7.6.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/1

---

RÅDETS AFGØRELSE

af 19. maj 2014

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og São Tomé og Príncipe

(2014/334/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådet godkendte den 23. juli 2007 fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt »partnerskabsaftalen«) ved vedtagelse af forordning (EF) nr. 894/2007 (1).

(2)	Den seneste protokol (2) om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen fandt anvendelse indtil den 12. maj 2014.

(3)

Unionen har ført forhandlinger med São Tomé og Príncipe om en ny protokol for fire år, der giver Unionens fartøjer fiskerimuligheder i de farvande, som fiskerimæssigt hører ind under Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipes højhedsområde eller jurisdiktion. Som resultat af forhandlingerne blev der paraferet en ny protokol den 19. december 2013.

(4)

For at sikre, at Unionens fartøjer kan fortsætte fiskeriet, forudses det, at den nye protokol anvendes midlertidig, indtil de nødvendige procedurer for indgåelse af protokollen er afsluttet. Den midlertidige anvendelse finder sted fra datoen for undertegnelsen, dog ikke før den seneste protokol er udløbet.

(5)	Den nye protokol bør undertegnes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af protokollen om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe (i det følgende benævnt »protokollen«), med forbehold af protokollens indgåelse.

Teksten til protokollen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne.

Artikel 3

Protokollen anvendes midlertidigt, jf. protokollens artikel 14, fra datoen for undertegnelsen (3), dog tidligst den 13. maj 2014, indtil de nødvendige procedurer for dens indgåelse er afsluttet.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

---

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 894/2007 af 23. juli 2007 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (EUT L 205 af 7.8.2007, s. 35).

(2)  Protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe (EUT L 136 af 24.5.2011, s. 5).

(3)  Datoen for protokollens undertegnelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.

---

7.6.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/3

---

PROTOKOL

om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe

Artikel 1

Anvendelsesperiode og fiskerimuligheder

1.   Fra startdatoen for den midlertidige anvendelse og for en periode på 4 år fastsættes EU-fartøjernes fiskerimuligheder i henhold til fiskeripartnerskabsaftalens artikel 5 med henblik på at tillade fangst af stærkt vandrende arter (arter opført i bilag 1 til De Forenede Nationers havretskonvention af 1982), bortset fra de arter, som er beskyttet eller forbudt af ICCAT.

2.   Fiskerimulighederne tildeles for:

a)	28 notfartøjer til tunfiskeri

b)	6 langlinefartøjer med flydeline.

3.   Stk. 1 anvendes, jf. dog protokollens artikel 5, 6, 7 og 8.

4.   I medfør af aftalens artikel 6 må fiskerfartøjer, der fører en EU-medlemsstats flag, kun fiske i São Tomé og Príncipes fiskerizoner, hvis de er i besiddelse af en fiskeritilladelse (fiskerilicens), der er udstedt i henhold til denne protokol.

Artikel 2

Finansiel modydelse — betalingsbetingelser

1.   Den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftales artikel 7, fastsættes for perioden nævnt i artikel 1 til 2 805 000 EUR.

2.   Den finansielle modydelse omfatter:

a)	et årligt beløb for adgangen til São Tomé og Príncipes eksklusive økonomiske zone på 385 000 EUR for de første tre år og på 350 000 EUR for det fjerde år, svarende til en referencemængde på 7 000 tons pr. år, og

b)	et specifikt beløb på 325 000 EUR pr. år i fire år til støtte for gennemførelsen af São Tomé og Príncipes fiskeripolitik.

3.   Stk. 1 finder anvendelse, jf. dog protokollens artikel 3, 4, 5, 7 og 8 samt fiskeripartnerskabsaftalens artikel 12 og 13.

4.   Den finansielle modydelse, der er omhandlet i stk. 1, betales af Den Europæiske Union i årlige rater på 710 000 EUR i de første tre år og på 675 000 EUR i det fjerde år, svarende til summen af de årlige beløb, der er omhandlet i stk. 2, litra a), og b).

5.   Hvis EU-fartøjernes samlede årlige fangster i São Tomé og Príncipes farvande overstiger den årlige referencemængde, jf. stk. 2, forhøjes den årlige finansielle modydelse for hvert ton yderligere fangst med 55 EUR de tre første år og 50 EUR det fjerde år. Det samlede årlige beløb, som Den Europæiske Union skal betale, kan dog ikke overstige det dobbelte af beløbet i stk. 2, litra a). Hvis Den Europæiske Unions fartøjers fangster overstiger den mængde, der svarer til det dobbelte af det samlede årlige beløb, betales det skyldige beløb for den overskydende mængde det følgende år.

6.   Betalingen finder sted senest 90 dage efter datoen for protokollens midlertidige anvendelse for det første år og senest på årsdagen for protokollens ikrafttræden for de følgende år.

7.   São Tomé og Príncipes myndigheder har enekompetence med hensyn til anvendelsen af den finansielle modydelse, der er omhandlet i stk. 2, litra a).

8.   Den finansielle modydelse, der er omhandlet i stk. 2, indbetales på en særskilt konto, som statskassen opretter i São Tomé og Príncipes centralbank, idet den finansielle modydelse til sektorstøtte, der er omhandlet i stk. 2, litra b), stilles til rådighed for fiskeridirektoratet. São Tomé og Príncipes myndigheder skal hvert år meddele Europa-Kommissionen bankoplysningerne for kontoen.

Artikel 3

Fremme af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i São Tomé og Príncipes farvande

1.   Parterne aftaler i Den Blandede Komité, der er oprettet i henhold til fiskeripartnerskabsaftalens artikel 9, senest tre måneder efter denne protokols ikrafttræden et flerårigt sektorprogram og gennemførelsesbestemmelser hertil, herunder bl.a.:

a)	de årlige og flerårige retningslinjer for, hvordan den i artikel 2, stk. 2, litra b), omhandlede modydelse skal anvendes

b)

de årlige og flerårige mål, der skal nås for på sigt at skabe et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri under hensyntagen til prioriteringen i São Tomé og Príncipes nationale fiskeripolitik eller andre politikker, der hænger sammen med eller har indvirkning på etableringen af et ansvarligt og bæredygtigt fiskeri, herunder støtte til ikke-industrielt fiskeri, overvågning, kontrol og bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU).

c)	kriterier og procedurer for årlig evaluering af resultaterne.

2.   Enhver foreslået ændring af det flerårige sektorprogram skal godkendes af parterne i Den Blandede Komité.

3.   Hvert år kan São Tomé og Príncipes myndigheder træffe afgørelse om i givet fald at afsætte et beløb ud over den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), til gennemførelsen af det flerårige program. Dette meddeles EU senest to (2) måneder før denne protokols årsdag.

4.   De to parter foretager hvert år en evaluering af resultaterne af gennemførelsen af det flerårige sektorprogram. Hvis denne evaluering skulle påvise en utilfredsstillende gennemførelse af de mål, som finansieres direkte af den del af den finansielle modydelse, der er omhandlet i denne protokols artikel 2, stk. 2, litra b), forbeholder Europa-Kommissionen sig ret til at revidere den del af den finansielle modydelse for at tilpasse det beløb, som er afsat til gennemførelsen af programmet, til resultaterne.

Artikel 4

Videnskabeligt samarbejde om ansvarligt fiskeri

1.   De to parter forpligter sig til at fremme ansvarligt fiskeri i São Tomé og Príncipes farvande efter principperne om ikke-diskrimination af de forskellige flåder, der fisker i disse farvande.

2.   I den periode, som protokollen dækker, forpligter Den Europæiske Union og São Tomé og Príncipe sig til at samarbejde om at overvåge fiskeressourcernes tilstand i São Tomé og Príncipes fiskerizone.

3.   De to parter forpligter sig til at fremme samarbejdet om ansvarligt fiskeri, for så vidt angår det centralafrikanske område. Begge parter forpligter sig til at respektere alle henstillinger og afgørelser vedtaget af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT).

4.   I overensstemmelse med fiskeripartnerskabsaftalens artikel 4, på basis af henstillinger og afgørelser vedtaget af ICCAT og i lyset af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning holder parterne samråd i Den Blandede Komité, der er oprettet i henhold til fiskeripartnerskabsaftalens artikel 9, for at vedtage foranstaltninger med henblik på en bæredygtig forvaltning af de fiskearter, som er omfattet af denne protokol, og vedrørende EU-fiskefartøjernes fiskeri.

Artikel 5

Revision af fiskerimuligheder og tekniske foranstaltninger efter fælles aftale

1.   De i artikel 1 omhandlede fiskerimuligheder kan efter fælles overenskomst revideres, hvis henstillinger og afgørelser vedtaget af ICCAT bekræfter, at denne revision vil garantere en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, for så vidt angår de arter, som er omfattet af denne protokol. I så fald revideres den i artikel 2, stk. 2, litra a), omhandlede finansielle modydelse forholdsmæssigt og pro rata temporis. Unionens samlede årlige finansielle modydelse kan dog højst udgøre det dobbelte af beløbet i artikel 2, stk. 2, litra a).

2.   Den Blandede Komité kan, hvis det er nødvendigt, efter fælles aftale undersøge og tilpasse bestemmelserne om betingelserne for fiskeri samt gennemførelsesbestemmelserne for nærværende protokol og bilaget hertil.

Artikel 6

Nye fiskerimuligheder

1.   For fiskeri, der ikke er omfattet af denne protokol, kan São Tomé og Príncipes myndigheder anmode Den Europæiske Union om at overveje muligheden for et sådant fiskeri på grundlag af resultaterne af en videnskabelig forsøgstogt under hensyntagen til den bedste videnskabelig rådgivning, der er valideret af videnskabelige eksperter hos begge parter.

2.   På baggrund af disse resultater og hvis den Europæiske Union udtrykker sin interesse for dette fiskeri, holder de to parter samråd i Den Blandede Komité, før São Tomé og Príncipes myndigheder måtte give sin godkendelse. Parterne aftaler i givet fald betingelserne for de nye fiskerimuligheder og ændrer om nødvendigt protokollen og dens bilag.

Artikel 7

Suspension og revision af den finansielle modydelse

1.   Den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) og b), kan revideres eller suspenderes, hvis et eller flere af de nedenstående forhold påvises:

a)	unormale omstændigheder, jf. fiskeripartnerskabsaftalens artikel 2, stk. h), gør det umuligt at fiske i São Tomé og Príncipes eksklusive økonomiske zone

b)	der sker væsentlige ændringer i fastlæggelsen og gennemførelsen af fiskeripolitikken, som har ført til indgåelsen af denne protokol; i så fald, kan en af parterne anmode om en gennemgang af disse bestemmelser med henblik på eventuelle ændringer

c)	der konstateres overtrædelser af afgørende og grundlæggende dele af menneskerettighederne, jf. Cotonou-aftalens artikel 9, efter proceduren i dennes artikel 8 og 96.

2.   Den Europæiske Union forbeholder sig ret til delvis eller helt at suspendere betalingen af den særlige finansielle modydelse i protokollens artikel 2, stk. 2, litra b):

a)	hvis en evaluering foretaget af Den Blandede Komité viser, at resultaterne ikke er i tråd med programmeringen

b)	hvis denne finansielle modydelse ikke udnyttes til formålet.

3.   Betalingen af den finansielle modydelse genoptages efter samråd og overenskomst mellem parterne, så snart den situation, der gik forud for begivenhederne omhandlet i stk. 1, er bragt i orden, og/eller når resultaterne af den finansielle gennemførelse omhandlet i stk. 2 berettiger det. Betalingen af den særlige finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), kan dog ikke finde sted efter en periode på seks (6) måneder efter protokollens udløb.

Artikel 8

Suspension af protokollens gennemførelse

1.   Gennemførelsen af denne protokol kan suspenderes på initiativ af en af de to parter, hvis et eller flere af følgende forhold påvises:

a)	unormale omstændigheder, jf. fiskeripartnerskabsaftalens artikel 2, stk. h), gør det umuligt at fiske i São Tomé og Príncipes eksklusive økonomiske zone

b)	der sker væsentlige ændringer i fastlæggelsen og gennemførelsen af fiskeripolitikken, som har ført til indgåelsen af denne protokol; i så fald, kan en af parterne anmode om en gennemgang af disse bestemmelser med henblik på eventuelle ændringer

c)	en af de to parter konstaterer overtrædelser af afgørende og grundlæggende dele af menneskerettighederne, jf. Cotonou-aftalens artikel 9, efter proceduren i dennes artikel 8 og 96.

d)	Den Europæiske Unions betaling af den finansielle modydelse, jf. artikel 2, stk. 2, litra a), udebliver af andre årsager end dem, der fastsættes i denne artikel

e)	der opstår tvister mellem de to parter om anvendelsen eller fortolkningen af denne protokol.

2.   En part kan suspendere protokollens gennemførelse, hvis samrådene mellem de to parter ikke har gjort det muligt at finde en mindelig løsning.

3.   For at protokollens anvendelse kan suspenderes, skal den part, der ønsker en suspension, meddele dette skriftligt senest tre måneder inden datoen for suspensionens ikrafttræden.

4.   I tilfælde af suspension fortsætter parterne med at holde samråd for at finde en mindelig løsning på tvisten. Når en sådan løsning er fundet, anvendes protokollen på ny, og den finansielle modydelse nedsættes forholdsmæssigt og pro rata temporis efter, hvor længe protokollens anvendelse har været suspenderet.

Artikel 9

Gældende national lovgivning

1.   Den Europæiske Unions fiskerfartøjers fisker i São Tomé og Principes farvande efter gældende lovgivning i São Tomé og Principe, medmindre andet er bestemt i fiskeripartnerskabsaftalen eller i protokollen og dens bilag og tillæggene til bilaget.

2.   São Tomé og Príncipes myndigheder underretter Europa-Kommissionen om enhver lovændring eller ny lovgivning, som berører fiskerisektoren.

3.   Europa-Kommissionen underretter São Tomé og Príncipes myndigheder om enhver lovændring eller ny lovgivning, som berører Den Europæiske Unions fjernfiskerflåde.

Artikel 10

Datamatisering af handelen

1.   São Tomé og Príncipe og Den Europæiske Union forpligter sig til hurtigst muligt at indføre de nødvendige edb-systemer for elektronisk udveksling af alle oplysninger og dokumenter i forbindelse med aftalens gennemførelse.

2.   Den elektroniske udgave af et dokument vil under alle omstændigheder være sidestillet med papirudgaven.

3.   São Tomé og Príncipe og Den Europæiske Union underretter straks hinanden om enhver funktionsfejl i edb-systemerne. Oplysninger og dokumenter i forbindelse med aftalens gennemførelse erstattes så automatisk af papirudgaver.

Artikel 11

Databeskyttelse

1.   São Tomé og Príncipe forpligter sig til altid at behandle alle persondata om EU-fartøjer og deres fiskeri, der indsamles som led i aftalen, med omhu og i overensstemmelse med principperne om fortrolighed og databeskyttelse.

2.   Parterne sørger for, at kun aggregerede oplysninger om fiskeri i São Tomé e Príncipes farvande offentliggøres, jf. ICCAT's bestemmelser på området. Oplysninger, der kan betragtes som fortrolige, må af de kompetente myndigheder kun anvendes med henblik aftalens gennemførelse og i forbindelse med forvaltning, kontrol og overvågning af fiskeriet.

Artikel 12

Varighed

Denne protokol og det tilhørende bilag finder anvendelse i en periode på 4 år fra den midlertidige anvendelse i henhold til artikel 14 og 15, medmindre den opsiges i overensstemmelse med artikel 13.

Artikel 13

Opsigelse

1.   Ved opsigelse af denne protokol skal den part, der ønsker at opsige protokollen, mindst seks (6) måneder inden den dato, hvor opsigelsen træder i kraft, skriftligt meddele den anden sin hensigt om at opsige protokollen.

2.   Efter en opsigelsesmeddelelse som omhandlet i foregående stykke indleder parterne samråd.

Artikel 14

Midlertidig anvendelse

Denne protokol anvendes midlertidigt fra datoen for dens undertegnelse, dog tidligst fra den 13. maj 2014.

Artikel 15

Ikrafttræden

Denne protokol og bilaget dertil træder i kraft på den dato, hvor parterne gensidigt meddeler hinanden, at de i den forbindelse nødvendige procedurer er afsluttet.

---

---

7.6.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/27

---

RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 607/2014

af 19. maj 2014

om fordeling af fiskerimulighederne i henhold til protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådet godkendte den 23. juli 2007 fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt »partnerskabsaftalen«) ved vedtagelse af forordning (EF) nr. 894/2007 (1).

(2)

Unionen og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe har forhandlet om og den 19. december 2013 paraferet en ny protokol til partnerskabsaftalen, hvormed Unionens fartøjer tildeles fiskerimuligheder i de farvande, som fiskerimæssigt hører ind under Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipes højhedsområde eller jurisdiktion.

(3)	Rådet vedtog den 19. maj 2014 afgørelse 2014/334/EU (2) om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den nye protokol.

(4)	Det bør fastlægges, hvordan fiskerimulighederne skal fordeles mellem medlemsstaterne i den nye protokols gyldighedsperiode.

(5)

Ifølge forordning (EF) nr. 1006/2008 (3) underretter Kommissionen de berørte medlemsstater, hvis det viser sig, at de fiskeritilladelser eller de fiskerimuligheder, som Unionen har fået tildelt i henhold til den nye protokol, ikke udnyttes fuldt ud. Modtages der ikke noget svar inden udløbet af en frist, som fastsættes af Rådet, betragtes det som en bekræftelse af, at den pågældende medlemsstats fartøjer ikke udnytter deres fiskerimuligheder fuldt ud i den pågældende periode. Denne frist bør fastsættes.

(6)	For at sikre, at EU-fartøjerne kan fortsætte fiskeriet, er det i protokollen fastsat, at den kan anvendes midlertidigt af begge parter fra datoen for undertegnelsen. Denne forordning bør derfor finde anvendelse fra datoen for undertegnelsen af den nye protokol —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   De fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe (i det følgende benævnt »protokollen«), fordeles mellem medlemsstaterne således:

a)	notfartøjer til tunfiskeri: Spanien 16 fartøjer Frankrig 12 fartøjer

b)	langlinefartøjer med flydeline: — I de to første år af protokollens gyldighedsperiode: Spanien 4 fartøjer Portugal 2 fartøjer — I de to sidste år af protokollens gyldighedsperiode: Spanien 5 fartøjer Portugal 1 fartøj

2.   Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 finder anvendelse, jf. dog partnerskabsaftalen.

3.   Hvis de fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen, ikke opbruges med ansøgningerne om fiskeritilladelse fra de medlemsstater, der er nævnt i stk. 1, tager Kommissionen ansøgninger om tilladelse fra andre medlemsstater i betragtning i overensstemmelse med i artikel 10 i forordning (EF) nr. 1006/2008.

4.   Den frist, som medlemsstaterne har til at bekræfte, at de ikke fuldt ud udnytter fiskerimulighederne i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1006/2008, fastsættes til 10 hverdage fra den dato, hvor Kommissionen meddeler dem, at fiskerimulighederne ikke er fuldt opbrugt.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra datoen for undertegnelsen af protokollen.

---

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 894/2007 af 23. juli 2007 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (EUT L 205 af 7.8.2007, s. 35).

(2)  Rådets afgørelse 2014/334/EU af 19. maj 2014 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og São Tomé og Príncipe (se side 1 i denne EUT).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og (EF) nr. 1627/94 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 3317/94 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 33).

---

7.6.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/29

---

RÅDETS FORORDNING (EU, Euratom) Nr. 608/2014

af 26. maj 2014

om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 311, stk. 4,

under henvisning til traktaten om Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,

under henvisning til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014. om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (1), særlig artikel 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til Europa-Parlamentets godkendelse,

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det bør sikres, at ordningen for Unionens egne indtægter er gennemskuelig ved at forsyne budgetmyndigheden med passende oplysninger. Medlemsstaterne bør derfor stille dokumenter og oplysninger til rådighed for Kommissionen og om nødvendigt fremsende disse, så den er i stand til at udøve de beføjelser, som den har fået tillagt i forbindelse med Unionens egne indtægter.

(2)	Når medlemsstaterne med ansvar for opkrævning af egne indtægter indberetter til Kommissionen, bør det ske på en sådan måde, at Kommissionen er i stand til at vurdere deres indsats for at inddrive de egne indtægter, især i tilfælde af svig og uregelmæssigheder.

(3)	For at sikre, at budgettet er i balance, bør ethvert overskud af Unionens indtægter i forhold til de samlede faktiske udgifter i et regnskabsår overføres til det følgende regnskabsår. Det bør derfor defineres, hvilken balance der skal overføres.

(4)	Medlemsstaterne bør foretage kontrol og undersøgelser i forbindelse med fastlæggelse og overdragelse af Unionens egne indtægter. For at lette anvendelsen af de finansielle bestemmelser vedrørende egne indtægter er det nødvendigt at sikre, at medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen.

(5)

Af hensyn til sammenhængen og klarheden bør der fastsættes bestemmelser om, hvilke beføjelser og forpligtelser der gælder for de medarbejdere, der af Kommissionen er befuldmægtiget til at foretage kontrolbesøg vedrørende Unionens egne indtægter, under hensyntagen til den særlige art af de enkelte egne indtægter. Det bør angives, hvilke vilkår der gælder for de befuldmægtigedes arbejde, og der bør især fastlægges bestemmelser, som skal overholdes af alle EU-tjenestemænd, øvrige ansatte og udstationerede nationale eksperter, vedrørende tavshedspligt og beskyttelse af personoplysninger. Det er nødvendigt at fastlægge de udstationerede nationale eksperters stilling, og det skal være muligt for de berørte medlemsstater at gøre indsigelse mod, at tjenestemænd fra andre medlemsstater er til stede under kontrolbesøg.

(6)

Af hensyn til sammenhængen bør visse bestemmelser i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 (2) indarbejdes i denne forordning. Disse bestemmelser vedrører beregning og opførelse på budgettet af balancen, kontrol og tilsyn med egne indtægter, relevante indberetningskrav og Det Rådgivende Udvalg om Egne Indtægter.

(7)	For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (3).

(8)

Rådgivningsproceduren skal anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte de detaljerede regler for indberetning af svig og uregelmæssigheder med virkning for fordringer på traditionelle egne indtægter og medlemsstaternes årlige indberetninger om deres kontrolbesøg i betragtning af den tekniske karakter af de retsakter, der skal anvendes til indberetningsformål.

(9)	Passende parlamentarisk kontrol er særlig vigtig for bestemmelser af generel art, som gælder alle former for egne indtægter og vedrører kontrol af og tilsyn med indtægter, herunder supplerende indberetningskrav.

(10)	Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1026/1999 (4) bør ophæves.

(11)	Den Europæiske Revisionsret og Det Økonomiske og Sociale Udvalg er blevet hørt og har vedtaget deres udtalelser (5).

(12)	Af overensstemmelseshensyn og under hensyntagen til bestemmelserne i artikel 11 i afgørelse 2014/335/EU, Euratom bør denne forordning træde i kraft med virkning fra samme dag som den omtalte afgørelse og bør anvendes fra den 1. januar 2014 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

FASTSÆTTELSE AF EGNE INDTÆGTER

Artikel 1

Beregning og opførelse på budgettet af balancen

1.   Ved anvendelsen af artikel 7 i afgørelse 2014/335/EU, Euratom defineres et regnskabsårs saldo som differencen mellem de samlede oppebårne indtægter i det pågældende regnskabsår og de samlede betalinger foretaget over det pågældende regnskabsårs bevillinger, med tillæg af bevillinger for samme regnskabsår, der er fremført i medfør af artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6) (»finansforordningen«).

Denne difference forhøjes eller nedsættes med nettobeløbet for annullerede bevillinger fremført fra tidligere regnskabsår. Uanset finansforordningens artikel 8, stk. 1, forhøjes eller nedsættes differencen også med følgende:

a)	overskridelser — i form af betalinger — af ikkeopdelte bevillinger fremført fra foregående regnskabsår i medfør af finansforordningens artikel 13, stk. 1 og 4, såfremt disse overskridelser skyldes udsving i eurokurserne

b)	nettoresultatet af kursgevinster og kurstab i løbet af regnskabsåret.

2.   Inden udgangen af oktober i hvert regnskabsår opstiller Kommissionen på grundlag af de oplysninger, som den råder over på dette tidspunkt, et skøn over størrelsen af de egne indtægter for hele året. Fremkommer der væsentlige afvigelser i forhold til de oprindelige overslag, kan der udarbejdes en ændringsskrivelse til budgetforslaget for det efterfølgende regnskabsår eller et ændringsbudget for det løbende regnskabsår.

KAPITEL II

BESTEMMELSER OM KONTROL OG TILSYN, HERUNDER RELEVANTE INDBERETNINGSKRAV

Artikel 2

Kontrol- og tilsynsforanstaltninger

1.   Fællesskabernes egne indtægter, jf. artikel 2, stk. 1, i afgørelse 2014/335/EU, Euratom, kontrolleres i overensstemmelse med denne forordning, jf. dog Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 (7) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 (8).

2.   Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for, at de egne ressourcer i henhold til artikel 2, stk. 1, i afgørelse 2014/335/EU, Euratom overdrages til Kommissionen.

3.   Når kontrol- og tilsynsforanstaltninger vedrører de traditionelle egne indtægter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i afgørelse 2014/335/EU, Euratom:

a)	foretager medlemsstaterne kontrol og undersøgelser i forbindelse med fastlæggelse og overdragelse af disse egne indtægter

b)	gennemfører medlemsstaterne supplerende kontrol efter anmodning fra Kommissionen. I sin anmodning skal Kommissionen angive en begrundelse for den supplerende kontrol. Kommissionen kan også anmode om, at visse bilag fremsendes

c)

lader medlemsstaterne, hvis Kommissionen anmoder herom, denne medvirke ved den kontrol, de gennemfører. Når en kontrol gennemføres med deltagelse af Kommissionen, har denne, for så vidt det er nødvendigt for gennemførelsen af denne forordning, adgang til bilagene vedrørende fastlæggelsen og overdragelsen af egne indtægter samt til ethvert andet relevant dokument, der vedrører sådanne bilag

d)	kan Kommissionen selv foretage kontrol på stedet. De personer, Kommissionen har bemyndiget til denne kontrol, har adgang til dokumenter som fastsat for den i litra c) nævnte kontrol. Medlemsstaterne letter denne kontrol

e)

berører den i litra a)-d) nævnte kontrol ikke følgende: i) kontrol gennemført af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale love og administrative bestemmelser ii) forholdsregler foreskrevet i artikel 287 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) iii) kontrolforanstaltninger gennemført i henhold til artikel 322, stk. 1, litra b), i TEUF.

4.   Når kontrol- og tilsynsforanstaltninger vedrører egne indtægter fra merværdiafgiften (moms), jf. artikel 2, stk. 1, litra b), i afgørelse 2014/335/EU, Euratom, gennemføres disse i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89.

5.   Når kontrol- og tilsynsforanstaltninger vedrører egne indtægter fra bruttonationalindkomsten (BNI), der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), i afgørelse 2014/335/EU, Euratom:

a)

efterprøver Kommissionen hvert år sammen med den pågældende medlemsstat de meddelte aggregater for fejl, særlig i de tilfælde, som påpeges af BNI-udvalget, der er oprettet ved forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003. Med henblik herpå kan den i visse tilfælde kræve adgang til beregninger og det statistiske grundlag — med undtagelse af oplysninger om bestemte juridiske eller fysiske personer — hvis det ellers ikke er muligt at foretage en korrekt vurdering

b)	har Kommissionen adgang til dokumenterne vedrørende de metoder og basisstatistikker, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003.

6.   Ved anvendelsen af kontrol- og tilsynsforanstaltningerne i denne artikels stk. 3, 4 og 5, kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om at sende den relevante dokumenter eller rapporter vedrørende de systemer, som anvendes til at opkræve egne indtægter eller overdrage dem til Kommissionen.

Artikel 3

Beføjelser og forpligtelser for Kommissionens befuldmægtigede

1.   Kommissionen udnævner specifikt visse af sine tjenestemænd eller andre ansatte (»befuldmægtigede«) til at foretage kontrollen i artikel 2.

For hver kontrol giver Kommissionen de befuldmægtigede en skriftlig fuldmagt, hvori deres identitet og officielle stilling er anført.

Personer, som medlemsstaterne har stillet til rådighed for Kommissionen som udstationerede nationale eksperter, kan deltage i kontrollen.

Med udtrykkeligt og forudgående samtykke fra den pågældende medlemsstat kan Kommissionen få bistand af tjenestemænd fra andre medlemsstater som observatører. Kommissionen sikrer, at de pågældende tjenestemænd overholder betingelserne i denne artikels stk. 3.

2.   Under kontrollen af traditionelle egne indtægter og af momsbaserede egne indtægter, jf. artikel 2, henholdsvis stk. 3 og 4, skal de befuldmægtigede optræde på en måde, der er forenelig med de regler, der finder anvendelse på tjenestemænd i den pågældende medlemsstat. De er omfattet af tavshedspligt på betingelserne i stk. 3.

Med henblik på kontrollen vedrørende egne indtægter fra BNI i artikel 2, stk. 5, skal Kommissionen overholde nationale regler om fortrolig behandling af statistiske oplysninger.

En befuldmægtiget kan om nødvendigt kontakte de betalingspligtige, men kun inden for rammerne af kontrollen af traditionelle egne indtægter og kun gennem de kompetente myndigheder, hvis procedurer for opkrævning af egne indtægter er genstand for kontrollen.

3.   Oplysninger, der er meddelt eller opnået i henhold til denne forordning, uanset i hvilken form, er omfattet af tavshedspligt og skal nyde den samme beskyttelse som tilsvarende oplysninger i henhold til national ret i den medlemsstat, hvor de blev indsamlet, og i henhold til de tilsvarende bestemmelser, der gælder for EU's institutioner.

Oplysningerne må ikke meddeles andre end personer i EU's institutioner eller medlemsstaterne, som har pligt til at kende dem, og de må heller ikke bruges til andre formål end dem, der er fastsat i denne forordning, uden forudgående samtykke fra den medlemsstat, hvor oplysningerne blev indsamlet.

Første og andet afsnit finder anvendelse på tjenestemænd og andre ansatte i Unionen samt på udstationerede nationale eksperter.

4.   Kommissionen sikrer, at befuldmægtigede og øvrige personer, der handler under dens ansvar, overholder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (9) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (10) samt andre EU-regler og nationale regler om beskyttelse af personoplysninger.

Artikel 4

Forberedelse og ledelse af kontrollen

1.   I en behørigt begrundet meddelelse varsler Kommissionen i god tid den medlemsstat, hvor kontrolbesøget skal finde sted, om kontrolbesøget. Den pågældende medlemsstats embedsmænd kan deltage i kontrolbesøgene.

2.   For så vidt angår kontrol af traditionelle egne indtægter, hvori Kommissionen medvirker i henhold til artikel 2, stk. 3, og af den momsbaserede egne indtægt i henhold til artikel 2, stk. 4, sikres tilrettelæggelsen af arbejdet og forholdet til de tjenestegrene, der er involveret i kontrollen, af den tjenestegren, som er udpeget af den pågældende medlemsstat.

3.   Kontrol på stedet af traditionelle egne indtægter, jf. artikel 2, stk. 3, litra d), skal udføres af de befuldmægtigede. Med henblik på tilrettelæggelsen af arbejdet og forholdet til tjenestegrenene og eventuelt til de betalingspligtige, der er involveret i kontrollen, tager de pågældende befuldmægtigede inden kontrollen på stedet den nødvendige kontakt med de tjenestemænd, den pågældende medlemsstat har udpeget. Ved denne type kontrol skal der med fuldmagten følge et dokument, der angiver kontrollens formål.

4.   Kontrol af BNI-baserede egne indtægter, jf. artikel 2, stk. 5, skal udføres af de befuldmægtigede. Med henblik på tilrettelæggelsen af arbejdet tager de pågældende befuldmægtigede den nødvendige kontakt med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

5.   Medlemsstaterne påser, at de tjenestegrene eller organer, der er ansvarlige for fastlæggelse, opkrævning og overdragelse af de egne indtægter, såvel som de myndigheder, som de har pålagt at udøve kontrol på det pågældende område, yder de befuldmægtigede den nødvendige bistand til gennemførelse af deres opgaver.

Ved kontrol på stedet af traditionelle egne indtægter, jf. artikel 2, stk. 3, litra d), meddeler de pågældende medlemsstater i god tid Kommissionen navn og stilling for de personer, som den har udpeget til at deltage i kontrollen, og som skal yde de befuldmægtigede den nødvendige bistand til gennemførelse af deres opgave.

6.   Resultaterne af kontrollerne omhandlet i artikel 2, på nær af kontrollerne omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a) og b), som gennemføres af medlemsstaterne, skal meddeles den pågældende medlemsstat ad de rigtige kanaler inden tre måneder. Medlemsstaten indsender sine bemærkninger inden tre måneder efter modtagelsen af beretningen. Kommissionen kan dog, når der foreligger særlige grunde, anmode den pågældende medlemsstat om at fremsætte bemærkninger til særlige punkter inden en måned efter modtagelsen af beretningen. Den pågældende medlemsstat kan afslå at besvare anmodningen i en meddelelse, hvori grundene til, at den ikke kan besvare Kommissionens anmodning, angives.

Derefter meddeles resultaterne og bemærkningerne, jf. første afsnit, samt den sammenfattende rapport som led i kontrollen vedrørende egne indtægter fra merværdiafgiften, alle medlemsstaterne.

Når kontrol på stedet eller kontrol i tilknytning hertil af de traditionelle egne indtægter viser, at der er behov for at ændre eller berigtige oplysninger i de forklaringer eller erklæringer, der er indsendt til Kommissionen vedrørende egne indtægter, og berigtigelserne som følge heraf skal foretages gennem en aktuel forklaring eller erklæring, skal de pågældende ændringer angives i forklaringen eller erklæringen ved hjælp af de nødvendige notater.

Artikel 5

Indberetning af svig og uregelmæssigheder med virkning for fordringer til traditionelle egne indtægter

1.   Senest to måneder efter udløbet af hvert kvartal tilsender medlemsstaterne Kommissionen en beskrivelse af de allerede opdagede tilfælde af svig og uregelmæssigheder, der drejer sig om beløb på over 10 000 EUR i forbindelse med de traditionelle egne indtægter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i afgørelse 2014/335/EU, Euratom.

Inden for den i første afsnit nævnte frist indgiver hver medlemsstat meddelelse om situationen for så vidt angår de tilfælde af svig og uregelmæssigheder, som allerede er indberettet til Kommissionen, og som ikke tidligere har været omfattet af en bemærkning om inddrivelse, annullation eller ikkeinddrivelse.

2.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om fastsættelse af de detaljerede regler for de beskrivelser der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 7, stk. 2.

3.   En oversigt over de meddelelser, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, medtages i den rapport fra Kommissionen, der er omhandlet i artikel 325, stk. 5, i TEUF.

Artikel 6

Medlemsstaternes indberetning om deres kontrol af traditionelle egne indtægter

1.   Medlemsstaterne indsender detaljerede årlige indberetninger til Kommissionen om deres kontrol af traditionelle egne indtægter og resultaterne af den pågældende kontrol, de samlede oplysninger og eventuelle principielle spørgsmål om de vigtigste problemer, der er opstået i forbindelse med anvendelsen af relevante regler til gennemførelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom, og særligt omtvistede spørgsmål. Indberetningerne skal sendes til Kommissionen inden den 1. marts i året efter det pågældende regnskabsår. På grundlag af disse indberetninger udarbejder Kommissionen en sammenfattende rapport, der meddeles alle medlemsstaterne.

2.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der indeholder en formular for medlemsstaternes årlige indberetninger, jf. stk. 1 i denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 7, stk. 2.

3.   Kommissionen afgiver hvert tredje år en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan kontrolforanstaltningerne for traditionelle egne ressourcer i artikel 2, stk. 3, fungerer.

KAPITEL III

UDVALG OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 7

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter (CCRP). Udvalget er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 8

Afsluttende bestemmelser

Forordning (EF, Euratom) nr. 1026/1999 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning og til bestemmelserne i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000, der ophæves ved Rådet afgørelse (EU, Euratom) nr. 609/2014 (11), som nævnes i sammenligningstabellen i bilaget til denne forordning, anses for henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen.

Artikel 9

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for ikrafttrædelsen af afgørelse 2014/335/EU, Euratom.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

---

(1)  Se side 105 i denne EUT.

(2)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 2007/436/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 130 af 31.5.2000, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(4)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1026/1999 af 10. maj 1999 om fastsættelse af de af Kommissionen befuldmægtigedes beføjelser og forpligtelser i forbindelse med kontrol af Fællesskabets egne indtægter (EFT L 126 af 20.5.1999, s. 1).

(5)  Den Europæiske Revisionsrets udtalelse nr. 2/2012 af 20. marts 2012 (EUT C 112 af 18.4.2012, s. 1) og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 29. marts 2012 (EUT C 181 af 21.6.2012, s. 45).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(7)  Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 af 29. maj 1989 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften (EFT L 155 af 7.6.1989, s. 9).

(8)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 af 15. juli 2003 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser (»BNI-forordningen«) (EUT L 181 af 19.7.2003, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(11)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 af 26. maj 2014 om metoderne og proceduren for overdragelse af de traditionelle egne indtægter fra moms og BNI og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav (se side 39 i denne EUT).

---

---

7.6.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/39

---

RÅDETS FORORDNING (EU, Euratom) Nr. 609/2014

af 26. maj 2014

om metoderne og proceduren for overdragelse af de traditionelle egne indtægter og egne indtægter fra moms og BNI og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav

(omarbejdning)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 322, stk. 2,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Revisionsret (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 (2) er blevet væsentligt ændret gentagne gange. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør den omarbejdes af klarhedshensyn.

(2)

Visse bestemmelser i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 er blevet indsat i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 608/2014 (3) og er således ikke omfattet af denne forordning. Disse bestemmelser vedrører beregningen og opførelsen på budgettet af restbeløbet, kontrol og overvågning af egne indtægter og relevant meddelelsespligt samt Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter.

(3)

Unionen bør få rådighed over de egne indtægter, der er omhandlet i artikel 2 i Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom (4), på den mest hensigtsmæssige måde, og der bør derfor fastsættes bestemmelser for, hvorledes medlemsstaterne skal stille disse egne indtægter til rådighed for Kommissionen. Denne forordning overtager bestemmelserne om overdragelse af traditionelle egne indtægter omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i afgørelse 2014/335/EU, Euratom, egne indtægter fra merværdiafgift (moms) omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), i denne afgørelse (»egne indtægter fra moms«) og egne indtægter fra bruttonationalindkomst (BNI) omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), i samme afgørelse (»egne indtægter fra BNI«), som tidligere var omfattet af forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000.

(4)	Begrebet »fastlæggelse« bør defineres i forbindelse med de egne indtægter, og detaljerede bestemmelser for pligten til at fastlægge de traditionelle egne indtægter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i afgørelse 2014/335/EU, Euratom, bør fastsættes.

(5)

For så vidt angår egne indtægter fra sukkerafgifterne, for hvilke på den ene side indtægternes opkrævning og regnskabsåret og på den anden side udgifterne vedrørende samme produktionsår bør falde sammen, bør medlemsstaterne overdrage Kommissionen egne indtægter fra afgifterne i sukkersektoren i løbet af det regnskabsår, hvor de fastlægges.

(6)	Medlemsstaterne bør holde de bilag og oplysninger, som er nødvendige for, at Kommissionen kan udøve sine beføjelser med hensyn til Unionens egne indtægter, til rådighed for Kommissionen og i givet fald fremsende dem til denne.

(7)	De myndigheder i medlemsstaterne, der har til opgave at opkræve egne indtægter, bør til enhver tid kunne stille bilagene vedrørende denne opkrævning til rådighed for Kommissionen.

(8)	Der bør foreskrives særskilt bogføring af ikkeinddrevne fordringer. Denne bogføring og fremsendelsen af en kvartalsopgørelse herover skal sætte Kommissionen i stand til bedre at følge medlemsstaternes inddrivelse af disse egne indtægter, navnlig hvor der er tale om svig og uregelmæssigheder.

(9)	Der bør indføres en forældelsesfrist for forhold mellem medlemsstaterne og Kommissionen, eftersom nye fordringer, som medlemsstaterne fastlægger for tidligere regnskabsår, skal betragtes som vedrørende det løbende regnskabsår.

(10)

For at sikre, at Unionens budget vil blive finansieret under alle omstændigheder, bør der fastlægges en procedure med hensyn til de egne indtægter fra moms og de egne indtægter fra BNI, der er udarbejdet i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 (5), således at medlemsstaterne hver måned overdrager Unionen en tolvtedel af de egne indtægter, der er opført på budgettet, og senere foretager en regulering af de således overdragne beløb i overensstemmelse med det faktiske grundlag for de egne indtægter fra moms og de relevante ændringer af BNI, når disse kendes fuldt ud.

(11)	Konsekvensen af ændringer i BNI-dataene, som foretages efter det enkelte regnskabsårs afslutning, for finansieringen af bruttoreduktionen bør præciseres.

(12)

Overdragelsen af de egne indtægter skal ske ved, at de skyldige beløb krediteres en konto, der er oprettet med henblik herpå i Kommissionens navn hos hver medlemsstats finansforvaltning eller hos det af hver medlemsstat udpegede organ. For at begrænse midlernes bevægelser til det for gennemførelsen af budgettet nødvendige skal Unionen indskrænke sig til på disse konti kun at hæve de beløb, som er nødvendige for at dække Kommissionens likviditetsbehov.

(13)

Kommissionen bør råde over den nødvendige likviditet til at kunne opfylde de lovgivningsmæssige krav med hensyn til udbetalinger, der er koncentreret i årets første måneder, især de specifikke behov i forbindelse med betaling af udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (6).

(14)	I overensstemmelse med princippet om sund finansiel forvaltning bør der sørges for, at omkostningerne til inddrivelse af renter, der er påløbet de egne indtægter, som er blevet overdraget for sent, ikke overstiger det skyldige rentebeløb.

(15)	Meddelelsen af gældsafskrivningssager vedrørende fastlagte fordringer, der er erklæret eller anses for uinddrivelige, bør harmoniseres.

(16)	Et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen kan bidrage til, at de finansielle regler om egne indtægter anvendes korrekt.

(17)	For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (7).

(18)

Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelsen af gennemførelsesretsakter for at fastlægge de nærmere regler for de månedlige opgørelser af fordringer på traditionelle egne indtægter og de kvartalsvise opgørelser af de særskilte konti samt for sager vedrørende uinddrivelige beløb på over 50 000 EUR i betragtning af den tekniske karakter af disse retsakter, som kræves til meddelelsesformål.

(19)	Forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 bør ophæves.

(20)	Af overensstemmelseshensyn og i lyset af artikel 11 i afgørelse 2014/335/EU, Euratom bør denne forordning træde i kraft samme dag som nævnte afgørelse og bør finde anvendelse fra den 1. januar 2014 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

I denne forordning fastlægges regler for overdragelsen til Kommissionen af Unionens egne indtægter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), b) og c), i afgørelse 2014/335/EU, Euratom.

Artikel 2

Dato for fastlæggelse af traditionelle egne indtægter

1.   Med henblik på anvendelsen af denne forordning opstår der en fordring for Unionen på de i artikel 2, stk. 1, litra a), i afgørelse 2014/335/EU, Euratom omhandlede traditionelle egne indtægter, når toldbestemmelsernes betingelser om bogføring af fordringen er opfyldt, og beløbet er meddelt debitor.

2.   Den i stk. 1 omhandlede fastlæggelse anses for at have fundet sted på den i toldbestemmelserne fastsatte bogføringsdato.

Hvad angår de afgifter mv., som indgår i den fælles markedsordning for sukker, anses den stk. 1 omhandlede fastlæggelse for at have fundet sted på datoen for den meddelelse, der er omhandlet i bestemmelserne for sukkersektoren.

Såfremt en sådan meddelelse ikke udtrykkelig er nævnt, fastsættes bogføringsdatoen som den dato, hvor medlemsstaterne har fastlagt debitorernes skyldige beløb, om nødvendigt som aconto- eller som saldoindbetaling.

3.   I tilfælde af tvister anses de kompetente administrative myndigheder, med henblik på den i stk. 1 omhandlede fastlæggelse, for at kunne beregne fordringens størrelse senest ved den første administrative afgørelse, hvorved der gives debitor meddelelse om det skyldige beløb, eller ved forelæggelsen af sagen for den retlige myndighed, såfremt denne begivenhed indtræder først.

Den i stk. 1 omhandlede fastlæggelse anses for at have fundet sted på datoen for afgørelsen eller på datoen for den beregning, der skal foretages efter indledning af sagen.

4.   Stk. 1 anvendes, når den afgivne meddelelse skal berigtiges.

Artikel 3

Opbevaring af bilag

Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at bilagene vedrørende fastlæggelsen og overdragelsen af egne indtægter opbevares i mindst tre kalenderår regnet fra udgangen af det år, de vedrører.

Bilagene vedrørende de statistiske metoder og det statistikgrundlag, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003, opbevares af medlemsstaterne indtil den 30. september i det fjerde år efter det pågældende regnskabsår. Bilagene vedrørende grundlaget for de egne indtægter fra moms opbevares i samme tidsrum.

Såfremt det ved den revision, der foretages i henhold til artikel 2, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 608/2014 eller artikel 11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 (8) af de i stk. 1 og 2 nævnte bilag, viser sig nødvendigt at foretage en berigtigelse, opbevares disse bilag i så lang tid ud over den i stk. 1 fastsatte frist, at nævnte berigtigelse kan foretages og kontrolleres.

Når en tvist mellem en medlemsstat og Kommissionen vedrørende forpligtelsen til at overdrage et bestemt beløb af egne indtægter bilægges efter fælles aftale eller ved en afgørelse truffet af Den Europæiske Unions Domstol, overdrager medlemsstaten de bilag, der er nødvendige for den finansielle opfølgning, til Kommissionen inden for to måneder efter bilæggelsen.

Artikel 4

Administrativt samarbejde

1.   Hver medlemsstat meddeler Kommissionen følgende:

a)	benævnelsen på de tjenestegrene eller organer, som er ansvarlige for fastlæggelsen, opkrævningen, overdragelsen og kontrollen af egne indtægter, samt de vigtigste bestemmelser vedrørende disse tjenestegrenes og organers rolle og funktion

b)	de almindelige love og administrative bestemmelser og de almindelige bogføringsforskrifter vedrørende fastlæggelsen, opkrævningen, overdragelsen og Kommissionens kontrol af egne indtægter

c)	den nøjagtige betegnelse på alle de administrative og regnskabsmæssige oversigter, hvori de i artikel 2 nævnte fordringer er opført, herunder særlig dem, som anvendes til opstillingen af det i artikel 6 nævnte regnskab.

Der skal straks gives Kommissionen meddelelse om enhver ændring i disse benævnelser eller bestemmelser.

2.   Kommissionen meddeler efter anmodning fra en medlemsstat de andre medlemsstater de i stk. 1 omhandlede oplysninger.

Artikel 5

Gældende satser

Den ensartede sats, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), i afgørelse 2014/335/EU, Euratom, fastsættes under budgetbehandlingen og beregnes som en procentdel af summen af medlemsstaternes anslåede bruttonationalindkomst (BNI), således at den fuldt ud dækker den del af budgettet, der ikke finansieres ved den indtægt, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a) og b), i afgørelse 2014/335/EU, Euratom, ved finansielle bidrag til supplerende programmer for forskning og teknologisk udvikling og ved andre indtægter.

I budgettet angives denne sats med et tal med så mange decimaler, som det er nødvendigt for at foretage en fuldstændig fordeling af de egne indtægter fra BNI mellem medlemsstaterne.

KAPITEL II

BOGFØRING AF EGNE INDTÆGTER

Artikel 6

Bogføring og meddelelse

1.   Et regnskab over egne indtægter, opdelt efter indtægternes art, føres af hver medlemsstats finansforvaltning eller af det af hver medlemsstat udpegede organ.

2.   Af hensyn til bogføringen af egne indtægter sker fastlæggelsen af regnskabet tidligst kl. 13 den sidste arbejdsdag i den måned, hvor fastlæggelsen har fundet sted.

3.   De i henhold til artikel 2 fastlagte fordringer opføres, med forbehold af andet afsnit, i regnskabet senest den første arbejdsdag efter den nittende dag i den anden måned efter den måned, i hvilken fordringen blev fastlagt.

De fordringer, der er fastlagt, men ikke opført i det regnskab, der er omhandlet i første afsnit, fordi de endnu ikke er inddrevet, og der ikke er stillet sikkerhed, opføres inden for den i første afsnit fastsatte frist i et særskilt regnskab. Medlemsstaterne kan benytte samme fremgangsmåde, når fordringer, der er fastlagt og dækket af garantier, anfægtes og forventes at blive ændret som følge af de opståede uoverensstemmelser.

De egne indtægter fra moms og de egne indtægter fra BNI bogføres dog, under hensyn til indvirkningen på disse indtægter af korrektionen af budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige og bruttoreduktionen til fordel for Danmark, Nederlandene, Østrig og Sverige, som nævnt i første afsnit således:

—	den første arbejdsdag i hver måned bogføres en tolvtedel, jf. artikel 10, stk. 3

—

hvert år bogføres saldiene, jf. artikel 10, stk. 4 og 6, og justeringer heraf, jf. artikel 10, stk. 5 og 7, med undtagelse af de i artikel 10, stk. 5, første led, omhandlede særlige justeringer, som bogføres den første arbejdsdag i den måned, der følger efter indgåelsen af aftalen mellem den berørte medlemsstat og Kommissionen.

Fastlagte fordringer vedrørende afgifter i henhold til den fælles markedsordning for sukker anføres i det regnskab, der er nævnt i første afsnit. Hvis disse fordringer ikke inddrives inden for den fastsatte frist, kan medlemsstaterne berigtige den oprindelige postering og undtagelsesvis opføre fordringerne i det særskilte regnskab.

4.   Inden for den i stk. 3 fastsatte frist indsender hver medlemsstat til Kommissionen:

a)	en månedlig regnskabsopgørelse over de i stk. 3, første afsnit, omhandlede fordringer

b)	en kvartalsopgørelse over det særskilte regnskab, der er omhandlet i stk. 3, andet afsnit.

Sammen med disse månedlige regnskabsopgørelser indsender de medlemsstater, for hvilke det er relevant, oplysninger om eller opgørelser over de fradrag i de egne indtægter, de har foretaget på grundlag af bestemmelser om områder med særlig status.

Sammen med den sidste kvartalsopgørelse for hvert regnskabsår sender medlemsstaterne et skøn over de samlede fordringer opført i det særskilte regnskab ved udgangen af hvert regnskabsår, hvis inddrivelse er usikker.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som fastlægger den nærmere udformning af måneds- og kvartalsopgørelserne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 16, stk. 2.

Artikel 7

Regnskabsmæssige berigtigelser

Efter den 31. december i det tredje år efter et givent regnskabsår vil det samlede beløb anført i de månedlige opgørelser fra medlemsstaten som omhandlet i artikel 6, stk. 4, første afsnit, vedrørende det pågældende regnskabsår, ikke længere blive berigtiget, undtagen på de punkter, som enten Kommissionen eller den pågældende medlemsstat har gjort opmærksom på inden dette tidspunkt.

Artikel 8

Berigtigelser af fastlæggelser

Berigtigelser foretaget i henhold til artikel 2, stk. 4, lægges til eller trækkes fra det samlede beløb for de fastlagte fordringer. De bogføres som omhandlet i artikel 6, stk. 3, første og andet afsnit, og anføres i de i artikel 6, stk. 4, omhandlede opgørelser for den periode, hvori disse berigtigelser har fundet sted.

KAPITEL III

OVERDRAGELSE AF EGNE INDTÆGTER

Artikel 9

Finansforvaltning og bogføring

1.   Som fastlagt i artikel 10 indbetaler hver enkelt medlemsstat egne indtægter på den konto, som med henblik herpå er oprettet i Kommissionens navn hos medlemsstatens finansforvaltning eller hos det af medlemsstaten udpegede organ.

Denne konto føres i national valuta vederlagsfrit.

2.   Medlemsstaterne eller de organer, de har udpeget, sender følgende til Kommissionen ad elektronisk vej:

a)	et kontoudtog eller en kreditnota, der viser bogføringen af de egne indtægter, den arbejdsdag, hvor de egne indtægter krediteres Kommissionens konto

b)	med forbehold af litra a) et kontoudtog, der viser bogføringen af de egne indtægter, senest den anden arbejdsdag efter krediteringen af kontoen.

3.   De krediterede beløb bogføres i euro i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(»finansforordningen«) (9) og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (10).

Artikel 10

Fastlæggelse af beløb, tidsrammer for overdragelse, justeringer

1.   Efter fradrag af opkrævningsomkostninger, jf. artikel 2, stk. 3, og artikel 10, stk. 3, i afgørelse 2014/335/EU, Euratom, foretages krediteringen af de i artikel 2, stk. 1, litra a), i nævnte afgørelse omhandlede traditionelle egne indtægter senest den første arbejdsdag efter den nittende dag i den anden måned efter den måned, i hvilken fordringen blev fastlagt i henhold til artikel 2 i denne forordning.

For de fordringer, som er opført i det særskilte regnskab i henhold til artikel 6, stk. 3, andet afsnit, i denne forordning, skal krediteringen dog foretages senest den første arbejdsdag efter den nittende dag i den anden måned efter den måned, i hvilken fordringen er indgået.

2.   Medlemsstaterne kan om nødvendigt af Kommissionen opfordres til en anticiperet kreditering en måned tidligere for så vidt angår andre indtægter end de egne indtægter fra moms og de egne indtægter fra BNI på grundlag af de oplysninger, de er i besiddelse af den femtende i samme måned.

Reguleringen af hver anticiperet kreditering foretages den følgende måned ved den i stk. 1 nævnte kreditering. Regulering består i en negativ kreditering af et beløb svarende til det, der er angivet ved den anticiperede kreditering.

3.   De egne indtægter fra moms og de egne indtægter fra BNI krediteres, under hensyn til indvirkningen på disse indtægter af korrektionen af budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige og af bruttoreduktionen til fordel for Danmark, Nederlandene, Østrig og Sverige, den første arbejdsdag i hver måned med en tolvtedel af de beløb, der er opført herfor på budgettet, omregnet til national valuta efter omvekslingskursen på den sidste noteringsdag i kalenderåret forud for regnskabsåret, således som denne kurs er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven.

Kommissionen kan specielt med henblik på betalingen af udgifterne vedrørende EGFL i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009 og på baggrund af Unionens likviditetssituation opfordre medlemsstaterne til at fremrykke krediteringen af en tolvtedel eller af en brøkdel af en tolvtedel af de beløb, der i budgettet er opført som egne indtægter fra moms og egne indtægter fra BNI, under hensyn til indvirkningen på disse indtægter af korrektionen af budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige og af bruttoreduktionen til fordel for Danmark, Nederlandene, Østrig og Sverige, med én eller to måneder i et regnskabsårs første kvartal.

Efter første kvartal kan den ønskede månedlige kreditering ikke overstige en tolvtedel af de egne indtægter fra moms og BNI, og den skal holdes inden for rammerne af de beløb, der er opført på budgettet i denne henseende.

Kommissionen underretter medlemsstaterne herom på forhånd og senest to uger før den ønskede kreditering.

De i ottende afsnit fastsatte bestemmelser om kreditering i januar i hvert regnskabsår og de bestemmelser, der finder anvendelse, når budgettet ikke er endeligt vedtaget inden regnskabsårets begyndelse, og som er fastsat i niende afsnit, finder anvendelse på de fremrykkede krediteringer.

Enhver ændring af den ensartede sats for de egne indtægter fra moms, af satsen for de egne indtægter fra BNI, af korrektionen af budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige og af finansieringen heraf som omhandlet i artikel 4 og 5 i afgørelse 2014/335/EU, Euratom og af finansieringen af bruttoreduktionen til fordel for Danmark, Nederlandene, Østrig og Sverige skal være begrundet ved et endeligt vedtaget ændringsbudget og medfører en justering af de tolvtedele, der er opført siden regnskabsårets begyndelse.

Disse justeringer foretages i forbindelse med den første kreditering efter den endelige vedtagelse af ændringsbudgettet, hvis dette vedtages inden den sekstende i måneden. I modsat fald finder justeringerne sted i forbindelse med den anden kreditering efter den endelige vedtagelse. Uanset artikel 11 i finansforordningen opføres disse justeringer i regnskabet for det regnskabsår, som det pågældende ændringsbudget refererer til.

De tolvtedele, der krediteres i januar i hvert regnskabsår, beregnes på grundlag af de beløb, der er opført i det budgetforslag, som er omhandlet i artikel 314, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og omregnet til national valuta efter omvekslingskursen på den første noteringsdag efter den 15. december i det kalenderår, der går forud for regnskabsåret. Disse beløb reguleres i forbindelse med krediteringen for den efterfølgende måned.

Er budgettet ikke endeligt vedtaget senest to uger inden krediteringen for januar i det følgende regnskabsår, opfører medlemsstaterne den første arbejdsdag i hver måned, inklusive januar måned, en tolvtedel af beløbet af de egne indtægter fra moms og de egne indtægter fra BNI, der er opført på det seneste endeligt vedtagne budget, under hensyntagen til indvirkningen på disse indtægter af korrektionen af budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige og af bruttoreduktionen til fordel for Danmark, Nederlandene, Østrig og Sverige. Disse beløb reguleres i forbindelse med den første kreditering efter den endelige vedtagelse af budgettet, hvis dette vedtages inden den sekstende i måneden. I modsat fald finder reguleringen sted i forbindelse med den anden kreditering efter den endelige vedtagelse af budgettet.

4.   På grundlag af den i artikel 7, stk. 1, i forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 nævnte årlige oversigt over grundlaget for de egne indtægter fra moms debiteres hver medlemsstat for det beløb, der er beregnet ud fra de oplysninger, som findes i denne oversigt, ved at anvende den for det foregående regnskabsår gældende ensartede sats, og krediteres for de 12 indbetalinger, der har fundet sted i løbet af dette regnskabsår. Grundlaget for de egne indtægter fra moms i en medlemsstat, på hvilken denne sats anvendes, kan dog ikke overstige den procentdel af landets BNI, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, litra b), i afgørelse 2014/335/EU, Euratom, jf. denne afgørelses artikel 2, stk. 7, første afsnit. Kommissionen opgør saldoen og meddeler medlemsstaterne beløbet i tilstrækkelig god tid til, at de kan opføre det på den i nærværende forordnings artikel 9, stk. 1, nævnte konto den første arbejdsdag i december samme år.

5.   Eventuelle berigtigelser af grundlaget for de egne indtægter fra moms, jf. artikel 9, stk. 1, i forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89, medfører for hver berørt medlemsstat, hvis grundlag, inklusive disse berigtigelser, ikke overstiger de procentdele, der er anført i artikel 2, stk. 1, litra b), og artikel 10, stk. 2, i afgørelse 2014/335/EU, Euratom, at den saldo, der er udregnet i henhold til nærværende artikels stk. 4, justeres således:

—

berigtigelser, der i henhold til artikel 9, stk. 1, første afsnit, i forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 er foretaget indtil 31. juli, medfører en samlet justering, der opføres på den i nærværende forordnings artikel 9, stk. 1, nævnte konto den første arbejdsdag i december samme år. En særskilt justering kan dog opføres inden denne dato, hvis den berørte medlemsstat og Kommissionen er enige herom

—

såfremt de foranstaltninger, Kommissionen har truffet med henblik på berigtigelse af grundlaget som omhandlet i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89, fører til en justering af de beløb, der er krediteret den i nærværende forordnings artikel 9, stk. 1, omhandlede konto, foretages justeringen inden for den frist, som Kommissionen har fastsat ved iværksættelsen af disse foranstaltninger.

Korrektioner i BNI, jf. stk. 7 i denne artikel, medfører ligeledes en justering af saldoen for de medlemsstater, hvis grundlag, inklusive berigtigelserne, der er omhandlet i første afsnit i dette stykke, udjævnes til de procentdele, der er anført i artikel 2, stk. 1, litra b), og artikel 10, stk. 2, i afgørelse 2014/335/EU, Euratom.

Kommissionen giver medlemsstaterne meddelelse om disse justeringer i så god tid, at de kan opføre dem på den i artikel 9, stk. 1, nævnte konto den første arbejdsdag i december samme år.

Særlige justeringer kan imidlertid opføres på ethvert tidspunkt, hvis den berørte medlemsstat og Kommissionen er enige herom.

6.   På grundlag af de tal for BNI-aggregatet, opgjort i markedspriser, og dets bestanddele for det foregående regnskabsår, som medlemsstaterne har fremsendt i medfør af artikel 2, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003, debiteres hver medlemsstat for det beløb, der fremkommer, når satsen for det foregående regnskabsår anvendes på BNI, samt for krediteringer, der har fundet sted i løbet af det nævnte regnskabsår. Kommissionen opgør saldoen og meddeler medlemsstaterne beløbet i tilstrækkelig god tid til, at de kan opføre det på den i nærværende forordnings artikel 9, stk. 1, nævnte konto den første arbejdsdag i december samme år.

7.   Eventuelle korrektioner i BNI for tidligere regnskabsår, jf. artikel 2, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 med forbehold af artikel 5 i samme, medfører en justering af hver berørt medlemsstats saldo, der er beregnet i henhold til stk. 6 i nærværende artikel. Denne justering beregnes som fastsat i stk. 5, første afsnit, i nærværende artikel. Kommissionen giver medlemsstaterne meddelelse om justeringerne af saldiene, således at de kan opføre beløbet på den i nærværende forordnings artikel 9, stk. 1, nævnte konto den første arbejdsdag i december samme år. Efter den 30. september i det fjerde år efter et givet regnskabsår tages der ikke længere hensyn til eventuelle korrektioner i BNI, undtagen på de punkter, hvor enten Kommissionen eller medlemsstaten forinden har givet meddelelse om en sådan korrektion.

8.   Med de i stk. 4 til 7 omhandlede justeringer ændres indtægterne i det regnskabsår, hvori disse justeringer finder sted.

Det indtægtsbeløb, der er opført på budgettet for det løbende regnskabsår, kan via et ændringsbudget forhøjes eller formindskes med det beløb, der følger af disse operationer, i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 608/2014.

9.   Finansieringen af bruttoreduktionerne til fordel for Danmark, Nederlandene, Østrig og Sverige vil ikke senere blive ændret i tilfælde af ændringer af BNI-data i henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003.

Artikel 11

Tilpasning i forbindelse med ikkedeltagelse

1.   Når en medlemsstat, i overensstemmelse med TEUF og protokol 21 og 22 hertil, ikke deltager i finansieringen af en bestemt foranstaltning eller politik gennemført af EU, har den ret til en justering, beregnet efter denne artikels stk. 2, af det beløb, den har indbetalt som egne indtægter for hvert regnskabsår, hvor den ikke har deltaget.

2.   Kommissionen beregner justeringen i løbet af det regnskabsår, der følger efter det pågældende regnskabsår, samtidig med at den beregner BNI-saldiene, jf. artikel 10 i denne forordning.

Beregningen sker på grundlag af følgende oplysninger om det pågældende regnskabsår:

a)	BNI-aggregatet i markedspriser og dets komponenter

b)	den budgetmæssige gennemførelse af aktionsudgifterne i forbindelse med den pågældende foranstaltning eller politik.

Justeringen beregnes ved at multiplicere de samlede relevante udgifter, med undtagelse af de udgifter, der finansieres af deltagende tredjelande, med den procentdel, som den justeringsberettigede medlemsstats BNI udgør i forhold til medlemsstaternes samlede BNI. Justeringen finansieres af de deltagende medlemsstater. For at bestemme den enkelte medlemsstats andel af finansieringen divideres dens BNI med de deltagende medlemsstaters samlede BNI. Ved beregningen af justeringen sker omregningen mellem national valuta og euro til vekselkursen på den sidste kursnoteringsdag i det kalenderår, der går forud for det pågældende regnskabsår.

Justeringen foretages kun én gang det pågældende år og er definitiv, idet den ikke ændres i tilfælde af en senere ændring af BNI-tallet.

3.   Kommissionen meddeler medlemsstaterne justeringsbeløbet i tilstrækkelig god tid til, at de kan kreditere den konto, der er nævnt i artikel 9, stk. 1, i denne forordning, med beløbet senest den første arbejdsdag i december samme år.

Artikel 12

Morarenter ved for sen overdragelse

1.   Enhver forsinkelse af krediteringen af den i artikel 9, stk. 1, foreskrevne konto medfører, at den pågældende medlemsstat skal betale morarenter.

Morarentebeløb under 500 EUR opkræves dog ikke.

2.   For medlemsstaterne af Den Økonomiske og Monetære Union er rentesatsen lig med den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første dag i forfaldsmåneden, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, forhøjet med to procentpoint.

Denne sats forhøjes med 0,25 procentpoint for hver måneds forsinkelse. Den således forhøjede sats anvendes på hele forsinkelsesperioden.

3.   For de medlemsstater, der ikke deltager i Den Økonomiske og Monetære Union, er rentesatsen lig med den sats, som de respektive nationale centralbanker anvender på deres vigtigste refinansieringstransaktioner den første dag i forfaldsmåneden, forhøjet med to procentpoint, eller for medlemsstater, hvor en sådan rentesats ikke foreligger, den nærmest tilsvarende rente, der finder anvendelse den første dag i forfaldsmåneden på medlemsstatens valutamarked, forhøjet med to procentpoint.

Denne sats forhøjes med 0,25 procentpoint for hver måneds forsinkelse. Den således forhøjede sats anvendes på hele forsinkelsesperioden.

4.   For betaling af de i stk. 1 omhandlede renter finder artikel 9, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.

Artikel 13

Uinddrivelige fordringer

1.   Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for, at de beløb, som svarer til de i henhold til artikel 2 fastlagte fordringer, overdrages til Kommissionen efter de i denne forordning indeholdte regler.

2.   Medlemsstaterne fritages for at overdrage Kommissionen beløb svarende til de i henhold til artikel 2 fastlagte fordringer, der viser sig uinddrivelige af en af nedenstående grunde:

a)	på grund af force majeure

b)	af andre grunde, som ikke kan tilskrives dem.

Fastlagte fordringer erklæres for uinddrivelige ved afgørelse truffet af den kompetente administrative myndighed, der fastslår, at beløbet ikke kan inddrives.

Fastlagte fordringer anses for uinddrivelige senest fem år efter den dato, hvor beløbet er fastlagt i overensstemmelse med artikel 2, eller — i tilfælde af administrativ eller retlig anke — efter meddelelse, notifikation eller offentliggørelse af den endelige afgørelse.

Ved betaling i rater skal femårsperioden tidligst regnes fra den sidste faktiske betaling, forudsat at denne ikke bringer saldoen ned på nul.

Beløb, der er erklæret eller anses for uinddrivelige, slettes definitivt i det særskilte regnskab, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, andet afsnit. De slettede beløb anføres i et bilag til den kvartalsopgørelse, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, første afsnit, og eventuelt i de kvartalsvise beskrivelser, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EU) nr. 608/2014.

3.   Senest tre måneder efter den administrative afgørelse, der er nævnt i denne artikels stk. 2, eller efter den tidsfrist, der er nævnt i samme stykke, sender medlemsstaterne Kommissionen en meddelelse med oplysninger om tilfælde, hvor denne artikels stk. 2 er blevet anvendt, dog kun hvis de fastlagte fordringer drejer sig om et beløb på over 50 000 EUR.

Meddelelsen skal give Kommissionen mulighed for at vurdere de grunde omhandlet i denne artikels stk. 2, litra a) og b), der har forhindret den pågældende medlemsstat i at overdrage beløbet, og de foranstaltninger, som denne har truffet for at sikre inddrivelsen.

Meddelelsen skal udformes efter en model opstillet af Kommissionen. Med henblik herpå vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 16, stk. 2.

4.   Inden for en frist på seks måneder regnet fra modtagelsen af den i stk. 3 omhandlede meddelelse fremsender Kommissionen sine bemærkninger til den pågældende medlemsstat.

Hvis Kommissionen har anmodet om supplerende oplysninger, løber fristen på seks måneder fra modtagelsen af de supplerende oplysninger, der er anmodet om.

KAPITEL IV

LIKVIDITETSSTYRING

Artikel 14

Krav til likviditetsstyringen

1.   Kommissionen kan disponere over de beløb, der er krediteret de i artikel 9, stk. 1, omhandlede konti, i det omfang det er nødvendigt for at dække dens likviditetsbehov i forbindelse med gennemførelsen af budgettet.

2.   Overskrider likviditetsbehovet indeståendet på disse konti, kan Kommissionen hæve beløb ud over de samlede indeståender, såfremt de fornødne budgetbevillinger er disponible, og inden for rammerne af de egne indtægter som fastsat i budgettet. I så fald giver den på forhånd medlemsstaterne meddelelse om de forventede overskridelser.

3.   Alene i tilfælde af misligholdelse fra den begunstigedes side i forbindelse med lån, der er optaget, eller som der er stillet garanti for i medfør af Rådets forordninger og afgørelser under sådanne omstændigheder, at Kommissionen ikke har mulighed for at træffe andre foranstaltninger i henhold til de finansielle ordninger, der finder anvendelse på sådanne lån, i så god tid, at Unionens retlige forpligtelser over for långiverne kan overholdes, kan bestemmelserne i stk. 2 og 4 finde midlertidig anvendelse uanset betingelserne i stk. 2, for at sikre betalingen af afdrag og renter på Unionens gæld.

4.   Forskellen mellem de samlede indeståender og likviditetsbehovet fordeles mellem medlemsstaterne, så vidt muligt i forhold til overslaget over indtægterne på budgettet fra hver enkelt stat.

Artikel 15

Efterkommelse af betalingsanvisninger

1.   Medlemsstaterne eller de organer, som de har udpeget, skal efterkomme Kommissionens betalingsanvisninger efter Kommissionens instrukser og senest tre arbejdsdage efter modtagelsen. Medlemsstaterne skal dog gennemføre transaktioner vedrørende likviditetsbevægelser inden for de af Kommissionen opgivne frister.

2.   Medlemsstaterne eller de organer, som de har udpeget, skal ad elektronisk vej og senest anden arbejdsdag efter hver enkelt transaktion tilsende Kommissionen et kontoudtog, der viser de hertil knyttede transaktioner.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 16

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter, jf. artikel 7 i forordning (EU) nr. 608/2014. Dette udvalg er et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 17

Overgangsbestemmelse om rentesatsen

Den sats, der er fastsat i artikel 11 i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 i den udgave, der fandt anvendelse, inden Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2028/2004 (11), trådte i kraft, finder anvendelse ved beregningen af morarenter også i de tilfælde, hvor forfaldsdatoen indtræder inden den 1. december 2004.

Artikel 18

Ophævelse

1.   Forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 ophæves.

2.   Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 19

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for ikrafttræden af afgørelse 2014/335/EU, Euratom.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

---

(1)  Udtalelse nr. 2/2012 af 20.3.2012 (EUT C 112 af 18.4.2012, s. 1).

(2)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 2007/436/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 130 af 31.5.2000, s. 1).

(3)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 608/2014 af 26. maj 2014 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (se side 29 i denne EUT).

(4)  Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (se side 105 i denne EUT).

(5)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 af 15. juli 2003 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser (»BNI-forordningen«) (EUT L 181 af 19.7.2003, s. 1).

(6)  Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(8)  Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 af 29. maj 1989 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften (EFT L 155 af 7.6.1989, s. 9).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(10)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

(11)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2028/2004 af 16. november 2004 om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 om gennemførelsen af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EUT L 352 af 27.11.2004, s. 1).

---

---

---

7.6.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/53

---

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 610/2014

af 14. februar 2014

om en fravigelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 om reglerne for deltagelse og formidling i »Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)« for så vidt angår fællesforetagendet ECSEL

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i »Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)« (1), særlig artikel 1, stk. 3, litra d), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (2) fastlægger rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) (Horisont 2020) og giver Unionen mulighed for at deltage i offentlig-private partnerskaber, herunder i fællesforetagender, på centrale områder, hvor forskning og innovation kan bidrage til Unionens overordnede mål for konkurrenceevnen og medvirke til at løfte samfundsmæssige udfordringer.

(2)

Deltagelse i indirekte aktioner under Horisont 2020 bør ske i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1290/2013. For imidlertid at tage hensyn til de særlige driftsbehov hos fællesforetagender, der er oprettet i henhold til traktatens artikel 187 på området elektronikkomponenter og -systemer, er beføjelsen til at vedtage retsakter i henhold til traktatens artikel 290 delegeret til Kommissionen for varigheden af Horisont 2020 med henblik på at tillade finansieringsorganer på dette område at anvende forskellige godtgørelsessatser for EU-finansiering i tilfælde, hvor en eller flere medlemsstater samfinansierer en deltager eller en aktion.

(3)	Fællesforetagendet ECSEL er oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 561/2014 (3) for en periode indtil den 31. december 2024 med henblik på at gennemføre et fælles teknologiinitiativ inden for elektronikkomponenter og -systemer.

(4)	Der er konstateret særlige driftsbehov med hensyn til samfinansiering fra medlemsstater og anvendeligheden af nationale finansieringsregler.

(5)

I betragtning af disse driftsbehov er det nødvendigt at fravige reglen om anvendelse af én fælles godtgørelsessats, jf. artikel 28, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1290/2013, i tilfælde, hvor en eller flere medlemsstater samfinansierer en deltager eller en aktion, for at tillade, at godtgørelsessatsen for EU's finansiering varierer afhængigt af deltagertype og aktionstype. Godtgørelsessatsen bør afhænge af, hvilken type deltager og hvilken type aktion der er tale om, for at lette grænseoverskridende samarbejde, især med små og mellemstore virksomheder og almennyttige retlige enheder, samtidig med at der opnås den størst mulige løftestangseffekt på private investeringer —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Uanset artikel 28, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1290/2013 kan fællesforetagendet ECSEL i aktioner, hvor en eller flere medlemsstater samfinansierer en deltager eller aktion, anvende forskellige godtgørelsessatser for Unionens finansiering inden for en aktion, alt afhængigt af, hvilken type deltager og hvilken type aktion der er tale om.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 81.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104).

(3)  Rådets forordning (EU) nr. 561/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet ECSEL (EUT L 169 af 7.6.2014, s. 152).

---

7.6.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/55

---

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 611/2014

af 11. marts 2014

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om programmer til støtte for sektoren for olivenolie- og spiseoliven

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 30,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsættes reglerne om arbejdsprogrammerne til støtte for sektoren for olivenolie og spiseoliven. Disse regler bør suppleres, for at EU-støtten kan anvendes effektivt. De nye regler erstatter de regler, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 867/2008 (2), og som følgelig bør ophæves.

(2)

For at arbejdsprogrammerne kan gennemføres effektivt, bør det fastsættes, at EU-finansieringen tildeles proportionelt med programmernes varighed, så det sikres, at de årlige omkostninger ved gennemførelsen af de godkendte arbejdsprogrammer ikke overstiger det beløb, der er fastsat i artikel 29, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(3)

For at sikre en generel sammenhæng i aktiviteterne i de godkendte producentorganisationer, de godkendte sammenslutninger af producentorganisationer og de godkendte brancheorganisationer (herefter benævnt »modtagerorganisationerne«), bør det præciseres, hvilke typer foranstaltninger der er berettigede til EU-finansiering, samt hvilke typer aktiviteter der ikke er støtteberettigede. Desuden bør bestemmelserne om arbejdsprogrammernes udformning og kriterierne for disse programmers udvælgelse præciseres. De pågældende medlemsstater bør dog kunne fastsætte yderligere betingelser for støtteberettigelse så foranstaltningerne bedre kan tilpasses de faktiske nationale forhold i olivensektoren.

(4)

På baggrund af de indhøstede erfaringer bør der mindst fastsættes tærskler for EU-finansieringen på områderne miljøforbedrende foranstaltninger inden for olivendyrkning, forbedring af konkurrenceevnen inden for olivendyrkning gennem modernisering og af sporbarheden, certificering og beskyttelse af kvaliteten af olivenolie og spiseoliven, navnlig ved hjælp af kontrol af kvaliteten af den olivenolie, der sælges til den endelige forbruger, så der sikres et minimum af foranstaltninger på områder, der er følsomme og samtidig højt prioriterede.

(5)

For at sikre arbejdsprogrammernes gennemførelse i overensstemmelse med artikel 29 i forordning (EU) nr. 1308/2013 og for at sikre en effektiv administrativ forvaltning af ordningen for støtte til modtagerorganisationer bør der fastsættes bestemmelser om ansøgninger om godkendelse, udvælgelse og godkendelse af arbejdsprogrammer.

(6)

I artikel 231 i forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsættes det, at de flerårige programmer, der blev godkendt før 1. januar 2014, fortsat falder ind under de relevante bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (3), indtil de udløber. Det bør derfor fastsættes, at forordning (EF) nr. 867/2008 fortsat finder anvendelse for de arbejdsprogrammer, som er påbegyndt, inden nærværende forordning træder i kraft —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne forordning fastsætter supplerende regler til forordning (EU) nr. 1308/2013 vedrørende de foranstaltninger, der er berettigede til EU-finansiering, medlemsstaternes minimumstildeling af EU-finansiering til specifikke områder og kriterierne og procedurerne for godkendelse af arbejdsprogrammer i sektoren for olivenolie og spiseoliven.

Artikel 2

EU-finansiering

Medlemsstaterne sikrer, at den EU-finansiering, der er omhandlet i artikel 29 i forordning (EU) nr. 1308/2013, fordeles proportionelt med arbejdsprogrammernes varighed, som omhandlet i nævnte artikel, og at de årlige udgifter til de godkendte arbejdsprogrammers gennemførelse ikke overstiger det beløb, der er fastsat i stk. 2 i nævnte artikel.

Artikel 3

Foranstaltninger, der er berettigede til EU-støtte

1.   De foranstaltninger, som er berettigede til EU-finansiering i henhold til artikel 29, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, er følgende:

a)

på området opfølgning og administrativ forvaltning af olivenolie- og spisesolivensektoren og -markedet: i) indsamling af oplysninger om sektoren og markedet efter den ansvarlige nationale myndigheds anvisninger hvad angår metode, geografisk repræsentativitet og nøjagtighed ii) udarbejdelse af undersøgelser, især af spørgsmål, der har med andre aktiviteter i arbejdsprogrammet for den pågældende modtagerorganisation at gøre

b)

på området miljøforbedrende foranstaltninger i forbindelse med olivendyrkningen: i) kollektive foranstaltninger til bevarelse af olivenplantager, der er miljømæssigt værdifulde, og som er i fare for at blive nedlagt, i overensstemmelse med betingelser, som den ansvarlige nationale myndighed har fastlagt på grundlag af objektive kriterier, navnlig med hensyn til de regioner, der kan komme i betragtning, og det areal og det minimumsantal olivenproducenter, som skal inddrages for at gøre foranstaltningerne effektive ii) opstilling af retningslinjer for god dyrkningspraksis i olivenplantager baseret på miljøkriterier, der er tilpasset de lokale forhold, og formidling heraf til olivendyrkerne og tilsyn med retningslinjernes anvendelse i praksis iii) praktiske demonstrationer af andre teknikker end kemiske produkter til bekæmpelse af olivenfluen samt sæsonmæssige foranstaltninger til overvågning af dens udvikling iv) praktiske demonstrationer af olivendyrkningsmetoder, der tilgodeser miljøbeskyttelse og landskabspleje, såsom biologisk og bæredygtigt landbrug, beskyttelse af jorden ved hjælp af erosionsbegrænsning og integreret landbrug v) foranstaltninger til beskyttelse af rustikke sorter og truede plantearter

c)

på området miljøforbedrende foranstaltninger i forbindelse med olivendyrkningen: i) forbedring af kunstvandingssystemer og dyrkningsteknikker ii) udskiftning af uproduktive oliventræer med nye oliventræer iii) uddannelse af producenter i nye dyrkningsteknikker iv) uddannelses- og kommunikationsforanstaltninger

d)

på området kvalitetsforbedrende foranstaltninger i forbindelse med produktionen af olivenolie og spiseoliven: i) forbedring af betingelserne for dyrkning, høst, levering og lagring af oliven inden forarbejdning i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, som de ansvarlige nationale myndigheder har fastsat ii) sortsmæssig forbedring af enkeltproducenters olivenplantager, forudsat at de bidrager til opfyldelse af arbejdsprogrammernes mål iii) forbedring af forholdene ved oplagring af olivenolie og spiseoliven og øgning af værdien af resterne fra produktionen af olivenolie og spiseoliven og forbedring af forholdene ved påfyldning af olivenolie på flasker iv) teknisk bistand til produktionen, olivenforarbejdningsindustrien, de virksomheder, der producerer spiseoliven, oliemøllerne og emballeringen på produktkvalitetsområdet v) oprettelse og forbedring af laboratorier, der beskæftiger sig med analyse af jomfruolier vi) uddannelse af smagere til organoleptisk kontrol af jomfruolier og spiseoliven

e)

på området sporbarhed, certificering og beskyttelse af kvaliteten af olivenolie og spiseoliven, navnlig overvågning af kvaliteten af den olivenolie, der sælges til den endelige forbruger: i) oprettelse og forvaltning af systemer til sporing af produkter, fra de forlader olivenproducenten, til de emballeres og mærkes, i overensstemmelse med de specifikationer, som den ansvarlige nationale myndighed har fastsat ii) oprettelse og forvaltning af systemer til kvalitetscertificering baseret på et system med risikoanalyse og kontrol af kritiske punkter, hvis specifikationer er i overensstemmelse med de tekniske kriterier, som den ansvarlige nationale myndighed har fastsat iii) oprettelse og forvaltning af systemer til tilsyn med, at ægtheds-, kvalitets- og handelsnormerne overholdes for olivenolie og spiseoliven, der markedsføres, i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, som den ansvarlige nationale myndighed har fastsat

f)

på området udbredelse af oplysninger om de foranstaltninger, modtagerorganisationerne gennemfører for at forbedre olivenolies og spiseolivens kvalitet i) udbredelse af oplysninger om det arbejde, som modtagerorganisationerne i olivensektoren udfører på de i litra a) til e) omhandlede områder ii) oprettelse og vedligeholdelse af et websted vedrørende de foranstaltninger, som modtagerorganisationerne i olivensektoren træffer på de i litra a) til e) omhandlede områder.

2.   For så vidt angår de i stk. 1, litra c), nr. ii), og litra d), nr. ii), fastsatte foranstaltninger påser medlemsstaterne, at der træffes egnede foranstaltninger til at sikre tilbagebetaling af investeringen eller dens restværdi, hvis et medlem, der er enkeltproducent, træder ud af producentorganisationen.

3.   Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere betingelser, som præciserer de støtteberettigede foranstaltninger, forudsat at de ikke gør det umuligt at fremlægge eller gennemføre dem.

4.   Der kan gives tilladelse til udlicitering af en producentorganisations eller en sammenslutning af producentorganisationers foranstaltninger i henhold til artikel 155 i forordning (EU) nr. 1308/2013 for de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 1, litra b), c) og d), på følgende betingelser:

a)

indgåelse af en skriftlig kontrakt mellem en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer og en anden enhed om udførelse af den pågældende foranstaltning. Producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer forbliver imidlertid ansvarlig for udførelsen af den pågældende foranstaltning samt for den generelle forvaltning og overvågning af den pågældende skriftlige kontrakt

b)

for at muliggøre en effektiv forvaltning og kontrol, skal kontrakten i litra a): i) give producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer tilladelse til at udstede bindende instrukser, herunder bestemmelser, der gør det muligt for organisationen eller sammenslutningen at opsige kontrakten, hvis tjenesteudbyderen ikke overholder betingelserne og vilkårene i nævnte kontrakt ii) fastsætte udførlige betingelser og vilkår, herunder forpligtelser til indberetning og de frister, som gør det muligt for producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer at evaluere og reelt kontrollere de udliciterede foranstaltninger.

Artikel 4

Aktiviteter og omkostninger, som ikke er berettigede til EU-finansiering

1.   Følgende aktiviteter er ikke berettigede til EU-finansiering i henhold til artikel 29 i forordning (EU) nr. 1308/2013:

a)	aktiviteter, hvortil der ydes anden EU-finansiering end den i artikel 29 i forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsatte

b)	aktiviteter, der direkte tilsigter en produktionsforøgelse eller en forøgelse af lager- eller forarbejdningskapaciteten

c)	aktiviteter i forbindelse med køb eller oplagring af olivenolie eller spiseoliven, eller som øver indflydelse på priserne

d)	aktiviteter i forbindelse med salgsfremstød for olivenolie eller spiseoliven

e)	aktiviteter i forbindelse med videnskabelig forskning med undtagelse af udbredelsen af forskningsresultater til olivendyrkningsbedrifter

f)	aktiviteter, der kan føre til konkurrencefordrejning inden for modtagerorganisationernes øvrige økonomiske aktiviteter

g)	aktiviteter i forbindelse med bekæmpelse af olivenfluer med undtagelse af foranstaltningerne i artikel 3, stk. 1, litra b), nr. iii).

2.   For at sikre overholdelsen af stk. 1, litra a), forpligter modtagerorganisationerne sig skriftligt på egne og deres medlemmers vegne til i forbindelse med de foranstaltninger, der konkret finansieres i henhold til artikel 29 i forordning (EU) nr. 1308/2013, at give afkald på enhver finansiering under en anden EU-støtteordning.

3.   Ved gennemførelsen af de i artikel 3 omhandlede foranstaltninger kan der ikke ydes støtte til udgifter som følge af:

a)	tilbagebetalinger af lån, navnlig i form af annuiteter, som er optaget med henblik på en foranstaltning, der helt eller delvist er gennemført inden arbejdsprogrammets påbegyndelse

b)	betaling af kompensation for indtægtstab til modtagerorganisationer, der deltager i møder og uddannelsesprogrammer

c)	udgifter til administration og personale, der afholdes af medlemsstaterne og af modtagerorganisationerne af støtte fra EGFL i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (4)

d)	køb af ubebygget grund

e)	køb af brugt udstyr

f)	udgifter i tilknytning til leasingaftaler, bl.a. skatter, renter og forsikringsudgifter

g)	leje, når denne foretrækkes frem for køb, og driftsudgifter i forbindelse med de lejede genstande.

4.   Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere betingelser, som præciserer de i stk. 1 og 3 omhandlede ikke-støtteberettigede aktiviteter og udgifter.

Artikel 5

Fordeling af EU-finansieringen

1.   I hver medlemsstat afsættes en procentdel på mindst 20 % af EU-finansieringsbeløbet i henhold til artikel 29 i forordning (EU) nr. 1308/2013 til det område, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), mindst 15 % af førnævnte EU-finansieringsbeløb afsættes til det område, som er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), og en procentdel på mindst 10 % af førnævnte EU-finansieringsbeløb afsættes til det område, som er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra e).

2.   Hvis den i stk. 1 omhandlede minimumsprocentsats ikke anvendes fuldt ud til de deri nævnte aktivitetsområder, kan de ikke-anvendte beløb ikke anvendes til andre aktivitetsområder, men tilbageføres til EU-budgettet.

Artikel 6

Kriterier for arbejdsprogrammers udvælgelse og støtteberettigelse

1.   Medlemsstaten udvælger arbejdsprogrammerne i henhold til artikel 29, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 på grundlag af følgende kriterier:

a)	programmets kvalitet i almindelighed og dets overensstemmelse med de retningslinjer og prioriteter for olivensektoren i den pågældende region, som medlemsstaten har fastsat

b)	modtagerorganisationens finansielle troværdighed og besiddelse af tilstrækkelige midler til gennemførelsen af de foreslåede aktiviteter

c)	udstrækningen af den region, der berøres af arbejdsprogrammet

d)	de forskellige af arbejdsprogrammet omfattede økonomiske situationer i den pågældende region

e)	eksistensen af flere aktivitetsområder og størrelsen af modtagerorganisationernes finansielle bidrag

f)	de kvantitative og kvalitative effektivitetsindikatorer, som gør det muligt at foretage en evaluering under gennemførelsen samt en efterfølgende evaluering af programmet, som er udarbejdet af medlemsstaten

g)	evaluering af programmer, som modtagerorganisationerne kan have gennemført tidligere inden for rammerne af Kommissionens forordning (EF) nr. 1334/2002 (5), Kommissionens forordning (EF) nr. 2080/2005 (6) eller forordning (EF) nr. 867/2008

Medlemsstaten tager hensyn til, hvordan ansøgningerne fordeler sig på de forskellige typer modtagerorganisationer i hver region.

2.   Medlemsstaten afviser arbejdsprogrammer, der er ufuldstændige, indeholder unøjagtige oplysninger eller omfatter en af de ikke-støtteberettigede aktiviteter, der er fastsat i artikel 4.

Artikel 7

Start og godkendelse af arbejdsprogrammer

1.   Den første treårige arbejdsprogramperiode, som er omhandlet i artikel 29, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, begynder den 1. april 2015. De efterfølgende perioder begynder hvert tredje år den 1. april.

2.   Enhver modtagerorganisation, der er godkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, kan inden en dato, som medlemsstaten fastsætter, dog senest den 15. februar hvert år, indsende en ansøgning om godkendelse af et enkelt arbejdsprogram.

3.   Ansøgningen om godkendelse skal omfatte følgende oplysninger:

a)	identifikation af den pågældende modtagerorganisation

b)	oplysninger om de udvælgelseskriterier, der er fastsat i artikel 6, stk. 1

c)	beskrivelse af og begrundelse og tidsplan for gennemførelsen af de foreslåede aktiviteter

d)

en udgiftsplan opdelt på foranstaltninger og aktivitetsområder, jf. artikel 3, stk. 1, opdelt på rater for perioder af 12 måneders varighed regnet fra datoen for arbejdsprogrammets godkendelse med sondring mellem generalomkostninger, der ikke må overstige 5 % af det samlede beløb, og de øvrige vigtigste omkostningstyper

e)

en finansieringsplan for hvert aktivitetsområde som omhandlet i artikel 3, stk. 1 og opdelt på rater for perioder af højst 12 måneders varighed regnet fra datoen for arbejdsprogrammets godkendelse med angivelse af især den EU-finansiering, der ansøges om, og eventuelle finansielle bidrag fra modtagerorganisationerne og medlemsstaten

f)	beskrivelse af kvantitative og kvalitative effektivitetsindikatorer, som gør det muligt at foretage en evaluering under gennemførelsen samt en efterfølgende evaluering af programmet på grundlag af de generelle principper, der er fastlagt af medlemsstaten

g)	bevis på, at der er stillet sikkerhed i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2012 (7)

h)	en ansøgning om forskud

i)	den erklæring, der er fastsat i artikel 4, stk. 2

j)	for så vidt angår modtagerorganisationerne: identifikation af de modtagerorganisationer, der er ansvarlige for den reelle gennemførelse af programaktiviteter, der er givet i underentreprise

k)	en erklæring om, at de foranstaltninger, der er fastsat i modtagerorganisationernes programmer, ikke er en del af en anden ansøgning om EU-finansiering i henhold til nærværende forordning.

4.   Den endelige godkendelse af et arbejdsprogram kan gøres betinget af, at der foretages ændringer, som medlemsstaten finder nødvendige. I så fald giver den pågældende modtagerorganisation senest 15 dage efter meddelelsen om ændringerne meddelelse om sit samtykke.

Medlemsstaterne påser, at beløbet for EU-finansieringen fordeles inden for hver kategori af modtagerorganisationer på grundlag af værdien af den olivenolie, der produceres eller sælges af modtagerorganisationernes medlemmer.

Senest den 15. marts hvert år giver medlemsstaten modtagerorganisationerne meddelelse om de godkendte arbejdsprogrammer og eventuelt om de arbejdsprogrammer, hvortil den yder den tilsvarende nationale finansiering.

Udvælges det foreslåede arbejdsprogram ikke, frigiver medlemsstaten straks den garanti, der er omhandlet i stk. 3, litra g).

Artikel 8

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 867/2008 ophæves. Den finder dog stadig anvendelse for de arbejdsprogrammer, som er påbegyndt, når denne forordning træder i kraft.

Artikel 9

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 867/2008 af 3. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår erhvervsorganisationer i olivensektoren og deres arbejdsprogrammer og finansiering (EUT L 237 af 4.9.2008, s. 5).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).

(5)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1334/2002 af 23. juli 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1638/98 for så vidt angår aktivitetsprogrammer for erhvervsorganisationer inden for olivensektoren for produktionsårene 2002/03, 2003/04 og 2004/05 (EFT L 195 af 24.7.2002, s. 16).

(6)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2080/2005 af 19. december 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 865/2004, for så vidt angår erhvervsorganisationer i olivensektoren, deres arbejdsprogrammer og finansiering (EUT L 333 af 20.12.2005, s. 8).

(7)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2012 af 28. marts 2012 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen for sikkerhedsstillelse for landbrugsprodukter (EUT L 92 af 30.3.2012, s. 4).

---

7.6.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/62

---

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 612/2014

af 11. marts 2014

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 ved ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008 for så vidt angår nye foranstaltninger under de nationale støtteprogrammer for vin

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 53, litra b), c), e), f) og h), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 1308/2013 ophæver og erstatter Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (2) og indeholder i del II, afsnit I, kapitel II, afdeling 4 regler om de nationale støtteprogrammer i vinsektoren. Størstedelen af reglerne i nævnte afdeling sikrer fortsat anvendelse af reglerne for de nationale støtteprogrammer for vin i henhold til forordning (EF) nr. 1234/2007, men der fastsættes imidlertid også nye regler. Med de nye regler indføres tre nye elementer, nemlig salgsfremstød for vin i medlemsstaterne som en parallel delforanstaltning til salgsfremstød for vin på tredjelandsmarkeder, en foranstaltning til innovation inden for vinsektoren samt en udvidelse af foranstaltningen til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer til genplantning af vindyrkningsarealer efter en obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsårsager. Det er nødvendigt at fastsætte regler for disse nye elementer.

(2)	Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008 (3) fastsætter regler om de nationale støtteprogrammer for vin som omhandlet i forordning (EF) nr. 1234/2007. For at supplere de nye regler i forordning (EU) nr. 1308/2013, bør der indføres passende bestemmelser i forordning (EF) nr. 555/2008.

(3)

Artikel 45, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1308/2013 indeholder bestemmelser om særlig støtte til salgsfremstød for vin i medlemsstaterne. Det er nødvendigt at fastsætte støttekriterierne for denne nye delforanstaltning, således at den kan inddrages i de nationale støtteprogrammer. Sådanne kriterier bør stemme overens med lignende foranstaltninger i andre ordninger og i særdeleshed foranstaltningerne om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (4).

(4)	For at sikre, at vinsektoren inddrages med sin behørige struktur og ekspertise, bør det præciseres, at et offentligt organ ikke kan være enemodtager inden for rammerne af den salgsfremmende delforanstaltning for vin i medlemsstaterne.

(5)	Salgsfremstød for vin i medlemsstaterne skal overholde EU-konkurrencereglerne. Det bør derfor præciseres, at de budskaber, der formidles gennem den salgsfremmende delforanstaltning for vin, ikke må tage sigte på varemærker eller opfordre til forbrug af bestemte vine.

(6)

Af oplysnings- og forbrugerbeskyttelseshensyn bør det præciseres, at alle forbrugeroplysninger om et i medlemsstaterne markedsført produkts virkning på helbredet skal hvile på et anerkendt videnskabeligt grundlag, og kilderne til sådanne oplysninger skal være godkendt af de nationale kompetente myndigheder med ansvar for offentlig sundhed i den medlemsstat, hvor operationen udføres.

(7)	Varigheden af de operationer, der udføres i medlemsstaterne, bør ligeledes fastsættes og dette på linje med varigheden af de oplysningsprogrammer og salgsfremmende programmer, der finansieres i henhold til forordning (EF) nr. 3/2008.

(8)

Under hensyntagen til de særlige kendetegn ved den salgsfremmende foranstaltning for vin i medlemsstaterne og i lyset af erfaringerne med gennemførelsen af salgsfremmende foranstaltninger for vin i tredjelande under de nationale støtteprogrammer og ordningen om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked, bør der fastsættes regler om støtteberettigelse, for så vidt angår personaleudgifter og generalomkostninger, som modtageren har afholdt i forbindelse med gennemførelsen af sådanne foranstaltninger.

(9)

For at lette gennemførelsen af operationer, der er berettigede til støtte under den salgsfremmende delforanstaltning for vin i medlemsstaterne og under hensyntagen til disse operationers varighed, bør det være muligt at foretage forudbetalinger, inden hele eller dele af operationen er udført på betingelse af, at der stilles en sikkerhed for operationens gennemførelse.

(10)

For at undgå dobbeltfinansiering af de i henhold til artikel 45i forordning (EU) nr. 1308/2013 og artikel 2, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 3/2008 støtteberettigede foranstaltninger og de salgsfremmende foranstaltninger, der finansieres i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (5), bør medlemsstaterne indføre klare afgrænsningskriterier i de nationale støtteprogrammer.

(11)

Artikel 46, stk. 3, litra c), i forordning (EU) nr. 1308/2013 foreskriver en udvidelse af støtteforanstaltningen for omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer efter en obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsårsager. Det er derfor nødvendigt at fastsætte regler for at gøre det muligt at indføje sådanne aktiviteter i de nationale støtteprogrammer og samtidig fastsætte et udgiftsloft. For at sikre overensstemmelse med EU-plantesundhedslovgivningen, bør der kun ydes støtte, hvis foranstaltningerne overholder Rådets direktiv 2000/29/EF (6). Desuden bør udgifterne til genplantning af vindyrkningsarealer begrænses til 15 % af de samlede årlige udgifter i den enkelte medlemsstat for at sikre, at hovedparten af midlerne til foranstaltningen for omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer bruges til at gøre vinproducenterne mere konkurrencedygtige.

(12)

For at undgå dobbeltfinansiering af operationer, der omfatter genplantning af vindyrkningsarealer af sundheds- eller plantesundhedsårsager, og som er støtteberettigede i henhold til artikel 46, stk. 3, litra c), i forordning (EU) nr. 1308/2013, operationer, der er støtteberettigede i henhold til artikel 22, 23 og 24 i direktiv 2000/29/EF og artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1305/2013, bør medlemsstaterne indføre klare afgrænsningskriterier i de nationale støtteprogrammer.

(13)

I artikel 51 i forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsættes en specifik støtteforanstaltning for innovation inden for vinsektoren, der sigter mod udvikling af nye produkter, processer og teknologier relateret til produkterne i bilag VII, del II, i samme forordning og mod at øge afsætningsmulighederne og konkurrenceevnen for Unionens vinavlsprodukter. Der bør fastsættes regler for de støtteberettigede operationer under for denne nye foranstaltning, således at den kan indføjes i de nationale støtteprogrammer.

(14)	Forsknings- og udviklingscentre bør deltage i projekter, der støttes af modtagerne af ydelser fra innovationsforanstaltningen, for at sikre, at de fremlagte projekter er af høj kvalitet, og at der overføres viden fra forskningen til vinsektoren.

(15)

De forskellige investeringer, der er støtteberettigede under denne foranstaltning, bør ligeledes fastsættes. Det bør navnlig præciseres, at simple investeringer til udskiftning af udstyr er ikke støtteberettigede for at sikre formålet med foranstaltningen, dvs. udviklingen af nye produkter, processer og teknologi, opfyldes gennem støtten.

(16)

For at undgå dobbeltfinansiering af de i henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1308/2013, artikel 36, 61, 62 og 63 i forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (7) støtteberettigede foranstaltninger, bør medlemsstaterne indføre klare afgrænsningskriterier i de nationale støtteprogrammer.

(17)	Forordning (EF) nr. 555/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 555/2008 foretages følgende ændringer:

1)

Afsnit II, kapitel II ændres således: a) Afdeling 1 ændres således: i) Afdelingens overskrift affattes således: »Afdeling 1 Salgsfremstød« ii) Følgende overskrift indsættes før artikel 4: »Underafdeling 1 Salgsfremstød i tredjelande« iii) Artikel 5a udgår. iv) Der indsættes følgende underafdeling 2 og 3: »Underafdeling 2 Salgsfremstød i medlemsstaterne Artikel 5b Støtteberettigede operationer 1.   Den salgsfremmende delforanstaltning for EU-vine omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1308/2013 indeholder oplysninger til forbrugerne om: a) et ansvarligt vinforbrug og risiciene forbundet med et alkoholforbrug b) EU-ordningen for beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, navnlig betingelser og virkninger, for så vidt angår vinens specifikke kvalitet, omdømme eller andre egenskaber, der skyldes det særlige geografiske miljø eller oprindelse. 2.   Oplysningsaktiviteter i stk. 1 kan udføres i form af oplysningskampagner og deltagelse i nationale eller europæiske arrangementer, messer og udstillinger. 3.   Operationerne er støtteberettigede under den slagsfremmende foranstaltning under forudsætning af, at a) de er tydeligt definerede med en beskrivelse af oplysningsaktiviteter og forventede omkostninger b) de overholder gældende lovgivning i den medlemsstat, hvor de udføres c) støttemodtagerne har ressourcerne til at sikre, at foranstaltningen gennemføres effektivt. 4.   Støttemodtagerne kan være erhvervs- eller producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer, brancheorganisationer eller offentlige organer. Offentlige organer kan dog ikke være enemodtager af en salgsfremmende foranstaltning. Artikel 5c Oplysningernes udformning 1.   Oplysningerne omhandlet i artikel 5b, stk. 1, baseres på vinens særlige kvalitet eller kendetegn og må ikke tage sigte på varemærker eller tilskynde til forbrug af en vin grund af dens oprindelse. Hvis oplysningerne formidles med henblik på artikel 5b, stk. 1, litra b), kan vinens oprindelse anføres som del af oplysningsaktiviteten. 2.   Alle oplysninger om virkningen på helbred og adfærd ved indtagelse af vin ved baseres på almindeligt anerkendte faglige normer og godkendes af den nationale myndighed med ansvar for folkesundheden i den medlemsstat, hvor operationen udføres. Artikel 5d Støttens varighed Støtte til salgsfremmende operationer må ikke vare i mere end tre år. Artikel 5e Forskud Medlemsstaterne kan beslutte, at støtten udbetales, før en foranstaltning gennemføres, forudsat at modtageren har stillet en sikkerhed. Artikel 5f Afgrænsning mellem landdistriktsudvikling og salgsfremstød for landbrugsprodukter Medlemsstaterne indfører tydelige afgrænsningskriterier i de nationale støtteprogrammer for at sikre, at der ikke ydes støtte i henhold til artikel 45, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1308/2013 til operationer, der hører under andre EU-instrumenter. Underafdeling 3 Fælles bestemmelser Artikel 5g Støtteberettigede omkostninger 1.   Personaleudgifter afholdt af støttemodtageren, jf. artikel 4 og 5b, anses for støtteberettigede, hvis de er afholdt i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og opfølgning af det pågældende støtteberettigede salgsfremmende projekt, herunder også evalueringen. Heri indgår udgifter til personale, som støttemodtageren ansætter specifikt i forbindelse med det salgsfremmende projekt, og de omkostninger, der svarer til den andel af arbejdstiden, som fastansat personale hos støttemodtageren bruger på det salgsfremmende projekt. Medlemsstaterne godkender kun personaleudgifter som støtteberettigede, hvis støttemodtagerne fremlægger dokumentation med nærmere oplysninger om faktisk udført arbejde i forbindelse med et bestemt støtteberettiget salgsfremmende projekt. 2.   Generalomkostninger afholdt af støttemodtageren betragtes kun som støtteberettigede, hvis: a) de vedrører forberedelse, gennemførelse eller opfølgning af projektet, og b) de ikke overstiger 4 % af de faktiske omkostninger for gennemførelsen af projektet. Medlemsstaterne kan beslutte, om disse omkostninger er støtteberettigede på grundlag af en fast sats eller på grundlag af forelagt støttedokumentation. I sidstnævnte tilfælde baseres beregningen af disse omkostninger på de regnskabsmæssige principper, regler og metoder, der anvendes i det land, hvor støttemodtageren er etableret.« b) Følgende indsættes som artikel 6a: »Artikel 6a Genplantning af sundheds- eller plantesundhedsårsager 1.   Genplantning af vindyrkningsarealer, hvis det er nødvendigt efter en obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsårsager efter ordre fra medlemsstatens kompetente myndighed omhandlet i artikel 46, stk. 3, litra c), i forordning (EU) nr. 1308/2013 er støtteberettiget, forudsat at medlemsstaten: a) foreskriver denne mulighed i sit nationale støtteprogram b) inden for rammerne af forelæggelsen af det nationale støtteprogram eller ændring heraf meddeler Kommissionen listen over, hvilke skadegørere der er omfattet af foranstaltningen, samt et sammendrag af en tilhørende strategi, som fastsættes af de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat c) overholder bestemmelserne i Rådets direktiv 2000/29/EF (8). 2.   Udgifterne til genplantning af sundheds- eller plantesundhedsårsager må ikke overstige 15 % af de samlede årlige udgifter til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer i den pågældende medlemsstat. 3.   For at sikre, at der ikke ydes støtte i henhold til artikel 46, stk. 3, litra c), i forordning (EU) nr. 1308/2013 til operationer, der støttes under andre EU-instrumenter, indfører medlemsstaterne klare afgrænsningskriterier i de nationale støtteprogrammer. (8)  Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1).«" c) Som afdeling 6a indsættes: »Afdeling 6a Innovation Artikel 20a Støtteberettigede operationer 1.   Innovationen inden for vinsektoren, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1308/2013, omfatter udvikling af følgende: a) nye produkter med tilknytning til vinsektoren eller biprodukter fra vin b) nye processer og teknologi, der er nødvendige for at udvikle drueprodukter. 2.   De støtteberettigede udgifter omfatter materielle og/eller immaterielle investeringer i vidensoverførsel, forberedende operationer og pilotundersøgelser. 3.   Modtagere af innovationsstøtte er producenter af produkterne i bilag VII, del II til forordning (EU) nr. 1308/2013 og producentorganisationer inden for vinsektoren. Forsknings- og udviklingscentre deltager i projekter, der støttes af modtagerne af ydelser fra innovationsforanstaltningen. Brancheorganisationer kan tilknyttes projektet. 4.   Modtagere af investeringsstøtte kan anmode om at få udbetalt et forskud fra betalingsorganerne, hvis denne mulighed indgår i det nationale støtteprogram. Forskudsbetaling er betinget af kravet om, at der stilles en sikkerhed. 5.   Der ydes ikke støtte til simple investeringer til udskiftning af udstyr. Artikel 20b Afgrænsning mellem landdistriktsudvikling og andre retsforskrifter og finansieringsinstrumenter Medlemsstaterne indfører klare afgrænsningskriterier i de nationale støtteprogrammer for at sikre, at der ikke ydes støtte i henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1308/2013 til operationer, der støttes under andre EU-instrumenter.«

Artikel 2

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008 af 27. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår støtteprogrammer, samhandel med tredjelande, produktionskapacitet og kontrol i vinsektoren (EUT L 170 af 30.6.2008, s. 1).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 af 17. december 2007 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (EUT L 3 af 5.1.2008, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

(6)  Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104).

---

7.6.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/68

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 613/2014

af 3. juni 2014

om godkendelse af en mindre ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Pagnotta del Dittaino (AOP))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 53, stk. 2, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Italiens ansøgning om godkendelse af ændringer af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Pagnotta del Dittaino«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 516/2009 (2).

(2)	Ansøgningen vedrører en ændring af varespecifikationen, der indebærer en præcisering af produktionsmetoden, og en ajourføring af de tilhørende retsakter.

(3)

Kommissionen har gennemgået den pågældende ændring og konkluderet, at den er berettiget. Da der er tale om en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012, kan Kommissionen godkende den uden at følge den procedure, der er fastsat i samme forordnings artikel 50-52 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Varespecifikation for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Pagnotta del Dittaino« ændres som anført i bilag I.

Artikel 2

Det konsoliderede enhedsdokument med de vigtigste elementer af varespecifikationen findes i bilag II.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  EUT L 155 af 18.6.2009, s. 7.

---

---

---

7.6.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/73

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 614/2014

af 6. juni 2014

om ændring af forordning (EF) nr. 555/2008 for så vidt angår anvendelsen af visse støtteforanstaltninger inden for vinsektoren

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 54, litra a), b), c) e), og f),

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 1308/2013 ophæver og erstatter Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (2) og indeholder i del II, afsnit I, kapitel II, afdeling 4, bestemmelser om nationale støtteprogrammer i vinsektoren. Mens de fleste af de bestemmelser, der er fastsat i nævnte afsnit, sikrer videreførelsen af de bestemmelser, der gælder for de nationale støtteprogrammer i vinsektoren i henhold til forordning (EF) nr. 1234/2007, er en række nye regler også omfattet. Med disse bestemmelser indføres nye elementer, såsom en delforanstaltning til foranstaltningen vedrørende salgsfremstød for vin i medlemsstaterne, et mål for innovation i vinsektoren samt en udvidelse af foranstaltningen til omstrukturering og omlægning af vindyrkningsarealer til at dække genplantning af vindyrkningsarealer efter en obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsårsager. Der bør fastsættes regler for gennemførelsen af disse elementer.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008 (3) er der fastsat bestemmelser for så vidt angår de nationale støtteprogrammer i vinsektoren, som omhandlet i forordning (EF) nr. 1234/2007. Med henblik på gennemførelse af de nye regler, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013, bør der indføres passende bestemmelser i forordning (EF) nr. 555/2008.

(3)

Artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 555/2008 bør give medlemsstaterne mulighed for at ændre deres operationelle programmer og tilpasse dem til de nye elementer, der er indført ved forordning (EU) nr. 1308/2013. Til dette formål bør medlemsstaterne have mulighed for at ændre deres operationelle programmer endnu en gang efter den 30. juni 2014 under hensyntagen til datoen for vedtagelsen af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 612/2014 (4) og nærværende forordning.

(4)

Der bør fastlægges regler for udvælgelsen af informationsprojekter og for de præferencer, der bør indrømmes ved udvælgelsen af projekterne på det indre marked. Udvælgelsesproceduren for fremme af vin i medlemsstaterne bør være i overensstemmelse med proceduren for fremme af vin på tredjelandsmarkeder, som fastsat i artikel 5 i forordning (EF) nr. 555/2008, men den bør også tage hensyn til de særlige mål og det geografiske anvendelsesområde for denne delforanstaltning.

(5)

Artikel 19 i forordning (EF) nr. 555/2008 omhandler den finansielle forvaltning af investeringsforanstaltningerne. Disse regler bør ligeledes gælde for innovationsforanstaltningen i vinsektoren. For at sikre en bedre anvendelse af midlerne bør det navnlig være muligt at betale støtten efter gennemførelsen af kun en del af de foranstaltninger, der er planlagt i den pågældende ansøgning, og samtidig sikre, at alle de resterende operationer afsluttes. Det er desuden hensigtsmæssigt at fastsætte et loft for forskudsbetalinger svarende til det, der er fastsat for investeringer.

(6)

I artikel 37b i forordning (EF) nr. 555/2008 opfordres støttemodtagerne til at oplyse om de forskud, der er bevilgede i overensstemmelse med visse bestemmelser i nævnte forordning. Denne forpligtelse bør også gælde for foranstaltningen for innovation, der indførtes ved forordning (EU) nr. 1308/2013.

(7)

Bilag I-VIII, VIIIa og VIIIc til forordning (EF) nr. 555/2008 indeholder de formularer, der skal udfyldes af medlemsstaterne vedrørende de nationale støtteprogrammer, især med henblik på fremlæggelse af støtteprogrammerne, revisionen af dem og den finansielle planlægning i forbindelse hermed samt for indgivelse af rapporter og evalueringer. Disse bilag bør ændres for at afspejle indførelsen i del II, afsnit I, kapitel II, afsnit 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013 af nye bestemmelser om indhold, evaluering, udgifter og kontrol.

(8)	Forordning (EF) nr. 555/2008 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(9)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af forordning (EF) nr. 555/2008

I forordning (EF) nr. 555/2008 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 3, stk. 2, affattes således: »2.   Ændringer i støtteprogrammer kan kun forelægges to gange inden for et regnskabsår, inden den 1. marts og den 30. juni, undtagen i tilfælde af hasteforanstaltninger som følge af naturkatastrofer. De ændrede programmer indsendes i givet fald til Kommissionen sammen med: a) ajourførte udgaver af støtteprogrammet med brug af formularen i bilag I og tabellen med den finansielle oversigt i bilag IV b) begrundelsen for de foreslåede ændringer. Som undtagelse fra første afsnit finder de frister, der er fastsat i det pågældende afsnit, ikke anvendelse i 2014, hvor ændringerne af programmet følger de nye regler, som blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (5). (5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).«"

2)

I del II, kapitel II, afdeling 1, afsnit 2, indsættes følgende artikel: »Artikel 5fa Udvælgelsesprocedure 1.   Medlemsstaterne fastsætter ansøgningsproceduren, som især skal omfatte regler for: a) kontrol af, om kravene og kriterierne i artikel 5b og 5c er opfyldt b) frister for indgivelse af ansøgninger og for undersøgelse af, hvorvidt den enkelte foreslåede foranstaltning er velegnet til formålet c) indgåelse af kontrakter, herunder eventuelle standardformularer, sikkerhedsstillelse og bestemmelser om udbetaling af forskud d) evaluering af enhver given støttet foranstaltning, herunder de relevante indikatorer. 2.   Medlemsstaterne udvælger ansøgningen efter især følgende kriterier: a) sammenhængen mellem de foreslåede strategier og de fastsatte mål b) de foreslåede foranstaltningers kvalitet c) foranstaltningernes forventede virkning og succes med hensyn til at øge forbrugernes bevidsthed om EU's ordning om beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser eller om ansvarligt vinforbrug og den risiko, der er forbundet med alkoholforbrug d) garantier for, at de involverede aktører er effektive og har adgang til den nødvendige tekniske kapacitet, og at omkostningerne ved de planlagte foranstaltninger ikke overstiger de normale markedspriser. 3.   Når medlemsstaterne har gennemgået ansøgningerne, udvælger de de økonomisk mest fordelagtige. Der foretrækkes foranstaltninger: a) der vedrører flere medlemsstater b) der vedrører flere administrative regioner eller vinregioner c) der vedrører flere beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser. 4.   To eller flere medlemsstater kan beslutte at udvælge en fælles salgsfremmende foranstaltning. De forpligter sig til at bidrage til finansieringen og vedtager sammen procedurer for det administrative samarbejde for at lette tilsynet, gennemførelsen og kontrollen af den fælles salgsfremmende foranstaltning. 5.   Hvis medlemsstaterne yder national støtte til salgsfremmende foranstaltninger, oplyser de herom de relevante steder i bilag I, V, VII, VIII og VIIIc til nærværende forordning«.

3)

I afdeling 6a tilføjes følgende artikel: »Artikel 20c Finansiel forvaltning 1.   Støtten kommer til udbetaling, når det er fastslået, at enten en enkeltoperation eller alle de operationer, der er omfattet af støtteansøgningen, alt efter hvordan medlemsstaten har valgt at forvalte støtteforanstaltningen, er gennemført og kontrolleret på stedet. Hvis støtten normalt først kommer til udbetaling, når samtlige operationer er gennemført, udbetales støtten uanset første afsnit til gennemførte enkelt operationer, såfremt de tilbageværende operationer ikke kunne gennemføres på grund af force majeure eller ekstraordinære omstændigheder, jf. artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (6). Hvis kontrollen viser, at en samlet operation, der er omfattet af støtteansøgningen, ikke er fuldt gennemført af andre grunde end force majeure eller ekstraordinære omstændigheder, jf. artikel 2 i forordning (EU) nr. 1306/2013, og der er udbetalt støtte efter gennemførelsen af enkeltoperationer, der indgår som led i den samlede operation, der er omfattet af støtteansøgningen, træffer medlemsstaten beslutning om tilbagebetaling af den udbetalte støtte. 2.   Modtagere af innovationsstøtte kan anmode om at få udbetalt et forskud fra de ansvarlige betalingsorganer, hvis denne mulighed indgår i det nationale støtteprogram. Forskuddet må ikke overstige 20 % af den offentlige støtte til investeringen i innovation, og betalingen af den er betinget af, at der er stillet bankgaranti eller tilsvarende sikkerhed svarende til 110 % af forskuddet. I tilfælde af investeringer i innovation, for hvilke den enkelte beslutning om at yde støtte træffes i regnskabsårene 2014 eller 2015, kan forskuddet forhøjes til indtil 50 % af den offentlige støtte til den pågældende investering. I forbindelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2012 (7) er det en forpligtelse at bruge det samlede forskud til gennemførelsen af den pågældende operation to år efter, at det er udbetalt. Garantien frigives, når det ansvarlige betalingsorgan slår fast, at de faktiske udgifter, der svarer til den offentlige støtte til innovationen, overstiger forskuddet. (6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den horisontale forordning) (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549)." (7)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2012 af 28. marts 2012 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen for sikkerhedsstillelse for landbrugsprodukter (EUT L 92 af 30.3.2012, s. 4).«"

4)

Artikel 37b ændres således: a) Stk. 1 affattes således: »1.   Hvis forskud ydes i henhold til artikel 5, stk. 7, artikel 5e, artikel 9, stk. 2, artikel 19, stk. 2, artikel 20a, stk. 4, og artikel 24, stk. 3, opfordres støttemodtagerne til for hvert projekt årligt at meddele betalingsorganerne følgende oplysninger: a) udgiftserklæringer, som for hver foranstaltning begrunder brugen af forskud frem til den 15. oktober, og b) en bekræftelse af det uudnyttede forskud, der resterer den 15. oktober, for hver foranstaltning. Medlemsstaterne fastsætter i deres nationale regler datoen for fremsendelsen af oplysningerne, således at de kan indgå i de aktuelle årsregnskaber for de betalingsorganer, der er omhandlet i artikel 6 i forordning (EF) nr. 885/2006, inden for den frist, der er fastsat i artikel 7, stk. 2, i nævnte forordning.« b) Stk. 3 affattes således: »3.   I forbindelse med artikel 18, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2012 skal den dokumentation, der fremlægges som godtgørelse for endelig ret, være den seneste udgiftserklæring og bekræftelsen af det restbeløb, der er omhandlet i stk. 1. For så vidt angår forskud i henhold til artikel 9, stk. 2, artikel 19, stk. 2, og artikel 20a, stk. 4, i nærværende forordning, forelægges den seneste udgiftserklæring og bekræftelsen af restbeløbet, jf. stk. 1 og 2, inden udgangen af det andet regnskabsår efter deres udbetaling.«

5)

Artikel 77, stk. 5, affattes således: »5.   Artikel 24, stk. 1, 2, 3 og 6, og artikel 26, stk. 1 og 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 65/2011 (8) finder tilsvarende anvendelse på foranstaltningerne i artikel 50 og 51 i forordning (EU) nr. 1308/2013. (8)  Kommissionens forordning (EU) nr. 65/2011 af 27. januar 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne (EUT L 25 af 28.1.2011, s. 8).«"

6)	Bilag I-VIIIa og bilag VIIIc ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008 af 27. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår støtteprogrammer, samhandel med tredjelande, produktionskapacitet og kontrol i vinsektoren (EUT L 170 af 30.6.2008, s. 1).

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 612/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 ved ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008 for så vidt angår nye foranstaltninger under de nationale støtteprogrammer for vin (se side 62 i denne EUT).

---

---