5.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 102/1

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 (1) fastsætter, at Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz kan deltage i Det Europæiske Asylstøttekontor som observatører. Forordningen fastsætter endvidere, at der skal fastlægges nærmere ordninger vedrørende navnlig karakteren, omfanget og udformningen af disse landes deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor.

(2)

Den 27. januar 2012 gav Rådet Kommissionen bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en ordning mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor (»ordningen«). Forhandlingerne blev afsluttet ved ordningens parafering den 28. juni 2013.

(3)

Ordningen bør undertegnes.

(4)

Som anført i betragtning 21 til forordning (EU) nr. 439/2010 deltager Det Forenede Kongerige og Irland i vedtagelsen af denne forordning og er bundet heraf. De bør derfor give artikel 49, stk. 1, i forordning (EU) nr. 439/2010 virkning ved at deltage i denne afgørelse. Det Forenede Kongerige og Irland deltager derfor i denne afgørelse.

(5)

Som anført i betragtning 22 til forordning (EU) nr. 439/2010 deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning og er ikke bundet heraf. Danmark deltager derfor ikke i denne afgørelse —

5.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 102/3

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 (1) fastsætter, at Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz kan deltage i Det Europæiske Asylstøttekontor som observatører. Forordningen fastsætter endvidere, at der skal fastlægges nærmere ordninger vedrørende navnlig karakteren, omfanget og udformningen af disse landes deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor.

(2)

Den 27. januar 2012 gav Rådet Kommissionen bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en ordning mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Liechtenstein om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor (»ordningen«). Forhandlingerne blev afsluttet ved ordningens parafering den 28. juni 2013.

(3)

Ordningen bør undertegnes.

(4)

Som anført i betragtning 21 til forordning (EU) nr. 439/2010 deltager Det Forenede Kongerige og Irland i vedtagelsen af denne forordning og er bundet heraf. De bør derfor give artikel 49, stk. 1, i forordning (EU) nr. 439/2010 virkning ved at deltage i denne afgørelse. Det Forenede Kongerige og Irland deltager derfor i denne afgørelse.

(5)

Som anført i betragtning 22 til forordning (EU) nr. 439/2010 deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning og er ikke bundet heraf. Danmark deltager derfor ikke i denne afgørelse —

5.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 102/5

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 43/2014 af 20. januar 2014 om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande (2), er der fastsat kvoter for 2014.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2014, er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes —

5.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 102/7

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 43/2014 af 20. januar 2014 om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande (2) er der fastsat kvoter for 2014.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører en EU-medlemsstats flag eller er registreret i en EU-medlemsstat, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for perioden indtil den 1. juli 2014, er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes til og med den 30. juni 2014 —

5.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 102/9

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 606/2009 (2) fastsættes det maksimale totale indhold af svovldioxid i vin. Ifølge punkt A.4. i forordningens bilag I B kan Kommissionen beslutte, at de berørte medlemsstater kan give tilladelse til, at det maksimale totale svovldioxidindhold på under 300 mg/l forhøjes med højst 50 mg/l, hvis vejrforholdene har gjort det påkrævet.

(2)

Den 15. januar 2014 sendte de kompetente myndigheder i Tyskland en officiel anmodning om at forhøje det maksimale totale svovldioxidindhold i vin på under 300 mg/l med højst 50 mg/l for vin, som er fremstillet af druer, der er høstet i 2013 i vindyrkningszonerne i de afgrænsede områder, der er omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Mosel« og de beskyttede geografiske betegnelser »Landwein der Mosel«, »Landwein der Ruwer«, »Landwein der Saar« og »Saarländischer Landwein«.

(3)

De kompetente tyske myndigheder forklarer i deres tekniske redegørelse, at vejrforholdene har indvirket på sundhedstilstanden af de druer, der er høstet i 2013 i de førnævnte zoner. Nærmere bestemt er mange af druerne rådnet efter den sene høst, og der er dannet større mængder af pyruvat, acetaldehyd og alfa-ketoglutarsyre under fermenteringen. Disse stoffer går i forbindelse med svovldioxiden og nedsætter dens konserverende virkning. Derfor er der for at sikre en tilfredsstillende vinifikation og en god konservering behov for en større mængde svovldioxid i vin, der er fremstillet af disse druer. Dette er grunden til, at den midlertidige tilladelse, der er omhandlet i punkt A.4. i bilag I B til forordning (EF) nr. 606/2009, er den eneste mulighed for at anvende de druer, der er berørt af disse ugunstige vejrforhold, til fremstilling af vin, der er egnet til markedsføring.

(4)

Forordning (EF) nr. 606/2009 bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

5.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 102/11

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

5.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 102/13

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2009/821/EF (4) er der fastlagt en liste over grænsekontrolsteder, der er godkendt i henhold til direktiv 91/496/EØF og 97/78/EF. Den pågældende liste findes i bilag I til beslutning 2009/821/EF.

(2)

På grundlag af en meddelelse fra Spanien og Portugal bør rækkerne med oplysninger vedrørende grænsekontrolstederne i lufthavnene i Madrid og Tenerife Sur i Spanien samt i Porto lufthavn og havnen og lufthavnen i Ponta Delgada i Portugal ændres i listen i bilag I til beslutning 2009/821/EF.

(3)

Ved Rådets afgørelse 2011/408/EU (5) er der fastsat forenklede regler om og procedurer for anvendelsen af hygiejnekontrol på fiskevarer, toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle samt biprodukter heraf og produkter fremstillet af disse biprodukter, der har oprindelse i Grønland eller indføres til Grønland fra tredjelande og derpå importeres fra Grønland til Unionen. Samme afgørelses artikel 5 specificerer kravene vedrørende veterinærkontrol af disse produkter på grænsekontrolstederne og foreskriver, at listen over godkendte grænsekontrolsteder i Grønland skal optages på listen over grænsekontrolsteder i medlemsstaterne, der er godkendt i overensstemmelse med direktiv 91/496/EØF og 97/78/EF.

(4)

Kommissionens audittjeneste (tidligere kaldet Kommissionens kontroltjeneste), Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret (FVO), gennemførte en audit på to foreslåede grænsekontrolsteder i Grønland, hvorefter den fremsatte visse henstillinger til dette land. Disse henstillinger er blevet efterkommet af Grønland på tilfredsstillende vis med en handlingsplan, og de to foreslåede grænsekontrolsteder bør tilføjes på listen i bilag I til beslutning 2009/821/EF.

(5)

Eftersom de forenklede regler og procedurer for importkontrol kun finder anvendelse på visse produkter, bør der indsættes en fodnote til de særlige betingelser i bilag I til beslutning 2009/821/EF med angivelse af fiskevarer, toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle samt biprodukter og produkter fremstillet af disse biprodukter.

(6)

FVO gennemførte en audit på grænsekontrolsteder i Italien i november 2011, hvorefter der blev fremsat en række henstillinger til denne medlemsstat. Disse henstillinger er blevet efterkommet af Italien på tilfredsstillende vis med en handlingsplan og med ændringen af godkendelseskategorierne for grænsekontrolstederne i havnene Livorno-Pisa, Trieste og Venezia, som derfor bør ændres i listen i bilag I til beslutning 2009/821/EF for denne medlemsstat.

(7)

Nederlandene har meddelt, at et nyt inspektionscenter er blevet tilføjet til grænsekontrolstedet i Rotterdam havn. Rækken af oplysninger for nævnte medlemsstat i bilag I til beslutning 2009/821/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

I bilag II til beslutning 2009/821/EF er listen over centrale enheder, regionale enheder og lokale enheder i det integrerede veterinærinformationssystem (Traces) fastlagt.

(9)

Mayotte er i overensstemmelse med Det Europæiske Råds afgørelse 2012/419/EU (6) ophørt med at være et oversøisk land eller territorium og er, med virkning fra den 1. januar 2014, blevet en region i Unionens yderste periferi efter betydningen i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Oplysningerne vedrørende lokale enheder i Frankrig i bilag II til beslutning 2009/821/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Beslutning 2009/821/EF bør således ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

5.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 102/18

(1)

Standardisering spiller en vigtig rolle i Europa 2020-strategien som beskrevet i Kommissionens meddelelse »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (2). Flere flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien understreger betydningen af frivillig standardisering på produkt- eller tjenestemarkeder for at sikre kompatibilitet og interoperabilitet mellem produkter og tjenester, fremme teknologisk udvikling og støtte innovation.

(2)

I det digitale samfund bliver standardiseringsprodukter uundværlige, når det gælder om at sikre interoperabilitet mellem udstyr, applikationer, datalagre, tjenester og net. I sin meddelelse »En strategisk vision for europæiske standarder: En indsats for at forbedre og fremskynde bæredygtig vækst i den europæiske økonomi inden 2020« (3) anerkender Kommissionen IKT-standardisering som et særligt felt, hvor IKT-løsninger, -applikationer og -tjenester ofte udvikles af globale IKT-fora og -konsortier, der er blevet førende inden for udviklingen af IKT-standarder.

(3)

Forordning (EU) nr. 1025/2012 har til formål at modernisere og forbedre rammerne for europæisk standardisering. Den indfører en ordning, hvorved Kommissionen kan beslutte at udpege de mest relevante og mest udbredte IKT-tekniske specifikationer udstedt af organisationer, der ikke er europæiske, internationale eller nationale standardiseringsorganisationer. Muligheden for at anvende et fuldt spektrum af IKT-tekniske specifikationer ved indkøb af hardware, software og tjenesteydelser inden for informationsteknologi vil muliggøre interoperabilitet, bidrage til at undgå fastlåsning til bestemte systemer for offentlige forvaltninger og skabe konkurrence i forbindelse med levering af interoperable IKT-løsninger.

(4)

De IKT-tekniske specifikationer, som der vil kunne henvises til i forbindelse med offentlige udbud, skal være i overensstemmelse med kravene i bilag II til forordning (EU) nr. 1025/2012. Overholdelsen af disse krav er for de offentlige myndigheder sikkerhed for, at IKT-tekniske specifikationer er etableret i overensstemmelse med principperne om åbenhed, rimelighed, objektivitet og ikke-diskrimination, som anerkendes af Verdenshandelsorganisationen (WTO) inden for standardisering.

(5)

Beslutningen om udpegning af IKT-specifikationerne skal vedtages efter høring af Den Europæiske Multistakeholderplatform for IKT-standardisering, der er oprettet ved Kommissionens afgørelse 2011/C 349/04 (4), og vil blive suppleret af andre former for høringer af sektorspecifikke eksperter.

(6)

Den 17. oktober 2013 evaluerede Den Europæiske Multistakeholderplatform for IKT-standardisering et første sæt af seks IKT-tekniske specifikationer: Internet Protocol version 6 (»IPv6«), Lightweight Directory Access Protocol version 3 (»LDAPv3«), Domain Name System Security Extensions (»DNSSEC«), DomainKeys Identified Mail Signatures (»DKIM«), ECMAScript-402 Internationalisation Specification (»ECMA-402«) og Extensible Markup Language version 1.0 (»W3C XML«). Platformen afgav positiv udtalelse vedrørende udpegning af disse specifikationer. De seks tekniske specifikationer blev efterfølgende forelagt en bred offentlig høring, der bekræftede platformens anbefaling.

(7)

»IPv6«-specifikationen udstedt af Internet Engineering Task Force (IETF) omfatter et sæt tekniske specifikationer, der skal anvendes på en bred vifte af udstyr og tjenester gennem forskellige sæt RFC'er (»Requests for Comments« — anmodninger om kommentarer). Afhængigt af sammenhæng og anvendelse vil ordregivende myndigheder skulle udvælge de RFC'er, der er nødvendige for hver vare eller tjeneste, uden at det hæmmer interoperabiliteten. »IPv6« udvider antallet af mulige IP-adresser, således at det stigende antal operativsystemer, webservere, søgemaskiner og multimediewebsteder kan interagere med succes. »IPv6«, der er baseret på avancerede teknologiske fremskridt, støtter den fortsatte vækst i internettet ved at muliggøre nye internetscenarier såsom »tingenes internet«.

(8)

»LDAPv3« er en internetprotokol udstedt af Internet Engineering Task Force (IETF) for adgang til »distributed directory«-tjenester i overensstemmelse med X.500-data- og tjenestemodeller. »LDAPv3« er specificeret i en række IETF Standard Track »Requests For Comments« (RFC'er), der er udspecificeret i RFC 4510 til RFC 4519, og er i stand til at sikre høj disponibilitet med replikation af LDAP-servere. De fleste produkter til directory-tjenester af relevans for markedet understøtter »LDAPv3«. Dette er en stabil teknologi, der har potentiale til at øge interoperabiliteten, og som udgør en de facto-standard for autentificering, autorisation og user-/address-directories for IKT-systemer, der kan give bedre tilgængelighed og kontinuitet, navnlig i forbindelse med offentlige tjenester, der skal leveres af de offentlige forvaltninger.

(9)

»DNSSEC«, der er udstedt af Internet Engineering Task Force (IETF), er en sikkerhedsudvidelse af Domain Name System (DNS), der yder autentificering af dataoprindelse og beskyttelse af dataintegritet for selve domænenavnssystemet (DNS). Identifikation i »DNSSEC« omfatter de dokumentsæt, som udgør kernen i de sikkerhedsudvidelser i DNS-systemet, der er nødvendige for at understøtte offentlige udbud i »DNSSEC«-feltet. Med »DNSSEC« er DNS bedre egnet til udveksling af sikkerhedstjenesteparametre koblet til domænenavne. Dette øger tilliden til DNS (som er en grundlæggende internettjeneste af vital betydning) som helhed og muliggør dermed dens anvendelse til oplagring af certifikater og distribution og verificering af ansøgningers infrastruktur.

(10)

»DKIM« er en IKT-teknisk specifikation udviklet af Internet Engineering Task Force (IETF), som tillader en person eller organisation, der ejer det pågældende signing-domæne at påtage sig en del af ansvaret for en meddelelse ved at associere domænet med meddelelsen. DKIM adskiller spørgsmålet om identiteten bag meddelelsens signatur fra den påståede forfatter af meddelelsen. Påstande om ansvar skal valideres gennem kryptografiske signaturer og ved direkte forespørgsler til signaturens domæne med henblik på indhentning af den relevante offentlige nøgle. »DKIM« gennemføres i flere markedssegmenter: den finansielle sektor, e-mail, sociale netværk og e-handel. Offentlige myndigheders anvendelse af »DKIM« vil skabe et niveau af grundlæggende tillid med hensyn til kommunikationers oprindelse og dermed befordre interoperabiliteten mellem afsendende og modtagende organisationer.

(11)

»ECMA-402«, som er udviklet af ECMA International, er et generelt multipurpose-programmeringssprog defineret ved adskillige specifikationer, der tilpasses de sproglige og kulturelle konventioner i forskellige sprog og lande. ECMAScript er et meget anvendt programmeringssprog på internettet, herunder i Europa. Dets anvendelse er meget udbredt, og det omfatter web-client-baserede applikationer, såsom internetbrowsere, og serverbaserede applikationer, såsom elektronisk bankvirksomhed, e-mailservere og endog computerspil; det er endvidere et meget anvendt programmeringssprog i forbindelse med World Wide Web. De internationaliseringsfeatures, der tilbydes i ECMA-402, er især en relevant forbedring af ECMAScript i forbindelse med det flersproglige europæiske miljø. Specifikationerne og standarderne i ECMAScript bidrager effektivt til en forbedring af interoperabiliteten og forekommer meget ofte i nationale lister over interoperabilitetsstandarder og specifikationer i forbindelse med offentlige udbud.

(12)

»W3C XML«, der er udstedt af World Wide Web Consortium (W3C), er en pakke af forbundne datastruktureringsspecifikationer, der fremmer udbredt skalerbar udveksling af informationer og IT-ressourcer. XML version 1.0 er i dag et af de mest anvendte formater for udveksling af strukturerede informationer, og mange andre specifikationer for dataformater er baseret på udvidelser af XML. XML's udbredte anvendelse både som person-til-person-format og computer-til-computer-format til informationsudveksling gør det til et uundværligt element i de fleste internetanvendelser. De ordregivende myndigheder skal udvælge de specifikationer, som opfylder kravene i forbindelse med deres indkøb. Den udstrakte udbredelse af XML i verdens datalagre og netværk vil sikre, at XML i årtier fremover er et centralt format for global IKT-interoperabilitet mellem applikationer, tjenester og produkter —

5.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 102/22