7.5.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 134/1

---

RÅDETS AFGØRELSE

af 14. april 2014

om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Tyrkiet om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse

(2014/252/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 79, stk. 3, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2012/499/EU (1) blev aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Tyrkiet om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse (»aftalen«), undertegnet den 16. december 2013, med forbehold af dens indgåelse.

(2)	Ifølge aftalen skal der oprettes et stående tilbagetagelsesudvalg, der vil fastsætte sin egen forretningsorden. Det er hensigtsmæssigt at indføre en forenklet procedure for fastlæggelsen af Unionens holdning hertil.

(3)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af denne afgørelse som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(4)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(5)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(6)	Aftalen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Tyrkiet om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, godkendes herved på Unionens vegne.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 24, stk. 2, med henblik på at udtrykke Unionens samtykke til at blive bundet af aftalen (2).

Artikel 3

Kommissionen, bistået af eksperter fra medlemsstaterne, repræsenterer Unionen i det blandede tilbagetagelsesudvalg, der nedsættes ved aftalens artikel 19.

Artikel 4

I det blandede tilbagetagelsesudvalg fastlægges Unionens holdning ved vedtagelsen af den i aftalens artikel 19, stk. 5, omhandlede forretningsorden af Kommissionen efter høring af et særligt udvalg udpeget af Rådet.

Artikel 5

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

---

(1)  EUT L 244 af 8.9.2012, s. 4.

(2)  Datoen for aftalens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.

---

7.5.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 134/3

---

AFTALE

mellem Den Europæiske Union og Republikken Tyrkiet om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt »Unionen«,

og

REPUBLIKKEN TYRKIET, i det følgende benævnt »Tyrkiet«,

SOM ER BESLUTTEDE på at udbygge deres samarbejde for at kunne bekæmpe ulovlig indvandring mere effektivt,

SOM ØNSKER gennem denne aftale og på grundlag af gensidighed at indføre effektive og hurtige procedurer til identifikation og sikker tilbagesendelse under ordnede forhold af personer, som ikke (længere) opfylder betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på Tyrkiets eller en af Unionens medlemsstaters område, og at lette sådanne personers transit på en samarbejdsbetonet måde,

SOM UNDERSTREGER, at denne aftale skal være neutral i forhold til andre internationale rettigheder, forpligtelser og ansvar, som Unionen, dens medlemsstater og Tyrkiet har ifølge folkeretten, navnlig den europæiske konvention af 4. november 1950 om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling,

SOM UNDERSTREGER, at denne aftale ikke berører de rettigheder og proceduremæssige garantier, der gælder for personer, som er omfattet af tilbagesendelsesprocedurer, eller som søger asyl i en medlemsstat, således som fastslået i Unionens respektive retlige instrumenter,

SOM UNDERSTREGER, at denne aftale ikke berører bestemmelserne i aftalen af 12. september 1963 om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet med tilhørende protokoller, de relevante afgørelser fra Associeringsrådet samt Den Europæiske Unions Domstols relevante retspraksis,

SOM UNDERSTREGER, at personer med opholdstilladelse som fastboende udlænding i medfør af Rådets direktiv 2003/109/EF om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding er omfattet af en styrket beskyttelse mod udvisning, jf. nævnte direktivs artikel 12,

SOM UNDERSTREGER, at denne aftale er baseret på princippet om fælles ansvar, solidaritet og et ligeværdigt partnerskab med hensyn til forvaltning af migrationsstrømme mellem Tyrkiet og Unionen, og at Unionen i den sammenhæng er indstillet på at stille økonomiske midler til rådighed for at støtte Tyrkiet med gennemførelsen,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at bestemmelserne i denne aftale, som falder ind under anvendelsesområdet for tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ikke finder anvendelse på Det Forenede Kongerige og Irland, medmindre de vælger »opt-in« i henhold til protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at bestemmelserne i denne aftale, som falder ind under anvendelsesområdet for tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i henhold til protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ikke gælder for Kongeriget Danmark,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Definitioner

I denne aftale forstås ved:

a)   »kontraherende parter«: Tyrkiet og Unionen

b)   »tyrkisk statsborger«: enhver, der er statsborger i Tyrkiet i overensstemmelse med landets lovgivning

c)   »statsborger i en medlemsstat«: enhver, der er statsborger i en af Unionens medlemsstater

d)   »medlemsstat«: enhver af Unionens medlemsstater med undtagelse af Kongeriget Danmark

e)   »tredjelandsstatsborger«: enhver, der er statsborger i et andet land end Tyrkiet eller en af medlemsstaterne

f)   »statsløs person«: enhver, der ikke har statsborgerskab i nogen stat

g)   »opholdstilladelse«: en tilladelse, uanset hvilken type der er tale om, udstedt af Tyrkiet eller en medlemsstat, som gør det muligt for en person at opholde sig på den udstedende stats område. Dette omfatter ikke midlertidig opholdstilladelse i forbindelse med behandlingen af en asylansøgning eller en ansøgning om opholdstilladelse

h)   »visum«: en tilladelse udstedt af eller en afgørelse truffet af Tyrkiet eller en af medlemsstaterne, som er nødvendig for indrejse i eller transit gennem den pågældende stats område. Dette omfatter ikke et lufthavnstransitvisum

i)   »anmodende stat«: den stat (Tyrkiet eller en af medlemsstaterne), som fremsætter en tilbagetagelsesanmodning i medfør af artikel 8 eller en transitanmodning i medfør af artikel 15 i denne aftale

j)   »anmodede stat«: den stat (Tyrkiet eller en af medlemsstaterne), som en tilbagetagelsesanmodning i medfør af artikel 8 eller en transitanmodning i medfør af artikel 15 i denne aftale rettes til

k)   »kompetent myndighed«: enhver national myndighed i Tyrkiet eller en af medlemsstaterne, som har til opgave at gennemføre denne aftale som fastsat i gennemførelsesprotokollen i medfør af artikel 20, stk. 1, litra a)

l)   »personer, der er bosiddende uden tilladelse«: enhver person, som i overensstemmelse med de relevante procedurer ifølge national lovgivning, ikke (længere) opfylder betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på Tyrkiets eller en af medlemsstaternes område

m)   »transit«: en tredjelandsstatsborgers eller statsløs persons passage gennem den anmodede stats område under en rejse fra den anmodende stat til bestemmelseslandet

n)   »tilbagetagelse«: overførsel fra den anmodende stats side og tilbagetagelse fra den anmodede stats side af personer (den anmodede stats statsborgere, tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer), som ulovligt er indrejst, opholder sig eller er bosiddende i den anmodende stat, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale

o)   »grænseovergangssted«: ethvert sted, som medlemsstaterne eller Tyrkiet har udpeget med henblik på passage af deres respektive grænser

p)   »grænseregion«: et område i den anmodende stat, som strækker sig op til 20 km ind i landet fra den pågældende stats ydre grænse, uanset om grænsen er fælles med den anmodede stat, samt havneområder, herunder toldområder, og internationale lufthavne i den anmodende stat.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Bestemmelserne i denne aftale finder anvendelse på personer, der ikke (længere) opfylder betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på Tyrkiets eller en af Unionens medlemsstaters område.

2.   Anvendelsen af denne aftale, herunder denne artikels stk. 1, berører ikke de instrumenter, der er nævnt i artikel 18.

3.   Denne aftale finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som nævnt i artikel 4 og 6, der har forladt den anmodede stats område mere end fem år før, de kompetente myndigheder i den anmodende stat fik kendskab til sådanne personer, medmindre betingelserne for tilbagetagelse af den anmodede stat, jf. artikel 4 og 6, kan fastslås ved hjælp af de dokumenter, der er opregnet i bilag 3.

AFDELING I

TILBAGETAGELSESFORPLIGTELSER FOR TYRKIET

Artikel 3

Tilbagetagelse af egne statsborgere

1.   Tyrkiet tilbagetager på anmodning af en medlemsstat og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte alle personer, der ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse, ophold eller bopæl i den pågældende medlemsstat eller i Unionens regler for indrejse, ophold eller bopæl på den anmodende medlemsstats område, forudsat at det i overensstemmelse med artikel 9 kan bevises, at de pågældende personer er tyrkiske statsborgere.

2.   Tyrkiet tilbagetager også:

—	ugifte mindreårige børn af de stk. 1 nævnte personer, uanset deres fødested eller statsborgerskab, medmindre de har en uafhængig opholdsret i den anmodende medlemsstat, eller den omhandlede uafhængige opholdsret indehaves af den anden forælder, som har forældremyndighed over de pågældende børn

—

ægtefæller med et andet statsborgerskab til de i stk. 1 nævnte personer, forudsat at de har ret til at indrejse i og opholde sig på Tyrkiets område eller får ret dertil, medmindre de har en uafhængig opholdsret i den anmodende medlemsstat, eller medmindre Tyrkiet påviser, at det omhandlede ægteskab i henhold til national lovgivning ikke er lovligt.

3.   Tyrkiet tilbagetager også personer, der i overensstemmelse med tyrkisk lovgivning har fået frataget, mistet eller givet afkald på statsborgerskab i Tyrkiet efter indrejse på en medlemsstats område, medmindre den pågældende medlemsstat som et minimum har stillet de pågældende personer statsborgerskab i udsigt.

4.   Når Tyrkiet har afgivet positivt svar på tilbagetagelsesanmodningen, eller i givet fald efter udløbet af den i artikel 11, stk. 2 fastsatte frist, udsteder Tyrkiets kompetente konsulat, uanset om den person, der skal tilbagetages, ønsker det, senest inden 3 arbejdsdage det fornødne rejsedokument til den pågældendes tilbagerejse med en gyldighed på mindst tre måneder. Hvis Tyrkiet ikke har et konsulat i en medlemsstat, eller hvis Tyrkiet ikke inden for en frist på 3 arbejdsdage har udstedt rejsedokumentet, betragtes svaret på tilbagetagelsesanmodningen som det fornødne rejsedokument med henblik på tilbagetagelse af den pågældende person.

5.   Hvis den pågældende person af retlige eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det oprindeligt udstedte rejsedokument, udsteder Tyrkiets kompetente konsulat inden for en frist på 3 arbejdsdage et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode. Hvis Tyrkiet ikke har et konsulat i en medlemsstat, eller hvis Tyrkiet ikke inden for en frist på 3 arbejdsdage har udstedt rejsedokumentet, betragtes svaret på tilbagetagelsesanmodningen som det fornødne rejsedokument med henblik på tilbagetagelse af den pågældende person.

Artikel 4

Tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

1.   Tyrkiet tilbagetager på anmodning af en medlemsstat og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte alle tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse, ophold eller bopæl på den anmodende medlemsstats område, forudsat at det i overensstemmelse med artikel 10 bevises, at de pågældende personer:

a)	på tidspunktet for tilbagetagelsesanmodningens fremsættelse havde et gyldigt visum udstedt af Tyrkiet og er indrejst i en medlemsstat direkte fra Tyrkiets område, eller

b)	har en opholdstilladelse udstedt af Tyrkiet, eller

c)	ulovligt og direkte indrejste på medlemsstaternes område efter at have opholdt sig eller have været i transit på Tyrkiets område.

2.   Tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis:

a)	tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person kun har været i lufthavnstransit i en international lufthavn i Tyrkiet, eller

b)

den anmodende medlemsstat har udstedt et visum til tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person, som personen brugte til at indrejse på den anmodende stats område, eller en opholdstilladelse før eller efter at personen indrejste på den pågældende stats område, medmindre den pågældende person er i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse udstedt af Tyrkiet, der ikke længere har gyldighed, eller

c)	den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person havde visumfri adgang til den anmodende medlemsstats område.

3.   Når Tyrkiet har afgivet positivt svar på tilbagetagelsesanmodningen, eller i givet fald efter udløbet af den i artikel 11, stk. 2 fastsatte frist, forsyner de tyrkiske myndigheder, når det er nødvendigt, inden for en frist på 3 arbejdsdage den person, hvis tilbagetagelsesanmodning er blevet godkendt, med det fornødne »midlertidige rejsedokument for udlændinge« til den pågældendes tilbagerejse med en gyldighed på mindst tre måneder. Hvis Tyrkiet ikke har et konsulat i en medlemsstat, eller hvis Tyrkiet ikke inden for en frist på 3 arbejdsdage har udstedt rejsedokumentet, tages det som tegn på, at landet accepterer, at EU-standardrejsedokumentet til udsendelsesformål anvendes (1).

4.   Hvis den pågældende person af juridiske eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det oprindeligt udstedte »midlertidige rejsedokument for udlændinge«, forlænger de tyrkiske myndigheder inden for en frist på 3 arbejdsdage gyldigheden for det »midlertidige rejsedokument for udlændinge«, eller udsteder om nødvendigt et nyt »midlertidigt rejsedokument for udlændinge« med samme gyldighedsperiode. Hvis Tyrkiet ikke har et konsulat i en medlemsstat, eller hvis Tyrkiet ikke inden for en frist på 3 arbejdsdage har udstedt rejsedokumentet, tages det som tegn på, at landet accepterer, at EU-standardrejsedokumentet til udsendelsesformål anvendes (2).

AFSNIT II

TILBAGETAGELSESFORPLIGTELSER FOR UNIONEN

Artikel 5

Tilbagetagelse af egne statsborgere

1.   En medlemsstat tilbagetager på anmodning af Tyrkiet og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte alle personer, som ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse, ophold eller bopæl på Tyrkiets område, forudsat at det i overensstemmelse med artikel 9 bevises, at de pågældende personer er statsborgere i medlemsstaten.

2.   En medlemsstat tilbagetager også:

—	ugifte mindreårige børn af de stk. 1 nævnte personer, uanset deres fødested eller statsborgerskab, medmindre de har en uafhængig opholdsret i Tyrkiet, eller den omhandlede uafhængige opholdsret indehaves af den anden forælder, som har forældremyndighed over de pågældende børn

—

ægtefæller med et andet statsborgerskab til de i stk. 1 nævnte personer, forudsat at de har ret til at indrejse i og opholde sig på den anmodede medlemsstats område eller får ret dertil, medmindre de har en uafhængig opholdsret i Tyrkiet, eller medmindre den anmodede medlemsstat påviser, at det omhandlede ægteskab i henhold til national lovgivning ikke er lovligt.

3.   En medlemsstat tilbagetager også personer, som i overensstemmelse med dens lovgivning har fået frataget eller givet afkald på statsborgerskab i en medlemsstat efter indrejse på Tyrkiets område, medmindre Tyrkiet som et minimum har stillet de pågældende personer statsborgerskab i udsigt.

4.   Når den anmodede medlemsstat har afgivet positivt svar på tilbagetagelsesanmodningen, eller i givet fald efter udløbet af den i artikel 11, stk. 2, fastsatte frist, udsteder den pågældende medlemsstats kompetente diplomatiske eller konsulære repræsentation, uanset om den person, der skal tilbagetages, ønsker det, senest inden 3 arbejdsdage det fornødne rejsedokument til den pågældendes tilbagerejse med en gyldighed på mindst tre måneder. Hvis en medlemsstat ikke har en diplomatisk eller konsulær repræsentation i Tyrkiet, eller hvis den anmodede medlemsstat ikke inden for en frist på 3 arbejdsdage har udstedt rejsedokumentet, betragtes svaret på tilbagetagelsesanmodningen som det fornødne rejsedokument med henblik på tilbagetagelse af den pågældende person.

5.   Hvis den pågældende person af retlige eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det oprindeligt udstedte rejsedokument, udsteder den pågældende medlemsstats kompetente diplomatiske eller konsulære repræsentation inden for en frist på 3 arbejdsdage et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode. Hvis en medlemsstat ikke har en diplomatisk eller konsulær repræsentation i Tyrkiet, eller hvis den anmodede medlemsstat ikke inden for en frist på 3 arbejdsdage har udstedt rejsedokumentet, betragtes svaret på tilbagetagelsesanmodningen som det fornødne rejsedokument med henblik på tilbagetagelse af den pågældende person.

Artikel 6

Tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

1.   En medlemsstat tilbagetager på anmodning af Tyrkiet og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte alle tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, som ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse, ophold eller bopæl på Tyrkiets område, forudsat at det i overensstemmelse med artikel 10 bevises, at de pågældende personer:

a)	på tidspunktet for tilbagetagelsesanmodningens fremsættelse havde et gyldigt visum udstedt af den anmodede medlemsstat til indrejse i Tyrkiet direkte fra den anmodede medlemsstats område, eller

b)	har en opholdstilladelse udstedt af den anmodede medlemsstat, eller

c)	ulovligt og direkte indrejste på Tyrkiets område efter at have opholdt sig eller have været i transit på den anmodede medlemsstats område.

2.   Tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis:

a)	tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person kun har været i lufthavnstransit i en international lufthavn i den anmodede medlemsstat, eller

b)

Tyrkiet har udstedt et visum til tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person, som personen brugte til at indrejse på Tyrkiets område, eller en opholdstilladelse før eller efter at personen indrejste på landets område, medmindre den pågældende person er i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse udstedt af den anmodede medlemsstat, der ikke længere har gyldighed, eller

c)	den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person havde visumfri adgang til Tyrkiets område.

3.   Den i stk. 1 omhandlede tilbagetagelsesforpligtelse påhviler den medlemsstat, der har udstedt visum eller opholdstilladelse. Hvis to eller flere medlemsstater har udstedt et visum eller en opholdstilladelse, påhviler den i stk. 1 omhandlede tilbagetagelsesforpligtelse den medlemsstat, der har udstedt det dokument, der har den længste gyldighedsperiode, eller, hvis et eller flere af de udstedte dokumenter allerede er udløbet, det dokument, der stadig er gyldigt. Hvis samtlige dokumenter allerede er udløbet, påhviler den i stk. 1 omhandlede tilbagetagelsesforpligtelse den medlemsstat, der har udstedt dokumentet med den seneste udløbsdato. Hvis sådanne dokumenter ikke foreligger, påhviler den i stk. 1 omhandlede tilbagetagelsesforpligtelse den medlemsstat, som den pågældende person sidst udrejste af.

4.   Når medlemsstaten har afgivet positivt svar på tilbagetagelsesanmodningen, eller i givet fald efter udløbet af den i artikel 11, stk. 2, fastsatte frist, forsyner medlemsstatens myndigheder, når det er nødvendigt, inden for en frist på 3 arbejdsdage den person, hvis tilbagetagelsesanmodning er blevet godkendt, med det fornødne rejsedokument til den pågældendes tilbagerejse med en gyldighed på mindst tre måneder. Hvis medlemsstaten ikke har diplomatisk eller konsulær repræsentation i Tyrkiet, eller hvis medlemsstaten ikke inden for en frist på 3 arbejdsdage har udstedt rejsedokumentet, tages det som tegn på, at landet accepterer, at EU-standardrejsedokumentet til udsendelsesformål anvendes (3).

5.   Hvis den pågældende person af juridiske eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det oprindeligt udstedte rejsedokument, forlænger medlemsstatens myndigheder inden for en frist på 3 arbejdsdage rejsedokumentets gyldighedsperiode eller udsteder om nødvendigt et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode. Hvis medlemsstaten ikke har diplomatisk eller konsulær repræsentation i Tyrkiet, eller hvis medlemsstaten ikke inden for en frist på 3 arbejdsdage har udstedt rejsedokumentet, tages det som tegn på, at landet accepterer, at EU-standardrejsedokumentet til udsendelsesformål anvendes (4).

AFSNIT III

TILBAGETAGELSESPROCEDURE

Artikel 7

Principper

1.   Medlemsstaterne og Tyrkiet bestræber sig i videst muligt omfang på at tilbagesende de personer, der er nævnt i artikel 4 og 6, direkte til oprindelseslandet. I den henseende fastsættes retningslinjerne for anvendelsen af dette stykke i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, litra b). Bestemmelserne i dette stykke finder ikke anvendelse, hvis den fremskyndede procedure finder anvendelse, jf. denne artikels stk. 4.

2.   Enhver overførsel af en person, der skal tilbagetages i henhold til en af forpligtelserne i artikel 3 til 6, kræver, at der indgives en anmodning om tilbagetagelse til den kompetente myndighed i den anmodede stat, jf. dog denne artikels stk. 3.

3.   Hvis den person, der skal tilbagetages, er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument eller identitetskort, eller hvis der er tale om tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, et gyldigt visum, som anvendes af den pågældende person med henblik på indrejse på den anmodede stats område, eller en opholdstilladelse, kan overførslen af den pågældende ske, uden at den anmodende stat skal indgive en tilbagetagelsesanmodning eller en skriftlig meddelelse, jf. artikel 12, stk. 1, til den kompetente myndighed i den anmodede stat.

Ovenstående afsnit berører ikke de relevante myndigheders ret til ved grænsen at kontrollere de tilbagetagne personers identitet.

4.   Hvis en person er blevet pågrebet i den anmodende stats grænseregion efter ulovligt at have passeret grænsen direkte fra den anmodede stat, kan den anmodende stat indgive en tilbagetagelsesanmodning inden for en frist på 3 arbejdsdage efter personens pågribelse (fremskyndet procedure), jf. dog stk. 3.

Artikel 8

Tilbagetagelsesanmodningens indhold

1.   Tilbagetagelsesanmodningen skal så vidt muligt indeholde følgende oplysninger:

a)	oplysninger om den person, der skal tilbagetages (f.eks. fulde navn, fødselsdato og om muligt fødested og seneste opholdssted) og i givet fald oplysninger om mindreårige ugifte børn og/eller ægtefæller

b)	i tilfælde af egne statsborgere, angivelse af, på hvilken måde beviser eller umiddelbare vidnesbyrd for statsborgerskab vil blive fremlagt, jf. bilag 1 og 2

c)	i tilfælde af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, angivelse af, på hvilken måde beviser eller umiddelbare vidnesbyrd for betingelserne for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, jf. bilag 3 og 4

d)	fotografi af den person, som skal tilbagetages.

2.   Tilbagetagelsesanmodningen skal så vidt muligt også indeholde følgende oplysninger:

a)	en erklæring om, at den person, der skal overføres, kan have brug for hjælp eller pleje, forudsat at den pågældende person udtrykkeligt har givet sit samtykke til denne erklæring

b)	enhver anden beskyttelses- eller sikkerhedsforanstaltning, der kan være nødvendig ved den enkelte overførsel.

3.   Uden at det berører artikel 7, stk. 3, skal en tilbagetagelsesanmodning indgives skriftligt på en fælles formular, der er vedlagt som bilag 5 til denne aftale.

4.   Til fremsendelse af en tilbagetagelsesanmodning kan benyttes alle former for kommunikationsmidler, også elektroniske medier som f.eks. fax og e-mail osv.

5.   Uden at det berører artikel 11, stk. 2, skal svar på en tilbagetagelsesanmodning afgives skriftligt.

Artikel 9

Bevis for statsborgerskab

1.   Bevis for statsborgerskab i henhold til artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, kan fremlægges i form af de i bilag 1 til denne aftale anførte dokumenter. Hvis sådanne dokumenter fremlægges, skal både medlemsstaterne og Tyrkiet inden for rammerne af denne aftale anerkende den pågældendes statsborgerskab. Bevis for statsborgerskab kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter.

2.   Umiddelbart vidnesbyrd for statsborgerskab i henhold til artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, fremlægges i form af de i bilag 2 til denne aftale anførte dokumenter, også selv om deres gyldighedsperiode er udløbet. Hvis sådanne dokumenter fremlægges, skal medlemsstaterne og Tyrkiet inden for rammerne af denne aftale anse den pågældende persons statsborgerskab for bevist, medmindre den anmodede stat som følge af undersøgelser og inden for de i artikel 11 fastsatte frister kan fremlægge bevis for det modsatte. Umiddelbart vidnesbyrd for statsborgerskab kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter.

3.   Hvis ingen af de i bilag 1 eller 2 anførte dokumenter kan fremlægges, træffer den anmodede stats diplomatiske og konsulære repræsentation, på begæring fremsat af den anmodende stat i tilbagetagelsesanmodningen foranstaltninger til uden ophør og senest inden syv arbejdsdage fra dagen for anmodningen at afhøre den person, der skal tilbagetages, for at fastslå vedkommendes statsborgerskab. Hvis den anmodede stat ikke har diplomatisk eller konsulær repræsentation i den anmodende stat, træffer førstnævnte de nødvendige foranstaltninger for uden ophør og senest syv arbejdsdage fra dagen for anmodningen at afhøre den person, der skal tilbagetages. Proceduren for sådanne afhøringer kan fastlægges i de i denne aftales artikel 20 omhandlede gennemførelsesprotokoller.

Artikel 10

Dokumentation angående tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

1.   Bevis for opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, kan navnlig fremlægges i form af det i bilag 3 til denne aftale anførte bevismateriale. Bevis for statsborgerskab kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter.

2.   Umiddelbart vidnesbyrd for opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, kan navnlig fremlægges i form af det i bilag 4 til denne aftale anførte bevismateriale. Det kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter. Hvis der fremlægges et sådant umiddelbart vidnesbyrd, anser medlemsstaterne og Tyrkiet betingelserne for at være opfyldt, medmindre den anmodede stat som følge af undersøgelser og inden for de i artikel 11 fastsatte frister kan fremlægge bevis for det modsatte.

3.   Ulovlig indrejse eller bopæl eller ulovligt ophold dokumenteres ved hjælp af den pågældende persons rejsedokumenter, hvis det krævede visum eller en anden tilladelse til ophold på den anmodende stats område mangler. En erklæring fra den anmodende stat om, at det findes godtgjort, at den pågældende person ikke er i besiddelse af de fornødne rejsedokumenter, visum eller opholdstilladelse, skal ligeledes indeholde umiddelbart vidnesbyrd for den ulovlige indrejse eller bopæl eller det ulovlige ophold.

Artikel 11

Tidsfrister

1.   Tilbagetagelsesanmodningen forelægges den kompetente myndighed i den anmodede stat, højst seks måneder efter at den anmodende stats kompetente myndighed har fået kendskab til, at en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse, ophold eller bopæl.

Hvis tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person indrejste på den anmodende stats område før datoen for anvendelse af artikel 4 og 6 i medfør af artikel 24, stk. 3, begynder den tidsfrist, der er nævnt i foregående sætning, at løbe fra datoen for anvendelse af artikel 4 og 6.

Hvis der foreligger retlige eller faktuelle hindringer for, at anmodningen kan indgives i tide, forlænges fristen på begæring af den anmodende stat, men kun så længe hindringerne består.

2.   Svar på tilbagetagelsesanmodningen gives skriftligt:

—	inden 5 arbejdsdage, hvis anmodningen er fremsat som led i den fremskyndede procedure (artikel 7, stk. 4)

—

uden ophør, og under alle omstændigheder inden for en frist på højst 25 kalenderdage i alle andre tilfælde, undtagen hvis der gælder en kortere indledende varetægtsperiode i den anmodende stat i henhold til national lovgivning, i hvilket tilfælde sidstnævnte periode finder anvendelse. Hvis der foreligger retlige eller faktiske hindringer for, at anmodningen kan besvares i tide, kan fristen på begrundet anmodning forlænges med indtil 60 kalenderdage, undtagen hvis den maksimale varetægtsperiode i henhold til national lovgivning i den anmodende stat er på 60 kalenderdage eller derunder.

Denne frist begynder at løbe på datoen for modtagelse af tilbagetagelsesanmodningen. Hvis der ikke er afgivet svar inden fristens udløb, betragtes overførslen som accepteret.

Til fremsendelse af en tilbagetagelsesanmodning kan benyttes alle former for kommunikationsmidler, også elektroniske medier som f.eks. fax og e-mail osv.

3.   Efter at der er givet samtykke eller i givet fald efter udløbet af de i stk. 2 fastsatte frister, skal den pågældende person overføres inden tre måneder. På begæring af den anmodende stat kan denne frist forlænges med den tid, det tager at løse retlige eller praktiske problemer.

4.   Afvisning af en tilbagetagelsesanmodning skal begrundes.

Artikel 12

Overførsels- og befordringsmåde

1.   Før en person tilbagesendes, underretter de kompetente myndigheder i den anmodende stat skriftligt og senest 48 timer i forvejen de kompetente myndigheder i den anmodede stat om datoen for overførsel, indrejsestedet, eventuel ledsagelse og anden information, der er relevant for overførslen, jf. dog artikel 7, stk. 3.

2.   Befordringen kan ske ad luftvejen, over land eller ad søvejen. Tilbagesendelse ad luftvejen er ikke begrænset til brug af Tyrkiets og medlemsstaternes nationale luftfartsselskaber og kan finde sted med såvel rutefly som charterfly. Ledsagede tilbagesendelser er ikke begrænset til bemyndigede personer fra den anmodende stat, idet der blot skal være tale om bemyndigede personer fra Tyrkiet eller en af medlemsstaterne.

Artikel 13

Tilbagetagelser, der er behæftet med fejl

Den anmodende stat tilbagetager alle personer, som er tilbagetaget af den anmodede stat, hvis det inden tre måneder efter overførslen af den pågældende person konstateres, at kravene i denne aftales artikel 3 til 6 ikke er opfyldt.

I sådanne tilfælde, og bortset fra alle befordringsomkostninger for den pågældende person, der bæres af den anmodende stat som nævnt i det foregående stykke, anvendes procedurebestemmelserne i denne aftale tilsvarende, og der skal fremlægges alle disponible oplysninger om den pågældende persons faktiske identitet og nationalitet.

AFSNIT IV

TRANSITOPERATIONER

Artikel 14

Transitprincipper

1.   Medlemsstaterne og Tyrkiet bør begrænse transit af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer til tilfælde, hvor sådanne personer ikke kan tilbagesendes direkte til bestemmelseslandet.

2.   Tyrkiet tillader transit af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, hvis en medlemsstat anmoder herom, og en medlemsstat tillader transit af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, hvis Tyrkiet anmoder herom, forudsat at den videre rejse gennem eventuelle andre transitlande og tilbagetagelsen fra bestemmelseslandets side er sikret.

3.   Tyrkiet eller en medlemsstat kan afvise transit:

a)

hvis den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person risikerer at blive udsat for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, dødsstraf eller forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet eller tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politisk overbevisning i bestemmelseslandet eller et transitland, eller

b)	hvis den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person vil blive genstand for strafferetslig forfølgning eller sanktioner i den anmodede stat, eller et transitland, eller

c)	hvis det kan begrundes med hensynet til offentlig sundhed, den indre sikkerhed, den offentlige orden eller andre nationale interesser i den anmodede stat.

4.   Tyrkiet og medlemsstaterne kan tilbagekalde enhver udstedt tilladelse, hvis der efterfølgende opstår eller fremdrages forhold som omhandlet i stk. 3, der lægger hindringer i vejen for transitrejsen, eller hvis den videre rejse gennem eventuelle transitlande eller tilbagetagelsen i bestemmelsesstaten ikke længere er sikret. I sådanne tilfælde skal den anmodende stat straks tilbagetage den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person.

Artikel 15

Transitproceduren

1.   Der skal over for de kompetente myndigheder i den anmodede stat fremsættes en skriftlig transitanmodning, som skal indeholde følgende oplysninger:

a)	transittype (ad luft- eller søvejen eller over land), andre mulige transitlande og planlagt endeligt bestemmelsesland

b)	oplysninger om den pågældende person (f.eks. fulde navn, pigenavn, andre navne, som den pågældende bruger eller er kendt under, pseudonymer, fødselsdato, køn og — om muligt — fødested, statsborgerskab, sprog samt rejsedokumentets art og nummer)

c)	planlagt indrejsested, overførselstidspunkt og eventuel ledsagelse

d)	en erklæring om, at betingelserne i artikel 14, stk. 2, efter den anmodende stats opfattelse er opfyldt, og at der ikke vides nogen grund til en afvisning i henhold til artikel 14, stk. 3.

En fælles formular for transitanmodninger er vedlagt denne aftale som bilag 6.

Til fremsendelse af en transitanmodning kan benyttes alle former for kommunikationsmidler, også elektroniske medier som f.eks. fax og e-mail osv.

2.   Den anmodede stat underretter inden for en frist på 5 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen skriftligt den anmodende stat om, at der er givet tilladelse til indrejse, og bekræfter indrejsested og planlagt tidspunkt eller i modsat fald underretter den anmodende stat om afvisningen af indrejsetilladelsen med en begrundelse herfor. Hvis der ikke er afgivet svar inden for en frist på 5 arbejdsdage, betragtes transitanmodningen som accepteret.

Svar på en transitanmodning kan fremsendes med alle former for kommunikationsmidler, også elektroniske medier som f.eks. fax og e-mail osv.

3.   Hvis transitoperationen foregår ad luftvejen, fritages den person, som tilbagesendes, og den eventuelle ledsager for at ansøge om lufthavnstransitvisum.

4.   De kompetente myndigheder i den anmodede stat skal efter konsultation mellem parterne være behjælpelige ved transitoperationerne, navnlig ved at holde opsyn med de pågældende personer og stille passende faciliteter til rådighed til dette formål.

AFSNIT V

OMKOSTNINGER

Artikel 16

Befordrings- og transitudgifter

Uden at det berører artikel 23, og uden at det berører de kompetente myndigheders ret til at sikre sig godtgørelse af udgifter i forbindelse med tilbagetagelsen af den person, der skal tilbagetages, herunder de personer, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, og artikel 5, stk. 2, eller tredjeparter, bæres alle befordringsudgifter i forbindelse tilbagetagelse og transitoperationer i henhold til denne aftale af den anmodende stat indtil grænseovergangsstedet for anmodninger i medfør af afsnit I og II i denne aftale; eller indtil det endelige bestemmelseslands grænse for anmodninger i medfør af afsnit IV i denne aftale.

AFSNIT VI

DATABESKYTTELSE OG NEUTRALITETSKLAUSUL

Artikel 17

Databeskyttelse

Overdragelse af personoplysninger finder kun sted, hvis det er nødvendigt, for at Tyrkiets eller en medlemsstats kompetente myndigheder kan gennemføre aftalen. Bearbejdning og behandling af personoplysninger i et givet tilfælde sker efter Tyrkiets nationale lovgivning og, dersom den registeransvarlige er en medlemsstats kompetente myndighed, efter bestemmelserne i direktiv 95/46/EF og den pågældende medlemsstats nationale lovgivning vedtaget i henhold til dette direktiv. Desuden gælder følgende principper:

a)	personoplysninger skal behandles på en redelig og lovformelig måde

b)	personoplysningerne skal indsamles med det specifikke, udtrykkelige og legitime formål at gennemføre denne aftale og må ikke bearbejdes yderligere af den meddelende eller modtagende myndighed på en måde, der er uforenelig med dette mål

c)

personoplysningerne skal være tjenlige, relevante og ikke overdrevent omfattende i forhold til det formål, hvortil de indsamles og/eller bearbejdes yderligere; personoplysningerne må kun vedrøre følgende: — oplysninger om den person, der skal overføres (dvs. fulde navn, eventuelle tidligere navne, andre navne, som den pågældende bruger eller er kendt under, og pseudonymer, køn, civilstand, fødselsdato og fødested, nuværende og eventuel tidligere nationalitet) — pas, identitetskort eller kørekort (nummer, gyldighedsperiode, udstedelsesdato, udstedende myndighed, udstedelsessted) — ophold på rejsen og rute — andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af den person, som skal overføres, eller til undersøgelse af tilbagetagelseskravene i henhold til denne aftale

d)	personoplysningerne skal være nøjagtige og om fornødent være ført ajour

e)	personoplysningerne skal opbevares på en måde, der gør det muligt at identificere den pågældende person i et tidsrum, der ikke må være længere, end hvad der er nødvendigt for det formål, til hvilket oplysningerne er indsamlet, eller for den videre bearbejdning af oplysningerne

f)

såvel den meddelende som den modtagende myndighed træffer alle rimelige foranstaltninger til at sikre berigtigelse, sletning eller spærring af personoplysninger, hvis de bearbejdes i strid med bestemmelserne i denne artikel, navnlig fordi oplysningerne ikke er tjenlige, relevante eller nøjagtige, eller fordi de er overdrevent omfattende i forhold til formålet med bearbejdningen. Dette omfatter også meddelelse til den anden part om enhver berigtigelse, sletning eller spærring af personoplysninger

g)	på begæring underretter den modtagende myndighed den meddelende myndighed om, hvorledes de fremsendte oplysninger er blevet brugt, og om hvilke resultater der er opnået ved behandlingen af dem

h)	personoplysninger må kun meddeles til de kompetente myndigheder. Meddelelse til andre organer kræver den meddelende myndigheds forudgående samtykke

i)	de meddelende og de modtagende myndigheder udarbejder en skriftlig oversigt over meddelelsen og modtagelsen af personoplysninger.

Artikel 18

Neutralitetsklausul

1.   Denne aftale berører ikke de rettigheder og forpligtelser og det ansvar, som Unionen, medlemsstaterne og Tyrkiet har i henhold til folkeretten, herunder internationale konventioner, som de har tiltrådt, navnlig:

—	konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling som ændret ved protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling

—	den europæiske konvention af 4. november 1950 til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder

—	internationale konventioner om bestemmelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgninger

—	konventionen af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

—	i givet fald den europæiske bosættelseskonvention af 13. december 1955

—	internationale konventioner om udlevering og transit

—	multilaterale konventioner og aftaler om tilbagetagelse af udenlandske statsborgere.

2.   Denne aftale efterlever fuldt ud de rettigheder og forpligtelser, der er tillagt personer, som har eller har haft lovlig bopæl og arbejde på en af parternes område, således som foreskrevet i aftalen af 12. september 1963 om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet med tilhørende protokoller, de relevante afgørelser fra Associeringsrådet samt Den Europæiske Unions Domstols relevante retspraksis.

3.   Anvendelsen af denne aftale berører ikke de rettigheder og proceduremæssige garantier, der er tillagt personer, som tilbagesendes, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (5), navnlig hvad angår deres adgang til retshjælp, information, muligheden for midlertidigt at suspendere fuldbyrdelse af afgørelser om tilbagesendelse og adgang til retsmidler.

4.   Anvendelsen af denne aftale berører ikke de rettigheder og proceduremæssige garantier, der er tillagt personer, som søger asyl, jf. Rådets direktiv 2003/9/EF om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (6) og Rådets direktiv 2005/85/EF om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (7), navnlig hvad angår retten til at blive i medlemsstaten, mens ansøgningen behandles.

5.   Anvendelsen af denne aftale berører ikke de rettigheder og proceduremæssige garantier, der er tillagt personer med opholdstilladelse som fastboende udlænding, jf. Rådets direktiv 2003/109/EF om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding.

6.   Anvendelsen af denne aftale berører ikke de rettigheder og proceduremæssige garantier, der er tillagt personer, der er indrømmet opholdstilladelse ifølge Rådets direktiv 2003/86/EF om ret til familiesammenføring.

7.   Intet i denne aftale er til hinder for tilbagesendelse af en person efter anden formel eller uformel aftale.

AFSNIT VII

GENNEMFØRELSE OG ANVENDELSE

Artikel 19

Det Blandede Tilbagetagelsesudvalg

1.   De kontraherende parter yder hinanden bistand i forbindelse med anvendelsen og fortolkningen af denne aftale. I den henseende nedsætter de et blandet tilbagetagelsesudvalg (herefter benævnt »udvalget«), der navnlig har til opgave:

a)	at overvåge anvendelsen af denne aftale

b)	at vedtage gennemførelsesforanstaltninger til at sikre en ensartet anvendelse af denne aftale

c)	at sørge for jævnlig udveksling af oplysninger vedrørende de gennemførelsesprotokoller, der udarbejdes af de enkelte medlemsstater og Tyrkiet i medfør af artikel 20

d)	at rette henstillinger om ændringer af denne aftale og bilagene hertil.

2.   Udvalgets afgørelser er bindende for de kontraherende parter efter eventuelle nødvendige interne procedurer, der kræves i de kontraherende parters lovgivning.

3.   Udvalget består af repræsentanter for Tyrkiet og Unionen. Unionen repræsenteres af Kommissionen, der bistås af eksperter fra medlemsstaterne.

4.   Udvalget træder sammen, når der er behov herfor, på anmodning af en af de kontraherende parter.

5.   Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 20

Gennemførelsesprotokoller

1.   På anmodning af en medlemsstat eller Tyrkiet udarbejder Tyrkiet og medlemsstaten en gennemførelsesprotokol med blandt andet regler om:

a)	udpegelse af kompetente myndigheder, grænseovergangssteder og udveksling af oplysninger om kontaktsteder

b)	betingelserne i forbindelse med ledsaget tilbagesendelse, herunder transit for tredjelandsstatsborgere og statsløse personer under ledsagelse

c)	andre hjælpemidler og dokumenter ud over dem, der er anført i bilag 1 til 4 til denne aftale

d)	nærmere betingelser for tilbagetagelse efter den fremskyndede procedure

e)	proceduren for afhøringer.

2.   De i stk. 1 omhandlede gennemførelsesprotokoller træder først i kraft, efter at der er givet meddelelse herom til det i artikel 19 nævnte udvalg.

3.   Tyrkiet accepterer at anvende alle bestemmelser i en gennemførelsesprotokol, som er udarbejdet i samarbejde med én medlemsstat, i sine relationer med enhver anden medlemsstat, hvis denne anmoder herom, forudsat at det er praktisk muligt.

Medlemsstaterne accepterer at anvende alle bestemmelser i en gennemførelsesprotokol, som er udarbejdet i samarbejde med Tyrkiet og en hvilken som helst medlemsstat, i sine relationer med Tyrkiet, hvis denne anmoder herom, forudsat at det er praktisk muligt.

Artikel 21

Forbindelse til bilaterale tilbagetagelsesaftaler eller -ordninger med medlemsstater

Uden at det berører artikel 24, stk. 3, går bestemmelserne i denne aftale forud for bestemmelserne i ethvert retligt bindende instrument om tilbagetagelse af personer bosiddende uden tilladelse, som er eller måtte blive indgået mellem de enkelte medlemsstater og Tyrkiet i medfør af artikel 20, for så vidt bestemmelserne i sidstnævnte er uforenelige med bestemmelserne i denne aftale.

AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 22

Territorialt anvendelsesområde

1.   Uden at det berører stk. 2, gælder denne aftale for det område, hvor traktaten om Den Europæiske Union finder anvendelse, jf. denne traktats artikel 52 og artikel 355 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og for Republikken Tyrkiets område.

2.   Denne aftale gælder ikke for Kongeriget Danmarks område.

Artikel 23

Teknisk bistand

Parterne er enige om at gennemføre denne aftale ud fra princippet om fælles ansvar, solidaritet og lige partnerskab for at styre migrationsstrømmene mellem Tyrkiet og Unionen.

Unionen forpligter sig i den sammenhæng til at stille økonomiske midler til rådighed for at støtte Tyrkiet med gennemførelsen af aftalen i overensstemmelse med vedlagte fælles erklæring om teknisk bistand. I den henseende vil der være særlig opmærksomhed på institutions- og kapacitetsopbygning. Støtten ydes inden for rammerne af eksisterende og kommende prioriteter, som Unionen og Tyrkiet fastsætter sammen.

Artikel 24

Ikrafttræden, varighed og udløb

1.   Denne aftale ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter i overensstemmelse med deres respektive procedurer.

2.   Denne aftale træder i kraft på den første dag i den anden måned efter den dato, hvor de kontraherende parter meddeler hinanden, at de i stk. 1 omhandlede procedurer er afsluttet, jf. dog stk. 3.

3.   De i denne aftales artikel 4 og 6 fastsatte forpligtelser træder først i kraft tre år efter den i nærværende artikels stk. 2 fastsatte dato. I løbet af denne treårsperiode gælder de kun for statsløse personer og statsborgere i tredjelande, med hvilke Tyrkiet har indgået bilaterale traktater eller ordninger om tilbagetagelse. I løbet af denne treårsperiode finder eksisterende bilaterale tilbagetagelsesaftaler mellem individuelle medlemsstater og Tyrkiet fortsat anvendelse i de relevante dele.

4.   Denne aftale indgås på ubestemt tid.

5.   Hver kontraherende part kan opsige denne aftale ved en officiel notifikation herom til den anden kontraherende part. Denne aftale ophører med at gælde seks måneder efter datoen for en sådan notifikation.

Artikel 25

Bilag

Bilag 1-6 udgør en integreret del af denne aftale.

---

(1)  Efter modellen i Rådets henstilling af 30.11.1994.

(2)  Idem.

(3)  Idem.

(4)  Idem.

(5)  EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98.

(6)  EUT L 31 af 6.2.2003, s. 18.

(7)  EUT L 326 af 13.12.2005, s. 13.

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

7.5.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 134/28

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 462/2014

af 5. maj 2014

om godkendelse af basisstoffet Equisetum arvense L., jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 23, stk. 5, sammenholdt med artikel 13, stk. 2, og artikel 78, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen modtog den 28. december 2011 en ansøgning i henhold til artikel 23, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 fra Institut Technique de l'Agriculture Biologique (ITAB) om godkendelse af basisstoffet Equisetum arvense L. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 23, stk. 3, andet afsnit.

(2)

Kommissionen anmodede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) om videnskabelig bistand. Autoriteten forelagde den 24. maj 2013 en teknisk rapport (2) om det pågældende stof for Kommissionen. Den 20. marts 2014 forelagde Kommissionen den reviderede vurderingsrapport og dette udkast til forordning om godkendelse af Equisetum arvense L. for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

(3)

Dokumentationen fra ansøgeren og resultaterne af den undersøgelse, autoriteten foretog (3) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 (4), viser, at Equisetum arvense L. opfylder kriterierne for en fødevare som beskrevet i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (5). Det anvendes ikke primært til plantebeskyttelse, men er alligevel også brugbart til plantebeskyttelse i et produkt bestående af stoffet og vand. Det er derfor at betragte som et basisstof.

(4)

Da det pågældende basisstof er en fødevare, for hvilken der ikke kræves en særlig godkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 178/2002, anses det for at være vurderet til at have hverken umiddelbare eller forsinkede skadelige virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller en uacceptabel indvirkning på miljøet.

(5)

Det fremgår af undersøgelserne, at Equisetum arvense L. kan forventes generelt at opfylde kravene i artikel 23 i forordning (EF) nr. 1107/2009, især med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport. Det er i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009, sammenholdt med samme forordnings artikel 6, og på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden nødvendigt at fastsætte visse godkendelsesbetingelser, som er beskrevet i nærværende forordnings bilag I.

(6)

I henhold til artikel 23, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1107/2009 skal basisstoffer angives separat i den forordning, der er omhandlet i artikel 13, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1107/2009. Der bør derfor indsættes en del C i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (6). Nævnte forordning bør derfor ændres.

(7)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Godkendelse af et basisstof

Basisstoffet Equisetum arvense L., som opført i bilag I, godkendes på de betingelser, der er fastsat i samme bilag.

Artikel 2

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

1.   Artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 540/2011 erstattes af følgende:

2.   Bilaget til forordning (EU) nr. 540/2011 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Ikrafttrædelse og anvendelsesdato

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(2)  »Outcome of the consultation with member States and EFSA on the basic substance application for Equisetum arvense L. and the conclusions drawn by EFSA on the specific points raised«. 2013:EN-427.23 pp.

(3)  »EFSA Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies (NDA)«EFSA Journal 2009; 7(9): 1289 doi: 10.2903/j.efsa.2009.1289.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(6)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).

---

---

---

7.5.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 134/32

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 463/2014

af 5. maj 2014

om vilkår og betingelser for det elektroniske system til udveksling af data mellem medlemsstaterne og Kommissionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (1), særlig artikel 30, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 30, stk. 4, i forordning (EU) nr. 223/2014 skal al officiel udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen foregå ved brug af et elektronisk dataudvekslingssystem. Det er derfor nødvendigt at fastlægge vilkårene og betingelserne, som det elektroniske dataudvekslingssystem skal overholde.

(2)	For at garantere forbedret kvalitet af oplysningerne om gennemførelsen af operationelle programmer, forbedret anvendelighed af systemet og forenkling er det nødvendigt at specificere grundlæggende krav til formen og omfanget af de oplysninger, der skal udveksles.

(3)	Det er nødvendigt at specificere principper samt relevante regler for brug af systemet med hensyn til identificering af den part, der er ansvarlig for at uploade dokumenter og foretage opdateringer heri.

(4)	For at garantere nedbringelsen af den administrative byrde for medlemsstaterne og Kommissionen, samtidig med at en effektiv elektronisk udveksling af oplysninger sikres, er det nødvendigt at fastsætte systemets tekniske kendetegn.

(5)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør også have mulighed for at registrere og udveksle data på to forskellige måder, der skal fastsættes. Det er også nødvendigt at fastsætte regler for force majeure, der hindrer brugen af det elektroniske dataudvekslingssystem, for at sikre at både medlemsstaterne og Kommissionen fortsat kan udveksle oplysninger gennem alternative kanaler.

(6)	Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at dataudveksling gennem det elektroniske dataudvekslingssystem gennemføres på en sikker måde under hensyntagen til oplysningernes tilgængelighed, integritet, autenticitet, fortrolighed og uafviselighed. Der bør derfor fastlægges sikkerhedsregler.

(7)

Denne forordning bør respektere de grundlæggende rettigheder og overholde de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og særlig retten til beskyttelsen af personoplysninger. Denne forordning bør derfor anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (2) finder anvendelse for så vidt angår personoplysninger, der behandles af medlemsstaterne. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (3) finder anvendelse for så vidt angår behandlingen af personoplysninger i EU-institutioner og -organer og fri udveksling af sådanne oplysninger.

(8)	For at sikre omgående anvendelse af foranstaltningerne i denne forordning, bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(9)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

BESTEMMELSER, DER GENNEMFØRER FORORDNING (EU) Nr. 223/2014 FOR SÅ VIDT ANGÅR DEN EUROPÆISKE FOND FOR BISTAND TIL DE SOCIALT DÅRLIGST STILLEDE

ELEKTRONISK DATAUDVEKSLINGSSYSTEM

(Bemyndigelse under artikel 30, stk. 4, i forordning (EU) nr. 223/2014)

Artikel 1

Oprettelse af et elektronisk dataudvekslingssystem

Kommissionen opretter et elektronisk dataudvekslingssystem til alle officielle udvekslinger af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

Artikel 2

Indhold af det elektroniske dataudvekslingssystem

Det elektroniske dataudvekslingssystem (herefter benævnt »SFC2014«) skal mindst indeholde de oplysninger, der er specificeret i de modeller, formater og skabeloner, der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 223/2014. De oplysninger, der skal gives i de elektroniske formularer, der findes i SFC2014 (herefter benævnt »strukturerede data«), kan ikke erstattes af ikkestrukturerede data, herunder brug af hyperlinks eller andre typer af ikkestrukturerede data såsom vedhæftede dokumenter eller billeder. Når en medlemsstat sender de samme oplysninger i form af strukturerede data og ikkestrukturerede data benyttes de strukturerede data i tilfælde af uoverensstemmelser.

Artikel 3

Drift af SFC2014

1.   Kommissionen, de myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 59, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (4) og artikel 31 i forordning (EU) nr. 223/2014, samt de organer, som har fået uddelegeret opgaver af disse myndigheder, indfører de oplysninger til overførsel i SFC2014, som de er ansvarlige for og evt. opdateringer hertil.

2.   Enhver overførsel af oplysninger til Kommissionen kontrolleres og fremsendes af en anden person end den person, som har indført dataene for overførelsen. Denne adskillelse af opgaverne understøttes af SFC2014 eller af medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolinformationssystemer, der automatisk forbinder sig med SFC2014.

3.   Medlemsstaterne udpeger på nationalt plan en eller flere personer, der som ansvarlig(e) for forvaltningen af adgangsrettigheder til SFC2014 skal udføre følgende opgaver:

a)	identificere brugere, der kræver adgang, idet det sikres, at disse brugere er ansat i organisationen

b)	informere brugere om deres forpligtelser til at sikre systemets sikkerhed

c)	kontrollere, at brugerne er berettigede til at have det krævede sæt af rettigheder i forhold til deres opgaver og hierarkiske position

d)	anmode om, at adgangsrettighederne ophører, når disse adgangsrettigheder ikke længere er nødvendige eller berettigede

e)	straks rapportere mistænkelige begivenheder, der kan skabe tvivl om systemets sikkerhed

f)	sikre, at data til identifikation af brugerne til stadighed er pålidelige ved at rapportere enhver forandring

g)	tage de nødvendige forholdsregler i forhold til databeskyttelse og fortrolig behandling af forretningshemmeligheder i overensstemmelse med EU-regler og nationale regler

h)	informere Kommissionen om enhver forandring, der påvirker medlemsstatens myndigheders eller SFC2014-brugernes kapacitet til at udføre de opgaver, der henvises til i stk. 1, eller deres personlige kapacitet til at udføre de opgaver, der henvises til i litra a)-g).

4.   Udvekslinger af data og transaktioner forsynes med en obligatorisk elektronisk signatur i den betydning, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF (5). Medlemsstaterne og Kommissionen anerkender den elektroniske signatur, som anvendes i SFC2014 til udveksling af data, som antageligt bevis i retssager.

Oplysninger behandlet i SFC2014 respekterer beskyttelsen af personoplysninger for enkeltpersoner og fortroligheden af forretningshemmeligheder for juridiske enheder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (6), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF (7), direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001.

Artikel 4

Kendetegn ved SFC2014

For at sikre en effektiv elektronisk udveksling af oplysninger har SFC2014 følgende kendetegn:

a)	interaktive formularer eller formularer, der er udfyldt af systemet på forhånd på baggrund af de data, der allerede er registreret i systemet

b)	automatiske udregninger, når de kan nedbringe brugernes registreringsarbejde

c)	automatiske indbyggede kontroller til at kontrollere de overførte datas indre sammenhæng og disse datas overensstemmelse med relevante regler

d)	systemskabte advarsler, der advarer brugerne af SFC2014 om, at visse aktioner kan eller ikke kan udføres

e)	onlinestatusopfølgning af, hvordan de registrerede oplysninger behandles i systemet

f)	tilgængelighed af historiske data med hensyn til alle de oplysninger, der er registreret for et operationelt program.

Artikel 5

Overførsel af data gennem SFC2014

1.   SFC2014 er tilgængeligt for medlemsstaterne og Kommissionen enten direkte gennem en interaktiv brugergrænseflade (dvs. en webapplikation) eller gennem en teknisk grænseflade, der bruger forudbestemte protokoller (dvs. webtjenester), der giver mulighed for automatisk synkronisering og overførsel af data mellem medlemsstaternes informationssystemer og SFC2014.

2.   Datoen for medlemsstatens elektroniske overførsel af oplysninger til Kommissionen eller omvendt vil blive anset for at være fremsendelsesdatoen for det pågældende dokument.

3.   I tilfælde af force majeure, en fejlfunktion i SFC2014 eller mangel på forbindelse med SFC2014 i mere end én arbejdsdag i løbet af den sidste uge inden en lovhjemlet frist for fremlæggelse af oplysninger eller i perioden fra 23. til 31. december eller fem arbejdsdage på andre tidspunkter kan udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen finde sted på papir ved brug af de modeller, formater og skabeloner, der er henvist til i artikel 2, stk. 1, i denne forordning.

Den pågældende part indfører straks de oplysninger, der allerede er fremlagt på papir, i SFC2014, når fejlfunktionen i det elektroniske dataudvekslingssystem ophører, forbindelsen med systemet genetableres eller grunden til force majeure ophører.

4.   I tilfælde som omhandlet i stk. 3 vil poststemplets dato blive anset for at være det pågældende dokuments fremlæggelsesdato.

Artikel 6

Sikkerheden af data overført gennem SFC2014

1.   Kommissionen etablerer en informationsteknologisk sikkerhedspolitik (herefter benævnt »SFC's IT-sikkerhedspolitik«) for SFC2014 for personale, der bruger SFC2014 i overensstemmelse med relevante EU-regler, navnlig Kommissionens afgørelse K(2006) 3602 (8) og dens gennemførelsesbestemmelser. Kommissionen udpeger en eller flere personer med ansvar for at definere, vedligeholde og sikre den korrekte anvendelse af SFC2014's sikkerhedspolitik.

2.   Medlemsstater og andre EU-institutioner end Kommissionen, der har modtaget adgangsrettigheder til SFC2014, overholder de IT-sikkerhedspolitiske vilkår og betingelser, der er offentliggjort på SFC2014-portalen, og de foranstaltninger, der er gennemført af Kommissionen i SFC2014, for at sikre overførelsen af data, særlig i forbindelse med anvendelsen af den tekniske grænseflade, der er henvist til i artikel 5, stk. 1, i denne forordning.

3.   Medlemsstaterne og Kommissionen gennemfører og sikrer effektiviteten af de sikkerhedsforanstaltninger, der er vedtaget for at beskytte de data, de har lagret og overført gennem SFC2014.

4.   Medlemsstaterne vedtager nationale, regionale eller lokale informationssikkerhedspolitikker, der dækker adgang til SFC2014 og automatisk indførelse af data i det, hvorved et minimumsæt af sikkerhedskrav sikres. Disse nationale, regionale eller lokale IT-sikkerhedspolitikker kan henvise til andre sikkerhedsdokumenter. Hver medlemsstat sikrer, at disse IT-sikkerhedspolitikker gælder for alle de myndigheder, der benytter SFC2014.

5.   Disse nationale, regionale eller lokale IT-sikkerhedspolitikker indeholder:

a)	de IT-sikkerhedsmæssige aspekter af det arbejde, der udføres af den eller de personer, der er ansvarlige for at forvalte adgangsrettighederne, som der henvises til i artikel 3, stk. 3, i denne forordning, i tilfælde af at de anvendes direkte

b)	sikkerhedsforanstaltningerne for nationale, regionale eller lokale computersystemer, der er forbundet med SFC2014 gennem en teknisk grænseflade henvist til i artikel 5, stk. 1, i denne forordning, så de kan bringes i overensstemmelse med SFC2014-sikkerhedskravene.

Med hensyn til første afsnit, litra b), er følgende aspekter omfattet, hvis det er relevant:

a)	fysisk sikkerhed

b)	datamedier og adgangskontrol

c)	lagringskontrol

d)	adgangs- og kodeordskontrol

e)	overvågning

f)	forbindelse med SFC2014

g)	kommunikationsinfrastruktur

h)	forvaltning af de menneskelige ressourcer inden beskæftigelse, under beskæftigelse og efter beskæftigelse

i)	hændelsesstyring.

6.   Disse nationale, regionale, eller lokale IT-sikkerhedspolitikker baseres på en risikovurdering, og de beskrevne foranstaltninger står i forhold til de identificerede risici.

7.   Dokumenterne, hvori de nationale, regionale eller lokale IT-sikkerhedspolitikker fastsættes, gøres tilgængelige for Kommissionen efter anmodning.

8.   Medlemsstaterne udpeger en eller flere personer på nationalt plan med ansvar for at vedligeholde og sikre gennemførelsen af de nationale, regionale eller lokale IT-sikkerhedspolitikker. Den eller disse personer fungerer som kontaktperson med den eller de personer, der er udpeget af Kommissionen, jf. artikel 6, stk. 1, i denne forordning.

9.   Både SFC's IT-sikkerhedspolitik og de relevante nationale, regionale og lokale IT-sikkerhedspolitikker opdateres i tilfælde af teknologiske forandringer, identifikation af nye trusler eller andre relevante udviklinger. Under alle omstændigheder gennemgås de årligt for at sikre, at de fortsat udgør en passende løsning.

KAPITEL II

AFSLUTTENDE BESTEMMELSE

Artikel 7

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (EUT L 72 af 12.3.2014, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer (EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (EUT L 337 af 18.12.2009, s. 11).

(8)  Kommissionens afgørelse K(2006) 3602 af 16. august 2006 om sikkerheden af Europa-Kommissionens informationssystemer.

---

7.5.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 134/37

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 464/2014

af 6. maj 2014

om fravigelse af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 for så vidt angår mindsteafstanden fra kysten og mindstedybden for vod brugt fra fartøjer, der fisker efter tobisarter (Gymnammodytes cicerelus og G. semisquamatus) og kutlingearter (Aphia minuta og Crystalogobius linearis) i visse spanske territorialfarvande (Catalonien)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94 (1), særlig artikel 13, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1967/2006 er det forbudt at anvende trukne redskaber inden for 3 sømil fra kysten eller inden for 50 m-dybdekurven, hvis en sådan dybde nås tættere på kysten.

(2)	Kommissionen kan på anmodning fra en medlemsstat give tilladelse til fravigelse af forbuddet i artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1967/2006 under forudsætning af, at en række betingelser i artikel 13, stk. 5 og 9, er opfyldt.

(3)

Den 17. oktober 2013 modtog Kommissionen en anmodning fra Spanien om fravigelse af artikel 13, stk. 1, i nævnte forordning med henblik på anvendelsen af vod brugt fra fartøjer, der fisker efter tobisarter (Gymnammodytes cicerelus og G. semisquamatus) og kutlingearter (Aphia minuta og Crystalogobius linearis) i landets territorialfarvande i Catalonien.

(4)	Spanien har begrundet fravigelsen med aktuelle videnskabelige og tekniske data.

(5)	Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) har på sit plenarmøde den 4.-8. november 2013 vurderet den dispensation, som Spanien har anmodet om, og det dertil hørende udkast til forvaltningsplan.

(6)	Den fravigelse, som Spanien har anmodet om, opfylder betingelserne i artikel 13, stk. 5 og 9, i forordning (EF) nr. 1967/2006.

(7)	De særlige geografiske forhold, der gør sig gældende ved kontinentalsoklens begrænsede størrelse og målarternes begrænsede udbredelse, betyder, at fiskebankerne er indskrænket.

(8)

Det berørte fiskeri har ingen væsentlig indvirkning på havmiljøet og er meget selektivt, eftersom voddene indhales i vandsøjlen og ikke rører havbunden i og med, at ophaling af materiale fra havbunden ville skade målarterne og gøre udvælgelsen af målarterne praktisk taget umulig, fordi de er så små.

(9)	Den fravigelse, som Spanien har anmodet om, berører et begrænset antal på 26 fartøjer.

(10)	Dette fiskeri kan ikke udøves med andre redskaber, eftersom der ikke findes noget andet reguleret redskab, der har den struktur, de tekniske karakteristika og den masketype, der skal til for at kunne fange målarterne.

(11)	Forvaltningsplanen sikrer, at fiskeriindsatsen ikke intensiveres i fremtiden, eftersom der kun udstedes fiskeritilladelser til de 26 fartøjer, som Spanien allerede har udstedt tilladelse til, og som repræsenterer en samlet fiskeriindsats på 1 106,35 kW.

(12)

Anmodningen gælder for fartøjer, der er registreret i det maritime register, som forvaltes af den selvstyrende region Catalonien, og som kan dokumentere, at de har udøvet det pågældende fiskeri i mere end fem år, og som fisker i henhold til en forvaltningsplan, som Spanien vedtog den 27: marts 2014 (2) i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1967/2006.

(13)	Disse fartøjer er opført på en liste, der er sendt til Kommissionen i overensstemmelse med kravene i artikel 13, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1967/2006.

(14)	Det pågældende fiskeri opfylder kravene i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1967/2006, eftersom den dertil knyttede forvaltningsplan udtrykkeligt forbyder fiskeri hen over beskyttede habitater.

(15)	Kravene i artikel 8, stk. 1, litra h), i forordning (EF) nr. 1967/2006 finder ikke anvendelse, da de vedrører trawlere.

(16)

Hvad angår kravet om overholdelse af artikel 9, stk. 3, om fastsættelse af mindstemaskestørrelsen, bemærker Kommissionen, at Spanien i sin forvaltningsplan har givet tilladelse til en fravigelse af disse bestemmelser, eftersom det pågældende fiskeri er meget selektivt, kun har en ubetydelig indvirkning på havmiljøet og ikke udøves hen over beskyttede habitater, jf. artikel 9, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1967/2006.

(17)	Det berørte fiskeri opfylder rapporteringskravene i artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (3).

(18)	Det pågældende fiskeri berører ikke fiskeriet fra fartøjer, der anvender andre redskaber end trawl, not eller lignende trukne redskaber.

(19)	Fiskeriet med vod brugt fra fartøjer reguleres i den spanske forvaltningsplan for at sikre, at fangsterne af de arter, der er nævnt i bilag III til forordning (EF) nr. 1967/2006, er minimale.

(20)	Fiskeriet med vod brugt fra fartøjer er ikke rettet mod blæksprutter.

(21)	Den Spanske forvaltningsplan omfatter foranstaltninger til overvågning af fiskeriet som krævet i henhold til artikel 13, stk. 9, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1967/2006.

(22)	Der bør derfor gives tilladelse til den fravigelse, der anmodes om.

(23)	Spanien bør aflægge rapport til Kommission rettidigt og i overensstemmelse med den overvågningsplan, der er fastsat i den spanske forvaltningsplan.

(24)	Det bør fastsættes, at fravigelsen kun kan anvendes i en begrænset periode, således at der hurtigt kan træffes korrigerende forvaltningsforanstaltninger, hvis rapporten til Kommissionen skulle vise en ringe bevarelsesstatus for den bestand, der udnyttes.

(25)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Fravigelse

Artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1967/2006 finder ikke anvendelse i spanske territorialfarvande, som grænser op til Cataloniens kyst, når det gælder fiskeriet efter tobisarter (Gymnammodytes cicerelus og G. semisquamatus) og kutlingearter (Aphia minuta og Crystalogobius linearis) med vod brugt fra fartøjer, som:

a)	er opført i det maritime register, der forvaltes af den selvstyrende region Catalonien

b)	kan dokumentere at have udøvet det pågældende fiskeri i mere end fem år, og som

c)	har en fiskeritilladelse og fisker i henhold til den forvaltningsplan, som Spanien har vedtaget i henhold til artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1967/2006.

Artikel 2

Overvågningsplan og rapportering

Senest tre år efter datoen for nærværende forordnings ikrafttræden sender Spanien Kommissionen en rapport, der udfærdiges i overensstemmelse med den overvågningsplan, der er oprettet ved den i artikel 1, litra c), omhandlede forvaltningsplan.

Artikel 3

Ikrafttræden og anvendelsesperiode

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes indtil 8. maj 2017.

---

(1)  EUT L 409 af 30.12.2006, s. 11.

(2)  Diari Oficiale la Generalitat de Catalunya No 6591 af 27.3.2014, s. 1.

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

---

7.5.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 134/40

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 465/2014

af 6. maj 2014

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)	Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.

---

---

7.5.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 134/42

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

af 16. april 2014

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2012/004 ES/Grupo Santana fra Spanien)

(2014/253/EU)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (1), særlig artikel 12, stk. 3,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 (2), særlig artikel 23, andet afsnit,

under henvisning til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (3), særlig artikel 12,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (4), særlig punkt 13,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, som kan tilskrives globaliseringen, og hjælpe disse med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)	EGF må ikke overstige et årligt beløb på 150 mio. EUR (2011-priser), jf. artikel 12 i forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013.

(3)

Spanien indgav den 16. maj 2012 en ansøgning om anvendelse af EGF i forbindelse med afskedigelser hos Grupo Santana og hos 15 leverandører og producenter i efterfølgende produktionsled og supplerede den med yderligere oplysninger i tiden indtil den 28. november 2013. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Kommissionen foreslår derfor, at der ydes en støtte på 1 964 407 EUR.

(4)	Uanset ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 finder den fortsat anvendelse på ansøgninger, der indgives indtil den 31. december 2013 i medfør af artikel 23, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1309/2013.

(5)	Der bør derfor som følge af Spaniens ansøgning ydes støtte fra EGF —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på 1 964 407 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.

(2)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.

(3)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(4)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

---

7.5.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 134/44

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

af 16. april 2014

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2012/007 IT/VDC Technologies, Italien)

(2014/254/EU)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (1), særlig artikel 12, stk. 3,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 (2), især artikel 23, andet afsnit,

under henvisning til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (3), særlig artikel 12,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (4), særlig punkt 13,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, som kan tilskrives globaliseringen, og at hjælpe disse med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen må ikke overstige et årligt beløb på 150 mio. EUR (i 2011-priser), som fastsat i artikel 12 i forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013.

(3)

Italien indgav den 31. august 2012 en ansøgning om anvendelse af EGF i forbindelse med afskedigelser hos VDC Technologies SpA og hos én af virksomhedens leverandører og supplerede den med yderligere oplysninger frem til den 6. september 2013; ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Kommissionen foreslår derfor, at der ydes en støtte på 3 010 985 EUR.

(4)	Uanset ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 finder den fortsat anvendelse på ansøgninger indgivet senest den 31. december 2013 i medfør af artikel 23, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1309/2013.

(5)	Der bør derfor som følge af Italiens ansøgning ydes økonomisk støtte fra EGF —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på 3 010 985 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.

(2)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.

(3)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(4)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

---

7.5.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 134/46

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 29. april 2014

om fastlæggelse af arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen

(2014/255/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (1), særlig artikel 281, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 280 i forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (i det følgende benævnt »kodeksen«) skal Kommissionen senest 1. maj 2014 udarbejde et arbejdsprogram vedrørende udvikling og indførelse af de elektroniske systemer. Arbejdsprogrammet er især vigtigt for fastlæggelsen af de overgangsforanstaltninger, der vedrører de elektroniske systemer og tidsplanen for de tilfælde, hvor der endnu ikke er operationelle systemer på tidspunktet for anvendelsen af kodeksen, dvs. den 1. maj 2016.

(2)

Ifølge kodeksen skal al udveksling af oplysninger mellem toldmyndigheder og mellem økonomiske operatører og toldmyndigheder samt lagring af disse oplysninger foretages ved hjælp af EDB, og informations- og kommunikationssystemer til toldekspeditioner skal tilbyde de samme faciliteter for økonomiske operatører i alle medlemsstaterne. I arbejdsprogrammet bør der derfor fastlægges en omfattende plan for implementering af elektroniske systemer for at sikre en korrekt anvendelse af kodeksen.

(3)

Arbejdsprogrammet bør således indeholde en liste over, hvilke elektroniske systemer der bør udvikles af medlemsstaterne og Kommissionen i et nært samarbejde, for at kodeksen skal kunne anvendes i praksis. Denne liste baseres på det eksisterende planlægningsdokument, der vedrører alle IT-relaterede toldprojekter, den såkaldte flerårige strategiplan (MASP), som er opstillet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 70/2008/EF (2), især artikel 4 og artikel 8, stk. 2. De elektroniske systemer, som omhandles i arbejdsprogrammet, bør være underlagt samme projektstyringstilgang og forberedes og udvikles på samme måde, som det er fastsat i MASP.

(4)

Arbejdsprogrammet bør definere og beskrive de elektroniske systemer såvel som det hertil knyttede retsgrundlag, vigtige milepæle og planlagte datoer for starten på ibrugtagningen. Disse datoer bør omtales som »målstartdatoer for indførelse«. Datoen for indførelsen af de elektroniske systemer bør være målslutdatoen for overgangsperioden.

(5)

De i arbejdsprogrammet omhandlede elektroniske systemer bør vælges ud fra deres forventede indvirkning hvad angår de fastlagte prioriteter, der er fastlagt i kodeksen. En af hovedprioriteterne i den forbindelse er at kunne tilbyde økonomiske operatører en bred vifte af elektroniske toldtjenester i hele Unionens toldområde. Endvidere bør formålet med de elektroniske systemer være at styrke toldprocessernes nyttevirkning og effektivitet og harmonisere dem i hele Unionen. Rækkefølgen af og tidsplanen for indførelsen af systemerne i arbejdsprogrammet bør baseres på praktiske og projektstyringsmæssige overvejelser som for eksempel spredning af indsats og midler, sammenkobling af projekter, specifikke forudsætninger i hvert system og projektmodenhed. Arbejdsprogrammet som sådant sigter mod at planlægge og forvalte udviklingen af de elektroniske systemer på en god, tilrettelagt måde.

(6)

Eftersom de elektroniske systemer, der er omhandlet i kodeksens artikel 16, stk. 1, skal udvikles, indføres og vedligeholdes af medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen, bør Kommissionen og medlemsstaterne arbejde sammen om at sikre, at forberedelsen og implementeringen af de elektroniske systemer bliver forvaltet i overensstemmelse med arbejdsprogrammet, og at der træffes passende foranstaltninger til at kunne planlægge, udforme, udvikle og indføre de pågældende systemer på en koordineret og rettidig måde.

(7)	For at sikre synkronicitet mellem arbejdsprogrammet og MASP bør arbejdsprogrammet ajourføres samtidig med MASP.

(8)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genstand

Denne afgørelse fastlægger arbejdsprogrammet, der er omhandlet i artikel 280, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (»kodeksen«).

Arbejdsprogrammet er knyttet som bilag til denne afgørelse.

Artikel 2

Gennemførelse

1.   Kommissionen og medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at samarbejde og implementere arbejdsprogrammet.

2.   De projekter, der er angivet i arbejdsprogrammet, og forberedelsen og implementeringen af de hertil knyttede elektroniske systemer forvaltes på en sådan måde, at der er overensstemmelse med arbejdsprogrammet.

3.   Kommissionen påtager sig at finde en fælles forståelse og enighed med medlemsstaterne om de elektroniske systemers projektomfang, udformning, krav og arkitektur for at få startet projekterne i arbejdsprogrammet. Hvis det er relevant, hører Kommissionen også de økonomiske operatører og tager hensyn til deres synspunkter.

Artikel 3

Ajourføringer

1.   Arbejdsprogrammet ajourføres regelmæssigt for at sikre tilpasning til og justering efter den seneste udvikling hvad angår implementeringen af kodeksen og for at tage hensyn til de fremskridt, der gøres med forberedelse og udvikling af de elektroniske systemer, navnlig med hensyn til fælles aftalte specifikationer og den egentlige ibrugtagning af de elektroniske systemer.

2.   For at sikre synkronicitet mellem arbejdsprogrammet og den flerårige strategiplan (MASP) ajourføres arbejdsprogrammet mindst hvert år.

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 70/2008/EF af 15. januar 2008 om papirløse rammer for told og handel (EUT L 23 af 26.1.2008, s. 21).

---

---