ISSN 1977-0634

doi:10.3000/19770634.L_2014.044.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 44

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

57. årgang
14. februar 2014


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 139/2014 af 12. februar 2014 om fastsættelse af krav og administrative procedurer for flyvepladser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 ( 1 )

1

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 140/2014 af 13. februar 2014 om godkendelse af aktivstoffet spinetoram, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ( 1 )

35

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 141/2014 af 13. februar 2014 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet planteolier/nellikeolie ( 1 )

40

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 142/2014 af 13. februar 2014 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

43

 

 

DIREKTIVER

 

*

Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/22/EU af 13. februar 2014 om ændring af bilag IV til Rådets direktiv 2006/88/EF for så vidt angår infektiøs lakseanæmi (ISA) ( 1 )

45

 

 

AFGØRELSER

 

 

2014/79/EU

 

*

Rådets afgørelse af 11. februar 2014 om beskikkelse af tre danske medlemmer af og fem danske suppleanter til Regionsudvalget

48

 

 

2014/80/EU

 

*

Rådets afgørelse af 11. februar 2014 om beskikkelse af en spansk suppleant til Regionsudvalget

49

 

 

2014/81/EU

 

*

Rådets afgørelse af 11. februar 2014 om beskikkelse af en tysk suppleant til Regionsudvalget

50

 

 

2014/82/EU

 

*

Rådets afgørelse af 11. februar 2014 om beskikkelse af en litauisk suppleant til Regionsudvalget

51

 

 

2014/83/EU

 

*

Rådets afgørelse af 11. februar 2014 om ændring af afgørelse 2009/1014/EU om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2010 til den 25. januar 2015

52

 

 

2014/84/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 12. februar 2014 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/426/EU om forholdsregler mod indslæbning af afrikansk svinepest-virus til Unionen fra visse tredjelande eller dele af tredjelande, hvor det er bekræftet, at sygdommen forekommer, og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2011/78/EU (meddelt under nummer C(2014) 715)  ( 1 )

53

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 174 af 1.7.2011)

55

 

*

Berigtigelse til Kommissionens forordning (EU) nr. 1205/2013 af 26. november 2013 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af solcelleglas med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 316 af 27.11.2013)

56

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

14.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 139/2014

af 12. februar 2014

om fastsættelse af krav og administrative procedurer for flyvepladser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1108/2009 (2), særlig artikel 8a, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Formålet med forordning (EF) nr. 216/2008 er at oprette og fastholde et højt, ensartet niveau for civil luftfartssikkerhed i Europa.

(2)

Gennemførelsen af forordning (EF) nr. 216/2008 kræver, at der fastlægges detaljerede gennemførelsesbestemmelser, navnlig med hensyn til sikkerhedsreguleringen for flyvepladser, for at fastholde et højt, ensartet niveau for civil luftfartssikkerhed i EU, alt imens målet om en generel forøgelse af flyvepladssikkerheden forfølges.

(3)

Kommissionen skal inden den 31. december 2013 vedtage de nødvendige gennemførelsesbestemmelser for fastsættelse af vilkårene for udformning og sikker drift af flyvepladser, der henvises til i artikel 8a, stk. 5.

(4)

For at sikre en glidende overgang og opretholde et højt niveau for civil luftfartssikkerhed i Den Europæiske Union skal gennemførselsbestemmelserne afspejle det aktuelle tekniske niveau og bedste praksis på området for flyvepladser. Ligeledes skal der i bestemmelserne tages hensyn til de gældende standarder og den anbefalede praksis hos Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) samt erfaringerne fra drift af flyvepladser i hele verden og de videnskabelige og tekniske fremskridt inden for flyvepladser. Desuden skal bestemmelserne afspejle flyvepladsernes størrelse, trafik, kategori og kompleksitet samt arten og mængden af operationer på dem. Endvidere skal bestemmelserne sikre den nødvendige fleksibilitet med hensyn til individuel overholdelse og tage hensyn til nye former for infrastruktur ved flyvepladser, som er udviklet før denne forordnings ikrafttræden, i overensstemmelse med de forskellige krav i medlemsstaternes nationale lovgivning.

(5)

Det er nødvendigt at give flyvepladserne og forvaltningerne i medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at tilpasse sig den nye lovgivningsramme og kontrollere den fortsatte gyldighed af certifikater, der er udstedt før denne forordnings ikrafttræden.

(6)

For at sikre ensartet anvendelse af de fælles krav er det afgørende, at de kompetente myndigheder og, hvor det er relevant, agenturet anvender fælles standarder, når de vurderer overensstemmelse med disse krav. Agenturet skal udvikle acceptable måder for overensstemmelse og vejledende materiale for at fremme den fornødne forskriftsmæssige ensartethed. De fælles krav skal tage højde for identiske processer hos de kompetente myndigheder på tværs af de forskellige luftfartsområder. De bør dog ikke forhindre, at der anvendes lidt andre processer, hvis og hvor det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt, f.eks. i forbindelse med separate kontrolenheder for flyvepladser og operationer i luften. Sikkerhedsformålet med disse krav bør forblive upåvirket af de forskellige måder for teknisk overholdelse.

(7)

Med hensyn til håndtering af risici ved hindringer i flyvepladsens omgivelser og andre aktiviteter uden for flyvepladsens område kan de enkelte medlemsstater udpege forskellige myndigheder og andre enheder til at tage sig af overvågning, vurdering og begrænsning af disse risici. Sigtet med denne forordning er ikke at ændre den nuværende fordeling af opgaver i de enkelte medlemsstater. Hver enkelt medlemsstat skal sikre en hensigtsmæssig fordeling af kompetencerne med hensyn til sikring af flyvepladsers omgivelser samt overvågning og begrænsning af risici, som skyldes menneskelige aktiviteter. Det bør derfor sikres, at de myndigheder, som får ansvaret for at sikre flyvepladsers omgivelser, har den fornødne kompetence til at opfylde deres forpligtelser.

(8)

Subpart B i bilag IV (del ADR.OPS) fastlægger et antal tjenester, der skal ydes ved en flyveplads. Det kan forekomme, at disse tjenester ikke ydes direkte af flyvepladsoperatøren, men af en anden organisation, en offentlig myndighed eller en kombination heraf. I sådanne tilfælde bør den flyvepladsoperatør, der har ansvaret for driften af flyvepladsen, have indgået aftaler og etableret grænseflader med disse organisationer eller myndigheder for at sikre, at tjenesterne leveres i overensstemmelse med de i bilag IV angivne krav. Når disse aftaler og grænseflader er på plads, anses flyvepladsoperatøren for at have opfyldt sine forpligtelser og kan ikke holdes direkte ansvarlig eller erstatningspligtig for andre i aftalen involverede parters eventuelle manglende overholdelse, under forudsætning af at flyvepladsoperatøren har opfyldt alle relevante krav og forpligtelser fastlagt i denne forordning med virkning for dennes ansvar i forbindelse med aftalen.

(9)

Forordning (EF) nr. 216/2008 vedrører kun certifikater for flyvepladser, som den kompetente myndighed skal udstede i det omfang, det drejer sig om sikkerhedsaspekter. Ikke-sikkerhedsrelaterede aspekter af eksisterende nationale certifikater for flyvepladser berøres derfor ikke.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning bygger på den udtalelse, som Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) har fremsat i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra b), og artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 65 i forordning (EF) nr. 216/2008 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   I denne forordning fastlægges deltaljerede bestemmelser om:

a)

betingelserne for fastlæggelse af det certificeringsgrundlag, der gælder for en flyveplads, således som det fremgår af bilag II og bilag III, og underretning af ansøgeren herom

b)

betingelserne for udstedelse, vedligeholdelse, ændring, begrænsning, suspension eller tilbagekaldelse af certifikater for flyvepladser og organisationer, som er ansvarlige for driften af flyvepladser, herunder driftsbegrænsninger, der skyldes flyvepladsens specifikke indretning, således som det fremgår af bilag II og bilag III

c)

betingelserne for at drive en flyveplads i overensstemmelse med de væsentlige krav, der er fastlagt i bilag Va og, hvis det er relevant, bilag Vb til forordning (EF) nr. 216/2008, således som det fremgår af bilag IV

d)

det ansvar, som påhviler indehavere af certifikater, således som det fremgår af bilag III

e)

betingelserne for at acceptere og konvertere eksisterende certifikater for flyvepladser, der er udstedt af medlemsstaterne

f)

betingelserne for at beslutte ikke at give dispensation som omhandlet i artikel 4, stk. 3b, i forordning (EF) nr. 216/2008, herunder kriterierne for fragtflyvepladser, betingelserne for underretning af flyvepladser, der har fået dispensation, og betingelserne for revision af tildelte dispensationer

g)

de betingelser, hvorunder der skal nedlægges forbud mod eller fastsættes begrænsninger eller særlige betingelser for flyveoperationer af hensyn til sikkerheden, således som det fremgår af bilag III

h)

visse vilkår og procedurer for erklæringer udstedt af de ydere af forpladstjenester, der er omhandlet i stk. 2, litra e), i artikel 8a i forordning (EF) nr. 216/2008, således som det fremgår af bilag II og III, samt for tilsyn med disse.

2.   De kompetente myndigheder, der medvirker ved certificering af og tilsyn med flyvepladser, flyvepladsoperatører og ydere af forpladstjenester, skal overholde de krav, der er fastsat i bilag II.

3.   Flyvepladsoperatører og ydere af forpladstjenester skal overholde de krav, der er fastsat i bilag III.

4.   Flyvepladsoperatører skal overholde de krav, der er fastsat i bilag IV.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »flyveplads«: et nærmere bestemt område (herunder bygninger, installationer og udstyr) på landjorden eller vandet eller på en fast, en fast offshore eller en flydende struktur, der skal bruges enten helt eller delvist til luftfartøjers ankomst, afgang og trafik på jorden

2)   »flyvemaskine«: et kraftdrevet luftfartøj, der er tungere end luft, og som under flyvning hovedsagelig bæres oppe af aerodynamiske reaktioner på flader, der forbliver faste, så længe flyvebetingelserne ikke ændres

3)   »luftfartøj«: enhver maskine, der i atmosfæren kan oppebæres af andre af luftens reaktioner end luftens reaktioner mod jordoverfladen

4)   »forplads«: et afgrænset område, som er beregnet til luftfartøjers ophold under ombordtagning eller afsætning af passagerer, post eller gods, tankning, parkering eller vedligeholdelse

5)   »forpladstjeneste«: en tjeneste, der ydes med henblik på at styre luftfartøjers og køretøjers aktiviteter og bevægelser på en forplads

6)   »revision«: en systematisk, uafhængig og dokumenteret proces, hvis formål er at fremskaffe revisionsdata og bedømme dem objektivt for at afgøre, i hvilket omfang kravene er opfyldt

7)   »certificeringsspecifikationer«: tekniske specifikationer, som agenturet har vedtaget, der angiver, hvordan der sikres overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og gennemførelsesbestemmelser hertil, og som kan anvendes af en organisation med henblik på certificering

8)   »kompetent myndighed«: den myndighed, der er udpeget i den enkelte medlemsstat med de nødvendige beføjelser og ansvar for certificering af og tilsyn med flyvepladser, samt de personer og organisationer, som er involveret heri

9)   »løbende tilsyn«: det arbejde, der til hver en tid udføres af den kompetente myndighed med henblik på gennemførelsen af tilsynsprogrammet for at kontrollere, at betingelserne for et certifikats udstedelse til stadighed overholdes i certifikatets gyldighedsperiode

10)   »Deviation Acceptance and Action Document« (DAAD): et dokument udstedt af den kompetente myndighed til indsamling af dokumentation for at retfærdiggøre accept af afvigelser fra certificeringsspecifikationerne udstedt af agenturet

11)   »inspektion«: en uafhængig dokumenteret overensstemmelsesvurdering ved observation og bedømmelse, om nødvendigt ledsaget af måling eller afprøvning, med henblik på at kontrollere overensstemmelse med gældende krav

12)   »bevægelse«: en start eller en landing

13)   »hindring«: enhver fast, midlertidig eller permanent eller flytbar genstand eller dele heraf, der:

befinder sig på et område, som er beregnet til luftfartøjers manøvrering på jorden, eller

gennemskærer en nærmere angivet flade, hvis formål er at beskytte luftfartøjer under flyvning, eller

befinder sig uden for de nærmere angivne flader, og som anses for at udgøre en fare for lufttrafikken

14)   »hindringsbegrænsende flade«: en flade, som fastsætter grænserne for, hvor langt objekter kan trænge ind i luftrummet

15)   »hindringsbeskyttende flade«: en flade afsat til den visuelle indflyvningsvinkelindikator (VASI), hvorover genstande eller udvidelser af eksisterende genstande ikke kan tillades, med undtagelse af når den nye genstand eller udvidelsen, efter den kompetente myndigheds opfattelse, vil være beskyttet af en eksisterende ubevægelig genstand

Artikel 3

Tilsyn med flyvepladser

1.   De enkelte medlemsstater skal udpege en eller flere enheder som kompetent myndighed, der i den pågældende medlemsstat skal have de nødvendige beføjelser og forpligtelser til certificering og tilsyn med flyvepladser, samt personale og organisationer, som arbejder der.

2.   Den kompetente myndighed skal være uafhængig af flyvepladsoperatører og ydere af forpladstjenester. Denne uafhængighed skal opnås gennem adskillelse mellem den kompetente myndighed og disse flyvepladsoperatører og ydere af forpladstjenester, som minimum på det funktionelle plan. Medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheder udøver deres beføjelser upartisk og gennemsigtigt.

3.   Hvis en medlemsstat udpeger mere end én enhed som kompetent myndighed, gælder det, at:

a)

hver myndigheds kompetenceområder skal fastlægges klart med hensyn til ansvar og geografisk begrænsning

b)

der skal foretages koordinering mellem disse enheder for at sikre effektivt tilsyn med alle flyvepladser og flyvepladsoperatører samt ydere af forpladstjenester.

4.   Medlemsstaterne skal sikre, at den eller de kompetente myndigheder har de fornødne kompetencer og ressourcer til at opfylde kravene til dem i henhold til denne forordning.

5.   Medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheders personale ikke udfører tilsynsaktiviteter, når der er dokumentation for, at dette direkte eller indirekte kan føre til en interessekonflikt, navnlig når der er tale om familiemæssige eller økonomiske interesser.

6.   Det personale, som den kompetente myndighed bemyndiger til at foretage certificering og/eller tilsyn, skal sættes i stand til som minimum at udføre følgende opgaver:

a)

undersøge de optegnelser, data, procedurer og andre materialer, der er relevante for udførelsen af certificeringen og/eller tilsynet

b)

tage kopier af eller udskrifter fra disse optegnelser, data, procedurer og andre materialer

c)

anmode om mundtlige forklaringer på stedet

d)

få adgang til flyvepladser, relevante lokaler, driftssteder eller andre relevante arealer samt transportmidler

e)

foretage revisioner, undersøgelser, tests, øvelser, vurderinger og inspektioner

f)

træffe eller iværksætte de fornødne håndhævelsesforanstaltninger.

7.   Opgaverne i stk. 6 skal udføres i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats lovbestemmelser.

Artikel 4

Oplysninger til Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur

Inden tre måneder efter denne forordnings ikrafttræden skal medlemsstaterne oplyse Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (agenturet) om flyvepladsernes navne, beliggenheder og ICAO-lufthavnskoder, flyvepladsoperatørerne navne samt antallet af passager- og godsbevægelser ved flyvepladserne, som bestemmelserne i forordning (EF) nr. 216/2008 og denne forordning gælder for.

Artikel 5

Dispensationer

1.   Medlemsstaterne skal inden én måned efter en beslutning om at give dispensation i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3b, i forordning (EF) nr. 216/2008 informere agenturet om deres beslutning om dispensation. Oplysningerne til agenturet skal endvidere omfatte listen over de berørte flyvepladser, navnet på flyvepladsoperatøren og antallet af passager- og godsbevægelser ved flyvepladsen i det pågældende år.

2.   Den enkelte medlemsstat skal én gang om året gennemgå antallet af bevægelser ved flyvepladser, der har fået dispensation. Hvis antallet af bevægelser ved en flyveplads er for højt i forhold til de værdier, der er fastsat i artikel 4, stk. 3b, i forordning (EF) nr. 216/2008, i de seneste tre år i træk, skal medlemsstaten underrette agenturet og tilbagekalde dispensationen.

3.   Kommissionen kan til enhver tid beslutte ikke at tillade en dispensation, hvis:

a)

de overordnede sikkerhedsmål i forordning (EF) nr. 216/2008 ikke overholdes, eller

b)

det pågældende antal passager- og godsbevægelser er overskredet i de seneste tre år i træk, eller

c)

dispensationen er i strid med andre EU-forskrifter.

4.   I de tilfælde, hvor Kommissionen måtte beslutte, at dispensationen ikke kan gives, skal den pågældende medlemsstat tilbagekalde dispensationen.

Artikel 6

Konvertering af certifikater

1.   Certifikater, som den kompetente myndighed har udstedt før den 31. december 2014 i henhold til landets love, forbliver gyldige, indtil der udstedes relevante certifikater i henhold til denne artikel eller, hvis sådanne certifikater ikke udstedes, indtil den 31. december 2017.

2.   Før udløbet af den i stk. 1 omhandlede periode skal den kompetente myndighed udstede certifikater til disse flyvepladser og flyvepladsoperatører, hvis:

a)

certificeringsgrundlaget, som angivet i bilag II, er fastlagt ved brug af de certificeringsspecifikationer, som agenturet har udstedt, herunder i tilfælde med tilsvarende sikkerhedsniveauer og særlige betingelser, som er blevet udpeget og dokumenteret

b)

certifikatindehaveren har påvist overensstemmelse med certificeringsspecifikationerne, som adskiller sig fra de nationale krav, ud fra hvilke det eksisterende certifikat er udstedt

c)

certifikatindehaveren har påvist overensstemmelse med de krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, der gælder for indehaverens organisation og dennes operationer, og som adskiller sig fra de nationale krav, ud fra hvilke det eksisterende certifikat er udstedt.

3.   Uanset stk. 2, litra b), kan den kompetente myndighed beslutte at frafalde kravet om påvisning af overensstemmelse, hvis det skønnes at kræve en uforholdsmæssig stor indsats.

4.   Den kompetente myndighed skal føre fortegnelser i mindst fem år over sin konverteringsproces.

Artikel 7

Afgivelser fra certificeringsspecifikationer

1.   Den kompetente myndighed kan indtil den 31. december 2024 acceptere ansøgninger om certifikater, der omfatter afvigelser fra de certificeringsspecifikationer, som agenturet har udstedt, hvis:

a)

afvigelserne ikke betragtes som et tilfælde med tilsvarende sikkerhedsniveau i henhold til ADR.AR.C.020 og heller ikke betragtes som et tilfælde med særlige betingelser i henhold til ADR.AR.C.025 i bilag II til denne forordning

b)

afvigelserne har eksisteret før denne forordnings ikrafttræden

c)

de væsentligste krav i bilag Va i forordning (EF) nr. 216/2008 overholdes ved afvigelserne, idet de suppleres af hensigtsmæssige foranstaltninger og afhjælpende foranstaltninger

d)

der er foretaget en understøttende sikkerhedsvurdering for afvigelserne.

2.   Den kompetente myndighed skal samle den dokumentation, der understøtter opfyldelsen af forholdene omtalt i stk. 1, i et såkaldt Deviation Acceptance and Action Document (DAAD). DAAD-dokumentet skal vedlægges certifikatet. Den kompetente myndighed skal angive DAAD-dokumentets gyldighedsperiode.

3.   Flyvepladsoperatøren og den kompetente myndighed skal kontrollere, at kravene omhandlet i stk. 1 fortsat opfyldes. Hvis dette ikke er tilfældet, skal DAAD-dokumentet ændres, suspenderes eller tilbagetrækkes.

Artikel 8

Beskyttelse af flyvepladsens omgivelser

1.   Medlemsstaterne skal sikre den fornødne høring med hensyn til konsekvenser for sikkerheden af foreslåede konstruktioner inden for de hindringsbegrænsende og beskyttende flader samt andre flader i tilknytning til flyvepladsen.

2.   Medlemsstaterne skal sikre den fornødne høring med hensyn til konsekvenser for sikkerheden af foreslåede konstruktioner uden for de hindringsbegrænsende og beskyttende flader samt andre flader i tilknytning til flyvepladsen, som gennemskærer en højde, der fastsættes af medlemsstaten.

3.   Medlemsstaterne skal sikre koordineringen af beskyttelsen af flyvepladser, der ligger i nærheden af andre medlemsstaters nationale grænser.

Artikel 9

Overvågning af flyvepladsens omgivelser

Medlemsstaterne skal sikre den fornødne høring med hensyn til menneskelige aktiviteter og fysisk planlægning, herunder følgende:

a)

byggeprojekter eller ændring af den fysiske planlægning i flyvepladsens lokalområde

b)

byggeprojekter, der kan forårsage hindringsfremkaldt turbulens, som kan være til fare for flyveoperationer

c)

brug af farlige, forvirrende og misvisende lys

d)

brug af meget reflekterende flader, som kan forårsage blænding

e)

oprettelse af områder, der kan tilskynde til dyrelivsaktiviteter, som er skadelige for flyveoperationer

f)

kilder til usynlig stråling eller mobile eller faste genstande, der kan interferere med eller have en negativ indvirkning på luftfartøjers kommunikations-, navigations- og overvågningssystemer.

Artikel 10

Håndtering af farer forårsaget af dyrelivet

1.   Medlemsstaterne skal sikre, at faren for sammenstød med dyr vurderes gennem:

a)

fastlæggelse af en national procedure for registrering og indberetning af luftfartøjers sammenstød med dyr

b)

indsamling af oplysninger fra luftfartøjsoperatører, flyvepladspersonale og andre kilder om dyreliv, der kan udgøre en fare for flyveoperationer

c)

en løbende evaluering af faren for sammenstød med dyr, som foretages af kompetent personale.

2.   Medlemsstaterne skal sikre, at rapporter om sammenstød med dyr indsamles og sendes til ICAO med henblik på indlæsning i organisationens IBIS-database (Bird Strike Information System).

Artikel 11

Ikrafttræden og anvendelse

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   De kompetente myndigheder, der medvirker ved certificering af og tilsyn med flyvepladser, flyvepladsoperatører og ydere af forpladstjenester, skal inden den 31. december 2017 overholde de krav, der er fastsat i bilag II til denne forordning.

3.   Bilag III og IV finder anvendelse på flyvepladser med et certifikat, der er udstedt i henhold til artikel 6, fra udstedelsesdatoen for dette certifikat.

4.   Flyvepladser, hvis certificeringsprocedure blev iværksat inden den 31. december 2014, men som inden denne dato ikke har fået udstedt et certifikat, kan kun få et sådant udstedt, såfremt det er i overensstemmelse med denne forordning.

5.   Artikel ADR.AR.C.050 og artikel ADR.OR.B.060 i bilag II og III til denne forordning bliver gældende, når gennemførelsesbestemmelserne om ydelse af forpladstjenester træder i kraft. Artikel ADR.AR.A.015 i bilag II og artikel ADR.OR.A.015 i bilag III gælder ikke for ydere af forpladstjenester, før gennemførelsesbestemmelserne om ydelse af forpladstjenester træder i kraft.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i enhver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. februar 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 79 af 13.3.2008, s. 1.

(2)  EUT L 309 af 24.11.2009, s. 51.


BILAG I

Definitioner af termer brugt i bilag II-IV

I denne forordning forstås ved:

1)   »acceptable måder for overensstemmelse (AMC)«: ikke-bindende standarder, som agenturet har vedtaget med henblik på at illustrere, hvordan overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og gennemførelsesbestemmelserne kan sikres

2)   »accelerations-stop distance til rådighed (ASDA)«: længden af det disponible startløb plus stopvejens længde, hvis disse angives

3)   »tårnkontroltjeneste«: en flyvekontroltjeneste (ATC) for flyvepladstrafik

4)   »flyvepladsudstyr«: udstyr, apparater, tilbehør, software eller ekstraudstyr, som anvendes eller er bestemt til at bidrage til operation af luftfartøjer på en flyveplads

5)   »luftfartsdata«: en fremstilling af luftfartsrelaterede facts, begreber eller instrukser på en formaliseret måde, der egner sig til kommunikation, fortolkning eller forarbejdning

6)   »luftfartsinformationstjeneste«: en tjeneste, der er oprettet inden for det fastlagte dækningsområde, og som har ansvaret for at tilvejebringe luftfartsoplysninger og -data, som er nødvendige for luftfartens sikkerhed, regelmæssighed og effektivitet

7)   »luftfartstjenester«: lufttrafiktjenester, kommunikations-, navigations- og overvågningstjenester, vejrtjenester til luftfartsformål og luftfartsinformationstjenester

8)   »lufttrafiktjenester«: de forskellige flyveinformationstjenester, alarmeringstjenester, lufttrafikrådgivningstjenester og flyvekontroltjenester (områdekontrol-, indflyvningskontrol- og tårnkontroltjenester)

9)   »flyvekontroltjeneste (ATC)«: en tjeneste, som har til opgave at:

mellem luftfartøjer

i manøvreområdet mellem luftfartøjer og hindringer

10)   »standplads«: et angivet område på en forplads, der er beregnet til parkering af et luftfartøj

11)   »rullevej ved standplads«: den del af et rullevejssystem, der findes på forpladsen, og som kun har til formål at give adgang til standpladser

12)   »alternative måder for overensstemmelse«: måder, der er et alternativ til de eksisterende acceptable måder for overensstemmelse, eller som omfatter nye måder, der kan sikre overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, for hvilke agenturet ikke har vedtaget tilhørende acceptable måder for overensstemmelse

13)   »alarmeringstjeneste«: en tjeneste, som har til formål at underrette relevante organisationer om fly, der har brug for eftersøgnings- og redningsbistand, og i givet fald at bistå sådanne organisationer

14)   »rullevej på forplads«: den del af et rullevejssystem, der findes på forpladsen, og som i en gennemgående rute krydser forpladsen

15)   »clearway«: et defineret rektangulært område på jorden eller vandet under den kompetente myndigheds kontrol, der er udvalgt eller klargjort som et passende område, hvor en flyvemaskine kan foretage en del af sin indledende opstigning til en angivet højde

16)   »farligt gods«: genstande eller stoffer, der kan indebære risiko for helbred, sikkerhed, ejendom eller miljø, og som er angivet på listen over farligt gods i de tekniske instruktioner, eller som er klassificeret i henhold til disse instruktioner

17)   »datakvalitet«: en grad eller et niveau af forvisning om, at de tilvejebragte data opfylder databrugerens krav med hensyn til nøjagtighed, opløsning og integritet

18)   »erklærede landingsdistancer«:

»startløb til rådighed (TORA)«

»startdistance til rådighed (TORA)«

»accelerations-stop distance til rådighed (ASDA)«

»landingsdistance til rådighed (LDA)«

19)   »flyveinformationstjeneste«: en tjeneste, der har til opgave at give råd og oplysninger af betydning for flyvningers sikre og effektive udførelse

20)   »principper for hensyntagen til menneskelige faktorer«: principper, der gælder for luftfartøjskonstruktion, -certificering, -uddannelse, -drift og -vedligeholdelse, og som har til formål at opnå en sikker grænseflade mellem den menneskelige komponent og andre systemkomponenter gennem behørigt hensyn til menneskelig præstation

21)   »menneskelig præstation«: de menneskelige evner og begrænsninger, der har indflydelse på luftfartøjsoperationers sikkerhed og effektivitet

22)   »instrumentlandingsbane«: en af følgende former for landingsbaner, der er beregnet til luftfartøjer, som anvender instrumentindflyvningsprocedurer:

A.

som er beregnet til flyveoperationer med en beslutningshøjde (DH) på under 30 m (100 ft) eller uden beslutningshøjde og en banesynsvidde (RVR) på mindst 175 m

B.

som er beregnet til flyveoperationer med en beslutningshøjde (DH) på under 15 m (50 ft) eller uden beslutningshøjde og en banesynsvidde (RVR) på under 175 m, men ikke under 50 m

C.

som er beregnet til flyveoperationer uden beslutningshøjde (DH) og uden begrænsninger med hensyn til banesynsvidde (RVR)

23)   »integritet«: en grad af sikkerhed for, at luftfartsdata og værdierne herfor ikke er gået tabt eller ændret siden dataoprettelsen eller godkendt ændring.

24)   »landingsdistance til rådighed (LDA)«: længden af den bane, som er til rådighed og egnet til løbet på jorden for en landende flyvemaskine

25)   »procedurer ved lav sigtbarhed«: procedurer, der anvendes på en flyveplads for at sikre sikker drift under indflyvning i lavere end standard kategori I, andet end standard kategori II, kategori II og III og start ved lav sigtbarhed

26)   »start ved lav sigtbarhed (LVTO)«: en start, hvor banesynsvidden (RVR) er under 400 m, men ikke under 75 m

27)   »lavere end standard kategori I-operation«: en kategori I-instrumentindflyvnings- og landingsoperation med anvendelse af kategori I-beslutningshøjde (DH) med en lavere banesynsvidde (RVR), end der normalt ville være forbundet med den gældende beslutningshøjde (DH), men ikke under 400 m

28)   »manøvreområde«: den del af en flyveplads, der anvendes til luftfartøjers start, landing og kørsel, bortset fra forpladsen

29)   »vejrtjenester«: faciliteter og tjenester, der forsyner luftfartøjer med vejrmeldinger, underretninger og observationer samt alle andre former for meteorologiske oplysninger og data, som staten leverer til luftfartsformål

30)   »markør«: en genstand, som er placeret over jordhøjde for at markere en hindring eller afgrænse et område

31)   »markering«: et symbol eller en gruppe af symboler, som er placeret på overfladen af trafikområdet for at overføre luftfartoplysninger

32)   »trafikområde«: den del af en flyveplads, der anvendes til luftfartøjers start, landing og kørsel, bestående af trafikområdet og forpladsen(-erne)

33)   »navigationstjenester«: faciliteter og tjenester, der forsyner luftfartøjer med oplysninger om position og tid

34)   »ikke-instrumentlandingsbane«: en landingsbane, der er beregnet til operation af luftfartøjer, der benytter visuelle indflyvningsprocedurer

35)   »andet end standard kategori II-operation«: en præcisionsinstrumentindflyvning og -landing med anvendelse af ILS eller MLS, hvor nogle eller alle elementer af kategori II-belysningssystemet til præcisionsindflyvning ikke forefindes, og med:

en beslutningshøjde (DH) på under 200 ft, men ikke under 100 ft

en banesynsvidde (RVR) på mindst 350 m

36)   »tilsynsplanlægningscyklus«: et tidsrum, hvor fortsat overensstemmelse kontrolleres

37)   »rullevej til hurtig frakørsel«: en rullevej, som slutter sig til en bane i en spids vinkel, således at landende flyvemaskiner kan køre fri af banen med en højere hastighed, end det ellers er muligt, med det formål at nedbringe den tid, banen er optaget

38)   »bane«: et på en landflyveplads afmærket rektangulært område til brug ved landing og start med luftfartøjer

39)   »banetype«: instrumentlandingsbane eller ikke-instrumentlandingsbane

40)   »banesynsvidde (RVR)«: den afstand, over hvilken en pilot i et luftfartøj på en banes centerlinje kan se enten banens markeringer, banekantlysene eller banens centerlinjelys

41)   »sikkerhedsstyringssystem«: en systematisk tilgang til styring af sikkerheden, herunder den nødvendige organisationsstruktur og ansvarsfordeling samt de nødvendige politikker og procedurer

42)   »stopvej«: et afmærket rektangulært område på jorden ved enden af det disponible startløb, der er klargjort som et passende område, hvor et luftfartøj kan standses i tilfælde af afbrudt start

43)   »startdistance til rådighed (TODA)«: længden af det disponible startløb plus længden af clearway, hvis disse angives

44)   »startløb til rådighed (TORA)«: længden af den landingsbane, der er til rådighed og egnet til løbet på jorden for en flyvemaskine, der starter

45)   »rullevej«: en vej, der er anlagt på en landflyveplads til brug for luftfartøjer under kørsel fra en del af flyvepladsen til en anden, herunder:

rullevej ved standplads

rullevej ved forplads

rullevej til hurtig frakørsel

46)   »Tekniske instruktioner (TI)«: den seneste gældende udgave af de tekniske instruktioner for sikker lufttransport af farligt gods (dok. nr. 9284-AN/905), inklusive tillægget og eventuelle tilføjelser, som er godkendt og offentliggjort af Organisationen for International Civil Luftfart

47)   »betingelserne i certifikatet«:

ICAO-flyvepladsbetegnelsen

driftsbetingelserne (VFR/IFR, dag/nat)

landingsbane — erklærede landingsdistancer

landingsbanetype(r) og mulige indflyvninger

flyvepladsens referencekode

omfanget af luftfartøjsoperationer med en højere referencekode for flyvepladsen

ydelse af forpladstjenester (ja/nej)

beskyttelsesniveau for redning og brandbekæmpelse

48)   »visuelle hjælpemidler«: indikatorer og signaludstyr, markeringer, lys, skilte og markører eller kombinationer af disse.


BILAG II

Myndighedskrav — flyvepladser (del-ADR.AR)

SUBPART A — GENERELLE KRAV (ADR.AR.A)

ADR.AR.A.001 Anvendelsesområde

I dette bilag fastlægges kravene til de kompetente myndigheder, der deltager i certificering af og tilsyn med flyvepladser, flyvepladsoperatører og ydere af forpladstjenester.

ADR.AR.A.005 Kompetent myndighed

Den kompetente myndighed, som udpeges af den medlemsstat, hvor en flyveplads ligger, vil være ansvarlig for:

a)

certificering og tilsyn med flyvepladser og deres flyvepladsoperatører

b)

tilsyn med ydere af forpladstjenester.

ADR.AR.A.010 Tilsynsdokumentation

a)

Den kompetente myndighed skal tilvejebringe de relevante love, standarder, regler, tekniske publikationer og relevante dokumenter for sine relevante medarbejdere, så disse kan varetage deres opgaver og ansvar.

b)

Den kompetente myndighed stiller love, standarder, regler, tekniske publikationer og relaterede dokumenter til rådighed for flyvepladsoperatører og andre interesserede parter for at gøre det lettere for disse at sikre overensstemmelse med de gældende krav.

ADR.AR.A.015 Måder for overensstemmelse

a)

Agenturet udvikler acceptable måder for overensstemmelse (AMC), som kan anvendes til at påvise overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser. Når disse acceptable måder overholdes, er de tilhørende krav i gennemførelsesbestemmelserne opfyldt.

b)

Der kan anvendes alternative måder for overensstemmelse til at påvise overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne.

c)

Den kompetente myndighed opretter et system til konsekvent at vurdere, at de alternative måder for overensstemmelse, som anvendes af myndigheden selv eller af flyvepladsoperatører eller ydere af forpladstjenester, der er omfattet af myndighedens tilsyn, giver mulighed for overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser.

d)

Den kompetente myndighed vurderer de alternative måder for overensstemmelse, som foreslås af en flyvepladsoperatør eller en yder af forpladstjenester, i overensstemmelse med ADR.OR.A.015 ved at analysere den fremlagte dokumentation og, hvis det skønnes nødvendigt, gennemføre en inspektion hos flyvepladsoperatøren, på flyvepladsen eller hos yderen af forpladstjenester.

Når den kompetente myndighed finder, at de alternative måder for overensstemmelse, som foreslås af flyvepladsoperatøren eller yderen af forpladstjenester, er i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne, skal den uden ugrundet ophold:

1)

underrette ansøgeren om, at de alternative måder for overensstemmelse kan implementeres, og, hvis det er relevant, ændre godkendelsen af eller certifikatet til ansøgeren i overensstemmelse hermed

2)

underrette agenturet om deres indhold, herunder en kopi af al relevant dokumentation

3)

underrette andre medlemsstater om alternative måder for overensstemmelse, som er blevet accepteret

4)

underrette de øvrige certificerede flyvepladser, der ligger i den kompetente myndigheds medlemsstat, efter behov.

e)

Hvis den kompetente myndighed selv anvender alternative måder for overensstemmelse for at opnå overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, skal den:

1)

stille dem til rådighed for flyvepladsoperatører og ydere af forpladstjenester, der er omfattet af myndighedens tilsyn

2)

uden ugrundet ophold underrette agenturet.

Den kompetente myndighed giver agenturet en komplet beskrivelse af de alternative måder for overensstemmelse, herunder evt. ændringer af procedurer, der kan være relevante, samt en vurdering, som viser, at gennemførelsesbestemmelserne er opfyldt.

ADR.AR.A.025 Oplysninger til agenturet

a)

Den kompetente myndighed underretter uden ugrundet ophold agenturet om eventuelle tilfælde af betydelige problemer i forbindelse med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser.

b)

Den kompetente myndighed giver agenturet oplysninger af sikkerhedsmæssig betydning, som stammer fra de hændelsesindberetninger, myndigheden har modtaget.

ADR.AR.A.030 Omgående reaktion på et sikkerhedsproblem

a)

Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF (1) etablerer den kompetente myndighed et system til behørig indsamling, analyse og formidling af sikkerhedsoplysninger.

b)

Agenturet etablerer et system til behørig analyse af relevante sikkerhedsoplysninger, det måtte modtage, og giver uden ugrundet ophold medlemsstaterne og Kommissionen alle oplysninger, herunder anbefalinger eller afhjælpende foranstaltninger, der bør træffes, som er nødvendige for, at de kan reagere i tide på et sikkerhedsproblem, som involverer flyvepladser, flyvepladsoperatører og ydere af forpladstjenester i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser.

c)

Når den kompetente myndighed har modtaget oplysningerne i litra a) og b), træffer myndigheden passende foranstaltninger til at håndtere sikkerhedsproblemet, herunder udstedelse af sikkerhedsdirektiver i overensstemmelse med ADR.AR.A.040.

d)

Underretning om foranstaltninger, der træffes i henhold til litra c), gives straks til flyvepladsoperatører eller ydere af forpladstjenester, som skal overholde dem ifølge forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser. Den kompetente myndighed underretter også agenturet om disse foranstaltninger og, når der kræves en kombineret indsats, de andre berørte medlemsstater.

ADR.AR.A.040 Sikkerhedsdirektiver

a)

Den kompetente myndighed udsteder et sikkerhedsdirektiv, når den har konstateret et usikkert forhold, som kræver omgående indgreb, herunder påvisning af overensstemmelse med eventuelle ændringer eller yderligere certificeringsspecifikationer, der er udarbejdet af agenturet, og som efter den kompetente myndigheds opfattelse er nødvendige.

b)

Sikkerhedsdirektivet sendes til de berørte flyvepladsoperatører og ydere af forpladstjenester efter behov og skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

1)

udpegelse af det usikre forhold

2)

udpegelse af de berørte konstruktioner, former for udstyr og operationer

3)

de påkrævede foranstaltninger og en begrundelse herfor, herunder de ændrede eller yderligere certificeringsspecifikationer, som skal overholdes

4)

tidsgrænsen for overholdelse af de påkrævede foranstaltninger

5)

datoen for direktivets ikrafttræden.

c)

Den kompetente myndighed videresender en kopi af sikkerhedsdirektivet til agenturet.

d)

Den kompetente myndighed kontrollerer, at flyvepladsoperatører og ydere af forpladstjenester overholder de gældende sikkerhedsdirektiver.

SUBPART B — STYRING (ADR.AR.B)

ADR.AR.B.005 Styringssystem

a)

Den kompetente myndighed etablerer og vedligeholder et styringssystem, der som minimum omfatter:

1)

dokumenterede politikker og procedurer for beskrivelse af dens organisation, midler og metoder til at sikre overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser. Procedurerne ajourføres og fungerer som den kompetente myndigheds grundlæggende arbejdsdokumenter for alle tilknyttede opgaver

2)

et tilstrækkeligt antal medarbejdere, herunder flyvepladsinspektører, til at udføre dens opgaver og varetage dens ansvar. Disse medarbejdere skal være kvalificerede til at udføre de tildelte opgaver og have den nødvendige viden, erfaring samt grundlæggende og periodisk træning på jobbet til at sikre vedvarende kompetence. Der skal forefindes et system til personaleplanlægning for at sikre, at alle opgaver udføres tilfredsstillende

3)

tilstrækkelige faciliteter og kontorlokaler til at udføre de tildelte opgaver

4)

en formel proces til at overvåge, at styringssystemet opfylder de relevante krav, og at procedurerne er tilstrækkelige, herunder etablering af en intern revisionsproces og en proces til sikkerhedsmæssig risikostyring.

b)

Den kompetente myndighed udpeger for hvert aktivitetsområde i styringssystemet en eller flere personer, som skal have det overordnede ansvar for styringen af den eller de relevante opgaver.

c)

Den kompetente myndighed etablerer procedurer for deltagelse i en gensidig udveksling af alle nødvendige oplysninger og bistand med andre berørte kompetente myndigheder.

ADR.AR.B.010 Tildeling af opgaver til kvalificerede enheder

a)

Medlemsstaterne tildeler udelukkende opgaver i forbindelse med den grundlæggende certificering eller fortsat tilsyn med personer eller organisationer i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser til kvalificerede enheder. Ved tildelingen af opgaver sikrer den kompetente myndighed, at:

1)

der forefindes et system til grundlæggende og fortsat at vurdere, om den kvalificerede enhed overholder bilag V til forordning (EF) nr. 216/2008

systemet og resultaterne af vurderingerne dokumenteres

2)

den har indgået en dokumenteret aftale med den kvalificerede enhed, som er godkendt af begge parter på et behørigt ledelsesniveau, og som klart definerer:

i)

de opgaver, der skal udføres

ii)

de erklæringer, rapporter og optegnelser, der skal fremlægges

iii)

de tekniske betingelser, der skal opfyldes ved udførelsen af sådanne opgaver

iv)

den tilhørende ansvarsdækning

v)

den beskyttelse, der gives i forbindelse med oplysninger, som indhentes som led i udførelsen af opgaverne.

b)

Den kompetente myndighed sikrer, at den interne revisionsproces og en proces til sikkerhedsmæssig risikostyring, som kræves i henhold til ADR.AR.B.005, litra a), punkt 4, omfatter alle certificeringsopgaver og opgaver i forbindelse med løbende tilsyn, som udføres på myndighedens vegne.

ADR.AR.B.015 Ændringer i styringssystemet

a)

Den kompetente myndighed sikrer, at der forefindes et system til identificering af ændringer, som har indflydelse på myndighedens mulighed for at udføre sine opgaver og varetage sit ansvar som fastlagt i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser. Systemet skal sætte myndigheden i stand til at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at dens styringssystem forbliver tilstrækkeligt og effektivt.

b)

Den kompetente myndighed ajourfører sit styringssystem, så det afspejler eventuelle ændringer til forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser rettidigt med henblik på at sikre effektiv gennemførelse.

c)

Den kompetente myndighed underretter agenturet om ændringer, som har indflydelse på myndighedens mulighed for at udføre sine opgaver og varetage sit ansvar, som fastlagt i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser.

ADR.AR.B.020 Registrering

a)

Den kompetente myndighed etablerer et registreringssystem, som giver mulighed for passende opbevaring, adgang til og pålidelig sporbarhed for:

1)

styringssystemets dokumenterede politikker og procedurer

2)

træning, kvalifikation og bemyndigelse af personalet

3)

tildeling af opgaver, som dækker de elementer, der kræves i ADR.AR.B.010, til kvalificerede enheder samt nærmere oplysninger om de tildelte opgaver

4)

certificering og løbende tilsyn med flyvepladser og flyvepladsoperatører

5)

procedurerne for erklæringer udstedt af ydere af forpladstjenester og løbende tilsyn med disse

6)

dokumentation om tilfælde med tilsvarende sikkerhedsniveauer og særlige betingelser i certificeringsgrundlaget samt et eventuelt Deviation Acceptance and Action Document (DAAD)

7)

evalueringen og underretningen til agenturet om alternative måder for overensstemmelse foreslået af flyvepladsoperatører og ydere af forpladstjenester og vurderingen af alternative måder for overensstemmelse anvendt af den kompetente myndighed selv

8)

resultater, afhjælpende foranstaltninger og dato for afslutningen af foranstaltningen samt bemærkninger

9)

iværksatte håndhævelsesforanstaltninger

10)

sikkerhedsoplysninger og opfølgende foranstaltninger

11)

anvendelse af fleksibilitetsbestemmelserne i henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 216/2008.

b)

Den kompetente myndighed fører en liste over alle udstedte certifikater og modtagne erklæringer.

c)

Optegnelser med relation til certificeringen af en flyveplads og en flyvepladsoperatør eller erklæringen fra en yder af forpladstjenester opbevares i hele certifikatets eller erklæringens gyldighedsperiode (i givet fald).

d)

Optegnelser med relation til litra a), punkt 1, til litra a), punkt 3, og litra a), punkt 7, til litra a), punkt 11 opbevares i mindst fem år med forbehold af gældende lovgivning om databeskyttelse.

SUBPART C — TILSYN, CERTIFICERING OG HÅNDHÆVELSE (ADR.AR.C)

ADR.AR.C.005 Tilsyn

a)

Den kompetente myndighed kontrollerer:

1)

overensstemmelsen med certificeringsgrundlaget og alle gældende krav til flyvepladser og flyvepladsoperatører før udstedelsen af en godkendelse eller et certifikat

2)

vedvarende overensstemmelse med certificeringsgrundlaget og de gældende krav hos flyvepladser og flyvepladsoperatører eller ydere af forpladstjenester, som er underlagt en forpligtelse til at afgive erklæringer

3)

gennemførelse af passende sikkerhedsforanstaltninger som fastlagt i ADR.AR.A.030, litra c) og d).

b)

Denne kontrol skal:

1)

understøttes af dokumentation, der særligt har til formål at vejlede personale med ansvar for tilsynet med sikkerheden i udførelsen af deres funktioner

2)

oplyse de relevante flyvepladsoperatører og ydere af forpladstjenester om resultaterne af sikkerhedstilsynet

3)

være baseret på revisioner og inspektioner, herunder uanmeldte inspektioner, hvor det er relevant

4)

forsyne den kompetente myndighed med de nødvendige beviser, hvis der kræves yderligere foranstaltninger, herunder de foranstaltninger, der er fastlagt i ADR.AR.C.055.

c)

Omfanget af tilsynet fastlægges på grundlag af resultaterne af tidligere tilsynsaktiviteter og de udpegede sikkerhedsprioriteringer.

d)

Den kompetente myndighed indsamler og behandler alle oplysninger, som den finder relevante for tilsynet, herunder for uanmeldte inspektioner, hvor dette er relevant.

e)

Den kompetente myndighed kan inden for rammerne af sine tilsynsbeføjelser beslutte at kræve forudgående godkendelse af eventuelle hindringer, opførelser af konstruktioner eller andre aktiviteter i de områder, som flyveoperatøren i henhold til ADR.OPS.B.075 overvåger, såfremt disse risikerer at bringe sikkerheden i fare og indvirke negativt på driften af en flyveplads.

ADR.AR.C.010 Tilsynsprogram

a)

Den kompetente myndighed skal for hver flyvepladsoperatør og yder af forpladstjenester, som erklærer sine aktiviteter over for den kompetente myndighed:

1)

etablere og vedligeholde et tilsynsprogram, som dækker de tilsynsaktiviteter, der kræves i ADR.AR.C.005

2)

anvende en passende tilsynsplanlægningscyklus, som ikke overstiger 48 måneder.

b)

Tilsynsprogrammet omfatter i hver tilsynsplanlægningscyklus revisioner og inspektioner, herunder uanmeldte inspektioner, hvor dette er relevant.

c)

Tilsynsprogrammet og planlægningscyklussen afspejler flyvepladsoperatørens sikkerhedsniveau og flyvepladsens risikoeksponering.

d)

Tilsynsprogrammet omfatter fortegnelser over de datoer, hvor revisioner og inspektioner skal finde sted, og hvor revisioner og inspektioner er gennemført.

ADR.AR.C.015 Indledning af certificeringsprocessen

a)

Når den kompetente myndighed modtager en ansøgning om indledende udstedelse af et certifikat, vurderer myndigheden ansøgningen, ligesom den kontrollerer opfyldelsen af de gældende krav.

b)

I tilfælde af en eksisterende flyveplads fastlægger den kompetente myndighed betingelserne for flyveoperatørens drift i certificeringsperioden, medmindre den kompetente myndighed vurderer, at driften af flyvepladsen skal suspenderes. Den kompetente myndighed informerer flyvepladsoperatøren om den forventede tidsplan for certificeringsprocessen og tilendebringer certificeringen inden for det kortest mulige tidsrum.

c)

Den kompetente myndighed fastlægger certificeringsgrundlaget og underretter ansøgeren om det i overensstemmelse med ADR.AR.C.020.

ADR.AR.C.020 Certificeringsgrundlag

Den kompetente myndighed fastsætter og underretter ansøgeren om certificeringsgrundlaget, som består af:

a)

de af agenturet udstedte certificeringsspecifikationer, som den kompetente myndighed anser som anvendelige for flyvepladsens indretning og type drift, og som er gældende på datoen for ansøgning om det pågældende certifikat, medmindre:

1)

ansøgeren vælger at sikre overensstemmelse med senere gældende ændringer, eller

2)

den kompetente myndighed vurderer, at overensstemmelse med sådanne senere gældende ændringer er nødvendig

b)

eventuelle bestemmelser, for hvilke den kompetente myndighed har accepteret et tilsvarende sikkerhedsniveau, som skal godtgøres af ansøgeren

c)

eventuelle særlige betingelser i overensstemmelse med ADR.AR.C.025, som den kompetente myndighed skønner det nødvendigt at medtage i certificeringsgrundlaget.

ADR.AR.C.025 Særlige betingelser

a)

Den kompetente myndighed fastlægger særlige detaljerede tekniske specifikationer, som benævnes særlige betingelser, for en flyveplads, hvis de pågældende certificeringsspecifikationer udstedt af agenturet, som der henvises til i artikel ADR.AR.C.020, litra a), er upassende eller utilstrækkelige til at sikre overensstemmelse med de væsentlige krav i bilag Va til forordning (EF) nr. 216/2008, fordi:

1)

certificeringsspecifikationerne ikke kan efterleves pga. fysiske, topografiske eller lignende begrænsninger med relation til flyvepladsens beliggenhed

2)

flyvepladsen har nye eller usædvanlige konstruktionskarakteristika, eller

3)

erfaringerne fra driften af flyvepladsen eller andre flyvepladser med lignende konstruktionskarakteristika har vist, at sikkerheden kan bringes i fare.

b)

De særlige betingelser indeholder de tekniske specifikationer, herunder krævede begrænsninger eller procedurer, som den kompetente myndighed skønner nødvendige for at sikre overholdelse af de væsentlige krav, der er fastlagt i bilag Va til forordning (EF) nr. 216/2008.

ADR.AR.C.035 Udstedelse af certifikater

a)

Den kompetente myndighed kan kræve enhver form for inspektion, test, sikkerhedsvurdering eller øvelse, som den skønner nødvendig, før udstedelse af certifikatet.

b)

Den kompetente myndighed udsteder enten:

1)

et enkelt certifikat for en flyveplads eller

2)

to separate certifikater, ét for flyvepladsen og ét for flyvepladsoperatøren.

c)

Den kompetente myndighed udsteder det eller de i litra b) omhandlede certifikater, når flyvepladsoperatøren til den kompetente myndigheds tilfredshed har påvist overensstemmelse med ADR.OR.B.025 og ADR.OR.E.005.

d)

Certifikatet anses for at omfatte flyvepladsens certificeringsgrundlag, flyvepladshåndbogen og, hvis det er relevant, andre driftsbetingelser eller begrænsninger, som foreskrives af den kompetente myndighed og eventuelle Deviation Acceptance and Action Documents (DAAD).

e)

Certifikatet udstedes med ubegrænset varighed. Flyvepladsoperatørens rettigheder og de aktiviteter, som vedkommende bemyndiges til at udføre, anføres i betingelserne for certifikatet, som vedlægges det.

f)

Hvor der tildeles ansvarsområder til andre relevante organisationer, skal disse identificeres klart og medtages i fortegnelsen.

g)

Andre resultater end niveau 1-resultater, som ikke er blevet afhjulpet før datoen for certificering, sikkerhedsvurderes og begrænses efter behov, og en plan for foranstaltninger, der skal afhjælpe resultatet, godkendes af den kompetente myndighed.

h)

For at give flyvepladsoperatøren mulighed for at gennemføre ændringer uden forudgående samtykke fra den kompetente myndighed i overensstemmelse med ADR.OR.B.040, litra d), godkender den kompetente myndighed en procedure, som definerer omfanget af sådanne ændringer og beskriver, hvordan de vil blive håndteret og formidlet.

ADR.AR.C.040 Ændringer

a)

Når den kompetente myndighed i overensstemmelse med ADR.OR.B.40 modtager en ansøgning om en ændring, som kræver forudgående godkendelse, vurderer den kompetente myndighed ansøgningen og underretter, hvis det er relevant, flyvepladsoperatøren om:

1)

de gældende certificeringsspecifikationer, som er udstedt af agenturet, gælder for den foreslåede ændring og er i kraft på datoen for ansøgningen, medmindre:

a)

ansøgeren vælger at sikre overensstemmelse med senere gældende ændringer, eller

b)

den kompetente myndighed vurderer, at overensstemmelse med sådanne senere gældende ændringer er nødvendig

2)

eventuelle andre certificeringsspecifikationer udstedt af agenturet, som efter den kompetente myndigheds vurdering har direkte relation til den foreslåede ændring

3)

eventuelle særlige betingelser og ændringer af disse, der er fastlagt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel ADR.AR.C.025, og som myndigheden finder nødvendige

4)

det ændrede certificeringsgrundlag, hvis det berøres af den foreslåede ændring.

b)

Den kompetente myndighed godkender ændringen, når flyvepladsoperatøren til den kompetente myndigheds tilfredshed har påvist overensstemmelse med kravene i ADR.OR.B.040 og, hvis det er relevant, i ADR.OR.E.005.

c)

Hvis den godkendte ændring berører betingelserne i certifikatet, ændrer den kompetente myndighed dem.

d)

Den kompetente myndighed godkender eventuelle betingelser, som flyvepladsoperatøren skal operere på under ændringen.

e)

Med forbehold af eventuelle yderligere håndhævelsesforanstaltninger gælder det, at når flyvepladsoperatøren gennemfører ændringer, der kræver forudgående godkendelse, uden at have modtaget en godkendelse fra den kompetente myndighed som fastlagt i litra a), overvejer myndigheden behovet for at suspendere, begrænse eller tilbagekalde certifikatet.

f)

Ved ændringer, der ikke kræver forudgående godkendelse, vurderer den kompetente myndighed oplysningerne i den underretning, som flyvepladsoperatøren har sendt i overensstemmelse med ADR.OR.B.040, litra d), for at kontrollere, at de styres hensigtsmæssigt og er i overensstemmelse med certificeringsspecifikationerne og andre passende krav, der gælder for ændringen. I tilfælde af manglende overensstemmelse:

1)

underretter den kompetente myndighed flyvepladsoperatøren om den manglende overensstemmelse og anmoder om yderligere ændringer

2)

handler den kompetente myndighed i tilfælde af niveau 1- eller niveau 2-resultater i overensstemmelse med artikel ADR.AR.C.055.

ADR.AR.C.050 Erklæringer fra ydere af forpladstjenester

a)

Når den kompetente myndighed modtager en erklæring fra en yder af forpladstjenester, som agter at yde disse tjenester på en flyveplads, kontrollerer myndigheden, at erklæringen indeholder alle de oplysninger, der kræves i del-ADR.OR, og myndigheden bekræfter modtagelsen af erklæringen over for den pågældende yder af forpladstjenester.

b)

Hvis erklæringen ikke indeholder de krævede oplysninger eller indeholder oplysninger, som tyder på manglende overensstemmelse med de gældende krav, underretter den kompetente myndighed yderen af forpladstjenester og flyvepladsoperatøren om den manglende overensstemmelse og anmoder om yderligere oplysninger. Om nødvendigt foretager myndigheden en inspektion hos yderen af forpladstjenester og flyvepladsoperatøren. Hvis den manglende overensstemmelse bekræftes, træffer myndigheden foranstaltninger som fastlagt i ADR.AR.C.055.

c)

Den kompetente myndighed fører en fortegnelse over erklæringer fra ydere af forpladstjenester under deres tilsyn.

ADR.AR.C.055 Resultater, observationer, afhjælpende foranstaltninger og håndhævelsesforanstaltninger

a)

Den kompetente myndighed med ansvar for tilsyn, jf. ADR.AR.C.005, litra a), etablerer et system til analyse af resultaterne med henblik på at vurdere deres betydning for sikkerheden.

b)

Et niveau 1-resultat udstedes af den kompetente myndighed, hvis den konstaterer en betydelig manglende overensstemmelse med flyvepladsens certificeringsgrundlag, med de gældende krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, med flyveoperatørens eller yderen af forpladstjenesters procedurer og håndbøger, med betingelserne i certifikatet eller med indholdet i en erklæring, som sænker sikkerheden eller bringer den i alvorlig fare.

Ved et niveau 1-resultat forstås følgende:

1)

undladelse af at give den kompetente myndighed adgang til flyvepladsen og flyvepladsoperatørens eller yderen af forpladstjenesters faciliteter, jf. ADR.OR.C.015, i de almindelige arbejdstider og efter to skriftlige anmodninger

2)

opnåelse eller bevarelse af gyldigheden af et certifikat ved hjælp af forfalskning af indsendt dokumentation

3)

bevis for uregelmæssigheder eller svigagtig brug af et certifikat

4)

fravær af en ansvarlig leder.

c)

Et niveau 2-resultat udstedes af den kompetente myndighed, hvis den konstaterer en manglende overensstemmelse med flyvepladsens certificeringsgrundlag, med de gældende krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, med flyveoperatørens eller yderen af forpladstjenesters procedurer og håndbøger, med betingelserne i certifikatet eller med indholdet i en erklæring, som kan sænke sikkerheden eller bringe den i alvorlig fare.

d)

Når der ved tilsyn eller på anden måde konstateres et resultat, underretter den kompetente myndighed, ud over de andre foranstaltninger, der kræves i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, skriftligt flyvepladsoperatøren eller yderen af forpladstjenester om resultatet og anmoder om foranstaltninger til at afhjælpe den manglende overensstemmelse.

1)

Ved et niveau 1-resultat træffer den kompetente myndighed umiddelbart passende foranstaltninger til at forbyde eller begrænse aktiviteter og, hvis det er relevant, til at tilbagekalde certifikatet eller til at afregistrere erklæringen eller begrænse eller suspendere certifikatet eller erklæringen helt eller delvist, afhængigt af omfanget af resultatet, indtil flyvepladsoperatøren eller yderen af forpladstjenester har afhjulpet manglen med et vellykket resultat.

2)

Ved niveau 2-resultater skal den kompetente myndighed:

a)

give flyvepladsoperatøren eller yderen af forpladstjenester en frist til gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger i en handlingsplan, som er rimelig i forhold til arten af resultaterne

b)

vurdere de afhjælpende foranstaltninger og den gennemførelsesplan, som flyveoperatøren eller yderen af forpladstjenester har foreslået, og acceptere disse, hvis myndigheden vurderer, at de er tilstrækkelige til at afhjælpe den manglende overensstemmelse.

3)

Hvis flyvepladsoperatøren eller yderen af forpladstjenester ikke fremsender en acceptabel plan for afhjælpende foranstaltninger eller gennemfører de afhjælpende foranstaltninger inden for den frist, som den kompetente myndighed har accepteret eller forlænget, hæves resultatet til et niveau 1-resultat, og der træffes de i litra d), punkt 1, beskrevne foranstaltninger.

4)

Den kompetente myndighed registrerer alle de resultater, den har påpeget, og, hvor det er relevant, de håndhævelsesforanstaltninger, den har truffet, samt alle afhjælpende foranstaltninger og datoer for afslutning af foranstaltninger for resultater.

e)

I de tilfælde, hvor der ikke er tale om niveau 1- eller niveau 2-resultater, kan den kompetente myndighed afgive bemærkninger.


(1)  EUT L 167 af 4.7.2003, s. 23.


BILAG III

Organisationskrav — flyvepladsoperatører (del-ADR.OR)

SUBPART A — GENERELLE KRAV (ADR.OR.A)

ADR.AR.A.005 Anvendelsesområde

Dette bilag fastlægger de krav, der skal overholdes af:

a)

en flyvepladsoperatør, som er omfattet af forordning (EF) nr. 216/2008 med hensyn til certificering, ledelse, håndbøger og andet ansvar

b)

en yder af forpladstjenester.

ADR.OR.A.010 Kompetent myndighed

I denne del forstås ved kompetent myndighed den myndighed, der er udpeget af den medlemsstat, hvor flyvepladsen ligger.

ADR.OR.A.015 Måder for overensstemmelse

a)

I stedet for at anvende de måder for overensstemmelse, som agenturet har vedtaget, kan flyvepladsoperatøren eller yderen af forpladstjenester anvende alternative måder til at sikre overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser.

b)

Hvis flyvepladsoperatøren eller yderen af forpladstjenester ønsker at anvende alternative måder for overensstemmelse i stedet for de acceptable måder for overensstemmelse (AMC), som agenturet har vedtaget, til at sikre overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, skal den pågældende før gennemførelsen forelægge den kompetente myndighed en fyldestgørende beskrivelse af de alternative måder for overensstemmelse. Beskrivelsen skal omfatte eventuelle revisioner af håndbøger eller procedurer, som måtte være relevante, samt en vurdering, der påviser, at gennemførelsesbestemmelserne efterleves.

Flyvepladsoperatøren eller yderen af forpladstjenester kan gennemføre disse alternative måder for overensstemmelse under forudsætning af en forudgående godkendelse hos den kompetente myndighed og efter modtagelse af underretningen som foreskrevet i ADR.AR.A.015, litra d).

c)

Hvis forpladstjenester ikke varetages af flyvepladsoperatøren selv, skal anvendelse af alternative måder for overensstemmelse hos ydere af disse tjenester i overensstemmelse med litra a) og b) også kræve forudgående samtykke fra operatøren, der driver den flyveplads, hvor disse tjenester ydes.

SUBPART B — CERTIFICERING (ADR.OR.B)

ADR.OR.B.005 Flyvepladsers og flyvepladsoperatørers certificeringsforpligtelser

Før driften af en flyveplads påbegyndes, eller hvis en dispensation i overensstemmelse med artikel 5 er blevet tilbagekaldt, skal flyvepladsoperatøren erhverve det eller de relevante certifikater, som udstedes af den kompetente myndighed.

ADR.OR.B.015 Ansøgning om et certifikat

a)

Ansøgningen om et certifikat foretages i en form og på en måde, som den kompetente myndighed har fastlagt.

b)

Ansøgeren forelægger den kompetente myndighed følgende:

1)

ansøgerens officielle navn og forretningsnavn, adresse og postadresse

2)

oplysninger og data vedrørende:

i)

flyvepladsens beliggenhed

ii)

arten af operationerne på flyvepladsen

iii)

flyvepladsens indretning og faciliteter i overensstemmelse med de gældende certificeringsspecifikationer, som agenturet har fastlagt

3)

eventuelle foreslåede afvigelser fra de identificerede gældende certificeringsspecifikationer, som er fastlagt af agenturet

4)

dokumentation, der påviser, hvordan ansøgeren vil overholde de gældende krav, som er fastsat i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser. Denne dokumentation skal omfatte en procedure i flyvepladshåndbogen, som beskriver, hvordan ændringer, der ikke kræver forudgående godkendelse, vil blive håndteret og formidlet til den kompetente myndighed. Efterfølgende ændringer af denne procedure kræver forudgående godkendelse fra den kompetente myndighed

5)

bevis på tilstrækkelige ressourcer til at drive flyvepladsen i overensstemmelse med de gældende krav

6)

dokumentation for forbindelsen mellem ansøgeren og ejeren af flyvepladsen og/eller jorden

7)

navnet på og relevante oplysninger om den ansvarlige leder og de øvrige udpegede personer, der kræves i ADR.OR.D.015

8)

et eksemplar af flyvepladshåndbogen, som kræves i henhold til ADR.OR.E.005.

c)

Hvis den kompetente myndighed accepterer det, kan oplysningerne under punkt 7 og 8 forelægges på et senere tidspunkt, som fastlægges af den kompetente myndighed, dog før udstedelsen af certifikatet.

ADR.OR.B.025 Påvisning af overensstemmelse

a)

Flyvepladsoperatøren skal:

1)

gennemføre og dokumentere alle nødvendige foranstaltninger, inspektioner, tests, sikkerhedsvurderinger og øvelser samt over for den kompetente myndighed påvise:

i)

overensstemmelse med det meddelte certificeringsgrundlag, de certificeringsspecifikationer, der gælder for en ændring, eventuelle sikkerhedsdirektiver, hvor dette er relevant, og de gældende krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser

ii)

at flyvepladsen og dens hindringsbegrænsende og beskyttende flader og andre områder i tilknytning til flyvepladsen ikke har egenskaber eller karakteristika, der gør det usikkert at anvende den

iii)

at flyveprocedurerne på flyvepladsen er blevet godkendt.

2)

forelægge den kompetente myndighed de midler, hvormed der er påvist overensstemmelse

3)

erklære sin overholdelse af litra a), punkt 1, over for den kompetente myndighed.

b)

Flyvepladsoperatøren opbevarer relevante konstruktionsoplysninger, herunder tegninger, rapporter om inspektioner og tests samt andre relevante rapporter, stiller disse til rådighed for den kompetente myndighed i overensstemmelse med ADR.OR.D.035 og forelægger dem for den kompetente myndighed efter anmodning.

ADR.OR.B.030 Betingelserne i certifikatet og certificeringsindehaverens rettigheder

Flyvepladsoperatøren overholder det omfang og de rettigheder, der er fastlagt i de betingelser, som er knyttet til certifikatet.

ADR.OR.B.035 Et certifikats fortsatte gyldighed

a)

Et certifikat forbliver gyldigt under forudsætning af, at:

1)

flyvepladsoperatøren fortsat er i overensstemmelse med de relevante krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, og at flyvepladsen fortsat er i overensstemmelse med certificeringsgrundlaget, under hensyntagen til bestemmelserne vedrørende håndtering af resultater som angivet i ADR.OR.C.020

2)

den kompetente myndighed får adgang til flyvepladsoperatørens organisation som fastlagt i ADR.OR.C.015 for at fastslå den fortsatte overensstemmelse med de relevante krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser

3)

certifikatet ikke overdrages eller tilbagekaldes.

b)

Ved tilbagekaldelse eller overdragelse skal certifikatet straks returneres til den kompetente myndighed.

ADR.OR.B.037 Fortsat gyldighed af en erklæring fra en yder af forpladstjenester

En erklæring fremsat af en yder af forpladstjenester i overensstemmelse med ADR.OR.B.060 forbliver gyldig under forudsætning af, at:

a)

yderen af forpladstjenester og de tilhørende faciliteter fortsat er i overensstemmelse med de relevante krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser under hensyntagen til bestemmelserne vedrørende håndtering af resultater som angivet i ADR.OR.C.020

b)

den kompetente myndighed får adgang til yderen af forpladstjenesters organisation som fastlagt i ADR.OR.C.015 for at fastslå den fortsatte overensstemmelse med de relevante krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser

c)

erklæringen ikke trækkes tilbage af yderen af disse tjenester eller afregistreres af den kompetente myndighed.

ADR.OR.B.040 Ændringer

a)

Enhver ændring:

1)

der berører betingelserne i certifikatet, dets certificeringsgrundlag og sikkerhedskritiske flyvepladsudstyr, eller

2)

der væsentlig berører elementer ved flyveoperatørens styringssystem som krævet i ADR.OR.D.005, litra b)

kræver forudgående godkendelse af den kompetente myndighed.

b)

For andre ændringer, der kræver forudgående godkendelse i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, skal flyvepladsoperatøren ansøge om og erhverve en godkendelse udstedt af den kompetente myndighed.

c)

Ansøgningen om en ændring i henhold til litra a) eller b) skal indsendes, før en sådan ændring foretages, for at gøre det muligt for den kompetente myndighed at fastslå den fortsatte overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser og om nødvendigt ændre certifikatet og de betingelser, som er knyttet til det.

Ændringen må først foretages efter modtagelse af en formel godkendelse fra den kompetente myndighed i overensstemmelse med ADR.AR.C.040.

Mens ændringen foretages, skal flyvepladsoperatøren operere under de betingelser, som er godkendt af den kompetente myndighed.

d)

Ændringer, som ikke kræver forudgående godkendelse, skal håndteres og formidles til den kompetente myndighed som fastlagt i den procedure, som myndigheden har godkendt i overensstemmelse med ADR.AR.C.035, litra h).

e)

Flyvepladsoperatøren forsyner den kompetente myndighed med den relevante dokumentation i overensstemmelse med litra f) og ADR.OR.E.005.

f)

Som led i vedkommendes styringssystem som fastlagt i ADR.OR.D.005 skal en flyvepladsoperatør, der foreslår en ændring af flyvepladsen eller dens drift, organisation eller styringssystem:

1)

fastslå den indbyrdes afhængighed med eventuelle berørte parter samt planlægge og foretage en sikkerhedsvurdering, som koordineres med disse organisationer

2)

koordinere forudsætninger og afhjælpende foranstaltninger med eventuelle berørte parter på systematisk vis

3)

sikre en omfattende vurdering af ændringen, herunder eventuelle nødvendige sammenspil

4)

sikre, at der fastlægges og dokumenteres fyldestgørende og gyldige argumenter, beviser og sikkerhedskriterier, som understøtter sikkerhedsvurderingen, og at ændringen bidrager til at øge sikkerheden, så vidt dette er praktisk muligt.

ADR.OR.B.050 Fortsat overensstemmelse med agenturets certificeringsspecifikationer

Efter en ændring af de certificeringsspecifikationer, som agenturet har fastlagt, skal flyvepladsoperatøren:

a)

foretage en gennemgang for at udpege eventuelle certificeringsspecifikationer, der gælder for flyvepladsen

b)

indlede en ændringsprocedure i overensstemmelse med ADR.OR.B.040 og foretage de nødvendige ændringer på flyvepladsen, hvis det er relevant.

ADR.OR.B.060 Erklæring fra ydere af forpladstjenester

a)

Ydere af forpladstjenester, som har fået lov til at afgive en erklæring om, at de er kvalificeret og har midler til at varetage det ansvar, der er forbundet med at yde sådanne tjenester, skal på baggrund af en aftale med en flyvepladsoperatør om tilvejebringelse af disse tjenester på en flyveplads:

1)

forelægge den kompetente myndighed alle relevante oplysninger og erklære, at vedkommende overholder alle gældende krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser ved hjælp af en formular, der udfærdiges af den kompetente myndighed

2)

forelægge den kompetente myndighed en liste over de alternative måder for overensstemmelse, der anvendes, i overensstemmelse med ADR.OR.A.015, litra b)

3)

opretholde overensstemmelse med de gældende krav og med de oplysninger, der anføres i erklæringen

4)

underrette den kompetente myndighed om eventuelle ændringer af yderens erklæring eller de måder for overensstemmelse, som vedkommende anvender, ved at indsende en ændret erklæring

5)

yde sine tjenester i overensstemmelse med flyvepladshåndbogen og overholde alle relevante bestemmelser heri.

b)

Yderen af forpladstjenester underretter den kompetente myndighed og flyvepladsoperatøren, før vedkommende ophører med at yde disse tjenester.

ADR.OR.B.065 Driftens ophør

En operatør, som agter at ophøre med driften af en flyveplads, skal:

a)

underrette den kompetente myndighed så hurtigt som muligt

b)

oplyse den relevante udøver af luftfartsinformationstjenester om ophøret

c)

overdrage certifikatet til den kompetente myndighed på datoen for driftens ophør

d)

sikre, at der er truffet passende foranstaltninger for at undgå luftfartøjers utilsigtede brug af flyvepladsen, medmindre den kompetente myndighed har godkendt brug af flyvepladsen til andre formål.

SUBPART C — FLYVEPLADSOPERATØRENS YDERLIGERE ANSVAR (ADR.OR.C)

ADR.OR.C.005 Flyvepladsoperatørens ansvar

a)

Flyvepladsoperatøren har ansvaret for den sikre drift og vedligeholdelse af flyvepladsen i overensstemmelse med:

1)

forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser

2)

betingelserne i vedkommendes certifikat

3)

indholdet af flyvepladshåndbogen

4)

eventuelle andre håndbøger om flyvepladsudstyr, der måtte være til rådighed på flyvepladsen.

b)

Flyvepladsoperatøren skal direkte sikre eller gennem nødvendige aftaler foretage koordinering med de ansvarlige enheder om tilvejebringelse af følgende tjenester:

1)

luftfartstjenester, som egner sig til trafikmængden og driftsbetingelserne på flyvepladsen

2)

udarbejdelse og vedligeholdelse af flyveprocedurerne i overensstemmelse med de gældende krav.

c)

Flyvepladsoperatøren foretager koordinering med den kompetente myndighed for at sikre, at oplysninger, der har relevans for luftfartøjers sikkerhed, indgår i flyvepladshåndbogen og i givet fald offentliggøres. Dette omfatter:

1)

dispensationer eller undtagelser fra de gældende krav

2)

bestemmelser, for hvilke den kompetente myndighed har accepteret et tilsvarende sikkerhedsniveau som en del af certificeringsgrundlaget

3)

særlige betingelser og begrænsninger med hensyn til brug af flyvepladsen.

d)

Hvis der opstår usikre forhold på flyvepladsen, træffer flyvepladsoperatøren uden ugrundet ophold alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de dele af flyvepladsen, som kan bringe sikkerheden i fare, ikke anvendes af luftfartøjer.

ADR.OR.C.015 Adgang

Med det formål at fastslå overensstemmelse med de relevante krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser skal flyvepladsoperatøren eller yderen af forpladstjenester give enhver person, der er bemyndiget af den kompetente myndighed, adgang til:

a)

alle anlæg, dokumenter, fortegnelser, data, procedurer eller andre materialer, der er relevante for operatørens aktiviteter, som er genstand for certificering eller en erklæring, uanset om aktiviteterne udliciteres eller ej

b)

at foretage eller overvære enhver foranstaltning, inspektion, test, vurdering eller øvelse, som den kompetente myndighed skønner nødvendig.

ADR.OR.C.020 Resultater og afhjælpende foranstaltninger

Efter at have modtaget underretning om undersøgelsesresultater skal flyvepladsoperatøren eller yderen af forpladstjenester:

a)

udpege årsagen til den manglende overensstemmelse

b)

udarbejde en plan for afhjælpende foranstaltninger

c)

påvise gennemførelsen af de afhjælpende foranstaltninger til den kompetente myndigheds tilfredshed inden for det tidsrum, der er aftalt med myndigheden, som fastlagt i ADR.AR.C.055, litra d).

ADR.OR.C.025 Omgående reaktion på et sikkerhedsproblem — overensstemmelse med sikkerhedsdirektiver

Flyvepladsoperatøren eller yderen af forpladstjenester gennemfører alle sikkerhedsforanstaltninger, herunder sikkerhedsdirektiver, pålagt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med ADR.AR.A.030, litra c), og ADR.AR.A.040.

ADR.OR.C.030 Indberetning af hændelser

a)

Flyvepladsoperatøren og yderen af forpladstjenester skal til den kompetente myndighed og til enhver anden organisation, der kræves i den medlemsstat, hvor flyvepladsen ligger, indberette ethvert havari og enhver alvorlig hændelse som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 (1) og direktiv 2003/42/EF.

b)

Med forbehold af litra a) skal operatøren over for den kompetente myndighed og den organisation, der har ansvaret for flyvepladsudstyrets konstruktion, indberette enhver form for funktionsfejl, teknisk defekt, overskridelse af tekniske begrænsninger, hændelse eller anden unormal omstændighed, der har eller kan have bragt sikkerheden i fare, og som ikke har medført et havari eller alvorlig hændelse.

c)

Med forbehold af forordning (EU) nr. 996/2010 og direktiv 2003/42/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 (2) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007 (3) skal de indberetninger, der henvises til i litra a) og b), foretages i en form og på en måde, som fastlægges af den kompetente myndighed, og indeholde alle relevante oplysninger om de forhold, som flyvepladsoperatøren eller yderen af forpladstjenester kender til.

d)

En indberetning skal foretages så hurtigt som praktisk muligt, men i alle tilfælde inden for 72 timer efter, at flyvepladsoperatøren eller yderen af forpladstjenester har udpeget det forhold, som indberetningen vedrører, medmindre helt særlige omstændigheder umuliggør dette.

e)

Hvor det er relevant, skal flyvepladsoperatøren eller yderen af forpladstjenester foretage en opfølgende indberetning for at fremlægge nærmere oplysninger om de foranstaltninger, som vedkommende agter at træffe for at forebygge lignende hændelser i fremtiden, så snart vedkommende har udpeget disse foranstaltninger. Denne indberetning skal foretages i en form og på en måde, som fastlægges af den kompetente myndighed.

ADR.OR.C.040 Forebyggelse af brand

Flyvepladsoperatøren fastlægger og gennemfører procedurer for at forbyde:

a)

rygning inden for trafikområdet, andre operationelle områder på flyvepladsen eller områder på flyvepladsen, hvor der opbevares brændstof eller andet brændbart materiale

b)

brug af åben ild eller udførelse af en aktivitet, der kan forårsage en brand inden for:

1)

områder på flyvepladsen, hvor der opbevares brændstof eller andet brændbart materiale

2)

trafikområdet eller andre operationelle områder på flyvepladsen, medmindre dette tillades af flyvepladsoperatøren.

ADR.OR.C.045 Indtagelse af alkohol, psykoaktive stoffer og medicin

a)

Flyvepladsoperatøren fastlægger en politik vedrørende indtagelse af alkohol, psykoaktive stoffer og medicin hos:

1)

personale, der medvirker ved drift, redning og brandslukning samt vedligeholdelse af flyvepladsen

2)

uledsagede personer, der opererer på trafikområdet eller andre operationelle områder på flyvepladsen.

b)

Denne politik skal omfatte kravet om, at disse personer ikke må:

1)

indtage alkohol i deres tjenesteperiode

2)

varetage nogen opgaver, hvis de er påvirket af:

i)

alkohol eller et psykoaktivt stof eller

ii)

medicin, som kan påvirke vedkommendes evner på en måde, som forringer sikkerheden.

SUBPART D — STYRING (ADR.OR.D)

ADR.OR.D.005 Styringssystem

a)

Flyvepladsoperatøren gennemfører og opretholder et styringssystem, der omfatter et sikkerhedsstyringssystem.

b)

Styringssystemet skal omfatte:

1)

klart definerede ansvarsområder og forpligtelser i hele flyvepladsoperatørens organisation, herunder et direkte ansvar for sikkerheden hos den øverste ledelse

2)

en beskrivelse af flyvepladsoperatørens overordnede filosofi og principper med hensyn til sikkerhed, som betegnes sikkerhedspolitikken og underskrives af den ansvarlige leder

3)

en formel procedure, der sikrer, at farer ved flyveoperationer udpeges

4)

en formel procedure, der sikrer analyse, vurdering og begrænsning af sikkerhedsrisiciene ved flyvepladsoperationer

5)

de nødvendige midler til at kontrollere sikkerhedsniveauet i flyvepladsoperatørens organisation i forhold til indikatorerne og målene for sikkerhedsniveauet i sikkerhedsstyringssystemet og til at validere, hvor effektiv styringen af sikkerhedsrisiciene er

6)

en formel procedure for at:

i)

udpege ændringer af flyvepladsoperatørens organisation, styringssystem, flyvepladsen eller driften af den, som kan påvirke fastlagte processer, procedurer og tjenester

ii)

beskrive ordningerne til sikring af sikkerhedsniveauet før gennemførelse af ændringer

iii)

fjerne eller ændre midler til styring af sikkerhedsrisici, som ikke længere behøves eller er effektive på grund af ændringer af det operationelle miljø

7)

formelle procedurer for at gennemgå det i litra a) omhandlede styringssystem, udpege årsagerne til, at sikkerhedsstyringssystemet ikke lever op til standarderne, fastslå konsekvenserne heraf i operationer og fjerne eller begrænse disse årsager

8)

et program for uddannelse i sikkerhed, som sikrer, at det personale, der deltager i drift, redning og brandslukning, vedligeholdelse og ledelse af flyvepladsen, er uddannet og kompetent til at udføre opgaver med relation til sikkerhedsstyringssystemet

9)

formelle midler til sikkerhedsrelateret kommunikation, som sikrer, at medarbejderne er fuldt ud opmærksomme på sikkerhedsstyringssystemet, videregiver sikkerhedskritiske oplysninger og forklarer, hvorfor bestemte sikkerhedsforanstaltninger træffes, og hvorfor bestemte sikkerhedsprocedurer indføres eller ændres

10)

koordinering af sikkerhedsstyringssystemet med flyvepladsens beredskabsplan og koordinering af flyvepladsens beredskabsplan med beredskabsplanerne hos de organisationer, som den har grænseflader med ved tilvejebringelsen af flyvepladstjenester

11)

en formel procedure til at overvåge, at organisationen overholder de relevante krav.

c)

Flyvepladsoperatøren dokumenterer alle styringssystemets vigtigste processer.

d)

Styringssystemet skal stå i et rimeligt forhold til organisationens størrelse og aktiviteter under hensyntagen til de iboende farer og risici ved disse aktiviteter.

e)

Hvis flyvepladsoperatøren også har et certifikat til at yde luftfartstjenester, skal vedkommende sikre, at styringssystemet dækker alle de aktiviteter, som operatørens certifikater omfatter.

ADR.OR.D.007 Forvaltning af luftfartsdata og luftfartsoplysninger

a)

Flyvepladsoperatøren gennemfører og opretholder som en del af sit styringssystem et kvalitetsstyringssystem, der omfatter vedkommendes:

1)

aktiviteter med hensyn til luftfartsdata

2)

aktiviteter til tilvejebringelse af luftfartsoplysninger.

b)

Flyvepladsoperatøren fastlægger procedurer for opnåelse af målene for styring af sikkerheden og sikringen, hvad angår:

1)

aktiviteter med hensyn til luftfartsdata

2)

aktiviteter til tilvejebringelse af luftfartsoplysninger.

ADR.OR.D.010 Udliciterede aktiviteter

a)

Udliciterede aktiviteter omfatter alle flyvepladsoperatørens aktiviteter i henhold til betingelserne i certifikatet, der udføres af andre organisationer, som enten selv er certificeret til at udføre disse aktiviteter eller, hvis de ikke er certificeret, er godkendt af flyvepladsoperatøren. Flyvepladsoperatøren skal ved udlicitering eller køb af en del af sine aktiviteter sikre, at den tjeneste eller det udstyr eller system, der udliciteres eller købes, er i overensstemmelse med de gældende krav.

b)

Hvis flyvepladsoperatøren udliciterer en del af sine aktiviteter til en organisation, som ikke selv er certificeret til at udføre disse aktiviteter i overensstemmelse med denne del, skal den pågældende organisation arbejde under flyveoperatørens godkendelse og tilsyn. Flyvepladsoperatøren skal sikre, at den kompetente myndighed får adgang til den pågældende organisation for at afgøre, om der fortsat er overensstemmelse med de gældende krav.

ADR.OR.D.015 Personalekrav

a)

Flyvepladsoperatøren udnævner en ansvarlig leder, som bemyndiges til at sikre, at alle aktiviteter kan finansieres og gennemføres i overensstemmelse med de gældende krav. Denne leder har ansvaret for at fastlægge og opretholde et effektivt ledelsessystem.

b)

Flyvepladsoperatøren udnævner personer, der har ansvaret for ledelse og tilsyn på følgende områder:

1)

operationelle tjenester på flyvepladsen

2)

vedligeholdelse af flyvepladsen.

c)

Flyvepladsoperatøren udnævner en person eller en gruppe af personer, der har ansvaret for at udforme og opretholde sikkerhedsstyringssystemet og stå for den daglige forvaltning af det.

Disse personer skal handle uafhængigt af andre ledere inden for organisationen, have direkte adgang til den ansvarlige leder og til andre ledere på passende niveauer i sikkerhedsspørgsmål samt referere til den ansvarlige leder.

d)

Flyvepladsoperatøren skal have tilstrækkeligt og kvalificeret personale til de planlagte opgaver og aktiviteter, som skal udføres i overensstemmelse med de gældende krav.

e)

Flyvepladsoperatøren tildeler definerede opgaver og ansvarsområder til et tilstrækkeligt antal tilsynsførende under hensyntagen til organisationsstrukturen og antallet af ansatte.

f)

Flyvepladsoperatøren skal sikre, at det personale, der medvirker ved drift, vedligeholdelse og ledelse af flyvepladsen, er tilstrækkeligt uddannet i overensstemmelse med uddannelsesprogrammet.

ADR.OR.D.017 Programmer for uddannelse og duelighed

a)

Flyvepladsoperatøren skal fastlægge og gennemføre et uddannelsesprogram for det personale, der medvirker ved drift, vedligeholdelse og ledelse af flyvepladsen.

b)

Flyvepladsoperatøren skal sikre, at uledsagede personer, der opererer på trafikområdet eller andre operationelle områder på flyvepladsen, er tilstrækkeligt uddannet.

c)

Flyvepladsoperatøren skal gennem duelighedschecks med passende intervaller sikre, at de i litra a) og b) ovenfor omhandlede personer har påvist deres kompetencer ved udførelsen af deres tildelte opgaver for at sikre den fornødne kompetence.

d)

Flyvepladsoperatøren skal sikre, at:

1)

tilstrækkeligt kvalificerede og erfarne instruktører og bedømmere til gennemførelse af uddannelsesprogrammet bruges

2)

egnede faciliteter og midler anvendes til gennemførelsen af uddannelsen.

e)

Flyvepladsoperatøren skal:

1)

føre passende fortegnelser over kvalifikationer, uddannelse og duelighedschecks for at kunne påvise overholdelse af dette krav

2)

efter anmodning stille disse fortegnelser til rådighed for det berørte personale

3)

hvis en person ansættes af en anden arbejdsgiver, efter anmodning stille fortegnelser om denne person til rådighed for den nye arbejdsgiver.

ADR.OR.D.020 Krav til faciliteter

a)

Flyvepladsoperatøren sikrer, at tilstrækkelige og hensigtsmæssige faciliteter står til rådighed for dennes personale og for personale, der er ansat hos parter, som denne har udliciteret ydelse af operationelle tjenester og vedligeholdelsestjenester på flyvepladsen til.

b)

Flyvepladsoperatøren udpeger hensigtsmæssige områder på flyvepladsen, som skal bruges til opbevaring af farligt gods, der transporteres gennem flyvepladsen, i overensstemmelse med de tekniske instruktioner.

ADR.OR.D.025 Koordinering med andre organisationer

Flyvepladsoperatøren:

a)

sørger for, at flyvepladsens styringssystem sikrer koordinering og grænseflader med sikkerhedsprocedurerne hos andre organisationer, der opererer eller yder tjenester på flyvepladsen

b)

sikrer, at disse organisationer har sikkerhedsprocedurer på plads, så de kan overholde de gældende krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser samt de krav, der er fastlagt i flyvepladshåndbogen.

ADR.OR.D.027 Sikkerhedsprogrammer

Flyvepladsoperatøren skal:

a)

fastlægge, lede og gennemføre programmer, der fremmer sikkerheden og udvekslingen af sikkerhedsrelevante oplysninger

b)

kræve, at organisationer, der opererer eller yder tjenester på flyvepladsen, inddrages i disse programmer.

ADR.OR.D.030 System til sikkerhedsrapportering

a)

Flyvepladsoperatøren etablerer og gennemfører et system til sikkerhedsrapportering for alle medarbejdere og organisationer, der opererer eller yder tjenester på flyvepladsen, for at fremme sikkerheden på flyvepladsen og sikker brug af den.

b)

Flyvepladsoperatøren skal i overensstemmelse med ADR.OR.D.005, litra b), punkt 3:

1)

kræve, at de i litra a) omhandlede medarbejdere og organisationer anvender systemet til sikkerhedsrapportering til den obligatoriske indberetning af havarier, samt alvorlige og andre hændelser

2)

sikre, at systemet til sikkerhedsrapportering kan bruges til frivillig indberetning af enhver defekt, fejl og risiko, som kan påvirke sikkerheden.

c)

Systemet til sikkerhedsrapportering skal beskytte indberetterens identitet, opmuntre til frivillig indberetning og rumme mulighed for, at indberetninger kan foretages anonymt.

d)

Flyvepladsoperatøren:

1)

registrerer alle indberetninger

2)

analyserer og vurderer indberetningerne, hvor dette er relevant, for at tage hånd om sikkerhedsmæssige mangler og udpege tendenser

3)

sikrer, at alle organisationer, der opererer eller yder tjenester på flyvepladsen, og som er relevante i forhold til sikkerheden, deltager i analysen af disse indberetninger, og at eventuelle udpegede afhjælpende og/eller forebyggende foranstaltninger gennemføres

4)

foretager undersøgelser af indberetninger, hvor dette er relevant

5)

afholder sig fra at placere skyld i tråd med principperne for »den åbne rapporteringskultur«.

ADR.OR.D.035 Registrering

a)

Flyvepladsoperatøren etablerer et tilstrækkeligt registreringssystem, som omfatter alle dens aktiviteter, der gennemføres i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser.

b)

Formatet for fortegnelserne skal anføres i flyvepladshåndbogen.

c)

Fortegnelserne skal opbevares på en måde, der sikrer beskyttelse mod beskadigelse, ændring og tyveri.

d)

Fortegnelserne skal opbevares i mindst fem år. For nedenstående fortegnelser gælder en række undtagelser:

1)

Grundlaget for certificering af flyvepladsen, de alternative måder for overensstemmelse, der er i brug, og de gældende certifikater for flyvepladsen eller flyvepladsoperatøren skal opbevares i hele certifikatets gyldighedsperiode.

2)

Aftaler med andre organisationer skal opbevares, så længe de pågældende aftaler er i kraft.

3)

Håndbøger om flyvepladsudstyr eller systemer, der anvendes på flyvepladsen, skal opbevares, så længe de bruges på flyvepladsen

4)

Sikkerhedsvurderingsrapporter skal opbevares i hele systemets/procedurens/aktivitetens levetid.

5)

Fortegnelser over medarbejdernes uddannelse, kvalifikationer og helbredsjournaler samt deres duelighedschecks skal, hvor dette er relevant, opbevares i mindst fire år efter deres ansættelses ophør, eller indtil deres jobområde er blevet gennemgået af den kompetente myndighed.

6)

Den gældende udgave af risikoregistret.

e)

Alle fortegnelser skal være underlagt den gældende databeskyttelseslovgivning.

SUBPART E — FLYVEPLADSHÅNDBOG OG DOKUMENTATION (ADR.OR.E)

ADR.OR.E.005 Flyvepladshåndbog

a)

Flyvepladsoperatøren udarbejder og opretholder en flyvepladshåndbog.

b)

Indholdet i flyvepladshåndbogen skal afspejle certificeringsgrundlaget og de krav, der er fastlagt i denne del og del-ADR.OPS, og det må ikke være i strid med betingelserne i certifikatet. Flyvepladshåndbogen skal indeholde eller henvise til alle de oplysninger, der er nødvendige for sikker brug, drift og vedligeholdelse af flyvepladsen, dens udstyr samt dens hindringsbegrænsende og beskyttende flader og andre områder i tilknytning til flyvepladsen.

c)

Flyvepladshåndbogen kan udarbejdes i separate dele.

d)

Flyvepladsoperatøren sikrer, at alt flyvepladspersonale og alle andre relevante organisationers personale har nem adgang til de dele af flyvepladshåndbogen, som er relevante for deres opgaver og ansvar.

e)

Flyvepladsoperatøren:

1)

forsyner den kompetente myndighed med de planlagte ændringer og revisioner af flyvepladshåndbogen, for så vidt angår elementer, der kræver forudgående godkendelse i overensstemmelse med ADR.OR.B.040, før ikrafttrædelsesdatoen og sikrer, at de ikke træder i kraft, før den kompetente myndighed har godkendt dem, eller

2)

forsyner den kompetente myndighed med de planlagte ændringer og revisioner af flyvepladshåndbogen før ikrafttrædelsesdatoen, hvis de foreslåede ændringer eller revisioner af håndbogen kun kræver en underretning til den kompetente myndighed i overensstemmelse med ADR.OR.B.040, litra d), og ADR.OR.B.015, litra b).

f)

Uanset litra e) gælder det, at når ændringer eller revisioner kræves af hensyn til sikkerheden, kan de foretages og offentliggøres omgående, forudsat at der er ansøgt om en eventuel godkendelse.

g)

Flyvepladsoperatøren:

1)

gennemgår indholdet af flyvepladshåndbogen og sikrer, at den holdes ajourført og ændres, når det er nødvendigt

2)

indarbejder alle ændringer og revisioner, der kræves af den kompetente myndighed

3)

gør alt flyvepladspersonale og alle andre relevante organisationer opmærksom på de ændringer, der er relevante for deres opgaver og ansvar.

h)

Flyvepladsoperatøren sikrer, at eventuelle oplysninger, der tages fra andre godkendte dokumenter, og eventuelle ændringer heraf, afspejles korrekt i flyvepladshåndbogen. Dette forhindrer ikke flyvepladsoperatøren i at offentliggøre mere konservative data og procedurer i flyvepladshåndbogen.

i)

Flyvepladsoperatøren sikrer, at:

1)

flyvepladshåndbogen er skrevet på et sprog, som er acceptabelt for den kompetente myndighed

2)

alt personale er i stand til at læse og forstå det sprog, som de dele af flyvepladshåndbogen og andre driftsrelaterede dokumenter, der vedrører deres opgaver og ansvar, er skrevet på.

j)

Flyvepladsoperatøren sikrer, at flyvepladshåndbogen:

1)

er underskrevet af den ansvarlige leder af flyvepladsen

2)

findes i trykt eller elektronisk format og er let at revidere

3)

har et system til versionsstyring, som anvendes og synliggøres i flyvepladshåndbogen

4)

overholder principperne om menneskelige faktorer og er opbygget på en måde, som gør det nemt at udarbejde, bruge og revidere den.

k)

Flyvepladsoperatøren opbevarer mindst ét komplet og gældende eksemplar af flyvepladshåndbogen på flyvepladsen og stiller den til rådighed for den kompetente myndighed med henblik på inspektion.

l)

Flyvepladshåndbogen skal have følgende indhold:

1)

Generelt

2)

Krav til flyvepladsens styringssystem, kvalifikationer og uddannelse

3)

Nærmere oplysninger om flyvepladsens område

4)

Nærmere oplysninger om flyvepladsen, som kræves indberettet til luftfartsinformationstjenesten

5)

Nærmere oplysninger om driftsprocedurerne på flyvepladsen samt dens udstyr og sikkerhedsforanstaltninger.

ADR.OR.E.010 Dokumentationskrav

a)

Flyvepladsoperatøren sikrer, at eventuel anden krævet dokumentation og tilhørende ændringer er tilgængelige.

b)

Flyvepladsoperatøren skal være i stand til at distribuere driftsinstruktioner og andre oplysninger uden forsinkelse.


(1)  EUT L 295 af 12.11.2010, s. 35.

(2)  EUT L 294 af 13.11.2007, s. 3.

(3)  EUT L 295 af 14.11.2007, s. 7.


BILAG IV

Krav til operationer — flyvepladser (del-ADR.OPS)

SUBPART A — FLYVEPLADSDATA (ADR.OPS.A)

ADR.OPS.A.005 Flyvepladsdata

Flyvepladsoperatøren:

a)

fastlægger, dokumenterer og vedligeholder de data, der er relevante for flyvepladsen og de tilgængelige tjenester

b)

fremlægger de data, der er relevante for flyvepladsen og de tilgængelige tjenester, til brugerne og de relevante udbydere af lufttrafiktjenester og luftfartsinformationstjenester, hvor dette er relevant.

ADR.OPS.A.010 Krav til datakvalitet

Flyvepladsoperatøren skal have formelle aftaler med organisationer, som den udveksler luftfartsdata og/eller luftfartsoplysninger med.

a)

Alle data, der er relevante for flyvepladsen og de tilgængelige tjenester, skal forelægges af flyvepladsoperatøren og have den krævede kvalitet og integritet.

b)

Når data, der er relevante for flyvepladsen og de tilgængelige tjenester, offentliggøres, skal flyvepladsoperatøren:

1)

overvåge de data, der er relevante for flyvepladsen og de tilgængelige tjenester, og som stammer fra flyvepladsoperatøren og formidles af de relevante ydere af lufttrafiktjenester og luftfartsinformationstjenester

2)

underrette de relevante ydere af luftfartsinformationstjenester om eventuelle ændringer, der er nødvendige for at sikre korrekte og fyldestgørende data fra flyvepladsoperatøren, som er relevante for flyvepladsen og de tilgængelige tjenester

3)

underrette de relevante ydere af lufttrafiktjenester og luftfartsinformationstjenester, når de offentliggjorte data fra flyvepladsoperatøren er ukorrekte eller uhensigtsmæssige.

ADR.OPS.A.015 Koordinering mellem flyvepladsoperatører og ydere af luftfartsinformationstjenester

a)

For at sikre, at ydere af luftfartsinformationstjenester kan indhente oplysninger, så de kan levere opdaterede oplysninger før flyvning og opfylde behovet for oplysninger under flyvning, skal flyvepladsoperatøren over for de relevante ydere af luftfartsinformationstjenester sørge for hurtigst muligt at indberette følgende:

1)

oplysninger om forholdene på flyvepladsen, fjernelse af ikke-funktionsdygtige luftfartøjer, redning og brandslukning samt systemer med visuelle indflyvningsindikatorer

2)

den operationelle status for tilhørende faciliteter, tjenester og navigationshjælpemidler på flyvepladsen

3)

eventuelle andre oplysninger, som anses for at have betydning for driften.

b)

Før flyvepladsoperatøren foretager ændringer af luftnavigationssystemet, skal denne tage behørigt hensyn til den tid, som de relevante luftfartsinformationstjenester skal bruge til at udarbejde og udstede det relevante materiale, der skal offentliggøres.

SUBPART B — OPERATIONELLE TJENESTER, UDSTYR OG INSTALLATIONER PÅ FLYVEPLADSEN (ADR.OPS.B)

ADR.OPS.B.001 Ydelse af tjenester

Flyvepladsoperatøren yder enten direkte eller indirekte de tjenester, der er anført i Subpart B i dette bilag, på flyvepladsen.

ADR.OPS.B.005 Flyvepladsens beredskabsplan

Flyvepladsoperatøren skal have og gennemføre en beredskabsplan for flyvepladsen, som:

a)

står i et rimeligt forhold til de flyveoperationer og andre aktiviteter, der udføres på flyvepladsen

b)

sikrer koordinering blandt relevante organisationer som reaktion på en nødsituation på flyvepladsen eller i dens omgivelser

c)

indeholder procedurer for jævnlig kontrol af, at planen er tilstrækkelig, og for gennemgang af resultaterne med henblik på at øge dens effektivitet.

ADR.OPS.B.010 Rednings- og brandslukningstjenester

a)

Flyvepladsoperatøren sikrer, at:

1)

der tilvejebringes faciliteter, udstyr og tjenester til redning og brandslukning på flyvepladsen

2)

der stilles hensigtsmæssigt udstyr, brandslukningsmidler og personale til rådighed i tilstrækkeligt omfang og rettidigt

3)

det personale, der udfører redning og brandslukning, uddannes og udrustes på behørig vis og er kvalificeret til at operere i miljøet på flyvepladsen

4)

det personale, som kan kræves at udføre redning og brandslukning i nødsituationer med luftfartøjer, påviser deres helbredsmæssige egnethed til at varetage deres funktioner på tilfredsstillende vis under hensyntagen til aktivitetens art.

b)

Flyvepladsoperatøren skal fastlægge og gennemføre et uddannelsesprogram for de personer, der medvirker ved redning og brandslukning på flyvepladsen.

c)

Flyvepladsoperatøren skal med passende intervaller gennemføre duelighedscheckprocedurer for at sikre den fornødne kompetence

d)

Flyvepladsoperatøren sikrer, at:

1)

tilstrækkeligt kvalificerede og erfarne instruktører og bedømmere til gennemførelse af uddannelsesprogrammet bruges

2)

egnede faciliteter og midler anvendes til gennemførelsen af uddannelsen.

e)

Flyvepladsoperatøren skal:

1)

føre passende fortegnelser over kvalifikationer, uddannelse og duelighedstjek for at kunne påvise overholdelse af dette krav

2)

efter anmodning stille disse fortegnelser til rådighed for det berørte personale

3)

hvis en person ansættes af en anden arbejdsgiver, efter anmodning stille fortegnelser om denne person til rådighed for den nye arbejdsgiver.

f)

En midlertidig sænkning af beskyttelsesniveauet for flyvepladsens rednings- og brandslukningstjenester, som skyldes uforudsete omstændigheder, kræver ikke en forudgående godkendelse af den kompetente myndighed.

ADR.OPS.B.015 Overvågning og inspektion af trafikområdet og tilhørende faciliteter

a)

Flyvepladsoperatøren overvåger forholdene på trafikområdet og de tilhørende faciliteters driftsstatus og indberetter forhold af både midlertidig og permanent art med driftsmæssig betydning til de relevante ydere af lufttrafiktjenester og luftfartsinformationstjenester.

b)

Flyvepladsoperatøren foretager jævnlige inspektioner af trafikområdet og dets tilhørende faciliteter.

ADR.OPS.B.020 Nedbringelse af faren for sammenstød med dyr

Flyvepladsoperatøren:

a)

vurderer faren for sammenstød med dyr på og omkring flyvepladsen

b)

fastlægger metoder og procedurer til at minimere risikoen for sammenstød mellem dyr og luftfartøjer på flyvepladsen

c)

underretter den relevante myndighed, hvis en vurdering af dyrelivet tyder på, at der er forhold i flyvepladsens omgivelser, der øger faren for sammenstød med dyr.

ADR.OPS.B.025 Brug af køretøjer

Flyvepladsoperatøren fastlægger og gennemfører procedurer for uddannelse, vurdering og bemyndigelse af alle chauffører, der kører på trafikområdet.

ADR.OPS.B.030 System til styring og kontrol af trafik på jorden

Flyvepladsoperatøren sikrer, at der forefindes et system til styring og kontrol af trafik på jorden på flyvepladsen.

ADR.OPS.B.035 Flyvepladsoperationer under vinterforhold

Flyvepladsoperatøren sikrer, at der er fastlagt og gennemført metoder og procedurer, som garanterer sikre betingelser for flyvepladsoperationer under vinterforhold.

ADR.OPS.B.040 Natoperationer

Flyvepladsoperatøren sikrer, at der er fastlagt og gennemført metoder og procedurer, som garanterer sikre betingelser for flyvepladsoperationer i forbindelse med natoperationer.

ADR.OPS.B.045 Operationer i lav sigtbarhed

a)

Flyvepladsoperatøren sikrer, at der er fastlagt og gennemført metoder og procedurer, som garanterer sikre betingelser for flyvepladsoperationer under forhold med lav sigtbarhed.

b)

Procedurerne ved lav sigtbarhed kræver forudgående godkendelse fra den kompetente myndighed.

ADR.OPS.B.050 Flyvepladsoperationer under dårlige vejrforhold

Flyvepladsoperatøren sikrer, at der er fastlagt og gennemført metoder og procedurer, som garanterer sikre betingelser for flyvepladsoperationer under dårlige vejrforhold.

ADR.OPS.B.055 Brændstofkvalitet

Flyvepladsoperatøren kontrollerer, at organisationer, som beskæftiger sig med opbevaring af brændstof og påfyldning af brændstof på luftfartøjer, har procedurer, der sikrer, at luftfartøjerne forsynes med rent brændstof af den rette type.

ADR.OPS.B.065 Visuelle hjælpemidler og elektriske systemer på flyvepladsen

Flyvepladsoperatøren skal have procedurer, der sikrer, at de visuelle hjælpemidler og elektriske systemer på flyvepladsen fungerer efter hensigten.

ADR.OPS.B.070 Sikkerhed ved arbejde på flyvepladsen

a)

Flyvepladsoperatøren fastlægger og gennemfører procedurer for at sikre, at:

1)

luftfartøjers sikkerhed ikke berøres af arbejde på flyvepladsen

2)

sikkerheden ved arbejde på flyvepladsen ikke berøres af operationelle aktiviteter på flyvepladsen.

ADR.OPS.B.075 Sikring af flyvepladser

a)

Flyvepladsoperatøren overvåger flyvepladsen og dens omgivelser, herunder:

1)

hindringsbegrænsende og beskyttende flader som fastlagt i overensstemmelse med certificeringsgrundlaget og andre flader og områder i tilknytning til flyvepladsen for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for inden for operatørens kompetenceområde at begrænse den risiko, der er forbundet med indtrængen på disse flader og områder

2)

markering og belysning af hindringer for at kunne træffe foranstaltninger inden for operatørens kompetenceområde, hvor dette er relevant

3)

farer med relation til menneskelige aktiviteter og fysisk planlægning for at træffe foranstaltninger inden for operatørens kompetenceområde, hvor dette er relevant.

b)

Flyvepladsoperatøren skal have procedurer på plads for at begrænse de risici, der er forbundet med hindringer, opførelse af konstruktioner og andre aktiviteter inden for de overvågede områder, som kan påvirke sikkerheden ved operationer med luftfartøjer, der opererer ved eller flyver til eller fra flyvepladsen.

ADR.OPS.B.080 Markering og belysning af køretøjer og andre flytbare genstande

Flyvepladsoperatøren sikrer, at køretøjer og andre flytbare genstande, bortset fra luftfartøjer, på flyvepladsens trafikområde er markeret og, hvis køretøjerne anvendes om natten eller under forhold med lav sigtbarhed, belyst. Udstyr og køretøjer til eftersyn af luftfartøjer, der kun anvendes på forpladser, kan undtages.

ADR.OPS.B.090 Brug af flyvepladsen ved anvendelse af luftfartøjer med et højere kodebogstav

a)

Undtagen i nødsituationer med luftfartøjer kan flyvepladsoperatøren efter forudgående godkendelse fra den kompetente myndighed tillade brug af flyvepladsen eller dele heraf ved anvendelse af luftfartøjer med et højere kodebogstav end det, der svarer til flyvepladsens konstruktionsmæssige egenskaber, som er anført i betingelserne i certifikatet.

b)

Ved påvisning af overensstemmelse med litra a) gælder bestemmelserne i ADR.OR.B.040.

SUBPART C — VEDLIGEHOLDELSE AF FLYVEPLADSEN (ADR.OPS.C)

ADR.OPS.C.005 Generelt

Flyvepladsoperatøren etablerer og gennemfører et vedligeholdelsesprogram, som omfatter forebyggende vedligeholdelse, hvis det er relevant for at vedligeholde flyvepladsens faciliteter, så de overholder de væsentlige krav i bilag Va til forordning (EF) nr. 216/2008.

ADR.OPS.C.010 Belægninger, andre jordoverflader og dræning

a)

Flyvepladsoperatøren inspicerer jævnligt overfladerne i alle trafikområder, herunder belægninger (landingsbaner, rulleveje og forpladser), tilstødende områder og dræningen, for at vurdere disses tilstand som led i et program for forebyggende og afhjælpende vedligeholdelse af flyvepladsen.

b)

Flyvepladsoperatøren:

1)

vedligeholder overfladerne i alle trafikområder med det formål at undgå og fjerne eventuelle genstande, som kan forårsage beskadigelse af luftfartøjer eller forringe deres systemers virkemåde

2)

vedligeholder overfladen på landingsbaner, rulleveje og forpladser for at forhindre, at der opstår skadelige unormale forhold

3)

træffer afhjælpende foranstaltninger til vedligeholdelse, hvis friktionsegenskaberne på hele landingsbanen eller en del af den er dårligere end et vist minimumsniveau, når den ikke er kontamineret. Disse foranstaltninger skal gennemføres tilpas hyppigt til at fastslå tendenserne med hensyn til landingsbanens overfladefriktion.

ADR.OPS.C.015 Visuelle hjælpemidler og elektriske systemer

Flyvepladsoperatøren etablerer og sikrer gennemførelse af et system til afhjælpende og forebyggende vedligeholdelse af visuelle hjælpemidler og elektriske systemer for at sikre, at belysnings- og markeringssystemerne er til rådighed og pålidelige og overholder gældende bestemmelser.


14.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/35


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 140/2014

af 13. februar 2014

om godkendelse af aktivstoffet spinetoram, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 13, stk. 2, og artikel 78, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 80, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1107/2009 finder Rådets direktiv 91/414/EØF (2), for så vidt angår godkendelsesprocedure og –betingelser, anvendelse på aktivstoffer, for hvilke der er truffet beslutning i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i det pågældende direktiv inden den 14. juni 2011. Med hensyn til spinetoram er betingelserne i artikel 80, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1107/2009 opfyldt ved Kommissionens beslutning 2008/740/EF (3).

(2)

Det Forenede Kongerige modtog den 17. oktober 2007 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra Dow AgroSciences Ltd. om optagelse af aktivstoffet spinetoram i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved beslutning 2008/740/EF blev det bekræftet, at dossieret var »komplet« og således principielt kunne anses for at opfylde kravene til data og oplysninger i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(3)

Dette aktivstofs virkninger på menneskers og dyrs sundhed og miljøet er blevet vurderet i henhold til bestemmelserne i artikel 6, stk. 2 og 4, i direktiv 91/414/EØF for de anvendelsesformål, som ansøgeren har foreslået. Den udpegede rapporterende medlemsstat forelagde et udkast til vurderingsrapport den 23. februar 2012.

(4)

Udkastet til vurderingsrapport er blevet behandlet af medlemsstaterne og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«). Autoriteten forelagde den 6. maj 2013 Kommissionen sin konklusion om vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet spinetoram (4). Udkastet til vurderingsrapport og autoritetens konklusioner blev behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og behandlingen blev afsluttet den 13. december 2013 med Kommissionens reviderede vurderingsrapport om spinetoram.

(5)

Det fremgår af diverse undersøgelser, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder spinetoram, kan forventes generelt at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), og artikel 5, stk. 3, i direktiv 91/414/EØF, især med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport. Spinetoram bør derfor godkendes.

(6)

I overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009, sammenholdt med samme forordnings artikel 6, og på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden er det imidlertid nødvendigt at fastsætte visse betingelser og begrænsninger. Det bør navnlig kræves, at der fremlægges yderligere bekræftende oplysninger.

(7)

Før et aktivstof godkendes, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, godkendelsen medfører.

(8)

Uden at det berører de forpligtelser, der i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 følger af godkendelsen, bør følgende betingelser dog finde anvendelse i betragtning af den særlige situation, der er opstået efter overgangen fra direktiv 91/414/EØF til forordning (EF) nr. 1107/2009. Medlemsstaterne bør have en frist på seks måneder efter godkendelsen til at tage eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder spinetoram, op til fornyet overvejelse. Medlemsstaterne bør, alt efter hvad der er relevant, ændre, erstatte eller tilbagekalde godkendelserne. Uanset ovenstående frist bør der afsættes en længere periode til at indgive og vurdere det komplette dossier, jf. bilag III til direktiv 91/414/EØF, for hvert plantebeskyttelsesmiddel og for hvert påtænkt anvendelsesformål i overensstemmelse med de ensartede principper.

(9)

Erfaringerne fra tidligere optagelser i bilag I til direktiv 91/414/EØF af aktivstoffer, som er vurderet inden for rammerne af Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 (5), har vist, at der kan opstå vanskeligheder med fortolkningen af de pligter, som indehavere af eksisterende godkendelser har med hensyn til adgang til data. For at undgå yderligere vanskeligheder synes det derfor nødvendigt at præcisere medlemsstaternes pligter, især pligten til at kontrollere, at indehaveren af en godkendelse kan påvise, at han har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til direktivet. Denne præcisering pålægger dog ikke medlemsstaterne eller indehavere af godkendelser nye forpligtelser i forhold til de hidtil vedtagne direktiver om ændring af bilag I til det pågældende direktiv eller forordningerne om godkendelse af aktivstoffer.

(10)

I henhold til artikel 13, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1107/2009 bør bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (6) ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Godkendelse af aktivstof

Det i bilag I opførte aktivstof spinetoram godkendes på de betingelser, der er fastsat i samme bilag.

Artikel 2

Revurdering af plantebeskyttelsesmidler

1.   Om nødvendigt ændrer eller tilbagekalder medlemsstaterne i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 senest den 31. december 2014 eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder spinetoram som aktivstof.

Senest på det tidspunkt skal medlemsstaterne navnlig kontrollere, at betingelserne i bilag I til nærværende forordning er overholdt, dog ikke betingelserne i kolonnen vedrørende særlige bestemmelser i samme bilag, og at indehaveren af godkendelsen er i besiddelse af eller har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til direktiv 91/414/EØF, jf. betingelserne i direktivets artikel 13, stk. 1-4, samt artikel 62 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

2.   Uanset stk. 1 revurderer medlemsstaterne for hvert godkendt plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder spinetoram, enten som eneste aktivstof eller som ét af flere aktivstoffer, som alle er optaget i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 senest den 30. juni 2014, midlet i overensstemmelse med de ensartede principper i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 på grundlag af et dossier, der opfylder kravene i bilag III til direktiv 91/414/EØF, idet der samtidig tages højde for kolonnen vedrørende særlige bestemmelser i bilag I til nærværende forordning. På grundlag af den vurdering fastslår medlemsstaterne, om midlet opfylder kravene i artikel 29, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009.

Derefter skal medlemsstaterne:

a)

hvis det drejer sig om et middel, der indeholder spinetoram som eneste aktivstof, om nødvendigt ændre eller tilbagekalde godkendelsen senest den 31. december 2015, eller

b)

hvis det drejer sig om et middel, der indeholder spinetoram som ét af flere aktivstoffer, om nødvendigt ændre eller tilbagekalde godkendelsen senest den 31. december 2015 eller senest den dato, der er fastsat for en sådan ændring eller tilbagekaldelse i den eller de pågældende retsakter, hvorved det eller de pågældende stoffer blev optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, eller hvorved det eller de pågældende stoffer blev godkendt, alt efter hvilket der er det seneste tidspunkt.

Artikel 3

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 4

Ikrafttræden og anvendelsesdato

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. februar 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(2)  Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1).

(3)  Kommissionens beslutning 2008/740/EF af 12. september 2008 om principiel anerkendelse af, at det dossier, der er fremlagt til detaljeret gennemgang med henblik på eventuel optagelse af spinetoram i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF, er komplet (EUT L 249 af 18.9.2008, s. 21).

(4)  EFSA Journal 2013: 11(5):3220. Findes online på www.efsa.europa.eu

(5)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 af 11. december 1992 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 366 af 15.12.1992, s. 10).

(6)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).


BILAG I

Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr.

IUPAC-navn

Renhed (1)

Godkendelsesdato

Udløbsdato for stoffets godkendelse

Særlige bestemmelser

Spinetoram

CAS-nr. 935545-74-7

CIPAC-nr. 802

 

XDE-175-J (vigtig faktor)

(2R,3aR,5aR,5bS,9S,13S,14R,16aS, 16bR)-2-(6-deoxy-3-O-ethyl-2,4-di-O-methyl-α-L-mannopyranosyloxy)-13-[(2R,5S,6R)-5-(dimethylamino)tetrahydro-6-methylpyran-2-yloxy]-9-ethyl-2,3,3a,4,5,5a,5b,6,9,10,11,12,13,14,16a,16b-hexadecahydro-14-methyl-1H-as-indaceno[3,2-d]oxacyclododecin-7,15-dion

 

XDE_175-L (mindre vigtig faktor)

(2S,3aR,5aS,5bS,9S,13S,14R,16aS,16bS)-2-(6-deoxy-3-O-ethyl-2,4-di-O-methyl-α-L-mannopyranosyloxy)-13-[(2R,5S,6R)-5-(dimethylamino)tetrahydro-6-methylpyran-2-yloxy]-9-ethyl-2,3,3a,5a,5b,6,9,10,11,12,13,14,16a,16b-tetradecahydro-4,14-dimethyl-1H-as-indaceno[3,2-d]oxacyclododecin-7,15-dion

≥ 830 g/kg

50-90 % XDE-175-J og

50-10 % XDE-175-L

Tolerancegrænser (g/kg):

XDE-175-J = 581-810

XDE-175-L = 83-270

1. juli 2014

30. juni 2024

Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om spinetoram, særlig tillæg I og II, som færdigbehandlet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 13. december 2013.

I denne samlede vurdering skal medlemsstaterne være særlig opmærksomme på:

a)

risikoen for vand- og jordorganismer

b)

risikoen for naturligt forekommende leddyr, der ikke er målarter

c)

risikoen for bier ved anvendelsen (oversprøjtning) og senere.

Anvendelsesbetingelserne bør omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant.

Ansøgeren fremlægger bekræftende oplysninger om ækvivalensen mellem de metabolitters stereokemi, som er blevet identificeret i undersøgelserne om metabolisme/nedbrydning og i det prøvemateriale, der er blevet anvendt i forbindelse med toksicitets- og økotoksicitetsundersøgelser.

Ansøgeren fremlægger de relevante oplysninger for Kommissionen, medlemsstaterne og autoriteten senest 6 måneder efter vedtagelsen af relevant vejledning om vurderingen af isomerer.


(1)  Yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation fremgår af den reviderede vurderingsrapport.


BILAG II

I del B i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 indsættes følgende:

Nummer

Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr.

IUPAC-navn

Renhed (1)

Godkendelsesdato

Udløbsdato for stoffets godkendelse

Særlige bestemmelser

»67

Spinetoram

CAS-nr. 935545-74-7

CIPAC-nr. 802

 

XDE-175-J (vigtig faktor)

(2R,3aR,5aR,5bS,9S,13S,14R,16aS, 16bR)-2-(6-deoxy-3-O-ethyl-2,4-di-O-methyl-α-L-mannopyranosyloxy)-13-[(2R,5S,6R)-5-(dimethylamino)tetrahydro-6-methylpyran-2-yloxy]-9-ethyl-2,3,3a,4,5,5a,5b,6,9,10,11,12,13,14,16a,16b-hexadecahydro-14-methyl-1H-as-indaceno[3,2-d]oxacyclododecin-7,15-dion

 

XDE_175-L (mindre vigtig faktor)

(2S,3aR,5aS,5bS,9S,13S,14R,16aS,16bS)-2-(6-deoxy-3-O-ethyl-2,4-di-O-methyl-α-L-mannopyranosyloxy)-13-[(2R,5S,6R)-5-(dimethylamino)tetrahydro-6-methylpyran-2-yloxy]-9-ethyl-2,3,3a,5a,5b,6,9,10,11,12,13,14,16a,16b-tetradecahydro-4,14-dimethyl-1H-as-indaceno[3,2-d]oxacyclododecin-7,15-dion

≥ 830 g/kg

50-90 % XDE-175-J

og

50-10 % XDE-175-L

Tolerancegrænser (g/kg):

XDE-175-J = 581-810

XDE-175-L = 83-270

1. juli 2014

30. juni 2024

Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om spinetoram, særlig tillæg I og II, som færdigbehandlet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 13. december 2013.

I denne samlede vurdering skal medlemsstaterne være særlig opmærksomme på:

a)

risikoen for vand- og jordorganismer

b)

risikoen for naturligt forekommende leddyr, der ikke er målarter

c)

risikoen for bier ved anvendelsen (oversprøjtning) og senere.

Anvendelsesbetingelserne bør omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant.

Ansøgeren fremlægger bekræftende oplysninger om ækvivalensen mellem de metabolitters stereokemi, som er blevet identificeret i undersøgelserne om metabolisme/nedbrydning og i det prøvemateriale, der er blevet anvendt i forbindelse med toksicitets- og økotoksicitetsundersøgelser.

Ansøgeren fremlægger de relevante oplysninger for Kommissionen, medlemsstaterne og autoriteten senest den 31. december 2014.«


(1)  Yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation fremgår af den reviderede vurderingsrapport.


14.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/40


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 141/2014

af 13. februar 2014

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet planteolier/nellikeolie

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 13, stk. 2, litra c), og artikel 78, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aktivstoffet planteolier/nellikeolie blev optaget i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (2) ved Kommissionens direktiv 2008/127/EF (3) i overensstemmelse med proceduren i artikel 24b i Kommissionens forordning (EF) nr. 2229/2004 (4). Efter at direktiv 91/414/EØF blev afløst af forordning (EF) nr. 1107/2009, betragtes dette stof som godkendt i henhold til nævnte forordning og er opført i del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (5).

(2)

I overensstemmelse med artikel 25a i forordning (EF) nr. 2229/2004 forelagde Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) den 16. december 2011 Kommissionen sin vurdering af udkastet til revideret vurderingsrapport om planteolier/nellikeolie (6). Autoriteten kommunikerede sin vurdering af planteolier/nellikeolie til anmelderen. Kommissionen opfordrede anmelderen til at fremsætte bemærkninger til udkastet til revideret vurderingsrapport om planteolier/nellikeolie. Udkastet til revideret vurderingsrapport og autoritetens holdning blev behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og behandlingen blev afsluttet den 13. december 2013 med Kommissionens reviderede vurderingsrapport om planteolier/nellikeolie.

(3)

Det bekræftes, at aktivstoffet planteolier/nellikeolie betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009.

(4)

Det er i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009, sammenholdt med samme forordnings artikel 6, og på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden nødvendigt at ændre godkendelsesbetingelserne. Det bør navnlig kræves, at der fremlægges yderligere bekræftende oplysninger.

(5)

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres.

(6)

Medlemsstaterne bør have tid til at ændre eller tilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder planteolier/nellikeolie.

(7)

For plantebeskyttelsesmidler, der indeholder planteolier/nellikeolie, og for hvilke medlemsstaterne indrømmer en afviklingsperiode i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009, bør en sådan periode udløbe senest 18 måneder efter datoen for forordningens ikrafttræden.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

Del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Overgangsforanstaltninger

Om nødvendigt ændrer eller tilbagekalder medlemsstaterne i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 senest den 6. september 2014 eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder planteolier/nellikeolie som aktivstof.

Artikel 3

Afviklingsperiode

Eventuelle afviklingsperioder, som medlemsstaterne indrømmer i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009, skal være så korte som muligt og udløbe senest den 6. september 2015.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. februar 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(2)  Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1).

(3)  Kommissionens direktiv 2008/127/EF af 18. december 2008 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage en række aktivstoffer (EUT L 344 af 20.12.2008, s. 89).

(4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2229/2004 af 3. december 2004 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af fjerde fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 379 af 24.12.2004, s. 13).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).

(6)  »Conclusion on the peer review of the pesticide risk assessment of the active substance plant oils/clove oil.«EFSA Journal 2012; 10(1):2506 (43 pp.). doi:10.2903/j.efsa.2012.2506. Tilgængelig online: www.efsa.europa.eu/efsajournal


BILAG

I del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 affattes række 241 om aktivstoffet planteolier/nellikeolie således:

Nummer

Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr.

IUPAC-navn

Renhed

Godkendelsesdato

Udløbsdato for stoffets godkendelse

Særlige bestemmelser

»241

Planteolier/nellikeolie

CAS-nr.: 84961-50-2 (nellikeolie)

97-53-0 (Eugenol — hovedbestanddel)

CIPAC-nr.: 906

Nellikeolie er en kompleks blanding af kemiske stoffer.

Hovedbestanddelen er eugenol.

≥ 800 g/kg

Relevant urenhed: methyleugenol max. 0,1 % af det tekniske materiale

1. september 2009

31. august 2019

DEL A

Må kun tillades anvendt som fungicid og baktericid inden døre efter høst.

DEL B

Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om nellikeolie (SANCO/2622/2008), særlig tillæg I og II, som færdigbehandlet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

Ved denne samlede vurdering skal medlemsstaterne være særligt opmærksomme på at beskytte brugerne og arbejdstagerne og sikre, at anvendelsesbetingelserne omfatter brug af egnede personlige værnemidler, hvis det er relevant.

Anmelderen fremlægger bekræftende oplysninger om:

a)

den tekniske specifikation

b)

data, der sammenligner planteoliers/nellikeolies, eugenols og methyleugenols naturlige baggrundseksponeringssituationer i forhold til eksponeringen for planteolier/nellikeolie som et plantebeskyttelsesmiddel. Disse data skal omfatte menneskers eksponering.

Anmelderen fremlægger disse oplysninger for Kommissionen, medlemsstaterne og autoriteten senest den 30. april 2016.«


14.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/43


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 142/2014

af 13. februar 2014

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. februar 2014.

På Kommissionens vegne For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

IL

107,2

MA

55,7

TN

69,3

TR

112,0

ZZ

86,1

0707 00 05

EG

182,1

MA

168,6

TR

151,4

ZZ

167,4

0709 91 00

EG

97,7

ZZ

97,7

0709 93 10

MA

36,9

TR

142,0

ZZ

89,5

0805 10 20

EG

47,2

IL

68,2

MA

52,1

TN

50,0

TR

73,3

ZZ

58,2

0805 20 10

IL

121,9

MA

84,7

ZZ

103,3

0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90

IL

125,5

JM

112,4

KR

142,4

MA

126,3

TR

72,1

ZZ

115,7

0805 50 10

AL

43,6

MA

71,7

TR

59,8

ZZ

58,4

0808 10 80

CN

95,7

MK

30,8

US

150,3

ZZ

92,3

0808 30 90

CL

195,9

CN

70,9

TR

122,2

US

130,7

ZA

97,0

ZZ

123,3


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


DIREKTIVER

14.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/45


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESDIREKTIV 2014/22/EU

af 13. februar 2014

om ændring af bilag IV til Rådets direktiv 2006/88/EF for så vidt angår infektiøs lakseanæmi (ISA)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (1), særlig artikel 61, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved direktiv 2006/88/EF er der bl.a. fastsat bestemmelser om visse dyresundhedsregler, der gælder for akvakulturdyr og produkter deraf, herunder særlige bestemmelser vedrørende eksotiske og ikke-eksotiske sygdomme og modtagelige arter, der er opført på listen i del II i bilag IV til nævnte direktiv.

(2)

Del I, afsnit B, i bilag IV til direktiv 2006/88/EF indeholder de kriterier, som skal opfyldes, for at en sygdom kan opføres som en ikke-eksotisk sygdom i samme bilags del II. Infektiøs lakseanæmi (ISA) er for øjeblikket opført på denne liste.

(3)

I maj 2013 ændrede Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) kapitel 10.5 i sundhedskodeksen for vanddyr (OIE's Aquatic Animal Health Code) for så vidt angår ISA. I henhold til den reviderede sundhedskodeks for vanddyr (16. udgave, 2013) defineres ISA som en infektion med genotypen HPR-deleteret virus eller genotypen HPR0-virus (non-deleted highly polymorphic region) af slægten Isavirus (ISAV) af Orthomyxoviridae-familien. Endvidere er begge genotyper nu anmeldelsespligtige i henhold til artikel 1.3.1 og 10.5.1 i sundhedskodeksen for vanddyr. Før revisionen skelnedes ikke mellem de to genotyper af ISAV.

(4)

Kun infektioner med genotypen HPR-deleteret virus af slægten ISAV opfylder kriterierne i del I, afsnit B, i bilag IV til direktiv 2006/88/EF. Kun infektioner med genotypen HPR-deleteret virus af slægten ISAV bør derfor opføres på listen i del II i bilag IV til direktiv 2006/88/EF. For så vidt angår direktiv 2006/88/EF bør infektiøs lakseanæmi (ISA) følgelig defineres som en infektion med genotypen HPR-deleteret virus af slægten ISAV.

(5)

Del II i bilag IV til direktiv 2006/88/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag IV til direktiv 2006/88/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 15. november 2014 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser senest fra den 16. november 2014.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. februar 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14.


BILAG

I bilag IV til direktiv 2006/88/EF affattes del II således:

»DEL II

Sygdomme opført på lister

Eksotiske sygdomme

 

Sygdom

Modtagelige arter

Fisk

Epizootisk hæmatopoietisk nekrose

Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss) og almindelig aborre (Perca fluviatilis)

Bløddyr

Infektion med Bonamia exitiosa

Australsk mudderøsters (Ostrea angasi) og chilensk østers (Ostrea chilensis)

Infektion med Perkinsus marinus

Stillehavsøsters (Crassostrea gigas) og amerikansk østers (C. virginica)

Infektion med Microcytos mackini

Stillehavsøsters (Crassostrea gigas), amerikansk østers (Crassostrea virginica), stillehavsøsters (Ostrea conchaphila) og europæisk østers (Ostrea edulis)

Krebsdyr

Taura-syndrom

Nordlig hvidreje (Penaeus setiferus), blå reje (Penaeus stylirostris) og mellemamerikansk reje (Penaeus vannamei)

Yellowhead

Aztekerreje (Penaeus aztecus), nordlig rosenreje (Penaeus duorarum), kurumareje (Penaeus japonicus), sort tigerreje (Penaeus monodon), nordlig hvid reje (Penaeus setiferus), blå reje (Penaeus stylirostris) og mellemamerikansk reje (Penaeus vannamei)


Ikke-eksotiske sygdomme

Fisk

Egtvedsyge (VHS)

Sild (Clupea spp.), heltfamilien (Coregonus sp.), gedde (Esox lucius), kuller (Gadus aeglefinus), stillehavstorsk (G. macrocephalus), atlantisk torsk (G. morhua), stillehavslaksearter (Oncorhynchus spp.), regnbueørred (O. mykiss), femtrådet havkvabbe (Onos mustelus), havørred (Salmo trutta), pighvar (Scophthalmus maximus), brisling (Sprattus sprattus), stalling (Thymallus thymallus) og olivengrøn hvarre (Paralichthys olivaceus)

Infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN)

Ketalaks (Oncorhunchus keta), sølvlaks (O. kisutch), kirsebærlaks (O. masou), regnbueørred (O. mykiss), sockeyelaks (O. nerka), pukkellaks (O. rhodurus), kongelaks (O. tshawytscha) og atlantisk laks (Salmo salar)

Koi-herpesvirus-sygdom (KHV)

Almindelig karpe og koikarpe (Cyprinus carpio)

Infektiøs lakseanæmi (ISA): infektion med genotypen HPR-deleteret virus af slægten Isavirus (ISAV)

Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss), atlantisk laks (Salmo salar) og havørred (S. trutta)

Bløddyr

Infektion med Marteilia refringens

Australsk mudderøsters (Ostrea angasi), chilensk østers (O. chilensis), europæisk østers (O. edulis), argentinsk østers (O. puelchana), blåmusling (Mytilus edulis) og middelhavsblåmusling (M. galloprovincialis)

Infektion med Bonamia ostreae

Australsk mudderøsters (Ostrea angasi), chilensk østers (O. chilensis), stillehavsøsters (O. conchaphila), asiatisk østers (O. denselammellosa), europæisk østers (O. edulis) og argentinsk østers (O. puelchana)

Krebsdyr

Fiskedræber

Alle krebsdyr af Decapoda-ordenen«


AFGØRELSER

14.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/48


RÅDETS AFGØRELSE

af 11. februar 2014

om beskikkelse af tre danske medlemmer af og fem danske suppleanter til Regionsudvalget

(2014/79/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,

under henvisning til indstilling fra den danske regering, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 22. december 2009 og den 18. januar 2010 afgørelse 2009/1014/EU (1) og 2010/29/EU (2) om beskikkelse af medlemmerne af og suppleanterne til Regionsudvalget for perioden 26. januar 2010 til 25. januar 2015.

(2)

Der er blevet tre pladser ledige som medlem af Regionsudvalget, efter at Knud ANDERSENs, Jens Arne HEDEGAARD JENSENs og Henning JENSENs mandater er udløbet.

(3)

Der er blevet 3 pladser ledige som suppleant til Regionsudvalget, efter at Hans Freddie Holmgaard MADSENs, Tatiana SØRENSENs og Ole B. SØRENSENs mandater er udløbet.

(4)

Der bliver to pladser ledige som suppleanter efter beskikkelsen af Simon Mønsted STRANGE og Erik FLYVHOLM som medlemmer af Regionsudvalget —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Til Regionsudvalget beskikkes for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2015:

a)

som medlemmer:

Erik FLYVHOLM, Mayor of Lemvig Municipality

Bent HANSEN, Chairman of the Regional Council, Region Central Denmark

Simon Mønsted STRANGE, Member of the City Council of Copenhagen

og

b)

som suppleanter:

Anker BOYE, Mayor of Odense Municipality

Jane FINDAHL, Councillor, Fredericia Municipality

Carl HOLST, President of the Regional Council of the Region of Southern Denmark

Lars KRARUP, Mayor of Herning

Michael ZIEGLER, Mayor of Høje-Taastrup Kommune.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. februar 2014.

På Rådets vegne

E. VENIZELOS

Formand


(1)  EUT L 348 af 29.12.2009, s. 22.

(2)  EUT L 12 af 19.1.2010, s. 11.


14.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/49


RÅDETS AFGØRELSE

af 11. februar 2014

om beskikkelse af en spansk suppleant til Regionsudvalget

(2014/80/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,

under henvisning til indstilling fra den spanske regering, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 22. december 2009 og den 18. januar 2010 afgørelse 2009/1014/EU (1) og 2010/29/EU (2) om beskikkelse af medlemmerne af og suppleanterne til Regionsudvalget for perioden 26. januar 2010 til 25. januar 2015.

(2)

Der er blevet en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget, efter at María del Mar ESPAÑA MARTÍs mandat er udløbet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Til Regionsudvalget beskikkes som suppleant for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2015:

María Teresa GIMÉNEZ DELGADO DE TORRES, Directora General de Desarrollo de Estrategia Económica y Asuntos Europeos de la Consejería de Empleo y Economía de la Junta de Comunidades de Castilla-La Mancha.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. februar 2014.

På Rådets vegne

E. VENIZELOS

Formand


(1)  EUT L 348 af 29.12.2009, s. 22.

(2)  EUT L 12 af 19.1.2010, s. 11.


14.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/50


RÅDETS AFGØRELSE

af 11. februar 2014

om beskikkelse af en tysk suppleant til Regionsudvalget

(2014/81/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,

under henvisning til indstilling fra den tyske regering, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 22. december 2009 og den 18. januar 2010 afgørelse 2009/1014/EU (1) og 2010/29/EU (2) om beskikkelse af medlemmerne af og suppleanterne til Regionsudvalget for perioden 26. januar 2010 til 25. januar 2015.

(2)

Der er blevet en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget, efter at Ursula MÄNNLEs mandat er udløbet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Til Regionsudvalget beskikkes som suppleant for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2015:

Dr Franz RIEGER, Mitglied des Landtags.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. februar 2014.

På Rådets vegne

E. VENIZELOS

Formand


(1)  EUT L 348 af 29.12.2009, s. 22.

(2)  EUT L 12 af 19.1.2010, s. 11.


14.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/51


RÅDETS AFGØRELSE

af 11. februar 2014

om beskikkelse af en litauisk suppleant til Regionsudvalget

(2014/82/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,

under henvisning til indstilling fra den litauiske regering, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 22. december 2009 og den 18. januar 2010 afgørelse 2009/1014/EU (1) og 2010/29/EU (2) om beskikkelse af medlemmerne af og suppleanterne til Regionsudvalget for perioden 26. januar 2010 til 25. januar 2015.

(2)

Der er blevet en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget, efter at Donatas KAUBRYS' mandat er udløbet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Til Regionsudvalget beskikkes som suppleant for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2015:

Mr Vytautas JONUTIS, Member of Plungė District Municipal Council.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. februar 2014.

På Rådets vegne

E. VENIZELOS

Formand


(1)  EUT L 348 af 29.12.2009, s. 22.

(2)  EUT L 12 af 19.1.2010, s. 11.


14.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/52


RÅDETS AFGØRELSE

af 11. februar 2014

om ændring af afgørelse 2009/1014/EU om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2010 til den 25. januar 2015

(2014/83/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,

under henvisning til indstilling fra den spanske regering, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 22. december 2009 afgørelse 2009/1014/EU (1) om beskikkelse bl.a. af de spanske medlemmer af Regionsudvalget for perioden 26. januar 2010 til 25. januar 2015.

(2)

Ramón Luis VALCÁRCEL SISO har været medlem af Regionsudvalget siden 26. januar 2010 og blev udnævnt til præsident i det autonome samfund Murcia i overensstemmelse med Kongeriget Spaniens forslag (2).

(3)

Ved skrivelse af 8. januar 2014 underrettede Den Spanske Faste Repræsentation Rådet om, at Ramón Luis VALCÁRCEL SISO er valgt medlem til regionalforsamlingen i regionen Murcia ud over at være præsident i det autonome samfund Murcia, og at de spanske myndigheder ønsker, at afgørelse 2009/1014/EU ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Ramón Luis VALCÁRCEL SISO havde begge disse mandater på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelse 2009/1014/EU —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I bilag I til afgørelse 2009/1014/EU ændres oplysningerne vedrørende D. Ramón Luis VALCÁRCEL SISO således:

»D. Ramón Luis VALCÁRCEL SISO

Presidente de la Comunidad Autónoma de la Región de Murcia y Diputado de la Asamblea Regional de Murcia«.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. februar 2014.

På Rådets vegne

E. VENIZELOS

Formand


(1)  EUT L 348 af 29.12.2009, s. 22.

(2)  Skrivelse af 3. december 2009.


14.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/53


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 12. februar 2014

om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/426/EU om forholdsregler mod indslæbning af afrikansk svinepest-virus til Unionen fra visse tredjelande eller dele af tredjelande, hvor det er bekræftet, at sygdommen forekommer, og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2011/78/EU

(meddelt under nummer C(2014) 715)

(EØS-relevant tekst)

(2014/84/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (1), særlig artikel 22, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Afrikansk svinepest er en meget smitsom og dødelig infektion hos tamsvin og vildsvin, som kan sprede sig meget hurtigt, navnlig gennem produkter fremstillet af inficerede dyr og forurenede livløse objekter.

(2)

På grund af situationen i Rusland, hvad angår afrikansk svinepest, vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse 2011/78/EU (2) om forholdsregler mod indslæbning af sygdommen til Unionen. Efter et bekræftet udbrud af afrikansk svinepest i Hviderusland, nær grænsen til Litauen og Polen, i juni 2013, vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse 2013/426/EU (3), som ophæver og afløser gennemførelsesafgørelse 2011/78/EU.

(3)

Gennemførelsesafgørelse 2013/426/EU fastsætter de nødvendige rengørings- og desinfektionsforanstaltninger for »dyretransportkøretøjer«, som har transporteret levende dyr og foder, og som kommer ind i Unionen fra Rusland og Hviderusland, og fastsætter, at sådanne rengørings- og desinfektionsforanstaltninger skal dokumenteres behørigt.

(4)

Gennemførelsen af foranstaltningerne i gennemførelsesafgørelse 2013/426/EU er blevet kontrolleret af Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret (FVO) under Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Forbrugere i fire medlemsstater, som grænser op til Rusland og Hviderusland.

(5)

Kontrollen viste, at rengøring og desinfektion af lastbiler til transport af foder ikke kan gennemføres fuldt ud som følge af problemer med at identificere sådanne lastbiler. Hertil kommer, at det ikke er muligt at vide, om disse lastbiler har været på lokaliteter, som kan udgøre en risiko for indslæbning af afrikansk svinepest.

(6)

Kontrollen viste endvidere, at de kompetente myndigheder i de medlemsstater, som grænser op til Rusland og Hviderusland, allerede har iværksat yderligere biosikkerhedsforanstaltninger, som øger forebyggelsen mod indslæbning af afrikansk svinepest, såsom desinfektion af andre køretøjer end dyretransportkøretøjer, som kan tænkes at udgøre en risiko for indslæbning af sygdommen.

(7)

Resultaterne af FVO's kontrol bør tages i betragtning med henblik på en skærpelse af foranstaltningerne i gennemførelsesafgørelse 2013/426/EU.

(8)

Forpligtelsen til rengøring og desinfektion bør begrænses til lastbiler, som transporterer levende dyr. Omvendt bør der indføres nye biosikkerhedsforanstaltninger til desinfektion af køretøjer, som kan tænkes at udgøre en risiko.

(9)

Da situationen med hensyn til afrikansk svinepest i det pågældende område må forventes at ændre sig i de kommende måneder, bør anvendelsen af gennemførelsesafgørelse 2013/426/EU begrænses i tid.

(10)

Gennemførelsesafgørelse 2013/426/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I gennemførelsesafgørelse 2013/426/EU foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

I denne afgørelse forstås ved »dyretransportkøretøj« et køretøj, der er blevet anvendt til transport af levende dyr.«

2)

Artikel 2, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne sikrer, at et dyretransportkøretøjs transportør/fører ved ankomst fra de tredjelande eller dele af tredjelande, der er angivet i bilag I, giver medlemsstatens kompetente myndighed ved indgangsstedet til Unionen oplysninger, der viser, at lastrummet til dyr, køretøjets øvrige dele, hvor det er relevant, læsserampen, udstyret, der har været i kontakt med dyrene, hjulene og førerhuset samt beskyttelsestøj/støvler brugt under aflæsningen er blevet rengjort og desinficeret efter den seneste aflæsning af dyr.«

3)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Når kontrollerne nævnt i stk. 1 viser, at rengøringen og desinfektionen af dyretransportkøretøjet ikke er udført tilfredsstillende, anvender den kompetente myndighed én af de følgende forholdsregler:

a)

lader dyretransportkøretøjet underkaste en ordentlig rengøring og desinfektion på et sted, der er udpeget af den kompetente myndighed, så tæt som muligt på EU-indgangsstedet i den pågældende medlemsstat og udsteder certifikatet nævnt i stk. 2

b)

hvis der ikke er egnede faciliteter til rengøring og desinfektion i nærheden af indgangsstedet eller der består en risiko for udslip af animalske restprodukter fra det urengjorte dyretransportkøretøj

i)

nægter at lade dyretransportkøretøjet komme ind i Unionen eller

ii)

foretager en foreløbig desinfektion på stedet af det ikke tilstrækkelig rengjorte og desinficerede dyretransportkøretøj indtil de under litra a) fastsatte forholdsregler finder anvendelse senest 48 timer efter ankomsten til EU-grænsen.«

b)

Følgende tilføjes som stk. 5:

»5.   Medlemsstatens kompetente myndighed ved EU-indgangsstedet kan underkaste ethvert køretøj, hvis passage ikke kan udelukkes at indebære en betydelig risiko for indslæbning til Unionen af afrikansk svinepest, herunder køretøjer, som transporterer foder, en desinfektion på stedet af hjul eller andre dele af køretøjet, hvis desinfektion anses for nødvendig for at afhjælpe denne risiko.«

4)

Følgende indsættes som artikel 4a efter artikel 4:

»Artikel 4a

Denne afgørelse anvendes indtil den 31. december 2015.«

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. februar 2014.

På Kommissionens vegne

Tonio BORG

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.

(2)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/78/EU af 3. februar 2011 om visse forholdsregler mod overførsel af afrikansk svinepestvirus fra Rusland til Unionen (EUT L 30 af 4.2.2011, s. 40).

(3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/426/EU af 5. august 2013 om forholdsregler mod indslæbning af afrikansk svinepest-virus til Unionen fra visse tredjelande eller dele af tredjelande, hvor det er bekræftet, at sygdommen forekommer, og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2011/78/EU (EUT L 211 af 7.8.2013, s. 5).


Berigtigelser

14.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/55


Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr

( Den Europæiske Unions Tidende L 174 af 1. juli 2011 )

Side 95, artikel 9, litra b):

I stedet for:

»… og at fabrikanten har opfyldt kravene i artikel 7, litra f) og g)«

læses:

»… og at fabrikanten har opfyldt kravene i artikel 7, litra g) og h)«.


14.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/56


Berigtigelse til Kommissionens forordning (EU) nr. 1205/2013 af 26. november 2013 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af solcelleglas med oprindelse i Folkerepublikken Kina

( Den Europæiske Unions Tidende L 316 af 27. november 2013 )

Side 10, betragtning 26:

I stedet for:

»Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er solcelleglas bestående af hærdet planglas af natronkalk med et jernindhold på under 300 ppm, en soltransmission på over 88 % (målt i henhold til AM1.5 300-2 500 nm), en varmebestandighed på indtil 250 °C (målt i henhold til EN 12150), en temperatursvingningsmodstand på Δ 150 K (målt i henhold til EN 12150) og en mekanisk modstandsdygtighed på 90 N/mm 2 eller mere (målt i henhold til EN 1288-3) (»den pågældende vare«).«

læses:

»Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er solcelleglas bestående af hærdet planglas af natronkalkglas med et jernindhold på under 300 ppm, en soltransmission på over 88 % (målt i henhold til AM1.5 300-2 500 nm), en varmebestandighed på indtil 250 °C (målt i henhold til EN 12150), en temperatursvingningsmodstand på Δ 150 K (målt i henhold til EN 12150) og en mekanisk modstandsdygtighed på 90 N/mm 2 eller mere (målt i henhold til EN 1288-3) (»den pågældende vare«).«

Side 11, betragtning 31:

I stedet for:

»Importøren påstod, at selv om disse typer glas ikke opfylder en af de tekniske egenskaber for solcelleglas, jf. betragtning 26, opfylder de den primære klassifikation for solcelleglas, dvs. »hærdet planglas af natronkalk«.«

læses

»Importøren påstod, at selv om disse typer glas ikke opfylder en af de tekniske egenskaber for solcelleglas, jf. betragtning 26, opfylder de den primære klassifikation for solcelleglas, dvs. »hærdet planglas af natronkalkglas«.«

Side 26, artikel 1, stk. 1:

I stedet for:

»1.   Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af solcelleglas bestående af hærdet planglas af natronkalk med et jernindhold på under 300 ppm, en soltransmission på over 88 % (målt i henhold til AM1.5 300-2 500 nm), en varmebestandighed på indtil 250 °C (målt i henhold til EN 12150), en temperatursvingningsmodstand på Δ 150 K (målt i henhold til EN 12150) og en mekanisk modstandsdygtighed på 90 N/mm 2 eller mere (målt i henhold til EN 1288-3), som for øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7007 19 80 (Taric- kode 7007198010), og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.«

læses:

»1.   Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af solcelleglas bestående af hærdet planglas af natronkalkglas med et jernindhold på under 300 ppm, en soltransmission på over 88 % (målt i henhold til AM1.5 300-2 500 nm), en varmebestandighed på indtil 250 °C (målt i henhold til EN 12150), en temperatursvingningsmodstand på Δ 150 K (målt i henhold til EN 12150) og en mekanisk modstandsdygtighed på 90 N/mm 2 eller mere (målt i henhold til EN 1288-3), som for øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7007 19 80 (Taric- kode 7007198010), og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.«