faciliteter er nødvendige med henblik på udførelse af EUAM Ukraines administrative og operative aktiviteter.

3.   Værtsstaten bistår, så vidt dens midler og kapacitet rækker, ved forberedelsen, etableringen og gennemførelsen af samt støtten til EUAM Ukraine, herunder med samplacerede faciliteter og udstyr til missionens eksperter.

Om nødvendigt kan der indgås supplerende ordninger som omhandlet i artikel 18.

4.   Bistanden og støtten fra værtsstaten til EUAM Ukraine ydes på mindst samme betingelser som bistand og støtte til værtsstatens egne statsborgere.

5.   EUAM Ukraine har den nødvendige retsevne i henhold til værtsstatens lovgivning til at kunne opfylde sin mission, navnlig med henblik på at åbne bankkonti og erhverve eller afhænde aktiver og optræde som part i en retssag.

6.   Lovvalg i forbindelse med kontrakter, der indgås af EUAM Ukraine i værtsstaten, fastsættes i disse kontrakters bestemmelser herom.

7.   Det kan i kontrakter, der indgås af EUAM Ukraine, fastsættes, at den procedure for bilæggelse af tvister, der er omhandlet i artikel 15, stk. 3 og 4, finder anvendelse på tvister, der skyldes kontraktens gennemførelse.

Artikel 13

EUAM Ukraine-personel, der er afgået ved døden

1.   Missionschefen har ret til at forestå og træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til hjemtransport af EUAM Ukraine-personel, der er afgået ved døden, samt af den pågældende persons personlige ejendele, og til at træffe passende foranstaltninger med henblik herpå under overholdelse af ukrainsk lovgivning.

2.   Der foretages ikke obduktion af EUAM Ukraine-personel, der er afgået ved døden, uden samtykke fra den stat, hvori den pågældende person var statsborger, og overværelse af en repræsentant for EUAM Ukraine og/eller en repræsentant for den pågældende stat.

3.   Værtsstaten og EUAM Ukraine samarbejder i videst muligt omfang med henblik på en hurtig hjemsendelse af EUAM Ukraine-personel, der er afgået ved døden.

Artikel 14

Kommunikation

1.   EUAM Ukraine kan installere og drive radiosende- og modtageanlæg samt satellitsystemer under overholdelse af værtsstatens lovgivning. Den rådfører sig med værtsstatens kompetente myndigheder for at undgå konflikter vedrørende brug af de egnede frekvenser.

2.   EUAM Ukraine har ret til ubegrænset radio- (herunder satellitradio, bærbar eller håndholdt radio-), telefon-, telegraf- og faxkommunikation samt anden kommunikation og til at installere det nødvendige udstyr til opretholdelse af sådan kommunikation på og mellem EUAM Ukraines faciliteter, herunder ret til at trække kabler og jordledninger til brug for missionen, under overholdelse af værtsstatens lovgivning.

3.   EUAM Ukraine kan inden for sine egne faciliteter træffe de nødvendige foranstaltninger til befordring af post, der er adresseret til eller afsendt af EUAM Ukraine og/eller EUAM Ukraine-personel.

Artikel 15

Erstatningskrav for død, tilskadekomst, skade og tab

1.   EUAM Ukraine, EUAM Ukraine-personel, EU og udsenderstaterne drages ikke til ansvar for skade på eller tab af privat eller statslig ejendom, der er forbundet med operativ nødvendighed eller skyldes aktiviteter i forbindelse med borgerlige uroligheder eller beskyttelse af EUAM Ukraine.

2.   Med henblik på afgørelse ved mindelig ordning skal erstatningskrav for skade på eller tab af privat eller statslig ejendom, der ikke er omfattet af stk. 1, samt erstatningskrav for personers død eller tilskadekomst samt erstatningskrav for skade på eller tab af EUAM Ukraines ejendom forelægges for EUAM Ukraine via værtsstatens kompetente myndigheder for så vidt angår erstatningskrav fra juridiske eller fysiske personer i værtsstaten og for værtsstatens kompetente myndigheder for så vidt angår erstatningskrav fra EUAM Ukraine.

3.   Hvis der ikke kan findes en mindelig ordning, forelægges erstatningskravet for en kravskommission, der er ligeligt sammensat af repræsentanter for EUAM Ukraine og repræsentanter for værtsstaten. Afgørelserne vedrørende erstatningskravene træffes i fællesskab.

4.   Hvis der ikke kan opnås en ordning i kravskommissionen, bilægges tvisten for erstatningskrav på til og med 40 000 EUR ved diplomatiske midler mellem værtsstatens og EU's repræsentanter. For erstatningskrav på mere end dette beløb forelægges tvisten for en voldgiftsdomstol, hvis afgørelser er bindende.

5.   Voldgiftsdomstolen omhandlet i stk. 4 sammensættes af tre voldgiftsmænd, idet én voldgiftsmand udnævnes af værtsstaten, én af EUAM Ukraine og den tredje af værtsstaten og EUAM Ukraine i fællesskab. Har en af parterne inden senest to måneder ikke udnævnt nogen voldgiftsmand, eller kan der mellem værtsstaten og EUAM Ukraine ikke opnås enighed om udnævnelsen af den tredje voldgiftsmand, udnævnes den pågældende voldgiftsmand af præsidenten for Den Europæiske Unions Domstol.

6.   EUAM Ukraine og værtsstatens administrative myndigheder indgår en administrativ ordning for at fastlægge kravskommissionens og voldgiftsdomstolens mandat, hvilken procedure der skal anvendes i disse instanser, og under hvilke betingelser erstatningskravene skal fremsættes.

Artikel 16

Forbindelser og tvister

1.   Alle spørgsmål, der opstår i forbindelse med anvendelsen af denne aftale, drøftes i fællesskab af repræsentanter for EUAM Ukraine og værtsstatens kompetente myndigheder.

2.   I mangel af forudgående bilæggelse løses tvister om fortolkning eller anvendelse af denne aftale udelukkende med diplomatiske midler mellem værtsstaten og repræsentanter for EU.

Artikel 17

Andre bestemmelser

1.   Værtsstatens regering er ansvarlig for, at de relevante lokale, ukrainske myndigheder implementerer og overholder de privilegier, immuniteter og rettigheder, som EUAM Ukraine og EUAM Ukraine-personel har i henhold til denne aftale.

2.   Intet i denne aftale tilsigter eller kan anses for at fravige rettigheder, som en EU-medlemsstat eller en anden stat, der bidrager til EUAM Ukraine, har ifølge andre aftaler.

Artikel 18

Gennemførelsesbestemmelser

Med henblik på gennemførelsen af denne aftale kan operative, administrative og tekniske spørgsmål gøres til genstand for separate ordninger, som skal indgås mellem missionschefen og værtsstatens administrative myndigheder.

Artikel 19

Ikrafttræden og ophævelse

1.   Denne aftale træder i kraft på den dato, hvor den sidste skriftlige meddelelse modtages gennem diplomatiske kanaler om, at parterne har afsluttet de interne procedurer, der er nødvendige for aftalens ikrafttræden, og forbliver i kraft indtil den dato, hvor EUAM Ukraines sidste personel er udrejst som meddelt af EUAM Ukraine.

2.   Aftalen kan ændres eller opsiges ved skriftlig aftale mellem parterne.

3.   Ophævelsen af denne aftale berører ikke eventuelle rettigheder eller forpligtelser, der følger af gennemførelsen af denne aftale forud for ophævelsen.

---

21.11.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 334/10

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1241/2014

af 7. november 2014

om registrering af en varebetegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Westfälischer Pumpernickel (BGB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 er Tysklands ansøgning om registrering af betegnelsen »Westfälischer Pumpernickel« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)	Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør betegnelsen »Westfälischer Pumpernickel« registreres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Betegnelsen »Westfälischer Pumpernickel« (BGB) registreres herved.

Betegnelsen i stk. 1 henviser til et produkt i kategori 2.3, Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer, i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (3).

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  EUT C 196 af 26.6.2014, s. 20.

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).

---

21.11.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 334/11

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1242/2014

af 20. november 2014

om fastsættelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 om den Europæiske Hav- og Fiskerifond af regler om, hvordan relevante kumulative data vedrørende operationer skal præsenteres

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (1), særlig artikel 97, stk. 2,

efter høring af Udvalget for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 97, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 508/2014 skal medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder sende Kommissionen relevante kumulative data om operationer, der er udvalgt til finansiering indtil slutningen af det foregående år, herunder centrale karakteristika for støttemodtageren og selve operationen.

(2)

For at sikre, at de kumulative data vedrørende operationer, der er udvalgt til finansiering, er ensartede og fuldstændige, bør der fastsættes fælles tekniske specifikationer og regler for, hvordan de kumulative data skal præsenteres. Med henblik herpå er det hensigtsmæssigt at henvise til den databasestruktur, der er fastsat i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1243/2014 (2).

(3)	For at sikre omgående anvendelse af foranstaltningerne i denne forordning, bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Forvaltningsmyndighederne følger de tekniske specifikationer og regler for præsentation af kumulative data vedrørende operationer, der er udvalgt til finansiering, herunder centrale karakteristika for støttemodtageren og selve operationen, jf. artikel 97, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 508/2014, som fastsat i formularerne og tabellerne i bilagene til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1243/2014 af 20. november 2014 om fastsættelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 om den Europæiske Hav- og Fiskerifond af regler om de oplysninger, som medlemsstaterne skal fremsende, og om databehov og synergier mellem mulige datakilder (se side 39 i denne EUT).

---

---

---

---

---

---

21.11.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 334/39

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1243/2014

af 20. november 2014

om fastsættelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 om den Europæiske Hav- og Fiskerifond af regler om de oplysninger, som medlemsstaterne skal fremsende, og om databehov og synergier mellem mulige datakilder

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (1), særlig artikel 107, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (2) fastlægges der bestemmelser, som er fælles for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF). I henhold til nævnte forordning skal forvaltningsmyndighederne i medlemsstaterne etablere et system til elektronisk registrering og lagring af de data om hver enkelt operation, der er nødvendige med henblik på overvågning, evaluering, finansiel forvaltning, verificering og revision, herunder data om individuelle operationer.

(2)	I bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014 (3) er anført de data, der skal registreres og lagres elektronisk for hver operation i det overvågningssystem, som hver enkelt medlemsstat skal etablere.

(3)

Der er behov for yderligere regler om registrering og transmission af data, for at det fælles overvågnings- og evalueringssystem, der er fastsat bestemmelser om i artikel 107 i forordning (EU) nr. 508/2014, kan fungere. I henhold til artikel 107, stk. 3, i forordning (EU) nr. 508/2014 skal det i disse regler fastsættes, hvilke oplysninger medlemsstaterne skal fremsende, idet det forsøges at opnå størst mulig synergi med andre mulige datakilder, som f.eks. den liste over data, der skal registreres og lagres i henhold til forordning (EU) nr. 1303/2013.

(4)	For at sikre omgående anvendelse af foranstaltningerne i denne forordning bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(5)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der regler om de oplysninger, som medlemsstaterne skal fremsende til Kommissionen for at gøre det muligt at overvåge og evaluere de operationer, der finansieres under delt forvaltning inden for rammerne af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF).

Artikel 2

Dataliste og databasens struktur

1.   Hver medlemsstat registrerer i sin database som omhandlet i artikel 125, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013 og forelægger Kommissionen en liste med data, der omfatter oplysningerne i artikel 107, stk. 3, i forordning (EU) nr. 508/2014, og som skal struktureres som beskrevet i bilag I til nærværende forordning.

2.   Listen med data skal registreres og sendes til Kommissionen for hver operation, der er udvalgt til finansiering i henhold til det operationelle program, der støttes af EHFF.

Artikel 3

Registrering af oplysninger i databasen

De data, der er omhandlet i artikel 2, registreres i databasen på følgende to stadier:

a)	på tidspunktet for operationens godkendelse

b)	når operationen er fuldført.

Artikel 4

Data vedrørende operationens gennemførelse

De oplysninger, der er omhandlet i del D i bilag I (data vedrørende operationens gennemførelse) skal være baseret på de felter, der er beskrevet i bilag II.

Artikel 5

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014 af 3. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EUT L 138 af 13.5.2014, s. 5).

---

---

---

21.11.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 334/52

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1244/2014

af 20. november 2014

om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 375/2014 om oprettelse af det frivillige europæiske korps for humanitær bistand (»initiativet EU-bistandsfrivillige«)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 375/2014 om oprettelse af det frivillige europæiske korps for humanitær bistand (»initiativet EU-bistandsfrivillige«) (1), særlig artikel 9, stk. 3, artikel 10, stk. 1, og artikel 12, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til forordning (EU) nr. 375/2014 fastsætter Kommissionen regler og procedurer, der omfatter de nødvendige betingelser, ordninger og krav, som sende- og værtsorganisationer skal anvende i forbindelse med udpegning, udvælgelse, forberedelse, forvaltning og udsendelse af kandidater og EU-bistandsfrivillige til støtte for humanitære bistandsaktioner i tredjelande. Forordning (EU) nr. 375/2014 fastsætter, at disse regler vedtages ved delegerede retsakter, og at procedurerne vedtages ved gennemførelsesretsakter.

(2)	Alle med interesse i initiativet EU-bistandsfrivillige, herunder de frivillige selv og sende- og værtsorganisationerne, bør tilskyndes til at tage initiativets væsen til sig og dele det med andre.

(3)	Det er vigtigt, at kandidater udpeges og udvælges ved hjælp af en ikke-diskriminerende, retfærdig og gennemsigtig procedure på grundlag af et partnerskab mellem sende- og værtsorganisationer, der er i overensstemmelse med de faktiske behov, som værtsorganisationerne på lokalt plan tilkendegiver.

(4)

Både sende- og værtsorganisationer bør give de frivillige grundige introduktionskurser for at forhindre misforståelser med hensyn til roller og forventninger og for på passende vis og rent praktisk at forberede dem på udsendelse. Dette vil skabe grundlag for tillid og accept i værtssamfundet under fuld hensyntagen til relevante kulturelle forhold af sensitiv karakter.

(5)

Uddannelse er en afgørende del af forberedelsen forud for udsendelse og bør tilbydes alle kandidater inden for rammerne af et struktureret program bestående af obligatoriske og valgfrie kurser. Juniormedarbejdere bør desuden have mulighed for — eventuelt gennem praktikophold — at videreudvikle deres kompetencer og tilegne sig ny specifik viden og færdigheder, der er relevante i den humanitære sektor. Denne indsats bør i særdeleshed have relevans for sende- og værtsorganisationernes aktiviteter og situation.

(6)

Sende- og værtsorganisationer bør indføre et passende vejlednings- og personaleforvaltningssystem. De bør i fællesskab vejlede og vurdere de EU-bistandsfrivilliges præstation og resultater og give dem feedback vedrørende deres opgavebeskrivelse og mål. Det vil bidrage til at forbedre ansvarligheden om initiativet EU-bistandsfrivillige.

(7)	Mentorordninger bør supplere vejlednings- og personaleforvaltningssystemet og sikre de EU-bistandsfrivillige yderligere støtte før, under og efter udsendelsen.

(8)	Der bør under udsendelsen i tredjelandene etableres en kanal for løbende kommunikation og yderligere støtte fra sendeorganisationerne. Alle EU-bistandsfrivillige bør modtage en debriefing og tilbydes støtte efter endt udsendelse.

(9)

De EU-bistandsfrivillige bør tilbydes passende arbejds- og levevilkår, så de kan udføre deres opgaver under sikre og sundhedsmæssigt forsvarlige forhold og få opfyldt deres basale behov uden at lide personlig nød under hensyntagen til, at frivilliges livsstil er beskeden, ikke ekstravagant. Det er ikke hensigten, at tilskud til opholdsudgifter og andre betalinger, som EU-bistandsfrivillige tildeles, skal udgøre løn for ordinært arbejde. Satserne for disse betalinger bør ikke fastsættes i lyset af erhvervserfaring eller ekspertise eller på grundlag af den frivilliges opgavebeskrivelse, da betalingerne alene har til formål at dække leveomkostninger under udsendelsen. For at sikre en høj og ensartet beskyttelse bør alle EU-bistandsfrivillige være dækket af en omfattende forsikringspolice, der specifikt er udformet til at beskytte dem under hele deres udsendelse i tredjelande og i andre relevante perioder før og efter.

(10)

Omhu er helt afgørende og er et fælles ansvar. Sende- og værtsorganisationerne bør så vidt muligt drage omsorg for de EU-bistandsfrivilliges sundhed, sikkerhed og trivsel og udvikle passende sikkerheds- og sundhedsprocedurer. EU-bistandsfrivillige bør ligeledes gøre alt for at garantere deres egen og andres sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

(11)

De EU-bistandsfrivilliges individuelle præstation bør under hele udsendelsen løbende overvåges og vurderes. Overvågningen og vurderingen bør baseres på et vejlednings- og præstationsstyringssystem og tilvejebringe data, der viser, i hvilket omfang den EU-bistandsfrivilliges individuelle præstation — med hensyn til resultater og indvirkninger — bidrager til målene for projektet og for initiativet generelt.

(12)

Der er brug for en effektiv certificeringsmekanisme for at sikre, at sende- og værtsorganisationerne overholder de fælles regler, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning, som skal vedtages efter artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 375/2014, og de procedurer, der er fastsat i denne forordning. En sådan certificeringsmekanisme bør baseres på principperne om forenkling og ikke-overlapning, en sondring mellem sende- og værtsorganisationer, omkostningseffektivitet, gennemsigtighed og upartiskhed og bør fremme diversitet og tilgængelighed.

(13)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 26 i forordning (EU) nr. 375/2014.

(14)	For at sikre en rettidig gennemførelse af initiativet EU-bistandsfrivillige bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt, da den fastsætter de bestemmelser, på grundlag af hvilke gennemførelsesorganisationerne udsender EU-bistandsfrivillige i tredjelande —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter bestemmelser til gennemførelse af forordning (EU) nr. 375/2014 for så vidt angår forordningens artikel 9, stk. 3, artikel 10, stk. 1, og artikel 12, stk. 6:

a)	de procedurer, der skal følges ved udpegning og udvælgelse og ved den nødvendige forberedelse forud for udsendelsen af kandidater, herunder praktikophold, hvor det er relevant

b)	de nærmere ordninger for uddannelsesprogrammet og proceduren for vurdering af, om kandidaterne er parate til at blive udsendt

c)	bestemmelser vedrørende udsendelse og organisering af EU-bistandsfrivillige i tredjelande, herunder bl.a. vejledning på stedet, fortsat støtte via coaching, mentorordninger, supplerende uddannelse, påkrævede arbejdsvilkår, støtte efter udsendelsen

d)	dækning af forsikringsudgifter og af de frivilliges leveomkostninger, herunder opholdsudgifter, logi, rejser og andre relevante udgifter

e)

procedurer, der skal følges inden, under og efter udsendelsen for at sikre omhu og passende sikkerhedsforanstaltninger, herunder protokoller for medicinsk evakuering og sikkerhedsplaner, som omfatter nødevakuering fra tredjelande, herunder de nødvendige procedurer for kontakt med nationale myndigheder

f)	procedurer for overvågning og vurdering af de EU-bistandsfrivilliges individuelle præstation

g)	en certificeringsmekanisme, der sikrer, at sendeorganisationer overholder de regler og procedurer, der er omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) nr. 375/2014, og en differentieret certificeringsmekanisme for værtsorganisationer.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning finder definitionerne i artikel 3 i forordning (EU) nr. 375/2014 og definitionerne i Kommissionens delegerede forordning, som skal vedtages efter artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 375/2014, anvendelse. Derudover forstås ved:

a)   »kompetenceramme«: en ramme som omhandlet i Kommissionens delegerede forordning, som skal vedtages efter artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 375/2014

b)   »lærings- og udviklingsplan«: en plan som omhandlet i Kommissionens delegerede forordning, som skal vedtages efter artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 375/2014

c)   »underviser«: en person, som uddannelsesudbyderen har ansat til at undervise i et eller flere uddannelsesmoduler eller til at lette scenariebaserede simuleringsøvelser og til at vurdere kandidatens kompetencer

d)   »uddannelsesmentor«: en underviser, som uddannelsesudbyderen har ansat til at varetage en koordineringsrolle, der består i at vurdere, om kandidaten er egnet til udsendelse. Uddannelsesmentoren har ansvaret for en gruppe af kandidater. Vedkommende koordinerer vurderingen af kandidaternes kompetencer på grundlag af feedback fra andre undervisere og afvikler personlige samtaler med kandidaterne for at drøfte deres selvevaluering og undervisernes vurdering

e)   »mentorordning«: en uformel form for overførsel af viden, social kapital og psykosocial bistand med relevans for arbejde, karriere og faglig udvikling. Mentorordninger omfatter uformel kommunikation, almindeligvis personlig kommunikation i en sammenhængende periode mellem på den ene side en person, som værtsorganisationen har udpeget som mentor, og som anses for at besidde relevant viden, ekspertise og erfaring, og på den anden side den EU-bistandsfrivillige

f)   »debriefing«: en proces, der giver sende- og værtsorganisationerne og de EU-bistandsfrivillige klare informationer om de opgaverelaterede resultater samt de EU-bistandsfrivilliges resultater og omfatter anbefalinger eller læringsresultater vedrørende deres oplevelser og udbytte af udsendelsen samt opnåede erfaringer og sikrer en positiv faglig afslutning af udsendelsen.

KAPITEL 2

UDPEGNING OG UDVÆLGELSE AF KANDIDATER

Artikel 3

Udpegnings- og udvælgelsesprocedure

1.   Sende- og værtsorganisationerne fastsætter i fællesskab en udpegnings- og udvælgelsesprocedure. De respektive roller, ansvar og procedurer beskrives nærmere for at sikre en gennemsigtig, retfærdig og effektiv rekrutteringsproces, der følger reglerne for ligebehandling, lige muligheder og ikke-forskelsbehandling som omhandlet i Kommissionens delegerede forordning, som skal vedtages efter artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 375/2014.

2.   Udpegnings- og udvælgelsesproceduren baseres på et partnerskab mellem sende- og værtsorganisationerne og skal sikre en rettidig og løbende kommunikation. Sendeorganisationen sørger for, at værtsorganisationen konsekvent involveres gennem hele rekrutteringsprocessen.

3.   Den fastlagte udpegnings- og udvælgelsesprocedure finder anvendelse på alle faser af rekrutteringsprocessen.

4.   Udpegnings- og udvælgelsesproceduren skal som minimum omfatte:

a)	en opgavebeskrivelse, en kompetenceprofil samt udvælgelseskriterier for EU-bistandsfrivillige som omhandlet i artikel 4

b)	opslag af stillingen og ansøgningsprocedure som omhandlet i artikel 5

c)	vurdering samt indledende og endelig udpegning af de bedste ansøgere som omhandlet i artikel 6

d)	udvælgelse som omhandlet i artikel 7.

Artikel 4

Specifikation af opgavebeskrivelsen, kompetenceprofilen og udvælgelseskriterierne for EU-bistandsfrivillige

1.   På grundlag af en behovsvurdering foretaget i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning, som skal vedtages efter artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 375/2014, foreslår værtsorganisationen, jf. de i punkt 1 i bilag I fastsatte krav, indholdet i den EU-bistandsfrivilliges opgavebeskrivelse, herunder fleksible elementer for at tage højde for den frivilliges input efter rekrutteringen.

2.   Sendeorganisationen vurderer opgavebeskrivelsen for alt efter behov at hjælpe med at ændre den med henblik på at sikre en passende og realistisk matchning, der tager højde for de EU-bistandsfrivilliges forventede kompetencer og værtsorganisationens behov og kapacitet til at engagere frivillige.

3.   På grundlag af opgavebeskrivelsen og kompetencerammen fastlægger sende- og værtsorganisationerne i detaljer den EU-bistandsfrivilliges kompetenceprofil og udvælgelseskriterierne, herunder de minimumskrav, der skal anvendes i rekrutteringsprocessen. Af kompetenceprofilen skal det også fremgå, om den frivillige er en senior- eller en juniormedarbejder, og om der eventuelt er behov for et praktikophold.

Artikel 5

Opslag af stillingen og ansøgningsprocedure

1.   Sendeorganisationen er ansvarlig for at opslå stillingen. Med hjælp fra værtsorganisationen sammensætter den en informationspakke til brug ved opslaget af stillingen med henblik på at informere om initiativet og tiltrække kandidater.

2.   Stillingsopslaget skal som minimum være udformet på engelsk, i et klart, konkret og letforståeligt sprog og give oplysninger om den stilling, som kandidaterne tilbydes, i overensstemmelse med kravene i punkt 2 i bilag I.

3.   Stillingen skal være opslået i mindst en måned på den centrale platform for initiativet EU-bistandsfrivillige med mulighed for at anvende yderligere tiltag for at tiltrække ansøgere til den centrale platform. I behørigt begrundede tilfælde kan stillinger i forbindelse med humanitære kriseaktioner være opslået i under en måned, men ikke i mindre end en uge.

4.   Ansøgerne skal anvende et standardiseret ansøgningsskema, der omfatter et struktureret CV. Ansøgerne skal også udfylde et standardiseret selvevalueringsskema for at vurdere deres kompetencer med henblik på kompetencerammen og deres evne til at tilpasse sig opgavebeskrivelsen samt de arbejds- og levevilkår, der er beskrevet i stillingsopslaget. De skal give deres samtykke til at ville arbejde og leve under disse vilkår.

Artikel 6

Vurdering samt indledende og endelig udpegning af de bedste ansøgere

1.   Sendeorganisationen vurderer ansøgerne på grundlag af de oplysninger, som de har givet i ansøgningsskemaet og i selvevalueringsskemaet, en motiveret begrundelse for at deltage i initiativet EU-bistandsfrivillige — og for at søge den specifikke stilling — samt en vurdering af deres evne til at analysere et relevant humanitært bistandsscenarie ved hjælp af en skriftlig test, et essay eller lignende.

2.   På grundlag af vurderingen forelægger sendeorganisationen en indledende udpegning af de bedste ansøgere for værtsorganisationen, med henblik på at de i fællesskab udpeger de ansøgere, der skal indkaldes til samtale.

3.   De endeligt udpegede ansøgere indkaldes på grundlag af kompetencerammen til en struktureret samtale. Samtalen kan være personlig eller foregå ved hjælp af telekommunikationsteknologi, om muligt med deltagelse af værtsorganisationen. Yderligere vurderingsmetoder kan omfatte prøver i assessmentcentre, gruppeaktiviteter og arbejdssimuleringsøvelser.

4.   Sendeorganisationen kan om nødvendigt kontrollere personlige og faglige anbefalinger inden den endelige udvælgelse. Ansøgerne informeres om udvælgelsesprocessen i stillingsopslaget ved processens begyndelse.

Artikel 7

Udvælgelse

1.   Værtsorganisationen træffer endelig afgørelse om den udvalgte kandidat og bekræfter sit valg over for sendeorganisationen, som er ansvarlig for stillingstildelingen og for at forberede introduktionsfasen. Til hver stilling kan der vælges en suppleant, som kan erstatte den udvalgte kandidat i tilfælde af, at denne trækker sig eller ikke længere står til rådighed.

2.   Sende- og værtsorganisationerne skal gennem hele udpegnings- og udvælgelsesprocessen kunne dokumentere og begrunde deres udvælgelsesafgørelse for så vidt angår principperne om ligebehandling, lige muligheder og ikke-forskelsbehandling.

3.   Udvælgelsesproceduren afsluttes inden for en passende tidsperiode. Sendeorganisationen underretter alle ansøgere om udvælgelsesafgørelsen og om muligheden for at modtage feedback. Den opfordrer desuden den valgte kandidat til skriftligt at bekræfte sin interesse i at deltage i initiativet EU-bistandsfrivillige.

4.   Sendeorganisationen sikrer sig, at dokumentationen i forbindelse med udpegnings- og udvælgelsesprocessen kan spores og bliver opbevaret i overensstemmelse med de regler for databeskyttelse, der er omhandlet i Kommissionens delegerede forordning, som skal vedtages efter artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 375/2014.

Artikel 8

Vurdering af læringsbehov

1.   På grundlag af resultaterne af rekrutteringsprocessen, værtsorganisationens behov og den planlagte udsendelse vurderer sendeorganisationen læringsbehovene i samråd med værtsorganisationen og kandidaten og finder frem til de uddannelsesmoduler, som vedkommende skal deltage i, på grundlag af følgende kriterier:

a)	anciennitet med mulighed for, at seniormedarbejdere kan fokusere på obligatoriske moduler og vælge en projektstyringsuddannelse på et passende niveau samt specialiserede valgfrie moduler

b)	værtsorganisationens behov for bestemte kompetencer, som skal dækkes ved, at kandidaten deltager i valgfrie moduler

c)	kandidatens generelle kompetencer, som skal styrkes gennem deltagelse i valgfrie moduler.

2.   Sendeorganisationen udfylder den lærings- og udviklingsplan, der er omhandlet i Kommissionens delegerede forordning, som skal vedtages efter artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 375/2014, og opregner de udvalgte kandidaters vurderede kompetencer og deres læringsbehov med henblik på fremsendelse til uddannelsesudbyderen.

KAPITEL 3

UDDANNELSESPROGRAM UNDER INITIATIVET EU-BISTANDSFRIVILLIGE

Artikel 9

Uddannelsesprogram

1.   Uddannelsesudbyderne gennemfører et uddannelsesprogram for de endeligt udvalgte kandidater, eventuelt med bidrag fra sende- og værtsorganisationer og tidligere frivillige.

2.   Uddannelsesprogrammet baseres på kompetencerammen og tilpasses efter henholdsvis junior- og seniormedarbejderes behov.

3.   Uddannelsesprogrammet består af en kombineret læringstilgang baseret på e-læring og klasseundervisningsmoduler.

4.   De obligatoriske moduler for alle kandidater skal omfatte:

a)	en generel introduktion til Den Europæiske Union, dens eksterne forbindelser og dens krisereaktionssystem

b)	en introduktion til humanitær bistand, Unionens humanitære bistandspolitik og initiativet EU-bistandsfrivillige

c)	håndtering af egen sikkerhed og sundhed

d)	projektstyring

e)	interkulturel bevidsthed (og tværfaglige spørgsmål)

f)	en scenariebaseret simuleringsøvelse, hvor kandidaterne skal demonstrere deres opnåede kompetencer.

5.   De valgfrie moduler omfatter:

a)	fortalervirksomhed og kommunikation

b)	psykologisk førstehjælp

c)	uddannelse af videreformidlere

d)	forvaltning af frivillige

e)	organisatorisk udvikling

f)	om nødvendigt skræddersyede moduler, navnlig vedrørende tilpasning af kandidaternes tekniske kompetencer til en konkret humanitær bistandsaktion.

6.   Kandidaterne skal følge alle de obligatoriske moduler og kan følge et eller flere valgfrie moduler, som udvælges i henhold til artikel 8.

7.   Uddannelsesprogrammet med nærmere oplysninger om de enkelte moduler, herunder status, målgruppe, varighed, de kompetencer, der opbygges, og relaterede læringsresultater udformes i henhold til bilag II.

Artikel 10

Vurdering af kandidaterne under og efter uddannelsesforløbet

1.   Under uddannelsesforløbet og efter dets afslutning vurderes på grundlag af kompetencerammen, om kandidaterne er parate til at blive udsendt.

2.   Vurderingen tilrettelægges af underviserne i fællesskab og koordineres af kandidatens uddannelsesmentor.

3.   Vurderingen af kompetencerne baseres på undervisernes vurderinger af kandidatens viden, færdigheder og personlige indstilling, herunder:

a)	den selvevaluering, som kandidaten skal foretage efter den scenariebaserede simuleringsøvelse

b)	undervisernes observationer efter hvert modul og efter den scenariebaserede simuleringsøvelse

c)	uddannelsesmentorens vurdering, som skal omfatte en grundig gennemgang af selvevalueringen og observationerne fra et personligt mentormøde mellem uddannelsesmentoren og kandidaten på grundlag af undervisernes feedback.

4.   Vurderingen af alle kompetencer indføjes i kandidatens lærings- og udviklingsplan, som ajourføres ved uddannelsesforløbets afslutning, og som skal indeholde oplysninger om de fulgte kurser og de opnåede resultater.

5.   Kandidater, som udviser ringe evner inden for en af de tværfaglige eller specifikke kompetencer, erklæres uegnede. Underviserne og uddannelsesmentoren skal om nødvendigt kunne redegøre for og begrunde enhver sådan vurdering og afgørelse.

KAPITEL 4

FORBEREDELSE AF KANDIDATER FORUD FOR UDSENDELSE

Artikel 11

Introduktionsprogram

1.   Formålet med introduktionsforløbet er at gøre kandidaten eller den EU-bistandsfrivillige bekendt med sende- og værtsorganisationens kultur, politik og praksis samt forventningerne til opgavebeskrivelsen.

2.   Sende- og værtsorganisationerne udvikler i fællesskab et introduktionsprogram. Programmet skal fastlægge deres roller og ansvar om muligt på grundlag af input fra tilbagevendte EU-bistandsfrivillige for at drage fordel af deres førstehåndsoplevelser og -erfaring. Programmet skal omfatte:

a)	introduktion forud for udsendelsen forestået af sendeorganisationen, jf. artikel 12

b)	introduktion i udsendelseslandet forestået af værtsorganisationen, jf. artikel 18.

3.   Sende- og værtsorganisationerne tilrettelægger, hvor det er relevant, fællesmøder med deltagelse af alle kandidater eller EU-bistandsfrivillige.

Artikel 12

Introduktion forud for udsendelse

1.   Sendeorganisationerne sikrer sig, at alle kandidater modtager en grundig og passende personlig introduktion forud for deres udsendelse. Denne introduktion skal som minimum omfatte følgende:

a)	organisations- og ledelsesstruktur og organisations- og ledelsesprocesser, teams, der er involverede i projektet (herunder projektlederen, den krisestyringsansvarlige, personaleafdelingen), organisationens mission og målsætninger i forbindelse med initiativet EU-bistandsfrivillige

b)	omfattende oplysninger om indholdet af det projekt, som kandidaten skal arbejde med, vedkommendes opgavebeskrivelse og den behovsvurdering, som understøtter den, samt de forventede arbejds- og levevilkår som omhandlet i artikel 22 og artikel 24-27

c)	de relevante rammebestemmelser, der finder anvendelse på den frivillige, som omhandlet i Kommissionens delegerede forordning, som skal vedtages efter artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 375/2014

d)

de fælles regler og procedurer, der er relevante for den frivillige, bl.a. vedrørende disciplin, klager, afstandtagen fra svig og korruption, beskyttelse af børn og sårbare voksne samt overholdelse af adfærdskodeksen som omhandlet i Kommissionens delegerede forordning, som skal vedtages efter artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 375/2014

e)	obligatorisk, situationsbestemt orientering om sikkerhed og sundhed (herunder lægeundersøgelse forud for afrejse) som omhandlet i artikel 28 og 30

f)	det indførte system og den indførte procedure for vejledning og præstationsstyring samt de indførte støttemekanismer, herunder mentorordninger og anden støtte som omhandlet i artikel 19, 20 og 21

g)	lærings- og udviklingsplanen

h)	information om netværket for initiativet EU-bistandsfrivillige og om den måde, hvorpå det støtter frivillige før, under og efter udsendelse

i)	information om de kommunikations- og synlighedsaktiviteter, der er planlagt inden for rammerne af projektet, på grundlag af kommunikationsplanen som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) nr. 375/2014, herunder kontaktoplysninger på Kommissionens ansvarlige regionale informationsmedarbejder

j)	debriefing som omhandlet i artikel 23.

2.   I forbindelse med introduktionen giver sendeorganisationerne også oplysninger om Kommissionens lokale humanitære bistandskontor for udsendelseslandet og underretter dette kontor om den forestående udsendelse af EU-bistandsfrivillige.

3.   Sendeorganisationen sikrer sig, at kandidaterne har læst og forstået alle de oplysninger, der gives i løbet af introduktionsforløbet, og at disse oplysninger forbliver let tilgængelige under hele varigheden af deres deltagelse i initiativet EU-bistandsfrivillige.

Artikel 13

Praktikophold for juniormedarbejdere

1.   Kandidater, som er juniormedarbejdere, kan ud over uddannelsen blive pålagt at gennemføre et praktikforløb i en sendeorganisation for gennem praktisk arbejde at få kendskab til de procedurer, etiske regler og sammenhænge, der er kendetegnende for humanitært arbejde, og yderligere forberede sig på den planlagte udsendelse som EU-bistandsfrivillig. Praktikopholdet må højst vare seks måneder med mulighed for begrænset forlængelse i behørigt begrundede undtagelsestilfælde.

2.   Sendeorganisationen ændrer og ajourfører i samråd med værtsorganisationen og praktikanten læringsbehovene i lærings- og udviklingsplanen på grundlag af praktikstedets behov. I lærings- og udviklingsplanen fastlægges navnlig:

a)	de læringsresultater, som praktikanten forventes at opnå i løbet af praktikforløbet

b)	de opgaver, som praktikanten skal gennemføre som led i læringsprocessen, og de ressourcer, der skal stilles til rådighed

c)	de mål og resultater, som praktikanten forventes at opnå efter afslutning af praktikforløbet.

3.   Følgende artikler i denne forordning finder tilsvarende anvendelse på praktikophold og pålægger de sendeorganisationer, der ansætter praktikanterne, visse forpligtelser:

a)	artikel 19, stk. 4, 5, 6 og 9, samt artikel 21 og 22

b)

artikel 24 med undtagelse af stk. 5. Kandidater, der kommer fra EU-lande eller fra tredjelande som omhandlet i artikel 23, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 375/2014 i overensstemmelse med betingelserne i nævnte artikel, og som er dækket af deres nationale socialsikrings- eller forsikringsordning i deres opholdsland, og som gennemfører et praktikophold i ovennævnte lande, modtager kun en tillægsdækning. Det betyder, at deres forsikringsdækning er begrænset til omkostninger, der ikke er dækket via den nationale socialsikrings- eller forsikringsordning. I særligt begrundede tilfælde, hvor den nationale socialsikrings- eller forsikringsordning kun dækker en del eller ingen af de omkostninger, der er omhandlet i artikel 24, stk. 5, dækkes 100 % af omkostningerne

c)	artikel 25 med undtagelse af stk. 6, artikel 26 og artikel 27, stk. 1, hvor det er relevant

d)	artikel 28, stk. 1, 8, og 14, og artikel 30, stk. 1, 4, 5, 6 og 7.

Artikel 14

Vurdering af kandidaten efter praktikopholdet

1.   Ved afslutningen af praktikopholdet foretager praktikanten en selvevaluering på grundlag af kompetencerammen og lærings- og udviklingsplanen.

2.   Praktikantens nærmeste chef fra sendeorganisationen gennemgår selvevalueringen og vurderer praktikanten i samråd med værtsorganisationen, især for at:

a)	vurdere praktikantens præstation i forhold til målene

b)	undersøge, om de aftalte resultater er blevet opnået

c)	klarlægge læringsresultaterne.

3.   Kandidater, som udviser ringe evner inden for en af de tværfaglige eller specifikke kompetencer, erklæres uegnede og kan ikke blive EU-bistandsfrivillige. Praktikantens nærmeste chef fra sendeorganisationen skal om nødvendigt kunne redegøre for og begrunde enhver sådan vurdering og afgørelse.

Artikel 15

Yderligere uddannelse forud for udsendelse

Med forbehold af kandidatens deltagelse i uddannelsesprogrammet eller som praktikant kan sendeorganisationen tilbyde yderligere relevant uddannelse forud for udsendelsen, såsom uddannelse med henblik på tilpasning af kandidatens tekniske kompetencer, så de opfylder værtsorganisationens behov, kurser i sprog, der er nødvendige i udsendelseslandet osv.

Artikel 16

Kontrakt med den EU-bistandsfrivillige

1.   På grundlag af resultaterne af introduktionsforløbet forud for udsendelsen og eventuelt praktikopholdet og andre uddannelsesforløb forud for udsendelsen som omhandlet i artikel 13-15 bekræfter sendeorganisationen i samråd med værtsorganisationen den endelige vurdering af kandidatens egnethed til udsendelse som EU-bistandsfrivillig.

2.   Sendeorganisationen og den EU-bistandsfrivillige, som er erklæret egnet, undertegner en udsendelseskontrakt som fastsat i artikel 14, stk. 5, i forordning (EU) nr. 375/2014.

3.   Kontrakten, som udformes i tæt samråd med værtsorganisationerne, fastsætter de specifikke betingelser for udsendelse og den EU-bistandsfrivilliges rettigheder og forpligtelser. Det skal også fremgå, hvilket lands lovgivning der finder anvendelse på kontrakten, i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning, som skal vedtages efter artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 375/2014, og kontrakten skal desuden som minimum indeholde følgende elementer:

a)	den nærmere fastlæggelse af den EU-bistandsfrivilliges stilling og titel, udsendelsens varighed og udsendelsesstedet samt de opgaver, der skal udføres, som fastlagt i opgavebeskrivelsen, herunder elementerne fra kommunikationsplanen som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) nr. 375/2014

b)	kontraktens varighed, herunder start- og sluttidspunkt

c)	præstationsstyring, herunder: — ledelsesstruktur, bl.a. den EU-bistandsfrivilliges ansvarlige nærmeste chef fra værtsorganisationen og kontaktpunktet for løbende støtte fra sendeorganisationen — mentorordninger

d)	arbejdsvilkår, herunder arbejdstid og orlov

e)	den EU-bistandsfrivilliges økonomiske rettigheder og forpligtelser, herunder de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med deres ophold: — tilskud til opholdsudgifter og etablering — oplysninger om gældende beskatnings- og socialsikringsregler — forsikringsdækning — logi — rejse

f)	praktiske foranstaltninger: — lægeundersøgelse — visum og arbejdstilladelse

g)	fortrolighedskrav

h)	forventet adfærd fra den EU-bistandsfrivilliges side, herunder integritet og overholdelse af adfærdskodeksen samt beskyttelse af børn og sårbare voksne, bl.a. en klausul om nultolerance over for seksuelt misbrug, som vedlægges som bilag til kontrakten

i)	disciplinær politik og ophævelse af status som frivillig

j)	mæglingsmekanisme til brug ved problemløsning, klager og tvistbilæggelse

k)	ansvar og politikker vedrørende forvaltning af sikkerhed og sundhed

l)	læring og udvikling — uddannelse og introduktion — debriefing.

4.   I tilfælde af en tvist mellem værts- eller sendeorganisationen og en EU-bistandsfrivillig har den EU-bistandsfrivillige ret til effektive retsmidler i overensstemmelse med de nationale bestemmelser, der gælder for sendeorganisationen.

Artikel 17

Registrering i databasen

Efter modtagelse af den EU-bistandsfrivilliges udtrykkelige samtykke registrerer sendeorganisationen den EU-bistandsfrivilliges oplysninger i databasen som omhandlet i artikel 13 i forordning (EU) nr. 375/2014 (i det følgende benævnt »databasen«). Enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med denne database skal foregå i overensstemmelse med reglerne for databeskyttelse som omhandlet i Kommissionens delegerede forordning, som skal vedtages efter artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 375/2014. Når Kommissionen behandler personoplysninger i forbindelse med denne database finder forordning (EF) nr. 45/2001 (2) anvendelse.

KAPITEL 5

UDSENDELSE OG FORVALTNING AF EU-BISTANDSFRIVILLIGE

Artikel 18

Introduktion i udsendelseslandet

1.   Værtsorganisationerne sørger for, at alle EU-bistandsfrivillige efter deres ankomst til udsendelseslandet får en grundig og passende introduktion på stedet, der som minimum omfatter følgende:

a)

organisations- og ledelsesstruktur og organisations- og ledelsesprocesser, teams, der er involverede i projektet (herunder projektlederen, det operationelle og tekniske team, den krisestyringsansvarlige samt støtteteams såsom personale- og økonomiafdelingen), projektsted(er) og organisationens mission og målsætninger i forbindelse med initiativet EU-bistandsfrivillige

b)	omfattende oplysninger om værtsorganisationens mission, kompetenceområde og projekter, de berørte samfund, de operationelle forhold samt forventningerne til resultaterne af den EU-bistandsfrivilliges opgavebeskrivelse og den behovsvurdering, som understøtter den

c)	de relevante lokale rammebestemmelser, der gælder for den EU-bistandsfrivillige

d)	obligatorisk, situationsbestemt orientering om sikkerhed og sundhed som omhandlet i artikel 28 og 30

e)	det indførte system og den indførte procedure for vejledning og præstationsstyring samt de indførte støttemekanismer, herunder mentorordninger og anden støtte som omhandlet i artikel 19, 20 og 21

f)	kulturel orientering om landet, regionen og udsendelsesstedet, herunder retningslinjer for passende adfærd

g)	debriefing på stedet som omhandlet i artikel 23.

2.   Værtsorganisationen sikrer sig, at den EU-bistandsfrivillige har læst og forstået alle de oplysninger, der gives i løbet af introduktionsforløbet i udsendelseslandet, og at disse oplysninger forbliver let tilgængelige under hele varigheden af deres deltagelse i initiativet EU-bistandsfrivillige.

Artikel 19

Vejledning og præstationsstyring

1.   Sende- og værtsorganisationerne udvikler i fællesskab et præstationsstyringssystem, der er baseret på præstationsmål og forventede resultater, for at måle fremskridtene og kvaliteten af den EU-bistandsfrivilliges arbejde i henhold til opgavebeskrivelsen.

2.   I præstationsstyringsproceduren beskrives sende- og værtsorganisationernes respektive roller og ansvar i forbindelse med vejledningen af den EU-bistandsfrivillige.

3.   Under introduktionsforløbet fastsætter sende- og værtsorganisationerne sammen med den EU-bistandsfrivillige dennes præstationsmål og giver vedkommende mulighed for at fremsætte bemærkninger til de fleksible elementer i opgavebeskrivelsen.

4.   Værtsorganisationen udpeger den EU-bistandsfrivilliges nærmeste chef, som skal være ansvarlig for at vejlede den EU-bistandsfrivillige, og som med passende mellemrum, og når det praktisk kan lade sig gøre, skal holde vejledningsmøder med den EU-bistandsfrivillige.

5.   Hvis det er relevant, og afhængigt af udsendelsens varighed, foretager sendeorganisationen og den EU-bistandsfrivilliges nærmeste chef fra værtsorganisationen sammen med den EU-bistandsfrivillige en fælles midtvejsevaluering af den frivilliges præstation for formelt at evaluere integrationsprocessen og fremskridtene med opfyldelsen af målene og for at justere målene, opgavebeskrivelsen samt lærings- og udviklingsplanen.

6.   Hvis konklusionen i midtvejsevalueringen er, at den EU-bistandsfrivillige udviser ringe evner inden for en af de tværfaglige eller specifikke kompetencer, træffer værtsorganisationen efter aftale med sendeorganisationen afgørelse om at afslutte udsendelsen før tid. De skal om nødvendigt kunne redegøre for og begrunde enhver sådan vurdering og afgørelse.

7.   Sendeorganisationen og den EU-bistandsfrivilliges nærmeste chef fra værtsorganisationen foretager sammen med den EU-bistandsfrivillige en endelig præstationsvurdering for ved afslutningen af udsendelsen at evaluere den EU-bistandsfrivilliges indsats i forhold til målene for vedkommendes opgavebeskrivelse og i forhold til lærings- og udviklingsplanen.

8.   Resultaterne af præstationsvurderingen integreres i den EU-bistandsfrivilliges lærings- og udviklingsplan.

9.   Sendeorganisationen opbevarer præstationsvurderingsoptegnelserne i overensstemmelse med de regler for databeskyttelse, som er omhandlet i Kommissionens delegerede forordning, som skal vedtages efter artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 375/2014, og registrerer i databasen, om udsendelsen er blevet afsluttet planmæssigt eller ej, og hvis ikke, hvad årsagen hertil er.

Artikel 20

Løbende vejledning fra sendeorganisationer

1.   Forud for udsendelsen udpeger sendeorganisationen en kontaktperson, som skal stå til rådighed i hele udsendelsens varighed, og som skal have regelmæssig kontakt med den EU-bistandsfrivillige for at:

a)	bistå den EU-bistandsfrivillige i etablerings- og overgangsfasen

b)	yde den nødvendige ekstra støtte til den EU-bistandsfrivillige og værtsorganisationen

c)	tage del i midtvejsevalueringen og i endelige evalueringer samt i andre møder, hvis det er nødvendigt, og

d)	yde mæglingsstøtte i tilfælde af uoverensstemmelser mellem værtsorganisationen og den EU-bistandsfrivillige.

2.   Hvis den udpegede kontaktperson ikke længere er i stand til at udfylde sin rolle under udsendelsen, findes der hurtigst muligt en stedfortræder for at sikre bistandens kontinuitet.

Artikel 21

Mentorordning

1.   Værtsorganisationen udpeger en eller flere mentorer for den EU-bistandsfrivillige med henblik på at yde støtte på områder såsom:

a)	udvikling af faglige færdigheder, præstationsforbedring og tilegnelse af viden

b)	kulturel integration og akklimatisering

c)	vejledning i tilknytning til opgavebeskrivelsen og

d)	håndtering af psykosociale problemstillinger.

2.   Den eller de udpegede mentor(er) skal have adgang til og basere deres støtte på den EU-bistandsfrivilliges lærings- og udviklingsplan og opgavebeskrivelse. Mentoren eller mentorerne mødes regelmæssigt med den EU-bistandsfrivillige for at drøfte dennes fremskridt og hjælpe med at løse udsendelsesmæssigt relaterede og personlige problemer.

3.   Vejledningen tilpasses efter de lokale forhold og skal, såfremt det er muligt, også være relevant for lokale frivillige.

4.   Sendeorganisationen skal gøre det lettere at yde vejledning ved gennem et samarbejde med værtsorganisationen at yde analytisk støtte, uddannelsesstøtte og anden form for kapacitetsopbyggende støtte og ved i deres egne strukturer og netværk at finde frem til egnede personer, der har de nødvendige færdigheder, i tilfælde af at adgangen til egnede vejledere på stedet er begrænset.

5.   Hvis det er relevant, kan fjernvejledning overvejes, især gennem netværket for initiativet EU-bistandsfrivillige.

Artikel 22

Arbejdsvilkår

1.   Alle EU-bistandsfrivillige skal sikres passende arbejdsvilkår, der sætter dem i stand til at udføre deres arbejde tilfredsstillende under udsendelsen, og sikrer deres trivsel, motivation, sundhed og sikkerhed. Arbejdsvilkårene skal være i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i direktiv 89/391/EF (3) og direktiv 2003/88/EF (4).

2.   Sende- og værtsorganisationerne samarbejder om at fastsætte passende arbejdsvilkår på grundlag af de lokale og nationale operationelle forhold.

3.   Værtsorganisationen giver de nødvendige oplysninger og foreslår arbejdsvilkårene, hvorefter sendeorganisationen vurderer, om de er egnede og passende til at sikre overensstemmelse med deres pligt til at udvise omhu og med sendeorganisationens generelle politikker og praksis.

4.   Sende- og værtsorganisationerne sørger i fællesskab for, at sikkerheds- og sundhedsrisici forebygges, håndteres og afbødes, og at de foreslåede arbejdsvilkår følger de vedtagne sikkerheds- og sundhedsprocedurer som omhandlet i artikel 28, 29 og 30 og er i overensstemmelse med kravene vedrørende arbejdstid, orlov, daglige og ugentlige hvileperioder og arbejdsstedet som omhandlet i punkt 3 i bilag I.

Artikel 23

Udsendelsens afslutning og støtte efter endt udsendelse

1.   Sende- og værtsorganisationerne træffer i fællesskab beslutning om indholdet og formen af den debriefing, som alle EU-bistandsfrivillige, også dem, der vender tilbage før tid, modtager.

2.   Værtsorganisationen giver den EU-bistandsfrivillige en personlig eller gruppebaseret debriefing, der omfatter den endelige præstationsvurdering som omhandlet i artikel 19, stk. 7, og, såfremt det er relevant, en projektbeskrivelse til det team og de samarbejdspartnere, der viderefører de aktiviteter, som den EU-bistandsfrivillige har varetaget, med henblik på at sikre bæredygtighed og kontinuitet.

3.   Sendeorganisationen giver de tilbagevendte EU-bistandsfrivillige en rettidig personlig eller gruppebaseret debriefing samt operationelle eller projektorienterede debriefinger baseret på feedback fra værtsorganisationen og den endelige gennemførelse af lærings- og udviklingsplanen.

4.   Sendeorganisationen hjælper med at få en lægeundersøgelse i stand efter endt udsendelse ved den EU-bistandsfrivilliges hjemkomst og tilbyder psykosociale debriefingmøder og rådgivningsstøtte, som den EU-bistandsfrivillige kan deltage i på frivillig basis.

5.   Sende og værtsorganisationerne vejleder den EU-bistandsfrivillige i, hvilke muligheder der er for fortsat at arbejde inden for området humanitær bistand og aktivt europæisk medborgerskab, herunder fremme af og deltagelse i netværket for initiativet EU-bistandsfrivillige.

6.   Sendeorganisationen opfordrer hjemvendte EU-bistandsfrivillige til at give konstruktiv feedback om initiativet EU-bistandsfrivillige, bl.a. ved at forklare, hvordan deres erfaringer kan bruges i forbindelse med fremtidige udsendelser.

KAPITEL 6

BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORSIKRING OG LEVEVILKÅR

Artikel 24

Forsikringsdækning

1.   Alle EU-bistandsfrivillige skal være omfattet af en fuldt dækkende forsikringspolice, der specifikt er udformet til at beskytte dem under hele deres udsendelse i tredjelandet og i relevante perioder før og efter.

2.   Forsikringen skal være dækkende i hele verden, døgnet rundt. Den skal løbe fra den dag, hvor den EU-bistandsfrivillige forlader sit hjem og rejser til udsendelseslandet, og indtil den dag, hvor den EU-bistandsfrivillige forlader udsendelseslandet og kommer tilbage til bopælslandet (i det følgende benævnt »den første dækningsperiode«).

3.   Hvis forsikringen skal dække i mere end 12 uger, forlænges den i yderligere 8 uger i den forsikredes hjemland for at dække opfølgende lægebehandling af sygdomme og skader, som den forsikrede kan have pådraget sig i løbet af den første dækningsperiode.

4.   Forsikringen skal dække alle aktiviteter, der er knyttet til initiativet EU-bistandsfrivillige, og også den EU-bistandsfrivilliges private aktiviteter i løbet af den første dækningsperiode.

5.   Alle EU-bistandsfrivillige skal være dækket 100 % (fuld dækning) på følgende områder:

a)	læge- og tandlægebehandling

b)	graviditet og fødsel

c)

ulykke

d)	hjemtransport

e)	livsforsikring

f)	permanent og midlertidig invaliditet eller uarbejdsdygtighed

g)	erstatningsansvar over for tredjemand

h)	tab eller tyveri af dokumenter, rejsehjemmel og personlige ejendele

i)	supplerende bistand.

6.   Med henblik på at sikre ligebehandling og dækning af alle EU-bistandsfrivillige kan Kommissionen indgå kontrakter med en eller flere forsikringsgivere via udbud.

Artikel 25

Beløb til dækning af opholdsudgifter og etablering

1.   Sendeorganisationen yder et beløb til dækning af de EU-bistandsfrivilliges ophold i disses egenskab af ikke-beskæftigede personer i form af faste beløb, som betales i god tid og med faste mellemrum.

2.   De faste beløb til dækning af opholdsudgifter baseres på en forbrugskurv, der omfatter den EU-bistandsfrivilliges almindelige udgifter til følgende:

a)

fødevarer

b)	toilet- og husholdningsartikler

c)

tøj

d)	lokal transport og indenlandsk transport

e)

diverse udgifter, som anses for at være nødvendige for at sikre en passende levestandard og deltagelse i lokalsamfundet (et beløb på højst 20 % af det samlede beløb for de varer, der er opført i litra a) til d), kan lægges oveni for at omfatte andre udgifter til eksempelvis fritidsinteresser, klipninger, aviser og kontorartikler)

f)	et beløb til uforudsete udgifter til EU-bistandsfrivillige, som opholder sig i områder, hvor prisindekset er højere end landsgennemsnittet (beløbet må højst udgøre 10 % af det samlede beløb for de varer, der er opført i litra a) til d)).

3.   Omkostninger til logi indgår ikke i de faste beløb til dækning af opholdsudgifter.

4.   Kommissionen offentliggør oplysninger om de faste beløb til dækning af opholdsudgifter for udsendelseslandene på grundlag af landeindekser. Ud over beløbet til dækning af opholdsudgifter kan udgifter til særlige behov, der er knyttet til invaliditet eller andre behørigt begrundede særlige omstændigheder, godtgøres.

5.   EU-bistandsfrivillige underrettes rettidigt om ændringer i indeksene og i beløbene til dækning af opholdsudgifter, som berører dem i løbet af deres udsendelse, især i lande med høj inflation eller deflation.

6.   Efter planmæssig afslutning af udsendelsen giver sendeorganisationen tilbagevendende EU-bistandsfrivillige et tilskud, der regelmæssigt indekseres, til etablering i hjemlandet på 100 EUR om måneden i henhold til varigheden af deres udsendelse.

Artikel 26

Logi

1.   Sendeorganisationen sørger for, at værtsorganisationen stiller et passende logi til rådighed for den EU-bistandsfrivillige til en rimelig pris i forhold til det lokale prisleje.

2.   Sende- og værtsorganisationerne sørger i fællesskab for, at sikkerheds- og sundhedsrisici forebygges, håndteres og afbødes, og at det tilbudte logi er i overensstemmelse med de vedtagne sikkerheds- og sundhedsprocedurer, der er omhandlet i artikel 28, 29 og 30, og er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i punkt 4 i bilag I.

3.   Omkostninger til logi, opvarmning og andre omkostninger med direkte tilknytning hertil bæres direkte af værtsorganisationen, hvis det er muligt. Værtsorganisationen indgår kontrakter med udlejerne og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at orientere værter og udlejere om initiativet EU-bistandsfrivillige.

Artikel 27

Rejseomkostninger og lignende

1.   Sendeorganisationen tilrettelægger den EU-bistandsfrivilliges rejse til og fra udsendelsesstedet, også i tilfælde af tidlig hjemrejse, og dækker rejseudgifterne.

2.   Efter anmodning fra den EU-bistandsfrivillige tilrettelægger sendeorganisationen desuden hjemrejse i følgende tilfælde og dækker omkostningerne hertil:

a)	orlov i hjemlandet for EU-bistandsfrivillige, hvis udsendelsesperiode overstiger 18 måneder

b)	forældreorlov for EU-bistandsfrivillige, som har forsørgerpligt over for et eller flere børn på under 12 år, såfremt deres udsendelsesperiode overstiger 6 måneder

c)	tjenestefri i tilfælde af, at et familiemedlem i direkte op- eller nedadgående linje eller den frivilliges ægtefælle eller registrerede partner, søster eller bror skal begraves eller lider af en alvorlig lægeattesteret sygdom.

3.   Rejseomkostningerne kan baseres enten på de faktiske omkostninger til billetter på økonomiklasse eller anden klasse eller tilbagebetales i form af faste beløb baseret på en rimelig afstandsberegningsmetode.

4.   Sendeorganisationen giver oplysninger og logistisk bistand i forbindelse med opnåelse af visum til den EU-bistandsfrivillige, og værtsorganisationen hjælper med at opnå visum i det omfang, det er nødvendigt. Sendeorganisationen dækker omkostningerne til opnåelse af visum, herunder nødvendige rejseomkostninger.

KAPITEL 7

PROCEDURER TIL SIKRING AF OMHU OG SIKKERHED

Artikel 28

Sikkerhedsstyring og risikovurdering

1.   Sendeorganisationen skal have en sikkerhedspolitik og risikovurderingsprocedurer, som skal være egnede til og gælde for EU-bistandsfrivillige, og som om nødvendigt tilpasses.

2.   På grundlag af sendeorganisationens sikkerhedspolitik udvikler sende- og værtsorganisationerne i fællesskab en sikkerhedsstyrings- og evakueringsplan for aktioner under initiativet EU-bistandsfrivillige. Sådanne planer skal som minimum opfylde kravene i punkt 5 i bilag I.

3.   Sende- og værtsorganisationerne foretager i fællesskab en skriftlig vurdering af sikkerheds-, rejse- og sundhedsrisiciene i udsendelseslandet. Sådanne vurderinger skal som minimum opfylde kravene i punkt 6 i bilag I.

4.   Den i stk. 3 omhandlede risikovurdering gennemgås og ajourføres så regelmæssigt, som forholdene kræver det, og som minimum inden den EU-bistandsfrivilliges udsendelse. Hvis risikovurderingen fører til den konklusion, at udsendelsen vil finde sted i områder med internationale eller ikke-internationale væbnede konflikter eller i områder med fare for udbrud af sådanne konflikter, indstilles planlægningen af udsendelsen, eller den aflyses, såfremt en EU-bistandsfrivillig allerede er blevet udvalgt.

5.   Kravene til sikkerhedsbevidsthed og passende adfærd i forbindelse med risiko- og sikkerhedsstyring skal indgå i beskrivelsen af opgaven og rekrutteringsprocessen.

6.   Sendeorganisationen underretter medlemsstaternes relevante nationale myndigheder og andre deltagende lande, jf. artikel 23 i forordning (EU) nr. 375/2014, inden en af deres borgere udsendes som EU-bistandsfrivillig. Forud for udsendelse gør den sendeorganisation, som udsender EU-bistandsfrivillige, der ikke er EU-borgere, sig bekendt med reglerne for konsulær beskyttelse, der ydes af det land, som den frivillige er statsborger i, eller af et andet land.

7.   Sende- og værtsorganisationerne sikrer sig, at alle oplysninger om sikkerhedsprocedurer formidles til den EU-bistandsfrivillige, og at denne har forstået dem. Under introduktionsforløbet gives en situationsrelateret sikkerhedsorientering inden afrejse og ligeledes inden for 24 timer efter ankomst til udsendelseslandet. Den skal omfatte resultaterne af risikovurderingen, evakuerings- og sikkerhedsstyringsplanen, herunder rapportering om sikkerhedsrelaterede hændelser, procedurer for evakuering og hjemsendelse, et kommunikationstræ, krisestyringskontaktpersonen eller -personerne samt nærmere oplysninger om ambassader, politi, brandvæsen og hospitaler.

8.   Sendeorganisationen sikrer sig, at den EU-bistandsfrivillige som minimum er dækket af den tildelte forsikring som beskrevet i artikel 24.

9.   Ud over det obligatoriske sikkerhedskursus i forbindelse med uddannelsesprogrammet giver sendeorganisationen den EU-bistandsfrivillige alle andre relevante sikkerhedskurser, som det tilbyder sine egne internationale medarbejdere.

10.   Ved undertegnelsen af kontrakten som omhandlet i artikel 16, stk. 2, erklærer den EU-bistandsfrivillige at ville overholde dens bestemmelser, herunder pligten til at holde sig orienteret og ajourført om den aktuelle sikkerhedssituation, til at varetage sit personlige ansvar for håndteringen af egen, andres og organisationens sikkerhed og til at afstå fra farefuld adfærd. Sende- og værtsorganisationerne gør den EU-bistandsfrivillige opmærksom på konsekvenserne af enhver overtrædelse af sikkerhedsprocedurerne, især overtrædelser, som fører til en tvungen afbrydelse af udsendelsen før tid.

11.   Sendeorganisationen anbefaler EU-bistandsfrivillige at lade sig registrere ved deres hjemlands ambassade eller konsulat ved ankomst til udsendelseslandet og oplyser dem om muligheden for at anmode om konsulær bistand her. Hvis det land, som den EU-bistandsfrivillige er statsborger i, ikke har en konsulær repræsentation i udsendelseslandet, anbefaler sendeorganisationen EU-bistandsfrivillige, som er EU-statsborgere, at lade sig registrere ved en anden medlemsstats ambassade eller konsulat og underretter dem om muligheden for at anmode om konsulær bistand her.

12.   På grundlag af ajourføringer fra værtsorganisationen ajourfører sende- og værtsorganisationerne regelmæssigt evakueringsplanen for at sikre, at den til enhver tid er i overensstemmelse med forholdene. Af risikovurderingen skal fremgå, hvor ofte planen skal revideres, og værtsorganisationen benytter historiske data og aktuelle ajourføringer til at tilpasse planen i det omfang, det er nødvendigt. Evakueringsplanen opbevares på et sted, som den EU-bistandsfrivillige har let adgang til.

13.   Værtsorganisationen sikrer sig, at den EU-bistandsfrivillige holdes ajourført om enhver ændring af den operative situation og de deraf følgende ændringer af enhver sikkerhedsprocedure eller -protokol.

14.   Værtsorganisationen skal vide, hvor den EU-bistandsfrivillige opholder sig, og have et telefonnummer, som den til enhver tid kan komme i kontakt med vedkommende på, også når den EU-bistandsfrivillige er på orlov.

Artikel 29

Procedurer i tilfælde af ulykke eller evakuering

1.   Hvis der opstår en sikkerhedsrelateret hændelse, orienteres den EU-bistandsfrivillige hurtigst muligt. Afhængig af hændelsens alvor og af sende- og værtsorganisationernes procedurer kan denne orientering forestås af den EU-bistandsfrivilliges nærmeste chef eller mentoren fra værtsorganisationen eller den krisestyringsansvarlige i sendeorganisationen og kan omfatte professionel psykologhjælp.

2.   I tilfælde af evakuering følges evakueringsplanen; den EU-bistandsfrivillige beskyttes til enhver tid, og de procedurer, som anvendes af de konsulater eller ambassader, hvor den EU-bistandsfrivillige er blevet registreret, jf. artikel 28, stk. 11, følges, såfremt det er relevant.

3.   Sendeorganisationen kontakter EU-bistandsfrivillige efter deres hjemkomst og sikrer en passende opfølgning, herunder en debriefing samt psykolog- og lægehjælp.

4.   Sende- og værtsorganisationernes overvågnings- og evalueringsramme skal omfatte bestemmelser om sikkerhed, og erfaringer fra sikkerhedsrelaterede hændelser anvendes i forbindelse med gennemgang og forbedring af projekter.

Artikel 30

Sundhed og sikkerhed

1.   Sendeorganisationen skal have en sundheds- og sikkerhedspolitik, som skal være egnet til og gælde for EU-bistandsfrivillige, og som om nødvendigt tilpasses; den skal indeholde retningslinjer vedrørende:

a)	personlig sundhed, såsom fysisk sundhed (sygdomsforebyggelse, kostvejledning og søvnrådgivning, kendskab til risici, der er forbundet med klimarelaterede og geografiske farer, samt adgang til behandling)

b)	mental sundhed (rådgivning om opnåelse af en balance mellem arbejds- og privatliv, stresshåndtering, handlestrategier, afslapningsmetoder og kontaktpunkter for psykosocial bistand).

2.   På grundlag af sendeorganisationens organisatoriske sundheds- og sikkerhedspolitik udvikler sende- og værtsorganisationerne i fællesskab et omfattende sæt politikker og retningslinjer for sundhed og sikkerhed for at opfylde deres pligt til at udvise omhu og for at sikre de EU-bistandsfrivilliges fysiske og følelsesmæssige trivsel.

3.   Som led i den i artikel 28, stk. 3, omhandlede risikovurdering, og inden opgaven beskrives nærmere, vurderer sende- og værtsorganisationerne i fællesskab og på grundlag af indikatorerne i punkt 7 i bilag I, om den EU-bistandsfrivillige under udsendelsen kan garanteres sikre arbejds- og levevilkår.

4.   Sendeorganisationen sikrer sig, at den EU-bistandsfrivillige som minimum er dækket af en omfattende syge- og rejseforsikring som beskrevet i artikel 24.

5.   Under introduktionsforløbet orienterer sendeorganisationen den EU-bistandsfrivillige om de politikker og retningslinjer for sundhed og sikkerhed, der er omhandlet i stk. 1 og 2, herunder sygdomme, førstehjælp, vedligeholdelse på alle udsendelsessteder, vedligeholdelse af køretøjer og udstyr, arbejdsstationer, balance mellem arbejdsliv og privatliv, sundheds- og sikkerhedshændelser samt proceduren for medicinsk evakuering.

6.   Sendeorganisationen sikrer sig, at den EU-bistandsfrivillige undergår en grundig lægeundersøgelse forud for udsendelsen, og tilbyder de anbefalede lægemidler og vaccinationer til beskyttelse mod risiciene i udsendelseslandet samt udstyr såsom førstehjælpskasse og myggenet mv., hvis det er nødvendigt.

7.   Værtsorganisationen sørger for, at omhu indarbejdes i den daglige personaleforvaltning, og forsyner under introduktionsforløbet den EU-bistandsfrivillige med:

a)	ajourførte oplysninger om lokale sundheds- og sikkerhedsressourcer samt kontaktoplysninger på læger, hospitaler og ambulancetjenester

b)	vejledning i lokale sædvaner og normer som led i deres orientering på stedet for at mindske sikkerhedsrisiciene og lette integrationen.

8.   Sendeorganisationen hjælper med at få en lægeundersøgelse i stand efter endt udsendelse ved den EU-bistandsfrivilliges hjemkomst og tilbyder psykosociale debriefingmøder eller rådgivningsstøtte som led i debriefingen. Sende- og værtsorganisationerne fremmer netværket for initiativet EU-bistandsfrivillige som en alternativ støttemekanisme før, under og efter udsendelsen.

KAPITEL 8

PROCEDURER FOR OVERVÅGNING OG VURDERING AF EU-BISTANDSFRIVILLIGES INDIVIDUELLE PRÆSTATION

Artikel 31

Overvågning og vurdering af EU-bistandsfrivilliges individuelle præstation

1.   På grundlag af den vejlednings- og præstationsstyringsprocedure, der er omhandlet i artikel 19, overvåger og vurderer sende- og værtsorganisationerne den EU-bistandsfrivilliges individuelle præstation, idet de måler fremskridtene og resultaterne for så vidt angår den EU-bistandsfrivilliges opgavebeskrivelse og målene for denne opgave.

2.   Overvågningen og vurderingen af EU-bistandsfrivilliges individuelle præstation er en løbende proces gennem hele udsendelsen og omfatter specifikke evalueringer som minimum på følgende trin:

a)	hvis det er relevant, ved afslutningen af praktikopholdet som omhandlet i artikel 14

b)	i løbet af den endelige præstationsvurdering som omhandlet i artikel 19, og midtvejs i forløbet, såfremt det vurderes at være passende at foretage en midtvejsevaluering

c)	under debriefingen som omhandlet i artikel 23.

3.   Sende- og værtsorganisationerne forelægger oplysninger, der viser, i hvilket omfang den EU-bistandsfrivilliges individuelle præstation — for så vidt angår resultater og virkninger — bidrager til målene for projektet og for initiativet generelt i lyset af de indikatorer, der er omhandlet i artikel 7 i forordning (EU) nr. 375/2014. Oplysningerne skal indeholde anonymiserede optegnelser over kvaliteten af resultaterne af den EU-bistandsfrivilliges arbejde, og disse optegnelser skal være tilgængelige med henblik på evaluering. Oplysningerne behandles i overensstemmelse med reglerne for databeskyttelse som omhandlet i Kommissionens delegerede forordning, som skal vedtages efter artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 375/2014.

4.   Sendeorganisationerne støtter værtsorganisationernes opbygning af kapacitet til at måle fremskridt og resultater hvad angår den EU-bistandsfrivilliges opgavebeskrivelse og målene for denne opgave.

KAPITEL 9

CERTIFICERINGSMEKANISME FOR SENDE- OG VÆRTSORGANISATIONER

Artikel 32

Certificeringsmekanisme for værtsorganisationer

1.   Værtsorganisationer, der ønsker certificering, skal foretage en objektiv og sandfærdig selvevaluering i overensstemmelse med kravene i punkt 1 i bilag III, hvor de vurderer deres eksisterende politikker og praksis i forhold til kravene i de fælles regler og procedurer vedrørende kandidater og EU-bistandsfrivillige som fastsat i denne forordning og i Kommissionens delegerede forordning, som skal vedtages efter artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 375/2014.

2.   I selvevalueringen tilkendegiver værtsorganisationen, på hvilke områder der eventuelt er mangler og behov for forbedringer, som kan kræve kapacitetsopbygning, for at organisationen til fulde opfylder kravene.

3.   Værtsorganisationen vedlægger tre anbefalinger til selvevalueringen i overensstemmelse med kravene i punkt 1 i bilag III for at give omfattende oplysninger om alle kravene i henhold til de fælles regler og procedurer vedrørende kandidater og EU-bistandsfrivillige. Anbefalingerne skal være givet af interessenter inden for mindst to af følgende grupper:

a)	en certificeret sende- eller værtsorganisation, med hvem den ansøgende værtsorganisation allerede har et samarbejde eller agter at indlede et samarbejde med henblik på at deltage i initiativet EU-bistandsfrivillige

b)	en af Kommissionens humanitære bistandspartnere, som har en gældende rammeaftale (om partnerskab), og med hvem den ansøgende værtsorganisation har haft et godt samarbejde om et humanitært bistandsprojekt

c)	en relevant international organisation eller nonprofitorganisation eller offentligretligt organ af civil karakter, med hvem den ansøgende værtsorganisation har haft et godt samarbejde om et humanitært bistandsprojekt

d)	en akkrediterings- eller revisionsinstans, som har certificeret den ansøgende værtsorganisation på områder, der er relevante for initiativet EU-bistandsfrivillige; i givet fald vedlægges de pågældende akkrediterings- eller revisionsbeviser.

4.   Den færdige selvevaluering undertegnes af den person, som har beføjelse til at repræsentere og retligt forpligte værtsorganisationen, og sendes til Kommissionen sammen med de i stk. 3 omhandlede anbefalinger.

5.   Kommissionen vurderer ansøgningen på grundlag af selvevalueringen og anbefalingerne og kan træffe en af følgende afgørelser:

a)	tildele certificering i de tilfælde, hvor den ansøgende værtsorganisation vurderes at opfylde samtlige krav i henhold til de fælles regler og procedurer

b)	ikke at tildele certificering i de tilfælde, hvor den ansøgende værtsorganisation ikke opfylder samtlige krav i henhold til de fælles regler og procedurer.

6.   Inden for seks måneder fra modtagelsen af ansøgningen underretter Kommissionen den ansøgende værtsorganisation om udfaldet af vurderingen og angiver om nødvendig også muligheder for at opnå støtte til kapacitetsopbygning med henblik på indsendelse af en ny ansøgning på et senere tidspunkt. Hvis det på grundlag af en strategi for kapacitetsopbygning, som den ansøgende værtsorganisation skal fremlægge, er konstateret, at der er visse behov for forbedringer, har værtsorganisationen adgang og fortrinsret til kapacitetsopbygningsstøtte.

Artikel 33

Certificeringsmekanisme for sendeorganisationer

1.   Sendeorganisationer, der ønsker certificering, skal foretage en objektiv og sandfærdig evidensbaseret selvevaluering i overensstemmelse med kravene i punkt 2 i bilag III, hvor de vurderer deres eksisterende politikker og praksis i forhold til kravene i de fælles regler og procedurer vedrørende kandidater og EU-bistandsfrivillige.

2.   I den evidensbaserede selvevaluering tilkendegiver sendeorganisationen, på hvilke områder der eventuelt er mangler og behov for forbedringer, som kan kræve teknisk bistand, for at organisationen til fulde opfylder kravene. Den skal også vedlægge dokumentation og verifikation for, at de politikker og den praksis, der er omhandlet under hvert af kravene i henhold til de fælles regler og procedurer, er blevet gennemført, især hvad angår frivillige.

3.   Den færdige evidensbaserede selvevaluering undertegnes af den person, som har beføjelse til at repræsentere og retligt forpligte sendeorganisationen, og sendes til Kommissionen sammen med de i stk. 2 omhandlede bilag.

4.   Kommissionen vurderer ansøgningen på grundlag af den evidensbaserede selvevaluering og de fremsendte bilag og kan træffe en af følgende afgørelser:

a)	tildele certificering i de tilfælde, hvor den ansøgende sendeorganisation vurderes at opfylde samtlige krav i henhold til de fælles regler og procedurer

b)	ikke at tildele certificering i de tilfælde, hvor den ansøgende sendeorganisation ikke opfylder samtlige krav i henhold til de fælles regler og procedurer.

5.   Inden for seks måneder fra modtagelsen af ansøgningen underretter Kommissionen den ansøgende sendeorganisation om udfaldet af vurderingen og angiver om nødvendig også muligheder for at opnå teknisk bistand med henblik på indsendelse af en ny ansøgning på et senere tidspunkt. Hvis det på grundlag af en strategi for teknisk bistand, som sendeorganisationen skal fremlægge, er konstateret, at der er visse behov for forbedringer, har sendeorganisationen adgang og fortrinsret til teknisk bistand.

Artikel 34

Retsmidler

1.   Hvis Kommissionen beslutter ikke at tildele certificering og afviser en ansøgning, skal den i sin afgørelse oplyse, at den afviste ansøgende organisation først kan ansøge igen efter 12 måneder regnet fra datoen for ansøgerens modtagelse af afgørelsen om afvisning. I afgørelsen anføres også, hvilke retsmidler der er tilgængelige, såfremt ansøgeren ønsker at klage over afgørelsen.

2.   I medfør af artikel 256 og 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har Retten kompetence vedrørende Europa-Kommissionens retsakter, der skal have retsvirkning over for tredjemand. I medfør af artikel 256, 268 og 340 i TEUF har Retten ligeledes kompetence til at afgøre tvister vedrørende erstatning for skade forvoldt af Europa-Kommissionen for så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold.

Artikel 35

Organisationernes økonomiske levedygtighed og organisationskapacitet

Vurderingen af de certificerede sende- og værtsorganisationers økonomiske levedygtighed og organisationskapacitet indgår ikke i certificeringsproceduren. Disse elementer er dog en forudsætning for at modtage økonomisk bistand fra Unionen og vurderes i ansøgningsprocessen efter en indkaldelse af forslag.

Artikel 36

Certificeringens gyldighed og regelmæssig kontrol

1.   De certificerede sende- og værtsorganisationer undergår på ny en certificeringsproces tre år efter modtagelsen af Kommissionens afgørelse om tildeling af certificering eller på ethvert andet tidspunkt i tilfælde af væsentlige ændringer af de fælles regler og procedurer vedrørende de pågældende forhold.

2.   I certificeringens gyldighedsperiode kan de certificerede sende- og værtsorganisationer om nødvendigt blive pålagt at undergå regelmæssig kontrol forestået af Kommissionen.

3.   Certificerede sende- og værtsorganisationer underretter straks Kommissionen om enhver ændring af deres retlige, økonomiske, tekniske eller organisatoriske forhold, som kan så tvivl om deres overholdelse af de fælles regler og procedurer eller skabe interessekonflikter. De underretter også Kommissionen om enhver ændring af deres navn, adresse eller retlige repræsentant.

Artikel 37

Suspendering og tilbagetrækning af certificering

1.   På grundlag af oplysningerne fra den certificerede sende- og værtsorganisation, herunder fra den regelmæssige kontrol som omhandlet i artikel 36, stk. 2, og oplysninger opnået på anden vis, kan Kommissionen vurdere, at den certificerede sende- eller værtsorganisation ikke længere opfylder en eller flere af de fælles regler eller procedurer. I tilfælde heraf kan Kommissionen træffe passende foranstaltninger, herunder suspendere eller trække certificeringen tilbage, i overensstemmelse med proceduren i punkt 3 i bilag III.

2.   En sende- eller værtsorganisation, hvis certificering suspenderes eller trækkes tilbage, må ikke udsende eller være vært for EU-bistandsfrivillige fra datoen for suspenderingen eller tilbagetrækningen og kan ikke modtage økonomisk støtte fra Unionen til dette formål.

3.   I lyset af årsagerne til suspenderingen eller tilbagetrækningen af certificeringen, navnlig de EU-bistandsfrivilliges sikkerhed, kan Kommissionen kræve, at de EU-bistandsfrivillige, som er udsendt på det tidspunkt, hvor certificeringen suspenderes eller trækkes tilbage, sendes hjem.

4.   Sende- eller værtsorganisationen har ikke ret til at kræve kompensation som følge af suspenderingen eller tilbagetrækningen af certificeringen.

Artikel 38

Erstatningsansvar

Kommissionen er ikke som følge af sende- eller værtsorganisationens certificerede status ansvarlig for tab eller skade, som sende- eller værtsorganisationen eller tredjemand forårsager eller lider.

KAPITEL 10

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 39

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 122 af 24.4.2014, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(3)  Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EFT L 299 af 18.11.1993, s. 9).

---

---

---

---