31.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/1

afsnit I

artikel 4, 5 og 6 i afsnit II

afsnit III: artikel 14 og 19

afsnit V: kapitel 1 (med undtagelse af artikel 338, litra k), og artikel 339 og 342), kapitel 6 (med undtagelse af artikel 361, artikel 362, stk. 1, litra c), artikel 364 og artikel 365, litra a) og c)), kapitel 7 (med undtagelse af artikel 368, stk. 3, og artikel 369, litra a) og d) (3)), kapitel 12 og 17 (med undtagelse af artikel 404, litra h)), kapitel 18 (med undtagelse af artikel 410, litra b), og artikel 411), kapitel 20, 26 og 28 samt artikel 353 og 428

afsnit VI

afsnit VII (med undtagelse af artikel 479, stk. 1), i det omfang bestemmelserne i det afsnit er begrænset til det formål at sikre aftalens midlertidige anvendelse

bilag XXVI, bilag XXVII (med undtagelse af nukleare spørgsmål), bilag XXVIII-XXXVI (med undtagelse af punkt 3 i bilag XXXII)

bilag XXXVIII-XLI og bilag XLIII og XLIV samt protokol III.

31.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/2

(1)

Rådet vedtog den 18. maj 2006 forordning (EF) nr. 765/2006.

(2)

Rådet mener, at der ikke længere er grund til fortsat at lade visse personer og enheder være opført på listen over personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, jf. bilag I til forordning (EF) nr. 765/2006.

(3)

Ligeledes bør oplysningerne om visse personer og enheder på listen over personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, jf. bilag I til forordning (EF) nr. 765/2006, ajourføres.

(4)

Bilag I til forordning (EF) nr. 765/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

31.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/17

(1)

I forordning (EF) nr. 998/2003 fastsættes der dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr samt bestemmelser om kontrol i forbindelse hermed.

(2)

Del C i bilag II til forordning (EF) nr. 998/2003 indeholder en liste over tredjelande og områder, som er frie for rabies, samt tredjelande og områder, hvorfra ikke-kommerciel transport af selskabsdyr ikke betragtes som forbundet med en større risiko for spredning af rabies til Unionen end den, der er forbundet med ikke-kommerciel transport mellem medlemsstaterne.

(3)

For at blive opført på denne liste skulle et tredjeland dokumentere sin status for så vidt angår rabies og godtgøre, at landet opfylder visse betingelser vedrørende anmeldelse af mistanke om rabies, overvågningssystem, veterinærmyndighedernes struktur og organisation, lovgivningsmæssige foranstaltninger til forebyggelse og kontrol af rabies samt markedsføring af rabiesvaccine.

(4)

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har forelagt oplysninger om det pågældende tredjelands status med hensyn til rabies samt oplysninger om opfyldelsen af kravene i forordning (EF) nr. 998/2003. Det fremgår af vurderingen af oplysningerne, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien opfylder de relevante krav i nævnte forordning, og landet bør derfor optages på listen i del C i bilag II til forordning (EF) nr. 998/2003.

(5)

Forordning (EF) nr. 998/2003 bør derfor ændres.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

31.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/19

(1)

Bilag IB til forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport fastsætter de tekniske specifikationer for konstruktion, afprøvning, montering og eftersyn af digitale fartskrivere.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2009 (2) indførtes en adapter som en midlertidig løsning indtil den 31. december 2013 for at gøre det muligt at installere fartskrivere i køretøjer af typen M1 og N1 i overensstemmelse med bilag IB til forordning (EØF) nr. 3821/85.

(3)

Forordning (EØF) nr. 3821/85 er blevet erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 (3) om takografer inden for vejtransport, for hvilken lovgivningsproceduren blev afsluttet den 15. januar 2014.

(4)

Ifølge betragtning 5 i forordning (EU) nr. 165/2014 vil Kommissionen overveje at forlænge gyldighedsperioden for adapteren til køretøjer af typen M1 og N1 indtil 2015 og yderligere overveje en langsigtet løsning for køretøjer af typen M1 og N1 inden 2015.

(5)

I meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Digitale fartskrivere: Køreplan for kommende aktiviteter« (4), som ledsagede forslaget til forordning (EU) nr. 165/2014, er der fastsat en tidsfrist på to år for udarbejdelsen og vedtagelsen af bilag og tillæg efter vedtagelsen af den nye fartskriverforordning.

(6)

En permanent løsning vedrørende adapteren bør fastsættes i de tekniske specifikationer til forordning (EU) nr. 165/2014. I medfør af princippet om berettiget forventning bør muligheden for at benytte adaptere i køretøjer af typen Ml og N1 derfor forlænges i det mindste indtil vedtagelsen af disse tekniske bilag og tillæg.

(7)

I betragtning af at krav 172 udløb den 31. december 2013, bør forlængelsen af adapterløsningen gælde med tilbagevirkende kraft fra denne dato.

(8)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 18 i forordning (EØF) nr. 3821/85 —

I del I, Definitioner, litra rr), første led, ændres datoen »31. december 2013« til »31. december 2015«.

31.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/21

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

31.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/23

(1)

Forordning (EU) nr. 1024/2013 etablerer Den Fælles Tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism, SSM), som omfatter Den Europæiske Centralbank (ECB) og de kompetente nationale myndigheder.

(2)

I henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013 er ECB ansvarlig for SSM's effektive og konsekvente virkemåde for alle kreditinstitutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber i alle euroområdets medlemsstater samt i medlemsstater uden for euroområdet, som indgår et tæt samarbejde med ECB. De regler og procedurer, der gælder for samarbejdet mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder inden for SSM og med de udpegede nationale myndigheder, er fastsat i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) (2).

(3)

I henhold til artikel 30 i forordning (EU) nr. 1024/2013 skal ECB opkræve et årligt tilsynsgebyr af kreditinstitutter, der er etableret i de deltagende medlemsstater, og filialer, som et kreditinstitut, der er etableret i en ikkedeltagende medlemsstat, har etableret i en deltagende medlemsstat. De gebyrer, som ECB opkræver, skal dække, men må ikke overstige, de udgifter, som ECB afholder i forbindelse med de opgaver, som overdrages til den i henhold til artikel 4-6 i forordning (EU) nr. 1024/2013.

(4)

Det årlige tilsynsgebyr bør bestå af et beløb, som betales årligt af alle kreditinstitutter, der er etableret i de deltagende medlemsstater, og filialer, som et kreditinstitut, der er etableret i en ikkedeltagende medlemsstat, har etableret i en deltagende medlemsstat, og som er omfattet af SSM's tilsyn.

(5)

Inden for SSM fordeles tilsynsansvaret mellem ECB og de enkelte kompetente nationale myndigheder på grundlag af enhederne under tilsyns signifikans.

(6)

ECB har kompetence til at føre direkte tilsyn med signifikante kreditinstitutter, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, der er etableret i deltagende medlemsstater, og filialer i deltagende medlemsstater af signifikante kreditinstitutter, der er etableret i ikkedeltagende medlemsstater.

(7)

ECB overvåger ligeledes virkemåden for SSM, som omfatter alle kreditinstitutter, uanset om de er signifikante eller mindre signifikante. ECB har enekompetence vedrørende alle kreditinstitutter, der er etableret i de deltagende medlemsstater, til at meddele enheder tilladelse til at drive virksomhed som kreditinstitut, til at inddrage tilladelser og til at vurdere erhvervelser og afhændelser af kvalificerede andele.

(8)

De kompetente nationale myndigheder er ansvarlige for det direkte tilsyn med mindre signifikante enheder under tilsyn, uden at dette indskrænker ECB's beføjelser til at foretage direkte tilsyn i særlige tilfælde, hvor dette er nødvendigt af hensyn til den konsekvente anvendelse af høje tilsynsstandarder. Denne fordeling af tilsynsansvaret inden for SSM og de udgifter, som ECB afholder i forbindelse hermed, tages i betragtning ved fordelingen af det beløb, der skal dækkes ind via tilsynsgebyrer, mellem kategorierne af signifikante enheder under tilsyn og mindre signifikante enheder under tilsyn.

(9)

I henhold til artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1024/2013 skal ECB ved forordninger og afgørelser offentliggøre de detaljerede operationelle ordninger for gennemførelsen af de opgaver, som overdrages til den ved forordning (EU) nr. 1024/2013.

(10)

I henhold til artikel 30, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1024/2013 skal gebyrerne baseres på objektive kriterier i relation til det berørte kreditinstituts betydning og risikoprofil, herunder dets risikovægtede aktiver.

(11)

Gebyrerne beregnes på det højeste konsolideringsniveau i de deltagende medlemsstater. Det betyder, at hvis kreditinstitutter udgør en del af en koncern under tilsyn, der er etableret i en deltagende medlemsstat, skal der beregnes og betales ét gebyr på koncernniveau.

(12)

I forbindelse med beregning af det årlige tilsynsgebyr tages der ikke højde for datterselskaber, som er etableret i ikkedeltagende medlemsstater. I denne henseende og for at bestemme de relevante gebyrfaktorer for en koncern under tilsyn, bør delkonsoliderede data for alle datterselskaber og operationer, der kontrolleres af moderselskabet i de deltagende medlemsstater, tilvejebringes. Omkostningerne i forbindelse med at tilvejebringe sådanne delkonsoliderede data kan dog være høje, og enhederne under tilsyn bør derfor kunne vælge et gebyr, der er beregnet på grundlag af data, som er tilvejebragt på det højeste konsolideringsniveau i de deltagende medlemsstater, herunder datterselskaber, der er etableret i ikkedeltagende medlemsstater, selv om dette medfører et højere gebyr.

(13)

De institutter, der henvises til i artikel 2, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (3) er undtaget fra de tilsynsopgaver, der overdrages til ECB i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013, og ECB opkræver derfor ikke et gebyr af dem.

(14)

En forordning har almen gyldighed, er bindende i alle enkeltheder og umiddelbart gældende i alle euroområdets medlemsstater. Det er således det mest hensigtsmæssige retlige instrument til fastlæggelse af de praktiske retningslinjer for gennemførelsen af artikel 30 i forordning (EU) nr. 1024/2013.

(15)

I overensstemmelse med artikel 30, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1024/2013 berører denne forordning ikke de kompetente nationale myndigheders ret til at opkræve gebyrer i henhold til national lovgivning, eller i det omfang tilsynsopgaver ikke er blevet overdraget til ECB, eller i forbindelse med omkostningerne for at samarbejde med og bistå ECB, eller til at handle på dens instrukser i overensstemmelse med relevant EU-ret og under forbehold af ordninger til gennemførelse af forordning (EU) nr. 1024/2013, herunder artikel 6 og 12 —

a)

ordningerne til beregning af den samlede størrelse af de årlige tilsynsgebyrer, som skal opkræves i forbindelse med enheder under tilsyn og koncerner under tilsyn

b)

metoden til og kriterierne for beregningen af det årlige tilsynsgebyr, som skal bæres af hver enkelt enhed under tilsyn og koncern under tilsyn

c)

proceduren for ECB's inddrivelse af de årlige tilsynsgebyrer.

a)

er det gebyrbetalende kreditinstitut, hvis der er tale om et gebyrbetalende kreditinstitut, som ikke er en del af en koncern under tilsyn

b)

er den gebyrbetalende filial, hvis der er tale om en gebyrbetalende filial, som ikke er knyttet sammen med en anden gebyrbetalende filial

c)

bestemmes i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2, hvis der er tale om en koncern af gebyrbetalende enheder under tilsyn.

a)

den anfører navnene på alle enheder under tilsyn i den koncern, som meddelelsen omfatter

b)

den er underskrevet på vegne af alle koncernens enheder under tilsyn

c)

den er modtaget af ECB senest 1. juli hvert år, for at den kan tages i betragtning i forbindelse med udstedelsen af gebyrmeddelelsen vedrørende den næstfølgende gebyrperiode.

a)

størrelsen af gebyrer vedrørende tidligere gebyrperioder, som ikke kunne inddrives

b)

modtagne rentebetalinger i overensstemmelse med artikel 14

c)

modtagne eller tilbagebetalte beløb i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3.

a)

de årlige omkostninger, som skal dækkes via signifikante enheder under tilsyn

b)

de årlige omkostninger, som skal dækkes via mindre signifikante enheder under tilsyn.

a)

de estimerede årlige omkostninger for indeværende gebyrperiode på grundlag af det godkendte budget for gebyrperioden

b)

et eventuelt overskud eller underskud fra den foregående gebyrperiode, som bestemmes ved at trække de faktiske årlige omkostninger vedrørende den foregående gebyrperiode fra estimatet af de årlige omkostninger, som er blevet opkrævet i den foregående gebyrperiode.

a)

De gebyrfaktorer, som anvendes til at bestemme det årlige tilsynsgebyr, der skal betales vedrørende hver enkelt enhed under tilsyn eller koncern under tilsyn, er størrelsen på referencedatoen af:

b)

Dataene vedrørende gebyrfaktorerne bestemmes og indsamles i henhold til en ECB-afgørelse, der fastsætter den anvendelige metode og de anvendelige procedurer. Denne afgørelse offentliggøres på ECB's websted.

c)

Med henblik på beregning af gebyrfaktorerne bør koncernerne under tilsyn som hovedregel undtage aktiver, der tilhører datterselskaber med hjemsted i ikke-deltagende medlemsstater og tredjelande. Koncerner under tilsyn kan beslutte ikke at undtage sådanne aktiver fra bestemmelsen af gebyrfaktorerne.

d)

For så vidt angår enheder under tilsyn eller koncerner under tilsyn, der klassificeres som mindre signifikante i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1024/2013, må gebyrfaktoren ikke overskride 30 mia. EUR.

e)

Den relative vægtning af gebyrfaktorerne er:

a)

Det årlige tilsynsgebyr er summen af minimumsgebyrkomponenten og den variable gebyrkomponent.

b)

Minimumsgebyrkomponenten beregnes som en fast procentdel af den samlede størrelse af de årlige tilsynsgebyrer for hver kategori af enheder under tilsyn og koncerner under tilsyn, jf. artikel 8 og 9. For kategorien signifikante enheder under tilsyn og signifikante koncerner under tilsyn er den faste procentdel 10 %. Beløbet fordeles ligeligt mellem alle gebyrdebitorer. For signifikante enheder under tilsyn og signifikante koncerner under tilsyn med samlede aktiver, som ikke overstiger 10 mia. EUR, halveres minimumsgebyrkomponenten. For kategorien mindre signifikante enheder under tilsyn og mindre signifikante koncerner under tilsyn er den faste procentdel 10 %. Dette beløb fordeles ligeligt mellem alle gebyrdebitorer. Minimumsgebyrkomponenten udgør den nedre grænse for det årlige tilsynsgebyr pr. gebyrdebitor.

c)

Den variable gebyrkomponent er differensen mellem den samlede størrelse af de årlige tilsynsgebyrer for hver kategori af enheder under tilsyn, jf. artikel 8 og 9, og minimumsgebyrkomponenten i samme kategori. Den variable gebyrkomponent fordeles på de enkelte gebyrdebitorer i hver kategori i forhold til hver enkelt gebyrdebitors andel i summen af alle gebyrdebitorers vægtede gebyrfaktorer som fastsat ifølge stk. 3.

31.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/32

(1)

Kvaliteten og sammenligneligheden af de metoder, der anvendes ved overvågning af typeparametre, som medlemsstaterne skal generere for at udføre overvågning af vandets økologiske tilstand i henhold til artikel 8 i direktiv 2000/60/EF, bør sikres.

(2)

I henhold til punkt 1.3.6 i bilag V til direktiv 2000/60/EF skal de metoder, der anvendes ved overvågning af typeparametre, være i overensstemmelse med de internationale standarder, der er anført deri, eller med andre nationale eller internationale standarder, der sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet og sammenlignelighed. De internationale standarder, der er anført i bilag V, var de tilgængelige standarder på tidspunktet for vedtagelsen af det pågældende direktiv.

(3)

Siden offentliggørelsen af direktiv 2000/60/EF har Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), i nogle tilfælde i fællesskab med Den Internationale Standardiseringsorganisation, offentliggjort en række nye standarder, der vedrører biologisk prøveudtagning af fytoplankton, makrofyter og bundvegetation, bentiske invertebrater, fisk og hydromorfologiske karakteristika. Disse standarder bør tilføjes punkt 1.3.6 i bilag V til direktiv 2000/60/EF.

(4)

Som følge af den fortsatte udvikling af nye standarder og ajourføring af de eksisterende offentliggøres nogle af standarderne i punkt 1.3.6 i bilag V til direktiv 2000/60/EF ikke længere af CEN-medlemsorganer og bør derfor udgå.

(5)

To standarder (EN ISO 8689-1:1999 og EN ISO 8689-2:1999 9), der er anført i punkt 1.3.6 i bilag V til direktiv 2000/60/EF, vedrørte biologisk klassifikation og ikke overvågning; de er efterfølgende taget i betragtning under udviklingen af protokoller til fastsættelse af grænselinjer mellem klasser under den fælles gennemførelsesstrategi i forbindelse med direktivet og kan nu udgå.

(6)

Direktiv 2000/60/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det ved artikel 21, stk. 1, i direktiv 2000/60/EF nedsatte udvalg —

31.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/36

(1)

Tjenesteperioden for den Kommission, som Det Europæiske Råd udnævnte ved afgørelse 2010/80/EU (1), slutter den 31. oktober 2014.

(2)

Det Europæiske Råd har i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Union vedtaget afgørelse 2013/272/EU (2) om antallet af medlemmer af Kommissionen.

(3)

Der bør udnævnes en ny Kommission bestående af en statsborger fra hver medlemsstat, herunder formanden for Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, der bør være en af Kommissionens næstformænd, for perioden fra afslutningen af den nuværende tjenesteperiode for Kommissionen indtil den 31. oktober 2019.

(4)

Det Europæiske Råd har indstillet Jean-Claude JUNCKER som den person, som det foreslår Europa-Parlamentet som formand for Kommissionen, og Europa-Parlamentet har valgt ham til formand for Kommissionen på sit plenarmøde den 15. juli 2014.

(5)

Rådet har ved afgørelse 2014/648/EU, Euratom (3) efter fælles overenskomst med den valgte formand for Kommissionen vedtaget listen over de øvrige personer, som det foreslår udnævnt til medlem af Kommissionen. Rådet har ved afgørelse 2014/716/EU, Euratom (4) om ophævelse og erstatning af afgørelse 2014/648/EU, Euratom efter fælles overenskomst med den valgte formand for Kommissionen vedtaget en ny liste over de øvrige personer, som det foreslår udnævnt til medlem af Kommissionen.

(6)

Europa-Parlamentet har ved afstemning den 22. oktober 2014 godkendt udnævnelsen af formanden, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og de øvrige medlemmer af Kommissionen som kollegium.

(7)

Kommissionen bør derfor udnævnes —

—

som formand:

Jean-Claude JUNCKER

—

som medlem:

31.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/39

(1)

Rådet vedtog den 15. oktober 2012 afgørelse 2012/642/FUSP (1).

(2)

På grundlag af en gennemgang af afgørelse 2012/642/FUSP bør de restriktive foranstaltninger over for Hviderusland forlænges indtil den 31. oktober 2015.

(3)

Rådet mener, at der ikke længere er grund til fortsat at lade visse personer og enheder være opført på listen over personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, jf. bilaget til afgørelse 2012/642/FUSP.

(4)

Ligeledes bør oplysningerne om visse personer og enheder på listen over personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, jf. bilaget til afgørelse 2012/642/FUSP, ajourføres.

(5)

Afgørelse 2012/642/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 8, stk. 2, affattes således:

»2.   Denne afgørelse anvendes indtil den 31. oktober 2015. Den overvåges løbende. Den kan om nødvendigt forlænges eller ændres, hvis Rådet fastslår, at målene ikke er nået.«

2)

Bilaget ændres herved som anført i bilaget til nærværende afgørelse.

31.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/54

(1)

Rådet vedtog den 27. september 2010 afgørelse 2010/573/FUSP (1).

(2)

På grundlag af en vurdering af afgørelse 2010/573/FUSP bør de restriktive foranstaltninger over for lederne i Transdnestrienområdet i Republikken Moldova forlænges indtil den 31. oktober 2015.

(3)

Afgørelse 2010/573/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed —

31.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/55

(1)

Proceduren for anerkendelse af centrale modparter (CCP'er), der er etableret i tredjelande, jf. artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, har til formål at gøre det muligt for CCP'er, der er etableret og har tilladelse i tredjelande, hvis reguleringsmæssige standarder er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning, at levere clearingydelser til clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen. Nævnte anerkendelsesprocedure og den dertil knyttede ækvivalensafgørelse bidrager dermed til at realisere det overordnede mål i forordning (EU) nr. 648/2012 om at begrænse den systemiske risiko ved at udvide brugen af sikre og forsvarlige CCP'er til at cleare over-the-counter (OTC)-derivataftaler, herunder når nævnte CCP'er er etableret og har tilladelse i et tredjeland.

(2)

For at et tredjelands retlige system kan betragtes som ækvivalent med Unionens retlige system for CCP'er, bør de væsentligste resultater af de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer være ækvivalente med Unionens krav i forhold til de reguleringsmæssige mål, de realiserer. Formålet med denne ækvivalensvurdering er derfor at kontrollere, om de retlige og tilsynsmæssige rammer i Japan sikrer, at CCP'er, der er etableret og har tilladelse der, ikke udsætter clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, for et højere risikoniveau end sidstnævnte kunne udsættes for af CCP'er, der har tilladelse i Unionen, og følgelig ikke udgør en uacceptabelt stor systemisk risiko i Unionen.

(3)

Den 1. september 2013 modtog Kommissionen teknisk rådgivning fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CCP'er, som er etableret i Japan. Der blev modtaget et supplement til denne rådgivning den 27. januar 2014. I forbindelse med den tekniske rådgivning blev der identificeret en række forskelle mellem de retligt bindende krav, der på retsligt niveau gælder for CCP'er i Japan, og de retligt bindende krav, der gælder for CCP'er i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012. Denne afgørelse er imidlertid ikke kun baseret på en sammenlignende analyse af de retligt bindende krav, der gælder for CCP'er i Japan, men også på en vurdering af resultatet af disse krav i forhold til den begrænsning af risici, der opnås.

(4)

I overensstemmelse med artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal tre betingelser være opfyldt, for at det kan fastslås, at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er, som har tilladelse der, er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning.

(5)

I henhold til den første betingelse skal CCP'er, som har tilladelse i et tredjeland, opfylde retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(6)

De retligt bindende krav i Japan for clearingorganisationer (CO'er), som har tilladelse der, består af »Financial Instruments and Exchange Act 2006« (FIEA), som etablerer de tilsynsmæssige rammer for organisationer, der clearer værdipapirer og finansielle derivater, og »Commodity Derivatives Act 2009« (CDA), som tilvejebringer de tilsynsmæssige rammer for organisationer, der clearer varer. Denne afgørelse omfatter kun den ordning, som er omhandlet i FIEA.

(7)

I henhold til FIEA kan premierministeren i Japan først tildele licens til clearingaktiviteter, når ministeren finder det godtgjort, at den pågældende CO har forretningsrelaterede regler — clearingorganisationens interne regler og procedurer — som er i overensstemmelse med den gældende lovgivning, at den pågældende CO's finansielle situation er tilstrækkelig sikker til, at CO'en kan varetage clearing af finansielle instrumenter, at de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med den pågældende CO's forretningsaktiviteter er tilfredsstillende, at den pågældende CO's ansatte har tilstrækkelig viden og erfaring til at kunne foretage clearing af finansielle instrumenter på hensigtsmæssig og sikker vis, og at den pågældende CO's struktur og system er udviklet hensigtsmæssigt, således at afvikling kan foregå på hensigtsmæssig vis. I henhold til artikel 194-7(1) i FIEA tillægger premierministeren kommissæren for »Financial Services Agency of Japan« (JFSA) de beføjelser, som er omfattet af FIEA. Derfor er kommissæren for JFSA ansvarlig for udstedelse af licenser til clearing.

(8)

I december 2013 offentliggjorde JFSA endvidere »Comprehensive Guidelines for Supervision of Financial Market Infrastructures« (retningslinjerne), som indeholder nærmere bestemmelser om de tilsynsmæssige rammer for infrastrukturer på det finansielle marked, herunder CO'er, og navnlig om de foranstaltninger, som CO'er skal træffe for at overholde FIEA. Retningslinjerne gennemføres i CO'ers interne regler og procedurer.

(9)

De retligt bindende krav i Japan antager derfor form af en totrinsstruktur. Hovedprincipperne for CO'er, som er fastsat i FIEA (»de primære regler«), udgør de høje standarder, som CO'er skal overholde for at opnå licens til at levere clearingydelser i Japan. Nævnte primære regler svarer til det første trin i de retligt bindende krav i Japan. For at godtgøre overholdelse af de primære regler skal CO'er indsende deres interne regler og procedurer til kommissæren for JFSA med henblik på godkendelse. Nævnte interne regler og procedurer svarer til det andet trin i de retligt bindende krav i Japan, som skal indeholde præskriptive detaljer om, hvordan den ansøgende CO opfylder nævnte høje standarder i overensstemmelse med retningslinjerne. Endvidere omfatter CO'ers interne regler og procedurer yderligere bestemmelser, som supplerer de primære regler. Når kommissæren for JFSA har godkendt de nævnte interne regler og procedurer, bliver de retligt bindende for den pågældende CO. Nævnte regler udgør derfor en integrerende del af de retlige og tilsynsmæssige rammer, som CCP'er, der er etableret i Japan, skal overholde. I tilfælde af manglende overholdelse af de primære regler eller af den pågældende CO's interne regler og procedurer har kommissæren for JFSA beføjelse til at træffe administrative foranstaltninger over for den pågældende CO, herunder til at udstede påbud med henblik på forbedring af forretningsprocedurerne eller ophævelse af hele eller en del af den pågældende CO's licens.

(10)

De primære regler, der gælder for CO'er, sikrer, suppleret med CO'ernes interne regler og procedurer, vigtige resultater, der er ækvivalente med virkningerne af reglerne i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012. I henhold til de retligt bindende krav, som gælder for CO'er, navnlig med hensyn til det antal misligholdelser, som de samlede finansielle ressourcer skal dække, skal CO'er, som clearer mere end 95 % af de mængder, der cleares i Japan, som minimum dække misligholdelse hos de to clearingmedlemmer, som de har de største eksponeringer over for under ekstreme, men dog realistiske markedsbetingelser (princippet om at dække 2). Nævnte krav sikrer en risikobegrænsning, som er ækvivalent med den, der tilsigtes med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012, og bør derfor anses for at være ækvivalent.

(11)

I henhold til de retligt bildende krav, som gælder for CO'er med hensyn til likviditetsrisiko, skal CO'er, som clearer mere end 95 % af de mængder, der cleares i Japan, anvende princippet om at dække 2. Nævnte krav sikrer en risikobegrænsning, som er ækvivalent med den, der tilsigtes med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012, og bør derfor anses for at være ækvivalent. Endelig sikrer de retligt bindende krav, som gælder for alle CO'er med hensyn til forretningskontinuitet, krav om sikkerhedsstillelse, investeringspolitik, afviklingsrisiko, adskillelse og overførbarhed, beregning af initialmarginer og governance, herunder organisatoriske krav, krav til den øverste ledelse, risikoudvalg, regnskabsføring, kvalificeret deltagelse, oplysninger til den kompetente myndighed, interessekonflikter, outsourcing og virksomhedsdrift, vigtige resultater, der er ækvivalente med dem, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 648/2012, og bør derfor anses for at være ækvivalente.

(12)

Kommissionen konkluderer derfor, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i Japan sikrer, at CO'er, som har tilladelse der, opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(13)

I henhold til den anden betingelse i artikel 25, stk. 6, skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i Japan for CCP'er, der har tilladelse der, sikre, at nævnte CCP'er til enhver tid er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse.

(14)

JFSA er ansvarlig for at føre tilsyn med infrastrukturer på det finansielle marked. JFSA overvåger til enhver tid CO'ers opfyldelse af krav til risikostyring ved hjælp af procedurer for overvågning og risikobaserede undersøgelser, herunder test af tilsynskrav. JFSA kan navnlig anmode CO'er om oplysninger, rapporter og andet materiale vedrørende deres virksomhed og kan kontrollere CO'ers virksomhed, optegnelser og regnskabsbøger. JFSA vurderer også CO'ers opfyldelse af deres forpligtelser. Nævnte undersøgelser munder ud i en rapport, hvor eventuelle mangler identificeres. JFSA har forskellige midler til rådighed for at kunne sikre, at CO'er håndterer eventuelle identificerede problemer på hensigtsmæssig vis, og kan bl.a. fremsætte krav om, at CO'er skriftligt godtgør, at de påpegede problemer er blevet løst i rette tid. JFSA har yderligere håndhævelsesmidler til rådighed, herunder en mulighed for at udstede påbud med henblik på forbedring af forretningsprocedurerne og håndhævelse af sådanne påbud. JFSA kan også ophæve hele eller en del af den pågældende CO's licens.

(15)

Kommissionen konkluderer derfor, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i Japan for CCP'er, der har tilladelse der, til enhver tid sikrer effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse i forhold til CCP'er.

(16)

I henhold til den tredje betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i Japan indeholde et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er, der har tilladelse i henhold til det retlige system i tredjelande (CCP'er fra tredjelande).

(17)

CCP'er fra tredjelande kan ansøge om en såkaldt udenlandsk CCP-licens, som giver dem mulighed for at levere de samme ydelser i Japan, som de har tilladelse til at levere i nævnte tredjeland. De kriterier, der gælder for CCP'er fra tredjelande, som ansøger om en licens, svarer til de kriterier, der gælder for udstedelse af licenser til clearingorganisationer i Japan. CCP'er fra tredjelande, der ansøger om licens, bør på grundlag af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder i de pågældende tredjelande, navnlig have et tilstrækkelig solidt finansielt grundlag, viden og personale med erfaring samt et system og en struktur, som kan varetage clearingaktiviteter på hensigtsmæssig og sikker vis. Endvidere er CCP'er fra tredjelande fritaget for visse krav, som gælder for nationale CCP'er, der har tilladelse i Japan, hvis udenlandske myndigheder, som JFSA har indgået samarbejdsaftaler med, har tildelt dem en ækvivalent licens.

(18)

De retlige og tilsynsmæssige rammer i Japan bør derfor anses for at tilvejebringe et effektivt ækvivalent system til anerkendelse af CCP'er fra tredjelande.

(19)

De betingelser, der er fastsat i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012, kan derfor betragtes som opfyldt af de retlige og tilsynsmæssige rammer i Japan vedrørende CO'er, og nævnte retlige og tilsynsmæssige rammer bør anses for at være ækvivalente med kravene i forordning (EU) nr. 648/2012. Kommissionen bør, på grundlag af oplysninger fra ESMA, fortsat overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige rammer i Japan for CCP'er og fortsat overvåge, om de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse, er opfyldt.

(20)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

31.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/58

(1)

Proceduren for anerkendelse af centrale modparter (CCP'er), der er etableret i tredjelande, jf. artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, har til formål at gøre det muligt for CCP'er, der er etableret og har tilladelse i tredjelande, hvis reguleringsmæssige standarder er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning, at levere clearingydelser til clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen. Nævnte anerkendelsesprocedure og den dertil knyttede ækvivalensafgørelse bidrager dermed til at realisere det overordnede mål i forordning (EU) nr. 648/2012 om at begrænse den systemiske risiko ved at udvide brugen af sikre og forsvarlige CCP'er til at cleare over-the-counter (OTC)-derivataftaler, herunder når nævnte CCP'er er etableret og har tilladelse i et tredjeland.

(2)

For at et tredjelands retlige system kan betragtes som ækvivalent med Unionens retlige system for CCP'er, bør de væsentligste resultater af de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer være ækvivalente med Unionens krav i forhold til de reguleringsmæssige mål, de realiserer. Formålet med denne ækvivalensvurdering er derfor at kontrollere, om de retlige og tilsynsmæssige rammer i Singapore sikrer, at CCP'er, der er etableret og har tilladelse der, ikke udsætter clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, for et højere risikoniveau end sidstnævnte kunne udsættes for af CCP'er, der har tilladelse i Unionen, og følgelig ikke udgør en uacceptabelt stor systemisk risiko i Unionen.

(3)

Den 1. september 2013 modtog Kommissionen teknisk rådgivning fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CCP'er, som har tilladelse i Singapore. I forbindelse med den tekniske rådgivning blev der identificeret en række forskelle mellem de retligt bindende krav, der på retsligt niveau gælder for CCP'er i Singapore, og de retligt bindende krav, der gælder for CCP'er i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012. Denne afgørelse er imidlertid ikke kun baseret på en sammenlignende analyse af de retligt bindende krav, der gælder for CCP'er i Singapore, men også på en vurdering af resultatet af disse krav og af deres evne til at begrænse de risici, som clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen, kan blive udsat for, på en måde, der betragtes som ækvivalent med resultatet af kravene i forordning (EU) nr. 648/2012. I den forbindelse bør navnlig de væsentligt lavere risici, der er forbundet med clearingaktiviteter, der udføres på finansielle markeder, som er mindre end Unionens finansielle marked, tages i betragtning.

(4)

I overensstemmelse med artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal tre betingelser være opfyldt, for at det kan fastslås, at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er, som har tilladelse der, er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning.

(5)

I henhold til den første betingelse skal CCP'er, som har tilladelse i et tredjeland, opfylde retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(6)

De retligt bindende krav i Singapore for CCP'er, som har tilladelse der, består af kapitel 289 i »Securities and Futures Act« (SFA) og »Securities and Futures (Clearing Facilities) Regulations 2013« (SFA-forskrifterne). SFA har til formål at fremme sikre og effektive clearingfaciliteter og at begrænse den systemiske risiko. SFA-forskrifterne udbygger og gennemfører kravene i SFA. Ved SFA indføres der en ordning for meddelelse af tilladelse med henblik på alle systemisk vigtige clearingfaciliteter, der fungerer som CCP'er, og som skal meddeles tilladelse af den monetære myndighed i Singapore (MAS) som godkendte clearingcentraler (ACH'er). Andre clearingfaciliteter, herunder oversøiske CCP'er, meddeles tilladelse af MAS som anerkendte clearingcentraler (RCH'er).

(7)

I januar 2013 offentliggjorde MAS endvidere »Monograph on Supervision of Financial Market Infrastructures« (monografien), hvori der fastsættes standarder for CCP'er med henblik på gennemførelse af »Principles for Financial Market Infrastructures« (PFMI), som Udvalget om Betalings- og Markedsinfrastrukturer (CPMI) (2) og Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) udstedte i april 2012. I monografien forklares det navnlig, hvordan MAS forventer, at ACH'er opfylder deres forpligtelser i henhold til SFA, hvilket MAS tager i betragtning ved vurderingen af ACH'ernes overholdelse af forpligtelserne i SFA.

(8)

For at få meddelt tilladelse som ACH'er skal clearingcentraler opfylde specifikke krav i SFA og i SFA-forskrifterne. MAS kan stille betingelser eller pålægge begrænsninger i forhold til at meddele tilladelse til ACH'er og kan til enhver tid tilføje eller ændre eller tilbagekalde enhver betingelse eller begrænsning. ACH'er skal drive clearingfaciliteter sikkert og effektivt, og de skal styre de risici, der er forbundet med deres virksomhed og transaktioner, forsvarligt. De skal endvidere have tilstrækkelige finansielle, menneskelige og systemrelaterede ressourcer.

(9)

I henhold til SFA skal ACH'er også på individuel basis vedtage interne regler og procedurer, som sikrer korrekt og effektiv drift af clearingfaciliteten og korrekt regulering af og tilsyn med deres medlemmer. ACH'ers interne regler og procedurer skal tage højde for specifikke forhold, som MAS har foreskrevet, herunder krav vedrørende risici i forbindelse med drift af clearingfaciliteter, håndtering af misligholdelser og de kriterier og betingelser, som medlemmerne skal opfylde. På den måde gennemføres monografien i ACH'ernes interne regler og procedurer. ACH'ernes interne regler og procedurer, såvel som enhver ændring heraf, skal forelægges for MAS forud for gennemførelsen. MAS kan underkende, ændre og supplere de interne regler og procedurer og enhver del af den foreslåede ændring. Endvidere indeholder SFA-forskrifterne et eksplicit krav om forudgående godkendelse fra MAS af enhver ændring af ACH'ernes risikostyringsrammer, herunder den type sikkerhedsstillelse, som accepteres, metoderne til værdiansættelse af sikkerhedsstillelse og fastsættelse af marginer med henblik på styring af ACH'ernes risikoeksponering over for deltagerne, samt omfanget af de finansielle midler, der er til rådighed til dækning af medlemmers misligholdelse (undtagen marginer, som ACH'en ligger inde med). SFA foreskriver sanktioner, hvis ACH'ers interne regler og procedurer ændres på en sådan måde, at de krav, som MAS har fastsat, ikke længere opfyldes. I henhold til SFA er ACH'ers interne regler og procedurer derfor bindende for de pågældende ACH'er.

(10)

De retligt bindende krav i Singapore antager derfor form af en totrinsstruktur. Ved de centrale krav, der stilles til ACH'er i SFA og SFA-forskrifterne (de primære regler), fastsættes de høje standarder, som ACH'er skal opfylde for at få meddelt tilladelse til at levere clearingserviceydelser i Singapore. Nævnte primære regler svarer til det første trin i de retligt bindende krav i Singapore. For at godtgøre overensstemmelse med de primære regler skal ACH'er forelægge deres interne regler og procedurer for MAS forud for gennemførelsen, og MAS kan afvise, ændre eller supplere dem. Nævnte interne regler og procedurer svarer til det andet trin i de retligt bindende krav i Singapore, som skal indeholde præskriptive detaljer om, hvordan den ansøgende ACH skal opfylde nævnte høje standarder i overensstemmelse med monografien. Endvidere omfatter ACH'ers interne regler og procedurer yderligere bestemmelser, som supplerer de primære regler.

(11)

Ved ækvivalensvurderingen af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for ACH'er, bør der også tages hensyn til det risikobegrænsende resultat, som de sikrer i forhold til det risikoniveau, som clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, er udsat for på grund af deres deltagelse i ACH'er. Det risikobegrænsende resultat bestemmes både af det risikoniveau, der er forbundet med de clearingaktiviteter, som den pågældende CCP udfører, og som afhænger af størrelsen af det finansielle marked, hvor CCP'en driver virksomhed, og af den evne, som de retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er har til at begrænse nævnte risikoniveau. For at opnå det samme risikobegrænsende resultat skal der stilles strengere risikobegrænsende krav til CCP'er, der udfører deres aktiviteter i større finansielle markeder, som er forbundet med et højere risikoniveau, end for CCP'er, der udfører deres aktiviteter i mindre finansielle markeder, som er forbundet med et lavere risikoniveau.

(12)

De finansielle markeder, hvor ACH'er udfører deres clearingaktiviteter, er betydeligt mindre end dem, hvor CCP'er, der er etableret i Unionen, udfører deres. I de seneste tre år har den samlede værdi af de transaktioner, der er clearet i Singapore, faktisk udgjort mindre end 1 % af den samlede værdi af de transaktioner, der er clearet i de EU-medlemsstater, som er en del af G10. Derfor udsætter deltagelse i ACH'er clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen, for væsentligt lavere risici end deltagelse i CCP'er, der har tilladelse i Unionen.

(13)

De retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for ACH'er, kan derfor betragtes som ækvivalente, hvis de kan begrænse nævnte lavere risikoniveau. De primære regler, der gælder for ACH'er, begrænser, suppleret med ACH'ernes interne regler og procedurer, hvorved PFMI'erne gennemføres, det lavere risikoniveau i Singapore og sikrer et risikobegrænsende resultatet, der er ækvivalent med det, som tilstræbes ved forordning (EU) nr. 648/2012.

(14)

Kommissionen konkluderer derfor, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i Singapore sikrer, at ACH'er, som har tilladelse der, opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(15)

I henhold til den anden betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i Singapore for CCP'er, der har tilladelse der, sikre, at nævnte CCP'er til enhver tid er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse.

(16)

MAS kan både udstede generelle og specifikke instrukser med henblik på at sikre forsvarlig og effektiv drift af ACH'er, og navnlig overholdelse af forpligtelser og krav i SFA eller af de krav, som MAS har foreskrevet, og som skal integreres i ACH'ernes interne regler og procedurer. SFA indeholder bestemmelser om anvendelse af sanktioner, hvis den berørte ACH ikke følger de instrukser, som MAS har udstedt. Med hensyn til håndhævelse af ACH'ernes interne regler og procedurer kan MAS anmode »High Court« om at udstede et påbud om, at en given ACH skal følge, overholde, håndhæve eller gennemføre sine interne regler og procedurer. Endelig kan MAS tilbagekalde ACH'ers tilladelse i tilfælde af manglende overensstemmelse med de krav, som MAS foreskriver, enhver betingelse eller begrænsning pålagt i forbindelse med meddelelsen af tilladelse, enhver instruks udstedt af MAS i henhold til SFA eller enhver bestemmelse i SFA osv.

(17)

I henhold til SFA-forskrifterne er ACH'er desuden forpligtet til at forelægge en årlig rapport for MAS med en redegørelse for, hvordan de har levet op til deres ansvar i henhold til SFA i løbet af regnskabsåret. De skal også forelægge MAS revisorernes uforkortede rapport om ACH'en, som skal omfatte revisorernes eventuelle konstateringer og anbefalinger om den interne kontrol i ACH'en og om ACH'ens eventuelt manglende overholdelse af bestemmelser i SFA og eventuelle instrukser udstedt af MAS i henhold til SFA.

(18)

Kommissionen konkluderer derfor, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i Singapore for CCP'er, der har tilladelse der, til enhver tid sikrer effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse.

(19)

I henhold til den tredje betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i Singapore indeholde et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er, der har tilladelse i henhold til det retlige system i tredjelande (CCP'er fra tredjelande).

(20)

CCP'er fra tredjelande kan ansøge om at få meddelt tilladelse som RCH, hvilket giver dem mulighed for at levere de samme serviceydelser i Singapore som dem, de har tilladelse til at levere i tredjelandet.

(21)

Inden der meddeles tilladelse som RCH, vurderer MAS, om den reguleringsmæssige ordning i det tredjeland, hvor CCP'en har tilladelse, er ækvivalent med de retlige og tilsynsmæssige rammer, der finder anvendelse på CCP'er, som er etableret i Singapore, herunder, om PFMI'erne finder anvendelse. Der skal endvidere etableres samarbejdsordninger mellem MAS og den relevante udenlandske tilsynsmyndighed, inden der kan meddeles tilladelse som RCH.

(22)

Selv om det konstateres, at anerkendelsesproceduren inden for de retlige rammer i Singapore, der gælder for CCP'er fra tredjelande, afviger fra den procedure, der er fastsat i forordning (EU) nr. 648/2012, bør den ikke desto mindre betragtes som et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er fra tredjelande.

(23)

De betingelser, der er fastsat i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012, kan derfor betragtes som opfyldt af de retlige og tilsynsmæssige rammer i Singapore vedrørende ACH'er, og nævnte retlige og tilsynsmæssige rammer bør anses for at være ækvivalente med kravene i forordning (EU) nr. 648/2012. Kommissionen bør, på grundlag af oplysninger fra ESMA, fortsat overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige rammer i Singapore for CCP'er og fortsat overvåge, om de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse, er opfyldt.

(24)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

31.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/62

(1)

Proceduren for anerkendelse af centrale modparter (CCP'er), der er etableret i tredjelande, jf. artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, har til formål at gøre det muligt for CCP'er, der er etableret og har tilladelse i tredjelande, hvis reguleringsmæssige standarder er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning, at levere clearingydelser til clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen. Denne anerkendelsesprocedure og den dertil knyttede ækvivalensafgørelse bidrager dermed til at realisere det overordnede mål i forordning (EU) nr. 648/2012 om at begrænse den systemiske risiko ved at udvide brugen af sikre og forsvarlige CCP'er til at cleare over-the-counter (OTC)-derivataftaler, herunder når sådanne CCP'er er etableret og har tilladelse i et tredjeland.

(2)

For at et tredjelands retlige system kan betragtes som ækvivalent med Unionens retlige system for CCP'er, bør de væsentligste resultater af de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer være ækvivalente med Unionens krav i forhold til de reguleringsmæssige mål, de realiserer. Formålet med denne ækvivalensvurdering er derfor at kontrollere, om de retlige og tilsynsmæssige rammer i Hongkong sikrer, at CCP'er, der er etableret og har tilladelse der, ikke udsætter clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, for et højere risikoniveau end sidstnævnte kunne udsættes for af CCP'er, der har tilladelse i Unionen, og følgelig ikke udgør en uacceptabelt stor systemisk risiko i Unionen.

(3)

Den 1. september 2013 modtog Kommissionen teknisk rådgivning fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CCP'er, som har tilladelse i Hongkong. I forbindelse med den tekniske rådgivning blev der identificeret en række forskelle mellem de retligt bindende krav, der på retsligt niveau gælder for CCP'er i Hongkong, og de retligt bindende krav, der gælder for CCP'er i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012. Denne afgørelse er imidlertid ikke kun baseret på en sammenlignende analyse af de retligt bindende krav, der gælder for CCP'er i Hongkong, men også på en vurdering af resultatet af disse krav og af deres evne til at begrænse de risici, som clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen, kan blive udsat for, på en måde, der betragtes som ækvivalent med resultatet af kravene i forordning (EU) nr. 648/2012. I den forbindelse bør navnlig de væsentligt lavere risici, der er forbundet med clearingaktiviteter, der udføres på finansielle markeder, som er mindre end Unionens finansielle marked, tages i betragtning.

(4)

I overensstemmelse med artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal tre betingelser være opfyldt, for at det kan fastslås, at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er, som har tilladelse der, er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning.

(5)

I henhold til den første betingelse skal CCP'er, som har tilladelse i et tredjeland, opfylde retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(6)

Hongkongs retligt bindende krav for CCP'er, der har tilladelse der, består af »Clearing and Settlement Systems Ordinance« (CSSO) og »Securities and Futures Ordinance« (SFO). Hong Kong Monetary Authority (HKMA) er reguleringsmyndighed for enheder, der har tilladelse i henhold til CSSO, og Hong Kong Securities and Futures Commission (SFC) er reguleringsmyndighed for enheder, der har tilladelse i henhold til SFO. CCP'er i Hongkong er kun blevet meddelt tilladelse i henhold til SFO. Denne afgørelse bør derfor være begrænset til den ordning, der er omfattet af SFO.

(7)

I henhold til del III i SFO har SFC beføjelse til at give en CCP status som en anerkendt clearingcentral (RCH). Når det overvejes at give en CCP status som en RCH, skal SFC tage hensyn til »investeringskundernes interesser« og »en hensigtsmæssig markedsregulering«. SFC kan også fastlægge »de betingelser, den måtte finde passende«, før den giver en bestemt CCP status som en RCH, og kan ændre disse betingelser ved en meddelelse, hvis den »finder det hensigtsmæssigt«. SFC skal ved afgørelsen af, hvad der er hensigtsmæssigt, basere sig på sin myndighedsforpligtelse til at opretholde den finansielle stabilitet og begrænse systemisk risiko.

(8)

SFO fastsætter de forpligtelser og krav, som en RCH skal opfylde. SFC har udstedt retningslinjer i henhold til § 399, stk. 1, i SFO (retningslinjerne), som gennemfører de internationale standarder, der er indført ved »Principles for Financial Market Infrastructures« (PFMI), som blev udstedt i april 2012 af Udvalget om Betalings- og Clearingssystemer (2) (CPSS) og Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO). Ved vurderingen af, om RCH'er opfylder deres forpligtelser i henhold til SFO, tager SFC hensyn til retningslinjerne. Hvis en RCH ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til SFO som suppleret ved retningslinjerne, kan SFC vedtage foranstaltninger til afhjælpning af situationen.

(9)

I henhold til SFO skal en RCH indføre de interne regler og procedurer, der er nødvendige for en hensigtsmæssig regulering af dens clearing- og afviklingsfaciliteter og for en hensigtsmæssig regulering af dens clearingmedlemmer. Kravene i SFO og retningslinjerne gennemføres således i RCH'ernes interne regler og procedurer. I henhold til SFO skal interne regler og procedurer, der vedtages af en RCH, og ændringer heraf godkendes af SFC.

(10)

De retligt bindende krav i Hongkong antager derfor form af en totrinsstruktur. Ved de centrale krav, der stilles til RCH'er i SFO (de primære regler), fastsættes de høje standarder, som RCH'er skal opfylde for at få meddelt tilladelse til at levere clearingydelser i Hongkong. Disse primære regler svarer til det første trin i de retligt bindende krav i Hongkong. For at dokumentere overensstemmelse med de primære regler skal RCH'er indgive deres interne regler og procedurer til SFC med henblik på godkendelse. Disse interne regler og procedurer svarer til det andet trin i de retligt bindende krav i Hongkong, som skal indeholde præskriptive detaljer om, hvordan RCH'en vil opfylde nævnte standarder i overensstemmelse med retningslinjerne. Når de interne regler og procedurer er blevet godkendt af SFC, bliver de retligt bindende for RCH'en.

(11)

Ved ækvivalensvurderingen af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for RCH'er, bør der også tages hensyn til det risikobegrænsende resultat, som de sikrer i forhold til det risikoniveau, som clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, er udsat for på grund af deres deltagelse i RCH'er. Det risikobegrænsende resultat bestemmes både af det risikoniveau, der er forbundet med de clearingaktiviteter, som den pågældende CCP udfører, og som afhænger af størrelsen af det finansielle marked, hvor CCP'en driver virksomhed, og af den evne, som de retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er har til at begrænse risikoniveauet. For at opnå det samme risikobegrænsende resultat skal der stilles strengere risikobegrænsende krav til CCP'er, der udfører deres aktiviteter i større finansielle markeder, som er forbundet med et højere risikoniveau, end til CCP'er, der udfører deres aktiviteter i mindre finansielle markeder, som er forbundet med et lavere risikoniveau.

(12)

De finansielle markeder, hvor RCH'er udøver deres clearingaktiviteter, er betydeligt mindre end dem, hvor CCP'er, der er etableret i Unionen, udøver deres. I løbet af de seneste tre år har den årlige nominelle værdi af børsnoterede derivatkontrakter handlet i Hongkong således udgjort under en procent af den årlige nominelle værdi af børsnoterede derivatkontrakter handlet i Unionen. I samme periode udgjorde markedsværdien af værdipapirer handlet på børsen i Hongkong i gennemsnit under 25 procent af markedsværdien i Unionen. Desuden er RCH'ers clearing af mere komplekse produkter som f.eks. OTC-derivater i en tidlig fase, eftersom man først begyndte med clearingydelser vedrørende OTC-derivatkontrakter den 25. november 2013. Derfor udsætter deltagelse i RCH'er clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen, for væsentligt lavere risici end deltagelse i CCP'er, der har tilladelse i Unionen.

(13)

De retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for RCH'er, kan derfor betragtes som ækvivalente, hvis de kan begrænse dette lavere risikoniveau. De primære regler, der gælder for RCH'er, begrænser, suppleret med RCH'ernes interne regler og procedurer, hvorved PFMI'erne gennemføres, det lavere risikoniveau i Hongkong og sikrer et risikobegrænsende resultat, der er ækvivalent med det, som tilstræbes ved forordning (EU) nr. 648/2012.

(14)

Kommissionen konkluderer derfor, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i Hongkong sikrer, at RCH'er, som har tilladelse der, opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(15)

I henhold til den anden betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i Hongkong for CCP'er, der har tilladelse der, sikre, at disse CCP'er til enhver tid er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse.

(16)

SFC foretager løbende overvågning af RCH'ernes overholdelse af risikostyringskravene gennem overvågnings- og risikobaserede kontrolprocedurer, herunder kontrol med tilsynskravenes overholdelse. SFC har supplerende midler til at håndhæve overholdelsen. Navnlig har SFC beføjelse til at pålægge RCH'er at ophøre med at stille clearing- eller afviklingsfaciliteter til rådighed eller med at drive dem og til at inddrage deres tilladelse. Desuden kan SFC også pålægge RCH'er at foretage visse ændringer af deres regler i det omfang, det skønnes nødvendigt, og har beføjelser til ensidigt at foretage sådanne regelændringer, hvis den pågældende RCH ikke efterkommer pålægget. SFC har beføjelser til at pålægge RCH'er at forelægge regnskaber og optegnelser, som de ligger inde med i forbindelse med eller med henblik på deres forretningsaktiviteter eller vedrørende clearing- og afviklingsordninger for transaktioner i værdipapir- eller futureskontrakter, som SFC med rimelighed kan kræve for at kunne varetage sine opgaver. Hvis disse oplysninger eller denne dokumentation ikke forelægges, og hvis der ikke er en rimelig grund hertil, kan der pålægges bøder.

(17)

Kommissionen konkluderer derfor, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i Hongkong for CCP'er, der har tilladelse der, til enhver tid sikrer effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse.

(18)

I henhold til den tredje betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i Hongkong indeholde et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er, der har tilladelse i henhold til det retlige system i tredjelande (CCP'er fra tredjelande).

(19)

For at kunne drive virksomhed som CCP i Hongkong skal en enhed enten udpeges som en RCH eller anerkendes som leverandør af »Automated Trading Services« (ATS) i henhold til SFO. Ved ATS forstås enheder, der ved hjælp af elektroniske faciliteter leverer tjenesteydelser med henblik på handel med eller clearing af værdipapirer eller futureskontrakter. I marts 2014 vedtog Hongkongs Legislative Council en ændringsretsakt med henblik på at udvide ATS-definitionen, således at den nu også omfatter OTC-derivater.

(20)

ATS-ordningen er egnet til CCP'er fra tredjelande, der ønsker at levere tjenesteydelser til markedsdeltagere i Hongkong. CCP'er fra tredjelande kan ansøge om at blive anerkendt som ATS i Hongkong, hvilket giver dem mulighed for at levere de samme ydelser i Hongkong som dem, de har tilladelse til at levere i tredjelandet.

(21)

Ved behandlingen af ATS-ansøgningen fra en CCP fra et tredjeland vurderer SFC, om CCP'en fra tredjelandet overholder PFMI som benchmark. Det kræves også, at der indgås et aftalememorandum mellem SFC og den kompetente tilsynsmyndighed i tredjelandet, under hvis ansvarsområde CCP'en falder, før ATS-ansøgningen godkendes, idet SFC henholder sig til den nationale reguleringsmyndighed for så vidt angår det daglige tilsyn med CCP'en fra tredjelandet.

(22)

Selv om det må konstateres, at anerkendelsesproceduren inden for de retlige rammer i Hongkong, der gælder for CCP'er fra tredjelande, afviger fra den procedure, der er fastsat i forordning (EU) nr. 648/2012, bør den ikke desto mindre betragtes som et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er fra tredjelande.

(23)

De betingelser, der er fastsat i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012, kan derfor betragtes som opfyldt af de retlige og tilsynsmæssige rammer i Hongkong vedrørende RCH'er, og disse retlige og tilsynsmæssige rammer bør anses for at være ækvivalente med kravene i forordning (EU) nr. 648/2012. Kommissionen bør, på grundlag af oplysninger fra ESMA, fortsat overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige rammer i Hongkong for CCP'er og fortsat overvåge, om de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse, er opfyldt.

(24)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

31.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/66

(1)

Proceduren for anerkendelse af centrale modparter (CCP'er), der er etableret i tredjelande, jf. artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, har til formål at gøre det muligt for CCP'er, der er etableret og har tilladelse i tredjelande, hvis reguleringsmæssige standarder er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning, at levere clearingydelser til clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen. Nævnte anerkendelsesprocedure og den dertil knyttede ækvivalensafgørelse bidrager dermed til at realisere det overordnede mål i forordning (EU) nr. 648/2012 om at begrænse den systemiske risiko ved at udvide brugen af sikre og forsvarlige CCP'er til at cleare over-the-counter (OTC)-derivataftaler, herunder når nævnte CCP'er er etableret og har tilladelse i et tredjeland.

(2)

For at et tredjelands retlige system kan betragtes som ækvivalent med Unionens retlige system for CCP'er, bør de væsentligste resultater af de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer være ækvivalente med Unionens krav i forhold til de reguleringsmæssige mål, de realiserer. Formålet med denne ækvivalensvurdering er derfor at kontrollere, om de retlige og tilsynsmæssige rammer i Australien sikrer, at CCP'er, der er etableret og har tilladelse der, ikke udsætter clearingmedlemmer og handelspladser, der er etableret i Unionen, for et højere risikoniveau end sidstnævnte kunne udsættes for af CCP'er, der har tilladelse i Unionen, og følgelig ikke udgør en uacceptabelt stor systemisk risiko i Unionen.

(3)

Den 1. september 2013 modtog Kommissionen teknisk rådgivning fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for CCP'er, som har tilladelse i Australien. I forbindelse med den tekniske rådgivning blev det konkluderet, at alle bestemmelserne i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012 er gengivet i tilsvarende retligt bindende krav, der på retsligt niveau gælder for CCP'er, som har tilladelse i Australien.

(4)

I overensstemmelse med artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal tre betingelser være opfyldt, for at det kan fastslås, at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer for CCP'er, som har tilladelse der, er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning.

(5)

I henhold til den første betingelse skal CCP'er, som har tilladelse i et tredjeland, opfylde retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(6)

De retligt bindende krav i Australien for CCP'er, som har tilladelse der, består af »Corporations Act 2001« (Corporations Act), der sammen med »Corporations Regulations 2001« (Corporations Regulations) udgør de retlige rammer for clearing- og afviklingsfaciliteter (CS-faciliteter). I henhold til del 7.3 i Corporations Act kan ministeriet først tildele en licens til clearing- eller afviklingsaktiviteter, når ministeriet bl.a. finder det godtgjort, at den berørte CCP har fyldestgørende driftsrelaterede regler og procedurer, som er i overensstemmelse med den gældende lovgivning, for at sikre — i det omfang, det er praktisk muligt — at de systemiske risici begrænses, og at den pågældende CCP drives på rimelig og effektiv vis. Den pågældende CCP skal også have hensigtsmæssige ordninger til håndtering af interessekonflikter og til at håndhæve sine interne regler og procedurer. »Australian Securities and Investments Commission« (ASIC) og »Reserve Bank of Australia« (RBA) rådgiver ministeriet om tildeling af licenser til CS-faciliteter og om ændringer af deres interne regler og procedurer og har, for så vidt angår CCP'ers opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til Corporations Act, ansvaret for vurdering og i ASIC's tilfælde håndhævelse.

(7)

ASIC vejleder regulerede enheder i forbindelse med særlige reguleringsmæssige spørgsmål, som allerede er omfattet af lovgivningen. ASIC reviderede navnlig sin reguleringsvejledning om udstedelse og overvågning af licenser til CS-faciliteter i december 2012 i den opdaterede udgave af »Regulatory Guide 211 — Clearing and settlement facilities: Australian and overseas operators« (RG 211). Ved ASIC's RG 211 gennemføres de »Principles for Financial Market Infrastructures« (PFMI'er), som Udvalget om Betalings- og Clearingssystemer (2) (CPSS) og Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) udstedte i april 2012, og som er relevante for forpligtelserne i Corporations Act, og RG 211 vejleder CCP'er om, hvordan de opfylder deres forpligtelser i henhold til Corporations Act. Manglende overholdelse af Corporations Act kan derfor som forklaret i RG 211 føre til tvangsforanstaltninger og sanktioner.

(8)

RBA har i henhold til Corporations Act beføjelse til at fastsætte standarder for finansiel stabilitet med henblik på at sikre, at CCP'er fungerer på en sådan måde, at de skaber eller fremmer stabilitet generelt inden for det finansielle system i Australien. I november 2012 godkendte RBA's »Payments System Board« fastsættelsen af nye standarder for finansiel stabilitet (»Financial Stability Standards for Central Counterparties« (FSS)), som omfatter 21 standarder for CCP'er, med ledsagende delstandarder og vejledning. FSS trådte i kraft i marts 2013 med undtagelse af visse delstandarder, som trådte i kraft den 31. marts 2014. FSS skal overholdes af alle CCP'er med licens.

(9)

Hovedprincipperne for CS-faciliteter i del 7.3 i Corporations Act og i Corporations Regulations, som forklaret i ASIC's RG 211, og de FSS, som RBA har fastsat (tilsammen »de primære regler«), udgør de høje standarder, som CCP'er skal overholde for at opnå tilladelse til at levere clearingydelser i Australien. Nævnte primære regler svarer til det første trin i de retligt bindende krav i Australien. For at overholde de primære regler vedtager CCP'er endvidere interne regler og procedurer, som skal opfylde de særlige krav i Corporations Act og i Corporations Regulations, som forklaret i RG 211, og FSS'erne, som forelægges for ministeriet forud for meddelelse af tilladelse som CS-facilitet. Ændringer af CCP'ers interne regler og procedurer skal indberettes til ministeriet. Ministeriet kan afvise ændringer af CCP'ers interne regler og procedurer. CCP'ers interne regler og procedurer har virkning som en aftale og er retligt bindende for CCP'er og deres respektive deltagere.

(10)

De retligt bindende krav i de primære regler for CCP'er, som har tilladelse i Australien, giver vigtige resultater, som er ækvivalente med resultaterne af de krav, der er omhandlet i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(11)

Kommissionen konkluderer derfor, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i Australien sikrer, at CCP'er, som har tilladelse der, opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012.

(12)

I henhold til den anden betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i Australien for CCP'er, der har tilladelse der, sikre, at nævnte CCP'er til enhver tid er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse.

(13)

CCP'ers, som har tilladelse i Australien, er underlagt løbende tilsyn og overvågning fra ASIC's og RBA's side. ASIC har, for så vidt angår CCP'ers opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til Corporations Act, ansvaret for håndhævelse og foretager i den forbindelse periodiske vurderinger af CCP'ers opfyldelse af andre licensforpligtelser end deres forpligtelser i forhold til FSS og begrænsning af systemiske risici, og navnlig af deres pligt til at drive forretning på rimelig og effektiv vis, i det omfang det er rimeligt, og indgiver en rapport til ministeriet, som offentliggøres. RBA overvåger, at CCP'er opfylder deres forpligtelser i henhold til deres respektive licenser og vedrørende finansiel stabilitet og begrænsning af systemiske risici, foretager periodiske vurderinger af de enkelte CCP'ers overholdelse af FSS og indgiver en rapport til ministeriet, som også offentliggøres. CCP'er, som har tilladelse i Australien, kan modtage skriftlige instrukser fra ministeriet eller fra ASIC. Hvis en CCP ikke retter sig efter en skriftlig instruks, kan ASIC henvende sig til domstolene, som kan udstede et påbud til den pågældende CCP om at rette sig efter den skriftlige instruks.

(14)

Kommissionen konkluderer derfor, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i Australien for CCP'er, der har tilladelse der, til enhver tid sikrer effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse.

(15)

I henhold til den tredje betingelse i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal de retlige og tilsynsmæssige rammer i Australien indeholde et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er, der har tilladelse i henhold til det retlige system i tredjelande (CCP'er fra tredjelande).

(16)

CCP'er fra tredjelande kan ansøge om en oversøisk clearing- og afviklingslicens (oversøisk CCP-licens), som giver dem mulighed for at levere nogle af eller alle de clearingydelser, som de har tilladelse til at levere i deres hjemland, i Australien.

(17)

De kriterier, der gælder for CCP'er fra tredjelande, som ansøger om en oversøisk CCP-licens i Australien, er sammenlignelige med dem, der gælder for CCP'er fra tredjelande, som søger om anerkendelse i henhold til artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012. Som en forudsætning for anerkendelse skal reguleringsordningen i det tredjeland, hvor den pågældende CCP har tilladelse, anses for »tilstrækkeligt ækvivalent« i forhold til det omfang af beskyttelse mod systemiske risici og af effektive og rimelige tjenesteydelser, der opnås, med den australske reguleringsordning for sammenlignelige nationale CCP'er. I vurderingen af »tilstrækkeligt ækvivalent« indgår der overvejelser, som ligner dem, der gøres ved vurderinger i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012. Som en forudsætning for tildeling af en oversøisk CCP-licens stilles der også krav om oprettelse af samarbejdsordninger mellem de australske myndigheder og de relevante udenlandske tilsynsmyndigheder.

(18)

De retlige og tilsynsmæssige rammer i Australien bør derfor anses for at tilvejebringe et effektivt ækvivalent system til anerkendelse af CCP'er i tredjelande.

(19)

De betingelser, der er fastsat i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012, kan derfor betragtes som opfyldt af de retlige og tilsynsmæssige rammer i Australien vedrørende CCP'er, som har tilladelse der, og nævnte retlige og tilsynsmæssige rammer bør anses for at være ækvivalente med kravene i forordning (EU) nr. 648/2012. Kommissionen bør, på grundlag af oplysninger fra ESMA, fortsat overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige rammer i Australien for CCP'er og fortsat overvåge, om de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse, er opfyldt.

(20)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

31.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/69

(1)

Bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (2) indeholder en liste over aktivstoffer, der er godkendt på EU-plan til anvendelse i biocidholdige produkter. Ved Kommissionens direktiv 2008/78/EF (3) og 2008/79/EF (4) tilføjedes aktivstofferne propiconazol og IPBC til anvendelse i produkttype 8, træbeskyttelsesmidler, jf. bilag V til direktiv 98/8/EF. I henhold til artikel 86 i forordning (EU) nr. 528/2012 anses disse aktivstoffer således for at være godkendte aktivstoffer, som er optaget på den liste, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, i samme forordning.

(2)

I overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 98/8/EF indgav virksomheden Janssen PMP ansøgninger til Det Forenede Kongerige om godkendelse af tre træbeskyttelsesmidler i form af biocidholdige produkter, der indeholder IPBC og propiconazol (»de omtvistede produkter«). Det Forenede Kongeriges produktgodkendelser dækkede forskellige påføringsmetoder, herunder automatiseret neddypning til industriel brug og sprøjtning (indendørs og udendørs) til erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig brug. Flere medlemsstater har efterfølgende godkendt de omtvistede produkter ved gensidig anerkendelse.

(3)

Janssen PMP (»ansøgeren«) indgav fyldestgørende ansøgninger til Tyskland om gensidig anerkendelse af godkendelserne af de omtvistede produkter, der er meddelt af Det Forenede Kongerige.

(4)

Den 28. august 2013 meddelte Tyskland Kommissionen, de andre medlemsstater og ansøgeren sit forslag om at begrænse godkendelserne i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, i direktiv 98/8/EF. Tyskland finder, at de omtvistede produkter ikke opfylder kravene angående menneskers sundhed og miljøet, jf. artikel 5, stk. 1, i direktiv 98/8/EF.

(5)

Ifølge Tyskland var godkendelsen af påføringsmetoden ved sprøjtning udendørs ikke vurderet behørigt i Det Forenede Kongerige med hensyn til miljørisici. I Tysklands vurderinger af de tre produkter blev der konstateret uacceptable risici for dybereliggende jordbundslag.

(6)

Tyskland er endvidere af den opfattelse, at for et af produkternes vedkommende bør påføring ved automatiseret neddypning begrænses til systemer med en tilstrækkelig høj grad af automatisering på grund af uacceptable sundhedsrisici for erhvervsmæssige brugere.

(7)

Kommissionen opfordrede de andre medlemsstater og ansøgeren til skriftligt at fremsætte bemærkninger til meddelelserne inden 90 dage i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, i direktiv 98/8/EF. Det Forenede Kongerige, Tyskland og ansøgeren fremsatte bemærkninger inden fristens udløb. Meddelelsen blev også drøftet mellem Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder vedrørende biocidholdige produkter den 24. september 2013 på mødet i koordinationsgruppen, der er nedsat ved artikel 35 i forordning (EU) nr. 528/2012.

(8)

Med hensyn til risiciene for miljøet fremgår det af disse drøftelser og bemærkninger, at konklusionerne af Det Forenede Kongeriges miljømæssige vurdering var baseret på det relevante scenario i OECD's serie af emissionsscenariedokumenter (5), der stod til rådighed på vurderingstidspunktet.

(9)

Det følger ligeledes heraf, at Tysklands konklusioner bygger på et revideret scenarie i OECD's emissionsscenariedokumenter (6), der først stod til rådighed efter tidspunktet for Det Forenede Kongeriges godkendelser og Tysklands meddelelse.

(10)

Dertil kommer, at ifølge de aftalte retningslinjer fra det 47. møde blandt repræsentanter for medlemsstaternes kompetente myndigheder med henblik på gennemførelsen af direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter (7), kan nye retningslinjer kun tages i betragtning, hvis de stod til rådighed før datoen for indgivelsen af ansøgningen om produktgodkendelse, medmindre de videnskabelige fremskridt viser, at det at forlade sig på gamle retningslinjer giver anledning til alvorlige betænkeligheder. I disse retningslinjer fastslås det endvidere, at alvorlige betænkeligheder ville udløse en revision af eksisterende godkendelser. Imidlertid fandt hverken Det Forenede Kongerige eller de medlemsstater, der har godkendt produktet via gensidig anerkendelse, at betænkelighederne var så alvorlige, at dette kunne berettige til at revidere de eksisterende godkendelser.

(11)

I lyset af ovenstående bemærkninger støtter Kommissionen konklusionerne af Det Forenede Kongeriges vurdering og de andre medlemsstater, der har godkendt produkterne via gensidig anerkendelse, i betragtning af at de omtvistede produkter opfylder kravene i artikel 5, stk. 1, i direktiv 98/8/EF med hensyn til miljøet. Kommissionen finder derfor, at Tysklands anmodning om at begrænse godkendelserne ikke er berettiget med den anførte begrundelse.

(12)

Med hensyn til anvendelsen af automatiseret neddypning finder Kommissionen, at det omtvistede produkt bør være underlagt de bestemmelser, der er fastlagt i en tidligere kommissionsafgørelse (8) vedrørende beskyttelse af sundheden for erhvervsmæssige brugere, når denne påføringsmetode anvendes sammen med produkter, der indeholder IPBC. Derfor bør det omtvistede produkt godkendes på betingelse af, at det af mærkningen fremgår, at produktet kun må anvendes i fuldautomatiserede neddypningsprocesser, og produktgodkendelsen bør ændres tilsvarende.

(13)

Forordning (EU) nr. 528/2012 finder anvendelse på det omtvistede produkt i overensstemmelse med bestemmelserne i samme forordnings artikel 92, stk. 2. Da retsgrundlaget for nærværende afgørelse er artikel 36, stk. 3, i den nævnte forordning, bør afgørelsen rettes til samtlige medlemsstater, jf. forordningens artikel 36, stk. 4.

(14)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

31.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/72

(1)

Bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (2) indeholder en liste over aktive stoffer, der er godkendt på EU-plan til anvendelse i biocidholdige produkter. Ved Kommissionens direktiv 2008/79/EF (3) blev det aktive stof IPBC optaget til anvendelse i produkter tilhørende produkttype 8, træbeskyttelsesmidler, jf. bilag V til direktiv 98/8/EF. I henhold til artikel 86 i forordning (EU) nr. 528/2012 anses dette stof således for at være et godkendt aktivstof, som er optaget på den liste, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, i samme forordning.

(2)

I overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 98/8/EF har virksomheden ISP Cologne Holding GmbH den 22. december 2010 indgivet en ansøgning til Danmark om godkendelse af et biocidholdigt træbeskyttelsesmiddel indeholdende IPBC (»det omtvistede produkt«). Danmark godkendte det omtvistede produkt den 19. december 2011 til brugsklasse 2 og 3 for behandlet træ som omhandlet i Technical Notes for Guidance on Product Evaluation  (4). Produktgodkendelsen dækker forskellige påføringsmetoder, herunder automatiseret dypning i professionelt øjemed. To medlemsstater har efterfølgende godkendt det omtvistede produkt ved gensidig anerkendelse.

(3)

ISP Cologne Holding GmbH (»ansøgeren«) indsendte den 20. februar 2012 en fuldstændig ansøgning til Tyskland med henblik på at opnå gensidig anerkendelse af Danmarks godkendelse af det omtvistede produkt.

(4)

Den 30. august 2013 meddelte Tyskland Kommissionen, de øvrige medlemsstater og ansøgeren sit forslag om at begrænse godkendelsen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, i direktiv 98/8/EF. Tyskland finder ikke, at det omtvistede produkt opfylder kravene i artikel 5, stk. 1, i direktiv 98/8/EF, hvad angår folkesundheden og miljøet.

(5)

Ifølge Tyskland tog den danske vurdering ikke i tilstrækkeligt omfang højde for de miljøproblemer, som det omtvistede produkt rejser. Tyskland konkluderede i sin miljørisikovurdering af brugslevetiden for behandlet træ under brugsklasse 3-vilkår, at risikoen for jordbunden på dag 30 (»tidspunkt 1«) er uacceptabel — uanset påføringsmetoden. Tyskland foreslår derfor, at man ikke godkender anvendelse af træ, der er behandlet med det omtvistede produkt, under brugsklasse 3-vilkår.

(6)

Tyskland finder desuden, at påføring ved automatiseret dypning bør begrænses til systemer med en tilstrækkeligt høj automatiseringsgrad på grund af uacceptable risici for professionelle brugeres sundhed.

(7)

Kommissionen opfordrede de øvrige medlemsstater og ansøgeren til skriftligt at fremsætte bemærkninger til meddelelsen inden for en frist på 90 dage i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, i direktiv 98/8/EF. Der blev fremsat bemærkninger fra Tyskland, Danmark og ansøgeren inden for den pågældende frist. Meddelelsen blev også drøftet af Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder med ansvar for biocidholdige produkter på mødet den 24. september 2013 i den koordineringsgruppe, der er nedsat ved artikel 35 i forordning (EU) nr. 528/2012.

(8)

Hvad angår miljørisiciene, fremgår det af disse drøftelser og bemærkninger, at den evaluering, Danmark har gennemført, er i overensstemmelse med de gældende retningslinjer (5). Selv om der identificeres en risiko på tidspunkt 1 som resultat af et worst-case-scenarie, kan det antages, at anvendelsen af behandlet træ under brugsklasse 2- og 3-vilkår er sikker, når miljørisikoen ved udløbet af brugslevetiden anses for at være acceptabel.

(9)

Kommissionen bemærker også, at tilfælde, hvor der påvises en uacceptabel risiko på tidspunkt 1, er under drøftelse på EU-plan med henblik på fastlæggelse af en harmoniseret tilgang. Kommissionen finder på den baggrund, at indtil en sådan tilgang er vedtaget formelt, bør konklusionerne af den danske vurdering af det omtvistede produkt anses for at være gyldig, indtil produktgodkendelsen fornys.

(10)

I lyset af de fremsatte bemærkninger støtter Kommissionen konklusionerne af den evaluering, der er foretaget af Danmark og de øvrige medlemsstater, der har godkendt produktet ved gensidig anerkendelse, idet det vurderes, at det omtvistede produkt opfylder de miljøkrav, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, i direktiv 98/8/EF. Kommissionen finder derfor ikke, at Tysklands anmodning om at begrænse godkendelsen er berettiget ud fra den fremførte begrundelse.

(11)

Hvad angår påføring ved automatiseret dypning, finder Kommissionen, at det omtvistede produkt bør være underlagt de bestemmelser, der er fastsat ved en tidligere kommissionsafgørelse (6), som omhandler beskyttelse af professionelle brugere ved påføring af produkter, der indeholder IPBC, med denne påføringsmetode. Det omtvistede produkt bør derfor godkendes på betingelse af, at det af mærkningen fremgår, at produktet kun må anvendes i fuldautomatiserede dyppeprocesser, og produktgodkendelsen bør ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

Forordning (EU) nr. 528/2012 finder anvendelse på det omtvistede produkt i overensstemmelse med bestemmelserne i samme forordnings artikel 92, stk. 2. Da retsgrundlaget for nærværende afgørelse er artikel 36, stk. 3, i den nævnte forordning, bør afgørelsen rettes til samtlige medlemsstater, jf. forordningens artikel 36, stk. 4.

(13)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

31.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/75

(1)

Bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (2) indeholder en liste over aktivstoffer, der er godkendt på EU-plan til anvendelse i biocidholdige produkter. Ved Kommissionens direktiv 2008/78/EF (3), 2008/79/EF (4) og 2008/86/EF (5) tilføjedes aktivstofferne propiconazol, IPBC og tebuconazol til anvendelse i produkttype 8, træbeskyttelsesmidler, jf. bilag V til direktiv 98/8/EF. I henhold til artikel 86 i forordning (EU) nr. 528/2012 anses disse aktivstoffer således for at være godkendte aktivstoffer, som er optaget på den liste, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, i samme forordning.

(2)

I overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 98/8/EF indgav virksomheden Arch Timber Protection Ltd. den 2. april 2010 en ansøgning til Det Forenede Kongerige om godkendelse af et træbeskyttelsesmiddel i form af et biocidholdigt produkt, der indeholder propiconazol, IPBC og tebuconazol (»det omtvistede produkt«). Den 7. juni 2012 godkendte Det Forenede Kongerige det omtvistede produkt udelukkende til industriel anvendelse og midlertidig beskyttelse af nysavet/nyfældet træ og råtømmer, idet det også blev angivet, at træ, der er behandlet med dette produkt, kan anvendes som træ til brugsklasse 2 og 3 som beskrevet i Technical Notes for Guidance on Product Evaluation (6). Produktet består af to pakninger, der blandes og fortyndes på industrianlæg og alt efter lokale produktionsforhold påføres ved nedsænkning eller i en sprøjtetunnel. Ti medlemsstater har efterfølgende godkendt det omtvistede produkt ved gensidig anerkendelse.

(3)

Arch Timber Protection Ltd. (»ansøgeren«) indgav den 16. juli 2012 en fyldestgørende ansøgning til Tyskland om gensidig anerkendelse af den godkendelse af det omtvistede produkt, der er meddelt af Det Forenede Kongerige.

(4)

Den 19. august 2013 meddelte Tyskland Kommissionen, de andre medlemsstater og ansøgeren sit forslag om at afvise godkendelsen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, i direktiv 98/8/EF. Tyskland fandt, at det omtvistede produkt ikke opfylder miljøkravene i artikel 5, stk. 1, i direktiv 98/8/EF.

(5)

Ifølge Tyskland fremgik det ikke i tilstrækkeligt grad af godkendelsen, at produktet er bestemt til midlertidig træbeskyttelse, og produktet er ikke vurderet behørigt af Det Forenede Kongerige med hensyn til miljørisici. Tyskland konkluderede i sin vurdering, at der foreligger en uacceptabel risiko for miljøet på 30. dagen efter anvendelsen af produktet (»tidspunkt 1«), hvilket også giver anledning til betænkeligheder angående den potentielle anvendelse af træ, som er behandlet med det omtvistede produkt, som træ til brugsklasse 2 og 3.

(6)

Tyskland fandt desuden, at eftersom forholdet mellem aktivstoffer og ikke-aktivstoffer i produktets brugsopløsning er variabel, opfylder produktet ikke definitionen af biocidholdige produkter i artikel 2, litra a), i direktiv 98/8/EF, og det burde have været godkendt som en rammeformulering, jf. definitionen i artikel 2, litra j), i direktiv 98/8/EF.

(7)

Kommissionen opfordrede de andre medlemsstater og ansøgeren til skriftligt at fremsætte bemærkninger til meddelelsen inden 90 dage i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, i direktiv 98/8/EF. Det Forenede Kongerige, Tyskland og ansøgeren fremsatte bemærkninger inden fristens udløb. Meddelelsen blev også drøftet den 24. september 2013 på et møde i koordinationsgruppen, der er nedsat ved artikel 35 i forordning (EU) nr. 528/2012.

(8)

Med hensyn til miljørisici fremgår det af disse drøftelser og bemærkninger, at Det Forenede Kongeriges vurdering — i mangel af en fælles model for midlertidig beskyttelse af træ — fulgte den på daværende tidspunkt bedste disponible vejledning (7), som bygger på modeller for behandlet træ, der skal markedsføres som træ til brugsklasse 2 og 3. Vurderingen byggede også på en antagelse om det værst tænkelige tilfælde, hvorved aktivstofferne frigives fuldstændigt på tidspunkt 1.

(9)

Det fremgår endvidere, at Det Forenede Kongeriges vurdering i henhold til disse modeller kan forenes med de aktuelle retningslinjer (8). Påpeges en risiko på tidspunkt 1 som følge af en antagelse om det værst tænkelige tilfælde, kan anvendelsen af behandlet træ som træ til brugsklasse 2 og 3 antages at være sikker, når risikoen for miljøet ved udløbet af brugslevetiden anses for acceptabel.

(10)

Kommissionen bemærker ligeledes, at tilfælde, hvor der påvises en uacceptabel risiko på tidspunkt 1, i øjeblikket drøftes på EU-plan med henblik på at fastlægge en harmoniseret fremgangsmåde. På den baggrund finder Kommissionen, at indtil en sådan metode er formelt godkendt, bør konklusionerne af Det Forenede Kongeriges vurdering af det omtvistede produkt anses for gyldig indtil fornyelsen af produktgodkendelsen.

(11)

Med hensyn til produktets identitet fremgår det af disse drøftelser og bemærkninger, at det omtvistede produkt i den form, hvori det leveres til industrielle brugere, har specifikt fastlagte koncentrationer af aktivstoffer og ikke-aktivstoffer. Det forhold, at industrielle brugere kan blande forskellige produktopløsninger på industrianlægget alt afhængig af produktionsprocessen, kan efter Kommissionens opfattelse ikke tolkes således, at godkendelsesindehaveren markedsfører en gruppe forskellige biocidholdige produkter som omhandlet i artikel 2, litra j), i direktiv 98/8/EF.

(12)

I lyset af disse argumenter støtter Kommissionen konklusionerne af Det Forenede Kongeriges vurdering og de andre medlemsstater, der har godkendt produktet via gensidig anerkendelse, i betragtning af, at det omtvistede produkt er omfattet af definitionen i artikel 2, litra a), i direktiv 98/8/EF og opfylder kravene i direktivets artikel 5, stk. 1, med hensyn til miljøet. Kommissionen finder derfor, at Tysklands anmodning om at afslå godkendelsen ikke er berettiget med den anførte begrundelse.

(13)

På baggrund af drøftelserne forekommer det endvidere nødvendigt udtrykkeligt at anføre i produktgodkendelsen, at produktet skal anvendes til midlertidig træbeskyttelse, og som betingelse for meddelelse af godkendelse at sikre, at industrielle brugere forsynes med specifikke instrukser i anvendelsen af produktet, idet der tages hensyn til særlige produktionsforhold på industrianlæg, hvor produktet skal anvendes.

(14)

Forordning (EU) nr. 528/2012 finder anvendelse på det omtvistede produkt i overensstemmelse med bestemmelserne i samme forordnings artikel 92, stk. 2. Da retsgrundlaget for nærværende afgørelse er artikel 36, stk. 3, i den nævnte forordning, bør afgørelsen rettes til samtlige medlemsstater, jf. forordningens artikel 36, stk. 4.

(15)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

31.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/78

(1)

Kommissionens beslutning 2007/777/EF (2) indeholder bl.a. standardcertifikater for import til Unionen af visse kødprodukter. Det bestemmes i beslutningen, at kun sendinger af kødprodukter, der opfylder kravene i standardfolke- og dyresundhedscertifikatet i bilag III til beslutningen, må importeres til Unionen. Dette standardcertifikat indeholder garantier vedrørende trikiner.

(2)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 2075/2005 (3) er der fastsat bestemmelser om udtagning af prøver af slagtekroppe af arter, der er modtagelige for trikininfektion, og om bestemmelse af status for bedrifter, der holder tamsvin.

(3)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 216/2014 (4) om ændring af forordning (EF) nr. 2075/2005 fritages bedrifter, der har officiel anerkendelse for anvendelse af kontrollerede opstaldningsforhold, fra bestemmelserne om testning ved slagtning. Herudover fastlægges det ved forordning (EU) nr. 216/2014, at en bedrift, hvor der holdes tamsvin, kun kan blive anerkendt for anvendelse af kontrollerede opstaldningsforhold på bl.a. den betingelse, at fødevarevirksomhedslederen kun indsætter nye tamsvin på bedriften, hvis disse kommer fra andre bedrifter, der også har officiel anerkendelse for anvendelse af kontrollerede opstaldningsforhold.

(4)

Det standardfolke- og dyresundhedscertifikat, der er fastlagt i bilag III til beslutning 2007/777/EF, bør ændres for at tage hensyn til kravene vedrørende import af kødprodukter i forordning (EF) nr. 2075/2005, som ændret ved forordning (EU) nr. 216/2014.

(5)

Beslutning 2007/777/EF bør derfor ændres.

(6)

For at undgå enhver afbrydelse af importen til Unionen af sendinger af kødprodukter af tamsvin bør det i en overgangsperiode på visse betingelser være tilladt at anvende certifikater, som er udstedt i overensstemmelse med beslutning 2007/777/EF i den version, der var gældende inden de ved denne afgørelse indførte ændringer.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

1)

Punkt II.2.3.1 affattes således:

.

2)

Under »Bemærkninger«, del II, tilføjes følgende fodnote efter fodnote 5:

31.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/80

(1)

I januar 2014 underrettede de tyske myndigheder Kommissionen om en foranstaltning om tilbagetrækning fra markedet og forbud mod markedsføring af en varmebeskyttelsesdragt af typen »Hitzeschutzanzug FW Typ 3«, der fremstilles af KONTEX Textile Hitze- und Isolierprodukte GmbH, Olgastrasse 46-48, D-73614 Schorndorf (Tyskland). Produkterne var forsynet med »CE-mærkning« i henhold til direktiv 89/686/EØF om personlige værnemidler efter at være blevet testet og typeafprøvet i overensstemmelse med den harmoniserede standard EN 1486:2007 Beskyttelsesbeklædning for brandmænd — Prøvningsmetoder og krav til reflekterende beklædning til specialiseret bekæmpelse af brand.

(2)

Beskyttelsesbeklædning for brandmænd er personlige værnemidler (PV), der klassificeres i kategori III. Denne type PV, der skal beskytte mod livsfare eller fare for alvorlig eller uoprettelig helbredsskade, hvis direkte virkning fabrikanterne mener, forbrugerne vil være ude af stand til at genkende i tide, er underlagt en undersøgelse med henblik på EF-typegodkendelse og en EF-kvalitetssikringskontrol, som udføres af det bemyndigede organ på anmodning fra fabrikanten.

(3)

Den kontrol, som det tyske arbejdsmiljøinstitut for den tyske lovpligtige ulykkesforsikring (IFA — Institut für Arbeitsschutz der Deutschen Gesetzlichen Unfallversicherung) udførte i St. Augustin (test ref. 2013 22805, 7. august 2013), viste, at værdierne for varmeoverførsel (strålevarme) i henhold til punkt 6.2 og for varmeoverførsel (konvektionsvarme) i henhold til punkt 6.3 i den ovennævnte harmoniserede standard ikke er opfyldte. Derfor var de følgende væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i bilag II til direktiv 89/686/EØF ikke opfyldte:

(4)

Der er derfor risiko for, at varmebeskyttelsesdragterne overfører varme under brandbekæmpelse, hvorved brandmænd udsættes for livstruende forbrændinger eller for at blive brændt ihjel.

(5)

Da de relevante væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav vedrørende beskyttelse ikke er opfyldte, og der ikke er blevet forelagt nogen gyldig EF-typeafprøvningsattest, mener de tyske myndigheder ikke, at varmebeskyttelsesdragterne kan markedsføres. Varmebeskyttelsesdragterne opfylder heller ikke kravene i den tyske forordning om markedsføring af personlige værnemidler (8. ProdSV), og deres anvendelse bringer brandmænds eller andres sikkerhed, sundhed og liv i fare.

(6)

Kommissionen skrev til fabrikanten og opfordrede den til at fremsætte sine bemærkninger til de foranstaltninger, som de tyske myndigheder har truffet. Der er til dato ikke modtaget noget svar.

(7)

I lyset af den tilgængelige dokumentation mener Kommissionen, at varmebeskyttelsesdragten »Hitzeschutzanzug FW Typ 3« ikke har overholdt punkt 6.2. og 6.3. i den harmoniserede standard EN 1486:2007, der vedrører de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav 3.6.1. Materialer, der indgår i PV, og andre bestanddele deraf og 3.6.2. »Beskyttelsesdragter, klar til brug« i bilag II til direktiv 89/686/EØF —

31.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/82

(1)

Den Europæiske Union er en part i Energifællesskabet, som har til formål at skabe et fælles reguleringsområde for energimarkeder i Europa.

(2)

De kontraherende parter (1) i Energifællesskabet sigter mod at integrere deres energimarkeder i EU's indre marked for energi ved at tilpasse EU's lovgivning for det indre marked for gas og elektricitet og integrere den i deres nationale lovgivning.

(3)

De vigtigste principper for EU's lovgivning for det indre marked for gas og elektricitet er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (2), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas (3), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet (5), som alle er gældende i medlemsstaterne fra den 3. marts 2011. Vigtige regler i EU-lovgivningen om det indre marked for gas og elektricitet er ligeledes fastsat i retligt bindende netregler og retningslinjer, der er vedtaget på grundlag af ovennævnte lovgivning og delvis er under udarbejdelse.

(4)

Energifællesskabets kontraherende parter er forpligtet til at gennemføre de nævnte direktiver og forordninger pr. 1. januar 2015 (6) og til at anvende gennemførelsesforanstaltningerne fra samme dato med enkelte undtagelser. Netregler og retningslinjer overtages også gradvist i Energifællesskabets retsorden.

(5)

Yderligere EU-lovgivning om det indre marked for gas og elektricitet forventes at være gennemført af de kontraherende parter, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006 om foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer (7), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af Rådets direktiv 2004/67/EF (8) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning 1364/2006/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (9).

(6)

Den geografiske anvendelse af EU's lovgivning for det indre marked for gas og elektricitet omfatter hele EU's territorium.

(7)

Energifællesskabet vedtog den 23. september 2014 en fortolkning af Ministerrådet i medfør af energifællesskabstraktatens artikel 94 med sigte på i Energifællesskabets retsakter, som overtager EU-lovgivning, at behandle energistrømme, import og eksport samt handels- og balanceringstransaktioner, netkapacitet og samkøringslinjer mellem kontraherende parter og EU's medlemsstater på samme måde som de respektive strømme, import, eksport, transaktioner, kapacitet og infrastruktur mellem de kontraherende parter under energifællesskabslovgivningen.

(8)

Ensartet behandling af grænseoverskridende strømme, grænseoverskridende transaktioner og grænseoverskridende infrastruktur (sammenkoblinger) mellem alle parter i energifællesskabstraktaten er et vigtigt element i det fælles reguleringsområde for gas- og elhandel og et uundværligt element til at nå Energifællesskabets mål. Desuden er samarbejdet mellem Energifællesskabets reguleringsudvalg og Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder om dets afgørelser nødvendigt for at lette de kontraherende parters integration i EU's indre marked for energi —

1.

Medlemsstaterne og de regulerende myndigheder, som de udpeger i medfør af lovgivningen om det indre marked for gas og elektricitet, Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder og de økonomiske aktører, opfordres til at samarbejde med de nationale myndigheder og økonomiske aktører i de kontraherende parter i Energifællesskabet om at anvende EU's lovgivning om det indre marked for gas og elektricitet mellem de kontraherende parter og EU's medlemsstater.

2.

Medlemsstaterne og de regulerende myndigheder, som de udpeger i medfør af lovgivningen om det indre marked for gas og elektricitet, Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder og de økonomiske aktører, opfordres til, når de gennemfører EU's lovgivning for det indre marked for gas og elektricitet, at anvende enhver henvisning til

der krydser grænser, zoner, indførsels/udførsels- eller kontrolområder mellem medlemsstaterne på strømme, import, eksport, transaktioner, kapacitet og infrastruktur, der krydser grænserne mellem de kontraherende parter og EU's medlemsstater.

3.

Henvisninger i EU-lovgivningen for det indre marked for gas og elektricitet til samarbejde og fælles aktiviteter mellem nationale institutioner, myndigheder og økonomiske aktører bør forstås som omfattende samarbejde og fælles aktiviteter mellem nationale institutioner, myndigheder og økonomiske aktører fra medlemsstaterne og de kontraherende parter.

4.

Hvis der i EU-lovgivningens retsakter om det indre marked for gas og elektricitet henvises til »virkninger« for en eller flere medlemsstater, bør henvisningen også forstås som en virkning for kontraherende parter eller for en kontraherende part og en medlemsstat.

5.

I de tilfælde, hvor det har kompetence til at træffe afgørelser i medfør af EU-lovgivningen om det indre marked for gas og elektricitet, opfordres Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder til at samarbejde med Energifællesskabets reguleringsudvalg i tilfælde, hvor udvalget er kompetent i medfør af energifællesskabsretten, med det formål at gøre det muligt for de to organer at vedtage sammenhængende retsakter.

6.

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne, Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder og økonomiske aktører samt Energifællesskabets reguleringsudvalg.