(1)

Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 (3) og Rådets forordning (EF) nr. 614/2009 (4) skal tilpasses som følge af Lissabontraktatens ikrafttrædelse, og navnlig indførelsen af en skelnen mellem delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Der er behov for yderligere tilpasninger for at øge klarheden og gennemsigtigheden af de eksisterende tekster.

(2)

Indtil 31. december 2013 har hovedinstrumentet for den fælles landbrugspolitik i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«) været Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (5).

(3)

Som led i reformen af den fælles landbrugspolitik erstattedes forordning (EF) nr. 1234/2007 med virkning fra 1. januar 2014 af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (6). Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og Rådets forordning (EF) nr. 614/2009 bør tilpasses for at tage hensyn til denne forordning med henblik på at opretholde kohærensen i handelsordningerne med tredjelande for landbrugsprodukter på den ene side og handelsordningerne for varer fremstillet af landbrugsprodukter på den anden side.

(4)

Visse landbrugsprodukter anvendes til fremstilling af både forarbejdede landbrugsprodukter og varer uden for traktatens bilag I. Det er nødvendigt at træffe foranstaltninger både inden for den fælles landbrugspolitik og den fælles handelspolitik for at tage højde for den betydning, som handelen med disse produkter og varer har for opnåelsen af målene i traktatens artikel 39, og virkningerne af de foranstaltninger, der blev vedtaget for at gennemføre traktatens artikel 43, på den økonomiske situation for disse produkter og varer i betragtning af forskellene mellem forsyningsomkostningerne for landbrugsprodukter i Unionen og på verdensmarkedet.

(5)

For at tage højde for de forskellige forhold inden for Unionens landbrug og fødevareindustri skelnes der i Unionen mellem landbrugsprodukter, der er anført i bilag I til TEUF, og forarbejdede landbrugsprodukter uden for nævnte bilag. Den samme skelnen gør sig måske ikke gældende i visse tredjelande, med hvilke Unionen indgår aftaler. Der bør derfor indføres en bestemmelse for, at de generelle regler, der gælder for forarbejdede landbrugsprodukter uden for bilag I til TEUF, kan udvides til at finde anvendelse på visse landbrugsprodukter, der er anført i dette bilag, hvis der i en international aftale træffes bestemmelse om sidestillelse af disse to typer produkter.

(6)

Når der i denne forordning henvises til internationale aftaler, der er indgået eller midlertidigt anvendes i Unionen i overensstemmelse med TEUF, er det TEUF artikel 218, der henvises til.

(7)

For at undgå eller modvirke de skadelige virkninger, som importen af bestemte forarbejdede landbrugsprodukter kunne have på EU-markedet og på den fælles landbrugspolitiks effektivitet, bør det være muligt at underlægge importen af sådanne produkter en tillægstold, hvis visse betingelser er opfyldt.

(8)

Ægalbumin og mælkealbumin er forarbejdede landbrugsprodukter, som ikke er omfattet af bilag I til TEUF. Af hensyn til harmonisering og forenkling bør den fælles handelsordning for ægalbumin og mælkealbumin, som er fastlagt i forordning (EF) nr. 614/2009, indarbejdes i handelsordningerne for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter. Set i lyset af det forhold, at æg i vid udstrækning kan erstattes af ægalbumin og i et vist omfang af mælkealbumin, bør handelsordningerne for ægalbumin og mælkealbumin svare til ordningerne for æg.

(9)

Med forbehold af de særlige bestemmelser vedrørende præferencehandelsordninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 (7) samt Unionens øvrige særskilte handelsordninger er det nødvendigt at fastlægge de overordnede regler for handelsordningerne for forarbejdede landbrugsprodukter og varer uden for bilag I fremstillet af landbrugsprodukter. Det er også nødvendigt at sørge for fastsættelsen af reduceret importtold og toldkontingenter og ydelse af eksportrestitutioner i overensstemmelse med disse overordnede regler. Disse regler bør tage hensyn til eventuelle begrænsninger i forbindelse med importtold og eksportsubsidier som følge af Unionens forpligtelser i henhold til WTO-aftaler og bilaterale aftaler.

(10)

På grund af tætte forbindelser mellem markedet for ægalbumin og mælkealbumin og markedet for æg bør det være muligt at kræve forelæggelse af en importlicens for importen af ægalbumin og mælkealbumin og suspendere proceduren for aktiv forædling for ægalbumin og mælkealbumin, i tilfælde hvor EU-markedet for disse produkter eller markedet for æg forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for aktiv forædling for ægalbumin og mælkealbumin. Det bør være muligt at gøre udstedelsen af importlicenser for ægalbumin og mælkealbumin og deres overgang til fri omsætning, der er omfattet af en licens, betinget af krav med hensyn til deres oprindelse, herkomst, ægthed og kvalitetsegenskaber.

(11)

For at tage højde for handels- og markedsudviklingen, behovene på markederne for ægalbumin og mælkealbumin eller markedet for æg samt resultaterne af kontrollen med importen af ægalbumin og mælkealbumin bør beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår regler om indførelse af krav om forelæggelse af en importlicens ved import af ægalbumin og mælkealbumin med henblik på overgang til fri omsætning, regler for de rettigheder og forpligtelser, der følger af licensen og dens retsvirkninger, de tilfælde, hvor der gælder en tolerancemargen for overholdelsen af forpligtelsen i licensen, regler, som gør udstedelse af en importlicens og overgang til fri omsætning betinget af forelæggelse af et dokument udstedt af et tredjeland eller en enhed, der bl.a. bekræfter produkternes oprindelse, herkomst, ægthed og kvalitetsegenskaber, regler om overdragelse af importlicenser eller om begrænsninger for en sådan overdragelse, de tilfælde, hvor forelæggelse af en importlicens ikke er påkrævet, og de tilfælde, hvor sikkerhedsstillelse for, at produkterne importeres inden for licensens gyldighedsperiode, er henholdsvis påkrævet og ikke påkrævet.

(12)

Visse forarbejdede landbrugsprodukter uden for bilag I til traktaten fremstilles ved anvendelse af landbrugsprodukter, der er underlagt den fælles landbrugspolitik. Den told, der pålægges ved importen af disse forarbejdede landbrugsprodukter, bør udligne forskellen mellem verdensmarkedspriserne og priserne på EU-markedet for de i denne produktion anvendte landbrugsprodukter, samtidig med at forarbejdningsindustriens konkurrenceevne beskyttes.

(13)

I forbindelse med visse internationale aftaler bevilges der som led i Unionens handelspolitik nedsættelser eller udfasning af importtolden på de forarbejdede landbrugsprodukter for så vidt angår landbrugselementet, tillægstolden for sukker og mel og værditolden. Disse nedsættelser bør kunne beregnes i forhold til de landbrugselementer, der gælder for ikke-præferencehandel.

(14)

Landbrugselementet af importtolden bør udligne forskellen mellem priserne på de landbrugsprodukter, der er anvendt i produktionen af de pågældende forarbejdede landbrugsprodukter, på verdensmarkedet og på EU-markedet. Det er derfor nødvendigt at opretholde en tæt forbindelse mellem beregningen af landbrugselementet af importtolden for de forarbejdede landbrugsprodukter og den told, der gælder for landbrugsprodukter, som indføres i uforandret stand.

(15)

For at gennemføre de internationale aftaler om reduktion eller udfasning af importtolden på forarbejdede landbrugsprodukter på baggrund af særlige landbrugsprodukter, der er anvendt eller anses for anvendt i fremstillingen af forarbejdede landbrugsprodukter, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår udarbejdelsen af en liste over de landbrugsprodukter, der skal anses for anvendt i forbindelse med fremstillingen af de forarbejdede landbrugsprodukter, fastsættelsen af tilsvarende mængder og regler for konvertering af andre landbrugsprodukter til tilsvarende mængder af de særlige landbrugsprodukter, der anses for anvendt, de elementer, der er nødvendige for beregningen af det reducerede landbrugselement og den reducerede tillægstold, og metoden for denne beregning, og de ubetydelige beløb, for hvilke de reducerede landbrugselementer og tillægstolden på sukker og mel fastsættes til nul.

(16)

Der er mulighed for at give toldindrømmelser for importen af ubegrænsede mængder af de pågældende varer eller for importen af begrænsede mængder, der er henhørende under et toldkontingent. Hvis der gives toldindrømmelser inden for toldkontingenter i henhold til bestemte internationale aftaler, bør kontingenterne åbnes og forvaltes af Kommissionen. Af praktiske årsager er det vigtigt, at forvaltningen af den ikke-landbrugsmæssige del af importtolden for de varer, for hvilke der er aftalt toldpræferencer, er omfattet af de samme forvaltningsregler som forvaltningen af landbrugselementet.

(17)

Som følge af de tætte forbindelser mellem markedet for ægalbumin og mælkealbumin og markedet for æg, bør der åbnes toldkontingenter for ægalbumin og mælkealbumin, og de bør forvaltes på samme måde som kontingenterne for æg i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013. Forvaltningsmetoden bør om nødvendigt tage hensyn til forsyningsbehovene på EU-markedet og nødvendigheden af at sikre ligevægten på dette marked og bør tage udgangspunkt i metoder, der tidligere er blevet anvendt, under hensyntagen til de rettigheder, der følger af WTO-aftalerne.

(18)

For at sikre en retfærdig markedsadgang for og lige behandling af de erhvervsdrivende, at tage hensyn til EU-markedets forsyningskrav og at bevare ligevægten på dette marked, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår de betingelser, der skal være opfyldt for at kunne forelægge en ansøgning inden for toldkontingentet, regler for overdragelse af rettigheder inden for toldkontingentet, der gør deltagelse i toldkontingentet betinget af sikkerhedsstillelse, samt særlige forhold, krav eller restriktioner i forbindelse med toldkontingenterne.

(19)

For at sikre, at der er mulighed for, at eksportprodukter kan komme ind under en særlig ordning ved import til tredjelande på visse betingelser i medfør af internationale aftaler, som Unionen har indgået i overensstemmelse med traktaten, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår regler, der forpligter medlemsstaternes kompetente myndigheder til på anmodning og efter behørig kontrol at udstede et dokument til bekræftelse af, at produkter, der eksporteres, opfylder betingelserne for at komme ind under en særlig ordning ved import til et tredjeland.

(20)

Det er muligt, at efterspørgslen fra de forarbejdende industrier for landbrugsråvarer ikke helt kan dækkes af landbrugsråvarer fra Unionen på rimelige konkurrencevilkår. Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (8) bestemmer, at sådanne varer kan komme ind under proceduren for aktiv forædling, hvis de økonomiske forudsætninger som defineret i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (9), er opfyldt. Forordning (EØF) nr. 2913/1992 skal erstattes af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (10), dog først med virkning fra 1. juni 2016. Der bør derfor henvises til forordning (EØF) nr. 2913/1992 i nærværende forordning, særligt henset til, at henvisninger til forordning (EØF) nr. 2913/1992 i fremtiden skal forstås som henvisninger til forordning (EU) nr. 952/2013. I klart definerede tilfælde bør de økonomiske forudsætninger anses for opfyldt med hensyn til at lade visse mængder landbrugsprodukter blive optaget under procedurerne for aktiv forædling. Disse mængder bør fastsættes med udgangspunkt i en forsyningsbalance. Der bør sikres retfærdig adgang til de tilgængelige mængder, lige behandling af de erhvervsdrivende og klarhed gennem en ordning vedrørende licenser for aktiv forædling udstedt af medlemsstaterne.

(21)

For at sikre en ansvarlig og effektiv forvaltning af procedurerne for aktiv forædling og under hensyntagen til situationen på EU-markedet for de pågældende varer og de forarbejdende industriers behov og praksis bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår listen over de landbrugsprodukter, for hvilke der kan udstedes licenser for aktiv forædling, rettigheder afledt af licenserne for aktiv forædling og retsvirkningerne heraf, overdragelse af rettigheder mellem de erhvervsdrivende, og de nødvendige regler for at sikre pålideligheden og effektiviteten af ordningen for licenser for aktiv forædling for så vidt angår licensernes ægthed, overdragelsen heraf eller begrænsninger for en sådan overdragelse.

(22)

Der bør etableres ordninger for ydelse af eksportrestitutioner inden for de grænser, der er fastsat af Unionens WTO-forpligtelser, for visse landbrugsprodukter, der anvendes til fremstilling af varer uden for bilag I til TEUF, så producenterne af sådanne varer ikke straffes som følge af de priser, de må betale for deres forsyninger på grund af den fælles landbrugspolitik. Sådanne restitutioner bør kun omfatte forskellen mellem prisen for et landbrugsprodukt på EU-markedet og på verdensmarkedet. Disse ordninger bør derfor etableres som en del af handelsordningerne for visse varer, der er fremstillet af forarbejdede landbrugsprodukter.

(23)

Listen over varer uden for bilag I, som er berettiget til eksportrestitution, bør udarbejdes under hensyntagen til virkningen af forskellen mellem priserne på de landbrugsprodukter, der er anvendt i produktionen på EU-markedet og på verdensmarkedet, og behovet for at udligne denne forskel helt eller delvis for at lette eksporten af de landbrugsprodukter, der er anvendt i varer uden for bilag I.

(24)

Det er nødvendigt at sikre, at der ikke ydes eksportrestitution til importerede varer uden for bilag I, der er overgået til fri omsætning, og som videreeksporteres, eksporteres efter forarbejdning eller indarbejdes i andre varer uden for bilag I. Med hensyn til importerede kornprodukter, ris, mælk og mælkeprodukter eller æg, der er overgået til fri omsætning, er det nødvendigt at sikre, at der ikke ydes restitution i tilfælde, hvor varerne eksporteres efter forarbejdning eller indarbejdes i varer uden for bilag I.

(25)

Satserne for eksportrestitution for landbrugsprodukter, der eksporteres i form af varer uden for bilag I, bør fastsættes i overensstemmelse med de samme regler og praktiske ordninger og efter samme procedure som satserne for eksportrestitution for landbrugsprodukter, der eksporteres i uændret stand i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 og Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 (11).

(26)

I betragtning af det tætte forhold mellem varer uden for bilag I og landbrugsprodukter, der anvendes i fremstillingen af disse varer uden for bilag I på den ene side, og forskellene mellem disse varer og produkter på den anden side er det nødvendigt at fastsætte, at de horisontale bestemmelser om eksportrestitution, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013, finder anvendelse på varer uden for bilag I.

(27)

For at tage hensyn til de særlige forarbejdningsprocesser og handelskrav i forbindelse med varer uden for bilag I, hvori der indgår visse landbrugsprodukter, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår regler om karakteristika for varer uden for bilag I, der skal eksporteres, og landbrugsprodukter, der anvendes til fremstillingen heraf, regler om fastlæggelse af eksportrestitutioner for visse landbrugsprodukter, der eksporteres efter forarbejdning til varer uden for bilag I, regler om den nødvendige dokumentation for sammensætningen af de eksporterede varer uden for bilag I, regler med krav om en erklæring vedrørende anvendelsen af visse importerede landbrugsprodukter, regler om sidestillingen af landbrugsprodukter med basisprodukter og om fastsættelsen af referencemængden for hvert basisprodukt, og om anvendelsen af horisontale regler vedrørende eksportrestitutioner for landbrugsprodukter på varer uden for bilag I.

(28)

Overholdelsen af eksportgrænser afledt af internationale aftaler, som er indgået eller midlertidigt anvendes af Unionen i overensstemmelse med TEUF, bør sikres gennem restitutionslicenser, der udstedes for de referenceperioder, der er fastsat i aftalerne, under hensyntagen til det fastlagte årlige beløb for små eksportører.

(29)

Der bør ydes eksportrestitutioner op til det samlede tilgængelige beløb alt efter den særlige situation, der gør sig gældende for handelen med varer uden for bilag I. Ordningen vedrørende restitutionslicenser bør kunne lette den effektive forvaltning af restitutionsbeløbene.

(30)

Der bør udarbejdes bestemmelser om restitutionslicenser udstedt af medlemsstaterne, således at de er gyldige i hele Unionen, og om at deres udstedelse skal være betinget af en sikkerhedsstillelse, der garanterer, at den erhvervsdrivende vil ansøge om restitutioner. Der bør fastlægges bestemmelser om, at restitutioner under ordningen om forudfastsættelse ydes til alle gældende restitutionssatser, og om sikkerhedsstillelse og frigivelse af sikkerheder.

(31)

For at føre tilsyn med udgifterne til eksportrestitutioner og gennemførelsen af ordningen vedrørende restitutionslicenser bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med TEUF artikel 290 for så vidt angår reglerne for de rettigheder og forpligtelser, der følger af restitutionslicenserne, regler om deres overdragelse eller begrænsninger for en sådan overdragelse, de tilfælde og situationer, hvor forelæggelsen af en restitutionslicens eller sikkerhedsstillelse ikke er påkrævet, og om tolerancemargenen, inden for hvilken forpligtelsen til at ansøge om restitutioner ikke finder anvendelse.

(32)

Ved vurderingen af virkningen af målrettede foranstaltninger i forbindelse med eksportrestitution bør der tages hensyn til virksomheder, der forarbejder landbrugsprodukter, i almindelighed og til situationen for små og mellemstore virksomheder i særdeleshed. Som følge af de små eksportvirksomheders specifikke behov bør de tildeles et samlet beløb for hvert budgetår og være fritaget for kravet om at forelægge restitutionslicenser som led i ordningen for eksportrestitutioner.

(33)

I tilfælde, hvor der i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 vedtages foranstaltninger vedrørende eksporten af et landbrugsprodukt, og eksporten af varer uden for bilag I med et højt indhold af landbrugsproduktet formodes at hindre opnåelsen af formålet med disse foranstaltninger, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår etableringen af tilsvarende foranstaltninger, der skal træffes med hensyn til eksporten af disse varer uden for bilag I, under overholdelse af alle forpligtelser, der følger af internationale aftaler.

(34)

Inden for visse internationale aftaler kan Unionen begrænse den importtold og de beløb, der skal betales for eksport, for helt eller delvist at udligne prisforskellene for de landbrugsprodukter, der er anvendt i produktionen af de forarbejdede landbrugsprodukter, eller de berørte varer uden for bilag I. For disse forarbejdede landbrugsprodukter og varer uden for bilag I er det nødvendigt at fastsætte, at disse beløb skal fastsættes i fællesskab som en del af den samlede told og skal udligne forskellene mellem priserne på landbrugsprodukter, der skal medregnes på det pågældende lands eller den pågældende regions marked og på EU-markedet.

(35)

Da sammensætningen af de forarbejdede landbrugsprodukter og varer uden for bilag I kan være relevant for den rette anvendelse af handelsordningerne i denne forordning bør det være muligt at fastslå deres sammensætning ved hjælp af kvalitative og kvantitative analyser.

(36)

For at gennemføre internationale aftaler, som er indgået af Unionen, og sikre klarhed og sammenhæng med ændringerne til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (12), bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår supplering og ændring af visse ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning og dens bilag.

(37)

Det bør fastsættes, at medlemsstaterne skal give Kommissionen og hinanden de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af handelsordninger for forarbejdede landbrugsprodukter og varer uden for bilag I.

(38)

For at sikre informationssystemernes integritet og de fremsendte dokumenters og tilknyttede datas autenticitet og læsbarhed bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår definitionen af arten og typen af de oplysninger, der skal meddeles, de kategorier af data, der skal behandles, de maksimale opbevaringsperioder samt formålet med behandlingen af dem, adgangsrettighederne til oplysningerne eller informationssystemerne samt vilkårene for offentliggørelse af disse oplysninger.

(39)

EU-retlige regler om beskyttelse af personer med hensyn til behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (13) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (14), finder anvendelse.

(40)

For at undgå unødige administrative byrder for de erhvervsdrivende og de nationale myndigheder bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290 for så vidt angår fastsættelsen af en tærskel, under hvilken der ikke opkræves eller ydes beløb med hensyn til importtold, tillægsimporttold, reduceret importtold, eksportrestitutioner og beløb, der skal opkræves eller betales, når en fælles fastsat pris udlignes.

(41)

I betragtning af det tætte forhold mellem varer uden for bilag I og landbrugsprodukter, der anvendes i fremstillingen af disse varer uden for bilag I, er det nødvendigt at fastsætte, at de horisontale bestemmelser om sikkerhedsstillelse, kontrol, efterprøvning, gennemgang og sanktioner, der er fastsat i og vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013 (15), finder tilsvarende anvendelse på varer uden for bilag I.

(42)

For at sikre, at de horisontale bestemmelser, der er vedtaget på grundlag af forordning (EU) nr. 1306/2013, finder anvendelse på importlicenser og toldkontingenter for forarbejdede landbrugsprodukter og på eksportrestitutioner og restitutionslicenser for varer uden for bilag 1, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår bestemmelser om den relevante tilpasning af de horisontale bestemmelser om sikkerhedsstillelse, kontrol, efterprøvning, gennemgang og sanktioner, der er vedtaget i henhold til den nævnte forordning.

(43)

Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen i forbindelse med vedtagelsen af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF foretager passende høringer under sit forberedende arbejde, inden der vedtages delegerede retsakter, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(44)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til import bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til foranstaltninger, der fastlægger de forarbejdede landbrugsprodukter, som bør pålægges tillægsimporttold for at forhindre eller modvirke skadelige virkninger på EU-markedet, foranstaltninger til anvendelse af denne tillægsimporttold med hensyn til tidsfristerne for dokumentation for importprisen, for indsendelse af dokumentation og for fastsættelse af tillægsimporttoldens størrelse, foranstaltninger til fastsættelse af de repræsentative priser og udløsningsmængder med henblik på at anvende tillægsimporttold, foranstaltninger vedrørende formatet og indholdet af importlicensen for ægalbumin og mælkealbumin, vedrørende indgivelse af ansøgninger om samt udstedelse og anvendelse af importlicenser, deres gyldighedsperiode, procedurerne for sikkerhedsstillelsen for disse licenser og sikkerhedsstillelsens størrelse, vedrørende den nødvendige dokumentation for, at kravene til anvendelsen af disse licenser er blevet opfyldt, vedrørende tolerancemargenen med hensyn til overholdelsen af forpligtelsen til at importere den mængde, der er nævnt i importlicensen, og vedrørende udstedelsen af erstatningsimportlicenser og duplikater af importlicenser, foranstaltninger vedrørende medlemsstaternes behandling af importlicenser, samt vedrørende udveksling af de oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med forvaltningen af ordningen vedrørende importlicenser for ægalbumin og mælkealbumin, herunder procedurerne for den specifikke administrative bistand mellem medlemsstaterne, for beregningen af importtold og for fastsættelsen af importtoldens størrelse for de forarbejdede landbrugsprodukter i forbindelse med gennemførelsen af internationale aftaler.

(45)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til import bør Kommissionen også tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår foranstaltninger til fastsættelse af de faste mængder af landbrugsprodukter, der anses for anvendt i fremstillingen af de forarbejdede landbrugsprodukter med henblik på reduktion eller udfasning af importtolden for præferencehandelen, og til fastsættelse af de relevante dokumentationskrav, de årlige toldkontingenter og den forvaltningsmetode, der skal anvendes, for importen af de forarbejdede landbrugsprodukter, og visse landbrugsprodukter i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser, procedurer for anvendelsen af særlige bestemmelser i internationale aftaler eller retsakter om vedtagelse af import- eller eksportordningen, navnlig bestemmelser om garantier for produktets art, herkomst og oprindelse, anerkendelse af det dokument, der anvendes til kontrol af disse garantier, forelæggelse af et dokument udstedt af eksportlandet og om produktets bestemmelsessted og anvendelse, foranstaltninger vedrørende importlicensernes gyldighedsperiode, procedurerne for sikkerhedsstillelsen og sikkerhedsstillelsens størrelse, anvendelsen af disse importlicenser og, om nødvendigt, særlige foranstaltninger, navnlig om de betingelser, i henhold til hvilke der skal indgives ansøgninger om import og udstedes tilladelser inden for toldkontingentet, samt de relevante dokumentationskrav.

(46)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til import og proceduren for aktiv forædling bør Kommissionen også tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår foranstaltninger om forvaltningen af den proces, som skal sikre, at de tilgængelige mængder inden for toldkontingenterne ikke overskrides, og foranstaltninger, der skal omfordele uudnyttede mængder under toldkontingentet, beskyttelsesforanstaltninger mod importen til Unionen, jf. Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 (16) og (EF) nr. 625/2009 (17) eller beskyttelsesforanstaltninger i internationale aftaler, foranstaltninger vedrørende mængden af de landbrugsprodukter, for hvilke der kan udstedes licenser for aktiv forædling, foranstaltninger om gennemførelse af ordningen vedrørende licenser for aktiv forædling med hensyn til nødvendige dokumenter og procedurer for indgivelse af ansøgninger og udstedelse af licenser for aktiv forædling, foranstaltninger vedrørende medlemsstaternes forvaltning af licenserne for aktiv forædling og procedurer i forbindelse med administrativ bistand mellem medlemsstaterne, foranstaltninger til begrænsning af de mængder, for hvilke der kan udstedes licenser for aktiv forædling, til afvisning af de mængder, der er ansøgt om i forbindelse med disse licenser, og til suspension af adgangen til indgivelse af ansøgninger om licenser for aktiv forædling, i tilfælde hvor der er ansøgt om store mængder, samt foranstaltninger, der suspenderer anvendelsen af proceduren for forarbejdning eller proceduren for aktiv forædling for ægalbumin og mælkealbumin.

(47)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til eksport bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår foranstaltninger vedrørende anvendelsen af restitutionssatser, beregningen af eksportrestitutioner, sidestillelsen af visse produkter med basisprodukter og fastsættelsen af referencemængden for basisprodukter, vedrørende ansøgning om samt udstedelse og forvaltning af eksportlicenser for visse varer uden for bilag I til visse bestemmelsessteder, når dette er fastlagt i en international aftale indgået eller midlertidigt anvendt af Unionen i henhold til TEUF, og vedrørende behandling af forsvundne produkter og mængdetab i fremstillingsprocessen og behandling af biprodukter.

(48)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til eksport bør Kommissionen også tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår foranstaltninger til fastlæggelse af procedurer for angivelse og den nødvendige dokumentation i forbindelse med sammensætningen af de eksporterede varer uden for bilag I, som er nødvendige for gennemførelsen af ordningen vedrørende eksportrestitutioner, forenklet dokumentation for ankomst på bestemmelsesstedet i tilfælde af differentieret restitution, foranstaltninger vedrørende anvendelse af de horisontale bestemmelser om eksportrestitutioner for varer uden for bilag I, foranstaltninger vedrørende gennemførelse af ordningerne vedrørende licenser for eksportrestitution med hensyn til indgivelse, format og indhold af ansøgninger om restitutionslicenser, format, indhold og gyldighedsperiode for restitutionslicensen, proceduren for indgivelse af ansøgninger om samt udstedelse og anvendelse af restitutionslicenser, procedurerne for sikkerhedsstillelsen og sikkerhedsstillelsens størrelse, tolerancemargenen for de eksportrestitutionsbeløb, der ikke blev ansøgt om, og formerne for dokumentation af, at forpligtelser afledt af restitutionslicensen er blevet opfyldt.

(49)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til eksport og visse generelle bestemmelser bør Kommissionen også tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår foranstaltninger om medlemsstaternes behandling af restitutionslicenser samt udveksling af oplysninger og specifik administrativ bistand mellem medlemsstaterne i forbindelse med restitutionslicenser, foranstaltninger vedrørende fastsættelsen af det samlede beløb til små eksportører og den individuelle grænse for fritagelse for forelæggelse af restitutionslicenser, foranstaltninger vedrørende udstedelse af erstatningsimportlicenser og duplikater af importlicenser, foranstaltninger vedrørende begrænsning af de beløb, for hvilke restitutionslicenser kan udstedes, afvisning af de beløb, der er ansøgt om i forbindelse med disse licenser, og suspension af adgangen til indgivelse af ansøgninger om restitutionslicenser, hvis der er ansøgt om beløb, der overstiger det disponible beløb, som er fastsat på grundlag af forpligtelser, der følger af internationale aftaler, nødvendige proceduremæssige regler og tekniske kriterier for anvendelsen af andre foranstaltninger i forbindelse med eksporten, foranstaltninger vedrørende fastlæggelse af den gældende toldsats ved direkte udligning inden for præferencehandel og de dermed forbundne beløb for eksport til det land eller område, der er berørt, foranstaltninger til sikring af, at de forarbejdede landbrugsprodukter, der er angivet til eksport i henhold til en præferencehandelsaftale, ikke i virkeligheden eksporteres i henhold til en ikke-præferenceaftale eller omvendt, foranstaltninger vedrørende metoder til kvalitativ og kvantitativ analyse af de forarbejdede landbrugsprodukter og varer uden for bilag I, tekniske bestemmelser, der er nødvendige for at kunne identificere dem, og procedurer til deres klassificering i den kombinerede nomenklatur.

(50)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til eksport og visse generelle bestemmelser bør Kommissionen også tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelse af Kommissionens og medlemsstaternes forpligtelser til at udveksle oplysninger vedrørende meddelelsesmåder, reglerne for de oplysninger, der skal meddeles, ordninger for forvaltning af de oplysninger, der skal meddeles, og for meddelelsernes indhold, format, timing, hyppighed og tidsfrister samt ordningerne for fremsendelse eller tilrådighedsstillelse af oplysninger og dokumenter under hensyntagen til reglerne om beskyttelse af personoplysninger og virksomhedernes legitime interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke røbes, samt foranstaltninger vedrørende anvendelse af horisontale bestemmelser om sikkerhedsstillelse, kontrol, efterprøvning, gennemgang og sanktioner, der er vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013, på importlicenser og toldkontingenter for forarbejdede landbrugsprodukter samt eksportrestitutioner og restitutionslicenser for varer uden for bilag I.

(51)

Henset til deres særlige karakter bør gennemførelsesretsakter for så vidt angår foranstaltninger til fastsættelse af repræsentative priser og udløsningsmængder med henblik på at anvende tillægsimporttold og størrelsen af importtold i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser, foranstaltninger til begrænsning af de mængder, for hvilke licenser for aktiv forædling og restitutionslicenser kan udstedes, til afvisning af de mængder, der er ansøgt om i forbindelse med disse licenser, og til suspension af adgangen til indgivelse af ansøgninger om disse licenser, og foranstaltninger til forvaltning af den proces, der sikrer, at de tilgængelige mængder inden for toldkontingentet ikke overskrides, og til fordeling af uudnyttede mængder af toldkontingentet, vedtages uden anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (18). Alle andre gennemførelsesretsakter i henhold til denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(52)

Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af de gennemførelsesretsakter, der skal vedtages i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011, henset til at sådanne retsakter vedrører den fælles landbrugspolitik, som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), nr. ii), i nævnte forordning.

(53)

Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det i behørigt begrundede tilfælde vedrørende beskyttelsesforanstaltninger mod importen til Unionen af forarbejdede landbrugsprodukter eller i forbindelse med en forstyrrelse eller potentiel forstyrrelse af EU-markedet, der kræver suspension af anvendelsen af proceduren for forarbejdning eller proceduren for aktiv forædling for ægalbumin og mælkealbumin, er påkrævet af særligt hastende årsager.

(54)

I henhold til proportionalitetsprincippet er det nødvendigt og hensigtsmæssigt for at opnå det grundlæggende mål i denne forordning at fastlægge en ordning for handelen med visse varer, der fremstilles af landbrugsprodukter. I overensstemmelse med EU-traktatens artikel 5, stk. 4, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(55)

For at opretholde status quo bør denne forordning omfatte bilag, der indeholder hver af de følgende lister: en liste over forarbejdede landbrugsprodukter, som erstatter bilag II til forordning (EF) nr. 1216/2009, en liste over varer uden for bilag I, som erstatter bilag II til Kommissionens forordning (EU) nr. 578/2010 (19) samt bilag XX til forordning (EF) nr.1234/2007, en liste over basisprodukter, der anvendes til fremstillingen af varer uden for bilag I, som erstatter bilag I til forordning (EU) nr. 578/2010, en liste over forarbejdede landbrugsprodukter, for hvilke der kan afkræves tillægsimporttold, som erstatter bilag III til forordning (EF) nr. 1216/2009, og en liste over landbrugsprodukter, der anvendes til fremstillingen af forarbejdede landbrugsprodukter, som erstatter bilag I til forordning (EF) nr. 1216/2009.

(56)

Forordning (EF) nr. 1216/2009 og (EF) nr. 614/2009 bør i overensstemmelse hermed ophæves.

(57)

Eftersom den nødvendige sammenhæng allerede før denne forordnings ikrafttræden er blevet sikret gennem overgangsbestemmelsen i artikel 230, stk. 1, andet afsnit, litra i), i forordning (EU) nr. 1308/2013, bør denne forordning finde anvendelse så tidligt som muligt efter vedtagelsen af forordningerne i reformpakken for den fælles landbrugspolitik under fuld hensyntagen til retssikkerheden og de erhvervsdrivendes legitime forventninger —

(1)

Det vigtigste internationale instrument til fastlæggelse af generelle rammer for bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af genetiske ressourcer, er konventionen om den biologiske mangfoldighed, der. Konventionen er godkendt på Unionens vegne i overensstemmelse med Rådets afgørelse 93/626/EØF (3) (»konventionen«).

(2)

Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, til konventionen om den biologiske mangfoldighed (4) (»Nagoyaprotokollen«) er en international traktat, der blev vedtaget den 29. oktober 2010 af konventionens parter. Nagoyaprotokollen uddyber konventionens generelle regler om adgang til genetiske ressourcer og deling af monetær og ikkemonetær fordele, der opstår ved udnyttelse af genetiske ressourcer og traditionel viden, der knytter sig til genetiske ressourcer (»adgang og deling af fordele«). Nagoyaprotokollen blev godkendt på Unionens vegne i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2014/283/EU (5).

(3)

En bred vifte af brugere og leverandører i Unionen, herunder akademiske forskere, universitetsforskere og ikkekommercielle forskere og virksomheder fra forskellige erhvervssektorer, bruger genetiske ressourcer til forskning, udvikling og kommercielle formål. Nogle bruger også traditionel viden, som knytter sig til genetiske ressourcer.

(4)

Genetiske ressourcer repræsenterer genpuljen i både naturlige og opdrættede eller dyrkede arter og spiller en betydelig og voksende rolle i mange økonomiske sektorer, herunder fødevareproduktion, skovbrug og udvikling af lægemidler, kosmetik og biobaserede energikilder. Genetiske ressourcer spiller endvidere en vigtig rolle for gennemførelsen af strategier, der er udarbejdet med henblik på at genoprette skadede økosystemer og beskytte truede arter.

(5)

Traditionel viden, der findes hos indfødte og lokale samfund, kan give vigtige oplysninger, der inspirerer videnskaben til at opdage interessante genetiske eller biokemiske egenskaber ved genetiske ressourcer. Sådan traditionel viden omfatter viden, innovation og praksis hos indfødte og lokale samfund med en traditionel levevis, som har betydning for bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed.

(6)

I konventionen anerkendes det, at staterne har suveræne rettigheder over naturressourcer, som findes inden for deres område, og myndighed til at regulere adgangen til deres genetiske ressourcer. Konventionen forpligter alle dens parter til at bestræbe sig på at skabe betingelser for at fremme adgangen til de genetiske ressourcer, som de har suveræn ret til, for andre af konventionens parters miljømæssigt forsvarlige udnyttelse heraf. Desuden gør konventionen det obligatorisk for alle dens parter at træffe foranstaltninger med henblik på, at resultaterne af forsknings- og udviklingsaktiviteterne og udbyttet af kommerciel og anden udnyttelse af de genetiske ressourcer deles rimeligt og retfærdigt med den af konventionens parter, der tilvejebringer disse ressourcer. Denne deling skal foregå på gensidigt aftalte vilkår. Konventionen omhandler også adgang til og deling af fordele i relation til den viden, innovation og praksis hos indfødte og lokale samfund, som har betydning for bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed.

(7)

Genetiske ressourcer bør bevares på deres oprindelige plads og udnyttes på bæredygtig vis, og de fordele, der opstår ved udnyttelsen heraf, bør deles rimeligt og retfærdigt med henblik på at bidrage til udryddelse af fattigdom og dermed til at nå De Forenede Nationers millenniumudviklingsmål, som anerkendt i indledningen til Nagoyaprotokollen. Gennemførelsen af Nagoyaprotokollen, bør også sigte mod virkeliggørelsen af dette potentiale.

(8)

Nagoyaprotokollen finder anvendelse på genetiske ressourcer, som stater udøver suveræne rettigheder over, der falder ind under anvendelsesområdet for artikel 15 i konventionen, til forskel for det bredere anvendelsesområde for artikel 14 i konventionen. Det indebærer, at Nagoyaprotokollen ikke omfatter det fulde jurisdiktionsmæssige anvendelsesområde for artikel 4 i konventionen, såsom aktiviteter, der finder sted i havområder, der ligger uden for national jurisdiktion. Forskningen i genetiske ressourcer udvides gradvis til at omfatte nye områder, navnlig havene, som stadig udgør planetens mindst udforskede og mindst velkendte miljøer. Navnlig dybhavet udgør Jordens sidste store grænseland og er genstand for stigende interesse, hvad angår forskning i, søgen efter og udnyttelse af ressourcer.

(9)

Det er vigtigt at fastsætte en klar og solid ramme for gennemførelsen af Nagoyaprotokollen, der bør bidrage til bevaring af den biologiske mangfoldighed og bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele, rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af genetiske ressourcer, og udryddelse af fattigdom, samtidig med at de foreliggende muligheder for naturbaserede forsknings- og udviklingsaktiviteter i Unionen fremmes. Det er også af afgørende betydning at forhindre udnyttelse i Unionen af genetiske ressourcer eller traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer, som der ikke er opnået adgang til i henhold til nationale love eller administrative bestemmelser om adgang og deling af fordele, der gælder i en part i Nagoyaprotokollen, og at støtte en effektiv gennemførelse af forpligtelsen til deling af fordele på gensidigt aftalte vilkår mellem ophavsmænd og brugere. Det er også af afgørende betydning at forbedre vilkårene for retssikkerheden i forbindelse med udnyttelsen af genetiske ressourcer og traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer.

(10)

De rammer, der opstilles med denne forordning, skal bidrage til at bevare og øge tilliden mellem Nagoyaprotokollens parter og andre interessenter, herunder de indfødte og lokale samfund, der er involveret i adgangen til genetiske ressourcer og delingen af de dermed forbundne fordele.

(11)

Af hensyn til retssikkerheden er det vigtigt, at Nagoyaprotokollens gennemførelsesbestemmelser alene gælder for genetiske ressourcer, som stater udøver suveræne rettigheder over inden for rammerne af artikel 15 i konventionen, og for traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer inden for rammerne af konventionen, som der opnås adgang til, efter at Nagoyaprotokollen er trådt i kraft for Unionens vedkommende.

(12)

Nagoyaprotokollen kræver, at hver af dens parter ved udviklingen og gennemførelsen af sin lovgivning eller administrative bestemmelser om adgang og deling af fordele skal tage hensyn til genetiske ressourcers betydning for fødevarer og landbrug og deres særlige rolle i henseende til fødevaresikkerheden. I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2004/869/EF (6) blev den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet (ITPGRFA) godkendt på Unionens vegne. ITPGRFA udgør et specialiseret internationalt instrument for adgang og deling af fordele som omhandlet i Nagoyaprotokollens artikel 4, stk. 4, som ikke bør være omfattet af Nagoyaprotokollens gennemførelsesbestemmelser.

(13)

Mange af Nagoyaprotokollens parter har under udøvelsen af deres suveræne rettigheder besluttet, at plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet (PGRFA) under deres administration og kontrol og i offentligt eje, som ikke er opført i bilag I til ITPGRFA, også til de formål, der er anført i ITPGRFA, skal være omfattet af betingelserne og vilkårene i den ordinære materialeoverførselsaftale (SMTA).

(14)

Nagoyaprotokollen bør gennemføres på en måde, der gensidigt understøtter andre internationale instrumenter, som ikke strider mod protokollens eller konventionens mål.

(15)

I konventionens artikel 2 defineres udtrykkene »opdrættede arter« som arter, hvis naturlige udviklingsproces mennesket har indvirket på med henblik på at imødekomme sine behov, og »bioteknologi« som enhver teknologisk udnyttelse af biologiske systemer, levende organismer eller produkter heraf med henblik på at fremstille eller ændre produkter eller processer til bestemte anvendelser. I Nagoyaprotokollens artikel 2 defineres udtrykket »derivater« som en naturligt forekommende biokemisk forbindelse, der opstår som følge af biologiske eller genetiske ressourcers genetiske ekspression eller metabolisme, også selv om det ikke indeholder funktionsdygtige arveenheder.

(16)

Nagoyaprotokollen kræver, at hver af dens parter skal tage skyldigt hensyn til tilfælde af aktuelle eller overhængende nødsituationer, som truer eller skader menneskers, dyrs eller planters sundhed, og som konstateres på nationalt eller internationalt plan. Den 24. maj 2011 vedtog den 64. Verdenssundhedsforsamling rammerne for beredskab i forbindelse med pandemisk influenza med henblik på deling af influenzavirus og adgang til vacciner og andre fordele. Rammerne for beredskab for pandemisk influenza gælder kun for influenzavirusser med humant pandemisk potentiale og gælder udtrykkeligt ikke sæsonprægede influenzavirusser. Rammerne for beredskab for pandemisk influenza udgør et specialiseret internationalt instrument for adgang og deling af fordele i overensstemmelse med Nagoyaprotokollen, som ikke bør være omfattet af Nagoyaprotokollens gennemførelsesbestemmelser.

(17)

Det er vigtigt i denne forordning at medtage de definitioner fra Nagoyaprotokollen og konventionen, der er nødvendige for brugernes gennemførelse af forordningen. Det er vigtigt, at de nye definitioner i denne forordning, der ikke indgår i konventionen eller i Nagoyaprotokollen, stemmer overens med konventionens og protokollens definitioner. Navnlig bør udtrykket »bruger« stemme overens med definitionen af »udnyttelse af genetiske ressourcer« fra Nagoyaprotokollen.

(18)

Nagoyaprotokollen fastsætter en forpligtelse til at fremme og tilskynde til forskning i relation til biologisk mangfoldighed, navnlig forskning i ikkekommercielt øjemed.

(19)

Det er vigtigt at minde om punkt 2 i afgørelse II/11 truffet af konferencen mellem parterne i konventionen, som stadfæster, at menneskelige genetiske ressourcer er udelukket fra konventionens rammer.

(20)

Der findes i øjeblikket ingen internationalt aftalt definition af »traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer«. Med forbehold af medlemsstaternes beføjelser til og ansvar for så vidt angår spørgsmål vedrørende traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer og gennemførelsen af foranstaltninger til beskyttelse af oprindelige og lokale samfunds interesser bør der i denne forordning for at sikre fleksibilitet og retssikkerhed for ophavsmænd og brugere henvises til traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer som beskrevet i aftaler om deling af fordele.

(21)

Med henblik på at sikre effektiv gennemførelse af Nagoyaprotokollen bør alle brugere af genetiske ressourcer og traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer udvise rettidig omhu for at sikre sig, at adgang til genetiske ressourcer og traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer er opnået i overensstemmelse med krav i gældende love eller administrative bestemmelser, og at fordele i givet fald er rimeligt og retfærdigt delt. De kompetente myndigheder bør i den forbindelse acceptere internationalt anerkendte overensstemmelsescertifikater som dokumentation for, at adgang til de omfattede genetiske ressourcer er opnået på retmæssig vis, og at der er fastlagt gensidigt aftalte vilkår for brugeren og den udnyttelse, der angives heri. Brugernes konkrete valg for så vidt angår værktøjer og foranstaltninger, der skal anvendes for at udvise rettidig omhu, bør støttes ved at anerkende bedste praksis og ledsageforanstaltninger til støtte for sektorspecifikke adfærdskodekser, standardkontraktklausuler og vejledning med henblik på at øge retssikkerheden og mindske omkostningerne. Brugernes pligt til at opbevare oplysninger, som har betydning for adgang og deling af fordele, bør være tidsbegrænset og i overensstemmelse med tidshorisonten for en potentiel innovation.

(22)

En vellykket gennemførelse af Nagoyaprotokollen afhænger af, at brugere af og ophavsmænd til genetiske ressourcer eller traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer forhandler sig frem til gensidigt vedtagne vilkår, som fører til en rimelig og retfærdig deling af fordele og bidrager til Nagoyaprotokollens bredere målsætning om at bidrage til bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed. Brugere og ophavsmænd bør også tilskyndes til at skabe opmærksomhed omkring betydningen af genetiske ressourcer og traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer.

(23)

Forpligtelsen til at udvise rettidig omhu bør gælde alle brugere uanset størrelse, herunder mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Forordningen bør åbne mulighed for en række foranstaltninger og værktøjer for at sætte mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i stand til at overholde deres forpligtelser til en overkommelig pris og med et højt retssikkerhedsniveau.

(24)

En brugerudviklet bedste praksis bør spille en vigtig rolle i fastlæggelsen af særligt velegnede foranstaltninger til at udvise rettidig omhu for at opnå overensstemmelse med Nagoyaprotokollens gennemførelsesordning til en overkommelig pris og åbne op for muligheden for et højt retssikkerhedsniveau. Brugerne bør bygge på eksisterende adfærdskodekser for adgang og deling af fordele, der er udviklet til den akademiske, universitetsbaserede og ikkekommercielle forskningssektor og forskellige erhvervsgrene. Brugersammenslutninger bør kunne anmode Kommissionen om at afgøre, om det er muligt for en bestemt kombination af procedurer, værktøjer eller mekanismer, som en sammenslutning har ansvaret for, at blive anerkendt som bedste praksis. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør tage hensyn til, at det faktum, at en bruger følger en anerkendt bedste praksis, mindsker risikoen for, at denne bruger ikke overholder kravene, og berettiger til en lempet overensstemmelseskontrol. Det samme bør gælde bedste praksis, som er godkendt af parterne i Nagoyaprotokollen.

(25)

Efter Nagoyaprotokollen skal kontrolstederne være effektive og bør være relevante for udnyttelsen af genetiske ressourcer. På bestemte trin i den kæde af aktiviteter, som udnyttelsen består af, bør brugerne afgive erklæring om og på anmodning forelægge dokumentation for, at de har udvist rettidig omhu. Et passende tidspunkt for en sådan erklæring er ved modtagelse af forskningsmidler. Et andet passende tidspunkt er på sluttrinnet af udnyttelse, dvs. på trinnet for den endelige udvikling af et produkt, inden der anmodes om markedsføringstilladelse for et produkt, der er udviklet ved hjælp af udnyttelse af genetiske ressourcer eller traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer, eller, når en markedsføringstilladelse ikke er påkrævet, på trinnet for den endelige udvikling af et produkt inden den første omsætning på Unionens marked. For at sikre sådanne kontrolsteders effektivitet samtidig med øget retssikkerhed for brugerne bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med artikel 291, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Kommissionen bør gøre brug af disse gennemførelsesbeføjelser for at fastlægge trinnet for et produkts endelige udvikling i overensstemmelse med Nagoyaprotokollen med henblik på at identificere sluttrinnet af udnyttelsen i forskellige sektorer.

(26)

Det er vigtigt at anerkende, at clearingcentret for adgang og deling af fordele vil spille en betydningsfuld rolle ved gennemførelsen af Nagoyaprotokollen. I overensstemmelse med artikel 14 og 17 i Nagoyaprotokollen forelægges oplysninger for clearingcentret for adgang og deling af fordele som led i processen med det internationalt anerkendte overensstemmelsescertifikat. De kompetente myndigheder bør samarbejde med clearingcentret for adgang og deling af fordele for at sikre, at oplysningerne udveksles med henblik på at lette de kompetente myndigheders overvågning af, at brugerne overholder kravene.

(27)

Indsamling af genetiske ressourcer i naturen foretages oftest i ikkeerhvervsmæssigt øjemed af akademiske forskere, universitetsforskere og ikkekommercielle forskere eller samlere. I langt de fleste tilfælde og i næsten alle sektorer opnås adgangen til nyligt indsamlede genetiske ressourcer via mellemmænd, samlinger eller agenter, som erhverver genetiske ressourcer i tredjelande.

(28)

Samlinger er vigtige leverandører af genetiske ressourcer og traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer, som udnyttes i Unionen. De kan som leverandører spille en vigtig rolle i at bistå andre brugere i kontrolkæden med at overholde deres forpligtelser. Med henblik herpå bør der indføres et system af registrerede samlinger i Unionen ved at etablere et frivilligt register over samlinger, der skal vedligeholdes af Kommissionen. Et sådant system vil kunne sikre, at samlinger, der er opført i registret, reelt anvender foranstaltninger, der indskrænker udleveringen af prøver af genetiske ressourcer til tredjemand med dokumentation for retmæssig adgang, og etablering af gensidigt aftalte vilkår, hvor dette er nødvendigt. Et system af registrerede samlinger i Unionen forventes i betydelig grad at mindske risikoen for, at genetiske ressourcer, som der ikke er opnået adgang til i henhold til nationale love eller administrative bestemmelser om adgang og deling af fordele, der gælder i en part i Nagoyaprotokollen, udnyttes i Unionen. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør kontrollere, om en samling opfylder kravene for at blive anerkendt som en samling, der skal opføres i registret. Brugere, som opnår genetiske ressourcer fra en samling, der er opført i registret, bør anses for at have udvist rettidig omhu i henseende til at søge alle nødvendige oplysninger. Dette forventes at være til særlig gavn for akademiske forskere, universitetsforskere og ikkekommercielle forskere samt for små og mellemstore virksomheder og bør bidrage til at begrænse krav af administrativ og overensstemmelsesmæssig karakter.

(29)

Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør kontrollere, at brugerne overholder deres forpligtelser, at de har opnået forudgående informeret samtykke og at de har fastsat gensidigt aftalte vilkår. De kompetente myndigheder bør også føre register over det udførte tilsyn, og de relevante oplysninger bør stilles til rådighed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (7).

(30)

Medlemsstaterne bør sikre, at overtrædelser af Nagoyaprotokollens gennemførelsesbestemmelser imødegås med sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

(31)

Af hensyn til den internationale karakter af transaktionerne i relation til adgang og deling af fordele bør medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejde med hinanden, med Kommissionen og med tredjelandes kompetente nationale myndigheder for at sikre, at brugerne overholder denne forordning og støtter en effektiv anvendelse af Nagoyaprotokollens gennemførelsesbestemmelser.

(32)

Unionen og medlemsstaterne bør handle proaktivt for at sikre, at målene i Nagoyaprotokollen bliver nået med henblik på at øge midlerne til støtte for bevaringen af biologisk mangfoldighed og bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele på verdensplan.

(33)

Kommissionen og medlemsstaterne bør træffe egnede supplerende foranstaltninger for at øge effektiviteten af denne forordnings gennemførelse og mindske omkostningerne, navnlig hvor dette er til gavn for akademiske forskere, universitetsforskere og ikkekommercielle forskere samt for små og mellemstore virksomheder.

(34)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (8).

(35)

Målet for denne forordning, nemlig i overensstemmelse med Nagoyaprotokollen at støtte en rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af genetiske ressourcer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og behovet for at sikre et velfungerende indre marked bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(36)

Datoen for denne forordnings ikrafttræden bør være direkte forbundet med Nagoyaprotokollens ikrafttræden for Unionen for at sikre lige betingelser på EU-plan og verdensplan for aktiviteter i relation til adgang til og deling af fordele ved genetiske ressourcer —