ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 214

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

57. årgang
19. juli 2014


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Meddelelse om ikrafttrædelsen af protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter og ammunition hertil, til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet

1

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (EU) nr. 783/2014 af 18. juli 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

2

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 784/2014 af 15. juli 2014 om forbud mod fiskeri efter kuller i EU-farvande og internationale farvande i VIb, XII og XIV fra fartøjer, der fører irsk flag

4

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 785/2014 af 15. juli 2014 om forbud mod fiskeri efter torsk i Skagerrak fra fartøjer, der fører nederlandsk flag

6

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 786/2014 af 15. juli 2014 om forbud mod fiskeri efter guldlaks i EU-farvande og internationale farvande i V, VI og VII fra fartøjer, der fører irsk flag

8

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 787/2014 af 16. juli 2014 om forbud mod fiskeri efter hestemakrelarter og dertil knyttede bifangster i EU-farvande i IVb, IVc og VIId fra fartøjer, der fører belgisk flag

10

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 788/2014 af 18. juli 2014 om fastsættelse af detaljerede regler for pålæggelse af bøder eller tvangsbøder og tilbagekaldelse af anerkendelser af organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, jf. artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 ( 1 )

12

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 789/2014 af 18. juli 2014 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

25

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse 2014/475/FUSP af 18. juli 2014 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

28

 

 

2014/476/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 17. juli 2014 om godkendelse af metoder til klassificering af svinekroppe i Sverige og om ophævelse af beslutning 97/370/EF (meddelt under nummer C(2014) 4946)

29

 

 

2014/477/EU

 

*

Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 2. juli 2014 om fremsendelsen til Den Europæiske Centralbank af tilsynsdata indberettet til de kompetente nationale myndigheder af enhederne under tilsyn i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 (ECB/2014/29)

34

 

 

HENSTILLINGER

 

 

2014/478/EU

 

*

Kommissionens henstilling af 14. juli 2014 om principper for at beskytte forbrugere og spillere i forbindelse med onlinespiltjenester og for at forhindre mindreåriges spil online ( 1 )

38

 

 

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Regulativ nr. 131 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer for så vidt angår avancerede nødbremsesystemer (AEBS)

47

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

INTERNATIONALE AFTALER

19.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 214/1


Meddelelse om ikrafttrædelsen af protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter og ammunition hertil, til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet

Protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter og ammunition hertil, til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (1) træder i kraft den 3. april 2014.


(1)  EUT L 89 af 25.3.2014, s. 7.


FORORDNINGER

19.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 214/2


RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 783/2014

af 18. juli 2014

om ændring af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,

under henvisning til Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (1),

under henvisning til det fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 269/2014 (2) giver virkning til visse foranstaltninger fastsat i afgørelse 2014/145/FUSP og fastsætter indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer for visse fysiske personer, som er ansvarlige for, aktivt støtter eller gennemfører tiltag eller politikker, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed eller stabiliteten eller sikkerheden i Ukraine, eller som hindrer internationale organisationers arbejde i Ukraine, og fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem, eller juridiske personer, enheder eller organer på Krim eller i Sevastopol, hvis ejerskab i strid med ukrainsk ret er blevet overført, eller juridiske personer, enheder eller organer, der har draget fordel af en sådan overførsel.

(2)

Den 16. juli 2014 nåede Det Europæiske Råd til enighed om at udvide de restriktive foranstaltninger med henblik på at målrette dem mod enheder, herunder fra Den Russiske Føderation, som materielt eller finansielt støtter tiltag, der underminerer eller truer Ukraines suverænitet, territoriale integritet og uafhængighed.

(3)

Den 18. juli 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/475/FUSP (3), som ændrer afgørelse 2014/145/FUSP og fastsætter ændrede kriterier for opførelse på listen for at gøre det muligt på listen at opføre juridiske personer, enheder eller organer, som materielt eller finansielt støtter tiltag, der underminerer eller truer Ukraines suverænitet, territoriale integritet og uafhængighed.

(4)

Da disse ændringer falder ind under anvendelsesområdet for traktaten, og navnlig for at sikre, at de anvendes ensartet i alle medlemsstaterne, er regulering på EU-plan nødvendig for deres gennemførelse.

(5)

For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive, bør denne forordning træde i kraft øjeblikkeligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) nr. 269/2014 affattes således:

»1.   Bilag I omfatter:

a)

fysiske personer, som er ansvarlige for, aktivt støtter eller gennemfører tiltag eller politikker, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed eller stabiliteten eller sikkerheden i Ukraine, eller som hindrer internationale organisationers arbejde i Ukraine, og fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem

b)

juridiske personer, enheder eller organer, som materielt eller finansielt støtter tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, eller

c)

juridiske personer, enheder eller organer på Krim eller i Sevastopol, hvis ejerskab i strid med ukrainsk ret er blevet overført, eller juridiske personer, enheder eller organer, der har draget fordel af en sådan overførsel.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2014.

På Rådets vegne

S. GOZI

Formand


(1)  EUT L 78 af 17.3.2014, s. 16.

(2)  Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT L 78 af 17.3.2014, s. 6).

(3)  Rådets afgørelse 2014/475/FUSP af 18. juli 2014 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (se side 28 i denne EUT).


19.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 214/4


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 784/2014

af 15. juli 2014

om forbud mod fiskeri efter kuller i EU-farvande og internationale farvande i VIb, XII og XIV fra fartøjer, der fører irsk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 43/2014 (2) er der fastsat kvoter for 2014.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2014, er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2014 er tildelt den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 2014.

På Kommissionens vegne

For formanden

Lowri EVANS

Generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU) nr. 43/2014 af 20. januar 2014 om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i andre farvande (EUT L 24 af 28.1.2014, s. 1).


BILAG

Nr.

12/TQ43

Medlemsstat

Irland

Bestand

HAD/6B1214.

Art

Kuller (Melanogrammus aeglefinus)

Område

EU-farvande og internationale farvande i VIb, XII og XIV

Dato

25.6.2014


19.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 214/6


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 785/2014

af 15. juli 2014

om forbud mod fiskeri efter torsk i Skagerrak fra fartøjer, der fører nederlandsk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 43/2014 (2) er der fastsat kvoter for 2014.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2014, er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2014 er tildelt den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 2014.

På Kommissionens vegne

For formanden

Lowri EVANS

Generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU) nr. 43/2014 af 20. januar 2014 om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande (EUT L 24 af 28.1.2014, s. 1).


BILAG

Nr.

13/TQ43

Medlemsstat

Nederlandene

Bestand

COD/03AN

Art

Torsk (Gadus morhua)

Område

Skagerrak

Dato

26.6.2014


19.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 214/8


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 786/2014

af 15. juli 2014

om forbud mod fiskeri efter guldlaks i EU-farvande og internationale farvande i V, VI og VII fra fartøjer, der fører irsk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 43/2014 (2) er der fastsat kvoter for 2014.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2014, er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2014 er tildelt den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 2014.

På Kommissionens vegne

For formanden

Lowri EVANS

Generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU) nr. 43/2014 af 20. januar 2014 om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i andre farvande (EUT L 24 af 28.1.2014, s. 1).


BILAG

Nr.

11/TQ43

Medlemsstat

Irland

Bestand

ARU/567.

Art

Guldlaks (Argentina silus)

Område

EU-farvande og internationale farvande i V, VI og VII

Dato

25.6.2014


19.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 214/10


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 787/2014

af 16. juli 2014

om forbud mod fiskeri efter hestemakrelarter og dertil knyttede bifangster i EU-farvande i IVb, IVc og VIId fra fartøjer, der fører belgisk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 43/2014 (2) er der fastsat kvoter for 2014.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2014, er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2014 er tildelt den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. juli 2014.

På Kommissionens vegne

For formanden

Lowri EVANS

Generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU) nr. 43/2014 af 20. januar 2014 om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande (EUT L 24 af 28.1.2014, s. 1).


BILAG

Nr.

14/TQ43

Medlemsstat

Belgien

Bestand

JAX/4BC7D

Art

Hestemakrel og dertil knyttede bifangster (Trachurus spp)

Område

EU-farvande i IVb, IVc og VIId

Dato

28.6.2014


19.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 214/12


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 788/2014

af 18. juli 2014

om fastsættelse af detaljerede regler for pålæggelse af bøder eller tvangsbøder og tilbagekaldelse af anerkendelser af organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, jf. artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe (1), særlig artikel 14, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 6 og 7 i forordning (EF) nr. 391/2009 har Kommissionen beføjelse til at træffe afgørelse om at pålægge anerkendte organisationer som defineret i den nævnte forordnings artikel 2 bøder og tvangsbøder eller at tilbagekalde anerkendelsen af disse for derved at sikre håndhævelsen af de krav og forpligtelser, der er fastsat i nævnte forordning, og navnlig fjerne alle potentielle trusler mod sikkerheden eller miljøet.

(2)

Af hensyn til gennemsigtigheden er det hensigtsmæssigt i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 391/2009 at fastsætte en detaljeret forretningsorden for beslutningsproceduren og Kommissionens metode til beregning af bøder og tvangsbøder, således at de berørte organisationer kender dem på forhånd, bl.a. de specifikke kriterier, Kommissionen anvender til at vurdere overtrædelsernes grovhed, og i hvor høj grad det har haft negative følger for sikkerheden og miljøbeskyttelsen.

(3)

Indførelsen af muligheden for at pålægge bøder og tvangsbøder giver Kommissionen et supplerende redskab, så den kan reagere mere nuanceret, fleksibelt og afpasset på en anerkendt organisations overtrædelse af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 391/2009 end ved blot at tilbagekalde anerkendelsen.

(4)

Tvangsbøder bør være effektive, når det drejer sig om at sikre, at der straks og på hensigtsmæssig vis rettes op på situationen, hvis de forpligtelser og krav, der er fastsat i forordning (EF) nr. 391/2009, ikke opfyldes. I medfør af forordning (EF) nr. 391/2009 får Kommissionen derfor beføjelse til at anvende tvangsbøder, når en anerkendt organisation ikke efter et rimeligt tidsrum har truffet de forebyggende og afhjælpende foranstaltninger, som Kommissionen kræver, og indtil den pågældende anerkendte organisation har truffet de krævede foranstaltninger. I lyset af sagens omstændigheder kan den daglige tvangsbøde om nødvendigt gradvis forhøjes for derved at afspejle, hvor hastende de krævede foranstaltninger er.

(5)

En enkel måde at sikre, at bøder og tvangsbøder virker afskrækkende, men samtidig fortsat står i et rimeligt forhold til både sagens grovhed og den pågældende organisations økonomiske formåen i lyset af, at de anerkendte organisationer varierer i størrelse, er ved at beregne bøder og tvangsbøder som en andel af organisationens omsætning under hensyntagen til det loft, der er fastsat i forordning (EF) nr. 391/2009.

(6)

Af hensyn til gennemsigtigheden og retssikkerheden bør det klart anføres, under hvilke omstændigheder det maksimale samlede bøde- og tvangsbødebeløb anvendes. Af samme årsager bør det også fastsættes, hvordan den samlede gennemsnitlige omsætning i de forudgående tre regnskabsår for aktiviteter, der falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 391/2009, beregnes for den enkelte anerkendte organisation.

(7)

Det er hensigtsmæssigt, at der i forbindelse med en afgørelse om at tilbagekalde anerkendelsen af en organisation på grundlag af betingelserne i artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 391/2009 tages hensyn til alle de faktorer, der er knyttet til det overordnede mål om at føre tilsyn med anerkendte organisationers virke og samlede arbejdsindsats, herunder hvor effektive allerede pålagte bøder og tvangsbøder for gentagne og grove overtrædelser af nævnte forordning er.

(8)

Der bør fastsættes en særlig procedure, der gør det muligt for Kommissionen på eget initiativ eller på en eller flere medlemsstaters anmodning at tilbagekalde anerkendelsen af en organisation i henhold til forordning (EF) nr. 391/2009, ud over Kommissionens beføjelser til at vurdere de anerkendte organisationer og pålægge bøder og tvangsbøder i henhold til de i nærværende forordning fastsatte procedurer.

(9)

Det er vigtigt, at en afgørelse om at pålægge bøder og tvangsbøder eller tilbagekalde en anerkendelse i henhold til denne forordning udelukkende tager udgangspunkt i de årsager, som den berørte anerkendte organisation har kunnet fremkomme med bemærkninger til.

(10)

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig vedrørende retten til et forsvar og fortrolighedsprincippet og princippet om ne bis in idem i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols almene retsprincipper og retspraksis.

(11)

Afgørelser om bøder og tvangsbøder bør kunne tvangsfuldbyrdes i henhold til artikel 299 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og underkastes prøvelse ved Den Europæiske Unions Domstol.

(12)

Af billighedsgrunde og af hensyn til retssikkerheden i forbindelse med gennemførelsen af proceduren er det nødvendigt at fastsætte detaljerede regler for beregningen af de frister, som Kommissionen fastsætter under proceduren, og de forældelsesfrister for pålæggelse og inddrivelse af bøder og tvangsbøder, som Kommissionen anvender, under hensyntagen til datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 391/2009.

(13)

Håndhævelsen af denne forordning kræver et effektivt samarbejde mellem de berørte medlemsstater, Kommissionen og Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur. Med henblik herpå er det nødvendigt at præcisere hver af disse parters rettigheder og forpligtelser i forbindelse med de procedurer, der er fastsat i denne forordning for at sikre, at undersøgelses-, beslutnings- og opfølgningsprocedurerne bliver effektive, jf. artikel 6 og 7 i forordning (EF) nr. 391/2009.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe (USS), der blev nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 (2)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der bestemmelser om Kommissionens gennemførelse af artikel 6 og 7 i forordning (EF) nr. 391/2009.

Der fastsættes kriterier for beregningen af bødernes og tvangsbødernes størrelse og for beslutningsproceduren for pålæggelse af en bøde eller en tvangsbøde eller tilbagekaldelse af anerkendelsen af en anerkendt organisation på Kommissionens eget initiativ eller på en medlemsstats anmodning.

Artikel 2

Definitioner

Definitionerne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 391/2009 finder anvendelse med henblik på gennemførelsen af denne forordning.

Derudover finder følgende definition anvendelse:

»berørt medlemsstat«: enhver medlemsstat, der har overdraget ansvaret for inspektion, syn og certificering af skibe, der fører deres flag, til en anerkendt organisation i overensstemmelse med internationale konventioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed (3), herunder den medlemsstat, der har indgivet anmodningen om anerkendelse af den pågældende organisation til Kommissionen, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 391/2009.

KAPITEL II

BØDER OG TVANGSBØDER

Artikel 3

Påvisning af overtrædelser

1.   Kommissionen fastslår, at der er sket en overtrædelse i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 391/2009, hvis

a)

en anerkendt organisations alvorlige eller gentagne overtrædelse af forpligtelsen til at opfylde et af de minimumskriterier, der er fastsat i bilag I til forordning (EF) nr. 391/2009, eller dets forpligtelser i henhold til artikel 8, stk. 4, og artikel 9, 10 og 11 i forordning (EF) nr. 391/2009 viser, at der er alvorlige mangler i en anerkendt organisations struktur, systemer, procedurer eller interne kontrol

b)

en anerkendt organisations arbejdsindsats bliver dårligere under hensyntagen til Kommissionens beslutning 2009/491/EF (4), og det viser, at der er alvorlige mangler i en anerkendt organisations struktur, systemer, procedurer eller interne kontrol

c)

en anerkendt organisation med forsæt har givet Kommissionen forkerte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger i forbindelse med dens vurdering eller på anden måde har lagt hindringer i vejen for denne vurdering.

2.   I alle overtrædelsessager i medfør af denne forordning påhviler bevisbyrden Kommissionen.

Artikel 4

Beregning af bøder

1.   Der pålægges først for hver overtrædelse, der er fastslået på grundlag af artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 391/2009, et bødegrundbeløb på 0,6 % af den anerkendte organisations samlede gennemsnitlige omsætning, jf. artikel 9.

2.   Med henblik på beregningen af den individuelle bøde for hver overtrædelse øges eller mindskes de i stk. 1 omhandlede bødegrundbeløb på grundlag af overtrædelsens grovhed og følger, særlig i hvor høj grad det har haft negative følger for sikkerheden og miljøbeskyttelsen, jf. henholdsvis artikel 5 og 6.

3.   Den individuelle bøde kan højst udgøre 1,8 % af den anerkendte organisations samlede gennemsnitlige omsætning.

4.   Når en anerkendt organisations handling eller undladelse alene udgør grundlaget for to eller flere overtrædelser i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 391/2009, som er fastslået i henhold til nærværende forordnings artikel 3, stk. 1, litra a), bliver den heraf følgende individuelle bøde den højeste af de individuelle bøder beregnet for de bagved liggende overtrædelser

5.   Den samlede bøde, der pålægges en anerkendt organisation i en enkelt afgørelse, er summen af alle de individuelle bøder, der følger af anvendelsen af denne artikels stk. 1 til 4, uden at dette berører de maksimumslofter, der er fastsat i artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 391/2009 som specificeret i nærværende forordnings artikel 8.

Artikel 5

Vurdering af overtrædelsernes grovhed

Kommissionen tager ved vurderingen af de enkelte overtrædelsers grovhed hensyn til alle relevante skærpende eller formildende omstændigheder, navnlig følgende:

a)

hvorvidt organisationen har udvist uagtsomhed eller forsætlighed

b)

antallet af den anerkendte organisations handlinger eller undladelser, der giver anledning til overtrædelsen

c)

hvorvidt overtrædelsen påvirker enkelte afdelinger, geografiske områder eller hele organisationen

d)

hvorvidt det er den anerkendte organisations gentagelse af handlinger eller undladelser, som giver anledning til overtrædelsen

e)

overtrædelsens varighed

f)

en forkert beskrivelse af skibenes reelle stand i certifikater og overensstemmelsesdokumenter udstedt af den anerkendte organisation eller medtagelse af forkerte eller vildledende oplysninger heri

g)

tidligere sanktioner, herunder bødestraf, som er pålagt samme anerkendte organisation

h)

hvorvidt overtrædelsen skyldes en aftale mellem anerkendte organisationer eller samordnet praksis, som har til formål eller følge, at kravene og forpligtelserne i forordning (EF) nr. 391/2009 ikke opfyldes

i)

den anerkendte organisations omhyggelighed og samarbejdsvilje ved afdækningen af de relevante handlinger eller undladelser, og når Kommissionen fastslår, at der er tale om overtrædelser.

Artikel 6

Vurdering af følgerne af overtrædelser

Kommissionen tager ved vurderingen af følgerne af de enkelte overtrædelser, særlig i hvor høj grad det har haft negative følger for sikkerheden og miljøbeskyttelsen, hensyn til alle relevante skærpende eller formildende omstændigheder, navnlig følgende:

a)

arten og omfanget af de mangler, der reelt eller potentielt påvirker den flåde, der er certificeret af organisationen, hvilket nævnte organisation som følge af overtrædelsen ikke har opdaget eller ikke er i stand til at opdage eller ikke i tide har krævet eller kunnet kræve afhjulpet, under hensyntagen til navnlig kriterierne for tilbageholdelse af et skib som fastsat i bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF (5) om havnestatskontrol

b)

andelen af den flåde, som organisationen har certificeret, der reelt eller potentielt er berørt

c)

alle andre omstændigheder, der udgør specifikke identificerbare risici såsom den type skib, der reelt eller potentielt er berørt.

Artikel 7

Tvangsbøder

1.   Kommissionen kan som omhandlet i artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 391/2009 pålægge den pågældende organisation tvangsbøder, uden at det berører de bøder, der pålægges i medfør af artikel 3, for derved at sikre, at der træffes forebyggende og afhjælpende foranstaltninger som krævet af Kommissionen under dens vurdering af den anerkendte organisation.

2.   I forbindelse med afgørelsen om at pålægge bøder i henhold til artikel 3 kan Kommissionen også fastsætte de tvangsbøder, der skal pålægges den anerkendte organisation, hvis og så længe den ikke træffer afhjælpende foranstaltninger eller uden gyldig grund ikke bringer overtrædelsen til ophør.

3.   I afgørelsen om tvangsbøder fastsættes den frist, inden for hvilken den anerkendte organisation skal træffe de krævede foranstaltninger.

4.   Tvangsbøderne finder anvendelse fra dagen efter udløbet af den i stk. 3 fastsatte frist til den dag, hvor organisationen har truffet passende afhjælpende foranstaltninger, forudsat at Kommissionen anser de afhjælpende foranstaltninger for at være tilfredsstillende.

5.   De daglige tvangsbøder for hver overtrædelse udgør 0,0033 % af den anerkendte organisations samlede gennemsnitlige omsætning beregnet i henhold til artikel 9. Med henblik på beregningen af det enkelte tvangsbødebeløb for hver overtrædelse tilpasses grundbeløbet på grundlag af overtrædelsens grovhed og under hensyntagen til, i hvor høj grad det har haft negative følger for sikkerheden og miljøbeskyttelsen, jf. artikel 5 og 6 i nærværende forordning.

6.   I lyset af sagens omstændigheder og navnlig på grundlag af, hvor meget det haster, at den pågældende organisation træffer afhjælpende foranstaltninger, kan Kommissionen forhøje den daglige tvangsbøde op til følgende loft:

a)

når den anerkendte organisation overskrider den frist, der er fastsat i medfør af stk. 3, med mere end 120 dage, fra den 121. dag til den 300. dag efter fristens udløb med 0,005 % pr. dag af organisationens samlede gennemsnitlige omsætning beregnet i henhold til artikel 9

b)

når den anerkendte organisation overskrider den frist, der er fastsat i medfør af stk. 3, med mere end 300 dage, fra den 301. dag efter fristens udløb med 0,01 % pr. dag af organisationens samlede gennemsnitlige omsætning beregnet i henhold til artikel 9.

7.   Den samlede tvangsbøde, der pålægges i medfør af denne artikel, individuelt eller sammen med bøder, må ikke overstige det loft, der er fastsat i artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 391/2009 som specificeret i nærværende forordnings artikel 8.

Artikel 8

Fastsættelse af det højeste samlede bøde- og tvangsbødebeløb

Det højeste samlede bøde- og tvangsbødebeløb, der kan pålægges en anerkendt organisation som fastsat i artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 391/2009, fastsættes som følger:

a)

det samlede bødebeløb, der pålægges en anerkendt organisation i henhold til artikel 4 inden for et regnskabsår under hensyntagen til datoen for afgørelsen om pålæggelse af bøder og i tilfælde af mere end én afgørelse om at pålægge organisationen bøder, datoen for den første afgørelse om at pålægge organisationen en bøde, må ikke overstige 5 % af organisationens samlede gennemsnitlige omsætning beregnet i henhold til artikel 9

b)

det samlede bødebeløb, der pålægges en anerkendt organisation i henhold til artikel 4 inden for et regnskabsår, og som beregnes i henhold til stk. 1, og de tvangsbøder, der pålægges i medfør af samme afgørelse, jf. artikel 7, stk. 2, og som forhøjes, så længe organisationen ikke træffer passende afhjælpende foranstaltninger, må ikke overstige 5 % af organisationens samlede gennemsnitlige omsætning beregnet i henhold til artikel 9. Ved inddrivelsen af tvangsbøderne må Kommissionen ikke overstige loftet på 5 %, jf. dog artikel 21

c)

det samlede tvangsbødebeløb, der pålægges en anerkendt organisation i henhold til artikel 7, stk. 1, og som forhøjes, så længe organisationen ikke træffer passende forebyggende og afhjælpende foranstaltninger, må ikke overstige 5 % af organisationens samlede gennemsnitlige omsætning beregnet i henhold til artikel 9. Ved inddrivelsen af tvangsbøderne må Kommissionen ikke overstige loftet på 5 %, jf. dog artikel 21.

Artikel 9

Beregning af omsætningen

1.   Med henblik på denne forordning er den anerkendte organisations samlede gennemsnitlige omsætning en tredjedel af de beløb, der opnås ved over de tre regnskabsår, der går forud for Kommissionens afgørelse, at tilføje den samlede omsætning i den moderselskabsenhed, der er indehaver af anerkendelsen, og alle de retlige enheder, som anerkendelsen gælder for ved udgangen af hvert år.

2.   I tilfælde af en koncern med attesterede konsoliderede regnskaber medtages den i stk. 1 omhandlede omsætning, hvad angår moderselskabet og alle de retlige enheder, der indgår i koncernen, og som anerkendelsen gælder for ved udgangen af hvert regnskabsår, i disse enheders konsoliderede indtægter.

3.   I medfør af stk. 1 og 2 tages der kun hensyn til de aktiviteter, der falder ind under forordning (EF) nr. 391/2009.

KAPITEL III

TILBAGEKALDELSE AF ANERKENDELSE

Artikel 10

Tilbagekaldelse af anerkendelse

1.   I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a) til e), i forordning (EF) nr. 391/2009 kan Kommissionen på eget initiativ eller på en medlemsstats anmodning vedtage en afgørelse om at tilbagekalde en organisations anerkendelse.

2.   For at afgøre, om gentagne og grove tilfælde af manglende opfyldelse af minimumskravene udgør en uacceptabel trussel mod sikkerheden eller miljøet, jf. artikel 7, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 391/2009, skal følgende elementer tages i betragtning:

a)

de oplysninger og omstændigheder, der henvises til i artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 391/2009, navnlig i lyset af de omstændigheder, der er omhandlet i forordningens artikel 5 og 6

b)

de krav og eventuelt de tærskler, der er fastsat i beslutning 2009/491/EF.

3.   Når størrelsen af de bøder og tvangsbøder, der pålægges en anerkendt organisation, når det loft, der er fastsat i henhold til artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 391/2009, og den anerkendte organisation ikke har truffet hensigtsmæssige afhjælpende foranstaltninger, kan Kommissionen anse disse foranstaltninger for ikke at have opfyldt deres formål, nemlig at fjerne alle potentielle trusler mod sikkerheden eller miljøet.

Artikel 11

Procedure for tilbagekaldelse af anerkendelsen på en medlemsstats anmodning

1.   Hvis en medlemsstat anmoder Kommissionen om at tilbagekalde anerkendelsen af en organisation, jf. artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 391/2009, skal den gøre det skriftligt.

2.   Den anmodende medlemsstat forklarer årsagerne til anmodningen nærmere og om nødvendigt under henvisning til kravene i artikel 7, stk. 1, og de omstændigheder, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 391/2009 og de omstændigheder, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2 og 3, i nærværende forordning.

3.   Den anmodende medlemsstat sender Kommissionen al den dokumentation, der er nødvendig for at understøtte anmodningen, behørigt klassificeret og nummereret.

4.   Kommissionen anerkender modtagelsen af medlemsstatens anmodning skriftligt.

5.   Hvis Kommissionen finder, at det er nødvendigt med yderligere oplysninger, præciseringer eller dokumentation for at træffe afgørelse, informerer den den anmodende medlemsstat herom og opfordrer den til at supplere den allerede indsendte dokumentation inden for en fastsat frist, som ikke må være på under fire uger. Medlemsstatens anmodning anses ikke for fuldstændig, før alle nødvendige oplysninger er fremlagt.

6.   Hvis Kommissionen konkluderer, at medlemsstatens anmodning er begrundet, sender den inden et år fra modtagelsen af den fuldstændige anmodning den berørte organisation en klagepunktsmeddelelse, jf. artikel 12, med henblik på tilbagekaldelsen af anerkendelsen i henhold til denne forordning. I så tilfælde skal den anmodende medlemsstat gives den behandling og de rettigheder, som en berørt medlemsstat har ret til i henhold til kapitel IV i nærværende forordning.

Hvis Kommissionen inden for samme frist konkluderer, at medlemsstatens anmodning er uberettiget, informerer den den anmodende medlemsstat med angivelse af årsagerne hertil og opfordrer den til at fremkomme med sine bemærkninger inden for en fastsat frist, som ikke må være på under tre måneder. Inden seks måneder efter modtagelsen af disse bemærkninger bekræfter Kommissionen enten, at anmodningen er ubegrundet, eller udsteder en klagepunktsmeddelelse i henhold til dette stykkes første afsnit.

7.   Hvis Kommissionen konkluderer, at medlemsstatens anmodning er ubegrundet, eller den fortsat er ufuldstændig efter udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 5, kan Kommissionen vælge at medtage hele eller dele af anmodningen og den vedlagte dokumentation i den vurdering af den anerkendte organisation, der foretages i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 391/2009.

8.   Kommissionen rapporterer hvert år til USS om de anmodninger om tilbagekaldelse af anerkendelser, den har modtaget fra medlemsstaterne, samt om de igangværende tilbagekaldelsesprocedurer, som Kommissionens har iværksat.

KAPITEL IV

FÆLLES BESTEMMELSER

Artikel 12

Klagepunktsmeddelelse

1.   Hvis Kommissionen finder, at der er grund til at pålægge en anerkendt organisation en bøde og tvangsbøder, jf. artikel 6 i forordning (EF) nr. 391/2009, eller at tilbagekalde en organisations anerkendelse, jf. artikel 7 i nævnte forordning, sender den en klagepunktsmeddelelse til organisationen og informerer den berørte medlemsstat.

2.   Klagepunktsmeddelelsen skal indeholde:

a)

en detaljeret beskrivelse af den anerkendte organisations foranstaltninger og undladelser, herunder en beskrivelse af de relevante fakta og angivelse af de bestemmelser i forordning (EF) nr. 391/2009, som Kommissionen mener, at den anerkendte organisation har overtrådt

b)

angivelse af den dokumentation, som de relevante resultater er baseret på, bl.a. under henvisning til inspektionsrapporter, vurderingsrapporter eller andre relevante dokumenter, som Kommissionen eller Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur, der handler på Kommissionens vegne, tidligere har videreformidlet til den berørte organisation

c)

en meddelelse om, at Kommissionen kan pålægge bøder og tvangsbøder eller tilbagekalde anerkendelsen, jf. artikel 6 og 7 i forordning (EF) nr. 391/2009.

3.   Ved fremsendelsen af klagepunktsmeddelelsen opfordrer Kommissionen den anerkendte organisation og de berørte medlemsstater til at fremkomme med skriftlige bemærkninger inden den fastsatte frist, som under ingen omstændigheder må være på under seks uger fra datoen for modtagelsen af klagepunktsmeddelelsen. Kommissionen er ikke forpligtet til at tage hensyn til indlæg modtaget efter fristens udløb, jf. dog bestemmelserne i artikel 24, stk. 4, i nærværende forordning.

4.   Fremsendelsen af klagepunktsmeddelelsen suspenderer ikke vurderingen af den berørte organisation. Kommissionen kan på et hvilket som helst tidspunkt forud for vedtagelsen af en afgørelse om at pålægge en bøde og tvangsbøder eller at tilbagekalde anerkendelsen i henhold til denne forordning, beslutte at foretage yderligere kontrol af organisationens kontorer og faciliteter, at besøge de skibe, som organisationen har certificeret, eller anmode den anerkendte organisation om skriftligt at fremlægge yderligere oplysninger vedrørende dens opfyldelse af kravene og forpligtelserne i henhold til forordning (EF) nr. 391/2009.

5.   Kommissionen kan på et hvilket som helst tidspunkt forud for vedtagelsen af en afgørelse om at pålægge en bøde og tvangsbøder eller at tilbagekalde anerkendelsen i henhold til denne forordning, ændre sin vurdering af den berørte anerkendte organisation. Hvis den nye vurdering er forskellig fra den vurdering, der gav anledning til klagepunktsmeddelelsen, fordi nye faktuelle oplysninger er kommet for dagen, eller fordi det er blevet fastslået, at der er sket nye overtrædelser eller er nye omstændigheder omkring overtrædelsens grovhed eller dens virkninger for sikkerheden og sundheden, udarbejder Kommissionen en ny klagepunktsmeddelelse.

Artikel 13

Anmodninger om oplysninger

For at få præciseret de faktuelle oplysninger med henblik på artikel 12 kan Kommissionen skriftligt anmode den anerkendte organisation om at fremkomme med skriftlige eller mundtlige forklaringer eller oplysninger eller dokumenter inden for en bestemt frist, som under ingen omstændigheder må være på under fire uger. I så tilfælde informerer Kommissionen den anerkendte organisation om de tvangsbøder og bøder, den kan pålægges for ikke at efterkomme anmodningen eller uden gyldig grund at forsinke fremsendelsen af oplysninger eller forsætligt at fremsende ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger til Kommissionen.

Artikel 14

Mundtlig høring

1.   På anmodning af den anerkendte organisation, som klagepunktsmeddelelsen er blevet sendt til, giver Kommissionen den pågældende organisation mulighed for at fremsætte sine argumenter under den mundtlige høring.

2.   Kommissionen indkalder de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder og kan på eget initiativ eller på de berørte medlemsstaters anmodning indkalde alle andre personer med en legitim interesse i overtrædelserne til at deltage i den mundtlige høring. Kommissionen kan vælge at lade sig bistå af Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur.

3.   Fysiske eller juridiske personer, der indkaldes til at deltage, møder enten frem personligt eller lader sig repræsentere af retlige eller bemyndigede repræsentanter. Medlemsstaterne repræsenteres af den pågældende medlemsstats embedsmænd.

4.   Den mundtlige høring er ikke offentlig. Hver enkelt person, der opfordres til at deltage, kan høres alene eller i overværelse af andre personer, der er indkaldt til at deltage, idet der tages hensyn til den legitime interesse, som den anerkendte organisation og andre parter måtte have i, at deres forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger beskyttes.

5.   Alle de hørte personers udtalelser føres til protokols. De personer, der deltog i høringen, og de berørte medlemsstater skal have adgang til at gøre sig bekendt med de registrerede udtalelser fra høringen, såfremt de anmoder herom.

Artikel 15

Tvangsbøder for manglende samarbejde

1.   Hvis Kommissionen har til hensigt at vedtage en afgørelse om at pålægge en anerkendt organisation tvangsbøder, jf. artikel 7, stk. 1, som ikke har truffet eller uden gyldig grund ikke rettidigt har truffet de forebyggende og afhjælpende foranstaltninger, som Kommissionen har anmodet om, informerer den først den anerkendte organisation herom skriftligt.

2.   I Kommissionens meddelelse i henhold til stk. 1 skal der henvises til den specifikke forebyggende og afhjælpende foranstaltning, som den anerkendte organisation ikke har truffet, og dokumentationen herfor, og den anerkendte organisation skal informeres om de tvangsbøder, Kommissionen overvejer at pålægge den.

3.   Kommissionen fastsætter en frist, inden for hvilken den anerkendte organisation kan indgive skriftlige bemærkninger til Kommissionen. Kommissionen er ikke forpligtet til at tage hensyn til skriftlige bemærkninger, der modtages efter fristens udløb.

Artikel 16

Aktindsigt

1.   På anmodning af den anerkendte organisation, som klagepunktsmeddelelsen er blevet sendt til, giver Kommissionen aktindsigt i den sagsmappe, der indeholder dokumenter, bilag m.m. vedrørende den påståede overtrædelse, som Kommissionen har samlet.

2.   Kommissionen fastsætter datoen og træffer de relevante praktiske foranstaltninger til den anerkendte organisations aktindsigt, som kun kan gives i elektronisk form.

3.   Kommissionen stiller på anmodning en liste over alle de dokumenter, der er i sagsmappen, til rådighed for den berørte anerkendte organisation.

4.   Den berørte anerkendte organisation har ret til aktindsigt i de dokumenter og oplysninger, der er i sagsmappen. Når Kommissionen giver aktindsigt, tager den hensyn til forretningshemmeligheder, fortrolige oplysninger eller dokumenter af intern art, som den eller Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur har udarbejdet.

5.   Med henblik på anvendelsen af stk. 4 kan Kommissionens og Det Europæiske Søfartssikkerhedsagenturs interne dokumenter omfatte:

a)

dokumenter eller dele af dokumenter vedrørende interne drøftelser i Kommissionen eller dens tjenestegrene og Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur, herunder Det Europæiske Søfartssikkerhedsagenturs udtalelser og henstillinger til Kommissionen

b)

dokumenter eller dele af dokumenter, der udgør en del af korrespondancen mellem Kommissionen og Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur eller mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

Artikel 17

Advokatbistand

Den anerkendte organisation har ret til juridisk bistand i alle faser af procedurerne i henhold til denne forordning.

Artikel 18

Tavshedspligt, fortrolighed og ret til ikke at udtale sig

1.   Procedurerne i henhold til denne forordning skal gennemføres på grundlag af principperne om fortrolighed og tavshedspligt.

2.   Kommissionen, Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur og medlemsstaternes myndigheder samt deres embedsmænd og øvrige ansatte og enhver anden person, der arbejder under deres tilsyn, må ikke videregive oplysninger, som de har indhentet eller udvekslet i medfør af denne forordning, og som er undergivet fortroligheds- og tavshedspligt.

3.   Alle anerkendte organisationer og personer, der afgiver oplysninger eller bemærkninger i henhold til denne forordning, skal klart angive, hvilket materiale der i givet fald betragtes som fortroligt, og begrunde dette samt levere en særskilt ikkefortrolig version heraf inden den af Kommissionen fastsatte dato.

4.   Kommissionen kan også kræve, at de anerkendte organisationer og andre berørte parter meddeler, hvilke dele af en rapport, en klagepunktsmeddelelse eller en kommissionsafgørelse, der i deres øjne indeholder forretningshemmeligheder.

5.   Hvis de i stk. 3 og 4 omhandlede oplysninger eller bemærkninger ikke angives, kan Kommissionen gå ud fra, at de pågældende dokumenter eller bemærkninger ikke indeholder fortrolige oplysninger.

6.   Anerkendte organisationer har ret til ikke at udtale sig i situationer, hvor de ellers ville være tvunget til at afgive svar, som kunne indebære en tilståelse af, at de er impliceret i en overtrædelse, jf. dog artikel 9 i forordning (EF) nr. 391/2009.

Artikel 19

Afgørelse

1.   En afgørelse om at pålægge bøder og tvangsbøder eller tilbagekalde en anerkendelse i henhold til denne forordning skal udelukkende tage udgangspunkt i de årsager, som den berørte anerkendte organisation har kunnet anføre i sine bemærkninger.

2.   I afgørelsen om at pålægge en bøde eller en tvangsbøde og fastsættelsen af et passende beløb skal der tages hensyn til principperne om, at sanktionen skal være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

3.   Når der træffes foranstaltninger i henhold til denne forordning, og der træffes afgørelse om grovheden og virkningerne af de relevante foranstaltninger eller undladelser for sikkerheden og miljøet, tager Kommissionen hensyn til de nationale foranstaltninger, der allerede er truffet på grundlag af de samme faktuelle oplysninger vedrørende den berørte anerkendte organisation, navnlig når organisationen allerede har været genstand for retssager eller retshåndhævelsesprocedurer.

4.   En anerkendt organisations handlinger eller undladelser, på grundlag af hvilke der er truffet foranstaltninger i henhold til denne forordning, skal ikke være genstand for yderligere foranstaltninger. Der kan dog tages hensyn til disse foranstaltninger eller undladelser i forbindelse med efterfølgende afgørelser, der vedtages i henhold til denne forordning, for derved at vurdere, om der sker gentagelser.

5.   En afgørelse om at pålægge tvangsbøder eller en afgørelse om at pålægge bøder eller tvangsbøder skal vedtages af Kommissionen i henhold til den procedure, der finder anvendelse i medfør af artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 391/2009.

6.   En afgørelse om at tilbagekalde en anerkendt organisations anerkendelse skal vedtages af Kommissionen i henhold til den procedure, der finder anvendelse i medfør af artikel 12, stk. 3, i forordning (EF) nr. 391/2009.

Artikel 20

Retsmidler, informering og offentliggørelse

1.   Kommissionen informerer den berørte anerkendte organisation om de retsmidler, der står til dens rådighed.

2.   Kommissionen orienterer Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur og medlemsstaterne om sin afgørelse.

3.   Når det er begrundet, navnlig af hensyn til sikkerheden eller miljøbeskyttelsen, kan Kommissionen offentliggøre sin afgørelse. Kommissionen tager ved offentliggørelsen af de nærmere oplysninger om sin afgørelse og informeringen af medlemsstaterne hensyn til den berørte anerkendte organisations og andre berørte personers legitime interesser.

Artikel 21

Inddrivelse af bøder og tvangsbøder

Kommissionen foretager inddrivelsen af bøder og tvangsbøder ved at etablere en indtægtsordre og udstede en debetnota stilet til den anerkendte organisation efter bestemmelserne i artikel 78 til 80 samt 83 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 966/2012 (6) og artikel 80 til 92 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (7).

Artikel 22

Forældelsesfrister for pålæggelse af bøder og tvangsbøder

1.   Kommissionens ret til at pålægge en anerkendt organisation bøder og/eller tvangsbøder i henhold til denne forordning udløber efter fem år at regne fra datoen for den anerkendte organisations handling eller undladelse, som giver anledning til en overtrædelse, der er fastslået i henhold til nærværende forordnings artikel 3. Ved vedvarende eller gentagne handlinger eller undladelser, der giver anledning til overtrædelser, regnes fristen dog først fra den dag, hvor handlingen eller undladelsen bringes til ophør.

Kommissionens ret til at pålægge en anerkendt organisation tvangsbøder i henhold til denne forordnings artikel 15 udløber efter tre år at regne fra datoen for den anerkendte organisations handling eller undladelse, i forbindelse med hvilken Kommissionen anmodede om, at der blev truffet hensigtsmæssige forebyggende og afhjælpende foranstaltninger.

2.   Enhver foranstaltning, som Kommissionen eller Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur træffer med henblik på vurderingen eller overtrædelsesproceduren i forbindelse med den anerkendte organisations handling eller undladelse, afbryder den relevante forældelsesfrist, jf. stk. 1. Forældelsesfristen afbrydes med virkning fra den dag, hvor Kommissionens eller agenturets foranstaltning meddeles den anerkendte organisation.

3.   Efter hver afbrydelse løber forældelsesfristen forfra. Forældelsesfristen må dog ikke overstige en periode svarende til to gange den oprindelige forældelsesfrist, medmindre forældelsesfristen suspenderes i henhold til stk. 4.

4.   Forældelsen for pålæggelse af tvangsbøder stilles i bero, så længe en sag om Kommissionens afgørelse verserer ved EU-Domstolen.

Artikel 23

Forældelsesfrister for inddrivelse af bøder og tvangsbøder

1.   Retten til at indlede en inddrivelsesprocedure i forbindelse med bøder og/eller tvangsbøder udløber et år efter, at afgørelsen i medfør af artikel 19 er blevet endelig.

2.   Den i stk. 1 omhandlede forældelsesfrist afbrydes ved ethvert skridt, der tages af Kommissionen eller af en medlemsstat på Kommissionens anmodning, med henblik på tvangsinddrivelse af bøder og/eller tvangsbøder.

3.   Efter hver afbrydelse løber forældelsesfristen forfra.

4.   Den i stk. 1 og 2 omhandlede forældelsesfrist suspenderes så længe:

a)

der er givet en betalingsfrist

b)

tvangsfuldbyrdelsen er stillet i bero i henhold til Den Europæiske Unions Domstols afgørelse.

Artikel 24

Anvendelse af frister

1.   Fristerne i denne forordning løber fra dagen efter modtagelsen af Kommissionens meddelelse eller afleveringen heraf på modtagerens adresse.

2.   I tilfælde af meddelelser, der sendes til Kommissionen, anses den relevante frist for at være opfyldt, hvis meddelelsen er sendt anbefalet inden udløbet af den relevante frist.

3.   Ved fastsættelsen af frister tager Kommissionen hensyn til både retten til en retfærdig rettergang og de specifikke omstændigheder omkring hver beslutningsprocedure i medfør af denne forordning.

4.   Fristerne kan eventuelt forlænges, hvis der fremsættes en begrundet anmodning herom inden udløbet af den oprindelige frist.

Artikel 25

Samarbejde med de nationale kompetente myndigheder

Kommissionen må kun bruge oplysninger fra de nationale kompetente myndigheder, der er indsendt på Kommissionens anmodning, til følgende formål:

a)

til at udføre de opgaver, der er pålagt den, hvad angår anerkendelse af og tilsyn med anerkendte organisationer i medfør af forordning (EF) nr. 391/2009

b)

som dokumentation med henblik på beslutningstagning i medfør af denne forordning, jf. dog artikel 16 og 18 i nærværende forordning.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 26

Anvendelse

Begivenheder, der indtræffer før datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 391/2009, ikke giver anledning til foranstaltninger i henhold til denne forordning.

Artikel 27

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 131 af 28.5.2009, s. 11.

(2)  EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1.

(3)  EUT L 131 af 28.5.2009, s. 47.

(4)  EUT L 162 af 25.6.2009, s. 6.

(5)  EUT L 131 af 28.5.2009, s. 57.

(6)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(7)  EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1.


BILAG

I første kolonne i denne tabel henvises der til de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 391/2009 og bilag I hertil, som med henblik på denne forordning er opdelt i grupper af krav og forpligtelser, der hver især giver anledning til en overtrædelse. Hvad angår forpligtelser fastsat i den dispositive del af forordning (EF) nr. 391/2009, henvises der i første kolonne til den relevante artikel og det relevante stykke. Hvad angår kravene i bilag I til forordningen, henvises der i første kolonne til den relevante del, det relevante krav og delkrav og den relevante bestemmelse.

Den anden kolonne indeholder en generisk beskrivelse af hver gruppe udelukkende for at lette forståelsen.

Bestemmelser i forordning (EF) nr. 391/2009

De tilsvarende gruppers genstand

Artikel 8, stk. 4

Fremlæggelse af resultaterne af evalueringen af kvalitetsstyringssystemet

Artikel 9, stk. 1, og krav B.4

Adgang til oplysninger og skibsdokumenter

Artikel 9, stk. 2

Adgangen til skibe

Artikel 10, stk. 1, første del

Rådføring med henblik på ækvivalens og harmonisering af regler og procedurer samt en ensartet fortolkning af de internationale konventioner

Artikel 10, stk. 1, anden del

Gensidig anerkendelse

Artikel 10, stk. 3

Samarbejde med havnestaters kontrolmyndigheder

Artikel 10, stk. 4

Informering af Kommissionen, medlemsstaterne og andre berørte parter vedrørende bl.a. klassificeringen af flåden, overførsler, ændringer, suspensioner og tilbagetrækning fra klassen

Artikel 10, stk. 5

Flagstatens mulighed for at udtale sig om behovet for en indgående inspektion af skibe, som på grund af sikkerhedsmangler ved skibet er taget ud af klassen eller skifter klasse, inden organisationen udsteder myndighedscertifikater

Artikel 10, stk. 6

Krav i tilfælde af klasseoverførsel

Artikel 11, stk. 1, 2, 3 og 5

Iværksættelse af alle nødvendige foranstaltninger for at oprette og opretholde en uafhængig kvalitetsvurderings- og certificeringsenhed og sikre, at den fungerer effektivt i henhold til kravene i forordningen

Krav A.1

Krav om status som juridisk person og revision

Krav A.2

Dokumenteret hensigtsmæssig erfaring med vurdering af udformning og bygning af handelsskibe

Krav A.3, B.1 og B.7 g)

Tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt personale, verdensomspændende dækning, egne eksklusive tilsynsførende

Krav A.4 og B.7 a)

Fastsætte og opretholde et sæt egne omfattende regler og procedurer

Krav A.5

Skibsregister

Krav A.6

Uafhængighed, upartiskhed og interessekonflikter

Krav A.7, B.7 c), første del, og B.7 k)

Lovfæstede krav undtagen ISM

Krav B.2

Etiske regler

Krav B.3

Fortrolig behandling af de oplysninger, som myndighederne kræver

Krav B.5

Intellektuelle ejendomsrettigheder, der indehaves af skibsværfter, udstyrsleverandører eller redere

Krav B.6, B.7 b), anden del, B.7 c), anden del, B.7 i) og B.8

Kvalitetsstyringssystem, herunder registre

Krav B.7 b), første del

Gennemførelse af regler og procedurer vedrørende klasse

Krav B.7 d)

Ansvarsfordeling, beføjelser og personalets indbyrdes relationer

Krav B.7 e)

Fungere under kontrollerede forhold

Krav B.7 f)

Overvågning af det arbejde, der udføres af skibsinspektører og andet personale

Krav B.7 h)

Ordning med uddannelse af skibsinspektører

Krav B.7 j)

Et omfattende system for intern revision i alle organisationens hjemsteder

Krav B.7 l)

Ansvar for og kontrol med regionale kontorer og inspektører

Krav B.9

Direkte viden og vurdering

Krav B.10

ISM-koden

Krav B.11

De berørte parters deltagelse i udarbejdelsen af regler og procedurer


19.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 214/25


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 789/2014

af 18. juli 2014

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2014.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

MK

59,9

TR

65,0

ZZ

62,5

0707 00 05

AL

74,4

MK

27,7

TR

76,0

ZZ

59,4

0709 93 10

TR

90,3

ZZ

90,3

0805 50 10

AR

128,4

BO

100,6

CL

123,3

EG

75,0

NZ

145,2

TR

148,4

UY

123,0

ZA

126,8

ZZ

121,3

0808 10 80

AR

202,7

BR

109,0

CL

104,0

NZ

128,5

PE

57,3

US

145,1

ZA

131,9

ZZ

125,5

0808 30 90

AR

161,6

CL

81,9

NZ

97,5

ZA

112,3

ZZ

113,3

0809 10 00

BA

82,8

TR

231,6

XS

80,5

ZZ

131,6

0809 29 00

TR

375,8

ZZ

375,8

0809 30

MK

70,6

TR

147,8

XS

50,2

ZZ

89,5

0809 40 05

BA

71,2

MK

53,5

ZZ

62,4


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

19.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 214/28


RÅDETS AFGØRELSE 2014/475/FUSP

af 18. juli 2014

om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 17. marts 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/145/FUSP (1).

(2)

I betragtning af den alvorlige situation i Ukraine bør betingelserne for indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer udvides med henblik på at målrette den mod juridiske personer, enheder eller organer, som materielt eller finansielt støtter tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

(3)

Der er behov for yderligere handling fra Unionens side for at iværksætte disse foranstaltninger.

(4)

Afgørelse 2014/145/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 2, stk. 1, i afgørelse 2014/145/FUSP affattes således:

»1.   Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af:

fysiske personer, som er ansvarlige for, aktivt støtter eller gennemfører tiltag eller politikker, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed eller stabiliteten eller sikkerheden i Ukraine, eller som hindrer internationale organisationers arbejde i Ukraine, og fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem

juridiske personer, enheder eller organer, som materielt eller finansielt støtter tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, eller

juridiske personer, enheder eller organer på Krim eller i Sevastopol, hvis ejerskab i strid med ukrainsk ret er blevet overført, eller juridiske personer, enheder eller organer, der har draget fordel af en sådan overførsel,

jf. bilaget, indefryses.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2014.

På Rådets vegne

S. GOZI

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT L 78 af 17.3.2014, s. 16).


19.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 214/29


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 17. juli 2014

om godkendelse af metoder til klassificering af svinekroppe i Sverige og om ophævelse af beslutning 97/370/EF

(meddelt under nummer C(2014) 4946)

(Kun den svenske udgave er autentisk)

(2014/476/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 20, litra p), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I punkt 1 i afdeling B.IV i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013 er det fastsat, at klassificeringen af svinekroppe sker ved bestemmelse af indholdet af magert kød ved hjælp af de af Kommissionen godkendte klassificeringsmetoder, som kun kan være statistisk afprøvede beregningsmetoder, der er baseret på fysisk måling af en eller flere af svinekroppens anatomiske dele. Kun klassificeringsmetoder med en vis maksimal tolerance for statistiske beregningsfejl bør godkendes. Denne tolerance er fastsat i artikel 23, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/2008 (2).

(2)

Ved Kommissionens beslutning 97/370/EF (3) godkendtes der tre metoder til klassificering af svinekroppe i Sverige.

(3)

Eftersom de godkendte klassificeringsmetoder kræver teknisk tilpasning, har Sverige anmodet Kommissionen om tilladelse til at udskifte de formler, som anvendes i metoderne »Intrascope (Optical Probe)«, »Hennessy Grading Probe (HGP II)« og »AutoFom«, samt om tilladelse til at anvende de to nye metoder »Fat-O-Meat'er II (FOM II)« og »Hennessy Grading Probe 7 (HGP 7)« til klassificering af svinekroppe på sit område. Sverige har i forbindelse hermed fremlagt en detaljeret beskrivelse af dissektionsforsøgene og angivet de principper, som de nye metoder er baseret på, resultatet af dissektionsforsøgene og de ligninger, der er anvendt til at vurdere procentindholdet af magert kød, i den protokol, som er udfærdiget i henhold til artikel 23, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1249/2008.

(4)

En gennemgang af anmodningen har vist, at betingelserne for godkendelse af de nye formler og metoder er opfyldt. De pågældende former og metoder bør derfor godkendes i Sverige.

(5)

Ændringer af apparater og klassificeringsmetoder bør kun tillades, hvis de er udtrykkeligt godkendt ved en gennemførelsesafgørelse vedtaget af Kommissionen.

(6)

Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør der træffes en ny afgørelse. Beslutning 97/370/EF bør derfor ophæves.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende metoder godkendes til klassificering af svinekroppe i Sverige i henhold til afsnit B.IV, punkt 1, i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013:

a)

apparatet »Intrascope (Optical Probe)« med tilhørende beregningsmetoder, der er beskrevet nærmere i del I i bilaget

b)

apparatet »Hennessy Grading Probe 2 (HGP 2)« med tilhørende beregningsmetoder, der er beskrevet nærmere i del II i bilaget

c)

apparatet »AutoFom III« med tilhørende beregningsmetoder, der er beskrevet nærmere i del III i bilaget

d)

apparatet »Fat-O-Meat'er II (FOM II)« med tilhørende beregningsmetoder, der er beskrevet nærmere i del IV i bilaget

e)

apparatet »Hennessy Grading Probe 7 (HGP 7)« med tilhørende beregningsmetoder, der er beskrevet nærmere i del V i bilaget.

Artikel 2

Ændringer af godkendte apparater og klassificeringsmetoder bør kun tillades, hvis de er udtrykkeligt godkendt ved en gennemførelsesafgørelse vedtaget af Kommissionen.

Artikel 3

Beslutning 97/370/EF ophæves.

Artikel 4

Denne afgørelse anvendes fra den 1. juli 2014.

Artikel 5

Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Sverige.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juli 2014.

På Kommissionens vegne

Dacian CIOLOȘ

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/2008 af 10. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser til EF-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe af voksent kvæg, svin og får og for indberetning af priser (EUT L 337 af 16.12.2008, s. 3).

(3)  Kommissionens beslutning 97/370/EF af 30. maj 1997 om godkendelse af metoder til klassificering af svinekroppe i Sverige (EFT L 157 af 14.6.1997, s. 19).


BILAG

METODER TIL KLASSIFICERING AF SVINEKROPPE I SVERIGE

DEL I

Intrascope (Optical Probe)

1.

Reglerne i denne del anvendes, når svinekroppene klassificeres ved hjælp af apparatet »Intrascope« (Optical Probe).

2.

Intrascope-apparatet er udstyret med en sekskantet sonde med en maksimal bredde på 12 mm (og på 19 mm på den kniv, der er anbragt på enden af sonden), som er udstyret med et vindue, en lyskilde og en skydelære.

3.

Svinekroppens indhold af magert kød beregnes efter følgende formel:

Formula

hvor:

SP_F1

:

spæklagets tykkelse (inklusive svær) i mm, målt 8 cm ved siden af svinekroppens midterlinje bag det bagerste ribben.

4.

Formlen gælder for kroppe på mellem 50 og 120 kg.

DEL II

Hennessy Grading Probe 2 (HGP 2)

1.

Reglerne i denne del anvendes, når svinekroppene klassificeres ved hjælp af apparatet »Hennessy Grading Probe 2« (HGP 2).

2.

Ved hjælp af refleksionsspektroskopi registrerer Hennessy-sonden profiler af de målinger, der fremkommer ved at registrere indtrængningsintervaller (i mm) sammen med tilbagekastede lysspredningssignaler.

3.

Der vælges specifikke optiske båndbredder for at få de bedst mulige resultater, der kan opnås, mellem og inden for de forskellige vævstyper hos den art, der underkastes en objektiv analyse.

4.

Hennessy Grading Probe-apparatet er udstyret med en sonde med en diameter på 5,95 mm med en tilstødende kniv på 6,3 mm, der har en fotodiode (Siemens LED af typen LYU 260-EO og en fotodetektor af typen 58 MR) og et måleinterval på mellem 0 og 120 mm.

5.

Måleværdierne udtrykkes i skønnet indhold af magert kød ved hjælp af HGP 2 selv og den dermed forbundne databehandlingsenhed.

6.

Svinekroppens indhold af magert kød beregnes efter følgende formel:

Formula

hvor:

GP2_F1

:

spæklagets tykkelse (inklusive svær) i mm, målt 8 cm fra svinekroppens midterlinje bag det bagerste ribben

GP2_F2

:

spæklagets tykkelse (inklusive svær) i mm, målt 6 cm fra svinekroppens midterlinje 12 cm mod hovedet i forhold til F1

GP2_M

:

musklens tykkelse i mm, målt på samme tid og samme sted som F2.

7.

Formlen gælder for kroppe på mellem 50 og 120 kg.

DEL III

AutoFom III

1.

Reglerne i denne del anvendes, hvis svinekroppene klassificeres ved hjælp af apparatet »AutoFom III«.

2.

AutoFom III er baseret på ultralydsteknologi og leverer en digitaliseret 3D-scanning af svinekroppen. Ultralydsbilledet genereres af 16 transducere indkapslet i et batteri af rustfrit stål.

3.

I henhold til Unionens referencemetode forudsiges en svinekrops indhold af magert kød ved hjælp af en formel på baggrund af digitale variabler, der uddrages fra et ultralydsbillede. Der opnås mere end 50 digitale variabler fra billedanalysen. Den statistiske analyse reducerer oplysningerne til to komponenter, der begge er en lineær kombination af de samme seks digitale variabler. Den endelig formel udtrykkes i digitale variabler:

Formula

hvor:

R2P4

:

p2_selected_fat_mm. P2-spæklagets mål ved den valgte position i mm

R2P11

:

minpair_value. Et filter, der udvælger to regioner 14 cm fra hinanden anvendes på vektoren af tværsnittet. Dette er minimumsværdien af filterresultatet for vektoren

R2P12

:

P2_skew. Forholdet mellem den valgte P2 og den ikke-valgte P2. Den faktiske anvendte stilling er en smule tættere på centrum for at gøre værdien mere tolerant over for mere skæve svinekroppe. Værdien er altid højere end eller lig med 1,0.

R2P15

:

minpair_value v2. Version to af minpair value.

Kød/Ribben grænseflade

R3P5

:

max_meat_mm. Den maksimale kødtykkelse. Den maksimale ribbensposition minus den minimale spæklagsposition omregnet til mm.

Spæklag1 grænseflader mellem fedtlagene

Spæklag1 måles ved skinken og ved femte til sjette ribben. Disse kaldes B-punkter.

R4P3

:

fat1_p2_selected. Målet for spæklag1 ved den valgte P2-position.

4.

Formlen gælder for kroppe på mellem 50 og 120 kg.

DEL IV

Fat-O-Meat'er II (FOM II)

1.

Reglerne i denne del anvendes, hvis svinekroppene klassificeres ved hjælp af apparatet »Fat-O-Meat'er II« (FOM II).

2.

Apparatet er en ny udgave af Fat-O-Meat'er-målesystemet. FOM II består af en optisk sonde med en kniv, en dybdemålingsanordning med et måleinterval på 0-125 mm og en dataindsamlings- og analyseplade — Carometec Touch Panel i15 computer (Ingress Protection IP69K). FOM II-apparatet omregner selv måleværdierne til skønnet indhold af magert kød i procent.

3.

Svinekroppens indhold af magert kød beregnes efter følgende formel:

Formula

hvor:

FOM_F1

:

spæklagets tykkelse i mm, målt 8 cm ved siden af svinekroppens midterlinje mellem tredje- og fjerdesidste lændehvirvel

FOM_F2

:

spæklagets tykkelse i mm, målt 6 cm ved siden af svinekroppens midterlinje mellem tredje- og fjerdesidste ribben

FOM_M

:

musklens tykkelse i mm, målt på samme tid og samme sted som F2.

4.

Formlen gælder for kroppe på mellem 50 og 120 kg.

DEL V

Hennessy Grading Probe 7 (HGP 7)

1.

Reglerne i denne del anvendes, når svinekroppene klassificeres ved hjælp af apparatet »Hennessy Grading Probe 7« (HGP 7).

2.

Ved hjælp af refleksionsspektroskopi registrerer Hennessy-sonden profiler af de målinger, der fremkommer ved at registrere indtrængningsintervaller (i mm) sammen med tilbagekastede lysspredningssignaler.

3.

Der vælges specifikke optiske båndbredder for at få de bedst mulige resultater, der kan opnås, mellem og inden for de forskellige vævstyper hos den art, der underkastes en objektiv analyse.

4.

Hennessy Grading Probe-apparatet er udstyret med en sonde med en diameter på 5,95 mm med en tilstødende kniv på 6,3 mm, der har en fotodiode (Siemens LED af typen LYU 260-EO og en fotodetektor af typen 58 MR) og et måleinterval på mellem 0 og 120 mm.

5.

Måleværdierne udtrykkes i skønnet indhold af magert kød ved hjælp af HGP 7 selv og den dermed forbundne databehandlingsenhed.

6.

Evalueringen af målekurven er en anelse anderledes for HGP 2 end for HGP 7.

7.

Svinekroppens indhold af magert kød beregnes efter følgende formel:

Formula

hvor:

GP7_F1

:

spæklagets tykkelse (inklusive svær) i mm, målt 8 cm ved siden af svinekroppens midterlinje bag det bagerste ribben

GP7_F2

:

spæklagets tykkelse (inklusive svær) i mm, målt 6 cm ved siden af svinekroppens midterlinje 12 cm mod hovedet i forhold til F1

GP7_M

:

musklens tykkelse i mm, målt på samme tid og samme sted som F2.

8.

Formlen gælder for kroppe på mellem 50 og 120 kg.


19.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 214/34


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE

af 2. juli 2014

om fremsendelsen til Den Europæiske Centralbank af tilsynsdata indberettet til de kompetente nationale myndigheder af enhederne under tilsyn i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014

(ECB/2014/29)

(2014/477/EU)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (1), særlig artikel 6, stk. 2,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (ECB/2014/17) (2), særlig artikel 21 og artikel 140, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Tilsynsrådet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kreditinstitutter er underlagt regelmæssige indberetningskrav i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (3) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 (4).

(2)

Inden for rammerne af artikel 6 i forordning (EU) nr. 1024/2013 har Den Europæiske Centralbank (ECB) enekompetence til med henblik på tilsyn at udføre opgaverne i artikel 4 i denne forordning. ECB sikrer ved udførelsen af disse opgaver at bestemmelser i EU-retten, som pålægger kreditinstitutterne tilsynskrav for så vidt angår indberetning, overholdes.

(3)

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1024/2013 og artikel 21 i SSM-rammeforordningen er både ECB og de kompetente nationale myndigheder omfattet af en forpligtelse til at udveksle oplysninger. Uden at dette i øvrigt indskrænker ECB's beføjelser til direkte at modtage oplysninger, som indberettes af kreditinstitutterne, eller at have direkte og løbende adgang til disse oplysninger, fremsender de kompetente nationale myndigheder navnlig alle de oplysninger til ECB, der er nødvendige for at ECB kan udføre de opgaver, som er overdraget til den i henhold til denne forordning.

(4)

I overensstemmelse med artikel 140, stk. 3, i SSM-rammeforordningen er enhederne under tilsyn forpligtede til at fremsende sådanne oplysninger til deres relevante kompetente nationale myndighed, som skal indberettes regelmæssigt i henhold til den relevante EU-ret. Medmindre andet er angivet, fremsendes alle oplysninger, som er indberettet af enheder under tilsyn, til de kompetente nationale myndigheder. Disse myndigheder udfører den indledende datakontrol og stiller de indberettede oplysninger til rådighed for ECB.

(5)

For at ECB kan udføre sine opgaver i forbindelse med den tilsynsmæssige indberetning, er det nødvendigt yderligere at specificerer den måde, hvorpå de kompetente nationale myndigheder fremsender de oplysninger, som de modtager fra enhederne under tilsyn, til ECB. Navnlig bør formatet, hyppigheden og tidspunktet for sådanne fremsendelser af oplysninger samt detaljerne af de kvalitetstjek, som de kompetente nationale myndigheder bør udføre, før de fremsender oplysninger til ECB, specificeres yderligere.

(6)

I overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) nr. 1024/2013 er medlemmerne af Tilsynsrådet, ECB's ansatte og personale, der er udstationeret fra deltagende medlemsstater, og som udfører tilsynsmæssige opgaver, omfattet af bestemmelserne om tavshedspligt i artikel 37 i statutten for Det Europæiske system af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank og relevant EU-ret. ECB og de kompetente nationale myndigheder er navnlig omfattet af bestemmelserne om udveksling af oplysninger og tavshedspligt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (5)

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Anvendelsesområde

I henhold til SSM-rammeforordningens artikel 21 fastlægges med denne afgørelse procedurerne for fremsendelse af data til ECB, som enhederne under tilsyn har indberettet til de kompetente nationale myndigheder på grundlag af gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014.

Artikel 2

Definitioner

I denne afgørelse finder de i SSM-rammeforordningen fastsatte definitioner anvendelse.

Artikel 3

Indsendelsesfrister

De kompetente nationale myndigheder fremsender de data, der er omhandlet i artikel 1, og som enhederne under tilsyn har indberettet til dem, til ECB inden for følgende indsendelsesfrister:

1)

senest kl. 12 middag CET (Central European Time) (6) på den tiende arbejdsdag efter de indsendelsesfrister som er omhandlet i gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014, for så vidt angår:

a)

signifikante koncerner under tilsyn på det højeste konsolideringsniveau i de deltagende medlemsstater

b)

signifikante enheder under tilsyn, som ikke er en del af en koncern under tilsyn

c)

signifikante koncerner på delkonsolideret niveau og enheder under tilsyn, som er en del af en koncern under tilsyn, hvis de er klassificeret som signifikante i henhold til kriteriet om de tre mest signifikante kreditinstitutter i en medlemsstat

d)

andre koncerner under tilsyn og enheder under tilsyn, som indgår på listen over institutter, hvorom der skal indberettes til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i overensstemmelse med artikel 3 i afgørelse ECB/DC/090 (7),

2)

senest ved arbejdstids ophør på den 25. arbejdsdag efter de indsendelsesfrister som er omhandlet i gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014, for så vidt angår:

a)

signifikante koncerner under tilsyn på delkonsolideret niveau, for så vidt disse data ikke er blevet fremsendt i overensstemmelse med punkt 1

b)

signifikante enheder under tilsyn, der er en del af en koncern under tilsyn, for så vidt disse data ikke er blevet fremsendt i overensstemmelse med punkt 1

3)

senest ved arbejdstids ophør på den 25. arbejdsdag efter de indsendelsesfrister som er omhandlet i s gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014, for så vidt angår:

a)

mindre signifikante koncerner under tilsyn på det højeste konsolideringsniveau inden for de deltagende medlemsstater, for så vidt disse data ikke er blevet fremsendt i overensstemmelse med punkt 1

b)

mindre signifikante enheder under tilsyn, der ikke er en del af en koncern under tilsyn, for så vidt disse data ikke er blevet fremsendt i overensstemmelse med punkt 1

4)

senest ved arbejdstids ophør på den 35. arbejdsdag efter de indsendelsesfrister som er omhandlet i gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014, for så vidt angår:

a)

mindre signifikante koncerner under tilsyn på delkonsolideret niveau, for så vidt disse data ikke er blevet fremsendt i overensstemmelse med punkt 1,

b)

mindre signifikante enheder under tilsyn, der er en del af en koncern under tilsyn, for så vidt disse data ikke er blevet fremsendt i overensstemmelse med punkt 1.

Artikel 4

Datakvalitetstjek

1.   De kompetente nationale myndigheder overvåger og sikrer kvaliteten og pålideligheden af de data, der gøres tilgængelige for ECB. De kompetente nationale myndigheder anvender valideringsreglerne, som er specificeret i bilag XV til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014, og som EBA har udarbejdet og holder opdateret, og de anvender de yderligere datakvalitetstjek, som ECB har defineret i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder.

2.   Ud over overholdelsen af valideringsregler og kvalitetstjek, fremsendes data i overensstemmelse med følgende yderligere mindstestandarder for nøjagtighed:

a)

de kompetente nationale myndigheder tilvejebringer oplysninger, hvor det er hensigtsmæssigt, om de udviklinger som ligger til grund for de fremsendte data, og

b)

oplysningerne skal være fuldstændige: mangler skal angives, forklares over for de nationale centralbanker og om fornødent udbedres hurtigst muligt.

Artikel 5

Kvalitative oplysninger

1.   I det tilfælde at datakvaliteten for en given tabel i klassificeringen ikke kan garanteres, fremsender de kompetente nationale myndigheder uden ugrundet ophold de dertilhørende begrundelser til ECB.

2.   De kompetente nationale myndigheder meddeler derudover ECB begrundelserne for alle væsentlige fremsendte revideringer.

Artikel 6

Specificering af fremsendelsesformatet

1.   De kompetente nationale myndigheder fremsender de data, der er specificeret i denne afgørelse i overensstemmelse med eXtensible Business Reporting Language-klassificeringen, således at udvekslingen af data sker i et fælles teknisk format, for så vidt angår gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014.

2.   Enhederne under tilsyn identificeres i den tilsvarende fremsendelse ved brug af (pre-) Legal Entity Identifier.

Artikel 7

Første skæringsdatoer for indberetning

1.   De første skæringsdatoer for indberetningen i artikel 3, stk. 1, er de datoer, der er specificeret i artikel 8.8.1 i afgørelse ECB/DC/090.

2.   Den første skæringsdato for indberetningen i artikel 3, stk. 2, 3 og 4, er den 31. december 2014.

Artikel 8

Overgangsbestemmelse

1.   For så vidt angår skæringsdatoen for indberetning i 2014, er indsendelsesfristerne for de kompetente nationale myndigheders indberetning i artikel 3, stk. 1, de frister, der er specificeret i artikel 8.8.2 i afgørelse EBA/DC/090.

2.   Fra skæringsdatoen for indberetning den 31. december 2014 til skæringsdatoen for indberetning den 31. december 2015 er indsendelsesfristerne for de kompetente nationale myndigheders indberetning i artikel 3, stk. 3, ved arbejdstids ophør på den 30. arbejdsdag efter dagen, på hvilken enhederne under tilsyn har fremsendt data til den kompetente nationale myndighed.

3.   Frem til den 4. november 2014 fremsender de kompetente nationale myndigheder data omhandlet i artikel 1 til ECB, for så vidt angår:

a)

koncerner under tilsyn og enheder under tilsyn, der er underlagt den omfattende vurdering i overensstemmelse med afgørelse ECB/2014/3 (8),

b)

øvrige koncerner under tilsyn og enheder under tilsyn, der er oprettet i en deltagende medlemsstat, hvis de indgår på listen over institutter, hvorom der indberettes til EBA i overensstemmelse med artikel 3 i afgørelse EBA/DC/090.

Artikel 9

Adressater

Denne afgørelse er rettet til de kompetente nationale myndigheder i de deltagende medlemsstater.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 2. juli 2014.

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.

(2)  EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 af 16. april 2014 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for institutters indberetning med henblik på tilsyn i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 191 af 28.6.2014, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

(6)  CET tager højde for ændringen til centraleuropæisk sommertid.

(7)  Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds afgørelse EBA/DC/090 af 24. januar 2014 om kompetente myndigheders indberetning til EBA. Findes på EBA's websted www.eba.europa.eu.

(8)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2014/3 af 4. februar 2014 om fastsættelse af de kreditinstitutter, der er underlagt den omfattende vurdering (EUT L 69 af 8.3.2014, s. 107).


HENSTILLINGER

19.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 214/38


KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 14. juli 2014

om principper for at beskytte forbrugere og spillere i forbindelse med onlinespiltjenester og for at forhindre mindreåriges spil online

(EØS-relevant tekst)

(2014/478/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I 2011 afholdt Kommissionen en offentlig høring om sin Grønbog om onlinespil i det indre marked  (1). Her blev medlemsstaternes fælles målsætninger i forhold til tilsynet med onlinespiltjenester bestemt, og den hjalp med at identificere hovedområderne, hvor Unionen skal gøre en indsats.

(2)

I sin meddelelse Mod et samlet europæisk regelsæt for onlinespil, vedtaget den 23. oktober 2012 (2), foreslog Kommissionen en række tiltag, som forsøger at svare på de reguleringsmæssige, samfundsmæssige og tekniske udfordringer, der findes for onlinespil. Kommissionen meddelte særligt, at den ville fremlægge henstillinger om beskyttelse af forbrugere på området for onlinespiltjenester, herunder beskyttelse af mindreårige, og om ansvarlig kommerciel kommunikation for onlinespiltjenester. Denne henstilling er udformet for at kombinere begge disse emner og for at forbedre beskyttelsen af forbrugere og spillere og forhindre mindreårige i at spille online. Målet med henstillingen er at sikre, at spil forbliver en kilde til underholdning, at forbrugere tilbydes et sikkert spillemiljø, og at der er foranstaltninger på plads for at imødegå risikoen for økonomisk eller social skade såvel som at præsentere de tiltag, der er nødvendige for at forhindre mindreårige i at spille online.

(3)

I sin beslutning af 10. september 2013 om onlinespil i det indre marked opfordrede Europa-Parlamentet (3) Kommissionen til at undersøge muligheden for interoperabilitet mellem nationale selvudelukkelsesregistre, at øge bevidstheden om risikoen for afhængighed af spil og at overveje tvungne tredjepartsidentifikationstjek. Det opfordrede også til at forpligte udbyderne til på deres spillesite at give oplysninger om tilsynsmyndigheder og advarsler til mindreårige og at gøre frivillig begrænsning mulig. Derudover opfordrede Europa-Parlamentet til fælles principper for ansvarlig kommerciel kommunikation. Det anbefalede, at kommerciel kommunikation skal indeholde tydelige advarsler om konsekvenserne ved ludomani og de risici, der er forbundet med spilafhængighed. Kommerciel kommunikation bør hverken være overdreven eller vises på indhold, der specifikt er rettet mod mindreårige, eller hvor der er en større risiko for at ramme mindreårige.

(4)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har også opfordret Kommissionen til at gribe ind for at forbedre forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med onlinespil og til at beskytte mindreårige (4).

(5)

I fraværet af harmonisering på EU-plan har medlemsstaterne i princippet frie hænder til selv at sætte målsætninger for deres politikker for hasardspil og til at definere det ønskede beskyttelsesniveau for at kunne beskytte forbrugernes sundhed. Den Europæiske Unions Domstol har under hensyntagen til spilleaktiviteternes særlige karakter gennem en række afgørelser opstillet generelle retningslinjer for fortolkningen af det indre markeds grundlæggende frihedsrettigheder på (online)spilområdet. Medlemsstaterne kan ganske vist begrænse udbuddet af onlinespiltjenester på tværs af grænser på baggrund af et ønske om at beskytte målsætninger af almen interesse, men de skal i så fald bevise, at den valgte foranstaltning er egnet og nødvendig. Medlemsstaterne har pligt til at dokumentere, at målsætningerne af almen interesse søges nået på en konsekvent og systematisk måde (5).

(6)

Den Europæiske Unions Domstol har også fastsat grundlæggende regler for kommerciel kommunikation om spiltjenester, særligt for de tjenester, der udbydes under monopol. Markedsføring fra indehavere af statsmonopol skal afpasses og begrænses til det strengt nødvendige for at føre forbrugerne mod kontrollerede spillenetværk. En sådan markedsføring må ikke virke fremmende for forbrugernes naturlige tendens til at spille ved at anspore til aktiv deltagelse i spil, f.eks. ved at fremstille spil som en almindelig del af hverdagen eller ved at øge tiltrækningen ved spil ved at bruge tillokkende reklamebudskaber, som fremhæver muligheden for store gevinster. Der bør bl.a. skelnes mellem de af monopolindehaverens strategier, der har til hensigt udelukkende at informere potentielle kunder om eksistensen af produkterne, og som sikrer regulær adgang til hasardspil ved at føre spillerne til kontrollerede netværk, og dem, som opfordrer og tilskynder til aktiv deltagelse i den slags spil (6).

(7)

Beskyttelse af forbrugere og af folkesundheden er medlemsstaternes primære målsætninger af almen interesse i forbindelse med deres nationale rammer for spil, og de omhandler forebyggelse af ludomani og beskyttelse af mindreårige.

(8)

De regler og politikker, som medlemsstaterne har indført for at nå målsætninger af offentlig interesse, varierer betydeligt. Handling på EU-niveau vil tilskynde medlemsstaterne til at sikre et højt niveau for beskyttelse i hele Unionen, særligt set i lyset af de risici, som spil fører med sig, herunder udvikling af ludomani eller andre negative personlige eller samfundsmæssige konsekvenser.

(9)

Målet med denne henstilling er at sikre forbrugeres og spilleres sundhed og derved også minimere eventuel økonomisk skade, der kan opstå som et resultat af overdrevent spil eller ludomani. Med henblik herpå anbefales der i henstillingen principper for et højt niveau af beskyttelse af forbrugere, spillere og mindreårige, hvad angår onlinespiltjenester. I udarbejdelsen af henstillingen har Kommissionen trukket på god praksis i medlemsstaterne.

(10)

Onlinespiltjenester er bredt udbudt og benyttet. Onlinespil er en servicevirksomhed med årlige indtægter i Unionen på 10,54 mia. EUR i 2012. Teknologisk udvikling, den øgede internetadgang og de bekvemme mobilapps driver tilgængeligheden af og væksten i onlinespil. Der kan dog træffes beslutninger på et forkert grundlag, hvor informationen ikke er tilstrækkeligt klar eller gennemsigtig. Derudover ser onlinespillere sig om efter konkurrerende spillemuligheder, når de føler, at der er mangel på gode tilbud.

(11)

Der findes en lang række medier, der bidrager til udsættelse for kommerciel kommunikation relateret til spil, f.eks. trykte medier, adresserede reklameforsendelser, audiovisuelle medier og udendørsreklamer, såvel som sponsorater. Dette kan resultere i, at sårbare grupper, som f.eks. mindreårige, tiltrækkes af spil. Samtidig kan kommerciel kommunikation for spiltjenester spille en væsentlig rolle i at føre forbrugerne til et tilbud, som er tilladt og overvåges, f.eks. ved at vise udbyderens identitet og ved at indeholde korrekt information om spil, herunder risici ved ludomani, såvel som passende advarsler.

(12)

Nogle af dem, der deltager i spilleaktiviteter, oplever problemer som et resultat af deres adfærd i en udstrækning, hvor det har konsekvenser for personen eller familien, og andre bliver alvorligt skadet på grund af ludomani. Det anslås, at mellem 0,1 % og 0,8 % af den almindelige voksne befolkning lider af ludomani, og yderligere 0,1-2,2 % udviser potentielt problematiske tendenser i deres spil (7). Derfor er det nødvendigt med en forebyggende tilgang for at kunne tilbyde og markedsføre onlinespiltjenester på en måde, der er socialt ansvarlig, særligt for at sikre at spil forbliver en adspredelse i fritiden.

(13)

Mindreårige bliver tit udsat for spil, da de bruger internettet og mobilapps og medier, der viser reklamer for spil, såvel som udendørsreklamer for spil. De ser eller deltager også i sportsbegivenheder, der er sponsoreret af spilinteresser, eller som bringer reklamer fokuseret på spilleaktiviteter. Derfor er intentionen med denne henstilling også at forebygge skade på eller udnyttelse af mindreårige i forbindelse med spil.

(14)

Derudover er der en stigning i antallet af onlinespiludbydere, der har tilladelse til at udbyde spil i mere end en af de medlemsstater, som har valgt et tilladelsesbaseret system i forhold til regulering af spil. De kunne få gavn af en fælles tilgang. Derudover kan mangedoblingen af krav, der skal overholdes, skabe unødvendig overlapning af infrastruktur og omkostninger, hvilket resulterer i en unødvendig administrativ byrde for myndighederne.

(15)

Det vil være hensigtsmæssigt at opfordre medlemsstaterne til at fastsætte regler, som sikrer, at forbrugerne oplyses om onlinespil. Sådanne regler bør forebygge udviklingen af spillerelaterede sygdomme og forhindre mindreårige i at få adgang til spillefaciliteter og råde forbrugerne fra at benytte sig af tilbud, der ikke er tilladt, og som derfor er potentielt skadelige.

(16)

Hvor det er hensigtsmæssigt, bør principperne i denne henstilling ikke kun henvendes til udbydere, men også til tredjeparter, herunder såkaldte associerede selskaber, som har tilladelse til at gøre reklame for onlinespiltjenesten på udbyderens vegne.

(17)

Forbrugere og spillere bør informeres bedre om onlinespiltjenester, der, i overensstemmelse med EU-lovgivning, ikke er tilladt i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor onlinespiltjenesten modtages, og også at tage skridt imod sådanne tjenester. Inden for disse rammer bør medlemsstater, som ikke har givet tilladelse til en specifik onlinespiltjeneste, ikke tillade kommerciel kommunikation for en sådan tjeneste.

(18)

Registreringsprocessen for at åbne en spilkonto har til formål at verificere identiteten på personen og gøre det muligt at følge spillerens adfærd. Det er af afgørende betydning, at registreringen udformes på en sådan måde, så den også forhindrer, at forbrugerne afbryder registreringsprocessen og vender sig mod uregulerede spillesites.

(19)

Selv om registreringsprocessen er blevet indført på forskellige måder i de forskellige medlemsstater, til tider med offline eller manuelle trin i verifikationsprocessen, bør medlemsstaterne sikre sig, at identitetsoplysningerne kan kontrolleres effektivt for at lette gennemførelsen af registreringsprocessen.

(20)

Det er vigtigt, at spilkonti først gøres permanente, når de af spillerne opgivne identitetsoplysninger er blevet valideret. Før kontoen bliver til en permanent konto, er det ønskværdigt, at spillerne får lov til at bruge midlertidige konti. I lyset af deres natur, bør midlertidige konti have en fast nominel værdi, og spillere bør ikke kunne få udbetalt indbetaling eller gevinster.

(21)

For at kunne beskytte spillerne og deres midler, såvel som at sikre gennemsigtighed, bør der være procedurer på plads for at kunne verificere spilkonti, der ikke har været aktive i en given periode, og for at lukke eller suspendere en spilkonto. Hvis det derudover opdages, at en person er mindreårig, bør spilkontoen annulleres.

(22)

Med hensyn til informationsvarsler bør der, hvor det er hensigtsmæssigt, være mulighed for at have en tidstæller synlig for spilleren, mens der spilles.

(23)

Med hensyn til spillerstøtte kan spillerne, ud over fastsættelsen af indbetalingsgrænser, tilbydes yderligere beskyttelsesforanstaltninger, som f.eks. muligheden for at sætte grænser for indsats eller tab.

(24)

For at kunne forhindre udviklingen af ludomani bør en udbyder også, i tilfælde af bekymrende ændringer i spilleadfærden, kunne give spilleren en spilpause eller udelukke spilleren. Udbyderen bør i sådanne tilfælde fortælle spilleren om baggrunden for beslutningen og lede spilleren på vej til hjælp eller behandling.

(25)

Udbydere er væsentlige sponsorer af sportshold og -begivenheder i Europa. For at forbedre ansvarligheden for sponsorater fra onlinespiludbydere, bør der være klare krav om, at sponsoratet skal være gennemsigtigt og udført på en forsvarlig måde. Der bør særligt stilles mere tydelige krav for at forhindre sponsorater fra udbydere af onlinespiltjenester i at ramme eller påvirke mindreårige negativt.

(26)

Det er også nødvendigt at skabe opmærksomhed om de risici, der er forbundet med de fremherskende spillesider, som f.eks. bedrageri, som er uden for enhver form for kontrol på EU-plan.

(27)

Effektiv overvågning er nødvendig for en hensigtsmæssig beskyttelse af målsætningerne af almen interesse. Medlemsstaterne bør udpege kompetente myndigheder, fastsætte klare retningslinjer for udbydere og tilbyde lettilgængelig information for forbrugere, spillere og sårbare grupper, herunder mindreårige.

(28)

En adfærdskodeks kan spille en væsentlig rolle i den effektive anvendelse af principperne for kommerciel kommunikation i denne henstilling.

(29)

Denne henstilling berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF (8) eller Rådets direktiv 93/13/EØF (9).

(30)

Anvendelsen af principperne i denne henstilling indebærer behandling af personoplysninger. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (10) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (11) finder derfor anvendelse —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

I.   FORMÅL

1.

Medlemsstaterne anbefales at opnå et højt beskyttelsesniveau for forbrugere, spillere og mindreårige gennem vedtagelsen af principper for onlinespiltjenester og for ansvarlig kommerciel kommunikation for disse tjenester for at sikre folkesundheden og også for at minimere enhver økonomisk skade, der kan komme af overdrevent spil eller ludomani.

2.

Denne henstilling griber ikke ind i medlemsstaternes ret til at regulere spiltjenester.

II.   DEFINITIONER

3.

I denne henstilling forstås ved:

a)   »onlinespiltjeneste«: en tjeneste, som indebærer, at der gøres en indsats med penge i hasardspil, herunder spil med et element af færdigheder, f.eks. lotteri, kasinospil, pokerspil og væddemål, som udbydes, uanset afstand, ved hjælp af elektroniske midler eller anden kommunikationsfremmende teknologi og efter individuel anmodning fra en tjenestemodtager

b)   »forbruger«: enhver fysisk person, som ikke handler som led i sit erhverv

c)   »spiller«: enhver fysisk person, som har en spilkonto hos udbyderen og deltager i den udbudte onlinespiltjeneste

d)   »spilkonto«: en konto åbnet af spilleren, hvor alle transaktioner med udbyderen registreres

e)   »mindreårig«: enhver person under den mindstealder, der, i overensstemmelse med gældende national lovgivning, er fastsat for deltagelse i en onlinespiltjeneste på grund af alder

f)   »udbyder«: enhver fysisk eller juridisk person, som har tilladelse til at tilbyde onlinespiltjenester, og enhver som handler på vegne af denne person eller i vedkommendes navn

g)   »kommerciel kommunikation«: enhver form for kommunikation udformet til direkte eller indirekte at markedsføre en udbyders varer, tjenester eller image

h)   »sponsorat«: et kontraktforhold mellem en udbyder og en sponsoreret part, under hvilket udbyderen finansierer eller på anden måde støtter sportslige eller kunstneriske begivenheder, organisationer, hold eller individer for at skabe en forbindelse mellem udbyderens image, brands eller produkter og en sponsoreret genstand til gengæld for kommerciel kommunikation eller andre fordele.

III.   OPLYSNINGSKRAV

4.

Følgende oplysninger bør fremstå tydeligt på startsiden af udbyderens spillesite og skal kunne tilgås fra alle sider på sitet:

a)

detaljer om virksomheden eller andet, der sikrer, at udbyderen er identificerbar og kan kontaktes, herunder:

i)

virksomhedens navn

ii)

registreringssted

iii)

e-mailadresse

b)

en angivelse af mindstealderen under hvilken spil ikke er tilladt

c)

en besked om »ansvarligt spil«, som med højst et klik giver:

i)

information om, at spil kan være skadeligt, hvis det ikke styres

ii)

information om de spillerstøtteforanstaltninger, der findes på sitet

iii)

selvtests til spillerne, så de kan tjekke deres spilleadfærd

d)

et link til mindst en organisation, som informerer om og hjælper i tilfælde af ludomani.

5.

Vilkår og betingelser for det kontraktlige forhold mellem udbyderen og forbrugeren bør oplyses på en præcis og læsbar måde. De bør:

a)

som minimum indeholde information om tidsrammer og grænser for udbetalinger fra spilkontoen, alle gebyrer for transaktioner for spilkontoen og et link til de relevante udbetalingsprocenter for hvert spil

b)

accepteres og bekræftes af forbrugeren i løbet af den registreringsproces, der henvises til i afsnit V

c)

stilles til rådighed elektronisk på en måde, der lader forbrugeren gemme og hente dem og enhver ændring, der meddeles forbrugeren.

6.

Medlemsstaterne bør sikre, at der er information tilgængelig for forbrugeren vedrørende regler om spil og væddemål udbudt på udbyderens spillesite.

7.

Medlemsstaterne bør sikre, at udbyderens spillesite viser detaljer om spillemyndigheden for at vise, at udbyderen er autoriseret.

IV.   MINDREÅRIGE

8.

Ingen mindreårig må kunne spille på et spillesite eller have en spilkonto.

9.

Medlemsstaterne bør sikre, at udbyderen har procedurer på plads beregnet til at holde mindreårige fra spil, herunder alderstjek i løbet af registreringsprocessen, som er omtalt i afsnit V.

10.

For at forhindre mindreårige i at få adgang til spillesites bør medlemsstaterne opfordre til, at der vises links til forældrekontrolprogrammer på spillesitene.

11.

Medlemsstaterne bør sikre, at kommerciel kommunikation for onlinespiltjenester ikke skader mindreårige eller får dem til at se spil som en naturlig del af deres fritidsaktiviteter.

12.

Kommerciel kommunikation bør indeholde en klar besked om, at det er forbudt for mindreårige at spille, samt angive aldersgrænsen under hvilken spil ikke er tilladt.

13.

Medlemsstaterne bør tilskynde til, at kommerciel kommunikation ikke sendes, vises eller fremmes:

a)

i medier eller omkring programmer, hvor det kan forventes, at mindreårige udgør målgruppen

b)

på netsteder med en profil for mindreårige

c)

i umiddelbar nærhed af steder, hvor mindreårige normalt bruger tid eller forventes at være målgruppe, herunder som minimum skoler.

14.

Kommerciel kommunikation bør ikke:

a)

udnytte mindreåriges manglende erfaring eller viden

b)

bruge billeder af mindreårige eller unge i kampagner, der særligt tiltaler unge

c)

appellere til mindreårige eller til unge ved at afspejle eller associere spil med aktiviteter i ungdomskulturen

d)

antyde, at det at spille markerer overgangen fra ung til voksen.

V.   SPILLERREGISTRERING OG SPILKONTO

15.

Medlemsstaterne bør sikre, at en person først kan deltage i en onlinespiltjeneste, når vedkommende er registreret som spiller og har en konto hos udbyderen.

16.

Følgende oplysninger bør være påkrævede i registreringsprocessen for at kunne åbne en spilkonto:

a)

navn

b)

adresse

c)

fødselsdato

d)

e-mailadresse eller mobilnummer.

17.

Den e-mailadresse eller det mobilnummer, der oplyses, bør bekræftes af spilleren eller udbyderen. Disse oplysninger burde tillade direkte og effektiv kontakt og kommunikation mellem udbyder og spiller.

18.

Spillerens identitetsoplysninger bør verificeres. Hvor direkte elektronisk verifikation ikke er mulig eller ikke er på plads, opfordres medlemsstaterne til at fremme adgangen til nationale registre, databaser eller andre officielle dokumenter, som udbydere kan bruge til at verificere identitetsoplysningerne.

19.

Medlemsstaterne bør sikre, at når en persons alder eller identitet ikke kan verificeres, annulleres registreringsprocessen for at åbne en spilkonto, herunder den midlertidige konto.

20.

Medlemsstaterne opfordres til at indføre elektroniske identifikationssystemer i registreringsprocessen.

21.

Medlemsstaterne bør sikre, at:

a)

registreringsprocessen gør det muligt at verificere identiteten inden for et rimeligt tidsrum, og at det ikke er unødvendigt besværligt for hverken forbrugere eller udbydere

b)

registreringssystemet giver mulighed for alternative måder at verificere identiteten på, særligt når forbrugeren ikke har et nationalt identitetsnummer fra den medlemsstat, hvor dette er påkrævet, eller i tilfælde af midlertidigt utilgængelige databaser.

22.

Medlemsstaterne bør sikre, at spillerne har:

a)

adgang til en midlertidig konto hos den udbyder, som kontoen findes hos, indtil identitetsverifikationen er gennemført

b)

et unikt brugernavn og password og andre adgangskontroltiltag hos den udbyder, som kontoen findes hos.

23.

Medlemsstaterne bør have fastsat regler:

a)

for at sikre, at spillernes midler er beskyttede og kun kan udbetales til spilleren, og at de holdes adskilt fra udbyderens egne midler

b)

for at undgå aftalt spil og pengeoverførsler mellem spillere, herunder regler for annullering af overførsler eller inddrivelse af midler fra spilkonti, hvor der opdages aftalt spil eller bedrageri.

VI.   SPILLERAKTIVITET OG STØTTE

24.

Medlemsstaterne bør sikre, at en spiller i registreringsprocessen på udbyderens spillesite som standard kan sætte grænser for indbetaling af beløb, såvel som tidsmæssige grænser for indbetalingerne.

25.

Medlemsstaterne bør sikre, at en spiller på udbyderens spillesite altid let kan få adgang til følgende:

a)

saldoen på spillerens konto

b)

spillerstøttefunktionen vedrørende ansvarligt spil via formularer online eller personlig kontakt, herunder som minimum live chat og telefon

c)

supportforbindelser til informations- og hjælpeorganisationer, jf. punkt 4, litra d).

26.

Medlemsstaterne bør sikre, at en spiller som standard på en udbyders hjemmeside kan få informationsvarsler med jævne mellemrum om gevinster og tab i løbet af et spil eller væddemål, og om hvor længe spilleren har spillet. Spilleren bør skulle bekræfte informationsvarslet og vælge imellem at afbryde eller at fortsætte med sit spil.

27.

Medlemsstaterne bør sikre, at en spiller på udbyderens spillesite ikke kan:

a)

indbetale mere end grænserne for indbetaling i det givne tidsrum

b)

deltage i spil, medmindre spillerens konto har tilstrækkelige midler til at dække spillet eller væddemålet.

28.

Medlemsstaterne bør ikke lade udbyderne tilbyde spillerne kredit.

29.

Medlemsstaterne bør sikre, at en spiller på udbyderens spillesite kan:

a)

sænke grænsen for indbetaling, med umiddelbar virkning

b)

øge grænsen for indbetaling. Forespørgslen bør først træde i kraft mindst 24 timer efter spillerens forespørgsel

c)

tage en spilpause eller lade sig selvudelukke.

30.

Medlemsstaterne bør sikre, at udbyderen har politikker og procedurer på plads, som muliggør kontakt til spillerne, når deres spilleadfærd tyder på en risiko for udvikling af ludomani.

31.

Medlemsstaterne bør sikre, at udbyderen som minimum fører en fortegnelse over indbetalinger og gevinster for spilleren for et fastsat tidsrum. Disse bør gøres tilgængelige for spilleren ved forespørgsel.

VII.   SPILPAUSE OG SELVUDELUKKELSE

32.

Medlemsstaterne bør sikre, at spilleren når som helst på udbyderens spillesite kan aktivere en spilpause eller selvudelukkelse fra en specifik onlinespiltjeneste eller fra alle onlinespiltjenester.

33.

Medlemsstaterne bør fastsætte, at

a)

en spilpause bruges til at suspendere adgangen til spil i mindst 24 timer

b)

selvudelukkelse hos en udbyder ikke er mulig for mindre end seks måneder.

34.

Medlemsstaterne bør sikre, at spillerens konto lukkes i tilfælde af selvudelukkelse.

35.

Medlemsstaterne bør sikre, at genregistrering af en spiller først bliver mulig, når spilleren selv har bedt om det, enten på skrift eller elektronisk, og i hvert fald først efter at selvudelukkelsesperioden er overstået.

36.

Medlemsstaterne bør have regler for anmodninger fra interesserede tredjeparter til en udbyder om spillerudelukkelse fra et spillesite.

37.

Medlemsstaterne opfordres til at oprette et nationalt register for selvudelukkede spillere.

38.

Hvor de oprettes, bør medlemsstaterne gøre det muligt for udbyderne at få adgang til de nationale registre over selvudelukkede spillere og sikre, at udbyderne jævnligt benytter disse registre, så selvudelukkede spillere kan forhindres i at blive ved med at spille.

VIII.   KOMMERCIEL KOMMUNIKATION

39.

Medlemsstaterne bør sikre, at udbyderen, som står bag den kommercielle kommunikation, fremgår tydeligt.

40.

Hvor det er hensigtsmæssigt, bør medlemsstaterne sikre, at kommerciel kommunikation for onlinespiltjenester bringer budskaber, der som minimum omfatter sundhedsrisiciene ved ludomani, på en praktisk og gennemsigtig måde.

41.

Kommerciel kommunikation bør ikke:

a)

omfatte grundløse udsagn om chancerne for at vinde eller om de gevinster, som spillerne kan forvente fra at spille

b)

antyde, at evner kan påvirke resultatet af et spil, når dette ikke er tilfældet

c)

udøve pres for at spille eller nedgøre afholdelse gennem den kommercielle kommunikations timing, placering eller natur

d)

fremstille spil som socialt attraktivt eller indeholde anbefalinger fra kendte personer, der antyder, at spil bidrager til social succes

e)

antyde, at spil kan være en løsning på sociale, professionelle eller personlige problemer

f)

antyde, at spil kan være et alternativ til arbejde, en løsning på økonomiske bekymringer eller en form for økonomisk investering.

42.

Medlemsstaterne bør sikre, at spil for sjov, der bruges i kommerciel kommunikation, er underlagt de samme regler og tekniske betingelser som de tilsvarende spil om penge.

43.

Kommerciel kommunikation bør ikke være målrettet sårbare spillere, særligt ved brug af uopfordret kommerciel kommunikation adresseret til spillere, der har udelukket sig selv fra spil, eller som er blevet udelukket fra at benytte sig af onlinespiltjenester på grund af ludomani.

44.

Medlemsstater, der tillader uopfordret kommerciel kommunikation via e-mail, bør sikre:

a)

at en sådan kommerciel kommunikation er klart og utvetydigt identificerbar

b)

at udbyderen respekterer fravalgsregistre, hvor fysiske personer, som ikke ønsker at modtage en sådan kommerciel kommunikation, kan registrere sig.

45.

Medlemsstaterne bør sikre, at kommerciel kommunikation tager højde for den potentielle risiko ved den markedsførte onlinespiltjeneste.

IX.   SPONSORATER

46.

Medlemsstaterne bør sikre, at sponsorater fra udbydere er gennemsigtige, og at udbyderen er tydeligt identificerbar som sponsor.

47.

Sponsorater bør ikke kunne påvirke mindreårige negativt. Medlemsstaterne opfordres til at sikre, at:

a)

sponsorater ikke tillades for begivenheder, der er forbeholdt eller primært målrettet mindreårige

b)

reklamemateriale fra sponsoren ikke bliver brugt til markedsføring lavet til eller primært rettet mod mindreårige.

48.

Medlemsstaterne bør opfordre modtagere af sponsorater til at kontrollere, om sponsoratet er tilladt i overensstemmelse med den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor sponsoratet ville træde i kraft.

X.   UDDANNELSE OG OPLYSNING

49.

Medlemsstaterne, hvor det er hensigtsmæssigt også i samarbejde med forbrugerorganisationer og udbydere, opfordres til at organisere eller fremme jævnlige uddannelseskampagner og almene oplysningskampagner for at oplyse forbrugere og sårbare grupper, herunder mindreårige, om onlinespil.

50.

Medlemsstaterne bør sikre, at udbydere og spillemyndigheden er forpligtigede til at informere deres respektive medarbejdere, som arbejder med spillerelaterede aktiviteter, om risiciene forbundet med onlinespil. Medarbejdere, som har direkte kontakt med spillerne, bør modtage efteruddannelse for at sikre, at de forstår problemer med ludomani, og hvordan disse skal håndteres.

XI.   TILSYN

51.

Medlemsstaterne opfordres til at udpege kompetente spillemyndigheder, når de indfører principperne i denne henstilling, for uafhængigt at sikre og overvåge den faktiske overholdelse af de nationale foranstaltninger, der træffes for at støtte henstillingens principper.

XII.   RAPPORTERING

52.

Medlemsstaterne opfordres til at underrette Kommissionen om alle foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne henstilling, inden den 19. januar 2016, så Kommissionen kan evaluere gennemførelsen af henstillingen.

53.

Medlemsstaterne opfordres til at indsamle pålidelige årlige data til statistiske formål om:

a)

de relevante beskyttelsesforanstaltninger, særligt antallet af spilkonti (åbne og lukkede), antallet af selvudelukkede spillere, dem, der lider af ludomani, og klager fra spillere

b)

kommerciel kommunikation efter kategori og type af overtrædelse af principperne.

Medlemsstaterne opfordres til at meddele Kommissionen disse oplysninger første gang den 19. juli 2016.

54.

Kommissionen bør evaluere gennemførelsen af henstillingen inden den 19. januar 2017.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juli 2014.

På Kommissionens vegne

Michel BARNIER

Næstformand


(1)  KOM(2011) 128 endelig.

(2)  COM(2012) 596 final.

(3)  P7_TA(2013)0348.

(4)  2012/2322(INI).

(5)  Forenede sager C-186/11 og C-209/11, Stanleybet International, og C-316/07, Stoss & Others, og den deri anførte retspraksis.

(6)  Sag C-347/09, Dickinger og Ömer, og den deri anførte retspraksis.

(7)  ALICE-RAP policy paper series: »Gambling: two sides of the same coin — recreational activity and public health problem«. ALICE RAP er et forskningsprojekt, som er støttet under det syvende rammeprogram for forskning og udvikling (www.alicerap.eu).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiver 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22).

(9)  Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).


RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

19.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 214/47


Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343, der findes på adressen:

http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html

Regulativ nr. 131 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer for så vidt angår avancerede nødbremsesystemer (AEBS)

Omfattende al gældende tekst frem til:

Supplement 1 til ændringsserie 01 — Ikrafttrædelsesdato: 13. februar 2014

INDHOLDSFORTEGNELSE

REGULATIV

Indledning (til orientering)

1.

Anvendelsesområde og formål

2.

Definitioner

3.

Ansøgning om godkendelse

4.

Godkendelse

5.

Forskrifter

6.

Prøvningsforskrifter

7.

Ændring af køretøjstypen og udvidelse af godkendelsen

8.

Produktionens overensstemmelse

9.

Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

10.

Endeligt ophør af produktionen

11.

Navn og adresse på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningen, og på de typegodkendende myndigheder

12.

Overgangsbestemmelser

BILAG

1.

Meddelelsesformular

2.

Udformning af godkendelsesmærker

3.

Krav til advarsel og aktivering — godkendelses-/forkastelsesværdier

4.

Særlige forskrifter, der finder anvendelse på sikkerhedsaspekter ved komplekse elektroniske køretøjskontrolsystemer

Indledning (til orientering)

Formålet med regulativet er at indføre ensartede forskrifter for avancerede nødbremsesystemer (AEBS), som er monteret på motorkøretøjer i klasse M2, M3, N2 og N3  (1) og primært anvendes ved kørsel på motorvej/motortrafikvej.

Selv om der med fordel kan monteres et avanceret nødbremsesystem på disse køretøjsklasser, findes der undergrupper, hvor fordelen er ret usikker, fordi de primært anvendes under andre forhold end på motorveje/motortrafikveje (f.eks. busser med stående passagerer dvs. klasse I, II og A (1)). Uanset fordelen er der andre undergrupper, hvor montering af AEBS ville være forbundet med tekniske vanskeligheder (f.eks. placeringen af sensoren på køretøjer i klasse G og køretøjer til særlige formål mv.).

Desuden kræver systemer, som er beregnet til køretøjer, som ikke er udstyret med pneumatisk affjedring på bagakslen, integration af avanceret sensorteknologi for at tage højde for ændringer i køretøjets hældningsvinkel. Kontraherende parter, der ønsker at anvende dette regulativ på sådanne køretøjer, bør sikre at der gives tilstrækkelig tid til det.

Systemet skal automatisk detektere en potentiel kollision fremad, give føreren en advarsel og aktivere køretøjets bremsesystem for at nedbremse køretøjet og således undgå eller afbøde kollisionen, hvis føreren ikke reagerer på advarslen.

Systemet må kun aktiveres i situationer, hvor bremsning kan undgå eller begrænse følgerne af en ulykke og må ikke sætte ind under normale kørselsforhold.

Selv om der opstår svigt i systemet, skal køretøjet kunne betjenes sikkert.

Systemet skal som minimum afgive en akustisk eller haptisk advarsel, som også kan være en kraftig nedbremsning, så en uopmærksom fører bliver klar over en kritisk situation.

Ethvert indgreb, som foretages af systemet (advarsels- og nødbremsningsfaserne), skal kunne afbrydes af føreren gennem en bevidst handling, f.eks. ved at dreje på rattet eller trykke speederen i bund, hvorved han overtager kontrollen og tilsidesætter systemet.

Regulativet kan ikke medtage alle trafikforhold og infrastrukturtyper i typegodkendelsesprocessen. Den virkelige verdens faktiske forhold og karakteristika bør ikke medføre forkerte advarsler eller falske nedbremsninger i en sådan grad, at føreren anspores til at slå systemet fra.

1.   ANVENDELSESOMRÅDE OG FORMÅL

Dette regulativ finder anvendelse på køretøjer i klasse M2, N2, M3 og N3  (1) med hensyn til et indbygget system til at forhindre eller afbøde en kollision med den forankørende i vognbanen.

2.   DEFINITIONER

2.1.   »avanceret nødbremsesystem (AEBS)«: et system, der automatisk kan opdage en potentiel kollision fremad og aktivere køretøjets bremsesystem for at nedbremse køretøjet og således undgå eller afbøde et sammenstød

2.2.   »køretøjstype for så vidt angår køretøjets avancerede nødbremsesystem«: en klasse køretøjer, som ikke adskiller sig fra hinanden på væsentlige punkter som:

a)

fabrikantens handelsnavn eller -mærke

b)

de af køretøjets egenskaber, der i væsentlig grad indvirker på funktionen af det avancerede nødbremsesystem

c)

type og konstruktion af det avancerede nødbremsesystem

2.3.   »prøvekøretøj«: det køretøj, der prøves

2.4.   »mål«: en masseproduceret køretøjsserie i klasse M1, AA, sedan (1) eller, hvis der er tale om et blødt mål, en genstand, der er repræsentativt for et sådant køretøj med hensyn til de detektionskarakteristika, der avendes i AEBS-sensorsystemet ved prøvningen

2.5.   »bevægende mål«: et mål, der bevæger sig med en konstant hastighed i samme retning som og i midten af samme bevægelsesbane som prøvekøretøjet

2.6.   »stationært mål«: et stillestående mål, der vender i samme retning og befinder sig i midten af samme bevægelsesbane som prøvekøretøjet

2.7.   »blødt mål«: et mål, der vil lide mindst mulig skade og forårsage mindst mulig skade på prøvekøretøjet i tilfælde af en kollision

2.8.   »kollisionsadvarselsfase«: fasen umiddelbart før nødbremsningsfasen, hvor AEBS advarer føreren om risikoen for en kollision fremad

2.9.   »nødbremsningsfase«: den fase, der starter, når AEBS udsender en bremsekommando om deceleration på mindst 4 m/s2 til køretøjets driftsbremsesystem

2.10.   »fællesfelt«: et område, hvori to eller flere informationsfunktioner (f.eks. symboler) kan vises, men dog ikke samtidigt

2.11.   »selvtest«: en integreret funktion, der kontrollerer systemsvigt semikontinuerligt, i det mindste når systemet er aktivt

2.12.   »tid til kollision (TTC — time to collision)«: den tidsværdi, der fremkommer ved at dele afstanden mellem prøvekøretøjet og målet med prøvekøretøjets og målets relative hastighed i et givent øjeblik.

3.   ANSØGNING OM GODKENDELSE

3.1.   Ansøgningen om godkendelse af en køretøjstype for så vidt angår det avancerede nødbremsesystem indgives af køretøjets fabrikant eller dennes behørigt bemyndigede repræsentant.

3.2.   Hver ansøgning om godkendelse skal være ledsaget af nedenstående dokumenter i tre eksemplarer:

3.2.1.

En beskrivelse af køretøjstypen med hensyn til de i punkt 2.2 nævnte punkter, ledsaget af en dokumentationspakke, der giver adgang til AEBS-systemets grundlæggende design og de midler, hvormed det forbindes til andre køretøjssystemer, eller som direkte kontrollerer output-variablerne. De numre og/eller symboler, der identificerer køretøjstypen, skal angives.

3.3.   Der skal til den tekniske tjeneste, som skal foretage prøvning med henblik på godkendelse, indleveres et køretøj, der er repræsentativt for den type køretøj, som skal godkendes.

4.   GODKENDELSE

4.1.   Hvis det køretøj, hvortil der søges om godkendelse i henhold til dette regulativ, opfylder forskrifterne i afsnit 5 nedenfor, udstedes der godkendelse for den pågældende køretøjstype.

4.2.   Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre (i øjeblikket 01, svarende til ændringsserie 01) angiver den serie ændringer, som omfatter de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt. Samme kontraherende part må ikke tildele samme typegodkendelsesnummer til samme køretøjstype, som er udstyret med en anden type AEBS-system, eller til en anden køretøjstype.

4.3.   Meddelelsen om godkendelse, nægtelse af godkendelse eller inddragelse af godkendelse efter dette regulativ skal fremsendes til de kontraherende parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ, i form af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ samt dokumentation, indsendt af ansøgeren, i et format på højst A4 (210 × 297 mm) eller foldet til dette format og i passende skala eller i elektronisk format.

4.4.   Ethvert køretøj, som er i overensstemmelse med en type, som er godkendt efter dette regulativ, skal på et let synligt og let tilgængeligt sted, der er angivet i godkendelsesattesten, være påført et internationalt godkendelsesmærke, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 2, og som består af følgende:

4.4.1.

en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (2)

4.4.2.

nummeret på dette regulativ efterfulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og godkendelsesnummeret til højre for den cirkel, der er foreskrevet i punkt 4.4.1 ovenfor.

4.5.   Er køretøjet i overensstemmelse med en køretøjstype, som i henhold til et eller flere andre af de til overenskomsten vedføjede regulativer er godkendt i samme stat, som har meddelt godkendelse efter dette regulativ, behøver det i punkt 4.4.1 ovenfor foreskrevne symbol ikke gentages. I så fald skal regulativet og godkendelsesnumrene samt de ekstra symboler placeres i lodrette kolonner til højre for det symbol, der er beskrevet i punkt 4.4.1.

4.6.   Godkendelsesmærket skal være letlæseligt og må ikke kunne fjernes.

4.7.   Godkendelsesmærket skal anbringes tæt ved eller på køretøjets fabrikationsplade.

5.   FORSKRIFTER

5.1.   Generelt

5.1.1.   Ethvert køretøj, der er udstyret med et AEBS-system, som er omfattet af definitionen i punkt 2.1 ovenfor, skal overholde præstationskravene i punkt 5.1-5.6.2 i dette regulativ og være udstyret med en blokeringsfri bremsefunktion i henhold til funktionskravene i bilag 13 til FN/ECE-regulativ nr. 13.

5.1.2.   AEBS-systemets effektivitet må ikke kunne forringes af magnetiske eller elektriske felter. Denne betingelse anses for opfyldt, hvis regulativ nr. 10, ændringsserie 03, er overholdt.

5.1.3.   Overensstemmelse med komplekse elektroniske styresystemers sikkerhedsaspekter skal påvises ved opfyldelse af kravene i bilag 4.

5.2.   Præstationskrav

5.2.1.   Systemet skal give føreren følgende passende advarsler:

5.2.1.1.

En kollisionsadvarsel, når AEBS har detekteret en risiko for kollision med et forankørende køretøj i klasse M, N eller O i samme vognbane, som bevæger sig med en lavere hastighed, er blevet bragt til stilstand eller er stationært og ikke er blevet identificeret som værende i bevægelse. Advarslen skal være som nærmere angivet i punkt 5.5.1 ovenfor.

5.2.1.2.

En fejlmelding, hvis der er en fejl i AEBS, der forhindrer opfyldelsen af kravene i dette regulativ. Advarslen skal være som nærmere angivet i punkt 5.5.4 nedenfor.

5.2.1.2.1.

Der må ikke være et kendeligt tidsinterval mellem de enkelte AEBS-selvtest, og der må ikke være en kendelig forsinkelse med hensyn til tænding af advarselssignalet i tilfælde af en elektrisk detekterbar fejl.

5.2.1.3.

Hvis køretøjet er udstyret med et middel til manuel deaktivering af AEBS, skal der afgives en deaktiveringsadvarsel, når systemet deaktiveres. Denne advarsel skal være som nærmere angivet i punkt 5.4.2 nedenfor.

5.2.2.   Den advarsel/de advarsler, der er omhandlet i punkt 5.2.1.1 ovenfor, skal, med forbehold af bestemmelserne i punkt 5.3.1-5.3.3 nedenfor, efterfølges af en nødbremsefase, der har til formål at foretage en betydelig reduktion af prøvekøretøjets hastighed. Dette skal prøves i henhold til punkt 6.4 og 6.5 i dette regulativ.

5.2.3.   AEBS-systemet skal være aktivt mindst i hastighedsområdet fra 15 km/h til køretøjets konstruktivt bestemte maksimalhastighed og i alle belastningstilstande, medmindre det deaktiveres manuelt i overensstemmelse med punkt 5.4 nedenfor.

5.2.4.   Systemet skal være konstrueret til at minimere genereringen af kollisionsadvarselssignaler og til at undgå automatisk bremsning i situationer, hvor føreren ikke ville kunne se en umiddelbar risiko for kollision fremad. Dette skal påvises som foreskrevet i punkt 6.8 i dette regulativ.

5.3.   Afbrydelse foretaget af føreren

5.3.1.   AEBS kan omfatte et middel for føreren til at afbryde kollisionsadvarselsfasen. Hvis et køretøjs bremsesystem bruges til at angive en haptisk advarsel, skal systemet give føreren mulighed for at afbryde advarselsbremsningen.

5.3.2.   AEBS skal omfatte et middel for føreren til at afbryde nødbremsefasen.

5.3.3.   I begge tilfælde kan denne afbrydelse foretages ved enhver aktiv handling (f.eks. ved at trykke speederen i bund eller betjene afviserblinkeren), som angiver, at føreren er opmærksom på nødsituationen. Køretøjsfabrikanten giver i forbindelse med typegodkendelsen den tekniske tjeneste en liste over disse aktive handlinger, og denne skal vedhæftes prøvningsrapporten.

5.4.   Når et køretøj er udstyret med et middel til deaktivering af AEBS-funktionen, finder følgende betingelser anvendelse i relevant omfang:

5.4.1.

AEBS-funktionen skal automatisk genindkobles ved begyndelsen af hver ny tændingscyklus.

5.4.2.

Et konstant optisk advarselssignal skal fortælle føreren, at AEBS-funktionen er blevet deaktiveret. Det gule advarselssignal i punkt 5.5.4 nedenfor kan anvendes til dette formål.

5.5.   Advarselssignaler

5.5.1.   Den kollisionsadvarsel, der er omhandlet i punkt 5.2.1.1 ovenfor, skal afgives med mindst to midler valgt blandt akustiske, haptiske og optiske midler.

Timingen af advarselssignaler skal være således, at de giver føreren mulighed for at reagere på en kollisionsrisiko og bringe situationen under kontrol, og skal også undgå at genere føreren som følge af for tidlige eller for hyppige advarsler. Dette skal prøves efter bestemmelserne i punkt 6.4.2 og 6.5.2 i dette regulativ.

5.5.2.   En beskrivelse af advarselsangivelsen og den rækkefølge, som kollisionsadvarselssignalerne afgives til føreren på, skal gives af køretøjsfabrikanten i forbindelse med typegodkendelsen og skal angives i prøvningsrapporten.

5.5.3.   Når et optisk signal anvendes som del af kollisionsadvarslen, kan det optiske signal være en blinkende udgave af det fejladvarselssignal, der er specificeret i punkt 5.5.4 nedenfor.

5.5.4.   Den i punkt 5.2.1.2 ovenfor omhandlede fejladvarsel skal være et konstant gult optisk advarselssignal.

5.5.5.   Hvert optisk AEBS-advarselssignal skal aktiveres, enten når tændingen (startanordningen) står på »on« (kørsel), eller når tændingen (startanordningen) er i en position mellem »on« (kørsel) og »start«, der af fabrikanten er angivet som en kontrolposition (initial system(power-on)). Dette krav gælder ikke for advarselssignaler, der vises i et fællesfelt.

5.5.6.   Advarselssignalerne skal være synlige også i fuldt dagslys; føreren skal fra førersædet let kunne kontrollere, at signalerne er funktionsdygtige.

5.5.7.   Når føreren får et optisk advarselssignal, der angiver, at AEBS midlertidigt er ude af funktion, f.eks. som følge af ugunstige vejrforhold, skal signalet være konstant og farven gul. Det gule advarselssignal i punkt 5.5.4 ovenfor anvendes til dette formål.

5.6.   Bestemmelser vedrørende periodisk syn

5.6.1.   Ved et periodisk teknisk syn skal det være muligt at kontrollere, at AEBS's funktionsstatus er korrekt ved hjælp af en synlig observation af fejladvarselssignalets status efter »power-ON« og evt. pærekontrol.

Hvis fejlangivelsessignalet vises i et fællesfelt, skal det først observeres, at fællesfeltet er i funktion, før status af fejlangivelsessignalet kontrolleres.

5.6.2.   Ved typegodkendelsen afgives en fortrolig beskrivelse af den anvendte metode til beskyttelse mod simpel uautoriseret manipulation af det af fabrikanten valgte fejlangivelsessignal.

Alternativt anses dette beskyttelseskrav for at være opfyldt, når der findes et ekstra system til kontrol af korrekt driftsstatus for AEBS.

6.   PRØVNINGSFORSKRIFTER

6.1.   Prøvningsforhold

6.1.1.   Prøvningen udføres på en flad og tør asfalt- eller betonoverflade med god friktion.

6.1.2.   Den omgivende temperatur skal være mellem 0 °C og 45 °C.

6.1.3.   Den vandrette sigtbarhed skal være således, at målet kan iagttages under hele prøvningen.

6.1.4.   Prøvningerne må kun finde sted, når der ikke er vind, som kan påvirke resultaterne.

6.2.   Køretøjsforhold

6.2.1.   Prøvningsvægt

Køretøjet prøves ved belastningsforhold, som aftales mellem fabrikanten og den tekniske tjeneste. Der må ikke foretages ændringer, når prøvningsproceduren er påbegyndt.

6.3.   Prøvemål

6.3.1.   De mål, der anvendes ved prøvningerne, skal være normale masseproducerede køretøjsserier i klasse M1, AA, sedan, eller et »blødt mål«, der er repræsentativt for et sådant køretøj med hensyn til de detektionskarakteristika, der anvendes af AEBS-sensorsystemet ved prøvningen (3).

6.3.2.   Oplysninger, der muliggør specifik identifikation og reproduktion af målet/målene, skal angives i køretøjets typegodkendelsesdokumentation.

6.4.   Prøvning af advarsel og aktivering med et stationært mål

6.4.1.   Prøvekøretøjet skal bevæge sig mod det stationære mål i en lige linje i mindst to sekunder forud for den funktionelle del af prøvningen med en forskydning mellem prøvekøretøj og målets midterlinje på højst 0,5 m.

Den funktionelle del af prøvningen starter, når prøvekøretøjet bevæger sig med en hastighed på 80 ± 2 km/h og befinder sig i en afstand på mindst 120 m fra målet.

Fra starten af den funktionelle del og indtil kollisionspunktet må der af føreren ikke foretages justering af nogen af prøvekøretøjets betjeningsanordninger, bortset fra en let justering af styreanordningen for at modvirke afdrift.

6.4.2.   Timingen af de kollisionsadvarselsmidler, der er omhandlet i punkt 5.5.1 ovenfor, skal være i overensstemmelse med følgende:

6.4.2.1.

Senest ved den værdi, der er angivet i tabel I, kolonne B, i bilag 3, skal der afgives mindst én advarsel.

For de køretøjer, der henvises til i tabel I, række 1, i bilag 3, skal advarslen være haptisk eller akustisk.

For de køretøjer, der henvises til i tabel I, række 2, i bilag 3, skal advarslen være haptisk, akustisk eller optisk.

6.4.2.2.

Senest ved den værdi, der er angivet i tabel I, kolonne C, i bilag 3, skal der afgives mindst to advarsler.

6.4.2.3.

Ingen hastighedsreduktion i advarselsfasen må være på over 15 km/h eller 30 % af prøvekøretøjets samlede hastighedsreduktion, afhængig af hvilken værdi der er størst.

6.4.3.   Kollisionsadvarselsfasen skal efterfølges af nødbremsefasen.

6.4.4.   Prøvekøretøjets samlede hastighedsreduktion i det øjeblik, hvor det kolliderer med det stationære mål, må ikke være mindre end den værdi, der er angivet i tabel I, kolonne D, i bilag 3.

6.4.5.   Nødbremsefasen må ikke starte før en »tid til kollision« (TTC), der er lig med eller mindre end 3,0 sekunder.

Overensstemmelse kontrolleres efter aftale mellem den tekniske tjeneste og køretøjsfabrikanten ved enten faktiske målinger under prøvningen eller ved hjælp af dokumentation leveret af køretøjsfabrikanten.

6.5.   Prøvning af advarsel og aktivering med et bevægende mål

6.5.1.   Prøvekøretøjet og det bevægende mål skal bevæge sig i samme retning i en lige linje i mindst to sekunder forud for den funktionelle del af prøvningen med en forskydning mellem prøvekøretøj og målets midterlinje på højst 0,5 m.

Den funktionelle del af prøvningen starter, når prøvekøretøjet bevæger sig med en hastighed på 80 ± 2 km/h og det bevægende mål med en hastighed svarende til værdien angivet i tabel I, kolonne H, i bilag 3, og med en afstand på mindst 120 m mellem dem.

Fra starten af den funktionelle del af prøvningen og indtil prøvekøretøjet kommer ned på en hastighed svarende til målets hastighed må der af føreren ikke foretages justering af nogen af prøvekøretøjets betjeningsanordninger, bortset fra en let justering af styreanordningen for at modvirke afdrift.

6.5.2.   Timingen af de kollisionsadvarselsmidler, der er omhandlet i punkt 5.5.1 ovenfor, skal være i overensstemmelse med følgende:

6.5.2.1.

Senest ved den værdi, der er angivet i tabel I, kolonne E, i bilag 3, skal der afgives mindst én haptisk eller akustisk advarsel.

6.5.2.2.

Senest ved den værdi, der er angivet i tabel I, kolonne F, i bilag 3, skal der afgives mindst to advarsler.

6.5.2.3.

Ingen hastighedsreduktion i advarselsfasen må være på over 15 km/h eller 30 % af prøvekøretøjets samlede hastighedsreduktion, afhængig af hvilken værdi der er størst.

6.5.3.   Nødbremsefasen skal fungere således, at prøvekøretøjet ikke kører ind i det bevægende mål.

6.5.4.   Nødbremsefasen må ikke starte før en »tid til kollision« (TTC), der er lig med eller mindre end 3,0 sekunder.

Overensstemmelse kontrolleres efter aftale mellem den tekniske tjeneste og køretøjsfabrikanten ved enten faktiske målinger under prøvningen eller ved hjælp af dokumentation leveret af køretøjsfabrikanten.

6.6.   Prøvning af fejldetektion

6.6.1.   Der simuleres et elektrisk svigt, f.eks. ved at afbryde strømkilden til en AEBS-komponent eller ved at afbryde en elektrisk forbindelse mellem AEBS-komponenter. Når der simuleres et AEBS-svigt, må hverken de elektriske forbindelser til fejladvarselssignalet i punkt 5.5.4 ovenfor eller til det valgfrie middel til deaktivering af AEBS-funktionen i punkt 5.4 være frakoblet.

6.6.2.   Det fejladvarselssignal, der er omhandlet i punkt 5.5.4, skal aktiveres og forblive aktiveret senest 10 sekunder efter, at køretøjet er blevet kørt med en hastighed på over 15 km/h, og det skal genaktiveres umiddelbart efter en efterfølgende cyklus med tændingsslukning (»off«) og tænding (»on«), så længe den simulerede fejl er til stede.

6.7.   Prøvning af deaktivering

6.7.1.   Hvis køretøjet er udstyret med et middel til at deaktivere AEBS, drejes startnøglen til »on« (kørsel), og AEBS deaktiveres. Det advarselssignal, der er omhandlet i punkt 5.4.2 ovenfor, skal aktiveres. Tændingen drejes til slukket (»off«). Tændingen drejes igen til »on« (kørsel), og det kontrolleres, at det tidligere aktiverede advarselssignal ikke genaktiveres, og dette indikerer, at AEBS er blevet genindkoblet som angivet i punkt 5.4.1 ovenfor. Hvis tændingen foregår ved hjælp af en »nøgle«, skal ovennævnte krav opfyldes, uden at nøglen fjernes.

6.8.   Prøvning af fejlreaktion

6.8.1.   To stationære køretøjer i klasse M1, AA, sedan, placeres:

a)

så de vender i samme retning som prøvekøretøjets kørselsretning

b)

med en indbyrdes afstand på 4,5 m (4)

c)

med de to køretøjers bagender på linje med hinanden.

6.8.2.   Prøvekøretøjet skal køre en strækning på mindst 60 m med en konstant hastighed på 50 ± 2 km/h og passere midt mellem de to stationære køretøjer.

Under prøvningen må der ikke foretages justering af nogen af prøvekøretøjets betjeningsanordninger, bortset fra en let justering af styreanordningen for at modvirke afdrift.

6.8.3.   AEBS må ikke afgive en kollisionsadvarsel og må ikke starte nødbremsefasen.

7.   ÆNDRING AF KØRETØJSTYPEN OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN

7.1.   Enhver ændring af køretøjstypen som defineret i punkt 2.2 ovenfor skal meddeles til den typegodkendende myndighed, som har godkendt køretøjstypen. Den pågældende typegodkendende myndighed kan da enten:

7.1.1.   skønne, at de pågældende ændringer ikke har nogen negativ virkning for opfyldelsen af betingelserne for udstedelse af godkendelsen og for udvidelse af godkendelsen

7.1.2.   skønne, at de pågældende ændringer medfører, at betingelserne for meddelelse af godkendelsen ikke længere er opfyldt og kræve yderligere prøvninger eller supplerende kontrol, inden den meddeler udvidelse af godkendelsen.

7.2.   Godkendelse eller afslag på godkendelse skal sammen med detaljer om ændringerne meddeles i henhold til fremgangsmåden beskrevet i afsnit 4.3 til de kontraherende parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ.

7.3.   Den typegodkendende myndighed underretter de øvrige kontraherende parter om udvidelsen ved hjælp af meddelelsesformularen i bilag 1 til regulativet. Den skal tildele et serienummer til hver udvidelse: det såkaldte udvidelsesnummer.

8.   PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

8.1.   Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal være i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2), idet der gælder følgende forskrifter:

8.2.   Et køretøj, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal være således fremstillet, at det svarer til den godkendte type, idet det skal opfylde de krav, der er fastlagt i punkt 5 ovenfor.

8.3.   Den typegodkendende myndighed, der har meddelt godkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder, der anvendes til kontrol af overensstemmelsen i de enkelte produktionsanlæg. Der foretages normalt en inspektion hvert andet år.

9.   SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

9.1.   En godkendelse, som er meddelt for en type køretøj i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis kravene i punkt 8 ovenfor ikke er opfyldt.

9.2.   Hvis en af de kontraherende parter inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

10.   ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af godkendelsen endeligt ophører med at fremstille en køretøjstype, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han underrette den typegodkendende myndighed, som har meddelt godkendelsen herom. Denne underretter straks de øvrige kontraherende parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

11.   NAVN OG ADRESSE PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, SOM ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNINGEN, OG PÅ DE TYPEGODKENDENDE MYNDIGHEDER

De kontraherende parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ, meddeler FN's sekretariat navn og adresse på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de typegodkendende myndigheder, som meddelte godkendelse, og til hvem formularer med attestering af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelser skal fremsendes.

12.   OVERGANGSBESTEMMELSER

12.1.   Fra den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 01 kan ingen kontraherende part, som anvender ændringsserie 01 til dette regulativ, nægte at meddele typegodkendelse i henhold til ændringsserie 01 til dette regulativ.

12.2.   Fra ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 01 til dette regulativ kan de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, fortsat meddele typegodkendelse og udvidelse af typegodkendelse i henhold til ændringsserie 00 til dette regulativ.

I overensstemmelse med artikel 12 i 1958-overenskomsten, kan ændringsserie 00 anvendes som alternativ til ændringsserie 01. De kontraherende parter meddeler generalsekretariatet, hvilket alternativ de anvender. Såfremt de kontraherende parter ikke underretter De Forenede Nationers generalsekretariat, antages de at anvende ændringsserie 01.

12.3.   Fra ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 01 må ingen kontraherende part, der anvender dette regulativ, nægte national eller regional typegodkendelse af en køretøjstype, der er godkendt i henhold til ændringsserie 01 til dette regulativ.

12.4.   Indtil 1. november 2016 må ingen kontraherende part, som anvender dette regulativ, nægte at meddele national eller regional typegodkendelse af en køretøjstype, der er godkendt i henhold til ændringsserie 00 til dette regulativ.

12.5.   Fra den 1. november 2016 skal de kontraherende parter, der anvender ændringsserie 01 til dette regulativ, ikke være forpligtet til at acceptere en køretøjstype, typegodkendt efter ændringsserie 00 til dette regulativ, med henblik på national eller regional typegodkendelse.


(1)  Som defineret i den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.3, punkt 2.

(2)  Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.3 — www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29resolutions.html

(3)  Det bløde måls detektionskarakteristika aftales mellem den tekniske tjeneste og køretøjsfabrikanten som værende ækvivalent med en personbil i klasse M1, AA, sedan.

(4)  Referencepunktet for hvert stationært køretøj ved bestemmelse af den indbyrdes afstand bestemmes efter ISO 612-1978.


BILAG 1

Image


BILAG 2

UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKER

(jf. punkt 4.4-4.4.2 i dette regulativ)

Image

a = 8 mm min.

Godkendelsesmærket ovenfor viser, at den pågældende køretøjstype for så vidt angår det avancerede nødbremsesystem (AEBS) er godkendt i Belgien (E 6) i henhold til regulativ nr. 131. De første to cifre i godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er meddelt efter forskrifterne i regulativ nr. 131 som ændret ved ændringsserie 01.


BILAG 3

KRAV TIL ADVARSEL OG AKTIVERING — GODKENDELSES-/FORKASTELSESVÆRDIER

A

B

C

D

E

F

G

H

Række

 

Stationært mål

Bevægende mål

 

Timing af advarselssignal

Hastighedsreduktion

(jf. punkt 6.4.4)

Timing af advarselssignal

Hastighedsreduktion

(jf. punkt 6.5.3)

Målets hastighed

(jf. punkt 6.5.1)

Mindst 1

(jf. punkt 6.4.2.1)

Mindst 2

(jf. punkt 6.4.2.2)

Mindst 1

(jf. punkt 6.5.2.1)

Mindst 2

(jf. punkt 6.5.2.2)

M3  (1), N2 > 8 t

og

N3

Senest 1,4 s. før start af nødbremsefase

Senest 0,8 s. før start af nødbremsefase

Mindst 20 km/h

Senest 1,4 s. før start af nødbremsefase

Senest 0,8 s. før start af nødbremsefase

Ingen kollision

12 ± 2 km/h

1

N2 ≤ 8 t (2)  (4)

og

M2  (2)  (4)

Senest 0,8 s. før start af nødbremsefase

Før start af nødbremsefase (3)

Mindst 10 km/h

Senest 0,8 s. før start af nødbremsefase

Før start af nødbremsefase (3)

Ingen kollision

67 ± 2 km/h (5)

2


(1)  Køretøjer i klasse M3 med hydrauliske bremsesystemer er underlagt kravene i række 2.

(2)  Køretøjer med pneumatiske bremsesystemer er underlagt kravene i række 1.

(3)  Værdierne skal angives af køretøjets fabrikant i forbindelse med typegodkendelsen (bilag 1, punkt 15).

(4)  Fabrikanter af køretøjer, der er omfattet af række 2, kan vælge at opnå typegodkendelse af køretøjet efter værdierne i række 1. I så fald skal det påvises, at alle værdierne i række 1 er overholdt.

(5)  Værdierne for målhastighed i felt H2 revideres inden den 1. november 2021.


BILAG 4

SÆRLIGE FORSKRIFTER, DER FINDER ANVENDELSE PÅ SIKKERHEDSASPEKTER VED KOMPLEKSE ELEKTRONISKE KØRETØJSKONTROLSYSTEMER

1.   GENERELT

I dette bilag opstilles særlige krav til dokumentation, fejlstrategi og kontrol vedrørende sikkerhedsaspekter ved avancerede elektroniske køretøjskontrolsystemer (punkt 2.3 nedenfor) for så vidt angår dette regulativ.

I visse punkter i nærværende regulativ, som vedrører sikkerhedsfunktioner, som styres af et eller flere elektroniske systemer, er der desuden henvist til dette bilag.

Bilaget specificerer ikke ydelseskriterierne for »systemet«, men beskriver, hvordan det er udformet, og hvilke oplysninger der skal afgives til den tekniske tjeneste med henblik på typegodkendelse.

Disse oplysninger skal godtgøre, at systemet i normaltilstand og i fejltilstand overholder alle de relevante ydelseskrav, som er angivet andetsteds i dette regulativ.

2.   DEFINITIONER

I dette bilag forstås ved:

2.1.

»sikkerhedskoncept«: en beskrivelse af de foranstaltninger, der er indbygget i systemet, herunder i de elektroniske enheder, med henblik på systemintegritet og opretholdelse af sikker drift selv i tilfælde af elektrisk svigt.

Muligheden for »fall-back« til delvis drift eller et back-up-system, der sikrer køretøjets vigtigste funktioner, kan indgå i sikkerhedskonceptet.

2.2.

»elektronisk kontrolsystem«: en kombination af enheder, der er udformet til at bidrage til frembringelse af den pågældende køretøjskontrolfunktion ved hjælp af elektronisk databehandling.

Sådanne systemer, som ofte styres af software, er fremstillet af funktionelle enkeltkomponenter som følere, elektroniske kontrolenheder og bremsecylindere og er forbundet via transmissionsforbindelser. De kan omfatte mekaniske, elektropneumatiske eller elektrohydrauliske elementer.

Når der refereres til »systemet«, menes det system, som der søges typegodkendelse for.

2.3.

»komplekse elektroniske køretøjskontrolsystemer«: elektroniske kontrolsystemer, som er underlagt en kontrolrangfølge, således at en kontrolleret funktion kan tilsidesættes af et elektronisk kontrolsystem/en kontrolfunktion på højere niveau.

En funktion, som tilsidesættes, bliver en del af det komplekse system.

2.4.

»kontrolsystemer/funktioner på højere niveau«: systemer/funktioner, der anvender yderligere behandling og/eller føleudstyr til at ændre køretøjets opførsel gennem udsendelse af kommandoer om variationer i køretøjkontrolsystemets normale funktion(er).

Dermed kan komplekse systemer automatisk ændre prioriteringen af deres mål, afhængigt af de detekterede omstændigheder

2.5.

»enheder«: den mindste underinddeling af systemkomponenter, som er omfattet af dette bilag, idet disse kombinationer af komponenter behandles som separate enheder med henblik på identifikation, analyse eller udskiftning

2.6.

»transmissionsforbindelser«: midler, som anvendes til at forbinde forskellige enheder med hinanden, med henblik på udsendelse af signaler, driftsdata eller forsyning med energi.

Dette udstyr er normalt elektrisk, men kan til dels være mekanisk, pneumatisk, hydraulisk eller optisk.

2.7.

»kontrolområde«: en output-variabel, som definerer det område, inden for hvilket systemet kan forventes at udøve kontrol.

2.8.

»grænser for funktionel drift«: et mål, der definerer de ydre fysiske grænser, inden for hvilke systemet er i stand til at opretholde kontrollen.

3.   DOKUMENTATION

3.1.   Krav

Fabrikanten skal levere en dokumentationspakke, der giver adgang til »systemets« grundlæggende design og de midler, hvormed det forbindes til andre køretøjssystemer, eller som direkte kontrollerer output-variablerne.

»Systemets« funktion og det af fabrikanten fastsatte sikkerhedskoncept skal forklares.

Dokumentationen skal være kortfattet, men skal godtgøre, at der er anvendt ekspertise fra alle relevante systemområder i design- og udviklingsprocessen.

I forbindelse med periodiske tekniske syn skal dokumentationen indeholde en beskrivelse af, hvordan »systemets« aktuelle driftsstatus kan efterprøves.

3.1.1.   Dokumentationen skal foreligge i to dele:

a)

Den dokumentationspakke, der kræves med henblik på godkendelse, med det i punkt 3 i dette bilag nævnte materiale (med undtagelse af det i punkt 3.4.4 nedenfor nævnte), og som leveres til den tekniske tjeneste i forbindelse med indsendelsen af typegodkendelsesansøgningen. Denne dokumentation udgør referencegrundlaget for den efterprøvningsproces, som er angivet i punkt 4 i dette bilag.

b)

Yderligere materiale og analysedata i punkt 3.4.4 nedenfor, som skal opbevares af fabrikanten, men stilles til rådighed for gennemgang på godkendelsestidspunktet.

3.2.   Beskrivelse af »systemets« funktioner.

Der leveres en beskrivelse, som let forståeligt forklarer alle »systemets« kontrolfunktioner og de metoder, der er anvendt for at nå målene, herunder en erklæring om den eller de mekanismer, som er omfattet af kontrol.

3.2.1.   Der leveres en fortegnelse over alle inputvariabler og målte variabler, og arbejdsområdet for disse defineres.

3.2.2.   Der leveres en fortegnelse over alle outputvariabler, som styres af »systemet«, og det angives i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt der er tale om direkte kontrol eller kontrol via et andet køretøjssystem. Det kontrolområde (jf. punkt 2.7 i dette bilag), der udøves på hver af disse variabler, skal defineres.

3.2.3.   Øvre og nedre grænseværdier for funktionel drift (jf. punkt 2.8 i dette bilag) angives, hvis det er relevant for systemets ydelse.

3.3.   Systemkonfiguration og -diagram

3.3.1.   Fortegnelse over komponenter

Der leveres en liste med alle enhederne i »systemet« og med angivelse af andre køretøjssystemer, som er nødvendige for at opnå den pågældende kontrolfunktion.

Desuden leveres et diagram, som viser kombinationen af disse enheder og indeholder en nærmere angivelse af komponenternes fordeling og forbindelser med hinanden.

3.3.2.   Enhedernes funktioner

Der gives en kort beskrivelse af de enkelte enheders funktion i »systemet«, og de signaler, som forbinder systemet med andre enheder eller med andre køretøjssystemer, angives. Disse oplysninger kan afgives som et blokdiagram eller andet diagram, eller som en beskrivelse suppleret af et sådant diagram.

3.3.3.   Indbyrdes forbindelser

De indbyrdes forbindelser i »systemet« illustreres med et kredsløbsdiagram for elektriske transmissionsforbindelser, med et lyslederdiagram for lyslederforbindelser, med et rørdiagram for pneumatisk eller hydraulisk transmissionsudstyr og med et forenklet diagram for mekaniske forbindelser.

3.3.4.   Signalflow og prioriteringer

Der skal være en klar overensstemmelse mellem transmissionsforbindelserne, og de signaler, der sendes mellem enhederne.

Prioriteringer for signaler i multiplexdatastier skal angives, såfremt disse kan påvirke den i dette regulativ foreskrevne ydelse eller sikkerhed.

3.3.5.   Identifikation af enheder

Hver enhed skal klart og utvetydigt kunne identificeres (f.eks. kan hardware mærkes, og software kan mærkes eller forsynes med softwaresignal) for at sikre sammenhængen mellem hardware og dokumentation.

Hvis flere funktioner er kombineret i en enkelt enhed eller i en enkelt computer, men af overskuelighedshensyn er angivet som flere blokke i blokdiagrammet, anvendes kun en enkelt identifikationsmærkning af det pågældende hardware.

Ved anvendelse af denne identifikation skal fabrikanten bekræfte, at det leverede udstyr er i overensstemmelse med det hertil svarende dokument.

3.3.5.1.   Identifikationen angiver den pågældende hardware- og softwareversion, og såfremt der kommer en ny version, som ændrer den i henhold til nærværende regulativ angivne funktion, skal identifikation også ændres.

3.4.   Fabrikantens sikkerhedskoncept

3.4.1.   Fabrikanten udformer en erklæring, hvori det bekræftes, at den strategi, der er valgt for at nå »systemets« mål, ikke ved normaltilstand påvirker driften af systemer, som er underlagt forskrifterne i dette regulativ.

3.4.2.   Med hensyn til software, der anvendes i »systemet«, skal konfigurationen forklares, og de anvendte metoder og redskaber i forbindelse med konceptet skal defineres. Fabrikanten skal på anmodning godtgøre, hvordan han bestemte systemets logik i udformnings- og udviklingsprocessen.

3.4.3.   Fabrikanten skal tilsende den tekniske tjeneste en forklaring af de konstruktionsmæssige foranstaltninger, der er indbygget i »systemet« for at opretholde sikker drift i tilfælde af svigt. Mulige konstruktionsmæssige foranstaltninger ved svigt i »systemet« kan være:

a)

fall-back til drift ved hjælp af delvist system

b)

omskift til særligt back-up-system

c)

deaktivering af funktion på højere niveau.

I tilfælde af svigt skal føreren advares, f.eks. ved et advarselssignal eller en besked på displayet. Når føreren ikke har deaktiveret systemet, f.eks. ved at dreje tændingslåsen (startkontakten) til »Off«-indstilling, eller ved at slukke for den pågældende funktion, hvis der findes en særlig kontakt til det formål, skal advarslen forblive, så længe fejltilstanden vedbliver.

3.4.3.1.   Hvis den valgte foranstaltning aktiverer en delvis driftsfunktion ved visse fejltilstande, skal disse tilstande angives, og den deraf følgende begrænsede effektivitet specificeres.

3.4.3.2.   Hvis den valgte foranstaltning aktiverer en reserveanordning (back-up) til opfyldelse af køretøjkontrolsystemets mål, skal principperne for omskiftningsmekanismen, logikken og redundansniveauet og eventuelle indbyggede back-up-kontrolfunktioner forklares, og de deraf følgende begrænsninger for back-up-effektiviteten specificeres.

3.4.3.3.   Hvis den valgte foranstaltning resulterer i deaktivering af en funktion på højere niveau, skal alle output-kontrolsignaler vedrørende denne funktion blokeres på en sådan måde, at overgangsforstyrrelser begrænses.

3.4.4.   Dokumentationen skal understøttes af en analyse, som overordnet viser, hvordan systemet vil opføre sig ved en af de angivne fejltilstande, som påvirker køretøjkontrollens ydelse eller sikkerheden.

Dette kan være baseret på en analyse af fejltilstande og virkningen heraf (FMEA), en fejltræsanalyse (FTA) eller en lignende proces, der er relevant i forhold til systemsikkerheden.

Den eller de valgte analysetilgange følges og forvaltes af fabrikanten og stilles til rådighed i forbindelse med den tekniske tjenestes inspektion på typegodkendelsestidspunktet.

3.4.4.1.   I dokumentationen skal de overvågede parametre være opstillet i punktform, og for hvert af de i dette bilags punkt 3.4.4 ovenfor specificerede fejltilstandstyper angives de advarselssignaler, der skal afgives til føreren og/eller til service- og inspektionspersonalet.

4.   VERIFIKATION OG PRØVNING

4.1.   »Systemets« funktionelle drift, jf. de i punkt 3 ovenfor foreskrevne dokumenter, prøves som følger:

4.1.1.   Verifikation af »systemets« funktioner

Med henblik på at bestemme det normale driftsniveau sammenlignes kontrollen af køretøjsystemets ydelse i normaltilstand med fabrikantens grundlæggende benchmarkspecifikationer, medmindre der skal foretages en nærmere angivet prøve af bremsevirkning i henhold til godkendelsesproceduren i dette eller et andet regulativ.

4.1.2.   Kontrol af sikkerhedskonceptet i punkt 3.4 ovenfor.

»Systemets« reaktion skal på den typegodkendende myndigheds anmodning kontrolleres ved fejltilstand i en vilkårlig enhed ved at anvende de respektive outputsignaler til elektriske enheder eller mekaniske elementer for at simulere virkningen af indre fejl i enheden.

Resultaterne af kontrollen skal have en sådan grad af overensstemmelse med den dokumenterede sammenfatning af fejlanalysen, at det overordnet kan bekræftes, at sikkerhedskonceptet og udførelsen er tilstrækkelig.