29.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/1

(1)

Den 19. februar 2013 undertegnede Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland aftalen om en fælles patentdomstol (3) (»patentdomstolsaftalen«). Patentdomstolsaftalen fastsætter, at den ikke træder i kraft før den første dag i den fjerde måned efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringerne til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 (4) vedrørende nævnte forordnings forbindelse med patentdomstolsaftalen.

(2)

Den 15. oktober 2012 undertegnede Kongeriget Belgien, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene, der er parter i traktaten af 31. marts 1965 om oprettelsen af en Beneluxdomstol og dennes kompetence (»Beneluxdomstolstraktaten«), en protokol om ændring af traktaten. Nævnte protokol gjorde det muligt at overføre kompetence til Beneluxdomstolen i særlige spørgsmål, som er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 1215/2012.

(3)

Det er nødvendigt at regulere forholdet mellem forordning (EU) nr. 1215/2012 og patentdomstolsaftalen og Beneluxdomstolstraktaten gennem ændring af nævnte forordning.

(4)

Den Fælles Patentdomstol og Beneluxdomstolen bør anses som værende retter som defineret i forordning (EU) nr. 1215/2012 med henblik på at sikre retssikkerhed og retlig forudsigelighed for personer, der kan sagsøges ved disse to retter på et sted beliggende i en anden medlemsstat end den, der udpeges efter reglerne i forordning (EU) nr. 1215/2012.

(5)

De i denne forordning fastsatte ændringer af forordning (EU) nr. 1215/2012 med hensyn til Den Fælles Patentdomstol har til formål at tillægge denne domstol international kompetence og berører ikke den interne fordeling af sager blandt denne domstols afdelinger og ej heller ordningerne i patentdomstolsaftalen vedrørende udøvelse af kompetence, herunder enekompetence, i den overgangsperiode, der er fastsat i patentdomstolsaftalen.

(6)

I deres egenskab af retter, der er fælles for flere medlemsstater, kan Den Fælles Patentdomstol og Beneluxdomstolen ikke, i modsætning til en ret i én medlemsstat, udøve kompetence i henhold til national ret over for sagsøgte, der ikke har bopæl i en medlemsstat. For at gøre det muligt for disse to retter at udøve kompetence over for sådanne sagsøgte bør bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1215/2012 derfor, for så vidt angår spørgsmål, der er omfattet af Den Fælles Patentdomstols og Beneluxdomstolens respektive kompetence, også finde anvendelse på sagsøgte, der har bopæl i tredjelande. De gældende kompetenceregler i forordning (EU) nr. 1215/2012 sikrer, at der er en tæt forbindelse mellem de søgsmål, som forordningen finder anvendelse på, og medlemsstaternes område. Det er derfor hensigtsmæssigt at udvide disse regler til at omfatte søgsmål mod alle sagsøgte uanset deres bopæl. Ved anvendelsen af kompetencereglerne i forordning (EU) nr. 1215/2012 bør Den Fælles Patentdomstol og Beneluxdomstolen (i det følgende individuelt omtalt som en »fælles ret«) kun anvende de regler, der er relevante for det spørgsmål, med hensyn til hvilket de er tillagt kompetence.

(7)

En fælles ret bør kunne behandle tvister, der omfatter sagsøgte fra tredjelande, på grundlag af en regel om residualkompetence i søgsmål med påstand om krænkelse af et europæisk patent, hvorved der opstår grundlag for krav om skadeserstatning både i og uden for Unionen. En sådan residualkompetence bør udøves, såfremt et formuegode, der tilhører sagsøgte, befinder sig i en medlemsstat, der er part i det instrument, ved hvilket den fælles ret blev oprettet, og hvis den pågældende tvist har tilstrækkelig tilknytning til en sådan medlemsstat, f.eks. fordi sagsøger har bopæl der, eller tvistens bevismateriale findes i denne medlemsstat. Ved fastlæggelsen af sin kompetence bør den fælles ret tage hensyn til værdien af det pågældende formuegode, som ikke bør være ubetydelig, og som bør muliggøre i hvert fald delvis fuldbyrdelse af dommen i de medlemsstater, der er parter i det instrument, ved hvilket den fælles ret blev oprettet.

(8)

Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1215/2012 om litispendens og indbyrdes sammenhængende krav, der skal hindre parallelle sager og uforenelige retsafgørelser, bør finde anvendelse, når søgsmål anlægges ved en fælles ret og ved en ret i en medlemsstat, hvor patentdomstolsaftalen eller, i givet fald, Beneluxdomstolstraktaten ikke finder anvendelse.

(9)

Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1215/2012 om litispendens og indbyrdes sammenhængende krav bør ligeledes finde anvendelse, når der i den overgangsperiode, der er fastsat i patentdomstolsaftalen, anlægges søgsmål vedrørende visse typer af tvister ved på den ene side Den Fælles Patentdomstol og på den anden side en national ret i en medlemsstat, der er part i patentdomstolsaftalen.

(10)

Retsafgørelser, der træffes af Den Fælles Patentdomstol eller af Beneluxdomstolen, bør anerkendes og fuldbyrdes i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1215/2012 i en medlemsstat, som ikke er part i patentdomstolsaftalen eller Beneluxdomstolstraktaten, alt efter tilfældet.

(11)

Retsafgørelser, der træffes af retter i en medlemsstat, der ikke er part i patentdomstolsaftalen eller Beneluxdomstolstraktaten, alt efter tilfældet, bør anerkendes og fuldbyrdes i en anden medlemsstat i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1215/2012.

(12)

Forordning (EU) nr. 1215/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

Målet for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(14)

I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), har disse medlemsstater meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(15)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark, idet Danmark dog kan anvende de i denne forordning fastsatte ændringer til forordning (EU) nr. 1215/2012 i medfør af artikel 3 i aftalen af 19. oktober 2005 mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (5) —

29.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/5

(1)

Ifølge artikel 4 i Rådets afgørelse 2005/681/RIA (2) har Cepol hjemsted i Bramshill, Det Forenede Kongerige.

(2)

Ved skrivelse af 12. december 2012 og 8. februar 2013 underrettede Det Forenede Kongerige Cepol om, at det uanset bestemmelserne i artikel 4 i afgørelse 2005/681/RIA ensidigt havde besluttet, at det ikke længere ønskede at være hjemsted for Cepol. Ud over at være hjemsted for Cepol er Bramshill også nationalt hjemsted for politiuddannelsen ved det nationale agentur for en forbedret politiindsats (National Policing Improvement Agency), som Det Forenede Kongerige har besluttet at erstatte med et nyt politiakademi, som skal have et andet hjemsted. Det Forenede Kongerige havde derfor besluttet at lukke det nationale hjemsted for politiuddannelse i Bramshill og sælge det som følge af de dermed forbundne høje omkostninger og manglen på en alternativ forretningsmodel for drift af hjemstedet. I lyset af forpligtelserne i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) til loyalt samarbejde, særligt de i artikel 4 TEU fastsatte forpligtelser, bør Unionen og dens medlemsstater bistå hinanden ved opretholdelsen af Cepols operationelle aktiviteter. Med henblik herpå skal Det Forenede Kongerige sikre Cepol en gnidningsløs overgang til dets nye hjemsted, uden at det får negativ indvirkning på Cepols almindelige budget.

(3)

På baggrund af den fælles overenskomst, som repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer nåede til enighed om den 8. oktober 2013, og behovet for at bevare Cepols status som uafhængigt EU-agentur bør der træffes foranstaltninger, hvorefter Cepol skal have hjemsted i Budapest, så snart det flyttes fra Bramshill. Disse foranstaltninger bør indarbejdes i afgørelse 2005/681/RIA.

(4)

På baggrund af den retlige ramme, der følger af Lissabontraktatens ikrafttræden, er det nødvendigt at revidere afgørelse 2005/681/RIA og samtidig sikre Cepols status som uafhængigt EU-organ.

(5)

Afgørelse 2005/681/RIA bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Før Cepol indleder sin operationelle fase på det nye hjemsted, bør der indgås en hjemstedsaftale i henhold til de fastlagte procedurer.

(7)

I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), har Det Forenede Kongerige og Irland meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(8)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(9)

I lyset af det presserende behov for oprettelse af det nye hjemsted for Cepol, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

1)

Artikel 4 affattes således:

"Artikel 4

Hjemsted

Cepol har hjemsted i Budapest, Ungarn."

2)

Følgende artikel indsættes:

"Artikel 21a

Revision

Den 30. november 2015 forelægger Kommissionen en rapport om effektiviteten af denne afgørelse, idet der tages hensyn til behovet for at sikre Cepols status som uafhængigt EU-agentur. Rapporten ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag om ændring af denne afgørelse efter en grundig cost-benefit-analyse og konsekvensanalyse.".

29.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/7

(1)

Unionen er part i den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet (3) (»konventionen«).

(2)

Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet »ICCAT«), der er nedsat ved konventionen, vedtog på sit 16. ekstraordinære møde i 2008 henstilling 08-05 om fastsættelse af en ny genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, som erstatter den tidligere genopretningsplan, der blev vedtaget i 2006. Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 (4) blev vedtaget for at gennemføre disse internationale bevarelsesforanstaltninger på EU-plan.

(3)

ICCAT vedtog på sit 17. ekstraordinære møde i 2010 henstilling 10-04 om ændring af den flerårige genopretningsplan for almindelig tun. Forordning (EF) nr. 302/2009 blev derefter ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 500/2012 (5) for at gennemføre disse reviderede internationale bevarelsesforanstaltninger på EU-plan.

(4)

ICCAT vedtog på sit 18. ekstraordinære møde i 2012 henstilling 12-03, som yderligere ændrede den flerårige genopretningsplan for almindelig tun. For bedre at tilpasse fangstperioden til fiskerflådens aktivitet fastsættes der i henstilling 12-03 en ændring af fangstperioderne, der nu defineres som åbne fangstperioder i modsætning til de forbudsperioder, der er angivet i ICCAT's tidligere henstillinger. Desuden er de faktiske datoer for, hvornår notfiskeri samt fiskeri med stangfartøjer og dørgefartøjer er tilladt, ændret. Endelig var det nødvendig at indsætte en bestemmelse, der udtrykkeligt tillader fiskeri med alle andre redskaber, med undtagelse af alle former for drivgarn, hele året rundt for at undgå enhver form for uklarhed for så vidt angår de redskaber, der ikke er omfattet af specifikke regler vedrørende fangstperioder. Perioderne og datoerne for fangstperioderne i Atlanterhavet kan revideres af ICCAT i 2015 efter rådgivning fra ICCAT's Stående Komité for Forskning og Statistik (SCRS).

(5)

På sit 23. ordinære møde i november 2013 vedtog ICCAT henstilling 13-08, der supplerer henstilling 12-03, med henblik på at muliggøre ændringer af fangstperioderne for stangfartøjer og dørgefartøjer i det østlige Atlanterhav, som ikke påvirker beskyttelsen af almindelig tuns gydeområder i Middelhavet. I denne ICCAT-henstilling påpeges det, at de kontraherende parter og samarbejdende ikkekontraherende parter, organisationer eller fiskeriorganisationer kan fastsætte en anden startdato for fangstperioderne for deres stangfartøjer og dørgefartøjer i det østlige Atlanterhav og samtidig bibeholde den samlede varighed af den åbne fangstperiode for disse fiskerier. ICCAT-henstillingen fastsætter også regler for anvendelse af stereoskopiske kameraer i forbindelse med anbringelse i bur. Det er hensigten, at alle tekniske specifikationer, herunder prøveudtagningsdensiteten, prøveudtagningsmåden, afstanden fra kameraet, overførselsslusens dimensioner, algoritmer (forholdet mellem længde og vægt), gennemgås af SCRS på dens møde i 2014 og om nødvendigt ændres af ICCAT på dens møde i 2014 på grundlag af henstillingerne fra SCRS.

(6)

For at gennemføre ICCAT's henstilling 12-03 i EU-retten med henblik på at sikre effektiv bevarelse af bestanden af almindelig tun, skabe retssikkerhed, hvad angår de pågældende fangstperioder, og endelig for at give medlemsstaterne mulighed for at fastlægge deres fiskeri-, kapacitets- og inspektionsplaner samt andre indberetningskrav korrekt og for at gennemføre ICCAT's henstilling 13-08 i EU-retten med hensyn til anvendelse af stereoskopiske kamerasystemer i forbindelse med anbringelse i bur og eventuel fastsættelse af en anden startdato for fangstperioderne for stangfartøjer og dørgefartøjer i det østlige Atlanterhav, er det nødvendigt at ændre de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 302/2009 så hurtigt som muligt —

1)

Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

Fangstperioder:

1.   Fiskeri efter almindelig tun med store pelagiske langlinefartøjer på over 24 m i det østlige Atlanterhav og Middelhavet er tilladt i perioden 1. januar-31. maj, undtagen i området vest for 10° V og nord for 42° N, hvor sådant fiskeri er tilladt i perioden 1. august-31. januar.

2.   Notfiskeri efter almindelig tun er tilladt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i perioden 26. maj-24. juni.

3.   Fiskeri efter almindelig tun med stangfartøjer og dørgefartøjer er tilladt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i perioden 1. juli-31. oktober.

Uanset første afsnit, og eftersom beskyttelsen af gydeområder ikke påvirkes, kan medlemsstaterne i deres årlige nationale fiskeriplaner for årene 2014 og 2015 fastsætte en anden startdato for stangfartøjer og dørgefartøjer, der sejler under deres flag og opererer i det østlige Atlanterhav, forudsat at den samlede varighed af den åbne fangstperiode for disse fiskerier fortsat er i overensstemmelse med første afsnit.

Unionens fiskeriplan, der skal indsendes til ICCAT senest den 15. februar hvert år, skal angive, hvorvidt startdatoerne for disse fiskerier er blevet ændret, samt koordinaterne for de berørte områder.

4.   Fiskeri efter almindelig tun med pelagiske trawlere er tilladt i det østlige Atlanterhav i perioden 16. juni-14. oktober.

5.   Fritids- og sportsfiskeri efter almindelig tun er tilladt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i perioden 16. juni-14. oktober.

6.   Fiskeri efter almindelig tun med andre redskaber end dem, som er omhandlet i stk. 1-5, er tilladt året rundt. Uanset dette er fiskeri efter almindelig tun med alle former for drivgarn forbudt.«

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 24a

Anvendelse af stereoskopisk kamera ved anbringelse af fisk i bur

Anvendelsen af stereoskopiske kamerasystemer i forbindelse med anbringelse af fisk i bur skal være i overensstemmelse med følgende betingelser:

29.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/10

(1)

Med henblik på effektivt at bekæmpe forskelsbehandling i overensstemmelse med artikel 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), medvirke til at sikre overholdelsen af artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og tilstræbe fuld beskæftigelse og sociale fremskridt i overensstemmelse med artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) samt overvåge fremskridt i retning af Unionens politiske mål, såsom de overordnede Europa 2020-mål, er det nødvendigt at være i besiddelse af sammenlignelige, pålidelige og objektive statistikker om situationen for beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsmarkedet, samtidig med at den statistiske fortrolighed, privatlivets fred og beskyttelsen af personoplysninger respekteres.

(2)

Som følge af ikrafttrædelsen af TEUF, skal de beføjelser, Kommissionen har fået tillagt, bringes i overensstemmelse med artikel 290 deri og med den nye retlige ramme i forbindelse med ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (2).

(3)

Kommissionen har i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011 forpligtet sig til at gennemgå gældende lovgivningsmæssige retsakter, der indeholder henvisninger til forskriftsproceduren med kontrol, i lyset af de kriterier, der er fastlagt i TEUF.

(4)

Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (3) indeholder henvisninger til forskriftsproceduren med kontrol og bør derfor gennemgås i lyset af de kriterier, der er fastlagt i TEUF.

(5)

Navnlig for at tage hensyn til den økonomiske, samfundsmæssige og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår justering af listen over undersøgelsesvariabler, jf. listen over 14 grupper af undersøgelseskarakteristika i forordning (EF) nr. 577/98, med henblik på at fastsætte et treårigt program med ad hoc-moduler, der for hvert enkelt ad hoc-modul indeholder emnet, listen og en beskrivelse af området for de specialiserede oplysninger (»ad hoc-delmoduler«) og referenceperioden. Desuden bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at vedtage listen over strukturelle variabler og undersøgelseshyppigheden. Kommissionen bør sikre, at disse delegerede retsakter ikke pålægger medlemsstaterne og respondenterne en væsentlig yderligere administrativ byrde.

(6)

Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og til Rådet.

(7)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 577/98 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(8)

I lyset af den betydning, som arbejdsstyrkeundersøgelsens ad hoc-moduler har for Unionens politikker, skal der ydes et EU-bidrag til finansieringen af deres gennemførelse efter princippet om en fornuftig fordeling af den finansielle byrde mellem Unionens og medlemsstaternes budgetter. Tilskud bør ydes uden indkaldelse af forslag i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (4). Tilskuddene bør tildeles de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (5), med forbehold for ad hoc-modulernes effektive gennemførelse. Tilskud, der ydes med henblik på gennemførelse af arbejdsstyrkeundersøgelser, kan antage form af faste beløb. I denne forbindelse bør anvendelsen af faste beløb være et af de væsentligste midler til at forenkle forvaltningen af tilskud.

(9)

Uanset forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 er det i betragtning af den øgede byrde i forbindelse med de supplerende oplysninger, der skal indsamles til ad hoc-modulerne i arbejdsstyrkeundersøgelsen, som vil bidrage til at levere indikatorerne til målene for Unionens politikområder, nødvendigt at samfinansiere lønomkostninger til nationale myndigheders personale, selv om den pågældende offentlige myndighed ville have gennemført den støttede foranstaltning uden EU-tilskud, såvel som andre relevante støtteberettigede omkostninger.

(10)

For så vidt angår tildelingen af beføjelser til Kommissionen er denne forordning begrænset til at bringe den eksisterende tildeling af beføjelser til Kommissionen i forordning (EF) nr. 577/98 i overensstemmelse med artikel 290 TEUF og med den nye retlige ramme i forbindelse med ikrafttrædelsen af forordning (EU) nr. 182/2011 og til, hvor det er relevant, at gennemgå omfanget af disse beføjelser. Målene for forordning (EF) nr. 577/98 kan fortsat ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(11)

Af hensyn til retssikkerheden er det nødvendigt, at procedurerne for vedtagelse af foranstaltninger, der er blevet indledt, men ikke afsluttet, før denne forordnings ikrafttrædelse, ikke berøres af denne forordning.

(12)

Forordning (EF) nr. 577/98 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 4 ændres således:

2)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 7a

Ad hoc-moduler

1.   De i artikel 4, stk. 1, omhandlede oplysninger kan suppleres med en yderligere række karakteristika (i det følgende benævnt »ad hoc-modul«).

2.   Den stikprøve, der anvendes til at indsamle oplysninger om ad hoc-moduler, skal også ligge til grund for oplysningerne om de strukturelle variabler.

3.   Den stikprøve, der anvendes til at indsamle oplysninger om ad hoc-moduler, skal opfylde en af følgende betingelser:

4.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7c vedrørende fastsættelse af et treårigt program med ad hoc-moduler. Dette program fastsætter for hvert enkelt ad hoc-modul emnet, listen og en beskrivelse af området for de specialiserede oplysninger (i det følgende benævnt »ad hoc-delmoduler«), der udgør den ramme, som de i stk. 5 i nærværende artikel omhandlede tekniske karakteristika for ad hoc-modulerne fastsættes inden for, og referenceperioden. Programmet vedtages senest 24 måneder inden begyndelsen af den for programmet fastsatte referenceperiode.

5.   For at sikre en ensartet anvendelse af det i stk. 4 i nærværende artikel omhandlede program fastlægger Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter de tekniske karakteristika for ad hoc-modulerne under hvert enkelt ad hoc-delmodul i overensstemmelse med området for de specialiserede oplysninger, jf. nævnte stykke, og de filtre og koder, der skal anvendes ved indberetning af dataene, og fristen for indberetning af resultaterne, som eventuelt afviger fra fristen i artikel 6. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 8, stk. 2.

6.   Den detaljerede liste over de oplysninger, der skal indsamles som led i et ad hoc-modul, vedtages senest 12 måneder inden begyndelsen af den for dette modul fastsatte referenceperiode. Størrelsen af et ad hoc-modul må ikke overstige 11 tekniske karakteristika.

Artikel 7b

Finansieringsbestemmelse

Unionen yder finansiel støtte til de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, som er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (6), til gennemførelsen af ad hoc-modulerne i artikel 7a i nærværende forordning i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 (7). I overensstemmelse med artikel 128, stk. 1, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (8) kan Unionen, uden indkaldelse af forslag, yde tilskud til de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder. Tilskuddene kan antage form af faste beløb og skal være betinget af medlemsstaternes faktiske deltagelse i gennemførelsen af ad hoc-modulerne.

Artikel 7c

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Kommissionen sikrer ved udøvelsen af de i artikel 4, stk. 2, og artikel 7a omhandlede beføjelser, at de delegerede retsakter ikke pålægger medlemsstaterne og respondenterne en væsentlig yderligere byrde.

Disse delegerede retsakter vedtages kun, såfremt de er nødvendige for at tage hensyn til den sociale og økonomiske udvikling. Disse delegerede retsakter ændrer ikke den frivillige karakter af de krævede oplysninger.

Kommissionen skal behørigt begrunde de statistiske aktioner, der er omhandlet i de delegerede retsakter, i givet fald under anvendelse af bidrag fra relevante eksperter baseret på en analyse af omkostningseffektiviteten, herunder en vurdering af byrden for respondenterne og af produktionsomkostningerne som omhandlet i artikel 14, stk. 3, litra c), i forordning (EF) nr. 223/2009.

3.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 2, og artikel 7a, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 18. juni 2014 Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

4.   Den i artikel 4, stk. 2, og artikel 7a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 2, og artikel 7a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31/03/2009, s. 164)."

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation (»EaSI«) og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration (EUT L 347 af 20/12/2013, s. 238)."

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26/10/2012, s. 1).«."

3)

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Udvalget for det Europæiske Statistiske System, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (9).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28/02/2011, s. 13).«"

29.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/15

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 718/1999 (4) fastlægges kapacitetspolitik for EU-flåder for så vidt angår fartøjer, der anvendes til godstransport på de indre vandveje i medlemsstaterne.

(2)

Som led i moderniseringen og omstruktureringen af flåderne bør der forudses sociale foranstaltninger, helst på et tidligt tidspunkt, til støtte for alle besætningsmedlemmer, herunder arbejdstagere og bådførere, der ønsker at forlade sektoren for transport ad indre vandveje eller omstille sig til en anden erhvervssektor, samt foranstaltninger til at fremme sammenslutning af virksomheder, forbedre kvalifikationer inden for sejlads ad indre vandveje og fremme fartøjers tilpasning til den tekniske udvikling, herunder med hensyn til miljøvenlige fartøjer. Den reservefond, der er oprettet i hver medlemsstat, hvis indre vandveje er forbundet med en anden medlemsstats indre vandveje, og hvis flådetonnage overstiger 100 000 tons, som omhandlet i forordning (EF) nr. 718/1999, bør anvendes til foranstaltninger vedrørende bådførere. Andre øremærkede midler, der allerede eksisterer på EU-plan, kan anvendes til at støtte aktiviteter, som arbejdsmarkedets parter iværksætter i fællesskab.

(3)

Med henblik herpå kunne reservefondene anvendes, hvis der enstemmigt anmodes herom fra de organisationer, der repræsenterer vandvejstransporten.

(4)

Reservefondene, der udelukkende består af finansielle bidrag fra sektoren, har aldrig været benyttet indtil nu.

(5)

Foranstaltningerne i forbindelse med moderniseringen af EU-flåder som omhandlet i artikel 8 i forordning (EF) nr. 718/1999, vedrører kun sociale spørgsmål og arbejdsmiljøsikkerhed. Der er ikke fastsat bestemmelser om andre typer af støtteforanstaltninger for at skabe forhold, der gavner innovation og miljøet.

(6)

Foranstaltningerne i forordning (EF) nr. 718/1999 vedrørende erhvervsuddannelses- eller omskolingsordninger er ikke kun relevante for personer, der betegnes som arbejdstagere, men for alle besætningsmedlemmer, der forlader sektoren, herunder også bådførere.

(7)

Forordning (EF) nr. 718/1999 fastsætter foranstaltninger, der tilskynder bådførere til at deltage i brancheorganisationer, men ikke foranstaltninger, der styrker de organisationer, der repræsenterer sektoren for transport ad indre vandveje på EU-plan, selv om stærkere EU-dækkende organisationer kan bidrage til at mindske fragmenteringen i sektoren.

(8)

Forordning (EF) nr. 718/1999 bør suppleres med foranstaltninger, der sigter på at etablere uddannelses- eller omskolingsordninger for andre besætningsmedlemmer end dem, der betragtes som »arbejdstagere«, og som forlader sektoren, således at man tilskynder bådførere til at tilslutte sig brancheorganisationer, styrker faglige sammenslutninger og tilskynder til innovation af fartøjer og deres tilpasning til den tekniske udvikling på miljøområdet.

(9)

Kommissionen og medlemsstaterne bør styrke forskning og innovation i vandvejstransportsektoren og i multimodal havneinfrastruktur ved hjælp af tilgængelige finansielle instrumenter, herunder, hvor det er relevant, under Horisont 2020 — rammeprogrammet for forskning og innovation 2014-2020 (5) (»Horisont 2020«) og Connecting Europe-faciliteten (6), for derved at sikre, at denne sektor integreres i multimodal transport.

(10)

Kommissionen bør støtte foranstaltninger med henblik på innovation og tilpasning af indlandsflåden til den tekniske udvikling for så vidt angår miljøet ved at fremme anvendelsen af finansielle instrumenter fra eksisterende EU-midler, så som Connecting Europe-faciliteten og Horisont 2020, og bør foreslå metoder til at geare reservefondene ved hjælp af disse eksisterende midler samt finansieringsinstrumenter fra Den Europæiske Investeringsbank.

(11)

Eftersom reservefonde er blevet oprettet via bidrag fra sektoren, bør det være muligt at anvende dem til at tilpasse fartøjerne til tekniske og miljømæssige krav, der er vedtaget efter denne forordnings ikrafttræden, herunder deres tilpasning til videreudviklingen i europæiske standarder for motoremissioner, såvel som til at tilskynde til motorbrændstofeffektivitet, anvendelse af alternative brændstoffer og alle andre foranstaltninger med henblik på at forbedre luftkvaliteten, samt til miljøvenlige fartøjer, herunder fartøjer, der er tilpasset flodsejlads.

(12)

Forordning (EF) nr. 718/1999 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

29.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/18

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 blev vedtaget den 25. oktober 2012 (3) og var ledsaget af en fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der var enige om at revidere samme forordning for at tage hensyn til resultatet af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020.

(2)

Som følge af vedtagelsen af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 (5) og i overensstemmelse med den fælles erklæring bør forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 ændres, så den omfatter reglerne for fremførsel til nødhjælpsreserven og til projekter, der finansieres under Connecting Europe-faciliteten.

(3)

Hvad angår nødhjælpsreserven opføres de tilsvarende bevillinger i Den Europæiske Unions almindelige budget under afsnit »Reserver«. Det er derfor nødvendigt at ændre forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 for at give mulighed for fremførsel til regnskabsår n+1 af de bevillinger, der er opført under reserven og ikke anvendt i år n.

(4)

Projekter, der finansieres under Connecting Europe-faciliteten, vil i kraft af deres karakter i mange tilfælde indebære komplekse procedurer for indgåelse af kontrakter. Selv mindre forsinkelser i færdiggørelsen af sådanne projekter kan derfor føre til et tab af årlige forpligtelsesbevillinger og undergrave projekternes levedygtighed og dermed Unionens politiske ønske om at modernisere sine transport-, energi- og telekommunikationsnet og -infrastrukturer. For at forhindre dette bør forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 give mulighed for fremførsel til det efterfølgende regnskabsår af forpligtelsesbevillinger, der ikke er blevet anvendt ved udgangen af hvert af regnskabsårene 2014, 2015 og 2016, for så vidt angår projekter, der finansieres under Connecting Europe-faciliteten. Fremførslen bør forelægges Europa-Parlamentet og Rådet til godkendelse.

(5)

Efter vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (6) er det nødvendigt at ændre forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 for på ny at gøre frigjorte bevillinger disponible med henblik på at gennemføre resultatreserven og de finansielle instrumenter til garanti og securitisation uden loft til fordel for små og mellemstore virksomheder (»SMV'er«) —

1)

I artikel 13 foretages følgende ændringer:

2)

Overskriften til afsnit II i anden del affattes således:

»AFSNIT II

STRUKTURFONDENE, SAMHØRIGHEDSFONDEN, DEN EUROPÆISKE FISKERIFOND OG DEN EUROPÆISKE LANDBRUGSFOND FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE OG FONDE PÅ OMRÅDET FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED, SOM ER UNDER DELT FORVALTNING, SAMT CONNECTING EUROPE-FACILITETEN«.

3)

I artikel 178 tilføjes følgende stykke:

»3.   De frigjorte bevillinger skal genopføres i tilfælde af:

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).«"

4)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 178a

Fremførsel af forpligtelsesbevillinger til Connecting Europe-faciliteten

1.   For regnskabsårene 2014, 2015 og 2016 kan forpligtelsesbevillinger til projekter finansieret over Connecting Europe-faciliteten, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 (8), for hvilke der ved regnskabsårets udløb endnu ikke er indgået forpligtelser, fremføres, dog kun til det følgende regnskabsår.

2.   Kommissionen forelægger senest den 15. februar i det løbende regnskabsår forslag om fremførsel af bevillinger fra det foregående regnskabsår for Europa-Parlamentet og Rådet.

3.   Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse, sidstnævnte med kvalificeret flertal, om hvert forslag om fremførsel senest den 31. marts i det løbende regnskabsår.

4.   Forslaget om fremførsel vedtages, hvis der inden udløbet af fristen i stk. 3 sker følgende:

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EFT L 348 af 20.12.2013, s. 129).«"