ISSN 1977-0634

doi:10.3000/19770634.L_2014.077.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 77

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

57. årgang
15. marts 2014


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred

1

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II)

11

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument

27

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020

44

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 234/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande

77

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 235/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et finansieringsinstrument for demokrati og menneskerettigheder på verdensplan

85

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11. marts 2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil

95

 

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (Euratom) nr. 237/2014 af 13. december 2013 om oprettelse af et instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område

109

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

15.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 230/2014

af 11. marts 2014

om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 209, stk. 1, og artikel 212, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Denne forordning udgør et af de instrumenter, der direkte støtter Unionens eksterne politikker, og den efterfølger Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1717/2006 (2), der udløb den 31. december 2013.

(2)

Fredsbevarelse, forebyggelse af konflikter, styrkelse af den internationale sikkerhed og bistand til befolkninger, lande og regioner, der står over for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, hører til de vigtigste mål for Unionens optræden udadtil som omhandlet i bl.a. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Kriser og konflikter, der påvirker lande og regioner, og andre faktorer, såsom terrorisme, organiseret kriminalitet, kønsbestemt vold, klimaændringer, problemer og trusler i forbindelse med it-sikkerheden og sikkerhedstrusler, der udspringer af naturkatastrofer, udgør en risiko for stabilitet og sikkerhed. For at sikre en effektiv og rettidig håndtering af disse problemer er der behov for specifikke finansielle ressourcer og finansieringsinstrumenter, som kan supplere humanitær bistand og langsigtede samarbejdsinstrumenter.

(3)

I sine konklusioner af 15.-16. juni 2001 godkendte Det Europæiske Råd Unionens program for forebyggelse af voldelige konflikter, og understregede Unionens politiske forpligtelse til konfliktforebyggelse som et af hovedmålene for Unionens forbindelser udadtil, og anerkendte, at instrumenterne for udviklingssamarbejde kan bidrage til at nå dette mål. Rådet har i sine konklusioner af 20. juni 2011 om konfliktforebyggelse gentaget, at dette program er et gyldigt politisk grundlag for en yderligere EU-indsats inden for konfliktforebyggelse. I sine konklusioner af 17. november 2009 godkendte Rådet konceptet for styrkelse af EU's mæglings- og dialogkapaciteter.

(4)

Rådets konklusioner af 19. november 2007 om EU's respons på struktursvaghed og konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, også af 19. november 2007, om sikkerhed og udvikling understregede, at sammenhængen mellem udvikling og sikkerhed bør være retningsgivende for Unionens strategier og politikker for at bidrage til udviklingsvenlig politikkohærens i overensstemmelse med artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og sammenhængen i Unionens optræden udadtil generelt. Især konkluderede Rådet, at det fremtidige arbejde med sikkerhed og udvikling bør omfatte de sikkerheds- og udviklingsmæssige følger for klimaændringerne, spørgsmål om forvaltning af miljø og naturressourcer samt migration.

(5)

Det Europæiske Råd godkendte den europæiske sikkerhedsstrategi den 12. december 2003 og den fælles analyse i sin gennemførelsesrapport den 11. december 2008. I sin meddelelse med titlen »Strategien for EU's indre sikkerhed i praksis — Fem skridt hen imod et mere sikkert EU« understregede Kommissionen også betydningen af samarbejde med tredjelande og regionale organisationer, især med henblik på bekæmpelse af en lang række trusler, såsom menneskehandel, narkotikahandel og terrorisme.

(6)

I sin meddelelse »EU's respons på struktursvaghed — EU's bestræbelser på at fremme udvikling, fred og stabilitet i vanskelige situationer« anerkendte Kommissionen Unionens betydelige bidrag til fremme af fred og stabilitet ved at tage fat på voldshandlinger og underliggende årsager til usikkerhed og voldelige konflikter. Denne forordning bør bidrage til at nå disse målsætninger.

(7)

Den 8. december 2008 godkendte Rådet en samlet tilgang til Unionens gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) og 1820 (2008) om kvinder, fred og sikkerhed, som anerkender de tætte forbindelser mellem fred, sikkerhed, udvikling og ligestilling mellem mænd og kvinder. Unionen har gang på gang opfordret til den fulde gennemførelse af dagsordenen vedrørende kvinder, fred og sikkerhed som fastlagt i de relevante resolutioner fra De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, navnlig med hensyn til nødvendigheden af at bekæmpe vold mod kvinder i konfliktsituationer og fremme kvinders deltagelse i fredsopbygning.

(8)

EU's strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, der blev vedtaget af Rådet den 25. juni 2012, opfordrer til udarbejdelse af praktisk vejledning for at sikre, at der tages hensyn til menneskerettigheder ved udformningen og gennemførelsen af terrorbekæmpelsesforanstaltninger, og understreger, at udryddelsen af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling samt overholdelse af den nødvendige proces (herunder uskyldsformodning, retten til en retfærdig rettergang og retten til et forsvar) er en EU-prioritet i forbindelse med gennemførelse af menneskerettigheder.

(9)

Demokrati og menneskerettigheder er sat helt i front i Unionens forbindelser med tredjelande og bør derfor betragtes som principper under denne forordning.

(10)

I Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 om bekæmpelse af terrorisme opfordres der til, at terrorbekæmpelsesmålene integreres i de eksterne bistandsprogrammer. Den Europæiske Unions terrorbekæmpelsesstrategi, som Rådet vedtog den 30. november 2005, opfordrede til øget samarbejde om terrorbekæmpelse med tredjelande og FN. Rådets konklusioner af 23. maj 2011 om bedre sammenkædning af de interne og eksterne aspekter af terrorbekæmpelse opfordrede til, at de kompetente myndigheder, der er involveret i terrorbekæmpelse i tredjelande, får styrket deres kapacitet ved den strategiske programmering af stabilitetsinstrumentet, som blev oprettet ved forordning (EF) nr. 1717/2006.

(11)

Forordning (EF) nr. 1717/2006, blev vedtaget med det formål at sætte Unionen i stand til at reagere på eksisterende og begyndende krisesituationer på en ensartet og integreret måde, at håndtere specifikke globale og tværregionale sikkerhedstrusler og at forbedre kriseberedskabet. Nærværende forordning tager sigte på at oprette et revideret instrument på grundlag af erfaringerne med forordning (EF) nr. 1717/2006 for at øge effektiviteten af og sammenhængen i Unionens aktioner i forbindelse med krisestyring, forebyggelse af konflikter, fredsopbygning og kriseberedskab og ved håndtering af sikkerhedstrusler og -udfordringer.

(12)

Foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne forordning, bør forfølge målene i artikel 21 i TEU og artikel 208 og 212 i TEUF. De kan supplere og bør være i overensstemmelse med de foranstaltninger, som Unionen træffer med henblik på gennemførelse af målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik inden for rammerne af afsnit V i TEU, og de foranstaltninger, der vedtages inden for rammerne af femte del i TEUF. Rådet og Kommissionen bør i overensstemmelse med deres respektive beføjelser samarbejde om at sikre en sådan ensartethed.

(13)

Denne forordning bør være i overensstemmelse med bestemmelserne vedrørende tilrettelæggelsen og funktionen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (»EU-Udenrigstjenesten«), jf. Rådets afgørelse 2010/427/EU (3). Erklæringen fra 2010 fra den højtstående repræsentant om politisk ansvarlighed bekræftede principperne om dialog med og høring af samt informationsformidling og rapportering til Europa-Parlamentet.

(14)

Alt efter omstændighederne bør Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten regelmæssigt og hyppigt udveksle synspunkter og oplysninger med Europa-Parlamentet. Herudover skal Europa-Parlamentet i henhold til relevante interinstitutionelle aftaler om forholdet gives adgang til dokumenter for at sikre, at retten til indsigelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (4) udøves på et informeret grundlag.

(15)

Der er fastsat fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 (5).

(16)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår programmerings- og gennemførelsesforanstaltninger. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(17)

Under hensyn til disse gennemførelsesretsakters art, især deres politiske retningsgivende karakter og budgetmæssige konsekvenser, bør undersøgelsesproceduren i princippet anvendes ved deres vedtagelse, undtagen i forbindelse med mindre finansielle foranstaltninger.

(18)

Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det i behørigt begrundede tilfælde i forbindelse med behovet for en hurtig indsats fra Unionens side er påkrævet af særligt hastende årsager.

(19)

Unionen bør tilstræbe den mest effektive anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed, for at optimere virkningen af sin optræden udadtil. Dette bør ske ved hjælp af sammenhæng og komplementaritet mellem instrumenterne for Unionens optræden udadtil samt skabelse af synergier mellem nærværende instrument, andre EU-instrumenter til finansiering af Unionens optræden udadtil og andre af Unionens politikker. Dette bør endvidere føre til gensidig styrkelse af de programmer, der iværksættes i henhold til instrumenterne til finansiering af optræden udadtil.

(20)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(21)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for dens anvendelsesperiode, der skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (6).

(22)

Det er hensigtsmæssigt at afstemme denne forordnings anvendelsesperiode med anvendelsesperioden for Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (7). Nærværende forordning bør derfor finde anvendelse fra den 1. januar 2014 indtil den 31. december 2020 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og mål

1.   Ved denne forordning oprettes et instrument (»instrument, der bidrager til stabilitet og fred«), der for perioden 2014-2020 direkte støtter Unionens eksterne politikker ved at øge effektiviteten af og sammenhængen i Unionens aktioner i forbindelse med krisestyring, forebyggelse af konflikter, fredsopbygning og kriseberedskab og ved håndtering af globale og tværregionale trusler.

2.   Unionen træffer foranstaltninger vedrørende udviklingssamarbejde samt finansielt, økonomisk og teknisk samarbejde med tredjelande, regionale og internationale organisationer og andre statslige aktører og civilsamfundsaktører på de betingelser, der er fastsat i denne forordning.

3.   Med henblik på denne forordning omfatter begrebet »civilsamfundsaktører« ikke-statslige organisationer, organisationer, der repræsenterer oprindelige folk, lokale borgergrupper og erhvervssammenslutninger, kooperativer, fagforeninger, organisationer, der repræsenterer økonomiske og sociale interesser, lokale organisationer (herunder netværk) inden for decentralt regionalt samarbejde og decentral regional integration, forbrugerorganisationer, kvinde- og ungdomsorganisationer, organisationer inden for undervisning, kultur, forskning og videnskab, universiteter, kirker, religiøse sammenslutninger og trossamfund, medier og alle ikke-statslige sammenslutninger og private og offentlige stiftelser, som vil kunne bidrage til de interne politikkers udvikling eller eksterne dimension. Andre organer eller aktører, der ikke er opført i dette afsnit, kan finansieres, når det er nødvendigt for at nå denne forordnings mål.

4.   De specifikke mål for denne forordning er:

a)

i en eksisterende eller begyndende krisesituation at bidrage hurtigt til stabilitet gennem en effektiv indsats, der er udformet med henblik på at hjælpe med at opretholde, etablere eller genetablere de betingelser, som er nødvendige for en korrekt gennemførelse af Unionens eksterne politikker og tiltag i overensstemmelse med artikel 21 i TEU

b)

at bidrage til at forebygge konflikter og til at sikre kapacitet og beredskab til at håndtere situationer før og efter en krise og opbygge fred, og

c)

at håndtere specifikke globale og tværregionale trusler mod fred, international sikkerhed og stabilitet.

Artikel 2

EU-bistandens ensartethed og komplementaritet

1.   Kommissionen sikrer, at foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne forordning, er i overensstemmelse med Unionens overordnede strategiske politiske ramme for partnerlandene og især med målene med de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, samt med andre relevante EU-foranstaltninger.

2.   Foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne forordning, kan supplere og skal være i overensstemmelse med de foranstaltninger, der vedtages i henhold til afsnit V i TEU og femte del i TEUF. Foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne forordning, skal tage behørigt hensyn til Europa-Parlamentets synspunkter.

3.   EU-bistand i henhold til denne forordning supplerer den bistand, der ydes i henhold til EU-instrumenter vedrørende ekstern bistand, den ydes kun i det omfang, der ikke kan gøres en tilstrækkelig og effektiv indsats på grundlag af disse instrumenter, og den programmeres og gennemføres, hvor det er relevant, på en sådan måde, at der opnås kontinuitet i forbindelse med aktionerne under disse instrumenter.

4.   Følgende tværgående spørgsmål, inddrages, så vidt muligt også i programmeringen:

a)

fremme af demokrati og god regeringsførelse

b)

menneskerettigheder samt humanitær folkeret, herunder børns rettigheder og oprindelige folks rettigheder

c)

ikke-diskrimination

d)

ligestilling mellem mænd og kvinder samt styrkelse af kvinders indflydelse og status

e)

konfliktforebyggelse, og

f)

klimaændringer.

5.   Der kan ikke ydes støtte i henhold til denne forordning til aktiviteter, der falder ind under anvendelsesområdet for Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 (8) og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU (9), og som er støtteberettigede i henhold til disse retsakter.

6.   For at gøre både Unionens og de nationale bistandsforanstaltninger mere effektive og indbyrdes komplementære og undgå dobbelt finansiering fremmer Kommissionen en snæver samordning af Unionens aktiviteter og med medlemsstaternes aktiviteter såvel på beslutningsniveau som på stedet. Med henblik herpå anvender medlemsstaterne og Kommissionen et informationsudvekslingssystem. Kommissionen kan tage initiativer for at fremme en sådan samordning. Kommissionen sikrer endvidere samordning og samarbejde med multilaterale, regionale og subregionale organisationer og andre donorer.

AFSNIT II

TYPER AF EU-BISTAND

Artikel 3

Bistand i tilfælde af eksisterende eller begyndende krisesituationer for at forebygge konflikter

1.   Unionen yder teknisk og finansiel bistand til at nå de specifikke mål, der er fastsat i artikel 1, stk. 4, litra a), i tilfælde af følgende ekstraordinære og uforudsete situationer:

a)

en eksisterende eller begyndende krisesituation

b)

en situation, der udgør en trussel mod demokratiet, lov og orden, beskyttelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder eller enkeltpersoners sikkerhed, navnlig personer, der er udsat for kønsrelateret vold i situationer med ustabilitet, eller

c)

en situation, der truer med at udvikle sig til en væbnet konflikt eller med alvorligt at destabilisere det eller de berørte tredjelande.

Sådan bistand kan også tjene til håndtering af situationer, hvor Unionen har påberåbt sig bestemmelserne om væsentlige elementer i internationale aftaler med henblik på helt eller delvis at suspendere samarbejde med tredjelande.

2.   Teknisk og finansiel bistand som omhandlet i stk. 1 kan omfatte følgende:

a)

støtte i form af teknisk og logistisk bistand til internationale og regionale organisationers og statslige aktørers og civilsamfundsaktørers bestræbelser på at fremme tillidsskabelse, mægling, dialog og forsoning

b)

støtte til gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolutioner om kvinder, fred og sikkerhed, især i skrøbelige lande og konflikt- eller postkonfliktlande

c)

støtte til oprettelse af midlertidige administrationer med folkeretligt mandat og støtte til deres arbejde

d)

støtte til udvikling af demokratiske, pluralistiske statslige institutioner, herunder foranstaltninger til styrkelse af kvinders rolle i sådanne institutioner, effektiv civil administration og civil kontrol med sikkerhedssystemet samt foranstaltninger til styrkelse af kapaciteten hos de retshåndhævende og retslige myndigheder, der er involveret i bekæmpelsen af terrorisme, organiseret kriminalitet og alle former for ulovlig handel

e)

støtte til internationale straffedomstole og nationale undersøgelsesdomstole, sandheds- og forsoningskommissioner samt mekanismer til retsforfølgelse af menneskerettighedskrænkelser og fremsættelse af krav om og fastlæggelse af ejendomsrettigheder, som er oprettet i overensstemmelse med internationale standarder inden for menneskerettigheder og retsstatsprincippet

f)

støtte til foranstaltninger, der er nødvendige for at påbegynde rehabilitering og genopbygning af nøgleinfrastruktur, boliger, offentlige bygninger og økonomiske aktiver og væsentlig produktionskapacitet, og støtte til andre foranstaltninger, som skal genoplive den økonomiske aktivitet, fremme beskæftigelsen og skabe de nødvendige mindstebetingelser for en bæredygtig social udvikling

g)

støtte til civile foranstaltninger i forbindelse med demobilisering og reintegrering af tidligere kombattanter og deres familier i det civile samfund og om nødvendigt deres repatriering og foranstaltninger til håndtering af problematikken med børnesoldater og kvindelige kombattanter

h)

støtte til foranstaltninger til afbødning af de sociale følger af en omstrukturering af væbnede styrker

i)

støtte til foranstaltninger til inden for rammerne af Unionens samarbejdspolitikker og deres målsætninger at håndtere de socioøkonomiske følger for den civile befolkning af personelminer, ueksploderet ammunition eller eksplosive krigsefterladenskaber. Aktiviteter, der finansieres i henhold til denne forordning, kan blandt andet omfatte risikooplysning, minesporing og -rydning samt i forbindelse hermed destruktion af lagre

j)

støtte til foranstaltninger til inden for rammerne af Unionens samarbejdspolitikker og deres målsætninger at bekæmpe ulovlig brug af og adgang til skydevåben, håndskydevåben og lette våben

k)

støtte til foranstaltninger til at sikre, at der tages behørigt hensyn til kvinders og børns særlige behov i krise- og konfliktsituationer, herunder situationer, hvor de udsættes for kønsbestemt vold

l)

støtte til rehabilitering og reintegrering af ofre for væbnede konflikter, herunder foranstaltninger til opfyldelse af kvinders og børns særlige behov

m)

støtte til foranstaltninger til fremme af og forsvar for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati og retsstatsprincippet samt de hermed forbundne internationale instrumenter

n)

støtte til socioøkonomiske foranstaltninger til at fremme lige adgang til og transparent forvaltning af naturressourcerne i en eksisterende eller begyndende krisesituation, herunder fredsopbygning

o)

støtte til foranstaltninger til at håndtere de potentielle følger af pludselige befolkningsbevægelser af relevans for den politiske og sikkerhedsmæssige situation, herunder foranstaltninger til dækning af værtssamfundenes behov i en eksisterende eller begyndende krisesituation, herunder fredsopbygning

p)

støtte til foranstaltninger til at fremme civilsamfundets udvikling og organisering og dets deltagelse i den politiske proces, herunder foranstaltninger til at styrke kvinders rolle i sådanne processer, samt foranstaltninger til fremme af uafhængige, pluralistiske og professionelle medier

q)

støtte til foranstaltninger til håndtering af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, der er en trussel mod stabiliteten og folkesundheden i forbindelse med pandemier, i mangel af eller som supplement til humanitær bistand og civilbeskyttelsesbistand fra Unionen.

3.   I de situationer, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, kan Unionen også yde teknisk og finansiel bistand, som ikke udtrykkeligt er omfattet af stk. 2 i denne artikel. Denne bistand begrænses til ekstraordinære bistandsforanstaltninger, jf. artikel 7, stk. 2, som opfylder følgende betingelser:

a)

de henhører både under denne forordnings generelle anvendelsesområde og de specifikke mål, der er fastsat i artikel 1, stk. 4, litra a)

b)

de er tidsmæssigt begrænset til den periode, der er fastsat i artikel 7, stk. 2

c)

de ville normalt være omfattet af andre EU-instrumenter vedrørende ekstern bistand eller de andre komponenter i denne forordning, men fordi der er behov for at reagere hurtigt på situationen, bør de behandles via kriseforanstaltninger til eksisterende eller begyndende krisesituationer.

Artikel 4

Bistand til forebyggelse af konflikter, fredsopbygning og kriseberedskab

1.   Unionen yder teknisk og finansiel bistand til at nå de specifikke mål, der er fastsat i artikel 1, stk. 4, litra c). Denne bistand skal omfatte foranstaltninger til opbygning og styrkelse af Unionens og dens partneres kapacitet til at forebygge konflikter, opbygge fred og imødekomme behov før og efter en krisesituation i tæt samordning med FN og andre internationale, regionale og subregionale organisationer og statslige aktører og civilsamfundsaktører i deres bestræbelser for:

a)

at fremme tidlig varsling og konfliktfølsom risikoanalyse ved politikudformningen og gennemførelsen af politikker

b)

at fremme og opbygge kapacitet til tillidsskabende foranstaltninger, mægling, dialog og forsoning under særligt hensyn til nye spændinger mellem forskellige samfundsgrupper

c)

at styrke kapaciteten til deltagelse og deployering i civile stabiliseringsmissioner

d)

at forbedre genopbygningen efter konflikter og efter katastrofer af relevans for den politiske og sikkerhedsmæssige situation

e)

at bremse brugen af naturressourcer til finansiering af konflikter og at støtte interessenternes overholdelse af initiativer, f.eks. Kimberleyprocessens certificeringsordning, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af effektiv national kontrol med produktionen af og handelen med naturressourcer.

2.   Foranstaltninger i henhold til denne artikel:

a)

omfatter overførsel af knowhow, udveksling af oplysninger og bedste praksis, vurdering af risici eller trusler, forskning og analyse, systemer for tidlig varsling, uddannelse og levering af tjenesteydelser.

b)

skal bidrage til yderligere udvikling af en strukturel dialog om spørgsmål vedrørende fredsopbygning

c)

kan omfatte teknisk og finansiel bistand til gennemførelse af fredsopbyggende aktioner og statsopbygningsaktioner.

Artikel 5

Bistand til håndtering af globale og tværregionale trusler og begyndende trusler

1.   Unionen yder teknisk og finansiel bistand til at nå de specifikke mål, der er fastsat i artikel 1, stk. 4, litra c), på følgende områder:

a)

trusler mod lov og orden, den enkeltes sikkerhed, kritisk infrastruktur og folkesundheden.

b)

begrænsning af og beredskab vedrørende risici, hvad enten af forsætlig, tilfældig eller naturlig oprindelse, i forbindelse med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare materialer og agenser

2.   Bistand på de i stk. 1, litra a), omhandlede områder omfatter støtte til foranstaltninger, der tager sigte på:

a)

at styrke kapaciteten hos de retshåndhævende, de retslige og de civile myndigheder, der er involveret i bekæmpelse af terrorisme, organiseret kriminalitet, herunder it-kriminalitet, og alle former for ulovlig handel samt i effektiv kontrol med ulovlig handel og transit

b)

at håndtere trusler mod kritisk infrastruktur, hvilket kan omfatte international transport, herunder passager- og godstransport, energivirksomhed og -distribution samt elektroniske informations- og kommunikationsnet. Sådanne foranstaltninger skal lægge særlig vægt på tværregionalt samarbejde og gennemførelse af internationale standarder inden for risikoerkendelse, sårbarhedsanalyse, katastrofeberedskab, varsling og konsekvensstyring

c)

at sikre en fyldestgørende reaktion på større trusler mod folkesundheden, som f.eks. pludseligt opståede epidemier med potentielle tværnationale virkninger

d)

at håndtere klimaændringernes globale og tværregionale virkninger, der har potentielt destabiliserende følger for fred og sikkerhed.

3.   For så vidt angår de i stk. 2, litra a), omhandlede foranstaltninger:

a)

tværregionalt samarbejde mellem to eller flere tredjelande, der har udvist klar politisk vilje til at imødegå de problemer, der opstår, skal prioriteres. Der kan også gennemføres et samarbejde med individuelle lande, regioner eller internationale, regionale og subregionale organisationer om bekæmpelse af terrorisme

b)

de skal lægge særlig vægt på god forvaltningspraksis og være i overensstemmelse med international ret

c)

med hensyn til bistand til myndigheder, der er involveret i bekæmpelse af terrorisme, prioriteres støtteforanstaltninger vedrørende udvikling og styrkelse af lovgivning til bekæmpelse af terrorisme, gennemførelse og anvendelse af skatte-, told- og immigrationslovgivning, udvikling af retshåndhævelsesprocedurer, der er i overensstemmelse med de højeste internationale standarder og som overholder international ret, styrkelse af demokratisk kontrol og institutionelle tilsynsmekanismer samt forebyggelse af voldelig radikalisme

d)

med hensyn til bistand i forbindelse med narkotikaproblemet lægges der behørig vægt på internationalt samarbejde med henblik på fremme af bedste praksis for begrænsning af efterspørgsel, produktion og skader.

4.   Bistand på de i stk. 1, litra b), omhandlede områder omfatter støtte til foranstaltninger, der tager sigte på:

a)

at fremme civile forskningsaktiviteter som et alternativ til forsvarsrelateret forskning

b)

at forbedre sikkerhedspraksis på civile anlæg, hvor følsomme kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare materialer eller agenser oplagres, eller hvor de håndteres i forbindelse med civile forskningsprogrammer

c)

inden for rammerne af Unionens samarbejdspolitikker og deres målsætninger at støtte etablering af civil infrastruktur og gennemførelse af relevante civile undersøgelser, der er nødvendige for nedlukning, oprydning eller omstilling af våbenrelaterede faciliteter og anlæg, når det erklæres, at de ikke længere er del af et forsvarsprogram

d)

at styrke kapaciteten hos de kompetente civile myndigheder, der er involveret i udvikling og håndhævelse af effektiv kontrol med ulovlig handel med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare materialer og agenser (herunder udstyr til produktion eller levering heraf)

e)

at udvikle de retlige rammer og den institutionelle kapacitet til indførelse og håndhævelse af effektiv eksportkontrol med produkter med dobbelt anvendelse, herunder regionale samarbejdsforanstaltninger

f)

at udvikle et effektivt civilt katastrofeberedskab, beredskabsplaner, kriseindsats og kapacitet til oprydningsforanstaltninger.

AFSNIT III

PROGRAMMERING OG GENNEMFØRELSE

Artikel 6

Generel ramme

Unionens bistand gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 236/2014 ved hjælp af:

a)

ekstraordinære bistandsforanstaltninger og midlertidige indsatsprogrammer, jf. artikel 7

b)

tematiske strategidokumenter og flerårige vejledende programmer, jf. artikel 8

c)

årlige handlingsprogrammer, individuelle foranstaltninger og særlige foranstaltninger

d)

støtteforanstaltninger.

Artikel 7

Ekstraordinære bistandsforanstaltninger og midlertidige indsatsprogrammer

1.   EU-bistand i henhold til artikel 3 ydes i form af ekstraordinære bistandsforanstaltninger og midlertidige indsatsprogrammer.

2.   I situationer som omhandlet i artikel 3, stk. 1, kan Kommissionen vedtage ekstraordinære bistandsforanstaltninger, som opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 3. En sådan ekstraordinær bistandsforanstaltning kan have en varighed af op til 18 måneder, som kan forlænges to gange med op til yderligere seks måneder, op til en maksimal varighed på 30 måneder, hvis der ligger objektive og uforudsete hindringer i vejen for gennemførelsen af dem, forudsat at der ikke sker en stigning i udgifterne til foranstaltningerne.

I tilfælde af at en krisesituation eller konflikt trækker i langdrag, kan Kommissionen vedtage en anden ekstraordinær bistandsforanstaltning af en varighed på op til 18 måneder.

Varigheden af den ekstraordinære bistandsforanstaltning som omhandlet i første afsnit kombineret med varigheden i andet afsnit må ikke overstige 36 måneder.

3.   Er udgifterne til en ekstraordinær bistandsforanstaltning på mere end 20 000 000 EUR, vedtages den efter undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) nr. 236/2014.

4.   Inden Kommissionen vedtager eller forlænger en ekstraordinær bistandsforanstaltning, hvortil udgifterne andrager op til 20 000 000 EUR, underretter den Rådet om foranstaltningernes karakter og formål og om de forventede udgifter. Kommissionen underretter ligeledes Rådet, inden den foretager betydelige grundlæggende ændringer i ekstraordinære bistandsforanstaltninger, der allerede er vedtaget. Af hensyn til sammenhængen i Unionens optræden udadtil tager Kommissionen højde for Rådets relevante politiske strategi ved såvel sin planlægning som sin efterfølgende gennemførelse af sådanne foranstaltninger.

5.   Kommissionen aflægger hurtigst muligt efter vedtagelsen af en ekstraordinær bistandsforanstaltning og under alle omstændigheder senest tre måneder herefter beretning til Europa-Parlamentet og Rådet, idet den forelægger en oversigt over de vedtagne foranstaltningers art og berettigelse samt den sammenhæng, hvori de indgår, herunder sådanne foranstaltningers komplementaritet med Unionens igangværende og planlagte indsats.

6.   Kommissionen kan vedtage midlertidige indsatsprogrammer efter undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) nr. 236/2014 med henblik på at etablere eller genetablere de væsentlige betingelser, der er nødvendige for en effektiv gennemførelse af Unionens eksterne samarbejdspolitikker.

Midlertidige indsatsprogrammer skal bygge på ekstraordinære bistandsforanstaltninger.

7.   Kommissionen holder Europa-Parlamentet behørigt og rettidigt underrettet om sin planlægning og gennemførelsen af EU-bistand i henhold til artikel 3, herunder de forventede udgifter, og underretter ligeledes Europa-Parlamentet, når den foretager omfattende ændringer eller forlængelser af denne bistand.

Artikel 8

Tematiske strategidokumenter og flerårige vejledende programmer

1.   Tematiske strategidokumenter udgør det generelle grundlag for gennemførelse af bistand i henhold til artikel 4 og 5. Tematiske strategidokumenter skal danne ramme om samarbejdet mellem Unionen og de berørte partnerlande eller -regioner.

2.   Udarbejdelsen og gennemførelsen af tematiske strategidokumenter skal overholde principperne om bistandseffektivitet, såsom partnerskab, samordning og, hvor dette er relevant, harmonisering. De tematiske strategidokumenter skal derfor være i overensstemmelse med og undgå overlapning af programmeringsdokumenter, der er godkendt eller vedtaget i henhold til andre EU-instrumenter vedrørende ekstern bistand.

Tematiske strategidokumenter skal principielt baseres på en dialog mellem Unionen og eventuelt de relevante medlemsstater på den ene side og de berørte partnerlande eller -regioner, herunder civilsamfundet og regionale og lokale myndigheder, på den anden side for at sikre, at de berørte lande eller regioner får tilstrækkeligt ejerskab til programmeringsprocessen.

Unionen og medlemsstaterne konsulterer hinanden på et tidligt tidspunkt i programmeringsprocessen for at fremme ensartetheden og komplementariteten i deres samarbejdsaktiviteter.

3.   Hvert tematisk strategidokument skal ledsages af et flerårigt vejledende program med en kortfattet oversigt over de prioriterede områder, der er udvalgt til EU-finansiering, samt EU-bistandens specifikke mål, forventede resultater, resultatindikatorer og tidsramme.

Det flerårige vejledende program fastlægger de vejledende finansielle bevillinger til hvert program deri under hensyn til de berørte partnerlandes eller -regioners behov og særlige vanskeligheder. De finansielle bevillinger kan eventuelt angives i form af et beløbsinterval.

4.   Kommissionen godkender tematiske strategidokumenter og vedtager flerårige vejledende programmer efter undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) nr. 236/2014. Denne procedure finder også anvendelse i forbindelse med omfattende revisioner, som medfører markante ændringer af tematiske strategidokumenter eller flerårige vejledende programmer.

5.   Undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) nr. 236/2014, anvendes ikke ved ubetydelige ændringer eller tekniske tilpasninger i de tematiske strategidokumenter og flerårige vejledende programmer, i henhold til hvilke midlerne omfordeles inden for de vejledende finansielle bevillinger pr. prioriteret område, eller de oprindelige vejledende finansielle bevillinger forøges eller mindskes med højst 20 % svarende til et beløb på højst 10 000 000 EUR, forudsat at sådanne ændringer eller tekniske tilpasninger ikke påvirker de prioriterede områder og mål, der er fastsat i de pågældende dokumenter.

I sådanne tilfælde skal ændringerne eller de tekniske tilpasninger hurtigst muligt meddeles Europa-Parlamentet og medlemsstaternes repræsentanter i det i artikel 11 omhandlede udvalg.

6.   I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedrørende behovet for en hurtig indsats fra Unionens side kan Kommissionen ændre tematiske strategidokumenter og flerårige vejledende programmer efter proceduren i artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 236/2014.

7.   Enhver programmering eller revision af programmer, der finder sted efter offentliggørelsen af den midtvejsrevisionsrapport, der er nævnt i artikel 17 i forordning (EU) nr. 236/2014, skal tage hensyn til resultaterne og konklusionerne i nævnte rapport.

Artikel 9

Civilsamfundet

Ved udarbejdelse, programmering, gennemførelse og overvågning af de foranstaltninger, der er omfattet af denne forordning, konsulteres civilsamfundet, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt.

Artikel 10

Menneskerettigheder

1.   Kommissionen sikrer, at alle foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne forordning i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet, gennemføres i overensstemmelse med international ret, herunder den humanitære folkeret.

2.   I henhold til EU's strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati udarbejder Kommissionen praktisk vejledning for at sikre, at der tages hensyn til menneskerettigheder ved udformningen og gennemførelsen af de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger, navnlig med hensyn til forebyggelse af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling samt overholdelse af den behørige proces, herunder uskyldsformodning, retten til en retfærdig rettergang og retten til et forsvar. Der skal ligeledes være et klart menneskerettighedsperspektiv i foranstaltninger vedrørende it-sikkerhed og bekæmpelse af it-kriminalitet.

3.   Kommissionen overvåger omhyggeligt gennemførelsen af foranstaltningerne i stk. 1 med henblik på at sikre overholdelse af menneskerettighedsforpligtelser. Kommissionen indarbejder oplysninger herom i sin regelmæssige rapportering.

AFSNIT IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 11

Udvalg

Kommissionen bistås af et udvalg (»Udvalget for Instrumentet, der bidrager til Stabilitet og Fred«). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 12

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

Denne forordning anvendes i overensstemmelse med afgørelse 2010/427/EU, særlig artikel 9.

Artikel 13

Finansieringsramme

1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af denne forordning for perioden 2014-2020 fastsættes til 2 338 719 000 EUR.

2.   De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for den flerårige finansielle ramme.

3.   I perioden 2014-2020:

a)

tildeles mindst 70 procentpoint af finansieringsrammen til foranstaltninger, der falder ind under artikel 3, og

b)

ni procentpoint til foranstaltninger, der falder ind under artikel 4.

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014 indtil den 31. december 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i enhver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. marts 2014.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

D. KOURKOULAS

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 11.12.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 11.3.2014.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1717/2006 af 15. november 2006 om oprettelse af et stabilitetsinstrument (EUT L 327 af 24.11.2006, s. 1).

(3)  Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelse af Unionens instrumenter til finansiering af optræden udadtil (se side 11 i denne EUT).

(6)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(7)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

(8)  Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand (EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesordning (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924).


Europa-Kommissionens erklæring om den strategiske dialog med Europa-Parlamentet (1)

Europa-Kommissionen vil på grundlag af artikel 14 i TEU føre en strategisk dialog med Europa-Parlamentet forud for programmeringen inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til fremme af stabilitet og fred og eventuelt efter en indledende høring af de relevante modtagere. Europa-Kommissionen vil forelægge Europa-Parlamentet de relevante foreliggende programmeringsdokumenter med angivelse af de vejledende bevillinger pr. land/region og, inden for et land/en region, prioriteter, forventede resultater og de vejledende bevillinger pr. prioritet til geografiske programmer samt valg af bistandsmetoder (2). Europa-Kommissionen vil forelægge Europa-Parlamentet de relevante foreliggende programmeringsdokumenter med angivelse af tematiske prioriteter, forventede resultater, valg af bistandsmetoder (2) og de finansielle bevillinger, der er afsat til sådanne prioriteter i de tematiske programmer. Europa-Kommissionen vil tage hensyn til Europa-Parlamentets holdning til spørgsmålet.

Europa-Kommissionen vil føre en strategisk dialog med Europa-Parlamentet i forbindelse med udarbejdelsen af midtvejsrevisionen og forud for enhver væsentlig revision af programmeringsdokumenterne i forordningens gyldighedsperiode.

Europa-Kommissionen vil på Europa-Parlamentets anmodning redegøre for, på hvilke punkter der er taget hensyn til Europa-Parlamentets bemærkninger i forbindelse med programmeringsdokumenterne og enhver anden opfølgning på den strategiske dialog.


(1)  Europa-Kommissionen vil være repræsenteret af den ansvarlige kommissær.

(2)  Hvis relevant.


15.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/11


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 231/2014

af 11. marts 2014

om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 212, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1)

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I sin meddelelse af 29. juni 2011 med titlen »Et budget for Europa 2020« fastsatte Kommissionen rammerne for instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil, herunder instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II).

(2)

Eftersom Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 (4) udløb den 31. december 2013, og med henblik på at gøre Unionens optræden udadtil mere effektiv, bør der bibeholdes en ramme for planlægning og ydelse af ekstern bistand for perioden 2014–2020. Unionens udvidelsespolitik bør fortsat understøttes af et særligt instrument til finansiering af Unionens optræden udadtil. IPA II bør derfor oprettes.

(3)

I henhold til artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) kan enhver europæisk stat, som tilslutter sig værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer tilhørende mindretal, ansøge om at blive medlem af Unionen. En europæisk stat, som har ansøgt om optagelse i Unionen, kan først blive medlem, når det er bekræftet, at den opfylder de kriterier for medlemskab, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i København i juni 1993 (»Københavnskriterierne«), og forudsat at tiltrædelsen ikke overstiger Unionens kapacitet til at integrere det nye medlem. Disse kriterier vedrører institutionel stabilitet, som garanterer demokrati, retsstaten, menneskerettighederne og respekt for og beskyttelse af mindretal, eksistensen af en fungerende markedsøkonomi samt evnen til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen, og evnen til at påtage sig ikke alene rettigheder men også forpligtelser i henhold til traktaterne, herunder at tilslutte sig målene for en politisk, økonomisk og monetær union.

(4)

Udvidelsesstrategien, som bygger på konsolidering, konditionalitet og kommunikation, sammen med Unionens kapacitet til at integrere nye medlemmer udgør fortsat grundlaget for en fornyet enighed om udvidelse. Tiltrædelsesprocessen er baseret på objektive kriterier og på anvendelsen af princippet om ligebehandling af alle ansøgere, der bør bedømmes efter deres egen fortjeneste. Hvorvidt der gøres fremskridt hen imod tiltrædelse, afhænger af hver enkelt ansøgers respekt for Unionens værdier og evne til at gennemføre de reformer, der er nødvendige for at tilpasse de politiske, institutionelle, retlige, administrative og økonomiske systemer til Unionens regler, standarder, politikker og praksis.

(5)

Udvidelsesprocessen styrker freden, demokratiet og stabiliteten i Europa og sætter Unionen bedre i stand til at imødegå globale udfordringer. Udvidelsesprocessens forandringspotentiale skaber vidtrækkende politiske og økonomiske reformer i udvidelseslandene, som også gavner Unionen som helhed.

(6)

Det Europæiske Råd har givet Island, Montenegro, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Tyrkiet og Serbien status som kandidatlande. Det har bekræftet det europæiske perspektiv for landene i det vestlige Balkan. Med forbehold for holdningerne til retsstilling eller til fremtidige afgørelser, der skal træffes af Det Europæiske Råd eller af Rådet, kan de, der nyder godt af et sådant europæisk perspektiv, men som ikke har fået tildelt status som kandidatland, betragtes som potentielle kandidater udelukkende med henblik på denne forordning. Finansiel bistand i henhold til denne forordning bør tildeles alle modtagerne i bilag I.

(7)

Bistand i henhold til denne forordning bør ydes i overensstemmelse med de udvidelsespolitiske rammer, der er fastsat af Det Europæiske Råd og Rådet, idet der tages behørigt hensyn til meddelelsen om udvidelsesstrategien og statusrapporterne, der er en del af Kommissionens årlige udvidelsespakke samt de relevante beslutninger fra Europa-Parlamentet. Der bør også ydes bistand i overensstemmelse med de aftaler, som Unionen har indgået med modtagerne i bilag I, og i henhold til de europæiske partnerskaber og tiltrædelsespartnerskaber. Bistanden bør hovedsagelig fokusere på et udvalgt antal politikområder, som vil sætte modtagerne i bilag I i stand til at styrke de demokratiske institutioner og retsstaten, reformere retsvæsenet og den offentlige forvaltning og fremme respekten for de grundlæggende rettigheder, ligestilling mellem kønnene, tolerance, social inddragelse og ikke-diskrimination. Bistanden bør fortsat støtte deres bestræbelser på at fremme regionalt, makroregionalt og grænseoverskridende samarbejde samt territorial udvikling, herunder ved at gennemføre Unionens makroregionale strategier. Bistanden bør også styrke den økonomiske og sociale udvikling i disse lande og dermed understøtte en dagorden for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst med særlig fokus på små og mellemstore virksomheder med henblik på at nå målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (»Europa 2020-strategien«) og på en gradvis tilpasning til Københavnskriterierne. Sammenhængen mellem den finansielle bistand og de overordnede fremskridt i gennemførelsen af førtiltrædelsesstrategien bør øges.

(8)

For at tage hensyn til ændringer i rammerne for udvidelsespolitikken eller til betydelige ændringer for så vidt angår modtagerne i bilag I, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår tilpasning og ajourføring af de tematiske prioriteringer for bistand i bilag II. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(9)

Styrkelse af retsstatsprincippet, herunder bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet samt god regeringsførelse, herunder reform af den offentlige forvaltning er stadig de vigtigste udfordringer for de fleste af modtagerne i bilag I og er væsentlige faktorer for, at disse modtagere kan komme tættere på Unionen, og senere fuldt ud kan påtage sig de forpligtelser, der følger af et medlemskab af Unionen. I betragtning af den langsigtede karakter af reformerne på disse områder og behovet for at opbygge resultatlister bør finansiel bistand i henhold til denne forordning hurtigst muligt behandle kravene pålagt modtagerne i bilag I.

(10)

Modtagerne i bilag I skal være mere parate til at håndtere globale udfordringer som f.eks. bæredygtig udvikling og klimaændringer og tilpasse sig Unionens indsats for at håndtere disse spørgsmål. EU-bistand i henhold til denne forordning skal også bidrage til at nå målet om at øge den andel af EU-budgettet, der går til klimaforanstaltninger, til mindst 20 %.

(11)

Unionen bør også støtte overgangen hen imod tiltrædelse til gavn for alle modtagerne i bilag I baseret på erfaringer fra dens medlemsstater. Dette samarbejde bør navnlig fokusere på at dele de erfaringer, som medlemsstaterne har høstet under reformprocessen.

(12)

Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre overensstemmelse, sammenhæng og komplementaritet i forbindelse med deres bistand, navnlig gennem regelmæssige konsultationer og hyppig udveksling af oplysninger under de forskellige faser af bistandsforløbet. Derudover bør de nødvendige skridt tages for at sikre bedre koordinering og komplementaritet, herunder gennem regelmæssige konsultationer med andre donorer. Civilsamfundets rolle bør styrkes både i de programmer, der gennemføres gennem offentlige organer, og i de programmer, som er direkte modtagere af EU-bistand.

(13)

Prioriteterne for indsatsen med henblik på at opnå målene inden for de relevante politikområder, der vil blive støttet i henhold til denne forordning, bør fastsættes i de vejledende strategidokumenter, der udarbejdes af Kommissionen i partnerskab med modtagerne i bilag I for den periode, som Unionens flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 dækker, på grundlag af disse landes særlige behov og udvidelsesdagsorden, i overensstemmelse med de overordnede og specifikke mål, der er fastsat i denne forordning og under behørig hensyntagen til de relevante nationale strategier. Strategidokumenterne bør også identificere de politikområder, der skal ydes bistand til, og uden at det påvirker Europa-Parlamentets og Rådets beføjelser, fastsætte de vejledende tildelinger af EU-midler pr. politikområde pr. år, inklusive et overslag over de klimarelaterede udgifter. Der bør indføres tilstrækkelig fleksibilitet til at imødegå nye behov og skabe incitamenter til at forbedre resultaterne. Strategidokumenterne bør sikre sammenhæng og overensstemmelse med den indsats, som ydes af modtagerne i bilag I som afspejlet i deres nationale budgetter, og de bør tage hensyn til den støtte, der ydes af andre donorer. For at der kan tages hensyn til den interne og eksterne udvikling, bør strategidokumenterne tages op til fornyet vurdering og revideres, når det er relevant.

(14)

Det er i Unionens interesse at bistå modtagerne i bilag I i deres reformbestræbelser med henblik på medlemskab af Unionen. Bistanden bør forvaltes med kraftigt fokus på resultater og med incitamenter for dem, der viser, at de er engageret i reformer gennem effektiv gennemførelse af førtiltrædelsesbistanden og fremskridt hen imod at opfylde kriterierne for medlemskab.

(15)

Ved tildelingen af bistand bør der fortsat gøres brug af de strukturer og instrumenter, som har vist deres værdi i forbindelse med førtiltrædelsesprocessen. Overgangen fra Kommissionens direkte forvaltning af førtiltrædelsesmidler til indirekte forvaltning ved modtagerne i bilag I, bør ske gradvis og under hensyntagen til kapaciteten hos de enkelte modtagere i bilag I. I overensstemmelse med princippet om participatorisk demokrati bør Kommissionen tilskynde til parlamentarisk kontrol i hver af modtagerne i bilag I med bistand ydet til den pågældende modtager.

(16)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser vedrører strategidokumenterne, programmeringsdokumenter og de specifikke regler, der fastlægger sådanne ensartede betingelser og bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (5). I betragtning af disse gennemførelsesretsakters karakter, navnlig deres politiske karakter eller finansielle konsekvenser, bør undersøgelsesproceduren i princippet anvendes i forbindelse med deres vedtagelse, medmindre det drejer sig om foranstaltninger af begrænset finansiel betydning. Når der fastlægges ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning, bør der tages hensyn til de erfaringer, der tidligere er gjort med forvaltningen og gennemførelsen af førtiltrædelsesbistand. Disse ensartede betingelser bør ændres, hvis udviklingen kræver det.

(17)

Det udvalg, der nedsættes i henhold til denne forordning, bør have kompetence, når det gælder retsakter og bevillinger i henhold til forordning (EF) nr. 1085/2006 samt gennemførelsen af artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 389/2006 (6).

(18)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for dens anvendelsesperiode, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (7), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(19)

Unionen bør tilstræbe den mest effektive anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed, for at optimere virkningen af sine foranstaltninger udadtil. Dette bør ske ved hjælp af sammenhæng og komplementaritet mellem instrumenterne for Unionens optræden udadtil samt skabelse af synergier mellem IPA II, andre instrumenter til finansiering af Unionens optræden udadtil og andre af Unionens politikker. Dette bør endvidere føre til gensidig styrkelse af de programmer, der iværksættes i henhold til instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil.

(20)

Der er i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 (8) fastsat fælles regler og procedurer for gennemførelsen af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil.

(21)

Målet for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(22)

Det er hensigtsmæssigt at sikre en gnidningsløs overgang uden afbrydelse mellem instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) oprettet ved forordning (EF) nr. 1085/2006 og IPA II samt at afstemme anvendelsesperioden for nærværende forordning med anvendelsesperioden for Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (9). Nærværende forordning bør derfor anvendes fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Overordnet mål

Instrumentet til førtiltrædelsesbistand for perioden 2014-2020 (»IPA II«) skal støtte modtagerne i bilag I i deres bestræbelser for at vedtage og gennemføre de politiske, institutionelle, retlige, administrative, sociale og økonomiske reformer, som disse modtagere skal gennemføre for at overholde Unionens værdier og gradvis tilpasse sig Unionens regler, standarder, politikker og praksis med henblik på EU-medlemskab.

Ved hjælp af denne støtte bidrager IPA II til stabilitet, sikkerhed, og velstand i modtagerne i bilag I.

Artikel 2

Specifikke mål

1.   Den bistand, der ydes i henhold til denne forordning, skal tage sigte på at nå følgende specifikke mål under hensyntagen til behovene hos hver af modtagerne i bilag I og deres individuelle udvidelsesdagsorden:

a)

støtte til politiske reformer, bl.a. gennem:

i)

styrkelse af demokratiet og dets institutioner, bl.a. et uafhængigt og effektivt retsvæsen, og retsstaten, herunder håndhævelse heraf

ii)

fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, øget respekt for rettigheder for personer, der tilhører mindretal, herunder lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede, fremme af ligestilling mellem kønnene, ikke-diskrimination og tolerance samt mediefrihed og respekt for kulturel mangfoldighed

iii)

regionalt samarbejde og gode forbindelser mellem nabolande

iv)

fremme af forsoning og freds- og tillidsskabende foranstaltninger.

v)

bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet

vi)

styrkelse af den offentlige forvaltning og god regeringsførelse på alle niveauer

vii)

foranstaltninger til opbygning af kapacitet med henblik på at forbedre retshåndhævelse, grænseforvaltning og gennemførelse af migrationspolitikken, herunder forvaltning af migrationsstrømmene

viii)

udvikling af civilsamfundet

ix)

forbedring af dialogen med arbejdsmarkedets parter og styrkelse af deres kapaciteter

b)

støtte til økonomisk, social og territorial udvikling med henblik på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, bl.a. gennem

i)

opfyldelse af Unionens standarder for økonomien, herunder en fungerende markedsøkonomi, samt finanspolitisk og økonomisk styring

ii)

de økonomiske reformer, der er nødvendige for at klarekonkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen, og som samtidig bidrager til, at de sociale og miljømæssige mål nås

iii)

fremme af beskæftigelse og arbejdskraftmobilitet, fremme af skabelse af kvalitetsjob og udvikling af menneskelig kapital

iv)

fremme af social og økonomisk integration, navnlig af mindretal og udsatte grupper, herunder personer med handicap, flygtninge og fordrevne personer

v)

fremme af et inklusivt og integreret uddannelsessystem og bevaring og genoprettelse af kulturarv

vi)

udvikling af fysisk kapital, herunder forbedring af infrastruktur, og forbindelserne til EU-netværk og regionale netværk

vii)

styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovationskapacitet

c)

styrkelse af evnen hos modtagerne i bilag I til på alle niveauer at opfylde de forpligtelser, der følger af EU-medlemskab, ved at støtte en gradvis tilpasning til og vedtagelse, gennemførelse og håndhævelse af gældende EU-ret, herunder forberedelse til forvaltning af Unionens strukturfonde, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

d)

styrkelse af regional integration og territorialt samarbejde, der involverer modtagerne i bilag I, medlemsstater og eventuelt tredjelande inden for anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 (10).

2.   Fremskridtene med hensyn til at nå de specifikke mål i stk. 1 overvåges og evalueres på grundlag af på forhånd fastlagte, klare, gennemsigtige og, hvis det er hensigtsmæssigt, landespecifikke og målelige indikatorer, som bl.a. omfatter

a)

fremskridt på områderne styrkelse af demokrati, retsstaten og et uafhængigt og effektivt retsvæsen, respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal og udsatte grupper, de grundlæggende frihedsrettigheder, ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, forsoning, gode naboskabsforbindelser og flygtninges hjemvenden og i særdeleshed etablering af resultatlister på disse områder

b)

fremskridt, hvad angår socioøkonomiske og finanspolitiske reformer for at afhjælpe strukturelle og makroøkonomiske ubalancer, forsvarlige og effektive sociale og økonomiske udviklingsstrategier, fremskridt i retning af en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt skabelse af inklusiv og integreret uddannelse, kvalitetsuddannelse og beskæftigelse, herunder gennem offentlige investeringer, der støttes af IPA II, fremskridt mod et bedre erhvervsklima

c)

fremskridt med at tilpasse lovgivningen til EU-retten, herunder en resultatliste over gennemførelsen heraf, fremskridt med hensyn til EU-relaterede institutionelle reformer, herunder overgang til indirekte forvaltning af den bistand, der ydes i henhold til denne forordning

d)

fremskridt med at opbygge og styrke god regeringsførelse og den administrative, institutionelle og absorptionsmæssige kapacitet på alle niveauer, herunder tilstrækkelige menneskelige ressourcer, som er nødvendig for at vedtage og håndhæve lovgivning afledt af den gældende EU-ret

e)

regionale og territoriale samarbejdsinitiativer og udviklingen i handelsstrømmene.

3.   Indikatorerne i stk. 2, anvendes til at overvåge, evaluere og gennemgå resultater, hvor det er relevant. Der tages udgangspunkt i Kommissionens årlige rapporter, der er nævnt i artikel 4, i forbindelse med evaluering af resultaterne af IPA II-bistand. De relevante resultatindikatorer defineres og er omfattet af de strategidokumenter og programmer, der er nævnt i artikel 6 og 7, og fastsættes på en sådan måde, at det er muligt objektivt at vurdere fremskridt over tid, og, hvis det er relevant, på tværs af programmerne.

Artikel 3

Politikområder

1.   Bistand i henhold til denne forordning rettes først og fremmest mod følgende politikområder:

a)

reformer som forberedelse til EU-medlemskab og institutions- og kapacitetsopbygning i forbindelse hermed

b)

socioøkonomisk udvikling og regional udvikling

c)

beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitikker, uddannelse, fremme af ligestilling mellem kønnene og udvikling af menneskelige ressourcer

d)

landbrug og udvikling af landdistrikter

e)

regionalt og territorialt samarbejde.

2.   Bistand på alle de politikområder, der er nævnt i stk. 1, skal støtte modtagerne i bilag I i deres bestræbelser på at nå de overordnede og specifikke mål i artikel 1 og 2, især gennem politiske reformer, tilnærmelse af lovgivning, kapacitetsopbygning og investeringer.

I relevant omfang lægges der især vægt på god regeringsførelse, retsstaten og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet.

3.   Bistand på de politikområder, der nævnes i stk. 1, litra b)-e), kan omfatte finansiering af den type aktioner, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 (11), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 (12), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 (13), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 (14) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (15).

4.   Bistand på det politikområde, der er nævnt i stk. 1, litra e), kan især finansiere flerlandeforanstaltninger og horisontale aktioner samt grænseoverskridende, tværnationale og tværregionale samarbejdsaktioner.

Artikel 4

Ramme for bistanden

1.   Bistand i henhold til denne forordning ydes i overensstemmelse med den ramme for udvidelsespolitikken, som Det Europæiske Råd og Rådet har defineret, og tager behørigt hensyn til meddelelsen om udvidelsesstrategien og statusrapporterne i Kommissionens årlige udvidelsespakke samt de relevante beslutninger fra Europa-Parlamentet. Kommissionen sikrer sammenhæng mellem bistanden og rammerne for udvidelsespolitikken.

2.   Bistanden målrettes og tilpasses til den specifikke situation hos modtagerne i bilag I under hensyntagen til den yderligere indsats, der er nødvendig for at opfylde kriterierne for medlemskab, samt disse modtageres kapacitet. Bistanden differentieres i anvendelsesområde og intensitet afhængigt af behov, reformvilje og de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af disse reformer. Den målrettes primært mod at hjælpe modtagerne i bilag I med udformning og gennemførelse af sektorreformer. Sektorpolitikkerne og -strategierne skal være omfattende og bidrage til opfyldelse af de specifikke mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 1.

3.   I overensstemmelse med de specifikke mål i artikel 2, stk. 1, er de tematiske prioriteringer for at yde bistand afhængigt af behovene og kapaciteterne hos modtagerne i bilag I, opført i bilag II. Hver af disse tematiske prioriteringer kan bidrage til opfyldelsen af mere end et specifikt mål.

4.   I overensstemmelse med det specifikke mål i artikel 2, stk. 1, litra d), støtter bistanden grænseoverskridende samarbejde både mellem modtagerne i bilag I og mellem disse og medlemsstaterne eller lande under Det Europæiske Naboskabsinstrument (ENI) oprettet ved forordning (EU) nr. 232/2014 med henblik på at fremme gode forbindelser mellem nabolande, støtte EU-integrationen og fremme den socioøkonomiske udvikling. De tematiske prioriteringer for bistand for territorialt samarbejde findes i bilag III.

Artikel 5

Overensstemmelse, sammenhæng og komplementaritet

1.   Finansiel bistand i henhold til denne forordning, skal være forenelig med Unionens politikker. Den skal være i overensstemmelse med de aftaler, som Unionen har indgået med modtagerne i bilag I, og overholde forpligtelserne i henhold til de multilaterale aftaler, som Unionen er part i.

2.   Kommissionen bidrager sammen med medlemsstaterne til gennemførelsen af Unionens tilsagn om større gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med levering af bistand, herunder ved at offentliggøre oplysninger om størrelse og tildeling af bistand, idet den sikrer, at oplysningerne er internationalt sammenlignelige, let tilgængelige og let kan deles og offentliggøres.

3.   Kommissionen, medlemsstaterne og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) samarbejder om at sikre sammenhæng og bestræber sig på at undgå overlapning mellem den bistand, der ydes i henhold til denne forordning, og anden bistand, der ydes af Unionen, medlemsstaterne og EIB, herunder gennem regelmæssige og inklusive møder med henblik på koordination af bistanden.

4.   Kommissionen, medlemsstaterne og EIB sørger for at koordinere deres respektive bistandsprogrammer for at øge bistandens virkning og effektivitet og forhindre dobbelt finansiering i overensstemmelse med de fastlagte principper for styrkelse af den operationelle koordination inden for ekstern bistand og med henblik på harmonisering af politikker og procedurer, navnlig de internationale principper om bistandseffektivitet. Koordinationen indebærer regelmæssige konsultationer og hyppig udveksling af oplysninger under de forskellige faser af bistandsforløbet, navnlig på stedet, og udgør et vigtigt skridt i medlemsstaternes og Unionens programmeringsproces.

5.   For at øge bistandens virkning og effektivitet og forhindre dobbelt finansiering tager Kommissionen sammen med medlemsstaterne de nødvendige skridt til at garantere en bedre koordination og komplementaritet med multilaterale og regionale organisationer og enheder såsom internationale finansieringsinstitutioner, FN's særorganisationer, fonde og programmer samt donorer uden for Unionen.

6.   I forbindelse med forberedelsen, gennemførelsen og overvågningen af bistand i henhold til denne forordning handler Kommissionen i princippet i partnerskab med modtagerne i bilag I. Partnerskabet omfatter, hvor det er relevant, kompetente nationale og lokale myndigheder samt civilsamfundsorganisationer. Kommissionen opfordrer til koordination mellem de relevante interessenter.

Civilsamfundsorganisationernes kapacitet skal styrkes, herunder, hvor det er relevant, som direkte modtagere af bistand.

AFSNIT II

STRATEGISK PLANLÆGNING

Artikel 6

Strategidokumenter

1.   Bistand i henhold til denne forordning ydes på grundlag af vejledende lande- eller flerlandestrategidokumenter (»strategidokumenter«), der udarbejdes af Kommissionen i partnerskab med modtagerne i bilag I for den periode, som Unionens flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 dækker.

2.   Strategidokumenterne definerer de prioriterede indsatsområder, der fører hen imod opfyldelse af målene på de relevante politikområder omhandlet i artikel 3, der støttes i henhold til denne forordning i overensstemmelse med de generelle og specifikke mål i henholdsvis artikel 1 og 2. Strategidokumenterne vedtages i overensstemmelse med den ramme for bistanden, der er fastsat i artikel 4, og tager behørig hensyn til de relevante nationale strategier.

3.   Strategidokumenterne skal, når det er relevant, omfatte en vejledende tildeling af EU-midler pr. politikområde, fordelt på år og skal give mulighed for at håndtere nye behov; dog bør der være mulighed for at kombinere bistanden på forskellige politikområder. Strategidokumenterne omfatter indikatorerne til evaluering af fremskridt med hensyn til at nå målene i strategidokumenterne.

4.   Kommissionen foretager en årlig vurdering af gennemførelsen af strategidokumenterne og deres fortsatte relevans på baggrund af udviklingen inden for de politiske rammer, der er omhandlet i artikel 4. Kommissionen orienterer udvalget i artikel 13, stk. 1, om resultaterne af denne vurdering og kan foreslå revisioner af strategidokumenterne omhandlet i nærværende artikel og/eller, hvis det er relevant, de programmer og foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1. Strategidokumenterne skal også underkastes en midtvejsrevision og revideres, når det er relevant.

5.   Kommissionen vedtager strategidokumenterne omhandlet i nærværende artikel og eventuelle revisioner heraf efter undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) nr. 236/2014.

AFSNIT III

GENNEMFØRELSE

Artikel 7

Programmering

1.   EU-bistand i henhold til denne forordning gennemføres direkte, indirekte eller ved delt forvaltning via programmer og foranstaltninger som omhandlet i artikel 2 og 3 i forordning (EU) nr. 236/2014 og i overensstemmelse med specifikke regler, der fastlægger ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning, navnlig med hensyn til forvaltningsstrukturer og –procedurer, som skal vedtages af Kommissionen i henhold til artikel 13 i nærværende forordning. Gennemførelsen skal som hovedregel have form af etårige eller flerårige landespecifikke programmer eller flerlandeprogrammer samt grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, der er fastsat i overensstemmelse med strategidokumenterne i artikel 6, og som udarbejdes af de respektive modtagere i bilag I til denne forordning og/eller Kommissionen, alt efter omstændighederne.

2.   Enhver programmering eller revision af programmer, der finder sted efter offentliggørelsen af den midtvejsevalueringsrapport, der er nævnt i artikel 17 i forordning (EU) nr. 236/2014 (»midtvejsevalueringsrapporten«) skal tage hensyn til rapportens resultater og konklusioner.

Artikel 8

Rammeaftaler og sideaftaler

1.   Kommissionen og de respektive modtagere i bilag I indgår rammeaftaler om gennemførelsen af bistanden.

2.   Sideaftaler vedrørende gennemførelsen af bistanden kan indgås mellem Kommissionen og de respektive modtagere i bilag I eller i påkommende tilfælde deres ansvarlige myndigheder.

Artikel 9

Interinstrumentale bestemmelser

1.   I behørigt begrundede tilfælde og for at sikre sammenhæng og effektivitet i EU-finansieringen eller for at fremme regionalt samarbejde kan Kommissionen beslutte at udvide adgangen til programmer og foranstaltninger som omhandlet i artikel 7, stk. 1, til lande, territorier og regioner, som ellers ikke er støtteberettigede i henhold til artikel 1, såfremt det program eller den foranstaltning, der skal gennemføres, har global, regional eller grænseoverskridende karakter.

2.   Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) bidrager til programmer eller foranstaltninger, der er fastsat ved denne forordning for grænseoverskridende samarbejde mellem modtagerne i bilag I og medlemsstaterne. Bidraget fra EFRU fastsættes i henhold til artikel 4 i forordning (EU) nr. 1299/2013. Nærværende forordning gælder for anvendelsen af dette bidrag.

3.   IPA II kan, hvis det er relevant, bidrage til transnationale og interregionale samarbejdsprogrammer eller foranstaltninger, der fastsættes og gennemføres i henhold til forordning (EU) nr. 1299/2013, og som modtagerne i bilag I til nærværende forordning deltager i.

4.   IPA II kan, hvis det er relevant, bidrage til grænseoversskridende samarbejdsprogrammer og -foranstaltninger, der fastsættes og gennemføres i henhold til forordning (EU) nr. 232/2014, og som modtagerne i bilag I til nærværende forordning deltager i.

5.   IPA II kan, hvis det er relevant, bidrage til programmer eller foranstaltninger, der indføres som led i en makroregional strategi, og som modtagerne i bilag I er involveret i.

AFSNIT IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 10

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11 for at ændre bilag II til denne forordning. Efter offentliggørelsen af midtvejsevalueringsrapporten, og baseret på anbefalingerne deri, skal Kommissionen navnlig vedtage en delegeret retsakt om ændring af bilag II til nærværende forordning senest den 31. marts 2018.

Artikel 11

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 10, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2020.

3.   Den i artikel 10 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 10 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 12

Vedtagelse af yderligere gennemførelsesbestemmelser

Ud over bestemmelserne i forordning (EU) nr. 236/2014 vedtages der specifikke bestemmelser om ensartede betingelser for gennemførelse af nærværende forordning efter undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) nr. 236/2014.

Artikel 13

Udvalgsprocedure

1.   Der nedsættes et udvalg vedrørende instrumentet til førtiltrædelsesbistand (»IPA II-Udvalget«), der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   IPA II-Udvalget bistår Kommissionen i forbindelse med alle de i artikel 3 omhandlede politikområder. IPA II-Udvalget har kompetence, når det gælder retsakter og forpligtelser i medfør af forordning (EF) nr. 1085/2006 og for gennemførelsen af artikel 3 i forordning (EF) nr. 389/2006. Det bistår Kommissionen med hensyn til alle de politikområder, der er omhandlet i artikel 3.

Artikel 14

Belønning af gode resultater

1.   Strategidokumenterne i artikel 6 skal fastsætte et passende bistandsbeløb, som skal holdes til rådighed til belønning af en individuel modtager i bilag I for:

a)

særlige fremskridt hen imod opfyldelse af kriterierne for medlemsskab, og/eller

b)

effektiv gennemførelse af førtiltrædelsesbistand, hvorved særligt gode resultater opnås med hensyn til de specifikke mål, som er fastsat i det relevante strategidokument.

2.   Hvis de fremskridt, som en modtager i bilag I har gjort, eller de resultater, som denne har opnået, forbliver væsentligt under de aftalte niveauer, der er fastsat i strategidokumenterne, tilpasser Kommissionen tildelingerne forholdsmæssigt efter undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) nr. 236/2014.

3.   Et passende beløb afsættes til belønningerne omhandlet i denne artikels stk. 1 og tildeles på grundlag af en vurdering af resultater og fremskridt over en periode på flere år, dog senest i hhv. 2017 og 2020. Der tages hensyn til resultatindikatorerne, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, som specificeret i strategidokumenterne.

4.   I den vejledende tildeling af EU-midler i strategidokumenterne, jf. artikel 6, tages der hensyn til muligheden for tildeling af de ekstra midler på grundlag af resultater og/eller fremskridt.

Artikel 15

Finansieringsramme

1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af denne forordning fastsættes for perioden 2014-2020 til 11 698 668 000 EUR i løbende priser. Op til 4 % af finansieringsrammen tildeles grænseoverskridende samarbejdsprogrammer mellem modtagerne i bilag I og medlemsstaterne i overensstemmelse med deres behov og prioriteter.

2.   De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og af Rådet inden for den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020.

3.   I overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 (16)afsættes der et vejledende beløb på 1 680 000 000 EUR fra forskellige instrumenter til finansiering af Unionens optræden udadtil, dvs. instrumentet for udviklingssamarbejde oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets (EU) nr. 233/2014 (17), ENI, IPA II og partnerskabsinstrumentet oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets (EU) nr. 234/2014 (18), til aktioner vedrørende læringsmobilitet til eller fra partnerlande som omhandlet i forordning (EU) nr. 1288/2013 og til samarbejde og politisk dialog med myndigheder, institutioner og organisationer fra disse lande. Forordning (EU) nr. 1288/2013 gælder for anvendelsen af disse midler.

Midlerne stilles til rådighed via to flerårige bevillinger, der dækker henholdsvis de første fire år og de sidste tre år. Bevillingen af disse midler afspejles i den i nærværende forordning omhandlede programmering i overensstemmelse med de identificerede behov og prioriteter i de pågældende lande. Hvis forholdene uventet ændrer sig på afgørende vis, eller hvis der sker betydelige politiske ændringer, kan bevillingerne ændres i overensstemmelse med prioriteterne for Unionens optræden udadtil.

Artikel 16

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. marts 2014.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

D. KOURKOULAS

Formand


(1)  EUT C 11 af 15.1.2013, s. 77.

(2)  EUT C 391 af 18.12.2012, s. 110.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 11.12.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 11.3.2014.

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa) (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(6)  Rådets forordning (EF) nr. 389/2006 af 27. februar 2006 om oprettelse af et instrument for økonomisk støtte til fremme af den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund og om ændring af forordning (EF) nr. 2667/2000 om Det Europæiske Genopbygningsagentur (EUT L 65 af 7.3.2006, s. 5).

(7)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11. marts 2014. om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil (se side 95 i denne EUT).

(9)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument (se side 27 i denne EUT).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser for målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 281).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259).

(15)  Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020 (se side 44 i denne EUT).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 234/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande (se side 77 i denne EUT).


BILAG I

Albanien

Bosnien-Hercegovina

Island

Kosovo (1)

Montenegro

Serbien

Tyrkiet

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien


(1)  Denne betegnelse er med forbehold for holdningerne til status og er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.


BILAG II

Tematiske prioriteringer for bistand

Bistanden kan i relevant omfang ydes til følgende tematiske prioriteringer:

a)

Overholdelse af princippet om god offentlig forvaltning og økonomisk forvaltning. Tiltagene på dette område skal sigte mod styrkelse af den offentlige forvaltning, herunder professionalisering og afpolitisering af statsforvaltningen, forankring af præstationsbaserede principper og indførelse af passende administrative procedurer; styrkelse af kapaciteten til at øge den makroøkonomiske stabilitet og støtte til fremskridtene i retning af at blive både en fungerende markedsøkonomi og en mere konkurrencepræget økonomi; støtte til deltagelse i Unionens multilaterale budgetovervågningsmekanisme og et systematisk samarbejde med internationale finansielle institutioner om grundprincipperne for den økonomiske politik samt styrkelse af den offentlige finansforvaltning.

b)

Etablering og fremme på et tidligt tidspunkt af den tilfredsstillende funktion af de nødvendige institutioner til sikring af retsstatsprincippet. Tiltagene på dette område skal sigte mod etablering af uafhængige, ansvarlige og effektive retssystemer, herunder gennemsigtige og meritbaserede ansættelses-, bedømmelses- og forfremmelsessystemer og effektive disciplinære procedurer i tilfælde af overtrædelser; etablering af solide systemer til beskyttelse af grænserne, forvaltning af migrationsstrømme og asyl til dem, der har behov for det; udvikling af effektive redskaber til forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption; fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, rettighederne for personer, der tilhører mindretal — herunder romaer samt lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede — og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder mediefrihed.

c)

Styrkelse af kapaciteten hos civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets organisationer, herunder faglige organisationer i modtagerne i bilag I, og fremme af networking på alle niveauer mellem EU-baserede organisationer og organisationer i modtagerne i bilag I, så de kan indgå i en effektiv dialog med offentlige og private aktører.

d)

Investeringer i uddannelse, kvalifikationer og livslang læring. Tiltagene på dette område skal sigte mod fremme af lige adgang til førskoleundervisning og undervisning på primær- og sekundærtrinnet af høj kvalitet; begrænsning af tidlig skoleafgang; tilpasning af systemerne for erhvervsuddannelse (VET) til arbejdsmarkedets krav; forbedring af kvaliteten og relevansen af højere uddannelse; øget adgang til livslang læring og støtte til investeringer i uddannelses- og erhvervsuddannelsesinfrastruktur, især for at reducere de territoriale forskelle og fremme ikkeadskilt uddannelse.

e)

Fremme af beskæftigelse og støtte til arbejdskraftens mobilitet. Tiltagene på dette område skal sigte mod en bæredygtig integration af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), i arbejdsmarkedet, bl.a. med foranstaltninger, der fremmer investeringer i skabelse af kvalitetsjob, støtter integration af arbejdsløse og fremmer større deltagelse på arbejdsmarkedet af alle underrepræsenterede grupper. Andre nøgleområder skal være støtte til kønsligestilling, arbejdstageres og virksomheders tilpasning til forandringer, etablering af en bæredygtig arbejdsmarkedsdialog og modernisering og styrkelse af arbejdsmarkedsinstitutionerne.

f)

Fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom. Tiltagene på dette område skal sigte mod integration af marginaliserede samfund som romaerne; bekæmpelse af diskrimination på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; og øget adgang til bæredygtige tjenester af høj kvalitet til en rimelig pris, såsom sundhedsydelser og sociale tjenester af almen interesse, bl.a. ved modernisering af socialbeskyttelsessystemerne.

g)

Fremme af bæredygtig transport og fjernelse af flaskehalse i centrale netinfrastrukturer, især ved at investere i projekter med en høj europæisk merværdi. De identificerede investeringer bør prioriteres efter deres bidrag til mobilitet, bæredygtighed, reduktion af drivhusgasemissioner og relevans for forbindelser til medlemsstaterne og i overensstemmelse med det fælles europæiske transportområde.

h)

Forbedring af miljøet i den private sektor og virksomhedernes konkurrenceevne, herunder intelligent specialisering som vigtigste drivkraft for vækst, jobskabelse og samhørighed. Projekter, der forbedrer erhvervsklimaet, skal prioriteres.

i)

Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation, især ved forbedring af forskningsinfrastrukturen, et gunstigt miljø og fremme af networking og samarbejde.

j)

Bidrag til fødevareforsyningssikkerhed og opretholdelse af diversificerede og levedygtige landbrugssystemer i levende landbosamfund og landdistrikterne.

k)

Forøgelse af landbrugsfødevaresektorens evne til at klare konkurrencepres og markedskræfter og gradvis tilpasse sig Unionens regler og standarder og samtidig forfølge økonomiske, sociale og miljømæssige mål i en afbalanceret territorial udvikling af landdistrikterne.

l)

Beskyttelse og forbedring af miljøets kvalitet og bidrag til reduktion af drivhusgasemissioner, større modstandsdygtighed over for klimaændringer samt fremme af styring af og oplysning om klimatiltag. IPA II-finansieringen skal fremme politikker til støtte for overgangen til en ressourceeffektiv, sikker og bæredygtig lav-CO2-økonomi.

m)

Fremme af forsoning, fredsopbygning og tillidsskabende foranstaltninger.


BILAG III

Tematiske prioriteringer for bistand inden for territorialt samarbejde

Bistanden til grænseoverskridende samarbejde kan i relevant omfang ydes til følgende tematiske prioriteringer:

a)

Fremme af beskæftigelse, arbejdskraftmobilitet og social og kulturel inklusion på tværs af grænser ved bl.a. integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder, herunder grænseoverskridende mobilitet; fælles lokale beskæftigelsesinitiativer; informations- og rådgivningstjenester og fælles uddannelse; kønsligestilling; lige muligheder; integration af indvandrersamfund og sårbare grupper; investeringer i offentlige arbejdsformidlinger og støtte til investeringer i offentlige sundhedstjenester og sociale tjenester.

b)

Miljøbeskyttelse og fremme af tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, risikoforebyggelse og -styring ved bl.a. fælles miljøbeskyttelsesaktioner; fremme af bæredygtig anvendelse af naturressourcer, ressourceeffektivitet; vedvarende energikilder og overgangen til en sikker og bæredygtig lav-CO2-økonomi; fremme af investeringer i forebyggelse af specifikke risici, sikring af modstandsdygtighed over for katastrofer og udvikling af katastrofehåndteringssystemer og beredskab.

c)

Fremme af bæredygtig transport og forbedring af de offentlige infrastrukturer ved bl.a. mindskelse af isolation gennem bedre adgang til transport, informations- og kommunikationsnet og -tjenester og investeringer i grænseoverskridende vand-, affalds- og energisystemer og -faciliteter.

d)

Fremme af turisme og kultur- og naturarv.

e)

Investeringer i unge, uddannelse og kvalifikationer ved bl.a. udvikling og gennemførelse af fælles uddannelses- og erhvervsuddannelsesordninger og infrastruktur, der støtter fælles ungdomsaktiviteter.

f)

Fremme af lokal og regional governance og styrkelse af lokale og regionale myndigheders planlægnings- og administrationskapacitet.

g)

Fremme af små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne, erhvervsmiljø og udvikling, handel og investeringer ved bl.a. fremme og støtte af iværksætterkultur, navnlig små og mellemstore virksomheder og udvikling af lokale grænseoverskridende markeder og internationalisering.

h)

Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling, innovation og informations- og kommunikationsteknologi ved bl.a. fremme af fælles anvendelse af menneskelige ressourcer og faciliteter til forskning og teknologisk udvikling.

IPA II-finansieringen kan også i relevant omfang gå til, at modtagerne i bilag I kan deltage i transnationale og interregionale samarbejdsprogrammer som led i støtten fra EFRU til målet om europæisk territorialt samarbejde og i grænseoverskridende samarbejdsprogrammer under ENI. I så fald fastsættes bistandens omfang i overensstemmelse med bestemmelserne for det pågældende instrument (enten EFRU eller ENI).


Europa-Kommissionens erklæring om den strategiske dialog med Europa-Parlamentet (1)

Europa-Kommissionen vil på grundlag af artikel 14 i TEU føre en strategisk dialog med Europa-Parlamentet forud for programmeringen inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) og eventuelt efter en indledende høring af de relevante modtagere. Europa-Kommissionen vil forelægge Europa-Parlamentet de relevante foreliggende programmeringsdokumenter med angivelse af de vejledende bevillinger pr. land/region og, inden for et land/en region, prioriteter, forventede resultater og de vejledende bevillinger pr. prioritet til geografiske programmer samt valg af bistandsmetoder (2). Europa-Kommissionen vil forelægge Europa-Parlamentet de relevante foreliggende programmeringsdokumenter med angivelse af tematiske prioriteter, forventede resultater, valg af bistandsmetoder (2) og de finansielle bevillinger, der er afsat til sådanne prioriteter i de tematiske programmer. Europa-Kommissionen vil tage hensyn til Europa-Parlamentets holdning til spørgsmålet.

Europa-Kommissionen vil føre en strategisk dialog med Europa-Parlamentet i forbindelse med udarbejdelsen af midtvejsrevisionen og forud for enhver væsentlig revision af programmeringsdokumenterne i forordningens gyldighedsperiode.

Europa-Kommissionen vil på Europa-Parlamentets anmodning redegøre for, på hvilke punkter der er taget hensyn til Europa-Parlamentets bemærkninger i forbindelse med programmeringsdokumenterne og enhver anden opfølgning på den strategiske dialog.


(1)  Europa-Kommissionen vil være repræsenteret af den ansvarlige kommissær.

(2)  Hvis relevant.


Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om finansiering af horisontale programmer for mindretal

Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen er enige om, at artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 om oprettelse af 11. marts 2014 om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) skal fortolkes således, at den giver mulighed for finansiering af programmer, der har til formål at øge respekten for og beskyttelsen af mindretal i overensstemmelse med Københavnskriterierne, således som det var tilfældet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA).


Europa-Kommissionens erklæring om brugen af gennemførelsesretsakter til fastlæggelse af de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af visse regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om et europæisk naboskabsinstrument og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II)

Europa-Kommissionen mener, at gennemførelsesbestemmelserne for grænseoverskridende samarbejdsprogrammer i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11. marts 2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne for Unionens optræden udadtil og andre specifikke, mere detaljerede gennemførelsesbestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om et europæisk naboskabsinstrument og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) har til formål at supplere den grundlæggende retsakt og derfor bør være delegerede retsakter, der vedtages på grundlag af artikel 290 i TEUF. Europa-Kommissionen vil ikke modsætte sig vedtagelsen af den tekst, som medlovgiverne er nået til enighed om. Europa-Kommissionen gør dog opmærksom på, at spørgsmålet om afgrænsningen mellem artikel 290 og 291 i TEUF i øjeblikket er genstand for Domstolens undersøgelse i »biocid-sagen«.


Europa-Parlamentets erklæring om suspension af bistand, der ydes i henhold til finansieringsinstrumenterne

Europa-Parlamentet gør opmærksom på, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020, Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om et europæisk naboskabsinstrument, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 234/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) ikke indeholder nogen eksplicit henvisning til muligheden for at suspendere bistand, i tilfælde af at modtagerlandet ikke overholder de grundlæggende principper i det pågældende instrument, særlig principperne om demokrati, retsstaten og respekten for menneskerettighederne.

Det er Europa-Parlamentets opfattelse, at en suspension af den bistand, der ydes i henhold til disse instrumenter kan ændre den overordnede finansieringsordning, der er aftalt som led i den almindelige lovgivningsprocedure. Som medlovgiver og part i budgetmyndigheden har Europa-Parlamentet derfor i den forbindelse ret til at udøve sine beføjelser fuldt ud, såfremt der træffes en sådan afgørelse.


Europa-Parlamentets erklæring vedrørende de modtagerlande, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2004 af 11. marts 2014 om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II)

Europa-Parlamentet bemærker, at der overalt i den engelske udgave af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) er brugt udtrykket »beneficiaries in Annex I«. Europa-Parlamentet anser denne term for at gælde for lande.


15.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/27


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 232/2014

af 11. marts 2014

om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 209, stk. 1, og artikel 212, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, (3) og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved denne forordning oprettes det europæiske naboskabsinstrument (ENI) som et af de instrumenter, der direkte støtter Den Europæiske Unions eksterne politikker. Den erstatter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 (4), som udløber den 31. december 2013.

(2)

I artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsættes bestemmelser om, at Unionen skal udvikle særlige forbindelser med sine nabolande med henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab, der bygger på Unionens værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser baseret på samarbejde.

(3)

Inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik (ENP) tilbyder Unionen de europæiske naboskabslande et privilegeret forhold, der bygger på gensidig tilslutning til og fremme af værdier som demokrati og respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og de markedsøkonomiske principper og en bæredygtig og inklusiv udvikling. Den fastlægger desuden, når det er hensigtsmæssigt, rammer for øget mobilitet og øgede mellemfolkelige kontakter, særlig gennem visumlempelses- og tilbagetagelsesaftaler og gennem visumliberalisering på ad hoc-basis.

(4)

Siden ENP blev lanceret, har den styrket forbindelserne med partnerlandene og medført mærkbare fordele for både Unionen og dens partnere, herunder igangsættelsen af regionale initiativer og støtte til demokratisering i det europæiske naboskabsområde. En række større ændringer i det europæiske naboskabsområde førte i 2011 til en omfattende strategisk revision af ENP. Revisionen sikrer bl.a. større støtte til partnere, der arbejder på at opbygge demokratiske samfund og gennemføre reformer i overensstemmelse med den incitamentbaserede tilgang (princippet om, at »flere reformer giver flere midler«), og princippet om »gensidig ansvarlighed«, partnerskab med samfund og en mere differentieret og skræddersyet tilgang til de enkelte partnerlande. Denne forordning bør etablere klare forbindelser mellem rammerne for ENP og den støtte, der vil blive ydet i medfør af denne forordning.

(5)

Denne forordning bør støtte gennemførelsen af politiske initiativer, der har bidraget til at udforme ENP: det østlige partnerskab mellem Unionen og dens østlige nabolande, partnerskabet for demokrati og fælles velstand og Middelhavsunionen i de sydlige nabolande. Disse initiativer er alle strategisk vigtige og udgør lige betydningsfulde politiske rammer for uddybningen af forbindelser med og mellem partnerlandene på grundlag af principperne om gensidig ansvarlighed, fælles ejerskab og delt ansvar. Denne forordning bør også støtte gennemførelsen af regionalt samarbejde i hele det europæiske naboskabsområde, f.eks. inden for rammerne af politikken for den nordlige dimension eller Sortehavssynergien samt primært i tilfælde af grænseoverskridende samarbejde de eksterne aspekter af relevante makroregionale strategier.

(6)

Målene med denne forordning bør søges nået under passende inddragelse af de eksterne partnere, herunder civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder, i forberedelsen, gennemførelsen og overvågningen af EU-støtten, og under hensyntagen til betydningen af deres rolle. Denne forordning bør også støtte styrkelsen af civilsamfundsorganisationernes evne til at garantere effektiv national ansvarliggørelse og lokalt ejerskab og til at spille en fuldstændig rolle i demokratiseringsprocessen.

(7)

Denne forordning anerkender Den Russiske Føderations særlige status som både Unionens nabo og en strategisk partner i regionen.

(8)

Støtten inden for rammerne af både denne forordning og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) bør ydes til programmerne for grænseoverskridende samarbejde mellem på den ene side medlemsstaterne og på den anden side partnerlandene og/eller Den Russiske Føderation (»andre lande, der deltager i det grænseoverskridende samarbejde«) langs Unionens ydre grænser for at fremme en integreret og bæredygtig regional udvikling og et integreret og bæredygtigt regionalt samarbejde mellem grænseområder, der støder op til hinanden, og en harmonisk territorial integration i hele Unionen og med nabolandene. For at sikre en effektiv gennemførelse af det grænseoverskridende samarbejde er det vigtigt at harmonisere procedurerne med procedurerne inden for rammerne af det europæiske territoriale samarbejde, når det er relevant.

(9)

Det er desuden vigtigt at fremme og lette samarbejdet mellem Unionen og dens partnere samt andre deltagende lande til deres fælles gavn, navnlig gennem den bedste og mest effektive samordning af de tildelte midler og en sammenlægning af bidragene fra interne og eksterne instrumenter fra Unionens budget, især til projekter vedrørende grænseoverskridende samarbejde og regionalt samarbejde, infrastrukturprojekter af interesse for Unionen, som involverer nabolande, og andre samarbejdsområder.

(10)

Territoriale enheder langs grænserne, der hører ind under lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og de relevante territoriale enheder under de støttemodtagere, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 (5), bør ligeledes have mulighed for at deltage i det grænseoverskridende samarbejde. EØS-landenes deltagelse i programmerne for grænseoverskridende samarbejde bør fortsat være baseret på deres egne midler.

(11)

Det forventes, at de medlemsstater, partnerlande og andre deltagende lande, der deltager i det grænseoverskridende samarbejde og i det regionale samarbejde, vil yde samfinansiering. Det vil styrke landenes ejerskab, øge de finansielle midler, der er til rådighed til programmerne, og gøre det lettere for lokale interessenter at deltage.

(12)

Med henblik på at harmonisere den terminologi, der anvendes i denne forordning, med den terminologi, som er anvendt inden for det europæiske territoriale samarbejde, bør gennemførelsesdokumenterne for programmerne for grænseoverskridende samarbejde kaldes fælles operationelle programmer.

(13)

Den støtte, der skal ydes til udviklingslandene blandt nabolandene inden for rammerne af ENP, bør være i overensstemmelse med målene og principperne for Unionens eksterne politikker, særlig dens udviklingspolitik og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Overensstemmelsen med de eksterne aspekter af Unionens interne politikker og instrumenter bør ligeledes sikres.

(14)

Unionen bør tilstræbe den mest effektive anvendelse af de disponible midler, for at optimere virkningen af sin optræden udadtil. Dette bør ske ved hjælp af sammenhæng og komplementaritet mellem instrumenterne for Unionens optræden udadtil samt skabelse af synergier mellem ENI, andre instrumenter til finansiering af Unionens optræden udadtil og andre af Unionens politikker. Dette bør endvidere føre til gensidig styrkelse af de programmer, der udformes i henhold til instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil.

(15)

Den fælles EU-Afrika-strategi er relevant for forbindelserne med de nordafrikanske lande i Middelhavsområdet.

(16)

Unionen og dens medlemsstater bør forbedre sammenhængen, effektiviteten og komplementariteten, hvad angår deres respektive politikker for samarbejde med nabolandene. For at sikre, at Unionens samarbejde og medlemsstaternes samarbejde supplerer og styrker hinanden, er det hensigtsmæssigt at sikre en fælles programmering, hvilket bør ske, når det overhovedet er muligt og relevant. Der bør også sikres egentligt samarbejde og koordinering med andre donorer uden for Unionen.

(17)

EU-støtten i medfør af denne forordning bør principielt tilpasses de tilsvarende nationale eller lokale strategier og foranstaltninger i partnerlandene og, når det er relevant, også Den Russiske Føderations strategier og foranstaltninger.

(18)

Kommissionen bør sikre den mest effektive anvendelse af de disponible midler ved at anvende finansielle instrumenter, der giver en løftestangseffekt. Denne effekt kan øges ved at gøre det muligt at anvende og genanvende de midler, der er investeret og genereret via de finansielle instrumenter.

(19)

Bekæmpelse af klimaændringerne er en af de store udfordringer, Unionen står over for, og der er et pressende behov for en indsats på internationalt plan. I overensstemmelse med hensigtserklæringerne i Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 med titlen »Et budget for Europa 2020« om at øge den klimarelaterede andel af EU-budgettet til mindst 20 % bør denne forordning bidrage til at nå dette mål.

(20)

En stabil samarbejdsramme med nabolandene vedrørende energi og ressourcer, som er i tråd med Unionens bestemmelser for det indre marked, bidrager til at forbedre Unionens energi- og ressourcesikkerhed.

(21)

Ligestilling mellem kønnene, rettigheder for personer, der tilhører mindretal, og bekæmpelse af forskelsbehandling og uligheder udgør tværgående mål i forbindelse med alle de foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af denne forordning.

(22)

I forbindelserne med sine partnere verden over bestræber Unionen sig på at fremme værdigt arbejde og social retfærdighed og ratifikationen og en effektiv gennemførelse af de internationalt anerkendte arbejdsstandarder, herunder udryddelse af børnearbejde, og multilaterale miljøaftaler.

(23)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for dens anvendelsesperiode, som skal udgøre det primære referencegrundlag, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (6) for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(24)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, påvisning og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og i givet fald indførelse af sanktioner. Disse foranstaltninger bør gennemføres i henhold til de gældende aftaler, der er indgået med internationale organisationer og tredjelande.

(25)

For at tilpasse EU-støtten i henhold til denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af listen over prioriteterne for EU-støtte i henhold til denne forordning og finansielle bevillinger alt efter programmernes art. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(26)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser.

(27)

Gennemførelsesbeføjelserne vedrørende flerårige fælles støtterammer, andre programmeringsdokumenter og gennemførelsesregler, der fastsætter detaljerede bestemmelser om gennemførelsen af det grænseoverskridende samarbejde, bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (7).

(28)

Undersøgelsesproceduren bør i princippet bruges til vedtagelsen af sådanne gennemførelsesretsakter henset til arten af disse gennemførelsesretsakter, navnlig deres politiske karakter, eller de finansielle følger heraf, med undtagelse af finansielt mindre omfattende foranstaltninger.

(29)

Der er i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 (8) fastsat fælles regler og procedurer for gennemførelsen af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil.

(30)

Reglerne for, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) skal tilrettelægges og fungere er fastsat i Rådets afgørelse 2010/427/EU (9).

(31)

I europæiske naboskabslande, hvor tilpasningen til Unionens regler og standarder er et af de vigtigste politiske mål, er Unionen bedst placeret til at yde sin støtte i henhold til denne forordning. Visse specifikke former for støtte kan kun ydes på EU-plan. Medlemsstaternes overgangsrelaterede erfaringer kan også bidrage til reformernes succes i europæiske naboskabslande og til at fremme universelle værdier i det europæiske naboskabsområde.

(32)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(33)

Det er hensigtsmæssigt at afstemme anvendelsesperioden for denne forordning med anvendelsesperioden for Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (10). Nærværende forordning bør derfor anvendes fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

MÅL OG PRINCIPPER

Artikel 1

Generelt formål og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning oprettes et europæisk naboskabsinstrument (ENI) med henblik på yderligere fremskridt i retning af et område med fælles velstand og godt naboskab mellem Unionen og de lande og områder, der er opført på listen i bilag I (i det følgende benævnt »partnerlandene«), ved at udvikle særlige forbindelser på grundlag af samarbejde, fred og sikkerhed, gensidig ansvarlighed og fælles tilslutning til de universelle værdier demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne i overensstemmelse med TEU.

2.   EU-støtten i henhold til denne forordning skal anvendes til gavn for partnerlande og de områder, der er involveret i det grænseoverskridende samarbejde. Den kan også anvendes til fælles gavn for Unionen og partnerlandene.

3.   EU-støtten i henhold til denne forordning kan også anvendes til at sætte Den Russiske Føderation i stand til at deltage i det grænseoverskridende samarbejde, i regionalt samarbejde med EU-deltagelse og i relevante flerlandeprogrammer, herunder i samarbejde på uddannelsesområdet, navnlig udveksling af studerende.

4.   Unionen fremmer, udvikler og konsoliderer værdierne frihed, demokrati, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt princippet om lighed og retsstatsprincippet, som den bygger på, gennem dialog og samarbejde med tredjelande og under overholdelse af principperne i international ret. Finansiering i henhold til denne forordning skal derfor overholde disse værdier og principper samt Unionens forpligtelser i henhold til international ret, idet der tages hensyn til Unionens relevante politikker og holdninger.

Artikel 2

Specifikke mål for EU-støtten

1.   EU-støtten i henhold til denne forordning skal fokusere på at fremme et udvidet politisk samarbejde, et velforankret og bæredygtigt demokrati, en gradvis økonomisk integration og et styrket partnerskab med samfund mellem Unionen og partnerlandene og særlig gennemførelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftaler, associeringsaftaler og andre eksisterende og fremtidige aftaler samt i fællesskab aftalte handlingsplaner eller tilsvarende dokumenter.

2.   EU-støtten i henhold til denne forordning sigter navnlig mod:

a)

at fremme menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet og principperne om lighed og bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling, at skabe et velforankret og bæredygtigt demokrati, at fremme god regeringsførelse, at bekæmpe korruption, at styrke den institutionelle kapacitet på alle niveauer og at udvikle et velfungerende civilsamfund, der omfatter arbejdsmarkedets parter

b)

at sikre en gradvis integration på Unionens indre marked og et øget sektorsamarbejde og samarbejde på tværs af sektorer, bl.a. via en tilnærmelse af lovgivningerne og harmonisering af reglerne til EU-standarder og andre relevante internationale standarder og forbedret markedsadgang, herunder gennem vidtgående og brede frihandelsområder, hertil knyttet institutionsopbygning og investeringer, navnlig via fælles net

c)

at skabe betingelserne for en bedre tilrettelæggelse af den lovlige migration og fremme af en velforvaltet mobilitet for mennesker, for gennemførelse af eksisterende eller fremtidige aftaler indgået i overensstemmelse med den samlede strategi for migration og mobilitet og for fremme af den mellemfolkelige kontakt, navnlig i forbindelse med kultur-, uddannelses-, erhvervs- og sportsaktiviteter

d)

at støtte en intelligent, bæredygtig og inklusiv udvikling i alle henseender, nedbringe fattigdom, herunder via udvikling af den private sektor og bekæmpe social udstødelse, fremme kapacitetsopbygningen inden for videnskab, uddannelse og især videregående uddannelse, teknologi, forskning og innovation, fremme den interne økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, fremme udvikling af landdistrikterne og folkesundhed og støtte miljøbeskyttelse, klimaindsats og modstandsdygtighed over for katastrofer

e)

at fremme tillidsskabende foranstaltninger, godt naboskab og andre foranstaltninger, der er med til at skabe sikkerhed i alle dens former og forebygge og løse konflikter, herunder langvarige konflikter

f)

at øge det subregionale og regionale samarbejde og samarbejdet i naboskabsområdet samt det grænseoverskridende samarbejde.

3.   Opfyldelsen af de specifikke mål i stk. 1 og 2 måles ved hjælp af især relevante, regelmæssige EU-rapporter om gennemførelsen af ENP; hvad angår stk. 2, litra a), d) og e), ved hjælp af de relevante indikatorer, der er fastsat af internationale organisationer og andre relevante organer; hvad angår stk. 2, litra b), c) og d), ved hjælp af omfanget af partnerlandenes tilpasning til Unionens retsforskrifter i det omfang, det er relevant, og hvad angår stk. 2, litra c) og f), ved hjælp af en række relevante aftaler og samarbejdsforanstaltninger.

Indikatorerne til brug ved måling af opfyldelsen af de specifikke mål skal være foruddefinerede, klare, gennemsigtige og, hvor det er relevant, landespecifikke og målbare og bl.a. omfatte hensigtsmæssigt overvågede demokratiske valg, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, et uafhængigt retsvæsen, samarbejde om spørgsmål vedrørende retlige anliggender, frihed og sikkerhed, omfanget af korruption, handelsmønstre, ligestilling mellem kønnene og indikatorer, der gør det muligt at måle de interne økonomiske forskelle, herunder beskæftigelsesniveauet.

4.   EU-støtten i henhold til denne forordning kan også anvendes på andre relevante områder, når det er i overensstemmelse med de overordnede mål for ENP.

Artikel 3

Politisk ramme

1.   Partnerskabs- og samarbejdsaftalerne, associeringsaftalerne og andre eksisterende eller fremtidige aftaler, der fastsætter bestemmelser om forbindelserne med partnerlandene, tilsvarende meddelelser fra Kommissionen, Det Europæiske Råds konklusioner og Rådets konklusioner samt relevante topmødeerklæringer eller konklusioner fra ministermøder med de partnerlande, der er omfattet af ENP, herunder i forbindelse med det østlige partnerskab og Middelhavsunionen samt Europa-Parlamentets relevante beslutninger, skal, idet ejerskabsprincippet skal overholdes, udgøre den overordnede politiske ramme for programmeringen og gennemførelsen af EU-støtten i henhold til denne forordning.

2.   De vigtigste referencerammer for fastsættelsen af prioriteterne for EU-støtten i henhold til denne forordning og for vurderingen af fremskridt, jf. artikel 2, stk. 3, er: handlingsplaner og andre tilsvarende dokumenter udarbejdet i fællesskab som f.eks. associeringsdagsordenerne mellem partnerlandene og Unionen i bilaterale eller multilaterale formater, herunder, når det er relevant, inden for rammerne af det østlige partnerskab og ENP's sydlige dimension.

3.   Hvis der ikke er indgået aftaler som fastsat i stk. 1 mellem Unionen og partnerlandene, kan der ydes EU-støtte i henhold til denne forordning, såfremt den findes egnet til at realisere Unionens politiske mål, og støtten programmeres på grundlag af disse mål under hensyntagen til det berørte lands behov.

Artikel 4

Differentiering, partnerskab og samfinansiering

1.   EU-støtte i henhold til denne forordning, der ydes til hvert partnerland i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra a), er incitamentsbaseret og differentieret i form og størrelse under hensyn til alle nedenfor anførte elementer, der afspejler partnerlandets:

a)

behov på grundlag af indikatorer som f.eks. befolkning og udviklingsniveau

b)

tilslutning til og fremskridt med gennemførelsen af de i fællesskab aftalte politiske, økonomiske og sociale reformmål

c)

tilslutning til og fremskridt med opbygningen af et velforankret og bæredygtigt demokrati

d)

partnerskab med Unionen, herunder ambitionsniveauet for dette partnerskab

e)

absorptionskapacitet og de potentielle virkninger af EU-støtten i henhold til denne forordning.

Sådan støtte vil blive afspejlet i de flerårige programmeringsdokumenter, jf. artikel 7.

2.   Efter vedtagelsen af programmeringsdokumenterne, jf. artikel 7, og med forbehold af de øvrige elementer, der er angivet i stk. 1 i nærværende artikel, vil andelen af disponible midler, der gives til partnerlande, primært blive tilpasset afhængigt af deres fremskridt med opbygningen og konsolideringen af et velforankret og bæredygtigt demokrati og gennemførelsen af de aftalte politiske, økonomiske og sociale reformmål i overensstemmelse med den incitamentbaserede tilgang.

For paraplyprogrammer for flere lande fastsættes andelen i overensstemmelse med de fremskridt, som partnerlandene gør med opbygningen af et velforankret og bæredygtigt demokrati, også under hensyntagen til deres fremskridt med at gennemføre aftalte reformmål, der bidrager til at nå dette.

Partnerlandenes fremskridt vurderes regelmæssigt, navnlig ved hjælp af fremskridtsrapporter under ENP, der omfatter tendenser sammenlignet med tidligere år.

Støtten kan tages op til fornyet overvejelse i tilfælde af alvorlig eller vedvarende regression.

3.   Den incitamentsbaserede tilgang gælder ikke støtte til civilsamfundet, mellemfolkelige kontakter, herunder samarbejde mellem lokale myndigheder, støtte til forbedring af menneskerettighederne eller kriserelaterede støtteforanstaltninger. Sådan støtte kan forhøjes i tilfælde af alvorlig eller vedvarende regression.

4.   Den incitamentsbaserede tilgang i denne forordning skal være genstand for regelmæssige drøftelser i Europa-Parlamentet og i Rådet.

5.   EU-støtte, der ydes inden for rammerne af denne forordning, fastsættes principielt i partnerskab med støttemodtagerne. Partnerskabet inddrager eventuelt følgende interessenter i forberedelsen og gennemførelsen af samt kontrollen med EU-støtten:

a)

nationale og lokale myndigheder, og

b)

civilsamfundsorganisationer

herunder gennem høring og rettidig adgang til relevante oplysninger, der gør det muligt for dem at spille en væsentlig rolle i denne proces.

6.   EU-støtten i henhold til denne forordning samfinansieres principielt af partnerlandene og andre deltagende lande ved hjælp af offentlige midler, bidrag fra støttemodtagerne eller andre kilder. Kravene om samfinansiering kan fraviges i behørigt begrundede tilfælde, og når det er nødvendigt for at støtte udviklingen af civilsamfundet og ikke-statslige aktører, navnlig mindre civilsamfundsorganisationer, uden at det berører overholdelsen af andre betingelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (11).

Artikel 5

Sammenhæng og koordinering af donorforanstaltninger

1.   Ved gennemførelsen af denne forordning sikres sammenhængen med alle områder af Unionens optræden udadtil samt med andre relevante EU-politikker. Med henblik herpå baseres de foranstaltninger, der finansieres inden for rammerne af denne forordning, herunder dem der forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB), på de i artikel 3, stk. 1 og 2, nævnte dokumenter vedrørende samarbejdspolitikken samt på Unionens specifikke interesser, politiske prioriteter og strategier. Disse foranstaltninger overholder forpligtelserne i henhold til de multilaterale aftaler og de internationale konventioner, som Unionen og partnerlandene er parter i.

2.   Unionen, medlemsstaterne og EIB sikrer sammenhængen mellem den støtte, der ydes inden for rammerne af denne forordning, og anden støtte, der ydes af Unionen, medlemsstaterne og europæiske finansieringsinstitutioner.

3.   Unionen og medlemsstaterne koordinerer deres respektive støtteprogrammer for at øge støttens og den politiske dialogs virkning og effektivitet og undgå overlappende støtte i overensstemmelse med de fastsatte principper for styrkelse af den operationelle koordinering på området ekstern bistand og for harmonisering af politikker og procedurer. Koordineringen indebærer regelmæssige høringer og hyppig udveksling af relevant information i de forskellige faser i støttecyklussen, særlig i marken. Fælles programmering gennemføres, når det er muligt og relevant. Når dette ikke er muligt, overvejes der andre ordninger, f.eks. delegeret samarbejde og overførselsordninger, med henblik på at sikre størst mulig koordinering.

Kommissionen aflægger rapport om fælles programmering med medlemsstaterne som led i den rapport, der omhandles i artikel 17 i forordning (EU) nr. 236/2014, og indarbejder henstillinger i tilfælde, hvor fælles programmering ikke blev opnået fuldt ud.

4.   Unionen tager sammen med medlemsstaterne de nødvendige skridt, herunder høringer på et tidligt tidspunkt af programmeringsprocessen, til at garantere komplementaritet, en passende koordinering og et passende samarbejde med multilaterale og regionale organisationer og enheder såsom de europæiske finansieringsinstitutioner, internationale finansieringsinstitutioner, De Forenede Nationers særorganisationer, fonde og programmer, private og politiske fonde og donorer uden for Unionen.

5.   De dokumenter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2 og 3, henviser også så vidt muligt til andre EU-donorers aktiviteter.

AFSNIT II

VEJLEDENDE PROGRAMMERING OG TILDELING AF MIDLER

Artikel 6

Programmernes art

1.   EU-støtten i henhold til denne forordning gennemføres ved hjælp af:

a)

bilaterale programmer, der omfatter EU-støtte til et partnerland

b)

flerlandeprogrammer, der vedrører udfordringer, der er fælles for alle eller en række partnerlande, på grundlag af prioriteterne for det østlige partnerskab og ENP's sydlige dimension og under hensyn til det arbejde, der er udført i forbindelse med Middelhavsunionen, og regionalt og subregionalt samarbejde, hovedsagelig mellem to eller flere partnerlande, herunder også inden for rammerne af den nordlige dimension og Sortehavssynergien. Dette kan omfatte Den Russiske Føderation i henhold til artikel 1, stk. 3

c)

programmerne for grænseoverskridende samarbejde, der vedrører samarbejdet mellem på den ene side en eller flere medlemsstater og på den anden side et eller flere partnerlande og/eller Den Russiske Føderation (»andre lande, der deltager i det grænseoverskridende samarbejde«), og som finder sted langs den del af Unionens ydre grænser, som de deler.

2.   Prioriteterne for EU-støtte i henhold til denne forordning fastlægges i bilag II.

3.   EU-støtten i henhold til denne forordning gennemføres i henhold til forordning (EU) nr. 236/2014, og for de programmer, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 6, stk. 1, litra c), ligeledes i henhold til gennemførelsesbestemmelserne, der fastsæter de specifikke bestemmelser for gennemførelsen af det grænseoverskridende samarbejde som omhandlet i nærværende forordnings artikel 12.

Artikel 7

Programmering og vejledende tildeling af midler til de vejledende landeprogrammer og flerlandeprogrammer

1.   De vejledende finansielle bevillinger til landeprogrammer fastsættes på grundlag af de kriterier, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1.

2.   Hvad angår de lande, hvor de dokumenter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, findes, vedtages en omfattende flerårig, fælles støtteramme i henhold til undersøgelsesproceduren, jf. artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) nr. 236/2014 Inden for den nævnte ramme:

a)

ses der nærmere på de fremskridt, der gøres i forbindelse med den politiske ramme og opfyldelsen af tidligere aftalte mål, og der gøres status med hensyn til forbindelserne mellem Unionen og partnerlandet, herunder ambitionsniveauet for partnerlandets partnerskab med Unionen

b)

fastsættes mål og prioriteter for EU-støtten, hovedsagelig udvalgt blandt de prioriteter, der er medtaget i de dokumenter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, og i partnerlandenes strategier eller planer, når disse strategier eller planer stemmer overens med den overordnede politiske ramme, og for hvilke Unionens regelmæssige vurderinger har vist, at der er behov for støtte

c)

angives de forventede resultater og

d)

fastsættes det vejledende finansieringsniveau opdelt per prioritet.

De vejledende finansielle bevillinger til hver fælles støtteramme tildeles i form af intervaller på højst 20 % af disse bevillinger.

Varigheden af den fælles støtteramme svarer i princippet til varigheden af de relevante dokumenter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2.

3.   Hvad angår de lande, hvor de dokumenter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, i denne forordning ikke findes, vedtages et omfattende programmeringsdokument, der omfatter en strategi og et flerårigt vejledende program efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 3, i forordning (EU) nr. 236/2014. I dette dokument:

a)

fastsættes en EU-indsatsstrategi på grundlag af en analyse af situationen i det pågældende land, dets forbindelser med Unionen og partnerlandenes strategier eller planer, når disse strategier eller planer stemmer overens med den overordnede politiske ramme

b)

fastsættes målene og prioriteterne for EU-støtten

c)

angives de forventede resultater, og

d)

fastsættes det vejledende finansieringsniveau opdelt per prioritet.

De tilhørende vejledende finansielle bevillinger tildeles i form af intervaller på højst 20 % af disse bevillinger. Programmeringsdokumentet skal strække sig over et passende flerårigt tidsrum.

4.   Hvad angår flerlandeprogrammerne, vedtages et omfattende programmeringsdokument, der omfatter en strategi og et flerårigt vejledende program efter undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) nr. 236/2014. I dette dokument:

a)

fastsættes målene og prioriteterne for EU-støtten til regioner eller subregioner, idet de afspejler de prioriteter, som er fastlagt inden for rammerne af det østlige partnerskab eller Middelhavsunionen, hvor det er relevant

b)

angives de forventede resultater, og

c)

fastsættes det vejledende finansieringsniveau opdelt per prioritet.

De vejledende finansielle bevillinger til flerlandeprogrammer fastsættes på grundlag af gennemsigtige og objektive kriterier.

Programmeringsdokumentet skal strække sig over et passende flerårigt tidsrum.

5.   De dokumenter vedrørende den fælles støtteramme gennemgås om nødvendigt på ny, herunder i lyset af de relevante regelmæssige EU-rapporter og under hensyn til det arbejde, der er udført i de fælles organer, der er oprettet i henhold til aftalerne med partnerlandene, og kan revideres efter undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) nr. 236/2014. Programmeringsdokumenterne i stk. 2 og 3, tages op til fornyet overvejelse midtvejs i deres løbetid, eller når det måtte være nødvendigt, og kan revideres efter samme procedure.

6.   For at lette gennemførelsen af den incitamentbaserede tilgang i artikel 4, stk. 2, afsættes et beløb på omkring 10 % af finansieringsrammen i artikel 17, stk. 1, til paraplyprogrammer for flere lande, som vil supplere de finansielle landebevillinger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2 og 3. De relevante kommissionsafgørelser om oprettelse af de pågældende paraplyprogrammer angiver, hvilke lande der kan modtage tildelinger, idet de faktiske tildelinger fastsættes på grundlag af fremskridtene i retning af et velforankret og bæredygtigt demokrati og gennemførelsen af de aftalte reformmål, der bidrager til at nå dette mål.

7.   Når det er nødvendigt mere effektivt at gennemføre foranstaltninger til fælles gavn for Unionen og partnerlandene på områder såsom tværnationalt samarbejde og fælles net kan midlerne inden for rammerne af denne forordning lægges sammen med midler i henhold til andre relevante EU-forordninger. I så tilfælde beslutter Kommissionen, hvilket fælles sæt regler der skal finde anvendelse på gennemførelsen.

8.   Medlemsstaterne inddrages i programmeringsprocessen i overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) nr. 236/2014. De medlemsstater og andre donorer, der har givet tilsagn om at programmere deres støtte i fællesskab med Unionen, involveres særlig tæt. Programmeringsdokumenterne kan eventuelt også omfatte deres bidrag.

9.   Hvis medlemsstaterne og andre donorer har givet tilsagn om at programmere deres støtte i fællesskab, kan et fælles flerårigt programmeringsdokument erstatte den fælles støtteramme og de programmeringsdokumenter, der er omhandlet i stk. 3 og 4, på betingelse af, at det opfylder kravene i disse stykker.

10.   I tilfælde af kriser eller trusler mod demokratiet, retsstatsprincippet eller menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder eller ved naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer kan der foretages en ad hoc-revision af programmeringsdokumenterne. Denne hasterevision skal sikre sammenhængen mellem EU-politikker, EU-støtte, der ydes inden for rammerne af denne forordning, og støtte, der ydes inden for rammerne af andre EU-instrumenter til finansiering af Unionens optræden udadtil. En hasterevision kan føre til vedtagelsen af reviderede programmeringsdokumenter. I så tilfælde sender Kommissionen de reviderede programmeringsdokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet til orientering senest en måned efter deres vedtagelse.

11.   Enhver programmering eller revision af programmer, der finder sted efter offentliggørelsen af den midtvejsevalueringsrapport, der er nævnt i artikel 17 i forordning (EU) nr. 236/2014, skal tage hensyn til rapportens resultater og konklusioner.

AFSNIT III

GRÆNSEOVERSKRIDENDE SAMARBEJDE

Artikel 8

Geografisk støtteberettigelse

1.   Programmerne for grænseoverskridende samarbejde, som er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra c), kan fastsættes:

a)

for landegrænser, der omfatter alle territoriale enheder svarende til niveau 3 i den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder (NUTS) eller tilsvarende langs landegrænser mellem medlemsstaterne og de andre lande, der deltager i det grænseoverskridende samarbejde, med forbehold af eventuelle tilpasninger, der kan være påkrævet for at sikre samarbejdsaktionens sammenhæng og kontinuitet, og i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4

b)

for søgrænser, der omfatter alle territoriale enheder svarende til NUTS 3-niveau eller tilsvarende langs søgrænser mellem medlemsstaterne og de andre lande, der deltager i det grænseoverskridende samarbejde, og som der højst er 150 km mellem, med forbehold af eventuelle tilpasninger, der kan være påkrævet for at sikre samarbejdsaktionens sammenhæng og kontinuitet

c)

rundt om et havområde, der omfatter alle territoriale kystenheder svarende til NUTS 2-niveau eller tilsvarende langs et havområde mellem medlemsstater og de andre lande, der deltager i det grænseoverskridende samarbejde.

2.   For at sikre, at de eksisterende samarbejdsordninger fortsætter, og i andre begrundede tilfælde samt med henblik på at bidrage til programmets mål kan de territoriale enheder, der støder op til dem, der er omhandlet i stk. 1, få tilladelse til at deltage i det grænseoverskridende samarbejde. Betingelserne for, hvorledes tilstødende territoriale enheder kan deltage i samarbejdet, fastsættes i de fælles operationelle programmer.

3.   I behørigt begrundede tilfælde kan større sociale, økonomiske eller kulturelle centre i medlemsstaterne eller i andre lande, der deltager i det grænseoverskridende samarbejde, som ikke støder op til de støtteberettigede territoriale enheder, medtages på betingelse af, at deres deltagelse bidrager til de mål, der er fastsat i programmeringsdokumentet. Betingelserne for, hvorledes sådanne centre kan deltage i samarbejdet, fastsættes i de fælles operationelle programmer.

4.   For programmer, der udarbejdes i overensstemmelse med stk. 1, litra b), kan Kommissionen efter aftale med deltagerne foreslå, at den geografiske støtteberettigelse udvides til hele den territoriale enhed på NUTS 2-niveau, på hvis område den territoriale enhed på NUTS 3-niveau er beliggende.

5.   Det grænseoverskridende samarbejde sigter mod at være sammenhængende med målene for eksisterende og fremtidige makroregionale strategier.

Artikel 9

Programmering og tildeling af midler til det grænseoverskridende samarbejde

1.   Der udarbejdes et programmeringsdokument med henblik på fastsættelse af følgende:

a)

de strategiske mål, der skal forfølges i forbindelse med det grænseoverskridende samarbejde, samt prioriteringerne og de forventede resultater af samarbejdet

b)

listen over de fælles operationelle programmer, der skal fastsættes

c)

den vejledende fordeling af midlerne mellem de land- og søgrænseprogrammer, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra a) og b), og de havområdeprogrammer, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra c)

d)

de vejledende flerårige bevillinger til hvert fælles operationelt program

e)

de territoriale enheder, der er berettiget til at deltage i hvert fælles operationelle program, og de territoriale enheder og centre, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, 3 og 4

f)

den vejledende tildeling af eventuelle midler til horisontale kapacitetsopbyggende foranstaltninger, netværkssamarbejde og udveksling af erfaringer mellem programmerne

g)

bidragene til de tværnationale programmer, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 (12), som partnerlande og/eller Den Russiske Føderation deltager i.

Programmeringsdokumentet skal dække et tidsrum på syv år og vedtages af Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) nr. 236/2014. Det tages op til fornyet overvejelse midtvejs i sin løbetid, eller når det måtte være nødvendigt, og kan revideres efter den nævnte procedure.

2.   De fælles operationelle programmer samfinansieres af EFRU. Det samlede beløb, som EFRU bidrager med, fastsættes i henhold til artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1299/2013. Denne forordning gælder for anvendelsen af dette bidrag.

3.   Førtiltrædelsesinstrumentet (IPA II) som oprettet ved forordning (EU) nr. 236/2014 kan anvendes til at samfinansiere de fælles operationelle programmer, som de støtteberettigede, der er anført i bilag I til nævnte forordning, deltager i. Nærværende forordning gælder for anvendelsen af denne samfinansiering.

4.   De vejledende tildelinger af midler til de fælles operationelle programmer beregnes på grundlag af objektive kriterier, navnlig befolkningen i de støtteberettigede territoriale enheder som defineret i artikel 8, stk. 1, litra a), b) og c). Ved fastsættelsen af de vejledende tildelinger kan der foretages tilpasninger, der afspejler behovet for at skabe balance mellem bidragene fra EFRU og bidragene i henhold til denne forordning samt andre faktorer, der påvirker samarbejdets intensitet såsom særlige kendetegn i grænseområderne og deres kapacitet til at forvalte og absorbere EU-støtten.

Artikel 10

Fælles operationelle programmer

1.   Det grænseoverskridende samarbejde gennemføres via flerårige fælles operationelle programmer, der dækker samarbejdet om en grænse eller en gruppe af grænser, og som omfatter flerårige foranstaltninger, der forfølger et ensartet sæt prioriteter, og som kan gennemføres med EU-støtte. De fælles operationelle programmer tager udgangspunkt i det programmeringsdokument, der er omhandlet i artikel 9, stk.1. De skal indeholde en kortfattet beskrivelse af de forvaltnings- og kontrolsystemer, der omfatter de elementer, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, og i artikel 12, stk. 2.

2.   De fælles operationelle programmer for land- og søgrænser skal udarbejdes for hver grænse på det mest hensigtsmæssige territoriale niveau og omfatte støtteberettigede territoriale enheder tilhørende en eller flere medlemsstater og et eller flere andre lande, der deltager i det grænseoverskridende samarbejde.

3.   De fælles operationelle programmer rundt om havområder skal være multilaterale, udarbejdet på det mest hensigtsmæssige territoriale niveau og omfatte støtteberettigede territoriale enheder, der støder op til et fælles havområde tilhørende flere deltagende lande, herunder mindst én medlemsstat og ét andet land, der deltager i det grænseoverskridende samarbejde. I programmerne kan indgå bilaterale aktiviteter, der støtter samarbejdet mellem én medlemsstat og ét andet land, der deltager i det grænseoverskridende samarbejde.

4.   Senest et år efter godkendelsen af det programmeringsdokument, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, og efter vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelserne, der indeholder de specifikke bestemmelser for gennemførelsen af det grænseoverskridende samarbejde, forelægger de deltagende lande i fællesskab Kommissionen forslag til fælles operationelle programmer. Kommissionen vedtager inden for en frist, der fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne, hvert fælles operationelt program efter at have undersøgt, om det er i overensstemmelse med denne forordning, med programmeringsdokumentet og med gennemførelsesbestemmelserne. Kommissionen forelægger de fælles operationelle programmer for Europa-Parlamentet og medlemsstaterne til orientering senest en måned efter disse programmers vedtagelse.

5.   Områder i andre lande end medlemsstater eller andre lande, der deltager i det grænseoverskridende samarbejde, og som støder op til støtteberettigede områder som defineret i artikel 8, stk. 1, litra a) og b), eller som støder op til et fælles havområde, for hvilket der er fastsat et fælles operationelt program, kan omfattes af et fælles operationelt program og modtage EU-støtte i henhold til denne forordning på de betingelser, der er fastsat i det programmeringsdokument, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1.

6.   Kommissionen og de deltagende lande træffer hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at programmerne for grænseoverskridende samarbejde, særlig for et havområde, der fastsættes inden for rammerne af denne forordning, og programmerne for tværnationalt samarbejde, der fastsættes inden for rammerne af forordning (EU) nr. 1299/2013, og som delvis overlapper hinanden geografisk, fuldt ud supplerer og styrker hinanden gensidigt.

7.   De fælles operationelle programmer kan revideres på de deltagende landes og Kommissionens initiativ af årsager såsom:

a)

ændringer i samarbejdsprioriteterne eller den socioøkonomiske udvikling

b)

resultaterne af gennemførelsen af de pågældende foranstaltninger og resultaterne af kontrol- og evalueringsprocessen

c)

behovet for at tilpasse størrelsen af de disponible midler og omfordele dem.

8.   Senest ved udgangen af kalenderåret efter året for vedtagelsen af de fælles operationelle programmer indgår Kommissionen finansieringsaftaler med de andre lande, der deltager i det grænseoverskridende samarbejde. Finansieringsaftalen skal indeholde de retlige bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre et fælles operationelt program og kan medundertegnes af de andre deltagende lande og af den forvaltningsmyndighed, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, litra c), eller af det land, hvor forvaltningsmyndigheden har sit sæde.

Der indgås om nødvendigt en aftale, f.eks. i form af et aftalememorandum, mellem de deltagende lande og forvaltningsmyndigheden, hvori de pågældende landes specifikke finansielle ansvar og de nærmere bestemmelser for programgennemførelsen, herunder deres forvaltningsmæssige og administrative opgaver og ansvarsområder, fastsættes.

9.   Der udarbejdes et fælles operationelt program, der involverer mere end ét andet land, der deltager i det grænseoverskridende samarbejde, hvis mindst ét andet land, der deltager i det grænseoverskridende samarbejde, har undertegnet finansieringsaftalen. Andre lande, der deltager i det grænseoverskridende samarbejde, og som er omfattet af det fastsatte program, kan tilslutte sig det på et hvilket som helst tidspunkt ved at undertegne finansieringsaftalen.

10.   Hvis et deltagende land påtager sig at samfinansiere et fælles operationelt program, skal ordningerne og de nødvendige garantier for revision, tilvejebringelse, anvendelse og kontrol af samfinansieringen præciseres i dette program. Den tilknyttede finansieringsaftale undertegnes af alle deltagende lande og forvaltningsmyndigheden for det fælles operationelle program eller af det land, hvor forvaltningsmyndigheden har sit sæde.

11.   De fælles operationelle programmer kan også indeholde bestemmelser om et finansielt bidrag fra eller til finansielle instrumenter, som støtten kan kombineres med under hensyn til reglerne for disse instrumenter, forudsat at det bidrager til at nå disse programmers prioriteter.

12.   På grundlag af partnerskabsprincippet udvælger de deltagende lande, hvis det er relevant, deres lokale myndigheder i fællesskab de foranstaltninger, der skal have EU-støtte, og som er i overensstemmelse med prioriteterne og foranstaltningerne i et fælles operationelt program.

13.   I særlige og behørigt begrundede tilfælde, hvor:

a)

der ikke kan fremlægges et fælles operationelt program på grund af problemer i forbindelserne mellem de deltagende lande eller mellem Unionen og et andet land, der deltager i det grænseoverskridende samarbejde

b)

et fælles operationelt program ikke kan gennemføres på grund af problemer i forbindelserne mellem deltagende lande

c)

de deltagende lande ikke har forelagt Kommissionen et fælles operationelt program senest den 30. juni 2017, eller

d)

ingen af de andre lande, der deltager i det grænseoverskridende samarbejde i programmet, har undertegnet den relevante finansieringsaftale senest ved udgangen af året efter programmets vedtagelse

tager Kommissionen efter at have hørt den eller de pågældende medlemsstater de nødvendige skridt til at sætte den eller de pågældende medlemsstater i stand til at anvende bidraget fra EFRU til det fælles operationelle program i henhold til artikel 4, stk. 7 og 8, i forordning (EU) nr. 1299/2013.

14.   Budgetforpligtelser for foranstaltninger eller programmer på området grænseoverskridende samarbejde, som løber over mere end ét regnskabsår, kan opdeles over flere år i årlige trancher.

Artikel 11

Forvaltning af fælles operationelle programmer

1.   Fælles operationelle programmer gennemføres i reglen ved delt forvaltning sammen med medlemsstaterne. De deltagende lande kan dog foreslå, at de gennemføres ved indirekte forvaltning foretaget af en enhed, der er anført i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, og i overensstemmelse med de gennemførelsesbestemmelser, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2.

2.   Kommissionen sikrer selv på grundlag af de disponible oplysninger, at medlemsstaten i tilfælde af delt forvaltning, eller det andet land, der deltager i det grænseoverskridende samarbejde, eller den internationale organisation i tilfælde af indirekte forvaltning har oprettet og anvender forvaltnings- og kontrolsystemer, der er i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, med nærværende forordning og med gennemførelsesbestemmelserne hertil som omhandlet i artikel 12, stk. 2, i nærværende forordning.

De pågældende medlemsstater, de pågældende andre lande, der deltager i det grænseoverskridende samarbejde, og de pågældende internationale organisationer sikrer, at deres forvaltnings- og kontrolsystem fungerer effektivt, og sikrer de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed og overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. De er ansvarlige for forvaltningen af og kontrollen med programmerne.

Kommissionen kan kræve, at den pågældende medlemsstat, det pågældende andet land, der deltager i det grænseoverskridende samarbejde, eller den pågældende internationale organisation undersøger klager, der indgives til Kommissionen vedrørende udvælgelsen eller gennemførelsen af de foranstaltninger, der støttes inden for rammerne af dette afsnit, eller den måde, hvorpå forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer.

3.   For at muliggøre en passende forberedelse af gennemførelsen af de fælles operationelle programmer er de udgifter, der påløber efter indgivelsen af et fælles operationelt program til Kommissionen støtteberettigede fra den 1. januar 2014.

4.   Såfremt der er begrænsninger i støtteberettigelsen, jf. artikel 8, stk. 7, i forordning (EU) nr. 236/2014, er den i stk. 1 i nærværende artikel omhandlede enhed, som kan iværksætte indkaldelser af forslag og bud, berettiget til at acceptere støtteberettigede tilbudsgivere, ansøgere og kandidater fra ikke-støtteberettigede lande eller varer af en ikke-støtteberettiget oprindelse, jf. artikel 8, stk. 2, og artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) nr. 236/2014.

Artikel 12

Gennemførelsesregler for det grænseoverskridende samarbejde

1.   Gennemførelsesbestemmelserne, der indeholder de specifikke bestemmelser for gennemførelsen af dette afsnit, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) nr. 236/2014.

2.   Gennemførelsesbestemmelserne omfatter bl.a. detaljerede bestemmelser om:

a)

samfinansieringssatsen og metoden

b)

indhold, forberedelse, ændring og afslutning af fælles operationelle programmer

c)

programstrukturernes rolle og funktion, f.eks. det fælles kontroludvalg, forvaltningsmyndigheden og dens fælles tekniske sekretariat, herunder deres stilling, en effektiv fastlæggelse af deres struktur, ansvarlighed og ansvarsområder, en beskrivelse af forvaltnings- og kontrolsystemer og betingelser, som gælder for den tekniske og økonomiske forvaltning af EU-støtten, herunder udgifternes støtteberettigelse

d)

tilbagebetalingsprocedurer i alle deltagende lande

e)

kontrol og evaluering

f)

synlighed og informationsaktiviteter

g)

delt og indirekte forvaltning, jf. artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) nr. 236/2014.

AFNSIT IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 13

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på at ændre bilag II. Efter offentliggørelsen af midtvejsevalueringsrapporten, og på grundlag af henstillingerne i nævnte rapport vedtager Kommissionen navnlig en delegeret retsakt om ændring af bilag II senest den 31. marts 2018.

Artikel 14

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2020.

3.   Den i artikel 13 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Denne frist forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 15

Udvalg

Kommissionen bistås af udvalget for det europæiske naboskabsinstrument. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 16

Deltagelse af et tredjeland, som ikke er omfattet af artikel 1

1.   I behørigt begrundede tilfælde og for at sikre sammenhængen og effektiviteten af EU-støtten eller for at fremme det regionale eller tværregionale samarbejde kan Kommissionen fra sag til sag beslutte at udvide støtteberettigelsen for specifikke foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 2 i forordning (EU) nr. 236/2014 til at omfatte lande, territorier og områder, som ellers ikke ville være støtteberettigede.

Uanset artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) nr. 236/2014 kan fysiske og juridiske personer fra de pågældende lande, territorier og områder deltage i procedurerne for gennemførelsen af sådanne foranstaltninger.

2.   Der kan fastsættes bestemmelser om muligheden omhandlet i stk. 1 i de programmeringsdokumenter, der er omhandlet i artikel 7.

Artikel 17

Finansieringsramme

1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af denne forordning for perioden 2014-2020 fastsættes til 15 432 634 000 EUR i løbende priser. Op til 5 % af finansieringsrammen tildeles programmerne for grænseoverskridende samarbejde, jf. artikel 6, stk. 1, litra c).

2.   De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme.

3.   I overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 (13) afsættes der et vejledende beløb på 1 680 000 000 EUR fra forskellige instrumenter til finansiering af Unionens optræden udadtil, dvs. instrumentet for udviklingssamarbejde oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 233/2014 (14), ENI, instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA II) oprettet ved forordning (EU) nr. 231/2014 og partnerskabsinstrumentet oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 234/2014 (15) til aktioner vedrørende læringsmobilitet til eller fra partnerlande som omhandlet i forordning (EU) nr. 1288/2013 og til samarbejde og politisk dialog med myndigheder, institutioner og organisationer fra disse lande. Forordning (EU) nr. 1288/2013 gælder for anvendelsen af disse midler.

Midlerne stilles til rådighed via kun to flerårige tildelinger, der omfatter henholdsvis de første fire år og de resterende tre år. Bevillingen af disse midler afspejles i den i nærværende forordning omhandlede vejledende flerårige programmering i overensstemmelse med de identificerede behov og prioriteter i de pågældende lande. Hvis forholdene uventet ændrer sig på afgørende vis, eller hvis der sker betydelige politiske ændringer, kan bevillingerne ændres i overensstemmelse med prioriteterne for Unionens optræden udadtil.

Artikel 18

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

Denne forordning anvendes i overensstemmelse med afgørelse 2010/427/EU.

Artikel 19

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i enhver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. marts 2014.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

D. KOURKOULAS

Formand


(1)  EUT C 11 af 15.1.2013, s. 77.

(2)  EUT C 391 af 18.12.2012, s. 110.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 11.12.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 11.3.2014.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 af 24. oktober 2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (EUT L 310 af 9.11.2006, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) (se side 11 i denne EUT).

(6)  EUT LC 373 af 20.12.2013, s. 1.

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11. marts 2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelsen af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil (se side 95 i denne EUT).

(9)  Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).

(10)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020 (se side 44 i denne EUT).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 234/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande (se side 77 i denne EUT).


BILAG I

De i artikel 1 omhandlede partnerlande er:

 

Algeriet

 

Armenien

 

Aserbajdsjan

 

Hviderusland

 

Egypten

 

Georgien

 

Israel

 

Jordan

 

Libanon

 

Libyen

 

Republikken Moldova

 

Marokko

 

De besatte palæstinensiske områder

 

Syrien

 

Tunesien

 

Ukraine


BILAG II

Prioriteter for EU-støtte i henhold til denne forordning

For at støtte opfyldelsen af de specifikke mål i artikel 2 og samtidig tage hensyn til de dokumenter, der er udarbejdet i fællesskab, jf. artikel 3, stk. 2, kan EU-midler omfatte prioriteterne i punkt 1, 2 og 3 i dette bilag.

Nogle af prioriteterne kan være relevante for mere end én type programmer. Eventuelle ændringer til denne vejledende liste over prioriteter skal overholde princippet om fælles ejerskab.

Tværgående spørgsmål, herunder et velforankret og bæredygtigt demokrati, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af korruption samt miljø er omfattet af disse prioriteter.

1.

EU-støtte på bilateralt plan omfatter alt efter omstændighederne bl.a. følgende prioriteter:

menneskerettigheder, god regeringsførelse og retsstatsprincippet, herunder reform af retsvæsenet, den offentlige forvaltning og sikkerhedssektoren

institutionelt samarbejde og kapacitetsudvikling, herunder med henblik på gennemførelse af EU-aftaler

støtte til aktører i civilsamfundet og til deres rolle i reformprocesser og demokratiske overgangsprocesser

bæredygtig og inklusiv økonomisk udvikling, herunder på regionalt og lokalt plan samt territorial samhørighed

udvikling af de sociale sektorer, navnlig med hensyn til unge, med fokus på social retfærdighed og samhørighed samt beskæftigelse

udvikling af handel og den private sektor, herunder støtte omfattende små og mellemstore virksomheder, beskæftigelse og gennemførelse af vidtgående og brede frihandelsområder

landbrug og udvikling af landdistrikterne, herunder fødevaresikkerhed

bæredygtig forvaltning af naturressourcer

en energisektor med fokus på energieffektivitet og vedvarende energi

transport og infrastruktur

uddannelse og kompetenceudvikling, herunder erhvervsrettet uddannelse

forvaltning af mobilitet og migration, herunder beskyttelse af migranter

tillidsskabende foranstaltninger og andre foranstaltninger, der bidrager til at forebygge og løse konflikter, herunder støtte til berørte befolkningsgrupper og genopbygning.

Prioriteterne i dette punkt kan bidrage til mere end ét mål i denne forordning.

2.

EU-støtte på flerlandeplan omfatter alt efter omstændighederne bl.a. følgende prioriteter:

menneskerettigheder, god regeringsførelse og retsstatsprincippet

internationalt samarbejde og kapacitetsudvikling

regionalt samarbejde, navnlig inden for rammerne af det østlige partnerskab, Middelhavsunionen og partnerskabet for demokrati og fælles velstand

videregående uddannelse og kompetenceudvikling, mobilitet for studerende og personale, unge og kultur

bæredygtig økonomisk udvikling, udvikling af handel og den private sektor samt støtte til små og mellemstore virksomheder

energisektoren, herunder energinet

transport og infrastrukturnet

bæredygtig forvaltning af naturressourcer, herunder vand, grøn vækst, miljø samt tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer

støtte til civilsamfundet

forvaltning af mobilitet og migration

tillidsskabende foranstaltninger og andre foranstaltninger, der bidrager til at forebygge og løse konflikter.

Prioriteterne i dette punkt kan bidrage til mere end ét mål i denne forordning.

3.

EU-støtte under programmerne for grænseoverskridende samarbejde omfatter alt efter omstændighederne følgende prioriteter:

økonomisk og social udvikling

miljø, folkesundhed, sikkerhed og tryghed

mobilitet for personer, varer og kapital.

Prioriteterne i dette punkt afspejler fælles udfordringer. De udgør rammen for fastlæggelse af specifikke prioriteter med de lande, der deltager i det grænseoverskridende samarbejde. Civilsamfundets organisationer vil blive inddraget i udviklingen af programmerne og vil sammen med lokale og regionale myndigheder udgøre de primære støttemodtagere.

Finansielle bevillinger alt efter programmernes art

 

Bilaterale programmer: op til 80 %

 

flerlandeprogrammer: op til 35 %

 

grænseoverskridende samarbejde: op til 5 %.


Europa-Kommissionens erklæring om den strategiske dialog med Europa-Parlamentet (1)

Europa-Kommissionen vil på grundlag af artikel 14 i TEU føre en strategisk dialog med Europa-Parlamentet forud for programmeringen inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om et europæisk naboskabsinstrument og eventuelt efter en indledende høring af de relevante modtagere. Europa-Kommissionen vil forelægge Europa-Parlamentet de relevante foreliggende programmeringsdokumenter med angivelse af de vejledende bevillinger pr. land/region og, inden for et land/en region, prioriteter, forventede resultater og de vejledende bevillinger pr. prioritet til geografiske programmer samt valg af bistandsmetoder (2). Europa-Kommissionen vil forelægge Europa-Parlamentet de relevante foreliggende programmeringsdokumenter med angivelse af tematiske prioriteter, forventede resultater, valg af bistandsmetoder (2) og de finansielle bevillinger, der er afsat til sådanne prioriteter i de tematiske programmer. Europa-Kommissionen vil tage hensyn til Europa-Parlamentets holdning til spørgsmålet.

Europa-Kommissionen vil føre en strategisk dialog med Europa-Parlamentet i forbindelse med udarbejdelsen af midtvejsrevisionen og forud for enhver væsentlig revision af programmeringsdokumenterne i forordningens gyldighedsperiode.

Europa-Kommissionen vil på Europa-Parlamentets anmodning redegøre for, på hvilke punkter der er taget hensyn til Europa-Parlamentets bemærkninger i forbindelse med programmeringsdokumenterne og enhver anden opfølgning på den strategiske dialog.


(1)  Europa-Kommissionen vil være repræsenteret af den ansvarlige kommissær.

(2)  Hvis relevant.


Europa-Kommissionens erklæring om brugen af gennemførelsesretsakter til fastlæggelse af de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af visse regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om et europæisk naboskabsinstrument og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II)

Europa-Kommissionen mener, at gennemførelsesbestemmelserne for grænseoverskridende samarbejdsprogrammer i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11. marts 2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne for Unionens optræden udadtil og andre specifikke, mere detaljerede gennemførelsesbestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om et europæisk naboskabsinstrument og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) har til formål at supplere den grundlæggende retsakt og derfor bør være delegerede retsakter, der vedtages på grundlag af artikel 290 i TEUF. Europa-Kommissionen vil ikke modsætte sig vedtagelsen af den tekst, som medlovgiverne er nået til enighed om. Europa-Kommissionen gør dog opmærksom på, at spørgsmålet om afgrænsningen mellem artikel 290 og 291 i TEUF i øjeblikket er genstand for Domstolens undersøgelse i »biocid-sagen«.


Europa-Parlamentets erklæring om suspension af bistand, der ydes i henhold til finansieringsinstrumenterne

Europa-Parlamentet gør opmærksom på, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde i perioden 2014-2020, Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om et europæisk naboskabsinstrument, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 234/2014 af 11. marts 2014 oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) ikke indeholder nogen eksplicit henvisning til muligheden for at suspendere bistand, i tilfælde af at modtagerlandet ikke overholder de grundlæggende principper i det pågældende instrument, særlig principperne om demokrati, retsstaten og respekten for menneskerettighederne.

Det er Europa-Parlamentets opfattelse, at en suspension af den bistand, der ydes i henhold til disse instrumenter, kan ændre den overordnede finansieringsordning, der er aftalt som led i den almindelige lovgivningsprocedure. Som medlovgiver og part i budgetmyndigheden har Europa-Parlamentet derfor i den forbindelse ret til at udøve sine beføjelser fuldt ud, såfremt der træffes en sådan afgørelse.


15.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/44


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 233/2014

af 11. marts 2014

om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 209, stk. 1, og artikel 212, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af forslaget til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (1)

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Denne forordning er en del af Unionens politik for udviklingssamarbejde og udgør et af de instrumenter, der yder støtte til Unionens eksterne politikker. Den erstatter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 (3), som fandt anvendelse indtil den 31. december 2013.

(2)

Fattigdomsbekæmpelse er fortsat det primære mål for Unionens udviklingspolitik som fastlagt i afsnit V, kapitel 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i afsnit III, kapitel 1, i femte del af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og i overensstemmelse med MDG-målene og andre internationalt aftalte udviklingsforpligtelser og andre mål, som Unionen og medlemsstaterne har accepteret inden for rammerne af De Forenede Nationer (FN) og andre kompetente internationale fora.

(3)

Fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om »den europæiske konsensus om udvikling« (4) (»den europæiske konsensus«), og aftalte ændringer heraf, udgør de overordnede politiske rammer, retningslinjerne og fokus for gennemførelsen af denne forordning.

(4)

EU-bistanden bør over tid bidrage til at reducere afhængigheden af bistand.

(5)

Unionens optræden på den internationale scene skal bygge på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden, dvs. demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende rettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i FN's pagt og folkeretten. Unionen skal forsøge at skabe opbakning til og styrke disse principper i partnerlandene, -territorierne og -regionerne gennem dialog og samarbejde. Unionen viser ved at forfølge disse principper sin merværdi som aktør inden for udviklingspolitikker.

(6)

Unionen bør ved gennemførelsen af denne forordning, og navnlig i programmeringsprocessen, lægge behørig vægt på de prioriteter, mål og benchmarks inden for menneskerettigheder og demokrati, som Unionen har fastlagt for partnerlandene, navnlig dens landestrategier for menneskerettigheder.

(7)

Respekt for menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, fremme af retsstatsprincippet, de demokratiske principper, gennemsigtighed, god regeringsførelse, fred og stabilitet samt ligestilling mellem mænd og kvinder er afgørende for partnerlandenes udvikling, og disse emner bør integreres i Unionens udviklingspolitik, navnlig i programmeringen og i aftaler med partnerlandene.

(8)

Bistandseffektivitet, øget gennemsigtighed, samarbejde og komplementaritet samt bedre harmonisering, tilpasning til partnerlandene såvel som koordinering af procedurer, både mellem Unionens og medlemsstaterne og i forholdet til andre donorer og udviklingsaktører, er afgørende for at sikre bistandens konsekvens og relevans og samtidig nedringe de omkostninger, som partnerlandene bærer. Unionen er gennem sin udviklingspolitik opsat på at følge konklusionerne i den erklæring om bistandseffektivitet, som blev vedtaget af højniveauforummet om bistandseffektivitet i Paris den 2. marts 2005, Accrahandlingsplanen, som blev vedtaget den 4. september 2008, og den opfølgende erklæring, som blev vedtaget i Busan den 1. december 2011. Disse forpligtelser har ført til, at Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, har vedtaget en række konklusioner, bl.a. EU-adfærdskodeksen om komplementaritet og arbejdsdeling i udviklingspolitik og den operationelle ramme for bistandseffektivitet. Indsatsen og procedurerne vedrørende målet om fælles programmering bør styrkes.

(9)

Unionens bistand bør støtte den fælles EU-Afrika-strategi, der blev vedtaget på EU-Afrika-topmødet den 8.-9. december 2007 i Lissabon, og efterfølgende ændringer heraf og tilføjelser hertil på grundlag af den fælles vision og fælles principper og mål, der underbygger det strategiske partnerskab mellem Afrika og Unionen.

(10)

Unionen og medlemsstaterne bør fremme overensstemmelsen, koordineringen og komplementariteten mellem deres respektive politikker for udviklingssamarbejde, især ved at imødekomme partnerlandenes og -regionernes prioriteter på nationalt niveau og regionalt niveau. For at sikre, at Unionens og medlemsstaternes politik for udviklingssamarbejde komplementerer og styrker hinanden, og for at sikre en omkostningseffektiv levering af bistanden og samtidig undgå overlapninger og huller, er det både presserende og hensigtsmæssigt at fastsætte fælles programmeringprocedurer, som bør anvendes, når det er muligt og relevant.

(11)

Unionens politik og internationale indsats inden for udviklingssamarbejde er styret af MDG-målene, såsom udryddelsen af ekstrem fattigdom og sult, og enhver efterfølgende ændring heraf, og af de udviklingsmål, -principper og -forpligtelser, som Unionen og medlemsstaterne har godkendt, bl.a. i forbindelse med deres samarbejde i FN og andre kompetente internationale fora på udviklingssamarbejdsområdet. Unionens politik og internationale indsats er ligeledes styret af dens forpligtelser og tilsagn vedrørende menneskerettigheder og udvikling, herunder verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, FN's konvention om barnets rettigheder og FN's erklæring om retten til udvikling.

(12)

Unionen er fast besluttet på, at ligestilling mellem mænd og kvinder skal betragtes som en menneskeret, et spørgsmål om social retfærdighed og en central værdi i Unionens udviklingspolitik. Ligestilling mellem mænd og kvinder er centralt for indfrielsen af alle MDG-målene. Den 14. juni 2010 tilsluttede Rådet sig EU's handlingsplan 2010-2015 om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet.

(13)

Unionen bør som et prioritetsspørgsmål fremme en samlet tilgang i forbindelse med kriser, katastrofer og konfliktfyldte og skrøbelige situationer, bl.a. i overgangsperioder og efter kriser. Tilgangen bør navnlig bygge på Rådets konklusioner af 19. november 2007 om EU's respons på struktursvaghed og konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet ligeledes af 19. november 2007 om sikkerhed og udviklingsamt bygge på Rådets konklusioner af 20. juni 2011 om konfliktforebyggelse samt senere konklusioner på området.

(14)

Navnlig i de situationer, hvor behovet er mest presserende, og fattigdommen er både mest omfattende og dybest, bør Unionens støtte geares til at styrke landenes og deres befolkningers modstandskraft over for alvorlige hændelser. Dette bør ske gennem en passende kombination af tilgange, tiltag og instrumenter, idet det navnlig sikres, at de sikkerhedsorienterede, humanitære og udviklingsmæssige tilgange er velafbalancerede, sammenhængende og effektivt koordineret, så de dermed sammenkobler nødhjælp, rehabilitering og udvikling.

(15)

EU-bistanden bør have fokus på de områder, hvor den har størst virkning, i lyset af Unionens evne til at handle på globalt plan og til at imødegå globale udfordringer — såsom fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig og inklusiv udvikling og fremme af demokrati, god regeringsførelse, menneskerettigheder og retsstaten i hele verden, dens langvarige og stabile engagement inden for udviklingsbistand og dens koordinerende rolle i forholdet til medlemsstaterne. For at sikre en sådan virkning bør differentieringsprincippet ikke kun anvendes i forbindelse med tildeling af midler, men også i forbindelse med programmeringen, for at sikre, at det bilaterale udviklingssamarbejde er målrettet de partnerlande, som er i størst nød, bl.a. skrøbelige stater og meget sårbare stater, og som har begrænset mulighed for adgang til andre finansieringskilder til støtte for deres egen udvikling. Unionen bør indgå nye partnerskaber med lande, som ikke længere kan deltage i bilaterale bistandsprogrammer, navnlig på grundlag af regionale og tematiske programmer under disse instrumenter og andre tematiske instrumenter til finansiering af Unionens optræden udadtil, navnlig partnerskabsinstrumentet for samarbejde med tredjelande som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 234/2014 (5) (»partnerskabsinstrumentet«).

(16)

Unionen bør tilstræbe den mest effektive anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed, for at optimere virkningen af sin optræden udadtil. Dette bør ske gennem en omfattende strategi for hvert land baseret på sammenhæng og komplementaritet mellem Unionens instrumenter for optræden udadtil samt skabelse af synergier mellem dette instrument, andre instrumenter til finansiering af Unionens optræden udadtil og andre af Unionens politikker. Dette bør endvidere føre til gensidig styrkelse af de programmer, der iværksættes i henhold til instrumenterne til finansiering af optræden udadtil. Samtidig med at Unionen tilstræber en overordnet konsekvens i sine foranstaltninger udadtil i overensstemmelse med artikel 21 i TEU, skal den sikre en sammenhængende politik på udviklingsområdet som krævet i artikel 208 i TEUF.

(17)

Samtidig med at respektere princippet om en kohærent udviklingspolitik bør denne forordning muliggøre en større sammenhæng mellem Unionens politikker. Den bør give mulighed for at sikre fuld afstemning med partnerlandene og -regionerne ved — når det er muligt — at anvende nationale udviklingsplaner eller lignende omfattende udviklingsdokumenter vedtaget under inddragelse af berørte nationale og regionale organer som basis for programmeringen af Unionens indsats. Den bør endvidere fremme en bedre koordinering blandt donorerne, især mellem Unionen og medlemsstaterne, gennem fælles programmering.

(18)

I en globaliseret verden bliver forskellige interne EU-politikker på områder såsom miljø, klimaændringer, fremme af vedvarende energi, beskæftigelse (herunder ordentligt arbejde til alle), ligestilling mellem mænd og kvinder, energi, vand, transport, sundhed, uddannelse, retlige anliggender og sikkerhed, kultur, forskning og innovation, informationssamfund, migration, landbrug og fiskeri i stigende grad en del af Unionens optræden udadtil.

(19)

En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der omfatter vækstmønstre, der fremmer social, økonomisk og territoriel samhørighed og giver de fattige mulighed for at øge deres bidrag til og udbytte af den nationale velstand, understreger, at Unionen i sine interne og eksterne politikker er opsat på at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved at koordinere tre søjler, nemlig den økonomiske, sociale og miljømæssige søjle.

(20)

Bekæmpelse af klimaændringer og miljøbeskyttelse er nogle af de største udfordringer, som Unionen og udviklingslandene står over for, og hvor der er et presserende behov for nationale og internationale tiltag. Denne forordning bør derfor bidrage til målet om, at mindst 20 % af Unionens budget går til opbygningen af kulstoffattige og klimaresistente samfund, og mindst 25 % af midlerne under programmet vedrørende globale almene goder og udfordringer fastsat i denne forordning bør gå til klima- og miljøtiltag. Der bør, når det er muligt, sikres et samspil mellem tiltag på disse områder for at styrke virkningen.

(21)

Denne forordning bør give Unionen mulighed for at bidrage til opfyldelsen af Unionens fælles forpligtelse til at levere fortsat støtte til menneskelig udvikling for at forbedre folks liv. Mindst 25 % af midlerne under programmet vedrørende globale almene goder og udfordringer bør i den henseende gå til dette udviklingsområde.

(22)

Mindst 20 % af bistanden i medfør af denne forordning, bør rettes mod grundlæggende sociale ydelser med fokus på sundhed og uddannelse såvel som mod uddannelse på sekundærtrinnet, idet det samtidig erkendes, at en grad af fleksibilitet må være normen, f.eks. i tilfælde, hvor ekstraordinær bistand indgår. Oplysninger vedrørende overholdelse af dette krav bør medtages i den årlige rapport, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 (6).

(23)

Ifølge FN's Istanbulhandlingsprogram for de mindst udviklede lande for årtiet 2011-2020 er de mindst udviklede lande forpligtet til at indarbejde handels- og handelskapacitetsopbyggende politikker i deres nationale udviklingsstrategier. Endvidere nåede ministrene på den ottende ministerkonference i Verdenshandelsorganisationen (WTO) afholdt i Geneve den 15.-17. december 2011 til enighed om efter 2011 at bibeholde Aid for Trade-niveauer, der som minimum afspejler gennemsnittet for perioden 2006-2008. Bedre og mere målrettet Aid for Trade og fremme af handelen er nødt til at ledsage disse bestræbelser.

(24)

Tematiske programmer bør fortrinsvis støtte udviklingslande, men nogle modtagerlande samt de oversøiske lande og territorier (OLT'er), der ikke opfylder de krav, OECD's Komité for Udviklingsbistand (OECD/DAC) har opstillet for at kunne definere dem som modtagere af officiel udviklingsbistand (ODA), men som er omfattet af artikel 1, stk. 1, litra b), bør også kunne deltage i tematiske programmer på de betingelser, der er fastsat i denne forordning.

(25)

De nærmere detaljer vedrørende samarbejdsområderne og tilpasninger af finansielle bevillinger pr. geografisk område og samarbejdsområde udgør ikkevæsentlige elementer af denne forordning. Derfor bør Kommissionen tildeles beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF i forbindelse med ajourføring af disse elementer af denne forordnings bilag, der fastsætter de nærmere detaljer vedrørende samarbejdsområder under geografiske og tematiske programmer og de vejledende finansielle bevillinger pr. geografisk område og samarbejdsområde. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen i sit forberedende arbejde gennemfører passende høringer, bl.a. af eksperter. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for, at relevante dokumenter fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet samtidig, rettidigt og på passende vis.

(26)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende strategidokumenter og flerårige vejledende programmer som omhandlet i denne forordning. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (7).

(27)

Under hensyn til disse gennemførelsesretsakters karakter, navnlig deres politiske karakter og budgetmæssige konsekvenser, bør undersøgelsesproceduren i princippet anvendes i forbindelse med deres vedtagelse, undtagen i tilfælde af foranstaltninger af begrænset finansiel betydning.

(28)

Kommissionen bør i behørigt begrundede tilfælde, hvor der af særligt hastende årsager kræves en hurtig indsats fra Unionens side, vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse umiddelbart.

(29)

Der er fastsat fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014.

(30)

Rådets afgørelse 2010/427/EU fastsætter, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (8).

(31)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(32)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for hele dens anvendelsesperiode, der skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (9), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(33)

Det er hensigtsmæssigt at afstemme varigheden af denne forordning med varigheden af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (10). Denne forordning bør derfor anvendes fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Emne og anvendelsesområde

1.   Denne forordning opretter et instrument (»instrumentet for udviklingssamarbejde« eller »DCI«) i henhold til hvilket Unionen kan finansiere:

a)

geografiske programmer, der skal støtte udviklingssamarbejdet med de udviklingslande, som er opført på den af OECD/DAC fastsatte liste over modtagere af ODA, undtagen:

i)

de lande, der har undertegnet partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, som blev undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou (11), bortset fra Sydafrika

ii)

de lande, der er berettiget til støtte fra Den Europæiske Udviklingsfond

iii)

de lande, der er berettiget til EU-støtte fra det europæiske naboskabsinstrument oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 (12) (»det europæiske naboskabsinstrument«)

iv)

modtagere, der er berettiget til EU-støtte fra instrumentet til førtiltrædelsesbistand oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 (13) (»instrumentet til førtiltrædelsesbistand«).

b)

tematiske programmer, der er rettet mod udviklingsrelaterede globale almene goder og udfordringer og skal støtte civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder i partnerlandene, jf. dette stykkes litra a), de lande, der er berettiget til EU-støtte fra instrumenterne nævnt i dette stykkes litra a), nr. i)-iii), samt de lande og territorier, der er omfattet af anvendelsesområdet i Rådets afgørelse 2013/755/EU (14).

c)

et panafrikansk program, der skal støtte det strategiske partnerskab mellem Afrika og Unionen og senere ændringer og tilføjelser hertil for at finansiere aktiviteter af tværregional, kontinental eller global karakter i og med Afrika.

2.   I denne forordning forstås ved »region« en geografisk enhed, der omfatter mere end ét udviklingsland.

3.   Landene og territorierne nævnt i stk. 1 benævnes i denne forordning »partnerlande« eller »partnerregioner« afhængigt af det relevante geografiske, tematiske eller panafrikanske program.

Artikel 2

Mål og støtteberettigelseskriterier

1.   Inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil og af den europæiske konsensus og aftalte ændringer hertil:

a)

er det primære mål med samarbejdet i henhold til denne forordning at nedbringe og på længere sigt udrydde fattigdom

b)

skal samarbejdet i henhold til denne forordning i overensstemmelse med dette primære mål nævnt i litra a) bidrage til:

i)

at fremme bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling og

ii)

at konsolidere og understøtte demokrati, retsstaten, god regeringsførelse, menneskerettigheder og de relevante principper i international ret.

Opnåelsen af de i første afsnit omhandlede mål måles ved hjælp af relevante indikatorer, herunder indikatorer for den menneskelige udvikling, navnlig MDG-mål 1 for litra a) og MDG-mål 1-8 for litra b) og efter 2015 andre indikatorer, som Unionen og medlemsstaterne er blevet enige om på internationalt niveau.

2.   Samarbejdet i henhold til denne forordning skal bidrage til opnåelsen af de internationale forpligtelser og mål på udviklingsområdet, som Unionen har vedtaget, især MDG-målene og nye udviklingsmål efter 2015.

3.   Tiltag i henhold til geografiske programmer udformes således, at de opfylder OECD/DAC's kriterier for ODA.

Tiltag i henhold til de tematiske og panafrikanske programmer udformes således, at de opfylder OECD/DAC's kriterier for ODA, medmindre:

a)

tiltaget vedrører et modtagerland eller -territorium, der ikke opfylder kriterierne som modtagerland eller -territorium af ODA i henhold til OECD/DAC, eller

b)

der med tiltaget gennemføres et globalt initiativ, en politisk EU-prioritet eller en international EU-forpligtelse eller et internationalt EU-tilsagn, jf. artikel 6, stk. 2, litra b) og e), og tiltaget ikke opfylder kriterierne for ODA.

4.   Med forbehold af stk. 3, litra a), skal mindst 95 % af de forventede udgifter under de tematiske programmer og mindst 90 % af de forventede udgifter i henhold til det panafrikanske program opfylde OECD/DAC's kriterier for ODA.

5.   Tiltag, der er omfattet af og berettiget til støtte i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 (15), finansieres i princippet ikke i henhold til nærværende forordning, medmindre det i en krisesituation er nødvendigt for at sikre kontinuitet i samarbejdet frem mod etableringen af stabile udviklingsvilkår. I sådanne tilfælde skal der gøres en særlig indsats for at sikre, at humanitær nødhjælp, rehabilitering og udviklingsbistand er knyttet effektivt sammen.

Artikel 3

Almindelige principper

1.   Unionen skal tilstræbe at fremme, udvikle og konsolidere de demokratiske principper, retsstaten og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som Unionen bygger på, gennem dialog og samarbejde med partnerlande og -regioner.

2.   I forbindelse med gennemførelsen af denne forordning følges en differentieret fremgangsmåde blandt partnerlandene for at sikre et specifikt, skræddersyet samarbejde på grundlag af:

a)

disses behov baseret på kriterier, der omfatter befolkningstal, indkomst pr. indbygger, graden af fattigdom, indkomstfordeling og graden af menneskelig udvikling

b)

disses evne til at generere og få adgang til finansielle midler og disses evne til at anvende midlerne

c)

disses engagement og resultater baseret på kriterier og indikatorer, som f.eks. politiske, økonomiske og sociale fremskridt, ligestilling mellem mænd og kvinder, fremskridt med god regeringsførelse og menneskerettigheder samt effektiv anvendelse af bistanden, navnlig hvordan et land anvender sparsomme ressourcer til udvikling startende med egne ressourcer, og

d)

den potentielle virkning af EU-udviklingsbistand i partnerlande.

De lande, der er i størst nød, navnlig de mindst udviklede lande, lavindkomstlandene og lande, der er i krise, har været i krise eller befinder sig i en skrøbelig og udsat situation, gives højeste prioritet ved tildelingen af midler.

Der tages hensyn til kriterier såsom indekset for menneskelig udvikling, indekset for økonomisk sårbarhed og andre relevante indeks, herunder til måling af fattigdom og ulighed inden for landets grænser, med henblik på at støtte analysen og fastlæggelsen af, hvilke lande der er i størst nød.

3.   Tværgående spørgsmål, der er fastlagt i den europæiske konsensus, integreres i alle programmer. Desuden integreres forebyggelse af konflikter, ordentligt arbejde og klimaændringer, hvor det er relevant.

De tværgående spørgsmål i første afsnit skal forstås at omfatte nedenstående aspekter, som kræver særlig opmærksomhed, hvis omstændighederne tilsiger det: ikkeforskelsbehandling, rettigheder for personer, der tilhører mindretal, handicappedes rettigheder, rettigheder for personer med livstruende sygdomme og andre sårbare grupper, grundlæggende arbejdsrettigheder og social inklusion, styrkelse af kvinders stilling, retsstaten, opbygning af parlamenternes og civilsamfundets kapacitet og fremme af dialog, deltagelse og forsoning samt institutionsopbygning, herunder på lokalt og regionalt plan.

4.   Der skal i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning sikres sammenhæng i udviklingspolitikken og overensstemmelse med andre områder af Unionens optræden udadtil og med andre relevante EU-politikker i overensstemmelse med artikel 208 i TEUF.

I den henseende baseres foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, herunder foranstaltninger, der forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB), på de udviklingssamarbejdspolitikker, der er fastlagt i instrumenter såsom aftaler, erklæringer og handlingsplaner mellem Unionen og de berørte partnerlande og regioner, og på Unionens relevante beslutninger, særlige interesser, politiske prioriteter og strategier.

5.   Unionen og medlemsstaterne tilstræber regelmæssig og hyppig udveksling af oplysninger, bl.a. med andre donorer, og fremmer bedre donorkoordination og komplementaritet ved at arbejde hen imod en fælles flerårig programmering, der er baseret på partnerlandenes fattigdomsreduktion eller tilsvarende udviklingsstrategier. De kan iværksætte fælles tiltag, herunder fælles analyse af og fælles svar på disse strategier, og fastlægge prioriterede indsatssektorer og arbejdsdeling i landene ved hjælp af fælles missioner med inddragelse af alle donorerne og anvendelse af samfinansierede og delegerede samarbejdsordninger.

6.   Unionen fremmer en multilateral tilgang til de globale udfordringer og samarbejder i denne forbindelse med medlemsstaterne. Hvis det er relevant, fremmer Unionen samarbejde med internationale organisationer og organer og andre bilaterale donorer.

7.   Forbindelserne mellem Unionen og medlemsstaterne på den ene side og partnerlandene på den anden side skal bygge på og fremme de fælles værdier menneskerettighederne, demokratiet og retsstaten samt principperne om ejerskab og gensidig ansvarliggørelse.

Endvidere skal forbindelserne med partnerlandene tage hensyn til landenes engagement og resultater i forbindelse med gennemførelsen af internationale aftaler og aftaler med Unionen.

8.   Unionen fremmer et effektivt samarbejde med partnerlandene og -regionerne i overensstemmelse med bedste internationale praksis. Den afpasser sin støtte efter deres nationale eller regionale udviklingsstrategier, reformpolitikker og procedurer, når det er muligt, og støtter demokratisk ejerskab samt national og gensidig ansvarlighed. Unionen fremmer i den henseende:

a)

en gennemsigtig udviklingsproces, som partnerlandet eller -regionen styrer og ejer, herunder fremme af lokal ekspertise

b)

en rettighedsbaseret tilgang, som omfatter alle menneskerettigheder, uanset om de er borgerlige og politiske eller økonomiske, sociale og kulturelle, med henblik på at indarbejde menneskerettighedsprincipper i gennemførelsen af denne forordning for at bistå partnerlandene med gennemførelsen af deres internationale forpligtelser vedrørende menneskerettigheder og støtte rettighedshaverne, idet der fokuseres på fattige og sårbare grupper, i at gøre deres rettigheder gældende

c)

styrkelse af befolkningernes stilling i partnerlandene, herunder brede og demokratiske tilgange til udvikling med inddragelse af alle samfundsgrupper i udviklingsprocessen og i den nationale og regionale dialog, herunder den politiske dialog. Der skal være særlig opmærksomhed på de respektive roller, der spilles af parlamenter, lokale myndigheder og civilsamfundet, bl.a. med hensyn til deltagelse, tilsyn og ansvarlighed

d)

effektive samarbejdsmetoder og -instrumenter, jf. artikel 4 i forordning (EU) nr. 236/2014, i overensstemmelse med OECD/DAC's bedste praksis, herunder anvendelse af innovative instrumenter såsom kombination af tilskud og lån og andre risikodelingsmekanismer i udvalgte sektorer og lande samt inddragelse af den private sektor, med behørig hensyntagen til spørgsmålene vedrørende gældsbæredygtighed, antallet af sådanne mekanismer og kravet til systematisk vurdering af virkningen i overensstemmelse med målene i denne forordning, navnlig fattigdomsreduktion.

Alle programmer, foranstaltninger og samarbejdsmetoder og instrumenter tilpasses de særlige forhold i de enkelte partnerlande eller -regioner med fokus på programbaserede tilgange, formidlingen af forudsigelige bistandsmidler, mobilisering af private ressourcer, herunder fra den lokale private sektor, universel og ikkediskriminerende adgang til basale ydelser og udvikling og anvendelse af landesystemer

e)

mobilisering af indenlandske indtægter gennem styrkelse af partnerlandenes finanspolitik med det formål at begrænse fattigdommen og afhængigheden af bistand

f)

en større virkning af politikker og programmering gennem koordinering, overensstemmelse og harmonisering mellem donorerne for at skabe synergier og begrænse overlapning og dobbeltarbejde, forbedre komplementariteten og støtte initiativer, der omfatter alle donorer, og

g)

koordinering i partnerlandene og -regionerne ved hjælp af vedtagne retningslinjer og principper for koordinering og bistandseffektivitet, der bygger på bedste praksis.

h)

resultatbaserede tilgange til udvikling, herunder ved anvendelse af omfattende gennemsigtige og nationale resultatrammer, der i givet fald er baseret på internationalt fastsatte mål og indikatorer, f.eks. MDG-målene, med henblik på at evaluere og videreformidle udviklingsbistandens output, resultater og effekt.

9.   Unionen støtter, hvis det er hensigtsmæssigt, samarbejde og dialog på bilateralt, regionalt og multilateralt plan, udviklingsdimensionen af partnerskabsaftaler og trepartssamarbejde. Unionen fremmer også syd-syd-samarbejde.

10.   Kommissionen informerer og udveksler regelmæssigt synspunkter med Europa-Parlamentet.

11.   Kommissionen udveksler oplysninger med civilsamfundet og lokale myndigheder med regelmæssige mellemrum.

12.   Unionen udnytter og udveksler i forbindelse med sine udviklingssamarbejdsaktiviteter om nødvendigt medlemsstaternes reform- og overgangserfaringer og de indhøstede erfaringer.

13.   EU-bistand i henhold til denne forordning må ikke anvendes til at finansiere anskaffelse af våben og ammunition eller til operationer med militær- eller forsvarsformål.

AFSNIT II

PROGRAMMER

Artikel 4

Gennemførelse af Unionens bistand

Unionens bistand gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 236/2014 via:

a)

geografiske programmer

b)

tematiske programmer bestående af:

i)

et program vedrørende globale almene goder, og

ii)

et program vedrørende civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder, og

c)

et panafrikansk program.

Artikel 5

Geografiske programmer

1.   Unionens samarbejdsaktiviteter i henhold til denne artikel gennemføres for aktiviteter af national, regional, tværregional og kontinental karakter.

2.   Et geografisk program omfatter samarbejde på relevante aktivitetsområder:

a)

på regionalt plan med partnerlande, der omhandles i artikel 1, stk. 1, litra a), navnlig med henblik på at lette overgangen i lande, der viser stor og stigende ulighed, eller

b)

på bilateralt plan:

i)

med de partnerlande, der ikke hører til de mest velstående mellemindkomstlande på OECD/DAC's liste over udviklingslande, eller hvis bruttonationalprodukt ikke overstiger 1 % af det globale bruttonationalprodukt

ii)

i særlige tilfælde, herunder med henblik på udfasning af udviklingsgavebistanden, kan der også indledes bilateralt samarbejde med et begrænset antal partnerlande, når dette er behørigt begrundet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2. Udfasningen finder sted i tæt samordning med andre donorer. Afslutningen af denne type samarbejde ledsages, når det er relevant, af en politisk dialog med de pågældende lande, hvor man fokuserer på behovene hos de fattigste og mest sårbare grupper.

3.   Med henblik på at opfylde de mål, der er opstillet i artikel 2, skal geografiske programmer fastlægges på grundlag af de samarbejdsområder, der er omhandlet i den europæiske konsensus og senere aftalte ændringer og tilføjelser hertil, og de følgende samarbejdsområder:

a)

menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse:

i)

menneskerettigheder, demokrati, og retsstaten

ii)

ligestilling mellem mænd og kvinder, styrkelse af kvinders stilling og lige muligheder for kvinder

iii)

offentlig forvaltning på centralt og lokalt niveau

iv)

skattepolitik og administration

v)

bekæmpelse af korruption

vi)

civilsamfund og lokale myndigheder

vii)

fremme og beskyttelse af børns rettigheder

b)

inklusiv og bæredygtig vækst til støtte for menneskelig udvikling:

i)

sundhed, uddannelse, social beskyttelse, beskæftigelse og kultur

ii)

erhvervsklima, regional integration og verdensmarkederne

iii)

bæredygtigt landbrug og fødevare- og ernæringssikkerhed

iv)

bæredygtig energi

v)

forvaltning af naturressourcer, herunder land, skovbrug og vand

vi)

klimaændringer og miljø

c)

andre områder af betydning for udvikling:

i)

migration og asyl

ii)

sammenkobling af humanitær bistand og udviklingssamarbejde

iii)

modstandsdygtighed og katastrofeforebyggelse

iv)

udvikling og sikkerhed, herunder forebyggelse af konflikter.

4.   Yderligere oplysninger vedrørende de i stk. 3 omhandlede samarbejdsområder findes i bilag I.

5.   Unionen koncentrerer inden for hvert bilateralt program i princippet sin bistand om højst tre indsatsområder, som aftales med det pågældende partnerland, når det er muligt.

Artikel 6

Tematiske programmer

1.   Tiltag, der gennemføres via tematiske programmer, skal tilføre en merværdi og komplementere og være sammenhængende med tiltag, der finansieres under geografiske programmer.

2.   Mindst en af følgende betingelser gælder for programmeringen af tematiske tiltag:

a)

EU-politiske mål i henhold til denne forordning kan ikke nås på en passende eller effektiv måde gennem geografiske programmer, herunder eventuelt hvor der ikke findes et geografisk program, eller hvor dette er blevet suspenderet, eller hvor der ikke er enighed med partnerlandet om tiltagene

b)

tiltagene er rettet mod globale initiativer, der støtter internationalt fastsatte udviklingsmål eller globale almene goder og udfordringer

c)

tiltagene er af multiregional, multinational og/eller tværgående karakter,

d)

tiltagene gennemfører innovative politikker eller initiativer, der har til formål at informere om kommende tiltag

e)

tiltagene afspejler en EU-politisk prioritet eller en af Unionens internationale forpligtelser eller tilsagn af relevans for udviklingssamarbejdet.

3.   Medmindre andet fastsættes i denne forordning, skal tematiske tiltag direkte gavne lande eller territorier, der angives i artikel 1, stk. 1, litra b), og gennemføres i disse lande eller territorier. Sådanne tiltag kan gennemføres uden for disse lande eller territorier, når det er den mest effektive metode til at opfylde målene i det pågældende program.

Artikel 7

Globale almene goder og udfordringer

1.   Formålet med Unionens bistand i henhold til programmet vedrørende globale almene goder og udfordringer er at støtte tiltag på områder, der vedrører:

a)

miljø og klimaændringer

b)

bæredygtig energi

c)

menneskelig udvikling, herunder ordentligt arbejde, social retfærdighed og kultur

d)

fødevare- og ernæringssikkerhed og bæredygtigt landbrug, og

e)

migration og asyl.

2.   Yderligere oplysninger vedrørende de i stk. 1 omhandlede samarbejdsområder findes i bilag II, afsnit A.

Artikel 8

Civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder

1.   Formålet med Unionens bistand i henhold til programmet vedrørende civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder skal være at styrke civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder i partnerlande og, hvis det fastsættes i denne forordning, i Unionen og hos de modtagere, der er støtteberettigede i henhold til forordning (EU) nr. 231/2014.

De tiltag, der skal finansieres, skal primært gennemføres af civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder. Hvis det er hensigtsmæssigt, for at sikre deres effektivitet kan tiltag gennemføres af andre aktører til fordel for de berørte civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder.

2.   Yderligere oplysninger om samarbejdsområderne i denne artikel findes i bilag II, afsnit B.

Artikel 9

Det panafrikanske program

1.   Formålet med Unionens bistand i henhold til det panafrikanske program er at støtte det strategiske partnerskab mellem Afrika og Unionen og senere ændringer hertil for at finansiere aktiviteter af tværregional, kontinental eller global karakter i og med Afrika.

2.   Det panafrikanske program supplerer og er i overensstemmelse med andre programmer i henhold til denne forordning samt andre EU-instrumenter til finansiering af optræden udadtil, navnlig Den Europæiske Udviklingsfond og det europæiske naboskabsinstrument.

3.   Yderligere oplysninger om samarbejdsområderne i denne artikel findes i bilag III.

AFSNIT III

PROGRAMMERING OG TILDELING AF MIDLER

Artikel 10

Generelle rammer

1.   For geografiske programmer udarbejdes der flerårige vejledende programmer for partnerlande og -regioner på grundlag af et strategidokument, jf. artikel 11.

For tematiske programmer udarbejdes der flerårige vejledende programmer, jf. artikel 13.

De flerårige vejledende panafrikanske programmer udarbejdes som fastsat i artikel 14.

2.   Kommissionen vedtager de i artikel 2 i forordning (EU) nr. 236/2014 omhandlede gennemførelsesforanstaltninger på grundlag af de programmeringsdokumenter, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 11, 13 og 14.

3.   Unionens bistand kan også have form af foranstaltninger, som ikke er omhandlet i de i nærværende forordnings artikel 11, 13 og 14 nævnte programmeringsdokumenter, jf. artikel 2 i forordning (EU) nr. 236/2014.

4.   Unionen og medlemsstaterne konsulterer hinanden på et tidligt tidspunkt i og gennem hele programmeringsprocessen for at fremme sammenhængen, komplementariteten og ensartetheden i deres samarbejde. Sådanne konsultationer kan føre til fælles programmering mellem Unionen og medlemsstaterne. Unionen konsulterer også andre donorer og udviklingsaktører, herunder repræsentanter for civilsamfundet, lokale myndigheder og andre gennemførende organer. Europa-Parlamentet underrettes.

5.   Programmering i henhold til denne forordning skal tage behørigt hensyn til menneskerettigheder og demokrati i partnerlande.

6.   Der er mulighed for ikke at afsætte en del af de midler, der fastsat ved denne forordning, til et bestemt formål for at sikre passende EU-respons i tilfælde af uforudsete omstændigheder, navnlig i skrøbelige situationer, kriser og situationer, som opstår efter en krise, samt gøre det muligt at synkronisere med partnerlandenes strategicyklusser og ændring af de vejledende finansielle tildelinger som følge af de revisioner, der udføres i medfør af artikel 11, stk. 5, artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 3. På grundlag af den efterfølgende fordeling eller omfordeling efter procedurerne i artikel 15 træffes der beslutning om anvendelsen af disse midler på et senere tidspunkt i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 236/2014

Den del af midlerne, der for hver type program ikke afsættes til et bestemt formål, må ikke overstige 5 %, medmindre formålet er synkronisering og med undtagelse af lande, der omhandles i artikel 12, stk. 1.

7.   Med forbehold af artikel 2, stk. 3, kan Kommissionen fastsætte en særlig finansiel tildeling for at hjælpe partnerlande og -regioner med at styrke samarbejdet med naboregioner i Unionens yderste periferi.

8.   Enhver programmering eller revision af programmer, der finder sted efter offentliggørelsen af den midtvejsrevisionsrapport, der er omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) nr. 236/2014, skal tage hensyn til rapportens resultater, konstateringer og konklusioner.

Artikel 11

Programmeringsdokumenter for geografiske programmer

1.   Ved udarbejdelsen, gennemførelsen og revisionen af alle programmeringsdokumenter i denne artikel skal principperne om sammenhæng i udviklingspolitikken og bistandseffektivitet overholdes, dvs. principperne om demokratisk ejerskab, partnerskab, koordination, harmonisering, tilpasning til partnerlandets systemer eller regionale systemer, gennemsigtighed, gensidig ansvarlighed og resultatorientering, jf. artikel 3, stk. 4-8. Så vidt muligt synkroniseres programmeringsperioden med partnerlandets strategicyklusser.

Programmeringsdokumenterne for geografiske programmer, herunder fælles programmeringsdokumenter, udarbejdes i videst muligt omfang på grundlag af en dialog mellem Unionen, medlemsstaterne og det pågældende partnerland eller den pågældende partnerskabsregion, herunder nationale og regionale parlamenter, og sker med inddragelse af civilsamfundet og lokale myndigheder og andre parter for at øge ejerskabet over processen og for at fremme støtten til nationale udviklingsstrategier, navnlig dem, der har sigte på fattigdomsbekæmpelse.

2.   Strategidokumenter skal udarbejdes af Unionen til det pågældende partnerland eller den pågældende partnerregion for at skabe en sammenhængende ramme for udviklingssamarbejdet mellem Unionen og dette partnerland eller denne partnerregion, og de skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning vedrørende overordnede formål og kompetenceområder, mål, principper og politik.

3.   Der kræves ikke strategidokumenter for:

a)

lande, der har en national udviklingsstrategi i form af en national udviklingsplan eller et lignende udviklingsdokument, som Kommissionen har godkendt som grundlag for det tilhørende flerårige vejledende program på tidspunktet for vedtagelsen af sidstnævnte dokument

b)

lande eller regioner, for hvilke der er udarbejdet et fælles rammedokument, som fastlægger en omfattende EU-strategi, herunder et specifikt kapitel om udviklingspolitik

c)

lande eller regioner, som Unionen og medlemsstaterne har vedtaget et fælles flerårigt programmeringsdokument for

d)

regioner, som har en strategi, der er vedtaget sammen med Unionen

e)

lande, hvor Unionen agter at synkronisere sin strategi med en ny national cyklus, der starter inden den 1. januar 2017; i sådanne tilfælde skal det flerårige vejledende program for interimsperioden mellem den 1. januar 2014 og begyndelsen af den nye nationale cyklus indeholde Unionens respons for det pågældende land

f)

lande eller regioner, som modtager en tildeling af EU-midler i henhold til denne forordning på højst 50 000 000 EUR for perioden 2014-2020.

I de i første afsnit, litra b) og f), omhandlede tilfælde skal det flerårige vejledende program for det pågældende land eller den pågældende region indeholde Unionens udviklingsstrategi for landet eller regionen.

4.   Strategidokumenterne underkastes en midtvejsrevision eller om nødvendigt en revision på ad hoc-grundlag, i givet fald efter principperne og procedurerne i de partnerskabs- og samarbejdsaftaler, der er indgået med det pågældende partnerland eller den pågældende partnerregion.

5.   Der udarbejdes flerårige vejledende programmer for geografiske programmer for hvert af de lande eller hver af de regioner, som modtager en vejledende finansiel tildeling af EU-midler i henhold til denne forordning. Med undtagelse af de lande eller regioner, som er omhandlet i stk. 3, første afsnit, litra e) og f), udarbejdes disse dokumenter på grundlag af de strategidokumenter eller tilsvarende dokumenter, der er omhandlet i stk. 3.

I denne forordning kan det fælles flerårige programmeringsdokument, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, første afsnit, litra c), betragtes som det flerårige vejledende program, såfremt det er i tråd med principperne og betingelserne i dette stykke, herunder en vejledende tildeling af midler, og med procedurerne i artikel 15.

I de flerårige vejledende programmer for geografiske programmer angives de indsatsområder, der er udvalgt med henblik på EU-finansiering, de specifikke mål, de forventede resultater, klare, specifikke og gennemsigtige resultatindikatorer, de vejledende finansielle tildelinger, både samlet set og pr. indsatsområde, og i givet fald bistandsformerne.

Kommissionen vedtager de flerårige vejledende finansielle tildelinger inden for hvert geografisk program i overensstemmelse med de almindelige principper i denne forordning, på grundlag af kriterierne i artikel 3, stk. 2, og under hensyntagen til de særlige vanskeligheder, som lande eller regioner, der er ramt af en krise, en konflikt eller en katastrofe eller er sårbare eller skrøbelige, står over for, samt under hensyntagen til de forskellige programmers særlige karakter.

Hvis det er relevant, kan disse finansielle tildelinger ydes i form af en beløbsramme, og der er mulighed for ikke at afsætte en del af midlerne til et bestemt formål. Der kan ikke planlægges nogen vejledende finansielle tildelinger ud over perioden 2014-2020, medmindre de specifikt betinges af tilgængeligheden af ressourcer efter den periode.

De flerårige vejledende programmer for geografiske programmer kan om nødvendigt revideres, herunder med henblik på effektiv gennemførelse under hensyntagen til midtvejsrevisioner eller ad hoc-revisioner af det strategidokument, som de er baseret på.

Vejledende finansielle tildelinger, prioriteter, specifikke mål, forventede resultater, resultatindikatorer og i givet fald bistandsformer kan også tilpasses som følge af krisesituationer eller situationer efter en krise.

Sådanne revisioner bør omfatte behov samt tilsagn og fremskridt med hensyn til de aftalte udviklingsmål, herunder dem, der vedrører menneskerettigheder, demokrati, retsstaten og god regeringsførelse.

6.   Kommissionen aflægger rapport om fælles programmering med medlemsstaterne i den midtvejsrevisionsrapport, der omhandles i artikel 17 i forordning (EU) nr. 236/2014 og indarbejder henstillinger i tilfælde, hvor fælles programmering ikke blev opnået fuldt ud.

Artikel 12

Programmering for lande og regioner, der er i krise, har været i krise eller befinder sig i en skrøbelig situation

1.   Når der udarbejdes programmeringsdokumenter for lande og regioner, der er i krise, har været krise, eller befinder sig i en skrøbelig situation eller er udsat for naturkatastrofer, tages der behørigt hensyn til de berørte landes eller regioners sårbarhed, særlige behov og forhold.

Der bør rettes behørig opmærksomhed mod konfliktforebyggelse, statsopbygning, fredsskabelse, forsoning efter en konflikt og genopbygning samt kvinders rolle og børns rettigheder i disse processer.

Hvis partnerlande eller -regioner er direkte involveret i eller berørt af en krise, har været i krise eller befinder sig i en skrøbelig situation, lægges der særlig vægt på at forbedre koordineringen mellem nødhjælp, rehabilitering og udvikling blandt alle relevante aktører for at hjælpe med overgangen fra nødsituation til udviklingsfase.

Programmeringsdokumenter for lande og regioner, der befinder sig i en skrøbelig situation eller udsat for naturkatastrofer, skal omhandle katastrofeberedskab og -forebyggelse og håndtering af konsekvenserne af sådanne katastrofer og skal afhjælpe sårbarheden over for chok samt styrke modstandsdygtigheden.

2.   I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde, såsom kriser eller umiddelbare trusler mod demokratiet, retsstaten, menneskerettighederne eller de grundlæggende frihedsrettigheder, kan Kommissionen straks vedtage gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 236/2014 med henblik på at underkaste strategidokumenter og flerårige vejledende programmer omhandlet i nærværende forordnings artikel 11 revision.

En sådan revision kan resultere i en specifik og tilpasset strategi, der skal sikre overgangen til udvikling og samarbejde på lang sigt, fremme en bedre koordinering og sikre overgangen fra humanitære instrumenter til udviklingspolitiske instrumenter.

Artikel 13

Programmeringsdokumenter for tematiske programmer

1.   I de flerårige vejledende programmer for tematiske programmer fastlægges Unionens strategi for de pågældende temaer og med hensyn til programmet vedrørende globale almene goder og udfordringer for hvert samarbejdsområde de indsatsområder, der er udvalgt med henblik på EU-finansiering, de specifikke mål, de forventede resultater, klare, specifikke og gennemsigtige resultatindikatorer, den internationale situation og de vigtigste partneres aktiviteter og i givet fald bistandsformerne.

Der afsættes eventuelt ressourcer til og foretages en indsatsprioritering for deltagelse i globale initiativer.

De flerårige vejledende programmer for tematiske programmer skal supplere de geografiske programmer og skal være i overensstemmelse med de strategidokumenter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2.

2.   I de flerårige vejledende programmer for tematiske programmer angives den samlede vejledende finansielle tildeling pr. samarbejdsområde og pr. indsatsområde. Hvis det er relevant, kan den vejledende finansielle tildeling tage form af en beløbsramme og/eller der er mulighed for ikke at afsætte en del af midlerne til et bestemt formål.

De flerårige vejledende programmer for tematiske programmer underkastes revision om nødvendigt for at sikre effektiv gennemførelse under hensyntagen til midtvejsrevisioner eller ad hoc-revisioner.

Vejledende finansielle tildelinger, prioriteter, specifikke mål, forventede resultater, resultatindikatorer og i givet fald bistandsformer kan også tilpasses som følge af revisioner.

Artikel 14

Programmeringsdokumenter for det panafrikanske program

1.   Forberedelse, gennemførelse og revision af programmeringsdokumenterne for det panafrikanske program sker efter principperne om effektiv støtte, jf. artikel 3, stk. 4-8.

Programmeringsdokumenter for det panafrikanske program baseres på en dialog, der involverer alle relevante interessenter, som f.eks. Det Panafrikanske Parlament.

2.   I det flerårige vejledende program for det panafrikanske program angives de indsatsområder, der er udvalgt med henblik på finansiering, de specifikke mål, de forventede resultater, klare, specifikke og gennemsigtige resultatindikatorer og i givet fald bistandsformerne.

Det flerårige vejledende program for det panafrikanske program skal stemme overens med geografiske og tematiske programmer.

3.   I det flerårige vejledende program for det panafrikanske program angives den samlede vejledende finansielle tildeling pr. aktivitetsområde og pr. indsatsområde. Den vejledende finansielle tildeling kan eventuelt tage form af en beløbsramme.

Det flerårige vejledende program for det panafrikanske program kan om nødvendigt underkastes revision for at imødegå uforudsete udfordringer eller gennemførelsesproblemer samt for at tage hensyn til eventuelle revisioner af det strategiske partnerskab.

Artikel 15

Godkendelse af strategidokumenter og vedtagelse af flerårige vejledende programmer

1.   Kommissionen skal godkende de i artikel 11 omhandlede strategidokumenter og skal vedtage de i artikel 11, 13 og 14 omhandlede flerårige vejledende programmer ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesprocedure i artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) nr. 236/2014. Denne procedure finder også anvendelse i forbindelse med revisioner, som medfører markante ændringer af strategien eller programmeringen heraf.

2.   I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde, såsom kriser eller umiddelbare trusler mod demokratiet, retsstaten, menneskerettighederne eller de grundlæggende frihedsrettigheder, kan Kommissionen underkaste de i nærværende forordnings artikel 11 omhandlede strategidokumenter og de i nærværende forordnings artikel 11, 13 og 14 omhandlede flerårige vejledende programmer revision i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 236/2014.

AFSNIT IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 16

Deltagelse af tredjelande, der ellers ikke er støtteberettigede i henhold til denne forordning

I særlige og behørigt begrundede tilfælde, og med forbehold af artikel 2, stk. 3, i denne forordning, for at sikre sammenhæng og effektivitet i EU-finansieringen eller for at fremme regionalt eller tværregionalt samarbejde kan Kommissionen i forbindelse med de flerårige vejledende programmer, jf. nærværende forordnings artikel 15, eller de relevante gennemførelsesforanstaltninger, jf. artikel 2 i forordning (EU) nr. 236/2014, beslutte at udvide adgangen til tiltag til lande og territorier, som ellers ikke er støtteberettigede i henhold til artikel 1 i denne forordning, såfremt det tiltag, der skal gennemføres, har global, regional, tværregional eller grænseoverskridende karakter.

Artikel 17

Delegation af beføjelser til Kommissionen

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18 for at ændre:

a)

de oplysninger om samarbejdsområder, der er omhandlet i:

i)

artikel 5, stk. 3, jf. bilag I, afsnit A og B

ii)

artikel 7, stk. 2, jf. bilag II, afsnit A

iii)

artikel 8, stk. 2, jf. bilag II, afsnit B

iv)

artikel 9, stk. 3, jf. bilag III, navnlig i forbindelse med opfølgning af topmøder mellem Unionen og Afrika

b)

vejledende finansielle tildelinger i henhold til de geografiske programmer og i henhold til det tematiske program vedrørende globale almene goder og udfordringer, jf. bilag IV. Ændringerne må ikke medføre, at det oprindelige beløb reduceres med mere end 5 %, med undtagelse af tildelinger i henhold til bilag IV, punkt 1, litra b).

2.   Efter offentliggørelsen af den midtvejsrevisionsrapport, der er nævnt i artikel 17 i forordning (EU) nr. 236/2014, og baseret på anbefalingerne i denne rapport vedtager Kommissionen de delegerede, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 senest den 31. marts 2018.

Artikel 18

Udøvelse af delegationen

1.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, tillægges Kommissionen så længe denne forordning finder anvendelse.

3.   Den i artikel 17 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 19

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af et udvalg (»DCI-udvalget«). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   En observatør fra EIB deltager i DCI-udvalgets arbejde i spørgsmål, der vedrører EIB.

Artikel 20

Finansieringsramme

1.   Finansieringsrammen til gennemførelsen af denne forordning for perioden 2014-2020 er på 19 661 639 000 EUR.

De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for den flerårige finansielle ramme.

2.   De vejledende beløb for perioden 2014-2020, der tildeles de enkelte programmer, som er omhandlet i artikel 5-9, er fastsat i bilag IV.

3.   I overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 (16) afsættes der et vejledende beløb på 1 680 000 000 EUR fra forskellige instrumenter til finansiering af optræden udadtil (instrumentet for udviklingssamarbejde, Det Europæiske Naboskabsinstrument, partnerskabsinstrumentet for samarbejde med tredjelande og instrumentet til førtiltrædelsesbistand) til tiltag vedrørende læringsmobilitet til eller fra partnerlande som defineret i forordning (EU) nr. 1288/2013 og til samarbejde og politisk dialog med myndigheder, institutioner og organisationer fra disse lande.

Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1288/2013 gælder for anvendelsen af disse midler.

Midlerne vil blive stillet til rådighed via to flerårige tildelinger, der kun omfatter henholdsvis de første fire år og de resterende tre år. Midlerne vil blive afspejlet i den flerårige vejledende programmering af disse instrumentet efter denne forordning i overensstemmelse med de fastlagte behov og prioriteter i de berørte lande. Tildelingerne kan justeres i tilfælde af større uforudsete omstændigheder eller vigtige politiske ændringer i overensstemmelse med prioriteterne for Unionens optræden udadtil.

4.   Midlerne i henhold til denne forordning til tiltag omhandlet i stk. 3 må ikke overstige i alt 707 000 000 EUR. Midlerne trækkes fra de finansielle bevillinger til geografiske programmer, og den forventede regionale fordeling og typen af aktioner specificeres. Midler i henhold til denne forordning med det formål at finansiere tiltag, der er omfattet af forordning (EU) nr. 1288/2013, anvendes til tiltag i partnerlandene, som er omfattet af denne forordning, med særligt fokus på de fattigste lande. De mobilitetstiltag for studerende og undervisere mellem deltagerlande og partnerlande, der er finansieret via midler fra denne forordning, skal fokusere på områder, der er relevante for inklusiv og bæredygtig udvikling i udviklingslandene.

5.   Kommissionen medtager i sin årlige rapport om gennemførelsen af denne forordning, som fastsat i artikel 13 i forordning (EU) nr. 236/2014, en liste over alle tiltag omhandlet i stk. 3 i denne artikel, hvis finansiering stammer fra denne forordning, herunder deres overensstemmelse med målene og principperne i artikel 2 og 3 i denne forordning.

Artikel 21

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

Denne forordning skal anvendes i overensstemmelse med afgørelse 2010/427/EU.

Artikel 22

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. marts 2014.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

D. KOURKOULAS

Formand


(1)  EUT C 391 af 18.12.2012, s. 110.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 11.12.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 11.3.2014.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41).

(4)  EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 234/2014 af 11 marts 2014 om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande (se side 77 i denne EUT).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11. marts 2014 om fastlæggelse af fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil (se side 95 i denne EUT).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(8)  Rådets afgørelse 2010/427 af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).

(9)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(10)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020. (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

(11)  EUT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af det europæiske naboskabsinstrument (se side 27 i denne EUT).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II) (se side 11 i denne EUT).

(14)  Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

(15)  Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand (EUT L 163 af 2.7.1996, s. 1).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013»Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF og nr. 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).


BILAG I

SAMARBEJDSOMRÅDER UNDER GEOGRAFISKE PROGRAMMER

A.   FÆLLES SAMARBEJDSOMRÅDER UNDER GEOGRAFISKE PROGRAMMER

Geografiske programmer skal tage udgangspunkt i de samarbejdsområder, som er angivet nedenfor, og som ikke bør betragtes som sektorer. Der vil blive opstillet prioriteter i overensstemmelse med de internationale udviklingspolitiske forpligtelser, som Unionen har indgået, specielt MDG-målene og internationalt aftalte nye udviklingsmål efter 2015, der ændrer eller erstatter MDG-målene, og på basis af en politisk dialog med de enkelte støtteberettigede partnerlande eller -regioner.

I.   Menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse

a)   Menneskerettigheder, demokrati og retsstaten

i)

støtte demokratisering og styrke demokratiske institutioner, herunder parlamenternes rolle

ii)

styrke retsstaten og juridiske systemers og beskyttelsessystemers uafhængighed og sikre uhindret og lige adgang til domstolene for alle

iii)

støtte institutionernes gennemsigtige og ansvarlige funktionsmåde og decentralisering; fremme en demokratisk social dialog og andre dialoger om regeringsførelse og menneskerettigheder i de enkelte lande

iv)

fremme mediefrihed, herunder for moderne kommunikationsmidler

v)

fremme politisk pluralisme, beskyttelse af civile, kulturelle, økonomiske, politiske og sociale rettigheder og beskyttelse af personer, der tilhører mindretal og de mest sårbare grupper

vi)

støtte bekæmpelse af enhver form for diskrimination og diskriminerende praksis, bl.a. på grund af race eller etnisk oprindelse, kaste, religion eller tro, køn, kønsidentitet eller seksuel orientering, socialt tilhørsforhold, handicap, sundhedsstatus eller alder

vii)

fremme civilregistrering, navnlig registrering ved fødsel og død.

b)   Ligestilling mellem mænd og kvinder, styrkelse af kvinders stilling og lige muligheder for kvinder

i)

fremme lige muligheder for og en rimelig balance mellem mænd og kvinder

ii)

beskytte kvinders og pigers rettigheder, herunder ved hjælp af foranstaltninger mod barneægteskaber og anden skadelig traditionel praksis såsom kønslemlæstelse af piger/kvinder og enhver form for vold mod kvinder og piger samt støtte til ofre for kønsbaseret vold

iii)

fremme kvinders stilling, herunder i deres egenskab af udviklingsaktører og fredsskabere.

c)   Offentlig forvaltning på centralt og lokalt niveau

i)

støtte udvikling af den offentlige sektor med henblik på at forbedre en universel og ikkediskriminerende adgang til basale tjenester, navnlig sundhed og uddannelse

ii)

støtte programmer til forbedring af politikformulering, offentlig finansiel forvaltning, herunder indførelse og styrkelse af organer og foranstaltninger til revision, kontrol og bekæmpelse af svig, samt institutionel udvikling, herunder forvaltning af menneskelige ressourcer

iii)

styrke parlamenters tekniske ekspertise, så de kan vurdere og bidrage til formulering af og tilsyn med nationale budgetter, herunder for så vidt angår indenlandske indtægter fra ressourceudvinding og skatteanliggender.

d)   Skattepolitik og administration

i)

støtte opbygning eller styrkelse af retfærdige, gennemsigtige, effektive, progressive og bæredygtige indenlandske skattesystemer

ii)

styrke overvågningskapaciteter i udviklingslande i kampen mod skatteunddragelse og ulovlige kapitalstrømme

iii)

støtte navnlig tilsynsorganers, parlamenters og civilsamfundsorganisationers udarbejdelse og offentliggørelse af oplysninger om indsatsen mod skattesvig og effekten heraf

iv)

støtte multilaterale og regionale initiativer om skatteforvaltning og skattereformer

v)

støtte udviklingslande for at sikre dem en mere effektiv deltagelse i internationale skattesamarbejdsstrukturer og -processer

vi)

støtte medtagelsen af lande- og projektopdelt indberetning i partnerlandes lovgivning for at forbedre den finansielle gennemsigtighed.

e)   Bekæmpelse af korruption

i)

hjælpe partnerlande med at håndtere alle former for korruption, herunder gennem tilskyndelse, opmærksomhedsskabende tiltag og rapportering

ii)

øge kontrol- og tilsynsorganers samt domstoles kapacitet.

f)   Civilsamfund og lokale myndigheder

i)

støtte kapacitetsopbygning af civilsamfundsorganisationer for at øge deres synlighed og aktive deltagelse i udviklingsprocessen og for at fremme den politiske, sociale og økonomiske dialog

ii)

støtte lokale myndigheders kapacitetsopbygning og mobilisere deres ekspertise for at fremme en territorial tilgang til udvikling, herunder decentraliseringsprocesser

iii)

fremme et gunstigt klima for borgerdeltagelse og civilsamfundets virke.

g)   Fremme og beskyttelse af børns rettigheder

i)

fremme udstedelse af retsdokumenter

ii)

støtte en rimelig og sund levestandard og sund vækst indtil voksenalderen

iii)

sikre, at alle ydes en grunduddannelse.

II.   Inklusiv og bæredygtig vækst til støtte for menneskelig udvikling

a)   Sundhed, uddannelse, social beskyttelse, beskæftigelse og kultur

i)

støtte sektorreformer, der øger adgangen til grundlæggende sociale tjenester, specielt sundheds- og uddannelsesmæssige tjenester af høj kvalitet med fokus på de tilhørende MDG-mål og på fattiges og marginaliserede og sårbare gruppers adgang til sådanne tjenester

ii)

styrke lokal kapacitet til imødegåelse af globale, regionale og lokale udfordringer, bl.a. gennem brugen af sektormæssig budgetstøtte med en intensiveret politisk dialog

iii)

styrke sundhedssystemer, bl.a. ved at håndtere manglen på kvalificeret sundhedspersonale, gennem en retfærdig finansiering af sundhedsvæsenet og mere overkommelige priser på lægemidler og vacciner for fattige

iv)

fremme fuld og reel gennemførelse af Beijinghandlingsprogrammet og handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling samt resultatet af revisionskonferencerne og i den forbindelse seksuel og reproduktiv sundhed og tilsvarende rettigheder

v)

sikre en tilstrækkelig forsyning af drikkevand af god kvalitet og til overkommelige priser samt hensigtsmæssige sanitære og hygiejnemæssige forhold

vi)

forbedre støtten samt lige adgang til gode uddannelser

vii)

støtte erhvervsuddannelse med henblik på øget beskæftigelsesegnethed og kapacitet til at gennemføre og anvende resultaterne af forskning til fordel for bæredygtig udvikling

viii)

støtte nationale socialbeskyttelsesordninger og nationale ordninger for social mindstebeskyttelse, herunder socialsikringssystemer for sundheds- og pensionsordninger, med fokus på at reducere ulighed

ix)

støtte dagsordenen for anstændigt arbejde og fremme dialogen mellem arbejdsmarkedets parter

x)

fremme interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og respekt for ligeværdigheden mellem alle kulturer

xi)

fremme internationalt samarbejde for at stimulere kulturindustriens bidrag til den økonomiske vækst i udviklingslandene for fuldt ud at udnytte dens potentiale i fattigdomsbekæmpelsen, herunder håndtering af spørgsmål som markedsadgang og intellektuelle ejendomsrettigheder.

b)   Erhvervsklima, regional integration og verdensmarkederne

i)

støtte udviklingen af en konkurrencedygtig lokal privat sektor, herunder gennem lokal institutionel og erhvervsmæssig kapacitetsopbygning

ii)

støtte udviklingen af lokale produktionssystemer og af lokale virksomheder, herunder grønne virksomheder

iii)

fremme små og mellemstore virksomheder (SMV'er), mikrovirksomheder og andelsselskaber samt retfærdig handel

iv)

fremme udviklingen af lokale, indenlandske og regionale markeder, herunder markeder for miljøvenlige varer og tjenester

v)

støtte reformer på lovgivnings- og forskriftsområdet samt håndhævelsen heraf

vi)

lette adgangen til erhvervsmæssige og finansielle tjenesteydelser, såsom mikrokredit og opsparing, mikroforsikring og betalingsoverførsel

vii)

støtte håndhævelsen af internationalt vedtagne arbejdstagerrettigheder

viii)

etablere og forbedre love og tinglysningskontorer for at beskytte ejendomsrettigheder og intellektuelle ejendomsrettigheder

ix)

fremme forsknings- og innovationspolitikker, som bidrager til en bæredygtig og inklusiv udvikling

x)

fremme investeringer, der skaber holdbar beskæftigelse, herunder gennem blandingsmekanismer, med fokus på finansiering af indenlandske selskaber og mobilisering af indenlandsk kapital, specielt på SMV-niveau, samt støtte til udvikling af menneskelige ressourcer

xi)

forbedre infrastruktur med fuld respekt for sociale og miljømæssige standarder

xii)

fremme sektorspecifikke tilgange til bæredygtig transport, opfylde partnerlandenes behov, tilvejebringe en sikker og effektiv transport til en overkommelig pris og med færrest mulige negative virkninger for miljøet

xiii)

samarbejde med den private sektor med henblik på at styrke en socialt ansvarlig og bæredygtig udvikling, fremme virksomheders sociale og miljømæssige ansvar og dialogen mellem arbejdsmarkedets parter

xiv)

bistå udviklingslandene med handel samt regionale og kontinentale integrationsindsatser samt hjælpe med en harmonisk og gradvis integration i verdensøkonomien

xv)

støtte en mere generel adgang til informations- og kommunikationsteknologi for at slå bro over IT-kløften.

c)   Bæredygtigt landbrug og fødevare- og ernæringssikkerhed

i)

hjælpe med at opbygge udviklingslandenes modstandsdygtighed mod chok (såsom mangel på ressourcer og forsyninger samt prissvingninger) og håndtere uligheder ved at give fattige bedre adgang til jord, fødevarer, vand, energi og finansiering, uden at miljøet skades

ii)

støtte bæredygtige landbrugsmetoder og relevant landbrugsforskning og fokusere på små landbrugsbedrifter og indtjeningsmulighederne i landdistrikterne

iii)

støtte kvinder i landbruget

iv)

støtte offentlige myndigheders bestræbelser på at fremme socialt og økologisk ansvarlige private investeringer

v)

støtte strategier for fødevaresikkerhed med fokus på fødevaretilgængelighed, adgang, infrastruktur, oplagring og ernæring

vi)

løse fødevaresikkerhedsproblemer og afhjælpe underernæring gennem basale tiltag i overgangssituationer og skrøbelige situationer

vii)

støtte landestyret, deltagende, decentraliseret og miljømæssigt bæredygtig territorial udvikling.

d)   Bæredygtig energi

i)

forbedre adgangen til moderne, prismæssigt overkommelige, bæredygtige, effektive, rene og vedvarende energitjenester

ii)

fremme lokale og regionale bæredygtige energiløsninger og en decentraliseret energiproduktion.

e)   Forvaltning af naturressourcer, herunder land, skovbrug og vand, navnlig:

i)

støtte tilsynsprocesser og -organer og støtte forvaltningsreformer, der fremmer en bæredygtig og gennemsigtig forvaltning, og bevare naturressourcer

ii)

fremme lige adgang til vand såvel som integreret forvaltning af vandressourcer og forvaltning af afvandingsområder

iii)

fremme beskyttelse og bæredygtig anvendelse af biodiversitet og økosystemtjenester

iv)

fremme bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre samt en sikker og bæredygtig forvaltning af kemikalier og affald under hensyntagen til deres indvirkning på sundheden.

f)   Klimaændringer og miljø

i)

fremme brugen af renere teknologier, bæredygtig energi og ressourceeffektivitet med henblik på at opnå en udvikling med lave CO2-emissioner, samtidig med at miljøstandarderne styrkes

ii)

forbedre udviklingslandenes modstandsdygtighed over for konsekvenserne af klimaændringer ved at støtte økosystembaseret tilpasning til og afbødning af klimaforandringer samt foranstaltninger til mindskelse af katastroferisici

iii)

støtte gennemførelsen af relevante multilaterale miljøaftaler, navnlig styrkelsen af den miljømæssige dimension af den institutionelle ramme for bæredygtig udvikling samt fremme af biodiversitetsbeskyttelsen

iv)

hjælpe partnerlande med at håndtere udfordringen ved masseflytning og migration på grund af virkningerne af klimaforandringer og genopbygge klimaflygtninges indtjeningsmuligheder.

III.   Andre områder af betydning for udvikling

a)   Migration og asyl

i)

støtte en målrettet indsats for fuldt ud at udnytte det indbyrdes forhold mellem migration, mobilitet, beskæftigelse og fattigdomsbekæmpelse, således at migration bliver en positiv kraft for udvikling, og reducere hjerneflugt

ii)

støtte udviklingslandene i deres vedtagelse af langsigtede politikker for styring af migrationsstrømme, der respekterer menneskerettigheder for migranterne og deres familier og forbedrer deres sociale beskyttelse.

b)   Sammenkobling af humanitær bistand og udviklingssamarbejde

i)

på mellemlang og lang sigt genopbygge og rehabilitere regioner og lande, der er påvirket af konflikter, såvel som menneskeskabte katastrofer og naturkatastrofer

ii)

gennemføre foranstaltninger på mellemlang og lang sigt, der tager sigte på at gøre hjemstedsfordrevne selvforsynende og integrere eller reintegrere dem, og sikre en forbindelse mellem nødhjælp, rehabilitering og udvikling.

c)   Modstandsdygtighed og katastrofeforebyggelse

i)

i skrøbelige situationer støtte basale tjenester og opbygge legitime, effektive og velfunderede statslige institutioner og et aktivt og organiseret civilsamfund i samarbejde med det pågældende land

ii)

bidrage til en forebyggelsestilgang over for svagt funderede stater, konflikter, naturkatastrofer og andre former for kriser ved at bistå partnerlandene og de regionale organisationer i deres bestræbelser på at styrke systemer for hurtig varsling, demokratisk forvaltning og opbygning af deres institutioners kapacitet

iii)

støtte katastroferisikobegrænsning, -beredskab og -forebyggelse samt styringen af konsekvenserne af sådanne katastrofer.

d)   Udvikling og sikkerhed, herunder forebyggelse af konflikter

i)

håndtere de grundlæggende årsager til konflikter, herunder fattigdom, nedværdigelse, udnyttelse samt ulige fordeling af og adgang til jord og naturressourcer, svag forvaltning, overtrædelse af menneskerettighederne og ulighed mellem kønnene som et middel til at støtte konfliktforebyggelse, konflikthåndtering og fredskonsolidering

ii)

fremme dialog, medbestemmelse og forsoning for at fremme fred og forebygge vold i overensstemmelse med bedste praksis på internationalt plan

iii)

fremme samarbejde og politiske reformer inden for sikkerhed og retfærdighed, bekæmpelse af narkotika og andre former for ulovlig handel inklusive menneskehandel, korruption og hvidvaskning af penge.

B.   SPECIFIKKE SAMARBEJDSOMRÅDER EFTER REGION

EU-bistanden ydes til støtte for tiltag og sektorspecifikke dialoger, der er forenelige med artikel 5 og dette bilags kapitel A og denne forordnings overordnede formål og anvendelsesområde, mål og almindelige principper. Der tages særligt hensyn til de indsatsområder, som er beskrevet nedenfor, og som afspejler fælles vedtagne strategier.

I.   Latinamerika

a)

Fremme social samhørighed, navnlig social inklusion, anstændigt arbejde og lighed, ligestilling mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinders stilling

b)

håndtere spørgsmål vedrørende regeringsførelse og støtte politiske reformer, især inden for følgende områder: socialpolitik, forvaltning af de offentlige finanser og beskatning, sikkerhed (herunder bekæmpelse af narkotika, kriminalitet og korruption), styrkelse af god regeringsførelse, offentlige institutioner på lokalt, nationalt og regionalt plan (bl.a. gennem innovative mekanismer for teknisk samarbejde, f.eks. Teknisk bistand og informationsudveksling (TAIEX) og twinning), beskyttelse af menneskerettigheder, herunder mindretals, oprindelige folks og afrikanske efterkommeres rettigheder, respekt for Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) grundlæggende arbejdsstandarder, miljø, bekæmpelse af forskelsbehandling, bekæmpelse af seksuel vold, kønsbaseret vold og vold mod børn og bekæmpelse af fremstilling og forbrug af og ulovlig handel med narkotika

c)

støtte et aktivt, organiseret og uafhængigt civilsamfund og styrkelse af arbejdsmarkedsdialogen ved at støtte arbejdsmarkedets parter

d)

styrke den sociale samhørighed, især via oprettelse og styrkelse af bæredygtige socialbeskyttelsesordninger, herunder sociale forsikringer, og via en skattereform og styrke skattesystemernes kapacitet og bekæmpelsen af svig og skatteunddragelse, hvilket bidrager til større lighed og en bedre velstandsfordeling

e)

bistå de latinamerikanske stater med at opfylde deres forpligtelse til at udvise påpasselighed for så vidt angår forebyggelse, efterforskning, retsforfølgning, straf og erstatning samt opmærksomhed i forbindelse med kvindedrab

f)

støtte forskellige processer i den regionale integration og sammenkobling af netinfrastrukturer og samtidig sikre komplementaritet med aktiviteter, der støttes af EIB og andre institutioner

g)

sikre sammenhængen mellem udvikling og sikkerhed

h)

styrke kapaciteten til at sikre universel adgang til basale tjenester af kvalitet, navnlig i sundheds- og uddannelsessektorerne

i)

Støtte politikker på uddannelsesområdet og udviklingen af et fælles latinamerikansk område for videregående uddannelse.

j)

håndtere økonomisk sårbarhed og bidrage til strukturomlægninger ved at etablere stærke partnerskaber vedrørende åbne og fair handelsforbindelser, produktive investeringer til sikring af flere og bedre arbejdspladser i en grøn og inklusiv økonomi, videnoverførsel og samarbejde om forskning, innovation og teknologi og ved at fremme alle aspekter af bæredygtig og inklusiv vækst med særligt fokus på udfordringerne i forbindelse med migrationsstrømme, fødevaresikkerhed (herunder bæredygtigt landbrug og fiskeri), klimaændringer, bæredygtige energiformer og beskyttelse og styrkelse af biodiversitet og økosystemtjenester, bl.a. vand, jord og skove; støtte til udviklingen af mikrovirksomheder og SMV'er som hovedkilde for inklusiv vækst, udvikling og arbejdspladser; fremme udviklingsbistand til handel for at sikre, at latinamerikanske mikrovirksomheder og SMV'er kan drage nytte af internationale handelsmuligheder; tage hensyn til ændringer af den generelle toldpræferenceordning.

k)

Afbøde de negative virkninger, som udelukkelse fra arrangementet med den generelle toldpræferenceordning vil have på økonomierne i mange af landene i regionen.

l)

Sikre en passende opfølgning på kortsigtede hasteforanstaltninger, som er indført i forbindelse med genopretning efter katastrofer eller kriser, og som gennemføres via andre finansieringsinstrumenter.

II.   Sydasien

1)   En mere demokratisk regeringsførelse

a)

støtte til demokratiske processer, fremme af en effektiv demokratisk regeringsførelse, styrkelse af offentlige institutioner og organer (også på lokalt plan), støtte til en effektiv decentralisering, omstrukturering af staten og valgprocesser

b)

støtte til udvikling af et aktivt, organiseret og uafhængigt civilsamfund, herunder medierne, og styrkelse af arbejdsmarkedsdialogen ved at støtte arbejdsmarkedets parter

c)

opbygning og styrkelse af lovlige, effektive og ansvarlige offentlige institutioner, fremme af institutionelle og administrative reformer, god regeringsførelse, bekæmpelse af korruption og forvaltning af de offentlige finanser samt støtte til retsstatsprincippet

d)

øget beskyttelse af menneskerettighederne, herunder mindretals, migranters, oprindelige folks og sårbare gruppers rettigheder, bekæmpelse af diskrimination, seksuel vold, kønsbaseret vold og vold mod børn samt menneskehandel

e)

beskyttelse af menneskerettighederne ved at fremme institutionelle reformer (bl.a. om god regeringsførelse og bekæmpelse af korruption, forvaltning af de offentlige finanser, beskatning og reform af den offentlige administration) og støtte til lovgivningsmæssige, administrative og reguleringsmæssige reformer i overensstemmelse med internationale standarder, navnlig i skrøbelige stater og lande, der er i konflikt eller netop har været i konflikt

2)   Fremme af social inklusion og menneskelig udvikling i alle dens dimensioner

a)

fremme af social samhørighed, navnlig social inklusion, ordentligt arbejde og lighed, ligestilling mellem mænd og kvinder gennem uddannelses- og sundhedspolitik og andre socialpolitikker

b)

styrkelse af kapaciteten til at give universel adgang til basale sociale tjenester, især i sundheds- og uddannelsessektorerne; fremme af adgangen til uddannelse for alle for at øge viden, kvalifikationer og beskæftigelsesegnethed på arbejdsmarkedet, herunder i relevant omfang ved at modarbejde ulighed og diskrimination på grund af arbejde og afstamning, især kastediskrimination

c)

fremme af social beskyttelse og inklusion, ordentligt arbejde og kernearbejdsstandarder, lighed og ligestilling mellem mænd og kvinder gennem uddannelses- og sundhedspolitik og andre socialpolitikker

d)

fremme af uddannelse af høj kvalitet, erhvervsuddannelse og sundhedstjenester, der er tilgængelige for alle (inkl. piger og kvinder)

e)

bekæmpelse af kønsbaseret vold, vold på baggrund af afstamning, bortførelser af børn, korruption og organiseret kriminalitet, fremstilling og forbrug af og ulovlig handel med narkotika og andre former for ulovlig handel som led i sikringen af sammenhæng mellem sikkerhed og udvikling

f)

etablering af udviklingsorienterede partnerskaber vedrørende landbrug, udvikling af den private sektor, handel, investeringer, bistand, migration, forskning, innovation og teknologi og levering af offentlige goder med henblik på fattigdomsreduktion og social inklusion

3)   Støtte til bæredygtig udvikling, styrke modstandsdygtigheden i de sydasiatiske samfund over for klimaændringer og naturkatastrofer

a)

fremme af bæredygtig og inklusiv vækst og eksistensgrundlag, integreret landdistriktudvikling, bæredygtigt landbrug og skovbrug, fødevaresikkerhed og ernæring

b)

fremme af bæredygtig anvendelse af naturressourcer og vedvarende energi, beskyttelse af biodiversitet, vandforvaltning og affaldshåndtering og jordbunds- og skovbeskyttelse

c)

bidrag til bestræbelser på at imødegå klimaændringer ved at støtte tilpasning, modvirkning og foranstaltninger til nedbringelse af katastroferisici

d)

støtte til indsatsen for at forbedre økonomisk diversificering, konkurrenceevne og handel og udvikling af den private sektor med særligt fokus på mikrovirksomheder of SMV'er og kooperativer

e)

fremme af bæredygtigt forbrug og bæredygtig fremstilling samt investeringer i rene teknologier, bæredygtige energiformer, transport, bæredygtigt landbrug og fiskeri, beskyttelse og styrkelse af biodiversitet og økosystemtjenester, herunder vand og skove, og skabelse af ordentlige arbejdspladser i den grønne økonomi

f)

støtte til katastrofeberedskab og langsigtet genopretning efter katastrofer, bl.a. på området fødevare- og ernæringssikkerhed og hjælp til hjemstedsfordrevne befolkningsgrupper

4)   Støtte til regional integration og regionalt samarbejde

a)

fremme af regional integration og regionalt samarbejde på en resultatorienteret måde ved at støtte regional integration og dialog, navnlig via Den sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde og fremme af udviklingsmålene i Istanbulprocessen (»Asiens Hjerte«-processen)

b)

støtte til effektiv grænseforvaltning og grænseoverskridende samarbejde om fremme af bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling i grænseregioner; bekæmpelse af organiseret kriminalitet og fremstilling og forbrug af og ulovlig handel med narkotika

c)

støtte til regionale initiativer vedrørende de vigtigste overførbare sygsomme; bidrag til forebyggelse og afhjælpning af sundhedsrisici, bl.a. risici, der opstår i kontakten mellem dyr, mennesker og deres forskellige miljøer.

III.   Nord- og Sydøstasien

1)   En mere demokratisk regeringsførelse

a)

bidrag til demokratisering; opbygning og styrkelse af lovlige, effektive og ansvarlige offentlige institutioner og organer og beskyttelse af menneskerettighederne ved at fremme institutionelle reformer (bl.a. om god regeringsførelse og bekæmpelse af korruption, forvaltning af de offentlige finanser, beskatning og reform af den offentlige administration) og lovgivningsmæssige, administrative og reguleringsmæssige reformer i overensstemmelse med internationale standarder, navnlig i skrøbelige stater og lande, der er i konflikt eller netop har været i konflikt

b)

øget beskyttelse af menneskerettighederne, herunder mindretals og oprindelige folks rettigheder, fremme af overholdelse af kernearbejdsstandarderne, bekæmpelse af diskrimination, bekæmpelse af seksuel vold, kønsbaseret vold og vold mod børn, herunder børn i væbnede konflikter, og bekæmpelse af menneskehandel

c)

støtte til Sammenslutningen af Stater i Sydøstasiens (ASEAN's) menneskerettighedsarkitektur, især arbejdet i ASEAN's mellemstatslige menneskerettighedskommission

d)

opbygning og styrkelse af lovlige, effektive og ansvarlige offentlige institutioner og organer

e)

støtte til et aktivt, organiseret og uafhængigt civilsamfund og styrkelse af arbejdsmarkedsdialogen ved at støtte arbejdsmarkedets parter

f)

støtte til regionens indsats for at styrke demokratiet, retsstatsprincippet og borgernes sikkerhed, bl.a. ved reformer af retsvæsenet og sikkerhedssektoren, og fremme af dialog og fredsprocesser mellem etniske grupper og mellem trosretninger

g)

bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, fremstilling og forbrug af og ulovlig handel med narkotika og andre former for ulovlig handel og støtte til effektiv grænseforvaltning og samarbejde på tværs af grænserne for at fremme en bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling i grænseregioner samt støtte til minerydning som led i sikringen af sammenhæng mellem sikkerhed og udvikling.

2)   Fremme af social inklusion og menneskelig udvikling i alle dens dimensioner

a)

fremme af social samhørighed, navnlig social inklusion, ordentligt arbejde og lighed og ligestilling mellem mænd og kvinder

b)

styrkelse af kapaciteten til at give universel adgang til basale sociale tjenester, især i sundheds- og uddannelsessektorerne; fremme af adgangen til uddannelse for alle for at øge viden, kvalifikationer og beskæftigelsesegnethed på arbejdsmarkedet, herunder i relevant omfang ved at modarbejde ulighed og diskrimination på grund af arbejde og afstamning, især kastediskrimination

c)

etablering af udviklingsorienterede partnerskaber vedrørende landbrug, udvikling af den private sektor, handel, investeringer, bistand, migration, forskning, innovation og teknologi og levering af offentlige goder med henblik på fattigdomsreduktion og social inklusion

d)

støtte til regionens indsats for forebyggelse og afhjælpning af sundhedsrisici, bl.a. risici, der opstår i kontakten mellem dyr, mennesker og deres forskellige miljøer

e)

fremme af inklusiv uddannelse og livslang læring (herunder højere uddannelse og erhvervsrettet uddannelse) og forbedring af arbejdsmarkedernes funktion

f)

fremme af en grønnere økonomi og bæredygtig og inklusiv vækst, særlig for så vidt angår landbruget, fødevaresikkerhed og ernæring, bæredygtig energi og beskyttelse og styrkelse af biodiversitet og økosystemtjenester

g)

bekæmpelse af kønsbaseret vold og vold på grund af afstamning samt bortførelse af børn som led i sikringen af sammenhæng mellem sikkerhed og udvikling.

3)   Støtte til bæredygtig udvikling og større modstandsdygtighed i de sydøstasiatiske samfund over for klimaændringer og naturkatastrofer

a)

støtte til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og fremme af bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion

b)

støtte til regionen til integrering af klimaændringer i strategierne for bæredygtig udvikling, til udformning af politikker og instrumenter for tilpasning og modvirkning, til tackling af de negative virkninger af klimaændringer og styrkelse af langsigtede samarbejdsinitiativer og til reduktion af sårbarheden over for katastrofer samt til støtte til ASEAN's tværsektorielle ramme for klimaændringer: landbrugets og skovbrugets bidrag til fødevaresikkerhed

c)

støtte til bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion samt investeringer i rene teknologier, især på regionalt plan, bæredygtige energiformer, transport, bæredygtigt landbrug og fiskeri, beskyttelse og styrkelse af biodiversitet og økosystemtjenester, herunder vand og skove, og skabelse af ordentlige arbejdspladser i den grønne økonomi på baggrund af befolkningsvæksten og de ændrede forbrugerkrav

d)

sikring af en forbindelse mellem nødhjælp, rehabilitering og udvikling ved en passende opfølgning af kortsigtede hasteforanstaltninger, som er indført i forbindelse med genopretning efter katastrofer og kriser, og som er gennemført med andre finansieringsinstrumenter; støtte til katastrofeberedskab og langsigtet genopretning efter katastrofer, bl.a. inden for fødevare- og ernæringssikkerhed og bistand til hjemstavnsfordrevne befolkningsgrupper.

4)   Støtte til regional integration og regionalt samarbejde i Nord- og Sydøstasien

a)

fremme af regional integration og regionalt samarbejde på en resultatorienteret måde gennem støtte til regional integration og dialog

b)

støtte til ASEAN's socioøkonomiske integration og konnektivitet, herunder gennemførelse af de udviklingsrelaterede mål i ASEAN's Økonomiske Fællesskab, den overordnede plan for ASEAN-konnektivitet og visionen for tiden efter 2015

c)

fremme af handelsrelateret støtte og udviklingsbistand til handel, bl.a. for at sikre, at mikrovirksomheder og SMV'er kan udnytte de internationale handelsmuligheder

d)

gearing af finansiering til bæredygtige infrastrukturer og netværk, der fremmer regional integration, social inklusion og samhørighed og bæredygtig vækst og samtidig sikrer komplementaritet med aktiviteter, der støttes af EIB og andre EU-finansieringsinstitutioner, og med andre institutioner på dette område

e)

fremme af dialog mellem ASEAN-institutionerne og -landene og Unionen

f)

støtte til regionale initiativer vedrørende de vigtigste overførbare sygsomme; bidrag til forebyggelse og afhjælpning af sundhedsrisici, bl.a. risici, der opstår i kontakten mellem dyr, mennesker og deres forskellige miljøer.

IV.   Centralasien

a)

Som overordnede mål bidrag til en bæredygtig og inklusiv økonomisk og social udvikling, social samhørighed og demokrati

b)

støtte til fødevaresikkerhed, adgang til bæredygtig energisikkerhed, vand og sanitet for lokalbefolkningerne; fremme af og støtte til katastrofeberedskab og tilpasning til klimaændringer

c)

støtte til repræsentative og demokratisk valgte parlamenter, fremme af og støtte til god regeringsførelse og demokratiseringsprocesser; forsvarlig forvaltning af offentlige finanser; retsstatsprincippet med velfungerende institutioner og reel respekt for menneskerettigheder og kønsligestilling; støtte til et aktivt, organiseret og uafhængigt civilsamfund og styrkelse af arbejdsmarkedsdialogen ved at støtte arbejdsmarkedets parter

d)

fremme af inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, afhjælpning af sociale og regionale uligheder og støtte til innovation og teknologi, ordentligt arbejde, landbrug og landdistriktudvikling, fremme af økonomisk diversificering ved at støtte mikrovirksomheder og SMV'er og samtidig fremme af udviklingen af en reguleret social markedsøkonomi, åben og fair handel og investering, herunder lovgivningsreformer

e)

støtte til en effektiv grænseforvaltning og et effektivt samarbejde på tværs af grænserne med henblik på at fremme en bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling i grænseregionerne; bekæmpelse af organiseret kriminalitet og alle former for ulovlig handel, herunder bekæmpelse af fremstilling og forbrug af narkotika samt de negative følger heraf, bl.a. hiv/aids, som led i sikringen af sammenhæng mellem sikkerhed og udvikling

f)

fremme af bilateralt og regionalt samarbejde, dialog og integration, bl.a. med lande, der er omfattet af Det Europæiske Naboskabsinstrument og andre EU-instrumenter, for at støtte politiske reformer, bl.a. gennem institutionsopbygning, når det er relevant, teknisk bistand (f.eks. TAIEX), informationsudveksling og venskabsaftaler, og gennem nøgleinvesteringer via passende mekanismer til mobilisering af finansielle midler i uddannelses-, miljø- og energisektorerne, lavemissionsudvikling/modstandsdygtighed over for klimapåvirkninger

g)

forøgelse af kapaciteten til at give universel adgang til basale sociale tjenester af høj kvalitet, især i sundheds- og uddannelsessektorerne; støtte til adgang for befolkningen, især unge og kvinder, til beskæftigelse, bl.a. ved at støtte en forbedring af almen uddannelse, erhvervsuddannelse og højere uddannelse.

V.   Mellemøsten

a)

Behandling af spørgsmål om demokratisering og regeringsførelse (bl.a. på skatteområdet), retsstatsprincippet, menneskerettigheder og kønsligestilling, grundlæggende frihedsrettigheder og politisk lighed med henblik på fremme af politiske reformer, bekæmpelse af korruption samt gennemsigtighed i retsprocessen og opbygning af lovlige, demokratiske, effektive og ansvarlige offentlige institutioner og et aktivt, uafhængigt og organiseret civilsamfund; styrkelse af arbejdsmarkedsdialogen ved at støtte arbejdsmarkedets parter

b)

støtte til civilsamfundet i dets kamp for de grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettighederne og de demokratiske principper

c)

fremme af inklusiv vækst og social samhørighed og udvikling, navnlig jobskabelse, social inklusion, ordentligt arbejde og lighed og ligestilling mellem mænd og kvinder, styrkelse af kapaciteten til at give universel adgang til basale sociale tjenester, navnlig i sundheds- og uddannelsessektorerne, herunder i relevant omfang ved at modarbejde ulighed og diskrimination på grund af arbejde og afstamning, især kastediskrimination

d)

støtte til udviklingen af samfundskulturen, navnlig gennem børns, unges og kvinders uddannelse og deltagelse

e)

fremme af en bæredygtig økonomisk reform og diversificering, åbne og fair handelsforbindelser, udvikling af en reguleret og bæredygtig social markedsøkonomi og produktive og bæredygtige investeringer i hovedsektorerne (såsom energi med fokus på vedvarende energi)

f)

fremme af gode naboskabsforbindelser, regionalt samarbejde og regional dialog og integration, herunder med lande, der er omfattet af Det Europæiske Naboskabsinstrument, og med de Golfstater, der er omfattet af partnerskabsinstrumentet og andre EU-instrumenter, ved at støtte integrationsindsatsen i regionen, eksempelvis på følgende områder: økonomi, energi, vand, transport og flygtninge

g)

fremme af bæredygtig og retfærdig forvaltning af vandressourcer og beskyttelse heraf

h)

supplering af midler, der anvendes under denne forordning, gennem en sammenhængende indsats og støtte via andre EU-instrumenter og -politikker, som kan have fokus på adgang til EU's indre marked, arbejdskraftens mobilitet og bredere regional integration

i)

bekæmpelse af fremstilling og forbrug af og ulovlig handel med narkotika som led i sikringen af sammenhæng mellem sikkerhed og udvikling

j)

forvaltning af migration og hjælp til fordrevne og flygtninge som led i sikringen af sammenhæng mellem udvikling og migration.

VI.   Andre lande

a)

Støtte til konsolideringen af et demokratisk samfund, god regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne, kønsligestilling, en stat, der ledes efter retsstatsprincippet og bidrager til regional og kontinental stabilitet og integration; støtte til et aktivt, organiseret og uafhængigt civilsamfund og styrkelse af arbejdsmarkedsdialogen ved at støtte arbejdsmarkedets parter

b)

støtte til den tilpasningsindsats, der følger af etableringen af forskellige frihandelsområder

c)

støtte til bekæmpelsen af fattigdom, ulighed og udstødelse, bl.a. ved at bidrage til opfyldelsen af basale behov i ugunstigt stillede lokalsamfund og ved at fremme social samhørighed og omfordelingspolitikker, der sigter mod at reducere uligheder

d)

styrkelse af kapaciteten til at sikre universel adgang til basale sociale tjenester, navnlig i sundheds- og uddannelsessektorerne

e)

forbedring af leve- og arbejdsforhold med særlig vægt på at fremme ILO's dagsorden for ordentligt arbejde

f)

håndtering af økonomisk sårbarhed og bidrag til strukturomlægninger med vægt på ordentligt arbejde gennem bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst og en energieffektiv, lav-CO2-økonomi baseret på vedvarende energi ved at etablere stærke partnerskaber omkring fair handelsforbindelser, produktive investeringer i flere og bedre job i den grønne og inklusive økonomi, videnoverførsel og samarbejde om forskning, innovation og teknologi og ved at fremme alle aspekter af bæredygtig og inklusiv udvikling med særligt fokus på udfordringerne vedrørende migrationsstrømme, boliger, fødevaresikkerhed (bl.a. bæredygtigt landbrug og fiskeri), klimaændringer, bæredygtige energiformer og beskyttelse og styrkelse af biodiversiteten og økosystemtjenester, herunder vand og jord

g)

behandling af spørgsmål vedrørende seksuel og kønsbaseret vold og sundhedsspørgsmål, herunder hiv/aids og de samfundsmæssige konsekvenser af hiv/aids.


BILAG II

SAMARBEJDSOMRÅDER UNDER TEMATISKE PROGRAMMER

A.   PROGRAM VEDRØRENDE GLOBALE OFFENTLIGE GODER OG UDFORDRINGER

Formålet med programmet vedrørende globale offentlige goder og udfordringer er at styrke samarbejdet, udvekslingen af viden og erfaring og kapaciteten i partnerlandene med henblik på at bidrage til fattigdomsudryddelse, social samhørighed og bæredygtig udvikling. Programmet skal tage udgangspunkt i følgende samarbejdsområder, og der skal sikres størst mulig synergi mellem dem under hensyn til deres tætte indbyrdes forbindelse.

I.   Miljø og klimaændringer

a)

Bidrag til den eksterne dimension af Unionens miljø- og klimapolitikker under fuld overholdelse af princippet om udviklingsvenlig politikkohærens og andre principper i TEUF

b)

en målrettet indsats for at hjælpe udviklingslandene med at nå årtusindudviklingsmålene eller en senere ramme, som Unionen og medlemsstaterne aftaler, vedrørende bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og miljømæssig bæredygtighed

c)

gennemførelse af Unionens initiativer og forpligtelser, der er indgået på internationalt og regionalt plan og/eller har grænseoverskridende karakter, især på klimaområdet gennem fremme af klimaresistente lav-CO2-strategier med hovedvægt på strategier til fremme af biodiversitet, beskyttelse af økosystemer og naturressourcer, bæredygtig forvaltning omfattende have, landjord, vand, fiskeri og skove (f.eks. via mekanismer såsom FLEGT), bekæmpelse af ørkendannelse, integreret forvaltning af vandressourcer, forsvarlig forvaltning af kemikalier og affald, ressourceeffektivitet og grøn økonomi

d)

øget integrering og mainstreaming af klima- og miljømål i EU-udviklingssamarbejdet gennem støtte til metodologisk og forskningsmæssigt arbejde, der gennemføres vedrørende, i og af udviklingslande, bl.a. overvågnings-, rapporterings- og kontrolmekanismer, kortlægning af økosystemer, vurdering og værdiansættelse, styrkelse af miljøekspertisen og fremme af innovative tiltag og politikkohærens

e)

styrkelse af miljøforvaltningen og støtte til den internationale politikudvikling for at forbedre sammenhængen og effektiviteten i global styring af den bæredygtige udvikling, ved at støtte regional og international miljøovervågning og -vurdering og ved at fremme effektive foranstaltninger til efterlevelse og håndhævelse i udviklingslandene af multilaterale miljøaftaler

f)

integrering af både katastroferisikoforvaltning og tilpasning til klimændringer i udviklingsplanlægning og -investeringer og fremme af gennemførelsen af strategier, der sigter mod at nedbringe katastroferisikoen, såsom økosystembeskyttelse og genoprettelse af vådområder

g)

anerkendelse af den afgørende rolle, som landbrug og husdyrhold spiller i klimaændringspolitikkerne ved at fremme små landbrugsbedrifter og husdyrbrug som selvstændige tilpasnings- og modvirkningsstrategier i Syd på grund af deres bæredygtige udnyttelse af naturressourcer såsom vand og græsarealer.

II.   Bæredygtig energi

a)

Fremme af adgangen til pålidelige, sikre, billige, klimavenlige og bæredygtige energitjenester som en vigtig drivkraft for udryddelse af fattigdom og sikring af inklusiv vækst og udvikling, med særlig vægt på udnyttelsen af lokale og regionale vedvarende energikilder og på at sikre adgang for fattige i fjerntliggende regioner

b)

fremme af anvendelsen af vedvarende energiteknologier, navnlig decentrale tilgange, samt energieffektivitet og fremme af bæredygtige lavemissionsudviklingsstrategier

c)

fremme af energisikkerhed for partnerlande og lokalsamfund gennem, f.eks. diversificering af energikilder og -ruter under hensyntagen til prisvolatilitet og muligheden for emissionsreduktion, forbedring af markederne og fremme af sammenkobling af energinet, navnlig elektricitetsnet, samt handel.

III.   Menneskelig udvikling, herunder ordentligt arbejde, social retfærdighed og kultur

a)   Sundhed

i)

forbedring af folkesundheden og trivslen i udviklingslandene gennem støttende inklusiv og universel adgang til og lige fordeling af grundlæggende folkesundhedsfaciliteter af god kvalitet, varer og tjenesteydelser med en sammenhængende sundhedspleje fra forebyggelse til efterbehandling og med særlig vægt på behovene hos handicappede og sårbare grupper

ii)

støtte til og udformning af den politiske dagsorden for globale initiativer med direkte og væsentlige fordele for partnerlandene under hensyntagen til resultatorientering, bistandseffektivitet og konsekvenserne for sundhedssystemerne, herunder støtte, der skal sætte partnerlandene bedre i stand til at engagere sig i disse initiativer

iii)

støtte til specifikke initiativer, især på regionalt og globalt plan, som styrker sundhedssystemer og hjælper landene med at udvikle og gennemføre forsvarlige, videnbaserede og bæredygtige nationale sundhedspolitikker, og på prioritetsområder såsom børns og mødres sundhed, herunder vaccination og indsats mod globale sundhedstrusler (f.eks. hiv/aids, tuberkulose og malaria samt andre fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme)

iv)

fremme af fuld og reel gennemførelse af Beijinghandlingsprogrammet og handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling samt resultatet af revisionskonferencerne og i den forbindelse seksuel og reproduktiv sundhed og tilsvarende rettigheder

v)

fremme, levering og udvidelse af absolut nødvendige serviceydelser og psykologisk bistand til voldsofre, især kvinder og børn.

b)   Uddannelse, viden og kvalifikationer

i)

støtte til opnåelsen af internationalt vedtagne mål inden for uddannelse gennem globale initiativer og partnerskaber med særlig vægt på fremme af viden, kvalifikationer og værdier med henblik på bæredygtig og inklusiv udvikling

ii)

tilskyndelse til udveksling af erfaring, god praksis og innovation på grundlag af en afbalanceret tilgang til udvikling af uddannelsessystemer

iii)

bedre lige adgang til og kvalitet af uddannelse, navnlig for mennesker, der tilhører sårbare grupper, migranter, kvinder og piger, personer, der tilhører religiøse mindretal, handicappede, mennesker, der lever under skrøbelige forhold og i de lande, der er længst fra at have opfyldt de globale mål, samt forbedring af fuldførelsesprocenten på grunduddannelsesniveauet og forøgelse af antallet af elever, der går videre til sekundæruddannelsens første trin.

c)   Ligestilling mellem mænd og kvinder, styrkelse af kvinders stilling og beskyttelse af kvinders og pigers rettigheder

i)

støtte til programmer på nationalt, regionalt og lokalt plan til fremme af kvinders og pigers økonomiske og sociale stilling, lederskab og deltagelse i det politiske liv

ii)

støtte til nationale, regionale og globale initiativer, der fremmer integreringen af ligestilling mellem kønnene og styrkelsen af kvinders og pigers stilling i politikker, programmer og budgetter, herunder i internationale, regionale og nationale udviklingsrammer og i dagsordenen for bistandseffektivitet; hjælp til at udrydde kønsdiskriminerende kønsselektion

iii)

håndtering af spørgsmål vedrørende seksuel og kønsbaseret vold og støtte til ofrene for denne vold.

d)   Børn og unge

i)

bekæmpelse af handel med og alle former for vold og overgreb mod børn samt alle former for børnearbejde, bekæmpelse af barneægteskaber og fremme af politikker, der tager hensyn til børn og unges særlige sårbarhed og potentiale, beskyttelse af deres rettigheder, herunder registrering ved fødslen, og interesser, uddannelse, sundhed og indkomstmuligheder, navnlig gennem deltagelse og myndiggørelse

ii)

styrkelse af udviklingslandes fokus på og kapacitet med hensyn til at udvikle politikker, der gavner børn og unge og fremmer børn og unges rolle som udviklingsaktører

iii)

støtte til udviklingen af konkrete strategier og indgreb med henblik på at håndtere særlige problemer og udfordringer, der vedrører børn og unge, navnlig inden for sundhed, uddannelse og beskæftigelse, idet der i alle former for relevante tiltag tages hensyn til deres tarv.

e)   Ikkeforskelsbehandling

i)

støtte til lokale, regionale, nationale og globale initiativer til fremme af ikkeforskelsbehandling på grundlag af køn, kønsidentitet, race eller etnisk oprindelse, kaste, religion eller tro, handicap, sygdom, alder og seksuel orientering gennem udvikling af politikker, planer og budgetter samt udveksling af god praksis og ekspertise

ii)

sikring af en bredere dialog om ikkeforskelsbehandling og beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere.

f)   Beskæftigelse, kvalifikationer, socialsikring og social inklusion

i)

støtte til produktiv, ordentlig beskæftigelse, navnlig gennem støtte til forsvarlige beskæftigelsespolitikker og -strategier, erhvervsuddannelser, der sikrer en beskæftigelsesegnet arbejdsstyrke, som matcher det lokale arbejdsmarkeds behov og perspektiver, arbejdsvilkår, bl.a. i den uformelle økonomi, fremme af ordentligt arbejde på grundlag af ILO-arbejdsstandarder, herunder bekæmpelse af børnearbejde, og dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og fremme af arbejdskraftmobilitet under overholdelse og fremme af migranters rettigheder

ii)

styrkelse af den sociale samhørighed, især via oprettelse og styrkelse af bæredygtige socialsikringsordninger, herunder socialsikringsordninger for de fattige, og via en skattereform, styrkelse af skattesystemernes kapacitet og kampen mod svig og skatteunddragelse, så der bidrages til større lighed og en bedre velstandsfordeling

iii)

styrkelse af social inklusion og ligestilling mellem mænd og kvinder via samarbejde om lige adgang til basale ydelser, beskæftigelse for alle, styrkelse af bestemte gruppers stilling og respekt for deres rettigheder, navnlig migranter, børn og unge, handicappede, kvinder, oprindelige folk og mennesker, der tilhører mindretal, for at sikre, at disse grupper kan og vil deltage i samfundet og få gavn af den øgede velstand og kulturelle diversitet.

g)   Vækst, beskæftigelse og inddragelse af den private sektor

i)

fremme af tiltag, der skaber flere og bedre arbejdspladser, gennem udvikling af konkurrenceevnen og lokale mikrovirksomheders og SMV'ers robusthed og deres integration i den lokale, regionale og globale økonomi, og dermed bistand til udviklingslandenes integration i regionale og multilaterale handelssystemer

ii)

udvikling af lokale håndværk, der tjener til at bevare den lokale kulturarv

iii)

udvikling af en samfundsmæssigt og økologisk ansvarlig lokal privat sektor og forbedring af erhvervsklimaet

iv)

fremme af effektive økonomiske politikker, der støtter udviklingen af den lokale økonomi og de lokale virksomheder, i retning af en grøn og inklusiv økonomi, ressourceeffektivitet og bæredygtige forbrugs- og produktionsprocesser

v)

fremme af brugen af elektronisk kommunikation til støtte for vækst til fordel for de fattige på tværs af alle sektorer for at slå bro over den digitale kløft mellem udviklingslandene og de industrialiserede lande og internt i udviklingslandene, sikre hensigtsmæssige politiske og reguleringsmæssige rammer på området og fremme af udviklingen af den nødvendige infrastruktur og anvendelsen af tjenester og applikationer baseret på informations- og kommunikationsteknologi

vi)

fremme af finansiel inklusion ved at befordre adgang til og effektiv brug af finansielle tjenesteydelser, såsom mikrokreditter og -opsparinger, mikroforsikring og betalingsoverførsler, for mikrovirksomheder og SMV'er og husholdninger, navnlig dårligt stillede og sårbare grupper.

h)   Kultur

i)

fremme af interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og respekt for ligeværdigheden mellem alle kulturer

ii)

fremme af internationalt samarbejde for at stimulere kulturindustriens bidrag til den økonomiske vækst i udviklingslandene for fuldt ud at udnytte dens potentiale i fattigdomsbekæmpelsen, herunder håndtering af spørgsmål som markedsadgang og intellektuelle ejendomsrettigheder

iii)

fremme af respekten for oprindelige folks og mindretals sociale, kulturelle og åndelige værdier for at bidrage til social lighed og retfærdighed i multietniske samfund i overensstemmelse med de universelle menneskerettigheder, der gælder for alle, herunder oprindelige folk og mindretal

iv)

støtte til kulturen som en lovende økonomisk sektor for udvikling og vækst.

IV.   Fødevare- og ernæringssikkerhed og bæredygtigt landbrug

Samarbejde på dette område skal styrke samarbejdet, udvekslingen af viden og erfaring og partnerlandenes kapacitet inden for fødevaresikkerhedens fire søjler med en kønssensitiv tilgang: tilgængelighed af fødevarer (produktion), adgang (herunder jord, infrastruktur til transport af fødevarer fra overskuds- til underskudsområder, markeder, oprettelse af indenlandske fødevarereserver, sikkerhedsnet) udnyttelse (ernæringsmæssige tiltag på socialt bevidste måder) og stabilitet under hensyn til fairtrade og med prioritering af fem aspekter: små landbrugsbedrifter og husdyrhold, fødevareforarbejdning for at skabe merværdi, god regeringsførelse, regional integration og bistandsmekanismer for sårbare befolkningsgrupper ved:

a)

fremme af udviklingen af bæredygtige små landbrugsbedrifter og husdyrhold gennem en økosystembaseret, kulstoffattig og klimaresistent sikker adgang til teknologi (herunder informations- og kommunikationsteknologier) gennem anerkendelse, fremme og styrkelse af lokale og selvstændige tilpasningsstrategier for så vidt angår klimaændringer og gennem konsulenttjenester og tekniske tjenester, ordninger for udvikling af landdistrikter, produktive og ansvarlige investeringsforanstaltninger i overensstemmelse med de internationale retningslinjer, bæredygtig forvaltning af land- og naturressourcer, beskyttelse af jordrettighederne for befolkningen under forskellig form og lokalbefolkningernes adgang til jord, beskyttelse af den genetiske diversitet i et erhvervsvenligt klima

b)

støtte til en miljøvenlig og socialt ansvarlig udformning af politikker og forvaltning inden for de relevante sektorer, offentlige og ikkeoffentlige aktørers rolle i forbindelse med reguleringen heraf og udnyttelsen af almene goder, den organisatoriske kapacitet, erhvervsorganisationer og institutioner

c)

styrkelse af fødevare- og ernæringssikkerheden gennem passende politikker, bl.a. beskyttelse af biodiversitet og økosystemtjenester, klimatilpasningspolitikker, informationssystemer, kriseforebyggelse og krisestyring samt ernæringsstrategier, der er målrettet udsatte befolkningsgrupper, og som mobiliserer de nødvendige ressourcer for at iværksætte basale tiltag, der kan forhindre langt de fleste tilfælde af underernæring

d)

støtte til en sikker og bæredygtig praksis i hele fødevare- og foderforsyningskæden.

V.   Migration og asyl

Formålet med samarbejde på dette område er at styrke den politiske dialog, samarbejdet, udvekslingen af viden og erfaring og kapaciteten i partnerlandene, hos civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder med henblik på at støtte menneskets mobilitet som et positivt element i den menneskelige udvikling. Samarbejde på dette område, der tager udgangspunkt i en rettighedsbaseret tilgang, der omfatter samtlige, herunder civile og politiske eller økonomiske, sociale og kulturelle menneskerettigheder, skal imødegå udfordringerne fra migrationsstrømmene, navnlig Syd-Syd-migration, situationen for sårbare migranter, som f.eks. uledsagede mindreårige, ofre for menneskehandel, asylansøgere og indvandrerkvinder, samt forholdene for børn, kvinder og familier, der er efterladt i oprindelseslandet ved:

a)

fremme af migrationsstyring på alle niveauer med særligt fokus på de sociale og økonomiske følger af migration og anerkendelse af den centrale rolle, som civilsamfundsorganisationerne, herunder diasporasamfundene, og de lokale myndigheder indtager med hensyn til at håndtere migration som en væsentlig komponent af udviklingsstrategien

b)

sikring af en bedre styring af alle de aspekter, der er forbundet med migrationsstrømme, herunder gennem forbedrede kapaciteter hos regeringerne og andre relevante aktører i partnerlandene på områder som: lovlig migration og mobilitet, forebyggelse af ulovlig migration, organiseret menneskesmugling og menneskehandel; fremme af ulovlige migranters varige tilbagevenden og støtte til frivillig tilbagevenden og reintegration; integreret grænseforvaltningskapacitet samt international beskyttelse og asyl

c)

maksimering af den virkning, som personers øgede regionale og globale mobilitet, og navnlig veltilrettelagt arbejdstagermigration, har på udviklingen, forbedring af integrationen af migranter i bestemmelseslandene, fremme og beskyttelse af migranter og deres familier via støtte til udformning og gennemførelse af robuste regionale og nationale migrations- og asylpolitikker ved at integrere migrationsaspektet i andre regionale og nationale politikker og gennem støtte til deltagelsen af migrantorganisationer og lokale myndigheder i politikudformningen og i overvågningen af gennemførelsesprocesserne for disse politikker

d)

fremme af en fælles forståelse for sammenhængen mellem udvikling og migration, bl.a. de sociale og økonomiske konsekvenser af statslige politikker på migrations- og asylområdet eller på andre områder

e)

forbedring af asyl- og modtagelseskapaciteten i partnerlandene.

Samarbejde på dette område vil blive forvaltet i overensstemmelse med asyl-, migrations- og integrationsfonden og fonden for intern sikkerhed, samtidig med at der udvises fuld respekt for princippet om udviklingsvenlig politikkohærens.

B.   PROGRAM VEDRØRENDE CIVILSAMFUNDSORGANISATIONER OG LOKALE MYNDIGHEDER

I overensstemmelse med konklusionerne fra Kommissionens strukturerede dialoginitiativ og Unionens støtte til menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse er formålet med dette program at styrke civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder i partnerlande og, hvis det fastsættes i denne forordning, i Unionen samt i kandidatlande og potentielle kandidatlande. Det sigter mod at fremme et gunstigt klima for borgerdeltagelse og civilsamfundets virke samt for samarbejde, udveksling af viden og erfaring samt kapacitet hos civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder i partnerlandene til støtte for internationalt vedtagne udviklingsmål.

I denne forordning forstås ved »civilsamfundsorganisationer« ikkestatslige, almennyttige aktører, som handler på et uafhængigt og ansvarligt grundlag og omfatter: ikkestatslige organisationer, organisationer, der repræsenterer oprindelige folk, organisationer, der repræsenterer nationale og/eller etniske mindretal, diasporaorganisationer, migrantorganisationer i partnerlande, lokale erhvervssammenslutninger og borgergrupper, kooperativer, arbejdsgiverforeninger og fagforeninger (arbejdsmarkedets parter), økonomiske og sociale interesseorganisationer, organisationer, der bekæmper korruption og bedrageri og fremmer god regeringsførelse, borgerrettighedsorganisationer og organisationer, der bekæmper diskrimination, lokale organisationer (herunder netværk) inden for decentralt regionalt samarbejde og decentral regional integration, forbrugerorganisationer, kvinde- og ungdomsorganisationer, organisationer inden for miljø, undervisning, kultur, forskning og videnskab, universiteter, kirker og religiøse sammenslutninger og trossamfund, medierne og alle ikkestatslige sammenslutninger og uafhængige stiftelser, herunder uafhængige politiske stiftelser, der sandsynligvis kan bidrage til opfyldelsen af denne forordnings mål.

I denne forordning omfatter »lokale myndigheder« mange forskellige dele af den offentlige forvaltning på subnationalt niveau, dvs. kommuner, lokalsamfund, distrikter, amter, provinser, regioner osv.

Dette program bidrager til at:

a)

skabe et inklusivt og styrket samfund i partnerlandene gennem stærkere civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder og levering af grundlæggende tjenesteydelser til befolkningsgrupper i nød

b)

øge bevidstheden i Europa om udviklingsspørgsmål og mobilisere aktiv støtte i Unionen, kandidatlande og potentielle kandidatlande med henblik på at nedbringe fattigdom og sikre bæredygtige udviklingsstrategier i partnerlandene

c)

styrke kapaciteten i Europas og de sydlige civilsamfunds og lokale myndigheders netværk, platforme og alliancer for at sikre en konkret og løbende politisk dialog på udviklingsområdet og fremme demokratisk forvaltning.

Mulige aktiviteter, der kan støttes via dette program:

a)

tiltag i partnerlande til støtte for udsatte og marginaliserede grupper gennem tilvejebringelse af basale tjenester, som leveres via civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder

b)

kapacitetsudvikling hos de aktører, som indsatsen er rettet mod, som supplement til den støtte, der ydes inden for rammerne af det nationale program, med henblik på at:

i)

skabe et gunstigt miljø for borgernes deltagelse og civilsamfundets foranstaltninger og civilsamfundsorganisationers kapacitet til at tage effektiv del i udformningen af politikker og i overvågningen af politikgennemførelsesprocesserne

ii)

fremme en forbedret dialog og et bedre samspil mellem civilsamfundsorganisationer, lokale myndigheder, staten og andre udviklingsaktører i forbindelse med udvikling

iii)

styrke lokale myndigheders kapacitet til at deltage effektivt i udviklingsprocessen i anerkendelse af deres særlige rolle og særlige karakter.

c)

forbedring af borgernes viden om udviklingsspørgsmål, realisering af borgernes mulighed for at blive aktive og ansvarlige borgere og fremme af formel og uformel udviklingsorienteret uddannelse i Unionen, i kandidatlande og potentielle kandidatlande for at forankre udviklingspolitikken i samfundet, mobilisere større opbakning i offentligheden til indsatsen mod fattigdom og til at sikre mere rimelige forbindelser mellem udviklede lande og udviklingslande, øge bevidstheden om de problemstillinger og vanskeligheder, som udviklingslandene og deres befolkninger står over for, og fremme retten til en udviklingsproces, hvor alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder kan virkeliggøres i fuldt omfang, og globaliseringens sociale dimension

d)

koordinering, kapacitetsudvikling og institutionel styrkelse af civilsamfundets og lokale myndigheders netværk inden for deres organisationer og mellem forskellige typer aktører, som deltager i den offentlige udviklingsdebat, samt koordinering, kapacitetsudvikling og institutionel styrkelse af de sydlige netværk mellem civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder og paraplyorganisationer.


BILAG III

SAMARBEJDSOMRÅDER UNDER DET PANAFRIKANSKE PROGRAM

Det panafrikanske program skal støtte målene og de almindelige principper i det strategiske partnerskab mellem Afrika og Unionen. Det skal fremme principperne i et menneskecentreret partnerskab, hvor »Afrika behandles som en helhed«, og sammenhængen mellem det regionale og det kontinentale plan. Det fokuserer på aktiviteter af tværregional, kontinental eller global karakter i og med Afrika og støtter initiativer taget af Afrika og EU i fællesskab på den globale scene. Programmet skal navnlig yde støtte til følgende områder af partnerskabet:

a)

fred og sikkerhed

b)

demokratisk regeringsførelse og menneskerettigheder

c)

handel, regional integration og infrastrukturer (herunder råvarer)

d)

årtusindudviklingsmålene og nye internationalt vedtagne udviklingsmål efter 2015

e)

energi

f)

klimaændringer og miljø

g)

migration, mobilitet og beskæftigelse

h)

videnskab, informationssamfundet og rumfart

i)

tværgående spørgsmål.


BILAG IV

VEJLEDENDE FINANSIEL TILDELING FOR PERIODEN 2014-2020

(monetære tal i mio. EUR)

I alt

19 662

1)

Geografiske programmer

11 809 (1)

a)

Pr. geografisk område

 

i)

Latinamerika

2 500

ii)

Sydasien

3 813

iii)

Nord- og Sydøstasien

2 870

iv)

Centralasien

1 072

v)

Mellemøsten

545

vi)

Andre lande

251

b)

Pr. samarbejdsområde

 

i)

Menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse

mindst 15 %

ii)

Inklusiv og bæredygtig vækst til støtte for menneskelig udvikling

mindst 45 %

2)

Tematiske programmer

7 008

a)

Globale offentlige goder og udfordringer

5 101

i)

Miljø og klimaændringer (2)

27 %

ii)

Bæredygtig energi

12 %

iii)

Menneskelig udvikling, herunder ordentligt arbejde social retfærdighed og kultur

25 %

fordelt på følgende måde:

 

Sundhed

Mindst 40 %

Uddannelse, viden og færdigheder

Mindst 17,5 %

Ligestilling mellem mænd og kvinder, styrkelse af kvinders stilling og beskyttelse af kvinders og pigers rettigheder; børn og unge, ikkeforskelsbehandling; beskæftigelse, kvalifikationer, socialsikring og social inklusion; vækst, beskæftigelse og inddragelse af den private sektor, kultur

Mindst 27,5 %

iv)

Fødevare- og ernæringssikkerhed og bæredygtigt landbrug

29 %

v)

Migration og asyl

7 %

Mindst 50 % af midlerne vil inden anvendelsen af de markører, som er baseret på OECD-metoden (Riomarkørerne), blive afsat til klima- og miljørelaterede mål.

b)

Civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder

1 907

3)

Det panafrikanske program

845


(1)  Heraf 758 mio. EUR ufordelte midler.

(2)  Midlerne vil i princippet blive ligeligt fordelt mellem miljø og klimaændringer.


Europa-Kommissionens erklæring om den strategiske dialog med Europa-Parlamentet (1)

Europa-Kommissionen vil på grundlag af artikel 14 i TEU føre en strategisk dialog med Europa-Parlamentet forud for programmeringen inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020 og om nødvendigt efter en indledende høring af de relevante modtagere. Europa-Kommissionen vil forelægge Europa-Parlamentet de relevante foreliggende programmeringsdokumenter med angivelse af de vejledende bevillinger pr. land/region og, inden for et land/en region, prioriteter, forventede resultater og de vejledende bevillinger pr. prioritet til geografiske programmer samt valg af bistandsmetoder (2). Europa-Kommissionen vil forelægge Europa-Parlamentet de relevante foreliggende programmeringsdokumenter med angivelse af tematiske prioriteter, forventede resultater, valg af bistandsmetoder (2) og de finansielle bevillinger, der er afsat til sådanne prioriteter i de tematiske programmer. Europa-Kommissionen vil tage hensyn til Europa-Parlamentets holdning til spørgsmålet.

Europa-Kommissionen vil føre en strategisk dialog med Europa-Parlamentet i forbindelse med udarbejdelsen af midtvejsrevisionen og forud for enhver væsentlig revision af programmeringsdokumenterne i forordningens gyldighedsperiode.

Europa-Kommissionen vil på Europa-Parlamentets anmodning redegøre for, på hvilke punkter der er taget hensyn til Europa-Parlamentets bemærkninger i forbindelse med programmeringsdokumenterne og enhver anden opfølgning på den strategiske dialog.


(1)  Europa-Kommissionen vil være repræsenteret af den ansvarlige kommissær.

(2)  Hvis relevant.


Erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om artikel 5, stk. 2, litra b), nr. ii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020

Med hensyn til anvendelsen af artikel 5, stk. 2, litra b), nr. ii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020 betragtes følgende lande på tidspunktet, hvor denne forordning træder i kraft, som lande, der undtagelsesvis kan deltage i bilateralt samarbejde, herunder med henblik på udfasningen af udviklingsbistanden: Cuba, Colombia, Ecuador, Peru og Sydafrika.


Europa-Kommissionens erklæring om artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020

Europa-Kommissionen vil indhente Europa-Parlamentets synspunkter, inden den ændrer anvendelsen af artikel 5, stk. 2, litra b), nr. ii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020.


Europa-Kommissionens erklæring om bevillinger til basale ydelser

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020 bør sætte Unionen i stand til at bidrage til opfyldelsen af den fælles EU-forpligtelse til at yde fortsat støtte til menneskelig udvikling for at forbedre menneskers levevilkår i overensstemmelse med årtusindudviklingsmålene. Mindst 20 % af den bistand, der bevilges i henhold til forordningen, vil gå til basale sociale ydelser, navnlig på sundheds- og uddannelsesområdet, og til grundskoleuddannelse, idet det anerkendes, at der er behov for en vis form for fleksibilitet, især hvis der er tale om særlig bistand. Oplysninger om efterlevelsen af denne erklæring vil fremgå af den årlige rapport, der er omhandlet i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11. marts 2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne for Unionens optræden udadtil.


Europa-Parlamentets erklæring om suspension af bistand, der ydes i henhold til finansieringsinstrumenterne

Europa-Parlamentet gør opmærksom på, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020, Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om et europæisk naboskabsinstrument, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 234/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) ikke indeholder nogen eksplicit henvisning til muligheden for at suspendere bistand, i tilfælde af at modtagerlandet ikke overholder de grundlæggende principper i det pågældende instrument, særlig principperne om demokrati, retsstaten og respekten for menneskerettighederne.

Det er Europa-Parlamentets opfattelse, at en suspension af den bistand, der ydes i henhold til disse instrumenter, kan ændre den overordnede finansieringsordning, der er aftalt som led i den almindelige lovgivningsprocedure. Som medlovgiver og part i budgetmyndigheden har Europa-Parlamentet derfor i den forbindelse ret til at udøve sine beføjelser fuldt ud, såfremt der træffes en sådan afgørelse.


15.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/77


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 234/2014

af 11. marts 2014

om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 2, artikel 209, stk. 1, og artikel 212, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionen bør bestræbe sig på at udvikle forbindelser og skabe partnerskaber med tredjelande. Denne forordning udgør et nyt og supplerende instrument til direkte støtte for Unionens eksterne politikker ved at udvide samarbejdspartnerskabet og den politiske dialog til at omfatte områder og temaer, der rækker ud over udviklingssamarbejde. Den bygger på den erfaring, der er indhøstet med industrialiserede lande og højindkomstlande og -territorier i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 (3).

(2)

Omfanget af samarbejdet i henhold til de geografiske programmer med udviklingslande, -territorier og -regioner under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 (4), har næsten udelukkende været begrænset til finansiering af foranstaltninger, der opfylder kriterierne for officiel udviklingsbistand (ODA), som er fastsat af Komitéen for Udviklingsbistand under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (DAC-OECD).

(3)

I løbet af de sidste 10 år har Unionen til stadighed styrket sine bilaterale forbindelser med en lang række industrialiserede og andre højindkomst- eller mellemindkomstlande og -territorier i forskellige regioner i verden.

(4)

Unionen har derfor brug for et globalt orienteret finansielt instrument for udenrigspolitikken, som giver mulighed for at finansiere foranstaltninger, der muligvis ikke er berettiget til ODA, men som har afgørende betydning for uddybelsen og konsolideringen af forbindelserne med de pågældende tredjelande, navnlig gennem politisk dialog og udvikling af partnerskaber. Dette nye instrument, som er innovativt med hensyn til anvendelsesområde og mål, bør skabe et positivt miljø for et uddybet forhold mellem Unionen og relevante tredjelande og bør fremme grundlæggende EU-interesser.

(5)

Det er i Unionens interesse at uddybe forbindelserne og dialogen med lande, som Unionen har en strategisk interesse i at fremme forbindelser med, især udviklede lande og udviklingslande, der spiller en stadig vigtigere rolle i globale anliggender, herunder global governance, udenrigspolitik, den internationale økonomi, multilaterale fora og organer såsom G8 og G20 og i håndteringen af globale udfordringer.

(6)

Unionen er nødt til at opbygge omfattende partnerskaber med nye aktører på den internationale scene for at fremme en stabil og inklusiv international orden, skabe almene globale offentlige goder, fremme Unionens centrale interesser og øge kendskabet til Unionen i de pågældende lande.

(7)

Det er nødvendigt, at denne forordning har hele verden som sit anvendelsesområde for at muliggøre støtte til samarbejdsforanstaltninger efter behov for at understøtte forbindelserne med alle lande, hvor Unionen har strategiske interesser, i overensstemmelse med denne forordnings mål.

(8)

Det er i Unionens interesse fortsat at fremme dialog og samarbejde med lande, som ikke længere opfylder kriterierne for bilaterale programmer under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 (5) (»instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde«).

(9)

Det er desuden i Unionens interesse at arbejde hen imod inklusive globale institutioner, som er baseret på effektiv multilateralisme.

(10)

Unionen bør i henhold til denne forordning støtte gennemførelsen af den eksterne dimension af den strategi, som Kommissionen har skitseret i sin meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020 — En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (»Europa 2020«), der samler de tre søjler: den økonomiske, den sociale og den miljømæssige søjle. Denne forordning bør navnlig støtte mål relateret til globale spørgsmål såsom klimaændringer, energisikkerhed og ressourceeffektivitet, overgangen til en grønnere økonomi, videnskab, innovation og konkurrenceevne, mobilitet, handel og investeringer, økonomiske partnerskaber, samarbejde med tredjelande på erhvervs-, beskæftigelses- og lovgivningsområdet, og bedre markedsadgang for virksomheder fra Unionen, herunder internationalisering af små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Den bør også fremme offentligt diplomati, samarbejde om uddannelsesmæssige og akademiske forhold og udbredelsesaktiviteter.

(11)

Bekæmpelse af klimaændringer anerkendes navnlig som en af de store globale udfordringer for Unionen og det bredere internationale samfund. Klimaændringer er et område, hvor en hurtig international indsats er nødvendig, og hvor opnåelse af Unionens mål kræver samarbejde med partnerlande. Unionen bør derfor intensivere indsatsen for at fremme global konsensus på dette område. I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 med titlen »Et budget for Europa 2020«, som opfordrer Unionen til at øge den klimarelaterede del af sit budget til mindst 20 %, bør denne forordning bidrage til at nå dette mål.

(12)

Grænseoverskridende udfordringer såsom miljøforringelser og adgang til bæredygtig anvendelse af råstoffer og sjældne jordarter kræver en regelbaseret, inklusiv tilgang.

(13)

Unionen har forpligtet sig til at bidrage til opfyldelsen af de globale 2020-biodiversitetsmål og til at gennemføre den ledsagende strategi for mobilisering af ressourcer.

(14)

Unionen er i sine forbindelser med globale partnere forpligtet til at fremme anstændigt arbejde for alle samt ratificeringen og den effektive gennemførelse af internationalt anerkendte arbejdsstandarder og multilaterale miljøaftaler.

(15)

En vigtig strategisk interesse for Unionen er at øge vækst og beskæftigelse ved at fremme fair og åben handel og fair og åbne investeringer på multilateralt og bilateralt plan og ved at støtte forhandlingerne om og gennemførelsen af handels- og investeringsaftaler, i hvilken Unionen er part. Unionen bør i henhold til denne forordning bidrage til at skabe et sikkert klima for øgede handels- og investeringsmuligheder i hele verden for virksomheder fra Unionen, ikke mindst SMV'er, bl.a. ved at støtte samarbejde og konvergens på lovgivningsområdet, fremme internationale standarder, forbedre beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og målrette fjernelsen af ubegrundede hindringer for markedsadgang.

(16)

I overensstemmelse med artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), skal Unionens optræden på den internationale scene bygge på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden, nemlig demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende rettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for principperne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten.

(17)

Unionen bør tilstræbe den mest effektive anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed, for at optimere virkningen af sin optræden udadtil. Dette bør nås ved hjælp af sammenhæng og komplementaritet mellem instrumenter for Unionens optræden udadtil samt skabelse af synergier mellem denne forordning, andre instrumenter til finansiering af Unionens optræden udadtil og andre af Unionens politikker. Dette bør endvidere føre til gensidig styrkelse af de programmer, der iværksættes under instrumenterne til finansiering af optræden udadtil.

(18)

For at sikre synligheden af Unionens bistand over for borgerne i modtagerlandene og unionsborgerne bør der, når det er hensigtsmæssigt, ske passende og målrettet formidling og information via hensigtsmæssige medier.

(19)

For at nå målene i denne forordning er det nødvendigt at anvende en differentieret og fleksibel tilgang med centrale partnerlande under hensyntagen til deres økonomiske, sociale og politiske situation samt til Unionens særlige interesser, politiske prioriteter og strategier og samtidig fortsat have mulighed for at gribe ind overalt i verden, når det er nødvendigt. Unionen bør anvende en samlet tilgang til udenrigspolitikken, herunder Unionens sektorpolitikker.

(20)

For at den i højere grad kan opfylde forpligtelsen til at fremme og forsvare sine interesser i forbindelserne med tredjelande mere effektivt, bør Unionen kunne reagere fleksibelt og rettidigt på nye eller uforudsete behov gennem vedtagelse af særlige foranstaltninger, der ikke indgår i flerårige vejledende programmer.

(21)

Målene i denne forordning bør, overalt hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, søges opnået i samråd med relevante partnere og interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder under hensyntagen til, hvor vigtig en rolle de spiller.

(22)

Unionens optræden udadtil under denne forordning bør bidrage til tydelige resultater (som omfatter udbytte, virkninger og effekt) i lande, der modtager EU-bistand. Når det er hensigtsmæssigt og muligt, bør resultaterne af Unionens optræden udadtil og effektiviteten af instrumentet fastsat ved denne forordning overvåges og vurderes på grundlag af på forhånd fastlagte, klare, gennemsigtige og, hvis det er hensigtsmæssigt, landespecifikke og målelige indikatorer, der er afpasset efter instrumentets særlige forhold og mål.

(23)

Aktioner under denne forordning bør, hvor det er relevant, tage behørigt hensyn til Europa-Parlamentets beslutninger og henstillinger.

(24)

For at tilpasse forordningens anvendelsesområde til den rivende udvikling i tredjelande bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår de prioriteter, der er defineret i bilaget. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(25)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6). Undersøgelsesproceduren bør anvendes ved vedtagelsen af gennemførelsesretsakterne, undtagen for så vidt angår finansielt mindre omfattende tekniske gennemførelsesforanstaltninger, under hensyntagen til gennemførelsesretsakternes art, særlig deres politiske retningsgivende karakter og deres finansielle konsekvenser.

(26)

Fælles regler og procedurer for gennemførelsen af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 (7).

(27)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for hele dens anvendelsesperiode, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (8).

(28)

De nærmere regler for, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere, er fastlagt i Rådets afgørelse 2010/427/EU (9).

(29)

Målene for denne forordning, navnlig oprettelsen af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(30)

Det er hensigtsmæssigt at afstemme anvendelsesperioden for denne forordning med anvendelsesperioden for af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (10). Denne forordning bør derfor anvendes fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og mål

1.   Ved denne forordning oprettes der et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande (»partnerskabsinstrument«) for at fremme EU-interesser og gensidige interesser. Partnerskabsinstrumentet støtter foranstaltninger, som på en effektiv og fleksibel måde bidrager til at nå de mål, der følger af Unionens bilaterale, regionale eller multilaterale forbindelser med tredjelande, og imødegår globale udfordringer og sikrer en hensigtsmæssig opfølgning af beslutninger truffet på multilateralt plan.

2.   De foranstaltninger, der finansieres under partnerskabsinstrumentet, har følgende specifikke EU-mål:

a)

støtte til Unionens bilaterale, regionale og interregionale strategier for samarbejdspartnerskaber ved at fremme den politiske dialog og ved at udvikle kollektive tilgange og svar på globale udfordringer. Opfyldelsen af dette mål skal bl.a. vurderes ved hjælp af de fremskridt, som centrale partnerlande gør i bekæmpelsen af klimaændringer eller i forbindelse med fremme af Unionens miljøstandarder

b)

gennemførelse af den internationale dimension af »Europa 2020«. Opfyldelsen af dette mål skal vurderes på grundlag af centrale partnerlandes indførelse af »Europa 2020«-politikker og -mål

c)

forbedring af adgangen til partnerlandes markeder og forøgelse af handels-, investerings- og forretningsmuligheder for virksomheder i Unionen samt fjernelse af hindringerne for markedsadgang og investeringer ved hjælp af økonomiske partnerskaber og samarbejde på erhvervs- og lovgivningsområdet. Opfyldelsen af dette mål skal vurderes på grundlag af Unionens samhandel med centrale partnerlande og handels- og investeringsstrømmene til partnerlande, som aktionerne, programmerne og foranstaltningerne i henhold til denne forordning er specifikt rettet mod

d)

fremme af den brede forståelse for Unionen og Unionens synlighed og rolle på den globale scene gennem offentligt diplomati, mellemfolkelige forbindelser, samarbejde om uddannelsesmæssige og akademiske forhold, samarbejde mellem tænketanke samt udbredelsesaktiviteter til fremme af Unionens værdier og interesser. Opfyldelsen af dette mål kan bl.a. vurderes ved hjælp af meningsmålinger og evalueringer.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning støtter primært samarbejdsforanstaltninger med lande, som Unionen har en strategisk interesse i at fremme forbindelser med, især udviklede lande og udviklingslande, der spiller en stadig vigtigere rolle i globale anliggender, herunder udenrigspolitik, den internationale økonomi og handel, multilaterale fora og global governance, og i håndteringen af globale udfordringer, eller hvor Unionen har andre betydelige interesser.

2.   Med forbehold af stk. 1 kan alle tredjelande og regioner og territorier i tredjelande være berettiget til at indgå i et samarbejde i henhold til denne forordning.

Artikel 3

Generelle principper

1.   Unionen søger at fremme, udvikle og konsolidere principperne om demokrati, lighed og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, som den er bygget på, gennem dialog og samarbejde med tredjelande.

2.   For at øge virkningen af Unionens bistand anvendes der om nødvendigt en differentieret og fleksibel tilgang ved udformningen af samarbejdet med tredjelande under hensyntagen til deres økonomiske, sociale og politiske situation samt til Unionens særlige interesser, politiske prioriteter og strategier.

3.   Unionen fremmer en sammenhængende multilateral tilgang til globale udfordringer og fremmer samarbejdet med internationale eller regionale organisationer og organer, herunder internationale finansielle institutioner, FN-organer, -fonde og -programmer og andre bilaterale donorer.

4.   I forbindelse med gennemførelsen af denne forordning og ved politikudformningen, den strategiske planlægning og programmeringen og gennemførelsen af foranstaltningerne stræber Unionen mod at sikre sammenhæng og overensstemmelse med andre områder af sin optræden udadtil, især instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, samt med andre relevante EU-politikker.

5.   Foranstaltninger, der finansieres under denne forordning, bygger, hvor det er relevant, på samarbejdspolitikker fastlagt i instrumenter som aftaler, erklæringer og handlingsplaner, der er indgået mellem Unionen og de pågældende internationale organisationer eller mellem Unionen og de pågældende tredjelande og regioner i tredjelande.

Foranstaltninger, der finansieres under denne forordning, omfatter også områder, der er relevante for fremme af Unionens særlige interesser, politiske prioriteter og strategier.

6.   EU-støtte under denne forordning gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 236/2014.

Artikel 4

Programmering og vejledende fordeling af midler

1.   Kommissionen vedtager flerårige vejledende programmer (FVP'er) efter undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) nr. 236/2014.

2.   FVP'er fastlægger Unionens strategiske og/eller gensidige interesser og prioriteter, de specifikke mål og de forventede resultater. For så vidt angår lande eller regioner, for hvilke der er blevet udarbejdet et fælles rammedokument for en samlet EU-strategi, baseres FVP'erne på dette dokument.

3.   FVP'er fastlægger desuden de prioriterede områder, der er udvalgt med henblik på EU-finansiering, og angiver den vejledende tildeling af midler, samlet, for hvert prioriteret område og for hvert partnerland eller hver gruppe af partnerlande i den pågældende periode, herunder for deltagelsen i globale initiativer. Disse beløb kan eventuelt udtrykkes i form af et beløbsinterval.

4.   FVP'er kan omfatte et beløb på højst 5 % af det samlede beløb, som ikke er afsat til et prioriteret område eller et partnerland eller en gruppe af lande. Der skal indgås forpligtelser for disse midler i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, 3 og 5, i forordning (EU) nr. 236/2014.

5.   Proceduren i artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 236/2014 kan anvendes med henblik på at ændre FVP'er i behørigt begrundede særlig hastende tilfælde.

6.   Med henblik på at opnå de i artikel 1 omhandlede mål kan Kommissionen i Unionens samarbejde med tredjelande tage hensyn til den geografiske nærhed af Unionens regioner i den yderste periferi og oversøiske lande og territorier.

7.   Enhver programmering eller revision af programmer, der finder sted efter offentliggørelsen af den midtvejsevalueringsrapport, der er omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) nr. 236/2014 (»midtvejsevalueringsrapporten«), skal tage hensyn til resultaterne og konklusionerne deri.

Artikel 5

Tematiske prioriteter

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 6 for at ændre de tematiske prioriteter for Unionens bistand i henhold til denne forordning, som fastlagt i bilaget til denne forordning. Efter offentliggørelsen af midtvejsevalueringsrapporten og baseret på anbefalingerne i denne rapport skal Kommissionen navnlig vedtage en delegeret retsakt om ændring af bilaget til nærværende forordning senest den 31. marts 2018.

Artikel 6

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, tillægges Kommissionen så længe denne forordning finder anvendelse.

3.   Den i artikel 5 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegeringen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 7

Udvalg

Kommissionen bistås af Udvalget for Partnerskabsinstrumentet. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 8

Finansieringsramme

1.   Finansieringsrammen til gennemførelse af denne forordning for perioden 2014-2020 fastsættes til 954 765 000 EUR.

De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme.

2.   I overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 (11), og med henblik på at fremme den internationale dimension inden for videregående uddannelse, afsættes der et vejledende beløb på 1 680 000 000 EUR fra de forskellige instrumenter til finansiering af Unionens optræden udadtil (instrumentet for udviklingssamarbejde, det europæiske naboskabsinstrument oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 (12), instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 (13) og partnerskabsinstrumentet) til aktioner vedrørende læringsmobilitet til eller fra partnerlande som defineret i forordning (EU) nr. 1288/2013 og til samarbejde og politisk dialog med myndigheder, institutioner og organisationer fra disse lande. Forordning (EU) nr. 1288/2013 finder anvendelse på anvendelsen af disse midler.

Midlerne stilles til rådighed via to flerårige bevillinger, der dækker henholdsvis de første fire år og de resterende tre år. Tildelingen af midlerne skal afspejles i den flerårige vejledende programmering som fastsat i denne forordning i overensstemmelse med de berørte landes konstaterede behov og prioriteter. Tildelingerne kan justeres i tilfælde af større uforudsete omstændigheder eller vigtige politiske ændringer i overensstemmelse med prioriteterne for Unionens optræden udadtil.

3.   Aktioner under forordning (EU) nr. 1288/2013 finansieres kun af partnerskabsinstrumentet, hvis de ikke er berettigede til finansiering under andre instrumenter til finansiering af Unionens optræden udadtil og supplerer eller de styrker andre initiativer under nærværende forordning.

Artikel 9

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

Denne forordning anvendes i overensstemmelse med afgørelse 2010/427/EU.

Artikel 10

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. marts 2014.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

D. KOURKOULAS

Formand


(1)  EUT C 391 af 18.12.2012, s. 110.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 11.12. 2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 11.3.2014.

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 af 21. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier (EUT L 405 af 30.12.2006, s. 41).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020 (se side 44 i denne EUT).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11. marts 2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelsen af Unionens instrumenter til finansiering af optræden udadtil (se side 95 i denne EUT).

(8)  EUT C 373 af 20.12.2013, s.1.

(9)  Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).

(10)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF og nr. 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument (se side 27 i denne EUT).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) (se side 11 i denne EUT).


BILAG

TEMATISKE PRIORITETER UNDER PARTNERSKABSINSTRUMENTET SOM EN GENEREL RAMME FOR PROGRAMMERINGEN

1.   Mål fastsat i artikel 1, stk. 2, litra a):

Støtte til Unionens bilaterale, regionale og interregionale strategier for samarbejdspartnerskaber ved at fremme den politiske dialog og ved at udvikle kollektive tilgange til og svar på globale udfordringer.

Støtte gennemførelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftaler, handlingsplaner og lignende bilaterale instrumenter

Uddybe den politiske og økonomiske dialog med tredjelande af særlig relevans i globale anliggender, herunder i udenrigspolitikken

Støtte engagementet i relevante tredjelande om bilaterale og globale spørgsmål af fælles interesse

Fremme en passende opfølgning eller koordineret gennemførelse af konklusionerne fra internationale fora, såsom G20.

Styrkelse af samarbejdet om globale udfordringer, herunder navnlig klimaændringer, energisikkerhed og miljøbeskyttelse.

Stimulere indsatsen i partnerlandene for at reducere drivhusgasemissionerne, navnlig ved at fremme og støtte passende lovgivningsmæssige standarder og præstationsstandarder

Gøre produktionen og handelen grønnere

Udbygge energisamarbejdet

Fremme vedvarende og bæredygtige energikilder.

2.   Mål fastsat i artikel 1, stk. 2, litra b):

Gennemførelse af den internationale dimension af »Europa 2020«, der samler de tre søjler: den økonomiske, den sociale og den miljømæssige søjle:

Styrke den politiske dialog og samarbejdet med relevante tredjelande under særlig hensyntagen til alle områderne under »Europa 2020«

Fremme Unionens interne politikker med partnerlandene og støtte tilnærmelsen af lovgivningerne i denne forbindelse.

3.   Mål fastsat i artikel 1, stk. 2, litra c):

Lettelse af og støtte til de økonomiske og handelsmæssige forbindelser med partnerlandene:

Fremme et sikkert miljø for investering og erhverv, bl.a. ved at beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder, tackle hindringerne for markedsadgang, styrke samarbejdet på lovgivningsområdet og fremme mulighederne for Unionens varer og tjenesteydelser, specielt på områder, hvor Unionen har en konkurrencefordel, og internationale standarder

Yde støtte til forhandlinger om og gennemførelse og styrkelse af handels- og investeringsaftaler, i hvilke Unionen er part.

4.   Mål fastsat i artikel 1, stk. 2, litra d):

Udbygge samarbejdet inden for videregående uddannelse: øge de studerendes og de akademiske medarbejderes mobilitet, så der skabes partnerskaber, der tager sigte på at forbedre kvaliteten af de videregående uddannelser, og fælles grader, der befordrer den akademiske anerkendelse (»Erasmus+-programmet«)

Øge udbredt viden om Unionen og højne dens profil: fremme Unionens værdier og interesser i partnerlandene gennem øget diplomati og outreach-aktiviteter til støtte for instrumentets mål.


Europa-Kommissionens erklæring om den strategiske dialog med Europa-Parlamentet (1)

Europa-Kommissionen vil på grundlag af artikel 14 i TEU føre en strategisk dialog med Europa-Parlamentet forud for programmeringen inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 234/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande og eventuelt efter en indledende høring af de relevante modtagere. Europa-Kommissionen vil forelægge Europa-Parlamentet de relevante foreliggende programmeringsdokumenter med angivelse af de vejledende bevillinger pr. land/region og, inden for et land/en region, prioriteter, forventede resultater og de vejledende bevillinger pr. prioritet til geografiske programmer samt valg af bistandsmetoder (2). Europa-Kommissionen vil forelægge Europa-Parlamentet de relevante foreliggende programmeringsdokumenter med angivelse af tematiske prioriteter, forventede resultater, valg af bistandsmetoder (2) og de finansielle bevillinger, der er afsat til sådanne prioriteter i de tematiske programmer. Europa-Kommissionen vil tage hensyn til Europa-Parlamentets holdning til spørgsmålet.

Europa-Kommissionen vil føre en strategisk dialog med Europa-Parlamentet i forbindelse med udarbejdelsen af midtvejsrevisionen og forud for enhver væsentlig revision af programmeringsdokumenterne i forordningens gyldighedsperiode.

Europa-Kommissionen vil på Europa-Parlamentets anmodning redegøre for, på hvilke punkter der er taget hensyn til Europa-Parlamentets bemærkninger i forbindelse med programmeringsdokumenterne og enhver anden opfølgning på den strategiske dialog.


(1)  Europa-Kommissionen vil være repræsenteret af den ansvarlige kommissær.

(2)  Hvis relevant.


Europa-Parlamentets erklæring om suspension af bistand, der ydes i henhold til finansieringsinstrumenterne

Europa-Parlamentet gør opmærksom på, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020, Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om et europæisk naboskabsinstrument, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 234/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) ikke indeholder nogen eksplicit henvisning til muligheden for at suspendere bistand, i tilfælde af at modtagerlandet ikke overholder de grundlæggende principper i det pågældende instrument, særlig principperne om demokrati, retsstaten og respekten for menneskerettighederne.

Det er Europa-Parlamentets opfattelse, at en suspension af den bistand, der ydes i henhold til disse instrumenter, kan ændre den overordnede finansieringsordning, der er aftalt som led i den almindelige lovgivningsprocedure. Som medlovgiver og part i budgetmyndigheden har Europa-Parlamentet derfor i den forbindelse ret til at udøve sine beføjelser fuldt ud, såfremt der træffes en sådanafgørelse.


15.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/85


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 235/2014

af 11. marts 2014

om oprettelse af et finansieringsinstrument for demokrati og menneskerettigheder på verdensplan

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 209 og 212,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Denne forordning udgør et af de instrumenter, hvormed der ydes direkte støtte til Unionens eksterne politikker, og erstatter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2006 (4). Den opretter et finansieringsinstrument til fremme af og støtte til demokrati og menneskerettigheder på verdensplan, der gør det muligt at yde støtte, uafhængigt af om de pågældende tredjelandes regeringer og offentlige myndigheder giver deres samtykke.

(2)

I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsættes det, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.

(3)

I henhold til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i TEU samt artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), er ligestilling mellem kvinder og mænd en grundlæggende værdi og et mål for Unionen, og Unionen skal fremme og integrere ligestilling i alle sine aktiviteter.

(4)

I henhold til artikel 21 i TEU skal Unionens optræden udadtil bygge på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, nemlig demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten.

(5)

Inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil udgør fremme af menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincippet og god regeringsførelse og af en inklusiv og bæredygtig vækst to grundpiller i Unionens udviklingspolitik. En forpligtelse til at respektere samt fremme og beskytte menneskerettigheder og demokratiske principper er et væsentligt element i forbindelse med Unionens indgåelse af aftaler med tredjelande.

(6)

Den fælles meddelelse fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen af 12. december 2011 med titlen »Menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU's optræden udadtil — en mere effektiv tilgang« foreslog særlige foranstaltninger med henblik på at øge effektiviteten og sammenhængen af Unionens tilgang til menneskerettigheder og demokrati.

(7)

Det instrument, der herved etableres, bør bidrage til at realisere målene for Unionens optræden udadtil, herunder målene for Unionens udviklingspolitik, især målene fastlagt i fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om den Europæiske Unions udviklingspolitik med titlen »Den europæiske konsensus« og Kommissionens meddelelse af 13. oktober 2011 med titlen »Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring« samt de af Unionens politikker, der har indvirkning på menneskerettighederne, herunder målene skitseret i EU's strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, der blev vedtaget af Rådet den 25. juni 2012.

(8)

I overensstemmelse med EU's strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, med henblik på at integrere menneskerettighedsprincipperne i gennemførelsen af denne forordning, bør Unionen anvende en rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettighederne, det være sig borgerlige, politiske, økonomiske, sociale eller kulturelle.

(9)

Unionens bidrag til demokrati og retsstatsprincippet samt fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder tager udgangspunkt i verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og andre menneskerettighedsinstrumenter vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationer (FN) samt relevante regionale menneskerettighedsinstrumenter.

(10)

Ligestilling mellem kønnene, kvinders rettigheder, herunder styrkelse af kvinders indflydelse og status, og ikke-forskelsbehandling er grundlæggende menneskerettigheder og er væsentlige for social retfærdighed såvel som for bekæmpelse af uligheder. Fremme heraf bør være en tværgående prioritet i denne forordning.

(11)

Som fastslået i Rådets konklusioner af 18. november 2009 om demokratistøtte i EU's eksterne forbindelser hænger demokrati og menneskerettigheder uløseligt sammen og er gensidigt forstærkende. De grundlæggende frihedsrettigheder tænke-, samvittigheds- og religions- eller trosfrihed, ytringsfrihed samt forenings- og forsamlingsfrihed er nødvendige forudsætninger for politisk pluralisme, den demokratiske proces og et åbent samfund, mens demokratisk kontrol, national ansvarliggørelse og magtens deling er en forudsætning for at kunne opretholde et uafhængigt retsvæsen og retsstatsprincippet, hvilket igen er nødvendigt for at kunne beskytte menneskerettighederne effektivt.

(12)

Indsatsen for at opbygge og opretholde en menneskerettighedskultur og støtte et uafhængigt civilsamfunds opståen, herunder ved at styrke et sådant samfunds rolle i de relevante lande og få demokratiet til at fungere for alle, udgør, selv om den er særlig vigtig og vanskelig i spæde demokratier, en fortsat udfordring, som i første række skal løftes af befolkningerne i de pågældende lande, men som på ingen måde reducerer det internationale samfunds forpligtelser. Den kræver en række institutioner, herunder nationale demokratiske parlamenter og lokale folkevalgte forsamlinger, der sikrer deltagelse, repræsentation, lydhørhed og ansvarlighed. Opmærksomheden bør i denne sammenhæng især rettes mod lande i en overgangsfase samt mod skrøbelige situationer eller postkonfliktsituationer. Der bør tages hensyn til de indhøstede erfaringer og erfaringerne fra overgangen til demokrati inden for rammen af Unionens udvidelses- og naboskabspolitikker.

(13)

Efter udløbet af forordning (EF) nr. 1889/2006 er der for at kunne sætte effektivt, gennemsigtigt, rettidigt og fleksibelt ind på disse områder fortsat behov for særlige finansielle ressourcer og et separat finansieringsinstrument, der fortsat kan fungere uafhængigt.

(14)

EU-bistand, der ydes i henhold til denne forordning, bør udformes på en sådan måde, at den supplerer forskellige andre redskaber for gennemførelse af EU-politikker vedrørende demokrati og menneskerettigheder. Disse redskaber spænder fra politisk dialog og diplomatiske tiltag til forskellige instrumenter for finansielt og teknisk samarbejde, herunder både geografiske og tematiske programmer. EU-bistanden bør desuden være et supplement til de mere kriseorienterede foranstaltninger under stabilitetsinstrumentet, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 (5) herunder hastende foranstaltninger, der er nødvendige i den første fase af overgangsprocessen.

(15)

Inden for rammerne af nærværende forordning skal Unionen yde bistand til fremme af menneskerettigheder og demokrati på globalt, regionalt, nationalt og lokalt plan i partnerskab med civilsamfundet. Civilsamfundet skal i denne sammenhæng forstås som omfattende alle former for samfundsindsats, der gøres af enkeltpersoner eller grupper, som er uafhængige af staten, og hvis arbejde bidrager til at fremme menneskerettigheder og demokrati, herunder menneskerettighedsforkæmpere som defineret i FN's erklæring om individers, gruppers og samfundsgruppers ret og ansvar for at fremme og beskytte universelt anerkendte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (erklæringen om menneskerettighedsforkæmpere). I forbindelse med gennemførelsen af denne forordning bør der tages behørigt hensyn til Unionens lokale landestrategier for menneskerettigheder.

(16)

Mens målene vedrørende demokrati og menneskerettigheder i stadig højere grad skal integreres i alle instrumenter til finansiering af Unionens optræden udadtil, bør den EU-bistand, der ydes i henhold til denne forordning, ydermere spille en særlig komplementær og supplerende rolle, dels på grund af sin globale karakter, dels fordi indsatsen ikke er afhængig af samtykke fra de pågældende tredjelandes regeringer og andre offentlige myndigheder. Denne rolle bør åbne mulighed for at samarbejde og indgå partnerskaber med civilsamfundet om følsomme spørgsmål vedrørende menneskerettigheder og demokrati, såsom migranters udøvelse af menneskerettigheder og rettigheder for asylansøgere og internt fordrevne, således at bistanden bliver fleksibel og har den fornødne reaktivitet til at kunne tilpasses skiftende omstændigheder eller modtagernes behov eller kriseperioder. Denne forordning bør desuden give Unionen få mulighed for at formulere og støtte særlige mål og foranstaltninger på internationalt plan, der hverken er geografisk betingede eller foranlediget af kriser, og som kræver en tværnational tilgang eller omfatter en indsats i både Unionen og en række tredjelande. Denne forordning bør endvidere skabe de nødvendige rammer for tiltag såsom støtte til uafhængige valgobservationsmissioner udført af Unionen (EU-valgobservationsmissioner), der kræver politikkohærens, sammenhængende forvaltning og fælles standarder for gennemførelse.

(17)

Udviklingen og konsolideringen af demokratiet i henhold til denne forordning kan muligvis omfatte ydelse af strategisk støtte til nationale demokratiske parlamenter og forfatningsgivende forsamlinger, navnlig for at fremme deres kapacitet til at støtte og fremskynde demokratiske reformprocesser.

(18)

Unionen bør lægge særlig vægt på de lande og krisesituationer, hvor menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er mest truet, og hvor manglende respekt for disse rettigheder er mest udtalt og systematisk. I sådanne tilfælde bør de overordnede politiske mål være at fremme respekten for den relevante internationale ret, yde konkret støtte til civilsamfundet, forbedre dets muligheder for at handle og bidrage til dets arbejde, der udføres under meget vanskelige forhold. I sådanne lande eller situationer og for at kunne imødekomme presserende behov for at beskytte menneskerettighedsforkæmpere og demokratiforkæmpere bør Unionen være i stand til at reagere fleksibelt og rettidigt gennem anvendelse af hurtigere og mere fleksible administrative procedurer og ved hjælp af en række finansieringsmekanismer. Det bør især være tilfældet, hvor valget af proceduremæssige ordninger kan få direkte indvirkning på foranstaltningernes effektivitet eller udsætte modtagerne for alvorlig intimidering, gengældelse eller andre risici.

(19)

I konfliktsituationer bør Unionen søge at fremme alle konfliktparters overholdelse af deres retlige forpligtelser i henhold til den humanitære folkeret i overensstemmelse med de relevante EU-retningslinjer. I lande, der befinder sig i en overgangsfase, bør EU-bistanden i henhold til denne forordning endvidere støtte et hensigtsmæssigt miljø, der gør det muligt for politiske aktører, der går ind for et demokratisk pluralistisk flerpartisystem, at komme frem. Denne forordning bør også sigte mod at fremme demokratiske strukturer, magtdeling og ansvarlige offentlige myndigheder.

(20)

EU-valgobservationsmissioner yder et betydeligt og effektivt bidrag til demokratiske processer i tredjelande. Fremme af og støtte til demokrati rækker imidlertid langt ud over selve valgprocessen, og derfor bør der tages hensyn til alle stadier af valgperioden. Udgifterne til EU-valgobservationsmissioner bør derfor ikke tegne sig for en uforholdsmæssigt stor del af de samlede midler, der er til rådighed i henhold til denne forordning.

(21)

Betydningen af oprettelsen af en stilling som EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder (EUSR) bør understreges. EUSR bør bidrage til, at Unionens indsats og menneskerettighedspolitik fremtræder som en helhed, er sammenhængende og effektiv, og bør medvirke til at sikre sammenhæng i anvendelsen af alle Unionens instrumenter og medlemsstaternes indsats med henblik på at nå Unionens politikmål.

(22)

Unionen bør tilstræbe den mest effektive anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed, for at optimere virkningen af sin optræden udadtil. Dette bør nås ved hjælp af sammenhæng og komplementaritet mellem Unionens instrumenter for optræden udadtil samt skabelse af synergier mellem denne forordning, andre EU-instrumenter til finansiering af optræden udadtil og andre af Unionens politikker. Dette bør endvidere føre til gensidig styrkelse af de programmer, der iværksættes i henhold til instrumenterne til finansiering af optræden udadtil.

(23)

Unionen og medlemsstaterne bør tilstræbe regelmæssig udveksling af oplysninger og rådføre sig med hinanden på et tidligt stadium i programmeringsprocessen for at fremme komplementariteten i deres respektive aktiviteter. Unionen bør også rådføre sig med andre donorer og relevante aktører.

(24)

Alt efter omstændighederne bør Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil regelmæssigt og hyppigt udveksle synspunkter og oplysninger med Europa-Parlamentet. Herudover bør Europa-Parlamentet og Rådet gives adgang til dokumenter for at sikre, at de kan udøve deres ret til indsigelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6) på et informeret grundlag. Foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, bør tage behørigt hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets synspunkter.

(25)

Unionen, herunder i relevant omfang via delegationerne, bør tilstræbe regelmæssig udveksling af oplysninger og rådføre sig med civilsamfundet på alle niveauer, herunder i tredjelande, så tidligt som muligt i programmeringsprocessen for at gøre det lettere for civilsamfundet at yde et bidrag og sikre, at det spiller en væsentlig rolle i disse procedurer.

(26)

For at tilpasse forordningens anvendelsesområde til den rivende udvikling i tredjelande bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår de prioriteter, der er defineret i bilaget til nærværende forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(27)

Gennemførelsesbeføjelserne til programmering og finansiering af de foranstaltninger, der støttes inden for rammerne af denne forordning, bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. Under hensyntagen til disse gennemførelsesretsakters karakter, især deres politisk retningsgivende karakter og deres finansielle virkninger, bør de i princippet vedtages efter undersøgelsesproceduren, undtagen hvor der er tale om tekniske gennemførelsesbestemmelser uden større finansielle virkninger.

(28)

Der er fastsat fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 (7).

(29)

Nærværende forordning fastlægger en finansieringsramme for hele dens anvendelsesperiode, der skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (8).

(30)

De nærmere regler for, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere, er fastlagt i Rådets afgørelse 2010/427/EU (9).

(31)

Målene for denne forordning, nemlig at fremme demokrati og menneskerettigheder på verdensplan, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(32)

Det er hensigtsmæssigt at sikre en glidende overgang uden afbrydelser mellem forordning (EF) nr. 1889/2006 og nærværende forordning og at afstemme anvendelsesperioden for nærværende forordning med anvendelsesperioden for Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (10) Nærværende forordning bør derfor anvendes fra den 1. januar2014 indtil den 31. december 2020 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og formål

Ved denne forordning oprettes et europæisk instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) for perioden 2014-2020, i henhold til hvilket Unionen yder bistand til udvikling og konsolidering af demokrati og retsstatsprincippet samt af respekten for alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Formålet med denne bistand er navnlig at:

a)

støtte, udvikle og konsolidere demokratiet i tredjelande ved at fremme participatorisk og repræsentativt demokrati, styrke den samlede demokratiske proces, navnlig ved at styrke en aktiv rolle for civilsamfundet i denne proces og retsstatsprincippet samt forbedre valghandlingers troværdighed, især gennem EU-valgobservationsmissioner

b)

øge respekten for og overholdelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som er stadfæstet i FN's verdenserklæring om menneskerettighederne og andre internationale og regionale menneskerettighedsinstrumenter, og styrke beskyttelse, fremme, gennemførelse og overvågning af disse rettigheder, især gennem støtte til relevante civilsamfundsorganisationer, menneskerettighedsforkæmpere og ofre for undertrykkelse og overgreb

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   EU-bistand skal fokusere på følgende:

a)

fremme og styrkelse af et participatorisk og repræsentativt demokrati i overensstemmelse med retningslinjerne for den samlede demokratiske proces, herunder parlamentarisk demokrati, og af demokratiseringsprocesser, særlig gennem civilsamfundsorganisationer på lokalt, nationalt og internationalt plan, bl.a. ved at:

i)

fremme forenings- og forsamlingsfrihed, uhindret bevægelighed for personer, menings- og ytringsfrihed, herunder politisk, kunstnerisk og kulturel udtryksfrihed, uhindret adgang til information, en fri presse og uafhængige pluralistiske medier, både traditionelle og ikt-baserede medier, internetfrihed og foranstaltninger til bekæmpelse af administrative hindringer for udøvelsen af disse frihedsrettigheder, herunder bekæmpelse af censur, navnlig ved vedtagelse og gennemførelse af relevant lovgivning

ii)

styrke retsstatsprincippet, fremme den dømmende og den lovgivende magts uafhængighed, støtte og evaluere retlige og institutionelle reformer, herunder deres gennemførelse, fremme domstolsadgang og støtte nationale menneskerettighedsinstitutioner

iii)

fremme og styrke Den Internationale Straffedomstol, internationale ad hoc-straffedomstole og retsopgør efter regimeskift samt sandheds- og forsoningsmekanismer

iv)

støtte overgangen til demokrati og reformer med henblik på at sikre en effektiv og gennemsigtig demokratisk og national ansvarliggørelse og nationalt tilsyn, herunder i sikkerhedssektoren og retsvæsenet, og styrke bekæmpelsen af korruption

v)

fremme politisk pluralisme og demokratisk politisk repræsentation og tilskynde til kvinders og mænds og især medlemmer af marginaliserede og sårbare gruppers politiske deltagelse, både som vælgere og som kandidater, i demokratiske reformprocesser på lokalt, regionalt og nationalt plan

vi)

styrke demokratiet på lokalplan ved at sikre et bedre samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder og således konsolidere den politiske repræsentation på det niveau, som er tættest på borgerne

vii)

fremme kvinders og mænds lige deltagelse i det sociale, økonomiske og politiske liv og støtte ligestilling mellem kønnene, kvinders deltagelse i beslutningsprocesser og kvinders politiske repræsentation, især i politiske overgangsprocesser, demokratisering og statsopbygning

viii)

fremme handicappedes lige deltagelse i det sociale, økonomiske og politiske liv, herunder foranstaltninger, som skal lette deres udøvelse af hertil knyttede frihedsrettigheder, og støtte lige muligheder, ikkeforskelsbehandling og politisk repræsentation

ix)

støtte foranstaltninger, der letter fredelig forsoning mellem segmenter i samfundene, herunder ved at støtte tillidsskabende foranstaltninger i forbindelse med menneskerettigheder og demokratisering

b)

fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, der er stadfæstet i FN's verdenserklæring om menneskerettighederne og andre internationale og regionale instrumenter på området for borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, hovedsagelig gennem civilsamfundsorganisationer, bl.a. på følgende områder:

i)

afskaffelse af dødsstraffen og oprettelse af moratorier med henblik på dens afskaffelse, og, hvor dødsstraffen stadig findes, fremme af dens afskaffelse og overholdelse af internationale minimumsstandarder

ii)

forebyggelse af tortur, mishandling og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf samt tvungne forsvindinger og rehabilitering af ofre for tortur

iii)

støtte til, beskyttelse af og bistand til menneskerettighedsforkæmpere, herunder imødekommelse af deres presserende behov for beskyttelse i overensstemmelse med artikel 1 i FN-erklæringen om menneskerettighedsforkæmpere; disse mål, herunder langsigtet bistand og adgang til husly, kunne være omfattet af en mekanisme til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere

iv)

bekæmpelse af racisme og fremmedhad samt diskrimination på grund af køn, race, farve, kaste, etnisk eller social oprindelse, genetiske træk, sprog, religion eller tro, politisk eller anden overbevisning, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering, kønsidentitet eller ethvert andet forhold

v)

retten til at tænke frit, samvittighedsfrihed og religions- eller trosfrihed, bl.a. ved hjælp af foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for had, intolerance og diskrimination, der er begrundet i religion eller tro, og ved at fremme tolerance og respekt for religiøs og kulturel mangfoldighed i og mellem samfundene

vi)

oprindelige folks rettigheder, som bl.a. stadfæstet i FN-erklæringen om oprindelige folks rettigheder, idet der fokuseres på vigtigheden af deres involvering i udviklingen af projekter, der vedrører dem, og ved at yde støtte med henblik på fremme af deres inddragelse og deltagelse i internationale mekanismer

vii)

rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige mindretal, som stadfæstet i FN-erklæringen vedrørende rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige minoriteter

viii)

rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede (LGBTI), herunder foranstaltninger til at afkriminalisere homoseksualitet, bekæmpe homofobisk og transfobisk vold og forfølgelse og fremme forsamlingsfriheden, foreningsfriheden og ytringsfriheden for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede

ix)

kvinders rettigheder, som fastlagt i FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og den valgfrie protokol hertil, herunder foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og piger, navnlig omskæring af kvinder, tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, æresforbrydelser, vold i hjemmet eller seksuel vold samt handel med kvinder og piger

x)

børns rettigheder, som fastlagt i FN-konventionen om barnets rettigheder og de valgfrie protokoller hertil, herunder bekæmpelse af børnearbejde, handel med børn og børneprostitution, rekruttering og brug af børnesoldater og beskyttelse af børn mod forskelsbehandling uanset deres race, farve, køn, sprog, religion eller tro, politisk eller anden overbevisning, national, etnisk eller social oprindelse, formueforhold, handicap, fødsel eller ethvert andet forhold

xi)

handicappedes rettigheder som fastlagt i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap

xii)

økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, herunder retten til en tilstrækkelig levestandard, og grundlæggende arbejdsnormer

xiii)

virksomheders sociale ansvar, navnlig via gennemførelsen af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, og friheden til at oprette egen virksomhed, som fastlagt i artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

xiv)

uddannelse og erhvervsuddannelse samt overvågning inden for menneskerettigheder og demokrati

xv)

støtte til lokale, regionale, nationale og internationale civilsamfundsorganisationer, der arbejder på at beskytte, fremme eller forsvare menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder

xvi)

fremme af forbedrede vilkår og overholdelsen af standarder i fængsler i overensstemmelse med den menneskelige værdighed og de grundlæggende rettigheder

c)

styrkelse af de internationale rammer for beskyttelse af menneskerettighederne, retfærdighed, ligestilling mellem kønnene, retsstatsprincippet og demokratiet samt for fremme af den internationale humanitære folkeret, navnlig ved at:

i)

yde støtte til internationale og regionale instrumenter og organer på området for menneskerettigheder, retfærdighed, retsstatsprincippet og demokrati

ii)

fremme civilsamfundets samarbejde med internationale og regionale mellemstatslige organisationer og støtte civilsamfundsaktiviteter, herunder ikke-statslige organisationers kapacitetsopbygning, der tager sigte på at fremme og overvåge gennemførelsen af internationale og regionale instrumenter vedrørende menneskerettigheder, retfærdighed, retsstatsprincippet og demokrati

iii)

give uddannelse i og udbrede oplysninger om humanitær folkeret og yde støtte til dens håndhævelse

d)

opbyggelse af tillid til demokratiske valgprocesser og institutioner samt styrkelse af deres troværdighed og gennemsigtighed på alle stadier af valgperioden, navnlig gennem:

i)

udsendelse af EU-valgobservationsmissioner og andre foranstaltninger til overvågning af valgprocesser

ii)

bidrag til udvikling af nationale civilsamfundsorganisationers valgobservationskapacitet på regionalt og lokalt plan og støtte til deres initiativer til fremme af større deltagelse i og opfølgning af valgprocessen

iii)

støtte til foranstaltninger, der tager sigte på en sammenhængende integrering af valghandlinger i den demokratiske proces, formidling af oplysninger og gennemførelse af henstillinger fra EU-valgobservationsmissioner, navnlig i samarbejde med civilsamfundsorganisationer og relevante offentlige myndigheder, herunder parlamenter og regeringer, i overensstemmelse med denne forordning

iv)

fremme af fredelige udfald udførelse af valgprocesser, nedbringelse af valgrelateret vold og alle samfundssegmenters anerkendelse af troværdige resultater.

2.   Hvor det er relevant, tages der i alle de foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordning, hensyn til principperne om bekæmpelse af enhver form for forskelsbehandling, integration af kønsaspektet, deltagelse, øget indflydelse samt ansvarliggørelse, åbenhed og gennemsigtighed.

3.   Alle foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordning, gennemføres på tredjelandes område eller skal være direkte forbundet med situationer i tredjelande eller med globale eller regionale tiltag.

4.   Alle foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordning, skal tilgodese de særlige aspekter ved krise- eller nødsituationer og lande eller situationer, hvor der er alvorlige problemer med grundlæggende frihedsrettigheder, hvor menneskers sikkerhed er mest truet, eller hvor menneskerettighedsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere arbejder under de vanskeligste vilkår.

Artikel 3

Koordinering, sammenhæng og komplementaritet i EU-bistand

1.   EU-bistand i henhold til denne forordning skal være i overensstemmelse med de overordnede rammer for Unionens optræden udadtil og komplementær i forhold til den bistand, der ydes af andre instrumenter eller aftaler om ekstern bistand.

2.   For at øge effektiviteten, sammenhængen og ensartetheden i Unionens optræden udadtil tilstræber Unionen og medlemsstaterne regelmæssig udveksling af oplysninger og rådfører sig med hinanden på et tidligt stadium i programmeringsprocessen for at fremme komplementariteten og sammenhængen i deres respektive aktiviteter både på beslutningsplan og på stedet. Sådanne konsultationer kan føre til fælles programmering og fælles aktiviteter mellem Unionen og medlemsstaterne. Unionen rådfører sig også med andre donorer og aktører.

3.   Alt efter omstændighederne udveksler Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil regelmæssigt synspunkter og oplysninger med Europa-Parlamentet.

4.   Unionen tilstræber regelmæssig udveksling af oplysninger og rådfører sig med civilsamfundet på alle niveauer, herunder i tredjelande. Navnlig yder Unionen overalt, hvor det er muligt, og i overensstemmelse med de relevant procedurer teknisk vejledning og støtte i forbindelse med ansøgningsproceduren.

Artikel 4

Generelle rammer for programmering og gennemførelse

1.   EU-bistand, der ydes i henhold til denne forordning, gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 236/2014 og ved hjælp af følgende foranstaltninger:

a)

strategidokumenter, jf. artikel 5, og ændringer heraf i relevant omfang

b)

årlige handlingsprogrammer, individuelle foranstaltninger og støtteforanstaltninger i henhold til artikel 2 og 3 i forordning (EU) nr. 236/2014

c)

særlige foranstaltninger i henhold til artikel 2 i forordning (EU) nr. 236/2014

2.   Enhver programmering eller revision af programmer, der finder sted efter offentliggørelsen af den midtvejsevalueringsrapport, der er nævnt i artikel 17 i forordning (EU) nr. 236/2014 (»midtvejsevalueringsrapporten«), skal tage hensyn til den pågældende rapports resultater og konklusioner.

Artikel 5

Strategidokumenter

1.   Unionens strategi for dens bistand i henhold til denne forordning fastlægges i strategidokumenter på grundlag af Unionens prioriteringer, den internationale situation og de vigtigste partneres aktiviteter. De skal være i overensstemmelse med denne forordnings overordnede formål, mål, anvendelsesområde og principper.

2.   I strategidokumenterne fastlægges de prioriterede områder, der udvælges til EU-finansiering i denne forordnings gyldighedsperiode, de specifikke mål, de forventede resultater og resultatindikatorerne. De skal ligeledes angive den vejledende finansielle tildeling, både de samlede beløb og beløbet for hvert prioriteret område, eventuelt i form af et beløbsinterval.

3.   Strategidokumenterne godkendes efter undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) nr. 236/2014. Hvor det er nødvendigt på grund af væsentlige ændringer i omstændigheder eller politik, opdateres strategidokumenterne efter samme procedure.

Artikel 6

Tematiske prioriteter og delegation af beføjelser

De specifikke mål og prioriteter for Unionens bistand i henhold til denne forordning er anført i bilaget.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for at ændre de tematiske prioriteter, der er fastlagt i bilaget. Efter offentliggørelsen af midtvejsevalueringsrapporten og baseret på anbefalingerne deri skal Kommissionen navnlig vedtage en delegeret retsakt om ændring af bilaget senest den 31. marts 2018.

Artikel 7

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, tillægges Kommissionen i denne forordnings gyldighedsperiode.

3.   Den i artikel 6 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 8

Udvalg

Kommissionen bistås af et udvalg for demokrati og menneskerettigheder. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 9

Adgang til dokumenter

For at sikre, at Europa-Parlamentet og Rådet kan udøve deres ret til indsigelse på et informeret grundlag, skal de have adgang til alle EIDHR-dokumenter, som er relevante i forbindelse hermed, i overensstemmelse med de gældende regler.

Artikel 10

Finansieringsramme

Finansieringsrammen for gennemførelsen af denne forordning i perioden 2014-2020 fastsættes til 1 332 752 000 EUR.

De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme.

Artikel 11

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

Denne forordning anvendes i overensstemmelse med afgørelse 2010/427/EU.

Artikel 12

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. marts 2014.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

D. KOURKOULAS

Formand


(1)  EUT C 11 af 15.1.2013, s. 81.

(2)  EUT C 391 af 18.12.2012, s. 110.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 11.12.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 11.3.2014.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (EUT L 386 af 29.12.2006, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred (se side 1 i denne EUT).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11. marts 2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil (se side 95 i denne EUT).

(8)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(9)  Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).

(10)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).


BILAG

Specifikke mål og prioriteter for EIDHR

Unionens strategiske retningslinier for at leve op til EIDHR's formål bygger på fem mål, der er beskrevet i dette bilag.

1.

Mål 1 — Støtte til menneskerettighederne og menneskerettighedsforkæmpere i situationer, hvor de er mest truet.

Foranstaltningerne under dette mål skal give effektiv støtte til de menneskerettighedsforkæmpere, der er mest udsat, og til de situationer, hvor de grundlæggende frihedsrettigheder er mest truet. EIDHR skal bl.a. bidrage til at imødekomme menneskerettighedsforkæmperes mest presserende behov; det skal også yde mellem- og langsigtet støtte, der sætter menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundet i stand til at udføre deres arbejde. Foranstaltningerne skal tage hensyn til den bekymrende aktuelle udvikling med mindre og mindre plads til civilsamfundet.

2.

Mål 2 — Støtte til andre EU-prioriteter på menneskerettighedsområdet

Foranstaltningerne under dette mål skal fokusere på at yde støtte til aktiviteter, hvor Unionen har en ekstra nytteværdi eller en specifik tematisk forpligtelse (f.eks. nuværende og fremtidige EU-retningslinjer på menneskerettighedsområdet vedtaget af Rådet eller beslutninger vedtaget af Europa-Parlamentet), i overensstemmelse med artikel 2. Foranstaltningerne skal være i overensstemmelse med prioriteterne i Unionens strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati.

Foranstaltningerne under dette mål skal bl.a. støtte den menneskelige værdighed (navnlig bekæmpelse af dødsstraf og af tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende straf eller behandling), økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, bekæmpelse af straffrihed, bekæmpelse af alle former for diskrimination, kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene. Der skal også lægges vægt på nye spørgsmål på menneskerettighedsområdet.

3.

Mål 3 — Støtte til demokrati

Foranstaltningerne under dette mål skal støtte fredelige demokratiforkæmpere i tredjelande med henblik på at styrke participatorisk og repræsentativt demokrati, åbenhed og ansvarliggørelse. Foranstaltningerne skal fokusere på konsolidering af politisk deltagelse og repræsentation samt forsvar for demokrati.

Alle aspekter af demokratisering er omfattet, herunder retsstatsprincippet og fremme og beskyttelse af borgerlige og politiske rettigheder såsom ytringsfrihed såvel online som offline samt forenings- og forsamlingsfrihed. Dette indbefatter aktiv deltagelse i den verserende metodedebat om demokratistøtte.

Hvor det er relevant, skal foranstaltningerne tage hensyn til henstillinger fra EU-valgobservationsmissioner.

4.

Mål 4 — EU-valgobservationsmissioner

Foranstaltningerne under dette mål skal fokusere på valgobservation, der bidrager til at skabe større gennemsigtighed i og tillid til valgprocessen som led i den bredere fremme af og støtte til de demokratiske processer som beskrevet i mål 3.

Store EU-valgobservationsmissioner er bredt anerkendt som flagskibsprojekter for Unionens optræden udadtil og skal fortsat være den vigtigste form for indsats under dette mål.

De er bedst egnede både til at foretage en informeret vurdering af valgprocesser og til at udarbejde henstillinger til yderligere forbedring heraf som led i EU-samarbejde og politiske dialog med tredjelande. Navnlig skal den tilgang, der omfatter alle stadier af valgprocessen, herunder opfølgningsaktiviteter, udvikles yderligere med gensidigt supplerende foranstaltninger mellem den bilaterale programmering og EIDHR's projekter.

5.

Mål 5 — Støtte til målrettede nøgleaktører og -processer, herunder internationale og regionale menneskerettighedsinstrumenter og -mekanismer.

Det generelle sigte er at styrke internationale og regionale rammer for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, retfærdighed, retsstatsprincippet og demokrati i overensstemmelse med Unionens politiske prioriteter.

Foranstaltningerne under dette mål skal omfatte aktiviteter til støtte for det lokale civilsamfunds bidrag til EU's menneskerettighedsdialoger (i overensstemmelse med de relevante EU-retningslinjer) og udvikling og gennemførelse af internationale og regionale instrumenter og mekanismer inden for menneskerettigheder og international strafferetspleje, herunder Den Internationale Straffedomstol. Der skal lægges vægt på civilsamfundets fremme og overvågning af disse mekanismer.


Europa-Kommissionens erklæring om den strategiske dialog med Europa-Parlamentet (1)

Europa-Kommissionen vil på grundlag af artikel 14 i TEU føre en strategisk dialog med Europa-Parlamentet forud for programmeringen inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 235/2014 af 11. marts 2014 om indførelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan og eventuelt efter en indledende høring af de relevante modtagere. Europa-Kommissionen vil forelægge Europa-Parlamentet de relevante foreliggende programmeringsdokumenter med angivelse af de vejledende bevillinger pr. land/region og, inden for et land/en region, prioriteter, forventede resultater og de vejledende bevillinger pr. prioritet til geografiske programmer samt valg af bistandsmetoder (2). Europa-Kommissionen vil forelægge Europa-Parlamentet de relevante foreliggende programmeringsdokumenter med angivelse af tematiske prioriteter, forventede resultater, valg af bistandsmetoder (2) og de finansielle bevillinger, der er afsat til sådanne prioriteter i de tematiske programmer. Europa-Kommissionen vil tage hensyn til Europa-Parlamentets holdning til spørgsmålet.

Europa-Kommissionen vil føre en strategisk dialog med Europa-Parlamentet i forbindelse med udarbejdelsen af midtvejsrevisionen og forud for enhver væsentlig revision af programmeringsdokumenterne i forordningens gyldighedsperiode.

Europa-Kommissionen vil på Europa-Parlamentets anmodning redegøre for, på hvilke punkter der er taget hensyn til Europa-Parlamentets bemærkninger i forbindelse med programmeringsdokumenterne og enhver anden opfølgning på den strategiske dialog.


(1)  Europa-Kommissionen vil være repræsenteret af den ansvarlige kommissær.

(2)  Hvis relevant.


Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om valgobservationsmissioner

Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen understreger Den Europæiske Unions valgobservationsmissioners (EU EOM) vigtige bidrag til Unionens politik for eksterne forbindelser til støtte for demokratiet i partnerlande. EU EOM bidrager til øget gennemsigtighed og tillid til afviklingen af valg og giver en velunderbygget vurdering af valgene samt anbefalinger til, hvordan afviklingen heraf kan forbedres fremover i forbindelse med Unionens samarbejde og politiske dialog med partnerlande. Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen er i den forbindelse enige om, at op til 25 % af budgettet til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 235/2014 af 11. marts 2014 om indførelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan i perioden 2014-2020 bør afsættes til finansieringen af EU EOM afhængigt af de årlige valgprioriteter.


15.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/95


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 236/2014

af 11. marts 2014

om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 209, stk. 1, og artikel 212, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Union bør vedtage et vidtrækkende sæt instrumenter til finansiering af Unionens optræden udadtil, der dækker en række politikker for sådan optræden, og som kræver bestemte fælles regler og procedurer for deres gennemførelse. Der er tale om følgende instrumenter til finansiering af Unionens optræden udadtil for perioden 2014-2020: instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 (3), Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (»EIDHR«) som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 235/2014 (4), Det Europæiske Naboskabsinstrument (»ENI«) som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 (5), instrumentet der bidrager til stabilitet og fred som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 (6), instrumentet for førtiltrædelsesbistand (»IPA II«) som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 (7) og partnerskabsinstrumentet for samarbejde med tredjelande som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 234/2014 (8) (i det følgende under ét benævnt »instrumenterne« og enkeltvis »instrumentet«).

(2)

De fælles regler og procedurer bør være i overensstemmelse med de finansielle regler, der er gældende for Unionens almindelige budget og fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (9), herunder de tilsvarende regler, der er vedtaget af Kommissionen (10) med henblik på gennemførelse af nævnte forordning.

(3)

Instrumenterne fastsætter generelt, at aktioner, der skal finansieres på grundlag heraf, bør være genstand for flerårig vejledende programmering, der fastsætter rammerne for vedtagelse af finansieringsafgørelser i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og med de procedurer, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (11)

(4)

Finansieringsafgørelserne bør udmøntes i årlige eller flerårige handlingsprogrammer og individuelle foranstaltninger, når man følger den planlægning, der er fastsat i de flerårige vejledende programmer, i særlige foranstaltninger, hvis det kræves som følge af uforudsete og behørigt berettigede behov eller omstændigheder, og i støtteforanstaltninger. Støtteforanstaltninger kan vedtages enten som en del af et årligt eller flerårigt handlingsprogram eller uden for rammerne af vejledende programmeringsdokumenter.

(5)

Finansieringsafgørelserne bør i et bilag indeholde en beskrivelse af hver aktion med angivelse af mål, vigtigste aktiviteter, forventede resultater, gennemførelsesmetoder, budgettet og en vejledende tidsplan, eventuelle støtteforanstaltninger i tilknytning hertil samt foranstaltninger til overvågning af resultater og bør godkendes yderligere efter de procedurer, der er fastsat i forordning (EU) nr. 182/2011.

(6)

Idet der tages hensyn til politikprogrammeringen eller arten af den finansielle gennemførelse af disse gennemførelsesretsakter, navnlig de budgetmæssige konsekvenser, bør undersøgelsesproceduren anvendes til deres vedtagelse, medmindre der er tale om individuelle og særlige foranstaltninger, der falder under på forhånd fastsatte tærskler. Kommissionen bør imidlertid umiddelbart vedtage gældende gennemførelsesbestemmelser, hvor det er krævet i særligt hastende tilfælde, og der foreligger et behørigt begrundet behov for en hurtig reaktion fra Unionens side. Europa-Parlamentet bør behørigt underrettes herom i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 182/2011.

(7)

Såfremt forvaltningen af en foranstaltning er overdraget til en finansiel formidler, bør Kommissionens afgørelse med hensyn til gennemførelse af instrumenterne navnlig dække bestemmelser om risikodeling, gennemsigtighed, aflønning af den formidler, der har ansvaret for gennemførelse, anvendelse og genanvendelse af midler og af mulig fortjeneste og rapporteringsforpligtelserne og kontrolmekanismerne under hensyntagen til de relevante bestemmelser i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

(8)

Union bør tilstræbe den mest effektive anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed for at optimere virkningen af sin optræden udadtil. Dette bør ske ved hjælp af sammenhæng og komplementaritet mellem instrumenterne for Unionens optræden udadtil samt skabelse af synergier mellem instrumenterne og andre af Unionens politikker. Dette bør endvidere føre til gensidig styrkelse af de programmer, der iværksættes i henhold til disse instrumenter, og, hvor dette er relevant, anvendelse af finansielle instrumenter, der har en løftestangseffekt.

(9)

I medfør af artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal Unionens optræden på den internationale scene bygge på de principper, der ligger til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, princippet om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten.

(10)

I overensstemmelse med Unionens forpligtelser på det tredje og fjerde forum på højt plan om bistandseffektivitet (Accra 2008 og Busan 2011) og henstillingen fra Komitéen for Udviklingsbistand under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (»OECD-DAC«) om afbinding af officiel udviklingsbistand (ODA) til de mindst udviklede lande og stærkt gældstyngede fattige lande, bør Kommissionen afbinde Unionens bistand i videst muligt omfang, herunder for så vidt angår innovative finansieringsmekanismer, og fremme deltagelse af enheder fra partnerlande i kontrakttildelingsprocedurer.

(11)

For at sikre synligheden over for borgerne i modtagerlandene og EU-borgerne af Unionens bistand bør der i passende omfang sørges for målrettet kommunikation og information med hensigtsmæssige midler.

(12)

Unionens optræden udadtil under instrumenterne bør bidrage til tydelige resultater (som omfatter udbytteresultater og virkninger) i lande, som modtager ekstern finansiel bistand fra Unionen. Når det er muligt og hensigtsmæssigt, bør resultaterne af Unionens optræden udadtil og effektiviteten af et specifikt instrument omhandlet i betragtning 1 overvåges og vurderes på grundlag af på forhånd fastlagte, klare, gennemsigtige og, hvis det er hensigtsmæssigt, landespecifikke og målelige indikatorer, der er afpasset efter det pågældende instruments særlige karakteristika og mål.

(13)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder vedrørende forebyggelse, påvisning og undersøgelse af uregelmæssigheder samt inddrivelse af midler, der er gået tabt, betalt uberettiget eller anvendt ukorrekt, og i givet fald anvendes sanktioner. Disse foranstaltninger bør gennemføres i overensstemmelse med gældende aftaler, der er indgået med internationale organisationer og tredjelande.

(14)

Der bør fastsættes bestemmelser om finansieringsmetoder, beskyttelse af Unionens finansielle interesser, regler om nationalitet og oprindelse, evalueringen af aktioner, rapportering og revision samt evaluering af instrumenterne.

(15)

Uden at dette berører de samarbejdsmekanismer, der er udviklet med civilsamfundsorganisationer på alle niveauer i overensstemmelse med artikel 11 i TEU, spiller interessenterne fra modtagerlandene, herunder civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder, en fremtrædende rolle med hensyn til Unionens udenrigspolitik. Det er i forbindelse med gennemførelsesprocessen, navnlig forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, vigtigt i behørigt omfang at høre dem for at sikre, at de spiller en meningsfuld rolle i denne proces, og i behørigt omfang at tage hensyn til deres særlige karakter.

(16)

I henhold til artikel 208, artikel 209, stk. 3, og artikel 212 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og på de vilkår, der er fastlagt i vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1080/2011/EU (12), bidrager EIB til iværksættelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for at fremme målene for Unionens udviklingspolitik og andre politikker for Unionens optræden udadtil og intervenerer som supplement til instrumenterne for Unionens optræden udadtil. Mulighederne for at kombinere EIB's finansiering med Unionens budgetressourcer bør udnyttes. EIB høres i forbindelse med Unionens programmeringsproces, hvor dette er relevant.

(17)

Internationale organisationer og udviklingsagenturer samarbejder rutinemæssigt med nonprofitorganisationer som partnere i gennemførelsen og kan være nødt til at overdrage dem budgetgennemførelsesopgaver i behørigt begrundede tilfælde. Uanset artikel 58, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 bør der i denne forordning fastsættes bestemmelser om, at sådanne opgaver kan overdrages til nonprofitorganisationer på betingelser svarende til dem, der gælder for Kommissionen.

(18)

Med henblik på at styrke partnerlandenes ejerskab til deres udviklingsprocesser og den eksterne bistands bæredygtighed og i overensstemmelse med de forpligtelser, som Unionen og partnerlandene har påtaget sig med hensyn til den internationale bistands effektivitet, bør Unionen, hvor dette er hensigtsmæssigt under hensyntagen til den pågældende aktions art, fremme anvendelsen af partnerlandenes egne institutioner, systemer og procedurer

(19)

I overensstemmelse med den europæiske konsensus om udvikling og den internationale dagsorden om bistandseffektivitet og som understreget i Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om EU's budgetstøtte til udviklingslande i fremtiden skal Kommissionens meddelelse af 13. oktober 2011 med titlen »Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring« og Rådets konklusioner om »EU's fremtidige tilgang til budgetstøtte til tredjelande« af 14. maj 2012 anvendes effektivt til at støtte fattigdomsbekæmpelse og anvendelse af landenes systemer, gøre støtten mere forudsigelig og styrke partnerlandenes ejerskab til udviklingspolitikker og reformer. Udbetalingen af planlagte budgettrancher bør være betinget af de fremskridt, der er gjort i retning af at nå de mål, der er aftalt med partnerlandene. I lande, som modtager denne type finansiel bistand fra Unionen, støtter Unionen udviklingen af parlamentarisk kontrol, revisionskapacitet, gennemsigtighed og offentlig adgang til information.

(20)

EU-aktioner, der sigter mod at fremme de demokratiske principper og styrke demokratiseringen, kan bl.a. gennemføres ved at støtte civilsamfundsorganisationer og uafhængige institutioner, som er aktive på dette område, såsom Den Europæiske Demokratifond.

(21)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(22)

Det er hensigtsmæssigt at afstemme anvendelsesperioden for denne forordning med anvendelsesperioden for Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (13). Nærværende forordning bør derfor anvendes fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

GENNEMFØRELSE

Artikel 1

Genstand og principper

1.   Ved denne forordning fastsættes reglerne og betingelserne for Unionens tildeling af finansiel bistand til aktioner, herunder handlingsprogrammer og andre foranstaltninger, under følgende instrumenter til finansiering af Unionens optræden udadtil for perioden 2014-2020: instrumentet for udviklingssamarbejde (»DCI«), det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (»EIDHR«), det europæiske naboskabsinstrument (»ENI«), instrumentet der bidrager til stabilitet og fred, instrumentet for førtiltrædelsesbistand (»IPA II«) og partnerskabsinstrumentet for samarbejde med tredjelande, som i det følgende under ét benævnes som »instrumenterne« og enkeltvis som »instrumentet«.

I denne forordning omfatter udtrykket »lande« territorier og regioner, alt efter hvad der er relevant.

2.   Denne forordning finder ikke anvendelse på gennemførelsen af aktioner til finansiering af Erasmus+-programmet i henhold til forordning (EU) nr. 233/2014, forordning (EU) nr. 232/2014, forordning (EU) nr. 231/2014 og forordning (EU) nr. 234/2014. Disse aktioner gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 (14), på grundlag af de vejledende programmeringsdokumenter omhandlet i det instrument, der finder anvendelse, samtidig med at der sikres overensstemmelse med disse forordninger.

3.   Kommissionen sikrer, at aktioner gennemføres i overensstemmelse med målene for det gældende instrument og med en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Den finansielle bistand, der ydes på grundlag af instrumenterne, skal være i overensstemmelse med de regler og procedurer, der er fastsat ved forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, og som fastlægger den grundlæggende finansielle og retlige ramme for deres gennemførelse.

4.   Kommissionen benytter ved anvendelsen af denne forordning de mest effektive gennemførelsesmetoder. Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt under hensyntagen til aktionens art, vælger Kommissionen også at anvende de mest enkle procedurer.

5.   Under hensyntagen til stk. 4 vælger Kommissionen ved anvendelsen af denne forordning at anvende partnerlandenes systemer, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt henset til aktionens art.

6.   Unionen tilstræber at fremme, udvikle og konsolidere de demokratiske principper, retsstaten og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som Unionen bygger på, hvor dette er relevant på grundlag af dialog og samarbejde med partnerlande og -regioner. Unionen integrerer disse principper i gennemførelsen af instrumenterne.

Artikel 2

Vedtagelse af handlingsprogrammer, individuelle foranstaltninger og særlige foranstaltninger

1.   Kommissionen vedtager årlige handlingsprogrammer, som baseres på de vejledende programmeringsdokumenter, der i givet fald henvises til i det relevante instrument. Kommissionen kan også vedtage flerårige handlingsprogrammer i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6, stk. 3.

Handlingsprogrammerne skal for hver aktion angive mål, forventede resultater og vigtigste aktiviteter, gennemførelsesmetoderne, budgettet og en vejledende tidsplan, eventuelle støtteforanstaltninger i tilknytning hertil samt foranstaltninger til overvågning af resultater.

Når det er nødvendigt, kan en aktion vedtages som en individuel foranstaltning før eller efter vedtagelsen af årlige eller flerårige handlingsprogrammer.

I tilfælde af uforudsete og behørigt dokumenterede behov eller omstændigheder, og når finansiering via mere egnede kilder ikke er mulig, kan Kommissionen vedtage særlige foranstaltninger, der ikke er omhandlet i de flerårige programmeringsdokumenter, herunder foranstaltninger for at lette overgangen fra nødhjælp til langsigtet udviklingsindsats eller foranstaltninger, der hjælper befolkninger til bedre at modstå tilbagevendende kriser.

2.   Handlingsprogrammer, individuelle foranstaltninger og særlige foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 3.

3.   Proceduren i stk. 2, er ikke påkrævet i forbindelse med:

a)

særlige foranstaltninger, for hvilke Unionens finansielle bistand ikke overstiger 5 mio. EUR

b)

særlige foranstaltninger, for hvilke Unionens finansielle bistand ikke overstiger 10 mio. EUR

c)

tekniske ændringer til handlingsprogrammer, individuelle foranstaltninger og særlige foranstaltninger. Tekniske ændringer er justeringer som f.eks.:

i)

forlængelse af gennemførelsesperioden

ii)

omfordeling af midler mellem aktioner i et årligt eller flerårigt handlingsprogram, eller

iii)

forøgelse eller reduktion af budgettet for de årlige eller flerårige handlingsprogrammer eller for individuelle eller særlige foranstaltninger med højst 20 % af det oprindelige budget, og ikke over 10 mio. EUR,

såfremt sådanne ændringer ikke substantielt vedrører målene for den pågældende foranstaltning.

Foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette stykke, meddeles Europa-Parlamentet og medlemsstaterne gennem det i artikel 16 omhandlede relevante udvalg senest en måned efter deres vedtagelse.

4.   Stk. 1, 2 og 3 vedrørende handlingsprogrammer og individuelle foranstaltninger finder ikke anvendelse på det grænseoverskridende samarbejde inden for rammerne af ENI.

5.   I behørigt dokumenterede særligt hastende tilfælde, f.eks. kriser eller umiddelbare trusler mod demokratiet, retsstaten, menneskerettigheder eller grundlæggende frihedsrettigheder, kan Kommissionen vedtage individuelle eller særlige foranstaltninger eller ændringer af eksisterende handlingsprogrammer efter proceduren i artikel 16, stk. 4.

6.   Navnlig for store nye infrastrukturer foretages der på projektniveau en passende miljøscreening, herunder for klimaændringer og indvirkning på biodiversitet, i overensstemmelse med gældende lovgivningsmæssige EU-retsakter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (15) og Rådets direktiv 85/337/EØF (16), som om nødvendigt omfatter en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), hvis der er tale om miljøfølsomme projekter. Hvor det er relevant, anvendes der strategiske miljøvurderinger ved gennemførelsen af sektorprogrammer. Det sikres, at interessenterne inddrages i miljøvurderingerne, og at offentligheden får adgang til resultaterne heraf.

7.   I forbindelse med udformningen og gennemførelsen af programmer og projekter tages der behørigt højde for kriterier for adgang for handicappede.

Artikel 3

Støtteforanstaltninger

1.   EU-finansiering kan anvendes til at dække udgifter til gennemførelse af instrumenterne og virkeliggørelse af de heri opstillede mål, herunder administrativ støtte i forbindelse med forberedelse, opfølgning, overvågning, revision og evaluering, som er umiddelbart nødvendig for en sådan gennemførelse, samt udgifter i Unionens delegationer til den administrative støtte, der er nødvendig til at forvalte de foranstaltninger, der finansieres under instrumenterne.

2.   Såfremt de aktiviteter, der er omhandlet i litra a), b) og c), vedrører de overordnede mål for det gældende instrument, der gennemføres ved aktioner, kan Unionens finansiering dække:

a)

undersøgelser, møder, information, bevidstgørelse, uddannelse, forberedelse og udveksling af erhvervede erfaringer og bedste praksis, publikationsaktiviteter og eventuelle andre udgifter til administrativ eller teknisk bistand, der er nødvendig til forvaltning af aktioner

b)

forskningsaktiviteter og undersøgelser af relevante spørgsmål og videreformidling heraf

c)

udgifter vedrørende informations- og kommunikationsaktioner, herunder udvikling af kommunikationsstrategier og kommunikation om Unionens politiske prioriteter.

3.   Støtteforanstaltninger kan finansieres uden for rammerne af vejledende programmeringsdokumenter. Kommissionen vedtager om nødvendigt støtteforanstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 3.

Undersøgelsesproceduren finder ikke anvendelse på vedtagelsen af støtteforanstaltninger, for hvilke Unionens finansielle bistand ikke overstiger 10 mio. EUR.

Støtteforanstaltninger, for hvilke Unionens finansielle bistand ikke overstiger 10 mio. EUR, meddeles Europa-Parlamentet og medlemsstaterne gennem det i artikel 16 omhandlede relevante udvalg senest en måned efter deres vedtagelse.

AFSNIT II

BESTEMMELSER OM FINANSIERINGSMETODER

Artikel 4

Generelle finansielle bestemmelser

1.   Unionens finansielle bistand kan ydes gennem de former for finansiering, der er fastsat ved forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og i særdeleshed:

a)

tilskud

b)

indkøbsaftaler vedrørende tjenesteydelser, varer eller bygge- og anlægsarbejder

c)

generel eller sektorvis budgetstøtte.

d)

bidrag til trustfonde, der etableres af Kommissionen, i overensstemmelse med artikel 187 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012

e)

finansielle instrumenter som f. eks. lån, garantier, egenkapital eller kvasiegenkapital, investeringer eller andele og risikodelingsinstrumenter, så vidt muligt under ledelse af EIB i overensstemmelse med dennes eksterne mandat, jf. afgørelse nr. 1080/2011/EU (17), et multilateralt europæisk finansieringsinstitut, såsom Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, eller et bilateralt europæisk finansieringsinstitut, som f.eks. bilaterale udviklingsbanker, eventuelt kombineret med supplerende tilskud fra andre kilder.

2.   Generel eller sektorvis budgetstøtte, jf. stk. 1, litra c), er baseret på et gensidigt ansvar og fælles forpligtelser over for de universelle værdier og sigter mod at styrke de kontraktbaserede partnerskaber mellem Unionen og partnerlandene med henblik på at fremme demokrati, menneskerettigheder og retsstaten, støtte en inklusiv holdbar økonomisk vækst og udrydde fattigdom.

Enhver afgørelse om at yde generel eller sektorvis budgetstøtte skal være baseret på Unionens vedtagne budgetstøttepolitik, et sæt klare støtteberettigelseskriterier og en omhyggelig vurdering af risici og fordele.

En vigtig forudsætning for denne afgørelse skal være en vurdering af partnerlandenes engagement, resultater og fremskridt for så vidt angår demokrati, menneskerettigheder og retsstaten. Den generelle eller sektorvise budgetstøtte skal differentieres på en sådan måde, at der tages bedre højde for de politiske, økonomiske og sociale forhold i partnerlandet under hensyntagen til sårbare situationer.

I forbindelse med tildeling af generel eller sektorvis budgetstøttei overensstemmelse med artikel 186 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, fastlægger og overvåger Kommissionen tydeligt konditionaliteten herfor og støtter udviklingen af parlamentarisk kontrol og revisionskapacitet og øger gennemsigtigheden og den offentlige adgang til information. Udbetaling af generel eller sektorvis budgetstøtte er betinget af, at der gøres tilfredsstillende fremskridt i retning af at nå de mål, der er aftalt med partnerlandet.

3.   Organer, der overlades gennemførelsen af finansielle instrumenter som omhandlet i stk. 1, litra e), skal opfylde kravene i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og følge Unionens mål, standarder og politikker samt bedste praksis med hensyn til brug af og rapportering om EU-midler.

Disse finansielle instrumenter kan opdeles i faciliteter med henblik på gennemførelse og rapportering.

I henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 kan Unionens finansielle bistand også ydes gennem bidrag til internationale, regionale eller nationale fonde, f. eks. fonde, der er etableret eller forvaltes af EIB, af medlemsstater, af partnerlande og regioner eller af internationale organisationer, med henblik på at tiltrække fælles finansiering fra en række donorer eller til fonde, der er oprettet af en eller flere donorer med sigte på fælles gennemførelse af projekter.

4.   Gensidig adgang for Unionens finansielle institutioner til finansielle instrumenter, som er etableret af andre organisationer, fremmes, hvis det er hensigtsmæssigt.

5.   I forbindelse med tildeling af Unionens finansielle bistand, som omhandlet i stk. 1, træffer Kommissionen, hvis det er hensigtsmæssigt, alle nødvendige foranstaltninger for at sikre synligheden af Unionens finansielle bistand. Disse omfatter foranstaltninger, som pålægger modtagere af EU-midler krav til synlighed, undtagen i behørigt begrundede tilfælde. Kommissionen er ansvarlig for at overvåge modtagernes overholdelse af disse krav.

6.   Alle indtægter under ét finansielt instrument tildeles det pågældende finansielle instrument som interne formålsbestemte indtægter. Hvert femte år undersøger Kommissionen, hvilket bidrag der er ydet for at nå Unionens mål, og effektiviteten af eksisterende finansielle instrumenter.

7.   Unionens finansielle bistand gennemføres af Kommissionen, som fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, direkte af Kommissionens afdelinger, af EU-delegationer og af gennemførelsesorganer ved delt forvaltning sammen med medlemsstaterne eller indirekte ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til de enheder, der er opført i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Disse enheder sikrer overensstemmelse med Unionens optræden udadtil og kan overdrage budgetgennemførelsesopgaver til andre enheder på betingelser svarende til dem, der gælder for Kommissionen.

De opfylder årligt deres forpligtelse i henhold til artikel 60, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Revisionserklæringen forelægges om nødvendigt senest en måned efter beretningen og forvaltningsredegørelsen, som Kommission tager højde for i sin garanti.

Internationale organisationer som omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra c), nr. ii), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, og organer i medlemsstaterne som omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra c), nr. v) og vi), i nævnte forordning, der har fået overdraget opgaver af Kommissionen, kan også overdrage budgetgennemførelsesopgaver til nonprofitorganisationer, der er i besiddelse af passende operationel og finansiel kapacitet, på betingelser svarende til dem, der gælder for Kommissionen.

Organer, som opfylder kriterierne i artikel 60, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 anses for at opfylde udvælgelseskriterierne som omhandlet i artikel 139 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

8.   De former for finansiering, der er omhandlet i stk. 1 og i artikel 6, stk. 1, og de gennemførelsesmetoder, der er omhandlet i stk. 1b, vælges på grundlag af deres egnethed med hensyn til at nå de specifikke mål med aktionerne og til at levere resultater, navnlig under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for ikke-overholdelse af regler. For tilskud omfatter dette overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger.

9.   Aktioner, der finansieres under instrumenterne, kan gennemføres ved hjælp af parallel eller fælles samfinansiering.

I tilfælde af parallel samfinansiering opdeles en aktion i flere tydeligt identificerbare komponenter, der hver især finansieres af de forskellige partnere, som deltager i samfinansieringen, således at finansieringsmidlernes endelige anvendelse altid kan fastslås.

I tilfælde af fælles samfinansiering fordeles de samlede omkostninger ved en aktion mellem de partnere, der deltager i finansieringen, og midlerne sammenlægges, således at det ikke længere er muligt at identificere finansieringskilden for en specifik aktivitet under aktionen. I sådanne tilfælde overholder den efterfølgende offentliggørelse af tilskud og indkøbskontrakter, som omhandlet i artikel 35 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, de eventuelle regler, der gælder for det bemyndigede organ.

10.   Samarbejde mellem Unionen og dens partnere under anvendelse af finansiering som omhandlet i stk. 1 eller artikel 6, stk. 1, kan bl.a. udmønte sig i:

a)

tresidede ordninger, hvorved Unionen med tredjelande koordinerer sin bistand til et partnerland eller en partnerregion

b)

administrative samarbejdsforanstaltninger som f. eks. partnerskaber mellem offentlige institutioner, lokale myndigheder, nationale offentlige organer eller privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelser for en medlemsstat og et partnerland eller en partnerregion, samt samarbejdsforanstaltninger, der omfatter eksperter fra den offentlige sektor, der er udsendt af medlemsstaterne, og deres regionale og lokale myndigheder

c)

bidrag til afholdelse af omkostninger, der er nødvendige for at etablere og administrere et offentligt-privat partnerskab

d)

støtteprogrammer for sektorpolitikker, hvorved Unionen yder støtte til et partnerlands sektorprogram

e)

i tilfælde af ENI og IPA II, bidrag til omkostningerne ved landenes deltagelse i Unionens programmer og agenturer

f)

rentegodtgørelser

g)

finansiering gennem tilskud til EU-agenturer.

11.   I forbindelse med arbejde med interessenter fra modtagerlandene tager Kommissionen ved fastlæggelsen af finansieringsmetoder, arten af bidrag, tildelingsmetoder og de administrative bestemmelser om forvaltning af tilskud højde for aktørernes særlige karakter, herunder behov og baggrund, med henblik på at nå og på bedst mulig vis imødekomme den bredest mulige vifte af sådanne interessenter. Specifikke metoder skal fremmes i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, som f.eks. partnerskabsaftaler, tilladelse til indgåelse af subgrantaftaler, underhåndsaftaler, direkte tildeling eller begrænset adgang til indkaldelser af forslag eller faste beløb.

12.   I forbindelse med sin støtte til overgangs- og reformprocessen i partnerlandene bygger Unionen på og udveksler medlemsstaternes tidligere erfaringer, hvis det er hensigtsmæssigt.

Artikel 5

Skatter, afgifter og told

Unionens bistand genererer og indebærer ikke opkrævning af særlige skatter, særlig told eller særlige afgifter.

Med tredjelandene aftales der i givet fald passende bestemmelser, som fritager aktioner til gennemførelse af Unionens finansielle bistand for skatter, told og afgifter. I modsat fald er skatter, told og afgifter omfattet af de betingelser, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Artikel 6

Særlige finansielle bestemmelser

1.   Bortset fra de typer finansiering, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, kan Unionen også yde finansiel bistand under nedenstående instrumenter i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 via følgende typer finansiering:

a)

under DCI og ENI, gældssanering, i forbindelse med internationalt aftalte gældssaneringsprogrammer

b)

under DCI og instrumentet der bidrager til stabilitet og fred, i ekstraordinære tilfælde sektorspecifikke eller generelle importprogrammer, der kan være:

i)

sektorspecifikke importprogrammer vedrørende naturalier

ii)

sektorspecifikke importprogrammer vedrørende valutastøtte til finansiering af sektorspecifik import eller

iii)

generelle importprogrammer vedrørende valutastøtte til finansiering af generel import af en lang række produkter.

c)

under EIDHR, direkte ydelse af:

i)

små tilskud til menneskerettighedsforkæmpere til finansiering af hastende beskyttelsesaktioner, hvor det er relevant, uden behov for samfinansiering

ii)

tilskud til finansiering af aktioner, hvor det er relevant, uden behov for samfinansiering, under meget vanskelige vilkår eller i meget vanskelige situationer som omhandlet i artikel 2, stk. 4, i forordning (EU) nr. 235/2014, hvor en indkaldelse af forslag ville være uhensigtsmæssig. Sådanne tilskud kan ikke overstige 1 000 000 EUR og har en varighed på højst 18 måneder, som kan forlænges med yderligere 12 måneder i tilfælde af objektive og uforudsete hindringer for deres gennemførelse.

iii)

tilskud til Kontoret for FN's højkommissær for menneskerettigheder samt til det fælleseuropæiske universitetscenter for menneskerettigheder og demokratisering, som tilbyder en europæisk mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering og et EU-FN-stipendieprogram, og det hertil knyttede netværk af universiteter, der tilbyder Ph.D.-studier i menneskerettigheder, herunder stipendier til studerende og menneskerettighedsforkæmpere fra tredjelande.

2.   Under ENI og IPA II skal programmerne for grænseoverskridende samarbejde gennemføres navnlig ved delt forvaltning med medlemsstaterne eller ved indirekte forvaltning med tredjelande eller internationale organisationer. Der skal fastlægges nærmere regler i gennemførelsesretsakter, som vedtages på grundlag af forordning (EU) nr. 232/2014 og forordning (EU) nr. 231/2014.

3.   Kommissionen kan vedtage flerårige handlingsprogrammer

a)

for en periode på op til tre år i tilfælde af tilbagevendende aktioner

b)

for en periode på op til syv år under IPA II.

Når der indgås flerårige forpligtelser, skal de indeholde bestemmelser, der angiver, at forpligtelserne for årene efter det første forpligtelsesår er vejledende og afhænger af Unionens fremtidige årlige budgetter.

4.   Budgetforpligtelser for aktioner under ENI og IPA II, der løber over mere end ét regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige trancher.

Medmindre andet er fastlagt i de gældende regler, frigør Kommissionen i sådanne tilfælde automatisk den del af en budgetmæssig forpligtelse til et program, som ikke er udnyttet til betaling af forfinansieringen eller til mellemliggende betalinger, eller for hvilken det bemyndigede organ ikke har fremlagt en attesteret udgiftsoversigt eller en betalingsanmodning pr. 31. december i det femte år efter det år, hvor budgetforpligtelsen blev indgået.

5.   Reglerne for grænseoverskridende samarbejde under IPA II, som gennemføres ved delt forvaltning med medlemsstaterne, skal være i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (18) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 (19).

Artikel 7

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.   Ved gennemførelse af aktioner finansieret i medfør af denne forordning træffer Kommissionen passende foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes mod svig, korruption og andre ulovligheder gennem effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb eller i givet fald ved tilbagebetaling af disse beløb og, hvor det er hensigtsmæssigt, ved administrative og finansielle sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og har en afskrækkende virkning.

2.   Kommissionen eller dens repræsentanter og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at revidere eller, hvis der er tale om internationale organisationer, beføjelse til efter aftaler indgået med dem at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til denne forordning.

3.   Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (20), og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (21), med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en tilskudsaftale eller -beslutning eller en kontrakt, der finansieres i medfør af denne forordning.

4.   Med forbehold af stk. 1, 2 og 3 skal samarbejdsaftaler med tredjelande og med internationale organisationer, kontrakter, aftaler og afgørelser om tilskud, der er et resultat af gennemførelsen af denne forordning, indeholde bestemmelser, der giver Kommissionen, Revisionsretten og OLAF udtrykkelig bemyndigelse til at gennemføre sådanne revisioner og en sådan kontrol og inspektion på stedet i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

AFSNIT III

REGLER OM NATIONALITET OG OPRINDELSE I FORBINDELSE MED OFFENTLIGE INDKØB, TILDELING AF TILSKUD OG ANDRE TILDELINGSPROCEDURER

Artikel 8

Generelle regler

1.   Deltagelse i procedurer for tildeling af indkøbskontrakter og i tilskuds- og andre tildelingsprocedurer vedrørende aktioner, der finansieres i medfør af denne forordning til fordel for tredjeparter, er åben for alle fysiske personer, der er statsborgere i et støtteberettiget land, og for juridiske personer, der reelt er etableret i et støtteberettiget land som defineret i det gældende instrument i dette afsnit, samt for internationale organisationer.

Juridiske personer kan omfatte civilsamfundsorganisationer, som f.eks. ikkestatslige, nonprofitorganisationer og uafhængige politiske institutter, organisationer, der har rod i lokalsamfundet, og privatretlige nonprofitagenturer, -institutioner og -organisationer og netværk heraf på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt plan.

2.   I tilfælde af aktioner, der samfinansieres med et partnerland eller et andet donorland, eller som gennemføres gennem EU-en medlemsstat ved delt forvaltning eller en trustfond oprettet af Kommissionen, er lande, som er støtteberettigede efter reglerne i det pågældende partnerland, andet donorland eller medlemsstaten eller fastsat i akten om oprettelse af EU-trustfonden, også støtteberettigede.

I tilfælde af aktioner, der gennemføres ved hjælp af et bemyndiget organ ved indirekte forvaltning inden for en kategori, der er opført i artikel 58, stk. 1, litra c), nr. ii)-viii), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, er lande, som er støtteberettigede efter det pågældende organs regler, også støtteberettigede.

3.   I tilfælde af aktioner, der finansieres med et af instrumenterne og desuden med et andet instrument for Unionens optræden udadtil, herunder Den Europæiske Udviklingsfond, skal lande, som kommer ind under et af disse instrumenter, betragtes som støtteberettigede for så vidt angår de pågældende aktioner.

I tilfælde af aktioner af global, regional eller grænseoverskridende art, der finansieres med et af instrumenterne, kan de pågældende lande, områder og regioner, der er omfattet af aktionen, betragtes som støtteberettigede, for så vidt angår den pågældende aktion.

4.   Alle leverancer, der købes under en indkøbskontrakt eller under en tilskudsaftale, der finansieres i medfør af denne forordning, skal hidrøre fra et støtteberettiget land. De kan imidlertid have oprindelse i et hvilket som helst land, hvis den mængde leverancer, der skal indkøbes, er under grænsen for anvendelse af proceduren med forhandling på konkurrencevilkår. I denne forordning forstås udtrykket »oprindelse« som defineret i artikel 23 og 24 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (22) og i andre lovgivningsmæssige EU-retsakter, der indeholder bestemmelser om ikke-præferenceoprindelse.

5.   Reglerne i dette afsnit anvendes ikke på og skaber ikke statsborgerskabsbegrænsninger for fysiske personer, der er beskæftiget af eller på anden måde lovligt ansat af en støtteberettiget leverandør eller, i givet fald, en underleverandør.

6.   For at styrke lokal kapacitet, lokale markeder og lokale indkøb skal der gives prioritet til lokale og regionale leverandører, såfremt forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 giver mulighed for tildeling på grundlag af et enkelt bud. I alle andre tilfælde skal lokale og regionale leverandørers deltagelse fremmes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i nævnte forordning.

7.   Støtteberettigelse som omhandlet i dette afsnit kan begrænses med hensyn til ansøgernes statsborgerskab, geografiske placering eller art, når sådanne begrænsninger er påkrævet som følge af aktionens specifikke art og mål, og når de er nødvendige for en effektiv gennemførelse heraf. Sådanne restriktioner kan navnlig gælde for deltagelse i tildelingsprocedurer i forbindelse med grænseoverskridende samarbejdsaktioner.

8.   Fysiske og juridiske personer, der er blevet tildelt kontrakter, skal overholde gældende miljølovgivning, herunder multilaterale miljøaftaler og grundlæggende internationalt aftalte arbejdsmarkedsnormer (23).

Artikel 9

Støtteberettigelse under DCI, ENI og partnerskabsinstrumentet for samarbejde med tredjelande

1.   Tilbudsgivere, ansøgere og kandidater fra nedenstående lande er berettiget til støtte under DCI, ENI og partnerskabsinstrumentet for samarbejde med tredjelande:

a)

Medlemsstater, støttemodtagere, der er opført i bilag I til forordning (EU) nr. 231/2014 og de kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

b)

for ENI's vedkommende, partnerlande, der er omfattet af ENI, og Den Russiske Føderation, når den relevante procedure finder sted inden for rammerne af grænseoverskridende samarbejdsprogrammer omfattende flere lande, som de deltager i

c)

udviklingslande og -territorier, som er opført på den af OECD-DAC offentliggjorte liste over modtagere af officiel udviklingsbistand (»listen over modtagere af officiel udviklingsbistand«), og som ikke er medlemmer af G20-gruppen, og oversøiske lande og territorier, der er omfattet af Rådets afgørelse 2001/822/EF (24)

d)

udviklingslande, som er opført på listen over modtagere af officiel udviklingsbistand, og som er medlemmer af G20-gruppen, og andre lande og territorier, når de er omfattet af den aktion, der er finansieret af Unionen under de instrumenter, som er omhandlet i denne artikel

e)

lande, for hvilke Kommissionen har truffet beslutning om gensidig adgang til ekstern bistand. Der kan indrømmes gensidig adgang i en begrænset periode på mindst et år, når et land indrømmer enheder fra Unionen og fra lande, der er støtteberettigede under de instrumenter, der er omhandlet i denne artikel, støtteberettigelse på lige vilkår. Kommissionen træffer beslutning om gensidig adgang og om dens varighed i henhold til den rådgivningsprocedure, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, og efter høring af det eller de pågældende modtagerlande, og

f)

medlemslande i OECD i tilfælde af kontrakter, der gennemføres i et af de mindst udviklede lande, eller et højt forgældet fattigt land, som er opført på listen over modtagere af officiel udviklingsbistand.

2.   Tilbudsgivere, ansøgere og kandidater fra ikke-støtteberettigede lande eller varer fra ikke-støtteberettigede oprindelseslande kan af Kommissionen vurderes at være støtteberettigede, hvis der er tale om:

a)

lande med traditionelle økonomiske og handelsmæssige forbindelser eller med geografiske forbindelser til nabomodtagerlande, eller

b)

et hastende behov for eller mangel på produkter og tjenesteydelser på de berørte landes markeder eller i andre behørigt begrundede tilfælde, hvor anvendelse af reglerne for støtteberettigelse ville gøre det umuligt eller ekstremt vanskeligt at gennemføre et projekt, et program eller en aktion.

3.   For aktioner, der gennemføres ved delt forvaltning, har den pågældende medlemsstat, som Kommissionen har overdraget gennemførelsesopgaver, beføjelse til på Kommissionens vegne som støtteberettigede at godkende tilbudsgivere, ansøgere og kandidater fra ikke-støtteberettigede lande som omhandlet i stk. 2 i denne artikel, eller at godkende varer fra et ikke-støtteberettiget land som omhandlet i artikel 8, stk. 4.

Artikel 10

Støtteberettigelse under IPA II

1.   Tilbudsgivere, ansøgere og kandidater fra følgende lande er berettigede til finansiering under IPA II.

a)

Medlemsstater, støttemodtagere, der er opført i bilag I til forordning (EU) nr. 231/2014, de kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og partnerlande, der er omfattet af ENI, og

b)

lande, for hvilke Kommissionen har truffet beslutning om gensidig adgang til ekstern bistand på de vilkår, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, litra e).

2.   Tilbudsgivere, ansøgere og kandidater fra ikke-støtteberettigede lande eller varer af ikke-støtteberettiget oprindelse kan af Kommissionen vurderes at være støtteberettigede, i tilfælde hvor der er et hastende behov for eller mangel på produkter og tjenesteydelser på de berørte landes markeder eller i andre behørigt begrundede tilfælde, hvor anvendelsen af reglerne for støtteberettigelse ville gøre det umuligt eller ekstremt vanskeligt at gennemføre et projekt, et program eller en aktion.

3.   For aktioner, der gennemføres ved delt forvaltning, har den pågældende medlemsstat, som Kommissionen har overdraget gennemførelsesopgaver, beføjelse til på Kommissionens vegne som støtteberettigede at godkende tilbudsgivere, ansøgere og kandidater fra ikke-støtteberettigede lande som omhandlet i stk. 2, eller at godkende varer fra etb ikke-støtteberettiget land som omhandlet i artikel 8, stk. 4.

Artikel 11

Støtteberettigelse under EIDHR og instrumentet der bidrager til stabilitet og fred

1.   Med forbehold af de begrænsninger, der skyldes aktionens art og målsætning som omhandlet i artikel 8, stk. 7, er deltagelsen i procedurer for tildeling af indkøbskontrakter eller tilskud samt rekruttering af eksperter åben uden begrænsninger under EIDHR og instrumentet der bidrager til stabilitet og fred.

2.   Under EIDHR er følgende organer og aktører berettigede til støtte i henhold til artikel 4, stk. 1, 2 og 3, og artikel 6, stk. 1, litra c):

a)

civilsamfundsorganisationer, herunder ikkestatslige nonprofitorganisationer og uafhængige politiske institutter, organisationer, der har rod i lokalsamfundet, og privatretlige nonprofitagenturer, -institutioner og -organisationer og netværk heraf på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt plan

b)

offentligretlige nonprofitagenturer, -institutioner, -organisationer og -netværk på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt plan

c)

nationale, regionale og internationale parlamentariske organer, når det er nødvendigt for at nå målene med EIDHR, og den foreslåede foranstaltning ikke kan finansieres under et andet instrument

d)

internationale og regionale mellemstatslige organisationer

e)

fysiske personer, enheder, som ikke er juridiske personer, og, i behørigt dokumenterede undtagelsestilfælde, andre organer eller aktører, der ikke er omhandlet i dette stykke, når det er nødvendigt for at nå EIDHR's mål.

Artikel 12

Overvågning og evaluering af aktioner

1.   Kommissionen overvåger regelmæssigt sine aktioner og evaluerer de fremskridt, der er gjort for at levere de forventede resultater, som dækker output og resultater. Kommissionen evaluerer også sine sektorpolitikkers og –aktioners indvirkning og effektivitet og programmeringens effektivitet, eventuelt ved hjælp af uafhængige eksterne evalueringer. Der tages behørigt hensyn til forslag fra Europa-Parlamentet eller Rådet om uafhængige eksterne evalueringer. Evalueringerne skal være baseret på OECD-DAC-principper for god praksis, der søger at efterprøve, om de specifikke mål, i givet fald under hensyntagen til ligestilling mellem kønnene, er nået, og formulere henstillinger med henblik på at forbedre fremtidige operationer. Disse evalueringer foretages på baggrund af forudfastsatte, klare, gennemsigtige og, hvor det er hensigtsmæssigt, landespecifikke og målbare indikatorer.

2.   Kommissionen sender sine evalueringsrapporter til Europa-Parlamentet, til Rådet og til medlemsstaterne via det relevante udvalg, der er omhandlet i artikel 16. Specifikke evalueringer kan drøftes i nævnte udvalg efter anmodning fra medlemsstaterne. Der tages højde for resultaterne ved fastlæggelse af programmer og tildeling af midler.

3.   Kommissionen inddrager i et passende omfang alle relevante interessenter i evalueringen af den EU-bistand, der ydes i henhold til denne forordning, og kan, hvor det er relevant, søge at foretage fælles evalueringer med medlemsstaterne og udviklingspartnere.

4.   Den i artikel 13 omtalte rapport skal redegøre for de vigtigste erfaringer og opfølgningen af henstillingerne fra de foregående års evalueringer.

AFSNIT IV

ANDRE FÆLLES BESTEMMELSER

Artikel 13

Årsrapport

1.   Kommissionen undersøger, hvilke fremskridt der er gjort med gennemførelsen af foranstaltningerne i Unionens eksterne finansielle bistand og forelægger fra 2015 og fremover Europa-Parlamentet og Rådet en årsrapport om opfyldelsen af målene for hver forordning ved hjælp af indikatorer, der måler de opnåede resultater og det relevante instruments effektivitet. Rapporten fremsendes også til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

2.   Årsrapporten skal indeholde oplysninger vedrørende det foregående år om de finansierede foranstaltninger, overvågnings- og evalueringsresultater, inddragelse af relevante partnere og gennemførelse af budgetforpligtelser og -betalinger opdelt efter land, region og samarbejdsområde. Den skal indeholde en vurdering af resultaterne af Unionens finansielle bistand, så vidt muligt under anvendelse af specifikke og målelige indikatorer for dens rolle for opnåelsen af de mål, der er opstillet for instrumenterne. For så vidt angår udviklingssamarbejde skal rapporten også, når det er muligt og relevant, indeholde en vurdering af efterlevelsen af principperne om bistandseffektivitet, herunder for innovative finansielle instrumenter.

3.   Den årsrapport, som udarbejdes i 2021, skal indeholde konsoliderede oplysninger fra årsrapporterne vedrørende perioden 2014-2020 om al finansiering, der er omfattet af denne forordning, herunder eksterne formålsbestemte indtægter og bidrag til trustfonde, og vise fordelingen af udgifter på modtagerland, anvendelse af finansielle instrumenter, forpligtelser og betalinger.

Artikel 14

Klimaindsats- og biodiversitetsudgifter

Der foretages på grundlag af de vejledende programmeringsdokumenter, der er vedtaget, et årligt skøn over de samlede udgifter i forbindelse med klimaindsats og biodiversitet. De midler, som tildeles under instrumenterne, vil være omfattet af et system med årlig opfølgning baseret på OECD-metoden (»Rio-markører«) uden dermed at udelukke anvendelsen af mere præcise metoder, når de er til rådighed, som er integreret i den eksisterende metode til resultatstyring af EU-programmer, og som skal anvendes til kvantificering af udgifter vedrørende klimaindsats og biodiversitet i forbindelse med de handlingsprogrammer og individuelle og særlige foranstaltninger, der henvises til i artikel 2, stk. 1, og som indgår i evalueringer og i årsrapporten.

Artikel 15

Inddragelse af interessenter fra modtagerlande

Kommissionen skal, når det er muligt og hensigtsmæssigt, sikre, at relevante interessenter framodtagerlandene, herunder civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder, bliver eller er blevet behørigt hørt i gennemførelsesprocessen og har rettidig adgang til relevante oplysninger, der sætter dem i stand til at spille en meningsfuld rolle i den proces.

AFSNIT V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 16

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af de udvalg, der er nedsat for instrumenterne. Disse udvalg er udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Når udvalgets udtalelse skal indhentes ved en skriftlig procedure, afsluttes denne procedure uden resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom eller et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom inden for fristen for afgivelse af udtalelsen.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Når udvalgets udtalelse skal indhentes ved en skriftlig procedure, afsluttes denne procedure uden resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom eller et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom inden for fristen for afgivelse af udtalelsen.

4.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med artikel 5 i nævnte forordning.

Den vedtagne afgørelse forbliver i kraft i gyldighedsperioden for det dokument, det handlingsprogram eller den foranstaltning, der er blevet vedtaget eller ændret.

5.   En observatør fra EIB deltager i udvalgets arbejde i spørgsmål, der vedrører EIB.

Artikel 17

Midtvejsrevision og evaluering af instrumenterne

1.   Kommissionen fremlægger senest den 31. december 2017 en midtvejsrevisionsrapport om gennemførelsen af hvert instrument og af denne forordning. Den dækker perioden fra den 1. januar 2014 til den 30. juni 2017 og skal fokusere på opfyldelsen af målene for hvert instrument ved hjælp af indikatorer, der måler de opnåede resultater og instrumenternes effektivitet.

Med henblik på at opfylde målene for hvert instrument skal rapporten desuden vurdere hvert instruments merværdi, mulighederne for forenkling, intern og ekstern kohærens, herunder komplementariteten og synergierne mellem instrumenterne, alle målenes fortsatte relevans og foranstaltningernes bidrag til Unionens sammenhængende optræden udadtil og, hvor det er relevant, til Unionens prioriterede mål om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Den skal tage hensyn til eventuelle resultater og konklusioner for så vidt angår instrumenternes langsigtede virkning. Den skal også indeholde oplysninger om løftestangseffekten af midlerne fra hvert af de finansielle instrumenter.

Rapporten udarbejdes med det specifikke formål at forbedre gennemførelsen af Unionens bistand. Den skal indeholde oplysninger vedrørende afgørelser om fornyelse, ændring eller suspension af de typer aktioner, der gennemføres under instrumenterne.

Rapporten skal også indeholde konsoliderede oplysninger fra de relevante årsrapporter om al finansiering, der er omfattet af denne forordning, herunder eksterne formålsbestemte indtægter og bidrag til trustfonde, og vise fordelingen af udgifter på modtagerland, anvendelse af finansielle instrumenter, forpligtelser og betalinger.

Kommissionen fremlægger en endelig evalueringsrapport for perioden 2014-2020 som led i interimsundersøgelsen af den næste finansieringsperiode.

2.   Den i stk. 1, første afsnit, omhandlede midtvejsrevisionsrapport forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet og ledsages eventuelt af lovgivningsforslag om nødvendige ændringer af instrumenterne og af denne forordning.

3.   Indikatorværdierne pr. 1. januar 2014 skal anvendes som grundlag for at vurdere, i hvilket omfang målene er nået.

4.   Kommissionen kræver, at partnerlandene fremlægger alle nødvendige data og oplysninger i overensstemmelse med de internationale forpligtelser vedrørende bistandseffektivitet med henblik på at muliggøre overvågning og evaluering af de pågældende foranstaltninger.

5.   Instrumenternes langsigtede resultater og indvirkninger samt bæredygtigheden af instrumenternes effekt evalueres i overensstemmelse med de til den tid gældende regler og procedurer for overvågning, evaluering og rapportering.

Artikel 18

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014 indtil den 31. december 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. marts 2014.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

D. KOURKOULAS

Formand


(1)  EUT C 391 af 18.12.2012, s. 110

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 11.12.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 11.3.2014.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020 (se side 44 i denne EUT).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 235/2014 af 11. marts 2014 om indførelse af et finansieringsinstrument for demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (se side 85 i denne EUT).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument (se side 27 i denne EUT).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred (se side 1 i denne EUT).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) (se side 11 i denne EUT).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 234/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande (se side 77 i denne EUT).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(10)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1080/2011/EU af 25. oktober 2011 om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Unionen og om ophævelse af afgørelse nr. 633/2009/EF(EUT L 280 af 27.10.2011, s. 1).

(13)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).

(16)  Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1080/2011/EU af 25. oktober 2011 om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Unionen og om ophævelse af afgørelse nr. 633/2009/EF (EUT L 280 af 27.10.2011, s. 1).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(21)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(22)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.12.1992, s. 1).

(23)  ILO's grundlæggende arbejdsnormer, konventionerne om foreningsfrihed og kollektive overenskomstforhandlinger, afskaffelse af tvangs- og pligtarbejde, afskaffelse af diskrimination for så vidt angår beskæftigelse og erhverv samt afskaffelse af børnearbejde.

(24)  Rådets afgørelse af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (»associeringsafgørelse«) (EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1).


Europa-Kommissionens erklæring om brugen af gennemførelsesretsakter til fastlæggelse af de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af visse regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om et europæisk naboskabsinstrument og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II)

Europa-Kommissionen mener, at gennemførelsesbestemmelserne for grænseoverskridende samarbejdsprogrammer i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11. marts 2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne for Unionens optræden udadtil og andre specifikke, mere detaljerede gennemførelsesbestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om et europæisk naboskabsinstrument og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) har til formål at supplere den grundlæggende retsakt og derfor bør være delegerede retsakter, der vedtages på grundlag af artikel 290 i TEUF. Europa-Kommissionen vil ikke modsætte sig vedtagelsen af den tekst, som medlovgiverne er nået til enighed om. Europa-Kommissionen gør dog opmærksom på, at spørgsmålet om afgrænsningen mellem artikel 290 og 291 i TEUF i øjeblikket er genstand for Domstolens undersøgelse i »biocid-sagen«.


Europa-Kommissionens erklæring vedrørende »tilbageførsler«

I overensstemmelse med forpligtelserne i artikel 21, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 vil Europa-Kommissionen lade udkastet til budgettet indeholde en posteringsmulighed for interne formålsbestemte indtægter og såvidt muligt anføre beløbet.

Budgetmyndigheden vil blive orienteret om størrelsen af de akkumulerede ressourcer hvert år i forbindelse med budgetplanlægningen. Interne formålsbestemte indtægter vil kun blive medtaget i budgetudkastet, i det omfang beløbet er sikkert.


Europa-Parlamentets erklæring om suspension af bistand, der ydes som led i finansieringsinstrumenterne

Europa-Parlamentet gør opmærksom på, at Europa-Parlamentets og Rådets fororodning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde i perioden 2014-2020, Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om et europæisk naboskabsinstrument, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 234/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) ikke indeholder nogen eksplicit henvisning til muligheden for at suspendere bistand, i tilfælde af at modtagerlandet ikke overholder de grundlæggende principper i det pågældende instrument, særlig principperne om demokrati, retsstaten og respekten for menneskerettighederne.

Det er Europa-Parlamentets opfattelse, at en suspension af den bistand, der ydes via disse instrumenter ville ændre den overordnede finansieringsordning, der er aftalt som led i den almindelige lovgivningsprocedure. Som medlovgiver og part i budgetmyndigheden har Europa-Parlamentet derfor i den forbindelse ret til at udøve sine beføjelser fuldt ud, såfremt der træffes en sådan afgørelse.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

15.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/109


RÅDETS FORORDNING (EURATOM) Nr. 237/2014

af 13. december 2013

om oprettelse af et instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 203,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område, der blev etableret med Rådets forordning (Euratom) nr. 300/2007 (2), er et af de instrumenter, der giver direkte støtte til Den Europæiske Unions og Det Europæiske Atomenergifællesskabs eksterne politikker.

(2)

Unionen er en af de største donorer af økonomisk, finansiel, teknisk, humanitær og makroøkonomisk bistand til tredjelande. Denne forordning indgår i de rammer, der er udformet for planlægning af samarbejde og levering af bistand, som tager sigte på at støtte fremme af et højt niveau for nuklear sikkerhed, strålingsbeskyttelse og gennemførelse af en effektiv sikkerhedskontrol med nukleart materiale i tredjelande.

(3)

Tjernobylulykken i 1986 satte fokus på den nukleare sikkerheds globale betydning. Fukushima Daiichi-ulykken i 2011 bekræftede behovet for at fortsætte bestræbelserne på at forbedre den nukleare sikkerhed til de højeste standarder. For at skabe de sikkerhedsbetingelser, der er nødvendige for at fjerne farerne for befolkningernes liv og sundhed, bør Fællesskabet kunne støtte nuklear sikkerhed i tredjelande.

(4)

Ved at handle inden for rammerne af fælles politikker og strategier sammen med medlemsstaterne har kun Unionen den kritiske masse til at løfte globale udfordringer og er også bedst i stand til at koordinere samarbejdet med tredjelande.

(5)

Ved Kommissionens afgørelse 1999/819/Euratom (3) tiltrådte Fællesskabet konventionen fra 1994 om nuklear sikkerhed. Ved Kommissionens afgørelse 2005/510/Euratom (4) tiltrådte Fællesskabet også den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald.

(6)

Med henblik på at bevare og fremme den løbende forbedring af den nukleare sikkerhed og forskrifterne herom vedtog Rådet direktiv 2009/71/Euratom (5) og direktiv 2011/70/Euratom (6). Disse direktiver og de høje standarder for nuklear sikkerhed og radioaktivt affald og håndtering af brugt brændsel, som er gennemført i Fællesskabet, er eksempler, der kan bruges til at tilskynde tredjelande til at vedtage lignende høje standarder.

(7)

Fremme af samarbejde om forskrifter og andre former for samarbejde med nye vækstøkonomier og fremme af Unionens tilgange, regler, standarder og praksis er Europa 2020-strategiens udenrigspolitiske mål.

(8)

Fællesskabets medlemsstater har undertegnet ikkespredningstraktaten og tillægsprotokollen.

(9)

Fællesskabet arbejder allerede i overensstemmelse med kapitel 10 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (i det følgende benævnt »Euratomtraktaten«) tæt sammen med Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), både om nuklear sikkerhedskontrol til fremme af målene i afsnit II, kapitel 7, i Euratomtraktaten og om nuklear sikkerhed.

(10)

Der findes en række internationale organisationer og programmer, som forfølger mål, der ligner målene i denne forordning, f.eks. IAEA, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling/Kerneenergiagenturet (OECD/NEA), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og miljøpartnerskab inden for rammerne af den nordlige dimension (NDEP).

(11)

Der er et særligt behov for, at Fællesskabet fortsætter sine bestræbelser til støtte for anvendelsen af en effektiv sikkerhedskontrol med nukleart materiale i tredjelande med udgangspunkt i sine egne sikkerhedskontrolaktiviteter i Unionen.

(12)

I forbindelse med anvendelsen af denne forordning bør Kommissionen høre Gruppen af Europæiske Nukleare Tilsynsmyndigheder (Ensreg) inden udarbejdelsen og vedtagelsen af strategidokumentet og flerårige vejledende programmer. Handlingsprogrammerne bør baseres på en eventuel høring af medlemsstaternes nationale tilsynsmyndigheder og på en dialog med partnerlandene.

(13)

Foranstaltninger til støtte for denne forordnings mål bør også støttes gennem udnyttelse af yderligere synergier med direkte og indirekte aktioner under Euratomrammeprogrammerne om nuklear forskning og uddannelse.

(14)

Det er en forudsætning, at ansvaret for anlæggets sikkerhed påhviler operatøren og den stat, der har jurisdiktion over anlægget.

(15)

Mens der er et stigende behov for finansiering til Unionens eksterne bistand, begrænser Unionens økonomiske og budgetmæssige situation de ressourcer, der er tilgængelige til denne bistand. Kommissionen bør derfor søge at opnå den mest effektive udnyttelse af de tilgængelige ressourcer, især gennem anvendelse af finansielle instrumenter med løftestangseffekt. En sådan løftestangseffekt øges ved at give mulighed for at bruge og genbruge de midler, der investeres og genereres af de finansielle instrumenter.

(16)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser.

(17)

Gennemførelsesbeføjelserne i forbindelse med programmering og finansiering af de foranstaltninger, der støttes i henhold til denne forordning, bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (7), der bør finde anvendelse i denne forordning, selv om den ikke henviser til artikel 106a i Euratomtraktaten. Under hensyntagen til disse gennemførelsesretsakters karakter, især deres karakter af politiske retningslinjer eller deres finansielle virkninger, bør undersøgelsesproceduren i nævnte forordning i princippet bruges til vedtagelsen heraf, undtagen for tekniske gennemførelsesforanstaltninger af mindre økonomisk betydning. Kommissionen bør straks vedtage gennemførelsesretsakter, når der i behørigt begrundede tilfælde i tilknytning til et kernekraft- eller strålingsuheld, herunder eksponering ved uheld, er behov for en hurtig reaktion fra Fællesskabets side for at afbøde konsekvenserne af dette uheld, eller når det i hastetilfælde er tvingende nødvendigt at gøre det.

(18)

De regler og procedurer, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 (8), bør om nødvendigt finde anvendelse ved gennemførelsen af denne forordning.

(19)

Unionen og Fællesskabet har stadig en fælles institutionel ramme. Det er derfor af afgørende betydning at sikre sammenhængen mellem begges foranstaltninger udadtil. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør, når det er hensigtsmæssigt, inddrages i programmeringen af dette instrument i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU (9).

(20)

Unionen bør søge at opnå den mest effektive udnyttelse af de tilgængelige ressourcer for at optimere virkningen af sin optræden udadtil. Dette bør opnås gennem sammenhæng og komplementaritet mellem instrumenterne for dens optræden udadtil samt gennem etablering af synergier mellem nærværende instrument, andre instrumenter for Unionens optræden udadtil og andre EU-politikker. Dette bør medføre en yderligere gensidig styrkelse af de programmer, der er udformet i henhold til disse instrumenter.

(21)

Denne forordning træder i stedet for forordning (Euratom) nr. 300/2007, der udløber den 31. december 2013 —

VEDTAGET DENNE FOFORDNING —

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Generelt mål

Unionen finansierer foranstaltninger til at fremme et højt nukleart sikkerhedsniveau, strålingsbeskyttelse og gennemførelse af effektiv sikkerhedskontrol med nukleart materiale i tredjelande i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning og bilaget.

Artikel 2

Specifikke mål

Samarbejdet i henhold til denne forordning skal opfylde følgende specifikke mål:

1.

fremme af en effektiv sikkerhedskultur på det nukleare område og gennemførelse af de højeste standarder for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse og fortsat forbedring af den nukleare sikkerhed

2.

ansvarlig og sikker forvaltning af brugt brændsel og radioaktivt affald (dvs. transport, forbehandling, behandling, forarbejdning, oplagring og bortskaffelse), nedlukning af tidligere nukleare anlæg samt oprydning

3.

etablering af rammer og metoder for anvendelse af effektiv sikkerhedskontrol for nukleart materiale i tredjelande.

Artikel 3

Specifikke foranstaltninger

1.   Målene i artikel 2, stk. 1, skal navnlig opfyldes via følgende foranstaltninger:

a)

støtte til tilsynsmyndigheder, organisationer, der yder teknisk bistand og

b)

styrkelse af regelsættet, navnlig vedrørende revision og vurdering, udstedelse af tilladelser og tilsyn med atomkraftværker og andre nukleare anlæg

c)

fremme af effektive regelsæt, procedurer og systemer for at sikre passende beskyttelse mod ioniserende stråling fra radioaktivt materiale, navnlig fra højaktive strålekilder, og sikker bortskaffelse heraf

d)

etablering af effektive ordninger vedrørende forebyggelse af uheld med strålingsmæssige følger, herunder eksponering ved uheld, og mindskelse af eventuelle følger heraf, f.eks. miljøovervågning i tilfælde af radioaktive udslip, udformning og gennemførelse af afbødnings- og oprydningsaktiviteter og samarbejde med nationale og internationale organisationer i tilfælde af eksponering ved uheld, beredskabsplaner, katastrofeberedskab og indsats, civilbeskyttelse og rehabiliteringsforanstaltninger

e)

støtte til at garantere sikkerheden på nukleare anlæg vedrørende praktiske beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at mindske de eksisterende strålingsrisici for arbejdstagernes og befolkningens sundhed.

2.   Målet i artikel 2, stk. 2, skal navnlig opfyldes gennem følgende foranstaltninger:

a)

støtte til tilsynsmyndigheder, organisationer, der yder teknisk bistand, og styrkelse af regelsættet, navnlig vedrørende ansvarlig og sikker forvaltning af brugt brændsel og radioaktivt affald

b)

udvikling og gennemførelse af specifikke strategier og rammer for ansvarlig og sikker forvaltning af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald

c)

udvikling og gennemførelse af strategier og rammer for nedlukning af eksisterende anlæg, for oprydning af tidligere nukleare anlæg og affaldslagre i tilknytning til uranbrydning og for bjærgning og håndtering af sunkne radioaktive genstande og materialer i havet.

3.   Målet i artikel 2, stk. 3 vil blive begrænset til de tekniske aspekter med henblik på at sikre, at malme, udgangsmaterialer og specielle fissile materialer ikke anvendes til andre formål end de af brugerne angivne, og det skal navnlig opfyldes via følgende foranstaltninger:

a)

etablering af de nødvendige regelsæt, metoder, teknologi og tilgange til gennemførelse af nuklear sikkerhedskontrol, herunder hensigtsmæssig opgørelse og kontrol med fissile materialer på stats- og operatørniveau

b)

støtte til infrastruktur og uddannelse af personale.

4.   De foranstaltninger, som er nævnt i stk. 1 og 2, kan omfatte tiltag til fremme af internationalt samarbejde, herunder gennemførelse og overvågning af internationale konventioner og traktater. De skal også omfatte et betydeligt element af vidensoverførsel, f.eks. informationsudveksling, kapacitetsopbygning og uddannelse i nuklear sikkerhed og forskning, for at styrke de opnåede resultaters bæredygtighed. De skal gennemføres via samarbejde med de kompetente myndigheder i Unionens medlemsstater og/eller med tredjelandes myndigheder, nukleare tilsynsmyndigheder og deres tekniske støtteorganisationer og/eller relevante internationale organisationer, navnlig IAEA. I specifikke og behørigt begrundede tilfælde skal foranstaltningerne vedrørende stk. 1, litra b) og c), gennemføres via samarbejde med operatører og/eller kompetente organisationer fra medlemsstaterne og tredjelandes operatører af nukleare anlæg som defineret i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2009/71/Euratom og anlæg.

Artikel 4

Overholdelse, sammenhæng og komplementaritet

1.   Fremskridt med henblik på at nå de i artikel 2 omhandlede specifikke mål vurderes hver især gennem følgende resultatindikatorer:

a)

antal og betydning af spørgsmål, der er identificeret under gennemførelsen af samarbejdet

b)

status for udviklingen af strategierne for brugt brændsel, nukleart affald og nedlukning, de respektive lovgivnings- og forskriftsmæssige rammer og gennemførelse af projekter

c)

antal og betydning af spørgsmål, der er identificeret i relevante rapporter om nuklear sikkerhedskontrol.

Forud for projektgennemførelsen og under hensyntagen til hver aktions særlige forhold vil de specifikke indikatorer for overvågning, evaluering og revision af resultater blive defineret, jf. artikel 7, stk. 2.

2.   Kommissionen sikrer, at de vedtagne foranstaltninger er i overensstemmelse med Unionens overordnede strategiske politikramme for det pågældende partnerland og især med målene for dette partnerlands politikker og programmer for udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde.

3.   Det finansielle, økonomiske og tekniske samarbejde i henhold til denne forordning skal supplere Unionens samarbejde inden for rammerne af andre instrumenter.

AFSNIT II

PROGRAMMERING OG VEJLEDENDE TILDELING AF MIDLER

Artikel 5

Strategidokument

1.   Fællesskabets samarbejde i henhold til denne forordning gennemføres på grundlag af et generelt flerårigt strategidokument for instrumentet.

2.   Dette strategidokument udgør det generelle grundlag for samarbejdet og udarbejdes for en periode på op til syv år. Det indeholder Fællesskabets strategi for samarbejde i henhold til denne forordning under hensyntagen til de pågældende landes behov, Fællesskabets prioriteter, den internationale situation og de respektive tredjelandes aktiviteter. Strategidokumentet angiver også merværdien ved samarbejdet og hvordan man undgår overlapninger med andre programmer og initiativer, navnlig programmer og initiativer fra internationale organisationer med tilsvarende mål og hoveddonorer.

3.   Strategidokumentet tager sigte på at skabe en sammenhængende ramme for samarbejdet mellem Fællesskabet og de berørte tredjelande eller regioner i overensstemmelse med Fællesskabets overordnede formål og anvendelsesområde, mål, principper og politik.

4.   Ved udarbejdelsen af strategidokumentet anvendes principperne om støtteeffektivitet, dvs. nationalt ejerskab, partnerskab, koordination, harmonisering, tilpasning til modtagerlandet eller de regionale systemer, gensidig ansvarlighed og resultatorientering.

5.   Kommissionen godkender strategidokumentet i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 2. Kommissionen reviderer og opdaterer om nødvendigt strategidokumentet midtvejs eller, når det er nødvendigt, i henhold til samme procedure.

Artikel 6

Flerårige vejledende programmer

1.   Flerårige vejledende programmer skal udarbejdes på grundlag af strategidokumentet, jf. artikel 5. Flerårige vejledende programmer dækker en periode på 2 til 4 år.

2.   Flerårige vejledende programmer skal fastlægge de prioriterede områder, der er udvalgt med henblik på finansiering, specifikke mål, forventede resultater, resultatindikatorer samt de vejledende finansielle tildelinger, både samlet og for hvert prioriteret område, og med en rimelig reserve af ikketildelte midler, der i relevante tilfælde kan angives som et beløbsinterval eller et minimum. Flerårige vejledende programmer udstikker retningslinjer for at undgå overlapninger.

3.   Flerårige vejledende programmer skal udarbejdes på basis af en anmodning fra og en dialog med partnerlandet/-landene eller partnerregionen/-regionerne med inddragelse af interessenterne for at sikre, at landet eller regionen får tilstrækkeligt ejerskab til processen, og for at fremme støtten til nationale udviklingsstrategier. Med henblik på komplementaritet og for at undgå overlapninger tager de flerårige vejledende programmer hensyn til eksisterende og planlagt internationalt samarbejde, navnlig med internationale organisationer, som forfølger tilsvarende mål, og hoveddonorer på de i artikel 2 omhandlede områder. De flerårige vejledende programmer skal også angive merværdien ved samarbejdet.

4.   Kommissionen vedtager det flerårige vejledende program i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren, jf. artikel 11, stk. 2. Kommissionen skal i overensstemmelse med samme procedure revidere og eventuelt opdatere disse vejledende programmer under hensyntagen til en eventuel revision af det i artikel 5 omhandlede strategidokument.

AFSNIT III

GENNEMFØRELSE

Artikel 7

De årlige handlingsprogrammer

1.   De årlige handlingsprogrammer (i det følgende benævnt »handlingsprogrammer«) udarbejdes på grundlag af strategidokumentet og de flerårige vejledende programmer, jf. artikel 5 og 6. Handlingsprogrammerne fastlægges for hvert tredjeland eller for hver region i et tredjeland og angiver de nærmere detaljer vedrørende gennemførelsen af det samarbejde, som er fastlagt i henhold til denne forordning.

I særlige tilfælde, hvor et handlingsprogram endnu ikke er blevet vedtaget, kan Kommissionen undtagelsesvis vedtage individuelle foranstaltninger på grundlag af de vejledende programmeringsdokumenter efter de samme regler og procedurer som for handlingsprogrammer.

I tilfælde af uforudsete og behørigt dokumenterede behov, omstændigheder eller forpligtelser kan Kommissionen vedtage særlige foranstaltninger, der ikke er omhandlet i de flerårige programmeringsdokumenter.

2.   I handlingsprogrammerne fastlægges mål, indsatsområder, påtænkte foranstaltninger og projekter, forventede resultater, forvaltningsprocedurer og det samlede planlagte finansieringsbeløb. Der gives en kortfattet beskrivelse af de operationer, der skal finansieres, en angivelse af de beløb, der er tildelt den enkelte operation, en vejledende tidsplan for gennemførelsen og specifikke indikatorer for overvågning, evaluering og revision af resultater alt efter behov. De skal, hvis det er hensigtsmæssigt, omfatte eventuelle erfaringer fra tidligere samarbejde.

3.   Kommissionen vedtager handlingsprogrammerne og individuelle og særlige foranstaltninger efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 11, stk. 2. Kommissionen kan revidere og forlænge handlingsprogrammerne og foranstaltningerne efter samme procedure.

4.   Uanset stk. 3 er undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 2, ikke påkrævet for:

i)

individuelle foranstaltninger, for hvilke Unionens finansielle bistand ikke overstiger 5 mio. EUR

ii)

særlige foranstaltninger, for hvilke Unionens finansielle bistand ikke overstiger 5 mio. EUR

iii)

tekniske ændringer af handlingsprogrammer og individuelle og særlige foranstaltninger.

Tekniske ændringer er ændringer såsom

forlængelse af gennemførelsesperioden

omfordeling af midler mellem tiltag, der er omfattet af de årlige handlingsprogrammer og individuelle og særlige foranstaltninger og projekter med højst 20 % af det oprindelige budget men ikke over 5 mio. EUR eller

forøgelse eller mindskelse af budgettet for de årlige handlingsprogrammer eller individuelle eller særlige foranstaltninger med højst 20 % af det oprindelige budget men ikke over 5 mio. EUR,

forudsat at disse ændringer ikke i væsentligt omfang påvirker målene for de oprindelige foranstaltninger og handlingsprogrammer.

Foranstaltninger, der vedtages i henhold til dette stykke, meddeles Europa-Parlamentet, Rådet og det i artikel 11, stk. 1, omhandlede udvalg senest én måned efter vedtagelsen.

5.   Når det i behørigt begrundede hastetilfælde i tilknytning til behovet for en hurtig reaktion fra Fællesskabets side er tvingende nødvendigt at afbøde konsekvenserne af kernekraft- eller strålingsuheld, vedtager eller ændrer Kommissionen handlingsprogrammerne eller foranstaltningerne ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der straks træder i kraft i overensstemmelse med den i artikel 11, stk. 3, omhandlede procedure.

6.   Kommissionen kan også beslutte at tilslutte sig ethvert initiativ iværksat af de internationale organisationer og hoveddonorer, som forfølger tilsvarende mål, i den udstrækning det er i overensstemmelse med det generelle mål i artikel 1. Den tilhørende finansieringsafgørelse træffes efter fremgangsmåden i stk. 2 og 3.

Artikel 8

Sammenhæng og komplementaritet

Programmeringer eller revisioner af programmer, der finder sted efter offentliggørelsen af midtvejsrapporten, jf. artikel 17 i forordning (EU) nr. 236 /2014, skal tage hensyn til resultaterne og konklusionerne heri.

Artikel 9

Gennemførelse

Forordningen gennemføres i overensstemmelse med artikel 1, stk. 3, artikel 1, stk. 4, artikel 3, 4, 5, 7, 8, 9, 12 og 17 i forordning (EU) nr. 236/2014, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

Artikel 10

Rapport

Kommissionen undersøger, hvilke fremskridt der er sket med gennemførelsen af de i henhold til denne forordning trufne foranstaltninger, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en årsrapport om gennemførelsen af det samarbejde, der er omhandlet i denne forordning. Rapporten skal indeholde oplysninger for det foregående år om de finansierede foranstaltninger, overvågnings- og evalueringsresultaterne og gennemførelsen af budgetforpligtelser og betalinger efter land, region og samarbejdstype.

AFSNIT IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 11

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af Udvalget for Samarbejde på det Nukleare Område. Dette udvalg er et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til nærværende stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.   Når der henvises til nærværende stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med artikel 5 anvendelse.

Artikel 12

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

Denne forordning anvendes i overensstemmelse med artikel 9 i Rådets afgørelse 2010/427/EU.

Artikel 13

Det finansielle referencegrundlag

1.   Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af denne forordning er for perioden 2014-2020 på 225 321 000 EUR.

2.   De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for den flerårige finansielle ramme.

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra 1. januar 2014 indtil den 31. december 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2013.

På Rådets vegne

V. MAZURONIS

Formand


(1)  Udtalelse af 19. november 2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Rådets forordning (Euratom) nr. 300/2007 af 19. februar 2007 om oprettelse af et instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område (EUT L 81 af 22.3.2007, s. 1).

(3)  Kommissionens afgørelse 1999/819/Euratom af 16. november 1999 om Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratom) indgåelse af konventionen fra 1994 om nuklear sikkerhed (EFT L 318 af 11.12.1999, s. 20).

(4)  Kommissionens afgørelse 2005/510/Euratom af 14. juni 2005 om Det Europæiske Atomenergifællesskabs tiltrædelse af den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald (EUT L 185 af 16.7.2005, s. 33.)

(5)  Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 172 af 2.7.2009, s. 18).

(6)  Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (EUT L 199 af 2.8.2011, s. 48).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelserne (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11. marts 2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne for Unionens optræden udadtil (se side 95 i denne EUT).

(9)  Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).


BILAG

KRITERIER FOR SAMARBEJDE OM SIKKERHED PÅ DET NUKLEARE OMRÅDE

I dette bilag defineres kriterierne (1) for samarbejde i medfør af denne forordning, bl.a. prioriteterne.

Samarbejdet bør baseres på følgende kriterier.

1.   Generelle kriterier og prioriteter

a)

Generelle kriterier:

Samarbejdet kan dække alle tredjelande i hele verden.

Tiltrædelseslande og lande i det europæiske naboskabsområde skal have fortrinsret, navnlig gennem brug af en landesp