ISSN 1977-0634

doi:10.3000/19770634.L_2014.065.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 65

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

57. årgang
5. marts 2014


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

DIREKTIVER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/27/EU af 26. februar 2014 om ændring af Rådets direktiv 92/58/EØF, 92/85/EØF, 94/33/EF, 98/24/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF for at tilpasse dem til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger

1

 

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 204/2014 af 20. februar 2014 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser [Aceituna de Mallorca / Aceituna Mallorquina / Oliva de Mallorca / Oliva Mallorquina (BOB)]

8

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 205/2014 af 4. marts 2014 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1260/2013 om europæiske demografiske statistikker for så vidt angår opdelinger af data, frister og datarevisioner ( 1 )

10

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2014 af 4. marts 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 601/2012 for så vidt angår det globale opvarmningspotentiale for andre drivhusgasser end CO2  ( 1 )

27

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 207/2014 af 4. marts 2014 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

29

 

 

HENSTILLINGER

 

 

2014/117/EU

 

*

Kommissionens henstilling af 3. marts 2014 om udarbejdelse og gennemførelse af produktions- og afsætningsplaner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter

31

 

 

2014/118/EU

 

*

Kommissionens henstilling af 3. marts 2014 om overvågning af spor af bromerede flammehæmmere i fødevarer ( 1 )

39

 

 

FORRETNINGSORDENER OG PROCESREGLEMENTER

 

*

Forretningsorden

41

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

DIREKTIVER

5.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/27/EU

af 26. februar 2014

om ændring af Rådets direktiv 92/58/EØF, 92/85/EØF, 94/33/EF, 98/24/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF for at tilpasse dem til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 153, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 153 i traktaten kan Europa-Parlamentet og Rådet, ved udstedelse af direktiver, vedtage minimumsforskrifter med henblik på at forbedre især arbejdsmiljøet for at sikre et højere beskyttelsesniveau for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. I disse direktiver bør det undgås at hæmme oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder og deres muligheder for at skabe arbejdspladser. Gode sundheds- og sikkerhedsnormer bør ikke betragtes som begrænsninger, eftersom det er grundlæggende rettigheder, og de skal anvendes uden undtagelse for alle områder af arbejdsmarkedet og alle typer af virksomheder uanset størrelse.

(2)

Ifølge artikel 31, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder har enhver arbejdstager ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold.

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (3) er der fastsat et nyt system til klassificering og mærkning af stoffer og blandinger i EU på grundlag af det globale harmoniserede system for klassificering og mærkning af kemikalier (GHS) på internationalt plan inden for rammerne af FN's Økonomiske Kommission for Europa.

(4)

Rådets direktiv 92/58/EØF (4), 92/85/EØF (5), 94/33/EF (6), og 98/24/EF (7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF (8) indeholder henvisninger til det tidligere klassificerings- og mærkningssystem. Disse direktiver bør derfor ændres for at tilpasse dem til det nye system, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1272/2008.

(5)

Disse ændringer er nødvendige for at sikre den fortsatte effektivitet af disse direktiver. Det er ikke hensigten med nærværende direktiv at ændre disse direktivers anvendelsesområde. Det er hensigten med nærværende direktiv at opretholde, og ikke at sænke beskyttelsesniveauet for arbejdstagerne, som fastsat i disse direktiver. I betragtning af den fortsatte teknologiske udvikling bør disse direktiver evalueres periodisk i overensstemmelse med artikel 17a i Rådets direktiv 89/391/EØF (9), for at sikre en sammenhængende lovgivning og et passende beskyttelsesniveau for sundhed og sikkerhed, når der forekommer farlige kemiske stoffer og blandinger i arbejdsmiljøet. Der bør rettes særlig opmærksomhed mod beskæftigede inden for erhverv, hvor der ofte er kontakt med farlige stoffer og blandinger.

(6)

Ændringerne af direktiv 92/85/EØF behandler ikke spørgsmålet om farlige stoffer og blandinger, der kan have negativ effekt på fertiliteten hos gravide arbejdstagere eller arbejdstagere, der for nyligt har født, eller som ammer, da formålet med dette direktiv udelukkende er at ajourføre henvisninger og terminologi fastsat i nævnte direktiv. I betragtning af den seneste videnskabelige dokumentation på dette område såvel som de stadig mere sofistikerede metoder til klassificering af disse effekter bør Kommissionen dog overveje, hvad der vil være den mest hensigtsmæssige måde til håndtering af sådanne effekter.

(7)

Ændringerne af direktiv 92/85/EØF og 94/33/EØF bør tilpasse den tilgang, der er anlagt i direktiv 92/85/EØF og 94/33/EF, til den tekst der er vedtaget i henhold til direktiv 98/24/EF, for så vidt som at ordene »stoffer, der er mærket« i bilag I til direktiv 92/85/EØF, afsnit A, nr. 3, litra a), og »stoffer og præparater, der er klassificeret« i bilaget til direktiv 94/33/EF, afsnit I, nr. 3, litra a), erstattes med ordene »stoffer og blandinger, der opfylder kriterierne for klassificering«. Nærværende direktiv pålægger ikke arbejdsgiverne nogen forpligtelser for så vidt angår klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1272/2008. Uanset om stofferne og blandingerne markedsføres eller ej, er arbejdsgiveren forpligtet til at foretage en vurdering af risikoen i forbindelse med alle farlige kemiske agenser i overensstemmelse med direktiv 98/24/EF.

(8)

Afsnit I, punkt 2, og afsnit II, punkt 1, i bilaget til direktiv 94/33/EF indeholder henvisninger til Rådets direktiv 90/679/EØF (10) og Rådets direktiv 90/394/EØF (11), som begge er ophævede. Disse henvisninger bør derfor erstattes af henvisninger til de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF (12) og direktiv 2004/37/EF.

(9)

I overensstemmelse med artikel 154 i traktaten har Kommissionen konsulteret arbejdsmarkedets parter om de mulige retningslinjer for en EU-indsats på dette område, og arbejdsmarkedets parter gav udtryk for, at en forklarende vejledning, især for små og mellemstore virksomheder, ville være nyttig.

(10)

Efter denne konsultation fandt Kommissionen, at en EU-indsats var hensigtsmæssig og konsulterede på ny arbejdsmarkedets parter om indholdet af det påtænkte forslag, jf. artikel 154 i traktaten.

(11)

Efter denne anden konsultationsfase har arbejdsmarkedets parter ikke ønsket at indlede den proces, der kan føre til indgåelse af en aftale, jf. artikel 155 i traktaten —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 92/58/EØF

I direktiv 92/58/EØF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1, stk. 2, affattes således:

»2.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på symboler til markedsføring af farlige stoffer og blandinger, produkter og/eller udstyr, medmindre andre EU-bestemmelser udtrykkeligt henviser hertil.«

2)

Bilag I, punkt 12, affattes således:

12.   Områder, rum eller aflukker, der anvendes til oplagring af store mængder farlige stoffer eller blandinger, skal være angivet med et passende advarselsskilt, der vælges blandt skiltene i bilag II, punkt 3.2, eller være afmærket i overensstemmelse med bilag III, punkt 1, medmindre etiketterne på selve emballagerne eller beholderne er tilstrækkelige i dette øjemed.

Hvis bilag II, punkt 3.2, ikke indeholder et passende advarselsskilt til advarsel mod farlige kemiske stoffer eller blandinger, skal det relevante farepiktogram, jf. bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (13), anvendes.

3)

I bilag II ændres punkt 3.2 som følger:

a)

Advarselsskiltet »Skadelige eller irriterende stoffer« udgår.

b)

Til advarselsskiltet »Giv agt« indsættes følgende fodnote:

»(***)

Dette skilt må ikke anvendes til advarsel mod farlige kemiske stoffer eller blandinger, medmindre skiltet anvendes i overensstemmelse med bilag III, punkt 5, andet afsnit, til at angive oplagring af farlige stoffer eller blandinger«.

4)

I bilag III foretages følgende ændringer:

a)

Punkt 1 affattes således:

»1.

Beholdere, der anvendes på arbejdsstedet, og som indeholder stoffer eller blandinger, der er klassificeret som farlige i henhold til kriterierne for alle fareklasserne for fysisk fare eller sundhedsfare i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008, og beholdere, der anvendes til oplagring af sådanne farlige stoffer eller blandinger samt synlige rørsystemer, der indeholder eller leder sådanne farlige stoffer og blandinger, skal mærkes med de relevante farepiktogrammer i overensstemmelse med nævnte forordning.

Første afsnit finder ikke anvendelse på beholdere, der anvendes kortvarigt under arbejdet, eller beholdere, hvis indhold udskiftes hyppigt, forudsat at der træffes passende alternative foranstaltninger, f.eks. i form af underretning, oplæring eller instruktion, der garanterer det samme beskyttelsesniveau.

Den i første afsnit omhandlede mærkning kan:

erstattes af advarselsskilte som fastsat i bilag II, med anvendelse af samme piktogrammer eller symboler. Hvis der ikke er et passende advarselsskilt i bilag II, punkt 3.2, skal det relevante farepiktogram, jf. bilag V til forordning (EF) nr. 1272/2008, anvendes

suppleres med yderligere oplysninger som f.eks. det farlige stofs eller blandingens navn og/eller formel samt nærmere oplysninger om risikoen

for transport af beholderne på arbejdsstedet suppleres med eller erstattes af de skilte, som anvendes i Unionen i forbindelse med transport af farlige stoffer eller blandinger.«

b)

I punkt 5, første og andet afsnit, ændres ordet »præparater« til »blandinger«.

Artikel 2

Ændringer af direktiv 92/85/EØF

I bilag I til direktiv 92/85/EØF foretages følgende ændringer:

1)

I afsnit A foretages følgende ændringer:

a)

Punkt 2 affattes således:

»2.   Biologiske agenser

Biologiske agenser i risikogruppe 2, 3 og 4 i henhold til artikel 2, stk. 2, nr. 2, 3 og 4, i direktiv 2000/54/EF (14), hvis det er kendt, at disse agenser eller de terapeutiske foranstaltninger, der er nødvendige i forbindelse hermed, er farlige for den gravides og fosterets sundhed, og de endnu ikke er opført i bilag II.

b)

I punkt 3 foretages følgende ændringer:

i)

Litra a) affattes således:

»a)

stoffer og blandinger der opfylder kriterierne for klassificering, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (15), inden for en eller flere af følgende fareklasser og farekategorier, med en eller flere af følgende faresætninger, hvis de endnu ikke er opført i bilag II

kimcellemutagenicitet, kategori 1A, 1B eller 2 (H340, H341)

carcinogenicitet, kategori 1A, 1B eller 2 (H350, H350i, H351)

reproduktionstoksicitet i kategori 1A, 1B eller 2 eller den supplerende kategori for virkninger for eller via amning (H360, H360D, H360FD, H360Fd, H360Df, H361, H361d, H361fd, H362)

specifik målorgantoksicitet — enkelt eksponering, kategori 1 eller 2 (H370, H371).

ii)

Litra b), affattes således:

»b)

kemiske agenser, som er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF (16)

2)

Afsnit B affattes således:

»B.   Processer

Arbejdsprocesser som anført i bilag 1 til direktiv 2004/37/EF.«

Artikel 3

Ændringer af direktiv 94/33/EF

I bilaget til direktiv 94/33/EF foretages følgende ændringer:

1)

I punkt I foretages følgende ændringer:

a)

Nr. 2, litra a), affattes således:

»a)

biologiske agenser i risikogruppe 3 og 4 som omhandlet i artikel 2, stk. 2, nr. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF (17).

b)

I nr. 3 foretages følgende ændringer:

i)

Litra a) affattes således:

»a)

stoffer og blandinger, der opfylder kriterierne for klassificering, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (18), inden for en eller flere af følgende fareklasser og farekategorier, med en eller flere af følgende faresætninger:

akut toksicitet, kategori 1, 2 eller 3 (H300, H310, H330, H301, H311, H331)

hudætsning, kategori 1A, 1B eller 1C (H314)

brandfarlige gasser, kategori 1 eller 2 (H220, H221)

brandfarlige aerosoler, kategori 1 (H222)

brandfarlige væsker, kategori 1 eller 2 (H224, H225)

eksplosiver, kategori »ustabile eksplosiver« eller eksplosiver i gruppe 1.1, 1.2, 1.3, 1.4, 1.5 (H200, H201, H202, H203, H204, H205)

selvreaktive stoffer og blandinger type A, B, C eller D (H240, H241, H242)

organiske peroxider type A eller B (H240, H241)

pecifik målorgantoksicitet efter enkelt eksponering, kategori 1 eller 2 (H370, H371)

specifik målorgantoksicitet efter gentagen eksponering, kategori 1 eller 2 (H372, H373)

respiratorisk sensibilisering ved indånding, kategori 1, underkategori 1A eller 1B (H334)

hudsensibilisering, kategori 1, underkategori 1A eller 1B (H317)

carcinogenicitet, kategori 1A, 1B eller 2 (H350, H350i, H351)

kimcellemutagenicitet, kategori 1A, 1B eller 2 (H340, H341)

reproduktionstoksicitet, kategori 1A eller 1B (H360, H360F, H360FD, H360Fd, H360D, H360Df).

ii)

Litra b) udgår.

iii)

Litra c) udgår.

iv)

Litra d) affattes således:

»d)

stoffer og blandinger, som er nævnt i artikel 2, litra a), nr. ii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF (19)

2)

Punkt II, nr. 1, affattes således:

»1.

Processer og arbejde, der er anført i bilag I til direktiv 2004/37/EF.«

Artikel 4

Ændringer af direktiv 98/24/EF

I direktiv 98/24/EF foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2, litra b), foretages følgende ændringer:

a)

Nr. i) affattes således:

»i)

enhver kemisk agens, som opfylder kriterierne for klassificering som farlig i en af fareklasserne for fysisk fare eller sundhedsfare, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (20), uanset om denne kemisk agens er klassificeret i henhold til nævnte forordning

b)

Nr. ii) udgår.

c)

Nr. iii) affattes således:

»iii)

enhver kemisk agens, som uden at opfylde kriterierne for klassificering som farlig i overensstemmelse med nærværende artikels litra b), nr. i) på grund af sine fysisk-kemiske, kemiske eller toksikologiske egenskaber og den måde, hvorpå den anvendes eller forekommer på arbejdspladsen, kan udgøre en risiko for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, herunder enhver kemisk agens, for hvilken der er fastsat en grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering i henhold til artikel 3.«

2)

Artikel 4, stk. 1, andet led, affattes således:

»—

oplysninger om sikkerhed og sundhed, der skal gives af leverandøren (f.eks. det relevante sikkerhedsdatablad i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1907/2006 (21)

3)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 affattes fjerde led således:

»—

adgang til de sikkerhedsdatablade, der er forsynet af leverandøren i henhold til artikel 31 i forordning (EF) nr. 1907/2006,«

b)

Stk. 3, affattes således:

»3.   Medlemsstaterne kan træffe de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at arbejdsgiverne, hvis de anmoder herom, af fortrinsvis producenten eller leverandøren kan få alle de oplysninger om farlige kemiske agenser, der er påkrævet for at kunne anvende artikel 4, stk. 1, i nærværende direktiv, i det omfang der hverken i forordning (EF) nr. 1907/2006 eller forordning (EF) nr. 1272/2008 er fastsat nogen pligt til at give oplysninger.«

Artikel 5

Ændringer af direktiv 2004/37/EF

I direktiv 2004/37/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1, stk. 4, affattes således:

»4.   For så vidt angår asbest, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF (22), gælder nærværende direktivs bestemmelser, hvis de giver et højere beskyttelsesniveau for sikkerhed og sundhed under arbejdet.

2)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)

Litra a) affattes således:

»a)

»Kræftfremkaldende stof«:

i)

et stof eller en blanding, der opfylder kriterierne for klassificering som kræftfremkaldende i kategori 1A eller 1B som fastsat i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (23)

ii)

et stof, en blanding eller en proces, der er nævnt i bilag I til nærværende direktiv, samt et stof eller en blanding, der frigøres under en i samme bilag omhandlet proces.

b)

Litra b) affattes således:

»b)

»Mutagen«:

et stof eller en blanding, der opfylder kriterierne for klassificering som kimcellemutagent i kategori 1A eller 1B som fastsat i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008«

3)

I artikel 4, stk. 1, erstattes ordet »præparat« med ordet »blanding«.

4)

I artikel 5, stk. 2, erstattes ordet »præparat« med ordet »blanding«.

5)

I artikel 6, litra b, erstattes ordet »præparater« med ordet »blandinger«.

6)

I titlen på bilag I erstattes ordet »præparater« med ordet »blandinger«.

Artikel 6

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. juni 2015. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 7

Ikrafttrædelse og anvendelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 8

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 26. februar 2014.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

D. KOURKOULAS

Formand


(1)  EUT C 204 af 9.8.2008, s. 47.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 4.2.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 20.2.2014.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

(4)  Rådets direktiv 92/58/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet (niende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 245, 26.8.1992, s. 23).

(5)  Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1).

(6)  Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen (EFT L 216 af 20.8.1994, s. 12).

(7)  Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1) (EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF) (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50).

(9)  Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1).

(10)  Rådets direktiv 90/679/EØF af 26. november 1990 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 374 af 31.12.1990, s. 1).

(11)  Rådets direktiv 90/394/EØF af 28. juni 1990 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 196 af 26.7.1990, s. 1).

(12)  Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 262 af 17.10.2000, s. 21).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).«

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 262 af 17.10.2000, s. 21).«

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).«

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF) (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50).«

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1) (EFT L 262 af 17.10.2000, s. 21).«

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).«

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF) (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50).«

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).«

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).«

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for asbest (EUT L 330 af 16.12.2009, s. 28).«

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).«


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

5.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/8


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 204/2014

af 20. februar 2014

om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser [Aceituna de Mallorca / Aceituna Mallorquina / Oliva de Mallorca / Oliva Mallorquina (BOB)]

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 er Spaniens ansøgning om registrering af betegnelsen «Aceituna de Mallorca» / «Aceituna Mallorquina» / «Oliva de Mallorca» / «Oliva Mallorquina» blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør denne betegnelse registreres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Betegnelsen i bilaget til denne forordning registreres herved.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. februar 2014.

På Kommissionens vegne For formanden

Dacian CIOLOȘ

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  EUT C 276 af 25.9.2013, s. 17.


BILAG

Landbrugsprodukter bestemt til konsum, som er opført i traktatens bilag I:

Kategori 1.6.   Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

SPANIEN

Aceituna de Mallorca / Aceituna Mallorquina / Oliva de Mallorca / Oliva Mallorquina (BOB)


5.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/10


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 205/2014

af 4. marts 2014

om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1260/2013 om europæiske demografiske statistikker for så vidt angår opdelinger af data, frister og datarevisioner

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1260/2013 af 20. november 2013 om europæiske demografiske statistikker (1), særlig artikel 3, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EU) nr. 1260/2013 fastlægges der en fælles retlig ramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker om befolkning og vitale hændelser.

(2)

For at sikre, at de data om befolkning og om vitale hændelser, som medlemsstaterne leverer i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1260/2013, er af høj kvalitet, sammenlignelige og overensstemmende, og for at give mulighed for, at der kan udarbejdes pålidelige EU-dækkende oversigter, bør dataene opdeles.

(3)

Data, der leveres til Kommissionen, bør derfor være opdelt på regionale enheder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (2).

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastlægges der ensartede betingelser for opdelinger af data som foreskrevet i forordning (EU) nr. 1260/2013 samt for frister og for revisioner af disse data.

Artikel 2

Definitioner

Definitionerne i forordning (EU) nr. 1260/2013 finder anvendelse. I denne forordning forstås desuden ved:

a)   »alder«: på en given dato (enten referencetidspunktet eller datoen for hændelsen), tidsrummet mellem fødselsdatoen og den givne dato, udtrykt i hele år

b)   »fødeland«: for en person, det land, hvor personens moder havde sin sædvanlige bopæl (inden for de nugældende grænser, hvis oplysningerne er tilgængelige) på fødselstidspunktet, eller, hvis dette ikke er oplyst, det land (inden for de nugældende grænser, hvis oplysningerne er tilgængelige), hvor fødslen fandt sted

c)   »moderens fødeland«: moderens »fødeland«

d)   »statsborgerskab«: det særlige retlige bånd, der er mellem en person og hans eller hendes stat, og som er erhvervet ved fødsel eller naturalisation, ved erklæring, valg, ægteskab eller ad anden vej i henhold til national ret

e)   »placering i fødselsrækkefølge«: den registrerede levende fødsels nummerorden i forhold til alle moderens tidligere levende fødsler

f)   »hændelsesmåned«: kalendermåneden for hændelsen

g)   »fødselsår«: kalenderåret for fødslen

h)   »medlemsstat«: et land, der er medlem af Den Europæiske Union ved udløbet af referenceåret.

Artikel 3

Opdelinger og statistiske tabeller

Opdelingerne af de data, der skal leveres til Kommissionen (Eurostat) i henhold til forordning (EU) nr. 1260/2013, er angivet i bilag I.

De statistiske tabeller, der skal leveres til Kommissionen (Eurostat), er angivet i bilag II.

Artikel 4

Frister

1.   Hvert år leverer medlemsstaterne foreløbige data til Kommissionen (Eurostat) om den samlede befolkning, det samlede antal levende fødsler og det samlede antal dødsfald på nationalt plan, jf. bilag II, punkt 1, inden seks måneder efter udløbet af referenceåret.

2.   Hvert år leverer medlemsstaterne data på nationalt og regionalt plan til Kommissionen (Eurostat), jf. bilag II, punkt 2, og dermed forbundne standardreferencemetadata (i overensstemmelse med den definition af metadatastruktur, der er fastlagt for metadatastrukturen Euro SDMX) for referenceåret inden 12 måneder efter udløbet af referenceåret.

3.   Hvert år leverer medlemsstaterne foreløbige månedlige data til Kommissionen (Eurostat) om det samlede antal levende fødsler og det samlede antal dødsfald, jf. bilag II, punkt 3, der hver især dækker mindst de første seks måneder af referenceåret, senest den 30. november i det samme referenceår.

Artikel 5

Datarevisioner

1.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen (Eurostat) om enhver planlagt revision af de data, der er leveret i henhold til artikel 4, stk. 2, senest en uge inden offentliggørelsen af de reviderede data i den pågældende medlemsstat.

2.   Medlemsstaterne leverer alle reviderede data til Kommissionen (Eurostat) senest en uge efter offentliggørelsen af disse data.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at alle reviderede data leveret til Kommissionen (Eurostat) er overensstemmende med hele datasættet, jf. artikel 4, stk. 2.

Artikel 6

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. marts 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 330 af 10.12.2013, s. 39.

(2)  EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1.


BILAG I

OPDELINGER AF DATA

Følgende opdelinger anvendes til disaggregering af de statistiske data, der kræves i henhold til forordning (EU) nr. 1260/2013.

Kategorien »Uoplyst« skal indeholde mindre end 5 % af tilfældene i kategorien »I alt« i samme fordeling.

1.   Alder

Alder

Opdeling med lav detaljeringsgrad

Opdeling med høj detaljeringsgrad

Identifikation

AGE.L

AGE.H

(0)

I alt

I alt

(1)

Under 5 år

 

(1.1)

 

Under 1 år

(1.2)

 

1 år

(1.3)

 

2 år

(1.4)

 

3 år

(1.5)

 

4 år

(2)

5-9 år

 

(2.1)

 

5 år

(2.2)

 

6 år

(2.3)

 

7 år

(2.4)

 

8 år

(2.5)

 

9 år

(3)

10-14 år

 

(3.1)

 

10 år

(3.2)

 

11 år

(3.3)

 

12 år

(3.4)

 

13 år

(3.5)

 

14 år

(4)

15-19 år

 

(4.1)

 

15 år

(4.2)

 

16 år

(4.3)

 

17 år

(4.4)

 

18 år

(4.5)

 

19 år

(5)

20-24 år

 

(5.1)

 

20 år

(5.2)

 

21 år

(5.3)

 

22 år

(5.4)

 

23 år

(5.5)

 

24 år

(6)

25-29 år

 

(6.1)

 

25 år

(6.2)

 

26 år

(6.3)

 

27 år

(6.4)

 

28 år

(6.5)

 

29 år

(7)

30-34 år

 

(7.1)

 

30 år

(7.2)

 

31 år

(7.3)

 

32 år

(7.4)

 

33 år

(7.5)

 

34 år

(8)

35-39 år

 

(8.1)

 

35 år

(8.2)

 

36 år

(8.3)

 

37 år

(8.4)

 

38 år

(8.5)

 

39 år

(9)

40-44 år

 

(9.1)

 

40 år

(9.2)

 

41 år

(9.3)

 

42 år

(9.4)

 

43 år

(9.5)

 

44 år

(10)

45-49 år

 

(10.1)

 

45 år

(10.2)

 

46 år

(10.3)

 

47 år

(10.4)

 

48 år

(10.5)

 

49 år

(11)

50-54 år

 

(11.1)

 

50 år

(11.2)

 

51 år

(11.3)

 

52 år

(11.4)

 

53 år

(11.5)

 

54 år

(12)

55-59 år

 

(12.1)

 

55 år

(12.2)

 

56 år

(12.3)

 

57 år

(12.4)

 

58 år

(12.5)

 

59 år

(13)

60-64 år

 

(13.1)

 

60 år

(13.2)

 

61 år

(13.3)

 

62 år

(13.4)

 

63 år

(13.5)

 

64 år

(14)

65-69 år

 

(14.1)

 

65 år

(14.2)

 

66 år

(14.3)

 

67 år

(14.4)

 

68 år

(14.5)

 

69 år

(15)

70-74 år

 

(15.1)

 

70 år

(15.2)

 

71 år

(15.3)

 

72 år

(15.4)

 

73 år

(15.5)

 

74 år

(16)

75-79 år

 

(16.1)

 

75 år

(16.2)

 

76 år

(16.3)

 

77 år

(16.4)

 

78 år

(16.5)

 

79 år

(17)

80-84 år

 

(17.1)

 

80 år

(17.2)

 

81 år

(17.3)

 

82 år

(17.4)

 

83 år

(17.5)

 

84 år

(18)

85-89 år

 

(18.1)

 

85 år

(18.2)

 

86 år

(18.3)

 

87 år

(18.4)

 

88 år

(18.5)

 

89 år

(19)

90-94 år

 

(19.1)

 

90 år

(19.2)

 

91 år

(19.3)

 

92 år

(19.4)

 

93 år

(19.5)

 

94 år

(20)

95-99 år

 

(20.1)

 

95 år

(20.2)

 

96 år

(20.3)

 

97 år

(20.4)

 

98 år

(20.5)

 

99 år

(21)

100 år og derover (1)

 

(21.1)

 

100 år

(21.2)

 

101 år

(21.3)

 

102 år

(21.4)

 

103 år

(21.5)

 

104 år

(21.6)

 

105 år

(21.7)

 

106 år

(21.8)

 

107 år

(21.9)

 

108 år

(21.10)

 

109 år

(21.11)

 

110 år og derover (2)

Kategorien »Uoplyst« anvendes ikke. Tilfælde, hvor »Alder« er uoplyst, fordeles under anvendelse af de bedste nationale skøn.

2.   Moderens alder

Moderens alder

Opdeling med lav detaljeringsgrad

Opdeling med høj detaljeringsgrad

Identifikation

AGM.L

AGM.H

(0)

I alt

I alt

(1)

14 år eller derunder

14 år eller derunder

(2)

15-19 år

 

(2.1)

 

15 år

(2.2)

 

16 år

(2.3)

 

17 år

(2.4)

 

18 år

(2.5)

 

19 år

(3)

20-24 år

 

(3.1)

 

20 år

(3.2)

 

21 år

(3.3)

 

22 år

(3.4)

 

23 år

(3.5)

 

24 år

(4)

25-29 år

 

(4.1)

 

25 år

(4.2)

 

26 år

(4.3)

 

27 år

(4.4)

 

28 år

(4.5)

 

29 år

(5)

30-34 år

 

(5.1)

 

30 år

(5.2)

 

31 år

(5.3)

 

32 år

(5.4)

 

33 år

(5.5)

 

34 år

(6)

35-39 år

 

(6.1)

 

35 år

(6.2)

 

36 år

(6.3)

 

37 år

(6.4)

 

38 år

(6.5)

 

39 år

(7)

40-44 år

 

(7.1)

 

40 år

(7.2)

 

41 år

(7.3)

 

42 år

(7.4)

 

43 år

(7.5)

 

44 år

(8)

45-49 år

 

(8.1)

 

45 år

(8.2)

 

46 år

(8.3)

 

47 år

(8.4)

 

48 år

(8.5)

 

49 år

(9)

50 år og derover

50 år og derover

(99)

Uoplyst

Uoplyst

3.   Fødeland

Fødeland

Enkelt opdeling

Identifikation

COB.M

(0)

I alt

(1)

Født i landet

(2)

Født i udlandet

(2.1)

Født i en anden

medlemsstat

(2.2)

Født uden for EU

(9)

Uoplyst

4.   Moderens fødeland

Moderens fødeland

Enkelt opdeling

Identifikation

CBM

(0)

I alt

(1)

Født i landet

(2)

Født i udlandet

(2.1)

Født i en anden

medlemsstat

(2.2)

Født uden for EU

(9)

Uoplyst

5.   Statsborgerskabsland

Statsborgerskabsland

Enkelt opdeling

Identifikation

COC.M

(0)

I alt

(1)

Nationalt statsborgerskab

(2)

Ikke-nationalt statsborgerskab

(2.1)

Statsborgerskab i anden medlemsstat

(2.2)

Statsborgerskabsland ikke medlem af EU

(3)

Statsløs

(9)

Uoplyst

En person med to eller flere statsborgerskaber henføres kun til ét statsborgerskabsland, der fastlægges ud fra nedenstående rangfølge:

indberettende land, eller

hvis personen ikke har statsborgerskab i det indberettende land: anden medlemsstat, eller

hvis personen ikke har statsborgerskab i en anden medlemsstat: andet land uden for EU.

I tilfælde af dobbelt statsborgerskab, hvor begge lande er EU-medlemsstater, men ingen af dem er det indberettende land, afgør medlemsstaterne, hvilket statsborgerskabsland der skal angives.

6.   Moderens statsborgerskabsland

Moderens statsborgerskabsland

Enkelt opdeling

Identifikation

CCM

(0)

I alt

(1)

Nationalt statsborgerskab

(2)

Ikke-nationalt statsborgerskab

(2.1)

Statsborgerskab i anden medlemsstat

(2.2)

Statsborgerskabsland ikke medlem af EU

(3)

Statsløs

(9)

Uoplyst

Tekniske specifikationer som for variablen »statsborgerskabsland«.

7.   Geografisk område

Geografisk område

Opdeling med lav detaljeringsgrad

Opdeling med medium detaljeringsgrad

Opdeling med høj detaljeringsgrad

Identifikation

GEO.L

GEO.M

GEO.H

NUTS-nomenklaturen

NUTS 0-niveau (hele landet)

Alle geografiske betegnelser på NUTS 2-niveau

eller statistisk region

Alle geografiske betegnelser på NUTS 3-niveau

eller statistisk region

(99999)

 

Uoplyst

Uoplyst

Den udgave af NUTS-nomenklaturen eller Statistiske Regioner, der er gældende ved udløbet af referenceåret, anvendes.

8.   Placering i fødselsrækkefølge (biologisk)

Placering i fødselsrækkefølge

Enkelt opdeling

Identifikation

LBO

(0)

I alt

(1)

1.

(2)

2.

(3)

3.

(4)

4. og flere

(9)

Uoplyst

I tilfælde af flerfødsler tælles hver levendefødte for sig. Tællingen omfatter ikke dødfødte, og der tages ikke hensyn til moderens civilstand på fødselstidspunktet eller tidligere, om de levendefødte er levende eller døde på referencedatoen, eller om de bor hos moderen.

9.   Hændelsesmåned

Hændelsesmåned

Enkelt opdeling

Identifikation

MOC

(0)

I alt

(1)

Januar

(2)

Februar

(3)

Marts

(4)

April

(5)

Maj

(6)

Juni

(7)

Juli

(8)

August

(9)

September

(10)

Oktober

(11)

November

(12)

December

(99)

Uoplyst

10.   Køn

Køn

Enkelt opdeling

Identifikation

SEX

(0)

I alt

(1)

Mand

(2)

Kvinde

Kategorien »Uoplyst« anvendes ikke. Tilfælde, hvor »Køn« er uoplyst, fordeles under anvendelse af de bedste nationale skøn.

11.   Fødselsår

Fødselsår

Enkelt opdeling

Identifikation

YOB.H

(0)

I alt

(1)

Referenceår

(2)

Referenceår – 1

(3)

Referenceår – 2

(4)

Referenceår – 3

(5)

Referenceår – 4

(6)

Referenceår – 5

(7)

Referenceår – 6

(8)

Referenceår – 7

(9)

Referenceår – 8

(10)

Referenceår – 9

(11)

Referenceår – 10

(12)

Referenceår – 11

(13)

Referenceår – 12

(14)

Referenceår – 13

(15)

Referenceår – 14

(16)

Referenceår – 15

(17)

Referenceår – 16

(18)

Referenceår – 17

(19)

Referenceår – 18

(20)

Referenceår – 19

(21)

Referenceår – 20

(22)

Referenceår – 21

(23)

Referenceår – 22

(24)

Referenceår – 23

(25)

Referenceår – 24

(26)

Referenceår – 25

(27)

Referenceår – 26

(28)

Referenceår – 27

(29)

Referenceår – 28

(30)

Referenceår – 29

(31)

Referenceår – 30

(32)

Referenceår – 31

(33)

Referenceår – 32

(34)

Referenceår – 33

(35)

Referenceår – 34

(36)

Referenceår – 35

(37)

Referenceår – 36

(38)

Referenceår – 37

(39)

Referenceår – 38

(40)

Referenceår – 39

(41)

Referenceår – 40

(42)

Referenceår – 41

(43)

Referenceår – 42

(44)

Referenceår – 43

(45)

Referenceår – 44

(46)

Referenceår – 45

(47)

Referenceår – 46

(48)

Referenceår – 47

(49)

Referenceår – 48

(50)

Referenceår – 49

(51)

Referenceår – 50

(52)

Referenceår – 51

(53)

Referenceår – 52

(54)

Referenceår – 53

(55)

Referenceår – 54

(56)

Referenceår – 55

(57)

Referenceår – 56

(58)

Referenceår – 57

(59)

Referenceår – 58

(60)

Referenceår – 59

(61)

Referenceår – 60

(62)

Referenceår – 61

(63)

Referenceår – 62

(64)

Referenceår – 63

(65)

Referenceår – 64

(66)

Referenceår – 65

(67)

Referenceår – 66

(68)

Referenceår – 67

(69)

Referenceår – 68

(70)

Referenceår – 69

(71)

Referenceår – 70

(72)

Referenceår – 71

(73)

Referenceår – 72

(74)

Referenceår – 73

(75)

Referenceår – 74

(76)

Referenceår – 75

(77)

Referenceår – 76

(78)

Referenceår – 77

(79)

Referenceår – 78

(80)

Referenceår – 79

(81)

Referenceår – 80

(82)

Referenceår – 81

(83)

Referenceår – 82

(84)

Referenceår – 83

(85)

Referenceår – 84

(86)

Referenceår – 85

(87)

Referenceår – 86

(88)

Referenceår – 87

(89)

Referenceår – 88

(90)

Referenceår – 89

(91)

Referenceår – 90

(92)

Referenceår – 91

(93)

Referenceår – 92

(94)

Referenceår – 93

(95)

Referenceår – 94

(96)

Referenceår – 95

(97)

Referenceår – 96

(98)

Referenceår – 97

(99)

Referenceår – 98

(100)

Referenceår – 99

(101)

Referenceår – 100

(102)

Referenceår – 101

(103)

Referenceår – 102

(104)

Referenceår – 103

(105)

Referenceår – 104

(106)

Referenceår – 105

(107)

Referenceår – 106

(108)

Referenceår – 107

(109)

Referenceår – 108

(110)

Referenceår – 109

(111)

Referenceår – 110

eller tidligere (3)

Kategorien »Uoplyst« anvendes ikke. Tilfælde, hvor »Fødselsår« er uoplyst, fordeles under anvendelse af de bedste nationale skøn.

12.   Moderens fødselsår

Moderens fødselsår

Enkelt opdeling

Identifikation

YBM

(0)

I alt

(1)

Referenceår – 14

eller senere

(2)

Referenceår – 15

(3)

Referenceår – 16

(4)

Referenceår – 17

(5)

Referenceår – 18

(6)

Referenceår – 19

(7)

Referenceår – 20

(8)

Referenceår – 21

(9)

Referenceår – 22

(10)

Referenceår – 23

(11)

Referenceår – 24

(12)

Referenceår – 25

(13)

Referenceår – 26

(14)

Referenceår – 27

(15)

Referenceår – 28

(16)

Referenceår – 29

(17)

Referenceår – 30

(18)

Referenceår – 31

(19)

Referenceår – 32

(20)

Referenceår – 33

(21)

Referenceår – 34

(22)

Referenceår – 35

(23)

Referenceår – 36

(24)

Referenceår – 37

(25)

Referenceår – 38

(26)

Referenceår – 39

(27)

Referenceår – 40

(28)

Referenceår – 41

(29)

Referenceår – 42

(30)

Referenceår – 43

(31)

Referenceår – 44

(32)

Referenceår – 45

(33)

Referenceår – 46

(34)

Referenceår – 47

(35)

Referenceår – 48

36)

Referenceår – 49

(37)

Referenceår – 50

eller tidligere

(99)

Uoplyst


(1)  Aldersfordelingen på femårsgrupper (AGE.L) kræves op til »100 år og derover«. Eurostat skal imidlertid kun formidle aldersdata fordelt på femårsgrupper op til »90 år og derover« (NUTS 3-niveau).

(2)  Aldersfordelingen på enkeltår (AGE.H) kræves op til »110 år og derover«. Eurostat skal imidlertid kun formidle aldersdata fordelt på enkeltår op til »100 år og derover« (nationalt niveau og NUTS 2-niveau).

(3)  Fødselstal fordelt på enkeltår (YOB.H) kræves op til »Referenceår - 110 år eller tidligere«. Eurostat skal imidlertid kun formidle fødselsdata fordelt på enkeltår op til »Referenceår - 100 år eller tidligere« (nationalt niveau og NUTS 2-niveau).


BILAG II

STATISTISKE TABELLER

1.   Data omhandlet i artikel 4, stk. 1

Tabel

Overskrift

Opdelinger, der skal krydstabuleres

POPDB

Befolkning

GEO.L

LVBDB

Levende fødsler

GEO.L

DTHDB

Dødsfald

GEO.L

2.   Data omhandlet i artikel 4, stk. 2

Tabel

Overskrift

Opdelinger, der skal krydstabuleres

POP01

Befolkningen fordelt på alder, køn og bopælsregion (niveau 2)

GEO.M, AGE.H, SEX

POP02

Befolkningen fordelt på alder, køn og bopælsregion (niveau 3)

GEO.H, AGE.L, SEX

LVB01

Levende fødsler fordelt på hændelsesmåned

GEO.L, MOC

LVB02

Levende fødsler fordelt på moderens alder, moderens fødselsår og moderens bopælsregion (niveau 2)

GEO.M, AGM.H, YBM

LVB03

Levende fødsler fordelt på moderens alder og moderens bopælsregion (niveau 3)

GEO.H, AGM.L

LVB04

Levende fødsler fordelt på moderens alder, moderens fødselsår og moderens fødeland

GEO.L, AGM.H, YBM, CBM

LVB05

Levende fødsler fordelt på moderens alder, moderens fødselsår og moderens statsborgerskabsland

GEO.L, AGM.H, YBM, CCM

LVB06

Levende fødsler fordelt på moderens alder, moderens fødselsår og placering i fødselsrækkefølge

GEO.L, AGM.H, YBM, LBO

LVB07

Levende fødsler fordelt på moderens alder, moderens fødselsår og den nyfødtes køn

GEO.L, AGM.H, YBM, SEX

DTH01

Dødsfald fordelt på hændelsesmåned

GEO.L, MOC

DTH02

Dødsfald fordelt på køn, alder, fødselsår og bopælsregion (niveau 2)

GEO.M, SEX, AGE.H, YOB.H

DTH03

Dødsfald fordelt på køn, alder og bopælsregion (niveau 3)

GEO.H, SEX, AGE.L

DTH04

Dødsfald fordelt på køn, alder, fødselsår og fødeland

GEO.L, SEX, AGE.H, YOB.H, COB.M

DTH05

Dødsfald fordelt på køn, alder, fødselsår og statsborgerskabsland

GEO.L, SEX, AGE.H, YOB.H, COC.M

3.   Data omhandlet i artikel 4, stk. 3

Tabel

Overskrift

Opdelinger, der skal krydstabuleres

LVBNC

Levende fødsler fordelt på hændelsesmåned

GEO.L, MOC

DTHNC

Dødsfald fordelt på hændelsesmåned

GEO.L, MOC


5.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/27


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 206/2014

af 4. marts 2014

om ændring af forordning (EU) nr. 601/2012 for så vidt angår det globale opvarmningspotentiale for andre drivhusgasser end CO2

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (1), særlig artikel 14, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I bilag VI til Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 (2) fastsættes det globale opvarmningspotentiale (GWP) for andre drivhusgasser end CO2.

(2)

Med henblik på at gennemføre anvendelsen af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC's) retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 fastslås det i beslutning 15/CP.17 (3) fra partskonferencen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), at de GWP-værdier, som parterne anvender til at beregne kuldioxidækvivalensen af antropogene drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn af drivhusgasser, bør være som anført i bilag III til beslutning 15/CP.17 fra 2015, og indtil partskonferencen under UNFCCC træffer yderligere afgørelse herom.

(3)

Forordning (EU) nr. 601/2012 bør ændres med henblik på at sikre overensstemmelsen mellem Unionens lovgivning på dette område og de metoder, der anvendes inden for UNFCCC-processen.

(4)

I henhold til artikel 13, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF gælder kvoter, som udstedes fra den 1. januar 2013, for emissioner i en handelsperiode på otte år fra denne dato. Tilpasningen af mængden af kvoter, der skal udstedes fra den 1. januar 2013 i medfør af artikel 9a, stk. 1, i nævnte direktiv, fastlægges under hensyntagen til de GWP-værdier, der er anført i bilag III til beslutning 15/CP.17 fra partskonferencen under UNFCCC. Da forordning (EU) nr. 601/2012 anvendes fra den 1. januar 2013, bør denne forordning ligeledes anvendes fra denne dato for at sikre pålideligheden af alle drivhusgasemissionsdata, der rapporteres i otteårsperioden.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Klimaændringer —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag VI til forordning (EU) nr. 601/2012 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2013.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. marts 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 181 af 12.7.2012, s. 30).

(3)  FCCC/CP/2011/9/Add.2, s. 23.


BILAG

Tabel 6 i bilag VI til forordning (EF) nr. 601/2012 affattes således:

»Tabel 6:   Potentiale for global opvarmning

Gas

Potentiale for global opvarmning

N2O

298 t CO2(e)/t N2O

CF4

7 390 t CO2(e)/t CF4

C2F6

12 200 t CO2(e)/t C2F6«


5.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/29


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 207/2014

af 4. marts 2014

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. marts 2014.

På Kommissionens vegne For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

MA

64,0

TN

96,6

TR

87,8

ZZ

82,8

0707 00 05

EG

182,1

JO

182,1

MA

176,8

TR

159,4

ZZ

175,1

0709 91 00

EG

51,3

ZZ

51,3

0709 93 10

MA

42,6

TR

89,7

ZZ

66,2

0805 10 20

EG

48,3

IL

66,7

MA

47,5

TN

45,8

TR

72,1

ZZ

56,1

0805 50 10

TR

69,0

ZZ

69,0

0808 10 80

CN

115,7

MK

25,2

US

150,2

ZZ

97,0

0808 30 90

AR

99,8

CL

200,9

CN

73,6

TR

156,2

US

120,7

ZA

100,0

ZZ

125,2


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


HENSTILLINGER

5.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/31


KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 3. marts 2014

om udarbejdelse og gennemførelse af produktions- og afsætningsplaner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter

(2014/117/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 (1) (i det følgende benævnt »forordningen om den fælles markedsordning«) skal producentorganisationerne forelægge produktions- og afsætningsplaner for de respektive kompetente nationale myndigheder med det formål at bidrage til realiseringen af de mål, der er opstillet i den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter.

(2)

Producentorganisationerne har således pligt til at anvende sådanne værktøjer.

(3)

For at opnå en ensartet gennemførelse af produktions- og afsætningsplanerne bør Kommissionen udarbejde en henstilling med klare og detaljerede retningslinjer til medlemsstaterne og producentorganisationerne om den struktur, det format og de frister, der er skitseret i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1418/2013 (2).

(4)

For at give producentorganisationerne bedre forudsætninger for at kunne bidrage til realiseringen af målene i den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter bør Kommissionen udarbejde en henstilling til producentorganisationerne om, hvordan de skal præsentere den strategi, de har valgt til at afpasse produktionen efter markedets behov, ved navnlig at fastlægge det nærmere indhold i det produktionsprogram og den afsætningsstrategi, der skal udarbejdes.

(5)

Kommissionen bør også give eksempler på forskellige foranstaltninger, som producentorganisationerne kan vælge at gennemføre, for at illustrere, hvordan de ved hjælp af produktions- og afsætningsplanerne helt konkret kan bidrage til den række mål, der er opstillet for producentorganisationerne i artikel 7 i forordning (EU) nr. 1379/2013.

(6)

For at gøre det lettere for producentorganisationerne at overvåge produktions- og afsætningsplanerne og give de kompetente nationale myndigheder mulighed for at vurdere bidraget fra planernes forskellige foranstaltninger til den fælles markedsordnings mål og sætte dem i stand til at kontrollere, om producentorganisationerne opfylder de forpligtelser, der er forbundet med gennemførelsen af planerne, bør der anvendes passende indikatorer.

(7)

For at gøre det lettere for producentorganisationerne og de kompetente nationale myndigheder at skønne behovet for finansielle midler til gennemførelsen af foranstaltningerne i produktions- og afsætningsplanerne, bør disse indeholde en finansieringsplan.

(8)

For at give de kompetente nationale myndigheder mulighed for at evaluere producentorganisationernes gennemførelse af produktions- og afsætningsplanerne, bør Kommissionen henstille til producentorganisationerne, om at de i de årsberetninger, de skal indgive, anfører relevante indikatorer til vurdering af gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger og evaluering af disse foranstaltningers bidrag til realiseringen af producentorganisationernes mål.

(9)

Denne henstilling vil blive ændret eller revideret i det omfang, der er behov for det, navnlig når der vedtages en EU-retsakt om betingelserne for finansiel støtte til hav- og fiskeripolitikken for perioden 2014-2020 —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

at producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer skal overholde følgende:

a)

det format og den struktur, der er fastsat i denne henstillings del A for de produktions- og afsætningsplaner, der er omhandlet i artikel 28, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1379/2013 (i det følgende benævnt »planer«)

b)

de nærmere regler, der er fastsat i denne henstillings del B for frister og indhold gældende for den årsberetning, der er omhandlet i artikel 28, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1379/2013 (i det følgende benævnt »årsberetning«).

Hvor der i denne henstilling henvises til producentorganisationer, gælder henvisningen også for sammenslutninger af producentorganisationer.

DEL A

FORMAT OG STRUKTUR FOR PRODUKTIONS- OG AFSÆTNINGSPLANERNE

De planer, som fiskeri- og akvakulturproducentorganisationerne forelægger for de nationale myndigheder, bør indeholde følgende oplysninger:

1.   Generelle oplysninger om producentorganisationen

Navn

Producentorganisationens fulde navn.

Type

Akvakulturproducentorganisation eller fiskeriproducentorganisation.

Identifikationskode

Den nationale identifikationskode.

Hjemsted

Det sted, hvor producentorganisationen er registreret officielt (f.eks. den by eller havn, hvor producentorganisationen er beliggende) samt dens kompetenceområde, under anvendelse af NUTS-koden (fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder).

Antal medlemmer

Det antal producenter, der er registreret officielt hos producentorganisationen.

Omsætning (pr. art)

En tabel med oplysninger om producentorganisationens samlede omsætning i de foregående tre år med angivelse af omsætningen for de enkelte arter.

Omsætningen bør beregnes som enten den gennemsnitlige årlige værdi ved første salg af den afsatte produktion i de seneste tre år eller, hvis der er tale om nyligt anerkendte producentorganisationer, som den samlede værdi ved første salg for hver producentorganisation af medlemmernes afsatte produktion i samme periode.

Fangstmængde eller høstet mængde (pr. art)

En tabel, som for hver art viser, hvor stor en mængde i ton pr. år der er fanget eller høstet i de seneste tre år, og værdien af denne fangst eller høst i EUR pr. år.

Identifikation af de vigtigste arter, som producentorganisationen afsætter (ex 2.1.)

Det henstilles, at man anvender den tabel, der er beskrevet i det foregående afsnit, til at identificere de vigtigste arter, der afsættes. De vigtigste kommercielle arter bør udgøre størstedelen af producentorganisationens produktion målt i omsætning, fangstmængde og mængde opdrættede arter. Reglerne i artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2508/2000 (3) bør anvendes som reference.

2.   Produktionsprogram og afsætningsstrategi

2.1.   Indledning

Producentorganisationen bør gøre rede for den overordnede sammenhæng mellem de foranstaltninger, den har til hensigt at gennemføre, og de mål, der er fastsat i planen.

På grundlag af en vurdering af producentorganisationens aktiver, muligheder, stærke og svage sider bør planerne præsenteres med en indledende beskrivelse af den strategi, som producentorganisationen har valgt til at udvikle og afpasse sin produktion efter markedets behov, jf. de mål, der er fastsat for producentorganisationer i artikel 3 og 7 i forordningen om den fælles markedsordning.

Forbindelsen mellem produktionsprogrammet og den afsætningsstrategi, som producentorganisationen har til hensigt at gennemføre, skal klart fremgå af præsentationen.

2.2.   Produktionsprogrammet

Produktionsprogrammet bør bestå af en vejledende udbudsplan for hele året og tage hensyn til sæsonbestemte udsving på markedet (pris, produktion og efterspørgsel). Der skal i denne forbindelse tages særlig hensyn til følgende:

2.2.1.   For alle producentorganisationer

planlægning af produktionen

koordinering af aktiviteter med andre producenter.

For alle fiskeriproducentorganisationer:

forvaltning af fiskerirettigheder og adgangen hertil for medlemmerne af en producentorganisation under hensyntagen til produktionsplanlægningen

gennemførelse og forvaltning af forpligtelsen til at lande alle arter

2.2.2.   For akvakulturproducentorganisationer

udvikling af bæredygtig akvakulturpraksis.

2.3.   Afsætningsstrategi

Afsætningsstrategien bør indeholde en beskrivelse af, hvordan producentorganisationen har til hensigt at sikre, at udbuddet opfylder markedets krav, når det gælder kvalitet, mængde og præsentation. Der skal i denne forbindelse tages særlig hensyn til følgende:

fastlæggelse af markedets krav (mængde, kvalitet og præsentation)

identifikation af nye afsætningskanaler og andre forretningsmuligheder

dialog og koordinering med andre erhvervsdrivende i forsyningskæden.

3.   Foranstaltninger til realisering af målene i artikel 7 i forordningen om den fælles markedsordning

3.1.   For fiskeriproducentorganisationer

3.1.1.   Fremme et bæredygtigt fiskeri  (4)

Under dette punkt bør planerne indeholde en eller flere af følgende foranstaltninger:

fælles forvaltning af fiskerirettigheder og adgangen hertil for medlemmerne i overensstemmelse med de forvaltningsregler, der gælder for de forskellige bestande, fiskerier og fiskeriområder

koordinering af en dialog og et samarbejde med fiskerisektorens relevante videnskabelige organisationer og samarbejde om udarbejdelse af videnskabelig rådgivning til støtte for forvaltningsbeslutninger om fiskerressourcer

forberedelse og forvaltning af videnskabelige og tekniske oplysningskampagner, der tager sigte på at forbedre kendskabet til ressourcerne og indvirkningen på økosystemet og til at udvikle bæredygtige fangstmetoder

gennemførelse af konsekvensanalyser forud for implementeringen af nye forvaltningsforanstaltninger

udpegelse og fælles imødegåelse af risici vedrørende sikkerhed på arbejdspladsen og sikkerhed på havet

uddannelse af medlemmerne i fiskerireglerne, fremme af bæredygtige fangstmetoder eller sikkerhed om bord og bistand i forbindelse hermed

aktiv deltagelse i de forskellige relevante fiskeriforvaltningsorganisationer på nationalt, europæisk og internationalt plan

koordinering af dialogen producentorganisationerne imellem, også med producentorganisationer i andre medlemsstater.

3.1.2.   Undgå og reducere uønskede fangster  (5)

Under dette punkt bør planerne indeholde en eller flere af følgende foranstaltninger:

identifikation af og tilskyndelse til anvendelsen af fangstmetoder, der bidrager til at undgå og begrænse uønskede fangster

udarbejdelse og gennemførelse af planer og fælles bestræbelser på at undgå og begrænse uønskede fangster

fastlæggelse af, hvordan man bedst kan anvende sådanne fangster (6).

3.1.3.   Bidrage til fiskevarers sporbarhed og adgang til klare og fyldestgørende oplysninger for forbrugerne

Under dette punkt bør planerne indeholde en eller flere af følgende foranstaltninger:

forbedring af de procedurer, der skal sikre sporbarheden

evaluering af behovet for information og foranstaltninger vedrørende forbrugeroplysning

forbedring af produktmærkningen, f.eks. ved hjælp af certificeringsprocedurer, der skal understøtte de obligatoriske og supplerende fakultative oplysninger, der fastsat bestemmelser om i artikel 38 og 39 i forordningen om den fælles markedsordning

forberedelse og gennemførelse af informations- og forbrugeroplysningskampagner.

3.1.4.   Bidrage til at bringe IUU-fiskeri til ophør

Under dette punkt bør planerne indeholde en eller flere af følgende foranstaltninger:

uddannelse og oplæring af producenter

observationsprogrammer og kontrol med medlemmernes aktiviteter.

3.1.5.   Forbedre vilkårene for at bringe medlemmernes fiskevarer i omsætning

Under dette punkt bør planerne indeholde en eller flere af følgende foranstaltninger:

udpegelse af kanaler for markedsføring og afsætning af medlemmernes produktion

udvikling af strategier, der tager sigte på en bedre afsætning af produktionen, herunder produktcertificering

udvikling af certificeringsprocedurer, bl.a. vedrørende ernæring og kvalitet

understøttelse af de supplerende fakultative oplysninger, der er omhandlet i artikel 39 i forordningen om den fælles markedsordning

udvikling af nye metoder og afsætningsværktøjer

uddannelse af medlemmerne i afsætningsteknik og bistand i forbindelse hermed

deltagelse i messer både på nationalt, europæisk og internationalt plan for at fremme afsætningen af medlemmernes produktion.

3.1.6.   Forbedre den økonomiske fortjeneste

Under dette punkt bør planerne indeholde en eller flere af følgende foranstaltninger:

forberedelse og overvågning af videnskabelige og tekniske oplysningskampagner med henblik på at reducere driftsomkostningerne

uddannelse af medlemmerne i virksomhedsledelse og bistand i forbindelse hermed

udvikling af omkostningsberegningstjenester til producentorganisationerne.

3.1.7.   Stabilisere markederne

Under dette punkt bør planerne indeholde en eller flere af følgende foranstaltninger:

forøgelse af markedskendskabet

forøgelse af medlemmernes kendskab til de vigtigste økonomiske drivkræfter i forsyningskæden

praktisk bistand til producenterne med henblik på en bedre koordinering af informationsudvekslingen med kunder og andre aktører (navnlig forarbejdningsvirksomheder, detailhandlere og auktionsvirksomheder).

3.1.8.   Bidrage til fødevareforsyningerne og fremme høje standarder for fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed og samtidig bidrage til beskæftigelsen i kyst- og landområderne

Under dette punkt bør planerne indeholde en eller flere af følgende foranstaltninger:

forberedelse og gennemførelse af kampagner om udvikling af initiativer vedrørende handelsnormer (kvalitet, størrelse, vægt, emballage, præsentationsform og mærkning)

forberedelse og gennemførelse af kampagner, der skal fremme afsætningen af nye arter, der kan udnyttes bæredygtigt

forberedelse og gennemførelse af kampagner, der skal føre til udviklingen af nye forarbejdningsmetoder og produkter

forberedelse og gennemførelse af kampagner, der skal fremme afsætningen af fiskevarer

forberedelse og gennemførelse af kampagner, der skal fremme beskæftigelsen i fiskeriet.

3.1.9.   Begrænse fiskeriets indvirkning på miljøet, herunder gennem foranstaltninger til forbedring af fiskeredskabernes selektivitet

Under dette punkt bør planerne indeholde en eller flere af følgende foranstaltninger:

forberedelse og gennemførelse af videnskabelige undersøgelser og forsøgsprogrammer med henblik på at vurdere og begrænse fiskeriets indvirkning på miljøet

forberedelse og gennemførelse af forsøgsprogrammer med henblik på at udvikle fiskeredskaber, der er mere skånsomme for miljøet

uddannelse af producenterne med henblik på at lette ibrugtagningen af mere miljøskånsomme fangstmetoder og fiskeredskaber.

3.2.   For akvakulturproducentorganisationer

3.2.1.   Fremme bæredygtige akvakulturaktiviteter  (7)

Under dette punkt bør planerne indeholde en eller flere af følgende foranstaltninger:

forberedelse og forvaltning af videnskabelige og tekniske kampagner, der skal øge kendskabet til arter og til akvakulturaktiviteters indvirkning på miljøet, og som skal fremme udviklingen af bæredygtige produktionsmetoder

koordinering af en dialog og et samarbejde med akvakultursektorens relevante videnskabelige organisationer og samarbejde om udarbejdelse af videnskabelig rådgivning til støtte for forvaltningsbeslutninger om akvakultur

uddannelse af medlemmerne med henblik på at fremme bæredygtige produktionsmetoder og bistand i forbindelse hermed

udpegelse og fælles imødegåelse af risici vedrørende sikkerhed på arbejdspladsen

aktiv deltagelse i de forskellige relevante akvakulturorganisationer på nationalt, europæisk og internationalt plan

koordinering af dialogen producentorganisationerne imellem, også med producentorganisationer i andre medlemsstater.

3.2.2.   Sikre, at deres medlemmers aktiviteter er i overensstemmelse med de nationale strategiske planer  (8)

Under dette punkt bør planerne indeholde en eller flere af følgende foranstaltninger:

deltagelse i udarbejdelsen af de nationale strategiske planer

udvikling af certificeringsordninger for bæredygtigt fremstillet foder.

3.2.3.   Bestræbe sig på at sikre, at akvakulturfoder fremstillet på grundlag af fisk stammer fra bæredygtigt forvaltet fiskeri

Under dette punkt bør planerne indeholde en eller flere af følgende foranstaltninger:

deltagelse i udarbejdelsen af sporbarhedsprocedurer

udvikling af certificeringsordninger for bæredygtigt fremstillet foder.

3.2.4.   Forbedre vilkårene for at bringe medlemmernes akvakulturprodukter i omsætning

Under dette punkt bør planerne indeholde en eller flere af følgende foranstaltninger:

udpegelse af kanaler for markedsføring og/eller afsætning af medlemmernes produktion

udvikling af strategier, der tager sigte på en bedre afsætning af produktionen, herunder produktcertificering

understøttelse af de supplerende fakultative oplysninger, der er omhandlet i artikel 39 i forordningen om den fælles markedsordning

udvikling af certificeringsprocedurer, bl.a. vedrørende ernæring og kvalitet

udvikling af nye metoder og afsætningsværktøjer

uddannelse af medlemmerne i afsætningsteknik og bistand i forbindelse hermed

deltagelse i messer både på nationalt, europæisk og internationalt plan for at fremme afsætningen af medlemmernes produktion.

3.2.5.   Forbedre den økonomiske fortjeneste

Under dette punkt bør planerne indeholde en eller flere af følgende foranstaltninger:

forberedelse og overvågning af videnskabelige og tekniske oplysningskampagner med henblik på at reducere driftsomkostningerne

uddannelse af medlemmerne i virksomhedsledelse og bistand i forbindelse hermed

udvikling af omkostningsberegningstjenester til producentorganisationerne.

3.2.6.   Stabilisere markederne

Under dette punkt bør planerne indeholde en eller flere af følgende foranstaltninger:

koordinering af producentorganisationernes indsamling, behandling, udveksling og anvendelse af økonomiske data om medlemmernes produktion, indbefattet data om tilførslen af yngel og pris ved første salg

forøgelse af markedskendskabet

forøgelse af medlemmernes kendskab til de vigtigste økonomiske drivkræfter i forsyningskæden

praktisk bistand til producenterne med henblik på en bedre koordinering af udvekslingen af oplysninger med forarbejdningsvirksomhederne.

3.2.7.   Bidrage til fødevareforsyningerne og fremme høje standarder for fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed og samtidig bidrage til beskæftigelsen i kyst- og landområderne

Under dette punkt bør planerne indeholde en eller flere af følgende foranstaltninger:

forberedelse og gennemførelse af kampagner om udvikling af initiativer vedrørende handelsnormer (kvalitet, størrelse, vægt, emballage, præsentationsform og mærkning)

forberedelse og gennemførelse af kampagner, der skal fremme beskæftigelsen i akvakulturerhvervet

forberedelse og gennemførelse af kampagner, der skal fremme afsætningen af akvakulturprodukter.

4.   Foranstaltninger til tilpasning af udbuddet af visse arter  (9)

Under dette punkt bør planerne indeholde en eller flere af følgende foranstaltninger:

identifikation af fiskevarer, som kan være vanskelige at afsætte på bestemte tidspunkter af året

udvikling af specifikke produktions- og afsætningsstrategier og -værktøjer.

5.   Sanktioner og kontrolforanstaltninger

Dette punkt bør i henhold til artikel 8, stk. 1, litra d), i forordningen om den fælles markedsordning beskrive de sanktioner, der skal anvendes over for medlemmer, der ikke overholder de beslutninger om gennemførelse af planerne, der er truffet (10), samt de foranstaltninger, som producentorganisationen træffer for at føre kontrol med, at medlemmernes aktiviteter er i overensstemmelse med de regler, de har fastsat (11). Under dette punkt bør planerne indeholde en eller flere af følgende foranstaltninger:

fastlæggelse af en række sanktioner, der står i forhold til de overtrædelser, som medlemmerne måtte begå

udarbejdelse af strategier og programmer for håndhævelse af de regler, som producentorganisationen har vedtaget

gennemførelse af risikoanalyser af implementeringen af de regler, som producentorganisationen har vedtaget

forberedelse og gennemførelse af kontrol af håndhævelsen af de regler, som producentorganisationen har vedtaget

uddannelse af observatører og kontrollører

opstilling og formidling af retningslinjer for gennemførelsen af:

a)

reglerne i den fælles fiskeripolitik

b)

de regler og forvaltningsforanstaltninger, der er vedtaget af producentorganisationen.

6.   Udgifter

6.1.   Finansieringsplan

Det henstilles, at producentorganisationerne i deres produktions- og afsætningsplaner opstiller en finansieringsplan med detaljerede oplysninger om de forskellige omkostninger og udgifter, der er knyttet til hver foranstaltning, de agter at gennemføre, samt de finansielle ressourcer der forventes at blive behov for.

Der bør i finansieringsplanen skelnes mellem følgende to typer aktiviteter:

a)

forberedelse, overvågning og administration af de aktiviteter, der er knyttet til de planlagte foranstaltninger (projektledelsesaktiviteter) samt

b)

aktiviteter, der er knyttet til den praktiske gennemførelse af hver planlagt foranstaltning (projektforvaltningsaktiviteter).

6.2.   Projektledelsesaktiviteter

Udgifter til projektledelsesaktiviteter bør navnlig omfatte udgifter til markedsundersøgelser, evalueringsundersøgelser, projektudformning, risikoanalyse og feasibility-undersøgelser, der foretages inden gennemførelsen af en foranstaltning, der skal bidrage til realiseringen af et af målene i planen. Heri bør også indgå udgifterne til overvågnings- og kontrolaktiviteter, som producentorganisationen udøver i løbet af den pågældende foranstaltnings gennemførelse.

De udgifter, der kan komme på tale, kan vedrøre forskellige kategorier, f.eks. lønudgifter, serviceydelser eller leverancer.

6.3.   Projektforvaltningsaktiviteter

Udgifterne til projektforvaltningsaktiviteter bør navnlig omfatte udgifter til de aspekter af de gennemførte foranstaltninger, der ikke er direkte knyttet til projektledelsesaktiviteterne, f.eks. videnskabelige eller tekniske forsøg, reklamekampagner, indkøb og ibrugtagning af nye tekniske anordninger, der skal øge selektiviteten og sporbarheden eller fremme bæredygtige akvakulturproduktionsmetoder.

7.   Tidsplan for gennemførelsen

Planerne bør indeholde en tidsplan for de planlagte foranstaltninger og de dertil knyttede udgifter, opdelt på årlige trancher, hvis der er tale om flerårige planer.

Tidsplanen bør for hver foranstaltning vise output- og resultatindikatorer som omtalt i punkt 8.

8.   Indikatorer

Som nævnt i punkt 7 bør der for hver planlagt foranstaltning fastsættes output- og resultatindikatorer, således at producentorganisationerne og de kompetente nationale myndigheder kan føre kontrol med gennemførelsen heraf. Disse indikatorer bør anvendes i den årsberetning, der er fastsat krav om i artikel 28, stk. 5, i forordningen om den fælles markedsordning. Det bør ved hjælp af indikatorerne være muligt at vurdere, hvorvidt de strategiske mål i planen er nået, hvis man sammenligner med den situation, der beskrives i planens indledning.

Afhængigt af, om de er relevante for de foranstaltninger, der er planlagt, bør følgende indikatorer anvendes:

8.1.   Outputindikatorer til vurdering af gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger

8.1.1.   For fiskeriproducentorganisationer

Under dette punkt bør planerne indeholde outputindikatorer til vurdering af overensstemmelsen med:

fartøjernes planlagte aktiviteter, bl.a. angivet i havdage og mængden af de målarter, der er fanget

en foreløbig tidsplan for varernes afsætning med oplysninger for hver art og præsentationsform

en plan for de programmerede tiltag vedrørende identifikation af afsætningsmuligheder

en plan for de programmerede tiltag vedrørende certificering/mærkning af fiskevarerne

en foreløbig tidsplan for forvaltningen af fiskeriindsatsen og/eller fiskerikapaciteten i de enkelte områder

en plan for de foranstaltninger, der tager sigte på at mindske omfanget af bifangster

en plan for uddannelsestiltag, som skal øge kendskabet til og overholdelsen af reglerne og sikre kontrollen af producenterne.

Outputindikatorerne bør også vise:

prognoser for varernes salgscyklus

oplysninger om, hvorvidt producenternes gennemsnitlige månedlige indtjening er i overensstemmelse med det forventede indtjeningsniveau.

8.1.2.   For akvakulturproducentorganisationer

Under dette punkt bør planerne indeholde outputindikatorer til vurdering af overensstemmelsen med:

den planlagte tilførsel af yngel og høst af opdrættede arter

en foreløbig tidsplan for produkternes afsætning med oplysninger for hver art og præsentationsform

en plan for de programmerede tiltag vedrørende identifikation af afsætningsmuligheder

en plan for de programmerede tiltag vedrørende certificering/mærkning af akvakulturprodukterne

en plan for, hvordan man kan reducere kontaminering af miljøet som følge af akvakulturaktiviteterne

en plan for anvendelsen af bæredygtigt fremstillet foder

en plan for uddannelsestiltag, der skal øge kendskabet til og overholdelsen af reglerne og sikre kontrollen.

Outputindikatorerne bør også vise:

prognoser for produkternes salgscyklus

oplysninger om, hvorvidt producenternes gennemsnitlige månedlige indtjening er i overensstemmelse med det forventede indtjeningsniveau.

8.2.   Resultatindikatorer til vurdering af de gennemførte foranstaltningers bidrag til realiseringen af målene i produktions- og afsætningsplanerne

8.2.1.   For fiskeriproducentorganisationer

Under dette punkt bør planerne indeholde resultatindikatorer til vurdering af:

mængde og/eller værdi af arter, der er fanget eller afsat

gennemsnitlig størrelse af de arter, der er fanget eller afsat

udviklingen i salget for hver art og/eller vare i forhold til situationen, som den var før

antal og mængde og/eller værdi af nye varer, der er solgt, i forhold til det foregående år

udviklingen i fiskeriindsatsen og/eller -kapaciteten

udviklingen i sammensætningen af den fangst, der landes, og/eller mængden af uønskede fangster

udviklingen i værdien af den landede mængde eller høstede produktion »pr. individ«

udviklingen i produktionsomkostninger pr. produktionsenhed

udviklingen i salgsomkostningerne pr. produktionsenhed

udviklingen i producenternes gennemsnitlige månedlige indtjening

ændringer i procentdelen af usolgte varer i forhold til situationen, som den var før

ændringer i værdien af følsomme varer i forhold til situationen, som den var før

antal ulykker (med personskader og/eller døden til følge)

ændringer i antallet af registrerede overtrædelser af producentorganisationens regler.

8.2.2.   For akvakulturproducentorganisationer

Under dette punkt bør planerne indeholde resultatindikatorer til vurdering af overensstemmelsen med:

mængde og/eller værdi af arter, der er opdrættet eller afsat

udviklingen i salget for hver art og/eller produkt i forhold til situationen, som den var før

antal og mængde og/eller værdi af nye produkter, der er solgt, i forhold til det foregående år

udviklingen i værdien af den høstede produktion »pr. individ«

udviklingen i den andel af foder, der stammer fra bæredygtige eller fornyelige ressourcer

udviklingen i mængden af forurenende stoffer, der udledes

udviklingen i produktionsomkostninger pr. produktionsenhed

udviklingen i salgsomkostningerne pr. produktionsenhed

udviklingen i producenternes gennemsnitlige månedlige indtjening

ændringer i procentdelen af usolgte varer i forhold til situationen, som den var før

ændringer i værdien af følsomme varer i forhold til situationen, som den var før

antal ulykker (med personskader og/eller døden til følge)

ændringer i antallet af registrerede overtrædelser af producentorganisationens regler.

DEL B

INDSENDELSE AF ÅRSBERETNINGEN

Producentorganisationerne bør indsende årsberetningen, når planerne er udarbejdet. Hvis der er tale om flerårige planer, bør der indsendes en årsberetning hvert år.

Årsberetningen bør omfatte output- og resultatindikatorer som fastsat i tidsplanen for gennemførelsen af de planer, der er forelagt de kompetente nationale myndigheder til godkendelse.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. marts 2014.

På Kommissionens vegne

Maria DAMANAKI

Medlem af Kommissionen


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1).

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1418/2013 af 17. december 2013 om produktions- og markedsføringsplaner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter (EUT L 353 af 28.12.2013, s. 40).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2508/2000 af 15. november 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 for så vidt angår operationelle programmer i fiskerisektoren (EFT L 289 af 16.11.2000, s. 8).

(4)  Producentorganisationerne skal tilskynde deres medlemmer til at udøve bæredygtigt fiskeri ved at skabe forudsætningerne for, at et sådant fiskeri kan udvikles i fuld overensstemmelse med bevarelsespolitikken som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22) (»forordningen om den fælles fiskeripolitik«) og miljølovgivningen og under overholdelse af socialpolitikken.

(5)  Det skal så vidt muligt undgås at tage uønskede fangster af kommercielle bestande, sådanne fangster skal begrænses mest muligt, og de skal om nødvendigt udnyttes på bedste vis, uden at der skabes et marked for fangster, der er mindre end den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, der er fastsat bestemmelser om i artikel 15 i forordningen om den fælles fiskeripolitik.

(6)  Uden at skabe et marked for sådanne fangster, som er mindre end den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse.

(7)  Producentorganisationerne skal tilskynde deres medlemmer til at udøve bæredygtige akvakulturaktiviteter ved at skabe forudsætningerne for, at sådanne aktiviteter kan udvikles i fuld overensstemmelse med bevarelsespolitikken som fastsat i forordningen om den fælles fiskeripolitik og miljølovgivningen og under overholdelse af socialpolitikken.

(8)  Som omhandlet i artikel 34 i forordningen om den fælles fiskeripolitik.

(9)  »Arter, som det sædvanligvis er vanskeligt at afsætte i løbet af året« som omhandlet i artikel 28, stk. 2, litra d), i forordningen om den fælles markedsordning.

(10)  Sanktioner i henhold til artikel 28, stk. 2, litra e), i forordningen om den fælles markedsordning.

(11)  Foranstaltninger som omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra d), i forordningen om den fælles markedsordning.


5.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/39


KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 3. marts 2014

om overvågning af spor af bromerede flammehæmmere i fødevarer

(EØS-relevant tekst)

(2014/118/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bromerede flammehæmmere er bromholdige, organiske forbindelser, der tilsættes produkter for at hindre eller begrænse antændelsen af brandbare materialer i tilfælde af brand. De anvendes typisk i en lang række forbrugerprodukter som f.eks. elektronisk udstyr, biler, møbler og byggematerialer for at begrænse produktets antændelighed. Bromerede flammehæmmere kan frigives eller fordampe fra de produkter, som de er tilsat. Eftersom forbrugerprodukter bortskaffes efter endt driftslevetid, har disse stoffer i tidens løb forurenet miljøet og fødekæden.

(2)

Mange bromerede flammehæmmere er dog persistente, bioakkumulerende og toksiske for både mennesker og miljøet. De mistænkes for at have neuroadfærdsmæssige virkninger og forårsage hormonforstyrrelser, og de er fundet i miljøets flora og fauna.

(3)

Af den grund har Kommissionen bedt Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) udarbejde en videnskabelig udtalelse om risiciene for folkesundheden ved forekomsten af bromerede flammehæmmere i fødevarer.

(4)

I perioden mellem september 2010 og september 2012 vedtog EFSA′s Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarer seks videnskabelige udtalelser (1) om forskellige klasser af bromerede flammehæmmere.

(5)

EFSA anbefalede, at der for nogle af disse klasser bør indhentes yderligere oplysninger om koncentrationer i fødevarer og mennesker.

(6)

Koncentrationer af bromerede flammehæmmere i animalske fødevarer kan skyldes forekomsten af disse stoffer i foderstoffer, derfor kan der, afhængigt af de første resultater af overvågningen af fødevarer i 2014, komme en henstilling i 2015 om overvågning af foderstoffer —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

1.

Medlemsstaterne bør i 2014 og 2015 overvåge forekomsten af bromerede flammehæmmere i fødevarer. Overvågningen bør omfatte en bred vifte af individuelle fødevarer, som afspejler forbrugsvanerne, med henblik på at give et nøjagtigt estimat af eksponeringen, og der bør udvælges forskellige fødevarer for de forskellige klasser af bromerede flammehæmmere.

2.

Medlemsstaterne bør følge de prøveudtagningsmetoder, der er fastsat i bilag II til Kommissionens forordning (EU) nr. 252/2012 (2), for at sikre, at prøverne er repræsentative for det pågældende parti.

3.

Medlemsstaterne bør analysere forskellige klasser af bromerede flammehæmmere med henblik på at konstatere forekomsten af de følgende stoffer i de pågældende fødevarer:

a)

For klassen af polybromerede diphenylethere (PBDE′er): 2,2′,4-tribromdiphenylether (BDE-28, CAS-nr. 41318-75-6), 2,2′,4,4′-tetrabromdiphenylether (BDE-47, CAS-nr. 5436-43-1), 2,2′,4,5′- tetrabromdiphenylether (BDE-49, CAS-nr. 243982-82-3), 2,2′,4,4′,5-pentabromdiphenylether (BDE-99, CAS-nr. 60348-60-9), 2,2′,4,4′,6-pentabromdiphenylether (BDE-100, CAS-nr. 189084-64-8), 2,2′,3,4,4′,5′-hexabromdiphenylether (BDE-138, CAS-nr. 67888-98-6), 2,2′,4,4′,5,5′-hexabromdiphenylether (BDE-153, CAS-nr. 68631-49-2), 2,2′,4,4′,5,6′-hexabromdiphenylether (BDE-154, CAS-nr. 207122-15-4), 2,2′,3,4,4′,5′,6-hexabromdiphenylether (BDE-183, CAS-nr. 207122-16-5) og 2,2′,3,3′,4,4′,5,5v,6,6′-decabromdiphenylether (BDE-209, CAS-nr. 1163-19-5) i æg og ægprodukter, mælk og mejeriprodukter, kød og kødprodukter, animalske eller vegetabilske fedtstoffer og olier, fisk og skaldyr, produkter bestemt til særlig ernæring og fødevarer til spædbørn og småbørn ved hjælp af metoder med en bestemmelsesgrænse på 0,01 ng/g vådvægt eller lavere.

b)

For klassen af hexabromcyclododecaner (HBCDD′er): (+/–)-α-HBCD (1,2,5,6,9,10-hexabrom-(1R,2R,5S,6R,9R,10S)-rel-cyclododecan, CAS-nr. 134237-50-6), (+/–)-β-HBCD (1,2,5,6,9,10-hexabrom-(1R,2S,5R,6R,9R,10S)-rel-cyclododecan, CAS-nr. 134237-51-7) og (+/–)-γ-HBCD (1,2,5,6,9,10-hexabrom-(1R,2R,5R,6S,9S, 10R)-rel-cyclododecan, CAS-nr. 134237-52-8) i fisk og skaldyr, kød og kødprodukter, mælk og mejeriprodukter, æg og ægprodukter samt tilskudsblandinger til spædbørn. De analysemetoder, der anvendes ved konstatering af HBCDD′er, omfatter konstatering af stereoisomerer og bør have en bestemmelsesgrænse på 0,01 ng/g vådvægt eller lavere.

c)

For klassen af tetrabrombisphenol A og derivater heraf: tetrabrombisphenol A (TBBPA, CAS-nr. 79-94-7) og muligvis TBBPA bismethylether (TBBPA-bME, CAS-nr. 70156-79-5), TBBPA bis(2-hydroxyethyl)ether (TBBPA-bOHEE, CAS-nr. 4162-45-2), TBBPA bisallylether (TBBPA-bAE, CAS-nr. 25327-89-3), tetrabrombisphenol A bis(glycidylether) (TBBPA-bGE, CAS-nr. 3072-84-2) og TBBPA bis(2,3-dibrompropyl)ether (TBBPA-bDiBPrE, CAS-nr. 21850-44-2) i fisk og skaldyr, kød og kødprodukter, mælk og mejeriprodukter samt æg og ægprodukter. De analysemetoder, der anvendes ved konstatering af tetrabrombisphenol A og derivater heraf, bør have en bestemmelsesgrænse på 0,1 ng/g vådvægt eller lavere.

d)

For klassen af bromerede phenoler og derivater heraf: 2,4,6-tribromphenol (2,4,6-TBP, CAS-nr. 118-79-6), 2,4-dibromphenol (2,4-DBP, CAS-nr. 615-58-7), 4-bromphenol (4-BP, CAS-nr. 106-41-2), 2,6-dibromphenol (2,6-DBP, CAS-nr. 608-33-3), tetrabromeret bisphenol S (TBBPS, CAS-nr. 39635-79-5), tetrabrombisphenol S bismethylether (TBBPS-BME, CAS-nr. 70156-79-5) i fisk og skaldyr. De analysemetoder, der anvendes ved konstatering af bromerede phenoler og derivater heraf, bør have en bestemmelsesgrænse på 0,1 ng/g vådvægt eller lavere.

e)

For nye bromerede flammehæmmere: tris(2,3-dibrompropyl)phosphat (TDBPP, CAS- nr. 126-72-7), N,N′-ethylenbis(tetrabromphthalimid) (EBTEBPI, CAS- nr. 32588-76-4), hexabromcyclodecan (HBCYD, CAS-nr. 25495-98-1), bis(2-ethylhexyl) tetrabromphthalat (BEH-TEBP, CAS-nr. 26040-51-7), 2-ethylhexyl 2,3,4,5-tetrabrombenzoat (EH-TBB, CAS-nr. 183658-27-7) og dibromneopentylglycol (DBNPG, CAS-nr. 3296-90-0) i fisk og skaldyr, kød og kødprodukter (herunder spiselige slagtebiprodukter), animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier, mælk og mejeriprodukter, æg og ægprodukter samt fødevarer til spædbørn og småbørn. De analysemetoder, der anvendes ved konstatering af nyopståede og nye bromerede flammehæmmere, bør have en bestemmelsesgrænse på 1 ng/g vådvægt eller lavere.

4.

Medlemsstaterne bør analysere bromerede flammehæmmere i overensstemmelse med bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (3) ved hjælp af en analysemetode, som det er dokumenteret har givet pålidelige resultater.

5.

Medlemsstaterne bør regelmæssigt indberette overvågningsoplysningerne på helvægtsbasis eller på fedtbasis til EFSA sammen med de oplysninger og i det elektroniske format, som EFSA har foreskrevet, så disse data kan samles i én database. De bør indeholde foreliggende data fra foregående år, som er tilvejebragt ved hjælp af en analysemetode, som det er dokumenteret, har givet pålidelige resultater, med henblik på at overvåge eksponeringstendenser.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. marts 2014.

På Kommissionens vegne

Tonio BORG

Medlem af Kommissionen


(1)  EFSA′s Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden: Scientific Opinion on Polybrominated Biphenyls (PBBs) in Food. EFSA Journal 2010; 8(10):1789. [151 pp.]. doi:10.2903/j.efsa.2010.1789.

Scientific Opinion on Polybrominated Diphenyl Ethers (PBDEs) in Food. EFSA Journal 2011; 9(5):2156. [274 pp.] doi:10.2903/j.efsa.2011.2156.

Scientific Opinion on Hexabromocyclododecanes (HBCDDs) in Food. EFSA Journal 2011; 9(7):2296. [118 pp.] doi:10.2903/j.efsa.2011.2296.

Scientific Opinion on Tetrabromobisphenol A (TBBPA) and its derivatives in food. EFSA Journal 2011; 9(12):2477. [61 pp.] doi:10.2903/j.efsa.2011.2477.

Scientific Opinion on Brominated Flame Retardants (BFRs) in Food: Brominated Phenols and their Derivatives. EFSA Journal 2012; 10(4):2634. [42 pp.] doi:10.2903/j.efsa.2012.2634.

Scientific Opinion on Emerging and Novel Brominated Flame Retardants (BFRs) in Food. EFSA Journal 2012; 10(10):2908. [125 pp.] doi:10.2903/j.efsa.2012.2908.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 252/2012 af 21. marts 2012 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af dioxiner, dioxinlignende PCB′er og ikke-dioxinlignende PCB′er i visse fødevarer og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1883/2006 (EUT L 84 af 23.3.2012, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1).


FORRETNINGSORDENER OG PROCESREGLEMENTER

5.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/41


FORRETNINGSORDEN

INDLEDNING

Regionsudvalget har vedtaget følgende forretningsorden den 31. januar 2014 på grundlag af artikel 306, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

INDLEDENDE BEMÆRKNING

I forbindelse med de funktioner og opgaver, som er nævnt i forretningsordenen, dækker de anvendte termer både mænd og kvinder.

AFSNIT I

REGIONSUDVALGETS MEDLEMMER OG ORGANER

KAPITEL I

Regionsudvalgets organer

Artikel 1

Regionsudvalgets organer

Regionsudvalgets organer er plenarforsamlingen, formanden, præsidiet, formandskonferencen og underudvalgene.

KAPITEL 2

Regionsudvalgets medlemmer

Artikel 2

Regionsudvalgets medlemmer og suppleanter

Regionsudvalgets medlemmer og deres suppleanter er i henhold til artikel 300 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde repræsentanter for de regionale og lokale myndigheder. De er enten valgt til en regional eller lokal myndighed eller er politisk ansvarlige over for en valgt forsamling. I udøvelsen af deres hverv må de ikke være bundet af nogen instruktion. De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Unionens almindelige interesse.

Artikel 3

Mandatperioden

1.

Medlemmets eller suppleantens mandatperiode begynder den dag, Rådets beskikkelse træder i kraft.

2.

Mandatet som medlem eller suppleant ophører ved udtræden, ved udløb af det mandat, i kraft af hvilket han er beskikket, eller ved dødsfald.

3.

Ønsker et medlem eller en suppleant at udtræde, skal den pågældende give Regionsudvalgets formand skriftlig meddelelse herom og angive datoen for udtrædelsen. Formanden underretter derefter Rådet, som konstaterer, at der er en plads ledig, og sætter proceduren for udnævnelse af en efterfølger i gang.

4.

Udløber det mandat, i kraft af hvilket et medlem eller en suppleant er beskikket, giver den pågældende straks Regionsudvalgets formand skriftlig meddelelse herom.

5.

I de tilfælde, der nævnes i artikel 3, stk. 2, beskikker Rådet en efterfølger for resten af mandatperioden.

Artikel 4

Privilegier og immuniteter

Medlemmerne og deres behørigt bemyndigede suppleanter nyder de privilegier og immuniteter, som er fastlagt i protokollen om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter.

Artikel 5

Medlemmers og suppleanters deltagelse

1.

Et medlem, som er forhindret i at deltage i et plenarmøde, kan lade sig repræsentere af en suppleant fra sin nationale delegation, også for et begrænset antal dage under plenarforsamlingen. Alle medlemmer og deres behørigt bemyndigede suppleanter skal skrive sig på deltagerlisten.

2.

Et medlem, som er forhindret i at deltage i et møde i et underudvalg eller i ethvert andet møde, der er godkendt af præsidiet, kan lade sig repræsentere af et andet medlem eller af en suppleant fra sin nationale delegation, sin politiske gruppe eller interregionale gruppe. Alle medlemmer og deres behørigt bemyndigede suppleanter skal skrive sig på deltagerlisten.

3.

Et medlem eller en suppleant, hvis navn er opført på listen over afløsere for medlemmer af en arbejdsgruppe nedsat i henhold til artikel 37 eller 62, kan repræsentere et vilkårligt medlem i sin politiske gruppe.

4.

En suppleant eller et medlem, der afløser et andet medlem, kan ikke repræsentere mere end et medlem. Han har på det pågældende møde de samme rettigheder og beføjelser som et ordinært medlem. Generalsekretariatet skal have meddelelse om overdragelsen af stemmeretten i overensstemmelse med de krav, som gælder for meddelelse. Meddelelse om stemmeoverdragelse skal være modtaget senest dagen inden mødet.

5.

I forbindelse med en plenarforsamling udbetales der ikke udgiftsrefusion til både et medlem og dennes suppleant. Præsidiet præciserer dette nærmere i sin instruks om møde- og rejsedagpenge.

6.

En suppleant, som er udpeget til ordfører, kan forelægge det forslag til udtalelse, han er ansvarlig for, for plenarforsamlingen på det plenarmøde, på hvis dagsorden det står. Dette gælder også, når det medlem, han er stedfortræder for, selv er til stede. Medlemmet kan overdrage sin stemmeret til suppleanten, så længe dette forslag til udtalelse behandles. Generalsekretæren skal inden det pågældende møde have skriftlig meddelelse om overdragelsen af stemmeretten.

7.

Med forbehold af artikel 23, stk. 1, mister enhver overdragelse sin gyldighed fra det øjeblik, hvor medlemmet, der er forhindret i at deltage, ophører med at være medlem af udvalget.

Artikel 6

Overdragelse af stemmeret

Stemmeretten kan ikke overdrages undtagen i de tilfælde, der er nævnt i artikel 5 og 31.

Artikel 7

Nationale delegationer og politiske grupper

De nationale delegationer og de politiske grupper bidrager på en afbalanceret måde til tilrettelæggelsen af Regionsudvalgets arbejde.

Artikel 8

Nationale delegationer

1.

Medlemmerne og suppleanterne fra en medlemsstat udgør en national delegation. Hver national delegation fastlægger selv sin interne organisation og vælger en formand. Formandens navn meddeles officielt Regionsudvalgets formand.

2.

Inden for Regionsudvalgets administration etablerer generalsekretæren en ordning til støtte for de nationale delegationer. Denne ordning giver bl.a. hvert enkelt medlem mulighed for at modtage informationer og støtte på sit eget officielle sprog. Ordningen varetages af en særlig tjeneste bestående af tjenestemænd eller midlertidigt ansatte i Regionsudvalget og sikrer, at de nationale delegationer i passende udstrækning kan gøre brug af Regionsudvalgets faciliteter. Generalsekretæren sørger især for, at de nationale delegationer har passende muligheder for at holde møder umiddelbart før eller under plenarmøderne.

3.

De nationale delegationer kan ligeledes få assistance fra nationale koordinatorer, som ikke hører til generalsekretariatets personale. De bidrager til at lette udøvelsen af medlemmernes mandat i udvalget.

4.

De nationale koordinatorer har ret til passende støtte fra generalsekretæren. De kan f.eks. bruge udvalgets infrastrukturer i et passende omfang.

Artikel 9

Politiske grupper og løsgængere

1.

Medlemmerne og suppleanterne kan danne politiske grupper, der afspejler deres politiske tilhørsforhold. Kriterierne for medlemskab fastlægges i den enkelte gruppes forretningsorden.

2.

En politisk gruppe kan dannes af mindst 18 medlemmer/suppleanter, hvoraf dog mindst halvdelen skal være medlemmer, og som samlet set repræsenterer mindst en femtedel af medlemsstaterne. Et medlem eller en suppleant kan kun tilhøre én politisk gruppe. En politisk gruppe opløses, hvis medlemstallet falder til under det antal, der kræves, for at en gruppe kan dannes.

3.

Når en politisk gruppe dannes, opløses eller på anden måde ændres, skal Regionsudvalgets formand underrettes via en erklæring. I erklæringen om gruppens dannelse angives gruppens navn, dens medlemmer og dens præsidium.

4.

Hver politisk gruppe bistås af et sekretariat, hvis medarbejdere er ansat i generalsekretariatet. De politiske grupper kan fremsætte forslag til ansættelsesmyndigheden om udvælgelse, ansættelse og forfremmelse af disse medarbejdere samt om forlængelse af deres kontrakter. Ansættelsesmyndigheden træffer afgørelse efter at have hørt formanden for den pågældende politiske gruppe.

5.

Generalsekretæren giver de politiske grupper og deres organer passende ressourcer til møder, gruppeaktiviteter, publikationer og sekretariaternes aktiviteter. Ressourcerne til hver enkelt politisk gruppe øremærkes på budgettet. De politiske grupper og deres sekretariater kan i passende udstrækning gøre brug af Regionsudvalgets faciliteter.

6.

De politiske grupper og deres præsidier kan mødes umiddelbart før eller under plenarmøderne. To gange om året kan de afholde ekstraordinære møder. En suppleant har for sin deltagelse i disse møder kun ret til godtgørelse af sine udgifter til rejse og ophold, når han repræsenterer et medlem fra sin politiske gruppe.

7.

Løsgængere bistås administrativt. Nærmere regler herfor fastlægges af Regionsudvalgets præsidium på forslag af generalsekretæren.

Artikel 10

Interregionale grupper

Medlemmerne og suppleanterne kan danne interregionale grupper. Regionsudvalgets formand underrettes om sådanne gruppers dannelse. Præsidiet træffer i henhold til bestemmelserne afgørelse om nedsættelse af en interregional gruppe.

AFSNIT II

REGIONSUDVALGETS ORGANISATION OG ARBEJDSFORM

KAPITEL 1

Regionsudvalgets første indkaldelse og konstituering

Artikel 11

Indkaldelse til det første møde

Efter nybeskikkelse, der finder sted hvert femte år, indkaldes Regionsudvalget til møde af den afgående formand, eller af den afgående første næstformand, eller af den ældste afgående næstformand, eller af sit ældste medlem, og det træder sammen senest en måned efter Rådets beskikkelse af medlemmerne

Det medlem, der i henhold til stk. 1 midlertidigt varetager formandskabet, udfører i overgangsperioden hvervet som repræsentant for udvalget, varetager de løbende forretninger og leder det første møde i sin egenskab af midlertidig formand.

Dette medlem og de 4 yngste tilstedeværende medlemmer og Regionsudvalgets generalsekretær udgør det midlertidige præsidium.

Artikel 12

Regionsudvalgets konstituering og prøvelse af mandaterne

1.

På dette møde gør den midlertidige formand Regionsudvalget bekendt med Rådets meddelelse om beskikkelsen af medlemmerne og redegør for udøvelsen af repræsentationshvervet og varetager de løbende forretninger. Hvis der anmodes om det, kan den midlertidige formand prøve medlemmernes beskikkelse og mandater, inden han erklærer Regionsudvalgets nye mandatperiode for indledt.

2.

Det midlertidige præsidium forbliver i funktion, indtil udfaldet af valget af præsidiemedlemmer er bekendtgjort.

KAPITEL 2

Plenarforsamlingen

Artikel 13

Plenarforsamlingens opgaver

Regionsudvalget træder sammen som plenarforsamling. Plenarforsamlingen har følgende hovedopgaver:

a)

vedtagelse af udtalelser, rapporter og resolutioner

b)

vedtagelse af overslaget over Regionsudvalgets indtægter og udgifter

c)

vedtagelse af Regionsudvalgets politiske program ved begyndelsen af hver mandatperiode

d)

valg af formand, første næstformand og de øvrige præsidiemedlemmer

e)

nedsættelse af underudvalg

f)

vedtagelse og revision af Regionsudvalgets forretningsorden

g)

afgørelse om indbringelse af en klage eller en begæring om intervention for Den Europæiske Unions Domstol, der træffes efter prøvelse af beslutningsdygtigheden i henhold til artikel 21, stk. 1, første punktum, og med simpelt flertal, på forslag af enten Regionsudvalgets formand eller det kompetente underudvalg, som handler i overensstemmelse med artikel 58 og 59. Når en sådan afgørelse er blevet truffet, indgiver formanden klagen i udvalgets navn.

Artikel 14

Indkaldelse af plenarforsamlingen

1.

Regionsudvalgets formand indkalder plenarforsamlingen mindst en gang i kvartalet. Præsidiet fastlægger i det forudgående års 3. kvartal en tidsplan for plenarmøderne. Et plenarmøde kan strække sig over en eller flere mødedage.

2.

Hvis mindst 1/4 af medlemmerne skriftligt begærer det, indkalder formanden til et ekstraordinært plenarmøde, som skal finde sted tidligst en uge og senest en måned efter begæringens fremsættelse. Den skriftlige begæring skal angive emnet for det ekstraordinære møde. Intet andet emne kan sættes på dagsordenen for et sådant møde.

Artikel 15

Plenarmødets dagsorden

1.

Præsidiet fastlægger det foreløbige forslag til dagsorden, som omfatter en foreløbig liste over forslag til udtalelser og rapporter samt resolutionsudkast og alle øvrige dokumenter, hvorom der skal træffes beslutning (beslutningsdokumenter) på den næstfølgende plenarforsamling.

2.

Dagsordensforslaget og de deri nævnte beslutningsdokumenter gøres elektronisk tilgængelige for medlemmerne og suppleanterne på deres officielle sprog senest 21 arbejdsdage forud for plenarmødets åbning.

3.

Forslag til udtalelser og rapporter samt resolutionsudkast opføres principielt på dagsordenen i den rækkefølge, hvori de er vedtaget af underudvalgene eller forelagt i overensstemmelse med forretningsordenen, idet der dog tages hensyn til dagsordenspunkternes indholdsmæssige sammenhæng.

4.

Kan den i stk. 2 nævnte frist ikke overholdes, kan formanden i særlige begrundede undtagelsestilfælde optage et beslutningsdokument i dagsordensforslaget, forudsat medlemmerne og suppleanterne har modtaget det pågældende forslag på deres officielle sprog senest en uge forud for plenarmødets åbning. Begrundelsen for anvendelsen af denne procedure noteres af formanden på forsiden af beslutningsdokumentet.

5.

Skriftlige ændringsforslag til dagsordensforslaget skal være generalsekretæren i hænde senest 3 arbejdsdage forud for plenarmødets åbning.

6.

På et møde umiddelbart forud for plenarmødets åbning fastlægger præsidiet det endelige forslag til dagsorden. På dette møde kan præsidiet med 2/3 flertal af de afgivne stemmer på dagsordenen optage hastende eller aktuelle sager, hvis behandling ikke tåler at blive udsat til det næste plenarmøde.

7.

På forslag af formanden, en politisk gruppe eller 32 medlemmer, kan præsidiet eller plenarforsamlingen inden afstemningen om ændringsforslagene beslutte at:

udsætte behandlingen af et beslutningsdokument til et senere møde

eller

sende et beslutningsdokument tilbage til det berørte underudvalg til fornyet behandling.

Dette gælder ikke i tilfælde, hvor en frist fastsat af Rådet, Kommissionen eller Europa-Parlamentet ikke gør det muligt at udsætte vedtagelsen af et beslutningsdokument.

Et beslutningsdokument, der er udsat til en senere plenarforsamling, ledsages af samtlige dertil knyttede gyldigt fremsatte ændringsforslag. Med forbehold af artikel 24, stk. 2, litra a), giver udsættelsen af afstemningen ikke nogen ny frist for fremsættelse af ændringsforslag.

Når beslutningsdokumentet sendes tilbage til det berørte underudvalg, bortfalder de tilhørende ændringsforslag, og ordføreren vurderer, hvorvidt deres indhold:

kræver, at han indledningsvis reviderer teksten under hensyntagen til de fastsatte frister

og/eller

kan give anledning til, at ordføreren indgiver ændringsforslag i henhold til proceduren for behandling af ændringsforslag i underudvalg.

Dokumentet sættes på underudvalgets dagsorden til afgørelse.

Artikel 16

Plenarmødets åbning

Formanden åbner plenarmødet og forelægger det endelige forslag til dagsorden til vedtagelse.

Artikel 17

Offentlighed, gæster og gæstetalere, aktualitetsdebat

1.

Plenarforsamlingens møder er offentlige, medmindre den træffer anden afgørelse for hele mødet eller for et bestemt dagsordenspunkt.

2.

Repræsentanter for Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen kan deltage i plenarmøderne. De kan tage ordet på opfordring.

3.

Formanden kan på eget initiativ eller på præsidiets anmodning indbyde personer udefra til at tale til plenarforsamlingen. Der kan i tilslutning hertil finde en generel debat sted, hvor de almindelige taletidsbestemmelser gælder.

4.

Præsidiet kan i henhold til artikel 15, stk. 1 og 6, foreslå plenarforsamlingen at holde en generel debat om aktuelle politiske emner af regional eller lokal relevans (aktualitetsdebat). Ved afviklingen af en aktualitetsdebat gælder de almindelige regler for taletid.

Artikel 18

Adfærdsregler og taletid

1.

Uden indgreb i talefriheden skal medlemmernes adfærd være præget af gensidig respekt, bero på de værdier og principper, der er defineret i Den Europæiske Unions grundlæggende akter, og respektere Regionsudvalgets værdighed og må ikke vanskeliggøre en korrekt afvikling af arbejdet i udvalgets organer eller forstyrre roen i udvalgets bygninger.

2.

Plenarforsamlingen fastsætter ved mødets begyndelse på præsidiets forslag taletiden for hvert enkelt dagsordenspunkt. Under mødet kan formanden på eget initiativ eller på anmodning af et medlem foranledige, at der træffes beslutning om at begrænse taletiden.

3.

I debatter om generelle anliggender eller specifikke punkter kan formanden på præsidiets foranledning foreslå plenarforsamlingen, at den fastsatte taletid fordeles mellem de politiske grupper og de nationale delegationer.

4.

Som almindelig regel er taletiden begrænset til 1 minut for indlæg vedrørende referatet, bemærkninger til forretningsordenen og indlæg om ændring af det endelige dagsordensforslag eller dagsordenen.

5.

Overskrider en taler sin taletid, kan formanden efter en enkelt advarsel fratage ham ordet.

6.

Et medlem kan foreslå, at debatten afsluttes; formanden sætter et sådant forslag under afstemning.

Artikel 19

Talerliste

1.

Medlemmerne indtegnes på talerlisten i den rækkefølge, hvori de anmoder om ordet, og formanden tildeler ordet på grundlag af denne talerliste. Formanden lader så vidt muligt repræsentanter for forskellige politiske retninger og nationale delegationer få ordet skiftevis.

2.

Ordføreren for det kompetente underudvalg samt repræsentanter for de politiske grupper og nationale delegationer, der ønsker at få ordet på deres gruppes eller delegations vegne, kan dog få forrang for andre talere.

3.

Ingen kan uden formandens tilladelse få ordet mere end to gange i samme spørgsmål. De berørte underudvalgs formænd og ordførere skal dog, såfremt de ønsker det, tildeles taletid, hvis længde bestemmes af formanden.

Artikel 20

Bemærkninger til forretningsordenen

1.

Når et medlem ønsker at fremsætte bemærkninger til forretningsordenen eller at gøre formanden opmærksom på en overtrædelse af forretningsordenen, skal han have ordet. Indlægget skal vedrøre emnet for forhandlingerne eller dagsordenen.

2.

En bemærkning til forretningsordenen har forrang for alle andre indlæg.

3.

Vedrørende bemærkninger til forretningsordenen træffer formanden øjeblikkelig afgørelse i overensstemmelse med forretningsordenen og meddeler denne afgørelse umiddelbart efter bemærkningen til forretningsordenen. Der stemmes ikke herom.

Artikel 21

Beslutningsdygtighed

1.

Plenarforsamlingen er beslutningsdygtig, hvis et flertal af medlemmerne er til stede. Beslutningsdygtigheden prøves på anmodning af et medlem, under forudsætning af, at mindst 15 medlemmer stemmer for anmodningen om prøvelse af beslutningsdygtigheden. Så længe der ikke er blevet anmodet om, at beslutningsdygtigheden skal prøves, er afstemninger gyldige uanset antallet af tilstedeværende. Formanden kan afbryde plenarmødet i op til 10 minutter, inden beslutningsdygtigheden prøves. Medlemmer, som har anmodet om, at beslutningsdygtigheden prøves, men ikke længere er til stede i salen, betragtes ved optællingen som tilstedeværende. Hvis der er mindre end 15 medlemmer til stede, kan formanden konstatere, at plenarforsamlingen ikke er beslutningsdygtig.

2.

Konstateres det, at forsamlingen ikke er beslutningsdygtig, udsættes alle punkter, som kræver afstemning, til næste mødedag, hvor forsamlingens afstemninger om de udsatte punkter er gyldige, uanset hvor mange medlemmer der er til stede. Alle beslutninger, der er truffet, og alle afstemninger, der er gennemført på mødet før prøvning af beslutningsdygtighed, forbliver gyldige.

Artikel 22

Afstemning

1.

Plenarforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal af de afgivne stemmer, medmindre andet er fastsat i forretningsordenen.

2.

En gyldig stemme er enten »for«, »imod« eller »hverken for eller imod«. Ved beregningen af flertallet tages der kun hensyn til stemmer »for« og stemmer »imod«. I tilfælde af stemmelighed betragtes teksten eller forslaget som forkastet.

3.

Udøvelse af stemmeretten er en personlig ret. Medlemmerne stemmer udelukkende individuelt og personligt.

4.

Hvis resultatet af stemmeoptællingen drages i tvivl, kan formanden dekretere ny afstemning. Et medlem kan anmode om ny afstemning, forudsat at mindst 15 medlemmer stemmer for en sådan anmodning.

5.

På forslag af formanden, en politisk gruppe eller 32 medlemmer forelagt inden godkendelsen af den endelige dagsorden kan plenarforsamlingen beslutte, at afstemning vedrørende et eller flere punkter på dagsordenen skal foregå ved navneopråb, hvilket skal fremgå af referatet for plenarforsamlingen. Med mindre plenarforsamlingen træffer anden bestemmelse, anvendes afstemning ved navneopråb ikke ved afstemning om ændringsforslag.

6.

På forslag af formanden, en politisk gruppe eller 32 medlemmer kan det besluttes at anvende hemmelig afstemning, når afstemningen vedrører beslutninger i personspørgsmål.

7.

Formanden kan til enhver tid beslutte, at afstemningen skal foregå ved hjælp af det elektroniske afstemningsanlæg.

Registreringen af det numeriske resultat af en elektronisk afstemning skal være offentligt tilgængelig efter plenarforsamlingen.

Artikel 23

Fremsættelse af ændringsforslag

1.

Kun medlemmer og behørigt bemyndigede suppleanter kan indgive ændringsforslag til beslutningsdokumenter. Ændringsforslag skal indgives i overensstemmelse med de krav, der gælder for indgivelse. Også ikke bemyndigede suppleanter kan indgive ændringsforslag, når de er udpeget til ordførere, men kun vedrørende deres egen udtalelse.

Retten til at indgive ændringsforslag til et plenarmøde kan udøves af enten et medlem eller dette medlems behørigt bemyndigede suppleant. Ændringsforslag, som er indgivet i overensstemmelse med reglerne, inden et medlem eller suppleant ophører med at være henholdsvis medlem eller suppleant, eller inden stemmeoverdragelsen eller tilbagetrækningen af en stemmeoverdragelse, bevarer deres gyldighed.

2.

Under forbehold af artikel 27, stk. 1, skal ændringsforslag til beslutningsdokumenter indgives enten af en politisk gruppe eller af mindst 6 medlemmer eller behørigt bemyndigede suppleanter med angivelse af disses navne. Nationale delegationer, der har mindre end 6 medlemmer, kan dog indgive ændringsforslag, forudsat at ændringsforslagne indgives af samtlige medlemmer af delegationen eller disses behørigt bemyndigede suppleanter, og at forslagsstillernes navne angives.

3.

Ændringsforslag skal være indgivet inden kl. 15 den 11. arbejdsdag før dagen for plenarmødets åbning. Ændringsforslag skal, så snart de er oversat, dog senest 4 arbejdsdage før plenarmødet, kunne hentes elektronisk.

Ændringsforslagene oversættes og fremsendes i første række til ordføreren, så han kan fremsende sine ordførerens ændringsforslag til generalsekretariatet mindst 3 arbejdsdage inden åbningen af plenarmødet. Disse ordførerens ændringsforslag skal være knyttet til et eller flere ændringsforslag som omhandlet i stk. 1, som det påhviler ordføreren at anføre. Ordførerens ændringsforslag er først tilgængelige dagen før dagen for åbningen af plenarforsamlingen.

Såfremt artikel 15, stk. 4, finder anvendelse, kan formanden forkorte fristen for indgivelse af ændringsforslag til mindst 3 arbejdsdage. Fristen gælder ikke for ændringsforslag til hastende sager i henhold til artikel 15, stk. 6.

4.

Alle ændringsforslag fordeles til medlemmerne inden plenarmødets begyndelse.

Artikel 24

Behandling af ændringsforslag

1.

Der benyttes følgende fremgangsmåde:

a)

Først stemmes der om ændringsforslag til forslaget til udtalelse. Ændringsforslag har forrang for den tekst, de vedrører.

b)

Dernæst stemmes der om teksten i sin helhed, i givet fald i den ændrede form.

2.

Afstemningsprincipper:

a)

Kompromisændringsforslag

Hvis der til en tekstdel foreligger et eller flere ændringsforslag, kan formanden, ordføreren eller ophavsmændene til ændringsforslaget/ene undtagelsesvis fremsætte kompromisændringsforslag. Disse kompromisændringsforslag skal have forrang i forbindelse med afstemning.

Hvis ordføreren eller nogle af stillerne bag det oprindelige ændringsforslag rejser indvendinger imod det foreslåede kompromisændringsforslag, stemmes der ikke om det.

b)

Samlet afstemning

Formanden kan inden vedtagelsen eller forkastelsen af et bestemt ændringsforslag beslutte, at flere andre ændringsforslag med lignende indhold eller sigte skal sættes til afstemning under ét (samlet afstemning). Disse ændringsforslag kan vedrøre forskellige dele af den originale tekst.

c)

Blokafstemning

Ordføreren kan opstille en liste over de ændringsforslag til hans forslag til udtalelse, som han anbefaler vedtaget. Når ordføreren har anbefalet en stemmeafgivelse, kan formanden sætte visse ændringsforslag, som anbefalingen gælder, til afstemning under ét (blokafstemning). Ethvert medlem kan gøre indsigelse mod den anbefalede stemmeafgivelse og skal i så fald meddele, om hvilke ændringsforslag der skal stemmes separat.

d)

Delt afstemning

Når den tekst, der skal stemmes om, indeholder to eller flere bestemmelser eller referencer til to eller flere punkter, eller egner sig til at blive inddelt i to eller flere dele med særskilt betydning og/eller normativ værdi, kan ordføreren, en politisk gruppe, en national delegation eller et hvilket som helst af de medlemmer, der fremsatte ændringsforslaget, anmode om delt afstemning.

Anmodningen skal indgives mindst en time, før plenarforsamlingen begynder, medmindre formanden fastsætter en anden frist. Formanden tager stilling til anmodningen.

Delt afstemning er ikke tilladt, når der er tale om et kompromisændringsforslag eller et ordførerens ændringsforslag.

3.

Afstemning om ændringsforslag:

Afstemningen om ændringsforslag følger punkternes rækkefølge i teksten og behandles i følgende rangorden:

kompromisændringsforslag, med mindre en af forslagsstillerne til de oprindelige ændringsforslag modsætter sig dette

ordførerens ændringsforslag

de øvrige ændringsforslag.

Hvis kompromisændringsforslagene og ordførerens ændringsforslag vedtages, annulleres de ændringsforslag, der ligger til grund herfor.

Når to eller flere identiske ændringsforslag fremsættes af forskellige forslagsstillere, sættes de til afstemning som ét ændringsforslag.

4.

Vedrører to eller flere ændringsforslag, som udelukker hinanden, den samme tekstdel, har det forslag, der afviger mest fra den oprindelige tekst, forrang og sættes først til afstemning.

5.

Formanden oplyser før afstemningen, om vedtagelsen af et ændringsforslag medfører, at et eller flere andre ændringsforslag bortfalder, enten fordi disse ændringsforslag udelukker hinanden, hvis de vedrører samme tekstdel, eller fordi de modsiger hinanden. Et ændringsforslag anses for bortfaldet, hvis det ikke stemmer overens med en tidligere afstemning om samme udtalelse. Hvis forslagsstillerne til et ændringsforslag gør indsigelse mod formandens afgørelse i den henseende, beslutter plenarforsamlingen, om det omstridte ændringsforslag skal sættes til afstemning.

6.

Hvis teksten som helhed ikke opnår flertal af de afgivne stemmer ved den endelige afstemning, beslutter plenarforsamlingen, om forslaget til udtalelse sendes tilbage til det kompetente underudvalg eller opgives. En udtalelse anses for opgivet, hvis den interinstitutionelle mødeplan ikke muliggør yderligere debat. Udvalgets formand underretter den institution, der har indgivet anmodningen, herom.

Hvis forslaget til udtalelse sendes tilbage til det kompetente underudvalg, skal dette:

forelægge forslaget til udtalelse som ændret ved ændringsforslag vedtaget i underudvalget til ny behandling og vedtagelse;

udpege en ny ordfører og dermed igangsætte en ny proces til udarbejdelse af en udtalelse eller

undlade at udarbejde udtalelse.

Artikel 25

Sammenhængen i den endelige tekst

Hvis sammenhængen i den endelige tekst berøres som følge af vedtagelsen af ændringsforslag, som ikke er bortfaldet i henhold til artikel 24, stk. 5, eller som følge af vedtagelsen af et ændringsforslag, som fører til, at andre relevante dele af teksten bør ændres tilsvarende, indfører administrationen — efter at have hørt de politiske grupper, ordføreren og stilleren af de relevante ændringsforslag — ændringer for at genskabe sammenhængen i den endelige tekst. Ændringer i teksten begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at genskabe sammenhængen. Medlemmerne informeres om indførte ændringer.

Artikel 26

Hasteudtalelser

I hastende tilfælde, hvor en frist fastsat af Rådet, Europa-Kommissionen eller Europa-Parlamentet ikke kan overholdes ved anvendelse af den normale procedure, og hvor det ansvarlige underudvalg har vedtaget sit forslag til udtalelse enstemmigt, sender formanden dette forslag til Rådet, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet til orientering. Forslaget til udtalelse forelægges den følgende plenarforsamling til vedtagelse i uændret form. På alle dokumenter vedrørende den pågældende udtalelse skal det anføres, at der er tale om en udtalelse, som er udarbejdet efter hasteproceduren.

Artikel 27

Forenklede procedurer

1.

Forslag til udtalelser eller rapporter, der er vedtaget enstemmigt af et underudvalg, forelægges plenarforsamlingen til vedtagelse i den oprindelige form, medmindre mindst 32 medlemmer, disses behørigt bemyndigede suppleanter eller en politisk gruppe fremsætter ændringsforslag inden for den frist, der er fastsat i artikel 23, stk. 3, 1. punktum. I sidstnævnte tilfælde behandles ændringsforslagene af plenarforsamlingen. Forslaget til udtalelse eller rapport fremlægges af ordføreren på plenarforsamlingen og kan gøres til genstand for debat. Den fremsendes til medlemmer samtidig med forslaget til dagsorden.

2.

Såfremt underudvalget er af den opfattelse, at et høringsdokument, som det har fået forelagt, ikke giver anledning til bemærkninger eller ændringsforslag fra Regionsudvalgets side, kan det foreslå, at der ikke fremsættes nogen indvendinger. Forslaget forelægges plenarforsamlingen til vedtagelse uden debat.

Artikel 28

Hævelse af plenarmødet

Før plenarmødet hæves, giver Regionsudvalgets formand meddelelse om tid og sted for det næste plenarmøde samt om de dagsordenspunkter, som allerede måtte være kendt.

Artikel 29

Symboler

1.

Regionsudvalget anerkender og går ind for følgende symboler for Unionen:

a)

flaget med en cirkel bestående af 12 gyldne stjerner på blå baggrund

b)

hymnen fra »Ode til glæden« fra Ludwig van Beethovens niende symfoni

c)

mottoet »Forenet i mangfoldighed«.

2.

Regionsudvalget fejrer Europadagen den 9. maj.

3.

Europaflaget opsættes i alle udvalgets bygninger og ved officielle begivenheder.

4.

Hymnen afspilles ved åbningen af alle konstituerende samlinger ved mandatperiodens start og ved andre højtidelige lejligheder, herunder navnlig for at byde stats- og regeringschefer velkommen, eller for at modtage nye medlemmer efter en udvidelse.

KAPITEL 3

Præsidiet og formanden

Artikel 30

Præsidiets sammensætning

Præsidiet består af

a)

formanden

b)

første næstformand

c)

en næstformand pr. medlemsstat

d)

yderligere 28 medlemmer

e)

formændene for de politiske grupper.

Pladserne i præsidiet fordeles således mellem de nationale delegationer, idet der ses bort fra formandsposten, posten som første næstformand og posterne som formænd for de politiske grupper:

3 pladser: Det Forenede Kongerige, Frankrig, Italien, Polen, Spanien og Tyskland

2 pladser: Belgien, Bulgarien, Danmark, Finland, Grækenland, Irland, Kroatien, Litauen, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Sverige, Tjekkiet, Ungarn og Østrig

1 plads: Cypern, Estland, Letland, Luxembourg, Malta og Slovenien.

Artikel 31

Stedfortrædere i præsidiet

1.

Hver national delegation udpeger af sin midte et medlem eller en suppleant til personlig stedfortræder for delegationens medlemmer af præsidiet, med undtagelse af præsidiets formand og næstformand.

2.

Hver politisk gruppe udpeger af sin midte et medlem eller en suppleant til personlig stedfortræder for gruppens formand.

3.

En personlig stedfortræder har kun ret til at deltage, at få ordet og at stemme, når han repræsenterer præsidiemedlemmet. Generalsekretæren skal inden det pågældende møde have meddelelse om overdragelsen af stemmeretten i henhold til den formelle underretningsprocedure.

Artikel 32

Valgbestemmelser

1.

Regionsudvalgets præsidium vælges af plenarforsamlingen for 2 ½ år.

2.

Valget foregår under forsæde af den midlertidige formand i overensstemmelse med artikel 11 og 12. Alle kandidatforslag skal indgives skriftligt til generalsekretæren senest en time før plenarforsamlingens åbning. Valgene kan kun finde sted, efter at beslutningsdygtigheden blandt de tilstedeværende er prøvet som anført i artikel 21, stk. 1, første punktum.

Artikel 33

Valg af formand og første næstformand

1.

Forud for valget af formand og første næstformand kan kandidaterne til disse poster fremsætte en kortfattet erklæring over for plenarforsamlingen. Alle kandidater skal have samme taletid, hvis længde bestemmes af den midlertidige formand.

2.

Regionsudvalgets formand og første næstformand vælges ved separate valghandlinger. De vælges med simpelt flertal af de afgivne stemmer.

3.

En gyldig stemme er enten en stemme »for« eller en stemme »hverken for eller imod«. Ved beregningen af det krævede flertal medregnes kun stemmerne »for«.

4.

Hvis ingen kandidat opnår flertal i første afstemningsrunde, afvikles der endnu en afstemningsrunde, hvori den kandidat, der opnår flest af de afgivne stemmer, betragtes som valgt. I tilfælde af stemmelighed træffes afgørelsen ved lodtrækning.

Artikel 34

Valg af præsidiemedlemmer

1.

Der kan opstilles en fælles kandidatliste med kandidaterne fra de nationale delegationer, som kun foreslår 1 kandidat til hver plads, der tilkommer dem i præsidiet. Denne liste kan vedtages ved én enkelt afstemning med simpelt flertal af de afgivne stemmer.

Hvis der ikke vedtages en fælles kandidatliste, eller hvis en national delegation opstiller flere kandidater, end den har pladser at besætte i præsidiet, besættes hver af disse pladser ved særskilte afstemninger; i den forbindelse følges samme valgprocedure som ved valg af formand og første næstformand, jf. artikel 32 og artikel 33, stk. 2, 3 og 4.

2.

Formændene for de politiske grupper, der vælges i deres egne grupper, er medlemmer af præsidiet.

Artikel 35

Valg af stedfortrædere

Et præsidiemedlem og hans personlige stedfortræder vælges samtidigt.

Artikel 36

Suppleringsvalg til ledige præsidiepladser

Hvis et medlem af præsidiet eller hans personlige stedfortræder fratræder som medlem af Regionsudvalget eller nedlægger sit hverv som præsidiemedlem, udpeges der en afløser for den resterende del af mandatperioden efter fremgangsmåden i artiklerne 30-35. Afløseren vælges ved suppleringsvalg på plenarforsamlingen under forsæde af formanden eller af den fungerende formand i henhold til artikel 39, stk. 3.

Artikel 37

Præsidiets opgaver

Præsidiet

a)

udarbejder et politisk program og forelægger dette for plenarforsamlingen i begyndelsen af sin mandatperiode. Det overvåger programmets gennemførelse. Ved mandatperiodens afslutning aflægger præsidiet beretning for plenarforsamlingen om gennemførelsen af det politiske program

b)

tilrettelægger og koordinerer plenarforsamlingens og underudvalgenes arbejde

c)

vedtager de årlige arbejdsprogrammer for underudvalgene på forslag af disse

d)

varetager det generelle ansvar for finansielle, organisatoriske og administrative spørgsmål vedrørende medlemmerne og suppleanterne, for Regionsudvalgets interne organisation, dets generalsekretariat, herunder organisationsplanen, og dets organer

e)

kan

nedsætte arbejdsgrupper bestående af præsidie- eller udvalgsmedlemmer til at rådgive sig i særlige anliggender; sådanne arbejdsgrupper kan højst have 12 medlemmer

til sine møder indkalde andre medlemmer af Regionsudvalget på grund af deres sagkundskab eller hverv samt personer udefra

f)

ansætter generalsekretæren og de tjenestemænd og øvrige ansatte, der er nævnt i artikel 73

g)

forelægger i henhold til artikel 75 forslaget til overslag over Regionsudvalgets indtægter og udgifter for plenarforsamlingen

h)

godkender møder uden for det sædvanlige arbejdssted

i)

vedtager bestemmelser om medlemskab af arbejdsgrupper, blandede udvalg med ansøgerlande eller andre politiske instanser, som udvalgets medlemmer deltager i, samt om disse organers arbejdsmåde.

De blandede rådgivende udvalg nedsættes med lokale og regionale repræsentanter for ansøgerlande på grundlag af bestemmelserne i stabiliserings- og associeringsaftalen.

Ansøgerlandenes medlemmer af de blandede rådgivende udvalg udnævnes officielt af deres regeringer til at repræsentere de lokale og regionale myndigheder. I de blandede rådgivende udvalg tages beslutninger i fælleskab med repræsentanterne for partnerlandene, og formandskabet varetages i fællesskab af et regionsudvalgsmedlem og et medlem fra ansøgerlandet.

De blandede rådgivende udvalg bør vedtage rapporter og anbefalinger, som handler om områder, der har relevans for de lokale myndigheder i tiltrædelsesprocessen. Disse rapporter kan også stiles til det respektive associeringsråd.

j)

træffer afgørelse om indbringelse af en klage eller en begæring om intervention for Den Europæiske Unions Domstol, når plenarforsamlingen ikke er i stand til at træffe en afgørelse inden for de fastsatte frister, efter prøvelse af beslutningsdygtigheden i henhold til artikel 38, stk. 2, første punktum, og med simpelt flertal. Afgørelsen træffes på forslag af enten Regionsudvalgets formand eller det kompetente underudvalg, som handler i overensstemmelse med artikel 58 og 59. Når en sådan afgørelse er blevet truffet, indgiver formanden klagen i udvalgets navn og forelægger på førstkommende plenarmøde spørgsmålet om opretholdelse eller tilbagetrækning af klagen for plenarforsamlingen. Hvis plenarforsamlingen efter prøvelse af beslutningsdygtigheden i henhold til artikel 21, stk. 1, første punktum, og med det i henhold til artikel 13, litra g), fornødne flertal, stemmer imod klagen, trækker formanden denne tilbage.

Artikel 38

Indkaldelse af præsidiet, beslutningsdygtighed og beslutningsproces

1.

Præsidiet indkaldes af formanden, der i samråd med første næstformand fastlægger mødedato og dagsorden. Præsidiet træder sammen mindst en gang i kvartalet eller senest 14 dage efter fremsættelse af skriftlig begæring herom fra mindst en fjerdedel af dets medlemmer.

2.

Præsidiet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af dets medlemmer er til stede. Beslutningsdygtigheden prøves på anmodning af et medlem, under forudsætning af at mindst 6 medlemmer stemmer for anmodningen. Så længe ingen har anmodet om, at beslutningsdygtigheden prøves, er afstemninger gyldige uanset antallet af tilstedeværende. Konstateres det, at præsidiet ikke er beslutningsdygtigt, kan forhandlingerne fortsættes, men afstemninger udsættes til det følgende møde.

3.

Det træffer beslutning med simpelt flertal af de afgivne stemmer, medmindre andet er fastsat i forretningsordenen. Artikel 22, stk. 2 og 6, finder anvendelse.

4.

Under forbehold af artikel 40, stk. 4, litra b), kan formanden til forberedelse af præsidiets beslutninger pålægge generalsekretæren at udarbejde baggrundsnotater og beslutningsforslag vedrørende de enkelte spørgsmål, der skal behandles; de vedføjes dagsordensforslaget.

5.

Medlemmerne skal have stillet mødedokumenterne til rådighed elektronisk senest 10 dage før mødets åbning. Ændringsforslag til præsidietekster skal indgives i overensstemmelse med de krav, der gælder for indgivelse, og være generalsekretæren i hænde senest 2 arbejdsdage før præsidiemødets åbning og skal, så snart de er oversat, kunne hentes elektronisk.

6.

I ganske særlige tilfælde kan formanden anvende skriftlig procedure til vedtagelse af en beslutning, undtagen når det drejer sig om en beslutning vedrørende personer. Formanden sender medlemmerne forslaget til beslutning og opfordrer dem til inden for en frist af 5 arbejdsdage at meddele ham deres eventuelle indvendinger skriftligt. Beslutningen anses for at være vedtaget, med mindre der er indgivet indvendinger fra mindst 6 medlemmer.

Artikel 39

Formanden

1.

Formanden leder Regionsudvalgets arbejde.

2.

Formanden repræsenterer Regionsudvalget udadtil. Han kan uddelegere disse beføjelser.

3.

Er formanden fraværende eller forhindret, afløses han af første næstformand; er han også fraværende eller forhindret, afløses formanden af en af de øvrige næstformænd.

Artikel 40

Udvalget for Finansielle og Administrative Anliggender

1.

Præsidiet opretter i henhold til artikel 37 et rådgivende Udvalg for Finansielle og Administrative Anliggender (UFAA) under forsæde af et medlem af præsidiet.

2.

Mødedatoer og dagsordener fastsættes af formanden, der handler efter aftale med første næstformand.

3.

Udvalget for Finansielle og Administrative Anliggender kan blandt sine medlemmer udpege en repræsentant til at bistå formanden, når denne rapporterer til præsidiet om de pligter, han er blevet pålagt.

4.

Udvalget for Finansielle og Administrative Anliggender varetager følgende opgaver:

a)

Drøftelse og vedtagelse af det foreløbige forslag til overslag over Regionsudvalgets indtægter og udgifter, som generalsekretæren forelægger, i henhold til artikel 75.

b)

Udarbejdelse af forslag til præsidiets gennemførelsesbestemmelser og beslutninger i finansielle, organisatoriske og administrative spørgsmål, herunder spørgsmål vedrørende medlemmer og suppleanter.

Disse dokumenter sendes sammen med et resumé af UFAA's beslutninger til præsidiemedlemmerne i overensstemmelse med artikel 38, stk. 4 og 5.

c)

Rådgivning om ethvert spørgsmål af betydning, som kan kompromittere en god forvaltning af bevillinger eller hindre opfyldelsen af de opstillede målsætninger, navnlig med hensyn til prognoser for anvendelsen af bevillinger.

d)

Rådgivning vedrørende og evaluering af gennemførelsen af det løbende budget, bevillingsoverførsler, procedurer vedrørende stillingsfortegnelserne, driftsbevillinger og udtalelser vedrørende bygningsprojekter.

5.

Formanden for Udvalget for Finansielle og Administrative Anliggender repræsenterer Regionsudvalget over for EU's budgetmyndigheder.

Udtalelser, rapporter og resolutioner Proceduren i præsidiet

Artikel 41

Udtalelser — Retsgrundlag

Regionsudvalget fremsætter udtalelser i henhold til artikel 307 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde:

a)

når Regionsudvalget høres af Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen i de tilfælde, der er nævnt i traktaterne, og i alle andre tilfælde, især vedrørende grænseoverskridende samarbejde, hvor en af disse institutioner finder det hensigtsmæssigt

b)

på eget initiativ i de tilfælde, hvor det finder det hensigtsmæssigt eller,

i)

på grundlag af en meddelelse, en rapport eller et lovgivningsmæssigt forslag fra en anden EU-institution, som er sendt til orientering til udvalget, eller på grundlag af en anmodning fra den medlemsstat, der bestrider formandskabet af Rådet, eller vil bestride det kommende formandskab for Rådet;

eller

ii)

udelukkende på eget initiativ i alle andre tilfælde.

c)

når Det Økonomiske og Sociale Udvalg høres i henhold til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og Regionsudvalget finder, at der er særlige regionale interesser på spil.

Artikel 42

Udtalelser — Henvisning til underudvalg

1.

Formanden henviser anmodninger om udarbejdelse af udtalelser fra Rådet, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet til det kompetente underudvalg. Præsidiet underrettes herom på det følgende møde.

2.

Falder emnet for en udtalelse inden for mere end et underudvalgs kompetenceområde, udpeger formanden det ansvarlige underudvalg og foreslår, om nødvendigt, præsidiet at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter for de berørte underudvalg.

3.

Er et underudvalg uenigt i en beslutning, som formanden har truffet i henhold til stk. 1 eller 2, kan det via sin formand anmode præsidiet om at træffe en afgørelse.

Artikel 43

Udpegelse af hovedordfører

1.

Kan underudvalget ikke udarbejde et forslag til udtalelse inden for den fastsatte frist, kan præsidiet foreslå, at plenarforsamlingen udpeger en hovedordfører, som skal forelægge et forslag til udtalelse direkte for plenarforsamlingen.

2.

I tilfælde, hvor en frist ikke levner plenarforsamlingen tid til at udpege en hovedordfører, kan formanden udpege en hovedordfører. Plenarforsamlingen underrettes herom på det næste møde.

3.

Hovedordføreren skal være medlem af det pågældende underudvalg.

4.

I begge tilfælde bør det relevante underudvalg så vidt muligt afholde en generel orienterende debat om spørgsmålet.

Artikel 44

Initiativudtalelser

1.

Tre præsidiemedlemmer, et underudvalg repræsenteret ved sin formand eller 32 regionsudvalgsmedlemmer kan anmode præsidiet om, at der udarbejdes en initiativudtalelse i henhold til artikel 41, litra b) ii). Sådanne anmodninger forelægges præsidiet med en begrundelse sammen med de øvrige mødedokumenter i henhold til artikel 38, stk. 4, og så vidt muligt før vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram.

2.

Præsidiet træffer afgørelse om anmodninger om udarbejdelse af initiativudtalelser i henhold til artikel 41, litra b) ii) med et flertal på tre fjerdedele af de afgivne stemmer. Udtalelserne henvises til de kompetente underudvalg i henhold til artikel 42. Formanden underretter plenarforsamlingen om alle præsidiets beslutninger om godkendelse og henvisning af disse initiativudtalelser.

Artikel 45

Resolutioner

1.

Resolutioner sættes kun på Regionsudvalgets dagsorden, hvis de vedrører Den Europæiske Unions kompetenceområde, omhandler vigtige regionale og lokale anliggender og er af aktuel betydning.

2.

Resolutionsudkast eller anmodninger om, at der udarbejdes en resolution, kan forelægges Regionsudvalget af mindst 32 medlemmer eller af en politisk gruppe. Alle udkast og anmodninger indgives til præsidiet i skriftlig form og med angivelse af navnene på de medlemmer eller af den politiske gruppe, der støtter dem. De skal tilstilles generalsekretæren senest 5 arbejdsdage før præsidiemødets åbning.

3.

Beslutter præsidiet, at Regionsudvalget skal viderebehandle et resolutionsudkast eller en anmodning om udarbejdelse af en resolution, kan det

a)

sætte resolutionsudkastet på det foreløbige forslag til dagsorden for plenarmødet i henhold til artikel 15, stk. 1

b)

sætte et resolutionsudkast på dagsordenen for den umiddelbart forestående plenarforsamling i henhold til artikel 15, stk. 6, 2. punktum. Et sådant resolutionsudkast behandles på anden mødedag.

4.

Resolutionsudkast, der drejer sig om forhold, der opstår uventet efter den i stk. 2 nævnte frist (resolutioner af hastende karakter), og som opfylder kravene i stk. 1, kan indgives ved præsidiemødets åbning. Konstaterer præsidiet, at udkastet vedrører udvalgets kerneopgaver, behandles det i henhold til stk. 3, litra b). Ethvert medlem kan på plenarforsamlingen indgive ændringsforslag til resolutionsudkast af hastende karakter.

Artikel 46

Opfølgning af udtalelser, rapporter og resolutioner

Præsidiet sørger for, at Regionsudvalgets udtalelser, rapporter og resolutioner følges op. Det vedtager endvidere retningslinjer for proceduren vedrørende opfølgning af udtalelserne i henhold til artikel 56.

KAPITEL 4

Formandskonferencen

Artikel 47

Sammensætning

Formandskonferencen består af formanden, første næstformand og formændene for de politiske grupper. Formændene for de politiske grupper kan lade sig repræsentere af et andet medlem af deres gruppe.

Artikel 48

Opgaver

Formandskonferencen drøfter spørgsmål, den har fået forelagt af formanden med henblik på at forberede og især befordre opnåelsen af politisk konsensus om beslutninger, som udvalgets øvrige organer skal træffe.

Formanden redegør i sin rapport til præsidiet om de drøftelser, der har fundet sted på formandskonferencens møde.

KAPITEL 5

Underudvalg

Artikel 49

Sammensætning og mandat

1.

Ved indledningen af hver femårig mandatperiode nedsætter plenarforsamlingen underudvalg, der har til opgave at forberede dens arbejde. Den fastlægger underudvalgenes sammensætning og mandat efter forslag fra præsidiet.

2.

Underudvalgenes sammensætning skal afspejle medlemmernes nationale fordeling i Regionsudvalget.

3.

Regionsudvalgets medlemmer skal have sæde i mindst ét underudvalg og må højst have sæde i to. Præsidiet kan dog give medlemmer fra nationale delegationer, der har færre medlemmer, end der er underudvalg, dispensation fra denne regel.

Artikel 50

Formand og næstformænd

1.

Hvert underudvalg vælger af sin midte en formand, en første næstformand og yderligere højst to andre næstformænd. De vælges for en periode af 2 ½ år.

2.

Svarer antallet af kandidater til antallet af pladser, kan valget ske med akklamation.. Er dette ikke tilfældet, eller anmoder 1/6 af underudvalgets medlemmer herom, sker valget i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, 3 og 4, om valg af formand og første næstformand.

3.

Hvis en formand eller en næstformand for et underudvalg udtræder af Regionsudvalget eller nedlægger sit hverv som formand eller næstformand for et underudvalg, genbesættes den ledige plads i overensstemmelse med denne artikel.

Artikel 51

Underudvalgenes opgaver

1.

Underudvalgene debatterer EU's politikker i overensstemmelse med de beføjelser, de har fået tildelt af plenarforsamlingen i henhold til artikel 49. De udarbejder navnlig forslag til udtalelser og rapporter samt resolutionsudkast, som forelægges plenarforsamlingen til vedtagelse.

2.

Underudvalgene træffer beslutning om udarbejdelse af udtalelser i henhold til

Artikel 41, litra a)

Artikel 41, litra b), i)

Artikel 41, litra c)

3.

De udarbejder et forslag til årligt arbejdsprogram i overensstemmelse med Regionsudvalgets politiske prioriteringer og forelægger det for præsidiet til vedtagelse.

Artikel 52

Indkaldelse af underudvalg og dagsorden

1.

Mødedato og dagsorden fastlægges af underudvalgets formand i samråd med første næstformand.

2.

Et underudvalg indkaldes af formanden. Indkaldelsen til et ordinært møde sendes til medlemmerne sammen med dagsordenen senest 4 uger inden mødet.

3.

Såfremt mindst 1/4 af underudvalgets medlemmer skriftligt anmoder om det, skal formanden indkalde til ekstraordinært møde, der skal afholdes senest 4 uger efter anmodningen. Dagsordenen for det ekstraordinære møde fastlægges af de medlemmer, der har anmodet om mødet. Den sendes til medlemmerne sammen med indkaldelsen.

4.

Alle forslag til udtalelser og andre mødedokumenter, som kræver oversættelse, skal tilgå underudvalgets sekretariat senest 5 uger inden mødet. De gøres elektronisk tilgængelige for medlemmerne senest 12 arbejdsdage inden mødedatoen. Formanden kan i undtagelsestilfælde ændre disse frister.

5.

Dokumenter skal indgives til sekretariatet pr. e-mail i et standardformat, som fastsættes af præsidiet. De politiske anbefalinger i dokumentet må ikke fylde mere end 10 sider (15 000 karakterer) med en overskridelse på højest 10 %, hvis det er berettiget af sproglige grunde. Dispensation kan dog gives af underudvalgets formand i særlige tilfælde, hvor emnet berettiger en mere udførlig gennemgang.

Artikel 53

Offentlighedens deltagelse og adgang

1.

Alle medlemmer og suppleanter, der deltager i et møde, skal skrive sig på deltagerlisten for hver mødedag.

2.

Underudvalgenes møder er offentlige, medmindre et underudvalg træffer anden afgørelse for hele mødet eller for et bestemt dagsordenspunkt.

3.

Repræsentanter for Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen samt andre personer kan indbydes til at deltage i underudvalgenes møder og til at besvare spørgsmål fra medlemmerne.

Artikel 54

Frister for udarbejdelse af udtalelser

1.

Underudvalgene forelægger deres forslag til udtalelse inden for den frist, som er fastsat i den interinstitutionelle tidsplan. Underudvalgene kan højst holde 2 møder til behandling af et forslag til udtalelse, heri ikke indbefattet det møde, hvor arbejdet tilrettelægges.

2.

I undtagelsestilfælde kan præsidiet give tilladelse til yderligere møder til behandling af et forslag til udtalelse, eller det kan forlænge fristen for dets forelæggelse.

Artikel 55

Udtalelsernes indhold

1.

En udtalelse fra Regionsudvalget indeholder Regionsudvalgets synspunkter og anbefalinger i forbindelse med det pågældende spørgsmål samt eventuelle konkrete ændringsforslag til høringsdokumentet.

2.

Når udtalelserne vedrører forslag til retsakter på områder, hvor EU ikke har enekompetence, indeholder de en vurdering af, om forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Andre af udvalgets udtalelser kan om nødvendigt referere til anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, når det er relevant.

3.

Disse udtalelser skal desuden, hvor det er muligt, komme ind på de forventede konsekvenser for den administrative praksis og de regionale og lokale finanser.

4.

Udtalelser, der vedrører lovgivningsmæssige retsakter, skal indeholde anbefalinger om ændringer af Kommissionens tekst.

5.

Om nødvendigt udarbejdes en begrundelse under ordførerens ansvar. Den sættes ikke under afstemning. Begrundelsen skal dog svare til ordlyden af udtalelsen, som der er holdt afstemning om.

6.

Når en udtalelse foreslår en ny aktivitet for udvalget, som har økonomiske konsekvenser, skal der vedlægges et bilag med et skøn over de med aktiviteten forbundne udgifter. Præsidiet vedtager gennemførelsesbestemmelser for denne bestemmelse.

Artikel 56

Opfølgning af udtalelserne

I tidsrummet efter vedtagelsen af en udtalelse følger ordføreren og formanden for det underudvalg, der havde fået pålagt at udarbejde forslaget til udtalelse, med bistand fra generalsekretariatet den videre behandling af det forslag, der foranledigede en høring af udvalget, og iværksætter passende aktiviteter med henblik på at fremme de synspunkter, som udvalget har givet udtryk for i udtalelsen, under hensyntagen til den institutionelle kalender.

Artikel 57

Reviderede udtalelser

1.

Når underudvalget finder det nødvendigt, kan det bede præsidiet om tilladelse til at udarbejde et revideret forslag til udtalelse om samme emne og så vidt muligt med samme ordfører for at tage højde for og reagere på udviklingen i den pågældende institutionelle lovgivningsprocedure. Hvis udviklingen i proceduren ikke giver præsidiet tid nok til at træffe beslutning, kan formanden give tilladelse til, at der udarbejdes en revideret udtalelse, og orientere præsidiet på næste præsidiemøde.

2.

Underudvalget holder så vidt muligt møde for at afholde en debat og vedtage det reviderede forslag til udtalelse, der fremsendes til den følgende plenarforsamling.

3.

Hvis fremskridtet i den videre behandling af det forslag, der foranledigede høringen af udvalget, ikke giver underudvalget tid nok til at vedtage forslaget til revideret udtalelse, informerer formanden for dette underudvalg direkte formanden for udvalget herom, således at proceduren for udnævnelse af en hovedordfører i henhold til artikel 43 kan iværksættes.

Artikel 58

Klage i forbindelse med manglende overholdelse af nærhedsprincippet

1.

Regionsudvalgets formand eller det underudvalg, der var blevet udpeget til at udarbejde forslaget til udtalelse, kan foreslå at indbringe en klage eller en begæring om intervention for Den Europæiske Unions Domstol i tilfælde af krænkelse af nærhedsprincippet i forhold til en lovgivningsmæssig retsakt, når det i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hedder, at Regionsudvalget skal høres i forbindelse med forslagets vedtagelse.

2.

Underudvalget træffer sin afgørelse med simpelt flertal af de afgivne stemmer efter på forhånd at have sikret sig, at det er beslutningsdygtigt i medfør af artikel 64, stk. 1. Underudvalgets forslag rettes til plenarforsamlingen i henhold til artikel 13, litra g), eller til præsidiet i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 37, litra j). Underudvalget begrunder sit forslag i en detaljeret rapport, og anfører herunder også om nødvendigt, om det haster med at træffe afgørelse i henhold til artikel 37, litra j).

Artikel 59

Manglende obligatorisk høring af udvalget

1.

Når Regionsudvalget ikke er blevet hørt i de tilfælde, der er forudset i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, kan formanden eller et underudvalg i henhold til artikel 13, litra g) foreslå plenarforsamlingen eller præsidiet i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 37, litra j), at indbringe en klage eller en begæring om intervention for Den Europæiske Unions Domstol.

2.

Underudvalget træffer sin afgørelse med simpelt flertal af de afgivne stemmer efter på forhånd at have sikret sig, at det er beslutningsdygtigt i medfør af artikel 64, stk. 1. Underudvalget begrunder sit forslag i en detaljeret rapport, og anfører herunder også om nødvendigt, om det haster med at træffe afgørelse i henhold til artikel 37, litra j).

Artikel 60

Rapport om effekten af udtalelserne

Generalsekretariatet forelægger mindst én gang om året en rapport om effekten af udvalgets udtalelser for plenarforsamlingen, og forelægger herunder navnlig de bidrag, det har modtaget herom fra de kompetente underudvalg, samt oplysninger indhentet hos de berørte institutioner.

Artikel 61

Ordførere

1.

Med henblik på udarbejdelsen af et forslag til udtalelse udnævner underudvalget på forslag af dets formand en ordfører eller i begrundede tilfælde to ordførere blandt sine medlemmer eller behørigt bemyndigede suppleanter.

2.

Underudvalgene sørger i forbindelse med udnævnelse af ordførere for at sikre en afbalanceret fordeling af udtalelser.

3.

I hastesager kan underudvalgets formand lade ordføreren udpege ved skriftlig procedure. Formanden opfordrer medlemmerne af underudvalget til inden for en frist på 3 arbejdsdage skriftligt at fremkomme med eventuelle indvendinger mod udnævnelsen af den foreslåede ordfører. I tilfælde af indvendinger træffer formanden og første næstformand en afgørelse i fællesskab.

4.

Udpeges formanden eller en af næstformændene til ordfører, overlades mødeledelsen i forbindelse med behandlingen af det pågældende forslag til udtalelse til en næstformand eller i mangel heraf til det ældste tilstedeværende medlem.

5.

Når en ordfører mister sit hverv som medlem eller suppleant i udvalget, udpeges der en ny ordfører fra samme politiske gruppe i underudvalget, eventuelt ved proceduren i stk. 3.

Artikel 62

Underudvalgenes arbejdsgrupper

1.

I begrundede tilfælde kan underudvalgene med præsidiets samtykke nedsætte arbejdsgrupper. Arbejdsgrupper kan også have medlemmer fra andre underudvalg.

2.

Er et medlem af en arbejdsgruppe forhindret i at deltage i et møde, kan han afløses af et medlem eller en suppleant fra sin politiske gruppe, som er opført på listen over afløsere i denne arbejdsgruppe. Er der ikke nogen afløser til rådighed på listen, kan medlemmet blive afløst af et andet medlem eller en anden suppleant fra sin politiske gruppe.

3.

Hver arbejdsgruppe kan af sin midte udpege en formand og en næstformand.

4.

Arbejdsgrupper kan vedtage konklusioner, der forelægges for det respektive underudvalg.

Artikel 63

Ordførernes eksperter

1.

En ordfører kan lade sig bistå af en ekspert.

2.

Ordførernes eksperter og de eksperter, der er indkaldt af underudvalget, kan få refunderet deres udgifter til rejse og ophold.

3.

Eksperter repræsenterer ikke udvalget og udtaler sig ikke på udvalgets vegne.

Artikel 64

Beslutningsdygtighed

1.

Et underudvalg er beslutningsdygtigt, når mere end halvdelen af dets medlemmer er til stede.

2.

Beslutningsdygtigheden prøves kun på anmodning af et medlem, under forudsætning af, at mindst 10 medlemmer stemmer for anmodningen. Så længe ingen har anmodet om, at beslutningsdygtigheden prøves, er afstemninger gyldige uanset antallet af tilstedeværende. Formanden kan afbryde underudvalgsmødet i op til 10 minutter, inden beslutningsdygtigheden prøves. Medlemmer, som har anmodet om, at beslutningsdygtigheden prøves, men ikke længere er til stede i underudvalgets mødesal, betragtes ved optællingen som tilstedeværende. Hvis der er mindre end 10 medlemmer til stede, kan mødelederen konstatere, at plenarforsamlingen ikke er beslutningsdygtig.

3.

Konstateres det, at underudvalget ikke er beslutningsdygtigt, kan underudvalget fortsætte behandlingen af de punkter på dagsordenen, der ikke kræver afstemning, og udsætte forhandlingerne og afstemningen om de resterende punkter på dagsordenen til det følgende møde. Alle beslutninger, der er truffet, og alle afstemninger, der er afholdt, før prøvning af beslutningsdygtighed er gyldige.

Artikel 65

Afstemning

Beslutninger træffes med simpelt flertal af de afgivne stemmer. Artikel 22, stk. 2, finder anvendelse.

Artikel 66

Ændringsforslag

1.

Ændringsforslag skal sendes inden kl. 15.00 på den 9. arbejdsdag inden mødedatoen. Formanden kan i undtagelsestilfælde ændre denne frist.

Ændringsforslag på underudvalgsmøder kan kun indgives af underudvalgets medlemmer eller af andre medlemmer eller behørigt bemyndigede suppleanter i henhold til betingelserne i artikel 5, stk. 2. Også ikke bemyndigede suppleanter kan indgive ændringsforslag, når de er udpeget til ordførere, men kun vedrørende deres egen udtalelse.

Retten til at indgive ændringsforslag til et underudvalgsmøde kan udelukkende udøves af enten et medlem af dette underudvalg, af et andet medlem eller af en behørigt bemyndiget suppleant. Ændringsforslag, som er indgivet i overensstemmelse med reglerne, inden et medlem eller en suppleant ophører med at være henholdsvis medlem eller suppleant, eller inden stemmeoverdragelsen eller tilbagetrækningen af en stemmeoverdragelse, bevarer deres gyldighed.

Ændringsforslagene oversættes og fremsendes i første række til ordføreren, så han kan fremsende ordførerens ændringsforslag til generalsekretariatet mindst 3 arbejdsdage inden mødedatoen. Ordførerens ændringsforslag skal tydeligt være knyttet til et eller flere ændringsforslag som omhandlet i stk. 1. De skal være elektronisk tilgængelige, så snart de er oversat, og skal omdeles i skriftlig udgave senest ved mødets åbning.

I øvrigt finder artikel 24, stk. 1 til 6, tilsvarende anvendelse.

2.

Afstemningen om ændringsforslagene følger punkternes rækkefølge i det forslag til udtalelse, der behandles.

3.

Den endelige afstemning skal være om teksten som helhed, uanset om den er ændret. Hvis en udtalelse ikke opnår et flertal af de afgivne stemmer, kan underudvalget beslutte

at forelægge forslaget til udtalelse som ændret ved ændringsforslag på plenarforsamlingen til ny behandling og vedtagelse under hensyntagen til bestemmelserne i artikel 54,

at udpege en ny ordfører og dermed igangsætte en ny proces til udarbejdelse af en udtalelse, eller

at undlade at udarbejde udtalelse.

4.

Når forslaget til udtalelse er vedtaget i underudvalget, sender underudvalgets formand det til Regionsudvalgets formand.

Artikel 67

Beslutning om ikke at udarbejde udtalelse

1.

Såfremt det ansvarlige underudvalg er af den opfattelse, at en høringsanmodning, som det har fået forelagt i henhold til artikel 41, litra a), ikke berører regionale eller lokale interesser eller ikke er af politisk relevans, kan det beslutte ikke at udarbejde udtalelse. Generalsekretæren orienterer de relevante EU-institutioner om denne beslutning.

2.

Hvis det ansvarlige underudvalg finder, at en høringsanmodning, som er forelagt det i henhold til artikel 41, litra a), er vigtig, men at en ny udtalelse på grund af prioritetshensyn, og/eller fordi der for relativt kort tid siden er blevet vedtaget relevante udtalelser, ikke anses for nødvendig, kan det ansvarlige underudvalg beslutte ikke at udarbejde en ny udtalelse. I dette tilfælde kan Regionsudvalget beslutte at svare EU-institutionerne via en begrundet beslutning om ikke at afgive udtalelse i form af et brev underskrevet af udvalgets formand. Brevet skal udarbejdes af formanden for det ansvarlige underudvalg i samråd med ordførerne for de tidligere udtalelser om samme emne.

Artikel 68

Skriftlig procedure

1.

I ganske særlige tilfælde kan underudvalgets formand anvende skriftlig procedure til vedtagelse af en beslutning om underudvalgets funktionsmåde.

2.

Formanden sender medlemmerne beslutningsforslaget og opfordrer dem til inden for en frist af 3 arbejdsdage at meddele ham deres eventuelle indvendinger skriftligt.

3.

Beslutningen anses for vedtaget, med mindre der er indgivet indvendinger fra mindst 6 medlemmer.

Artikel 69

Bestemmelser gældende for underudvalgene

Artikel 11, artikel 12, stk. 2, artikel 17, stk. 1, 2 og 3 samt artikel 20 finder tilsvarende anvendelse.

KAPITEL 6

Regionsudvalgets administration

Artikel 70

Generalsekretariatet

1.

Regionsudvalget bistås af et generalsekretariat.

2.

Generalsekretariatet ledes af en generalsekretær.

3.

På forslag af generalsekretæren fastlægger præsidiet generalsekretariatets opbygning således, at det er i stand til at sikre, at Regionsudvalget og dets organer fungerer bedst muligt, og til at bistå medlemmerne i udøvelsen af deres mandat. Samtidig fastlægges generalsekretariatets bistand til medlemmerne, de nationale delegationer, de politiske grupper og løsgængerne.

4.

Generalsekretariatet udarbejder referater af møderne i Regionsudvalgets organer.

Artikel 71

Generalsekretæren

1.

Det påhviler generalsekretæren at gennemføre de afgørelser, præsidiet eller formanden træffer i henhold til denne forretningsorden og gældende retlige bestemmelser. Generalsekretæren deltager uden stemmeret i præsidiets møder, som han tager referat af.

2.

Generalsekretæren udfører sit hverv under ansvar over for formanden, der repræsenterer præsidiet. En gang om året forelægger generalsekretæren en aktivitetsrapport for præsidiet om udøvelsen af sine funktioner som den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede og fremlægger et sammendrag af denne rapport med henblik på en eventuel debat.

Artikel 72

Ansættelse af generalsekretæren

1.

Præsidiet ansætter generalsekretæren ved beslutning truffet med 2/3 flertal af de afgivne stemmer og efter prøvelse af beslutningsdygtigheden i henhold til artikel 38, stk. 2, 1. punktum.

2.

Generalsekretæren ansættes for en periode på 5 år. De nærmere ansættelsesbetingelser fastlægges af præsidiet under anvendelse af artikel 2 og andre tilhørende artikler i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union.

Generalsekretærens mandat kan forlænges én gang for en periode på højst 5 år.

Når generalsekretæren er fraværende eller forhindret, varetages hans funktioner af en direktør, der udpeges af præsidiet.

3.

For så vidt angår generalsekretæren udøves de beføjelser, som i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union tillægges ansættelsesmyndigheden, af præsidiet.

Artikel 73

Vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte

1.

De beføjelser, som i Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union tillægges ansættelsesmyndigheden, udøves

af generalsekretæren for så vidt angår tjenestemænd i ansættelsesgruppe AD 5-12 samt i ansættelsesgruppe AST

af præsidiet på forslag af generalsekretæren for så vidt angår de øvrige tjenestemænd.

2.

De beføjelser, som i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union tillægges ansættelsesmyndigheden, udøves

af generalsekretæren for så vidt angår midlertidigt ansatte i ansættelsesgruppe AD 5-12 samt i ansættelsesgruppe AST

af præsidiet på forslag af generalsekretæren for så vidt angår andre midlertidigt ansatte

for så vidt angår midlertidigt ansatte i formandens eller første næstformands kabinet:

af generalsekretæren på forslag af formanden for så vidt angår ansatte i ansættelsesgruppe AD 5-12 samt i ansættelsesgruppe AST

af præsidiet på forslag af formanden for så vidt angår de andre lønklasser i ansættelsesgruppe AD

Kontrakter for midlertidigt ansatte i formandens eller første næstformands kabinet udløber samtidig med formandens eller første næstformands mandatperiode.

af generalsekretæren for så vidt angår kontraktansatte, særlige rådgivere og lokalt ansatte i henhold til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union.

3.

Præsidiet og generalsekretæren kan delegere de beføjelser, de er tillagt i medfør af denne artikel.

I forbindelse med delegation fastsættes omfanget af de overdragne beføjelser, deres begrænsninger og varighed, ligesom det angives, om den, der modtager en delegation, kan videredelegere sine beføjelser.

Artikel 74

Møder for lukkede døre

Præsidiet træder sammen for lukkede døre, når det træffer afgørelse i henhold til artikel 72 og artikel 73.

Artikel 75

Budget

1.

Udvalget for Finansielle og Administrative Anliggender forelægger præsidiet det foreløbige forslag til overslag over Regionsudvalgets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår. Præsidiet forelægger et forslag til overslag for plenarforsamlingen til vedtagelse.

Formanden forelægger efter høring af formandskonferencen de overordnede strategiske retningslinjer for præsidiet, inden disse forelægges for Udvalget for Finansielle og Administrative Anliggender med henblik på opstilling af budgettet for år n+2.

2.

Plenarforsamlingen vedtager overslaget over indtægter og udgifter og oversender det til Europa-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet så betids, at tidsfristerne i finansbestemmelserne kan overholdes.

3.

Formanden gennemfører budgettet — eller foranlediger dette gjort — efter høring af Udvalget for Finansielle og Administrative Anliggender og efter de interne forskrifter, som præsidiet har fastsat. Formanden udøver denne funktion i overensstemmelse med Finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget.

AFSNIT III

GENERELLE BESTEMMELSER

KAPITEL 1

Samarbejde, fremsendelse og offentliggørelse

Artikel 76

Samarbejdsaftaler

Præsidiet kan på forslag af generalsekretæren indgå samarbejdsaftaler med henblik på at lette udøvelsen af udvalgets beføjelser i forbindelse med anvendelsen af traktaterne eller for at forbedre sit politiske samarbejde.

Artikel 77

Fremsendelse og offentliggørelse af udtalelser og resolutioner

1.

Regionsudvalgets udtalelser såvel som meddelelser om anvendelsen af forenklet procedure i henhold til artikel 27 eller om, at der i henhold til artikel 67 ikke udarbejdes nogen udtalelse, rettes til Rådet, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. De fremsendes ligesom resolutioner af formanden.

2.

Regionsudvalgets udtalelser og resolutioner offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

KAPITEL 2

Offentlighed, gennemsigtighed og medlemmernes erklæring om økonomiske interesser

Artikel 78

Aktindsigt

1.

Enhver unionsborger og enhver fysisk eller juridisk person, der har bopæl eller vedtægtsmæssigt hjemsted i en medlemsstat, har i henhold til bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ret til aktindsigt i Regionsudvalgets dokumenter i overensstemmelse med de principper, betingelser og begrænsninger, der er indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001, og i henhold til de nærmere regler, der er fastlagt af Regionsudvalgets præsidium. På samme måde gives der så vidt muligt også andre fysiske og juridiske personer aktindsigt i Regionsudvalgets dokumenter.

2.

Regionsudvalget opretter et register over sine dokumenter. Præsidiet vedtager de interne regler om dokumentadgang og fastlægger en fortegnelse over de dokumenter, der er umiddelbart tilgængelige.

Artikel 79

Medlemmernes erklæring om økonomiske interesser

Medlemmerne afgiver ved indledningen af deres mandatperiode i udvalget en erklæring om deres økonomiske interesser i overensstemmelse med en model vedtaget af præsidiet. De sørger for, at erklæringen ajourføres og er tilgængelig for offentligheden.

KAPITEL 3

Sprog

Artikel 80

Sprogordning for tolkning

Der gennemføres så vidt muligt de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette opfyldelsen af følgende principper for så vidt angår sprogordningen for tolkning:

a)

Udvalgets debatter skal være tilgængelige på de officielle EU-sprog, med mindre præsidiet træffer anden afgørelse.

b)

På plenarforsamlingen har medlemmerne ret til at tale på det officielle EU-sprog, de ønsker. Indlæg på et af de officielle EU-sprog simultantolkes til de andre officielle sprog samt til ethvert andet sprog, som præsidiet finder nødvendigt. Denne bestemmelse anvendes også for de sprog, for hvilke denne mulighed er blevet anerkendt i kraft af de administrative aftaler, Regionsudvalget har indgået med visse medlemsstater.

c)

Ved møder i præsidiet, underudvalg og arbejdsgrupper skal der være adgang til tolkning fra og til de sprog, som anvendes af medlemmer, der har bekræftet, at de deltager i mødet.

KAPITEL 4

Observatører

Artikel 81

Observatører

1.

Når en traktat om en stats tiltrædelse af Den Europæiske Union er blevet undertegnet, kan formanden efter at have opnået samtykke fra præsidiet opfordre regeringen i den tiltrædende stat til at udpege et antal observatører svarende til det fremtidige antal pladser i udvalget, som den pågældende stat vil få tildelt.

2.

Disse observatører deltager helt eller delvis i udvalgets forhandlinger, indtil tiltrædelsestraktaten træder i kraft, og har ret til at tale i udvalgets organer.

De har hverken stemmeret eller ret til at opstille til poster i udvalget. Deres deltagelse har ingen retsvirkninger for udvalgets arbejde.

3.

Disse observatører ligestilles med medlemmer af udvalget, for så vidt angår anvendelse af udvalgets faciliteter og godtgørelse af udgifter, der påføres dem i forbindelse med deres virksomhed som observatører inden for rammerne af de budgetmæssige midler, der er bevilget til den pågældende budgetpost til dette formål.

KAPITEL 5

Forretningsorden

Artikel 82

Revision af forretningsordenen

1.

Plenarforsamlingen kan med flertal blandt medlemmerne beslutte at revidere denne forretningsorden helt eller delvist.

2.

Plenarforsamlingen pålægger et ad hoc-underudvalg at udarbejde en rapport og et tekstforslag, på grundlag af hvilke Regionsudvalget vedtager nye bestemmelser med flertal blandt medlemmerne. De nye bestemmelser træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 83

Præsidiets instruks

Præsidiet kan under overholdelse af forretningsordenen fastsætte gennemførelsesbestemmelser hertil i form af en instruks.

Artikel 84

Forretningsordenens ikrafttræden

Denne forretningsorden træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.