20.12.2013

Den Europæiske Unions Tidende

L 348/1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1315/2013

af 11. december 2013

om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF (3) blev af klarhedshensyn omarbejdet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 661/2010/EU (4).

(2)

Planlægningen, udviklingen og driften af transeuropæiske transportnet bidrager til gennemførelsen af vigtige mål for Unionen, jf. bl.a. Europa 2020-strategien og Kommissionens hvidbog med titlen "En køreplan for et fælles europæisk transportområde - mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" ("hvidbogen"), som f.eks. et velfungerende indre marked og styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Deres specifikke mål omfatter også at muliggøre en uhindret, sikker og bæredygtig mobilitet for personer og varer, at sikre tilgængelighed og konnektivitet for alle regioner i Unionen og således bidrage til øget økonomisk vækst og konkurrenceevne i et globalt perspektiv. Disse særlige mål bør nås ved at etablere sammenkoblinger og interoperabilitet mellem nationale transportnet på en ressourceeffektiv og bæredygtig måde. F.eks. kan interoperabilitet i jernbanesystemet fremmes ved innovative løsninger der har til formål at forbedre kompatibiliteten mellem systemerne, såsom mobilt udstyr og spor med flere sporvidder.

(3)

Den øgede trafik har resulteret i øget overbelastning i den internationale transport. For at sikre den internationale mobilitet for passagerer og varer bør der ske en optimering, og om nødvendigt en udvidelse, af det transeuropæiske transportnets kapacitet og udnyttelsen af denne kapacitet, ved at man fjerner infrastrukturflaskehalse og bygger bro mellem manglende infrastrukturforbindelser i og mellem medlemsstater og, hvor det er relevant, til nabolande, og under hensyn til de igangværende forhandlinger med andre kandidatlande og potentielle kandidatlande.

(4)	Som anført i hvidbogen kan produktiviteten og effektiviteten ved transport øges væsentligt med en større modal integration på hele nettet med hensyn til infrastruktur, informationsstrømme og procedurer.

(5)

I hvidbogen opfordres der til udbredelse af transportrelateret informations- og kommunikationsteknologi for at sikre en bedre og integreret trafikstyring og forenkle de administrative procedurer gennem en forbedret godstransportlogistik, sporing af fragt og optimerede tidsplaner og trafikstrømme. Da sådanne foranstaltninger fremmer en effektiv forvaltning og anvendelse af transportinfrastrukturen, bør de være omfattet af denne forordning.

(6)

I politikken for det transeuropæiske transportnet skal der tages hensyn til udviklingen i transportpolitik og ejerskab til infrastrukturen. Medlemsstaterne er stadig hovedansvarlige for etablering og vedligeholdelse af transportinfrastruktur. Imidlertid spiller også andre organer, herunder partnere i den private sektor, en rolle i gennemførelsen af et multimodalt transeuropæisk transportnet og de dermed forbundne investeringer, bl.a. regionale og lokale myndigheder, infrastrukturforvaltere, koncessionshavere og havne- og lufthavnsmyndigheder.

(7)

Det transeuropæiske transportnet består i vid udstrækning af eksisterende infrastruktur. For at målene for den nye politik for det transeuropæiske transportnet kan opfyldes fuldt ud, bør der fastlægges ensartede krav til infrastrukturen i en forordning, som skal overholdes af den infrastruktur, der indgår i det transeuropæiske transportnet.

(8)

Det transeuropæiske transportnet bør udvikles gennem oprettelse af en ny transportinfrastruktur, gennem genopbygning og opgradering af eksisterende infrastruktur og gennem foranstaltninger til fremme af en ressourceeffektiv anvendelse heraf. I særlige tilfælde er det på grund af manglende regelmæssig tidligere vedligeholdelse nødvendigt at genopbygge jernbaneinfrastrukturen. Genopbygning er en proces, der resulterer i opnåelse af de eksisterende jernbaneinfrastrukturfaciliteters oprindelige konstruktionsparametre kombineret med en langsigtet forbedring af deres kvalitet sammenlignet med den nuværende tilstand i overensstemmelse med denne forordnings krav og bestemmelser.

(9)

Ved gennemførelsen af projekter af fælles interesse bør der tages behørigt hensyn til de særlige omstændigheder omkring det enkelte berørte projekt. Hvor det er muligt bør synergier med andre politikker, f.eks. med turismeaspekter, udnyttes ved inden for vejanlæg som f.eks. broer eller tunneler at lade infrastruktur for langdistancecykelstier, såsom EuroVelo-ruter omfatte.

(10)	Det transeuropæiske transportnet bør helst udvikles gennem en tostrenget struktur, der omfatter et samlet net og et hovednet baseret på en fælles og gennemsigtig metode, da disse to strenge udgør det højeste niveau for infrastrukturplanlægning i Unionen.

(11)

Det samlede net bør være et transportnet i hele Europa, som sikrer, at alle regioner i Unionen er tilgængelige og at der er forbindelsesmuligheder mellem dem, også fjerntliggende regioner, øregioner og regioner i den yderste periferi, jf. også målene for den integrerede havpolitik fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (5), og som styrker disse regioners indbyrdes sociale og økonomiske samhørighed. Retningslinjerne i nærværende forordning ("retningslinjerne") bør indeholde kravene til infrastrukturen i det samlede net, med henblik på at fremme udviklingen af et højkvalitetsnet i hele Unionen senest i 2050.

(12)	Det erkendes også i hvidbogen, at der stadig er store uligheder i transportinfrastrukturen mellem den østlige og den vestlige del af Unionen. Der skal tages fat på disse uligheder for at opnå et fuldt integreret europæisk transportinfrastrukturnet.

(13)

Hovednettet bør identificeres, og der bør som et prioriteret spørgsmål senest i 2030 træffes relevante foranstaltninger inden for den ramme, der er fastlagt med det samlede net. Hovednettet bør udgøre rygraden i udviklingen af et bæredygtigt multimodalt transportnet og bør stimulere udviklingen af hele det samlede net. Det bør gøre det muligt at rette fokus i Unionens tiltag mod de komponenter i det transeuropæiske transportnet, der har den største europæiske merværdi, herunder især grænseoverskridende strækninger, manglende forbindelser, slutpunktsforbindelser, multimodale forbindelsespunkter og alvorlige flaskehalse, hvilket tjener målet i hvidbogen om at reducere drivhusgasemissioner fra transport med 60 % i forhold til 1990-niveauet senest i 2050.

(14)	Fritagelser fra infrastrukturkravene, der gælder for hovednettet, bør være mulige i behørigt begrundede tilfælde. Det bør omfatte tilfælde, hvor investeringer ikke kan berettiges, f. eks. i tyndt befolkede områder.

(15)	Den særlige situation for isolerede eller delvis isolerede jernbanenet bør anerkendes gennem undtagelser fra visse infrastrukturkrav.

(16)	Under revisionen af gennemførelsen af hovednettet senest i 2023 bør Kommissionen tage hensyn til nationale gennemførelsesplaner og fremtidige udvidelser.

(17)

Det transeuropæiske transportnet dækker kun en del af den eksisterende infrastruktur. Inden for rammerne af revisionen inden udgangen af 2023 af hovednettets gennemførelse bør Kommissionen i samarbejde med de berørte medlemsstater vurdere, om andre dele som f.eks. visse klasse III-indre vandveje bør integreres i nettet. I forbindelse med denne revision bør Kommissionen også vurdere projekternes fremskridt og bør om nødvendigt have mulighed for at revurdere fristerne under hensyntagen til enhver udvikling, der kan påvirke sandsynligheden for, at disse frister overholdes.

(18)	Ved udførelse af revisionen inden udgangen af 2023 af hovednettets gennemførelse bør Kommissionen efter høring af medlemsstaterne evaluere, om andre dele skal medtages i nettet, navnlig de prioriterede projekter, som indgår i afgørelse nr. 661/2010/EU.

(19)

For at etablere hovednettet på en koordineret og rettidig måde og derved gøre det muligt at maksimere netværksfordelene bør de pågældende medlemsstater sikre, at der træffes passende foranstaltninger til at afslutte projekter af fælles interesse senest i 2030. Hvad angår det samlede net bør medlemsstaterne sætte alt ind på at færdiggøre dette og bringe det i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i retningslinjerne senest i 2050.

(20)

Der skal identificeres projekter af fælles interesse, som vil bidrage til gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet, og som bidrager til opfyldelse af målene og som er i overensstemmelse med de højt prioriterede mål, der er fastlagt i retningslinjerne. Deres gennemførelse bør afhænge af projekternes modenhed, af deres overholdelse af Unionens og nationale retlige procedurer samt af at finansielle midler er til rådighed, uden at foregribe en medlemsstats eller Unionens tilsagn om finansiering.

(21)

Projekter af fælles interesse bør have en europæisk merværdi. Grænseoverskridende projekter har typisk en høj europæisk merværdi, men kan have en mindre direkte økonomisk virkning, hvis man sammenligner med rent nationale projekter. Sådanne grænseoverskridende projekter bør være genstand for en prioriteret indsats fra Unionens side med henblik på at sikre, at de gennemføres.

(22)

Projekter af fælles interesse, hvortil der ansøges om EU-finansiering, bør være genstand for en socioøkonomisk cost-benefit-analyse, der er baseret på en anerkendt metode, og som tager hensyn til de relevante sociale, økonomiske, klimarelaterede og miljømæssige fordele og omkostninger. Analysen af klimarelaterede og miljømæssige omkostninger og fordele bør baseres på den miljøkonsekvensvurdering, der gennemføres i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (6).

(23)

For at bidrage til klimareduktionsmålene i hvidbogen om transport, der sigter mod en reduktion af drivhusgasser på 60 % i forhold til 1990-niveauet senest i 2050, bør konsekvenserne af drivhusgasser for projekter af fælles interesse i form af nye, udvidede eller opgraderede transportinfrastrukturer vurderes.

(24)

Visse dele af nettet administreres af andre aktører end medlemsstaterne. Medlemsstaterne er dog ansvarlige for at sikre, at reglerne vedrørende nettet anvendes korrekt på deres område. Da udviklingen og gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet kræver fælles anvendelse af denne forordning, bør alle dele af nettet være omfattet af rettighederne og forpligtelserne, der er fastsat i denne forordning, såvel som af rettigheder og forpligtelser fastsat i anden relevant EU-ret og national ret.

(25)	Et samarbejde med nabolande og tredjelande er nødvendigt for at sikre forbindelse og interoperabilitet mellem de respektive infrastrukturnet. Unionen bør derfor, hvor det er relevant, fremme projekter af fælles interesse med disse lande.

(26)

For at opnå modal integration på hele nettet er det nødvendigt med hensigtsmæssig planlægning af det transeuropæiske transportnet. Dette indebærer ligeledes gennemførelse af særlige krav i hele nettet med hensyn til infrastruktur, trafiktelematik, udstyr og tjenesteydelser. Det er derfor nødvendigt at sikre en passende og samordnet anvendelse af disse krav i hele Europa for alle transportformer og for deres indbyrdes forbindelse i og uden for hele det transeuropæiske transportnet for at opnå fordelene ved netforbindelseseffekten og muliggøre effektive transeuropæiske transportaktiviteter over lange afstande.

(27)

For at fastlægge de eksisterende og planlagte transportinfrastrukturer for det samlede net og hovednettet bør kort tilvejebringes og med tiden tilpasses, så der tages hensyn til udviklingen i trafikstrømme. Det tekniske grundlag for disse kort leveres af det interaktive geografiske og tekniske informationssystem for det transeuropæiske transportnet (TENtec), der indeholder mere detaljerede oplysninger om den transeuropæiske transportinfrastruktur.

(28)	I retningslinjerne bør der fastlægges prioriteter for at gøre det muligt at udvikle det transeuropæiske net inden for den fastlagte tidsramme.

(29)

Trafiktelematik er nødvendig for at danne grundlag for en optimering af trafik, transport og færdselssikkerhed og for at opnå en forbedring af de dertil knyttede tjenesteydelser. Information til passagererne, herunder oplysninger om billetudstedelses- og reservationssystemer, bør stilles til rådighed i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 (7).

(30)

Retningslinjerne bør indeholde bestemmelser om udviklingen af det samlede net i byknudepunkter i overensstemmelse med Unionens mål om bæredygtig trafik i byområder, da disse knudepunkter er udgangspunktet eller det endelige mål ("last mile") for passagerer og gods, der transporteres ad det transeuropæiske transportnet, og er transitpunkter i eller mellem forskellige transportformer.

(31)

Takket være sit store omfang bør det transeuropæiske transportnet danne grundlag for en omfattende anvendelse af ny teknologi og innovation, der f.eks. kan bidrage til at forbedre den overordnede effektivitet i den europæiske transportsektor og reducere sektorens CO2-fodaftryk. Dette vil bidrage til målene i Europa 2020-strategien og hvidbogens mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 60 % inden udgangen af 2050 (med udgangspunkt i 1990-niveauet) og samtidig bidrage til målet om at øge brændstofsikkerheden i Unionen. For at nå disse mål bør adgangen til alternative rene brændstoffer i det transeuropæiske transportnet forbedres. Adgangen til alternative rene brændstoffer bør baseres på efterspørgslen efter disse brændstoffer, og der bør ikke stilles krav om, at der er adgang til hver type alternativt rent brændstof på hver tankstation.

(32)

Det transeuropæiske transportnet skal sikre en effektiv multimodalitet for at muliggøre bedre og mere bæredygtige valg af transportformer for passagerer og gods og konsolidering af store mængder i forbindelse med omladninger over lange afstande. Dette vil gøre multimodalitet mere økonomisk attraktiv for passagerer, brugere og speditører.

(33)

For at opnå en effektiv transportinfrastruktur af høj kvalitet inden for alle transportformer bør udviklingen af det transeuropæiske transportnet tage hensyn til passager- og godstransportsikkerheden, bidraget til klimaændringer og indvirkningen af klimaændringer og potentielle natur- og menneskeskabte katastrofer på infrastrukturen og tilgængelighed for alle transportbrugere.

(34)	I forbindelse med infrastrukturplanlægningen skal medlemsstaterne og andre projektiværksættere tage behørigt hensyn til risikovurderinger og tilpasningsforanstaltninger, der i tilstrækkelig grad øger modstandsdygtighed over for klimaændringer og miljøkatastrofer.

(35)

Medlemsstaterne og andre projektiværksættere bør foretage en miljøvurdering af planer og projekter som fastsat i Rådets direktiv 92/43/EØF (8), Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2000/60/EF (9), Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2001/42/EF (10), Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/147/EF (11) og i direktiv 2011/92/EU for at undgå eller, hvis undgåelse ikke er muligt, modvirke negative indvirkninger på miljøet, som f.eks. landskabsfragmentering, arealbefæstelse og luft- og vandforurening samt støj, og for at beskytte den biologiske mangfoldighed effektivt.

(36)	Der bør tages hensyn til beskyttelsen af miljøet og biodiversiteten og til de strategiske krav til transport ad indre vandveje.

(37)	Medlemsstater og andre projektiværksættere bør sikre, at vurderingen af projekter af fælles interesse foretages effektivt, således at unødvendige forsinkelser undgås.

(38)	Transportinfrastrukturen bør fremme uhindret mobilitet og være tilgængelig for alle brugere, herunder især ældre, bevægelseshæmmede og handicappede passagerer.

(39)	Medlemsstaterne skal foretage forhåndsevalueringer af tilgængeligheden af infrastrukturen og de dertil knyttede tjenester.

(40)

Hovednettet bør udgøre en del af det samlede net og ligger oven på dette. Det bør omfatte de strategisk vigtigste knudepunkter og forbindelser i det transeuropæiske transportnet i henhold til trafikbehovene. Det bør være multimodalt, dvs. det bør omfatte alle transportformer og deres forbindelsesnet samt alle relevante trafik- og informationsstyringssystemer.

(41)

Hovednettet er fastlagt på grundlag af en objektiv planlægningsmetode. Denne metode har fastlagt de vigtigste byknudepunkter, havne og lufthavne samt grænseovergange. Disse knudepunkter er så vidt muligt forbundet med multimodale forbindelser, når blot de er økonomisk rentable, miljømæssigt bæredygtige og gennemførlige frem til 2030. Metoden har sikret, at alle medlemsstater er forbundet, og at de største øer er integreret i hovednettet.

(42)

For at gennemføre hovednettet inden for den givne tidsramme kunne man anvende en korridortilgang som middel til at koordinere forskellige projekter på tværs af grænserne og synkronisere udviklingen af korridoren, så netværksfordelene bliver størst mulige. Dette instrument bør ikke forstås som basis for en prioritering af visse projekter på hovednettet. Hovednetkorridorerne bør medvirke til at udvikle hovednettets infrastruktur på en måde, der tackler flaskehalse, udbygger de grænseoverskridende forbindelser og forbedrer effektiviteten og bæredygtigheden. De bør bidrage til samhørigheden ved at forbedre det territoriale samarbejde.

(43)

Hovednetkorridorer bør også forfølge transportpolitikkens bredere målsætninger og fremme interoperabilitet, modal integration og multimodale aktiviteter. Dette bør åbne mulighed for særligt udviklede korridorer, der er optimerede med hensyn til udledninger, hvorved de miljømæssige konsekvenser minimeres og konkurrenceevnen forbedres, og som også er attraktive som følge af deres pålidelighed, begrænsede overbelastning og lave driftsomkostninger og administrative omkostninger. Korridortilgangen bør være gennemsigtig og tydelig og forvaltningen af sådanne korridorer bør ikke medføre en overdreven stigning i de administrative omkostninger eller -byrder.

(44)

De europæiske koordinatorer som fastsat i denne forordning bør i samråd med den berørte medlemsstat lette foranstaltninger til udformning af den korrekte forvaltningsstruktur og til identifikation af såvel private som offentlige finansieringskilder til komplicerede grænseoverskridende projekter for hver hovednetkorridor. De europæiske koordinatorer bør fremme en samordnet gennemførelse af hovednetkorridorerne.

(45)	De europæiske koordinatorer spiller en væsentlig rolle for udviklingen af og samarbejdet langs korridorerne.

(46)

Hovednetkorridorerne bør svare til de godstogskorridorer, der blev etableret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 (12), samt til den europæiske udbygningsplan for det europæiske trafikstyringssystem for jernbaner (ERTMS), der er omhandlet i Kommissionens beslutning 2009/561/EF (13).

(47)

For at maksimere overensstemmelsen mellem retningslinjerne og programmeringen af de relevante finansielle instrumenter på EU-plan bør finansieringen af det transeuropæiske transportnet være i overensstemmelse med nærværende forordning og især være baseret på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 (14). Den bør på tilsvarende vis tilpasse og kombinere finansiering fra relevante interne og eksterne instrumenter, som f.eks. struktur- og samhørighedsfonde, naboskabsinvesteringsfaciliteten (NIF) og instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) (15), og fra finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og andre finansielle institutioner.

(48)

Med henblik på ajourføring af kortene i bilag I for at tage hensyn til eventuelle ændringer som følge af den faktiske brug af visse elementer af transportinfrastrukturen set i forhold til de forudfastsatte kvantitative tærskler, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), med forbehold af dennes artikel 172, for så vidt angår ændring af bilag I og II. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(49)	Der bør i projekters planlægnings- og anlægsfase tages behørigt højde for de interesser, der er kendetegnende for de regionale og lokale myndigheder og det lokale civilsamfund, der påvirkes af et projekt af fælles interesse.

(50)

De europæiske og nationale rammer for planlægning og etablering af transportinfrastrukturer samt for levering af transporttjenesteydelser giver de interesserede parter mulighed for at bidrage til opfyldelsen af formålene med denne forordning. Det nye instrument til etablering af det transeuropæiske transportnet, dvs. hovednetkorridorerne, er et stærkt middel til at udnytte interessenternes respektive potentiale, fremme samarbejdet mellem dem og styrke komplementariteten med medlemsstaternes indsats.

(51)	For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (16).

(52)

Målene for denne forordning, især den samordnede etablering og udvikling af det transeuropæiske transportnet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af behovet for at samordne disse mål bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går nærværende forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(53)	Afgørelse nr. 661/2010/EU bør ophæves.

(54)	Denne forordning bør træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende med henblik på at muliggøre en rettidig vedtagelse af de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakterne i henhold til denne forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE PRINCIPPER

Artikel 1

Emne

1. Denne forordning fastlægger retningslinjer for udvikling af et transeuropæisk transportnet med en tostrenget struktur, som består af det samlede net og af hovednettet, hvor sidstnævnte etableres på grundlag af det samlede net.

2. Denne forordning udpeger projekter af fælles interesse og specificerer, hvilke krav der skal opfyldes i forbindelse med forvaltning af infrastrukturen i det transeuropæiske transportnet.

3. Denne forordning fastlægger prioriteterne for udviklingen af det transeuropæiske transportnet.

4. Denne forordning indeholder bestemmelser om foranstaltninger til gennemførelse af det transeuropæiske transportnet. Gennemførelsen af projekter af fælles interesse afhænger af projekternes modenhed, af overholdelsen af Unionens og nationale retlige procedurer og de finansielle midler, der er til rådighed, uden at foregribe en medlemsstats eller Unionens tilsagn om finansiering.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse på det transeuropæiske transportnet som vist på kortene i bilag I. Det transeuropæiske transportnetværk omfatter transportinfrastruktur og trafiktelematik (TA) samt foranstaltninger til fremme af en effektiv forvaltning og anvendelse af denne infrastruktur og som muliggør etableringen og driften af bæredygtige og effektive transporttjenester.

2. Infrastrukturen i det transeuropæiske transportnet omfatter infrastrukturen for jernbanetransport, transport ad indre vandveje, vejtransport, søtransport, lufttransport og multimodal transport, som fastsat i de relevante afsnit i kapitel II.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a) "projekt af fælles interesse": ethvert projekt, der udføres i henhold til kravene i denne forordning og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning

b) "naboland": et land, der er omfattet af anvendelsesområdet for den europæiske naboskabspolitik, herunder det strategiske partnerskab, udvidelsespolitikken og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller Den Europæiske Frihandelssammenslutning

c) "tredjeland": ethvert naboland eller ethvert andet land, som Unionen kan samarbejde med om at opfylde de målsætninger, som forfølges i denne forordning

d) "europæisk merværdi": den værdi af et projekt, som ud over den potentielle værdi for den enkelte medlemsstat selv fører til en betydelig forbedring af transportforbindelser eller af transportstrømme mellem medlemsstaterne, som kan påvises i form af forbedring af effektivitet, bæredygtighed, konkurrenceevne eller samhørighed i overensstemmelse med målene i artikel 4

e) "infrastrukturforvalter": et organ eller foretagende, der navnlig har ansvar for at etablere eller vedligeholde transportinfrastruktur. Dette kan også omfatte forvaltning af infrastrukturkontrol- og sikkerhedssystemer

f) "trafiktelematik" (TA): systemer, der anvender informations-, kommunikations-, navigations- eller stedsbestemmelses-/lokaliseringsteknologier til effektivt at forvalte infrastruktur, mobilitet og trafik på det transeuropæiske transportnet og til at formidle merværditjenesteydelser til borgere og operatører, herunder systemer med henblik på en sikker, miljømæssigt fornuftig og kapacitetseffektiv anvendelse af nettet. Det kan ligeledes omfatte anordninger, der er om bord, forudsat at disse udgør et udeleligt system med tilsvarende infrastrukturkomponenter. Det omfatter de systemer, teknologier og tjenester, der henvises til i litra g)-l)

g) "intelligent transportsystem (ITS)": et system som beskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU (17)

h) "lufttrafikstyringssystem": et system som beskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 (18) og i den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen (ATM) som beskrevet i Rådets forordning (EF) nr. 219/2007 (19)

i) "trafikovervågnings- og trafikinformationssystemer for skibsfarten" (VTMIS): systemer, der anvendes til overvågning og styring af trafikken og søtransporten ved anvendelse af information fra automatiske identifikationssystemer for skibe (AIS), identifikation og sporing af skibe på lang afstand (LRIT) og kystradarsystemer og radiokommunikation som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF (20), herunder integreringen af det nationale maritime informationssystem gennem SafeSeaNet

j) "flodinformationstjenester (RIS)": informations- og kommunikationsteknologier på indre vandveje som beskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF (21)

k) "elektroniske søfartstjenester": tjenester, hvorved der anvendes avancerede og interoperable informationsteknologier i søtransportsektoren til forenkling af administrative procedurer og fremme af håndtering af gods til søs og i havneområder, herunder enstrengede elektroniske tjenester, som f.eks. det integrerede enstrengede system for søfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU (22), fælles havnesystemer og relevante toldinformationssystemer

l) "European Rail Traffic Management System (ERTMS)": det system, der er defineret i Kommissionens beslutning 2006/679/EF (23) og Kommissionens beslutning 2006/860/EF (24)

m) "grænseoverskridende strækning": den strækning, der sikrer kontinuiteten i et projekt af fælles interesse mellem de nærmeste byknudepunkter på begge sider af grænsen mellem to medlemsstater eller mellem en medlemsstat og et naboland

n) "multimodal transport": transport af passagerer og/eller gods under anvendelse af to eller flere transportformer

o) "interoperabilitet": en transportforms infrastrukturs egnethed, herunder alle forskriftsmæssige, tekniske og driftsmæssige betingelser, til at muliggøre sikre og kontinuerlige togtrafikstrømme, der opfylder de krævede præstationsniveauer for den pågældende infrastruktur eller transportform

p) "byknudepunkt": et byområde, hvor transportinfrastrukturen i det transeuropæiske transportnet, som f.eks. havne, herunder passagerterminaler, lufthavne, banegårde, logistiske platforme og godsterminaler i og omkring et byområde, er forbundet med andre dele af denne infrastruktur og med infrastrukturen for regional og lokal trafik

q) "flaskehals": en fysisk, teknisk eller funktionel barriere, der forårsager en afbrydelse af trafiksystemet, som påvirker trafikstrømmenes kontinuitet over lange afstande eller på tværs af grænserne, og som kan overvindes ved at skabe ny infrastruktur eller ved i væsentlig grad at opgradere eksisterende infrastruktur, der kunne medføre betydelige forbedringer, som vil kunne løse flaskehalsproblemerne

r) "logistisk platform": et område, der er direkte forbundet med transportinfrastrukturen i det transeuropæiske transportnet, herunder mindst en godsterminal, og som gør det muligt at udføre logistiske aktiviteter

s) "godsterminal": et anlæg, der er udstyret til omladning mellem mindst to transportformer eller mellem to forskellige jernbanesystemer og til midlertidig oplagring af gods, f.eks. en havn, indlandshavn, lufthavn eller banegodsterminal

t) "socioøkonomisk cost-benefit-analyse": en kvantificeret forudgående evaluering på grundlag af en anerkendt metode af værdien af et projekt, som tager hensyn til alle de relevante sociale, økonomiske, klimarelaterede og miljømæssige fordele og omkostninger. Analysen af klimarelaterede og miljømæssige omkostninger og fordele bør baseres på den miljøkonsekvensvurdering, der gennemføres i henhold til direktiv 2011/92/EU.

u) "isoleret net": en medlemsstats banenet, eller en del heraf, med en sporvidde, der er forskellig fra den europæiske, nominelle standardsporvidde (1 435 mm), i forbindelse med hvilket visse store infrastrukturinvesteringer ikke kan berettiges ud fra økonomiske cost-benefit-hensyn i medfør af dette nets særlige karakter som følge af dets geografiske isolation eller perifere beliggenhed

v) "NUTS-region": en region som defineret i nomenklaturen for statistiske regionale enheder

w) "alternative rene brændstoffer": brændstoffer som elektricitet, brint, biobrændstoffer (væsker), syntetiske brændstoffer, metan (naturgas (CNG og LNG) og biometan) og flaskegas (LPG), der i hvert fald delvis tjener som erstatning for fossile oliekilder i energiforsyningen til transport, bidrager til at nedbringe dens CO2-udledninger og forbedrer miljøforholdene i transportsektoren.

Artikel 4

Målsætninger for det transeuropæiske transportnet

Det transeuropæiske transportnet skal styrke den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed i Unionen og bidrage til oprettelsen af et fælles europæisk transportområde, som er effektivt og bæredygtigt, øger fordelene for brugerne og støtter inklusiv vækst. Det skal tilføre europæisk merværdi ved at bidrage til de fastlagte mål i følgende fire kategorier:

samhørighed gennem:

i)	tilgængelighed og forbindelsesmuligheder for alle regioner i Unionen, herunder udkantsområder og regioner i den yderste periferi, øregioner, perifere regioner og bjergområder samt tyndt befolkede områder

ii)	mindskelse af gabet mellem infrastrukturens kvalitet i de forskellige medlemsstater

iii)	sammenkobling for både person- og godstrafik mellem transportinfrastrukturen ved fjerntrafik på den ene side og regional- og lokaltrafik på den anden

iv)	en transportinfrastruktur, der afspejler de særlige situationer i forskellige dele af Unionen og giver en afbalanceret dækning af alle de europæiske regioner

effektivitet gennem:

i)	fjernelse af flaskehalse og etablering af manglende forbindelsesled både i transportinfrastrukturerne og ved forbindelsespunkter mellem disse inden for medlemsstaternes områder og mellem disse

ii)	sammenkædning af og interoperabilitet mellem nationale transportnet

iii)	optimal integration og sammenkobling af alle transportformer

iv)	fremme af økonomisk effektiv transport af høj kvalitet, der bidrager til yderligere økonomisk vækst og konkurrenceevne

v)	effektiv udnyttelse af ny og eksisterende infrastruktur

vi)	omkostningseffektiv anvendelse af innovative teknologiske og operationelle koncepter

bæredygtighed gennem:

i)	udvikling af alle transportformer på en måde, der sikrer transport, som er bæredygtig og økonomisk effektiv på lang sigt

ii)	bidrag til målene om lave drivhusgasemissioner, ren transport med lav CO2-udledning, brændstofsikkerhed, nedbringelse af de eksterne omkostninger og miljøbeskyttelse

iii)	fremme af kulstoffattig transport med henblik på senest i 2050 at opnå en betydelig reduktion af CO2-emissionerne i overensstemmelse med de relevante EU-CO2-reduktionsmål.

større fordele for brugerne gennem:

i)	opfyldelse af brugernes mobilitets- og transportbehov i Unionen og i forbindelserne med tredjelande

ii)	fastsættelse af sikre og høje kvalitetsstandarder for både passager- og godstransport

iii)	understøttelse af mobiliteten selv i tilfælde af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer og sikring af tilgængeligheden af nødhjælps- og redningstjenester.

iv)	fastlæggelse af infrastrukturkrav, navnlig med hensyn til interoperabilitet og sikkerhed, der sikrer kvalitet, effektivitet og bæredygtighed inden for transporttjenester

v)	tilgængelighed for ældre borgere, bevægelseshæmmede personer og handicappede passagerer.

Artikel 5

Et ressourceeffektivt net

1. Det transeuropæiske transportnet skal planlægges, udvikles og drives på en ressourceeffektiv måde, der omfatter:

a)	udvikling, forbedring og vedligeholdelse af eksisterende transportinfrastrukturer

b)	optimering af infrastrukturintegrationen og -sammenkoblingen

c)	anvendelse af nye teknologier og trafiktelematik, hvor sådan anvendelse er økonomisk berettiget

d)	hensyntagen til mulige synergier med andre net, herunder især de transeuropæiske energi- og telekommunikationsnet

e)	vurdering af strategiske miljøkonsekvenser, herunder udarbejdelse af passende planer og programmer, og af konsekvenserne for indsatsen for at modvirke virkningerne af klimaændringer

f)	foranstaltninger til planlægning og udvidelse af infrastrukturkapaciteten, hvor dette er nødvendigt

g)	tilstrækkelig hensyntagen til transportinfrastrukturens sårbarhed med hensyn til klimaændringer samt natur- eller menneskeskabte katastrofer med henblik på at tackle disse udfordringer

2. Ved planlægningen og udviklingen af det transeuropæiske transportnet tager medlemsstaterne hensyn til de særlige forhold i de forskellige dele af Unionen, som f.eks. navnlig de pågældende regioners turistmæssige og topografiske karakteristika. De kan tilpasse den detaljerede ruteføring af strækninger inden for de grænser, der er angivet i artikel 49, stk. 4, litra c), idet de samtidig sikrer, at kravene deri overholdes.

Artikel 6

Tostrenget transeuropæisk transportnetstruktur

1. En gradvis udvikling af det transeuropæiske transportnet skal især opnås ved at gennemføre en tostrengsstruktur for dette net med en sammenhængende og transparent metodetilgang; tostrengsstrukturen omfatter et samlet net og et hovednet.

2. Det samlede net skal omfatte alle eksisterende og planlagte transportinfrastrukturer i det transeuropæiske transportnet såvel som foranstaltninger, der fremmer en effektiv og socialt og miljømæssigt bæredygtig anvendelse af denne infrastruktur. Det skal identificeres og udvikles i overensstemmelse med kapitel II.

3. Hovednettet skal omfatte de dele af det samlede net, som har den største strategiske betydning for opnåelsen af målsætningerne for udviklingen af det transeuropæiske transportnet. Det skal identificeres og udvikles i overensstemmelse med kapitel III.

Artikel 7

Projekter af fælles interesse

1. Projekter af fælles interesse skal bidrage til udviklingen af det transeuropæiske transportnet gennem oprettelse af ny transportinfrastruktur, gennem genopbygning og opgradering af de eksisterende transportinfrastrukturer og foranstaltninger til fremme af en ressourceeffektiv anvendelse af nettet.

2. Et projekt af fælles interesse skal:

a)	bidrage til de målsætninger, der hører ind under mindst to af de fire kategorier i artikel 4

b)	være i overensstemmelse med kapitel II og, hvis det vedrører hovednettet, desuden med kapitel III

c)	være økonomisk levedygtigt på grundlag af en socioøkonomisk cost-benefit-analyse

d)	have en europæisk merværdi.

3. Et projekt af fælles interesse kan omfatte hele projektforløbet, herunder gennemførlighedsundersøgelser og tilladelsesprocedurer, gennemførelse og evaluering.

4. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at projekterne gennemføres i overensstemmelse med relevant EU-ret og national ret, særlig EU-retsakter om miljø, klimabeskyttelse, sikkerhed, konkurrence, statsstøtte, offentlige udbud, folkesundhed og tilgængelighed.

5. Projekter af fælles interesse kan bevilges økonomisk støtte fra Unionen via de instrumenter, der er til rådighed for det transeuropæiske transportnet.

Artikel 8

Samarbejde med tredjelande

1. Unionen kan støtte, herunder finansielt, projekter af fælles interesse med det mål at forbinde det transeuropæiske transportnet med infrastrukturnet i nabolande, for så vidt sådanne projekter:

a)	forbinder hovednettet ved grænseovergange og vedrører infrastruktur, der er nødvendig for at sikre en uhindret afvikling af trafikstrømme, grænsekontrol, grænseovervågning og andre grænsekontrolprocedurer

b)	skaber forbindelse mellem hovednettet og tredjelandes transportnet med henblik på at øge økonomisk vækst og konkurrenceevne

c)	færdiggør transportinfrastruktur i tredjelande, der tjener som forbindelsesled mellem dele af hovednettet i Unionen

d)	gennemfører trafikstyringssystemer i disse lande

e)	fremmer søtransport og motorveje til søs uden dog at yde finansiel støtte til tredjelandes havne

f)	fremmer transport ad indre vandveje med tredjelande.

Sådanne projekter skal øge kapaciteten eller nytten af det transeuropæiske transportnet i en eller flere medlemsstater.

2. Med forbehold af stk. 1 kan Unionen samarbejde med tredjelande om at fremme andre projekter uden at yde finansiel støtte, for så vidt sigtet med sådanne projekter er at:

a)	fremme interoperabiliteten mellem det transeuropæiske transportnet og tredjelandenes net

b)	fremme udvidelsen af den transeuropæiske transportnetpolitik, således at den kommer til at omfatte tredjelande

c)	lette lufttransport med tredjelande for at fremme effektiv og bæredygtig økonomisk vækst og konkurrenceevne, herunder udvidelsen af det fælles europæiske luftrum og det forbedrede samarbejde om lufttrafikstyring

d)	fremme søtransport og motorveje til søs med tredjelande.

3. Projekter, der er omfattet af stk. 2, litra a) og d), skal være i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i kapitel II.

4. Bilag III indeholder vejledende kort over det transeuropæiske transportnet, der er udvidet til bestemte nabolande.

5. Unionen kan anvende de eksisterende eller fastlægge nye koordinerings- og finansieringsinstrumenter med nabolande, som f.eks. naboskabsinvesteringsfaciliteten (NIF) og instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) med henblik på fremme af projekter af fælles interesse.

6. Bestemmelserne i denne artikel gælder med forbehold af de relevante procedurer for internationale aftaler i artikel 218 i TEUF.

KAPITEL II

DET SAMLEDE NET

Artikel 9

Almindelige bestemmelser

1. Det samlede net skal:

a)	være i overensstemmelse med kortene og listerne i bilag I og bilag II, del 2

b)	yderligere specificeres i beskrivelsen af infrastrukturkomponenterne

c)	opfylde de krav til transportinfrastruktur, der opstilles i dette kapitel

d)	udgøre grundlaget for identifikation af projekter af fælles interesse

e)	tage højde for de fysiske begrænsninger og topografiske særpræg i medlemsstaternes transportinfrastrukturer, som er identificeret i de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI).

2. Medlemsstaterne skal gøre, hvad de kan, med det formål at færdiggøre det samlede net og overholde de relevante bestemmelser i dette kapitel senest den 31. december 2050.

Artikel 10

Generelle prioriteter

1. I forbindelse med udviklingen af det samlede net skal der generelt lægges vægt på foranstaltninger, der er nødvendige for:

a)	at gøre alle Unionens regioner lettere tilgængelige og skabe forbindelsesmuligheder mellem dem under hensyn til den særlige situation for øområder, isolerede net samt tyndt befolkede og fjerntliggende regioner og regioner i den yderste periferi

b)	at sikre optimal integration af transportformerne og interoperabilitet inden for transportformerne

c)	at etablere manglende forbindelsesled og fjerne flaskehalse, navnlig i grænseoverskridende områder

d)	at fremme effektiv og bæredygtig brug af infrastrukturen og, hvor det er nødvendigt, øge kapaciteten

at forbedre eller opretholde kvaliteten af infrastruktur, for så vidt angår sikkerhed, effektivitet, klima og, hvor det er relevant, modstandsdygtighed over for katastrofer, miljøresultater, sociale betingelser, tilgængelighed for alle brugere, herunder ældre, bevægelseshæmmede personer og handicappede passagerer, og kvaliteten af tjenester og kontinuitet i trafikstrømme

f)	at gennemføre og udbrede trafiktelematik og at fremme innovativ teknologisk udvikling.

2. Som supplement til foranstaltningerne i stk. 1 skal der navnlig tages hensyn til foranstaltninger, som er nødvendige for:

a)	at sikre brændstofsikkerhed gennem øget energieffektivitet og ved at fremme anvendelsen af alternative energikilder og fremdriftssystemer, især energikilder og fremdriftssystemer med lav eller ingen CO2-udledning

b)	afhjælpning af de negative virkninger af jernbane- og vejtransport, som byområder udsættes for

c)	at fjerne administrative og tekniske hindringer for især det transeuropæiske transportnets interoperabilitet og for konkurrencen.

AFSNIT 1

Jernbanetransportinfrastruktur

Artikel 11

Infrastrukturkomponenter

1. Jernbanetransportinfrastrukturen skal især omfatte:

højhastighedsjernbanelinjer og konventionelle jernbanelinjer, herunder:

sidespor

ii)

tunneler

iii)

broer

b)	godsterminaler og logistiske platforme til omladning af fragt inden for jernbanetransport og mellem jernbanetransport og andre transportformer

c)	stationer på de strækninger, der er vist i bilag I, til passagertransit inden for jernbanetransport og mellem jernbanetransport og andre transportformer

d)	forbindelserne mellem stationer, godsterminaler og logistiske platforme og de andre transportformer i det transeuropæiske transportnet

e)	udstyr i forbindelse hermed

f)	trafiktelematik.

2. Jernbanelinjerne skal antage en af nedenstående former:

jernbanelinjer til højhastighedstransport, som er:

i)	de strækninger, som specielt anlægges til højhastighedstog, og som er udstyret til hastigheder på 250 km/t eller derover

ii)	de konventionelle strækninger, der er udstyret til hastigheder på omkring 200 km/t

iii)

de strækninger, der specielt udbygges til højhastighedstog, og som har særlige karakteristika på grund af topografiske, terrænbetingede eller byplanmæssige begrænsninger, og hvor hastigheden skal tilpasses til det enkelte tilfælde. Denne kategori omfatter også forbindelsesstrækninger mellem højhastighedsnettet og det konventionelle net, banegårdsspor, tilkørsler til terminaler, remiser, osv., som højhastighedsmateriel gennemkører med lav hastighed

b)	jernbanelinjer til konventionel transport.

3. Det tekniske udstyr, der er forbundet med jernbanelinjer, kan omfatte elektrificeringssystemer, udstyr til passagerernes på- og afstigning og på- og aflæsning af gods på stationer, logistiske platforme og godsterminaler. Det kan omfatte enhver facilitet, bl.a. automatiske faciliteter til skift af sporvidde, der er nødvendig for en sikker og effektiv drift af køretøjerne, herunder for en mindsket miljøpåvirkning og for øget interoperabilitet.

Artikel 12

Transportinfrastrukturkrav

1. Godsterminaler skal være forbundet med vejinfrastruktur eller, hvor det er muligt, indre vandvejsinfrastruktur i det samlede net.

2. Medlemsstaterne skal sikre, at jernbaneinfrastrukturen:

a)	undtagen for isolerede net, er udstyret med ERTMS

b)	er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF (25) og gennemførelsesforanstaltningerne i forbindelse hermed for at sikre interoperabilitet i det samlede net

c)	er i overensstemmelse med de TSI, der er vedtaget i medfør af artikel 6 i direktiv 2008/57/EF, undtagen i tilfælde, der er omfattet af de relevante TSI, eller i henhold til den procedure, der er beskrevet i artikel 9 i direktiv 2008/57/EF

d)	undtagen for isolerede net, er fuldstændig elektrificeret for så vidt angår jernbanespor og, i det omfang det er nødvendigt for drift af elektriske tog, for så vidt angår sidespor

e)	opfylder kravene fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU (26) for så vidt angår adgang til godsterminaler

3. I behørigt begrundede tilfælde indrømmer Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat undtagelser for krav, der er mere vidtgående end kravene i direktiv 2008/57/EF for så vidt angår ERMTS og elektrificering.

Artikel 13

Prioriteter for udvikling af jernbaneinfrastruktur

I forbindelse med fremme af projekter af fælles interesse vedrørende jernbaneinfrastruktur og som supplement til de generelle prioriteter i artikel 10 skal der lægges vægt på følgende:

a)	udbredelse af ERTMS

b)	overgang til 1 435 mm nominel sporvidde

c)	mindskelse af støj- og vibrationsgenerne ved jernbanetransport, navnlig foranstaltninger vedrørende infrastruktur og rullende materiel, herunder støjbeskyttelsesskærme

d)	opfyldelse af infrastrukturkravene og øget interoperabilitet

e)	forbedring af sikkerheden i forbindelse med niveauoverkørsler

f)	hvor det relevant, etablering af forbindelse mellem jernbanetransportinfrastrukturen og indlandshavneinfrastrukturen.

AFSNIT 2

Infrastruktur for transport ad indre vandveje

Artikel 14

Infrastrukturkomponenter

1. Infrastrukturen for transport ad indre vandveje skal især omfatte:

floder

kanaler

søer

d)	infrastruktur i forbindelse hermed, såsom sluser, elevatorer, broer, reservoirer og dertil knyttede systemer til forebyggelse af oversvømmelser, som vil kunne have positive konsekvenser for sejladsen på de indre vandveje

e)	indlandshavne, herunder den infrastruktur, der er nødvendig for transportaktiviteter i havneområdet

f)	udstyr i forbindelse hermed

g)	trafiktelematik, herunder flodinformationstjenester

h)	forbindelser mellem indlandshavne og de andre transportformer i det transeuropæiske transportnet.

2. For at indgå i det samlede net skal indlandshavnene have en årlig omladningsmængde for gods på over 500 000 tons. Den samlede årlige omladningsmængde for gods baseres på det seneste foreliggende gennemsnit over tre år, som er offentliggjort af Eurostat.

3. Udstyr i forbindelse med indre vandveje kan omfatte udstyr til på- og aflæsning af gods i indlandshavne. Hermed forbundet udstyr kan navnlig omfatte fremdrifts- og styresystemer, der mindsker forurening, herunder vand- og luftforurening, energiforbrug og CO2-intensitet. Det kan også omfatte affaldsmodtagelsesfaciliteter, elforsyning fra land, faciliteter til indsamling af spildolie samt udstyr til isbrydning, hydrologiske undersøgelser og uddybning af havnen og havneindsejlinger for at sikre mulighed for besejling året rundt.

Artikel 15

Transportinfrastrukturkrav

1. Medlemsstaterne sikrer, at indlandshavne er forbundet med vej- eller jernbaneinfrastrukturen.

2. Indlandshavne skal tilbyde mindst en godsterminal, der er åben for alle operatører uden forskelsbehandling og skal opkræve gennemsigtige gebyrer.

3. Medlemsstaterne sikrer, at:

floder, kanaler og søer opfylder minimumsbestemmelserne for klasse IV-vandveje, der er fastlagt i den nye klassificering af indre vandveje som fastsat af den europæiske transportministerkonference (CEMT), og at der er konstant frihøjde under broer uden at dette berører artikel 35 og 36 i denne forordning.

I behørigt begrundede tilfælde indrømmer Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat undtagelser for minimumskravene til træk (mindre end 2,5 m) og minimumshøjde under broer (mindre end 5,25 m)

b)	floder, kanaler og søer bevares for at opretholde god navigationsstatus under overholdelse af gældende miljølovgivning

c)	floder, kanaler og søer er forsynet med RIS.

Artikel 16

Prioriteter for udvikling af infrastruktur for transport ad indre vandveje

I forbindelse med fremme af projekter af fælles interesse vedrørende infrastruktur for transport ad indre vandveje og som supplement til de generelle prioriteter i artikel 10 skal der lægges vægt på følgende:

a)	for eksisterende indre vandveje: gennemførelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at opnå standarderne for indre vandveje i klasse IV

b)	hvor det er relevant, opnåelse af højere standarder for modernisering af eksisterende vandveje og for etablering af nye vandveje i overensstemmelse med de tekniske aspekter af CEMT-infrastrukturen for at efterkomme markedsefterspørgslen

c)	trafiktelematik, herunder flodinformationstjenester

d)	etablering af forbindelse mellem indlandshavneinfrastrukturen og godstogs- og vejtransportinfrastrukturen

e)	der ofres særlig opmærksomhed på fritflydende floder, der er tæt på deres naturlige tilstand, og som derfor kan gøres til genstand for særlige foranstaltninger

f)	fremme af bæredygtig transport ad indre vandveje

g)	modernisering og udvidelse af kapaciteten af den infrastruktur, der er nødvendig for transportaktiviteter i havneområdet.

AFSNIT 3

Vejtransportinfrastruktur

Artikel 17

Infrastrukturkomponenter

1. Vejtransportinfrastrukturen skal især omfatte:

veje af høj kvalitet, herunder

broer

ii)

tunneler

iii)

vejkryds

iv)	jernbaneoverskæringer

v)	udfletninger

vi)

nødspor

b)	parkeringsområder og rastepladser

c)	udstyr i forbindelse hermed

d)	trafiktelematik, herunder intelligente transportsystemer.

e)	godsterminaler og logistiske platforme

f)	forbindelser mellem godsterminaler og logistiske platforme og de andre transportformer i det transeuropæiske transportnet

g)	busstationer.

2. De veje af høj kvalitet, der henvises til i stk. 1, litra a), er veje, der spiller en væsentlig rolle for gods- og persontransport over store afstande, integrerer de vigtigste bycentre og økonomiske centre, sammenkobles med øvrige transportformer og forbinder NUTS 2-regioner (bjergregioner, fjerntliggende regioner, indlandsregioner og perifere regioner) med centrale regioner i Unionen. Disse veje skal vedligeholdes på en sådan måde, at det giver mulighed for sikker trafik.

3. Veje af høj kvalitet skal være særligt udviklet og anlagt til færdsel med motorkøretøjer og er enten motorveje, motortrafikveje eller konventionelle strategiske veje.

En motorvej er en vej, som er særligt udviklet og anlagt til færdsel med motorkøretøjer, som ikke har tilkørsel til tilgrænsende ejendomme, og som:

i)	i de to færdselsretninger har særskilte vejbaner, der bortset fra særlige steder og midlertidige foranstaltninger er adskilt fra hinanden ved en midterrabat, der ikke er bestemt til færdsel, eller undtagelsesvis ved andre midler

ii)	ikke krydses i samme niveau af anden vej, jernbane, sporvognslinje, cykelsti eller gangsti og

iii)	er særligt markeret med skilte som motorvej.

En motortrafikvej er en vej, der er udviklet til færdsel med motorkøretøjer, og hvortil der primært er adgang fra udfletninger eller færdselsregulerede vejkryds, og hvor:

i)	det er forbudt at standse og parkere på kørebanen og

ii)	vejen ikke krydses i samme niveau af en jernbane eller sporvognslinje.

c)	En konventionel strategisk vej er en vej, der ikke er en motorvej eller motortrafikvej, men som stadigvæk er en vej af høj kvalitet, jf. stk. 1 og 2.

4. Udstyr i forbindelse med veje kan især omfatte udstyr til færdselsregulering, information og rutevejledning, opkrævning af brugerafgift, sikkerhedsformål, mindskelse af negative indvirkninger på miljøet, brændstofpåfyldning eller genopladning af køretøjer med alternativ fremdrift og sikring af parkeringsområder for erhvervskøretøjer.

Artikel 18

Transportinfrastrukturkrav

Medlemsstaterne sikrer, at:

a)	vejene er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 17, stk. 3, litra a), b) eller c)

b)	vejtransportinfrastrukturens sikkerhed garanteres, overvåges og, hvor det er nødvendigt, forbedres efter proceduren i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF (27)

c)	vejtunneler med en længde på over 500 m er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/54/EF (28)

d)	interoperabiliteten mellem bompengesystemer, hvor det er relevant, sikres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/52/EF (29) og med Kommissionens beslutning 2009/750/EF (30)

e)	intelligente transportsystemer, der indføres af en offentlig myndighed i vejtransportinfrastrukturen, er i overensstemmelse med direktiv 2010/40/EU og indføres på en måde, der er i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte direktiv.

Artikel 19

Prioriteter for udvikling af vejinfrastruktur

I forbindelse med fremme af projekter af fælles interesse vedrørende vejinfrastruktur og som supplement til de generelle prioriteter i artikel 10 skal der lægges vægt på følgende:

a)	forbedring og fremme af vejsikkerhed

b)	anvendelse af intelligente transportsystemer, især multimodal informations- og trafikstyringssystemer, og integrerede kommunikations- og betalingssystemer

c)	indførelse af nye teknologier og innovation for at fremme transport med lav CO2-udledning

d)	tilvejebringelse af passende parkeringspladser til erhvervstrafikanter med et passende sikkerhedsniveau

e)	modvirkning af trængsel på de eksisterende veje.

AFSNIT 4

Søtransportinfrastruktur og motorveje til søs

Artikel 20

Infrastrukturkomponenter

1. Søtransportinfrastrukturen skal især omfatte:

a)	maritime rum

søkanaler

c)	søhavne, herunder den infrastruktur, der er nødvendig for transportaktiviteter i havneområdet

d)	forbindelser mellem havnene og de andre transportformer i det transeuropæiske transportnet

e)	diger, sluser og dokområder

f)	navigationshjælpemidler

g)	havneindsejlinger og sejlløb til havne

h)	bølgebrydere

i)	motorveje til søs

j)	udstyr i forbindelse hermed

k)	trafiktelematik, herunder elektroniske søfartstjenester og VTMIS.

2. Søhavnene skal være til- og frakørselssteder for landinfrastrukturen i det samlede net. De skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

a)	det samlede årlige passagerantal overstiger 0,1 % af det samlede årlige passagerantal i alle Unionens søhavne. Referencetallet for denne samlede mængde er det seneste tilgængelige gennemsnit over tre år, som er baseret på de statistikker, der er offentliggjort af Eurostat

den samlede årlige godsmængde i forbindelse med håndtering af bulk eller non-bulkgods overstiger 0,1 % af den tilsvarende samlede årlige godsmængde, der håndteres i alle Unionens søhavne. Referencetallet for denne samlede mængde er det seneste tilgængelige gennemsnit over tre år, som er baseret på de statistikker, der er offentliggjort af Eurostat

c)	søhavnen er beliggende på en ø og er det eneste adgangspunkt til en NUTS 3-region i det samlede net

d)	søhavnen er beliggende i en region i den yderste periferi eller i et perifert område uden for en radius af 200 km fra den nærmeste anden havn i det samlede net.

3. Udstyr i forbindelse med søtransportinfrastruktur kan navnlig omfatte udstyr til trafik- og fragtstyring, til reduktion af negative virkninger, herunder negative miljøpåvirkninger og til anvendelse af alternative brændstoffer samt udstyr, der sikrer muligheder for besejling året rundt, herunder til isbrydning, til hydrologiske undersøgelser og til uddybning, vedligeholdelse og beskyttelse af havnen og havneindsejlinger.

Artikel 21

Motorveje til søs

1. Motorvejene til søs skal, da de repræsenterer den maritime dimension i det transeuropæiske transportnet, bidrage til at opnå et europæisk søtransportområde uden barrierer. De omfatter nærskibstrafik, havne, tilhørende maritim infrastruktur og udstyr samt faciliteter og forenklede administrative formaliteter, der muliggør nærskibstrafik eller sø- og flodtransportydelser mellem mindst to havne, herunder forbindelser i baglandet. Motorveje til søs skal omfatte:

a)	søtransportforbindelser mellem søhavne i det samlede net eller mellem en havn i det samlede net og en havn i et tredjeland, hvor sådanne forbindelse er af strategisk betydning for Unionen

havnefaciliteter, godsterminaler, logistiske platforme og fragtlandsbyer beliggende uden for havneområdet, men tilknyttet havneaktiviteterne, informations- og kommunikationsteknologi (ikt), som f.eks. elektroniske logistikstyringssystemer, og sikkerheds- og forvaltnings- og toldprocedurer i mindst en medlemsstat

c)	infrastruktur til direkte adgang til land og vand.

2. Forslag til projekter af fælles interesse for motorveje til søs i det transeuropæiske transportnet skal stilles af mindst to medlemsstater. De skal omfatte:

a)	en maritim forbindelse og de tilhørende forbindelser i baglandet i hovednettet mellem to eller flere hovednethavne, eller

b)	en maritim forbindelse og de tilhørende forbindelser i baglandet mellem en havn i hovednettet og havne i det samlede net med særlig fokus på de forbindelser i baglandet, der vedrører havnene i hovednettet og i det samlede net.

3. Projekter af fælles interesse vedrørende motorveje til søs i det transeuropæiske transportnet kan også omfatte aktiviteter, der har bredere fordele, og som ikke er knyttet til specifikke havne, som f.eks. tjenester og tiltag til støtte for personers og varers mobilitet, aktiviteter til forbedring af miljøforholdene såsom elforsyning fra land, der kunne hjælpe skibene med at reducere deres emissioner, aktiviteter, der giver adgang til isbrydningsfaciliteter, aktiviteter, der sikrer muligheder for besejling året rundt, opmudring og alternative brændstofpåfyldningsfaciliteter samt optimering af processer, procedurer og det menneskelige aspekt, ikt-platforme og informationssystemer, herunder trafikstyringssystemer og elektroniske indberetningssystemer.

4. Senest to år efter at være blevet udpeget, jf. artikel 45, skal den europæiske koordinator for motorveje til søs forelægger koordinatoren en detaljeret gennemførelsesplan for motorveje til søs baseret på erfaringerne og udviklingen i forbindelse med søtransport i Unionen samt på den forventede trafik på motorvejene til søs.

Artikel 22

Transportinfrastrukturkrav

1. Medlemsstaterne sikrer, at:

a)	søhavne er forbundet med jernbanelinjer eller veje og, hvor det er muligt, indre vandveje i det samlede net, undtagen hvor fysiske begrænsninger forhindrer en sådan forbindelse

b)	enhver søhavn, der håndterer godstrafik, er forsynet med mindst en terminal, der er åben for brugere uden forskelsbehandling og som opkræver gennemsigtige gebyrer

c)	søkanaler, sejlløb til havne og flodmundinger forbinder to have eller skaber adgang fra havet til søhavne og som minimum opfylder betingelserne for indre vandveje i klasse VI.

2. Medlemsstaterne sikrer, at havnene har det udstyr, der er nødvendigt for at understøtte gode miljøforhold for skibe i havne, herunder især modtagefaciliteter til driftsaffald og lastrester fra skibe i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF (31) og i overensstemmelse med anden relevant EU-ret.

3. Medlemsstaterne skal gennemføre VTMIS og SafeSeaNet som fastsat i direktiv 2002/59/EF og skal indføre elektroniske søfartstjenester, herunder især enstrengede elektroniske tjenester for søfart i henhold til direktiv 2010/65/EU.

Artikel 23

Prioriteter for udvikling af maritim infrastruktur

I forbindelse med fremme af projekter af fælles interesse vedrørende maritim infrastruktur og som supplement til prioriteterne i artikel 10 skal der lægges vægt på følgende:

a)	fremme af motorveje til søs, herunder nærskibsfart, fremme af udviklingen af forbindelser med baglandet og navnlig udvikling af tiltag til forbedring af søtransports miljøforhold i henhold til de gældende krav, der er fastsat i EU-lovgivningen eller relevante internationale aftaler

b)	indbyrdes forbindelse mellem søhavne og indre vandveje

c)	gennemførelse af VTMIS og elektroniske søfartstjenester

d)	indførelse af ny teknologi og innovation til fremme af alternative brændstoffer og energieffektiv søtransport, såsom LNG

e)	modernisering og udvidelse af kapaciteten af den infrastruktur, der er nødvendig for transportaktiviteter i havneområdet.

AFSNIT 5

Lufttransportinfrastruktur

Artikel 24

Infrastrukturkomponenter

1. Lufttransportinfrastrukturen skal især omfatte:

a)	luftrum, ruter og flyruter

lufthavne

c)	forbindelser mellem lufthavnene og de andre transportformer i det transeuropæiske transportnet

d)	udstyr i forbindelse hermed

e)	luftnavigationssystemer, herunder den nye generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR-systemet).

2. Lufthavnene skal opfylde mindst et af følgende kriterier:

for passagerlufthavne udgør den samlede årlige passagertrafik mindst 0,1 % af det samlede årlige passagerantal i alle Unionens lufthavne, medmindre den berørte lufthavn er beliggende uden for en radius på 100 km fra den nærmeste lufthavn i det samlede net eller uden for en radius på 200 km, hvis den region, hvori den er beliggende, er forsynet med en højhastighedsjernbanelinje

b)	for fragtlufthavne udgør den samlede årlige godsmængde mindst 0,2 % af den samlede årlige godsmængde i alle Unionens lufthavne.

Det samlede årlige passagerantal og den samlede årlige godsmængde er baseret på det seneste foreliggende gennemsnit over tre år, som er offentliggjort af Eurostat.

Artikel 25

Transportinfrastrukturkrav

1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver lufthavn, der er beliggende på deres område, er forsynet med mindst en terminal, der er åben for alle operatører uden forskelsbehandling, og som opkræver gennemsigtige, relevante og rimelige gebyrer.

2. Medlemsstaterne sikrer, at fælles grundlæggende normer for beskyttelse af civil luftfart mod ulovlige handlinger, som vedtaget af Unionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 (32), finder anvendelse på lufttransportinfrastrukturen i det samlede net.

3. Medlemsstaterne sikrer, at infrastrukturen for lufttrafikstyring gør det muligt at gennemføre det fælles europæiske luftrum i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 (33), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 (34), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 (35) og forordning (EF) nr. 552/2004 og lufttransportaktiviteter for at forbedre det europæiske luftfartssystems, gennemførelsesbestemmelsernes og Unionens specifikationers præstationer og bæredygtighed.

Artikel 26

Prioriteter for udvikling af lufttransportinfrastruktur

I forbindelse med fremme af projekter af fælles interesse vedrørende lufttransportinfrastruktur og som supplement til prioriteterne i artikel 10 skal der lægges vægt på følgende:

a)	forøgelse af lufthavnskapaciteten

b)	støtte til gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum og af lufttrafikstyringssystemer, især de systemer, hvori SESAR-systemet anvendes

c)	forbedring af multimodale forbindelser mellem lufthavne og andre transportformers infrastruktur

d)	forbedring af bæredygtigheden og modvirkning af luftfartens indvirkning på miljøet.

AFSNIT 6

Infrastruktur til multimodal transport

Artikel 27

Infrastrukturkomponenter

Godsterminalerne og de logistiske platforme skal opfylde mindst et af de nedenstående kriterier:

a)	deres årlige omladning af gods overstiger for bulkgods 800 000 tons eller for non-bulkgods 0,1 % af den tilsvarende samlede årlige godsmængde, der håndteres i alle Unionens søhavne

hvis der i en NUTS 2-region ikke findes en godsterminal eller logistisk platform, der opfylder kriteriet i litra a), er den pågældende terminal eller platform den vigtigste godsterminal eller logistiske platform, der er udpeget af den pågældende medlemsstat, og som mindst er forbundet med veje og jernbaner i denne NUTS 2-region, eller som kun er forbundet med veje i tilfælde af, at medlemsstaten ikke har et jernbanesystem.

Artikel 28

Transportinfrastrukturkrav

1. Medlemsstaterne sikrer på en fair og ikkediskriminerende måde, at:

a)	transportformer forbindes på følgende steder: godsterminaler, passagerstationer, indlandshavne, lufthavne og søhavne for at muliggøre multimodal passager- og godstransport

godsterminaler og logistiske platforme, indlands- og søhavne og lufthavne, der håndterer fragt, er forsynet med systemer til formidling af informationsstrømme inden for denne infrastruktur og mellem transportformer i logistikkæden, jf. dog relevant EU-ret og national ret. Disse systemer skal navnlig muliggøre formidling af tidstro oplysninger om den tilgængelige infrastrukturkapacitet, trafikstrømme og placering samt sporing og sørge for sikkerheden i hele den multimodale transportkæde

c)	vedvarende passagertrafik på tværs af det samlede net fremmes gennem en passende opsætning og tilgængelighed af trafiktelematik på banegårde og busstationer, i lufthavne og om relevant i søhavne og indlandshavne, jf. dog relevant EU-ret og national ret.

2. Godsterminaler skal være forsynet med kraner, transportanlæg og andet udstyr til transport af gods mellem forskellige transportformer og til placering og oplagring af gods.

Artikel 29

Prioriteter for udvikling af multimodal transportinfrastruktur

I forbindelse med fremme af projekter af fælles interesse vedrørende multimodal transportinfrastruktur og som supplement til de generelle prioriteter i artikel 10 skal der lægges vægt på følgende:

a)	effektiv sammenkobling og integration af infrastrukturen i det samlede net fremmes, herunder gennem adgangsinfrastrukturer, hvor dette er nødvendigt, og gennem godsterminaler og logistiske platforme

b)	de væsentligste tekniske og administrative hindringer for den multimodale transport fjernes

c)	der udvikles en gnidningsløs informationsstrøm mellem transportformerne, og udbydelse af multimodale og monomodale transporttjenester muliggøres i hele det transeuropæiske transportsystem.

AFSNIT 7

Fælles bestemmelser

Artikel 30

Byknudepunkter

I forbindelse med udviklingen af det samlede net i byknudepunkter tilstræber medlemsstaterne om muligt følgende:

a)	for så vidt angår passagertransport: sammenkobling mellem jernbaneinfrastruktur, vejinfrastruktur, luftfartsinfrastruktur og, hvor det er relevant, infrastruktur for transport ad indre vandveje og maritim infrastruktur i det samlede net

b)	for så vidt angår godstransport: sammenkobling mellem jernbaneinfrastruktur, vejinfrastruktur og, hvor det er relevant, infrastruktur for transport ad indre vandveje, luftfartsinfrastruktur og maritim infrastruktur i det samlede net

c)	passende forbindelser mellem forskellige banegårde, havne og lufthavne i det samlede net i et byknudepunkt

d)	velfungerende forbindelser mellem infrastrukturen i det samlede net og infrastrukturen for regional- og lokaltrafikken og udbringning af gods i byer, herunder logistisk konsolidering og distributionscentre

e)	afhjælpning af de negative virkninger af gennemgående jernbane- og vejtransport, som byområder udsættes for, hvilket kan indebære undgåelse af byområder

f)	fremme af effektive metoder til støjsvag udbringning og lavemissionsudbringning af gods i byer.

Artikel 31

Trafiktelematik

1. Trafiktelematikken skal muliggøre trafikstyring og udveksling af oplysninger i og mellem transportformer i forbindelse med multimodale transportaktiviteter og transportrelaterede tjenester, der frembringer merværdi, med henblik på forbedring af sikkerhed og miljø samt forenkling af administrative procedurer. Trafiktelematikken skal fremme velfungerende forbindelser mellem infrastrukturen i det samlede net og infrastrukturen for den regionale og lokale transport.

2. Trafiktelematikken skal indsættes overalt, hvor det er muligt i Unionen, med henblik på at muliggøre, at et sæt af interoperable grundlæggende kapaciteter findes i alle medlemsstater.

3. Den trafiktelematik, der er omhandlet i denne artikel, omfatter for de respektive transportformer især:

—	for så vidt angår jernbaneforbindelser: ERTMS

—	for så vidt angår indre vandveje: RIS

—	for så vidt angår vejtransport: ITS

—	for så vidt angår søtransport: VTMIS og elektroniske søfartstjenester, herunder enstrengede elektroniske tjenester såsom enstrengede søfartstjenester, fælles havnesystemer og relevante toldinformationssystemer

—	for så vidt angår lufttransport: lufttrafikstyringssystemer, især de systemer, der vedrører SESAR-systemet.

Artikel 32

Bæredygtige godstransporttjenester

Medlemsstaterne skal lægge særlig vægt på projekter af fælles interesse, som både omfatter effektive godstransporttjenester, der anvender infrastrukturen i det samlede net, og bidrager til en reduktion af CO2-udledningerne og andre negative påvirkninger af miljøet, og hvis formål er at:

a)	gøre brugen af transportinfrastruktur mere bæredygtig, herunder effektivisere forvaltningen heraf

fremme udbredelsen af innovative transporttjenester, herunder ved hjælp af motorveje til søs, trafiktelematik og udvikling af supplerende infrastruktur, som er nødvendig for at nå disse tjenesters hovedsagelig miljømæssige og sikkerhedsrelaterede mål, samt fastlæggelse af relevante styringsstrukturer

c)	fremme multimodale transportaktiviteter, herunder de dertil hørende nødvendige informationsstrømme, og øge samarbejdet mellem udbyderne af transporttjenester

d)	stimulere ressource- og CO2-effektivitet, navnlig vedrørende drivmidler til køretøjer, transport til lands og til vands, system- og aktivitetsplanlægning

e)	analysere og tilvejebringe oplysninger om flådekarakteristik og -resultater, administrative krav og menneskelige ressourcer

f)	forbedre forbindelserne til de mest sårbare og isolerede dele af Unionen, især regionerne i den yderste periferi, øområder, fjerntliggende regioner og bjergregioner.

Artikel 33

Ny teknologi og innovation

For at det samlede net kan følge med den innovative teknologiske udvikling og udbredelse skal formålet navnlig være:

a)	at støtte og fremme nedbringelse af CO2-udledningerne fra transport ved at overgå til innovative og bæredygtige transportteknologier

at gøre det muligt at nedbringe CO2-udledningerne fra alle transportformer ved at stimulere energieffektivitet, indføre alternative fremdriftssystemer, herunder elforsyningssystemer og tilvejebringe den tilsvarende infrastruktur. Denne infrastruktur kan omfatte net og andre faciliteter, der er nødvendige for energiforsyningen, kan tage hensyn til grænsefladen mellem infrastruktur og køretøj og kan omfatte trafiktelematik

c)	at øge sikkerheden og bæredygtigheden i forbindelse med transport af personer og varer

d)	at forbedre driften, forvaltningen, tilgængeligheden, interoperabiliteten, multimodaliteten og effektiviteten i nettet, herunder gennem multimodal billettering og koordinering af rejsetidsplaner

e)	at fremme effektive metoder til tilvejebringelse af tilgængelige og forståelige oplysninger til alle borgere vedrørende forbindelser, interoperabilitet og multimodalitet

f)	at fremme foranstaltninger til nedbringelse af de eksterne omkostninger, som f.eks. overbelastning, helbredsskader og enhver form for forurening, herunder støj, samt emissioner

g)	at indføre sikkerhedsteknologi og kompatible identifikationsstandarder på nettene

h)	at øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer

i)	at gøre yderligere fremskridt med hensyn til udvikling og udbredelse af trafiktelematik inden for og mellem transportformer.

Artikel 34

Sikker infrastruktur

Medlemsstaterne tager passende hensyn til at sikre, at transportinfrastrukturen giver passager- og godstransportsikkerhed.

Artikel 35

Infrastrukturs modstandsdygtighed over for klimaændringer og miljøkatastrofer

I forbindelse med infrastrukturplanlægningen skal medlemsstaterne sørge for at øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer og over for miljøkatastrofer.

Artikel 36

Miljøbeskyttelse

Miljøvurderingen af planer og projekter gennemføres i overensstemmelse med de EU-retlige regler på miljøområdet, herunder direktiv 92/43/EØF, 2000/60/EF, 2001/42/EF, 2009/147/EF og 2011/92/EU.

Artikel 37

Tilgængelighed for alle brugere

Transportinfrastrukturen skal være tilgængelig for alle brugere, herunder især ældre, bevægelseshæmmede personer og passagerer med et handicap, og tilbyde alle uhindret mobilitet.

Udformningen og etableringen af transportinfrastrukturen skal overholde de relevante krav i EU-retten.

KAPITEL III

HOVEDNETTET

Artikel 38

Identifikation af hovednettet

1. Hovednettet, som vist på kortene i bilag I, skal omfatte de dele af det samlede net, som har den største strategiske betydning for opnåelsen af målsætningerne i politikken vedrørende det transeuropæiske transportnet, og afspejle udviklingen i trafikefterspørgslen og behovet for multimodal transport. Det skal især bidrage til at tackle en forøgelse af mobiliteten og sikre en høj sikkerhedsstandard samt bidrage til at udvikle et transportsystem med lav CO2-udledning.

2. Hovednettet skal være sammenkoblet i knudepunkter og muliggøre forbindelser mellem medlemsstaterne og med nabolandenes transportinfrastrukturnet.

3. Medlemsstaterne skal træffe passende foranstaltninger med henblik på at udvikle hovednettet, så det er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel senest den 31. december 2030, jf. dog artikel 1, stk. 4, og artikel 41, stk. 2 og 3.

I overensstemmelse med artikel 54 evalueres gennemførelsen af hovednettet af Kommissionen senest den 31. december 2023.

Artikel 39

Infrastrukturkrav

1. Der skal tages hensyn til innovative teknologier, trafiktelematik og foranstaltninger til regulering og styring af infrastrukturen for at sikre en ressourceeffektiv anvendelse af transportinfrastrukturen og tilvejebringe tilstrækkelig kapacitet for såvel passager- som godstransport.

2. Infrastrukturen i hovednettet skal opfylde alle de krav, der er fastlagt i kapitel II. Desuden skal infrastrukturen i hovednettet opfylde følgende krav, jf. dog stk. 3:

For så vidt angår jernbanetransportinfrastruktur:

i)	fuldstændig elektrificering af jernbanespor og, så vidt muligt for drift af elektriske tog, sidespor

ii)	hovednettets godstogsstrækninger som angivet i bilag I: mindst 22,5 t akseltryk, 100 km/t strækningshastighed og muligheden for at anvende tog med en længde på 740 m

iii)	fuld udbygning af ERTMS

iv)	nominel sporvidde for nye jernbanestrækninger: 1 435 mm undtagen i de tilfælde, hvor den nye strækning er en udvidelse på et net, hvor sporvidden er forskellig og adskilt fra de vigtigste jernbanestrækninger i Unionen.

Isolerede net er undtaget fra kravene i nr. i)-iii).

for så vidt angår infrastruktur for transport ad indre vandveje og søtransportinfrastruktur:

—	adgang til alternative rene brændstoffer

for så vidt angår vejtransportinfrastruktur:

—	kravene i henhold til artikel 17, stk. 3, litra a) eller b)

—	anlæggelse af rastepladser på motorveje med ca. 100 km afstand i overensstemmelse med samfundets, markedets og miljøets behov for bl.a. at tilvejebringe passende og tilstrækkeligt sikre parkeringspladser til erhvervstrafikanter

—	adgang til alternative rene brændstoffer

for så vidt angår luftfarttransportinfrastruktur:

—	kapacitet til at tilvejebringe alternative rene brændstoffer.

3. For så vidt angår jernbanetransportinfrastruktur kan Kommissionen i behørigt begrundede tilfælde indrømme fritagelser med hensyn til toglængde, ERTMS, akseltryk, elektrificering og strækningshastighed, jf. dog direktiv 2008/57/EF.

For så vidt angår vejtransportinfrastruktur kan Kommissionen på anmodning af en medlemsstat i behørigt begrundede tilfælde, forudsat at der sikres et passende sikkerhedsniveau, indrømme fritagelser fra bestemmelserne i artikel 17, stk. 3, litra a) eller b).

De behørigt begrundede tilfælde, der omhandles i dette stykke, omfatter tilfælde, hvor investeringer i infrastruktur ikke kan berettiges ud fra socioøkonomiske cost-benefit-hensyn.

Artikel 40

Udvikling af hovednettet

Den transportinfrastruktur, der indgår i hovednettet, skal udvikles i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i kapitel II.

Artikel 41

Knudepunkter i hovednettet

1. Knudepunkterne i hovednettet er opført i bilag II og omfatter:

a)	byknudepunkter, herunder havne og lufthavne i byer

b)	søhavne og indlandshavne

c)	grænseovergange til nabolande

d)	banegodsterminaler

e)	passager- og fragtlufthavne.

2. Søhavne i hovednettet, der er opført i bilag II, del 2, skal senest den 31. december 2030 være forbundet med jernbane- og vejtransportinfrastrukturen og om muligt transportinfrastrukturen til de indre vandveje i det transeuropæiske transportnet, undtagen hvor fysiske begrænsninger forhindrer en sådan forbindelse.

3. De hovedlufthavne, der er opført i bilag II, del 2, skal senest den 31. december 2050 være forbundet med jernbane- og vejtransportinfrastrukturen i det transeuropæiske transportnet, undtagen hvor fysiske begrænsninger forhindrer en sådan forbindelse. I betragtning af den potentielle trafikefterspørgsel skal disse lufthavne om muligt integreres i højhastighedstognettet.

KAPITEL IV

GENNEMFØRELSE AF HOVEDNETTET VED HJÆLP AF HOVEDNETKORRIDORER

Artikel 42

Instrumentet hovednetkorridorer

1. Hovednetkorridorer er et instrument til fremme af en koordineret gennemførelse af hovednettet. For at skabe en ressourceeffektiv multimodal transport og dermed bidrage til samhørigheden ved at forbedre det territoriale samarbejde skal hovednetkorridorerne være fokuseret på:

a)	modal integration

b)	interoperabilitet, og

c)	en koordineret udvikling af infrastrukturen, navnlig i grænseoverskridende områder og flaskehalse.

2. Hovednetkorridorerne skal gøre det muligt for medlemsstaterne at anvende en koordineret og synkroniseret tilgang til investeringer i infrastruktur, så kapaciteten forvaltes på den mest effektive måde. Hovednetkorridorerne skal understøtte en omfattende anvendelse af interoperable trafikstyringssystemer og, hvor det er hensigtsmæssigt, brug af innovation og nye teknologier.

Artikel 43

Definition af hovednetkorridorer

1. Hovednetkorridorer omfatter hovednettets væsentligste strømme over lange afstande og skal navnlig forbedre de grænseoverskridende forbindelser inden for Unionen.

2. Hovednetkorridorer skal være multimodale og åbne for optagelse af alle transportformer, der er omfattet af denne forordning. De krydser mindst to grænser og omfatter om muligt mindst tre transportformer, herunder i påkommende tilfælde motorveje til søs.

Artikel 44

Liste over hovednetkorridorer

1. Listen over hovednetkorridorer er opført i del I i bilag I til forordning (EU) nr. 1316/2013. Medlemsstaterne deltager i henhold til dette kapitel i disse hovednetkorridorer.

2. Kommissionen forelægger skematisk vejledende kort over hovednetkorridorerne i et for offentligheden let tilgængeligt format.

Artikel 45

Koordinering af hovednetkorridorer

1. For at fremme en samordnet gennemførelse af hovednetkorridorer, ERMTS og motorveje til søs udpeger Kommissionen efter aftale med de pågældende medlemsstater og efter høring af Europa-Parlamentet og Rådet en eller flere europæiske koordinatorer.

2. Den europæiske koordinator udvælges navnlig på grundlag af sin viden om transportspørgsmål og om finansieringen og/eller den socioøkonomiske og miljømæssige vurdering af store projekter samt på grundlag af sine erfaringer med europæiske institutioner.

3. Kommissionens beslutning om udpegning af den europæiske koordinator indeholder en angivelse af, hvordan de i stk. 5 anførte opgaver skal udføres.

4. Den europæiske koordinator handler for og på vegne af Kommissionen, der yder den nødvendige sekretariatsbistand. Den europæiske koordinators mandat vedrører henholdsvis en enkelt hovednetkorridor eller indførelsen af ERMTS eller gennemførelse af motorveje til søs.

5. Den europæiske koordinator:

a)	støtter den samordnede gennemførelse af den pågældende hovednetkorridor og navnlig den rettidige gennemførelse af arbejdsplanen for denne hovednetkorridor

b)	udarbejder korridorarbejdsplanen sammen med medlemsstaterne og overvåger dens gennemførelse

c)	rådfører sig med korridorforummet om planen og dens gennemførelse

foretager indberetning til medlemsstaterne, Kommissionen og, hvor det er relevant, alle øvrige organer, der er direkte involveret i udviklingen af hovednetkorridoren, om enhver form for vanskeligheder, som koordinatoren har mødt, og, navnlig når udviklingen af en korridor forhindres, for at hjælpe med at finde passende løsninger

e)	udarbejder hvert år en rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og de relevante medlemsstater om de fremskridt, der er gjort i forbindelse med gennemførelsen af hovednetkorridoren

f)	undersøger efterspørgslen efter transportydelser, mulighederne for midler til investeringer og finansiering og de tiltag, der skal iværksættes, samt de betingelser, der skal være opfyldt for at fremme adgangen til disse midler eller denne finansiering, og fremsætter passende henstillinger.

6. Den europæiske koordinator holder sammen med de berørte medlemsstater kontakt med regionale og lokale myndigheder, transportoperatører, transportbrugere og repræsentanter for civilsamfundet om arbejdsplanen og dens gennemførelse.

7. De berørte medlemsstater samarbejder med den europæiske koordinator og giver koordinatoren de oplysninger, som er nødvendige for, at denne kan udføre de opgaver, der er foreskrevet i denne artikel, herunder om udviklingen af korridorerne i eventuelle nationale infrastrukturplaner.

8. Med forbehold af relevant EU-ret og national ret kan Kommissionen anmode om en udtalelse fra den europæiske koordinator i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om midler fra Unionen til hovednetkorridorer, som den europæiske koordinator er ansvarlig for, med henblik på at sikre konsekvens og fremme af hver enkelt korridor.

9. Er den europæiske koordinator ikke i stand til at udøve sit mandat på tilfredsstillende vis og i overensstemmelse med kravene i denne artikel, kan Kommissionen til enhver tid efter aftale med de berørte medlemsstater bringe mandatet til ophør. Der kan udpeges en afløser efter proceduren i stk. 1.

Artikel 46

Styring af hovednetkorridorer

1. For hver hovednetkorridor bistås den relevante europæiske koordinator i udførelsen af sine opgaver vedrørende arbejdsplanen og dens gennemførelse af et sekretariat og af et rådgivende forum (korridorforummet). Efter aftale med de berørte medlemsstater oprettes og ledes korridorforummet af den europæiske koordinator. De berørte medlemsstater skal give deres tilslutning til medlemskabet af korridorforummet for deres del af hovednetkorridoren.

2. Efter aftale med de berørte medlemsstater kan koordinatoren nedsætte korridorarbejdsgrupper med koordinatoren som formand, som fokuserer på:

a)	modal integration

b)	interoperabilitet

c)	den koordinerede udvikling af infrastrukturen i grænseoverskridende områder.

Artikel 47

Arbejdsplan

1. Hver europæisk koordinator forelægger senest den 22. december 2014 de berørte medlemsstater en arbejdsplan med en analyse af udviklingen af korridoren. Efter de berørte medlemsstaters godkendelse forelægges arbejdsplanen for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen til orientering.

Arbejdsplanen indeholder især en beskrivelse af kendetegnene, de grænseoverskridende strækninger og målsætningerne for hovednetkorridoren under anvendelse af målsætningerne og prioriteterne i artikel 4 og 10. Arbejdsplanen indeholder en analyse af:

a)	indførelsen af interoperable trafikstyringssystemer

b)	en plan for fjernelse af fysiske, tekniske, driftsmæssige og administrative hindringer mellem og inden for transportformer og til fremme af effektive multimodale transporter og tjenester

c)	eventuelle foranstaltninger til forbedring af den administrative og tekniske kapacitet til at udtænke, planlægge, udforme, tilvejebringe, gennemføre og overvåge projekter af fælles interesse

d)	de eventuelle indvirkninger af klimaændringer på infrastrukturen og i givet fald forslag til foranstaltninger til fremme af modstandsdygtigheden over for klimaændringer

e)	foranstaltninger, der skal træffes for at modvirke drivhusgasemissioner, støj og eventuelle andre negative miljømæssige konsekvenser.

Arbejdsplanen skal omfatte nærmere oplysninger om offentlige høringer, som støtter udviklingen og gennemførelsen af arbejdsplanen.

Arbejdsplanen indeholder også en analyse af de nødvendige investeringer, herunder:

—	en liste over projekter til udvidelse, fornyelse eller genoprettelse af transportinfrastruktur som defineret i artikel 2, stk. 2, for hver enkelt af de transportformer, der er omfattet af hovednetkorridoren

—

de forskellige kilder, der er påtænkt i partnerskab med de berørte medlemsstater med henblik på midler og finansiering, på internationalt, nationalt, regionalt og lokalt plan samt EU-plan, herunder, hvor det er muligt, øremærkede krydsfinansieringsordninger og privat kapital samt beløbsangivelse for de tilsagn, der allerede er givet, og i givet fald henvisning til Unionens bidrag, der er planlagt inden for rammerne af Unionens finansielle programmer.

2. Med forbehold af artikel 1, stk. 4, og artikel 54 kan Kommissionen efter de berørte medlemsstaters godkendelse vedtage gennemførelsesretsakter for den grænseoverskridende og den horisontale dimension af hovednetkorridorarbejdsplanerne.

Når de er vedtaget, tilpasser Kommissionen efter de berørte medlemsstaters godkendelse gennemførelsesretsakter for at tage hensyn til de fremskridt, der er gjort, de forsinkelser, der er opstået, eller opdaterede nationale programmer.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 52, stk. 2.

3. Den europæiske koordinator støtter medlemsstaterne i gennemførelsen af arbejdsplanen, navnlig hvad angår:

a)	investeringsplanerne, de dermed forbundne omkostninger og den tidsplan for gennemførelse, der anses for nødvendig for at gennemføre hovednetkorridorerne

b)	fastlæggelsen af foranstaltninger til fremme af indførelsen af nye teknologier inden for trafik- og kapacitetsstyring og om nødvendigt reduktion af eksterne omkostninger, herunder især drivhusgasemissioner og støj.

Artikel 48

Styring af godstogskorridorer

1. Der bør sørges for en passende koordination mellem hovednetkorridorerne og godstogskorridorerne som omhandlet i forordning (EU) nr. 913/2010 for at undgå enhver overlapning af aktiviteter, navnlig når arbejdsplanen udarbejdes eller arbejdsgrupper nedsættes.

2. Bestemmelserne i dette kapitel berører ikke styringsstrukturerne i forordning (EU) nr. 913/2010.

KAPITEL V

FÆLLES BESTEMMELSER

Artikel 49

Ajourføring og indberetning

1. Medlemsstaterne oplyser på et regelmæssigt, dækkende og gennemsigtigt grundlag Kommissionen om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af projekter af fælles interesse og de investeringer, der er foretaget med henblik herpå. Dette skal omfatte fremsendelse af årlige data, så vidt muligt gennem det interaktive geografiske og tekniske informationssystem for det transeuropæiske transportnet (TENtec). Det skal omfatte alle relevante data vedrørende projekter af fælles interesse, som modtager EU-finansiering.

Kommissionen skal sikre, at TENtec er offentligt og let tilgængeligt, og at det indeholder projektspecifik og opdateret information om EU-samfinansieringens former og beløb samt om fremskridtene med hvert enkelt projekt.

Kommissionen skal sikre, at TENtec ikke offentliggør oplysninger, der er forretningshemmeligheder, eller som vil kunne skade eller uretmæssigt påvirke enhver offentlig udbudsprocedure i en medlemsstat.

Kommissionen giver adgang til oplysninger om finansiel bistand, der ydes i henhold til andre EU-retlige regler, herunder Samhørighedsfonden, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Horisont 2020 samt i form af lån og finansieringsinstrumenter etableret af Den Europæiske Investeringsbank.

2. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen sammendrag af de nationale planer og programmer, som de udarbejder med henblik på udvikling af det transeuropæiske transportnet. Når de nationale planer og programmer er vedtaget, fremsender medlemsstaterne dem til Kommissionen til orientering.

3. Hvert andet år med virkning fra den 21. december 2013 offentliggør Kommissionen en statusrapport om dens gennemførelse, som forelægges Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til orientering. Rapporten dækker anvendelsen af de forskellige former for finansiel støtte, der er nævnt i stk. 1, til de forskellige transportformer og andre dele af hovednettet og det samlede net i de enkelte medlemsstater.

Rapporten skal også indeholde en analyse af udviklingen af det transeuropæiske transportnet. Den skal også give en oversigt over Kommissionens samordning af alle former for finansiel støtte for at sikre en sammenhængende anvendelse af retningslinjerne i overensstemmelse med deres mål og prioriteter.

4. Med forbehold af artikel 172, stk. 2, i TEUF tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 53 i nærværende forordning vedrørende tilpasning af bilag I og II med det formål at tage hensyn til eventuelle ændringer som følge af de kvantitative lofter, der er fastsat i artikel 14, 20, 24 og 27 i nærværende forordning. Kommissionen skal i forbindelse med tilpasningen af disse bilag:

a)	medtage logistiske platforme, godsterminaler, banegodsterminaler, indlandshavne, søhavne og lufthavne i det samlede net, hvis det er dokumenteret, at den seneste gennemsnitlige trafikmængde over to år ligger over det relevante loft

b)	undlade at medtage logistiske platforme, godsterminaler, banegodsterminaler, indlandshavne, søhavne og lufthavne i det samlede net, hvis det er dokumenteret, at deres gennemsnitlige trafikmængde over de seneste seks år ligger under det relevante loft

tilpasse kortene over infrastrukturen for veje, jernbaner og indre vandveje, således at de udelukkende afspejler fremskridt med færdiggørelsen af nettet. I forbindelse med tilpasningen af disse kort må Kommissionen ikke foretage tilpasninger af ruteføringen ud over dem, der er tilladt i henhold til den relevante projekttilladelsesprocedure.

Tilpasningerne i henhold til litra a) og b) skal være baseret på de seneste tilgængelige statistikker, der er offentliggjort af Eurostat eller, hvis disse statistikker ikke foreligger, af medlemsstaternes statistiske kontorer. Tilpasningerne i henhold til litra c) skal være baseret på de oplysninger, som den berørte medlemsstat har fremsendt i overensstemmelse med stk. 1.

5. Projekter af fælles interesse vedrørende infrastruktur, der ved en delegeret retsakt bliver en del af det transeuropæiske transportnet, kan søge om støtte i medfør af artikel 7, stk. 5, fra den dato, hvor disse delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 4, træder i kraft.

Projekter af fælles interesse vedrørende infrastruktur, der ikke længere indgår i det transeuropæiske transportnet, ophører med at være støtteberettigede fra den dato, hvor de delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikels stk. 4, træder i kraft. Ophør af støtteberettigelse påvirker ikke afgørelser om finansiering eller støtte, der træffes af Kommissionen inden denne dato.

6. Med forbehold af artikel 172, stk. 2, i TEUF tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 53 i nærværende forordning vedrørende tilpasning af bilag III med det formål at medtage eller tilpasse vejledende kort over nabolande baseret på aftaler på højt plan om transportinfrastrukturnet mellem Unionen og de pågældende nabolande.

Artikel 50

Engagement med offentlige og private interessenter

1. Projekter af fælles interesse vedrører alle direkte berørte interessenter. Der kan være tale om andre enheder end medlemsstater, f.eks. regionale og lokale myndigheder, forvaltere og brugere af infrastruktur samt erhvervslivet og civilsamfundet.

2. De nationale procedurer, der gælder for regionale og lokale myndigheder og civilsamfundet, som påvirkes af et projekt af fælles interesse, skal i påkommende tilfælde overholdes i et projekts planlægnings- og anlægsfase. Kommissionen skal fremme udveksling af god praksis i denne henseende.

3. De i stk. 1 omhandlede interessenter kan inden for rammerne af deres kompetence foruden Connecting Europe-faciliteten og Samhørighedsfonden også anvende andre specifikke europæiske programmer, navnlig dem, der støtter regional udvikling, "Europæisk territorialt samarbejde", "Forskning og innovation" eller "Miljø og klimaindsatsen". Disse interessenter kan dermed bidrage til at nå målene for denne forordning og desuden specielt styrke:

a)	forøgelsen af den regionale mobilitet og dermed fremme adgangen til det transeuropæiske transportnet for alle regioner i Unionen

b)	indsatsen for at fremme grænseoverskridende projekter

c)	integrationen af byknudepunkter i det transeuropæiske transportnet (herunder fremme af bæredygtig trafik i byområder)

d)	fremme af bæredygtige transportløsninger såsom forbedret tilgængelighed af offentlig transport, trafiktelematik, intermodale terminaler/multimodale transportkæder, transport med lav CO2-udledning og andre innovative transportløsninger og miljømæssige forbedringer

e)	udbygning af samarbejdet mellem de forskellige interessenter.

Artikel 51

Underliggende principper for vurdering af socioøkonomisk cost-benefit-analyser og europæisk merværdi

Baseret på målene i artikel 4 offentliggør Kommissionen de underliggende principper, som den anvender ved vurdering af socioøkonomiske cost-benefit-analyser og analyser af europæisk merværdi vedrørende projekter af fælles interesse, hvortil der ansøges om EU-finansiering.

Artikel 52

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

Artikel 53

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 49, stk. 4 og 6, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 21. december 2013. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 49 stk. 4 og 6, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 49, stk. 4 og 6, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 54

Revision

1. Senest den 31. december 2023 skal Kommissionen efter en eventuel høring af medlemsstaterne og med de europæiske koordinatorers hjælp have foretaget en revision af gennemførelsen af hovednettet, herunder en evaluering af:

a)	overensstemmelsen med bestemmelserne i denne forordning

b)	fremskridtene i gennemførelsen af denne forordning

c)	ændringer i passager- og godstransportstrømme

d)	udviklingen i de nationale investeringer i transportinfrastruktur

e)	behovet for ændringer til denne forordning.

Evalueringen skal bl.a. også omfatte konsekvenserne af udviklingen i trafikmønstrene og relevante udviklinger i investeringerne i infrastruktur

Ud over at foretage denne revision vurderer Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne, om der i hovednettet skal indgå nye sektioner, såsom visse tidligere grænseoverskridende prioriterede projekter i afgørelse nr. 661/2010/EU. Kommissionen fremlægger i så fald et lovforslag herom.

2. Under denne revision skal Kommissionen evaluere, om hovednettet som fastsat i denne forordning senest i 2030 vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel III under hensyn til den økonomiske og budgetmæssige situation i Unionen og i de enkelte medlemsstater. Kommissionen skal i samråd med medlemsstaterne også evaluere, om hovednettet bør ændres for at tage hensyn til udviklingen inden for transportstrømme og de nationale investeringsplaner.

Kommissionen kan om nødvendigt fremsætte forslag til ændring af denne forordning. I forbindelse med dette forslag kan Kommissionen også angive datoen for færdiggørelse af det samlede net, jf. artikel 9, stk. 2.

Artikel 55

Enkelt kontaktmyndighed

Medlemsstaterne kan udpege én enkelt kontaktmyndighed med henblik på at fremme og samordne tilladelsesprocessen for projekter af fælles interesse, især grænseoverskridende projekter, i henhold til de relevante EU-retlige regler.

Artikel 56

Forsinket færdiggørelse af hovednettet

I tilfælde af en væsentlig forsinkelse med hensyn til påbegyndelse eller færdiggørelse af arbejdet med hovednettet kan Kommissionen anmode de pågældende medlemsstater om en begrundelse for forsinkelsen. Medlemsstaterne skal give en sådan begrundelse inden for tre måneder. På grundlag af dette svar rådfører Kommissionen sig med de pågældende medlemsstater for at afhjælpe det problem, der har givet anledning til forsinkelsen.

Artikel 57

Fritagelser

Bestemmelserne om jernbaner og navnlig ethvert krav om at forbinde lufthavne og havne med jernbaner finder ikke anvendelse på Cypern og Malta, så længe der ikke er etableret et jernbanesystem inden for deres område.

Artikel 58

Overgangsbestemmelser

1. For afgørelser om finansiering, der er vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 (36), som er baseret på afgørelse nr. 661/2010/EU, og som er under gennemførelse på tidspunktet for nærværende forordnings ikrafttræden, gælder reglerne i afgørelse nr. 661/2010/EU fortsat i den udgave, der er i kraft den 20. december 2013.

2. Henvisninger til de "prioriterede projekter" der er opført i bilag III til afgørelse nr. 661/2010/EU skal fortolkes som henvisninger til "hovednettet" som defineret i denne forordning.

Artikel 59

Ophævede retsakter

Med forbehold af artikel 58 i nærværende forordning og artikel 7, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 1316/2013 ophæves afgørelse nr. 661/2010/EU.

Artikel 60

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. december 2013.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formanden

På Rådets vegne

V. LEŠKEVIČIUS

Formanden

(1) EUT C 143 af 22.5.2012, s. 130.

(2) EUT C 225 af 22.7.2012, s. 150.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (EFT L 228 af 9.9.1996, s. 1).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 661/2010/EU af 7. juli 2010 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (EUT L 204 af 5.8.2010, s. 1).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 af 30. november 2011 om et program for støtte til videreudvikling af en integreret havpolitik (EUT L 321 af 5.12.2011, s. 1).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).

(7) Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 af 5. maj 2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet "Trafiktelematik for persontrafikken" i det transeuropæiske jernbanesystem (EUT L 123 af 12.5.2011, s. 11).

(8) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle ((EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 af 22. september 2010 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport EØS-relevant tekst (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 22).

(13) Kommissionens beslutning af 22. juli 2009 om ændring af beslutning 2006/679/EF for så vidt angår gennemførelsen af den tekniske specifikation for interoperabilitet vedrørende delsystemet Togkontrol og signaler i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (EUT L 194 af 25.7.2009, s. 60).

(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (Se side 129 i denne EUT).

(15) Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA) (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82).

(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU af 7. juli 2010 om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer (EUT L 207 af 6.8.2010, s. 1).

(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 af 10. marts 2004 om interoperabilitet i det europæiske lufttrafikstyringsnet ("interoperabilitetsforordningen") (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 26).

(19) Rådets forordning (EF) nr. 219/2007 af 27. februar 2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) (EUT L 64 af 2.3.2007, s. 1).

(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 10).

(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF af 7. september 2005 om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) på indre vandveje i Fællesskabet (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 152).

(22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU af 20. oktober 2010 om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til eller afgår fra havne i medlemsstaterne, og om ophævelse af direktiv 2002/6/EF EØS-relevant tekst (EUT L 283 af 29.10.2010, s. 1).

(23) Kommissionens beslutning 2006/679/EF af 28. marts 2006 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Styringskontrol og signaler i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (EUT L 284 af 16.10.2006, s. 1).

(24) Kommissionens beslutning 2006/860/EF af 7. november 2006 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Togkontrol og signaler i det transeuropæiske jernbanenet for højhastighedstog og om ændring af bilag A til beslutning 2006/679/EF af 28. marts 2006 om den tekniske specifikation for interoperabilitet vedrørende delsystemet Styringskontrol og signaler i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (EUT L 342 af 7.12.2006, s. 1).

(25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1).

(26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32).

(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF af 19. november 2008 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed (EUT L 319 af 29.11.2008, s. 59).

(28) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/54/EF af 29. april 2004 om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet (EUT L 167 af 30.4.2004, s. 39).

(29) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/52/EF af 29. april 2004 om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer i Fællesskabet (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 124).

(30) Kommissionens beslutning 2009/750/EF af 6. oktober 2009 om definitionen af den europæiske bompengetjeneste og de tilhørende tekniske løsninger (EUT L 268 af 13.10.2009. s. 11).

(31) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe (EFT L 332 af 28.12.2000, s. 81).

(32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002 (EUT L 97 af 9.4.2008, s. 72).

(33) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum ("rammeforordningen") (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1).

(34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum ("luftfartstjenesteforordningen") (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10).

(35) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum ("luftrumsforordningen") (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 20).

(36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.680/2007 af 20. juni 2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet (EUT L 162 af 22.6.2007, s. 1).

BILAG I

KORT OVER DET SAMLEDE NET OG HOVEDNET

Forklaring

Hovednet	Samlet net
		Indre vandvej / Fuldført
		Indre vandvej / Skal opgraderes
		Indre vandvej / Planlagt
		Konventionel jernbane / Fuldført
		Konventionel jernbane / Skal opgraderes
		Konventionel jernbane / Planlagt
		Højhastighedsjernbane / Fuldført
		Skal opgraderes til højhastighedsjernbane
		Højhastighedsjernbane / Planlagt
		Vej / Fuldført
		Vej / Skal opgraderes
		Vej / Planlagt
		Havne, herunder banegodsterminaler
		RRT (banegodsterminaler)
		Lufthavne

	Kortoversigt for EU-medlemsstater

0.1.	Hovednet: Indre vandveje og havne EU-medlemsstater

0.2.	Hovednet: Jernbaner (gods), havne og banegodsterminaler EU-medlemsstater

0.3.	Hovednet: Jernbaner (passagerer) og lufthavne EU-medlemsstater

0.4.	Hovednet: Veje, havne, banegodsterminaler og lufthavne EU-medlemsstater

1.1.	Samlet net & hovednet: Indre vandveje og havne

1.2.	Samlet net: Jernbaner, havne og banegodsterminaler Hovednet: Jernbaner (gods), havne og banegodsterminaler

1.3.	Samlet net: Jernbaner og lufthavne Hovednet: Jernbaner (passagerer) og lufthavne

1.4.	Samlet net & hovednet: Veje, havne, banegodsterminaler og lufthavne

2.1.	Samlet net & hovednet: Indre vandveje og havne

2.2.	Samlet net: Jernbaner, havne og banegodsterminaler Hovednet: Jernbaner (gods), havne og banegodsterminaler

2.3.	Samlet net: Jernbaner og lufthavne Hovednet: Jernbaner (passagerer) og lufthavne

2.4.	Samlet net & hovednet: Veje, havne, banegodsterminaler og lufthavne

3.1.	Samlet net & hovednet: Indre vandeveje og havne

3.2.	Samlet net: Jernbaner, havne og banegodsterminaler Hovednet: Jernbaner (gods), havne og banegodsterminaler

3.3.	Samlet net: Jernbaner og lufthavne Hovednet: Jernbaner (passagerer) og lufthavne

3.4.	Samlet net & hovednet: Veje, havne, banegodsterminaler og lufthavne

4.1.	Samlet net & hovednet: Indre vandveje og havne

4.2.	Samlet net: Jernbaner, havne og banegodsterminaler Hovednet: Jernbaner (gods), havne og banegodsterminaler

4.3.	Samlet net: Jernbaner og lufthavne Hovednet: Jernbaner (passagerer) og lufthavne

4.4.	Samlet net og hovednet: Veje, havne, banegodsterminaler og lufthavne

5.1.	Samlet net & hovednet: Indre vandveje og havne

5.2.	Samlet net: Jernbaner, havne og banegodsterminaler Hovednet: Jernbaner (gods), havne og banegodsterminaler

5.3.	Samlet net: Jernbaner og lufthavne Hovednet: Jernbaner (passagerer) og lufthavne

5.4.	Samlet net & hovednet: Veje, havne, banegodsterminaler og lufthavne

6.1.	Samlet net & hovednet: Indre vandveje og havne

6.2.	Samlet net: Jernbaner, havne og banegodsterminaler Hovednet: Jernbaner (gods), havne og banegodsterminaler

6.3.	Samlet net: Jernbaner og lufthavne Hovednet: Jernbaner (passagerer) og lufthavne

6.4.	Samlet net & hovednet: Veje, havne, banegodsterminaler og lufthavne

7.1.	Samlet net & hovednet: Indre vandveje og havne

7.2.	Samlet net: Jernbaner, havne og banegodsterminaler Hovednet: Jernbaner (gods), havne og banegodsterminaler

7.3.	Samlet net: Jernbaner og lufthavne Hovednet: Jernbaner (passagerer) og lufthavne

7.4.	Samlet net & hovednet: Veje, havne, banegodsterminaler og lufthavne

8.1.	Samlet net & hovednet: Indre vandveje og havne

8.2.	Samlet net: Jernbaner, havne og banegodsterminaler Hovednet: Jernbaner (gods), havne og banegodsterminaler

8.3.	Samlet net: Jernbaner og lufthavne Hovednet: Jernbaner (passagerer) og lufthavne

8.4.	Samlet net & hovednet: Veje, havne, banegodsterminaler og lufthavne

9.1.	Samlet net & hovednet: Indre vandveje og havne

9.2.	Samlet net: Jernbaner, havne og banegodsterminaler Hovednet: Jernbaner (gods), havne og banegodsterminaler

9.3.	Samlet net: Jernbaner og lufthavne Hovednet: Jernbaner (passagerer) og lufthavne

9.4.	Samlet net & hovednet: Veje, havne, banegodsterminaler og lufthavne

10.1.

Samlet net & hovednet:

Indre vandveje og havne

10.2.

Samlet net: Jernbaner, havne og banegodsterminaler

Hovednet: Jernbaner (gods), havne og banegodsterminaler

10.3.

Samlet net: Jernbaner og lufthavne

Hovednet: Jernbaner (passagerer) og lufthavne

10.4.

Samlet net & hovednet:

Veje, havne, banegodsterminaler og lufthavne

BILAG II

FORTEGNELSE OVER KNUDEPUNKTERNE I HOVEDNETTET OG DET SAMLEDE NET

1. Byknudepunkter i hovednettet:

BELGIEN

Antwerpen

Bruxelles/Brussel

BULGARIEN

Sofia

TJEKKIET

Ostrava

Praha

DANMARK

Aarhus

København

TYSKLAND

Berlin

Bielefeld

Bremen

Düsseldorf

Frankfurt am Main

Hamburg

Hannover

Köln

Leipzig

Mannheim

München

Nürnberg

Stuttgart

ESTLAND

Tallinn

IRLAND

Baile Átha Cliath/Dublin

Corcaigh/Cork

GRÆKENLAND

Athína

Heraklion

Thessaloniki

SPANIEN

Barcelona

Bilbao

Las Palmas de Gran Canaria/Santa Cruz de Tenerife

Madrid

Palma de Mallorca

Sevilla

Valencia

FRANKRIG

Bordeaux

Lille

Lyon

Marseille

Nice

Paris

Strasbourg

Toulouse

KROATIEN

Zagreb

ITALIEN

Bologna

Cagliari

Genova

Milano

Napoli

Palermo

Rom

Torino

Venezia

CYPERN

Lefkosía

LETLAND

Rīga

LITAUEN

Vilnius

LUXEMBOURG

Luxembourg

UNGARN

Budapest

MALTA

Valletta

NEDERLANDENE

Amsterdam

Rotterdam

ØSTRIG

Wien

POLEN

Gdańsk

Katowice

Kraków

Łódź

Poznań

Szczecin

Warszawa

Wrocław

PORTUGAL

Lisboa

Porto

RUMÆNIEN

București

Timișoara

SLOVENIEN

Ljubljana

SLOVAKIET

Bratislava

FINLAND

Helsinki

Turku

SVERIGE

Göteborg

Malmö

Stockholm

DET FORENEDE KONGERIGE

Birmingham

Bristol

Edinburgh

Glasgow

Leeds

London

Manchester

Portsmouth

Sheffield

2. Lufthavne, søhavne, indlandshavne og banegodsterminaler i hovednettet og det samlede net

Lufthavne angivet med * er hovedlufthavne, der hører ind under forpligtelsen i artikel 41, stk. 3

MS	KNUDEPUNKT	LUFTHAVN	SØHAVN	INDLANDSHAVN	BANEGODSTERMINAL
BE	Aalst			Samlet net
	Albertkanaal			Hovednet
	Antwerpen		Hovednet	Hovednet	Hovednet
	Athus				Samlet net
	Avelgem			Samlet net
	Bruxelles/Brussel	Hovednet (National/Nationaal)*		Hovednet
	Charleroi	Samlet net		Samlet net (Can.Charleroi-Bruxelles) Samlet net (Sambre)
	Clabecq			Samlet net
	Gent		Hovednet	Hovednet
	Grimbergen				Samlet net
	Kortrijk			Hovednet (Bossuit)
	Liège	Hovednet		Hovednet (Can.Albert) Hovednet (Meuse)
	Mons			Samlet net (Centre/Borinage)
	Namur			Hovednet (Meuse) Samlet net (Sambre)
	Oostende, Zeebrugge	Samlet net (Oostende)	Hovednet (Oostende) Hovednet (Zeebrugge)
	Roeselare			Samlet net
	Tournai			Samlet net (Escaut)
	Willebroek			Samlet net
BG	Burgas	Samlet net	Hovednet
	Dragoman				Samlet net
	Gorna Orjahovitsa	Samlet net			Hovednet
	Lom			Samlet net
	Orjahovo			Samlet net
	Plovdiv	Samlet net			Hovednet
	Ruse			Hovednet	Hovednet
	Silistra			Samlet net
	Sofia	Hovednet			Hovednet
	Svilengrad				Samlet net
	Svishtov			Samlet net
	Varna	Samlet net	Samlet net
	Vidin			Hovednet
CZ	Brno	Samlet net			Samlet net
	Děčín			Hovednet	Hovednet
	Lovosice			Samlet net	Samlet net
	Mělník			Hovednet	Hovednet
	Ostrava	Hovednet			Hovednet
	Pardubice			Hovednet	Hovednet
	Plzeň				Hovednet
	Praha	Hovednet (Václav Havel)*		Hovednet (Praha Holešovice) Samlet net (Libeň) Samlet net (Radotín) Samlet net (Smíchov)	Hovednet (Praha Uhříněves)
	Přerov				Hovednet
	Ústí nad Labem			Samlet net	Samlet net
DK	Aalborg	Samlet net	Samlet net
	Århus		Hovednet		Hovednet
	Billund	Samlet net
	Brande		Samlet net
	Ebeltoft		Samlet net
	Esbjerg		Samlet net
	Fredericia		Samlet net
	Frederikshavn		Samlet net
	Fur		Samlet net
	Gedser		Samlet net
	Helsingør		Samlet net
	Hirtshals		Samlet net
	Høje-Taastrup				Samlet net
	Kalundborg		Samlet net
	København	Hovednet (Kastrup)*	Hovednet		Hovednet
	Køge		Samlet net		Samlet net
	Nordby (Fanø)		Samlet net
	Odense		Samlet net
	Padborg				Samlet net
	Rødby		Samlet net
	Rønne	Samlet net	Samlet net
	Sjællands Odde færgehavn		Samlet net
	Spodsbjerg		Samlet net
	Tårs (Nakskov)		Samlet net
	Taulov				Hovednet
	Vejle		Samlet net
DE	Andernach			Samlet net	Samlet net
	Aschaffenburg			Samlet net	Samlet net
	Bendorf			Samlet net
	Bensersiel		Samlet net
	Bergkamen			Samlet net
	Berlin	Hovednet (Berlin.-Brandenburg Intl.)*		Hovednet	Hovednet (Großbeeren)
	Bonn			Samlet net
	Bottrop			Samlet net
	Brake		Samlet net
	Brandenburg			Samlet net
	Braunschweig			Hovednet	Hovednet
	Breisach			Samlet net
	Bremen, Bremerhaven	Hovednet (Bremen)	Hovednet (Bremen) Hovednet (Bremerhaven)	Hovednet (Bremen) Hovednet (Bremerhaven)	Hovednet (Bremen)
	Brunsbuettel		Samlet net	Samlet net
	Bülstringen			Samlet net
	Cuxhaven		Samlet net		Samlet net
	Dormagen			Samlet net
	Dörpen			Samlet net	Samlet net
	Dortmund	Samlet net		Hovednet	Hovednet
	Dresden	Samlet net			Samlet net
	Duisburg			Hovednet Samlet net (Homberg)	Hovednet
	Düsseldorf	Hovednet*		Hovednet (Neuss)
	Emden		Samlet net	Samlet net
	Emmelsum/Wesel			Samlet net
	Emmerich			Samlet net	Samlet net
	Erfurt	Samlet net
	Essen			Samlet net
	Estorf			Samlet net
	Flörsheim			Samlet net
	Frankfurt am Main	Hovednet*		Hovednet	Hovednet
	Gelsenkirchen			Samlet net
	Germersheim			Samlet net	Samlet net
	Gernsheim			Samlet net
	Großkrotzenburg			Samlet net
	Hahn	Samlet net
	Haldensleben			Samlet net	Samlet net
	Haltern am See			Samlet net
	Hamburg	Hovednet*	Hovednet	Hovednet	Hovednet
	Hamm			Hovednet	Samlet net (Bönen)
	Hanau			Samlet net
	Hannover	Hovednet		Hovednet	Hovednet
	Heilbronn			Samlet net
	Helgoland		Samlet net
	Heringsdorf	Samlet net
	Herne			Samlet net	Samlet net (Herne-Wanne)
	Hof, Plauen	Samlet net
	Honau			Samlet net
	Ibbenbüren			Samlet net
	Karlsruhe	Samlet net (Karlsruhe Baden-Baden)		Hovednet	Hovednet
	Kassel				Samlet net
	Kehl			Samlet net
	Kelheim			Samlet net
	Kelsterbach			Samlet net
	Kiel		Samlet net
	Koblenz			Hovednet	Hovednet
	Köln	Hovednet (Köln-Bonn)*		Hovednet	Hovednet
	Köln-Neuessen			Samlet net
	Krefeld-Uerdingen			Samlet net
	Langeoog		Samlet net
	Leipzig, Halle	Hovednet			Hovednet (Schkopau)
	Lengfurt-Wetterau			Samlet net
	Leverkusen			Samlet net	Samlet net
	Lingen			Samlet net
	Lübeck		Hovednet	Hovednet	Hovednet
Lünen			Samlet net
Magdeburg			Hovednet	Hovednet
Mainz			Hovednet	Hovednet
Mannheim, Ludwigshafen			Hovednet Samlet net (Ludwigshafen Mundenheim)	Hovednet
Marl			Samlet net
Mehrum			Samlet net
Memmingen	Samlet net			Samlet net
Minden			Samlet net	Samlet net
München	Hovednet*			Hovednet (Riem)
Münster	Samlet net (Münster/ Osnabrück)		Samlet net
Norddeich		Samlet net
Nordenham		Samlet net	Samlet net
Norderney		Samlet net
Nürnberg	Hovednet		Hovednet	Hovednet
Oldenburg			Samlet net
Orsoy			Samlet net
Osnabrück			Samlet net
Otterstadt			Samlet net
Paderborn	Samlet net (Paderborn Lippstadt)
Plochingen			Samlet net
Puttgarden		Samlet net
Rees			Samlet net
Regensburg			Hovednet
Rheinberg			Samlet net
Rostock	Samlet net	Hovednet		Hovednet
Saarlouis-Dillingen			Samlet net
Sassnitz		Samlet net
Schwarzheide				Samlet net
Singen				Samlet net
Speyer			Samlet net
Spyck			Samlet net
Stade-Bützfleth/Brunshausen		Samlet net	Samlet net	Samlet net
Stollhofen			Samlet net
Stolzenau			Samlet net
Straubing-Sand			Samlet net
Stuerzelberg			Samlet net
Stuttgart	Hovednet*		Hovednet	Hovednet (Kornwestheim)
Trier			Samlet net
Ulm				Samlet net (Dornstadt)
Vahldorf			Samlet net
Weeze	Samlet net
Wesel			Samlet net
Wesseling			Samlet net
Westerland-Sylt	Samlet net
Wiesbaden			Samlet net
Wilhemshaven		Hovednet
Wismar		Samlet net
Worms			Samlet net	Samlet net
Wörth am Rhein			Samlet net	Samlet net
EE	Heltermaa		Samlet net
	Kardla	Samlet net
	Koidula				Samlet net
	Kuivastu		Samlet net
	Kuressaare	Samlet net
	Pärnu	Samlet net	Samlet net
	Paldiski South Harbor		Samlet net
	Rohuküla		Samlet net
	Sillamäe		Samlet net
	Tallinn	Hovednet	Hovednet (Old City Harbour, Muuga Harbour, Paljassaare Harbour)
	Tartu	Samlet net
	Virtsu		Samlet net
IE	Carraig Fhiáin/Carrickfin	Samlet net (Dún na nGall/Donegal)
	Corcaigh/Cork	Hovednet	Hovednet
	Baile Átha Cliath/Dublin	Hovednet*	Hovednet (G.D.A. port cluster)
	Inis Mór/Inishmore	Samlet net
	Ciarraí/Kerry - An Fearann Fuar/Farranfore	Samlet net
	An Cnoc/Knock	Samlet net (Cúige Chonnacht/Connaught)
	Luimneach/Limerick	Samlet net (Sionainn/Shannon)	Hovednet (Sionainn-Faing/Shannon-Foynes)
	Ros Láir/Rosslare		Samlet net (Europort)
	Port Láirge/Waterford	Samlet net	Samlet net
EL	Alexandroupolis	Samlet net			Samlet net
	Araxos	Samlet net
	Astipalaia	Samlet net
	Athína	Hovednet*	Hovednet (Piraeus)		Hovednet (Piraeus/Thriasso Pedio)
	Chalkida		Samlet net
	Chania	Samlet net	Samlet net (Souda)
	Chios	Samlet net	Samlet net
	Elefsina		Samlet net
	Heraklion	Hovednet	Hovednet
	Igoumenitsa		Hovednet
	Ikaria	Samlet net
	Ioannina	Samlet net
	Kalamata	Samlet net	Samlet net
	Kalymnos	Samlet net
	Karpathos	Samlet net
	Kassos	Samlet net
	Kastelorizo	Samlet net
	Kastoria	Samlet net
	Katakolo		Samlet net
	Kavala	Samlet net	Samlet net
	Kefalonia	Samlet net
	Kerkyra	Samlet net	Samlet net
	Kithira	Samlet net
	Kos	Samlet net
	Kozani				Samlet net
	Kyllini		Samlet net
	Lamia				Samlet net
	Lavrio (Sounio)		Samlet net
	Leros	Samlet net
	Limnos	Samlet net
	Milos	Samlet net
	Mykonos	Samlet net	Samlet net
	Mytilini	Samlet net	Samlet net
	Naxos	Samlet net	Samlet net
	Nea Anchialos	Samlet net
	Paros	Samlet net	Samlet net
	Patras		Hovednet		Hovednet
	Preveza	Samlet net
	Rafina		Samlet net
	Rodos	Samlet net	Samlet net
	Samos	Samlet net
	Santorini	Samlet net	Samlet net
	Sitia	Samlet net
	Skiathos	Samlet net	Samlet net
	Skiros	Samlet net
	Syros	Samlet net	Samlet net
	Thessaloniki	Hovednet (Makedonia)	Hovednet		Hovednet
	Volos		Samlet net
	Zakinthos	Samlet net
ES	A Coruña	Samlet net	Hovednet
	Alcázar de San Juán				Hovednet
	Algeciras		Hovednet (Bahía de Algeciras)
	Alicante	Hovednet	Samlet net
	Almería	Samlet net	Samlet net
	Antequera (Bobadilla)				Hovednet
	Arrecife	Samlet net (Lanzarote)	Samlet net
	Arrubal (Logroño)				Samlet net
	Avilés	Samlet net (Asturias)	Samlet net
	Badajoz	Samlet net			Samlet net
	Barcelona	Hovednet*	Hovednet		Hovednet
	Bilbao	Hovednet	Hovednet		Hovednet
	Burgos	Samlet net
	Cádiz		Samlet net (Bahía de Cádiz)
	Cala Sabina (Formentera)		Samlet net
	Carboneras		Samlet net
	Cartagena		Hovednet
	Castellón		Samlet net
	Ceuta		Samlet net
	Córdoba				Hovednet
	El Hierro	Samlet net	Samlet net (La Estaca)
	El Penedès (El Vendrell)				Samlet net
	Ferrol		Samlet net
	Figueras				Samlet net (El Far d'Emporda)
	Fuerteventura	Samlet net	Samlet net (Puerto Rosario)
	Gijón		Hovednet
	Girona	Samlet net
	Granada	Samlet net
	Huelva		Hovednet
	Huesca				Samlet net (PLHUS)
	Ibiza	Samlet net	Samlet net (Eivissa)
	Jerez	Samlet net
	La Palma	Samlet net	Samlet net (Santa Cruz de La Palma)
	Las Palmas	Hovednet	Hovednet
	León	Samlet net			Hovednet
	Linares				Samlet net
	Madrid	Hovednet (Barajas)*			Hovednet (Norte y Sur)
	Mahón (Menorca)	Samlet net	Samlet net
	Málaga	Hovednet	Samlet net
	Melilla	Samlet net	Samlet net
	Monforte de Lemos (Ourense)				Samlet net
	Motril		Samlet net
	Murcia	Samlet net (San Javier)			Hovednet (ZAL)
	Palma de Mallorca	Hovednet*	Hovednet
	Pamplona	Samlet net			Samlet net (Noain)
	Pasajes		Samlet net
	Reus	Samlet net
	Sagunto		Samlet net
	Salamanca	Samlet net			Samlet net
	San Cibrao		Samlet net
	San Sebastián	Samlet net			Samlet net (Lezo)
	San Sebastián de la Gomera	Samlet net	Samlet net
	Santander	Samlet net	Samlet net		Samlet net (Torrelavega)
	Santiago de Compostela	Samlet net
	Sevilla	Hovednet	Hovednet	Hovednet
	Tarragona		Hovednet
	Tenerife	Samlet net (Norte: Los Rodeos) Hovednet (Sur: Reina Sofía)	Hovednet (Santa Cruz)
	Toledo				Samlet net
	Tudela				Samlet net
	Valencia	Hovednet	Hovednet
	Valladolid	Samlet net			Hovednet
	Vigo	Samlet net	Samlet net
	Vitoria	Samlet net
	Zaragoza	Samlet net			Hovednet
FR	Aiton-Bourgneuf				Samlet net
	Ajaccio	Samlet net	Samlet net
	Avignon				Hovednet
	Bastia	Samlet net	Samlet net
	Bayonne		Samlet net
	Beauvais	Samlet net
	Biarritz	Samlet net
	Bordeaux	Hovednet (Merignac)	Hovednet		Hovednet
	Boulogne		Samlet net
	Brest	Samlet net	Samlet net
	Caen	Samlet net	Samlet net
	Calais		Hovednet		Hovednet (Eurotunnel)
	Cayenne	Samlet net	Samlet net
	Chalon-sur-Saône			Hovednet
	Chalons-sur-Marne	Samlet net (Paris-Vatry)
	Cherbourg		Samlet net
	Clermont-Ferrand	Samlet net			Samlet net
	Dieppe		Samlet net
	Dijon				Hovednet
	Dunkerque		Hovednet	Hovednet	Hovednet
	Fort de France	Samlet net	Samlet net
	Guadeloupe		Samlet net
	La Rochelle	Samlet net	Samlet net
	Le Boulou				Samlet net
	Le Havre		Hovednet	Hovednet	Hovednet
	Lille	Hovednet (Lesquin)		Hovednet	Hovednet (Dourges)
	Limoges	Samlet net
	Lorient		Samlet net
	Lyon	Hovednet (St.Exupéry)*		Hovednet	Hovednet
	Marquion (Cambrai)			Samlet net
	Marseille	Hovednet (Provence)	Hovednet (Marseille) Hovednet (Fos-sur-Mer)	Hovednet (Fos-sur-Mer)	Hovednet (Miramas)
	Mayotte	Samlet net
	Metz			Hovednet
	Montpellier	Samlet net
	Mulhouse	Samlet net (Mulhouse-Bale)		Hovednet (Ottmarsheim)
	Nancy			Samlet net
	Nantes Saint-Nazaire	Samlet net (Nantes Atlantique)	Hovednet
	Nesle			Samlet net
	Nice	Hovednet (Côte d'Azur)*	Samlet net
	Nogent-sur-Seine			Samlet net
	Noyon			Samlet net
	Orléans				Samlet net
	Paris	Hovednet (Charles de Gaulle)* Hovednet (Orly)*		Hovednet	Hovednet
	Perpignan				Samlet net
	Point-à-Pitre	Samlet net
	Péronne			Samlet net
	Port Réunion		Samlet net
	Rennes				Samlet net
	Roscoff		Samlet net
	Rouen		Hovednet	Hovednet
	Sète		Samlet net	Samlet net
	Saint-Denis-Gillot	Samlet net
	Saint-Malo		Samlet net
	Strasbourg	Samlet net (Strasbourg Entzheim)		Hovednet	Hovednet
	Thionville			Samlet net
	Toulon		Samlet net
	Toulouse	Hovednet (Blagnac)			Hovednet
	Valenciennes			Samlet net
	Villefranche-sur-Saône			Samlet net
HR	Dubrovnik	Samlet net	Samlet net
	Osijek	Samlet net		Samlet net
	Ploče		Samlet net
	Pula	Samlet net	Samlet net
	Rijeka	Samlet net	Hovednet
	Šibenik		Samlet net
	Sisak			Samlet net
	Slavonski Brod			Hovednet
	Split	Samlet net	Samlet net
	Vukovar			Hovednet
	Zadar	Samlet net	Samlet net
	Zagreb	Hovednet			Hovednet
IT	Alghero	Samlet net
	Ancona	Samlet net	Hovednet		Hovednet (Iesi)
	Augusta		Hovednet
	Bari	Samlet net	Hovednet		Hovednet
	Bologna	Hovednet			Hovednet
	Bolzano	Samlet net
	Brescia	Samlet net			Samlet net
	Brindisi	Samlet net	Samlet net
	Cagliari	Hovednet	Hovednet (Porto Foxi, Cagliari)
	Carloforte		Samlet net
	Catania	Samlet net (Fontanarossa, Comiso emergency runway)			Samlet net
	Cervignano				Hovednet
	Chioggia		Samlet net	Samlet net
	Civitavecchia		Samlet net
	Cremona			Hovednet
	Firenze	Samlet net			Hovednet (Prato)
	Foggia	Samlet net
	Forlì	Samlet net
	Fiumicino		Samlet net
	Gaeta		Samlet net
	Gallarate				Samlet net
	Gela		Samlet net
	Genova	Hovednet	Hovednet		Hovednet (Vado)
	Gioia Tauro		Hovednet
	Golfo Aranci		Samlet net
	La Maddalena		Samlet net
	La Spezia		Hovednet
	Lamezia Terme	Samlet net
	Lampedusa	Samlet net
	Livorno		Hovednet		Hovednet (Guasticce Collesalvetti)
	Mantova			Hovednet	Samlet net
	Marina di Carrara		Samlet net
	Messina		Samlet net
	Milano	Hovednet (Linate)* Hovednet (Malpensa)* Hovednet (Bergamo Orio al Serio)		Samlet net	Hovednet (Milano Smistamento)
	Milazzo		Samlet net
	Monfalcone		Samlet net	Samlet net
	Mortara				Samlet net
	Napoli	Hovednet (Capodichino)	Hovednet		Hovednet (Nola) Hovednet (Marcianise-Maddaloni)
	Novara				Hovednet
	Olbia	Samlet net	Samlet net
	Orte				Samlet net
	Padova				Hovednet
	Palau		Samlet net
	Palermo	Hovednet	Hovednet (Palermo, Termini Imerese terminal)
	Pantelleria	Samlet net
	Parma				Samlet net (Bianconese di Fontevivo)
	Pescara	Samlet net			Samlet net (Manoppello)
	Piacenza				Samlet net
	Piombino		Samlet net
	Pisa	Samlet net
	Porto Levante		Samlet net	Samlet net
	Porto Nogaro			Samlet net
	Porto Torres		Samlet net
	Portoferraio		Samlet net
	Portovesme		Samlet net
	Ravenna		Hovednet	Hovednet
	Reggio Calabria	Samlet net	Samlet net
	Rivalta Scrivia				Samlet net
	Rom	Hovednet (Fiumicino)* Samlet net (Ciampino)			Hovednet (Pomezia)
	Rovigo			Samlet net	Samlet net
	Salerno		Samlet net
	Savona - Vado		Samlet net
	Siracusa		Samlet net
	Taranto		Hovednet
Torino	Hovednet			Hovednet (Orbassano)
Trapani	Samlet net	Samlet net
Trento				Samlet net
Treviso	Samlet net
Trieste	Samlet net	Hovednet	Hovednet
Venezia	Hovednet	Hovednet	Hovednet
Verona	Samlet net			Hovednet
CY	Larnaka	Hovednet	Samlet net
	Lefkosia
	Lemesos		Hovednet
	Pafos	Samlet net
LV	Daugavpils	Samlet net
	Liepāja	Samlet net	Samlet net
	Rīga	Hovednet (International)*	Hovednet
	Ventspils	Samlet net	Hovednet
LT	Kaunas	Samlet net			Hovednet
	Klaipėda		Hovednet		Hovednet
	Palanga	Samlet net
	Vilnius	Hovednet			Hovednet
LU	Luxembourg	Hovednet		Hovednet (Mertert)	Hovednet (Bettembourg)
HU	Baja			Samlet net
	Budapest	Hovednet (Liszt Ferenc)*		Hovednet (Csepel)	Hovednet (Soroksár)
	Debrecen	Samlet net
	Dunaujvaros			Samlet net
	Győr			Samlet net (Győr-Gönyű)
	Komárom			Hovednet
	Miskolc				Samlet net
	Mohacs			Samlet net
	Paks			Samlet net
	Sarmellek	Samlet net
	Sopron				Samlet net
	Szeged			Samlet net
	Székesfehérvár				Samlet net
	Zahony				Samlet net
MT	Cirkewwa		Samlet net
	Marsaxlokk		Hovednet
	Mgarr		Samlet net
	Valletta	Hovednet (Malta - Luqa)	Hovednet
NL	Alblasserdam			Samlet net
	Almelo			Hovednet
	Almere			Samlet net
	Alphen aan den Rijn			Samlet net
	Amsterdam	Hovednet (Schiphol)*	Hovednet	Hovednet	Hovednet
	Arnhem			Samlet net
	Bergen op Zoom			Hovednet
	Beverwijk		Samlet net
	Born			Samlet net
	Cuijk			Samlet net
	Delfzijl/Eemshaven		Samlet net
	Den Bosch			Samlet net
	Den Helder		Samlet net
	Deventer			Hovednet
	Dordrecht		Samlet net	Samlet net
	Eemshaven		Samlet net	Samlet net
	Eindhoven	Samlet net
	Enschede	Samlet net		Samlet net
	Geertruidenberg			Samlet net
	Gennep			Samlet net
	Gorinchem			Samlet net
	Gouda			Samlet net
	Grave			Samlet net
	Groningen	Samlet net		Samlet net
	Harlingen		Samlet net
	Hengelo			Hovednet
	Kampen			Samlet net
	Lelystad			Samlet net
	Lemsterland			Samlet net
	Lochem			Samlet net
	Maasbracht			Samlet net
	Maasdriel			Samlet net
	Maassluis			Samlet net
	Maastricht	Samlet net (Maastricht - Aachen)		Samlet net
	Meppel			Samlet net
	Moerdijk		Hovednet	Hovednet
	Nijmegen			Hovednet
	Oosterhout			Samlet net
	Oss			Samlet net
	Reimerswaal			Samlet net
	Ridderkerk			Samlet net
	Roermond			Samlet net
	Rotterdam	Hovednet	Hovednet	Hovednet	Hovednet
	Sneek			Samlet net
	Stein			Samlet net
	Terneuzen, Vlissingen		Hovednet (Terneuzen) Hovednet (Vlissingen)	Hovednet (Terneuzen) Hovednet (Vlissingen)
	Tiel			Samlet net
	Tilburg			Samlet net
	Utrecht			Hovednet
	Veghel			Samlet net
	Velsen/IJmuiden		Samlet net
	Venlo			Samlet net	Samlet net (Trade Port Noord Limburg)
	Vlaardingen		Samlet net
	Wageningen			Samlet net
	Wanssum			Samlet net
	Zaandam			Samlet net
	Zaltbommel			Samlet net
	Zevenaar			Samlet net
	Zuidhorn			Samlet net
	Zwijndrecht			Samlet net
	Zwolle			Samlet net
AT	Graz	Samlet net			Hovednet (Werndorf)
	Innsbruck	Samlet net
	Klagenfurt - Villach	Samlet net (Klagenfurt)			Samlet net (Villach-Fürnitz)
	Krems			Samlet net
	Linz - Wels	Samlet net (Linz)		Hovednet (Enns), Samlet net (Linz)	Hovednet (Wels)
	Salzburg	Samlet net			Samlet net
	Wien	Hovednet (Schwechat)*		Hovednet	Hovednet
	Wolfurt				Samlet net
	Wörgl				Samlet net
PL	Białystok				Samlet net
	Braniewo				Samlet net
	Bydgoszcz	Samlet net			Samlet net
	Dorohusk / Okopy				Samlet net
	Ełk				Samlet net
	Gdánsk, Gdynia	Hovednet (Gdańsk)	Hovednet (Gdánsk) Hovednet (Gdynia)		Hovednet
	Katowice	Hovednet (Pyrzowice)			Hovednet (Slawków) Samlet net (Gliwice / Pyrzowice)
	Kraków	Hovednet			Hovednet
	Łódź	Hovednet			Hovednet (Łódź / Stryków)
	Malaszewicze / Terespol				Samlet net
	Medyka / Zurawica				Samlet net
	Police		Samlet net	Samlet net
	Poznań	Hovednet			Hovednet
	Rzepin				Samlet net
	Rzeszow	Samlet net
	Szczecin, Świnoujście	Hovednet (Szczecin)	Hovednet (Szczecin) Hovednet (Świnoujście)	Hovednet (Szczecin) Hovednet (Świnoujście)	Hovednet (Szczecin) Hovednet (Świnoujście)
	Warszawa	Hovednet*			Hovednet
	Wrocław	Hovednet			Hovednet
PT	Abrantes / Entroncamento				Samlet net
	Aveiro		Samlet net
	Bragança	Samlet net
	Caniçal		Samlet net
	Corvo	Samlet net
	Elvas				Samlet net
	Faro	Samlet net			Samlet net (Loulé)
	Flores	Samlet net
	Funchal	Samlet net	Samlet net
	Horta	Samlet net	Samlet net
	Lajes das Flores		Samlet net
	Lajes (Terceira)	Samlet net
	Lisboa	Hovednet*	Hovednet
	Pico	Samlet net
	Ponta Delgada	Samlet net	Samlet net
	Portimão		Samlet net
	Porto	Hovednet (Sá Carneiro)	Hovednet (Leixões)	Hovednet
	Poceirão				Hovednet
	Porto Santo	Samlet net	Samlet net
	Praia da Vitória		Samlet net
	Santa Maria	Samlet net
	São Jorge	Samlet net
	Setúbal		Samlet net
	Sines		Hovednet		Hovednet (Grândola)
	Vila Real	Samlet net
RO	Bacău	Samlet net
	Baia Mare	Samlet net
	Brăila		Samlet net	Samlet net
	Brașov				Samlet net
	București	Hovednet (Henri Coandă)		Samlet net (1 Decembrie) Samlet net (Glina)	Hovednet
	Calafat			Hovednet
	Călărași			Samlet net
	Cernavodă			Hovednet
	Cluj-Napoca	Samlet net			Samlet net
	Constanța	Samlet net	Hovednet	Hovednet
	Craiova	Samlet net			Hovednet
	Drobeta Turnu Severin			Hovednet
	Galați		Hovednet	Hovednet
	Giurgiu			Hovednet
	Iași	Samlet net
	Medgidia			Samlet net
	Moldova Veche			Samlet net
	Oltenița			Samlet net
	Oradea	Samlet net
	Sibiu	Samlet net
	Suceava	Samlet net			Samlet net
	Sulina		Samlet net	Samlet net
	Timișoara	Hovednet			Hovednet
	Tulcea	Samlet net	Samlet net	Samlet net
	Turda				Samlet net
SI	Koper		Hovednet
	Ljubljana	Hovednet			Hovednet
	Maribor	Samlet net			Samlet net
	Portorož	Samlet net
SK	Bratislava	Hovednet		Hovednet	Hovednet
	Komárno			Hovednet
	Košice	Samlet net			Samlet net
	Leopoldov-Šulekovo				Samlet net
	Poprad Tatry	Samlet net
	Žilina				Hovednet
FI	Eckerö		Samlet net
	Enontekiö	Samlet net
	Hanko/Hangö		Samlet net
	Helsinki/Helsingfors	Hovednet (Vantaa/Vanda)*	Hovednet
	Ivalo	Samlet net
	Joensuu	Samlet net
	Jyväskylä	Samlet net
	Kajaani/Kajana	Samlet net
	Kaskinen/Kaskö		Samlet net
	Kemi	Samlet net (Kemi-Tornio/Torneå)	Samlet net
	Kilpilahti/Sköldvik)		Samlet net
	Kittilä	Samlet net
	Kokkola/Karleby		Samlet net
	Kotka-Hamina/Fredrikshamn		Hovednet (Hamina/Fredrikshamn) Hovednet (Kotka)
	Kouvola				Hovednet
	Kruunupyy/Kronoby	Samlet net
	Kuopio	Samlet net
	Kuusamo	Samlet net
	Lappeenranta/Villmanstrand	Samlet net
	Mariehamn/Maarianhamina	Samlet net	Samlet net
	Oulu/Uleåborg	Samlet net	Samlet net
	Pietarsaari/Jakobstad		Samlet net
	Pori/Björneborg	Samlet net	Samlet net
	Rauma/Raumo		Samlet net
	Rautaruukki-Raahe/Rautaruukki-Brahestad		Samlet net
	Rovaniemi	Samlet net
	Savonlinna/Nyslott	Samlet net
	Tampere/Tammerfors	Samlet net			Samlet net
	Turku-Naantali/Åbo-Nådendal	Hovednet (Turku)	Hovednet (Turku/Åbo) Hovednet (Naantali/Nådendal)
	Vaasa/Vasa	Samlet net
SE	Ängelholm	Samlet net
	Älmhult				Samlet net
	Arvidsjaur	Samlet net
	Gällivare	Samlet net
	Gävle		Samlet net
	Göteborg	Hovednet (Landvetter)	Hovednet	Hovednet	Hovednet
	Grisslehamn		Samlet net
	Hagfors	Samlet net
	Halmstad		Samlet net
	Helsingborg		Samlet net
	Hemavan	Samlet net
	Jönköping	Samlet net			Samlet net
	Kalmar	Samlet net
	Kapellskär		Samlet net
	Karlshamn		Samlet net
	Karlskrona		Samlet net
	Kiruna	Samlet net
	Köping		Samlet net	Samlet net
	Luleå	Samlet net	Hovednet
	Lycksele	Samlet net
	Malmö	Hovednet (Sturup)	Hovednet		Hovednet
	Mora	Samlet net
	Norrköping		Samlet net
	Nyköping	Samlet net (Stockholm Skavsta)
	Oskarshamn		Samlet net
	Örebro	Samlet net			Hovednet (Hallsberg)
	Östersund	Samlet net
	Oxelösund		Samlet net
	Pajala	Samlet net
	Ronneby	Samlet net
	Skellefteå	Samlet net
	Stenungsund		Samlet net
	Stockholm	Hovednet (Arlanda)* Samlet net (Bromma)	Hovednet (Stockholm) Samlet net (Nynäshamn)	Hovednet	Hovednet
	Strömstad		Samlet net
	Sundsvall	Samlet net	Samlet net
	Sveg	Samlet net
	Trelleborg		Hovednet		Hovednet
	Umeå	Samlet net	Samlet net
	Rosersberg				Samlet net
	Varberg		Samlet net
	Västerås		Samlet net	Samlet net
	Vilhelmina	Samlet net
	Visby	Samlet net	Samlet net
	Ystad		Samlet net
UK	Aberdeen	Samlet net	Samlet net
	Barra	Samlet net
	Belfast	Samlet net (City) Samlet net (International)	Hovednet
	Benbecula	Samlet net
	Birmingham	Hovednet*			Hovednet
	Bournemouth	Samlet net
	Bristol	Hovednet	Hovednet
	Loch Ryan Ports		Samlet net
	Campbeltown	Samlet net
	Cardiff-Newport	Samlet net	Hovednet (Cardiff) Hovednet (Newport)
	Corby				Samlet net (Eurohub)
	Cromarty Firth		Samlet net
	Daventry				Samlet net (Intl. Rail Freight Terminal)
	Dover/Folkestone		Hovednet
	Durham	Samlet net
	Edinburgh	Hovednet*	Hovednet (Forth, Grangemouth, Rosyth and Leith)
	Exeter	Samlet net
	Felixstowe-Harwich		Hovednet (Felixstowe) Hovednet (Harwich)
	Fishguard		Samlet net
	Glasgow	Hovednet*	Hovednet (Clydeport, King George V dock, Hunterston and Greenock)		Hovednet (Mossend/ Coatbridge)
	Glensanda		Samlet net
	Goole		Samlet net
	Grimsby/Immingham		Hovednet (Grimsby and Immingham)
	Heysham		Samlet net
	Holyhead		Samlet net
	Hull		Samlet net
	Inverness	Samlet net
	Ipswich		Samlet net
	Islay	Samlet net
	Kirkwall	Samlet net
	Larne		Samlet net
	Leeds	Hovednet (Leeds/ Bradford)			Hovednet (Leeds/ Wakefield RRT)
	Liverpool	Samlet net	Hovednet		Hovednet
	London	Hovednet (City) Hovednet (Gatwick)* Hovednet (Heathrow)* Hovednet (Luton)* Hovednet (Stansted)*	Hovednet (London, London Gateway, Tilbury)
	Londonderry	Samlet net	Samlet net
	Manchester	Hovednet*	Samlet net (Manchester and Port Salford)
	Medway		Samlet net (Thamesport, Sheerness)
	Milford Haven		Hovednet
	Newcastle	Samlet net
	Newquay	Samlet net
	Norwich	Samlet net
	Nottingham	Hovednet (East Midlands)
	Orkney		Samlet net
	Plymouth		Samlet net
	Poole		Samlet net
	Port Salford		Samlet net
	Port Talbot		Samlet net
	Prestwick	Samlet net
	Ramsgate	Samlet net (Kent International)	Samlet net
	River Hull and Humber		Samlet net
	Scilly Isles	Samlet net
	Scrabster		Samlet net
	Selby				Samlet net
	Sheffield	Samlet net (Doncaster - Sheffield)			Hovednet (Doncaster RRT)
	Shetland Islands	Samlet net	Samlet net (Sullom Voe)
	Southampton, Portsmouth	Samlet net (Southampton)	Hovednet (Southampton) Samlet net (Portsmouth)
	Stornoway	Samlet net	Samlet net
	Sumburgh	Samlet net
	Teesport		Hovednet
	Tiree	Samlet net
	Tyne		Samlet net
	Ullapool		Samlet net
	Warrenpoint		Samlet net
	Wick	Samlet net

3. Hovednetgrænseovergange til nabolande

EU-medlemsstat	Naboland	Grænseovergangssted (landevej)	Grænseovergangssted (jernbane)
FINLAND	RUSLAND	Vaalimaa	Vainikkala
ESTLAND	RUSLAND	Luhamaa	Koidula
LETLAND	RUSLAND	Terehova	Zilupe
LETLAND	HVIDERUSLAND	Pāternieki	Indra
LITAUEN	RUSLAND	Kybartai	Kybartai
LITAUEN	HVIDERUSLAND	Medininkai	Savona
POLEN	RUSLAND	Grzechotki	Braniewo
	HVIDERUSLAND	Kukuryki	Terespol
	UKRAINE	Korczowa	Przemyśl
SLOVAKIET	UKRAINE	Vyšné Nemecké	Čierna nad Tisou
UNGARN	UKRAINE	Beregsurány	Záhony
UNGARN	SERBIEN	Röszke	Kelebia
KROATIEN	SERBIEN	Lipovac	Tovarnik
	BOSNIEN-HERCEGOVINA	Svilaj	Slavonski Šamac
	MONTENEGRO	Karasovići	/
RUMÆNIEN	UKRAINE	Siret	Vicșani
	MOLDOVA	Ungheni	Cristești Jijia
	SERBIEN	Stamora Moravița	Stamora Moravița
BULGARIEN	SERBIEN	Kalotina	Kalotina
	FYROM	Gueshevo	Gueshevo
	TYRKIET	Svilengrad	Svilengrad
GRÆKENLAND	ALBANIEN	Kakavia	Krystallopigi
	FYROM	Evzoni	Idomeni
	TYRKIET	Kipi	Pythion

BILAG III

VEJLEDENDE KORT OVER DET TRANSEUROPÆISKE TRANSPORTNET, DER ER UDVIDET TIL BESTEMTE TREDJELANDE

	Kortoversigt for nabolande

11.1.

Vejledende udbygning til nabolande

Samlet net & hovednet: Indre vandveje og havne

Kongeriket Norge / Kongeriket Noreg - Lýðveldið Ísland

11.2.

Vejledende udbygning til nabolande

Samlet net: Jernbaner, havne og banegodsterminaler

Hovednet: Jernbaner (gods), havne og banegodsterminaler

Kongeriket Norge / Kongeriket Noreg - Lýðveldið Ísland

11.3.

Vejledende udbygning til nabolande

Samlet net: Jernbaner og lufthavne

Hovednet: Jernbaner (passagerer) og lufthavne

Kongeriket Norge / Kongeriket Noreg - Lýðveldið Ísland

11.4.

Vejledende udbygning til nabolande

Samlet net & hovednet:

Veje, havne, banegodsterminaler og lufthavne

Kongeriket Norge / Kongeriket Noreg - Lýðveldið Ísland

12.1.

Vejledende udbygning til nabolande

Samlet net & hovednet: Indre vandveje og havne

Schweiz / Suisse / Svizzera / Svizra - Liechtenstein

12.2.

Vejledende udbygning til nabolande

Samlet net: Jernbaner, havne og banegodsterminaler

Hovednet: Jernbaner (gods), havne og banegodsterminaler

Schweiz / Suisse / Svizzera / Svizra - Liechtenstein

12.3.

Vejledende udbygning til nabolande

Samlet net: Jernbaner og lufthavne

Hovednet: Jernbaner (passagerer) og lufthavne

Schweiz / Suisse / Svizzera / Svizra - Liechtenstein

12.4.

Vejledende udbygning til nabolande

Samlet net & hovednet:

Veje, havne, banegodsterminaler og lufthavne

Schweiz / Suisse / Svizzera / Svizra - Liechtenstein

13.1.

Vejledende udbygning til nabolande

Samlet net: Indre vandveje og havne

Vestlige Balkanregion

13.2.

Vejledende udbygning til nabolande

Samlet net: Jernbaner, havne og banegodsterminaler

Vestlige Balkanregion

13.3.

Vejledende udbygning til nabolande

Samlet net: Jernbaner og lufthavne

Vestlige Balkanregion

13.4.

Vejledende udbygning til nabolande

Samlet net: Veje, havne, banegodsterminaler og lufthavne

Vestlige Balkanregion

14.1.

Vejledende udbygning til nabolande

Samlet net: Indre vandveje og havne

Türkiye

14.2.

Vejledende udbygning til nabolande

Samlet net: Jernbaner, havne og banegodsterminaler

Türkiye

14.3.

Vejledende udbygning til nabolande

Samlet net: Jernbaner og lufthavne

Türkiye

14.4.

Vejledende udbygning til nabolande

Samlet net: Veje, havne, banegodsterminaler og lufthavne

Türkiye

Erklæringer fra Kommissionen

»Kommissionen minder om, at det henhører under medlemsstaternes beføjelser at tage beslutning om at fremlægge projekter til finansiering under Connecting Europe-faciliteten (CEF). Denne beføjelse berøres ikke på nogen måde af de indikative procentsatser for specifikke transportpolitiske målsætninger, der er anført i del IV i bilaget.«

»Kommissionen finder det yderst beklageligt, at artikel 18 er medtaget, hvori der indføres den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 om ydelse af finansiel støtte fra Unionen til projekter eller dele af projekter, der udvælges efter hver forslagsindkaldelse på grundlag af de flerårige eller årlige arbejdsprogrammer, der er nævnt i artikel 17 i CEF-forordningen. Kommissionen minder om, at den ikke stillede forslag om denne procedure i nogen af de sektorspecifikke retsakter med tilknytning til den flerårige finansielle ramme. Formålet hermed var at forenkle programmerne under den flerårige finansielle ramme til fordel for modtagerne af EU-finansiering. Det ville fremskynde proceduren at godkende afgørelser om tilskud uden udvalgsprøvelse og reducere tidsrummet frem til støtten tildeles for projektledere, ligesom unødvendigt bureaukrati og unødvendige omkostninger ville kunne undgås. Kommissionen skal endvidere minde om, at vedtagelse af afgørelser om tildeling af støtte henhører under dens institutionelle beføjelser i forbindelse med gennemførelse af budgettet, hvorfor sådanne afgørelser ikke bør vedtages ved hjælp af udvalgsproceduren. Kommissionen finder ligeledes, at medtagelsen af artikel 18 ikke kan danne præcedens for andre finansieringsinstrumenter på grund af infrastrukturprojekternes særlige karakter, hvad angår deres indvirkning på medlemsstaternes område.«

»Kommissionen finder det beklageligt, at der i artikel 2, stk. 5, og artikel 5, stk. 2, medtages henvisninger til omkostningerne ved det forvaltningsorgan, som Kommissionen har betroet at gennemføre specifikke dele af Connecting Europe-faciliteten i forbindelse med tiltag til støtte for programmet. Kommissionen minder om, at det henhører under Kommissionens beføjelser efter en forudgående cost-benefit-analyse selv at beslutte at oprette et forvaltningsorgan med henblik på uddelegering af visse opgaver i forbindelse med forvaltningen af et program i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 58/2003. Udførelsen af cost-benefit-analysen med henblik på at overdrage opgaver til et forvaltningsorgan til gennemførelse af Connecting Europe-faciliteten bør ikke udhules af ordlyden i CEF-forordningen. Kommissionen finder ligeledes, at tærsklen ikke kan danne præcedens for andre finansieringsinstrumenter på grund af den særlige karakter af de infrastrukturprojekter, der forvaltes af forvaltningsorganet.«

20.12.2013

Den Europæiske Unions Tidende

L 348/129

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1316/2013

af 11. december 2013

om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med henblik på at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og fremme jobskabelsen i overensstemmelse med Europa 2020-strategiens mål har Unionen brug for en moderne højeffektiv infrastruktur, som kan bidrage til at sammenkoble og integrere Unionen og alle dens regioner, inden for transport-, telekommunikations- og energisektorerne. Sådanne sammenkoblinger bør bidrage til at forbedre den frie bevægelighed for personer, varer, kapital og tjenesteydelser. De transeuropæiske net bør lette sammenkoblinger på tværs af landegrænserne, fremme en øget økonomisk, social og territorial samhørighed og bidrage til en mere konkurrencedygtig social markedsøkonomi og til at bekæmpe klimaændringer.

(2)

Formålet med etableringen af Connecting Europe-faciliteten (CEF), som oprettes ved denne forordning er at fremskynde investeringerne i transeuropæiske net og skabe en løftestangseffekt for både den offentlige og private sektors finansiering, samtidig med at retssikkerheden øges, og princippet om teknologineutralitet respekteres. CEF bør skabe mulighed for, at synergierne mellem transport-, telekommunikations- og energisektorerne kan udnyttes bedst muligt, og derved øge effektiviteten af Unionens indsats og gøre det muligt at optimere gennemførelsesomkostningerne.

(3)	Ifølge Kommissionen skønnes investeringsbehovet for transeuropæiske net inden for transport-, telekommunikations- og energisektorerne for perioden frem til 2020 at udgøre 97 000 mio. EUR.

(4)

Ved denne forordning fastlægges en finansieringsramme på 33 242 259 000 EUR i løbende priser for gennemførelsen af CEF for perioden 2014 til 2020, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 2. december 2013 om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (4) for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(5)	For at optimere anvendelsen af de budgetmidler, der tildeles CEF, bør Kommissionen på baggrund af midtvejsevalueringen af CEF kunne foreslå bevillingsoverførsler mellem transport-, telekommunikations- og energisektorerne. Sådanne forslag bør være omfattet af den årlige budgetprocedure.

(6)

Beløbet på 11 305 500 000 EUR i løbende priser, der overføres fra Samhørighedsfonden, etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 (5) bør kun anvendes til at indgå forpligtelser for budgetmidler til finansielle instrumenter i medfør af denne forordning fra den 1. januar 2017.

(7)	Etableringen af effektive transport- og energiinfrastrukturnet er en af de 12 nøgleaktioner, som Kommissionen har udpeget i sin meddelelse af 13. april 2011 med titlen "Akten for det indre marked. Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid: "Sammen om fornyet vækst"".

(8)

Kommissionen forpligtede sig til at integrere klimaændringer i Unionens udgiftsprogrammer og afsætte mindst 20 % af Unionens budget til klimarelaterede mål. Det er vigtigt at sikre, at afbødning af og tilpasning til klimaændringer og risikoforebyggelse og risikostyring fremmes i forbindelse med forberedelse, tilrettelæggelse og gennemførelse af projekter af fælles interesse. Infrastrukturinvesteringer, der er omfattet af denne forordning, bør hjælpe til at fremme overgangen til et lavt emissionsniveau samt klima- og naturkatastroferesistens i økonomien og samfundet og samtidig tage hensyn til de særlige forhold i regioner med naturbetingede og demografiske handicap, navnlig regionerne i den yderste periferi og øregionerne. CEF bør især i transport- og energisektorerne bidrage til opfyldelsen af Unionens mellemlang- og langsigtede mål for dekarbonisering.

(9)

Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme (FFR) for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa (6) betydningen af at sikre en hurtig gennemførelse af Unionens digitale dagsorden og fortsætte bestræbelserne på at nå målet om adgang til højhastighedsinternet for alle Unionsborgere senest i 2020, også i mindre udviklede regioner. Europa-Parlamentet understregede, at investeringer i en effektiv transportinfrastruktur spiller en central rolle for Europas konkurrenceevne og kan bane vejen for en langsigtet økonomisk vækst efter krisen, og at de transeuropæiske transportnet ("TEN-T") er afgørende med henblik på at sikre et velfungerende indre marked og giver en væsentlig europæisk merværdi. Europa-Parlamentet gav også udtryk for, at det er overbevist om, at TEN-T følgelig bør udgøre et centralt prioriteret område i FFR, og at det var nødvendigt at forhøje TEN-T-midlerne i FFR. Desuden understregede Europa-Parlamentet behovet for at maksimere effekten af finansieringen fra Unionen og mulighederne i forbindelse med Samhørighedsfonden og de europæiske struktur- og investeringsfonde og finansielle instrumenter til finansiering af centrale nationale og grænseoverskridende europæiske prioriterede energiinfrastrukturprojekter, og det fremhævede behovet for en betydelig budgetbevilling fra Unionens budget til finansielle instrumenter på dette område.

(10)	Med henblik på finansieringen af infrastrukturer i grænseregionerne som led i udviklingen af det samlede net bør der skabes synergier mellem finansieringsinstrumenterne i CEF og andre EU-fonde.

(11)

Den 28. marts 2011 vedtog Kommissionen hvidbogen med titlen "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" ("hvidbogen"). I hvidbogen tilsigtes det senest i 2050 at nedbringe drivhusgasemissionerne fra transportsektoren med mindst 60 % sammenlignet med 1990. I hvidbogen tilsigtes det for infrastrukturens vedkommende senest i 2030 at etablere et fuldt funktionsdygtigt og multimodalt TEN-T "hovednet" i hele Unionen. Interoperabiliteten kan forstærkes gennem innovative løsninger, der forbedrer kompatibiliteten mellem de berørte systemer. I hvidbogen tilsigtes det også at optimere multimodale logistikkæders ydeevne, bl.a. ved i højere grad at bruge mere energieffektive transportformer. Den indeholder derfor følgende mål af relevans for TEN-T-politikken: 30 % af vejgodstransporten på strækninger på over 300 km bør overgå til andre transportformer inden 2030 og mere end 50 % inden 2050; længden af det eksisterende højhastighedsjernbanenet bør tredobles inden 2030, og inden 2050 bør størstedelen af al mellemdistancepassagerrejser foregå med tog; inden 2050 bør alle lufthavne i hovednettet være forbundet med jernbanenettet, og alle søhavne bør være forbundet med banegodsnettet og om muligt med de indre vandveje.

(12)

Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 6. juli 2010 om en bæredygtig fremtid for transporten (7), at en effektiv transportpolitik kræver passende økonomiske rammer, der er afstemt med de kommende udfordringer, og at de nuværende midler til transport og mobilitet bør øges med henblik herpå. Det fandt endvidere, at der var behov for at etablere en facilitet til samordning og optimering af anvendelsen af forskellige kilder til transportfinansiering og af alle de finansielle midler og mekanismer, der er til rådighed på EU-plan.

(13)

Rådet bekræftede i sine konklusioner af 11. juni 2009 om en gennemgang af TEN-T-politikken behovet for fortsat at investere i transportinfrastruktur for at sikre en virkelig udvikling af TEN-T inden for alle transportformer som grundlag for det indre marked og konkurrenceevne, den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Unionen og dens forbindelse til nabolandene, med fokus på den europæiske merværdi, som dette ville bibringe. Rådet understregede også, at det er nødvendigt, at Unionen stiller de finansielle ressourcer, der er nødvendige for at stimulere investeringer i TEN-T-projekter, til rådighed, og navnlig, at det er nødvendigt at få en passende finansiel støtte fra TEN-T-budgettet til de prioriterede projekter, der omfatter relevante grænseoverskridende afsnit, og hvis gennemførelse vil gå ud over 2013, til at harmonere med de institutionelle begrænsninger, som FFR-programmeringen giver. Efter Rådets opfattelse bør offentlig-private partnerskaber videreudvikles og støttes i denne forbindelse efter behov.

(14)

På grundlag af målene i hvidbogen bør TEN-T-retningslinjerne som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 (8) udpege infrastruktur i TEN-T, specificere krav, der skal opfyldes, og fastsætte foranstaltninger til deres gennemførelse. Ifølge disse retningslinjer forventes det navnlig, at hovednettet er færdigetableret inden udgangen af 2030, såvel gennem etablering af ny infrastruktur som via gennemgribende opgradering og rehabilitering af eksisterende infrastruktur.

(15)

Ud fra en analyse af medlemsstaternes transportinfrastrukturplaner forventer Kommissionen, at investeringsbehovet i transportsektoren beløber sig til 500 000 mio. EUR for hele det transeuropæiske transportnet i perioden 2014-2020, hvoraf skønsmæssigt 250 000 mio. EUR vil blive investeret i TEN-T's hovednet.

(16)

Den geografiske tilpasning af godstogskorridorerne, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 (9), og af hovednettets korridorer i del I af bilag I til nærværende forordning bør i relevante tilfælde sikres under hensyn til målsætningerne for de respektive instrumenter med henblik på at reducere den administrative byrde og strømline udviklingen og anvendelsen af jernbaneinfrastrukturen. Godstogskorridorerne bør alene være omfattet af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 913/2010, herunder med hensyn til ændringer i tilpasningen heraf.

(17)

I forbindelse med den gennemgang af TEN-T-politikken, der blev iværksat i februar 2009, blev en særlig ekspertgruppe nedsat for at støtte Kommissionen og undersøge finansieringsstrategien og finansieringsperspektiverne for TEN-T. Ekspertgruppe nr. 5 trak på eksterne eksperters erfaringer fra forskellige områder: infrastrukturforvaltere, infrastrukturplanlæggere, nationale, regionale og lokale repræsentanter, miljøeksperter, forskere og repræsentanter for den private sektor. Ekspertgruppe nr. 5's endelige rapport (10), der blev vedtaget i juli 2010, indeholder 40 henstillinger, hvoraf nogle er blevet taget i betragtning i denne forordning. Denne rapport anbefaler bl.a., at Kommissionen stiller en standardramme til rådighed med henblik på blanding af EU-tilskud og TEN-T offentlig-private partnerskaber ("OPP'er"), der omfatter såvel samhørighedsfondene som TEN-T-budgettet.

(18)

Erfaringerne med FFR (2007-2013) viser, at visse medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, har betydelige vanskeligheder ved rettidigt at fuldføre komplekse transportinfrastrukturprojekter på tværs af landegrænserne med høj merværdi for Europa samt ved at sørge for en effektiv udnyttelse af EU-midlerne. For at få fuldført flere transportprojekter, især projekter på tværs af landegrænser, med en høj merværdi for Europa, bør en del af Samhørighedsfonden (11 305 500 000 EUR) derfor overføres til at finansiere transportprojekter i hovednettet eller transportprojekter vedrørende horisontale prioriteter i de medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden via CEF. I den indledende fase bør udvælgelsen af støtteberettigede projekter overholde de nationale tildelinger fra Samhørighedsfonden. Kommissionen bør støtte medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, i deres indsats for at udvikle en passende række projekter, navnlig ved at styrke de pågældende offentlige myndigheders institutionelle kapacitet og iværksætte supplerende forslagsindkaldelser, samtidig med at den sikrer en gennemsigtig proces for udvælgelsen af projekter.

(19)

Beløbet på 11 305 500 000 EUR, der overføres fra Samhørighedsfonden for udelukkende at blive brugt i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, bør ikke anvendes til at finansiere aktioner med synergier mellem transport-, telekommunikations- og energisektorer, der bidrager til projekter af fælles interesse hidrørende fra forslagsindkaldelser, som dækker flere sektorer.

(20)	Den institutionelle og administrative kapacitet er en afgørende forudsætning for en tilfredsstillende opfyldelse af målsætningerne for CEF. Kommissionen bør i videst muligt omfang tilbyde passende støtte til at muliggøre udformning og implementering af projekter i de berørte medlemsstater.

(21)

I sin meddelelse af 17. november 2010 med titlen: "Prioriteringer på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter – en plan for et integreret europæisk energinet" fastlagde Kommissionen de prioriterede korridorer, som er nødvendige for at opfylde Unionens ambitiøse energi- og klimapolitiske mål inden 2020, med henblik på at fuldføre det indre energimarked, sikre forsyningssikkerheden, åbne mulighed for at integrere vedvarende energikilder og forberede nettene til yderligere dekarbonisering af energisystemet efter 2020.

(22)

Der er behov for betydelige investeringer for at modernisere og udvide Europas energiinfrastruktur, sammenkoble net på tværs af landegrænserne og bringe den energimæssige isolation af medlemsstater til ophør for at opfylde Unionens energi- og klimapolitiske mål tillige med målene om konkurrenceevne, bæredygtighed og forsyningssikkerhed på en omkostningseffektiv måde. Ifølge Kommissionen andrager det anslåede investeringsbehov til energiinfrastruktur frem til 20 201 000 000 mio. EUR, heraf investeringer på ca. 200 000 mio. EUR i infrastrukturer af europæisk betydning til el- og gastransmission samt oplagring. Ifølge arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Investeringsbehov og -huller inden for infrastruktur", der er forelagt for Rådet, er der blandt projekter af europæisk betydning investeringer med en værdi af ca. 100 000 mio. EUR, der risikerer ikke at blive foretaget på grund af hindringer i forbindelse med udstedelse af tilladelser, regulering og finansiering.

(23)

Det akutte behov for at opbygge fremtidens energiinfrastruktur og den betydelige stigning i investeringsniveauet sammenlignet med tidligere tendenser kræver en brat ændring af den måde, hvorpå energiinfrastruktur støttes på EU-niveau. Rådet tilsluttede sig i sine konklusioner af 28. februar 2011, at energikorridorerne skulle prioriteres i Europa.

(24)

For så vidt angår energisektoren opfordrede Det Europæiske Råd af 4. februar 2011 Kommissionen til at strømline og forbedre godkendelsesprocedurer og skabe en lovramme, som tiltrækker investeringer. Det understregede, at størstedelen af finansieringsomkostningerne vil skulle dækkes af markedet gennem opkrævning af afregningspriser. Det Europæiske Råd erkendte, at offentlig finansiering er nødvendig til projekter, der kræves af hensyn til energiforsyningssikkerheden eller solidariteten, men som ikke kan tiltrække markedsbaseret finansiering. Det understregede ligeledes behovet for at modernisere og udbygge EU's energiinfrastruktur og at sammenkoble net på tværs af grænserne med henblik på energisolidaritet mellem medlemsstaterne, på at give mulighed for alternative forsynings- eller transitruter og energikilder og på at udvikle vedvarende energikilder i konkurrence med traditionelle energikilder. Det slog fast, at det indre energimarked bør være gennemført inden udgangen af 2014, således at gas og elektricitet kan strømme frit, og at ingen medlemsstat bør være isoleret i forhold til de europæiske gas- og elnet efter 2015 eller opleve, at dens energiforsyningssikkerhed bringes i fare, på grund af mangel på egnede forbindelser. I de første to årlige arbejdsprogrammer, der vedtages i medfør af denne forordning, bør der lægges særlig vægt på projekter og tilknyttede aktioner, der sigter mod at bringe energiisolation til ophør og eliminere energiflaskehalse med henblik på gennemførelse af det indre marked for energi.

(25)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 (11) identificeres de transeuropæiske energiinfrastrukturprioriteter, som skal gennemføres frem til 2020 for at opfylde Unionens energi- og klimapolitiske mål; der fastlægges regler for udpegningen af projekter af fælles interesse, som er nødvendige for at gennemføre disse prioriteter og der fastsættes foranstaltninger vedrørende udstedelse af tilladelser, inddragelse af offentligheden og regulering for at fremskynde og/eller lette gennemførelsen af disse projekter og herunder kriterier for, om disse projekter generelt er berettiget til finansiel støtte fra Unionen.

(26)

Telekommunikation er i stigende grad ensbetydende med internetbaserede infrastrukturer, hvor bredbåndsnetinfrastrukturen fungerer som katalysator for brugen af digitale tjenester i en lang række aktiviteter i samfundet. Internettet er ved at udvikle sig til den dominerende platform for kommunikation, for erhvervsvirksomhed, for levering af offentlige og private tjenesteydelser og for social og kulturel samhørighed. Endvidere er cloud computing og software, der udbydes som tjenesteydelse, ved at blive de nye it-paradigmer. Transeuropæisk og allestedsnærværende adgang til hurtige internetforbindelser og innovative digitale tjenesteydelser er derfor afgørende for den økonomiske vækst og det indre marked.

(27)

Et moderne, hurtigt internet vil fremover udgøre en altafgørende infrastruktur for europæiske virksomheders forbindelsesmuligheder, især for små og mellemstore virksomheder ("SMV'er"), der ønsker at benytte cloud computing for at forbedre omkostningseffektiviteten. For at undgå infrastrukturoverlapning, forhindre fejlplacering af private investeringer og styrke kapacitetsopbygningen med henblik på at skabe nye investeringsmuligheder og fremme gennemførelsen af omkostningsreduktionsforanstaltninger bør der tages skridt til at forbedre koordineringen af Unionens støtte til bredbånd under CEF og støtten til bredbånd fra alle øvrige tilgængelige kilder, herunder de nationale bredbåndsplaner.

(28)

I Europa 2020-strategien opfordres der til at gennemføre den digitale dagsorden for Europa, hvorved der indføres en stabil retlig ramme for at stimulere investeringer i en åben og konkurrencedygtig infrastruktur til højhastighedsinternet og tilknyttede tjenester. Målet skal være, at Europa får verdens hurtigste bredbånd inden udgangen af 2020 på grundlag af de seneste teknologier.

(29)

Den 31. maj 2010 konkluderede Rådet, at Unionen bør tilvejebringe de nødvendige ressourcer for at udvikle et digitalt indre marked baseret på hurtigt og ultrahurtigt internet og interoperable applikationer, og erkendte, at effektive og konkurrencedygtige investeringer i næste generation af bredbåndsnet vil være nødvendige for innovation, forbrugernes valgmuligheder og for Unionens konkurrenceevne og kan øge livskvaliteten gennem forbedrede sundhedstjenester, sikrere transportløsninger, nye mediemuligheder og nemmere adgang til varer, tjenesteydelser og viden, navnlig på tværs af grænserne.

(30)

Den private sektor bør have en af hovedrollerne i udbredelsen og moderniseringen af bredbåndsnet med støtte i en konkurrence- og investeringsfremmende lovgivning. Kommer der til at mangle private investeringer, bør medlemsstaterne gøre den nødvendige indsats for, at målene i den digitale dagsorden bliver nået. Offentlig finansiel støtte til bredbånd bør begrænses til finansielle instrumenter med henblik på programmer eller initiativer, hvor projekterne ikke kan finansieres af den private sektor alene, og det bør være bekræftet ved en forudgående vurdering, der viser, på hvilken måde markedet ikke er perfekt eller investeringssituationen ikke er optimal.

(31)

Det er derfor af afgørende vigtighed, at man stimulerer udbredelsen af hurtige og ultrahurtige bredbåndsnet i hele Europa i overensstemmelse med princippet om teknologisk neutralitet og samtidig fremmer udvikling og udbredelse af transeuropæiske digitale tjenester. Offentlige investeringer i hurtige og ultrahurtige bredbåndsnet må ikke skabe markedsforvridninger eller virke afskrækkende på private investeringer. De bør bruges til at tiltrække private investeringer og bør kun anvendes i tilfælde, hvor der er mangel på kommerciel interesse i at investere.

(32)	Der er behov for flere gennemførelsesmetoder og forskellige finansieringssatser og finansielle instrumenter for at øge effektiviteten og gennemslagskraften af Unionens finansielle støtte, tilskynde til private investeringer og tage hensyn til de individuelle projekters specifikke krav.

(33)	En forordning om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktursektoren vil identificere kriterierne i henhold til hvilke projekter af fælles interesse kan modtage økonomisk støtte i medfør af denne forordning.

(34)

Horisont 2020 – rammeprogrammet for forskning og innovation (12) – vil bl.a. fokusere på at imødegå samfundsmæssige udfordringer (f.eks. ved hjælp af intelligent, grøn, tilgængelig og integreret transport, sikker, ren og effektiv energi og sundhedspleje baseret på informations- og kommunikationsteknologi, offentlige forvaltning og bæredygtig udvikling) for direkte at imødegå de udfordringer, der er udpeget i Europa 2020-strategien, ved at støtte aktiviteter, der dækker hele spektret fra forskning til marked. Horisont 2020 vil støtte alle led i innovationskæden, navnlig aktiviteter, der er tættere på markedet, herunder innovative finansielle instrumenter. For at sikre Unionens midler større gennemslagskraft og af hensyn til sammenhængen vil CEF udvikle tæt synergi med Horisont 2020.

(35)

Kommissionen opstillede i sin meddelelse af 20. juli 2010 med titlen "På vej mod et europæisk trafiksikkerhedsområde: politiske retningslinjer for trafiksikkerheden for 2011-2020" rammer for politiske tiltag til fremme af en sikker infrastruktur som et centralt element i en nedbringelse af antallet af trafikdødsfald med 50 % inden udgangen af 2020. CEF bør derfor sikre, at ansøgningerne om EU-støtte lever op til de sikkerhedsmæssige krav, henstillinger og mål, der er opstillet i al relevant EU-ret om færdselssikkerhed. Evalueringerne af CEF's resultater bør inkludere spørgsmålet om nedbringelsen af antallet af trafikdødsfald på vejnettet i Unionen.

(36)

Den Europæiske Union og de fleste medlemsstater er part i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder, og de resterende medlemsstater er i færd med at ratificere den. I forbindelse med gennemførelsen af de relevante projekter er det væsentligt i projektspecifikationerne at tage højde for, at handicappede som nævnt i konventionen skal kunne få adgang.

(37)	Selv om størstedelen af investeringerne i forbindelse med Europa 2020-strategien kan tilvejebringes af markedet og med regulerende foranstaltninger, skaber den finansielle udfordring behov for offentlige tiltag og støtte fra Unionen i form af tilskud og innovative finansielle instrumenter.

(38)	For at optimere anvendelsen af Unionens budget bør tilskuddene målrettes mod de projekter, der ikke modtager tilstrækkelig finansiering fra den private sektor.

(39)	Jernbaneprojekter bør ikke udelukkes fra at modtage tilskud i medfør af denne forordning, fordi de genererer indtægter fra obligatoriske afgifter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU (13).

(40)

Finanspolitiske foranstaltninger i mange medlemsstater vil tilskynde eller har allerede tilskyndet de offentlige myndigheder til at genoverveje deres programmer for investeringer i infrastruktur. I denne sammenhæng anses OPP'er for et effektivt middel til at virkeliggøre infrastrukturprojekter, som sikrer opfyldelsen af politiske mål som f.eks. bekæmpelse af klimaændringer, fremme af alternative energikilder og en effektiv energi- og ressourceudnyttelse og støtte bæredygtig transport og udbredelse af bredbåndsnet. Kommissionen påtog sig i sin meddelelse af 19. november 2009 med titlen: "Private og offentlige investeringer til fordel for genopretningen og langsigtede strukturændringer: udvikling af offentlig-private partnerskaber" at forbedre OPP'ers adgang til finansiering ved at udvide anvendelsesområdet for eksisterende finansielle instrumenter.

(41)

I sin meddelelse af 19. oktober 2010 med titlen "Gennemgang af EU's budget" understregede Kommissionen, at det bør være normen for projekter med et langsigtet kommercielt potentiale, at midler fra Unionen udnyttes i partnerskab med finans- og banksektoren, navnlig Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaternes offentlige finansielle institutioner, men også med andre internationale finansielle institutioner og den private finanssektor, herunder på regionalt og nationalt plan.

(42)

De finansielle instrumenter bør anvendes til at imødekomme specifikke markedsbehov for tiltag, der har en klar merværdi for Unionen, og som er i overensstemmelse med CEF's mål, og bør ikke fortrænge privat finansiering. De bør forbedre løftestangseffekten af Unionens budgetudgifter og skabe en større multiplikatoreffekt for så vidt angår tiltrækning af finansiering fra den private sektor. Dette er særlig relevant på baggrund af vanskelighederne med at få adgang til kredit og stramningerne i de offentlige finanser samt i lyset af nødvendigheden af at understøtte Europas økonomiske genopretning. Kommissionen bør, inden den beslutter at anvende finansielle instrumenter, foretage en forudgående vurdering af de pågældende instrumenter som påkrævet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (14).

(43)

I Europa 2020-strategien gav Kommissionen tilsagn om at mobilisere Unionens finansielle instrumenter som led i en sammenhængende finansieringsstrategi, der samler Unionens og medlemsstaternes offentlige og private finansiering af infrastrukturer. Dette begrundes med, at investeringsforhold, der ikke er optimale, og markeder, som ikke er perfekte, bedre kan tackles med finansielle instrumenter end med tilskud.

(44)

CEF bør stille finansielle instrumenter til rådighed, hvormed det tilsigtes at påvirke private investorer og finansielle institutioner til at foretage betydelige investeringer i infrastruktur. For at gøre de finansielle instrumenter tilstrækkeligt attraktive for den private sektor bør de udformes og gennemføres under behørig hensyntagen til forenkling og reduktion af den administrative byrde, men bør også kunne imødekomme påviste finansieringsbehov på en fleksibel måde. Under udformningen af disse instrumenter bør erfaringerne fra gennemførelsen af finansielle instrumenter i FFR (2007-2013) inddrages, f.eks. lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter (LGTT), finansieringsfaciliteten med risikodeling (RSFF), Den Europæiske 2020-fond for Energi, Klimaændringer og Infrastruktur (Margueritefonden) og risikodelingsinstrumentet for projektobligationer under Europa 2020-initiativet med projektobligationer.

(45)

Potentialet for innovative finansielle instrumenter, herunder projektobligationer, til støtte for finansiering af transportinfrastruktur med europæisk merværdi bør undersøges i tråd med resultaterne af forudgående vurderinger og andre tilknyttede evalueringer, navnlig den uafhængige evaluering af Europa 2020-initiativet med projektobligationer i 2015.

(46)

For at optimere brugen af budgetmidler, der tildeles CEF, bør Kommissionen sikre kontinuitet i forbindelse med alle de finansielle instrumenter, der er oprettet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 (15), og risikodelingsinstrumentet for projektobligationer, der er etableret i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF (16) inden for rammerne af deres efterfølgende finansielle gælds- og aktieinstrumenter i henhold til denne forordning på grundlag af en forudgående vurdering som omhandlet i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

(47)

Ved valget af den mest effektive form for finansiel støtte bør der tages passende hensyn til de støtteberettigede projekters sektor- og projektspecifikke karakteristika. For at åbne mulighed for den mest effektive anvendelse af Unionens budget og øge multiplikatoreffekten af Unionens finansielle støtte bør Kommissionen for så vidt angår energisektoren bestræbe sig på, i det omfang det er muligt og med forbehold af markedsudbredelsen, at prioritere anvendelsen af finansielle instrumenter og samtidig respektere loftet over anvendelsen af finansielle instrumenter i overensstemmelse med denne forordning. Iværksættere af energiprojekter bør tilskyndes til at undersøge muligheden for at anvende finansielle instrumenter, inden de ansøger om tilskud til anlægsarbejder. I den forbindelse bør Kommissionen yde passende støtte til størst mulig anvendelse af finansielle instrumenter.

(48)

Projekter af fælles interesse inden for elektricitet, gas og kuldioxid bør være berettigede til at modtage finansiel støtte fra Unionen til undersøgelser og, under visse omstændigheder, til anlægsarbejder i form af tilskud eller i form af innovative finansielle instrumenter. Det vil sikre, at der kan ydes en skræddersyet støtte til de projekter af fælles interesse, som ikke er levedygtige under de eksisterende reguleringsmæssige rammer og markedsvilkår. På energiområdet er det vigtigt at forhindre konkurrenceforvridning, navnlig mellem projekter, som bidrager til opnåelsen af samme EU-prioriterede korridor. Den finansielle støtte bør sikre den fornødne synergi med de europæiske struktur- og investeringsfonde, der skal finansiere intelligente energidistributionsnet af lokal eller regional betydning. Der gælder en tretrinsmodel for investeringer i projekter af fælles interesse. For det første bør markedet have prioritet til at investere. For det andet, hvis investeringerne ikke foretages af markedet, bør de reguleringsmæssige løsninger forsøges anvendt, om nødvendigt ved at de relevante reguleringsmæssige rammer justeres, og en korrekt anvendelse af de relevante reguleringsmæssige rammer bør sikres. For det tredje bør der, hvis de første to trin ikke er i stand til at frembringe den fornødne investering i projekter af fælles interesse, kunne ydes finansiel støtte fra Unionen, hvis projektet af fælles interesse opfylder de gældende kriterier for berettigelse.

(49)

I henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 347/2013 er alle projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 1, 2 og 4, til nævnte forordning berettiget til finansiel støtte fra Unionen i form af tilskud til undersøgelser og finansielle instrumenter. Tilskud til anlægsarbejder kan anvendes i forbindelse med aktioner, som bidrager til disse projekter af fælles interesse, som i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 347/2013 klart udviser særlig positive eksternaliteter, og som ikke er kommercielt levedygtige ifølge projektets forretningsplan og andre vurderinger gennemført af navnlig potentielle investorer, kreditorer eller nationale regulerende myndigheder.

(50)

For at sikre sektordiversificering blandt modtagere af støtte fra finansielle instrumenter og fremme en gradvis geografisk diversificering i medlemsstaterne med særligt hensyn til de medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, bør Kommissionen i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank gennem fælles initiativer såsom det europæiske OPP-Ekspertcenter (EPEC) og fælles assistance til projekter i de europæiske regioner (Jaspers) støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at udvikle en passende række af forberedte projekter, hvortil det kunne overvejes at yde projektfinansiering.

(51)

De finansielle instrumenter i henhold til denne forordning, bør afspejle reglerne i afsnit VIII i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (17) og bør være i overensstemmelse med de regler for bedste praksis, der finder anvendelse på finansielle instrumenter.

(52)

Med hensyn til betingelserne for finansielle instrumenter kan det blive nødvendigt at tilføje supplerende krav i arbejdsprogrammerne – eksempelvis for at sikre konkurrenceprægede markeder med henblik på udviklingen af Unionens politikker, teknologisk udvikling og andre faktorer, der kan blive relevante.

(53)

Den flerårige programmering af støtten fra CEF bør tilsigte at støtte Unionens prioriteter ved at sikre, at de nødvendige økonomiske midler står til rådighed, og at Unionens og medlemsstaternes fælles indsats er sammenhængende, gennemsigtig og kontinuerlig. For forslag, som indsendes efter gennemførelsen af det første flerårige arbejdsprogram i transportsektoren, bør omkostningerne være støtteberettigede fra den 1. januar 2014 for at sikre kontinuiteten i de projekter, som allerede er omfattet af forordning (EF) nr. 680/2007.

(54)	På grund af de betydelige bevillinger, som er nødvendige for at gennemføre visse infrastrukturprojekter, bør det for den finansielle støtte til nogle aktioner være muligt at opdele budgetforpligtelserne i årlige rater.

(55)

I betragtning af de disponible ressourcer på EU-plan må indsatsen koncentreres om projekter med den største merværdi for Unionen for at opnå den ønskede virkning. Støtten bør derfor målrettes hovednettet og projekter af fælles interesse inden for trafikstyringssystemer, navnlig lufttrafikstyringssystemer, som vedrører den nye generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR-systemet), der kræver budgetressourcer fra Unionen på ca. 3 000 mio. EUR, samt intelligente transportsystemer (ITS), trafikovervågnings- og trafikinformationssystemet for skibsfarten (VTMIS), flodinformationstjenester (RIS) og det europæiske jernbanesignalsystem (ERTMS). I energisektoren bør den finansielle støtte fokusere på gennemførelsen af det indre energimarked, opnåelse af forsyningssikkerhed, fremme af bæredygtighed bl.a. gennem sikring af transmission af elektricitet fra vedvarende kilder fra produktionssted til efterspørgsels- og oplagringssted og tiltrækning af offentlige og private investeringer. Inden for telekommunikationssektoren bør den finansielle støtte primært målrettes mod projekter, der vil skabe efterspørgsel efter bredbånd, herunder opbygning af en europæisk infrastruktur for digitale tjenester, der for sin del bør stimulere investeringer i udbredelsen af bredbåndsnet.

(56)

I energisektoren bør det planlagte budget som en prioritet tildeles i form af finansielle instrumenter med forbehold af markedsudbredelsen. Projekter af fælles interesse i telekommunikationssektoren bør være berettigede til finansiel støtte fra EU i form af tilskud og offentlige indkøbsaftaler vedrørende centrale tjenesteplatforme, generiske tjenester og horisontale aktioner. Aktioner på bredbåndsområdet, herunder aktioner til stimulering af efterspørgslen efter bredbånd, bør være berettigede til finansiel støtte fra EU i form af finansielle instrumenter.

(57)

Ifølge analysen, der blev foretaget som led i konsekvensvurderingen med henblik på forordning (EU) nr. 347/2013, anslås antallet af projekter af fælles interesse, der bidrager mest til gennemførelsen af de prioriterede strategiske energiinfrastrukturkorridorer og -områder til ca. 100 på elområdet og 50 på gasområdet. Med udgangspunkt i den forventede overvægt af elektricitet i Europas energisystem i løbet af de kommende to årtier anslås det endvidere, at støtte til elektricitetsprojekter af fælles interesse vil udgøre hovedparten af finansieringsrammen til energi under CEF. I betragtning af at dette skøn vil blive ændret, efterhånden som der fremkommer flere oplysninger, og under hensyn til behovet for at sikre overensstemmelse med forordning (EU) nr. 347/2013, bør Kommissionen tage passende hensyn til elektricitetsprojekter med henblik på at stille størstedelen af den finansielle støtte til rådighed for disse projekter i perioden 2014 - 2020, med forbehold af markedsudbredelsen, de foreslåede aktioners kvalitet og modenhed og deres finansieringsbehov. Dette mål foregriber ikke en eventuel omlægning af midler, der er til rådighed til energiprojekter.

(58)

Kommissionen bør foretage midtvejsevalueringer og efterfølgende evalueringer og meddele resultaterne heraf til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget for at vurdere finansieringens effektivitet og omkostningseffektivitet og dens gennemslagskraft i henseende til opfyldelsen af CEF's overordnede mål og Europa 2020-strategiens prioriteter. Kommissionen bør offentliggøre oplysningerne om de specifikke projekter under CEF. Disse oplysninger bør ajourføres årligt.

(59)

For så vidt angår transport og energi er der på grundlag af de sektorspecifikke retningslinjer, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1315/2013 og i forordning (EU) nr. 347/2013, blevet udarbejdet lister over projekter, prioriterede korridorer og områder, hvor denne forordning finder anvendelse, og disse bør føjes til bilaget til nærværende forordning. For så vidt angår transport bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), for at der kan tages højde for eventuelle ændringer i politiske prioriteter og teknologiske muligheder samt trafikstrømme, for så vidt angår vedtagelse af ændringer af del I i bilag I og præcisering af de finansieringsprioriteter i forbindelse med støtteberettigede aktioner i henhold til artikel 7, stk. 2, der skal afspejles i arbejdsprogrammerne.

(60)

For at tage hensyn til det nuværende niveau for efterspørgslen efter finansiering inden for rammerne af de specifikke transportmålsætninger og for at give resultaterne af midtvejsevalueringen konkret form bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændringer af de vejledende procentsatser for hvert af de specifikke transportmål, hvis det viser sig nødvendigt at fravige tildelingen til et specifikt transportmål som fastsat i del IV i bilag I til denne forordning med mere end 5 procentpoint. De vejledende bevillinger til specifikke transportmål er ikke til hinder for, at beløbet på 11 305 500 000 EUR, der overføres fra Samhørighedsfonden, udelukkende anvendes til projekter til gennemførelse af hovednettet eller til projekter og horisontale prioriteter, der er identificeret i del I i bilag I til denne forordning.

(61)

For at afspejle de konklusioner, der drages af gennemførelsen af CEF, herunder i forbindelse med midtvejsevalueringen, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af listen over generelle retningslinjer, som der skal tages hensyn til ved fastsættelsen af kriterier for tildeling.

(62)

Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til nærværende forordning er det navnlig vigtigt, at den gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(63)	For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser i henseende til flerårige og årlige arbejdsprogrammer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011. (18)

(64)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, påvisning og undersøgelse af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, som er tabt, uberettiget udbetalt eller ukorrekt anvendt, og i givet fald sanktioner i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Europa-Parlamentet bør behørigt underrettes om disse foranstaltninger.

(65)

For at sikre en bred og loyal konkurrence om projekter, der finansieres af CEF, bør kontraktens form være i overensstemmelse med projektets målsætninger og øvrige omstændigheder. Kontraktbetingelserne bør udformes på en sådan måde at risici i forbindelse med kontrakten fordeles retfærdigt for at opnå størst mulig omkostningseffektivitet og gøre det muligt gennemføre kontrakten så effektivt som muligt. Dette princip bør finde anvendelse, uanset om der anvendes en national eller international kontraktmodel.

(66)

Det kunne være nødvendigt at lade nogle af infrastrukturprojekterne, der er af fælles interesse, forbindes med og gå gennem lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, førtiltrædelseslande og andre tredjelande. CEF bør indeholde en række forenklede midler til at forbinde og finansiere disse infrastrukturer for derved at sikre sammenhængen mellem de interne og eksterne instrumenter i Unionens budget.

(67)	Hvis tredjelande eller enheder etableret i tredjelande deltager i aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse, bør der kun ydes tilskud, hvis det ikke er sandsynligt, at aktionen kan opnå tilstrækkelig støtte fra andre former for finansiel støtte under CEF eller andre EU-programmer.

(68)

De generelle retningslinjer på baggrund af hvilke, Kommissionen skal tage hensyn til de sociale, klimamæssige og miljømæssige virkninger som omhandlet i del VII i bilag I til denne forordning, bør ikke finde anvendelse på energiområdet i overensstemmelse med den tilgang, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) nr. 347/2013.

(69)	I telekommunikationssektoren bør de generelle retningslinjer, hvorefter der skal tages hensyn til den stimulerende virkning, Unionens støtte har på offentlige og private investeringer, kun finde anvendelse på de digitaltjenesteinfrastrukturer, der tager sigte på at udløse supplerende investeringer.

(70)

De generelle retningslinjer, hvorefter der skal tages hensyn til den grænseoverskridende dimension, bør ikke finde anvendelse i forbindelse med bredbåndsnet, fordi alle investeringer i bredbånd, herunder dem, der foretages inden for medlemsstaternes grænser, vil forbedre de transeuropæiske telenets konnektivitet.

(71)

Deltagelse af staterne i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-stater), der er parter i aftalen vedrørende det europæiske økonomiske samarbejdsområde (EØS-aftalen) i CEF, bør ske i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i EØS-aftalen Med henblik herpå bør hver sektor, der er omfattet af denne forordning, behandles i et særskilt program. Der bør navnlig lægges op til EFTA-staters deltagelse i CEF på teleområdet.

(72)

For så vidt angår transport bør de vejledende kort, der er indeholdt i bilag III til forordning (EU) nr. 1315/2013, finde anvendelse med henblik på fastlæggelse af støtteberettigelse for projekter af fælles interesse i tredjelande i medfør af denne forordning. I tredjelande, hvor nævnte forordning ikke omfatter vejledende kort, bør projekter af fælles interesse være støtteberettigede, når der eksisterer et gensidigt samarbejde med henblik på at opnå en aftale om sådanne vejledende kort.

(73)

Målene for denne forordning, nemlig samordning, udvikling og finansiering af de transeuropæiske net, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne men kan på grund af nødvendigheden af at samordne disse mål bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(74)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (19) bør af klarhedshensyn ophæves.

(75)	Denne forordning bør træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende med henblik på at muliggøre en rettidig vedtagelse af de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakterne i henhold til denne forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

FÆLLES BESTEMMELSER

KAPITEL I

Connecting europe-faciliteten

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes Connecting Europe-faciliteten ("CEF"), der fastsætter betingelser, metoder og procedurer for Unionens finansielle støtte til transeuropæiske net med henblik på at støtte projekter af fælles interesse inden for sektoren for transport-, telekommunikations- og energiinfrastrukturer og udnytte potentielle synergier mellem disse sektorer. Den fastsætter desuden opdelingen af de ressourcer, der skal stilles til rådighed under den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)	"projekt af fælles interesse": et projekt, der er udpeget i forordning (EU) nr. 1315/2013 eller i forordning (EU) nr. 347/2013 eller i en forordning om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktursektoren

2)	"grænseoverskridende strækning": inden for transportsektoren den strækning, der sikrer kontinuiteten i et projekt af fælles interesse mellem de nærmeste byknudepunkter på begge sider af grænsen mellem to medlemsstater eller mellem en medlemsstat og et naboland

3)	"naboland": et land, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, herunder det strategiske partnerskab, udvidelsespolitikken og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller Den Europæiske Frihandelssammenslutning

4)	"tredjeland": ethvert naboland eller ethvert andet land, som Unionen kan samarbejde med om at opfylde de målsætninger, som forfølges i denne forordning

5)	"anlægsarbejde": anskaffelse, levering og anvendelse af komponenter, systemer og tjenesteydelser, herunder software, samt udførelse af forberedende aktiviteter og bygge- og anlægsaktiviteter vedrørende et projekt, overtagelse af anlægget og iværksættelse af et projekt

"undersøgelser": de aktiviteter, der er nødvendige for at forberede projektets gennemførelse, såsom forberedende undersøgelser, kortlægning, gennemførlighedsundersøgelser, evaluerings-, afprøvnings- og valideringsundersøgelser, herunder i form af software, og andre tekniske hjælpeforanstaltninger samt forudgående aktioner, der er nødvendige for at definere og udvikle et projekt og træffe beslutning om finansieringen heraf, f.eks. rekognoscering af de pågældende lokaliteter og opstilling af en finansieringsplan

"programstøtteaktioner": i forbindelse med CEF, alle de ledsageforanstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre det og de individuelle sektorspecifikke retningslinjer, såsom tjenesteydelser, navnlig ydelse af teknisk bistand, herunder med henblik på anvendelse af finansielle instrumenter, samt forberedende undersøgelser, gennemførlighedsundersøgelser, koordinerings- og overvågningsaktiviteter, høring af interessenter, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter af direkte betydning for forvaltningen af CEF og målopfyldelsen. Programstøtteaktioner omfatter undersøgelser, møder, kortlægning af infrastruktur, oplysning, formidling, kommunikation og bevidstgørelse, udgifter i tilknytning til it-værktøjer og netværk, der fokuserer på udveksling af informationer om CEF, tillige med alle Kommissionens øvrige udgifter til teknisk og administrativ bistand, som kan være påkrævet til CEF's forvaltning eller gennemførelsen af de individuelle sektorspecifikke retningslinjer. Programstøtteaktioner omfatter også de aktiviteter, der er nødvendige for at lette forberedelsen af projekter af fælles interesse, navnlig i medlemsstater, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, med henblik på at opnå finansiering i medfør af denne forordning eller på de finansielle markeder. Programstøtteaktioner omfatter også, hvor det er hensigtsmæssigt, overtagelse af omkostningerne i forbindelse med det forvaltningsorgan, som Kommissionen har overdraget gennemførelsen af specifikke dele af CEF til ("forvaltningsorgan")

8)	"aktion": enhver aktivitet, som er blevet identificeret som finansielt og teknisk uafhængig, har en fast tidsramme og er nødvendig for gennemførelsen af et projekt af fælles interesse

9)	"støtteberettigede omkostninger" har samme betydning som i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012

10)

"støttemodtager": en medlemsstat, en international organisation eller et offentligt eller privat foretagende eller organ, der er udvalgt til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning og efter de nærmere bestemmelser, der er fastsat i det pågældende arbejdsprogram, som er omhandlet i artikel 17

11)

"gennemførende organ": et offentligt eller privat foretagende eller organ, som er udpeget af en støttemodtager, når støttemodtageren er en medlemsstat eller en international organisation, til at gennemføre den pågældende aktion. Støttemodtageren træffer afgørelse om udpegelsen på eget ansvar, og, hvis den kræver indgåelse af en kontrakt om offentligt indkøb, i overensstemmelse med de gældende EU-regler og nationale regler for offentlige indkøbsaftaler

12)	"det samlede net": den transportinfrastruktur, der er defineret i kapitel II i forordning (EU) nr. 1315/2013

13)	"hovednet": den transportinfrastruktur, der er udpeget i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EU) nr. 1315/2013

14)	"hovednetkorridorer": et instrument til at lette en koordineret gennemførelse af hovednettet, jf. kapitel IV i forordning (EU) nr. 1315/2013, som er opført i del I i bilag I til nærværende forordning

15)

"flaskehals" i transportsektoren: en fysisk, teknisk eller funktionel barriere, der forårsager en afbrydelse af systemet, som påvirker trafikstrømmenes kontinuitet over lange afstande eller på tværs af grænserne, og som kan overvindes ved at etablere ny infrastruktur eller ved i væsentlig grad at opgradere eksisterende infrastruktur, der kunne medføre betydelige forbedringer, som vil løse flaskehalsproblemerne

16)	"prioritet": enhver prioriteret elkorridor, prioriterede gaskorridorer eller ethvert prioriteret tematisk område, der er udpeget i bilag I til forordning (EU) nr. 347/2013

17)	"telematiksystemer": systemer som defineret i forordning (EU) nr. 1315/2013

18)	"energiinfrastruktur": infrastruktur som defineret i forordning (EU) nr. 347/2013

19)

"synergi mellem sektorer": forekomsten af sammenfaldende eller indbyrdes supplerende aktioner for mindst to af transport-, telekommunikations- og energisektorerne, som kan gøre det muligt at optimere omkostningerne eller resultaterne via fælles udnyttelse af de finansielle, tekniske eller menneskelige ressourcer

20)	"isoleret net": en medlemsstats jernbanenet, eller en del heraf, som defineret i forordning (EU) nr. 1315/2013.

Artikel 3

Generelle mål

CEF skal gøre det muligt at forberede og gennemføre projekter af fælles interesse inden for rammerne af politikken for transeuropæiske net inden for energi-, transport-, telekommunikations- og energisektorerne. CEF skal navnlig støtte gennemførelsen af de projekter af fælles interesse, som tilsigter at udvikle og anlægge ny infrastruktur og nye tjenester eller opgradere eksisterende infrastruktur og tjenester inden for transport-, telekommunikations- og energisektorerne. Den skal prioritere manglende forbindelser inden for transportsektoren. CEF skal også bidrage til at støtte projekter med europæisk merværdi og væsentlige samfundsmæssige fordele, der ikke modtager tilstrækkelig finansiering fra markedet. Følgende generelle mål gælder for transport-, telekommunikations- og energisektorerne:

Den skal bidrage til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i overensstemmelse med Europa 2020-strategien ved at udvikle moderne og højtydende transeuropæiske net, som tager hensyn til forventede fremtidige trafikstrømme, og således tilvejebringe fordele for hele Unionen med hensyn til forbedring af konkurrenceevnen på det globale marked og økonomisk, social og territorial samhørighed i det indre marked og skabe gunstigere vilkår for private, offentlige eller offentlig-private investeringer gennem en kombination af finansielle instrumenter og direkte EU-støtte, hvis projekterne kan få fordel af en sådan kombination af instrumenter, og ved en hensigtsmæssig udnyttelse af synergieffekter på tværs af sektorer.

Opfyldelsen af dette mål skal måles på størrelsen af de private, offentlige eller offentlig-private partnerskabers investeringer i projekter af fælles interesse og navnlig størrelsen af private investeringer i projekter af fælles interesse, der opnås via de finansielle instrumenter i medfør af denne forordning. Der skal lægges særlig vægt på en effektiv udnyttelse af de offentlige investeringer.

Den skal sætte Unionen i stand til at nå sine mål for bæredygtig udvikling, herunder målene om nedbringelse af udledningen af drivhusgasser med mindst 20 % i forhold til 1990-niveauet og en forøgelse af energieffektiviteten med 20 % inden udgangen af 2020 for således at bidrage til opfyldelsen af Unionens mellemlang- og langsigtede mål for dekarbonisering, samtidig med at solidariteten mellem medlemsstaterne styrkes.

Artikel 4

Sektorspecifikke mål

1. Med forbehold af de generelle mål i artikel 3 bidrager CEF til at opfyldelsen af de i stk. 2, 3 og 4 i denne artikel omhandlede sektorspecifikke mål.

2. I transportsektoren støtte til projekter af fælles interesse, jf. artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1315/2013 der søger at opfylde nedennævnte mål, som er beskrevet yderligere i artikel 4 i nævnte forordning

fjerne flaskehalse, forbedre jernbanernes interoperabilitet, slå bro over manglende forbindelser og navnlig forbedre grænseoverskridende strækninger. Opfyldelsen af dette mål vil blive målt på:

i)	antallet af nye eller forbedrede sammenkoblinger på tværs af landegrænser

ii)	antallet af kilometer jernbanelinje, der tilpasses til den europæiske nominelle standardsporvidde og forsynes med ERTMS

iii)	antallet af flaskehalse, der fjernes, og strækninger med øget kapacitet på transportruter for alle transportformer, som har modtaget støtte fra CEF

iv)	længden af nettet af indre vandveje fordelt på klasser i Unionen, og

v)	længden af jernbanenettet i Unionen som opgraderet i overensstemmelse med kravene i artikel 39, stk. 2 i forordning (EU) nr. 1315/2013

sikre bæredygtige og effektive transportsystemer på lang sigt med henblik på forberedelse til de forventede fremtidige transportstrømme samt mulighed for dekarbonisering af alle transportformer gennem overgang til innovative, energieffektive lavemissionstransportteknologier, samtidig med at sikkerheden optimeres. Opfyldelsen af dette mål vil blive målt på:

i)	antallet af forsyningspunkter med alternative brændstoffer til køretøjer, der benytter TEN-T-hovedvejnettet i Unionen

ii)	antallet af flod-, kanal- og søhavne i TEN-T-hovednettet, der er udstyret med forsyningspunkter med alternative brændstoffer i Unionen, og

iii)	nedbringelsen af antallet af trafikdødsfald på vejnettet i Unionen

optimere integration og sammenkobling af transportformer og fremme transporttjenesternes interoperabilitet, samtidig med at tilgængeligheden af transportinfrastrukturer sikres. Opfyldelsen af dette mål vil blive målt på:

i)	antallet af multimodale logistiske platforme, herunder flod-, kanal- og søhavne samt lufthavne, som er forbundet med jernbanenettet

ii)	antallet af forbedrede jernbane-vej-terminaler og antallet af forbedrede eller nye sammenkoblinger af havne ved hjælp af motorveje til søs

iii)	antallet af kilometer indre vandveje, der er forsynet med RIS, og

iv)	niveauet for ibrugtagning af SESAR-systemet, VTMIS og ITS i vejtransportsektoren.

De indikatorer, der er nævnt i dette stykke, gælder ikke for medlemsstater, der ikke har et jernbanenet, eller som ikke har et net af indre vandveje.

Disse indikatorer skal ikke betragtes som udvælgelses- eller støtteberettigelseskriterier for støtteaktioner fra CEF.

De vejledende procentsatser, der afspejler andelen af de samlede budgetmidler, som er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a), og som skal tildeles hver af de tre specifikke transportmålsætninger, er fastlagt i del IV i bilag I til denne forordning. Kommissionen må ikke fravige disse vejledende procentsatser med mere end 5 procentpoint

3. I energisektoren skal CEF støtte projekter af fælles interesse, der har til formål at opfylde et eller flere af følgende mål:

øge konkurrenceevnen ved at fremme yderligere integration på det indre marked for energi og elektricitets- og gasnets interoperabilitet på tværs af grænserne. Opfyldelsen af dette mål måles efterfølgende på:

i)	antallet af projekter, som reelt kobler medlemsstaternes net sammen og fjerner interne hindringer

ii)	begrænsning eller eliminering af medlemsstaternes isolation på energiområdet

iii)	den procentuelle andel af elektricitet, der sendes over grænserne, i forhold til den installerede elektricitetsproduktionskapacitet i de pågældende medlemsstater

iv)	priskonvergens på gas- og/eller elmarkederne i de berørte medlemsstater, og

v)	den procentuelle andel af den højeste spidsbelastning i de to berørte medlemsstater, som er dækket af tovejs transmissionsforbindelser for gas

øge energiforsyningssikkerheden i Unionen

Opfyldelsen af dette mål måles efterfølgende ved:

i)	antallet af projekter, som åbner mulighed for at diversificere forsyningskilder, leverandører og forsyningsruter

ii)	antallet af projekter, der øger lagringskapaciteten

iii)	systemers modstandsdygtighed under hensyn til antallet af forsyningsafbrydelser og deres varighed

iv)	omfanget af undgået indskrænkning af vedvarende energi

v)	forbindelsen til isolerede markeder med mere diversificerede forsyningskilder

vi)	den optimale anvendelse af energiinfrastrukturaktiver

bidrage til bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse, bl.a. ved at integrere energi fra vedvarende energikilder i transmissionsnettet og ved at udvikle intelligente energinet og CO2-net.

Opfyldelsen af dette mål måles efterfølgende ved:

i)	mængden af elektricitet fra vedvarende energikilder, der overføres fra produktionssteder til større forbrugscentre og lageranlæg

ii)	omfanget af undgået indskrænkning af vedvarende energi

iii)	antallet af iværksatte projekter vedrørende intelligente net, der har fået støtte fra CEF, og de efterspørgselsreaktioner, som de har medført

iv)	antallet af sparede CO2-emissioner takket være projekter, der har modtaget støtte fra CEF.

Indikatorerne i dette afsnit, der anvendes til den efterfølgende måling af opfyldelsen af målene, udgør ikke udvælgelses- eller støtteberettigelseskriterier for støtteaktioner fra CEF.

Betingelserne for at være berettiget til at opnå finansiel støtte fra Unionen til projekter af fælles interesse er fastsat i artikel 14 i forordning (EU) nr. 347/2013, og udvælgelseskriterierne for projekter af fælles interesse er fastsat i artikel 4 i nævnte forordning.

4. I telekommunikationssektoren skal CEF fremme aktioner, der har til formål at opfylde de mål, der er fastlagt i en forordning om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktursektoren.

Artikel 5

Budget

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af CEF er for perioden 2014 til 2020 fastsat til 33 242 259 000 EUR (20) i løbende priser. Beløbet fordeles således:

a)	transportsektoren: 26 250 582 000 EUR, hvoraf de 11 305 500 000 EUR skal overføres fra Samhørighedsfonden og anvendes i overensstemmelse med denne forordning, og udelukkende i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden

b)	telekommunikationssektoren: 1 141 602 000 EUR

c)	energisektoren: 5 850 075 000 EUR

Disse beløb berører ikke anvendelsen af fleksibilitetsmekanismen, der er fastlagt i henhold til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (21).

2. Finansieringsrammen for gennemførelsen af CEF dækker udgifter vedrørende:

a)	aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse, og programstøtteaktioner, jf. artikel 7

b)	programstøtteaktioner, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem CEF og de foranstaltninger, som er vedtaget i henhold til forordning (EF) nr. 680/2007, på op til 1 % af finansieringsrammen. Omkostningerne i forbindelse med forvaltningsorganet er også omfattet af dette loft.

3. Efter den midtvejsvurdering, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, kan Europa-Parlamentet og Rådet på forslag af Kommissionen overføre bevillinger mellem transport-, telekommunikations- og energisektorerne af den tildeling, der er fastsat i stk. 1, bortset fra beløbet på 11 305 500 000 EUR fra Samhørighedsfonden, som er afsat til at finansiere transportrelaterede projekter i de medlemsstater, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden.

4. De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020.

KAPITEL II

Finansieringsformer og finansielle bestemmelser

Artikel 6

Former for finansiel støtte

1. CEF skal gennemføres via en eller flere af de former for finansiel støtte, som er fastsat ved forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, navnlig tilskud, offentlige udbud og finansielle instrumenter.

2. Med henblik på denne forordning fastlægger de i artikel 17 omhandlede arbejdsprogrammer formerne for finansiel støtte, dvs. tilskud, offentlige udbud og finansielle instrumenter.

3. Kommissionen kan, med forbehold af en cost-benefit-analyse, overlade en del af gennemførelsen af CEF til de organer, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra a), og artikel 62 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, navnlig til forvaltningsorganet, under hensyntagen til behovet for en optimal og effektiv forvaltning af CEF i alle transport-, telekommunikations- og energisektorerne. Kommissionen kan også overlade en del af gennemførelsen af CEF til de organer, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Artikel 7

Støtteberettigelse og betingelser for finansiel støtte

1. Kun foranstaltninger, der bidrager til projekter af fælles interesse i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1315/2013 og (EU) nr. 347/2013 og en forordning om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktursektoren, samt programstøtteaktioner er berettiget til støtte via Unionens finansielle støtte i form af tilskud, offentlige udbud og finansielle instrumenter.

2. Inden for transportsektoren er det alene aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1315/2013, og programstøtteaktioner, som er berettigede til finansiel støtte fra Unionen i form af offentlige udbud og finansielle instrumenter efter nærværende forordning. Det er alene følgende, som kan komme i betragtning til at modtage finansiel støtte fra Unionen i form af et tilskud i henhold til nærværende forordning:

aktioner til fuldførelse af hovednettet i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EU) nr. 1315/2013, herunder ibrugtagning af nye teknologier og innovation i overensstemmelse med artikel 33 i nævnte forordning og projekter og horisontale prioriteter, der er identificeret i del I i bilag I til nærværende forordning

aktioner til fuldførelse af det samlede net i overensstemmelse med til kapitel II i forordning (EU) nr. 1315/2013, når sådanne aktioner bidrager til at slå bro over manglende forbindelser, lette trafikstrømme på tværs af grænserne eller fjerne flaskehalse, og som også bidrager til udviklingen af hovednettet eller sammenkobler hovednettets korridorer, eller, når sådanne aktioner bidrager til udbygning af ERTMS på hovedruter for godstogskorridorer som defineret i bilaget til forordning (EU) nr. 913/2010, op til højst 5 % af finansieringsrammen til transportsektoren, jf. artikel 5 i nærværende forordning

c)	undersøgelser i relation til projekter af fælles interesse som defineret i artikel 8, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) nr. 1315/2013

d)	undersøgelser i relation til grænseoverskridende prioriterede projekter, der er omfattet af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 661/2010/EU (22)

e)	aktioner til støtte for projekter af fælles interesse, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), d) og e) i forordning (EU) nr. 1315/2013

f)	aktioner til gennemførelse af transportinfrastruktur i knudepunkter i hovednettet, herunder byknudepunkter, som defineret i artikel 41 i forordning (EU) nr. 1315/2013

g)	aktioner til støtte for trafiktelematiksystemer i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EU) nr. 1315/2013

h)	aktioner til støtte for godstransporttjenester i overensstemmelse med artikel 32 i forordning (EU) nr. 1315/2013

i)	aktioner til at mindske banegodstrafikstøj, herunder ved efterfølgende tilpasning af eksisterende rullende materiel i samarbejde med bl.a. jernbaneindustrien

j)	programstøtteaktioner

k)	aktioner til gennemførelse af en sikker infrastruktur i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) nr. 1315/2013

l)	aktioner til støtte for sømotorveje, jf. artikel 21 i forordning (EU) nr. 1315/2013.

Transportrelaterede aktioner i forbindelse med en grænseoverskridende strækning eller en del af en sådan strækning kan kun opnå støtte fra Unionen, hvis der foreligger en skriftlig aftale mellem de berørte medlemsstater eller mellem de berørte medlemsstater og tredjelande om den fuldstændige færdiggørelse af den grænseoverskridende strækning.

3. Inden for energisektoren er alle aktioner til gennemførelse af de projekter af fælles interesse, der vedrører de prioriterede korridorer og områder, der er omhandlet i del II i bilaget til denne forordning, og som opfylder betingelserne i artikel 14 i forordning (EU) nr. 347/2013, samt programstøtteaktioner, berettigede til Unionens finansielle støtte i form af finansielle instrumenter, offentlige udbud og tilskud i medfør af denne forordning.

For at give mulighed for den mest effektive anvendelse af Unionens budget med henblik på at forbedre multiplikatoreffekten af Unionens finansielle støtte yder Kommissionen finansiel støtte som en prioritet i form af finansielle instrumenter, når det er hensigtsmæssigt, med forbehold af markedsudbredelsen og under overholdelse af loftet over anvendelsen af finansielle instrumenter i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, og artikel 21, stk. 4.

4. I telekommunikationssektoren er alle aktioner til gennemførelse af projekter af fælles interesse og programstøtteaktioner, der er identificeret i den relevante forordning om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktursektoren, og som opfylder kriterierne for støtteberettigelse, der er fastsat i overensstemmelse med den pågældende forordning, berettiget til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til nærværende forordning som følger:

a)	generiske tjenester, centrale tjenesteplatforme og programstøtteaktioner finansieres ved hjælp af tilskud og/eller offentlige udbud

b)	aktioner inden for bredbåndsnet finansieres som hovedregel gennem finansielle instrumenter.

5. Aktioner med synergier mellem sektorer, som bidrager til projekter af fælles interesse, og som er støtteberettigede i henhold til mindst to af de forordninger, der er omhandlet i artikel 2, nr. 1, er kun berettigede til at modtage finansiel støtte i henhold til denne forordning med henblik på forslagsindkaldelser, som dækker flere sektorer, jf. artikel 17, stk. 7, hvis en sådan aktions komponenter og omkostninger klart kan inddeles pr. sektor som defineret i nærværende artikels stk. 2, 3 og 4.

KAPITEL III

Tilskud

Artikel 8

Former for tilskud og støtteberettigede omkostninger

1. Tilskud i medfør af denne forordning kan antage enhver af de former, der er omhandlet i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

I de i artikel 17 omhandlede arbejdsprogrammer fastsættes de former for tilskud, der må anvendes til at finansiere de pågældende aktioner.

2. Med forbehold af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 kan udgifter til aktioner som følge af projekter, der er opført i det første flerårige program og i de årlige arbejdsprogrammer være støtteberettigede fra den 1. januar 2014.

3. Udgifter kan kun være støtteberettigede, hvis de er påløbet i medlemsstaterne, medmindre det pågældende projekt af fælles interesse involverer et eller flere tredjelandes områder, og aktionen er absolut nødvendig for at nå målene for det pågældende projekt.

4. Omkostninger til udstyr og infrastruktur, som modtageren behandler som infrastrukturomkostninger, kan være støtteberettigede op til det samlede beløb.

5. Udgifter til miljøundersøgelser vedrørende miljøbeskyttelse og overholdelse af de relevante dele af EU-retten kan være støtteberettigede.

6. Udgifter til køb af jord er ikke en støtteberettiget omkostning, undtagen med midler, der er overført fra Samhørighedsfonden inden for transportsektoren i overensstemmelse med en forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden.

7. Støtteberettigede omkostninger omfatter moms i overensstemmelse med artikel 126, stk. 3, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Med hensyn til beløbet på 11 305 500 000 EUR, der er overført fra Samhørighedsfonden for at blive brugt i de medlemsstater, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, følger støtteberettigelsesreglerne vedrørende moms de regler, der gælder for Samhørighedsfonden, der er omhandlet i en forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden.

8. Regler om støtteberettigelse, hvad angår omkostninger, der afholdes af støttemodtagere, finder tilsvarende anvendelse på omkostninger, som afholdes af gennemførende organer.

Artikel 9

Betingelser for deltagelse

1. Forslag indgives af en eller flere medlemsstater eller, efter aftale med de berørte medlemsstater, af internationale organisationer, fællesforetagender og offentlige eller private foretagender eller organisationer, der er etableret i medlemsstaterne.

2. Forslag kan indgives af enheder, der ikke er juridiske personer i henhold til gældende national ret, hvis deres repræsentanter har beføjelse til at påtage sig retlige forpligtelser på deres vegne og frembyder en garanti for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser svarende til den garanti, som juridiske personer frembyder.

3. Forslag, som indgives af fysiske personer, er ikke støtteberettigede.

4. Når det er nødvendigt for at nå målene for et givet projekt af fælles interesse, og når deres deltagelse er behørigt begrundet, må tredjelande og enheder, der er etableret i tredjelande, deltage i aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse.

De må ikke modtage finansiel støtte i henhold til nærværende forordning bortset fra tilfælde, hvor det er absolut nødvendigt for at nå målene for et givet projekt af fælles interesse.

5. Flerårige og årlige arbejdsprogrammer, jf. artikel 17, må indeholde yderligere særlige regler om forelæggelse af forslag.

Artikel 10

Finansieringssatser

1. Undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 966/2012, skal forslag udvælges på grundlag af forslagsindkaldelser på grundlag af de arbejdsprogrammer, der er nævnt i nærværende forordnings artikel 17.

2. I transportsektoren må størrelsen af Unionens finansielle støtte ikke overstige:

a)	med hensyn til tilskud til undersøgelser: 50 % af de støtteberettigede omkostninger

med hensyn til tilskud til anlægsarbejde:

for jernbanenet og vejnet i medlemsstater, der ikke har noget jernbanenet på deres område, eller i en medlemsstat, eller en del heraf, med et isoleret net uden godstogstransport over lange afstande: 20 % af de støtteberettigede omkostninger; finansieringssatsen kan forhøjes til højst 30 % for aktioner, der specifikt vedrører flaskehalse og til 40 % for aktioner, der vedrører grænseoverskridende strækninger, og aktioner, der forbedrer jernbanernes interoperabilitet

ii)	for indre vandveje: 20 % af de støtteberettigede omkostninger; finansieringssatsen kan forhøjes til højst 40 % for aktioner til afhjælpning af flaskehalse og til højst 40 % for aktioner, der vedrører grænseoverskridende strækninger

iii)	for indlandstransport, forbindelser til og udvikling af multimodale logistiske platforme, herunder forbindelser til indlands- og søhavne og lufthavne samt udviklingen af havne: 20 % af de støtteberettigede omkostninger

iv)	for aktioner til at mindske banegodstrafikstøj, herunder ved efterfølgende tilpasning af eksisterende rullende materiel: 20 % af de støtteberettigede omkostninger op til et kombineret loft på 1 % af budgetmidlerne, jf. artikel 5, stk.1, litra a)

v)	for forbedring af adgangen til transportinfrastruktur for handicappede: 30 % af de støtteberettigede omkostninger ved tilpasningsarbejder, som i intet tilfælde må overstige 10 % af de samlede støtteberettigede anlægsomkostninger

vi)	for aktioner, der støtter ny teknologi og innovation for alle transportformer: 20 % af de støtteberettigede omkostninger

vii)	for aktioner til støtte for grænseoverskridende vejstrækninger: 10 % af de støtteberettigede omkostninger

med hensyn til tilskud til trafiktelematiksystemer og -tjenester:

i)	for landbaserede komponenter af ERTMS, af SESAR-system, af RIS og af VTMIS: 50 % af de støtteberettigede omkostninger

ii)	for landbaserede komponenter af ITS i vejtransportsektoren: 20 % af de støtteberettigede omkostninger

iii)	for indbyggede komponenter i ERTMS: 50 % af de støtteberettigede omkostninger

iv)	for indbyggede komponenter i SESAR-system, RIS, VTMIS og ITS i vejtransportsektoren: 20 % af de støtteberettigede omkostninger op til et kombineret loft på 5 % af budgetmidlerne, jf. artikel 5, stk.1, litra a)

v)	for aktioner til støtte for udvikling af motorveje til søs: 30 % af de støtteberettigede omkostninger. Kommissionen skaber gunstige betingelser for udviklingen af projekter, der involverer motorveje til søs, sammen med tredjelande

vi)	for trafiktelematiksystemer, foruden de systemer, der er nævnt i nr. i)-iv), godstransporttjenester og sikre parkeringsfaciliteter i hovedvejnettet: 20 % af de støtteberettigede omkostninger.

3. I energisektoren må størrelsen af Unionens finansielle støtte ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger til undersøgelser og/eller anlægsarbejde. Finansieringssatserne kan forhøjes til højst 75 % for aktioner, der på grundlag af den dokumentation, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) nr. 347/2013, skaber en høj grad af forsyningssikkerhed regionalt eller i hele Unionen, styrker solidariteten i Unionen eller vedrører meget innovative løsninger.

4. I telekommunikationssektoren må størrelsen af Unionens finansielle støtte ikke overstige:

a)	for aktioner inden for generiske tjenester: 75 % af de støtteberettigede omkostninger

b)	for horisontale aktioner, herunder kortlægning af infrastruktur, parvist samarbejde og teknisk bistand: 75 % af de støtteberettigede omkostninger.

De centrale tjenesteplatforme finansieres typisk ved hjælp af offentlige udbud. I undtagelsestilfælde kan de finansieres med et tilskud, der dækker op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger, uden at dette berører medfinansieringsprincippet.

5. Finansieringssatser kan øges med op til 10 procentpoint i forhold til procentsatserne i stk. 2, 3 og 4 for aktioner med synergier mellem mindst to af de sektorer, der er omfattet af CEF. Denne stigning gælder ikke for finansieringssatser, der er omhandlet i artikel 11.

6. Størrelsen af den finansielle støtte, der tildeles de udvalgte aktioner, fastlægges på grundlag af en cost-benefit-analyse af hvert projekt, de disponible EU-budgetmidler og behovet for at give EU-finansieringen den størst mulige løftestangseffekt.

Artikel 11

Specifikke indkaldelser med hensyn til midler, som er overført fra Samhørighedsfonden i transportsektoren

1. Hvad angår beløbet på 11 305 500 000 EUR, der er overført fra Samhørighedsfonden for at blive brugt udelukkende i de medlemsstater, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, iværksættes særlige indkaldelser af projekter til fuldførelse af hovednettet, eller af projekter og horisontale prioriteter som defineret i del I i bilaget, udelukkende i medlemsstater, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden.

2. De gældende regler for transportsektoren i henhold til denne forordning anvendes på sådanne særlige indkaldelser. Indtil den 31. december 2016 skal udvælgelsen af støtteberettigede projekter overholde de nationale tildelinger i henhold til Samhørighedsfonden. Med virkning fra den 1. januar 2017 stilles midler, som overføres til CEF, og som ikke er øremærket til et transportinfrastrukturprojekt, til rådighed for alle medlemsstater, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, med henblik på finansiering af transportinfrastrukturprojekter i overensstemmelse med denne forordning.

3. Med henblik på at støtte medlemsstater, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, og som kan have vanskeligt ved at udforme projekter, der har den fornødne modenhed og/eller kvalitet samt en tilstrækkelig merværdi for Unionen, lægges der særlig vægt på programstøtteaktioner, der sigter på at styrke den institutionelle kapacitet og de offentlige forvaltningers og tjenesteydelsers effektivitet i forbindelse med udvikling og gennemførelse af projekter, jf. listen i del I i bilaget. For at sikre den størst mulige udnyttelse af de overførte midler i alle de medlemsstater, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, kan Kommissionen iværksætte supplerende indkaldelser af forslag.

4. Beløbet på 11 305 500 000 EUR, der er overført fra Samhørighedsfonden, må først anvendes til at indgå forpligtelser for budgetmidler til finansielle instrumenter i medfør af denne forordning fra den 1. januar 2017. Fra denne dato må beløbet på 11 305 500 000 EUR, der er overført fra Samhørighedsfonden, anvendes til at indgå forpligtelser for budgetmidler til projekter, for hvilke de bemyndigede enheder allerede har indgået aftalemæssige forpligtelser.

5. Uanset artikel 10 og med hensyn til beløbet på 11 305 500 000 EUR, der er overført fra Samhørighedsfonden for udelukkende at blive brugt i de medlemsstater, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, følger de maksimale finansieringssatser de satser, der gælder for Samhørighedsfonden som omhandlet i en forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden for så vidt angår følgende:

a)	aktioner vedrørende tilskud til undersøgelser

aktioner vedrørende tilskud til anlægsarbejde:

i)	jernbanetrafik og indlandsskibsfart

ii)	aktioner til støtte for grænseoverskridende vejstrækninger og, for så vidt angår medlemsstater, der ikke har jernbaner, for TEN-T-vejnettet

iii)

aktioner i forbindelse med indlandstransport, forbindelser til og udvikling af multimodale logistiske platforme, herunder forbindelser til flod-, kanal- og søhavne samt lufthavne, herunder automatiske faciliteter til skift af sporvidde og udbygningen af havne, herunder isbrydningskapacitet samt forbindelsespunkter, idet der særlig lægges vægt på jernbaneforbindelser med undtagelse af medlemsstater, der ikke har jernbaner.

aktioner vedrørende tilskud til telematiksystemer og -tjenester:

i)	ERTMS, RIS og VTMIS, SESAR-systemet og ITS for vejtransportsektoren

ii)	andre telematiksystemer.

iii)	aktioner til fremme af udviklingen af motorveje til søs:

d)	aktioner vedrørende tilskud til støtte for nye teknologier og innovation vedrørende alle transportformer.

Artikel 12

Annullering, nedsættelse, suspension og ophævelse af støtten

1. Undtagen i behørigt begrundede tilfælde annullerer Kommissionen finansiel støtte til undersøgelser, der ikke er påbegyndt senest et år efter den startdato, der er fastsat i betingelserne for støttetildelingen, eller senest to år efter denne dato for så vidt angår alle de øvrige aktioner, som er berettigede til finansiel støtte i henhold til denne forordning.

2. Kommissionen kan suspendere, nedsætte, inddrive eller ophæve finansiel støtte i overensstemmelse med betingelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 eller efter en evaluering af fremskridt i henseende til projektet, navnlig i tilfælde af alvorlige forsinkelser af aktionens gennemførelse.

3. Kommissionen kan anmode om at den tildelte finansielle støtte helt eller delvis tilbagebetales, hvis aktionen, som støtten var tiltænkt, ikke er gennemført inden to år fra den gennemførelsesdato, der er fastsat i betingelserne for støttetildelingen.

4. Inden Kommissionen træffer nogen af de i nærværende artikels stk. 1, 2 og 3 nævnte afgørelser, undersøger den sagen indgående i samråd med de organer, der er nævnt respektivt i artikel 6, stk. 3, og hører de berørte støttemodtagere, således at de får mulighed for at fremsætte deres bemærkninger inden for en rimelig frist. Efter midtvejsvurderingen meddeler Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet alle de afgørelser, den træffer i forbindelse med vedtagelsen af de årlige programmer, der er omhandlet i artikel 17.

KAPITEL IV

Offentlige indkøbsaftaler

Artikel 13

Offentlige indkøbsaftaler

1. I procedurerne for offentlige indkøbsaftaler, der gennemføres af Kommissionen eller et af de i artikel 6, stk. 3, nævnte organer på egne vegne eller sammen med medlemsstaterne:

a)	kan der foreskrives specifikke betingelser – såsom det sted, hvor de indkøbte aktiviteter skal finde sted – når sådanne betingelser er behørigt begrundede i målene med aktionerne og forudsat, at disse betingelser ikke strider mod principperne for Unionens og nationale offentlige indkøbsaftaler

b)	kan det tillades at foretage flere tildelinger af kontrakter inden for samme procedure ("valg af flere leverandører").

2. Hvis det er behørigt begrundet og påkrævet af hensyn til gennemførelsen af aktionerne, kan stk. 1 også finde anvendelse på indkøbsprocedurer, der foretages af modtagere af tilskud.

KAPITEL V

Finansielle instrumenter

Artikel 14

Typer af finansielle instrumenter

1. Finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til afsnit VIII i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, kan anvendes til at lette adgangen til finansiering for enheder, som gennemfører aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse som defineret i forordning (EU) nr. 1315/2013 og (EU) nr. 347/2013 og i en forordning om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktursektoren samt til opfyldelsen af disses mål. De finansielle instrumenter skal være baseret på forhåndsvurderinger af markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold og investeringsbehov. De væsentligste bestemmelser, vilkår og procedurer for hvert finansielt instrument fastsættes i del III i bilag I til nærværende forordning.

2. Det samlede bidrag til de finansielle instrumenter fra Unionens budget må ikke overstige 10 % af den samlede finansieringsramme for CEF, jf. artikel 5, stk.1.

3. Alle finansielle instrumenter, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 680/2007 og risikodelingsinstrumentet for projektobligationer, der er oprettet ved afgørelse nr. 1639/2006/EF, kan om fornødent og efter forudgående evaluering lægges sammen med dem, der er oprettet i henhold til denne forordning.

Sammenlægningen af projektobligationer indgår i den interimsrapport, der udarbejdes i andet halvår af 2013 som fastsat i forordning (EF) nr. 680/2007 og i afgørelse nr. 1639/2006/EF. Initiativet med projektobligationer indledes gradvis og inden for et loft på 230 000 000 EUR i løbet af 2014 og 2015. Den fulde gennemførelse af initiativet underkastes en uafhængig fuld evaluering, der skal udføres i 2015, som fastsat i forordning (EF) nr. 680/2007 og i afgørelse nr. 1639/2006/EF. På baggrund af denne evaluering og under hensyntagen til alle valgmuligheder skal Kommissionen overveje at foreslå hensigtsmæssige reguleringsmæssige ændringer, herunder lovgivningsmæssige ændringer, navnlig hvis den forventede markedsudbredelse ikke er tilfredsstillende, eller såfremt tilstrækkelige alternative kilder til langsigtet gældsfinansiering bliver tilgængelige.

4. Følgende finansielle instrumenter må benyttes:

a)	egenkapitalinstrumenter, såsom investeringsfonde med fokus på at skaffe risikovillig kapital til aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse

lån og/eller garantier, der ophjælpes med risikodelingsinstrumenter, herunder kreditforbedringsmekanismen for projektobligationer, der støtter individuelle projekter eller projektporteføljer, som udstedes af et finansieringsinstitut for dets egne midler sammen med et bidrag fra Unionen for at tilvejebringe kapital og/eller kapitaltildelingen

Artikel 15

Betingelser for tildeling af finansiel støtte via finansielle instrumenter

1. Aktioner, der støttes gennem finansielle instrumenter, udvælges ud fra deres modenhed, idet det tilstræbes at opnå en diversificering på sektorer i overensstemmelse med artikel 3 og 4 tillige med en geografisk balance blandt medlemsstaterne. Aktionerne skal:

a)	give europæisk merværdi

b)	opfylde Europa 2020-strategiens mål

c)	have en løftestangseffekt i forhold til EU-støtten, dvs. tage sigte på at generere en samlet investering, som overstiger størrelsen af Unionens bidrag i henhold til de indikatorer, der er fastsat på forhånd.

2. Unionen, medlemsstaterne og andre investorer kan yde finansiel støtte som supplement til bidrag, der modtages i kraft af finansielle instrumenter, forudsat at Kommissionen godkender eventuelle ændringer af kriterierne for aktioners støtteberettigelse og/eller instrumentets investeringsstrategi, der kan være påkrævet af hensyn til det supplerende bidrag.

3. De finansielle instrumenter skal søge at forstærke multiplikatoreffekten af Unionens finansielle støtte ved at tiltrække ekstra midler fra private investorer. De må gerne skabe et acceptabelt afkast for at opfylde andre partneres eller investorers mål, idet de samtidig søger at bevare værdien af aktiver, som Unionens budget tilvejebringer.

4. Finansielle instrumenter i henhold til denne forordning, kan kombineres med tilskud, der finansieres over Unionens budget.

5. Kommissionen kan fastsætte supplerende betingelser i de i artikel 17 omhandlede arbejdsprogrammer, alt efter transport-, telekommunikations- og energisektorernes særlige behov.

Artikel 16

Aktioner i tredjelande

Aktioner i tredjelande kan støttes gennem de finansielle instrumenter, hvis aktionerne er nødvendige for at gennemføre et projekt af fælles interesse.

KAPITEL VI

Programmering, gennemførelse og kontrol

Artikel 17

Flerårige og/eller årlige arbejdsprogrammer

1. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter særskilte flerårige og årlige arbejdsprogrammer for transport-, telekommunikations- og energisektorerne. Kommissionen kan også vedtage flerårige og årlige arbejdsprogrammer, som dækker mere end en sektor. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 2.

2. Kommissionen tager de flerårige arbejdsprogrammer op til fornyet overvejelse som minimum midtvejs. Efter behov reviderer den det flerårige arbejdsprogram ved en gennemførelsesretsakt. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 2.

3. Kommissionen vedtager de flerårige arbejdsprogrammer i transportsektoren for projekter af fælles interesse som anført i del I i bilag I.

Beløbet i finansieringsrammen skal udgøre mellem 80 % og 85 % af de i artikel 5, stk. 1, litra a),

nævnte budgetmidler. De projekter, der er beskrevet i del I i bilag I, er ikke bindende for medlemsstaterne, når de træffer programplanlægningsbeslutninger. Beslutningen om at gennemføre disse projekter henhører under medlemsstaternes kompetenceområde og afhænger af mulighederne for offentlig finansiering og af deres socioøkonomiske levedygtighed i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EU) nr. 1315/2013.

4. Kommissionen vedtager de årlige arbejdsprogrammer for transport-, telekommunikations- og energisektorerne for projekter af fælles interesse, der ikke er omfattet af de flerårige arbejdsprogrammer.

5. Kommissionen fastsætter, når den vedtager flerårige og sektorspecifikke årlige arbejdsprogrammer, udvælgelses- og tildelingskriterier i overensstemmelse med de fastlagte mål og prioriteter i artikel 3 og 4 i denne forordning og i forordning (EU) nr. 1315/2013 og (EU) nr. 347/2013 eller en forordning om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktursektoren. Kommissionen tager ved fastlæggelsen af tildelingskriterierne hensyn til de generelle retningslinjer i del V i bilag I til denne forordning.

6. Inden for energisektoren skal der i de første to årlige arbejdsprogrammer lægges særlig vægt på projekter af fælles interesse og tilknyttede aktioner, der sigter på at bringe energiisolationen til afslutning og eliminere energiflaskehalse samt på gennemførelsen af det indre marked for energi.

7. Arbejdsprogrammerne skal koordineres på en sådan måde, at synergien mellem transport, energi og telekommunikation udnyttes, navnlig på områderne intelligente energinet, elektrisk mobilitet, intelligente og bæredygtige transportsystemer, fælles adgangsrettigheder eller sammenkobling af infrastrukturer. For aktioner, der er berettiget til støtte i medfør af artikel 7, stk. 5, vedtager Kommissionen mindst én forslagsindkaldelse, som dækker flere sektorer, idet de finansielle beløb til de respektive sektorer vægtes efter den enkelte sektors relative deltagelse i de støtteberettigede omkostninger for de aktioner, der er udvalgt til finansiering under CEF.

Artikel 18

Tildeling af finansiel støtte fra Unionen

1. Efter hver forslagsindkaldelse på grundlag af et flerårigt eller årligt arbejdsprogram, jf. artikel 17, træffer Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 25 afgørelse om størrelsen af den finansielle støtte, der tildeles til de udvalgte projekter eller til dele heraf. Kommissionen fastlægger de nærmere betingelser og metoder for deres gennemførelse.

2. Kommissionen underretter de berørte støttemodtagere og medlemsstater om enhver tildeling af finansiel støtte.

Artikel 19

Årlige rater

Kommissionen kan opdele budgetforpligtelserne i årlige rater. I så fald udbetaler den de årlige rater under hensyn til de støttemodtagende aktioners forløb, deres beregnede behov og de disponible budgetmidler.

Kommissionen meddeler modtagerne af tilskud, de berørte medlemsstater og, såfremt dette gælder for finansielle instrumenter, de berørte finansielle institutioner en vejledende tidsplan for udbetalingen af de forskellige årlige rater.

Artikel 20

Fremførsler af årlige bevillinger

Bevillinger, der ikke er udnyttet ved udgangen af det regnskabsår, for hvilket de er opført, fremføres i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 966/2012.

Artikel 21

Delegerede retsakter

1. Med forbehold for den eller de pågældende medlemsstaters godkendelse som fastsat i artikel 172, stk. 2, i TEUF tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 26 vedrørende ændring af del I i bilag I til nærværende forordning for at tage hensyn til ændrede finansieringsprioriteter i de transeuropæiske net og ændringer vedrørende projekter af fælles interesse udpeget i forordning (EU) nr. 1315/2013. Når Kommissionen ændrer del I i bilag I til nærværende forordning, skal den sikre:

a)	at projekterne af fælles interesse i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1315/2013 kan gennemføres helt eller delvis under den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

b)	at ændringerne er i overensstemmelse med de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 7

c)	hvad angår del I i bilag I til nærværende forordning, at alle strækninger omfatter infrastrukturprojekter, hvis gennemførelse kræver, at de inddrages i et flerårigt arbejdsprogram i henhold til artikel 17, stk. 3, uden at tilpasningen af hovednetkorridorerne ændres.

2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 vedrørende ændring af de væsentligste bestemmelser, vilkår og procedurer i del III i bilag I til denne forordning om Unionens bidrag til de respektive finansielle instrumenter oprettet indenfor de i del III i bilag I til denne forordning anførte rammer for lån eller egenkapital, i overensstemmelse med resultaterne af interimsrapporten og den fulde, uafhængige evaluering af pilotfasen af Europa 2020-initiativet med projektobligationer oprettet i henhold til afgørelse nr. 1639/2006/EF og forordning (EF) nr. 680/2007 samt for at tage hensyn til ændrede markedsvilkår med henblik på en optimering af udformningen og gennemførelsen af de finansielle instrumenter i henhold til nærværende forordning.

Ved ændring af del III i bilag I til nærværende forordning i de i første afsnit anførte tilfælde sikrer Kommissionen til enhver tid:

a)	at ændringerne foretages i overensstemmelse med kravene i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, herunder den forhåndsevaluering, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 140, stk. 2, litra f), og

at ændringerne begrænses til:

i)	ændring af tærsklen for den efterstillede lånefinansiering, jf. punkt I.1.a og punkt I.1.b i del III i bilag I til denne forordning med henblik på at opnå diversificering på sektorer og geografisk balance på tværs af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 15.

ii)	ændring af tærsklen for den foranstående lånefinansiering, jf. punkt I.1.a i del III i bilag I til denne forordning, med henblik på at opnå diversificering på sektorer og geografisk balance på tværs af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 15.

iii)	en kombination med andre finansieringskilder, jf. punkt I.3 og punkt II.3 i del III i bilag I

iv)	de udvalgte bemyndigede enheder anført i punkt I.4 og punkt II.4 i del III i bilag I, og

v)	prisfastsættelse, risiko- og indtægtsdeling, jf. punkt I.6 og punkt II.6 i del III i bilag I.

3. I transportsektoren og inden for de i artikel 3 anførte overordnede målsætninger samt de i artikel 4, stk. 1, litra a), nævnte sektorspecifikke mål tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter overensstemmelse med artikel 26, som nærmere fastsætter retningslinjer for de finansieringsprioriteter, der i løbet af CEF's varighed skal afspejles i arbejdsprogrammerne som omhandlet i artikel 17, for de støtteberettigede aktioner i medfør af artikel 7, stk. 2. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt senest den 22. december 2014.

4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 for at hæve det i artikel 14, stk. 2, fastlagte loft op til 20 %, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

i)	evalueringen af pilotfasen i initiativet med projektobligationer, som gennemføres i 2015, er positiv, og

ii)	udnyttelsen af finansielle instrumenter overstiger 8 % med hensyn til forpligtelser i forbindelse med projektkontrakter.

5. Viser det sig nødvendigt at fravige tildelingen til en specifik transportmålsætning med mere end fem procentpoint, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 26 for at ændre de vejledende procentsatser som fastsat i del IV i bilag I.

6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 26 med henblik på ændring af listen over generelle retningslinjer i del V i bilag I som der skal tages hensyn til ved fastsættelsen af kriterier for tildeling, så listen afspejler midtvejsevalueringen af denne forordning eller de konklusioner, der drages af dens gennemførelse. Dette skal ske på en måde, der er forenelig med de respektive sektorspecifikke retningslinjer.

Artikel 22

Støttemodtagernes og medlemsstaternes ansvar

Støttemodtagerne og medlemsstaterne træffer på deres respektive ansvarsområder, og uden at det berører de forpligtelser, der påhviler modtagerne i henhold til de betingelser, der gælder for tilskud, foranstaltninger til så vidt muligt at gennemføre projekterne af fælles interesse, der modtager finansiel støtte fra Unionen i medfør af denne forordning.

Medlemsstaterne forestår den tekniske overvågning af og den finansielle kontrol med aktionerne i nært samarbejde med Kommissionen og attesterer, at de udgiftsbeløb, der er afholdt i forbindelse med projekter eller dele heraf, er udbetalt, og at udbetalingen var i overensstemmelse med de relevante bestemmelser. Medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om at deltage ved kontrol på stedet og inspektioner.

Medlemsstaterne oplyser årligt Kommissionen - hvis relevant gennem et interaktivt geografisk og teknisk informationssystem om fremskridt med gennemførelsen af projekter af fælles interesse og investeringerne til dette formål, herunder hvor stor en del af støtten der afsættes med henblik på at nå målene om klimaændringer. På dette grundlag offentliggør Kommissionen og opdaterer som minimum årligt oplysninger om de specifikke projekter under CEF.

Artikel 23

Overensstemmelse med Unionens politikker og lovgivning

I henhold til denne forordning finansieres udelukkende aktioner, som er i overensstemmelse med EU-retten og relevante EU-politikker.

Artikel 24

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1. Kommissionen træffer egnede foranstaltninger for i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, bestikkelse og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb samt i givet fald gennem administrative og økonomiske sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning.

2. Kommissionen eller dennes repræsentant og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere foranstaltninger truffet af alle tilskudsmodtagere, gennemførende organer, kontrahenter eller underkontrahenter, som har modtaget midler fra Unionen i medfør af denne forordning.

3. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (23) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (24), for at fastslå, om der har været tale om svig, bestikkelse eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud eller en afgørelse om tilskud eller en kontrakt finansieret i henhold til nærværende forordning.

4. Med forbehold af stk. 1, 2 og 3 skal samarbejdsaftaler med tredjelande og med internationale organisationer, aftaler om tilskud og afgørelser om tilskud samt kontrakter, der følger af gennemførelsen af denne forordning, indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt giver Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at gennemføre sådanne revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

AFSNIT II

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 25

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af CEF-Koordinationsudvalget. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3. Udvalget sikrer et horisontalt overblik over de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 17, for at sikre at de er sammenhængende, og at synergier mellem transport-, telekommunikations- og energisektorerne afdækkes, udnyttes og vurderes. Det skal navnlig tilstræbe at koordinere disse arbejdsprogrammer, så der åbnes mulighed for forslagsindkaldelser, som dækker flere sektorer.

Artikel 26

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 21, tillægges Kommissionen fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

3. Den i artikel 21 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 21 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for den frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 27

Evaluering

1. Senest den 31. december 2017 udarbejder Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og de berørte støttemodtagere en evalueringsrapport, der forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet af Kommissionen, om opfyldelsen af målene for alle foranstaltninger (resultater og virkninger), effektiviteten af ressourceudnyttelsen og CEF'S europæiske merværdi, med henblik på at træffe afgørelse om videreførelse, ændring eller suspension af foranstaltningerne. Evalueringen skal også omfatte mulighederne for forenkling, foranstaltningernes interne og eksterne sammenhæng, den fortsatte relevans af alle mål samt deres bidrag til Unionens prioriterede mål om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder indvirkningen på den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Evalueringsrapporten indeholder en vurdering af de stordriftsfordele, Kommissionen opnår på det finansielle, tekniske og menneskelige plan i forbindelse med forvaltningen af CEF samt i relevant omfang på det samlede antal projekter, som udnytter synergier mellem sektorerne. Denne evaluering skal også undersøge, hvordan de finansielle instrumenter kan effektiviseres. Evalueringsrapporten skal også tage hensyn til resultaterne af evalueringen vedrørende de tidligere foranstaltningers virkninger på lang sigt.

2. CEF skal tage hensyn til den uafhængige, gennemgribende evaluering af Europa 2020-initiativet med projektobligationer, som skal gennemføres i 2015. Kommissionen og medlemsstaterne tager på grundlag af denne evaluering stilling til relevansen af Europa 2020-initiativet med projektobligationer og dets effektivitet med hensyn til at øge investeringerne i prioriterede projekter og forbedre effektiviteten af Unionens udgifter.

3. Kommissionen foretager efterfølgende evalueringer i tæt samarbejde med medlemsstaterne og støttemodtagere. I forbindelse med den efterfølgende evaluering undersøges CEF's effektivitet og dens indvirkning på den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed samt dens bidrag til Unionens prioriterede mål om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og omfanget og resultaterne af den støtte, der er anvendt med henblik på at nå målene på klimaforandringsområdet.

4. I evalueringerne skal der tages hensyn til fremskridtene målt i forhold til de resultatindikatorer, der er omhandlet i artikel 3 og 4.

5. Kommissionen meddeler konklusionerne af disse evalueringer til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

6. Kommissionen og medlemsstaterne kan med bistand fra eventuelle andre støttemodtagere foretage en evaluering af, hvordan de pågældende projekter er blevet gennemført, og af virkningen af deres gennemførelse, således at det kan bedømmes, om de fastsatte mål, herunder med henblik på beskyttelse af miljøet, er blevet nået.

7. Kommissionen kan anmode en medlemsstat, der berøres af et projekt af fælles interesse, om at fremlægge en særlig evaluering af aktioner og dertil knyttede projekter, der finansieres i medfør af denne forordning, eller hvis det er relevant, om at give den de oplysninger og den bistand, der er nødvendig for at udføre evalueringen af de pågældende projekter.

Artikel 28

Information, kommunikation og offentlig omtale

1. Støttemodtagerne og i givet fald de berørte medlemsstater drager omsorg for, at støtteforanstaltninger i henhold til denne forordning offentliggøres på passende gennemsigtig vis, således at offentligheden gøres opmærksom på Unionens rolle i forbindelse med gennemførelsen af projekterne.

2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag angående CEF-projekter og -resultater. Ressourcer, der er tildelt til kommunikationsforanstaltninger i henhold til artikel 5, stk. 2, skal også bidrage til videreformidling udadtil af Unionens politiske prioriteter, i det omfang de har tilknytning til de generelle mål, jf. artikel 3.

Artikel 29

Ændring af forordning (EU) nr. 913/2010

I forordning (EU) nr. 913/2010 foretages følgende ændringer:

Bilaget til forordning (EU) nr. 913/2010 erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning. De reviderede godstogskorridorer er derfor fortsat omfattet af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 913/2010.

Artikel 30

Overgangsbestemmelser

Denne forordning berører ikke fortsættelsen eller ændringen, herunder hel eller delvis annullering, af de pågældende projekter, indtil deres afslutning, eller af finansiel støtte ydet af Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 eller anden regulering, som gælder for denne støtte den 31. december 2013, og som fortsat gælder for de pågældende aktioner, indtil de er afsluttet.

Artikel 31

Ophævede retsakter

Med forbehold af artikel 30 i denne forordning ophæves forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 med virkning fra den 1. januar 2014.

Artikel 32

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. december 2013.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

V. LEŠKEVIČIUS

Formand

(1) EUT C 143 af 22.5.2012, s. 116.

(2) EUT C 277 af 13.9.2012, s. 125.

(3) Europa-Parlamentets holdning af 19.11.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT)

(4) EUT C 420 af 20.12.2013, s. 1.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289).

(6) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 89.

(7) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 13.

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (EUT L …) og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (Se side 1 i denne EUT).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 af 22. september 2010 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 22).

(10) http://ec.europa.eu/transport/infrastructure/ten-t-policy/review/doc/expert-groups/expert_group_5_final_report.pdf

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32).

(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 af 20. juni 2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet (EUT L 162 af 22.6.2007, s. 1).

(16) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) (EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15).

(17) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(19) Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 67/2010 af 30. november 2009 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net (EUT L 27 af 30.1.2010, s. 20).

(20) Finansieringsrammen for CEF for perioden 2014-2020 i faste 2011-priser er 29 300 000 000 EUR fordelt som følger: 23 174 000 000 EUR, herunder 10 000 000 000 EUR til samhørighedslande (transport), 5 126 000 000 EUR (energi), 1 000 000 000 EUR (telekommunikation).

(21) Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

(22) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 661/2010/EU af 7. juli 2010 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (EUT L 204 af 5.8.2010, s. 1)

(23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(24) Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

BILAG I

DEL I

LISTE OVER FORHÅNDSUDPEGEDE PROJEKTER VEDRØRENDE HOVEDNETTET I TRANSPORTSEKTOREN

1. Horisontale prioriteter

Innovativ styring og tjenester	Fælles europæisk luftrum - SESAR-system
Innovativ styring og tjenester	Telematiksystemer til vej, jernbane, indre vandveje og fartøjer (ITS, ERTMS, RIS og VTMIS)
Innovativ styring og tjenester	Havne, motorveje til søs og lufthavne i hovednettet, sikker infrastruktur
Ny teknologi og innovation	Ny teknologi og innovation i henhold til artikel 33, litra a)-d), i forordning (EU) nr. 1315/2013

2. Hovednetkorridorer

Østersøen – Adriaterhavet

RETNING:

Gdynia – Gdańsk – Katowice/Sławków

Gdańsk – Warszawa – Katowice

Katowice – Ostrava – Brno – Wien

Szczecin/Świnoujście – Poznań – Wrocław – Ostrava

Katowice – Žilina – Bratislava – Wien

Wien – Graz – Villach – Udine – Trieste

Udine – Venedig – Padova – Bologna – Ravenna

Graz – Maribor – Ljubljana – Koper/Trieste

FORHÅNDSUDPEGEDE STRÆKNINGER, HERUNDER PROJEKTER:

Gdynia - Katowice	Jernbane	Anlægsarbejder
Gdynia, Gdańsk	Havne	Forbindelser mellem havne og (yderligere) udvikling af multimodale platforme
Warszawa - Katowice	Jernbane	Anlægsarbejder
Wroclaw – Poznań – Szczecin/Świnoujście	Jernbane	Anlægsarbejder
Świnoujście, Szczecin	Havn	Forbindelser mellem havne
Bielsko Biała – Žilina	Vej	Anlægsarbejder
Katowice - Ostrava - Brno - Wien & Katowice - Žilina - Bratislava - Wien	Jernbane	Anlægsarbejder, navnlig af de grænseoverskridende strækninger PL-CZ, CZ-AT, PL-SK og SK-AT, Brno-Přerov-linjen; (yderligere) udvikling af multimodale platforme og forbindelser mellem lufthavne og jernbaner
Wien - Graz - Klagenfurt - Udine - Venedig - Ravenna	Jernbane	Delvist anlæg af nye strækninger (Semmering base-tunnellen og Koralmjernbanestrækningen), opgradering af jernbanenettet; igangværende anlægsarbejder; (yderligere) udvikling af multimodale platforme; opgradering af den eksisterende tosporsstrækning mellem Udine - Cervignano og Trieste
Graz - Maribor - Pragersko	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder med henblik på et spor nummer to
Trieste, Venezia, Ravenna, Koper	Havne	Forbindelser mellem havne og (yderligere) udvikling af multimodale platforme

Nordsøen - Østersøen

RETNING:

Helsinki – Tallinn – Rīga

Ventspils – Rīga

Rīga– Kaunas

Klaipėda – Kaunas – Vilnius

Kaunas – Warszawa

Den hviderussiske grænse – Warszawa – Poznań – Frankfurt/Oder – Berlin – Hamburg

Berlin – Magdeburg – Braunschweig – Hannover

Hannover – Bremen – Bremerhaven/Wilhelmshaven

Hannover – Osnabrück – Hengelo – Almelo – Deventer – Utrecht

Utrecht – Amsterdam

Utrecht – Rotterdam – Antwerpen

Hannover – Köln – Antwerpen

FORHÅNDSUDPEGEDE STRÆKNINGER, HERUNDER PROJEKTER:

Helsinki - Tallinn	Havne, motorveje til søs	Forbindelser mellem havne, (yderligere) udvikling af multimodale platforme og forbindelser mellem disse, isbryderkapacitet, motorveje til søs
Tallinn - Rīga- Kaunas - Warszawa	Jernbane	(Detail)undersøgelser med henblik på en fuldt interoperabel banestrækning med UIC-sporvidde; anlægsarbejder på en ny strækning vil blive påbegyndt før 2020; opgradering og ny linje på polsk område; forbindelser mellem jernbane og lufthave/havne, jernbane-vej-terminaler, motorveje til søs
Ventspils – Rīga	Jernbane	Opgradering, forbindelser mellem havne, motorveje til søs
Klaipėda – Kaunas	Jernbane	Opgradering, forbindelser mellem havne, motorveje til søs
Kaunas – Vilnius	Jernbane	Opgradering, forbindelser mellem lufthavne, banegodsterminaler
Via Baltica-korridoren	Vej	Anlægsarbejder med henblik på grænseoverskridende strækninger (EE, LV, LT, PL)
Den hviderussiske grænse - Warszawa - Poznań – den tyske grænse	Jernbane	Anlægsarbejder på eksisterende strækning og undersøgelser med henblik på højhastighedstog
Den polske grænse - Berlin - Hannover – Amsterdam/Rotterdam	Jernbane	Undersøgelser og opgradering af flere strækninger (Amsterdam – Utrecht – Arnhem; Hannover – Berlin)
Wilhelmshaven - Bremerhaven - Bremen	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder
Berlin - Magdeburg – Hannover, Mittellandkanal, vesttyske kanaler, Rhinen, Waal, Noordzeekanaal, IJssel, Twentekanaal	Indre vandveje	Undersøgelser, anlægsarbejder med henblik på forbedret sejlbarhed og opgradering af vandveje og sluser
Sluser ved Amsterdam & Amsterdam - Rijnkanaal	Indre vandveje	Undersøgelser af sluser i gang; havn: forbindelser (undersøgelser og anlægsarbejder, herunder opgradering af Beatrixslusen)

Middelhavet

RETNING:

Algeciras – Bobadilla –Madrid – Zaragoza – Tarragona

Sevilla – Bobadilla – Murcia

Cartagena – Murcia – Valencia – Tarragona

Tarragona – Barcelona – Perpignan – Marseille/Lyon – Torino – Novara – Milano – Verona – Padova – Venedig – Ravenna/Trieste/Koper - Ljubljana – Budapest

Ljubljana/Rijeka – Zagreb – Budapest – den ukrainske grænse

FORHÅNDSUDPEGEDE STRÆKNINGER, HERUNDER PROJEKTER:

Algeciras - Madrid	Jernbane	Undersøgelser i gang, anlægsarbejder sættes i gang før 2015 og skal afsluttes i 2020
Sevilla - Antequera - Granada - Almería - Cartagena - Murcia - Alicante - Valencia	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder
Madrid-Zaragoza-Barcelona	Jernbane	Opgradering af eksisterende strækninger (sporvidde, vigespor, perroner)
Valencia - Tarragona - Barcelona	Jernbane	Anlægsarbejder 2014 - 2020
Barcelona	Havn	Jernbaneforbindelser til havn og lufthavn
Barcelona - Perpignan	Jernbane	Grænseoverskridende strækning, anlægsarbejder i gang, ny strækning færdig senest i 2015, opgradering af eksisterende strækning (sporvidde, vigespor, perroner)
Perpignan - Montpellier	Jernbane	Omkørselsvej Nîmes - Montpellier færdig i 2017, Montpellier - Perpignan i 2020
Lyon	Jernbane	Afhjælpning af flaskehalse i Lyon: undersøgelser og anlægsarbejder
Lyon – Avignon – Marseille	Jernbane	Opgradering
Lyon - Torino	Jernbane	Grænseoverskridende strækning, anlægsarbejder på basistunnel; undersøgelser og anlægsarbejder vedrørende adgangsveje;
Milano - Brescia	Jernbane	Delvis opgradering og delvis ny højhastighedsstrækning
Brescia - Venedig - Trieste	Jernbane	Anlægsarbejder på flere strækninger påbegyndes inden 2014 i synergi med opgraderinger af sammenfaldende strækninger som i Østersø-Adriaterhavskorridoren
Milano – Cremona- Mantova – Porto Levante/Venedig – Ravenna/Trieste	Indre vandveje	Undersøgelser og anlægsarbejder
Cremona, Mantova, Venedig, Ravenna, Trieste	Flod- og kanalhavne	Forbindelser mellem havne og (yderligere) udvikling af multimodale platforme
Trieste - Divača	Jernbane	Undersøgelser og delvis opgradering i gang; grænseoverskridende strækning færdig efter 2020
Koper - Divača - Ljubljana – Pragersko	Jernbane	Undersøgelser og opgradering/delvis ny strækning
Rijeka – Zagreb – Budapest	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder (herunder opførelse af et nyt spor og spor nummer to mellem Rijeka og den ungarske grænse)
Rijeka	Havn	Opgradering og udvikling af infrastruktur og udvikling af multimodale platforme og forbindelser
Ljubljana – Zagreb	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder
Ljubljanajernbaneknudepunktet	Jernbane	Jernbaneknudepunkt Ljubljana, herunder multimodal platform; forbindelse mellem jernbane og lufthavn
Pragersko - Zalalövö	Jernbane	Grænseoverskridende strækning: undersøgelser og anlægsarbejder påbegyndes inden 2020
Lendava - Letenye	Vej	Grænseoverskridende opgradering
Boba - Székesfehérvár	Jernbane	Opgradering
Budapest-Miskolc - den ukrainske grænse	Jernbane	Opgradering
Vásárosnamény - den ukrainske grænse	Vej	Grænseoverskridende opgradering

Orienten/det østlige Middelhav

RETNING:

Hamburg – Berlin

Rostock – Berlin – Dresden

Bremerhaven/Wilhelmshaven – Magdeburg – Dresden

Dresden – Ústí nad Labem – Mělník/Praha - Kolín

Kolín – Pardubice – Brno – Wien/Bratislava – Budapest – Arad – Timișoara – Craiova – Calafat – Vidin – Sofia

Sofia – Plovdiv – Burgas

Plovdiv – den tyrkiske grænse

Sofia – Thessaloniki – Athína – Piræus – Lemesos – Lefkosia

Athína – Patras/Igoumenitsa

FORHÅNDSUDPEGEDE STRÆKNINGER, HERUNDER PROJEKTER:

Dresden – Praha	Jernbane	Undersøgelser vedrørende højhastighedstog
Praha	Jernbane	Opgradering, omfartsjernbane for gods; jernbaneforbindelse til lufthavn
Hamburg – Dresden – Praha – Pardubice	Indre vandveje	Undersøgelser vedrørende Elben og Vltava, anlægsarbejder med henblik på forbedret sejlbarhed og opgradering
Slusesystemet ved Děčín	Indre vandveje	Undersøgelser
Praha - Brno - Břeclav	Jernbane	Opgradering, inklusive jernbaneknudepunkt i Brno og multimodal platform
Břeclav – Bratislava	Jernbane	Grænseoverskridende opgradering
Bratislava – Hegyeshalom	Jernbane	Grænseoverskridende opgradering
Mosonmagyaróvár – den slovakiske grænse	Vej	Grænseoverskridende opgradering
Tata – Biatorbágy	Jernbane	Opgradering
Budapest – Arad – Timișoara – Calafat	Jernbane	Opgradering i Ungarn næsten afsluttet, i gang i Rumænien
Vidin – Sofia – Burgas/den tyrkiske grænse Sofia - Thessaloniki - Athína/Piræus	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder Vidin – Sofia – Thessaloniki – Athína; opgradering Sofia – Burgas/den tyrkiske grænse
Vidin – Craiova	Vej	Grænseoverskridende opgradering
Thessaloniki, Igoumenitsa	Havn	Opgradering og udvikling af infrastruktur, multimodale forbindelser
Athína/Piraeu/Heraklion – Lemesos	Havn, motorvej til søs	Havnekapacitet og multimodale forbindelser
Lemesos – Lefkosia	Havne og multimodale platforme	Opgradering af modal forbindelse, herunder sydlige banestrækning ved Lefkosia, undersøgelser og anlægsarbejder, trafikstyringssystemer
Lefkosia – Larnaca	Multimodale platforme	Multimodale forbindelser og telematiksystemer
Patras	Havn	Forbindelser mellem havne og (yderligere) udvikling af multimodale platforme
Athína - Patras	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder, forbindelser mellem havne

Skandinavien - Middelhavet

RETNING:

Den russiske grænse – Hamina/Kotka – Helsinki – Åbo/Nådendal – Stockholm – Malmö

Oslo – Göteborg – Malmö – Trelleborg

Malmö – København – Kolding/Lübeck – Hamburg – Hannover

Bremen – Hannover – Nürnberg

Rostock – Berlin – Leipzig – München

Nürnberg – München – Innsbruck – Verona – Bologna – Ancona/Firenze

Livorno/La Spezia - Firenze – Roma – Napoli – Bari – Taranto – Valletta

Napoli – Gioia Tauro – Palermo/Augusta – Valletta

FORHÅNDSUDPEGEDE STRÆKNINGER, HERUNDER PROJEKTER:

Hamina/Kotka - Helsinki	Havn og jernbane	Forbindelser mellem havne, opgradering af jernbaner, isbryderkapacitet
Helsinki	Jernbane	Jernbaneforbindelse til lufthavn
Den russiske grænse - Helsinki	Jernbane	Anlægsarbejder i gang
Helsinki – Turku	Jernbane	Opgradering
Turku/Naantali - Stockholm	Havne, motorvej til søs	Forbindelser mellem havne, isbryderkapacitet
Stockholm - Malmö (Nordiske Trekant)	Jernbane	Anlægsarbejder i gang på specifikke strækninger
Trelleborg - Malmö – Göteborg – den norske grænse	Jernbane, havn, motorvej til søs	Anlægsarbejder, multimodale platforme og havnes forbindelser med oplandet
Femern	Jernbane	Undersøgelser i gang, anlægsarbejder vedrørende den faste forbindelse over Femern Bælt indledes i 2015
København - Hamburg via Femern: adgangsveje	Jernbane	Adgangsveje i Danmark fuldført senest 2020, adgangsveje i DE anlægges i to etaper: elektrificering af ét spor med færdiggørelsen af den faste forbindelse og to spor syv år senere
Rostock	Havne, motorvej til søs	Forbindelser mellem havne og jernbane; lavemissionsfærger; isbryderkapacitet
Rostock - Berlin - Nürnberg	Jernbane	Undersøgelser og opgradering
Hamburg/Bremen - Hannover	Jernbane	Undersøgelser i gang
Halle – Leipzig – Nürnberg	Jernbane	Anlægsarbejder i gang, afsluttes senest i 2017
München – Wörgl	Jernbane	Adgang til basistunnelen under Brenner og grænseoverskridende strækning: undersøgelser
Basistunnel under Brenner	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder
Fortezza - Verona	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder
Napoli - Bari	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder
Napoli – Reggio Calabria	Jernbane	Opgradering
Verona – Bologna	Jernbane	Opgradering i gang
Ancona, Napoli, Bari, La Spezia, Livorno	Havne	Forbindelser mellem havne og (yderligere) udvikling af multimodale platforme
Messina - Catania – Augusta/Palermo	Jernbane	Opgradering (resterende strækninger)
Palermo/Taranto - Valletta/Marsaxlokk	Havne, motorvej til søs	Forbindelser mellem havne
Valletta - Marsaxlokk	Havn og lufthavn	Opgradering af modal forbindelse, herunder Marsaxlokk-Luqa-Valletta
Bologna – Ancona	Jernbane	Opgradering

Rhinen - Alperne

RETNING:

Genova – Milano – Lugano – Basel

Genova –Novara – Brig – Bern – Basel – Karlsruhe – Mannheim – Mainz – Koblenz – Köln

Köln – Düsseldorf – Duisburg – Nijmegen/Arnhem – Utrecht – Amsterdam

Nijmegen – Rotterdam – Vlissingen

Köln – Liège – Bruxelles/Brussel – Gent

Liège – Antwerpen – Gent – Zeebrugge

FORHÅNDSUDPEGEDE STRÆKNINGER, HERUNDER PROJEKTER:

Genova	Havn	Forbindelser mellem havne
Genova - Milano/Novara - den schweiziske grænse	Jernbane	Undersøgelser; anlægsarbejder påbegyndes før 2020
Basel - Antwerpen/Rotterdam - Amsterdam	Indre vandveje	Anlægsarbejder med henblik på forbedret sejlbarhed
Karlsruhe - Basel	Jernbane	Anlægsarbejder i gang
Frankfurt - Mannheim	Jernbane	Undersøgelser i gang
Liège	Jernbane	Jernbaneforbindelse til havn og lufthavn
Rotterdam – Zevenaar	Jernbane	Undersøgelser i gang; opgradering
Zevenaar - Emmerich - Oberhausen	Jernbane	Anlægsarbejder i gang
Zeebrugge – Gent – Antwerpen - den tyske grænse	Jernbane	Opgradering

Atlanterhavet

RETNING:

Algeciras – Bobadilla – Madrid

Sines / Lissabon – Madrid – Valladolid

Lissabon – Aveiro – Leixões/Porto

Aveiro – Valladolid – Vitoria – Bergara – Bilbao/Bordeaux – Paris – Le Havre/Metz – Mannheim/Strasbourg

FORHÅNDSUDPEGEDE STRÆKNINGER, HERUNDER PROJEKTER:

Højhastighedstog Sines/Lissabon - Madrid	Jernbane og havne	Undersøgelser og anlægsarbejder i gang, opgradering af modale forbindelser i havnene i Sines/Lissabon
Højhastighedstog Porto - Lissabon	Jernbane	Undersøgelser i gang
Jernbaneforbindelse Aveiro – Salamanca – Medina del Campo	Jernbane	Grænseoverskridende: anlægsarbejder i gang
Jernbaneforbindelse Bergara - San Sebastián - Bayonne	Jernbane	Ventes afsluttet i Spanien i 2016, i Frankrig i 2020
Bayonne - Bordeaux	Jernbane	Offentlig høring i gang
Bordeaux - Tours	Jernbane	Anlægsarbejder i gang
Paris	Jernbane	Sydlig omfartsjernbane for højhastighedstog
Baudrecourt - Mannheim	Jernbane	Opgradering
Baudrecourt - Strasbourg	Jernbane	Anlægsarbejder i gang, afsluttes i 2016
Le Havre - Paris	Indre vandveje	Opgradering
Le Havre - Paris	Jernbane	Undersøgelser og opgradering
Le Havre	Havn og jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder vedrørende havnekapacitet, motorvej til søs og forbindelser

Nordsøen - Middelhavet

RETNING:

Belfast – Baile Átha Cliath/Dublin – Corcaigh/Cork

Glasgow/Edinburgh – Liverpool/Manchester – Birmingham

Birmingham – Felixstowe/London /Southampton

London – Lille – Brussel/Bruxelles

Amsterdam – Rotterdam – Antwerpen – Brussel/Bruxelles – Luxembourg

Luxembourg – Metz – Dijon – Macon – Lyon – Marseille

Luxembourg – Metz – Strasbourg – Basel

Antwerpen/Zeebrugge – Gent – Dunkerque/Lille – Paris

FORHÅNDSUDPEGEDE STRÆKNINGER, HERUNDER PROJEKTER:

Corcaigh/Cork - Dublin - Baile Átha Cliath/Belfast	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder; Baile Átha Cliath/Dublin Interconnector (DART)
Belfast	Havn, multimodale forbindelser	Opgradering
Glasgow - Edinburgh	Jernbane	Opgradering
Manchester – Liverpool	Jernbane	Opgradering og elektrificering, herunder Northern Hub
Birmingham – Reading – Southampton	Jernbane	Opgradering af godstogsforbindelsen
Baile Átha Cliath/Dublin, Corcaigh/Cork, Southampton	Havne og jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder vedrørende havnekapacitet, motorvej til søs og forbindelser
Dunkerque	Havn	Yderligere udvikling af multimodale platforme og forbindelser
Calais - Paris	Jernbane	Forberedende undersøgelser
Bruxelles/Brussel	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder (nord-syd-forbindelse til konventionelle tog og højhastighedstog)
Felixstowe – Midlands	Jernbane, havn, multimodale platforme	Opgradering af jernbaner, forbindelser mellem havn og indland samt multimodale platforme
Maas, herunder Maaswerken	Indre vandveje	Opgradering
Albertkanaal/Canal Bocholt-Herentals	Indre vandveje	Opgradering
Rhin-Schelde-korridoren: Volkeraklock og Kreekraklock, Krammerlock og Lock Hansweert	Indre vandveje	Sluser: undersøgelser i gang
Terneuzen	Søtransport	Sluser: undersøgelser i gang; anlægsarbejder
Terneuzen - Gent	Indre vandveje	Undersøgelser, opgradering
Zeebrugge	Havn	Sluser: undersøgelser, forbindelser (undersøgelser og anlægsarbejder)
Antwerpen	Søhavn, jernbane	Sluser: undersøgelser i gang; havn: forbindelser (herunder endnu en jernbaneforbindelse til havnen i Antwerpen)
Rotterdam – Antwerpen	Jernbane	Opgradering af godstogsforbindelse
Canal Seine Nord; Seine - Escaut	Indre vandveje	Undersøgelser og anlægsarbejder; opgradering, herunder grænseoverskridende og multimodale forbindelser
Dunkerque – Lille	Indre vandveje	Undersøgelser i gang
Antwerpen, Bruxelles/Brussel, Charleroi	Indre vandveje	Opgradering
Opgradering af indre vandveje i Vallonien	Indre vandveje	Undersøgelser, opgradering, intermodale forbindelser
Brussel/Bruxelles - Luxembourg - Strasbourg	Jernbane	Anlægsarbejder i gang
Antwerpen – Namur - den luxembourgske grænse – den franske grænse	Jernbane	Opgradering af godstogsforbindelsen
Strasbourg - Mulhouse - Basel	Jernbane	Opgradering
Jernbaneforbindelser Luxembourg - Dijon - Lyon (TGV Rhin - Rhône)	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder
Lyon	Jernbane	Østlig omfartsjernbane: undersøgelser og anlægsarbejder
Canal Saône - Moselle/Rhin	Indre vandveje	Forberedende undersøgelser i gang
Rhône	Indre vandveje	Opgradering
Havnen i Marseille-Fos	Havn	Forbindelser og multimodale terminaler
Lyon – Avignon – havnen i Marseille – Fos	Jernbane	Opgradering

Rhinen - Donau

RETNING:

Strasbourg – Stuttgart – München – Wels/Linz

Strasbourg – Mannheim – Frankfurt – Würzburg – Nürnberg – Regensburg – Passau – Wels/Linz

München/Nürnberg – Praha – Ostrava/Přerov – Žilina – Košice – den ukrainske grænse

Wels/Linz – Wien – Bratislava – Budapest – Vukovar

Wien/Bratislava – Budapest – Arad – Brașov/Craiova – Bukarest – Constanța – Sulina

FORHÅNDSUDPEGEDE STRÆKNINGER, HERUNDER PROJEKTER:

Jernbaneforbindelse Strasbourg - Kehl Appenweier	Jernbane	Anlægsarbejder på forbindelser ved Appenweier
Karlsruhe - Stuttgart - München	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder i gang
Ostrava/Přerov – Žilina – Košice – den ukrainske grænse	Jernbane	Opgradering, multimodale platforme
Zlín – Žilina	Vej	Grænseoverskridende vejstrækning
München – Praha	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder
Nürnberg – Praha	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder
München - Mühldorf - Freilassing - Salzburg	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder i gang
Salzburg - Wels	Jernbane	Undersøgelser
Nürnberg - Regensburg - Passau - Wels	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder
Jernbaneforbindelse Wels - Wien	Jernbane	Forventes færdig senest i 2017
Wien – Bratislava / Wien – Budapest / Bratislava – Budapest	Jernbane	Undersøgelser vedrørende højhastighedstog (herunder tilpasning af forbindelserne mellem de tre byer)
Budapest - Arad	Jernbane	Undersøgelser af muligheden for højhastighedsnetværk mellem Budapest og Arad
Komárom – Komárno	Indre vandveje	Undersøgelser og anlægsarbejder med henblik på en grænseoverskridende bro
Arad - Brașov - Bukarest - Constanța	Jernbane	Opgradering af specifikke strækninger; undersøgelser vedrørende højhastighedstog
Main – Main-Donau-kanal	Indre vandveje	Undersøgelser og anlægsarbejder på flere strækninger og flaskehalse; havne ved indre vandveje: multimodale jernbaneforbindelser
Slavonski Brod	Havn	Undersøgelser og anlægsarbejder
Giurgiu, Galați	Havn	Yderligere udvikling af multimodale platforme og forbindelser med oplandet: undersøgelser og anlægsarbejder
Donau (Kehlheim - Constanța/Midia/Sulina)	Indre vandveje	Undersøgelser og anlægsarbejder på flere strækninger og flaskehalse; havne ved indre vandveje: multimodale forbindelser
Sava	Indre vandveje	Undersøgelser og anlægsarbejder på flere strækninger og flaskehalse (herunder grænseoverskridende bro)
București – Dunăre kanal	Indre vandveje	Undersøgelser og anlægsarbejder
Constanța	Havn, motorvej til søs	Forbindelser med oplandet, motorvej til søs (inklusive isbrydningstjenester)
Craiova – București	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder

3. Andre strækninger på hovednettet

Sofia til FYROM's grænse	Grænse-krydsende	Jernbane	Undersøgelser i gang
Sofia til den serbiske grænse	Grænse-krydsende	Jernbane	Undersøgelser i gang
Timișoara – den serbiske grænse	Grænse-krydsende	Jernbane	Undersøgelser i gang
Wrocław – Praha	Grænse-krydsende	Jernbane	Undersøgelser
Nowa Sól – Hradec Králové	Grænse-krydsende	Vej	Anlægsarbejder
Brno – den østrigske grænse	Grænse-krydsende	Vej	Opgradering
Budapest – Zvolen	Grænse-krydsende	Vej	Opgradering
Budapest – den serbiske grænse	Grænse-krydsende	Jernbane	Undersøgelser
Botniske korridor: Luleå – Oulu	Grænse-krydsende	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder
Iași - den moldoviske grænse	Grænse-krydsende	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder i gang
Suceava - den ukrainske grænse	Grænse-krydsende	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder
Prioriterede projekter som defineret i bilag III til afgørelse nr. 661/2010/EU (Praha - Linz, ny jernbane med høj kapacitet: Central forbindelse gennem Pyrenæerne, "Jern-Rhinen" Rheidt-Antwerpen)	Grænse-krydsende	Jernbane	Undersøgelser i gang
Târgu Neamt–Ungheni	Grænse-krydsende	Vej	Opgradering
Marijampolė-Kybartai (den litauisk-russiske grænse)	Grænse-krydsende	Vej	Opgradering
Vilnius - den litauisk-hviderussiske grænse	Grænse-krydsende	Vej	Opgradering
Ioannina – Kakavia (den græsk-albanske grænse)	Grænse-krydsende	Vej	Undersøgelser
Kleidi – Polikastro – Evvzonoi (grænsen mellem Grækenland og FYROM)	Grænse-krydsende	Vej	Opgradering
Serres – Promahonas – den græsk-bulgarske grænse)	Grænse-krydsende	Vej	Anlægsarbejder i gang
Alexandroupoli – Kipoi – den græsk-tyrkiske grænse	Grænse-krydsende	Vej	Undersøgelser og anlægsarbejder
Dubrovnik – grænsen mellem Kroatien og Montenegro	Grænse-krydsende	Vej	Anlægsarbejder
Kędzierzyn Koźle – Chałupki-granica	Grænse-krydsende	Jernbane	Anlægsarbejder
A Coruña - Vigo - Palencia Gijón - Palencia	Flaskehals	Jernbane, motorvej til søs	Anlægsarbejder i gang (herunder havne og multimodale platforme)
Frankfurt – Fulda – Erfurt – Berlin	Flaskehals	Jernbane	Undersøgelser
Rail Egnatia	Flaskehals	Jernbane	Undersøgelser i gang
Sundsvall – Umeå – Luleå	Flaskehals	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder
Zagreb – den serbiske grænse	Flaskehals	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder
A Coruña – Madrid (højhastighedsforbindelse for passagerer)	Flaskehals	Jernbane	Anlægsarbejder i gang
Stockholm – Gävle – Sundsvall	Andre hovednet	Jernbane	Anlægsarbejder
Mjölby – Hallsberg – Gävle	Andre hovednet	Jernbane	Anlægsarbejder
Den Botniske Bugt – Kiruna – den norske grænse	Andre hovednet	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder
Milford Haven – Swansea – Cardiff	Andre hovednet	Jernbane	Opgradering
Jernbaneforbindelse Sionainn/Shannon Faing/Foynes - Gabhal Luimnigh/Limerick-knudepunktet	Andre hovednet	Jernbane	Undersøgelser
High Speed 2	Andre hovednet	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder med henblik på en højhastighedsforbindelse London - Midlands
Den ukrainske grænse – Kraków – Katowice – Wrocław – Dresden	Andre hovednet	Jernbane	Anlægsarbejder
Riga – den russiske/hviderussiske grænse	Andre hovednet	Jernbane	Opgradering
Vilnius – den hviderussiske grænse	Andre hovednet	Jernbane	Opgradering og forbindelse til lufthavn
Kybartai – Kaunas	Andre hovednet	Jernbane	Opgradering
Tallinn - Tartu - Koidula – den russiske grænse	Andre hovednet	Jernbane	Opgradering
Marseille – Toulon – Nice – Ventimiglia - Genova	Andre hovednet	Jernbane	Undersøgelser vedrørende højhastighedstog
Bordeaux – Toulouse	Andre hovednet	Jernbane	Undersøgelser vedrørende højhastighedstog
Helsinki – Oulu	Andre hovednet	Jernbane	Opgradering af strækninger
Bilbao – Pamplona – Zaragoza – Sagunto	Andre hovednet	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder
Brunsbüttel - Kiel (Nord-Ostsee-kanalen)	Andre hovednet	Indre vandveje	Optimering af navigationsstatus
Cardiff - Bristol - London	Andre hovednet	Jernbane	Opgradering, herunder Crossrail
Alba-Iulia – Turda – Dej – Suceava – Pașcani – Iași	Andre hovednet	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder
Bukarest - Buzău	Andre hovednet	Jernbane	Forbedring og reparation af jernbaneinfrastruktur og forbindelser med oplandet
Ruhrområdet – Münster – Osnabrück – Hamburg	Andre hovednet	Jernbane	Opgradering af strækningen Münster – Lünen (dobbeltspor)
Nantes - Tours - Lyon	Andre hovednet	Jernbane	Undersøgelser og anlægsarbejder
Ploiești-Suceava	Andre hovednet	Jernbane	Undersøgelser
Heraklion	Andre hovednet	Lufthavn, kombineret transportinfrastruktur/-systemer	Undersøgelser og anlægsarbejder, opgradering og udvikling af infrastruktur, multimodale forbindelser
Huelva – Sevilla	Andre hovednet	Jernbane	Anlægsarbejde i gang
Fredericia-Frederikshavn	Andre hovednet	Jernbane	Opgradering, herunder elektrificering
Barcelona – Valencia – Livorno	Andre hovednet	Motorvej til søs	Opgradering

DEL II

LISTE OVER PRIORITEREDE INFRASTRUKTURKORRIDORER OG OMRÅDER INDEN FOR ENERGISEKTOREN

1. Prioriterede elkorridorer

Offshoreelnettet i de nordlige have ("NSOG"): udvikling af et integreret offshoreelnet og de dermed forbundne sammenkoblinger i Nordsøen, Det Irske Hav, Den Engelske Kanal, Østersøen og de omkringliggende have til at transportere elektricitet fra vedvarende offshoreenergikilder til forbrugscentre og lagre og til at øge udveksling af el på tværs af landegrænser.

Berørte medlemsstater: Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige.

Nord-syd-elforbindelser i det vestlige Europa ("NSI West Electricity"): sammenkoblinger mellem medlemsstaterne i regionen og med Middelhavsområdet, herunder Den Iberiske Halvø, navnlig for at integrere elektricitet fra vedvarende energikilder og styrke de interne netinfrastrukturer for at fremme markedsintegration i regionen.

Berørte medlemsstater: Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Malta, Portugal, Spanien og Det Forenede Kongerige.

Nord-syd-elforbindelser i det centrale Øst- og Sydøsteuropa ("NSI East Electricity"): sammenkoblinger og interne linjer i nord-sydgående og øst-vestgående retning for at fuldføre det indre marked og integrere elproduktion fra vedvarende energikilder.

Berørte medlemsstater: Østrig, Bulgarien, Kroatien, Den Tjekkiske Republik, Cypern, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien.

Sammenkoblingsplan for det baltiske elektricitetsmarked ("BEMIP Electricity"): sammenkoblinger mellem medlemsstaterne i Østersøområdet og tilsvarende styrkelse af de interne netinfrastrukturer for at bringe de baltiske landes isolation til ophør og fremme markedsintegrationen, bl.a. ved at arbejde hen imod integration af vedvarende energikilder i regionen.

Berørte medlemsstater: Danmark, Estland, Finland, Tyskland, Letland, Litauen, Polen og Sverige.

2. Prioriterede gaskorridorer

Nord-syd-gasforbindelser i det vestlige Europa ("NSI West Gas"): gasinfrastruktur til nord-syd-gasstrømme i Vesteuropa med sigte på yderligere diversificering af forsyningsveje og på at øge den kortfristede gasforsyningskapacitet.

Berørte medlemsstater: Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Portugal, Spanien og Det Forenede Kongerige.

Nord-syd-gasforbindelser i det centrale Øst- og Sydøsteuropa ("NSI East Gas"): gasinfrastruktur til regionale forbindelser mellem og i Østersøregionen, Adriaterhavet, Det Ægæiske Hav, det østlige Middelhavsområde og Sortehavet og til at opnå større diversificering og bedre gasforsyningssikkerhed.

Berørte medlemsstater: Østrig, Bulgarien, Kroatien, Cypern, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien.

Den sydlige gaskorridor ("SGC"): infrastruktur til transmission af gas fra området omkring Det Kaspiske Hav, Centralasien, Mellemøsten og det østlige Middelhavsområde til Unionen for at opnå en større diversificering af gasforsyningerne.

Berørte medlemsstater: Østrig, Bulgarien, Kroatien, Den Tjekkiske Republik, Cypern, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Grækenland, Italien, Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien.

Sammenkoblingsplan for det baltiske gasmarked ("BEMIP Gas"): gasinfrastruktur, som skal bringe isolationen af de tre baltiske lande og Finland og deres afhængighed af en enkelt leverandør til ophør med henblik på at styrke de interne netinfrastrukturer i overensstemmelse hermed og skabe større diversificering af og sikkerhed for gasforsyninger i Østersøregionen.

Berørte medlemsstater: Danmark, Estland, Finland, Tyskland, Letland, Litauen, Polen og Sverige.

3. Prioriterede tematiske områder

Intelligente net: indførelse af intelligente forsyningsnetteknologier i EU med sigte på en effektiv integration af alle elnetbrugeres adfærd og handlinger, herunder også produktionen af store mængder elektricitet fra vedvarende energikilder eller distribuerede energiressourcer og brugernes efterspørgselsreaktion.

Berørte medlemsstater: Alle.

Elmotorveje: første elmotorveje senest i 2020 med henblik på at skabe et elmotorvejssystem, som dækker hele Unionen, og som er i stand til:

a)	at rumme den stadigt stigende overskudsproduktion af vindenergi i og omkring de nordlige have og Østersøen og den stigende produktion af vedvarende energi i Østeuropa og Sydeuropa og ligeledes i Nordafrika

b)	at forbinde disse nye produktionscentre til store lagerfaciliteter i de nordiske lande og Alperne og andre regioner med store forbrugscentre, og

c)	at klare et stadig mere variabelt og decentraliseret udbud af el og en fleksibel efterspørgsel efter el.

Berørte medlemsstater: Alle.

CO2-net på tværs af landegrænser: udvikling af kuldioxidtransportinfrastruktur mellem medlemsstaterne og tilgrænsende tredjelande med henblik på indførelse af CO2-opsamling og -lagring.

Berørte medlemsstater: Alle.

DEL III

BESTEMMELSER, BETINGELSER OG PROCEDURER FOR DE FINANSIELLE INSTRUMENTER

Formål og begrundelse

Formålet med de finansielle instrumenter under CEF er at lette infrastrukturprojekternes adgang til projektfinansiering og virksomhedsfinansiering ved at benytte EU-midler som løftestang.

De finansielle instrumenter medvirker til at finansiere projekter af fælles interesse med en klar europæisk merværdi og fremmer en øget involvering af den private sektor i den langsigtede finansiering af sådanne projekter inden for transport-, telekommunikations- og energisektorerne, herunder bredbåndsnet.

De finansielle instrumenter støtter projekter med mellem- eller langfristede finansieringsbehov og skaber større fordele, hvad angår markedsindvirkning, administrativ effektivitet og anvendelse af ressourcer.

De giver deltagere i infrastrukturprojekter, f.eks. finansfolk, offentlige myndigheder, forvaltere af infrastruktur, byggefirmaer og operatører, en sammenhængende række af markedsorienterede redskaber for finansiel støtte fra Unionen.

De finansielle instrumenter består af:

a)	et låne- og garantiinstrument, der understøttes af risikodelingsinstrumenter, herunder kreditforbedringsmekanismer til projektobligationer ("låneinstrumentet") og

b)	et instrument til egenkapital ("egenkapitalinstrumentet"),

som skal medvirke til at fjerne markedshindringer ved at forbedre infrastrukturinvesteringernes finansiering og/eller risikoprofiler. Dette forbedrer virksomhedernes og andre støtteberettigedes adgang til lån, garantier, egenkapital og andre former for privat finansiering.

Inden den endelige udformning af låneinstrumentet og egenkapitalinstrumentet gennemfører Kommissionen en forudgående vurdering i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Evalueringer af eksisterende, sammenlignelige finansielle instrumenter bidrager, hvor dette er hensigtsmæssigt, til den vurdering.

I. Låneinstrumentet

1. Generelle bestemmelser

Formålet med låneinstrumentet er at bidrage til at afhjælpe utilstrækkeligheder i de europæiske fremmedkapitalmarkeder ved at tilbyde risikodeling i forbindelse med lånefinansiering. Lånefinansiering ydes af bemyndigede enheder eller dedikerede investeringsinstrumenter i form af foranstående og efterstillede lån eller garantier.

Låneinstrumentet består af et risikodelingsinstrument for lån og garantier og af projektobligationsinitiativet. Projektiværksætterne kan desuden søge at opnå egenkapitalfinansiering under egenkapitalinstrumentet.

a. Risikodelingsinstrument for lån og garantier

Risikodelingsinstrumentet for lån og garantier udformes, så det skaber øget risikokapacitet i de bemyndigede enheder. Derved får de bemyndigede enheder mulighed for at yde finansierede og ufinansierede foranstående og efterstillede lån til projekter og virksomheder for at lette iværksætternes adgang til bankfinansiering. Er lånefinansieringen efterstillet, er den efterstillet foranstående lån, men går forud for egenkapital og finansiering med tilknytning til egenkapital.

Den ufinansierede efterstillede lånefinansiering må ikke udgøre mere end 30 % af det samlede beløb af de udstedte foranstående lån.

Den foranstående lånefinansiering under låneinstrumentet må ikke udgøre mere end 50 % af det samlede beløb af den samlede foranstående lånefinansiering, som den bemyndigede enhed eller det dedikerede investeringsinstrument yder.

b. Projektobligationsinitiativet

Risikodelingsinstrumentet for projektobligationer udformes som en efterstillet lånefinansiering for at lette finansieringen af projektvirksomheder, der optager foranstående lån i form af obligationer. Dette kreditforbedringsinstrument tager sigte på at hjælpe foranstillede lån til at opnå en kreditvurdering svarende til "investment grade".

Den efterstilles de foranstående lån, men går forud for egenkapital og finansiering med tilknytning til egenkapital.

Den efterstillede lånefinansiering må ikke udgøre mere end 30 % af det samlede beløb af de udstedte foranstående lån.

2. Finansielle parametre og gearing

Der opstilles risiko- og indtægtsdelingsparametre på en sådan måde, at der kan opnås specifikke politiske mål, herunder målretning af særlige kategorier af projekter, mens låneinstrumentets markedsorienterede tilgang bevares.

Låneinstrumentets forventede gearing – defineret som den samlede finansiering (dvs. EU-bidraget plus bidrag fra andre finansielle kilder) divideret med Unionens bidrag – forventes at ligge på et gennemsnit på 6 til 15, afhængigt af typen af involverede operationer (risikoniveau, modtagere og den relevante lånefinansiering).

3. Kombination med andre finansieringskilder

Finansiering fra låneinstrumentet kan kombineres med andre øremærkede budgetbidrag som omhandlet nedenfor under overholdelse af reglerne fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og det relevante retsgrundlag:

a)	andre dele af CEF

b)	andre instrumenter, programmer og budgetposter i EU-budgettet

c)	medlemsstater, herunder regionale og lokale myndigheder, der ønsker at bidrage med egne midler eller midler fra Samhørighedsfonden, uden at ændre instrumentets karakter.

4. Gennemførelse

Bemyndigede enheder

De bemyndigede enheder udvælges i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Gennemførelsen under indirekte forvaltningsmåde kan tage form af direkte mandater til bemyndigede enheder. For instrumenter under direkte mandater (dvs. i indirekte forvaltningsmåde) forvalter de bemyndigede enheder EU's bidrag til låneinstrumentet og er risikodelingspartnere.

Det kan endvidere overvejes at oprette dedikerede investeringsinstrumenter for at samle bidragene fra mange forskellige investorer. EU's bidrag kan underordnes andre investorers bidrag.

Udformning og gennemførelse

Udformningen tilpasses de generelle bestemmelser vedrørende finansielle instrumenter, som er fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

De detaljerede bestemmelser og vilkår for gennemførelsen af låneinstrumentet, herunder overvågning og kontrol, fastsættes i en aftale mellem Kommissionen og en respektiv bemyndiget enhed under hensyntagen til bestemmelserne i dette bilag og i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Forvaltningskonto

Den bemyndigede enhed opretter en forvaltningskonto, hvorpå Unionens bidrag og indtægter hidrørende fra Unionens bidrag indsættes.

5. Anvendelse af Unionens bidrag

Unionens bidrag anvendes til:

a)	risikoforholdsregler

at dække aftalte gebyrer og omkostninger i forbindelse med oprettelsen og forvaltningen af låneinstrumentet, herunder evalueringen heraf og støtteaktioner, der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og markedspraksis. De administrative og resultatbaserede gebyrer, der skal betales til den bemyndigede enhed, må ikke overstige henholdsvis 2 % og 3 % af Unionens bidrag, der reelt bruges til individuelle operationer, på grundlag af en omkostningsbaseret metode mellem Kommissionen og de bemyndigede enheder.

c)	direkte relaterede støtteaktioner

6. Prisfastsættelse, risiko- og indtægtsdeling

Låneinstrumenterne skal have en pris, der betales af modtageren i overensstemmelse med de bemyndigede enheders eller dedikerede investeringsinstrumenters relevante regler og kriterier og i overensstemmelse med bedste markedspraksis.

For så vidt angår direkte mandater til bemyndigede enheder afspejles risikodelingsmønsteret i en passende deling mellem Unionen og den bemyndigede enhed af det risikovederlag, som den bemyndigende enhed opkræver af sine låntagere.

For så vidt angår dedikerede investeringsinstrumenter afspejles risikodelingsmønsteret i en passende deling mellem Unionen og de øvrige investorer af det risikovederlag, som det dedikerede risikoinstrument opkræver af sine låntagere.

Uanset hvilket risikodelingsmønster der vælges, skal den bemyndigede enhed altid have andel i den definerede risiko og altid have den fulde restrisikotranche.

Den maksimale risiko, der kan dækkes af Unionens budget, kan højst udgøre 50 % af den pågældende gældsportefølje under låneinstrumentet. Det maksimale risikotagningsloft på 50 % anvendes på målstørrelsen for dedikerede investeringsinstrumenter.

7. Ansøgnings- og godkendelsesprocedure

Ansøgningerne stiles enten til den bemyndigede enhed eller til et dedikeret investeringsinstrument efter disses standardansøgningsprocedurer. De bemyndigede enheder og de dedikerede investeringsinstrumenter godkender projekterne efter deres interne procedurer.

8. Låneinstrumentets varighed

Senest den 31. december 2020 indgår Kommissionen forpligtelser for den sidste tranche af Unionens bidrag til låneinstrumentet. Selve godkendelsen af de bemyndigede enheders eller de dedikerede investeringsinstrumenters lånefinansiering skal være færdiggjort senest den 31. december 2022.

9. Udløb

Unionens bidrag, der er afsat til låneinstrumentet, skal tilbagebetales til den relevante forvaltningskonto, når lånefinansieringen udløber eller tilbagebetales. Forvaltningskontoen skal beholde tilstrækkelige midler til at dække gebyrer eller risici vedrørende låneinstrumentet, indtil det udløber.

10. Rapportering

Metoderne til rapportering om gennemførelsen af låneinstrumentet skal godkendes af Kommissionen i aftalen og den bemyndigede enhed i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Hvert år indtil 2023 aflægger Kommissionen desuden med støtte fra de bemyndigede enheder rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen, de gældende markedsbetingelser for brugen af instrumentet, de ajourførte projekter og forberedte projekter, herunder oplysninger om projekter på forskellige stadier af proceduren, samtidig med at oplysningernes fortrolighed og følsomme markedsoplysninger respekteres, i overensstemmelse med artikel 140, stk. 8, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

11. Overvågning, kontrol og evaluering

Kommissionen overvåger gennemførelsen af låneinstrumentet, herunder via kontroller på stedet i hensigtsmæssigt omfang, og foretager verifikation og kontrol i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

12. Støtteaktioner

Låneinstrumentets gennemførelse kan støttes af et sæt ledsageforanstaltninger. Det kan blandt andre foranstaltninger dreje sig om teknisk og finansiel bistand, foranstaltninger, der øger opmærksomheden hos tilvejebringere af kapital, og ordninger, der skal tiltrække private investorer.

Den Europæiske Investeringsbank yder på Europa-Kommissionens eller de berørte medlemsstaters anmodning teknisk bistand, bl.a. med henblik på finansiel strukturering af projekter af fælles interesse, herunder dem, der gennemfører hovednetkorridorerne, som er opført på listen i del I. Sådan teknisk bistand omfatter også støtte til administrationerne med henblik på at udvikle passende institutionel kapacitet.

II. Egenkapitalinstrumentet

1. Generelle bestemmelser

Formålet med egenkapitalinstrumentet er at bidrage til at afhjælpe utilstrækkeligheder i de europæiske kapitalmarkeder ved at tilbyde egenkapital- og kvasiegenkapitalinvesteringer.

Unionens bidrag kan højst beløbe sig til:

—	33 % af det pågældende investeringsselskabs størrelse, eller

—	Unionens medfinansiering i et projekt må ikke overstige 30 % af et selskabs samlede egenkapital.

Projektiværksætterne kan desuden søge at opnå lånefinansiering under låneinstrumentet.

2. Finansielle parametre og gearing

Der opstilles investeringsparametre på en sådan måde, at der kan opnås specifikke politiske mål, herunder målretning af særlige kategorier af infrastrukturprojekter, mens instrumentets markedsorienterede tilgang bevares.

Egenkapitalinstrumentets forventede gearing – defineret som den samlede finansiering (dvs. EU-bidraget plus alle bidrag fra andre investorer) divideret med Unionens bidrag – forventes at ligge på et gennemsnit på 5 til 10, afhængigt af markedets specifikke karakter.

3. Kombination med andre finansieringskilder

Finansiering fra egenkapitalinstrumentet kan kombineres med andre øremærkede budgetbidrag som omhandlet nedenfor under overholdelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 regler og det relevante retsgrundlag:

a)	andre dele af CEF

b)	andre instrumenter, programmer og budgetposter i EU-budgettet og

c)	medlemsstater, herunder regionale og lokale myndigheder, der ønsker at bidrage med egne midler eller midler fra Samhørighedsfonden, uden at ændre instrumentets karakter.

4. Gennemførelse

Bemyndigede enheder

De bemyndigede enheder udvælges i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Gennemførelsen under indirekte forvaltningsmåde kan tage form af direkte mandater til bemyndigede enheder i indirekte forvaltningsmåde. For instrumenter under direkte mandater (dvs. i indirekte forvaltningsmåde) forvalter de bemyndigede enheder EU's bidrag til egenkapitalinstrumentet.

Det kan endvidere overvejes at oprette dedikerede investeringsinstrumenter for at samle bidragene fra mange forskellige investorer. EU's bidrag kan underordnes andre investorers bidrag.

I behørigt begrundede tilfælde kan Unionens bidrag med henblik på at nå specifikke politiske mål ydes til et specifikt projekt af en bemyndiget enhed som en medfinansiering.

Udformning og gennemførelse

Udformningen tilpasses de generelle bestemmelser vedrørende finansielle instrumenter, som er fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

De detaljerede bestemmelser og vilkår for gennemførelsen af egenkapitalinstrumentet, herunder overvågning og kontrol heraf, fastsættes i en aftale mellem Kommissionen og en respektiv bemyndiget enhed under hensyntagen til bestemmelserne i dette bilag og i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Forvaltningskonto

Den bemyndigede enhed opretter en forvaltningskonto, hvorpå Unionens bidrag og indtægter hidrørende fra Unionens bidrag indsættes.

5. Anvendelse af Unionens bidrag

Unionens bidrag anvendes til:

a)	investering i kapitalandele

b)	at dække aftalte gebyrer og omkostninger i forbindelse med oprettelsen og forvaltningen af egenkapitalinstrumentet, herunder evalueringen heraf, som er fastsat i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og markedspraksis, og

c)	direkte relaterede støtteaktioner.

6. Prisfastsættelse, risiko- og indtægtsdeling

Indkomsten fra egenkapital omfatter de sædvanlige udbyttekomponenter tildelt egenkapitalinvestorer og afhænger af resultaterne af de underliggende investeringer.

7. Ansøgnings- og godkendelsesprocedure

Ansøgningerne stiles enten til den bemyndigede enhed eller til et dedikeret investeringsinstrument efter disses standardansøgningsprocedurer. De bemyndigede enheder og det dedikerede investeringsinstrument godkender projekterne efter deres interne procedurer.

8. Egenkapitalinstrumentets varighed

Senest den 31. december 2020 indgår Kommissionen forpligtelser for den sidste tranche af Unionens bidrag til egenkapitalinstrumentet. Selve godkendelsen af de bemyndigede enheders eller de dedikerede investeringsinstrumenters egenkapitalinvesteringer færdiggøres senest den 31. december 2022.

9. Udløb

Det EU-bidrag, der er afsat til egenkapitalinstrumentet, tilbagebetales til den relevante forvaltningskonto, når investeringerne er afsluttet, dvs. ved exit, eller på anden måde er modne. Forvaltningskontoen skal beholde tilstrækkelige midler til at dække gebyrer eller risici vedrørende egenkapitalinstrumentet, indtil det udløber.

10. Rapportering

Metoderne til den årlige rapportering om gennemførelsen af egenkapitalinstrumentet skal godkendes af Kommissionen og den bemyndigede enhed i aftalen i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Endvidere forelægger Kommissionen med bistand fra de bemyndigede enheder Europa-Parlamentet og Rådet en årlig rapport om gennemførelsen indtil 2023 i overensstemmelse med artikel 140, stk. 8, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

11. Overvågning, kontrol og evaluering

Kommissionen overvåger gennemførelsen af egenkapitalinstrumentet, herunder via kontroller på stedet i hensigtsmæssigt omfang og foretager verifikation og kontrol i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

12. Støtteaktioner

Egenkapitalinstrumentets gennemførelse kan støttes af et sæt ledsageforanstaltninger. Det kan blandt andre foranstaltninger dreje sig om teknisk og finansiel bistand, foranstaltninger, der øger opmærksomheden hos tilvejebringere af kapital, og ordninger, der skal tiltrække private investorer.

DEL IV

VEJLEDENDE PROCENTSATSER FOR SPECIFIKKE TRANSPORTMÅLSÆTNINGER

De budgetmidler, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a), med undtagelse af dem, der er tildelt til programstøtteaktioner, fordeles på de specifikke transportmålsætninger som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), på følgende måde:

a)	fjerne flaskehalse, forbedre jernbanernes interoperabilitet, slå bro over manglende forbindelser og navnlig forbedre grænseoverskridende afsnit - 80 %

optimere integrering og sammenkobling af transportformer og fremme transporttjenesternes interoperabilitet, samtidig med at tilgængeligheden af transportinfrastrukturer sikres, og tage hensyn til loftet for indbyggede komponenter i SESAR-system, RIS, VTMIS og ITS i vejtransportsektoren som omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra b), nr. vi), - 15 %.

Beløbet på 11 305 500 000 EUR, der overføres fra Samhørighedsfonden, anvendes udelukkende til projekter til gennemførelse af hovednettet eller til projekter og horisontale prioriteter, der er identificeret i del I til dette bilag.

DEL V

LISTE OVER DE GENERELLE RETNINGSLINJER, DER SKAL TAGES HENSYN TIL VED FASTSÆTTELSEN AF TILDELINGSKRITERIER

Ved fastsættelsen af tildelingskriterier i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, skal der mindst tages hensyn til følgende generelle retningslinjer:

a)	modenheden af tiltaget i udviklingen af projektet

b)	funktionsdueligheden af den foreslåede iværksættelsesplan

c)	EU-støttens stimulerende effekt på de offentlige og private investeringer og på det indre marked, hvor dette er relevant

d)	behovet for at overvinde finansielle hindringer, såsom mangel på markedsfinansiering

e)	hvor det er relevant, de økonomiske, sociale, klimamæssige og miljømæssige virkninger, og tilgængelighed

f)	den grænseoverskridende dimension, hvor det er relevant.

BILAG II

"BILAG

DEL IV: LISTE OVER DE FØRSTE GODSTOGSKORRIDORER

Medlemsstater

Hovedruter (1)

Etablering af godstogskorridorer:

Rhinen - Alperne

NL, BE, DE, IT

Zeebrugge-Antwerpen/Amsterdam/Vlissingen (2)/Rotterdam-Duisburg-[Basel]-Milano-Genova

Senest den 10. november 2013

Nordsøen - Middelhavet

NL, BE, LU, FR, UK (2)

Glasgow (3)/Edinburgh (3)/Southampton (3)/Felixstowe (3)-London (2)/Dunkerque (2)/Lille (2)/Liège (2)/Paris (2)/Amsterdam (2)-Rotterdam-Zeebrugge (2)/Antwerpen-Luxembourg-Metz-Dijon-Lyon/[Basel]-Marseille (2)

Senest den 10. november 2013

Skandinavien - Middelhavet

SE, DK, DE, AT, IT

Stockholm/[Oslo] (2)/Trelleborg (2)-Malmø-København-Hamburg-Innsbruck-Verona-La Spezia (2)/Livorno (2)/Ancona (2)/Taranto (2)/Augusta (2)/ Palermo

Senest den 10. november 2015

Atlanterhavet

PT, ES, FR, DE (2)

Sines-Lissaboa/Leixões

—	Madrid-Medina del Campo/ Bilbao/San Sebastian-Irun- Bordeaux-Paris/Le Havre/Metz – Strasbourg (2)/Mannheim (2)

Sines-Elvas/Algeciras

Senest den 10. november 2013

Østersøen – Adriaterhavet

PL, CZ, SK, AT, IT, SI

Świnoujście (2)/Gdynia-Katowice-Ostrava/Žilina-Bratislava/Wien/Klagenfurt-Udine-Venezia/ Trieste/ /Bologna/Ravenna

Graz-Maribor-Ljubljana-Koper/Trieste

Senest den 10. november 2015

Middelhavet

ES, FR, IT, SI, HU, HR (2)

Almería-Valencia/Algeciras/Madrid-Zaragoza/Barcelona-Marseille-Lyon-Torino-Milano-Verona-Padova/Venezia-Trieste/Koper- Ljubljana-Budapest

Ljubljana (2)/Rijeka (2)-Zagreb (2)-Budapest-Zahony (den ungarsk-ukrainske grænse)

Senest den 10. november 2013

Orienten/det østlige Middelhav

CZ, AT, SK, HU, RO, BG, EL, DE (3)

—	Bucureșt-Constanța

Bremerhaven (3)/Wilhelmshaven (3)/Rostock (3)/Hamburg (3)-Praha-Wien/Bratislava-Budapest

—	Vidin-Sofia-Burgas (3)/Svilengrad (3) (den bulgarsk-tyrkiske grænse)/ Promachonas-Thessaloniki-Athína-Patras (3)

Senest den 10. november 2013

Nordsøen - Østersøen (4)

DE, NL, BE, PL, LT, LV (3), EE (3)

Wilhelmshaven (2)/Bremerhaven/Hamburg (2)/ Amsterdam (2)/Rotterdam/Antwerpen-Aachen/Berlin-Warszawa-Terespol (den polsk-hviderussiske grænse)/Kaunas-Riga (3)-Tallinn (3)

Senest den 10. november 2015

Rhinen - Donau (5)

FR, DE, AT, SK, HU, RO, CZ

Strasbourg-Mannheim-Frankfurt-Nürnberg-Wels

Strasbourg-Stuttgart-München-Salzburg-Wels-Wien-Bratislava-Budapest-Arad-Brașov/Craiova-Bukarești-Constanța

Čierna og Tisou (den slovakisk-ukrainske grænse)-Košice-Žilina-Horní Lideč-Praha-München/Nürnberg

Senest den 10. november 2020

(1) "/" angiver alternative ruter. I overensstemmelse med TEN-T-retningslinjerne skal Atlanterhavskorridoren og Middelhavskorridoren for fremtiden kompletteres af godstogsaksen Sines/Algeciras-Madrid-Paris, der benytter den centrale forbindelse gennem Pyrenæerne via en tunnel med lav højde.

(2)

(+)

Ruter markeret med + medtages i de respektive korridorer senest 3 år efter den etableringsdato, der er fastsat i dette skema. De eksisterende strukturer under artikel 8 og artikel 13, stk. 1, i nærværende forordning skal tilpasses med deltagelse af yderligere medlemsstater og infrastrukturforvaltere i de respektive korridorer. Medtagelsen heraf baseres på markedsundersøgelser og tager hensyn til aspektet med eksisterende passagerbefordring og godstransport i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3 i nærværende forordning.

(3) Ruter markeret med * medtages i de respektive korridorer senest 5 år efter den etableringsdato, der er fastsat i dette skema. De eksisterende strukturer under artikel 8 og artikel 13, stk. 1, i nærværende forordning skal tilpasses med deltagelse af yderligere medlemsstater og infrastrukturforvaltere i de respektive korridorer. Medtagelsen heraf baseres på markedsundersøgelser og tager hensyn til aspektet med eksisterende passagerbefordring og godstransport i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3 i nærværende forordning.

(4)

(°)	Indtil etableringen af en Rail Baltic-linjeføring i 1 435 mm nominel sporvidde skal der tages hensyn til de forskellige sporviddesystemer ved etableringen og driften af denne korridor.

(5)

(‡)

Etableringen af denne korridor baseres på markedsundersøgelser og tager hensyn til aspektet med eksisterende passagerbefordring og godstransport i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, i nærværende forordning. Delstrækningen Čierna og Tisou (den slovakisk-ukrainske grænse)-Košice-Žilina-Horní Lideč-Praha skal etableres inden 10. november 2013."

		ISSN 1977-0634 doi:10.3000/19770634.L_2013.348.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 348

Dansk udgave	Retsforskrifter	56. årgang 20. december 2013

Indhold		I Lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU ( 1 )	1
	*	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 ( 1 )	129