ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 320

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

57. årgang
6. november 2014


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

AFGØRELSER

 

 

2014/762/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 16. oktober 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2004/277/EF, Euratom og 2007/606/EF, Euratom (meddelt under nummer C(2014) 7489)  ( 1 )

1

 

 

2014/763/EU

 

*

Kommissionens afgørelse af 24. oktober 2014 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til absorberende hygiejneprodukter (meddelt under nummer C(2014) 7735)  ( 1 )

46

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

AFGØRELSER

6.11.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 16. oktober 2014

om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2004/277/EF, Euratom og 2007/606/EF, Euratom

(meddelt under nummer C(2014) 7489)

(EØS-relevant tekst)

(2014/762/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (1), særlig artikel 32, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det overordnede mål med EU-civilbeskyttelsesmekanismen (»EU-mekanismen«) er at styrke samarbejdet mellem Unionen og medlemsstaterne og fremme koordineringen på civilbeskyttelsesområdet for at gøre forebyggelsen af og beredskabet og indsatsen i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer mere effektiv.

(2)

Eftersom katastrofer kan indtræffe når som helst, bør katastrofeberedskabskoordinationscentret (ERCC), der er oprettet i henhold til artikel 7 i afgørelse nr. 1313/2013/EU, på ethvert tidspunkt sikre tæt kontakt til medlemsstaternes kontaktpunkter.

(3)

Det fælles katastrofevarslings- og informationssystem (CECIS) er en vigtig del af EU-mekanismen, fordi det sikrer, at de oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaterne, bevarer deres autenticitet, integritet og fortrolige karakter, både i rutinesituationer og i katastrofesituationer. Der bør oprettes en separat version af CECIS, som de regionale havkonventioners sekretariater og tredjelande, der deler et regionalt havområde med Unionen, har adgang til med tanke på den særlige type indsats, der finder sted i forbindelse med havforurening.

(4)

For at sikre operationel effektivitet bør der fastsættes minimumskrav til de moduler, andre indsatskapaciteter og eksperter, der identificeres i henhold til artikel 9, stk. 1, i afgørelse nr. 1313/2013/EU, og for disses operationelle krav, funktionsmåde og interoperabilitet, jf. artikel 9, stk. 2, i afgørelse nr. 1313/2013/EU. Modulerne bør især være i stand til at arbejde selvforsynende i et givent tidsrum, kunne deployeres hurtigt og være interoperable. For at øge modulernes interoperabilitet er det nødvendigt at fastlægge foranstaltninger på EU-plan og i medlemsstaterne.

(5)

Der bør fastsættes kapacitetsmål for Den Europæiske Katastrofeberedskabskapacitet (EERC), som bør revideres regelmæssigt, for at have et tilstrækkeligt antal af alle typer moduler, andre indsatskapaciteter og eksperter til rådighed for deployering under EU-mekanismen. Der bør også fastsættes kvalitets- og interoperabilitetskrav, som revideres regelmæssigt, for at sikre et ensartet minimumsniveau for kvaliteten og interoperabiliteten af alle kapaciteter, der deltager i EERC.

(6)

Der bør fastlægges en certificerings- og registreringsprocedure, herunder elementer til selvevaluering, bekræftelse af, at alle kapaciteterne i den frivillige pulje opfylder alle nødvendige krav og drager fordel af begrænset EU-samfinansiering af såkaldte »tilpasningsomkostninger«, hvor dette er relevant. Denne certificerings- og registreringsprocedure bør desuden sikre en passende geografisk balance mellem kapaciteterne i overensstemmelse med risicienes placering og tage alle interesserede medlemsstaters deltagelse i betragtning.

(7)

Identificeringen af indsatskapacitetsmangler i EERC bør give Kommissionen og medlemsstaterne mulighed for sammen at afgøre, hvor der ikke tilstrækkelige kapaciteter til rådighed i eller uden for den frivillige pulje. Medlemsstater, der individuelt eller i konsortier søger at afhjælpe disse mangler, bør drage fordel af begrænset EU-samfinansiering, forudsat at dette er omkostningseffektivt, og at manglerne bekræftes af risikovurderinger.

(8)

For at udvikle EERC bør begrænset EU-samfinansiering i form af rammekontrakter, rammeaftaler om partnerskab eller lignende ordninger understøtte medlemsstaternes adgang til yderligere kapaciteter, således at midlertidige mangler kan afhjælpes i forbindelse med usædvanlige katastrofer, dvs. katastrofer af en art og størrelse, der ligger ud over, hvad der med rimelighed kan forventes, og som det er muligt at forberede sig på. Disse kapaciteter bør medtages i den frivillige pulje til deployering under EU-mekanismen.

(9)

EU-mekanismens uddannelsesprogram er fortsat væsentlig for det civilbeskyttelses- og katastrofehåndteringspersonale, der deployeres inden for rammerne af EU-mekanismen. I overensstemmelse med dets anvendelsesområde, som er defineret i artikel 13, stk. 1, i afgørelse nr. 1313/2013/EU, bør det dække både forebyggelses-, beredskabs- og indsatsfaserne.

(10)

EU-mekanismens øvelsesprogram bør forsat spille en væsentlig rolle i det praktiske deployeringsberedskab, som EU-mekanismen deltager i, og i udvekslingen af erfaringer i forbindelse med de civilbeskyttelsesindsatser, der finder sted inden for rammerne af EU-mekanismen. Øvelsesprogrammet bør gennemføres i henhold til en strategisk ramme, der opstiller øvelsernes mål og rolle i forhold til EU-mekanismen, samt specifikke prioriteter, der medtages i de årlige arbejdsprogrammer.

(11)

Der bør fastlægges en systematisk, fokuseret og sammenhængende tilgang til indsamling, analyse, fremme og implementering af de indhøstede erfaringer, der dækker hele katastrofehåndteringsforløbet.

(12)

Hvad angår EU-mekanismen, er det vigtigt at have klare operationelle procedurer for mekanismens katastrofeindsats, som sikrer en effektiv bistand i katastrofesituationer, herunder for de relevante internationale organisationer, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, i afgørelse nr. 1313/2013/EU.

(13)

For at sikre at EU-mekanismens effektivitet og lønsomhed maksimeres, bør alle anmodninger og tilbud om bistand være så specifikke som muligt og indeholde alle nødvendige oplysninger.

(14)

For at sikre en effektiv koordinering af bistand bør ERCC dele sin vurdering af de kritiske behov og sine henstillinger om deployering fra den frivillige pulje med alle medlemsstaterne og udarbejde passende deployeringsplaner for hver anmodning om bistand. Udvælgelsen af kapaciteter fra den frivillige pulje bør ske på baggrund af specifikke og objektive kriterier, der bør prioriteres på grundlag af de forhåndenværende operationelle behov.

(15)

For at forbedre EU-mekanismens reaktionstider, hvor dette måtte være nødvendigt, bør medlemsstaterne træffe de nødvendige forberedelser til deployering af de kapaciteter, de har stillet til rådighed i den frivillige pulje.

(16)

Adgangen til tekniske eksperter, vurderings- og koordineringseksperter, herunder holdledere, er en vigtig del af EU-mekanismen. Eksperternes opgaver og funktioner bør fastlægges, og der bør fastsættes en procedure for deres deployering.

(17)

Artikel 23 i afgørelse nr. 1313/2013/EU fastsætter særlige bestemmelser om transportstøtte i forbindelse med en katastrofe med henblik på at fremme en hurtig og effektiv indsats gennem EU-mekanismen. Det er nødvendigt at fastsætte regler og procedurer for anmodninger fra medlemsstaterne om finansiel støtte fra Unionen til transport af bistand til det katastroferamte land og Kommissionens behandling af disse anmodninger.

(18)

Af hensyn til gennemsigtigheden, sammenhængen og effektiviteten er det nødvendigt at fastlægge, hvilke oplysninger medlemsstaterne og Kommissionen skal give i anmodningerne om transportstøtte og de tilhørende svar.

(19)

I tilfælde, hvor der kan ydes finansiel bistand fra Unionen i henhold til afgørelse nr. 1313/2013/EU, bør medlemsstaterne have valget mellem at anmode om et tilskud eller en transporttjeneste.

(20)

Kommissionens beslutning 2004/277/EF, Euratom (2) og 2007/606/EF, Euratom (3) bør ophæves.

(21)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Civilbeskyttelsesudvalget —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Denne afgørelse fastsætter gennemførelsesbestemmelser til afgørelse nr. 1313/2013/EU, for så vidt angår:

a)

Katastrofeberedskabskoordinationscentrets (»ERCC«) interaktion med medlemsstaternes kontaktpunkter

b)

komponenterne i det fælles katastrofevarslings- og informationssystem (»CECIS«) og tilrettelæggelsen af informationsudveksling gennem dette system

c)

identifikation af moduler, andre indsatskapaciteter og eksperter såvel som de operationelle krav til modulernes interoperabilitet og funktionsmåde, herunder deres opgaver, kapaciteter, hovedbestanddele, selvforsyning og deployering

d)

de kapacitetsmål, kvalitets- og interoperabilitetskrav samt den certificerings- og registreringsprocedure, der er nødvendige for, at EERC kan fungere, herunder de finansielle ordninger

e)

påvisning af mangler i EERC og afhjælpning af dem

f)

tilrettelæggelse af uddannelsesprogrammet, rammerne for øvelser og programmet for erfaringsopsamling

g)

de operationelle procedurer for katastrofeindsatsen i og uden for Unionen, herunder identificering af de relevante internationale organisationer

h)

fremgangsmåden for deployering af eksperthold

i)

tilrettelæggelse af støtte til transport af bistand.

Artikel 2

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

(1)   »bistandsanmodende part«: den medlemsstat eller det tredjeland, der er berørt af en katastrofe eller en nært forestående katastrofe eller forventer at blive berørt af en nært forestående katastrofe, såvel som De Forenede Nationer, De Forenede Nationers agenturer eller andre relevante internationale organisationer, jf. bilag VII

(2)   »civilbeskyttelsesbistand«: hold, eksperter eller moduler beregnet til civilbeskyttelse med deres udstyr samt hjælpeudstyr eller -forsyninger, der er nødvendige for at begrænse de umiddelbare følger af en katastrofe

(3)   »bufferkapacitet«: katastrofeindsatskapaciteter, for hvilke det gælder, at tilgængeligheden af og den hurtige adgang til dem er samfinansieret i henhold til artikel 21, stk. 2, litra d), i afgørelse nr. 1313/2013/EU

(4)   »indsatshold«: et hold bestående af menneskelige og materielle ressourcer, herunder moduler, der er oprettet af en eller flere medlemsstater til brug ved civilbeskyttelsesindsatser

(5)   »teknisk støttehold«: et hold bestående af menneskelige og materielle ressourcer, der er oprettet af en eller flere medlemsstater med henblik på udførelse af støtteopgaver, jf. bilag II.

KAPITEL 2

KATASTROFEBEREDSKABSKOORDINATIONSCENTRET (ERCC)

Artikel 3

ERCC's interaktion med medlemsstaternes kontaktpunkter

1.   Hver medlemsstat udpeger et nationalt kontaktpunkt til ERCC, som er til rådighed 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. Udpegelsen sker ved anvendelse af den deltagerformular, der er opstillet i bilag I.

2.   ERCC holder tæt kontakt til medlemsstaternes kontaktpunkter med henblik på at kunne udføre sine almindelige opgaver samt indsatsopgaverne i denne afgørelse og afgørelse nr. 1313/2013/EU.

KAPITEL 3

DET FÆLLES KATASTROFEVARSLINGS- OG INFORMATIONSSYSTEM (CECIS)

Artikel 4

De forskellige dele af CECIS

CECIS omfatter følgende tre dele:

a)

en netværksdel, der forbinder de kompetente myndigheder, kontaktpunkterne i medlemsstaterne og ERCC

b)

en applikationsdel bestående af de databaser og andre informationssystemer, som er nødvendige for EU-mekanismens funktion, og navnlig systemer, der er nødvendige:

i)

for at sende meddelelser

ii)

for at sikre kommunikation og informationsdeling mellem ERCC, de kompetente myndigheder og kontaktpunkterne

iii)

for at videreformidle indhøstede erfaringer fra indsatser

c)

en sikkerhedsdel, som udgøres af de systemer, regler og procedurer, der er nødvendige for at sikre, at de data, der lagres hos eller udveksles via CECIS, bevarer deres autenticitet, integritet og fortrolige karakter.

Artikel 5

Informationssikkerhed

1.   CECIS skal kunne behandle dokumenter, databaser og informationssystemer på en sikker måde ved hjælp af »de sikre transeuropæiske tjenester for telematik mellem administrationerne« (sTESTA) eller en sammenlignelig tjeneste.

2.   Ved overførsel af dokumenter og oplysninger, som er klassificeret »EU CONFIDENTIAL« eller højere, skal der træffes særlige aftaler mellem ophavsmanden og modtageren/modtagerne, jf. Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom (4).

Artikel 6

Fremsendelse af oplysninger og ajourføring

1.   Medlemsstaterne fremsender de relevante oplysninger til Kommissionen ved anvendelse af den deltagerformular, der er opstillet i bilag I.

2.   Medlemsstaterne giver oplysning om kontaktpunkter og, hvor det er relevant, andre beredskabstjenester, der tager sig af naturkatastrofer, teknologiske ulykker, strålingsulykker og miljøulykker, herunder utilsigtet havforurening.

3.   Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om enhver ændring af de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger.

4.   CECIS-databasen har en særlig del, der indeholder oplysninger om registreringen og tilgængeligheden af indsatskapaciteterne i EERC. Kommissionen sikrer, at de nationale kontaktpunkter for civilbeskyttelse har kontinuerlig adgang hertil.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at den særlige del af CECIS-databasen altid er ajourført, for så vidt angår status for tilgængelighed og alle nødvendige faktuelle oplysninger om de relevante karakteristika for de indsatskapaciteter, der er registreret i EERC.

6.   Om nødvendigt kan medlemsstaterne give andre relevante nationale myndigheder læseadgang til CECIS.

Artikel 7

CECIS-brugergruppen

En brugergruppe bestående af repræsentanter indstillet af medlemsstaterne bistår Kommissionen i forbindelse med validering og afprøvning af CECIS.

Artikel 8

Gennemførelse og videreudvikling

1.   Kommissionen forvalter og videreudvikler CECIS under hensyntagen til medlemsstaternes behov og krav.

2.   Medlemsstaterne etablerer et passende informationsteknologisk miljø til CECIS på deres område i overensstemmelse med de forpligtelser, de har indgået ifølge deltagerformularen i bilag I.

Artikel 9

CECIS for havforurening

1.   Kommissionen sikrer, at medlemsstaterne og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed har adgang til en særlig CECIS-applikation via internettet med tanke på den særlige type indsats, der finder sted i forbindelse med havforurening.

2.   Denne applikation, der er tilgængelig via internettet, skal også være til rådighed for tredjelande, der deler et regionalt havområde med Unionen. Derudover kan de relevante regionale havkonventioners sekretariater også gives adgang på ad hoc-basis.

KAPITEL 4

MODULER, TEKNISKE STØTTEHOLD, ANDRE INDSATSKAPACITETER OG EKSPERTER

Artikel 10

Registrering af moduler, tekniske støttehold, andre indsatskapaciteter og eksperter

1.   Medlemsstaterne registrerer deres moduler, tekniske støttehold, andre indsatskapaciteter og eksperter i CECIS-databasen, jf. artikel 9, stk. 6, i afgørelse nr. 1313/2013/EU.

2.   De moduler, tekniske støttehold, andre indsatskapaciteter og eksperter, der på forhånd er stillet til rådighed for EERC, registreres i en særlig del af CECIS-databasen.

3.   De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger holdes ajour.

Artikel 11

Sammensætningen af moduler, tekniske støttehold, andre indsatskapaciteter og eksperter

1.   Modulerne og de tekniske støttehold kan sammensættes af ressourcer fra en eller flere medlemsstater.

2.   Hvis et modul eller et teknisk støttehold består af flere bestanddele, kan deployeringen af det pågældende modul eller tekniske støttehold i en indsats begrænses til de bestanddele, der er nødvendige for den pågældende indsats.

Artikel 12

Modulers selvforsyning

1.   Følgende selvforsyningselementer indgår i hvert modul, jf. bilag II:

a)

passende ly for de fremherskende vejrforhold

b)

elproduktion og belysning til dækning af indsatsens basisforbrug og det udstyr, der kræves til at opføre opgaven

c)

sanitære faciliteter og hygiejnefaciliteter til modulets personale

d)

mad og vand til modulets personale

e)

lægepersonale eller paramedicinsk personale, medicinsk udstyr og forsyninger til modulets personale

f)

oplagring og vedligehold af modulets udstyr

g)

kommunikationsudstyr med forbindelse til de relevante parter, navnlig dem der har ansvaret for koordinering på indsatsstedet

h)

lokal transport

i)

logistik, udstyr og personale til etablering af en lejr til indsatsen og igangsættelse af indsatsen straks ved ankomsten til stedet.

2.   Den tilbydende medlemsstat sikrer overensstemmelse med selvforsyningskravene ved hjælp af følgende elementer:

a)

ved at medtage det nødvendige personale og udstyr og de nødvendige forbrugsvarer i modulet

b)

ved at træffe de nødvendige foranstaltninger på indsatsstedet

c)

ved at træffe de nødvendige forberedende foranstaltninger for at kombinere indsatshold, der ikke er selvforsynende, med tekniske støttehold, således at de i artikel 13 omhandlede krav er opfyldt, inden det berørte modul registreres i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1.

3.   Der garanteres en selvforsyningsperiode fra indsatsens start på minimum

a)

96 timer

b)

de perioder, der er fastsat i bilag II.

Artikel 13

Krav til moduler og tekniske støttehold

1.   Modulerne skal opfylde de generelle krav i bilag II.

2.   De tekniske støttehold skal opfylde de generelle krav i bilag II.

3.   De generelle krav i bilag II revideres fra tid til anden.

4.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at:

a)

modulerne kan fungere sammen med andre moduler

b)

de tekniske støttehold kan fungere sammen med andre tekniske støttehold og med relevante aktører på indsatsstedet

c)

et moduls bestanddele kan fungere som ét modul

d)

de tekniske støtteholds bestanddele kan fungere sammen som ét teknisk støttehold

e)

modulerne og de tekniske støttehold er i stand til, når de deployeres uden for Unionen, at fungere sammen med internationale katastrofeindsatskapaciteter, der hjælper det ramte land

f)

holdledere, stedfortrædende holdledere og kontaktpersoner i modulerne og de tekniske støttehold deltager i passende uddannelseskurser og øvelser, der tilrettelægges af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 26-32.

KAPITEL 5

UDVIKLING AF DEN EUROPÆISKE KATASTROFEBEREDSKABSKAPACITET (EERC) I FORM AF EN FRIVILLIG PULJE

Artikel 14

Kapacitetsmål

1.   EERC's kapacitetsmål fastsættes i bilag III.

2.   Kommissionen vurderer i samarbejde med medlemsstaterne mindst hvert andet år, om kapacitetsmålene er egnede, og reviderer dem om nødvendigt på grundlag af de risici, der er identificeret i de nationale risikovurderinger eller andre passende nationale og internationale informationskilder.

3.   Medlemsstaterne sender Kommissionen de relevante oplysninger om risici, der er nødvendige for at kunne vurdere kapacitetsmålene.

Artikel 15

Krav til kvalitet og interoperabilitet

1.   De krav til kvalitet og interoperabilitet, der er fastsat i bilag IV, gælder for moduler, tekniske støttehold, andre indsatskapaciteter og eksperter i EERC.

2.   Kommissionen vurderer i samarbejde med medlemsstaterne mindst hvert andet år, om disse krav til kvalitet og interoperabilitet er egnede, og reviderer dem om nødvendigt. Kvalitetskravene baseres på etablerede internationale standarder, hvor sådanne standarder allerede eksisterer.

Artikel 16

Certificerings- og registreringsprocedure

1.   Den certificerings- og registreringsprocedure, der er fastsat i stk. 2-8, gælder for moduler, tekniske støttehold, anden indsatskapacitet og eksperter i EERC.

2.   Certificering og registrering forudsætter, at kvalitetskravene i bilag IV opfyldes, dog med undtagelse af bufferkapaciteter, på hvilke artikel 25, stk. 3, finder anvendelse.

3.   Medlemsstater, der tilbyder EERC et bestemt modul, teknisk støttehold, anden indsatskapacitet eller ekspert, afgiver de oplysninger, der er fastsat i bilag V.

4.   Kommissionen vurderer, om det pågældende modul, det pågældende tekniske støttehold, den pågældende anden indsatskapacitet eller den pågældende ekspert kan medtages i EERC, og underretter straks den relevante medlemsstat om konklusionen. Ved denne vurdering tager Kommissionen navnlig opfyldelsen af kvalitetskravene, kapacitetsmålene, fuldstændigheden af de afgivne oplysninger, den geografiske nærhed og alle medlemsstaters deltagelse i betragtning, foruden andre relevante faktorer, som den fastlægger på forhånd, og som gælder for alle sammenlignelige moduler, tekniske støttehold, andre indsatskapaciteter og eksperter.

5.   Såfremt det vurderes, at modulet, det tekniske støttehold, anden indsatskapacitet eller ekspert kan medtages i EERC, indleder Kommissionen certificeringsproceduren for det pågældende modul, det pågældende tekniske støttehold, den pågældende anden indsatskapacitet eller den pågældende ekspert på grundlag af de afgivne oplysninger og eventuelle andre oplysninger, som Kommissionen anmoder den relevante medlemsstats myndigheder om. I tilfælde hvor Kommissionen på grundlag af de forhåndenværende oplysninger anser kravene til kvalitet og interoperabilitet som værende opfyldt, kan den registrere modulet, det tekniske støttehold, anden indsatskapacitet eller ekspert i den frivillige pulje.

6.   Kommissionen underretter skriftligt den relevante medlemsstats myndigheder om sin vurdering af påkrævet uddannelse, kurser og/eller workshopper samt andre relevante certificerings- og registreringsbetingelser.

7.   Hvis alle certificeringsbetingelser er opfyldt, erklærer Kommissionen modulet, det tekniske støttehold, anden indsatskapacitet eller eksperten for certificeret til EERC og underretter medlemsstaten herom.

8.   Certificeringen af et modul, teknisk støttehold, anden indsatskapacitet eller en ekspert revurderes senest efter tre år, såfremt aktivet indsendes til ny registrering i EERC.

9.   Kommissionen vurderer i samarbejde med medlemsstaterne mindst hvert andet år, om certificerings- og registreringsproceduren er egnet, og reviderer den om nødvendigt.

Artikel 17

Finansielle ordninger for tilpasningsomkostninger

1.   Medlemsstaterne kan anmode om et tilskud til finansiering af tilpasningsomkostninger individuelt for hvert modul, hvert teknisk støttehold, hver anden indsatskapacitet eller hver ekspert, uden at Kommissionen skal offentliggøre en indkaldelse af forslag. Tilpasningsomkostninger omfatter de omkostningselementer, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, i afgørelse nr. 1313/2013/EU.

2.   Til underbygning af anmodningen sender medlemsstaten Kommissionen planer for implementeringen af tilpasningsomkostningerne, der bl.a. omfatter de anslåede omkostninger og tidsplaner.

3.   Kommissionen vurderer og, såfremt de relevante krav opfyldes, godkender de i stk. 2 omhandlede implementeringsplaner, og specificerer, hvilke af de omhandlede omkostninger, der kan antages som tilpasningsomkostninger.

4.   Når anmodningen er vurderet, træffer Kommissionen tildelingsafgørelsen.

5.   Medlemsstaterne rapporterer detaljeret til Kommissionen om de afholdte tilpasningsomkostninger.

KAPITEL 6

AFHJÆLPNING AF INDSATSKAPACITETSMANGLER

Artikel 18

Overvågning af de fremskridt, der gøres med at opfylde kapacitetsmålene

Kommissionen overvåger i samarbejde med medlemsstaterne løbende de fremskridt, der gøres med at opfylde kapacitetsmålene, under hensyntagen til de i artikel 20 identificerede kapaciteter og holder regelmæssigt medlemsstaterne underrettet om sin vurdering af disse fremskridt. Kommissionen underretter medlemsstaterne om resterende indsatskapacitetsmangler i tilstrækkelig detaljeret grad.

Artikel 19

Procedure for identificering af indsatskapacitetsmangler

1.   Som en del af overvågningen af de fremskridt, der gøres med at opfylde kapacitetsmålene, vurderer Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne forskellen mellem de kapaciteter, som medlemsstaterne har registreret i EERC, og kapacitetsmålene i bilag III.

2.   Kommissionen og medlemsstaterne betragter kun de kapaciteter, der er registreret i overensstemmelse med artikel 16, som stillet til rådighed af medlemsstaterne for EERC.

Artikel 20

Procedure for identificering af indsatskapaciteter uden for EERC

1.   Hvis Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne identificerer potentielt væsentlige indsatskapacitetsmangler, jf. artikel 19 i denne afgørelse, undersøger den i samarbejde med medlemsstaterne, om de nødvendige kapaciteter er til rådighed uden for EERC, jf. artikel 12, stk. 2, i afgørelse nr. 1313/2013/EU.

2.   Kommissionen betragter kun følgende kapaciteter som værende til rådighed uden for EERC:

a)

kapaciteter, der er registreret i CECIS

b)

bufferkapaciteter og

c)

kapaciteter, der ikke hører ind under litra a) eller b), men som uden videre kan stilles til rådighed for medlemsstaten eller medlemsstaterne i de påkrævede mængder, på det påkrævede indsatssted, inden for den påkrævede tidsfrist og i den påkrævede periode.

3.   Med henblik på at fastslå de i stk. 2, litra c), omhandlede kapaciteter fremsender Kommissionen en anmodning til de nationale kontaktpunkter, der beskriver vurderingen af de potentielt væsentlige indsatskapacitetsmangler, og opfordrer medlemsstaterne til at fremsende oplysninger om mulige kapaciteter, der måtte være til rådighed uden for EERC, jf. stk. 2, litra c).

4.   Kommissionen fastsætter i sin anmodning en svarfrist på op til 60 kalenderdage afhængig af, hvor kompliceret det forventes at være for medlemsstaterne at fastslå de i stk. 2 omhandlede kapaciteter.

5.   Medlemsstaterne informerer skriftligt og inden for fristen Kommissionen om de nærmere detaljer vedrørende eventuelle kapaciteter som omhandlet i stk. 2.

6.   Hvis en medlemsstat ikke afgiver skriftligt svar inden den fastsatte frist, antager Kommissionen, for så vidt angår den omhandlede vurdering, at medlemsstaten ikke har kapaciteter som omhandlet i stk. 2 til rådighed.

7.   På grundlag af medlemsstaternes oplysninger, og idet der udelukkende tages højde for de kapaciteter, der er omhandlet i stk. 2, vurderer Kommissionen, hvorvidt disse kapaciteter afhjælper de identificerede indsatskapacitetsmangler, jf. artikel 19 i denne afgørelse. Kommissionen anser først indsatskapacitetsmanglerne som afhjulpet, når antallet af kapaciteter i EERC og de i stk. 2 omhandlede kapaciteter tilsammen er lig eller overstiger kapacitetsmålene i bilag III.

Artikel 21

Procedure for afhjælpning af indsatskapacitetsmangler

1.   Hvis Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne identificerer potentielt væsentlige indsatskapacitetsmangler, jf. artikel 19, som ikke kan afhjælpes i henhold til artikel 20, underretter den skriftlig medlemsstaterne om, hvad den betragter som strategiske indsatskapacitetsmangler.

2.   Kommissionen opfordrer skriftligt medlemsstaterne til at afhjælpe de strategiske indsatskapacitetsmangler i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, i afgørelse nr. 1313/2013/EU.

3.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvorvidt, hvornår og hvordan de individuelt eller i samarbejde med andre medlemsstater påtænker at afhjælpe de strategiske indsatskapacitetsmangler.

Artikel 22

Kommissionens støtte til afhjælpning af strategiske indsatskapacitetsmangler

1.   Når der er behov for EU-finansiering til at afhjælpe strategiske indsatskapacitetsmangler i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, og artikel 21, stk. 1, litra j), i afgørelse nr. 1313/2013/EU, offentliggør Kommissionen en indkaldelse af forslag om støtte til medlemsstaterne.

2.   Ved besvarelse af indkaldelsen af forslag skal medlemsstaterne overholde bestemmelserne i artikel 21, stk. 1, litra j), nr. iii) og iv), i afgørelse nr. 1313/2013/EU.

3.   Medlemsstaterne angiver bl.a., hvor stor en procentdel EU-finansiering, der er behov for.

Artikel 23

Støtteberettigede omkostninger i forbindelse med afhjælpning af indsatskapacitetsmangler

1.   Alle omkostninger til det udstyr eller de menneskelige ressourcer, der kræves til i første omgang at oprette indsatskapaciteterne, er støtteberettigede.

2.   Løbende vedligeholdelses- eller driftsomkostninger er ikke støtteberettigede.

KAPITEL 7

AFHJÆLPNING AF MIDLERTIDIGE MANGLER I FORBINDELSE MED USÆDVANLIGE KATASTROFER

Artikel 24

Finansielle ordninger

1.   Kommissionen fastsætter i det årlige arbejdsprogram de typer og antal bufferkapaciteter, der generelt kræves, under hensyntagen til risikoen for visse usædvanlige typer katastrofer i medlemsstaterne, usædvanligt voldsomme katastrofer eller andre faktorer, der gør en katastrofe usædvanlig, såsom sammenfald med en anden katastrofe, såvel som muligheden for midlertidige mangler i forbindelse med sådanne scenarier.

2.   Kommissionen indleder regelmæssigt de nødvendige finansielle procedurer med henblik på at dække de i artikel 21, stk. 2, litra d), i afgørelse nr. 1313/2013/EU omhandlede omkostninger, således at der sikres hurtig adgang til de bufferkapaciteter, der er defineret i det årlige arbejdsprogram.

3.   Bufferkapaciteter, som samfinansieres af Kommissionen, supplerer de eksisterende indsatskapaciteter, der er til rådighed for medlemsstaterne som en del af deres nationale beredskab, og erstatter ikke de eksisterende indsatskapaciteter.

Artikel 25

Betingelser for Unionens finansielle bidrag

1.   Unionens finansielle bidrag er betinget af, at de medlemsstater, der deltager i de finansielle procedurer, der er omhandlet i artikel 24, stk. 2, accepterer betingelserne i stk. 2-9. Kommissionen kan fastsætte yderligere betingelser i de finansielle procedurer.

2.   Medlemsstaterne stiller bufferkapaciteter til rådighed som en del af den frivillige pulje.

3.   Bufferkapaciteterne skal opfylde de nødvendige kvalitets- og certificeringskrav som fastsat i de finansielle procedurer, jf. artikel 24, stk. 2.

4.   Bufferkapaciteterne registreres i den frivillige pulje for den fulde periode som fastsat i de relevante rammekontrakter, rammeaftaler om partnerskab eller lignende ordninger. Enhver betingelse eller begrænsning pålagt af den eller de medlemsstater, der registrerer kapaciteterne, skal være behørigt begrundet i operationelle krav.

5.   Bufferkapaciteterne er ikke berettiget til den i artikel 17 omhandlede støtte.

6.   Kommissionen underretter straks gennem CECIS alle medlemsstater om bufferkapaciteter, der registreres i den frivillige pulje.

7.   Bufferkapaciteter, der er registreret i den frivillige pulje, skal være til rådighed for deployering under EU-mekanismen på de samme generelle vilkår som andre kapaciteter, der er registreret i den frivillige pulje, jf. artikel 11 i afgørelse nr. 1313/2013/EU.

8.   Hvis der anmodes om bistand fra ERCC, følger deployeringen af bufferkapaciteter registreret i den frivillige pulje de operationelle procedurer for katastrofeindsatsen i kapitel 11.

9.   Bufferkapaciteter, der er registreret i den frivillige pulje, skal stå til rådighed for anvendelse i de medlemsstater, der har samfinansieret kapaciteternes tilgængelighed. Inden de anvendes på nationalt område, rådfører den pågældende medlemsstat sig med ERCC for at få bekræftet at:

i)

der ikke er en katastrofesituation andetsteds eller en overhængende, ekstraordinær fare for, at en sådan indtræffer, som kan føre til en anmodning om deployering af bufferkapaciteten

ii)

anvendelsen på nationalt område ikke unødigt hindrer andre medlemsstaters hurtige adgang, hvis en ny, usædvanlig katastrofe måtte indtræffe.

KAPITEL 8

UDDANNELSESPROGRAM

Artikel 26

Uddannelsesprogram

1.   Der oprettes et uddannelsesprogram vedrørende katastrofeforebyggelse, katastrofeberedskab og katastrofeindsats. Programmet skal omfatte almene og specifikke kurser samt en udvekslingsordning for eksperter. Programmet sigter mod de i artikel 27 anførte målgrupper.

2.   Kommissionen er ansvarlig for koordinering og tilrettelæggelse samt for at fastlægge indholdet og tidsplanen for programmet.

Artikel 27

Deltagere

1.   Uddannelsesprogrammets målgrupper er:

a)

medlemsstaternes civilbeskyttelses- og katastrofehåndteringspersonale, navnlig holdledere, deres stedfortrædere og kontaktpersoner, medlemsstaternes eksperter, jf. artikel 41, herunder forebyggelses- og beredskabseksperter, og nationalt nøglepersonale hos kontaktpunkterne

b)

personale fra Unionens institutioner og agenturer

c)

udvalgte eksperter fra lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, kandidatlande og potentielle kandidatlande.

2.   Uddannelseskurserne er også åbne for deltagelse for udvalgte eksperter fra:

a)

De Forenede Nationer og De Forenede Nationers agenturer

b)

de internationale organisationer, der er opført i bilag VII

c)

tredjelande og, hvor det er hensigtsmæssigt, andre relevante aktører.

3.   Medlemsstaterne og Kommissionen udpeger deres deltagere til hvert uddannelsesforløb.

Artikel 28

Uddannelseskurser

1.   Programmet består af en række kurser på introduktionsniveau, operationelt niveau og lederniveau.

2.   Kommissionen fastlægger i samarbejde med medlemsstaterne kurserne, deres indhold, undervisningsplaner og skema, herunder adgangskrav.

3.   Kommissionen sikrer, at underviserne og foredragsholderne er ajour med den relevante udvikling i EU-mekanismen.

Artikel 29

Udveksling af eksperter

Udvekslingsordningen mellem medlemsstaterne og/eller Kommissionen skal give eksperterne mulighed for:

a)

at få og dele erfaringer

b)

at blive bekendt med de forskellige anvendte teknikker og operationelle procedurer

c)

at studere andre deltagende beredskabstjenesters og institutioners metoder.

Artikel 30

Yderligere uddannelsesaktiviteter

Hvis det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med det årlige arbejdsprogram, gives der yderligere uddannelsesmuligheder, som tilgodeser konkrete behov for en gnidningsløs og effektiv gennemførelse af indsatser på civilbeskyttelses- og katastrofehåndteringsområdet.

Artikel 31

Evalueringssystem

Kommissionen sikrer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens niveau og indhold. Med henblik herpå udarbejder Kommissionen et passende evalueringssystem for de gennemførte uddannelsesaktiviteter.

KAPITEL 9

ØVELSESRAMMER

Artikel 32

Øvelsesprogram, strategisk ramme og prioriteter

1.   Kommissionen opretter og forvalter et øvelsesprogram vedrørende civilbeskyttelse.

2.   Øvelsesprogrammet vedrørende civilbeskyttelse gennemføres i henhold til en strategisk ramme, der opstiller øvelsernes mål og rolle i forhold til EU-mekanismen.

3.   Øvelsesprogrammet sigter særligt på at:

a)

forbedre medlemsstaternes indsatskapacitet, navnlig hvad angår indsatshold og andre aktiver, der indgår i indsatser under EU-mekanismen

b)

forbedre og verificere procedurerne samt fastlægge en fælles tilgang for koordinering af indsatser under EU-mekanismen med henblik på en hurtig reaktion i forbindelse med alvorlige katastrofesituationer

c)

øge samarbejdet mellem medlemsstaternes civilbeskyttelsesmyndigheder og Kommissionen

d)

identificere og udveksle erfaringer

e)

teste gennemførelsen af de indhøstede erfaringer.

4.   Øvelsesprogrammets generelle prioriteter fastsættes i en samlet langsigtet plan. Denne omfatter elementer af relevante katastrofescenarier og -muligheder.

5.   Kommissionen:

a)

udarbejder den strategiske ramme og samlede langsigtede plan i samarbejde med medlemsstaterne, idet programmet for erfaringsopsamling samt andre relevante oplysninger tages i betragtning

b)

opstiller mål for øvelserne og fastlægger deres rolle i forhold til EU-mekanismens andre komponenter og

c)

fremlægger i det årlige arbejdsprogram forslag til specifikke prioriteter i overensstemmelse med den samlede langsigtede plan.

KAPITEL 10

PROGRAMMET FOR ERFARINGSOPSAMLING

Artikel 33

Overvågning, analyse og evaluering

1.   Kommissionen og medlemsstaterne udveksler de data, oplysninger og vurderinger, der er nødvendige, for at de kan overvåge, analysere og evaluere alle de relevante civilbeskyttelsestiltag under EU-mekanismen.

2.   Kommissionen opretter og forvalter en database, der kan bruges af medlemsstaterne og Kommissionen til at indsamle og udveksle data og formidle de identificerede erfaringer samt til at bevare overblikket over deres gennemførelsesstatus.

3.   Kommissionen fremmer identificeringen af erfaringer sammen med relevante interesseparter, herunder gennem tilrettelæggelse af møder.

Artikel 34

Fremme af implementeringen

1.   Kommissionen sikrer, at de erfaringer, som den selv, medlemsstaterne og relevante interesseparter har identificeret, indgår i beslutningsprocessen for den videre udvikling af EU-mekanismen.

2.   Navnlig skal de identificerede erfaringer bidrage til fastlæggelsen af:

a)

prioriteter for uddannelsesprogrammet, herunder hvis det er relevant, indholdet af og undervisningsplanerne for uddannelseskurserne samt øvelsesprogrammet

b)

prioriteterne for de årlige indkaldelser af forebyggelses- og beredskabsprojekter og

c)

prioriteterne for de planlægningsaktiviteter, der er omhandlet i artikel 10 i afgørelse nr. 1313/2013/EU.

3.   Kommissionen aflægger regelmæssigt rapport om programmet for erfaringsopsamling og opstiller i den forbindelse en liste over de identificerede erfaringer, planlagte afhjælpende foranstaltninger, ansvarsområder og tidsplaner samt gennemførelsesstatus for erfaringerne.

4.   Medlemsstaterne aflægger med jævne mellemrum rapport om fremskridtene med gennemførelsen af de identificerede erfaringer, som hører ind under deres nationale ansvar.

KAPITEL 11

OPERATIONELLE PROCEDURER FOR KATASTROFEINDSATSEN

Artikel 35

Anmodning om bistand og indsatser

1.   Når der indtræffer en katastrofe i Unionen, eller der er overhængende fare for en katastrofe, og når der fremsendes en anmodning om bistand gennem CECIS, udfører Kommissionen, om nødvendigt og omgående, de i artikel 15, stk. 3, i afgørelse nr. 1313/2013/EU omhandlede opgaver.

2.   Når der indtræffer en katastrofe uden for Unionen, eller der er overhængende fare for en katastrofe, som måtte kræve civilbeskyttelsesbistand, underretter Kommissionen tredjelandet om mulighederne for at anmode om bistand under EU-mekanismen.

3.   En medlemsstat eller et tredjeland, der er berørt af en katastrofe eller truet af en nært forestående katastrofe, skal, såfremt landet ønsker at anmode om bistand under EU-mekanismen, rette en skriftlig anmodning om civilbeskyttelsesbistand til ERCC gennem de kompetente nationale myndigheder. Såfremt det ønsker at anmode om bistand under EU-mekanismen, De Forenede Nationer, De Forenede Nationers agenturer eller en af de i bilag VII opførte internationale organisationer, skal det rette en skriftlig anmodning om civilbeskyttelsesbistand til ERCC.

4.   Den bistandsanmodende part fremsender alle relevante oplysninger om situationen til ERCC, herunder navnlig om særlige behov, den ønskede støtte og det katastroferamte sted.

5.   Den bistandsanmodende part underretter ERCC om, hvor og hvornår (indgangspunkt og indsatssted), der ønskes bistand, samt om det operationelle kontaktpunkt på stedet, der styrer indsatsen.

6.   ERCC udarbejder i videst muligt omfang specifikke deployeringsplaner for hver anmodning om bistand. Disse skal omfatte henstillinger om ydelse af bistand, herunder opfordringer om at deployere moduler, tekniske støttehold, andre indsatskapaciteter eller eksperter, der er registreret i EERC, samt en vurdering af mulige kritiske behov. De specifikke deployeringsplaner skal følge den struktur og beskrivelse, der er angivet i bilag VI, og være baseret på de generelle, allerede eksisterende planer, der er omhandlet i artikel 15, stk. 3, litra c), og artikel 16, stk. 3, litra b), i afgørelse nr. 1313/2013/EU, som dækker de mest relevante typer katastroferisici og tager højde for de risikoscenarier, som medlemsstaterne har identificeret i deres risikovurderinger. De specifikke deployeringsplaner fremsendes til alle medlemsstater.

7.   Følgende kriterier, hvis rangorden kan variere afhængig af detaljerne i anmodningen om bistand, tages i betragtning ved udvælgelsen af kapaciteter i EERC:

a)

tilgængelighed

b)

egnethed

c)

beliggenhed/nærhed

d)

transporttid og -udgifter

e)

forudgående erfaring

f)

tidligere anvendelse af aktivet

g)

andre relevante kriterier såsom sprogkundskaber og kulturelle ligheder.

8.   Medmindre andet er aftalt med medlemsstaterne, opfordrer ERCC ikke medlemsstater til at deployere specifikke kapaciteter fra EERC til områder med væbnet konflikt, trusler herom eller andre forhold, der truer indsatsholdenes sikkerhed.

9.   Medlemsstater, der modtager en opfordring om at deployere kapaciteter fra EERC, skal i overensstemmelse med artikel 11, stk. 7, i afgørelse nr. 1313/2013/EU underrette ERCC om deres endelige afgørelse om deployering. ERCC fastsætter den frist, inden for hvilken medlemsstaten principielt skal afgive svar. Fristen baseres på katastrofens karakter og er under alle omstændigheder på mindst to timer.

10.   Den bistandsanmodende part underretter ERCC om, hvilke tilbud om bistand der antages.

11.   Hvis bistanden er nødvendig for at opfylde et kritisk behov, og bistanden ikke er eller ikke i tilstrækkeligt omfang er til rådighed i EERC, underretter Kommissionen gennem CECIS straks alle kontaktpunker om den finansielle støtte til transportressourcer, der er til rådighed, jf. artikel 23, stk. 3, litra b), i afgørelse nr. 1313/2013/EU.

12.   ERCC underretter medlemsstaterne om den bistandsanmodende parts valg af indsatshold og -udstyr. De medlemsstater, der yder bistanden, holder regelmæssigt ERCC fuldt orienteret om udsendelsen af indsatshold og -udstyr, herunder alle kapaciteter, der er en del af EERC.

13.   Kommissionen kan udvælge, udpege og udsende et eksperthold til at yde bistand på stedet, jf. artikel 17 i afgørelse nr. 1313/2013/EU.

Artikel 36

Udsendte eksperter

1.   De udsendte eksperter varetager de opgaver, der er beskrevet i artikel 8, litra d), i afgørelse nr. 1313/2013/EU. De aflægger regelmæssigt beretning til det bistandsanmodende lands myndigheder og til ERCC.

2.   ERCC holder medlemsstaterne underrettet om forløbet af ekspertudsendelsen.

3.   Det bistandsanmodende land underretter jævnligt ERCC om forløbet af igangværende aktiviteter på stedet.

4.   Ved indsatser i tredjelande underretter holdlederen jævnligt ERCC om forløbet af igangværende aktiviteter på stedet.

5.   ERCC samler alle de indkomne oplysninger og fremsender dem til medlemsstaternes kontaktpunkter og kompetente myndigheder.

Artikel 37

Indsatsens ophør

1.   Den bistandsanmodende medlemsstat eller et af de bistandsydende medlemsstater underretter ERCC og de udsendte eksperter og indsatshold så hurtigt som muligt, når det vurderes, at der ikke længere er brug for deres bistand, eller der ikke længere kan ydes bistand. Indsatsens faktiske ophør tilrettelægges på en hensigtsmæssig måde af den bistandsanmodende part og medlemsstaterne. ERCC holdes underrettet om forløbet heraf.

2.   I tredjelande underretter holdlederen ERCC så hurtigt som muligt, når det på baggrund af relevante høringer af den bistandsanmodende part vurderes, at der ikke længere er brug for bistand, eller der ikke længere kan ydes effektiv bistand. ERCC fremsender disse oplysninger til Unionens delegation i det pågældende land samt til Kommissionens tjenestegrene, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og medlemsstaterne. ERCC varetager sammen med den bistandsanmodende part det faktiske ophør af de udsendte eksperter og indsatsholds bistandsindsats.

Artikel 38

Rapportering og identificerede erfaringer

1.   De kompetente myndigheder i det bistandsanmodende land og i de medlemsstater, der har ydet bistand, samt de udsendte eksperter skal have mulighed for at fremsende deres konklusioner vedrørende alle indsatsens aspekter til ERCC. ERCC udarbejder herefter en sammenfattende rapport om den ydede bistand og eventuelle relevante identificerede erfaringer.

2.   I tillæg til artikel 33 og 34 følger ERCC sammen med medlemsstaterne op på gennemførelsen af de identificerede erfaringer med henblik på at forbedre bistandsindsatsen under EU-mekanismen

Artikel 39

Omkostninger

1.   Medmindre andet er aftalt, betaler den bistandsanmodende part omkostningerne for bistanden fra medlemsstaterne.

2.   En medlemsstat, som yder bistand, kan, navnlig under hensyntagen til katastrofens art eller omfanget af eventuelle skader, tilbyde sin bistand delvis eller helt gratis. Medlemsstaten kan også på ethvert tidspunkt helt eller delvis afstå fra at få dækket sine omkostninger.

3.   Medmindre andet er aftalt, sørger den bistandsanmodende part, så længe indsatsen varer, for fuld kost og logi til indsatsholdene og genforsyner dem for egen regning, hvis deres forsyninger og proviantering slipper op. Indsatsholdene skal dog være logistisk uafhængige og selvforsynende i en rimelig periode alt efter de anvendte hjælpemidler og underrette ERCC herom.

4.   Omkostningerne i forbindelse med udsendelse af eksperter og relevant logistisk støtte behandles i overensstemmelse med artikel 22, litra a), i afgørelse nr. 1313/2013/EU. Disse omkostninger kan komme i betragtning til EU-støtte.

Artikel 40

Skadeserstatning

1.   Undtagen i tilfælde af behørigt bevist svindel eller alvorlig tjenesteforseelse skal medlemsstater, der anmoder om bistand, afholde sig fra ethvert krav om erstatning fra medlemsstater for skader, hvor sådanne skader er en følge af en indsats, der er gennemført i henhold til EU-mekanismen og denne afgørelse.

2.   I tilfælde af skader forvoldt på tredjeparter som følge af indsatsen samarbejder den bistandsanmodende medlemsstat og den medlemsstat, der yder bistanden, om at nå frem til erstatninger for sådanne skader i overensstemmelse med gældende lov og relevante rammebestemmelser.

KAPITEL 12

FREMGANGSMÅDE FOR INDSÆTTELSE AF EKSPERTHOLD

Artikel 41

Ekspertkategorier

Medlemsstaterne inddeler eksperterne i følgende kategorier:

a)

tekniske eksperter

b)

vurderingseksperter

c)

koordineringseksperter

d)

holdledere.

Artikel 42

Opgaver og funktioner

1.   Tekniske eksperter skal være til rådighed for indsatser og kunne rådgive om specifikke, meget tekniske emner og hermed forbundne risici.

2.   Vurderingseksperter skal være til rådighed for indsatser og kunne afgive vurderinger af situationen samt rådgive om passende forholdsregler.

3.   Koordineringseksperterne kan være stedfortrædende holdledere, personer med ansvar for logistik og kommunikation samt andet personale efter behov. Efter anmodning kan de tekniske eksperter og vurderingseksperterne indlemmes i koordineringsholdene med henblik på at bistå holdlederen i hele indsatsperioden.

4.   Holdlederen leder vurderings- og koordineringsholdet under en indsats. Holdlederen varetager forbindelserne til det katastroferamte lands myndigheder, til ERCC, herunder til ERCC's kontaktperson, til andre internationale organisationer og i forbindelse med katastrofeindsatser uden for medlemsstaterne i henhold til EU-mekanismen også til Unionens delegation i det pågældende land.

5.   Eksperter, der deployeres i forbindelse med beredskabsopgaver, kan efter aftale med den medlemsstat, der har indstillet dem, bemyndiges af Kommissionen til at varetage en hvilken som helst af de i artikel 41 omhandlede funktioner og skal kunne rådgive og rapportere om beredskabsforanstaltninger, herunder om administrativ kapacitet, behov for hurtig varsling, uddannelse, øvelser og bevidstgørelse i befolkningen.

6.   Eksperter, der deployeres i forbindelse med forebyggelsesopgaver, kan efter aftale med den medlemsstat, der har indstillet dem, bemyndiges af Kommissionen til at varetage en hvilken som helst af de i artikel 41 omhandlede funktioner og skal kunne rådgive og rapportere om passende forebyggelsesforanstaltninger og risikostyringskapacitet.

Artikel 43

Ekspertdatabase

1.   Kommissionen samler oplysningerne om eksperter, som lagres i en ekspertdatabase, der er tilgængelig gennem CECIS.

2.   Eksperter, der medtages i EERC, identificeres særskilt i den i stk. 1 omhandlede database.

Artikel 44

Krav til uddannelse

Eksperterne gennemfører efter behov det uddannelsesprogram, der er etableret i henhold til artikel 26.

Artikel 45

Indstilling

Ved en anmodning om bistand er medlemsstaterne ansvarlige for at indstille de disponible eksperter og for at dele deres kontaktoplysninger med ERCC.

Artikel 46

Mobilisering og tjenesteaftale

1.   ERCC skal kunne mobilisere og udsende de udpegede eksperter med meget kort varsel, efter at medlemsstaten har indstillet eksperterne til at deltage i en specifik mission.

2.   Kommissionen underskriver en tjenesteaftale med hver ekspert, der omfatter følgende elementer:

a)

formålet med udsendelsen

b)

mandatets omfang

c)

udsendelsens forventede varighed

d)

oplysninger om kontaktperson på udsendelsesstedet

e)

forsikringsdækning

f)

dagpenge til dækning af udgifter

g)

særlige aflønningsvilkår

h)

retningslinjer for tekniske eksperter, vurderingseksperter, koordineringseksperter og holdledere.

KAPITEL 13

TRANSPORTSTØTTE

Artikel 47

Former for transportstøtte

Transportstøtte kan bestå i:

a)

sammenlægning eller deling af transportkapaciteter

b)

identificering og fremme af medlemsstaternes adgang til transportressourcer på det kommercielle marked eller fra andre kilder og

c)

ydelse af EU-støtte til medlemsstaterne i form af tilskud eller transporttjenester, der indkøbes hos private eller andre enheder.

Artikel 48

Procedure for transportstøtte fra EU-mekanismen

1.   De procedurer, der er omhandlet i artikel 49 og 50, gælder for alle anmodninger om transportstøtte.

2.   Anmodninger fremsættes skriftligt til Kommissionen af den kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 56. De skal indeholde de oplysninger, der er angivet i del A i bilag VIII.

3.   I tilfælde af sammenlægning af transportkapaciteter kan en medlemsstat indtage en ledende rolle og anmode om finansiel støtte fra Unionen til hele operationen.

4.   Alle anmodninger om transportstøtte i henhold til denne afgørelse og tilhørende svar og udvekslinger af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen fremsendes til og behandles af ERCC.

5.   Anmodninger indsendes gennem CECIS eller pr. e-mail. Indsendelse af anmodninger, der omfatter EU-finansiering, via telefax eller e-mail accepteres på betingelse af, at de af den kompetente myndigheds underskrevne originaler derefter straks fremsendes til Kommissionen.

6.   Kommissionen kan imidlertid vælge at oprette et elektronisk udvekslingssystem til brug ved al kontakt med støttemodtagerne, herunder indgåelse af tilskudsaftaler og meddelelse af tilskudsafgørelser og alle ændringer af disse, jf. artikel 179 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (5).

Artikel 49

Anmodninger om transportstøtte

1.   Efter at have modtaget en anmodning om støtte underretter Kommissionen omgående de kontaktpunkter, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 9, stk. 7, i afgørelse nr. 1313/2013/EU.

2.   I underretningen opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at give den detaljerede oplysninger om de transportressourcer, de kan stille til rådighed for den medlemsstat, der fremsætter anmodningen, eller enhver anden alternativ løsning, de kan foreslå, til imødegåelse af de behov, som det katastroferamte land har givet udtryk for. Kommissionen kan fastsætte en frist for fremsendelsen af disse oplysninger.

3.   Efter Kommissionens underretning af kontaktpunkterne, jf. stk. 1, kan den anmodede transportstøtte komme i betragtning til EU-samfinansiering, jf. dog artikel 53.

Artikel 50

Svar på anmodninger om transportstøtte

1.   Medlemsstater, der kan yde transportstøtte, underretter snarest muligt og senest 24 timer efter at have modtaget den i artikel 49 omhandlede underretning, medmindre andet fremgår af underretningen, Kommissionen om, hvilke transportressourcer de kan stille til rådighed på frivillig basis som svar på anmodningen om støtte til sammenlægning eller identificering af transportressourcer. Underretningen skal indeholde de oplysninger, der er angivet i del B i bilag VIII, samt de finansielle betingelser eller eventuelle restriktioner.

2.   Kommissionen indsamler hurtigst muligt oplysningerne om tilgængelige transportressourcer og fremsender dem til den medlemsstat, der fremsætter anmodningen.

3.   Foruden de oplysninger, der henvises til i stk. 2, sender Kommissionen medlemsstaterne alle andre oplysninger, den har vedrørende transportressourcer, der er tilgængelige fra andre kilder, herunder det kommercielle marked, og den letter medlemsstaternes adgang til disse supplerende ressourcer.

4.   Den medlemsstat, der fremsætter anmodningen, underretter Kommissionen om de transportløsninger, den har valgt, og skal være forbindelsesled til de medlemsstater, der tilvejebringer en sådan støtte, eller den operatør, der er udpeget af Kommissionen.

5.   Kommissionen underretter alle medlemsstaterne om det valg, som den anmodende medlemsstat har truffet. Denne medlemsstat holder regelmæssigt Kommissionen underrettet om udviklingen med hensyn til leveringen af dets civilbeskyttelsesbistand.

Artikel 51

Anmodning om et tilskud

1.   Når den medlemsstat, der anmoder om transportstøtte, har identificeret en mulig transportløsning, men der kræves EU-finansiering for at muliggøre transporten af civilbeskyttelsesbistanden, kan medlemsstaten anmode om et tilskud fra Unionen.

2.   Medlemsstaten angiver i sin anmodning, hvilken procentdel EU-samfinansiering, den anmoder om, idet denne procentdel ikke må overstige 55 % af de støtteberettigede transportomkostninger, jf. artikel 23, stk. 2, i afgørelse nr. 1313/2013/EU, og maksimalt kan dække 85 % af de støtteberettigede transportomkostninger, jf. artikel 23, stk. 3, litra a) og b), i afgørelse nr. 1313/2013/EU. Kommissionen underretter omgående alle medlemsstaterne om anmodningen.

3.   Kommissionen kan etablere rammepartnerskaber med de relevante kompetente myndigheder i medlemsstaterne, jf. artikel 178 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012.

Artikel 52

Anmodning om en transporttjeneste

1.   I tilfælde hvor den medlemsstat, der anmoder om transportstøtte, ikke har identificeret en transportløsning, kan den pågældende medlemsstat anmode Kommissionen om, at en transporttjeneste gives i kontrakt til private eller andre enheder med henblik på transport af dets civilbeskyttelsesbistand til det katastroferamte land.

2.   Efter at have modtaget en anmodning som omhandlet i stk. 1 underretter Kommissionen omgående alle medlemsstaterne om anmodningen, og den underretter den medlemsstat, der anmoder om en transporttjeneste, om alle tilgængelige transportløsninger og omkostningerne ved disse.

3.   På grundlag af den udveksling af oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, bekræfter medlemsstaten skriftligt sin anmodning om en transporttjeneste og sit tilsagn om at tilbagebetale til Kommissionen i henhold til bestemmelserne i artikel 54. Medlemsstaten angiver, hvilken procentdel af omkostningerne den ønsker at tilbagebetale. Denne procentdel skal være mindst 45 %, for så vidt angår transport i henhold til artikel 23, stk. 2, i afgørelse nr. 1313/2013/EU og mindst 15 % for så vidt angår transport i henhold til artikel 23, stk. 3, litra a) og b), i afgørelse nr. 1313/2013/EU.

4.   Medlemsstaten underretter omgående Kommissionen om enhver ændring i anmodningen om en transporttjeneste.

Artikel 53

Afgørelse om EU-finansiering af transportstøtte

1.   For at fastslå, om de kriterier, der er anført i artikel 23, stk. 1, litra d), i afgørelse nr. 1313/2013/EU, og principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6) er overholdt, skal der tages hensyn til følgende:

a)

oplysningerne i den anmodning om EU-finansiering, der er indgivet af medlemsstaten i henhold til artikel 48, stk. 2

b)

de behov, som det katastroferamte land har givet udtryk for

c)

eventuelle behovsvurderinger foretaget af eksperter, som rapporterer til Kommissionen under katastrofen

d)

andre relevante og pålidelige oplysninger, som Kommissionen har adgang til på tidspunktet for beslutningen, og som er indsendt af medlemsstater og internationale organisationer

e)

produktiviteten og effektiviteten ved de transportløsninger, der har til formål at sikre, at civilbeskyttelsesbistand stilles til rådighed rettidigt

f)

muligheder for lokale indkøb

g)

andre tiltag, der gennemføres af Kommissionen.

2.   Medlemsstaterne indsender alle supplerende oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om kriterierne i artikel 23, stk. 1, litra d), i afgørelse nr. 1313/2013/EU er opfyldt. Medlemsstaterne underretter snarest muligt Kommissionen efter at have modtaget en anmodning fra Kommissionen om sådanne oplysninger.

3.   Kommissionen angiver andelen af den forfinansiering, der skal udbetales, som kan være op til 85 % af det anmodede EU-bidrag under forbehold af, at der er ressourcer til rådighed på budgettet. Der ydes ikke forfinansiering til tilskud, der ligger under grænsen for tilskud med lav værdi, jf. artikel 185 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012, medmindre den medlemsstat, der anmoder om finansiel støtte, kan påvise, at den manglende forfinansiering vil bringe gennemførelsen af tiltaget i fare.

4.   Afgørelsen om finansiel støtte meddeles omgående den medlemsstat, der anmoder om finansiel støtte. Den skal også meddeles alle øvrige medlemsstater.

5.   Individuelle anmodninger om transporttilskud, for hvilke det anmodede EU-bidrag er mindre end 2 500 EUR, kan ikke komme i betragtning til EU-samfinansiering, medmindre de er dækket af de i artikel 51, stk. 3, omhandlede rammepartnerskaber.

Artikel 54

Tilbagebetaling af EU-finansiering af transportstøtte

For så vidt angår de omkostninger, som Kommissionen har afholdt efter proceduren i artikel 52, udsteder Kommissionen senest 90 dage efter afslutningen på den transport, hvortil der er ydet EU-finansiering, en debetnota til de medlemsstater, der har draget fordel af denne EU-finansiering, på et beløb svarende til bestemmelserne i den afgørelse, som Kommissionen har truffet efter anmodningen om en transporttjeneste, og repræsenterende mindst 15 % af transportomkostningerne, for så vidt angår transport i henhold til artikel 23, stk. 3, i afgørelse nr. 1313/2013/EU, og 45 %, for så vidt angår transport i henhold til artikel 23, stk. 2, i afgørelse nr. 1313/2013/EU.

Artikel 55

Skadeserstatning

Undtagen i tilfælde af behørigt bevist svindel eller alvorlig tjenesteforseelse skal den medlemsstat, der anmoder om transportstøtte, afstå fra ethvert krav om erstatning fra Unionen for skader på dets ejendom eller tjenestepersonel, hvor sådanne skader er en følge af levering af transportstøtte, der er foretaget i henhold til denne afgørelse.

Artikel 56

Udpegning af kompetente myndigheder

Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der har beføjelse til at anmode om og modtage finansiel støtte fra Kommissionen i medfør af denne afgørelse, og underretter Kommissionen derom senest 60 dage efter meddelelsen af denne afgørelse. Eventuelle ændringer i disse oplysninger meddeles straks Kommissionen.

Underretninger om kompetente myndigheder fremsendt af medlemsstaterne i henhold til artikel 12 i beslutning 2007/606/EF, Euratom forbliver imidlertid gyldige, indtil medlemsstaten meddeler andet.

KAPITEL 14

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 57

Ophævelse

Beslutning 2004/277/EF, Euratom og beslutning 2007/606/EF, Euratom ophæves. Henvisninger til de ophævede beslutninger gælder som henvisninger til nærværende afgørelse og læses efter sammenligningstabellen i bilag IX.

Artikel 58

Adressater

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. oktober 2014.

På Kommissionens vegne

Kristalina GEORGIEVA

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924.

(2)  Kommissionens beslutning 2004/277/EF, Euratom af 29. december 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet (EUT L 87 af 25.3.2004, s. 20).

(3)  Kommissionens beslutning 2007/606/EF, Euratom af 8. august 2007 om gennemførelsesbestemmelser til transportbestemmelserne i Rådets beslutning 2007/162/EF, Euratom om indførelse af et finansielt civilbeskyttelsesinstrument (EUT L 241 af 14.9.2007, s. 17).

(4)  Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom af 29. november 2001 om ændring af dens forretningsorden (EFT L 317 af 3.12.2001, s. 1).

(5)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).


BILAG I

CECIS

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

BILAG II

GENERELLE KRAV TIL MODULER OG TEKNISKE STØTTEHOLD

1.   Højkapacitetspumpning

Opgaver

Levere pumpning:

i oversvømmede områder

levere vand til brandslukning.

Kapacitet

Levere pumpning med mobile pumper af middelstor og stor kapacitet med:

en overordnet kapacitet på mindst 1 000 m3/time og

en mindre kapacitet ved en højdeforskel på 40 m.

Kunne:

operere i områder og terræn, der ikke er letfremkommelige

pumpe muddervand, der indeholder højst 5 % fast stof med partikelstørrelse på op til 40 mm

pumpe vand på op til 40 °C i længerevarende indsatser

levere vand over en afstand på 1 000 m.

Hovedbestanddele

Pumper af middelstor og stor kapacitet.

Slanger og koblinger, der er kompatible med forskellige standarder, herunder Storz.

Tilstrækkeligt personale til at udføre opgaven, om nødvendigt kontinuerligt.

Selvforsyning

Artikel 12 finder anvendelse.

Deployering

Klar til udsendelse højst 12 timer efter accept af tilbuddet.

Kunne deployeres i en periode på op til 21 dage.

2.   Vandrensning

Opgaver

Levere drikkevand fra overfladevandskilder i overensstemmelse med gældende standarder og mindst på niveau med WHO-standarder.

Foretage vandkvalitetskontrol ved rensningsudstyrets udløb.

Kapacitet

Rensning af 225 000 l vand i døgnet.

Oplagringskapacitet svarende til et halvt døgns produktion.

Hovedbestanddele

Mobil vandrensningsenhed.

Mobil vandoplagringsenhed.

Mobilt feltlaboratorium.

Koblinger, der er kompatible med forskellige standarder, herunder Storz.

Tilstrækkeligt personale til at udføre opgaven, om nødvendigt kontinuerligt.

Selvforsyning

Artikel 12 finder anvendelse.

Deployering

Klar til udsendelse højst 12 timer efter accept af tilbuddet.

Kunne deployeres i en periode på op til 12 uger.

3.   Middelstor eftersøgning og redning i byområder

Opgaver

Eftersøge, lokalisere og redde forulykkede (1), der befinder sig under sammenstyrtede masser (f.eks. som følge af sammenstyrtede bygninger og transportulykker)

Give fornøden livsreddende førstehjælp indtil overførsel med henblik på videre behandling.

Kapacitet

Modulet bør kunne udføre følgende opgaver under hensyntagen til anerkendte internationale retningslinjer, såsom International Search and Rescue Advisory Group (INSARAG) Guidelines:

eftersøgning med redningshunde og/eller teknisk søgeudstyr

redning, herunder løft

gennemskæring af beton

ophejsning og nedfiring

nødafstivning

detektion og isolering af farlige stoffer (2),

avanceret førstehjælp (3).

Kapacitet til at arbejde på indsatsstedet i døgndrift i 7 døgn.

Hovedbestanddele

Styring (ledelse, kontakt/koordinering, planlægning, medier/rapportering, vurdering/analyse og sikkerhed).

Eftersøgning (teknisk eftersøgning og/eller eftersøgning med hunde, detektion og isolering af farlige stoffer).

Redning (gennembryde, skære, løfte og flytte, afstive, foretage ophejsning og nedfiring).

Lægehjælp, herunder pleje af patienter og holdets personale og redningshunde.

Selvforsyning

Mindst 7 døgns indsats

Artikel 12 finder anvendelse.

Deployering

Operationelt i det katastroferamte land inden for 32 timer.

4.   Større eftersøgning og redning i byområder

Opgaver

Eftersøge, lokalisere og redde forulykkede (4), der befinder sig under sammenstyrtede masser (f.eks. som følge af sammenstyrtede bygninger og transportulykker)

Give fornøden livsreddende førstehjælp, indtil overførsel med henblik på videre behandling.

Kapacitet

Modulet bør kunne udføre følgende opgaver under hensyntagen til anerkendte internationale retningslinjer, såsom INSARAG-retningslinjerne:

eftersøgning med redningshunde og teknisk søgeudstyr

redning, herunder løft af tunge genstande

gennemskæring af armeret beton og stålstrukturer

ophejsning og nedfiring

avanceret afstivning

detektion og isolering af farlige stoffer (5)

avanceret førstehjælp (6).

Kapacitet til at arbejde i døgndrift på mere end et sted i 10 døgn.

Hovedbestanddele

Styring (ledelse, kontakt/koordinering, planlægning, medier/rapportering, vurdering/analyse og sikkerhed).

Eftersøgning (teknisk eftersøgning, eftersøgning med redningshunde, detektion og isolering af farlige stoffer).

Redning (gennembryde, skære, løfte og flytte, afstive, foretage ophejsning og nedfiring).

Lægehjælp, herunder pleje af patienter og holdets personale og redningshunde (7).

Selvforsyning

Mindst 10 døgns indsats.

Artikel 12 finder anvendelse.

Deployering

Operationelt i det katastroferamte land inden for 48 timer.

5.   Skovbrandslukningsmodul med helikoptere

Opgaver

Bidrage til slukning af større skov- og plantebrande med brandslukning fra luften.

Kapacitet

Tre helikoptere med en kapacitet på 1 000 l hver.

Kapacitet til at yde en kontinuerlig indsats.

Hovedbestanddele

Tre helikoptere med besætning for at garantere, at mindst to helikoptere til enhver tid er operationelle.

Teknisk personale.

4 vandspande eller 3 udtømningsanordninger.

1 sæt reparationsudstyr.

1 sæt reservedele.

2 redningshejs.

Kommunikationsudstyr.

Selvforsyning

Elementerne i artikel 12, stk 1, litra f) og g), finder anvendelse.

Deployering

Klar til udsendelse højst 3 timer efter accept af tilbuddet.

6.   Skovbrandslukningsmodul med fly

Opgaver

Bidrage til slukning af større skov- og plantebrande med brandslukning fra luften.

Kapacitet

To fly med en kapacitet på 3 000 l hver.

Kapacitet til at yde en kontinuerlig indsats.

Hovedbestanddele

To fly.

Mindst fire besætninger.

Teknisk personale.

Nødreparationsudstyr.

Kommunikationsudstyr.

Selvforsyning

Elementerne i artikel 12, stk. 1, litra f) og g), finder anvendelse.

Deployering

Klar til udsendelse højst 3 timer efter accept af tilbuddet.

7.   Avanceret lægestation

Opgaver

Foretage patientprofilering på katastrofestedet.

Stabilisere tilstanden og forberede patienten til transport til den bedst egnede sundhedsfacilitet med henblik på endelig behandling.

Kapacitet

Patientprofilering af mindst 20 patienter pr. time.

Lægehold, der arbejder i toholdsskift og kan stabilisere 50 patienter pr. døgn i døgndrift.

Forsyninger til behandling af 100 patienter med mindre skader i døgnet.

Hovedbestanddele

Lægehold til 12-timers skiftehold:

patientprofilering: 1 sygeplejerske og/eller 1 læge

intensiv pleje: 1 læge og 1 sygeplejerske

alvorlige, men ikke livstruende skader: 1 læge og 2 sygeplejersker

evakuering: 1 sygeplejerske

specialiseret støttepersonale: 4.

Telte:

telt(e) med tilstødende plads til patientprofilering, lægehjælp og evakuering

telt(e) til personalet.

Kommandopost.

Logistisk og medicinsk lager.

Selvforsyning

Artikel 12 finder anvendelse.

Deployering

Klar til udsendelse højst 12 timer efter accept af tilbuddet.

Operationelt 1 time efter ankomst til stedet.

8.   Avanceret lægestation med operationsfaciliteter

Opgaver

Foretage patientprofilering på katastrofestedet.

Foretage skadebegrænsende kirurgi.

Stabilisere tilstanden og forberede patienten til transport til den bedst egnede sundhedsfacilitet med henblik på endelig behandling.

Kapacitet

Patientprofilering af mindst 20 patienter pr. time.

Lægehold, der arbejder i toholdsskift og kan stabilisere 50 patienter pr. døgn i døgndrift.

Operationshold, der arbejder i toholdsskift og kan foretage skadebegrænsende operationer på 12 patienter pr. døgn i døgndrift.

Forsyninger til behandling af 100 patienter med mindre skader i døgnet.

Hovedbestanddele

Lægehold til 12-timers skiftehold:

patientprofilering: 1 sygeplejerske og/eller 1 læge

intensiv pleje: 1 læge og 1 sygeplejerske

operationer: 3 kirurger, 2 operationssygeplejersker, 1 narkoselæge og 1 narkosesygeplejerske

alvorlige, men ikke livstruende skader: 1 læge og 2 sygeplejersker

evakuering: 1 sygeplejerske

specialiseret støttepersonale: 4.

Telte:

telt(e) med tilstødende plads til patientprofilering, lægehjælp og evakuering

telt(e) til operationsstue

telt(e) til personalet.

Kommandopost.

Logistisk og medicinsk lager.

Selvforsyning

Artikel 12 finder anvendelse.

Deployering

Klar til udsendelse højst 12 timer efter accept af tilbuddet.

Operationelt 1 time efter ankomst til stedet.

9.   Felthospital

Opgaver

Yde førstehjælp og/eller opfølgning med krise- og lægehjælp under hensyntagen til anerkendte internationale retningslinjer for brug af udenlandske felthospitaler, såsom WHO's eller Røde Kors' retningslinjer.

Kapacitet

10 senge til hårdt ramte traumepatienter, mulighed for at udvide kapaciteten.

Hovedbestanddele

Lægehold til:

patientprofilering

intensiv pleje

operationer

alvorlige, men ikke livstruende skader

evakuering

specialiseret støttepersonale

og som mindst omfatter følgende: læge, førstehjælpslæger, ortopæd, børnelæge, narkoselæge, farmaceut, fødselslæge, sundhedsleder, laborant, røntgentekniker.

Telte:

passende telte til lægeaktiviteter

telte til personalet.

Kommandopost.

Logistisk og medicinsk lager.

Selvforsyning

Artikel 12 finder anvendelse.

Deployering

Klar til udsendelse højst 7 dage efter anmodningen.

Operationelt 12 timer efter ankomst til stedet.

Operationelt i mindst 15 dage.

10.   Lægelig evakuering af katastroferamte ad luftvejen

Opgaver

Transport af katastroferamte til sundhedsfaciliteter med henblik på lægebehandling.

Kapacitet

Kapacitet til at transportere 50 patienter i døgnet.

Dag- og natflyvninger.

Hovedbestanddele

Helikoptere/fly med bårer.

Selvforsyning

Elementerne i artikel 12, stk. 1, litra f) og g), finder anvendelse.

Deployering

Klar til udsendelse højst 12 timer efter accept af tilbuddet.

11.   Midlertidigt husly

Opgaver

Sørge for midlertidigt husly, herunder personale til at bygge lejren, hovedsagelig i de første stadier af en katastrofe i samordning med eksisterende strukturer, lokale myndigheder og internationale organisationer, indtil der sker overdragelse til de lokale myndigheder eller humanitære organisationer, hvor der er behov for kapacitet i længere perioder.

Oplære relevant personale (lokalt og/eller internationalt), inden modulet trækkes tilbage i forbindelse med en overdragelse.

Kapacitet

Teltlejr med udstyr til op til 250 personer (50 telte).

Hovedbestanddele

Under hensyntagen til anerkendte internationale retningslinjer og EU-retningslinjer:

telte med opvarmning (til vinterforhold) og feltsenge med sovepose og/eller tæppe

elproduktion og belysningsudstyr

sanitære faciliteter og hygiejnefaciliteter

distribution af drikkevand i henhold til WHO-standard

ly til basale sociale aktiviteter (også til forsamling).

Selvforsyning

Artikel 12 finder anvendelse.

Deployering

Klar til udsendelse højst 12 timer efter accept af tilbuddet.

Normalt varer missionen højst 4-6 uger, eller der er om nødvendigt en overdragelsesproces i gang.

12.   Kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear (CBRN) detektion og prøvetagning

Opgaver

Foretage/bekræfte den oprindelige vurdering, herunder:

beskrivelse af farer og risici

afgrænsning af det kontaminerede område

vurdering eller bekræftelse af allerede trufne forholdsregler.

Udføre professionel prøvetagning.

Afmærke det kontaminerede område.

Give en forudsigelse af situationen og foretage overvågning og dynamisk risikovurdering, herunder give henstillinger om advarsler og andre foranstaltninger.

Yde støtte til øjeblikkelig risikominimering.

Kapacitet

Påvise kemikalier og detektere strålingsfarer ved en kombination af håndholdt, mobilt og laboratoriebaseret udstyr:

detektere alfa-, beta- og gammastråling og påvise kendte isotoper

påvise gængse giftige industrikemikalier og kendte kampstoffer, og om muligt foretage halvkvantitative analyser.

Samle, håndtere og forberede biologiske, kemiske og radiologiske prøver med henblik på yderligere analyser andetsteds (8).

Anvende en passende videnskabelig model på risikoforudsigelse og bekræfte modellen ved kontinuerlig overvågning.

Yde støtte til øjeblikkelig risikominimering:

indeslutning af risiko

neutralisering af risiko

teknisk støtte til andre hold eller moduler.

Hovedbestanddele

Mobile feltlaboratorier til kemiske og radiologiske analyser.

Håndholdt eller mobilt detektionsudstyr.

Feltprøvetagningsudstyr.

Systemer til opstilling af spredningsmodeller.

Mobil vejrstation.

Afmærkningsmateriale.

Referencedokumentation og adgang til specialiserede kilder med videnskabelig ekspertise.

Sikre beholdere til prøver og affald.

Dekontamineringsfaciliteter til personalet.

Personlige værnemidler, der er egnet til at gennemføre en mission i et kontamineret og/eller iltfattigt miljø, herunder om nødvendigt gastætte dragter.

Teknisk udstyr til indeslutning og neutralisering af risikoen.

Selvforsyning

Artikel 12 finder anvendelse.

Deployering

Klar til udsendelse højst 12 timer efter accept af tilbuddet.

13.   Eftersøgning og redning under CBRN-forhold

Opgaver

Specialiseret eftersøgning og redning med beskyttelsesdragter.

Kapacitet

Specialiseret eftersøgning og redning med beskyttelsesdragter i overensstemmelse med kravene til middelstore og større eftersøgnings- og redningsmoduler i byområder.

Tre personer, der arbejder samtidigt på indsatsstedet.

Kapacitet til at arbejde kontinuerligt i et døgn.

Hovedbestanddele

Afmærkningsmateriale.

Sikre beholdere til affald.

Dekontamineringsfaciliteter til personalet og de reddede tilskadekomne.

Personlige værnemidler, der er egnet til eftersøgnings- og redningsoperationer i et kontamineret miljø i overensstemmelse med kravene til middelstore og større eftersøgnings- og redningsmoduler i byområder.

Teknisk udstyr til indeslutning og neutralisering af risikoen.

Selvforsyning

Artikel 12 finder anvendelse.

Deployering

Klar til udsendelse højst 12 timer efter accept af tilbuddet.

14.   Skovbrandslukning fra jorden

Opgaver

Bidrage til slukning af større skov- og plantebrande med slukningsmidler på jorden.

Kapacitet

Have tilstrækkelige menneskelige ressourcer til en kontinuerlig indsats i 7 dage.

Kunne operere i områder med begrænset adgang.

Kunne opstille lange linjer af slanger med pumper over en afstand på mindst 2 km og/eller danne forsvarslinjer kontinuerligt.

Hovedbestanddele

Brandmænd, der er uddannet til at udføre ovennævnte opgave, og som har deltaget i yderligere sikkerhedskurser, der tager hensyn til de forskellige typer af brande, som modulet kan deployeres til.

Manuelle værktøjer til opstilling af forsvarslinjer.

Slanger, transportable tanke og pumper til opstilling af en linje.

Adaptere til tilslutning af slanger, herunder Storz.

Vandrygsække.

Udstyr, der kan fires eller hejses ned fra helikopter.

Evakueringsprocedurer for brandmændene fastlægges i samarbejde med modtagerstaten.

Selvforsyning

Artikel 12 finder anvendelse.

Deployering

Klar til udsendelse højst 6 timer efter accept af tilbuddet.

Kunne arbejde kontinuerligt i 7 dage.

15.   Skovbrandslukning fra jorden med køretøjer

Opgaver

Bidrage til slukning af større skov- og plantebrande med køretøjer.

Kapacitet

Tilstrækkelige menneskelige ressourcer og køretøjer til en kontinuerlig indsats med mindst 20 brandmænd på et hvilket som helst tidspunkt.

Hovedbestanddele

Brandmænd, der er uddannet til at udføre ovennævnte opgave.

4 terrængående køretøjer.

Tankkapacitet for hvert køretøj på mindst 2 000 l.

Adaptere til tilslutning af slanger, herunder Storz.

Selvforsyning

Artikel 12 finder anvendelse.

Deployering

Klar til udsendelse højst 6 timer efter accept af tilbuddet.

Kunne arbejde kontinuerligt i 7 dage.

Kunne deployeres ad land- eller søvejen. Deployering ad luftvejen er kun mulig i velbegrundede tilfælde.

16.   Begrænsning af oversvømmelse

Opgaver

Styrke eksisterende strukturer og bygge nye barrierer for at forhindre yderligere oversvømmelser i flod-, afvandings- og vandvejsområder med stigende vandstand.

Kapacitet

Kunne opdæmme vand op til mindst 0,8 m under anvendelse af:

materialer, der gør det muligt at bygge en barriere af en længde på 1 000 m

yderligere materialer, der stilles til rådighed på stedet.

Kunne forstærke eksisterende diger.

Kunne operere på mindst 3 forskellige steder samtidigt i et område, der er tilgængeligt for lastbiler.

Kunne være operationelt døgnet rundt, alle ugens dage.

Overvåge og vedligeholde barrierer og diger.

Kunne samarbejde med lokalt personale.

Hovedbestanddele

Materiale til bygning af vandtætte barrierer over en samlet afstand fra ende til ende på 1 000 m (sand stilles til rådighed af de lokale myndigheder).

Folie-/plastplader (hvis nødvendigt til at gøre en eksisterende barriere vandtæt, afhængigt af hvordan barrieren er bygget).

Maskine til fyldning af sandsække.

Selvforsyning

Artikel 12 finder anvendelse.

Deployering

Klar til udsendelse højst 12 timer efter accept af tilbuddet.

Kunne deployeres ad land- eller søvejen. Deployering ad luftvejen er kun mulig i velbegrundede tilfælde.

Operationelt i mindst 10 dage.

17.   Redning fra oversvømmelse med både

Opgaver

Søge i vand efter, redde og hjælpe mennesker, der er ramt af oversvømmelse, med både.

Give fornøden livsreddende førstehjælp og sørge for de nødvendige livsfornødenheder.

Kapacitet

Kunne søge efter mennesker i by- og landområder.

Kunne redde mennesker ud af et oversvømmet område, herunder yde førstehjælp.

Kunne samarbejde med eftersøgningshold i luften (helikoptere og fly).

Kunne sørge for nødvendige livsfornødenheder i et oversvømmet område:

transport af læger, medicin osv.

mad og vand.

Modulet skal have mindst 5 både og kunne transportere 50 personer i alt, modulets personale eksklusive.

Bådene skal kunne anvendes under kolde vejrforhold og kunne sejle opstrøms med mindst 10 knob.

Operationelt døgnet rundt, alle ugens dage.

Hovedbestanddele

Både, der:

kan sejle på lavt vand (> 0,5 m)

kan anvendes under ugunstige vejrforhold

kan anvendes både om dagen og natten

opfylder de internationale krav til sikkerhedsudstyr herunder redningsveste til passagerer.

Personer, der er uddannet i hurtig redning fra vand (ingen dykning, kun redning fra vandoverfladen).

Selvforsyning

Artikel 12 finder anvendelse.

Deployering

Klar til udsendelse højst 12 timer efter accept af tilbuddet.

Deployering ad land- eller søvejen. Deployering ad luftvejen er kun mulig i velbegrundede tilfælde.

Operationelt i mindst 10 dage.

Tekniske støttehold

Generelle krav til tekniske støttehold

Opgaver

Yde eller sørge for:

støtte til oprettelse og drift af administrationen

IKT-støtte

logistisk støtte og støtte til livsfornødenheder

transportstøtte på stedet.

Kapacitet

Kunne bistå et vurderingshold, koordinationshold og/eller et beredskabshold, et operationskoordineringscenter på stedet, eller kunne blive slået sammen med et civilbeskyttelsesmodul som omhandlet i artikel 12, stk. 2, litra c).

Hovedbestanddele

Følgende støttekomponenter for at kunne opfylde alle funktioner i koordinationscentret på indsatsstedet under hensyntagen til anerkendte internationale retningslinjer såsom FN-retningslinjerne:

støtte til oprettelse og drift af administrationen

IKT-udstyr

logistisk støtte og støtte til livsfornødenheder

transportstøtte på stedet.

Komponenterne skal kunne opdeles i forskellige enheder, således at der er den fornødne fleksibilitet til at tilpasse dem til en specifik indsats efter behov.

Deployering

Klar til udsendelse højst 12 timer efter anmodningen.


(1)  Tilskadekomne.

(2)  Grundlæggende kapacitet og mere udvidede kapaciteter er indeholdt i modulet »kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear detektion og prøvetagning«.

(3)  Patientpleje (førstehjælp og medicinsk stabilisering) fra adgangen til tilskadekomne og indtil overførslen.

(4)  Tilskadekomne.

(5)  Grundlæggende kapacitet og mere udvidede kapaciteter er indeholdt i modulet »kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear detektion og prøvetagning«.

(6)  Patientpleje (førstehjælp og medicinsk stabilisering) fra adgangen til tilskadekomne og indtil overførslen.

(7)  I overensstemmelse med læge- og veterinærfaglige krav.

(8)  Denne proces bør så vidt muligt tage hensyn til bevisførelsen i den anmodende stat.


BILAG III

EERC'S OPSTARTSKONFIGURATION

Moduler

Modul

Antal moduler, der kan deployeres samtidigt (1)

HCP (Højkapacitetspumpning)

6

MUSAR (Middelstor eftersøgning og redning i byområder — 1 til kolde vejrforhold)

6

WP (Vandrensning)

2

FFFP (Skovbrandslukningsmodul med fly)

2

AMP (Avanceret lægestation)

2

ETC (Midlertidigt husly)

2

HUSAR (Større eftersøgning og redning i byområder)

2

CBRNDET (CBRN-detektion og -prøvetagning)

2

GFFF (Skovbrandslukning fra jorden)

2

GFFF-V (Skovbrandslukning fra jorden med køretøjer)

2

CBRNUSAR (Eftersøgning og redning i byområder under CBRN-forhold)

1

AMP-S (Avanceret lægestation med operationsfaciliteter)

1

FC (Begrænsning af oversvømmelse)

2

FRB (Redning fra oversvømmelse med både)

2

MEVAC (Lægelig evakuering af katastroferamte ad luftvejen)

1

FHOS (Felthospital)

2

FFFH (Skovbrandslukningsmodul med helikoptere)

2


Tekniske støttehold

Teknisk støttehold

Antal tekniske støttehold, der kan deployeres samtidigt (1)

TAST (tekniske støttehold)

2


Andre indsatskapaciteter

Anden indsatskapacitet

Antal andre indsatskapaciteter, der kan deployeres samtidigt (1)

Hold, der foretager eftersøgning og redning i bjerge

2

Hold, der foretager eftersøgning og redning i vand

2

Hold, der foretager eftersøgning og redning i grotter

2

Hold med særligt eftersøgnings- og redningsudstyr, f.eks. eftersøgningsrobotter

2

Hold med ubemandede luftfartøjer

2

Hold, der sætter ind ved ulykker til søs

2

Bygningstekniske hold, der foretager skades- og sikkerhedsvurderinger, vurderinger af, om bygninger skal rives ned/sættes i stand, vurderinger af infrastruktur og afstivning på kort sigt

2

Evakueringsstøtte: herunder hold til informationsstyring og logistik

2

Brandbekæmpelse: rådgivnings-/vurderingshold

2

CBRN-dekontamineringshold

2

Mobile laboratorier til miljøkatastrofer

2

Kommunikationshold eller -platforme, der hurtigt kan genetablere kommunikationen i afsidesliggende områder

2

Medicinsk evakuering med ambulancefly og -helikoptere i Europa eller resten af verden

2

Ekstra huslykapacitet: enheder til 250 personer (50 telte), herunder en selvforsyningsenhed til personalet

100

Ekstra udstyr til at skaffe husly: enheder til 2 500 personer (500 presenninger) med værktøj, der eventuelt anskaffes lokalt

6

Vandpumper med en minimumskapacitet på 800 l/min

100

Elgeneratorer på 5-150 kW

Elgeneratorer på mere end 150 kW

100

10

Havforureningskapacitet

efter behov

Anden indsatskapacitet, som måtte være nødvendig for at imødegå identificerede risici (1)

efter behov


(1)  For at sikre, at dette antal er til rådighed, skal det være muligt at registrere et større antal i EERC (f.eks. i tilfælde af rotation). Hvis medlemsstaterne stiller større kapacitet til rådighed, skal det ligeledes være muligt at registrere et større antal i EERC.


BILAG IV

EERC'S KRAV TIL KVALITET OG INTEROPERABILITET

Kravene i bilag II gælder for moduler og tekniske støttehold i opstartskonfigurationen. Fremover skal kravene til kvalitet og interoperabilitet revideres af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne med det formål at øge indsatskapaciteten i EERC, herunder dens reaktionstid.

De krav til kvalitet og interoperabilitet, der stilles til andre indsatskapaciteter og eksperter, fastlægges ligeledes af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne.


BILAG V

CERTIFICERINGS- OG REGISTRERINGSPROCEDURE MED HENBLIK PÅ EERC — INFORMATIONSELEMENTER

INFORMATIONSELEMENTER

De informationer, der skal afgives for at ansøge om iværksættelse af certificerings- og registreringsproceduren for et bestemt aktiv i EERC, skal omfatte følgende elementer samt eventuelle andre oplysninger, som Kommissionen måtte finde nødvendige:

1.

Selvevaluering, hvori det konstateres, at aktivet opfylder de kvalitetskrav, der er fastsat for denne type aktiv

2.

Faktablad for modulet, herunder det tekniske støttehold, anden indsatskapacitet eller eksperten (CECIS-faktablad)

3.

Bekræftelse af, at der er truffet de fornødne foranstaltninger til at sikre, at den relevante myndighed og de relevante nationale kontaktpunkter hele tiden er i stand til straks at behandle anmodninger om deployering af de aktiver, de har registreret i EERC

4.

Bekræftelse af, at der er truffet de fornødne foranstaltninger, herunder finansieringsforanstaltninger, til at sikre, at det aktiv, der er registreret i EERC, kan deployeres umiddelbart efter Kommissionens anmodning herom

5.

Angivelse af, nøjagtigt hvor længe den lovede kapacitet stilles til rådighed i EERC [mindst ét år, højst tre år med undtagelse af eksperter, hvor varigheden kan være helt ned til seks måneder]

6.

Oplysning om den garanterede maksimale mobiliseringstid [højst 12 timer efter accept af tilbuddet]

7.

Aktivets geografiske placering, det vejledende mobiliseringssted (lufthavn osv.), deployeringens normale geografiske rækkevidde samt eventuelle geografiske begrænsninger

8.

Modulets operative standardprocedurer, herunder for det tekniske støttehold eller anden indsatskapacitet (f.eks. retningslinjer for modulets operative standardprocedurer)

9.

Alle oplysninger, der måtte være relevante for transporthåndteringen, såsom mål, vægt, flyrestriktioner osv., foretrukne transportformer og om nødvendigt havneadgang

10.

Eventuelle andre restriktioner eller forventede betingelser for deployering

11.

Et »erfaringsdossier« med resumé af tidligere deployeringer af modulet, anden indsatskapacitet eller eksperter; deltagelse i EU-mekanismens øvelser, uddannelse af centralt personale (holdledere og stedfortrædende holdledere) gennem EU-mekanismen og overholdelse af internationale standarder, hvor dette er relevant (f.eks. INSARAG, WHO og IFRC)

12.

En selvevaluering af tilpasningsbehov og dertil knyttede udgifter

13.

Alle nødvendige kontaktoplysninger

14.

Attestering af, at modulet, herunder det tekniske støttehold, anden indsatskapacitet eller eksperten, opfylder kvalitetskravene [og er blevet godkendt efter certificeringsproceduren]

Modul

Faktablade, operationelle standardprocedurer, uddannelse

Moduler, feltøvelser

Moduler, skrivebordsøvelser

HCP (Højkapacitetspumpning)

x

x

x

MUSAR (Middelstor eftersøgning og redning i byområder)

x

x) hvis ikke IEC (*)

x

WP (Vandrensning)

x

x

x

FFFP (Skovbrandslukningsmodul med fly)

x

 

x

AMP (Avanceret lægestation)

x

x

x

ETC (Midlertidigt husly)

x

 

x

HUSAR (Større eftersøgning og redning i byområder)

x

x) hvis ikke IEC (*)

x

CBRNDET (CBRN-detektion og -prøvetagning)

x

x

x

GFFF (Skovbrandslukning fra jorden)

x

 

x

GFFF-V (Skovbrandslukning fra jorden med køretøjer)

x

 

x

CBRNUSAR (Eftersøgning og redning i byområder under CBRN-forhold)

x

x

x

AMP-S (Avanceret lægestation med operationsfaciliteter)

x

 

x

FC (Begrænsning af oversvømmelse)

x

 

x

FRB (Redning fra oversvømmelse med både)

x

x

x

MEVAC (Lægelig evakuering af katastroferamte ad luftvejen)

x

 

x

FHOS (Felthospital)

x

 

x

FFFH (Skovbrandslukningsmodul med helikoptere)

x

 

x

TAST (teknisk støttehold)

x

x

x


(*)  IEC står for INSARAG External Classification.


BILAG VI

BESKRIVELSE AF ERCC-SPECIFIKKE DEPLOYERINGSPLANER

ERCC-specifik deployeringsplan ved [katastrofe]

Beskrivelse af indsatsscenariet

Analyse af situationen — koordinering på stedet

Henvisning til eksisterende generelle indsatsscenarier

Exitscenarier

Udvælgelseskriterier for EERC-aktiver

Henvisning til sikkerhedssituationen på stedet

Henvisning til forudfastlagte udvælgelseskriterier: tilgængelighed, egnethed, beliggenhed/nærhed, transporttid og -udgifter osv.

Angivelse af sagens hastende karakter

Geografiske begrænsninger og andre kendte begrænsninger

Ajourførte oplysninger om status for mekanismen

Anmodninger, tilbud, EU-civilbeskyttelseshold (EUCP-hold) og sammenlægning af transportressourcer

Henstillinger om

Ydelse af bistand

Kritiske behov

Om muligt andre relevante elementer såsom logistik, told og modtagere


BILAG VII

RELEVANTE INTERNATIONALE ORGANISATIONER

Dette bilag indeholder en liste over relevante organisationer, jf. artikel 16, stk. 1, i afgørelse nr. 1313/2013/EU. Anmodninger om EU's civilbeskyttelsesbistand kan indgives gennem eller af disse relevante internationale organisationer.

1.

Den Internationale Organisation for Migration (IOM)

2.

Det Internationale Forbund af Røde Kors og Røde Halvmåne-selskaber (IFRC)

3.

Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW)


BILAG VIII

TRANSPORTSTØTTE

DEL A

Oplysninger, der skal meddeles af medlemsstater, der anmoder om transportstøtte

1.

Katastrofe/ulykke; katastroferamt land.

2.

Henvisninger til meddelelser fra katastrofeberedskabskoordinationscentret (ERCC).

3.

Stat/myndigheder, der anmoder om transportstøtte.

4.

Anmodningen om transportstøtte vedrører: (vælg én eller flere af følgende muligheder):

A.   Identifikation af de transportmidler, som stilles til rådighed af andre medlemsstater (sammenlægning af ressourcer)

JA/NEJ

B.   Identifikation af de transportmidler, der er til rådighed på det kommercielle marked (Europa-Kommissionens kontrahent på transportområdet) eller af andre kilder

JA/NEJ

C.   Finansiel støtte i form af transporttilskud

JA/NEJ

5.

Endelig modtager/modtager af den transporterede bistand.

6.

Detaljerede oplysninger om den civilbeskyttelsesbistand, der skal transporteres, herunder nøjagtig beskrivelse af genstande, vægt, størrelse, volumen, gulvplads, emballage med behørig henvisning til luft-, land- og maritime emballagestandarder, eventuelle farlige genstande, køretøjskarakteristika samt samlet vægt, størrelse, volumen, gulvplads og andre juridiske, toldmæssige, helbredsmæssige eller sundhedsmæssige krav, der er relevante for transporten og leveringen af bistanden.

Oplysninger om antal personale, der rejser/passagerer, der skal transporteres.

7.

Oplysninger om, hvordan denne bistand opfylder behovene i det katastroferamte land under henvisning til det katastroferamte lands anmodning, især med hensyn til dets kritiske behov.

8.

Oplysninger om status for denne bistand fra det katastroferamte land eller den koordinerende myndighed (godkendt/afventer godkendelse).

9.

Den ønskede/eller planlagte transportrute.

10.

Afrejsested/indskibningshavn og lokalt kontaktpunkt.

11.

Ankomststed/udskibningshavn og lokalt kontaktpunkt. Så vidt muligt oplysninger om, hvem der står for aflæsning og toldklarering på ankomststedet/i udskibningshavnen.

12.

Kontaktpunkt for toldformaliteter.

13.

Dato/tidspunkt for, hvornår bistanden/passagererne er klar til transport fra indskibningshavnen.

14.

Oplysninger om eventuelle muligheder for at flytte bistanden/passagererne til et alternativt afrejsested/en alternativ indskibningshavn/et alternativt samlingspunkt for videretransport.

15.

Eventuelle yderligere oplysninger om leveringssted, samt modtagerens navn og adresse.

16.

Oplysninger om eventuelle tilskud til transportomkostningerne.

17.

Oplysninger om andre transportløsninger, der allerede er identificeret.

18.

Oplysninger om en anmodning om EU-samfinansiering (hvor dette er relevant).

19.

Navn og adresse på repræsentanten for den organisation, der anmoder om transportstøtte.

DEL B

Oplysninger, der skal meddeles af medlemsstater eller af Kommissionen, når de/den tilbyder transportstøtte.

1.

Katastrofe/ulykke; katastroferamte land.

2.

Anmodet land/organisation.

3.

Henvisninger til meddelelser fra katastrofeberedskabskoordinationscentret (ERCC) og fra den medlemsstat/den organisation, der anmoder om transportstøtte.

4.

Detaljerede tekniske oplysninger om den tilbudte transport, herunder om tilgængelige transportformer, datoer og tidspunkter for transport og det nødvendige antal flytninger eller afgange.

5.

Særlige oplysninger, begrænsninger og fremgangsmåder vedrørende den civilbeskyttelsesbistand, der skal transporteres, herunder vægt, størrelse, volumen, gulvplads, emballage, eventuelle farlige genstande, forberedelse af køretøjer, håndteringskrav, personale/passagerer, der rejser, og andre juridiske, toldmæssige, helbredsmæssige eller sundhedsmæssige krav, der er relevante for transporten.

6.

Den foreslåede transportrute.

7.

Afrejsested/indskibningshavn og lokalt kontaktpunkt.

8.

Ankomststed/udskibningshavn og lokalt kontaktpunkt.

9.

Kontaktpunkt for toldformaliteter.

10.

Dato/tidspunkt for, hvornår bistanden/passagererne skal være klar til transport fra indskibningshavnen.

11.

Oplysninger om eventuelle anmodninger om flytning af bistanden/passagererne til et alternativt afrejsested/en alternativ indskibningshavn/et alternativt samlingspunkt for videretransport.

12.

Dato/tidspunkt for, hvornår bistanden/passagererne forventes at ankomme til ankomststedet/udskibningshavnen.

13.

Eventuelle yderligere oplysninger (hvor dette er relevant).

14.

Oplysninger om eventuelle anmodninger om bidrag til transportomkostningerne, finansielle bidrag og detaljerede oplysninger om eventuelle særlige betingelser eller restriktioner i forbindelse med tilbuddet.

15.

Navn og adresse på repræsentanten for den organisation, der tilbyder transportstøtte.


BILAG IX

SAMMENLIGNINGSTABEL

Beslutning 2004/277/EF, Euratom

Beslutning 2007/606/EF, Euratom

Nærværende afgørelse

Artikel 1

 

Artikel 1

Artikel 2

 

Artikel 2

Artikel 3, stk. 1 (1)

Artikel 3, stk. 2

Artikel 3, stk. 3

Artikel 3, stk. 4

 

Artikel 10, stk. 1

Artikel 10, stk. 3

Artikel 3a, stk. 1

Artikel 3a, stk. 2

Artikel 3a, stk. 3

Artikel 3a, stk. 4

 

Artikel 13, stk. 1

Artikel 13, stk. 2

Artikel 11, stk. 1

Artikel 11, stk. 2

Artikel 3b

 

Artikel 12

Artikel 3c

 

Artikel 13, stk. 4

Artikel 4

 

Artikel 5

 

Artikel 3, stk. 2

Artikel 6

 

Artikel 7

 

Artikel 8

 

Artikel 4

Artikel 9

 

Artikel 10

 

Artikel 5

Artikel 11, stk. 1

Artikel 11, stk. 2

Artikel 11, stk. 3

 

Artikel 6, stk. 1

Artikel 6, stk. 2

Artikel 6, stk. 3

Artikel 12

 

Artikel 7

Artikel 13

 

Artikel 14

 

Artikel 10, stk. 1 og 3

Artikel 15

 

Artikel 41

Artikel 16, stk. 1

Artikel 16, stk. 2

Artikel 16, stk. 3

Artikel 16, stk. 4

 

Artikel 42, stk. 1

Artikel 42, stk. 2

Artikel 42, stk. 3

Artikel 42, stk. 4

Artikel 17

 

Artikel 43

Artikel 18

 

Artikel 44

Artikel 19

 

Artikel 45

Artikel 20

 

Artikel 46

Artikel 21

 

Artikel 26

Artikel 22

 

Artikel 27, stk.1

Artikel 23

 

Artikel 26, stk. 1, tredje punktum

Artikel 24

 

Artikel 32, stk. 3

Artikel 25

 

Artikel 29

Artikel 26

 

Artikel 30

Artikel 27, stk. 1

Artikel 27, stk. 2

Artikel 27, stk. 3

 

Artikel 31, første punktum

Artikel 27, stk. 3

Artikel 31, andet punktum

Artikel 28

 

Artikel 29, stk. 1

Artikel 29, stk. 2

Artikel 29, stk. 3

Artikel 29, stk. 4

Artikel 29, stk. 5

Artikel 29, stk. 6

Artikel 29, stk. 7

Artikel 29, stk. 8

Artikel 29, stk. 9

Artikel 29, stk. 10

Artikel 29, stk. 11

 

Artikel 35, stk. 3, første punktum

Artikel 35, stk. 2

Artikel 35, stk. 4 og 5

Artikel 35, stk. 1

Artikel 35, stk. 10

Artikel 35, stk. 12

Artikel 46, stk. 1

Artikel 30

 

Artikel 31

 

Artikel 32, stk. 1

Artikel 32, stk. 2

Artikel 32, stk. 3

Artikel 32, stk. 4

Artikel 32, stk. 5

Artikel 32, stk. 6

 

Artikel 36, stk. 1

Artikel 36, stk. 2

Artikel 36, stk. 2

Artikel 36, stk. 3

Artikel 36, stk. 4

Artikel 36, stk. 5

Artikel 33

 

Artikel 37

Artikel 34

 

Artikel 38

Artikel 35

 

Artikel 39

Artikel 36

 

Artikel 40

Artikel 37

 

Artikel 58

 

Artikel 1

Artikel 1

 

Artikel 2

Artikel 2

 

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, stk. 2

Artikel 3, stk. 3

Artikel 3, stk. 4

Artikel 3, stk. 5

Artikel 48, stk. 1

Artikel 48, stk. 2

Artikel 48, stk. 4

Artikel 48, stk. 5

 

Artikel 4, stk. 1

Artikel 4, stk. 2

Artikel 4, stk. 3

Artikel 49, stk. 1

Artikel 49, stk. 2

Artikel 49, stk. 2, andet punktum Artikel 50, stk. 1, første punktum

 

Artikel 5, stk. 1

Artikel 5, stk. 2

Artikel 5, stk. 3

Artikel 5, stk. 4

Artikel 5, stk. 5

Artikel 5, stk. 6

Artikel 50, stk. 1

Artikel 50, stk. 2

Artikel 50, stk. 3

Artikel 50, stk. 4

Artikel 50, stk. 5

 

Artikel 6

Artikel 51

 

Artikel 7

Artikel 52

 

Artikel 8, stk. 1

Artikel 8, stk. 2

Artikel 8, stk. 3

Artikel 8, stk. 4

Artikel 8, stk. 5

Artikel 53, stk. 1

Artikel 53, stk. 2

Artikel 53, stk. 3

Artikel 53, stk. 4

 

Artikel 9

 

Artikel 10

Artikel 54

 

Artikel 11

Artikel 55

 

Artikel 12

Artikel 56

 

Artikel 13

Artikel 58

 

Bilag

Bilag VIII

Bilag I (2)

 

Bilag I

Bilag II (3)

 

Bilag II

Bilag III (4)

 

Bilag II, sidste del


(1)  Artikel 3a, 3b og 3c er blevet tilføjet ved Kommissionens beslutning 2008/73/EF, Euratom (EUT L 20 af 24.1.2008, s. 23) om ændring af beslutning 2004/277/EF, Euratom.

(2)  Bilag I indført ved beslutning 2008/73/EF, Euratom om ændring af beslutning 2004/277/EF, Euratom.

(3)  Bilag II ændret ved Kommissionens beslutning 2010/481/EF, Euratom (EUT L 236 af 7.9.2010, s. 5) om ændring af beslutning 2004/277/EF, Euratom.

(4)  Bilag III indført ved beslutning 2008/73/EF, Euratom om ændring af beslutning 2004/277/EF, Euratom.


6.11.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/46


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 24. oktober 2014

om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til absorberende hygiejneprodukter

(meddelt under nummer C(2014) 7735)

(EØS-relevant tekst)

(2014/763/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (1), særlig artikel 8, stk. 2,

efter høring af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 66/2010 kan produkter, hvis miljøbelastning er nedbragt gennem hele deres livscyklus, få tildelt EU-miljømærket.

(2)

Forordning (EF) nr. 66/2010 foreskriver, at der fastsættes specifikke EU-miljømærkekriterier for hver produktgruppe.

(3)

Kriterierne og de dertilhørende vurderings- og verifikationskrav bør gælde i fire år efter vedtagelsen af denne afgørelse, idet denne produktgruppes innovationscyklus tages i betragtning.

(4)

Da forbruget af materialer i væsentlig grad bidrager til absorberende hygiejneprodukters samlede miljøbelastning, bør der fastlægges kriterier for tildeling af EU-miljømærket for denne produktgruppe. Kriterierne bør især fremme brugen af bæredygtigt indkøb af materialer, begrænset brug af farlige stoffer og produkter af høj kvalitet og med en høj ydeevne, der er egnede til formålet og designet til at minimere produktionen af affald.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 16 i forordning (EF) nr. 66/2010 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Produktgruppen »absorberende hygiejneprodukter« omfatter babybleer, hygiejnebind til kvinder, tamponer og ammeindlæg, der kan kasseres efter brug, og som består af en blanding af naturfibre og polymerer med et fiberindhold på under 90 vægtprocent (med undtagelse af tamponer).

2.   Inkontinensartikler og andre produkter, der er omfattet af Rådets direktiv 93/42/EØF, er ikke omfattet af denne produktgruppe (2).

Artikel 2

I denne afgørelse forstås ved:

1)   »cellulosemasse«: et fibermateriale, der hovedsageligt består af cellulose, og som udvindes ved at behandle lignocellulosemateriale med en eller flere vandige opløsninger og/eller kemiske blegemidler

2)   »optisk blegemiddel« og »fluorescerende hvidgøringsmiddel«: et hvilket som helst additiv, der anvendes udelukkende med det formål at »gøre materialet mere hvidt« eller »blege« det

3)   »plastmateriale«, også benævnt »plast«: en syntetisk polymer, som kan være tilsat additiver eller andre stoffer, og som kan fungere som en strukturel hovedbestanddel i færdige materialer og genstande

4)   »syntetisk polymer«: et makromolekylært stof, undtaget cellulosemasse, der bevidst fremstilles enten ved polymerisationsprocesser, kemisk modifikation af naturlige eller syntetiske makromolekyler eller ved mikrobiel fermentering

5)   »superabsorberende polymer«: et syntetisk polymer, der er designet til at absorbere og holde på store mængder væske sammenlignet med deres egen masse.

Artikel 3

For at få tildelt EU-miljømærket i medfør af forordning (EF) nr. 66/2010 skal et produkt tilhøre produktgruppen »absorberende hygiejneprodukter« som defineret i denne afgørelses artikel 1 og opfylde kriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation, der er fastlagt i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 4

Kriterierne for produktgruppen »absorberende hygiejneprodukter« og de krav til vurdering og verifikation, der er knyttet til disse kriterier, gælder i fire år fra vedtagelsen af denne afgørelse.

Artikel 5

Til administrative formål tildeles produktgruppen »absorberende hygiejneprodukter« kodenummeret »047«.

Artikel 6

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2014.

På Kommissionens vegne

Janez POTOČNIK

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1.

(2)  Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr (EFT L 169 af 12.7.1993, s. 1).


BILAG

KRAV TIL VURDERING OG VERIFIKATION

Der er for hvert kriterium anført specifikke vurderings- og verifikationskrav.

Når ansøgeren skal fremlægge erklæringer, dokumentation, analyser, prøvningsrapporter eller andet belæg for, at kriterierne opfyldes, kan dette materiale stamme fra ansøgeren og/eller dennes leverandør.

De kompetente organer skal fortrinsvis anerkende de test, der er akkrediteret efter ISO 17025, og verifikationer foretaget af organer, der er akkrediteret efter standard EN 45011 eller en tilsvarende international standard.

Der kan eventuelt anvendes andre prøvningsmetoder end dem, der er anført for de enkelte kriterier, hvis det ansvarlige organ, der skal vurdere ansøgningen, accepterer dem som ækvivalente.

De kompetente organer kan om nødvendigt kræve underbyggende dokumentation og foretage uafhængig verifikation.

Det er en forudsætning, at produktet opfylder alle lovkrav i de lande, hvor det påtænkes markedsført. Ansøgeren skal afgive erklæring om, at produktet overholder dette krav.

KRITERIER FOR EU-MILJØMÆRKET

Kriterier for tildeling af EU-miljømærket til absorberende hygiejneprodukter:

1.

Produktbeskrivelse

2.

Cellstof

3.

Regenererede cellulosefibre (inklusive viskose-, modal-, lyocell-, cupro- og triacetatfibre)

4.

Bomuld og andre naturlige cellulosefrøfibre

5.

Plastmaterialer og superabsorberende polymerer

6.

Andre materialer og komponenter

7.

Stoffer og blandinger, der er forbudte eller kun må bruges i begrænset omfang

8.

Materialeudnyttelse i fremstillingen

9.

Vejledning om bortskaffelse af produktet

10.

Brugsegnethed og produktkvalitet

11.

Sociale aspekter

12.

Oplysninger på EU-miljømærket

Kriterierne for EU-miljømærket afspejler de produkter på markedet for absorberende hygiejneprodukter, der ud fra et miljømæssigt synspunkt præsterer bedst.

Kriterium 1. Produktbeskrivelse

Der skal vedlægges en beskrivelse af produktet og emballagen (produktets navn, klassificering, brugsegenskaber) sammen med oplysninger om følgende karakteristika:

produktets og emballagens samlede vægt

de komponenter, materialer og tilsætningsstoffer, der er anvendt i fremstillingen af produktet, med angivelse af deres vægt og i givet fald deres respektive CAS-numre.

Oplysninger om selve produktets vægt skal også fremgå af emballagen.

Vurdering og verifikation:

Ansøgeren skal fremlægge en produktprøve og en rapport, der omfatter den tekniske beskrivelse og produktets vægt samt vægt for hver komponent, hvert materiale og hvert tilsætningsstof, der er anvendt i fremstillingen.

Kriterium 2. Cellstof

2.1.   Råmaterialer

Alle fibre skal være omfattet af gyldige certifikater, der borger for kontrol af leverandørkæden, og som er udstedt af en uafhængig ekstern certificeringsordning som f.eks. FSC, PEFC eller tilsvarende.

Mindst 25 % af fibrene skal være omfattet af gyldige certifikater, der borger for bæredygtig skovforvaltning, og som er udstedt af en uafhængig ekstern certificeringsordning som f.eks. FSC, PEFC eller tilsvarende.

Den resterende andel af fibrene skal være omfattet af en kontrolordning, der sikrer, at fibrene stammer fra lovlige kilder og overholder eventuelle andre krav i certificeringsordningen vedrørende ucertificeret materiale.

Certificeringsorganer, der udsteder certifikater for skov og/eller leverandørkæden, skal være akkrediteret/anerkendt af den pågældende certificeringsordning.

Vurdering og verifikation:

Ansøgeren skal fremlægge gyldige uafhængige certifikater fra sine leverandører, der borger for kontrol af leverandørkæden, og påviser, at træfibrene er produceret i henhold til principperne for bæredygtig skovforvaltning og/eller stammer fra lovlige og kontrollerede kilder. FSC, PEFC eller tilsvarende ordninger anerkendes som uafhængige eksterne certificeringsordninger.

2.2.   Blegning

Den masse, der anvendes i produktet, må ikke være bleget med chlorgas. Den samlede mængde AOX-emissioner fra fibermassefremstillingen må ikke overstige 0,170 kg/ADT.

Vurdering og verifikation:

Ansøgeren skal fremlægge en erklæring fra fibermasseproducenten om, at der ikke er anvendt chlorgas, samt en prøvningsrapport, der viser, at AOX-grænseværdien er overholdt. ISO 9562 eller den tilsvarende EPA 1650C anerkendes som prøvningsmetode og skal ledsages af udførlige beregninger, der viser, at dette kriterium overholdes, samt tilhørende underbyggende dokumentation.

Målehyppigheden skal oplyses i den underbyggende dokumentation. AOX måles kun under processer, hvor der anvendes chlorforbindelser til blegning af fibermassen.

Målingerne foretages på ufiltrerede og ikke-bundfældede prøver, der udtages enten efter behandling ved produktionsanlægget eller efter behandling foretaget i et offentligt rensningsanlæg.

Målingerne foretages over en produktionsperiode på 12 måneder. Målingerne foretages månedligt på repræsentative, sammensatte prøver (sammensatte døgnprøver).

Hvis der er tale om et nyt eller ombygget produktionsanlæg eller en ændring i processen på produktionsanlægget, foretages målingerne ugentligt i en periode på i alt otte uger, når anlægget igen kører normalt. Målingerne skal være repræsentative for den pågældende produktionsperiode.

2.3.   Optiske blegemidler og farvestoffer

Optiske blegemidler og farvestoffer, herunder fluorescerende hvidgøringsmidler, må ikke bevidst tilføjes fibermassen.

Vurdering og verifikation:

Ansøgeren skal fremlægge en erklæring fra leverandøren om, at kravene er overholdt.

2.4.   Emissioner af COD og phosphor (P) til vand samt svovlforbindelser (S) og NOx til luft fra produktionen

Emissionerne til luft og vand fra fibermassefremstillingen udtrykkes i point (PCOD, PP, PS, PNOx). Pointene beregnes ved at dividere de faktiske emissioner med referenceværdierne i tabel 1.

Ingen af de point, der gives individuelt til PCOD, PP, PS eller PNOx, må overstige 1,5.

Det samlede antal point (Pi alt = PCOD + PP + PS + PNOx) må ikke overstige 4,0.

For hver anvendt fibermasse »i« skal de dermed forbundne målte emissioner (udtrykt i kg/lufttørret ton — ADT) vægtes i henhold til deres relative andele af den anvendte fibermasse (fibermasse »i« for ton lufttørret fibermasse) og lægges sammen. Referenceværdierne for hver anvendt fibermassetype og for fiberproduktionen er anført i tabel 1. Til sidst divideres den samlede COD-emission med den samlede COD-referenceværdi således:

Formula

Tabel 1

Referenceværdier for emissioner fra forskellige fibermassetyper

Fibermassetype

Referenceværdier (kg/ADT)

CODref

Pref

Sref

NOxref

Bleget kemisk fibermasse (undtagen sulfit)

18,0

0,045 (*)

0,6

1,6

Bleget kemisk fibermasse (sulfit)

25,0

0,045

0,6

1,6

Kemisk/termomekanisk fibermasse (CTMP)

15,0

0,01

0,2

0,3

Ved kraftvarmeproduktion på samme anlæg trækkes S- og NOx-emissionerne fra elproduktion fra den samlede mængde. Følgende ligning anvendes til at beregne andelen af emissionerne fra varmeproduktion: [MWh(varme) — MWh(varme)solgt]/[MWh(varme) + 2 × MWh(el)]

hvor

MWh(el) er den elektricitet, der produceres på kraftvarmeværket

MWh(varme) er den nyttevarme, der produceres på kraftvarmeværket

MWh(varme)solgt er den nyttevarme, der anvendes uden for fiberproduktionsanlægget.

Vurdering og verifikation:

Ansøgeren skal fremlægge udførlige beregninger, der viser, at dette kriterium overholdes, sammen med tilhørende underbyggende dokumentation, bl.a. prøvningsrapporter på grundlag af følgende prøvningsmetoder:

COD: ISO 6060, EPA SM 5220D eller HACH 8000

P: ISO 6878, SM4500, APAT IRSA CNR 4110 eller Dr Lange LCK 349

S(oxid.): EPA 8 eller tilsvarende

S(red.): EPA 8, EPA 16A eller tilsvarende

svovlindholdet i olie: ISO 8754 eller EPA 8

svovlindholdet i kul: ISO 351 eller EPA 8

NOx: ISO 11564 eller EPA 7E.

Den underbyggende dokumentation skal omfatte en angivelse af målehyppigheden og en beregning af point for COD, P, S og NOx. Den skal inddrage alle emissioner af S og NOx, der forekommer i forbindelse med fremstillingen af fibermasse, herunder damp, der genereres uden for produktionsstedet, med undtagelse af emissioner fra elproduktion.

Målingerne skal omfatte genvindingskedler, kalkovne, dampkedler og afbrændingsovne til stærkt ildelugtende gasser. Emissioner fra diffuse kilder skal også inddrages.

De indrapporterede emissionsmængder af svovl til luft skal omfatte emissioner af såvel oxiderede som reducerede svovlforbindelser (dimethylsulphid, methylmercaptan, hydrogensulphid og lignende emissioner). Svovlemissionerne fra kraftvarmeproduktion fra olie, kul og andre brændselstyper, hvor svovlindholdet er kendt, kan beregnes i stedet for at måles, og skal indregnes.

Målinger af emissioner til vandmiljøet skal foretages på ufiltrerede og ikke-bundfældede prøver, der udtages enten efter behandling ved produktionsanlægget eller efter behandling foretaget i et offentligt rensningsanlæg.

Målingerne foretages over en produktionsperiode på 12 måneder. Målinger af COD og P foretages månedligt, mens målinger af S og NOx foretages på årsbasis. Alternativt kan løbende målinger anerkendes, såfremt de er verificeret af en tredjepart mindst en gang årligt.

Hvis der er tale om et nyt eller ombygget produktionsanlæg eller en ændring i processen på produktionsanlægget, foretages målingerne ugentligt i en periode på i alt otte uger, når anlægget igen kører normalt. Målingerne skal være repræsentative for den pågældende produktionsperiode.

2.5.   Emissioner af CO2 fra produktionen

CO2-emissionerne fra ikke-vedvarende energikilder må ikke overstige 450 kg pr. ton fremstillet fibermasse, inklusive emissioner fra elproduktion (uanset om den finder sted på eller uden for produktionsanlægget). Referenceværdierne for emissioner i tabel 2 bruges til beregningen af CO2-emissionerne fra brændstoffer.

Tabel 2

Referenceværdier for CO2-emissioner fra forskellige energikilder

Brændstof

CO2-emissioner fra fossile brændsler

Enhed

Kul

95

g CO2 fossil/MJ

Råolie

73

g CO2 fossil/MJ

Brændselsolie 1

74

g CO2 fossil/MJ

Brændselsolie 2-5

77

g CO2 fossil/MJ

LPG

69

g CO2 fossil/MJ

Naturgas

56

g CO2 fossil/MJ

El fra elnettet

400

g CO2 fossil/MJ

Vurdering og verifikation:

Ansøgeren skal fremlægge udførlige beregninger, der viser, at dette kriterium overholdes, sammen med tilhørende underbyggende dokumentation

Ansøgeren skal fremlægge data for CO2-emissionerne til luft. Dataene skal omfatte alle konventionelle brændsler, der benyttes i fibermasseproduktionen, inklusive emissioner fra elproduktion (uanset om den finder sted på eller uden for produktionsanlægget).

Målingerne foretages over en produktionsperiode på 12 måneder. Målingerne foretages årligt.

Hvis der er tale om et nyt eller ombygget produktionsanlæg eller en ændring i processen på produktionsanlægget, foretages målingerne ugentligt i en periode på i alt otte uger, når anlægget igen kører normalt. Der skal desuden fremlægges målinger efter 12 måneders produktion. Målingerne skal være repræsentative for den pågældende produktionsperiode.

Mængden af energi fra vedvarende energikilder (1), der er købt og anvendt til produktionsprocesserne, tages ikke i betragtning ved beregning af CO2-emissionerne: Ansøgeren skal fremlægge passende dokumentation for, at den form for energi faktisk anvendes i møllen eller indkøbes eksternt.

Kriterium 3. Regenererede cellulosefibre (inklusive viskose-, modal-, lyocell-, cupro- og triacetatfibre)

3.1.   Råmaterialer

a)

Alle fibre skal være omfattet af gyldige certifikater, der borger for kontrol af leverandørkæden, og som er udstedt af en uafhængig ekstern certificeringsordning som f.eks. FSC, PEFC eller tilsvarende.

Mindst 25 % af fibrene skal være omfattet af gyldige certifikater, der borger for bæredygtig skovforvaltning, og som er udstedt af en uafhængig ekstern certificeringsordning som f.eks. FSC, PEFC eller tilsvarende.

Den resterende andel af fibrene skal være omfattet af en kontrolordning, der sikrer, at fibrene stammer fra lovlige kilder og overholder eventuelle andre krav i certificeringsordningen vedrørende ucertificeret materiale.

Certificeringsorganer, der udsteder certifikater for skov og/eller leverandørkæden, skal være akkrediteret/anerkendt af den pågældende certificeringsordning.

b)

Silkemasse fremstillet af bomuldslinters skal overholde kriterium 4.1 vedrørende bomuld (råmaterialer og sporbarhed).

Vurdering og verifikation:

a)

Ansøgeren skal fremlægge gyldige uafhængige certifikater fra sine leverandører, der borger for kontrol af leverandørkæden, og påviser, at træfibrene er produceret i henhold til principperne for bæredygtig skovforvaltning og/eller stammer fra lovlige og kontrollerede kilder. FSC, PEFC eller tilsvarende ordninger anerkendes som uafhængige eksterne certificeringsordninger.

b)

Ansøgeren skal fremlægge bevis for, at kriterium 4.1 vedrørende bomuld (råmaterialer og sporbarhed) er overholdt.

3.2.   Blegning

Den masse, der anvendes til fremstilling af fibrene, må ikke være bleget med chlorgas. Den resulterende samlede mængde absorberede organisk bundne halogener (AOX) og organisk bundet chlor (OCI) må ikke overstige:

0,170 kg pr. ADT fibermasse i spildevandet fra fibermassefremstillingen (AOX) og

150 ppm i de færdige fibre (OCI).

Vurdering og verifikation:

Ansøgeren skal fremlægge en erklæring fra fibermasseleverandøren om, at der ikke anvendes chlorgas, samt en prøvningsrapport, der på grundlag af en af følgende prøvningsmetoder viser, at enten AOX-grænseværdien eller OCI-kravet er overholdt:

ISO 9562 eller den tilsvarende EPA 1650C for AOX

ISO 11480 for OCl.

Målehyppigheden for AOX fastsættes i overensstemmelse med kriterium 2.2 vedrørende cellstof.

3.3.   Optiske blegemidler og farvestoffer

Optiske blegemidler og farvestoffer, herunder fluorescerende hvidgøringsmidler, må ikke bevidst tilføjes fibrene.

Vurdering og verifikation:

Ansøgeren skal fremlægge en erklæring fra leverandøren om, at kravene er overholdt.

3.4.   Fiberproduktion

a)

Mere end 50 % af den masse, der bruges til fremstillingen af fibre, skal udvindes fra silkemassemøller, som genvinder de anvendte procesvæsker, enten:

ved el- eller dampproduktion på anlægget eller

ved fremstilling af kemiske biprodukter.

b)

Følgende grænseværdier for emissionen af svovlforbindelser til luft skal overholdes ved produktionen af viskose- og modalfibre:

Tabel 3

Grænseværdier for emissionen af svovlforbindelser ved produktionen af viskose- og modalfibre

Fibertype

Emissionen af svovlforbindelser til luft — Grænseværdi (g/kg)

Stapelfibre

30

Filamentfibre

 

Trinvis skylning

40

Integreret skylning

170

Bemærk: Grænseværdierne er udtrykt som et årligt gennemsnit.

Vurdering og verifikation:

a)

Ansøgeren skal på pålægge fiberproducenterne at fremlægge en liste over leverandørerne af den fibermasse, som de anvender til fiberproduktionen, og den andel disse leverer. Der skal fremlægges underbyggende dokumentation og bevis for, at den krævede andel af leverandørerne har passende energiproduktionsudstyr eller nyttiggørelses- og produktionssystemer til biprodukter installeret på tilknyttede produktionsanlæg.

b)

Ansøgeren skal fremlægge detaljerede oplysninger og prøvningsrapporter, der viser, at dette kriterium overholdes, sammen med en erklæring om, at dette kriterium overholdes.

Kriterium 4. Bomuld og andre naturlige cellulosefrøfibre

4.1.   Kilder og sporbarhed

a)

Bomuld skal dyrkes i overensstemmelse med kravene i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (2), USA's National Organic Programme (NOP — nationale økologiske program) eller tilsvarende lovgivningsmæssige krav fastsat af EU's handelspartnere. Indholdet af økologisk bomuld kan omfatte økologisk dyrket bomuld og bomuld dyrket i en omlægningsfase.

b)

Bomuld, der dyrkes i overensstemmelse med kriterium 4.1, litra a), som anvendes til fremstilling af absorberende hygiejneprodukter skal kunne spores fra tidspunktet for verifikationen af produktionsstandarden.

Vurdering og verifikation:

a)

Indholdet af økologisk bomuld skal certificeres af en uafhængig kontrolinstans som bekræfter, at det er fremstillet i overensstemmelse med produktions- og inspektionskravene i forordning (EF) nr. 834/2007, USA's National Organic Programme (NOP — nationale økologiske program) eller tilsvarende krav fastsat af andre handelspartnere. Verifikationen skal ske årligt for hvert enkelt oprindelsesland.

b)

Ansøgeren skal påvise opfyldelsen af kravene til bomuldsindhold for den årlige mængde indkøbt bomuld, der anvendes til fremstillingen af slutproduktet/produkterne, og afhængigt af de enkelte produktionslinjer på årsbasis: Transaktionsregistre eller fakturaer skal stilles til rådighed som dokumentation for den mængde bomuld, der indkøbes årligt fra landbrugere eller producentsammenslutninger, og de certificerede ballers samlede vægt.

4.2.   Blegning

Bomuld må ikke være bleget med chlorgas.

Vurdering og verifikation:

Ansøgeren skal fremlægge en erklæring fra leverandøren om, at der ikke anvendes chlorgas.

4.3.   Optiske blegemidler og farvestoffer

Optiske blegemidler og farvestoffer, herunder fluorescerende hvidgøringsmidler, må ikke bevidst tilføjes bomulden.

Vurdering og verifikation:

Ansøgeren skal fremlægge en erklæring fra leverandøren om, at kravene er overholdt.

Kriterium 5. Plastmaterialer og superabsorberende polymerer

5.1.   Produktion af syntetiske polymerer og plastmaterialer

Alle anlæg, der producerer syntetiske polymerer og plastmaterialer, skal have implementeret systemer til:

besparelse af vand (f.eks. overvågning af vandstrømmene på et anlæg og lukkede vandcirkuleringssystemer)

integrerede affaldshåndteringsplaner med henblik på at optimere forebyggelse, genbrug, genvinding, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald (f.eks. adskillelse af forskellige affaldsfraktioner)

optimering af energieffektiviteten og energiforvaltningen (f.eks. genvinding af damp, der produceres under fremstillingen af superabsorberende polymerer).

Vurdering og verifikation:

Ansøgeren skal fremlægge en erklæring fra leverandørerne om, at dette krav overholdes. Erklæringen skal underbygges af en rapport, der i detaljer beskriver de procedurer, som leverandørerne har vedtaget med henblik på, at hvert berørt anlæg opfylder kravet.

5.2.   Tilsætningsstoffer i plastmaterialer

a)

Indholdet af bly, kadmium, hexavalent chrom og andre relaterede forbindelser skal udgøre mindre end 0,01 % (100 ppm) af massen for hvert plastmateriale og syntetisk polymer, der anvendes i produktet.

b)

Tilsætningsstoffer, der anvendes i plast, i koncentrationer på mere end 0,10 vægtprocent klassificeres ikke med nedenstående faresætninger i henhold til klassificeringsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (3):

tilsætningsstoffer, som er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske i kategori 1a, 1b og 2 (H340, H350, H350i, H360F, H360D, H360FD, H360Fd, H360Df)

tilsætningsstoffer, som er akut toksiske i kategori 1 og 2 (H300, H310, H330, H304)

tilsætningsstoffer, som er toksiske for specifikke målorganer (STOT) i kategori 1 (H370, H372)

tilsætningsstoffer, som er farlige for vandmiljøet i kategori 1 og 2 (H400, H410, H411).

Vurdering og verifikation:

a) og b) Ansøgeren skal fremlægge en erklæring fra leverandørerne om, at kravene overholdes. Der skal desuden fremlægges en liste over tilsatte stoffer med angivelse af koncentrationer og tilhørende fare- eller risikosætninger, underbygget af sikkerhedsdatablade.

Med henblik på at fremme opfølgning og overvågning af den fremlagte dokumentation kan der foretages tilfældige stikprøver blandt leverandørerne. Leverandøren skal give adgang til produktionsfaciliteter, lagre og lignende anlæg. Alle oplysninger og dokumentation, der fremlægges og deles, behandles fortroligt.

5.3.   Superabsorberende polymerer

a)

Akrylamid (CAS-nummer: 79-06-1) må ikke bevidst tilføjes produktet.

b)

Superabsorberende polymerer, som anvendes i produktet, må maksimalt indeholde 1 000 ppm restmonomerer, der er klassificeret med faresætningerne i kriterium 7 vedrørende stoffer og blandinger, der er forbudte eller kun må bruges i begrænset omfang. For natrium polyakrylat er der tale om den samlede mængde ubundet akrylsyre og krydsbindere.

c)

Superabsorberende polymerer, som anvendes i produktet, må maksimalt indeholde 10 vægtprocent vandopløselige ekstrakter, og disse skal overholde kriterium 7 vedrørende stoffer og blandinger, der er forbudte eller kun må bruges i begrænset omfang. For natrium polyakrylat er der tale om monomerer og oligomerer af akrylsyre med lavere molekylevægt end de superabsorberende polymerer, jf. ISO 17190.

Vurdering og verifikation:

a)

Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette stof ikke anvendes.

b)

Ansøgeren skal fremlægge en erklæring fra leverandøren, der dokumenterer sammensætningen af den eller de superabsorberende polymerer, der anvendes i produktet. Dette gøres ved hjælp af sikkerhedsdatablade, som specificerer produktets fulde navn og CAS-nummer samt de restmonomerer, der er indeholdt i produktet og klassificeret i overensstemmelse med de pågældende krav og mængder. De anbefalede prøvningsmetoder er ISO 17190 og WSP 210. De metoder, der anvendes til analyse, skal beskrives, og navnene på analyselaboratorierne skal angives.

c)

Ansøgeren skal fremlægge en erklæring fra leverandøren, der specificerer mængden af vandopløselige ekstrakter i de superabsorberende polymerer. De anbefalede prøvningsmetoder er ISO 17190 og WSP 270. De metoder, der anvendes til analyse, skal beskrives, og navnene på analyselaboratorierne skal angives.

Kriterium 6. Andre materialer og komponenter

6.1.   Klæbemidler

Klæbemidler må ikke indeholde nogen af følgende stoffer:

kolofonium (CAS-nummer 8050-09-7, 8052-10-6, 73138-82-6)

diisobutylphthalat (DIBP, CAS-nummer 84-69-5)

diisononylphthalat (DINP, CAS-nummer 28553-12-0)

formaldehyd (CAS-nummer 50-00-0).

Dette krav gælder ikke, hvis stofferne ikke bevidst tilføjes materialet eller slutproduktet og kun forefindes i klæbemidlerne i koncentrationer under 100 ppm (0,010 vægtprocent).

Grænseværdien for formaldehyd, der fremkommer under fremstillingen af klæbemidler, er 250 ppm målt i nyligt produceret polymerdispersion. Indholdet af frit formaldehyd i hærdede klæbemidler (lim) må ikke overstige 10 ppm. Varmehærdede klæbemidler er undtaget fra dette krav.

Vurdering og verifikation:

Ansøgeren skal fremlægge en erklæring fra leverandøren om, at kravene er overholdt. Sikkerhedsdatablade kan fremlægges som dokumentation. Der skal fremlægges prøvningsresultater for formaldehyd med undtagelse af varmehærdede klæbemidler.

6.2.   Blæk og farvestoffer

Produktet eller en hvilken som helst homogen del af produktet må ikke farves. Følgende er undtaget fra dette krav:

tamponsnore, emballagematerialer og emballagetape

titandioxid i polymerer og viskose

materialer, der ikke er i direkte kontakt med huden, må farves, hvis farvestoffet opfylder specifikke funktioner (f.eks. reducerer produktets synlighed gennem hvidt eller lyst tøj, markerer kanten af eventuel tape, indikerer fugtigheden).

Blæk og farvestoffer, der anvendes, skal også overholde kriterium 7 vedrørende stoffer og blandinger, der er forbudte eller kun må bruges i begrænset omfang.

Vurdering og verifikation:

Ansøgeren skal fremlægge en erklæring — og kræve af leverandørerne, at de gør det samme — om, at kravene er overholdt. Hvis der anvendes farvestoffer, skal deres tilstedeværelse begrundes ved at indikere, hvilken specifik funktion de opfylder.

6.3.   Duftstoffer

a)

Produkter, der markedsføres som udformet eller beregnet til børn, samt tamponer og ammeindlæg skal være duftfri.

b)

Ethvert indholdsstof eller blanding, der anvendes som duftstof i produktet, skal være fremstillet og håndteret i henhold til International Fragrance Association's (IFRA) retningslinjer. Disse retningslinjer ligger på IFRA's websted: http://www.ifraorg.org. Producenten skal følge anbefalingerne i IFRA's regelsæt om forbud, begrænset anvendelse og specificerede renhedskriterier for materialer.

c)

Et hvilket som helst duftstof, der anvendes, skal også overholde kriterium 7 vedrørende stoffer og blandinger, der er forbudte eller kun må bruges i begrænset omfang, uanset hvor stor koncentrationen er i slutproduktet.

d)

Duftstoffer og ingredienser i duftblandinger, der er identificeret som etablerede kontaktallergener og af Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (4) betragtes som særlig alvorlige, samt duftstoffer, hvis tilstedeværelse skal opføres på listen over ingredienser, jf. bilag III til Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 (5), må ikke anvendes. Desuden er det ikke tilladt at anvende nitromoskus og polycyklisk moskus.

e)

Det skal angives på produktets emballage, hvis der anvendes duftstoffer. Desuden skal duftstoffer og/eller ingredienser i duftblandinger, der er identificeret som etablerede kontaktallergener i mennesker af Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed og som ikke begrænsede i henhold til kriterium 6.3, litra c) og d), også angives.

Vurdering og verifikation:

Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at alle kravene i litra a) til e) overholdes, og denne skal i givet fald underbygges af en erklæring fra duftstofproducenten. Der skal desuden fremlægges en liste over anvendte duftstoffer samt visuel dokumentation for, at oplysningerne er angivet på emballagen, når der anvendes duftstoffer.

6.4.   Cremer

a)

Der må ikke anvendes cremer i hygiejnebind til kvinder, tamponer og ammeindlæg. Anvendes der cremer i andre produkter, skal det angives på emballagen.

b)

Alle typer cremer, der anvendes i andre produkter end hygiejnebind til kvinder, tamponer og ammeindlæg, skal overholde kriterium 6.3 vedrørende duftstoffer samt kriterium 7 vedrørende stoffer og blandinger, der er forbudte eller kun må bruges i begrænset omfang, uanset hvor stor koncentrationen er i slutproduktet.

c)

Følgende stoffer må ikke anvendes: triclosan, parabener, formaldehyd og formaldehydholdige stoffer.

Vurdering og verifikation:

Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette krav overholdes, og denne skal i givet fald underbygges af en erklæring fra cremeproducenten. Der skal desuden fremlægges visuel dokumentation for, at oplysningerne er angivet på emballagen, når der anvendes cremer.

6.5.   Silikone

a)

Hvis produktkomponenter behandles med silikone, skal producenten sikre, at medarbejderne er beskyttet mod opløsningsmidlerne.

b)

Der må hverken forefindes octamethyl cyclotetrasiloxan D4 (CAS-nummer 556-67-2) eller decamethyl cyclopentasiloxan D5 (CAS-nummer 541-02-6) i de kemiske produkter, der anvendes i silikonebehandlingen af komponenter. Dette krav gælder ikke, hvis D4 og D5 ikke bevidst tilføjes materialet eller slutproduktet, og hvor D4 og D5 kun forefindes i silikonen i koncentrationer under 100 ppm (0,010 vægtprocent).

Vurdering og verifikation:

a)

Ansøgeren skal fremlægge dokumentation om den metode, der benyttes i silikonebehandlingen, samt dokumentation for, at medarbejderne beskyttes.

b)

Ansøgeren skal fremlægge en erklæring fra leverandøren om, at dette krav er overholdt.

6.6.   Nanosølvpartikler

Nanosølvpartikler må ikke bevidst tilføjes produktet eller en hvilken som helst homogen del af det eller dets materiale.

Vurdering og verifikation:

Ansøgeren skal fremlægge en erklæring — og kræve af leverandørerne, at de gør det samme — om, at dette krav er overholdt.

Kriterium 7. Stoffer og blandinger, der er forbudte eller kun må bruges i begrænset omfang

7.1.   Farlige stoffer og blandinger

Der kan ikke tildeles EU's miljømærke, hvis produktet eller en artikel i produktet, jf. definitionen i artikel 3, nr. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (6), eller nogen homogen del af produktet indeholder stoffer eller blandinger, som opfylder kriterierne for klassificering med fare- og risikosætningerne i tabel 4, jf. forordning (EF) nr. 1272/2008 og Rådets direktiv 67/548/EØF (7), eller hvis de indeholder stoffer eller blandinger, der er omhandlet i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006, medmindre der er indrømmet en specifik undtagelse.

De seneste klassificeringsregler, som er vedtaget af EU, har forrang for de opregnede fareklassificeringer og risikosætninger. Ansøgerne skal derfor sikre, at alle klassificeringer bygger på de seneste klassificeringsregler.

Fare- og risikosætningerne i tabel 4 gælder i reglen for stoffer. Hvis oplysninger om stoffer ikke er tilgængelige, gælder klassificeringsreglerne for blandinger.

Kriterium 7.1 gælder ikke for stoffer eller blandinger, hvis egenskaber ændres under forarbejdning, og som derfor ikke længere er biotilgængelige, eller som undergår en kemisk forandring på en sådan måde, at den tidligere identificerede fare ikke længere er til stede. Det gælder f.eks. modificerede polymerer samt monomerer og tilsætningsstoffer, der bindes kovalent i plast.

Koncentrationsgrænserne for stoffer eller blandinger, som kan tildeles eller er tildelt fare- eller risikosætningerne i tabel 4, og som opfylder kriterierne for klassifikation i fareklasserne eller -kategorierne, og for stoffer, der opfylder kriterierne i artikel 57, litra a), b) eller c), i forordning (EF) nr. 1907/2006, må ikke overskride de generiske eller specifikke koncentrationsgrænser, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EF) nr. 1272/2008. Er der fastsat specifikke koncentrationsgrænser, går disse forud for de generiske koncentrationsgrænser.

Tabel 4

Faresætninger og deres respektive risikosætninger

Faresætning (1)

Risikosætning (2)

H300 Livsfarlig ved indtagelse

R28

H301 Giftig ved indtagelse

R25

H304 Kan være livsfarligt, hvis det indtages og kommer i luftvejene

R65

H310 Livsfarlig ved hudkontakt

R27

H311 Giftig ved hudkontakt

R24

H330 Livsfarlig ved indånding

R23/26

H331 Giftig ved indånding

R23

H340 Kan forårsage genetiske defekter

R46

H341 Mistænkt for at forårsage genetiske defekter

R68

H350 Kan fremkalde kræft

R45

H350i Kan fremkalde kræft ved indånding

R49

H351 Mistænkt for at fremkalde kræft

R40

H360F Kan skade forplantningsevnen

R60

H360D Kan skade det ufødte barn

R61

H360FD Kan skade forplantningsevnen. Kan skade det ufødte barn

R60/61/60-61

H360Fd Kan skade forplantningsevnen. Mistænkt for at skade det ufødte barn

R60/63

H360Df Kan skade det ufødte barn. Mistænkt for at skade forplantningsevnen

R61/62

H361f Mistænkt for at skade forplantningsevnen

R62

H361d Mistænkt for at skade det ufødte barn

R63

H361fd Mistænkt for at skade forplantningsevnen. Mistænkt for at skade det ufødte barn

R62-63

H362 Kan skade børn, der ammes

R64

H370 Forårsager organskader

R39/23/24/25/26/27/28

H371 Kan forårsage organskader

R68/20/21/22

H372 Forårsager organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering

R48/25/24/23

H373 Kan forårsage organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering

R48/20/21/22

H400 Meget giftig for vandlevende organismer

R50

H410 Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer

R50-53

H411 Giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger

R51-53

H412 Skadelig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger

R52-53

H413 Kan forårsage langvarige skadelige virkninger for vandlevende organismer

R53

EUH059 Farlig for ozonlaget

R59

EUH029 Udvikler giftig gas ved kontakt med vand

R29

EUH031 Udvikler giftig gas ved kontakt med syre

R31

EUH032 Udvikler meget giftig gas ved kontakt med syre

R32

EUH070 Giftig ved kontakt med øjnene

R39-41

H317 (kategori 1A): Kan forårsage allergisk hudreaktion (udløsende koncentration ≥ 0,10 vægtprocent) (3)

R43

H317 (kategori 1B): Kan forårsage allergisk hudreaktion (udløsende koncentration ≥ 1,0 vægtprocent) (3)

H334 Kan fremkalde allergi- eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding

R42

Vurdering og verifikation:

Ansøgeren skal fremlægge en liste over de materialer, der indgår i produktet, herunder en liste over alle artikler i produktet og homogene dele af produktet.

Ansøgeren skal screene de tilstedeværende stoffer og blandinger for sådanne, som muligvis skal klassificeres med de i dette kriterium anførte fare- eller risikosætninger. Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at produktet, alle artikler i det og alle homogene dele af det overholder dette kriterium.

Ansøgerne skal vælge den bedst egnede verifikationsmåde. Der peges på følgende primære verifikationsmetoder:

homogene dele samt behandlinger og urenheder, der er knyttet dertil (f.eks. lag af superabsorberende polymerer): der skal fremlægges sikkerhedsdatablade for de materialer, den pågældende del består af, og for stoffer og materialer, der anvendes til formulering og behandling af materialer, der er til stede i den færdige del i en mængde på mindst 0,10 vægtprocent, medmindre der gælder en lavere generisk eller specifik koncentrationsgrænse i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 1272/2008

kemiske produkter, der anvendes til at udfylde en bestemt funktion i produktet eller dets komponenter (f.eks. lim og klæbemidler, farvestoffer): der skal fremlægges sikkerhedsdatablade for stoffer og blandinger, der anvendes til samling af slutproduktet, eller stoffer og blandinger, der anvendes i produktets komponenter, og som forbliver i disse komponenter.

Denne erklæring skal indeholde tilhørende dokumentation, f.eks. erklæringer fra leverandørerne om, at ingen af stofferne, blandingerne eller materialerne er klassificeret i nogen af de fareklasser, som er forbundet med de fare- og risikosætninger, der er anført i tabel 4 i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008, for så vidt som dette kan fastslås, som minimum ud fra de oplysninger, der opfylder kravene i bilag VII til forordning (EF) nr. 1907/2006.

De fremlagte oplysninger skal gælde for de former eller fysiske tilstande, hvori stofferne eller blandingerne forekommer i slutproduktet.

Der skal for hvert stof og hver blanding fremlægges teknisk information til underbygning af erklæringen om, hvorvidt vedkommende stof eller blanding er klassificeret eller ikke:

i)

for stoffer, der ikke er registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006, eller hvis vurdering med hensyn til klassificering, mærkning og emballering endnu ikke er afsluttet: oplysninger, der overholder kravene i forordningens bilag VII

ii)

for stoffer, der er registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006, men ikke overholder kravene med hensyn til klassificering, mærkning og emballering: oplysninger baseret på REACH-registreringsdossieret, som bekræfter, at stoffet ikke skal klassificeres

iii)

for stoffer, der er vurderet med hensyn til klassificering, mærkning og emballering eller selvklassificeret: sikkerhedsdatablade, hvis de foreligger. Hvis der ikke foreligger et sikkerhedsdatablad eller stoffet er selvklassificeret, skal der fremlægges oplysninger, der er relevante for stoffets fareklassificering i henhold til bilag II til forordning (EF) nr. 1907/2006

iv)

for blandinger: sikkerhedsdatablade, hvis de foreligger. Hvis der ikke foreligger et sikkerhedsdatablad, fremlægges beregningen af klassificeringen af blandingen efter reglerne i forordning (EF) nr. 1272/2008 tillige med oplysninger, der er relevante for blandingens fareklassificering i henhold til bilag II til forordning (EF) nr. 1907/2006.

Sikkerhedsdatablade skal udfærdiges efter anvisningerne i punkt 2, 3, 9, 10, 11 og 12 i bilag II til forordning (EF) nr. 1907/2006 (Krav til udarbejdelse af sikkerhedsdatablade). Ufuldstændige sikkerhedsdatablade skal suppleres med oplysninger fra erklæringer fra kemikalieleverandører.

Oplysninger om stoffers iboende egenskaber kan fremskaffes på anden måde end ved prøvninger, f.eks. ved hjælp af alternative metoder såsom in vitro-metoder, ved hjælp af modeller for kvantitative struktur-aktivitets-relationer eller ved hjælp af kategorisering af stoffer og analogislutninger (»read-across«) i overensstemmelse med bilag XI til forordning (EF) nr. 1907/2006. Der tilskyndes på det kraftigste til, at relevante data stilles til rådighed i hele leverandørkæden.

7.2.   Stoffer på den liste, der er omhandlet i artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006

Der indrømmes ingen undtagelser fra forbuddet i artikel 6, stk. 6, i forordning (EF) nr. 66/2010, for så vidt angår stoffer, der er udpeget som særlig problematiske, er opført på den liste, der er omhandlet i artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006, og findes i blandinger, i en artikel eller i en homogen del af produktet i koncentrationer på over 0,10 vægtprocent.

Vurdering og verifikation:

Der henvises til den seneste liste over særlig problematiske stoffer pr. ansøgningsdatoen. Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at kriterium 7.2 er overholdt sammen med tilhørende dokumentation, herunder leverandørerklæringer underskrevet af materialeleverandørerne og kopier af relevante sikkerhedsdatablade for stoffer og blandinger i overensstemmelse med bilag II til forordning (EF) nr. 1907/2006. Koncentrationsgrænserne for stoffer og blandinger skal specificeres i sikkerhedsdatabladene i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EF) nr. 1907/2006.

Kriterium 8. Materialeudnyttelse i fremstillingen

Den mængde affald, der produceres under fremstillingen og emballeringen af produktet, fratrukket den andel, som genbruges eller omforarbejdes til nyttige materialer og/eller energi, må ikke overstige

for tamponer, 10 vægtprocent af slutproduktets vægt

for alle andre produkter, 5 vægtprocent af slutproduktets vægt.

Vurdering og verifikation:

Ansøgeren skal fremlægge dokumentation for den mængde af affaldet, der ikke er genbrugt i fremstillingsprocessen, eller ikke er omforarbejdet til materialer og/eller energi.

Beregningerne skal anføres i overensstemmelse med ISO 14025, og ansøgeren skal redegøre for følgende:

produktets og emballagens vægt

alle affaldsstrømme, der produceres under fremstillingen, og

de respektive behandlingsprocesser (f.eks. genbrug, forbrænding), herunder andelen af henholdsvis nyttiggjort og bortskaffet affald.

Nettoaffaldsmængden skal beregnes som forskellen mellem den producerede mængde affald og den genanvendte mængde affald.

Kriterium 9. Vejledning om bortskaffelse af produktet

Producenterne skal skrive eller ved hjælp af visuelle symboler indikere følgende på emballagen:

at produktet ikke må skylles ud i toilettet

hvordan man på korrekt vis bortskaffer produktet.

Vurdering og verifikation:

Ansøgeren skal indlevere en prøve af emballagen.

Kriterium 10. Brugsegnethed og produktkvalitet

Produktets effektivitet/kvalitet skal være tilfredsstillende og som minimum svare til produkter, der allerede findes på markedet. Brugsegnetheden skal testes med henblik på de karakteristika og parametre, der er angivet i tabel 5. Præstationsniveauerne skal matches, hvis de er identificeret.

Tabel 5

Karakteristika og parametre, der beskriver brugsegnetheden for det produkt, der skal testes

Karakteristika

Påkrævet testmetode (præstationsniveau)

Babybleer

Hygiejnebind til kvinder

Tamponer

Ammeindlæg

Brugstest

U1.

Absorptionsevne og beskyttelse mod lækage (**)

Forbrugerpanel (lækage forekommer ved mindre end 5 % af de testede produkter)

U2.

Tør hud

Forbrugerpanel (80 % af testpersonerne skal bedømme produktets præstation som tilfredsstillende)

Ikke relevant

Som for babybleer

U3.

Pasform og komfort

Forbrugerpanel (80 % af testpersonerne skal bedømme produktets præstation som tilfredsstillende)

U4.

Samlet præstation

Forbrugerpanel (80 % af testpersonerne skal bedømme produktets præstation som tilfredsstillende)

Tekniske test

T1.

Absorptionsevne og beskyttelse mod lækage

Absorptionsgrad og absorption før lækage opstår

Synginametoden

Ingen anbefalet metode

T2.

Tør hud

TEWL-metoden, genfugtningsmetoden eller corneometriske test

Ikke relevant

Ingen anbefalet metode

Vurdering og verifikation:

Der skal fremlægges en rapport om brugstest og tekniske test, der beskriver testmetoderne og -resultaterne samt de anvendte data. Testene skal gennemføres af et laboratorium, der er certificeret til at gennemføre kvalitetsstyringssystemer, uanset om de er interne eller eksterne.

Testene skal udføres for den specifikke produkttype og -størrelse, der ansøges om EU's miljømærke for. Såfremt det kan påvises, at flere produkter præsterer ens, kan det dog være nok kun at teste én størrelse eller et repræsentativt miks af størrelser pr. produktdesign. Der skal udvises særlig omhu i forbindelse med udtagelse af stikprøver, transport og opbevaring af produktet med henblik på at garantere reproducerbare resultater. Det anbefales at undlade at blænde produktet eller pakke det om i neutral emballage på grund af risikoen for derved at ændre produktets eller emballagens præstation.

Oplysninger om tests skal stilles til rådighed for de kompetente organer under hensyntagen til fortrolighed. Testresultaterne skal forklares grundigt og præsenteres på et sprog og med enheder og symboler, der kan forstås af databrugeren. Følgende elementer skal specificeres: dato og sted for testen, hvilke kriterier, der er anvendt til at udvælge de testede produkter, samt disses repræsentativitet, de udvalgte testkarakteristika og i givet fald årsagerne til, at visse karakteristika ikke er medtaget, de anvendte testmetoder og i givet fald deres begrænsninger. Der skal fremlægges klare retningslinjer for anvendelsen af testresultaterne.

Yderligere retningslinjer for brugstest:

stikprøver, testbeskrivelse, rekruttering til paneler og analysen af testresultaterne skal overholde standarder for statistisk praksis (AFNOR Q 34-019, ASTM E1958-07e1 eller tilsvarende)

hvert produkt skal vurderes ud fra et spørgeskema. Testen skal vare mindst 72 timer, om muligt en hel uge, og skal udføres under normale anvendelsesforhold

det anbefalede antal testpersoner er mindst 30. Alle personer, der deltager i undersøgelsen skal være brugere af den specifikke produkttype/-størrelse, der testes

hvor produktet ikke er udformet specifikt til et bestemt køn, skal forholdet mellem mandlige og kvindelige testpersoner være 1:1

deltagerne i undersøgelsen skal være en blanding af enkeltpersoner, der repræsenterer forskellige forbrugergrupper på markedet. Alder, lande og køn skal klart fremgå

syge personer og personer med kroniske hudsygdomme bør ikke deltage i testen. I tilfælde hvor testpersoner bliver syge i løbet af testperioden, skal dette angives på spørgeskemaet, og disse besvarelser skal ikke tages i betragtning ved vurderingen

hvad angår tør hud, pasform og komfort samt samlet præstation skal 80 % af testpersonerne bedømme produktets præstation som tilfredsstillende, hvilket f.eks. betyder, at forbrugeren har tildelt produktet mere end 60 point (på en kvantitativ skala fra 1 til 100), eller at produktet har fået bedømmelsen god eller meget god (af fem kvalitative muligheder: meget dårlig, dårlig, middel, god, meget god). Hvad angår absorptionsevne og beskyttelse mod lækage må der kun opstå lækage ved 5 % af de testede produkter

resultaterne skal underkastes en statistisk analyse, når brugstesten er gennemført

der skal oplyses om eksterne faktorer såsom branding, markedsandele og markedsføring, der kan have betydning for testpersonernes opfattelse af produktets præstation.

Yderligere krav til tekniske test:

testmetoderne skal baseres så meget som muligt på produktrelevante, reproducerbare og strenge metoder

mindst fem prøver skal testes. Gennemsnitsresultaterne skal angives sammen med en indikation af standardafvigelsen.

Produktets vægt, dimensioner og designelementer skal beskrives og fremlægges i overensstemmelse med kriterium 1.

Kriterium 11. Sociale aspekter

Ansøgere skal sikre, at de grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen som beskrevet i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) grundlæggende arbejdstagerrettigheder, FN's Global Compact-initiativ og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder respekteres på produktionsanlæggene i leverandørkæden, som anvendes til fremstilling af licensproduktet. I forbindelse med verifikation refereres der til følgende af ILO's grundlæggende arbejdstagerrettigheder:

ILO-029

om tvungen arbejdskraft

ILO-087

om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig

ILO-98

om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger

ILO-100

om ligeløn for samme arbejde

ILO-105

om afskaffelse af tvangsarbejde

ILO-111

om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

ILO-138

om lavalder

ILO-155

om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen

ILO-182

om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde

Disse standarder skal meddeles produktionsanlæggene i leverandørkæden, som anvendes til fremstilling af produktet.

Vurdering og verifikation:

Ansøgeren skal påvise, at denne har verificeret tredjeparters overholdelse vha. uafhængig verifikation eller dokumentation, herunder revisorers besøg på stedet under verifikationsprocessen i forbindelse med miljømærkningen af produktionsanlæg i leverandørkæden for deres licensprodukt. Dette skal ske i forbindelse med ansøgningen og efterfølgende i licensperioden, hvis der tilføjes nye produktionsanlæg.

Kriterium 12. Oplysninger på EU-miljømærket

EU-miljømærket skal anbringes på produktemballagen. EU-miljømærkets boks 2 skal indeholde følgende tekst:

»Reduceret indvirkning fra ressourceforbrug«

»Begrænset anvendelse af farlige stoffer«

»Tilfredsstillende præstations- og kvalitetstest«

Desuden skal følgende tekst være anført på emballagen: »Du kan finde yderligere oplysninger om, hvorfor dette produkt har fået tildelt EU-miljømærket, på webstedet http://ec.europa.eu/environment/ecolabel/«.

Vurdering og verifikation:

Ansøgeren skal fremlægge en erklæring fra leverandørerne om, at dette krav overholdes, samt visuel dokumentation herfor.


(*)  Nettoemissioner af P tages i betragtning ved beregningen. Naturligt forekommende P i træråvarer og vand kan trækkes fra de samlede emissioner af P. Der accepteres reduktioner op til 0,010 kg/ADT.

(1)  Som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

(4)  Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerheds udtalelse om duftallergener i kosmetik, der blev vedtaget i juni 2012 — http://ec.europa.eu/health/scientific_committees/consumer_safety/docs/sccs_o_102.pdf

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(7)  Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (EFT 196 af 16.8.1967, s. 1).

(1)  Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008.

(2)  Ifølge Rådets direktiv 67/548/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater (EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1).

(3)  Ifølge Kommissionens forordning (EU) nr. 286/2011 af 10. marts 2011 om ændring med henblik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (EUT L 83 af 30.3.2011, s. 1).

(**)  Trusseindlæg uden kerne beregnet til at beskytte damelingeri (lette trusseindlæg) er undtaget fra dette krav.