ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 150

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

57. årgang
20. maj 2014


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014 af 16. april 2014 om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og (EF) nr. 614/2009

1

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 af 16. april 2014 om de overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i Unionen skal respektere ( 1 )

59

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 512/2014 af 16. april 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 912/2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur

72

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af Rådets afgørelse 2007/125/RIA

93

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 af 16. april 2014 om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring

112

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF

143

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, om ændring af Rådets beslutning 2008/381/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning 2007/435/EF

168

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 ( 1 )

195

 

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

 

 

INTERNATIONALE AFTALER

 

 

2014/283/EU

 

*

Rådets afgørelse af 14. april 2014 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, til konventionen om den biologiske mangfoldighed ( 1 )

231

 

 

Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske resurser samt rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, der opstår ved udnyttelse af disse resurser, til konventionen om den biologiske mangfoldighed

234

 

 

2014/284/EU

 

*

Rådets afgørelse af 14. april 2014 om indgåelse af den frivillige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Indonesien om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til Den Europæiske Union

250

 

 

Frivillig partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Indonesien om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til Den Europæiske Union

252

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 510/2014

af 16. april 2014

om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og (EF) nr. 614/2009

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, og artikel 207, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 (3) og Rådets forordning (EF) nr. 614/2009 (4) skal tilpasses som følge af Lissabontraktatens ikrafttrædelse, og navnlig indførelsen af en skelnen mellem delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Der er behov for yderligere tilpasninger for at øge klarheden og gennemsigtigheden af de eksisterende tekster.

(2)

Indtil 31. december 2013 har hovedinstrumentet for den fælles landbrugspolitik i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«) været Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (5).

(3)

Som led i reformen af den fælles landbrugspolitik erstattedes forordning (EF) nr. 1234/2007 med virkning fra 1. januar 2014 af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (6). Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og Rådets forordning (EF) nr. 614/2009 bør tilpasses for at tage hensyn til denne forordning med henblik på at opretholde kohærensen i handelsordningerne med tredjelande for landbrugsprodukter på den ene side og handelsordningerne for varer fremstillet af landbrugsprodukter på den anden side.

(4)

Visse landbrugsprodukter anvendes til fremstilling af både forarbejdede landbrugsprodukter og varer uden for traktatens bilag I. Det er nødvendigt at træffe foranstaltninger både inden for den fælles landbrugspolitik og den fælles handelspolitik for at tage højde for den betydning, som handelen med disse produkter og varer har for opnåelsen af målene i traktatens artikel 39, og virkningerne af de foranstaltninger, der blev vedtaget for at gennemføre traktatens artikel 43, på den økonomiske situation for disse produkter og varer i betragtning af forskellene mellem forsyningsomkostningerne for landbrugsprodukter i Unionen og på verdensmarkedet.

(5)

For at tage højde for de forskellige forhold inden for Unionens landbrug og fødevareindustri skelnes der i Unionen mellem landbrugsprodukter, der er anført i bilag I til TEUF, og forarbejdede landbrugsprodukter uden for nævnte bilag. Den samme skelnen gør sig måske ikke gældende i visse tredjelande, med hvilke Unionen indgår aftaler. Der bør derfor indføres en bestemmelse for, at de generelle regler, der gælder for forarbejdede landbrugsprodukter uden for bilag I til TEUF, kan udvides til at finde anvendelse på visse landbrugsprodukter, der er anført i dette bilag, hvis der i en international aftale træffes bestemmelse om sidestillelse af disse to typer produkter.

(6)

Når der i denne forordning henvises til internationale aftaler, der er indgået eller midlertidigt anvendes i Unionen i overensstemmelse med TEUF, er det TEUF artikel 218, der henvises til.

(7)

For at undgå eller modvirke de skadelige virkninger, som importen af bestemte forarbejdede landbrugsprodukter kunne have på EU-markedet og på den fælles landbrugspolitiks effektivitet, bør det være muligt at underlægge importen af sådanne produkter en tillægstold, hvis visse betingelser er opfyldt.

(8)

Ægalbumin og mælkealbumin er forarbejdede landbrugsprodukter, som ikke er omfattet af bilag I til TEUF. Af hensyn til harmonisering og forenkling bør den fælles handelsordning for ægalbumin og mælkealbumin, som er fastlagt i forordning (EF) nr. 614/2009, indarbejdes i handelsordningerne for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter. Set i lyset af det forhold, at æg i vid udstrækning kan erstattes af ægalbumin og i et vist omfang af mælkealbumin, bør handelsordningerne for ægalbumin og mælkealbumin svare til ordningerne for æg.

(9)

Med forbehold af de særlige bestemmelser vedrørende præferencehandelsordninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 (7) samt Unionens øvrige særskilte handelsordninger er det nødvendigt at fastlægge de overordnede regler for handelsordningerne for forarbejdede landbrugsprodukter og varer uden for bilag I fremstillet af landbrugsprodukter. Det er også nødvendigt at sørge for fastsættelsen af reduceret importtold og toldkontingenter og ydelse af eksportrestitutioner i overensstemmelse med disse overordnede regler. Disse regler bør tage hensyn til eventuelle begrænsninger i forbindelse med importtold og eksportsubsidier som følge af Unionens forpligtelser i henhold til WTO-aftaler og bilaterale aftaler.

(10)

På grund af tætte forbindelser mellem markedet for ægalbumin og mælkealbumin og markedet for æg bør det være muligt at kræve forelæggelse af en importlicens for importen af ægalbumin og mælkealbumin og suspendere proceduren for aktiv forædling for ægalbumin og mælkealbumin, i tilfælde hvor EU-markedet for disse produkter eller markedet for æg forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for aktiv forædling for ægalbumin og mælkealbumin. Det bør være muligt at gøre udstedelsen af importlicenser for ægalbumin og mælkealbumin og deres overgang til fri omsætning, der er omfattet af en licens, betinget af krav med hensyn til deres oprindelse, herkomst, ægthed og kvalitetsegenskaber.

(11)

For at tage højde for handels- og markedsudviklingen, behovene på markederne for ægalbumin og mælkealbumin eller markedet for æg samt resultaterne af kontrollen med importen af ægalbumin og mælkealbumin bør beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår regler om indførelse af krav om forelæggelse af en importlicens ved import af ægalbumin og mælkealbumin med henblik på overgang til fri omsætning, regler for de rettigheder og forpligtelser, der følger af licensen og dens retsvirkninger, de tilfælde, hvor der gælder en tolerancemargen for overholdelsen af forpligtelsen i licensen, regler, som gør udstedelse af en importlicens og overgang til fri omsætning betinget af forelæggelse af et dokument udstedt af et tredjeland eller en enhed, der bl.a. bekræfter produkternes oprindelse, herkomst, ægthed og kvalitetsegenskaber, regler om overdragelse af importlicenser eller om begrænsninger for en sådan overdragelse, de tilfælde, hvor forelæggelse af en importlicens ikke er påkrævet, og de tilfælde, hvor sikkerhedsstillelse for, at produkterne importeres inden for licensens gyldighedsperiode, er henholdsvis påkrævet og ikke påkrævet.

(12)

Visse forarbejdede landbrugsprodukter uden for bilag I til traktaten fremstilles ved anvendelse af landbrugsprodukter, der er underlagt den fælles landbrugspolitik. Den told, der pålægges ved importen af disse forarbejdede landbrugsprodukter, bør udligne forskellen mellem verdensmarkedspriserne og priserne på EU-markedet for de i denne produktion anvendte landbrugsprodukter, samtidig med at forarbejdningsindustriens konkurrenceevne beskyttes.

(13)

I forbindelse med visse internationale aftaler bevilges der som led i Unionens handelspolitik nedsættelser eller udfasning af importtolden på de forarbejdede landbrugsprodukter for så vidt angår landbrugselementet, tillægstolden for sukker og mel og værditolden. Disse nedsættelser bør kunne beregnes i forhold til de landbrugselementer, der gælder for ikke-præferencehandel.

(14)

Landbrugselementet af importtolden bør udligne forskellen mellem priserne på de landbrugsprodukter, der er anvendt i produktionen af de pågældende forarbejdede landbrugsprodukter, på verdensmarkedet og på EU-markedet. Det er derfor nødvendigt at opretholde en tæt forbindelse mellem beregningen af landbrugselementet af importtolden for de forarbejdede landbrugsprodukter og den told, der gælder for landbrugsprodukter, som indføres i uforandret stand.

(15)

For at gennemføre de internationale aftaler om reduktion eller udfasning af importtolden på forarbejdede landbrugsprodukter på baggrund af særlige landbrugsprodukter, der er anvendt eller anses for anvendt i fremstillingen af forarbejdede landbrugsprodukter, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår udarbejdelsen af en liste over de landbrugsprodukter, der skal anses for anvendt i forbindelse med fremstillingen af de forarbejdede landbrugsprodukter, fastsættelsen af tilsvarende mængder og regler for konvertering af andre landbrugsprodukter til tilsvarende mængder af de særlige landbrugsprodukter, der anses for anvendt, de elementer, der er nødvendige for beregningen af det reducerede landbrugselement og den reducerede tillægstold, og metoden for denne beregning, og de ubetydelige beløb, for hvilke de reducerede landbrugselementer og tillægstolden på sukker og mel fastsættes til nul.

(16)

Der er mulighed for at give toldindrømmelser for importen af ubegrænsede mængder af de pågældende varer eller for importen af begrænsede mængder, der er henhørende under et toldkontingent. Hvis der gives toldindrømmelser inden for toldkontingenter i henhold til bestemte internationale aftaler, bør kontingenterne åbnes og forvaltes af Kommissionen. Af praktiske årsager er det vigtigt, at forvaltningen af den ikke-landbrugsmæssige del af importtolden for de varer, for hvilke der er aftalt toldpræferencer, er omfattet af de samme forvaltningsregler som forvaltningen af landbrugselementet.

(17)

Som følge af de tætte forbindelser mellem markedet for ægalbumin og mælkealbumin og markedet for æg, bør der åbnes toldkontingenter for ægalbumin og mælkealbumin, og de bør forvaltes på samme måde som kontingenterne for æg i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013. Forvaltningsmetoden bør om nødvendigt tage hensyn til forsyningsbehovene på EU-markedet og nødvendigheden af at sikre ligevægten på dette marked og bør tage udgangspunkt i metoder, der tidligere er blevet anvendt, under hensyntagen til de rettigheder, der følger af WTO-aftalerne.

(18)

For at sikre en retfærdig markedsadgang for og lige behandling af de erhvervsdrivende, at tage hensyn til EU-markedets forsyningskrav og at bevare ligevægten på dette marked, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår de betingelser, der skal være opfyldt for at kunne forelægge en ansøgning inden for toldkontingentet, regler for overdragelse af rettigheder inden for toldkontingentet, der gør deltagelse i toldkontingentet betinget af sikkerhedsstillelse, samt særlige forhold, krav eller restriktioner i forbindelse med toldkontingenterne.

(19)

For at sikre, at der er mulighed for, at eksportprodukter kan komme ind under en særlig ordning ved import til tredjelande på visse betingelser i medfør af internationale aftaler, som Unionen har indgået i overensstemmelse med traktaten, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår regler, der forpligter medlemsstaternes kompetente myndigheder til på anmodning og efter behørig kontrol at udstede et dokument til bekræftelse af, at produkter, der eksporteres, opfylder betingelserne for at komme ind under en særlig ordning ved import til et tredjeland.

(20)

Det er muligt, at efterspørgslen fra de forarbejdende industrier for landbrugsråvarer ikke helt kan dækkes af landbrugsråvarer fra Unionen på rimelige konkurrencevilkår. Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (8) bestemmer, at sådanne varer kan komme ind under proceduren for aktiv forædling, hvis de økonomiske forudsætninger som defineret i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (9), er opfyldt. Forordning (EØF) nr. 2913/1992 skal erstattes af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (10), dog først med virkning fra 1. juni 2016. Der bør derfor henvises til forordning (EØF) nr. 2913/1992 i nærværende forordning, særligt henset til, at henvisninger til forordning (EØF) nr. 2913/1992 i fremtiden skal forstås som henvisninger til forordning (EU) nr. 952/2013. I klart definerede tilfælde bør de økonomiske forudsætninger anses for opfyldt med hensyn til at lade visse mængder landbrugsprodukter blive optaget under procedurerne for aktiv forædling. Disse mængder bør fastsættes med udgangspunkt i en forsyningsbalance. Der bør sikres retfærdig adgang til de tilgængelige mængder, lige behandling af de erhvervsdrivende og klarhed gennem en ordning vedrørende licenser for aktiv forædling udstedt af medlemsstaterne.

(21)

For at sikre en ansvarlig og effektiv forvaltning af procedurerne for aktiv forædling og under hensyntagen til situationen på EU-markedet for de pågældende varer og de forarbejdende industriers behov og praksis bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår listen over de landbrugsprodukter, for hvilke der kan udstedes licenser for aktiv forædling, rettigheder afledt af licenserne for aktiv forædling og retsvirkningerne heraf, overdragelse af rettigheder mellem de erhvervsdrivende, og de nødvendige regler for at sikre pålideligheden og effektiviteten af ordningen for licenser for aktiv forædling for så vidt angår licensernes ægthed, overdragelsen heraf eller begrænsninger for en sådan overdragelse.

(22)

Der bør etableres ordninger for ydelse af eksportrestitutioner inden for de grænser, der er fastsat af Unionens WTO-forpligtelser, for visse landbrugsprodukter, der anvendes til fremstilling af varer uden for bilag I til TEUF, så producenterne af sådanne varer ikke straffes som følge af de priser, de må betale for deres forsyninger på grund af den fælles landbrugspolitik. Sådanne restitutioner bør kun omfatte forskellen mellem prisen for et landbrugsprodukt på EU-markedet og på verdensmarkedet. Disse ordninger bør derfor etableres som en del af handelsordningerne for visse varer, der er fremstillet af forarbejdede landbrugsprodukter.

(23)

Listen over varer uden for bilag I, som er berettiget til eksportrestitution, bør udarbejdes under hensyntagen til virkningen af forskellen mellem priserne på de landbrugsprodukter, der er anvendt i produktionen på EU-markedet og på verdensmarkedet, og behovet for at udligne denne forskel helt eller delvis for at lette eksporten af de landbrugsprodukter, der er anvendt i varer uden for bilag I.

(24)

Det er nødvendigt at sikre, at der ikke ydes eksportrestitution til importerede varer uden for bilag I, der er overgået til fri omsætning, og som videreeksporteres, eksporteres efter forarbejdning eller indarbejdes i andre varer uden for bilag I. Med hensyn til importerede kornprodukter, ris, mælk og mælkeprodukter eller æg, der er overgået til fri omsætning, er det nødvendigt at sikre, at der ikke ydes restitution i tilfælde, hvor varerne eksporteres efter forarbejdning eller indarbejdes i varer uden for bilag I.

(25)

Satserne for eksportrestitution for landbrugsprodukter, der eksporteres i form af varer uden for bilag I, bør fastsættes i overensstemmelse med de samme regler og praktiske ordninger og efter samme procedure som satserne for eksportrestitution for landbrugsprodukter, der eksporteres i uændret stand i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 og Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 (11).

(26)

I betragtning af det tætte forhold mellem varer uden for bilag I og landbrugsprodukter, der anvendes i fremstillingen af disse varer uden for bilag I på den ene side, og forskellene mellem disse varer og produkter på den anden side er det nødvendigt at fastsætte, at de horisontale bestemmelser om eksportrestitution, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013, finder anvendelse på varer uden for bilag I.

(27)

For at tage hensyn til de særlige forarbejdningsprocesser og handelskrav i forbindelse med varer uden for bilag I, hvori der indgår visse landbrugsprodukter, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår regler om karakteristika for varer uden for bilag I, der skal eksporteres, og landbrugsprodukter, der anvendes til fremstillingen heraf, regler om fastlæggelse af eksportrestitutioner for visse landbrugsprodukter, der eksporteres efter forarbejdning til varer uden for bilag I, regler om den nødvendige dokumentation for sammensætningen af de eksporterede varer uden for bilag I, regler med krav om en erklæring vedrørende anvendelsen af visse importerede landbrugsprodukter, regler om sidestillingen af landbrugsprodukter med basisprodukter og om fastsættelsen af referencemængden for hvert basisprodukt, og om anvendelsen af horisontale regler vedrørende eksportrestitutioner for landbrugsprodukter på varer uden for bilag I.

(28)

Overholdelsen af eksportgrænser afledt af internationale aftaler, som er indgået eller midlertidigt anvendes af Unionen i overensstemmelse med TEUF, bør sikres gennem restitutionslicenser, der udstedes for de referenceperioder, der er fastsat i aftalerne, under hensyntagen til det fastlagte årlige beløb for små eksportører.

(29)

Der bør ydes eksportrestitutioner op til det samlede tilgængelige beløb alt efter den særlige situation, der gør sig gældende for handelen med varer uden for bilag I. Ordningen vedrørende restitutionslicenser bør kunne lette den effektive forvaltning af restitutionsbeløbene.

(30)

Der bør udarbejdes bestemmelser om restitutionslicenser udstedt af medlemsstaterne, således at de er gyldige i hele Unionen, og om at deres udstedelse skal være betinget af en sikkerhedsstillelse, der garanterer, at den erhvervsdrivende vil ansøge om restitutioner. Der bør fastlægges bestemmelser om, at restitutioner under ordningen om forudfastsættelse ydes til alle gældende restitutionssatser, og om sikkerhedsstillelse og frigivelse af sikkerheder.

(31)

For at føre tilsyn med udgifterne til eksportrestitutioner og gennemførelsen af ordningen vedrørende restitutionslicenser bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med TEUF artikel 290 for så vidt angår reglerne for de rettigheder og forpligtelser, der følger af restitutionslicenserne, regler om deres overdragelse eller begrænsninger for en sådan overdragelse, de tilfælde og situationer, hvor forelæggelsen af en restitutionslicens eller sikkerhedsstillelse ikke er påkrævet, og om tolerancemargenen, inden for hvilken forpligtelsen til at ansøge om restitutioner ikke finder anvendelse.

(32)

Ved vurderingen af virkningen af målrettede foranstaltninger i forbindelse med eksportrestitution bør der tages hensyn til virksomheder, der forarbejder landbrugsprodukter, i almindelighed og til situationen for små og mellemstore virksomheder i særdeleshed. Som følge af de små eksportvirksomheders specifikke behov bør de tildeles et samlet beløb for hvert budgetår og være fritaget for kravet om at forelægge restitutionslicenser som led i ordningen for eksportrestitutioner.

(33)

I tilfælde, hvor der i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 vedtages foranstaltninger vedrørende eksporten af et landbrugsprodukt, og eksporten af varer uden for bilag I med et højt indhold af landbrugsproduktet formodes at hindre opnåelsen af formålet med disse foranstaltninger, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår etableringen af tilsvarende foranstaltninger, der skal træffes med hensyn til eksporten af disse varer uden for bilag I, under overholdelse af alle forpligtelser, der følger af internationale aftaler.

(34)

Inden for visse internationale aftaler kan Unionen begrænse den importtold og de beløb, der skal betales for eksport, for helt eller delvist at udligne prisforskellene for de landbrugsprodukter, der er anvendt i produktionen af de forarbejdede landbrugsprodukter, eller de berørte varer uden for bilag I. For disse forarbejdede landbrugsprodukter og varer uden for bilag I er det nødvendigt at fastsætte, at disse beløb skal fastsættes i fællesskab som en del af den samlede told og skal udligne forskellene mellem priserne på landbrugsprodukter, der skal medregnes på det pågældende lands eller den pågældende regions marked og på EU-markedet.

(35)

Da sammensætningen af de forarbejdede landbrugsprodukter og varer uden for bilag I kan være relevant for den rette anvendelse af handelsordningerne i denne forordning bør det være muligt at fastslå deres sammensætning ved hjælp af kvalitative og kvantitative analyser.

(36)

For at gennemføre internationale aftaler, som er indgået af Unionen, og sikre klarhed og sammenhæng med ændringerne til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (12), bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår supplering og ændring af visse ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning og dens bilag.

(37)

Det bør fastsættes, at medlemsstaterne skal give Kommissionen og hinanden de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af handelsordninger for forarbejdede landbrugsprodukter og varer uden for bilag I.

(38)

For at sikre informationssystemernes integritet og de fremsendte dokumenters og tilknyttede datas autenticitet og læsbarhed bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår definitionen af arten og typen af de oplysninger, der skal meddeles, de kategorier af data, der skal behandles, de maksimale opbevaringsperioder samt formålet med behandlingen af dem, adgangsrettighederne til oplysningerne eller informationssystemerne samt vilkårene for offentliggørelse af disse oplysninger.

(39)

EU-retlige regler om beskyttelse af personer med hensyn til behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (13) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (14), finder anvendelse.

(40)

For at undgå unødige administrative byrder for de erhvervsdrivende og de nationale myndigheder bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290 for så vidt angår fastsættelsen af en tærskel, under hvilken der ikke opkræves eller ydes beløb med hensyn til importtold, tillægsimporttold, reduceret importtold, eksportrestitutioner og beløb, der skal opkræves eller betales, når en fælles fastsat pris udlignes.

(41)

I betragtning af det tætte forhold mellem varer uden for bilag I og landbrugsprodukter, der anvendes i fremstillingen af disse varer uden for bilag I, er det nødvendigt at fastsætte, at de horisontale bestemmelser om sikkerhedsstillelse, kontrol, efterprøvning, gennemgang og sanktioner, der er fastsat i og vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013 (15), finder tilsvarende anvendelse på varer uden for bilag I.

(42)

For at sikre, at de horisontale bestemmelser, der er vedtaget på grundlag af forordning (EU) nr. 1306/2013, finder anvendelse på importlicenser og toldkontingenter for forarbejdede landbrugsprodukter og på eksportrestitutioner og restitutionslicenser for varer uden for bilag 1, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår bestemmelser om den relevante tilpasning af de horisontale bestemmelser om sikkerhedsstillelse, kontrol, efterprøvning, gennemgang og sanktioner, der er vedtaget i henhold til den nævnte forordning.

(43)

Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen i forbindelse med vedtagelsen af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF foretager passende høringer under sit forberedende arbejde, inden der vedtages delegerede retsakter, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(44)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til import bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til foranstaltninger, der fastlægger de forarbejdede landbrugsprodukter, som bør pålægges tillægsimporttold for at forhindre eller modvirke skadelige virkninger på EU-markedet, foranstaltninger til anvendelse af denne tillægsimporttold med hensyn til tidsfristerne for dokumentation for importprisen, for indsendelse af dokumentation og for fastsættelse af tillægsimporttoldens størrelse, foranstaltninger til fastsættelse af de repræsentative priser og udløsningsmængder med henblik på at anvende tillægsimporttold, foranstaltninger vedrørende formatet og indholdet af importlicensen for ægalbumin og mælkealbumin, vedrørende indgivelse af ansøgninger om samt udstedelse og anvendelse af importlicenser, deres gyldighedsperiode, procedurerne for sikkerhedsstillelsen for disse licenser og sikkerhedsstillelsens størrelse, vedrørende den nødvendige dokumentation for, at kravene til anvendelsen af disse licenser er blevet opfyldt, vedrørende tolerancemargenen med hensyn til overholdelsen af forpligtelsen til at importere den mængde, der er nævnt i importlicensen, og vedrørende udstedelsen af erstatningsimportlicenser og duplikater af importlicenser, foranstaltninger vedrørende medlemsstaternes behandling af importlicenser, samt vedrørende udveksling af de oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med forvaltningen af ordningen vedrørende importlicenser for ægalbumin og mælkealbumin, herunder procedurerne for den specifikke administrative bistand mellem medlemsstaterne, for beregningen af importtold og for fastsættelsen af importtoldens størrelse for de forarbejdede landbrugsprodukter i forbindelse med gennemførelsen af internationale aftaler.

(45)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til import bør Kommissionen også tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår foranstaltninger til fastsættelse af de faste mængder af landbrugsprodukter, der anses for anvendt i fremstillingen af de forarbejdede landbrugsprodukter med henblik på reduktion eller udfasning af importtolden for præferencehandelen, og til fastsættelse af de relevante dokumentationskrav, de årlige toldkontingenter og den forvaltningsmetode, der skal anvendes, for importen af de forarbejdede landbrugsprodukter, og visse landbrugsprodukter i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser, procedurer for anvendelsen af særlige bestemmelser i internationale aftaler eller retsakter om vedtagelse af import- eller eksportordningen, navnlig bestemmelser om garantier for produktets art, herkomst og oprindelse, anerkendelse af det dokument, der anvendes til kontrol af disse garantier, forelæggelse af et dokument udstedt af eksportlandet og om produktets bestemmelsessted og anvendelse, foranstaltninger vedrørende importlicensernes gyldighedsperiode, procedurerne for sikkerhedsstillelsen og sikkerhedsstillelsens størrelse, anvendelsen af disse importlicenser og, om nødvendigt, særlige foranstaltninger, navnlig om de betingelser, i henhold til hvilke der skal indgives ansøgninger om import og udstedes tilladelser inden for toldkontingentet, samt de relevante dokumentationskrav.

(46)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til import og proceduren for aktiv forædling bør Kommissionen også tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår foranstaltninger om forvaltningen af den proces, som skal sikre, at de tilgængelige mængder inden for toldkontingenterne ikke overskrides, og foranstaltninger, der skal omfordele uudnyttede mængder under toldkontingentet, beskyttelsesforanstaltninger mod importen til Unionen, jf. Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 (16) og (EF) nr. 625/2009 (17) eller beskyttelsesforanstaltninger i internationale aftaler, foranstaltninger vedrørende mængden af de landbrugsprodukter, for hvilke der kan udstedes licenser for aktiv forædling, foranstaltninger om gennemførelse af ordningen vedrørende licenser for aktiv forædling med hensyn til nødvendige dokumenter og procedurer for indgivelse af ansøgninger og udstedelse af licenser for aktiv forædling, foranstaltninger vedrørende medlemsstaternes forvaltning af licenserne for aktiv forædling og procedurer i forbindelse med administrativ bistand mellem medlemsstaterne, foranstaltninger til begrænsning af de mængder, for hvilke der kan udstedes licenser for aktiv forædling, til afvisning af de mængder, der er ansøgt om i forbindelse med disse licenser, og til suspension af adgangen til indgivelse af ansøgninger om licenser for aktiv forædling, i tilfælde hvor der er ansøgt om store mængder, samt foranstaltninger, der suspenderer anvendelsen af proceduren for forarbejdning eller proceduren for aktiv forædling for ægalbumin og mælkealbumin.

(47)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til eksport bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår foranstaltninger vedrørende anvendelsen af restitutionssatser, beregningen af eksportrestitutioner, sidestillelsen af visse produkter med basisprodukter og fastsættelsen af referencemængden for basisprodukter, vedrørende ansøgning om samt udstedelse og forvaltning af eksportlicenser for visse varer uden for bilag I til visse bestemmelsessteder, når dette er fastlagt i en international aftale indgået eller midlertidigt anvendt af Unionen i henhold til TEUF, og vedrørende behandling af forsvundne produkter og mængdetab i fremstillingsprocessen og behandling af biprodukter.

(48)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til eksport bør Kommissionen også tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår foranstaltninger til fastlæggelse af procedurer for angivelse og den nødvendige dokumentation i forbindelse med sammensætningen af de eksporterede varer uden for bilag I, som er nødvendige for gennemførelsen af ordningen vedrørende eksportrestitutioner, forenklet dokumentation for ankomst på bestemmelsesstedet i tilfælde af differentieret restitution, foranstaltninger vedrørende anvendelse af de horisontale bestemmelser om eksportrestitutioner for varer uden for bilag I, foranstaltninger vedrørende gennemførelse af ordningerne vedrørende licenser for eksportrestitution med hensyn til indgivelse, format og indhold af ansøgninger om restitutionslicenser, format, indhold og gyldighedsperiode for restitutionslicensen, proceduren for indgivelse af ansøgninger om samt udstedelse og anvendelse af restitutionslicenser, procedurerne for sikkerhedsstillelsen og sikkerhedsstillelsens størrelse, tolerancemargenen for de eksportrestitutionsbeløb, der ikke blev ansøgt om, og formerne for dokumentation af, at forpligtelser afledt af restitutionslicensen er blevet opfyldt.

(49)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til eksport og visse generelle bestemmelser bør Kommissionen også tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår foranstaltninger om medlemsstaternes behandling af restitutionslicenser samt udveksling af oplysninger og specifik administrativ bistand mellem medlemsstaterne i forbindelse med restitutionslicenser, foranstaltninger vedrørende fastsættelsen af det samlede beløb til små eksportører og den individuelle grænse for fritagelse for forelæggelse af restitutionslicenser, foranstaltninger vedrørende udstedelse af erstatningsimportlicenser og duplikater af importlicenser, foranstaltninger vedrørende begrænsning af de beløb, for hvilke restitutionslicenser kan udstedes, afvisning af de beløb, der er ansøgt om i forbindelse med disse licenser, og suspension af adgangen til indgivelse af ansøgninger om restitutionslicenser, hvis der er ansøgt om beløb, der overstiger det disponible beløb, som er fastsat på grundlag af forpligtelser, der følger af internationale aftaler, nødvendige proceduremæssige regler og tekniske kriterier for anvendelsen af andre foranstaltninger i forbindelse med eksporten, foranstaltninger vedrørende fastlæggelse af den gældende toldsats ved direkte udligning inden for præferencehandel og de dermed forbundne beløb for eksport til det land eller område, der er berørt, foranstaltninger til sikring af, at de forarbejdede landbrugsprodukter, der er angivet til eksport i henhold til en præferencehandelsaftale, ikke i virkeligheden eksporteres i henhold til en ikke-præferenceaftale eller omvendt, foranstaltninger vedrørende metoder til kvalitativ og kvantitativ analyse af de forarbejdede landbrugsprodukter og varer uden for bilag I, tekniske bestemmelser, der er nødvendige for at kunne identificere dem, og procedurer til deres klassificering i den kombinerede nomenklatur.

(50)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til eksport og visse generelle bestemmelser bør Kommissionen også tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelse af Kommissionens og medlemsstaternes forpligtelser til at udveksle oplysninger vedrørende meddelelsesmåder, reglerne for de oplysninger, der skal meddeles, ordninger for forvaltning af de oplysninger, der skal meddeles, og for meddelelsernes indhold, format, timing, hyppighed og tidsfrister samt ordningerne for fremsendelse eller tilrådighedsstillelse af oplysninger og dokumenter under hensyntagen til reglerne om beskyttelse af personoplysninger og virksomhedernes legitime interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke røbes, samt foranstaltninger vedrørende anvendelse af horisontale bestemmelser om sikkerhedsstillelse, kontrol, efterprøvning, gennemgang og sanktioner, der er vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013, på importlicenser og toldkontingenter for forarbejdede landbrugsprodukter samt eksportrestitutioner og restitutionslicenser for varer uden for bilag I.

(51)

Henset til deres særlige karakter bør gennemførelsesretsakter for så vidt angår foranstaltninger til fastsættelse af repræsentative priser og udløsningsmængder med henblik på at anvende tillægsimporttold og størrelsen af importtold i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser, foranstaltninger til begrænsning af de mængder, for hvilke licenser for aktiv forædling og restitutionslicenser kan udstedes, til afvisning af de mængder, der er ansøgt om i forbindelse med disse licenser, og til suspension af adgangen til indgivelse af ansøgninger om disse licenser, og foranstaltninger til forvaltning af den proces, der sikrer, at de tilgængelige mængder inden for toldkontingentet ikke overskrides, og til fordeling af uudnyttede mængder af toldkontingentet, vedtages uden anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (18). Alle andre gennemførelsesretsakter i henhold til denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(52)

Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af de gennemførelsesretsakter, der skal vedtages i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011, henset til at sådanne retsakter vedrører den fælles landbrugspolitik, som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), nr. ii), i nævnte forordning.

(53)

Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det i behørigt begrundede tilfælde vedrørende beskyttelsesforanstaltninger mod importen til Unionen af forarbejdede landbrugsprodukter eller i forbindelse med en forstyrrelse eller potentiel forstyrrelse af EU-markedet, der kræver suspension af anvendelsen af proceduren for forarbejdning eller proceduren for aktiv forædling for ægalbumin og mælkealbumin, er påkrævet af særligt hastende årsager.

(54)

I henhold til proportionalitetsprincippet er det nødvendigt og hensigtsmæssigt for at opnå det grundlæggende mål i denne forordning at fastlægge en ordning for handelen med visse varer, der fremstilles af landbrugsprodukter. I overensstemmelse med EU-traktatens artikel 5, stk. 4, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(55)

For at opretholde status quo bør denne forordning omfatte bilag, der indeholder hver af de følgende lister: en liste over forarbejdede landbrugsprodukter, som erstatter bilag II til forordning (EF) nr. 1216/2009, en liste over varer uden for bilag I, som erstatter bilag II til Kommissionens forordning (EU) nr. 578/2010 (19) samt bilag XX til forordning (EF) nr.1234/2007, en liste over basisprodukter, der anvendes til fremstillingen af varer uden for bilag I, som erstatter bilag I til forordning (EU) nr. 578/2010, en liste over forarbejdede landbrugsprodukter, for hvilke der kan afkræves tillægsimporttold, som erstatter bilag III til forordning (EF) nr. 1216/2009, og en liste over landbrugsprodukter, der anvendes til fremstillingen af forarbejdede landbrugsprodukter, som erstatter bilag I til forordning (EF) nr. 1216/2009.

(56)

Forordning (EF) nr. 1216/2009 og (EF) nr. 614/2009 bør i overensstemmelse hermed ophæves.

(57)

Eftersom den nødvendige sammenhæng allerede før denne forordnings ikrafttræden er blevet sikret gennem overgangsbestemmelsen i artikel 230, stk. 1, andet afsnit, litra i), i forordning (EU) nr. 1308/2013, bør denne forordning finde anvendelse så tidligt som muligt efter vedtagelsen af forordningerne i reformpakken for den fælles landbrugspolitik under fuld hensyntagen til retssikkerheden og de erhvervsdrivendes legitime forventninger —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Denne forordning fastlægger handelsordningerne for importen af forarbejdede landbrugsprodukter og eksporten af varer uden for bilag I samt de landbrugsprodukter, der indgår i disse varer uden for bilag I.

Denne forordning gælder også for importen af landbrugsprodukter omfattet af en international aftale, der er indgået eller midlertidigt anvendt af Unionen i overensstemmelse med TEUF, og hvori der er fastsat bestemmelser om disse varers sidestillelse med forarbejdede landbrugsprodukter, der er underlagt præferencehandel.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning finder følgende definitioner anvendelse:

a)

»landbrugsprodukter«: de produkter, der er omhandlet i artikel 1 i forordning (EU) nr. 1308/2013

b)

»forarbejdede landbrugsprodukter«: de produkter, der er anført i bilag I til denne forordning

c)

»varer uden for bilag I«: de produkter uden for bilag I til TEUF, som er anført i bilag II, første og anden kolonne, til denne forordning

d)

»basisprodukter«: de landbrugsprodukter, der er anført i bilag III til denne forordning

e)

»landbrugselement«: enten den del af importtolden for de forarbejdede landbrugsprodukter, der svarer til den importtold, der gælder for de i bilag V til denne forordning anførte landbrugsprodukter, eller i givet fald til den reducerede told for landbrugsprodukter med oprindelse i de pågældende lande for de mængder af disse landbrugsprodukter, der er anvendt eller anses for anvendt

f)

»ikke-landbrugsmæssigt element«: den del af importbelastningen, der svarer til tolden i den fælles toldtarif, nedsat med det i litra e) definerede landbrugselement

g)

»tillægstold for sukker og mel«: den tillægstold for sukker (AD S/Z) og den tillægstold for mel (AD F/M) som omhandlet i del 1, afsnit I, punkt B.6, i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 og del 3, afsnit I, bilag 1, tabel 2, i bilag I til nævnte forordning

h)

»værditold«: den del af importtolden, der er udtrykt som en procentsats af toldværdien

i)

»produktgruppe 1«: valle i pulverform, som granulat eller i anden fast form, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, henhørende under KN-kode ex 0404 10 02 til KN-kode ex 0404 10 16

j)

»produktgruppe 2«: mælk i pulverform, som granulat eller i anden fast form, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, med fedtindhold på 1,5 vægtprocent og derunder, undtagen i pakninger af nettovægt 2,5 kg og derunder, henhørende under KN-kode ex 0402 10 19

k)

»produktgruppe 3«: mælk i pulverform, som granulat eller i anden fast form, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, med fedtindhold på 26 vægtprocent, undtagen i pakninger af nettovægt 2,5 kg og derunder, henhørende under KN-kode ex 0402 21 18

l)

»produktgruppe 6«: smør med et fedtindhold på 82 vægtprocent, henhørende under KN-kode ex 0405 10.

KAPITEL III

IMPORTEN AF FORARBEJDEDE LANDBRUGSPRODUKTER

AFDELING I

Generelle bestemmelser for importen

Underafdeling i

importtold på forarbejdede landbrugsprodukter

Artikel 3

Elementer af importtolden

1.   For forarbejdede landbrugsprodukter, der er anført i tabel 1 i bilag I, består importtolden i den fælles toldtarif af et landbrugselement, som ikke indgår i en værditold, og et ikke-landbrugselement, som er en værditold.

2.   For forarbejdede landbrugsprodukter, der er anført i tabel 2 i bilag I, består importtolden i den fælles toldtarif af en værditold og et landbrugselement, som indgår i værditolden. Er der ikke er nogen værditold for forarbejdede landbrugsprodukter anført i tabel 2 i bilag I, anses landbrugselementet for sådanne produkter for at indgå i den specifikke told på disse produkter.

Artikel 4

Maksimal importtoldsats

1.   I tilfælde, hvor der skal anvendes en maksimal toldsats, fastsættes beregningsmetoden for fastsættelsen af denne maksimale toldsats i den fælles toldtarif i medfør af artikel 31 i TEUF.

2.   I tilfælde, hvor den maksimale toldsats omfatter en tillægstold på sukker og mel for forarbejdede landbrugsprodukter anført i tabel 1 i bilag I, fastsættes beregningsmetoden for fastsættelsen af denne tillægstold i den fælles toldtarif i medfør af artikel 31 i TEUF.

Artikel 5

Tillægsimporttold, der har til hensigt at forhindre eller modvirke skadelige virkninger for EU-markedet

1.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger de forarbejdede landbrugsprodukter anført i bilag IV, som, når de importeres til toldsatsen i den fælles toldtarif, skal pålægges en tillægsimporttold. Disse gennemførelsesretsakter vedtages alene for at forhindre eller modvirke skadelige virkninger for EU-markedet, som denne import kan forårsage, og såfremt:

a)

importen sker til priser under det niveau, som Unionen har meddelt Verdenshandelsorganisationen (»udløsningsprisen«), eller

b)

importmængden i et år overstiger et bestemt niveau (»udløsningsmængden«).

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 44, stk. 2.

2.   Tillægsimporttold pålægges ikke i overensstemmelse med stk. 1, hvis det er usandsynligt, at importen skaber forstyrrelser på EU-markedet, eller hvis virkningerne af en sådan tillægsimporttold ikke står i forhold til det tilstræbte mål.

3.   Ved anvendelsen af stk. 1, litra a), fastlægges importpriserne på grundlag af cif-importpriserne for den pågældende sending.

Cif-importpriserne kontrolleres på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet eller EU-importmarkedet.

De repræsentative priser fastsættes regelmæssigt ud fra oplysninger indhentet inden for rammerne af det fællesskabstilsyn, der er fastsat i artikel 308d i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/1993 (20).

4.   Udløsningsmængden baseres på afsætningsmulighederne defineret som importen i procent af det tilsvarende indenlandske forbrug i de tre år, der er gået forud for det år, hvor de i stk. 1 omhandlede skadelige virkninger viser sig eller vil kunne vise sig.

5.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter indeholdende de nødvendige foranstaltninger til anvendelse af denne artikel, navnlig hvad angår tidsfristerne for dokumentation for importprisen og for indsendelsen af dokumentation. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 44, stk. 2.

6.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter uden anvendelse af proceduren i artikel 44, stk. 2 eller 3, og for så vidt angår de produkter, der fastlægges i henhold til stk. 1, med henblik på at:

a)

fastsætte de repræsentative priser og udløsningsmængder med henblik på anvendelse af tillægsimporttold

b)

fastsætte niveauet for tillægsimporttolden i overensstemmelse med bestemmelserne i de internationale aftaler, der er indgået eller midlertidigt anvendes af Unionen i henhold til TEUF.

7.   Kommissionen offentliggør de i stk. 1, litra a), omhandlede udløsningspriser i Den Europæiske Unions Tidende.

Underafdeling II

Importen af ægalbumin og mælkealbumin

Artikel 6

Importlicenser for ægalbumin og mælkealbumin

1.   Importen af ægalbumin og mælkealbumin, der overgår til fri omsætning, kan gøres betinget af fremlæggelse af en importlicens, hvis en sådan licens er nødvendigt for at forvalte de pågældende markeder og navnlig for at kontrollere handelen med de pågældende produkter.

2.   Med forbehold af de i henhold til artikel 14 trufne foranstaltninger udsteder medlemsstaterne de i stk. 1 omhandlede importlicenser til enhver ansøger, som er etableret i Unionen, uanset den pågældende ansøgers etableringssted, medmindre andet er fastsat i en retsakt, der er vedtaget i medfør af artikel 43, stk. 2, i TEUF.

3.   De i stk. 1 omhandlede importlicenser gælder i hele Unionen.

4.   Udstedelse af importlicens, som omhandlet i stk. 1, for og overgang til fri omsætning af de produkter, der er omfattet af licensen, kan underlægges krav med hensyn til det pågældende produkts oprindelse og herkomst, og krav om, at der fremlægges et dokument udstedt af et tredjeland eller en enhed, der bl.a. bekræfter produkternes oprindelse, herkomst, ægthed og kvalitetsegenskaber.

Artikel 7

Sikkerhed med hensyn til importlicenser

1.   Udstedelsen af de i artikel 6 omhandlede importlicenser kan betinges af, at der stilles sikkerhed for, at den erhvervsdrivende importerer produkterne inden for importlicensens gyldighedsperiode.

2.   Sikkerhedsstillelsen fortabes helt eller delvis, hvis produkterne ikke importeres inden for importlicensens gyldighedsperiode.

3.   Dog fortabes sikkerhedsstillelsen ikke, hvis produkterne på grund af force majeure ikke blev importeret inden for licensens gyldighedsperiode, eller hvis den mængde, der ikke blev importeret inden for denne periode, ligger inden for tolerancemargenen.

Artikel 8

Delegerede beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 vedrørende:

a)

regler om indførelse af krav om forelæggelse af en importlicens for import til fri omsætning af ægalbumin og mælkealbumin

b)

regler for de rettigheder og forpligtelser, der følger af importlicensen og dens retsvirkninger

c)

de tilfælde, hvor der gælder en tolerancemargen for overholdelsen af forpligtelsen til at importere den mængde, der er angivet i licensen, eller hvor oprindelsen skal angives i licensen

d)

regler om fremlæggelse et dokument udstedt af et tredjeland eller en enhed, der bl.a. bekræfter produkternes oprindelse, herkomst, ægthed og kvalitetsegenskaber, som betingelse for udstedelsen af importlicenser for eller overgangen til fri omsætning af varer omfattet af licensen

e)

regler om overdragelse af importlicensen eller begrænsninger for en sådan overdragelse

f)

de tilfælde, hvor forelæggelse af en importlicens ikke er påkrævet

g)

regler om indførelse af krav om sikkerhedsstillelse ved udstedelse af de i artikel omhandlede importlicenser.

Artikel 9

Gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen vedtager om nødvendigt gennemførelsesretsakter vedrørende:

a)

importlicensens format og indhold

b)

indgivelsen af ansøgninger om importlicenser samt udstedelsen og anvendelsen af disse licenser

c)

importlicensens gyldighedsperiode, størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles, og proceduren for sikkerhedsstillelsen

d)

den nødvendige dokumentation for opfyldelsen af kravene til anvendelsen af importlicenserne

e)

størrelsen af tolerancemargenen for så vidt angår overholdelsen af forpligtelsen til at importere den mængde, der er angivet i importlicensen

f)

udstedelsen af erstatningsimportlicenser og duplikater af importlicenser

g)

medlemsstaternes behandling af importlicenser og udveksling af de oplysninger, der er nødvendige for at forvalte ordningen, herunder procedurerne for den specifikke administrative bistand mellem medlemsstaterne.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 44, stk. 2.

AFDELING II

Præferencehandel

Underafdeling I

Reduktion af importtolden

Artikel 10

Reduktion og udfasning af landbrugselementer, værditold og tillægstold

1.   Såfremt en international aftale, der er indgået eller midlertidigt anvendes af Unionen i henhold til TEUF

a)

indeholder bestemmelser om en reduktion eller flere på hinanden følgende reduktioner, der fører til en udfasning af importtolden for forarbejdede landbrugsprodukter, og

b)

fastlægger de produkter, som er omfattet af disse reduktioner, mængden af varer, værdien af de kontingenter, som reduktionerne finder anvendelse på, metoden til beregning af sådanne mængder eller værdier, eller de elementer, der er afgørende for reduktionen af landbrugselementet, i tillægstolden på sukker og mel eller i værditolden

kan landbrugselementet, tillægstolden på sukker og mel eller værditolden gøres til genstand for den reduktion eller flere på hinanden følgende reduktioner, der fører til en udfasning, som finder anvendelse i tilfælde af importtold for forarbejdede landbrugsprodukter.

Med henblik på nærværende artikel kan landbrugselementet også omfatte det landbrugselement, som er omhandlet i del I, afsnit I, punkt B.1, i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87, og fastlagt i del III, afsnit I, bilag 1, tabel 2, i bilag I til samme forordning.

2.   Såfremt en international aftale, der er indgået eller midlertidigt anvendes af Unionen i henhold til TEUF, indeholder bestemmelser om en reduktion eller en udfasning af landbrugselementerne for de produkter, der er omfattet af tabel 2 i bilag I til denne forordning, erstattes den told, der består af landbrugselementet, som indgår i værditolden, af et landbrugselement, der ikke er en værditold.

Artikel 11

Mængder, der faktisk er anvendt eller anses for anvendt

1.   Reduktionerne eller udfasningen af landbrugselementer eller tillægstold på sukker og mel i henhold til artikel 10, stk. 1, fastsættes ud fra følgende:

a)

mængderne af landbrugsprodukter anført i bilag V, som faktisk er anvendt eller anses for anvendt i fremstillingen af forarbejdede landbrugsprodukter

b)

den told, der gælder for landbrugsprodukter som omhandlet i litra a), og som er blevet anvendt til beregning af det reducerede landbrugselement og tillægstolden på sukker og mel i forbindelse med visse præferencehandelsordninger.

2.   De landbrugsprodukter, der anses for anvendt i forbindelse med fremstillingen af det forarbejdede landbrugsprodukt, udvælges blandt landbrugsprodukter, der faktisk anvendes ved fremstillingen af det forarbejdede landbrugsprodukt ud fra produkternes betydning i den internationale handel og deres prisniveauers repræsentativitet for prisniveauerne for alle andre landbrugsprodukter, der er anvendt i forbindelse med fremstillingen af dette forarbejdede landbrugsprodukt.

3.   Mængderne af landbrugsprodukter anført i bilag V, som faktisk anvendt, konverteres til tilsvarende mængder af de særlige landbrugsprodukter, der anses for anvendt.

Artikel 12

Delegerede beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 vedrørende:

a)

udarbejdelse af en liste over de landbrugsprodukter anført i bilag V, som anses for anvendt i forbindelse med fremstillingen af de forarbejdede landbrugsprodukter ud fra udvælgelseskriterierne i artikel 11, stk. 2

b)

fastsættelse af de tilsvarende mængder og reglerne for konverteringen i henhold til artikel 11, stk. 3

c)

de elementer, der er nødvendige for beregningen af det reducerede landbrugselement og den reducerede tillægstold på sukker og mel, og fastsættelsen af metoden for denne beregning

d)

de ubetydelige beløb, for hvilke de reducerede landbrugselementer og tillægstolden på sukker og mel fastsættes til nul.

Artikel 13

Gennemførelsesbeføjelser

1.   Kommissionen vedtager, når det er relevant, gennemførelsesretsakter indeholdende foranstaltninger med henblik på at gennemføre internationale aftaler, der er indgået eller midlertidigt anvendes af Unionen i henhold til TEUF, vedrørende beregningen af importtold for de forarbejdede landbrugsprodukter, der er genstand for en reduktion i henhold til denne forordnings artikel 10, stk. 1 og 2.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 44, stk. 2.

2.   Kommissionen kan om nødvendigt vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende:

a)

fastsatte mængder af landbrugsprodukter omhandlet i artikel 12, litra a), der anses for anvendt i fremstillingen af de forarbejdede landbrugsprodukter

b)

mængder af landbrugsprodukter omhandlet i artikel 12, litra a), der anses for anvendt i fremstillingen af de forarbejdede landbrugsprodukter for hver mulig sammensætning af de forarbejdede landbrugsprodukter, for hvilke de fastsatte mængder af de særlige landbrugsprodukter ikke kan angives i henhold til nærværende afsnits litra a)

c)

dokumentationskrav.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 44, stk. 2.

3.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter uden anvendelse af proceduren i artikel 44, stk. 2 eller 3, der fastsætter niveauet for den anvendte importtold i overensstemmelse med bestemmelserne i en international aftale, der er indgået eller midlertidigt anvendes af Unionen i henhold til TEUF, og foranstaltningerne vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 1.

Underafdeling II

Toldkontingenter og særlig ordning ved import til et tredjeland

Artikel 14

Åbning og forvaltning af toldkontingenter

1.   I overensstemmelse med artikel 15 og 16 åbner og forvalter Kommissionen toldkontingenter for import med henblik på overgang til fri omsætning i Unionen af forarbejdede landbrugsprodukter og landbrugsprodukter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og omfattet af internationale aftaler, der er indgået eller midlertidigt anvendes af Unionen i henhold til TEUF.

2.   De i stk. 1 omhandlede toldkontingenter forvaltes således, at der undgås enhver forskelsbehandling mellem de erhvervsdrivende og således, at EU-markedets krav til forsyning og behovet for at bevare ligevægten på dette marked vægtes på behørig vis.

3.   De toldkontingenter, der er omhandlet i stk. 1, forvaltes ved at anvende en af følgende metoder, en anden passende metode eller en kombination af disse:

a)

en tildelingsmetode, der er baseret på den kronologiske rækkefølge, som ansøgningerne indgives i (efter »først til mølle«-princippet)

b)

en metode, hvor der tildeles kontingenter i forhold til de mængder, der er indgivet ansøgning om (metoden med »samtidig behandling«)

c)

en tildelingsmetode baseret på traditionelle handelsmønstre (metoden med »traditionelle/nytilkomne«).

Artikel 15

Delegerede beføjelser

1.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 vedrørende:

a)

hvilke betingelser og adgangskrav en erhvervsdrivende skal opfylde for at kunne indgive en ansøgning inden for det toldkontingent, der er fastsat i en international aftale som omhandlet i artikel 14, stk. 1

b)

reglerne for overdragelse af rettigheder mellem erhvervsdrivende og eventuelle begrænsninger for en sådan overdragelse i forbindelse med forvaltningen af det toldkontingent, der er fastsat i en international aftale, som omhandlet i artikel 14, stk. 1

c)

bestemmelser om at gøre deltagelsen i det toldkontingent, der er fastlagt i en international aftale som omhandlet i artikel 14, stk. 1, betinget af forelæggelse af en importlicens og af, at der stilles en sikkerhed

d)

særlige forhold, krav eller restriktioner for det toldkontingent, der er fastlagt i den internationale aftale som omhandlet i artikel 14, stk. 1.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42, der forpligter medlemsstaternes kompetente myndigheder til på anmodning og efter behørig kontrol at udstede et dokument til bekræftelse af, at et produkt opfylder betingelserne for at komme ind under en særlig ordning ved import til et tredjeland.

Artikel 16

Gennemførelsesbeføjelser

1.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter:

a)

de årlige toldkontingenter, om nødvendigt passende fordelt over hele året, og den forvaltningsmetode der skal anvendes

b)

procedurer for anvendelse af de særlige bestemmelser, der er fastsat i den internationale aftale eller retsakten om vedtagelse af import- eller eksportordningen, navnlig bestemmelserne om:

i)

garantier, der dækker produktets art, afsendelsessted og oprindelse

ii)

anerkendelse af et dokument, der anvendes til kontrol af de garantier, som er omhandlet i nr. i)

iii)

fremlæggelse af et dokument udstedt af eksportlandet

iv)

produkternes bestemmelsessted og anvendelse

c)

gyldighedsperioden for de importlicenser, der skal fremlægges i henhold til artikel 15, stk. 1, litra c)

d)

procedurerne for den sikkerhed, der skal stilles i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, litra c), og sikkerhedsstillelsens beløb

e)

anvendelsen af importlicenser, der skal forelægges i henhold til artikel 15, stk. 1, litra c), og om nødvendigt særlige foranstaltninger, navnlig vedrørende de betingelser der gælder for indgivelse af ansøgninger om import og tildeling af tilladelser inden for toldkontingentet.

f)

dokumentationskrav

g)

nødvendige foranstaltninger vedrørende indhold, form, udstedelse og anvendelse af dokumentet i artikel 15, stk. 2.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 44, stk. 2.

2.   Kommissionen skal vedtage gennemførelsesretsakter uden anvendelse af proceduren i artikel 44, stk. 2 eller 3, der:

a)

forvalter den proces, der skal sikre, at de mængder, der er til rådighed inden for toldkontingentet, ikke overskrides, navnlig ved at fastsætte en tildelingskoefficient for hver ansøgning, når grænsen for de disponible mængder er nået, afvise ansøgninger, der er til behandling, og eventuelt suspendere adgangen til at indgive ansøgninger

b)

omfordeler uudnyttede toldkontingentmængder.

AFDELING III

Beskyttelsesforanstaltninger

Artikel 17

Beskyttelsesforanstaltninger

1.   Kommissionen vedtager på de i denne artikels stk. 3 fastsatte betingelser gennemførelsesretsakter indeholdende beskyttelsesforanstaltninger over for importen af forarbejdede landbrugsprodukter til Unionen. Med henblik på at sikre ensartetheden af den fælles handelspolitik skal disse gennemførelsesretsakter være i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 260/2009 og (EF) nr. 625/2009. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 44, stk. 2.

2.   Medmindre andet er fastsat i andre retsakter vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet eller andre retsakter vedtaget af Rådet, vedtager Kommissionen på de i denne artikels stk. 3 fastsatte betingelser gennemførelsesretsakter indeholdende beskyttelsesforanstaltninger over for importen til Unionen af forarbejdede landbrugsprodukter, der finder sted i henhold til internationale aftaler, der er indgået eller midlertidigt anvendes af Unionen i medfør af TEUF. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 44, stk. 2.

3.   Kommissionen kan træffe de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ.

Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat om vedtagelse af en gennemførelsesretsakt som omhandlet i stk. 1 eller 2, eller begge, vedtager den gennemførelsesretsakter med afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 44, stk. 2.

4.   I behørigt begrundede, særligt hastende tilfælde, der vedrører beskyttelsesforanstaltningerne i stk. 1-2, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, jf. proceduren i artikel 44, stk. 3.

5.   Ønsker Kommissionen at ophæve eller ændre beskyttelsesforanstaltninger vedtaget i henhold til stk. 1-4, vedtager den gennemførelsesretsakter herom. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til artikel 44, stk. 2, medmindre der foreligger behørigt begrundede, særligt hastende tilfælde, i hvilket tilfælde disse gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til artikel 44, stk. 3.

AFDELING IV

Aktiv forædling

Underafdeling I

Aktiv forædling af landbrugsprodukter uden undersøgelse af de økonomiske vilkår

Artikel 18

Aktiv forædling af landbrugsprodukter uden undersøgelse af de økonomiske vilkår

1.   I tilfælde, hvor varer uden for bilag I fremstilles på basis af landbrugsprodukter anført i bilag III til denne forordning i henhold til proceduren for aktiv forædling, anses de økonomiske vilkår, der er omhandlet i artikel 117, litra c), i forordning (EØF) nr. 2913/92, for opfyldt ved fremlæggelse af en licens for aktiv forædling for disse landbrugsprodukter.

2.   Licenser for aktiv forædling for landbrugsprodukter, der anvendes ved fremstillingen af varer uden for bilag I, udstedes inden for rammerne af de mængder, der er fastlagt af Kommissionen.

Disse mængder fastlægges ud fra en udligning af på den ene side de obligatoriske budgetbegrænsninger for eksportrestitutioner for varer uden for bilag I og på den anden side de forventede udgiftsbehov for eksportrestitutioner for varer uden for bilag I, og navnlig under hensyntagen til:

a)

den skønnede eksportmængde af de berørte varer uden for bilag I

b)

situationen på EU-markedet og på verdensmarkedet for de relevante basisprodukter, når dette er relevant

c)

økonomiske og lovgivningsmæssige faktorer.

Mængderne revideres med regelmæssige mellemrum under hensyntagen til udviklingen af de økonomiske og lovgivningsmæssige faktorer.

3.   Medlemsstaterne udsteder de licenser for aktiv forædling, som er omhandlet i stk. 1, til enhver licensansøger, som er etableret i Unionen, uanset ansøgerens etableringssted.

Licenserne for aktiv forædling er gyldige i hele Unionen.

Artikel 19

Delegerede beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 vedrørende:

a)

en liste over de landbrugsprodukter, der anvendes i fremstillingen af varer uden for bilag I, og for hvilke der kan udstedes licenser for aktiv forædling

b)

de rettigheder, der følger af licensen for aktiv forædling og dennes retsvirkninger

c)

overdragelse af de rettigheder, der følger af licenserne for aktiv forædling, mellem de erhvervsdrivende

d)

de nødvendige regler for at sikre pålideligheden og effektiviteten af ordningen for licenser for aktiv forædling vedrørende licensernes ægthed, overdragelsen heraf eller begrænsninger for en sådan overdragelse.

Artikel 20

Gennemførelsesbeføjelser

1.   Kommissionen vedtager om nødvendigt gennemførelsesretsakter vedrørende:

a)

fastlæggelse i henhold til artikel 18, stk. 2, af mængden af landbrugsprodukter, for hvilke der kan udstedes licenser for aktiv forædling

b)

format og indhold af ansøgninger om licenser for aktiv forædling

c)

format, indhold og gyldighedsperiode af licenser for aktiv forædling

d)

dokumentationskrav og procedure for indgivelse af ansøgninger om og for udstedelse af licenser for aktiv forædling

e)

medlemsstaternes forvaltning af licenser for aktiv forædling

f)

procedurerne for administrativ bistand mellem medlemsstaterne.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 44, stk. 2.

2.   I tilfælde, hvor der ansøges om mængder, som overskrider dem, der er fastsat i henhold til stk. 1, litra a), kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter uden anvendelse af proceduren i artikel 44, stk. 2 eller 3, begrænse de mængder, for hvilke der kan udstedes licenser for aktiv forædling, afvise de mængder, der ansøges om i forbindelse med licenser for aktiv forædling, og suspendere adgangen til at indgive ansøgninger om licenser for aktiv forædling for det pågældende produkt.

Underafdeling II

Suspension af proceduren for aktiv forædling

Artikel 21

Suspension af proceduren for aktiv forædling for ægalbumin og mælkealbumin

1.   Hvis Unionens marked forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for aktiv forædling, kan Kommissionen på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ vedtage gennemførelsesretsakter om hel eller delvis suspendering af anvendelsen af proceduren for aktiv forædling for ægalbumin og mælkealbumin. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 44, stk. 2.

Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat om vedtagelse af gennemførelsesretsakter som omhandlet i første afsnit, træffer den gennemførelsesretsakter indeholdende afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 44, stk. 2.

2.   I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedrørende den i stk. 1 omhandlede suspension vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 44, stk. 3, gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks.

KAPITEL III

EKSPORT

AFDELING I

Eksportrestitutioner

Artikel 22

Varer og produkter, for hvilke der kan ydes eksportrestitution

1.   I tilfælde, hvor varer uden for bilag I eksporteres, er de landbrugsprodukter, der er anført i artikel 196, stk. 1, litra a), nr. i), ii), iii), v) og vii), i forordning (EU) nr. 1308/2013, der er blevet anvendt ved fremstillingen af disse varer uden for bilag I, berettiget til eksportrestitution i medfør af artikel 196 i nævnte forordning, som fastsat i bilag II til denne forordning, og artikel 196, stk. 1, litra b), stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 finder anvendelse

2.   De i stk. 1 omhandlede eksportrestitutioner bevilges ikke i følgende tilfælde:

a)

ved importerede varer uden for bilag I, som anses for at være i fri omsætning i henhold til artikel 29 i TEUF, og som videreeksporteres

b)

ved importerede varer uden for bilag I, som anses for at være i fri omsætning i henhold til artikel 29 i TEUF, og som eksporteres efter forarbejdning eller indarbejdelse i andre varer uden for bilag I

c)

ved importeret korn, ris, mælk og mælkeprodukter samt æg, som anses for at være i fri omsætning i henhold til artikel 29 i TEUF, og som eksporteres efter forarbejdning eller indarbejdelse i andre varer uden for bilag I.

Artikel 23

Fastsættelse af eksportrestitutioner

1.   De eksportrestitutioner, der er omhandlet i artikel 22, fastsættes af medlemsstaternes kompetente myndigheder på baggrund af sammensætningen af de eksporterede varer og eksportrestitutionssatserne for hvert enkelt basisprodukt, som de eksporterede varer består af.

2.   Med henblik på fastsættelse af eksportrestitutionerne sidestilles de produkter, der er anført i artikel 196, stk. 1, litra a), nr. i), ii), iii), v) og vii), i forordning (EU) nr. 1308/2013, og som ikke er anført i bilag III til denne forordning, med basisprodukter eller med produkter, som er afledt af forarbejdning af basisprodukter.

Artikel 24

Horisontale bestemmelser og eksportrestitutionssatser

1.   De horisontale bestemmelser vedrørende eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, der er fastsat i artikel 199, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013, finder anvendelse på varer uden for bilag I.

2.   Der træffes foranstaltninger i henhold til artikel 198 i forordning (EU) nr. 1308/2013 og artikel 13 i forordning (EU) nr. 1370/2013 for at fastsætte eksportrestitutionssatserne for basisprodukterne.

3.   Med henblik på beregning af eksportrestitutionerne konverteres landbrugsprodukter, der er anført i artikel 196, stk. 1, litra a), nr. i), ii), iii), v) og vii), i forordning (EU) nr. 1308/2013, og som ikke er anført i bilag III til denne forordning, og som er afledt af eller sidestillet med basisprodukter eller med produkter, som er afledt af forarbejdning af basisprodukter, jf. artikel 23, stk. 2, til basisprodukter.

Artikel 25

Certifikater vedrørende eksport af særlige varer uden for bilag I til særlige bestemmelsessteder

I tilfælde, hvor det er påkrævet i henhold til en international aftale indgået eller midlertidigt anvendt af Unionen i overensstemmelse med TEUF, udsteder den berørte medlemsstats kompetente myndigheder på den berørte parts anmodning et certifikat, hvori det angives, om der er betalt eksportrestitutioner for bestemte varer uden for bilag I, der er eksporteret til særlige bestemmelsessteder.

Artikel 26

Delegerede beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 vedrørende:

a)

bestemmelser om karakteristika af varer uden for bilag I, der skal eksporteres, og af de landbrugsprodukter, der anvendes til fremstillingen heraf

b)

bestemmelser om fastlæggelsen af eksportrestitutionerne for landbrugsprodukter, der blev eksporteret efter forarbejdning til varer uden for bilag I

c)

bestemmelser om den nødvendige dokumentation for sammensætningen af de eksporterede varer uden for bilag I

d)

bestemmelser om kravet om en erklæring vedrørende anvendelsen af visse importerede landbrugsprodukter

e)

bestemmelser om sidestilling af landbrugsprodukter, der er anført i artikel 196, stk. 1, litra a), nr. i), ii), iii), v) og vii), i forordning (EU) nr. 1308/2013, og som ikke er anført i bilag III til denne forordning, med basisprodukter og om fastsættelsen af referencemængden for hvert af disse basisprodukter

f)

anvendelsen af de horisontale bestemmelser vedrørende eksportrestitutioner for landbrugsprodukter vedtaget i henhold til artikel 202 i forordning (EU) nr. 1308/2013 på varer uden for bilag I.

Artikel 27

Gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen vedtager om nødvendigt gennemførelsesretsakter vedrørende:

a)

anvendelsen af restitutionssatser i tilfælde, hvor det ved beregningen af eksportrestitutionerne er nødvendigt at tage hensyn til karakteristikaene for de bestanddele af de produkter, der er omhandlet i denne artikels litra c), og for varerne uden for bilag I

b)

beregningen af eksportrestitutioner for:

i)

basisprodukter

ii)

produkter, der er afledt af forarbejdningen af basisprodukter

iii)

produkter, der sidestilles med de produkter, der er omhandlet i punkt i) eller ii)

c)

sidestillingen af produkter, der er omhandlet i litra b), nr. ii) og iii), og anført i artikel 196, stk. 1, litra a), nr. i), ii), iii), v) og vii), i forordning (EU) nr. 1308/2013, og som ikke er anført i bilag III til denne forordning, med basisprodukter

d)

fastsættelsen for hvert basisprodukt af referencemængden, der tjener som grundlag for fastsættelsen af eksportrestitutioner baseret på mængden af det produkt, der faktisk anvendes ved fremstillingen af de eksporterede varer, eller på et fastsat grundlag, som anført i bilag II

e)

ansøgning om samt udstedelse og forvaltning af de i artikel 25 omhandlede certifikater

f)

behandlingen af forsvundne produkter og mængdetab i fremstillingsprocessen og behandlingen af biprodukter

g)

proceduren for angivelse og den nødvendige dokumentation for sammensætningen af de eksporterede varer uden for bilag I, der er nødvendige for gennemførelsen af ordningen vedrørende eksportrestitutioner

h)

den forenklede dokumentation for de eksporterede varers ankomst på bestemmelsesstedet i tilfælde af differentieret restitution afhængigt af bestemmelsessted

i)

anvendelsen af de horisontale bestemmelser om eksportrestitutioner for landbrugsprodukter vedtaget i henhold til artikel 203 i forordning (EU) nr. 1308/2013 på eksportrestitutioner for varer uden for bilag I.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 44, stk. 2.

AFDELING II

Restitutionslicenser

Artikel 28

Restitutionslicenser

1.   Der ydes eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, der er indarbejdet i varer uden for bilag I, hvis der er indsendt en ansøgning om eksportrestitution, og der forelægges en restitutionslicens, der var gyldig på eksporttidspunktet.

Små eksportører, inklusiv indehavere af restitutionslicenser, der ansøger om eksportrestitutioner på begrænsede beløb, som er for små til at være dækket af restitutionslicenser, og som ikke bringer overholdelsen af budgettet i fare, fritages for at skulle forelægge en restitutionslicens. Disse fritagelser bør ikke overstige et samlet beløb, der er tildelt små eksportører.

2.   Medlemsstaterne udsteder restitutionslicens til enhver licensansøger, som er etableret i Unionen, uanset ansøgerens etableringssted. Restitutionslicenserne er gyldige i hele Unionen.

Artikel 29

Gældende restitutionssatser

1.   Den anvendte restitutionssats skal være den sats, som gælder den dag, hvor eksportangivelsen for varerne uden for bilag I er accepteret af toldmyndighederne, medmindre der er indsendt en ansøgning i henhold til stk. 2 om forudfastsættelse af restitutionssatsen.

2.   En ansøgning om forudfastsættelse af restitutionssatsen kan indsendes på tidspunktet for ansøgningen om restitutionslicens på den dag, hvor restitutionslicensen udstedes, eller på ethvert tidspunkt efter den dag, men inden udgangen af restitutionslicensens gyldighedsperiode.

3.   Satsen forudfastsættes til den sats, der gælder den dag, hvor ansøgningen om forudfastsættelse indsendes. Forudfastsættelsen af restitutionssatsen finder anvendelse fra og med den nævnte dag på alle restitutionssatser, der er omfattet af restitutionslicensen.

4.   Eksportrestitutioner på varer uden for bilag I udstedes ud fra:

a)

restitutionssatser, der skal anvendes i overensstemmelse med stk. 1, for de basisprodukter, der er indarbejdet i disse varer uden for bilag I, hvis restitutionssatserne ikke er blevet forudfastsat, eller

b)

restitutionssatser, der er fastsat på forhånd i henhold til stk. 3, for de basisprodukter, der er indarbejdet i disse varer uden for bilag I.

Artikel 30

Sikkerhedsstillelse for restitutionslicenser

1.   Restitutionslicenser udstedes på betingelse af, at der stilles en sikkerhed, der garanterer, at den erhvervsdrivende indsender en ansøgning om eksportrestitution til de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat for så vidt angår den eksport af varer uden for bilag I, der blev udført inden for restitutionslicensens gyldighedsperiode.

2.   Sikkerhedsstillelsen inddrages helt eller delvist, hvis der ikke blev ansøgt om eksportrestitution, eller hvis der kun delvis blev ansøgt herom for den eksport, der blev udført inden for restitutionslicensens gyldighedsperiode.

Uanset første afsnit inddrages sikkerhedsstillelsen ikke, hvis:

a)

det skyldes force majeure, at varerne ikke blev eksporteret eller kun delvis blev eksporteret, eller hvis der ikke blev ansøgt om eksportrestitution, eller hvis der kun delvis blev ansøgt herom

b)

beløbet for den eksportrestitution, der ikke blev ansøgt om, ligger inden for tolerancemargenen.

Artikel 31

Delegerede beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 vedrørende:

a)

regler vedrørende de rettigheder og forpligtelser, der følger af restitutionslicensen, herunder garantien for, at eksportrestitutionerne, når alle betingelser er opfyldt, bliver betalt, og forpligtelsen til at ansøge om eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, der er eksporteret efter forarbejdning til varer uden for bilag I

b)

regler vedrørende overdragelse af restitutionslicensen eller begrænsninger for en sådan overdragelse

c)

de tilfælde og situationer, hvor forelæggelsen af en restitutionslicens ikke er påkrævet i henhold til artikel 28, stk. 1, under hensyntagen til operationens formål, de beløb, der er involveret, og det samlede beløb, der kan bevilges små eksportører

d)

de tilfælde og situationer, hvor det som undtagelse fra artikel 30 ikke er påkrævet at stille en sikkerhed

e)

regler for den tolerancemargen, der er omhandlet i artikel 30, stk. 2, andet afsnit, litra b), under hensyntagen til behovet for at overholde budgetmæssige krav.

Artikel 32

Gennemførelsesbeføjelser

1.   Kommissionen vedtager om nødvendigt gennemførelsesretsakter vedrørende:

a)

indsendelsen, formatet og indholdet af ansøgningen om restitutionslicens

b)

formatet, indholdet og gyldighedsperioden af restitutionslicensen

c)

proceduren for indgivelse af ansøgninger om og udstedelse af restitutionslicenser og for deres anvendelse

d)

procedurerne for sikkerhedsstillelse og sikkerhedsstillelsens størrelse

e)

størrelsen af den tolerancemargen, der er omhandlet i artikel 31, stk. 2, andet afsnit, litra b), under hensyntagen til behovet for at overholde budgetmæssige krav

f)

dokumentationen for opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af restitutionslicenserne

g)

medlemsstaternes behandling af restitutionslicenser og udveksling af de oplysninger, der er nødvendige for at forvalte ordningen, herunder procedurerne for specifik administrativ bistand mellem medlemsstaterne

h)

fastsættelsen af det samlede beløb til små eksportører og den individuelle tærskel for fritagelse for forelæggelsen af restitutionslicenser i henhold til artikel 28, stk. 1, andet afsnit

i)

udstedelsen af erstatningsrestitutionslicenser og duplikater af restitutionslicenser.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 44, stk. 2.

2.   I tilfælde, hvor der ansøges om beløb, der overstiger de disponible beløb, som er fastsat på grundlag af de forpligtelser, der følger af internationale aftaler indgået i henhold til TEUF, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter uden at anvende proceduren i artikel 44, stk. 2 eller 3, der begrænser de beløb, for hvilke der kan udstedes restitutionslicenser, afviser beløb, der ansøges om i forbindelse med restitutionslicenser, og suspenderer adgangen til indgivelse af ansøgninger for restitutionslicenser.

AFDELING III

Andre eksportrelaterede foranstaltninger

Artikel 33

Andre eksportrelaterede foranstaltninger

1.   I tilfælde, hvor der i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 vedtages foranstaltninger i form af afgifter over for eksporten af et landbrugsprodukt, der er anført i bilag III, og hvor eksporten af varer uden for bilag I med et højt indhold af det pågældende landbrugsprodukt formodes at hindre opnåelsen af formålet med disse foranstaltninger, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 42 vedrørende tilsvarende foranstaltninger for disse varer uden for bilag I, såfremt disse delegerede retsakter overholder alle forpligtelser, der følger af internationale aftaler indgået i henhold til TEUF. Disse delegerede retsakter må kun vedtages, hvis eksisterende foranstaltninger i forordning (EU) nr. 1308/2013 er utilstrækkelige.

Såfremt det i de tilfælde, der er omhandlet i første afsnit, af særligt presserende grunde er påkrævet, finder proceduren i artikel 43 anvendelse på delegerede retsakter, der vedtages i medfør af dette stykke.

Sådanne særligt presserende grunde kan omfatte nødvendigheden af at træffe øjeblikkelige foranstaltninger med henblik på at håndtere eller forebygge markedsforstyrrelser, hvis truende markedsforstyrrelser forekommer så hurtigt eller uventet, at et øjeblikkeligt indgreb er nødvendigt for effektivt at rette op på situationen, eller hvor et øjeblikkeligt indgreb vil forhindre, at sådanne truende markedsforstyrrelser opstår, fortsætter eller udvikler sig til en alvorligere eller langvarig forstyrrelse, eller hvor udsættelse af det øjeblikkelige indgreb truer med at forårsage eller forværre forstyrrelsen eller øger omfanget af de foranstaltninger, der senere bliver nødvendige for at håndtere truslen eller forstyrrelsen, eller er til skade for produktionen eller markedsforholdene.

2.   Kommissionen skal om nødvendigt vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter procedurerne og de tekniske kriterier for anvendelsen af stk. 1.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 44, stk. 2.

KAPITEL IV

FORANSTALTNINGER FOR BÅDE IMPORT OG EKSPORT

Artikel 34

Direkte udligning i præferencehandelen

1.   I tilfælde, hvor det er fastsat i en international aftale, som er indgået eller midlertidigt anvendes af Unionen i henhold til TEUF, kan den told, der gælder ved import af et landbrugsprodukt, erstattes af et beløb, der fastsættes ud fra forskellen mellem landbrugspriserne i Unionen og landbrugspriserne i det pågældende land eller område, eller af en udligning i forhold til en i fællesskab fastsat pris for det pågældende land eller område.

I dette tilfælde fastsættes beløbene for eksport til det pågældende land eller område i overensstemmelse med de i aftalen fastsatte betingelser og på samme grundlag som landbrugselementet af importtolden.

2.   Kommissionen vedtager om nødvendigt gennemførelsesretsakter, der:

a)

fastsætter den gældende told, der er omhandlet i stk. 1, og de dermed forbundne beløb for eksport til det land eller område, der er berørt af aftalen

b)

sikrer, at forarbejdede landbrugsprodukter, der er angivet til eksport i henhold til en præferenceordning, ikke i virkeligheden eksporteres i henhold til en ikke-præferenceordning eller omvendt.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 44, stk. 2.

Artikel 35

Analysemetoder

1.   For så vidt angår de handelsordninger, der er omfattet af denne forordning, og i det omfang, de forarbejdede landbrugsprodukter eller varer uden for bilag I nødvendiggør det, fastsættes karakteristikaene og sammensætningen af disse produkter og varer gennem en analyse af deres bestanddele.

2.   For så vidt angår de produkter og varer, der er omhandlet i stk. 1, vedtager Kommissionen om nødvendigt gennemførelsesretsakter om:

a)

metoderne til kvalitativ og kvantitativ analyse

b)

de tekniske bestemmelser, der er nødvendige for deres identifikation

c)

procedurerne for deres klassificering i den kombinerede nomenklatur.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 44, stk. 2.

Artikel 36

Tilpasning af denne forordning

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 vedrørende:

a)

tilpasninger af bilag I til V, herunder at forarbejdede landbrugsprodukter og varer uden for bilag I udgår, eller at nye forarbejdede landbrugsprodukter og varer uden for bilag I tilføjes, til internationale aftaler, som er indgået eller midlertidigt anvendes af Unionen i overensstemmelse med TEUF

b)

tilpasninger af artikel 2, litra i)-l), artikel 25 og bilag I til V til ændringerne i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87.

Artikel 37

Informationsudveksling

1.   Medlemsstaterne fremsender på anmodning Kommissionen følgende oplysninger, hvis det er nødvendigt for gennemførelsen af denne forordning:

a)

importen af forarbejdede landbrugsprodukter

b)

eksporten af varer uden for bilag I

c)

ansøgninger om samt udstedelse og anvendelse af licenser for aktiv forædling af landbrugsprodukter omhandlet i artikel 18

d)

ansøgninger om og udstedelse af restitutionslicenser omhandlet i artikel 28, stk. 1

e)

betaling og tilbagebetaling af eksportrestitutioner for varer uden for bilag I omhandlet i artikel 22, stk. 1

f)

den administrative gennemførelse af vedtagne foranstaltninger

g)

andre relevante oplysninger.

Hvis der ansøges om eksportrestitutioner i en anden medlemsstat end den, hvor varerne uden for bilag I blev fremstillet, meddeles oplysninger om produktionen og sammensætningen af de i litra e) omhandlede varer uden for bilag I til den anden medlemsstat på dennes anmodning.

2.   Kommissionen kan videresende de oplysninger, den har modtaget, i henhold til stk. 1, litra a)-g), til alle medlemsstater.

3.   For at sikre informationssystemernes integritet og de fremsendte dokumenters og tilknyttede datas autenticitet og læsbarhed tillægges Kommissionen beføjelse til i overensstemmelse med artikel 42 at vedtage delegerede retsakter til fastlæggelse af:

a)

arten og typen af de oplysninger, der skal meddeles i henhold til stk. 1

b)

de kategorier af data, der skal behandles, de maksimale opbevaringsperioder samt formålet med behandlingen af dem, navnlig i forbindelse med offentliggørelse af disse data og videresendelse til tredjelande

c)

adgangsrettigheder til de oplysninger eller informationssystemer, der stilles til rådighed, med skyldigt hensyn til tavshedspligt og fortrolighed

d)

vilkår for offentliggørelse af oplysninger.

4.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der er nødvendige for anvendelsen af denne artikel, vedrørende:

a)

meddelelsesmåder

b)

nærmere bestemmelser for de oplysninger, der skal meddeles

c)

ordninger for forvaltning af de oplysninger, der skal meddeles, og for meddelelsernes indhold, format, tidsplan, hyppighed og frister

d)

ordningerne for fremsendelse eller tilvejebringelse af oplysninger og dokumenter til medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet, internationale organisationer, de kompetente myndigheder i tredjelande eller offentligheden under overholdelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger og virksomhedernes legitime interesse i beskyttelse af deres forretningshemmeligheder.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 44, stk. 2.

Artikel 38

Behandling og beskyttelse af personoplysninger

1.   Medlemsstaterne og Kommissionen skal indsamle personoplysninger med de formål, der er fastsat i artikel 37, stk. 1, og må ikke behandle ikke disse oplysninger på en måde, som ligger uden for disse formål.

2.   Når personoplysninger behandles med henblik på de i artikel 37, stk. 1, omhandlede formål, skal de anonymiseres og kun behandles i sammenfattet form.

3.   Personoplysninger skal behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001. Navnlig må sådanne oplysninger ikke lagres i en form, der gør det muligt at identificere de registrerede, og ikke i længere tid end nødvendigt for de formål, hvortil de blev indsamlet, eller hvortil de behandles yderligere, ligesom der skal tages hensyn til de minimumsopbevaringsperioder, der er fastlagt i gældende national ret og EU-ret.

4.   Medlemsstaterne skal underrette de registrerede om, at deres personoplysninger kan blive behandlet af nationale og EU-organer i overensstemmelse med stk. 1, og at de i denne forbindelse nyder de rettigheder, der er fastsat i databeskyttelsesbestemmelserne i henholdsvis direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001.

Artikel 39

Ubetydelige beløb

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 42 vedrørende den tærskel, under hvilken medlemsstaterne kan undlade at opkræve eller bevilge beløb i henhold til artikel 3, 5, 10, 22 og 34. Tærskelen fastsættes til et niveau, under hvilket de administrative omkostninger ved at opkræve eller bevilge de pågældende beløb vil være ude af proportion med beløbenes størrelse.

Artikel 40

Sikkerhedsstillelse, kontrol, efterprøvning, gennemgang og sanktioner

1.   I relevant omfang finder de horisontale bestemmelser om sikkerhedsstillelse, kontrol, efterprøvning, gennemgang og sanktioner samt om brugen af euro, der er fastlagt i artikel 58-66, 79-88 og 105-108 i forordning (EU) nr. 1306/2013 samt retsakter vedtaget på grundlag heraf, tilsvarende anvendelse på importlicenser og toldkontingenter for forarbejdede landbrugsprodukter og på eksportrestitutioner og restitutionslicenser for varer uden for bilag I.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 42 vedrørende reglerne for den nødvendige tilpasning af de bestemmelser, som vedtages på grundlag af de i stk. 1 omhandlede artikler, til denne forordnings formål.

3.   Kommissionen vedtager om nødvendigt gennemførelsesretsakter vedrørende anvendelsen af de bestemmelser, der vedtages på grundlag af de i stk. 1 omhandlede artikler til denne forordnings formål. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 44, stk. 2.

Artikel 41

Internationale forpligtelser og gældende standarder

Kommissionen tager i forbindelse med vedtagelsen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter hensyn til Unionens internationale forpligtelser og dens gældende standarder på social-, miljø- og dyrevelfærdsområdet, behovet for at overvåge handels- og markedsudviklingen, behovet for forsvarlig markedsforvaltning og behovet for at mindske de administrative byrder.

KAPITEL V

DELEGATION AF BEFØJELSER OG UDVALGSPROCEDURE

Artikel 42

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, 12, 15, 19, 26, 31, artikel 33, stk. 1, artikel 36, artikel 37, stk. 3, artikel 39 og artikel 40, stk. 2 tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af syvårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 8, 12, 15, 19, 26, 31, artikel 33, stk. 1, artikel 36, artikel 37, stk. 3, artikel 39, og artikel 40, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, 12, 15, 19, 26, 31, artikel 33, stk. 1, artikel 36, artikel 37, stk. 3, artikel 39, og artikel 40, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 43

Hasteprocedure

1.   Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og anvendes, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne artikel anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 42, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til denne artikel. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

Artikel 44

Udvalgsprocedure

1.   Med henblik på artikel 13, artikel 17, stk. 1, 2, 4 og 5, artikel 20, stk. 1, artikel 27, artikel 32, stk. 1, artikel 33, stk. 2, artikel 34, stk. 2 og artikel 37, stk. 4, og, for så vidt angår andre forarbejdede landbrugsprodukter end ægalbumin og mælkealbumin, med henblik på artikel 5, stk. 1 og 5, og artikel 16, stk. 1, og for så vidt angår importlicenser og toldkontingenter for andre forarbejdede landbrugsprodukter end ægalbumin og mælkealbumin og eksportrestitutioner og restitutionslicenser for varer uden for bilag I, med henblik på artikel 40, stk. 3, bistås Kommissionen af et udvalg, benævnt udvalget for horisontale spørgsmål i forbindelse med handel med forarbejdede landbrugsprodukter uden for bilag I. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

Med henblik på artikel 9, stk. 1, og artikel 21, stk. 1 og 2, og, for så vidt angår ægalbumin og mælkealbumin, med henblik på artikel 5, stk. 1 og 5, og artikel 16, stk. 1, og for så vidt angår importlicenser og toldkontingenter for ægalbumin og mælkealbumin, med henblik på artikel 40, stk. 3, bistås Kommissionen af Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter, der er nedsat i henhold til artikel 229, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

Kommissionen bistås med henblik på artikel 35, stk. 2, af Toldkodeksudvalget, der er nedsat ved artikel 247a i forordning (EØF) nr. 2913/92. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5.

4.   Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et flertal på en fjerdedel af udvalgsmedlemmerne anmoder herom, inden for tidsfristen for afgivelse af udtalelsen.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 45

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 614/2009 og (EF) nr. 1216/2009 ophæves.

Henvisninger til de ophævede forordninger gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag VI.

Artikel 46

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 16. april 2014.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

D. KOURKOULAS

Formand


(1)  EUT C 327 af 12.11.2013, s. 90.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 11.3.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.4.2014.

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 af 30. november 2009 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter (EUT L 328 af 15.12.2009, s. 10).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 614/2009 af 7. juli 2009 om den fælles handelsordning for ægalbumin og mælkealbumin (EUT L 181 af 14.7.2009, s. 8).

(5)  Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1).

(8)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).

(9)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(11)  Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 af 16. december 2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (EUT L 346 af 20.12.2013, s. 12).

(12)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

(13)  Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).

(16)  Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning (EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1).

(17)  Rådets forordning (EF) nr. 625/2009 af 7. juli 2009 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 185 af 17.7.2009, s. 1).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(19)  Kommissionens forordning (EU) nr. 578/2010 af 29. juni 2010 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 for så vidt angår eksportrestitutionsordningen for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, der ikke er omfattet af traktatens bilag I, og kriterierne for fastsættelse af restitutionsbeløbet (EUT L 171 af 6.7.2010, s. 1).

(20)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1).


BILAG I

Forarbejdede landbrugsprodukter som omhandlet i artikel 2, litra b)

Tabel 1

Forarbejdede landbrugsprodukter, hvor importtolden består af en værditold og et landbrugselement, der ikke indgår i værditolden, jf. artikel 3, stk. 1.

KN-kode

Beskrivelse

ex 0403

Kærnemælk, koaguleret mælk og fløde, yoghurt, kefir og anden fermenteret eller syrnet mælk og fløde, også koncentreret, tilsat sukker eller andre sødemidler, aromatiseret eller tilsat frugt eller kakao:

0403 10 51 til 0403 10 99

Yoghurt, aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao

0403 90 71 til 0403 90 99

I andre tilfælde, aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao

0405 20 10 og 0405 20 30

Smørbare mælkefedtprodukter, med fedtindhold på 39 vægtprocent og derover, men ikke over 75 vægtprocent

0710 40 00

Sukkermajs, også kogt i vand eller dampkogt, frossen

0711 90 30

Sukkermajs, foreløbigt konserverede f.eks. med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger, men ikke tilberedt til umiddelbar fortæring

ex 1517

Margarine; spiselige blandinger eller tilberedninger af animalske eller vegetabilske fedtstoffer eller olier eller af fraktioner af forskellige fedtstoffer og olier fra kapitel 15, undtagen spiselige fedtstoffer og olier eller fraktioner deraf henhørende under pos. 1516:

1517 10 10

Margarine, undtagen flydende margarine, med indhold af mælkefedt på over 10 vægtprocent, men ikke over 15 vægtprocent

1517 90 10

Andre varer med indhold af mælkefedt på over 10 vægtprocent, men ikke over 15 vægtprocent

1702 50 00

Kemisk ren fruktose

ex 1704

Sukkervarer uden indhold af kakao (herunder hvid chokolade) undtagen lakridssaft, der indeholder over 10 vægtprocent saccharose, uden tilsætning af andre stoffer, henhørende under pos. 1704 90 10

1806

Chokolade og andre tilberedte fødevarer med indhold af kakao

Ex19 01

Maltekstrakt; tilberedte fødevarer fremstillet af mel, gryn, groft mel, stivelse eller maltekstrakt, også med indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre end 40 vægtprocent beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet; tilberedte næringsmidler fremstillet af produkter henhørende under pos. 0401 til 0404, ikke med indhold af kakao, eller med et indhold af kakao på mindre end 5 vægtprocent beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet, undtagen tilberedte næringsmidler henhørende under KN-kode 1901 90 91

ex 1902

Pastaprodukter, også kogte eller med fyld (af kød eller andre varer) eller på anden måde tilberedt, fx spaghetti, makaroni, nudler, lasagne, gnocchi, ravioli, cannelloni; Couscous, også kogt, undtagen pasta med fyld, henhørende under KN-kode 1902 20 10 og 1902 20 30

1903 00 00

Tapioka og tapiokaerstatninger fremstillet af stivelse, i form af flager, gryn, perlegryn, sigtemel o.l.

1904

Tilberedte fødevarer fremstillet ved ekspandering eller ristning af korn eller kornprodukter (fx cornflakes); korn, undtagen majs, i form af kerner, flager eller andet bearbejdet korn (undtagen mel, gryn eller groft mel), forkogt eller på anden måde tilberedt, ikke andetsteds tariferet

1905

Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk, også tilsat kakao; kirkeoblater, oblatkapsler af den art, der anvendes til lægemidler, segloblater og lignende varer af mel eller stivelse

2001 90 30

Sukkermajs (Zea mays var. saccharata), tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre

2001 90 40

Yamsrødder, søde kartofler og lignende spiselige dele af planter, med indhold af stivelse på 5 vægtprocent og derover, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre

2004 10 91

Kartofler, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006, i form af mel eller flager

2004 90 10

Sukkermajs (Zea mays var. saccharata), tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006

2005 20 10

Kartofler, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006, i form af mel eller flager

2005 80 00

Sukkermajs (Zea mays var. saccharata), tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006

2008 99 85

Majs, undtagen sukkermajs (Zea mays var. saccharata) tilberedt eller konserveret på anden måde, ikke tilsat alkohol eller sukker

2008 99 91

Yamsrødder, batater (søde kartofler) og lignende spiselige dele af planter, med indhold af stivelse på 5 vægtprocent og derover, tilberedt eller konserveret på anden måde, ikke tilsat sukker eller alkohol

2101 12 98

Varer tilberedt på basis af kaffe

2101 20 98

Varer tilberedt på basis af te eller maté

2101 30 19

Brændte kaffeerstatninger, undtagen brændt cikorie

2101 30 99

Ekstrakter, essenser og koncentrater af brændte kaffeerstatninger, undtagen af brændt cikorie

2102 10 31 og 2102 10 39

Bagegær, også tørret

2105 00

Konsumis, også med indhold af kakao

ex 2106

Tilberedte næringsmidler, ikke andetsteds tariferet, undtagen varer henhørende under pos. 2106 10 20, 2106 90 20 og 2106 90 92, andre end sirup og andre sukkeropløsninger, tilsat smagsstoffer eller farvestoffer

2202 90 91, 2202 90 95 og 2202 90 99

Ikke-alkoholholdige drikkevarer, undtagen frugt- og grøntsagssafter henhørende under pos. 2009, med indhold af varer henhørende under pos. 0401 til 0404 eller fedt af varer henhørende under pos. 0401 til 0404

2905 43 00

Mannitol

2905 44

D-glucitol (sorbitol)

3302 10 29

Blandinger af lugtstoffer samt blandinger (herunder alkoholiske opløsninger) på basis af et eller flere af disse stoffer, andre tilberedninger på basis af lugtstoffer, af den art, der anvendes i drikkevareindustrien, indeholdende samtlige de smagsstoffer, der kendetegner en bestemt drik, med et virkeligt alkoholindhold på 0,5 % vol. og derunder, undtagen varer henhørende under pos. 3302 10 21

3501

Kasein, kaseinater og andre kaseinderivater, kaseinlim

ex 3505 10

Dekstrin og anden modificeret stivelse, undtagen esterificeret eller etherificeret stivelse henhørende under pos. 3505 10 50

3505 20

Lim på basis af stivelse, dekstrin eller anden modificeret stivelse

3809 10

Efterbehandlingsmidler, acceleratorer til farvning eller til fiksering af farvestoffer samt andre produkter og præparater (f.eks. tilberedte appretur- og bejdsemidler), af den art, der anvendes i tekstil-, papir- eller læderindustrien eller i nærstående industrier, på basis af stivelse eller stivelsesprodukter, ikke andetsteds tariferet

3824 60

Sorbitol, undtagen varer henhørende under pos. 2905 44


Tabel 2

Forarbejdede landbrugsprodukter, hvor importtolden består af en værditold og et landbrugselement, eller af en specifik told, jf. artikel 3, stk. 2

KN-kode

Beskrivelse

ex 0505

Skind og andre dele af fugle med påsiddende fjer eller dun, fjer og dele af fjer (også med klippede kanter) samt dun, rå eller kun rensede, desinficerede eller konserverede; pulver og affald af fjer eller dele af fjer:

0505 10 90

Fjer, af den art der anvendes til stopning og dun, andre end råvarer

0505 90 00

Andre varer

0511 99 39

Naturlige animalske vaskesvampe, andre end råvarer

ex 1212 29 00

Tang og andre alger, fersk, kølet, frosset eller tørret, også formalet, uegnet til menneskeføde, undtagen tang og alger, der anvendes til fremstilling af farmaceutiske produkter

ex 1302

Plantesafter og planteekstrakter; pektinstoffer, pektinater og pektater; agar-agar og andre planteslimer og gelatineringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer:

1302 12 00

Plantesafter og planteekstrakter af lakrids

1302 13 00

Plantesafter og planteekstrakter af humle

1302 19 20 og 1302 19 70

Plantesafter og planteekstrakter undtagen plantesafter og planteekstrakter af lakrids, humle, vanilleoleoresiner og opium

ex 1302 20

Pektater

1302 31 00

Agar-agar, også modificerede

1302 32 10

Planteslimer og gelatineringsmidler, også modificerede, udvundet af johannesbrød eller af frø af johannesbrød

1505 00

Uldfedt og fedtstoffer udvundet deraf (herunder lanolin)

1506 00 00

Andre animalske fedtstoffer og olier samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

ex 1515 90 11

Jojobaolie og fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

1516 20 10

Hærdet ricinusolie (såkaldt opalvoks)

1517 90 93

Spiselige blandinger eller tilberedninger af den art, der anvendes til frigørelse af støbeforme

ex 1518 00

Animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier og fraktioner deraf, kogte, oxyderede, dehydrerede, svovlbehandlede, blæste, polymeriserede ved opvarmning i vakuum eller i en inaktiv gas eller på anden måde kemisk modificerede, undtagen varer henhørende under pos. 1516; ikke-spiselige blandinger eller tilberedninger af animalske eller vegetabilske fedtstoffer eller olier eller af fraktioner af forskellige fedtstoffer og olier fra kapitel 15, ikke andetsteds tariferet; undtagen olier henhørende under pos. 1518 00 31 og 1518 00 39

1520 00 00

Rå glycerol (glycerin); glycerolvand og glycerollud

1521

Vegetabilsk voks (undtagen triglycerider), bivoks og anden insektvoks samt spermacet (hvalrav), også raffineret eller farvet

1522 00 10

Degras

1702 90 10

Kemisk ren maltose

1704 90 10

Lakridssaft, der indeholder over 10 vægtprocent saccharose, uden tilsætning af andre stoffer

1803

Kakaomasse, også affedtet

1804 00 00

Kakaosmør, kakaofedt og kakaoolie

1805 00 00

Kakaopulver, usødet

ex 1901

Maltekstrakt; tilberedte fødevarer fremstillet af mel, gryn, groft mel, stivelse eller maltekstrakt, også med indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre end 40 vægtprocent beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet; tilberedte fødevarer fremstillet af produkter henhørende under pos. 0401 til 0404, også med indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre end 5 vægtprocent beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet:

1901 90 91

Uden indhold af mælkefedt, saccharose, isoglukose, glukose eller stivelse, eller med indhold på under 1,5 vægtprocent af mælkefedt, med indhold på under 5 vægtprocent af saccharose (herunder invertsukker) eller isoglukose, af glukose eller stivelse, bortset fra tilberedte næringsmidler i pulverform fremstillet af produkter henhørende under pos. 0401 til 0404

ex 2001 90 92

Palmehjerter, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre

ex 2008

Frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret på anden måde, også tilsat sukker, andre sødemidler eller alkohol, ikke andetsteds tariferet

2008 11 10

Jordnøddesmør

2008 91 00

Palmehjerter

ex 2101

Ekstrakter, essenser og koncentrater af kaffe, te eller maté samt varer tilberedt på basis af disse produkter; brændt cikorie og ekstrakter, essenser og koncentrater deraf, undtagen tilberedninger henhørende under KN-kode 2101 12 98, 2101 20 98, 2101 30 19 og 2101 30 99

ex 2102 10

Levende gær:

2102 10 10

Kulturgær

2102 10 90

Andre varer, undtagen bagegær

2102 20

Inaktiv gær; andre inaktive encellede mikroorganismer

2102 30 00

Bagepulver, tilberedte

2103

Saucer samt tilberedninger til fremstilling deraf; sammensatte smagspræparater; sennepsmel og tilberedt sennep

2104

Suppe og bouillon samt tilberedninger til fremstilling deraf; homogeniserede sammensatte næringsmidler

ex 2106

Tilberedte fødevarer, ikke andetsteds tariferet:

ex 2106 10

Proteinkoncentrater og teksturerede proteinstoffer:

2106 10 20

Uden indhold af mælkefedt, saccharose, isoglukose, glukose eller stivelse, eller med indhold på under 1,5 vægtprocent af mælkefedt, på under 5 vægtprocent af saccharose og isoglukose, på under 5 vægtprocent af glukose eller stivelse

ex 2106 90

Andre varer:

2106 90 20

Sammensatte alkoholholdige tilberedninger (undtagen tilberedninger på basis af lugtstoffer), af den art der anvendes til fremstilling af drikkevarer

2106 90 92

Andre tilberedninger, uden indhold af mælkefedt, saccharose, isoglukose, glukose eller stivelse, eller med indhold af mælkefedt på under 1,5 vægtprocent, af saccharose og isoglukose på under 5 vægtprocent, af glukose eller stivelse på under 5 vægtprocent

2201 10

Mineralvand og vand tilsat kulsyre, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler og ikke aromatiseret

2202 10 00

Vand, herunder naturligt eller kunstigt mineralvand, og vand tilsat kulsyre, tilsat sukker eller andre sødemidler eller aromatiseret

2202 90 10

Ikke-alkoholholdige drikkevarer, undtagen frugt- og grøntsagssafter henhørende under pos. 2009, ikke med indhold af varer henhørende under pos. 0401 til 0404 eller fedt af varer henhørende under pos. 0401 til 0404

2203 00

Øl fremstillet af malt

2205

Vermouth og anden vin af friske druer, tilsat aromatiske planter eller aromastoffer

ex 2207

Ethanol (ethylalkohol), ikke denatureret, med et alkoholindhold på 80 % vol. eller derover og ethanol (ethylalkohol) og anden spiritus, denatureret, uanset alkoholindholdet, ikke fremstillet på basis af landbrugsprodukter, der er anført i bilag I til TEUF

ex 2208

Ethanol (ethylalkohol), ikke denatureret, med et alkoholindhold på under 80 % vol., ikke fremstillet på basis af landbrugsprodukter, der er anført i bilag I til TEUF; spiritus, likør og andre spiritusholdige drikkevarer

2402

Cigarer, cerutter, cigarillos og cigaretter, af tobak eller tobakserstatning

2403

Andre tobaksvarer og fabrikerede tobakserstatninger; homogeniseret eller rekonstitueret tobak; ekstrakter og essenser af tobak

3301 90

Ekstraherede oleoresiner; koncentrater af flygtige vegetabilske olier i fedtstoffer, ikke-flygtige olier, voks eller lignende, fremkommet ved enfleurage eller maceration; terpenholdige biprodukter fra behandling af flygtige vegetabilske olier; vandfase fra vanddampdestillation af flygtige vegetabilske olier samt vandige opløsninger af sådanne olier;

ex 3302

Blandinger af lugtstoffer samt blandinger (herunder alkoholiske opløsninger) på basis af et eller flere af disse stoffer af den art, der anvendes som råvarer i industrien; andre tilberedninger på basis af lugtstoffer, af den art der anvendes til fremstilling af drikkevarer:

3302 10 10

Tilberedninger af den art, der anvendes i drikkevareindustrien, indeholdende samtlige de smagsstoffer, der kendetegner en bestemt drik med et virkeligt alkoholindhold på over 0,5 % vol.

3302 10 21

Tilberedninger af den art, der anvendes i drikkevareindustrien, indeholdende samtlige de smagsstoffer, der kendetegner en bestemt drik med et alkoholindhold på 0,5 % vol. og derunder, uden indhold af mælkefedt, saccharose, isoglukose, glukose eller stivelse, eller med indhold af mælkefedt på under 1,5 vægtprocent, af saccharose eller isoglukose på under 5 vægtprocent og af glukose eller stivelse på under 5 vægtprocent

ex 3502

Albuminer (herunder koncentrater af to eller flere valleproteiner, med indhold af valleproteiner på over 80 vægtprocent, beregnet på grundlag af tørstofindholdet), albuminater og andre albuminderivater:

Ægalbumin:

ex 3502 11

Tørret:

3502 11 90

Andre (end sådanne, som er uegnede, eller som skal gøres uegnet, til menneskeføde)

ex 3502 19

Andre:

3502 19 90

Andre (end sådanne, som er uegnede, eller som skal gøres uegnet, til menneskeføde)

ex 3502 20

Mælkealbumin, herunder koncentrater af to eller flere valleproteiner:

3502 20 91 og 3502 20 99

Andre (end sådanne, som er uegnede, eller som skal gøres uegnet, til menneskeføde), også tørret (blade, flager, krystaller, pulver)

3823

Industrielle monocarboxylfedtsyrer; sure olier fra raffinering; industrielle fedtalkoholer


BILAG II

Varer uden for bilag I og landbrugsprodukter, der anvendes i fremstillingen af disse varer, for hvilke der ydes eksportrestitutioner jf. artikel 22, stk. 1

KN-kode

Beskrivelse af varer uden for bilag I

Landbrugsprodukter for hvilke der kan ydes eksportrestitution

A: Referencemængde bestemt ud fra den mængde af det produkt, der faktisk anvendes til fremstilling af de eksporterede varer (artikel 27, litra d).

B: Referencemængde bestemt ud fra et fastsat grundlag (artikel 27, litra d)

Korn (1)

Ris (2)

Æg (3)

Sukker, melasse eller isoglukose (4)

Mælkeprodukter (5)

1

2

3

4

5

6

7

ex 0403

Kærnemælk, koaguleret mælk og fløde, yoghurt, kefir og anden fermenteret eller syrnet mælk og fløde, også koncentreret, tilsat sukker eller andre sødemidler, aromatiseret eller tilsat frugt eller kakao:

 

 

 

 

 

ex 0403 10

– Yoghurt:

 

 

 

 

 

0403 10 51 til 0403 10 99

– – Aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao:

– – – Aromatiseret

– – – Andet

A

A

A

A

 

 

– – – – Tilsat frugt og/eller nødder

A

A

 

A

 

 

– – – – Tilsat kakao

A

A

A

A

 

ex 0403 90

– Andre varer:

 

 

 

 

 

0403 90 71 til 0403 90 99

– – Aromatiseret eller tilsat frugt og/eller nødder eller kakao:

– – – Aromatiseret

– – – I andre tilfælde:

A

A

A

A

 

 

– – – -Tilsat frugt eller nødder

A

A

 

A

 

 

– – – – Tilsat kakao

A

A

A

A

 

ex 0405

Smør og andre mælkefedtstoffer; smørbare mælkefedtprodukter:

 

 

 

 

 

ex 0405 20

– Smørbare mælkefedtprodukter:

 

 

 

 

 

0405 20 10

– – Med fedtindhold på 39 vægtprocent og derover, men under 60 vægtprocent

 

 

 

 

A

0405 20 30

– – Med fedtindhold på 60 vægtprocent og derover, men ikke over 75 vægtprocent

 

 

 

 

A

ex 0710

Grøntsager, også kogte i vand eller dampkogte, frosne:

 

 

 

 

 

 

– Sukkermajs:

 

 

 

 

 

0710 40 00

– – Kolber

A

 

 

A

 

 

– – Kerner

B

 

 

A

 

ex 0711

Grøntsager, foreløbigt konserverede f.eks. med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger, men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring:

 

 

 

 

 

 

– – – Sukkermajs:

 

 

 

 

 

0711 90 30

– – – – Kolber

A

 

 

A

 

 

– – – – Kerner

B

 

 

A

 

ex 1517

Margarine; spiselige blandinger eller tilberedninger af animalske eller vegetabilske fedtstoffer eller olier eller af fraktioner af forskellige fedtstoffer og olier fra kapitel 15, undtagen spiselige fedtstoffer og olier eller fraktioner deraf henhørende under pos. 1516:

 

 

 

 

 

ex 1517 10

– Margarine, undtagen flydende margarine:

 

 

 

 

 

1517 10 10

– – Med indhold af mælkefedt på over 10 vægtprocent, men ikke over 15 vægtprocent

 

 

 

 

A

ex 1517 90

– Andre varer:

 

 

 

 

 

1517 90 10

– – Med indhold af mælkefedt på over 10 vægtprocent, men ikke over 15 vægtprocent

 

 

 

 

A

1702 50 00

– Kemisk ren fruktose

 

 

 

A

 

ex 1704

Sukkervarer uden indhold af kakao (herunder hvid chokolade):

 

 

 

 

 

1704 10

– Tyggegummi, også overtrukket med sukker:

A

 

 

A

 

ex 1704 90

– Andre varer:

 

 

 

 

 

1704 90 30

– – Hvid chokolade

A

 

 

A

A

1704 90 51 til 1704 90 99

– – Andre varer

A

A

 

A

A

1806

Chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao:

 

 

 

 

 

1806 10

– Kakaopulver, tilsat sukker eller andre sødemidler

 

 

 

 

 

 

– – Kun tilsat sakkarose

A

 

A

A

 

 

– – Andre varer

A

 

A

A

A

1806 20

– Andre tilberedte varer, i blokke, plader eller stænger af vægt over 2 kg, eller flydende, i pastaform, i pulverform, som granulater eller lignende, i pakninger af nettovægt over 2 kg

 

 

 

 

 

 

– – »Chocolate milk crumb« henhørende under KN-kode 1806 20 70

A

 

A

A

A

 

– – Andre tilberedte varer henhørende under pos. 1806 20

A

A

A

A

A

1806 31 00 og 1806 32

– Andre varer, i blokke, plader eller stænger:

A

A

A

A

A

1806 90

– Andre varer:

 

 

 

 

 

1806 90 11,

1806 90 19,

1806 90 31,

1806 90 39,

1806 90 50

– – Chokolade og chokoladevarer: sukkervarer og erstatninger herfor fremstillet på basis af andre sødemidler end sukker, med indhold af kakao

A

A

A

A

A

1806 90 60,

1806 90 70,

1806 90 90

– – Smørepålæg med indhold af kakao; pulvere med indhold af kakao, til fremstilling af drikkevarer; andre varer

A

 

A

A

A

ex 1901

Maltekstrakt; tilberedte fødevarer fremstillet af mel, gryn, groft mel, stivelse eller maltekstrakt, også med indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre end 40 vægtprocent beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet; tilberedte fødevarer fremstillet af produkter henhørende under pos. 0401 til 0404, også med indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre end 5 vægtprocent beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet:

 

 

 

 

 

1901 10 00

– Tilberedte næringsmidler til børn, i pakninger til detailsalg

 

 

 

 

 

 

– – Tilberedte fødevarer fremstillet af mælkeprodukter henhørende under pos. 0401 til 0404, med indhold af kakao på under 5 vægtprocent beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag

A

A

A

A

A

 

– – Andre varer

A

A

 

A

A

1901 20 00

– Blandinger og dej til fremstilling af bagværk henhørende under pos. 1905

 

 

 

 

 

 

– – Tilberedte fødevarer fremstillet af mælkeprodukter henhørende under pos. 0401 til 0404, med indhold af kakao på under 5 vægtprocent beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag

A

A

A

A

A

 

– – Andre varer

A

A

 

A

A

ex 1901 90

– I andre tilfælde:

 

 

 

 

 

1901 90 11 og 1901 90 19

– – Maltekstrakt

A

A

 

 

 

 

– – Andre varer:

 

 

 

 

 

1901 90 99

– – – I andre tilfælde:

 

 

 

 

 

 

– – – – Tilberedte fødevarer fremstillet af produkter henhørende under pos. 0401 til 0404, med indhold af kakao på under 5 vægtprocent beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag

A

A

A

A

A

 

– – – – I andre tilfælde

A

A

 

A

A

ex 1902

Pastaprodukter, også kogte eller med fyld (af kød eller andre varer) eller på anden måde tilberedt, fx spaghetti, makaroni, nudler, lasagne, gnocchi, ravioli, cannelloni; couscous, også tilberedt:

 

 

 

 

 

 

– Ikke kogte pastaprodukter, ikke fyldte eller på anden måde tilberedt:

 

 

 

 

 

 

– – Med indhold af æg:

 

 

 

 

 

1902 11 00

– – – af hård hvede eller af andre kornprodukter

B

 

A

 

 

 

– – – I andre tilfælde:

A

 

A

 

 

 

– – Andre varer:

 

 

 

 

 

1902 19

– – – af hård hvede eller af andre kornprodukter

B

 

 

 

A

 

– – – I andre tilfælde

A

 

 

 

A

ex 1902 20

– Pastaprodukter med fyld, også kogt eller på anden måde tilberedt:

 

 

 

 

 

1902 20 91 og 1902 20 99

– – Andre varer

A

A

 

A

A

1902 30

– Andre pastaprodukter:

A

A

 

A

A

1902 40

– Couscous:

 

 

 

 

 

 

– – Ikke tilberedt

 

 

 

 

 

1902 40 10

– – – Af hård hvede

B

 

 

 

 

 

– – – I andre tilfælde

A

 

 

 

 

1902 40 90

– – Andre varer

A

A

 

A

A

1903 00 00

Tapioka og tapiokaerstatninger fremstillet af stivelse, i form af flager, gryn, perlegryn, sigtemel o.l.

A

 

 

 

 

1904

Tilberedte fødevarer fremstillet ved ekspandering eller ristning af korn eller kornprodukter (fx cornflakes); korn, undtagen majs, i form af kerner, flager eller andet bearbejdet korn (undtagen mel, gryn eller groft mel), forkogt eller på anden måde tilberedt, ikke andetsteds tariferet:

 

 

 

 

 

 

– »Puffed rice«, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, eller forkogte ris

 

 

 

 

 

 

– – Med indhold af kakao (6)

A

B

A

A

A

 

– – Uden indhold af kakao

A

B

 

A

A

 

– – Andre varer– med indhold af kakao (6)

A

A

A

A

A

 

– Andre varer

A

A

 

A

A

1905

Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk, også tilsat kakao; kirkeoblater, oblatkapsler af den art, der anvendes til lægemidler, segloblater og lignende varer af mel eller stivelse

 

 

 

 

 

1905 10 00

– Knækbrød

A

 

 

A

A

1905 20

– Honningkager og lignende

A

 

A

A

A

 

– Søde kiks, biskuitter og småkager; vafler:

 

 

 

 

 

1905 31 og 1905 32

– Søde kiks, biskuitter og småkager; vafler

A

 

A

A

A

1905 40

– Tvebakker og kryddere, ristet brød o.l. ristede varer

A

 

A

A

A

1905 90

– Andre varer:

 

 

 

 

 

1905 90 10

– – Matze (usyret brød)

A

 

 

 

 

1905 90 20

– – Kirkeoblater, oblatkapsler til lægemidler, segloblater o.l. varer af mel eller stivelse

A

A

 

 

 

 

– – Andre varer:

 

 

 

 

 

1905 90 30

– – – Brød, uden tilsætning af honning, æg, ost eller frugt, og med et indhold i tør tilstand på ikke over 5 vægtprocent sukker og ikke over 5 vægtprocent fedt:

A

 

 

 

 

1905 90 45 til 1905 90 90

– – – Andre varer

A

 

A

A

A

ex 2001

Grøntsager, frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre:

 

 

 

 

 

ex 2001 90

– Andre varer:

 

 

 

 

 

 

– – Sukkermajs (Zea mays var. saccharata):

 

 

 

 

 

2001 90 30

– – Kolber

A

 

 

A

 

 

– – – Kerner

B

 

 

A

 

2001 90 40

– – Yamsrødder, søde kartofler og lignende spiselige dele af planter, med indhold af stivelse på 5 vægtprocent og derover

A

 

 

A

 

ex 2004

Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006:

 

 

 

 

 

ex 2004 10

– Kartofler:

– – Andre varer:

 

 

 

 

 

2004 10 91

– – – I form af mel eller flager

A

A

 

A

A

ex 2004 90

– Andre grøntsager og blandinger af grøntsager:

 

 

 

 

 

 

– – Sukkermajs (Zea mays var. saccharata):

 

 

 

 

 

2004 90 10

– – – Kolber

A

 

 

A

 

 

– – – Kerner

B

 

 

A

 

ex 2005

Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006:

 

 

 

 

 

ex 2005 20

– Kartofler:

 

 

 

 

 

2005 20 10

– – I form af mel eller flager

A

A

 

A

A

 

– Sukkermajs (Zea mays var. saccharata)

 

 

 

 

 

2005 80 00

– – Kolber

A

 

 

A

 

 

– Kerner

B

 

 

A

 

ex 2008

Frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret på anden måde, også tilsat sukker, andre sødemidler eller alkohol, ikke andetsteds tariferet:

 

 

 

 

 

ex 2008 99

– – Andre varer:

– – – Ikke tilsat alkohol:

– – – – Ikke tilsat sukker:

 

 

 

 

 

 

– – – – Majs, undtagen sukkermajs (Zea mays var. saccharata):

 

 

 

 

 

2008 99 85

– – – – – – Kolber

A

 

 

 

 

 

– – – – – Kerner

B

 

 

 

 

2008 99 91

– – – – – Yamsrødder, søde kartofler og lignende spiselige dele af planter med indhold af stivelse på 5 vægtprocent og derover

A

 

 

 

 

ex 2101

Ekstrakter, essenser og koncentrater af kaffe, te eller maté samt varer tilberedt på basis af disse produkter eller på basis af kaffe, te eller maté; brændt cikorie og andre brændte kaffeerstatninger samt ekstrakter, essenser og koncentrater deraf:

 

 

 

 

 

 

– Ekstrakter, essenser og koncentrater af kaffe samt varer tilberedt på basis af disse ekstrakter, essenser eller koncentrater eller på basis af kaffe:

 

 

 

 

 

2101 12 98

– – – I andre tilfælde

A

A

 

A

 

ex 2101 20

– Ekstrakter, essenser og koncentrater af te eller maté samt varer tilberedt på basis af disse ekstrakter, essenser eller koncentrater eller på basis af te eller maté:

 

 

 

 

 

2101 20 98

– – – I andre tilfælde

A

A

 

A

 

ex 2101 30

– Brændt cikorie og andre brændte kaffeerstatninger samt ekstrakter, essenser og koncentrater deraf:

 

 

 

 

 

 

– – Brændt cikorie og andre brændte kaffeerstatninger:

 

 

 

 

 

2101 30 19

– – – I andre tilfælde

A

 

 

A

 

 

– – Ekstrakter, essenser og koncentrater af brændt cikorie og andre brændte kaffeerstatninger:

 

 

 

 

 

2101 30 99

– – – I andre tilfælde

A

 

 

A

 

ex 2102

Gær (levende eller inaktiv); andre inaktive encellede mikroorganismer (undtagen vacciner henhørende under pos. 3002); tilberedte bagepulvere:

 

 

 

 

 

ex 2102 10

– Levende gær:

 

 

 

 

 

2102 10 31 og 2102 10 39

– – Bagegær

A

 

 

 

 

2105 00

Konsumis, også med indhold af kakao:

 

 

 

 

 

 

– Med indhold af kakao

A

A

A

A

A

 

– Andre varer

A

A

 

A

A

ex 2106

Tilberedte fødevarer, ikke andetsteds tariferet:

 

 

 

 

 

ex 2106 90

– Andre varer:

 

 

 

 

 

2106 90 92 og 2106 90 98

– – Andre varer

A

A

 

A

A

2202

Vand, herunder mineralvand og vand tilsat kulsyre, tilsat sukker eller andre sødemidler eller aromatiseret, og andre ikke-alkoholholdige drikkevarer, undtagen frugt- og grøntsagssafter henhørende under pos. 2009:

 

 

 

 

 

2202 10 00

– Vand, herunder naturligt eller kunstigt mineralvand, og vand tilsat kulsyre, tilsat sukker eller andre sødemidler eller aromatiseret

A

 

 

A

 

2202 90

– Andre varer:

 

 

 

 

 

 

– – Uden indhold af varer henhørende under pos. 0401-0404 eller fedt af varer henhørende under pos. 0401-0404:

 

 

 

 

 

2202 90 10

– – – Øl fremstillet af malt, med et virkeligt alkoholindhold på 0,5 % vol. og derunder

B

 

 

 

 

 

– – I andre tilfælde

A

 

 

A

 

2202 90 91 til 2202 90 99

– – Andre varer

A

 

 

A

A

2205

Vermouth og anden vin af friske druer, tilsat aromatiske planter eller aromastoffer

A

 

 

A

 

ex 2208

Ethanol (ethylalkohol), ikke denatureret, med et alkoholindhold på under 80 % vol.; spiritus, likør og andre spiritusholdige drikkevarer:

 

 

 

 

 

2208 20

– Spiritus fremstillet ved destillation af druevin eller druekvas

 

 

 

A

 

ex 2208 30

– Whisky:

– – Anden whisky end Bourbon-whisky:

 

 

 

 

 

ex 2208 30 30 til 2208 30 88

– – – Anden whisky end whisky anført i Kommissionens forordning (EF) nr. 1670/2006 (7)

A

 

 

 

 

2208 50 11 og 2208 50 19

– – Gin

A

 

 

 

 

2208 50 91 og 2208 50 99

– – Genever

A

 

 

A

 

2208 60

– Vodka

A

 

 

 

 

2208 70

– Likør

A

 

A

A

A

ex 2208 90

– Andre varer:

 

 

 

 

 

2208 90 41

– – – – Ouzo i beholdere med indhold af 2 liter eller derunder

A

 

 

A

 

2208 90 45

– – – – – – – Calvados, i beholdere med indhold af 2 liter eller derunder

 

 

 

A

 

2208 90 48

– – – – – – – Anden spiritus (undtagen likør) fremstillet af frugt, i beholdere med indhold af 2 liter eller derunder

 

 

 

A

 

2208 90 56

– – – – – – – Anden spiritus (undtagen likør) ikke fremstillet af frugt og undtagen tequila, i beholdere med indhold af 2 liter eller derunder

A

 

 

A

 

2208 90 69

– – – – – Andre spiritusholdige drikkevarer, i beholdere med indhold af 2 liter eller derunder

A

 

 

A

A

2208 90 71

– – – – – Spiritus fremstillet af frugt, i beholdere med indhold af over 2 liter

 

 

 

A

 

2208 90 77

– – – – – Anden spiritus (undtagen likør) ikke fremstillet af frugt og undtagen tequila, i beholdere med indhold af 2 liter eller derunder

A

 

 

A

 

2208 90 78

– – – – Andre spiritusholdige drikkevarer, i beholdere med indhold af over 2 liter

A

 

 

A

A

ex 2905

Acycliske alkoholer samt halogen-, sulfo-, nitro- eller nitrosoderivater deraf:

 

 

 

 

 

2905 43 00

– – Mannitol

B

 

 

B

 

2905 44

– – D-glucitol (sorbitol)

B

 

 

B

 

ex 3302

Blandinger af lugtstoffer samt blandinger (herunder alkoholiske opløsninger) på basis af et eller flere af disse stoffer af den art, der anvendes som råvarer i industrien; andre tilberedninger på basis af lugtstoffer af den art, der anvendes til fremstilling af drikkevarer:

 

 

 

 

 

ex 3302 10

– Af den art, der anvendes i fødevare- eller drikkevareindustrien:

 

 

 

 

 

3302 10 29

– – – – – I andre tilfælde

A

 

 

A

A

3501

Kasein, kaseinater og andre kaseinderivater; kaseinlim:

 

 

 

 

 

3501 10

– Kasein

 

 

 

 

B

3501 90

– Andre varer:

 

 

 

 

 

3501 90 10

– – Kaseinlim

 

 

 

 

A

3501 90 90

– – Andre varer

 

 

 

 

B

ex 3502

Albuminer (herunder koncentrater af to eller flere valleproteiner, med indhold af valleproteiner på over 80 vægtprocent, beregnet på grundlag af tørstofindholdet), albuminater og andre albuminderivater:

– Ægalbumin:

 

 

 

 

 

ex 3502 11

– – Tørrede

 

 

 

 

 

3502 11 90

– – – Andre (end sådanne, som er uegnede, eller som skal gøres uegnet, til menneskeføde)

 

 

B

 

 

ex 3502 19

– – Andre varer:

 

 

 

 

 

3502 19 90

– – – Andre (end sådanne, som er uegnede, eller som skal gøres uegnet, til menneskeføde)

 

 

B

 

 

ex 3502 20

– Mælkealbumin (lactalbumin):

 

 

 

 

 

3502 20 91 og 3502 20 99

– – Andre (end sådanne, som er uegnede, eller som skal gøres uegnet, til menneskeføde), også tørret (blade, flager, krystaller, pulver)

 

 

 

 

B

ex 3505

Dekstrin og anden modificeret stivelse (herunder forklistret og esterificeret stivelse); lim på basis af stivelse, dekstrin eller anden modificeret stivelse, undtagen stivelse henhørende under KN-kode 3505 10 50

A

A

 

 

 

3505 10 50

– – – Stivelse, esterificeret eller etherificeret

A

 

 

 

 

ex 3809

Efterbehandlingsmidler, acceleratorer til farvning eller til fiksering af farvestoffer samt andre produkter og præparater (fx tilberedte appretur- og bejdsemidler) af den art, der anvendes i tekstil-, papir- eller læderindustrien eller i nærstående industrier, ikke andetsteds tariferet:

 

 

 

 

 

3809 10

– På basis af stivelse eller stivelsesprodukter

A

A

 

 

 

ex 3824

Tilberedte bindemidler til støbeforme og støbekerner; produkter fra kemiske og nærstående industrier (herunder blandinger af naturprodukter), ikke andetsteds tariferet:

 

 

 

 

 

3824 60

– Sorbitol, undtagen varer henhørende under pos. 2905 44

B

 

 

B

 


(1)  Del I i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013.

(2)  Del II i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013.

(3)  Del XIX i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013.

(4)  Del III, punkt b), c), d) og g), i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013.

(5)  Del XVI, punkt a) til g), i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013.

(6)  Med indhold af kakao på 6 % eller derunder.

(7)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1670/2006 af 10. november 2006 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 for så vidt angår fastsættelse og ydelse af tilpassede restitutioner for korn, der eksporteres i form af visse alkoholholdige drikkevarer (kodificeret udgave) (EUT L 312 af 11.11.2006, s. 33).


BILAG III

Basisprodukter omhandlet i artikel 2, litra d)

KN-kode

Beskrivelse

ex 0402 10 19

Mælk i pulverform, som granulat eller i anden fast form, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, med fedtindhold på 1,5 vægtprocent og derunder, undtagen i pakninger af nettovægt 2,5 kg og derunder (produktgruppe 2)

ex 0402 21 18

Mælk i pulverform, som granulat eller i anden fast form, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, med fedtindhold på 26 vægtprocent, undtagen i pakninger af nettovægt 2,5 kg og derunder (produktgruppe 3)

ex 0404 10 02 – 0404 10 16

Valle i pulverform, som granulat eller i anden fast form, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler (produktgruppe 1)

ex 0405 10

Smør, med fedtindhold på 82 vægtprocent (produktgruppe 6)

0407 21 00, 0407 29 10,

ex 0407 90 10

Æg af fjerkræ, med skal, friske eller konserverede, undtagen æg til udrugning

ex 0408

Fugleæg uden skal samt æggeblommer, egnet til menneskeføde, friske, tørrede, frosne eller på anden måde konserverede, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler

1001 19 00

Durumhvede, undtagen til udsæd

ex 1001 99 00

Blød hvede og blandsæd af hvede og rug, undtagen til udsæd

1002 90 00

Rug, undtagen til udsæd

1003 90 00

Byg, undtagen til udsæd

1004 90 00

Hvede, undtagen til udsæd

1005 90 00

Majs, undtagen til udsæd

ex 1006 30

Sleben ris

1006 40 00

Brudris

1007 90 00

Sorghum, undtagen til udsæd

1701 99 10

Hvidt sukker

ex 1702 19 00

Laktose med 98,5 vægtprocent laktose, og af en renhedsgrad i tør tilstand

1703

Melasse hidrørende fra udvinding eller raffinering af sukker


BILAG IV

Forarbejdede landbrugsprodukter, der kan underlægges en tillægsimporttold som omhandlet i artikel 5, stk. 1

KN-kode

Varebeskrivelse

0403 10 51 til 0403 10 99

Yoghurt, aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao

0403 90 71 til 0403 90 99

Kærnemælk, koaguleret mælk og fløde, kefir og anden fermenteret eller syrnet mælk og fløde, aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao

0710 40 00

Sukkermajs, også kogt i vand eller dampkogt, frossen

0711 90 30

Sukkermajs, foreløbigt konserveret f.eks. med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger, men ikke tilberedt til umiddelbar fortæring

1517 10 10

Margarine, undtagen flydende margarine, med indhold af mælkefedt på over 10 vægtprocent, men ikke over 15 vægtprocent

1517 90 10

Spiselige blandinger eller tilberedninger af animalske eller vegetabilske fedtstoffer eller olier eller af fraktioner af forskellige fedtstoffer og olier fra kapitel 15, undtagen spiselige fedtstoffer og olier eller fraktioner deraf henhørende under pos. 1516 med indhold af mælkefedt på over 10 vægtprocent, men ikke over 15 vægtprocent

1702 50 00

Kemisk ren fruktose

2005 80 00

Sukkermajs (Zea mays var. saccharata), tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006

2905 43 00

Mannitol

2905 44

D-glucitol (sorbitol)

Ex35 02

Albuminer (herunder koncentrater af to eller flere valleproteiner, med indhold af valleproteiner på over 80 vægtprocent, beregnet på grundlag af tørstofindholdet), albuminater og andre albuminderivater:

Ægalbumin:

ex 3502 11

Tørret:

3502 11 90

Andre (end sådanne, som er uegnede, eller som skal gøres uegnet, til menneskeføde)

ex 3502 19

Andre varer:

3502 19 90

Andre (end sådanne, som er uegnede, eller som skal gøres uegnet, til menneskeføde)

ex 3502 20

Mælkealbumin, herunder koncentrater af to eller flere valleproteiner:

 

Andre (end sådanne, som er uegnede, eller som skal gøres uegnet, til menneskeføde)

3502 20 91

Tørret (som blade, flager, krystaller, pulvere etc.)

3502 20 99

I andre tilfælde

3505 10 10

Dekstrin

3505 10 90

Anden modificeret stivelse end dekstrin, undtagen esterificeret eller etherificeret stivelse

3505 20

Lim på basis af stivelse, dekstrin eller anden modificeret stivelse

3809 10

Efterbehandlingsmidler, acceleratorer til farvning eller til fiksering af farvestoffer samt andre produkter og præparater (f.eks. tilberedte appretur- og bejdsemidler) af den art, der anvendes i tekstil -, papir- eller læderindustrien eller i nærstående industrier, på basis af stivelse eller stivelsesprodukter, ikke andetsteds tariferet

3824 60

Sorbitol, undtagen varer henhørende under pos. 2905 44


BILAG V

Landbrugsprodukter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a)  (1)

KN-kode

Beskrivelse af landbrugsprodukterne

0401

Mælk og fløde, ikke koncentreret og ikke tilsat sukker eller andre sødemidler

0402

Mælk og fløde, koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler

ex 0403

Kærnemælk, koaguleret mælk og fløde, yoghurt, kefir og anden fermenteret eller syrnet mælk og fløde, også koncentreret, tilsat sukker eller andre sødemidler, ikke aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao

0404

Valle, også koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler; varer bestående af naturlige mælkebestanddele, også tilsat sukker eller andre sødemidler, ikke andetsteds tariferet

ex 0405

Smør og andre mælkefedtstoffer

0407 21 00

Æg af fjerkræ, med skal, friske, af høns af arten Gallus domesticus, undtagen æg til udrugning

0709 99 60

Sukkermajs, frisk eller kølet

0712 90 19

Sukkermajs, tørrede, også snittede, knuste eller pulveriserede, men ikke yderligere tilberedt, undtagen hybrider til udsæd

Kapitel 10

Korn (2)

1701

Rør- og roesukker samt kemisk ren sakkarose, i fast form

1703

Melasse hidrørende fra udvinding eller raffinering af sukker


(1)  Landbrugsprodukter tages i betragtning, når de anvendes i uforandret stand eller efter forarbejdning eller anses for medgået til fremstilling af de i tabel 1 i bilag I omhandlede varer.

(2)  Undtagen blød hvede og blandsæd af hvede og rug, til udsæd, henhørende under position 1001 11 00, 1001 91 10, 1001 91 20 og 1001 91 90, rug, til udsæd, henhørende under position 1002 10 00, byg, til udsæd, henhørende under position 1003 10 00, havre, til udsæd, henhørende under position 1004 10 00, majs, til udsæd, henhørende under position 1005 10, ris, til udsæd, henhørende under position 1006 10 10 og sorghum, til udsæd, henhørende under position 1007 10 og hirse, til udsæd, henhørende under position 1008 21 00.


BILAG VI

Sammenligningstabel

Denne forordning

Forordning (EF) nr. 1216/2009

Forordning (EF) nr. 614/2009

Artikel 1, stk. 1

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 1, stk. 2

Artikel 3

Artikel 2, litra a)

Artikel 2, stk. 1, første afsnit, litra a)

Artikel 2, litra b)

Artikel 2, stk. 1, første afsnit, litra b)

Artikel 2, litra c)

Artikel 2, stk. 1, andet afsnit

Artikel 2, litra d)

Artikel 2, litra e)

Artikel 2, stk. 2, litra a) og c)

Artikel 2, litra f)

Artikel 2, stk. 2, litra b)

Artikel 2, litra g)

Artikel 2, litra h)

Artikel 2, litra i)

Artikel 2, litra j)

Artikel 2, litra k)

Artikel 2, litra l)

Artikel 3

Artikel 4, stk. 1

Artikel 4, stk. 3

Artikel 8, stk. 1

Artikel 4, stk. 2

Artikel 8, stk. 2

Artikel 4, stk. 4

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 5

Artikel 11

Artikel 3

Artikel 6, stk. 1

Artikel 2, stk. 1

Artikel 6, stk. 2

Artikel 2, stk. 2

Artikel 6, stk. 3

Artikel 2, stk. 3

Artikel 6, stk. 4

Artikel 7

Artikel 2, stk. 3, 2. punktum

Artikel 8

Artikel 2, stk. 4

Artikel 9

Artikel 2, stk. 4

Artikel 10, stk. 1

Artikel 6, stk. 1 og artikel 7, stk. 1

Artikel 6, stk. 2

Artikel 10, stk. 2

Artikel 6, stk. 3

Artikel 11

Artikel 14, første afsnit

Artikel 12, litra a), b) og c)

Artikel 6, stk. 4 og artikel 14, andet afsnit

Artikel 12, litra d)

Artikel 6, stk. 4, og artikel 15, stk. 1

Artikel 13, stk. 1, 2 og 3

Artikel 6, stk. 4, artikel 6, stk. 6, artikel 7, stk. 2, 3 og 4, artikel 14, første afsnit

Artikel 13, stk. 2

Artikel 14, andet afsnit

Artikel 14, stk. 1

Artikel 4, stk. 1

Artikel 14, stk. 2

Artikel 4, stk. 2, andet afsnit, og artikel 4, stk. 3

Artikel 14, stk. 3

Artikel 14, stk. 4

Artikel 4, stk. 2, første afsnit, og artikel 4, stk. 3

Artikel 15, stk. 1

Artikel 4, stk. 1 og 4

Artikel 15, stk. 2

Artikel 16

Artikel 4, stk. 1 og 4

Artikel 17

Artikel 10

Artikel 18

Artikel 12, stk. 1, første og andet afsnit

Artikel 19

Artikel 12, stk. 1, tredje og fjerde afsnit

Artikel 20

Artikel 12, stk. 1, tredje afsnit

Artikel 12, stk. 2

Artikel 21

Artikel 7

Artikel 22, stk. 1

Artikel 8, stk. 1 og 2

Artikel 22, stk. 2

Artikel 23

Artikel 24, stk. 1

Artikel 8, stk. 3, andet afsnit

Artikel 24, stk. 2

Artikel 25

Artikel 26

Artikel 8, stk. 3, første afsnit

Artikel 27

Artikel 8, stk. 3, første afsnit

Artikel 28

Artikel 8, stk. 5

Artikel 29

Artikel 30

Artikel 31

Artikel 8, stk. 3, første afsnit, og artikel 8, stk. 5 og 6

Artikel 32

Artikel 8, stk. 3, første afsnit, artikel 8, stk. 5 og 6

Artikel 33

Artikel 9

Artikel 5

Artikel 34, stk. 1

Artikel 8, stk. 4, første afsnit

Artikel 34, stk. 2

Artikel 8, stk. 4, andet afsnit

Artikel 35

Artikel 18, artikel 6, stk. 5 og artikel 8, stk. 4, tredje afsnit

Artikel 36

Artikel 13

Artikel 37

Artikel 19

Artikel 10

Artikel 38

Artikel 39

Artikel 15, stk. 2

Artikel 40

Artikel 41

Artikel 42

Artikel 16

Artikel 43

Artikel 16

Artikel 44

Artikel 16

Artikel 17

Artikel 45

Artikel 20

Artikel 11

Artikel 46

Artikel 21, stk. 1

Artikel 12

Artikel 21, stk. 2

 

Artikel 6

Artikel 9

Bilag I

Bilag II

Artikel 1

Bilag II

Bilag III

Bilag IV

Bilag III

Artikel 1

Bilag V

Bilag I

 

Bilag IV

Bilag I

Bilag VI

Bilag V

Bilag II


Kommissionens erklæring om delegerede retsakter

For så vidt angår denne forordning erindrer Kommissionen den forpligtelse, den har påtaget sig i stk. 15 i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen, til at tilsende Parlamentet alle oplysninger og dokumenter vedrørende Kommissionens møder med nationale eksperter i forbindelse med udarbejdelsen af delegerede retsakter.


20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/59


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 511/2014

af 16. april 2014

om de overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i Unionen skal respektere

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det vigtigste internationale instrument til fastlæggelse af generelle rammer for bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af genetiske ressourcer, er konventionen om den biologiske mangfoldighed, der. Konventionen er godkendt på Unionens vegne i overensstemmelse med Rådets afgørelse 93/626/EØF (3) (»konventionen«).

(2)

Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, til konventionen om den biologiske mangfoldighed (4) (»Nagoyaprotokollen«) er en international traktat, der blev vedtaget den 29. oktober 2010 af konventionens parter. Nagoyaprotokollen uddyber konventionens generelle regler om adgang til genetiske ressourcer og deling af monetær og ikkemonetær fordele, der opstår ved udnyttelse af genetiske ressourcer og traditionel viden, der knytter sig til genetiske ressourcer (»adgang og deling af fordele«). Nagoyaprotokollen blev godkendt på Unionens vegne i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2014/283/EU (5).

(3)

En bred vifte af brugere og leverandører i Unionen, herunder akademiske forskere, universitetsforskere og ikkekommercielle forskere og virksomheder fra forskellige erhvervssektorer, bruger genetiske ressourcer til forskning, udvikling og kommercielle formål. Nogle bruger også traditionel viden, som knytter sig til genetiske ressourcer.

(4)

Genetiske ressourcer repræsenterer genpuljen i både naturlige og opdrættede eller dyrkede arter og spiller en betydelig og voksende rolle i mange økonomiske sektorer, herunder fødevareproduktion, skovbrug og udvikling af lægemidler, kosmetik og biobaserede energikilder. Genetiske ressourcer spiller endvidere en vigtig rolle for gennemførelsen af strategier, der er udarbejdet med henblik på at genoprette skadede økosystemer og beskytte truede arter.

(5)

Traditionel viden, der findes hos indfødte og lokale samfund, kan give vigtige oplysninger, der inspirerer videnskaben til at opdage interessante genetiske eller biokemiske egenskaber ved genetiske ressourcer. Sådan traditionel viden omfatter viden, innovation og praksis hos indfødte og lokale samfund med en traditionel levevis, som har betydning for bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed.

(6)

I konventionen anerkendes det, at staterne har suveræne rettigheder over naturressourcer, som findes inden for deres område, og myndighed til at regulere adgangen til deres genetiske ressourcer. Konventionen forpligter alle dens parter til at bestræbe sig på at skabe betingelser for at fremme adgangen til de genetiske ressourcer, som de har suveræn ret til, for andre af konventionens parters miljømæssigt forsvarlige udnyttelse heraf. Desuden gør konventionen det obligatorisk for alle dens parter at træffe foranstaltninger med henblik på, at resultaterne af forsknings- og udviklingsaktiviteterne og udbyttet af kommerciel og anden udnyttelse af de genetiske ressourcer deles rimeligt og retfærdigt med den af konventionens parter, der tilvejebringer disse ressourcer. Denne deling skal foregå på gensidigt aftalte vilkår. Konventionen omhandler også adgang til og deling af fordele i relation til den viden, innovation og praksis hos indfødte og lokale samfund, som har betydning for bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed.

(7)

Genetiske ressourcer bør bevares på deres oprindelige plads og udnyttes på bæredygtig vis, og de fordele, der opstår ved udnyttelsen heraf, bør deles rimeligt og retfærdigt med henblik på at bidrage til udryddelse af fattigdom og dermed til at nå De Forenede Nationers millenniumudviklingsmål, som anerkendt i indledningen til Nagoyaprotokollen. Gennemførelsen af Nagoyaprotokollen, bør også sigte mod virkeliggørelsen af dette potentiale.

(8)

Nagoyaprotokollen finder anvendelse på genetiske ressourcer, som stater udøver suveræne rettigheder over, der falder ind under anvendelsesområdet for artikel 15 i konventionen, til forskel for det bredere anvendelsesområde for artikel 14 i konventionen. Det indebærer, at Nagoyaprotokollen ikke omfatter det fulde jurisdiktionsmæssige anvendelsesområde for artikel 4 i konventionen, såsom aktiviteter, der finder sted i havområder, der ligger uden for national jurisdiktion. Forskningen i genetiske ressourcer udvides gradvis til at omfatte nye områder, navnlig havene, som stadig udgør planetens mindst udforskede og mindst velkendte miljøer. Navnlig dybhavet udgør Jordens sidste store grænseland og er genstand for stigende interesse, hvad angår forskning i, søgen efter og udnyttelse af ressourcer.

(9)

Det er vigtigt at fastsætte en klar og solid ramme for gennemførelsen af Nagoyaprotokollen, der bør bidrage til bevaring af den biologiske mangfoldighed og bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele, rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af genetiske ressourcer, og udryddelse af fattigdom, samtidig med at de foreliggende muligheder for naturbaserede forsknings- og udviklingsaktiviteter i Unionen fremmes. Det er også af afgørende betydning at forhindre udnyttelse i Unionen af genetiske ressourcer eller traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer, som der ikke er opnået adgang til i henhold til nationale love eller administrative bestemmelser om adgang og deling af fordele, der gælder i en part i Nagoyaprotokollen, og at støtte en effektiv gennemførelse af forpligtelsen til deling af fordele på gensidigt aftalte vilkår mellem ophavsmænd og brugere. Det er også af afgørende betydning at forbedre vilkårene for retssikkerheden i forbindelse med udnyttelsen af genetiske ressourcer og traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer.

(10)

De rammer, der opstilles med denne forordning, skal bidrage til at bevare og øge tilliden mellem Nagoyaprotokollens parter og andre interessenter, herunder de indfødte og lokale samfund, der er involveret i adgangen til genetiske ressourcer og delingen af de dermed forbundne fordele.

(11)

Af hensyn til retssikkerheden er det vigtigt, at Nagoyaprotokollens gennemførelsesbestemmelser alene gælder for genetiske ressourcer, som stater udøver suveræne rettigheder over inden for rammerne af artikel 15 i konventionen, og for traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer inden for rammerne af konventionen, som der opnås adgang til, efter at Nagoyaprotokollen er trådt i kraft for Unionens vedkommende.

(12)

Nagoyaprotokollen kræver, at hver af dens parter ved udviklingen og gennemførelsen af sin lovgivning eller administrative bestemmelser om adgang og deling af fordele skal tage hensyn til genetiske ressourcers betydning for fødevarer og landbrug og deres særlige rolle i henseende til fødevaresikkerheden. I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2004/869/EF (6) blev den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet (ITPGRFA) godkendt på Unionens vegne. ITPGRFA udgør et specialiseret internationalt instrument for adgang og deling af fordele som omhandlet i Nagoyaprotokollens artikel 4, stk. 4, som ikke bør være omfattet af Nagoyaprotokollens gennemførelsesbestemmelser.

(13)

Mange af Nagoyaprotokollens parter har under udøvelsen af deres suveræne rettigheder besluttet, at plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet (PGRFA) under deres administration og kontrol og i offentligt eje, som ikke er opført i bilag I til ITPGRFA, også til de formål, der er anført i ITPGRFA, skal være omfattet af betingelserne og vilkårene i den ordinære materialeoverførselsaftale (SMTA).

(14)

Nagoyaprotokollen bør gennemføres på en måde, der gensidigt understøtter andre internationale instrumenter, som ikke strider mod protokollens eller konventionens mål.

(15)

I konventionens artikel 2 defineres udtrykkene »opdrættede arter« som arter, hvis naturlige udviklingsproces mennesket har indvirket på med henblik på at imødekomme sine behov, og »bioteknologi« som enhver teknologisk udnyttelse af biologiske systemer, levende organismer eller produkter heraf med henblik på at fremstille eller ændre produkter eller processer til bestemte anvendelser. I Nagoyaprotokollens artikel 2 defineres udtrykket »derivater« som en naturligt forekommende biokemisk forbindelse, der opstår som følge af biologiske eller genetiske ressourcers genetiske ekspression eller metabolisme, også selv om det ikke indeholder funktionsdygtige arveenheder.

(16)

Nagoyaprotokollen kræver, at hver af dens parter skal tage skyldigt hensyn til tilfælde af aktuelle eller overhængende nødsituationer, som truer eller skader menneskers, dyrs eller planters sundhed, og som konstateres på nationalt eller internationalt plan. Den 24. maj 2011 vedtog den 64. Verdenssundhedsforsamling rammerne for beredskab i forbindelse med pandemisk influenza med henblik på deling af influenzavirus og adgang til vacciner og andre fordele. Rammerne for beredskab for pandemisk influenza gælder kun for influenzavirusser med humant pandemisk potentiale og gælder udtrykkeligt ikke sæsonprægede influenzavirusser. Rammerne for beredskab for pandemisk influenza udgør et specialiseret internationalt instrument for adgang og deling af fordele i overensstemmelse med Nagoyaprotokollen, som ikke bør være omfattet af Nagoyaprotokollens gennemførelsesbestemmelser.

(17)

Det er vigtigt i denne forordning at medtage de definitioner fra Nagoyaprotokollen og konventionen, der er nødvendige for brugernes gennemførelse af forordningen. Det er vigtigt, at de nye definitioner i denne forordning, der ikke indgår i konventionen eller i Nagoyaprotokollen, stemmer overens med konventionens og protokollens definitioner. Navnlig bør udtrykket »bruger« stemme overens med definitionen af »udnyttelse af genetiske ressourcer« fra Nagoyaprotokollen.

(18)

Nagoyaprotokollen fastsætter en forpligtelse til at fremme og tilskynde til forskning i relation til biologisk mangfoldighed, navnlig forskning i ikkekommercielt øjemed.

(19)

Det er vigtigt at minde om punkt 2 i afgørelse II/11 truffet af konferencen mellem parterne i konventionen, som stadfæster, at menneskelige genetiske ressourcer er udelukket fra konventionens rammer.

(20)

Der findes i øjeblikket ingen internationalt aftalt definition af »traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer«. Med forbehold af medlemsstaternes beføjelser til og ansvar for så vidt angår spørgsmål vedrørende traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer og gennemførelsen af foranstaltninger til beskyttelse af oprindelige og lokale samfunds interesser bør der i denne forordning for at sikre fleksibilitet og retssikkerhed for ophavsmænd og brugere henvises til traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer som beskrevet i aftaler om deling af fordele.

(21)

Med henblik på at sikre effektiv gennemførelse af Nagoyaprotokollen bør alle brugere af genetiske ressourcer og traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer udvise rettidig omhu for at sikre sig, at adgang til genetiske ressourcer og traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer er opnået i overensstemmelse med krav i gældende love eller administrative bestemmelser, og at fordele i givet fald er rimeligt og retfærdigt delt. De kompetente myndigheder bør i den forbindelse acceptere internationalt anerkendte overensstemmelsescertifikater som dokumentation for, at adgang til de omfattede genetiske ressourcer er opnået på retmæssig vis, og at der er fastlagt gensidigt aftalte vilkår for brugeren og den udnyttelse, der angives heri. Brugernes konkrete valg for så vidt angår værktøjer og foranstaltninger, der skal anvendes for at udvise rettidig omhu, bør støttes ved at anerkende bedste praksis og ledsageforanstaltninger til støtte for sektorspecifikke adfærdskodekser, standardkontraktklausuler og vejledning med henblik på at øge retssikkerheden og mindske omkostningerne. Brugernes pligt til at opbevare oplysninger, som har betydning for adgang og deling af fordele, bør være tidsbegrænset og i overensstemmelse med tidshorisonten for en potentiel innovation.

(22)

En vellykket gennemførelse af Nagoyaprotokollen afhænger af, at brugere af og ophavsmænd til genetiske ressourcer eller traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer forhandler sig frem til gensidigt vedtagne vilkår, som fører til en rimelig og retfærdig deling af fordele og bidrager til Nagoyaprotokollens bredere målsætning om at bidrage til bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed. Brugere og ophavsmænd bør også tilskyndes til at skabe opmærksomhed omkring betydningen af genetiske ressourcer og traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer.

(23)

Forpligtelsen til at udvise rettidig omhu bør gælde alle brugere uanset størrelse, herunder mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Forordningen bør åbne mulighed for en række foranstaltninger og værktøjer for at sætte mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i stand til at overholde deres forpligtelser til en overkommelig pris og med et højt retssikkerhedsniveau.

(24)

En brugerudviklet bedste praksis bør spille en vigtig rolle i fastlæggelsen af særligt velegnede foranstaltninger til at udvise rettidig omhu for at opnå overensstemmelse med Nagoyaprotokollens gennemførelsesordning til en overkommelig pris og åbne op for muligheden for et højt retssikkerhedsniveau. Brugerne bør bygge på eksisterende adfærdskodekser for adgang og deling af fordele, der er udviklet til den akademiske, universitetsbaserede og ikkekommercielle forskningssektor og forskellige erhvervsgrene. Brugersammenslutninger bør kunne anmode Kommissionen om at afgøre, om det er muligt for en bestemt kombination af procedurer, værktøjer eller mekanismer, som en sammenslutning har ansvaret for, at blive anerkendt som bedste praksis. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør tage hensyn til, at det faktum, at en bruger følger en anerkendt bedste praksis, mindsker risikoen for, at denne bruger ikke overholder kravene, og berettiger til en lempet overensstemmelseskontrol. Det samme bør gælde bedste praksis, som er godkendt af parterne i Nagoyaprotokollen.

(25)

Efter Nagoyaprotokollen skal kontrolstederne være effektive og bør være relevante for udnyttelsen af genetiske ressourcer. På bestemte trin i den kæde af aktiviteter, som udnyttelsen består af, bør brugerne afgive erklæring om og på anmodning forelægge dokumentation for, at de har udvist rettidig omhu. Et passende tidspunkt for en sådan erklæring er ved modtagelse af forskningsmidler. Et andet passende tidspunkt er på sluttrinnet af udnyttelse, dvs. på trinnet for den endelige udvikling af et produkt, inden der anmodes om markedsføringstilladelse for et produkt, der er udviklet ved hjælp af udnyttelse af genetiske ressourcer eller traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer, eller, når en markedsføringstilladelse ikke er påkrævet, på trinnet for den endelige udvikling af et produkt inden den første omsætning på Unionens marked. For at sikre sådanne kontrolsteders effektivitet samtidig med øget retssikkerhed for brugerne bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med artikel 291, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Kommissionen bør gøre brug af disse gennemførelsesbeføjelser for at fastlægge trinnet for et produkts endelige udvikling i overensstemmelse med Nagoyaprotokollen med henblik på at identificere sluttrinnet af udnyttelsen i forskellige sektorer.

(26)

Det er vigtigt at anerkende, at clearingcentret for adgang og deling af fordele vil spille en betydningsfuld rolle ved gennemførelsen af Nagoyaprotokollen. I overensstemmelse med artikel 14 og 17 i Nagoyaprotokollen forelægges oplysninger for clearingcentret for adgang og deling af fordele som led i processen med det internationalt anerkendte overensstemmelsescertifikat. De kompetente myndigheder bør samarbejde med clearingcentret for adgang og deling af fordele for at sikre, at oplysningerne udveksles med henblik på at lette de kompetente myndigheders overvågning af, at brugerne overholder kravene.

(27)

Indsamling af genetiske ressourcer i naturen foretages oftest i ikkeerhvervsmæssigt øjemed af akademiske forskere, universitetsforskere og ikkekommercielle forskere eller samlere. I langt de fleste tilfælde og i næsten alle sektorer opnås adgangen til nyligt indsamlede genetiske ressourcer via mellemmænd, samlinger eller agenter, som erhverver genetiske ressourcer i tredjelande.

(28)

Samlinger er vigtige leverandører af genetiske ressourcer og traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer, som udnyttes i Unionen. De kan som leverandører spille en vigtig rolle i at bistå andre brugere i kontrolkæden med at overholde deres forpligtelser. Med henblik herpå bør der indføres et system af registrerede samlinger i Unionen ved at etablere et frivilligt register over samlinger, der skal vedligeholdes af Kommissionen. Et sådant system vil kunne sikre, at samlinger, der er opført i registret, reelt anvender foranstaltninger, der indskrænker udleveringen af prøver af genetiske ressourcer til tredjemand med dokumentation for retmæssig adgang, og etablering af gensidigt aftalte vilkår, hvor dette er nødvendigt. Et system af registrerede samlinger i Unionen forventes i betydelig grad at mindske risikoen for, at genetiske ressourcer, som der ikke er opnået adgang til i henhold til nationale love eller administrative bestemmelser om adgang og deling af fordele, der gælder i en part i Nagoyaprotokollen, udnyttes i Unionen. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør kontrollere, om en samling opfylder kravene for at blive anerkendt som en samling, der skal opføres i registret. Brugere, som opnår genetiske ressourcer fra en samling, der er opført i registret, bør anses for at have udvist rettidig omhu i henseende til at søge alle nødvendige oplysninger. Dette forventes at være til særlig gavn for akademiske forskere, universitetsforskere og ikkekommercielle forskere samt for små og mellemstore virksomheder og bør bidrage til at begrænse krav af administrativ og overensstemmelsesmæssig karakter.

(29)

Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør kontrollere, at brugerne overholder deres forpligtelser, at de har opnået forudgående informeret samtykke og at de har fastsat gensidigt aftalte vilkår. De kompetente myndigheder bør også føre register over det udførte tilsyn, og de relevante oplysninger bør stilles til rådighed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (7).

(30)

Medlemsstaterne bør sikre, at overtrædelser af Nagoyaprotokollens gennemførelsesbestemmelser imødegås med sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

(31)

Af hensyn til den internationale karakter af transaktionerne i relation til adgang og deling af fordele bør medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejde med hinanden, med Kommissionen og med tredjelandes kompetente nationale myndigheder for at sikre, at brugerne overholder denne forordning og støtter en effektiv anvendelse af Nagoyaprotokollens gennemførelsesbestemmelser.

(32)

Unionen og medlemsstaterne bør handle proaktivt for at sikre, at målene i Nagoyaprotokollen bliver nået med henblik på at øge midlerne til støtte for bevaringen af biologisk mangfoldighed og bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele på verdensplan.

(33)

Kommissionen og medlemsstaterne bør træffe egnede supplerende foranstaltninger for at øge effektiviteten af denne forordnings gennemførelse og mindske omkostningerne, navnlig hvor dette er til gavn for akademiske forskere, universitetsforskere og ikkekommercielle forskere samt for små og mellemstore virksomheder.

(34)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (8).

(35)

Målet for denne forordning, nemlig i overensstemmelse med Nagoyaprotokollen at støtte en rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af genetiske ressourcer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og behovet for at sikre et velfungerende indre marked bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(36)

Datoen for denne forordnings ikrafttræden bør være direkte forbundet med Nagoyaprotokollens ikrafttræden for Unionen for at sikre lige betingelser på EU-plan og verdensplan for aktiviteter i relation til adgang til og deling af fordele ved genetiske ressourcer —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes bestemmelser om overholdelse af adgang og deling af fordele i forbindelse med genetiske ressourcer og traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer i overensstemmelse med bestemmelserne i Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, til konventionen om den biologiske mangfoldighed (»Nagoyaprotokollen«). Den faktiske gennemførelse af denne forordning skal også bidrage til at bevare den biologiske mangfoldighed og til bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele i overensstemmelse med bestemmelserne i konventionen om den biologiske mangfoldighed (»konventionen«).

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning gælder for genetiske ressourcer, som stater udøver suveræne rettigheder over, og for traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer, som der opnås adgang til, efter at Nagoyaprotokollen er trådt i kraft for Unionens vedkommende. Den gælder også for de fordele, der opstår ved udnyttelsen af genetiske ressourcer og traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer.

2.   Denne forordning gælder ikke for genetiske ressourcer, for hvilke adgang og deling af fordele styres af specialiserede internationale instrumenter, der er i overensstemmelse med og ikke strider mod konventionens og Nagoyaprotokollens målsætninger.

3.   Denne forordning berører ikke medlemsstaternes bestemmelser om adgang til genetiske ressourcer, som de udøver suveræne rettigheder over inden for rammerne af artikel 15 i konventionen, og medlemsstaternes bestemmelser om artikel 8, litra j), i konventionen vedrørende traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer.

4.   Denne forordning gælder for genetiske ressourcer og traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer, for hvilke love eller administrative bestemmelser om adgang og deling af fordele, der gælder i Nagoyaprotokollens parter, finder anvendelse.

5.   Intet i denne forordning forpligter en medlemsstat til at udlevere oplysninger, hvis videregivelse den betragter som i strid med sine væsentlige sikkerhedsinteresser.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning anvendes definitionerne i konventionen og Nagoyaprotokollen samt følgende definitioner:

1)   »genetisk materiale«: ethvert materiale hidrørende fra planter, dyr, mikroorganismer eller af anden oprindelse, indeholdende funktionsdygtige arveenheder

2)   »genetiske ressourcer«: genetisk materiale af aktuel eller potentiel værdi

3)   »adgang«: erhvervelse af genetiske ressourcer eller traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer i en part i Nagoyaprotokollen

4)   »bruger«: en fysisk eller juridisk person, som benytter genetiske ressourcer eller traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer

5)   »udnyttelse af genetiske ressourcer«: udførelse af forskning i og udvikling af genetiske ressourcers genetiske og/eller biokemiske sammensætning, herunder gennem anvendelse af bioteknologi som defineret i konventionens artikel 2

6)   »gensidigt aftalte vilkår«: en aftale, som er indgået mellem en ophavsmand til genetiske ressourcer eller traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer og en bruger, hvori der er fastsat særlige betingelser for rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af genetiske ressourcer eller traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer, og dette kan også omfatte yderligere betingelser og vilkår for en sådan udnyttelse samt senere anvendelser og markedsføring

7)   »traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer«: traditionel viden, der findes hos indfødte og lokale samfund, som har betydning for udnyttelsen af genetiske ressourcer, og som er beskrevet som sådan i de gensidigt aftalte vilkår, der gælder for udnyttelsen af genetiske ressourcer

8)   »genetiske ressourcer, som der uretmæssigt er opnået adgang til«: genetiske ressourcer og traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer, som der ikke er opnået adgang til i henhold til nationale love eller administrative bestemmelser om adgang og deling af fordele, der gælder i ophavslandet, som er part i Nagoyaprotokollen, og som kræver forudgående informeret samtykke

9)   »samling«: et sæt indsamlede prøver af genetiske ressourcer og tilknyttede oplysninger, som er akkumuleret og opbevaret, uanset om det indehaves af offentlige eller private enheder

10)   »sammenslutning af brugere«: en organisation, der er etableret i overensstemmelse med kravene i den medlemsstat, hvor organisationen er beliggende, og som varetager brugernes interesser, og som deltager i udviklingen af og tilsynet med bedste praksis som omhandlet i artikel 8 i denne forordning

11)   »internationalt anerkendt overensstemmelsescertifikat«: en tilladelse eller tilsvarende, som er udstedt på adgangstidspunktet som dokumentation for, at der er opnået adgang til den omhandlede genetiske ressource i overensstemmelse med afgørelsen om at give forudgående informeret samtykke, og for at der er fastlagt gensidigt aftalte vilkår for brugeren og den udnyttelse, der er angivet heri af en kompetent myndighed efter Nagoyaprotokollens artikel 6, stk. 3, litra e), og artikel 13, stk. 2, og som stilles til rådighed for det clearingcenter for adgang og deling af fordele, der etableres i henhold til Nagoyaprotokollens artikel 14, stk. 1.

KAPITEL II

BRUGERNES OVERHOLDELSE

Artikel 4

Forpligtelser, der påhviler brugere

1.   Brugerne skal udvise rettidig omhu for at sikre sig, at adgangen til de genetiske ressourcer og traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer, som de udnytter, er opnået i henhold til gældende love eller administrative bestemmelser om adgang og deling af fordele, og at fordelene er rimeligt og retfærdigt delt på gensidigt aftalte vilkår i henhold til eventuelle gældende love eller administrative bestemmelser.

2.   Genetiske ressourcer og traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer må kun overføres og udnyttes i henhold til gensidigt aftalte vilkår, hvis de er nødvendige i henhold til gældende love eller administrative bestemmelser.

3.   Brugerne skal med henblik på stk. 1 søge, opbevare og videregive til efterfølgende brugere:

a)

det internationalt anerkendte overensstemmelsescertifikat samt oplysninger om indholdet af de gensidigt aftalte vilkår, der er relevante for efterfølgende brugere, eller

b)

hvis der ikke er et internationalt anerkendt overensstemmelsescertifikat til rådighed, oplysninger og relevante dokumenter om:

i)

dato og sted, hvor der er opnået adgang til genetiske ressourcer eller traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer

ii)

beskrivelse af de genetiske ressourcer eller traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer, der udnyttes

iii)

den kilde, hvorfra de genetiske ressourcer eller den traditionelle viden i tilknytning til genetiske ressourcer er direkte opnået, samt efterfølgende brugere af genetiske ressourcer eller traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer

iv)

tilstedeværelsen eller fraværet af rettigheder og forpligtelser vedrørende adgang og deling af fordele, herunder rettigheder og forpligtelser vedrørende senere ansøgninger og markedsføring

v)

adgangstilladelser, hvis det er relevant

vi)

gensidigt aftalte vilkår, herunder ordninger vedrørende deling af fordele, hvis det er relevant.

4.   Brugere, som erhverver plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug (PGRFA) i et land, der er part i Nagoyaprotokollen, og som har besluttet, at PGRFA under deres administration og kontrol og i offentligt eje, som ikke er opført i bilag I til den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug (ITPGRFA), også skal være omfattet af betingelser og vilkår i den ordinære materialeoverførselsaftale til de formål, der er anført i ITPGRFA, anses for at have udvist rettidig omhu i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3.

5.   Hvis de oplysninger, brugerne har i deres besiddelse, er utilstrækkelige, eller der fortsat er usikkerhed om, hvorvidt adgangen og udnyttelsen er retmæssig, skal brugerne indhente en adgangstilladelse eller tilsvarende og fastsætte gensidigt aftalte vilkår eller indstille udnyttelsen

6.   Brugerne skal opbevare oplysninger af betydning for adgang og deling af fordele i tyve år efter udnyttelsesperiodens udløb.

7.   Brugere, der opnår genetiske ressourcer fra en samling, som er opført i registret over samlinger i Unionen, jf. artikel 5, stk. 1, anses for at have udvist rettidig omhu med hensyn til at søge de relevante oplysninger, der er opført i nærværende artikels stk. 3.

8.   Brugere, som erhverver en genetisk ressource, om hvilken det fastlægges, at den er eller med stor sandsynlighed er det patogen, der er årsag til en aktuel eller nært forestående krisesituation på folkesundhedsområdet, der giver anledning til international bekymring, som defineret i det internationale sundhedsregulativ (2005), eller til en alvorlig grænseoverskridende sundhedstrussel som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU (9), af hensyn til nødberedskabet i endnu ikke berørte lande og indsatsen i berørte lande på folkesundhedsområdet, skal opfylde forpligtelserne i stk. 3 eller 5 i denne artikel senest:

a)

en måned efter at den overhængende eller aktuelle trussel for folkesundheden er forsvundet, eller

b)

tre måneder efter at udnyttelsen af den genetiske ressource er påbegyndt

idet den tidligste heraf lægges til grund.

Såfremt forpligtelserne i stk. 3 eller 5 i denne artikel ikke er opfyldt ved de i nærværende artikels stk. 1, litra a) og b), omhandlede fristers udløb, indstilles udnyttelsen.

I tilfælde af en anmodning om markedsføringstilladelse eller omsætningen af produkter, der stammer fra udnyttelse af en genetisk ressource som omhandlet i første afsnit, gælder forpligtelserne i stk. 3 eller 5 fuldt ud og med øjeblikkelig virkning.

Hvis der ikke rettidigt er opnået forudgående informeret samtykke rettidigt og fastsat gensidigt aftalte vilkår, og indtil der er opnået enighed med det pågældende ophavsland, kan en bruger af en udvikling, der er gjort ved hjælp af anvendelse af sådanne patogener, ikke påberåbe sig nogen som helst form for eneret.

Specialiserede internationale instrumenter for adgang og deling af fordele som nævnt i artikel 2 berøres ikke.

Artikel 5

Register over samlinger

1.   Kommissionen opretter og fører et register over samlinger i Unionen (»registret«). Kommissionen sikrer, at registret er internetbaseret og let tilgængeligt for brugerne. Registeret skal omfatte henvisninger til samlinger af genetiske ressourcer, eller til dele af disse samlinger, der anses for at opfylde kriterierne i stk. 3.

2.   En medlemsstat skal efter anmodning fra en ejer af en samling under dens jurisdiktion overveje at opføre den pågældende samling eller en del af den i registret. Efter at have kontrolleret, at samlingen eller en del af den opfylder de kriterier, der er fastsat i stk. 3, skal medlemsstaten uden unødig forsinkelse underrette Kommissionen om navn på og kontaktoplysninger for denne samling og dens ejer samt om hvilken type samling, det drejer sig om. Kommissionen skal straks tilføje de modtagne oplysninger i registret.

3.   For at en samling eller en del af en samling kan opføres i registret, skal en samling godtgøre sin kapacitet til:

a)

at anvende standardiserede procedurer til at udveksle prøver af genetiske ressourcer og tilknyttede oplysninger med andre samlinger og udlevere prøver af genetiske ressourcer og tilknyttede oplysninger til tredjemand med henblik på udnyttelse heraf i overensstemmelse med konventionen og Nagoyaprotokollen

b)

kun at udlevere genetiske ressourcer og tilknyttede oplysninger til tredjemand med henblik på udnyttelse heraf sammen med dokumentation for, at der er opnået adgang til de genetiske ressourcer og de tilknyttede oplysninger i henhold til gældende love eller administrative bestemmelser om adgang og deling af fordele og, hvis det er relevant, i henhold til gensidigt aftalte vilkår

c)

at føre optegnelser over alle prøver af genetiske ressourcer og tilknyttede oplysninger til tredjemand med henblik på dennes udnyttelse heraf

d)

om muligt at oprette eller bruge entydige identifikatorer for prøver af genetiske ressourcer, som udleveres til tredjemand, og

e)

at bruge egnede sporings- og overvågningsredskaber til at udveksle prøver af genetiske ressourcer og tilknyttede oplysninger med andre samlinger.

4.   Medlemsstaterne kontrollerer regelmæssigt, at hver enkelt samling eller del af en samling inden for deres jurisdiktion, som er opført i registret, opfylder de kriterier, der er fastsat i stk. 3.

Hvis der på grundlag af oplysninger, som forelægges i medfør af stk. 3, foreligger dokumentation for, at en samling eller en del af en samling, der er opført i registret, ikke opfylder de kriterier, der er fastsat i stk. 3, skal den pågældende medlemsstat i dialog med ejeren af den pågældende samling og uden unødig forsinkelse fastsætte afhjælpende tiltag eller foranstaltninger.

En medlemsstat, der finder, at en samling eller en del af en samling inden for dens jurisdiktion ikke længere opfylder kriterierne i stk. 3, orienterer uden unødig forsinkelse Kommissionen herom.

Ved modtagelse af denne oplysning fjerner Kommissionen samlingen eller den berørte del af samlingen fra registret.

5.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at fastsætte procedurer for gennemførelsen af denne artikels stk. 1-4. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2.

Artikel 6

Kompetente myndigheder og kontaktpunkter

1.   Hver medlemsstat udpeger én eller flere kompetente myndigheder, som har ansvaret for anvendelsen af denne forordning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn og adresse på deres kompetente myndigheder ved denne forordnings ikrafttrædelsesdato. Medlemsstaterne meddeler uden unødig forsinkelse Kommissionen eventuelle ændringer af de kompetente myndigheders navne og adresser.

2.   Kommissionen offentliggør en liste over medlemsstaternes kompetente myndigheder, bl.a. via internet. Kommissionen holder listen ajour.

3.   Kommissionen udpeger et kontaktpunkt for adgang og deling af fordele med ansvar for at varetage kontakten til konventionens sekretariat med hensyn til spørgsmål, der er omfattet af denne forordning.

4.   Kommissionen sikrer, at de EU-organer, der er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 338/97 (10), bidrager til at nå målene for denne forordning.

Artikel 7

Overvågning af, at brugeren overholder kravene

1.   Medlemsstaterne og Kommissionen anmoder alle modtagere af forskningsstøtte, som involverer udnyttelse af genetiske ressourcer og traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer, om at erklære, at de udviser rettidig omhu i henhold til artikel 4.

2.   På trinnet for den endelige udvikling af et produkt, som er udviklet via udnyttelse af genetiske ressourcer eller traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer, erklærer brugerne over for de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, at de har opfyldt forpligtelserne i henhold til artikel 4, og forelægger samtidig:

a)

de relevante oplysninger fra det internationalt anerkendte overensstemmelsescertifikat, eller

b)

de tilknyttede oplysninger som omhandlet i artikel 4, stk. 3, litra b), nr. i)-v), og artikel 4, stk. 5, herunder oplysning om, at der er fastlagt gensidigt aftalte vilkår, hvis det er relevant.

Brugerne forelægger desuden den kompetente myndighed dokumentation efter anmodning.

3.   De kompetente myndigheder forelægger de oplysninger, de har modtaget i medfør af stk. 1 og 2 i denne artikel, for det clearingcenter for adgang og deling af fordele, der er oprettet i henhold til artikel 14, stk. 1, i Nagoyaprotokollen, for Kommissionen og, når det er hensigtsmæssigt, for de kompetente nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, i Nagoyaprotokollen.

4.   De kompetente myndigheder samarbejder med clearingcentret for adgang og deling af fordele for at sikre udveksling af de oplysninger, der er anført i artikel 17, stk. 2, i Nagoyaprotokollen, med henblik på at overvåge, at brugerne overholder kravene.

5.   De kompetente myndigheder tager behørigt hensyn til overholdelse af forretnings- og fabrikshemmeligheder, hvis dette er omhandlet i EU-ret eller national ret for at beskytte en legitim økonomisk interesse, navnlig vedrørende angivelse af de genetiske ressourcer og angivelse af udnyttelsen.

6.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at fastsætte procedurer for gennemførelsen af stk. 1, 2 og 3. I disse gennemførelsesretsakter fastlægger Kommissionen trinnet for et produkts endelige udvikling med henblik på at identificere sluttrinnet af udnyttelsen i forskellige sektorer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2.

Artikel 8

Bedste praksis

1.   Sammenslutninger af brugere eller andre berørte parter kan indgive en ansøgning til Kommissionen om at få en bestemt kombination af procedurer, værktøjer eller mekanismer, der er udviklet og overvåget af dem, anerkendt som bedste praksis i overensstemmelse med kravene i denne forordning. Ansøgningen underbygges med dokumentation og oplysninger.

2.   Finder Kommissionen på grundlag af den dokumentation og de oplysninger, der forelægges i henhold til denne artikels stk. 1, at den specifikke kombination af procedurer, værktøjer eller mekanismer, når en bruger gennemfører denne på effektiv vis, vil sætte brugeren i stand til at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 4 og 7, anerkender Kommissionen denne som bedste praksis.

3.   En sammenslutning af brugere eller andre berørte parter meddeler Kommissionen eventuelle ændringer eller ajourføringer af en bedste praksis, som den har fået anerkendt i overensstemmelse med stk. 2.

4.   Hvis dokumentationen peger i retning af gentagne eller væsentlige tilfælde, hvor brugere, som følger en bedste praksis, ikke har opfyldt deres forpligtelser i henhold til denne forordning, undersøger Kommissionen i dialog med den relevante sammenslutning af brugere eller andre berørte parter, om de pågældende tilfælde peger i retning af eventuelle mangler i bedste praksis.

5.   Kommissionen inddrager anerkendelsen af en bedste praksis, når den har fastslået, at ændringer af den bedste praksis bringer en brugers evne til at overholde sine forpligtelser i henhold til artikel 4 og 7 i fare, eller hvis brugeres gentagne eller væsentlige tilfælde af misligholdelse kan henføres til mangler i bedste praksis.

6.   Kommissionen opretter og ajourfører et internetbaseret register over anerkendt bedste praksis. Dette register indeholder i ét afsnit en liste med angivelse af bedste praksis, der er anerkendt af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 2, og i et andet afsnit en liste med angivelse af den bedste praksis, der er vedtaget på grundlag af artikel 20, stk. 2, i Nagoyaprotokollen.

7.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at fastsætte procedurer for gennemførelsen af stk. 1-5. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2.

Artikel 9

Tilsyn med, at brugeren overholder kravene

1.   De kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, fører tilsyn med, om brugerne overholder deres forpligtelser i henhold til artikel 4 og 7, under hensyntagen til, at hvis en bruger følger en bedste praksis vedrørende adgang og deling af fordele, der er anerkendt i henhold til artikel 8, stk. 2, i denne forordning eller i henhold til artikel 20, stk. 2, i Nagoyaprotokollen, kan dette mindske risikoen for, at denne bruger ikke overholder forpligtelserne.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at de tilsyn, der udføres i henhold til stk. 1, er effektivt, står i rimeligt forhold til omstændighederne, har afskrækkende virkning og afslører tilfælde, hvor brugerne ikke overholder kravene i denne forordning.

3.   De i stk. 1 omhandlede tilsyn foretages:

a)

i overensstemmelse med en regelmæssigt revideret plan, der er udviklet på grundlag af en risikobaseret tilgang

b)

når en kompetent myndighed er i besiddelse af relevante oplysninger, herunder ved begrundet mistanke fra tredjemands side om, at en bruger ikke overholder kravene i denne forordning. Der tages særligt hensyn til sådanne mistanker, der rejses af ophavslande.

4.   De i stk. 1 i denne artikel omhandlede tilsyn kan bestå i en undersøgelse af:

a)

de foranstaltninger, hvormed en bruger udviser rettidig omhu, jf. artikel 4

b)

dokumentation og optegnelser, som skaber belæg for, at der er udvist rettidig omhu, jf. artikel 4, i forbindelse med specifikke brugsrelaterede aktiviteter

c)

tilfælde, hvor en bruger blev pålagt at afgive erklæringer efter artikel 7.

Der kan også foretages tilsyn på stedet, hvis det er hensigtsmæssigt.

5.   Brugere skal tilbyde al nødvendig bistand til at fremme udførelsen af de i stk. 1 omhandlede tilsyn.

6.   Er der påvist mangler i forbindelse med de i stk. 1 i denne artikel omhandlede tilsyn, pålægger den kompetente myndighed brugeren at træffe udbedrende tiltag eller foranstaltninger, jf. dog artikel 11.

Desuden kan medlemsstaterne afhængigt af manglernes art også straks træffe foreløbige foranstaltninger.

Artikel 10

Tilsynsregister

1.   De kompetente myndigheder skal i mindst fem år føre et register over de i artikel 9, stk. 1, omhandlede tilsyn med angivelse af navnlig arten og resultaterne samt et register over eventuelle udbedrende tiltag eller foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 9, stk. 6.

2.   De i stk. 1 omhandlede oplysninger stilles til rådighed i overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF.

Artikel 11

Sanktioner

1.   Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelser af artikel 4 og 7 og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf.

2.   Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

3.   Senest den 11. juni 2015 underretter medlemsstaterne Kommissionen om de i stk. 1 omhandlede bestemmelser og giver den omgående besked om eventuelle efterfølgende ændringer heraf.

KAPITEL III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 12

Samarbejde

De i artikel 6, stk. 1, omhandlede kompetente myndigheder:

a)

samarbejder indbyrdes og med Kommissionen for at sikre, at brugerne overholder kravene i denne forordning

b)

hører, hvis det er hensigtsmæssigt, interessenterne om gennemførelsen af Nagoyaprotokollen og denne forordning

c)

samarbejder med de kompetente nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, i Nagoyaprotokollen, for at sikre, at brugerne overholder kravene i denne forordning

d)

underretter de kompetente myndigheder i andre medlemsstater og Kommissionen om eventuelle alvorlige mangler, der er afsløret ved hjælp af de i artikel 9, stk. 1, omhandlede tilsyn, og om de typer af sanktioner, der pålægges i overensstemmelse med artikel 11

e)

udveksler oplysninger om tilrettelæggelsen af deres tilsynssystemer med hensyn til overvågning af brugernes overholdelse af denne forordnings bestemmelser.

Artikel 13

Supplerende foranstaltninger

Når det er hensigtsmæssigt, påhviler det Kommissionen og medlemsstaterne at

a)

fremme og tilskynde til aktiviteter i relation til information, bevidstgørelse og uddannelse for at hjælpe interessenterne og de berørte parter med at forstå deres forpligtelser, der opstår i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning og de relevante bestemmelser i konventionen og Nagoyaprotokollen i Unionen

b)

tilskynde til udviklingen af sektorspecifikke adfærdskodekser, standardkontraktklausuler, retningslinjer og bedste praksis, især når de vil være til gavn for akademiske forskere, universitetsforskere og ikkekommercielle forskere samt små og mellemstore virksomheder

c)

fremme udvikling og brug af omkostningseffektive kommunikationsværktøjer og -systemer til støtte for overvågning og sporing af samlingers og brugeres udnyttelse af genetiske ressourcer og traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer

d)

yde teknisk og anden vejledning til brugerne under hensyntagen til akademiske forskeres, universitetsforskeres og ikkekommercielle forskeres samt små og mellemstore virksomheders situation for at fremme overholdelsen af kravene i denne forordning

e)

tilskynde brugere og ophavsmænd til at lade fordelene ved udnyttelsen af genetiske ressourcer komme bevaring af den biologiske mangfoldighed og bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele til gode i overensstemmelse med bestemmelserne i konventionen

f)

fremme foranstaltninger til støtte for samlinger, der bidrager til bevaringen af biologisk mangfoldighed og kulturel mangfoldighed.

Artikel 14

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

Artikel 15

Høringsforum

Kommissionen sikrer en afbalanceret deltagelse af repræsentanter for medlemsstaterne og andre berørte parter i forbindelse med spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne forordning. De mødes i et høringsforum. Høringsforummets forretningsorden fastsættes af Kommissionen.

Artikel 16

Rapporter og revision

1.   Medmindre der fastsættes et alternativt interval for rapporter, der er omhandlet i artikel 29 i Nagoyaprotokollen, forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning senest den 11. juni 2017 og derefter hvert femte år.

2.   Senest et år efter fristen for fremsendelse af rapporter, der er omhandlet i stk. 1, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning, herunder en første vurdering af denne forordnings effektivitet.

3.   Hvert tiende år efter at Kommissionen har forelagt sin første rapport, tager Kommissionen denne forordnings virkemåde og effektivitet op til revision ud fra rapporterne om og erfaringerne med anvendelsen af forordningen for at opfylde målene i Nagoyaprotokollen. I sin revision overvejer Kommissionen navnlig de administrative følger for offentlige forskningsinstitutioner, mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder og specifikke sektorer. Den overvejer også nødvendigheden af at tage gennemførelsen af bestemmelserne i denne forordning op til revision på baggrund af udviklingen i andre relevante internationale organisationer.

4.   Kommissionen aflægger rapport til konferencen mellem parterne i konventionen i dennes egenskab af møde mellem Nagoyaprotokollens parter om de foranstaltninger, som Unionen træffer for at gennemføre foranstaltninger til overholdelse af Nagoyaprotokollen.

Artikel 17

Ikrafttræden og anvendelse

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Snarest muligt efter deponeringen af Unionens instrument til accept af Nagoyaprotokollen offentliggør Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende med angivelse af den dato, på hvilken Nagoyaprotokollen træder i kraft for Unionen. Denne forordning anvendes fra denne dato.

3.   Artikel 4, 7 og 9 i denne forordning finder anvendelse et år efter datoen for Nagoyaprotokollens ikrafttræden for Unionen.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 16. april 2014.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

D. KOURKOULAS

Formand


(1)  EUT C 161 af 6.6.2013, s. 73.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 11.3.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.4.2014.

(3)  Rådets afgørelse 93/626/EØF af 25. oktober 1993 om indgåelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed (EFT L 309 af 13.12.1993, s. 1).

(4)  Bilag I til dokument UNEP/CBD/COP/DEC/X/1 af 29. oktober 2010.

(5)  Rådets afgørelse 2014/283/EU af 14. april 2014 om indgåelse på Unionens vegne af Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, til konventionen om den biologiske mangfoldighed (Se side 231 i denne EUT.).

(6)  Rådets afgørelse 2004/869/EF af 24. februar 2004 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet (EUT L 378 af 23.12.2004, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF (EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1).

(10)  Rådets Forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1).


20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/72


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 512/2014

af 16. april 2014

om ændring af forordning (EU) nr. 912/2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det følger af artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 (3) sammenholdt med artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 912/2010 (4), at Det Europæiske GNSS-agentur (»agenturet«) skal varetage sikkerhedsgodkendelsen af de europæiske satellitnavigationssystemer (i det følgende benævnt »systemerne«) og med henblik herpå indlede og føre tilsyn med implementeringen af sikkerhedsprocedurer og foretage sikkerhedskontrol.

(2)

Systemerne er defineret i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1285/2013. De er komplekse, og mange interessenter med forskellige funktioner er involveret i etableringen og driften heraf. I denne forbindelse er det altafgørende, at EU's klassificerede informationer behandles og beskyttes af alle de interessenter, der er involveret i gennemførelsen af Galileo- og Egnosprogrammerne (»programmerne«), i overensstemmelse med de grundlæggende principper og minimumsstandarder, der er fastsat i Kommissionens og Rådets sikkerhedsregler til beskyttelse af EU's klassificerede informationer, og at artikel 17 i forordning (EU) nr. 1285/2013, som garanterer et tilsvarende beskyttelsesniveau for EU's klassificerede informationer, i givet fald gælder for alle interessenter, der er involveret i gennemførelsen af programmerne.

(3)

De interessenter, der deltager i og er berørt af sikkerhedsgodkendelsesprocessen, er medlemsstater, Kommissionen, de relevante EU-agenturer og Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og de parter, der er involveret i Rådets fælles aktion 2004/552/FUSP (5).

(4)

I betragtning af at systemerne er specifikke og komplekse, at der er forskellige organer involveret i gennemførelsen heraf, og at der er forskellige potentielle brugere, bør sikkerhedsgodkendelsen lettes ved, at der foretages en passende høring af alle relevante parter, såsom de medlemsstaters og tredjelandes nationale myndigheder, der driver netværk forbundet med systemet etableret under Galileoprogrammet med henblik på levering af den statsregulerede tjeneste (PRS), andre relevante myndigheder i medlemsstaterne, ESA eller, hvis det er fastsat i en international aftale, de tredjelande, hvor jordstationer til systemerne er beliggende.

(5)

For at muliggøre en hensigtsmæssig udførelse af opgaverne vedrørende sikkerhedsgodkendelse er det yderst vigtigt, at Kommissionen tilvejebringer alle de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af disse opgaver. Det er også vigtigt, at aktiviteterne i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse koordineres med det arbejde, der udføres af de organer, som er ansvarlige for forvaltningen af programmerne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1285/2013, og af andre enheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af sikkerhedsbestemmelserne.

(6)

Den risikovurderings- og risikoforvaltningstilgang, der skal anvendes, bør følge bedste praksis. Den bør omfatte anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med begrebet forsvar i dybden. Den bør tage hensyn til sandsynligheden for, at en risiko eller en frygtet hændelse indtræder. Den bør også være forholdsmæssig, passende og omkostningseffektiv under hensyntagen til omkostningerne ved gennemførelse af foranstaltninger til at mindske risici i forhold til den efterfølgende sikkerhedsfordel. Forsvar i dybden har til formål at øge systemernes sikkerhed ved at gennemføre tekniske og ikketekniske sikkerhedsforanstaltninger, der er organiseret som en kæde af forsvarsmekanismer.

(7)

Udviklingen, herunder de relevante tilknyttede forskningsaktiviteter, og fremstillingen af PRS-modtagere og PRS-sikkerhedsmoduler udgør særlig følsomme aktiviteter. Det er derfor yderst vigtigt, at der fastlægges procedurer for godkendelse af producenterne af PRS-modtagere og PRS-sikkerhedsmoduler.

(8)

I betragtning af den potentielt store mængde netværk og udstyr, der er forbundet med det system, som etableres i henhold til Galileoprogrammet, navnlig til brugen af PRS, bør der desuden i sikkerhedsgodkendelsesstrategien fastlægges principper for sikkerhedsgodkendelse af disse netværk og dette udstyr for at sikre, at denne godkendelse udføres på ensartet vis, uden at dette griber ind i kompetencen hos medlemsstaternes nationale enheder, der har kompetence på sikkerhedsområdet. Anvendelsen af disse principper vil muliggøre en konsekvent risikostyring og mindske behovet for at optrappe alle risikobegrænsende tiltag på systemniveau, hvilket ville have negative konsekvenser for omkostninger, tidsplan, resultater og levering af tjenester.

(9)

Produkter og foranstaltninger, som beskytter mod elektromagnetiske emissioner (dvs. mod elektronisk aflytning), og kryptografiske produkter, der anvendes til sikring af systemerne, bør evalueres og godkendes af de nationale enheder med kompetence på sikkerhedsområdet i det land, hvor den virksomhed, der fremstiller sådanne produkter, er etableret. I forbindelse med kryptografiske produkter bør denne evaluering og godkendelse suppleres i overensstemmelse med principperne i punkt 26-30 i bilag IV til Rådets afgørelse 2013/488/EU (6). Den myndighed, der er ansvarlig for sikkerhedsgodkendelsen af systemerne, bør godkende udvalget af disse godkendte produkter og foranstaltninger, idet der tages hensyn til de samlede krav til systemerne.

(10)

Forordning (EU) nr. 912/2010, særlig kapitel III, fastsætter udtrykkeligt betingelser for agenturets udførelse af sine opgaver vedrørende sikkerhedsgodkendelse af systemerne. Især fastsætter den i princippet, at beslutninger vedrørende sikkerhedsgodkendelse skal træffes uafhængigt af Kommissionen og de organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af programmerne, og at myndigheden for sikkerhedsgodkendelse af systemer bør være et uafhængigt organ inden for agenturets rammer, der uafhængigt træffer beslutninger.

(11)

I overensstemmelse med dette princip nedsættes ved forordning (EU) nr. 912/2010 Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse af Europæiske GNSS-systemer (»Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse«), som sammen med bestyrelsen og den administrerende direktør udgør agenturets tre organer. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse udfører de opgaver, som agenturet er tildelt med hensyn til sikkerhedsgodkendelse, og er bemyndiget til på agenturets vegne at træffe afgørelser om sikkerhedsgodkendelse. Komitéen bør vedtage sin forretningsorden og udnævne sin formand.

(12)

Eftersom Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1285/2013 skal garantere sikkerheden af programmerne, herunder sikkerheden af systemerne og driften heraf, bør Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses aktiviteter begrænses til aktiviteterne vedrørende sikkerhedsgodkendelse af systemerne og bør ikke berøre Kommissionens opgaver og ansvarsområder. Dette bør navnlig gælde i forbindelse med Kommissionens opgaver og ansvarsområder i henhold til artikel 13 i forordning (EU) nr. 1285/2013 og artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1104/2011/EU (7), herunder vedtagelse af ethvert dokument vedrørende sikkerhed ved en delegeret retsakt, en gennemførelsesretsakt eller lignende i overensstemmelse med disse artikler. Med forbehold af Kommissionens opgaver og ansvarsområder bør Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse dog i lyset af sin særlige ekspertise inden for sit kompetenceområde have ret til at rådgive Kommissionen om udarbejdelsen af udkast til de retsakter, der er omhandlet i disse artikler.

(13)

Det bør også sikres, at aktiviteter vedrørende sikkerhedsgodkendelse udføres med forbehold af medlemsstaternes nationale kompetencer og prærogativer for så vidt angår sikkerhedsgodkendelse.

(14)

I forbindelse med sikkerhed kan begreberne »kontroller« og »test« omfatte sikkerhedsvurderinger, -inspektioner, -kontroller og -test.

(15)

Med henblik på at udøve sine aktiviteter effektivt bør Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse kunne oprette relevante underorganer, der udfører dens instrukser. Den bør navnlig nedsætte et panel, som bistår den med forberedelse af dens beslutninger.

(16)

Der bør under tilsyn af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse nedsættes en gruppe af eksperter fra medlemsstaterne til at udføre de af kryptodistributionsmyndighedens (CDA) opgaver, der er forbundet med forvaltning af EU's kryptografiske materiale. Denne gruppe bør nedsættes midlertidigt for at sikre kontinuiteten i forvaltningen af kommunikationssikkerhedsprodukter i Galileoprogrammets etablerings- og ibrugtagningsfase. Der bør anvendes en holdbar løsning til udførelse af sådanne operationelle opgaver på længere sigt, når det system, der er etableret i henhold til Galileoprogrammet, er fuldt operationelt.

(17)

Forordning (EU) nr. 1285/2013 fastlægger den offentlige styringsordning for programmerne for årene 2014-2020. Den giver Kommissionen det overordnede ansvar for programmerne. Den udvider endvidere agenturets opgaver og fastsætter især, at agenturet skal spille en vigtig rolle i driften af systemerne og med hensyn til at maksimere de samfundsøkonomiske fordele ved systemerne.

(18)

I denne nye sammenhæng er det yderst vigtigt at sikre, at Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse kan udføre det hverv, som den er tildelt, fuldt uafhængigt, især i forhold til agenturets øvrige organer og aktiviteter og for at undgå enhver interessekonflikt. Det er derfor vigtigt inden for agenturets rammer yderligere at adskille de aktiviteter, der er knyttet til sikkerhedsgodkendelse, fra agenturets andre aktiviteter, såsom forvaltning af Galileos sikkerhedsovervågningscenter, bidrag til kommercialiseringen af systemerne og alle de aktiviteter, som Kommissionen måtte delegere til agenturet, især med hensyn til systemernes drift. Med dette formål for øje bør Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og de af agenturets medarbejdere, der er under dennes kontrol, udføre deres arbejde på en måde, der sikrer deres selvstændighed og uafhængighed i forhold til agenturets andre aktiviteter. Der bør senest den 1. januar 2014 foretages en konkret og effektiv strukturel opdeling af agenturets forskellige aktiviteter. Agenturets interne personalevedtægt bør også sikre selvstændighed og uafhængighed for det personale, der er beskæftiget med sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter, i forhold til det personale, der er beskæftiget med agenturets øvrige aktiviteter.

(19)

Forordning (EU) nr. 912/2010 bør derfor ændres for at øge Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses og dens formands uafhængighed og beføjelser, og i vidt omfang tilpasse denne uafhængighed og de beføjelser til den uafhængighed og de beføjelser, som agenturets bestyrelse og administrerende direktør har, samtidig med at der fastsættes bestemmelser om en forpligtelse til samarbejde mellem agenturets forskellige organer.

(20)

Ved udpegelsen af medlemmerne af bestyrelserne og ved valget af deres formænd og næstformænd bør der i givet fald tages hensyn til betydningen af en afbalanceret repræsentation af kønnene. Endvidere bør relevante ledelsesmæssige, administrative og budgetmæssige kompetencer også tages i betragtning.

(21)

Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i modsætning til bestyrelsen bør forberede og godkende den del af agenturets arbejdsprogrammer, der beskriver de operationelle aktiviteter, der er knyttet til sikkerhedsgodkendelse af systemerne, og den del af årsrapporten om agenturets aktiviteter og fremtidsudsigter, der vedrører sikkerhedsgodkendelse af systemerne. Den bør videregive dem i god tid til bestyrelsen, således at de kan blive indarbejdet i agenturets arbejdsprogram og årsrapport. Den bør desuden udøve disciplinærmyndighed over for sin formand.

(22)

Det er ønskeligt, at formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse tildeles en rolle i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsesaktiviteterne, der er sammenlignelig med den administrerende direktørs i forbindelse med agenturets andre aktiviteter. Foruden sin funktion at repræsentere agenturet som allerede fastsat i forordning (EU) nr. 912/2010 bør formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse derfor forvalte sikkerhedsgodkendelsesaktiviteterne under ledelse af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og sikre gennemførelsen af den del af agenturets arbejdsprogrammer, der vedrører godkendelse. På anmodning af Europa-Parlamentet eller Rådet bør formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse også aflægge rapport om udførelsen af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses opgaver og afgive en erklæring over for dem.

(23)

Der bør indføres passende procedurer for det tilfælde, at bestyrelsen ikke godkender agenturets arbejdsprogrammer, for at sikre, at sikkerhedsgodkendelsesprocessen ikke berøres og kan gennemføres uden afbrydelse.

(24)

I betragtning af at en række tredjelande er involveret, og at internationale organisationer kan blive involveret i programmerne, herunder vedrørende sikkerhed, bør der fastsættes udtrykkelige bestemmelser om, at repræsentanter for internationale organisationer og tredjelande, navnlig Schweiz, som der bør indgås en samarbejdsaftale med (8), undtagelsesvis og på visse betingelser kan deltage i arbejdet i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse. I overensstemmelse med artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør sådanne betingelser fastsættes i en international aftale, der skal indgås med Unionen under hensyntagen til sikkerhedsanliggender og navnlig beskyttelse af EU's klassificerede informationer. Samarbejdsaftalen om satellitnavigation mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Kongeriget Norge (9) og protokol 31 og 37 til EØS-aftalen danner allerede rammer for Norges deltagelse. I betragtning af dens særlige ekspertise bør det være muligt at høre Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse inden for sit kompetenceområde før eller under forhandlingerne om sådanne internationale aftaler.

(25)

Forordning (EU) nr. 912/2010 bør tilpasses principperne i den fælles tilgang til de decentrale agenturer vedtaget af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen henholdsvis den 5. juli, den 26. juni og den 12. juni 2012, især vedrørende reglerne om bestyrelsens vedtagelse af afgørelser, varigheden af mandatperioden for medlemmerne af bestyrelsen og Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og for deres formænd, eksistensen af et flerårigt arbejdsprogram, bestyrelsens beføjelser i personalespørgsmål, evaluering og revision af forordningen, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og behandling af følsomme, men ikke-klassificerede informationer. Processen for vedtagelse af det flerårige arbejdsprogram bør gennemføres under fuld overholdelse af principperne om loyalt samarbejde og under hensyntagen til de tidsmæssige begrænsninger, der er forbundet med et sådant arbejdsprogram.

(26)

Med hensyn til forebyggelse og håndtering af interessekonflikter er det vigtigt, at agenturet får og bevarer et ry for upartiskhed, integritet og en høj faglig standard. Der bør aldrig være legitim grund til at mistænke, at beslutninger kan påvirkes af interesser, der er i konflikt med agenturets rolle som et organ, der tjener Unionen som helhed, eller af private interesser eller tilknytninger hos et medlem af agenturets personale, en udstationeret national ekspert eller observatør eller et medlem af bestyrelsen eller Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, som ville skabes eller potentielt skabe en konflikt med den pågældende persons korrekte udøvelse af sine officielle pligter. Bestyrelsen og Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse bør derfor vedtage omfattende regler om interessekonflikter, som dækker hele agenturet. I disse regler bør der tages hensyn til Revisionsrettens henstillinger i særberetning nr. 15/2012, som blev udarbejdet på anmodning af Europa-Parlamentet, og til nødvendigheden af at undgå interessekonflikter mellem medlemmerne af bestyrelsen og af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse.

(27)

For at sikre åbenhed omkring agenturets virksomhed bør dets forretningsorden offentliggøres. Visse offentlige og private interesser bør dog beskyttes gennem undtagelser. For at sikre, at programmerne fungerer tilfredsstillende, bør de flerårige og årlige arbejdsprogrammer og årsrapporten være så detaljerede som muligt. Som følge heraf kan de indeholde materiale, der er følsomt set ud fra et sikkerheds- eller kontraktmæssigt synspunkt. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at der kun offentliggøres en sammenfatning af disse dokumenter. Af hensyn til gennemsigtigheden bør disse sammenfatninger ikke desto mindre være så fuldstændige som muligt.

(28)

Det bør også understreges, at agenturets arbejdsprogrammer bør fastlægges på grundlag af en resultatforvaltningsproces, herunder resultatindikatorer, med henblik på en effektiv vurdering af de opnåede resultater.

(29)

Agenturets arbejdsprogrammer bør også indeholde programmering af ressourcer, herunder de menneskelige og finansielle ressourcer, der afsættes til hver aktivitet, og samtidig tage hensyn til den omstændighed, at udgifterne til agenturets nye personalebehov delvis bør opvejes af en passende reduktion i Kommissionens stillingsfortegnelse i samme periode, det vil sige fra 2014 til 2020.

(30)

Med forbehold af den politiske beslutning om EU-agenturers hjemsteder, af det ønskelige i geografisk spredning og af de mål, som medlemsstaterne har fastsat vedrørende nye agenturers hjemsteder, jf. konklusionerne vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaterne forsamlet på stats- og regeringschefniveau den 13. december 2003 i Bruxelles og fremhævet i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i juni 2008, bør der tages hensyn til objektive kriterier i beslutningsprocessen, når placeringen af et agenturs lokale kontorer skal fastlægges. Disse kriterier omfatter lokalernes tilgængelighed, relevant uddannelsesinfrastruktur for børn af medarbejdere og udsendte nationale eksperter, adgang til arbejdsmarkedet, socialsikringssystemet og behandling i sundhedsvæsenet for familierne til medarbejdere og udsendte nationale eksperter samt gennemførelses- og driftsomkostninger.

(31)

Værtslandene bør gennem særlige ordninger sikre de nødvendige vilkår for et velfungerende agentur, så som passende uddannelses- og transportfaciliteter.

(32)

Repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer har ved afgørelse 2010/803/EU (10) vedtaget, at agenturet skal have sit hjemsted i Prag. Værtsaftalen mellem Den Tjekkiske Republik og agenturet blev indgået den 16. december 2011 og trådte i kraft den 9. august 2012. Denne værtsaftale og andre særlige ordninger anses for at opfylde kravene i forordning (EU) nr. 912/2010.

(33)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, navnlig gennem forebyggelse og påvisning af uregelmæssigheder, udførelse af undersøgelser, tilbagesøgning af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller forvaltet ukorrekt, og hvis nødvendigt anvendelse af sanktioner.

(34)

Eftersom artikel 8 i forordning (EU) nr. 1285/2013 giver medlemsstaterne mulighed for at bidrage med supplerende midler til finansieringen af visse programelementer, bør agenturet have tilladelse til at tildele kontrakter i fællesskab med medlemsstaterne, når dette er hensigtsmæssigt for udførelsen af dets opgaver.

(35)

Agenturet bør følge Kommissionens regler for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer. Det bør også være i stand til at fastlægge regler for håndtering af ikke-klassificerede, men følsomme informationer. Disse regler bør kun gælde for agenturets håndtering af sådanne informationer. Ikke-klassificerede, men følsomme informationer er informationer eller materiale, som agenturet bør beskytte som følge af retlige forpligtelser i traktaterne og/eller på grund af følsomheden heraf. De omfatter, men er ikke begrænset til, informationer eller materiale, der er tjenestehemmeligheder, jf. artikel 339 i TEUF, informationer vedrørende de spørgsmål, der er omhandlet i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (11), eller informationer inden for anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (12).

(36)

Forordning (EU) nr. 912/2010 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 912/2010 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2-8 affattes således:

»Artikel 2

Opgaver

Agenturet varetager de opgaver, der er fastsat i artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 (13).

Artikel 3

Organer

1.   Agenturets organer er:

a)

bestyrelsen

b)

den administrerende direktør

c)

Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse af Europæiske GNSS-systemer (»Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse«).

2.   Agenturets organer udfører deres opgaver som anført i henholdsvis artikel 6, 8 og 11.

3.   Bestyrelsen og den administrerende direktør, Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og dennes formand samarbejder for at sørge for agenturets drift og koordination af dets organer i henhold til procedurerne fastsat i agenturets interne regler, såsom bestyrelsens forretningsorden, Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses forretningsorden, de finansielle bestemmelser for agenturet, gennemførelsesbestemmelserne til personalevedtægten og reglerne om aktindsigt.

Artikel 4

Retlig status, lokale kontorer

1.   Agenturet er et EU-organ. Det har status som juridisk person.

2.   Agenturet har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som den pågældende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Agenturet kan i særdeleshed erhverve og afhænde løsøre og fast ejendom og optræde som part i retssager.

3.   Agenturet kan beslutte at oprette lokale kontorer i medlemsstaterne med disses samtykke eller i tredjelande, som deltager i agenturets arbejde i henhold til artikel 23.

4.   Valget af disse kontorers placering foretages på grundlag af objektive kriterier, der fastsættes med henblik på at sikre et velfungerende agentur.

Bestemmelserne vedrørende agenturets oprettelse og funktion i værtsmedlemsstaterne og værtstredjelandene og vedrørende de fordele, som de indrømmer den administrerende direktør, medlemmer af bestyrelsen og Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og agenturets personale og medlemmer af deres familier, er omfattet af særlige ordninger, som agenturet har truffet aftale om med disse medlemsstater og lande. De særlige ordninger godkendes af bestyrelsen.

5.   Værtsmedlemsstater og værtstredjelande sikrer gennem de i stykke 4 omhandlede særlige ordninger de nødvendige vilkår for et velfungerende agentur.

6.   Agenturet repræsenteres af sin administrerende direktør, jf. dog artikel 11a, stk. 1, litra f).

Artikel 5

Bestyrelsen

1.   Der nedsættes hermed en bestyrelse, som skal udføre de i artikel 6 angivne opgaver.

2.   Bestyrelsen sammensættes af:

a)

en repræsentant for hver medlemsstat, der udpeges af denne

b)

fire repræsentanter udpeget af Kommissionen

c)

en repræsentant uden stemmeret udpeget af Europa-Parlamentet.

Medlemmerne af bestyrelsen og Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse udpeges på baggrund af deres relevante erfaring og ekspertise.

Bestyrelsesmedlemmernes mandatperiode er fire år og kan fornys én gang. Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne tilstræber at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter i bestyrelsen.

Formanden eller næstformanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, en repræsentant for Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) og en repræsentant for Den Europæiske Rumorganisation (»ESA«) indbydes til at deltage i bestyrelsesmøderne som observatører på de betingelser, der er fastsat i bestyrelsens forretningsorden.

3.   Deltagelse af repræsentanter for tredjelande eller internationale organisationer og betingelserne herfor fastsættes, hvor det er relevant, i forbindelse med de i artikel 23, stk. 1, omhandlede aftaler, og skal være i overensstemmelse med bestyrelsens forretningsorden.

4.   Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand blandt sine medlemmer. Næstformanden afløser automatisk formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv. Formandens og næstformandens mandatperiode er to år, den kan fornys én gang og hver mandatperiode udløber, når nævnte person ophører med at være medlem af bestyrelsen.

Bestyrelsen har beføjelse til at afskedige formanden, næstformanden eller dem begge.

5.   Bestyrelsen træder sammen efter indkaldelse fra formanden.

Den administrerende direktør deltager normalt i drøftelserne, medmindre formanden bestemmer andet.

Bestyrelsen afholder ordinært bestyrelsesmøde to gange om året. Den træder desuden sammen på formandens initiativ eller på anmodning af mindst en tredjedel af medlemmerne.

Bestyrelsen kan indbyde enhver, hvis synspunkt kan være af interesse, til at deltage i sine møder som observatør. Bestyrelsens medlemmer kan, medmindre andet er fastsat i dens forretningsorden, bistås af rådgivere eller eksperter.

Bestyrelsens sekretariatsforretninger varetages af agenturet.

6.   Medmindre andet følger af denne forordning, træffer bestyrelsen sine beslutninger med et absolut flertal blandt sine stemmeberettigede medlemmer.

Der kræves et flertal på to tredjedele af alle stemmeberettigede medlemmer til valg og afskedigelse af formanden og næstformanden for bestyrelsen, jf. stk. 4, og til vedtagelse af budgettet og arbejdsprogrammer.

7.   Medlemmer, der repræsenterer medlemsstaterne og Kommissionen, har hver én stemme. Den administrerende direktør deltager ikke i afstemninger. Beslutninger på grundlag af artikel 6, stk. 2, litra a) og b), og artikel 6, stk. 5, kan ikke vedtages uden tilslutning fra Kommissionens repræsentanter, bortset fra spørgsmål, der er omfattet af kapitel III.

De nærmere afstemningsregler, herunder betingelserne for, at et medlem kan handle ved fuldmagt fra et andet medlem, fastlægges i bestyrelsens forretningsorden.

Artikel 6

Bestyrelsens opgaver

1.   Bestyrelsen sørger for, at agenturet udfører de opgaver, det er blevet pålagt, på de i denne forordning fastsatte betingelser og træffer de nødvendige beslutninger med henblik herpå, uden at dette griber ind i de kompetencer, der er tildelt Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse for så vidt angår de aktiviteter, der henhører under kapitel III.

2.   Endvidere skal bestyrelsen:

a)

senest den 30. juni i det første år i den flerårige finansielle ramme i henhold til artikel 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedtage agenturets flerårige arbejdsprogram for den periode, der er omfattet af denne flerårige finansielle ramme, efter uden ændringer at have integreret den del, der er udarbejdet af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i henhold til artikel 11, stk. 4, litra a), og efter at have indhentet udtalelse fra Kommissionen. Europa-Parlamentet høres om dette flerårige arbejdsprogram, forudsat at formålet med høringen er at udveksle synspunkter, og at resultatet er ikke bindende for agenturet

b)

senest den 15. november hvert år, vedtage agenturets arbejdsprogram for det følgende år efter uden ændringer at have integreret den del, der er udarbejdet af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, litra b), og efter at have indhentet udtalelse fra Kommissionen

c)

varetage sine budgetmæssige opgaver i henhold til artikel 13, stk. 5, 6, 10 og 11, samt artikel 14, stk. 5

d)

sikre driften af Galileos sikkerhedsovervågningscenter, jf. artikel 15, stk. 1, litra a), nr. ii), i forordning (EU) nr. 1285/2013

e)

vedtage gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (14) i overensstemmelse med artikel 21 i denne forordning

f)

godkende de ordninger, der er omhandlet i artikel 23, stk. 2, efter høring af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse om de bestemmelser i disse ordninger, der vedrører sikkerhedsgodkendelse

g)

vedtage de nødvendige tekniske procedurer for udførelsen af sine opgaver

h)

vedtage årsrapporten om agenturets aktiviteter og fremtidsplaner og senest den 1. juli videresende den til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten efter uden ændringer at have integreret den del, der er udarbejdet af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, litra c)

i)

sikre en fyldestgørende opfølgning af resultaterne og anbefalingerne af de i artikel 26 omhandlede evalueringer og audits såvel som de, der følger af undersøgelser foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og alle interne eller eksterne revisionsberetninger, og videregive alle relevante oplysninger om evalueringsprocedurerne til budgetmyndigheden

j)

høres af den administrerende direktør om de uddelegeringsaftaler, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1285/2013, inden disse undertegnes

k)

på grundlag af et forslag fra den administrerende direktør, godkende samarbejdsordningerne mellem agenturet og ESA som omhandlet i artikel 14, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1285/2013

l)

på baggrund af et forslag fra den administrerende direktør, godkende en strategi til bekæmpelse af svig

m)

om nødvendigt og på grundlag af forslag fra den administrerende direktør, godkende agenturets organisationsstrukturer

n)

vedtage og offentliggøre sin forretningsorden.

3.   Med hensyn til agenturets personale udøver bestyrelsen de beføjelser, der i henhold til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (15) (»tjenestemandsvedtægten«) gælder for ansættelsesmyndigheden og i henhold til ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte gælder for den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter (»ansættelsesmyndighedens beføjelser«).

Efter proceduren i tjenestemandsvedtægtens artikel 110 træffer bestyrelsen en beslutning i henhold til artikel 2, stk. 1, i tjenestemandsvedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte, hvorved ansættelsesmyndighedens beføjelser, uddelegeres til den administrerende direktør, og fastsætter de betingelser, hvorved denne uddelegering kan ophæves. Den administrerende direktør aflægger rapport til bestyrelsen om udøvelsen af disse delegerede beføjelser. Den administrerende direktør bemyndiges til at subdelegere disse beføjelser.

I medfør af andet afsnit i dette stykke, og når ekstraordinære hensyn kræver dette, kan bestyrelsen beslutte midlertidigt at ophæve delegeringen af ansættelsesmyndighedens beføjelser til den administrerende direktør og de af denne subdelegerede beføjelser og selv udøve disse eller uddelegere dem til sine medlemmer eller til en anden medarbejder end den administrerende direktør.

Uanset andet afsnit uddelegerer bestyrelsen til formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse de i første afsnit nævnte beføjelser vedrørende rekrutteringen, evalueringen og omklassificeringen af det personale, der er beskæftiget med de aktiviteter, der er omfattet af kapitel III, samt de disciplinære foranstaltninger, der træffes over for sådant personale.

Bestyrelsen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til tjenestemandsvedtægten og ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i overensstemmelse med artikel 110 i tjenestemandsvedtægten. I forbindelse med rekruttering, evaluering og omklassificering af det personale, der er beskæftiget med aktiviteterne i kapitel III, og disciplinære foranstaltninger, der skal træffes over for dette, hører bestyrelsen forinden Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og tager behørigt hensyn til dennes bemærkninger.

Bestyrelsen vedtager også en afgørelse om fastsættelse af bestemmelser for udstationering af nationale eksperter til agenturet. Inden afgørelsen vedtages, hører bestyrelsen Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse med hensyn til udstationeringen af nationale eksperter i forbindelse med de sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter, der er omhandlet i kapitel III og tager behørigt hensyn til dennes bemærkninger.

4.   Bestyrelsen udnævner den administrerende direktør og kan forlænge eller afslutte dennes mandat i henhold til artikel 15b, stk. 3 og 4.

5.   Bestyrelsen udøver disciplinærmyndighed over for den administrerende direktør for så vidt angår dennes embedsførelse, navnlig vedrørende sikkerhedsanliggender, der henhører under agenturets kompetence, undtagen i forbindelse med aktiviteter, der iværksættes i overensstemmelse med kapitel III.

Artikel 7

Administrerende direktør

Agenturet ledes af dets administrerende direktør, der udfører sit hverv under tilsyn af bestyrelsen, uden at dette griber ind i de beføjelser, der i overensstemmelse med henholdsvis artikel 11 og 11a er tillagt Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse.

Med forbehold af Kommissionens og bestyrelsens beføjelser skal den administrerende direktør være uafhængig i udførelsen af sit hverv og må hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ.

Artikel 8

Den administrerende direktørs opgaver

Den administrerende direktør udfører følgende opgaver:

a)

repræsentere agenturet, undtagen i forbindelse med aktiviteter og beslutninger truffet i overensstemmelse med kapitel II og III, og undertegne de uddelegeringsaftaler, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1285/2013 i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, litra j), i nærværende forordning

b)

forberede samarbejdsordningerne mellem agenturet og ESA, som omhandlet i artikel 14, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1285/2013, og forelægge dem for bestyrelsen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, litra k), i denne forordning og undertegne dem efter at have fået bestyrelsens godkendelse

c)

forberede bestyrelsens arbejde og deltage uden stemmeret i bestyrelsens arbejde med forbehold af artikel 5, stk. 5, andet afsnit

d)

gennemføre de afgørelser, der træffes af bestyrelsen

e)

udarbejde agenturets flerårige og årlige arbejdsprogrammer og forelægge dem for bestyrelsen til godkendelse med undtagelse af de dele, der udarbejdes og vedtages af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, litra a) og b)

f)

gennemføre de flerårige og årlige arbejdsprogrammer med undtagelse af de dele, der gennemføres af formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i overensstemmelse med artikel 11a, stk. 1, litra b)

g)

udarbejde en statusrapport om gennemførelsen af det årlige arbejdsprogram og eventuelt det flerårige arbejdsprogram til hvert bestyrelsesmøde og medtage uden ændringer den del, som formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse har udarbejdet, i overensstemmelse med artikel 11a, stk. 1, litra d)

h)

udarbejde årsrapport om agenturets aktiviteter og fremtidsplaner med undtagelse af den del, der udarbejdes og godkendes af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, litra c), vedrørende aktiviteter, der er omfattet af kapitel III, og forelægge denne for bestyrelsen til godkendelse

i)

træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder vedtagelse af interne administrative instrukser og offentliggørelse af meddelelser, for at sikre, at agenturet fungerer i overensstemmelse med denne forordning

j)

udarbejde overslag over agenturets indtægter og udgifter i henhold til artikel 13 og gennemføre budgettet i henhold til artikel 14

k)

sikre, at agenturet som ansvarlig for driften af Galileos sikkerhedsovervågningscenter er i stand til at efterkomme instrukser i henhold til Rådets fælles aktion 2004/552/FUSP (16), og udfylde sin rolle som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1104/2011/EU (17)

l)

sikre videregivelsen af alle relevante oplysninger mellem agenturets organer, navnlig hvad angår sikkerhedsanliggender som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i denne forordning

m)

meddele Kommissionen agenturets synspunkter vedrørende tekniske og operationelle specifikationer, der er nødvendige for at kunne gennemføre udviklingen af systemer, jf. artikel 12, stk. 3, litra d), i forordning (EU) nr. 1285/2013, herunder for definitionen af procedurerne for accept og revision, og forskningsaktiviteterne til støtte for denne udvikling

n)

udarbejde i tæt samarbejde med formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse med hensyn til spørgsmål vedrørende sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter, der er omfattet af kapitel III i denne forordning, agenturets organisationsstrukturer og forelægge dem for bestyrelsen til godkendelse

o)

udøve de i artikel 6, stk. 3, første afsnit, nævnte beføjelser over for agenturets personale, i det omfang disse beføjelser tillægges den administrerende direktør i henhold til artikel 6, stk. 3, andet afsnit

p)

vedtage med bestyrelsens samtykke de foranstaltninger, der er nødvendige for at oprette lokale kontorer i medlemsstater eller i tredjelande, jf. artikel 4, stk. 3

q)

sikre, at Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, de organer, som er omhandlet i artikel 11, stk. 11, og formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse råder over et sekretariat og alle nødvendige ressourcer, så dette kan fungere efter hensigten

r)

udarbejde en handlingsplan med henblik på at sikre opfølgningen af resultaterne og anbefalingerne i de evalueringer og audit, der er omhandlet i artikel 26, med undtagelse af den del i handlingsplan, som vedrører de aktiviteter, der er omfattet af kapitel III, og forelægge en halvårlig statusrapport efter uden ændringer at have medtaget den del, som formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse har udarbejdet, for Kommissionen og den forelægges også for bestyrelsen til orientering

s)

træffe de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af Unionens finansielle interesser:

i)

forebyggende foranstaltninger over for svig, bestikkelse og alle andre ulovlige aktiviteter og gør brug af effektive kontrolforanstaltninger

ii)

inddrive uberettiget udbetalte beløb og gennemføre i givet fald effektive, afskrækkende administrative og finansielle sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen

t)

udarbejde en strategi til bekæmpelse af svig for agenturet, som står i forhold til risikoen for svig, under henvisning til en cost-benefit-analyse af de foranstaltninger, der skal gennemføres, og tage hensyn til resultaterne og anbefalingerne fra undersøgelser, der er foretaget af OLAF, og forelægge denne for bestyrelsen med henblik på godkendelse.

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 8a

Arbejdsprogram og årsrapport

1.   Agenturets flerårige arbejdsprogram, jf. artikel 6, stk. 2, litra a), omfatter de aktiviteter, som agenturet skal gennemføre i løbet af den periode, der er omfattet af den flerårige finansielle ramme i henhold til artikel 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, herunder de aktiviteter i forbindelse med internationale relationer og kommunikation, som agenturet er ansvarligt for. Dette program skal indeholde den overordnede strategiske programmering, herunder mål, etaper, forventede resultater og resultatindikatorer, samt programmeringen af ressourcer, herunder de menneskelige og finansielle ressourcer, der afsættes til hver enkelt aktivitet. Det skal tage hensyn til de evalueringer og audit, der er omhandlet i artikel 26 i denne forordning. Det flerårige arbejdsprogram skal desuden til orientering omfatte en beskrivelse af de opgaver, som Kommissionen har pålagt agenturet, herunder programstyringsopgaverne som omhandlet i artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1285/2013.

2.   Det i artikel 6, stk. 2, litra b), i nærværende forordning omhandlede årlige arbejdsprogram baseres på det flerårige arbejdsprogram. Det fastlægger de aktiviteter, som agenturet skal udføre i løbet af det kommende år, herunder de foranstaltninger, der er knyttet til internationale relationer og den kommunikation, som agenturet er ansvarligt for. Det årlige arbejdsprogram skal indeholde detaljerede mål og forventede resultater, herunder resultatindikatorer. Det anføres klart i programmet, hvilke opgaver der er blevet tilføjet, ændret eller slettet i forhold til det foregående regnskabsår, samt ændringer i resultatindikatorerne og deres målværdier. Programmet skal også fastlægge de menneskelige og finansielle ressourcer, der afsættes til hver enkelt aktivitet. Dette omfatter til orientering de opgaver, som Kommissionen har pålagt agenturet ved hjælp af en uddelegeringsaftale i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1285/2013.

3.   Den administrerende direktør fremsender efter godkendelse i bestyrelsen de flerårige og årlige arbejdsprogrammer til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne og offentliggør en sammenfatning deraf.

4.   Den årsrapport, der er omhandlet i artikel 8, litra h), i denne forordning skal indeholde oplysninger om:

a)

gennemførelsen af de flerårige og årlige arbejdsprogrammer, herunder med hensyn til resultatindikatorer

b)

gennemførelsen af budget- og personalepolitikplanen

c)

agenturets forvaltning og interne kontrolsystemer samt om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at gennemføre projektforvaltningssystemerne og -teknikkerne, som omhandlet i artikel 11, litra e, i forordning (EU) nr. 1285/2013

d)

alle foranstaltninger med henblik på at forbedre agenturets miljøvenlighed

e)

resultater af interne og eksterne audit og opfølgning af anbefalingerne i audittene og af henstillingen om decharge

f)

den administrerende direktørs erklæring om årsrapportens rigtighed.

Der offentliggøres en sammenfatning af årsrapporten.«

3)

Artikel 9, stk. 1, affattes således:

»1.   I henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1285/2013 anvendes de procedurer, der er fastlagt i fælles aktion 2004/552/FUSP, i de tilfælde, hvor systemernes drift vil kunne berøre Unionens eller medlemsstaternes sikkerhed.«

4)

Artikel 10 og 11 affattes således:

»Artikel 10

Almindelige principper

De i dette kapitel omhandlede sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter for europæiske GNSS-systemer foretages i overensstemmelse med følgende principper:

a)

sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter og -beslutninger udføres i en kontekst af kollektivt ansvar for Unionens og medlemsstaternes sikkerhed

b)

det tilstræbes, at beslutninger træffes ved konsensus

c)

sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter udføres ved hjælp af en risikovurderings- og risikoforvaltningstilgang i betragtning af både sikkerhedsrisiciene ved de europæiske GNSS-systemer og konsekvenserne for så vidt angår udgifter og tidsplan i forbindelse med enhver foranstaltning til at mindske risiciene og under hensyntagen til målsætningen om ikke at sænke det generelle sikkerhedsniveau for systemerne

d)

beslutninger om sikkerhedsgodkendelse forberedes og træffes af fagfolk, der er behørigt kvalificerede med hensyn til godkendelse af komplekse systemer, og som er sikkerhedsgodkendt på et passende niveau, og som handler på en objektiv måde

e)

det tilstræbes at høre alle relevante parter, som har interesse i sikkerhedsanliggender

f)

sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter udføres af alle relevante interessenter i overensstemmelse med en sikkerhedsgodkendelsesstrategi, uden at dette berører Europa-Kommissionens rolle som defineret i forordning (EU) nr. 1285/2013

g)

ifølge den proces, der er fastlagt i den relevante sikkerhedsgodkendelsesstrategi, baseres beslutninger om sikkerhedsgodkendelse på lokale beslutninger om sikkerhedsgodkendelse, der er truffet af medlemsstaternes behørige nationale myndigheder for sikkerhedsgodkendelse

h)

en permanent, gennemsigtig og fuldt forståelig overvågningsproces sikrer, at sikkerhedsrisiciene ved europæiske GNSS-systemer er kendte, at sikkerhedsforanstaltningerne fastlægges, således at disse risici begrænses til et acceptabelt niveau, i betragtning af sikkerhedsbehovene i Unionen og dens medlemsstater og med henblik på programmernes smidige gennemførelse, og at disse foranstaltninger anvendes i overensstemmelse med begrebet forsvar i dybden. Sådanne foranstaltningers effektivitet skal løbende evalueres. Processen i forbindelse med vurdering og forvaltning af sikkerhedsrisici foregår som en gentagelsesproces, der gennemføres i fællesskab af programmernes interessenter

i)

beslutninger om sikkerhedsgodkendelse træffes fuldstændig uafhængigt, herunder over for Kommissionen og andre organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af programmerne og for levering af tjenester, og over for den administrerende direktør og agenturets bestyrelse

j)

sikkerhedsgodkendelsesaktiviteterne udføres under behørigt hensyntagen til nødvendigheden af en passende koordinering mellem Kommissionen og de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af sikkerhedsbestemmelserne

k)

EU's klassificerede informationer behandles og beskyttes af alle de interessenter, der er involveret i gennemførelsen af programmerne, i overensstemmelse med de grundlæggende principper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets og Kommissionens respektive sikkerhedsregler til beskyttelse af EU's klassificerede informationer.

Artikel 11

Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

1.   Der nedsættes hermed en komité for sikkerhedsgodkendelse af europæiske GNSS-systemer (»Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse«) til at udføre opgaverne i denne artikel.

2.   Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse udfører sine opgaver, uden at dette griber ind i det ansvar, som Kommissionen har fået overdraget i medfør af forordning (EU) nr. 1285/2013, navnlig på sikkerhedsområdet, og uden at dette griber ind i medlemsstaternes kompetencer for så vidt angår sikkerhedsgodkendelse.

3.   Som myndighed for sikkerhedsgodkendelse er Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse med hensyn til sikkerhedsgodkendelsen af de europæiske GNSS-systemer ansvarlig for:

a)

at fastlægge og godkende en sikkerhedsgodkendelsesstrategi, der omfatter:

i)

omfanget af de aktiviteter, der er nødvendige for at foretage og opretholde godkendelsen af de europæiske GNSS-systemer og deres potentielle sammenkobling med andre systemer

ii)

en sikkerhedsgodkendelsesproces for de europæiske GNSS-systemer med en detaljeringsgrad, der svarer til det krævede sikringsniveau, og som klart angiver godkendelsesbetingelserne. Denne proces udføres i overensstemmelse med de relevante krav, navnlig dem, der er omhandlet i artikel 13 i forordning (EU) nr. 1285/2013

iii)

den rolle, som de relevante interessenter, der er involveret i godkendelsesprocessen, skal spille

iv)

en tidsplan for godkendelse, der er i overensstemmelse med programfaserne, navnlig med hensyn til etablering og ibrugtagning af infrastruktur, levering af tjenester og udvikling

v)

principperne for den sikkerhedsgodkendelse af net forbundet til systemerne og PRS-udstyr forbundet til systemet etableret under Galileoprogrammet, og som skal foretages af de nationale enheder i medlemsstaterne, der har kompetence på sikkerhedsområdet

b)

at træffe beslutninger om sikkerhedsgodkendelse, navnlig om godkendelse af opsendelse af satellitter, bemyndigelse til at drive systemerne i deres forskellige konfigurationer og for de forskellige tjenester op til og med signaler i rummet og bemyndigelse til at drive de jordbaserede anlæg. Med hensyn til de net og det PRS-udstyr, der er forbundet til systemet etableret under Galileoprogrammet, træffer Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse kun beslutninger om bemyndigelse af organer til at udvikle og fremstille PRS-modtagere eller PRS-sikkerhedsmoduler, idet der tages hensyn til den rådgivning, der ydes af nationale enheder med kompetence på sikkerhedsområdet, og de overordnede sikkerhedsrisici

c)

at undersøge og, med undtagelse af de dokumenter, som Kommissionen skal vedtage i henhold til artikel 13 i forordning (EU) nr. 1285/2013 og artikel 8 i afgørelse nr. 1104/2011/EU, at godkende al dokumentation i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse

d)

at rådgive Kommissionen inden for sit kompetenceområde om udarbejdelsen af tekstudkast til de retsakter, der er omhandlet i artikel 13 i forordning (EU) nr. 1285/2013 og artikel 8 i afgørelse nr. 1104/2011/EU, herunder med hensyn til etableringen af sikkerhedsdriftsprocedurer (SecOPs), og afgive en erklæring med sin endelige holdning

e)

at undersøge og godkende den vurdering af sikkerhedsrisici, der er udarbejdet i overensstemmelse med den i artikel 10, litra h), omhandlede overvågningsproces, idet der tages hensyn til, om der er overensstemmelse med de i litra c) i dette stykke omhandlede dokumenter og de dokumenter, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 13 i forordning (EU) nr. 1285/2013 og artikel 8 i afgørelse nr. 1104/2011/EU; at samarbejde med Kommissionen om at definere risikobegrænsende foranstaltninger

f)

at kontrollere gennemførelsen af sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen af de europæiske GNSS-systemer ved at foretage eller få foretaget sikkerhedsvurderinger, -inspektioner eller -revisioner i henhold til artikel 12, litra b), i denne forordning

g)

at godkende udvalget af godkendte produkter og foranstaltninger, som beskytter mod elektronisk aflytning (Tempest), og af godkendte kryptografiske produkter, der anvendes til sikring af de europæiske GNSS-systemer

h)

at godkende eller, hvor det er relevant, at deltage i den fælles godkendelse af, sammen med den relevante enhed med kompetence på sikkerhedsområdet, sammenkoblingen af de europæiske GNSS-systemer med andre systemer

i)

at blive enige med den relevante medlemsstat om modellen for adgangskontrol som omhandlet i artikel 12, litra c)

j)

på grundlag af de i stk. 11 i nærværende artikel omhandlede risikorapporter at orientere Kommissionen om sin risikovurdering og rådgive Kommissionen om mulighederne for håndtering af restrisici ved en given beslutning om sikkerhedsgodkendelse

k)

at bistå Rådet med gennemførelsen af fælles aktion 2004/552/FUSP i tæt kontakt med Kommissionen efter specifik anmodning fra Rådet

l)

at foretage de høringer, der er nødvendige for at udføre dens opgaver.

4.   Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse skal også:

a)

udarbejde og godkende den del af det flerårige arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 1, om de operationelle aktiviteter, der er omfattet af dette kapitel, og om de finansielle og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for disse aktiviteters gennemførelse, og fremsende denne til bestyrelsen i god tid, således at den kan blive integreret i det flerårige arbejdsprogram

b)

udarbejde og godkende den del af det årlige arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 2, om de operationelle aktiviteter, der er omfattet af dette kapitel, og om de finansielle og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for disse aktiviteters gennemførelse, og fremsende denne til bestyrelsen i god tid, således at den kan blive integreret i det årlige arbejdsprogram

c)

udarbejde og godkende den del af årsrapporten, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra h), om de af agenturets aktiviteter og fremtidsudsigter, der er omfattet af dette kapitel, og om de finansielle og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for disse aktiviteters og fremtidsudsigters gennemførelse, og fremsende denne til bestyrelsen i god tid, således at den kan blive integreret i årsrapporten

d)

vedtage og offentliggøre sin forretningsorden.

5.   Kommissionen holder løbende Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse underrettet om konsekvenserne af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses påtænkte beslutninger for den korrekte gennemførelse af programmerne og for gennemførelsen af planerne for håndtering af restrisici. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse tager hensyn til Kommissionens eventuelle bemærkninger.

6.   Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses beslutninger rettes til Kommissionen.

7.   Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse sammensættes af én repræsentant fra hver medlemsstat, en repræsentant for Kommissionen og en repræsentant for den højtstående repræsentant. Medlemsstaterne, Kommissionen og den højtstående repræsentant tilstræber at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse. Mandatperioden for medlemmerne af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse er fire år og kan fornyes. En repræsentant for ESA skal indbyde til at deltage i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses møder som observatør. Repræsentanter for tredjelande eller internationale organisationer kan undtagelsesvis også indbydes til at deltage i møderne som observatører i spørgsmål, der direkte vedrører disse tredjelande eller internationale organisationer. Ordninger for sådan deltagelse af repræsentanter for tredjelande eller internationale organisationer og betingelserne herfor fastsætte i de i artikel 23, stk. 1, omhandlede aftaler og skal være i overensstemmelse med Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses forretningsorden.

8.   Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse vælger en formand og en næstformand blandt sine medlemmer med et flertal på to tredjedele af alle stemmeberettigede medlemmer. Næstformanden afløser automatisk formanden, når formanden er forhindret i at udføre sit hverv.

Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse har beføjelse til at afskedige formanden, næstformanden eller dem begge. Den træffer beslutningen om afskedigelse med to tredjedeles flertal.

Mandatperioden for formanden og næstformanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse er to år, og kan fornyes én gang. Formandens og næstformandens mandatperioder udløber, når han eller hun ophører med at være medlem af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse.

9.   Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse skal have adgang til alle de menneskelige og materielle ressourcer, der er nødvendige for at yde passende administrative støttefunktioner, og for at den sammen med de i medfør af stk. 11 oprettede organer kan udføre sine opgaver uafhængigt, især i forbindelse med sagsbehandling, iværksættelse og overvågning af gennemførelsen af sikkerhedskontroller og udførelse af systemsikkerhedskontroller, forberedelse af beslutninger og tilrettelæggelse af dens møder. Den skal endvidere have adgang til alle oplysninger, der har betydning for gennemførelsen af dens arbejdsopgaver, og som agenturet råder over, idet dette dog ikke berører principperne vedrørende komitéens selvstændighed og uafhængighed, jf. artikel 10, litra i).

10.   Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og de af agenturets medarbejdere, der er under dennes kontrol, arbejder på en måde, der sikrer dens selvstændighed og uafhængighed i forhold til agenturets andre aktiviteter, navnlig de operationelle aktiviteter, der er forbundet med driften af systemerne i overensstemmelse med målene for programmet. Der fastlægges med henblik herpå en effektiv organisatorisk opdeling i agenturet af personale involveret i de aktiviteter, der er omfattet af dette kapitel, og andet personale i agenturet. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse underretter omgående den administrerende direktør, bestyrelsen og Kommissionen om eventuelle forhold, der kan hindre dens selvstændighed eller uafhængighed. Findes der i agenturet ikke en måde at afhjælpe situationen på, undersøger Kommissionen situationen i samråd med de relevante parter. På baggrund af resultatet af denne undersøgelse træffer Kommissionen de passende afbødende foranstaltninger, som agenturet skal gennemføre, og underretter Europa-Parlamentet og Rådet herom.

11.   Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse opretter under sin myndighed særlige underorganer, som handler i overensstemmelse med dens instrukser, til varetagelse af specifikke opgaver. Under hensyntagen til den nødvendige kontinuitet i arbejdet opretter den navnlig et panel til at foretage sikkerhedsanalysevurderinger og -test med henblik på udarbejdelse af de risikorapporter, der er relevante for, at komitéen kan træffe sine beslutninger. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse kan nedsætte og nedlægge ekspertgrupper til at bidrage til arbejdet i panelet.

12.   Uden at dette berører medlemsstaternes kompetence og agenturets opgaver, som omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra a), nr. i), i forordning (EU) nr. 1285/2013, nedsættes der i Galileoprogrammets etablerings- og ibrugtagningsfase under tilsyn af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse en gruppe af eksperter fra medlemsstaterne til at udføre de af kryptodistributionsmyndighedens (CDA'ens) opgaver, der er forbundet med forvaltningen af EU-kryptomateriale, navnlig med henblik på:

i)

forvaltningen af flynøgler og andre nøgler, der er nødvendige for, at systemet etableret under Galileoprogrammet kan fungere

ii)

kontrollen med fastlæggelsen og håndhævelsen af procedurer med henblik på at kunne stå til regnskab for PRS-nøgler og sikre deres håndtering, opbevaring og distribution.

13.   Kan der ikke opnås konsensus i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i overensstemmelse med de almindelige principper, der er omhandlet i artikel 10 i denne forordning, træffer Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse sine beslutninger med det flertal, der er fastsat i artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Union og med forbehold af artikel 9 i denne forordning. Repræsentanten for Kommissionen og repræsentanten for den højtstående repræsentant stemmer ikke. Formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse undertegner på komitéens vegne de beslutninger, som komitéen har truffet.

14.   Kommissionen informerer uden unødigt ophold Europa-Parlamentet og Rådet om sikkerhedsgodkendelsernes indvirkning på den korrekte gennemførelse af programmerne. Finder Kommissionen, at en beslutning truffet af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse kan have en betydelig indvirkning på den korrekte gennemførelse af programmerne, for eksempel med hensyn til udgifter, tidsplan og udførelse, underretter den omgående Europa-Parlamentet og Rådet herom.

15.   Under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets synspunkter, der bør fremsættes inden en måned, kan Kommissionen vedtage enhver passende foranstaltning i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1285/2013.

16.   Bestyrelsen holdes løbende orienteret om udviklingen i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses arbejde.

17.   Tidsplanen for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses arbejde skal tage hensyn til Kommissionens GNSS-arbejdsprogram, som der henvises til i artikel 27 i forordning (EU) nr. 1285/2013.«

5)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 11a

Opgaver, der udføres af formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

1.   Formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse skal udføre følgende opgaver:

a)

forvalte sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter under tilsyn af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

b)

gennemføre den del af agenturets flerårige og årlige arbejdsprogrammer, der er omfattet af dette kapitel, under tilsyn af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

c)

samarbejde med den administrerende direktør med henblik på at hjælpe denne med at udarbejde den i kapitel 13, stk. 3, omhandlede stillingsfortegnelse og agenturets organisationsstrukturer

d)

udarbejde den del af statusrapporten, der er omhandlet i artikel 8, litra g), om de operationelle aktiviteter, der er omfattet af dette kapitel, og fremsende denne til Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og den administrerende direktør i god tid, således at den kan blive integreret i statusrapporten

e)

udarbejde den del af årsrapporten og handlingsplanen, der er omhandlet i henholdsvis artikel 8, litra h) og r), om de operationelle aktiviteter, der er omfattet af dette kapitel, og fremsende denne til den administrerende direktør i god tid

f)

repræsentere agenturet for så vidt angår de aktiviteter og beslutninger, der er omfattet af dette kapitel

g)

udøve de i artikel 6, stk. 3, første afsnit, nævnte beføjelser over for det personale ved agenturet, der er beskæftiget med aktiviteter, der er omfattet af dette kapitel, i det omfang disse beføjelser tillægges formanden i henhold til artikel 6, stk. 3, fjerde afsnit.

2.   Med hensyn til aktiviteter, der er omfattet af dette kapitel, kan Europa-Parlamentet og Rådet anmode formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse om en udveksling af synspunkter om agenturets arbejde og fremtidsudsigter over for disse institutioner, herunder med hensyn til de flerårige og årlige arbejdsprogrammer.«

6)

Artikel 12, litra b), affattes således:

»b)

tillader, at behørigt bemyndigede personer udpeget af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, efter aftale med og under tilsyn af de nationale enheder, der har kompetence på sikkerhedsområdet, får adgang til oplysninger og til alle områder og/eller anlæg af relevans for systemers sikkerhed, der hører under deres jurisdiktion, i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser og uden diskrimination af medlemsstaternes statsborgere på grund af nationalitet, herunder med henblik på sikkerhedskontroller og -test på Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses foranledning og på den i artikel 10, litra h), omhandlede proces til overvågning af sikkerhedsrisici. Disse kontroller og test foretages i overensstemmelse med følgende principper:

i)

betydningen af sikkerhed og effektiv risikostyring i de inspicerede enheder understreges

ii)

modforanstaltninger til afbødning af de specifikke virkninger i tilfælde af tab af klassificerede informationers fortrolighed, integritet eller tilgængelighed anbefales.«

7)

Artikel 13 ændres således:

a)

Stykke 3 affattes således:

»3.   Den administrerende direktør udarbejder i tæt samarbejde med formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse et udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår i forbindelse med aktiviteter, der er omfattet af kapitel III, som klart skelner mellem de elementer i udkastet til overslag, som vedrører sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter og agenturets andre aktiviteter. Formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse kan udarbejde en forklaring til dette udkast, og den administrerende direktør fremsender både udkastet til overslag og forklaringen til bestyrelsen og til Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse ledsaget af et udkast til stillingsfortegnelse.«

b)

Stykke 5 og 6 affattes således:

»5.   Bestyrelsen udarbejder hvert år i tæt samarbejde med Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse et overslag over agenturets indtægter og udgifter i det følgende regnskabsår i forbindelse med aktiviteter, der er omfattet af kapitel III, på grundlag af udkastet til overslag over agenturets indtægter og udgifter.

6.   Bestyrelsen fremsender senest den 31. marts dette overslag samt en foreløbig stillingsfortegnelse og det foreløbige årlige arbejdsprogram til Kommissionen og de tredjelande eller internationale organisationer, med hvilke Unionen har indgået aftaler i henhold til artikel 23, stk. 1.«

8)

Artikel 14, stk. 10, affattes således:

»10.   Efter henstilling fra Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 30. april i år N + 2 den administrerende direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsår N, dog ikke for den del af gennemførelsen af budgettet, der henhører under de arbejdsopgaver, agenturet er pålagt i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1285/2013, hvor proceduren jf. artikel 164 og 165 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (18) finder anvendelse.

9)

Følgende kapitel indsættes:

»KAPITEL IVa

MENNESKELIGE RESSOURCER

Artikel 15a

Personale

1.   Agenturets personale er omfattet af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte og de bestemmelser, som Unionens institutioner i fællesskab har vedtaget med henblik på anvendelse af denne vedtægt og disse ansættelsesvilkår på agenturets personale.

2.   Agenturets personale består af de medarbejdere, som agenturet har ansat for at kunne udføre sine opgaver. De skal have den fornødne sikkerhedsgodkendelse til klassifikationen af de informationer, som de håndterer.

3.   Agenturets interne regler, såsom bestyrelsens forretningsorden, forretningsordenen for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, de finansielle bestemmelser for agenturet, reglerne for anvendelse af personalevedtægten og reglerne om aktindsigt, sikrer selvstændigheden og uafhængigheden af det personale, der udfører sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter, over for det personale, der varetager agenturets andre aktiviteter, i overensstemmelse med artikel 10, litra i).

Artikel 15b

Udnævnelse af den administrerende direktør og dennes mandatperiode

1.   Den administrerende direktør ansættes som midlertidigt ansat ved agenturet i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte.

2.   Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af fortjeneste og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige færdigheder samt relevante kvalifikationer og erfaring ud fra en liste over kandidater, som Kommissionen opstiller på grundlag af en almindelig, åben udvælgelsesprøve efter offentliggørelse af en indkaldelse af interessetilkendegivelser i Den Europæiske Unions Tidende eller andetsteds.

Den kandidat, som bestyrelsen vælger, kan opfordres til ved førstkommende lejlighed at afgive en erklæring over for Europa-Parlamentet og besvare spørgsmål fra dets medlemmer.

Ved indgåelsen af ansættelseskontrakten med den administrerende direktør repræsenterer bestyrelsesformanden agenturet.

Bestyrelsen træffer beslutning om at udnævne den administrerende direktør med et flertal på to tredjedele af sine medlemmer.

3.   Den administrerende direktørs mandatperiode er fem år. Ved udgangen af denne mandatperiode foretager Kommissionen en evaluering af den administrerende direktørs resultater under hensyntagen til agenturets fremtidige opgaver og udfordringer.

På grundlag af en indstilling fra Kommissionen og under hensyntagen til evalueringen, jf. første afsnit, kan bestyrelsen forlænge den administrerende direktørs mandatperiode én gang med op til fire år.

En beslutning om forlængelse af den administrerende direktørs mandatperiode træffes med et flertal på to tredjedele af bestyrelsens medlemmer.

En administrerende direktør, hvis mandatperiode er blevet forlænget, kan ikke derefter deltage i en udvælgelsesprocedure til samme stilling.

Bestyrelsen underretter Europa-Parlamentet om sin hensigt om at forlænge den administrerende direktørs mandatperiode. Inden forlængelsen kan den administrerende direktør opfordres til at afgive en erklæring over for Europa-Parlamentets relevante udvalg og besvare spørgsmål fra medlemmerne.

4.   Bestyrelsen kan efter forslag fra Kommissionen eller fra en tredjedel af sine medlemmer afskedige den administrerende direktør ved beslutning vedtaget med et flertal på to tredjedele af sine medlemmer.

5.   Europa-Parlamentet og Rådet kan anmode den administrerende direktør om en udveksling af synspunkter om agenturets arbejde og fremtidsudsiger med disse institutioner, herunder om det flerårige og det årlige arbejdsprogram. Denne udveksling af synspunkter må ikke berøre spørgsmål vedrørende de sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter, der er omfattet af kapitel III.

Artikel 15c

Udstationerede nationale eksperter

Agenturet kan også anvende nationale eksperter. Disse eksperter skal have den fornødne sikkerhedsgodkendelse til klassifikationen af de informationer, som de håndterer. Vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte gælder ikke for dette personale.«

10)

Artikel 16 og 17 affattes således:

»Artikel 16

Bekæmpelse af svig

1.   Med henblik på bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter finder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (19) ubegrænset anvendelse på agenturet. Agenturet tiltræder med henblik herpå den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (20), og vedtager passende bestemmelser for agenturets personale og de udsendte nationale eksperter ved anvendelse af standardafgørelsen i bilaget til nævnte aftale.

2.   Revisionsretten har beføjelse til at føre kontrol med modtagerne af agenturets midler og med kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget EU-midler gennem agenturets, på basis af bilag leveret til den eller ved kontrol på stedet.

3.   I forbindelse med tilskud, der finansieres, eller kontrakter, der indgås af agenturet, kan OLAF foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (21), med henblik på bekæmpelse af svig, bestikkelse og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

4.   Med forbehold af stk. 1, 2 og 3 i denne artikel skal det i samarbejdsaftaler indgået af agenturet med tredjelande eller internationale organisationer, i kontrakter og i støtteaftaler indgået af agenturet med tredjemand og i enhver afgørelse om finansiering truffet af agenturet udtrykkeligt fastsættes, at Revisionsretten og OLAF kan foretage kontrol og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

Artikel 17

Privilegier og immuniteter

Protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gælder for agenturet og dets personale som omhandlet i artikel 15a.

11)

Artikel 18 udgår.

12)

Artikel 22 og 23 affattes således:

»Artikel 22

Regler for sikkerhedsbeskyttelse af klassificerede eller følsomme informationer

1.   Agenturet følger Kommissionens regler for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer.

2.   Agenturet kan i sine interne regler fastsætte bestemmelser for håndtering af ikke-klassificerede, men følsomme informationer. Sådanne bestemmelser omfatter blandt andet udveksling, håndtering og opbevaring heraf.

Artikel 22a

Interessekonflikter

1.   Medlemmer af bestyrelsen og af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, den administrerende direktør samt udstationerede nationale eksperter og observatører afgiver en loyalitetserklæring og en interesseerklæring, hvori de anfører, om de har nogen direkte eller indirekte interesser, der kan anses for at være til skade for deres uafhængighed. Disse erklæringer skal være præcise og fuldstændige. De afgives skriftligt ved de pågældendes tiltræden og fornyes årligt. De ajourføres, når det er nødvendigt, navnlig ved relevante ændringer af de omhandlede personers personlige forhold.

2.   Medlemmer af bestyrelsen og af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, den administrerende direktør samt udstationerede nationale eksperter og observatører og eksterne eksperter, der deltager i ad hoc-arbejdsgrupper, erklærer forud for hvert møde, som de deltager i, præcist og fuldstændigt, om de har interesser, som kan anses for at være til skade for deres uafhængighed med hensyn til et hvilket som helst punkt på dagsordenen, og undlader at deltage i drøftelserne af og afstemningen om sådanne punkter.

3.   Bestyrelsen og Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse fastlægger i deres forretningsorden praktiske bestemmelser om den i stk. 1 og 2 nævnte regel om erklæring om interesser og om forebyggelse og håndtering af interessekonflikter.

Artikel 23

Tredjelandes og internationale organisationers deltagelse

1.   Tredjelande og internationale organisationer kan deltage i agenturets arbejde. En sådan deltagelse og betingelserne herfor fastsættes i en aftale mellem Unionen og det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation i overensstemmelse med proceduren i artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

2.   I overensstemmelse med de relevante bestemmelser i disse aftaler udarbejdes der praktiske ordninger for tredjelandes eller internationale organisationers deltagelse i agenturets arbejde, herunder ordninger relateret til deres deltagelse i initiativer taget af agenturet, til finansielle bidrag og til personale.

Artikel 23a

Offentlige indkøb i fællesskab med medlemsstaterne

Agenturet kan til udførelse af sine opgaver tildele kontrakter i fællesskab med medlemsstaterne i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (22).

13)

Artikel 26 affattes således:

»Artikel 26

Revision, evaluering og audit

1.   Senest den 31. december 2016 og derefter hvert femte år evaluerer Kommissionen agenturet, navnlig vedrørende dets resultater, effektivitet, funktion, arbejdsmetoder, behov og anvendelsen af de midler, som det har fået tildelt. Evalueringen omfatter navnlig en vurdering af enhver ændring i omfanget eller arten af agenturets opgaver og af de finansielle konsekvenser heraf. Evalueringen skal omfatte anvendelsen af agenturets politik vedrørende interessekonflikter, og den skal også afspejle alle forhold, der kan have forringet Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses uafhængighed og selvstændighed.

2.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, agenturets bestyrelse og Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse en rapport om evalueringen og dens konklusioner. Resultaterne af evalueringen gøres offentligt tilgængelige.

3.   Hver anden evaluering omfatter en undersøgelse af agenturets status for så vidt angår dets mål og opgaver. Finder Kommissionen, at agenturets opretholdelse ikke længere er berettiget for så vidt angår de mål og opgaver, som det er tildelt, kan Kommissionen i givet fald foreslå, at denne forordning ophæves.

4.   Der kan på anmodning af bestyrelsen eller Kommissionen foretages ekstern audit af agenturets resultater.«

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 16. april 2014.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

D. KOURKOULAS

Formand


(1)  EUT C 198 af 10.7.2013, s. 67.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 12.3.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.4.2014.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 af 11. december 2013 om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 912/2010 af 22. september 2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur, om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1321/2004 om forvaltningsstrukturerne for de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 11).

(5)  Rådets fælles aktion 2004/552/FUSP af 12. juli 2004 om aspekter ved det europæiske satellitbaserede radionavigationssystems drift, som måtte berøre Den Europæiske Unions sikkerhed (EUT L 246 af 20.7.2004, s. 30).

(6)  Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1104/2011/EU af 25. oktober 2011 om reglerne for adgang til den statsregulerede tjeneste, der leveres af det globale satellitbaserede navigationssystem etableret under Galileoprogrammet (EUT L 287 af 4.11.2011, s. 1).

(8)  EUT L 15 af 20.1.2014, s. 1.

(9)  EUT L 283 af 29.10.2010, s. 12.

(10)  Afgørelse 2010/803/EU vedtaget ved fælles overenskomst mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer af 10. december 2010 om fastlæggelse af Det Europæiske GNSS-agenturs hjemsted (EUT L 342 af 28.12.2010, s. 15).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 af 11. december 2013 om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 1).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(15)  Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og vilkårene for Unionens øvrige ansatte, som fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).

(16)  Rådets fælles aktion 2004/552/FUSP af 12. juli 2004 om aspekter ved det europæiske satellitbaserede radionavigationssystems drift, som måtte berøre Den Europæiske Unions sikkerhed (EUT L 246 af 20.7.2004, s. 30).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1104/2011/EU af 25. oktober 2011 om reglerne for adgang til den statsregulerede tjeneste, der leveres af det globale satellitbaserede navigationssystem etableret under Galileoprogrammet (EUT L 287 af 4.11.2011, s. 1).«

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).«

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(20)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.

(21)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).«

(22)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).«


20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/93


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 513/2014

af 16. april 2014

om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af Rådets afgørelse 2007/125/RIA

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionens mål om at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i henhold til artikel 67, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør bl.a. nås ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og ved koordinerings- og samarbejdsforanstaltninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og andre nationale myndigheder, herunder med Europol eller andre relevante EU-organer samt med relevante tredjelande og internationale organisationer.

(2)

For at nå dette mål bør der gøres en øget indsats på EU-plan for at beskytte mennesker og goder mod de i stadig højere grad tværnationale trusler og støtte det arbejde, medlemsstaternes kompetente myndigheder udfører. Bl.a. terrorisme, organiseret kriminalitet, omrejsende kriminalitet, narkotikahandel, korruption, internetkriminalitet, menneskehandel og våbensmugling udgør fortsat en trussel mod Unionens interne sikkerhed.

(3)

Strategien for den indre sikkerhed for Den Europæiske Union (»strategien for den indre sikkerhed«), som Rådet vedtog i februar 2010, udgør et fælles program for imødegåelse af disse fælles sikkerhedsproblemer. I Kommissionens meddelelse af 22. november 2010 med titlen »Strategien for EU's indre sikkerhed i praksis — Fem skridt hen imod et mere sikkert EU«, omsættes principperne for og retningslinjerne i strategien til konkrete aktioner ved, at der indkredses fem strategiske mål: at svække internationale kriminelle netværk, at forebygge terrorisme og håndtere radikalisering og rekruttering, at øge sikkerhedsniveauet for borgere og virksomheder i cyberspace, at styrke sikkerheden via grænseforvaltning samt at øge Unionens modstandsdygtighed over for kriser og katastrofer.

(4)

Solidaritet mellem medlemsstaterne, en klar opgavefordeling, respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og retsstatsprincippet, et stærkt fokus på det globale perspektiv og på forbindelsen til og den nødvendige sammenhæng med den eksterne sikkerhed bør være hovedprincipperne for gennemførelsen af strategien for Unionens indre sikkerhed.

(5)

For at fremme gennemførelsen af strategien for Unionens indre sikkerhed og sikre, at den bliver omsat i praksis, bør der oprettes og drives en fond for intern sikkerhed (»fonden«), via hvilken der kan ydes en passende finansiel EU-støtte til medlemsstaterne.

(6)

Fonden bør afspejle behovet for øget fleksibilitet og forenkling og samtidig overholde kravene med hensyn til forudsigelighed og sikre en retfærdig og gennemsigtig fordeling af midlerne med henblik på at opfylde de overordnede og specifikke mål, der er fastsat i denne forordning.

(7)

Effektiviteten af foranstaltningerne og kvaliteten af bevillingsanvendelsen er grundprincipper for gennemførelsen af fonden. Endvidere bør fonden gennemføres på den mest effektive og brugervenlige måde.

(8)

I en tid med stramme budgetter for Unionens politikker kræves der for at overvinde de økonomiske vanskeligheder fornyet fleksibilitet, innovative organisatoriske foranstaltninger, en bedre udnyttelse af de eksisterende strukturer og koordination mellem Unionens institutioner og agenturer og nationale myndigheder såvel som med tredjelande.

(9)

Der er behov for at maksimere virkningen af EU-støtten ved at mobilisere, sammenlægge og supplere offentlige og private finansielle ressourcer.

(10)

EU's politikcyklus, som blev fastlagt af Rådet den 8.-9. november 2010, sigter mod at behandle de væsentligste alvorlige og organiserede kriminalitetstrusler mod Unionen på en sammenhængende og metodisk måde gennem bedst muligt samarbejde mellem de relevante tjenester. Med henblik på at støtte en effektiv gennemførelse af denne flerårige cyklus bør der i forbindelse med finansieringen under instrumentet oprettet ved nærværende forordning (»instrumentet«) gøres brug af alle de mulige gennemførelsesmetoder fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (4), herunder, hvor det er relevant, ved indirekte forvaltning, for at sikre rettidig og effektiv levering af aktiviteter og projekter.

(11)

Som følge af de særlige juridiske forhold, der gør sig gældende i forbindelse med afsnit V i TEUF, er det ikke muligt at oprette fonden som et enkelt finansielt instrument. Fonden bør derfor oprettes som en overordnet ramme for Unionens finansielle støtte på området intern sikkerhed, som omfatter instrumentet, og det instrument for finansiel støtte til ydre grænser og visa, der indføres ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 (5). Denne overordnede ramme bør gennemføres ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 (6).

(12)

Grænseoverskridende forbrydelser, såsom menneskehandel og kriminelle organisationers udnyttelse af ulovlig indvandring, kan behandles effektivt gennem politisamarbejde.

(13)

De samlede midler til denne forordning og forordning (EU) nr. 515/2014 bør tilsammen udgøre finansieringsrammen i hele det tidsrum, fonden eksisterer, og udgøre det primære referencegrundlag for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning (7).

(14)

Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge anerkendte, at bekæmpelsen af organiseret kriminalitet er en europæisk udfordring, og opfordrede til et forstærket samarbejde mellem medlemsstaterne på retshåndhævelsesområdet, eftersom effektiv imødegåelse af organiseret kriminalitet er afgørende for at beskytte den lovlige økonomi mod typiske kriminelle aktiviteter såsom hvidvaskning af udbytte fra kriminalitet.

(15)

Inden for den overordnede ramme, som fonden udgør, bør den finansielle støtte, der ydes inden for rammerne af instrumentet, støtte politisamarbejdet, udvekslingen af og adgangen til oplysninger, kriminalitetsforebyggelse og bekæmpelse af tværnational, grov og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, korruption, narkotikasmugling, menneskehandel og våbensmugling, udnyttelse af ulovlig immigration, seksuel udnyttelse af børn, distribution af billeder af børnemisbrug og børnepornografi, internetkriminalitet, hvidvaskning af udbytte fra kriminalitet, beskyttelsen af mennesker og kritisk infrastruktur mod sikkerhedsrelaterede hændelser og en effektiv styring af sikkerhedsrelaterede risici og kriser, idet der tages hensyn til de fælles politikker (strategier, politikcyklusser, programmer og handlingsplaner), lovgivningen og det praktiske samarbejde.

(16)

Den finansielle bistand på disse områder bør navnlig støtte aktioner til fremme af fælles tværnationale aktioner, adgang til og udveksling af oplysninger, udveksling af bedste praksis, en lettere og mere sikker kommunikation og koordinering, uddannelse og udveksling af personale, analyse-, overvågnings- og evalueringsaktiviteter, omfattende trussels- og risikovurderinger i overensstemmelse med de kompetencer, der er fastsat i TEUF, bevidstgørelsesaktiviteter, afprøvning og validering af ny teknologi, kriminalteknisk forskning, erhvervelse af teknisk interoperabelt udstyr og samarbejde mellem medlemsstaterne og relevante EU-organer, herunder Europol. Den finansielle bistand på disse områder bør kun anvendes til at støtte aktioner, der er i overensstemmelse med Unionens prioriteter og initiativer, som er fastlagt på EU-plan, navnlig dem der er godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet.

(17)

Inden for den omfattende ramme for Den Europæiske Unions narkotikastrategi, hvori der advokeres for en afbalanceret tilgang baseret på en samtidig reduktion af udbud og efterspørgsel, bør den finansielle bistand, der leveres gennem dette instrument, støtte alle aktioner med sigte på at forhindre og bekæmpe narkotikasmugling (udbudsreduktion), og i særdeleshed foranstaltninger rettet mod produktion, fremstilling, udvinding, salg, transport, import og eksport af ulovlige stoffer, herunder besiddelse og køb heraf i den hensigt at deltage i narkotikasmuglingsaktiviteter.

(18)

Foranstaltninger i og i forbindelse med tredjelande, der støttes via instrumentet, bør vedtages i synergi og sammenhæng med andre aktioner uden for Unionen, som støttes via Unionens såvel geografiske som tematiske instrumenter for ekstern bistand. Ved gennemførelsen af sådanne aktioner bør der navnlig tilstræbes fuld sammenhæng med principperne og de generelle mål for Unionens optræden udadtil og udenrigspolitik i tilknytning til det pågældende land eller den pågældende region, de demokratiske principper og værdier, de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, retsstatsprincippet og tredjelandenes suverænitet. Foranstaltningerne bør ikke have til formål at støtte direkte udviklingsorienterede aktioner og bør så vidt muligt supplere den finansielle bistand, der ydes via instrumenterne for ekstern bistand. Det bør også tilstræbes at skabe sammenhæng med Unionens humanitære bistand, navnlig hvad angår gennemførelsen af kriseforanstaltninger.

(19)

Instrumentet bør gennemføres under fuldstændig respekt for de rettigheder og principper, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og for Unionens internationale forpligtelser.

(20)

I henhold til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) bør instrumentet støtte aktiviteter, som sikrer beskyttelse af børn mod vold, misbrug, udnyttelse og vanrøgt. Instrumentet bør endvidere støtte beskyttelsesforanstaltninger og bistand til børnevidner og -ofre, navnlig dem der er uledsagede eller på anden måde har behov for værgemål.

(21)

Instrumentet bør supplere og styrke de aktiviteter, der gennemføres for at udvikle samarbejdet mellem Europol eller andre relevante EU-organer og medlemsstaterne med henblik på at nå målene i instrumentet inden for politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og krisestyring. Dette betyder blandt andet, at medlemsstaterne, når de udarbejder deres nationale programmer, bør tage højde for den informationsdatabase, de analytiske redskaber og de operationelle og tekniske retningslinjer, der er udviklet af Europol, navnlig Europols informationssystem (EIS), Europols system for sikker udveksling af information (SIENA) og EU-trusselsvurdering af grov og organiseret kriminalitet (SOCTA).

(22)

Med henblik på at sikre en ensartet gennemførelse af fonden bør det EU-budget, der afsættes til instrumentet, gennemføres ved direkte og indirekte forvaltning, for så vidt angår de aktioner, der er af særlig interesse for Unionen (»EU-aktioner«), krisebistanden og den tekniske bistand, og ved delt forvaltning, for så vidt angår de nationale programmer og aktioner, der kræver administrativ fleksibilitet.

(23)

For så vidt angår de midler, der er omfattet af delt forvaltning, er det nødvendigt at sikre, at medlemsstaternes nationale programmer er i overensstemmelse med EU-prioriteterne og -målene.

(24)

De midler, der tildeles medlemsstaterne til gennemførelse via deres nationale programmer, bør fastsættes i denne forordning og fordeles på grundlag af klare, objektive og målbare kriterier. Disse kriterier bør vedrøre de offentlige goder, som medlemsstaterne skal beskytte, og graden af deres finansielle kapacitet til at sikre et højt internt sikkerhedsniveau, herunder deres befolkningers størrelse, deres territoriale størrelse og deres bruttonationalprodukt. Da SOCTA 2013 peger på den fremherskende betydning af havne og lufthavne som indførsels- og indrejsesteder, hvorigennem kriminelle organisationer kan smugle mennesker og ulovlige varer, bør de særligt svage punkter, som kriminalitetsruterne udgør ved disse ydre grænseovergange, endvidere afspejles i fordelingen af de ressourcer, der er til rådighed til aktioner gennemført af medlemsstaterne, ved hjælp af kriterier som er forbundet med antallet af passagerer og vægten af gods, der passerer gennem internationale luft- og søhavne.

(25)

For at øge solidariteten og dele ansvaret for fælles EU-politikker, -strategier og -programmer bør medlemsstaterne opfordres til at anvende en del af de samlede midler, der er til rådighed for nationale programmer, til at behandle Unionens strategiske prioriteter, der er fastsat i bilag I til denne forordning. I forbindelse med projekter, der behandler disse prioriteter, bør Unionens bidrag til de samlede omkostninger øges til 90 % i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 514/2014.

(26)

Loftet over de midler, der fortsat er til rådighed for Unionen, bør komplementere de midler, der tildeles medlemsstaterne til gennemførelsen af deres nationale programmer. Dette vil sikre, at Unionen er i stand til i et givet budgetår at støtte aktioner, der er af særlig interesse for Unionen såsom undersøgelser, afprøvning og validering af nye teknologier, tværnationale projekter, netværkssamarbejde og udveksling af bedste praksis, overvågning af gennemførelsen af den relevante EU-ret og af relevante EU-politikker og -aktioner i forbindelse med og i tredjelande. De støttede aktioner bør være i overensstemmelse med prioriteterne i Unionens relevante strategier, programmer, handlingsplaner og risiko- og trusselsvurderinger.

(27)

For at bidrage til opfyldelsen af instrumentets generelle mål bør medlemsstaterne sikre, at deres nationale programmer indeholder aktioner, der behandler alle de specifikke mål i instrumentet, og at tildelingen af ressourcer til målene er proportional med udfordringerne og behovene og sikrer, at målene kan opfyldes. Hvis et nationalt program ikke behandler et af de specifikke mål, eller hvis bevillingen ligger under de minimumsprocentsatser, der er fastsat i denne forordning, bør den pågældende medlemsstat fremsætte en begrundelse i programmet.

(28)

Med henblik på at styrke Unionens kapacitet til at reagere øjeblikkeligt på sikkerhedsrelaterede hændelser eller nye trusler mod Unionen bør det være muligt at yde krisebistand i overensstemmelse med den ramme, der er fastsat i forordning (EU) nr. 514/2014.

(29)

Finansieringen fra EU-budgettet bør koncentreres om aktiviteter, hvor Unionens indgriben kan skabe en merværdi i forhold til medlemsstaternes indsats alene. Unionen er i forhold til medlemsstaterne bedre i stand til at behandle problemer, der går på tværs af grænserne, og skabe en platform for fælles strategier, hvorfor støtteberettigede aktiviteter i medfør af denne forordning navnlig bør være med til at styrke kapaciteten på nationalt plan og EU-plan og samarbejdet og koordineringen på tværs af grænserne og fremme netværkssamarbejdet, den gensidige tillid og udvekslingen af oplysninger og bedste praksis.

(30)

For at supplere eller ændre bestemmelserne i denne forordning, hvad angår fastsættelsen af Unionens strategiske prioriteter, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i henhold til artikel 290 i TEUF for så vidt angår at ændre, tilføje eller slette de strategiske EU-prioriteter, der er opført i denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under det forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(31)

Kommissionen bør i forbindelse med anvendelsen af denne forordning, herunder udarbejdelsen af delegerede retsakter, høre eksperter fra alle medlemsstater.

(32)

Kommissionen bør overvåge gennemførelsen af instrumentet i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 514/2014 ved hjælp af nøgleindikatorer til evaluering af resultater og virkninger. Disse indikatorer, herunder relevante baselinescenarier, bør udgøre minimumsgrundlaget for evalueringen af, i hvor høj grad instrumentets mål er blevet opfyldt.

(33)

For at måle fondens resultater bør der fastlægges fælles indikatorer i forbindelse med hvert af instrumentets specifikke mål. Målingen af opfyldelsen af de specifikke mål ved hjælp af de fælles indikatorer gør det ikke obligatorisk at gennemføre de aktioner, der er relateret til disse indikatorer.

(34)

Rådets afgørelse 2007/125/RIA (8) bør ophæves med forbehold af overgangsbestemmelserne i denne forordning.

(35)

Målene for denne forordning, nemlig at styrke koordineringen og samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder, forebygge og bekæmpe kriminalitet, beskytte mennesker og kritisk infrastruktur mod sikkerhedsrelaterede hændelser og øge medlemsstaternes og Unionens kapacitet til effektivt at forvalte sikkerhedsrelaterede risici og kriser, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(36)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(37)

I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, har Irland givet meddelelse om, at landet ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(38)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(39)

Det er hensigtsmæssigt at tilpasse denne forordnings anvendelsesperiode til anvendelsesperioden for Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (9). Denne forordning bør derfor anvendes fra den 1. januar 2014 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.   Med denne forordning oprettes der et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring (»instrumentet«) som en del af Fonden for Intern Sikkerhed (»fonden«).

Med denne forordning og forordning (EU) nr. 515/2014 oprettes fonden for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

2.   I denne forordning fastsættes bestemmelser om

a)

de mål, de støtteberettigede aktioner og de strategiske prioriteter, hvortil der skal ydes finansiel støtte via dette instrument

b)

den generelle ramme for gennemførelsen af støtteberettigede aktioner

c)

de midler, der stilles til rådighed inden for rammerne af instrumentet fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020, og hvordan de skal fordeles.

3.   Denne forordning fastsætter reglerne for anvendelsen af forordning (EU) nr. 514/2014.

4.   Instrumentet finder ikke anvendelse på forhold, der er omfattet af programmet om retlige anliggender som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1382/2013 (10). Instrumentet kan dog omfatte aktioner, der sigter mod at tilskynde til samarbejde mellem retsmyndigheder og retshåndhævende myndigheder.

5.   Der tilstræbes synergi, sammenhæng og komplementaritet med Unionens andre relevante finansielle instrumenter, som f.eks. civilbeskyttelsesordningen, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU (11), Horisont 2020, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (12), det tredje flerårige EU-handlingsprogram for sundhed, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014 (13), Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og instrumenterne for ekstern bistand, dvs. instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 (14), det europæisk naboskabsinstrument, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 (15), instrumentet til udviklingssamarbejde, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 (16), partnerskabsinstrumentet for samarbejde med tredjelande, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 234/2014 (17), det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 235/2014 (18), og instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 (19). Aktioner, der finansieres under denne forordning, må ikke modtage finansiel støtte til samme formål fra andre finansielle EU-instrumenter.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   »politisamarbejde«: de specifikke foranstaltninger og typer af samarbejde, der inddrager alle medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. artikel 87 i TEUF

b)   »udveksling af og adgang til oplysninger«: sikker indsamling, lagring, behandling, analyse og udveksling af oplysninger, der er relevante for de myndigheder, der er omhandlet i artikel 87 i TEUF, i forbindelse med forebyggelse, påvisning, efterforskning og retsforfølgning af straffelovsovertrædelser, navnlig tværnational, grov og organiseret kriminalitet

c)   »forebyggelse af kriminalitet«: alle de foranstaltninger, der har til formål at mindske eller på anden måde bidrage til at mindske kriminaliteten og borgernes følelse af utryghed som defineret i artikel 2, stk. 2, i Rådets afgørelse 2009/902/RIA (20)

d)   »organiseret kriminalitet«: en strafbar adfærd, der er knyttet til medlemskab af en kriminel organisation som defineret i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA (21)

e)   »terrorisme«: alle former for forsætlige handlinger og overtrædelser som defineret i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA (22)

f)   »risiko- og krisestyring«: alle foranstaltninger vedrørende vurdering, forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme, organiseret kriminalitet og andre sikkerhedsrelaterede risici

g)   »forebyggelse og beredskab«: alle foranstaltninger, der tager sigte på at forebygge og/eller mindske risikoen i forbindelse med mulige terrorangreb og andre sikkerhedsrelaterede risici

h)   »konsekvensstyring«: en effektiv koordinering af de aktioner, der er iværksat på nationalt plan og/eller EU-plan for at reagere på og mindske virkningerne af terrorangreb eller andre sikkerhedsrelaterede hændelser

i)   »kritisk infrastruktur«: et aktiv, netværk, system eller en del deraf, der er væsentligt eller væsentlig for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige funktioner og menneskers sundhed, sikkerhed og økonomiske eller sociale velfærd, og hvis afbrydelse, overtrædelse eller ødelæggelse i væsentlig grad vil påvirke en medlemsstat eller Unionen som følge af, at disse funktioner ikke vil kunne opretholdes

j)   »krisesituationer«: alle sikkerhedsrelaterede hændelser eller nye trusler, som har eller kan have en betydelig negativ virkning for menneskers sikkerhed i en eller flere medlemsstater.

Artikel 3

Formål

1.   Det generelle mål med instrumentet er at bidrage til at sikre et højt sikkerhedsniveau i Unionen.

2.   Inden for rammerne af det generelle mål i stk. 1 bidrager instrumentet, i overensstemmelse med prioriteterne i Unionens relevante strategier, politikcyklusser, programmer og trussels- og risikovurderinger, til følgende specifikke mål:

a)

kriminalitetsforebyggelse, bekæmpelse af tværnational, grov og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, og styrkelse af koordineringen af og samarbejdet mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og andre nationale myndigheder, herunder med Europol og andre relevante EU-organer samt med relevante tredjelande og internationale organisationer

b)

forøgelse af medlemsstaternes og Unionens kapacitet til effektivt at styre sikkerhedsrelaterede risici og kriser samt af beredskabet og beskyttelsen af mennesker og kritisk infrastruktur mod terrorangreb og andre sikkerhedsrelaterede hændelser.

Opfyldelsen af de specifikke mål i instrumentet evalueres i overensstemmelse med artikel 55, stk. 2, i forordning nr. 514/2014 ved hjælp af fælles indikatorer, som fastsat i nærværende forordnings bilag II, og programspecifikke indikatorer, der indgår i nationale programmer.

3.   For at nå de i stk. 1 og 2 omhandlede mål bidrager instrumentet til følgende operationelle mål:

a)

at fremme og udvikle foranstaltninger for at styrke medlemsstaternes kapacitet til at forebygge kriminalitet og bekæmpe tværnational, grov og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, navnlig via partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor, udveksling af oplysninger og bedste praksis, adgang til oplysninger, interoperable teknologier, sammenlignelige statistikker, anvendt kriminologi, offentlig kommunikation og bevidstgørelse

b)

at fremme og udvikle den administrative og operationelle koordinering, samarbejdet, den gensidige forståelse og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, andre nationale myndigheder, Europol eller andre relevante EU-organer og, hvor det er relevant, med tredjelande og internationale organisationer

c)

at fremme og udvikle efter- og videreuddannelsesordninger, herunder vedrørende tekniske og faglige kompetencer og viden om forpligtelser i forhold til respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, i forbindelse med gennemførelsen af europæiske uddannelsespolitikker, bl.a. via særlige EU-udvekslingsprogrammer inden for retshåndhævelse, for derved at fremme en ægte europæisk rets- og retshåndhævelseskultur

d)

at fremme og udvikle foranstaltninger, beskyttelsesforanstaltninger, mekanismer og bedste praksis for tidlig identifikation, beskyttelse af og støtte til vidner og ofre for forbrydelser, herunder terrorofre, og navnlig børnevidner og -ofre, navnlig dem der er uledsagede, eller som på anden måde har behov for værgemål

e)

foranstaltninger, der styrker medlemsstaternes administrative og operationelle kapacitet til at beskytte kritisk infrastruktur i alle økonomiske sektorer, herunder via partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor og forbedret koordinering, samarbejde, udveksling og formidling af knowhow og erfaringer inden for Unionen og med relevante tredjelande

f)

sikre forbindelser og en effektiv koordinering mellem aktørerne i eksisterende sektorspecifikke systemer til tidlig varsling og krisesamarbejdsmekanismer på EU-plan og nationalt plan, herunder situationscentre, for at gøre det muligt hurtigt at få et omfattende og præcist overblik i krisesituationer, koordinere beredskabsforanstaltninger og udveksle offentligt tilgængelige, fortrolige og klassificerede informationer

g)

foranstaltninger, der styrker medlemsstaternes og Unionens administrative og operationelle kapacitet til at udarbejde omfattende trussels- og risikovurderinger, som bygger på konkrete oplysninger og i overensstemmelse med prioriteter og initiativer identificeret på EU-plan, navnlig dem, der er godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet, for at sætte Unionen i stand til at udforme integrerede strategier på grundlag af fælles vurderinger i krisesituationer og at øge den gensidige forståelse af medlemsstaternes og partnerlandenes forskellige definitioner af trusselsniveauer.

4.   Instrumentet bidrager også til finansieringen af teknisk bistand på medlemsstaternes eller Kommissionens initiativ.

5.   Aktioner, der finansieres under instrumentet, skal gennemføres med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder og menneskers værdighed. Aktionerne skal navnlig overholde bestemmelserne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, EU's databeskyttelsesret og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK).

Medlemsstaterne skal navnlig, når som helst det er muligt, være særligt opmærksomme, når de gennemfører aktioner til beskyttelse af udsatte personer, herunder navnlig børn og uledsagede mindreårige.

Artikel 4

Støtteberettigede aktioner under nationale programmer

1.   Inden for målene omhandlet i artikel 3 i nærværende forordning, i lyset af de vedtagne konklusioner fra den politiske dialog, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 514/2014 og i overensstemmelse med målene for de nationale programmer som omhandlet i artikel 7 i nærværende forordning skal instrumentet støtte aktioner i medlemsstaterne, særlig dem på følgende liste:

a)

aktioner til forbedring af politisamarbejdet og koordineringen mellem de retshåndhævende myndigheder, herunder med og mellem relevante EU-organer, særlig Europol og Eurojust, fælles efterforskningsteam og andre former for tværnationalt samarbejde, adgangen til og udvekslingen af oplysninger og interoperable teknologier

b)

projekter, der fremmer netværkssamarbejde, offentlig-private partnerskaber, gensidig tillid, forståelse og læring, indkredsning, udveksling og formidling af knowhow, erfaringer og bedste praksis, informationsdeling, fælles situationsforståelse og forudseenhed, beredskabsplanlægning og interoperabilitet

c)

analyse-, overvågnings- og evalueringsaktiviteter, herunder undersøgelser og trussels- og risikovurderinger samt konsekvensanalyser, som er evidensbaserede og i overensstemmelse med Unionens prioriteter og initiativer, navnlig dem som er godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet

d)

bevidstgørelses-, formidlings- og kommunikationsaktiviteter

e)

erhvervelse, vedligeholdelse af Unionens og de nationale it-systemer, der bidrager til opfyldelsen af målene i denne forordning, og/eller yderligere opdatering af IT-systemer og teknisk udstyr, herunder afprøvning af systemernes kompatibilitet, sikre faciliteter, infrastrukturer, tilknyttede bygninger og systemer, særlig informations- og kommunikationsteknologisystemer og komponenter hertil, på EU-plan, bl.a. med henblik på det europæiske samarbejde om internetsikkerhed og internetkriminalitet, navnlig med Europæisk Center til Bekæmpelse af IT-Kriminalitet

f)

udveksling og uddannelse af personale og eksperter fra relevante myndigheder, herunder sprogundervisning og fælles øvelser eller programmer

g)

foranstaltninger til anvendelse, overførsel, afprøvning og validering af nye metoder eller teknologier, herunder pilotprojekter og opfølgningsforanstaltninger til EU-finansierede sikkerhedsforskningsprojekter.

2.   Inden for rammerne af målene i artikel 3 kan instrumentet også yde støtte til følgende aktioner i forbindelse med og i tredjelande:

a)

aktioner til forbedring af politisamarbejdet og koordineringen mellem retshåndhævende myndigheder, herunder fælles efterforskningsteam og andre former for fælles operationer på tværs af grænserne, adgangen til og udvekslingen af oplysninger og interoperable teknologier

b)

netværkssamarbejde, gensidig tillid, forståelse og læring, indkredsning, udveksling og formidling af knowhow, erfaringer og bedste praksis, informationsdeling, fælles situationsforståelse og forudseenhed, beredskabsplanlægning og interoperabilitet

c)

udveksling og uddannelse af personale og eksperter fra relevante myndigheder.

Kommissionen og medlemsstaterne sikrer sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil koordinering vedrørende aktioner i eller i relation til tredjelande, som fastsat i artikel 3, stk. 5, i forordning (EU) nr. 514/2014.

KAPITEL II

FINANSIEL RAMME OG GENNEMFØRELSESRAMME

Artikel 5

Samlet budget og gennemførelse

1.   Det samlede budget til gennemførelsen af instrumentet er på 1 004 mio. EUR i løbende priser.

2.   De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme.

3.   Det samlede budget gennemføres ved hjælp af følgende:

a)

nationale programmer, jf. artikel 7

b)

EU-aktioner, jf. artikel 8

c)

teknisk bistand, jf. artikel 9

d)

krisebistand, jf. artikel 10.

4.   Det budget, der er bevilget under instrumentet til EU-aktioner, som omhandlet i nærværende forordnings artikel 8, til teknisk bistand, som omhandlet i nærværende forordnings artikel 9, og til krisebistand, som omhandlet i nærværende forordnings artikel 10, gennemføres ved henholdsvis direkte og indirekte forvaltning i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, litra a) og c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (23).

Det budget, der er bevilget til de nationale programmer, som omhandlet i nærværende forordnings artikel 7, gennemføres ved delt forvaltning i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, litra b), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

5.   Uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets prærogativer, skal det samlede budget anvendes som følger:

a)

662 mio. EUR til medlemsstaternes nationale programmer

b)

342 mio. EUR til EU-aktioner, krisebistand og teknisk bistand på Kommissionens initiativ.

6.   Hver medlemsstat skal fordele de beløb, der er angivet i bilag III, til de nationale programmer som følger:

a)

mindst 20 % til aktioner vedrørende det specifikke mål som omhandlet i artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra a), og

b)

mindst 10 % til aktioner vedrørende det specifikke mål som omhandlet i artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra b).

Medlemsstaterne kan afvige fra disse minimumsprocentsatser under forudsætning af, at der i de nationale programmer indgår en forklaring på, hvorfor en ressourcetildeling under dette niveau ikke bringer opfyldelsen af det relevante mål i fare. Denne forklaring vil blive vurderet af Kommissionen i forbindelse med dens godkendelse af de nationale programmer som omhandlet i artikel 7, stk. 2.

7.   Sammen med det samlede budget, der fastsættes for forordning (EU) nr. 515/2014, udgør det samlede disponible budget til instrumentet som fastsat i denne artikels stk. 1 finansieringsrammen for fonden det primære referencegrundlag for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Artikel 6

Midler til støtteberettigede aktioner i medlemsstaterne

1.   Der bevilges 662 mio. EUR til medlemsstaterne som følger:

a)

30 % i forhold til størrelsen af deres befolkninger

b)

10 % i forhold til størrelsen af deres område

c)

15 % i forhold til antallet af passager og 10 % i forhold til tons fragt, der passerer igennem deres internationale luft- og søhavne

d)

35 % omvendt proportionalt med deres bruttonationalprodukt (købekraftstandard pr. indbygger).

2.   Referencetallene for de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal være de seneste statistiske tal, som Kommissionen (Eurostat) har udarbejdet på grundlag af de oplysninger, medlemsstaterne har indsendt i henhold til EU-retten. Referencedatoen er den 30. juni 2013. De beløb til nationale programmer, der er beregnet på grundlag af de kriterier, der er omhandlet i stk. 1, er angivet i bilag III.

Artikel 7

Nationale programmer

1.   Det nationale program, der skal udarbejdes inden for rammerne af instrumentet, og det, der skal udarbejdes inden for rammerne af forordning (EU) nr. 515/2014, forelægges Kommissionen som et enkelt nationalt program for fonden i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 514/2014.

2.   Inden for rammerne af de nationale programmer, Kommissionen skal undersøge og godkende i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 514/2014, går medlemsstaterne inden for rammerne af de mål, der er anført i nærværende forordnings artikel 3, navnlig efter Unionens strategiske prioriteter, der er opført på listen i bilag I til denne forordning, idet der tages højde for resultaterne af den politiske dialog, der er omhandlet i artikel 13 i forordning (EU) nr. 514/2014. Medlemsstaterne må ikke anvende mere end 8 % af deres samlede bevilling til det nationale program til vedligeholdelse af Unionens IT-systemer og nationale IT-systemer, der bidrager til opfyldelsen af målene i denne forordning, og ikke mere end 8 % til aktioner i relation til eller i tredjelande, der gennemfører Unionens strategiske prioriteter, som er anført i bilag I til denne forordning.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11 for at ændre Unionens strategiske prioriteter, tilføje sådanne, eller lade sådanne udgå af denne forordnings bilag I.

Artikel 8

EU-aktioner

1.   På Kommissionens initiativ kan dette instrument anvendes til at finansiere tværnationale aktioner eller aktioner af særlig interesse for Unionen (»EU-aktioner«) vedrørende de generelle, specifikke og operationelle mål omhandlet i artikel 3.

2.   For at være støtteberettigede skal EU-aktionerne være i overensstemmelse med de prioriteter og initiativer, der er fastsat på EU-plan, og navnlig dem der er godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet i Unionens relevante strategier, politikcyklusser, programmer, trussels- og risikovurderinger, og navnlig støtte:

a)

forberedende foranstaltninger, kontrolforanstaltninger, administrative og tekniske aktiviteter og udviklingen af den evalueringsmekanisme, der kræves for at gennemføre politikkerne vedrørende politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring

b)

tværnationale projekter, der involverer to eller flere medlemsstater eller mindst én medlemsstat og ét tredjeland

c)

analyse-, overvågnings- og evalueringsaktiviteter, herunder trussels- og risikovurderinger samt konsekvensanalyser, som er evidensbaserede og i overensstemmelse med de prioriteter og initiativer, der er fastsat på EU-plan, navnlig dem der er godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet, og projekter vedrørende kontrol med gennemførelsen af EU-retten og Unionens strategiske mål i medlemsstaterne

d)

projekter, der fremmer netværkssamarbejde, offentlig-private partnerskaber, gensidig tillid, forståelse og læring, indkredsning og formidling af bedste praksis og innovative fremgangsmåder på EU-plan, uddannelses- og udvekslingsprogrammer

e)

projekter, der støtter udviklingen af metodologiske, navnlig statistiske redskaber og metoder og fælles indikatorer

f)

erhvervelse, vedligeholdelse og/eller yderligere opdatering af teknisk udstyr, ekspertise, sikre faciliteter, infrastrukturer, tilknyttede bygninger og systemer, særlig informations- og kommunikationsteknologisystemer og komponenter hertil, på EU-plan, bl.a. med henblik på det europæiske samarbejde om internetsikkerhed og internetkriminalitet, navnlig med Europæisk Center til Bekæmpelse af IT-Kriminalitet

g)

projekter, der øger kendskabet til Unionens politikker og mål blandt interessenterne og den brede offentlighed, herunder kommunikation med erhvervslivet om Unionens politiske prioriteter

h)

særligt innovative projekter, der er med til at udvikle nye metoder og/eller anvender nye teknologier, og som kan overføres til andre medlemsstater, navnlig projekter med henblik på at afprøve og validere resultaterne af EU-finansierede sikkerhedsforskningsprojekter

i)

undersøgelser og pilotprojekter.

3.   Inden for rammerne af målene i artikel 3 yder instrumentet også støtte til aktioner i relation til eller i tredjelande, navnlig følgende:

a)

aktioner til forbedring af politisamarbejdet og koordineringen mellem de retshåndhævende myndigheder og, hvor det er relevant, internationale organisationer, herunder fælles efterforskningsteam og andre former for tværnationalt samarbejde, adgangen til og udvekslingen af oplysninger og interoperable teknologier

b)

netværkssamarbejde, gensidig tillid, forståelse og læring, indkredsning, udveksling og formidling af knowhow, erfaringer og bedste praksis, informationsdeling, fælles situationsforståelse og forudseenhed, beredskabsplanlægning og interoperabilitet

c)

erhvervelse, vedligeholdelse og/eller yderligere opdatering af teknisk udstyr, herunder informations- og kommunikationsteknologisystemer og komponenter hertil

d)

udveksling og uddannelse af personale og eksperter fra relevante myndigheder, herunder sprogundervisning

e)

bevidstgørelses-, formidlings- og kommunikationsaktiviteter

f)

trussels- og risikovurderinger og konsekvensanalyser

g)

undersøgelser og pilotprojekter.

4.   EU-aktionerne gennemføres i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 514/2014.

Artikel 9

Teknisk bistand

1.   På Kommissionens initiativ og/eller vegne kan der via instrumentet ydes op til 800 000 EUR om året til teknisk bistand inden for rammerne af fonden, jf. artikel 9 i forordning (EU) nr. 514/2014.

2.   På en medlemsstats initiativ kan instrumentet finansiere tekniske bistandstiltag i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EU) nr. 514/2014. Det beløb, der er afsat til teknisk bistand, overstiger for perioden 2014-2020 ikke 5 % af det samlede beløb, der bevilges en medlemsstat, plus 200 000 EUR.

Artikel 10

Krisebistand

1.   Instrumentet yder finansiel bistand til dækning af presserende og konkrete behov i tilfælde af en krisesituation som defineret i artikel 2, litra j).

2.   Krisebistanden gennemføres i overensstemmelse med artikel 6 og 7 i forordning (EU) nr. 514/2014.

KAPITEL III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 11

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 3, tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra den 21. maj 2014. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af syvårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for en periode på tre år, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af syvårsperioden.

3.   Den i artikel 7, stk. 3 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 12

Anvendelse af forordning (EU) nr. 514/2014

Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 514/2014 finder anvendelse på instrumentet.

Artikel 13

Ophævelse af retsakt

Afgørelse 2007/125/RIA ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

Artikel 14

Overgangsbestemmelser

1.   Denne forordning er ikke til hinder for videreførelse eller ændring, herunder hel eller delvis annullering, af de pågældende projekter indtil deres afslutning eller af bistand, som Kommissionen har godkendt på grundlag af afgørelse 2007/125/RIA eller anden lovgivning, der gælder for bistanden pr. 31. december 2013.

2.   Når Kommissionen vedtager afgørelser om samfinansiering efter instrumentet, tager den hensyn til de foranstaltninger, som er vedtaget på grundlag af afgørelse 2007/125/RIA inden den 20. maj 2014, og som har finansielle virkninger i den periode, som samfinansieringen vedrører.

3.   Forpligtelser, der er indgået i forbindelse med samfinansieringer, som er godkendt af Kommissionen mellem den 1. januar 2011 og den 31. december 2014, og for hvilke de dokumenter, der er nødvendige for, at foranstaltningerne kan afsluttes, ikke er sendt til Kommissionen inden for fristen for fremlæggelse af den endelige rapport, frigøres automatisk af Kommissionen senest den 31. december 2017, hvilket giver anledning til tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb.

Beløb, der vedrører foranstaltninger, som er suspenderet på grund af en retssag eller en administrativ klage med opsættende virkning, lades ude af betragtning ved beregningen af det beløb, som skal frigøres automatisk.

4.   Kommissionen forelægger senest den 31. december 2015 Europa-Parlamentet og Rådet en efterfølgende evaluering af afgørelse 2007/125/RIA vedrørende perioden 2007-2013.

Artikel 15

Revision

Europa-Parlamentet og Rådet reviderer på grundlag af forslag fra Kommissionen denne forordning senest den 30. juni 2020.

Artikel 16

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 16. april 2014.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

D. KOURKOULAS

Formand


(1)  EUT C 299 af 4.10.2012, s. 108.

(2)  EUT C 277 af 13.9.2012, s. 23.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 13.3.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.4.2014.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF (Se side 143 i denne EUT).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 af 16. april 2014 om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring (Se side 112 i denne EUT).

(7)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(8)  Rådets afgørelse 2007/125/RIA af 12. februar 2007 om oprettelse for perioden 2007-2013 af særprogrammet »Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet« som en del af det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder (EUT L 58 af 24.2.2007, s. 7).

(9)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1382/2013 af 17. december 2013 om oprettelse af et program for retlige anliggender for perioden 2014 til 2020 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 73).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 282/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et tredje EU-handlingsprogram for sundhed (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1350/2007/EF (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 1).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 11).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 27).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020 (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 44).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 234/2014 af 11. marts om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 77).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 235/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et finansieringsinstrument for demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 85).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 1).

(20)  Rådets afgørelse 2009/902/RIA af 30. november 2009 om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt net (EUCPN) og om ophævelse af afgørelse 2001/427/RIA (EUT L 321 af 8.12.2009, s. 44).

(21)  Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (EUT L 300 af 11.11.2008, s. 42).

(22)  Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme (EUT L 164 af 22.6.2002, s. 3).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).


BILAG I

Liste over Unionens strategiske prioriteter omhandlet i artikel 7, stk. 2

Foranstaltninger for at forebygge alle former for kriminalitet og bekæmpe tværnational, grov og organiseret kriminalitet, navnlig projekter til gennemførelse af relevante projektcyklusser, narkotikasmugling, menneskehandel, seksuel udnyttelse af børn og projekter til indkredsning og opløsning af kriminelle netværk, forbedring af kapaciteten til at bekæmpe korruption, beskyttelse af økonomien mod kriminel infiltration og mindskelse af de finansielle incitamenter ved at beslaglægge, indefryse og konfiskere udbytte af kriminelle aktiviteter.

Foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe internetkriminalitet og øge sikkerhedsniveauet for borgere og virksomheder i cyberspace, navnlig projekter til opbygning af kapacitet på området retshåndhævelse og retsvæsen, projekter, der sikrer samarbejdet med erhvervslivet for at aktivere og beskytte borgerne, og projekter til forbedring af kapaciteten til at håndtere internetangreb.

Foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe terrorisme og tackle problemet med radikalisering og rekruttering, navnlig projekter, der aktivt involverer befolkningen i udviklingen af lokale strategier og forebyggende politikker, projekter, der sætter de kompetente myndigheder i stand til at afskære terrorister fra at få adgang til finansiering og materiel og følge deres transaktioner, projekter, der beskytter transport af passagerer og fragt, og projekter, der øger sikkerheden i forbindelse med sprængstoffer og kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare materialer.

Foranstaltninger for at øge medlemsstaternes administrative og operationelle kapacitet til at beskytte kritiske infrastrukturer i alle økonomiske sektorer, herunder dem, der er omfattet af direktiv 2008/114/EF (1), navnlig projekter, der fremmer offentlig-private partnerskaber for at skabe tillid og lette samarbejdet, koordineringen, beredskabsplanlægningen og udvekslingen og formidlingen af oplysninger og bedste praksis blandt offentlige og private aktører.

Foranstaltninger for at øge Unionens modstandskraft mod kriser og katastrofer, navnlig projekter, der udvikler en sammenhængende EU-politik vedrørende risikostyring, som knytter trussels- og risikovurderinger til beslutningstagningen, samt projekter, der understøtter en effektiv og koordineret reaktion på kriser i tilknytning til den eksisterende (sektorspecifikke) kapacitet, ekspertisecentre og situationsovervågningscentre, herunder på områderne sundhed, civilbeskyttelse og terrorisme.

Foranstaltninger med henblik på at opnå et tættere partnerskab mellem Unionen og tredjelande, navnlig lande ved Unionens eksterne grænser, og udarbejdelse og gennemførelse af operationelle handlingsprogrammer for virkeliggørelse af Unionens ovennævnte strategiske prioriteter.


(1)  Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre (EUT L 345 af 23.12.2008, s. 75).


BILAG II

Liste over fælles indikatorer for måling af de specifikke mål

a)

forebyggelse og bekæmpelse af tværnational, grov og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, og styrkelse af koordineringen af og samarbejdet mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og relevante tredjelande

i)

antallet af fælles efterforskningsteam og operationelle projekter under European Multidisciplinary Platform against Criminal Threats (EMPACT), der støttes af instrumentet, herunder de deltagende medlemsstater og myndigheder.

Med henblik på de årlige gennemførelsesrapporter, jf. artikel 54 i forordning (EU) nr. 514/2014, inddeles denne indikator yderligere i underkategorier, som f.eks.:

leder (medlemsstat)

partnere (medlemsstater)

deltagende myndigheder

deltagende EU-agenturer (Eurojust, Europol), hvis det er relevant

ii)

antallet af personer ansat inden for retshåndhævende myndigheder, der er blevet uddannet i tværnationale problemstillinger med støtte fra instrumentet, og varigheden af deres uddannelse (persondage).

Med henblik på de årlige gennemførelsesrapporter, jf. artikel 54 i forordning (EU) nr. 514/2014, inddeles denne indikator yderligere i underkategorier, som f.eks.:

efter forbrydelsens art (omhandlet i artikel 83 i TEUF): terrorisme, menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af penge, korruption, forfalskning af betalingsmidler, IT-kriminalitet, organiseret kriminalitet, eller

efter horisontalt retshåndhævelsesområde: informationsudveksling, operationelt samarbejde

iii)

antallet og den økonomiske værdi af projekter inden for kriminalitetsforebyggelse.

Med henblik på de årlige gennemførelsesrapporter, jf. artikel 54 i forordning (EU) nr. 514/2014, inddeles denne indikator yderligere efter kriminalitetens art (omhandlet i artikel 83 i TEUF): terrorisme, menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af penge, korruption, forfalskning af betalingsmidler, IT-kriminalitet, organiseret kriminalitet

iv)

antallet af projekter, der støttes af instrumentet, med sigte på at forbedre informationsudveksling om retshåndhævelse, der har forbindelse med Europol's datasystemer, datalagre eller kommunikationsværktøjer.

Med henblik på de årlige gennemførelsesrapporter, jf. artikel 54 i forordning (EU) nr. 514/2014, inddeles denne indikator yderligere efter kriminalitetens art (omhandlet i artikel 83 i TEUF): dataindlæsningsprogrammer, udvidelse af adgangen til SIENA, projekter der sigter mod at forbedre inputtet til analysedatabaser osv.

b)

forøgelse af medlemsstaternes og Unionens kapacitet til effektivt at håndtere sikkerhedsrelaterede risici og kriser samt af beredskabet og beskyttelsen af mennesker og kritisk infrastruktur mod terrorangreb og andre sikkerhedsrelaterede hændelser

i)

antallet af redskaber, der er indført og/eller opgraderet med støtte fra instrumentet for at gøre det lettere for medlemsstaterne at beskytte kritisk infrastruktur i alle sektorer af økonomien

ii)

antallet af projekter i forbindelse med vurdering og håndtering af risici på området intern sikkerhed, som støttes af instrumentet

iii)

antallet af ekspertmøder, workshopper, seminarer, konferencer, publikationer, websteder og (online)høringer, der organiseres med støtte fra instrumentet.

Med henblik på de årlige gennemførelsesrapporter, jf. artikel 54 i forordning (EU) nr. 514/2014, inddeles denne indikator yderligere i underkategorier, som f.eks.:

relateret til beskyttelse af kritisk infrastruktur eller

relateret til risiko- og krisestyring.


BILAG III

Tal for de nationale programmer

Bevillinger fra Fonden for Intern Sikkerhed — Beløb til de nationale programmer

MS

Befolkning (antal personer)

Område (km2)

# passagerer

# tons fragt

BNP/indbygger (EUR)

Bevilling

(2013)

(2012)

Luftvej (2012)

Søvej (2011)

Totalt

 

Luftvej (2012)

Søvej (2011)

Totalt

 

(2012)

 

30 %

10 %

15 %

 

 

 

10 %

 

 

 

35 %

2014-2020

Antal

Bevilling

Antal

Bevilling

Antal

Bevilling

Antal

Bevilling

Antal

Nøgle

Bevilling

 

AT

8 488 511

3 845 782

83 879

1 321 372

8 196 234

0

8 196 234

3 169 093

219 775

0

219 775

4 651

36 400

16,66

3 822 008

12 162 906

BE

11 183 350

5 066 698

30 528

480 917

8 573 821

0

8 573 821

3 315 088

1 068 434

232 789 000

233 857 434

4 948 770

34 000

17,84

4 091 797

17 903 270

BG

7 282 041

3 299 182

110 900

1 747 038

1 705 825

0

1 705 825

659 561

18 536

25 185 000

25 203 536

533 344

5 400

112,33

25 763 168

32 002 293

CH

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CY

862 011

390 540

9 251

145 734

1 587 211

107 000

1 694 211

655 071

28 934

6 564 000

6 592 934

139 516

20 500

29,59

6 786 396

8 117 257

CZ

10 516 125

4 764 407

78 866

1 242 401

3 689 113

0

3 689 113

1 426 404

58 642

0

58 642

1 241

14 500

41,83

9 594 559

17 029 012

DE

82 020 688

37 160 068

357 137

5 626 095

66 232 970

1 146 000

67 378 970

26 052 237

4 448 191

296 037 000

300 485 191

6 358 712

32 299

18,78

4 307 288

79 504 401

DK

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EE

1 286 479

582 849

45 227

712 475

466 960

61 000

527 960

204 137

23 760

48 479 000

48 502 760

1 026 390

12 700

47,76

10 954 418

13 480 269

ES

46 006 414

20 843 540

505 991

7 971 031

24 450 017

3 591 000

28 041 017

10 842 125

592 192

398 332 000

398 924 192

8 441 827

22 700

26,72

6 128 683

54 227 207

FI

5 426 674

2 458 594

338 432

5 331 428

3 725 547

250 000

3 975 547

1 537 155

195 622

115 452 000

115 647 622

2 447 275

35 600

17,04

3 907 896

15 682 348

FR

65 633 194

29 735 595

632 834

9 969 228

48 440 037

906 000

49 346 037

19 079 761

1 767 360

322 251 000

324 018 360

6 856 709

31 100

19,50

4 473 348

70 114 640

GR

11 290 067

5 115 047

131 957

2 078 760

5 992 242

66 000

6 058 242

2 342 434

72 187

135 314 000

135 386 187

2 864 972

17 200

35,27

8 088 437

20 489 650

HR

4 398 150

1 992 614

87 661

1 380 951

4 526 664

5 000

4 531 664

1 752 179

6 915

21 862 000

21 868 915

462 779

10 300

58,89

13 506 904

19 095 426

HU

9 906 000

4 487 985

93 024

1 465 432

1 327 200

0

1 327 200

513 165

61 855

0

61 855

1 309

9 800

61,90

14 196 032

20 663 922

IE

4 582 769

2 076 257

69 797

1 099 534

3 139 829

0

3 139 829

1 214 022

113 409

45 078 000

45 191 409

956 317

35 700

16,99

3 896 950

9 243 080

IS

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IT

59 394 207

26 908 977

301 336

4 747 041

21 435 519

1 754 000

23 189 519

8 966 282

844 974

499 885 000

500 729 974

10 596 188

25 700

23,60

5 413 273

56 631 761

LI

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

LT

2 971 905

1 346 443

65 300

1 028 692

504 461

0

504 461

195 051

15 425

42 661 000

42 676 425

903 096

11 000

55,15

12 647 374

16 120 656