ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 217

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

57. årgang
23. juli 2014


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 790/2014 af 22. juli 2014 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014

1

 

*

Rådets forordning (EU) nr. 791/2014 af 22. juli 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 1210/2003 om visse specifikke restriktioner i de økonomiske og finansielle forbindelser med Irak

5

 

*

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 792/2014 af 22. juli 2014 om gennemførelse af artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 204/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

9

 

*

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 793/2014 af 22. juli 2014 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien

10

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 794/2014 af 22. juli 2014 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

13

 

*

Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 795/2014 af 3. juli 2014 om overvågningskrav for systemisk vigtige betalingssystemer (ECB/2014/28)

16

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse 2014/482/FUSP af 22. juli 2014 om ændring af afgørelse 2012/392/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger)

31

 

*

Rådets afgørelse 2014/483/FUSP af 22. juli 2014 om ajourføring og ændring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse 2014/72/FUSP

35

 

*

Rådets afgørelse 2014/484/FUSP af 22. juli 2014 om ændring af fælles holdning 2003/495/FUSP om Irak

38

 

*

Rådets afgørelse 2014/485/FUSP af 22. juli 2014 om ændring af afgørelse 2012/389/FUSP om Den Europæiske Unions mission vedrørende regional flådekapacitetsopbygning på Afrikas Horn (EUCAP NESTOR)

39

 

*

Rådets afgørelse 2014/486/FSFP af 22. juli 2014 om Den Europæiske Unions rådgivende mission om civil ukrainsk sikkerhedssektorreform (EUAM Ukraine)

42

 

*

Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/487/FUSP af 22. juli 2014 om gennemførelse af afgørelse 2011/137/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

48

 

*

Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/488/FUSP af 22. juli 2014 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien

49

 

 

2014/489/EU

 

*

Kommissionens afgørelse af 19. juni 2013 om statsstøtte SA.28599 (C 23/10 (ex NN 36/10, ex CP 163/09)) iværksat af Kongeriget Spanien til implementering af jordsendt digital-TV i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder (uden for Castilla-La Mancha) (meddelt under nummer C(2013) 3204)  ( 1 )

52

 

 

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

 

 

2014/490/EU

 

*

Afgørelse nr. 2 truffet af Det Blandede Udvalg under den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse af 21. maj 2014 hvad angår Republikken Moldovas anmodning om at blive kontraherende part i den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse

88

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

23.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/1


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 790/2014

af 22. juli 2014

om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (1), særlig artikel 2, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 10. februar 2014 gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014 (2) om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001, der opstiller en ajourført liste over de personer, grupper og enheder, som forordning (EF) nr. 2580/2001 finder anvendelse på (»listen«).

(2)

Rådet har, hvor det var praktisk muligt, forelagt alle personer, grupper og enheder en begrundelse for, hvorfor de er opført på listen.

(3)

I en bekendtgørelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende gjorde Rådet de personer, grupper og enheder, der er opført på listen, opmærksom på, at det havde besluttet at bevare dem herpå. Rådet gjorde også de pågældende personer, grupper og enheder opmærksom på, at de kan indgive en anmodning om at få Rådets begrundelse for, hvorfor de er opført på listen, medmindre begrundelsen allerede er meddelt dem.

(4)

Rådet har foretaget en gennemgang af listen som krævet i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001. Det har i den forbindelse taget hensyn til de bemærkninger, som de pågældende har indgivet til Rådet.

(5)

Rådet har fastslået, at der ikke længere er grund til at bevare én person på listen.

(6)

Rådet har konkluderet, at de personer, grupper og enheder, der er opført i bilaget til denne forordning, har været involveret i terrorhandlinger som omhandlet i artikel 1, stk. 2 og 3, i Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP (3), at der er truffet en afgørelse om dem af en kompetent myndighed som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i nævnte fælles holdning, og at de fortsat bør være omfattet af de specifikke restriktive foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2580/2001.

(7)

Listen bør ajourføres i overensstemmelse hermed, og gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014 bør ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den liste, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001, findes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014 ophæves.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2014.

På Rådets vegne

C. ASHTON

Formand


(1)  EFT L 344 af 28.12.2001, s. 70.

(2)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014 af 10. februar 2014 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 714/2013 (EUT L 40 af 11.2.2014, s. 9).

(3)  Rådet fælles holdning 2001/931/FUSP af 27. december 2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 93).


BILAG

Liste over personer, grupper og enheder, jf. artikel 1

I.   PERSONER

1.

ABDOLLAHI, Hamed (alias Mustafa Abdullahi), født den 11. august 1960 i Iran. Pasnr.: D9004878

2.

AL-NASSER, Abdelkarim Hussein Mohamed, født i Al Ihsa (Saudi-Arabien), saudiarabisk statsborger

3.

AL YACOUB, Ibrahim Salih Mohammed, født den 16. oktober 1966 i Tarut (Saudi-Arabien), saudiarabisk statsborger

4.

ARBABSIAR, Manssor (alias Mansour Arbabsiar), født den 6. eller 15. marts 1955 i Iran. Iransk og amerikansk statsborger. Pasnr.: C2002515 (Iran); pasnr.: 477845448 (USA). Nationalt ID-nr.: 07442833, udløbsdato den 15. marts 2016 (amerikansk kørekort)

5.

BOUYERI, Mohammed (alias Abu ZUBAIR, alias SOBIAR, alias Abu ZOUBAIR), født den 8. marts 1978 i Amsterdam (Nederlandene) — medlem af »Hofstadgroep«

6.

IZZ-AL-DIN, Hasan (alias GARBAYA, Ahmed, alias SA-ID, alias SALWWAN, Samir), Libanon, født i 1963 i Libanon, libanesisk statsborger

7.

MOHAMMED, Khalid Shaikh (alias ALI, Salem, alias BIN KHALID, Fahd Bin Adballah, alias HENIN, Ashraf Refaat Nabith, alias WADOOD, Khalid Adbul), født den 14. april 1965 eller den 1. marts 1964 i Pakistan. Pasnr.: 488555

8.

SHAHLAI, Abdul Reza (alias Abdol Reza Shala'i, alias Abd-al Reza Shalai, alias Abdorreza Shahlai, alias Abdolreza Shahla'i, alias Abdul-Reza Shahlaee, alias Hajj Yusef, alias Haji Yusif, alias Hajji Yasir, alias Hajji Yusif, alias Yusuf Abu-al-Karkh), født cirka 1957 i Iran. Adresser: 1) Kermanshah, Iran, 2) Mehran militærbase, Ilamprovinsen, Iran

9.

SHAKURI, Ali Gholam, født cirka 1965 i Teheran, Iran

10.

SOLEIMANI, Qasem (alias Ghasem Soleymani, alias Qasmi Sulayman, alias Qasem Soleymani, alias Qasem Solaimani, alias Qasem Salimani, alias Qasem Solemani, alias Qasem Sulaimani, alias Qasem Sulemani), født den 11. marts 1957 i Iran. Iransk statsborger. Pasnr.: 008827 (iransk diplomatpas), udstedt 1999. Titel: generalmajor.

II.   GRUPPER OG ENHEDER

1.

»Abu Nidal Organisation« — »ANO« (alias »Fatah Revolutionary Council«, alias »Arab Revolutionary Brigades«, alias »Black September« (»Sorte September«), alias »Revolutionary Organisation of Socialist Muslims«)

2.

»al-Aqsa Martyrs«»Brigade« (»al-Aqsa-Martyrernes Brigade«)

3.

»al-Aqsa e.V.«

4.

»al-Takfir« og »al-Hijra«

5.

»Babbar Khalsa«

6.

»Det Filippinske Kommunistparti«, herunder »New People's Army« — »NPA«, Filippinerne

7.

»Gama'a al-Islamiyya« (alias »al-Gama'a al-Islamiyya«) (»Islamisk Gruppe« — »IG«)

8.

»İslami Büyük Doğu Akıncılar Cephesi« — »IBDA-C« (»Great Islamic Eastern Warriors Front«)

9.

»Hamas«, herunder »Hamas-Izz al-Din al-Qassem«

10.

»Hizballah Military Wing« (Hizbollahs militære gren) (alias »Hezbollah Military Wing«, alias »Hizbullah Military Wing«, alias »Hizbollah Military Wing«, alias »Hezballah Military Wing«, alias »Hisbollah Military Wing«, alias »Hizbu'llah Military Wing«, alias »Hizb Allah Military Wing«, alias »Jihad Council« (og alle de enheder, der refererer til den, herunder den eksterne sikkerhedsorganisation))

11.

»Hizbul Mujahideen« — »HM«

12.

»Hofstadgroep«

13.

»Holy Land Foundation for Relief and Development«

14.

»International Sikh Youth Federation« — »ISYF«

15.

»Khalistan Zindabad Force« — »KZF«

16.

»Det Kurdiske Arbejderparti« — »PKK« (alias »KADEK«, alias »KONGRA-GEL«)

17.

De Tamilske Tigre (LTTE)

18.

»Ejército de Liberación Nacional« (»Den Nationale Befrielseshær«)

19.

Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ)

20.

»Popular Front for the Liberation of Palestine« (»Folkefronten til Palæstinas Befrielse«) — »PFLP«

21.

»Popular Front for the Liberation of Palestine — General Command« (»Folkefronten til Palæstinas Befrielse — Generalkommandoen«) (alias »PFLP — General Command«)

22.

»Fuerzas armadas revolucionarias de Colombia« — »FARC« (»Colombias Væbnede Revolutionære Styrker«)

23.

»Devrimci Halk Kurtuluș Partisi-Cephesi« — »DHKP/C« (alias »Devrimci Sol« (»Revolutionary Left«), alias »Dev Sol«) (»Revolutionary People's Liberation Army/Front/Party«)

24.

»Sendero Luminoso« — »SL« (»Den Lysende Sti«)

25.

»Teyrbazen Azadiya Kurdistan« — »TAK« (alias »Kurdistan Freedom Falcons«, alias »Kurdistan Freedom Hawks«).


23.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/5


RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 791/2014

af 22. juli 2014

om ændring af forordning (EF) nr. 1210/2003 om visse specifikke restriktioner i de økonomiske og finansielle forbindelser med Irak

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,

under henvisning til Rådets fælles holdning 2003/495/FUSP af 7. juli 2003 om Irak og om ophævelse af fælles holdning 96/741/FUSP og 2002/599/FUSP (1),

under henvisning til det fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1210/2003 (2) blev der indført restriktive foranstaltninger over for Irak i overensstemmelse med fælles holdning 2003/495/FUSP og FN's Sikkerhedsråds resolution 1483 (2003).

(2)

Artikel 4, stk. 3 og 4, i forordning (EF) nr. 1210/2003, der fastsætter, at det er forbudt direkte eller indirekte at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed eller til gavn for de fysiske og juridiske personer, organer eller enheder, som er anført på listen i forordningens bilag IV, således at de pågældende personer, organer eller enheder herved kan opnå pengemidler, varer eller tjenesteydelser, bør slås sammen.

(3)

Den 22. juli 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/484/FUSP (3), der forbyder, at der direkte eller indirekte stilles økonomiske ressourcer til rådighed for de personer og enheder, der er anført på listen. Der er fastsat bestemmelser om specifikke undtagelser, nemlig for pengemidler og økonomiske ressourcer, som: a) er nødvendige til dækning af basale behov, b) alene er bestemt til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand, c) alene er bestemt til betaling af afgifter eller administrationsgebyrer for opbevaring eller vedligeholdelse af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller d) er nødvendige til at dække ekstraordinære udgifter.

(4)

Det er også hensigtsmæssigt at ajourføre forordning (EF) nr. 1210/2003 med de seneste oplysninger fra medlemsstaterne om deres kompetente myndigheder.

(5)

Forordning (EF) nr. 1210/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1210/2003 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer, organer eller enheder, der er anført på listen i bilag IV.«

b)

Stk. 4 udgår.

2)

Artikel 4a affattes således:

»Artikel 4a

Forbuddet i artikel 4, stk. 3, medfører ikke noget ansvar for de berørte fysiske eller juridiske personer eller enheder, hvis disse ikke vidste og ikke havde rimelig grund til at formode, at deres handling ville være i strid med dette forbud.«

3)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

1.   Artikel 4 er ikke til hinder for, at finansierings- eller kreditinstitutter, der modtager pengemidler, som overføres af tredjeparter til en konto, der tilhører en person, et organ eller en enhed, der er anført på listen, krediterer de indefrosne konti med disse beløb, forudsat at således tilførte beløb på disse konti også indefryses. Finansierings- eller kreditinstitutterne underretter straks de kompetente myndigheder om sådanne transaktioner.

2.   Uanset artikel 4, stk. 3, kan de kompetente myndigheder, jf. webstederne på listen i bilag V, tillade frigivelse af visse pengemidler eller økonomiske ressourcer på sådanne betingelser, som de skønner egnede efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:

a)

er nødvendige til dækning af basale behov hos de fysiske eller juridiske personer, organer eller enhed, der er anført i bilag IV, og hos de familiemedlemmer, som disse fysiske personer har forsørgerpligt over for, herunder til betaling af fødevarer, husleje, renter og afdrag på hypotekslån, medicin, lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b)

alene er bestemt til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand

c)

alene er bestemt til betaling af afgifter eller administrationsgebyrer for opbevaring eller vedligeholdelse af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, eller

d)

er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, på betingelse af at den kompetente myndighed mindst to uger før meddelelsen af tilladelsen har meddelt de andre medlemsstaters kompetente myndigheder og Kommissionen, hvorfor den finder, at der bør meddeles særlig tilladelse.

3.   De pågældende medlemsstater underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der er meddelt i medfør af denne artikel.«

4)

Bilag V erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2014.

På Rådets vegne

C. ASHTON

Formand


(1)  EUT L 169 af 8.7.2003, s 72.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1210/2003 af 7. juli 2003 om visse specifikke restriktioner i de økonomiske og finansielle forbindelser med Irak og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2465/96 (EUT L 169 af 8.7.2003, s. 6).

(3)  Rådets afgørelse 2014/484/FUSP af 22. juli 2014 om ændring af fælles holdning 2003/495/FUSP om Irak (se side 38 i denne EUT).


BILAG

»BILAG V

Websteder med oplysning om de kompetente myndigheder, jf. artikel 5, 6, 7 og 8, og adresse til brug ved meddelelse til Europa-Kommissionen

A.   Kompetente myndigheder i hver medlemsstat:

BELGIEN

http://www.diplomatie.be/eusanctions

BULGARIEN

http://www.mfa.bg/en/pages/135/index.html

TJEKKIET

http://www.mfcr.cz/mezinarodnisankce

DANMARK

http://um.dk/da/politik-og-diplomati/retsorden/sanktioner/

TYSKLAND

http://www.bmwi.de/DE/Themen/Aussenwirtschaft/aussenwirtschaftsrecht,did=404888.html

ESTLAND

http://www.vm.ee/est/kat_622/

IRLAND

http://www.dfa.ie/home/index.aspx?id=28519

GRÆKENLAND

http://www.mfa.gr/en/foreign-policy/global-issues/international-sanctions.html

SPANIEN

http://www.exteriores.gob.es/Portal/es/PoliticaExteriorCooperacion/GlobalizacionOportunidadesRiesgos/Documents/ORGANISMOS%20COMPETENTES%20SANCIONES%20INTERNACIONALES.pdf

FRANKRIG

http://www.diplomatie.gouv.fr/autorites-sanctions/

KROATIEN

http://www.mvep.hr/sankcije

ITALIEN

http://www.esteri.it/MAE/IT/Politica_Europea/Misure_Deroghe/

CYPERN

http://www.mfa.gov.cy/sanctions

LETLAND

http://www.mfa.gov.lv/en/security/4539

LITAUEN

http://www.urm.lt/sanctions

LUXEMBOURG

http://www.mae.lu/sanctions

UNGARN

http://en.nav.gov.hu/criminal_branch_of_NTCA/restrictive_measures/European_Unions_consolidated_sanctions_list

MALTA

https://www.gov.mt/en/Government/Government%20of%20Malta/Ministries%20and%20Entities/Officially%20Appointed%20Bodies/Pages/Boards/Sanctions-Monitoring-Board-.aspx

NEDERLANDENE

www.rijksoverheid.nl/onderwerpen/internationale-vrede-en-veiligheid/sancties

ØSTRIG

http://www.bmeia.gv.at/view.php3?f_id=12750&LNG=en&version=

POLEN

http://www.msz.gov.pl

PORTUGAL

http://www.portugal.gov.pt/pt/os-ministerios/ministerio-dos-negocios-estrangeiros/quero-saber-mais/sobre-o-ministerio/medidas-restritivas/medidas-restritivas.aspx

RUMÆNIEN

http://www.mae.ro/node/1548

SLOVENIEN

http://www.mzz.gov.si/si/zunanja_politika_in_mednarodno_pravo/zunanja_politika/mednarodna_varnost/omejevalni_ukrepi/

SLOVAKIET

http://www.mzv.sk/sk/europske_zalezitosti/europske_politiky-sankcie_eu

FINLAND

http://formin.finland.fi/kvyhteistyo/pakotteet

SVERIGE

http://www.ud.se/sanktioner

DET FORENEDE KONGERIGE

https://www.gov.uk/sanctions-embargoes-and-restrictions

B.   Adresse til brug ved meddelelser til Europa-Kommissionen:

Europa-Kommissionen

Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter (FPI)

EEAS 02/309

B-1049 Bruxelles

Belgien

E-mail: relex-sanctions@ec.europa.eu«.


23.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/9


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 792/2014

af 22. juli 2014

om gennemførelse af artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 204/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 204/2011 af 2. marts 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen (1), særlig artikel 16, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 2. marts 2011 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 204/2011.

(2)

Rådet finder, at der ikke længere er grund til beholde en person på listen i bilag III til forordning (EU) nr. 204/2011.

(3)

Forordning (EU) nr. 204/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Oplysningerne om følgende person fjernes fra listen i bilag III til forordning (EU) nr. 204/2011:

23.

ZIDANE, Mohamad Ali.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2014.

På Rådets vegne

C. ASHTON

Formand


(1)  EUT L 58 af 3.3.2011, s. 1.


23.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/10


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 793/2014

af 22. juli 2014

om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien og om ophævelse af forordning (EU) nr. 442/2011 (1), særlig artikel 32, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 18. januar 2012 forordning (EU) nr. 36/2012.

(2)

I betragtning af den alvorlige situation bør tre personer og ni enheder tilføjes til listen over personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, i bilag II til forordning (EU) nr. 36/2012.

(3)

Bilag II til forordning (EU) nr. 36/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De personer og enheder, der er opført på listen i bilaget til denne forordning, tilføjes på listen i bilag II til forordning (EU) nr. 36/2012.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2014.

På Rådets vegne

C. ASHTON

Formand


(1)  EUT L 16 af 19.1.2012, s. 1.


BILAG

Liste over personer og enheder som omhandlet i artikel 1

A.   Personer

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Opført på listen den

180.

Hashim Anwar al-Aqqad, alias Hashem Aqqad, Hashem Akkad, Hashim Akkad

Fødselsdato: 1961

Mohagirine, Syrien

Fremtrædende forretningsmand, formand for virksomhedsgruppen Akkad Group, som opererer i en lang række sektorer i den syriske økonomi, herunder i olie- og gassektoren. Støtter og drager fordel af det syriske regime

23.7.2014

181.

Oberst Suhayl Hasan, alias oberst Suhayl al-Hasan, »al-Nimir«/»The Tiger«, Sohail Hassan, Sohail al-Hassan, Suhail Hassan, oberstløjtnant Suhayl Hassan, brigadegeneral Suhayl Hasan

 

Militær øverstbefalende for det syriske regime, ansvarlig for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen; støtter regimet

23.7.2014

182.

Amr Armanazi, alias Amr Muhammad Najib Al-Armanazi, Amr Najib Armanazi, Amrou Al-Armanazy

Fødselsdato: 7. februar 1944

Generaldirektør for Syrian Scientific Studies and Research Centre (SSRC), ansvarlig for ydelse af støtte til Syriens militærs erhvervelse af udstyr, der direkte tjener til overvågning og undertrykkelse af demonstranter.

Ansvarlig for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen; støtter regimet

23.7.2014

B.   Enheder

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Opført på listen den

54.

Oceans Petroleum Trading, alias Overseas Petroleum Trading (SAL), Overseas Petroleum Company

Dunant Street, Snoubra Sector, Beirut, Libanon

Yder støtte til det syriske regime og drager fordel af regimet ved at sørge for hemmelig transport af olie til det syriske regime

23.7.2014

55.

Tri Oceans Trading

35b Saray El Maadi Tower, Corniche El Nile, Kairo, Egypten, Postnummer 11431 P.O. Box: 1313 Maadi

Yder støtte til det syriske regime og drager fordel af regimet ved at sørge for hemmelig transport af olie til det syriske regime

23.7.2014

56.

The Baniyas Refinery Company, alias Banias, Banyas

Banias Refinery Building, 26 Latkia Main Road, Tartous, P.O. Box 26, Syrien

Filial af General Corporation for Refining and Distribution of Petroleum Products (GCRDPP), en del af Ministeriet for Olie- og Mineralressourcer. Yder som sådan økonomisk støtte til det syriske regime

23.7.2014

57.

The Homs Refinery Company, alias Hims, General Company for Homs Refinery

General Company for Homs Refinery Building, 352 Tripoli Street, Homs, P.O. Box 352, Syrien

Filial af General Corporation for Refining and Distribution of Petroleum Products (GCRDPP), en del af Ministeriet for Olie- og Mineralressourcer. Yder som sådan økonomisk støtte til det syriske regime

23.7.2014

58.

Army Supply Bureau

P.O. Box 3361, Damaskus

Involveret i indkøb af forsvarsmateriel til støtte for regimet og derfor ansvarlig for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien. Afdeling i det syriske forsvarsministerium

23.7.2014

59.

Industrial Establishment of Defence, alias Industrial Establishment of Defense (IED), Industrial Establishment for Defence, Defence Factories Establishment, Establissements Industriels de la Defense (EID), Establissement Industrial de la Defence (ETINDE), Coefficient Defense Foundation

Al Thawraa Street, P.O. Box 2330 Damaskus, eller Al-Hameh, Damascas Countryside, P.O. Box 2230

Involveret i indkøb af forsvarsmateriel til støtte for regimet og derfor ansvarlig for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien. Afdeling i det syriske forsvarsministerium

23.7.2014

60.

Higher Institute for Applied Sciences and Technology (HISAT)

P.O. Box 31983, Barzeh

Tilknyttet til og filial under Syrian Scientific Studies and Research Centre (SSRC), som allerede er opført på listen. Sørger for uddannelse og støtte til SSRC og er derfor ansvarlig for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen

23.7.2014

61.

National Standards & Calibration Laboratory (NSCL)

P.O. Box 4470 Damaskus

Tilknyttet til og filial under Syrian Scientific Studies and Research Centre (SSRC), som allerede er opført på listen. Sørger for uddannelse og støtte til SSRC og er derfor ansvarlig for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen

23.7.2014

62.

El Jazireh, alias Al Jazerra

Shaheen Building, 2nd floor, Sami el Solh, Beirut kulbrintesektoren

Ejes og kontrolleres af Ayman Jaber og har derfor forbindelse til en person, som er opført på listen

23.7.2014


23.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/13


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 794/2014

af 22. juli 2014

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2014.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

MK

59,9

TR

57,9

XS

56,8

ZZ

58,2

0707 00 05

MK

27,7

TR

79,1

ZZ

53,4

0709 93 10

TR

92,4

ZZ

92,4

0805 50 10

AR

113,7

BO

100,6

CL

116,3

EG

75,0

NZ

145,2

TR

74,0

UY

124,4

ZA

122,2

ZZ

108,9

0806 10 10

BR

145,7

CL

45,2

EG

145,4

TR

80,5

ZZ

104,2

0808 10 80

AR

204,8

BR

126,0

CL

110,3

NZ

129,2

PE

57,3

US

145,0

ZA

136,7

ZZ

129,9

0808 30 90

AR

181,2

CL

91,6

NZ

97,5

ZA

109,5

ZZ

120,0

0809 10 00

MK

86,8

TR

231,6

XS

80,5

ZZ

133,0

0809 29 00

TR

348,5

US

563,9

ZZ

456,2

0809 30

MK

75,2

TR

142,2

ZZ

108,7

0809 40 05

BA

53,1

MK

53,5

ZZ

53,3


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


23.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/16


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 795/2014

af 3. juli 2014

om overvågningskrav for systemisk vigtige betalingssystemer

(ECB/2014/28)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1, artikel 22 og artikel 34.1, første led, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Traktatens artikel 127, stk. 2, fjerde led, og artikel 3.1, fjerde led, i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«) bemyndiger Eurosystemet til at fremme betalingssystemernes smidige funktion.

(2)

Eurosystemet fremmer bl.a. betalingssystemernes smidige funktion ved at udføre overvågning.

(3)

Eurosystemet vedtog i januar 2001 at anvende hovedprincipperne for systemisk vigtige betalingssystemer (Core Principles for Systemically Important Payment Systems) udarbejdet af Den Internationale Betalingsbanks (BIS) Komité for Betalings- og Afviklingssystemer (Committee of Payment and Settlement Systems, CPSS) som minimumskrav for systemisk vigtige betalingssystemer (systemically important payment systems, SIPS) (1).

(4)

I april 2012 blev hovedprincipperne for systemisk vigtige betalingssystemer erstattet af principperne for infrastrukturer på det finansielle marked (herefter »CPSS-IOSCO-principperne«) (2) fra Komiteen for Betalings- og Afviklingssystemer og Den Internationale Børstilsynsorganisations Tekniske Komité, som harmoniserer og styrker de gældende internationale overvågningsstandarder for bl.a. systemisk vigtige betalingssystemer.

(5)

Ifølge CPSS-IOSCP-principperne bør systemisk vigtige betalingssystemer være underlagt effektiv overvågning i henhold til klart definerede og offentliggjorte kriterier som følge af deres potentiale til at udløse systemiske risici, hvis de ikke er tilstrækkeligt beskyttet mod de risici, de er eksponeret over for. Endvidere bør de kompetente myndigheder have tilstrækkelige beføjelser og ressourcer til at opfylde deres respektive opgaver, herunder at træffe korrigerende foranstaltninger. CPSS-IOSCO anbefaler at implementere disse principper i videst muligt omfang i henhold til de nationale retlige og lovgivningsmæssige rammer.

(6)

Derfor, og for at sikre de systemisk vigtige betalingssystemers effektivitet og soliditet, har den Europæiske Centralbank (ECB) besluttet at implementere CPSS-IOSCO-principperne ved en forordning. Myndigheder i andre lande forventes ligeledes at indføre og anvende CPSS-IOSCO-principperne i deres respektive retlige og lovgivningsmæssige rammer i det videst mulige omfang, sådanne rammer tillader det.

(7)

Denne forordning omfatter systemisk vigtige betalingssystemer, herunder både betalingssystemer for store betalinger og detailbetalingssystemer af systemisk betydning. Den finder både anvendelse på betalingssystemer, der drives af centralbanker og private operatører. CPSS-IOSCO-principperne anerkender, at der findes særlige tilfælde, hvor de anvendes anderledes på betalingssystemer, der drives af centralbanker, som følge af krav fastlagt i relevante love, regler eller politikker. Eurosystemets almene samfundsmæssige mål, ansvarsområder og institutionelle rammer er defineret i traktaten og ESCB-statutten, hvilket betyder, at systemisk vigtige betalingssystemer i Eurosystemet kan undtages fra visse krav i denne forordning. På baggrund heraf bør systemisk vigtige betalingssystemer undtages fra visse specifikke krav om styring, planer for velordnet afvikling, egenkapital og likvide aktiver, sikkerhedsstillelse og investeringsrisici, der omfatter de samme områder som de respektive krav, der formelt er vedtaget af Styrelsesrådet. Disse undtagelser præciseres i flere bestemmelser i denne forordning.

(8)

I henhold til retningslinje ECB/2012/27 af 5. december 2012 om TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) (3) har TARGET2 en decentraliseret struktur, der sammenkobler en flerhed af betalingssystemer. TARGET2-delsystemerne er harmoniserede i videst muligt omfang med visse undtagelser i tilfælde af nationale lovhindringer. TARGET2 er også karakteriseret ved en fælles teknisk infrastruktur benævnt den fælles platform (Single Shared Platform, SSP). Styrelsesrådet har den endelige kompetence med hensyn til TARGET2 og beskytter systemets samfundsmæssige funktion. Denne ledelsesordning afspejles i tilsynet med TARGET2.

(9)

Et systemisk vigtigt betalingssystems effektivitet og soliditet kræver overholdelse af gældende nationale love og klare regler, procedurer og kontrakter for dets drift. Overholdelse af lovgivningen henviser til retssystemerne i alle de lande, som en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem eller dets deltagere opererer i.

(10)

Et systemisk vigtigt betalingssystems effektivitet og soliditet afhænger også af klarheden og hensigtsmæssigheden af dets ledelsesordninger, som skal dokumenteres tydeligt.

(11)

Solide rammer under stadig udvikling, der på omfattende vis forvalter retlige, kredit-, likviditets-, operationelle, generelle forretningsmæssige, depots-, investerings- og andre risici, er afgørende for identificeringen, målingen, overvågningen og forvaltningen af samtlige risici, der opstår hos eller bæres af en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem. Dette er også tilfældet for soliditeten og modstandsdygtigheden af en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystems rammer for sikkerhedsstillelse, regler og procedurer for deltagernes misligholdelse og forretningskontinuitetsplaner.

(12)

Reduktionen af systemiske risici kræver bl.a. endelig afregning. Unionen har vedtaget Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (4). I henhold til direktiv 98/26/EF skal reglerne for de systemer, som er anmeldt i henhold til dette direktiv, definere tidspunktet for, hvornår en overførselsordre er indgået (hvorefter den har retsvirkning og, selv i tilfælde af insolvensbehandling af en deltager, er bindende for tredjeparter) og tidspunktet for, hvornår den ikke længere kan tilbagekaldes. Intradag- eller realtidsafvikling kan også være tilrådeligt, hvis det er foreneligt med den generelle forretningsmodel for systemisk vigtige betalingssystemer og nødvendigt for at gøre det muligt for operatøren af og deltagerne i et systemisk vigtigt betalingssystem at forvalte deres respektive kredit- og likviditetsrisici.

(13)

Objektive, risikobaserede og offentliggjorte kriterier for deltagelse i et systemisk vigtigt betalingssystem, som tillader åben adgang (under forbehold af accepterede risikokontrolstandarder) på lige vilkår til et systemisk vigtigt betalingssystem, fremmer sikkerheden og effektiviteten af det systemisk vigtige betalingssystem og de markeder, det servicerer, uden at den fri udveksling af tjenesteydelser hindres i et uforholdsmæssigt stort omfang.

(14)

Bestemmelser i denne forordning, som kræver, at en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem indsamler, behandler og overfører data, berører ikke gældende regler om databeskyttelse af deltagere eller kunder.

(15)

Et samlet set effektivt systemisk vigtigt betalingssystem med klart definerede, målbare og opnåelige mål og målsætninger er bedst rustet til at imødekomme behovene hos deltagerne i et systemisk vigtigt betalingssystem og de markeder, som det servicerer.

(16)

ECB har ret til at henvende sig til de nationale centralbanker med henblik på udførelsen af ESCB's opgaver i den udstrækning, det er muligt og hensigtsmæssigt.

(17)

Kravene fastlagt i denne forordning står i et rimeligt forhold til de specifikke risici og eksponeringer, som systemisk vigtige betalingssystemer er genstand for.

(18)

Muligheden for at kompetente myndigheder kan anmode om korrigerende foranstaltninger for at afhjælpe eller undgå gentagen manglende overholdelse af denne forordning, og muligheden for, at ECB kan pålægge effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner for overtrædelse af denne forordning er væsentlige elementer i gennemførelsen af CPSS-IOSCO-principperne i det videst mulige omfang, det er tilladt i henhold til traktaten og ESCB-statutten.

(19)

Det er nødvendigt at fastsætte en overgangsperiode for overholdelse af de overvågningskrav, der fastlagt i denne forordning, som giver operatørerne af et systemisk vigtigt betalingssystem mulighed for at gøre sig bekendt med og gennemføre kravene —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.   Denne forordning fastlægger overvågningskrav for systemisk vigtige betalingssystemer.

2.   Styrelsesrådet vedtager en afgørelse, der identificerer de betalingssystemer, som er omfattet af denne forordning, deres respektive operatører og kompetente myndigheder. En liste herover skal vedligeholdes på ECB's websted og opdateres efter hver ændring.

3.   Et betalingssystem identificeres som et systemisk vigtigt betalingssystem, hvis: a) det er berettiget til at blive anmeldt som et system i henhold til direktiv 98/26/EF af en medlemsstat, der har euroen som valuta, eller hvis operatør er etableret i euroområdet, herunder ved oprettelse af en filial, som systemet opererer igennem, og b) mindst to af følgende opstår i løbet af et kalenderår:

i)

den samlede daglige gennemsnitsværdi af behandlede betalinger i euro overstiger 10 milliarder euro

ii)

dets markedsandel er mindst én af følgende:

15 % af den samlede mængde af betalinger i euro

5 % af den samlede mængde af grænseoverskridende betalinger i euro

75 % af den samlede mængde af betalinger i euro i en medlemsstat, der har euroen som valuta

iii)

dets grænseoverskridende aktivitet (dvs. deltagere etableret i et andet land end operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystem og/eller grænseoverskridende links med andre betalingssystemer) involverer fem eller flere lande og genererer mindst 33 % af den samlede mængde betalinger i euro, som behandles af det systemisk vigtige betalingssystem

iv)

det anvendes til afvikling af andre finansielle markedsinfrastrukturer.

4.   Operatører af systemisk vigtige betalingssystemer sikrer, at det systemisk vigtige betalingssystem, som de driver, overholder de i artikel 3 til 21 fastsatte krav.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »betalingssystem«: en formel ordning mellem tre eller flere deltagere uden medregning af eventuelle afviklingsbanker, centrale modparter, clearingcentraler eller indirekte deltagere, med fælles regler og standardiserede ordninger for udførelsen af overførselsordrer mellem deltagerne

2)   »overførselsordre«: har samme betydning som defineret i artikel 2, litra i), første led, i direktiv 98/26/EF

3)   »systemisk risiko«: risikoen for at en deltager eller operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystem, der ikke opfylder deres respektive forpligtelser i et systemisk vigtigt betalingssystem, vil medføre, at andre deltagere og/eller operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystem ikke kan opfylde deres forpligtelser, når de forfalder med potentielle afsmittende effekter, der kan true stabiliteten af eller tilliden til det finansielle system

4)   »operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem«: den retlige enhed, der er retligt ansvarlig for driften af et systemisk vigtigt betalingssystem

5)   »kompetent myndighed«: den centralbank i Eurosystemet, der har det primære overvågningsansvar, og som er identificeret som sådan i henhold til artikel 1, stk. 2

6)   »systemisk vigtige betalingssystemer i Eurosystemet«: systemisk vigtige betalingssystemer, der ejes og drives af en centralbank i Eurosystemet

7)   »retlig risiko«: den risiko, der er opstået ved anvendelsen af lov eller forordning, som normalt medfører et tab

8)   »kreditrisiko«: risikoen for at en modpart, uanset om denne er en deltager eller en anden enhed, ikke kan opfylde sine finansielle forpligtelser fuldt ud, når de forfalder eller på et hvilket som helst andet tidspunkt i fremtiden

9)   »likviditetsrisiko«: risikoen for at en modpart, uanset om denne er en deltager eller en anden enhed, ikke har tilstrækkelige midler til at opfylde sine finansielle forpligtelser, når de forfalder, selv om denne måtte have tilstrækkelige midler til at kunne opfylde dem i fremtiden

10)   »operationel risiko«: risikoen for at mangler i informationssystemer eller interne forretningsgange, menneskelige fejl, ledelsesfejl eller forstyrrelser, der er forårsaget af eksterne begivenheder eller tjenester, der er blevet outsourcet, vil resultere i en begrænsning, forringelse eller sammenbrud af de tjenester, som det systemisk vigtige betalingssystem leverer

11)   »depotrisiko«: risikoen for at lide et tab på aktiver, der opbevares i depot i tilfælde af depotforvalterens eller underdepotforvalterens insolvens, uagtsomhed, svig, dårlige forvaltning eller mangelfulde registrering

12)   »investeringsrisiko«: risikoen for tab, som en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem eller en deltager står over for, når operatøren investerer sine egne eller sine deltageres ressourcer, f.eks. sikkerhedsstillelse

13)   »markedsrisiko«: risikoen for tab, både ved balanceførte og ikke-balanceførte positioner, der måtte opstå som følge af bevægelser i markedspriserne

14)   »udskudt nettoafviklingssystem (deferred net settlement system, DNS)«: et system, der afvikler betalinger på nettobasis ved udgangen af en foruddefineret afviklingscyklus, f.eks. ved udgangen af eller i løbet af forretningsdagen

15)   »grænseoverskridende sikkerhedsstillelse«: sikkerhedsstillelse, hvor mindst ét af de følgende elementer er fremmed set ud fra det lands perspektiv, hvori aktiverne er godkendt som sikkerhedsstillelse: a) denomineringsvalutaen, b) landet, hvori aktiverne befinder sig, eller c) landet, hvori udstederen er etableret

16)   »grænseoverskridende betaling«: en betaling mellem deltagere, der er etableret i forskellige lande

17)   »finansielle markedsinfrastrukturer (FMI)«: et multilateralt system, som de deltagende institutioner, herunder systemoperatøren, anvender til clearing, afvikling eller registrering af betalinger, værdipapirer, derivater eller andre finansielle transaktioner

18)   »deltager«: en enhed, som er identificeret eller godkendt af et betalingssystem og, som enten direkte eller indirekte har mulighed for at sende overførselsordrer til systemet og er i stand til at modtage overførselsordrer fra det

19)   »rådet«: en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystems administrative råd eller tilsynsråd, eller begge, i overensstemmelse med national lovgivning

20)   »ledelsen«: ledende bestyrelsesmedlemmer, dvs. de medlemmer i en enstrenget ledelsesstruktur, som deltager i den daglige ledelse af operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem, og medlemmerne af et systemisk vigtigt betalingssystems direktion i en tostrenget ledelsesstruktur

21)   »relevante interessenter«: deltagere, finansielle markedsinfrastrukturer, der har en indvirkning på risikoen for et systemisk vigtigt betalingssystem, og alt efter omstændighederne andre berørte markedsaktører

22)   »krediteksponering«: et beløb eller en værdi, hvor der er en risiko for, at en deltager ikke afvikler den fulde værdi, hverken når den forfalder eller på et senere tidspunkt

23)   »sikkerhedsstillelse«: et aktiv eller en forpligtelse fra en tredjepart, der anvendes af en sikkerhedsstiller for at sikre en forpligtelse over for en sikkerhedstager. Sikkerhedsstillelse omfatter både indenlandsk og grænseoverskridende sikkerhedsstillelse

24)   »tilvejebringer af likviditet«: en tilvejebringer af kontanter i henhold til artikel 5, stk. 3, artikel 6, stk. 5, og artikel 8, stk. 1, 9 og 11, eller aktiver i henhold til artikel 8, stk. 4, herunder en deltager i et systemisk vigtigt betalingssystem eller en ekstern part

25)   »ekstreme, men plausible markedsvilkår«: en omfattende række af historiske og hypotetiske betingelser, herunder de perioder, hvor de markeder, som de systemisk vigtige betalingssystemer leverer serviceydelser til, oplevede de største udsving

26)   »planlagt afviklingsdato«: datoen, som afsenderen af overførselsordren har angivet som afviklingsdatoen i det systemisk vigtige betalingssystem

27)   »generel forretningsmæssig risiko«: enhver potentiel forringelse af det systemisk vigtige betalingssystems finansielle stilling som virksomhed som følge af et fald i dens indtægter eller en stigning i udgifter, således at udgifterne overstiger indtægterne og medfører et tab, der skal modsvares af kapital

28)   »genopretningsplan«: en plan udviklet af en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem for at genetablere det systemisk vigtige betalingssystems smidige funktion

29)   »plan for velordnet afvikling«: en plan udarbejdet af operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystem for den velordnede afvikling af et systemisk vigtigt betalingssystem

30)   »væsentlig«: angiver, at en risiko, en afhængighed og/eller en ændring kunne påvirke en enheds evne til at udføre og levere tjenesteydelser som forventet

31)   »relevante myndigheder«: myndigheder, der har en legitim interesse i at få adgang til oplysninger fra et systemisk vigtigt betalingssystem for at opfylde deres lovgivningsmæssige forpligtelser, f.eks. afviklingsmyndigheder og myndigheder, der fører tilsyn med større deltagere

32)   »hovedrisiko«: risikoen for at en modpart mister den fulde værdi af en transaktion, det vil sige enten risikoen for, at sælgeren af et finansielt aktiv uigenkaldeligt leverer aktivet, men ikke modtager betaling, eller risikoen for, at køberen af et finansielt aktiv uigenkaldeligt betaler for, men ikke modtager aktivet

33)   »depotbank«: en bank, der holder og sikrer tredjeparters finansielle aktiver

34)   »afviklingsbank«: en bank, der er indehaver af konti med hensyn til betalinger, hvor forpligtelser, der opstår i forbindelse med et betalingssystem, opfyldes

35)   »nostroagent«: en bank, der benyttes af deltagerne i et systemisk vigtigt betalingssystem, til afvikling

36)   »ensidig betaling«: en betaling, der kun involverer én overførsel af midler i én valuta

37)   »tosidig betaling«: en betaling, der involverer to overførsler af midler i forskellige valutaer i et afviklingssystem, der bygger på princippet om levering mod værdi

38)   »wrong way-risiko«: den risiko, der opstår i forbindelse med den eksponering, som en deltager eller udsteder er genstand for, når sikkerheden, der er stillet af den pågældende deltager eller udstedt af den pågældende udsteder, er nært forbundet med dennes egen kreditrisiko

39)   »forretningsdag«: har den samme betydning som defineret i artikel 2, litra n), i direktiv 98/26/EF.

Artikel 3

Retlig soliditet

1.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem vurderer, hvorvidt gældende ret i alle relevante retssystemer giver en høj grad af sikkerhed for og støtter de enkelte væsentlige aspekter af aktiviteterne i dens systemisk vigtige betalingssystem.

2.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem fastsætter regler og procedurer for systemisk vigtige betalingssystemer og indgår kontrakter, som er klare og i overensstemmelse med gældende ret i alle relevante retssystemer.

3.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal kunne præcisere de love, regler, procedurer og aftaler, der gælder for driften af et systemisk vigtigt betalingssystem, til den kompetente myndighed, deltagerne og, hvor det er relevant, deltagernes kunder på en klar og forståelig måde.

4.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem træffer foranstaltninger for at sikre, at dens regler, procedurer og aftaler kan håndhæves i alle relevante retssystemer, og at de handlinger, den foretager efter sådanne regler, procedurer og aftaler ikke er ugyldige, kan tilbageføres eller have opsættende virkning.

5.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem, der driver forretning i mere end ét retssystem, skal identificere og begrænse de risici, der måtte opstå i forbindelse med ethvert potentielt lovvalg.

6.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal i videst muligt omfang sikre, at dennes systemisk vigtige betalingssystem anmeldes i henhold til direktiv 98/26/EF.

Artikel 4

Ledelse

1.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal have dokumenterede målsætninger, som prioriterer de systemisk vigtige betalingssystemers sikkerhed og effektivitet højt. Målsætningerne skal udtrykkeligt støtte finansiel stabilitet og andre relevante hensyn til offentlighedens interesse, navnlig åbne og effektive finansielle markeder.

2.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal have dokumenterede ledelsesordninger, der indeholder en klar og direkte ansvarsfordeling. Disse ordninger skal gøres tilgængelige for den kompetente myndighed, ejere og deltagere. Operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem gør forkortede versioner heraf tilgængelige for offentligheden.

3.   Rådets rolle og ansvarsområder skal defineres klart. Rådets rolle og ansvar skal omfatte følgende elementer:

a)

oprettelse af klare strategiske mål for de systemisk vigtige betalingssystemer

b)

oprettelse af dokumenterede procedurer for funktionen af de systemisk vigtige betalingssystemer, herunder procedurer til identifikation, håndtering og styring af interessekonflikter mellem dets medlemmer

c)

sikring af effektiv udvælgelse, overvågning og, hvor det er hensigtsmæssigt, afsættelse af medlemmer af ledelsen, med undtagelse af systemisk vigtige betalingssystemer i Eurosystemet

d)

oprettelse af hensigtsmæssige kompensationspolitikker, der er i overensstemmelse med bedste praksis og er baseret på langsigtede resultater, med undtagelse af systemisk vigtige betalingssystemer i Eurosystemet.

4.   Rådet reviderer både sin samlede præstation og de enkelte rådsmedlemmers præstation mindst en gang om året, med undtagelse af systemisk vigtige betalingssystemer i Eurosystemet.

5.   Sammensætningen af rådet skal sikre integritet og, med undtagelse af systemisk vigtige betalingssystemer i Eurosystemet, en passende blanding af tekniske kompetencer, viden om og erfaring fra både systemisk vigtige betalingssystemer og det finansielle marked generelt, som muliggør, at rådet kan opfylde sine respektive roller og ansvar. Sammensætningen skal yderligere afhænge af den almindelige fordeling af kompetencer i henhold til national lovgivning. Med undtagelse af systemisk vigtige betalingssystemer i Eurosystemet, skal rådet omfatte menige medlemmer, hvor det er tilladt i henhold til national lovgivning.

6.   Ledelsens rolle, ansvarsfordeling og rapporteringsveje skal være klart defineret. Sammensætningen skal sikre integritet og en passende blanding af tekniske kompetencer, viden om og erfaring fra både systemisk vigtige betalingssystemer og det finansielle marked generelt, og muliggøre, at ledelsen kan opfylde sit ansvar for operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystems drift og risikostyring. Ledelsens ansvarsområder omfatter, efter rådets instruktioner, sikring af alle de følgende elementer:

a)

at operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystems aktiviteter er i overensstemmelse med dets målsætninger, strategi og risikotolerance

b)

at intern kontrol og relaterede procedurer er hensigtsmæssigt udviklet, gennemført og overvåget for at fremme operatøren af det systemisk vigtige betalingssystems målsætninger

c)

at intern kontrol og relaterede procedurer er underlagt regelmæssig vurdering og tests foretaget af tilstrækkeligt og veluddannet personale inden for risikostyringsfunktioner og intern revision

d)

aktiv inddragelse i risikokontrolprocessen

e)

at der allokeres tilstrækkelige ressourcer til det systemisk vigtige betalingssystems risikostyringsrammer.

7.   Rådet opretter og overvåger en dokumenteret risikostyringsramme, som skal:

a)

omfatte operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystems risikotolerancepolitik

b)

fastsætte ansvarsfordelingen i forbindelse med beslutninger, der vedrører risici

c)

omhandle beslutningstagning i krise- og nødsituationer

d)

omhandle interne kontrolfunktioner.

Rådet skal sikre, at risikostyringen og de interne kontrolfunktioner har tilstrækkelig bemyndigelse, uafhængighed, ressourcer og adgang til rådet.

8.   Rådet sikrer, at væsentlige afgørelser, der berører det systemisk vigtige betalingssystems tekniske og funktionelle indretning, regler og overordnede strategi, navnlig med henblik på valg af clearings- og afviklingsordning, driftsstruktur, omfang af produkter, der cleares eller afvikles, og anvendelsen af teknologi og procedurer, på behørig vis afspejler de legitime interesser hos det systemisk vigtige betalingssystems relevante interessenter. De relevante interessenter og offentligheden skal, hvor det er hensigtsmæssigt, høres i rimelig tid forud for sådanne afgørelser.

Artikel 5

Rammer for omfattende risikostyring

1.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal oprette og vedligeholde solide risikostyringsrammer for fuldt ud at kunne identificere, måle, overvåge og styre den række af risici, der opstår hos eller bæres af et systemisk vigtigt betalingssystem. Operatøren skal revidere risikostyringsrammerne mindst en gang årligt. Rammerne for risikostyring skal:

a)

omfatte operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystems risikotolerancepolitik og passende risikostyringsredskaber

b)

fastsætte ansvarsfordelingen i forbindelse med beslutninger, der vedrører risici

c)

omhandle beslutningstagning i nødsituationer vedrørende et systemisk vigtigt betalingssystem, herunder udviklinger på de finansielle markeder, der måtte kunne have en negativ indvirkning på markedslikviditeten og det finansielle systems stabilitet i alle medlemsstater, der har euroen som valuta, hvor en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem eller en af deltagerne er etableret.

2.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal give deltagerne og, hvor det er relevant, deres kunder incitament til at styre og begrænse de risici, som de udgør over for og bærer fra det systemisk vigtige betalingssystem. Hvad angår deltagerne, skal sådanne incitamenter omfatte en effektiv, proportional og afskrækkende bødeordning eller tabsdelingsordning eller begge.

3.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal mindst én gang årligt revidere de væsentlige risici, som et systemisk vigtigt betalingssystem bærer fra og udgør over for andre enheder, herunder bl.a. finansielle markedsinfrastrukturer, afviklingsbanker, likviditets- og tjenesteudbydere, som følge af deres indbyrdes afhængighed. Operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystem skal udvikle risikostyringsredskaber, som er robuste, og som står i et rimeligt forhold til det identificerede risikoniveau.

4.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal definere det systemisk vigtige betalingssystems kritiske operationer og tjenester. Operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem skal identificere specifikke scenarier, der kan være til hinder for, at systemet kan levere de kritiske operationer og tjenester som en going concern og vurdere effektiviteten af alle de muligheder, der måtte være for retablering og, med undtagelse af systemisk vigtige betalingssystemer i Eurosystemet, en velordnet afvikling. Operatøren skal revidere det systemisk vigtige betalingssystems kritiske operationer og tjenesteydelser mindst en gang årligt. På grundlag af denne vurdering skal operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem udarbejde en plan for retablering af det systemisk vigtige betalingssystem eller, med undtagelse af systemisk vigtige betalingssystemer i Eurosystemet, en velordnet afvikling. Planen for retablering og velordnet afvikling skal bl.a. indeholde et uddybende resumé af de centrale strategier for retablering og velordnet afvikling, en genbekræftelse af det systemisk vigtige betalingssystems kritiske operationer og tjenester, og en beskrivelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre nøglestrategierne. En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal, hvor det er relevant, give de relevante myndigheder de oplysninger, der måtte være nødvendige for at kunne planlægge en afvikling. Planen for retablering og velordnet afvikling skal revideres mindst en gang årligt.

Artikel 6

Kreditrisiko

1.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal oprette en robust ramme til måling, overvågning og styring af sine krediteksponeringer over for sine deltagere og krediteksponeringer blandt deltagerne, som opstår i forbindelse med det systemisk vigtige betalingssystems betalings-, clearings- og afviklingsprocesser.

2.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal identificere alle kilder til kreditrisici. Målingen og overvågningen af krediteksponeringer skal foretages hele dagen ved hjælp af rettidige oplysninger og passende risikostyringsredskaber.

3.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem, herunder en operatør, der driver et udskudt nettoafviklingssystem med afviklingsgaranti, som under afviklingen af systemisk vigtige betalingssystemsoperationer udsættes for en krediteksponering over for sine deltagere, skal dække sin krediteksponering over for hver enkelt deltager ved hjælp af sikkerhedsstillelse, garantifonde, egenkapital (efter fradrag af det beløb, der er afsat til dækning af den generelle forretningsrisiko) eller andre tilsvarende finansielle midler.

4.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem, herunder en operatør, der driver et udskudt nettoafviklingssystem uden afviklingsgaranti, men hvor deltagerne er genstand for krediteksponeringer, der opstår i forbindelse med betalings-, clearings- og afviklingsprocesser i de systemisk vigtige betalingssystemer, skal have fastsat regler eller indgået kontraktlige aftaler med disse deltagere. Reglerne eller de kontraktlige aftaler skal sikre, at deltagerne tilvejebringer tilstrækkelige ressourcer, som defineret i stk. 3, til at kunne dække de krediteksponeringer, der måtte opstå i forbindelse med det systemisk vigtige betalingssystems betalings-, clearings- og afviklingsprocesser i forhold til de to deltagere, som, sammen med deres tilknyttede selskaber, har den største aggregerede krediteksponering.

5.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal fastsætte regler og procedurer til imødegåelse af tab, der følger direkte af en eller flere deltageres misligholdelse af deres forpligtelser over for det systemisk vigtige betalingssystem. Disse regler og procedurer skal omhandle fordelingen af potentielt udækkede tab, herunder tilbagebetalingen af alle midler, som en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem måtte låne fra likviditetsudbydere. De skal omfatte en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystems regler og procedurer for genopbyggelse af de finansielle ressourcer, som operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystem måtte have anvendt i en stresssituation, til det niveau, der er fastlagt i stk. 3.

Artikel 7

Sikkerhedsstillelse

1.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem må kun acceptere følgende aktiver som sikkerhedsstillelse: a) kontanter og b) aktiver med lave kredit-, likviditets- og markedsrisici, dvs. aktiver, for hvilke operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystem på grundlag af en passende intern vurdering kan godtgøre over for den kompetente myndighed, at de opfylder samtlige følgende betingelser:

i)

de er udstedt af en udsteder med lav kreditrisiko

ii)

de kan frit overdrages uden nogen retlige begrænsninger eller krav fra tredjeparter

iii)

de er denomineret i en valuta, for hvilken risikoen styres af operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystem

iv)

de har pålidelige prisoplysninger, som offentliggøres regelmæssigt

v)

de er ikke på anden måde genstand for en betydelig »wrong way-risiko«

vi)

de er ikke udstedt af den deltager, der stiller sikkerheden, eller en enhed, der er en del af den samme koncern som den pågældende deltager, undtagen såfremt det drejer sig om en særligt dækket obligation, og kun hvor aktiverne i sikkerhedspuljen er passende adskilt inden for en robust retlig ramme og opfylder de i nr. i) til v) fastsatte krav.

Ved udførelsen af den interne vurdering af nr. i) til vi) skal operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem definere, dokumentere og anvende en objektiv metodologi.

2.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal fastsætte og gennemføre politikker og procedurer til overvågning af kreditkvaliteten, markedslikviditeten og prisvolatiliteten for alle aktiver, der er accepteret som sikkerhedsstillelse. En operatør at et systemisk vigtigt betalingssystem skal regelmæssigt og mindst én gang om året overvåge, at dets værdiansættelsespolitikker og -procedurer er tilstrækkelige. En sådan gennemgang skal også udføres, hvis der opstår en væsentlig ændring, som påvirker risikoeksponeringen for det systemisk vigtige betalingssystem. En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal værdiansætte sine sikkerheder til markedsværdi mindst én gang dagligt.

3.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal oprette stabile og konservative haircuts og skal mindst én gang om året teste disse og tage højde for stressede markedsvilkår. Haircutprocedurerne skal mindst én gang om året valideres af personale, der ikke har oprettet og anvendt haircutprocedurerne.

4.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal træffe foranstaltninger til at undgå koncentrerede beholdninger af visse aktiver, hvor dette væsentligt vil forringe muligheden for at realisere sådanne aktiver hurtigt uden betydelige negative indvirkninger på prisen.

5.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem, som accepterer grænseoverskridende sikkerhedsstillelse, skal identificere og begrænse de risici, der er knyttet til anvendelsen heraf, og sikre, at den grænseoverskridende sikkerhedsstillelse kan anvendes rettidigt.

6.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal anvende et effektivt og operationelt fleksibelt sikkerhedsstyringssystem.

7.   Stk. 1 gælder ikke for systemisk vigtige betalingssystemer i Eurosystemet.

Artikel 8

Likviditetsrisiko

1.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal fastsætte omfattende rammer til styring af de likviditetsrisici, som deltagerne i det systemisk vigtige betalingssystem, afviklingsbanker, nostroagenter, depotbanker, likviditetsudbydere, og andre relevante enheder udgør.

2.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal oprette operationelle og analytiske redskaber, som gør det muligt løbende og rettidigt at identificere, måle og overvåge afviklings- og finansieringsstrømme, herunder anvendelsen af intradag-likviditet.

3.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal holde eller sikre, at deltagerne til enhver tid holder, tilstrækkelige likvide midler i alle de valutaer, hvori det opererer, til at kunne afvikle betalingsforpligtelser samme dag i en lang række potentielle stressscenarier. Alt efter omstændighederne skal dette inkludere intradag-afvikling eller afvikling over flere dage. Stressscenarierne skal indeholde: a) en misligholdelse under ekstreme, men plausible markedsvilkår, hos den deltager, som sammen med sine tilknyttede selskaber har den største aggregerede betalingsforpligtelse og b) andre scenarier i overensstemmelse med stk. 11.

4.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem, der afvikler ensidige betalinger i euro, skal holde eller sikre, at deltagerne holder, tilstrækkelige likvide midler i overensstemmelse med stk. 3 til at kunne afvikle betalingsforpligtelserne rettidigt i tilfælde af misligholdelse hos en deltager, som sammen med sine tilknyttede selskaber har den største aggregerede betalingsforpligtelse som fastsat i stk. 3, litra a), på en af de følgende måder:

a)

i kontanter med Eurosystemet eller

b)

i belånbar sikkerhed som defineret i rammerne for sikkerhedsstillelse for Eurosystemet fastlagt i retningslinje ECB/2011/14 af 20. september 2011 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (5), navnlig hvis operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem har adgang til Eurosystemets stående faciliteter.

5.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem, som afvikler ensidige betalinger i euro, skal holde eller sikre, at deltagerne holder, yderligere likvide midler i overensstemmelse med stk. 3, litra b), på de måder, der er defineret i stk. 4, eller hos en kreditværdig forretningsbank i et eller flere af de følgende instrumenter:

a)

ved aftale bekræftede kreditlinjer

b)

ved aftale bekræftede valutaswaps

c)

ved aftale bekræftede genkøbsforretninger

d)

aktiver som defineret i artikel 7, stk. 1, der holdes af en depositar

e)

investeringer, der er let tilgængelige, og som kan omsættes til kontanter med forud arrangerede finansieringsordninger, som operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystem, på basis af en passende intern vurdering, kan dokumentere over for den kompetente myndighed er højst pålidelige, selv under ekstreme, men plausible markedsvilkår.

Operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystem skal, på basis af en passende intern vurdering, kunne dokumentere over for den kompetente myndighed, at forretningsbanken er kreditværdig.

6.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem, der afvikler tosidige eller ensidige betalinger i andre valutaer end euroen skal holde eller sikre, at deltagere holder, likvide midler i henhold til stk. 3 på de måder, der er defineret i stk. 5.

7.   Hvor operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystem supplerer midlerne i stk. 3 med andre aktiver, skal disse aktiver med sandsynlighed være omsættelige eller kunne godkendes som sikkerhed (for f.eks. kreditlinjer, swaps eller genkøbsforretninger) på ad hoc-basis i forbindelse med en misligholdelse, selv hvis dette ikke kan arrangeres pålideligt forud eller garanteres under ekstreme, men plausible markedsvilkår. Hvis en deltager supplerer midlerne i stk. 3 med andre aktiver, skal operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystem sikre, at disse andre aktiver opfylder de krav, der er fastlagt i første punktum. Aktiver anses for at være omsættelige eller at kunne godkendes som sikkerhedsstillelse, hvis operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystem har taget højde for den relevante centralbanks regler og praksis vedrørende belånbarheden af sikkerhed.

8.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem må ikke gå ud fra, at centralbankkredit vil være tilgængelig i nødssituationer.

9.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal gennemføre en due diligence-undersøgelse for at verificere, at den enkelte udbyder af likvide midler til det systemisk vigtige betalingssystem i henhold til stk. 3, a) har tilstrækkelige og ajourførte informationer til at forstå og forvalte de likviditetsrisici, der er forbundet med tilvejebringelsen af kontanter eller aktiver, og b) har kapacitet til at tilvejebringe de krævede kontanter eller aktiver. En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal mindst én gang årligt kontrollere sin overholdelse af forpligtelsen til at gennemføre due diligence-undersøgelser. Kun de enheder, der har adgang til kredit hos udstedercentralbanken kan godkendes som likviditetsudbydere. En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal regelmæssigt teste sine procedurer for adgang til de likvide midler i det systemisk vigtige betalingssystem.

10.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem med adgang til centralbankkonti, betalingstjenester eller værdipapirtjenester, skal anvende disse tjenester, hvor det er hensigtsmæssigt.

11.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal ved hjælp af strenge stresstests fastslå, hvor mange kontanter og andre aktiver, der er nødvendige for at opfylde kravene i stk. 3 og 4. Operatøren skal regelmæssigt revidere dette beløb, bl.a. ved at tage hensyn til en lang række scenarier, herunder:

a)

det historiske toppunkt for prisvolatiliteten af de ovenfor nævnte aktiver

b)

skift i andre markedsfaktorer, herunder bl.a. bestemmende faktorer for prisfastsættelse og rentekurver

c)

misligholdelse hos en eller flere deltagere på den samme dag eller på forskellige på hinanden følgende dage

d)

samtidige pres fra finansierings- og aktivmarkederne

e)

et spektrum af fremadrettede stressscenarier under forskellige ekstreme, men plausible markedsvilkår.

Sådanne scenarier skal også tage højde for udformningen og driften af det systemisk vigtige betalingssystem, undersøge alle enheder, der kan udgøre væsentlige likviditetsrisici for det systemisk vigtige betalingssystem, herunder bl.a. afviklingsbanker, nostroagenter, depotbanker, likviditetsudbydere og tilknyttede finansielle markedsinfrastrukturer, og hvor det er hensigtsmæssigt dække en periode på flere dage.

12.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal dokumentere sine bevæggrunde, samt have passende ledelsesordninger, for mængden af kontanter og andre aktiver, som holdes af denne eller deltagerne. Operatøren skal fastsætte klare procedurer for rapportering til rådet af resultaterne af de foretagne stresstests. Operatøren skal på basis af disse resultater vurdere tilstrækkeligheden af og foretage tilpasninger af sin ramme for likviditetsrisikostyring.

13.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal fastsætte klare regler og procedurer, der gør det muligt for det systemisk vigtige betalingssystem at effektuere afvikling samme dag og, hvor det er passende, rettidig intradag-afvikling og afvikling over flere dage af betalingsforpligtelser som følge af en eller flere deltageres misligholdelse. Disse regler og procedurer skal:

a)

imødegå uforudsete og potentielt uafdækkede likviditetsmangler

b)

tilsigte at undgå afvikling, tilbagekaldelse eller forsinkelse af afvikling samme dag af betalingsforpligtelser

c)

angive, hvordan kontanter og andre aktiver, der anvendes af operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystem i stresssituationer, skal genopbygges for at opfylde kravene i stk. 3 til 5.

Artikel 9

Endelig afvikling

En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal fastsætte regler og procedurer, der gør det muligt at foretage endelig afvikling senest ved udgangen af den planlagte afviklingsdato.

Artikel 10

Afvikling i penge

1.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem, der afvikler ensidige betalinger i euro, skal sikre, at den endelige afvikling foretages i centralbankpenge.

2.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem, der afvikler tosidige betalinger eller ensidige betalinger i andre valutaer end euro, skal sikre, at den endelige afvikling foretages i centralbankpenge, hvor det er hensigtsmæssigt og muligt.

3.   Anvendes der ikke centralbankpenge, skal operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem sikre, at afviklingen i penge foretages med et afviklingsaktiv med kun ringe eller ingen kredit- og likviditetsrisiko.

4.   Hvis afviklingen foretages som kontantafvikling via forretningsbanker, skal operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem overvåge, forvalte og begrænse de kredit- og likviditetsrisici, der måtte opstå fra de afviklende forretningsbanker. Operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem skal navnlig fastsætte og overvåge overholdelsen af strenge kriterier for sine afviklingsbanker, der bl.a. tager højde for deres regulering og tilsyn, kreditværdighed, kapitalisering, adgang til likviditet og operationelle pålidelighed. Operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem skal også overvåge og forvalte koncentrationen af kredit- og likviditetseksponeringer over for det systemisk vigtige betalingssystems afviklende forretningsbanker.

5.   Hvis en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem foretager afvikling i penge i sine egne bøger, skal denne minimere og strengt kontrollere sine kredit- og likviditetsrisici.

6.   Hvis der foretages kontantafvikling via forretningsbanker, skal følgende fremgå klart af operatøren af det systemisk vigtige betalingssystems retlige aftaler med enhver afviklende forretningsbank:

a)

hvornår der forventes at ske overførsel i individuelle afviklingsbankers bøger

b)

at overførslerne er endelige, når de foretages

c)

at de modtagne midler skal kunne overføres så hurtigt som muligt, senest ved dagens afslutning.

Artikel 11

Betaling mod betaling

En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem, der anvender en betaling mod betaling-mekanisme, skal eliminere hovedrisikoen ved at sikre, at den endelige afvikling af en forpligtelse kun sker på den betingelse, at den tilknyttede forpligtelse også afvikles endeligt. Denne regel skal overholdes, uanset om afviklingen sker på brutto- eller nettobasis, og når endelig afregning sker.

Artikel 12

Regler og procedurer vedrørende deltageres misligholdelse

1.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal i det systemisk vigtige betalingssystems regler og procedurer definere betydningen af en deltagers misligholdelse, hvilket som minimum skal omfatte det tilfælde, at en deltager ikke er i stand til at opfylde sine finansielle forpligtelser når de forfalder, som følge af bl.a. operationelle grunde, aftalebrud, eller at der er indledt insolvensbehandling af den pågældende deltager. En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal skelne mellem automatisk konstatering af misligholdelse og misligholdelse, der beror på et skøn. I tilfælde af misligholdelse, der beror på et skøn, skal operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystem specificere, hvilken enhed der skal udføre dette skøn. Operatøren skal revidere denne definition mindst én gang om året.

2.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal have regler og procedurer for misligholdelse, der gør det muligt for denne fortsat at opfylde sine forpligtelser i tilfælde af en deltagers misligholdelse, som omfatter genopbygning af ressourcerne efter en misligholdelse. Disse regler og procedurer skal som minimum definere følgende punkter:

a)

de foranstaltninger, som en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem kan træffe i tilfælde af misligholdelse

b)

hvorvidt disse foranstaltninger træffes automatisk, eller om de beror på et skøn, og hvilke midler der anvendes til udøvelse af dette skøn

c)

potentielle ændringer i en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystems normale afviklingspraksis for at sikre rettidig afvikling

d)

styringen af betalinger på forskellige stadier i behandlingen

e)

foranstaltningernes sandsynlige rækkefølge

f)

de relevante parters rolle, forpligtelser og ansvar, herunder ikke-misligholdende deltagere

g)

andre mekanismer, der kan aktiveres for at begrænse virkningen af en misligholdelse.

3.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal være forberedt på at gennemføre sine regler og procedurer for misligholdelse, herunder alle passende skønsmæssige procedurer som dens regler tillader. En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal bl.a. sikre, at: a) den har driftsmæssig kapacitet, herunder tilstrækkeligt og veluddannet personale, til rettidigt at gennemføre procedurerne i stk. 2, og b) det systemiske vigtige betalingssystems regler og procedurer omfatter dokumentation, oplysninger og kommunikationsbehov, og koordinering, hvis flere end én finansiel markedsinfrastruktur eller myndighed er inddraget.

4.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal offentliggøre de vigtigste aspekter af reglerne og procedurerne i stk. 2, herunder som minimum følgende:

a)

de omstændigheder, hvorunder der skal handles

b)

hvem, der udfører disse handlinger

c)

omfanget af de handlinger, der skal udføres

d)

mekanismerne til håndtering af en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystems forpligtelser over for ikke-misligholdende deltagere.

5.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal teste og gennemgå det systemisk vigtige betalingssystems regler og procedurer i stk. 2 mindst én gang årligt eller efter alle væsentlige ændringer af det systemisk vigtige betalingssystem, der har en indvirkning på disse regler og procedurer. En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal inddrage det systemisk vigtige betalingssystems deltagere og de relevante interessenter i disse tests og denne gennemgang.

Artikel 13

Generel forretningsmæssig risiko

1.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal oprette robuste styrings- og kontrolsystemer til identifikation, overvågning og styring af de generelle forretningsmæssige risici, herunder tab som følge af dårlig udførelse af forretningsstrategier, negative pengestrømme og uforholdsmæssigt store driftsudgifter.

2.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal have likvide nettoaktiver, der er finansieret ved f.eks. stamaktier, reserver, eller andre overførte overskud, således at operatøren kan fortsætte operationer og tjenester som en going concern, hvis denne skulle pådrage sig generelle forretningsmæssige tab. Mængden af disse aktiver fastsættes på baggrund af operatørens generelle forretningsmæssige risikoprofil og det nødvendige tidsforløb i forbindelse med en retablering eller velordnet afvikling af dennes kritiske operationer og tjenester, hvis sådanne handlinger træffes.

3.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal opretholde en plan for en holdbar genopretning eller, med undtagelse af systemisk vigtige betalingssystemer i Eurosystemet, en velordnet afvikling.

4.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal holde tilstrækkelige likvide nettoaktiver, der er finansieret ved egenkapital, til gennemførelse af planen i stk. 3. En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal som minimum have likvide nettoaktiver, der er finansieret ved egenkapital, med en værdi svarende til mindst seks måneders løbende driftsudgifter. Disse aktiver er i tillæg til de ressourcer, der skal dække misligholdelse hos deltagere eller andre risici i henhold til artikel 6 og 8. Egenkapital, der holdes i henhold til internationale risikobaserede kapitalstandarder, kan omfattes for at undgå dobbelte kapitalkrav.

5.   Aktiver, der holdes til dækning af generelle forretningsmæssige risici, skal være tilstrækkeligt likvide og af så høj likviditet, at de rettidigt kan være tilgængelige. En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal være i stand til at realisere sådanne aktiver med få, om nogen, negative indvirkninger på prisen, således at operatøren kan fortsætte operationerne som en going concern, hvis denne pådrager sig generelle forretningsmæssige tab.

6.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal fastlægge en holdbar plan for tilvejebringelse af yderligere kapital, hvis egenkapitalen nærmer sig eller ikke opfylder beløbet i stk. 4. Denne plan skal fremsendes til rådets godkendelse og skal opdateres mindst én gang om året.

7.   Stk. 2 og stk. 4 til 6 finder ikke anvendelse på systemisk vigtige betalingssystemer i Eurosystemet.

Artikel 14

Depot- og investeringsrisici

1.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem opbevarer sine egne og sine deltageres aktiver hos enheder, der bliver overvåget og reguleret (herefter »depotforvaltere«), og som har regnskabspraksisser, opbevaringsprocedurer og interne kontroller, som beskytter disse aktiver fuldt ud mod risiko for tab i tilfælde af depotforvalterens eller underdepotforvalterens insolvens, uagtsomhed, svig, dårlige forvaltning eller mangelfulde registrering.

2.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal have rettidig adgang til sine og deltagernes aktiver.

3.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal evaluere og forstå sine eksponeringer over for sine depotbanker, samt tage højde for det fulde omfang af sine forhold med hver af disse.

4.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal fastlægge en investeringsstrategi, som skal være konsistent med den overordnede risikostyringsstrategi og offentliggøres fuldt ud til deltagerne. Operatøren skal revidere investeringsstrategien mindst én gang om året.

5.   Investeringer foretaget af en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem i henhold til dennes investeringsstrategi skal sikres ved eller indeholde krav på skyldnere af høj kvalitet. Operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystem skal definere kriterierne for skyldnere af høj kvalitet. Investeringerne skal foretages i instrumenter med minimale kredit-, markeds- og likviditetsrisici.

6.   Stk. 3 til 5 finder ikke anvendelse på systemisk vigtige betalingssystemer i Eurosystemet.

Artikel 15

Operationel risiko

1.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal fastsætte robuste rammer, der indeholder passende systemer, politikker, procedurer og kontroller til at identificere, overvåge og styre operationelle risici.

2.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal fastsætte målsætninger for tjenesteniveauer og operationel pålidelighed samt politikker udformet til at nå disse målsætninger. Operatøren skal revidere målsætningerne og politikkerne mindst én gang om året.

3.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal sikre, at et systemisk vigtigt betalingssystem til enhver tid har en skalerbar kapacitet til at håndtere et øget betalingsvolumen som følge af stresssituationer, og at denne kan opnå sine målsætninger for tjenesteniveauet.

4.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal fastsætte omfattende politikker for fysisk sikkerhed og informationssikkerhed, der tilstrækkeligt identificerer, vurderer og styrer alle potentielle sårbare elementer og trusler. Operatøren skal revidere politikkerne mindst én gang om året.

5.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal fastlægge en forretningskontinuitetsplan til imødegåelse af situationer, der udgør en væsentlig risiko for forstyrrelser i det systemisk vigtige betalingssystems operationer. Denne plan skal omfatte anvendelsen af et sekundært afviklingssted og skal udformes for at sikre, at kritiske informationsteknologisystemer kan genoptage operationer senest to timer efter de pågældende situationer er indtruffet. Planen skal udformes således, at det systemisk vigtige betalingssystem altid er i stand til at afvikle alle betalinger, der forfalder ved udgangen af den forretningsdag, hvor forstyrrelsen er indtrådt. Operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem skal teste planen og revidere den mindst én gang om året.

6.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal identificere kritiske deltagere, baseret navnlig på betalingsvolumen og -værdi og disses potentielle virkning på andre deltagere og på det systemisk vigtige betalingssystem som helhed, i tilfælde af at deltagerne oplever et væsentligt operationelt problem.

7.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal identificere, overvåge og styre de risici, som kritiske deltagere, andre finansielle markedsinfrastrukturer, samt tjeneste- og serviceudbydere kan udgøre for det systemisk vigtige betalingssystems operationer.

Artikel 16

Kriterier for adgang og deltagelse

1.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal fastsætte og offentliggøre ikke-diskriminerende adgangs- og deltagelseskriterier for betalingssystemet for direkte og, hvor det er relevant, indirekte deltagere, og for andre finansielle markedsinfrastrukturer. Operatøren skal revidere kriterierne mindst én gang om året.

2.   Adgangs- og deltagelseskriterierne i stk. 1 skal begrundes med sikkerheden og effektiviteten af det systemisk vigtige betalingssystem og det marked, som det servicerer, og skal være skræddersyet til samt være i overensstemmelse med de specifikke risici for det systemisk vigtige betalingssystem. For at opfylde proportionalitetsprincippet skal en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem fastsætte krav, der begrænser adgangen mindst muligt. Hvis en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem nægter en enhed adgang, skal denne skriftligt give en begrundelse herfor baseret på en omfattende risikoanalyse.

3.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal løbende overvåge deltagernes opfyldelse af adgangs- og deltagelseskriterierne for det systemisk vigtige betalingssystem. Operatøren skal fastsætte og offentliggøre ikke-diskriminerende procedurer, der fremmer suspenderingen og den velordnede ophævelse af en deltagers ret til deltagelse, hvis deltageren ikke opfylder adgangs- og deltagelseskriterierne. Operatøren skal revidere kriterierne mindst én gang om året.

Artikel 17

Ordninger for trinvis deltagelse

1.   Med henblik på risikostyring skal en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem sikre, at det systemisk vigtige betalingssystems regler, procedurer og kontraktlige ordninger gør det muligt at indsamle oplysninger om indirekte deltagelse for at identificere, overvåge og styre alle væsentlige risici for det systemisk vigtige betalingssystem, der opstår ved deltagelsen. Disse oplysninger skal som minimum omfatte:

a)

andelen af aktiviteter, som direkte deltagere udfører på vegne af indirekte deltagere

b)

antallet af indirekte deltagere, der afvikler gennem individuelle direkte deltagere

c)

volumen eller værdien af betalinger i det systemisk vigtige betalingssystem, der hidrører fra den enkelte indirekte deltager

d)

volumen eller værdien af betalinger under litra c) i forhold til volumen og værdier for den direkte deltager, igennem hvilke den indirekte deltager har adgang til det systemisk vigtige betalingssystem.

2.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal identificere den væsentlige indbyrdes afhængighed mellem direkte og indirekte deltagere, der måtte kunne påvirke det systemisk vigtige betalingssystem.

3.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal identificere de indirekte deltagere, der udgør en væsentlig risiko for det systemisk vigtige betalingssystem og de direkte deltagere, igennem hvilke de har adgang til det systemisk vigtige betalingssystem, med henblik på at styre disse risici.

4.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal revidere risiciene, der opstår fra ordninger for trinvis deltagelse, mindst én gang om året. Operatøren skal foretage risikobegrænsende handlinger, hvis det er nødvendigt, for at sikre at risiciene styres ordentligt.

Artikel 18

Effektivitet og virkning

1.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal have en proces til identifikation og dækning af markedsbehovet for de markeder, som det systemisk vigtige betalingssystem servicerer, navnlig vedrørende:

a)

valg af clearings- og afviklingsordning

b)

driftsstruktur

c)

omfanget af produkter, der cleares og afvikles

d)

valg af teknologi og procedurer.

2.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal have klart definerede mål og målsætninger, som kan måles og er realistiske, f.eks. med hensyn til mindstemålet for tjenesteydelser, forventninger til risikostyring og forretningsprioriteter.

3.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal have oprettet mekanismer for en regelmæssig revidering, mindst én gang om året, af kravene i stk. 1 og 2.

Artikel 19

Procedurer og standarder for kommunikation

En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal anvende eller tilgodese relevante internationalt godkendte procedurer og standarder for kommunikation for at fremme den effektive betaling, clearing, afvikling og registrering.

Artikel 20

Offentliggørelse af regler, nøgleprocedurer og markedsdata

1.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal vedtage klare og omfattende regler og procedurer, der offentliggøres fuldt ud til deltagerne. Relevante regler og nøgleprocedurer skal også offentliggøres.

2.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal offentliggøre klare beskrivelser for systemets design og operationer, samt operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystems og deltagernes rettigheder og forpligtelser, således at deltagerne kan vurdere de risici, de vil kunne påtage sig ved at deltage i det systemisk vigtige betalingssystem.

3.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal stå for den nødvendige og passende dokumentation og uddannelse for at fremme deltagernes forståelse af det systemisk vigtige betalingssystems regler og procedurer, samt de risici, de står over for ved at deltage i det systemisk vigtige betalingssystem.

4.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal offentliggøre det systemisk vigtige betalingssystems gebyrer for de individuelle tjenester, som tilbydes, samt dennes rabatpolitikker. Operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem skal tilvejebringe klare beskrivelser af de prisfastsatte tjenester til brug i sammenligningsøjemed.

5.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal udfærdige og offentliggøre svar vedrørende CPSS-ISOCO's rammer for offentliggørelse for finansielle markedsinfrastrukturer (Disclosure framework for financial market infrastructures). Operatøren skal opdatere sine svar ved væsentlige system- eller miljøændringer, og mindst hvert andet år. En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal også som minimum offentliggøre grundlæggende data om transaktionsvolumen og -værdier.

Artikel 21

Offentliggørelse til den kompetente myndighed

Den kompetente myndighed skal have ret til fra en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem at indhente alle oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at vurdere opfyldelsen af kravene i henhold til denne forordning. En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal indberette den pågældende specifikke information til den kompetente myndighed.

Artikel 22

Korrigerende foranstaltninger

1.   Hvis en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem ikke har overholdt denne forordning, skal den kompetente myndighed:

a)

underrette operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystem om den manglende opfyldelses art, og

b)

give operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem mulighed for at blive hørt og afgive forklaring.

2.   På baggrund af den information, som operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem tilvejebringer, kan den kompetente myndighed instruere operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem i at gennemføre specifikke korrigerende foranstaltninger for at udbedre den manglende opfyldelse og/eller for at undgå en gentagelse deraf.

3.   Den kompetente myndighed kan pålægge de korrigerende foranstaltninger med det samme, hvis den med en begrundet udtalelse identificerer, at den manglende opfyldelse er alvorlig nok til at øjeblikkelig handling er påkrævet.

4.   Den kompetente myndighed skal straks underrette ECB om enhver korrigerende foranstaltning, som en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem er blevet pålagt.

5.   Korrigerende foranstaltninger kan pålægges uafhængigt af eller parallelt med sanktioner, der pålægges i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2532/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner (6).

Artikel 23

Sanktioner

Ved krænkelser af denne forordning pålægger ECB sanktioner i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2532/98 og Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 2157/1999 af 23. september 1999 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner (ECB/1999/4) (7). ECB offentliggør en bekendtgørelse om metoden til beregning af størrelsen af sanktionerne.

Artikel 24

Gennemgang

Styrelsesrådet gennemgår forordningens generelle anvendelse senest to år efter datoen for dens ikrafttrædelse og derefter hvert andet år og vurderer, hvorvidt den bør ændres.

Artikel 25

Endelige bestemmelser

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter dagen for dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Operatører af systemisk vigtige betalingssystemer har ét år fra den dato, hvorpå de er blevet underrettet om Styrelsesrådets afgørelse i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, til at opfylde kravene i denne forordning.

3.   Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 3. juli 2014.

For ECB's Styrelsesråd

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  Findes på BIS' websted på www.bis.org/publ/cpss43.pdf.

(2)  Findes på BIS' websted på www.bis.org/publ/cpss101a.pdf.

(3)  EUT L 30 af 30.1.2013, s. 1.

(4)  EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45.

(5)  EUT L 331 af 14.12.2011, s. 1.

(6)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 4.

(7)  EFT L 264 af 12.10.1999, s. 21.


AFGØRELSER

23.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/31


RÅDETS AFGØRELSE 2014/482/FUSP

af 22. juli 2014

om ændring af afgørelse 2012/392/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 16. juli 2012 vedtog Rådet afgørelse 2012/392/FUSP (1), der udløber den 15. juli 2014.

(2)

Den 28. oktober 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/533/FUSP (2) om fastlæggelse af et finansielt referencegrundlag for perioden indtil den 15. juli 2014.

(3)

Den 28. marts 2014 anbefalede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) at forlænge Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger) med en periode på to år i overensstemmelse med den strategiske gennemgang.

(4)

Den 2. maj 2014 modtog Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR) en skrivelse fra de nigerske myndigheder, hvori de støttede til forlængelsen af EUCAP Sahel Niger med to år.

(5)

EUCAP Sahel Niger vil blive gennemført i en situation, som muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse 2012/392/FUSP foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2 og 3 affattes således:

»Artikel 2

Mål

Inden for rammerne af gennemførelsen af Den Europæiske Unions strategi for sikkerhed og udvikling i Sahel, har EUCAP Sahel Niger til formål at sætte de nigerske myndigheder i stand til at fastlægge og gennemføre deres egen nationale sikkerhedsstrategi. EUCAP Sahel Niger har også til formål at bidrage til udviklingen af en integreret, multidisciplinær, sammenhængende, holdbar og menneskerettighedsbaseret tilgang blandt de forskellige nigerske sikkerhedsaktører i bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet.

Artikel 3

Opgaver

1.   Med henblik på at nå de i artikel 2 fastsatte mål skal EUCAP Sahel Niger:

a)

være rede til at støtte fastlæggelsen og gennemførelsen af en nigersk sikkerhedsstrategi og samtidig fortsat yde rådgivning og støtte i forbindelse med gennemførelsen af sikkerhedsdimensionen i den nigerske strategi for sikkerhed og udvikling i den nordlige del af landet

b)

lette koordineringen af regionale og internationale projekter til støtte for Niger i bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet

c)

styrke retsstaten gennem udvikling af kapacitet til kriminalefterforskning, og i den henseende udvikle og gennemføre tilstrækkelige uddannelsesprogrammer

d)

støtte udviklingen af de nigerske sikkerheds- og forsvarsstyrkers holdbarhed

e)

bidrage til fastlæggelse, planlægning og gennemførelse af projekter på sikkerhedsområdet.

2.   EUCAP Sahel Niger fokuserer på de i stk. 1 omhandlede aktiviteter, der bidrager til forbedring af kontrollen med Nigers territorium, herunder koordination med de nigerske væbnede styrker.

3.   EUCAP Sahel Niger får ingen udøvende funktioner.«

2)

Artikel 4 ændres således:

a)

Stk. 3 affattes således:

»3.   EUCAP Sahel Niger skal struktureres i henhold til dens planlægningsdokumenter.«

b)

Stk. 4 udgår.

3)

Artikel 6 ændres således:

a)

Følgende stykke indsættes:

»1a.   Missionschefen er repræsentant for EUCAP Sahel Niger i indsatsområdet. Missionschefen kan under sit eget overordnede ansvar uddelegere ledelsesopgaver vedrørende personalesager og økonomiske spørgsmål til EUCAP Sahel Nigers personale.«

b)

Stk. 3 affattes således:

3.   »Missionschefen giver instrukser til hele EUCAP Sahel Nigers personale, herunder støtteenheden i Bruxelles, med henblik på en effektiv gennemførelse af EUCAP Sahel Niger i indsatsområdet, idet vedkommende varetager koordineringen og den daglige ledelse og følger instrukserne på strategisk niveau fra den øverstbefalende for den civile operation.«

c)

Stk. 4 og 8 udgår.

4)

Artikel 7, stk. 4, affattes således:

»4.   Internationalt og lokalt personales ansættelsesvilkår og rettigheder og pligter fastsættes i de kontrakter, der skal indgås mellem EUCAP Sahel Niger og den pågældende medarbejder.«

5)

Artikel 11, stk. 5, affattes således:

»5.   Missionschefen sikrer beskyttelse af EU's klassificerede informationer i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2013/488/EU (3).

(3)  Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).«"

6)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 12a

Retlige ordninger

Som påkrævet for at gennemgøre denne afgørelse har EUCAP Sahel Niger beføjelse til at erhverve tjenester og leveringer, indgå kontrakter og administrative aftaler, ansætte personale, indehave bankkonti, erhverve og afhænde aktiver, indfri sine forpligtelser og optræde som part i retssager.«

7)

Artikel 13 affattes således:

»Artikel 13

Finansielle ordninger

1.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUCAP Sahel Niger for perioden fra den 16. juli 2012 til den 31. oktober 2013 udgør 8 700 000 EUR.

Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUCAP Sahel Niger for perioden fra den 1. november 2013 til den 15. juli 2014 udgør 6 500 000 EUR.

Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUCAP Sahel Niger for perioden fra den 16. juli 2014 til den 15. juli 2015 udgør 9 155 000 EUR.

2.   Alle udgifter forvaltes efter de regler og procedurer, der gælder for Unionens almindelige budget. Det skal være tilladt statsborgere fra tredjelande og fra værtsstaten at byde på kontrakter. EUCAP Sahel Niger kan med Kommissionens godkendelse indgå tekniske ordninger med medlemsstaterne, værtsstaten, deltagende tredjelande og andre internationale aktører vedrørende levering af udstyr, tjenesteydelser og lokaler til EUCAP Sahel Niger.

3.   EUCAP Sahel Niger har ansvaret for gennemførelsen af missionens budget. EUCAP Sahel Niger undertegner med henblik herpå en aftale med Kommissionen.

4.   Med forbehold af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Niger vedrørende status for Den Europæiske Unions mission i Niger FUSP (EUCAP Sahel Niger) (4) er EUCAP Sahel Niger ansvarlig for eventuelle krav og forpligtelser, der opstår som følge af gennemførelsen af dets mandat fra den 16. juli 2014 med undtagelse af krav, der skyldes en grov forseelse fra missionschefens side, som den pågældende selv skal bære ansvaret for.

5.   Gennemførelsen af de finansielle ordninger sker med forbehold af kommandovejen, jf. artikel 4, 5 og 6, og EUCAP SAHEL Nigers operative behov, herunder udstyrets kompatibilitet og interoperabiliteten mellem missionens forskellige hold.

6.   Udgifter er støtteberettigede fra den16. juli 2012.

(4)  EUT L 242 af 11.9.2013, s. 2«."

8)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 13a

Projektcelle

1.   EUCAP Sahel Niger skal have en projektcelle med henblik på at identificere og gennemføre projekter. EUCAP Sahel Niger skal i fornødent omfang lette og rådgive om projekter, der gennemføres af medlemsstater og tredjelande under deres eget ansvar på områder, der berører EUCAP Sahel Niger og støtter dens mål.

2.   EUCAP Sahel Niger bemyndiges til at bruge finansielle bidrag fra medlemsstaterne eller tredjelande til gennemførelse af et projekt, hvis dette projekt er blevet identificeret som et projekt, der på en sammenhængende måde supplerer EUCAP Sahel Nigers øvrige aktioner, og det er:

a)

medtaget i den budgetmæssige konsekvensanalyse relateret til denne afgørelse, eller

b)

indarbejdet i den budgetmæssige konsekvensanalyse i løbet af EUCAP Sahel Nigers mandatet ved en ændring af den budgetmæssige konsekvensanalyse på anmodning fra missionschefen.

EUCAP Sahel Niger indgår en aftale med bidragydende stater, der navnlig fastsætter de nærmere procedurer med hensyn til, hvordan man skal behandle klager fra tredjeparter over skader, der er påført som følge af handlinger eller undladelser, som EUCAP Sahel Niger har begået i forbindelse med anvendelsen af de midler, som disse stater har stillet til rådighed. De bidragydende stater må under ingen omstændigheder drage hverken Unionen eller HR til ansvar som følge af handlinger eller undladelser, som EUCAP Sahel Niger har begået i forbindelse med anvendelsen af disse staters midler.

3.   PSC skal give sit samtykke til accept af finansielle bidrag fra tredjelande til projektcellen.«

9)

I artikel 15 ændres »afgørelse 2011/292/EU« til: »afgørelse 2013/488/EU«.

10)

Artikel 16, stk. 2, affattes således:

»Den anvendes indtil den 15. juli 2016.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den anvendes fra den 16. juli 2014.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2014.

På Rådets vegne

C. ASHTON

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2012/392/FUSP af 16. juli 2012 om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger) (EUT L 187 af 17.7.2012, s. 48).

(2)  Rådets afgørelse 2013/533/FUSP af 28. oktober 2013 om ændring af Rådets afgørelse 2012/392/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger) (EUT L 288 af 30.10.2013, s. 68).


23.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/35


RÅDETS AFGØRELSE 2014/483/FUSP

af 22. juli 2014

om ajourføring og ændring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse 2014/72/FUSP

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 27. december 2001 fælles holdning 2001/931/FUSP (1).

(2)

Rådet vedtog den 10. februar 2014 afgørelse 2014/72/FUSP (2) om ajourføring og ændring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP (»listen«).

(3)

I henhold til artikel 1, stk. 6, i fælles holdning 2001/931/FUSP er det nødvendigt med regelmæssige mellemrum at gennemgå navnene på de personer, grupper og enheder, der er opført på listen, for at sikre, at det stadig er berettiget at bevare dem herpå.

(4)

Denne afgørelse indeholder resultatet af den gennemgang, som Rådet har foretaget af de personer, grupper og enheder, som artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP finder anvendelse på.

(5)

Rådet har fastslået, at der ikke længere er grund til at bevare én person på listen.

(6)

Rådet har konkluderet, at de personer, grupper og enheder, som artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP finder anvendelse på, har været involveret i terrorhandlinger som omhandlet i artikel 1, stk. 2 og 3, i fælles holdning 2001/931/FUSP, at der er truffet en afgørelse om dem af en kompetent myndighed som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i nævnte fælles holdning, og at de fortsat bør være omfattet af de deri fastsatte specifikke restriktive foranstaltninger.

(7)

Listen bør ajourføres i overensstemmelse hermed, og afgørelse 2014/72/FUSP bør ophæves —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Listen over de personer, grupper og enheder, som artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP finder anvendelse på, findes i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Afgørelse 2014/72/FUSP ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2014.

På Rådets vegne

C. ASHTON

Formand


(1)  Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP af 27. december 2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 93).

(2)  Rådets afgørelse 2014/72/FUSP af 10. februar 2014 om ajourføring og ændring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse 2013/395/FUSP (EUT L 40 af 11.2.2014, s. 56).


BILAG

Liste over personer, grupper og enheder, jf. artikel 1

I.   PERSONER

1.

ABDOLLAHI Hamed (alias Mustafa Abdullahi), født den 11. august 1960 i Iran. Pasnr.: D9004878

2.

AL-NASSER, Abdelkarim Hussein Mohamed, født i Al Ihsa (Saudi-Arabien), saudiarabisk statsborger

3.

AL YACOUB, Ibrahim Salih Mohammed, født den 16. oktober 1966 i Tarut (Saudi-Arabien), saudiarabisk statsborger

4.

ARBABSIAR Manssor (alias Mansour Arbabsiar), født den 6. eller 15. marts 1955 i Iran. Iransk og amerikansk statsborger. Pasnr.: C2002515 (Iran); pasnr.: 477845448 (USA). Nationalt ID-nr.: 07442833, udløbsdato den 15. marts 2016 (amerikansk kørekort)

5.

BOUYERI, Mohammed (alias Abu ZUBAIR, alias SOBIAR, alias Abu ZOUBAIR), født den 8. marts 1978 i Amsterdam (Nederlandene) — medlem af »Hofstadgroep«

6.

IZZ-AL-DIN, Hasan (alias GARBAYA, Ahmed, alias SA-ID, alias SALWWAN, Samir), Libanon, født i 1963 i Libanon, libanesisk statsborger

7.

MOHAMMED, Khalid Shaikh (alias ALI, Salem, alias BIN KHALID, Fahd Bin Adballah, alias HENIN, Ashraf Refaat Nabith, alias WADOOD, Khalid Adbul), født den 14. april 1965 eller den 1. marts 1964 i Pakistan. Pasnr.: 488555

8.

SHAHLAI Abdul Reza (alias Abdol Reza Shala'i, alias Abd-al Reza Shalai, alias Abdorreza Shahlai, alias Abdolreza Shahla'i, alias Abdul-Reza Shahlaee, alias Hajj Yusef, alias Haji Yusif, alias Hajji Yasir, alias Hajji Yusif, alias Yusuf Abu-al-Karkh), født cirka 1957 i Iran. Adresser: 1) Kermanshah, Iran, 2) Mehran militærbase, Ilamprovinsen, Iran

9.

SHAKURI Ali Gholam, født cirka 1965 i Teheran, Iran

10.

SOLEIMANI Qasem (alias Ghasem Soleymani, alias Qasmi Sulayman, alias Qasem Soleymani, alias Qasem Solaimani, alias Qasem Salimani, alias Qasem Solemani, alias Qasem Sulaimani, alias Qasem Sulemani), født den 11. marts 1957 i Iran. Iransk statsborger. Pasnr.: 008827 (iransk diplomatpas), udstedt 1999. Titel: generalmajor.

II.   GRUPPER OG ENHEDER

1.

»Abu Nidal Organisation« — »ANO« (alias »Fatah Revolutionary Council«, alias »Arab Revolutionary Brigades«, alias »Black September« (»Sorte September«), alias »Revolutionary Organisation of Socialist Muslims«)

2.

»Al-Aqsa Martyrs' Brigade« (»Al Aqsa-Martyrernes Brigade«)

3.

»Al-Aqsa. e.V.«

4.

»Al-Takfir« og »al-Hijra«

5.

»Babbar Khalsa«

6.

»Det Filippinske Kommunistparti«, herunder »New People's Army« — »NPA«, Filippinerne

7.

»Gama'a al-Islamiyya« (alias »Al-Gama'a al-Islamiyya«) (»Islamisk Gruppe« — »IG«)

8.

»İslami Büyük Doğu Akıncılar Cephesi« — »IBDA-C« (»Great Islamic Eastern Warriors Front«)

9.

»Hamas«, herunder »Hamas-Izz al-Din al-Qassem«

10.

»Hizballah Military Wing« (Hizbollahs militære gren) (alias »Hezbollah Military Wing«, alias »Hizbullah Military Wing«, alias »Hizbollah Military Wing«, alias »Hezballah Military Wing«, alias »Hisbollah Military Wing«, alias »Hizbu'llah Military Wing« alias »Hizb Allah Military Wing«, alias »Jihad Council« (og alle de enheder, der refererer til den, herunder den eksterne sikkerhedsorganisation))

11.

»Hizbul Mujahideen« — »HM«

12.

»Hofstadgroep«

13.

»Holy Land Foundation for Relief and Development«

14.

»International Sikh Youth Federation« — »ISYF«

15.

»Khalistan Zindabad Force« — »KZF«

16.

»Det Kurdiske Arbejderparti« — »PKK« (alias »KADEK«, alias »KONGRA-GEL«)

17.

De Tamilske Tigre (LTTE)

18.

»Ejército de Liberación Nacional« (»Den Nationale Befrielseshær«)

19.

Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ)

20.

»Popular Front for the Liberation of Palestine« (»Folkefronten til Palæstinas Befrielse«) — »PFLP«

21.

»Popular Front for the Liberation of Palestine — General Command« (»Folkefronten til Palæstinas Befrielse-Generalkommandoen«) (alias »PFLP-General Command«)

22.

»Fuerzas armadas revolucionarias de Colombia« — »FARC« (»Colombias Væbnede Revolutionære Styrker«)

23.

»Devrimci Halk Kurtuluș Partisi-Cephesi« — »DHKP/C« (alias »Devrimci Sol« (»Revolutionary Left«), alias »Dev Sol«) (»Revolutionary People's Liberation Army/Front/Party«)

24.

»Sendero Luminoso« — »SL« (»Den Lysende Sti«)

25.

»Teyrbazen Azadiya Kurdistan« — »TAK« (alias »Kurdistan Freedom Falcons«, alias »Kurdistan Freedom Hawks«).


23.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/38


RÅDETS AFGØRELSE 2014/484/FUSP

af 22. juli 2014

om ændring af fælles holdning 2003/495/FUSP om Irak

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 7. juli 2003 vedtog Rådet fælles holdning 2003/495/FUSP (1)for at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 1483 (2003).

(2)

Det er nødvendigt at tydeliggøre nogle af bestemmelserne i fælles holdning 2003/495/FUSP —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I fælles holdning 2003/495/FUSP indsættes følgende artikel:

»Artikel 2a

Ingen midler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de personer og enheder, der er omhandlet i artikel 2, litra b).

Der kan gøres undtagelser for midler og økonomiske ressourcer, som

a)

er nødvendige til at dække basale behov hos de personer, der er omhandlet i artikel 2, litra b), og de familiemedlemmer, som disse har forsørgerpligt over for, herunder betaling af fødevarer, husleje eller renter og afdrag på hypotekslån, medicin og lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b)

alene er bestemt til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand

c)

alene er bestemt til betaling af afgifter eller gebyrer til rutinemæssig opbevaring eller forvaltning af indefrosne midler og økonomiske ressourcer eller

d)

er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, såfremt den relevante kompetente myndighed, mindst to uger før meddelelsen af tilladelsen, har meddelt de andre medlemsstaters kompetente myndigheder og Kommissionen, hvorfor den skønner, at der bør gives særlig tilladelse.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2014.

På Rådets vegne

C. ASHTON

Formand


(1)  Rådets fælles holdning 2003/495/FUSP af 7. juli 2003 om Irak og om ophævelse af fælles holdning 96/741/FUSP og 2002/599/FUSP (EUT L 169 af 8.7.2003, s. 72).


23.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/39


RÅDETS AFGØRELSE 2014/485/FUSP

af 22. juli 2014

om ændring af afgørelse 2012/389/FUSP om Den Europæiske Unions mission vedrørende regional flådekapacitetsopbygning på Afrikas Horn (EUCAP NESTOR)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 16. juli 2012 afgørelse 2012/389/FUSP (1). Nævnte afgørelse udløber den 15. juli 2014.

(2)

Den 18. marts 2014 anbefalede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) at forlænge missionen indtil den 12. december 2016 i overensstemmelse med den strategiske gennemgang.

(3)

EUCAP NESTOR vil blive gennemført i en situation, som muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afgørelse 2012/389/FUSP ændres således:

1)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Missionsbeskrivelse

Formålet med EUCAP NESTOR er at bistå landene på Afrikas Horn og i det vestlige Indiske Ocean med at styrke deres kapacitet inden for maritim sikring for at sætte dem i stand til at bekæmpe pirateri mere effektivt. EUCAP NESTOR har primært fokus på Somalia og sekundært fokus på Djibouti, Seychellerne og Tanzania.«

2)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Mål og opgaver

1.   For at opfylde missionsbeskrivelsen i artikel 2 skal EULEX NESTOR:

a)

øge de i artikel 2 nævnte staters kapacitet til at udøve effektiv maritim forvaltning af deres kystlinjer, indre farvande, territorialfarvande og eksklusive økonomisk zoner

b)

støtte disse stater med at påtage sig ejerskab til bekæmpelsen af pirateri i overensstemmelse med retsstatsprincippet og menneskerettighedsstandarderne

c)

styrke det regionale samarbejde og den regionale koordinering inden for maritim sikring

d)

yde et målrettet og specifikt bidrag til de igangværende internationale bestræbelser.

2.   For at nå målene handler EUCAP NESTOR i overensstemmelse med de retningslinjer og opgaver, der er fastsat i de operative planlægningsdokumenter godkendt af Rådet.

3.   EUCAP NESTOR har ingen udøvende funktioner.«

3)

Artikel 4 ændres således:

a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   EUCAP NESTOR struktureres i henhold til dens planlægningsdokumenter.«

b)

Stk. 3 udgår.

4)

Artikel 6 ændres således:

a)

Følgende stykke indsættes:

»1a.   Missionschefen er repræsentant for EUCAP NESTOR i indsatsområdet. Missionschefen kan under sit eget overordnede ansvar uddelegere ledelsesopgaver i personalesager og økonomiske spørgsmål til EUCAP NESTOR's personale.«

b)

Stk. 4 udgår.

c)

Stk. 8 udgår.

5)

Artikel 7, stk. 4, affattes således:

»4.   Ansættelsesforhold og rettigheder og forpligtelser for internationalt og lokalt ansat personale fastsættes i de kontrakter, der skal indgås mellem EUCAP NESTOR og den pågældende medarbejder.«

6)

Artikel 11, stk. 5, affattes således:

»5.   Missionschefen sikrer beskyttelsen af EU's klassificerede informationer i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2013/488/EU (2).

(2)  Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).«"

7)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 12a

Retlige ordninger

EUCAP NESTOR har beføjelse til at erhverve tjenester og leveringer, indgå kontrakter og administrative aftaler, ansætte personale, indehave bankkonti, erhverve og afhænde aktiver, indfri sine forpligtelser og optræde som part i retssager som påkrævet for at gennemføre denne afgørelse.«

8)

Artikel 13 affattes således:

»Artikel 13

Finansielle ordninger

1.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUCAP NESTOR for perioden fra den 16. juli 2012 til den 15. november 2013 udgør 22 880 000 EUR.

Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUCAP NESTOR for perioden fra den 16. november 2013 til den 15. oktober 2014 udgør 11 950 000 EUR.

2.   Alle udgifter forvaltes efter de regler og procedurer, der gælder for Unionens almindelige budget. Statsborgere fra tredjelande og fra værtsstaten kan byde på kontrakter. EUCAP NESTOR kan med Kommissionens godkendelse indgå tekniske ordninger med medlemsstaterne, værtsstaten, deltagende tredjelande og andre internationale aktører vedrørende levering af udstyr, tjenesteydelser og lokaler til EUCAP NESTOR.

3.   EUCAP NESTOR har ansvaret for gennemførelsen af missionens budget. EUCAP NESTOR undertegner med henblik herpå en aftale med Kommissionen.

4.   Med forbehold af de gældende bestemmelser om status for EUCAP NESTOR og dens personale er EUCAP NESTOR ansvarlig for eventuelle krav og forpligtelser, der opstår som følge af gennemførelsen af mandatet, der indledes den 16. juli 2014, med undtagelse af krav, der skyldes en grov forseelse fra missionschefens side, som missionschefen skal bære ansvaret for.

5.   Gennemførelsen af de finansielle ordninger sker med forbehold af kommandovejen, jf. artikel 4, 5 og 6, og EUCAP NESTOR's operative behov, herunder udstyrets kompatibilitet og interoperabiliteten mellem missionens forskellige hold.

6.   Udgifter er støtteberettigede fra den 16. juli 2012.«

9)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 13a

Projektcelle

1.   EUCAP NESTOR skal have en projektcelle med henblik på at identificere og gennemføre projekter. EUCAP NESTOR skal i fornødent omfang fremme og rådgive vedrørende projekter, der gennemføres af medlemsstater og tredjelande under deres eget ansvar på områder, der berører EUCAP NESTOR og støtter dens mål.

2.   EUCAP NESTOR bemyndiges til at anvende finansielle bidrag fra medlemsstaterne eller fra tredjelande til at gennemføre projekter, der konstateres at kunne supplere EUCAP NESTOR's øvrige aktioner på sammenhængende vis, hvis projektet:

a)

er medtaget i finansieringsoversigten i denne afgørelse, eller

b)

er indarbejdet i løbet af mandatet ved en ændring af finansieringsoversigten på anmodning fra missionschefen.

EUCAP NESTOR indgår en aftale med de stater, der navnlig fastsætter de nærmere procedurer for, hvordan man skal behandle klager fra tredjeparter over skader, der er påført som følge af handlinger eller undladelser, som EUCAP NESTOR har begået i forbindelse med anvendelsen af de midler, der er stillet til rådighed af disse stater. De bidragydende stater kan under ingen omstændigheder drage hverken Unionen eller HR til ansvar som følge af handlinger eller undladelser, som EUCAP NESTOR har begået i forbindelse med anvendelsen af de midler, der er stillet til rådighed af disse stater.

3.   PSC skal give sit samtykke til accept af et finansielt bidrag fra tredjelande til projektcellen.«

10)

I artikel 15 ændres henvisningen til »afgørelse 2011/292/EU« til »afgørelse 2013/488/EU«.

11)

Artikel 16, stk. 2, affattes således:

»Den anvendes indtil den 12. december 2016.«.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den anvendes fra den 16. juli 2014.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2014.

På Rådets vegne

C. ASHTON

Formand


(1)  EUT L 187 af 17.7.2012, s. 40.


23.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/42


RÅDETS AFGØRELSE 2014/486/FSFP

af 22. juli 2014

om Den Europæiske Unions rådgivende mission om civil ukrainsk sikkerhedssektorreform (EUAM Ukraine)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 14. april 2014 gav Rådet udtryk for, at det er parat til at bistå Ukraine med reformen af den civile sikkerhedssektor, støtte til politiet og retsstaten og til at udarbejde en politisk krisestrategiramme i Ukraine, idet alle muligheder undersøges, herunder en eventuel mission under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP).

(2)

Den 8. maj 2014 sendte Ukraines udenrigsminister en skrivelse til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR) og udtrykte interesse for udsendelsen af en FSFP-mission til Ukraine.

(3)

Den 12. maj 2014 gentog Rådet, at det er parat til at bistå Ukraine med reformen af den civile sikkerhedssektor, det hilste den politiske krisestrategiramme i Ukraine velkommen og gav Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til opgave at udarbejde et krisestyringskoncept for en eventuel civil FSFP-mission. Det understregede også betydningen af samordning og komplementaritet med Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og andre internationale aktører.

(4)

Den 23. juni 2014 godkendte Rådet krisestyringskonceptet for en eventuel FSFP-aktion til støtte for reformen af den civile sikkerhedssektor.

(5)

Den 11. juli 2014 sendte den ukrainske udenrigsminister en skrivelse til HR med accept af udsendelsen af en FSFP-mission.

(6)

EUAM Ukraine vil blive gennemført under forhold, som muligvis vil blive forværret og kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Mission

Unionen gennemfører en rådgivende mission om civil ukrainsk sikkerhedssektorreform (EUAM Ukraine) for at bistå Ukraine med den civile sikkerhedssektorreform, herunder politiet og retsstaten.

Artikel 2

Mandat

1.   Til støtte for Ukraines tilsagn om reform af sikkerhedssektoren skal den civile FSFP-mission uden eksekutivbeføjelser vejlede og rådgive de relevante ukrainske organer i forbindelse med udarbejdelsen af fornyede sikkerhedsstrategier og den efterfølgende gennemførelse af relevante omfattende og sammenhængende reformbestræbelser med henblik på at:

skabe en begrebsmæssig ramme for planlægning og gennemførelse af reformer, der resulterer i bæredygtige sikkerhedstjenester og dermed retssikkerhed på en måde, der bidrager til at styrke deres legitimitet og til øget tillid og tryghed i offentligheden, under fuld respekt for menneskerettighederne og i overensstemmelse med forfatningsreformprocessen

omorganisere og omstrukturere sikkerhedstjenesterne på en måde, der gør det muligt at genvinde kontrollen med dem og deres ansvarlighed.

For at nå sine mål handler EUAM Ukraine efter de parametre, der er fastsat i krisestyringskonceptet, som blev godkendt af Rådet den 23. juni 2014, og i de operative planlægningsdokumenter.

2.   Missionen skal inden for rammerne af sit første mandat deltage i en omfattende planlægningsproces for en civil sikkerhedssektorreform, støtte en hurtig forberedelse og gennemførelse af reformforanstaltningerne.

Artikel 3

Kommandovej og struktur

1.   EUAM Ukraine har én fælles kommandovej med henblik på krisestyringsoperationer.

2.   EUAM Ukraine har sit hovedkvarter i Kiev.

3.   EUAM Ukraine struktureres i overensstemmelse med planlægningsdokumenterne.

Artikel 4

Planlægning og iværksættelse af EUAM Ukraine

1.   Missionen iværksættes ved Rådets afgørelse på den dato, der anbefales af den øverstbefalende for den civile operation EUAM Ukraine, så snart denne har nået sin indledende operative kapacitet.

2.   Den fremskudte enhed for i EUAM Ukraine har til opgave at forberede etableringen af missionen rent logistisk, infrastrukturmæssigt og sikkerhedsmæssigt og tilvejebringe det fornødne input til udarbejdelsen af operative planlægningsdokumenter og den anden finansieringsoversigt.

Artikel 5

Den øverstbefalende for den civile operation

1.   Direktøren for den civile kapacitet til planlægning og gennemførelse (CPCC) er den øverstbefalende for den civile operation EUAM Ukraine. CPCC står til rådighed for den øverstbefalende for den civile operation med hensyn til planlægning og gennemførelse af EUAM Ukraine.

2.   Den øverstbefalende for den civile operation udøver under politisk kontrol og strategisk ledelse af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og under HR's overordnede myndighed kommandoen over og kontrollen med EUAM Ukraine.

3.   For så vidt angår gennemførelsen af operationer sikrer den øverstbefalende for den civile operation korrekt og effektiv gennemførelse af Rådets afgørelser samt PSC's afgørelser, herunder ved om nødvendigt at give missionschefen instrukser og ved at yde vedkommende rådgivning og teknisk støtte.

4.   Den øverstbefalende for den civile operation aflægger rapport til Rådet via HR.

5.   Alt udstationeret personale forbliver fuldt ud underlagt den udstationerende stats nationale myndigheders kommando i overensstemmelse med nationale regler eller den pågældende EU-institutions eller Tjenesten for EU's Optræden Udadtils (EU-Udenrigstjenesten) kommando. Disse myndigheder overfører den operative kontrol med deres personale til den øverstbefalende for den civile operation.

6.   Den øverstbefalende for den civile operation bærer det samlede ansvar med henblik på at sikre, at Unionen opfylder sin pligt til forsvarlig forvaltning.

Artikel 6

Missionschefen

1.   Missionschefen har ansvaret for EUAM Ukraine og udøver kommandoen over og kontrollen med den i indsatsområdet. Missionschefen er direkte ansvarlig over for den øverstbefalende for den civile operation og handler i henhold til dennes instrukser.

2.   Missionschefen er repræsentant for EUAM Ukraine i indsatsområdet. Missionschefen kan under sit eget overordnede ansvar uddelegere ledelsesopgaver i personalesager og økonomiske spørgsmål til EUAM Ukraines personale.

3.   Missionschefen har det administrative og logistiske ansvar for EUAM Ukraine, herunder for aktiver, ressourcer og informationer, som er stillet til rådighed for missionen.

4.   Missionschefen har ansvaret for den disciplinære kontrol med personalet. For udstationeret personale henhører disciplinære sanktioner under den relevante nationale myndighed i overensstemmelse med nationale regler, under EU-institutionen eller under EU-Udenrigstjenesten.

Artikel 7

Politisk kontrol og strategisk ledelse

1.   PSC udøver under Rådets og HR's ansvar den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af EUAM Ukraine. Rådet bemyndiger PSC til at træffe de relevante afgørelser i overensstemmelse med artikel 38, stk. 3, i TEU. Denne bemyndigelse omfatter navnlig kompetencen til efter forslag fra HR at udnævne en missionschef og ændre operationskonceptet (CONOPS) og operationsplanen (OPLAN). Beslutningskompetencen med hensyn til EUAM Ukraines mål og afslutning forbliver hos Rådet.

2.   PSC aflægger med regelmæssige mellemrum rapport til Rådet.

3.   PSC får regelmæssigt, og i det omfang det er nødvendigt, rapporter fra den øverstbefalende for den civile operation og missionschefen om spørgsmål inden for deres respektive ansvarsområder.

Artikel 8

Personale

1.   EUAM Ukraines personale skal primært bestå af personale udsendt af medlemsstaterne, EU-institutionerne eller EU-Udenrigstjenesten. Den enkelte medlemsstat, EU-institution og EU-Udenrigstjenesten afholder omkostningerne i forbindelse med det personale, som den har udstationeret, herunder rejseudgifter til og fra udstationeringsstedet, løn, sygesikring og tillæg, bortset fra dagpenge.

2.   Den enkelte medlemsstat, EU-institution og EU-Udenrigstjenesten har ansvaret for at behandle klager vedrørende en udstationering fra eller vedrørende en medarbejder, som den har udstationeret, og for eventuelt at anlægge sag mod vedkommende.

3.   Internationalt og lokalt personale kan ligeledes kontraktansættes af EUAM Ukraine, for så vidt de funktioner, der er behov for, ikke kan tilvejebringes af personale udstationeret af medlemsstaterne. Undtagelsesvis kan statsborgere fra deltagende tredjelande i behørigt begrundede tilfælde, hvor der ikke er kvalificerede ansøgere fra medlemsstaterne, ansættes på kontrakt, hvis det er hensigtsmæssigt.

4.   Internationalt og lokalt personales ansættelsesvilkår og rettigheder og pligter fastsættes i kontrakterne mellem EUAM Ukraine og de pågældende medarbejdere.

Artikel 9

EUAM Ukraines og dens personales status

EUAM Ukraines og dens personales status, herunder i givet fald de privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige, for at EUAM Ukraine kan gennemføres og fungere smidigt, fastlægges i en aftale, der indgås i henhold til artikel 37 i TEU og i overensstemmelse med proceduren i artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 10

Tredjelandes deltagelse

1.   Med forbehold af Unionens selvstændige beslutningstagning og fælles institutionelle ramme kan tredjelande opfordres til at bidrage til EUAM Ukraine, forudsat at de selv afholder udgifterne til det personale, de udstationerer, inklusive lønninger, all-risk-forsikringer, dagpenge og rejseudgifter til og fra Ukraine, og bidrager til EUAM Ukraines løbende udgifter i passende omfang.

2.   Tredjelande, der yder bidrag til EUAM Ukraine, har samme rettigheder og forpligtelser som medlemsstater i forbindelse med den daglige ledelse af EUAM Ukraine.

3.   Rådet bemyndiger PSC til at træffe de relevante afgørelser om accept af de foreslåede bidrag og til at nedsætte en bidragsyderkomité.

4.   De detaljerede ordninger vedrørende tredjelandes deltagelse fastlægges i aftaler, som indgås i overensstemmelse med artikel 37 i TEU. Hvis Unionen og et tredjeland indgår eller har indgået en aftale om rammerne for det pågældende tredjelands deltagelse i Unionens krisestyringsoperationer, finder bestemmelserne i en sådan aftale anvendelse i forbindelse med EUAM Ukraine.

Artikel 11

Sikkerhed

1.   Den øverstbefalende for den civile operation udstikker retningslinjer for missionschefens planlægning af sikkerhedsforanstaltninger og sikrer, at de gennemføres korrekt og effektivt af EUAM Ukraine i overensstemmelse med artikel 5.

2.   Missionschefen er ansvarlig for EUAM Ukraines sikkerhed og for at sikre overholdelse af de minimumssikkerhedskrav, der gælder for EUAM Ukraine, i overensstemmelse med Unionens politik for sikkerhed for personale, der er udstationeret uden for Unionen i en operativ funktion i medfør af afsnit V i TEU.

3.   Missionschefen bistås af en ansvarlig for missionens sikkerhed (MSO), der refererer til missionschefen, og som også har et tæt praktisk samarbejde med EU-Udenrigstjenesten.

4.   EUAM Ukraines personale skal gennemgå en obligatorisk sikkerhedstræning, der er tilpasset efter risikoen, sådan som denne er vurderet i deployeringszonen. De skal også jævnligt have genopfriskningskurser i selve indsatsområdet, som organiseres af MSO.

5.   Missionschefen sikrer beskyttelse af EU's klassificerede informationer i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2013/488/EU (1).

Artikel 12

Vagtkapacitet

Vagtkapaciteten bør aktiveres med henblik på EUAM Ukraine.

Artikel 13

Retlige ordninger

EUAM Ukraine har beføjelse til at erhverve varer og tjenesteydelser, indgå kontrakter og administrative aftaler, ansætte personale, indehave bankkonti, erhverve og afhænde aktiver og indfri sine forpligtelser samt optræde som part i retssager som påkrævet for at gennemføre denne fælles afgørelse.

Artikel 14

Finansielle ordninger

1.   Det finansielle referencegrundlag, der er beregnet til dækning af udgifterne i forbindelse med EUAM Ukraine indtil den 30. november 2014, udgør 2 680 000 EUR. Det finansielle referencegrundlag for de efterfølgende perioder fastsættes af Rådet.

2.   Alle udgifter forvaltes efter de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget. Fysiske og juridiske personers deltagelse i EUAM Ukraines tildeling af offentlige kontrakter er åben og uden begrænsninger. Endvidere finder oprindelsesregler ikke anvendelse på varer, der indkøbes af EUAM Ukraine. Missionen kan med Kommissionens godkendelse indgå tekniske ordninger med medlemsstaterne, værtsstaten, deltagende tredjelande og andre internationale aktører vedrørende levering af udstyr, tjenesteydelser og lokaler til EUAM Ukraine.

3.   EUAM Ukraine har ansvaret for gennemførelsen af missionens budget. EUAM Ukraine undertegner med henblik herpå en aftale med Kommissionen.

4.   Med forbehold af bestemmelserne om status for EUAM Ukraine og dens personale er EUAM Ukraine ansvarlig for eventuelle krav og forpligtelser, der opstår som følge af gennemførelsen af mandatet, med undtagelse af krav, der skyldes en grov forseelse fra missionschefens side, som den pågældende selv skal bære ansvaret for.

5.   Gennemførelsen af de finansielle ordninger sker med forbehold af kommandovejen, jf. artikel 4, 5 og 6, og EUAM Ukraines operative behov, herunder materiellets kompatibilitet og holdenes interoperabilitet.

6.   Udgifterne er støtteberettigede fra den dato, hvor den i stk. 3 omhandlede aftale undertegnes.

Artikel 15

Projektcelle

1.   EUAM Ukraine skal have en projektcelle med henblik på at identificere og gennemføre projekter. EUAM Ukraine skal i det fornødne omfang lette og rådgive om projekter, der gennemføres af medlemsstaterne og tredjelande under deres ansvar på områder, der berører EUAM Ukraines mandat og støtter dens mål.

2.   Med forbehold for stk. 3 bemyndiges EUAM Ukraine til at anvende finansielle bidrag fra medlemsstaterne eller tredjelande til at gennemføre projekter, der konstateres at kunne supplere EUAM Ukraines øvrige aktioner på sammenhængende vis, hvis projektet:

er medtaget i finansieringsoversigten vedrørende denne afgørelse eller

er indarbejdet i løbet af mandatet ved en ændring af finansieringsoversigten på anmodning fra missionschefen.

EUAM Ukraine indgår en aftale med disse stater, der navnlig fastsætter de nærmere bestemmelser med hensyn til behandlingen af klager fra tredjeparter over skader, der er påført som følge af handlinger eller undladelser, som EUAM Ukraine har begået i forbindelse med anvendelsen af de midler, der er stillet til rådighed af disse stater. De bidragydende stater må under ingen omstændigheder drage hverken Unionen eller HR til ansvar som følge af handlinger eller undladelser, som EUAM Ukraine har begået i forbindelse med anvendelsen af de midler, der er stillet til rådighed af disse stater.

3.   Et finansielt bidrag fra tredjelande til projektcellen må kun iværksættes med PSC's accept.

Artikel 16

Konsekvens i Unionens reaktion og koordinering

1.   HR sikrer, at gennemførelsen af denne afgørelse er i overensstemmelse med Unionens optræden udadtil som helhed.

2.   Med forbehold af kommandovejen handler missionschefen i tæt koordinering med Unionens delegation i Ukraine for at sikre konsekvens i Unionens indsats i Ukraine. Uden at dette berører kommandovejen, udstikker chefen for delegationen i Kiev politiske retningslinjer på lokalt niveau for missionschefen for EUAM Ukraine. Missionschefen for EUAM Ukraine og chefen for delegationen i Kiev rådfører sig med hinanden efter behov.

3.   Der oprettes et samarbejde mellem EUAM Ukraine og EU-grænsebistandsmissionen for Moldova-Ukraine (EUBAM Moldova/Ukraine).

4.   Desuden bør der med henblik på at sikre en effektiv aktion tilstræbes systematisk samarbejde, koordinering og komplementaritet med hensyn til andre relevante internationale partneres aktioner, navnlig med OSCE.

Artikel 17

Videregivelse af informationer

1.   HR har, hvis det er nødvendigt, og afhængigt af EUAM Ukraines behov, bemyndigelse til i overensstemmelse med afgørelse 2013/488/EU at videregive EU's klassificerede informationer til og med klassifikationsgraden »RESTREINT UE/EU RESTRICTED«, som er udarbejdet med henblik på EUAM Ukraine, til tredjelande, der er tilknyttet denne afgørelse.

2.   HR har, hvis der er et konkret og umiddelbart operativt behov herfor, også bemyndigelse til i overensstemmelse med afgørelse 2013/488/EU at videregive EU's klassificerede informationer til og med klassifikationsgraden »RESTREINT UE/EU RESTRICTED«, som er udarbejdet med henblik på EUAM Ukraine, til værtsstaten. Med henblik herpå etableres der ordninger mellem HR og de kompetente myndigheder i værtsstaten.

3.   HR har bemyndigelse til at videregive ikkeklassificerede EU-dokumenter, der vedrører Rådets forhandlinger om EUAM Ukraine, og som er omfattet af tavshedspligt i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets forretningsorden (2), til tredjelande, der er tilknyttet denne afgørelse.

4.   HR kan uddelegere sådanne bemyndigelser samt muligheden for at indgå ordningerne i stk. 2 til tjenestemænd i EU-Udenrigstjenesten, den øverstbefalende for den civile operation og/eller missionschefen i overensstemmelse med afsnit VII i bilag VI til afgørelse 2013/488/EU.

Artikel 18

Strategisk revision

EUAM Ukraine har en første mandatperiode på to år. Der foretages en strategisk revision et år efter iværksættelsen af missionen.

Artikel 19

Ikrafttræden og varighed

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den finder anvendelse i 24 måneder fra datoen for EUAM Ukraines iværksættelse.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2014.

På Rådets vegne

C. ASHTON

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).

(2)  Rådets afgørelse 2009/937/EU af 1. december 2009 om vedtagelse af Rådets forretningsorden (EFT L 325 af 11.12.2009, s. 35).


23.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/48


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE 2014/487/FUSP

af 22. juli 2014

om gennemførelse af afgørelse 2011/137/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 2,

under henvisning til Rådets afgørelse 2011/137/FUSP af 28. februar 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen (1), særlig artikel 8, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 28. februar 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/137/FUSP.

(2)

Rådet finder, at der ikke længere er grund til at beholde en person på listen i bilag IV til afgørelse 2011/137/FUSP.

(3)

Afgørelse 2011/137/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Oplysningerne om følgende person fjernes fra listen i bilag IV til afgørelse 2011/137/FUSP.

23.

ZIDANE, Mohamad Ali.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2014.

På Rådets vegne

C. ASHTON

Formand


(1)  EUT L 58 af 3.3.2011, s. 53.


23.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/49


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE 2014/488/FUSP

af 22. juli 2014

om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 2,

under henvisning til Rådets afgørelse 2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger over for Syrien (1), særlig artikel 30, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 31. maj 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/255/FUSP.

(2)

I betragtning af den alvorlige situation bør tre personer og ni enheder tilføjes til listen over personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, i bilag I til afgørelse 2013/255/FUSP.

(3)

Afgørelse 2013/255/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De personer og enheder, der er opført på listen i bilaget til denne afgørelse, tilføjes på listen i bilag I til afgørelse 2013/255/FUSP.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2014.

På Rådets vegne

C. ASHTON

Formand


(1)  EUT L 147 af 1.6.2013, s. 14.


BILAG

Liste over personer og enheder som omhandlet i artikel 1

A.   Personer

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Opført på listen den

180.

Hashim Anwar al-Aqqad, alias Hashem Aqqad, Hashem Akkad, Hashim Akkad

Fødselsdato: 1961

Mohagirine, Syrien

Fremtrædende forretningsmand, formand for virksomhedsgruppen Akkad Group, som opererer i en lang række sektorer i den syriske økonomi, herunder i olie- og gassektoren. Støtter og drager fordel af det syriske regime

23.7.2014

181.

Oberst Suhayl Hasan, alias oberst Suhayl al-Hasan, »al-Nimir«/»The Tiger«, Sohail Hassan, Sohail al-Hassan, Suhail Hassan, oberstløjtnant Suhayl Hassan, brigadegeneral Suhayl Hasan

 

Militær øverstbefalende for det syriske regime, ansvarlig for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen; støtter regimet

23.7.2014

182.

Amr Armanazi, alias Amr Muhammad Najib Al-Armanazi, Amr Najib Armanazi, Amrou Al-Armanazy

Fødselsdato: 7. februar 1944

Generaldirektør for Syrian Scientific Studies and Research Centre (SSRC), ansvarlig for ydelse af støtte til Syriens militærs erhvervelse af udstyr, der direkte tjener til overvågning og undertrykkelse af demonstranter.

Ansvarlig for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen; støtter regimet

23.7.2014

B.   Enheder

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Opført på listen den

54.

Oceans Petroleum Trading, alias Overseas Petroleum Trading (SAL), Overseas Petroleum Company

Dunant Street, Snoubra Sector, Beirut, Libanon

Yder støtte til det syriske regime og drager fordel af regimet ved at sørge for hemmelig transport af olie til det syriske regime

23.7.2014

55.

Tri Oceans Trading

35b Saray El Maadi Tower, Corniche El Nile, Kairo, Egypten, Postnummer 11431 P.O. Box: 1313 Maadi

Yder støtte til det syriske regime og drager fordel af regimet ved at sørge for hemmelig transport af olie til det syriske regime

23.7.2014

56.

The Baniyas Refinery Company, alias Banias, Banyas

Banias Refinery Building, 26 Latkia Main Road, Tartous, P.O. Box 26, Syrien

Filial af General Corporation for Refining and Distribution of Petroleum Products (GCRDPP), en del af Ministeriet for Olie- og Mineralressourcer. Yder som sådan økonomisk støtte til det syriske regime

23.7.2014

57.

The Homs Refinery Company, alias Hims, General Company for Homs Refinery

General Company for Homs Refinery Building, 352 Tripoli Street, Homs, P.O. Box 352, Syrien

Filial af General Corporation for Refining and Distribution of Petroleum Products (GCRDPP), en del af Ministeriet for Olie- og Mineralressourcer. Yder som sådan økonomisk støtte til det syriske regime

23.7.2014

58.

Army Supply Bureau

P.O. Box 3361, Damaskus

Involveret i indkøb af forsvarsmateriel til støtte for regimet og derfor ansvarlig for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien. Afdeling i det syriske forsvarsministerium

23.7.2014

59.

Industrial Establishment of Defence, alias Industrial Establishment of Defense (IED), Industrial Establishment for Defence, Defence Factories Establishment, Establissements Industriels de la Defense (EID), Establissement Industrial de la Defence (ETINDE), Coefficient Defense Foundation

Al Thawraa Street, P.O. Box 2330 Damaskus, eller Al-Hameh, Damascas Countryside, P.O. Box 2230

Involveret i indkøb af forsvarsmateriel til støtte for regimet og derfor ansvarlig for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien Afdeling i det syriske forsvarsministerium

23.7.2014

60.

Higher Institute for Applied Sciences and Technology (HISAT)

P.O. Box 31983, Barzeh

Tilknyttet til og filial af Syrian Scientific Studies and Research Centre (SSRC), som allerede er opført på listen. Sørger for uddannelse og støtte til SSRC og er derfor ansvarlig for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen

23.7.2014

61.

National Standards & Calibration Laboratory (NSCL)

P.O. Box 4470 Damaskus

Tilknyttet til og filial af Syrian Scientific Studies and Research Centre (SSRC), som allerede er opført på listen. Sørger for uddannelse og støtte til SSRC og er derfor ansvarlig for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen

23.7.2014

62.

El Jazireh, alias Al Jazerra

Shaheen Building, 2nd floor, Sami el Solh, Beirut kulbrintesektoren

Ejes og kontrolleres af Ayman Jaber og har derfor forbindelse til en person, som er opført på listen

23.7.2014


23.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/52


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 19. juni 2013

om statsstøtte SA.28599 (C 23/10 (ex NN 36/10, ex CP 163/09)) iværksat af Kongeriget Spanien til implementering af jordsendt digital-TV i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder (uden for Castilla-La Mancha)

(meddelt under nummer C(2013) 3204)

(Kun den spanske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2014/489/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 108, stk. 2,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte bemærkninger i henhold til ovennævnte bestemmelser (1) og under henvisning til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

(1)

Den 18. maj 2009 modtog Kommissionen en klage fra SES Astra S.A. (i det følgende benævnt »Astra«). Klagen drejede sig om en påstået statsstøtteordning, som de spanske myndigheder havde indført i forbindelse med overgangen fra analog til digital TV-spredning i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder i Spanien. Astra hævdede, at ordningen udgør uanmeldt — og derfor ulovlig — støtte, der fordrejer konkurrencevilkårene mellem platformene for satellitbaseret og jordbaseret TV-spredning.

(2)

Den anfægtede ordning har sin oprindelse i lov 10/2005 af 14. juni 2005 om hasteforanstaltninger til fremme af jordsendt digital-TV, liberalisering af kabel-TV og støtte til pluralisme (2). Yderligere lovgivning vedtaget med hensyn til overgangsprocessen til jordsendt digital-TV (i det følgende benævnt »DTT«) omfatter bl.a. kongeligt dekret 944/2005 af 29. juli 2005 om godkendelse af den nationale tekniske plan for jordsendt digital-TV (3) (i det følgende benævnt »NTP«), kongeligt dekret 945/2005 af 29. juli 2005 om godkendelse af generelle forskrifter for levering af den jordsendte digitale TV-tjeneste, bekendtgørelse ITC 2476/2005 af 29. juli 2005 om godkendelse af de generelle forskrifter og forskrifterne for levering af den jordsendte digitale TV-tjeneste samt kongeligt dekret 920/2006 af 28. juli 2005 om godkendelse af de generelle forskrifter for levering af radio- og kabel-TV-tjenester.

(3)

Ved brev af 29. september 2010 meddelte Kommissionen Kongeriget Spanien, at den havde besluttet at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedrørende den pågældende støtte for hele det spanske territorium med undtagelse af Castilla-La Mancha, som der var indledt en separat procedure for (4). Kommissionens afgørelse om at indlede proceduren (i det følgende benævnt »afgørelsen om indledning af undersøgelsesproceduren«) blev offentliggjort den 14. december 2010 i Den Europæiske Unions Tidende  (5). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til foranstaltningen.

(4)

Efter forlængelse af fristen svarede Spanien ved brev af 30. november 2011 på anmodningen om bemærkninger, der var fremsat i afgørelsen om indledning af undersøgelsesproceduren. Ud over centralregeringen fremsendte myndighederne i Asturias, Aragón, Baskerlandet, Castilla y Leon, Castilla-La Mancha (6), Extremadura, Galicien, La Rioja, Madrid og Murcia deres bemærkninger og/eller svar på de spørgsmål, der blev stillet i afgørelsen om indledning af undersøgelsesproceduren.

(5)

Kommissionen modtog også bemærkninger fra Radiodifusion Digital SL ved brev af 11. januar 2011, fra Grupo Antena 3 og UTECA (Union de Televisiones Comerciales Asociadas) ved breve af 28. januar 2011, fra Gestora La Sexta ved brev af 31. januar 2011, fra Abertis Telecom SA (i det følgende benævnt »Abertis«) ved brev af 2. februar 2011 og fra Astra og Telecinco ved breve af 4. februar 2011. Ved breve af 19. januar 2011 og 9. februar 2011 videresendte Kommissionen disse bemærkninger til Spanien, som fik lejlighed til at udtale sig. Spanien fremsatte bemærkninger ved breve af 22. februar 2011 og 14. marts 2011.

(6)

I løbet af undersøgelsen blev der afholdt flere møder: mellem Kommissionen og Spanien den 11. og 12. april 2011, mellem Kommissionen og Astra den 14. april 2011, mellem Kommissionen og Abertis den 5. maj 2011 og mellem Kommissionen og UTECA den 5. juli 2011. Efter at Spanien flere gange på eget initiativ havde fremsendt oplysninger, bl.a. bemærkninger fra Baskerlandet af 24. februar 2011, blev der sendt en formel anmodning om oplysninger til Spanien ved brev af 14. februar 2012. Efter forlængelse af fristen afgav Spanien svar i brev af 16. april, der blev fulgt op af breve af 15., 19. og 25. juni 2012. Da der stadig manglede en del af oplysningerne, sendte Kommissionen en anmodning om supplerende oplysninger den 9. august 2012. Efter fristens forlængelse afgav Spanien svar i et brev af 10. oktober 2012 efterfulgt af et brev af 30. oktober 2012.

(7)

Endvidere fremsatte Abertis på eget initiativ supplerende udtalelser den 22. juni 2011 og 25. juli 2012. Astra indgav supplerende oplysninger i breve af 21. juli 2011, 16. maj 2011, 8. september 2011 og 11. november 2011, som alle blev sendt til Spanien, så de kunne fremsætte deres bemærkninger.

2.   BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

2.1.   SAGSFORLØB

2.1.1.   Klageren

(8)

Klageren er operatøren af en satellitplatform. SES ASTRA blev oprettet i 1985 som Société Européenne des Satellites (SES) (i det følgende benævnt »Astra«) og var den første private satellitoperatør i Europa. Astra driver ASTRA-satellitsystemet, der tilbyder en omfattende portefølje af radio-/TV-sprednings- og bredbåndsløsninger til kunder i og uden for Europa. Selskabet udsender radio- og TV-programmer direkte til millioner af hjem og leverer internetadgang og netværkstjenester til offentlige myndigheder, store virksomheder, SMV'er og private husholdninger.

(9)

I sin klage påstår Astra, at de foranstaltninger, regeringen og de selvstyrende regioner har iværksat i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder af Spanien, er en overtrædelse af princippet om teknologisk neutralitet, da de regner med, at jordbaseret transmission er den eneste vej til digitalisering. Astra henviser især til Cantabria-sagen. På grundlag af et udbud om udvidelse af digital-TV-dækningen til hele Cantabria-området, der blev lanceret i januar 2008, havde Cantabrias regionalregering udvalgt Astra til at levere free-to-air-kanaler via sin platform. I november 2008 blev den kontrakt imidlertid opsagt af regionalregeringen. Ifølge Astra opsagde myndighederne først kontrakten, da de var blevet underrettet om, at centralregeringen ville finansiere opgraderingen af det analoge jordbaserede net. I et brev af 7. november 2008 forklarede de cantabriske myndigheder nemlig, at årsagen til opsigelsen af kontrakten var, at centralregeringen i mellemtiden havde besluttet at udvide dækningen af digital-TV til hele Spanien (7). Således ser det ud til, at Cantabria-sagen for det første viser, at Astra kunne konkurrere på markedet, og for det andet, at centralregeringens beslutninger gjorde denne konkurrence umulig.

2.1.2.   Sektoren

(10)

Sagen vedrører TV-spredningssektoren, hvor mange aktører er aktive på de forskellige niveauer i produktkæden for spredningstjenester.

(11)

Tv-selskaber er redaktører af TV-kanaler, som indkøber eller selv producerer TV-indhold og pakker dem i kanaler. Kanalerne leveres herefter til offentligheden via forskellige platforme (f.eks. satellit, DTT, kabel, IPTV). I Spanien har lovgivningsmyndigheden anset spredningstjenester for at være en offentlig tjenesteydelse, som derfor leveres af både statsejede TV-selskaber (RTVE) og private TV-selskaber, der har fået tildelt koncessioner af staten (8). Disse såkaldte »free-to-air«-kanaler leveres gratis til seerne. For at sikre at befolkningen effektivt kan drage nytte af denne offentlige tjenesteydelse, er der i henhold til lovgivningen knyttet minimumsforpligtelser vedrørende dækningen både til den udsendelse, det offentlige TV-selskab skal levere, og til de private operatører, der har koncessionerne. Derfor har offentlige TV-selskaber pligt til at dække mindst 98 % af den spanske befolkning, mens private TV-selskaber skal dække mindst 96 % af befolkningen. I Spanien ejer nationale TV-selskaber ikke et nationalt sendenet. De indgår derfor aftaler med platformsoperatører om at få deres indhold sendt og få opfyldt deres dækningsforpligtelser.

(12)

Hardwareleverandører er producenter eller installatører af de nødvendige infrastrukturer og anordninger til at bygge de forskellige platforme.

(13)

Platformsoperatører (eller netoperatører) (9) er private eller offentligt kontrollerede enheder, der driver den nødvendige infrastruktur (dvs. de transporterer og spreder signalet) til at levere de kanaler, TV-selskaberne producerer, til offentligheden. I TV-branchens barndom var den eneste tilgængelige platform den analoge jordbaserede platform. I takt med at teknologien er blevet bedre, er flere platforme blevet tilgængelige på markedet, nemlig satellitplatformen, kabelplatformen og senere IPTV (10), som udnytter bredbåndsforbindelsen til at sende TV-signalet.

(14)

Ved jordbaseret TV-spredning sendes TV-signalet fra et TV-studie til et transmissionscenter (hovedstation), der normalt tilhører og drives af en netoperatør. Herefter transporteres og spredes signalet fra et sendecenter (hovedstation) til spredningscentre, der drives af en netoperatør (f.eks. et tårn). Undertiden transporteres signalet via satellit. Endelig spredes signalet fra udsendelsescentre til de enkelte hjem. For at digitalisere det analoge jordbaserede net er det nødvendigt at erstatte senderne på jorden. Da det digitale signal imidlertid har en lavere rækkevidde end det analoge, og den nye teknologi derfor kræver et mere fintmasket net, kræver udvidelsen af dækningen i nogle tilfælde også, at der opbygges nye sendecentre.

(15)

Ved satellitbaseret TV-spredning sendes signalet til et sendecenter (hovedstation) og transporteres herefter til satellitten, som spreder det ud til de enkelte hjem. Alternativt kan signalet først sendes fra et TV-studie direkte til satellitten, hvis TV-studiet har de relevante anordninger. Seeren skal være udstyret med en parabolantenne og en dekoder. For at øge satellitdækningen i et område skal det jordbaserede udstyr være installeret i kundens hjem. Med hensyn til geografisk dækning kan satellitplatformen således nå næsten 100 % af det spanske territorium, mens den jordbaserede platform dækker omkring 98 %.

2.1.3.   Sagsforløb

(16)

Den undersøgte foranstaltning skal gennemgås nærmere i forbindelse med den digitalisering af TV-spredningen, som de jord-, satellit- og kabelbaserede platforme har gennemgået eller i øjeblikket gennemgår. Sammenlignet med analog TV-spredning er der den fordel ved digitaliseret TV-spredning, at sendekapaciteten øges som følge af den mere effektive udnyttelse af radiofrekvensspektret. Overgangen til digital teknologi er særligt vigtig for jordbaseret TV-spredning, hvor det tilgængelige radiofrekvensspektrum er begrænset. Satellittransmission har på den anden side den fordel, at den sker på et helt andet frekvensbånd, hvor der ikke mangler frekvenser.

(17)

Overgangen fra analog- til digital-TV frigiver en betydelig mængde radiofrekvensressourcer af høj kvalitet gennem det, der kaldes »digitaliseringsdividenden«, som ikke vil kræve udbygning af elektroniske kommunikationstjenester. Dette digitale overskud og især frekvens 790-862 MHz (»800 MHz-båndet«) kan give den elektroniske kommunikationsindustri en saltvandsindsprøjtning, kan have en væsentlig indvirkning på konkurrenceevne og vækst og kan give en lang række sociale og kulturelle fordele (11).

(18)

»Digitaliseringsdividenden« kan høstes ved enten at gå fra jordbaseret til en anden platform eller ved at gå fra analog til digital jordbaseret radio-/TV-spredning. Man kunne også overveje en blandet løsning, hvor forskellige platforme blev kombineret (12).

(19)

I tilfælde af jordbaseret TV-spredning er knapheden på frekvenser dog stadig et problem, også efter digitalisering. Dette illustreres af, at den spanske regering kort efter afslutningen af overgangen fra analog- til digital-TV i april 2010 måtte flytte radio-/TV-selskaber fra 800 MHz-båndet til et andet frekvensbånd. Flytningen af jordbaserede multiplekser til digital-TV, som TV-selskaberne havde fået tildelt, førte til ekstra omkostninger og supplerende statsstøtte, som Kommissionen i øjeblikket undersøger i forbindelse med en formel undersøgelsesprocedure (13).

(20)

Med hensyn til TV-spredning, kan digital jordbaseret sendevirksomhed i fremtiden erstattes af bredbåndsteknologi, da næste generations bredbåndsnet (næstegenerationsnetadgang, NGA) sandsynligvis bliver den førende transmissionsteknologi. Indtil videre er den geografiske dækning af disse næstegenerationsnet i Spanien dog ikke universel.

(21)

I Spanien findes der i dag fire distributionsplatforme: digital jordbaseret teknologi (DBV-T), satellit (DBV-S), kabel (DVB-C) og IPTV. Digital jordbaseret teknologi er den vigtigste platform for offentlige og private spanske free-to-air-kanaler (14). Den vigtigste operatør af det jordbaserede net er Abertis, som også kontrollerer satellitoperatøren Hispasat. Der findes også en række lokale telekommunikationsoperatører, der transporterer digitale jordbaserede TV-signaler, som normalt er forbundet med Abertis' nationale net. Som betalings-TV-kanalerne udsendes de hovedsagelig via satellit, kabel og IPTV. Astra og Hispasat er de vigtigste satellitoperatører.

(22)

For at styre digitaliseringsprocessen med henblik på at skifte fra analog- til digital-TV vedtog Spanien i 2005-2008 en række reguleringsforanstaltninger vedrørende det jordbaserede net som beskrevet i afsnit 2.2. De inddelte det spanske territorium i tre forskellige områder:

i)

Område I — omfatter størstedelen af den spanske befolkning, hvor omkostningerne til overgangen blev afholdt af TV-selskaberne — 96 % af territoriet for private TV-selskaber og 98 % for offentlige TV-selskaber. Da TV-selskaberne afholdt udgifterne, var der ikke behov for statsstøtte.

ii)

Område II — mindre urbaniserede og fjerntliggende områder, der dækker 2,5 % af befolkningen, som tidligere modtog offentlige og private kanaler via analog jordbaseret TV-spredning. Da overgangen til digital teknologi imidlertid kræver en opgradering af de eksisterende transmissionscentre og opbygning af nye, var det nødvendigt med betydelige investeringer i det jordbaserede net. De private TV-selskaber havde ikke tilstrækkelig kommerciel interesse i at levere tjenesten i område II og afviste at afholde digitaliseringsomkostningerne. De spanske myndigheder indførte derfor den statsstøtteordning, der undersøges, med henblik på at opgradere de eksisterende transmissionscentre og opbygge nye for at sikre, at de indbyggere, som indtil da havde modtaget private og offentlige kanaler via jordsendt analog-TV, kunne fortsætte med at modtage alle kanaler via DTT. Denne proces blev i almindelighed omtalt som »DTT-dækningsudvidelsen« (dvs. udvidelsen af DTT-dækningen, ud over hvad der var obligatorisk for kommercielle TV-selskaber).

iii)

Område III — hvor det på grund af topografien ikke er muligt at levere TV-tjenester via den jordbaserede platform, og de derfor leveres via satellit. Transmissionen af free-to-air-TV-signaler i område III leveres af Hispasat. Det forhold, at TV-tjenester leveres via satellit, medfører omkostninger for forbrugerne, der er nødt til at købe parabolantenner og modtagerbokse.

2.2.   BESKRIVELSE AF STØTTEN

(23)

Den ordning, der undersøges, er baseret på et komplekst system af lovbestemmelser, som de spanske centralmyndigheder har iværksat siden 2005. På grundlag af disse bestemmelser blev statsstøtten til implementering af jordsendt digital-TV i område II bevilget i årene 2008-2009 af de selvstyrende regioner og byråd, der kanaliserede midlerne fra centralbudgettet og fra deres respektive budgetter til modtagerne. Endvidere har de selvstyrende regioner siden 2009 bevilget løbende støtte til vedligeholdelse og drift af nettene i område II.

(24)

Reguleringen af overgangen til digital TV-teknologi begyndte med vedtagelsen af lov 10/2005 af 14. juni 2005 (15). Heri omtales behovet for at fremme en overgang fra analog til digital jordbaseret teknologi og kravet om, at regeringen træffer passende foranstaltninger for at sikre denne overgang.

(25)

Efter dette mandat godkendte ministerrådet med kongeligt dekret 944/2005 den nationale tekniske plan og fastsatte datoen for afviklingen af de analoge tjenester i Spanien til den 3. april 2010 (16).

(26)

For så vidt angår område II og III gav den tolvte tillægsbestemmelse i den nationale tekniske plan allerede mulighed for, at de lokale og regionale myndigheder udvider dækningen i intervallet mellem 96 % og 100 % af befolkningen. I den forbindelse henvises der i den tekniske plan eksplicit til jordsendt digital-TV, og der fastsættes seks betingelser, hvorpå de lokale myndigheder kan gennemføre en sådan udvidelse. I henhold til betingelse e) skal den lokale installation være i overensstemmelse med den tekniske plan for jordsendt digital-TV.

(27)

Herefter godkendte ministerrådet den 7. september 2007 den nationale plan for overgang til jordsendt digital-TV (i det følgende benævnt »overgangsplanen«) (17) til gennemførelse af den nationale tekniske plan. Med overgangsplanen blev det spanske territorium inddelt i 90 tekniske overgangsprojekter (18), og der blev fastsat en frist for afviklingen af analog sendevirksomhed for hvert af disse projekter.

(28)

Den 29. februar 2008 vedtog ministeriet for industri, turisme og handel (i det følgende benævnt »MITyC«) en beslutning om at forbedre telekommunikationsinfrastrukturer og fastlægge kriterier og fordele midlerne til aktioner med det formål at udvikle informationssamfundet i henhold til Avanza-planen for 2008 (19). Budgettet, som blev godkendt ved denne beslutning, beløb sig til 558 mio. EUR og blev delvis bevilget til udvikling af bredbånd og delvis til digitalisering af TV i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder af Spanien, som faldt uden for de kommercielle TV-selskabers lovfæstede forpligtelse (20). Digitalisering i de områder blev i almindelighed omtalt som »dækningsudvidelse«. Den blev efterfølgende gennemført via en række tilføjelser til eksisterende rammeaftaler (21), som blev underskrevet af MITyC og de selvstyrende regioner mellem juli og november 2008 (»tilføjelserne til rammeaftalerne af 2006«, som blev offentliggjort i den spanske statstidende særskilt for hver selvstyrende region). I de fleste tilfælde peger disse aftalers ordlyd på jordbaseret digital teknologi som den eneste teknologi, der skal støttes. Som følge af aftalerne overførte MITyC midler til de selvstyrende regioner, der påtog sig at dække de resterende driftsomkostninger af deres budgetter. Disse tilføjelser omfattede også en forpligtelse for de lokale myndigheder til at overholde bestemmelserne i den tolvte tillægsbestemmelse til den nationale tekniske plan.

(29)

Sideløbende vedtog ministerrådet den 17. oktober 2008 at bevilge yderligere 8,72 mio. EUR til at udvide og færdiggøre DTT-dækningen inden for de overgangsprojekter, der skulle afsluttes i første halvdel af 2009, fase I af overgangsplanen. Midlerne blev bevilget efter underskrivelsen af nye rammeaftaler mellem MITyC og de selvstyrende regioner i december 2008 (»rammeaftalerne af 2008«). Disse aftaler omhandler den førnævnte finansiering på 8,72 mio. EUR og havde titlen »Samarbejdsrammeaftale mellem ministeriet for industri, turisme og handel og den selvstyrende region (…) med henblik på udvikling af den nationale plan for overgang til jordsendt digital-TV«. Aftalerne indeholdt en liste over aktiviteter, som vil blive finansieret af de centrale og regionale myndigheder med henblik på at nå en digital-TV-dækning, der svarer til den eksisterende analoge dækning. Disse aktiviteter hænger sammen med implementeringen af jordsendt digital-TV.

(30)

Den 29. maj 2009 godkendte ministerrådet kriterierne for fordeling af 52 mio. EUR til finansiering af foranstaltninger med henblik på overgang til DTT med det formål at finansiere dækningsudvidelsen for projekter under overgangsplanens fase II og III (22). Med ministerrådets aftale blev der skabt en direkte forbindelse med overgangsplanen, idet det i aftalen hed, at »med henblik på at nå målet, der er fastsat i den nationale plan for overgang til DTT, dvs. en jordbaseret digital-TV-dækning, der svarer til den nuværende jordbaserede TV-dækning, med analog teknologi, er der behov for støtte fra de offentlige myndigheder«, og siden, at »gennemførelsen af dette samarbejde vil blive formaliseret inden for de rammer, som er fastlagt i den nationale plan for overgang til DTT«.

(31)

Endelig blev der mellem oktober og december 2009 offentliggjort tillæg til rammeaftalerne (nævnt i betragtning 29) i den spanske statstidende, herunder støtte til dækningsudvidelsen under fase II og III i overgangsplanen. I disse tillæg defineres, hvad der skal forstås ved »foranstaltning til at udvide dækningen«, idet der eksplicit kun henvises til jordbaseret teknologi (skønt andre teknologier ikke formelt er udelukket) (23).

(32)

Efter offentliggørelsen af rammeaftalerne af 2008 og ovennævnte tillæg (24) begyndte de selvstyrende regioner at gennemføre udvidelsen. De afholdt enten selv offentlige udbud eller pålagde et offentligt foretagende at gennemføre udbuddet. Tilskuddene blev delvis aftalt med MITyC og derfor finansieret af det centrale budget eller delvis finansieret af de selvstyrende regioner selv. I visse tilfælde bemyndigede de selvstyrende regioner byrådene til at foretage udvidelsen.

(33)

Der blev generelt iværksat to typer udbud landet over. For det første var der udbud med henblik på dækningsudvidelsen, hvilket betød, at det vindende selskab fik til opgave at levere (ofte anlægge) et operativt jordbaseret digitalt TV-net. De opgaver, der skulle løses, omfattede konstruktion og anlæg af nettet, transport af signalet, udbygning af nettet og levering af det nødvendige udstyr. De øvrige typer af udbud var udbud om levering af hardware, som blev afholdt, hvis nettet allerede eksisterede. Vinderen af udbuddet skulle opgradere det med det nødvendige udstyr, dvs. levering, installation og aktivering af udstyret.

(34)

I de fleste udbud henviser de afholdende myndigheder eksplicit gennem definition af udbuddets genstand (25) og/eller implicit i beskrivelsen af de tekniske specifikationer eller det udstyr, der skal finansieres (26), til jordbaseret teknologi og jordsendt digital-TV. I de få tilfælde, hvor satellitteknologi udtrykkeligt nævnes, henvises der til parabolantenner til modtagelse af satellitsignalet på jordbaserede tårne (27) eller udstyr til at få adgang til digital-TV i område III (28). Meget få udbud om udvidelse er teknologisk neutrale, og de udelukker ikke andre teknologier end jordsendt digital-TV (29).

(35)

I alt blev der i årene 2008-2009 investeret næsten 163 mio. EUR af det centrale budget (delvis lavt forrentede lån bevilget af MITyC til de selvstyrende regioner (30)) og 60 mio. EUR af de 16 undersøgte selvstyrende regioners budgetter i udvidelsen til område II. Endvidere finansierede byråd udvidelsen med omkring 3,5 mio. EUR.

(36)

Som et andet trin efter udvidelsen af jordsendt digital-TV til område II, der startede i 2009, har nogle af de selvstyrende regioner afholdt supplerende udbud eller har indgået relevante kontrakter uden udbud med henblik på drift og vedligeholdelse af det udstyr, der blev digitaliseret og udbygget under udvidelsen. I modsætning til støtten til overgangen udgør sidstnævnte foranstaltning løbende støtte. Da disse kontrakter er til drift og vedligeholdelse af det jordbaserede net, der er installeret i område II, er de heller ikke teknologisk neutrale. Det samlede støttebeløb, der blev bevilget gennem udbud til drift og vedligeholdelse (løbende støtte) i årene 2009-2011, var på mindst 32,7 mio. EUR.

2.3.   BEGRUNDELSER FOR AT INDLEDE PROCEDUREN

(37)

I afgørelsen om at indlede proceduren bemærkede Kommissionen for det første, at den beskrevne foranstaltning syntes at opfylde alle kriterierne i artikel 107, stk. 1, og derfor kunne betragtes som statsstøtte.

(38)

Da der findes forskellige niveauer på TV-spredningsmarkedet, blev der afdækket tre kategorier af støttemodtagere i afgørelsen om indledning af undersøgelsesproceduren: i) netoperatører, ii) hardwareleverandører, som deltager i udbud om levering af det udstyr, der er nødvendigt til udvidelsen, og iii) udbydere af TV-kanaler.

(39)

Kommissionen nåede frem til den foreløbige konklusion, at ordningen — ved at finansiere omkostningerne i forbindelse med udvidelsen af den jordbaserede digitale platform — måske har skabt en potentiel eller faktisk konkurrencefordrejning mellem hardwareleverandører inden for forskellige teknologier og mellem jordbaserede og satellitbaserede platforme.

(40)

Kommissionen mente i sin foreløbige vurdering, at foranstaltningen udgjorde statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i TEUF, og den så ingen begrundelse for, at den kunne være forenelig med det indre marked, eftersom der ikke så ud til at gælde nogen undtagelse.

(41)

For yderligere faktuelle oplysninger henvises til afgørelsen om indledning af undersøgelsesproceduren, der skal betragtes som en integrerende del af denne afgørelse.

3.   BEMÆRKNINGER FRA SPANIEN

3.1.   GENERELLE BEMÆRKNINGER

(42)

I deres forsvar mod afgørelsen om indledning af undersøgelsesproceduren har Spanien og de selvstyrende regioner fremsat mange argumenter (31). De falder groft sagt i to kategorier. For det første hævder de spanske myndigheder, at der ikke er tale om statsstøtte, for da tjenesten er en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse, udgør foranstaltningen ikke støtte, eftersom den falder ind under de offentlige TV-selskabers public service-opgave. Endvidere skaber den ikke nogen fordel. For det andet ville den — selv om der var tale om statsstøtte — være forenelig i henhold til artikel 106, stk. 2, eller artikel 107, stk. 3, litra c), idet a) det analoge net allerede eksisterede, og en ren opgradering af den eksisterende infrastruktur ud fra et effektivitetsperspektiv ville være billigere end at skifte til en ny platform, b) kun DTT-teknologien ville opfylde de nødvendige kvalitetskriterier, og c) udbuddene var teknologisk neutrale, og andre platformsoperatører kunne have deltaget i udbuddet. Disse argumenter opsummeres nedenfor.

3.2.   INGEN STATSSTØTTE

3.2.1.   Tjenesteydelse af almen økonomisk interesse

(43)

Vedrørende netoperatørerne leverer de ifølge de spanske myndigheder en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse, jf. Altmark-dommen (32). Da de selvstyrende regioner imidlertid er ansvarlige for foranstaltninger til at udvide dækningen, skal det i hvert enkelt tilfælde undersøges, om Altmark-dommen kan anvendes, og det er op til de selvstyrende regioner at bevise, at Altmark-betingelserne er opfyldt. De mest detaljerede argumenter blev fremsat af Baskerlandet, der foretog digitalisering gennem et offentligt selskab, Itelazpi S.A. (i det følgende benævnt »Itelazpi«).

3.2.2.   Ingen fordel

(44)

Vedrørende hardwareleverandørerne anførte Spanien, at den kendsgerning, at de vandt udbuddene om levering af udstyr udelukkede, at der var tale om en selektiv fordel.

(45)

Vedrørende netoperatørerne hedder det, at skønt Abertis er den vigtigste operatør i område I og ejer 29 % af anlæggene i område II, der blev opgraderet, driver det ikke nettet i område II. Abertis ville derfor ikke have fordel af foranstaltningen som netoperatør.

(46)

Netdriften varetages i stedet af nogle regionale operatører, af de selvstyrende regioner eller af lokale råd, som simpelthen lejer Abertis' lokaler og installationer. De selvstyrende regioner og lokale råd konkurrerer ikke med andre netoperatører, og de opnår derfor ikke en konkurrencefordel. Endvidere har de ingen indtægt, da TV-selskaber ikke betaler for levering af sendetjenester i område II.

(47)

Med hensyn til DTT-selskaber hævder Spanien, at de undersøgte foranstaltningers indvirkning på TV-selskaber er næsten ikkeeksisterende. Foranstaltningerne øgede ikke TV-selskabernes seertal sammenlignet med, da programmerne blev sendt analogt, da 2,5 % af befolkningen, der var målet for den udvidede dækning, allerede modtog jordsendt analog-TV. Som følge heraf har foranstaltningerne ingen indvirkning på disse virksomheders økonomiske situation.

3.3.   FORENELIGHED I HENHOLD TIL ARTIKEL 106, STK. 2, OG ARTIKEL 107, STK. 3, LITRA c)

(48)

Baskerlandets myndigheder anførte, at statsstøtten til Itelazpi er forenelig med det indre marked i medfør af bestemmelserne i artikel 106 i TEUF. I den forbindelse mener de, at foranstaltningen opfylder alle betingelser i beslutningen af 28. november 2005 om anvendelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 86, stk. 2, på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (i det følgende benævnt »artikel 86, stk. 2-beslutningen«) (33).

(49)

Såfremt Kommissionen afgør, at de foranstaltninger, de spanske myndigheder har truffet til implementering af jordsendt digital-TV i område II, udgør statsstøtte, og at de ikke er forenelige med det indre marked i medfør af artikel 106 i TEUF, hævder Spanien, at de afgjort ville være forenelige med det indre marked, idet de har til formål at sikre, at der nås et mål af almen interesse (omstilling til digital TV-spredning), og at de således ville være omfattet af undtagelsen, jf. artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF.

3.3.1.   Effektivitetsargumenter

(50)

Ifølge Spanien er den nationale tekniske plan og den nationale overgangsplan ikke planer for dækningsudvidelse, da de kun vedrører overgangen i område I. Som sådan begrænser planerne ikke de teknologiske muligheder, der er tilgængelige for udvidelsen af dækningen. Rammeaftalerne har derimod ikke den samme lovgivningsmæssige status som planerne, og de er baseret på aftaler mellem de centrale og regionale myndigheder. Ifølge Spanien vil de heller ikke udelukke brugen af satellit- og andre teknologier. Under alle omstændigheder blev dækningsudvidelsen og valget af teknologi foretaget af de selvstyrende regioner, normalt gennem en udbudsprocedure. Et sådant udbud — gennemført af Castilla y Leon — var teknologisk neutralt, og alene afholdelsen af et sådant udbud beviser, at centralmyndighederne ikke krævede, at de selvstyrende regioner anvendte den jordbaserede teknologi.

(51)

Selv om der i nogle udbud afholdt andre steder faktisk henvises til bestemte tekniske elementer af den jordbaserede teknologi, forklares dette ved, at jordbaseret TV-spredning kræver visse elementer, som den satellitbaserede ikke kræver, og det var derfor nødvendigt at omtale dem for ikke at udelukke jordbaserede løsninger fra buddene.

(52)

De spanske myndigheder henviser også til en feasibilityundersøgelse af leveringen af en universel DTT-tjeneste gennem forskellige teknologier (DTT og satellit), som blev foretaget af MITyC i juli 2007, dvs. før forslaget om støtte til at udvide DTT-dækningen. Skønt myndighederne indrømmer, at undersøgelsen kun var et internt dokument, som ikke senere blev inddraget, understreger de ikke desto mindre, at de tog hensyn til de realistiske omkostninger ved at benytte enten DTT eller satellittransmission. Undersøgelsens konklusioner var, at det ikke er muligt på forhånd at fastslå, hvilken teknologi der er mest effektiv eller billigst til at udvide dækningen af TV-signalet. I stedet bør der vælges regionsvist, helst på grundlag af undersøgelser foretaget af den enkelte selvstyrende region med analyser af faktorer som topografi, geografisk befolkningsspredning og den eksisterende infrastrukturs tilstand.

3.3.2.   Kvalitetsmæssige krav

(53)

Der er fremsat to argumenter vedrørende kvalitet. For det første har jordsendte digitale free-to-air-TV-tjenester ikke været tilgængelige gennem satellitudsendelser i dette område. En overgang til satellitplatformen ville derfor betyde, at kunderne ville skulle betale for tjenesten.

(54)

Ud over nationale kanaler skal de regionale kanaler også udsendes. DTT-teknologien giver hvert geografisk område mulighed for at modtage kanaler for det pågældende område. På grundlag af de regionale og lokale kanaler tildeles jordsendt TV i hele Spanien i alt 1 380 frekvenser, uden behov for tekniske begrænsninger og uden at udvide TV-spredningen ud over hver kanals målområde. Ifølge Spanien ville dette være umuligt for satellitnet, da de ikke giver mulighed for en geografisk afgrænsning og derfor ville skulle anvende et komplekst system med betinget adgang. Det ville yderligere øge omkostningerne ved TV-spredning via satellit, og TV-selskaberne ville ikke være villige til at give adgang til deres kanaler uden at være sikre på, at den afgrænsning var mulig.

3.3.3.   Teknologisk neutralitet

(55)

Ifølge Spanien krævede de bilaterale aftaler mellem de centrale og regionale myndigheder ikke en særlig digitaliseringsteknologi. De indførte blot overførsler til de selvstyrende regioner i overensstemmelse med digitaliseringsomkostningerne beregnet på grundlag af det, der blev betragtet som en effektiv referenceteknologi, nemlig DTT. I den forbindelse skal der ifølge Spanien tages hensyn til, at 98,5 % af de spanske hjem på tidspunktet for udvidelsen modtog jordsendt digital-TV.

(56)

Vedrørende udbuddet i Cantabria, jf. afgørelsen om indledning af undersøgelsesproceduren, understreger de spanske myndigheder, at det udbud, Astra vandt, både inkluderede område II og III, dvs. sigtede mod en universel digital-TV-dækning i Cantabria. Det ville have en dobbelt indvirkning på vurderingen af sagen.

(57)

For det første blev det cantabriske projekt en fiasko, da nogle af de største TV-selskaber efter tildelingen af kontrakten til Astra meddelte Astra og den cantabriske regering, at de ikke ville tillade, at deres indhold blev udsendt via satellit. Som følge heraf var det ikke længere så let at nå målet for planen. For det andet var den vigtigste årsag til at ophæve kontrakten centralregeringens beslutning om at levere satellitdækning i hele område III i Spanien og ikke beslutningen om at give støtte fra centralregeringen til at udvide dækningen i område II. Endvidere blev kontrakten ophævet i november 2008, fordi det på det tidspunkt var tydeligt, at Astra ikke ville kunne opfylde sine forpligtelser. Navnlig iværksatte Astra ikke det nødvendige arbejde til tiden og fik ikke tilladelser fra free-to-air-selskaber til at udsende deres kanaler.

(58)

I forbindelse med denne afgørelse er det cantabriske projekt kun relevant i den udstrækning, satellitplatformen kan anses for at være et gyldigt alternativ til den jordbaserede platform. I den henseende er ovenstående argumenter ikke relevante. Ved valg af satellitplatformen til område III vedtog de spanske myndigheder en national plan og udstedte særlige forskrifter med krav til TV-selskaberne om indbyrdes at koordinere og udvælge en fælles satellitplatformsudbyder. En lignende ordning kunne også have været anvendt for område II. De årsager, der angives til at ophæve kontrakten, efterlader ingen tvivl om, at satellitteknologi kan være en fornuftig platform for udsendelse af TV-signaler i område II. Endvidere er de blevet forkastet af en national ret i Spanien.

3.3.4.   Ingen konkurrencefordrejning og ingen påvirkning af samhandelen

(59)

Vedrørende konkurrence mellem netoperatører gav Spanien udtryk for den holdning, at jordsendt TV og satellit-TV er to helt forskellige markeder, og at de undersøgte foranstaltninger derfor ikke fordrejer konkurrencen på de berørte markeder. Spanien fastholder, at de undersøgte foranstaltninger ikke påvirker EU-markedet, da de er rettet mod beboere i et begrænset geografisk område. Eftersom det er lokale tjenester, vil foranstaltningen sandsynligvis ikke påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

3.4.   ANVENDELSE AF DE MINIMIS-REGLEN

(60)

De spanske myndigheder gav også udtryk for, at de minimis-reglen, der blev indført ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 (34), om de minimis-støtte bestemt gælder for en betydelig del af støtten. Hardwaren blev indkøbt uafhængigt af hver enkelt selvstyrende region eller lokalt råd, og derfor bør de minimis-bestemmelserne analyseres på det niveau. Da det nøjagtig beløb, der blev udbetalt, er kendt i disse tilfælde, hvilket også gælder for de indkøbte varer og tjenesteydelser, var støtten tilstrækkeligt gennemsigtig til, at bagatelgrænserne finder anvendelse.

3.5.   LØBENDE STATSSTØTTE

(61)

Drift og vedligeholdelse af transmissionscentrene falder ifølge de spanske centralmyndigheder uden for arbejdet med at udvide dækningen, som delvist blev finansieret af MITyC. Ministeriet har ingen kompetence til at forlange, at råd eller selvstyrende regioner fortsætter drift og vedligeholdelse ud over den periode, som er inkluderet i udbuddene om dækningsudvidelse. Derfor kan det ikke helt udelukkes, at drift og vedligeholdelse af nogle centre måske afbrydes på grund af lokale budgetnedskæringer. De årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger blev foreløbigt vurderet af centralmyndighederne til 10 % af den oprindelige investering. I løbet af investeringen gav flere selvstyrende regioner mere detaljerede oplysninger om de midler, der blev brugt til drift og vedligeholdelse af DTT-nettet i område II.

4.   BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

4.1.   ASTRA

4.1.1.   Generelle bemærkninger

(62)

Astra gentager sin tidligere holdning om, at foranstaltningerne, der førte til overgangen til jordsendt digital-TV, var en plan koordineret af centralregeringen, som blev gennemført af de regionale myndigheder. Selv om man antager, at statsstøtten til dækningsudvidelse blev udformet, organiseret og implementeret på regionalt plan, mener Astra dog, at den ville udgøre ulovlig og uforenelig støtte.

(63)

Vedrørende udbuddet i Cantabria fastholder Astra, at de cantabriske myndigheder i modsætning til, hvad Spanien hævder, havde pligt til at indhente tilladelser fra TV-selskaberne til at gøre deres kanaler tilgængelige for satellitplatformen. Selv om brevene blev sendt til TV-selskaberne i marts 2008, tilbød de cantabriske myndigheder også andre selvstyrende regioner det alternativ, de havde valgt i juli 2008.

4.1.2.   Spørgsmålet om statsstøtte

(64)

Med hensyn til fordelen for netoperatører, og især Abertis, bemærker Astra, at Abertis som hardwareleverandør fik tildelt omkring […] (35) af aftalerne om digitalisering af de jordbaserede lokaliteter, som var beliggende i de områder, der var omfattet af dækningsudvidelsen. Da Abertis er en platformsoperatør, begunstiger digitaliseringen af nettet denne virksomheds kommercielle udbud til TV-selskaber, eftersom DTT-nettet nu vil nå næsten 100 % af befolkningen uden yderligere omkostninger i modsætning til de 96-98 %, der ville være blevet digitaliseret via en jordbaseret løsning, hvis den anfægtede foranstaltning ikke var iværksat. Endvidere ville Abertis drage fordel af, at Astra som den største konkurrerende alternative platformsoperatør ville være forhindret i at få fodfæste på det spanske marked ved at komme ind i område II.

(65)

Ifølge Astra fik Abertis desuden andre fordele som følge af foranstaltningerne. For det første har et betydeligt antal af Abertis' jordbaserede lokaliteter draget fordel af støtten fra de spanske myndigheder inden for området af de undersøgte foranstaltninger og drives rent faktisk af Abertis. Det gælder især lokaliteter, der er beliggende i det område, hvor RTVE (offentligt TV-selskab) har pligt til at levere sit signal, men hvor de private TV-selskaber ikke har en tilsvarende pligt (ca. 2,5 % af befolkningen). For det andet påstår Astra, at Abertis indirekte drog fordel af statsstøtten på tilstødende markeder såsom transportmarkedet. Yderligere bemærker klageren, at den undersøgte foranstaltning fører til konkurrencefordrejninger i område III (36).

(66)

Astra mener, at satellit- og jordbaserede platforme hører til samme marked. Forskellen mellem pay-per-view og gratis TV ville ikke være relevant for så vidt angår platformskonkurrence. Allerede i dag konkurrerer jordbaserede platforme og satellitplatforme om udsendelse af betalings-TV, da der allerede er mindst to pay-per-view-kanaler, der tilbyder deres signal gennem DTT-platformen, og en af dem er kun tilgængelig via DTT. Endvidere har alle nu godkendte TV-selskaber allerede anmodet regeringen om tilladelse til at udsende deres indhold som betalings-TV.

(67)

Astra mener, at de undersøgte foranstaltninger ikke var forholdsmæssige. Selskabet anfører, at overgangen til DTT krævede betydelige tilpasninger i lejlighedskomplekser og investering i kabelføring. For at underbygge sit argument om, at dækningsudvidelsen via satellit ikke ville have været dyrere end via den jordbaserede platform, henviste Astra desuden til sin interne omkostningsundersøgelse fra november 2008, der blev fremsendt sammen med klagen. Undersøgelsen indeholdt en sammenligning af omkostningerne ved dækningsudvidelsen under anvendelse af begge teknologier, jord- og satellitbaseret. Undersøgelsens antagelser er i forskellige henseender anderledes end dem, Spanien og Abertis har anlagt, bl.a. vedrørende udgifterne til parabolantenner og behovet for at købe eksterne modtagerbokse til modtagelse af jordsendt digital-TV. Resultaterne af undersøgelsen fører til den konklusion, at udvidelsen af dækningen via satellit ikke nødvendigvis var dyrere end anvendelse af jordbaseret teknologi. Astra fremsendte også supplerende dokumenter med det formål at vise, at installations- og driftsomkostninger ved begge teknologier ikke adskiller sig væsentligt.

(68)

Astra hævder også, at det ikke er en hindring for at udsende free-to-air-kanaler, at betingelserne for adgang til udsendelser via satellit skal sikres. Adgangsstyringssystemer findes overalt i verden, og de er ikke vanskelige at anvende (37). Endvidere blev den adgangsstyringsløsning, som blev foreslået i Cantabria, accepteret af de cantabriske myndigheder, der kunne beslutte, hvilke brugere der skulle aktiveres med henblik på at modtage tjenesten. Derfor blev tjenestens geografiske afgrænsning kontrolleret af den cantabriske regering. Der var ikke behov for en særlig tilpasning i den anledning.

(69)

Vedrørende foranstaltningens formålstjenlighed hævder Astra, at satellitteknologien — takket være stordriftsfordele — bliver mere økonomisk attraktiv, jo større den geografiske dækning er. Ved at opsplitte foranstaltningen i område II i over 600 lokale og regionale udbud var satellitteknologien allerede blevet meget dårligt stillet i konkurrencen. Men selv om den spanske regering ikke havde kunnet forlange eller foreslå, at der blev taget hensyn til tværregionale synergieffekter som betingelse for at bevilge støtten, kunne regionerne have inddraget denne mulighed med henblik på at sikre, at de valgte den mest omkostningseffektive løsning for deres skatteydere. Faktisk hævder Astra, at de prøvede at gøre det, før den spanske centralregering havde blandet sig til fordel for den jordbaserede teknologi. Efter at have udvalgt Astra under det offentlige udbud prøvede de cantabriske myndigheder nemlig oprindelig at overtale andre regioner til også at vælge satellitplatformen, da det ville have reduceret deres egne omkostninger yderligere.

4.1.3.   Løbende statsstøtte

(70)

Astra gentager, at en del af de anfægtede foranstaltninger svarer til løbende statsstøtte, da de selvstyrende regioners regeringer vil finansiere drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne til de lokale net i område II. Med hensyn til de årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger til satellitløsningen anslår Astra, at de ville beløbe sig til 100 000 EUR pr. kanal om året, selv om der kunne være opnået reduktioner, hvis mere end én region havde valgt satellitløsningen.

4.2.   BEMÆRKNINGER FRA ABERTIS

(71)

Abertis driver telekommunikationsinfrastruktur og leverer netudstyr. Selskabet ejer bl.a. selskaberne Retevisión S.A. og Tradia S.A., der leder og driver telekommunikationsnet og -infrastrukturer.

4.2.1.   Spørgsmålet om statsstøtte

(72)

Først og fremmest bemærker Abertis, at de undersøgte foranstaltninger ikke udgør statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i TEUF. De regionale myndigheder erhvervede blot varer og tjenesteydelser på markedsbetingelser via åbne udbud, og de er fortsat ejere af det udstyr, der blev installeret i transmissionscentrene i område II. Af den grund blev hverken midler eller digitalt udstyr, som blev købt for disse midler, nogensinde overført til en eventuel ekstern modtager.

(73)

Abertis finder endvidere, at de anfægtede foranstaltninger ikke giver netoperatørerne nogen nævneværdig økonomisk fordel. Abertis hævder, at det ikke driver nogen af de lokale net i område II (selv ikke, hvor det ejer de tilknyttede transmissionscentre), og at selskabet derfor ikke kan opnå nogen direkte fordel. For det andet handlede Abertis kun som hardwareleverandør i område II. For det tredje var der heller ingen fordel i tilfælde, hvor Abertis solgte det digitale udstyr, der blev brugt til at opgradere et transmissionscenter, og udstyret senere blev installeret i et transmissionscenter, som tilhørte Abertis. Det skyldes, at Abertis kun udlejer transmissionscentrene til de lokale netoperatører på markedsbetingelser, og lejen til Abertis blev ikke påvirket af digitaliseringsprocessen. For det fjerde fastholder Abertis, at den gradvise stigning på 1-2 % i et DTT-nets dækning ikke omsættes i nogen økonomisk fordel for Abertis som platformsoperatør i område I. Endelig påvirker digitaliseringen af område II ikke den pris, Abertis kan forlange af TV-selskaber for sine transmissionstjenester, især eftersom Abertis' engrospriser reguleres af den spanske tilsynsmyndighed, Comisión del Mercado de Telecomunicaciones (i det følgende benævnt »CMT«).

(74)

Vedrørende de lokale netoperatører i område II (byråd) mener Abertis ikke, at der kan være tale om nogen økonomisk fordel, da de ikke betragtes som virksomheder, jf. artikel 107, stk. 1, i TEUF, og under alle omstændigheder udfører en offentlig tjeneste.

(75)

Abertis gav også udtryk for det synspunkt, at den undersøgte foranstaltning ikke medførte nogen økonomisk fordel for TV-selskaberne. Den digitale overgang i område II øgede ikke antallet af TV-seere sammenlignet med antallet af seere, der havde adgang til analog TV-spredning, før overgangsprocessen mod digital TV-spredning startede i 2005.

(76)

Endvidere mener Abertis, at de anfægtede foranstaltninger ikke påvirkede konkurrencen mellem netoperatører nævneværdigt. Den kendsgerning, at hverken Astra eller andre private operatører havde vist interesse for at levere transmissionstjenester i område II i de seneste 20 år, bekræfter, at der ikke var noget marked, og at et statsligt indgreb var nødvendigt for at fremme leveringen af tjenesterne. Især er der ingen konkurrencefordrejning mellem satellit og DTT, da det er to adskilte markeder. Desuden ændrede digitaliseringen af de jordbaserede net i område II ikke på nogen måde konkurrencestrukturen på de relevante markeder, men var blot en nødvendig teknisk opgradering af den eksisterende analoge platform.

(77)

Abertis hævder, at TV-spredningstjenesterne, som blev ydet via net i område II, er begrænset til visse isolerede områder og derfor ikke påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(78)

I tilfælde af at Kommissionen finder, at de relevante offentlige myndigheder eller tilknyttede myndigheder er virksomheder, jf. artikel 107, stk. 1, i TEUF, mener Abertis, at midlerne til dækning af den digitale overgang i område II var kompensation for levering af en offentlig tjenesteydelse. I den forbindelse mener Abertis, at de anfægtede foranstaltninger opfylder betingelserne i retspraksis fra Altmark-sagen, og at der ikke er tale om statsstøtte.

4.2.2.   Eksisterende støtte

(79)

Ifølge Abertis begyndte implementeringen af sendenet i område II i en ikkeliberaliseret radio-/TV-sektor i 1982. På det tidspunkt havde den spanske stat et lovligt monopol på markedet for jordbaseret TV-spredning. Der bruges nu offentlige midler til at finansiere installation, vedligeholdelse og drift af de lokale net i område II, som blev etableret før liberaliseringen af sektoren. Derfor er den undersøgte foranstaltning løbende eksisterende støtte.

4.2.3.   Forenelighed

(80)

Abertis hævder, at en potentiel statsstøtte ville være forenelig i medfør af bestemmelserne i artikel 106 i TEUF, da den opfylder alle betingelserne i artikel 86, stk. 2-beslutningen.

(81)

Skulle dette ikke være tilfældet, ville en potentiel støtte under alle omstændigheder være forenelig med artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF. For det første er målet med de foranstaltninger, de spanske myndigheder har indført, at fremskynde den digitale overgangsproces i Spanien, hvilket er anerkendt i Kommissionens praksis for statsstøttebeslutninger som et mål af fælles interesse. For det andet var støtten et hensigtsmæssigt instrument, da DTT er en mere egnet teknologi til at sikre en dækningsudvidelse (38). Bortset fra økonomiske årsager bemærker Abertis også, at TV-selskaberne er tilbageholdende med at bruge satellitplatforme på grund af begrænsningerne for TV-selskaberne, når de køber indholdsrettigheder til deres ukodede programmer. I de fleste tilfælde får de kun ret til at sende indholdet via en bestemt platform, nemlig DTT, da denne teknologi giver mulighed for målrettet transmission og geografiske begrænsninger. Endvidere er foranstaltningerne forholdsmæssige, eftersom de kun dækker omkostninger, der er strengt nødvendige for overgangen fra analoge til digitale TV-tjenester i område II. De eneste omkostninger, som støttes af de anfægtede foranstaltninger, vedrører digitaliseringen af transmissionscentrene i område II, der udføres gennem erhvervelse og installation af digitalt udstyr.

(82)

Vedrørende foranstaltningens teknologiske neutralitet bemærker Abertis, at jordbaseret teknologi ikke var den eneste løsning, den spanske regering så på. Desuden blev satellitplatformen i sidste ende betragtet som det mest hensigtsmæssige teknologiske valg til at levere digitale TV-tjenester i område III. Hvad vigtigere er, hævder Abertis, at DTT anses for at være den mest egnede og billigste platform til at levere digitale TV-tjenester i område II med henblik på at opnå den samme dækning, som fandtes før den analoge afvikling, hvilket bekræftes af de fremsendte omkostningsundersøgelser (39).

4.3.   BEMÆRKNINGER FRA RADIODIFUSIÓN

(83)

På markedet for audiovisuelle signaltransmissionstjenester er Radiodifusión en relativt ny leverandør, der blev registreret i CMT's operatørregister i november 2005.

(84)

Radiodifusión er generelt enig i afgørelsen om indledning af undersøgelsesproceduren og støtter Kommissionen i dens synspunkter, men fremsætter nogle supplerende bemærkninger, der følger nedenfor. Selskabet er enigt i, at statsstøtten ikke opfylder Altmark-kravene og medfører en betydelig overførsel af statslige ressourcer.

(85)

Den undersøgte statsstøtteordning gavnede netoperatører, som allerede drev virksomhed i landdistrikter. Ved at gavne en allerede dominerende operatør på det pågældende marked, som er karakteriseret ved høje adgangsbarrierer, har foranstaltningen nemlig gentaget de samme traditionelle monopolmønstre. Især har Abertis kunnet styrke sin monopolstilling og faktisk udnytte offentlige midler til at udvikle et nyt og tættere net, således at det vil kunne konkurrere på nye markeder.

(86)

Radiodifusión hævder, at den undersøgte statsstøtte ikke er forholdsmæssig. For at opfylde proportionalitetskravet bør støtten være begrænset til det, der er nødvendigt, dvs. bør kun gælde for fjerntliggende landdistrikter, og den bør gavne alle operatører ligeligt ved at kræve effektive adgangsforpligtelser.

4.4.   BEMÆRKNINGER FRA TV-SELSKABER

(87)

TV-selskaberne anfører, at foranstaltningen ikke kan betragtes som statsstøtte, fordi den ikke har givet noget selskab en økonomisk fordel, især ikke TV-selskaberne. Foranstaltningerne har ikke øget TV-selskabernes seertal, sammenlignet med da de sendte analogt. Endvidere har indbyggerne i de udvidede dækningsområder, dvs. fjerntliggende og tyndt befolkede landdistrikter, ingen betydning for reklamemarkedet og indgår ikke i TV-selskabernes målgruppe. På den baggrund forhøjede de private operatører ikke reklamepriserne som følge af udvidelsen.

(88)

TV-selskaberne gav også udtryk for, at de ikke havde interesse i at gå over til en satellitplatform, hvor deres programmer ville komme til at konkurrere med hundredvis af andre kanaler. Den jordbaserede platform har fordelen ved begrænset kapacitet, hvilket for reklamefinansierede TV-selskaber betyder mindre konkurrence. De understregede desuden, at de normalt kun køber indhold til den jordbaserede platform. Det skyldes, at jordbaseret TV-spredning sikrer den geografiske afgrænsning af udsendelserne, hvilket ikke er tilfældet med den satellitbaserede.

(89)

TV-selskaberne fastholdt også, at de, efter at den cantabriske kontrakt var gået til Astra, havde meddelt de cantabriske myndigheder, at de ville gå imod satellitbaseret TV-spredning, eftersom de kun havde fået rettigheder til at sende indhold via den jordbaserede platform.

5.   RETLIG VURDERING

5.1.   RETSGRUNDLAG FOR STØTTEN

(90)

Som det er detaljeret beskrevet i afsnit 2.2, betragtning 23 til 31, er lovgrundlaget for den digitale overgang i Spanien et komplekst system af forskellige retsakter udstedt af både centralregeringen og de regionale og lokale myndigheder over en firårig periode. Den nationale tekniske plan fra 2005 og overgangsplanen fra 2007 regulerer overgangen til DTT i område I, men de danner også grundlaget for yderligere udvidelsesforanstaltninger i område II. Disse udvidelsesforanstaltninger blev gennemført af de regionale myndigheder efter indgåelsen af flere rammeaftaler med centralregeringen (rammeaftalerne fra 2008) og tillæg i 2008 til de tidligere rammeaftaler fra 2006 og i 2009 til rammeaftalerne fra 2008.

(91)

Som følge af indgåelsen af disse aftaler og tillæg iværksatte de regionale og/eller lokale myndigheder en bred vifte af foranstaltninger med det formål at udvide dækningen af DTT i område II, primært gennem offentlige udbud, jf. betragtning 32 til 35. Kommissionen finder derfor, at de forskellige retsakter, der blev udstedt på centralt plan, og aftaler, som blev indgået og ændret mellem MITyC og de selvstyrende regioner, danner grundlaget for støtteordningen til udvidelse af dækningen i område II. Disse retsakter og aftaler førte til, at de selvstyrende regioner traf foranstaltninger, der ikke var teknologisk neutrale (40). Den nationale tekniske plan regulerer overgangen til DTT i område I, men giver også lokale myndigheder mandat til i samarbejde med de selvstyrende regioner at etablere flere transmissionscentre, som er nødvendige for at sikre modtagelse af jordsendt digital-TV i område II. Så på det tidspunkt havde centralregeringen allerede planer om at udvide DTT-dækningen. Mandatet i den vigtigste retsakt til regulering af overgangen til digital-TV omhandler kun den jordbaserede platform. I praksis har de selvstyrende regioner derfor fulgt centralregeringens retningslinjer for udvidelse af DTT (41).

(92)

For at underbygge dette resultat har Kommissionen også undersøgt et udsnit af de individuelle udbud, de selvstyrende regioner selv gennemførte. Denne kontrol bekræfter ovenstående konklusion, da det store flertal af de undersøgte udbud ikke har været teknologineutrale.

(93)

Det tidspunkt, hvor statsstøtten til implementering af jordsendt digital-TV i område II faktisk blev udbetalt, var præget af overførslen af midler fra de centrale og regionale myndigheder til støttemodtagerne. Det skete over en periode, som varierede fra én selvstyrende region til en anden. I henhold til de modtagne oplysninger fandt de tidligste udbud sted i juli 2008 (42). Bilaget indeholder en beregning af støttebeløb for hver region.

Den løbende støtte til drift og vedligeholdelse af nettene blev ikke besluttet på centralt plan. I stedet iværksatte nogle af de selvstyrende regioner (se »Tilbagevendende omkostninger« i bilaget til afgørelsen) udbud om drift og vedligeholdelse af de eksisterende jordbaserede digitale net, som blev offentliggjort i deres respektive statstidender (43).

5.2.   VURDERING AF STATSSTØTTE IFØLGE ARTIKEL 107, STK. 1, I TEUF

5.2.1.   Forekomst af støtte, jf. artikel 107, stk. 1, i TEUF

(94)

Den omhandlede foranstaltning, herunder den løbende støtte til drift og vedligeholdelse som beskrevet i betragtning 36, kan karakteriseres som statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i TEUF, om betingelserne for, hvornår der er tale om statsstøtte. For det første skal staten have grebet ind med statsmidler. For det andet skal støtten give modtageren en selektiv økonomisk fordel. For det tredje skal støtten fordreje eller true med at fordreje konkurrencen. For det fjerde skal der være en sandsynlighed for, at foranstaltningen vil påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

5.2.1.1.   Statsmidler

(95)

Den pågældende foranstaltning har sin oprindelse i det system af retsakter, der er beskrevet ovenfor, og som blev vedtaget på både centralt, regionalt og lokalt plan, samt i aftaler indgået mellem forskellige niveauer af den spanske forvaltning. Endvidere anfægtede Spanien ikke konklusionen i afgørelsen om indledning af undersøgelsesproceduren om, at foranstaltningen blev finansieret af budgetmidler. Spanien fastholdt dog, at den blev finansieret både af de centrale, regionale og kommunale budgetter. Spanien gav også udtryk for, at den pågældende foranstaltning faktisk blot var en overførsel af midler mellem forskellige forvaltninger. Som sådan blev det forhold, at midlerne hovedsagelig stammer fra det centrale budget og delvis fra de regionale og lokale budgetter, ikke anfægtet af Spanien. Desuden var foranstaltningen ikke blot en overførsel af midler mellem forvaltninger, da midlerne i sidste ende blev brugt til implementering af DTT-nettet af enheder, der udfører en økonomisk aktivitet (jf. afsnit 5.2.1.2).

(96)

På den baggrund konkluderes det, at den foranstaltning, der undersøges, blev finansieret direkte af statsbudgettet og af bestemte selvstyrende regioner og lokale selskabers budgetter. Den løbende støtte, jf. betragtning 36, blev ikke finansieret af centralstatens budget, men direkte af de selvstyrende regioners budget. Den tilskrives derfor staten og indebærer anvendelse af statsmidler.

5.2.1.2.   Økonomisk fordel for enheder, der udfører en økonomisk aktivitet

(97)

Den omhandlede foranstaltning medfører en overførsel af statslige midler til visse virksomheder. Skønt begrebet virksomhed ikke defineres i traktaten, henviser det til enhver fysisk eller juridisk person, som uanset sin retlige status og finansiering udfører en økonomisk aktivitet. Ifølge Kommissionens praksis, der er bekræftet af domstolene, anses drift af et net til TV-udsendelse for at være en økonomisk aktivitet (44) på samme måde som andre tilfælde, der indebærer regionale myndigheders forvaltning af en infrastruktur (45). I den foreliggende sag er de fleste af de offentlige virksomheder eller byråd registreret i CMT's register som netoperatører. Det tyder på, at de leverer tjenesteydelser, som ifølge fast retspraksis udgør en økonomisk aktivitet. Der findes et marked, hvis andre operatører ville være villige eller i stand til at levere den pågældende tjenesteydelse, hvilket er tilfældet. F.eks. afholdt Astra flere møder med de selvstyrende regioner før gennemførelsen af dækningsudvidelsen i område II for at præsentere sit tilbud for dem. Endvidere deltog Astra i marts 2008 i et teknologisk neutralt udbud om levering af digital-TV i område II og område III, som blev offentliggjort i Cantabria, og fik tildelt kontrakten. Det forhold, at offentlige virksomheder og byråd ikke får betaling for de leverede tjenesteydelser, udelukker ikke, at de pågældende aktiviteter bliver anset for at være en økonomisk aktivitet (46).

(98)

Kommissionen er ikke enig i Spaniens argument om, at de selvstyrende regioner, offentlige virksomheder og byråds drift af det jordbaserede net ligger inden for udøvelsen af officielle beføjelser som en offentlig myndighed og derfor ligger uden for anvendelsesområdet af artikel 107 i TEUF. Det er blevet anerkendt, at aktiviteter, der indgår i udøvelsen af statens prærogativer af staten selv eller af myndigheder, som handler inden for rammerne af deres offentlige myndighed, ikke udgør økonomiske aktiviteter med henblik på konkurrencereglerne (47). Disse aktiviteter indgår i statens væsentlige funktioner eller er knyttet til disse funktioner i kraft af deres art, deres formål og de regler, de er underlagt. Domstolens retspraksis indeholder flere eksempler på aktiviteter, der falder inden for denne kategori, således at der trækkes en skillelinje mellem rene statslige aktiviteter og de kommercielle aktiviteter, en statslig enhed kan være engageret i. Listen omfatter aktiviteter i forbindelse med hæren eller politiet, vedligeholdelse og forbedring af luftfartssikkerhed, flyvekontroltjenesten (48), miljøovervågningsarbejde, som er en opgave til gavn for almenvellet, der er en del af statens væsentlige funktioner for miljøbeskyttelse i havneområder (49) samt standardiseringsaktiviteter og forsknings- og udviklingsaktiviteter i tilknytning hertil (50).

(99)

På den baggrund er Kommissionen af den opfattelse, at driften af jordbaserede TV-spredningsnet i denne sag ikke falder inden for statens forpligtelser eller prærogativer, og det er heller ikke en typisk aktivitet, som kun kan udføres af staten. De pågældende tjenesteydelser leveres ikke typisk af en offentlig myndighed og er i sagens natur selv økonomiske, hvilket bevises af, at flere virksomheder er aktive på markedet i område I. For det andet var en privat virksomhed, som ikke er afhængig af offentlige myndigheder — nemlig Astra (eftersom virksomheden var tilbudsgiver i udbuddet i 2008 i Cantabria) — interesseret i at levere denne tjenesteydelse i område II. For det tredje vedrører implementeringen af nettet i område II kun transmission af nationale og regionale private kanaler (51). Som et resultat heraf konkluderes det, at de selvstyrende regioner, offentlige virksomheder og byråds drift af det jordbaserede net ikke falder inden for udøvelsen af officielle beføjelser som en offentlig myndighed.

Direkte støttemodtagere

(100)

Operatørerne af DTT-platformen er de direkte modtagere af de omtvistede foranstaltninger, da de modtog midlerne til opgradering og udvidelse af deres net i område II. Tilsvarende får de løbende støtte til drift og vedligeholdelse af disse net. De selvstyrende regioner valgte forskellige tilgange til at implementere dækningsudvidelsen, og der er derfor afdækket forskellige typer af direkte støttemodtagere.

(101)

For det første gav nogle af de selvstyrende regioner (52) en offentlig virksomhed, der undertiden opererer som telekommunikationsselskab, til opgave at udvide dækningen. Disse virksomheder afholdt enten udbud med henblik på udvidelse af dækningen og overlod opgaven til vinderen af udbuddet eller udførte udvidelsen selv efter at have indkøbt den nødvendige hardware.

(102)

Disse offentlige virksomheder er nu i stand til at drive DTT-net i område II på grund af det offentlige tilskud. De kan også udnytte den nye infrastruktur til at levere andre tjenesteydelser, f.eks. WiMax (trådløse bredbåndsstandarder, som kan levere fastnet eller mobilt bredbånd), digital radio, mobil-TV (DVB-H) eller samhusningstjenester til Telefonicas basale bredbåndsnet i landdistrikter og til mobiloperatører. På grund af disse samdriftsfordele har operatørerne af DTT-nettet muligheder for at øge indtægten fra den offentligt finansierede infrastruktur.

(103)

Den reelle fordel for de offentlige virksomheder er det støttebeløb, de modtager til dækningsudvidelsen.

(104)

For det andet iværksatte nogle af de selvstyrende regioner (53) selv udbud på regionalt plan med henblik på udvidelse af DTT-nettet. Spanien hævder, at det store flertal af udbud vedrørte levering af hardware og udstyr, og de selskaber, der fik tildelt kontrakterne, handlede som hardwareleverandører. Det skulle også være tilfældet for Abertis, Tradia og Retevisión. Undersøgelsesresultaterne peger dog på den konklusion, at et betydeligt antal udbud omhandlede dækningsudvidelsen og ikke kun levering af udstyr (54). I modsætning til hvad Spanien påstår, finder Kommissionen derfor, at Abertis og andre selskaber deltog i disse udbud i deres egenskab af netoperatører (55). I dette tilfælde fik de vindende tilbudsgivere faktisk en konkurrencefordel i forhold til andre netoperatører, som ikke kunne deltage i udvælgelsesprocessen. Deres fordel er den sum penge, de modtog for udvidelsen som følge af et teknologisk uneutralt udbud.

(105)

For det tredje bevilgede nogle af de selvstyrende regioner (56) støtte til byråd til udvidelse af DTT-dækningen. Spanien anfører, at disse blot var overførsler af midler mellem forskellige forvaltningsniveauer, og at byrådene ved at udvide net, som de ejede, blot opfyldte deres forvaltningsmæssige forpligtelser over for indbyggerne. Dog erkender Spanien, at lokale virksomheder fungerede som netoperatører, at mange af dem er registreret på CMT's liste over netoperatører, og at de faktisk udførte udvidelsen af nettet, i nogle tilfælde via udbudsprocedurer. Kommissionen mener derfor, at lokale virksomheder — hvis de fungerer som lokale DTT-netoperatører — er direkte støttemodtagere. Deres fordel er det beløb, de modtager fra de regionale og centrale myndigheder til udvidelse af dækningen. Det gælder også, hvis udvidelsen delvist finansieres af en lokal virksomheds egne midler, som udgør støtte til virksomheden eller til aktiviteten.

(106)

Samlet set var Abertis og Retevisión dem, der blev mest begunstiget af udbuddene. Af de indkomne oplysninger fremgår det, at de i alt modtog omtrent […] af det samlede beløb til dækningsudvidelsen, dvs. mindst […] mio. EUR som følge af udbud om udvidelse af netdækningen.

(107)

Endvidere har nogle af de selvstyrende regioner bevilget statsstøtte til drift og vedligeholdelse af nettene. Disse opgaver udføres enten af offentlige virksomheder eller byråd eller udliciteres, f.eks. til ejerne af transmissionscentrene. De spanske centralmyndigheder anførte, at de ikke pålagde nogen pligt til at drive og vedligeholde de digitaliserede anlæg, og at det var op til de selvstyrende regioner at afgøre den sag. I løbet af undersøgelsen indsendte forskellige selvstyrende regioner tal, der viste, at de faktisk finansierede drift og vedligeholdelse af transmissionscentrene i område II, især fra 2009 efter udløbet af den indledende toårige periodes drift og vedligeholdelse, der var omfattet af kontrakterne med de vindende tilbudsgivere. Det anses for at være løbende støtte, og virksomhederne, som fik pålagt at drive og vedligeholde de digitaliserede jordbaserede net i område II, er de direkte støttemodtagere.

(108)

Endelig drager Abertis også mere generelt fordel af, at en anden platformsoperatør udelukkes fra at komme ind på markedet for udsendelse af free-to-air-TV-signaler i Spanien (57).

Indirekte støttemodtagere

(109)

Netoperatører. Netoperatører, der deltog i udbuddene om dækningsudvidelse afholdt af de offentlige virksomheder i den første sag, jf. betragtning 101 er indirekte støttemodtagere. De offentlige virksomheder udførte ikke selv udvidelsen og beholdt ikke de midler, der var afsat til dækningsudvidelsen, men kanaliserede dem til netoperatørerne gennem udbud med henblik på udvidelsen. Disse udbud var kun rettet mod operatører af jordbaserede net. Sidstnævnte havde derfor fordel af, at satellitoperatører var udelukket. På grund af det lille antal operatører på markedet stod de jordbaserede netoperatører desuden kun over for et begrænset konkurrencepres. Som anført ovenfor vedrørende direkte støttemodtagere har de også en fordel, hvis de også udnytter den nye infrastruktur til levering af andre tjenesteydelser (som WiMax, digital radio, mobil-TV osv.). Den fordel, disse netoperatører fik, svarer til det støttebeløb, de modtog efter et udbud om udvidelse (58).

(110)

Hardwareleverandører. I modsætning til netoperatører anses hardwareleverandører ikke for at være indirekte støttemodtagere, da de ikke fik en selektiv fordel. Som i sagen om de digitale dekodere i Italien (59) har det ikke været muligt at skelne mellem forskellige kategorier af producenter af forskellige typer af digital infrastruktur, fordi producenterne skulle kunne producere enhver type udstyr. De selskaber, der vinder udbuddene, er ikke forskellige fra de virksomheder, som ville have deltaget i udbud, hvis ordningen havde været teknologisk neutral med hensyn til platformsoperatører (60). I Spanien tilbyder selskaber, som integrerer, installerer og leverer den nødvendige hardware til udbredelse af DTT-TV, normalt også andre tjenesteydelser. Producenter af den slags udstyr samt telekommunikationsoperatører tilbyder nogle gange også jordbaserede eller satellitbaserede løsninger eller en kombination af de to (61).

(111)

Den pågældende foranstaltning søger ikke gennem sin genstand eller generelle struktur at skabe en fordel for producenterne. Men enhver offentlig politik til fremme af digitalisering (selv den mest teknologineutrale) ville begunstige producenter af digitalt udstyr. Med hensyn til udstyrsproducenter kan det forhold, at de nød godt af en stigning i salget på grund af foranstaltningen, derfor betragtes som en automatisk sideeffekt. Principielt har enhver statsstøtte en afsmittende virkning på leverandører til statsstøttemodtageren. Det skaber dog ikke nødvendigvis en selektiv fordel for disse leverandører. Hardwareleverandører var ikke mål for støtten og havde derfor ikke gavn af en målrettet indirekte effekt. Da de endvidere blev udvalgt på grundlag af gennemsigtige udbudsprocedurer, som var åbne for alle udstyrsleverandører, også fra andre medlemsstater, kan de ikke forventes at have draget fordel af usædvanligt høje fortjenester.

(112)

TV-selskaber. Spanien har i tilstrækkelig grad påvist, at de jordbaserede TV-selskaber ikke fik nogen fordel som følge af udvidelsen af dækningen. I modsætning til område I afviste TV-selskaberne at betale for digitalisering i område II, da dette ikke ville give dem supplerende indtægter. På baggrund af den begrænsede befolkning i området, som ikke ser ud til at tilhøre annoncørernes kommercielle målgruppe, kunne TV-selskaberne nemlig ikke forhøje annoncepriserne efter udvidelsen til område II. Derfor er de jordbaserede TV-selskaber ikke indirekte modtagere af den foranstaltning, der undersøges.

5.2.1.3.   Selektivitet

(113)

Den fordel, foranstaltningen giver netoperatørerne, bl.a. den løbende støtte, er selektiv, da den kun gælder radio-/TV-spredningssektoren. Inden for den sektor vedrører den kun de virksomheder, der er aktive på det jordbaserede platformsmarked. Rammelovgivningen indeholder tekniske specifikationer for støtteberettigelse, som kun den jordbaserede teknologi kan opfylde. Endvidere modtog kun virksomheder på markedet for den jordbaserede platform den løbende støtte til vedligeholdelse og drift af nettet. Derfor er netoperatører, der driver andre platforme såsom satellit, kabel og IPTV, udelukkede fra foranstaltningen.

5.2.2.   Public service-opgaver

(114)

På grund af landets administrative organisation og kompetencefordeling mellem de centrale og regionale myndigheder påhviler det ifølge Spanien regionerne at påberåbe sig den manglende statsstøtte i henhold til Altmark-dommen. Som sit bedste og eneste eksempel anførte de spanske myndigheder Baskerlandets tilfælde. Ingen anden selvstyrende region fremsatte begrundelser for påstanden om, at driften af det jordbaserede net er en offentlig tjenesteydelse.

(115)

I Baskerlandet leverer en offentlig virksomhed under den baskiske regering, Itelazpi S.A. (»Itelazpi«), transportydelser og radiofonidækning til radio og TV. Med henblik herpå driver den omkring 200 radio-/TV-spredningscentre, hvoraf de fleste tilhører den baskiske stat. For at udvide dækningen fik Itelazpi til opgave at afholde ti udbud på regionalt plan om levering af det nødvendige udstyr til digitalisering af den jordbaserede infrastruktur.

(116)

Ifølge Baskerlandet har medlemsstaterne en betydelig skønsbeføjelse til at definere en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse. Kommissionen kan kun sætte spørgsmålstegn ved definitionen i tilfælde af åbenbar fejl. Denne skønsbeføjelse er endnu større i tilfælde af public service-radio- og -TV-virksomhed (62). På det grundlag har Baskerlandet hævdet, at driften af TV-spredningsnet kan betragtes som en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse. Det vil ikke være en selvstændig tjeneste, men snarere en væsentlig tjenesteydelse, der indgår i den offentlige radio-/TV-spredningstjeneste i henhold til forskellige bestemmelser i spansk lov og retspraksis (63).

(117)

Ifølge de baskiske myndigheder var finansieringen til Itelazpi faktisk kompensation for leveringen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, der opfyldte Altmark-kriterierne.

(118)

I sin Altmark-dom fastslog retten, at kompensation for public service-ydelser ikke udgør en økonomisk fordel, jf. artikel 107, stk. 1, i EF-traktaten, hvis følgende fire betingelser alle er opfyldt: 1) den begunstigede virksomhed skal faktisk have en public service-forpligtelse, og opgaven og de hermed forbundne forpligtelser skal være klart defineret, 2) parametrene for kompensation er på forhånd fastlagt på en objektiv og gennemsigtig måde, 3) kompensationen må ikke overstige udgifterne ved opfyldelsen af public service-forpligtelsen, 4) for at udgifterne af hensyn til offentligheden kan holdes så lave som muligt, skal den virksomhed, som skal varetage public service-forpligtelsen, være udvalgt i forbindelse med et åbent udbud, ellers skal udgifterne for levering af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse beregnes på basis af udgifterne for en gennemsnitlig veldrevet virksomhed.

Første Altmark-betingelse: Klar definition og tildeling af public service-forpligtelser

(119)

Driften af et jordbaseret net er ikke en offentlig tjenesteydelse i henhold til spansk lov. I henhold til telekommunikationsloven af 1998 (64) er telekommunikationstjenester, herunder drift af net, der støtter radio og TV, tjenester af almen økonomisk interesse, men de har ikke status af offentlige tjenester, som kun er forbeholdt et begrænset antal telekommunikationstjenester (65). Den samme kvalifikation er opretholdt i den aktuelle telekommunikationslov (66). Transmissionstjenester til TV-spredning, dvs. transport af signaler gennem telekommunikationsnet, anses for at være telekommunikationstjenester og er som sådan tjenesteydelser af almen interesse, men ikke public service (67).

(120)

Under alle omstændigheder er bestemmelserne i telekommunikationsloven teknologineutrale. Lovens artikel 1 definerer telekommunikation som drift af net og levering af elektroniske kommunikationsydelser og tilhørende tjenester. Telekommunikation er transmission af signaler via et telenet og ikke specielt via det jordbaserede net (68). Endvidere fastsættes det som et af målene i lovens artikel 3, at man så vidt muligt skal fremme teknologisk neutralitet i reguleringen.

(121)

Skønt den lov, der var gældende og fandt anvendelse på tidspunktet for overførsel af midler til Itelazpi, definerede offentlig radio-/TV-spredning som en public service-tjeneste, er det ifølge Kommissionen ikke muligt at udvide denne definition til driften af en særlig støtteplatform. Hvor der findes flere transmissionsplatforme, kan én bestemt platform desuden ikke betragtes som »væsentlig« for transmission af radiosignaler. Det ville derfor have været en åbenbar fejl, hvis anvendelsen af en bestemt platform til transmission af radiosignaler skulle være en public service-ydelse i henhold til spansk lovgivning.

(122)

Det konkluderes derfor, at driften af jordbaserede net ifølge spansk lov ikke har status af en public service-ydelse.

(123)

De baskiske myndigheder anfører, at tildelingen af levering af denne tjenesteydelse af almen økonomisk interesse til Itelazpi er eksplicit indeholdt i de aftaler, der er indgået mellem den baskiske regering, EUDEL (sammenslutning af baskiske byråd) og de tre baskiske regionalråd.

(124)

I aftalerne anerkender den baskiske forvaltning, at værdier som universel adgang til information og alsidig information kræver, at ukodet TV gøres universelt tilgængelig, og påtager sig at beskytte disse værdier ved at udvide dækningen af statslige multiplekser (69). Aftalerne indeholder dog ingen bestemmelse, der faktisk viser, at driften af et jordbaseret net betragtes som en public service-ydelse. Derfor er Kommissionen af den opfattelse, at aftalernes ordlyd ikke er tilstrækkelig til klart at fastlægge omfanget af public service-opgaven, og det kan ikke på det grundlag hævdes, at transmission via det jordbaserede net er en public service-ydelse.

(125)

Som følge heraf er det ikke fastslået, at den første Altmark-betingelse er opfyldt.

(126)

De kriterier, der er opstillet i Altmark-dommen, er kumulative, dvs. at de alle skal være opfyldt, hvis foranstaltningen ikke skal betragtes som statsstøtte. Da det første kriterium ikke er opfyldt, kan støtten til Itelazpi fra Baskerlandets myndigheder ikke betragtes som kompensation for levering af en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse.

Fjerde Altmark-betingelse: så lave udgifter som muligt af hensyn til offentligheden

(127)

Da der ikke foreligger et udbud, kræver den fjerde Altmark-betingelse, at den nødvendige kompensation fastlægges på grundlag af en analyse af de udgifter, som en gennemsnitlig veldrevet virksomhed med tilstrækkelige transportmidler til at kunne opfylde de nødvendige public service-krav ville have ved opfyldelsen af de pågældende forpligtelser. Med henblik herpå bør der tages hensyn til de relevante indtægter og en rimelig fortjeneste ved opfyldelsen af forpligtelserne.

(128)

Da der ikke blev afholdt noget udbud, hævder de baskiske myndigheder, at kriteriet er opfyldt, fordi Itelazpi selv er en veldrevet virksomhed med tilstrækkeligt udstyr til at gennemføre de ønskede aktiviteter. På grundlag af en udgiftssammenligning konkluderer de baskiske myndigheder, at en satellitløsning ville have været dyrere end en opgradering af Itelazpis jordbaserede net (70). For at opfylde det fjerde Altmark-kriterium er en sammenligning med satellitteknologi imidlertid ikke tilstrækkelig til at fastslå, at Itelazpi er effektiv. Der kunne også have været andre jordbaserede operatører, der kunne have udført denne tjeneste til en lavere pris.

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at den fjerde Altmark-betingelse heller ikke i Baskerlandets tilfælde er blevet opfyldt. Da disse betingelser er kumulative, kan det ikke antages, at den finansiering, Baskerlandets myndigheder bevilgede Itelazpi, ikke udgør statsstøtte, fordi den opfylder betingelserne for at blive betragtet som kompensation for levering af en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse.

5.2.2.1.   Konkurrencefordrejning

(129)

Spanien og Abertis hævder, at DTT og satellitteknologi er to forskellige markeder. DTT er den vigtigste platform for jordsendt free-to-air-TV, hvor antallet af operatører på det nationale marked afgøres af, hvor mange sendetilladelser den spanske regering giver. Midlerne til jordbaserede free-to-air-TV-kanaler kommer fra reklamer. Med hensyn til satellit-TV er et stort antal kanaler tilgængelige på den eneste betalings-TV-platform i Spanien, hvor Astra er netoperatør. Disse kanaler finansieres af abonnementer, som regel på en pakke af kanaler. De spanske myndigheder fremhæver også, at spanske TV-selskabers udgifter til satellitdistribution er meget højere end omkostningerne til jordbaseret radio-/TV-spredning, og derfor er free-to-air-selskaber, herunder regionale og lokale selskaber, ikke interesserede i at gå over til denne platform.

(130)

Af flere årsager konkluderes det, at de jord- og satellitbaserede platforme opererer på det samme marked.

(131)

For det første konkurrerede Astra i 2008 om udvidelse af den digitale TV-dækning i Cantabria og vandt udbuddet. I 2008 afholdt Astra en række møder med de selvstyrende regioner for at præsentere sit tilbud om at sende digitale TV-kanaler, som hidtil var blevet sendt via en jordbaseret platform. Selv om kontrakten med Cantabria senere blev ophævet af myndighederne, tyder satellitoperatørens interesse i at levere ydelserne i konkurrence med den jordbaserede platform på, at der er mulighed for, at satellitoperatører kan levere lignende ydelser.

(132)

For det andet leverer satellitoperatøren Hispasat (et datterselskab af Abertis) tjenesteydelser i nogle dele af område II (71), og udelukkende satellitplatformen bruges i område III. Andre medlemsstater benytter også satellittjenester til at dække fjernereliggende områder af deres lande med free-to-air-kanaler (72).

(133)

For det tredje sendes flere offentlige og private kanaler, som distribueres via den jordbaserede platform, også via satellitplatforme, bl.a. Astra selv (73).

(134)

For det fjerde er nogle af de regionale kanaler tilgængelige — eller var det indtil for nylig — via satellitplatform. Det modsiger påstanden om, at de regionale TV-selskaber ikke er interesserede i satellitløsningen.

(135)

For det femte bemærker Kommissionen også Astras argument om satellittens kapacitet til at levere 1 380 kanaler og afgrænse dem geografisk. Astra hævder, at der ikke er nogen begrænsning for, at satellitten kan sende det pågældende antal kanaler. Endvidere ser tallet 1 380 regionale kanaler ud til at være oppustet. Selv om det er det maksimale antal tilgængelige frekvenser i hele Spanien til nationale, regionale og lokale kanaler, var antallet af udstedte sendetilladelser faktisk meget lavere (se fodnote 13). Desuden er det ikke alle TV-selskaber, som fik en tilladelse, der faktisk sender på de tildelte frekvenser.

(136)

For det sjette har nogle TV-selskaber udtalt, at de foretrækker jordbaseret transmission, fordi de kun har erhvervet rettigheder til at sende indhold til den jordbaserede platform. Det betyder dog ikke, at der er forskellige markeder for jord- og satellitbaseret transmission. Da de har erhvervet indholdsrettigheder til den jordbaserede platform, kunne selskaberne om nødvendigt gøre det samme til satellit. Hvis en satellitplatform vælges på grundlag af et offentligt udbud, som det er tilfældet i område III, kunne TV-selskaberne også få pålagt en »must carry-forpligtelse«.

(137)

Endelig når DTT-dækningen i Spanien 98,85 % af befolkningen, mens kun 93,5 % af husstandene ser TV via den jordbaserede platform, jf. data fra maj 2010 (74). Således har 5 % af husstandene adgang til DTT, men vælger ikke at bruge det, da de fleste af dem abonnerer på betalings-TV via satellit.

(138)

Da satellit- og jordbaserede sendeplatforme konkurrerer med hinanden, medfører foranstaltningen til implementering, drift og vedligeholdelse af DTT i område II en konkurrencefordrejning mellem de to platforme. Det skal bemærkes, at andre platforme, især IPTV, også udsættes for forskelsbehandling på grund af foranstaltningen. Skønt bredbånd endnu ikke er nået ud i hele område II, vil det højst sandsynligt udvide sin dækning betydeligt i fremtiden.

5.2.2.2.   Påvirkning af samhandelen

(139)

Foranstaltningen påvirker samhandelen i EU. Retten har fastslået: »Når en finansiel støtte, som ydes af en stat eller ved hjælp af statsmidler, styrker visse virksomheders stilling i forhold til andres, som disse konkurrerer med i samhandelen inden for Fællesskabet, må det antages, at samhandelen påvirkes af støtten« (75).

(140)

Netoperatører er aktive i en sektor, hvor der er samhandel mellem medlemsstaterne. Abertis er en del af en international koncern, og det samme gælder klageren Astra. Foranstaltningen til implementering, drift og vedligeholdelse af DTT i område II påvirker derfor samhandelen mellem medlemsstaterne.

5.2.3.   Konklusioner vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om støtte

(141)

På baggrund af ovenstående argumenter finder Kommissionen, at foranstaltningen opfylder kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF. Under disse omstændigheder skal foranstaltningen betragtes som statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i TEUF.

5.3.   VURDERING AF SPØRGSMÅLET OM FORENELIGHED

5.3.1.   Generelle betragtninger

(142)

Kommissionen støtter aktivt overgangen fra analog til digital radio-/TV-spredning. Fordelene ved overgangen til digital-TV blev understreget i handlingsplanen eEurope 2005 og i de to meddelelser om overgang til digital-TV (76). Kommissionen erkender også, at den digitale overgang kunne blive forsinket, hvis den blev helt overladt til markedskræfterne.

(143)

Medlemsstaterne kan benytte støtte til at overvinde et særligt markedssvigt eller til at sikre social eller regional samhørighed (77). Imidlertid skal det i hvert enkelt tilfælde dokumenteres, at den pågældende støtte er et passende middel til at løse problemet, er begrænset til det nødvendige minimum og ikke medfører for store konkurrencefordrejninger. Samtidig bestemmes det i meddelelsen om digital overgang, at statsindgreb inden for visse områder af digitaliseringen er berettiget på to betingelser: for det første, hvis der er tale om almene interesser, og for det andet ved markedssvigt, dvs. hvis markedskræfterne alene ikke er tilstrækkelige til at realisere de målsætninger, der er opstillet af hensyn til almenvellet. Under alle omstændigheder skal statsindgreb ifølge meddelelsen være baseret på en grundig markedsanalyse.

(144)

Det hedder også i meddelelsen om digital overgang, at overgangen til digital radio-/TV-spredning er en stor industriel udfordring, der skal drives af markedet. I princippet bør hvert net konkurrere ud fra sine egne styrker. Med henblik på at beskytte det princip bør et statsligt indgreb sigte mod at være teknologineutralt. Undtagelser herfra er kun tilladt, hvis indgrebet har til formål at afhjælpe et særligt markedssvigt eller en ubalance, og hvis det omhandlede indgreb samtidig er passende, nødvendigt og rimeligt for at afhjælpe disse vanskeligheder.

(145)

Hvis overgangen overlades til markedet, er der risiko for, at dårligt stillede befolkningsgrupper ikke opnår fordelene ved digital-TV. For at løse problemet med den sociale samhørighed ønsker medlemsstaterne måske at sikre, at alle borgere har adgang til digital-TV, når det analoge TV er afviklet. Da den digitale overgang medfører visse omkostninger for forbrugerne og kræver en ændring af vaner, må medlemsstaterne under visse omstændigheder yde hjælp til navnlig dårligt stillede borgere, f.eks. ældre mennesker, indkomstsvage husstande eller borgere i udkantsområder.

(146)

I flere statsstøtteafgørelser har Kommissionen anvendt statsstøttereglerne i denne sektor på grundlag af meddelelserne om overgang til digital-TV (78). Medlemsstaterne har flere muligheder for at bevilge offentlige midler til overgangen for at sikre, at alle geografiske områder fortsat har en hensigtsmæssig TV-dækning. Dette omfatter støtte til etablering af transmissionsnet i områder, hvor der ellers ville være utilstrækkelig TV-dækning (79). Denne støtte kan dog kun bevilges, hvis det ikke medfører unødige fordrejninger mellem teknologier eller virksomheder og er begrænset til det nødvendige minimum.

5.3.2.   Retsgrundlag for vurdering af den påtænkte foranstaltnings forenelighed

(147)

Til begrundelse for støttens forenelighed henviser de spanske myndigheder til artikel 107, stk. 3, litra c), og artikel 106, stk. 2, i TEUF, såfremt støtten skulle blive betragtet som statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF. Nedenfor vurderer Kommissionen støttens forenelighed på baggrund af disse bestemmelser under hensyntagen til ovenstående generelle betragtninger.

5.3.3.   Artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF

(148)

For at vurdere, om støtten er forenelig i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), afvejer Kommissionen dens positive og negative virkninger. Ved anvendelse af afvejningstesten vurderer Kommissionen følgende spørgsmål:

1)

Har støtteforanstaltningen et velafgrænset mål af fælles interesse?

2)

Er støtten velegnet til at virkeliggøre målet af fælles interesse, dvs. korrigerer den et markedssvigt, eller opfylder den et andet formål? Navnlig:

a)

Er støtteforanstaltningen et velegnet instrument, dvs. er der andre, mere formålstjenlige instrumenter?

b)

Virker støtten som en tilskyndelse, dvs. ændrer den virksomhedernes adfærd?

c)

Står støtteforanstaltningen i forhold til målet, dvs. kunne man opnå samme adfærdsændring med mindre støtte?

3)

Er konkurrencefordrejningerne og påvirkningen af samhandelen så begrænset, at den samlede afvejning er positiv?

5.3.3.1.   Mål af fælles interesse

(149)

Støtteordningen har til formål at fremskynde den digitale overgangsproces i Spanien og sikre kontinuiteten i TV-modtagelsen for indbyggere i visse fjerntliggende landdistrikter. I den henseende er foranstaltningen rettet mod at give mennesker, der bor i disse områder, mulighed for at se fjernsyn. Adgang til medier, bl.a. TV-transmission, er vigtig for borgerne, hvis de skal udøve deres forfatningsmæssige ret til at få adgang til oplysninger. Kommissionen har erkendt betydningen af og fordelene ved digital transmission i handlingsplan eEurope 2005 (80) og i sine to meddelelser om overgang fra analog til digital TV-spredning (81). I sin meddelelse i2010 — Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse  (82) har Kommissionen fremhævet, at den planlagte afvikling af jordsendt analog-TV inden 2012 vil forbedre adgangen til frekvensressourcer i Europa. Da digital radio-/TV-spredning udnytter frekvensressourcerne mere effektivt, frigøres der frekvenskapacitet til andre brugere såsom de nye radio-/TV-sprednings- og mobiltelefonitjenester, som herefter vil stimulere innovation og vækst i TV-sektoren og den elektroniske kommunikationsbranche.

(150)

Det konkluderes derfor, at foranstaltningen er rettet mod et velafgrænset mål af fælles interesse.

5.3.3.2.   Velafgrænset støtte

Markedssvigt

(151)

Som anført af de spanske myndigheder erkendes det normalt, at der er en risiko for, at ikke alle befolkningsgrupper kan nyde fordelene ved digital-TV (problemet med social og regional samhørighed). Der kan være et markedssvigt, hvor aktørerne på markedet ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til de positive virkninger for samfundet som helhed ved overgangen til digital-TV, fordi de ikke har de økonomiske incitamenter hertil (positive eksterne virkninger). Af hensyn til den sociale samhørighed ønsker medlemsstaterne måske også at sørge for, at alle borgere har adgang til digital-TV, når analogt TV er afviklet, og overvejer derfor måske også foranstaltninger til at sikre, at alle geografiske områder fortsat har en hensigtsmæssig TV-dækning.

(152)

I afgørelsen om indledning af undersøgelsesproceduren erkendte Kommissionen, at der er tale om et markedssvigt, idet TV-selskaberne er uvillige til at bære de supplerende omkostninger ved at udvide dækningen ud over deres lovfæstede forpligtelser. Endvidere har hverken satellitplatforme eller private husstande foretaget investeringer, der kan sikre, at alle indbyggere i område II kan modtage digitale kanaler via satellit. Derfor erkender Kommissionen, at mennesker, hvis faste bopæl ligger i et landdistrikt, kan blive helt udelukket fra at modtage det gratis digitale TV-signal, hvis den digitale dækning fuldstændigt overlades til markedskræfterne, og at et statsligt indgreb kan være gavnligt gennem økonomisk støtte til private.

Foranstaltningens teknologiske neutralitet, egnethed og proportionalitet

(153)

I digitale overgangssager er princippet om teknologisk neutralitet godt forankret i flere Kommissionsmeddelelser (83). Det er blevet opretholdt af Retten og Domstolen (84).

(154)

Valget af teknologi bør normalt afgøres ved et teknologineutralt udbud, som det er sket i andre medlemsstater (85). I mangel af et sådant udbud kunne valget af en bestemt teknologi have været acceptabelt, hvis det havde været begrundet i resultater af en forudgående undersøgelse, som havde vist, at der under hensyntagen til kvalitet og omkostninger kun kunne være valgt én teknologi (86). Bevisbyrden skal løftes af medlemsstaten, der skal påvise, at den pågældende undersøgelse er tilstrækkeligt fyldestgørende og blev foretaget på den mest uafhængige måde (87).

(155)

Som understreget i afsnit 2.2 har det store flertal af udbud ikke været teknologineutralt, eftersom de eksplicit gennem definitionen af genstanden for udbuddet eller implicit i beskrivelsen af de tekniske specifikationer omhandler jordbaseret teknologi og DTT. Kun DTT-operatører kunne opfylde disse krav (og kun disse operatører har rent faktisk deltaget i de pågældende udbud). Spanien anfører, at henvisningerne til DTT i udbuddet eller specifikationer for DTT-udstyr og transmissionscentre ikke betyder, at benyttelsen af sådanne centre var obligatorisk for tilbudsgiverne. Disse henvisninger kan ikke med rimelighed fortolkes som anført af Spanien. Selv om det var den rette fortolkning, ser man med et sådant formelt argument under alle omstændigheder bort fra den kommercielle virkelighed. At deltage i udbud er ressourcekrævende og derfor dyrt for enhver tilbudsgiver. Opsplitningen af foranstaltningen i område II i flere hundrede individuelle udbud har mangedoblet omkostningerne, hvilket skaber en betydelig adgangshindring for en tilbudsgiver, der ønsker at dække hele område II. Kombinationen af centralregeringens foranstaltning til fremme af DTT-teknologi, jf. betragtning 88 og 89, særlige henvisninger i udbuddet til DTT og behovet for at deltage i hundredevis af forskellige udbudsprocedurer sendte derfor et stærkt signal til andre platformsoperatører om, at det ikke ville være kommercielt berettiget at deltage i disse udbud. Det konkluderes derfor, at disse henvisninger i det store flertal af tilfælde gjorde det umuligt for operatører af andre platforme at konkurrere (88).

(156)

Den forudgående undersøgelse fra de spanske myndigheder, jf. betragtning 52, viser ikke i tilstrækkelig grad, at den jordbaserede platform er bedre end den satellitbaserede. Tværtimod konkluderes det i undersøgelsen, at valget af en bestemt teknologisk løsning til udvidelse af dækningen skal analyseres for hver region under hensyntagen til de særlige topografiske og demografiske forhold i hver region. Det anbefales i konklusionen, at der i stedet afholdes et teknologineutralt udbud for at fastslå, hvilken platform der er mest egnet.

(157)

I løbet af undersøgelsen fremlagde nogle af de selvstyrende regioner interne beregninger med omkostningssammenligninger ved anvendelse af begge teknologier til at udvide dækningen. Ud over usikkerhed om datoen for disse beregninger var ingen af dem imidlertid detaljerede og fyldestgørende nok til at begrunde valget af jordbaseret teknologi til dækningsudvidelsen. Endvidere blev ingen af dem foretaget af en uafhængig ekspert.

(158)

Vedrørende de to omkostningsundersøgelser, der blev fremlagt af Abertis, skal det bemærkes, at de blev udført i 2010, længe efter at de undersøgte foranstaltninger blev iværksat. Uanset om de kunne betragtes som uafhængige og tilstrækkeligt fyldestgørende, betyder den kendsgerning, at de er foretaget efter de anfægtede foranstaltninger, at disse undersøgelser ikke kan citeres til støtte for det argument, at den spanske regering undlod at afholde et teknologineutralt udbud. Endvidere modsiges resultaterne af undersøgelserne af Astras omkostningsoverslag, som viser, at satellitteknologi er mere omkostningseffektiv.

(159)

Desuden kan den undersøgte foranstaltning ikke siges at være hensigtsmæssig.

(160)

Det forhold, at nogle husstande i område II modtager free-to-air-kanaler via satellit (89), viser, at jordbaseret teknologi ikke altid er den mest effektive og hensigtsmæssige platform. Det bemærkes også, at satellitløsningen er blevet benyttet i andre medlemsstater (90).

(161)

Den kendsgerning, at Astra deltog i det teknologineutrale udbud om udvidelse af digital-TV-dækningen i Cantabria — og vandt — tyder i det mindste på, at satellitplatformen kan levere denne ydelse (91).

(162)

Der sættes stadig spørgsmålstegn ved, om foranstaltningen er hensigtsmæssig. Mens overgangen fra analogt TV til DTT på 800 MHz-båndet blev afsluttet i Spanien den 3. april 2010, blev det i 2011 besluttet at holde auktion over 800 MHz-båndfrekvenserne. Som følge heraf er det nødvendigt at overføre udsendelser til andre kanaler, der ligger under 790 MHz, senest den 1. januar 2014.Da dette skaber supplerende omkostninger, anmeldte Spanien den 5. november 2011 to foranstaltninger for husstande og TV-selskaber med et budget på 600-800 mio. EUR i område I (der er endnu ikke blevet anmeldt nogen foranstaltning for område II) (92). Disse omkostninger ville ikke være opstået, hvis man havde valgt andre platforme (IPTV, kabel eller satellit).

(163)

Yderligere er det blevet påpeget, at 4G/LTE-mobilfrekvenser skaber interferens med DTT-signaler, hvilket gør, at husstandene er nødt til at købe dyre filtre for at beskytte deres DTT-signal mod LTE-bølgerne (93). Det kan ikke udelukkes, at lignende interferenser er et mere generelt problem, der vil gøre jordbaseret radio-/TV-spredning mindre egnet i fremtiden, især i forbindelse med større og bredere etablering af NGA-net.

(164)

Spanien fremsatte to andre argumenter til støtte for det synspunkt, at satellittransmission ville være dyrere end DTT. For det første har TV-selskaber jordbaserede begrænsninger i deres aftaler med visse leverandører. Det gøres for at sikre, at en sådan adgangsstyring vil være dyrere for satellitteknologien. For det andet vil satellitteknologien ikke være udstyret til at sende et stort antal regionale kanaler. Disse påstande er ikke dokumenteret og modsiges af, at Astras Cantabria-kontrakt indeholdt et professionelt adgangsstyringssystem. Endvidere ville satellitteknologi ifølge Astras omkostningsberegninger stadig være billigere, selv om der skulle indgås særskilte aftaler med hver af de spanske regioner. Med hensyn til regional radio-/TV-spredning fastholder Astra, at den spanske regerings antal på 1 380 kanaler er stærkt oppustet (94). Igen ifølge Astras egne beregninger ville satellitløsningen være billigere, selv om regionale og lokale kanaler blev medtaget.

(165)

Der er også bevis for, at regionalregeringerne var opmærksomme på, at der fandtes et teknologisk alternativ til udvidelsen af den jordbaserede platform. Undersøgelsen afslørede, at nogle regioner mødtes med repræsentanter for Astra tidligt i processen. På disse møder præsenterede Astra dem for et forslag til en satellitløsning, som regionalregeringerne dog ikke undersøgte yderligere.

(166)

Med hensyn til proportionalitet ville det have været hensigtsmæssigt, om centralregeringen ved udformning af foranstaltningen for område II først havde foretaget en omkostningssammenligning (eller et udbud) på nationalt plan. Da de største omkostninger ved satellitnettet opstår på grund af dets satellitkapacitet, fungerer denne platform med betydelige stordriftsfordele (95). Astras forhandlinger med de regionale regeringer viser, at virksomheden tilbød betydelige prisnedsættelser, hvis flere regioner i fællesskab indgik en aftale. Yderligere prisnedsættelser kunne derfor have været forventet, hvis der var blevet afholdt et nationalt udbud. Ved at iværksætte decentraliserede og ikkeharmoniserede foranstaltninger, undertiden endda på kommunalt plan, blev en teknologi med disse stordriftsfordele i stedet allerede stillet betydeligt dårligere. Som følge heraf steg det samlede statsstøttebeløb, der var nødvendigt for at levere digital-TV-tjenester til husstande i område II. Skønt Spanien selv skal træffe beslutning om sin administrative organisation, når landet stiller statslige midler til rådighed, kunne den spanske regering i stedet for at presse på for anvendelsen af DTT i det mindste have tilskyndet de selvstyrende regioner til at tage højde for mulige omkostningsbesparelser ved bestemte platforme i deres udbud.

(167)

Afslutningsvis finder Kommissionen, at den undersøgte foranstaltning ikke overholdt princippet om teknologisk neutralitet. Som forklaret ovenfor er foranstaltningen ikke forholdsmæssig, og den er ikke et velegnet instrument til at sikre indbyggerne i område II dækning af gratis kanaler.

Drift og vedligeholdelse af nettene

(168)

Vedrørende den løbende finansiering, der er bevilget til drift og vedligeholdelse af de subsidierede net, kan den ikke betragtes som teknologineutral, da den er knyttet til implementeringsstøtten. Den er blevet rettet mod bevaring af de centre, der udsender et signal via jordbaserede platforme. En sådan støtte er derfor også uforenelig.

(169)

En eventuel fremtidig støtte til drift og vedligeholdelse skal anmeldes og skal overholde princippet om teknologisk neutralitet.

5.3.3.3.   Undgåelse af unødig konkurrencefordrejning

(170)

Selv om en offentlig foranstaltning kunne være berettiget, fordi der forekommer visse markedssvigt og mulige samhørighedsproblemer, giver den måde, foranstaltningen er udformet på, anledning til unødige konkurrencefordrejninger.

Konklusion vedrørende artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF

(171)

Det konkluderes, at den undersøgte foranstaltning, herunder den løbende støtte, ikke er et velegnet, nødvendigt og forholdsmæssigt instrument til at afhjælpe det afdækkede markedssvigt.

5.3.4.   Artikel 106, stk. 2, i TEUF

(172)

Undtagelsesbestemmelsen i artikel 106, stk. 2, som kan finde anvendelse på statslig godtgørelse for omkostninger ved levering af almene serviceydelser, kan hverken gøres gældende i dette tilfælde i almindelighed eller i Baskerlandets tilfælde i særdeleshed. Kommissionen finder, at de nationale (eller regionale) myndigheder skal definere tjenesteydelsen af almen økonomisk interesse klart og overdrage den til en bestemt virksomhed. Som vurderet i betragtning 119-122 anses de spanske og baskiske myndigheder ikke for klart at have defineret driften af en jordbaseret platform som en offentlig tjenesteydelse.

5.3.5.   Eksisterende støtte

(173)

Abertis anfører, at implementeringen af det jordbaserede sendenet i område II næsten udelukkende blev finansieret af de spanske regioner ved hjælp af offentlige midler i henhold til lovgivning, der stammer fra 1982, dvs. før datoen for Spaniens tiltrædelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i 1986. Derfor kunne ordningen ifølge Abertis betragtes som en del af den løbende offentlige støtte til driften af lokale jordbaserede net og kunne derfor betragtes som eksisterende støtte.

(174)

Regionernes finansiering af udvidelsen af det jordbaserede net begyndte nemlig i begyndelsen af 1980'erne, men på det tidspunkt var der ingen private TV-selskaber på markedet. Den udvidede infrastruktur opfyldte derfor kun det offentlige TV-selskabs behov, og det var under alle omstændigheder forpligtet til at sende sit signal til størstedelen af befolkningen. Desuden var det jordsendte TV på det tidspunkt den eneste platform, der sendte TV-signal i Spanien. Derfor skabte udvidelsen af det eneste tilgængelige net ikke konkurrencefordrejninger i forhold til andre platforme.

(175)

Siden da har udviklingen i lovgivning og teknologi ført til nye sendeplatforme og nye markedsaktører, især private TV-selskaber. Da støttemodtageren og de overordnede omstændigheder for den offentlige finansiering har ændret sig betydeligt, kan den undersøgte foranstaltning ikke betragtes som en ændring af rent formel eller administrativ art. Det er snarere en ændring, som påvirker selve indholdet af den oprindelige ordning og derfor skal betragtes som en ny støtteordning (96).Under alle omstændigheder er overgangen fra analog- til digital-TV kun blevet mulig på grund af de seneste teknologiske fremskridt, og det er derfor et nyt fænomen. De spanske myndigheder burde derfor have anmeldt denne nye støtte.

5.4.   KONKLUSION

(176)

Finansieringen fra Spanien (herunder støtten fra de spanske selvstyrende regioner og lokale selskaber) til operatører af jordbaserede net til opgradering og digitalisering af deres net med henblik på at levere free-to-air-TV-kanaler i område II anses for at udgøre støtte, jf. artikel 107, stk. 1, i TEUF. Støtten er uforenelig med det fælles marked, eftersom kriterierne for teknologisk neutralitet ikke blev opfyldt. Endvidere blev støtten ikke anmeldt til Kommissionen (97) som foreskrevet i artikel 108, stk. 3, i TEUF, og blev iværksat ulovligt uden Kommissionens tilladelse. Støtten skal derfor tilbagesøges fra operatørerne af det jordbaserede net.

(177)

Endvidere mener Kommissionen, at den løbende støtte til drift og vedligeholdelse af det digitaliserede net, som blev bevilget uden udbud eller efter teknologisk uneutrale udbud, også er uforenelig. Endvidere blev denne støtte ikke anmeldt til Kommissionen som foreskrevet i artikel 108, stk. 3, i TEUF, og blev iværksat ulovligt uden Kommissionens tilladelse.

(178)

En eventuel fremtidig statsstøtte til drift og vedligeholdelse skal anmeldes og skal overholde princippet om teknologisk neutralitet.

6.   TILBAGESØGNING

6.1.   BEHOV FOR AT FJERNE STØTTE

(179)

Ifølge TEUF og Domstolens faste retspraksis har Kommissionen kompetence til at beslutte, at den berørte stat skal ophæve eller ændre en støtte (98), når den finder, at støtten er uforenelig med det indre marked. Det fremgår ligeledes af Domstolens faste praksis, at en stats forpligtelse til at ophæve støtte, som Kommissionen anser for at være uforenelig med det indre marked, har til formål at genoprette den oprindelige situation (99). I den forbindelse har Domstolen fastslået, at dette formål er opfyldt, så snart støttemodtageren har tilbagebetalt det beløb, der er bevilget som ulovlig støtte, og dermed har mistet den fordel, der var opnået i forhold til konkurrenterne på markedet, og situationen fra tiden før ydelsen af støtte er genoprettet (100).

(180)

Ifølge den retspraksis er det fastsat i artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (101), at »I negative beslutninger om ulovlig støtte bestemmer Kommissionen, at den pågældende medlemsstat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbagebetalt fra støttemodtageren«.

(181)

Da finansieringen af opgradering og digitalisering af den jordbaserede platform og efterfølgende vedligeholdelse og drift, som er blevet bevilget i Spanien siden årene 2008-2009, er ulovlig og uforenelig støtte, skal Spanien derfor tilbagesøge den uforenelige støtte med henblik på at genoprette den situation, som eksisterede på markedet, inden støtten blev ydet.

6.2.   MODTAGERE AF STATSSTØTTE OG BEREGNING AF STØTTEN

(182)

Platformsoperatører er direkte støttemodtagere, hvis de direkte modtager midler til opgradering og udvidelse af deres net og/eller til drift og vedligeholdelse. Hvis støtten blev udbetalt til offentlige virksomheder, som efterfølgende afholdt udbud med henblik på udvidelse af dækningen, anses den udvalgte platformsoperatør for at være den indirekte støttemodtager. Den ulovlige og uforenelige støtte skal tilbagesøges fra platformsoperatørerne, hvad enten de er direkte eller indirekte støttemodtagere.

6.2.1.   Kvalificering af udbud

(183)

I sager, hvor der blev bevilget ulovlig støtte efter et teknologisk uneutralt udbud om dækningsudvidelse, skal medlemsstaten kvalificere udbuddene som henhørende under kategorien levering af hardware eller udvidelse af dækning, på nedenstående betingelser.

(184)

Udbud om udvidelse af dækning giver den vindende virksomhed til opgave at levere (og anlægge) et operativt DTT-net. Med henblik herpå omfatter de nødvendige opgaver konstruktion og anlæg af nettet, transport af signalet, implementering af nettet og levering af det nødvendige udstyr.

(185)

I udbud om levering af hardware skal den vindende virksomhed levere det nødvendige udstyr til opgradering af nettet. Med henblik herpå omfatter de nødvendige opgaver levering, installation og aktivering af udstyret samt uddannelse af medarbejdere. Der kræves ikke tilbagesøgning for disse udbud om levering af udstyr.

(186)

Når Spanien har klassificeret disse udbud om dækningsudvidelse, skal landet tilbagesøge støtten i de tilfælde, hvor et udbud ikke opfylder to kumulative betingelser: 1) udbuddet omfatter udvidelse af digital-TV-dækningen (og ikke jordsendt digital-TV) og/eller indeholder en klausul om teknologisk neutralitet, og 2) de tekniske specifikationer herfor åbner mulighed for andre teknologier end den jordbaserede. Bortset fra de udbud, som Kommissionen selv anser for teknologineutrale, skal Spanien — hvis det finder, at andre udbud opfylder de to betingelser — forelægge de tilhørende udbudsdokumenter for Kommissionen.

Eksempel

Blandt de udbud, Kommissionen har gennemgået, anføres udbuddet afholdt af den selvstyrende region Extremadura som eksempel på et teknologisk uneutralt udbud om dækningsudvidelse (102). Til trods for udbuddets titel, som kun henviser til levering af hardware, omfattede udbuddets genstand faktisk konstruktion og implementering af nettet (103). Udbudsspecifikationerne gør det teknologisk uneutralt (104), selv om der er indsat en klausul, som ved første øjekast er en klausul om teknologisk neutralitet (105).

Et andet eksempel på et teknologisk uneutralt udbud om dækningsudvidelse er det udbud, der blev afholdt af den offentlige virksomhed (AICCM) i den selvstyrende region Madrid (106). I dette tilfælde indebærer både udbuddets titel og indhold, at det er et udbud om udvidelse (107), der kun er rettet mod den jordbaserede platform (108).

(187)

Udbuddene skal ikke kun kvalificeres efter deres titel, men frem for alt efter deres indhold, da titlen alene ikke gør det muligt klart at definere deres anvendelsesområde.

(188)

Den støtte, der er bevilget efter afholdelsen af uneutrale udbud om dækningsudvidelse, vil herefter skulle tilbagesøges.

6.2.2.   Statsstøttemodtagere og tilbagesøgning

(189)

Nedenfor er anført de forskellige kategorier af støttemodtagere. På grundlag af de oplysninger, der er modtaget fra Spanien, er de selvstyrende regioner og de omtrentlige støttekategorier anført i tabeller. Eftersom Spanien ikke har afgivet fuldstændige oplysninger om støttemodtagerne, skal Spanien klassificere støttemodtagerne i de forskellige kategorier ovenfor og indsende de relevante bilag til Kommissionen. Som allerede understreget i betragtning 138 er ordningen som sådan udtryk for forskelsbehandling.

(190)

Endvidere blev det store flertal af udbud om udvidelse, Kommissionen gennemgik, klassificeret som udbud, der ikke overholdt princippet om teknologisk neutralitet. Ikke desto mindre har Kommissionen også vist, at det ikke kan udelukkes, at udbuddet i særlige enkelttilfælde var teknologineutralt.

Spanien må derfor fremlægge tilstrækkelig dokumentation for særlige udbud, der var teknologineutrale, på grundlag af betingelserne i betragtning 186 ovenfor.

(191)

Hvis selvstyrende regioner har afholdt uneutrale udbud om udvidelse af dækningen som i Extremaduras tilfælde, der blev omtalt i ovennævnte eksempel, er vinderne af disse udbud direkte modtagere af ulovlig støtte, som derfor skal tilbagesøges. Det beløb, der skal tilbagesøges, svarer til det fulde beløb, vinderne af udbud om udvidelse har modtaget. På grundlag af de oplysninger, Spanien har afgivet, har Kommissionen konstateret, at (i hvert fald) de selvstyrende regioner Andalucía, Extremadura, Murcia, La Rioja og Valencia har afholdt sådanne udbud.

Virksomheder, der skal foretages tilbagesøgning fra

Tilbagesøgning

Metode for ydelse af støtten

Berørte selvstyrende regioner

Direkte støttemodtagere

Vinder(e) af de(t) teknologisk uneutrale udbud om dækningsudvidelse afholdt af de selvstyrende regioner

Det fulde beløb modtaget under de(t) teknologisk uneutrale udbud om dækningsudvidelse

Overførsel af midler til støttemodtageren, der blev udvalgt via udbuddet

Andalucía

Extremadura

Murcia

La Rioja

Valencia

(192)

I tilfælde, hvor byråd, der fungerede som netoperatører, fik bevilget ulovlig støtte til opgradering af det jordbaserede net, er byrådene direkte modtagere af støtten. Det beløb, der skal tilbagesøges, er det fulde beløb, byrådene har modtaget fra de centrale og regionale myndigheder til at udvide dækningen af deres net. På grundlag af oplysningerne fra Spanien har Kommissionen konstateret, at det gælder mindst to byråd beliggende i de selvstyrende regioner Andalucía, De Kanariske Øer, Extremadura og Murcia (listen er ikke udtømmende).

Virksomheder, der skal foretages tilbagesøgning fra

Tilbagesøgning

Metode for ydelse af støtten

Berørte selvstyrende regioner

Direkte støttemodtagere

Byråd, der fungerer som netoperatører

Det fulde beløb, der er modtaget fra myndighederne til udvidelse af dækningen

Overførsel af midler til støttemodtageren

Andalucía

De Kanariske Øer

Extremadura

Murcia

Eksempel

I Murcia afholdt byrådene næsten alle de 143 identificerede udbud ved hjælp af de penge, de fik fra regionen og MITyC. Forudsat at der ikke er tale om de minimis-støtte, vil de falde ind under denne kategori.

(193)

I tilfælde af selvstyrende regioner, hvor en offentlig virksomhed, der fungerer som netoperatør, udførte dækningsudvidelsen af nettet, anses en sådan virksomhed for at være en direkte støttemodtager og er genstand for tilbagesøgning. Kommissionen har konstateret, at følgende virksomheder falder ind under denne kategori: Aragón Telecom, Gestión de Infraestructuras Públicas de Telecomunicaciones del Principado de Asturias, S.A., Multimedia de les Illes Balears S.A., Instituto Tecnologico de Canarias, Sociedad Regional de Cantabria I+D+I (IDICAN), Fundación Centro Tecnológico en Logística Integral de Cantabria (CTL), Promoción de Viviendas, Infraestructuras y Logística, S.A. i Castilla y León (Provilsa), Redes de Telecomunicación Galegas Retegal, S.A.(Retegal), Obras Publicas y Telecomunicaciones De Navarra, S.A. (Opnatel), Itelazpi S.A., Centre de Telecomunicacions i Tecnologies de la Informació (CTTI) i Cataluña og Agencia de Informática y Comunicaciones de la Comunidad de Madrid (AICCM). Det beløb, der skal tilbagesøges, er det fulde støttebeløb, som er modtaget fra myndighederne til udvidelsen.

(194)

I disse tilfælde udelukkes det dog ikke, at de offentlige virksomheder udførte en del af udvidelsen selv og delvis overdrog udvidelsen til en netoperatør via et udbud. I sidstnævnte tilfælde blev den ulovlige støtte faktisk overført til selskaber, der vandt udbuddene, og de er derfor reelle, om end indirekte støttemodtagere. For at undgå dobbelt tilbagesøgning skal den ulovlige støtte tilbagesøges fra de reelle støttemodtagere, dvs. a) fra den offentlige virksomhed for så vidt angår det beløb, der blev modtaget for udvidelsen, minus de midler, som blev overført til netoperatører efter teknologisk uneutrale udbud om udvidelse af dækningen, og b) fra netoperatørerne for de beløb, der blev aftalt efter et teknologisk uneutralt udbud om udvidelse af dækningen, som blev afholdt af den berørte offentlige virksomhed.

Virksomheder, der skal foretages tilbagesøgning fra

Tilbagesøgning

Metode for ydelse af støtten

Berørt selvstyrende region/berørt offentlig virksomhed/omtrentligt beløb modtaget af den offentlige virksomhed til udvidelse af dækningen

Direkte støttemodtagere

Offentligt foretagende

Det fulde beløb modtaget fra myndighederne til dækningsudvidelsen (evt. minus midler overført til netoperatører efter teknologisk uneutrale udbud om udvidelse af dækningen)

Tidspunkt for overførsel af midler fra myndighederne

Aragón (Aragón Telecom, 9 mio. EUR)

Asturias (Gestión de Infraestructuras Públicas de Telecomunicaciones del Principado de Asturias SA, 14 mio. EUR)

De Baleariske Øer (Multimedia de Illes Balears SA, 4 mio. EUR)

De Kanariske Øer (Instituto Tecnológico de Canarias, 3,7 mio. EUR)

Cantabria (Idican, CTL, 3 mio. EUR)

Castilla y León (Provilsa, 44 mio. EUR)

Cataluña (CTTI, 52 mio. EUR)

Galicia (Retegal, 17 mio. EUR)

Madrid (AICCM, 3,6 mio. EUR)

Navarra (Opnatel, 7 mio. EUR)

Baskerlandet (Itelazpi, 10 mio. EUR)

OG evt.

 

Indirekte støttemodtagere

Vinder(e) af de(t) teknologisk uneutrale udbud om dækningsudvidelse afholdt af den offentlige virksomhed

Det fulde beløb modtaget under teknologisk uneutrale udbud om dækningsudvidelse

Overførsel af midler til støttemodtageren, der blev udvalgt i udbuddet

Eksempel

I Madrids tilfælde, hvor et udbud afholdt af den offentlige virksomhed (AICCM) blev givet som eksempel på et teknologisk uneutralt udbud om dækningsudvidelse (se betragtning 186), skal beløbet på 3 622 744 EUR, der blev bevilget til det udvalgte selskab, Retevisión S.A., tilbagesøges i fuldt omfang fra Retevisión som vinder af det uneutrale udbud og fratrækkes det beløb, der skal tilbagesøges fra AICCM, den offentlige virksomhed, som er den direkte støttemodtager (109).

(195)

Den løbende støtte er til vedligeholdelse og drift af DTT-nettene. Operatørerne af disse net er modtagere af vedligeholdelses- og driftsstøtte. Støtten skal derfor tilbagesøges fra de pågældende netoperatører.

(196)

I de tilfælde, hvor de enkelte støttemodtagere modtog finansiering, der ikke oversteg grænserne i forordning (EF) nr. 1998/2006, betragtes støtten ikke som statsstøtte, hvis alle betingelserne i forordningen er opfyldt, og skal ikke gøres til genstand for tilbagesøgning.

(197)

Tilbagesøgningen skal foretages fra den dato, fordelen for støttemodtagerne fik virkning, dvs. da støtten blev stillet til rådighed for støttemodtageren, og tillægges renter indtil støtten er tilbagebetalt.

7.   KONKLUSION

Kommissionen finder, at Kongeriget Spanien på ulovlig vis har ydet støtte til operatørerne af den jordbaserede TV-platform med henblik på udvidelse af dækningen af jordsendt digital-TV i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder af Spanien i strid med bestemmelserne i artikel 108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Støtten, inklusive (den løbende) støtte til drift og vedligeholdelse skal tilbagesøges fra platformsoperatørerne, som er de direkte eller indirekte støttemodtagere. Dette omfatter lokale virksomheder, hvis de fungerer som platformsoperatører —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den statsstøtte, der blev indrømmet operatører af den jordbaserede TV-platform til implementering, vedligeholdelse og drift af det digitale jordbaserede TV-net i område II, og som Spanien på ulovlig vis har iværksat i strid med artikel 108, stk. 3, i TEUF, er uforenelig med det indre marked med undtagelse af den støtte, der blev bevilget i overensstemmelse med kriteriet om teknologisk neutralitet.

Artikel 2

Den individuelle støtte, der er indrømmet i henhold til ordningen, jf. artikel 1, udgør ikke støtte, såfremt den på bevillingstidspunktet opfylder betingelserne i den forordning, der blev vedtaget i medfør af artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 994/98 (110), som fandt anvendelse på det tidspunkt, støtten blev bevilget.

Artikel 3

1.   Spanien skal tilbagesøge den uforenelige støtte, der er blevet tildelt under ordningen, jf. artikel 1, fra de jordbaserede digital-TV-operatører, uanset om de modtog støtten direkte eller indirekte

2.   De beløb, der skal tilbagesøges, skal tillægges renter fra den dato, de blev stillet til rådighed for støttemodtageren, og indtil de tilbagebetales.

3.   Renterne beregnes på grundlag af rentes rente i overensstemmelse med kapitel V i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 (111).

4.   Spanien indstiller med virkning fra meddelelsen af denne afgørelse enhver resterende udbetaling af støtte i medfør af den i artikel 1 omhandlede støtteordning.

Artikel 4

1.   Tilbagesøgningen af støtte, der er tildelt i henhold til støtteordningen, jf. artikel 1, iværksættes omgående og effektivt.

2.   Spanien drager omsorg for, at denne afgørelse efterkommes senest fire måneder efter meddelelsesdatoen.

3.   Senest to måneder efter meddelelsen af denne afgørelse skal Spanien sende følgende oplysninger til Kommissionen:

a)

en liste over støttemodtagere, der har fået støtte under støtteordningen, jf. artikel 1, og det samlede støttebeløb, de hver især har modtaget under ordningen fordelt på de i overstående afsnit 6.2 anførte kategorier

b)

det samlede beløb (hovedstol og renter), som skal tilbagesøges fra hver støttemodtager

c)

en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, der allerede er truffet eller er planlagt for at efterkomme afgørelsen

d)

dokumentation for, at støttemodtagerne har fået påbud om at tilbagebetale støtten.

4.   Spanien holder Kommissionen underrettet om udviklingen i de foranstaltninger, der på nationalt plan træffes for at efterkomme denne afgørelse, indtil den støtte, der er tildelt i henhold til ordningen, jf. artikel 1, er fuldt tilbagebetalt. Spanien indsender på Kommissionens anmodning straks oplysninger om de foranstaltninger, der allerede er truffet eller er planlagt for at efterkomme afgørelsen. Spanien giver desuden detaljerede oplysninger om de støttebeløb og renter, som støttemodtagerne allerede har tilbagebetalt.

Artikel 5

Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Spanien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juni 2013.

På Kommissionens vegne

Joaquín ALMUNIA

Næstformand


(1)  EUT C 337 af 14.12.2010, s. 17.

(2)  http://www.boe.es/boe/dias/2005/06/15/pdfs/A20562-20567.pdf

(3)  http://www.boe.es/boe/dias/2005/07/30/pdfs/A27006-27014.pdf

(4)  EUT C 335 af 11.12.2010, s. 8.

(5)  Se fodnote 1.

(6)  Ud over at fremsende bemærkninger til denne sag fremsendte Castilla-La Mancha sine iagttagelser vedrørende sag C 24/10.

(7)  Astra anfægtede opsigelsen af kontrakten ved byretten i Santander (sag nr. 1728/2009), som den 23. december 2011 afgjorde, at de cantabriske myndigheder skulle betale Astra erstatning for uberettiget opsigelse af kontrakten. Retten fandt ikke nogen misligholdelse fra Astras side, som kunne begrunde opsigelsen af kontrakten. Ifølge retten var den spanske centralregerings beslutning om at udvikle den nationale DTT-strategi en af årsagerne til opsigelsen af kontrakten. Se dom 000313/2011 fra byretten i Santander.

(8)  Koncessionen omfatter tildeling af en frekvens til jordbaseret radio-/TV-spredning.

(9)  Termerne »platformsoperatører« og »netoperatører« bruges i flæng i afgørelsesteksten.

(10)  »Internetfjernsyn« (»Internet Protocol Television« (IPTV)) er et udtryk, der bruges om systemer til spredning af TV- og videosignaler gennem et elektronisk kommunikationsnet, der benytter internetprotokollen.

(11)  I sin meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om digitaliseringsdividenden som kilde til sociale goder og økonomisk vækst (KOM(2009) 586) henstillede Kommissionen, at medlemsstaterne ophørte med at benytte 800 MHz-båndet til højeffektsendere på TV-området og gennemførte beslutningen om EU's tekniske harmonisering i fuldt omfang inden en vis dato, som skulle vedtages på EU-plan.

(12)  Se f.eks. vedrørende Frankrig statsstøtte N 666/09 — Ændring af støtteordning til TNT N 111/2006, vedrørende Slovakiet statsstøtte N 671/09 — Overgang til digital TV-spredning i Slovakiet, vedrørende Spanien statsstøtte SA.28685 (2011/NN) — Modtagelse af digital-TV i Cantabria. Det skal også bemærkes, at det i Spanien i de fjerntliggende og mindre urbaniserede områder, der er genstand for undersøgelse (»område II«), ikke altid var bæredygtigt at levere TV-signal via den jordbaserede digital-TV-platform, og derfor blev satellittransmission valgt i nogle områder.

(13)  Statsstøttesag SA.32619, Kompensation i forbindelse med frigørelsen af digitaliseringsdividenden (EUT C 213 af 19.7.2012, s. 41).

(14)  Omkring 26 nationale free-to-air-kanaler og omkring 30 regionale kanaler.

(15)  Se fodnote 3.

(16)  Den fastsatte de private TV-selskabers forpligtelse til senest på den dato at nå 96 % af befolkningen i deres respektive dækningsområder, mens offentlige TV-selskaber skulle nå 98 % af befolkningen i deres respektive dækningsområder. I område I havde TV-selskaberne pligt til at dække disse procentdele af befolkningen med jordsendt digital-TV, og de skulle selv afholde omkostningerne til digitalisering. Derfor var statsstøtte ikke nødvendig.

(17)  http://www.televisiondigital.es/Documents/PlanNacionalTransicionTDT.pdf

(18)  Herefter klassificeret i fase I, II og III.

(19)  http://www.boe.es/boe/dias/2008/03/06/pdfs/A13832-13834.pdf

(20)  Beslutningen om fordeling af midler til udvikling af bredbånd og TV-digitalisering i område II blev overladt til de regionale myndigheder.

(21)  Rammeaftalerne blev indgået mellem MITyC og de selvstyrende regioner i 2006 i forbindelse med Avanza-planen.

(22)  http://www.boe.es/boe/dias/2009/07/02/pdfs/BOE-A-2009-10972.pdf

(23)  Se f.eks. Andalusiens tillæg http://www.boe.es/boe/dias/2009/10/28/pdfs/BOE-A-2009-17108.pdf

(24)  I alt blev der indgået over 600 aftaler — rammeaftaler, tillæg osv. — mellem myndighederne vedrørende dækningsudvidelsen.

(25)  F.eks. Extremadura, Asturias, Canarias, Cataluña, Madrid.

(26)  F.eks. Aragón.

(27)  Som i tilfælde af Aragón eller Asturias.

(28)  Extremadura.

(29)  Ud af 516 udbud afholdt i alle regioner undtagen Castilla-La Mancha analyserede Kommissionen en prøve på 82, der vedrørte både udvidelse (17) og levering (65). Kun ni af disse blev klassificeret som teknologisk neutrale: tre udbud til udvidelse (Castilla y Leon) og seks til levering (fem på De Kanariske Øer og et i Cantabria).

(30)  Bortset fra Castilla-La Mancha.

(31)  De centrale og regionale myndigheders argumenter præsenteres sammen som Spaniens (eller de spanske myndigheders) holdning med undtagelse af Baskerlandet, som anmodede om, at reglerne om kompensation for offentlig tjeneste fandt anvendelse.

(32)  Domstolens dom af 24. juli 2003 i sag C-280/00, Altmark Trans GMBH og Regierungspräsidium Magdeburg mod Nahverkehrsgesellschaft Altmark GMBH, Sml. 2003 I, s. 7747.

(33)  Kommissionens beslutning 2005/842/EF af 28. november 2005 om anvendelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 86, stk. 2, på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L 312 af 29.11.2005, s. 67), og Fællesskabsrammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (EUT C 297 af 29.11.2005, s. 4) (»rammebestemmelser«).

(34)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (EUT L 379 af 28.12.2006, s. 5).

(35)  De fortrolige data er i afgørelsesteksten anført med […].

(36)  Ifølge Astra kan Hispasat, en satellitleverandør, som Abertis er medejer af, og som betjener område III, takket være midlerne fra myndighederne under område II-foranstaltningerne levere sin satellitkapacitet til TV-selskaberne uden yderligere omkostninger. Endelig hævder Astra, at Abertis som følge af foranstaltningen fik eneret til at benytte »must carry«-forpligtelsen i område III.

(37)  Selskabet hævder, at satellitplatforme har et meget højt antal brugere med adgangsstyring rundt om i verden, og adgangsstyringens kompleksitet var ikke en hindring for implementeringen.

(38)  Abertis henviser til sin egen omkostningsundersøgelse, der blev foretaget i januar 2010 for at sammenligne de respektive omkostninger ved DTT- og satellitteknologi til at levere digitale TV-tjenester i område II. Ifølge denne undersøgelse ville de samlede omkostninger ved DTT udgøre ca. 286 mio. EUR i en tiårig periode, mens de samlede omkostninger ved satellitteknologi i samme periode ville beløbe sig til ca. 532 mio. EUR. Abertis sendte den interne undersøgelse til et eksternt revisionsselskab og fik bekræftet sine resultater, idet selskabet samtidig påpegede, at skønnene over de satellit- og jordbaserede løsninger var konservative. Under alle omstændigheder bekræftede begge undersøgelser hensigtsmæssigheden af omkostningsmålerne og konklusionen om, at det ville have været betydeligt dyrere at bruge satellitteknologi til at levere digitale TV-tjenester i område II end at bruge DTT, hovedsagelig på grund af de højere økonomiske og sociale omkostninger, som forbrugerne skulle afholde i tilfælde af satellitløsningen.

(39)  Ifølge disse undersøgelser ville satellitteknologi medføre højere omkostninger for levering af de omhandlede tjenester. De pågældende omkostninger ville skulle afholdes af TV-selskaber og lokale netoperatører samt af seerne. Konklusionen på den omkostningsundersøgelse, Abertis foretog, var også, at anvendelsen af satellitteknologi ville kræve yderligere ca. seks måneder, før den digitale overgang kunne realiseres, da forbrugere i område II ville skulle bruge tid til at indkøbe og installere satellitdekodere og paraboler osv. Det ville herefter give yderligere omkostninger i forbindelse med samsending (analoge og digitale platforme, der sender samtidig) i den pågældende periode.

(40)  Vejledning kan ses i de relevante dokumenter fra centralregeringen. Især indeholder rammeaftalerne, der blev undertegnet i december 2008 med titlen »Samarbejdsrammeaftale mellem ministeriet for industri, turisme og handel og den selvstyrende region (…) med henblik på udvikling af den nationale plan for overgang til DTT«, en liste over aktiviteter, som vil blive finansieret af de centrale og regionale myndigheder med henblik på at nå en digital TV-dækning svarende til den eksisterende analoge dækning. På den ene side henviser de til eksisterende transmissionscentre, som opgraderes af TV-selskaberne (DTT-centre implementeret i område I), og på den anden til »dækningsudvidelser« — yderligere centre, der vil skulle anlægges for at sikre digital-TV den samme gennemtrængning. Da kun DTT-teknologi kræver, at der findes transmissionscentre, forekommer det klart, at de planlagte foranstaltninger kun vedrører DTT-teknologi. Yderligere henvises der til finansiering af dækningsudvidelsen i tillæggene til rammeaftalerne, som blev indgået mellem oktober og december 2009. Heri defineres, hvad der skal forstås ved »foranstaltninger til at udvide dækningen«, idet der eksplicit kun henvises til jordbaseret teknologi.

(41)  På møder med de selvstyrende regioner gav MITyC udtryk for sit mål om også at sikre overgangen til DTT i område II. Dette bekræftes i et indlæg, der er offentligt tilgængeligt på internettet og er underskrevet af MITyC. http://www.fenitel.es/asamblea08/PONENCIAS/4SETSI.pdf. Det bekræftes også i erklæringer fra selvstyrende regioner som svar på Kommissionens anmodning om oplysninger. I deres svar henviser de selvstyrende regioner udtrykkeligt til den nationale overgangsplan, der blev vedtaget ved kongeligt dekret 944/2005 og til Avanza-planen. Se f.eks. svaret fra Extremadura: »I overensstemmelse med … kongeligt dekret 944/2005 … om godkendelse af den nationale tekniske plan for jordsendt digital-TV og om fastsættelse af det lokale initiativ vedrørende udvidelse af DTT-dækningen …«.

(42)  Udbud om levering af udstyr af 30. juli 2008 offentliggjort af den selvstyrende region La Rioja og udbud om udvidelse SE/CTTI/06/08 af 27. juli 2008 offentliggjort af den selvstyrende region Catalonien.

(43)  Se f.eks. beslutningen fra myndighederne i Castilla y Leon: RESOLUCIÓN de 24 de septiembre de 2012, de la Dirección General de Telecomunicaciones, por la que se anuncia la licitación del servicio: Contrato de servicios para la conservación y renovación tecnológica de las infraestructuras de televisión digital de la Junta de Castilla y León. Expte.: Serv 05-4/12; BOCYL 10 Octubre 2012.

(44)  Kommissionens beslutninger N 622/2003 Digitalisierungsfond Østrig, C 25/2004 DVB-T Berlin Brandenburg (punkt 62), C 34/2006 DVB-T Nordrhein-Westfalen (punkt 83), C 52/2005 Mediaset (punkt 96).

(45)  Sag T-196/04 Ryanair Ltd. mod Europa-Kommissionen, Sml. 2007 II, s. 2379, præmis 88, Sag C-82/01P Aéroports de Paris mod Europa-Kommissionen, Sml. 2002 I, s. 9297, præmis 107-109 og 121-125.

(46)  Se forenede sager T-443/08 og T-455/08, Freistaat Sachsen og Land Sachsen-Anhalt (T-443/08) og Mitteldeutsche Flughafen AG og Flughafen Leipzig-Halle GmbH (T-455/08) mod Europa-Kommissionen, Sml. 2011 II, s. 1311, præmis 115, hvor Domstolen kender for ret, at: »(…) den omstændighed, at en virksomhed ikke varetages af private operatører, eller at den ikke er rentabel, [er] ikke relevante kriterier for kvalificeringen af den økonomiske virksomhed (…)«.

(47)  Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af Den Europæiske Unions statsstøtteregler på kompensation for levering af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT C 8 af 1.1.2012, s. 4).

(48)  Sag C-364/92, SAT mod Eurocontrol, præmis 19-30, Sml. 1994 I, s. 43, C-113/07 P, Selex, Sml. 2009 I, s. 2207.

(49)  Sag C-343/95, Calì & Figli, Sml. 1997 I, s. 1547, præmis 22.

(50)  Sag T-155/04 Selex, Sml. 2006 II, s. 4797, præmis 73-82, stadfæstet af C-113/07, Selex, Sml. 2009 I, s. 2307.

(51)  Som nævnt i afsnit 2.1.3 har offentlige TV-selskaber en 98 % dækningspligt og skulle derfor dække område II af egne midler. Desuden udsendes RTVE's nationale offentlige TV-kanaler og regionale offentlige kanaler via et andet net. Mens private TV-selskaber benytter signal fra enkeltfrekvensnet (SFN), benytter offentlige TV-selskaber Red Global Española-nettet (RGE). Som følge af disse forskelle kræver jordbaserede faciliteter forskelligt udstyr for hvert af de to net.

(52)  F.eks. er Aragon telecom, Gestión de Infraestructuras Públicas de Telecomunicaciones del Principado de Asturias, S.A., Multimedia de les Illes Balears S.A., Instituto Tecnologico de Canarias, Sociedad Regional de Cantabria I+D+I (IDICAN), RETEGAL og Itelazpi offentlige selskaber, der fik ansvar for udvidelsesopgaven, og af den grund afholdt de udbud om levering af det nødvendige udstyr til digitalisering af TV-spredningscentre. Fundación Centro Tecnológico en Logística Integral de Cantabria, Centre de Telecomunicacions i Tecnologies de la Informació in Catalunya and Agencia de Informatica y Comunicaciones de la Comunidad de Madrid havde ansvaret for at afholde udbud om udvidelse af DTT-dækningen, og udvidelsen blev derfor udført af de vindende tilbudsgivere. OPNATEL i Navarra havde ansvaret for at foretage udvidelsen og indkøbte det nødvendige udstyr uden udbud.

(53)  F.eks. Andalucía, Castilla y León, Extremadura, Murcia, La Rioja og Valencia.

(54)  Som forklaret ovenfor i betragtning 33 fik den vindende tilbudsgiver i tilfælde af udbud om dækningsudvidelse til opgave at levere og i mange tilfælde opbygge et operativt DTT-net. Med henblik herpå omfattede de nødvendige opgaver konstruktion og anlæg af nettet, transport af signalet, implementering af nettet og levering af det nødvendige udstyr. Desuden blev udbud med henblik på levering af hardware afholdt, såfremt nettene allerede eksisterede. Vindere af disse udbud forventedes at foretage opgradering med det nødvendige udstyr, dvs. levering, installation og aktivering af udstyret.

(55)  F.eks. vandt Abertis og Retevisión uneutrale udbud om udvidelse af dækningen i Extremadura og Castilla y Leon til et samlet beløb på […] mio. EUR.

(56)  Andalucía, Canarias, Extremadura, Murcia.

(57)  Som anført i betragtning 21 er Abertis dominerende på markedet for udsendelse af ukodede TV-signaler på den jordbaserede platform i område I og via sit datterselskab Hispasat i område III. Ved at udvide rækkevidden af jordsendt digital-TV til område II bevarer Abertis kontrollen med levering af nationalt dækkende ukodede TV-signaler. Hvis Astra kom ind i område II, kunne det også skabe mere konkurrence mellem platformene i område I og III i fremtiden. Analogt er der mange undersøgelser, som viser fordelene i form af lavere priser og øget servicekvalitet, da satellit-TV kom ind på TV-markedet i USA. Før satellit-TV gjorde sit indtog, havde kabelselskaber haft en monopolstilling i lokalområder. Se f.eks. Chenghuan Sean Chu, The effect of satellite entry on cable television prices and product quality, RAND Journal of Economics Vol. 41, No. 4, winter 2010, ss. 730-764.

(58)  Det var tilfældet med Retevisión, der ejes 100 % af Abertis, og som vandt de uneutrale udbud om udvidelse, der blev afholdt i Madrid og Cataluña til et samlet beløb på […] mio. EUR.

(59)  C 52/05 — Digitale dekodere Italien (EUT C 118 af 19.5.2006, s. 10, og EUT L 147 af 8.6.2007, s. 1).

(60)  For at give nogle eksempler på selskaber, som har vundet udbud, er Tredess en producent af digitalt transmissionsudstyr under Televes-koncernen, der også fremstiller digitale satellit-TV-modtagere, antenner, paraboler (sammenlign: http://www.tredess.com og http://www.televes.es.) Se også: Mier (http://www.mier.es), Elecnor (http://www.elecnor.es/es.negocios.infraestructuras/telecomunicaciones) Itelsis, BTESA, Axion, Retegal, Itelazpi, Telecom CLM.

(61)  I udbuddene i område II vedrørende dækningsudvidelsen beder man ofte om nøglefærdige løsninger, hvilket kræver integration, installation og levering af flere udstyrskomponenter (parabol, antenne, sender, satellitmodtager). I de fleste tilfælde omfattede den tilbudte løsning satellitmodtagerudstyr med henblik på at modtage det digitale signal, som TV-selskaberne allerede udsendte via satellit.

(62)  Som anført i protokollen om offentlig radio- og TV-virksomhed i medlemsstaterne, der er vedlagt som bilag til Amsterdamtraktaten.

(63)  Bl.a. Ley 31/1987, de 18 diciembre, de Ordenación de las Telecomunicaciones, kongeligt lovdekret 529/2002 af 14. juli om regulering af bestemmelsen om væsentlige tjenesteydelser i forbindelse med støttenettet til spredning af TV-tjenester under en strejke, afgørelser fra højesteret (Judicial Review Court, 3rd Section) af 23. juli 2009 (JUR 2009\381376), retsgrundlag to, og af 18. december 2009 (RJ 2010\2313), retsgrundlag tre: »Det er utvivlsomt i offentlighedens interesse at sikre udvidelsen og den universelle dækning af de statslige TV-kanaler i fjerntliggende og isolerede områder af landet (så de kan blive ligestillet med dem, der ikke har disse karakteristika), som ikke er dækket af TV-operatørernes forpligtelse«.

(64)  Ley 11/1998, de 24 de abril, General de Telecomunicaciones.

(65)  Disse omfatter tjenesteydelser i forbindelse med offentligt forsvar og civilbeskyttelse samt drift af telefoninettet.

(66)  Ley 32/2003, de 3 de abril, General de Telecomunicaciones.

(67)  Det fastsættes i artikel 2, stk. 1, i loven: »Telekommunikationstjenester er tjenester af almen interesse, som leveres i henhold til konkurrencereglerne«.

(68)  Bilag II til lov 32/2003 indeholder præcise, teknologisk neutrale definitioner på telekommunikation og elektroniske kommunikationsnet. »Telekommunikation: en transmission, udsendelse eller modtagelse af tegn, signaler, skrift, billeder og lyde eller information af enhver art gennem ledning, radioelektricitet, optiske midler eller andre elektromagnetiske systemer«. »Elektroniske kommunikationsnet betyder transmissionssystemer og, hvor det er relevant, det koblings- og dirigeringsudstyr og andre ressourcer, som giver mulighed for at fremføre signaler ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller andre elektromagnetiske midler, blandt andet satellitnet, jordbaserede fastnet (kredsløbs- og pakkekoblede, herunder internet) og mobilnet, elkabelsystemer, i den udstrækning de anvendes til fremføring af signaler, net til spredning af radio- og TV-signaler samt kabel-TV-net, uanset hvilken type information der fremføres«.

(69)  Betragtning 6 og 7 samt artikel 5 i aftalerne.

(70)  Undersøgelsen er ikke blevet stillet til rådighed for Kommissionen.

(71)  Hispasat leverer disse ydelser til støtte for DTT-nettet i område II.

(72)  F.eks. Frankrig.

(73)  F.eks. Antena 3, Cuatro, Telecinco, La Sexta, La Siete, Teledeporte, TVE, La2, Canal 24 horas.

(74)  Analyse af TV-markedet fremsendt af Spanien i anmeldelsen af foranstaltningen: Kompensation i forbindelse med frigørelsen af digitaliseringsdividenden i Spanien, SA.32619 (2011/N).

(75)  T-55/99, Confederación Espanola de Transporte de Mercancias (CETM) mod Kommissionen forDe Europæiske Fællesskaber, Sml. 2000 II, s. 3207.

(76)  KOM(2002) 263 endelig, eEurope 2005: Et informationssamfund for alle, KOM(2003) 541 endelig, Meddelelse fra Kommissionen om overgangen fra analog til digital radio-/TV-spredning (fra digital »overgang« til analog »afvikling«) og KOM(2005) 204 endelig, Meddelelse fra Kommissionen om fremskyndelse af overgangen fra analoge til digitale udsendelser.

(77)  Se Mindre og bedre målrettet statsstøtte: en reformplan for 2005-2009, KOM(2005) 107 endelig.

(78)  Se bl.a. N622/03 Digitalisierungsfonds — Østrig (EUT C 228 af 17.9.2005, s. 12), C 25/04 Indførelse af digitalt jordbaseret TV (DVB-T) i Berlin-Brandenburg — Tyskland (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 14), C 24/04 Jordbaseret digitalt TV i Sverige (EUT L 112 af 30.4.2007, s. 77), C 52/05 Digitale dekodere i Italien (EUT L 147 af 8.6.2007, s. 1), N 270/06 Tilskud til digitale dekodere med API — Italien (EUT C 80 af 13.4.2007, s. 3), N 107/07 Tilskud til IdTV — Italien (EUT C 246 af 20.10.2007, s. 2), C 34/06 Indførelse af digitalt jordbaseret TV (DVB-T) i Nordrhein-Westfalen (EUT L 236 af 3.9.2008, s. 10), SA.28685 Captación de Televisión Digital en Cantabria — Spanien (EUT C 119 af 24.4.2012, s. 1).

(79)  Se punkt 132 i Kommissionens beslutning C 25/04, Indførelse af digitalt jordbaseret TV (DVB-T) i Berlin-Brandenburg — Tyskland (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 14).

(80)  KOM(2002) 263 endelig, eEurope 2005: Et informationssamfund for alle.

(81)  KOM(2003) 541 endelig, Meddelelse fra Kommissionen om overgangen fra analog til digital radio-/TV-spredning (fra digital »overgang« til analog »afvikling«) og KOM(2005) 204 endelig, Meddelelse fra Kommissionen om fremskyndelse af overgangen fra analoge til digitale udsendelser.

(82)  KOM(2005) 229 endelig, 1. juni 2005.

(83)  Se fodnote 77 ovenfor.

(84)  Sagerne T-8/06 — FAB Fernsehen aus Berlin GmbH mod Kommissionen, dom af 6. oktober 2009, Sml. 2009 II, s. 196, C-544/09P — Tyskland mod Kommissionen, dom af 15. september 2011, endnu ikke offentliggjort, T-177/07, Mediaset SpA mod Kommissionen, dom af 15. juni 2010, Sml. 2010 II, s. 2341, og C-403/10 P — Mediaset SpA mod Kommissionen, dom af 28. juli 2011.

(85)  Se fodnote 12.

(86)  En sådan undersøgelse tjente som begrundelse for valget af en bestemt teknologi i en bredbåndssag. Se Kommissionens beslutning N 222/06 — Støtte til fremme af digitalnet på Sardinien (EUT C 68 af 24.3.2007, s. 6).

(87)  Det Forenede Kongerige valgte DTT til levering af lokal-TV på grundlag af en forudgående undersøgelse, som blev foretaget af dets tilsynsmyndighed OFCOM, og en forudgående høring af markedets aktører. På det grundlag insisterede Kommissionen ikke på, at der skulle afholdes et teknologineutralt udbud. SA.33980 (2012/N) — Local TV in the UK, http://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases/244689/244689_1425664_116_2.pdf

(88)  Skønt tre konsortier fremsatte et bud i det teknologineutrale første udbud for Cantabria, der byggede på en satellitløsning (Castilla-La-Mancha Telecom, Telefónica og Astra), deltog ingen af disse selskaber — eller nogen andre platformsoperatører end DTT-baserede — igen i nogen af de efterfølgende udbud.

(89)  Hispasat, som samejes af Abertis og den spanske stat, leverer tjenesteydelser i visse selvstyrende regioner i dele af område II. F.eks. modtager 16 landsbyer i område II på de Kanariske Øer free-to-air-TV via satellit. I Castilla y Leon gælder det samme for omkring 9 000 mennesker. Da Abertis har ansvaret for kontrol af satellitmodtagerne i alle jordbaserede lokaliteter og ikke tillader andre satellitoperatører at koble sig til disse modtagere, kan kun Hispasat tilbyde disse DTT-transporttjenester til at levere signaler til jordbaserede master.

(90)  F.eks. Frankrig, Det Forenede Kongerige, Italien og Slovakiet.

(91)  Som det yderligere understreges af dommen fra den nationale ret. Se fodnote på s. 7 ovenfor.

(92)  Se fodnote 13.

(93)  http://stakeholders.ofcom.org.uk/consultations/second-coexistence-consultation/

(94)  Ifølge Astras skøn er det samlede antal lokale kanaler, som udsendes i øjeblikket, begrænset til 415 kanaler.

(95)  Satellitsignalet kan sendes over hele det spanske område. Hvad angår den jordbaserede platform, kræver en geografisk udvidelse dog, at der installeres flere repeatere og/eller relæmaster.

(96)  Forenede sager T-195/01 og T-207/01, Gibraltar, Sml. 2002 II, s. 2309, præmis 109-111.

(97)  Med undtagelse af Murcia, som anmeldte foranstaltningen, efter at den allerede var blevet gennemført.

(98)  Sag C-70/72, Kommissionen mod Tyskland, Sml. 1973, s. 813, præmis 13.

(99)  Forenede sager C-278/92, C-279/92 og C-280/92, Spanien mod Kommissionen, Sml. 1994 I, s. 4103, præmis 75.

(100)  Sag C-75/97, Belgien mod Kommissionen, Sml. 1999 I, s. 3705, præmis 64-65.

(101)  EUT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(102)  Levering, installation og idriftsætning af det nødvendige udstyr til at levere transport og spredning af DTT til seks nationale multiplekser (statens globale net, enkeltfrekvensnet (SFN)) og et multipleks tilhørende en selvstyrende region i lokaliteter i Extremadura under fase II af den nationale plan for overgang til DTT. Sag SU-28/2009.

(103)  Levering, installation og idriftsætning af det nødvendige udstyr til at levere transport og spredning af DTT til seks nationale multiplekser (Red Global Estatal (statens globale net), Red de Frecuencia Unica (enkeltfrekvensnet)) og et multipleks tilhørende en selvstyrende region (i det følgende benævnt RGE, SFN og AUT) i lokaliteter i fase II under den nationale plan for overgang til DTT. Den omfatter følgende aktiviteter: a) konstruktion af de tekniske sprednings- og distributionsnet, der skal støtte tjenesten, b) planlægning af levering af det nødvendige udstyr til det foreslåede net, c) etablering af nettet, herunder installation og idriftsætning af det nødvendige udstyr og den nødvendige infrastruktur. Leverancen skal ske som nøglefærdigt projekt.

(104)  Side 2, afsnit 5 — Hovedformålet er at udvide og garantere en jordbaseret digital-TV-dækning (DTT) så tæt som muligt på 100 % for alle borgere i de områder, der hører under Extremadura, fase II. Der fastlægges ingen begrænsninger for netarkitekturen eller de(n) teknologi(er), der skal benyttes, forudsat at minimumskravene opfyldes.

Side 10, afsnit 7 — Tilbudsgiverne skal i deres bud angive arkitekturen for det foreslåede distributionsnet, som skal være i overensstemmelse med TV-spredningsnettet. For hvert multipleks søges den bedste løsning for denne tjeneste, dog altid med forbehold for kriterierne for økonomisk og teknologisk optimering.

(105)  Andre udbud, Kommissionen har afdækket som henhørende under den samme kategori, er udbud 2009/000127 afholdt af Junta de Andalucía og udbud S-004/10/10 afholdt af Junta de Extremadura.

(106)  Tekniske specifikationer til kontrakten om »Projektering, levering, installation og idriftsætning af den nødvendige infrastruktur og kommunikation med henblik på udvidelse af den jordbaserede digitale TV-signaldækning (DTT) i den selvstyrende region Madrid«. Indgås efter den almindelige forenklede procedure på grundlag af mange kriterier. Sag ECON/000572/2008.

(107)  Side 3, afsnit 3 — »(…) levering, installation og idriftsætning af den nødvendige infrastruktur og kommunikation med henblik på udvidelse af den jordbaserede digitale TV-signaldækning (DTT) i den selvstyrende region Madrid, herunder alt arbejde i forbindelse med udførelse af de tilknyttede tekniske projekter, opmåling, vedligeholdelse, drift og forvaltning af installationerne, dvs. service på den anlagte infrastruktur, og det arbejde, der er nødvendigt for at formidle institutionel information til fremme af jordsendt digital-TV«.

Side 9, afsnit 8 — »Det sendenet, der foreslås til levering af den jordbaserede digital-TV-dækning baseret på tidsplanen for afviklingen og den tilgængelige budgetbevilling, skal specificeres«.

(108)  Side 4, afsnit 2 og 8 — »Hovedformålet med udførelsen af arbejdet, der er nærmere beskrevet nedenfor, er at udvide og garantere en jordbaseret digital-TV-dækning (DTT) så tæt som muligt på 100 % for alle borgere i den selvstyrende region Madrid. For at lette DTT-modtagelsen i dækningsområderne anbefales det, at udsendelsescentrene har anlæg, der er forenelige med retningen på eksisterende parabolantenner på bygninger, så borgerne ikke er nødt til at installere nye paraboler eller tilpasse de eksisterende. Tilbudsgivere bør derfor anføre, hvordan de vil behandle dette spørgsmål i den foreslåede løsning«. Side 12, afsnit 4 — »Mikrosenderen vil blive konstrueret i overensstemmelse med følgende specifikationer«.

(109)  Andre udbud, Kommissionen har afdækket som henhørende under den samme kategori, er bl.a. to udbud afholdt af Provilsa i marts 2009, der blev vundet af Retevisión SA og Telvent Energía S.A., udbud SE/CTTI/06/08 afholdt af CTTI og vundet af Abertis S.A., udbud Contratación del suministro de la fase II y III para la extensión de la TDT en Aragón afholdt i juni 2009 af Aragón Telecom og vundet af Abertis.

(110)  EFT L 142 af 14.5.1998, s. 1.

(111)  EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1.


BILAG

Offentlige udgifter i område II til DTT-implementering i spanske regioner (selvstyrende regioner med undtagelse af Castilla La Mancha)

BUDGET (i EUR)

Region (selvstyrende region)

MYTIC direkte tilskud (1)

MYTIC lavt forrentede lån (1)

Regionale midler (1)

Lokale midler (1)

Tilbagevendende omkostninger (2009-2011) (1)

I alt

Samlet beløb for afholdte udbud (2)

Offentlige udgifter i alt (3)

ANDALUCIA

4 668 500,00

1 220 690,00

8 712 873,00

491 203,00

2 250 479,00

15 093 266,00

3 678 242,17

15 093 266,00

ARAGON

5 900 000,00

8 700 000,00

5 400 000,00

5 000 000,00

20 000 000,00

16 281 754,30

20 000 000,00

ASTURIAS

13 430 787,00

353 535,00

2 129 698,00

13 784 322,00

13 784 322,00

13 784 322,00

BALEARES

913 034,00

763 034,00

913 034,00

3 294 429,02

3 294 429,02

CANARIAS

2 905 766,26

1 130 595,85

1 792 402,57

5 828 764,68

5 284 331,67

5 828 764,68

CANTABRIA

3 229 500,00

3 851 949,80

622 449,00

860 850,00

7 703 898,80

6 355 613,68

7 703 898,80

CASTILLA Y LEON

13 830 850,00

20 316 585,73

10 324 906,71

6 716 000,00

37 756 342,44

37 756 342,44

37 756 342,44

CATALUÑA

13 838 368,00

26 024 223,00

NO DATA

NO DATA

39 862 591,00

52 316 794,34

52 316 794,34

CEUTA

54 000,00

91 786,17

10 000,00

NO DATA

155 786,17

50 000,00

155 786,17

EXTREMADURA

2 238 250,00

7 800 000,00

18 718,00

10 056 968,00

9 549 379,74

10 056 968,00

GALICIA

6 083 300,00

5 000 000,00

6 003 336,00

873 000,00

17 086 636,00

12 644 112,98

17 086 636,00

MADRID

554 200,00

3 068 444,00

3 622 644,00

3 622 744,00

3 622 644,00

MELILLA

254 000,00

NO DATA

2 000,00

NO DATA

NO DATA

256 000,00

256 000,00

MURCIA

135 750,00

2 478 700,00

40 188,00

212 371,00

2 654 638,00

2 788 407,32

2 788 407,32

NAVARRA

316 850,00

6 675 028,00

4 256 508,39

6 991 878,00

6 991 878,00

6 991 878,00

LA RIOJA

1 229 350,00

3 000 000,00

3 737 425,00

944 000,00

7 966 775,00

5 766 775,00

7 966 775,00

PAIS VASCO

2 487 800,00

9 802 703,00

2 425 000,00

1 508 308,00

14 715 503,00

179 000,00

14 715 503,00

VALENCIA

1 822 250,00

13 384 248,94

818 280,30

586 234,17

679 500,00

16 611 013,41

15 412 499,00

16 611 013,41


Oplysninger om modtagne støttebeløb, der skal tilbagesøges og allerede er tilbagebetalt

Støttemodtagerens navn og adresse

Ydet støttebeløb i henhold til ordningen i alt (4)

Tilbagesøgt støttebeløb i alt (4)

(Hovedstol)

Tilbagebetalt beløb i alt (4)

(Hovedstol)

Tilbagebetalingsrente

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


(1)  Beløb indberettet af de spanske centrale og regionale myndigheder i løbet af undersøgelsen

(2)  Summen af de til Kommissionen indberettede midler, der er overført til udbudsvinderne i forlængelse af udbuddene

(3)  Kun i fire tilfælde (med grønt) tillader oplysningerne fra regionerne præcist at fastslå statsstøttens størrelse, idet det i disse tilfælde gælder, at i) summen af de indberettede midler, som myndighederne har ydet, og ii) de samlede midler, der er overført i forlængelse af de til Kommissionen indberettede udbud, er sammenfaldende På grund af de vanskeligheder, der er forbundet med at indhente præcise oplysninger fra de øvrige regioner, betragtes den ydede statsstøtte som det højeste af de to indberettede beløb: i) de samlede midler, der er ydet af myndighederne, eller ii) summen af de til Kommissionen indberettede midler, der er overført til udbudsvinderne i forlængelse af udbuddene

(4)  Angivet i mio. (national valuta).


RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

23.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/88


AFGØRELSE Nr. 2 TRUFFET AF DET BLANDEDE UDVALG UNDER DEN REGIONALE KONVENTION OM PAN-EURO-MIDDELHAVSREGLER FOR PRÆFERENCEOPRINDELSE

af 21. maj 2014

hvad angår Republikken Moldovas anmodning om at blive kontraherende part i den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse

(2014/490/EU)

DET BLANDEDE UDVALG HAR —

under henvisning til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 5, stk. 1, i den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse (»konventionen«) fastsættes det, at en tredjepart kan blive kontraherende part i konventionen, såfremt kandidatlandet eller -territoriet har en frihandelsaftale, som indeholder præferenceoprindelsesregler, i kraft med mindst én af de kontraherende parter.

(2)

Republikken Moldova indgav den 17. juli 2013 en skriftlig anmodning om tiltrædelse af konventionen til depositaren for denne konvention.

(3)

Republikken Moldova er medlem af den centraleuropæiske frihandelsaftale mellem Albanien, Bosnien-Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Republikken Moldova, Montenegro, Serbien og Kosovo (2). Republikken Moldova har derfor en frihandelsaftale i kraft med seks kontraherende parter i konventionen og opfylder den betingelse, der er fastsat i konventionens artikel 5, stk. 1, for at blive kontraherende part.

(4)

I henhold til artikel 4, stk. 3, litra b), i konventionen træffer Det Blandede Udvalg afgørelse om at opfordre tredjeparter til at tiltræde konventionen.

(5)

Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein har meddelt Det Blandede Udvalgs sekretariat, at de ikke har været i stand til at afslutte deres interne procedurer forud for mødet den 21. maj, og at deres accept af afgørelsen på dette møde i overensstemmelse med konventionens artikel 4, stk. 4, er underlagt afslutningen af disse procedurer —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Republikken Moldova opfordres til at tiltræde den regionale konvention om pan-euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den 1. september 2014.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. maj 2014.

På Det Blandede Udvalgs vegne

P.-J. LARRIEU

Formanden


(1)  EUT L 54 af 26.2.2013, s. 4.

(2)  Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.