ISSN 1977-0634
doi:10.3000/19770634.L_2014.069.dan
Den Europæiske Unions
Tidende
L 69
Dansk udgave
Retsforskrifter
57. årgang
8. marts 2014
|
ISSN 1977-0634 doi:10.3000/19770634.L_2014.069.dan |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69 |
|
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
57. årgang |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
INTERNATIONALE AFTALER
|
8.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/1 |
Meddelelse om datoen for ikrafttrædelsen af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side
Efter undertegnelsen den 18. september 2012 meddelte den danske regering, det grønlandske landsstyre og Den Europæiske Union henholdsvis den 21. december 2012, den 28. december 2012 og den 29. januar 2014, at de havde afsluttet deres interne procedurer med henblik på at indgå fiskeripartnerskabsaftalen.
Protokollen trådte derfor i kraft den 29. januar 2014 i overensstemmelse med artikel 13.
|
8.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/2 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 11. februar 2014
om undertegnelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne af en protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med Republikken Kroatiens deltagelse som kontraherende part i medfør af landets tiltrædelse af Den Europæiske Union
(2014/122/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 217, sammenholdt med artikel 218, stk. 5, og artikel 218, stk. 8, andet afsnit,
under henvisning til akten om Republikken Kroatiens tiltrædelse, særlig artikel 6, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 24. september 2012 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Det Schweiziske Forbund om tilpasning, gennem forhandling af en protokol (»protokollen«), af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med Kroatiens deltagelse som kontraherende part med henblik på udvidelsen af Den Europæiske Union. Kroatien tiltrådte Den Europæiske Union den 1. juli 2013. |
|
(2) |
Forhandlingerne om protokollen blev afsluttet for nylig. |
|
(3) |
Protokollen bør derfor undertegnes på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne med forbehold af senere indgåelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Der gives hermed bemyndigelse til undertegnelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne af protokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med Republikken Kroatiens deltagelse som kontraherende part i medfør af landets tiltrædelse af Den Europæiske Union med forbehold af protokollens senere indgåelse.
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne protokollen på Unionens og dens medlemsstaters vegne.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. februar 2014.
På Rådets vegne
E. VENIZELOS
Formand
FORORDNINGER
|
8.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/3 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 214/2014
af 25. februar 2014
om ændring af bilag II, IV, XI, XII og XVIII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (»Rammedirektiv«) (1), særlig artikel 39, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Direktiv 2007/46/EF fastlægger en harmoniseret ramme med de administrative bestemmelser og generelle tekniske krav for alle nye køretøjer. Heri nævnes navnlig alle de retsakter, som fastlægger de tekniske krav, som køretøjer skal overholde, for at de kan blive EF-typegodkendt. Direktiv 2007/46/EF har desuden gjort EF-typegodkendelse obligatorisk for køretøjer til særlig anvendelse i henhold til den tidsplan, der er fastsat i bilag XIX. |
|
(2) |
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 (2) blev der indført nye sikkerhedsforanstaltninger for køretøjer, og adskillige direktiver blev ophævet og erstattet af tilsvarende regulativer fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE). |
|
(3) |
Bilag XI til direktiv 2007/46/EF indeholder en liste over retsakter for EF-typegodkendelse af køretøjer til særlig anvendelse samt særlige bestemmelser for sådanne køretøjer. Det er af afgørende betydning at tilpasse bilag XI for at tage hensyn til de ændringer, som er indført ved forordning (EF) nr. 661/2009. Anvendelsesdatoen for forordning (EF) nr. 661/2009 finder anvendelse. |
|
(4) |
Med henblik på at harmonisere de tekniske krav for EF-typegodkendelse af køretøjer til særlig anvendelse er det af afgørende betydning, at bilag II til direktiv 2007/46/EF ændres, og at der fastlægges strengere krav for ambulancer og køretøjer med adgang for kørestole. For at give branchen tid til at tilpasse deres køretøjer bør disse strengere krav først finde anvendelse på nye køretøjer. |
|
(5) |
Bilag XVIII til direktiv 2007/46/EF var relevant for registrering af køretøjer til særlig anvendelse, som var baseret på delvis opbyggede køretøjer med en national typegodkendelse. Eftersom EF-typegodkendelser erstatter nationale typegodkendelser fra de datoer, der er anført i bilag XIX til direktiv 2007/46/EF, bør bilag XVIII ophæves ved udløbet af den overgangsperiode, der er anført i bilag XIX til direktiv 2007/46/EF. |
|
(6) |
I del II i bilag IV til direktiv 2007/46/EF er der opført en liste over de FN/ECE-regulativer, som anses for et alternativ til direktiverne som anført i del I i bilag IV. Idet de fleste af disse direktiver ophæves ved forordning (EF) nr. 661/2009 fra den 1. november 2014, da der vedtages et nyt FN/ECE-regulativ om sikkerhed for fodgængere, bør de relevante rækkenumre i del II i bilag IV til direktiv 2007/46/EF ajourføres. Desuden bør adskillige fejl i bilag IV til dette direktiv rettes. |
|
(7) |
Bilag XII til direktiv 2007/46/EF blev ændret på samme dato ved Kommissionens forordning (EU) 1229/2012 (3) og ved Kommissionens forordning (EU) 1230/2012 (4), hvilket muligvis har ført til uklarheder med hensyn til antallet af tilladte enheder af køretøjer typegodkendt i små serier, da forordning (EU) 1229/2012 blev udarbejdet med henblik på offentliggørelse efter forordning (EU) 1230/2012. For at fjerne denne usikkerhed bør den konsoliderede version af bilag XII som ændret ved disse to forordninger igen offentliggøres. |
|
(8) |
Direktiv 2007/46/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I direktiv 2007/46/EF foretages følgende ændringer:
|
1) |
Bilag II, IV, XI og XII ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning. |
|
2) |
Bilag XVIII udgår. |
Artikel 2
Fra den 1. november 2014 skal de nationale myndigheder anse typeattester for køretøjer for ikke længere at være gyldige for så vidt angår artikel 26, stk. 1, medmindre de pågældende typegodkendelser er blevet ajourført til kravene i bilag XI til direktiv 2007/46/EF som ændret ved denne forordning.
De supplerende krav vedrørende patientrummet i ambulancer i tillæg 1 til bilag XI til direktiv 2007/46/EF og de supplerende krav for prøvning af fastholdelsesanordningen til kørestolen og fastholdelsesanordningen til kørestolsbrugeren for køretøjer med adgang for kørestole i tillæg 3 til bilag XI til direktiv 2007/46/EF finder udelukkende anvendelse på nye køretyper fra den 1. november 2014.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 1, nr. 2, artikel 2 og punkt 1, litra a), og punkt 2, litra b), nr. i), i bilaget finder anvendelse fra den 1. november 2014.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. februar 2014.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 af 13. juli 2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1).
(3) Kommissionens forordning (EU) nr. 1229/2012 af 10. december 2012 om ændring af bilag IV og XII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (»Rammedirektiv«) (EUT L 353 af 21.12.2012, s. 1).
(4) Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 af 12. december 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 for så vidt angår krav til typegodkendelse for masse og dimensioner for motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (EUT L 353 af 21.12.2012, s. 31).
BILAG
I direktiv 2007/46/EF foretages følgende ændringer:
|
1) |
Bilag II, del A, ændres således:
|
|
2) |
I bilag IV foretages følgende ændringer:
|
|
3) |
Bilag XI affattes således: »BILAG XI BESKAFFENHED AF KØRETØJER TIL SÆRLIG ANVENDELSE OG BESTEMMELSER HERFOR Tillæg 1 Campingbiler, ambulancer og rustvogne
Supplerende krav til ambulancer Patientrummet i ambulancer skal opfylde kravene i EN 1789:2007 +A1: 2010 +A2:2014 om »Medical vehicles and their equipment — Road ambulances« (ambulancer og ambulanceudstyr —ambulancer) med undtagelse af punkt 6.5 »List of equipment« (udstyrsliste). Der skal fremlægges et overensstemmelsesbevis samt en prøvningsrapport fra en teknisk tjeneste. Hvis der er planlagt en kørestolsplads, finder tillæg 3 om fastholdelsesanordninger til kørestolen og kørestolsbrugeren anvendelse. Tillæg 2 Pansrede køretøjer
Tillæg 3 Køretøjer med adgang for kørestole
Supplerende krav for prøvning af fastholdelsesanordningen til kørestolen og fastholdelsesanordningen til kørestolsbrugeren
0. Definitioner
1. Generelle krav
2. Statisk prøvning i køretøjet 2.1. Fastholdelsesanordninger for kørestolsbrugeren
2.2. Fastholdelsesanordninger for kørestolen Fastholdelsesanordningerne for kørestolen skal kunne modstå følgende kræfter i mindst 0,2 sekunder, som overføres via surrogatkørestolen (eller en passende surrogatkørestol, der har en akselafstand, sædehøjde og fastholdelsespunkter i overensstemmelse med specifikationerne for surrogatkørestolen) i en højde af 300 +/- 100 mm fra den overflade, hvorpå surrogatkørestolen er placeret:
2.3. Systemets komponenter
3. Dynamisk prøvning i køretøjet
Tillæg 4 Andre køretøjer til særlig anvendelse (herunder særlig gruppe, køretøj til flere slags udstyr og campingvogne) Kravene i bilag IV skal i videst muligt omfang være opfyldt: Undtagelsesbestemmelserne vil kun kunne bringes i anvendelse, hvis fabrikanten til den godkendende myndigheds tilfredshed godtgør, at køretøjet ikke kan opfylde alle forskrifterne som følge af sin særlige funktion.
Tillæg 5 Mobilkraner
Tillæg 6 Køretøjer til særtransport
Forklarende bemærkninger
|
|
4) |
Bilag XII affattes således: »BILAG XII GRÆNSER FOR SMÅ SERIER OG RESTKØRETØJER A. GRÆNSER FOR SMÅ SERIER
B. GRÆNSER FOR RESTKØRETØJER Det antal færdigopbyggede og etapevis færdigopbyggede køretøjer, der må tages i brug i hver medlemsstat i henhold til den procedure, der er fastsat i proceduren for restkøretøjer, skal begrænses af den enkelte medlemsstat på en af følgende måder:
|
(1) Største teknisk tilladte totalvægt
(2) Systemer til frontal beskyttelse, der leveres sammen med køretøjet, skal overholde kravene i forordning (EF) nr. 78/2009, udstyres med et typegodkendelsesnummer og mærkes i overensstemmelse hermed.
|
8.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/65 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 215/2014
af 7. marts 2014
om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond for så vidt angår metodologi for klimaforandringsstøtte, fastsættelse af delmål og målsætninger i resultatrammen og nomenklaturen for interventionskategorierne for de europæiske struktur- og investeringsfonde
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (1), særlig artikel 8, stk. 3, artikel 22, stk. 7, femte afsnit, og artikel 96, stk. 2, andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Forordning (EU) nr. 1303/2013 fastsætter fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), som giver støtte under samhørighedspolitikken og nu fungerer under en fælles strategisk ramme. |
|
(2) |
Bestemmelserne i nærværende forordning hænger nøje sammen, da de alle omhandler de fondsspecifikke regler for hver af de fem europæiske struktur- og investeringsfonde (»ESI-fondene«) om aspekter, der er fælles for tre eller flere af dem, dvs. en metodologi for klimaforandringsstøtte, fastsættelsen af delmål og målsætninger i resultatrammen og nomenklaturen af interventionskategorier, og alle påvirker de programmernes indhold. For at sikre overensstemmelse mellem disse bestemmelser, der bør træde i kraft samtidig for at lette den strategiske programmering af ESI-fondene, og for at give et samlet overblik over dem og lette adgangen til dem for alle med bopæl i Unionen, er det hensigtsmæssigt at inkludere de elementer, der er relevante for programmeringen af ESI-fondene, der fastsættes i gennemførelsesretsakter som fastsat i forordning (EU) nr. 1303/2013, i en enkelt forordning. |
|
(3) |
Det er i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1303/2013 nødvendigt at vedtage en fælles metodologi for at fastsætte størrelsen af støtte til klimaforandringsmålene under hver af de fem ESI-fonde. Metodologien bør bestå af tildeling af en specifik vægtning til støtten under ESI-fondene på et niveau, der afspejler, i hvilket omfang en sådan støtte yder et bidrag til klimaforandringsmål. Den specifikke vægtning, der tildeles, bør differentieres på grundlag af, om støtten yder et betydeligt eller et moderat bidrag til klimamålsætningerne. Såfremt støtten ikke bidrager til disse mål, eller bidraget er ubetydeligt, bør der tildeles en vægtning på nul. Standardvægtningerne bør bruges til at sikre en harmoniseret tilgang til sporing af klimaforandringsrelaterede udgifter på tværs af forskellige EU-politikker. Metodologien bør ikke desto mindre afspejle forskellene i hver af de forskellige ESI-fondes interventioner. For så vidt angår EFRU, ESF og Samhørighedsfonden, forbindes vægtningerne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1303/2013 med interventionskategorier, der er etableret i overensstemmelse med den af Kommissionen vedtagne nomenklatur. For så vidt angår ELFUL, forbindes vægtningerne med fokusområder, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (2), og for så vidt angår EHFF, med foranstaltninger, der fastsættes i en fremtidig EU-retsakt, der fastlægger betingelsen for finansiel støtte under hav- og fiskeripolitikken i programmeringsperioden 2014-2020. |
|
(4) |
Det er i henhold til artikel 22, stk. 7, femte afsnit, i forordning (EU) nr. 1303/2013 også nødvendigt at fastlægge detaljerede ordninger for at fastsætte delmålene og målsætningerne i resultatrammen for hver enkelt prioritet omfattet af programmer, der støttes af ESI-fondene, og for at vurdere opnåelsen af disse delmål og målsætninger. |
|
(5) |
Kontrollen af, om delmålene og målsætningerne opfylder de betingelser, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) nr. 1303/2013, gør det påkrævet at registrere de oplysninger, der benyttes hertil, og den metodologiske tilgang brugt ved oprettelsen af resultatrammen. Selv om det bør være frivilligt at inkludere disse oplysninger i programmerne, bør en sådan dokumentation være tilgængelig både for medlemsstaten og for Kommissionen, så der kan drages fordel heraf ved udviklingen af en resultatramme, der er i overensstemmelse med bilag II til forordning (EU) nr. 1303/2013. |
|
(6) |
Det er en forudsætning for den endelige tildeling af resultatreserven, at delmålene fastsat i resultatrammen er blevet opnået, og mellemliggende betalinger kan suspenderes, hvis der er alvorlige mangler med hensyn til opnåelse af delmålene. Det er derfor vigtigt at fastlægge detaljerede ordninger for fastsættelsen af delmålene og præcist at definere, hvad der udgør opnåelse af delmålene. |
|
(7) |
Det er vigtigt klart og præcist at fastlægge ordningerne for at fastsætte målsætninger og klart præcisere, hvad der udgør opnåelse af målsætninger eller, hvad der udgør en alvorlig mangel på opnåelse af målsætninger, da opnåelse af målsætninger, der er fastsat for udløbet af programmeringsperioden, er et vigtigt udtryk for, hvor vellykket uddelingen af ESI-midler har været, og da alvorlig manglende opnåelse af målsætninger kan lede til en finansiel korrektion. |
|
(8) |
For at afspejle fremskridtet i gennemførelsen af operationer under en prioritet er det nødvendigt at fastlægge kendetegnene ved de vigtigste gennemførelsestrin. |
|
(9) |
Det er nødvendigt at fastsætte specifikke bestemmelser om resultatrammens struktur og om vurdering af opnåelsen af delmål og målsætninger, hvor en prioritet omfatter mere end en fond eller regionskategori, for at sikre, at resultatrammen i tilstrækkelig grad afspejler de mål og resultater, hver fond eller ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, og hvor det er relevant, regionskategori, stiler efter at opnå. Da kun ESF og EFRU har fastsat finansielle tildelinger efter regionskategori, bør sidstnævnte kategori ikke anses for at være relevant for oprettelsen af en resultatramme for Samhørighedsfonden, ELFUL og EHFF. |
|
(10) |
I henhold til artikel 96, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1303/2013 er det nødvendigt at specificere fælles interventionskategorier for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden for at gøre medlemsstaterne i stand til at fremsende sammenhængende oplysninger til Kommissionen om den programmerede anvendelse af disse fonde, såvel som oplysninger om disse fondes kumulerede støtte og udgifter efter kategori og antallet af operationer i et programs anvendelsesperiode. Det sker for at gøre Kommissionen i stand til at informere andre EU-institutioner og -borgere på en passende måde om brugen af fondene. Med undtagelse af interventionskategorier, der svarer direkte til tematiske mål eller investeringsprioriteter fastsat i forordning (EU) nr. 1303/2013 og i fondspecifikke forordninger, kan interventionskategorierne anvendes til støtte under forskellige tematiske mål. |
|
(11) |
For at sikre omgående anvendelse af foranstaltningerne i denne forordning, bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(12) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med artikel 150, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1303/2013, da Koordinationsudvalget for de Europæiske Struktur- og Investeringsfonde fastsat ved artikel 150, stk. 1, har afgivet udtalelse — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
METODOLOGI TIL AT FASTSÆTTE STØTTEN TIL KLIMAFORANDRINGSMÅL FOR HVER AF ESI-FONDENE
(Bemyndigelse i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1303/2013)
Artikel 1
Beregningsmetodologi for støtte fra EFRU, ESF og Samhørighedsfonden til klimaforandringsmål
1. Beregningen af EFRU's og Samhørighedsfondens støtte til klimaforandringsmål foregår i to trin som følger:
|
a) |
koefficienterne fastsat i tabel 1 i bilag I til denne forordning finder anvendelse efter interventionsområdekode på finansielle data indberettet for disse koder |
|
b) |
hvad angår finansielle data, der er indberettet for interventionsområdekoder med en koefficient på nul, vægtes dataene med en koefficient på 40 % for så vidt angår deres bidrag til klimaforandringsmål, hvor finansielle data er indberettet for de tematiske mål under koderne 04 og 05 i tabel 5 i bilag I til denne forordning. |
2. Klimaforandringskoefficienterne, der finder anvendelse på baggrund af tabel 1 i bilag I til denne forordning, anvendes også for de respektive kategorier under målet om europæisk territorialt samarbejde oprettet på baggrund af artikel 8, stk. 2, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 (3).
3. Beregningen af ESF-støtte til klimaforandringsmål foretages ved at identificere de finansielle data indberettet for dimensionskode 01 »Støtte overgangen til en ressourceeffektiv økonomi med lavere CO2-emissioner« i overensstemmelse med dimension 6, »Koder for det sekundære tema under den Europæiske Socialfond«, som fastsat i tabel 6 i bilag I til denne forordning.
Artikel 2
Beregningsmetodologi for støtte fra ELFUL til klimaforandringsmål
1. Det vejledende beløb, ELFUL skal bruge til klimaforandringsmål for hvert program, jf. artikel 27, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1303/2013, beregnes ved at anvende koefficienterne fastsat i bilag II til nærværende forordning på de planlagte udgifter vist i finansieringsplanen, jf. artikel 8, stk. 1, litra h), i forordning (EU) nr. 1305/2013 for så vidt angår de prioriteter og fokusområder, der er henvist til i artikel 5, stk. 3, litra b), stk. 4, 5 og 6, litra b), i forordning (EU) nr. 1305/2013.
2. Koefficienterne, henvist til i stk. 1, finder anvendelse på oplysningerne om udgifter, jf. artikel 75, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013, når der indberettes om støtte brugt til klimaforandringsmål i den årlige gennemførelsesrapport i overensstemmelse med artikel 50, stk. 4 og 5, i forordning (EU) nr. 1303/2013.
Artikel 3
Beregningsmetodologi for støtte fra EHFF til klimaforandringsmål
1. EHFF's klimaforandringsbidrag beregnes ved at knytte koefficienter, der afspejler klimaforandringsrelevansen for hver foranstaltning, til hver af de vigtigste foranstaltninger støttet af EHFF.
EHFF-støtte til klimaforandringsmål beregnes på grundlag af følgende oplysninger:
|
a) |
det vejledende støttebeløb EHFF bruger til klimaforandringsmål for hvert program, jf. artikel 27, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1303/2013 |
|
b) |
koefficienterne oprettet for de vigtigste foranstaltninger støttet af EHFF som fastsat i bilag III til denne forordning |
|
c) |
indberetninger fra medlemsstaterne om finansielle tildelinger og udgifter pr. foranstaltning i årlige gennemførelsesrapporter i henhold til artikel 50, stk. 4 og 5, i forordning (EU) nr. 1303/2013 |
|
d) |
oplysninger og data afgivet af medlemsstaterne om operationer udvalgt til at modtage støtte i henhold til en fremtidig EU-retsakt, der fastsætter betingelserne for den finansielle støtte til hav- og fiskeripolitikken i programmeringsperioden 2014-2020 (»EHFF-forordningen«). |
2. En medlemsstat kan foreslå i sit operationelle program, at en koefficient på 40 % knyttes til en foranstaltning vægtet med en koefficient på 0 % i bilag III til denne forordning, under forudsætning af at den kan dokumentere denne foranstaltnings relevans til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer.
KAPITEL II
FASTLÆGGELSE AF DELMÅL OG MÅL I RESULTATRAMMEN OG VURDERING AF OPNÅELSEN HERAF
(Bemyndigelse i henhold til artikel 22, stk. 7, femte afsnit, i forordning (EU) nr. 1303/2013)
Artikel 4
Oplysninger, der registreres af organerne, der forbereder programmerne
1. De organer, der forbereder programmer, registrerer oplysninger om metoderne og kriterierne anvendt til at udvælge indikatorer for resultatrammen for at sikre, at tilsvarende delmål og målsætninger opfylder betingelserne fastsat i stk. 3 i bilag II til forordning (EU) nr. 1303/2013 for alle programmer og prioriteter støttet af ESI-fondene, såvel som den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (»UBI«), jf. artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 (4), med forbehold for de undtagelser, der er fastsat i punkt 1 i bilag II til forordning (EU) nr. 1303/2013.
2. Oplysningerne registreret af de organer, der forbereder programmer, gør det muligt at kontrollere om betingelserne fastsat i stk. 3 i bilag II til forordning (EU) nr. 1303/2013 er opfyldt for så vidt angår delmål og målsætninger. Dette omfatter:
|
a) |
data eller dokumentation anvendt til at skønne værdien af delmålene og målsætningerne og beregningsmetoden, såsom data om enhedsomkostninger, benchmarks, standardgennemførelsesraten eller en tidligere gennemførelsesrate, ekspertbistand og konklusionerne af forhåndsvurderingen |
|
b) |
oplysninger om andelen af finansielle tildelinger til operationer, som de outputindikatorer og vigtige gennemførelsestrin, der er fastsat i resultatrammen, modsvarer, såvel som forklaringen på, hvordan denne andel er blevet beregnet |
|
c) |
oplysninger om anvendelsen af metodologien og mekanismerne, der skal sikre konsekvens i, hvordan den resultatramme, der er fastlagt i partnerskabsaftalen i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, litra b), nr. iv), i forordning (EU) nr. 1303/2013, fungerer |
|
d) |
en forklaring på udvælgelsen af resultatindikatorer eller vigtige gennemførelsestrin, hvor disse har været inkluderet i resultatrammen. |
3. Oplysningerne om de metoder og kriterier, der er anvendt til at udvælge indikatorer til resultatrammen og fastlægge tilsvarende delmål og målsætninger registreret af de organer, der forbereder programmer, fremlægges efter anmodning fra Kommissionen.
4. Kravene omhandlet i denne artikels stk. 1-3 finder også anvendelse på ændring af delmålene og målsætningerne i overensstemmelse med artikel 30 i forordning (EU) nr. 1303/2013.
Artikel 5
Opnåelse af delmål og målsætninger
1. Delmål og målsætninger fastsættes på prioritetens niveau, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 7. Outputindikatorer og vigtige gennemførelsestrin fastsat i resultatrammen skal svare til mere end 50 % af prioritetens finansielle tildeling. Med henblik på at fastsætte dette beløb tælles en tildeling til en indikator eller et vigtigt gennemførelsestrin ikke mere end én gang.
2. For alle ESI-fonde, undtagen ELFUL, henviser delmålet og målsætningen for en finansiel indikator til det samlede beløb af støtteberettigede udgifter indført i attesteringsmyndighedens regnskabssystem og attesteret af denne myndighed i overensstemmelse med artikel 126, litra c), i forordning (EU) nr. 1303/2013.
For ELFUL henviser de til den samlede afholdte offentlige udgift indført i det fælles overvågnings- og evalueringssystem.
3. For alle ESI-fonde, undtagen ESF og ELFUL, henviser delmålet og målsætningen for en outputindikator til operationer, hvor alle de aktioner, der leder til output, er blevet gennemført fuldt ud, men hvor alle betalinger ikke nødvendigvis har fundet sted.
For ESF og for ELFUL for foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 16, 19, stk. 1, litra c), artikel 21, stk. 1, litra a) og b), artikel 27-31, 33 og 34 i forordning (EU) nr. 1305/2013 kan de også hænge sammen med den opnåede værdi for operationer, der er påbegyndt, men hvor nogle af operationerne, der leder til output, endnu pågår.
For andre foranstaltninger under ELFUL henviser de til de fuldførte operationer, jf. artikel 2, stk. 14, i forordning (EU) nr. 1303/2013.
4. Et vigtigt trin i gennemførelsen er en vigtig etape i gennemførelsen af operationer under en prioritet, hvis fuldførelse er kontrollerbar og kan udtrykkes ved et nummer eller en procentdel. Vigtige gennemførelsestrin behandles som indikatorer med henblik på artikel 6 og 7 i denne forordning.
5. Der anvendes kun en resultatindikator, når den er relevant og hænger tæt sammen med støttende politikinterventioner.
6. Hvis oplysningerne henvist til i artikel 4, stk. 2, i denne forordning har vist sig at være baseret på ukorrekte formodninger, der har ledt til under- eller overestimering af målsætninger eller delmål, kan dette anses for at udgøre et behørigt begrundet tilfælde, jf. punkt 5 i bilag II til forordning (EU) nr. 1303/2013.
Artikel 6
Opnåelse af delmål og målsætninger
1. Opnåelsen af delmål og målsætninger vurderes under hensyntagen til alle indikatorerne og vigtige gennemførelsestrin omfattet af resultatrammen fastsat på prioritetens niveau, jf. artikel 2, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1303/2013, undtagen i tilfælde omhandlet i artikel 7 i denne forordning.
2. Prioritetens delmål eller målsætninger anses for at være opnået, hvis alle indikatorer omfattet af den relevante resultatramme er nået op på mindst 85 % af delmålsværdien ved udgangen af 2018 eller på mindst 85 % af målværdien ved udgangen af 2023. En prioritets delmål eller målsætninger kan dog anses for at være opnået, hvis alle indikatorer på nær en enkelt når op på 85 % af deres delmålsværdier ved udgangen af 2018 eller 85 % af deres målværdier ved udgangen af 2023, hvor resultatrammen omfatter tre eller flere indikatorer. Den indikator, der ikke når op på 85 % af sin delmåls- eller målværdi, skal opnå mindst 75 % af sin delmåls- eller målværdi.
3. For en prioritet, hvis resultatramme ikke omfatter mere end to indikatorer, vil manglende opnåelse af mindst 65 % af delmålsværdien ved udgangen af 2018 for en af disse indikatorer blive anset for at være en alvorlig mangel på opnåelse af delmål. Manglende opnåelse af mindst 65 % af målværdien ved udgangen af 2023 for en af disse indikatorer vil blive anset for at være en alvorlig mangel på opnåelse af målsætningerne.
4. For en prioritet, hvis resultatramme omfatter mere end to indikatorer, vil manglende opnåelse af mindst 65 % af delmålsværdien ved udgangen af 2018 for mindst to af disse indikatorer blive anset for at være en alvorlig mangel på opnåelse af delmål. Manglende opnåelse af mindst 65 % af målværdien ved udgangen af 2023 for mindst to af disse indikatorer vil blive anset for at være en alvorlig mangel på opnåelse af målsætningerne.
Artikel 7
Resultatrammen for prioritetsakser, jf. artikel 96, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1303/2013 og prioritetsakser, der integrerer UBI
1. Indikatorerne og vigtige gennemførelsestrin udvalgt for resultatrammen, deres delmål og målsætninger, såvel som deres opnåelsesværdier opdeles efter fond og for EFRU og ESF efter regionskategori.
2. De oplysninger, der er påkrævet, jf. artikel 4, stk. 2, litra b), i denne forordning, fastlægges pr. fond og pr. regionskategori, hvor det er relevant.
3. Opnåelsen af delmål og målsætninger vurderes særskilt for hver fond og for hver regionskategori inden for prioriteten under hensyntagen til indikatorerne, deres delmål og målsætninger samt deres opnåelsesværdier opdelt efter fond og regionskategori. Outputindikatorer og vigtige gennemførelsestrin fastsat i resultatrammen skal svare til mere end 50 % af den finansielle tildeling til fonden og regionskategori, hvor det er relevant. Med henblik på at fastsætte dette beløb tælles en tildeling til en indikator eller et vigtigt gennemførelsestrin ikke mere end én gang.
4. Hvis ressourcerne for UBI programmeres som del af en prioritetsakse i overensstemmelse med artikel 18, litra c), i forordning (EU) nr. 1304/2013, etableres der en særskilt resultatramme for UBI, og opnåelsen af delmålene fastsat for UBI vurderes særskilt fra de andre dele af prioritetsaksen.
KAPITEL III
NOMENKLATUR FOR INTERVENTIONSKATEGORIER FOR EFRU, ESF OG SAMHØRIGHEDSFONDEN UNDER MÅLET OM INVESTERINGER I VÆKST OG BESKÆFTIGELSE
Artikel 8
Interventionskategorier for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden
(Bemyndigelse i henhold til artikel 96, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1303/2013)
1. Interventionskategoriernes nomenklatur, jf. artikel 96, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1303/2013, er fastsat i tabel 1-8 i bilag I til nærværende forordning. Koderne fastsat i disse tabeller finder anvendelse for EFRU for så vidt angår målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, Samhørighedsfonden, ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet som specificeret i denne artikel, stk. 2 og 3.
2. Koderne 001-101 fastsat i tabel 1 i bilag I til denne forordning finder kun anvendelse for EFRU og Samhørighedsfonden.
Koderne 102-120 fastsat i tabel 1 i bilag I til denne forordning finder kun anvendelse for ESF.
Kun kode 103 fastsat i tabel 1 i bilag I til denne forordning finder anvendelse for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.
Koderne 121, 122 og 123 fastsat i tabel 1 i bilag I til denne forordning finder anvendelse for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden.
3. Koderne fastsat i tabel 2-4, 7 og 8 i bilag I til denne forordning finder anvendelse for EFRU, ESF, UBI og Samhørighedsfonden.
Koderne fastsat i tabel 5 i bilag I til denne forordning finder kun anvendelse for EFRU og Samhørighedsfonden.
Koderne fastsat i tabel 6 i bilag I til denne forordning finder kun anvendelse for ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.
KAPITEL IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 9
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 3 og bilag III til denne forordning anvendes fra ikrafttrædelsen af EHFF-forordningen.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 2014.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470).
BILAG I
Nomenklatur for interventionskategorierne for fondene (1) under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet
TABEL 1: KODER FOR INTERVENTIONSOMRÅDETYPEN
|
Koefficient til beregning af støtten til klimaforandringsmål |
||
|
I Produktive investeringer: |
|||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
40 % |
||
|
0 % |
||
|
II Infrastruktur for basale ydelser og forbundne investeringer: |
|||
|
Energiinfrastruktur |
|
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
100 % |
||
|
100 % |
||
|
100 % |
||
|
100 % |
||
|
100 % |
||
|
100 % |
||
|
100 % |
||
|
100 % |
||
|
Miljømæssig infrastruktur |
|
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
40 % |
||
|
0 % |
||
|
100 % |
||
|
Transportinfrastrukturer |
|
||
|
40 % |
||
|
40 % |
||
|
40 % |
||
|
40 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
40 % |
||
|
40 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
40 % |
||
|
40 % |
||
|
40 % |
||
|
40 % |
||
|
Bæredygtig transport |
|
||
|
40 % |
||
|
40 % |
||
|
Informations- og kommunikationsteknologisk (IKT) infrastruktur |
|
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
III Social, sundhedsmæssig og uddannelsesmæssig infrastruktur og forbundne investeringer: |
|||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
IV Udvikling af det eksisterende potentiale: |
|||
|
Forskning og udvikling og innovation |
|
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
100 % |
||
|
Erhvervsudvikling |
|
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
100 % |
||
|
40 % |
||
|
100 % |
||
|
100 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) — stimulering af efterspørgsel, applikationer og tjenester |
|
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
Miljø |
|
||
|
40 % |
||
|
40 % |
||
|
40 % |
||
|
40 % |
||
|
100 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
100 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
Andet |
|
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
40 % |
||
|
0 % |
||
|
V Fremme af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og støtte til arbejdskraftens mobilitet: |
|||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
VI Fremme af social inklusion, bekæmpelse af fattigdom og enhver forskelsbehandling: |
|||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
VII Investeringer I uddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på færdigheder og livslang læring: |
|||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
VIII Styrkelse af institutionel kapacitet for offentlige myndigheder og interesseparter og effektiv offentlig forvaltning: |
|||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
IX Teknisk bistand: |
|||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
TABEL 2: KODER FOR FINANSIERINGSFORM
|
2. FINANSIERINGSFORM |
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
TABEL 3: KODER FOR OMRÅDETYPE
|
3. OMRÅDETYPE |
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
TABEL 4: KODER FOR TERRITORIALE GENNEMFØRELSESMEKANISMER
|
4. TERRITORIALE GENNEMFØRELSESMEKANISMER |
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
TABEL 5: KODER FOR TEMATISK MÅL
|
5. TEMATISK MÅL (EFRU og Samhørighedsfonden) |
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
TABEL 6: KODER FOR DET SEKUNDÆRE TEMA UNDER ESF
|
Koefficient til beregning af støtten til klimaforandringsmål |
||
|
100 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
||
|
0 % |
TABEL 7: KODER FOR ØKONOMISK AKTIVITET
|
7. ØKONOMISK AKTIVITET |
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
TABEL 8: KODER FOR LOKALISERING
| 8. STED (2) |
|
|
Kode |
Sted |
|
|
Kode for region eller område, hvor operationen er eller udføres, som fastsat i nomenklaturen for regionale enheder (NUTS) i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (3) |
(1) Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond.
(2) Begrænset til investeringer forbundet med miljøbeskyttelse, eller ledsaget af de nødvendige investeringer for at afbøde eller mindske den tilknyttede negative miljøpåvirkning.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).
BILAG II
Koefficienter til beregning af støtten til klimaforandringsmål under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel 2
|
Artikel i forordning (EU) nr. 1305/2013 (1) |
Prioritets-/fokusområde |
Koefficient |
|
Artikel 5, nr. 3, litra b) |
Støtte til bedriftsrisikoforebyggelse og -styring |
40 % |
|
Artikel 5, nr. 4 |
Genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer i tilknytning til landbruget og skovbruget (alle fokusområder) |
100 % |
|
Artikel 5, nr. 5 |
Fremme af ressourceeffektivitet og støtte til overgangen til en klimaresistent lavemissionsøkonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren (alle fokusområder) |
100 % |
|
Artikel 5, nr. 6, litra b) |
Fremme af lokaludvikling i landdistrikterne |
40 % |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).
BILAG III
Koefficienter til at beregne støtte til klimaforandringsmål under Den Europæiske Hav og Fiskerifond i henhold til artikel 3
|
|
Foranstaltningens betegnelse |
Foreløbig nummerering |
Koefficient |
|
|
Innovation |
Artikel 28 |
0 %* (1) |
|
|
Rådgivningstjenester |
Artikel 29 |
0 % |
|
|
Partnerskaber mellem videnskabsfolk og fiskere |
Artikel 30 |
0 %* |
|
|
Fremme af menneskelig kapital og social dialog — uddannelse, oprettelse af netværk og social dialog |
Artikel 31 |
0 %* |
|
|
Fremme af menneskelig kapital og social dialog — støtte til ægtefæller og livsledsagere |
Artikel 31, stk. 2 |
0 %* |
|
|
Fremme af menneskelig kapital og social dialog — praktikanter om bord på fartøjer, der driver ikkeindustrielt kystfiskeri |
Artikel 31, stk. 3 |
0 %* |
|
|
Diversificering og nye former for indkomst |
Artikel 32 |
0 %* |
|
|
Etableringsstøtte til unge fiskere |
Artikel 32a |
0 % |
|
|
Sundhed og sikkerhed |
Artikel 33 |
0 % |
|
|
Midlertidigt ophør med fiskeri |
Artikel 33a |
40 % |
|
|
Endeligt ophør med fiskeri |
Artikel 33b |
100 % |
|
|
Gensidige fonde for usædvanlige vejrforhold og miljøhændelser |
Artikel 33c |
40 % |
|
|
Støtte til ordninger for tildeling af fiskerimuligheder |
Artikel 34 |
40 % |
|
|
Støtte til udformningen og gennemførelsen af bevaringsforanstaltninger |
Artikel 35 |
0 % |
|
|
Begrænsning af fiskeriets indvirkning på havmiljøet og tilpasning af fiskeriet til beskyttelsen af arter |
Artikel 36 |
40 % |
|
|
Innovation i tilknytning til bevaring af marine biologiske ressourcer |
Artikel 37 |
40 % |
|
|
Beskyttelse og genopretning af marin biodiversitet — indsamling af affald |
Artikel 38, stk. 1, litra a) |
0 % |
|
|
Beskyttelse og genopretning af marin biodiversitet — bidrage til bedre forvaltning eller bevaring, bygning, etablering eller modernisering af statiske eller mobile anlæg, udarbejdelse af beskyttelses- og forvaltningsplaner knyttet til NATURA 2000-steder og særlige beskyttede områder, forvaltning, genopretning og overvågning af beskyttede havområder, herunder NATURA 2000-steder, miljøbevidsthed, deltagelse i andre tiltag, som har til formål at vedligeholde og fremme biodiversitet og økosystemtjenester |
Artikel 38, stk. 1, litra b)-e), ea), og f) |
40 % |
|
|
Beskyttelse og genopretning af marin biodiversitet — ordninger for erstatning for skade på fangsten, som forvoldes af pattedyr og fugle |
Artikel 38, stk. 1, litra eb) |
0 % |
|
|
Modvirkning af klimaændringer — investeringer om bord |
Artikel 39, stk. 1, litra a) |
100 % |
|
|
Modvirkning af klimaændringer — energieffektivitetsrevisioner og –ordninger |
Artikel 39, stk. 1, litra b) |
100 % |
|
|
Energieffektivitet — studier til at vurdere alternative fremdriftssystemer og udforminger af skrog |
Artikel 39, stk. 1, litra c) |
40 % |
|
|
Udskiftning eller modernisering af hoved- eller hjælpemotorer |
Artikel 39, stk. 2 |
100 % |
|
|
Merværdi, produktkvalitet og anvendelse af uønskede fangster |
Artikel 40 |
0 % |
|
|
Fiskerihavne, landingssteder, auktionshaller og nødhavne — investeringer, der forbedrer fiskerihavnenes og auktionshallernes infrastruktur eller landingssteder og nødhavne |
Artikel 41, stk. 1 |
40 % |
|
|
Fiskerihavne, landingssteder, auktionshaller og nødhavne - investeringer, der letter overholdelsen af forpligtelsen til at lande alle fangster |
Artikel 41, stk. 2 |
0 % |
|
|
Fiskerihavne, landingssteder, auktionshaller og nødhavne - investeringer, der forbedrer fiskeres sikkerhed |
Artikel 41, stk. 3 |
0 % |
|
|
Indlandsfiskeri og akvatisk fauna og flora i indre farvande — om bord eller i personlige værnemidler som omhandlet i artikel 33 |
Artikel 42, stk. 1, litra a) |
0 % * |
|
Indlandsfiskeri og akvatisk fauna og flora i indre farvande. Investeringer i udstyr og typer af operationer som omhandlet i artikel 36 og 37 |
Artikel 42, stk. 1, litra b) |
||
|
Indlandsfiskeri og akvatisk fauna og flora i indre farvande — om bord og energieffektivitetsrevisioner og –ordninger |
Artikel 42, stk. 1, litra c) |
||
|
|
Indlandsfiskeri og akvatisk fauna og flora i indre farvande — fremme af menneskelig kapital og social dialog |
Artikel 42, stk. 1, litra aa) |
0 % |
|
|
Indlandsfiskeri og akvatisk fauna og flora i indre farvande — fiskerihavne, nødhavne og landingssteder |
Artikel 42, stk. 1, litra d) |
0 % |
|
|
Indlandsfiskeri og akvatisk fauna og flora i indre farvande — investeringer, der forbedrer værdien eller kvaliteten af fiskefangsten |
Artikel 42, stk. 1, litra da) |
0 % |
|
|
Indlandsfiskeri og akvatisk fauna og flora i indre farvande — etableringsstøtte til unge fiskere |
Artikel 42, stk. 1, litra la) |
0 % |
|
|
Indlandsfiskeri og akvatisk fauna og flora i indre farvande — udvikling og fremme af innovation |
Artikel 42, stk. 1b |
0 %* |
|
|
Indlandsfiskeri og akvatisk fauna og flora i indre farvande — for at beskytte og udvikle den akvatiske fauna og flora |
Artikel 42, stk. 5 |
40 % |
|
|
Innovation |
Artikel 45 |
0 %* |
|
|
Produktiv investering i akvakultur |
Artikel 46 |
0 %* |
|
|
Management-, vikar- og rådgivningstjenester for akvakulturbrug |
Artikel 48 |
0 %* |
|
|
Fremme af menneskelig kapital og oprettelse af netværk |
Artikel 49 |
0 %* |
|
|
Forøgelse af potentialet på akvakultursteder |
Artikel 50 |
40 % |
|
|
Tilskyndelse til nye bæredygtige akvakulturbrugere |
Artikel 51 |
0 % |
|
|
Omlægning til miljøledelse og miljørevision og økologisk akvakultur |
Artikel 53 |
40 % |
|
|
Akvakultur med miljøtjenester |
Artikel 54 |
40 % |
|
|
Folkesundhedsforanstaltninger |
Artikel 55 |
0 % |
|
|
Foranstaltninger vedrørende dyresundhed og dyrevelfærd |
Artikel 56 |
0 % |
|
|
Akvakulturforsikring |
Artikel 57 |
40 % |
|
|
Forberedende støtte |
Artikel 63, stk. 1, litra a) |
0 % |
|
|
Gennemførelse af lokaludviklingsstrategier |
Artikel 65 |
40 % |
|
|
Samarbejdsaktiviteter |
Artikel 66 |
0 %* |
|
|
Driftsomkostninger og animering |
Artikel 63, stk. 1, litra d) |
0 % |
|
|
Produktions- og markedsføringsplaner |
Artikel 69 |
0 %* |
|
|
Oplagringsstøtte |
Artikel 70 |
0 % |
|
|
Markedsføringsforanstaltninger |
Artikel 71 |
0 %* |
|
|
Forarbejdning af fiskevarer og akvakulturprodukter |
Artikel 72 |
40 % |
|
|
Godtgørelsesordning |
Artikel 73 |
0 % |
|
|
Kontrol og håndhævelse |
Artikel 78 |
0 % |
|
|
Dataindsamling |
Artikel 79 |
0 %* |
|
|
Teknisk bistand på medlemsstaternes initiativ |
Artikel 79a |
0 % |
|
|
Integreret havovervågning |
Artikel 79b, stk. 1, litra a) |
40 % |
|
|
Fremme af beskyttelsen af havmiljøet og bæredygtig udnyttelse af hav- og kystressourcer |
Artikel 79b, stk. 1, litra b) |
40 % |
(1) En vægtning på 40 % kan i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, tildeles foranstaltninger mærket med * i tabellen.
|
8.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/85 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 216/2014
af 7. marts 2014
om ændring af forordning (EF) nr. 2075/2005 om særlige bestemmelser om offentlig kontrol af trikiner i kød
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (1), særlig artikel 18, nr. 6), 8), 10) og 12), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 2075/2005 af 5. december 2005 om særlige bestemmelser om offentlig kontrol af trikiner i kød (2) fastsætter bestemmelser for udtagning af prøver fra slagtekroppe af arter, der er modtagelige for trikininfektion, med henblik på bestemmelse af bedrifternes og regionernes status og af importvilkårene for kød til Unionen. Den indeholder også bestemmelser om referencemetoder og ligestillede metoder til påvisning af trikiner i prøver fra slagtekroppe. |
|
(2) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vedtog den 3. oktober 2011 en videnskabelig udtalelse om de farer for folkesundheden, der skal afdækkes ved kødinspektion (svin) (3). I udtalelsen identificerede EFSA trikiner som en mellemstor risiko for folkesundheden i forbindelse med konsum af svinekød og konkluderede, at med hensyn til inspektionsmetoder for biologiske farer er den eneste måde, hvorpå der kan sikres effektiv kontrol af de væsentligste farer, en sikkerhedsgaranti for slagtekroppe af svin, med en række forebyggende tiltag og kontroller, der iværksættes på integreret vis både på bedriften og slagteriet. |
|
(3) |
EFSA identificerede en række epidemiologiske indikatorer i forbindelse med trikiner. Afhængigt af formålet og landets epidemiologiske forhold kan indikatorerne anvendes på nationalt eller regionalt niveau eller på slagteri- eller bedriftsniveau. |
|
(4) |
EFSA erkender, at trikiner forekommer sporadisk i Unionen, hovedsageligt i fritgående svin og »hobbysvin«. EFSA identificerede også typen af produktionssystem som den største risikofaktor for trikininfektioner. Derudover viser tilgængelige oplysninger, at risikoen for trikininfektion i svin fra officielt anerkendte kontrollerede opstaldningsforhold er ubetydelig. |
|
(5) |
En status med ubetydelig risiko for et land eller en region anerkendes ikke længere i international sammenhæng af Verdensorganisationen for dyresundhed (OIE). En sådan anerkendelse er i stedet forbundet med segmenter, der består af en eller flere bedrifter, der anvender specifikke kontrollerede opstaldningsforhold. |
|
(6) |
Af hensyn til sammenhængen med internationale standarder og for at styrke et kontrolsystem, der er i overensstemmelse med de faktiske folkesundhedsrisici, bør de risikobegrænsende foranstaltninger for trikiner, herunder importforhold, på slagterier og betingelserne for bestemmelse af trikininfektionsstatus for lande, regioner eller bedrifter tilpasses, rationaliseres og forenkles. |
|
(7) |
Belgien og Danmark meddelte i 2011 en ubetydelig trikinrisiko for deres områder i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2075/2005. En sådan status om ubetydelig risiko for et land eller en region anerkendes dog ikke længere. Imidlertid bør bedrifter og segmenter i Belgien og Danmark, der overholder betingelserne for kontrollerede opstaldningsforhold på nærværende forordnings ikrafttrædelsesdato, have lov til at benytte undtagelsen for sådanne bedrifter og segmenter uden yderligere betingelser såsom flere krav om yderligere officiel anerkendelse fra den kompetente myndighed. |
|
(8) |
EU-referencelaboratoriet for parasitter har anbefalet, at forordningens tekst om proceduren for nogle ligestillede metoder til trikinundersøgelser præciseres. |
|
(9) |
Der bør fastsættes en bestemmelse om, at virksomhedsledere skal sikre, at døde dyr indsamles, identificeres og transporteres uden unødig forsinkelse i overensstemmelse med artikel 21 og 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (4) og med bilag VIII til Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (5). |
|
(10) |
Antallet af trikintilfælde (importerede og indenlandske) hos mennesker, herunder epidemiologiske data, bør indberettes i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2000/96/EF af 22. december 1999 om hvilke overførbare sygdomme EF-nettet gradvis skal dække i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF (6). |
|
(11) |
Forordning (EF) nr. 2075/2005 bør derfor ændres. |
|
(12) |
De i denne forordning fastsatte krav medfører tilpasning af både fødevarevirksomhedsledernes og de kompetente myndigheders aktuelle praksis. Der bør derfor indrømmes udskudt anvendelse af nogle af bestemmelserne i denne forordning. |
|
(13) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 2075/2005 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 1 affattes således: »Artikel 1 Definitioner I denne forordning forstås ved: 1) »trikin«: en rundorm, der tilhører arter af slægten Trichinella 2) »kontrollerede opstaldningsforhold«: en type husdyrhold, hvor svin uafbrudt holdes under fodrings- og opstaldningsforhold, der kontrolleres af fødevarevirksomhedslederen 3) »segment«: en samling bedrifter, der anvender kontrollerede opstaldningsforhold. Alle bedrifter i en medlemsstat, der anvender kontrollerede opstaldningsforhold, kan betragtes som et segment.« |
|
2) |
Artikel 2 og 3 affattes således: »Artikel 2 Udtagning af prøver af slagtekroppe 1. Der udtages prøver af slagtekroppe af tamsvin på slagterier som led i undersøgelsen efter slagtning på følgende måde.
Der udtages en prøve af hver enkelt slagtekrop, og prøven undersøges for trikiner på et laboratorium, der er udpeget af den kompetente myndighed, ved anvendelse af en af følgende påvisningsmetoder:
2. Indtil resultaterne af trikinundersøgelsen foreligger, og forudsat at fødevarevirksomhedslederen garanterer fuld sporbarhed, kan de pågældende slagtekroppe opskæres i højst seks dele på et slagteri eller en opskæringsvirksomhed, der er beliggende samme sted som slagteriet (i det følgende benævnt »stedet«). Uanset første afsnit, og på betingelse af at den kompetente myndighed har godkendt det, kan de pågældende slagtekroppe opskæres på en opskæringsvirksomhed, der er tilknyttet eller adskilt fra slagteriet, forudsat at:
3. Der udtages systematisk prøver af slagtekroppe af heste, vildsvin og andre opdrættede og vildtlevende dyrearter, der er modtagelige for trikininfektion, på slagterier eller vildthåndteringsvirksomheder som led i undersøgelsen efter slagtning. Der udtages en prøve af hver enkelt slagtekrop, og prøven undersøges i overensstemmelse med bilag I og III på et laboratorium, der er udpeget af den kompetente myndighed. Artikel 3 Undtagelsesbestemmelser 1. Uanset artikel 2, stk. 1, fritages kød af tamsvin, der er blevet underkastet en frysebehandling i overensstemmelse med bilag II under den kompetente myndigheds tilsyn, fra trikinundersøgelsen. 2. Uanset artikel 2, stk. 1, fritages slagtekroppe og kød af tamsvin, der ikke er vænnet fra, på under fem uger, fra trikinundersøgelsen. 3. Uanset artikel 2, stk. 1, kan slagtekroppe og kød af tamsvin fritages for trikinundersøgelse, når dyrene kommer fra en bedrift eller et segment, der har officiel anerkendelse for anvendelse af kontrollerede opstaldningsforhold i overensstemmelse med bilag IV, hvis
4. Når en medlemsstat gennemfører fravigelsen i stk. 3, skal medlemsstaten underrette Kommissionen og de andre medlemsstater i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed og indsende en årlig rapport til Kommissionen, der indeholder de i kapitel II i bilag IV omhandlede oplysninger. Kommissionen offentliggør på sit websted listen over de medlemsstater, der gennemfører fravigelsen. Hvis en medlemsstat ikke forelægger den årlige rapport, eller hvis den årlige rapport ikke er tilfredsstillende i forhold til kravene i denne artikel, ophører fravigelsen med at gælde for den pågældende medlemsstat.« |
|
3) |
Artikel 8-12 affattes således: »Artikel 8 Officiel anerkendelse af bedrifter, der anvender kontrollerede opstaldningsforhold 1. Efter denne forordning kan den kompetente myndighed officielt anerkende, at en bedrift eller et segment anvender kontrollerede opstaldningsforhold, hvis kravene i bilag IV er opfyldt. 2. Bedrifter eller segmenter, der anvender kontrollerede opstaldningsforhold, i Danmark eller Belgien i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, litra c), på denne forordnings anvendelsesdato, anses for at have officiel anerkendelse for anvendelse af kontrollerede opstaldningsforhold som anført i bilag IV til denne forordning. Artikel 9 Fødevarevirksomhedslederes forpligtelse til at informere Fødevarevirksomhedsledere af bedrifter, der har officiel anerkendelse for anvendelse af kontrollerede opstaldningsforhold, underretter den kompetente myndighed, hvis et krav i bilag IV ikke længere er opfyldt, eller om andre ændringer, der kan påvirke bedriftens trikinstatus. Artikel 10 Audit af bedrifter, der har officiel anerkendelse for anvendelse af kontrollerede opstaldningsforhold Den kompetente myndighed sikrer, at der regelmæssigt gennemføres audit på bedrifter, der har officiel anerkendelse for anvendelse af kontrollerede opstaldningsforhold. Audittenes hyppighed baseres på en risikovurdering, idet der tages hensyn til sygdomshistorie og -prævalens, tidligere forekomster, geografisk område, modtagelige vildtlevende dyr i lokalområdet, husdyravlspraksis, veterinærtilsyn og landbrugernes overholdelse af reglerne. Den kompetente myndighed kontrollerer, at tamsvin fra disse bedrifter undersøges i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1. Artikel 11 Overvågningsprogrammer Den kompetente myndighed kan gennemføre et overvågningsprogram, der dækker populationen af tamsvin fra en bedrift eller et segment, der har officiel anerkendelse for anvendelse af kontrollerede opstaldningsforhold, for at verificere, at der ikke forekommer trikiner hos populationen. I overvågningsprogrammet fastsættes testfrekvens, antallet af dyr, der skal testes, og prøveudtagningsplanen. I det øjemed udtages der kødprøver, der undersøges for forekomst af trikiner i overensstemmelse med kapitel I eller II i bilag I. Overvågningsprogrammet kan som et supplerende redskab omfatte serologiske metoder, når EU-referencelaboratoriet har valideret en egnet test. Artikel 12 Tilbagekaldelse af officiel anerkendelse for anvendelse af kontrollerede opstaldningsforhold 1. Hvis resultaterne af audittene udført i overensstemmelse med artikel 10 viser, at kravene i bilag IV ikke længere er opfyldt, skal den kompetente myndighed omgående tilbagekalde bedriftens officielle anerkendelse. 2. Hvis tamsvin fra en bedrift, der har officiel anerkendelse for anvendelse af kontrollerede opstaldningsforhold, testes positive for trikiner, skal den kompetente myndighed omgående:
3. Efter en tilbagekaldelse af anerkendelse kan bedrifter atter anerkendes officielt, når de identificerede problemer er blevet løst, og den kompetente myndighed finder det godtgjort, at kravene i bilag IV er opfyldt. 4. Hvis inspektionen identificerede manglende overholdelse af artikel 9 eller positiv testning på en bedrift, bør den pågældende bedrift fjernes fra segmentet, indtil kravene igen overholdes.« |
|
4) |
Artikel 13 affattes således: »Artikel 13 Sundhedsbestemmelser i forbindelse med import Kød af dyrearter, der kan være trikinbærere, som indeholder tværstribede muskler, og som kommer fra et tredjeland, må kun importeres til Unionen, hvis det forud for eksporten er blevet undersøgt for trikiner i overensstemmelse med artikel 2 og 3 i det pågældende tredjeland.« |
|
5) |
Artikel 14 udgår. |
|
6) |
Artikel 15 affattes således: »Artikel 15 Dokumenter De sundhedscertifikater, der ledsager importeret kød, jf. artikel 13, påtegnes af embedsdyrlægen med en erklæring om, at trikinundersøgelsen i oprindelsestredjelandet er udført i overensstemmelse med artikel 13. Originaleksemplaret af dokumentet ledsager kødet, medmindre der er indrømmet en fritagelse i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4, i forordning (EF) nr. 854/2004.« |
|
7) |
Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende forordning. |
|
8) |
Bilag IV erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. juni 2014.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 2014.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206.
(2) EUT L 338 af 22.12.2005, s. 60.
(3) EFSA Journal 2011; 9(10):2351[198 pp.], offentliggjort den 3. oktober 2011.
(4) EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1.
(5) EUT L 54 af 26.2.2011, s. 1.
(6) EFT L 28 af 3.2.2000, s. 50.
BILAG I
I bilag I til forordning (EF) nr. 2075/2005 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I kapitel I, punkt 3, Procedure, indsættes følgende: »IV. Rengørings- og dekontamineringsprocedure efter et positivt eller usikkert resultat. Hvis resultatet af latex-agglutineringsundersøgelsen af en samleprøve er positivt eller usikkert, skal alt udstyr, der har været i kontakt med kødet (blenderglas, bægerglas, magnetstav, temperaturføler, konisk filtreringstragt, si og tang), omhyggeligt dekontamineres ved neddypning i varmt vand (65 °C til 90 °C). Eventuelle rester af kød og inaktiverede larver på overfladen fjernes med en ren svamp og ledningsvand. Om nødvendigt kan nogle få dråber rengøringsmiddel tilføjes for at affedte udstyret. Det anbefales derefter at skylle hver del grundigt for at fjerne alle spor af rengøringsmiddel.« |
|
2) |
Kapitel II, del D, punkt 3, affattes således: »3. Procedure I. For komplette samleprøver (100 g prøvemateriale ad gangen)
II. Samleprøver på under 100 g som fastlagt i kapitel I, punkt 3, II For samleprøver på under 100 g følges proceduren i kapitel I, punkt 3, II. III. Positive eller usikre resultater Hvis resultatet af latex-agglutineringsundersøgelsen af en samleprøve er positivt eller usikkert, udtages der i overensstemmelse med kapitel I, punkt 2, litra a), en ny prøve på 20 g fra hvert svin. Prøverne på 20 g fra fem svin undersøges samlet efter metoden beskrevet i punkt I. På denne måde skal der undersøges prøver fra 20 grupper a fem svin. Når der opnås en positiv latex-agglutinering fra en gruppe på fem svin, tages der yderligere prøver på 20 g fra de enkelte svin i gruppen, og hver prøve undersøges separat efter den metode, der er beskrevet i punkt I. Hvis resultatet af latex-agglutineringsundersøgelsen af en samleprøve er positivt eller usikkert, skal mindst 20 g svinemuskel sendes til det nationale referencelaboratorium til bekræftelse ved hjælp af en af de metoder, der er beskrevet i kapitel I. Parasitprøver opbevares i 90 % ethylalkohol med henblik på konservering og artsidentificering på EU-referencelaboratoriet eller det nationale referencelaboratorium. Efter udtagning af parasitter dekontamineres positive væsker ved opvarmning til mindst 60 °C. IV. Rengørings- og dekontamineringsprocedure efter et positivt eller usikkert resultat. Hvis resultatet af latex-agglutineringsundersøgelsen af en samleprøve er positivt eller usikkert, skal alt udstyr, der har været i kontakt med kødet (blenderglas, bægerglas, magnetstav, temperaturføler, konisk filtreringstragt, si og tang) omhyggeligt dekontamineres ved neddypning i varmt vand (65 til 90 °C). Eventuelle rester af kød og inaktiverede larver på overfladen fjernes med en ren svamp og ledningsvand. Om nødvendigt kan nogle få dråber rengøringsmiddel tilføjes for at affedte udstyret. Det anbefales derefter at skylle hver del grundigt for at fjerne alle spor af rengøringsmiddel.« |
BILAG II
»BILAG IV
KAPITEL I
OFFICIEL ANERKENDELSE AF, AT EN BEDRIFT ELLER ET SEGMENT ANVENDER KONTROLLEREDE OPSTALDNINGSFORHOLD
|
A. |
Fødevarevirksomhedsledere skal opfylde følgende krav for at få bedrifter officielt anerkendt.
|
|
B. |
Fødevarevirksomhedsledere for bedrifter, der har officiel anerkendelse for anvendelse af kontrollerede opstaldningsforhold, underretter den kompetente myndighed, hvis et krav fastsat i del A ikke længere er opfyldt, eller hvis der er sket andre ændringer, der kan påvirke bedriftens status. |
|
C. |
De kompetente myndigheder i medlemsstaterne kan kun anerkende en bedrift eller en kategori af bedrifter, hvis de har kontrolleret, at kravene i del A er opfyldt. |
KAPITEL II
RAPPORTERING OM TRIKINSITUATIONEN
|
a) |
Antallet af trikintilfælde (importerede og indenlandske) hos mennesker, herunder epidemiologiske data, indberettes i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2000/96/EF (4). |
|
b) |
Antallet af test og resultaterne af trikinundersøgelserne af tamsvin, vildsvin, heste, vildt og andre modtagelige dyr indsendes i overensstemmelse med bilag IV til direktiv 2003/99/EF. Data om tamsvin skal mindst indeholde bestemte oplysninger vedrørende:
|
(1) EUT L 35 af 8.2.2005, s. 1.
(2) EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1.
|
8.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/93 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 217/2014
af 7. marts 2014
om ændring af forordning (EF) nr. 2073/2005 for så vidt angår salmonella i slagtekroppe af svin
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (1), særlig artikel 4, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 (2) fastsættes de mikrobiologiske kriterier for visse mikroorganismer og de gennemførelsesbestemmelser, som fødevarevirksomhedslederne skal overholde med hensyn til de almindelige og særlige hygiejnebestemmelser, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 852/2004, bl.a. et proceshygiejnekriterium for salmonella i slagtekroppe af svin med henblik på at forebygge kontaminering ved slagtning. |
|
(2) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vedtog den 3. oktober 2011 en videnskabelig udtalelse om de sundhedsmæssige risici, der skal afdækkes ved kødinspektion (svin) (3), der identificerer salmonella som en stor risiko for folkesundheden i forbindelse med indtagelse af svinekød, og anbefaler, at kontaminering af slagtekroppe af svin med salmonella forebygges. EFSA anbefaler bl.a., at proceshygiejnekriteriet for salmonella i slagtekroppe af svin styrkes. |
|
(3) |
For at mindske forekomsten af salmonella i slagtekroppe af svin bør hygiejnekontrollen under slagtning styrkes i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 218/2014 af 7. marts 2014 om ændring af bilag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/200 og (EF) nr. 854/2004 og Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 (4), og antallet af positive prøver bør derfor nedsættes. |
|
(4) |
Kravene i forordningen indebærer tilpasning af fødevarevirksomhedsledernes aktuelle praksis. Derfor bør der indrømmes udskudt anvendelse af denne forordning. |
|
(5) |
Forordning (EF) nr. 2073/2005 bør derfor ændres. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I kapitel 2 i til bilag I til forordning (EF) nr. 2073/2005 affattes række 2.1.4 således:
|
Salmonella |
50 (5) |
3 (6) |
Ingen i det areal, der er undersøgt for hver slagtekrop |
EN/ISO 6579 |
Slagtekroppe efter den slagtemæssige behandling, men inden køling |
Bedre slagtehygiejne samt revision af proceskontrollen, dyrenes oprindelse og biosikkerhedsforanstaltningerne på oprindelsesbedrifterne« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. juni 2014.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 2014.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 226 af 25.6.2004, s. 3.
(2) EUT L 338 af 22.12.2005, s. 1.
(3) EFSA Journal 2011; 9(10):2351.
(4) Se side 95 i denne EUT.
|
8.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/95 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 218/2014
af 7. marts 2014
om ændring af bilag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 og Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (1), særlig artikel 10, stk. 1,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (2), særlig artikel 17, stk. 1 og artikel 18, nr. 3 og 10, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved forordning (EF) nr. 853/2004 er der fastsat særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer gældende for ledere af fødevarevirksomheder. I overensstemmelse med bilag II til nævnte forordning skal fødevarevirksomhedsledere, der driver slagterier, anmode om, modtage, kontrollere og skride ind på grundlag af oplysninger om fødevarekæden med hensyn til alle dyr, bortset fra vildtlevende vildt, der er sendt eller er bestemt til at blive sendt til slagteriet. Sådanne oplysninger omfatter oprindelsesbedriftens status. |
|
(2) |
Kommissionens forordning (EU) nr. 216/2014 af 7. marts 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 2075/2005 om særlige bestemmelser om offentlig kontrol af trikiner i kød (3) tillader en undtagelse fra bestemmelserne om testning for bedrifter, der anvender kontrollerede opstaldningsforhold. Sådanne oplysninger bør derfor medtages i den information om fødevarekæden, der skal oplyses til slagteriet, således at medlemsstaterne kan anvende den relevante testningsordning for trikiner. |
|
(3) |
I forordning (EF) nr. 853/2004 fastsættes bestemmelser for, hvornår kød fra dyr, der er blevet nødslagtet uden for et slagteri, er egnet til konsum. Da nødslagtet kød, som ved inspektionen er fundet at være i orden, ikke udgør en risiko for folkesundheden, bør kravet om et særligt sundhedsmærke og begrænsningen til det nationale marked for kød fra dyr, der er blevet nødslagtet, udgå fra nævnte forordning, og kravet om et særligt sundhedsmærke for kød fra dyr, der er blevet nødslagtet, bør også udgå fra forordning (EF) nr. 854/2004. |
|
(4) |
I forordning (EF) nr. 854/2004 er der fastsat særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter. I bilag I til nævnte forordning fastsættes bl.a. regler for inspektion før og efter slagtning, herunder besigtigelse, og for særlige farer i fersk kød. |
|
(5) |
I henhold til forordning (EF) nr. 854/2004 kan officielle medhjælpere bistå embedsdyrlægen med den offentlige kontrol inden for visse begrænsninger. I forbindelse med inspektion før slagtning og kontrol af dyrenes velfærd bør officielle medhjælpere have tilladelse til at bistå embedsdyrlægen med en første udvælgelse af dyr med abnormiteter. |
|
(6) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vedtog den 3. oktober 2011 en videnskabelig udtalelse om de sundhedsfarer, der skal afdækkes ved kødinspektion (svin) (4), hvor det blev konkluderet, at de aktuelt påkrævede palperinger og indsnit ved inspektion efter slagtning indebærer en risiko for krydskontaminering. Før at undgå denne krydskontaminering bør palperingerne og indsnittene ikke længere påkræves for normale dyr, men kun når der identificeres abnormiteter. I udtalelsen konkluderer EFSA, at de patogener, der forårsager endocarditis i svin, ikke har betydning for folkesundheden. Da rutineindsnit i hjertet ikke er nødvendige af sikkerhedsmæssige årsager, bør de ikke længere være påkrævet. |
|
(7) |
I den samme udtalelse identificerer EFSA salmonella som en stor risiko for folkesundheden i forbindelse med konsum af svinekød og anbefaler, at kontaminering af slagtekroppe af svin med salmonella forebygges. |
|
(8) |
I afsnit IV, kapitel IX i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 fastsættes bestemmelser om embedsdyrlægens opgaver i forbindelse med særlige farer. Salmonella bør også være omfattet af embedsdyrlægens særlige opgaver, navnlig i tilfælde af manglende overholdelse af specifik EU-lovgivning. Overvågning af det nuværende proceshygiejnekriterium for salmonella i slagtekroppe, som er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (5), og iværksættelse af foranstaltninger fra fødevarevirksomhedslederens side i tilfælde af manglende overholdelse af specifik EU-lovgivning bør integreres i svinekødinspektionen. Tilsynet er også et omkostningseffektivt redskab til indhentelse af oplysninger om den obligatoriske overvågning af salmonella i svinekødsproduktionskæden i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF (6). |
|
(9) |
Der er fastsat specifikke krav til valgfri besigtigelse efter slagtning af svin i Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 af 5. december 2005 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende visse produkter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 og vedrørende offentlig kontrol i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, om fravigelse fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 (7). De i denne forordning foreslåede ændringer af standardkravene til inspektion efter slagtning i forordning (EF) nr. 854/2004 gør kravene til valgfri besigtigelse af svin, som er fastsat i forordning (EF) nr. 2074/2005, irrelevante for svin, og kravene bør derfor ændres. |
|
(10) |
De i forordningen fastsatte krav omfatter tilpasning af fødevarevirksomhedsledernes og de kompetente myndigheders aktuelle praksis. Der bør derfor indrømmes udskudt anvendelse af denne forordning. |
|
(11) |
Forordning (EF) nr. 853/2004, (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 2074/2005 bør derfor ændres. |
|
(12) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af forordning (EF) nr. 853/2004
I forordning (EF) nr. 853/2004 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Afsnit III, punkt 3, litra a), i bilag II affattes således:
|
|
2) |
I afsnit I, kapitel VI, til bilag III udgår punkt 9. |
Artikel 2
Ændring af forordning (EF) nr. 854/2004
I bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I afsnit I, kapitel III, udgår punkt 7. |
|
2) |
Afsnit III, kapitel I, punkt 2, affattes således:
|
|
3) |
I afsnit IV, kapitel IV, del B, affattes punkt 1 og 2 således:
|
|
4) |
I afsnit IV, kapitel IX, indsættes følgende del G: »G. Salmonella
|
Artikel 3
Ændring af forordning (EF) nr. 2074/2005
I punkt 3 i bilag VIb til forordning (EF) nr. 2074/2005 udgår litra a).
Artikel 4
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. juni 2014.
Dog anvendes del G, punkt 3), i afsnit IV, kapitel IX, i bilag I i forordning (EF) nr. 854/2004 fra den 1. januar 2015.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 2014.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55.
(2) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206.
(3) Se side 85 i denne EUT:
(4) EFSA Journal 2011; 9(10):2351.
(5) EUT L 338 af 22.12.2005, s. 1.
(6) EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31.
(7) EUT L 338, 22.12.2005 af s. 27.
(8) EUT L 338 af 22.12.2005, s. 60.«
(9) EUT L 338 af 22.12.2005, s. 1.
(10) Hvis de alle er negative, er der 95 % statistisk sikkerhed for, at prævalensen er under 6 %.
(11) EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31.«
|
8.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/99 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 219/2014
af 7. marts 2014
om ændring af bilag I til Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 for så vidt angår de specifikke krav vedrørende inspektion af tamsvin efter slagtning
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (1), særlig artikel 17, stk. 1, og artikel 18, nr. 7), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved forordning (EF) nr. 854/2004 er der fastsat særlige bestemmelser om tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter. Af forordningen følger det bl.a., at medlemsstaterne skal sikre, at der foretages offentlig kontrol af fersk kød i henhold til samme forordnings bilag I. Forordning (EF) nr. 854/2004 foreskriver også, at embedsdyrlægen skal foretage inspektion i slagterier, vildthåndteringsvirksomheder og opskæringsvirksomheder, der markedsfører fersk kød, i overensstemmelse med bl.a. de specifikke krav i afsnit IV i forordningens bilag I. |
|
(2) |
Afsnit IV, kapitel IV, del B, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 indeholder specifikke krav vedrørende inspektion af tamsvin efter slagtning. |
|
(3) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vedtog den 3. oktober 2011 en videnskabelig udtalelse om de folkesundhedsfarer, der skal afdækkes ved kødinspektion (svin) (2), hvori det konkluderes, at de palperinger og indsnit, der i dag kræves ved inspektion efter slagtning, indebærer en risiko for krydskontaminering, hvilket er forbundet med en bakteriel fare. |
|
(4) |
EFSA konkluderede endvidere, at de palperinger eller indsnit, der i dag anvendes ved inspektion efter slagtning, bør udelades for svin, der rutineslagtes, fordi risikoen for mikrobiel krydskontaminering er større end den risiko, der er forbundet med den potentielt nedsatte påvisningsgrad med hensyn til de forhold, som disse teknikker har til formål at påvise. Anvendelsen af disse manuelle metoder i forbindelse med inspektion efter slagtning bør begrænses til svin, som på grundlag af f.eks. visuel påvisning af relevante anomalier efter slagtning er sygdomsmistænkt. |
|
(5) |
På baggrund af EFSA's udtalelse bør de specifikke krav vedrørende inspektion af tamsvin efter slagtning, som er fastsat i afsnit IV, kapitel IV, del B, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004, ændres. |
|
(6) |
Hvis de epidemiologiske data eller andre oplysninger fra den bedrift, som dyrene kommer fra, information om fødevarekæden eller resultaterne af inspektion før slagtning eller visuel påvisning efter slagtning af relevante anomalier giver formodning om, at der potentielt er risiko for folkesundheden, dyresundheden eller dyrevelfærden, bør embedsdyrlægen selv kunne beslutte, hvilke palperinger og indsnit der skal foretages ved inspektionen efter slagtning for at fastslå, om kødet er egnet til konsum. |
|
(7) |
Med denne forordning ændres forordning (EF) nr. 854/2004, hvilket indebærer en tilpasning af både fødevarevirksomhedsledernes og de kompetente myndigheders nuværende praksis. Der bør derfor indrømmes udskudt anvendelse af nærværende forordning. |
|
(8) |
Forordning (EF) nr. 854/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I afsnit IV, kapitel IV, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 affattes del B således:
»B. INSPEKTION EFTER SLAGTNING
|
1. |
Slagtekroppe og slagtebiprodukter af svin underkastes følgende procedure for inspektion efter slagtning:
|
|
2. |
Embedsdyrlægen gennemfører efterfølgende supplerende undersøgelser efter slagtning, med indsnit i og palpering af slagtekrop og slagtebiprodukter, såfremt et af følgende efter hans mening giver formodning om en potentiel risiko for folkesundheden, dyresundheden eller dyrevelfærden:
|
|
3. |
De i punkt 2 omhandlede supplerende undersøgelser efter slagtning kan, afhængigt af de konstaterede risici, omfatte:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. juni 2014.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 2014.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206.
(2) EFSA-Panelet for Biologiske Farer (BIOHAZ), for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden (CONTAM) og for Dyrs Sundhed og Velfærd (AHAW) — Scientific Opinion on the public health hazards to be covered by inspection of meat (swine), EFSA Journal 2011; 9(10):2351.
|
8.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/101 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 220/2014
af 7. marts 2014
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 for så vidt angår henvisninger til det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (1), særlig artikel 17, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Definitionen af ordene »offentlig«, »underskud« og »investering« er fastlagt i protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, som er knyttet til traktaterne, og i forordning (EF) nr. 479/2009 med henvisning til det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Fællesskabet (ENS-95), der er indført ved Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (2). |
|
(2) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (ENS 2010) (3) indeholder referencerammen med fælles standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler, der skal anvendes ved udarbejdelsen af medlemsstaternes regnskaber til opfyldelse af Unionens statistiske behov, således at tallene bliver sammenlignelige medlemsstaterne imellem. |
|
(3) |
ENS 2010 udgør en revision af ENS-95, og det er derfor nødvendigt at indføre nye henvisninger i forordning (EF) nr. 479/2009. |
|
(4) |
Forordning (EF) nr. 479/2009 bør derfor ændres. |
|
(5) |
For at undgå usikkerhed vedrørende anvendelsen af de nye henvisninger til ENS 2010 bør foranstaltningerne i denne forordning finde anvendelse fra den 1. september 2014 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 479/2009 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Alle henvisninger til »ENS-95« ændres til »ENS 2010«. |
|
2) |
Artikel 1, stk. 1, affattes således: »Med henblik på protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og denne forordning defineres begreberne i stk. 2-6 i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (ENS 2010). Koderne i parentes henviser til ENS 2010.« |
|
3) |
Artikel 1, stk. 3, ændres således:
|
|
4) |
Artikel 1, stk. 5, andet afsnit, affattes således: »Den offentlige gæld består af sektoren offentlig forvaltning og services passiver i følgende kategorier: sedler og mønt samt indskud (AF.2), gældsværdipapirer (AF.3) og lån (AF.4) som defineret i ENS 2010.« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning anvendes fra den 1. september 2014.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 2014.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1.
(2) EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1.
(3) EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1.
|
8.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/102 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 221/2014
af 7. marts 2014
om ændring af forordning (EF) nr. 288/2009 for så vidt angår fastsættelse af den vejledende tildeling af støtte inden for rammerne af en skolefrugtordning
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 af 16. december 2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (1), særlig artikel 5, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I artikel 5 i forordning (EU) nr. 1370/2013 fastsættes den samlede EU-støtte til uddeling af frugt og grøntsager, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter til børn som omhandlet i artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (2) (herefter »skolefrugtordningen«). Endvidere fastsættes i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1370/2013 de maksimale medfinansieringssatser og et mindstebeløb for støtten til hver enkelt medlemsstat. |
|
(2) |
Kommissionen bør fastsætte den vejledende tildeling af støtte til skolefrugtordningen til hver enkelt medlemsstat på basis af kriterierne i artikel 23, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1308/2013. Kommissionen bør endvidere med jævne mellemrum vurdere, hvorvidt den vejledende tildeling fortsat er i overensstemmelse med disse kriterier. |
|
(3) |
Bilag II til Kommissionens forordning (EF) nr. 288/2009 (3) fastsætter beløbet for den vejledende tildeling af EU-støtte pr. medlemsstat med udgangspunkt i det samlede EU-budget på 90 mio. EUR. Eftersom forordning (EU) nr. 1370/2013 indfører en stigning af det samlede budget til skolefrugtordningen til 150 mio. EUR og fastsætter nye medfinansieringssatser, bør der fastsættes en ny vejledende tildeling. |
|
(4) |
Den nye vejledende tildeling bør også tage hensyn til kriterierne i artikel 23, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1308/2013 på baggrund af de senest tilgængelige data fra 2012 for så vidt angår antallet af børn i aldersgruppen 6-10 år som andel af befolkningen i medlemsstaternes regioner. |
|
(5) |
Forordning (EF) nr. 288/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. For at tage hensyn til hvornår skoleåret begynder, bør de nye vejledende tildelinger anvendes fra den 1. august 2014. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af forordning (EF) nr. 288/2009
Bilag II affattes som anført i bilaget til denne forordning.
Artikel 2
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. august 2014.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 2014.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 346 af 20.12.2013, s. 12.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 288/2009 af 7. april 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår EF-støtte til uddeling af frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter til børn på undervisningsinstitutioner inden for rammerne af en skolefrugtordning (EUT C 94 af 8.4.2009, s. 38).
BILAG
»BILAG II
Vejledende tildeling af EU-støtte til hver enkelt medlemsstat
|
Medlemsstat |
Medfinansieringssats (i %) |
Børn 6-10 år absolutte tal |
EUR |
|
Østrig |
75 % |
406 322 |
2 239 273 |
|
Belgien |
75 % |
611 450 |
3 369 750 |
|
Bulgarien |
90 % |
316 744 |
2 094 722 |
|
Kroatien |
90 % |
205 774 |
1 360 845 |
|
Cypern |
75 % |
44 823 |
290 000 |
|
Tjekkiet |
88 % |
480 495 |
3 124 660 |
|
Danmark |
75 % |
328 182 |
1 808 638 |
|
Estland |
90 % |
66 436 |
439 361 |
|
Finland |
75 % |
290 308 |
1 599 911 |
|
Frankrig |
76 % |
4 051 279 |
22 500 145 |
|
Tyskland |
75 % |
3 575 991 |
19 707 575 |
|
Grækenland |
81 % |
529 648 |
3 143 600 |
|
Ungarn |
86 % |
482 160 |
3 031 022 |
|
Irland |
75 % |
319 126 |
1 758 729 |
|
Italien |
80 % |
2 853 098 |
16 719 794 |
|
Letland |
90 % |
95 861 |
633 957 |
|
Litauen |
90 % |
136 285 |
901 293 |
|
Luxembourg |
75 % |
29 473 |
290 000 |
|
Malta |
75 % |
19 511 |
290 000 |
|
Nederlandene |
75 % |
986 118 |
5 434 576 |
|
Polen |
88 % |
1 802 733 |
11 645 350 |
|
Portugal |
85 % |
527 379 |
3 284 967 |
|
Rumænien |
89 % |
1 054 185 |
6 869 985 |
|
Slovakiet |
89 % |
262 703 |
1 709 502 |
|
Slovenien |
83 % |
91 095 |
554 291 |
|
Spanien |
75 % |
2 337 457 |
12 939 604 |
|
Sverige |
75 % |
518 322 |
2 856 514 |
|
Det Forenede Kongerige |
76 % |
3 494 635 |
19 401 935 |
|
EU-28 |
79 % |
25 917 593 |
150 000 000« |
|
8.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/105 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 222/2014
af 7. marts 2014
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning. |
|
(2) |
Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 2014.
På Kommissionens vegne For formanden
Jerzy PLEWA
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
|
(EUR/100 kg) |
||
|
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
|
0702 00 00 |
MA |
77,7 |
|
TN |
77,7 |
|
|
TR |
99,1 |
|
|
ZZ |
84,8 |
|
|
0707 00 05 |
EG |
182,1 |
|
JO |
182,1 |
|
|
TR |
155,6 |
|
|
ZZ |
173,3 |
|
|
0709 91 00 |
EG |
45,1 |
|
ZZ |
45,1 |
|
|
0709 93 10 |
MA |
44,0 |
|
TR |
89,5 |
|
|
ZZ |
66,8 |
|
|
0805 10 20 |
EG |
54,5 |
|
IL |
66,9 |
|
|
MA |
57,1 |
|
|
TN |
49,9 |
|
|
TR |
56,7 |
|
|
ZZ |
57,0 |
|
|
0805 50 10 |
TR |
66,3 |
|
ZZ |
66,3 |
|
|
0808 10 80 |
CN |
116,1 |
|
MK |
30,8 |
|
|
US |
205,8 |
|
|
ZZ |
117,6 |
|
|
0808 30 90 |
AR |
105,9 |
|
CL |
139,4 |
|
|
CN |
68,3 |
|
|
TR |
156,2 |
|
|
US |
226,5 |
|
|
ZA |
92,9 |
|
|
ZZ |
131,5 |
|
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
AFGØRELSER
|
8.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/107 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE
af 4. februar 2014
om fastsættelse af de kreditinstitutter, der er underlagt den omfattende vurdering
(ECB/2014/3)
(2014/123/EU)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 6,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelsen af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank (ECB) i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (1), særlig artikel 4, stk. 3, og artikel 33, stk. 3 og 4,
under henvisning til forslag fra Tilsynsrådet, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Fra den 3. november 2013 kan Den Europæiske Centralbank (ECB), med henblik på overtagelsen af tilsynsopgaverne, kræve, at de kompetente nationale myndigheder og de personer, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013, udleverer alle de oplysninger, som kræves for, at ECB kan foretage en omfattende vurdering, herunder af balancen, af kreditinstitutterne i de deltagende medlemsstater. ECB skal i det mindste foretage en sådan vurdering af de kreditinstitutter, der ikke er omfattet af artikel 6, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1024/2013. |
|
(2) |
Den 23. oktober 2013 offentliggjorde ECB navnene på de institutter, som indgår i den omfattende vurdering, samt en foreløbig oversigt over de vigtigste aspekter af den omfattende vurdering. |
|
(3) |
På grundlag af de kriterier, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1024/2013, har ECB fastsat, hvilke kreditinstitutter den påtænker at udføre en omfattende vurdering af, herunder en vurdering af balancen, i overensstemmelse med artikel 33, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1024/2013. ECB har under anvendelsen af de nævnte kriterier taget hensyn til eventuelle ændringer, som til enhver tid kan indtræffe som følge af udviklingen i kreditinstitutters virksomhed og konsekvenserne heraf for den samlede værdi af deres aktiver. Som følge heraf har ECB medtaget kreditinstitutter, som på nuværende tidspunkt ikke opfylder kriterierne for at være signifikante, men muligvis vil gøre det i den nærmeste fremtid og derfor bør være underlagt den omfattende vurdering. ECB vil derfor foretage en omfattende vurdering af kreditinstitutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, hvis aktiver har en samlet værdi på over 27 mia. euro. Uanset de ovennævnte kriterier vil ECB desuden foretage den omfattende vurdering vedrørende de tre mest signifikante institutioner i hver medlemsstat i euroområdet. Fastsættelsen af de kreditinstitutter, som ECB påtænker at udføre en omfattende vurdering af, berører ikke den endelige vurdering af kriterierne, som er baseret på den specifikke metode, der indgår i den i artikel 6 i forordning (EU) nr. 1024/2013 omhandlede ramme. |
|
(4) |
Kreditinstitutterne og de kompetente nationale myndigheder skal udlevere alle de oplysninger, som kræves for, at ECB kan foretage den omfattende vurdering i overensstemmelse med artikel 33, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1024/2013. |
|
(5) |
ECB kan kræve, at de kompetente nationale myndigheder og de personer, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013, udleverer alle de oplysninger, som kræves for, at ECB kan foretage denne omfattende vurdering. |
|
(6) |
Medlemmerne af Tilsynsrådet, ECB's ansatte og personale, der er udstationeret fra deltagende medlemsstater, er omfattet af bestemmelserne om tavshedspligt i artikel 37 i statutten for Det Europæiske system af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank og relevant EU-ret. ECB og de kompetente nationale myndigheder er navnlig omfattet af bestemmelserne om udveksling af oplysninger og tavshedspligt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (2) — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Enheder, der er underlagt den omfattende vurdering
1. De enheder, som er opført på listen i bilaget, er underlagt den omfattende vurdering, som ECB skal foretage senest den 3. november 2014.
2. I overensstemmelse med artikel 33, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1024/2013 skal den kompetente nationale myndighed, som er ansvarlig for tilsynet med et kreditinstitut, der er opført på listen i bilaget, udlevere alle de oplysninger af relevans for den omfattende vurdering, som ECB anmoder om i forbindelse med det pågældende kreditinstitut. Den kompetente nationale myndighed skal kontrollere oplysningerne på den måde, som den anser for at være hensigtsmæssig med henblik på vurderingen, herunder, om nødvendigt, med inspektioner på stedet, og med inddragelse af tredjemand, hvis dette er relevant.
3. Den kompetente nationale myndighed, som er ansvarlig for tilsynet med datterselskaber i en koncern, som er underlagt konsolideret tilsyn inden for rammerne af den fælles tilsynsmekanisme, er ansvarlig for denne kontrol vedrørende de datterselskaber, der har tilladelse til at drive bankvirksomhed i dens medlemsstat.
Artikel 2
Undersøgelsesbeføjelser
I overensstemmelse med artikel 33, stk. 3 og 4, i forordning (EU) nr. 1024/2013 kan ECB udøve sine undersøgelsesbeføjelser for de kreditinstitutter, som er anført i bilaget.
Artikel 3
Ikrafttrædelse
Denne afgørelse træder i kraft den 6. februar 2014.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 4. februar 2014.
Mario DRAGHI
Formand for ECB
(1) EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
BILAG
INSTITUTIONER, SOM INDGÅR I DEN OMFATTENDE VURDERING
Belgien
AXA Bank Europe SA
Belfius Banque SA
Dexia NV (1)
Investar (Holdingselskab for Argenta Bank- en Verzekeringsgroep)
KBC Group NV
The Bank of New York Mellon SA
Tyskland
Aareal Bank AG
Bayerische Landesbank
Commerzbank AG
DekaBank Deutsche Girozentrale
Deutsche Apotheker- und Ärztebank eG
Deutsche Bank AG
DZ Bank AG Deutsche Zentral-Genossenschaftsbank
HASPA Finanzholding
HSH Nordbank AG
Hypo Real Estate Holding AG
IKB Deutsche Industriebank AG
KfW IPEX-Bank GmbH
Landesbank Baden-Württemberg
Landesbank Berlin Holding AG
Landesbank Hessen-Thüringen Girozentrale
Landeskreditbank Baden-Württemberg-Förderbank
Landwirtschaftliche Rentenbank
Münchener Hypothekenbank eG
Norddeutsche Landesbank-Girozentrale
NRW.Bank
SEB AG
Volkswagen Financial Services AG
WGZ Bank AG Westdeutsche Genossenschafts-Zentralbank
Wüstenrot & Württembergische AG med hensyn til Wüstenrot Bank AG Pfandbriefbank og Wüstenrot Bausparkasse AG
Estland
AS DNB Bank
AS SEB Pank
Swedbank AS
Irland
Allied Irish Banks plc
Merrill Lynch International Bank Limited
Permanent tsb plc.
The Governor and Company of the Bank of Ireland
Ulster Bank Ireland Limited
Grækenland
Alpha Bank, S.A.
Eurobank Ergasias, S.A.
National Bank of Greece, S.A.
Piraeus Bank, S.A.
Spanien
Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, S.A.
Banco de Sabadell, S.A.
Banco Financiero y de Ahorros, S.A.
Banco Mare Nostrum, S.A.
Banco Popular Español, S.A.
Banco Santander, S.A.
Bankinter, S.A.
Caja de Ahorros y M.P. de Zaragoza, Aragón y Rioja
Caja de Ahorros y Pensiones de Barcelona
Caja España de Inversiones, Salamanca y Soria, CAMP
Cajas Rurales Unidas, Sociedad Cooperativa de Crédito
Catalunya Banc, S.A.
Kutxabank, S.A.
Liberbank, S.A.
MPCA Ronda, Cádiz, Almería, Málaga, Antequera y Jaén
NCG Banco, S.A.
Frankrig
Banque centrale de compensation (LCH Clearnet)
Banque PSA Finance
BNP Paribas
C.R.H. — Caisse de refinancement de l’habitat
Groupe BPCE
Groupe Crédit agricole
Groupe Crédit mutuel
HSBC France
La Banque postale
BPI France (Banque publique d’investissement)
RCI Banque
Société de financement local
Société générale
Italien
Banca Carige S.P.A. — Cassa di Risparmio di Genova e Imperia
Banca Monte dei Paschi di Siena S.p.A.
Banca Piccolo Credito Valtellinese, Società Cooperativa
Banca Popolare Dell'Emilia Romagna — Società Cooperativa
Banca Popolare Di Milano — Società Cooperativa A Responsabilità Limitata
Banca Popolare di Sondrio, Società Cooperativa per Azioni
Banca Popolare di Vicenza — Società Cooperativa per Azioni
Banco Popolare — Società Cooperativa
Credito Emiliano S.p.A.
Iccrea Holding S.p.A
Intesa Sanpaolo S.p.A.
Mediobanca — Banca di Credito Finanziario S.p.A.
UniCredit S.p.A.
Unione Di Banche Italiane Società Cooperativa Per Azioni
Veneto Banca S.C.P.A.
Cypern
Bank of Cyprus Public Company Ltd
Co-operative Central Bank Ltd
Hellenic Bank Public Company Ltd
Russian Commercial Bank (Cyprus) Ltd
Letland
ABLV Bank, AS
AS SEB banka
Swedbank
Luxembourg
Banque et Caisse d'epargne de l'Etat, Luxembourg
Clearstream Banking SA
Precision Capital SA (Holdingselskab for Banque Internationale à Luxembourg og KBL European Private Bankers SA)
RBC Investor Services Bank SA
State Street Bank Luxembourg SA
UBS (Luxembourg) SA
Malta
Bank of Valletta plc
HSBC Bank Malta plc
Nederlandene
ABN AMRO Bank N.V.
Bank Nederlandse Gemeenten N.V.
Coöperatieve Centrale Raiffeisen-Boerenleenbank B.A.
ING Bank N.V.
Nederlandse Waterschapsbank N.V.
The Royal Bank of Scotland N.V.
SNS Bank N.V.
Østrig
BAWAG P.S.K. Bank für Arbeit und Wirtschaft und Österreichische Postsparkasse AG
Erste Group Bank AG
Raiffeisenlandesbank Oberösterreich AG
Raiffeisenlandesbank Niederösterreich-Wien AG
Raiffeisen Zentralbank Österreich AG
Österreichische Volksbanken-AG samt tilknyttede kreditinstitutioner i overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (2)
Portugal
Banco BPI, SA
Banco Comercial Português, SA
Caixa Geral de Depósitos, SA
Espírito Santo Financial Group, SA
Slovenien
Nova Kreditna Banka Maribor d.d.
Nova Ljubljanska banka d. d., Ljubljana
SID — Slovenska izvozna in razvojna banka, d.d., Ljubljana
Finland
Danske Bank Oyj
Nordea Bank Finland Abp
OP-Pohjola Group
Tilfælde, hvor et eller flere af de tre mest signifikante kreditinstitutter i en deltagende medlemsstat er datterselskaber af bankkoncerner, som allerede indgår i ovenstående liste:
Malta
Deutsche Bank (Malta) Ltd
Slovakiet
Slovenská sporiteľňa, a.s.
Všeobecná úverová banka, a.s.
Tatra banka, a.s.
(1) Metoden, der vil blive anvendt til vurdering af denne koncern, tager behørigt hensyn til dens særlige situation og især til den omstændighed, at der allerede blev foretaget en grundig vurdering af dens finansielle stilling og risikoprofil inden for rammerne af den plan, som blev indledt i oktober 2011 og godkendt af Europa-Kommissionen den 28. december 2012.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
HENSTILLINGER
|
8.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/112 |
KOMMISSIONENS HENSTILLING
af 7. marts 2014
om styrkelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder gennem åbenhed
(EØS-relevant tekst)
(2014/124/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union fremhæver retten til ligestilling mellem kvinder og mænd som en af de væsentlige værdier i Unionen og en af dens væsentligste opgaver. |
|
(2) |
I artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er det fastsat, at Unionen skal tilstræbe at fjerne uligheder, fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn i alle sine aktiviteter. |
|
(3) |
Ifølge artikel 157, stk. 1, i TEUF skal hver medlemsstat sørge for at gennemføre princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. |
|
(4) |
I artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er det fastsat, at der skal sikres ligestilling mellem kvinder og mænd på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn. |
|
(5) |
Lige løn for lige arbejde er en af de fem prioriteter, der er fastsat i kvindechartret, og Kommissionen bekræfter endnu en gang, at den vil foretage en kraftig mobilisering af alle værktøjer, både lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige, til at mindske lønforskellene mellem kønnene. Strategien om ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 bygger på prioriteterne i kvindechartret. Af strategien fremgår det, at Kommissionen vil undersøge, hvordan der kan opnås større gennemsigtighed med hensyn til løn. |
|
(6) |
I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF (1) er det fastsat, at for samme arbejde eller for arbejde, som tillægges samme værdi, skal enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn afskaffes for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår. Især når der anvendes et fagligt klassifikationssystem til lønfastsættelsen, bør dette system bygge på samme kriterier for mandlige og kvindelige arbejdstagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling på grundlag af køn. |
|
(7) |
I Unionen tjener kvinder stadigvæk i gennemsnit 16,2 % mindre end mænd for hver time, de arbejder (Eurostat 2011), til trods for at de har gjort betydelige fremskridt med hensyn til uddannelse og arbejdserfaring. Dette viser, at der er store lønforskelle mellem kønnene, og at det er gået meget langsomt med at få dem reduceret. |
|
(8) |
I Kommissionens meddelelse KOM(2007) 424 endelig (2) blev det konkluderet, at kvinder stadig er udsat for kønsbestemt lønmæssig forskelsbehandling og uligheder på arbejdsmarkedet, hvilket forhindrer dem i at realisere deres potentiale fuldt ud. Åbenlys direkte lønmæssig forskelsbehandling for nøjagtigt det samme arbejde er blevet temmelig sjælden. Men den eksisterende lovramme har været mindre effektiv, når der drejer sig om at sikre gennemførelse af princippet om lige løn for arbejde af samme værdi. Denne form for forskelsbehandling er der mindre sandsynlighed for bliver indbragt for retten, ikke blot fordi de potentielle ofre sandsynligvis ikke er klar over, at de er udsat for forskelsbehandling, men også fordi det er vanskeligere for dem at håndhæve ligelønsprincippet i praksis. Ofrene skal kunne påvise de faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, for at bevisbyrden kan pålægges arbejdsgiveren. De obskure lønstrukturer og mangel på information om lønniveauer for de ansatte, der udfører det samme arbejde eller arbejde af samme værdi, er i høj grad med til at øge disse vanskeligheder. |
|
(9) |
I Kommissionens meddelelse KOM(2010) 543 endelig (3) er der som prioriteter på området smart regulering anført, hvordan der kan ske forbedringer med hensyn til gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af EU-lovgivningen. |
|
(10) |
Europa-Parlamentet vedtog den 18. november 2008 (4) og den 24. maj 2012 (5) beslutninger om lige løn til mænd og kvinder med henstillinger til, hvordan ligelønsprincippet bedst kan gennemføres. Disse henstillinger omhandler indførelse af løngennemsigtighed og kønsneutrale jobevalueringsordninger og jobklassifikationssystemer. |
|
(11) |
I konklusionerne af 6. december 2010 om styrkelse af engagementet og forøgelse af indsatsen for at lukke løngabet mellem mænd og kvinder og om gennemgang af gennemførelsen af Beijinghandlingsprogrammet (6) opfordrede Rådet medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger, der kan tackle årsagerne til det kønsbestemte løngab, især fremme af løngennemsigtighed og kønsneutral jobevaluering og -klassifikation. |
|
(12) |
Kommissionen opfordrede i sin meddelelse COM(2013) 83 final (7) medlemsstaterne til at udligne lønforskellene mellem mænd og kvinder og fjerne andre forhindringer for, at kvinder kan deltage på arbejdsmarkedet, og til at opfordre arbejdsgiverne til at tage hånd om diskrimination på arbejdspladsen som led i bestræbelserne på at følge en strategi med aktiv inklusion. |
|
(13) |
I Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet og Rådet COM(2013) 861 final (8) er det anført, at gennemførelsen af ligelønsprincippet hæmmes af mangel på gennemsigtighed i lønsystemerne, mangel på retssikkerhed vedrørende begrebet arbejde af samme værdi samt proceduremæssige hindringer. Til disse hindringer hører også, at den enkelte medarbejder ikke har de oplysninger, der er nødvendige for at vinde en ligelønssag, navnlig oplysninger om lønniveauer for de kategorier af ansatte, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. |
|
(14) |
Med tiltag på EU-plan, der skal fremme gennemførelse af ligelønsprincippet, vil det blive lettere for nationale myndigheder og relevante interessenter at optrappe deres bestræbelser på at tackle det kønsbestemte løngab og den kønsbestemte lønmæssige forskelsbehandling ved hjælp af bedre gennemførelse af nuværende retskrav. Det er nødvendigt, at ligelønsprincippets gennemførelse i praksis i medlemsstaterne sker under overholdelse af nærhedsprincippet. |
|
(15) |
I denne henstilling bør der fokuseres på gennemsigtighed for lønkategorier, idet det er afgørende for, at ligelønsprincippet kan gennemføres i praksis. Ved øget gennemsigtighed kan det afsløres, om der er en kønsbaseret skævhed og forskelsbehandling i lønstrukturerne i en virksomhed eller en organisation. Hermed vil ansatte, arbejdsgivere og arbejdsmarkedets parter kunne tage passende foranstaltninger, der kan sikre gennemførelsen af ligelønsprincippet. Denne henstilling bør foreslå en værktøjskasse med foranstaltninger, som skal kunne hjælpe medlemsstaterne med at finde en måde, der passer dem til at forbedre løngennemsigtigheden på. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at træffe de foranstaltninger, der er mest hensigtsmæssige for deres specifikke forhold, og til at gennemføre mindst en af de kerneforanstaltninger til fremme af gennemsigtighed, der fremgår af denne henstilling (ret til at få oplysninger om løn, virksomhedsredegørelse, lønrevision, kollektive forhandlinger om ligeløn). |
|
(16) |
Ved at give ansatte mulighed for at få oplysninger om lønniveauer, blandt andet supplerende eller variable tillæg som betaling i naturalier og bonus, for andre kategorier af ansatte, der udfører det samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt efter køn, vil en virksomheds eller en organisations lønpolitik blive mere gennemsigtig. Det vil også betyde, at der er større chance for at få ret i individuelle sager om forskelsbehandling, der indbringes for nationale domstole, og det kan efterfølgende få en afskrækkende virkning. |
|
(17) |
Med en regelmæssig redegørelse fra arbejdsgiverne om lønninger opgjort efter medarbejdergrupper eller efter stillinger og opdelt efter køn vil der også kunne opnås større løngennemsigtighed, og der vil være et pålideligt grundlag for drøftelser om, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for gennemførelsen af ligelønsprincippet. Der bør dog ikke være krav om en sådan samlet redegørelse om lønninger for virksomheder og organisationer med mindre end 50 ansatte, som imødekommer de arbejdsrelaterede kriterier for små virksomheder i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (9), da de hermed vil kunne få pålagt en uforholdsmæssig stor byrde. |
|
(18) |
Med lønrevisioner bør det blive lettere at analysere de kønsmæssige ligestillingsaspekter i forbindelse med løn og at nå frem til konklusioner om anvendelsen af ligelønsprincippet. Lønrevisioner kan danne grundlag for drøftelser mellem arbejdsgivere og arbejdstagerrepræsentanter om, hvordan kønsbestemt lønmæssig forskelsbehandling skal fjernes. Der bør dog ikke være krav om foranstaltninger vedrørende lønrevisioner for virksomheder og organisationer med mindre end 250 ansatte, som imødekommer de arbejdsrelaterede kriterier for mellemstore virksomheder i henstilling 2003/361/EF, da de hermed vil kunne få pålagt en uforholdsmæssig stor byrde. |
|
(19) |
At tilskynde eller forpligte arbejdsmarkedets parter til at drøfte og udvise særlig opmærksomhed over for ligelønsspørgsmål i kollektive forhandlinger er en anden måde at øge løngennemsigtigheden på og at tackle det kønsbestemte løngab på. |
|
(20) |
At udarbejde kønsopdelte lønstatistikker og give Eurostat nøjagtige og komplette statistikker er vigtigt for at kunne analysere og overvåge ændringer i det kønsbestemte løngab på europæisk plan. Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 (10) skal medlemsstaterne hvert fjerde år udarbejde statistikker over lønstrukturer, hvormed det bliver lettere at beregne det kønsbestemte løngab. For 2006 og 2010 blev det kønsbestemte løngab beregnet ud fra data, der var indsamlet under lønstrukturundersøgelsen. For 2007-2009 blev dataene om det kønsbestemte løngab indsendt på frivillig basis, ofte med forsinkelser og i en foreløbig udgave, som senere skulle revideres. Med årlige statistikker af høj kvalitet vil gennemsigtigheden kunne øges, og det vil kunne skabe større bevidsthed om det kønsbestemte ulighedsproblem med hensyn til løn. På grundlag af sådanne data og en sammenligning heraf kan der foretages en vurdering af udviklingen i hele Unionen. |
|
(21) |
Der mangler en definition på arbejde af samme værdi og også en klar angivelse af vurderingskriteriet for sammenligningen af forskellige jobs, og det gør det særdeles vanskeligt for ofre for lønmæssig forskelsbehandling at indbringe sager for domstolene. For at kunne vurdere, om ansatte udfører et arbejde af samme værdi, er der en række faktorer, herunder arbejdets art, uddannelse og arbejdsvilkår, som må tages i betragtning. Ved at indføje en sådan definition og jobevaluerings- og jobklassifikationskriterier i nationale love vil det blive lettere for ofre for lønforskelle at indbringe sager for nationale domstole. |
|
(22) |
Kønsneutrale jobevalueringsordninger og jobklassifikationssystemer er effektive til at få etableret et gennemsigtigt lønsystem. De kan afsløre indirekte lønmæssig forskelsbehandling, som har tilknytning til undervurdering af jobs, der typisk varetages af kvinder, eftersom de måler og sammenligner jobs, hvor indholdet er forskelligt, men af samme værdi, og understøtter dermed princippet om arbejde af samme værdi. Medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og arbejdsgivere opfordres til at fremme udvikling og brug af kønsneutrale jobevalueringsordninger og jobklassifikationssystemer og lade sig inspirere af bilag 1 i Kommissionens arbejdsdokument til beretningen om anvendelsen af direktiv 2006/54/EF (11). |
|
(23) |
Inddragelsen af ligestillingsorganer er vigtig for at kunne sikre anvendelse af ligelønsprincippet. Nationale organer for ligestilling mellem mænd og kvinder bør derfor have passende beføjelser og mandater til at kunne dække kønsbestemt lønmæssig forskelsbehandling, herunder krav om gennemsigtighed. De proceduremæssige og omkostningsrelaterede hindringer, som ofre for lønmæssig forskelsbehandling er udsat for, bør afbødes ved, at ligestillingsorganer kan repræsentere enkeltpersoner. Det vil kunne nedbringe risikoen for den individuelle arbejdstager til at skulle gå rettens vej og kan være et middel til at øge det nuværende lave antal sager om ligeløn, der bliver indbragt for domstolen. |
|
(24) |
Gennem oplysningskampagner kan interessenter blive informeret om eksistensen og betydningen af ligelønsprincippet. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at øge virksomheders og organisationers, arbejdsmarkedets parters og offentlighedens bevidsthed herom, således at ligelønsprincippet kan blive fremmet i praksis, at der anvendes jobevaluerings- og jobklassifikationsmetoder uden kønsbaserede skævheder, og at der mere generelt bliver taget fat om det kønsbestemte løngab. Det er også nødvendigt med tiltag på virksomheds- og organisationsniveau — |
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
I. GENSTAND
|
1. |
Denne henstilling giver medlemsstaterne vejledning i, hvordan de bedre og mere effektivt kan gennemføre ligelønsprincippet for at bekæmpe lønmæssig forskelsbehandling og bidrage til at tackle det vedvarende kønsbestemte løngab. |
II. LØNGENNEMSIGTIGHED
|
2. |
Medlemsstaterne bør tilskynde offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsmarkedets parter til at vedtage gennemsigtighedsstrategier om lønsammensætning og -strukturer. De bør indføre specifikke foranstaltninger, der kan fremme løngennemsigtighed. Disse foranstaltninger bør især omfatte et eller flere af de tiltag, der er omhandlet i punkt 3-6, inden for en tilgang, der er afpasset efter den specifikke situation i det enkelte land. |
Arbejdstagernes ret til at få oplysninger om lønniveauer
|
3. |
Medlemsstaterne bør indføre passende, forholdsmæssige foranstaltninger, der sikrer, at arbejdstagerne kan kræve oplysninger om lønniveauer opdelt på køn for grupper af ansatte, der udfører det samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Disse oplysninger bør omfatte supplerende eller variable komponenter ud over den faste grundløn, f.eks. betaling i naturalier og bonus. |
Redegørelse om løn
|
4. |
Medlemsstaterne bør indføre foranstaltninger, som sikrer, at arbejdsgivere i virksomheder og organisationer med mindst 50 ansatte regelmæssigt informerer de ansatte, arbejdstagerrepræsentanter og arbejdsmarkedets parter om den gennemsnitlige løn for hver medarbejder- eller stillingsgruppe opdelt på køn. |
Lønrevision
|
5. |
Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at der foretages lønrevision i virksomheder og organisationer med mindst 250 ansatte. En sådan revision bør omfatte en analyse af andelen af mænd og kvinder i hver medarbejder- eller stillingsgruppe, en analyse af de anvendte jobevalueringsordninger og jobklassifikationssystemer og detaljerede oplysninger om løn og lønforskelle på grundlag af køn. Revisionen bør være tilgængelig for arbejdstagerrepræsentanter og arbejdsmarkedets parter efter anmodning. |
Kollektive forhandlinger
|
6. |
Medlemsstaterne bør med forbehold af arbejdsmarkedets parters uafhængighed og i overensstemmelse med national lov og praksis sikre, at spørgsmålet om ligeløn, herunder lønrevision, bliver taget op i drøftelser på passende niveau i kollektive forhandlinger. |
Statistikker og administrative data
|
7. |
Medlemsstaterne bør gøre ajourførte data over kønsbestemte løngab bedre tilgængelige ved hvert år rettidigt at forsyne Eurostat med statistikker. Disse statistikker bør være opdelt på løn, økonomisk sektor (12), arbejdstid (fuldtid/deltid), økonomisk kontrol (offentligt/privat ejerskab) og alder og bør beregnes årligt. |
|
8. |
Medlemsstaterne bør også forsyne Kommissionen med data over antallet af tilfælde af lønmæssig forskelsbehandling og typer heraf, når de underretter Kommissionen i overensstemmelse med punkt 18. |
Databeskyttelse
|
9. |
Såfremt oplysninger, som gives i forbindelse med foranstaltningerne under punkt 3-8, indebærer videregivelse af personoplysninger, bør de gives i overensstemmelse med nationale databeskyttelseslove, navnlig de love, der er en omsætning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (13). |
Begrebet arbejde af samme værdi
|
10. |
Medlemsstaterne bør følge retspraksis i Den Europæiske Unions Domstol og præcisere begrebet »arbejde af samme værdi« i deres lovgivning. Arbejdets værdi bør vurderes og sammenlignes ud fra objektive kriterier som krav til uddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse, færdigheder, indsats og ansvar, udført arbejde og arten af de involverede opgaver. |
Jobevalueringsordninger og jobklassifikationssystemer
|
11. |
Medlemsstaterne bør fremme udvikling og brug af kønsneutrale jobevalueringsordninger og jobklassifikationssystemer, blandt andet for i deres egenskab af arbejdsgivere i den offentlige sektor at forhindre eller identificere og tackle eventuel lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af kønsbestemte, skæve lønskalaer. De bør især tilskynde arbejdsgiverne og arbejdsmarkedets parter til at indføre kønsneutrale jobevalueringsordninger og jobklassifikationssystemer. |
|
12. |
Med hensyn til kønsneutrale jobevalueringsordninger og jobklassifikationssystemer tilskyndes medlemsstaterne til som inspiration at benytte bilag 1 i Kommissionens arbejdsdokument til beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF. |
III. HORISONTALE BESTEMMELSER
Ligestillingsorganer
|
13. |
Medlemsstaterne bør sikre, at deres nationale ligestillingsorganer har beføjelser og mandater, der dækker aspekter med relation til kønsbestemt lønmæssig forskelsbehandling, herunder krav om gennemsigtighed. I givet fald bør medlemsstaterne give ligestillingsorganerne ret til at få adgang til de i punkt 4 og 5 i denne henstilling omhandlede oplysninger og revisioner. |
|
14. |
Medlemsstaterne bør mindske de proceduremæssige hindringer for at kunne indbringe sager om ligeløn for domstolene, ved at gøre det muligt for ligestillingsorganer at repræsentere enkeltpersoner i sager om lønmæssig forskelsbehandling. |
|
15. |
Medlemsstaterne bør sikre et tættere samarbejde og en bedre koordinering mellem nationale ligestillingsorganer og nationale organer, som har en tilsynsfunktion på arbejdsmarkedet. |
Overvågning og håndhævelse
|
16. |
Medlemsstaterne bør sikre en konsekvent overvågning af gennemførelsen af ligelønsprincippet og håndhævelse af alle tilgængelige midler til afhjælpning af lønmæssig forskelsbehandling. |
Oplysningskampagner
|
17. |
Medlemsstaterne bør oplyse offentlige og private virksomheder og organisationer, arbejdsmarkedets parter og offentligheden bedre, for at fremme ligeløn, princippet om arbejde af samme værdi og løngennemsigtighed, for at tackle årsagerne til det kønsbestemte løngab og udvikle værktøjer, der kan bruges til at analysere og vurdere lønuligheder. |
IV. OPFØLGNING
|
18. |
Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denne henstilling bliver fulgt, og de opfordres til at underrette Kommissionen om disse foranstaltninger senest den 31. december 2015, således at Kommissionen kan overvåge situationen nøje, udarbejde en rapport om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af denne henstilling, og på grundlag heraf vurdere, om det er nødvendigt med yderligere foranstaltninger. |
V. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
|
19. |
Denne henstilling er rettet til alle medlemsstater. Den er også rettet til arbejdsmarkedets parter, især i de medlemsstater, hvor arbejdsmarkedets parter ifølge national lov og praksis har et særligt ansvar for gennemførelsen af ligelønsprincippet i forbindelse med indgåelse af kollektive overenskomster. |
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 2014.
På Kommissionens vegne
Viviane REDING
Næstformand
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).
(2) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 18. juli 2007 — Bekæmpelse af den kønsbestemte lønforskel.
(3) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 8. oktober 2010 — Smart regulering i Den Europæiske Union.
(4) EUT C 16 E af 22.1.2010, s. 21.
(5) P7_TA(2012)0225.
(6) EUT C 345 af 18.12.2010, s. 1.
(7) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 20. februar 2013 — Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020 (s. 11).
(8) Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.
(9) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
(10) Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 af 9. marts 1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer (EFT L 63 af 12.3.1999, s. 6).
(11) Kommissionens arbejdsdokument til beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, SWD(2013) 512 final.
(12) Mindst NACE Rev.2, afsnit B til S med undtagelse af O.
(13) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).