15.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/1

(1)

Ved forordning (EU) nr. 649/2012 gennemføres Rotterdamkonventionen om proceduren med forudgående informeret samtykke (PIC-proceduren) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, som blev undertegnet den 11. september 1998, og som Fællesskabet har indgået ved Rådets afgørelse 2003/106/EF (2).

(2)

Lovgivningsmæssige foranstaltninger i forbindelse med visse kemikalier, der træffes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (3), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (5), bør tages i betragtning.

(3)

Godkendelsen af stoffet bitertanol er blevet trukket tilbage i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1107/2009, hvilket betyder, at det er forbudt at anvende bitertanol som pesticid, og det bør derfor tilføjes på kemikalielisterne i del 1 og 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012.

(4)

Stofferne cyhexatin og azocyclotin er ikke godkendt som aktivstoffer i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, hvilket betyder, at det er forbudt at anvende disse aktivstoffer som pesticid, og at de derfor bør tilføjes på kemikalielisterne i del 1 og 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012.

(5)

Stofferne cinidon-ethyl, cyclanilid, ethoxysulfuron og oxadiargyl godkendes ikke længere som aktivstoffer i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, hvilket betyder, at det er forbudt at anvende disse aktivstoffer som pesticid, og at de derfor bør tilføjes på kemikalielisterne i del 1 og 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012.

(6)

Stoffet rotenon er ikke godkendt som aktivstof i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, hvilket betyder, at rotenon er underkastet strenge restriktioner ved anvendelse som pesticid, da næsten alle anvendelser er forbudt, selv om rotenon er identificeret og anmeldt til vurdering i henhold til forordning (EU) nr. 528/2012 med henblik på produkttype 17 og således fortsat kan tillades af medlemsstaterne, indtil der er truffet afgørelse om det i henhold til nævnte forordning. Stoffet rotenon bør derfor tilføjes på kemikalielisterne i del 1 og 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012.

(7)

Godkendelsen af stoffet didecyldimethylammoniumchlorid er blevet trukket tilbage i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1107/2009, hvilket betyder, at det er forbudt at anvende didecyldimethylammoniumchlorid som pesticid i gruppen af plantebeskyttelsesmidler, og det bør derfor tilføjes på kemikalielisten i del 1 i bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012.

(8)

Stofferne warfarin og cyfluthrin godkendes ikke længere som aktivstoffer i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, hvilket betyder, at det er forbudt at anvende warfarin og cyfluthrin som pesticid i gruppen af plantebeskyttelsesmidler, og de bør derfor tilføjes på kemikalielisten i del 1 i bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012.

(9)

På sjette møde i partskonferencen under Rotterdamkonventionen, der blev holdt fra den 28. april til den 10. maj 2013, blev det besluttet at optage azinphos-methyl, perfluoroktansulfonsyre, perfluoroktansulfonater, perfluoroktansulfonamider og perfluoroktansulfonyler i konventionens bilag III med det resultat, at disse kemikalier blev omfattet af PIC-proceduren under konventionen. Derfor bør disse kemikalier udgå af kemikalielisten i del 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012 og tilføjes på kemikalielisten i del 3 i dette bilag.

(10)

På partskonferencen under Rotterdamkonventionen blev det ligeledes besluttet at optage handelsvaren pentabromdiphenylether, herunder tetra- og pentabromdiphenylether, samt handelsvaren oktabromdiphenylether, herunder hexa- og heptabromdiphenylether, i konventionens bilag III med det resultat, at disse kemikalier blev omfattet af PIC-proceduren under konventionen. Da tetrabromdiphenylether, pentabromdiphenylether, hexabromdiphenylether og heptabromdiphenylether allerede er opført i bilag V til forordning (EU) nr. 649/2012 og derfor omfattet af eksportforbud, tilføjes disse kemikalier ikke på kemikalielisten i del 3 i bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012.

(11)

Rubrikken vedrørende chlorat i del 1 og 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012 bør ændres for at tydeliggøre, hvilke stoffer der er omfattet af denne rubrik.

(12)

Forordning (EU) nr. 649/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

For at give alle berørte parter tilstrækkelig tid til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde denne forordning, og for at medlemsstaterne kan træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for forordningens gennemførelse, bør dens anvendelse udskydes —

15.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/7

(1)

I artikel 3, stk. 1, litra a), i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 906/2014 (2) er det fastsat, at udgifter i forbindelse med finansielle omkostninger i forbindelse med de af medlemsstaterne tilvejebragte midler til køb af produkter, skal fastsættes i overensstemmelse med de beregningsregler, der er fastsat i bilag I til nævnte forordning.

(2)

Ifølge punkt I.1 i bilag I til delegeret forordning (EU) nr. 906/2014 beregnes de pågældende finansielle omkostninger på grundlag af en ensartet rentesats for EU, som Kommissionen fastsætter i begyndelsen af hvert bogføringsår. Denne rentesats svarer til gennemsnittet af Euribor-terminsrentesatserne for tre- og tolvmånederslån, der blev registreret i de seks måneder inden den meddelelse fra medlemsstaterne, der er fastsat i første afsnit i punkt I.2 i nævnte bilag, idet de vægtes med henholdsvis en tredjedel og to tredjedele.

(3)

Hvis en medlemsstat, jf. andet afsnit i punkt I.2 i bilag I til delegeret forordning (EU) nr. 906/2014, ikke har indgivet en meddelelse i den form og inden udløbet af den frist, der er omhandlet i første afsnit i nævnte punkt, anses denne medlemsstats rentesats for at være 0 %. Såfremt en medlemsstat erklærer, at den ikke har afholdt renteomkostninger, fordi den i referenceperioden ikke havde landbrugsprodukter til offentlig oplagring, fastsætter Kommissionen nævnte rentesats i overensstemmelse med tredje afsnit i nævnte punkt.

(4)

I overensstemmelse med punkt I.3 i bilag I til delegeret forordning (EU) nr. 906/2014 skal den rentesats, som er fastlagt på grundlag af punkt I.2 i nævnte bilag, sammenholdes med den ensartede rentesats, som er fastsat på grundlag af punkt I.1 i nævnte bilag. Den rentesats, som fastsættes for hver medlemsstat, skal være den laveste af disse to rentesatser.

(5)

Eftersom der ingen landbrugsprodukter var i offentlig oplagring i referenceperioden på seks måneder, nærmere bestemt fra marts til august 2014, blev medlemsstaterne ikke anmodet om at indgive meddelelser i henhold til første afsnit i punkt I.2 i bilag I til delegeret forordning (EU) nr. 906/2014.

(6)

Rentesatserne for bogføringsåret 2015 for EGFL bør fastsættes under hensyn til ovenstående forskellige faktorer —

15.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/9

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

15.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/11

(1)

Når en national standard, der gennemfører en harmoniseret standard, hvis reference er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, omfatter et eller flere af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er anført i bilag II til Rådets direktiv 89/686/EØF (2), formodes udstyr, der er fremstillet i overensstemmelse med denne standard, at være i overensstemmelse med de relevante væsentlige krav.

(2)

I henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 89/686/EØF har Kommissionen fremsat en formel indsigelse mod standard EN 1384:1996 »Beskyttelseshjelme til brug ved rideaktiviteter«, der er harmoniseret i henhold til direktiv 89/686/EØF. Referencen til standarden blev først offentliggjort i EFT C 180 af 14.6.1997, og ændring A1 blev offentliggjort i EFT C 190 af 10.8.2002. I mellemtiden har CEN offentliggjort en ny udgave af standarden, EN 1384:2012, som er opført i EUT C 395 af 20.12.2012; fra den 30. april 2013 er formodning om overensstemmelse med den erstattede standard EN 1384:1996 ophørt.

(3)

Den nye udgave er nu harmoniseret og giver formodning om overensstemmelse; denne standard er imidlertid ikke blevet ændret væsentligt. Eftersom manglerne i standarden ikke er blevet afhjulpet ved den nye udgave, ajourførte Kommissionen den formelle indsigelse mod standard EN 1384:2012.

(4)

Den formelle indsigelse bygger på, at standarden ikke i tilstrækkelig grad dækker de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav, der henvises til i artikel 3, og som er fastlagt i bilag II til direktiv 89/686/EØF, og at den har et lavere sikkerhedsniveau i forhold til andre sikkerhedsstandarder for hjelme (f.eks. Snell-standard eller PAS 015 for ridehjelme), navnlig hvad angår stødabsorption, penetreringstest og hjelmens stabilitet. Efter at have gennemgået standard EN 1384:2012 og efter høring af eksperter, er Kommissionen af den opfattelse, at især følgende områder skal forbedres:

(5)

Da det er nødvendigt at forbedre ovennævnte sikkerhedsaspekter, kan standard EN 1384:2012 ikke give formodning om overensstemmelse med de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i direktiv 89/686/EØF. Som følge heraf bør referencen til standard EN 1384:2012 trækkes tilbage fra Den Europæiske Unions Tidende.

(6)

Forordning (EU) nr. 1025/2012 trådte i kraft den 1. januar 2013. Ifølge artikel 26 i den forordning udgår artikel 6, stk. 1, i direktiv 89/686/EØF, og henvisningerne til den udgåede artikel skal forstås som en henvisning til artikel 11 i forordningen.

(7)

De europæiske standardiseringsorganisationer, de europæiske interessentorganisationer, der modtager EU-finansiering, og arbejdsgruppen vedrørende personlige værnemidler blev hørt.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med den udtalelse fra det udvalg, som blev nedsat ved artikel 22 i forordning (EU) nr. 1025/201 —

15.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/13

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1005/2008 (IUU-forordningen) indføres der en EU-ordning, som skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri).

(2)

I kapitel VI i IUU-forordningen fastlægges proceduren for identifikation af ikkesamarbejdende tredjelande, foranstaltninger over for lande, der er identificeret som ikkesamarbejdende tredjelande, opstilling af en liste over ikkesamarbejdende tredjelande, fjernelse fra listen over ikkesamarbejdende tredjelande, offentliggørelse af listen over ikkesamarbejdende tredjelande samt hasteforanstaltninger.

(3)

Europa-Kommissionen kan i henhold til IUU-forordningens artikel 31 identificere tredjelande, som den betragter som ikkesamarbejdende lande, når det gælder bekæmpelsen af IUU-fiskeri. Et tredjeland kan identificeres som et ikkesamarbejdende tredjeland, hvis det ikke opfylder de forpligtelser, det som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat har til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri.

(4)

Identifikationen af ikkesamarbejdende tredjelande skal baseres på en undersøgelse af alle de oplysninger, der er anført i IUU-forordningens artikel 31, stk. 2.

(5)

I henhold til IUU-forordningens artikel 33 kan Rådet opstille en liste over ikkesamarbejdende tredjelande. Over for sådanne lande kan der træffes de foranstaltninger, der er fastsat i IUU-forordningens artikel 38.

(6)

I henhold til IUU-forordningens artikel 20, stk. 1, skal tredjelandsflagstaten meddele Kommissionen, hvilke ordninger den har iværksat med henblik på at gennemføre, kontrollere og håndhæve de love, administrative bestemmelser og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som dens fiskerfartøjer skal overholde.

(7)

I henhold til IUU-forordningens artikel 20, stk. 4, skal Kommissionen samarbejde administrativt med tredjelande på områder, der vedrører gennemførelsen af forordningens bestemmelser om fangstattester.

(8)

I overensstemmelse med artikel 32 i IUU-forordningen meddelte Kommissionen ved afgørelse af 15. november 2012 (2) (»afgørelsen af 15. november 2012«) otte tredjelande, at de eventuelt ville blive identificeret som ikkesamarbejdende lande.

(9)

I afgørelsen af 15. november 2012 anførte Kommissionen oplysninger om vigtige omstændigheder og de overvejelser, der ligger til grund for denne foreløbige identifikation.

(10)

I særskilte breve, også af 15. november 2012, meddelte Kommissionen de otte tredjelande, at den overvejer muligheden af at identificere dem som ikkesamarbejdende tredjelande. Afgørelsen af 15. november 2012 var vedføjet disse breve.

(11)

Kommissionen understregede i disse breve, at de pågældende tredjelande for at undgå at blive identificeret som ikkesamarbejdende tredjelande og formelt blive opført på listen over sådanne lande som fastsat i henholdsvis artikel 31 og 33 i IUU-forordningen, opfordres til i tæt samarbejde med Kommissionen at fastlægge og gennemføre en handlingsplan, som tager sigte på at afhjælpe de mangler, som Kommissionen har påpeget i afgørelsen af 15. november 2012. Hvis de pågældende tredjelande gennemførte handlingsplanen rettidigt og effektivt, kunne de undgå at blive identificeret som ikkesamarbejdende tredjelande og at blive foreslået opført på den endelige liste.

(12)

Kommissionen opfordrede derfor de otte berørte tredjelande til at: i) træffe alle nødvendige foranstaltninger til at gennemføre foranstaltningerne i de handlingsplaner, som Kommissionen har foreslået; ii) vurdere gennemførelsen af foranstaltningerne i Kommissionens foreslåede handlingsplaner; og iii) hver sjette måned at sende en detaljeret evalueringsrapport til Kommissionen om gennemførelsen af de enkelte foranstaltninger, herunder om, hvor effektivt de enkeltvis eller samlet bidrager til at sikre en fiskerikontrolordning, der fuldt ud lever op til reglerne.

(13)

De otte berørte tredjelande fik muligheden for skriftligt at tage stilling til de problemer, der udtrykkeligt blev påpeget i Kommissionens afgørelse, samt til andre relevante oplysninger. Landene fik mulighed for at fremlægge dokumentation og modbevise eller supplere oplysningerne om de forhold, der var omhandlet i afgørelsen af 15. november 2012, eller for, i givet fald, at vedtage en handlingsplan med foranstaltninger til afhjælpning af situationen. De otte tredjelande blev sikret retten til at anmode om eller forelægge yderligere oplysninger.

(14)

Kommissionen har således ved afgørelsen og brevene af 15. november 2012 indledt en dialog med de otte tredjelande og understreget, at den principielt finder en periode på seks måneder tilstrækkelig til at finde en løsning på de udestående problemer.

(15)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige. De mundtlige og skriftlige bemærkninger, som de otte tredjelande fremsendte i forlængelse af afgørelse af 15. november 2012, blev vurderet og taget i betragtning. Kommissionen underrettede enten mundtligt eller skriftligt de otte tredjelande om sine overvejelser.

(16)

Den Demokratiske Republik Sri Lanka (Sri Lanka) modbeviste ikke de forhold, der var påpeget af Kommissionen, og gennemførte heller ikke handlingsplanen til afhjælpning af situationen.

(17)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse, der identificerer Sri Lanka som et tredjeland, som Kommissionen betragter som ikkesamarbejdende med hensyn til bekæmpelse af IUU-fiskeri, er resultatet af en undersøgelses- og dialogprocedure inden for rammerne af gennemførelsen af IUU-forordningen. Denne proces var i overensstemmelse med de indholdsmæssige og proceduremæssige krav i denne forordning, hvor der bl.a. henvises til de forpligtelser, som tredjelandene i henhold til international ret har som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat til at forebygge, afværge og standse IUI-fiskeri.

(18)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse, der identificerer Sri Lanka som et tredjeland, som Kommissionen anser for at være et ikkesamarbejdende tredjeland for så vidt angår bekæmpelse af IUU-fiskeri, afføder de konsekvenser, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra g), i IUU-forordningen.

(19)

Den 15. november 2012 meddelte Kommissionen Sri Lanka i henhold til IUU-forordningens artikel 32, at den overvejede eventuelt at identificere landet som et ikkesamarbejdende tredjeland (3).

(20)

Kommissionen opfordrede Sri Lanka til i tæt samarbejde med sine tjenestegrene at fastlægge en handlingsplan til afhjælpning af de mangler, der er omhandlet i afgørelsen af 15. november 2012.

(21)

Den vigtigste mangel, som Kommissionen påpegede i den foreslåede handlingsplan, drejede sig om adskillige tilfælde af manglende gennemførelse af forpligtelser i henhold til international ret, især med hensyn til vedtagelse af en passende rammelovgivning, mangel på passende og effektiv overvågning, mangel på en observatørordning, mangel på afskrækkende sanktioner og mangelfuld gennemførelse af ordningen for fangstattester. Andre identificerede mangler vedrører mere generelt spørgsmålet om opfyldelsen af internationale forpligtelser, herunder henstillinger og resolutioner vedtaget af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er). Der blev desuden konstateret manglende overholdelse af relevante organers henstillinger og beslutninger, såsom De Forenede Nationers internationale handlingsplan for bekæmpelse af ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri (IPOA-IUU). Oplysningerne om manglende overholdelse af ikkebindende henstillinger og beslutninger fungerede kun som supplerende dokumentation og ligger således ikke til grund for identifikationen.

(22)

Ved sin meddelelse af 14. december 2012 informerede Sri Lanka Kommissionen om institutionelle foranstaltninger, der var truffet for at afhjælpe mangler, der var påvist i den foreslåede handlingsplan.

(23)

Sri Lanka indsendte skriftlige bemærkninger den 31. december 2012 og den 4. januar 2013.

(24)

I sit brev af 7. februar 2013 bad Kommissionen Sri Lanka om ajourførte oplysninger om hovedpunkterne i den foreslåede handlingsplan.

(25)

Den 13. marts 2013 indsendte Sri Lankas myndigheder følgende dokumenter: i) et følgebrev og et forklarende brev, ii) en opdatering af Sri Lankas tidsplan for alle de foranstaltninger, der skulle træffes, iii) ajourførte oplysninger om hovedpunkterne i den foreslåede handlingsplan, iv) den nationale handlingsplan af 2013 til bekæmpelse af IUU-fiskeri, v) opdatering vedrørende administrative procedurer og retningslinjer angående anvendelse af fangstattester, vi) budgettildeling i 2013 til oprettelse af en afdeling for kvalitetskontrol under departementet for fiskeri og udvikling af akvatiske ressourcer i lufthavnen, vii) udkast til revideret lovgivning om opfyldelse af lovgivningsforpligtelser, overvågning af højsøflåder og afskrækkende sanktioner, viii) oplysningstiltag over for erhvervsdrivende om fangstattestordningen, xi) inspektionsordning og x) retningslinjer for procedurer til undersøgelse af IUU-aktiviteter på åbent hav.

(26)

Kommissionen og Sri Lanka holdt tekniske samråd den 17. april 2013 i Bruxelles. Ved den lejlighed fremlagde Sri Lankas myndigheder for Kommissionen sin seneste nationale handlingsplan til bekæmpelse af IUU-fiskeri og planlagte foranstaltninger til forbedring af krydstjek af oplysninger i fangstattester og informerede om den igangsatte revision af lovgivningsrammerne.

(27)

I sine meddelelser af 30. maj 2013 og 3. juni 2013 understregede Sri Lanka sit tilsagn om rettidig gennemførelse af køreplanen, der var udarbejdet af Sri Lanka, samtidigt med vedtagelse af lovgivningsændringer til forbedring af sanktioner over for IUU-fiskeri og iværksættelse af udbudsproceduren vedrørende fartøjsovervågningssystemet (FOS).

(28)

På baggrund af de fremskridt, der er påvist i perioden fra november 2012 til starten af juni 2013, meddelte Kommissionen ved brev af 11. juni 2013 Sri Lanka, at for at opnå mærkbare resultater med afhjælpningen af de mangler, der blev identificeret i afgørelsen af 15. november 2012, og afslutte de nødvendige foranstaltninger vil Kommissionen opretholde dialogen med Sri Lanka i en supplerende periode på ni måneder — indtil den 28. februar 2014. Dette brev blev efterfulgt af et ajourført forslag til en handlingsplan fra Kommissionens side den 20. juni 2013.

(29)

Sri Lanka indsendte den 22. august 2013 en statusrapport for perioden fra 31. maj 2013 til 15. august 2013 efterfulgt af en skrivelse den 28. oktober 2013 med oplysninger om en procedure for vedtagelse af den ændrede lovgivning.

(30)

Kommissionen besøgte Sri Lankas berørte myndigheder i dagene 28.-30. januar 2014. Disse myndigheder blev holdt informeret om udviklingen i situationen i overensstemmelse med afgørelsen af 15. november 2012 og den foreslåede handlingsplan. Under Kommissionens besøg havde Sri Lankas myndigheder lejlighed til at fremsætte erklæringer og fremlægge relevante dokumenter som svar på afgørelsen af 15. november 2012 og informere Kommissionen om den seneste udvikling i gennemførelsen af handlingsplanen.

(31)

Sri Lanka fremlagde yderligere en statusrapport den 27. marts 2014 for perioden gående fra 16. august 2013 til 21. marts 2014 med følgende dokumenter: i) ajourførte oplysninger om hovedpunkterne i den foreslåede handlingsplan, ii) ajourført tidsplan for gennemførelse af den nationale handlingsplan til bekæmpelse af IUU, iii) breve fra Ministeriet for Fiskeri og Udvikling af Akvatiske Ressourcer til Udenrigsministeriet med anmodning om tiltrædelse af FAO's overholdelsesaftale og undersøgelser vedrørende statsborgere, der har deltaget i IUU-fiskeri med fartøjer, der fører andre staters flag, iv) anmodning om finansiering af et FOS og dokumentation for krav om transponder, v) information om oplysningstiltag og vi) eksemplarer af den reviderede fiskerilogbog for 2014 samt en inspektionsplan for havne for dybhavsfartøjer og fartøjer, der driver fiskeri på det åbne hav. Det blev også meddelt, at Sri Lankas parlament havde vedtaget den reviderede lov om fiskeri den 5. november 2013. Sri Lanka fremlagde den 1. august en supplerende statusrapport dækkende perioden frem til juli 2014, som, ud over ajourførte oplysninger om hovedpunkterne i den foreslåede handlingsplan, også omfattede en ajourført tidsplan for gennemførelse af den nationale handlingsplan til bekæmpelse af IUU-fiskeri; et brev fra ministeriet for udenrigsanliggender til Ministeriet for Fiskeri og Udvikling af Akvatiske Ressourcer med information om, at en kopi af acceptinstrumentet for tiltrædelse af FAO-overholdelsesaftalen vil blive indsendt, når tiltrædelsen har fundet sted; en anmodning til statsadvokaten om indførelse af skærpede sanktioner i den eksisterende lovgivning samt 2 breve fra legal draftsmen (forfattere til lovudkast) med reviderede lovforslag om henholdsvis fiskeri på åbent hav og indsamling af fangstdata samt et resume om oplysningsprogrammer for skibsførere på åbent hav og gennemførelsesrapporten til IOTC om en regional observatørordning. Sri Lanka fremlagde supplerende oplysninger den 29. august 2014 og redegjorde for fremskridt med afhjælpning af de konstaterede mangler (dvs. udkast til lovgivning om fiskeri på åbent hav og indsamling af fangstdata, informationscirkulære om sanktioner, oplysning om observatør- og inspektionsprogrammer og oplysninger om fremskridt, der er gjort med at afhjælpe de konstaterede mangler). Sri Lanka indsendte yderligere oplysninger den 18. og 19. september 2014, som bekræftede vedtagelsen af bestemmelser om fiskeri på åbent hav og indsamling af fangstdata, overvejelser omkring intern udarbejdelse af et regeringsnotat om en ordning med præventive sanktioner, overvejelser omkring IOTC-overensstemmelse, oplysninger om logbog, inspektions- og observatørdækning og oplysninger om mulig delvis trinvis indførelse af FOS-transpondere (selv om kontrakten med kontrahenten endnu ikke var undertegnet og gennemført) om bord på landets fartøjer i perioden fra januar 2015 til august 2015.

(32)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige. Kommissionen har i sine overvejelser taget hensyn til de mundtlige og skriftlige kommentarer, som Sri Lanka har fremsat som opfølgning på afgørelsen af 15. november 2012, og den har holdt Sri Lanka underrettet om sine overvejelser enten mundtligt eller skriftligt.

(33)

På baggrund af de indsamlede oplysninger, jf. betragtning 34 til 67, finder Kommissionen ikke, at Sri Lanka i tilstrækkeligt omfang har adresseret de problemer og mangler, der er omhandlet i afgørelsen af 15. november 2012. Sri Lanka har heller ikke fuldt ud gennemført de foranstaltninger, der er omhandlet i den ledsagende handlingsplan.

(34)

I henhold til artikel 31, stk. 3, i IUU-forordningen gennemgik Kommissionen Sri Lankas overholdelse af internationale retlige forpligtelser, det som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat har, i overensstemmelse med konklusionerne i afgørelsen af 15. november 2012, de relevante oplysninger, som Sri Lanka havde meddelt, den foreslåede handlingsplan samt de foranstaltninger, der var truffet for at rette op på situationen. I forbindelse med denne undersøgelse har Kommissionen taget hensyn til de kriterier, der er anført i IUU-forordningens artikel 31, stk. 4 til 7.

(35)

Som anført i betragtning 292 i afgørelsen af 15. november 2012 har Kommissionen fastslået, at Sri Lanka ikke rådede over lovgivning om udstedelse af licenser til fiskeri på åbent hav.

(36)

Som anført i betragtning 296 i afgørelsen af 15. november 2012 var der anført 13 Sri Lanka-fartøjer på udkastet til IOTC's liste over IUU-fartøjer — fartøjer som havde fisket i strid med IOTC's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger. Siden afgørelsen af 15. november 2012 har Sri Lanka ikke forbudt sine fartøjer at fiske ulovligt på åbent hav, og landet har heller ikke øjeblikkeligt vedtaget lovgivning om fiskeri på åbent hav og om udstedelse af licenser til fiskeri på åbent hav for at undgå, at landets fiskerfartøjer fisker ulovligt. Sri Lanka vedtog den 5. november 2013 i stedet endelig en revideret lov om fiskeri på åbent hav. Landet har udarbejdet gennemførelseslovgivning om udstedelse af licenser til fartøjer, der opererer på åbent hav. Denne gennemførelseslovgivning blev (ifølge myndighedernes oplysninger) vedtaget i september 2014, men er endnu ikke gennemført. Sri Lanka har også reduceret antallet af fartøjer, der opererer i IOTC-zonen, fra 3 307 til 1 758, men disse fartøjer fisker stadigvæk med en administrativ licens til fiskeri på åbent hav og ikke en retlig licens. Det erindres i den henseende, at en flagstat i henhold til artikel 18, stk. 3, litra b), nr. ii), i De Forenede Nationers aftale om fiskebestande (4) (UNFSA) skal træffe foranstaltninger til at forbyde, at dens fartøjer fisker på åbent hav, hvis de ikke har en behørig licens eller tilladelse. Den nyligt konstaterede situation viser tydeligt, at Sri Lanka ikke optræder i overensstemmelse med sit internationale ansvar som flagstat.

(37)

Siden afgørelsen af 15. november 2012 er tre fartøjer med Sri Lankas flag, Malshiri No. 1, Gold Marine 5 og Lakpriya 2, ifølge oplysninger fra IOTC (5) i 2013 blevet grebet af kyststater i at drive IUU-fiskeri. Det erindres, at i henhold til artikel 18, stk. 1 og 2, i UNFSA er flagstaten ansvarlig for de af landets fartøjer, der driver fiskeri på åbent hav. Ifølge artikel 118 i De Forenede Nationers Havretskonvention (UNCLOS), skal en flagstat desuden samarbejde om bevarelse og forvaltning af levende ressourcer, hvilket tydeligvis undermineres af, at landets flåde opererer i IOTC-zonen uden lovlig fiskerilicens og således udøver IUU-fiskeri som defineret i artikel 2 i IUU-forordningen.

(38)

Det blev desuden i 2013 konstateret, at 13 andre fartøjer fra Sri Lanka, som blev inspiceret ved gennemsejling af en kyststats eksklusive økonomiske zone, overtrådte IOTC's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger. Kommissionen finder, at Sri Lanka-fartøjernes fortsatte fiskeri, som er i strid med IOTC's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, er et tydeligt udtryk for, at Sri Lanka ikke har påtaget sig sit ansvar som flagstat efter international ret som omhandlet i betragtning 37.

(39)

Det viser også, at Sri Lanka ikke har sikret sig, at de fiskerfartøjer, som har ret til at føre landets flag, ikke udøver eller støtter IUU-fiskeri, og dette er i strid med punkt 34 i FN's internationale handlingsplan mod IUU-fiskeri, som fastsætter, at staterne bør sikre sig, at fiskerfartøjer, der har ret til at føre deres flag, ikke udøver eller støtter IUU-fiskeri. Eksistensen af fartøjer med Sri Lankas flag som omhandlet i betragtning 36 til 38 er en yderligere understregning af, at Sri Lanka ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, i UNFSA, som fastsætter, at en flagstat skal sikre, at fartøjer, der fører det pågældende lands flag, overholder RFFO'ernes bevarelses- og forvaltningsregler.

(40)

Kommissionen kunne også konstatere, at Sri Lanka ikke var i stand til at træffe effektive foranstaltninger over for de gentagne tilfælde af IUU-fiskeri på grund af mangler ved landets lovgivning. Det foreslås derfor i handlingsplanen, at der gennemføres en revision af de retlige rammer, der skal sikre opfyldelse af de internationale forpligtelser for så vidt angår det åbne hav; manglen på tilstrækkelige operationelle midler til effektiv overvågning af Sri Lankas højsøflåde skal afhjælpes, og der skal indføres en ordning med afskrækkende sanktioner.

(41)

Som nævnt i betragtning 36 i denne afgørelse vedtog Sri Lanka i november 2013 en revideret lov om fiskeri, der gør det muligt for landets fartøjer at fiske uden for landets eksklusive økonomiske zone. Der foreligger imidlertid kun et udkast til den retsakt, der kræves til gennemførelse af licensordningen for det åbne hav, og den kan derfor ikke anvendes. Der udstedes på nuværende tidspunkt licenser af administrationen uden en forud fastlagt procedure og fremgangsmåde. Hertil kommer, at den reviderede lov om fiskeri også fastsatte skærpede sanktioner for IUU-overtrædelser, som kun kan opfattes som afskrækkende for en del af Sri Lankas højsøflåde (navnlig de små fartøjer, som fisker uden for Sri Lankas eksklusive økonomiske zone, for hvilke sanktionerne kan anses for at være passende i betragtning af disse fartøjers begrænsede fiskerikapacitet). Sri Lankas flåde af store fartøjer (med længde på over 24 meter) er vokset i 2013 og 2014, og de sanktioner, der er fastsat ved den nye fiskerilov, som finder anvendelse på denne del af flåden, kan ikke anses for at være afskrækkende, idet disse fartøjer har en fiskerikapacitet, som er 10-20 gange større end de mindre fartøjer. Den nuværende lovgivning (6) fastsætter en maksimal bødestørrelse på 8 429 EUR (LKR 1 500 000 (7)), hvilket ikke kan anses for at være effektivt med hensyn til at sikre overholdelse, forebygge overtrædelser og fratage overtrædere de fordele, der er forbundet med deres ulovlige aktiviteter. Sådanne sanktioner kan derfor ikke anses for at være i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i UNFSA, hvori det bl.a. fastsættes, at sanktioner skal være tilstrækkeligt strenge og fratage overtræderne den gevinst, de har opnået ved deres ulovlige aktiviteter. Kommissionen finder derfor, at den sanktionsordning, Sri Lanka har indført, tydeligvis er utilstrækkeligt og ikke står i forhold til alvoren af mulige overtrædelser, de potentielle konsekvenser af overtrædelserne for ressourcerne og den potentielle gevinst, der kan være forbundet med sådanne ulovlige handlinger.

(42)

De foranstaltninger, som Sri Lanka har truffet med henblik på at varetage sine forpligtelser som flagstat, er derfor ikke tilstrækkelige til at efterleve artikel 118 i UNCLOS og artikel 18, 19 og 20 i UNFSA.

(43)

I lyset af betragtning 292 til 299 i afgørelsen af 15. november 2012 og udviklingen efter nævnte dato mener Kommissionen med henvisning til IUU-forordningens artikel 31, stk. 3, og artikel 31, stk. 4, litra a), ikke, at Sri Lanka har opfyldt sine forpligtelser som flagstat i henhold til international ret, når det gælder IUU-fartøjer og IUU-fiskeri udøvet eller støttet af fartøjer, der fører Sri Lankas flag, eller af Sri Lanka-statsborgere, eller at landet har truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at hindre dokumenterede og gentagne tilfælde af IUU-fiskeri, som udøves af fartøjer, der tidligere har ført Sri Lankas flag.

(44)

Som beskrevet i betragtning 302 til 311 i afgørelsen af 15. november 2012 har Kommissionen vurderet, om Sri Lanka har samarbejdet effektivt med Kommissionen om undersøgelser og tilhørende aktiviteter.

(45)

Hvad angår de fartøjer, der er omhandlet i betragtning 293 i afgørelsen af 15. november 2012, var Sri Lanka som anført i betragtning 296 i denne afgørelse forpligtet til månedligt at indberette, hvilke foranstaltninger der var truffet over for disse fartøjer. Der blev kun foretaget indberetning for 9 ud af 12 måneder i 2013 og for 2 ud af 4 måneder i 2014. Dette er i strid med bestemmelserne i artikel 20 i UNFSA, som fastsætter, at staterne er forpligtede til at undersøge, samarbejde enten direkte med eller gennem RFFO'er for at sikre overholdelse og håndhævelse af RFMO-bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, og Sri Lanka har derfor ikke opfyldt sine forpligtelser efter international ret med hensyn til samarbejde og håndhævelse på internationalt plan.

(46)

Som beskrevet i betragtning 302 i afgørelsen af 15. november 2012 og i ovenstående betragtning 45 har Sri Lanka ikke opfyldt sine månedlige indberetningsforpligtelser over for IOTC for de 13 Sri Lanka-fartøjer, der formodes at have deltaget i IUU-aktiviteter, men som ikke er opført på en IOTC-liste. Sri Lanka har således ikke bevist, at landet efterlever kravene i artikel 94, stk. 2, litra b), i UNCLOS, ifølge hvilke en flagstat skal udøve jurisdiktion i henhold til national ret over ethvert skib, som fører dens flag, og over dets kaptajn, officerer og besætning.

(47)

Som anført i betragtning 306 og 307 i afgørelsen af 15. november 2012 har Kommissionen undersøgt, om Sri Lanka har truffet effektive håndhævelsesforanstaltninger over for erhvervsdrivende, der er ansvarlige for IUU-fiskeri, og om der er idømt sanktioner, der er tilstrækkeligt strenge til at fratage overtræderne den gevinst, de har opnået ved deres ulovlige aktiviteter.

(48)

Som forklaret i betragtning 41 har Sri Lanka efter vedtagelsen af afgørelsen af 15. november 2012 ikke indført afskrækkende sanktioner for segmentet med store fartøjer i landets flåde. De nuværende sanktionsmuligheder er ikke i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i UNFSA, hvori det bl.a. fastsættes, at sanktioner skal være tilstrækkeligt strenge og fratage overtræderne den gevinst, de har opnået ved deres ulovlige aktiviteter.

(49)

De foreliggende oplysninger bekræfter, at Sri Lanka stadig ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til international ret med hensyn til iværksættelse af effektive håndhævelsesforanstaltninger. Som forklaret i betragtning 36 til 38 understreger den fortsatte forekomst af fartøjer, der overtræder IOTC's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, Sri Lankas manglende efterlevelse af sit ansvar for så vidt angår fartøjer, der opererer på det åbne hav, jf. artikel 18, stk. 1 og 2, i UNFSA.

(50)

Som det fremgår af betragtning 309 i afgørelsen af 15. november 2012, kan udviklingsniveauet i Sri Lanka ikke betragtes som en faktor, der underminerer de kompetente myndigheders kapacitet til at samarbejde med andre lande og træffe håndhævelsesforanstaltninger. De specifikke hindringer for udviklingen er nøjere beskrevet i betragtning 65 til 67.

(51)

De foranstaltninger, som Sri Lanka har truffet med henblik på at varetage sine forpligtelser som flagstat, er derfor ikke tilstrækkelige til at efterleve artikel 94, stk. 2, litra b), i UNCLOS og artikel 18 og 19 i UNFSA.

(52)

I lyset af betragtning 302 til 311 i afgørelsen af 15. november 2012 og udviklingen efter nævnte dato mener Kommissionen med henvisning til IUU-forordningens artikel 31, stk. 3, og artikel 31, stk. 5, litra b), c) og d), ikke, at Sri Lanka har opfyldt sine forpligtelser som flagstat i henhold til international ret, når det gælder samarbejde og bestræbelserne på at håndhæve reglerne.

(53)

Som nævnt i betragtning 314 til 334 i afgørelsen af 15. november 2012 har Kommissionen gennemgået alle de oplysninger, den anså for relevante for Sri Lankas status som kontraherende part i IOTC. Kommissionen har derfor analyseret al information, der anses for relevant med hensyn til Sri Lankas tilsagn om at anvende IOTC's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger i forlængelse af afgørelsen af 15. november 2012.

(54)

Det erindres, at IOTC siden vedtagelsen af afgørelsen af 15. november 2012 har offentliggjort årlige rapporter om overholdelse for henholdsvis 2013 (8) og 2014 (9), og de viser, at Sri Lanka stadig ikke overholdte eller kun delvist overholdte reglerne i 2012 og 2013.

(55)

Hvad angår rapporten om overholdelse for 2013, indsendte Sri Lanka ikke visse af de oplysninger, der kræves om statistik, og om visse bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

(56)

Hvad angår IOTC-resolution 10/08 (10) vedrørende listen over aktive fartøjer, fremlagde Sri Lanka f.eks. ikke oplysninger om det internationale radiokaldesignal for de enkelte fartøjer. Hvad angår IOTC-resolution 06/03 (11) om indførelse af fartøjsovervågningssystemer (FOS), har Sri Lanka hverken fået udstyret sine fartøjer med en længde overalt på mere end 15 meter med FOS eller opført et fartøjsovervågningscenter (FOC). Sri Lanka har heller ikke indsendt den obligatoriske FOS-statusrapport. Hvad angår IOTC-resolution 10/02 (12) om obligatoriske statistikkrav, har Sri Lanka hverken indberettet data om størrelsesfrekvens for kystfiskeri eller om fangster, indsats og størrelsesfrekvens i overensstemmelse med den standard, der kræves i resolutionen for kystfiskeri, overfladefiskeri og langlinefiskeri. Sri Lanka har kun delvist overholdt IOTC-resolution 05/05 (13) om indberetning af data om hajer, eftersom fangstdataene for garn og langline er indberettet samlet. Med hensyn til IOTC-resolution 12/05 (14) om omladninger til søs har Sri Lanka ikke indgivet den krævede rapport. Hvad angår IOTC-resolution 11/04 om observatørordningen (15), har Sri Lanka ikke gennemført det regionale observatørprogram, som det kræves i henhold til resolutionen. Sri Lanka har navnlig ikke oprettet observatørordningen for de obligatoriske 5 % til søs for fartøjer med en længde på over 24 m og overholder derfor ikke rapporteringsforpligtelsen for observatører.

(57)

Hvad angår rapporten om overholdelse for 2014, indsendte Sri Lanka ikke visse af de oplysninger, der kræves om statistik, og om visse bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

(58)

Hvad angår IOTC-resolution 13/02 (16), har Sri Lanka ikke vedtaget lovgivning, der gør mærkning af udstyr obligatorisk. Hvad angår IOTC-resolution 13/08 (17), har Sri Lanka ikke indsendt en forvaltningsplan for anordninger, der tiltrækker fisk (FAD'er), og der er heller ikke truffet retlige eller administrative foranstaltninger for de 8 notfartøjer som krævet i IOTC-resolution 12/13 (18). Også for så vidt angår 2014 og IOTC-resolution 06/03 (19) har Sri Lanka ikke udstyret sine fartøjer med en samlet længde på over 15 meter med FOS og heller ikke bygget et FOC, og endelig er den obligatoriske statusrapport om FOS heller ikke blevet indsendt. Hvad angår IOTC-resolution 10/02 om de obligatoriske statistikkrav, levede oplysningerne fra Sri Lanka om fangster, indsats og størrelsesfrekvens ikke op til den standard, der kræves i henhold til resolutionen. Hvad angår IOTC-resolution 13/06 (20) og 12/04 (21), har Sri Lanka hverken gennemført forbuddet om hvidtippet haj eller opfyldt forpligtelserne for notfartøjer til at have ketsjere om bord og for langlinefartøjerne til at have linekappeanordninger og redskaber til at fjerne kroge. Hvad angår resolution 11/04 (22), har Sri Lanka heller ikke i 2014 indført observatørordningen som krævet. Sri Lanka har navnlig ikke oprettet observatørordningen for de obligatoriske 5 % til søs for fartøjer med en længde på over 24 meter og overholder derfor ikke rapporteringsforpligtelsen for observatører. Hvad angår IOTC-resolution 10/10 (23), har Sri Lanka ikke indsendt rapporten om import, landing og omladning af tun og tunlignende fisk i havnene.

(59)

Det forhold, at Sri Lanka hverken indsendte de krævede oplysninger til IOTC eller opfyldte IOTC-forpligtelserne som omhandlet i betragtning 56 og 58 viser, at landet ikke har været i stand til at opfylde sine forpligtelser som flagstat, der er fastsat i UNCLOS og UNFSA. Navnlig den manglende rettidige indsendelse af oplysninger om statistikker, FOS, fangster, indsats, omladning i havne og observatørprogrammer underminerer Sri Lankas evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 117 og 118 i UNCLOS. Disse artikler fastsætter en stats forpligtelse til at vedtage foranstaltninger for deres statsborgere til bevarelse af levende ressourcer på det åbne hav og samarbejde om bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for levende ressourcer på det åbne hav.

(60)

Som omhandlet i betragtning 322 i afgørelsen af 15. november 2012 blev der påvist en række forhold under Kommissionens besøg i Sri Lanka i 2010, navnlig med hensyn til det manglende FOS og den manglende lovgivning om indberetning af fangster. Andre bekymrende forhold, f.eks. den manglende ordning for observatører og den ringe indberetning om fartøjer og statsborgere, der har deltaget i IUU-fiskeri, blev understreget i betragtning 319 og 321 i afgørelsen af 15. november 2012 som følge af IOTC-rapporterne om overholdelse for 2011 og 2012. De oplysninger, der i den forbindelse blev indsendt af Sri Lankas myndigheder om lovgivning om fiskeri på det åbne hav, etablering af et fungerende FOS, en pålidelig observatørordning og fangstregistrering- og indberetning viste, at myndighederne ikke har sikret effektfuld og effektiv kontrol og overvågning af fartøjer, der fører Sri Lankas flag, i overensstemmelse med de internationale forpligtelser. Sri Lanka blev som omhandlet i betragtning 36, 40 og 41, navnlig opfordret til at fastlægge dækkende lovgivning om tilladelse til fiskeri på det åbne hav med tilhørende fiskerilicenser og efterlevelse af IOTC-resolutioner, navnlig med hensyn til overvågning af og kontrol med landets egen flåde, herunder et FOS, logbog, fangstindberetningssystem og en observatørordning. Hvad angår lovgivningen om fiskeri på det åbne hav, blev loven om fiskeri ændret for at muliggøre fiskeri på åbent hav, og der blev lavet et udkast til en gennemførelsesforordning for udstedelse af licenser, som blev endeligt vedtaget i september 2014. Da gennemførelsesforordningen imidlertid først blev vedtaget i september 2014, og der ikke foreligger oplysninger om, hvordan den gennemføres, udstedes der kun administrative licenser, og Sri Lankas fartøjer opererer uden FOS. Hvad angår den regionale observatørordning, afslørede Sri Lankas myndigheder, at en stor del af flåden på trods af udvælgelse og ansættelse af visse inspektører ikke vil være dækket på grund af det begrænsede antal inspektører (45) i forhold til det store antal fartøjer (1 758 i IOTC-registeret over fartøjer). Sri Lanka har imidlertid ikke fremlagt forslag til at afhjælpe dette alvorlige problem inden for rammerne af IOTC, hvilket betyder at der ikke findes en tilstrækkelig dækning af fartøjer, der fører Sri Lankas flag, og som driver fiskeri på åbent hav, fordi inspektionsforanstaltningerne er utilstrækkelige. Der mindes i denne forbindelse om, at Sri Lanka har store problemer med at indberette data til IOTC, hvilket svækker landets kapacitet til at varetage sine forpligtelser som flagstat.

(61)

For så vidt angår FOS erindrer Kommissionen som omhandlet i betragtning 316, 321 og 322 i afgørelsen af 15. november 2012 og betragtning 60 i nærværende afgørelse om de mange forskellige problemer, som IOTC har påpeget. Efter afgørelsen af 15. november 2012 erklærede Sri Lanka, at landet var i færd med at indføre FOS. Det fremlagde lovgivning for Kommissionen, hvoraf det fremgik, at der var fra 1. november 2011 var indført et krav til fartøjerne om at have en transponder om bord, og de oplyste, at der allerede var udvalgt en tjenesteudbyder. Finansieringen var imidlertid ikke på plads, og der har været forhandlinger i gang mellem Sri Lankas myndigheder og en finansiel institution i mere end 18 måneder. Forhandlingerne vedrører vilkårene og betingelserne for et lån til køb og etablering af et FOC og finansiel bistand til erhvervsdrivende til installering og drift inden for en rimelig frist af et FOS for hele højsøflåden. Som følge heraf råder Sri Lanka ikke over et FOC. Hertil kommer, FOS'et stadig er under udvikling og aldrig er blevet operationelt. Kommissionen konstaterede under sit besøg i januar 2014 — således som det også er blevet bekræftet ved senere meddelelser og IOTC's rapporter om overholdelse for 2013 og 2014 — at Sri Lankas fiskerfartøjer stadig ikke er udstyret med FOS. Hvad angår opfyldelse af IOTC's FOS-krav, er der uoverensstemmelse mellem IOTC's rapporter om overholdelse for 2013 og 2014 og Sri Lankas forholdsregler. Ifølge rapporterne om overholdelse er der tale om delvis overholdelse, mens de oplysninger, der er indsendt af Sri Lanka, tydeligt viser, at der ikke er sket nogen egentlig etablering af et FOS. På baggrund af de oplysninger, der er indhentet om Sri Lankas myndigheders kontrol- og overvågningskapacitet, især om kapaciteten til at forvalte flåden og udviklingen og etableringen af et fungerende FOS, kan det konstateres, at Sri Lanka ikke opfylder kravene i UNFSA's artikel 18, stk. 3, litra g).

(62)

De forhold, der er omhandlet i afsnit 3.3 viser, at Sri Lanka overtræder artikel 18, stk. 3, i UNFSA.

(63)

I betragtning af Sri Lankas forpligtelser som flagstat har landet derfor ikke i tilstrækkelig grad efterlevet artikel 117 og 118 i UNCLOS og artikel 18, stk. 3 i UNFSA.

(64)

I lyset af betragtning 314 til 334 i afgørelsen af 15. november 2012 og udviklingen efter nævnte dato finder Kommissionen med henvisning til IUU-forordningens artikel 31, stk. 3 og 6, ikke, at Sri Lanka har opfyldt sine forpligtelser i henhold til international ret, når det gælder overholdelsen af internationale regler og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

(65)

Det skal erindres, at Sri Lanka i henhold til De Forenede Nationers indeks over menneskelig udvikling (24) anses for at være et land med et mellemhøjt niveau af menneskelig udvikling (nr. 92 ud af 186 lande). Dette bekræftes også af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 (25), hvor Sri Lanka står opført i kategorien for mellemindkomstlande i nederste halvdel.

(66)

Der er som nævnt i betragtning 337 i afgørelsen af 15. november 2012 ikke fundet belæg for, at Sri Lankas manglende opfyldelse af sine internationale retlige forpligtelser skyldes manglende udvikling. Der er heller ikke efter den 15. november 2012 fremlagt yderligere konkret dokumentation for, at de konstaterede mangler er en følge af manglende kapacitet og administrativ infrastruktur.

(67)

Under hensyn til betragtning 336 og 337 i afgørelsen af 15. november 2012 og udviklingen efter nævnte dato finder Kommissionen med henvisning til IUU-forordningens artikel 31, stk. 7, ikke, at Sri Lankas udviklingsstatus og overordnede forvaltning af fiskeriet er påvirket af dets udviklingsniveau.

(68)

På baggrund af ovenstående konklusioner om Sri Lankas manglende opfyldelse af de forpligtelser, der påhviler landet i henhold til international ret som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat, til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri bør dette land i henhold til IUU-forordningens artikel 31 identificeres som et land som Kommissionen betragter som et ikkesamarbejdende tredjeland, når det gælder bekæmpelsen af IUU-fiskeriet.

(69)

Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal i henhold til IUU-forordningens artikel 18, stk. 1, litra g), afvise import til EU af fiskevarer, uden at de behøver at anmode om yderligere dokumentation eller sende en anmodning om bistand til flagstaten, hvis de opdager, at fangstattesten er valideret af myndighederne i en flagstat, der er identificeret som en ikkesamarbejdende stat i henhold til artikel 31 i nævnte forordning. Der bør i videst muligt omfang gradvist tages højde for de negative konsekvenser for handelen i perioden mellem ikrafttrædelsen af nærværende gennemførelsesafgørelse og de eventuelle foranstaltninger, der træffes af Rådet, for at lette parternes tilpasning til den nye situation og give de erhvervsdrivende passende tid til at tilpasse sig på grund af de særlige karakteristika for fiskevarerne fra Sri Lanka og for Sri Lankas forsyningsvirksomheder, bl.a. de små og mellemstore virksomheder. Anvendelsen af denne afgørelse bør derfor udskydes i tre måneder. En sådan udskydelse bør ikke få indflydelse på behovet for, at Rådet hurtigt træffer foranstaltninger for at afhjælpe situationen i Sri Lanka for så vidt angår IUU-fiskeri.

(70)

Det skal bemærkes, at identifikationen i denne afgørelse af Sri Lanka som et land, som Kommissionen betragter som ikkesamarbejdende, ikke udelukker, at Kommissionen eller Rådet senere kan træffe foranstaltninger til at oprette en liste over ikkesamarbejdende tredjelande.

(71)

Skulle Rådet placere Sri Lanka på en liste over ikkesamarbejdende tredjelande i henhold til bestemmelserne i artikel 33 i IUU-forordningen, bliver denne forudgående identifikationsafgørelse forældet.

(72)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

15.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/23

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

1.

2.

2.1.

»godkendelse af et køretøj«: godkendelse af en køretøjstype for så vidt angår førerbetjente betjeningsorganer, hvor sådanne er monteret, og deres identificering

2.2.

»køretøjstype«: en klasse motordrevne køretøjer, som ikke adskiller sig med hensyn til de indretninger, der kan påvirke de førerbetjente betjeningsorganer

2.3.

»køretøj«: en tohjulet motorcykel eller en tohjulet knallert som defineret i punkt 2.1.1 eller 2.1.3 i den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3) (1)

2.4.

»betjeningsorgan«: enhver del af køretøjet eller en anordning, der aktiveres direkte af føreren, og som ændrer et køretøjs eller en del af et køretøjs tilstand eller funktion

2.5.

»anordning«: et element eller kompleks af elementer, som skal udføre en eller flere funktioner

2.6.

»styr«: enhver del af den eller de stænger, der er forbundet til forgaflens øverste del (styrhoved) og ved hjælp af hvilken eller hvilke køretøjet styres

2.7.

»styr: højre side«: enhver del af styret, der set i retningen for fremadkørsel ligger på højre side af køretøjets midterplan i længderetningen

2.8.

»styr: venstre side«: enhver del af styret, der set i retningen for fremadkørsel ligger på venstre side af køretøjets midterplan i længderetningen

2.9.

»styr: fremad«, den del af styret, der befinder sig på den side, der er længst væk fra føreren, når denne sidder i kørestilling

2.10.

»håndtag«: den del af styret, der befinder sig længst fra midten, og ved hjælp af hvilke føreren holder fast i styret

2.11.

»drejehåndtag«: et håndtag, der styrer en af køretøjets funktionelle mekanismer, og som frit kan rotere rundt om styret, når det drejes af køretøjets fører

2.12.

»stel«: enhver del af køretøjets stel eller chassis, som motoren og/eller transmissionsenheden er fastgjort til, og/eller selve motoren eller transmissionsenheden

2.13.

»stel: venstre side«: enhver del af stellet, der set i retningen for fremadkørsel ligger på venstre side af køretøjets midterplan i længderetningen

2.14.

»stel: højre side«: enhver del af stellet, der set i retningen for fremadkørsel ligger på højre side af køretøjets midterplan i længderetningen

2.15.

»betjeningsorgan efter vægtstangsprincippet«: enhver anordning bestående af en arm, der drejer sig om et omdrejningspunkt, og ved hjælp af hvilken en af køretøjets funktionelle mekanismer aktiveres

2.16.

»håndbetjent betjeningsorgan efter vægtstangsprincippet (håndgreb)«: en vægtstang, der betjenes ved førerens håndkraft

Bemærk: Medmindre andet er angivet, virker et håndbetjent betjeningsorgan efter vægtstangsprincippet (håndgreb) ved kompression (dvs. bevægelse af vægtstangens spids mod den bærende konstruktion), f.eks. for at aktivere en bremsemekanisme eller foretage en udkobling

2.17.

»fodbetjent betjeningsorgan efter vægtstangsprincippet«: en vægtstang, der betjenes ved kontakt mellem førerens fod og en »spore«, der stikker ud fra vægtstangsarmen

2.18.

»pedal«: et betjeningsorgan efter vægtstangsprincippet, der betjenes ved kontakt mellem førerens fod og et trædestykke på vægtstangen, der er anbragt således, at der kan udøves tryk på vægtstangsarmen

Bemærk: Medmindre andet er angivet, virker en pedal ved nedtrykning, f.eks. for at aktivere en bremsemekanisme

2.19.

»kørepedaler«: de anordninger, der er forbundet til en form for transmission og kan bruges til fremdrift af en knallert

2.20.

»vippearm«: en vægtstang med omdrejningspunkt i eller nær midten og med et trædestykke eller en »spore« i hver ende, der betjenes ved kontakt mellem førerens fod og nævnte trædestykker eller »sporer«

2.21.

»med uret«: den pågældende dels omdrejningsretning omkring en akse i samme retning som viserne på et ur, når den pågældende del ses oppefra eller fra ydersiden

2.22.

»mod uret«: har den modsatte betydning af »med uret«

2.23.

»kombineret driftsbremse«: et betjeningssystem (hydraulisk aktion eller mekanisk forbindelse, eller begge dele), hvor både køretøjets for- og bagbremse aktiveres, i det mindste delvist, ved anvendelse af kun ét betjeningsorgan

2.24.

»indikator«: en anordning, som giver oplysninger om et systems eller en del af et systems funktion eller tilstand, f.eks. oplysninger om en væskestand

2.25.

»kontrolanordning«: et optisk signal, der angiver, at en anordning er aktiveret, eller angiver korrekt funktion eller tilstand, fejlfunktion eller fejltilstand, eller funktionssvigt

2.26.

»symbol«: et diagram til identificering af et betjeningsorgan, en kontrolanordning eller en indikator

2.27.

»lyssignalapparat«: en forlygte, hvor der kan blinkes med lysstrålen for at signalere til modkørende eller forankørende trafikanter, f.eks. inden et køretøj skal overhale et langsommere forankørende køretøj

2.28.

»i nærheden af«: for så vidt angår et symbol, der indikerer et betjeningsorgan eller en indikator, betyder i nærheden af, at symbolet befinder sig i umiddelbar nærhed af betjeningsorganet, kontrolanordningen eller indikatoren, og at der ikke mellem et identifikationssymbol og det betjeningsorgan, den kontrolanordning eller den indikator, som dette symbol identificerer, befinder sig andre betjeningsorganer, kontrolanordninger, indikatorer, identifikationssymboler eller belysningskilder

2.29.

»fællesområde«: et område, hvor mere end én kontrolanordning, én indikator, ét identifikationssymbol eller en anden meddelelse kan vises, dog ikke samtidigt.

3.2.1.

Tegninger, i relevant målestok og tilstrækkeligt detaljerede, af de dele af køretøjet, som forskrifterne i dette regulativ vedrører, og, hvis det er nødvendigt, af selve køretøjet.

4.4.1.

en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (2)

4.4.2.

til højre for den i punkt 4.4.1 foreskrevne cirkel, nummeret på dette regulativ, efterfulgt af bogstavet »R«, en tankestreg og godkendelsesnummeret.

5.2.5.1.

er synlig for føreren og

5.2.5.2.

identificerer de betjeningsorganer, som det er knyttet til, og

5.2.5.3.

identificerer alle de køretøjssystemer, som kan betjenes ved hjælp af betjeningsorganet med flere funktioner. Underfunktionerne i disse systemer behøver ikke at vises i de øverste menuer på displayet med flere funktioner, og

5.2.5.4.

ikke viser kontrolanordningerne i tabel 1.

5.5.3.1.

rød: fare for mennesker eller meget alvorlig skade på udstyr er umiddelbar eller nært forestående

5.5.3.2.

gul: forsigtighed, uden for normale funktionsgrænser, systemsvigt i køretøjet, risiko for skader på køretøjet, eller andre forhold, der kan udløse risiko på længere sigt

5.5.3.3.

grøn: sikker, normal funktion (undtagen i tilfælde hvor der i tabel 1 foreskrives blå eller gul).

5.6.1.

Kontrolanordninger og indikatorer i fællesområdet skal opfylde kravene i punkt 5.3, 5.4 og 5.5 og skal lyse, så snart den tilstand, de er udformet til at angive, indtræffer.

5.6.2.

Kontrolanordningerne og indikatorerne i tabel 1, som vises i fællesområdet, skal lyse, så snart den pågældende tilstand indtræffer.

5.6.3.

Bortset fra bestemmelserne i punkt 5.6.4, 5.6.5 og 5.6.6, hvor en tilstand kræver aktivering af to eller flere kontrolanordninger, skal informationerne enten:

5.6.4.

Kontrolanordninger for bremsesystemfejl, fjernlys og retningsviserblinklys må ikke vises i samme fællesområde.

5.6.5.

Hvis der opstår en tilstand, hvor følgende kontrolanordninger aktiveres: bremsesystemfejl, fjernlys og retningsviserblinklys, og hvor de vises sammen med andre kontrolanordninger, skal disse prioriteres højere end alt andet i fællesområdet.

5.6.6.

Oplysninger, der vises i fællesområdet, kan slukkes automatisk eller af føreren, med undtagelse af kontrolanordninger for bremsesystemfejl, fjernlys, retningsviserblinklys og de kontrolanordninger, hvortil der i tabel 1 foreskrives rød farve, som ikke kan slukkes, hvis der opstår en tilstand, hvorved de aktiveres.

6.1.1.

vurdere, at de foretagne ændringer ikke har en væsentlig negativ virkning, og at køretøjet under alle omstændigheder stadig opfylder kravene, eller

6.1.2.

kræve en supplerende prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for udførelse af prøvningerne.

15.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/41

15.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/41