16.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/1

(1)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2013/40/EU (2) blev rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (»aftalen«) undertegnet den 10. maj 2010 med forbehold af senere indgåelse.

(2)

Visse bestemmelser i aftalen vedrører tilbagetagelse, og de henhører derfor under tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Parallelt med denne afgørelse vil der blive vedtaget en særskilt afgørelse (3) om disse bestemmelser, som er indeholdt i aftalens artikel 33, stk. 2.

(3)

Aftalen bør godkendes på Unionens vegne —

16.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/3

(1)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse (2) blev rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (»aftalen«) undertegnet den 10. maj 2010 med forbehold af senere indgåelse.

(2)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland.

(3)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(4)

Aftalens bestemmelser, bortset fra artikel 33, stk. 2, vedrørende tilbagetagelse, vil indgå i en særskilt afgørelse (3), der vedtages parallelt med nærværende afgørelse.

(5)

Aftalen bør godkendes på Unionens vegne —

16.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/5

(1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 (3) blev vedtaget på grundlag af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (4), der blev ophævet og erstattet af forordning (EU) nr. 1308/2013.

(2)

Forordning (EU) nr. 1308/2013 indeholder en række nye bestemmelser om frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager. Disse bestemmelser skal suppleres for så vidt angår finansielle bidrag fra producenter, som er medlemmer af en producentorganisation i frugt- og grøntsagssektoren (i det følgende benævnt producentorganisationen), afsætning af den samlede produktion gennem producentorganisationen, udlicitering af aktiviteter, demokratisk kontrol, fastsættelse af et loft for udgifterne til kriseforebyggelse og -styring, kriseforebyggelse og -styringsforanstaltninger til genplantning af frugtplantager, visse dele af proceduren i tilfælde af manglende opfyldelse af anerkendelseskriterierne og anvendelse af indgangsprisordningen samt betingelser for sikkerhedsstillelse.

(3)

Ved artikel 160 i forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsættes det, at vedtægterne for producentorganisationen skal pålægge medlemmerne at afsætte hele deres produktion gennem producentorganisationen. For at give plads til fleksibilitet inden for frugt- og grøntsagssektoren, bør producenterne under særlige omstændigheder have lov til at afsætte deres produktion uden om producentorganisationen.

(4)

I overensstemmelse med artikel 26 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 er en producentorganisations hovedaktivitet at koncentrere udbud og afsætning af de af medlemmernes produkter, som den er anerkendt for. Det bør præciseres, hvordan denne aktivitet udføres, navnlig i tilfælde af udlicitering. For at medlemsstaterne kan udføre de nødvendige kontroller, bør producentorganisationerne opbevare dokumentation, der gør det muligt for medlemsstaterne at kontrollere, at producentorganisationen udfører sine opgaver korrekt.

(5)

Ved artikel 27 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes det, at producentorganisationen forbliver ansvarlig for at sikre gennemførelsen af de udliciterede aktiviteter. Der bør redegøres mere detaljeret for, hvordan det sikres, at de udliciterede aktiviteter fortsat kontrolleres af den producentorganisation, der har udliciteret de pågældende aktiviteter.

(6)

Ved artikel 31 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes det, at medlemsstaterne træffer alle de foranstaltninger, de finder nødvendige for at undgå, at et eller flere medlemmer misbruger deres beføjelser eller indflydelse. Producentorganisationerne bør fremlægge dokumentation til medlemsstaterne for demokratisk kontrol med deres producentmedlemmer. Med henblik derpå bør den øvre procentgrænse for antallet af stemmer og aktier, som fysiske og juridiske personer kan have i en producentorganisation, begrænses.

(7)

Ved artikel 153, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsættes det, at vedtægterne fra en producentorganisation skal pålægge sine medlemmer at betale de finansielle bidrag, der er nødvendige til at finansiere producentorganisationen. For at sikre, at producentorganisationens medlemmer betaler de finansielle bidrag til oprettelse og finansiering af den i artikel 32 i nævnte forordning omhandlede driftsfond, bør en sådan forpligtelse fastlægges i producentorganisationens vedtægter.

(8)

For at undgå situationer, hvor kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger medfører ulige finansiering inden for en sammenslutning af producentorganisationer, bør udgiftsloftet for kriseforebyggelse og -styring for driftsprogrammer beregnes for hver enkel producentorganisation, der er medlem af sammenslutningen. Derudover bør betingelserne for kriseforebyggelse og -styringsforanstaltninger til genplantning af frugtplantager fastsættes. For at undgå ulige finansiering af driftsprogrammerne bør der fastsættes en øvre grænse for, hvor stor en procentdel af udgifterne der må anvendes til genplantning af frugtplantager.

(9)

Ved artikel 114 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes de sanktioner, der finder anvendelse ved manglende opfyldelse af anerkendelseskriterierne. I henhold til artikel 154, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013, fører medlemsstaterne med jævne mellemrum tilsyn med, om anerkendte producentorganisationer opfylder anerkendelseskriterierne, pålægger sanktioner i tilfælde af manglende opfyldelse eller uregelmæssigheder, og beslutter om nødvendigt om anerkendelsen skal tilbagekaldes. Det ville være mere effektivt at indføre et system, der skelner mellem manglende opfyldelse af væsentlig eller mindre betydning af anerkendelseskriterierne, for at undgå, at medlemsstaterne fortolker disse forskelligt. Der bør derfor vedtages en forenklet procedure og graduerede sanktioner som omhandlet i artikel 64 i forordning (EU) nr. 1306/2013 for at forebygge, at producentorganisationer, der ikke længere opfylder anerkendelseskriterierne, uretmæssigt får tildelt EU-støtte.

(10)

Ved artikel 181 i forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsættes reglerne for anvendelse af den fælles toldtarif, for så vidt angår toldbehandlingen af varer, der er omfattet af indgangsprisordningen. Eftersom de pågældende varer er letfordærvelige, og værdien ikke altid er fastsat, når de toldbehandles, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage regler med henblik på at kontrollere rigtigheden af den opgivne indgangspris for et parti mod en fast importværdi for at fremskynde toldbehandlingsproceduren. Desuden viser erfaringen med anvendelsen af indgangsprisordningen, at der er behov for at bede om en sikkerhedsstillelse, når den toldværdi, der er fastsat i overensstemmelse med den i artikel 29 i forordning (EØF) nr. 2913/92 (5) omhandlede transaktionsværdi, overstiger den af Kommissionen beregnede faste importværdi med mere end 8 %.

(11)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

For at sikre en glidende overgang for driftsprogrammerne under forordning (EF) nr. 1234/2007 til de nye regler under forordning (EU) nr. 1308/2013, bør der fastsættes en række overgangsbestemmelser.

(13)

Bestemmelserne om kriseforebyggelses- og krisestyring bør finde anvendelse fra den 1. januar 2014, det vil sige fra den dato, hvor de nye bestemmelser i forordning (EU) nr. 1308/2013 finder anvendelse. For at producentorganisationerne kan tilpasse sig de nye regler om kravene for udlicitering af aktiviteter og demokratisk kontrol, bør de pågældende bestemmelser først finde anvendelse fra den 1. januar 2015. Artikel 181 i forordning (EU) nr. 1308/2013 finder anvendelse fra den 1. oktober 2014, og de nye tilsvarende bestemmelser i denne forordning om kontrol af rigtigheden af den opgivne indgangspris for et parti og om betingelserne for sikkerhedsstillelse ligeledes fra samme dato —

1)

I artikel 26, stk. 1, indsættes følgende som andet og tredje afsnit:

»Afsætning udføres af producentorganisationen eller under dennes kontrol i tilfælde af udlicitering, jf. artikel 27. Det omfatter beslutningen om, hvilket produkt der skal sælges, valget af distributionskanal og, med mindre salget sker ved auktion, forhandlinger om mængde og pris.

Producentorganisationerne opbevarer dokumentation, herunder regnskabsdokumenter, i mindst 5 år, der påviser, at producentorganisationen koncentrerede udbud og afsætning af de af medlemmernes produkter, som den er anerkendt for.«

2)

Som artikel 26a indsættes:

»Artikel 26a

Afsætning af produktionen uden om producentorganisationen

Hvis producentorganisationen tillader det, og hvis det er i overensstemmelse med de af producentorganisationen fastsatte vilkår og betingelser, kan medlemmerne:

3)

Artikel 27 affattes således:

»Artikel 27

Udlicitering

1.   De aktiviteter, som en medlemsstat kan tillade udliciteret i henhold til artikel 155 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (6), skal have at gøre med producentorganisationens formål, jf. artikel 152, stk. 1, litra c), i samme forordning og kan blandt andet omfatte indsamling, oplagring, emballering og afsætning af medlemmernes produkter.

2.   En producentorganisation, der udliciterer en aktivitet, indgår en forretningsmæssig skriftlig aftale med en anden enhed, herunder en eller flere medlemmer eller et datterselskab, med henblik på at udføre den pågældende aktivitet. Producentorganisationen forbliver ansvarlig for at sikre gennemførelsen af den udliciterede aktivitet og bevarer den overordnede kontrol med og overvågningen af den forretningsmæssige aftale om at udføre aktiviteten.

3.   Den overordnede kontrol og overvågning, jf. stk. 2, skal være effektiv og kræve, at udliciteringskontrakten:

Producentorganisationen opbevarer udliciteringskontrakter og de i litra b) nævnte indberetninger i mindst fem år med henblik på efterfølgende kontrol, og disse skal på anmodning stilles til rådighed for alle medlemmer.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).«."

4)

Artikel 31 affattes således:

»Artikel 31

Demokratisk kontrol med producentorganisationerne

1.   Medlemsstaterne fastsætter en øvre procentgrænse for det antal stemmer og aktier, som fysiske og juridiske personer må have i en producentorganisation. Den øvre procentgrænse for stemmer og aktier skal være mindre end 50 % af det samlede antal stemmer og mindre end 50 % af aktierne. I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne fastsætte en højere øvre procentgrænse for andelen af aktier, som en juridisk person må have i en producentorganisation, under forudsætning af at en sådan juridisk persons misbrug af disse beføjelser forhindres.

Hvis producentorganisationen gennemfører et driftsprogram den 17. maj 2014, med forbehold af første afsnit, finder den øvre procentgrænse for den af medlemsstaten fastsatte andel af aktier ved anvendelse af første afsnit først anvendelse efter driftsprogrammets afslutning.

2.   Medlemsstaternes myndigheder skal blandt andet kontrollere stemmerettigheder og aktieandele samt hvilke fysiske eller juridiske personer, der har aktier for medlemmer af producentorganisationen, der selv er juridiske personer.

3.   Hvis producentorganisationen er en klart defineret del af en juridisk person, kan medlemsstaterne vedtage foranstaltninger for at begrænse den pågældende juridiske persons beføjelser til at ændre, godkende eller afvise producentorganisationens beslutninger eller afskære den fra disse beføjelser.«

5)

I artikel 53 indsættes følgende som stk. 3:

»3.   Vedtægterne for en producentorganisation i frugt- og grøntsagssektoren skal pålægge medlemmerne at betale de finansielle bidrag omhandlet i vedtægterne om oprettelse og finansiering af driftsfonden, jf. artikel 32 i forordning (EU) nr. 1308/2013.«

6)

I artikel 62 indsættes følgende som stk. 5:

»5.   Udgiftsloftet for kriseforebyggelse og -styring omhandlet i artikel 33, stk. 3, fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013 inden for rammerne af sammenslutninger af producentorganisationers driftsprogrammer beregnes for hver enkel producentorganisation, der er medlem.«

7)

Som artikel 89a indsættes:

»Artikel 89a

Genplantning af frugtplantager efter en obligatorisk rydning

Hvis en medlemsstat i sin nationale strategi medtager genplantning af frugtplantager efter en obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsårsager som en kriseforebyggelsesforanstaltning, fastsætter den, hvilke arter og om nødvendigt sorter der skal genplantes og betingelserne for anvendelsen af den pågældende foranstaltning. Hvis der er tale om rydning af plantesundhedsårsager, skal de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer med henblik på genplanting af frugtplantager, opfylde bestemmelserne i Rådets direktiv 2000/29/EF (7).

Genplantning af frugtplantager må ikke udgøre mere end 20 % af driftsprogrammets samlede udgifter. Medlemsstaterne kan beslutte at fastsætte en lavere procentgrænse.

(7)  Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1).«."

8)

Artikel 114 affattes således:

»Artikel 114

Manglende opfyldelse af anerkendelseskriterierne

1.   Hvis en medlemsstat har fastlagt, at en producentorganisation ikke opfylder et af de i artikel 21, 23, artikel 26, stk. 1 og 2, og artikel 31 omhandlede anerkendelseskriterier, sender den med anbefalet post den pågældende producentorganisation en varslingsskrivelse senest to måneder efter, den manglende opfyldelse er konstateret, hvori den oplyser, hvilke korrigerende foranstaltninger der skal træffes og inden for hvilken tidsfrist, der dog ikke må overstige 4 måneder. Fra det tidspunkt, hvor den manglende opfyldelse konstateres, suspenderer medlemsstaten støttebetalingerne, indtil de korrigerende foranstaltninger er truffet på en tilfredsstillende måde.

2.   Manglende opfyldelse af anerkendelseskriterierne omhandlet i stk. 1 inden for den af medlemsstaten fastsatte tidsfrist medfører suspension af producentorganisations anerkendelse. Medlemsstaten underretter producentorganisationen om suspensionsperiodens varighed, der ikke må overstige 12 måneder fra den dato, hvor producentorganisationen modtog varslingsskrivelsen. Dette er med forbehold for anvendelsen af nationalt gældende horisontale lovgivningsbestemmelser, som eventuelt fastsætter suspension for sådanne handlinger, efter der er indledt retlige procedurer.

Under suspensionen af anerkendelsen kan producentorganisationen fortsætte sine aktiviteter, men støtte tilbageholdes, indtil suspensionen ophæves. Det årlige støttebeløb nedsættes med 2 % for hver påbegyndt kalendermåned, hvor anerkendelsen er suspenderet.

Suspensionen ophæves den dag, hvor det ved kontrol påvises, at anerkendelseskriterierne opfyldes.

3.   Hvis kriterierne ikke er opfyldt inden udgangen af den af medlemsstaten fastsatte suspensionsperiode, tilbagekalder medlemsstaten anerkendelsen med virkning fra den dato, hvor betingelserne for anerkendelsen ikke længere blev opfyldt, eller, hvis det ikke er muligt at klarlægge den dato, udbetales udestående støtte ikke, og uretmæssigt udbetalt støtte inddrives fra den dato, hvor den manglende opfyldelse blev fastslået. Dette er med forbehold for anvendelsen af nationalt gældende horisontale lovgivningsbestemmelser, som eventuelt fastsætter suspension for sådanne handlinger, efter der er indledt retlige procedurer. Udestående støtte udbetales ikke, og uretmæssigt udbetalt støtte inddrives.

4.   Hvis en medlemsstat har fastslået, at en producentorganisation ikke opfylder andre anerkendelseskriterier omhandlet i artikel 154 i forordning (EU) nr. 1308/2013 end de i stk. 1 nævnte, sender den med anbefalet post den pågældende producentorganisation en varslingsskrivelse senest to måneder efter, den manglende opfyldelse er konstateret, hvori den oplyser, hvilken mangel der er konstateret, hvilke korrigerende foranstaltninger der skal træffes og inden for hvilken tidsfrist, der dog ikke må overstige 4 måneder

5.   Hvis der ikke træffes korrigerende foranstaltninger, jf. stk. 4, inden for den af medlemsstaten fastsatte tidsfrist, suspenderes betalingerne, og det årlige støttebeløb nedsættes med 1 % for hver påbegyndt kalendermåned, der går ud over nævnte frist. Dette er med forbehold for anvendelsen af nationalt gældende horisontale lovgivningsbestemmelser, som eventuelt fastsætter suspension for sådanne handlinger, efter der er indledt retlige procedurer.

6.   Hvis en producentorganisation fremsender dokumentation til medlemsstaten om, at den på grund af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, sygdomme eller skadedyrsangreb og på trods af at den har truffet de nødvendige risikoforebyggelsesforanstaltninger, ikke er i stand til at opfylde anerkendelseskriterierne, jf. artikel 154, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013, for så vidt angår mindstemængden eller -værdien af den af medlemsstaten fastsatte salgbare produktion, kan medlemsstaten dog for det pågældende år fravige bestemmelserne om mindstemængden eller -værdien af den salgbare produktion for denne producentorganisation.

7.   I tilfælde hvor stk. 1, 2, 4 og 5 finder anvendelse, kan medlemsstaterne foretage betalinger efter den i artikel 70 fastsatte frist, hvis det er nødvendigt for anvendelsen af denne artikel. Disse betalinger må dog ikke finde sted efter den 15. oktober i det andet år efter året for programmets gennemførelse.«

9)

Artikel 137 affattes således:

»Artikel 137

Grundlæggende indgangspris

1.   Artikel 181, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 finder anvendelse på de produkter, der er opført i bilag XVI.

2.   Hvis toldværdien af de produkter, der er opført i bilag XVI, del A, beregnes i overensstemmelse med transaktionsværdien i artikel 29 i forordning (EØF) nr. 2913/92, og denne toldværdi er mere end 8 % højere end den af Kommissionen beregnede faste importværdi på tidspunktet for produkternes overgang til fri omsætning, skal importøren stille en sikkerhed, jf. artikel 248, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2454/93. Den importtold, som de produkter, der er opført i bilag XVI, del A, i sidste ende kan blive pålagt, er den told, der skulle have været betalt, hvis det pågældende produkt var blevet tariferet på grundlag af den faste værdi.

Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis den faste importværdi er højere end indgangspriserne i bilag 2 til del III, afsnit I, i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (8), og hvis klarereren anmoder om straks at få bogført det beløb, der endeligt vil kunne pålægges varerne, i stedet for at stille sikkerhed.

3.   Hvis toldværdien af de produkter, der er opført i bilag XVI, del A, beregnes i overensstemmelse med artikel 30, stk. 2, litra c), i forordning (EØF) nr. 2913/92, fradrages tolden på betingelserne i denne forordnings artikel 136, stk. 1. I dette tilfælde skal importøren stille en sikkerhed, jf. artikel 248, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2454/93, svarende til den told, han skulle have betalt, hvis produkterne var blevet tariferet på grundlag af den gældende faste importværdi.

4.   Toldværdien af varer, der indføres i konsignation, fastsættes direkte i overensstemmelse med artikel 30, stk. 2, litra c), i forordning (EØF) nr. 2913/92, og i så fald finder den faste importværdi beregnet i overensstemmelse med artikel 136 anvendelse i de gældende perioder.

5.   Importøren har en frist på en måned regnet fra salget af de pågældende produkter, dog højst fire måneder fra datoen for antagelsen af angivelsen til overgang til fri omsætning, til at bevise, at partiet er blevet afsat på sådanne betingelser, at de bekræfter, at priserne i artikel 29 i forordning (EØF) nr. 2913/92 er korrekte, eller til at fastsætte den i artikel 30, stk. 2, litra c), i samme forordning nævnte toldværdi. Overholdes en af ovennævnte frister ikke, fortabes sikkerhedsstillelsen, jf. dog stk. 6.

Sikkerhedsstillelsen frigives, hvis der over for toldmyndighederne føres fyldestgørende bevis for, på hvilke betingelser afsætningen har fundet sted. I modsat fald fortabes sikkerhedsstillelsen som betaling for importtolden.

Som bevis for, at partiet er blevet afsat på de betingelser, der er fastsat i første afsnit, fremlægger importøren fakturaen samt alle de dokumenter, som er nødvendige for toldkontrol af salg og afsætning af hvert af produkterne i det pågældende parti, herunder dokumenter vedrørende transport, forsikring, håndtering og opbevaring af partiet.

Hvor den i artikel 3 omtalte handelsnorm kræver, at frugternes og grøntsagernes sortsbetegnelse eller handelstype er angivet på emballagen, angives sortsbetegnelse eller handelstype for de frugter og grøntsager, som indgår i partiet, på transportdokumenter, fakturaer og følgeseddel.

6.   Den frist på fire måneder, der er nævnt i første afsnit i stk. 5, kan forlænges af medlemsstatens myndigheder med højst tre måneder efter behørigt begrundet anmodning fra importøren.

Hvis medlemsstaternes myndigheder ved en kontrol konstaterer, at kravene i denne artikel ikke er overholdt, opkræver de den skyldige told, jf. artikel 220 i forordning (EØF) nr. 2913/92. Ved beregningen af den told eller det restbeløb, der skal opkræves, pålægges der renter fra datoen for varens overgang til fri omsætning indtil opkrævningsdatoen. Den anvendte rentesats er den, der gælder for inddrivelse i henhold til national ret.

(8)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).«."

a)

fortsætte, indtil det udløber

b)

ændres for at opfylde kravene i forordning (EU) nr. 1308/2013 eller

c)

erstattes af et nyt driftsprogram, der er godkendt i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1308/2013.

16.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/12

(1)

Forordning (EF) nr. 1308/2013 ophævede og erstattede Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (2) med virkning fra 1. januar 2014.

(2)

Artikel 23, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsætter, at EU-støtten under ordningen for frugt og grøntsager i skolerne også kan dække de ledsageforanstaltninger, der er nødvendige for at gøre ordningen effektiv. Det er derfor nødvendigt at fastlægge disse foranstaltninger med hensyn til mål og omkostninger, der er forbundet med dem, og at fastlægge, hvilke af disse omkostninger der kan være berettigede til EU-støtte.

(3)

Kommissionens forordning (EF) nr. 288/2009 (3) fastsætter regler for anvendelsen af ordningen for frugt og grøntsager i skolerne og navnlig medlemsstaternes forpligtelse til i deres strategier at beskrive de ledsageforanstaltninger, som de har til hensigt at træffe for at sikre en vellykket gennemførelse af ordningen. I forordningen fastsættes ligeledes regler om de omkostninger, der er berettigede til EU-støtte. Det er derfor hensigtsmæssigt at ændre forordning (EF) nr. 288/2009 med henblik på at medtage regler vedrørende ledsageforanstaltninger som omhandlet i artikel 23, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(4)

I artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 288/2009 er det fastsat, at medlemsstater, der indfører en skolefrugt- og grøntsagsordning, kan ansøge om EU-støtte til en eller flere perioder fra 1. august til 31. juli. For at tage hensyn til skoleårets tidsintervaller bør de nye regler vedrørende ledsageforanstaltningerne derfor anvendes fra den 1. august 2014 —

1)

Artikel 3, stk. 4, affattes således:

»4.   Medlemsstaterne fastsætter i deres strategier ledsageforanstaltninger som omhandlet i artikel 23, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (4). Ledsageforanstaltningerne skal støtte uddelingen af frugt- og grøntsagsprodukter og skal være direkte forbundet med målsætningerne for ordningen for frugt og grøntsager i skolerne om forøgelse af forbruget af frugt og grønt på kort og langt sigt og om at bidrage til skabelsen af sunde kostvaner. Disse foranstaltninger kan ligeledes omfatte forældre og lærere.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).«."

2)

Artikel 5 ændres således:

16.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/14

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 826/2008 (2) fastsætter almindelige bestemmelser om ydelse af støtte til privat oplagring for visse landbrugsprodukter. De produkter, som er berettiget til støtte til privat oplagring, var omhandlet i artikel 28 og 31 i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (3).

(2)

Ved forordning (EU) nr. 1308/2013 ophæves og erstattes forordning (EF) nr. 1234/2007 fra den 1. januar 2014. Del II, afsnit I, kapitel I, afdeling 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 indeholder bestemmelser om støtte til privat oplagring.

(3)

I artikel 17 i forordning (EU) nr. 1308/2013 er opført de produkter, der er berettiget til støtte til privat oplagring. I forhold til de produkter, der er opført i artikel 28 og 31 i forordning (EF) nr. 1234/2007, medtages i artikel 17 i forordning (EU) nr. 1308/2013 yderligere tre produkter, nærmere bestemt hørfibre, ost med en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) eller en beskyttet geografisk betegnelse (BGB) samt skummetmælkspulver fremstillet af komælk.

(4)

I henhold til artikel 17 i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan støtte til privat oplagring ydes, hvis de pågældende produkter opfylder betingelserne i del II, afsnit I, kapitel I, afdeling 3, i nævnte forordning og de yderligere krav med hensyn til kvalitet og produktegenskaber, som skal vedtages af Kommissionen.

(5)

Støttebetingelserne for smør i artikel 17, litra e), i forordning (EU) nr. 1308/2013 er ændret i forhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1234/2007.

(6)

Bestemmelser om kvalitet og produktegenskaber og støttekriterier findes allerede i forordning (EF) nr. 826/2008 for produkter, der er berettiget til støtte til privat oplagring i henhold til artikel 28 og 31 i forordning (EF) nr. 1234/2007.

(7)

Der bør vedtages kvalitetskrav og støttekriterier med hensyn til mængder hørfibre, skummetmælkspulver og ost med en BOB- eller BGB-betegnelse med henblik på at tilpasse disse til de kvalitetskrav og støttekriterier, der gælder for smør, og indføje dem i forordning (EF) nr. 826/2008.

(8)

I artikel 18 i forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsættes de kriterier, der bør lægges til grund for Kommissionens beslutning om at tildele støtte til privat oplagring. Disse kriterier omfatter de noterede gennemsnitlige markedspriser i Unionen, referencetærskler og produktionsomkostninger for de pågældende produkter samt behovet for at reagere rettidigt på en særlig vanskelig markedssituation eller økonomisk udvikling, der har betydelige negative følger for margener i sektoren.

(9)

I henhold til artikel 3 og 5 i forordning (EF) nr. 826/2008 kan beslutningen om at yde støtte til privat oplagring af hvidt sukker og oksekød træffes på grundlag af de noterede gennemsnitlige priser i Unionen. Disse artikler er baseret på forordning (EF) nr. 1234/2007, som nu er blevet ophævet ved og erstattet af forordning (EU) nr. 1308/2013. Artikel 3 og 5 i forordning (EF) nr. 826/2008 bør derfor udgå.

(10)

Den mængde, der oplagres i den kontraktlige oplagringsperiode, bør være lig med den kontraktlige mængde. Med henblik på artikel 15, 18 og 34 i forordning (EF) nr. 826/2008 indrømmes der en vis tolerance med hensyn til den oplagrede mængde for visse produkter, der er omfattet af støtte til privat oplagring. Som følge af produkternes egenskaber bør en sådan tolerance også fastsættes for skummetmælkspulver i storsække og for lange hørfibre.

(11)

Hvad angår de kvalitetsegenskaber, der skal fastsættes for hørfibre, betragtes lange hørfibre som højkvalitetsprodukter, der bør være berettiget til støtte til privat oplagring.

(12)

Eftersom det ikke længere er et krav, at smørproduktionen skal foregå på en godkendt virksomhed, finder bestemmelserne om kontrol af, om det særlige oprindelseskrav er overholdt ved oplagring i en anden medlemsstat end den, hvor smørproduktionen finder sted, jf. bilag II til forordning (EF) nr. 826/2008, ikke længere anvendelse. Der bør fastlægges nye forenklede regler for dokumentation for, at det oplagrede smør opfylder kravene i artikel 9 og artikel 17, litra e), i forordning (EU) nr. 1308/2013. De samme regler bør også finde anvendelse på skummetmælkspulver.

(13)

Forordning (EF) nr. 826/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 2, stk. 2, affattes således:

»2.   Smør og skummetmælkspulver skal opfylde de supplerende krav, der er fastsat i bilag II til nærværende forordning«.

2)

Artikel 3 og 5 udgår.

3)

Artikel 7, stk. 3, affattes således:

»3.   Bud og ansøgninger om støtte til privat oplagring af smør, skummetmælkspulver og ost skal vedrøre produkter, der er fuldstændigt indlagret, medmindre andet er fastsat i forordningen om indledningen af licitationsproceduren eller i forordningen om forudfastsættelsen af støtten.«

4)

Artikel 15, stk. 1, litra b), affattes således:

5)

Artikel 18, stk. 1, litra b), affattes således:

6)

I artikel 34, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»For skummetmælkspulver i storsække udbetales støtten for den faktisk oplagrede mængde, hvis denne udgør mindst 97 % af den kontraktlige mængde.

For lange hørfibre udbetales støtten for den faktisk oplagrede mængde, hvis denne udgør mindst 97 % af den kontraktlige mængde.«

7)

Bilag I ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.

8)

Bilag II erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning.

16.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/20

(1)

I artikel 40, stk. 3, i forordning (EF) nr. 73/2009, som ændret ved artikel 6, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1310/2013 (3), fastsættes en lineær nedsættelse af de direkte betalinger i regnskabsåret 2014. I artikel 8 i forordning (EU) nr. 1307/2013 fastsættes bestemmelser om en nedsættelse af de direkte betalinger for at sikre finansiel disciplin. Der bør fastsættes bestemmelser for at sikre optimal anvendelse af nedsættelserne i 2014.

(2)

Af hensyn til gennemsigtighed og forudsigelighed bør metoden til beregning af begge nedsættelser ved udregningen af betalingerne til landbrugere i 2014 svare til metoden til beregning af den lineære nedsættelse af direkte betalinger som følge af anvendelsen af artikel 8, stk.1, i forordning (EF) nr. 73/2009 og nedsættelsen som følge af finansiel disciplin i henhold til artikel 11 i samme forordning, som fastsat i artikel 79, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) Nr. 1122/2009 (4) og i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 635/2013 (5).

(3)

Artikel 29, stk. 5, i forordning (EF) nr. 73/2009, som ændret ved artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1310/2013, giver mulighed for, at medlemsstaterne fra den 16. oktober 2014 kan udbetale forskud til landbrugerne med hensyn til ansøgninger indgivet i 2014. For at sikre overensstemmelse med de regler, der var gældende i 2013 i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 946/2013 (6), som fastsætter, at der kan udbetales forskud uden hensyntagen til justering som følge af finansiel disciplin i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 73/2009, bør der i 2014 udbetales forskud, uden at der tages hensyn til nedsættelser som følge af finansiel disciplin i henhold til artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (7) og artikel 8 i forordning (EU) nr. 1307/2013. Betalingen af restbeløbet fra den 1. december 2014 bør tage hensyn til den justeringssats vedrørende finansiel disciplin, der var gældende på daværende tidspunkt.

(4)

Da denne forordning gælder støtteansøgninger for 2014, bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

16.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/22

(1)

Kommissionen har i henhold til artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Frankrigs ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Muscat du Ventoux«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 378/1999 (2).

(2)

Formålet med ansøgningen er at ændre varespecifikationen, så den bliver mere præcis for så vidt angår produktbeskrivelsen, det geografiske område, bevis for oprindelse, fremstillingsmetode, mærkning, nationale krav, referencer til kontrolorganer og sammenslutninger og fjernelse af kravet om, at pakning skal foregå i det geografiske produktionsområde.

(3)

Kommissionen har gennemgået den pågældende ændring og konkluderet, at den er berettiget. Eftersom der er tale om en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012, kan Kommissionen godkende den uden at følge den procedure, der er fastsat i samme forordnings artikel 50 til 52 —

16.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/28

(1)

Aktivstoffet planteolier/citronelleolie blev optaget i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (2) ved Kommissionens direktiv 2008/127/EF (3) i overensstemmelse med proceduren i artikel 24b i Kommissionens forordning (EF) nr. 2229/2004 (4). Efter at direktiv 91/414/EØF blev afløst af forordning (EF) nr. 1107/2009, betragtes dette stof som godkendt i henhold til nævnte forordning og er opført i del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (5).

(2)

I overensstemmelse med artikel 25a i forordning (EF) nr. 2229/2004 forelagde Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) den 16. december 2011 Kommissionen sin vurdering af udkastet til revideret vurderingsrapport om planteolier/citronelleolie (6). Autoriteten kommunikerede sin vurdering af planteolier/citronelleolie til anmelderen. Kommissionen opfordrede anmelderen til at fremsætte bemærkninger til udkastet til revideret vurderingsrapport om planteolier/citronelleolie. Udkastet til revideret vurderingsrapport og autoritetens holdning blev behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og behandlingen blev afsluttet den 3. oktober 2013 med Kommissionens reviderede vurderingsrapport om planteolier/citronelleolie.

(3)

Det bekræftes, at aktivstoffet planteolier/citronelleolie betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009.

(4)

Det er i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009, sammenholdt med samme forordnings artikel 6, og på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden nødvendigt at ændre godkendelsesbetingelserne. Det bør navnlig kræves, at der fremlægges yderligere bekræftende oplysninger.

(5)

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres.

(6)

Medlemsstaterne bør have tid til at ændre eller tilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder planteolier/citronelleolie.

(7)

For plantebeskyttelsesmidler, der indeholder planteolier/citronelleolie, og for hvilke medlemsstaterne indrømmer en afviklingsperiode i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009, bør en sådan periode udløbe senest 18 måneder efter datoen for forordningens ikrafttræden.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

16.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/32

(1)

I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der fastlagt en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser.

(2)

Denne liste kan ændres i overensstemmelse med den fælles procedure, jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 (2), enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.

(3)

Karamelfarver er fødevarefarvestoffer, der for øjeblikket er godkendt til anvendelse og opført i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008. Denne godkendelse tager hensyn til det acceptable daglige indtag (ADI), der blev fastsat af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i 1987, 1990 og 1996.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) afgav den 3. februar 2011 en udtalelse vedrørende revurdering af sikkerheden ved karamelfarver som fødevaretilsætningsstoffer (3). I udtalelsen fastsatte autoriteten en gruppe-ADI på 300 mg/kg legemsvægt pr. dag. Inden for denne gruppe-ADI blev der fastsat en individuel ADI på 100 mg/kg legemsvægt pr. dag for E 150c, dvs. ammonieret karamel. Autoriteten konkluderede, at den forventede eksponering af børn og voksne via kosten kan overstige ADI for karamel (E 150a), ammonieret karamel (E 150c) og ammonieret sulfiteret karamel (E 150d).

(5)

Den 3. december 2012 afgav autoriteten en erklæring med en mere indgående vurdering af eksponeringen for karamelfarverne E 150a, E 150c og E 150d, hvori autoriteten konkluderede, at den forventede eksponering via kosten var betydeligt lavere end anslået i den tidligere udtalelse (4). Autoriteten konkluderede dog, at ADI stadig ville kunne overskrides hos småbørn og voksne for ammonieret karamel (E 150c). Mens ADI i én medlemsstat kun var overskredet en smule (6 %) ved høje eksponeringsniveauer hos småbørn, var ADI overskredet med 5-51 % hos voksne i fem medlemsstater. Efter at have gennemgået mere detaljerede nationale oplysninger om anvendelsen af ammonieret karamel (E 150c) i praksis påviste de pågældende medlemsstater, at det faktiske indtag er betydeligt lavere. I betragtning af at øl er hovedkilden til eksponeringen hos voksne, bør anvendelsesbetingelserne dog ændres, og der bør fastsættes grænseværdier for anvendelsen af ammonieret karamel (E 150c) i fødevarekategori 14.2.1, »Øl og maltbaserede drikkevarer«, med henblik på at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed.

(6)

I henhold til artikel 11, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1333/2008 gælder grænseværdierne for farvestoffer for mængden af aktivt farvende princip i farvepræparatet, medmindre andet er anført. Karamelfarvers komplekse kemiske sammensætning og den begrænsede viden herom gør det imidlertid til en udfordring at identificere dem i fødevarer. De kompetente myndigheder kunne derfor i forbindelse med udførelsen af offentlig kontrol overveje også at kontrollere indholdet af 2-acetyl-4-tetrahydroxybutylimidazol, dvs. urenheden, der kan bestemmes analytisk, og som der blev taget hensyn til ved fastsættelsen af en individuel ADI for ammonieret karamel (E 150c).

(7)

Den 4. juni 2013 blev der indgivet en ansøgning om tilladelse til at anvende karamelfarver (E 150a-d) i maltbaserede drikkevarer, og medlemsstaterne fik adgang til ansøgningen i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1331/2008.

(8)

Øl er ikke defineret i EU-lovgivningen, og de nationale definitioner varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Et produkt, der er klassificeret som øl i én medlemsstat, vil derfor kunne være klassificeret som en maltbaseret drikkevare i en anden. Da der er et teknologisk behov for karamelfarver (E 150a-d) i maltbaserede drikkevarer, og anvendelse af karamelfarver kun er tilladt i øl, har den nuværende situation en negativ indvirkning på det indre marked og hindrer den frie bevægelighed for disse produkter. Der bør derfor rettes op på denne situation.

(9)

Maltbaserede drikkevarer har det til fælles, at det færdige produkt ikke indeholder malt som sådan, og at der er ligheder mellem disse produkter og øl med hensyn til den anvendte teknologi og behovet for fødevaretilsætningsstoffer. Der er behov for karamelfarver for at kunne genoprette en ensartet farve, der er blevet påvirket af fremstillingsprocessen, og/eller gøre maltbaserede drikkevarer fremstillet af lys malt visuelt mere tiltrækkende. Ristet malt kan ikke bruges til at bibringe den mørke farve, da de giver en kraftig aroma, som ikke passer til disse produkter.

(10)

Maltbaserede drikkevarer er nicheprodukter, der udgør et alternativ til produkter, som det i dag er tilladt at anvende karamelfarver i (dvs. aromatiserede drikkevarer og øl). Det kan derfor ikke forventes, at tilladelsen til at anvende karamelfarver i maltbaserede drikkevarer ville have væsentlig indvirkning på den samlede eksponering for karamelfarver.

(11)

I henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1331/2008 skal Kommissionen indhente en udtalelse fra autoriteten, inden den opdaterer EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008, undtagen hvis den pågældende opdatering ikke kan få virkninger for menneskers sundhed. Eftersom tilladelsen til at anvende karamelfarver (E 150a-d) til maltbaserede drikkevarer udgør en opdatering af nævnte liste, som ikke kan få virkninger for menneskers sundhed, er det ikke nødvendigt at anmode om en udtalelse fra autoriteten.

(12)

Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

16.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/35

(1)

I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der fastlagt en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser.

(2)

I Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 (3) er der fastlagt specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer, der er opført i bilag II og III til forordning (EF) nr. 1333/2008.

(3)

EU-listen og specifikationerne kan opdateres i overensstemmelse med den fælles procedure, jf. artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1331/2008, enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.

(4)

Den 5. maj 2006 blev der indgivet en ansøgning om tilladelse til at anvende ethyllauroylarginat som konserveringsmiddel i en række fødevarekategorier. Ansøgningen er blevet forelagt medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1331/2008.

(5)

Efterfølgende evaluerede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (autoriteten) i april 2007 sikkerheden ved anvendelsen af ethyllauroylarginat som konserveringsmiddel og fastlagde en acceptabel daglig indtagelse (ADI) på 0,5 mg/kg kropsvægt (4). Konservative skøn over eksponering for stoffet både hos børn og voksne viser, at ADI sandsynligvis overskrides ved de maksimal foreslåede niveauer for anvendelse for så vidt angår visse fødevarekategorier.

(6)

På baggrund af disse konklusioner reviderede ansøgeren stoffets anvendelse og niveauer for anvendelse og anmodede om tilladelse til at anvende stoffet i varmebehandlede kødprodukter. I juli 2013 offentliggjorde autoriteten en erklæring om en indgående vurdering af eksponeringen af ethyllauroylarginat på baggrund af stoffets reviderede forslåede anvendelse som fødevaretilsætningsstof (5) og konkluderede, at eksponeringen af alle befolkningsgrupper er under ADI på 0,5 mg/kg kropsvægt/dag.

(7)

Der er et teknologisk behov for at anvende ethyllauroylarginat som konserveringsmiddel i varmebehandlede kødprodukter for at forbedre den mikrobiologiske kvalitet af disse fødevarer, herunder for at hæmme væksten af skadelige mikroorganismer som Listeria monocytogenes. Da anvendelsen af ethyllauroylarginat i varmebehandlede kødprodukter tjener til opretholdelse af produkternes kvalitet og sikkerhed, bør det tillades at anvende stoffet i varmebehandlede kødprodukter, og dette fødevaretilsætningsstof bør tildeles nummeret E 243.

(8)

Specifikationerne for ethyllauroylarginat (E 243) bør indarbejdes i forordning (EU) nr. 231/2012, når det optages på EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 for første gang.

(9)

Forordning (EF) nr. 1333/2008 og (EU) nr. 231/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

16.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/38

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

16.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/40

(1)

EU's tiltag inden for søtransport bør have til formål at forbedre sikkerheden til søs. Hovedreferencerammen for sikkerhedsstandarderne bør være den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS-konventionen 1974) med senere ændringer, som indeholder internationalt vedtagne standarder for passagerskibe og højhastighedspassagerfartøjer i udenrigsfart.

(2)

Komitéen for Sikkerhed på Søen (MSC) godkendte på sin 92. samling blandt andet ændringer til SOLAS-regel II-1/29, II-2/3, 2/9.7, 2/13.4, 2/18, III/20, koden for redningsmidler og koden for det udvidede synsprogram fra 2011. Ændringerne forventes at blive vedtaget på den 93. samling i MSC i maj 2014.

(3)

Med ændringerne af SOLAS-regel II-2/3 og II-2/9.7 vedrørende brandmodstandsevnen i ventilationskanaler på nye skibe vil der blive indført nye forskrifter for ventilationssystemer på skibe, som også kommer til at gælde for passagerskibe, der befordrer mere end 36 passagerer. Bestemmelserne om gennemføring af ventilationskanaler og om ventilationssystemer på skibe, der befordrer mere end 36 passagerer, der er fastsat i henholdsvis kapitel II-2, afsnit A, regel 12, og kapitel II-2, afsnit B, regel 9, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF (1), dækker disse spørgsmål og er udarbejdet på grundlag af de SOLAS-forskrifter, som nu forventes ændret.

(4)

Med ændringerne af SOLAS-regel II-2/13.4 vil der blive indført krav om yderligere udgangsveje fra maskinrum på nye passager- og fragtskibe. Bestemmelserne i kapitel II-2, afsnit B, regel 6, i bilag I til direktiv 2009/45/EF (Udgangsveje) dækker disse spørgsmål og er udarbejdet på grundlag af de SOLAS-forskrifter, som nu forventes ændret.

(5)

Med ændringerne af SOLAS-regel II-2/18 vedrørende landingspladser for helikoptere på nye ro-ro-passagerskibe vil der blive indført krav om, at skumslukningsanlæg skal være i overensstemmelse med IMO-cirkulære MSC.1/Circ.1431 af 31. maj 2012 vedrørende retningslinjer for godkendelse af skumslukningsudstyr til helikopterfaciliteter. I kapitel II-2, afsnit B, regel 18, i bilag I til direktiv 2009/45/EF fastsættes det, at skibe med helikopterdæk skal opfylde de forskrifter i SOLAS-reglerne som ændret pr. 1. januar 2003, som nu forventes ændret.

(6)

Ændringerne af regel 20 i SOLAS-konventionens kapitel III og de dertil knyttede krav om regelmæssig vedligeholdelse af redningsbåde og mand over bord-både på alle skibe tager sigte på at gøre disse detaljerede krav bindende. I henhold til kapitel III i bilag I til direktiv 2009/45/EF skal vedligeholdelse og eftersyn af redningsmidler udføres i overensstemmelse med de forskrifter i SOLAS-regel III/20, som nu forventes ændret.

(7)

Med ændringerne af LSA-koden for redningsmidler (International Life-saving Appliances — LSA), når det gælder referencetestanordninger (Reference Test Devices — RTD), indføres der nye krav til prøvningsanordninger. I henhold til kapitel III, regel 2.2, i direktiv 2009/45/EF skal alle personlige redningsmidler opfylde forskrifterne i LSA-koden. Det fastsættes desuden i artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 96/98/EF (2), at udstyr, der er opført i direktivets bilag A.1, og som er anbragt om bord på et EF-skib, skal opfylde de relevante krav i de internationale instrumenter, der er omhandlet i nævnte bilag. I punkt A.1/1.4 i tabellen i bilag A.1 fastsættes det, at IMO-resolution MSC 48(66) vedrørende LSA-koden er den norm, der gælder for redningsveste, og denne norm forventes nu ændret.

(8)

Med ændringerne af SOLAS-regel II.1/29 vedrørende prøvning af styreanlæg vil der blive indført yderligere forskrifter for, hvordan man kan påvise overholdelse i forbindelse med prøvninger til havs. Bestemmelserne i kapitel II-1, afsnit C, regel 6 og 7, i bilag I til direktiv 2009/45/EF er udarbejdet på grundlag af og gentager forskrifterne om prøvning af hoved- og reservestyreanlæg i kapitel II-1, afsnit C, regel 29, i SOLAS-konventionen, som nu forventes ændret.

(9)

Ovennævnte ændringer af SOLAS-regel II-1/29, II-2/3, 2/9.7, 2/13.4, 2/18, III/20 og koden for redningsmidler gælder for passagerskibe og højhastighedspassagerfartøjer i indenrigsfart i henhold til artikel 1 og 3 i direktiv 2009/45/EF. Disse ændringer hører derfor under Unionens enekompetence, i det omfang de har indvirkning på passagerskibe og højhastighedspassagerfartøjer i indenrigsfart.

(10)

Ændringerne af ESP-koden for det udvidede synsprogram (Enhanced Survey Programme — ESP) bringer den i overensstemmelse med den praksis, der anvendes af klassifikationsselskaberne. I henhold til artikel 5 og 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 530/2012 (3) er det obligatorisk at anvende IMO's tilstandsvurderingsordning (CAS) på enkeltskrogede olietankskibe, som er over 15 år gamle. Det beskrives i det skærpede inspektionsprogram, også kaldet det udvidede synsprogram (ESP), der anvendes i forbindelse med syn af bulkskibe og olietankskibe, hvordan den skærpede inspektion skal udføres. Eftersom ESP indgår i tilstandsvurderingsordningen (CAS) som et værktøj til at nå de mål, der er opstillet, vil eventuelle ændringer af ESP i henhold til forordning (EU) nr. 530/2012 automatisk finde anvendelse.

(11)

Unionen er hverken medlem af IMO eller kontraherende part i de pågældende konventioner eller koder. Rådet bør derfor bemyndige medlemsstaterne til at udtrykke Unionens holdning og give deres samtykke til at lade sig binde af disse ændringer, for så vidt disse hører under Unionens enekompetence —

16.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/43

(1)

Ifølge artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 391/2009 skal medlemsstater, der ønsker at bemyndige en organisation, som endnu ikke er anerkendt, indgive anmodning om anerkendelse til Kommissionen.

(2)

Republikken Kroatien fremlagde den 23. juli 2010 oplysninger om og dokumentation for, at CRS overholder kravene i forordning (EF) nr. 391/2009. Eftersom anerkendelsesprocessen efter indlevering af anmodningen kan være langvarig, og da den kroatiske regering ikke ville være i stand til at uddelegere myndighedsopgaver til CRS i tidsrummet mellem Kroatiens tiltrædelse og processens afslutning, satte Kommissionen de indledende faser af vurderingen af CRS i gang, inden Kroatien blev medlem af Unionen.

(3)

Efter Kroatiens tiltrædelse af Unionen indgav Kroatien den 25. februar 2014 på ny en anmodning til Kommissionen om at udstede EU-anerkendelse af CRS.

(4)

Kommissionen har med bistand fra Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) verificeret, at CRS opfylder alle minimumskravene i bilag I til forordning (EF) nr. 391/2009.

(5)

Vurderingen bygger på en undersøgelse af dokumentationen fra de kroatiske myndigheder og på resultaterne af to inspektioner af CRS' kontorer, som EMSA-sagkyndige udførte i oktober 2011, og en inspektion i oktober 2013, som havde til formål at verificere, at CRS havde truffet foranstaltninger til afhjælpning af de mangler, som Kommissionen havde konstateret, mens vurderingen stod på.

(6)

I alle de tilfælde, hvor der blev konstateret mangler, traf CRS de nødvendige og tilstrækkelige afhjælpende foranstaltninger. CRS indgik i et reelt samarbejde under vurderingsprocessen og viste, at det er i stand til proaktivt at forbedre sin organisation og sine procedurer.

(7)

En række af de afhjælpende foranstaltninger er stadig under gennemførelse, og de bliver fulgt nøje, især åbningen af en filial i Shanghai i Kina. Dette giver dog ikke anledning til tvivl om den generelle kvalitet af organisationens systemer og kontrolmekanismer.

(8)

Kommissionen har ligeledes verificeret, at CRS har forpligtet sig til at overholde bestemmelserne i artikel 8, stk. 4, og artikel 9, 10 og 11 i forordning (EF) nr. 391/2009.

(9)

CRS' resultater på sikkerheds- og forureningsområdet ligger lidt under gennemsnittet for andre EU-anerkendte organisationer, men er tilfredsstillende. De viser især en positiv udvikling hvad angår Paris-aftalememorandummet om havnestatskontrol, idet tilbageholdelsesprocenten var 0,51 % i perioden 2010-2012 sammenlignet med 0,89 % i 2009-2011 og 1,44 % i 2008-2010. Dertil kommer, at USA's kystvagt ikke under sin havnestatskontrolordning har registreret CRS for nogen tilbageholdelser med relation til den anerkendte organisation i hverken 2010, 2011 eller 2012.

(10)

For at sikre, at organisationen til enhver tid har tilstrækkelig kapacitet til at udøve sin virksomhed i overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 391/2009, og da den flåde, som i øjeblikket er certificeret af CRS, er forholdsvis lille, finder Kommissionen, at en væsentlig stigning i organisationens aktiviteter bør ledsages af en tilsvarende forøgelse af dens tekniske og styringsmæssige kapacitet, herunder eventuelt en udvidelse af nettet af kontorer.

(11)

CRS' retlige enhed er beliggende i Split i Kroatien og er en offentlig institution ifølge lov af 20. november 1996 om det kroatiske skibsregister (Kroatiens lovtidende nr. 81/96) og charteret for det kroatiske skibsregister af 1. juni 1997. Den bærer navnet »Det kroatiske skibsregister« (»Hrvatski registar brodova«).

(12)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe, der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 (2) —

16.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/45

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/44/EU (3) er der fastsat regler for veterinærkontrol af levende dyr og animalske produkter, der føres ind i visse oversøiske franske departementer fra tredjelande, herunder en liste over godkendte indgangssteder (i det følgende benævnt »listen over godkendte indgangssteder«).

(2)

Frankrig har forelagt Kommissionen en plan for et godkendt indgangssted i det franske oversøiske departement Mayotte. Planen indeholder nærmere oplysninger om faciliteterne, det nødvendige udstyr og det uddannede personale, der skal anvendes til veterinærkontrollen, som foretages for at kontrollere, at Unionens folke- og dyresundhedskrav vedrørende animalske produkter er opfyldt.

(3)

Planen dokumenterer desuden, at alle sendinger af animalske produkter skal frembydes med henblik på import på det godkendte indgangssted, og at det effektivt forhindres, at produkterne sendes til andre dele af Unionen. Det fremgår også af planen, at de særlige krav i artikel 3, 4 og 5 i gennemførelsesafgørelse 2012/44/EU er opfyldt.

(4)

Indgangsstedet i det franske oversøiske departement Mayotte bør derfor tilføjes på listen over godkendte indgangssteder for så vidt angår visse animalske produkter.

(5)

Artikel 1 i og bilaget til gennemførelsesafgørelse 2012/44/EU bør således ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Ved anvendelsen af artikel 13 i direktiv 91/496/EØF og artikel 18 i direktiv 97/78/EF er de godkendte indgangssteder i de franske oversøiske departementer Guadeloupe, Martinique, Fransk Guyana og Mayotte dem, der er anført i bilaget til denne afgørelse.«

2)

I bilaget indsættes følgende række med oplysninger for Mayotte efter rækken vedrørende Fransk Guyana — St Georges de l'Oyapock på listen over godkendte indgangssteder: