(1)

Rådets forordning (EF) nr. 975/98 af 3. maj 1998 om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (1) er blevet ændret væsentligt flere gange (2). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør forordningen af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

I henhold til artikel 128, stk. 2, i traktaten kan medlemsstaterne udstede euromønter med forbehold af Den Europæiske Centralbanks (ECB) godkendelse af omfanget heraf. Rådet, efter forslag fra Europa-Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og ECB, kan vedtage foranstaltninger med henblik på at harmonisere den pålydende værdi og de tekniske specifikationer for alle mønter, som er bestemt til at sættes i omløb, i den udstrækning det er nødvendigt af hensyn til mønternes smidige omløb i Unionen.

(3)

Rækken af eurosedler går fra 5 til 500 euro. Sedlernes og mønternes pålydende værdi skal give mulighed for, at der let kan foretages kontantbetalinger af beløb udtrykt i euro og cent.

(4)

Unionens fælles møntsystem bør fremme tilliden i offentligheden og bør medføre teknologiske innovationer, som sikrer, at det er et sikkert, pålideligt og effektivt system.

(5)

Offentligt accept af systemet er et af hovedformålene med Unionens møntsystem. Offentlighedens tillid til det nye system afhænger af de fysiske karakteristika af euromønterne, som bør være så brugervenlige som muligt.

(6)

Forbrugersammenslutninger, Den Europæiske Blindeorganisation og repræsentanter for automatindustrien blev hørt for at tage hensyn til vigtige møntbrugerkategoriers specifikke krav. For at sikre en smidig overgang til euroen og fremme brugernes accept af det nye møntsystem var det nødvendigt at garantere, at visuelle og taktile karakteristika ville gøre det let at skelne mønterne fra hinanden.

(7)

Det er lettere at genkende og blive fortrolig med euromønter, fordi diameterens størrelse bringes i overensstemmelse med mønternes pålydende værdi.

(8)

På grund af 1- og 2-euros høje værdi, er der behov for nogle særlige sikkerhedsforholdsregler for at reducere mulighederne for forfalskning. De mest effektive sikkerhedsforholdsregler anses for at være en teknik til møntfremstilling i tre lag og kombinationen af to forskellige farver i en mønt.

(9)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/27/EF (3), begrænser anvendelsen af nikkel i visse produkter i erkendelse af, at nikkel kan forårsage allergier under visse omstændigheder. Mønter er ikke omfattet af nævnte direktiv. Det synes ønskeligt at reducere nikkelindholdet i mønter af hensyn til den offentlige sundhed.

(10)

At give mønterne henholdsvis en fælles europæisk og en særlig national side er en egnet måde at udtrykke tanken om den europæiske monetære union mellem medlemsstater. På euromønternes fælles europæiske side findes både den fælles valutas navn og møntens pålydende værdi. Hverken den fælles valutas navn eller møntens pålydende værdi bør gentages på den nationale side af mønten.

(11)

Den udstedende medlemsstats navn bør angives klart på møntens nationale side for at sætte interesserede møntbrugere i stand til nemt at identificere den udstedende medlemsstat.

(12)

Euromønternes randskrift bør betragtes som værende en del af den nationale side, og en angivelse af den pålydende værdi må derfor ikke gentages, med undtagelse af 2-euromønten, og forudsat at kun tallet »2« eller ordet »euro« i det relevante alfabet eller begge anvendes.

(13)

Designet på euromønternes nationale sider bestemmes af hver medlemsstat, der har euroen som valuta, under hensyntagen til det forhold, at euromønterne er i omløb i hele euroområdet og ikke kun i den udstedende medlemsstat. For at sikre, at mønterne også på den nationale side er umiddelbart genkendelige som euromønter, bør designet være omgivet af EU-flagets 12 stjerner.

(14)

For at lette genkendelsen af mønter i omløb og for at sikre passende kontinuitet i møntningen bør medlemsstaterne kun kunne ændre designet på den nationale side af almindelige mønter i omløb hvert 15. år, medmindre det statsoverhoved, der er afbildet på mønten, udskiftes. Dette bør dog være med forbehold af nødvendige ændringer for at forhindre forfalskning af valutaen. Ændringer i designet på den fælles europæiske side af mønterne i omløb vedtages af Rådet, og stemmeretten bør begrænses til medlemsstater, der har euroen som valuta.

(15)

Individuelle medlemsstater bør have mulighed for at udstede erindringsmønter til minde om temaer af større national eller europæisk relevans, medens erindringsmønter, der udstedes kollektivt af alle medlemsstater, der har euroen som valuta, bør være forbeholdt emner af største europæiske relevans. 2-euromønten er den mest egnede pålydende værdi til dette formål, primært på grund af møntens store diameter og dens tekniske karakteristika, som frembyder en passende beskyttelse mod forfalskning.

(16)

I betragtning af, at euromønterne er i omløb i hele euroområdet og for at undgå anvendelsen af uhensigtsmæssige design, bør udstedende medlemsstater underrette hinanden og Kommissionen om designudkast til den nationale side af euromønterne forud for den planlagte udstedelsesdato. Kommissionen bør kontrollere, at designet er i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i denne forordning. Forelæggelsen af designudkast til Kommissionen bør finde sted i så god tid inden den planlagte udstedelsesdato, at der er tilstrækkelig tid for de udstedende medlemsstater til at ændre designet, hvis dette skulle vise sig nødvendigt.

(17)

Der bør desuden fastsættes ensrettede betingelser for godkendelse af designet på euromønternes nationale sider for at undgå, at der vælges design, der vil kunne betragtes som upassende i nogle medlemsstater. Eftersom kompetencen for en udstedelse, der er så følsom som designet på euromønternes nationale sider, tilhører de udstedende medlemsstater, bør gennemførelsesbeføjelserne tillægges Rådet. De gennemførelsesafgørelser, som Rådet træffer på dette grundlag, vil være tæt forbundne med de retsakter, som Rådet vedtager på grundlag af artikel 128, stk. 2, i traktaten. Derfor bør suspensionen af stemmerettighederne for de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, i forbindelse med Rådets vedtagelse af disse afgørelser finde anvendelse, jf. artikel 139, stk. 4, i traktaten. Proceduren bør give de udstedende medlemsstater mulighed for rettidigt at ændre designet, hvis dette er påkrævet —

a)

finder ikke anvendelse på mønter i omløb, der er udstedt eller fremstillet før den 19. juni 2012

b)

finder i en overgangsperiode, der slutter den 20. juni 2062, ikke anvendelse på design, der allerede lovligt anvendes på mønter i omløb den 19. juni 2012.

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Der er foretaget væsentlige forbedringer af sikkerheden i tunneler i Unionen, bl.a. med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/54/EF (2). For at disse forbedringer er fuldt effektive, er det nødvendigt at sikre, at førerne kender og forstår principperne ved sikker kørsel i tunneler og benytter dem i forbindelse med deres adfærd i trafikken. Kravene til de teoretiske og praktiske køreprøver i Rådets direktiv 91/439/EØF (3) blev derfor ændret ved Kommissionens direktiv 2008/65/EF (4), og det bør de således også i det omarbejdede direktiv 2006/126/EF.

(2)

Siden vedtagelsen af direktiv 2006/126/EF har vi fået bedre viden om de medicinske tilstande, der påvirker evnen til at køre bil, navnlig hvad angår vurderingen af både de forbundne risici for trafiksikkerheden og effektiviteten af foranstaltninger til at afbøde disse risici. Der er på det seneste offentliggjort en lang række studier og undersøgelser, der bekræfter, at obstruktivt søvnapnøsyndrom er en af de højeste risikofaktorer for uheld med motorkøretøjer. Derfor bør der ikke længere ses bort fra denne medicinske tilstand i EU's lovgivning vedrørende kørekort.

(3)

Direktiv 2006/126/EF bør derfor ændres, og bilag III tilpasses de videnskabelige og tekniske fremskridt.

(4)

Der er konstateret redaktionelle fejl i bilag II til direktiv 2006/126/EF, efter at det blev ændret ved Kommissionens direktiv 2012/36/EU (5). Disse fejl bør rettes.

(5)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (6) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter.

(6)

De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Kørekortudvalget —