20.6.2014

Den Europæiske Unions Tidende

L 181/1

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 639/2014

af 11. marts 2014

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (1), særlig artikel 4, stk. 3, artikel 8, stk. 3, artikel 9, stk. 5, artikel 35, stk. 1, 2 og 3, artikel 36, stk. 6, artikel 39, stk. 3, artikel 43, stk. 12, artikel 44, stk. 5, artikel 45, stk. 5 og 6, artikel 46, stk. 9, artikel 50, stk. 11, artikel 52, stk. 9, artikel 57, stk. 3, artikel 58. stk. 5, artikel 59, stk. 3, artikel 67, stk. 1 og 2,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 1307/2013 har ophævet og erstattet Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (2). Forordning (EU) nr. 1307/2013 fastlægger en ny retlig ramme med en ny ordning med direkte støtte, herunder en grundbetaling til landbrugere og yderligere støtteordninger. Kommissionen tillægges hermed beføjelser til at vedtage delegerede retsakter. For at sikre at ordningerne fungerer fuldt ud inden for den nye retlige ramme, bør der vedtages visse bestemmelser ved disse retsakter. For at mindske den administrative byrde bør disse bestemmelser være enkle og lette at kontrollere. Disse retsakter bør træde i stedet for bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1120/2009 (3) og (EF) nr. 1121/2009 (4).

(2)

Denne retlige ramme bør gennem nærværende forordning suppleres med henblik på bestemte almindelige bestemmelser, grundbetalingsordningen, den generelle arealbetalingsordning, betalingen til landbrugere, som anvender landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, betalingen til unge landbrugere, der påbegynder en landbrugsaktivitet, den frivillige koblede støtte, den afgrødespecifikke betaling for bomuld og de meddelelser, der kræves i forbindelse de enkelte støtteordninger.

(3)

For at sikre at tilpasningerne af de direkte betalinger med henblik på finansiel disciplin foretages korrekt, bør der fastsættes generelle bestemmelser om rækkefølgen for beregningen af disse nedsættelser i forhold til nedsættelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (5).

(4)	I tråd med Den Europæiske Unions Domstols (6) retspraksis bør det præciseres, at medlemsstaterne bør udnytte deres skønsbeføjelse i overensstemmelse med visse principper, herunder navnlig princippet om ikke-forskelsbehandling, når de vedtager foranstaltninger til gennemførelse af EU-retten.

(5)

Ved anden støtte end koblet støtte skal overholdes de krav, der gælder som afkoblet indkomststøtte som omhandlet i den grønne boks i aftalen om landbrug, der blev indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-runden (7), og ved koblet støtte skal overholdes de krav, der er omhandlet i blå boks i nævnte aftale.

(6)

I henhold til artikel 4, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1307/2013 forudsætter en »landbrugsaktivitet« ikke produktion, avl eller dyrkning af landbrugsprodukter. Landbrugere kan i stedet bevare et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning uden forberedende foranstaltninger ud over anvendelse af de sædvanlige landbrugsmetoder og -maskiner, eller udøve minimumsaktiviteter på landbrugsarealer, der naturligt holdes i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning. Eftersom begge sidstnævnte aktiviteter forudsætter en bestemt handling fra landbrugerens side, er det nødvendigt at fastlægge rammer på EU-plan, inden for hvilke medlemsstaterne fastsætter yderligere kriterier for disse aktiviteter.

(7)

Af miljømæssige hensyn omfatter definitionen af »permanente græsarealer« i artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning (EU) nr. 1307/2013 også ikke-urteagtige arter som for eksempel buske og/eller træer, som kan afgræsses, forudsat at der er mest græs og andet grøntfoder på det pågældende areal. Det er derfor nødvendigt at fastsætte et kriterie, der bruges som grundlag for at fastslå, hvorvidt græs og andet grøntfoder fortsat er fremherskende.

(8)

Definitionen på »permanente græsarealer« giver medlemsstaterne mulighed for også at betragte de arealer, der kan afgræsses og som indgår i en etableret lokal praksis, hvor græs og andet grøntfoder ikke traditionelt er fremherskende græsningsområder, som permanente græsarealer. Der bør fastsættes kriterier, på grundlag af hvilke en sådan lokal praksis kan fastslås.

(9)

I henhold til artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013 kan medlemsstaterne betragte arealer, der kan afgræsses, og som udgør en del af den etablerede lokale praksis, hvor græs og andet grøntfoder traditionelt ikke er fremherskende på græsningsarealer, som permanente græsarealer. På disse permanente græsarealer kan anvendes en nedsættelseskoefficient, jf. artikel 32, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013. For at sikre at denne bestemmelse anvendes forholdsmæssigt, bør det være muligt at skelne mellem forskellige arealtyper og anvende forskellige nedsættelseskoefficienter på disse arealtyper.

(10)

I henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 må der ikke ydes direkte betalinger til fysiske eller juridiske personer eller til sammenslutninger af fysiske eller juridiske personer, hvis landbrugsarealer overvejende er arealer, der naturligt holdes i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og som på disse arealer ikke udfører de af medlemsstaterne fastsatte minimumsaktiviteter. Med henblik herpå bør det præciseres, hvornår disse arealer anses for at være den vigtigste del af en landbrugers landbrugsareal, og anvendelsesområdet for denne bestemmelse bør præciseres.

(11)

I henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 betragtes bedrifter, der er omfattet af den såkaldte negativliste, som aktive landbrugere, hvis de kan bevise, at de opfylder et af kriterierne i nævnte bestemmelse. Et af disse kriterier består i at forelægge dokumentation for, at det årlige beløb til direkte betalinger udgør mindst 5 % af de samlede indtægter indtjent fra ikkelandbrugsaktiviteter. Der bør derfor fastsættes bestemmelser om forskellen mellem indtægter fra landbrugsaktiviteter og ikkelandbrugsaktiviteter.

(12)

Endvidere bør der fastsættes bestemmelser om, hvordan det årlige beløb til direkte betalinger skal fastsættes med henblik på artikel 9, stk. 2, og i givet fald artikel 9, stk. 3, og artikel 9, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013, hvormed visse landbrugere fritages fra anvendelsen af artikel 9, stk. 2 og 3, i nævnte forordning. For at sikre ligebehandling af landbrugere i Bulgarien, Kroatien og Rumænien, hvis direkte betalinger er omfattet af indfasning, bør det årlige beløb til direkte betalinger i disse medlemsstater baseres på de endelige beløb, der skal ydes efter udløbet af indfasningsprocessen.

(13)

I henhold til artikel 9, stk. 2, og, hvor det er relevant, artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 kan landbrugere udelukkes fra støtte, hvis deres landbrugsaktiviteter er ubetydelige, eller hvis deres vigtigste forretnings- eller selskabsformål ikke er at udøve en landbrugsaktivitet. Det er i den sammenhæng nødvendigt at fastlægge visse kriterier og samtidig give medlemsstaterne mulighed for at fastlægge alternative kriterier for målretning af støtten til landbrugsaktiviteter, som kun er marginale.

(14)

Forordning (EU) nr. 1307/2013 fastsætter flere muligheder for tildeling af betalingsrettigheder til landbrugere. Af hensyn til retssikkerheden bør det fastsættes, at i tilfælde af arv eller arveforskud, genkaldeligt forskud på arv, bedriftssammenlægning eller -opdeling fastsættes antallet og værdien af betalingsrettigheder, der tildeles, på samme betingelser som ville have været gældende for den landbruger, der oprindeligt drev bedriften. Der bør endvidere fastsættes bestemmelser om, hvordan af antallet af betalingsrettigheder, som skal tildeles, fastsættes i tilfælde af bedrifter, der er et resultat af en opdeling, hvis disse bedrifter ligger i medlemsstater, der anvender artikel 24, stk. 4 eller 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013. Af hensyn til landbrugernes berettigede forventninger bør ændringer i en landbrugers retlige status ikke have nogen indvirkning på antallet eller værdien af betalingsrettigheder, som landbrugeren kan tildeles, hvis landbrugeren fortsætter med at udøve kontrol over bedriften med hensyn til drift, fortjeneste og finansiel risiko.

(15)

Af hensyn til retssikkerheden og for at sikre korrekt forvaltning af betalingsrettigheder bør det præciseres, at kun de støtteberettigede hektar, der er fastsat i henhold til artikel 2, stk. 1, andet afsnit, nr. 23, litra a), i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 (8) bør tages i betragtning ved tildeling og aktivering af betalingsrettigheder.

(16)

I tråd med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis (9) bør betalingsrettigheder tildeles den person, der har beslutningstagende beføjelse og bærer fortjenesten og de finansielle risici, som er forbundet med landbrugsaktiviteten på de arealer, for hvilke tildelingen ansøges om. Det bør præciseres, at dette princip navnlig gælder, hvis der for en støtteberettiget hektar indgives ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder gennem mere end én landbruger.

(17)

I henhold til artikel 24, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 kan medlemsstaterne anvende en reduktionskoefficient på bestemte støtteberettigede hektar, når der er tale om permanente græsarealer i områder med vanskelige klimatiske forhold, som navnlig skyldes højden og andre naturbetingede begrænsninger. For at sikre at denne bestemmelse anvendes på en forholdsmæssig måde, bør der indføres en ramme for anvendelsen af denne reduktionskoefficient, især med hensyn til grænseværdierne for en sådan reduktion.

(18)

I artikel 9 i forordning (EU) nr. 1307/2013 fastsættes det grundlæggende princip, at kun aktive landbrugere er berettiget til direkte betalinger. Endvidere har medlemsstaterne i henhold til artikel 24, stk. 9, i nævnte forordning mulighed for at fastsætte en minimumsstørrelse pr. bedrift for tildeling af betalingsrettigheder. Disse bestemmelser bør også tages i betragtning ved fastsættelsen af værdien af betalingsrettigheder.

(19)

Hvis støtte, som ydes for kalenderåret 2014, tages i betragtning i henhold til artikel 26 i forordning (EU) nr. 1307/2013 ved fastsættelse af betalingsrettighedernes oprindelige enhedsværdi, bør det præciseres, at medlemsstaterne kan beslutte ikke at tage hensyn til alle foranstaltninger i nævnte bestemmelse. For at undgå enhver urimelig belastning af landbrugere bør de referencebeløb, som er relevante for fastsættelsen af værdien af betalingsrettigheder, ikke omfatte nedsættelser og udelukkelser, som er fastsat i henhold til afsnit II, kapitel 4, i forordning (EF) nr. 73/2009. Det bør præciseres, hvordan der skal tages hensyn til denne støtte, og der bør fastsættes yderligere nødvendige kriterier, som kan tages i betragtning for at tage hensyn til visse ordningers afkoblede natur.

(20)

Med henblik på bestemmelsen af den oprindelige enhedsværdi bør det endvidere præciseres, at en landbrugers betalingsrettigheder i henhold til artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 også omfatter betalingsrettigheder, der er bortforpagtet til en anden landbruger på det tidspunkt, hvor bortforpagterens ansøgning for 2014, indgives.

(21)

For at gøre det muligt for landbrugerne at forudsige indkomststøttens størrelse bør der fastsættes en frist, inden for hvilken medlemsstaterne skal fastsætte og meddele landbrugerne betalingsrettighedernes endelige værdi og antal, hvis landbrugerne blev underrettet herom på grundlag af foreløbige oplysninger.

(22)

Med henblik på artikel 26 eller artikel 40, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 er det, hvis en landbruger var berørt af force majeure eller usædvanlige omstændigheder i det referenceår, der er angivet i disse artikler, hensigtsmæssigt at fastsætte betalingsrettighedernes værdi på grundlag af det seneste år, der ikke er berørt af force majeure eller usædvanlige omstændigheder. For at mindske den administrative byrde bør medlemsstaterne have mulighed for at fastsætte en bestemt tærskelværdi for den indvirkning, som force majeure eller usædvanlige omstændigheder har på den direkte støtte, som modtages i referenceåret.

(23)

Hvis en bedrift eller en del af denne sælges eller bortforpagtes i perioden før datoen for indgivelse af ansøgninger om tildeling af betalingsrettigheder i ordningens første gennemførelsesår, bør det fastsættes, at medlemsstaterne kan beslutte, at landbrugere ved kontrakt kan overføre de betalingsrettigheder, der skal tildeles sammen med bedriften eller en del af denne. Inden for rammerne af sådan privat kontraktbestemmelse bør betalingsrettighederne tildeles sælger eller bortforpagter og overføres direkte til køber eller forpagter, som i givet fald vil kunne modtage de betalinger, som sælger eller bortforpagter modtog for 2014, eller drage fordel af at anvende værdien af de rettigheder, som sælger eller bortforpagter rådede over i 2014, jf. artikel 26 i forordning (EU) nr. 1307/2013 som reference for betalingsrettighedernes oprindelige enhedsværdi. Det bør også præciseres, at artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013 ikke kan finde anvendelse på sådanne overførsler.

(24)

Hvad angår beregningen af betalingsrettighedernes enhedsværdi, bør der fastsættes klare regler om afrunding af tal, opdeling af eksisterende betalingsrettigheder, hvis størrelsen af den parcel, der er anmeldt, eller som er overdraget med rettigheden, ikke er en hel hektar, samt om muligheden for sammenlægning af rettigheder og hektarandele.

(25)	Af hensyn til retssikkerheden bør der fastsættes en frist for, hvornår de regioner, der er omhandlet i artikel 34, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, skal være fastlagt.

(26)	Der bør fastsættes særlige bestemmelser for forvaltningen af den nationale reserve eller de regionale reserver.

(27)	Der bør fastsættes kriterier og maksimale procentsatser for anvendelsen af artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013 for at modvirke, at en nedsættelse i henhold til denne bestemmelse medfører væsentlige hindringer for eller forbud mod overdragelse af betalingsrettigheder.

(28)

Af hensyn til retssikkerheden bør det præciseres, hvordan det beløb, der kan tilbageføres til den nationale eller regionale reserve, jf. artikel 28 eller artikel 40, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013 fastsættes, når betalingsrettighederne i det første år for anvendelsen af grundbetalingsordningen fastlægges.

(29)

Artikel 30 i forordning (EU) nr. 1307/2013 indeholder bestemmelser om obligatoriske og frivillige tilfælde af tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale eller regionale reserve. Der bør fastsættes regler for beregningen af antallet og værdien af de betalingsrettigheder, der skal tildeles på denne måde, og det bør sikres, at prioriteringerne i henhold til artikel 30, stk. 6, i nævnte forordning ikke undermineres af de beslutninger medlemsstaterne kan træffe i henhold til artikel 30, stk. 7 og 10, i forordning (EU) nr. 1307/2013. På samme måde bør anvendelsen af artikel 30, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 være i overensstemmelse med artikel 24, stk. 6 og 7, i nævnte forordning og med bestemmelserne om nødsituationer i denne forordning. For at sikre grundbetalingsordningens afkoblede natur bør beregningen af antallet og værdien af betalingsrettighederne inden for rammerne af den nationale eller regionale reserve ikke baseres på sektorspecifikke kriterier efter den dato, som medlemsstaten fastsætter i henhold til artikel 11, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 (10) for ansøgningsåret 2013.

(30)	Af hensyn til retssikkerheden og for at sikre ligebehandling af landbrugere, der indleder en landbrugsaktivitet, bør begrebet »landbrugere, der indleder en landbrugsaktivitet« i artikel 30, stk. 11, litra b), i forordning (EU) nr. 1307/2013, præciseres.

(31)	Hvis medlemsstater tildeler betalingsrettigheder i henhold til artikel 30, stk. 7, litra c), i forordning (EU) nr. 1307/2013, bør værdien af disse rettigheder beregnes i henhold til artikel 25 eller 40 i forordning (EU) nr. 1307/2013.

(32)

Med artikel 24, stk. 3 til 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013 gives medlemsstaterne flere muligheder for at begrænse antallet af betalingsrettigheder, der skal tildeles landbrugere. Visse landbrugere kan således have en stor andel af støtteberettigede hektar, der ikke er omfattet af betalingsrettigheder, hvilket kan føre til nødsituationer, eftersom visse støtteordninger, som er et supplement til grundbetalingsordningen, navnlig betalingen til landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, baseres på de støtteberettigede hektar, der anmeldes med henblik på aktivering af betalingsrettigheder. Det bør derfor præciseres, at medlemsstaterne kan tildele betalingsrettigheder fra den nationale eller regionale reserve, hvis en landbruger er væsentligt berørt af de begrænsninger, der er fastsat i artikel 24, stk. 3 til 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013. Eftersom visse arealer ikke er omfattet af forgrønnelsesforpligtelser eller kun indebærer begrænsede udgifter til opfyldelsen af forgrønnelsesforpligtelsen, bør medlemsstaterne også kunne beslutte, at de ved fastlæggelsen af nødsituationer ikke medtager disse arealer.

(33)

I henhold til artikel 21, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013 udløber de betalingsrettigheder, som en landbruger råder over (som ejer eller forpagter) ud over de støtteberettigede hektar, som landbrugeren har til rådighed. Af hensyn til retssikkerheden bør det præciseres, i hvilken rækkefølge disse betalingsrettigheder udløber, og der bør fastsættes yderligere bestemmelser om gennemførelsen. Derudover bør medlemsstaterne også have mulighed for at tage hensyn til denne bestemmelse i forbindelse med fastsættelsen af værdien af betalingsrettigheder.

(34)

Forordning (EU) nr. 1307/2013 fastsætter, at grundbetalingen i visse medlemsstater kan gennemføres i form af den generelle arealbetalingsordning indtil senest år 2020. Under henvisning til at den generelle arealbetaling pr. hektar beregnes hvert år, og at støtteberettigelsen til grundbetalingen er en nødvendig forudsætning for adgang til de fleste andre ordninger for direkte støtte og dermed tæt forbundet med disse, bør det præciseres, at kun de støtteberettigede hektar, som fastsættes i henhold til artikel 2, stk. 1, andet afsnit, nr. 23, litra a), i delegeret forordning (EU) nr. 640/2014, skal tages i betragtning med henblik på anvendelsen af de relevante ordninger.

(35)

Medlemsstater, som anvender den generelle arealbetalingsordning og grundbetalingsordningen fra senest den 1. januar 2018, kan differentiere den generelle arealbetaling pr. hektar under hensyntagen til visse betalinger for kalenderåret 2014. Med henblik på denne differentiering bør det fastsættes, hvordan disse betalinger bør tages i betragtning, og der bør fastsættes yderligere kriterier, som er nødvendige for at sikre visse ordningers afkoblede natur. Hvis en landbruger var berørt af force majeure eller usædvanlige omstændigheder i kalenderåret 2014, bør der endvidere fastsættes en differentiering på grundlag af det seneste år, hvori der ikke optræder force majeure eller usædvanlige omstændigheder. For at mindske den administrative byrde bør medlemsstaterne gives mulighed for at fastsætte en bestemt tærskelværdi for den indvirkning, som force majeure eller usædvanlige omstændigheder har på den direkte støtte, som modtages i referenceåret. Endvidere bør der af hensyn til retssikkerheden fastsættes bestemmelser, der gælder i tilfælde af arv eller arveforskud.

(36)

I afsnit III, kapitel 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 fastsættes betingelserne for ydelse af betaling til landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet. (betaling for forgrønnelse). De krav, der knyttes til betalingen for forgrønnelse, gælder, som det er fastsat i basisretsakten, generelt (dvs. for alle støttemodtagere efter samme mønster) og fastsætter ikke-kontraktlige foranstaltninger, hvorved det sikres, at landbruget i EU generelt baseres på metoder, som er mere vidtgående end krydsoverensstemmelseskravene. Disse principper i basisretsakten skal tages i betragtning ved præciseringen af de detaljerede bestemmelser om forgrønnelsesmetoderne.

(37)

For at opnå et passende sikkerhedsniveau for så vidt angår forpligtelserne i artikel 43, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 med hensyn til tilsvarende metoder, der er omfattet af nationale eller regionale certificeringsordninger, bør der opstilles kriterier for udpegelsen af offentlige eller private certificeringsmyndigheder.

(38)

For at overholde princippet om at der ikke må være dobbeltfinansiering, bør der fastsættes regler for beregningen af betalingerne for visse særlige forpligtelser vedrørende de metoder, som er omhandlet i afsnit I, punkt 3 og 4, og afsnit III, punkt 7, i bilag IX til forordning (EU) nr. 1307/2013. Eftersom disse forpligtelser vedrører tilsvarende metoder, som gør det muligt for landbrugere, der indgår disse forpligtelser, at opfylde et eller flere krav for at modtage den forgrønnelsesbetaling, som er omhandlet i afsnit III, kapitel 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, bør betalingerne for disse forpligtelser, sammenlignet med den normale betaling i henhold til artikel 28, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (11), nedsættes med et beløb, som beregnes på grundlag af forgrønnelsesbetalingens niveau i den pågældende medlemsstat eller region, eller i særlige tilfælde på grundlag af den enkelte landbrugers forgrønnelsesbetaling.

(39)	Artikel 44 i forordning (EU) nr. 1307/2013 fastsætter forpligtelser med hensyn til antallet af afgrøder og de relative andele for afgrøder på agerjord. Der bør fastsættes regler for, hvordan andelene for de forskellige afgrøder, nøjagtigt beregnes.

(40)	Der bør fastsættes bestemmelser om den periode, der tages i betragtning ved beregningen af de relative andele for afgrøder, idet der tages hensyn til den konkrete tidsramme for afgrødedyrkningen i praksis og behovet for at sikre en forenklet administration.

(41)	For at skabe klarhed for landbrugerne og medlemsstaterne og for at bidrage til beskyttelsen af landskabstræk, som ligger på dyrkningsarealer, er det nødvendigt at præcisere situationen for arealer, på hvilke der ligger landskabstræk.

(42)	Til beregningen af andelen for forskellige afgrøder er det også nødvendigt at fastlægge supplerende regler for navnlig samdyrkning af to eller flere afgrøder i særskilte rækker ved siden af hinanden, undersåning og anvendelse af frøblandinger.

(43)

I artikel 45, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 er fastlagt forpligtelser med henblik på bibeholdelse af de permanente græsarealer, som bidrager mest til beskyttelse af miljøet, herunder navnlig til kulstofbinding, biodiversitet og jordbeskyttelse. Disse græsarealer, som har stor miljømæssig betydning, kan ligge i men også uden for Natura 2000-nettet. For at sikre at de arealer, der ligger uden for, beskyttes effektivt, bør der fastsættes rammer for medlemsstaterne for udpegningen af disse arealer, som skal gøre det muligt for dem at tage hensyn til forhold i medlemsstaten og som bør bygge på synergien med eksisterende miljøpolitikker.

(44)	For at sikre beskyttelsen af disse permanente græsarealer fremover bør der fastsættes bestemmelser om, at disse arealer skal genetableres, hvis landbrugeren overtræder reglerne om den strenge beskyttelse.

(45)

I artikel 45, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 fastsættes bestemmelser om beskyttelse af andelen af permanente græsarealer i forhold til det samlede landbrugsareal. For at nå dette mål bør medlemsstaterne overvåge udviklingen i den andel, der er udlagt som permanente græsarealer. De bør have mulighed for at indføre et system med forudgående godkendelse. Genetablering på bedriftsniveau og forbud mod yderligere omlægninger bør være et krav i tilfælde af, at mindskelsen er på mere end 5 %. For at skabe klarhed og for at opnå en forholdsmæssig gennemførelse bør der fastsættes regler for, hvilke landbrugere og arealer, der vil blive underlagt krav om godkendelse og genetablering.

(46)	For at sikre en effektiv anvendelse af godkendelsesproceduren for omlægning af permanente græsarealer bør medlemsstaterne gives fleksibilitet i udvælgelsen af prioriterede områder eller grupper af landbrugere ved udstedelsen af godkendelsen på grundlag af objektiver kriterier.

(47)

Der bør fastsættes regler for hvilken metode, der skal anvendes til at fastslå andelen af permanente græsarealer på landbrugsarealet, for at forhindre, at permanente græsarealer medregnes to gange som følge af praksis med at have græsarealer med lang omdriftstid og for at undgå, at omlægninger, som foretages af små landbrug og økologiske landbrug, der er fritaget for genetableringsforpligtelsen, har direkte indvirkning på andre landbrugs genetableringsforpligtelse. Medlemsstaterne bør have mulighed for at tilpasse deres referenceandel i begrundede tilfælde.

(48)

I artikel 46 i forordning (EU) nr. 1307/2013 er opført de elementer og arealer, som medlemsstaterne kan betragte som miljømæssigt fokusområde. Der bør fastlægges yderligere kriterier for, hvorledes disse elementer og arealer gælder som økologiske fokusområder. For at nå målet om biodiversitet bør disse kriterier sikre bevarelsen og forbedringen af biodiversiteten på bedrifter. Disse kriterier bør tillige også tage hensyn til den indsats, som landbrugerne allerede har gjort.

(49)

Forbuddet mod produktion på braklagte arealer, som vil indebære, at anvendelsen af pesticider og gødningsstoffer begrænses, bør ikke udelukke frivillige tiltag, som f.eks. udsåning af frøblandinger med vilde blomster med henblik på at forbedre biodiversiteten. Det bør præciseres, at arealer, der ligger brak i mere end fem år med henblik på at opfyldelse af kravet om miljømæssigt fokusområde, forbliver agerjord og ikke er omfattet af definitionen på permanente græsarealer.

(50)	Hvad angår terrasser, bør det i lyset af de mange forskellige måder, de anlægges på i Unionen, være op til medlemsstaterne at fastsætte udførlige betingelser baseret på nationale eller regionale særpræg og dermed tage hensyn til deres betydning for biodiversiteten.

(51)

Af hensyn til klarheden bør landskabstræk, der betragtes som miljømæssigt fokusområde, registreres, og sammenhængen med landskabstræk, som allerede beskyttes i medlemsstaterne inden for rammerne af krydsoverensstemmelse, bør præciseres. For visse landskabstræk bør der fastsættes en minimums- eller maksimumsstørrelse for at gøre det lettere at identificere dem og sikre, at området fortrinsvis benyttes som landbrugsarealer.

(52)

Erosionshæmmende striber, som skal etableres i nærheden af agerjorder langs vandløb eller på højere beliggende jorder på en skråning, har en gavnlig virkning, idet de nedsætter afstrømningen af forurenende stoffer til overfladevand. Af hensyn til biodiversiteten bør det fastsættes, at alle områder, der betragtes som miljømæssigt fokusområde, ikke kan anvendes til produktion, hvorved anvendelsen af pesticider undgås og brugen af kunstgødning begrænses. For yderligere at forbedre biodiversiteten bør frivillige tiltag som f.eks. udsåning af frøblandinger af vilde blomster ikke udelukkes. Medlemsstaterne bør kunne beslutte, hvorvidt græsning og opskæring til foder er tilladt på erosionshæmmende bræmmer.

(53)

Hvad angår hektar skovlandbrug bør det præciseres, at de arealer, der skal tages i betragtning, er de arealer udlagt som agerjord, der er beliggende i et område med et skovlandbrugssystem, hvor de betingelser, i henhold til hvilke det modtager eller modtog støtte til udvikling af landdistrikter, stadig opfyldes. Medlemsstater, der vælger disse områder med henblik på opfyldelsen af kravet om miljømæssigt fokusområde, bør tage hensyn til biodiversitetsmålet, når de fastlægger de supplerende betingelser, der gælder for at modtage støtte til etablering af skovlandbrugsordninger i deres programmer for udvikling af landdistrikterne.

(54)

Hvad angår bræmmer af støtteberettigede hektar langs skovbryn, bør det være op til medlemsstaterne at beslutte, om der skal gælde et dyrkningsforbud, hvorved anvendelse af rå- og hjælpestoffer på bræmmer, der støder op til skoven for at skabe stødpudezone til den tilgrænsende skov, undgås. Med et sådant krav vil de miljømæssige fokusområder opnå en højere værdi, som bør afspejles i en forskellig vægtningsfaktor for denne arealtype.

(55)

Den begrænsede anvendelse af rå- og hjælpestoffer ved dyrkning af lavskov i kort omdrift medfører indirekte fordele for biodiversiteten. Med henblik herpå bør medlemsstaterne fastsætte de betingelser, der gælder for denne type miljømæssige fokusområde, ved at specificere de træarter, der kan anvendes, og reglerne for anvendelse af rå- og hjælpestoffer.

(56)

For at tilpasse gennemførelsen til nationale forhold og sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten af efterafgrøder og plantedække, der effektivt optager resterende kvælstof, og for at undgå bar jord og diffus forurening af grundvandet, bør medlemsstaterne fastsætte frister for såningen af et sådant dække. Der bør etableres efterafgrøder eller plantedække ved såning af en blanding af afgrødearter eller ved undersåning af græs for at opnå det bedst mulige jordbrugs- og miljømæssige resultat med hensyn til biodiversitet. Medlemsstaterne kan inden for rammerne af GLM 4 (god landbrugs- og miljømæssig stand), jf. bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013, fastsætte de datoer, efter hvilke mekanisk destruktion af efterafgrøder og plantedække, er tilladt.

(57)

Med hensyn til arealer med kvælstofbindende afgrøder bør medlemsstaterne fastsætte regler, der forhindrer, at dyrkningen af kvælstofbindende afgrøder på miljømæssige fokusområder medfører øget kvælstofudvaskning og forringet vandkvalitet, hvilket ikke er forenelig med målene i Rådets direktiv 91/676/EØF (12) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (13) og bringer målet om biodiversitet i fare. Medlemsstaterne bør også udarbejde listen over kvælstofbindende afgrøder, der anses for at bidrage til forbedring af biodiversiteten.

(58)

For at maksimere fordelene ved at have et miljømæssigt fokusområde på agerjord og for at sikre, at de miljømæssige fokusarealer dækker den procentdel, der er fastsat i artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, bør det med henblik på en effektiv forvaltning klart fastsættes, at en parcel eller et landskabstræk ikke må tælles med to gange i det samme år for opfyldelsen af kravet om miljømæssigt fokusområde.

(59)

I henhold til artikel 46, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013 kan medlemsstaterne gennemføre indtil 50 % af kravet om, at den enkelte bedrift skal have et miljømæssigt fokusområde, på regionalt plan. For at sikre at en sådan regional gennemførelse medfører yderligere miljø- og landskabsmæssige fordele og bidrager til gennemførelsen af strategien for grøn infrastruktur (14), bør der indføres regler som kan anvendes til etablering af tilstødende miljømæssige fokusområder. Der bør også fastsættes regler for udpegningen af områder med henblik på at skabe synergi i gennemførelsen af Unionens landbrugs- og miljøpolitikker.

(60)

Med henblik på den beslutning, som medlemsstaterne skal træffe om landbrugeres mulighed for kollektivt at gennemføre halvdelen af den enkeltes forpligtelser til at gennemføre miljømæssige fokusområder, jf. artikel 46, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, bør der for at sikre en merværdi for miljøet indføres regler, der svarer til reglerne om den regionale gennemførelse med hensyn til de elementer, der kan anvendes til at etablere tilstødende miljømæssige fokusområder og bidrage til forbedringen af grøn infrastruktur. Det bør i bestemmelserne om de kriterier, der skal opfyldes af landbrugerne, fastsættes, at deres bedrifter skal være beliggende i nærheden af hinanden, samtidig med at det overlades til medlemsstaterne at tage hensyn til forskellige administrative strukturer. Af hensyn til retssikkerheden bør der fastsættes visse regler for indholdet af den skriftlige aftale, som indgås mellem deltagerne for at fastlægge rettighederne og forpligtelserne for hver enkelt deltager.

(61)

For så vidt angår visse medlemsstaters mulighed for at fritage landbrugere i områder med tæt skovvækst fra kravet om miljømæssigt fokusområde bør der fastlægges regler, som skaber klarhed over de metoder og de data, der skal anvendes til beregningen af forholdet mellem skovområdet og det samlede overfladeareal samt forholdet mellem skov og landbrugsjord.

(62)

Forordning (EU) nr. 1307/2013 fastlægger betingelserne for betalinger til unge landbrugere. Det gælder navnlig, at betalingen sker på den betingelse, at den unge landbruger for første gang etablerer sig på en landbrugsbedrift som driftsleder, eller allerede har etableret en sådan bedrift inden for de seneste fem år forud for den første ansøgning om betaling, og at landbrugeren er under 40 år i det år, hvor den første ansøgning om betaling indgives. Er der tale om juridiske personer bør disse betingelser opfyldes af alle fysiske personer, der udøver faktisk og langsigtet kontrol over den juridiske person som defineret af Den Europæiske Unions Domstol (15). Det bør endvidere præciseres, hvilke betingelser den juridiske person og den eller de fysiske personer, der udøver kontrol over den pågældende juridiske person, skal opfylde.

(63)

For at undgå eventuelle omgåelser af betalinger til unge landbrugere bør det fastsættes, at betalingen til en juridisk person kun ydes så længe mindst én af de fysiske personer, der udøver kontrol over den juridiske person, i første anvendelsesår for betaling under ordningen, vedbliver at udøve en sådan kontrol. Med henblik på fastsættelse af den maksimumsperiode for betalinger, som er omhandlet i artikel 50, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013, bør der fastsættes bestemmelser for tilfælde, hvor en juridisk person kontrolleres af mere end én fysisk person.

(64)

For at undgå forskelsbehandling mellem juridiske personer og en sammenslutning af fysiske personer, der ansøger om støtte under ordningen for unge landbrugere, bør tilsvarende regler gælde for en sammenslutning af fysiske personer, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013, hvis ansøgningerne om støtte under grundbetalingsordningen og ordningen for unge landbrugere indgives af nævnte sammenslutning og ikke af de enkelte medlemmer.

(65)	Afsnit IV, kapitel 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 fastsætter muligheden for at yde frivillig koblet støtte til landbrugere. Betingelserne for ydelse af støtten i henhold til nævnte kapitel bør fastsættes.

(66)

I henhold til artikel 52, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 kan koblet støtte kun ydes til de sektorer eller de regioner i en medlemsstat, hvor bestemte driftsformer eller landbrugssektorer er udsat for særlige vanskeligheder og tilskrives særlig stor betydning af økonomiske og/eller sociale og/eller miljømæssige årsager. I henhold til artikel 52, stk. 5 og 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 kan frivillig koblet støtte endvidere kun ydes i det omfang, det er nødvendigt for at skabe et incitament til at bevare det nuværende produktionsniveau i de berørte regioner eller sektorer. Koblet støtte bør udbetales årligt og ydes inden for fastsatte kvantitative grænser og på grundlag af faste arealer og udbytter eller et fast antal dyr. For at sikre at foranstaltninger inden for rammerne af den frivillige koblede støtte er målrettede og styrede, samtidig med at medlemsstaterne har mulighed for at udforme frivillig koblet støtte i overensstemmelse med deres behov, bør der fastlægges bestemmelser om, at medlemsstaterne overlades ansvaret for at fastsætte hvilke regioner og/eller typer af landbrug, som er støtteberettigede, og for at fastsætte kvantitative grænser samt det passende støtteniveau. For at undgå markedsforvridninger bør betalingerne imidlertid ikke beregnes på grundlag af udsving i markedspriserne eller sidestilles med et udligningsstøttesystem, hvorved medlemsstaterne betaler landbrugerne indenlandsk landbrugsstøtte på grundlag af forskellen mellem en målpris og den indenlandske markedspris.

(67)

I henhold til Aftalememorandum mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om oliefrø inden for rammerne af GATT (16), bør der fastsættes et særskilt basisareal for producenter, som er omfattet af godtgørelser for oliefrø, jf. bilaget til nævnte aftalememorandum. Eftersom oliefrø er opført på listen over sektorer og produktioner, der er berettiget til den frivillige koblede støtte, bør der i denne støtteordning indføres et maksimumsareal på EU-plan for oliefrø, jf. nævnte aftalememorandum, for at sikre, at denne internationale forpligtelse overholdes. Hvis dette maksimumsareal overskrides, bør medlemsstaterne tilpasse det anmeldte areal ved at anvende en nedsættelseskoefficient, som Kommissionen beregner og meddeler medlemsstaterne.

(68)

I henhold til artikel 52, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1307/2013 skal frivillig koblet støtte, der ydes i medfør af nævnte artikel, være i overensstemmelse med andre EU-støtteforanstaltninger eller foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af statsstøtte. For at sikre en korrekt forvaltning af ordningerne og for at undgå dobbeltfinansiering bør foranstaltninger, som ligner hinanden, ikke finansieres to gange i form af både frivillig koblet støtte og andre af Unionens støtteordninger. Da der er mange forskellige valgmuligheder, som medlemsstaterne kan gøre brug af, når de gennemfører den frivillige koblede støtte, bør de have ansvaret for at sikre en sådan sammenhæng inden for den ramme, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 1307/2013, og i henhold til de betingelser, der er fastsat i denne forordning.

(69)

I henhold til artikel 55, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 skal Kommissionen godkende den beslutning, der er omhandlet i artikel 53, stk. 4, eller, hvor det er relevant, i artikel 53, stk. 6, litra a), i nævnte forordning, hvis et af de bestemte behov i regionen eller sektoren dokumenteres. For at sikre, at denne artikel anvendes korrekt, bør de gældende kriterier for disse behov præciseres.

(70)

I afsnit IV, kapitel 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 fastsættes en afgrødespecifik betaling for bomuld. Kommissionen bør fastsætte de bestemmelser og betingelser, der skal gælde for godkendelse af landbrugsarealer og sorter med henblik på denne betaling. Endvidere bør der fastlægges bestemmelser om betingelserne for støtteberettigelse. Der er tale om et objektivt krav, når arealet tilsås på en sådan måde, at der opnås en minimumsplantetæthed, som skal fastsættes af medlemsstaterne under hensyntagen til jordbunds- og klimaforholdene og særlige regionale forhold. Fastlæggelsen af specifikke forskrifter for dyrkningsmetoder bør overlades til medlemsstaterne.

(71)

Medlemsstaterne bør godkende brancheorganisationer for bomuldsproduktion på grundlag af objektive kriterier som f.eks. deres størrelse og interne organisation. Ved fastsættelsen af en brancheorganisations størrelse bør der tages hensyn til, at den tilsluttede egreneringsvirksomhed skal kunne få leveret tilstrækkeligt store mængder ikke-egreneret bomuld.

(72)

For ikke at besværligøre forvaltningen af støtteordningen må en producent kun være medlem af én brancheorganisation. Af samme grund bør en landbruger, der er medlem af en brancheorganisation, og som giver tilsagn om at levere sin bomuldsproduktion, kun levere den til en egreneringsvirksomhed, der er medlem af samme organisation.

(73)

For at overvåge at forordning (EU) nr. 1307/2013 anvendes korrekt og evaluere den politiske gennemførelse bør der fastsættes meddelelsesforpligtelser for medlemsstaterne, navnlig med hensyn til de oplysninger medlemsstaterne skal indgive om deres beslutninger i henhold til afsnit II til V i nævnte forordning.

(74)

Hvad angår særlig frivillig koblet støtte, bør indholdet af de oplysninger, som medlemsstaterne skal meddele, præciseres yderligere for at sikre korrekt anvendelse af bestemmelserne om nævnte støtte og for at gøre sådanne meddelelser effektive, så det er muligt for Kommissionen at kontrollere, at medlemsstaterne overholder bestemmelserne om sammenhæng og ikke-kumulering af støtte og maksimumsprocentsatserne af det årlige nationale loft, jf. artikel 53 i forordning (EU) nr. 1307/2013, og de dermed forbundne samlede beløb, når støtteforanstaltningerne udformes.

(75)	Medlemsstaterne kan på bestemte betingelser beslutte at yde national støtte. For at kontrollere at støtten ydes inden for de fastsatte lofter, bør der fastsættes en forpligtelse til at forelægge Kommissionen årlige rapporter om bestemte punkter vedrørende den ydede støtte.

(76)

Kommissionen bør, hvor det er relevant, underrettes om eventuelle beslutninger, der følger af en revision af beslutninger, der er meddelt i henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013 eller denne forordning, for at gøre det muligt for Kommissionen at overvåge den korrekte anvendelse og virkningen af en sådan revision. Der bør derfor fastsættes regler om de meddelelsesforpligtelser, der følger heraf.

(77)

Bilag X til forordning (EU) nr. 1307/2013 indeholder et skema med de omregnings- og vægtningsfaktorer, der er omhandlet i artikel 46, stk. 3, i samme forordning, for de forskellige typer miljømæssige fokusområder. På tidspunktet for vedtagelsen af forordning (EU) nr. 1307/2013 var skemaet ikke udfyldt. Derfor bør nævnte bilag tilpasses. Omregningsfaktorerne bør være baseret på erfaringer med måling og særlige landskabstræk. Vægtningsfaktorerne bør bestå af tre forskellige værdier, der tager hensyn til forskellene for så vidt angår betydning for biodiversiteten. Bilag X til forordning (EU) nr. 1307/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Med henblik på beregning af det miljømæssige fokusområde bør omregnings- og vægtningsfaktorerne også gælde for elementer, der er omfattet af tilsvarende metoder, såfremt disse er de samme som de elementer, som er opført i nævnte bilag.

(78)	Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør forordning (EF) nr. 1120/2009 og (EF) nr. 1121/2009 ophæves.

(79)	Denne forordning bør anvendes for støtteansøgninger, der vedrører kalenderår efter kalenderåret 2014 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL 1

ANVENDELSESOMRÅDE OG ALMINDELIGE BESTEMMELSER

AFDELING 1

Anvendelsesområde og generelle principper

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne forordning fastsætter supplerende bestemmelser til visse ikke-væsentlige elementer i forordning (EU) nr. 1307/2013 for så vidt angår:

a)	almindelige bestemmelser om direkte betalinger

b)	grundbetalingsordningen

c)	den generelle arealbetalingsordning

d)	betalingen til landbrugere, der anvender landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet

e)	betalingen til unge landbrugere, der påbegynder en landbrugsaktivitet

f)	frivillig koblet støtte

g)	den afgrødespecifikke betaling for bomuld

h)	medlemsstaternes meddelelsesforpligtelser.

Artikel 2

Generelle principper

1. Medlemsstaterne gennemfører denne forordning efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres ligebehandling af landbrugerne og markeds- og konkurrenceforvridninger undgås samtidig med at bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimaindsatsen støttes.

2. Medlemsstaterne sikrer, at alle betingelser for støtte, der gennemføres i henhold til denne forordning, kan verificeres og kontrolleres.

3. Medlemsstaterne gennemfører denne forordning:

a)	hvad angår anden støtte end koblet støtte, under overholdelse af kravene i bilag 2, punkt 1, 5 og 6, til aftalen om landbrug og

b)	hvad angår koblet støtte, under overholdelse af kravene i artikel 6, stk. 5, i aftalen om landbrug.

Artikel 3

Nedsættelser som følge af finansiel disciplin

Nedsættelser som følge af finansiel disciplin i henhold til artikel 8 i forordning (EU) nr. 1307/2013 anvendes på summen af betalingerne fra de forskellige ordninger for direkte støtte, som er opført i bilag I til forordning (EU) nr. 1307/2013, og som hver landbruger er berettiget til efter anvendelse af tilbagetrækninger og administrative sanktioner i forbindelse med direkte betalinger i henhold til afsnit II, kapitel IV, i delegeret forordning (EU) nr. 640/2014 og før anvendelse af administrative sanktioner i forbindelse med krydsoverensstemmelse i henhold til afsnit IV, kapitel II, i nævnte delegerede forordning.

AFDELING 2

Bestemmelser vedrørende definitioner i forordning (EU) nr. 1307/2013

Artikel 4

Rammebestemmelser for kriterier for bevarelse af et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning

1. Med henblik på anvendelse af artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii), i forordning (EU) nr. 1307/2013 fastlægger medlemsstaterne på én eller begge af følgende måder de kriterier, som landbrugere skal opfylde for at overholde forpligtelsen til at bevare landbrugsarealet i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning uden forberedende foranstaltninger ud over brug af sædvanlige landbrugsmetoder og ‐maskiner:

a)	Medlemsstaterne forpligter landbrugeren at udføre mindst én aktivitet pr. år. Hvis det er berettiget af miljømæssige hensyn, kan medlemsstaterne beslutte også at godkende aktiviteter, der kun udføres hvert andet år.

b)	Medlemsstaterne fastlægger de karakteristika, som et landbrugsareal skal udvise, for at det anses for at være i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning.

2. Ved fastsættelsen af kriterierne i stk. 1 kan medlemsstaterne skelne mellem forskellige typer af landbrugsområder.

Artikel 5

Rammebestemmelser for minimumsaktiviteter på landbrugsarealer, der holdes naturligt i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning

Med henblik på artikel 4, stk. 1, litra c), nr. iii), i forordning (EU) nr. 1307/2013 skal den minimumsaktivitet, der skal fastsættes af medlemsstaterne, og som skal udføres på landbrugsarealer, der holdes naturligt i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, bestå af mindst én aktivitet pr. år, som skal udføres af landbrugeren. Hvis det er berettiget af hensyn til miljøet, kan medlemsstaterne beslutte også at godkende aktiviteter, der kun foretages hvert andet år.

Artikel 6

Fremherskende forekomst af græs og andet grøntfoder på græsarealer

Med henblik på artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning (EU) nr. 1307/2013 betragtes græs og andet grøntfoder som fremherskende, når det dækker over 50 % af det støtteberettigede areal på landbrugsparcellen, jf. artikel 67, stk. 4, litra a, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Artikel 7

Etableret lokal praksis på permanente græsarealer

Med henblik på artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning (EU) nr. 1307/2013 omfatter etableret lokal praksis en af følgende praksis eller en kombination heraf:

a)	praksis med afgræsning af arealer med græssende husdyr, som er en traditionel og almindelig anvendt praksis på de pågældende områder

b)	praksis, som er vigtig for bevaring af de naturtyper, der er opført i bilag I til Rådets direktiv 92/43/EØF (17), og af de biotoper og naturtyper, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (18).

Artikel 8

Nedsættelseskoefficient i henhold til artikel 32, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013

Ved anvendelse af artikel 32, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013 for permanente græsarealer, som kan afgræsses, og som udgør en del af etableret lokal praksis, hvor græs og andet grøntfoder ikke traditionelt er fremherskende i græsningsområder, kan medlemsstaterne skelne mellem forskellige arealtyper og anvende forskellige nedsættelseskoefficienter for disse typer.

Artikel 9

Produktion af hamp

Med henblik på artikel 32, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1307/2013 skal støtteberettigelsen for arealer, der er beplantet med hamp, forudsætte anvendelse af frø af sorter, der er opført på den fælles sortsliste over landbrugsplantearter den 15. marts det år, for hvilket betalingen ydes, og offentliggjort i henhold til artikel 17 i Rådets direktiv 2002/53/EF (19). Frøet skal være certificeret i overensstemmelse med Rådets direktiv 2002/57/EF (20).

AFDELING 3

Aktiv landbruger

Artikel 10

Tilfælde, hvor landbrugsarealer overvejende er arealer, der holdes naturligt i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning

1. Med henblik på artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 betragtes en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer som værende i besiddelse af landbrugsarealer, hvis arealerne overvejende holdes naturligt i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og hvis disse arealer udgør over 50 % af det samlede landbrugsareal, der anmeldes i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

2. Artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 finder ikke anvendelse på en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, der på arealer, der holdes naturligt i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, udøver en landbrugsaktivitet som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), nr. i), i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Artikel 11

Indtægter indtjent fra ikkelandbrugsaktiviteter

1. Med henblik på artikel 9, stk. 2, litra a), tredje afsnit, nr. i), i forordning (EU) nr. 1307/2013 og, hvor det er relevant, artikel 13 i denne forordning er indtægter fra landbrugsaktiviteter indtægter, som en landbruger har indtjent fra sin landbrugsaktivitet som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), i samme forordning, på sin bedrift, herunder EU-støtte under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og enhver national støtte, der er bevilget for landbrugsaktiviteter, med undtagelse af supplerende nationale direkte betalinger i henhold til artikel 18 og 19 i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Indtægter fra forarbejdning af landbrugsprodukter, som defineret i artikel 4, stk.1, litra d), i forordning (EU) nr. 1307/2013, fra bedriften betragtes som indtægter fra landbrugsaktiviteter, forudsat at de produkter, der forarbejdes, forbliver landbrugerens ejendom, og at en sådan forarbejdning resulterer i et andet landbrugsprodukt som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Alle andre indtægter skal betragtes som indtægter fra ikkelandbrugsaktiviteter.

2. Med henblik på stk. 1 forstås ved »indtægter« bruttoindtægter før fradrag af de dermed forbundne omkostninger og afgifter.

3. EU-støtten som omhandlet i stk. 1 beregnes:

a)	i Bulgarien og Rumænien for 2015 på grundlag af det relevante beløb, som er fastsat i bilag V, punkt A, i forordning (EU) nr. 1307/2013

b)	i Kroatien for hvert år, jf. artikel 17 i forordning (EU) nr. 1307/2013, på grundlag af de beløb, som er fastsat i bilag VI, punkt A, til nævnte forordning.

Artikel 12

Beløb til direkte betalinger, jf. artikel 9, stk. 2 og 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og artikel 13, stk. 2, i denne forordning

1. Det årlige beløb til direkte betalinger for en landbruger, jf. artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013 og, hvor det er relevant, i artikel 13, stk. 2, i denne forordning, er det samlede beløb af direkte betalinger, som landbrugeren var berettiget til i henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013 for det seneste regnskabsår, for hvilket der foreligger dokumentation for indtægter fra ikkelandbrugsaktiviteter. Ved beregningen af dette beløb tages ikke hensyn til anvendelsen af artikel 63 og artikel 91, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Hvis det seneste regnskabsår som omhandlet i første afsnit er 2014 eller tidligere, er det årlige beløb til direkte betalinger det samlede beløb af direkte betalinger, som landbrugeren var berettiget til i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009 inden de nedsættelser og udelukkelser, som er fastsat i artikel 21 og 23 i nævnte forordning.

2. Hvis en landbruger ikke indgav en støtteansøgning om direkte betalinger i henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013 i det seneste regnskabsår, jf. stk. 1, første afsnit, fastsætter medlemsstaterne det samlede beløb for direkte betalinger, jf. stk. 1, første afsnit, ved at gange det antal støtteberettigede hektar, som anmeldes af landbrugeren i det år, hvor støtteansøgningen indgives i henhold til artikel 72, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013, med den nationale gennemsnitlige direkte betaling pr. hektar for det år, der er angivet t i stk. 1, første afsnit.

Den nationale gennemsnitlige direkte betaling pr. hektar i første afsnit fastsættes ved at dividere det nationale loft, som er fastsat i bilag II til forordning (EU) nr. 1307/2013, med det samlede antal støtteberettigede hektar, som er anmeldt i den pågældende medlemsstat for nævnte år i henhold til artikel 72, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Hvis det i første afsnit omhandlede år er 2014 eller et tidligere år, fastsættes den nationale gennemsnitlige direkte betaling pr. hektar i dette stykkes første afsnit ved at dividere det nationale loft, der er fastsat i bilag VIII til forordning (EF) nr. 73/2009 for nævnte år, med det samlede antal støtteberettigede hektar, som er anmeldt i den pågældende medlemsstat for nævnte år i henhold til artikel 19, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 73/2009.

3. Beløbet af direkte betalinger til en landbruger, jf. artikel 9, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013 er det samlede beløb for direkte betalinger, som landbrugeren var berettiget til i henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013 før anvendelsen af artikel 63 og artikel 91, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 for det foregående år.

Hvis det år, der er omhandlet i første afsnit, er 2014, er det årlige beløb til direkte betalinger for året 2014 det samlede beløb af direkte betalinger, som landbrugeren var berettiget til i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009 inden nedsættelser og udelukkelser, jf. artikel 21 og 23 i nævnte forordning.

4. Hvis en landbruger ikke indgav en støtteansøgning om direkte betalinger i henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013 for det foregående år, jf. stk. 3, første afsnit, fastsætter medlemsstaterne det samlede beløb for direkte betalinger, jf. stk. 3, første afsnit, ved at gange det antal støtteberettigede hektar, som anmeldes af nævnte landbruger i det år, hvor støtteansøgningen indgives i henhold til artikel 72, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013, med den nationale gennemsnitlige direkte betaling pr. hektar for det foregående år.

Den nationale gennemsnitlige direkte betaling pr. hektar i første afsnit fastsættes ved at dividere det nationale loft som fastsat i bilag II til forordning (EU) nr. 1307/2013 for nævnte år med det samlede antal støtteberettigede hektar, der er anmeldt i den pågældende medlemsstat for nævnte år i henhold til artikel 72, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Hvis det foregående år, der omhandles i stk. 3, første afsnit, er 2014, fastsætter medlemsstaterne det årlige beløb af direkte betalinger til landbrugeren ved at gange det antal støtteberettigede hektar, som landbrugeren har anmeldt for året 2015 i henhold til artikel 72, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013, med den nationale gennemsnitlige direkte betaling pr. hektar for året 2014.

Den nationale gennemsnitlige direkte betaling pr. hektar for året 2014 fastsættes ved at dividere det nationale loft for året 2014, som er fastsat i bilag VIII til forordning (EF) nr. 73/2009, med det samlede antal støtteberettigede hektar, som er anmeldt i den pågældende medlemsstat for året 2014 i henhold til artikel 19, stk. 1, litra a), i samme forordning.

5. Det samlede beløb for direkte betalinger i stk. 1 og 2 beregnes:

a)	for Bulgarien og Rumænien for 2015 på grundlag af det relevante beløb som fastsat i bilag V, punkt A, til forordning (EU) nr. 1307/2013

b)	for Kroatien for hvert år som fastsat i artikel 17 i forordning (EU) nr. 1307/2013 på grundlag af det beløb, der er fastsat i bilag VI, punkt A, i bilag VI til nævnte forordning.

Artikel 13

Kriterier, der skal opfyldes for at bevise, at landbrugsaktiviteterne ikke er ubetydelige, og at de vigtigste forretnings- eller selskabsformål er at udøve en landbrugsaktivitet

1. Med henblik på artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, litra b), i forordning (EU) nr. 1307/2013, er landbrugsaktiviteter ikke ubetydelige, hvis de samlede indtægter indtjent fra landbrugsaktiviteter som omhandlet i artikel 11 i denne forordning i det seneste regnskabsår, for hvilket der foreligger sådan dokumentation, udgør mindst en tredjedel af de samlede indtægter, som er indtjent i det seneste regnskabsår, for hvilket der foreligger sådan dokumentation.

Medlemsstaterne kan beslutte at fastsætte tærsklen for de samlede indtægter fra landbrugsaktiviteter til lavere end en tredjedel, forudsat at denne lavere tærskel ikke giver mulighed for, at fysiske eller juridiske personer, hvis landbrugsaktiviteter er marginale, kan betragtes som aktive landbrugere.

Uanset første og andet afsnit kan medlemsstater fastsætte andre kriterier for, hvorledes en enhed kan forelægge dokumentationen for, at dens landbrugsaktiviteter ikke er ubetydelige, jf. artikel 9, stk. 2, første afsnit, litra b), i forordning (EU) nr. 1307/2013.

2. Med henblik på artikel 9, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013 kan medlemsstaterne på grundlag af følgende metoder beslutte, at landbrugsvirksomhed, de udøves af fysiske eller juridiske personer eller sammenslutninger af fysiske eller juridiske personer, kun udgør en ubetydelig del af deres samlede økonomiske virksomhed:

a)	det årlige beløb af direkte betalinger udgør under 5 % af de samlede indtægter indtjent fra ikkelandbrugsaktiviteter som omhandlet i artikel 11 i denne forordning i det seneste regnskabsår, for hvilket der foreligger sådan dokumentation

de samlede indtægter indtjent fra landbrugsaktiviteter som omhandlet i artikel 11 i denne forordning i det seneste regnskabsår, for hvilket der foreligger sådan dokumentation, er lavere end en tærskel, som skal fastsættes af medlemsstaterne og som ikke overstiger en tredjedel af de samlede indtægter, der er indtjent i det seneste regnskabsår, for hvilket der foreligger sådan dokumentation.

Uanset første afsnit kan medlemsstaterne fastsætte andre kriterier, som skal anvendes til at afgøre, om landbrugsaktiviteter skal betragtes som ubetydelige, jf. artikel 9, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013.

3. Med henblik på artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, litra c), i forordning (EU) nr. 1307/2013 og, hvor det er relevant, artikel 9, stk. 3, litra b), i samme forordning, anses en landbrugsaktivitet for at være det vigtigste forretnings- eller selskabsformål for en juridisk person, såfremt den er registreret som det vigtigste forretnings- eller virksomhedsformål i det officielle selskabsregister eller en medlemsstats tilsvarende officielle dokumentation. Er der tale om en fysisk person, er tilsvarende dokumentation påkrævet.

Hvis der ikke findes sådanne registre, anvender medlemsstaterne tilsvarende dokumentation.

Uanset første og andet afsnit kan medlemsstaterne fastsætte alternative kriterier for, hvorledes en landbrugsaktivitet skal anses for at være de vigtigste forretnings- eller selskabsformål for en fysisk eller juridisk person i henhold til artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, litra c), og, hvor det er relevant, til artikel 9, stk. 3, litra b), i nævnte forordning.

KAPITEL 2

GRUNDBETALINGSORDNINGEN OG DEN GENERELLE AREALBETALINGSORDNING

AFDELING 1

Bestemmelser for gennemførelse af grundbetalingsordningen, jf. Afsnit III, kapitel 1, afdeling 1, 2, 3 og 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013

Underafdeling 1

Første tildeling af betalingsrettigheder

Artikel 14

Ved arv, ændring af retlig status eller benævnelse og sammenlægning eller -opdeling

1. Hvis en landbruger ved arv eller forskud på arv overtager en bedrift eller en del af denne, er han berettiget til, i eget navn, at gøre krav på det antal og den værdi af de betalingsrettigheder, der skal tildeles bedriften eller en del af denne, på samme betingelser som den landbruger, der oprindelig drev bedriften.

Ved genkaldeligt forskud på arv tildeles betalingsrettigheder kun den arving, der var indsat på den dato, der er angivet i artikel 24, stk. 1, eller artikel 39, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

2. En ændring af benævnelse har ingen indvirkning på antallet og værdien af de betalingsrettigheder, der skal tildeles.

En ændring af retlig status har ingen indvirkning på antallet og værdien af de betalingsrettigheder, der skal tildeles, hvis den landbruger, som udøvede kontrol over den oprindelige bedrift for så vidt angår drift, fortjeneste og finansiel risiko, også driver den nye bedrift.

3. En sammenlægning eller opdeling har ingen indvirkning på det samlede antal og værdien af de betalingsrettigheder, der skal tildeles bedriften/bedrifterne.

Hvis en medlemsstat bringer artikel 24, stk. 4 eller 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013 i anvendelse, fastsættes i tilfælde af opdeling antallet af betalingsrettigheder, der skal tildeles den enkelte bedrift, som følge af opdelingen, ved at gange antallet af hektar, som er til rådighed for den relevante nye bedrift, med den gennemsnitlige nedsættelse i antallet af rettigheder, som den oprindelige bedrift ville have været omfattet af i henhold til artikel 24, stk. 4 eller 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013

I dette stykke forstås ved:

a) »sammenlægning«: sammenlægning af to eller flere særskilte landbrugere som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013 til en ny landbruger som omhandlet i nævnte artikel, der for så vidt angår drift, fortjeneste og finansiel risiko kontrolleres af de landbrugere, der oprindeligt drev bedrifterne eller en af dem

b) »opdeling«: opdeling af en landbruger som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013 i:

i)	mindst to nye selvstændige landbrugere som omhandlet i nævnte artikel, hvor mindst den ene forbliver kontrolleret, for så vidt angår drift, fortjeneste og finansiel risiko, af mindst én af de fysiske eller juridiske personer, som oprindeligt drev bedriften, eller

ii)	den oprindelige landbruger og mindst én ny selvstændig landbruger som omhandlet i nævnte artikel.

Artikel 15

Fastsættelse af støtteberettigede hektar med henblik på artikel 24, stk. 2, og artikel 39, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013

1. Med henblik på fastsættelsen af antallet af de betalingsrettigheder, der skal tildeles i henhold til artikel 24, stk. 2, og artikel 39, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 i tilfælde, hvor ingen force majeure og usædvanlige omstændigheder anerkendes, tages kun de støtteberettigede hektar, som fastslås i henhold artikel 2, stk. 1, andet afsnit, nr. 23, litra a), i delegeret forordning (EU) nr. 640/2014, i betragtning.

2. Hvis to eller flere ansøgere indgiver ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder for en støtteberettiget hektar, jf. stk. 1, baseres beslutningen om, hvem betalingsrettigheden skal tildeles, på kriteriet hvem har beføjelse til at træffe beslutninger om de landbrugsaktiviteter, der udøves på nævnte hektar, og hvem bærer fortjenesten og de finansielle risici, som er forbundet med disse aktiviteter.

Artikel 16

Begrænsning i henhold til artikel 24, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013

1. En reduktion i henhold til artikel 24, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 må ikke overstige 85 % af det antal betalingsrettigheder, der svarer til de støtteberettigede hektar permanente græsarealer i områder med vanskelige klimatiske forhold.

2. Med henblik på anvendelse af reduktionskoefficienten i stk. 1 kan medlemsstaterne på grundlag af de naturlige begrænsninger, der er angivet i artikel 24, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, skelne mellem forskellige kategorier af områder med vanskelige klimatiske forhold for at anvende forskellige reduktionskoefficienter på de enkelte kategorier.

Artikel 17

Fastsættelse af værdien af betalingsrettigheder i henhold til artikel 26 og 40 i forordning (EU) nr. 1307/2013

1. Ved fastsættelsen af de relevante direkte betalinger eller værdien af betalingsrettighederne for året 2014 som omhandlet i artikel 26, i forordning (EU) nr. 1307/2013 tages kun hensyn til betalinger eller værdien af de betalingsrettigheder for de landbrugere, som er berettiget til at modtage direkte betalinger i henhold til artikel 9 og artikel 24, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1307/2013 i året 2015.

Ved fastsættelsen af de relevante direkte betalinger for det år, der går forud for gennemførelsen af grundbetalingsordningen, jf. artikel 40, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, tages kun hensyn til betalinger til de landbrugere, som er berettiget til at modtage direkte betalinger i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 1307/2013 i grundbetalingsordningens første anvendelsesår.

2. Med henblik på artikel 26, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 anvendes følgende bestemmelser:

a)	henvisningen til de særlige støtteforanstaltninger i artikel 68, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EF) nr. 73/2009 berører ikke medlemsstaternes mulighed for kun at tage hensyn til en eller flere foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af disse særlige støtteforanstaltninger

ved beregningen af den støtte, der ydes til en landbruger i kalenderåret 2014 inden for rammerne af en eller flere af de støtteordninger, der er omhandlet i artikel 26, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, tages ikke hensyn til eventuelle nedsættelser og udelukkelser, som er fastsat i afsnit II, kapitel 4, i forordning (EF) nr. 73/2009

c)	medlemsstaterne kan i overensstemmelse med objektive og ikkediskriminerende kriterier træffe beslutning om det støtteniveau, der skal tages i betragtning ved en eller flere af de i artikel 26, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 omhandlede ordninger, som anvendes af den pågældende medlemsstat.

Hvis medlemsstaterne bringer dette stykke i anvendelse, må den afkoblede natur af den støtte, der ydes i henhold til artikel 68, stk. 1, litra c), og artikel 126, 127 og 129 i forordning (EF) nr. 73/2009, ikke bringes i fare.

3. Med henblik på artikel 26, stk. 6, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013 beregnes støtte, der ydes for kalenderåret 2014 i henhold til artikel 72a og 125a i forordning (EC) nr. 73/2009, uden at tage hensyn til eventuelle nedsættelser og udelukkelser i henhold til afsnit II, kapitel 4, i forordning (EF) nr. 73/2009.

4. Henvisningen i artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 til betalingsrettigheder, som en landbruger råder, omfatter også de betalingsrettigheder, som landbrugeren har bortforpagtet til en anden landbruger på datoen for indgivelsen af sin ansøgning for 2014.

Artikel 18

Endelig fastsættelse af værdien og antallet af betalingsrettigheder

Hvis de oplysninger til landbrugerne, som er omhandlet i artikel 25, stk. 10, eller i artikel 40, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, baseres på foreløbige data, skal betalingsrettighedernes endelige værdi og endelige antal være fastsat og meddelt landbrugerne, efter at alle nødvendige kontroller, jf. artikel 74 i forordning (EU) nr. 1306/2013 er foretaget, og under alle omstændigheder senest den 1. april i det år, der følger efter grundbetalingsordningens første anvendelsesår i den pågældende medlemsstat.

Artikel 19

Fastsættelse af værdien af betalingsrettigheder i nødsituationer

1. Hvis en eller flere af de direkte betalinger, som er omhandlet i artikel 26 eller artikel 40, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 for 2014 eller for det år, der går forud for gennemførelsen af grundbetalingsordningen, er lavere end de tilsvarende beløb i det år, der gik forud for de år, der berøres af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, fastsættes den oprindelige enhedsværdi på grundlag af de beløb, som den pågældende landbruger modtog i det år, der gik forud for de år, som berøres af force majeure eller usædvanlige omstændigheder.

2. Medlemsstaterne kan beslutte at begrænse anvendelsen af stk. 1 til tilfælde, hvor de direkte betalinger for 2014 eller for det år, der går forud for grundbetalingsordningens gennemførelse, er lavere end en bestemt procentdel af de tilsvarende beløb i det år, der gik forud for de år, som berøres af force majeure eller usædvanlige omstændigheder. Denne procentsats må ikke være under 85 %.

Artikel 20

Private kontraktbestemmelser ved salg

1. Medlemsstaterne kan beslutte, at en landbruger ved salg af en bedrift eller en del heraf ved kontrakt, som er undertegnet inden den sidste dato for ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder, som er fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 78. litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013, sammen med bedriften eller en del af denne kan overføre de tilsvarende betalingsrettigheder, der skal tildeles. I så fald skal betalingsrettighederne tildeles sælger og overføres direkte til køber, som i givet fald vil være omfattet retten til at anvende de betalinger, som sælger modtog for 2014, eller værdien af de rettigheder, han rådede over i 2014, jf. artikel 26 i forordning (EU) nr. 1307/2013, som reference for fastsættelsen af disse betalingsrettigheders enhedsværdi.

En sådan overførsel forudsætter, at sælger opfylder bestemmelserne i artikel 24, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, og at køber opfylder bestemmelserne i artikel 9 i samme forordning.

Et sådant salg betragtes ikke som en overdragelse uden jord som omhandlet i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på medlemsstater, der anvender afsnit III, kapitel 1, afdeling 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Artikel 21

Private kontraktbestemmelser i tilfælde af forpagtning

1. Medlemsstaterne kan beslutte, at landbrugeren ved forpagtning af en bedrift eller en af del heraf ved kontrakt undertegnet inden den dato, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, første afsnit, sammen med bedriften eller en del af denne kan bortforpagte de tilsvarende betalingsrettigheder, der skal tildeles. I dette tilfælde skal betalingsrettighederne tildeles sælger og overføres direkte til køber, som i givet fald vil være omfattet af retten til at anvende de betalinger, som sælger modtog for 2014, eller værdien af de rettigheder, han rådede over i 2014, jf. artikel 26 i forordning (EU) nr. 1307/2013, som reference for fastsættelsen af disse betalingsrettigheders enhedsværdi.

En sådan overførsel forudsætter, at bortforpagteren opfylder bestemmelserne i artikel 24, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, at forpagteren opfylder bestemmelserne i artikel 9 i samme forordning, og at forpagtningskontrakten udløber efter sidste frist for indgivelse af en ansøgning inden for rammerne af grundbetalingsordningen.

En sådan bortforpagtning betragtes ikke som en overdragelse uden jord i henhold til i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på medlemsstater, der anvender afsnit III, kapitel 1, afdeling 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Artikel 22

Støttemodtagere i henhold til artikel 24, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013

Med henblik på artikel 24, stk. 1, tredje afsnit, litra a), nr. i), første led, i forordning (EU) nr. 1307/2013 forstås ved »spisekartofler« og »læggekartofler« kartofler henhørende under KN-kode 0701 bortset fra kartofler bestemt til fremstilling af kartoffelstivelse.

Underafdeling 2

Aktivering og overdragelse af rettigheder

Artikel 23

Beregning af værdien af betalingsrettigheder

1. Betalingsrettighederne beregnes først med indtil tre decimaler og rundes dernæst op eller ned til nærmeste anden decimal. Hvis beregningen giver et resultat, hvor den tredje decimal er 5, rundes summen op til anden decimal.

2. Hvis en landbruger overdrager en del af en rettighed, beregnes værdien af denne del forholdsmæssigt for hvert af de resterende berørte år, jf. artikel 25 eller 40 i forordning (EU) nr. 1307/2013.

3. Medlemsstaterne kan ændre betalingsrettighederne ved at sammenlægge rettighedsandele, som tilhører en landbruger. Værdien af de sammenlagte rettigheder beregnes for hvert af resterende relevant år som omhandlet i artikel 25 i forordning (EU) nr. 1307/2013 ved at værdien af andelene lægges til.

Artikel 24

Kravene til aktivering af betalingsrettigheder

1. Betalingsrettigheder kan kun anmeldes til betaling en gang om året af den landbruger, som råder over (som ejer eller forpagter) dem på sidste dag for indgivelse af enkeltansøgningen.

Hvis en landbruger benytter muligheden for at ændre enkeltansøgningen i henhold til de bestemmelser, der er fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 78, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013, kan han også anmelde betalingsrettigheder, som han råder over (som ejer eller forpagter) på den dato, hvor han meddeler ændringerne til myndighederne, forudsat at de pågældende betalingsrettigheder ikke anmeldes til betaling af en anden landbruger for det samme år.

Hvis en landbruger erhverver betalingsrettigheder ved overdragelse fra en anden landbruger, og hvis den anden landbruger allerede har anmeldt disse betalingsrettigheder, er yderligere anmeldelse af disse betalingsrettigheder kun tilladt for erhververen, hvis overdrageren allerede har underrettet myndighederne om overdragelsen i henhold til de bestemmelser, der er fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 34, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013, og trækker disse betalingsrettigheder ud af sin egen enkeltansøgning inden for de frister for ændring af enkeltansøgningen, der er fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 78, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

2. Hvis en landbruger efter i henhold til artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 at have anmeldt alle de parceller, der svarer til alle de hele betalingsrettigheder, han råder over, stadig har en parcel til sin rådighed, der svarer til en del af en hektar, kan han anmelde endnu en i hele tal angivet betalingsrettighed, som giver ret til en betaling, der beregnes i forhold til parcellens størrelse. Med henblik på anvendelsen af artikel 31, stk. 1, litra b), i nævnte forordning betragtes denne betalingsrettighed som fuldt aktiveret.

Artikel 25

Overdragelse af rettigheder

1. Betalingsrettigheder kan overdrages på alle tidspunkter af året.

2. Hvis en medlemsstat anvender den mulighed, der er fastsat i 34, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, skal den fastsætte de regioner, der er omhandlet i denne bestemmelse, i det første år, hvor artikel 34, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 anvendes, og senest en måned før den frist, der fastsættes af medlemsstaten i henhold til artikel 33, stk. 1, i nævnte forordning.

Underafdeling 3

Den nationale reserve eller de regionale reserver

Artikel 26

Tilbageførsel til den nationale eller regionale reserve som følge af tilbageholdelse af overdragelse af betalingsrettigheder

Hvis en medlemsstat anvender den mulighed, der er fastsat i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013, kan den efter objektive kriterier og på en sådan måde, så der sikres ligebehandling af landbrugerne og så markeds- og konkurrenceforvridning undgås, beslutte at der til den nationale eller regionale reserve tilbageføres op til 30 % af de årlige enhedsværdier af hver betalingsrettighed, som overdrages uden de tilsvarende støtteberettigede hektar som omhandlet i artikel 32, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013, eller det tilsvarende beløb angivet i antal betalingsrettigheder.

Uanset første afsnit kan medlemsstaterne fastsætte, at op til 50 % af den årlige enhedsværdi af hver betalingsrettighed eller det tilsvarende beløb angivet i antal betalingsrettigheder, jf. første afsnit, må tilbageføres i løbet af de første tre år af gennemførelsen af grundbetalingsordningen.

Artikel 27

Anvendelse af bestemmelsen om uventet fortjeneste

Med henblik på artikel 28 og artikel 40, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013 beregnes den forhøjelse af betalingsrettighedernes værdi, som er omhandlet i nævnte bestemmelser, ved at sammenholde den værdi af landbrugerens betalingsrettigheder, som fremkommer ved anvendelsen af artikel 25, stk. 4, og artikel 26 eller artikel 40, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 efter salg eller forpagtning som omhandlet i artikel 28 eller 40, stk. 5, i nævnte forordning, med værdien af landbrugerens betalingsrettigheder, der ville være fremkommet uden salget eller forpagtningen.

Artikel 28

Fastsættelse af betalingsrettigheder fra den nationale eller regionale reserve i henhold til artikel 30, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013

1. Med henblik på artikel 30, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 vil en ung landbruger eller en landbruger, der indleder en landbrugsaktivitet, som ansøger om betalingsrettigheder fra den nationale eller regionale reserve, men ikke råder over (som ejer eller forpagter) betalingsrettigheder, modtage et antal betalingsrettigheder svarende til det antal støtteberettigede hektar, han råder over (som ejer eller forpagter) på den dato, der er sidste frist for indgivelse af ansøgningen om tildeling eller forhøjelse af betalingsrettigheders værdi som fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 78, litra b) i forordning (EU) nr. 1306/2013.

2. Hvis en ung landbruger eller en landbruger, der indleder en landbrugsaktivitet, som ansøger om betalingsrettigheder fra den nationale eller regionale reserve, allerede råder over (som ejer eller forpagter) betalingsrettigheder, vil han modtage et antal betalingsrettigheder svarende til det antal støtteberettigede hektar, han råder over (som ejer eller forpagter) på den dato, der er sidste frist for indgivelse af ansøgningen i henhold til stk. 1, og for hvilke han ikke råder over (som ejer eller forpagter) nogen betalingsrettighed.

Hvis værdien af de rettigheder, som landbrugeren allerede råder over (som ejer eller forpagter) ligger under det nationale eller regionale gennemsnit, jf. artikel 30, stk. 8, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, kan de årlige enhedsværdier for disse rettigheder forhøjes til det nationale eller regionale gennemsnit som fastsat i artikel 30, stk. 10, i nævnte forordning.

I medlemsstater, der anvender forhøjelsen i artikel 30, stk. 10, i forordning (EU) nr. 1307/2013 med henblik på artikel 30, stk. 7, i nævnte forordning, er forhøjelsen som omhandlet i dette stykke, andet afsnit, obligatorisk i den pågældende medlemsstat. Denne forhøjelse skal være af en størrelse, som svarer til den største forhøjelse, som gennemføres med henblik på artikel 30, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

3. I medlemsstater, som anvender artikel 24, stk. 6 eller 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013, kan de begrænsninger for tildeling af betalingsrettigheder, som er fastsat i nævnte bestemmelser, finde tilsvarende anvendelse for tildeling af betalingsrettigheder i henhold til artikel 30, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Medlemsstaterne kan beslutte, at hvis anvendelsen af en eller flere af de begrænsninger, der er fastsat i første afsnit, begrænser det samlede antal betalingsrettigheder, som en landbruger allerede råder over og som nyligt er tildelt fra reserven, til mindre end en fast procentdel af hans støtteberettigede hektar i det år, hvori han ansøger om tildeling af betalingsrettigheder fra reserven, tildeles denne landbruger et yderligere antal betalingsrettigheder, der svarer til en andel af hans samlede antal støtteberettigede hektar, som anmeldes i hans ansøgning for nævnte år i henhold til artikel 72, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Den faste procentsats, som er omhandlet i andet afsnit, beregnes i overensstemmelse med den metode, der er omhandlet i artikel 31, stk. 2, andet afsnit, i denne forordning.

Den i dette stykke, andet afsnit, omhandlede andel af landbrugerens samlede antal støtteberettigede hektar beregnes som halvdelen af forskellen i procentpoint mellem den faste procentsats, som er omhandlet i dette stykke, tredje afsnit, og andelen af betalingsrettigheder, som landbrugeren råder over, i hans støtteberettigede hektar, der anmeldes i henhold til artikel 72, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 i hans ansøgning for det i dette stykke, andet afsnit, omhandlede år. Med henblik på dette afsnit forstås ved »betalingsrettigheder, som landbrugeren råder over« betalingsrettigheder, som landbrugeren allerede råder over og som nylig er tildelt fra reserven.

Ved beregningen af antallet af støtteberettigede hektar, jf. andet, tredje og fjerde afsnit i dette stykke, kan medlemsstaterne beslutte ikke at medtage arealer med permanente afgrøder, permanente græsarealer beliggende i områder med vanskelige klimatiske forhold som omhandlet i artikel 24, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 eller arealer, der anerkendes som permanente græsarealer i henhold til artikel 4, stk. 2, andet afsnit i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Medlemsstater, der gør brug af muligheden i artikel 23 i forordning (EU) nr. 1307/2013 for at anvende grundbetalingsordningen på regionalt plan, kan til grund for den beregningsmetode, der er omhandlet i andet afsnit i dette stykke, lægge det samlede antal tildelte/anmeldte i 2015 i den pågældende region.

Ved fastsættelsen af tærsklen i andet afsnit lades jord, som er erhvervet eller forpagtet af landbrugeren efter den 19. oktober 2011, ude af betragtning.

4. Med henblik på denne artikel må kun de landbrugere, som indleder deres landbrugsaktivitet, betragtes som at have indledt deres landbrugsaktivitet i kalenderåret 2013 eller et senere år, og som indgiver en ansøgning om grundbetaling senest to år efter det kalenderår, i hvilket de indledte deres landbrugsaktivitet.

Artikel 29

Fastsættelse af betalingsrettigheder fra den nationale eller regionale reserve i henhold til artikel 30, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013

1. Hvis ved anvendelsen af artikel 30, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013 nye betalingsrettigheder tildeles i henhold til artikel 30, stk. 10, i nævnte forordning, skal de tildeles i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i denne artikel, og i overensstemmelse med de objektive kriterier, der er opstillet af den pågældende medlemsstat.

2. Hvis en landbruger, som ikke råder over betalingsrettigheder (som ejer eller forpagter), er berettiget til at modtage betalingsrettigheder fra den nationale eller regionale reserve i henhold til artikel 30, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og som ansøger herom, modtager han et antal betalingsrettigheder, der svarer til det antal støtteberettigede hektar, han råder over (som ejer eller forpagter) på den dato, der er sidste frist for indgivelse af ansøgningen i henhold til artikel 28, stk. 1.

3. Hvis en landbruger, som råder over betalingsrettigheder (som ejer eller forpagter), er berettiget til at modtage betalingsrettigheder fra den nationale eller regionale reserve i henhold til artikel 30, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og som ansøger herom, modtager han et antal betalingsrettigheder, der svarer til det antal støtteberettigede hektar, han råder over (som ejer eller forpagter) på den dato, der er sidste frist for indgivelse af ansøgningen i henhold til artikel 28, stk. 1, og for hvilke han ikke råder over (som ejer eller forpagter) nogen betalingsrettighed.

4. Ved anvendelsen af stk. 1 må medlemsstaterne ikke fastsætte kriterier, der vedrører produktion eller andre sektorspecifikke data, for en periode, som ligger efter den dato, medlemsstaterne har fastsat i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1122/2009 for ansøgningsåret 2013.

Artikel 30

Supplerende bestemmelser om fastsættelse af betalingsrettigheder fra den nationale eller regionale reserve

1. Hvis den årlige enhedsværdi af betalingsrettigheder som omhandlet i artikel 30, stk. 10, i forordning (EU) nr. 1307/2013 øges, forhøjer medlemsstaterne enhedsværdien af de rettigheder, landbrugeren allerede råder over (som ejer eller forpagter) på tidspunktet for sin ansøgning om tildeling af rettigheder fra den nationale eller regionale reserve, i overensstemmelse med objektive kriterier og på en måde, så der sikres ligebehandling af landbrugerne, og markeds- og konkurrenceforvridninger undgås.

2. Med henblik på stk. 1 må medlemsstaterne ikke fastsætte kriterier, der vedrører produktion eller andre sektorspecifikke data for en periode, som ligger efter den dato, medlemsstaterne har fastsat i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1122/2009 for ansøgningsåret 2013.

Artikel 31

Nødsituationer

1. Hvis en landbruger som følge af force majeure eller usædvanlige omstændigheder forhindres i at indgive en ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder i henhold til artikel 24, stk. 1, eller artikel 39, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og ansøger om betalingsrettigheder fra den nationale eller regionale reserve, tildeles han betalingsrettigheder i henhold til artikel 30, stk. 7, litra c), i nævnte forordning. Medlemsstaterne fastsætter de årlige enhedsværdier af de betalingsrettigheder, der skal tildeles i henhold til artikel 25 eller 40 i forordning (EU) nr. 1307/2013 og til beslutninger truffet af medlemsstaten, hvad angår mulighederne i nævnte artikler.

2. Medlemsstaterne kan beslutte, at hvis anvendelsen af en eller flere af de begrænsninger for tildeling af betalingsrettigheder, der er fastsat i artikel 24, stk. 3 til 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013, medfører en begrænsning af antallet af betalingsrettigheder, der tildeles en landbruger, til under en fast procentdel af hans støtteberettigede hektar, og hvis landbrugeren ansøger om betalingsrettigheder fra den nationale eller regionale reserve, anses denne landbruger for at være i en situation med »særlige ulemper« som omhandlet i artikel 30, stk. 7, litra b), i nævnte forordning. I så fald tildeles denne landbruger et antal betalingsrettigheder i henhold til artikel 30, stk. 7, litra b), i forordning (EU) nr. 1307/2013, der svarer til en andel af det samlede antal støtteberettigede hektar, som landbrugeren anmelder i sin ansøgning for 2015 i henhold til artikel 72, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Den i første afsnit nævnte faste procentdel beregnes som det samlede antal betalingsrettigheder, der tildeles i medlemsstaten i 2015 efter anvendelse af de begrænsninger, der er fastsat i artikel 24, stk. 3 til 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013, divideret med det samlede antal støtteberettigede hektar, der anmeldes i medlemsstaten i 2015 i henhold til artikel 72, stk. 1, i forordning (EU) 1306/2013.

Den i første afsnit omhandlede andel af landbrugerens samlede antal støtteberettigede hektar beregnes som halvdelen af forskellen i procentpoint mellem den faste procentsats, jf. første og andet afsnit, og landbrugerens andel af betalingsrettigheder i sine støtteberettigede hektar, der anmeldes i 2015 i henhold til artikel 72, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Ved beregningen af antallet af støtteberettigede hektar som omhandlet i første, andet og tredje afsnit i dette stykke kan medlemsstaterne beslutte ikke at medtage arealer med permanente afgrøder, permanente græsarealer beliggende i områder med vanskelige klimatiske forhold som omhandlet i artikel 24, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 eller arealer, der anerkendes som permanente græsarealer i henhold til artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i nævnte forordning.

Ved fastsættelsen af tærsklen i første afsnit lades jord, som er erhvervet eller forpagtet af landbrugeren efter den 19. oktober 2011, ude af betragtning.

Underafdeling 4

Medlemsstater, som anvender artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013

Artikel 32

Gennemførelse i medlemsstater, der anvender artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013

Medmindre andet er fastsat i denne underafdeling, anvendes bestemmelserne i denne afdeling for medlemsstater, der anvender artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Artikel 33

Anvendelse af artikel 21, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013

Ved fastsættelsen af hvilke betalingsrettigheder, der skal udløbe i henhold til artikel 21, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013, skal de rettigheder, der har den laveste værdi, gives førsteprioritet.

Hvis betalingsrettigheder har samme værdi, nedsættes antallet af ejede betalingsrettigheder og antallet af forpagtede betalingsrettigheder i samme forhold.

Medlemsstaterne kan beslutte at bringe første og andet stykke i anvendelse på regionalt plan.

Artikel 34

Bestemmelse af værdien af betalingsrettigheder i henhold til artikel 26 i forordning (EU) nr. 1307/2013 for medlemsstater, der anvender artikel 21, stk. 3, i nævnte forordning

Med henblik på bestemmelse af betalingsrettigheders oprindelige enhedsværdi kan medlemsstater, der anvender artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, tilpasse betalingsbeløbet for 2014 som omhandlet i artikel 26, stk. 5, i nævnte forordning, inden nedsættelser og udelukkelser, ved at fratrække det beløb, der hidrører fra betalingsrettigheder, som er udløbet i henhold til artikel 21, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

AFDELING 2

Den generelle arealbetalingsordning

Artikel 35

Støtteberettigede hektar i medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning

Med henblik på den generelle arealbetalingsordning, jf. afsnit III, kapitel 1, afdeling 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013, herunder enhver henvisning i forordning (EU) nr. 1307/2013 til støtteberettigede hektar, der anmeldes med henblik på denne ordning, tages kun hensyn til de støtteberettigede hektar, der fastsættes som omhandlet i artikel 2, stk. 1, andet afsnit, nr. 23, litra a), i delegereret forordning (EU) nr. 640/2014.

Artikel 36

Anvendelse af artikel 36, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013

1. Med henblik på differentiering af den generelle arealbetaling, jf. artikel 36, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, gælder følgende bestemmelser:

a)	henvisningen til de særlige støtteforanstaltninger, der er fastsat i artikel 68, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EF) nr. 73/2009, berører ikke medlemsstaternes mulighed for kun at tage hensyn til en eller flere foranstaltninger, der gennemføres under de særlige støtteforanstaltninger

medlemsstaterne kan i overensstemmelse med objektive og ikkediskriminerende kriterier træffe beslutning om størrelsen af den støtte, der skal tages hensyn til for en eller flere af de ordninger, der anvendes af den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 36, stk. 3, andet afsnit, i nævnte forordning, og, hvor det er relevant, i henhold til tredje afsnit i nævnte bestemmelse. Tages der hensyn til støtte, som er ydet inden for rammerne af den relevante ordning i 2014, må det beløb, der anvendes til at differentiere den generelle arealbetaling, dog ikke ligge over det tilsvarende beløb, der blev ydet til den enkelte landbruger inden for rammerne af en sådan ordning i 2014

c)	hvis tages der hensyn til støtte, der er ydet i henhold til artikel 68, stk. 1, litra c), og artikel 126, 127 og 129 i forordning (EF) nr. 73/2009, må denne differentiering ikke bringe disse ordningers afkoblede natur i fare.

En sådan differentiering skal være til rådighed for landbrugere, der i 2014 modtog støtte i henhold til artikel 36, stk. 3, andet, tredje eller fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013. Beløbet pr. hektar fastsættes hvert år ved at dividere det beløb, der anvendes til differentiering af den generelle arealbetaling, som er til rådighed for den enkelte landbruger, med antallet af støtteberettigede hektar, som anmeldes af landbrugeren i henhold til artikel 72, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

2. Hvis støttebeløbet under en eller flere af de støtteordninger, der er nævnt i artikel 36, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, for 2014 er lavere end det eller de tilsvarende beløb i det år, der går forud for de år, der er berørt af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, tager medlemsstaten hensyn til den støtte, der er ydet inden for rammerne af de pågældende støtteordninger i det år, der går forud for de år, der er berørt af force majeure eller usædvanlige omstændigheder.

Medlemsstaterne kan beslutte at begrænse anvendelsen af første afsnit til tilfælde, hvor de direkte betalinger for 2014 er lavere end en bestemt procentdel af de tilsvarende beløb i det år, der gik forud for de år, der er berørt af force majeure eller usædvanlige omstændigheder. Denne procentsats må ikke være under 85 %.

3. Medlemsstaterne kan beslutte, at i tilfælde af arv eller arveforskud står differentieringen af den generelle arealbetaling til rådighed for den landbruger, som har arvet bedriften, såfremt denne landbruger er berettiget til støtte inden for rammerne af den generelle arealbetalingsordning.

Artikel 37

Produktion af hamp under den generelle arealbetalingsordning

Hvad angår den generelle arealbetalingsordning finder artikel 9 tilsvarende anvendelse.

KAPITEL 3

FORGRØNNELSE

AFDELING 1

Tilsvarende metoder

Artikel 38

Krav til de nationale eller regionale certificeringsordninger

1. Medlemsstater, der beslutter at anvende tilsvarende metoder, jf. artikel 43, stk. 3, litra b), i forordning 1307/2013, udpeger en eller flere offentlige eller private certificeringsmyndigheder, der certificerer, at landbrugeren anvender metoder på sin bedrift, som overholder bestemmelserne i artikel 43, stk. 3, i nævnte forordning.

2. Offentlige eller private certificeringsmyndigheder skal opfylde følgende betingelser:

a)	de skal råde over den fornødne sagkundskab, hjælpemidler og infrastruktur til at kunne varetage certificeringsopgaverne

b)	de skal råde over et tilstrækkeligt antal velkvalificerede og erfarne medarbejdere

c)	de skal være upartiske og uden interessekonflikter hvad angår varetagelsen af certificeringsopgaverne.

Private certificeringsmyndigheder skal være akkrediteret i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17021 (Krav til organer, der reviderer og certificerer forvaltningssystemer) eller EN ISO/IEC 17065 (Overensstemmelsesvurdering — Krav til organer, der certificerer produkter, processer og serviceydelser) i sektoren for landbrugsproduktion. Akkreditering foretages udelukkende af et nationalt akkrediteringsorgan i en medlemsstat og i henhold til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (21).

3. Udpegelsen af en offentlig eller privat certificeringsmyndighed trækkes tilbage, hvis myndigheden ikke opfylder de betingelser for udpegelse, der er fastsat i stk. 2.

Artikel 39

Beregning af det beløb, der er omhandlet i artikel 28, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1305/2013

1. For landbrugere, som beslutter at anvende de metoder, der er omhandlet i afsnit I, punkt 3 og 4, og i afsnit III, punkt 7, i bilag IX til forordning (EU) nr. 1307/2013, og eventuelle yderligere tilsvarende metoder, der er tilføjet i nævnte bilag, for hvilke det er nødvendigt at foretage en særlig beregning for at undgå dobbeltfinansiering, som tilsvarende metoder i henhold til artikel 43, stk. 3, litra a), i nævnte forordning, trækker medlemsstaterne fra støttebeløbet pr. hektar, der beregnes i henhold til artikel 28, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1305/2013, et beløb svarende til en tredjedel af den gennemsnitlige forgrønnelsesbetaling pr. hektar i den pågældende medlemsstat eller region for hver forgrønnelsesmetode, som metoden svarer til.

Den gennemsnitlige forgrønnelsesbetaling pr. hektar i den pågældende medlemsstat eller region beregnes på grundlag af den procentsats, som er omhandlet i artikel 47, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, af gennemsnittet af de nationale lofter for årene 2015 til 2019, jf. bilag II til nævnte forordning, samt antallet af støtteberettigede hektar, der er anmeldt i henhold til artikel 33 eller artikel 36 i forordning (EU) nr. 1307/2013 i 2015. Medlemsstater, der beslutter allerede i 2015 at anvende de metoder, der er omhandlet i første afsnit i dette stykke, kan anslå antallet af anmeldte støtteberettigede hektar i 2015 på grundlag af de anmeldelser, der blev indgivet i 2014 i henhold til artikel 34, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009.

2. Uanset stk. 1 kan medlemsstater, der beslutter at anvende artikel 43, stk. 9, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, beslutte at foretage den nedsættelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, for den enkelte landbruger, med et beløb, der svarer til en tredjedel af den gennemsnitlige forgrønnelsesbetaling pr. hektar til den pågældende landbruger.

Den gennemsnitlige forgrønnelsesbetaling til landbrugeren beregnes på grundlag af den gennemsnitlige enkeltbetaling, der er beregnet i henhold til artikel 43, stk. 9, tredje og fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013 for årene 2015 til 2019, og på grundlag af det antal støtteberettigede hektar, som landbrugeren i 2015 anmeldte i overensstemmelse med artikel 33 i nævnte forordning.

AFDELING 2

Afgrødediversificering

Artikel 40

Beregning af andele for forskellige afgrøder til afgrødediversificering

1. Med henblik på beregningen af andele for forskellige afgrøder, jf. artikel 44, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, skal den periode, som skal lægges til grund, være den del af dyrkningsperioden, som under hensyntagen til de traditionelle dyrkningsmetoder i national sammenhæng er mest relevant.

Medlemsstaterne oplyser rettidigt landbrugerne om denne periode. Hver hektar i bedriftens samlede landbrugsareal tages ved beregningen af andelen for de forskellige afgrøder kun i betragtning én gang i et ansøgningsår.

2. Ved beregningen af andelene for de forskellige afgrøder kan det areal, som er dækket af en afgrøde, omfatte landskabstræk, der udgør en del af det støtteberettigede areal i henhold til artikel 9 i delegeret forordning (EU) nr. 640/2014.

3. På arealer med blandingskultur, hvor to eller flere afgrøder dyrkes samtidig i særskilte rækker, betragtes hver afgrøde som en særskilt afgrøde, hvis den dækker mindst 25 % af arealet. Størrelsen af det areal, der er dækket med forskellige afgrøder, beregnes ved at dividere arealet med blandingskultur med antallet af afgrøder, der dækker mindst 25 % af arealet, uanset en afgrødes faktiske andel på arealet.

Arealer med blandingskultur hvor der udover en hovedafgrøde dyrkes en anden afgrøde, som er undersået, anses kun for at dækket af hovedafgrøden.

Arealer, som er tilsået med en frøblanding, betragtes, uanset hvilke specifikke afgrøder, der indgår i denne blanding, som arealer med en enkelt afgrøde. Uanset artikel 44, stk. 4, litra d), i forordning (EU) nr. 1307/2013 benævnes denne enkelte afgrøde »blandingsafgrøde«. Hvis det kan fastslås, at de arter, som indgår i forskellige frøblandinger, adskiller sig fra hinanden, kan medlemsstaterne anerkende disse forskellige frøblandinger som forskellige enkelte afgrøder, forudsat disse forskellige frøblandinger ikke anvendes for den afgrøde, der er nævnt i artikel 44, stk. 4, litra d), i forordning (EU) nr. 1307/2013.

AFDELING 3

Permanente græsarealer

Artikel 41

Rammer for udpegelse af flere miljømæssigt sårbare permanente græsarealer uden for Natura 2000-områder

Områder beliggende uden for de områder, der er omfattet af direktiv 92/43/EØF eller direktiv 2009/147/EF, jf. artikel 45, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, kan udpeges som miljømæssigt sårbare permanente græsarealer hvis de opfylder et eller flere af følgende kriterier:

a)	de omfatter organiske jorder med et højt indhold af organisk kulstof, f.eks. moser og vådområder

b)	de rummer naturtyper, der er opført i bilag I til direktiv 92/43/EØF eller er beskyttet i henhold til national lovgivning

c)	de rummer plantearter, der er opført i bilag II til direktiv 92/43/EØF eller er beskyttet i henhold til national lovgivning

d)	de er af stor betydning for vilde fuglearter, som er opført i bilag I til direktiv 2009/147/EF

e)	de er af stor betydning for vilde dyrearter, som er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF eller er beskyttet i henhold til national lovgivning

f)	de omfatter permanente græsarealer med høj naturværdi som fastsat ved objektive kriterier, der fastsættes af medlemsstaten

g)	de omfatter stærkt erosionstruede jorder

h)	de ligger i et følsomt område, der er udpeget inden for rammerne af forvaltningsplaner for vandopløbslande i henhold til direktiv 2000/60/EF.

Medlemsstaterne kan hvert år udpege nye arealer og underretter de berørte landbrugere rettidigt om deres beslutning.

Artikel 42

Genetablering i tilfælde af misligholdelse af den forpligtelse, der gælder for miljømæssigt sårbare permanente græsarealer

Hvis en landbruger, uanset Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF (22) har omlagt eller pløjet permanente græsarealer, som er omfattet af den forpligtelse, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, pålægger den berørte medlemsstat en forpligtelse til at genetablere det permanente græsareal og kan, på baggrund af en vurdering af hvert enkelt tilfælde, udstede præcise instruktioner, som skal den pågældende landbruger skal efterleve, for, hvordan den forårsagede miljømæssige skade skal afhjælpes for at genoprette den miljømæssigt sårbare status.

Landbrugeren oplyses straks efter konstateringen af den manglende overholdelse om forpligtelsen til genetablering og om den dato, inden for hvilken forpligtelsen skal være opfyldt. Denne dato må ikke være senere end fristen for indgivelse af enkeltansøgningen for det efterfølgende år, eller for Sverige og Finland senest den 30, juni i det efterfølgende år.

Uanset artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning (EU) nr. 1307/2013, betragtes det genetablerede areal som permanent græsareal fra den første genetableringsdag og underlægges den forpligtelse, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Artikel 43

Beregning af andelen af permanente græsarealer

1. Arealer, som anmeldes af landbrugere, der deltager i ordningen for små landbrugere, jf. afsnit V i forordning (EU) nr. 1307/2013, såvel som de enheder af en bedrift, der bruges til økologisk produktion i henhold til artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (23), medtages ikke i den andel som permanente græsarealer udgør af det samlede landbrugsareal, og referenceandelen omhandlet i artikel 45, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

2. Arealer anmeldt af landbrugere i 2012 som permanente græsarealer, der er blevet omlagt til arealer med andre anvendelser, kan tages ud af beregningen af permanente græsarealer i henhold til artikel 45, stk. 2, litra a), andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013 med op til det antal hektar permanente græsningsarealer eller permanente græsarealer, som landbrugere efter 2012 har udlagt og i 2015 har anmeldt på nationalt, regionalt eller subregional plan eller på bedriftsniveau, såfremt de nugældende bestemmelser om bibeholdelse af permanente græsarealer i artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009 og i artikel 93, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013 var opfyldt.

Ved beregningen af antallet af hektar permanente græsningsarealer eller permanente græsarealer, som er fastsat efter 2012, jf. første afsnit, tages der kun hensyn til hektar permanente græsningsarealer eller permanente græsarealer på et landbrugsareal, som er anmeldt i 2012, 2013 eller 2014 i henhold til artikel 34, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009.

3. Medlemsstaterne tilpasser referenceandelen, hvis de skønner, at der er en betydelig indvirkning på udviklingen i andelen, som især skyldes en ændring i det areal, som anvendes til økologisk produktion, eller en ændring i populationen af deltagere i ordningen for mindre landbrugere. I sådanne tilfælde underretter medlemsstaterne straks Kommissionen om den tilpasning, der er foretaget, og begrundelsen herfor.

Artikel 44

Opretholdelse af andelen af permanente græsarealer

1. Medlemsstaterne kan forpligte den enkelte landbruger til ikke at omlægge permanente græsarealer uden forudgående godkendelse Landbrugerne skal oplyses om denne forpligtelse straks og under alle omstændigheder senest den 15. november i det år, hvor den pågældende medlemsstat træffer denne beslutning. Denne forpligtelse gælder kun for landbrugere, som er underlagt forpligtelserne i afsnit III, kapitel 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 for så vidt angår permanente græsarealer, der ikke er omfattet af artikel 45, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Ved udstedelsen af godkendelsen kan objektive og ikkediskriminerende kriterier, herunder miljømæssige kriterier, lægges til grund. Hvis godkendelsen i første afsnit er betinget af, at et andet areal med det tilsvarende antal hektar udlægges som permanent græsareal, anses nævnte areal, uanset artikel 4, stk. 1, litra h, i forordning (EU) nr. 1307/2013, som permanent græsareal fra den første omlægningsdag. Sådanne arealer skal anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder i fem år i træk fra omlægningstidspunktet, eller, hvis medlemsstaten beslutter det, det resterende antal år, som kræves for at opnå de fem på hinanden følgende år, når landbrugerne omlægger arealer, som allerede blev anvendt til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, til permanente græsarealer.

2. Hvis det konstateres, at den andel, som er omhandlet i artikel 45, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, er faldet med mere end 5 % i forhold til den referenceandel, der er fastsat i samme artikel, indfører den berørte medlemsstat forpligtelse til at genetablere arealer som permanente græsarealer og træffer foranstaltninger til at forhindre yderligere omlægninger af permanente græsarealer.

Medlemsstaterne fastlægger hvilke landbrugere, der er omfattet af genetableringsforpligtelsen, blandt:

a)	landbrugere, der er omfattet af forpligtelserne i afsnit III, kapitel 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, for så vidt angår permanente græsarealer, som ikke er omfattet af artikel 45, stk. 1, i nævnte forordning, og

landbrugere, som på grundlag af de ansøgninger, der er indgivet i henhold til artikel 72 i forordning (EU) nr. 1306/2013 eller artikel 19 i forordning (EF) nr. 73/2009 i de to foregående kalenderår, eller i 2015 i de foregående tre kalenderår, råder over landbrugsarealer, der blev omlagt fra permanente græsarealer eller permanente græsningsarealer til arealer med andre anvendelser.

Hvis de i andet afsnit, litra b), omhandlede perioder omfatter kalenderårene før 2015, gælder genetableringsforpligtelsen også for arealer, der blev omlagt til arealer med andre anvendelser fra arealer udlagt som permanente græsningsarealer, som var omfattet af forpligtelsen i artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009 eller artikel 93, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Ved fastlæggelsen af hvilke landbrugere, der skal genetablere permanente græsarealer, pålægger medlemsstaterne først forpligtelsen for landbrugere, der har et areal til rådighed, som blev omlagt fra permanente græsarealer eller permanente græsningsarealer til arealer til andre anvendelser i strid med kravet om godkendelse, i givet fald, som er omhandlet i stk. 1 i denne artikel eller i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1122/2009. Disse landbrugere skal genetablere hele det omlagte areal.

3. Hvis anvendelsen af stk. 2, fjerde afsnit, ikke fører til en forøgelse af den andel, som er omhandlet i artikel 45, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, over tærskelværdien på 5 %, fastsætter medlemsstaterne, at landbrugere, der råder over et areal, der blev omlagt fra permanente græsarealer eller permanente græsningsarealer til arealer til andre anvendelser i de perioder, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, litra b), i denne artikel, også skal genetablere en procentdel af det areal, der er omlagt, som permanente græsarealer eller udlægge et andet areal, som svarer til denne procentdel, til permanent græsareal. Denne procentdel beregnes på grundlag af det areal, som landbrugeren har omlagt i de perioder, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, litra b), i denne artikel, og det areal, som kræves for at andelen i artikel 45, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 stiger over tærskelværdien på 5 %.

Medlemsstaterne kan med henblik på beregningen af procentdelen i første afsnit udelukke de arealer, som blev permanente græsarealer efter den 31. december 2015, fra det areal, som landbrugeren har omlagt, såfremt de foretager administrativ krydskontrol af de permanente græsarealer, som årligt anmeldes i den geo-spatiale støtteansøgning ved hjælp af et geografisk skæringspunkt med det areal, der anmeldes som permanent græsningsareal i 2015 som registreret i systemet til identificering af landbrugsparceller, samt at disse permanente græsarealer ikke blev udlagt som følge af en forpligtelse til at genetablere som eller udlægge et areal til permanent græsareal i henhold til stk. 2 eller til dette stykke. Hvis det med denne udelukkelse ikke er muligt at få den andel, som er omhandlet i artikel 45, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013 til at overstige tærskelværdien på 5 %, udelukker medlemsstaterne ikke disse arealer.

Der tages ikke hensyn til permanente græsarealer eller permanente græsningsarealer, som landbrugere har udlagt inden for rammerne af forpligtelser i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (24) og forordning (EU) nr. 1305/2013, ved det område, som er omlagt af landbrugeren med henblik på beregningen af den procentdel, der er omhandlet i første afsnit.

Landbrugerne underrettes straks om genetableringsforpligtelsen og under alle omstændigheder senest den 31. december i det år, hvor der konstateres et fald på mere end 5 %. Genetableringsforpligtelsen skal være opfyldt før den dato, der er frist for indgivelse af enkeltansøgningen, for det efterfølgende år, eller for Sveriges og Finlands vedkommende senest den 30. juni i det efterfølgende år.

Uanset artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 1307/2013 betragtes genetablerede permanente græsarealer eller arealer, der er udlagt som permanente græsarealer, som permanente græsarealer fra den første genetablerings- eller udlægningsdag. Disse arealer skal anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder i fem år i træk fra deres omlægningstidspunkt, eller, hvis medlemsstaten beslutter det, når landbrugerne omlægger arealer, som allerede blev anvendt til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, til permanente græsarealer, det resterende antal år, der kræves for at opnå de fem på hinanden følgende år.

AFDELING 4

Miljømæssigt fokusområde

Artikel 45

Yderligere kriterier for de forskellige typer miljømæssige fokusområder

1. For at fastlægge hvornår de arealtyper, der er omhandlet i artikel 46, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, kan opnå status som miljømæssige fokusområder, finder stk. 2 til 11 i denne artikel anvendelse.

2. På braklagte arealer må der ikke finde landbrugsproduktion sted. Uanset artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning (EF) nr. 1307/2013 forbliver arealer, der ligger brak i mere end fem år med henblik på gennemførelsen af et miljømæssigt fokusområde, agerjord.

3. Terrasser er inden for rammerne af god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 7 som omhandlet i bilag II til forordning II til forordning (EU) nr. 1306/2013 beskyttede terrasser såvel som andre terrasser. Medlemsstaterne kan beslutte, at kun terrasser, der er beskyttet inden for rammerne af GLM 7, betragtes som miljømæssigt fokusområde. Medlemsstater, som beslutter også at medregne andre terrasser, skal opstille kriterier for disse andre terrasser, herunder minimumshøjden, på grundlag af nationale eller regionale særpræg.

4. Landskabstræk skal stå til landbrugerens rådighed og er de elementer, der beskyttes inden for rammerne af GLM 7, lovbestemte forvaltningskrav 2 eller 3, jf. bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013, såvel som følgende elementer:

a)	hegn eller træbevoksede bræmmer med en bredde på indtil 10 meter

b)	enkeltstående træer med en kronediameter på mindst 4 meter

c)	træer på række med en kronediameter på mindst 4 meter. Mellemrummet mellem kronerne må højst være 5 meter

d)	træer i grupper, hvor træerne er forbundne af et overlappende krondække, samt markkrat, i begge tilfælde højst 0,3 ha

e)	markbræmmer med en bredde på mellem 1 og 20 meter, på hvilke der ikke må finde landbrugsproduktion sted

f)	damme på højst 0,1 ha. Reservoirer opført i beton eller plast betragtes ikke som miljømæssige fokusområder

g)	grøfter med en bredde på højst 6 meter, herunder åbne vandløb i forbindelse med kunstvanding eller dræning. Kanaler med betonvægge betragtes ikke som miljømæssige fokusområder

h)	traditionelle stendiger.

Medlemsstaterne kan i behørigt begrundede tilfælde beslutte at begrænse de udvalgte landskabselementer til de elementer, der er opført under GLM 7, lovbestemte forvaltningskrav 2 eller 3, jf. bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013, og/eller til et eller flere af de elementer, der er opført i litra a) til h) i første stykke.

Med henblik på litra b) og c) i første afsnit kan medlemsstaterne medtage træer med en kronediameter på under 4 meter, som der er godkendt af dem som værdifulde landskabstræk.

Med henblik på litra e) i første afsnit kan medlemsstaterne fastsætte en mindre mindstebredde.

Med henblik på litra f) i første afsnit kan medlemsstaterne fastsætte en mindstestørrelse for damme, og de kan fastsætte, at en bræmme med bredbevoksning langs vandkanten med en bredde på indtil 10 meter medregnes i dammens størrelse. De kan under hensyntagen til den betydning, som damme har for bevarelse af naturtyper og arter, fastsætte kriterier for at sikre, at damme har en naturværdi.

Med henblik på litra h) i første afsnit fastsætter medlemsstaterne minimumskriterier på grundlag af nationale eller regionale særpræg, herunder begrænsninger med hensyn til højde og bredde.

5. Erosionshæmmende striber omfatter de erosionshæmmende striber langs vandløb, som kræves i henhold til GLM 1, lovbestemte forvaltningskrav 1 eller 10 som omhandlet i bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013 såvel som andre typer erosionshæmmende striber. Minimumsbredden af disse andre erosionshæmmende striber fastsættes af medlemsstaterne, dog således at den ikke er under 1 meter. De skal være beliggende på eller grænse op til et dyrket område på en sådan måde at deres langsider er parallelle med kanten af et vandløb eller et andet vandområde. Langs vandløb kan de omfatte bræmmer med bredbevoksning med en bredde på indtil 10 meter. Der må ikke finde landbrugsproduktion sted på bræmmer. Uanset kravet om at der ikke må finde landbrugsproduktion sted, kan medlemsstaterne tillade afgræsning eller afhøstning, såfremt den erosionshæmmende stribe kan skelnes fra de tilgrænsende landbrugsarealer.

6. Hektar skovlandbrug er agerjord, der er berettiget til støtte fra grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning, jf. afsnit III, kapitel 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, og som opfylder de betingelser, i henhold til hvilke støtte var ydet eller ydes i henhold til artikel 44 i forordning (EF) nr. 1698/2005 eller artikel 23 i forordning (EU) nr. 1305/2013.

7. Hvad angår bræmmer af støtteberettigede hektar langs skovkanter kan medlemsstaterne beslutte enten at tillade landbrugsproduktion eller fastsætte et krav om, at der ikke må finde landbrugsproduktion sted, eller give landbrugere valgmuligheden. Hvis en medlemsstat beslutter ikke at tillade landbrugsproduktion, kan den som undtagelse fra kravet om, at der ikke må finde landbrugsproduktion sted, tillade afgræsning eller afhøstning, såfremt bræmmen kan skelnes fra de tilgrænsende landbrugsarealer. Minimumsbredden af disse bræmmer fastsættes af medlemsstaterne, dog således at den ikke er under 1 meter. Bredden må højst være 10 meter.

8. For arealer i kort omdrift, hvor der ikke anvendes mineralske gødningsmidler og/eller plantebeskyttelsesmidler, opstiller medlemsstaterne en liste over træarter, der kan anvendes til dette formål, ved at de fra den liste, der er udarbejdet i henhold til artikel 4, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1307/2013 udvælger de økologisk set bedst egnede træarter, og udelukker dermed træarter, som entydigt ikke er naturligt hjemmehørende. Medlemsstaterne fastsætter også kravene for anvendelse af mineralske gødningsmidler eller plantebeskyttelsesmidler, og holder sig målsætningen om miljømæssigt fokusområde for øje, navnlig bevarelse og forbedring af biodiversitet.

9. Arealer med efterafgrøder eller plantedække omfatter sådanne arealer, som er etableret i henhold til kravene inden for rammerne af lovbestemte forvaltningskrav 1, jf. bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013, såvel som andre arealer med efterafgrøder og plantedække, på betingelse af at de blev etableret ved udsåning af en blanding af afgrødearter eller ved undersåning af græs i hovedafgrøden. Medlemsstaterne udarbejder listen over blandinger af afgrødearter, der skal anvendes, og fastsætter såningsperioden for efterafgrøder eller plantedække og kan fastsætte yderligere betingelser navnlig om produktionsmetoder. Den periode, som medlemsstaterne fastsætter, må ikke strække sig ud over den 1. oktober.

Til arealer med efterafgrøder eller plantedække hører ikke arealer med vinterafgrøder, der som regel sås om efteråret med henblik på høstning eller græsning. Omfattet er heller ikke arealer, der hører under tilsvarende metoder som omhandlet i punkt I.3 og 4 i bilag IX til forordning (EU) nr. 1307/2013 og gennemført i form af forpligtelser, jf. artikel 43, stk. 3, litra a), i nævnte forordning.

10. På arealer med kvælstofbindende afgrøder skal landbrugerne dyrke de kvælstofbindende afgrøder, som er opført på en liste, som medlemsstaten har udarbejdet. Denne liste skal indeholde de kvælstofbindende afgrøder, som den pågældende medlemsstat anser for at bidrage til forbedring af biodiversiteten. Disse afgrøder skal være til stede i vækstperioden. Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvor der må dyrkes kvælstofbindende afgrøder, der kvalificerer sig som miljømæssige fokusområder. Disse regler skal tage hensyn til behovet for at opfylde målsætningerne i direktiv 91/676/EØF og direktiv 2000/60/EF, eftersom kvælstofbindende afgrøder kan øge risikoen for kvælstofudvaskning om efteråret. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere betingelser navnlig om produktionsmetoder.

Til arealer med kvælstofbindende afgrøder hører ikke arealer, der hører under tilsvarende metoder, der er omhandlet i punkt I.3 og 4 i bilag IX til forordning (EU) nr. 1307/2013 og gennemført i form af de forpligtelser i henhold til artikel 43, stk. 3, litra a), i nævnte forordning.

11. En landbruger kan med henblik på overholdelse af kravene vedrørende miljømæssige fokusområder kun anmelde det samme areal eller landskabstræk én gang i et ansøgningsår.

Artikel 46

Bestemmelser om gennemførelse af miljømæssige fokusområder på regionalt plan

1. Medlemsstater, der vælger den regionale gennemførelse som omhandlet i artikel 46, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013 fastlægger med henblik på anvendelsen af nævnte artikel de pågældende regioner. De regioner, der skal fastlægges, skal bestå af enkelte og ensartede geografiske områder med sammenlignelige landbrugs- og miljømæssige forhold. I denne henseende henviser ensartethed til jordbundstype, højden og tilstedeværelsen naturområder og delvise naturområder.

2. Inden for de fastlagte regioner udpeger medlemsstaterne de arealer, hvor op til halvdelen af procentsatsen af det miljømæssige fokusområde skal gennemføres.

3. Hvad angår de fastlagte arealer, fastsætter medlemsstaterne særlige forpligtelser for de deltagende landbrugere eller grupper af landbrugere. Disse forpligtelser skal sikre, at tilstødende miljømæssige fokusområder udgør en sammenhængende struktur. Til forpligtelserne for de deltagende landbrugere eller grupper af landbrugere hører kravet om, at for hver enkelt landbruger, der deltager, gælder, at mindst 50 % af det areal, der er omfattet af den forpligtelse, der er fastsat i artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, skal ligge på deres bedrifts jord i regionen, og skal opfylde betingelserne i artikel 46, stk. 2, andet afsnit, i samme forordning.

4. Forpligtelserne for de deltagende landbrugere eller grupper af landbrugere sikrer, at de sammenhængende miljømæssige fokusområder omhandlet i stk. 3 består af et eller flere af de arealer, der er omhandlet i artikel 46, stk. 2, første afsnit, litra a), c), d) og h), i forordning (EU) nr. 1307/2013.

5. Medlemsstaterne tager ved udpegelsen af arealer og fastlæggelsen af forpligtelser, jf. stk. 2 og 3, efter omstændighederne hensyn til bestående nationale eller regionale strategier for bevarelse af biodiversitet og/eller for tilpasning til klimaændringer og til afbødning af deres følger, forvaltningsplaner for vandopløbslande eller behov, der indkredses med henblik på at sikre den økologiske sammenhæng i Natura 2000-nettet, jf. artikel 10 i direktiv 92/43/EØS, eller til at bidrage til gennemførelsen af strategien for grøn infrastruktur.

6. Inden medlemsstaterne fastsætter forpligtelser for landbrugere, rådfører de sig med berørte landbrugere eller grupper af landbrugere og andre relevante interesserede parter. Efter disse høringer udarbejder medlemsstaterne en endelig detaljeret plan for den regionale gennemførelse og underretter de interesserede parter, som deltog i høringen, og de berørte landbrugere eller grupper af landbrugere om planen, herunder om udpegningen af arealer og forpligtelserne for de deltagende landbrugere eller grupper af landbrugere og navnlig om den nøjagtige procentdel, som hver enkelt landbruger skal gennemføre på sin bedrift. Medlemsstaterne fremsender disse oplysninger til landbrugeren senest den 30. juni i det år, der går forud for det år, i hvilket den regionale gennemførelse anvendes, eller for denne forordnings første anvendelsesår så rettidigt, at landbrugeren kan indsende sin ansøgning.

Uanset de betalinger til landbrugere, der er omhandlet i artikel 43, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1307/2013, sikrer medlemsstaterne, at der træffes foranstaltninger om økonomisk kompensation mellem landbrugere og om administrative sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse med hensyn til de sammenhængende miljømæssige fokusområder.

Artikel 47

Bestemmelser om den kollektive gennemførelse og de kriterier, der skal opfyldes af bedrifter for at kunne tages i betragtning som bedrifter, der ligger i nærheden af hinanden

1. Medlemsstater, der beslutter at give tilladelse til en kollektiv gennemførelse, jf. artikel 46, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, fastlægger de kriterier, der skal opfyldes af bedrifter for at kunne tages i betragtning som bedrifter, der ligger i nærheden af hinanden, og lægger til grund herfor et af følgende kriterier:

a)	landbrugere, hvor 80 % af bedriften ligger i samme kommune

b)	landbrugere, hvor 80 % af bedriften ligger i et område, hvis radius i kilometer fastsættes af medlemsstaterne, dog således at den højst er 15 kilometer.

2. Medlemsstater, der vælger at udpege de områder, hvor en kollektiv gennemførelse er mulig, og som vælger at pålægge de deltagende landbrugere eller grupper af landbrugere forpligtelser, bør tage hensyn til bestående nationale eller regionale strategier for bevarelse af biodiversitet og/eller for tilpasning til klimaændringer og til afbødning af deres følger, forvaltningsplanter for vandopløbslande eller behov, der indkredses med henblik på at sikre den økologiske sammenhæng i Natura 2000-nettet, jf. artikel 10 i direktiv 92/43/EØS eller til at bidrage til gennemførelsen af strategien for grøn infrastruktur.

3. De deltagende landbrugeres eller grupper af landbrugeres forpligtelser, jf. stk. 2, omfatter et krav om, at de sammenhængende miljømæssige fokusområder består af et eller flere af de arealer, der er omhandlet i artikel 46, stk. 2, andet afsnit, litra a), c), d) og h), i forordning (EU) nr. 1307/2013.

4. Landbrugere, der deltager i den kollektive gennemførelse, indgår en skriftlig aftale, som omfatter oplysninger om de interne ordninger med økonomisk udligning og om administrative sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af reglerne på det fælles anvendte miljømæssige fokusområde.

Artikel 48

Fastsættelse af andelen af skovområde i forhold til landbrugsarealer

1. Medlemsstater, der beslutter at gennemføre artikel 46, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013, fastsætter den procentvise andel, som skov skal udgøre af det samlede jordareal som omhandlet i første afsnit i nævnte stykke, på grundlag af oplysninger fra Eurostat. Skovdata skal være i overensstemmelse med den definition, der anvendes af De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation, og må ikke vedrøre andre træbevoksede områder. Områder der gennemløbes af indre vandveje, herunder floder og søer, må ikke medregnes i det samlede jordareal.

2. Andelen af skovområde i forhold til landbrugsarealer som omhandlet i artikel 46, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013 beregnes på grundlag af oplysninger fra Eurostat. Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige data fra Eurostat om skovområder og landbrugsarealer på det krævede niveau til at fastsætte skovandelen på et områdeniveau, der svarer til LAU 2-niveau, eller en klar afgrænset enheds niveau, som dækker et enkelt klart sammenhængende geografisk område med tilsvarende landbrugsmæssige forhold, kan andre datakilder anvendes.

Medlemsstaterne skal dokumentere, at de har anvendt ajourførte og konsistente data om skovarealer og landbrugsarealer, der så vidt muligt afspejler den faktiske situation.

3. De i stk. 1 og 2 omhandlede data er gyldige i en periode på tre år. Efter udløbet af denne frist foretager de medlemsstater, der beslutter fortsat at anvende den undtagelse, der er fastsat i artikel 46, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013 for at forlænge treårsperioden, en genberegning af andelene i henhold til stk. 1 og 2 i denne artikel på grundlag af de senest tilgængelige data.

Hvis ændringer af administrative grænser påvirker det forhold, der er omhandlet i stk. 2, tages dataene og beregningerne op til fornyet vurdering og eventuelle ændringer i anvendelsen af undtagelsen meddeles Kommissionen.

KAPITEL 4

BETALING TIL UNGE LANDBRUGERE

Artikel 49

Adgang for juridiske personer til betalingen til unge landbrugere

1. Den årlige betaling til unge landbrugere, jf. artikel 50, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, ydes til en juridisk person, uanset retlig form, hvis følgende betingelser er opfyldt:

den juridiske person er berettiget til en betaling i henhold til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning, jf. afsnit III, kapitel 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, og har aktiveret betalingsrettigheder eller anmeldt støtteberettigede hektar, jf. artikel 50, stk. 4, i nævnte forordning

en ung landbruger som defineret i artikel 50, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 udøver faktisk og langsigtet kontrol over den juridiske person for så vidt angår beslutninger vedrørende drift, fortjeneste og finansiel risiko i det første år af den juridiske persons ansøgning om betaling i henhold til ordningen for unge landbrugere. Hvis flere fysiske personer, herunder en eller flere personer, som ikke er unge landbrugere, deltager i den juridiske persons kapital eller drift, skal den unge landbruger være bemyndiget til at udøve denne faktiske og langsigtede kontrol enten alene eller i fællesskab med andre landbrugere

mindst én af de unge landbrugere, som opfylder betingelsen i litra b), opfylder de kriterier for støtteberettigelse, som medlemsstaterne har fastsat i henhold til artikel 50, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, hvis sådanne kriterier findes, medmindre medlemsstaterne har besluttet, at disse kriterier gælder for alle sådanne unge landbrugere.

Hvis der over en juridisk person udøves kontrol af en anden juridisk person alene eller i fællesskab, anvendes betingelserne i stk. 1, litra b), for hver fysisk person, der udøver kontrol over denne anden juridiske person.

2. Den i artikel 50, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 omhandlede betaling ydes ikke længere, hvis alle de unge landbrugere, som opfylder kriterierne i stk. 1, første afsnit, litra b), og, hvor det er relevant, i stk. 1, første afsnit, litra c), er ophørt med at udøve kontrol over den juridiske person.

3. Med henblik på denne artikel:

a)	betragtes henvisninger i artikel 50, stk. 4 til 10, i forordning (EU) nr. 1307/2013 til »landbruger« som en henvisning til den juridiske person, der er omhandlet i denne artikel

betragtes henvisningen til den første indgivelse af en ansøgning til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning, jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013, som en henvisning til den juridiske persons første ansøgning om en betaling i henhold til ordningen for unge landbrugere

betragtes, uanset bestemmelserne i stk. 4 i denne artikel, henvisningen i artikel 50, stk. 5, andet punktum, i forordning (EU) nr. 1307/2013 til »etablering« som henvisning til etablering gennem de unge landbrugere, som i henhold til stk. 1, litra b), i denne artikel udøver kontrol over den juridiske person.

4. Hvis flere af de unge landbrugere, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra b), har erhvervet kontrol over den juridiske person på forskellige tidspunkter, anses den tidligste erhvervelse af kontrol for at være det tidspunkt, hvor »etableringen« jf. artikel 50, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013, har fundet sted.

Artikel 50

Adgang for en gruppe af fysiske personer til betalingen til unge landbrugere

Artikel 49 finder tilsvarende anvendelse på en gruppe af fysiske personer som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013, for hvilken kravene i artikel 48, stk. 1, litra a), i denne forordning opfyldes på gruppeniveau.

KAPITEL 5

KOBLET STØTTE

AFDELING 1

Frivillig koblet støtte

Artikel 51

Definitioner

I denne afdeling forstås ved »koblede støtteforanstaltninger« foranstaltninger til gennemførelse af frivillig koblet støtte, jf. artikel 52, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Artikel 52

Generelle principper

1. De regioner, som er omhandlet i artikel 52, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, fastlægges af medlemsstaterne efter objektive og ikkediskriminerende kriterier som f.eks. de agronomiske og socioøkonomiske karakteristika og det regionale landbrugspotentiale eller den institutionelle eller administrative struktur. De må være andre regioner end de regioner, der er fastlagt inden for rammerne af andre støtteordninger, som er fastsat i forordning (EU) nr. 1307/2013.

2. Ved fastsættelsen af de særlige driftsformer eller landbrugssektorer, som er omhandlet i artikel 52, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, tager medlemsstaterne hensyn til navnlig de relevante produktionsstrukturer og -betingelser i den pågældende region eller sektor.

3. Med henblik på artikel 52, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 betragtes visse driftsformer eller landbrugssektorer som værende i »vanskeligheder«, hvis der er risiko for nedlæggelse af eller tilbagegang i produktionen på grund af bl.a. den udøvede aktivitets ringe rentabilitet, som har negative virkninger for den økonomiske, sociale eller miljømæssige balance i den pågældende region eller sektor.

Artikel 53

Betingelser for ydelse af støtte

1. Medlemsstaterne fastsætter kriterierne for berettigelse til koblede støtteforanstaltninger i overensstemmelse med de rammer, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 1307/2013, og de betingelser, der er fastsat i denne forordning.

2. Arealer, udbytter og antal dyr, jf. artikel 52, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, fastsættes af medlemsstaterne på regionalt niveau eller sektorniveau. De skal afspejle de maksimale udbytter, dyrket areal eller antal dyr, som blev opnået i den pågældende region eller sektor i mindst ét år i en periode på fem år før det år, hvor beslutningen i nævnte forordnings artikel 53, stk. 1, blev truffet.

Den årlige betaling angives som støttebeløb pr. enhed. Det følger af forholdet mellem det beløb, der er fastsat til finansieringen af den foranstaltning, der meddeles i henhold til nr. 3, litra i), i bilag I til denne forordning, og enten det areal eller det antal dyr, der er berettiget til støtte i det pågældende år, eller det areal eller det antal dyr, der er fastsat i henhold til første afsnit i denne artikel.

3. Hvis den koblede støtteforanstaltning vedrører oliefrø som omhandlet i Aftalememorandum i mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om visse olieafgrøder inden for rammerne af GATT må det samlede maksimumsareal, der kan støttes som meddelt af medlemsstaterne, ikke overstige et maksimumsareal for hele Unionen for at sikre overholdelse af Unionens internationale forpligtelser.

Hvis maksimumsarealet i første afsnit overskrides, skal de pågældende medlemsstater tilpasse det areal, der er anmeldt, ved anvendelse af en nedsættelseskoefficient, der følger af forholdet mellem maksimumsarealet og det samlede areal, der er anmeldt med henblik på støtte for de oliefrø, der er omhandlet i første afsnit.

Kommissionen fastsætter nedsættelseskoefficienten i andet afsnit ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages uden at anvende proceduren i artikel 71, stk. 2 eller 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

4. Hvis den koblede støtteforanstaltning vedrører kvæg og/eller får og geder, fastlægger medlemsstaterne som en betingelse for støtteberettigelse forpligtelser til at identificere og registrere dyr som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 (25) eller Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 (26).

5. Medlemsstaterne må ikke yde arealrelateret støtte for arealer, som ikke er støtteberettigede arealer som omhandlet i artikel 32, stk. 2, 3 og 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013. Hvis medlemsstaterne yder koblet støtte for hamp, gælder betingelsen i artikel 32, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og i artikel 9 i denne forordning.

Artikel 54

Sammenhæng og kumulering af støtte

1. Med henblik på artikel 52, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1307/2013 betragtes foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (27), som »andre EU-foranstaltninger og -politikker«.

2. Medlemsstaterne sikrer sammenhængen mellem:

a)	koblede støtteforanstaltninger og foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af andre EU-foranstaltninger og -politikker

b)	andre koblede støtteforanstaltninger

c)	koblede støtteforanstaltninger og foranstaltninger, der finansieres gennem statsstøtte.

Medlemsstaterne sikrer, at de koblede støtteforanstaltninger ikke virker hindrende for, at de i første afsnit omhandlede andre foranstaltninger fungerer efter hensigten.

3. Hvis støtte i henhold til en bestemt koblet støtteforanstaltning også kan ydes i henhold til en anden koblet støtteforanstaltning eller i henhold til en foranstaltning, der gennemføres inden for rammerne af andre EU-foranstaltninger og -politikker, sikrer medlemsstaterne, at den pågældende landbruger kun i henhold til én sådan foranstaltning modtager støtte med det mål, der er omhandlet i 52, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Artikel 55

Kriterier for Kommissionens godkendelse

1. Med henblik på artikel 55, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013 foreligger der mangel på alternativer, når:

a)	ingen anden produktion end den produktion, der er omfattet af en koblet støtteforanstaltning, kan gennemføres i den pågældende region eller sektor, eller forsættelsen af en sådan produktion kræver store ændringer i produktionsstrukturerne, eller

omlægningen til en anden produktion begrænses i alvorlig grad af manglen på jord eller infrastrukturer, som egner sig til den nævnte produktion, af en fortsat betydelig nedgang i antallet af bedrifter og af utilstrækkelige investeringer, der er nødvendige for omlægningen, eller af andre lignende årsager.

2. Med henblik på artikel 55, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1307/2013 er det nødvendigt at sikre stabile forsyninger til den lokale forarbejdningsindustri, hvis en indstilling eller nedsættelse af produktionen i den berørte region eller sektor forventes at få negativ indvirkning på aktiviteten og den dermed forbundne økonomiske levedygtighed eller beskæftigelsen i virksomheder i efterfølgende produktionsled, som i betydelig grad er afhængige af denne produktion, f.eks. virksomheder, der forarbejder råvarer, slagterier og fødevareindustrien. Disse virksomheder i efterfølgende produktionsled skal være placeret i den berørte region eller skal være mærkbart afhængige af sektoren for at kunne videreføre deres aktiviteter.

3. Med henblik på artikel 55, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1307/2013 foreligger der fortsatte forstyrrelser på det pågældende marked, når landbrugerne i den berørte region eller sektor rammes af økonomiske tab, som navnlig skyldes forurening, forgiftning eller forringelse af miljøkvaliteten som følge af en konkret hændelse af begrænset geografisk omfang.

4. Ved vurderingen af niveauet af koblet støtte, der følger af de foranstaltninger, der meddeles med henblik på godkendelse, tager Kommissionen hensyn til størrelsen af koblede direkte betalinger, der blev ydet i mindst ét år i referenceperioden 2010-2014, jf. artikel 53, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

AFDELING 2

Afgrødespecifik betaling for bomuld

Artikel 56

Godkendelse af landbrugsarealer til produktion af bomuld

Medlemsstaterne fastsætter objektive kriterier, på grundlag af hvilke landbrugsarealer godkendes i henhold til artikel 57, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Disse kriterier baseres på et eller flere af følgende elementer:

a)	de økonomiske forhold i landbruget i de regioner, der har en betydelig bomuldsproduktion

b)	klima- og jordbundsforhold for de pågældende arealer

c)	forvaltningen af vand til kunstvanding

d)	vekseldrift og dyrkningsmetoder, der kan bidrage til at beskytte miljøet.

Artikel 57

Godkendelse af sorter til udsåning

Med henblik på artikel 57, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 godkender medlemsstaterne de sorter, der er registreret i Den fælles sortsliste over landbrugsplantearter fastsat i medfør af direktiv 2002/53/EF, som er tilpasset markedets behov.

Artikel 58

Betingelser for støtteberettigelse

De arealer, der er omhandlet i artikel 57, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, betragtes som tilsået, når der er opnået en minimumsplantetæthed, som fastsættes af den pågældende medlemsstat under hensyn til jordbunds- og klimaforholdene og i givet fald de særlige regionale særpræg.

Artikel 59

Dyrkningspraksis

Medlemsstaterne kan fastsætte særlige regler for den dyrkningspraksis, der er nødvendig til afgrødepleje og høst af afgrøder under normale vækstbetingelser.

Artikel 60

Godkendelse af brancheorganisationer

1. Medlemsstaterne godkender hvert år for en periode på et år, som starter senest den 1. marts, enhver brancheorganisation som omhandlet i artikel 59, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, der ansøger om at blive godkendt som brancheorganisation og som:

a)	opfylder de godkendelseskriterier, der er fastsat i artikel 56 i denne forordning

b)	omfatter mindst én egreneringsvirksomhed og

c)	har fastlagt interne regler for drift, navnlig for betingelser for medlemskab og medlemsbidrag i overensstemmelse med nationale regler og EU's regler.

2. Fastslås det, at en godkendt brancheorganisation ikke opfylder godkendelseskriterierne i stk. 1, inddrager medlemsstaten godkendelsen, medmindre der træffes foranstaltninger til at overholde kriterierne. Påtænkes det at inddrage godkendelsen, underretter medlemsstaten brancheorganisationen herom med oplysning om grunden hertil. Medlemsstaten giver brancheorganisationen mulighed for at fremsætte sine bemærkninger inden for en bestemt frist.

Landbrugere, der er medlem af en godkendt brancheorganisation, hvis godkendelse inddrages i henhold til første afsnit i dette stykke, mister retten til den støtteforhøjelse, som fastsættes i medfør af artikel 60, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Artikel 61

Forpligtelser for producenter

1. En producent må kun være medlem af én godkendt brancheorganisation, jf. artikel 59, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

2. En producent, der er medlem af en godkendt brancheorganisation, må kun levere sin producerede bomuld til en egreneringsvirksomhed, der er medlem af samme organisation.

3. Producenternes medlemskab af en godkendt brancheorganisation skal være frivilligt.

KAPITEL 6

MEDDELELSER

Artikel 62

Meddelelser om definitioner og bestemmelser herom

Medlemsstaterne meddeler senest den 31. januar 2015 Kommissionen alle beslutninger truffet i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013. Disse meddelelser omfatter oplysninger om disse beslutninger, deres berettigelse og de objektive kriterier, på grundlag af hvilke, disse beslutninger er truffet.

Artikel 63

Meddelelser om nedsættelseskoefficienten i henhold til artikel 32, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013

Medlemsstaterne underretter senest den 31. januar 2015 Kommissionen om beslutninger i henhold til artikel 8. Denne meddelelse omfatter oplysninger om disse beslutninger, deres berettigelse og de objektive kriterier, på grundlag af hvilke disse beslutninger blev truffet.

Artikel 64

Meddelelser om grundbetalingen

1. Underretter en medlemsstat Kommissionen om sine beslutninger i henhold til artikel 22, stk. 2 og 3, artikel 24, stk. 10, artikel 29 og artikel 40, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013, omfatter meddelelsen oplysninger om disse beslutninger. Beslutninger i henhold til artikel 24, stk. 10, artikel 29 og artikel 40, stk. 4, i nævnte forordning skal, hvor det er relevant, endvidere indeholde en begrundelse.

Underretter en medlemsstat Kommissionen om sine beslutninger i henhold til artikel 23, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, skal meddelelsen indeholde oplysninger om disse beslutninger, deres berettigelse og de objektive kriterier på grundlag af hvilke, disse beslutninger blev truffet, herunder kriterierne for fastlæggelse af regionerne i henhold til artikel 23, stk. 1, i nævnte forordning, kriterierne for fordeling af de nationale tærskelværdier mellem regioner i henhold til artikel 23, stk. 2, i nævnte forordning og kriterier for eventuelle årlige gradvise ændringer i henhold til artikel 23, stk. 3, i nævnte forordning.

2. Beslutter en medlemsstat at gøre brug af de muligheder, der er fastsat i artikel 30, stk. 7, artikel 30, stk. 11, litra b), artikel 32, stk. 3, litra b), artikel 32, stk. 5, og artikel 36, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, underretter den Kommissionen herom senest den 31. januar i beslutningens første anvendelsesår, med oplysninger om beslutninger, deres berettigelse og, hvor det er relevant, de objektive kriterier, på grundlag af hvilke disse beslutninger blev truffet.

I tilfælde af en revision af den beslutning, der er omhandlet i artikel 30, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013, meddeles oplysningerne i andet afsnit i dette stykke Kommissionen senest den 31. januar i den reviderede beslutnings første anvendelsesår.

3. Beslutter en medlemsstat at gøre brug af den mulighed, der er omhandlet i artikel 34, stk. 3 og 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013, underretter den Kommissionen om sin beslutning senest den 31. januar i beslutningens første anvendelsesår.

4. Beslutter en medlemsstat at gøre brug af de muligheder, der er fastsat i artikel 39, stk. 1, og i artikel 40, stk. 2 og 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013, underretter den Kommissionen herom senest den 31. juli i det år, der går forud for beslutningens første anvendelsesår med oplysninger om disse beslutninger, deres berettigelse og, hvor det er relevant, de objektive kriterier, på grundlag af hvilke disse beslutninger blev truffet.

5. Beslutter en medlemsstat at anvende den generelle arealbetalingsordning i henhold til artikel 36, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 underretter den senest den 1. september hvert år for det berørte ansøgningsår Kommissionen om det samlede antal hektar, som er anmeldt af landbrugerne i henhold til artikel 36, stk. 2, i nævnte forordning.

Artikel 65

Meddelelser om forgrønnelse

1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen følgende oplysninger:

senest den 15. december 2014:

i)	hvis det er relevant, deres beslutning om at beregne den betaling, der er omhandlet i artikel 43, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1307/2013, i henhold til tredje afsnit i nævnte stykke

ii)	hvis det er relevant, deres beslutning om at udpege yderligere sårbare permanente græsarealer, jf. artikel 45, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013

iii)	hvis det er relevant, deres beslutning om at anvende den betaling, der er omhandlet i artikel 43, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1307/2013, på regionalt plan, jf. artikel 47, stk. 2, andet afsnit, i nævnte forordning

b)	senest den 15. december i det pågældende år beslutningen om at udpege nye miljømæssigt sårbare permanente græsarealer som omhandlet i artikel 41, andet afsnit, i denne forordning

senest den 15. december i hvert år for det pågældende ansøgningsår:

i)	det samlede antal landbrugere, som skal anvende mindst én forgrønnelsesforpligtelse, jf. artikel 43, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, og det samlede antal hektar, som er anmeldt af disse landbrugere

ii)

det samlede antal landbrugere, der er undtaget fra at anvende en eller flere forgrønnelsesmetoder, og antallet af hektar, der er anmeldt af disse landbrugere, antallet af landbrugere, der er undtaget fra alle metoder, eftersom de opfylder kravene i forordning (EF) nr. 834/2007, antallet af landbrugere, der er undtaget fra (kravet om) afgrødediversificering, og antallet af landbrugere, der er undtaget fra kravet om miljøfokusområder og det respektive antal hektar, der er anmeldt af disse landbrugere. Landbrugere, der deltager i ordningen for små landbrugere, medtages ikke i disse tal

iii)	det samlede antal landbrugere, der anvender tilsvarende metoder, hvor der skelnes mellem landbrugere, der anvender tilsvarende metoder i henhold til artikel 43, stk. 3, litra a) eller b), i forordning (EU) nr. 1307/2013, og det respektive antal hektar, der er anmeldt af disse landbrugere

iv)

det samlede antal landbrugere, der er omfattet af afgrødediversificering, opdelt efter antallet af landbrugere, der er omfattet af diversificering med to afgrøder og antallet af landbrugere, der er omfattet af diversificering med tre afgrøder, herunder det respektive antal hektar agerjord, der er anmeldt af disse landbrugere

v)	det samlede antal landbrugere, der tages i betragtning ved beregningen af permanente græsarealer i forhold til det samlede landbrugsareal, og det samlede antal hektar, der er udlagt som permanente græsarealer, som er anmeldt af disse landbrugere

vi)	det samlede antal landbrugere, der anmelder miljømæssigt sårbare permanente græsarealer, det samlede antal hektar, der er udlagt som miljømæssigt sårbare permanente græsarealer, der er anmeldt af disse landbrugere, samt det samlede antal hektar udpegede miljømæssigt sårbare permanente græsarealer

vii)

det samlede antal landbrugere, der er omfattet af kravet om miljømæssigt fokusområde, det samlede antal hektar agerjord, der er anmeldt af disse landbrugere, og det samlede antal hektar, der er anmeldt som miljømæssigt fokusområde, inden anvendelse af vægtningsfaktorer, fordelt på type miljømæssigt fokusområde, som anført i artikel 46, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013

viii)

det samlede antal landbrugere, der gennemfører forpligtelsen til miljømæssigt fokusområde på regionalt plan eller kollektivt, og det samlede antal hektar agerjord, der er anmeldt af disse landbrugere

senest den 15. december hvert år referenceandelen og den årlige andel af permanente græsarealer i forhold til det samlede landbrugsareal samt oplysninger om forpligtelser på bedriftsniveau i henhold til artikel 45, stk. 2, femte afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og artikel 44 i denne forordning.

2. Medlemsstaterne meddeler senest den 1. august 2014, jf. artikel 46, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1307/2013, Kommissionen følgende:

deres beslutning om, hvilke af de arealer, der er anført i artikel 46, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, der skal betragtes som miljømæssigt fokusområde, som suppleres senest den 1. oktober 2014 med detaljerede oplysninger om disse beslutninger, herunder om de betingelser, som disse områder skal opfylde som følge af medlemsstaternes beslutninger

b)	detaljerede oplysninger om brugen af de omregnings- og vægtningsfaktorer, der er omhandlet i artikel 46, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

3. Medlemsstaterne meddeler senest den 1. august i det år, der går forud for den første anvendelse af den relevante beslutning i henhold til 46, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1307/2013 Kommissionen følgende:

for medlemsstater, der vælger den regionale gennemførelse, jf. artikel 46, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013, oplysninger om fastlæggelsen af regionerne, udpegelsen af arealer, de udvalgte arealer med henblik på artikel 46, stk. 4, i denne forordning, samt oplysninger, der begrunder, hvordan den regionale gennemførelse understøtter gennemførelsen af Unionens politikker for miljø, klima og biodiversitet

for medlemsstater, der beslutter at give tilladelse til den kollektive gennemførelse som omhandlet i artikel 46, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, skal meddelelsen indeholde oplysninger om udpegelsen af arealer og de udvalgte arealer med henblik på artikel 47, stk. 3, i denne forordning, hvor det er relevant.

4. I deres meddelelse, som skal forelægges senest den 1. august i det år, der går forud for den første anvendelse af den pågældende beslutning i henhold til artikel 46, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1307/2013, oplyser medlemsstater, som opfylder betingelsen i artikel 46, stk. 7, i nævnte forordning og som beslutter at anvende den i nævnte bestemmelse fastsatte fritagelse, Kommissionen om denne beslutning, herunder om de data og beregninger, der dokumenterer, at samtlige betingelser for fritagelsen som omhandlet i artikel 46, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013 opfyldes.

Første afsnit gælder tilsvarende for beslutninger om at anvende fritagelsen i artikel 46, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013 yderligere, og om at forlænge den treårsperiode, der er omhandlet i artikel 48, stk. 3, i denne forordning.

Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om enhver ændring i anvendelsen af fritagelsen, jf. artikel 46, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Artikel 66

Meddelelser om betalingen til unge landbrugere

1. Beslutter en medlemsstat at anvende artikel 50, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 til beregning af betalingen til unge landbrugere, giver den senest den 31. januar 2015 Kommissionen meddelelse om den valgte metode til beregning af betalingen og om den maksimumsgrænse, som er fastsat i henhold til sidste afsnit i samme artikel.

2. Beslutter en medlemsstat at fastsatte kriterier for støtteberettigelse i henhold til artikel 50, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 eller at gøre brug af den beregningsmetode, der er omhandlet i artikel 50, stk. 10, i nævnte forordning, meddeler den Kommissionen dette senest den 31. januar 2015.

3. Beslutter en medlemsstat at gøre brug af muligheden for at foretage en ny beregning af det faste antal hektar, jf. artikel 50, stk. 10, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, underretter den Kommissionen herom senest den 1. august det år, for hvilket en sådan ny beregning vil finde anvendelse for en sådan beslutning, og giver en begrundelse og anfører de objektive kriterier, som beslutningen er truffet på grundlag af.

Artikel 67

Meddelelser om den frivillige koblede støtte

1. De meddelelser, der er omhandlet i artikel 54, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, skal indeholde de oplysninger, der er opført i bilag I til denne forordning.

2. For hver koblet støtteforanstaltning og hver specifik driftsform eller specifikke landbrugssektorer meddeler medlemsstaterne Kommissionen antal støttemodtagere, størrelsen af de betalinger, der er ydet, samt det samlede areal og det samlede antal husdyr, for hvilke der faktisk er blevet udbetalt støtte. Disse meddelelser skal indgives senest den 15. september i det år, der følger efter det år, for hvilket betalingerne ydes.

Artikel 68

Meddelelser om minimumskrav for at modtage direkte betalinger

Medlemsstaterne meddeler senest den 1. august 2014 Kommissionen om enhver beslutning, som er truffet i henhold til artikel 10 forordning (EU) nr. 1307/2013.

Artikel 69

Meddelelser om omfordelingsbetaling

Hvis en medlemsstat beslutter at yde omfordelingsbetalinger i henhold til afsnit III, kapitel 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013, skal den meddelelse, der er omhandlet i artikel 41, stk. 1, andet afsnit, i nævnte forordning omfatte nærmere oplysninger om denne beslutning, herunder nærmere oplysninger om og begrundelsen for beregningen af omfordelingsbetalingen og, hvor det er relevant, oplysninger om anvendelse på regionalt plan i henhold til artikel 41, stk. 2, i nævnte forordning og om enhver graduering for antallet af hektar som handlet i artikel 41, stk. 5, i nævnte forordning.

Artikel 70

Meddelelser om betalingen for områder med naturlige begrænsninger

Hvis en medlemsstat beslutter at yde betalingen for områder med naturlige begrænsninger som omhandlet i afsnit III, kapitel 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013, meddeler denne senest den 1. august 2014 Kommissionen enhver beslutning truffet i henhold til artikel 48 forordning (EU) nr. 1307/2013. Meddelelsen skal indeholde nærmere oplysninger om beslutningen, herunder, hvor det er relevant, oplysninger om en eventuel begrænsning af betalingerne til bestemte områder i henhold til artikel 48, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 om eventuel anvendelse af maksimumsgrænserne i nævnte forordnings artikel 48, stk. 4, og om alle anvendelser på regionalt plan i henhold til nævnte forordnings artikel 48, stk. 5.

Artikel 71

Meddelelser om ordningen for mindre landbrugere

Hvis en medlemsstat beslutter at anvende ordningen for mindre landbrugere i henhold til afsnit V i forordning (EU) nr. 1307/2013, underretter den senest den 1. august 2014 Kommissionen om enhver beslutning truffet i henhold til nævnte afsnit.

Meddelelsen skal indeholde nærmere oplysninger om den pågældende beslutning, herunder om landbrugere, der automatisk er omfattet af ordningen i henhold til artikel 62, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og om beregningen af betalingens størrelse i henhold til nævnte forordnings artikel 63.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om finansieringsbeslutningen som omhandlet i artikel 65, stk. 2, straks og senest den 1. december i det kalenderår, som betalingen vedrører.

Artikel 72

Anvendelse af artikel 8, stk. 1, artikel 41, stk. 4, eller artikel 52, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 på medlemmer af juridiske personer eller sammenslutninger

Hvis en medlemsstat beslutter at anvende artikel 8, stk. 4, artikel 41, stk. 8, eller artikel 52, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013, meddeler den senest den 1. august 2014 Kommissionen de nærmere oplysninger om de pågældende beslutninger.

Artikel 73

Lineære nedsættelser af betalingerne

Ved anvendelse af enhver lineær nedsættelse som omhandlet i artikel 7, stk. 1, andet afsnit, artikel 51, stk. 2, eller artikel 65, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1307/2013 underretter medlemsstaterne Kommissionen om den anvendte nedsættelsesprocent straks og senest den 30. juni i det kalenderår, der følger efter det år, hvor der blev ansøgt om de lineært nedsatte direkte betalinger.

Artikel 74

Anmodning om oplysninger om foranstaltninger truffet af medlemsstaterne

Hvor det er nødvendigt for at sikre en korrekt anvendelse af de regler, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1307/2013 eller i denne forordning, kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om at forelægge oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre forordning (EU) nr. 1307/2013, eller andre bestemmelser, der er vedtaget af Kommissionen i henhold til nævnte forordning.

Artikel 75

Rapporter

1. Hvis Bulgarien og Rumænien beslutter at anvende supplerende nationale direkte betalinger i henhold til artikel 18 forordning (EU) nr. 1307/2013, forelægger de Kommissionen en rapport senest den 30. juni 2016. For hver supplerende national direkte betaling skal rapporten indeholde oplysning om antal modtagere, summen af den bevilgede supplerende nationale direkte betaling, antal hektar for hvilket betalingen er ydet, og betalingsprocenten, hvor det er relevant.

2. Hvis en medlemsstat beslutter at yde midlertidig national støtte i henhold til artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, forelægger den Kommissionen en årsrapport senest den 15. september i det år, der følger efter gennemførelsen af den midlertidige nationale støtte. Rapporten skal for hver sektor indeholde oplysning om antal modtagere, summen af den bevilgede midlertidige nationale støtte, antal hektar, antal dyr eller andre enheder, der er bevilget den pågældende støtte, og støtteprocenten, hvor det er relevant.

Artikel 76

Meddelelse af beslutninger truffet som følge af en revurdering

Såfremt en beslutning, der er meddelt Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1307/2013 eller denne forordning kan revurderes, meddeles Kommissionen den beslutning, der følger af revurderingen, senest fire uger efter beslutningen er truffet, medmindre der i forordning (EU) nr. 1307/2013 er fastsat en anden frist for sådanne meddelelser.

En sådan meddelelse skal indeholde nærmere oplysninger om beslutningen og, hvor det er relevant, en begrundelse og de objektive kriterier, på grundlag af hvilke der er truffet en sådan beslutning.

KAPITEL 7

ÆNDRING, OPHÆVELSE OG IKRAFTTRÆDEN

Artikel 77

Ændring af forordning (EU) nr. 1307/2013

Bilag X til forordning (EU) nr. 1307/2013 erstattes af teksten i bilag II til denne forordning.

Artikel 78

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1120/2009 og (EF) nr. 1121/2009 ophæves.

De anvendes dog fortsat for støtteansøgninger, der vedrører kalenderår før kalenderåret 2015.

Artikel 79

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes for støtteansøgninger, der vedrører kalenderår efter kalenderåret 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16).

(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 1120/2009 af 29. oktober 2009 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i afsnit III i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 316 af 2.12.2009, s. 1).

(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 1121/2009 af 29. oktober 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår støtteordningerne for landbrugere i forordningens afsnit IV og V (EUT L 316 af 2.12.2009, s. 27).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).

(6) Jf. Domstolens dom af 25. november 1986, forenede sager 201/85 og 202/85, Klensch, 1986, Sml. s. 3477, præmis 10.

(7) EFT L 336, 23.12.1994, s. 22.

(8) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltning- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse. (se side 48 i denne EUT).

(9) Jf. Domstolens dom af 14. oktober 2010 i sag C-61/09 Landkreis Bad Dürkheim, , Sml. 2010 I, s. 9763, præmis 50 ff.

(10) Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30. november 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger for direkte støtte til landbrugerne, som er omhandlet i nævnte forordning, og om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår krydsoverensstemmelse inden for rammerne af støtteordningen for vin (EUT L 316 af 2.12.2009, s. 65).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

(12) Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(14) Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital. COM(2013) 249 final, 6.5.2013.

(15) Jf. Domstolens dom af 25. oktober 2012 i sag C-592/11, Anssi Ketelae, endnu ikke offentliggjort i Sml., præmis 56.

(16) EFT L 147 af 18.6.1993, s. 26.

(17) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(19) Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 1).

(20) Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74).

(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).

(22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56).

(23) Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).

(24) Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1).

(25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1).

(26) Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8).

(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om fastlæggelse af en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

BILAG I

Oplysninger, der skal indgives til Kommissionen i henhold til artikel 67, stk. 1

Meddelelserne skal indeholde følgende oplysninger:

1)	det samlede beløb for den koblede støtte og den respektive procentsats af det nationale loft, jf. artikel 53 i forordning (EU) nr. 1307/2013 for hvert år indtil 2020

2)	navnene på de enkelte støtteforanstaltninger

en beskrivelse af hver enkelt støtteforanstaltning med mindst følgende oplysninger:

a)	den berørte region eller sektor

b)	de udvalgte bestemte landbrugsmæssige driftsformer og/eller landbrugssektorer og en beskrivelse af de opståede vanskeligheder

c)	den dermed forbundne økonomiske, sociale eller miljømæssige betydning

d)	kriterier til fastlæggelse af de sektorer og produktioner, der ydes støtte, jf. artikel 52, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013

e)	hver gennemførelse af undtagelsen i artikel 52, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013

f)	dens varighed

g)	gældende støttebetingelser

h)	det i henhold til artikel 53, stk. 2, andet afsnit, i denne forordning beregnede forventede støttebeløb pr. enhed

i)	det til finansieringen fastsatte beløb

j)	den gældende kvantitative grænse, dvs. de fastsatte arealer og udbytter eller antal dyr, jf. artikel 52, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013

k)	hvor det er relevant, det fastsatte maksimumsareal for gennemførelsen af støtten til oliefrø, jf. artikel 53, stk. 3, i denne forordning

eventuelle foranstaltninger inden for rammerne af andre EU-støtteordninger eller inden for rammerne af foranstaltninger, som finansieres ved hjælp af statsstøtte, i samme region eller sektor som den koblede støtteforanstaltning, og i givet fald de kriterier og administrative bestemmelser, der skal sikre, at støtte, der ydes med henblik på det i artikel 52, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013 fastsatte mål, ikke også tildeles inden for rammerne af andre EU-støtteordninger i henhold til artikel 52, stk. 9, i nævnte forordning

i givet fald en udførlig beskrivelse af den særlige situation i den berørte region eller sektor og de særlige karakteristika for de driftsformer eller bestemte landbrugssektorer, som bevirker, at den procentsats, som er omhandlet i artikel 53, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, ikke er tilstrækkelig til at afhjælpe de påpegede vanskeligheder, og som begrunder et forhøjet støtteniveau, jf. artikel 54, stk. 2, i nævnte forordning

5)	i givet fald påvisning af et af de behov, der er omhandlet i artikel 55, stk. 1, litra a), b), c) eller d), i forordning (EU) nr. 1307/2013.

BILAG II

»BILAG X

Omregnings- og vægtningsfaktorer, jf. artikel 46, stk. 3 (1)

Elementer			Omregningsfaktor (m/træ til m2)	Vægtningsfaktor	Miljømæssigt fokusområde (hvis begge faktorer anvendes)
Braklagte arealer (pr. 1m2)			ikke oplyst	1	1 m2
Terrasser (pr. 1 m)			2	1	2 m2
Landskabstræk:
	Hegn/træbevoksede bræmmer (pr. 1 m)		5	2	10 m2
	Enkeltstående træ (pr. træ)		20	1,5	30 m2
	Træer på række (pr. 1 m)		5	2	10 m2
	Grupper af træer/markkrat (pr. 1 m2)		ikke oplyst	1,5	1,5 m2
	Markbræmmer (pr. 1 m)		6	1,5	9 m2
	Små søer (pr. 1 m2)		ikke oplyst	1,5	1,5 m2
	Grøfter (pr. 1 m)		3	2	6 m2
	Traditionelle stendiger (pr. 1 m)		1	1	1 m2
	Andre kendetegn, som ikke er opført, men som er beskyttet inden for rammerne af GLM 7, lovgivningsbestemte forvaltningskrav 2 eller 3 (pr. 1 m2)		ikke oplyst	1	1 m2
Erosionshæmmende striber (pr. 1 m)			6	1,5	9 m2
Hektar skovlandbrug (pr. 1 m2)			ikke oplyst	1	1 m2
Bræmmer af støtteberettigede hektar langs skovbryn (pr. 1 m)
		Uden produktion Med produktion	6 6	1,5 0,3	9 m2 1,8 m2
Arealer med lavskov i kort omdrift (pr. 1 m2)			ikke oplyst	0,3	0,3 m2
Skovklædte områder, jf. artikel 32, stk. 2, litra b), nr. ii) (pr. m2)			ikke oplyst	1	1 m2
Arealer med efterafgrøder eller plantedække (pr. 1 m2)			ikke oplyst	0,3	0,3 m2
Arealer med kvælstofbindende afgrøder (pr. 1 m2)			ikke oplyst	0,3	0,3 m2

(1) Omregnings- og vægtningsfaktorerne finder også anvendelse for elementer, der er underlagt tilsvarende metoder, som anført i bilag IX i afsnit III, der er de samme som de elementer, der er anført i dette bilag og som er angivet i artikel 45 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning (EUT L 181 af 20.6.2014, s. 1) alene med henblik på beregningen af det miljømæssige fokusområde på bedriften, jf. artikel 46, stk. 1, i denne forordning.«

20.6.2014

Den Europæiske Unions Tidende

L 181/48

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 640/2014

af 11. marts 2014

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (1), særlig artikel 63, stk. 4, artikel 64, stk. 6, artikel 72, stk. 5, artikel 76, artikel 77, stk. 7, artikel 93, stk. 4, artikel 101, stk. 1, og artikel 120, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 1306/2013 ophæver og erstatter bl.a. Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 (2). Forordning (EU) nr. 1306/2013 tillægger Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. For at sikre, at systemet fungerer hensigtsmæssigt efter de nye retsregler, bør der vedtages regler ved hjælp af sådanne retsakter. Disse regler bør navnlig erstatte reglerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 (3).

(2)

Navnlig bør der fastsættes bestemmelser, som supplerer visse ikke-væsentlige elementer af forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystems funktionsmåde (i det følgende benævnt »det integrerede system«), fristerne for indsendelse af støtteansøgninger og betalingsanmodninger, betingelserne for hel eller delvis afslag på støtte og betingelserne for hel eller delvis tilbagetrækning af uretmæssigt udbetalt støtte, fastlæggelsen af administrative sanktioner i forbindelse med manglende opfyldelse af betingelserne for at modtage støtte i henhold til ordninger under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (4), betingelserne for at modtage støtte i henhold til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (5) samt regler om opretholdelse af permanente græsarealer og beregningen af administrative sanktioner for så vidt angår krydsoverensstemmelsesforpligtelser.

(3)

Det er nødvendigt med supplerende definitioner for at sikre en harmoniseret gennemførelse af det integrerede system ud over de definitioner, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013. Derudover er det nødvendigt at fastsætte visse betingelser vedrørende krydsoverensstemmelse.

(4)	Anvendelsen af administrative sanktioner og afslag eller tilbagetrækning af støtte som fastsat i denne forordning bør ikke være til hinder for, at medlemsstaterne anvender national strafferet, hvis den nationale lovgivning foreskriver det.

(5)

I artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 fastsættes særlige tilfælde af force majeure og usædvanlige omstændigheder, som skal anerkendes af medlemsstaterne. Der bør fastsættes supplerende regler, som gør det muligt for medlemsstaterne at anerkende tilfælde af force majeure og usædvanlige omstændigheder i forbindelse med direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse. Der bør fastsættes en frist for, hvornår støttemodtageren senest skal give meddelelse om sådanne tilfælde.

(6)

Der bør også fastsættes supplerende regler for det system til identifikation af landbrugsparceller, som medlemsstaterne skal drive i henhold til artikel 70 i forordning (EU) nr. 1306/2013. Ifølge bestemmelsen skal der anvendes elektroniske geografiske informationssystemteknikker. Det er nødvendigt at klarlægge, hvilke grundlæggende krav og kvalitetsmål systemet skal opfylde, samt hvilke særlige oplysninger der bør være tilgængelige i systemet for at sikre effektive administrative krydskontroller. Systemet til identifikation af landbrugsparceller bør derfor opdateres regelmæssigt for at udelukke elementer og arealer, der tydeligvis ikke er støtteberettigede. For at undgå at systemet bliver ustabilt, bør medlemsstaterne gives mere fleksibilitet for så vidt angår små ændringer i det maksimale støtteberettigede areal som følge af usikker billedanalyse, der bl.a. kan skyldes referenceparcellernes omrids og tilstand.

(7)	For at medlemsstaterne proaktivt skal kunne identificere mulige svagheder i systemet og om nødvendigt træffe afhjælpende foranstaltninger, bør kvaliteten af systemet til identifikation af landbrugsparceller vurderes årligt.

(8)

For at sikre, at grundbetalingsordningen og hermed forbundne betalinger som omhandlet i afsnit III i forordning (EU) nr. 1307/2013 gennemføres korrekt, bør medlemsstaterne oprette et identifikations- og registreringssystem, der sikrer, at betalingsrettigheder kan spores, og som bl.a. giver mulighed for krydskontrol af arealer, der er anmeldt i henhold til grundbetalingsordningen, med de betalingsrettigheder, som hver landbruger råder over, og af de forskellige betalingsrettigheder indbyrdes.

(9)

For at sikre en effektiv kontrol og for at forhindre, at der indsendes flere støtteansøgninger til forskellige betalingsorganer i samme medlemsstat, bør medlemsstaterne indføre et fælles system til registrering af identiteten af de landbrugere, der indsender ansøgninger, som er omfattet af det integrerede system.

(10)

Erfaringen har vist, at visse af markernes landskabstræk, navnlig hække, grøfter og stendiger, bør betragtes som en del af det støtteberettigede areal for arealrelaterede direkte betalinger. Det er nødvendigt at fastlægge den acceptable bredde af markens landskabstræk. Ud fra særlige miljøhensyn er det hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne en vis fleksibilitet for så vidt angår de grænser, der skal tages hensyn til ved fastsættelsen af de regionale udbytter i forbindelse med tidligere arealbetalinger for afgrøder. Dog bør medlemsstaterne kunne anvende en anden metode til permanente græsningsarealer med spredte landskabstræk og træer, der ikke hører under denne regel.

(11)	I betragtning af deres betydning for bæredygtigt landbrug bør landskabstræk, der er underlagt de krav og standarder, der er anført i bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013, og som indgår i en landbrugsparcels samlede areal, betragtes som støtteberettiget.

(12)

For så vidt angår landbrugsparceller, der er udlagt som agerjord eller permanent græsningsareal med træer, bør der fastsættes regler for forekomsten af træer på disse områder og deres indvirkning på sådanne områders støtteberettigelse. Af hensyn til retssikkerheden bør der fastsættes en maksimal tæthed for træer, som fastlægges af medlemsstaterne på grundlag af traditionelle dyrkningsmetoder, naturlige betingelser og miljømæssige hensyn.

(13)

Af hensyn til forenkling og for at fremme observerbarheden og kontrollerbarheden i forbindelse med direkte betalinger bør medlemsstaterne kunne anvende en forholdsmæssig ordning til fastslåelse af det støtteberettigede areal i form af permanente græsningsarealer med ikke-støtteberettigede, spredte træk, som f.eks. landskabstræk og træer, andre end de landskabstræk, der er underlagt kravene og standarderne i bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013. Det støtteberettigede areal for hver referenceparcel, fastslås i henhold til forud fastsatte tærskler i forbindelse med den ensartede arealdækketype. Spredte træk, der dækker op til en vis procentdel af referenceparcellen, kan anses for at være en del af det støtteberettigede areal. Derfor bør det fastsættes, at der ikke skal foretages fradrag for arealet med spredte træk i den første kategori, der repræsenterer den laveste procentdel af det areal, der ikke er støtteberettiget.

(14)	Der bør fastsættes regler for de tilfælde, hvor sidste frist for indsendelse af forskellige ansøgninger, anmodninger, dokumenter eller ændringer falder på en helligdag, en lørdag eller en søndag.

(15)

Det er absolut nødvendigt, at fristerne for indsendelse af støtteansøgninger, betalingsanmodninger og andre erklæringer samt for ændring af arealrelaterede støtteansøgninger eller betalingsanmodninger og for fremlæggelse af bilag eller kontrakter overholdes, for at de nationale myndigheder kan planlægge og efterfølgende føre effektiv kontrol med, at støtteansøgningerne, betalingsanmodningerne og de andre erklæringer er korrekte. Der bør derfor fastsættes regler vedrørende de tidsfrister, inden for hvilke der kan accepteres for sent indsendte ansøgninger. For at tilskynde støttemodtagerne til at overholde de fastsatte frister bør der foretages en præventiv nedsættelse i tilfælde af for sen indsendelse af ansøgninger, medmindre forsinkelsen skyldes force majeure eller usædvanlige omstændigheder.

(16)

Det er vigtigt, at støttemodtagerne indsender ansøgninger om tildeling af betalingsrettigheder eller i givet fald ansøgninger om en forhøjelse af værdien af betalingsrettigheder rettidigt, for at medlemsstaterne kan fastsætte betalingsrettighederne rettidigt. Ansøgninger, der indsendes for sent, bør derfor kun accepteres inden for samme forlængede frist, som fastsættes vedrørende for sent indsendte støtteansøgninger. Endvidere bør der foretages en præventiv nedsættelse, medmindre forsinkelsen skyldes force majeure eller usædvanlige omstændigheder.

(17)

Støttemodtagere, der på et eller andet tidspunkt giver de kompetente nationale myndigheder meddelelse om fejl i støtteansøgninger eller betalingsanmodninger, bør ikke pålægges en administrativ sanktion uanset grunden til den manglende overholdelse, medmindre støttemodtageren har fået kendskab til, at myndighederne har til hensigt at foretage kontrol på stedet, eller myndighederne allerede har underrettet støttemodtageren om en manglende overholdelse i støtteansøgningen eller betalingsanmodningen.

(18)

Der bør fastsættes supplerende regler for beregningsgrundlaget for arealrelaterede støtteordninger og arealrelaterede støtteforanstaltninger og for beregningsgrundlaget for frivillig koblet støtte baseret på ansøgninger om husdyrstøtte i henhold til støtteordninger for dyr og for støtte til udvikling af landdistrikterne baseret på betalingsanmodninger i henhold til dyrerelaterede støtteforanstaltninger.

(19)

Der bør fastsættes administrative sanktioner, som står i rimeligt forhold til den manglende overholdelse og har afskrækkende virkning, og under hensyntagen til de særlige problemer i forbindelse med tilfælde af force majeure og usædvanlige omstændigheder. Administrative sanktioner bør gradueres efter den manglende overholdelses alvor og bør i yderste konsekvens kunne medføre fuldstændig udelukkelse fra en eller flere arealrelaterede støtteordninger eller arealrelaterede støtteforanstaltninger for en bestemt periode. De bør tage hensyn til de særlige forhold, der kendetegner de forskellige støtteordninger eller støtteforanstaltninger, hvad angår kriterierne for støtteberettigelse, forpligtelser og andre forpligtelser samt muligheden for, at en støttemodtager ikke anmelder alle sine parceller med henblik på kunstigt at skabe betingelserne for at blive fritaget for forpligtelserne vedrørende grøn omstilling. De administrative sanktioner omhandlet i denne forordning bør anses for at være tilstrækkelig afskrækkende til at modvirke forsætlig manglende overholdelse.

(20)

For at give medlemsstaterne mulighed for at foretage en effektiv kontrol, navnlig med hensyn til kontrol af om krydsoverensstemmelsesforpligtelserne er overholdt, bør støttemodtagerne være forpligtet til anmelde alle de arealer, de råder over, uanset om de ansøger om støtte for disse arealer eller ej, jf. artikel 72, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

(21)

Med henblik på at fastslå de støtteberettigede arealer og beregne de nedsættelser, der skal anvendes, bør det fastlægges, hvilke arealer der henhører under samme afgrødegruppe. Anmeldes et areal med henblik på at opnå støtte i henhold til mere end én støtteordning eller støtteforanstaltning, bør det tages i betragtning flere gange. Med henblik på grøn omstilling er det imidlertid nødvendigt at sondre mellem afgrødegrupper.

(22)

For at der kan udbetales støtte i henhold til grundbetalingsordningen, kræves der et tilsvarende antal betalingsrettigheder og støtteberettigede hektarer. Hvis der er forskel på antallet af anmeldte betalingsrettigheder og det anmeldte areal, bør det derfor fastsættes, at betalingen beregnes på grundlag af den mindste af disse størrelser. For at undgå at beregningen baseres på rettigheder, der ikke eksisterer, bør det antal betalingsrettigheder, der lægges til grund ved beregningen, ikke overstige det antal betalingsrettigheder, støttemodtageren har til rådighed.

(23)

I forbindelse med støtteansøgninger og/eller betalingsanmodninger vedrører de manglende overholdelser som regel dele af arealer. Angivelse af et for stort areal for en parcel kan derfor modregnes ved angivelse af et for lille areal for andre parceller i samme afgrødegruppe. Inden for en bestemt tolerancemargin bør det fastsættes, at der kun foretages nedsættelser, hvis denne margin overskrides.

(24)

I forbindelse med støtteansøgninger og/eller betalingsanmodninger vedrørende arealrelaterede betalinger er forskellen mellem det samlede anmeldte areal i støtteansøgningen og/eller betalingsanmodningen og det samlede areal, der er fastslået som støtteberettiget, desuden ofte ubetydelig. For at undgå mange småjusteringer af ansøgninger bør det bestemmes, at det ikke er nødvendigt at justere arealet i støtteansøgningen og/eller betalingsanmodningen til det fastslåede areal, medmindre forskellen er af en vis størrelse.

(25)	På grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for støtteordningen for bomuld, bør der fastsættes særlige bestemmelser om administrative sanktioner for denne ordning.

(26)

Der bør fastsættes administrative sanktioner, som står i rimeligt forhold til den manglende overholdelse og har afskrækkende virkning, for tilfælde af forsømmelighed eller forsætlig manglende overholdelse af kravene til støtteberettigelse i tilfælde, hvor en støttemodtager, der ansøger om støtte i henhold til ordningen for unge landbrugere, ikke overholder sine forpligtelser.

(27)

Der bør fastsættes administrative sanktioner for støtteordninger for dyr og dyrerelaterede støtteforanstaltninger, der står i rimeligt forhold til den manglende overholdelse og har afskrækkende virkning, og under hensyntagen til de særlige problemer i forbindelse med naturbetingede forhold. De administrative sanktioner bør gradueres efter den manglende overholdelses alvor og bør i yderste konsekvens kunne medføre fuldstændig udelukkelse fra en eller flere støtteordninger eller støtteforanstaltninger for en bestemt periode. Hvad kriterierne for støtteberettigelse angår, bør der tages hensyn til de særlige forhold, der kendetegner de forskellige støtteordninger eller støtteforanstaltninger. De administrative sanktioner omhandlet i denne forordning bør fastsættes på et tilstrækkeligt afskrækkende niveau for at modvirke forsætlig anmeldelse af for stort et antal dyr.

(28)

For så vidt angår støtteansøgninger i henhold til støtteordninger for dyr eller betalingsanmodninger i henhold til dyrerelaterede støtteforanstaltninger fører manglende overholdelse til, at det pågældende dyr ophører med at være støtteberettiget. Der bør foretages nedsættelser allerede fra det første dyr, for hvilket der fastslås manglende overholdelse, men uanset nedsættelsens størrelse bør der anvendes en mindre hård administrativ sanktion, hvis der ikke fastslås manglende overholdelse for mere end tre dyr. I alle andre tilfælde bør alvoren af den administrative sanktion afhænge af, hvor stor en procentdel af dyrene der fastslås manglende overholdelse for.

(29)	Generelt bør medlemsstaterne træffe de yderligere foranstaltninger, som er nødvendige for, at det integrerede system kan fungere efter hensigten. Medlemsstaterne bør have mulighed for at iværksætte yderligere nationale sanktioner, hvor det måtte være nødvendigt.

(30)

Den mulighed, der er for at foretage rettelser, uden at det fører til en administrativ sanktion, som gælder for støtteansøgninger og betalingsanmodninger, bør også gælde for ukorrekte data i den elektroniske database med hensyn til anmeldt kvæg, for hvilke sådan manglende overholdelse svarer til overtrædelse af et støtteberettigelseskriterium, medmindre støttemodtageren er blevet gjort bekendt med, at den kompetente myndighed har til hensigt at foretage kontrol på stedet, eller myndigheden allerede har givet støttemodtageren meddelelse om manglende overholdelser i støtteansøgningen eller betalingsanmodningen.

(31)

Afslag på og tilbagetrækning af støtte samt administrative sanktioner bør fastsættes, så de står i rimeligt forhold til den manglende overholdelse og har afskrækkende virkning. Afslag på og tilbagetrækning af støtte samt administrative sanktioner bør gradueres efter, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den manglende overholdelse er. Hvad kriterierne for støtteberettigelse, forpligtelser og andre forpligtelser angår, bør der ved afslag på og tilbagetrækning af støtte samt administrative sanktioner tages hensyn til de særlige forhold, der kendetegner de forskellige støtteforanstaltninger. Hvis den manglende overholdelse er alvorlig, eller hvis støttemodtageren har leveret falsk bevismateriale med henblik på at opnå støtte, bør der gives afslag på støtte og pålægges en administrativ sanktion. De administrative sanktioner bør i yderste konsekvens kunne medføre fuldstændig udelukkelse fra en eller flere støtteforanstaltninger eller typer operationer for en bestemt periode.

(32)

For så vidt angår støtte til udvikling af landdistrikterne bør de administrative sanktioner ikke foregribe muligheden for midlertidigt at suspendere den berørte støtte. Der bør fastsættes regler for definition af tilfælde, hvor støttemodtageren forventes at bringe den manglende overholdelse til ophør inden for en rimelig frist.

(33)

Artikel 93, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013 fastsætter, for så vidt angår 2015 og 2016, at reglerne om krydsoverensstemmelse også omfatter opretholdelse af permanente græsarealer. I den forbindelse er det nødvendigt at præcisere, at medlemsstaterne fortsat bør opfylde deres forpligtelser i 2015 og 2016 i henhold til den andel, der er fastsat i 2014.

(34)

Af klarhedshensyn og med henblik på at fastlægge et harmoniseret grundlag for vurderingen af manglende overholdelse samt beregningen og anvendelsen af administrative sanktioner som følge af krydsoverensstemmelse er det nødvendigt at indikere betydningen af begreber som hyppig, omfattende, alvorlig og varig i forbindelse med manglende overholdelse. Desuden er det nødvendigt at forklare, hvornår en manglende overholdelse anses for at være fastslået.

(35)

Hvad angår manglende opfyldelse af krydsoverensstemmelsesforpligtelser, bør de administrative sanktioner fastsættes under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. De bør kun anvendes, hvis landbrugeren har udvist forsømmelighed eller forsæt, og bør gradueres efter den manglende opfyldelses alvor.

(36)

Hvad krydsoverensstemmelsesforpligtelserne angår bør det, ud over at de administrative sanktioner gradueres under hensyntagen til proportionalitetsprincippet, fastsættes, at tilbagevendende overtrædelser af den samme krydsoverensstemmelsesforpligtelse fra et givet tidspunkt skal behandles som en forsætlig manglende opfyldelse, efter at landbrugeren er blevet advaret herom.

(37)	Hvis en medlemsstat under særlige betingelser beslutter ikke at anvende administrative sanktioner for manglende overholdelse, jf. artikel 97, stk. 3, og artikel 99, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, bør der fastsættes krav til afhjælpning af den pågældende manglende overholdelse.

(38)

Navnlig hvad angår det tidlige varslingssystem, der er omhandlet i artikel 99, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, gælder det, at hvis støttemodtageren ikke opfylder forpligtelsen til at træffe afhjælpende foranstaltninger, bør nedsættelsen iværksættes med tilbagevirkende kraft for det år, som det tidlige varslingssystem blev anvendt på. Beregningen af den administrative sanktion bør også tage hensyn til, om den pågældende manglende overholdelse gentager sig det år, den efterfølgende kontrol foretages, i tilfælde hvor dette måtte være relevant. For at sikre støttemodtagernes retssikkerhed bør der fastsættes tidsfrister for anvendelsen af administrative sanktioner med tilbagevirkende kraft.

(39)

Hvad angår støtte til flerårige foranstaltninger, der er iværksat under programmer for udvikling af landdistrikterne, som er godkendt i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (6), og som er underlagt forpligtelser om krydsoverensstemmelse, bør det fastslås, at det nye kontrolsystem og reglerne om administrative sanktioner finder anvendelse med henblik på at reducere den administrative byrde for de nationale myndigheder, der har ansvaret for at kontrollere overholdelse, og sikre forenkling af procedurerne.

(40)

Hvad angår manglende opfyldelse af krydsoverensstemmelsesforpligtelser, som der ikke er anvendt administrative sanktioner på, eftersom de hører ind under de minimis-reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (7) eller forordning (EF) nr. 1698/2005, og for hvilke medlemsstaterne har været nødt til at sikre, at støttemodtagerne har afhjulpet situationen, bør der fastsættes overgangsbestemmelser, der skal sikre, at der er sammenhæng mellem forpligtelsen til at foretage opfølgning herpå, som blev vedtaget før ikrafttrædelsen af forordning (EU) nr. 1306/2013, og de nye regler herom i nævnte forordning.

(41)	For at skabe klarhed og af retssikkerhedsmæssige hensyn bør forordning (EF) nr. 1122/2009 ophæves. Kommissionens forordning (EF) nr. 65/2011 (8) bør også ophæves.

(42)	Under henvisning til artikel 119, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013 bør denne forordning finde anvendelse på støtteansøgninger og betalingsanmodninger, der vedrører produktionsår eller præmieperioder, der begynder den 1. januar 2015.

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne forordning fastsætter bestemmelser, der supplerer visse ikke-væsentlige elementer i forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår:

a)	betingelserne for hel eller delvis afslag eller tilbagetrækning af støtte

b)	fastlæggelse af den administrative sanktion og fastsættelse af den specifikke sats, der skal anvendes

c)	fastlæggelse af de tilfælde, hvor den administrative sanktion ikke anvendes

d)	regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter, hvis den sidste dag for indgivelse af ansøgninger eller ændringer falder på en helligdag, en lørdag eller en søndag

e)	særlige definitioner, som er nødvendige for at sikre en harmoniseret gennemførelse af det integrerede system

f)	grundtræk og tekniske regler i forbindelse med systemet til identifikation af landbrugsparceller og identifikation af støttemodtagere

g)	grundtræk, tekniske regler og kvalitetskrav i forbindelse med systemet til identifikation og registrering af betalingsrettigheder

h)	grundlaget for beregningen af støtte, herunder regler for, hvordan støtteberettigede arealer med landskabstræk eller træer skal behandles

i)	supplerende regler for mellemled såsom tjenester, organer eller organisationer, der er involveret i proceduren for ydelse af støtte

j)	opretholdelse af permanente græsarealer i forbindelse med krydsoverensstemmelse

k)	et harmoniseret grundlag for beregningen af administrative sanktioner som følge af krydsoverensstemmelse

l)	betingelserne for anvendelsen og beregningen af de administrative sanktioner som følge af krydsoverensstemmelse

m)	supplering af reglerne i forordning (EU) nr. 1306/2013 med henblik på at sikre en glidende overgang fra de ophævede regler til de nye regler.

Artikel 2

Definitioner

1. Med henblik på det integrerede system, der er omhandlet i artikel 67, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, finder definitionerne i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og artikel 67, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013 anvendelse.

Endvidere forstås ved:

1) »støttemodtager«: en landbruger som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013 og som omhandlet i artikel 9 i samme forordning, en støttemodtager i henhold til artikel 92 i forordning (EU) nr. 1306/2013, der er underlagt krav om krydsoverensstemmelse, og/eller en støttemodtager, der modtager støtte til udvikling af landdistrikterne, som omhandlet i artikel 2, stk. 10, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (9)

2) »manglende opfyldelse« eller »manglende overholdelse«:

for så vidt angår kriterierne for støtteberettigelse, forpligtelserne eller andre forpligtelser vedrørende betingelserne for tildeling af støtte, jf. artikel 67, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, enhver manglende opfyldelse af disse kriterier for støtteberettigelse, forpligtelser eller andre forpligtelser, eller

for så vidt angår krydsoverensstemmelse manglende overholdelse af de lovbestemte forvaltningskrav i henhold til EU-lovgivningen, standarder for god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat af medlemsstaterne, jf. artikel 94 i forordning (EU) nr. 1306/2013, eller reglerne om opretholdelse af permanente græsarealer, jf. artikel 93, stk. 3, i samme forordning

3) »ansøgning om støtte«: en ansøgning om støtte eller om at blive omfattet af en foranstaltning under forordning (EU) nr. 1305/2013

4) »betalingsanmodning«: en anmodning fra en støttemodtager om udbetaling af støtte fra de nationale myndigheder i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013

5) »anden erklæring«: enhver erklæring eller ethvert dokument bortset fra ansøgninger om støtte og betalingsanmodninger, som skal indsendes eller opbevares af en støttemodtager eller en tredjepart for at opfylde særlige krav vedrørende visse foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne

6) »foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der er omfattet af det integrerede system«: støtteforanstaltninger i henhold til artikel 21, stk. 1, litra a) og b), og artikel 28, 31, 33, 34 og 40 i forordning (EU) nr. 1305/2013 og, hvor det er relevant, artikel 35, stk. 1, litra b) og c) i forordning (EU) nr. 1303/2013 med undtagelse af foranstaltninger som omhandlet i artikel 28, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1305/2013 og foranstaltninger under artikel 21, stk. 1, litra a) og b), i samme forordning for så vidt angår etableringsomkostninger

7) »ordning for identifikation og registrering af dyr«: den ordning for identifikation og registrering af kvæg, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 (10) og/eller den ordning for identifikation og registrering af får og geder, der er fastlagt ved Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 (11)

8) »øremærke«: for så vidt angår kvæg det øremærke til identifikation af de enkelte dyr, som er omhandlet i artikel 3, litra a), og artikel 4 i forordning (EF) nr. 1760/2000 og/eller for så vidt angår får og geder det øremærke til identifikation af de enkelte dyr, som er omhandlet i bilaget, afsnit A, punkt 3, til forordning (EF) nr. 21/2004

9) »elektronisk database for dyr«: den elektroniske database, der er omhandlet i artikel 3, litra b), og artikel 5 i forordning 1760/2000 og/eller det centrale register eller den elektroniske database, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra d), og artikel 7 og 8 i forordning (EF) nr. 21/2004

10) »dyrepas«: det dyrepas, der er omhandlet i artikel 3, litra c), og artikel 6 i forordning (EF) nr. 1760/2000

11) »register« i forbindelse med dyr: den liste, som brugere af dyr skal føre, som omhandlet i artikel 3, litra d), og artikel 7 i forordning (EF) nr. 1760/2000 og/eller det register, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 5 i forordning (EF) nr. 21/2004

12) »identifikationskode«: den identifikationskode, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1760/2000 og/eller de koder, der er omhandlet i bilaget, afsnit A, punkt 2, til forordning (EF) nr. 21/2004

13) »støtteordning for dyr«: en frivillig ordning for koblet støtte, som omhandlet i afsnit IV, kapitel 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, hvor støtten udbetales årligt og ydes inden for definerede kvantitative grænser og på grundlag af et fast antal dyr

14) »arealrelaterede støtteforanstaltninger«: foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne eller typer operationer, hvor støtten ydes på grundlag af størrelsen af det anmeldte antal dyr

15) »ansøgning om husdyrstøtte«: ansøgning om præmier, hvor støtten udbetales årligt og ydes inden for definerede kvantitative grænser og på grundlag af et fast antal dyr i henhold til den frivillige ordning for koblet støtte, jf. afsnit IV, kapitel 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013

16) »anmeldte dyr«: dyr, der er omfattet af en ansøgning om husdyrstøtte i forbindelse med støtteordningen for dyr, eller dyr, der er omfattet af en betalingsanmodning for en dyrerelateret støtteforanstaltning

17) »potentielt støtteberettiget dyr«: et dyr, der principielt opfylder betingelserne for støtte i henhold til støtteordningen for dyr eller en dyrerelateret støtteforanstaltning i det pågældende ansøgningsår

18) »fastslået dyr«:

a)	for så vidt angår en støtteordning for dyr et dyr, for hvilket alle de fastsatte støttebetingelser er opfyldt, eller

b)	for så vidt angår en dyrerelateret støtteforanstaltning et dyr, der er identificeret ved en administrativ kontrol eller en kontrol på stedet

19) »bruger af dyr«: enhver fysisk eller juridisk person, som er ansvarlig for dyr, også midlertidigt, herunder under transport eller på et marked

20) »arealrelaterede støtteordninger«: arealbaserede direkte betalinger i henhold til artikel 67, stk. 4, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013 med undtagelse af særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder som omhandlet i kapitel IV i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 (12) og særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav som omhandlet i kapitel IV i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 (13)

21) »arealrelaterede støtteforanstaltninger«: foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne eller typer operationer, hvor støtten ydes på grundlag af størrelsen af de anmeldte arealer

22) »anvendelse« i forbindelse med arealer: anvendelsen af arealer, hvad angår afgrødetype, jf. artikel 44, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013, type permanente græsningsarealer som defineret i artikel 4, stk. 1, litra h), i samme forordning, permanente græsarealer som omhandlet i artikel 45, stk. 2, litra a), i samme forordning, andre græsarealer end permanente græsningsarealer og permanente græsarealer, plantedække eller arealer uden afgrøde

23) »fastslået areal«:

a)	for så vidt angår arealrelaterede støtteordninger det areal, for hvilket alle kriterierne for støtteberettigelse eller andre forpligtelser vedrørende betingelserne for tildeling af støtte er opfyldt, uanset hvor mange betalingsrettigheder, støttemodtageren råder over, eller

b)	for så vidt angår arealrelaterede støtteforanstaltninger det markareal, der er identificeret ved en administrativ kontrol eller en kontrol på stedet

24) »geografisk informationssystem« (i det følgende benævnt »GIS«): de elektroniske geografiske informationssystemteknikker, der er omhandlet i artikel 70 i forordning (EU) nr. 1306/2013

25) »referenceparcel«: geografisk afgrænset areal med en entydig identifikation på grundlag af det system til identifikation af landbrugsparceller, der er omhandlet i artikel 70 i forordning (EU) nr. 1306/2013

26) »geografisk materiale«: kort eller andre dokumenter, der benyttes til meddelelse af GIS-oplysninger mellem støtteansøgerne og medlemsstaterne.

2. Med henblik på afsnit IV i denne forordning finder definitionerne i afsnit VI i forordning (EU) nr. 1306/2013 anvendelse.

Desuden forstås der ved »standarder« enhver af de standarder, der er fastlagt af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 94 i forordning (EU) nr. 1306/2013, og de forpligtelser i forbindelse med permanente græsarealer, som er fastsat i artikel 93, stk. 3, i samme forordning.

Artikel 3

Anvendelse af strafferetlige sanktioner

Anvendelsen af administrative sanktioner og afslag eller tilbagetrækning af støtte som fastsat i denne forordning er ikke til hinder for anvendelsen af strafferetlige sanktioner, hvis den nationale lovgivning foreskriver det.

Artikel 4

Force majeure og usædvanlige omstændigheder

1. For så vidt angår direkte betalinger gælder det, at hvis en støttemodtager ikke har kunnet opfylde kriterierne for støtteberettigelse eller andre forpligtelser som følge af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, bevarer han retten til støtte for det areal eller de dyr, der var støtteberettiget på det tidspunkt, hvor der indtraf force majeure eller usædvanlige omstændigheder.

For så vidt angår foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne i henhold til artikel 28, 29, 33 og 34 i forordning (EU) nr. 1305/2013 gælder det, at hvis en støttemodtager ikke har kunnet opfylde forpligtelsen som følge af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, trækkes den respektive betaling proportionelt tilbage for de år, hvor force majeuren eller de usædvanlige omstændigheder fandt sted. Tilbagetrækningen vedrører kun de dele af forpligtelsen, for hvilke der ikke er påløbet omkostninger eller indtægtstab, inden force majeuren eller de usædvanlige omstændigheder fandt sted. Der anvendes ingen tilbagetrækning i forbindelse med kriterierne for støtteberettigelse og andre forpligtelser og der anvendes ingen administrative sanktioner.

For så vidt angår andre foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne kræver medlemsstaterne ikke hel eller delvis tilbagebetaling af støtten, hvis der foreligger force majeure eller usædvanlige omstændigheder. I tilfælde af flerårige forpligtelser og betalinger finder tilbagebetaling af den støtte, der er modtaget de foregående år, ikke sted og forpligtelsen eller betalingen gælder fortsat i de efterfølgende år i overensstemmelse med støttens oprindelige løbetid.

Hvis den manglende overholdelse som følge af force majeure eller usædvanlige omstændigheder vedrører krydsoverensstemmelse, finder den administrative sanktion ikke anvendelse, jf. artikel 91, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

2. Tilfælde af force majeure og usædvanlige omstændigheder meddeles skriftligt den kompetente myndighed sammen med en af myndigheden anerkendt dokumentation herfor senest 15 arbejdsdage fra det tidspunkt, hvor støttemodtageren eller dennes befuldmægtigede er i stand til at give en sådan meddelelse.

AFSNIT II

DET INTEGREREDE FORVALTNINGS- OG KONTROLSYSTEM

KAPITEL I

SYSTEMKRAV

Artikel 5

Identifikation af landbrugsparceller

1. Systemet til identifikation af landbrugsparceller som omhandlet i artikel 70 i forordning (EU) nr. 1306/2013 anvendes på referenceparcelniveau. En referenceparcel omfatter en enhed jord, der svarer til et landbrugsareal som defineret i artikel 4, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 1307/2013. Om nødvendigt omfatter en referenceparcel også arealer som omhandlet i artikel 32, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1307/2013 og landbrugsjord som omhandlet i artikel 28, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013.

Medlemsstaterne afgrænser referenceparcellerne, således at det sikres, at disse kan opmåles, og hver enkelt landbrugsparcel, der årligt anmeldes, og som i princippet er stabil over tid, kan stedfæstes specifikt og utvetydigt.

2. Medlemsstaterne sikrer desuden, at de landbrugsparceller, der anmeldes, identificeres pålideligt. De kræver bl.a., at støtteansøgningerne og betalingsanmodningerne vedlægges oplysninger eller dokumenter, der fastsættes nærmere af de kompetente myndigheder, og som gør det muligt at stedfæste og opmåle den enkelte landbrugsparcel. For hver referenceparcel skal medlemsstaterne:

a)	fastslå det maksimale støtteberettigede areal i forbindelse med støtteordningerne i bilag I til forordning (EU) nr. 1307/2013

b)	fastslå det maksimale støtteberettigede areal i forbindelse med arealrelaterede foranstaltninger som omhandlet i artikel 28-31 i forordning (EU) nr. 1305/2013

stedfæste og fastslå størrelsen på de miljømæssige fokusområder, der er opført i artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, og som medlemsstaten har bestemt skal betragtes som miljømæssige fokusområder. Med henblik herpå anvender medlemsstaterne omregnings- og/eller vægtningsfaktorerne i bilag X til forordning (EU) nr. 1307/2013, hvis det er relevant

fastslå hvorvidt bestemmelserne om bjergområder, områder med naturbetingede og andre specifikke begrænsninger som omhandlet i artikel 32 i forordning (EU) nr. 1305/2013, Natura 2000-områder, områder omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (14), landbrugsarealer, som medlemsstaten har godkendt til bomuldsproduktion i henhold til artikel 57 i forordning (EU) nr. 1307/2013, landbrugsarealer, der naturligt holdes i en stand, der er egnet til græsning eller dyrkning som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), nr. iii), i forordning (EU) nr. 1307/2013, arealer, som medlemsstaterne har udpeget med henblik på regional og/eller kollektiv gennemførelse af miljømæssige fokusområder i overensstemmelse med artikel 46, stk. 5 og 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, arealer, der er blevet indgivet meddelelse om til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EU) nr. 1307/2013, arealer dækket af miljøfølsomme permanente græsningsarealer i områder, der er omfattet af Rådets direktiv 92/43/EØF (15) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (16) og yderligere sårbare områder omhandlet i artikel 45, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og/eller områder, som medlemsstaterne har udpeget i henhold til artikel 48 i samme forordning, finder anvendelse.

3. Medlemsstaterne sikrer, at det maksimale støtteberettigede areal pr. referenceparcel som omhandlet i stk. 2, litra a), er korrekt beregnet inden for en margen på højst 2 % under hensyntagen til referenceparcellens omrids og tilstand.

4. For så vidt angår foranstaltningerne i artikel 21, stk. 1, litra a), og artikel 30 og 34 i forordning (EU) nr. 1305/2013 kan medlemsstaterne fastsætte alternative systemer til entydig identifikation af den jord, som støtten vedrører, hvis jorden er dækket af skov.

5. GIS skal anvendes på grundlag af et nationalt koordinatsystem som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (17), der muliggør standardiserede opmålinger og entydig identifikation af landbrugsparceller i hele den pågældende medlemsstat. Anvendes der forskellige koordinatsystemer, skal de udelukke hinanden, og begge skal sikre overensstemmelse mellem informationselementer, der henviser til samme sted.

Artikel 6

Kvalitetsvurdering af systemet til identifikation af landbrugsparceller

1. Medlemsstaterne kvalitetsvurderer årligt identifikationssystemet for landbrugsparceller med henblik på grundbetalingsordningen og den generelle arealbetalingsordning som omhandlet i afsnit III, kapitel 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013. En sådan vurdering skal indeholde to overensstemmelseskategorier.

Den første overensstemmelseskategori skal omfatte følgende elementer med henblik på at kvalitetsvurdere systemet til identifikation af landbrugsparceller:

a)	korrekt opgørelse af det maksimale støtteberettigede areal

b)	andel og fordeling af referenceparceller, hvis maksimale støtteberettigede areal omfatter ikke-støtteberettigede arealer, eller som ikke tager hensyn til landbrugsarealet

c)	forekomst af referenceparceller med kritiske fejl.

Den anden overensstemmelseskategori skal omfatte følgende kvalitetselementer med henblik på at identificere eventuelle svagheder i systemet til identifikation af landbrugsparceller:

a)	inddeling i kategorier af referenceparceller, hvis maksimale støtteberettigede areal omfatter ikke-støtteberettigede arealer, og som ikke tager hensyn til landbrugsarealet eller har kritiske fejl

b)	forholdet mellem det anmeldte areal og det maksimale støtteberettigede areal inden for referenceparcellerne

c)	antallet af referenceparceller i procent, som er ændret i løbet af årene.

Hvis resultaterne af kvalitetsvurderingerne afslører mangler i systemet, skal medlemsstaterne træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger.

2. Medlemsstaterne foretager den i stk. 1 omhandlede vurdering på grundlag af et udvalg af referenceparceller, der udvælges af Kommissionen. De anvender oplysninger, som sætter dem i stand til at vurdere den aktuelle situation på parcelniveau.

3. Den 31. januar i året efter det pågældende kalenderår sender medlemsstaterne Kommissionen en vurderingsrapport og, hvis det er relevant, meddeler Kommissionen de afhjælpende foranstaltninger, der skal træffes, og fristen for gennemførelsen af disse.

Artikel 7

Identifikation og registrering af betalingsrettigheder

1. Det system til identifikation og registrering af betalingsrettigheder, der er omhandlet i artikel 71 i forordning (EU) nr. 1306/2013, skal være et elektronisk register på nationalt plan og skal, navnlig hvad angår den krydskontrol, der er foreskrevet i nævnte artikel, stk. 1, sikre en effektiv sporing af betalingsrettighederne med hensyn til følgende elementer:

a)	indehaveren

b)	de årlige værdier

c)	fastlæggelsesdatoen

d)	datoen for seneste anvendelse

e)	oprindelse, navnlig hvad angår tildeling, de oprindelige, nationale eller regionale reserver, samt køb, forpagtning og arv

f)	hvis artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 finder anvendelse, betalingsrettighederne i medfør af nævnte bestemmelse

g)	eventuelt regionale restriktioner.

2. Medlemsstater, der har mere end et betalingsorgan, kan beslutte, at det elektroniske register skal føres ved de enkelte betalingsorganer. Den pågældende medlemsstat sørger i så fald for, at de forskellige registre er indbyrdes kompatible.

Artikel 8

Identifikation af støttemodtagere

Det system til registrering af identiteten af hver enkelt støttemodtager, der er foreskrevet i artikel 73 i forordning (EU) nr. 1306/2013, skal sikre en entydig identifikation af alle støtteansøgninger og betalingsanmodninger eller andre erklæringer, der indsendes af samme modtager, uden at anvendelsen af artikel 72, stk. 3, i nævnte forordning dog derved indskrænkes.

KAPITEL II

LANDBRUGSPARCELLER MED LANDSKABSTRÆK OG TRÆER

Artikel 9

Fastslåelse af arealer, hvor landbrugsparcellen omfatter landskabstræk og træer

1. I de regioner, hvor visse landskabstræk, såsom hække, grøfter og diger traditionelt indgår i god dyrknings- eller driftspraksis i landbruget, kan medlemsstaterne beslutte, at det tilsvarende areal skal betragtes som en del af en landbrugsparcels støtteberettigede areal, jf. artikel 67, stk. 4, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013, hvis de ikke overstiger en samlet bredde, der fastlægges af de berørte medlemsstater. Denne bredde svarer til den traditionelle bredde i den pågældende region og må ikke overstige to meter.

Såfremt medlemsstaterne inden den 9. december 2009 har meddelt Kommissionen en bredde, der overstiger to meter, jf. artikel 30, stk. 2, tredje afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 (18), kan denne bredde stadig være gældende.

Første og andet afsnit gælder ikke for permanente græsningsarealer med spredte landskabstræk og træer, hvis den berørte medlemsstat har besluttet at anvende en forholdsmæssig ordning i overensstemmelse med artikel 10.

2. Landskabstræk, der er omfattet af de krav og standarder, der er anført i bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013, og som udgør en del af det samlede areal for en landbrugsparcel, betragtes som en del af den pågældende landbrugsparcels støtteberettigede areal.

3. En landbrugsparcel, der omfatter spredte træer, betragtes som støtteberettiget forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	landbrugsaktiviteter kan foregå på lignende måde som på parceller uden træer i samme område og

b)	antallet af træer pr. hektar overstiger ikke en maksimal tæthed.

Den maksimale tæthed, der er omhandlet i første afsnit, litra b), fastsættes og meddeles af medlemsstaterne på grundlag af traditionelle dyrkningsmetoder, de naturlige forhold og miljømæssige hensyn. Tætheden må ikke overstige 100 træer pr. hektar. Denne grænse finder dog ikke anvendelse i forbindelse med foranstaltningerne i artikel 28 og 30 i forordning (EU) nr. 1305/2013.

Dette stykke gælder ikke for frugttræer, som giver et flerårigt udbytte, for permanente græsningsarealer med spredte træer, som kan afgræsses, eller for permanente græsningsarealer med spredte landskabstræk og træer, hvis den berørte medlemsstat har besluttet at anvende en forholdsmæssig ordning i overensstemmelse med artikel 10.

Artikel 10

Forholdsmæssig ordning for permanente græsningsarealer med landskabstræk og træer

1. For så vidt angår permanente græsningsarealer med spredte ikke-støtteberettigede træk så som landskabstræk og træer, kan medlemsstaterne beslutte at anvende en forholdsmæssig ordning til fastsættelse af det støtteberettigede areal inden for referenceparcellen.

Den i første afsnit omhandlede forholdsmæssige ordning består af forskellige kategorier af ensartede arealdækketyper, for hvilke der anvendes en fast nedsættelseskoefficient baseret på en procentdel af det ikke-støtteberettigede areal. Den kategori, der repræsenterer den laveste procentdel ikke-støtteberettiget areal, må ikke overstige 10 % af det støtteberettigede areal, og ingen nedsættelseskoefficient finder anvendelse for denne kategori.

3. Denne artikel finder ikke anvendelse på permanente græsningsarealer med frugttræer, som giver et flerårigt udbytte.

KAPITEL III

STØTTEANSØGNINGER OG BETALINGSANMODNINGER

Artikel 11

Enkeltansøgningen

Enkeltansøgningen dækker som minimum den ansøgning om direkte betalinger, der er omhandlet i artikel 72, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 i forbindelse med den generelle arealbetalingsordning og andre arealrelaterede støtteordninger.

Artikel 12

Fravigelse af indsendelsesfristen

Uanset artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 (19), gælder det, at hvis den sidste frist for indsendelse af ansøgninger om støtte fra EGFL, ansøgninger om støtte fra ELFUL, betalingsanmodninger, andre erklæringer, bilag eller kontrakter, eller den sidste frist for ændring af enkeltansøgninger eller betalingsanmodninger falder på en helligdag, en lørdag eller en søndag, anses fristen for at udløbe den første arbejdsdag herefter.

Første afsnit gælder også for den sidste mulige dato for sen indsendelse som omhandlet i artikel 13, stk. 1, tredje afsnit, og for den sidste mulige dato for sen indsendelse som omhandlet i artikel 14, andet afsnit, for støttemodtageres ansøgninger om tildeling af betalingsrettigheder eller forhøjelse af betalingsrettigheder.

Artikel 13

For sen indsendelse

1. Medmindre der foreligger force majeure eller usædvanlige omstændigheder som omhandlet i artikel 4, medfører indsendelse af en ansøgning om støtte fra EGFL eller en betalingsanmodning i henhold til denne forordning efter den sidste frist som fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 78, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013, at den støtte, som støttemodtageren ville have haft ret til, hvis ansøgningen eller anmodningen var indsendt rettidigt, nedsættes med 1 % pr. arbejdsdag, som fristen overskrides.

Medmindre andet følger af særlige foranstaltninger, som medlemsstaten måtte træffe som følge af behovet for rettidig indsendelse af dokumentation for at muliggøre planlægning og gennemførelse af en effektiv kontrol, gælder første afsnit også for ansøgninger om støtte fra ELFUL, samt bilag, kontrakter og andre erklæringer, som skal indsendes til den kompetente myndighed, når sådan dokumentation er afgørende for retten til den pågældende støtte. I så fald anvendes nedsættelsen på det pågældende støttebeløb.

Er en sådan forsinkelse på over 25 kalenderdage, afvises ansøgningen eller betalingsanmodningen, og der ydes ingen støtte til støttemodtageren.

2. Medmindre der foreligger force majeure eller usædvanlige omstændigheder som omhandlet i artikel 4, gælder det, at hvis en støtteansøger, der ansøger om støtte i henhold til ordningerne i artikel 46 og 47 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (20), som også er underlagt krydsoverensstemmelsesforpligtelser i henhold til artikel 92 i forordning (EU) nr. 1306/2013, ikke indsender enkeltansøgningen inden den sidste frist som omhandlet i denne artikels stk. 1, første afsnit, nedsættes støtten med 1 % pr. arbejdsdag, som fristen overskrides. Dog nedsættes støtten med maksimalt 25 %. Nedsættelsesprocenten anvendes på de samlede betalinger i forbindelse med de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 46 og 47 i forordning (EU) nr. 1308/2013, divideret med 3 til omstrukturering og omstilling.

3. Medmindre der foreligger force majeure eller usædvanlige omstændigheder som omhandlet i artikel 4, medfører meddelelse af en ændring af en enkeltansøgning eller en betalingsanmodning efter den sidste frist for indsendelse af en ændring af enkeltansøgningen som fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 78, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013, at det beløb, der vedrører den faktiske anvendelse af de pågældende landbrugsparceller, nedsættes med 1 % pr. arbejdsdag, som fristen overskrides.

Det er kun tilladt at ændre enkeltansøgningen eller betalingsanmodningen indtil den sidste mulige frist for sen indsendelse af en enkeltansøgning eller betalingsanmodning, jf. stk. 1, tredje afsnit. Hvis denne sidste frist imidlertid ligger før eller er sammenfaldende med den sidste frist for indsendelse af en ændring af en enkeltansøgning eller en betalingsanmodning som omhandlet i dette stykke, første afsnit, afvises ændringer af enkeltansøgningen eller betalingsanmodningen efter denne dato.

Artikel 14

For sen indsendelse af en ansøgning vedrørende betalingsrettigheder

Medmindre der foreligger force majeure eller usædvanlige omstændigheder som omhandlet i artikel 4, medfører indsendelse af en ansøgning om tildeling eller eventuel forhøjelse af værdien af betalingsrettigheder efter den sidste dato som fastsat af Kommissionen til dette formål i henhold til artikel 78, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013, at de beløb, der skal udbetales det pågældende år for de betalingsrettigheder eller eventuel forhøjelse af værdien af betalingsrettigheder, som støttemodtageren skal have tildelt, nedsættes med 3 % pr. arbejdsdag, som fristen overskrides.

Er en sådan forsinkelse på over 25 kalenderdage, afvises ansøgningen, og støttemodtageren får ikke tildelt nogen betalingsrettigheder eller eventuel forhøjelse af værdien af betalingsrettigheder.

KAPITEL IV

BEREGNING AF STØTTE OG ADMINISTRATIVE SANKTIONER VEDRØRENDE ORDNINGER FOR DIREKTE BETALINGER OG FORANSTALTNINGER TIL UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE, DER ER OMFATTET AF DET INTEGREREDE FORVALTNINGS- OG KONTROLSYSTEM

AFDELING 1

Generelle regler

Artikel 15

Undtagelser fra anvendelsen af administrative sanktioner

1. De administrative sanktioner, der er omhandlet i dette kapitel, finder ikke anvendelse på den del af støtteansøgningen eller betalingsanmodningen, med hensyn til hvilken støttemodtageren skriftligt underretter den kompetente myndighed om, at støtteansøgningen eller betalingsanmodningen er urigtig, eller at den er blevet urigtig efter indsendelsen, forudsat at støttemodtageren ikke er blevet gjort bekendt med, at myndigheden har til hensigt at foretage kontrol på stedet, og myndigheden ikke allerede har givet støttemodtageren meddelelse om manglende overholdelser i støtteansøgningen eller betalingsanmodningen.

2. En underretning fra støttemodtageren som omhandlet i stk. 1 medfører, at støtteansøgningen eller betalingsanmodningen ændres, så den stemmer overens med de faktiske forhold.

Artikel 16

Manglende anmeldelse af alle arealer

1. Hvis en støttemodtager for et givet år ikke anmelder alle de landbrugsparceller, der relaterer til de arealer, der er omhandlet i artikel 72, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, og forskellen mellem det samlede anmeldte areal i enkeltansøgningen og/eller betalingsanmodningen på den ene side og det anmeldte areal plus de ikke-anmeldte parcellers samlede areal på den anden side er på over 3 % af det anmeldte areal, nedsættes de samlede arealrelaterede direkte betalinger eller udbetalinger af støtte i henhold til arealrelaterede støtteforanstaltninger, som denne støttemodtager skal have udbetalt for det pågældende år, med op til 3 % afhængigt af, hvor alvorlig undladelsen er.

Administrative sanktioner, der beregnes i overensstemmelse med det første afsnit, nedsættes med eventuelle administrative sanktioner, der anvendes i henhold til artikel 28, stk. 2.

2. Stk. 1 gælder også for betalinger i henhold til de ordninger, der er omhandlet i artikel 46 og 47 i forordning (EU) nr. 1308/2013, hvis støttemodtageren skal overholde krydsoverensstemmelsesforpligtelser i henhold til artikel 92 i forordning (EU) nr. 1306/2013. Nedsættelsesprocenten anvendes på de samlede betalinger i forbindelse med de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 46 og 47 i forordning (EU) nr. 1308/2013, divideret med 3 til omstrukturering og omstilling.

3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på betalinger i henhold til ordningen for mindre landbrugere, jf. afsnit V i forordning (EU) nr. 1307/2013.

AFDELING 2

Arealrelaterede støtteordninger med undtagelse af betalinger for praksis i landbruget, som er til gavn for klima og miljø, og arealrelaterede støtteforanstaltninger

Artikel 17

Almindelige principper

1. I denne afdeling sondres der, hvor det er relevant, mellem følgende afgrødegrupper:

a)	arealer, der er anmeldt for at aktivere betalingsrettigheder inden for rammerne af grundbetalingsordningen eller med henblik på at opnå støtte i henhold til den generelle arealbetalingsordning

b)	en gruppe for hvert af de anmeldte arealer, som indgår i en anden arealrelateret støtteordning eller støtteforanstaltning, og som der gælder en anden støttesats for

c)	arealer, der er anmeldt under punktet »andre anvendelser«.

2. Såfremt det samme areal danner grundlag for en støtteansøgning og/eller en betalingsanmodning i henhold til mere end én arealrelateret støtteordning eller støtteforanstaltning, tages arealet særskilt i betragtning for hver af disse støtteordninger eller støtteforanstaltninger.

Artikel 18

Beregningsgrundlag i forbindelse med arealrelaterede betalinger

1. For så vidt angår støtteansøgninger i henhold til grundbetalingsordningen, ordningen for mindre landbrugere, omfordelingsbetalinger, betalinger til landbrugere i områder med særlige naturbetingede begrænsninger og i givet fald ordningen for unge landbrugere gælder det i de medlemsstater, der anvender grundbetalingsordningen, at:

a)	hvis antallet af anmeldte betalingsrettigheder overstiger det antal betalingsrettigheder, støttemodtageren råder over, nedsættes de anmeldte betalingsrettigheder til det antal betalingsrettigheder, støttemodtageren råder over

b)	hvis der er forskel mellem de anmeldte betalingsrettigheder og det anmeldte areal, justeres betalingen ned til den mindste af disse størrelser.

Dette stykke finder ikke anvendelse det første år for tildeling af betalingsrettigheder.

2. For betalinger til unge landbrugere, og hvis medlemsstaten vælger den betalingsmetode, der er fastsat i artikel 50, stk. 6-8, i forordning (EU) nr. 1307/2013, gælder det, at hvis det areal, der er anmeldt i henhold til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning, overstiger den af medlemsstaten fastsatte grænse, jf. artikel 50, stk. 9, i nævnte forordning, nedsættes det anmeldte areal til denne grænse.

3. For omfordelingsbetaling gælder det, at hvis det areal, der er anmeldt i henhold til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning, overstiger den af medlemsstaten fastsatte grænse, jf. artikel 41, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013, nedsættes det anmeldte areal til denne grænse.

4. For betalinger for områder med særlige naturbetingede begrænsninger, og hvis medlemsstaten vælger den betalingsmetode, der er fastsat i artikel 48, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013, gælder det, at hvis det areal, der er anmeldt i henhold til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning, overstiger det af medlemsstaten fastsatte maksimale antal hektarer, nedsættes det anmeldte areal til dette antal.

5. For støtteansøgninger og/eller betalingsanmodninger i henhold til arealrelaterede støtteordninger eller støtteforanstaltninger, beregnes støtten på grundlag af det anmeldte areal, hvis det fastslåede areal for en afgrødegruppe viser sig at være større end det areal, der er anmeldt i støtteansøgningen.

6. For støtteansøgninger og/eller betalingsanmodninger i henhold til arealrelaterede støtteordninger eller støtteforanstaltninger beregnes støtten, uden at det berører administrative sanktioner i henhold til artikel 19, på grundlag af det for den i artikel 17, stk. 1, omhandlede afgrødegruppe fastslåede areal, hvis det anmeldte areal er større end det for afgrødegruppen fastslåede areal.

Er forskellen mellem det samlede fastslåede areal og det samlede areal, der er anmeldt til betalinger i henhold til støtteordningerne for direkte støtte i afsnit III, IV og V i forordning (EU) nr. 1307/2013, eller det samlede areal, der er anmeldt til betalinger i henhold til en arealrelateret støtteforanstaltning, på 0,1 hektar eller derunder, betragtes det fastslåede areal dog som lig med det anmeldte areal, jf. dog artikel 60 i forordning (EU) nr. 1306/2013. Ved beregningen tages kun anmeldelser af for stort et areal på afgrødegruppeniveau som omhandlet i artikel 17, stk. 1, i betragtning.

Andet afsnit gælder ikke, hvis forskellen er større end 20 % af det samlede areal, der er anmeldt til betalinger.

7. Med henblik på beregning af støtte i henhold til grundbetalingsordningen tages der hensyn til gennemsnittet af de forskellige betalingsrettigheders værdier for det pågældende anmeldte areal.

Artikel 19

Administrative sanktioner i tilfælde af anmeldelse af for stort et areal

1. Såfremt det areal, der for en afgrødegruppe som omhandlet i artikel 17, stk. 1, er anmeldt i forbindelse med en arealrelateret støtteordning eller støtteforanstaltning, overstiger det areal, der er fastslået i henhold til artikel 18, beregnes støtten på grundlag af det fastslåede areal reduceret med det dobbelte af den fastslåede forskel, hvis denne forskel udgør over 3 % eller to hektar, men ikke over 20 %, af det fastslåede areal.

Er forskellen på over 20 % af det fastslåede areal, ydes der ingen arealrelateret støtte for den pågældende afgrødegruppe.

2. Er forskellen på over 50 %, ydes der ingen arealrelateret støtte for den pågældende afgrødegruppe. Derudover pålægges støttemodtageren en yderligere sanktion svarende til forskellen mellem det anmeldte areal og det areal, der er fastslået i henhold til artikel 18.

3. Hvis det beløb, der er beregnet i henhold til stk. 1 og 2, ikke kan modregnes fuldt ud i overensstemmelse med artikel 57, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 i løbet af de tre kalenderår, der følger efter kalenderåret for fastslåelsen, annulleres restbeløbet.

Artikel 20

Administrative sanktioner i forbindelse med afgrødespecifikke betalinger for bomuld

Uden at foregribe de administrative sanktioner i henhold til artikel 19 i denne forordning mister støttemodtageren retten til den forhøjede støtte omhandlet i artikel 60, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013, hvis det fastslås, at støttemodtageren ikke overholder de forpligtelser, der følger af artikel 61, stk. 1 og 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 (21). Endvidere nedsættes bomuldsstøtten pr. støtteberettiget hektar, jf. artikel 57 i forordning (EU) nr. 1307/2013, med den forhøjelse, som støttemodtageren ellers ville have fået i henhold til artikel 60, stk. 2, i samme forordning.

Artikel 21

Administrative sanktioner for andet end anmeldelse af for stort et areal vedrørende betalinger til unge landbrugere i henhold til afsnit III, kapitel V, i forordning (EU) nr. 1307/2013

1. Uden at foregribe de administrative sanktioner i henhold til artikel 19, udbetales støtte til unge landbrugere ikke, eller betalingen trækkes helt tilbage, hvis det fastslås, at støttemodtageren ikke overholder de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 50, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og artikel 49 i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014. Hvis det fastslås, at støttemodtageren har leveret falsk bevismateriale med henblik på at dokumentere overholdelse af forpligtelserne, anvendes desuden en sanktion svarende til 20 % af det beløb, som støttemodtageren har eller ville have modtaget i betalinger til unge landbrugere, jf. artikel 50, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

2. Hvis de i stk. 1 omhandlede uretmæssige betalinger og administrative sanktioner ikke kan modregnes fuldt ud i overensstemmelse med de af Kommissionen fastsatte regler, jf. artikel 57, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, i løbet af de tre kalenderår, der følger efter kalenderåret for fastslåelsen, annulleres restbeløbet.

AFDELING 3

Betalinger for praksis i landbruget, som er til gavn for klima og miljø

Artikel 22

Almindelige principper

1. I denne afdeling sondres der, hvor det er relevant, mellem følgende afgrødegrupper:

a)	hver gruppe af arealer, der er anmeldt som en specifik afgrøde, jf. artikel 44, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013

b)	arealer, der er anmeldt som permanente græsningsarealer, og som er miljømæssigt sårbare, jf. artikel 45, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013

c)	andre arealer end de i litra b) omhandlede, der er anmeldt som permanente græsningsarealer og

d)	arealer, der er anmeldt som miljømæssige fokusområder, jf. artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

2. Såfremt det samme areal er anmeldt for mere end én afgrødegruppe, tages arealet særskilt i betragtning for hver afgrødegruppe.

Artikel 23

Beregningsgrundlag for betalinger for praksis i landbruget, som er til gavn for klima og miljø, for støtteberettigede hektarer, der er anmeldt i henhold til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning

1. Hvis en medlemsstat anvender grundbetalingsordningen, gælder det, at:

a)	hvis antallet af anmeldte betalingsrettigheder overstiger det antal betalingsrettigheder, støttemodtageren råder over, nedsættes de anmeldte betalingsrettigheder til det antal betalingsrettigheder, støttemodtageren råder over

b)	hvis der er forskel mellem de anmeldte betalingsrettigheder og det anmeldte areal, justeres betalingen ned til den mindste af disse størrelser.

2. Uden at foregribe de administrative sanktioner i henhold til artikel 28, anvendes det fastslåede areal til beregningen af den grønne betaling for praksis i landbruget, som er til gavn for klima og miljø, i det efterfølgende benævnt »den grønne betaling«, hvis det anmeldte areal i en enkeltansøgning i henhold til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning overstiger det fastslåede areal.

Hvis det fastslåede areal i henhold til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning viser sig at være større end det i støtteansøgningen anmeldte areal, anvendes det anmeldte areal til beregningen af den grønne betaling.

Artikel 24

Nedsættelse af den grønne betaling i tilfælde af manglende overholdelse af afgrødediversificering

1. Hvis artikel 44 i forordning (EU) nr. 1307/2013 fastsætter, at hovedafgrøden ikke må overstige 75 % af den samlede agerjord, og det viser sig, at det areal, der er blevet fastslået for gruppen af hovedafgrøder, overstiger mere end 75 %, nedsættes det areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling i overensstemmelse med artikel 23 i denne forordning, med 50 % af det samlede fastslåede areal af agerjord multipliceret med afvigelsesgraden.

Den afvigelsesgrad, der er omhandlet i første afsnit, er den andel af arealet for gruppen af hovedafgrøder, der overstiger 75 % af den samlede fastslåede agerjord set i forhold til det samlede areal, der kræves for de andre grupper af afgrøder.

2. Hvis artikel 44 i forordning (EU) nr. 1307/2013 fastsætter, at de to hovedafgrøder ikke må overstige 95 % af den samlede fastslåede agerjord, og det viser sig, at det areal, der er blevet fastslået for gruppen af de to hovedafgrøder, overstiger mere end 95 %, nedsættes det areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling i overensstemmelse med artikel 23 i denne forordning, med 50 % af det samlede fastslåede areal af agerjord multipliceret med afvigelsesgraden.

Den afvigelsesgrad, der er omhandlet i første afsnit, er den andel af arealet for de to grupper hovedafgrøder, der overstiger 95 % af den samlede fastslåede agerjord set i forhold til det samlede areal, der kræves for de andre grupper af afgrøder.

3. Hvis artikel 44 i forordning (EU) nr. 1307/2013 fastsætter, at hovedafgrøden ikke må overstige 75 % af den samlede fastslåede agerjord, og at de to hovedafgrøder ikke må overstige 95 %, og det viser sig, at det areal, der er blevet fastslået for gruppen af hovedafgrøder, overstiger mere end 75 %, og at det areal, der er fastslået for de to grupper af hovedafgrøder, overstiger mere end 95 %, nedsættes det areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling i overensstemmelse med artikel 23 i denne forordning, med 50 % af det samlede fastslåede areal af agerjord multipliceret med afvigelsesgraden.

Den afvigelsesgrad, der er omhandlet i første afsnit, er summen af de to afvigelsesgrader, der er beregnet i stk. 1 og 2. Værdien af denne afvigelsesgrad kan dog ikke være højere end 1.

4. Hvis det fastslås, at en støttemodtager ikke har overholdt bestemmelserne om afgrødediversificering som omhandlet i denne artikel i tre år, udgør arealet, som det areal, der skal benyttes til beregningen af den grønne betaling, skal nedsættes med de efterfølgende år i overensstemmelse med stk. 1-3, det samlede fastslåede areal af agerjord multipliceret med afvigelsesgraden.

Artikel 25

Nedsættelse af den grønne betaling i tilfælde af manglende overholdelse af kravene til permanente græsningsarealer

1. Hvis der er fastslået manglende overholdelse af artikel 45, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, nedsættes det areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling i overensstemmelse med artikel 23 i denne forordning, med det areal, for hvilket der er fastslået manglende overholdelse af kravene i artikel 45, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

2. Hvis der er fastslået manglende overholdelse af de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 44 i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, nedsættes det areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling i overensstemmelse med artikel 23 i denne forordning, med det areal, for hvilket der er fastslået manglende overholdelse af forpligtelserne i artikel 44 i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014.

3. Manglende overholdelser anses for at være »fastslået«, hvis de er konstateret i forbindelse med en af de former for kontrol, der foretages i henhold til artikel 74 i forordning (EU) nr. 1306/2013, eller hvis den ansvarlige kontrolmyndighed eller betalingsorganet på anden måde er blevet gjort bekendt hermed.

Artikel 26

Nedsættelse af den grønne betaling i tilfælde af manglende overholdelse af kravene til miljømæssigt fokusområde

1. Det miljømæssige fokusområde, der er påkrævet i henhold til artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, i det følgende benævnt »det påkrævede miljømæssige fokusområde«, beregnes på grundlag af det samlede fastslåede areal af agerjord og inkluderer, hvor det er relevant i henhold til artikel 46, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013, de fastslåede arealer, der er omhandlet i artikel 46, stk. 2, første afsnit, litra c), d), g) og h), i forordning (EU) nr. samme forordning.

2. Hvis det påkrævede miljømæssige fokusområde overstiger det fastslåede miljømæssige fokusområde, under hensyntagen til den vægtning af miljømæssige fokusområder, der er fastsat i artikel 46, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, nedsættes det areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling i overensstemmelse med artikel 23 i denne forordning, med 50 % af det samlede fastslåede areal af agerjord, inklusive, hvor det er relevant i henhold til artikel 46, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013, de fastslåede arealer, der er omhandlet i artikel 46, stk. 2, første afsnit, litra c), d), g) og h), i samme forordning, multipliceret med forskellen.

Den forskel, der er omhandlet i første afsnit, er andelen af forskellen mellem det påkrævede miljømæssige fokusområde og det fastslåede miljømæssige fokusområde ud af det påkrævede miljømæssige fokusområde.

3. Hvis det fastslås, at en støttemodtager ikke har opfyldt kravene til miljømæssige fokusområder som omhandlet i denne artikel i tre år udgør arealet, som det areal, der skal benyttes til beregningen af den grønne betaling, skal nedsættes med de efterfølgende år i overensstemmelse med stk. 2, det samlede fastslåede areal af agerjord, inklusive, hvor det er relevant i henhold til artikel 46, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013, de fastslåede arealer, der er omhandlet i artikel 46, stk. 2, første afsnit, litra c), d), g) og h), i samme forordning, multipliceret med forskellen.

Artikel 27

Maksimumsnedsættelse af den grønne betaling

1. Summen af nedsættelserne som beregnet i overensstemmelse med artikel 24 og 26 udtrykt i antal hektarer må ikke overstige det samlede fastslåede areal af agerjord, inklusive, hvor det er relevant i henhold til artikel 46, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013, de fastslåede arealer, der er omhandlet i artikel 46, stk. 2, første afsnit, litra c), d), j) og k), i samme forordning.

2. Uden at foregribe anvendelsen af administrative sanktioner i henhold til artikel 28, må den samlede nedsættelse, der beregnes i henhold til artikel 24-26, ikke overstige den grønne betaling, der beregnes i henhold til artikel 23.

Artikel 28

Administrative sanktioner for så vidt angår grønne betalinger

1. Hvis det areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling i henhold til artikel 23, er forskelligt fra det areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling i henhold til artikel 24-27, beregnes den grønne betaling på grundlag af sidstnævnte areal nedsat to gange med den fastsatte forskel, såfremt denne forskel er på mere end 3 % eller to hektarer, dog ikke mere end 20 %, af det areal, der skal anvendes ved beregningen af den grønne betaling i henhold til artikel 24-27.

Er overskridelsen på over 20 %, ydes der ingen støtte.

Er overskridelsen på over 50 %, ydes der ingen støtte. Derudover pålægges støttemodtageren en yderligere sanktion svarende til forskellen mellem det areal, der skal anvendes ved beregningen af den grønne betaling i henhold til artikel 23, og det areal, der skal anvendes ved beregningen af den grønne betaling i henhold til artikel 24-27.

2. Hvis en landbruger ikke anmelder hele sit areal som agerjord med det resultat, at han ville have været fritaget for forpligtelserne i artikel 44, 45 eller 46 i forordning (EU) nr. 1307/2013, og/eller alle hans permanente græsningsarealer, der er miljømæssigt sårbare i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, i samme forordning, og det ikke-anmeldte areal er større end 0,1 hektar, nedsættes det areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling i henhold til artikel 24-27 i denne forordning med yderligere 10 %.

3. I henhold til artikel 77, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1306/2013 finder den administrative sanktion, der beregnes i henhold til denne artikels stk. 1 og 2, ikke anvendelse på anmodninger i ansøgningsårene 2015 og 2016. Den administrative sanktion, der beregnes i henhold til stk. 1 og 2, skal divideres med fem og er begrænset til 20 % af den grønne betaling, som den pågældende landbruger ville have været berettiget til i henhold til artikel 23, for ansøgningsåret 2017, og skal divideres med fire og er begrænset til 25 % af det samme beløb fra og med ansøgningsåret 2018.

4. Hvis de administrative sanktioner, der er beregnet i henhold til stk. 1-3, ikke kan modregnes fuldt ud i overensstemmelse med de af Kommissionen fastsatte regler, jf. artikel 57, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, i løbet af de tre kalenderår, der følger efter kalenderåret for fastslåelsen, annulleres restbeløbet.

Artikel 29

Regler gældende for tilsvarende metoder

Denne afdeling finder tilsvarende anvendelse på de tilsvarende metoder, der er omhandlet i artikel 43, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

AFDELING 4

Frivillig koblet støtte baseret på ansøgninger om husdyrstøtte i henhold til støtteordninger for dyr samt støtte til udvikling af landdistrikterne baseret på betalingsanmodninger i henhold til dyrerelaterede støtteforanstaltninger

Artikel 30

Beregningsgrundlag

1. Der kan i intet tilfælde ydes støtte for flere dyr, end der er angivet i støtteansøgningen eller betalingsanmodningen.

2. Dyr på en bedrift anses kun for fastslået, hvis dyrene er identificeret i støtteansøgningen eller betalingsanmodningen. Identificerede dyr kan udskiftes uden fortabelse af retten til udbetaling af støtte, forudsat at støttemodtageren ikke allerede af den kompetente myndighed er blevet gjort bekendt med manglende overholdelser i ansøgningen eller anmodningen, eller hvor myndigheden ikke allerede har givet støttemodtageren besked om, at den har til hensigt at foretage en kontrol på stedet. Hvis en medlemsstat ikke gør brug af muligheden for at anvende en ansøgningsfri ordning i overensstemmelse med de af Kommissionen fastsatte regler, jf. artikel 78, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013, sikrer den med alle midler, at der ikke er tvivl om, hvilke dyr der er omfattet af støttemodtagerens ansøgninger eller anmodninger.

3. Er det anmeldte antal dyr i støtteansøgningen eller betalingsanmodningen større end det antal, der fastslås ved administrativ kontrol eller kontrol på stedet, beregnes støtten på grundlag af det fastslåede antal dyr, jf. dog artikel 31.

4. Såfremt der fastslås manglende overholdelse i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af kvæg, gælder følgende:

a)	et kreatur på bedriften, der har mistet et af de to øremærker, betragtes som fastslået, hvis det identificeres klart og individuelt ved de andre elementer i ordningen for identifikation og registrering af kvæg, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), c) og d), i forordning (EF) nr. 1760/2000

et kreatur på bedriften, der har mistet begge øremærker, betragtes som fastslået, forudsat at dyret stadig kan identificeres ved hjælp af et register, et dyrepas, en database eller andre metoder som fastsat i forordning (EF) nr. 1760/2000, og forudsat at brugeren kan dokumentere, at han har truffet foranstaltninger til at afhjælpe situationen, før han fik meddelelse om kontrol på stedet

hvis de fastslåede manglende overholdelser vedrører ukorrekte indførelser i registeret eller dyrepassene, betragtes det pågældende dyr kun som ikke-fastslået, hvis sådanne fejl konstateres ved mindst to kontroller inden for en periode på 24 måneder. I alle andre tilfælde betragtes de pågældende dyr som ikke-fastslået allerede efter den første fastslåelse.

Indførelserne i eller meddelelserne til ordningen for identifikation og registrering af kvæg kan berigtiges på et hvilket som helst tidspunkt, hvis der foreligger indlysende fejl, som den kompetente myndighed anerkender.

5. Et får eller en ged på bedriften, der har mistet et øremærke, betragtes som fastslået, forudsat at dyret fortsat kan identificeres ved hjælp af et første identifikationsmærke i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 21/2004, og forudsat at alle de øvrige krav i ordningen for identifikation og registrering af får og geder er opfyldt.

Artikel 31

Administrative sanktioner for anmeldte dyr i forbindelse med støtteordninger for dyr eller dyrerelaterede støtteforanstaltninger

1. Såfremt der for en støtteansøgning i henhold til en støtteordning for dyr eller en betalingsanmodning i henhold til en dyrerelateret støtteforanstaltning fastslås en forskel mellem det anmeldte antal dyr og det antal dyr, der er fastslået i henhold til artikel 30, stk. 3, nedsættes den samlede støtte, som støttemodtageren har ret til i henhold til disse støtteordninger og støtteforanstaltninger for det pågældende ansøgningsår med den procentsats, der beregnes i henhold til nærværende artikels stk. 3, hvis der ikke fastslås manglende overholdelse for mere end tre dyr.

2. Fastslås der manglende overholdelse for mere end tre dyr, nedsættes den samlede støtte, som støttemodtageren har ret til i henhold til den støtteordning eller den støtteforanstaltning, der er omhandlet i stk. 1, for det pågældende ansøgningsår med:

a)	den procentsats, der beregnes i henhold til stk. 3, hvis den ikke er på over 10 %

b)	det dobbelte af den ifølge stk. 3 beregnede procentsats, hvis den er på over 10 %, men ikke over 20 %.

Er den ifølge stk. 3 beregnede procentsats på over 20 %, ydes den støtte, som støttemodtageren efter artikel 30, stk. 3, ville være berettiget til i henhold til støtteordningen eller støtteforanstaltningen, ikke for det pågældende ansøgningsår.

Er den ifølge stk. 3 beregnede procentsats på over 50 %, ydes den støtte, som støttemodtageren efter artikel 30, stk. 3, ville være berettiget til i henhold til støtteordningen eller støtteforanstaltningen, ikke for det pågældende ansøgningsår. Derudover pålægges støttemodtageren en yderligere sanktion svarende til forskellen mellem det anmeldte antal dyr og det antal dyr, som er fastslået i henhold til artikel 30, stk. 3. Hvis beløbet ikke kan modregnes fuldt ud i overensstemmelse med de af Kommissionen fastsatte regler, jf. artikel 57, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, i løbet af de tre kalenderår, der følger efter kalenderåret for fastslåelsen, annulleres restbeløbet.

3. Med henblik på at fastsætte den i stk. 1 og 2 omhandlede procentsats divideres det antal anmeldte dyr i henhold til en støtteordning for dyr eller en dyrerelateret støtteforanstaltning, som der fastslås manglende overholdelse for, med det antal dyr, der er fastslået for den pågældende støtteordning for dyr eller dyrerelaterede støtteforanstaltning, for støtteansøgningen eller betalingsanmodningen for det pågældende ansøgningsår.

Hvis en medlemsstat gør brug af muligheden for at anvende en ansøgningsfri ordning i overensstemmelse med de af Kommissionen fastsatte regler, jf. artikel 78, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013, betragtes potentielt støtteberettigede dyr, som fastslås som ukorrekt identificeret eller registreret i henhold til ordningen for identifikation og registrering af dyr, som dyr, for hvilke der er fastslået manglende overholdelse.

Artikel 32

Undtagelser fra anvendelsen af administrative sanktioner i tilfælde af naturbetingede forhold

De administrative sanktioner, der er fastsat i artikel 31, finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor støttemodtageren ikke er i stand til at opfylde kriterierne for støtteberettigelse, forpligtelserne eller andre forpligtelser, som følge af naturbetingede forhold, der har indflydelse på besætningen eller flokken, forudsat at støttemodtageren senest 10 arbejdsdage efter, at han har konstateret nedgangen i antallet af dyr, skriftligt har underrettet den kompetente myndighed herom.

Uden at foregribe de faktiske omstændigheder, som der skal tages hensyn til i hvert enkelt tilfælde, kan de kompetente myndigheder anerkende naturbetingede forhold, der har indflydelse på besætningen eller flokken, der består i

a)	et dyrs død som følge af sygdom, eller

b)	et dyrs død som følge af et uheld, som støttemodtageren ikke kan gøres ansvarlig for.

Artikel 33

Yderligere sanktioner og foranstaltninger

1. Medlemsstaterne kan vedtage yderligere nationale sanktioner over for de mellemled, der er involveret i støttebevillingsproceduren, for derved at sikre, at kontrolkravene overholdes, herunder at indberetningsforpligtelserne opfyldes.

2. For så vidt det konstateres, at de tjenester, organer eller organisationer andre end de kompetente myndigheder i henhold til de af Kommissionen fastsatte regler, jf. artikel 78, litra c), i forordning (EU) nr. 1306/2013, på grund af forsømmelighed eller forsætligt har udleveret urigtigt bevismateriale, iværksætter den berørte medlemsstat passende sanktioner i henhold til national lovgivning. Fastslås sådanne manglende overholdelser for anden gang, fratages de pågældende tjenester, organer eller organisationer i en periode på mindst et år retten til at udlevere bevismateriale, der anvendes som grundlag for udbetaling af støtte.

Artikel 34

Ændringer og justeringer af registreringerne i den elektroniske database for kvæg

Hvad angår anmeldt kvæg, finder artikel 15 fra tidspunktet for støtteansøgningens eller betalingsanmodningens indsendelse anvendelse på fejl og udeladelser i forbindelse med registreringerne i den elektroniske database for kvæg.

AFSNIT III

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR STØTTEFORANSTALTNINGER TIL UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

Artikel 35

Manglende opfyldelse af andre støtteberettigelseskriterier end dem, der vedrører arealstørrelse eller antal anmeldte dyr, forpligtelser eller andre forpligtelser

1. Der gives afslag på eller den søgte støtte trækkes helt eller delvis tilbage, hvis kriterierne for støtte ikke opfyldes.

2. Der gives afslag på eller den søgte støtte trækkes helt eller delvis tilbage, hvis følgende forpligtelser eller andre forpligtelser ikke opfyldes:

a)	forpligtelser, der er fastsat i programmet for udvikling af landdistrikterne, eller

b)	hvor det er relevant, andre forpligtelser knyttet til operationen, der er fastsat ved EU- eller national lovgivning eller fastsat i programmet for udvikling af landdistrikterne, navnlig forpligtelser vedrørende offentligt udbud, statsstøtte og andre obligatoriske krav og standarder.

3. Når der træffes afgørelse om den sats, der skal anvendes for afslaget eller tilbagetrækningen af støtte i forbindelse med manglende opfyldelse af forpligtelserne eller andre forpligtelser som omhandlet i stk. 2, tager medlemsstaterne hensyn til om den manglende opfyldelse er alvorlig, omfattende, varig og hyppig, jf. betingelserne for støtte som omhandlet i stk. 2.

Spørgsmålet om, hvor alvorlig den manglende opfyldelse er, afhænger især af den manglende opfyldelses konsekvenser set i forhold til, hvad der er formålet med de forpligtelser eller andre forpligtelser, som ikke er opfyldt.

Hvor omfattende den manglende opfyldelse er, afhænger især af, hvilken virkning den manglende opfyldelse har på operationen som helhed.

Om en manglende opfyldelse er varig afhænger navnlig af, hvor længe dens virkninger gør sig gældende, eller af muligheden for at bringe dens virkninger til ophør med rimelige midler.

Om en manglende opfyldelse er hyppig afhænger af, om der er fastslået lignende manglende opfyldelse tidligere i løbet af de sidste fire år eller i løbet af hele programmeringsperioden 2014-2020 i forbindelse med den samme støttemodtager og den samme foranstaltning eller type operation, eller, for så vidt angår programmeringsperioden 2007-2013, en lignende foranstaltning.

4. I tilfælde af flerårige forpligtelser og betalinger finder tilbagetrækninger baseret på de i stk. 3 omhandlede kriterier også anvendelse på de beløb, der allerede er udbetalt de foregående år for den samme operation.

5. Hvis den samlede vurdering baseret på de i stk. 3 omhandlede kriterier resulterer i, at der fastslås alvorlig manglende opfyldelse, gives der afslag eller støtten trækkes helt tilbage. Derudover udelukkes støttemodtageren fra den samme foranstaltning eller type operation i det kalenderår, den manglende opfyldelse fastslås, samt det efterfølgende kalenderår.

6. Hvis det fastslås, at støttemodtageren har leveret falsk bevismateriale med henblik på at opnå støtte eller ikke har indsendt de nødvendige oplysninger som følge af forsømmelse, udbetales støtten ikke eller trækkes helt tilbage. Derudover udelukkes støttemodtageren fra den samme foranstaltning eller type operation i det kalenderår, den manglende opfyldelse fastslås, samt det efterfølgende kalenderår.

7. Hvis de tilbagetrækninger og administrative sanktioner, der er omhandlet i stk. 1-2 og 4-6, ikke kan modregnes fuldt ud i overensstemmelse med de af Kommissionen fastsatte regler, jf. artikel 57, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, i løbet af de tre kalenderår, der følger efter kalenderåret for fastslåelsen, annulleres restbeløbet.

Artikel 36

Suspension af støtten

Betalingsorganet kan suspendere støtten til visse udgifter, hvis der fastslås en manglende opfyldelse, der fører til en administrativ sanktion. Suspensionen ophæves af betalingsorganet, så snart støttemodtageren på en for den kompetente myndighed tilfredsstillende måde beviser, at han har afhjulpet situationen. Suspensionsperioden må ikke overstige tre måneder. Medlemsstaterne kan også fastsætte kortere maksimumsperioder afhængig af operationens type og den virkning, som den pågældende manglende opfyldelse har.

Betalingsorganet kan kun suspendere støtten, hvis den manglende opfyldelse ikke foregriber den endelige opfyldelse af formålet med operationen, og hvis det forventes, at støttemodtageren er i stand til at afhjælpe situationen inden for den fastsatte maksimumsperiode.

AFSNIT IV

KONTROLSYSTEM OG ADMINISTRATIVE SANKTIONER I FORBINDELSE MED KRYDSOVERENSSTEMMELSE

KAPITEL I

OPRETHOLDELSE AF PERMANENTE GRÆSAREALER

Artikel 37

Forpligtelser i forbindelse med permanente græsarealer

1. Hvis det konstateres, at den andel, der er nævnt i artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1122/2009, er faldet på nationalt eller regionalt plan i 2014, kan den pågældende medlemsstat pålægge de støttemodtagere, der ansøger om enhver form for støtte i henhold til ordningerne for direkte støtte i 2015, en forpligtelse til ikke at omlægge permanente græsarealer uden forudgående tilladelse.

Hvis det konstateres, at denne andel er faldet med mere end 5 % i 2014, skal den pågældende medlemsstat pålægge en sådan forpligtelse.

Hvis den tilladelse, der er nævnt i første og andet afsnit, er betinget af, at et areal er udlagt som permanent græsareal, betragtes dette areal fra den første omlægningsdag som permanent græsareal uanset definitionen i artikel 2, første afsnit, nr. 2, i forordning (EF) nr. 1122/2009. Dette areal skal anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder i fem år i træk fra omlægningstidspunktet.

2. Den forpligtelse, der er fastsat for støttemodtagere i stk. 1, finder ikke anvendelse, hvis støttemodtagerne har udlagt permanente græsarealer i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 (22), (EF) nr. 1257/1999 (23) og (EF) nr. 1698/2005.

3. Hvis det fastslås, at den forpligtelse, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1122/2009, ikke kan opfyldes i 2014, skal den pågældende medlemsstat ud over de foranstaltninger, der skal træffes i henhold til nærværende artikels stk. 1, på nationalt eller regionalt plan pålægge de støttemodtagere, der ansøger om støtte i henhold til en af ordningerne for direkte støtte i 2015, en forpligtelse til at genomlægge arealer til permanente græsarealer.

Første afsnit finder kun anvendelse på støttemodtagere, der råder over arealer, som er blevet omlagt fra permanente græsarealer til arealer til andre anvendelser.

Første afsnit gælder for arealer, der er blevet omlagt til andre anvendelser siden starten på den fireogtyvemånedersperiode, der ligger før den dato, der i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1122/2009 var sidste frist for indsendelse af enkeltansøgninger i den pågældende medlemsstat.

I så fald skal landbrugerne genomlægge en procentdel af det pågældende areal til permanente græsarealer eller udlægge et tilsvarende areal som permanente græsarealer. Procentdelen beregnes på grundlag af det areal, den pågældende landbruger har omlagt til andre anvendelser, og det areal, der er nødvendigt for at genoprette ligevægten.

Hvis sådanne arealer er blevet overdraget efter omlægningen til andre anvendelser, gælder første afsnit dog kun, hvis overdragelsen har fundet sted, efter den 6. maj 2004.

Arealer, der er blevet genomlagt eller udlagt til permanente græsarealer, betragtes allerede fra den første dag for genomlægningen eller udlægningen som »permanente græsarealer«, uanset artikel 2, punkt 2, i forordning (EF) nr. 1122/2009. Disse arealer skal anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder i fem år i træk fra omlægningstidspunktet.

4. Stk. 1 og 3 finder kun anvendelse i 2015.

5. Medlemsstaterne gennemfører kontroller i 2015 og 2016 for at sikre, at stk. 1 og 3 overholdes.

KAPITEL II

BEREGNING OG ANVENDELSE AF ADMINISTRATIVE SANKTIONER

Artikel 38

Generelle regler om manglende overholdelse

1. Ved »hyppig« manglende overholdelse forstås tilsidesættelse af samme krav eller standard, der er fastslået mere end én gang inden for en sammenhængende periode på tre kalenderår, forudsat at støttemodtageren er blevet underrettet om en tidligere manglende overholdelse og i givet fald har haft mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger til at bringe denne til ophør. Med henblik på at fastslå om en manglende overholdelse er hyppig tages der hensyn til manglende overholdelser, der er fastslået i henhold til forordning (EF) nr. 1122/2009, og navnlig ligestilles norm for god landbrugs- og miljømæssig stand nr. 3 (GLM 3), som omhandlet i bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013, med de lovgivningsbestemte forvaltningskrav nr. 2 (LF 2) i bilag II til forordning (EF) nr. 73/2009 i den affattelse, der var gældende den 21. december 2013.

2. Hvor »omfattende« den manglende opfyldelse er fastslås navnlig under hensyntagen til, om den manglende overholdelse har vidtrækkende virkninger eller er begrænset til selve bedriften.

3. Hvor »alvorlig« en manglende overholdelse er, afhænger navnlig af, hvor betydelige dens virkninger er under hensyntagen til formålene med de pågældende krav eller standarder.

4. Om en manglende overholdelses er »varig« afhænger navnlig af, hvor længe dens virkninger gør sig gældende eller af muligheden for at bringe dens virkninger til ophør med rimelige midler.

5. Med henblik på dette kapitel anses en manglende overholdelse for at være »fastslået«, hvis den er konstateret i forbindelse med en af de former for kontrol, der foretages i henhold til denne forordning, eller hvis kontrolmyndighederne eller eventuelt betalingsorganet på anden måde er blevet gjort bekendt hermed.

Artikel 39

Beregning og anvendelse af administrative sanktioner i tilfælde af forsømmelighed

1. Skyldes den fastslåede manglende overholdelse forsømmelighed fra en støttemodtagers side, skal der foretages en nedsættelse. Nedsættelsen er generelt på 3 % af det samlede beløb, der fremkommer som resultat af de betalinger og årlige priser, der er nævnt i artikel 92 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Betalingsorganet kan dog på grundlag af kontrolmyndighedens vurdering af den manglende overholdelses betydning i kontrolrapportens evalueringsdel under hensyntagen til de kriterier, der er omhandlet i artikel 38, stk. 1-4, beslutte enten at nedsætte procentsatsen til 1 %, at forhøje den til 5 % af det i første afsnit samlede beløb eller, såfremt bestemmelserne om de pågældende krav eller standarder åbner mulighed for, at der ikke foretages yderligere vedrørende den fastslåede manglende overholdelse eller i tilfælde, hvor støtte ydes i henhold til artikel 17, stk. 5-6, i forordning (EU) nr. 1305/2013, beslutte slet ikke at foretage nogen nedsættelse.

2. Hvis en medlemsstat beslutter ikke at anvende administrative sanktioner for manglende overholdelse, jf. artikel 97, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013, og støttemodtageren ikke har truffet afhjælpende foranstaltninger inden for den af de kompetente myndigheder fastsatte frist, finder den administrative sanktion anvendelse.

Den frist, som myndigheden fastsætter, må ikke være senere end udgangen af året efter det år, hvor den manglende overholdelse blev fastslået.

3. Hvis en medlemsstat beslutter at anvende den i artikel 99, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013 omhandlede mulighed, og støttemodtageren ikke har truffet afhjælpende foranstaltninger inden for den af de kompetente myndigheder fastsatte frist, anvendes en nedsættelse på mindst 1 %, jf. stk. 1 i denne artikel, med tilbagevirkende kraft for så vidt angår fastslåelsesåret, som det tidlige varslingssystem blev anvendt på, hvis den manglende overholdelse ikke er afhjulpet inden for en periode på maksimalt tre sammenhængende kalenderår fra og med det pågældende år.

Den frist, som myndigheden fastsætter, må ikke være senere end udgangen af året efter det år, hvor den manglende overholdelse blev fastslået.

En manglende overholdelse, som støttemodtageren har afhjulpet inden for fristen, betragtes ikke som manglende overholdelse i forbindelse med fastslåelsen af om den er hyppig, jf. stk. 4.

4. Når der er fastslået hyppig manglende overholdelse, multipliceres den nedsættelse, der skal anvendes på den første gentagelse af den samme manglende overholdelse i henhold til stk. 1, med faktoren tre.

I tilfælde af yderligere gentagelser anvendes multiplikationsfaktoren tre hver gang på resultatet af den nedsættelse, der er fastsat for den foregående hyppige manglende overholdelse. Maksimumsnedsættelsen må dog ikke overstige 15 % af det samlede beløb, der er omhandlet i stk. 1.

Når maksimumsprocentsatsen på 15 % er nået, underretter betalingsorganet den pågældende støttemodtager om, at han, hvis den samme manglende overholdelse fastslås igen, anses for at have handlet forsætligt i den i artikel 40 omhandlede betydning.

Artikel 40

Beregning og anvendelse af administrative sanktioner i tilfælde af forsætlig manglende overholdelse

Hvis støttemodtagerens fastslåede manglende overholdelse er forsætlig, skal det samlede beløb, der er nævnt i artikel 39, stk. 1, som hovedregel nedsættes med 20 %.

Artikel 41

Kumulering af administrative sanktioner

Hvis et tilfælde af manglende overholdelse, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, andet afsnit, punkt 2, litra b), samtidig udgør et tilfælde af manglende overholdelse i henhold til artikel 2, stk. 1, andet afsnit, punkt 2, litra a), anvendes de administrative sanktioner i henhold til de af Kommissionen fastsatte regler, jf. artikel 77, stk. 8, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

AFSNIT V

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 42

Overgangsbestemmelser for så vidt angår krydsoverensstemmelse

1. Hvad angår støttemodtageres krydsoverensstemmelsesforpligtelser i forbindelse med foranstaltninger, der er gennemført i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005, finder kontrolsystemet og de administrative sanktioner i nærværende forordning og i Kommissionens gennemførelsesforordninger som vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013 anvendelse.

2. Hvad angår manglende overholdelse af krydsoverensstemmelsesforpligtelser, som der ikke er anvendt administrative sanktioner på, eftersom de hører ind under de minimis-reglen som omhandlet i henholdsvis artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009 eller artikel 51, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1698/2005, finder artikel 97, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013 anvendelse for så vidt angår kontrolmyndighedens forpligtelse til at træffe foranstaltninger til kontrol af, hvorvidt støttemodtageren har afhjulpet den fastslåede manglende overholdelse.

Artikel 43

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1122/2009 og (EU) nr. 65/2011 ophæves med virkning fra den 1. januar 2015.

De anvendes dog fortsat i forbindelse med:

a)	støtteansøgninger om direkte betalinger vedrørende præmieperioder, der begynder inden den 1. januar 2015

b)	betalingsanmodninger vedrørende 2014 og

c)	kontrolsystemet og de administrative sanktioner i forbindelse med krydsoverensstemmelsesforpligtelser for landbrugere i henhold til artikel 85t og 103z i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (24).

Artikel 44

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes i forbindelse med støtteansøgninger og betalingsanmodninger for ansøgningsår eller præmieperioder, der begynder den 1. januar 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1).

(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30. november 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger for direkte støtte til landbrugerne, som er omhandlet i nævnte forordning, og om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår krydsoverensstemmelse inden for rammerne af støtteordningen for vin (EUT L 316 af 2.12.2009, s. 65).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

(6) Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1).

(7) Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16).

(8) Kommissionens forordning (EU) nr. 65/2011 af 27. januar 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne (EUT L 25 af 28.1.2011, s. 8).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1).

(11) Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 23).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 41).

(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(15) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).

(18) Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 141 af 30.4.2004, s. 18).

(19) Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1).

(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

(21) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landsbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning (Se side 1 i denne EUT).

(22) Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 af 30. juni 1992 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje (EFT L 215 af 30.7.1992, s. 85).

(23) Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80).

(24) Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 181

Dansk udgave	Retsforskrifter	57. årgang 20. juni 2014

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning	1
	*	Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse	48
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 641/2014 af 16. juni 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik	74