ISSN 1977-0634

doi:10.3000/19770634.L_2013.347.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 347

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

56. årgang
20. december 2013


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 af 11. december 2013 om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008

1

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013 af 11. december 2013 om fastlæggelse af et handlingsprogram til forbedring af virkemåden for beskatningssystemer i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Fiscalis 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 1482/2007/EF

25

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/2013 af 11. december 2013 om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1639/2006/EF ( 1 )

33

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11.december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF ( 1 )

50

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1289/2013 af 11. december 2013 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav

74

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i "Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)" og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1906/2006 ( 1 )

81

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF ( 1 )

104

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1292/2013 af 11. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 294/2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi ( 1 )

174

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (Life) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 614/2007 ( 1 )

185

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1294/2013 af 11. december 2013 om fastlæggelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Told 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 624/2007/EF

209

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF ( 1 )

221

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation ("EaSI") og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration ( 1 )

238

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1297/2013 af 11. december 2013 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår visse bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet, om frigørelsesreglerne for visse medlemsstater samt om reglerne om betalinger af saldoen

253

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1298/2013 af 11. december 2013 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår den finansielle tildeling til visse medlemsstater fra Den Europæiske Socialfond

256

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde

259

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006

281

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006

289

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion

303

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006

320

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006

470

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005

487

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008

549

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009

608

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007

671

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014 – 2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006

855

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1310/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af overgangsforanstaltninger vedrørende støtte til landdistriktsudvikling fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 for så vidt angår midler og deres fordeling i 2014 og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1308/2013 med hensyn til deres anvendelse i 2014

865

 

*

Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

884

 

 

AFGØRELSER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1312/2013/EU af 11. december 2013 om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT): EIT's bidrag til et mere innovativt Europa ( 1 )

892

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme ( 1 )

924

 

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (Euratom) nr. 1314/2013 af 16. december 2013 om forsknings- og uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atomenergifællesskab (2014-2018), som komplementerer Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation

948

 

 

AFGØRELSER

 

 

2013/743/EU

 

*

Rådets afgørelse af 3. december 2013 om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse 2006/971/EF, 2006/972/EF, 2006/973/EF, 2006/974/EF og 2006/975/EF ( 1 )

965

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

20.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1285/2013

af 11. december 2013

om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure,

ud fra følgende betragtning(er):

(1)

Formålet med den europæiske satellitbaserede navigationspolitik er at forsyne Unionen med to satellitnavigationssystemer, systemet etableret under programmet Galileo og systemet Egnos ("systemerne"). Disse systemer er etableret henholdsvis under Galileo- og Egnosprogrammerne. Hver infrastruktur består af satellitter og et net af jordstationer.

(2)

Galileoprogrammet har til formål at etablere og drive den første infrastruktur for satellitbaseret navigation og positionsbestemmelse, der er rettet specifikt mod civile formål, som kan bruges af en række offentlige og private aktører i Europa og på verdensplan. Systemet etableret under Galileoprogrammet, fungerer uafhængigt af andre eksisterende eller eventuelle fremtidige systemer og bidrager dermed bl.a. til den strategiske autonomi for Unionen, hvilket er blevet understreget af Europa-Parlamentet og Rådet.

(3)

Egnosprogrammet har til formål at forbedre kvaliteten af åbne signaler fra eksisterende globale satellitnavigationssystemer ("GNSS") samt signalerne fra den åbne tjeneste, som tilbydes af systemet etableret under Galileoprogrammet, når disse bliver tilgængelige. De tjenester, som Egnosprogrammet leverer, bør som en prioritet dækkemedlemsstaternes territorier, der geografisk er beliggende i Europa, herunder i denne forbindelse Azorerne, De Kanariske Øer og Madeira.

(4)

Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget har konsekvent bakket fuldt op om Galileo- og Egnosprogrammerne.

(5)

Da Galileo- og Egnosprogrammerne befinder sig på et fremskredent udviklingsstadie, og systemerne har nået driftsfasen, er det nødvendigt, at de får et specifikt juridisk instrument, der opfylder deres behov, navnlig med hensyn til styring og sikkerhed, og sikrer en sund økonomisk forvaltning og fremmer anvendelsen af systemerne.

(6)

Systemerne er infrastrukturer oprettet som transeuropæiske net, hvis anvendelse rækker langt ud over medlemsstaternes nationale grænser. Endvidere bidrager de tjenester, der tilbydes gennem disse systemer, til en lang række af økonomiske og sociale aktiviteter, herunder udvikling af transeuropæiske net inden for transport-, telekommunikations- og energiinfrastrukturer.

(7)

Galileo- og Egnosprogrammerne er et industripolitisk redskab og indgår i Europa 2020-strategien, som det blev foreslået af Kommissionen i meddelelsen af 17. november 2010 "En integreret industripolitik for en globaliseret verden - Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed". De er også nævnt i Kommissionens meddelelse af 4. april 2011 "En EU-rumstrategi til gavn for borgerne". Disse programmer indebærer mange fordele for Unionens økonomi og borgere, hvis anslåede samlede værdi er ca. 130 mia. EUR for perioden 2014-2034.

(8)

Et stigende antal økonomiske sektorer, navnlig transport-, telekommunikations-, landbrugs- og energisektoren bruger i stigende omfang satellitbaserede navigationssystemer. Offentlige myndigheder kan også drage fordel af disse systemer inden for forskellige områder som f.eks. redningstjenester, politi, krisestyring eller grænseforvaltning. Udviklingen af anvendelsen af satellitnavigation giver enorme fordele til økonomien, samfundet og miljøet. Disse socioøkonomiske fordele opdeles i tre hovedkategorier: direkte fordele som følge af væksten i rummarkedet, direkte fordele på grund af væksten på downstreammarkedet for GNSS-baserede applikationer og tjenester, og indirekte fordele på grund af fremkomsten af nye applikationer inden for eller teknologioverførsel til andre sektorer, der fører til nye markedsmuligheder i andre sektorer, produktivitetsgevinster på tværs af industrier og fordele for offentligheden, der skabes ved en reduktion af forureningen eller ved et bedre sikkerhedsniveau.

(9)

Det er derfor vigtigt, at Unionen støtter udviklingen af applikationer og tjenester, der er baseret på systemerne. Dette vil gøre det muligt for Unionens borgere at nyde godt af fordelene ved systemet og sikre, at offentlighedens tillid til Galileo- og Egnosprogrammerne bevares. Det passende instrument til at finansiere forsknings- og innovationsaktiviteter i forbindelse med udvikling af GNSS-baserede applikationer er Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation ("Horisont 2020") oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (2). En meget specifik forudgående del i forsknings- og udviklingsaktiviteterne bør finansieres fra budgettet, der er tildelt Galileo- og Egnosprogrammerne i medfør af denne forordning, hvis disse aktiviteter vedrører grundlæggende elementer som f.eks. Galileokompatible chipsæt og modtagere, som vil gøre det lettere at udvikle applikationer på tværs af forskellige sektorer i økonomien. Denne finansiering bør ikke desto mindre bringe etableringen eller ibrugtagningen samt driften af de infrastrukturer, der er etableret under programmerne, i fare.

(10)

Som følge af den øgede brug af satellitnavigation inden for mange aktivitetsområder kan afbrydelser i tjenesterne medføre omfattende skader i det moderne samfund og medføre tab for mange økonomiske aktører. Derudover er satellitnavigationssystemer på grund af deres strategiske betydning infrastrukturer, der er særligt følsomme over for misbrug. De nævnte faktorer kan få indvirkning på Unionens, medlemsstaternes og borgernes sikkerhed. Der bør derfor tages højde for sikkerhedskravene ved udformningen, udviklingen, etableringen, ibrugtagning og driften af de infrastrukturer, der er etableret under Galileo- og Egnosprogrammerne i henhold til standardpraksis.

(11)

Galileoprogrammet omfatter en definitionsfase, som er blevet afsluttet, en udviklings- og valideringsfase indtil 2013, en etablerings- og ibrugtagningsfase, som indledtes i 2008 og forventes afsluttet i 2020, og en driftsfase, som gradvist skulle kunne indledes i 2014-2015, således at hele systemet er fuldt ud operationelt i 2020. De fire første operationelle satellitter er blevet bygget og opsendt under udviklings- og valideringsfasen, mens den samlede konstellation af satellitter bør færdiggøres under etablerings- og ibrugtagningsfasen, og opgraderingen bør finde sted under driftsfasen. Den tilknyttede jordinfrastruktur bør udvikles og drives i overensstemmelse hermed.

(12)

Egnosprogrammet er i driftsfasen, efter at den åbne tjeneste og tjenesten "Safety of Life" erklæredes for operationelle i henholdsvis oktober 2009 og marts 2011. Under hensyntagen til tekniske og finansielle hindringer og på grundlag af internationale aftaler kan den geografiske dækning for disse tjenester, der leveres af Egnossystemet, udvides til andre dele af verden, navnlig territorier i kandidatlande, tredjelande, som er tilknyttet det fælles europæiske luftrum, og lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik. Denne udvidelse til andre dele af verden bør dog ikke finansieres ved hjælp af budgetbevillinger, der er afsat til Galileo- og Egnosprogrammerne i henhold til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (3) og bør ikke forsinke udvidelsen af dækningen på medlemsstaternes territorier, der geografisk er beliggende i Europa.

(13)

Den oprindelige udformning af Galileos livskritiske tjeneste som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 (4) er blevet omprofileret for at sikre dens interoperabilitet med andre GNSS'er, reagere effektivt på behovene hos brugere af livskritiske tjenester og reducere kompleksiteten, risiciene, udgifterne ved den krævede infrastruktur.

(14)

For at maksimere anvendelsen af Egnos' livkritiske tjeneste bør den leveres uden direkte brugerbetaling. Galileos statsregulerede tjeneste (PRS) bør også leveres vederlagsfrit til de følgende PRS-deltagere, jf. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1104/2011/EU (5): medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og behørigt autoriserede EU-agenturer. Den manglende betaling bør ikke anses for at indvirke på bestemmelserne om omkostningerne ved driften af en kompetent PRS-myndighed som fastsat i afgørelse nr. 1104/2011/EU.

(15)

Med henblik på at optimere anvendelsen af de leverede tjenester, bør systemer, net og tjenester fra Galileo- og Egnosprogrammerne både være kompatible og interoperable indbyrdes og så vidt muligt med andre satellitnavigationssystemer samt med traditionelle navigationsmetoder, hvis sådan kompatibilitet og interoperabilitet er fastsat i en international aftale, uden at dette berører målet om strategisk autonomi.

(16)

Eftersom Unionen i princippet finansierer Galileo- og Egnosprogrammerne fuldt ud, bør Unionen gøres til ejer af alle materielle og immaterielle aktiver, som er skabt eller udviklet inden for rammerne af disse programmer. For fuldt ud at respektere alle grundlæggende rettigheder vedrørende ejendomsret bør der indgås de nødvendige aftaler med de nuværende ejere, navnlig med hensyn til væsentlige dele af infrastrukturerne og deres sikkerhed. Det bør være underforstået, at bestemmelserne om ejendomsret til immaterielle aktiver som fastlagt i denne forordning ikke omfatter immaterielle rettigheder, som ikke kan overdrages i henhold til de relevante nationale love. Denne EU-ejendomsret udelukker ikke, at Unionen i overensstemmelse med denne forordning, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt på grundlag af en konkret vurdering, stiller disse aktiver til rådighed for tredjeparter eller råder over dem. Unionen bør navnlig kunne overføre ejendomsretten eller licensere de intellektuelle ejendomsrettigheder, der fremkommer som følge af arbejdet under Galileo- og Egnosprogrammerne, til tredjemand. Med henblik på at fremme indførelsen af satellitnavigation på markedet, bør det sikres, at tredjemand kan opnå en optimal udnyttelse af bl.a. de intellektuelle ejendomsrettigheder, der fremkommer som følge af Galileo- og Egnosprogrammerne, og som tilhører Unionen, herunder på det samfundsøkonomiske område.

(17)

Aktiver, der skabes eller udvikles uden for Galileo- og Egnosprogrammerne, påvirkes ikke af bestemmelserne om ejendomsret, der er fastlagt i denne forordning. Sådanne aktiver kan imidlertid til tider være relevante for programmernes resultater. For at tilskynde til udvikling af ny teknologi uden for Galileo- og Egnosprogrammerne bør Kommissionen tilskynde tredjemand til at henlede dens opmærksomhed på relevante immaterielle aktiver og bør, hvor det vil være gavnligt for programmerne, forhandle vilkår for så vidt angår den passende brug af dem.

(18)

Galileoprogrammets etablerings-, ibrugtagnings- og driftsfase og Egnosprogrammets driftsfase bør finansieres fuldt ud af Unionen. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr.966/2012 (6) bør medlemsstaterne kunne bidrage finansielt eller i form af naturalier til Galileo- og Egnosprogrammerne i henhold til passende aftaler for at finansiere supplerende elementer i programmerne, som er relateret til de berørte medlemsstaters potentielle særlige mål. Tredjelande og internationale organisationer bør også kunne bidrage til programmerne.

(19)

For at sikre Galileo- og Egnosprogrammernes kontinuitet og stabilitet og under hensyntagen til deres europæiske dimension og iboende europæiske merværdi bør der afsættes tilstrækkelige midler i løbet af de finansielle planlægningsperioder. Det er ligeledes nødvendigt at angive det beløb, der er nødvendigt for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 til finansiering af færdiggørelsen af etablerings- og ibrugtagningsfasen af Galileoprogrammet og driftsfaserne af Galileo- og EGNOS-programmerne.

(20)

Forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 tildeler maksimalt 7 071,73 mio. EUR i løbende priser til finansieringen af aktiviteter i forbindelse med Galileo- og Egnosprogrammerne i perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2020. Det samlede beløb bør af hensyn til klarheden og for at lette kontrollen med udgifterne opdeles i forskellige kategorier. Kommissionen bør ikke desto mindre med henblik på fleksibilitet og sikring af en tilfredsstillende drift af programmerne være i stand til at omfordele midler fra en kategori til en anden. Programmets aktiviteter bør ligeledes omfatte beskyttelse af systemerne og deres funktion, også ved opsendelsen af satellitter. I forbindelse hermed kan et bidrag til udgifterne i forbindelse med tjenester, som kan yde sådan beskyttelse, finansieres over budgettet, som er tildelt Galileo- og Egnosprogrammerne, med baggrund i en stram omkostningsstyring og under overholdelse af det maksimale beløb, som er fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013. Dette bidrag bør kun anvendes til levering af informationer og tjenester og ikke til erhvervelse af nogen form for infrastruktur. Denne forordning fastlægger for den videre gennemførelse af Galileo- og Egnosprogrammerne en finansiel ramme, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (7) for Europa-Parlamentet og Rådet under med den årlige budgetprocedure.

(21)

Det bør i denne forordning præciseres, hvilke aktiviteter budgetbevillingerne, som Unionen har afsat til Galileo- og Egnosprogrammerne for perioden 2014-2020, skal ydes til. Disse bevillinger bør først og fremmest ydes til aktiviteter i forbindelse med etablerings- og ibrugtagningsfasen af Galileoprogrammet, herunder forvaltnings- og tilsynsaktiviteter under denne fase, og aktiviteter i forbindelse med driften af systemet etableret under Galileoprogrammet, bl.a. aktiviteter forud for eller til forberedelse af denne fase, og driften af Egnossystemet. Der bør ligeledes ydes bevillinger til finansiering af en række andre aktiviteter, som er nødvendige med henblik på forvaltning og gennemførelse af målene for Galileo- og Egnosprogrammerne, navnlig støtte til forskning og udvikling af grundlæggende elementer som f.eks. Galileokompatible chipsæt og modtagere, herunder i givet fald softwaremoduler for positionerings- og integritetsovervågning. Disse elementer udgør grænsefladen mellem de tjenester, som tilbydes af infrastrukturer og downstreamapplikationer, og letter udviklingen af applikationer på tværs af forskellige sektorer i økonomien. Udviklingen af disse fungerer som en katalysator for maksimering af de socioøkonomiske fordele, idet den fremmer indførelsen på markedet af de tilbudte tjenester. Kommissionen bør hvert år aflægge beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om den strategi, der er brugt til at styre omkostningerne.

(22)

Det bør bemærkes, at det nuværende skøn over investeringsomkostningerne og driftsomkostningerne for perioden 2014-2020 ikke tager højde for uforudsete finansielle forpligtelser, som Unionen kan blive nødsaget til at bære, herunder de forpligtelser, der er forbundet med ansvar som følge af tjenesternes resultater eller Unionens ejendomsret til systemerne, især med hensyn til systemernes fejlfunktioner. Disse forpligtelser bliver analyseret nærmere af Kommissionen.

(23)

Det bør ligeledes bemærkes, at de budgetmidler, som er fastsat i nærværende forordning, ikke dækker virksomhed finansieret via Horisont 2020 som f.eks. det til udvikling af applikationer afledt af systemerne. Denne virksomhed vil gøre det muligt at optimere udnyttelsen af de tjenester der ydes under Galileo- og Egnosprogrammerne, sikre et positivt afkast af Unionens investeringer, når det gælder økonomiske og sociale fortjenester, og forbedre ekspertisen inden for satellitnavigationsteknologi hos Unionens virksomheder. Kommissionen bør sikre, at der er gennemsigtighed og klarhed omkring de forskellige finansieringskilder for programmernes forskellige aspekter.

(24)

Endvidere er der behov for, at indtægterne fra driften af systemerne navnlig stammer fra den forretningsmæssige tjeneste, som leveres af systemet etableret under Galileoprogrammet, tilfalder Unionen som delvis godtgørelse for de tidligere investeringer og disse indtægter bør anvendes til at støtte målene for Galileo- og Egnosprogrammerne. Derudover kan der fastsættes en ordning for fordeling af indtægterne i alle kontrakter, som indgås med virksomheder i den private sektor.

(25)

For at undgå de budgetoverskridelser og forsinkelser, som tidligere har påvirket gennemførelsen af Galileo- og Egnosprogrammerne, kræves der en forstærket indsats for at kontrollere de risici, der vil kunne medføre meromkostninger og/eller forsinkelser, således som anmodet om af Europa-Parlamentet i sin beslutning af 8. juni 2011 midtvejsrevision af de europæiske satellitnavigationsprogrammer: evaluering af gennemførelsen, fremtidige udfordringer og finansieringsperspektiver (8) og i Rådets konklusioner af 31. marts 2011, og som det fremgår af Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 med titlen "Et budget for Europa 2020".

(26)

En god offentlig styring af Galileo- og Egnosprogrammerne kræver for det første, at der er en klar fordeling af opgaverne, navnlig mellem Kommissionen, Det Europæiske GNSS-agentur og Den Europæiske Rumorganisation (ESA), og for det andet, at denne styring gradvist tilpasses systemernes driftsbehov.

(27)

Eftersom Kommissionen repræsenterer Unionen, der i princippet alene finansierer Galileo- og Egnosprogrammerne og ejer systemerne, bør Kommissionen være ansvarlig for disse programmers gennemførelse og stå for deres overordnede kontrol. Kommissionen bør forvalte de midler, som tildeles programmerne i henhold til denne forordning, kontrollere gennemførelsen af samtlige programaktiviteter og sikre en klar ansvars- og opgavefordeling, navnlig mellem Det Europæiske GNSS-agentur og ESA. I denne forbindelse bør Kommissionen ud over de opgaver, der er forbundet med de generelle forpligtelser, og dens øvrige opgaver i henhold til denne forordning tildeles en række specifikke opgaver. Med henblik på at optimere de berørte parters ressourcer og kompetencer bør Kommissionen kunne uddelegere en række opgaver ved hjælp af uddelegeringsaftaler i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

(28)

I betragtning af betydningen for Galileo- og Egnosprogrammerne af systemernes jordinfrastruktur og dens indvirkning på deres sikkerhed bør fastlæggelsen af placeringen af denne infrastruktur være en af de særlige opgaver, Kommissionen pålægges. Etableringen og ibrugtagningen af systemernes jordinfrastruktur bør fortsat følge en åben og gennemsigtig proces. Placeringen af sådan infrastruktur bør fastlægges under hensyn til geografiske og tekniske begrænsninger i forbindelse med den optimale geografiske spredning af jordinfrastrukturen og den eventuelle tilstedeværelse af nuværende installationer og udstyr, der er passende for de relevante opgaver, samt ved at sikre opfyldelse af hver jordstations sikkerhedsbehov og hver medlemsstats nationale sikkerhedskrav.

(29)

Det Europæiske GNSS-agentur blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 912/2010 (9) med henblik på at nå målene for Galileo- og Egnosprogrammerne og udføre en række opgaver i forbindelse med gennemførelsen af disse programmer. Det er et EU-agentur, der som et organ som omhandlet i forordning (EU, Euratom) nr. 1605/2012 skal opfylde EU-agenturernes forpligtelser. Agenturet bør tildeles en række opgaver, som vedrører programsikkerheden og agenturets eventuelle udpegelse som kompetent PRS-myndighed. Det bør også bidrage til at fremme og markedsføre systemerne, herunder ved at skabe tæt kontakt med brugere og potentielle brugere af de tjenester, der leveres under Galileo- og Egnosprogrammerne, og det bør indsamle oplysninger om deres krav og udviklingen på markedet for satellitnavigation. Endvidere bør det varetage opgaver, som Kommissionen tillægger det ved hjælp af en eller flere uddelegeringsaftaler, som omfatter forskellige andre specifikke opgaver i forbindelse med programmerne, navnlig opgaver i tilknytning til systemernes driftsfaser, herunder den operationelle forvaltning af programmerne, fremme af applikationer og tjenester på markedet for satellitnavigation og fremme af udvikling af grundlæggende elementer i forbindelse med programmerne. For at Kommissionen som repræsentant for Unionen kan udøve sine kontrolbeføjelser fuldt ud, bør disse uddelegeringsaftaler navnlig omfatte de generelle betingelser, der gælder for forvaltningen af de midler, som administreres af Det Europæiske GNSS-agentur.

Overdragelsen af ansvaret til Det Europæiske GNSS-agentur for de opgaver, der er forbundet med den operationelle forvaltning af Galileo- og Egnosprogrammerne og deres drift, bør være gradvis og betinget af den vellykkede afslutning af en passende gennemgang af overdragelsen såvel som Det Europæiske GNSS-agenturs villighed til at overtage disse opgaver for at sikre disse programmers kontinuitet. Denne overdragelse bør for Egnos finde sted den 1. januar 2014, og for Galileo forventes den at finde sted i 2016.

(30)

Unionen bør for etablerings- og ibrugtagningsfasen af Galileoprogrammet indgå en uddelegeringsaftale med ESA, der fastsætter ESA's opgaver i den fase. Kommissionen, der repræsenterer Unionen, bør gøre alt for at indgå denne uddelegeringsaftale inden for seks måneder efter denne forordnings anvendelsesdato. For at Kommissionen kan udøve sine kontrolbeføjelser fuldt ud, bør uddelegeringsaftalen navnlig omfatte de generelle betingelser, der gælder for forvaltningen af de midler, der administreres af ESA. Da det drejer sig om aktiviteter, som udelukkende finansieres af Unionen, bør disse betingelser indebære en grad af kontrol svarende til, hvad der ville blive krævet, hvis ESA var et EU-agentur.

(31)

Det Europæiske GNSS-agentur bør for Galileo- og Egnosprogrammernes driftsfase indgå arbejdsaftaler med ESA, som fastsætter sidstnævntes opgaver med at udvikle de fremtidige generationer af systemerne og med at yde teknisk bistand i relation til den nuværende generation af systemer. Disse aftaler bør være i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. De bør ikke dække ESA's rolle for så vidt angår aktiviteter i forbindelse med forskning og teknologi eller de tidlige faser af udviklings- og forskningsaktiviteterne vedrørende infrastrukturerne etableret under Galileo- og Egnosprogrammerne. Sådanne aktiviteter bør finansieres uden for det budget, der er tildelt programmerne, f.eks. de midler, der er tildelt Horisont 2020.

(32)

Ansvaret for Galileo- og Egnosprogrammernes gennemførelse omfatter navnlig ansvaret for program-, system- og driftssikkerheden. Undtagen i forbindelse med anvendelse af Rådets fælles aktion 2004/552/FUSP (10), som skal revideres for at afspejle ændringer i Galileo- og Egnosprogrammerne, deres styring og de ændringer af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der følger af Lissabontraktaten, påhviler sikkerhedsansvaret Kommissionen, selv om visse sikkerhedsopgaver overdrages til Det Europæiske GNSS-agentur. Det påhviler navnlig Kommissionen at etablere passende foranstaltninger til sikring af en hensigtsmæssig koordinering mellem de forskellige sikkerhedsansvarlige enheder.

(33)

Ved anvendelsen af denne forordning i forbindelse med sikkerhedsspørgsmål bør Kommissionen høre medlemsstaternes relevante sikkerhedseksperter.

(34)

På baggrund af den særlige sagkundskab, som EU-Udenrigstjenesten råder over, og dens regelmæssige forbindelse med administrationer i tredjelande og internationale organisationer, forekommer den egnet til at bistå Kommissionen med gennemførelsen af en række opgaver med tilknytning til systemernes og Galileo- og Egnosprogrammernes sikkerhed på området for eksterne forbindelser i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU (11). Kommissionen bør sikre, at EU-Udenrigstjenesten er fuldt ud inddraget i dens aktiviteter med at gennemføre sikkerhedsrelaterede opgaver på området for eksterne forbindelser. Med henblik herpå bør der ydes al nødvendig teknisk bistand til EU-Udenrigstjenesten.

(35)

For at sikre sikker udveksling af informationer inden for rammerne af denne forordning bør de relevante sikkerhedsforskrifter give en grad af beskyttelse af EU-klassificerede informationer, der svarer til den, der er indført ved de sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom (12) og ved Rådets sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilagene til Rådets afgørelse 2013/488/EU (13). Hver medlemsstat bør sikre, at dens nationale sikkerhedsforskrifter finder anvendelse på alle fysiske personer med bopæl på dens territorium og alle retlige enheder, der er etableret på dens territorium, og som behandler klassificerede EU-oplysninger vedrørende Galileo- og Egnosprogrammerne. ESA's sikkerhedsbestemmelser og afgørelse af 15. juni 2011 truffet af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (14) bør anses for at svare til sikkerhedsbestemmelserne som fastsat i bilaget til afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom og til sikkerhedsforskrifternr som fastsat i bilagene til Rådets afgørelse 2013/488/EU.

(36)

Denne forordning berører ikke gældende eller fremtidige bestemmelser om adgang til dokumenter i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Endvidere bør denne forordning ikke betragtes som en forpligtelse for medlemsstaterne til at se bort fra deres forfatningsmæssige bestemmelser vedrørende aktindsigt.

(37)

Ved tildelingen af EU-midler til Galileo- og Egnosprogrammerne, i form af beløb, som ikke må overskrides af Kommissionen, er det af afgørende betydning, at der foreligger effektive offentlige indkøbsprocedurer og navnlig kontraktforhandlinger, der sikrer bedst valuta for pengene, tilfredsstillende resultater, fuldstændig kontinuitet i programmerne, risikostyring og overholdelse af den foreslåede tidsplan. Den relevante ordregivende myndighed bør bestræbe sig på at opfylde disse krav.

(38)

Da Galileo- og Egnosprogrammerne i princippet vil blive finansieret af Unionen, bør de offentlige indkøb under disse programmer være i overensstemmelse med Unionens regler for offentlige indkøb og bør først og fremmest have til formål at sikre valuta for pengene og kontrol med udgifterne samt mindske risiciene, øge effektiviteten og mindske afhængigheden af en enkelt leverandør. Der bør sikres åben adgang og loyal konkurrence i hele den industrielle forsyningskæde, så der bliver mulighed for afbalanceret deltagelse af virksomheder på alle niveauer, herunder især nytilkomne og små og mellemstore virksomheder ("SMV'er"). Eventuel misbrug af en dominerende stilling og langvarig afhængighed af enkelte leverandører bør undgås. For at mindske programrisiciene, undgå afhængighed af en enkelt leverandør og sikre en bedre overordnet kontrol med programmet, omkostningerne og tidsplanen, bør det tilstræbes at anvende flere forskellige leverandører, når det er hensigtsmæssigt. Herudover bør udviklingen af Europas industri opretholdes og fremmes inden for alle områder, der er relateret til satellitnavigation i overensstemmelse internationale aftaler, som Unionen er part i. Risikoen, for at kontrakten ikke overholdes i tilstrækkeligt omfang eller misligholdes, bør mindskes mest muligt. Med henblik herpå bør kontrahenterne påvise, at deres kontraktlige resultater er holdbare med hensyn til de tilsagn, der er givet, og varigheden af kontrakten. Derfor bør de ordregivende myndigheder, når det er hensigtsmæssigt, specificere de krav, der vedrører forsyningssikkerhed og pålidelighed i levering af tjenesteydelser.

Desuden kan de ordregivende myndigheder i tilfælde af indkøb af varer og tjenester af en følsom karakter underlægge sådanne indkøb særlige krav, navnlig med henblik på at sikre informationssikkerhed. Unionens virksomheder bør have mulighed for at anvende leverandører uden for Unionen i forbindelse med visse komponenter og tjenester, hvis det bevisligt er forbundet med væsentlige fordele med hensyn til kvalitet og omkostninger, dog under hensyntagen til programmernes strategiske karakter og Unionens sikkerheds- og eksportkontrolkrav. Der bør drages fordel af investeringerne og af virksomhedernes erfaringer og kompetencer, som bl.a. er erhvervet i programmernes definitions-, udviklings- og valideringsfaser, samtidig med at det sikres, at konkurrencebaserede udbud ikke påvirkes negativt.

(39)

For bedre at kunne vurdere de samlede omkostninger ved et produkt, en tjeneste eller et arbejde, der er genstand for udbud, herunder de operationelle udgifter på lang sigt, bør de samlede omkostninger i løbet af den nyttige livscyklus for produktet, tjenesten eller arbejdet, der er genstand for udbuddet, tages i betragtning, når det er hensigtsmæssigt, ved indkøb ved at bruge en omkostningseffektivitetsstrategi som f.eks. livscyklusomkostningerne under et udbud baseret på det mest økonomisk fordelagtige kriterium for tildeling af kontrakten. Med henblik herpå bør den ordregivende myndighed sikre, at metoden til beregning af omkostningerne for et produkts, en tjenestes eller et arbejdes nyttige livscyklus, udtrykkeligt er nævnt i aftaledokumenterne eller udbudsbekendtgørelsen, og at det giver mulighed for at verificere, at oplysningerne fra tilbudsgiverne er korrekte.

(40)

Satellitnavigation er en kompleks teknologi, som er under konstant udvikling. Dette medfører usikkerhed og risici for de offentlige indkøb under Galileo- og Egnosprogrammerne, især hvis sådanne indkøb vedrører udstyr eller tjenester på lang sigt. Af denne grund bør der fastsættes særlige foranstaltninger for offentlige aftaler, der bør gælde ud over bestemmelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Den ordregivende myndighed bør således kunne indføre lige vilkår, når en eller flere virksomheder allerede inden et udbud har adgang til intern viden om virksomhed med tilknytning til udbuddet. Myndigheden bør på samme måde kunne indgå en kontrakt med betingede ordrer, indgå en tillægsaftale på særlige vilkår under gennemførelsen af kontrakten eller foreskrive et minimum af underentreprise. På grund af de tekniske risici, som kendetegner Galileo- og Egnosprogrammerne, kan priserne på offentlige indkøbsaftaler ikke altid vurderes præcist, hvorfor det kan være ønskværdigt at indgå aftaler efter en særlig model, hvori der ikke angives nogen fast og endelig pris og samtidig fastsættes klausuler til beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

(41)

Det bør bemærkes, at medlemsstaterne i henhold til artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union ("TEU") bør afstå fra foranstaltninger, der kan skade Galileo- og Egnosprogrammerne eller tjenesterne. Det er desuden nødvendigt at præcisere, at de pågældende medlemsstater bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af jordstationer placeret på deres territorier. Medlemsstaterne og Kommissionen bør desuden arbejde sammen og sammen med relevante internationale organer og lovgivningsmyndigheder for at sikre, at den radiofrekvens, der er nødvendig for systemet etableret under Galileoprogrammet, er tilgængelig og beskyttet for at muliggøre den fulde udvikling og gennemførelse af applikationer, der er baseret på dette system, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU (15).

(42)

På grund af systemernes globale karakter, er det vigtigt, at Unionen indgår aftaler med tredjelande og internationale organisationer inden for rammerne af Galileo- og Egnosprogrammerne i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF med henblik på navnlig at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af programmerne, behandle visse spørgsmål vedrørende sikkerhed og opkrævning, optimere tjenesterne over for Unionens borgere og dække tredjelandes og internationale organisationers behov. Det er endvidere hensigtsmæssigt i relevant omfang at tilpasse eksisterende aftaler til ændringer i Galileo- og Egnosprogrammerne. Ved forberedelserne til eller gennemførelsen af disse aftaler kan Kommissionen anmode om teknisk bistand fra EU-Udenrigstjenesten, ESA og Det Europæiske GNSS-agentur inden for rammerne af de tildelte opgaver i henhold til nærværende forordning.

(43)

Det bør bekræftes, at Kommissionen ved udførelsen af visse ikke-forskriftsmæssige opgaver i givet fald, og såfremt det er nødvendigt, kan gøre brug af faglig bistand fra en række eksterne parter. Andre enheder, som er involveret i den offentlige styring af Galileo- og Egnosprogrammerne, kan desuden gøre brug af samme faglige bistand i forbindelse med udførelsen af opgaver, de har fået overdraget i henhold til nærværende forordning.

(44)

Unionen er baseret på respekten for de grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender udtrykkeligt den grundlæggende ret til respekt for privatliv og til beskyttelse af personoplysninger. Der bør træffes foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger og sikring af privatlivets fred inden for rammerne af Galileo- og Egnosprogrammerne.

(45)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne med administrative og finansielle sanktioner i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

(46)

Europa-Parlamentet og Rådet bør løbende holdes orienteret om gennemførelsen af Galileo- og Egnosprogrammerne, navnlig med hensyn til risikostyring, omkostninger, tidsplan og resultater. Derudover mødes Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i Det Interinstitutionelle Galileopanel i overensstemmelse med den fælles erklæring om Det Interinstitutionelle Galileopanel, der er offentliggjort sammen med denne forordning.

(47)

Kommissionen bør foretage evalueringer baseret på aftalte indikatorer med henblik på at vurdere, om de foranstaltninger, der træffes for at nå målene for Galileo- og Egnosprogrammerne, er effektive.

(48)

For at at sikre systemernes sikkerhed og drift bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med hensyn til de mål på højt niveau, der er nødvendige for at sikre systemernes sikkerhed og drift. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(49)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (16).

(50)

Eftersom god offentlig styring kræver sammenhæng i forvaltningen af Galileo- og Egnosprogrammerne, en hurtigere beslutningsproces samt lige adgang til oplysninger, bør repræsentanter for Det Europæiske GNSS-agentur og ESA kunne deltage som observatører i arbejdet i Udvalget for de Europæiske GNSS-programmer ("udvalget"), der er oprettet med henblik på at bistå Kommissionen. Af samme årsager bør repræsentanter for tredjelande eller internationale organisationer, der har indgået en international aftale med Unionen, kunne deltage i udvalgets arbejde under hensyntagen til sikkerhedsbegrænsninger og som foreskrevet i denne aftale. Disse repræsentanter for Det Europæiske GNSS-agentur, ESA, tredjelande og internationale organisationer deltager i udvalgets arbejde, men har ikke stemmeret.

(51)

Målet med denne forordning, nemlig etablering og drift af satellitbaserede navigationssystemer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, eftersom det overstiger hvad en enkelt medlemsstat økonomisk og teknisk kan klare alene, og kan derfor på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(52)

Fællesforetagendet Galileo, der er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 (17), indstillede sine aktiviteter den 31. december 2006. Forordning (EF) nr. 876/2002 bør derfor ophæves.

(53)

Under hensyntagen til behovet for evaluering af Galileo- og Egnosprogrammerne, omfanget af de ændringer, der skal foretages i forordning (EF) nr. 683/2008, og af klarheds- og retssikkerhedshensyn bør forordning (EF) nr. 683/2008 ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL 1

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastlægger bestemmelserne om etablering og drift af systemerne inden for rammerne af de europæiske programmer for satellitbaseret navigation, navnlig bestemmelserne om Unionens styring og finansielle bidrag.

Artikel 2

De europæiske satellitbaserede navigationssystemer og -programmer

1.   De europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer, Galileo og Egnos, omfatter alle de aktiviteter, der er nødvendige for at definere, udvikle, validere, bygge, drive, forny og forbedre de europæiske satellitbaserede navigationssystemer, nemlig systemet etableret under Galileoprogrammet og Egnossystemet, og for at værne om sikkerheden og interoperabiliteten.

Disse programmer har også til formål at maksimere de socioøkonomiske fordele ved de europæiske satellitbaserede navigationssystemer, navnlig ved at fremme systemernes anvendelse og fremme udviklingen af applikationer og tjenester, der er baseret på disse systemer.

2.   Systemet etableret under Galileoprogrammet, er et civilt system under civil kontrol og en uafhængig infrastruktur for et globalt satellitnavigationssystem (GNSS), der omfatter en konstellation af satellitter og et globalt net af jordstationer.

3.   Egnossystemet er et regionalt satellitbaseret navigationssysteminfrastruktur, der overvåger og korrigerer åbne signaler udsendt af eksisterende globale satellitnavigationssystemer samt signalerne fra den åbne tjeneste, som tilbydes af systemet etableret under Galileoprogrammet, når disse bliver tilgængelige. Systemet omfatter jordstationer og en række transpondere, der installeres i geostationære satellitter.

4.   De særlige mål for Galileoprogrammet består i at sørge for, at signalerne udsendt af systemet etableret under dette program, kan anvendes til at opfylde følgende formål:

a)

at tilbyde en åben tjeneste ("Open Service" - OS), der er vederlagsfri for brugerne, og som leverer positions- og tidsbestemmelsesdata, som fortrinsvis er bestemt til anvendelser af satellitnavigation til massemarkedet

b)

ved hjælp af signaler fra den åbne tjeneste under Galileo og/eller i samarbejde med andre satellitnavigationssystemer, at bidrage til tjenester til integritetsovervågning, der er rettet mod brugere af livskritiske applikationer i overensstemmelse med internationale standarder

c)

at tilbyde en forretningsmæssig tjeneste ("Commercial Service" — CS), der gør det muligt at udvikle anvendelser til erhvervs- eller forretningsmæssige formål i kraft af en større ydeevne og data med større merværdi end dem, der leveres af den åbne tjeneste

d)

at tilbyde en statsreguleret tjeneste ("Public Regulated Service" - PRS), der er forbeholdt statsligt autoriserede brugere, til følsomme anvendelser, der kræver en høj grad af tjenestekontinuitet, og som er vederlagsfri for medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og i givet fald behørigt autoriserede EU-agenturer; den statsregulerede tjeneste anvender robuste, krypterede signaler. Spørgsmålet om hvorvidt der skal opkræves betaling fra andre PRS-deltagere, der er nævnt i artikel 2 i afgørelse nr. 1104/2011/EU, vurderes i hvert enkelt tilfælde, og der fastsættes relevante bestemmelser i de aftaler, som indgås i henhold til artikel 3, stk. 5, i nævnte afgørelse

e)

at bidrage til eftersøgnings- og redningstjenesten ("Search and Rescue Support Service" - SAR) i COSPAS-SARSAT-systemet ved at opfange nødsignaler fra radiosendere og formidle meddelelser til dem.

5.   De særlige mål for Egnosprogrammet er at sikre, at signalerne udsendt af Egnossystemet kan bruges til at opfylde følgende formål:

a)

at tilbyde en åben tjeneste ("Open Service" - OS), der er vederlagsfri for brugerne, og som leverer positions- og tidsbestemmelsesdata, som fortrinsvis er bestemt til anvendelser af satellitbaseret radionavigation til massemarkedet inden for det område, som Egnossystemet dækker

b)

at tilbyde en tjeneste til formidling af data af forretningsmæssig karakter ("EGNOS Data Access Service" eller EDAS), der gør det muligt at udvikle anvendelser til erhvervs- eller forretningsmæssige formål i kraft af en større ydeevne og data med større merværdi end dem, der leveres af den åbne tjeneste

c)

at tilbyde en "livskritisk tjeneste" ("Safety of Life Service" - SOL), der er rettet mod brugere, for hvem sikkerhed er afgørende. Denne tjeneste tilbydes uden direkte brugerbetaling, opfylder navnlig kravene om kontinuitet, tilgængelighed og nøjagtighed inden for visse sektorer og omfatter en integritetsfunktion, der gør det muligt at advare brugeren i tilfælde af fejl eller advarselssignaler i systemer, der er forstærket af Egnossystemet på det dækkede område.

Disse funktioner skal som en prioritet leveres inden for medlemsstaternes territorier, der geografisk er beliggende i Europa, hurtigst muligt.

Egnossystemets geografiske dækning kan udvides til andre dele af verden, navnlig territorier i kandidatlande, tredjelande, som er tilknyttet det fælles europæiske luftrum, og lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, hvis det er teknisk gennemførligt og på grundlag af internationale aftaler. Omkostningerne til en sådan udvidelse, herunder de relaterede driftsomkostninger skal ikke være omfattet af de midler, der er omhandlet i artikel 9. Denne udvidelse må ikke forsinke udvidelsen af Egnossystemets geografiske dækning inden for medlemsstaternes territorier, der geografisk er beliggende i Europa.

Artikel 3

Galileoprogrammets faser

Galileoprogrammet omfatter følgende faser:

a)

en definitionsfase, som sluttede i 2001, i hvilken systemarkitekturen blev udformet, og systemets elementer fastlagt

b)

en udviklings- og valideringsfase, der forventes færdig senest den. 31. december 2013, der omfatter konstruktion og opsendelse af de første satellitter, etablering af de første jordinfrastrukturanlæg og alle aktiviteter, der er nødvendige for validering af systemet i kredsløb

c)

en etablerings- og ibrugtagningsfase der afsluttes senest den 31. december 2020, og som omfatter:

i)

konstruktion, etablering og beskyttelse af hele ruminfrastrukturen, navnlig af alle de satellitter, der er nødvendige for at nå de særlige mål i artikel 2, stk. 4, og af de nødvendige reservesatellitter og den relaterede evolutive vedligeholdelse og drift

ii)

konstruktion, etablering og beskyttelse af hele jordinfrastrukturen, navnlig infrastruktur, der er nødvendig for at kontrollere satellitter og behandle satellitbaserede radionavigationsdata og servicecentre og andre landbaserede centre og den relaterede evolutive vedligeholdelse og drift

iii)

forberedelserne til driftsfasen, herunder forberedende aktiviteter i forbindelse med levering af de tjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 4

d)

en driftsfase, der omfatter:

i)

forvaltning, vedligeholdelse, løbende forbedring, udvikling og beskyttelse af ruminfrastrukturen, herunder forvaltning af opgraderings- og forældelsesprocessen

ii)

forvaltning vedligeholdelse, løbende forbedring, fornyelse og beskyttelse af jordinfrastrukturen, navnlig servicecentre og andre landebaserede centre, net og anlæg, herunder forvaltning af opgraderings- og forældelsesprocessen

iii)

udvikling af kommende generationer af systemet og udviklingen af de tjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 4

iv)

certificerings- og standardiseringsaktiviteter i forbindelse med programmet

v)

levering og markedsføring af de tjenester, som er omhandlet i artikel 2, stk. 4

vi)

samarbejde med andre GNSS'er, samt

vii)

alle andre aktiviteter, der er nødvendige for systemets videre udvikling og for en vellykket gennemførelse af programmet.

Driftsfasen skal indledes gradvist mellem 2014 og 2015 med leveringen af de første tjenester for den åbne tjeneste, eftersøgnings- og redningstjenesten samt den statsregulerede tjeneste. Disse første tjenester forbedres gradvist, og de andre funktioner, der er angivet i de særlige mål i artikel 2, stk. 4, indføres gradvist med henblik på at nå op på fuld driftskapacitet senest den 31. december 2020.

Artikel 4

Egnossystemets driftsfase

Egnossystemets driftsfase omfatter først og fremmest:

a)

forvaltning, vedligeholdelse, løbende forbedring, udvikling og beskyttelse af ruminfrastrukturen, herunder forvaltning af opgraderings- og forældelsesprocessen

b)

forvaltning, vedligeholdelse, løbende forbedring, udvikling og beskyttelse af den jordinfrastrukturen, navnlig net, anlæg og støttefaciliteter, herunder forvaltning af opgraderings- og forældelsesprocessen

c)

udvikling af kommende generationer af systemet og udviklingen af de tjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5

d)

certificerings- og standardiseringsaktiviteter i forbindelse med programmet

e)

levering og markedsføring af tjenester, som er omhandlet i artikel 2, stk. 5

f)

alle aktiviteter, som dokumenterer systemets pålidelighed og drift

g)

koordineringsaktiviteter i forbindelse med opfyldelsen af de særlige mål i henhold til artikel 2, stk. 5, andet og tredje afsnit.

Artikel 5

Systemernes kompatibilitet og interoperabilitet

1.   Systemer, net og tjenester fra Galileo- og Egnosprogrammerne er indbyrdes kompatible og interoperable fra et teknisk synspunkt.

2.   Systemer, net og tjenester fra Galileo- og Egnosprogrammerne Galileo og Egnos er kompatible og interoperable med andre satellitnavigationssystemer og med traditionelle radionavigationsmetoder, hvis sådanne kompatibilitets- og interoperabilitetskrav er fastsat i en international aftale, der er indgået i henhold til artikel 29.

Artikel 6

Ejendomsret

Unionen er ejer af alle materielle og immaterielle aktiver, som skabes eller udvikles under Galileo- og Egnosprogrammerne. Med henblik herpå indgås der aftaler med tredjeparter med hensyn til eksisterende ejendomsrettigheder, når det er relevant.

Kommissionen sikrer via en hensigtsmæssig ramme optimal udnyttelse af de aktiver, der er nævnt i denne artikel; navnlig skal den forvalte de intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med Galileo- og Egnosprogrammerne så effektivt som muligt under hensyntagen til behovet for at beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder i Unionen og give dem værdi, samtlige berørte parters interesser og behovet for en harmonisk udvikling af markederne og de nye teknologier. Med henblik herpå sikrer den, at de kontrakter, der indgås inden for Galileo- og Egnosprogrammerne, omfatter mulighed for at overdrage eller licensere intellektuelle ejendomsrettigheder, der fremkommer som følge af arbejde udført inden for disse programmer til tredjemand.

KAPITEL II

BIDRAG OG BUDGETORDNINGER

Artikel 7

Aktiviteter

1.   De budgetbevillinger, som Unionen i henhold til denne forordning afsætter til Galileo- og Egnosprogrammerne for perioden 2014-2020, ydes med henblik på at finansiere aktiviteter i forbindelse med:

a)

afslutningen af etablerings- og ibrugtagningsfasen af Galileoprogrammet som omhandlet i artikel 3, litra c)

b)

driftsfasen af Galileoprogrammet som omhandlet i artikel 3, litra d)

c)

driftsfasen af Egnosprogrammet som omhandlet i artikel 4

d)

forvaltningen af og tilsyn med Galileo- og Egnosprogrammerne.

2.   De budgetbevillinger, som Unionen i henhold til denne forordning afsætter til Galileo- og Egnosprogrammerne, skal i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, også tildeles til finansiering af aktiviteter i forbindelse med forskning og udvikling af grundlæggende elementer, som f.eks. Galileokompatible chipsæt og modtagere.

3.   Disse budgetbevillinger, som Unionen afsætter til Galileo- og Egnosprogrammerne, skal ligeledes dække Kommissionens udgifter til forberedende aktiviteter, tilsyns-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, som kræves til forvaltning af programmerne og virkeliggørelse af de særlige mål, der er nævnt i artikel 2, stk. 4 og stk. 5. Disse udgifter kan navnlig dække:

a)

undersøgelser og ekspertmøder

b)

informations- og kommunikationstiltag, herunder den institutionelle kommunikation om Unionens politiske prioriteringer, forudsat at de vedrører de overordnede målsætninger i denne forordning direkte, navnlig med henblik på at skabe synergi med andre relevante EU-politikker

c)

informationsteknologi-net ("it") med henblik på at behandle eller udveksle oplysninger

d)

teknisk eller administrativ støtte, som ydes Kommissionen til forvaltning af programmerne.

4.   Omkostningerne til Galileo- og Egnosprogrammerne og til de forskellige faser heraf skal fastlægges klart. Kommissionen underretter hvert år i overensstemmelse med princippet om en gennemsigtig forvaltning Europa-Parlamentet, Rådet og det i artikel 36 omhandlede udvalg ("udvalget"), om tildelingen af EU-midler, herunder reserven til uforudsete udgifter, til hver af de aktiviteter, der er nævnt i stk. 1, 2 og 3 i nærværende artikel samt om anvendelsen af disse midler.

Artikel 8

Finansiering af Galileo- og Egnosprogrammerne

1.   I overensstemmelse med artikel 9, finansierer Unionen aktiviteterne i forbindelse med Galileo- og Egnosprogrammerne, der er nævnt i artikel 7, stk. 1, 2 og 3, for at opfylde målene i artikel 2, uden at det berører bidragene fra andre finansieringskilder, herunder dem, som er nævnt i stk. 2 og 3 i nærværende artikel.

2.   Medlemsstaterne kan anmode om at bidrage til Galileo- og Egnosprogrammerne med yderligere finansiering med henblik på at dække supplerende elementer i særlige tilfælde, under betingelse af, at sådanne supplerende elementer ikke skaber finansielle eller tekniske byrder eller forsinkelser med hensyn til det pågældende program. På grundlag af en anmodning fra en medlemsstat træffer Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 36, stk. 3, om, hvorvidt disse to betingelser er blevet opfyldt. Kommissionens meddeler Europa-Parlamentet, Rådet og udvalget enhver virkning, som anvendelsen af dette stykke har for Galileo- og Egnosprogrammerne.

3.   Tredjelande og internationale organisationer kan også bidrage til Galileo- og Egnosprogrammerne med yderligere finansiering. De internationale aftaler, der er omhandlet i artikel 29, fastsætter betingelserne og de nærmere regler for deres deltagelse.

4.   Den yderligere finansiering, der er nævnt i stk. 2 og 3 i nærværende artikel, udgør eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 966/2012.

Artikel 9

Ressourcer

1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af de aktiviteter, der er nævnt i artikel 7, stk. 1, 2 og 3, og til dækning af de risici, der er forbundet med disse aktiviteter, fastsættes til 7 071,73 mio. EUR i løbende priser for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for den flerårige finansielle ramme.

Beløbet i første afsnit inddeles i følgende udgiftskategorier i løbende priser:

a)

til de i artikel 7, stk. 1, litra a) nævnte aktiviteter 1 930 mio. EUR

b)

til de i artikel 7, stk. 1, litra b) nævnte aktiviteter 3 000 mio. EUR

c)

til de i artikel 7, stk. 1, litra c) nævnte aktiviteter 1 580 mio. EUR

d)

til de i artikel 7, stk. 1, litra d) og artikel 7, stk. 3, nævnte aktiviteter 561,73 mio. EUR

2.   Uden at det berører de beløb, som tildeles til udvikling af applikationer, der er baseret på systemer i Horisont 2020, skal de budgetbevillinger, der er afsat til Galileo- og Egnosprogrammerne, herunder de formålsbestemte indtægter, finansiere de i artikel 7, stk. 2, nævnte aktiviteter med maksimalt 100 mio. EUR i faste priser.

3.   Kommissionen kan omfordele midler fra en udgiftskategori, som fastlagt i litra a)-d) i stk. 1, tredje afsnit, til en anden op til et loft på 10 % af det i stk. 1, første afsnit, nævnte beløb. Hvis omfordelingen kommer op på et samlet beløb, der er større end 10 % af det i stk. 1, første afsnit, nævnte beløb, hører Kommissionen udvalget efter rådgivningsproceduren i artikel 36, stk. 2.

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om eventuelle omfordelinger af midler mellem udgiftskategorier.

4.   Bevillingerne gennemføres i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i denne forordning og forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

5.   De budgetmæssige forpligtelser vedrørende Galileo- og Egnosprogrammerne indgås for et år ad gangen.

6.   Kommissionen forvalter de finansielle midler, der er omhandlet i stk. 1, på en gennemsigtig og omkostningseffektiv måde. Kommissionen aflægger hvert år beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om den strategi, der er brugt til at styre omkostningerne.

Artikel 10

Indtægter fra Galileo- og Egnosprogrammerne

1.   Indtægterne fra driften af systemerne tilfalder Unionen, indbetales til EU-budgettet og tildeles Galileo- og Egnosprogrammerne, og navnlig det mål, der er nævnt i artikel 2, stk. 1. Hvis indtægterne viser sig at overstige det, der er nødvendigt til finansiering af programmernes driftsfaser, skal enhver tilpasning af princippet om, at alle indtægter tildeles programmerne, godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen.

2.   Der kan fastsættes en ordning for fordeling af indtægterne i de kontrakter, der indgås med virksomheder i den private sektor.

3.   Renter af forfinansieringer, der er udbetalt til enheder med indirekte ansvar for budgetgennemførelsen, afsættes til aktiviteter, der er omfattet af uddelegeringsaftalen eller kontrakten mellem Kommissionen og den pågældende enhed. I henhold til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning åbner enheder med indirekte ansvar for budgetgennemførelsen konti, der muliggør identificering af midlerne og de tilsvarende renter.

KAPITEL III

OFFENTLIG STYRING AF GALILEO- OG EGNOSPROGRAMMERNE

Artikel 11

Principper for styringen af Galileo- og Egnosprogrammerne

Den offentlige styring af Galileo- og Egnosprogrammerne bygger på principperne om:

a)

en klar fordeling af opgaver og ansvar mellem de forskellige deltagende enheder, navnlig mellem Kommissionen, Det Europæiske GNSS-agentur og ESA, under Kommissionens overordnende ansvar

b)

loyalt samarbejde mellem de i litra a) nævnte enheder og medlemsstaterne

c)

stærk kontrol med programmer, herunder at alle involverede enheder strengt overholder omkostninger og tidsplan på deres ansvarsområder med hensyn til Galileo- og Egnosprogrammernes mål

d)

optimering og rationalisering af brugen af eksisterende strukturer for at undgå overlapning af teknisk sagkundskab

e)

anvendelse af bedste praksis inden for projektstyringssystemer og -teknikker til at føre tilsyn med gennemførelsen af Galileo- og Egnosprogrammerne på baggrund af de specifikke krav og med støtte fra eksperter på området.

Artikel 12

Kommissionens rolle

1.   Kommissionen har det overordnede ansvar for Galileo- og Egnosprogrammerne. Den forvalter de midler, som er tildelt i henhold til denne forordning og føre tilsyn med gennemførelsen af samtlige programaktiviteter, navnlig med hensyn til deres omkostninger, tidsplan og resultater.

2.   Ud over det overordnede ansvar, der er omhandlet i stk. 1, og de specifikke opgaver, der er omhandlet i denne forordning, skal Kommissionen:

a)

sikre en klar fordeling af opgaverne mellem de forskellige enheder, der deltager i Galileo- og Egnosprogrammerne og i denne forbindelse overdrage opgaverne nævnt i henholdsvis artikel 14, stk. 2 og artikel 15 til Det Europæiske GNSS-agentur og ESA, navnlig ved hjælp af uddelegeringsaftaler

b)

sikre rettidig gennemførelse af Galileo- og Egnosprogrammerne inden for rammerne af de ressourcer, der er tildelt programmerne og i overensstemmelse med målene i artikel 2.

Med henblik herpå indfører og gennemfører den de passende instrumenter og strukturforanstaltninger, der er nødvendige for at identificere, kontrollere, formindske og føre tilsyn med de risici, der er forbundet med programmerne

c)

forvalte, for Unionens regning og inden for sit kompetenceområde, forbindelserne med tredjelande og internationale organisationer

d)

give medlemsstaterne og Europa-Parlamentet rettidigt alle relevante oplysninger vedrørende Galileo- og Egnosprogrammerne, navnlig for så vidt angår risikostyring, samlede omkostninger, årlige driftsomkostninger for hver enkelt vigtig del af Galileoinfrastrukturen, indtægter, tidsplan og resultater såvel som en oversigt over gennemførelsen af projektstyringssystemer og -teknikker, som er omhandlet i artikel 11, litra e)

e)

vurdere mulighederne for at fremme og sikre anvendelsen af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer på tværs af de forskellige sektorer i økonomien, herunder analysere, hvordan de fordele, som systemet skaber, kan udnyttes.

3.   Med henblik på gennemførelsen af Galileoprogrammets etablerings-, ibrugtagnings- og driftsfaser og Egnosprogrammets driftsfase i henhold til henholdsvis artikel 3 og 4 fastlægger Kommissionen, hvor det er nødvendigt, de foranstaltninger, der kræves, til at:

a)

håndtere og nedsætte risiciene i forbindelse med Galileo- og Egnosprogrammernes gennemførelse

b)

fastsætte tidspunktet for væsentlige afgørelser med henblik på overvågning og evaluering af gennemførelsen af programmerne

c)

fastlægge placeringen af systemernes jordinfrastruktur i overensstemmelse med sikkerhedskrav efter en åben og gennemsigtig proces og sikre driften heraf.

d)

bestemme de tekniske og operationelle specifikationer med henblik på at udføre de funktioner, der er omhandlet i artikel 2, stk. 4, litra b) og c) og gennemføre videreudvikling af systemerne.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 36, stk. 3.

Artikel 13

System- og driftssikkerhed

1.   Kommissionen sikrer Galileo- og Egnosprogrammernes sikkerhed, herunder system- og driftssikkerheden. Med henblik herpå skal Kommissionen:

a)

tage behørigt hensyn til behovet for tilsyn med og integration af sikkerhedskrav og -standarder i de samlede programmer

b)

sikre, at disse kravs og standarders overordnede betydning støtter en vellykket programgennemførelse, navnlig med hensyn til omkostninger, risikostyring og tidsplan

c)

etablere koordineringsmekanismer mellem de forskellige berørte organer

d)

tage hensyn til de gældende sikkerhedstandarder og -krav for ikke at sænke det generelle sikkerhedsniveau og for ikke at påvirke funktionen af eksisterende systemer, der er baseret på disse standarder og krav.

2.   Med forbehold af artikel 14 og 16 i denne forordning og artikel 8 i afgørelse 1104/2011/EU vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 med henblik på at fastsætte målene på højt niveau for at sikre Galileo- og Egnosprogrammernes sikkerhed som omhandlet i stk. 1.

3.   Kommissionen fastsætter de nødvendige tekniske specifikationer og andre foranstaltninger for at gennemføre de i stk. 2 nævnte mål på højt niveau. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 36, stk. 3.

4.   EU-Udenrigstjenesten bistår fortsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i afgørelse 2010/427/EU Kommissionen med udførelsen af dens funktioner på området eksterne forbindelser.

Artikel 14

Det Europæiske GNSS-agenturs rolle

1.   Det Europæiske GNSS-agentur skal i overensstemmelse med de retningslinjer, Kommissionen har fastlagt:

a)

hvad angår Galileo- og Egnosprogrammernes sikkerhed, sikre følgende, jf. dog artikel 13 og 16:

i)

gennem sit sikkerhedsakkrediteringsudvalg, sikkerhedsakkreditering i henhold til kapitel III i forordning (EU) nr. 912/2010. Med henblik herpå indleder den og fører tilsyn med implementeringen af sikkerhedsprocedurerne og foretager systemsikkerhedskontrol

ii)

driften af Galileos sikkerhedsovervågningscenter, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 912/2010, artikel 6, litra d), i overensstemmelse med de standarder og krav, der er omhandlet i artikel 13 i nærværende forordning, samt instrukserne i henhold til fælles aktion 2004/552/FUSP

b)

udføre de opgaver, der er nævnt i artikel 5 i afgørelse nr. 1104/2011/EU, og bistå Kommissionen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 6, i denne afgørelse

c)

bidrage som led i Galileoprogrammets etablerings-, ibrugtagnings- og driftsfase samt Egnosprogrammets driftsfase til fremme og markedsføring af de tjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 4 og 5, herunder ved at foretage de nødvendige markedsanalyser, navnlig markedsrapporten, der udarbejdes årligt af Det Europæiske GNSS-agentur om markedet for applikationer og tjenester, ved at skabe tæt kontakt med brugere og potentielle brugere og systemernes brugere med henblik på at indsamle oplysninger om deres behov, ved at følge udviklingen i downstreammarkederne for satellitnavigation og udarbejde en handlingsplan for brugersamfunds anvendelse af de tjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 4 og 5, og som navnlig indeholder relevante foranstaltninger med hensyn til certificerings- og standardisering.

2.   Det Europæiske GNSS-agentur udfører også andre opgaver i forbindelse med gennemførelsen af Galileo- og Egnosprogrammerne, herunder programstyringsopgaver og skal være ansvarlige for dem. Disse opgaver pålægger Kommissionen det ved hjælp af en uddelegeringsaftale vedtaget på grundlag af en afgørelse om uddelegering i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, og omfatter:

a)

de operationelle aktiviteter, herunder forvaltning af systemernes infrastruktur, vedligeholdelse og løbende forbedring af systemerne, certificerings- og standardiseringsaktiviteter og levering af de tjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 4 og 5

b)

udviklings- og etablerings- og ibrugtagningsaktiviteter for udviklingen og fremtidige generationer af systemerne og bidrag til definitionen af serviceudvikling, herunder indkøbsaktiviteter

c)

fremme af udviklingen af applikationer og tjenester, der er baseret på systemerne, såvel som at øge opmærksomheden omkring disse applikationer og tjenester, herunder at identificere og forbinde europæiske ekspertisecentre GNSS-applikationer og tjenester ved at gøre brug af den offentlige og private sektors ekspertise og evaluere foranstaltninger i forbindelse med denne form for foranstaltninger til fremme og bevidstgørelse

d)

fremme udviklingen af grundlæggende elementer, som f.eks. Galileokompatible chipsæt og modtagere.

3.   Den uddelegeringsaftale, der er omhandlet i stk. 2, skal give et passende niveau af selvstændighed og myndighed med særlig reference til den ordregivende myndighed inden for anvendelsesområdet for artikel 58, stk. 1,litra c), og artikel 60 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Den fastsætter endvidere de almindelige vilkår for forvaltningen af de midler, der tildeles Det Europæiske GNSS-agentur, og navnlig de foranstaltninger, der skal gennemføres, den hertil knyttede finansiering, forvaltningsprocedurer, tilsyns- og kontrolforanstaltninger, foranstaltninger i tilfælde af mangelfuld kontraktgennemførelse med hensyn til omkostninger, tidsplan og resultater samt regler for ejendomsret til alle materielle og immaterielle aktiver.

Tilsyns- og kontrolforanstaltningerne omfatter navnlig en foreløbig oversigt over forventede omkostninger, systematiske oplysninger til Kommissionen om omkostningerne og tidsplanen og, i tilfælde af afvigelser mellem de planlagte budgetter, resultater og tidsplan, korrigerende indgreb, som skal sikre etablering af infrastrukturer inden for rammerne af de tildelte bevillinger.

4.   Det Europæiske GNSS-agentur indgår arbejdsaftaler med ESA, der er nødvendige for gennemførelsen af deres respektive opgaver i henhold til denne forordning for Galileo- og Egnosprogrammernes driftsfase. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet, Rådet og udvalget om sådanne arbejdsaftaler, der er indgået af Det Europæiske GNSS-agentur, og om enhver ændring heraf. Det Europæiske GNSS-agentur kan, når det er relevant, også overveje at gøre brug af andre virksomheder i den offentlige og private sektor.

5.   Ud over de i stk. 1 og 2 nævnte opgaver og inden for rammerne af dets mission bistår Det Europæiske GNSS-agentur Kommissionen med sin tekniske sagkundskab og alle oplysninger, som er nødvendige for udførelsen af dens opgaver i henhold til denne forordning, herunder for vurderingen af muligheden for at fremme og sikre anvendelsen af systemerne, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, litra e).

6.   Udvalget høres om afgørelsen vedrørende uddelegering, der er nævnt i stk. 2 i denne artikel, efter rådgivningsproceduren i artikel 36, stk. 2. Europa-Parlamentet, Rådet og udvalget underrettes på forhånd om de uddelegeringsaftaler, der skal indgås mellem Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, og Det Europæiske GNSS-agentur.

7.   Europa-Parlamentet, Rådet og udvalget underrettes af Kommissionen om de foreløbige og endelige resultater af evalueringen af indkøbsudbuddene og de kontrakter med virksomheder i den private sektor, herunder oplysninger om underentrepriser.

Artikel 15

Den Europæiske Rumorganisations rolle

1.   For etablerings- og ibrugtagningsfasen for Galileoprogrammet i artikel 3 stk. 3, litra c) indgår Kommissionen snarest muligt en uddelegeringsaftale med ESA, der udspecificerer sidstnævntes opgaver, navnlig for så vidt angår udformningen, udviklingen og indkøbet af systemet. Uddelegeringsaftalen med ESA indgås på grundlag af en afgørelse om uddelegering, der vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Uddelegeringsaftalen fastlægger, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af de opgaver og budgetgennemførelsen, der uddelegeres, de almindelige vilkår for forvaltningen af de midler, der tildeles ESA, og navnlig de foranstaltninger, der skal gennemføres for så vidt angår udformning og indkøb af systemet, den relevante finansiering, forvaltningsprocedurer og tilsyns- og kontrolforanstaltninger, foranstaltninger i tilfælde af mangelfuld kontraktgennemførelse med hensyn til omkostninger, tidsplan og resultater samt regler for ejendomsret til alle materielle og immaterielle aktiver.

Tilsyns- og kontrolforanstaltningerne omfatter navnlig en foreløbig oversigt over forventede udgifter, systematiske oplysninger til Kommissionen om omkostningerne og tidsplanen og, i tilfælde af afvigelser mellem de planlagte budgetter, resultater og tidsplan, korrigerende indgreb, som skal sikre etablering af infrastrukturer inden for rammerne af de tildelte bevillinger.

2.   Udvalget høres om afgørelsen vedrørende uddelegering, der er nævnt i stk. 1 i denne forordning, efter rådgivningsproceduren i artikel 36, stk. 2. Europa-Parlamentet, Rådet og udvalget underrettes på forhånd om den uddelegeringsaftale, der skal indgås mellem Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, og ESA.

3.   Kommissionen underretter Europa-Parlamentet, Rådet og udvalget om de foreløbige og endelige resultater af evalueringen af indkøbsudbuddene og de kontrakter med virksomheder i den private sektor, som ESA skal indgå, herunder oplysninger om underentrepriser.

4.   I forbindelse med Galileo- og Egnosprogrammernes driftsfase, som er omhandlet i artikel 3, litra d) og artikel 4, behandler arbejdsaftalerne mellem Det Europæiske GNSS-agentur og ESA som omhandlet i artikel 14, stk. 4, ESA's rolle i denne fase og dens samarbejde med Det Europæiske GNSS-agentur, navnlig med hensyn til:

a)

udarbejdelse, udformning, tilsyn, udbud og validering inden for rammerne af udviklingen af fremtidige generationer af systemerne

b)

teknisk støtte inden for rammerne af drift og vedligeholdelse af den nuværende generation af systemerne.

Disse aftaler skal være i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og med foranstaltningerne, der er fastlagt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3.

5.   Uden at det berører uddelegeringsaftalen og de arbejdsaftaler, der er nævnt i henholdsvis stk. 1 og 4, kan Kommissionen anmode ESA om teknisk sagkundskab og de oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af dens opgaver i henhold til denne forordning.

KAPITEL IV

ASPEKTER I FORBINDELSE MED UNIONENS ELLER MEDLEMSSTATERNES SIKKERHED

Artikel 16

Fælles aktion

I de tilfælde, hvor systemernes drift vil kunne berøre Unionens eller medlemsstaternes sikkerhed, anvendes de procedurer, der er fastlagt i fælles aktion 2004/552/FUSP.

Artikel 17

Anvendelse af reglerne om klassificerede oplysninger

Inden for denne forordnings anvendelsesområde:

a)

sikrer medlemsstaterne, at deres nationale sikkerhedsbestemmelser giver en grad af beskyttelse af EU-klassificerede informationer, der svarer til den, der er garanteret ved de sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom og ved Rådets sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilagene til Rådets afgørelse 2013/488/EU

b)

underretter medlemsstaterne straks Kommissionen om de i litra a) nævnte nationale sikkerhedsforskrifter

c)

må fysiske personer, der har bopæl i tredjelande, og juridiske personer, der er etableret i tredjelande, kun behandle klassificerede EU-oplysninger vedrørende Galileo- og Egnosprogrammerne, såfremt de i disse lande er omfattet af sikkerhedsforskrifter, der sikrer en grad af beskyttelse, der mindst svarer til den, der er garanteret ved de sikkerhedsforskrifter, som Kommissionen har fastsat i bilaget til afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom, og ved de sikkerhedsforskrifter, som Rådet har fastsat i bilagene til afgørelse 2013/488/EU. Ækvivalensen af sikkerhedsforskrifter, der anvendes i et tredjeland eller en international organisation, fastslås i en informationssikkerhedsaftale mellem Unionen og det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation i overensstemmelse med den i artikel 218 i TEUF fastsatte procedure og under hensyn til artikel 13 i afgørelse 2013/488/EU

d)

uden at foregribe artikel 13 i Rådets afgørelse 2013/488/EU og forskrifterne for industriel sikkerhed som anført i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom, kan en fysisk person eller en juridisk person, et tredjeland eller en international organisation få adgang til EU-klassificerede informationer, når det skønnes nødvendigt efter en konkret vurdering afhængig af disse oplysningers art og indhold, modtagerens need-to-know og Unionens interesse i videregivelsen.

KAPITEL V

OFFENTLIGE INDKØB

AFSNIT I

Generelle bestemmelser om offentlige indkøb under galileoprogrammets etablerings-, ibrugtagnings- og driftsfase samt egnosprogrammets driftsfase

Artikel 18

Generelle principper

Med forbehold af foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser eller den offentlige sikkerhed eller for at overholde Unionens eksportkontrolkrav, finder forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 anvendelse inden for rammerne af Galileoprogrammets etablerings-, ibrugtagnings- og driftsfase samt Egnosprogrammets driftsfase. Desuden finder følgende generelle principper også anvendelse inden for rammerne af Galileoprogrammets etablerings-, ibrugtagnings- og driftsfase samt Egnosprogrammets driftsfase: åben adgang og loyal konkurrence i hele den industrielle forsyningskæde, udbud på baggrund af gennemsigtig og rettidig information, klar meddelelse om gældende regler for offentlige indkøb, udvælgelses- og tildelingskriterier og andre relevante oplysninger, så der er lige vilkår for alle potentielle tilbudsgivere,

Artikel 19

Specifikke mål

Ved indkøbsproceduren forfølges følgende mål af de ordregivende myndigheder i deres udbud:

a)

fremme den bredeste og mest åbne deltagelse i hele Unionen af alle økonomiske aktører, navnlig nytilkomne og SMV'er, herunder ved at tilskynde tilbudsgiverne til at anvende underentrepriser

b)

undgå eventuelt misbrug af dominerende stilling og afhængighed af enkelte leverandører

c)

drage fordel af tidligere investeringer i den offentlige sektor og af de indhøstede erfaringer samt af virksomhedernes erfaringer og kompetencer, som bl.a. er erhvervet i Galileo og Egnosprogrammernes definitions-, udviklings-, validerings- og etablerings- og ibrugtagningsfaser, samtidig med at det sikres, at reglerne for konkurrencebaserede udbud overholdes.

d)

anvende flere leverandører, når det er hensigtsmæssigt, for at sikre en bedre overordnet kontrol med Galileo og Egnosprogrammerne, deres omkostninger og tidsplanen

e)

når det er hensigtsmæssigt, at tage hensyn til de samlede omkostninger i løbet af den nyttige livscyklus for produktet, tjenesten eller arbejdet, der er genstand for udbuddet.

AFSNIT 2

Særlige bestemmelser om offentlige indkøb under galileoprogrammets etablerings-, ibrugtagnings- og driftsfase samt egnosprogrammets driftsfase

Artikel 20

Sikring af rimelige konkurrencevilkår

Den ordregivende myndighed træffer de nødvendige foranstaltninger til sikring af ensartede konkurrencevilkår, når en virksomhed tidligere har deltaget i aktiviteter i tilknytning til aktiviteterne i udbuddet, og når dette:

a)

kan medføre betydelige fordele for denne virksomhed for så vidt angår intern viden og således kan skabe bekymring om overholdelse af princippet om ligebehandling eller

b)

påvirker de normale konkurrencevilkår eller den upartiskhed og objektivitet, som gælder ved tildeling eller opfyldelse af kontrakter.

Disse foranstaltninger må ikke forvride konkurrence eller bringe ligebehandling eller fortroligheden af indsamlede oplysninger om virksomhederne, deres forretningsforbindelser og omkostningsstruktur, i fare. I denne forbindelse tager foranstaltningerne hensyn til kontraktens art og bestemmelser.

Artikel 21

Informationssikkerhed

I forbindelse med kontrakter, der omhandler, kræver, og/eller indeholder klassificerede oplysninger, anfører den ordregivende myndighed i udbudsdokumenterne alle nødvendige foranstaltninger og krav med henblik på at sikre disse oplysningers sikkerhed på det krævede niveau.

Artikel 22

Forsyningssikkerhed

Den ordregivende myndighed specificerer i udbudsdokumenterne sine krav i forhold til forsyningssikkerhed og pålidelighed i levering af tjenester til gennemførelse af kontrakten.

Artikel 23

Kontrakter med betingede ordrer

1.   Den ordregivende myndighed kan indgå en kontrakt med betingede ordrer.

2.   En kontrakt med betingede ordrer består af en fast ordre, der ledsages af en budgetmæssig forpligtelse, som resulterer i et fast tilsagn om levering af de arbejder, leverancer eller tjenesteydelser, der gælder for denne ordre, og en eller flere ordrer, der både budgetmæssigt og gennemførelsesmæssigt er betingede. I udbudsdokumenterne redegøres for de elementer, der gælder for kontrakter med betingede ordrer. Heri defineres navnlig kontraktens genstand, pris eller grundlag for beregning heraf og bestemmelser vedrørende levering af arbejder, leverancer og tjenesteydelser for hver ordre.

3.   Ydelserne i den faste del af kontrakten skal udgøre et samlet hele. Det samme gælder for ydelserne i forbindelse med hver betinget ordre, idet der tages hensyn til ydelserne i alle foregående ordrer.

4.   Hver betinget ordre gennemføres på grundlag af en afgørelse truffet af den ordregivende myndighed, som meddeles kontrahenten i overensstemmelse med kontrakten. Hvis en betinget ordre bekræftes sent eller ikke bekræftes, kan kontrahenten, hvis det er fastsat i kontrakten og på de betingelser, der er fastsat heri, modtage godtgørelse i form af ventepenge eller skadeserstatning.

5.   Når den ordregivende myndighed i forbindelse med en bestemt ordre konstaterer, at de i den pågældende ordre aftalte arbejder, leverancer eller tjenesteydelser ikke er gennemført, kan den kræve erstatning og ophæve kontrakten, hvis dette er fastsat i kontrakten og på de betingelser, der er fastsat heri.

Artikel 24

Kontrakter efter regning

1.   Den ordregivende myndighed kan vælge en kontrakt, der helt eller delvist indgås efter regning, med en maksimal beløbsgrænse, og på de betingelser, der er fastsat i stk. 2.

Den pris, som skal betales for sådanne kontrakter, består af en godtgørelse af de samlede faktiske udgifter, som kontrahenten har afholdt i henhold til kontrakten, såsom udgifter til arbejdsløn, materialer, forbrugsmaterialer, anvendelse af udstyr og infrastrukturer, som kræves for at opfylde kontrakten. Til disse udgifter lægges enten et fast beløb, der dækker generalomkostninger og avancer eller et beløb, der dækker generalomkostninger, og en kontraktpræmie på basis af opfyldelse af mål med hensyn til resultater og overholdelse af tidsplanen.

2.   Den ordregivende myndighed kan vælge en kontrakt, der helt eller delvist indgås efter regning, når det objektivt er umuligt præcist at angive en fast pris, og hvis det med rimelighed kan påvises, at en sådan fast pris ville blive unormalt høj på grund af usikkerhed i forbindelse med kontraktens gennemførelse af følgende årsager:

a)

kontrakten indeholder meget komplekse elementer eller omfatter anvendelse af ny teknologi, hvilket medfører betydelig teknisk usikkerhed, eller

b)

de aktiviteter, som aftalen vedrører, skal af operationelle årsager indledes uden forsinkelse, selv om det endnu ikke er muligt at fastsætte en fast og endelig pris, eftersom der foreligger betydelige usikkerhedsmomenter, eller kontraktens gennemførelse delvist afhænger af gennemførelsen af andre kontrakter.

3.   Prisloftet i kontrakter, der helt eller delvist indgås efter regning, er det maksimale beløb, der kan udbetales. Det må kun overskrides i behørigt begrundede tilfælde, og hvis den ordregivende myndighed på forhånd har givet sit samtykke.

4.   I udbudsdokumenterne vedrørende kontrakter, der helt eller delvist indgås efter regning, angives følgende:

a)

kontraktens art, dvs. at der er tale om en kontrakt, der helt eller delvist er indgået efter regning op til et prisloft

b)

i forbindelse med en kontrakt, der delvist indgås efter regning, hvilke kontraktelementer der er omfattet af en refusion efter regning

c)

prisloftet

d)

kriterier for tildeling, der navnlig skal gøre det muligt at vurdere rimeligheden af det samlede anslåede budget, hvilke omkostninger, der er støtteberettigede, reglerne for beregning af disse omkostninger og den avance, der er nævnt i det udbud, der skal evalueres

e)

den type tillæg, som i henhold til stk. 1 skal anvendes på udgifterne

f)

de bestemmelser og procedurer, der er afgørende for, om den bydendes anslåede omkostninger til kontraktens gennemførelse er støtteberettigede i overensstemmelse med principperne i stk. 5

g)

de regnskabsregler, som de bydende skal følge

h)

for kontrakter, der delvist er indgået efter regning, og som skal konverteres til kontrakter med en fast og endelig pris, parametrene for denne konvertering

5.   Omkostninger, som er indgået af kontrahenten under gennemførelsen af en kontrakt, der helt eller delvist er indgået efter regning, er kun støtteberettigede, hvis de:

a)

reelt er afholdt i kontraktperioden, med undtagelse af omkostninger til udstyr, infrastrukturer og immaterielle anlægsaktiver, der er nødvendige for kontraktens gennemførelse, og hvor den samlede købsværdi vil kunne anses for at være støtteberettiget

b)

er anført i det samlede anslåede budget, eventuelt ændret ved tillægskontrakter til den oprindelige kontrakt

c)

er nødvendige for kontraktens gennemførelse

d)

er afholdt i forbindelse med kontraktens gennemførelse og kan tilskrives denne

e)

kan identificeres, kontrolleres og er registreret i kontrahentens regnskaber og fastlagt i overensstemmelse med de regnskabsstandarder, som er nævnt i udbudsbetingelserne og kontrakten

f)

opfylder kravene i den gældende skatte- og sociallovgivning

g)

ikke afviger fra betingelserne i kontrakten

h)

er rimelige og berettigede og overholder kravene til forsvarlig økonomisk forvaltning, navnlig med hensyn til sparsommelighed og produktivitet.

Kontrahenten er ansvarlig for registrering af sine omkostninger, korrekt bogføring og yderligere dokumentation til påvisning af, at de omkostninger, der kræves dækket, er i overensstemmelse med principperne i nærværende artikel. De omkostninger, som ikke kan begrundes af kontrahenten, er ikke støtteberettigede, og ansøgningen om godtgørelse afvises.

6.   Den ordregivende myndighed er ansvarlig for følgende opgaver med henblik på at sikre, at kontrakter, der indgås efter regning, gennemføres korrekt:

a)

den fastsætter det mest realistiske prisloft og sikrer tilstrækkelig fleksibilitet, således at der kan tages hensyn til de tekniske usikkerhedsfaktorer

b)

den konverterer kontrakter, der delvist indgås efter regning, til fastpriskontrakter, så snart det under kontraktens gennemførelse er muligt at fastsætte en fast og endelig pris, og skal i denne forbindelse fastsætte parametrene for konvertering af kontrakter, der er indgået efter regning, til endelige fastpriskontrakter

c)

den vedtager tilsyns- og kontrolforanstaltninger, som navnlig omfatter en foreløbig oversigt over forventede udgifter

d)

den fastsætter passende principper, værktøjer og procedurer for gennemførelse af kontrakten, navnlig med henblik på at identificere og kontrollere, om de omkostninger, der er indgået af kontrahenten eller underkontrahenterne under gennemførelsen af kontrakten, er refusionsberettigede, og med henblik på anvendelse af tillægskontrakter til den pågældende kontrakt

e)

den kontrollerer, at kontrahenten og underkontrahenterne følger de regnskabsstandarder, som er nævnt i kontrakten, og kravet om at fremlægge regnskabsbilag med beviskraft

f)

den sikrer løbende under hele kontraktens gennemførelse, at de principper, værktøjer og procedurer, som er nævnt i litra d), er effektive.

Artikel 25

Tillægskontrakter

Den ordregivende myndighed og kontrahenterne kan ændre kontrakten ved et tillæg, når tillægget opfylder alle nedenstående betingelser:

a)

kontraktens genstand forbliver uændret

b)

den økonomiske ligevægt i kontrakten forstyrres ikke

c)

der indføres ikke betingelser, der, hvis de var fremgået af den oprindelige tildelingsprocedure, ville have gjort det muligt for andre tilbudsgivere end de oprindeligt antagne at deltage eller ville have gjort det muligt at acceptere et andet bud end det, som oprindeligt blev antaget.

Artikel 26

Underentreprise

1.   Den ordregivende myndighed anmoder tilbudsgiveren om at give en del af kontrakten i underentreprise ved hjælp af konkurrencebaserede udbud på de relevante niveauer af underentreprise til andre virksomheder end dem, der tilhører tilbudsgiverens virksomhedsgruppe, navnlig til nytilkomne og SMV'er.

2.   Den ordregivende myndighed udtrykker den krævede del af kontrakten, der skal gives i underentreprise, i en ramme fra en minimumsprocentsats til en maksimumsprocentsats. Den sikrer, at sådanne procentsatser står i rimeligt forhold til kontraktens mål og værdi, under hensyntagen til arten af den berørte erhvervssektor, og navnlig til konkurrenceniveauet og det erhvervsmæssige potentiale.

3.   Angiver tilbudsgiveren i sit tilbud, at denne ikke agter at give nogen del af kontrakten i underentreprise eller give en del som er mindre end minimumsprocentsatsen i stk. 2 i underentreprise, meddeler tilbudsgiveren den ordregivende myndighed grundene hertil. Den ordregivende myndighed forelægger Kommissionen disse oplysninger.

4.   Den ordregivende myndighed kan afvise de underentreprenører, som er udvalgt af tilbudsgiveren under proceduren for tildeling af hovedkontrakten eller af den valgte leverandør under udførelse af kontrakten. Myndigheden begrunder afvisningen skriftligt, som kun kan ske på grundlag af de kriterier, der fandt anvendelse ved udvælgelsen af tilbudsgiverne til hovedkontrakten.

KAPITEL VI

DIVERSE BESTEMMELSER

Artikel 27

Programmering

Kommissionen udarbejder et årligt arbejdsprogram i form af en plan for gennemførelsen af de foranstaltninger, som kræves for at opfylde de i artikel 2, stk. 4, fastsatte særlige mål for Galileoprogrammet, i overensstemmelse med de i artikel 3 fastlagte faser, samt de i artikel 2, stk. 5, fastsatte særlige mål for Egnosprogrammet. Det årlige arbejdsprogram skal også indeholde bestemmelser om finansiering af disse foranstaltninger.

Disse gennemførelsesforanstaltninger vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 36, stk. 3.

Artikel 28

Medlemsstaternes indsats

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at Galileo og Egnosprogrammerne forløber tilfredsstillende, herunder foranstaltninger til at sikre beskyttelsen af jordstationer placeret på deres territorier, som mindst svarer til dem, der kræves til beskyttelse af europæiske kritiske infrastrukturer som omhandlet i Rådets direktiv 2008/114/EF (18). Medlemsstaterne træffer ikke foranstaltninger, der kunne være til skade for programmerne eller de i forbindelse med driften leverede tjenester, navnlig for så vidt angår kontinuiteten i driften af infrastrukturerne.

Artikel 29

Internationale aftaler

Unionen kan indgå aftaler med tredjelande og internationale organisationer inden for rammerne af Galileo og Egnosprogrammerne i overensstemmelse med proceduren i artikel 218 i TEUF.

Artikel 30

Teknisk bistand

Til udførelsen af de tekniske opgaver, som er omhandlet i artikel 12, stk. 2, kan Kommissionen anmode om den nødvendige tekniske bistand, navnlig med hensyn til kapaciteten og ekspertisen hos de kompetente nationale myndigheder på rumfartsområdet, eller bistand fra uafhængige eksperter og organer, der kan formidle analyser og uvildig rådgivning om Galileo og Egnosprogrammernes gennemførelse.

De enheder, ud over Kommissionen, som er involveret i den offentlige styring af programmerne, navnlig Det Europæiske GNSS-agentur og ESA, kan ligeledes gøre brug af samme tekniske bistand ved udførelsen af de opgaver, de har fået overdraget i henhold til nærværende forordning.

Artikel 31

Beskyttelse af personoplysninger og privatliv

1.   Kommissionen sikrer, at personoplysninger og privatliv beskyttes i forbindelse med udformningen, etableringen og driften af systemerne, og at passende sikkerhedsforanstaltninger indarbejdes heri.

2.   Enhver behandling af personoplysninger inden for rammerne af udførelsen af de opgaver og aktiviteter, der er omfattet af nærværende forordning, foregår i overensstemmelse med den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (19) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (20).

Artikel 32

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.   Kommissionen træffer passende foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser i forbindelse med gennemførelse af foranstaltninger, der finansieres under denne forordning, beskyttes mod svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter ved hjælp af effektive kontroller og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af uberettiget udbetalte beløb og i givet fald via sanktioner, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

2.   Kommissionen eller dens repræsentanter og Revisionsretten har revisionsbeføjelser på grundlag af bilag og kontrol på stedet i forhold til alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget EU-midler i henhold til nærværende forordning.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter bestemmelserne og procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (21) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (22) foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering.

Uanset første og andet afsnit skal internationale aftaler, der er indgået med tredjelande og med internationale organisationer, aftaler om tilskud, afgørelser om ydelse af tilskud og kontrakter, der hidrører fra anvendelsen af denne forordning, indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt giver Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage sådan revision og sådanne undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

Artikel 33

Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet

1.   Kommissionen forestår gennemførelsen af denne forordning. Hvert år i forbindelse med fremlæggelsen af det foreløbige budgetforslag forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af Galileo og Egnosprogrammerne. Denne rapport skal indeholde alle oplysninger vedrørende programmerne, navnlig med hensyn til risikostyring, samlede omkostninger, årlige driftsomkostninger, indtægter, tidsplan og resultater som omhandlet i artikel 12, stk. 2, litra d) og oplysninger om, hvordan de uddelegeringsaftaler, der er indgået i henhold til artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 1, fungerer. Den skal omfatte:

a)

en oversigt over tildelingen og anvendelsen af midler, der er tildelt programmerne som omhandlet i artikel 7, stk. 4

b)

oplysninger om den strategi, som Kommissionen har brugt til at styre omkostningerne som omhandlet i artikel 9, stk. 6

c)

en vurdering af forvaltningen af intellektuelle ejendomsrettigheder

d)

en oversigt over gennemførelsen af projektstyringssystemer og -teknikker, herunder risikostyringssystemer og -teknikker, som er omhandlet i artikel 12, stk. 2, litra d)

e)

en evaluering af de foranstaltninger, der er truffet til at maksimere de socioøkonomiske fordele ved programmerne.

2.   Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om de foreløbige og endelige resultater af evalueringen af indkøbsudbuddene og de kontrakter med virksomheder i den private sektor, der gennemføres af Det Europæiske GNSS-agentur og ESA i henhold til henholdsvis artikel 14, stk. 7 og artikel 15, stk. 3.

Den skal også underrette Europa-Parlamentet og Rådet om:

a)

eventuelle omfordelinger af midler mellem udgiftskategorier i henhold til artikel 9, stk. 3

b)

enhver indvirkning, som anvendelsen af artikel 8, stk. 2, har på Galileo- og Egnosprogrammerne.

Artikel 34

Vurdering af anvendelsen af denne forordning

1.   Kommissionen forelægger senest den 30. juni 2017 en vurderingsrapport om gennemførelsen af denne forordning for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på en afgørelse om videreførelse, ændring eller opsættelse af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne forordning, og som vedrører:

a)

realisering af målene for disse foranstaltninger, både for så vidt angår resultater og virkninger

b)

effektiv ressourceanvendelse

c)

europæisk merværdi.

I vurderingen undersøges desuden teknologiske udviklinger som vedrører systemerne, mulighederne for forenkling, intern og ekstern sammenhæng, den fortsatte relevans af alle mål samt foranstaltningernes bidrag til Unionens prioriterede mål om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Den skal også tage hensyn til resultatet af evalueringerne af de tidligere foranstaltningers virkninger på lang sigt.

2.   Vurderingen skal tage hensyn til de fremskridt, der gøres med hensyn til opfyldelsen af de særlige mål for Galileo- og Egnosprogrammet, jf. artikel 2, henholdsvis stk. 4 og 5, og omfatte resultatindikatorer som f.eks.:

a)

for Galileo og hvad angår:

i)

etablering og ibrugtagning af infrastruktur:

antallet og tilgængeligheden af operationelle satellitter og antallet af tilgængelige reservesatellitter på jorden sammenholdt med de planlagte satellitter, der er omhandlet i uddelegeringsaftalen

den faktiske tilgængelighed af jordinfrastrukturens elementer (som f.eks. jordstationer, kontrolcentre) sammenholdt med den planlagte tilgængelighed

ii)

serviceniveauet:

tjenestetilgængelighedskortet (service availability map) pr. tjeneste sammenholdt med tjenestedefinitionsdokumentet (service definition document)

iii)

omkostningerne:

omkostnings-resultat-indekset (cost performance index) per større udgiftspost i programmet baseret på en kvotient, der sammenholder de faktiske omkostninger med de budgetterede omkostninger

iv)

tidsplanen:

indeks for planlagte resultater (schedule performance index) for hver større post i programmet baseret på en sammenligning mellem de budgetterede omkostninger for udført arbejde og de budgetterede omkostninger for planlagt arbejde

v)

markedsniveauet:

markedstendens baseret på procentandelen af Galileo- og Egnosmodtagere i forhold til det samlede antal modtagermodeller i den markedsrapport, som udarbejdes af Det Europæiske GNSS-agentur, som omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra c).

b)

for Egnos og hvad angår:

i)

dækningsudvidelsen:

fremskridtene i dækningsudvidelsen sammenholdt med den aftalte plan for dækningsudvidelsen

ii)

serviceniveauet:

tjenestetilgængelighedsindekset (service availability index) baseret på antallet af lufthavne med operationelle Egnosbaserede indflyvningsprocedurer sammenholdt med det samlede antal lufthavne med Egnosbaserede indflyvningsprocedurer

iii)

omkostningerne:

omkostningsresultatindekset (cost performance index) baseret på en kvotient, der sammenholder de reelle omkostninger med de budgetterede omkostninger

iv)

tidsplanen:

indeks for planlagte resultater (schedule performance index) baseret på en sammenligning mellem de budgetterede omkostninger for udført arbejde og de budgetterede omkostninger for planlagt arbejde.

3.   De organer, der deltager i gennemførelsen af denne forordning, meddeler Kommissionen de oplysninger, som er nødvendige med henblik på opfølgning og evaluering af de pågældende foranstaltninger.

KAPITEL VII

DELEGATION OG GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER

Artikel 35

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage de delegerede retsakter, jf. artikel 13, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 1. januar 2014.

3.   Den i artikel 13, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 36

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

4.   Repræsentanter for Det Europæiske GNSS-agentur og ESA deltager i arbejdet i udvalget som observatører på vilkår, der fastsættes i udvalgets forretningsorden.

5.   Internationale aftaler, der indgås af EU, jf. artikel 29, kan indeholde bestemmelser om, at repræsentanter for tredjelande eller internationale organisationer i givet fald kan deltage i arbejdet i udvalget på vilkår, der fastsættes i udvalgets forretningsorden.

6.   Udvalget mødes regelmæssigt, helst fire gange årligt, helst kvartalsvis. Kommissionen forelægger en rapport om programmets forløb på hvert møde. Disse rapporter skal give et generelt overblik over programmets status og udvikling, navnlig med hensyn til risikostyring, omkostninger, tidsplan og resultater. Disse rapporter skal mindst én gang om året indeholde de resultatindikatorer, der er omhandlet i artikel 34, stk. 2.

KAPITEL VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 37

Ophævelser

1.   Forordning (EF) nr. 876/2002 og (EF) nr. 683/2008 ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

2.   Enhver foranstaltning, der træffes på grundlag af forordning (EF) nr. 876/2002 eller forordning (EF) nr. 683/2008, forbliver i kraft.

3.   Henvisninger til den ophævede forordning (EF) nr. 683/2008 betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses i overensstemmelse med den i bilaget anførte sammenligningstabel.

Artikel 38

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. december 2013.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

V. LEŠKEVIČIUS

Formand


(1)  EUT C 181 af 21.6.2012, s. 179.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Horisont 2020 - rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (Se side 104 i denne EUT)

(3)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (Se side 884 i denne EUT).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 af 9. juli 2008 om den videre gennemførelse af de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (Egnos og Galileo) (EUT L 196 af 24.7.2008, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1104/2011/EU af 25. oktober 2011 om reglerne for adgang til den statsregulerede tjeneste, der leveres af det globale satellitbaserede navigationssystem etableret under Galileo-programmet (EUT L 287 af 4.11.2011, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(7)  EUT C 420 du 20.12.2013, p. 1

(8)  EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 84.

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 912/2010 af 22. september 2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur, om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1321/2004 om forvaltningsstrukturerne for de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 11).

(10)  Rådets fælles aktion 2004/552/FUSP af 12. juli 2004 om aspekter ved det europæiske satellitbaserede radionavigationssystems drift, som måtte berøre Den Europæiske Unions sikkerhed (EUT L 246 af 20.7.2004, s. 30).

(11)  Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).

(12)  2001/844/EF,EKSF,Euratom: Kommissionens afgørelse af 29. november 2001 om ændring af dens forretningsorden (EUT L 317 af 3.12.2001, s. 1).

(13)  2013/488/EU: Rådets afgørelse af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).

(14)  EUT C 304 af 15.10.2011, s. 7.

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram (EUT L 81 af 21.3.2012, s. 7).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(17)  Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 af 21. maj 2002 om oprettelse af fællesforetagendet Galileo (EFT L 138 af 28.5.2002, s. 1).

(18)  Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre (EUT L 345 af 23.12.2008, s. 75).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(22)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).


BILAG

SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EF) nr. 683/2008

Denne forordning

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 1

Artikel 3

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 8

Artikel 5

Artikel 4

Artikel 6

Artikel 8

Artikel 7

Artikel 5

Artikel 8

Artikel 6

Artikel 9

Artikel 7

Artikel 10

Artikel 9

Artikel 11

Artikel 10

Artikel 12, stk. 1

Artikel 11

Artikel 12, stk. 2 og 3

Artikel 12

Artikel 13, stk. 1, 2 og 3

Artikel 13

Artikel 13, stk. 4

Artikel 16

Artikel 14

Artikel 17

Artikel 15

Artikel 27

Artikel 16

Artikel 14

Artikel 17

Artikel 18-26

Artikel 18

Artikel 15

Artikel 19, stk. 1-4

Artikel 36

Artikel 19, stk. 5

Artikel 35

Artikel 20

Artikel 31

Artikel 21

Artikel 32

Artikel 22

Artikel 33

Artikel 23

 

Artikel 24

Artikel 38

Bilag

Artikel 1


Fælles erklæring

af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedrørende det INTERINSTITUTIONELLE GALILEOPANEL

1.

På baggrund af de europæiske GNSS-programmers betydning, unikke karakter og kompleksitet, Unionens ejerskab af de systemer, der følge af programmerne, og den fulde finansiering af programmerne for perioden 2014-2020 over EU-budgettet erkender Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, at det er nødvendigt med et tæt samarbejde mellem de tre institutioner.

2.

Det Interinstitutionelle Galileopanel mødes for at bistå de enkelte EU-institutioner med at varetage deres respektive beføjelser. Med henblik herpå etableres panelet for nøje at følge:

a)

de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af de europæiske GNSS-programmer, navnlig med hensyn til gennemførelse af indkøb og kontrakter, særlig i forbindelse med ESA

b)

de internationale aftaler med tredjelande, jf. dog bestemmelserne i artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

c)

forberedelsen af markederne for satellitnavigation

d)

styringsordningernes effektivitet samt

e)

den årlige revision af arbejdsprogrammet.

3.

Panelet skal i overensstemmelse med gældende regler overholde kravet om diskretion, navnlig i betragtning af oplysningers fortrolighed og visse datas følsomme karakter.

4.

Kommissionen skal tage hensyn til panelets synspunkter.

5.

Panelet består af syv repræsentanter, heraf

3 fra Rådet

3 fra Europa-Parlamentet

1 fra Kommissionen

og mødes regelmæssigt (i princippet fire gange om året).

6.

Panelet berører ikke eksisterende ansvarsområder eller forhold mellem institutionerne.


20.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/25


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1286/2013

af 11. december 2013

om fastlæggelse af et handlingsprogram til forbedring af virkemåden for beskatningssystemer i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Fiscalis 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 1482/2007/EF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 og 197,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det flerårige handlingsprogram for beskatning, der gælder frem til 2014, har ydet et betydeligt bidrag til at fremme og styrke samarbejdet mellem skattemyndigheder i Unionen. Merværdien af dette program, herunder for beskyttelsen af medlemsstaternes, Unionens og skatteydernes finansielle interesser, anerkendes af deltagerlandenes skattemyndigheder. De næste ti års udfordringer kan ikke håndteres, hvis medlemsstaterne ikke ser ud over deres egne administrative territorier eller samarbejder intensivt med deres modparter. Fiscalis-programmet, som gennemføres af Kommissionen i samarbejde med de deltagende lande, giver medlemsstaterne en EU-ramme til at udvikle disse samarbejdsaktiviteter inden for, og som er mere omkostningseffektiv, end hvis hver enkelt medlemsstat opstiller individuelle samarbejdsrammer på bilateralt eller multilateralt grundlag. Det er derfor hensigtsmæssigt at sikre videreførelsen af dette program ved at fastlægge et nyt program inden for samme område.

(2)

Programmet fastlagt ved denne forordning, "Fiscalis 2020", og dets succes er afgørende i den nuværende økonomiske situation, og det bør støtte samarbejdet med hensyn til skatte- og afgiftsspørgsmål.

(3)

Aktiviteterne under Fiscalis 2020, dvs. de europæiske informationssystemer som defineret i denne forordning (europæiske informationssystemer), fælles tiltag for embedsmænd fra skattemyndighederne og de fælles uddannelsesinitiativer, forventes at bidrage til gennemførelsen af Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved at styrke det indre markeds funktion, skabe en ramme til støtte for aktiviteter, der styrker skattemyndighedernes administrative kapacitet og fremmer tekniske fremskridt og innovation. Ved at danne ramme om aktiviteter, der skal gøre skattemyndighederne mere effektive, styrke virksomhedernes konkurrenceevne, fremme beskæftigelsen og være med til at beskytte medlemsstaternes, Unionens og skatteydernes finansielle og økonomiske interesser, vil Fiscalis 2020 aktivt bidrage til at styrke beskatningssystemerne i det indre marked, idet det samtidig er med til gradvis at afvikle de eksisterende barrierer og forvridninger på det indre marked.

(4)

Anvendelsesområdet for Fiscalis 2020 bør bringes i overensstemmelse med de aktuelle behov, således at der fokuseres på alle de skatter og afgifter, som er harmoniseret på EU-plan, og på andre skatter og afgifter, for så vidt de er relevante for det indre marked og for det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne.

(5)

For at støtte tredjelandes tiltrædelses- og associeringsproces bør såvel tiltrædende lande som kandidatlande som potentielle kandidatlande og partnerlande i den europæiske naboskabspolitik kunne deltage i Fiscalis 2020, hvis visse betingelser er opfyldt, og hvis deres deltagelse kun støtter aktiviteter under Fiscalis 2020, som har til formål at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og at håndtere aggressiv skatteplanlægning. I betragtning af den stadig større grad af integration i verdensøkonomien bør Fiscalis 2020 også fortsat give mulighed for at indbyde eksterne eksperter til at bidrage til aktiviteter under Fiscalis 2020. Eksterne eksperter, som f.eks. repræsentanter for statslige myndigheder, erhvervsdrivende og deres organisationer eller repræsentanter for internationale organisationer, bør kun inddrages, når deres bidrag betragtes som afgørende for opnåelsen af målene for Fiscalis 2020.

(6)

I målene og prioriteterne for Fiscalis 2020 er der taget hensyn til de problemer og udfordringer, der er identificeret for beskatning i det kommende tiår. Fiscalis 2020 bør fortsat spille en rolle på vigtige områder såsom den konsekvente gennemførelse af EU-retten på skatteområdet, sikringen af informationsudvekslingen og støtten af administrativt samarbejde og af skattemyndighedernes administrative kapacitet. På grund af den måde, hvorpå problemerne i forbindelse med de nye udfordringer udvikler sig, bør der lægges større vægt på at styrke bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Der bør endvidere lægges vægt på at nedbringe skattemyndighedernes administrative byrde og skatteydernes opfyldelsesomkostninger samt at forhindre tilfælde af dobbeltbeskatning.

(7)

På det operationelle plan bør Fiscalis 2020 gennemføre, drive og støtte de europæiske informationssystemer og de administrative samarbejdsaktiviteter, styrke skatteembedsmænds færdigheder og kompetencer, styrke forståelsen og gennemførelsen af EU-retten på skatteområdet og støtte forbedringen af administrative procedurer samt udvekslingen og formidlingen af god administrativ praksis. Disse mål bør forfølges med vægt på at støtte bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning.

(8)

De programværktøjer, der er blevet anvendt før Fiscalis 2020, bør suppleres for at kunne håndtere de udfordringer, som skattemyndighederne står over for i det kommende tiår, på passende vis og for fortsat at følge udviklingen i EU-retten. Fiscalis 2020 bør omfatte bilateral og multilateral kontrol og andre former for administrativt samarbejde som fastsat i den relevante EU-ret om administrativt samarbejde, eksperthold, tiltag til opbygning af kapacitet i den offentlige forvaltning, som skal kunne give specifik og specialiseret vejledning på skatteområdet til medlemsstater, der befinder sig i en særlig og ekstraordinær situation, som berettiger sådanne målrettede tiltag, samt i nødvendigt omfang undersøgelser og kommunikationsaktiviteter med henblik på at støtte gennemførelsen af EU-retten på skatteområdet.

(9)

De europæiske informationssystemer spiller en afgørende rolle, når det drejer sig om at forbinde skattemyndighederne og således styrke beskatningssystemerne i Unionen, og de bør derfor fortsat finansieres og forbedres under Fiscalis 2020. Det bør desuden være muligt at tilføje nye beskatningsrelaterede informationssystemer til Fiscalis 2020, som er oprettet i medfør af EU-retten. De europæiske informationssystemer bør i givet fald baseres på fælles udviklingsmodeller og it-arkitektur.

(10)

I bestræbelserne på at forbedre det administrative samarbejde yderligere og støtte bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning kan det være nyttigt for Unionen at indgå aftaler med tredjelande, så disse lande får mulighed for at gøre brug af EU-komponenterne i de europæiske informationssystemer med henblik på at støtte en sikker informationsudveksling mellem dem og medlemsstaterne inden for rammerne af bilaterale skatteaftaler.

(11)

Fælles uddannelsesaktiviteter bør også gennemføres under Fiscalis 2020. Fiscalis 2020 bør fortsat bistå de deltagende lande med at styrke faglige færdigheder og kundskaber på skatteområdet gennem uddannelsesindhold, der i højere grad er udviklet i fællesskab, og som er rettet mod skatteembedsmænd og erhvervsdrivende. Til dette formål bør Fiscalis 2020's nuværende fælles uddannelsesstrategi, der fortrinsvis var baseret på en centraliseret udvikling af e-læring, udvikles til et mangestrenget program for støtte til uddannelse i Unionen.

(12)

Fiscalis 2020 bør dække en periode på syv år, så dets varighed tilpasses varigheden af den flerårige finansielle ramme, som er fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 (2).

(13)

Denne forordning fastlægger for hele varigheden af Fiscalis 2020 en finansieringsramme, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (3), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(14)

I overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse til at sikre sammenhængende og forenklede finansieringsprogrammer, som fremgår af Kommissionens meddelelse om en gennemgang af EU's budget for 2010, bør ressourcerne anvendes sammen med andre EU-støtteinstrumenter, hvis de planlagte aktiviteter under Fiscalis 2020 forfølger mål, som er fælles for forskellige finansieringsinstrumenter, og dobbeltfinansiering kan udelukkes.

(15)

De nødvendige foranstaltninger for den finansielle gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (4) og med Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (5).

(16)

De deltagende lande bør afholde udgifterne i forbindelse med de nationale elementer af Fiscalis 2020, som bl.a. omfatter ikke-EU-komponenterne i de europæiske informationssystemer og eventuel uddannelse, som ikke er en del af de fælles uddannelsesinitiativer.

(17)

Da det er vigtigt, at deltagende lande deltager fuldt ud i de fælles tiltag, er det muligt at opnå en medfinansieringssats på 100 % af de støtteberettigede omkostninger til rejse og ophold, omkostninger i forbindelse med tilrettelæggelsen af arrangementer og dagpenge, når det er nødvendigt for at nå målene for Fiscalis 2020 fuldt ud.

(18)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af passende foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, afsløring og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, uretmæssigt udbetalt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne med sanktioner.

(19)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til fastlæggelse af de årlige arbejdsprogrammer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6).

(20)

Målet for denne forordning, nemlig at fastlægge et flerårigt program, som forbedrer beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da de ikke effektivt kan samordne og samarbejde i det nødvendige omfang til at nå dette mål; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten for Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(21)

Kommissionen bør bistås af Fiscalis 2020-udvalget i forbindelse med gennemførelsen af Fiscalis 2020.

(22)

For at lette evalueringen af Fiscalis 2020 bør der fra begyndelsen opstilles passende rammer for tilsynet med resultaterne opnået af Fiscalis 2020. Kommissionen bør sammen med de deltagende lande udarbejde indikatorer, der kan justeres, og fastsætte foruddefinerede basisscenarier til at overvåge resultaterne af aktiviteterne under Fiscalis 2020. Der bør udføres en midtvejsevaluering om opfyldelsen af målene for Fiscalis 2020, dets effektivitet og dets merværdi på europæisk plan. Der bør endvidere foretages en endelig evaluering af den langsigtede effekt af Fiscalis 2020 og bæredygtigheden af dets virkninger. Der bør sikres fuld gennemsigtighed med regelmæssig rapportering om overvågningen og med indsendelse af evalueringsrapporter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(23)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (7) finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger i forbindelse med denne forordning og under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder, navnlig de offentlige uafhængige myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (8) finder anvendelse på Kommissionens behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning og under tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af kompetente myndigheder bør være i overensstemmelse med reglerne om overførsel af personoplysninger i direktiv 95/46/EF, og enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af Kommissionen bør være i overensstemmelse med reglerne om overførsel af personoplysninger i forordning (EF) nr. 45/2001.

(24)

Denne forordning erstatter Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1482/2007/EF (9). Nævnte beslutning bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

1.   Der fastlægges herved et flerårigt handlingsprogram "Fiscalis 2020" (i det følgende benævnt "programmet") til forbedring af beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked og til støtte for samarbejdet i forbindelse hermed.

2.   Programmet dækker perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   "skattemyndigheder": de offentlige myndigheder og andre organer i de deltagende lande, som er ansvarlige for forvaltning af beskatning eller aktiviteter i forbindelse med beskatning

2)   "eksterne eksperter":

a)

repræsentanter for statslige myndigheder, herunder repræsentanter fra lande, der ikke deltager i programmet i henhold til artikel 3, stk. 2

b)

erhvervsdrivende og organisationer, der repræsenterer erhvervsdrivende

c)

repræsentanter for internationale og andre relevante organisationer

3)   "beskatning":

a)

merværdiafgifter i henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF (10)

b)

punktafgifter på alkohol i henhold til Rådets direktiv 92/83/EØF (11)

c)

punktafgifter på tobak i henhold til Rådets direktiv 2011/64/EU (12)

d)

afgifter på energiprodukter og elektricitet i henhold til Rådets direktiv 2003/96/EF (13)

e)

alle andre former for skatter og afgifter, der er omfattet af artikel 2, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2010/24/EU (14), for så vidt de er relevante for det indre marked og for det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne

4)   "bilateral eller multilateral kontrol": en koordineret undersøgelse af en eller flere indbyrdes forbundne personers skattetilsvar tilrettelagt af to eller flere deltagende lande, herunder mindst to medlemsstater, og i fælles eller komplementær interesse.

Artikel 3

Deltagelse i programmet

1.   Deltagerlandene er medlemsstaterne og de lande, der er omhandlet i stk. 2, under forudsætning af at betingelserne i nævnte stykke er opfyldt.

2.   Programmet er åbent for deltagelse af følgende lande:

a)

tiltrædelseslande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de generelle principper og almindelige vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler, associeringsrådsafgørelser eller lignende aftaler

b)

partnerlande i den europæiske naboskabspolitik, forudsat at disse lande i tilstrækkelig grad har tilnærmet relevant lovgivning og administrative metoder til de i Unionen gældende.

De i første afsnit, litra b), omhandlede partnerlande deltager i programmet i overensstemmelse med bestemmelser, som aftales med disse lande efter fastlæggelsen af rammeaftaler vedrørende deres deltagelse i EU-programmer. Deres deltagelse støtter kun programaktiviteter, der har til formål at bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse og at håndtere aggressiv skatteplanlægning.

Artikel 4

Deltagelse i programaktiviteter

Eksterne eksperter kan indbydes til at bidrage til udvalgte aktiviteter organiseret under programmet, når dette er afgørende for at nå de mål, der er omhandlet i artikel 5 og 6. De eksterne eksperter udvælges i fællesskab af Kommissionen og de deltagende lande på baggrund af deres færdigheder, erfaring og viden, som er af relevans for de specifikke aktiviteter, og der tages hensyn til eventuelle mulige interessekonflikter, samtidig med at der tilstræbes en balance mellem repræsentanter fra erhvervslivet og andre eksperter fra civilsamfundet. En liste over udvalgte eksterne eksperter offentliggøres og ajourføres regelmæssigt.

Artikel 5

Overordnet mål og specifikt mål

1.   Det overordnede mål for programmet er at forbedre beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked ved at styrke samarbejdet mellem de deltagende lande, deres skattemyndigheder og deres embedsmænd.

2.   Det specifikke mål for programmet er at støtte bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning samt gennemførelsen af EU-retten på skatteområdet ved at sikre udvekslingen af oplysninger, styrke det administrative samarbejde og, hvor det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, udbygge de deltagende landes administrative kapacitet med henblik på at hjælpe med at reducere skattemyndighedernes administrative byrde og skatteydernes opfyldelsesomkostninger.

3.   Opfyldelsen af de i denne artikel omhandlede mål vurderes navnlig på grundlag af følgende:

a)

tilgængeligheden af og den fulde adgang til det fælles kommunikationsnet for de europæiske informationssystemer

b)

feedback fra de deltagende lande om resultaterne af programtiltag.

Artikel 6

Programmets operationelle mål og prioriteter

1.   De operationelle mål og prioriteter for programmet er følgende:

a)

at gennemføre, forbedre, drive og støtte de europæiske informationssystemer på skatteområdet

b)

at støtte de administrative samarbejdsaktiviteter

c)

at udbygge skatteembedsmænds færdigheder og kompetencer

d)

at styrke forståelsen og gennemførelsen af EU-retten på skatteområdet

e)

at støtte forbedringen af administrative procedurer og udvekslingen af god administrativ praksis.

2.   Målene og prioriteterne omhandlet i stk. 1 forfølges med særlig vægt på at støtte bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning.

KAPITEL II

Støtteberettigede tiltag

Artikel 7

Støtteberettigede tiltag

1.   I henhold til betingelserne i det årlige arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 14, ydes der finansiel støtte til følgende via programmet:

a)

fælles tiltag:

i)

seminarer og workshopper

ii)

projektgrupper, normalt med deltagelse af et begrænset antal lande, der nedsættes for en begrænset periode for at forfølge et på forhånd defineret mål med et præcist beskrevet resultat

iii)

bilateral eller multilateral kontrol og andre aktiviteter, der er fastsat i EU-retten om administrativt samarbejde, og som tilrettelægges af to eller flere deltagende lande, herunder mindst to medlemsstater,

iv)

arbejdsbesøg organiseret af de deltagende lande eller et andet land, som giver embedsmændene mulighed for at opnå eller øge deres ekspertise eller viden inden for skatteanliggender

v)

eksperthold, det vil sige strukturerede former for samarbejde af midlertidig karakter, som samler ekspertise til at udføre opgaver inden for særlige områder, navnlig inden for europæiske informationssystemer, eventuelt med støtte fra online samarbejdstjenester, administrativ bistand samt infrastruktur og udstyr

vi)

kapacitetsopbygning i den offentlige forvaltning og støttetiltag

vii)

undersøgelser

viii)

kommunikationsprojekter

ix)

alle andre aktiviteter til støtte for de overordnede, specifikke og operationelle mål og prioriteter i artikel 5 og 6, forudsat at nødvendigheden af aktiviteten er behørigt begrundet

b)

opbygning af europæiske informationssystemer: udvikling, vedligeholdelse, drift og kvalitetskontrol af EU-komponenterne i europæiske informationssystemer, som er anført i punkt A i bilaget, og nye europæiske informationssystemer, der oprettes i medfør af EU-retten med henblik på at forbinde skattemyndighederne effektivt

c)

fælles uddannelsesaktiviteter: uddannelsestiltag, der er udviklet i fællesskab, til at støtte de nødvendige faglige færdigheder og kundskaber på skatteområdet.

Arbejdsbesøg som omhandlet i første afsnit, litra a), nr. iv), må ikke strække sig over mere end en måned. For arbejdsbesøg organiseret indenfor tredjelande er kun rejse- og opholdsomkostninger (ophold og dagpenge) støtteberettigede under programmet.

Eksperthold som omhandlet i første afsnit, litra a), nr. v), oprettes af Kommissionen i samarbejde med de deltagende lande og må, medmindre det begrundes behørigt, ikke strække sig over mere end et år.

2.   De ressourcer, der er afsat til de tilskudsberettigede tiltag i denne artikel, bør anvendes på en afbalanceret måde og i forhold til, hvad der er nødvendigt til disse tiltag.

3.   Når programmet evalueres, vurderer Kommissionen nødvendigheden af at indføre budgetlofter for de forskellige tilskudsberettigede tiltag.

Artikel 8

Specifikke gennemførelsesbestemmelser for fælles tiltag

1.   Deltagelse i de fælles tiltag, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra a), sker på frivillig basis.

2.   De deltagende lande sikrer, at embedsmænd, som udnævnes til at deltage i de fælles tiltag, har en passende profil og passende kvalifikationer, herunder sprogfærdigheder.

3.   De deltagende lande træffer i givet fald de nødvendige foranstaltninger til at skabe bevidsthed om de fælles tiltag og til at sikre, at de opnåede resultater anvendes.

Artikel 9

Specifikke gennemførelsesbestemmelser for de europæiske informationssystemer

1.   Kommissionen og de deltagende lande sikrer, at de europæiske informationssystemer, der er omhandlet i punkt A i bilaget, udvikles, drives og vedligeholdes på passende måde.

2.   Kommissionen koordinerer i samarbejde med de deltagende lande de aspekter af fastlæggelsen og driften af EU- og ikke-EU-komponenterne i de europæiske informationssystemer, der er omhandlet i punkt A i bilaget, og som er nødvendige for at sikre, at de er funktionsdygtige, kan sammenkobles og hele tiden forbedres.

3.   Såfremt lande, der ikke deltager, gør brug af EU-komponenterne af de europæiske informationssystemer, der er omhandlet i punkt A i bilaget, er denne brug underlagt aftaler med disse lande, som indgås i overensstemmelse med artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 10

Specifikke gennemførelsesbestemmelser for fælles uddannelsesaktiviteter

1.   Deltagelse i de fælles uddannelsesaktiviteter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra c), sker på frivillig basis.

2.   De deltagende lande sikrer, at de embedsmænd, der udnævnes til at deltage i de fælles uddannelsesaktiviteter, har en passende profil og passende kvalifikationer, herunder sprogfærdigheder.

3.   De deltagende lande integrerer i givet fald uddannelsesindhold, der er udviklet i fællesskab, herunder e-læringsmoduler, uddannelsesprogrammer og i fællesskab aftalte uddannelsesstandarder i deres nationale uddannelsesprogrammer.

KAPITEL III

Den finansielle ramme

Artikel 11

Den finansielle ramme

1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet er fastsat til 223 366 000 EUR i løbende priser.

2.   Den finansielle tildeling til programmet kan også anvendes til at dække udgifter til forberedelse, overvågning, kontrol, revision og evaluering, som regelmæssigt er nødvendige for forvaltningen af programmet og opfyldelsen af dets mål; navnlig undersøgelser, ekspertmøder, informations- og kommunikationsaktiviteter med relation til målene fastsat i denne forordning, udgifter, der knytter sig til it-netværk med fokus på informationsbehandling og -udveksling, samt alle andre udgifter for Kommissionen til teknisk og administrativ bistand til forvaltningen af programmet.

De administrative udgifters andel må i almindelighed ikke overstige 5 % af programmets samlede udgifter.

Artikel 12

Indsatstyper

1.   Kommissionen gennemfører programmet i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

2.   Finansiel støtte fra Unionen til aktiviteterne i artikel 7 ydes i form af:

a)

tilskud

b)

kontrakter om offentlige indkøb

c)

godtgørelse af eksterne omkostninger for eksperter, jf. artikel 4.

3.   Medfinansieringssatsen for tilskud er op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger, for så vidt angår omkostninger til rejse og ophold, omkostninger i forbindelse med tilrettelæggelsen af arrangementer og dagpenge.

Satsen anvendes i forbindelse med alle støtteberettigede tiltag med undtagelse af eksperthold som omhandlet i artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. v). For eksperthold fastlægges den gældende medfinansieringssats i de årlige arbejdsprogrammer, hvis disse tiltag gør det nødvendigt med tildeling af tilskud.

4.   EU-komponenterne af de europæiske informationssystemer finansieres af programmet. De deltagende lande bør generelt afholde udgifter til anskaffelse, udvikling, installation, vedligeholdelse og daglig drift af ikke-EU-komponenterne i de europæiske informationssystemer.

Artikel 13

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.   Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at når der gennemføres aktioner, som finansieres i henhold til denne forordning, bliver Unionens finansielle interesser beskyttet ved anvendelse af foranstaltninger til forebyggelse af svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative sanktioner og bøder, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

2.   Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler under denne forordning.

3.   Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter bestemmelserne og procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 (15) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (16) foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt finansieret i henhold til nuværende forordning.

KAPITEL IV

Gennemførelsesbeføjelser

Artikel 14

Arbejdsprogram

Til gennemførelse af programmet vedtager Kommissionen ved gennemførelsesretsakter årlige arbejdsprogrammer, som skal angive de forfulgte mål, forventede resultater, gennemførelsesmetoden og det samlede beløb herfor. Der skal tillige gives en beskrivelse af de tiltag, der skal finansieres, en angivelse af de beløb, der bevilges til de enkelte tiltag, og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. For så vidt angår tilskud skal de årlige arbejdsprogrammer omhandle prioriteterne, de væsentligste evalueringskriterier og den maksimale sats for medfinansiering. Disse gennemførelsesretsakt baseres på resultaterne fra de foregående år og vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 2.

Artikel 15

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

KAPITEL V

Overvågning og evaluering

Artikel 16

Overvågning af programtiltag

1.   Kommissionen overvåger i samarbejde med de deltagende lande programmet og tiltagene heri.

2.   Kommissionen og de deltagende lande fastsætter kvalitative og kvantitative indikatorer og tilføjer om nødvendigt nye indikatorer i løbet af programmets løbetid. Indikatorerne skal anvendes til at måle virkningerne af programmet sammenholdt med forud fastsatte parametre.

3.   Kommissionen offentliggør resultatet af den i stk. 1 omhandlede overvågning og de i stk. 2 omhandlede indikatorer.

4.   Resultaterne af overvågningen skal benyttes ved evalueringen af programmet i overensstemmelse med artikel 17.

Artikel 17

Evaluering og revision

1.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet midtvejs- og slutevalueringsrapporter for så vidt angår de forhold, der er omhandlet i stk. 2 og 3. Resultaterne af disse evalueringer tages i betragtning, når der træffes beslutning om en eventuel forlængelse, ændring eller suspension af programmet for efterfølgende perioder. Disse evalueringer udarbejdes af en uafhængig ekstern evaluator.

2.   Senest den 30. juni 2018 udarbejder Kommissionen en midtvejsevalueringsrapport om opfyldelsen af målene for programtiltagene, effektiviteten af ressourceudnyttelsen og programmets merværdi på europæisk plan. Denne rapport skal endvidere behandle forenklingen og målenes fortsatte relevans samt programmets bidrag til Unionens prioriterede mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

3.   Senest den 31. december 2021 udarbejder Kommissionen en slutevalueringsrapport om de i stk. 2 omhandlede forhold, og om programmets langsigtede effekt og bæredygtigheden af dets virkninger.

4.   De deltagende lande stiller på Kommissionens anmodning alle tilgængelige data og oplysninger til rådighed, der er relevante for udarbejdelsen af dens rapporter om midtvejsevalueringen og den endelige evaluering.

KAPITEL VI

Afsluttende bestemmelser

Artikel 18

Ophævelse

Beslutning nr. 1482/2007/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

Finansielle forpligtelser i forbindelse med tiltag i medfør af nævnte beslutning er dog fortsat underlagt bestemmelserne deri, indtil deres ophør.

Artikel 19

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. december 2013.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

V. LEŠKEVIČIUS

Formand


(1)  EUT C 143 af 22.5.2012, s 48, og EUT C 11 af 15.1.2013, s. 84.

(2)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (Se side 884 i denne EUT).

(3)  EUT C 37 af 20.12.2013, s.1.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(5)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1482/2007/EF af 11. december 2007 om oprettelse af et fællesskabsprogram til forbedring af beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked (Fiscalis 2013-programmet) og om ophævelse af beslutning nr. 2235/2002/EF (EUT L 330 af 15.12.2007, s. 1).

(10)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

(11)  Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (EFT L 316 af 31.10.1992, s. 21).

(12)  Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak (EUT L 176 af 5.7.2011, s. 24).

(13)  Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51).

(14)  Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (EUT L 84 af 31.3.2010, s. 1).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1).

(16)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder ((EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).


BILAG

DE EUROPÆISKE INFORMATIONSSYSTEMER OG DISSES EU-KOMPONENTER

A.

De europæiske informationssystemer er følgende:

1)

Common Communication Network/Common Systems Interface (CCN/CSI-CCN2), CCN mail3, CSI bridge, http bridge, CCN LDAP og værktøjer i tilknytning hertil, CCN web portal, CCN monitoring

2)

støttesystemer, navnlig værktøjet til applikationskonfiguration til CCN, aktivitetsrapporteringsværktøjet ("Activity Reporting Tool" (ART2), Taxud elektroniske værktøj til online projektforvaltning (TEMPO), værktøj til serviceforvaltning (SMT), forbrugerforvaltningssystemet (UM), BPM-systemet, tilgængelighedsdashbordet og AvDB, it-servicemanagementportalen, værktøj til forvaltning af fortegnelses- og brugeradgang

3)

Programinformations - og kommunikationsrum (PICS)

4)

momsrelaterede systemer, navnlig momsinformationsudvekslingssystemet (VIES), og momsrefusion, herunder den oprindelige VIES-applikation, VIES-overvågningsværktøjet, det statistiske system for beskatning, VIES-on-the-web, konfigurationsværktøjet til VIES-on-the-web, testværktøjer for VIES og momsrefusion, algoritmer for momsnumre, udveksling af elektroniske momsformularer, moms på e-tjenester (VoeS), VoeS-testværktøj, testværktøj til elektroniske momsformularer, mini-one-stop-shop (MoSS)

5)

inddrivelsesrelaterede systemer, navnlig elektroniske formularer til inddrivelse af fordringer, elektroniske formularer til den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution (UIPE), og formularer til ensartede meddelelser (UNF)

6)

systemer med relation til direkte beskatning, navnlig systemet til rentebeskatning, testværktøjet til opsparingsbeskatning, elektroniske formularer til direkte beskatning, skatteregistreringsnummeret (TIN-on-the-web), udveksling af oplysninger i forbindelse med artikel 8 i Rådets direktiv 2011/16/EU (1) og tilknyttede testværktøjer

7)

andre beskatningsrelaterede systemer, navnlig "Taxes in Europe"-databasen (TEDB)

8)

punktafgiftssystemer, navnlig SEED, systemet for udveksling af punktafgiftsoplysninger, EMCS, systemet til kontrol af punktafgiftspligtige varers bevægelser, elektroniske MVS-formularer, TA (Test Application)

9)

andre centrale systemer, navnlig Medlemsstaternes Kommunikations- og Informationsapplikation (TIC), selvbetjeningstestsystemet (SSTS), beskatningsrelaterede statistiksystemer, den centrale applikation for webformularer, de centrale tjenester/ledelsesinformationssystemer for punktafgifter (CS/EMCS).

B.

EU-komponenter i de europæiske informationssystemer:

1)

it-aktiver, som f.eks. systemernes hardware, software og netværksforbindelser, herunder den dertil knyttede datainfrastruktur

2)

de nødvendige it-tjenester til at støtte udviklingen, vedligeholdelsen, forbedringen og driften af systemerne, og

3)

alle andre elementer, der af effektivitets-, sikkerheds- og rationaliseringshensyn udpeges af Kommissionen som værende fælles for de deltagende lande.


(1)  Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).


20.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/33


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1287/2013

af 11. december 2013

om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1639/2006/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173 og 195,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen vedtog en meddelelse med titlen "Europa 2020 – en strategi for en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" i marts 2010 ("Europa 2020-strategien"). Meddelelsen blev godkendt af Det Europæiske Råd i juni 2010. Europa 2020-strategien er en reaktion på den økonomiske krise og tager sigte på at forberede Unionen på det næste årti. Den indeholder fem ambitiøse målsætninger for klima og energi, beskæftigelse, innovation, uddannelse og social inklusion, der skal nås inden udgangen af 2020, og identificerer fem centrale drivkræfter for vækst, der har til formål at gøre Unionen mere dynamisk og konkurrencedygtig. Den understreger også vigtigheden af at styrke den europæiske økonomis vækst og samtidig levere et højt niveau for beskæftigelse, en ressource- og energieffektiv lavemissionsøkonomi og social samhørighed. Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) bør spille en afgørende rolle med hensyn til at nå Europa 2020-strategimålene. Deres rolle afspejles af, at SMV'er nævnes i seks ud af syv af Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativer.

(2)

Med henblik på at sikre, at virksomhederne, navnlig SMV'erne, spiller en central rolle i at levere økonomisk vækst i Unionen, hvilket har højeste prioritet, vedtog Kommissionen i oktober 2010 en meddelelse med titlen "En integreret industripolitik for en globaliseret verden - Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed", som Rådet godkendte i december 2010. Dette er et flagskibsinitiativ i Europa 2020-strategien. Meddelelsen fastlægger en strategi, der har til formål at sætte skub i væksten og beskæftigelsen ved at opretholde og støtte en stærk, diversificeret og konkurrencedygtig industribase i Europa, navnlig ved at forbedre rammevilkårene for virksomhederne samt ved at styrke flere forskellige aspekter af det indre marked, herunder virksomhedsrelaterede serviceerhverv.

(3)

I juni 2008 vedtog Kommissionen en meddelelse med titlen "Tænk småt først – En "Small Business Act" for Europa", der blev hilst velkommen af Rådet i december 2008. "Small Business Act" (SBA) omfatter en omfattende politisk ramme for SMV'er, fremmer iværksætteri og forankrer princippet om "tænk småt først" i love og politikker med henblik på at styrke SMV'ernes konkurrenceevne. SBA fastlægger ti principper og skitserer politikker og lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at fremme SMV'ers vækstpotentiale og skabe job. Gennemførelsen af SBA bidrager til at opnå målsætningerne for Europa 2020-strategien. Der er allerede fastlagt flere forskellige tiltag for SMV'er i flagskibsinitiativerne.

(4)

SBA har efterfølgende været genstand for en gennemgang, der blev offentliggjort i februar 2011, på grundlag af hvilken Rådet den 30. og 31. maj 2011 vedtog konklusioner. Denne gennemgang gør status over gennemførelsen af SBA og vurderer SMV'ers behov i det nuværende økonomiske miljø, hvor de i stigende grad finder det svært at opnå adgang til finansiering og til markederne. Den giver et overblik over de fremskridt, der er nået i de første to år med SBA, fastlægger nye tiltag som reaktion på udfordringer, der følger af den økonomiske krise, som interessenterne har givet meddelelse om, og foreslår metoder til at forbedre optagelsen og gennemførelsen af SBA med en tydelig rolle for interessenter og erhvervsorganisationer i forreste linje. De særlige målsætninger for et program for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er bør afspejle de prioriteter, der er fastsat i denne gennemgang. Det er vigtigt at sikre, at gennemførelsen af et sådant program koordineres med gennemførelsen af SBA.

Navnlig bør tiltag under de specifikke målsætninger bidrage til at opfylde ovennævnte ti principper og de nye tiltag, der er konstateret i forbindelse med gennemgangen af SBA.

(5)

Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (3) fastlægger den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020. Den flerårlige finansielle ramme beskriver, hvordan man opnår de politiske mål om øget vækst og flere job i Europa, en lavemissions- og mere miljøbevidst økonomi og en mere internationalt fremtrædende Unionen.

(6)

Med henblik på at bidrage til øget konkurrenceevne og bæredygtighed blandt Unionens virksomheder, særligt SMV'erne, støtte eksisterende SMV'er, fremme en iværksætterkultur og fremme oprettelse og vækst af SMV'er, fremme af videnssamfundet og udvikling baseret på en afbalanceret økonomisk vækst bør der oprettes et program for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er ("Cosme-programmet").

(7)

Cosme-programmet bør prioritere forenklingsdagsordenen højt i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 8. februar 2012 med titlen "Dagsorden for forenkling af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020". Anvendelsen af Unionens og medlemsstaternes midler til fremme af virksomheders og SMV’ers konkurrenceevne bør koordineres bedre med henblik på at sikre komplementaritet, større effektivitet og synlighed samt opnå større budgetmæssige synergier.

(8)

Kommissionen har forpligtet sig til at mainstreame klimatiltagene i Unionens udgiftsprogrammer og afsætte mindst 20 % af Unionens budget til klimarelaterede målsætninger. Det er vigtigt at sikre, at bekæmpelse af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer og risikoforebyggelse fremmes ved forberedelsen, udarbejdelsen og gennemførelse af Cosme-programmet. Foranstaltninger, der er omfattet af denne forordning, bør bidrage til at fremme overgangen til en økonomi og et samfund, der er klimarobust og CO2-fattig.

(9)

Det følger af Rådets afgørelse 2001/822/EF (4), at enheder og organer i oversøiske lande og territorier er berettigede til at deltage i Cosme-programmet.

(10)

Unionens konkurrenceevnepolitik har til hensigt at etablere de institutionelle og politiske ordninger, der skaber vilkår, så virksomheder, og navnlig SMV'er, kan vokse på en bæredygtig måde. Opnåelse af konkurrenceevne og bæredygtighed medfører evne til at opnå og fastholde virksomhedernes økonomiske konkurrenceevne og vækst i overensstemmelse med mål for bæredygtig udvikling. Øget produktivitet. navnlig med hensyn til ressourcer og energi, er den primære kilde til en bæredygtig vækst i indkomst. Konkurrenceevnen afhænger også af virksomhedernes evne til fuldt ud at udnytte muligheder, som f.eks. det indre marked. Dette er særlig vigtigt for SMV'er, der udgør 99 % af virksomhederne i Unionen, tegner sig for to ud af tre eksisterende job i den private sektor og 80 % af nye job og bidrager med mere end halvdelen af den samlede merværdi, der skabes af virksomheder i Unionen. SMV'er er en central drivkraft for økonomisk vækst, beskæftigelse og social integration.

(11)

Kommissionens meddelelse af 18. april 2012 med titlen "Et opsving med høj beskæftigelse" vurderedes det, at politikker til fremme af overgangen til en grøn økonomi, så som ressourceeffektivitet, energieffektivitet og klimaændringspolitikker, vil kunne skabe mere end fem millioner job i 2020, navnlig inden for SMV'er. Med dette in mente kan specifikke tiltag under Cosme-programmet omfatte fremme af udvikling af bæredygtige produkter, tjenesteydelser, teknologier og processer, samt ressourceeffektivitet og energieffektivitet og virksomheders sociale ansvar.

(12)

Konkurrenceevnen er i de seneste år kommet i fokus i Unionens udformning af politikker på grund af de markedssvigt, fejlslagne politikker og institutionelle mangler, der underminerer konkurrenceevnen blandt Unionens virksomheder, særligt SMV'erne.

(13)

Cosme-programmet bør derfor håndtere markedssvigt, der påvirker Unionens økonomis konkurrenceevne på globalt plan, og som underminerer virksomhedernes, og navnlig SMV'ers, mulighed for at konkurrere med modparter i andre dele af verden.

(14)

Cosme-programmet bør navnlig være rettet mod SMV'er som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (5). Ved anvendelsen af denne forordning bør Kommissionen høre alle relevante interessenter, herunder organisationer, der repræsenterer SMV'er. Der bør rettes særlig opmærksomhed mod mikrovirksomheder, virksomheder, der beskæftiger sig med håndværk, selvstændige, liberale erhverv og socialøkonomiske virksomheder. Opmærksomheden bør ligeledes henledes på potentielle, nye, unge og kvindelige iværksættere samt andre særlige målgrupper, som f.eks. ældre, migranter og iværksættere, der tilhører socialt dårligt stillede eller sårbare grupper, såsom personer med handicap, og på fremme af virksomhedsoverdragelse, spin-off- og spin-out-effekter og muligheden for, at iværksættere får en ny chance.

(15)

Mange af Unionens problemer i forbindelse med konkurrenceevnen har at gøre med SMV'ers problemer med at opnå adgang til finansiering, fordi de kæmper med at dokumentere deres kreditværdighed og har svært ved at få adgang til risikovillig kapital. Disse problemer har en negativ effekt på antallet og kvaliteten af nye virksomheder og på virksomhedernes vækst og overlevelse samt på nye iværksætteres beredvillighed til at overtage rentable virksomheder i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse eller arv. De EU-finansieringsinstrumenter, der er blevet etableret under Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF (6), har haft en dokumenteret merværdi og ydet et positivt bidrag til mindst 220 000 SMV'er. Den øgede merværdi for Unionen af de foreslåede finansielle instrumenter består bl.a. i en styrkelse af det indre marked for risikovillig kapital og udvikling af et fælleseuropæisk finansieringsmarked for SMV'er samt håndtering af markedssvigt, som ikke kan løses af medlemsstaterne. Unionens tiltag bør være sammenhængende, konsekvente og supplere medlemsstaternes finansielle instrumenter for SMV'er, have en løftestangseffekt og ikke føre til markedsforvridninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (7). De enheder, der har ansvaret for at gennemføre tiltagene, bør sikre additionalitet og undgå dobbeltfinansiering med Unionens midler.

(16)

Kommissionen bør tage hensyn til synligheden af finansiering, der tilvejebringes gennem de finansielle instrumenter i denne forordning, for at sikre, at den tilgængelige EU-støtte er kendt, og at den støtte, der ydes, anerkendes på markedet. I den forbindelse bør finansielle formidlere have pligt til udtrykkeligt at fremhæve over for slutmodtagere, at finansiering er blevet muliggjort gennem støtte fra de finansielle instrumenter i denne forordning. Kommissionen og medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger, herunder ved hjælp af brugervenlige onlinesystemer, for at udbrede information om tilgængelige finansielle instrumenter blandt SMV'er og formidlere. Disse systemer, der kan omfatte en enkelt portal, bør ikke overlappe eksisterende systemer.

(17)

Enterprise Europe-netværket ("netværket") har bevist, at det indebærer en merværdi for europæiske SMV'er som en EU-kvikskranke til erhvervsstøtte for at hjælpe virksomhederne med at forbedre deres konkurrenceevne og udforske forretningsmuligheder i og uden for det indre marked. En strømlining af metoder og arbejdsmetoder og tilførelse af en europæisk dimension til erhvervsstøttetjenester kan alene opnås på unionsniveau. Netværket har navnlig hjulpet SMV'er med at finde samarbejds- eller teknologioverførselspartnere i det indre marked og i tredjelande, og få rådgivning vedrørende EU-finansieringskilder, EU-ret og intellektuel ejendomsret samt EU-programmer til fremme af miljøinnovation og bæredygtig produktion. Det har også fået tilbagemeldinger på EU-ret og -standarder. Dets enestående sagkundskab er særlig vigtig for at overvinde informationsasymmetri og mindske omkostningerne i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner.

(18)

Fortsatte bestræbelser er nødvendige for yderligere at optimere kvaliteten af tjenesterne og netværkets resultater, navnlig med hensyn til SMV'ernes bevidsthed og efterfølgende modtagelse af de foreslåede tjenester, ved yderligere at integrere internationaliserings- og innovationstjenester, styrke samarbejde mellem netværket og regionale og lokale SMV-interessenter, øget høring og større inddragelse af værtsorganisationer, mindre bureaukrati, bedre it-support, styrkelse af netværkets synlighed og dets tjenester i de geografiske områder, som det dækker.

(19)

Den begrænsede internationalisering af SMV'er, både i og uden for Europa, påvirker konkurrenceevnen. Ifølge visse skøn foretager 25 % af Unionens SMV'er i øjeblikket eksport eller har foretaget eksport inden for de seneste tre år, men kun 13 % af Unionens SMV'er har regelmæssigt eksporteret til lande uden for Unionen, og kun 2 % har investeret uden for deres hjemland. Desuden viser 2012-Eurobarometerundersøgelsen et uudnyttet potentiale for SMV'ers vækst på grønne markeder i og uden for Unionen med hensyn til internationalisering og adgang til offentlige udbud. I overensstemmelse med SBA, der opfordrede Unionen og medlemsstaterne til at støtte og tilskynde SMV'er til at drage fordel af væksten på markederne uden for Unionen, yder Unionen finansiel bistand til en række initiativer som f.eks. EU-Japan-centret for Industrielt Samarbejde og Kinas IPR-helpdesk for SMV'er. Merværdi i Unionen skabes ved at fremme samarbejde og tilbyde tjenester på europæisk plan, der supplerer men ikke overlapper medlemsstaternes centrale handelsfremmende tjenester, og som styrker den samlede indsats fra offentlige og private tjenesteydere på dette område. Sådanne tjenester bør omfatte oplysninger om intellektuelle ejendomsrettigheder, standarder og regler og muligheder for offentlige udbud. Der bør tages fuldt hensyn til del II i Rådets konklusioner af 6. december 2011 med titlen "En styrket gennemførelse af industripolitik i hele EU" der omhandler Kommissionens meddelelse med titlen"En integreret industripolitik for en globaliseret verden - Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed". I denne forbindelse bør en veldefineret europæisk klyngedannelsesstrategi supplere den nationale og regionale indsats for at fremme klyngedannelsen med henblik på ekspertise og internationalt samarbejde, under hensyntagen til den kendsgerning at SMV-klynger kan være et afgørende middel til at styrke deres evne til at være innovative og til at begynde at virke på de internationale markeder.

(20)

For at forbedre konkurrenceevnen blandt EU-virksomheder, og navnlig SMV'er, skal medlemsstaterne og Kommissionen skabe et gunstigt erhvervsmiljø. SMV'ers interesser og de sektorer, hvor de er mest aktive, kræver særlig opmærksomhed. Initiativer på EU-plan er også nødvendige for at udveksle oplysninger og viden på europæisk plan, og digitale tjenester kan være særlig omkostningseffektive på dette område. Sådanne tiltag kan medvirke til at udvikle lige vilkår for SMV'er.

(21)

Afstandene, fragmenteringen og det unødvendige bureaukrati i det indre marked forhindrer borgere, forbrugere og virksomheder, navnlig SMV'er, i at udnytte alle dets fordele. Det er derfor absolut nødvendigt, at medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab gør en indsats for at afhjælpe mangler i forbindelse med gennemførelse, retlige aspekter og information. Medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør i henhold til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet også samarbejde om at reducere og undgå unødvendige administrative og reguleringsmæssige byrder for SMV'er. Tiltag under Cosme-programmet - der er det eneste EU-program, der fokuserer specifikt på SMV'er - bør bidrage til gennemførelsen af disse målsætninger, navnlig ved at bidrage til at forbedre rammevilkårene for virksomheder. Egnethedscheck og konsekvensanalyse, der finansieres under Cosme-programmet, bør spille en rolle i disse bestræbelser.

(22)

En anden faktor, der påvirker konkurrenceevnen, er den relativt svage iværksætterånd i Unionen. Kun 45 % af Unionens borgere (og færre end 40 % af kvinderne) ønsker at blive selvstændige mod 55 % af befolkningen i USA og 71 % i Kina (ifølge 2009-Eurobarometerundersøgelsen om iværksætteri). Ifølge SBA bør der fokuseres på alle de situationer, som iværksættere befinder sig i, herunder opstart, vækst, overdragelse og konkurs (en chance til). Fremme af uddannelse i iværksætteri samt tiltag til forbedring af sammenhæng og konsekvens såsom benchmarking og udveksling af god praksis giver en høj merværdi i Unionen.

(23)

Erasmusprogrammet for unge iværksættere blev indledt med henblik på at give nye eller vordende iværksættere mulighed for at opnå erfaring fra erhvervslivet i en anden medlemsstat end deres egen, og således gøre det muligt for dem at styrke deres iværksættertalent. I forbindelse med målet om at forbedre rammevilkårene for fremme af iværksætteri og iværksætterkultur bør Kommissionen være i stand til at træffe foranstaltninger, der har til formål at hjælpe nye iværksættere med at forbedre deres evne til at udvikle iværksætterknowhow, -kompetencer og -holdninger og forbedre deres teknologiske og virksomhedsledelsesmæssige færdigheder.

(24)

Global konkurrence, demografiske ændringer, ressourcebegrænsninger og nye sociale tendenser skaber udfordringer og muligheder for forskellige sektorer, der står over for globale udfordringer, og som er karakteriseret ved en stor andel af SMV'er. F.eks. er designbaserede sektorer nødt til at tilpasse sig for at kunne drage fordel af det uudnyttede potentiale ved den store efterspørgsel efter personlige, kreative og universelle produkter. Da disse udfordringer gælder alle SMV'er i Unionen i disse sektorer, er det nødvendigt med en samordnet indsats på unionsniveau for at skabe yderligere vækst gennem initiativer, der fremskynder udviklingen af nye produkter og tjenester.

(25)

Til støtte for de tiltag, der er iværksat i medlemsstaterne, kan Cosme-programmet støtte initiativer på såvel sektororienterede som tværgående områder med betydeligt potentiale for vækst og iværksætteraktivitet, navnlig de initiativer, der har en stor andel af SMV'er, og som fremskynder forekomsten af konkurrencedygtige og bæredygtige virksomheder, baseret på de mest konkurrencedygtige forretningsmodeller, bedre produkter og processer, organisationsstrukturer eller ændrede værdikæder. Som nævnt i Kommissionens meddelelse af 30. juni 2010 med titlen "En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål", som Rådet hilste velkommen i oktober 2010, er turisme en vigtig sektor i Unionens økonomi. Virksomhederne i denne sektor bidrager direkte med 5 % af Unionens bruttonationalprodukt (BNP). Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") anerkender turismens betydning og udstikker rammerne for Unionens beføjelser på dette område. De europæiske turismeinitiativer kan supplere medlemsstaternes tiltag ved at fremme skabelsen af et gunstigt miljø og ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne, navnlig gennem udveksling af god praksis. Tiltagene kan bestå i at forbedre turismevidensbasen ved at fremlægge data og analyser og ved at udvikle tværnationale samarbejdsprojekter i tæt samarbejde med medlemsstaterne, samtidig med at bindende krav til Unionens virksomheder undgås.

(26)

Cosme-programmet indeholder tiltag vedrørende målsætningerne, den samlede finansieringsramme til at nå disse målsætninger, en minimumsfinansieringsramme for de finansielle instrumenter, forskellige former for gennemførselsforanstaltninger og gennemsigtige ordninger vedrørende overvågning og evaluering og beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

(27)

Cosme-programmet supplerer andre unionsprogrammer, samtidig med at der tages hensyn til, at hvert instrument bør fungere efter sine egne specifikke procedurer. Således bør de samme støtteberettigede udgifter ikke finansieres to gange. For at Unionens midler skal skabe en merværdi og en mærkbar virkning, bør der udvikles tætte synergier mellem Cosme-programmet, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (8) ("Horisont 2020-programmet"), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (9) ("strukturfondene") og andre unionsprogrammer.

(28)

Der bør i alle de relevante initiativer og tiltag, der er omfattet af Cosme-programmet, tages hensyn til principperne om gennemsigtighed og lige muligheder for kvinder og mænd. I de pågældende initiativer og tiltag bør der ligeledes tages hensyn til respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder for alle borgere.

(29)

Tildeling af tilskud til SMV'er bør være resultatet af en gennemsigtig proces. Tildelingen af sådanne tilskud og udbetalingen deraf bør være gennemsigtig, ubureaukratisk og i overensstemmelse med fælles regler.

(30)

Denne forordning fastsætter for hele Cosme-programmets varighed en finansieringsramme, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (10).

(31)

For at sikre, at finansieringen begrænses til at håndtere markedssvigt, fejlslagne politikker og institutionelle mangler, og for at undgå markedsforvridninger bør Cosme-programmets finansiering være i overensstemmelse med Unionens statsstøtteregler.

(32)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og protokollerne til associeringsaftalerne indeholder bestemmelser om de pågældende landes deltagelse i unionsprogrammer. Andre tredjelandes deltagelse bør være mulig, når aftaler og procedurer tillader dette.

(33)

Det er vigtigt at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af Cosme-programmet og at det gennemføres så effektivt og brugervenligt som muligt samtidig med at retssikkerheden og adgangen til Cosme-programmet for alle deltagere ligeledes garanteres.

(34)

Cosme-programmet bør overvåges og evalueres regelmæssigt for at give mulighed for tilpasninger. Der bør udarbejdes en årlig rapport om implementeringen, hvori der redegøres for de realiserede fremskridt og planlagte aktiviteter.

(35)

Cosme-programmets gennemførelse bør overvåges årligt ved hjælp af nøgleindikatorer til vurdering af resultater og virkninger. Disse indikatorer, herunder de relevante referencescenarier, skal give et minimumsgrundlag for vurdering af, i hvilket omfang Cosme-programmets målsætninger er blevet opfyldt.

(36)

Kommissionens foreløbige rapport om opfyldelsen af målsætningerne for alle de tiltag, der støttes under Cosme-programmet, bør også indeholde en evaluering af SMV'ers lave deltagelsesgrad, når en sådan konstateres i et betydeligt antal medlemsstater. Hvor dette er relevant, vil medlemsstaterne kunne tage højde for den foreløbige rapports resultater i deres respektive politikker.

(37)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, påvisning og undersøgelse af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, som er tabt, uberettiget udbetalt eller ukorrekt anvendt, og i givet fald administrative og økonomiske sanktioner i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

(38)

For at sikre ensartede vilkår for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage årlige arbejdsprogrammer for gennemførelsen af Cosme-programmet. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (11). Nogle af tiltagene i det årlige arbejdsprogram indebærer koordinering af tiltag på nationalt plan. I den forbindelse bør artikel 5, stk. 4, i nævnte forordning finde anvendelse.

(39)

Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår tilføjelser til indikatorerne, ændringer af visse specifikke detaljer vedrørende de finansielle instrumenter og ændringer af de vejledende beløb, som overstiger disse beløb med mere end 5 % af værdien af finansieringsrammen i hvert tilfælde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af de relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(40)

Af hensyn til retssikkerheden og klarheden, bør afgørelse nr. 1639/2006/EF ophæves -

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Genstand

Artikel 1

Oprettelse

Der oprettes herved et program for Unionens tiltag for at forbedre virksomheders konkurrenceevne, med særlig fokus på små og mellemstore virksomheder (SMV'er) ("Cosme-programmet") for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020.

Artikel 2

Definition

I denne forordning forstås ved "SMV'er": mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som defineret i henstilling 2003/361/EF.

Artikel 3

Generelle målsætninger

1.   Cosme-programmet bidrager til følgende generelle målsætninger, med særligt fokus på de specifikke behov hos SMV'er, der er etableret i Unionen og SMV'er, der er etableret i tredjelande, som deltager i Cosme-programmet i henhold til artikel 6:

a)

at styrke konkurrenceevne og bæredygtighed for Unionens virksomheder, navnlig SMV'er

b)

at opfordre til iværksætterkultur og fremme skabelse og vækst af SMV'er.

2.   Gennemførelsen af de målsætninger, der er anført i stk. 1, måles ved hjælp af følgende indikatorer:

a)

SMV'ers resultater for så vidt angår bæredygtighed

b)

ændringer i unødvendige administrative og reguleringsmæssige byrder for både nye og eksisterende SMV'er

c)

ændringer i andelen af SMV'er, der eksporterer i eller uden for Unionen

d)

ændringer i SMV'ers vækst

e)

ændringer i andelen af EU-borgere, der ønsker at blive selvstændige.

3.   I bilaget findes en detaljeret liste over indikatorer og mål for Cosme-programmet.

4.   Cosme-programmet underbygger gennemførelsen af Europa 2020-strategien og bidrager til at nå målsætningen om en "intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst". Særligt bidrager Cosme-programmet til hovedmålet vedrørende beskæftigelse.

KAPITEL II

Særlige målsætninger og indsatsområder

Artikel 4

Særlige målsætninger

1.   Cosme-programmets særlige målsætninger er:

a)

at forbedre adgangen til finansiering for SMV'er i form af egenkapital og lånekapital

b)

at forbedre adgangen til markeder, navnlig inden for Unionen, men også på globalt plan

c)

at forbedre rammevilkårene for konkurrenceevne og bæredygtighed blandt Unionens virksomheder, navnlig SMV'er, herunder i turismesektoren

d)

at fremme iværksætteri og iværksætterkultur.

2.   Virksomhedernes behov for at tilpasse sig en økonomi, der er CO2-fattig, klimarobust, ressource- og energieffektiv, skal fremmes ved gennemførelsen af Cosme-programmet.

3.   Til at måle indvirkningen af Cosme-programmet i forhold til at opnå de særlige målsætninger, der er anført i stk. 1, anvendes de indikatorer, der er anført i bilaget.

4.   De i artikel 13 omhandlede årlige arbejdsprogrammer skal præcist angive alle de tiltag, der skal gennemføres under Cosme-programmet.

Artikel 5

Budget

1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af Cosme-programmet er fastlagt til 2 298,243 mio. EUR i løbende priser, hvoraf mindst 60 % tildeles finansielle instrumenter.

De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for den flerårige finansielle ramme.

2.   Den finansieringsramme, der er fastlagt i henhold til denne forordning, kan også dække udgifter til forberedende aktiviteter, tilsyns-, kontrol-, audit- og evalueringsaktiviteter, der er nødvendige for forvaltning af Cosme-programmet og til at nå målsætningerne. Den skal navnlig på en omkostningseffektiv måde dække undersøgelser, møder med eksperter, informations- og kommunikationsforanstaltninger, herunder virksomhedskommunikation om Unionens politiske prioriteringer, for så vidt de er knyttet til den generelle målsætning for Cosme-programmet, udgifter til it-netværk, med fokus på behandling og udveksling af information, samt alle andre udgifter til teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen afholder i forbindelse med forvaltningen af Cosme-programmet.

Disse udgifter må højst udgøre 5 % af finansieringsrammens værdi.

3.   Cosme-programmets finansieringsramme anvender et vejledende beløb på 21,5 % af værdien af finansieringsrammen til den særlige målsætning i artikel 4, stk. 1, litra b), på 11 % til den særlige målsætning i artikel 4, stk. 1, litra c), og på 2,5 % til den særlige målsætning i artikel 4, stk. 1, litra d). Kommissionen kan afvige fra disse vejledende beløb, men ikke med mere end 5 % af værdien af finansieringsrammen i hvert tilfælde. Skulle det vise sig nødvendigt at overstige denne grænse, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 om ændring af disse vejledende beløb.

4.   Budgetrammen kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem Cosme-programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til afgørelse nr. 1639/2006/EF. Bevillingerne kan om nødvendigt opføres i budgettet efter 2020 til dækning af tilsvarende udgifter, med henblik på at gøre det muligt at forvalte tiltag, der ikke er afsluttet den 31. december 2020.

Artikel 6

Tredjelandes deltagelse

1.   Cosme-programmet er åbent for deltagelse af:

a)

Lande der deltager i Den Europæiske Frihandelsorganisation (EFTA), der er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), i henhold til de betingelser, der er fastsat i EØS-aftalen, og øvrige europæiske lande, når aftaler og procedurer tillader dette

b)

tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater i overensstemmelse med de generelle principper og de generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i Unionens programmer fastlagt i de pågældende rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller tilsvarende aftaler

c)

lande, der falder ind under anvendelsesområdet for den europæiske naboskabspolitik, når aftaler og procedurer tillader dette, og i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i Unionens programmer fastlagt i de pågældende rammeaftaler, protokollerne til associeringsaftalerne og Associeringsrådets afgørelser.

2.   En enhed, der er etableret i et land, der er omhandlet i stk. 1, kan deltage i dele af Cosme-programmet, hvor dette land deltager på de betingelser, der er fastsat i de respektive aftaler, der er nævnt i stk. 1.

Artikel 7

Deltagelse af enheder fra ikke-deltagende lande

1.   I de dele af Cosme-programmet, hvor et af de i artikel 6 omhandlede tredjelande ikke deltager, kan enheder etableret i det pågældende land deltage. Enheder etableret i andre tredjelande kan også deltage i Cosme-programmets tiltag.

2.   De i stk. 1 omhandlede enheder er ikke berettiget til at modtage finansiel støtte fra Unionen, bortset fra, hvor dette er en afgørende betingelse for Cosme-programmet, særligt hvad angår konkurrenceevne og adgang til markederne for Unionens virksomheder. Denne undtagelse gælder ikke for profitsøgende enheder.

Artikel 8

Tiltag til at forbedre adgangen til finansiering for SMV'er

1.   Kommissionen støtter tiltag, der har til formål at lette og forbedre adgangen til finansiering for SMV'er i opstarts-, vækst- og overdragelsesfasen, som supplement til medlemsstaternes brug af finansielle instrumenter til SMV'er på nationalt og regionalt plan. Med henblik på at sikre komplementaritet skal sådanne tiltag koordineres tæt med dem, der iværksættes inden for rammerne af samhørighedspolitikken, Horisont 2020-programmet og på nationalt eller regionalt plan. Sådanne tiltag tager sigte på at stimulere anvendelsen af og adgangen til både egenkapital og lånekapital, hvilket kan omfatte startkapital, kapital fra business angels og ansvarlig lånekapital afhængigt af efterspørgslen på markedet, men ikke selskabstømning.

2.   I tillæg til de tiltag, der er omhandlet i stk. 1, kan støtte fra Unionen også gives til tiltag, der skal forbedre den grænseoverskridende og multinationale finansiering, dog med forbehold af efterspørgslen på markedet, og derved hjælpe SMV'er med at internationalisere deres aktiviteter i overensstemmelse med EU-retten.

Kommissionen kan også undersøge muligheden for at udvikle innovative finansielle mekanismer såsom crowdfunding, afhængigt af efterspørgslen på markedet.

3.   Artikel 17 indeholder detaljerede oplysninger om de tiltag, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 9

Tiltag til at forbedre adgangen til markederne

1.   Med henblik på fortsat at forbedre EU-virksomheders konkurrenceevne og adgang til markederne kan Kommissionen støtte tiltag til at forbedre SMV'ers adgang til det indre marked, f.eks. tilvejebringelse af information (bl.a. via digitale tjenester) og bevidstgørelse i forbindelse med bl.a. EU-programmer, -ret og -standarder.

2.   Særlige foranstaltninger skal tage sigte på at lette SMV'ers adgang til markederne uden for Unionen. Sådanne foranstaltninger kan omfatte tilvejebringelse af information om eksisterende hindringer for markedsadgang og forretningsmuligheder, offentligt udbud og toldprocedurer, og forbedring af støttetjenester i forbindelse med standarder og intellektuelle ophavsrettigheder i prioriterede tredjelande. Disse foranstaltninger skal supplere, men ikke overlappe centrale handelsfremmende aktiviteter fra medlemsstaternes side.

3.   Cosme-programmets tiltag kan være rettet mod at fremme internationalt samarbejde, herunder dialog med tredjelande på industri- og reguleringsområdet. Særlige foranstaltninger kan have til formål at mindske forskellene mellem Unionen og andre lande i forbindelse med reguleringsrammer for produkter, bidrage til udviklingen af virksomheds- og industripolitikken og til forbedring af erhvervsmiljøet.

Artikel 10

Enterprise Europe-netværket

1.   Kommissionen støtter Enterprise Europe-netværket ("netværket") i at yde integrerede erhvervsstøttetjenester til Unionens SMV'er, der ønsker at undersøge mulighederne i det indre marked og i tredjelande. Tiltag, der gennemføres via netværket kan f.eks. være:

a)

udbydelse af informations- og rådgivningstjenester om EU-initiativer og -ret, støtte til udvidelse af forvaltningskapaciteten for at forbedre SMV'ers konkurrenceevne, støtte til forbedring af SMV'ers viden om finansielle spørgsmål, herunder informations- og rådgivningstjenester om finansieringsmuligheder, adgang til finansiering samt tilknyttede coaching- og mentorordninger, foranstaltninger til at forbedre SMV'ers adgang til ekspertise om energieffektivitet, klima og miljø samt fremme af Unionens finansieringsprogrammer og finansielle instrumenter (herunder Horisont 2020-programmet i samarbejde med de nationale kontaktpunkter og strukturfondene).

b)

fremme af grænseoverskridende erhvervssamarbejde, FoU-, teknologi- og vidensoverførsel og innovationspartnerskaber

c)

etablering af en kommunikationskanal mellem SMV'er og Kommissionen.

2.   Netværket kan også benyttes til at levere tjenester på vegne af andre unionsprogrammer som f.eks. Horisont 2020-programmet, herunder særlige rådgivningstjenester, der tilskynder SMV'er til at deltage i andre EU-programmer. Kommissionen sikrer, at de forskellige finansielle ressourcer til netværket koordineres effektivt, og at de tjenester, som netværket leverer på vegne af andre unionsprogrammer, finansieres af disse programmer.

3.   Gennemførelsen af netværket koordineres tæt med medlemsstaterne for at undgå, at aktiviteter overlapper hinanden i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kommissionen vurderer netværket med hensyn til effektivitet, styring og levering af tjenester af høj kvalitet i hele Unionen.

Artikel 11

Tiltag til forbedring af rammevilkårene for konkurrenceevne og bæredygtighed blandt Unionens virksomheder, navnlig SMV'er

1.   Kommissionen støtter tiltag til forbedring af rammebetingelserne for konkurrenceevne og bæredygtighed blandt Unionens virksomheder, navnlig SMV'er, med henblik på at øge effektiviteten, sammenhængen, koordineringen og konsekvensen af de nationale og regionale politikker, der fremmer konkurrenceevnen, bæredygtighed og vækst blandt Unionens virksomheder.

2.   Kommissionen kan støtte særlige tiltag til forbedring af rammevilkårene for virksomheder, navnlig SMV'er, ved at mindske og undgå unødvendige administrative og reguleringsmæssige byrder. Sådanne tiltag kan omfatte regelmæssig måling af indvirkningen af relevant EU-ret på SMV'er, eventuelt ved hjælp af en resultattavle, støtte til uafhængige ekspertgrupper og udveksling af oplysninger og god praksis, herunder systematisk anvendelse af SMV-testen på EU-plan og i medlemsstaterne.

3.   Kommissionen kan støtte tiltag, der har til formål at udvikle nye strategier for konkurrenceevne og erhvervsudviklingsstrategier. Sådanne tiltag kan omfatte følgende:

a)

tiltag til forbedring af udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af politikker, der har betydning for virksomhedernes konkurrenceevne og bæredygtighed, herunder gennem udveksling af god praksis om rammevilkår og om forvaltning af klynger i verdensklasse og erhvervsnetværk og gennem fremme af det tværnationale samarbejde mellem klynger og erhvervsnetværk, udvikling af bæredygtige produkter, tjenesteydelser, teknologier og processer, samt fremme af ressource- og energieffektivitet og virksomheders sociale ansvar

b)

foranstaltninger, der fokuserer på de internationale aspekter ved politikker for konkurrenceevne, herunder navnlig samarbejde om udarbejdelse af politikker blandt medlemsstaterne, andre lande, der deltager i Cosme-programmet, og Unionens globale samhandelspartnere

c)

foranstaltninger til forbedring af udviklingen af politikker for SMV'er, samarbejde mellem beslutningstagere, peerevalueringer samt udveksling af god praksis blandt medlemsstaterne, om nødvendigt under hensyntagen til foreliggende dokumentation og interessenternes synspunkter og navnlig med henblik på at lette adgangen til unionsprogrammer og foranstaltninger for SMV'er i overensstemmelse med handlingsplanen for SBA.

4.   Kommissionen kan ved at fremme koordinering støtte tiltag, der er truffet i medlemsstaterne med henblik på at fremskynde udviklingen af konkurrencedygtige industrier med markedspotentiale. En sådan støtte kan omfatte tiltag til fremme af udveksling af god praksis og identificering af erhvervslivets og navnlig SMV'ers krav til kvalifikationer og uddannelse, herunder navnlig e-færdigheder. Den kan også omfatte tiltag til at fremme optaget af nye forretningsmodeller og SMV'ers samarbejde i nye værdikæder samt kommerciel udnyttelse af relevante idéer til nye produkter og tjenesteydelser.

5.   Kommissionen kan supplere medlemsstaternes tiltag for at øge konkurrenceevne og bæredygtighed blandt Unionens SMV'er på områder, der er karakteriseret ved et betydeligt vækstpotentiale, navnlig de områder, der har en stor andel af SMV'er som f.eks. turistsektoren. Sådanne aktiviteter kan omfatte fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne, navnlig gennem udveksling af god praksis.

Artikel 12

Tiltag til fremme af iværksætteri

1.   Kommissionen bidrager til at fremme iværksætteri og iværksætterkultur ved at forbedre de rammevilkår, der har betydning for udviklingen af iværksætteri, herunder ved at mindske hindringer for oprettelse af virksomheder. Kommissionen støtter op om et erhvervsmiljø og en erhvervskultur, der er gunstigt for bæredygtige virksomheder, etablering, vækst, virksomhedsoverdragelse, en ny chance (genstart) samt spin-off- og spin-out-effekter.

2.   Der er særligt fokus på potentielle, nye, unge og kvindelige iværksættere samt andre særlige målgrupper.

3.   Kommissionen kan iværksætte tiltag som f.eks. mobilitetsprogrammer for at hjælpe nye iværksættere med at forbedre deres evne til at udvikle iværksætterknowhow, -kompetencer og -holdninger og forbedre deres teknologiske og virksomhedsledelsesmæssige færdigheder.

4.   Kommissionen kan støtte foranstaltninger i medlemsstaterne til at skabe og fremme iværksætteruddannelser, -kompetencer og -holdninger, særlig blandt potentielle og nye iværksættere.

KAPITEL III

Gennemførelse af Cosme-programmet

Artikel 13

Årlige arbejdsprogrammer

1.   Med henblik på at gennemføre Cosme-programmet vedtager Kommissionen årlige arbejdsprogrammer efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2. Alle de årlige arbejdsprogrammer skal gennemføre målsætningerne i denne forordning og indeholde en detaljeret beskrivelse af:

a)

de tiltag, der skal finansieres, de ønskede målsætninger for hvert tiltag, som skal være i overensstemmelse med de generelle og særlige målsætninger i artikel 3 og 4, de forventede resultater, gennemførelsesmetoden en angivelse af det beløb, der tildeles hver enkelt tiltag, et samlet beløb for alle tiltag og en vejledende tidsplan for gennemførelsen og en betalingsprofil

b)

passende kvalitative og kvantitative indikatorer for hvert enkelt tiltag med henblik på analyse og overvågning af, hvor effektivt resultaterne og målsætningerne for det pågældende tiltag nås

c)

med hensyn til tilskud og relaterede foranstaltninger, de afgørende evalueringskriterier, der fastsættes med henblik på bedst muligt at opfylde Cosme-programmets ønskede målsætninger, og det maksimale niveau for medfinansiering

d)

et særskilt detaljeret kapitel om de finansielle instrumenter, der i overensstemmelse med artikel 17 i nærværende forordning skal afspejle oplysningspligten i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, herunder den forventede fordeling af finansieringsrammen mellem den i henholdsvis artikel 18 og 19 i nærværende forordning omhandlede egenkapitalfacilitet til vækst og lånegarantifacilitet og oplysninger som garantiens størrelse og forbindelsen med Horisont 2020-programmet.

2.   Kommissionen gennemfører Cosme-programmet i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

3.   Cosme-programmet gennemføres for at sikre, at de tiltag, der støttes, tager højde for den fremtidige udvikling og det fremtidige behov, særligt efter den foreløbige evaluering, der er omhandlet i artikel 15, stk. 3, og at de er relevante for markeder, der er i deres vorden, økonomien og ændringer i samfundet.

Artikel 14

Støtteforanstaltninger

1.   I tillæg til de foranstaltninger, der er omfattet af de årlige arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 13, træffer Kommissionen regelmæssigt støtteforanstaltninger, herunder følgende:

a)

forbedring af analyse og overvågning af sektororienterede og tværgående forhold vedrørende konkurrenceevne

b)

identifikation og udbredelse af god praksis og politiske strategier og deres yderligere udvikling

c)

egnethedstjek af den eksisterende lovgivning og konsekvensanalyse af nye unionsforanstaltninger med særlig relevans for virksomheders konkurrenceevne med henblik på at identificere områder med eksisterende lovgivning, der skal forenkles, og sikre, at SMV'ers byrder begrænses mest muligt på områder, hvor der foreslås nye lovgivningsmæssige foranstaltninger

d)

evaluering af lovgivning, der påvirker erhvervslivet, navnlig SMV'er, industripolitik og foranstaltninger vedrørende konkurrenceevne.

e)

fremme af integrerede og brugervenlige onlinesystemer, der giver oplysninger om programmer, der er relevante for SMV'er, samtidig med at det sikres, at de ikke overlapper eksisterende portaler.

2.   Den samlede omkostning ved disse støtteforanstaltninger må ikke overstige 2,5 % af Cosme-programmets finansieringsramme.

Artikel 15

Overvågning og evaluering

1.   Kommissionen overvåger Cosme-programmets gennemførelse og forvaltning.

2.   Kommissionen udarbejder en årlig overvågningsrapport, der undersøger de støttede tiltags effektivitet hvad angår finansiel gennemførelse, resultater, omkostninger og, om muligt, virkning. Rapporten skal indeholde oplysninger om støttemodtagerne, hvor dette er muligt, for hver indkaldelse af forslag, oplysninger om omfanget af klimarelaterede udgifter og støttens virkning i forhold til målsætningerne for klimaforandringer, relevante data om lån på over og under 150 000 EUR fra lånegarantifaciliteten, i det omfang indsamlingen af sådanne oplysninger ikke skaber en uberettiget administrativ byrde for virksomhederne, og navnlig SMV'er. Overvågningsrapporten skal indeholde den årlige rapport om hvert finansielt instrument som foreskrevet i artikel 140, stk. 8, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

3.   Senest inden udgangen af 2018 udarbejder Kommissionen en foreløbig evalueringsrapport vedrørende status på de opnåede mål for alle de tiltag, der støttes i henhold til Cosme-programmet, hvad angår resultater og virkning, effektiviteten af brug af ressourcer og EU-merværdi, med henblik på en beslutning om at forny, ændre eller suspendere foranstaltningerne. Den foreløbige evalueringsrapport skal også omfatte målet om forenkling, den interne og eksterne sammenhæng, den fortsatte relevans af alle målsætninger samt foranstaltningernes bidrag til Unionens målsætning om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Den skal tage højde for evalueringsresultater fra en langsigtet virkning af de forudgående foranstaltninger og skal indgå i beslutningen om en eventuel fornyelse, ændring eller suspendering af en efterfølgende foranstaltning.

4.   Kommissionen udarbejder en endelig evalueringsrapport om virkningen på lang sigt og bæredygtigheden af foranstaltningernes effekt.

5.   Alle støttemodtagere og andre involverede parter, som har modtaget midler fra Unionen under denne forordning, sender Kommissionen de relevante data og oplysninger, der er nødvendige for at gøre det muligt at overvåge og evaluere de berørte foranstaltninger.

6.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet de i stk. 2, 3 og 4 nævnte rapporter og offentliggør dem.

KAPITEL IV

Finansielle bestemmelser og former for finansiel støtte

Artikel 16

Former for finansiel støtte

Unionens finansielle støtte under Cosme-programmet kan gennemføres indirekte ved uddelegering af budgetgennemførelsesopgaver til de enheder, der er anført i artikel 58, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Artikel 17

Finansielle instrumenter

1.   De finansielle instrumenter under Cosme-programmet, som er oprettet i overensstemmelse med afsnit VIII i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, skal forvaltes med henblik på at lette adgangen til finansiering for SMV'er i deres opstarts-, vækst- og overdragelsesfaser. De finansielle instrumenter omfatter en egenkapitalfacilitet og en lånegarantifacilitet. Tildelingen af midler til disse faciliteter skal tage hensyn til anmodningerne fra finansielle formidlere.

2.   De finansielle instrumenter for SMV'er kan om nødvendigt kombineres med og supplere:

a)

andre finansielle instrumenter, der iværksættes af medlemsstaterne og deres forvaltende myndigheder, og som finansieres af nationale eller regionale fonde eller i forbindelse med strukturfondenes operationer i overensstemmelse med artikel 38, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1303/2013

b)

andre finansielle instrumenter, der iværksættes af medlemsstaterne og deres forvaltende myndigheder, som finansieres af nationale eller regionale programmer uden for strukturfondenes operationer

c)

tilskud, der finansieres af Unionen, herunder i henhold til denne forordning

3.   Egenkapitalfaciliteten til vækst og lånegarantifaciliteten i henholdsvis artikel 18 og 19 kan supplere medlemsstaternes brug af finansielle instrumenter til SMV'er inden for rammerne af Unionens samhørighedspolitik.

4.   Egenkapitalfaciliteten til vækst og lånegarantifaciliteten kan om nødvendigt tillade pooling af finansielle ressourcer, i det omfang medlemsstaterne og/eller regionerne ønsker at bidrage med en del af de strukturmidler, de er blevet tildelt og i overensstemmelse med artikel 38, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1303/2013.

5.   De finansielle instrumenter kan skabe et acceptabelt afkast for at opfylde andre partneres eller investorers målsætninger. Egenkapitalfaciliteten til vækst kan operere på et underordnet grundlag, men har til formål at bevare værdien af de aktiver, der tilvejebringes fra Unionens budget.

6.   Egenkapitalfaciliteten til vækst og lånegarantifaciliteten gennemføres i overensstemmelse med afsnit VIII i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og Kommissionens delegerede forordning (EU, Euratom) nr. 1268/2012 (12).

7.   De finansielle instrumenter under Cosme-programmet udvikles og gennemføres som supplement til og i overensstemmelse med de instrumenter, der iværksættes for SMV'er under Horisont 2020-programmet.

8.   I overensstemmelse med artikel 60, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 sikrer enheder, der er betroet opgaven med gennemførelse af de finansielle instrumenter, synligheden af Unionens tiltag, når de forvalter midler fra Unionen. I den forbindelse sikrer denne enhed, at finansielle formidlere udtrykkeligt orienterer slutmodtagere om, at finansieringen er muliggjort gennem støtte fra de finansielle instrumenter under Cosme-programmet. Kommissionen sikrer, at efterfølgende offentliggørelse af oplysninger om modtagere i overensstemmelse med artikel 60, stk. 2, litra e), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 er lettilgængelige for potentielle slutmodtagere.

9.   Tilbagebetalinger, der skabes af den anden komponent i faciliteten for hurtigtvoksende og innovative SMV'er, etableret i henhold til afgørelse nr. 1639/2006/EF, og som er modtaget efter den 31. december 2013, skal i overensstemmelse med artikel 21, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 formålsbestemmes til egenkapitalfaciliteten til vækst, der er omhandlet i artikel 18 i nærværende forordning.

10.   De finansielle instrumenter skal gennemføres i overensstemmelse med Unionens relevante statsstøtteregler.

Artikel 18

Egenkapitalfaciliteten til vækst

1.   Egenkapitalfaciliteten til vækst skal gennemføres som et vindue for et enkelt, finansielt EU-egenkapitalinstrument, der støtter vækst og forskning og innovation (F&I) hos virksomhederne i Unionen fra den tidlige fase (herunder opstarten) til vækstfasen. Det enkle finansielle EU-egenkapitalinstrument skal støttes finansielt af Horisont 2020-programmet og Cosme-programmet.

2.   Egenkapitalfaciliteten til vækst skal fokusere på fonde, der yder risikovillig kapital og mezzaninkapital, f.eks. efterstillet og ansvarlig lånekapital, til virksomheder i ekspansionsfasen og vækstvirksomheder, særligt dem, der driver grænseoverskridende virksomhed, og samtidig have mulighed for at foretage investeringer i startfasefonde i forbindelse med egenkapitalfaciliteten for F&I under Horisont 2020-programmet og yde medfinansieringsfaciliteter til business angels. I tilfælde af investeringer i den tidlige fase må investeringen fra egenkapitalfaciliteten til vækst ikke overstige 20 % af Unionens samlede investeringer, bortset fra i tilfælde af flertrinsmidler og fund of funds, hvor finansieringen fra egenkapitalfaciliteten til vækst og egenkapitalfaciliteten for F&I under Horisont 2020-programmet skal ydes forholdsmæssigt på baggrund af fondenes investeringspolitik. Kommissionen kan beslutte at ændre grænsen på 20 % på baggrund af ændrede markedsvilkår. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren artikel 21, stk. 2.

3.   Egenkapitalfaciliteten til vækst og egenkapitalfaciliteten for F&I under Horisont 2020-programmet, anvender samme leveringsmekanisme.

4.   Støtten fra egenkapitalfaciliteten til vækst ydes i form af en af følgende investeringer:

a)

direkte fra Den Europæiske Investeringsfond eller andre enheder, der er betroet opgaven med gennemførelse af egenkapitalfaciliteten på vegne af Kommissionen, eller

b)

fra funds of funds eller investeringsenheder, der foretager grænseoverskridende investeringer, der er oprettet af Den Europæiske Investeringsfond, eller andre enheder (herunder ledere i den private eller offentlige sektor), der er betroet opgaven med gennemførelse af egenkapitalfaciliteten på vegne af Kommissionen, sammen med investorer fra private og/eller offentlige finansielle institutioner.

5.   Egenkapitalfaciliteten til vækst skal investere i formidlende venturekapitalfonde, herunder i andele i fund of funds, der investerer i SMV'er, typisk i ekspansions- og vækstfasen. Investeringer under egenkapitalfaciliteten til vækst er langsigtede investeringer, der normalt foretages på 5 til 15 års sigt i venturekapitalfonde. Investeringshorisonten under egenkapitalfaciliteten til vækst må ikke være længere end 20 år fra undertegnelsen af aftalen mellem Kommissionen og den enhed, der skal gennemføre den.

Artikel 19

Lånegarantifaciliteten

1.   Lånegarantifaciliteten skal yde:

a)

modgarantier og andre risikodelingsordninger for garantiordninger, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt, samgarantier

b)

direkte garantier og andre risikodelingsordninger for andre finansielle formidlere, der opfylder støtteberettigelseskriterierne i stk. 5.

2.   Lånegarantifaciliteten skal gennemføres som et enkelt EU-lånefinansieringsinstrument til vækst, forskning og innovation af virksomhederne i Unionen ved brug af den samme leveringsmekanisme som den efterspørgselsstyrede SMV-komponent af lånefaciliteten for F&I under Horisont 2020-programmet (RSI II).

3.   Lånegarantifaciliteten er sammensat således:

a)

garantier for lånefinansiering (herunder via efterstillet og ansvarlig lånekapital, leasing eller bankgarantier), som skal begrænse de særlige vanskeligheder, som levedygtige SMV'er står over for i forhold til at opnå adgang til finansiering, enten grundet deres opfattede høje risiko eller deres mangel på tilstrækkelig sikkerhed

b)

securitisering af SMV'ers lånefinansieringsporteføljer, som skal mobilisere yderligere lånefinansiering til SMV'er i henhold til behørige risikodelingsordninger hos de pågældende institutioner. Støtte til de nævnte securitiseringstransaktioner skal være betinget af en forpligtelse fra de pågældende institutioner til at bruge en væsentlig del af den opnåede likviditet eller den mobiliserede kapital til långivning til nye SMV'er inden for et rimeligt tidsrum. Størrelsen af denne nye lånefinansiering beregnes i forhold til størrelsen af den garanterede porteføljerisiko. Størrelsen af denne risiko skal sammen med tidshorisonten aftales særskilt for hver enkelt långivende institution.

4.   Lånegarantifaciliteten skal drives af Den Europæiske Investeringsfond eller andre enheder, der er betroet opgaven med gennemførelse af lånegarantifaciliteten på vegne af Kommissionen. Individuelle garantier under lånegarantifaciliteten kan have en løbetid på op til ti år.

5.   Støtteberettigelse under lånegarantifaciliteten fastsættes for hver formidler på grundlag af deres aktiviteter, og hvor effektive de er med hensyn til at hjælpe SMV'er med at opnå finansiering til levedygtige projekter. Lånegarantifaciliteten kan benyttes af formidlere, der støtter erhvervslivet med at finansiere bl.a. erhvervelse af materielle og immaterielle aktiver, driftskapital og til virksomhedsoverdragelser. Blandt kriterierne i forbindelse med securitisering af SMV'ers gældsfinansieringsporteføljer, indgår individuelle transaktioner, transaktioner med flere partnere samt transaktioner, hvori der er deltagelse fra flere lande. Støtteberettigelse baseres på god markedspraksis, særlig hvad angår kreditværdigheden og risikospredningen for den securitiserede portefølje.

6.   Lånegarantifaciliteten skal, bortset fra lån i den securitiserede portefølje, dække lån på op til 150 000 EUR og med en minimumsløbetid på 12 måneder. Lånegarantifaciliteten skal også dække lån over 150 000 EUR og med en minimumsløbetid på 12 måneder, i tilfælde hvor SMV'er, der opfylder kriterierne for at være støtteberettigede i henhold til Cosme-programmet, ikke opfylder kriterierne for at være støtteberettigede i henhold til SMV-komponenten af lånefaciliteten under Horisont 2020-programmet.

Over denne tærskel er det de finansielle formidleres ansvar at dokumentere, om SMV'er er støtteberettigede i henhold til SMV-komponenten af lånefaciliteten under Horisont 2020-programmet.

7.   Lånegarantifaciliteten skal være konstrueret på en sådan måde, at det vil være muligt at foretage indberetninger om SMV'er, der støttes, både hvad angår antal og omfang af lån.

Artikel 20

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.   Kommissionen tager passende skridt til at sikre, at Unionens finansielle interesser, når der gennemføres tiltag, der finansieres i henhold til denne forordning, beskyttes med foranstaltninger til bekæmpelse af svig, korruption og andre former for ulovlige aktiviteter, ved effektive kontroller, og hvis der opdages uoverensstemmelser, ved tilbagebetaling af de uretmæssigt udbetalte beløb og, om nødvendigt, ved administrative og finansielle sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

2.   Kommissionen eller dennes repræsentanter og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle støttemodtagere, kontrahenter og underleverandører samt andre tredjeparter, der har modtaget midler fra Unionen i henhold til denne forordning.

3.   Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (13) og Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (14), med henblik på at fastslå, hvorvidt svig, korruption eller andre former for ulovlige aktiviteter har betydning for Unionens finansielle interesser i forbindelse med en bevillingsaftale eller en bevillingsbeslutning eller en kontrakt, der finansieres i henhold til denne forordning.

4.   Med forbehold af stk. 1, 2 og 3 skal samarbejdsaftaler med tredjelande og med internationale organisationer, kontrakter, bevillingsaftaler og bevillingsbeslutninger, der følger af gennemførelsen af denne forordning, indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt giver Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage disse revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

KAPITAL V

Udvalg og afsluttende bestemmelser

Artikel 21

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

Artikel 22

Delegerede retsakter

1.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 vedrørende tilføjelser til de indikatorer, der er anført i bilaget, hvis disse indikatorer kan hjælpe med til at måle fremskridtet mod at nå Cosme-programmets generelle og særlige målsætninger.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 vedrørende ændringer af visse specifikke detaljer vedrørende de finansielle instrumenter. Disse detaljer er egenkapitalfaciliteten for væksts investeringsandel i Unionens samlede investeringer i venturekapitalfonde for startfasen og sammensætningen af den securitiserede låneportefølje.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 vedrørende ændringer af de vejledende beløb, der er nævnt i artikel 5, stk. 3, som overstiger disse beløb med mere end 5 % af værdien af finansieringsrammen i hvert tilfælde, skulle det blive nødvendigt at overstige denne grænse.

Artikel 23

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 22, tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra den 23. december 2013.

3.   Den i artikel 22 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 22 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen kan forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 24

Ophævelse og overgangsbestemmelser

1.   Afgørelse nr. 1639/2006/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

2.   Tiltag, der er iværksat i henhold til afgørelse nr. 1639/2006/EF, og finansielle forpligtelser i forbindelse med disse tiltag er dog fortsat underlagt denne afgørelse, indtil tiltagene er afsluttet.

3.   Den finansielle bevilling, der er omhandlet i artikel 5, kan også anvendes til at dække de udgifter til teknisk og administrativ bistand, der er nødvendige for at sikre overgangen mellem Cosme-programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til afgørelse nr. 1639/2006/EF.

Artikel 25

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. december 2013.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

V. LEŠKEVIČIUS

Formand


(1)  EUT C 181 af 21.6.2012, s. 125.

(2)  EUT C 391 af 18.12.2012, s. 37.

(3)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (Se side 884 i denne EUT).

(4)  Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab ("associeringsafgørelse") (EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1).

(5)  Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) (EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 11. december 2013 om Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (Se side 104 i denne EUT).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (Se side 320 i denne EUT)

(10)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(12)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (Se side i denne EUT).

(14)  Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).


BILAG

INDIKATORER FOR GENERELLE OG SÆRLIGE MÅLSÆTNINGER OG MILEPÆLE

Generel målsætning:

1.

At styrke konkurrenceevne og bæredygtighed for Unionens virksomheder, navnlig SMV'er

A.

Indikator for virkning (1)

Nuværende situation

Langsigtet mål og milepæl (2020)

A.1.

Resultater i SMV'erne for så vidt angår bæredygtighed

Vil blive målt regelmæssigt f.eks. vha. en Eurobarometerundersøgelse

Stigning i andelen af SMV'er i Unionen, som producerer grønne, dvs. miljøvenlige, produkter (2), i forhold til referencescenariet (indledende måling)

A.2.

Ændringer i unødvendige administrative og reguleringsmæssige byrder for både nye og eksisterende SMV'er (3)

Antal dage det tager at oprette en ny SMV i 2012:5,4 arbejdsdage.

Markant nedbringelse af antallet af dage, det tager at oprette en ny SMV

Omkostning ved oprettelse i 2012: 372 EUR

Markant nedbringelse af de gennemsnitlige omkostninger ved oprettelse i Unionen i forhold til referencescenariet

Antal medlemsstater, hvor den tid, det tager at få licenser og tilladelser (herunder miljøtilladelser) til at igangsætte og udføre en virksomheds specifikke aktivitet, er en måned: 2

Markant stigning i antal medlemsstater, hvor den tid, det tager at få licenser og tilladelser (herunder miljøtilladelser) til at igangsætte og udføre en virksomheds specifikke aktivitet, er en måned

Antal medlemsstater med en one-stop-shop for nystartede virksomheder, for at iværksættere kan udføre alle de nødvendige procedurer (f.eks. registrering, skat, moms og social sikring) via et fælles administrativt kontaktpunkt, enten fysisk (et kontor) eller virtuelt (online) eller begge i 2009: 18

Markant stigning i antal medlemsstater med en one-stop-shop for nystartede virksomheder

A.3.

Ændringer i andelen af SMV'er, der eksporterer i eller uden for Unionen

25 % af SMV'er eksporterer og 13 % af SMV'er eksporterer uden for Unionen (2009) (4)

Stigning i andelen af SMV'er, der eksporterer, og stigning i andelen af SMV'er, der eksporterer uden for Unionen, i forhold til referencescenariet


Generel målsætning:

2.

At opfordre til en iværksætterkultur og fremme skabelse og vækst af SMV'er

Indikator for virkning

Nuværende situation

Langsigtet mål og milepæl (2020)

B.1.

Ændringer i SMV'ernes vækst

I 2010 stod SMV'erne for mere end 58 % af den samlede bruttoværditilvækst (BVT) i Unionen

Stigning i SMV-produktion (værditilvækst) og antal medarbejdere i forhold til referencescenariet

Samlet antal medarbejdere i SMV'er i 2010: 87,5 mio. (67 % af jobbene i den private sektor i Unionen)

B.2.

Ændringer i andelen af EU-borgere, der ønsker at blive selvstændige.

Dette tal måles hvert andet eller tredje år vha. en Eurobarometerundersøgelse. Det senest tilgængelige tal er 37 % i 2012 (45 % i 2007 og 2009).

Stigning i antallet af EU-borgere, der ønsker at blive selvstændige, i forhold til referencescenariet


Særlig målsætning:

At forbedre adgangen til finansiering for SMV'er i form af egenkapital og lånekapital

C.

Finansielle instrumenter til vækst

Sidste kendte resultat (udgangssituation)

Langsigtet mål (2020)

C.1.

Antal firmaer, der er omfattet af lånefinansiering

Pr. 31. december 2012 13,4 mia. EUR i mobiliseret finansiering, som når 219 000 SMV-garanti(SMEG)-faciliteten.

Værdi af mobiliseret finansiering ligger mellem 14,3 mia. EUR og 21,5 mia. EUR. Antal firmaer, der modtager finansiering, og som er omfattet af garantier fra Cosme-programmet, ligger mellem 220 000 og 330 000.

C.2.

Antal venturekapitalinvesteringer fra Cosme-programmet og det samlede omfang af investeringerne

Pr. 31. december 2012 2,3 mia. EUR i venturekapitalstøtte mobiliseret til 289 SMV'er Faciliteten for hurtigtvoksende og innovative SMV'er (GIF)

Samlet værdi af venturekapitalinvesteringer ligger mellem 2,6 mia. EUR og 3,9 mia. EUR. Antal firmaer, der modtager venturekapitalinvesteringer fra Cosme-programmet, ligger mellem 360 og 540.

C.3.

Gearingsgrad

Gearingsgrad for SMEG-faciliteten 1:32

Gearingsgrad for GIF: 1:6,7

Gældsinstrument 1:20 - 1:30

Egenkapitalinstrument 1:4 - 1:6 (5)

C.4.

Additionalitet fra egenkapitalfaciliteten til vækst og lånegarantifaciliteten

Additionalitet fra SMEG-faciliteten: 64 % af de endelige støttemodtagere angav, at støtte var afgørende for at finde den finansiering, de havde brug for

Additionalitet fra GIF: 62 % af de endelige GIF-støttemodtagere angav, at støtte var afgørende for at finde den finansiering, de havde brug for

Stigning i andelen af endelige støttemodtagere, som mener, at egenkapitalfaciliteten til vækst eller lånegarantifaciliteten giver midler, som ikke kunne opnås på anden vis, i forhold til referencescenariet.


Særlig målsætning:

At forbedre adgangen til markeder, navnlig inden for Unionen, men også på globalt plan

D.

Internationalt industrisamarbejde

Sidste kendte resultat (udgangssituation)

Langsigtet mål (2020)

D.1.

Antal sager med forbedret tilpasning mellem Unionen og tredjelandes bestemmelser om industrielle produkter

Det vurderes, at der i det reguleringsmæssige samarbejde med de vigtigste samhandelspartnere (USA, Japan, Kina, Brasilien, Rusland, Canada, Indien) i gennemsnit er 2 relevante områder med væsentlig tilpasning af de tekniske bestemmelser

4 relevante områder med væsentlig tilpasning af de tekniske bestemmelser i forhold til de vigtigste samhandelspartnere (USA, Japan, Kina, Brasilien, Rusland, Canada, Indien)

E.

Enterprise Europe-netværket

Sidste kendte resultat (udgangssituation)

Langsigtet mål (2020)

E.1.

Antal underskrevne partnerskabsaftaler

Underskrevne partnerskabsaftaler: 2 475 (2012)

Underskrevne partnerskabsaftaler: 2 500 på årsbasis

E.2.

Anerkendelse af netværket blandt SMV'er

Anerkendelse af netværket blandt SMV'er vil blive målt i 2015

Stigning i anerkendelse af netværket blandt SMV'er i forhold til referencescenariet

E.3.

Kundetilfredshedsmåling (% af SMV'er, der giver udtryk for tilfredshed, merværdi af særlige tjenester leveret af netværket)

Kundetilfredshedsmåling (% af SMV'er, der giver udtryk for tilfredshed, merværdi af særlige tjenester): 78 %

Kundetilfredshedsmåling (% af SMV'er, der giver udtryk for tilfredshed, merværdi af særlige tjenester): > 82 %

E.4.

Antal SMV'er, der modtager støttetjenester

Antal SMV'er, der modtager støttetjenester: 435 000 (2011)

Antal SMV'er, der modtager støttetjenester:500 000 på årsbasis

E.5.

Antal SMV'er, der anvender digitale tjenester (herunder elektroniske informationstjenester) leveret af netværket

2 mio. SMV'er pr. år, der anvender digitale tjenester

2,3 mio. SMV'er pr. år, der anvender digitale tjenester


Særlig målsætning:

At forbedre rammevilkårene for konkurrenceevne og bæredygtighed blandt Unionens virksomheder, navnlig SMV'er, herunder i turismesektoren

F.

Aktiviteter til at forbedre konkurrenceevnen

Sidste kendte resultat (udgangssituation)

Langsigtet mål (2020)

F.1.

Antal vedtagne forenklingsforanstaltninger

5 forenklingsforanstaltninger pr. år (2010)

Mindst 7 forenklingsforanstaltninger pr. år

F.2.

Mere hensigtsmæssige regler

Der er blevet iværksat egnethedstjek siden 2010. Det eneste relevante egnethedstjek indtil nu er det igangværende pilotprojekt om typegodkendelse af motorkøretøjer

Op til 5 egnethedstjek vil blive iværksat i løbet af Cosme-programmets forløb.

F.3.

Antal medlemsstater, der anvender konkurrenceevnetesten

Antal medlemsstater, der anvender konkurrenceevnetesten: 0

Markant stigning i antal medlemsstater, der anvender konkurrenceevnetesten.

F.4.

Ressourceeffektivitetstiltag (hvilket kan omfatte energi, materialer eller vand, genbrug mv.) truffet af SMV'er

Vil blive målt regelmæssigt f.eks. vha. en Eurobarometerundersøgelse

Stigning i andelen af Unionens SMV'er, der har truffet mindst ét tiltag for at blive mere ressourceeffektive (hvilket kan omfatte energi, materialer eller vand, genbrug mv.) i forhold til referencescenariet (indledende måling)

Stigning i andelen af Unionens SMV'er, der har planer om at gennemføre yderligere tiltag for at blive mere ressourceeffektive (hvilket kan omfatte energi, materialer eller vand, genbrug mv.) hvert andet år i forhold til referencescenariet (indledende måling)

G.

Udvikling af en politik for SMV'er

Sidste kendte resultat (udgangssituation)

Langsigtet mål (2020)

G.1.

Antal medlemsstater, der anvender SMV-testen

Antal medlemsstater, der anvender SMV-testen: 15

Markant stigning i antal medlemsstater, der anvender SMV-testen.


Særlig målsætning:

At forbedre rammevilkårene for konkurrenceevne og bæredygtighed blandt Unionens virksomheder, navnlig SMV'er, herunder i turismesektoren

H.

Turisme

Sidste kendte resultat (udgangssituation)

Langsigtet mål (2020)

H.1.

Deltagelse i tværnationale samarbejdsprojekter

Tre lande omfattet pr. projekt i 2011

Stigning i antal medlemsstater, der deltager i tværnationale samarbejdsprojekter finansieret af Cosme-programmet, i forhold til referencescenariet

H.2.

Antal destinationer, der har overtaget udviklingsmodellerne for bæredygtig turisme, der promoveres af de "fremtrædende europæiske rejsemål"

Antallet af fremtrædende europæiske rejsemål var i alt 98 (gennemsnitligt 20 pr. år – 10 i 2007, 20 i 2008, 22 i 2009, 25 i 2010 og 21 i 2011)

Flere end 200 destinationer, der overtager udviklingsmodellerne for bæredygtig turisme, der promoveres af de "fremtrædende europæiske rejsemål" (ca. 20 hvert år).

I.

Nye forretningskoncepter

Sidste kendte resultat (udgangssituation)

Langsigtet mål (2020)

I.1.

Antal nye produkter/tjenester på markedet

Skal måles regelmæssigt

(Indtil nu har denne aktivitet været begrænset til analysearbejde i et begrænset omfang)

Stigning i det samlede antal nye produkter/tjenester i forhold til referencescenariet (indledende måling)


Særlig målsætning:

At fremme iværksætteri og iværksætterkultur

J.

Støtte til iværksætteri

Sidste kendte resultat (udgangssituation)

Langsigtet mål (2020)

J.1.

Antal medlemsstater, der gennemfører iværksætterløsninger baseret på god praksis identificeret gennem Cosme-programmet

Antal medlemsstater, der gennemfører iværksætterløsninger: 22 (2010)

Markant stigning i antal medlemsstater, der gennemfører iværksætterløsninger.

J.2.

Antal medlemsstater, der gennemfører iværksætterløsninger målrettet mod potentielle, unge, nye og kvindelige iværksættere samt andre specifikke målgrupper

I øjeblikket deltager 12 medlemsstater i EU-netværket af mentorer for kvindelige iværksættere. I øjeblikket har 6 medlemsstater og 2 regioner en specifik strategi for iværksætteruddannelse, 10 medlemsstater har indarbejdet nationale mål vedrørende iværksætteruddannelse i deres brede strategier for livslang læring, og i 8 medlemsstater drøftes iværksætterstrategier i øjeblikket.

Markant stigning i antal medlemsstater, der gennemfører iværksætterløsninger målrettet mod potentielle, unge, nye og kvindelige iværksættere samt andre specifikke målgrupper, i forhold til referencescenariet.


(1)  Disse indikatorer henviser til udvikling inden for området erhvervs- og industripolitik. Kommissionen er ikke eneansvarlig for, at målene nås. En række andre faktorer uden for Kommissionens kontrol påvirker også resultaterne på dette område.

(2)  Grønne produkter og tjenesteydelser har som vigtigste funktion at nedbringe miljørisici og minimere forurening og ressourceforbrug. Produkter med miljøegenskaber (miljødesign, miljømærke, økologisk produceret og med et stort genbrugsindhold) er også inkluderet. Kilde: Flash Eurobarometer 342, "SMEs, Resource Efficiency and Green Markets".

(3)  Rådets konklusioner af 31. maj 2011 omfattede en opfordring til medlemsstaterne om om nødvendigt senest i 2012 at nedsætte oprettelsestiden for nye virksomheder til tre arbejdsdage og omkostningerne til 100 EUR samt til senest ved udgangen af 2013 at nedsætte den tid, det tager at få licenser og tilladelser til at igangsætte og udføre en virksomheds specifikke aktivitet, til tre måneder.

(4)  "Internationalisation of European SMEs", EIM, 2010, http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/market-access/files/internationalisation_of_european_smes_final_en.pdf

(5)  1 EUR fra Unionens budget vil resultere i 20-30 EUR i finansiering og 4-6 EUR i egenkapitalinvesteringer i løbet af Cosme-programmets levetid.


20.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/50


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1288/2013

af 11.december 2013

om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 med titlen "Et budget for Europa 2020" opfordrede til at oprette et samlet program for uddannelse, ungdom og idræt, herunder de internationale aspekter af videregående uddannelse, der samler handlingsprogrammet for Livslang læring ("Livslang læring"), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF (4), programmet Aktive unge ("Aktive unge") oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1719/2006/EF (5), handlingsprogrammet Erasmus Mundus ("Erasmus Mundus") oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1298/2008/EF (6), ALFA III-programmet oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 (7) samt programmerne Tempus og Edulink for at sikre større effektivitet og et kraftigere fokus på den synergi, der skal udnyttes mellem det samlede programs forskellige aspekter. Desuden foreslås det at lade idræt indgå som led i dette samlede program ("programmet").

(2)

Midtvejsevalueringsrapporterne af de eksisterende programmer – Livslang læring, Aktive unge og Erasmus Mundus – den offentlige høring om de fremtidige EU-aktiviteter på områderne uddannelse og ungdom samt videregående uddannelse afdækkede et stort og på nogle områder voksende behov for fortsat samarbejde og mobilitet på europæisk plan på disse områder. I midtvejsevalueringerne understregedes også betydningen af tættere forbindelser mellem EU-programmerne og udviklingen af politikker for uddannelse og ungdom, og der blev udtrykt ønske om, at Unionens indsats struktureres således, at den bedre svarer til det livslange læringsbegreb. Endelig blev der opfordret til en enklere, mere brugervenlig og fleksibel tilgang til gennemførelsen af en sådan indsats og til at få gjort op med fragmenteringen af internationale videregående uddannelsesprogrammer.

(3)

Programmet bør fokusere på tilgængeligheden af finansiering og gennemsigtigheden i de administrative og finansielle procedurer, herunder gennem anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) og digitalisering. Strømlining og forenkling af organiseringen og forvaltningen, samt et vedvarende fokus på at nedbringe de administrative udgifter, er også afgørende for programmets succes.

(4)

Den offentlige høring om Unionens strategiske valg i forbindelse med gennemførelsen af den nye EU-kompetence på idrætsområdet og Kommissionens evalueringsrapport om de forberedende aktioner på idrætsområdet resulterede i nyttige oplysninger om prioriterede områder for Unionens indsats og påviste den merværdi, som Unionen kan skabe ved at støtte aktiviteter, der har til formål at generere, dele og sprede erfaringer og viden om forskellige problemstillinger vedrørende idræt på europæisk plan, forudsat at de navnlig fokuserer på græsrodsplan.

(5)

I Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst defineres Unionens vækststrategi for det kommende årti med vægt på at støtte denne vækst, og der fastlægges fem ambitiøse mål, som skal opfyldes inden 2020, navnlig på uddannelsesområdet, hvor målet er at andelen af unge, der forlader skolen for tidligt, skal sænkes til under 10 %, og hvor mindst 40 % af alle i alderen 30-34 år skal have gennemført en videregående uddannelse eller tilsvarende uddannelse. Det omfatter også flagskibsinitiativerne, især "Unge på vej" og dagsordenen for nye kvalifikationer og nye job.

(6)

Rådet opfordrede i sine konklusioner af 12. maj 2009 til oprettelsen af en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) med fire strategiske mål, der kan imødegå de resterende udfordringer i forbindelse med udviklingen af et videnbaseret Europa og indsatsen for at gøre livslang læring til en reel mulighed for alle.

(7)

I overensstemmelse med artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fremmer programmet bl.a. lighed mellem mænd og kvinder og foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling, der er begrundet i køn, racemæssig eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Der er behov for at udvide adgangen for dårligt stillede og sårbare grupper og aktivt at håndtere særlige indlæringsbehov for personer med handicap ved gennemførelsen af programmet.

(8)

Programmet bør have en stærk international dimension, navnlig med hensyn til videregående uddannelse, med henblik på ikke kun at forbedre kvaliteten af videregående uddannelser i Europa og dermed opfylde de bredere ET 2020-mål og Unionens attraktivitet som studiested, men også for at fremme den mellemfolkelige forståelse og bidrage til bæredygtig udvikling af videregående uddannelse i partnerlande samt deres bredere socioøkonomiske udvikling, herunder ved at stimulere "hjernemobilitet" gennem mobilitetsforanstaltninger med partnerlandsstatsborgere. Til dette formål bør der stilles midler til rådighed fra instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI), det europæiske naboskabsinstrument (ENI), instrumentet til førtiltrædelsesbistand (Ipa) og partnerskabsinstrumentet for samarbejde med tredjelande (PI). Der kunne også stilles midler til rådighed fra Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) i overensstemmelse med gældende procedurer, der gælder for fonden. Bestemmelserne i denne forordning bør finde anvendelse på anvendelsen af disse midler, idet der sikres overensstemmelse med de respektive forordninger som opretter disse instrumenter og denne fond.

(9)

I sin resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018) understregede Rådet behovet for, at alle unge anerkendes som en ressource i samfundet, og forsøgte at fremme deres deltagelse i udviklingen af politikker, som berører dem, gennem en løbende struktureret dialog mellem beslutningstagere, unge og ungdomsorganisationer på alle niveauer.

(10)

At bringe formel, ikke-formel og uformel læring sammen i et enkelt program bør skabe synergier og fremme tværsektorielt samarbejde på tværs af de forskellige uddannelses-, erhvervsuddannelses- og ungdomssektorer. Under gennemførelsen af programmet bør der tages behørigt hensyn til de forskellige sektorers specifikke behov og, hvor det er hensigtsmæssigt, til de lokale og regionale myndigheders rolle.

(11)

For at fremme mobilitet, lighed og høj studiekvalitet bør Unionen som forsøgsordning oprette en studielånsgarantifacilitet, der giver studerende mulighed for, uanset deres sociale baggrund, at tage deres kandidateksamen i et andet land, hvortil deltagelse i programmet er åbent ("programlandet"). Studielånsgarantifaciliteten bør være til rådighed for finansielle institutioner, der er villige til på favorable vilkår at yde studerende lån til kandidatstudier i andre programlande. Dette supplerende og innovative værktøj for læringsmobilitet bør ikke erstatte nogen nuværende tilskuds- og låneordning eller hæmme udviklingen af fremtidige tilskuds- og låneordninger, der understøtter studerendes mobilitet på lokalt eller, nationalt plan eller på EU-plan. Studielånsgarantifaciliteten bør være underlagt tæt overvågning og evaluering, navnlig vedrørende dens udbredelse på markedet i forskellige lande. I overensstemmelse med artikel 15, stk. 2 og 2a, bør en midtvejsevalueringsrapport forelægges Europa-Parlamentet og Rådet senest ved udgangen af 2017 med henblik på at opnå politisk vejledning om videreførelse af studielånsgarantifaciliteten.

(12)

Medlemsstaterne bør tilstræbe at vedtage alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer for et velfungerende program. Dette omfatter, så vidt muligt, en løsning af administrative spørgsmål, der giver anledning til vanskeligheder med hensyn til at opnå visa og opholdstilladelser. I overensstemmelse med Rådets direktiv 2004/114/EF (8) tilskyndes medlemsstaterne til at fremskynde procedurerne for indrejse og ophold.

(13)

I Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 med titlen "Fremme af vækst og beskæftigelse – en dagsorden for moderniseringen af Europas videregående uddannelser" fastlægges en ramme inden for hvilken Unionen, medlemsstaterne og de videregående uddannelsesinstitutioner kan samarbejde for at øge antallet af kandidater, forbedre uddannelsernes kvalitet og maksimere videregående uddannelses og forsknings bidrag til at hjælpe medlemsstaternes økonomier og samfund med at komme stærkere ud af den globale økonomiske krise.

(14)

For bedre at kunne håndtere ungdomsarbejdsløshed i Unionen bør særlig opmærksomhed rettes mod det tværnationale samarbejde mellem institutioner for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse og virksomheder med henblik på at forbedre de studerendes beskæftigelsesegnethed og udvikling af iværksætterfærdigheder.

(15)

Med Bolognaerklæringen, som blev undertegnet af undervisningsministrene fra 29 europæiske lande den 19. juni 1999, blev der iværksat en mellemstatslig proces med henblik på at skabe et europæisk område for videregående uddannelse, hvilket forudsætter vedvarende støtte på EU-plan.

(16)

Den afgørende rolle, som erhvervsuddannelse spiller med hensyn til opfyldelsen af en række af de mål, der er fastsat i Europa 2020-strategien, er bredt anerkendt og defineret i den fornyede Københavnproces (2011-2020), navnlig når der tages højde for dens potentiale i forbindelse med håndtering af Europas høje arbejdsløshedsniveau, særlig ungdomsarbejdsløshed og langtidsarbejdsløshed, fremme af en kultur for livslang læring, imødegåelse af social udstødelse og fremme af et aktivt medborgerskab. Praktikophold og lærlingeuddannelser af høj kvalitet, herunder i mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, er nødvendige for at bygge bro mellem den viden, der er erhvervet gennem uddannelse, og de kvalifikationer og kompetencer, der kræves på arbejdsmarkedet, samt for at styrke unges beskæftigelsesegnethed.

(17)

Det er nødvendigt at styrke intensiteten og omfanget af europæisk samarbejde mellem skoler og af underviseres og studerendes mobilitet for at opfylde de prioriteringer, der er fastlagt i dagsordenen for europæisk samarbejde om skoler i det 21. århundrede, nemlig at forbedre kvaliteten af skoleuddannelse i Unionen med hensyn til kompetenceudvikling, og for at fremme lige adgang og inklusion inden for skolesystemer og institutioner og styrke og understøtte lærererhvervet og skoleledelse. I den sammenhæng bør de strategiske mål om at mindske skolefrafald, forbedre resultaterne i grundlæggende færdigheder og øge deltagelsen i og kvaliteten af førskolepædagogik prioriteres sammen med mål om at styrke de faglige kompetencer blandt lærere og skoleledere og forbedre uddannelsesmulighederne for børn med indvandrerbaggrund og børn med vanskelige socioøkonomiske levevilkår.

(18)

Den nye europæiske dagsorden for voksenuddannelse, som er anført i Rådets resolution af 28. november 2011, har til formål at sætte alle voksne i stand til at udvikle og forbedre deres kvalifikationer og kompetencer gennem hele livet. Der bør lægges særlig vægt på at forbedre læringsmuligheder for de mange lavtuddannede europæere, navnlig ved at forbedre læse- og regnefærdigheder og fremme fleksible læringsforløb og voksenundervisning.

(19)

Foranstaltninger gennemført af Det Europæiske Ungdomsforum, NARIC (nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse), Eurydice, Euroguidance og Eurodesk-netværket, eTwinnings National Support Services, nationale Europass-centre og de nationale informationskontorer i naboskabslande er vigtige for at opfylde programmets mål, navnlig fordi de regelmæssigt kan formidle ajourførte oplysninger til Kommissionen om deres forskellige aktivitetsområder og formidle programresultater fra Unionen og i partnerlandene.

(20)

Samarbejde under programmet med internationale organisationer inden for uddannelse, ungdom og idræt, navnlig Europarådet, bør styrkes.

(21)

Med henblik på at bidrage til udviklingen af høj kvalitet i de europæiske integrationsundersøgelser i hele verden og på at imødekomme det stigende behov for viden og dialog om den europæiske integrationsproces og dens fremskridt er det vigtigt at stimulere topkvalitet inden for undervisning, forskning og analyser inden for dette område ved at støtte akademiske institutioner, foreninger, der er aktive inden for europæisk integration, og sammenslutninger, der forfølger mål af europæisk interesse, gennem Jean Monnet-aktionen

(22)

Samarbejde under programmet med civilsamfundsorganisationer inden for uddannelse, ungdom og idræt på nationalt og EU-plan er af stor betydning for at skabe en bred fornemmelse af ejerskab omkring strategier og politikker for livslang læring og for at tage civilsamfundet og dets interessenters idéer og bekymringer på alle niveauer i betragtning.

(23)

Kommissionens meddelelse af 18. januar 2011 med titlen "Udvikling af idrættens europæiske dimension" beskriver Kommissionens idéer til EU-foranstaltninger inden for idræt efter Lissabontraktatens ikrafttræden og stiller forslag til en liste over konkrete aktioner, som skal træffes af Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at fremme den europæiske identitet inden for idræt i tre bredt anlagte kapitler: idrættens rolle i samfundet, idrættens økonomiske dimension og idrættens organisering. Det er også nødvendigt at tage hensyn til idrættens, herunder oprindelige idrætsgrenes, merværdi og dens bidrag til Unionens kulturelle og historiske arv.

(24)

Det er navnlig nødvendigt at fokusere på breddeidræt og frivillighed inden for idræt, på grund af den vigtige rolle disse spiller for at fremme social inklusion, lige muligheder og sundhedsfremmende fysisk aktivitet.

(25)

Større gennemsigtighed og anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer og øget accept af Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer bør bidrage til opbygningen af kvalitetsuddannelser og fremme mobiliteten i forbindelse med både livslang læring og beskæftigelsesformål i hele Unionen, både mellem lande og på tværs af sektorer. Hvis der gives adgang til metoder, praksis og teknologier, der anvendes i andre lande, vil det fremme beskæftigelsesegnetheden.

(26)

Med henblik herpå anbefales det, at der i udpræget grad gøres brug af Unionens fælles ramme for gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass) etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF (9), det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelser (EQAR), Den Europæiske Sammenslutning for Kvalitetssikringsorganisationer inden for Videregående Uddannelse (ENQA) etableret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/143/EF (10), den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) for livslang læring etableret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 (11), det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) etableret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18.juni 2009 (12) og den europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (EQAVET) under Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 (13) og det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS).

(27)

For at opnå større gennemslagskraft i kommunikationen til offentligheden og stærkere synergier mellem kommunikationsaktiviteter, der gennemføres på Kommissionens initiativ, bør de ressourcer, der tildeles kommunikationsaktiviteter i henhold til denne forordning, også medvirke til kommunikation udadtil om Unionens politiske prioriteringer, såfremt disse vedrører denne forordnings overordnede mål.

(28)

Det er nødvendigt at sikre, at alle aktioner, der gennemføres inden for programmets rammer, har en europæisk merværdi, og at de supplerer medlemsstaternes aktiviteter i overensstemmelse med artikel 167, stk. 4, i TEUF, og andre aktiviteter, især aktiviteter inden for kultur og kommunikationsmedier, beskæftigelse, forskning og innovation, industri og virksomheder, samhørigheds- og udviklingspolitik samt udvidelsespolitik og initiativer, instrumenter og strategier på området for regionalpolitik og eksterne forbindelser.

(29)

Programmet er udformet med henblik på at have en positiv og bæredygtig indvirkning på politik og praksis inden for uddannelse, ungdom og idræt. Denne systemiske indvirkning bør nås ved hjælp af programmets forskellige aktioner og aktiviteter, som sigter mod at fremme ændringer på det institutionelle plan og som i givet fald fører til innovation på systemniveau. Individuelle projekter, hvortil der søges finansiel støtte fra programmet, er ikke forpligtet til at have nogen systemisk indvirkning som sådan. Det er det akkumulerede resultat af disse projekter, som bør bidrage til at opnå systemisk indvirkning.

(30)

Effektiv resultatforvaltning, herunder evaluering og overvågning, kræver udvikling af specifikke, målbare og realistiske resultatindikatorer, som kan måles over tid, og som afspejler foranstaltningens hensigtsmæssighed.

(31)

Kommissionen og medlemsstaterne bør optimere brugen af ikt og nye teknologier for at fremme adgangen til aktioner vedrørende uddannelse, ungdom og idræt. Dette kunne omfatte virtuel mobilitet, som bør supplere, men ikke erstatte, læringsmobilitet.

(32)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for hele programmets varighed, der skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (14) for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(33)

Med henblik på at sikre kontinuitet i den fondsstøtte, der ydes efter programmet til organers funktion, bør Kommissionen i programmets indledende fase kunne betragte omkostninger, som er direkte forbundne med gennemførelsen af støttede aktiviteter, som berettigede til støtte, selv om de blev afholdt af modtageren, inden ansøgningen om tilskud var indgivet.

(34)

Der er et behov for at fastlægge de resultatkriterier, som fordelingen af budgetmidler mellem medlemsstaterne til tiltag, der forvaltes af de nationale agenturer, bør baseres på.

(35)

Lande, der kandiderer til tiltrædelse af Unionen, og de lande, der er medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) og af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer på grundlag af rammeaftaler, associeringsrådsafgørelser eller tilsvarende aftaler.

(36)

Schweiz kan deltage i EU-programmer i medfør af en aftale, som skal indgås, mellem Unionen og dette land.

(37)

Enkeltpersoner fra et oversøisk land eller territorium (OLT) og de offentlige og/eller private kompetente organer og institutioner i et OLT kan deltage i programmerne i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2001/822/EF (15). Begrænsningerne ved den fjerne beliggenhed, der gælder regionerne i Unionens yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier, bør tages i betragtning ved programmets gennemførelse.

(38)

Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik skitserede i deres fælles meddelelse af 25. maj 2011 om en ny tilgang til naboskabslande i forandring bl.a. målet om yderligere at lette naboskabslandes deltagelse i Unionens aktioner vedrørende mobilitet og kapacitetsopbygning inden for videregående uddannelse og åbne det fremtidige uddannelsesprogram for naboskabslande.

(39)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne med sanktioner. Der er et stigende behov for finansiering af ekstern bistand fra Unionen, men Unionens økonomiske og budgetmæssige situation begrænser de ressourcer, der er til rådighed til en sådan bistand. Kommissionen bør derfor tilstræbe den mest effektive og bæredygtige udnyttelse af de tilgængelige ressourcer, især ved at anvende finansielle instrumenter med løftestangsvirkning.

(40)

For at fremme adgangen til programmet bør tilskuddene til mobilitetsstøtte til enkeltpersoner tilpasses leve- og opholdsomkostningerne i destinationslandet. Medlemsstaterne bør også tilskyndes til, i overensstemmelse med national lovgivning, at fritage disse tilskud fra eventuelle skatter og sociale afgifter. Samme fritagelse bør gælde for offentlige eller private organer, som yder sådan finansiel støtte til de berørte enkeltpersoner.

(41)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (16) kan frivilligt arbejde anerkendes som medfinansiering i form af bidrag i form af naturalier.

(42)

I sin meddelelse af 29. juni 2011 med titlen "Et budget for Europa 2020" understregede Kommissionen sit tilsagn om at forenkle Unionens finansiering. Oprettelsen af et samlet program for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt vil sikre betydelig forenkling, rationalisering og synergivirkning i forvaltningen af programmet. Gennemførelsen af programmet bør forenkles yderligere gennem anvendelse af tilskud i form af engangsbeløb, enhedsomkostningsbaserede tilskud eller faste tilskud samt gennem begrænsning af de formelle og administrative krav til støttemodtagere og medlemsstater.

(43)

En forbedring af gennemførelsen og kvaliteten af støtten bør være hovedprincipperne bag opfyldelsen af programmets mål, samtidig med at der sikres optimal udnyttelse af de finansielle ressourcer.

(44)

Det er vigtigt at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af programmet og gennemførelsen heraf på en måde, der er så effektiv og brugervenlig som muligt, samtidig med at retssikkerheden og adgangen til programmet for alle deltagere garanteres.

(45)

For at sikre en hurtig reaktion på ændrede behov i hele programmets varighed bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår bestemmelser vedrørende resultatkriterier og vedrørende yderligere aktioner, der forvaltes af de nationale agenturer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(46)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse gennemførelsesbeføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (17).

(47)

Programmet bør dække tre forskellige områder, og det udvalg, der nedsættes i henhold til denne forordning, bør behandle både horisontale og sektorspecifikke spørgsmål. Det er medlemsstaternes opgave at sikre, at de sender de relevante repræsentanter til at deltage i møder i udvalget i overensstemmelse med punkterne på dagsordenen, og formanden for udvalgets opgave at sikre, at det klart fremgår af mødedagsordener, hvilken eller hvilke sektorer der er omfattet, og hvilke emner i den enkelte sektor der skal drøftes på hvert møde. Hvor det er relevant, og i overensstemmelse med udvalgets forretningsorden og på ad hoc-basis, bør det være muligt at indbyde eksterne eksperter, herunder repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, til at deltage i udvalgsmøderne som observatører.

(48)

Der bør sikres en korrekt afslutning af programmet, navnlig med hensyn til videreførelsen af flerårige forvaltningsforanstaltninger, f.eks. finansiering af teknisk og administrativ bistand. Fra den 1. januar 2014 bør den tekniske og administrative bistand om nødvendigt sikre, at aktioner, som endnu ikke er afsluttet ved udgangen af 2013 under de foregående programmer, fortsat kan forvaltes.

(49)

Målet for denne forordning, nemlig at etablere programmet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af dets omfang og virkninger men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(50)

Afgørelse nr. 1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF og nr. 1298/2008/EF bør derfor ophæves.

(51)

For at sikre kontinuiteten i den fondsstøtte, der ydes under programmet, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2014. Af hastende årsager bør denne forordning træde i kraft snarest muligt efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Programmets anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning oprettes et program for Unionens indsats på området uddannelse, ungdom og idræt med titlen "Erasmus+" ("programmet").

2.   Programmet gennemføres for perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2020.

3.   Programmet omfatter følgende områder under overholdelse af strukturerne og de specifikke behov i medlemsstaternes forskellige sektorer:

a)

uddannelse på alle niveauer i et livslang læring-perspektiv, herunder skoleuddannelse (Comenius), videregående uddannelse (Erasmus), videregående uddannelse på internationalt plan (Erasmus Mundus), erhvervsrettet uddannelse (Leonardo da Vinci) og voksenuddannelse (Grundtvig)

b)

ungdom (Aktive unge), især i forbindelse med ikke-formel og uformel læring

c)

idræt, navnlig breddeidræt.

4.   Programmet omfatter en international dimension, der skal støtte Unionens optræden udadtil, herunder dens udviklingsmål, gennem et samarbejde mellem Unionen og partnerlande.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   "livslang læring": al almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ikke-formel læring og uformel læring, som man deltager i gennem hele livet, og som resulterer i øget viden, øgede kvalifikationer og øgede kompetencer eller deltagelse i samfundet set i et personligt, samfundsmæssigt, kulturelt, socialt og/eller beskæftigelsesmæssigt perspektiv, herunder udbydelse af rådgivnings- og vejledningstjenester

2)   "ikke-formel læring": læring, der finder sted gennem planlagte aktiviteter (i form af mål for og tid afsat til læring), hvor en form for støtte til læring er til stede (f.eks. et forhold mellem elev og lærer), men som ikke er en del af det formelle uddannelsessystem

3)   "uformel læring": læring som følge af daglige aktiviteter i forbindelse med arbejde, familie og fritid, som ikke er tilrettelagt eller struktureret hvad angår mål, tid eller støtte til læring; den kan være utilsigtet set fra den lærendes perspektiv

4)   "struktureret dialog": dialog med unge og ungdomsorganisationer, der tjener som forum for fortløbende fælles overvejelse af prioriteterne for, gennemførelsen af og opfølgningen på det europæiske samarbejde på ungdomsområdet

5)   "tværnational": enhver foranstaltning, der – medmindre andet er anført – involverer mindst to programlande, som omhandlet i artikel 24, stk. 1

6)   "international": enhver foranstaltning, der involverer mindst ét programland og mindst ét tredjeland ("partnerland")

7)   "læringsmobilitet": at flytte fysisk fra bopælslandet til et andet land for at gennemføre studier, kurser eller ikke-formel eller uformel læring; dette kan ske i form af praktikophold, lærlingeuddannelse, udvekslingsophold for unge, frivilligt arbejde eller for at undervise eller deltage i en faglig udviklingsaktivitet og kan omfatte forberedende aktiviteter, såsom kurser i værtslandets sprog, såvel som afsender- og værtsaktiviteter samt opfølgningsaktiviteter

8)   "samarbejde for innovation og udveksling af god praksis": tværnationale og internationale samarbejdsprojekter, der involverer organisationer inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse og/eller ungdom, og som kan omfatte andre organisationer

9)   "støtte til politisk reform": enhver type aktivitet, der har til formål at støtte og fremme moderniseringen af uddannelsessystemer samt at yde støtte til udviklingen af europæisk ungdomspolitik gennem den politiske samarbejdsproces mellem medlemsstaterne, navnlig den åbne koordinationsmetode og den strukturerede dialog med unge mennesker

10)   "virtuel mobilitet": et sæt af aktiviteter støttet af informations- og kommunikationsteknologi, herunder e-læring, der er tilrettelagt på institutionelt plan, som tilvejebringer eller fremmer tværnationale og/eller internationale samarbejdserfaringer i forbindelse med undervisning og/eller læring

11)   "personale": personer, der på enten fagligt eller frivilligt grundlag deltager i uddannelse eller ikke-formel læring for unge og kan omfatte professorer, lærere, herunder erhvervslærere og andre undervisere, skoleledere, ungdomsarbejdere og administrativt personale

12)   "ungdomsarbejder": en ansat eller frivillig, der deltager i ikke-formel læring, og som støtter unge mennesker i deres personlige socialpædagogiske og faglige udvikling

13)   "unge": personer i alderen 13-30 år

14)   "videregående uddannelsesinstitution":

a)

enhver type videregående uddannelsesinstitution, som i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis tilbyder anerkendte uddannelser eller andre anerkendte kvalifikationer på videregående niveau, uanset hvorledes denne institution benævnes

b)

enhver type videregående uddannelsesinstitution, som i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis tilbyder erhvervsuddannelse på videregående niveau

15)   "fælles grader": en integreret uddannelse, der tilbydes af mindst to videregående uddannelsesinstitutioner, og som resulterer i et enkelt eksamensbevis, der udstedes og underskrives i fællesskab af alle de deltagende institutioner, og som anerkendes officielt i de lande, hvor de deltagende institutioner er beliggende

16)   "dobbelte eller flere grader": en uddannelse, der tilbydes af mindst to videregående uddannelsesinstitutioner, hvor den studerende efter færdiggørelse af uddannelsen modtager et separat eksamensbevis fra hver deltagende institution

17)   "ungdomsaktivitet": aktivitet uden for skolen (f.eks. udveksling af unge eller frivilligt arbejde eller oplæring af unge), som en ung gennemfører enten individuelt eller i en gruppe, navnlig gennem ungdomsorganisationer, og som er kendetegnet ved en ikke-formel læringstilgang

18)   "partnerskab": en aftale indgået mellem en gruppe af institutioner og/eller organisationer i forskellige programlande med det formål at gennemføre fælles europæiske aktiviteter inden for uddannelse, ungdom og idræt eller etablere et formelt eller uformelt netværk inden for et relevant område, såsom fælles læringsprojekter for elever og deres lærere i form af udveksling af klasser og individuel mobilitet i længere perioder, intensive programmer inden for højere uddannelse og samarbejde mellem regionale og lokale myndigheder for at fremme interregionalt, herunder grænseoverskridende, samarbejde; det kan udvides til at omfatte institutioner og/eller organisationer fra partnerlande med det formål at styrke kvaliteten af partnerskabet

19)   "nøglekompetencer": det grundlæggende sæt af viden, kvalifikationer og holdninger, som alle har brug for i forbindelse med indfrielse af personligt potentiale og udvikling, aktivt medborgerskab, social inklusion og beskæftigelse, som anført i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF (18);

20)   "åben koordinationsmetode" eller (OMC): mellemstatslig metode, der danner ramme for samarbejdet mellem medlemsstaterne, hvis nationale politikker på den måde kan rettes mod visse fælles mål; i forbindelse med dette program anvendes den åbne koordinationsmetode på området almen uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom

21)   "Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer": instrumenter, der hjælper interessenterne med at forstå, påskønne og anerkende læringsresultater og kvalifikationer i hele Unionen

22)   "naboskabslande": lande og territorier, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik

23)   "dobbelt karriere": kombinationen af idrætstræning på højt niveau med uddannelse eller arbejde

24)   "breddeidræt": organiseret idræt, der udøves af amatøridrætsudøvere på lokalt niveau, og idræt for alle.

Artikel 3

Europæisk merværdi

1.   Under programmet ydes der alene støtte til aktioner og aktiviteter, som skaber en potentiel europæisk merværdi, og som bidrager til at nå det i artikel 4 nævnte generelle mål.

2.   Den europæiske merværdi af programmets aktioner og aktiviteter sikres navnlig gennem deres:

a)

tværnationale karakter, navnlig med hensyn til mobilitet og samarbejde med henblik på at opnå en bæredygtig systemisk indvirkning

b)

komplementaritet og synergi med andre programmer og politikker på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan

c)

bidrag til en effektiv udnyttelse af Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer.

Artikel 4

Programmets generelle mål

Programmet skal bidrage til opfyldelse af:

a)

målene i Europa 2020-strategien, herunder det overordnede uddannelsesmål

b)

målene i strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ("ET 2020"), herunder de tilsvarende benchmarks

c)

den bæredygtige udvikling af partnerlande inden for videregående uddannelse

d)

de overordnede mål for de fornyede rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018)

e)

målet om at udvikle den europæiske dimension inden for idræt, navnlig breddeidræt, i overensstemmelse med Unionens arbejdsplan for sport, og

f)

fremme af europæiske værdier i overensstemmelse med artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union.

KAPITEL II

Uddannelse

Artikel 5

Specifikke mål

1.   I overensstemmelse med programmets generelle mål, som fastlagt i artikel 4, navnlig målene i ET 2020, samt til støtte for bæredygtig udvikling af partnerlande inden for videregående uddannelse forfølger programmet følgende specifikke mål på uddannelsesområdet:

a)

at forbedre niveauet af nøglekompetencer og -kvalifikationer, særlig med hensyn til deres relevans for arbejdsmarkedet og deres bidrag til et sammenhængende samfund, navnlig gennem øgede muligheder for læringsmobilitet og gennem styrket samarbejde mellem uddannelsesverdenen og arbejdslivet

b)

at fremme forbedringer af kvalitet, innovation, ekspertise og internationalisering blandt uddannelsesinstitutioner, navnlig gennem forbedret tværnationalt samarbejde mellem uddannelsesudbydere og andre interessenter

c)

at fremme udviklingen af og øge kendskabet til et europæisk område for livslang læring, som skal supplere politiske reformer på nationalt plan og støtte moderniseringen af uddannelsessystemer, navnlig gennem styrket politisk samarbejde, bedre anvendelse af Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer og udbredelse af god praksis

d)

at fremme den internationale dimension af uddannelse, navnlig gennem samarbejde mellem erhvervsrettede og videregående uddannelsesinstitutioner i Unionen og partnerlande, ved at gøre europæiske videregående uddannelsesinstitutioner mere attraktive og støtte Unionens optræden udadtil, herunder udviklingsmålene, gennem fremme af mobiliteten og samarbejdet mellem videregående uddannelsesinstitutioner i Unionen og partnerlande og målrettet kapacitetsopbygning i partnerlande

e)

at forbedre sprogundervisningen og sprogindlæringen og at fremme Unionens brede sproglige mangfoldighed og interkulturelle bevidsthed

f)

at fremme høj kvalitet i undervisnings- og forskningsaktiviteter i europæisk integration gennem Jean Monnet-aktiviteterne på verdensplan, jf. artikel 10.

2.   Med henblik på evaluering af programmet opstilles der i bilag I målbare og relevante indikatorer for de i stk. 1 omhandlede specifikke mål.

Artikel 6

Programmets aktioner

1.   Programmets mål forfølges gennem følgende typer aktioner på området for uddannelse:

a)

den enkeltes læringsmobilitet

b)

samarbejde for innovation og udveksling af god praksis, og

c)

støtte til politisk reform.

2.   De specifikke Jean Monnet-aktiviteter er beskrevet i artikel 10.

Artikel 7

Den enkeltes læringsmobilitet

1.   Den enkeltes læringsmobilitet støtter følgende aktiviteter i de i artikel 24, stk. 1, omhandlede programlande:

a)

mobilitet for studerende på alle niveauer af videregående uddannelser og for studerende, lærlinge og elever i erhvervsuddannelserne. Denne mobilitet kan være i form af studier ved en partnerinstitution eller praktikophold eller ved at opnå erfaring som lærling, assistent eller praktikant i udlandet. Mobilitet på kandidatniveau kan støttes gennem den i artikel 20 omhandlede studielånsgarantifacilitet

b)

mobilitet for personale inden for de i artikel 24, stk. 1, omhandlede programlande. Denne mobilitet kan være i form af undervisning eller assistentjob eller deltagelse i faglige udviklingsaktiviteter i udlandet.

2.   Under denne aktion ydes der også støtte til den internationale mobilitet for studerende og personale til og fra partnerlande, hvad angår videregående uddannelse, herunder mobilitet tilrettelagt på grundlag af fælles eller dobbelte/flere grader af høj kvalitet eller fælles forslagsindkaldelser.

Artikel 8

Samarbejde for innovation og udveksling af god praksis

1.   Under samarbejde for innovation og udveksling af god praksis støttes følgende:

a)

strategiske partnerskaber mellem organisationer og/eller institutioner, som er involveret i uddannelse eller andre relevante sektorer med henblik på at udvikle og gennemføre fælles initiativer og fremme peerlæring og udveksling af erfaring

b)

partnerskaber mellem arbejdslivet og uddannelsesinstitutioner i form af:

videnalliancer mellem især videregående uddannelsesinstitutioner og arbejdslivet, der tager sigte på at fremme kreativitet, innovation, arbejdsbaseret læring og iværksætterånd ved at tilbyde relevante læringsmuligheder, herunder udvikling af nye læseplaner og pædagogiske tilgange

alliancer vedrørende sektorspecifikke kvalifikationer mellem udbydere af uddannelse og arbejdslivet, der tager sigte på at øge beskæftigelsesegnethed, bidrage til at skabe nye sektorspecifikke eller tværsektorielle læseplaner, udvikle innovative former for erhvervsrettet uddannelse og anvende Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer i praksis

c)

it-platforme, herunder især eTwinning, som omfatter alle uddannelsessektorer, og som muliggør peerlæring, virtuel mobilitet, udveksling af god praksis og åbning af adgang for deltagere fra naboskabslande.

2.   Under denne aktion ydes der også støtte til udvikling, kapacitetsopbygning, regional integration, videnudveksling og moderniseringsprocesser gennem internationale partnerskaber mellem videregående uddannelsesinstitutioner i Unionen og i partnerlande, navnlig med hensyn til peerlæring og fælles uddannelsesprojekter samt gennem fremme af regionalt samarbejde og nationale informationskontorer, navnlig med naboskabslande.

Artikel 9

Støtte til politisk reform

1.   Støtte til politisk reform omfatter aktiviteter iværksat på EU-plan i relation til:

a)

gennemførelsen af Unionens politiske dagsorden for uddannelse i forbindelse med den åbne koordinationsmetode samt Bologna- og Københavnprocesserne

b)

gennemførelse i programlandene af Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer, navnlig Unionens fælles ramme for åbenhed i kvalifikationer og kompetencer (Europass), den europæiske ramme for kvalifikationer (EQF), det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS), det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET), den europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (EQAVET), det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelser (EQAR) og Den Europæiske Sammenslutning for Kvalitetssikringsorganisationer inden for Videregående Uddannelse (ENQA) og tilvejebringelse af støtte til EU-dækkende netværk og europæiske ikke-statslige organisationer (ngo'er), som er aktive på uddannelsesområdet

c)

politisk dialog med relevante europæiske interessenter på uddannelsesområdet

d)

NARIC, Eurydice- og Euroguidance-netværket samt nationale Europass-centre.

2.   Under denne aktion ydes der også støtte til politisk dialog med partnerlande og internationale organisationer.

Artikel 10

Jean Monnet-aktiviteter

Jean Monnet-aktiviteterne har til formål at:

a)

fremme undervisning og forskning i europæisk integration i hele verden blandt sagkyndige akademikere, studerende og borgere, navnlig gennem oprettelsen af Jean Monnet-professorater og andre akademiske aktiviteter og gennem bistand til andre videnopbygningsaktiviteter på videregående uddannelsesinstitutioner

b)

støtte aktiviteter, der gennemføres af akademiske institutioner eller sammenslutninger på området europæiske integrationsstudier, og støtte et Jean Monnet-kvalitetsmærke

c)

støtte følgende institutioner, der forfølger et mål af europæisk interesse:

i)

Det Europæiske Universitetsinstitut, Firenze

ii)

Europakollegiet (afdelingerne i Brügge og Natolin)

iii)

Det Europæiske Institut for Offentlig Administration (EIPA), Maastricht

iv)

Det Europæiske Retsakademi, Trier

v)

Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov, Odense

vi)

Det Internationale Center for Europæisk Uddannelse (CIFE), Nice

d)

fremme politisk debat og udveksling mellem den akademiske verden og politikerne om Unionens politiske prioriteter.

KAPITEL III

Ungdom

Artikel 11

Specifikke mål

1.   I overensstemmelse med programmets generelle mål, som fastlagt i artikel 4, navnlig målene i de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018), forfølger programmet følgende specifikke mål:

a)

at forbedre niveauet af nøglekompetencer og -kvalifikationer hos unge, herunder dem, der har færre muligheder, samt fremme deltagelse i det demokratiske liv i Europa og på arbejdsmarkedet, aktivt medborgerskab, interkulturel dialog, social inklusion og solidaritet, især gennem øgede muligheder for læringsmobilitet for unge, ungdomsarbejdere eller ungdomsorganisationer og ungdomsledere, og gennem styrkede forbindelser mellem ungdomsområdet og arbejdsmarkedet

b)

fremme af kvalitetsforbedringer i ungdomsarbejdet, navnlig gennem øget samarbejde mellem organisationer på ungdomsområdet og/eller andre interessenter

c)

at supplere de politiske reformer på lokalt, regionalt og nationalt plan og at støtte udviklingen af viden og evidensbaseret ungdomspolitik og anerkendelse af ikke-formel og uformel læring, navnlig gennem styrket politisk samarbejde, bedre anvendelse af Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer og udbredelse af god praksis

d)

at forbedre den internationale dimension af aktiviteter på ungdomsområdet og at udbygge ungdomsarbejderes og ungdomsorganisationers rolle som støttestrukturer for unge i komplementaritet med Unionens optræden udadtil, navnlig gennem fremme af mobiliteten og samarbejdet mellem Unionen og interessenter i partnerlande og internationale organisationer og gennem målrettet kapacitetsopbygning i partnerlande.

2.   Med henblik på evaluering af programmet opstilles der i bilag I målbare og relevante indikatorer for de i stk. 1 omhandlede specifikke mål.

Artikel 12

Programmets aktioner

Programmets mål forfølges gennem følgende typer aktioner:

a)

den enkeltes læringsmobilitet

b)

samarbejde for innovation og udveksling af god praksis

c)

støtte til politisk reform.

Artikel 13

Den enkeltes læringsmobilitet

1.   Under den enkeltes læringsmobilitet støttes følgende:

a)

mobilitet for unge inden for ikke-formelle og uformelle læringsaktiviteter mellem programlandene: en sådan mobilitet kan tage form af udvekslingsophold for unge og frivilligt arbejde via den europæiske volontørtjeneste for unge samt innovative aktiviteter, der bygger på eksisterende bestemmelser om mobilitet

b)

mobilitet for personer, der er aktive inden for ungdomsarbejde eller ungdomsorganisationer, og ungdomsledere; en sådan mobilitet kan tage form af uddannelses- og netværkssamarbejdsaktiviteter.

2.   Denne aktion støtter også unges mobilitet og mobilitet blandt personer, der er aktive i ungdomsarbejde eller ungdomsorganisationer, og ungdomsledere til og fra partnerlande, navnlig naboskabslande.

Artikel 14

Samarbejde for innovation og udveksling af god praksis

1.   Under samarbejde for innovation og udveksling af god praksis støttes følgende:

a)

strategiske partnerskaber, der sigter mod at udvikle og gennemføre fælles initiativer, herunder ungdomsinitiativer og medborgerskabsprojekter, der fremmer aktivt medborgerskab, social innovation, deltagelse i det demokratiske liv og iværksætterånd gennem peerlæring og udveksling af erfaring

b)

it-platforme på ungdomsområdet, som muliggør peerlæring, videnbaseret ungdomsarbejde, virtuel mobilitet og udveksling af god praksis.

2.   Under dette tiltag ydes der endvidere støtte til udvikling, kapacitetsopbygning og videnudveksling gennem partnerskaber mellem organisationer i programlande og partnerlande, navnlig gennem peerlæring.

Artikel 15

Støtte til politisk reform

1.   Støtte til politisk reform omfatter aktiviteter i relation til:

a)

gennemførelse af Unionens politiske dagsorden på ungdomsområdet ved hjælp af den åbne koordinationsmetode

b)

gennemførelse i programlandene af Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer, navnlig Youthpass, og støtte til EU-dækkende netværk og europæiske ungdoms-ngo'er

c)

politik-dialog med de relevante europæiske interessenter og struktureret dialog med unge

d)

det europæiske ungdomsforum, ressourcecentre for udvikling af ungdomsarbejde og Eurodesk-netværket.

2.   Under denne aktion ydes der også støtte til politisk dialog med partnerlande og internationale organisationer.

KAPITEL IV

Idræt

Artikel 16

Specifikke mål

1.   I overensstemmelse med programmets generelle mål, som fastlagt i artikel 4, og Unionens arbejdsplan for sport fokuserer programmet navnlig på breddeidrætten og omfatter følgende specifikke mål:

a)

at håndtere grænseoverskridende trusler mod idrættens integritet, såsom doping, aftalt spil og vold samt alle former for intolerance og diskrimination

b)

at fremme og støtte god forvaltning inden for idræt og dobbelte karrierer for idrætsudøvere

c)

at fremme frivillige aktiviteter inden for idræt samt social inklusion, lige muligheder og bevidsthed om vigtigheden af sundhedsfremmende fysisk aktivitet gennem øget deltagelse i og lige adgang til idræt for alle.

2.   Med henblik på evaluering af programmet opstilles der i bilag I målbare og relevante indikatorer for de i stk. 1 omhandlede specifikke mål.

Artikel 17

Aktivitet

1.   Målene vedrørende samarbejde forfølges gennem følgende tværnationale aktiviteter, som navnlig skal fokusere på breddeidrætten:

a)

støtte til samarbejdende partnerskaber

b)

støtte til europæiske idrætsarrangementer uden gevinst for øje, som inddrager flere programlande og bidrager til de mål, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra c)

c)

støtte til styrkelse af videnbasen til udformning af politikker

d)

dialog med relevante europæiske interessenter.

2.   Til de i stk. 1 omhandlede aktiviteter kan søges opnået supplerende finansiering fra tredjeparter, som f.eks. private virksomheder.

KAPITEL V

Finansielle bestemmelser

Artikel 18

Budget

1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet fra den 1. januar 2014 er fastsat til 14 774 524 000 EUR i løbende priser.

De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for den flerårige finansielle ramme.

2.   Det i stk. 1 nævnte beløb tildeles til programmets aktioner, som følger, med en fleksibilitetsmargen, der ikke overstiger 5 % af hvert af de tildelte beløb:

a)

77,5 % til uddannelse, hvoraf følgende minimumstildelinger afsættes:

i)

43 % til videregående uddannelse, hvilket repræsenterer 33,3 % af det samlede budget

ii)

22 % til erhvervsuddannelse, hvilket repræsenterer 17 % af det samlede budget

iii)

15 % til skoleuddannelse, hvilket repræsenterer 11,6 % af det samlede budget

iv)

5 % til voksenuddannelse, hvilket repræsenterer 3,9 % af det samlede budget

b)

10 % til unge

c)

3,5 % til studielånsgarantifaciliteten

d)

1,9 % til Jean Monnet

e)

1,8 % til idræt, hvoraf ikke mere end 10 % til den aktivitet, der er nævnt i artikel 17, stk. 1, litra b)

f)

3,4 % til driftstilskud til nationale agenturer, og

g)

1,9 % til dækning af administrationsudgifter.

3.   Af de tildelinger, der er omhandlet i stk. 2, litra a) og b), skal mindst 63 % tildeles til den enkeltes læringsmobilitet, mindst 28 % til samarbejde for innovation og udveksling af god praksis og 4,2 % til støtte til politisk reform.

4.   Ud over den i stk. 1 anførte finansieringsramme og for at fremme den internationale dimension inden for videregående uddannelse tildeles supplerende støtte som fastsat i de forskellige instrumenter for samarbejdet udadtil (instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI), det europæiske naboskabsinstrument (ENI), partnerskabsinstrumentet for samarbejde med tredjelande (PI) og instrumentet til førtiltrædelsesbistand (Ipa)) til aktioner vedrørende læringsmobilitet til eller fra partnerlande og vedrørende samarbejde og politisk dialog med myndigheder, institutioner og organisationer fra disse lande. Denne forordning finder anvendelse på anvendelsen af disse midler, samtidig med at der sikres overensstemmelse med de respektive forordninger, der regulerer disse eksterne instrumenter og, for så vidt angår DCI, også opfyldelse af kriterierne for officiel udviklingsbistand som fastsat af OECD's Komité for Udviklingsbistand.

Finansieringen stilles til rådighed gennem to flerårige tildelinger, der dækker hhv. de første fire år og de resterende tre år. Tildelingen af denne finansiering fastlægges i den flerårige vejledende programmering for de eksterne instrumenter, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med de fastlagte behov og prioriteringer for de pågældende lande. Samarbejde med partnerlande kan, hvor det er relevant, baseres på supplerende bevillinger fra disse lande, som tilvejebringes efter procedurer, der aftales med dem.

De mobilitetsaktioner for studerende og undervisere mellem programlande og partnerlande, der er finansieret via tildelinger fra DCI, skal fokusere på områder, der er relevante for inklusiv og bæredygtig udvikling i udviklingslandene.

5.   Bevillingerne til programmet kan også dække udgifter til forberedende aktiviteter, tilsyns-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, som er nødvendige for forvaltningen af programmet og for at nå dets mål, herunder navnlig undersøgelser, ekspertmøder og informations- og kommunikationsaktioner, såsom kommunikation udadtil om Unionens politiske prioriteringer, for så vidt de angår denne forordnings generelle mål, udgifter i forbindelse med it, der fokuserer på informationsbehandling og -udveksling, samt alle andre udgifter til teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen afholder i forbindelse med forvaltningen af programmet.

6.   Bevillingerne kan også anvendes til udgifter til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med sikring af overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der vedtages i medfør af afgørelse nr. 1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF og nr. 1298/2008/EF. Om nødvendigt kan der afsættes bevillinger i budgettet efter 2020 til dækning af lignende udgifter for at muliggøre forvaltning af aktioner og aktiviteter, som ikke er afsluttet den 31. december 2020.

7.   De midler til enkeltes læringsmobilitet, jf. artikel 6, stk. 1, litra a), og artikel 12, litra a), der skal forvaltes af et nationalt agentur eller nationale agenturer ("nationalt agentur"), tildeles på grundlag af befolkningens størrelse og leveomkostningerne i medlemsstaten, afstanden mellem medlemsstaternes hovedstæder samt resultater. Resultatparameteret tegner sig for 25 % af de samlede midler i henhold til kriterierne i stk. 8 og 9. For så vidt angår strategiske partnerskaber jf. artikel 8, stk. 1, litra a), og artikel 14, stk. 1, litra a), der skal udvælges og forvaltes af et nationalt agentur, tildeles midlerne på grundlag af kriterier, som defineres af Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 36, stk. 3. Disse formler skal så vidt muligt være neutrale med hensyn til medlemsstaternes forskellige uddannelsessystemer, skal undgå betydelige reduktioner i det årlige budget, medlemsstaterne tildeles fra år til år, og skal begrænse uforholdsmæssigt store ubalancer i de tildelte tilskud mest muligt.

8.   Tildeling af midler baseret på resultater finder anvendelse for at effektiv anvendelse af ressourcer fremmes. Kriterierne til måling af resultater baseres på de senest tilgængelige data og fokuserer navnlig på:

a)

det årlige resultatniveau, og

b)

det årlige betalingsniveau.

9.   Tildelingen af midler for 2014 baseres på de senest tilgængelige data om gennemførte aktioner og anvendelsen af budgettet under programmet for Livslang læring, programmet Aktive unge og Erasmus Mundus-programmet indtil og med den 31. december 2013.

10.   Programmet kan yde støtte gennem specifikke innovative finansieringsmetoder, navnlig som omhandlet i artikel 20.

Artikel 19

Specifikke finansieringsmetoder

1.   Kommissionen gennemfører Unionens finansielle støtte i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

2.   Kommissionen kan udsende fælles forslagsindkaldelser med partnerlande eller deres organisationer og agenturer med henblik på at finansiere projekter på grundlag af modsvarende midler. Projekter kan vurderes og udvælges gennem fælles evaluerings- og udvælgelsesprocedurer, som aftales mellem de involverede finansierende organer i overensstemmelse med principperne i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

3.   Offentlige organer såvel som skoler, videregående uddannelsesinstitutioner og organisationer inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt, der har modtaget over 50 % af deres årlige indtægter via offentlige kilder i løbet af de foregående to år, betragtes som værende i besiddelse af den finansielle, faglige og administrative kapacitet til at gennemføre aktiviteter under programmet. Det kræves ikke, at de fremlægger yderligere dokumentation som bevis for denne kapacitet.

4.   Som undtagelse fra artikel 130, stk. 2 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og i behørigt begrundede tilfælde, kan Kommissionen betragte omkostninger, der er direkte forbundet med gennemførelsen af støttede aktiviteter og afholdt i de første seks måneder af 2014, som tilskudsberettigede fra den 1. januar 2014, selv om de blev afholdt af støttemodtageren, inden ansøgningen om tilskud blev indgivet.

5.   Det i artikel 137, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, anførte beløb gælder ikke for finansiel støtte til læringsmobilitet, som tildeles enkeltpersoner.

Artikel 20

Studielånsgarantifacilitet

1.   Studielånsgarantifaciliteten tilvejebringer delgarantier til finansielle formidlere for lån på de gunstigst mulige vilkår til studerende, der gennemfører et videregående uddannelsesprograms andet trin, f.eks. en kandidatgrad, på en anerkendt videregående uddannelsesinstitution i et programland, som omhandlet i artikel 24, stk. 1, som hverken er deres bopælsland eller det land, hvor de modtog de kvalifikationer, der gav adgang til kandidatuddannelsen.

2.   Garantier udstedt gennem studielånsgarantifaciliteten omfatter nye mulige studielån på op til højst 12 000 EUR for et etårigt program, og op til 18 000 EUR for et toårigt program, eller tilsvarende i lokal valuta.

3.   Forvaltningen af studielånsgarantifaciliteten på EU-plan overdrages til Den Europæiske Investeringsfond (EIF) i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 på grundlag af en uddelegeringsaftale med Kommissionen, der fastlægger de detaljerede bestemmelser og krav til gennemførelsen af studielånsgarantifaciliteten og parternes respektive forpligtelser. På dette grundlag indgår EIF aftaler med finansielle formidlere, såsom banker, nationale og/eller regionale studielånsinstitutioner eller andre anerkendte finansielle institutioner, og bestræber sig på at vælge en finansiel formidler fra hvert programland med henblik på at sikre, at studerende fra alle programlande har adgang til studielånsgarantifaciliteten på en sammenhængende og ikke-diskriminerende måde.

4.   Teknisk information om studielånsgarantifacilitetens funktionsmåde er indeholdt i Bilag II.

KAPITEL VI

Resultater og formidling

Artikel 21

Overvågning og evaluering af effektivitet og resultater

1.   Kommissionen overvåger og rapporterer regelmæssigt i samarbejde med medlemsstaterne regelmæssigt om effektiviteten og resultaterne af programmet målt i forhold til dets mål med særlig hensyntagen til:

a)

den europæiske merværdi, jf. artikel 3

b)

fordelingen af midler i forbindelse med uddannelses- og ungdomssektorerne, med henblik på ved programmets afslutning at sikre en tildeling af midler, der garanterer en bæredygtig systemisk indvirkning

c)

brugen af de midler, der stammer fra de eksterne instrumenter, der er omhandlet i artikel 18, stk. 4, og deres bidrag til de respektive mål og principper for disse instrumenter.

2.   Ud over at foretage dens løbende overvågningsaktiviteter, forelægger Kommissionen en midtvejsevalueringsrapport senest den 31. december 2017 med henblik på at vurdere de trufne foranstaltningers effektivitet med hensyn til at nå programmets mål, og på at vurdere programmets effektivitet og dets europæiske merværdi, eventuelt ledsaget af et forslag til ændring af denne forordning. Midtvejsevalueringsrapporten skal omhandle mulighederne for forenkling af programmet, den interne og eksterne samhørighed, dets måls fortsatte relevans og de trufne foranstaltningers bidrag til opfyldelse af Europa 2020-strategien. I evalueringen tages der ligeledes hensyn til resultaterne af en evaluering af den langsigtede virkning af de foregående programmer (Livslang læring, Aktive unge, Erasmus Mundus og andre programmer vedrørende videregående uddannelse på internationalt plan).

3.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget den i stk. 2 nævnte midtvejsevalueringsrapport.

4.   Uanset kravene i kapitel VII og de nationale agenturers forpligtelser som omhandlet i artikel 28 skal medlemsstaterne senest den 30. juni 2017 indsende en rapport til Kommissionen om programmets gennemførelse og indvirkning på deres respektive områder.

5.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en endelig evaluering af programmet senest den 30. juni 2022.

Artikel 22

Kommunikation og formidling

1.   Kommissionen varetager i samarbejde med medlemsstaterne formidlingen af information, presseomtale og opfølgning med hensyn til alle aktioner og aktiviteter, hvortil der ydes støtte under programmet, og formidling af resultater af de tidligere programmer for Livslang læring, Aktive unge og Erasmus Mundus.

2.   Modtagere af tilskud til de projekter, der støttes gennem aktioner og aktiviteter, der er omhandlet i artikel 6, 10, 12, 17 og 20 bør sikre at de opnåede resultater og virkninger kommunikeres og formidles effektivt. Dette kan omfatte peer-to-peer-informationsaktiviteter om mobilitetsmuligheder.

3.   De nationale agenturer, jf. artikel 28, udvikler en sammenhængende tilgang med henblik på effektiv formidling og udnyttelse af resultater af aktiviteter, der er støttet under de aktioner, de forvalter under programmet, bistår generelt Kommissionen i forbindelse med formidlingen af information om programmet, herunder oplysninger om aktioner og aktiviteter, der forvaltes på nationalt plan og på EU-plan, og dets resultater og informerer de relevante målgrupper om aktioner i deres land.

4.   De offentlige og private organer inden for de sektorer, som er omfattet af programmet, skal bruge navnet "Erasmus+" i forbindelse med kommunikation og formidling af information om programmet. Følgende navne anvendes på de forskellige sektorer under programmet:

"Comenius": almen skoleuddannelse

"Erasmus": alle typer videregående uddannelse i programlandene

"Erasmus Mundus": alle typer videregående uddannelsesaktiviteter i programlandene og partnerlande

"Leonardo da Vinci": erhvervsrettet uddannelse

"Grundtvig": voksenuddannelse

"Aktive unge": ikke-formel og uformel læring på ungdomsområdet.

"Idræt": aktiviteter på idrætsområdet.

5.   Kommunikationsaktiviteter skal også bidrage til kommunikation udadtil om Unionens politiske prioriteringer, såfremt de vedrører denne forordnings overordnede mål.

KAPITEL VII

Adgang til programmet

Artikel 23

Adgang

1.   Offentlige eller private organer, der er beskæftiget med uddannelse, ungdom og breddeidræt, kan indsende ansøgninger om støtte under dette program. Hvad angår de aktiviteter, der er nævnt i artikel 13, stk. 1, litra a), og artikel 14, stk. 1, litra a), skal programmet støtte deltagelse af grupper af unge, som er aktive inden for ungdomsarbejde, men ikke nødvendigvis inden for rammerne af en ungdomsorganisation.

2.   Kommissionen og medlemsstaterne sikrer under programmets gennemførelse, bl.a. hvad angår udvælgelse af deltagere og tildeling af stipendier, at der ydes en særlig indsats for at fremme social inklusion og deltagelsen af personer, der har særlige behov eller færre muligheder.

Artikel 24

Deltagerlande

1.   Programmet er åbent for deltagelse af følgende lande ("programlandene"):

a)

medlemsstaterne

b)

tiltrædelseslande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastlagt i de respektive rammeaftaler, associeringsrådsafgørelser eller lignende aftaler

c)

de EFTA-lande, der er part i EØS-aftalen, i overensstemmelse med bestemmelserne i nævnte aftale

d)

Det Schweiziske Forbund på grundlag af en bilateral aftale, som indgås med dette land

e)

de lande, som er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, og som har indgået aftaler med Unionen, der åbner mulighed for deres deltagelse i Unionens programmer, under forudsætning af indgåelsen af en bilateral aftale med Unionen om betingelserne for deres deltagelse i programmet.

2.   Programlandene vil blive underlagt de samme forpligtelser og skal udføre de samme opgaver som gælder for medlemsstaterne i henhold til denne forordning.

3.   Programmet støtter samarbejde med partnerlande, navnlig naboskabslande, i aktioner og aktiviteter, jf. artikel 6, 10 og 12.

KAPITEL VIII

Forvaltnings- og revisionssystem

Artikel 25

Komplementaritet

Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne programmets overordnede sammenhæng og komplementaritet med:

a)

relevante politikker og programmer, navnlig vedrørende kultur og medier, beskæftigelse, forskning og innovation, industri og erhvervsliv, samhørigheds- og udviklingspolitik samt udvidelsespolitik og -initiativer, instrumenter og strategier på området for regionalpolitik og eksterne forbindelser

b)

andre EU-relevante finansieringskilder til uddannelse, ungdom og idræt, navnlig Den Europæiske Socialfond og andre finansielle instrumenter vedrørende beskæftigelse og social inklusion, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og "Horisont 2020"-rammeprogrammet for forskning innovation samt de finansielle instrumenter vedrørende retlige anliggender og medborgerskab, sundhed, eksterne samarbejdsprogrammer og førtiltrædelsesbistand.

Artikel 26

Gennemførelsesorganer

Programmet gennemføres på en ensartet måde af følgende organer:

a)

Kommissionen på EU-plan

b)

de nationale agenturer på nationalt plan i programlandene.

Artikel 27

National myndighed

1.   Ved "national myndighed" forstås en eller flere nationale myndigheder i henhold til national lovgivning og praksis.

2.   Senest den 22. januar 2014 underretter medlemsstaterne via en formel meddelelse, som fremsendes af deres permanente repræsentation, Kommissionen om den eller de personer, der er bemyndiget til at handle på deres vegne som national myndighed med henblik på denne forordning. Hvis det nationale agentur udskiftes i programmets løbetid, underretter den berørte medlemsstat straks Kommissionen herom efter den samme procedure.

3.   Medlemsstaterne træffer alle de nødvendige foranstaltninger til at fjerne retlige og administrative hindringer for programmets drift, herunder, hvor det er muligt, foranstaltninger til løsning af problemer, der besværliggør opnåelsen af visum.

4.   Senest den 22. marts 2014 udpeger den nationale myndighed et eller flere nationale agenturer. Når der er mere end ét nationalt agentur, etablerer medlemsstaterne en passende mekanisme for koordineret forvaltning af gennemførelsen af programmet på nationalt plan, navnlig for at sikre sammenhængende og omkostningseffektiv gennemførelse af programmet og effektiv kontakt med Kommissionen i denne forbindelse og for at lette eventuel overførsel af midler mellem agenturerne, så der er mulighed for fleksibilitet og bedre anvendelse af de midler, der tildeles medlemsstaterne. Med forbehold af artikel 29, stk. 3, bestemmer hver medlemsstat selv hvordan den tilrettelægger forholdet mellem den nationale myndighed og det nationale agentur, herunder opgaver såsom udarbejdelsen af det nationale agenturs årlige arbejdsprogram.

Den nationale myndighed giver Kommissionen en passende forudgående overensstemmelsesvurdering af, at det nationale agentur overholder bestemmelserne i artikel 58, stk. 1, litra c), nr. v) og vi), og artikel 60, stk. 1, 2 og 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og artikel 38 i den Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (19) samt Unionens krav til interne kontrolstandarder for nationale agenturer og regler for deres forvaltning af programmidler til tilskud.

5.   Den nationale myndighed udpeger et uafhængigt revisionsorgan som omhandlet i artikel 30.

6.   Den nationale myndighed baserer sin forudgående overensstemmelsesvurdering på egne kontroller og revisioner og/eller kontroller og revisioner foretaget af det uafhængige revisionsorgan som omhandlet i artikel 30.

7.   I tilfælde af at det nationale agentur udpeget for programmet er det samme som det nationale agentur udpeget for de foregående programmer for Livslang læring eller Aktive unge, kan kontrollerne og revisionerne til den forudgående overensstemmelsesvurdering begrænses til krav, der er nye og specifikke for programmet.

8.   Den nationale myndighed overvåger og fører tilsyn med programmets forvaltning på nationalt plan. Den underretter og hører Kommissionen i god tid, inden der træffes beslutninger, som kan have betydelig indvirkning på forvaltningen af programmet, navnlig vedrørende medlemsstatens nationale agentur.

9.   Den nationale myndighed tilvejebringer tilstrækkelig medfinansiering til driften af det nationale agentur med henblik på at sikre, at programmet forvaltes i overensstemmelse med de gældende EU-regler.

10.   I tilfælde af at Kommissionen afviser det udpegede nationale agentur på grundlag af sin forudgående overensstemmelsesvurdering, sikrer den nationale myndighed, at de nødvendige afhjælpende foranstaltninger iværksættes, så det nationale agentur kan overholde de minimumskrav, Kommissionen har fastlagt, eller udpeger et andet organ til nationalt agentur.

11.   På grundlag af det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring, udtalelsen herom fra det uafhængige revisionsorgan og Kommissionens analyse af det nationale agenturs resultater og overholdelse af bestemmelserne giver den nationale myndighed senest den 31. oktober hvert år Kommissionen oplysninger om sine overvågnings- og tilsynsaktiviteter vedrørende programmet.

12.   Den nationale myndighed tager ansvaret for den korrekte forvaltning af de EU-midler, som Kommissionen overfører til det nationale agentur i form af tildeling af tilskud under programmet.

13.   I tilfælde af uregelmæssigheder, forsømmelighed eller svig, som kan tillægges det nationale agentur, eller af alvorlige mangler eller utilstrækkelig effektivitet fra det nationale agenturs side er den nationale myndighed ansvarlig over for Kommissionen for de midler, der ikke er dækning for, såfremt dette giver anledning til krav fra Kommissionen mod det nationale agentur.

14.   I de tilfælde, der er beskrevet i stk. 13, kan den nationale myndighed på eget initiativ eller efter Kommissionens anmodning tilbagekalde udpegelsen af det nationale agentur. Ønsker den nationale myndighed at tilbagekalde udpegelsen af det nationale agentur af andre begrundede årsager, meddeler den Kommissionen tilbagekaldelsen mindst seks måneder inden den forventede ophørsdato for det nationale agenturs udpegelse. I så fald indgår den nationale myndighed og Kommissionen en formel aftale om specifikke overgangsforanstaltninger med tidspunkter for disse.

15.   I tilfælde af tilbagekaldelse af udpegelsen udfører den nationale myndighed de nødvendige kontroller med hensyn til EU-midler, der har været overladt til det agentur, hvis udpegelse er tilbagekaldt, og sikrer uhindret overførsel af disse midler og af alle dokumenter og forvaltningsværktøjer, der kræves for at forvalte programmet, til det nye nationale agentur. Den nationale myndighed sikrer, at det nationale agentur, hvis udpegelse er tilbagekaldt, modtager den nødvendige finansielle støtte til fortsat at gennemføre sine kontraktlige forpligtelser over for programmets støttemodtagere og Kommissionen, indtil disse forpligtelser er overdraget til et nyt nationalt agentur.

16.   Anmoder Kommissionen derom, udpeger det nationale agentur de institutioner eller organisationer eller de typer institutioner og organisationer, der er berettiget til at deltage i specifikke programaktioner på deres respektive områder.

Artikel 28

Nationalt agentur

1.   Ved "nationalt agentur" forstås en eller flere nationale agenturer i henhold til national lovgivning og praksis.

2.   Det nationale agentur skal:

a)

have status som juridisk person eller være en del af en enhed, som har status som juridisk person, og være underlagt den pågældende medlemsstats lovgivning; et ministerium kan ikke udpeges som nationalt agentur

b)

råde over tilstrækkelig forvaltningskapacitet, tilstrækkeligt personale og tilstrækkelig infrastruktur til at varetage sine opgaver og sikre effektiv forvaltning af programmet og forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens midler

c)

have operationelle og retlige beføjelser til at anvende administrative og kontraktlige bestemmelser samt bestemmelser om økonomisk forvaltning, som er fastlagt på EU-plan

d)

stille tilstrækkelig økonomisk garanti, helst udstedt af en offentlig myndighed, svarende til det niveau af EU-midler, det får til opgave at forvalte

e)

udpeges for hele programmets varighed.

3.   Det nationale agentur er ansvarligt for at forvalte alle projektfaser for følgende programaktioner i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, litra c), nr. v) og vi), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og artikel 44 i delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012:

a)

"den enkeltes læringsmobilitet" med undtagelse af mobilitet, der tilrettelægges på grundlag af fælles eller dobbelte/flere grader, store volontørprojekter og studielånsgarantifaciliteten

b)

"strategiske partnerskaber" inden for aktionen "samarbejde for innovation og udveksling af god praksis"

c)

forvaltningen af mindre aktiviteter til støtte for den strukturerede dialog på ungdomsområdet inden for aktionen "støtte til politisk reform".

4.   Uanset stk. 3 kan udvælgelses- og tildelingsafgørelser i forbindelse med strategiske partnerskaber som omhandlet i stk. 3, litra b), forvaltes på EU-plan, hvis en afgørelse herom træffes efter undersøgelsesproceduren i artikel 36, stk. 3, og kun i specifikke tilfælde, hvor der er klare grunde til en sådan centralisering.

5.   Det nationale agentur tildeler tilskud til støttemodtagere i form af en tilskudsaftale eller -afgørelse som nærmere bestemt af Kommissionen for den berørte programaktion.

6.   Det nationale agentur aflægger hvert år rapport til Kommissionen og den nationale myndighed i overensstemmelse med artikel 60, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Det nationale agentur er ansvarligt for gennemførelsen af Kommissionens bemærkninger efter dens analyse af det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom.

7.   Det nationale agentur må ikke uddelegere opgaver under programmet eller budgetgennemførelsen, som det har fået tildelt, til tredjepart uden forudgående skriftlig godkendelse fra den nationale myndighed og Kommissionen. Det nationale agentur er eneansvarligt for opgaver delegeret til en tredjepart.

8.   Såfremt et nationalt agenturs udpegelse tilbagekaldes, er det nationale agentur fortsat retligt ansvarligt for opfyldelsen af sine kontraktlige forpligtelser over for programmets støttemodtagere og Kommissionen, indtil disse forpligtelser er overdraget til et nyt nationalt agentur.

9.   Det nationale agentur er ansvarligt for at forvalte og afslutte de finansielle aftaler vedrørende de forudgående programmer for Livslang læring og Aktive unge, der stadig er åbne ved programmets iværksættelse.

Artikel 29

Europa-Kommissionen

1.   Senest to måneder efter at Kommissionen har modtaget den forudgående overensstemmelsesvurdering som omhandlet i artikel 27, stk. 4, fra den nationale myndighed, meddeler Kommissionen sin godkendelse, betingede godkendelse eller afvisning af det udpegede nationale agentur. Først når den forudgående overensstemmelsesvurdering er godkendt, indgår Kommissionen et kontraktligt samarbejde med det nationale agentur. I tilfælde af betinget godkendelse kan Kommissionen træffe rimelige sikkerhedsforanstaltninger i kontraktforholdet til det nationale agentur.

2.   Kommissionen formaliserer det retlige ansvar med hensyn til de finansielle aftaler vedrørende de foregående programmer for Livslang læring og Aktive unge, der stadig er åbne ved programmets iværksættelse, når den har godkendt den forudgående overensstemmelsesvurdering af det nationale agentur, der er udpeget i forbindelse med programmet.

3.   Det dokument, som ligger til grund for kontraktforholdet mellem Kommissionen og det nationale agentur, skal i henhold til artikel 27, stk. 4:

a)

angive interne kontrolstandarder og regler for nationale agenturers forvaltning af EU-midler til tilskud

b)

indeholde det nationale agenturs arbejdsprogram, herunder det nationale agenturs EU-støttede forvaltningsopgaver

c)

specificere rapporteringskravene til det nationale agentur.

4.   Kommissionen stiller hvert år følgende programmidler til rådighed for det nationale agentur:

a)

midler til tilskud i den berørte medlemsstat til de programaktioner, som det nationale agentur har til opgave at forvalte

b)

et finansielt bidrag til støtte for det nationale agenturs forvaltningsopgaver. Dette gives i form af et engangsbidrag til dækning af det nationale agenturs omkostninger og fastlægges på grundlag af beløbet for de EU-midler til tilskud, der er overladt til det nationale agentur.

5.   Kommissionen opstiller kravene til det nationale agenturs arbejdsprogram. Kommissionen stiller først programmidler til rådighed for det nationale agentur, når den formelt har godkendt det nationale agenturs arbejdsprogram.

6.   På grundlag af overensstemmelseskravene til nationale agenturer som omhandlet i artikel 27, stk. 4, vurderer Kommissionen de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer, navnlig på grundlag af den forudgående overensstemmelsesvurdering som det nationale agentur har fremsendt, det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, idet der tages hensyn til de årlige oplysninger fremsendt af det nationale agentur om dets overvågnings- og tilsynsaktiviteter vedrørende programmet.

7.   Efter vurderingen af den årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom tilstiller Kommissionen sin udtalelse og sine bemærkninger herom til det nationale agentur og den nationale myndighed.

8.   I tilfælde af at Kommissionen ikke kan godkende den årlige forvaltningserklæring eller udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, eller i tilfælde af at det nationale agentur ikke gennemfører Kommissionens bemærkninger på tilfredsstillende måde, kan Kommissionen gennemføre de sikkerhedsforanstaltninger og korrigerende foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre Unionens finansielle interesser i overensstemmelse med artikel 60, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

9.   Kommissionen afholder regelmæssigt møder med nettet af nationale agenturer med det formål at sikre sammenhængende gennemførelse af programmet på tværs af alle programlande.

Artikel 30

Uafhængigt revisionsorgan

1.   Det uafhængige revisionsorgan udsteder en revisionserklæring om den årlige forvaltningserklæring som nævnt i artikel 60, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

2.   Det uafhængige revisionsorgan:

a)

skal have de nødvendige faglige kvalifikationer til at foretage revisioner i den offentlige sektor

b)

skal sikre, at der i revisionerne tages hensyn til internationalt anerkendte revisionsstandarder

c)

må ikke være i interessekonflikt med hensyn til den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af. Det skal navnlig være driftsmæssigt uafhængigt af den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af.

3.   Det uafhængige revisionsorgan giver Kommissionen og dens repræsentanter samt Revisionsretten fuld adgang til alle dokumenter og rapporter, der udgør grundlaget for den revisionserklæring, som det udsteder om det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring.

KAPITEL IX

Kontrolsystem

Artikel 31

Principper for kontrolsystemet

1.   Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning; beskyttelsen skal sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

2.   Kommissionen er ansvarlig for tilsynskontroller med hensyn til de af de nationale agenturer forvaltede programaktioner og -aktiviteter. Den fastsætter minimumskrav til det nationale agenturs og det uafhængige revisionsorgans kontroller.

3.   Det nationale agentur er ansvarligt for den primære kontrol af støttemodtagerne med hensyn til de programaktioner og -aktiviteter, der er nævnt i artikel 28, stk. 3. Disse kontroller skal give rimelig sikkerhed for, at de tildelte tilskud anvendes efter hensigten og i overensstemmelse med de gældende EU-regler.

4.   Med hensyn til programmidler, der overføres til de nationale agenturer, sikrer Kommissionen korrekt koordination af sine kontroller med de nationale myndigheder og de nationale agenturer på grundlag af princippet om én enkelt revision og efter en risikobaseret analyse. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på undersøgelser udført af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs (OLAF).

Artikel 32

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.   Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at foretage revisioner af alle tilskudsmodtagere, kontrahenter, underkontrahenter og andre tredjeparter, som har modtaget EU-midler. De kan også foretage revisioner og kontroller af de nationale agenturer.

2.   OLAF kan efter proceduren i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (20) foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, for at klarlægge, om der er begået svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering.

3.   Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer og aftaler om tilskud, afgørelser om ydelse af tilskud og kontrakter som følge af gennemførelsen af denne forordning skal udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og inspektion på stedet, jf. dog stk. 1 og 2.

KAPITEL X

Delegerede beføjelser og gennemførelsesbestemmelser

Artikel 33

Delegation af beføjelser til Kommissionen

For at placere forvaltningen af opgaver på det mest hensigtsmæssige niveau tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 vedrørende ændringen af artikel 28, stk. 3, men kun med henblik på fastlæggelse af yderligere aktioner, der skal forvaltes af de nationale agenturer.

Artikel 34

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 33, tillægges Kommissionen for hele programmets løbetid.

3.   Den i artikel 33 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegeringen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 33 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 35

Programmets gennemførelse

Med henblik på programmets gennemførelse vedtager Kommissionen årlige arbejdsprogrammer ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 36, stk. 3. Hvert årligt arbejdsprogram sikrer, at de generelle og specifikke mål i artikel 4, 5, 11 og 16 gennemføres årligt på en ensartet måde og skitserer de forventede resultater, gennemførelsesmetoden og det samlede beløb. De årlige arbejdsprogrammer skal endvidere indeholde en beskrivelse af de aktioner, der skal finansieres, en angivelse af de beløb, der er tildelt hver enkelt aktion og fordelingen af midler mellem medlemsstaterne til aktioner, der skal forvaltes gennem de nationale agenturer, og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. Endelig omfatter de – i forbindelse med tilskud – den maksimale sats for medfinansiering, der skal tage hensyn til de særlige forhold i målgrupperne, især deres medfinansieringskapacitet og mulighederne for at tiltrække midler fra tredjeparter. Især for aktioner rettet mod organisationer med begrænset finansiel kapacitet skal niveauet for medfinansiering fastsættes til mindst 50 %.

Artikel 36

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Udvalget kan holde møde i specifikke sammensætninger for at behandle sektorspecifikke spørgsmål. Hvor det er relevant, og i overensstemmelse med udvalgets forretningsorden og på ad hoc-basis, kan eksterne eksperter, herunder repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, indbydes til at deltage i møderne som observatører.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

KAPITEL XI

Afsluttende bestemmelser

Artikel 37

Ophævelse og overgangsbestemmelser

1.   Afgørelse nr. 1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF, og nr. 1298/2008/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

2.   Aktioner, der er påbegyndt senest den 31. december 2013 på grundlag af afgørelse nr. 1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF, og nr. 1298/2008/EF, forvaltes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, hvor det er relevant.

3.   Medlemsstaterne sikrer på nationalt plan en uhindret overgang mellem de aktioner, der er gennemført under de tidligere programmer på områderne for livslang læring, ungdom og internationalt samarbejde inden for videregående uddannelse, og de aktioner, der gennemføres under programmet.

Artikel 38

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, 11. december 2013

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

M. SCHULZ

På Rådets vegne

Formand

V. LEŠKEVIČIUS


(1)  EUT C 181 af 21.6.2012, s. 154.

(2)  EUT C 225 af 27.7.2012, s. 200.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 19.11.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 3.12.2013.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006 om et handlingsprogram for livslang læring (EUT L 327 af 24.11.2006, s. 45).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1719/2006/EF af 15. november 2006 om oprettelse af programmet Aktive unge for perioden 2007-2013 (EUT L 327 af 24.11.2006, s. 30).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1298/2008/EF af 16. december 2008 om oprettelse af handlingsprogrammet Erasmus Mundus 2009-2013, der skal højne kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande (EUT L 340 af 19.12.2008, s. 83).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41).

(8)  Rådets direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste (EUT L 375 af 23.12.2004, s. 12).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF af 15. december 2004 om en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass) (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 6).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/143/EF af 15. februar 2006 om yderligere europæisk samarbejde vedrørende kvalitetssikring inden for videregående uddannelser (EUT L 64 af 4.3.2006, s. 60).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om etablering af det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) (EUT C 155 af 8.7.2009, s. 11).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (EUT C 155 af 8.7.2009, s. 1).

(14)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1

(15)  Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab ("associeringsafgørelsen") (EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10).

(19)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

(20)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).


BILAG I

INDIKATORER FOR EVALUERINGEN AF PROGRAMMET

Programmet vil blive fulgt nøje på grundlag af et sæt indikatorer, der er beregnet til at måle, i hvilket omfang de generelle og specifikke mål for programmet er nået, og med henblik på at minimere de administrative byrder og omkostninger. Med henblik herpå vil der blive indsamlet data for så vidt angår følgende sæt af nøgleindikatorer.

Europa 2020 Overordnede uddannelsesmål

Procentdel af 18-24-årige, der kun har folkeskoleuddannelse, som ikke er tilmeldt uddannelse

Procentdel af 30-34-årige, der har gennemført en videregående eller tilsvarende uddannelse

Mobilitetsbenchmark, i overensstemmelse med Rådets konklusioner om en benchmark for læringsmobilitet

Procentdel af kandidater på de videregående uddannelser, der har haft en periode med studie- eller praktikophold relateret til videregående uddannelse (herunder arbejdsforløb) i udlandet

Procentdel af 18-34-årige med en erhvervsmæssig grunduddannelse eller erhvervsuddannelse, der har haft en periode med studie- eller praktikophold relateret til erhvervsmæssig grunduddannelse eller erhvervsuddannelse (herunder arbejdsforløb) i udlandet

Kvantitative (generelle)

Antal ansatte, der understøttes af programmet, efter land og sektor

Antal deltagere med særlige behov eller færre muligheder

Antal og type organisationer og projekter, efter land og aktion

Uddannelse

Antal elever, studerende og praktikanter, der deltager i programmet, efter land, sektor, aktion og køn

Antal studerende på videregående uddannelser, der modtager støtte til at studere i et partnerland, samt antal studerende fra et partnerland, der kommer for at studere i et programland

Antal videregående uddannelsesinstitutioner i partnerlande, der er involveret i mobilitets- og samarbejdsaktioner

Antal brugere af Euroguidance

Procentdel af deltagere, der har modtaget et certifikat, eksamensbevis eller anden form for formel anerkendelse af deres deltagelse i programmet

Procentdel af deltagere, der erklærer at de har øget deres nøglekompetencer

Procentdel af deltagere i langvarig mobilitet, der erklærer at de har øget deres sprogfærdigheder

Jean Monnet

Antal studerende, der modtager undervisning gennem Jean Monnet-aktiviteter

Ungdom

Antal unge, som deltager i mobilitetsaktioner, der støttes af programmet, efter land, aktion og køn

Antal ungdomsorganisationer fra både programlande og partnerlande, der er involveret i international mobilitets- og samarbejdsaktioner

Antal brugere af Eurodesk-netværket

Procentdel af deltagere, der har modtaget et certifikat, f.eks. Youthpass, eksamensbevis eller anden form for formel anerkendelse af deres deltagelse i programmet

Procentdel af deltagere, der erklærer at de har øget deres nøglekompetencer

Procentdel af deltagere i frivillige aktiviteter, der erklærer at de har øget deres sprogfærdigheder

Idræt

Antal medlemmer af idrætsorganisationer, der ansøger om og deltager i programmet, efter land

Procentdel af deltagerne, der har udnyttet resultaterne af grænseoverskridende projekter til

a)

at bekæmpe trusler mod idrætten

b)

at forbedre god forvaltning og dobbelte karrierer

c)

at forbedre social inklusion, lige muligheder og deltagelsesfrekvens


BILAG II

TEKNISKE OPLYSNINGER VEDRØRENDE STUDIELÅNSGARANTIFACILITETEN

1.   Udvælgelse af finansielle formidlere

Efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser udvælges de finansielle formidlere i overensstemmelse med bedste markedspraksis, bl.a. med hensyn til:

a)

omfanget af finansiering, der skal stilles til rådighed for de studerende

b)

de gunstigst mulige vilkår, der tilbydes de studerende, under forudsætning af at de i punkt 2 nævnte minimumsstandarder for udlån overholdes

c)

adgang til finansiering af alle, der opholder sig i et programland som omhandlet i artikel 24, stk. 1

d)

forholdsregler mod svig, og

e)

overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF (1).

2.   Beskyttelse af låntagere

Følgende sikkerheder er de minimumsbetingelser, der skal sikres af de finansielle formidlere, der ønsker at yde studielån garanteret af studielånsgarantifaciliteten:

a)

der må ikke kræves nogen sikkerhedsstillelse eller forældregaranti

b)

lån skal tildeles på et ikke-diskriminerende grundlag

c)

som led i bedømmelsesprocessen skal den finansielle formidler overveje den studerendes risiko for overforgældning under hensyntagen til omfanget af ophobet gæld og eventuelle retslige afgørelser om ubetalt gæld, og

d)

tilbagebetaling skal ske på grundlag af en hybridmodel, der kombinerer "realkreditbaserede" standardiserede betalinger med social sikkerhed, navnlig:

i)

en markant nedsat rentesats i forhold til markedsrenten

ii)

en indledende afdragsfri periode før påbegyndelsen af tilbagebetalinger, der skal vare mindst 12 måneder efter afslutningen af uddannelsen, eller, hvis den nationale lovgivning ikke tillader afdragsfri perioder, en bestemmelse om at der skal betales nominelle afdrag gennem denne 12-måneders-periode

iii)

bestemmelser om at tage en pause fra tilbagebetalinger i en minimumsperiode på 12 måneder gennem lånets levetid, på kandidatens anmodning, eller, hvor national ret ikke giver mulighed for sådanne betalingsudsættelser, en bestemmelse om, at der skal betales nominelle afdrag gennem denne 12-måneders-periode

iv)

en mulighed for henstand med betaling af renter under studietiden

v)

forsikring imod død og handicap, og

vi)

ingen sanktioner for tidlig hel eller delvis tilbagebetaling.

Finansielle formidlere kan tilbyde indkomstafhængig tilbagebetaling samt forbedrede vilkår, såsom længere afdragsfri perioder, længere pauser fra tilbagebetalinger eller senere forfaldsdato, for at tage hensyn til specifikke behov hos kandidater som f.eks. dem, der efterfølgende påbegynder ph.d.-studier, eller for at give kandidaterne mere tid til at finde beskæftigelse. I forbindelse med proceduren for udvælgelse af finansielle formidlere skal det indgå i overvejelsen, hvorvidt de tilbyder sådanne bedre vilkår.

3.   Kontrol og evaluering

Studielånsgarantifaciliteten skal være genstand for kontrol og evaluering, som omhandlet i artikel 21 i nærværende forordning, og på grundlag af artikel 140, stk. 8, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Som en del af denne proces skal Kommissionen aflægge rapport om studielånsgarantifacilitetens virkninger for modtagerne og for de videregående uddannelsessystemer. Kommissionens rapport skal blandt andet omfatte oplysninger om samt forslag til foranstaltninger til at imødegå eventuelle problemområder med hensyn til:

a)

antal studerende, der modtager studielån, der understøttes af studielånsgarantifaciliteten, herunder oplysninger om deres færdiggørelsesprocenter

b)

omfanget af udlån, der indgås aftale om gennem finansielle formidlere

c)

renteniveauet

d)

restgæld og misligholdelsesgrad, herunder foranstaltninger truffet af finansielle formidlere mod dem, der misligholder deres lån

e)

forholdsregler mod svig truffet af finansielle formidlere

f)

de støttemodtagende studerendes profil, herunder deres socioøkonomiske baggrund, valg af studium, oprindelsesland og bestemmelsesland, i henhold til national lovgivning om databeskyttelse

g)

støttemodtagernes geografiske fordeling, og

h)

geografisk dækning af de finansielle formidlere.

Uanset de beføjelser Europa-Parlamentet og Rådet er tillagt ved artikel 140, stk. 9, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, skal Kommissionen overveje at foreslå hensigtsmæssige reguleringsmæssige ændringer, herunder lovændringer, hvis den forventede markedsudbredelse eller deltagelsen af finansielle formidlere ikke er tilfredsstillende.

4.   Budget

Budgetbevillingerne dækker samtlige omkostninger i forbindelse med studielånsgarantifaciliteten, herunder betalingsforpligtelserne over for de deltagende finansielle formidlere, der kræver delvise garantier og administrationsgebyrer til EIF.

De budgetbevillinger, der er tildelt til studielånsgarantifaciliteten, som nævnt i artikel 18, stk. 2, litra c), må ikke overstige 3,5 % af det samlede budget for programmet.

5.   Synlighed og oplysningsindsats

Hver deltagende finansiel formidler bidrager til fremme af studielånsgarantifaciliteten ved at give oplysninger til potentielle studerende. Med henblik herpå stiller Kommissionen bl.a. de nødvendige oplysninger til rådighed for de nationale agenturer i programlandene med henblik på at sætte dem i stand til at fungere som formidlere af information om studielånsgarantifaciliteten.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66).


20.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/74


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1289/2013

af 11. december 2013

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den gensidighedsmekanisme, der skal anvendes, hvis et tredjeland opført på listen i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 (2) indfører visumpligt for mindst én medlemsstats statsborgere, skal tilpasses i lyset af Lissabontraktatens ikrafttræden og Den Europæiske Unions Domstols retspraksis vedrørende afledte retsgrundlag. Desuden er det nødvendigt at tilpasse denne mekanisme for at give Unionen mulighed for at reagere solidarisk, hvis et tredjeland opført på listen i bilag II til forordning (EF) nr. 539/2001 indfører visumpligt for mindst én medlemsstats statsborgere.

(2)

Når der modtages en meddelelse fra en medlemsstat om, at et tredjeland, der er opført på listen i bilag II til forordning (EF) nr. 539/2001, har indført visumpligt for den pågældende medlemsstats statsborgere, bør alle medlemsstaterne reagere i fællesskab og dermed fremkomme med en EU-reaktion på en situation, der berører Unionen som helhed og behandler dens statsborgere forskelligt.

(3)

Fuld visumgensidighed er et mål, som Unionen bør forfølge proaktivt i sine forbindelser med tredjelande, idet dette bidrager til at gøre Unionens eksterne politik mere troværdig og konsekvent.

(4)

Denne forordning bør etablere en mekanisme til midlertidig suspension af visumfritagelsen for et tredjeland, der er opført på listen i bilag II til forordning (EF) nr. 539/2001 ("suspensionsmekanismen"), i en nødsituation, hvor der er behov for en hurtig reaktion for at løse de vanskeligheder, som mindst én medlemsstat står overfor, idet der tages højde for denne nødsituations overordnede følger for Unionen som helhed.

(5)

Med henblik på suspensionsmekanismen betyder en væsentlig og pludselig stigning en stigning som overskrider tærsklen på 50 %. Det kan også betyde en lavere stigning, hvis Kommissionen skønner det relevant i det specifikke tilfælde, som meddeles af den berørte medlemsstat.

(6)

Med henblik på suspensionsmekanismen betyder en lav anerkendelsesprocent en anerkendelsesprocent for asylansøgninger på omkring 3 eller 4 %. Det kan også betyde en højere anerkendelsesprocent, hvis Kommissionen skønner det relevant i det specifikke tilfælde, som meddeles af den berørte medlemsstat.

(7)

Det er nødvendigt at undgå og imødegå enhver form for misbrug som følge af visumfritagelsen for kortvarige ophold for statsborgere fra et bestemt tredjeland, hvis de udgør en trussel for den berørte medlemsstats offentlige orden ("ordre public") og indre sikkerhed.

(8)

Denne forordning bør fastlægge retsgrundlaget for visumpligten eller fritagelsen for denne pligt for indehavere af rejsedokumenter udstedt af visse enheder, som er anerkendt af den pågældende medlemsstat som værende underlagt international lovgivning, og som ikke er mellemstatslige internationale organisationer.

(9)

Da de visumregler, der gælder for flygtninge og statsløse, som blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 1932/2006 (3), ikke gælder for sådanne personer, hvis de har bopæl i Det Forenede Kongerige eller Irland, er det nødvendigt at præcisere situationen vedrørende visumpligt for nogle af de flygtninge og statsløse personer, som har bopæl i Det Forenede Kongerige eller i Irland. Denne forordning bør lade det være op til medlemsstaterne selv at træffe beslutning om visumfritagelse for denne kategori af personer i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser. Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om sådanne nationale beslutninger.

(10)

Forordning (EF) nr. 539/2001 bør ikke berøre anvendelsen af de internationale aftaler, der er indgået af Det Europæiske Fællesskab inden nævnte forordnings ikrafttræden, og som indebærer, at det er nødvendigt at fravige de fælles visumregler, samtidig med at der tages hensyn til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.

(11)

For at sikre en passende inddragelse af Europa-Parlamentet og Rådet i anden fase af anvendelsen af gensidighedsmekanismen og i betragtning af den særligt følsomme politiske karakter af suspensionen af visumfritagelsen for alle statsborgere fra et tredjeland, der er opført på listen i bilag II til forordning (EF) nr. 539/2011, og de horisontale virkninger for medlemsstaterne, de associerede Schengenlande og Unionen selv, navnlig for så vidt angår deres eksterne forbindelser og Schengenområdets generelle funktionsmåde, bør beføjelserne til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen for så vidt angår visse elementer i gensidighedsmekanismen. At tillægge sådanne beføjelser til Kommissionen tager hensyn til behovet for en politisk drøftelse af Unionens visumpolitik i Schengenområdet. Det afspejler også behovet for at sikre passende gennemsigtighed og retssikkerhed i forbindelse med anvendelsen af gensidighedsmekanismen, når den finder anvendelse på alle statsborgere fra det pågældende tredjeland, navnlig ved hjælp af den tilsvarende midlertidige ændring af bilag II til forordning (EF) nr. 539/2001. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(12)

For at sikre en effektiv anvendelse af suspensionsmekanismen og af visse bestemmelser vedrørende suspensionsmekanismen og navnlig for at åbne mulighed for, at der i passende omfang tages hensyn til alle relevante faktorer og mulige virkninger af anvendelsen af disse mekanismer bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til fastlæggelse af, hvilke kategorier af statsborgere fra det pågældende tredjeland, der skal være omfattet af en midlertidig suspension af visumfritagelsen inden for rammerne af gensidighedsmekanismen og af den tilsvarende varighed af denne suspension samt beføjelser til at gennemføre suspensionsmekanismen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (4). Undersøgelsesproceduren bør anvendes i forbindelse med vedtagelsen af sådanne gennemførelsesretsakter.

(13)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (5), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (6).

(14)

For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (7), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (8).

(15)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (9), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (10).

(16)

Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (11). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(17)

Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (12). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(18)

Forordning (EF) nr. 539/2001 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 539/2001 ændres således:

1)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

a)

stk. 4 affattes således:

"4.   Hvis et tredjeland, der er opført på listen i bilag II, anvender visumpligt over for mindst én medlemsstats statsborgere, finder følgende bestemmelser anvendelse:

a)

Senest 30 dage efter, at det pågældende tredjeland har indført visumpligt, eller i de tilfælde, hvor en visumpligt, der fandtes den 9. januar 2014 opretholdes, senest 30 dage efter denne dato, giver den berørte medlemsstat Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen skriftlig meddelelse herom.

Denne meddelelse:

i)

skal angive datoen for gennemførelsen af visumpligten, og hvilke typer rejsedokumenter og visa der er omfattet

ii)

skal omfatte en detaljeret beskrivelse af de foreløbige foranstaltninger, som den berørte medlemsstat har truffet med henblik på at sikre visumfri rejse mellem medlemsstaten og det pågældende tredjeland, og alle relevante oplysninger

Oplysninger om denne meddelelse offentliggøres straks af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende, med oplysninger om datoen for gennemførelsen af visumpligten, og hvilke typer rejsedokumenter og visa der er omfattet.

Hvis tredjelandet beslutter at ophæve visumpligten inden udløbet af den i første afsnit i dette litra nævnte frist, gives meddelelsen ikke, eller den trækkes tilbage, og oplysningerne offentliggøres ikke.

b)

Kommissionen tager umiddelbart efter datoen for offentliggørelsen, jf. litra a), tredje afsnit, og i samråd med den berørte medlemsstat kontakt til det pågældende tredjelands myndigheder, navnlig på det politiske, økonomiske og handelsmæssige område, med henblik på at genindføre eller indføre visumfri rejse og oplyser straks Europa-Parlamentet og Rådet om disse kontakter.

c)

Hvis tredjelandet ikke senest 90 dage efter datoen for offentliggørelsen, jf. litra a), tredje afsnit, har ophævet visumpligten på trods af alle de kontakter, der er taget i overensstemmelse med litra b), kan den berørte medlemsstat anmode Kommissionen om at suspendere visumfritagelsen for visse kategorier af det pågældende tredjelands statsborgere. Hvis en medlemsstat fremsætter en sådan anmodning, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet herom.

d)

Når Kommissionen overvejer de videre skridt i overensstemmelse med litra e), f) eller h), tager den højde for resultaterne af den berørte medlemsstats foranstaltninger med henblik på at sikre visumfri rejse mellem medlemsstaten og det pågældende tredjeland, de i litra b) omhandlede kontakter og konsekvenserne af suspensionen af visumfritagelsen for Unionens og dens medlemsstaters eksterne forbindelser med det pågældende tredjeland.

e)

Hvis det pågældende tredjeland ikke har ophævet visumpligten, skal Kommissionen senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen, jf. litra a), tredje afsnit, og derefter mindst hver sjette måned inden for en samlet periode, der ikke må overskride den dato, hvor den delegerede retsakt, der er omhandlet i litra f), træder i kraft, eller der gøres indsigelse mod den:

i)

efter anmodning fra den berørte medlemsstat eller på dens eget initiativ, vedtage en gennemførelsesretsakt, der midlertidigt suspenderer visumfritagelsen for visse kategorier af statsborgere fra det pågældende tredjeland i en periode på op til seks måneder. Denne gennemførelsesretsakt fastsætter en dato inden for 90 dage efter ikrafttrædelsen, hvor suspensionen af visumfritagelsen skal træde i kraft, under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer på medlemsstaternes konsulater. Ved vedtagelse af efterfølgende gennemførelsesretsakter kan Kommissionen forlænge denne suspension med yderligere perioder på op til seks måneder, og den kan ændre de kategorier af statsborgere fra det pågældende tredjeland, for hvilke visumfritagelsen er suspenderet.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 4a, stk. 2. Med forbehold af anvendelsen af artikel 4 skal alle de kategorier af statsborgere fra det pågældende tredjeland, der er omhandlet i gennemførelsesretsakten, i de perioder, hvor denne suspension finder anvendelse, være i besiddelse af et visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, eller

ii)

forelægge udvalget i artikel 4a, stk. 1, en rapport med en vurdering af situationen og begrundelserne for, hvorfor den besluttede ikke at suspendere visumfritagelsen, og underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom.

Kommissionen tager hensyn til alle relevante faktorer, såsom de i litra d) nævnte, i denne rapport. Europa-Parlamentet og Rådet kan have en politisk drøftelse på grundlag af disse rapporter.

f)

Hvis det pågældende tredjeland ikke senest 24 måneder efter datoen for offentliggørelsen, jf. litra a), tredje afsnit, har ophævet visumpligten, vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 4b, der i en periode på 12 måneder midlertidigt suspenderer anvendelsen af bilag II på statsborgere fra det pågældende tredjeland. Den delegerede retsakt skal fastsætte en dato inden for 90 dage efter dens ikrafttræden, hvor suspensionen af anvendelsen af bilag II skal træde i kraft, under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer på medlemsstaternes konsulater, og ændre bilag II i overensstemmelse hermed. Denne ændring skal foretages ved, at der ved siden af navnet på det pågældende tredjeland indsættes en fodnote, der angiver, at visumfritagelsen er suspenderet for det pågældende tredjeland, og fastsætter varigheden af denne suspension.

Fra den dato, hvor suspensionen af anvendelsen af bilag II for statsborgere fra det pågældende tredjeland træder i kraft, eller hvor der er gjort indsigelse mod den delegerede retsakt i henhold til artikel 4b, stk. 5, udløber eventuelle gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til litra e) for så vidt angår dette tredjeland.

Såfremt Kommissionen forelægger et lovgivningsforslag som omhandlet i litra h), forlænges suspensionsperioden i første afsnit i nærværende litra med seks måneder. Den i nævnte afsnit omhandlede fodnote ændres i overensstemmelse hermed.

Med forbehold af anvendelsen af artikel 4 skal de statsborgere fra det pågældende tredjeland, der er omfattet af den delegerede retsakt, i de perioder, hvor denne suspension finder anvendelse, være i besiddelse af et visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser.

g)

Eventuelle efterfølgende meddelelser fra en anden medlemsstat i medfør af litra a) vedrørende samme tredjeland i løbet af anvendelsesperioden for foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til litra e) eller f), for så vidt angår det pågældende tredjeland, sammenlægges med de igangværende procedurer, uden at fristerne eller perioderne i nævnte litraer forlænges.

h)

Hvis det pågældende tredjeland ikke har ophævet visumpligten senest seks måneder efter datoen for den i litra f) omhandlede delegerede retsakts ikrafttræden, kan Kommissionen forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne forordning med henblik på at overføre henvisningen til tredjelandet fra bilag II til bilag I.

i)

Procedurerne i litra e), f) og h) berører ikke Kommissionens ret til på ethvert tidspunkt at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne forordning med henblik at overføre henvisningen til det pågældende tredjeland fra bilag II til bilag I.

j)

Såfremt det pågældende tredjeland ophæver visumpligten, giver den berørte medlemsstat omgående Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen meddelelse herom. Kommissionen offentliggør straks meddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Eventuelle gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til litra e) eller f), vedrørende det pågældende tredjeland udløber syv dage efter offentliggørelsen som omhandlet i første afsnit i nærværende litra. Hvis det pågældende tredjeland har indført visumpligt over for to eller flere medlemsstaters statsborgere, udløber gennemførelsesretsakterne eller de delegerede retsakter vedrørende dette tredjeland syv dage efter offentliggørelsen af meddelelsen vedrørende den sidst berørte medlemsstat, hvis statsborgere var pålagt visumpligt af det pågældende tredjeland. Den i litra f), første afsnit, nævnte fodnote slettes ved udløbet af den pågældende delegerede retsakt. Kommissionen offentliggør straks oplysningerne om dette udløb i Den Europæiske Unions Tidende.

Såfremt det pågældende tredjeland ophæver visumpligten, uden at den pågældende medlemsstat meddeler dette i overensstemmelse med første afsnit i nærværende litra, sørger Kommissionen på eget initiativ for straks at foretage den offentliggørelse, der er omhandlet i nævnte afsnit, og andet afsnit i nærværende litra finder anvendelse."

b)

stk. 5 udgår.

2)

Følgende artikel indsættes:

"Artikel 1a

1.   Uanset artikel 1, stk. 2, suspenderes visumfritagelsen for statsborgere i et tredjeland opført på listen i bilag II midlertidigt i nødsituationer, som en sidste udvej, i overensstemmelse med denne artikel.

2.   En medlemsstat kan give Kommissionen meddelelse, hvis den i en periode på seks måneder sammenlignet med samme periode i det forudgående år eller med de seks måneder, der gik forud for gennemførelsen af visumfritagelsen for statsborgere fra det pågældende tredjeland, der er opført på listen i bilag II, står over for et eller flere af følgende forhold, som fører til en nødsituation, som den er ude af stand til selv at afbøde, nemlig en væsentlig og pludselig stigning i antallet af:

a)

statsborgere fra det pågældende tredjeland, som opholder sig på medlemsstatens område uden ret hertil

b)

asylansøgninger fra statsborgere fra det pågældende tredjeland, for hvilket anerkendelsesprocenten er lav, når en sådan stigning forårsager særligt pres på medlemsstatens asylsystem

c)

afviste begæringer fra medlemsstaten til det pågældende tredjeland om tilbagetagelse af tredjelandets egne statsborgere.

Sammenligningen med den periode på seks måneder, der gik forud for gennemførelsen af visumfritagelsen som nævnt i første afsnit, finder kun anvendelse i en periode på syv år fra datoen for gennemførelsen af visumfritagelsen for statsborgere fra det pågældende tredjeland.

Den i første afsnit nævnte meddelelse skal angive de årsager, der ligger til grund for den, og omfatte relevante data og statistikker samt en detaljeret redegørelse for de foreløbige foranstaltninger, som den berørte medlemsstat har truffet med henblik på at rette op på situationen. Kommissionen underretter straks Europa-Parlamentet og Rådet om en sådan meddelelse.

3.   Kommissionen undersøger eventuelle meddelelser i henhold til stk. 2, idet den tager hensyn til:

a)

om nogle af de situationer, som er beskrevet i stk. 2, foreligger

b)

antallet af medlemsstater, der berøres af de situationer, som er beskrevet i stk. 2

c)

den generelle indvirkning af de i stk. 2 omhandlede stigninger på migrationssituationen i Unionen, således som den fremgår af data fra medlemsstaterne

d)

de rapporter, som Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, Det Europæiske Asylstøttekontor eller Den Europæiske Politienhed (Europol) udarbejder, hvis omstændighederne i det specifikke tilfælde, der er givet meddelelse om, kræver det

e)

det generelle spørgsmål om offentlig orden og den indre sikkerhed i samråd med den berørte medlemsstat.

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af dens undersøgelse.

4.   Såfremt Kommissionen, på grundlag af den i stk. 3 nævnte undersøgelse og under hensyntagen til konsekvenserne af en suspension af visumfritagelsen for Unionens og dens medlemsstaters eksterne forbindelser med det pågældende tredjeland og i tæt samarbejde med tredjelandet om at finde alternative langsigtede løsninger, beslutter, at der er behov for tiltag, vedtager den inden for tre måneder efter at have modtaget den i stk. 2 omhandlede meddelelse en gennemførelsesretsakt om midlertidig suspension af visumfritagelsen for statsborgere fra det pågældende tredjeland for en periode på seks måneder. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 4a, stk. 2. I gennemførelsesretsakten fastsættes den dato, hvor suspensionen af visumfritagelsen skal træde i kraft.

Med forbehold af anvendelsen af artikel 4 skal de statsborgere fra det pågældende tredjeland, der er omfattet af gennemførelsesretsakten, i de perioder, hvor denne suspension finder anvendelse, være i besiddelse af et visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser.

5.   Inden udgangen af gyldighedsperioden for gennemførelsesretsakten vedtaget i henhold til stk. 4 forelægger Kommissionen i samarbejde med den berørte medlemsstat en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten ledsages eventuelt af et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne forordning med henblik på at overføre henvisningen til det pågældende tredjeland fra bilag II til bilag I.

6.   Hvis Kommissionen har forelagt et lovgivningsmæssigt forslag i henhold til stk. 5, kan den forlænge gyldighedsperioden for gennemførelsesretsakten vedtaget i henhold til stk. 4 for en periode på højst 12 måneder. Beslutningen om at forlænge gyldighedsperioden for gennemførelsesretsakten vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 4a, stk. 2.

Artikel 1b

Senest den 10. januar 2018 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en vurdering af effektiviteten af gensidighedsmekanismen i artikel 1, stk. 4, og suspensionsmekanismen i artikel 1a og forelægger om nødvendigt et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne forordning. Europa-Parlamentet og Rådet behandler et sådant forslag efter den almindelige lovgivningsprocedure."

3)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

a)

stk. 1 affattes således:

"1.   En medlemsstat kan fastsætte undtagelser fra visumpligten i artikel 1, stk. 1, eller fra visumfritagelsen i artikel 1, stk. 2, for:

a)

indehavere af diplomatpas, tjenestepas/officielle pas eller særlige pas

b)

medlemmer af besætningen inden for civil luftfart og skibsfart i forbindelse med udførelsen af deres opgaver

c)

medlemmer af besætningen inden for civil skibsfart, når de har landlov og er i besiddelse af identitetspapirer for søfarende udstedt i henhold til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention nr. 108 af 13. maj 1958 eller nr. 185 af 16. juni 2003 eller Den Internationale Søfartsorganisations konvention om lettelse af international samfærdsel ad søvejen af 9. april 1965

d)

besætning og deltagere i nødhjælps- eller redningsaktioner i katastrofe- og ulykkestilfælde

e)

civil besætning på skibe på internationale indre vandveje

f)

indehavere af rejsedokumenter, der udstedes af mellemstatslige internationale organisationer, som mindst én medlemsstat er medlem af, eller af andre enheder, som den berørte medlemsstat har anerkendt som værende underlagt international ret, til ansatte i disse organisationer eller enheder.".

b)

i stk. 2 tilføjes følgende litra:

"d)

konventionsflygtninge og statsløse og andre personer uden noget statsborgerskab, som har ophold i Det Forenede Kongerige eller Irland, og som er indehavere af et af Det Forenede Kongerige eller Irland udstedt rejsedokument, der anerkendes af den berørte medlemsstat, med forbehold af kravene i den europæiske overenskomst om ophævelse af visumtvang for flygtninge undertegnet den 20. april 1959 i Strasbourg.".

4)

Følgende artikler indsættes:

"Artikel 4a

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (13).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

Artikel 4b

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1, stk. 4, litra f), tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 9. januar 2014. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 1, stk. 4, litra f), omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 1, stk. 4, litra f), træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på fire måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13)."."

Artikel 2

Artikel 1a i forordning (EF) nr. 539/2001 som ændret ved nærværende forordning, og navnlig bestemmelserne i dennes stk. 2, andet afsnit, finder også anvendelse på tredjelande, for hvis statsborgere visumfritagelse blev indført inden den 9. januar 2014.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. december 2013.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

V. LEŠKEVIČIUS

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 12.9.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 5.12.2013.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1932/2006 af 21. december 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 405 af 30.12.2006, s. 23).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(5)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(6)  Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(7)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(8)  Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(9)  EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(10)  Rådets afgørelse af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).

(11)  Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EUT L 131 af 1.6.2000, s. 43).

(12)  Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).


20.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/81


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1290/2013

af 11. december 2013

om reglerne for deltagelse og formidling i "Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)" og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1906/2006

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173, 183 og artikel 188, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

"Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)" ("Horisont 2020") blev fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (4). Forordningen skal suppleres med et regelsæt for deltagelse i indirekte aktioner under Horisont 2020 og for udnyttelse og formidling af resultaterne af disse aktioner.

(2)

Horisont 2020 bør gennemføres med henblik på at bidrage direkte til at skabe industrielt lederskab, vækst og beskæftigelse samt borgernes velfærd i Europa og bør afspejle den strategiske vision i Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 med titlen "Europa 2020-flagskibsinitiativ Innovation i EU", hvori Kommissionen forpligter sig til radikalt at forenkle deltagernes adgang.

(3)

Horisont 2020 bør støtte det europæiske forskningsrums virkeliggørelse og funktion, hvor forskere, videnskabelig viden og teknologi kan cirkulere frit, ved at styrke samarbejdet såvel mellem Unionen og medlemsstaterne som medlemsstaterne imellem, især ved at anvende et sammenhængende og gennemsigtigt regelsæt.

(4)

Reglerne i denne forordning for deltagelse, udnyttelse og formidling i Horisont 2020 ("reglerne") bør på passende vis afspejle Europa-Parlamentets anbefalinger i dets beslutning af 11. november 2010 om forenkling af gennemførelsen af forskningsrammeprogrammerne (5) og Rådets anbefalinger om forenkling af de administrative og finansielle krav inden for rammeprogrammerne for forskning. Reglerne bør sikre kontinuitet i de forenklingsforanstaltninger, der allerede er gennemført ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF (6). De bør følge op på anbefalingerne i den endelige rapport fra ekspertgruppen med titlen: "Midtvejsevalueringen af det 7. rammeprogram" af 12. november 2010, og de bør muliggøre yderligere mindskning af deltagernes administrative byrde og kompleksiteten i de finansielle bestemmelser med henblik på at gøre det nemmere at deltage samt at nedbringe antallet af finansielle fejl. Reglerne bør også tage behørigt højde for de bekymringer og anbefalinger, som forskningssamfundet gav udtryk for i kølvandet på den debat, som blev indledt ved Kommissionens meddelelse af 29. april 2010 med titlen: "Forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for forskning", og den efterfølgende grønbog af 9. februar 2011 med titlen: "Fra udfordringer til muligheder: Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation".

(5)

Den foreløbige evaluering af Horisont 2020 bør omfatte en evaluering af den nye finansieringsmodel, herunder dens indvirkning på finansieringsniveauet, på deltagelse i Horisont 2020 og på Horisont 2020's tiltrækningskraft.

(6)

Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan bør sikre, at vejledning og information stilles til rådighed for alle potentielle deltagere, når indkaldelsen af forslag offentliggøres.

(7)

For at sikre sammenhæng med de andre EU-finansieringsprogrammer bør Horisont 2020 gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (7) og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (8) under behørigt hensyn til forsknings- og innovationsaktiviteternes særlige karakter

(8)

Der bør sikres en integreret tilgang ved at sammenstille aktiviteterne under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013), vedtaget ved afgørelse nr. 1982/2006/EF, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF (9) og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 (10) for at lette deltagelsen, skabe en række mere sammenhængende instrumenter og øge den videnskabelige og økonomiske virkning og samtidig undgå overlapning og fragmentering. Der bør gælde fælles regler for at sikre en sammenhængende ramme, der bør lette deltagelse i de programmer, der finansieres under budgettet for Horisont 2020, herunder deltagelse i programmer, der forvaltes af EIT, fællesforetagender eller enhver anden struktur i henhold til artikel 187 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og deltagelse i programmer, der iværksættes af medlemsstaterne i henhold til artikel 185 i TEUF.

Der bør dog sikres fleksibilitet i forhold til vedtagelse af reglerne, når særlige behov ved de pågældende aktioner berettiger det. For at tage hensyn til de særlige behov, der karakteriserer deres drift som defineret i forbindelse med den relevante basisretsakt for organer oprettet i henhold til artikel 187 i TEUF, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen foretager passende høringer i forbindelse med sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(9)

Aktioner, der hører under denne forordnings anvendelsesområde skal overholdes og anvendes i overensstemmelse med de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Sådanne aktioner bør overholde alle retlige forpligtelser, herunder international lov og enhver relevant afgørelse vedtaget af Kommissionen, herunder Kommissionens meddelelse af 28. juni 2013 (11) og alle etiske principper, hvilket indbefatter at undgå at krænke forskningsintegriteten.

(10)

I overensstemmelse med målene for internationalt samarbejde som beskrevet i artikel 180 og 186 i TEUF bør også juridiske enheder, der er etableret i tredjelande, og internationale organisationer kunne deltage. Gennemførelsen af reglerne bør ske i overensstemmelse med foranstaltningerne vedtaget i henhold til artikel 75 og 215 i TEUF og under overholdelse af international lov. Derudover bør gennemførelsen af reglerne tage behørigt hensyn til betingelserne for deltagelse af enheder fra Unionen i tredjelandenes tilsvarende programmer.

(11)

Reglerne bør udgøre en sammenhængende, omfattende og gennemsigtig ramme, der kan sikre, at syvende rammeprogram gennemføres så effektivt som muligt, idet der tages hensyn til, at alle deltagere skal have nem adgang gennem forenklede procedurer især hvad angår mikro-, små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Den finansielle bistand fra Unionen kan ydes på forskellige måder.

(12)

I overensstemmelse med princippet om åbenhed og ud over den offentliggørelse, der foreskrives i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og forordning (EU) nr. 1268/2012, bør Kommissionen offentliggøre forslagsindkaldelserne på webstedet for Horisont 2020 og via særlige informationskanaler og bør sikre, at de bliver bredt formidlet, herunder gennem de nationale kontaktpunkter og efter anmodning i tilgængelige formater, hvor dette kan lade sig gøre.

(13)

De udvælgelses- og tildelingskriterier, der er fastlagt i denne forordning, bør anvendes på en gennemsigtig måde og ud fra objektive og målbare parametre under hensyn til Horisont 2020's overordnede mål om at opnå et velfungerende europæisk forskningsrum.

(14)

Generelt bør perioden mellem den endelige dato for indgivelsen af fuldstændige forslag og undertegnelsen af tilskudsaftaler med ansøgerne eller meddelelsen af afgørelser om ydelse af tilskud til dem være kortere end den i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 fastsatte periode. I behørigt begrundede tilfælde og for så vidt angår Det Europæiske Forskningsråds aktioner bør denne periode kunne være længere.

(15)

Kommissionen bør fortsætte sine bestræbelser på at forenkle procedurerne på de måder, som forbedrede it-systemer muliggør, f.eks. ved yderligere udvidelse af deltagerportalen, som bør fungere som eneste kontaktpunkt fra offentliggørelsen af indkaldelsen af forslag via indgivelsen af forslag til gennemførelsen af aktionen med det formål at etablere en kvikskranke. Systemet kan også give tilbagemeldinger til ansøgerne om status på og tidsfrist for deres ansøgning.

(16)

Behandlingen af fortrolige data og klassificerede informationer er omfattet af al relevant EU-ret, herunder institutionernes interne bestemmelser såsom Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom (12), der fastsætter bestemmelserne om sikkerhed for Den Europæiske Unions klassificerede informationer.

(17)

Det er nødvendigt at fastsætte minimumsbetingelser for deltagelse, både som en hovedregel og med hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i aktionerne under Horisont 2020. Der bør særlig fastsættes regler for antallet af deltagere og deres etableringssteder. Hvis der er tale om en aktion uden deltagelse af en enhed etableret i en medlemsstat, bør denne medvirke til, at målene i artikel 173 og 179 i TEUF nås.

(18)

I henhold til Rådets afgørelse 2001/822/EF (13) er retlige enheder i de oversøiske lande og territorier berettiget til at deltage i Horisont 2020 med forbehold af de særlige betingelser deri.

(19)

Kommissionen bør overveje det rette tidspunkt for indkaldelse af forslag og anmodning om oplysninger, idet der så vidt muligt tages højde for traditionelle ferieperioder.

(20)

Kommissionen bør i tilfælde af afviste forslag give tilbagemeldinger til de pågældende ansøgere.

(21)

Klare og gennemsigtige mekanismer til udarbejdelse af indkaldelse af forslag om særlige emner bør give mulighed for lige vilkår, øge Horisont 2020's tiltrækningsevne og øge deltagelse.

(22)

Kommissionen bør i alle henseender for så vidt angår Horisont 2020 handle i overensstemmelse med principperne i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, jf. bilaget til Kommissionens afgørelse 2000/633/EF, EKSF, Euratom (14).

(23)

Det er nødvendigt at fastsætte vilkår og betingelser for EU-finansiering til deltagerne i aktioner under Horisont 2020. For at mindske de eksisterende finansieringsreglers kompleksitet bør der vedtages et forenklet system til godtgørelse af omkostninger med øget anvendelse af engangsbeløb, faste satser og enhedsomkostninger.

(24)

Der henvises til godtgørelsessatserne i denne forordning som maksima for at overholde kravet om almennyttighed og medfinansieringsprincippet og for at gøre det muligt for deltagerne at anmode om en lavere sats. Principielt bør godtgørelsessatser dog være på 100 % eller 70 %.

(25)

OECD's definitioner af teknologisk modenhedsniveau bør tages i betragtning i forbindelse med klassificeringen af teknologisk forskning, produktudvikling og demonstrationsaktiviteter.

(26)

De særlige udfordringer inden for forskning og innovation bør imødegås gennem nye finansieringsformer som tildeling af priser, prækommercielle offentlige indkøb eller offentlige indkøb af innovative løsninger, SMV-instrumentet og aktioner under Hurtig vej til Innovation, der kræver særlige regler.

(27)

For at sikre ensartede vilkår for alle virksomheder på det indre marked bør finansieringen under Horisont 2020 udformes i overensstemmelse med statsstøttereglerne med henblik på at sikre øget effektivitet i brugen af de offentlige udgifter og hindre markedsforstyrrelser, såsom at fortrænge privat finansiering, skabe ineffektive markedsstrukturer eller bevare ineffektive virksomheder. Der bør drages omsorg for at sikre, at finansiering af innovationsaktioner hverken er konkurrenceforvridende eller fører til indgriben på markedet uden tilstrækkelig begrundelse.

(28)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklen ved at sikre en passende balance mellem tillid og kontrol.

(29)

Reglerne bør i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 danne grundlag for en bredere accept af støttemodtagernes sædvanlige regnskabsmetoder.

(30)

Deltagergarantifonden, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006 (15) og forvaltes af Kommissionen, har vist sig at fungere som en vigtig beskyttelsesmekanisme, der afbøder de risici, der opstår i forbindelse med de skyldige beløb, som misligholdende deltagere ikke tilbagebetaler. Der bør derfor oprettes en ny deltagergarantifond (fonden). For at sikre mere effektiv forvaltning og bedre dækning af deltagernes risici bør fonden dække aktioner under de programmer, der er vedtaget ved beslutning nr. 1982/2006/EF, Rådets afgørelse 2006/970/Euratom (16), Rådets afgørelse 2012/93/Euratom (17) samt aktioner under Horisont 2020 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1314/2013 (18). Fonden dækker ikke programmer, der forvaltes af andre enheder end EU-finansieringsorganer.

(31)

For at forbedre gennemsigtigheden bør navnene på de eksperter, der har assisteret Kommissionen eller andre relevante finansieringsorganer i anvendelsen af denne forordning, offentliggøres. Hvis offentliggørelse af en eksperts navn kan true dennes sikkerhed, integritet eller i urimeligt omfang have negative virkninger for dennes privatliv, kan Kommissionen eller finansieringsorganerne undlade at offentliggøre disse navne.

(32)

Personoplysninger om eksperter bør behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (19).

(33)

Reglerne om udnyttelse og formidling af resultater bør fastsættes for at sikre, at deltagere beskytter, udnytter og formidler disse resultater på behørig vis, og give mulighed for i Europas strategiske interesse at fastsætte yderligere betingelser for udnyttelse. Deltagere, der har modtaget EU-finansiering, og som planlægger at udnytte de resultater, der er frembragt ved hjælp af denne finansiering, først og fremmest i tredjelande, der ikke er associeret med Horisont 2020, bør oplyse, hvordan EU-finansieringen vil gavne Europas generelle konkurrenceevne (gensidighedsprincippet) som fastlagt i tilskudsaftalen.

(34)

I tilfælde af forskning med mulighed for videreudvikling hen imod ny medicinsk teknologi (såsom lægemidler, vacciner og medicinsk diagnostik) bør der træffes foranstaltninger til at sikre umiddelbar udnyttelse og formidling af resultaterne, hvis det er relevant.

(35)

Trods succesen for Unionens nuværende finansielle låne- og egenkapitalinstrumenter med henblik på forskning, udvikling, innovation og vækst er adgang til risikovillig kapital fortsat et vigtigt spørgsmål, især for innovative SMV'er. For at gøre det muligt at anvende låne- og egenkapitalinstrumenterne så effektivt som muligt bør det være tilladt at kombinere dem indbyrdes og med tilskud, der finansieres over Unionens budget, herunder Horisont 2020. Desuden bør Kommissionen især sikre kontinuiteten af finansieringsfaciliteten for risikodeling [RSFF] oprettet i henhold til afgørelse nr. 1982/2006/EF og den tidlige fase af faciliteten for SMV'er i hurtig vækst og innovative SMV'er (GIF) oprettet i henhold til afgørelse nr. 1639/2006/EF inden for deres efterfølgende finansielle låne- og egenkapitalinstrumenter i henhold til Horisont 2020, henholdsvis "EU's låne- og garantiservice for forskning og innovation" og "EU's egenkapitalinstrumenter for forskning og innovation". I denne forbindelse bør indtægter og tilbagebetalinger, der er frembragt af disse finansielle instrumenter, direkte henføres til de finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til Horisont 2020.

(36)

Kommissionen bør sikre tilstrækkelig komplementaritet mellem SMV-instrumentet i Horisont 2020 og de finansielle instrumenter i Horisont 2020 og Cosme-programmet, der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/2013 (20) samt med de ordninger og instrumenter, der er oprettet sammen med medlemsstaterne, såsom det fælles program Eurostars (21).

(37)

Af hensyn til retssikkerheden og klarheden bør forordning (EF) nr. 1906/2006 ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning fastsættes de særlige regler for deltagelse i indirekte aktioner, der iværksættes i henhold til forordning (EU) nr. 1291/2013, herunder deltagelse i indirekte aktioner, der finansieres af finansieringsorganer i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i samme forordning.

Ved denne forordning fastsættes desuden regler for udnyttelse og formidling af resultater.

2.   Med forbehold af de i denne forordning fastsatte særlige regler finder de relevante regler i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og forordning (EU) nr. 1268/2012 anvendelse.

3.   Forordning (EF) nr. 294/2008 eller en basisretsakt, som overdrager et finansieringsorgan budgetgennemførelsesopgaver i henhold til artikel 185 i TEUF, kan fastsætte regler, der afviger fra de i denne forordning fastsatte regler. For at tage hensyn til finansieringsorganers særlige driftsbehov som fastlagt i den relevante basisretsakt tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 56 for så vidt angår finansieringsorganer oprettet i henhold til artikel 187 i TEUF vedrørende:

a)

betingelserne for deltagelse i indkaldelser af forslag iværksat af finansieringsorganer, der er oprettet på området luftfart, med henblik på at mindske minimumsantallet af deltagere fastsat i artikel 9, stk. 1

b)

støtteberettigede deltagere som fastsat i artikel 10 for at gøre det muligt for finansieringsorganer, der er oprettet på områderne biobaserede industrier og innovative lægemidler, at begrænse støtteberettigelsen til særlige typer deltagere

c)

reglerne om udnyttelse og formidling af resultater for at gøre det muligt for finansieringsorganer, der er oprettet på området innovative lægemidler, for at:

i)

udvide mulighederne for overdragelse og licensudstedelse af resultater og baggrundsviden for associerede enheder, købere og efterfølgende enheder i overensstemmelse med tilskudsaftalen og uden de andre deltageres samtykke, jf. artikel 44, stk. 1 og 2

ii)

tillade særlige aftaler om brugsret til baggrundsviden med henblik på udvikling af resultater med henblik på kommercialisering eller kommercialisering af selve resultaterne (direkte udnyttelse), jf. artikel 48, stk. 2-4

iii)

supplere reglerne ved at indføre bestemmelser om ejendomsret og adgang til data, viden og oplysninger, som ligger uden for målene for en aktion, og som ikke er nødvendige for gennemførelsen og udnyttelsen af aktionen (sideløbende resultater), jf. artikel 41, stk. 2, og artikel 45-48

iv)

udvide reglerne om udnyttelse til andre formål end gennemførelse af aktionen (forskningsbrug) eller udvikling af resultater med henblik på kommercialisering eller kommercialisering af selve resultaterne (direkte udnyttelse), jf. artikel 48

v)

fastsætte kriterier for at give en deltager tilladelse til at udstede underlicens til en anden deltager i den samme aktion, jf. artikel 46, stk. 2

vi)

udvide, på betingelserne i konsortieaftalen, der er omhandlet i artikel 24, stk. 2, deltagernes, deres associerede enheders og tredjeparternes brugsret som licenstagere til resultater eller baggrundsviden til andre formål end gennemførelse af aktionen (forskningsbrug) på passende betingelser, herunder finansielle, eller udvikling af resultater med henblik på kommercialisering eller kommercialisering af selve resultaterne (direkte udnyttelse), jf. artikel 46-48

vii)

betinge brugsret med henblik på direkte udnyttelse af enighed mellem de berørte deltagere, jf. artikel 48

viii)

gøre formidling via videnskabelige publikationer i form af fri adgang, jf. artikel 43, stk. 2, valgfri

d)

finansiering af aktionerne for at gøre det muligt for finansieringsorganer på området elektroniske komponenter og systemer at anvende andre godtgørelsessatser end dem, der er fastsat i artikel 28, stk. 3, i tilfælde, hvor en eller flere medlemsstater samfinansierer en deltager eller en aktion.

Et finansieringsorgan, der er overdraget budgetgennemførelsesopgaver i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), nr. i) eller ii), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, kan anvende regler, der afviger fra de i denne forordning fastsatte regler, under forudsætning af Kommissionens samtykke, hvis finansieringsorganets særlige driftsbehov gør det nødvendigt.

4.   Denne forordning finder ikke anvendelse på direkte aktioner, der gennemføres af Det Fælles Forskningscenter (JRC).

Artikel 2

Definitioner

1.   I denne forordning forstås ved:

1)   "brugsret": ret til anvende resultater eller baggrundsviden i henhold til vilkårene og betingelserne i denne forordning

2)   "associeret enhed": en retlig enhed, der er underlagt en deltagers direkte eller indirekte kontrol eller er underlagt den samme direkte eller indirekte kontrol som deltageren eller som direkte eller indirekte udøver kontrol over en deltager. Kontrol kan antage enhver af de former, der er fastsat i artikel 8, stk. 2

3)   "associeret land": et tredjeland, der er part i en international aftale indgået med Unionen som fastsat i artikel 7 i forordning (EU) nr. 1291/2013

4)   "baggrundsviden": alle data, al knowhow eller alle oplysninger, uanset form eller type, både materielle og immaterielle, herunder rettigheder såsom intellektuelle ejendomsrettigheder, som i) deltagerne besidder, før de tiltræder aktionen; ii) er nødvendige for at gennemføre aktionen eller for at udnytte resultaterne af den; og iii) er fastsat af deltagerne i overensstemmelse med artikel 45

5)   "basisretsakt": en retsakt vedtaget af EU-institutionerne i form af en forordning, et direktiv eller en afgørelse som omhandlet i artikel 288 i TEUF, der gælder som retsgrundlag for foranstaltningen

6)   "innovationsaktion": en foranstaltning, der hovedsagelig består af aktiviteter med direkte henblik på at udarbejde planer og projekter eller tegninger med henblik på nye, ændrede eller forbedrede produkter, processer eller tjenester. Til dette formål kan aktiviteterne omfatte udformning af prototyper, afprøvning, demonstration, styring, produktvalidering i stor målestok og markedsintroduktion

7)   "samordnings- og støtteaktion": en aktion, der hovedsagelig består af ledsageforanstaltninger såsom standardisering, formidling, bevidstgørelses- og kommunikationsforanstaltninger, netværk, koordinerings- eller støttetjenester, politiske dialoger samt udveksling og undersøgelser af viden og erfaring, herunder forberedende undersøgelser af nye infrastrukturer, og også kan omfatte supplerende netværks- og koordineringsaktiviteter mellem programmer i forskellige lande

8)   "formidling": offentliggørelse af resultater på en hvilken som helst hensigtsmæssig måde (undtagen som følge af beskyttelse eller udnyttelse af resultaterne), herunder videnskabelige publikationer i medier

9)   "udnyttelse": anvendelse af resultaterne i videre forskningsaktiviteter ud over dem, der er omfattet af den pågældende aktion, eller i udvikling, skabelse og markedsføring af et produkt eller en proces eller i skabelse og udbydelse af en tjeneste eller i standardiseringsaktiviteter

10)   "rimelige vilkår": passende vilkår, herunder eventuelle finansielle betingelser eller royaltyfrie betingelser, der tager hensyn til de særlige forhold i forbindelse med en anmodning om brugsret, for eksempel den faktiske eller potentielle værdi af de resultater eller den baggrundsviden, som der anmodes om brugsret til, og/eller omfanget, varigheden eller andre forhold vedrørende den påtænkte udnyttelse

11)   "finansieringsorgan": et organ eller en myndighed bortset fra Kommissionen, jf. artikel 58, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, som Kommissionen har overdraget opgaver til vedrørende budgetgennemførelsen i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1291/2013

12)   "international organisation af europæisk interesse": en international organisation, hvor flertallet af medlemmerne er medlemsstater eller associerede lande, og hvis hovedformål er at bidrage til at styrke det videnskabelige og teknologiske samarbejde i Europa

13)   "retlig enhed": en fysisk person eller en efter national ret, EU-lovgivningen eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter

14)   "almennyttig retlig enhed": en retlig enhed, der som følge af sin retlige form er almennyttig, eller som er retligt eller lovmæssigt forpligtet til ikke at udlodde udbytte til sine aktionærer eller enkelte medlemmer

15)   "deltager": en retlig enhed, der gennemfører en aktion eller en del af en aktion, under forordning (EU) nr. 1291/2013, og som har rettigheder og pligter over for Unionen eller et andet finansieringsorgan i henhold til nærværende forordning

16)   "programstøtteaktion": en aktion, der finansieres via et tilskud, hvis hovedformål er at supplere enkelte indkaldelser eller programmer, der finansieres af andre enheder end Unionens finansieringsorganer, og forvalte forsknings- og innovationsprogrammer. En programstøtteaktion kan også omfatte supplerende netværks- og koordineringsaktiviteter mellem programmer i forskellige lande

17)   "prækommercielle offentlige indkøb": offentlige indkøb inden for forsknings- og udviklingstjenester, der omfatter risiko- og resultatdeling på markedsvilkår og konkurrencedygtig udvikling i faser, hvor indkøbte forsknings- og udviklingstjenester adskiller sig klart fra den kommercielle indførsel af slutprodukter

18)   "offentlige indkøb af innovationsløsninger": indkøb, hvor den ordregivende myndighed fungerer som første kunde for innovative varer eller tjenester, der endnu ikke er kommercielt tilgængelige i stor skala, og som kan omfatte overensstemmelsesprøvning

19)   "resultater": ethvert materielt eller immaterielt resultat af aktionen såsom data, viden eller oplysninger, som frembringes under aktionen, uanset form eller type, og uanset om det kan beskyttes eller ej, samt alle rettigheder knyttet hertil, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder

20)   "SMV'er": mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (22)

21)   "arbejdsprogram": dokument, som Kommissionen har vedtaget til gennemførelse af særprogrammet, jf. artikel 5 i Rådets afgørelse nr. 2013/743/EU (23)

22)   "arbejdsplan": et dokument i lighed med Kommissionens arbejdsprogram vedtaget af finansieringsorganer, der skal administrere dele af gennemførelsen af Horisont 2020 i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1291/2013.

2.   I denne forordning betragtes en enhed, der ikke er en juridisk person i henhold til gældende national lov, som ligestillet med en retlig enhed, forudsat at betingelserne i artikel 131, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og artikel 198 i forordning (EU) nr. 1268/2012 overholdes.

3.   Med henblik på denne forordning betragtes tilskudsmodtagere ikke som finansieringsorganer.

Artikel 3

Tavshedspligt

Med forbehold af vilkårene i gennemførelsesaftalerne, afgørelser eller kontrakter behandles data, viden og oplysninger, der formidles som fortroligt materiale inden for rammerne af en aktion, fortroligt under hensyntagen til EU-lovgivningen om beskyttelse af og adgang til klassificerede oplysninger.

Artikel 4

Oplysninger, der gøres tilgængelige

1.   Uanset artikel 3 stiller Kommissionen efter anmodning alle brugbare oplysninger, som den råder over, vedrørende resultater frembragt af en deltager i en aktion, der har modtaget EU-finansiering, til rådighed for EU-institutionerne, -organerne, -kontorerne eller -agenturerne, medlemsstaterne eller associerede lande, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

a)

oplysningerne er af offentlig interesse

b)

deltagerne har ikke angivet holdbare og tilstrækkelige grunde til, at de pågældende oplysninger bør tilbageholdes.

I aktioner under det specifikke mål "sikre samfund – beskyttelse af Europa og dets borgeres frihed og sikkerhed" stiller Kommissionen efter anmodning alle brugbare oplysninger, som den råder over, om resultater frembragt af en deltager i en aktion, der har modtaget EU-finansiering, til rådighed for EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer eller for medlemsstaternes nationale myndigheder. Kommissionen underretter deltageren om sådanne meddelelser. Hvis en medlemsstat eller et EU-institut, -organ, -kontor eller -agentur anmoder om fremsendelse af oplysninger, underretter Kommissionen også alle medlemsstaterne herom.

2.   Informationsformidling i henhold til stk. 1 medfører ikke, at der overdrages rettigheder eller pligter fra Kommissionen eller de øvrige deltagere til modtageren. Modtageren skal dog behandle alle sådanne oplysninger som fortrolige, medmindre de bliver offentlige eller gøres offentligt tilgængelige af deltagerne, eller de er meddelt til Kommissionen uden fortrolighedskrav. Kommissionens sikkerhedsregler om klassificerede oplysninger finder anvendelse.

Artikel 5

Vejledning af og information til potentielle deltagere

Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan sikrer i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og forordning (EU) nr. 1268/2012, at der stilles tilstrækkelig vejledning og information til rådighed for alle potentielle deltagere på tidspunktet for offentliggørelsen af indkaldelsen af forslag, navnlig den gældende modeltilskudsaftale.

AFSNIT II

REGLER FOR DELTAGELSE

KAPITEL I

Generelle bestemmelser

Artikel 6

Finansieringsformer

I henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 1291/2013 kan finansiering tage en eller flere af de former, der er fastsat ved forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, navnlig tilskud, priser, offentlige indkøbsaftaler eller finansielle instrumenter.

Artikel 7

Retlige enheder, der kan deltage i aktionerne

1.   Enhver retlig enhed, uanset etableringssted, eller international organisation kan deltage i en aktion, forudsat at betingelserne i denne forordning er opfyldt og eventuelle betingelser i det relevante arbejdsprogram eller den relevante arbejdsplan er opfyldt.

2.   Det relevante arbejdsprogram kan begrænse deltagelse af retlige enheder etableret i tredjelande i Horisont 2020 eller dele deraf, hvis betingelserne for deltagelse af retlige enheder fra medlemsstaterne, eller af deres associerede enheder etableret i tredjelande, i tredjelandes forsknings- og innovationsprogrammer anses for at skade Unionens interesser.

3.   Det relevante arbejdsprogram eller den relevante arbejdsplan kan udelukke enheder, der ikke kan stille tilfredsstillende sikkerhedsgarantier, bl.a. i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse af personale, hvis der er sikkerhedsgrunde hertil.

4.   JRC kan deltage i aktioner med de samme rettigheder og forpligtelser som en retlig enhed etableret i en medlemsstat.

Artikel 8

Uafhængighed

1.   To retlige enheder anses for indbyrdes uafhængige, når ingen af dem udøver direkte eller indirekte kontrol over den anden eller er underlagt den samme direkte eller indirekte kontrol som den anden.

2.   Med henblik på stk. 1 kan kontrol bl.a. antage en af følgende former:

a)

direkte eller indirekte besiddelse af mere end 50 % af de udstedte kapitalandele i den pågældende retlige enhed efter deres pålydende værdi eller stemmeflertallet af denne enheds foranstaltninger eller medejere

b)

direkte eller indirekte besiddelse, de facto eller de jure, af beslutningsmyndigheden i den pågældende retlige enhed.

3.   Med henblik på stk. 1 anses følgende forbindelser mellem retlige enheder ikke i sig selv for at udgøre kontrollerende indflydelse:

a)

det samme offentlige holdingselskab, den samme institutionelle investor eller det samme venturekapitalselskab, der direkte eller indirekte besidder over 50 % af de udstedte kapitalandele efter deres pålydende værdi eller stemmeflertallet blandt foranstaltningerne eller medejerne

b)

det samme offentlige organ ejer eller fører tilsyn med de pågældende retlige enheder.

KAPITEL II

Tilskud

Afdeling I

Tildelingsprocedure

Artikel 9

Betingelser for deltagelse

1.   Følgende minimumsbetingelser finder anvendelse:

a)

mindst tre retlige enheder skal deltage i en foranstaltning

b)

tre retlige enheder skal hver være etableret i forskellige medlemsstater eller associerede lande, og

c)

de tre retlige enheder omhandlet i litra b) skal være indbyrdes uafhængige, jf. artikel 8.

2.   Hvis en af deltagerne er JRC, en international organisation af europæisk interesse eller en enhed, der er oprettet i henhold til EU-lovgivningen, anses denne deltager med henblik på stk. 1 for etableret i en anden medlemsstat eller et andet associeret land end de andre deltagere i samme aktion.

3.   Uanset stk. 1 skal minimumsbetingelsen være, at én retlig enhed etableret i en medlemsstat eller et associeret land deltager, i forbindelse med:

a)

Det Europæiske Forskningsråds (EFR) aktioner til frontlinjeforskning

b)

SMV-instrumentet, når aktionen har klar europæisk merværdi

c)

programstøtteaktionerne og

d)

begrundede tilfælde som fastsættes i arbejdsprogrammet eller arbejdsplanen.

4.   Uanset stk. 1 skal minimumsbetingelsen for samordnings- og støtteaktioner og uddannelses- og mobilitetsaktioner være, at én retlig enhed deltager.

5.   Arbejdsprogrammer eller arbejdsplaner kan, hvis det er hensigtsmæssigt og behørigt begrundet, foreskrive yderligere betingelser i overensstemmelse med specifikke politiske krav eller aktionens type eller mål, herunder bl.a. betingelser vedrørende deltagerantal og -type samt etableringssted.

Artikel 10

Støtteberettigelse

1.   Følgende deltagere er berettigede til EU-støtte:

a)

retlige enheder, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land eller oprettet i henhold til EU-retten

b)

internationale organisationer af europæisk interesse

c)

retlige enheder i et tredjeland, der er nævnt i arbejdsprogrammet.

2.   Unionen kan yde finansieringsbidrag til en deltagende international organisation eller en deltagende retlig enhed etableret i et tredjeland, som ikke er støtteberettiget i henhold til stk. 1, hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:

a)

deltagelsen anses af Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan for afgørende for gennemførelsen af aktionen

b)

denne form for finansiering fastsættes i en bilateral aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde eller i andre aftaler mellem Unionen og den internationale organisation eller, for enheder etableret i et tredjeland, det land, som den retlige enhed er etableret i.

Artikel 11

Forslagsindkaldelser

1.   Forslag indkaldes i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og forordning (EU) nr. 1268/2012, idet der især tages hensyn til behovet for åbenhed og ikke-forskelsbehandling og for den fleksibilitet, der er hensigtsmæssig i forbindelse med forskelligartede forsknings- og innovationssektorer.

2.   Som en undtagelse, og uden at dette berører de andre tilfælde fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og forordning (EU) nr. 1268/2012, indkaldes der ikke forslag til samordnings- og støtteaktioner og programstøtteaktioner, der gennemføres af retlige enheder, som er fastsat i arbejdsprogrammerne eller arbejdsplanerne, forudsat at aktionen ikke falder inden for rammerne af en forslagsindkaldelse.

3.   I overensstemmelse med de relevante regler i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og forordning (EU) nr. 1268/2012 fastsættes der tilstrækkelig tid til udarbejdelse af forslag med et rimeligt varsel om kommende indkaldelser af forslag gennem offentliggørelse af et arbejdsprogram og et rimeligt tidsrum mellem offentliggørelsen af en indkaldelse af forslag og fristen for indgivelse af forslag.

Artikel 12

Forslagsindkaldelser i fællesskab med tredjelande og internationale organisationer

1.   Der kan fremsættes forslagsindkaldelser i fællesskab med tredjelande eller deres videnskabelige og teknologiske organisationer og agenturer eller med internationale organisationer på prioriterede områder af fælles interesse og forventet gensidig fordel, når der er en klar merværdi for Unionen. Forslagene evalueres og udvælges ved fælles evaluerings- og udvælgelsesprocedurer, der skal aftales. Sådanne evaluerings- og udvælgelsesprocedurer skal sikre overholdelse af principperne i afsnit VI i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og omfatte en afbalanceret gruppe af uafhængige eksperter, som udpeges af begge parter.

2.   Retlige enheder, der modtager EU-finansiering, skal indgå en tilskudsaftale med Unionen eller det relevante finansieringsorgan. Tilskudsaftalen skal indeholde en beskrivelse af det arbejde, der skal udføres af deltagerne og de deltagende retlige enheder fra involverede tredjelande.

3.   Retlige enheder, der modtager EU-finansiering, skal indgå en koordineringsaftale med de andre deltagende retlige enheder, der modtager finansiering fra de berørte tredjelande eller internationale organisationer.

Artikel 13

Forslag

1.   Forslag skal indeholde et udkast til en plan for udnyttelse og formidling af resultaterne, hvis dette kræves i arbejdsprogrammet eller arbejdsplanen.

2.   Forslag om forskning i menneskelige embryonale stamceller skal efter forholdene indeholde nærmere oplysninger om, hvilke foranstaltninger de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder vil træffe med hensyn til tilladelse og kontrol, og om, hvilke etiske godkendelser, der vil blive givet. Hvad angår derivering af humane embryonale stamceller er institutionerne, organisationerne og forskerne underlagt strenge krav om tilladelse og kontrol efter retsgrundlaget i de berørte medlemsstater.

3.   Forslag, der strider mod grundlæggende etiske principper eller anden gældende lovgivning, eller som ikke opfylder betingelserne i afgørelse nr. 2013/743/EU i arbejdsprogrammet, i arbejdsplanen eller i forslagsindkaldelsen, kan til enhver tid udelukkes fra procedurerne for bedømmelse, udvælgelse og tildeling.

4.   Forslag skal redegøre for, hvordan og i hvilket omfang kønsspecifik analyse er relevant for indholdet af det påtænkte projekt, når det er relevant og angivet i arbejdsprogrammet eller arbejdsplanen.

Artikel 14

Etisk gennemgang

1.   Kommissionen foretager systematisk en etisk gennemgang af de forslag, der giver anledning til etiske overvejelser. Gennemgangen skal kontrollere, at de etiske principper og lovgivningen overholdes og, i tilfælde af at forskningen finder sted uden for Unionen, at den samme forskning ville være tilladt i en medlemsstat.

2.   Kommissionen gør den etiske gennemgang så gennemsigtig som muligt og sikrer, at den foretages i rette tid, og at genindgivelse af dokumenter så vidt muligt undgås.

Artikel 15

Udvælgelses- og tildelingskriterier

1.   De indsendte forslag evalueres på grundlag af følgende tildelingskriterier:

a)

topkvalitet

b)

virkning

c)

gennemførelsens kvalitet og effektivitet.

2.   Kun det i stk. 1, litra a), omhandlede kriterium finder anvendelse på forslag om EFR's aktioner inden for frontlinjeforskning.

3.   Det i stk. 1, litra b), omhandlede kriterium kan vægtes højere i forbindelse med forslag til innovationsaktioner.

4.   Arbejdsprogrammet eller arbejdsplanen fastsætter yderligere oplysninger om anvendelsen af tildelingskriterierne i stk. 1 og præciserer vægtninger og tærskler.

5.   Kommissionen tager hensyn til muligheden for en tofaseprocedure for indgivelse af forslag som omhandlet i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og forordning (EU) nr. 1268/2012, hvis dette er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med målene for forslagsindkaldelserne.

6.   Forslag prioriteres efter bedømmelsesresultaterne. Udvælgelsen sker på baggrund af denne prioritering.

7.   Bedømmelsen foretages af uafhængige eksperter.

8.   I tilfælde af en retlig enhed som omhandlet i artikel 11, stk. 2, eller under andre behørigt begrundede usædvanlige omstændigheder kan bedømmelsen foretages på en måde, der afviger fra stk. 7. I hvert tilfælde af en sådan bedømmelse giver Kommissionen medlemsstaterne udførlige oplysninger om den anvendte bedømmelsesprocedure og resultatet heraf.

9.   Ansøges der om et finansieringsbidrag fra Unionen til en aktion, der er lig med eller overstiger 500 000 EUR, kontrollerer Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan ved hjælp af metoder, der er forenelige med national ret, på forhånd alene den økonomiske formåen hos koordinatorerne. Desuden kontrollerer Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan koordinatorens eller andre deltageres økonomiske formåen, når der på grundlag af allerede tilgængelige oplysninger er grund til at tvivle på deres økonomiske formåen.

10.   Den økonomiske formåen kontrolleres hverken for så vidt angår retlige enheder, hvis levedygtighed er garanteret af en medlemsstat eller et associeret land, eller for så vidt angår sekundære og højere uddannelsesinstitutioner.

11.   Den økonomiske formåen kan garanteres af en anden retlig enhed, hvis økonomiske formåen så kontrolleres i overensstemmelse med stk. 9.

Artikel 16

Procedure for fornyet gennemgang af bedømmelsen

1.   Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan fastlægger en gennemsigtig procedure for fornyet gennemgang af bedømmelsen for ansøgere, der mener, at bedømmelsen af deres forslag ikke er foretaget i overensstemmelse med procedurerne i denne forordning, det pågældende arbejdsprogram, arbejdsplan eller indkaldelsen af forslag.

2.   En anmodning om fornyet behandling skal vedrøre et konkret forslag og indsendes af koordinatoren senest 30 dage efter den dato, hvor Kommissionen eller finansieringsorganet informerede koordinatoren om resultatet af bedømmelsen.

3.   Kommissionen eller finansieringsorganet er ansvarligt for gennemgangen af den i stk. 2 omhandlede anmodning. Kun de formelle aspekter af bedømmelsen og ikke forslagets kvaliteter vurderes.

4.   Et udvalg for fornyet gennemgang af bedømmelsen bestående af medarbejdere fra Kommissionen eller af medarbejdere fra det relevante finansieringsorgan skal udtale sig om bedømmelsesprocessens formelle aspekter. Udvalgets formand er en tjenestemand fra Kommissionen eller fra det relevante finansieringsorgan fra en afdeling, der er forskellig fra den afdeling, der er ansvarlig for indkaldelsen af forslag. Udvalget kan anbefale et af følgende:

a)

forslaget bedømmes på ny, hovedsagelig af evaluatorer, der ikke har deltaget i den foregående bedømmelse

b)

den oprindelige bedømmelse bekræftes.

5.   På baggrund af den i stk. 4 omhandlede anbefaling træffer Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan en afgørelse og meddeler koordinatoren herom. Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan træffer sådanne afgørelser uden unødig forsinkelse.

6.   Proceduren for fornyet gennemgang af bedømmelsen må ikke forsinke udvælgelsen af forslag, da denne ikke er genstand for anmodningen om fornyet gennemgang.

7.   Proceduren for fornyet gennemgang af bedømmelsen udelukker ikke andre aktioner, som en deltager kan træffe i overensstemmelse med EU-retten.

Artikel 17

Forespørgsler og klager

1.   Kommissionen sikrer, at der findes en procedure for deltagere til at fremsætte forespørgsler eller indgive klager vedrørende deres deltagelse i Horisont 2020.

2.   Kommissionen sikrer, at oplysninger om, hvordan problemer, forespørgsler eller klager skal registreres, stilles til rådighed for alle deltagere og offentliggøres online.

Artikel 18

Tilskudsaftale

1.   Kommissionen udarbejder i tæt samarbejde med medlemsstaterne modeltilskudsaftaler mellem Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan og deltagerne i overensstemmelse med denne forordning. Hvis en betydelig ændring af en modeltilskudsaftale er påkrævet, reviderer Kommissionen den, hvor det er relevant, i nært samarbejde med medlemsstaterne.

2.   Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan indgår en tilskudsaftale med deltagerne. Det begrundes behørigt, hvis en enhed fjernes eller udskiftes inden undertegnelsen af tilskudsaftalen.

3.   Tilskudsaftalen fastsætter deltagernes og enten Kommissionens eller det relevante finansieringsorgans rettigheder og forpligtelser i henhold til denne forordning. Den fastsætter også rettigheder og forpligtelser for de retlige enheder, der indtræder som nye deltagere under gennemførelsen af aktionen, samt konsortiekoordinators rolle og opgaver.

4.   Hvis det kræves i et arbejdsprogram eller en arbejdsplan, kan tilskudsaftalen fastsætte deltagernes rettigheder og forpligtelser med hensyn til brugsret, udnyttelse og formidling ud over dem, der er fastsat i denne forordning.

5.   Tilskudsaftalen skal, hvis det er relevant, og i det omfang, det er muligt, leve op til de almindelige principper i Kommissionens henstilling om et europæisk charter for forskere og adfærdskodeks for ansættelse af forskere, principperne om forskningsintegritet, Kommissionens henstilling med henblik på forvaltning af intellektuel ejendomsret i forbindelse med videnformidling, adfærdskodeksen for universiteter og andre offentlige forskningsorganisationer samt princippet om ligestilling, jf. artikel 16 i forordning (EU) nr. 1291/2013.

6.   Tilskudsaftalen skal, hvis det er relevant, indeholde bestemmelser til sikring af, at de etiske principper overholdes, herunder oprettelse af et uafhængigt etisk råd og Kommissionens ret til at foretage etisk revision ved uafhængige eksperter.

7.   Særtilskud til aktioner kan i behørigt begrundede tilfælde indgå i en partnerskabsrammeaftale i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og forordning (EU) nr. 1268/2012.

Artikel 19

Afgørelser om at yde tilskud

Hvis det er hensigtsmæssigt, og i behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen i henhold til artikel 121, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 eller det relevante finansieringsorgan meddele afgørelser om at yde tilskud frem for at indgå en tilskudsaftale. Denne forordnings bestemmelser om tilskudsaftaler finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 20

Tilskudstidspunkt

1.   Indkaldelser af forslag angiver i overensstemmelse med artikel 128, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 den planlagte dato for, hvornår alle ansøgere senest underrettes om resultatet af bedømmelsen af deres ansøgning, og den vejledende dato for undertegnelse af tilskudsaftalerne eller meddelelse af tilskudsafgørelserne.

2.   Datoerne i stk. 1 bygger på følgende perioder:

a)

for at underrette alle ansøgerne om resultatet af den videnskabelige bedømmelse af deres ansøgning: en periode på maksimalt fem måneder fra fristen for indgivelse af fuldstændige forslag

b)

for undertegnelse af tilskudsaftaler med ansøgerne eller meddelelse af tilskudsafgørelser til dem: en periode på maksimalt tre måneder fra datoen for underrettelse af ansøgerne om, at deres ansøgning er imødekommet.

3.   De i stk. 2 omhandlede perioder kan være længere i forbindelse med EFR-aktioner og i usædvanlige, behørigt begrundede tilfælde, navnlig hvor aktioner er komplekse, når der er mange forslag, eller hvis ansøgerne anmoder herom.

4.   Deltagere gives rimelig tid til at indgive de oplysninger og den dokumentation, der kræves til at undertegne tilskudsaftalen. Kommissionen træffer afgørelser og anmoder om oplysninger så hurtigt som muligt. Genindgivelse af dokumenter skal, når det er muligt, undgås.

Artikel 21

Betalingstidspunkt

Deltagere betales rettidigt i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Når der er foretaget en udbetaling til koordinatoren, giver Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan deltagerne meddelelse herom.

Artikel 22

Sikkert elektronisk system

Al kontakt med deltagerne, herunder indgåelse af tilskudsaftaler, meddelelse af tilskudsafgørelser og alle ændringer af disse, kan ske gennem et elektronisk system, der oprettes af Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan, jf. artikel 179 i forordning (EU) nr. 1268/2012.

Afdeling II

Gennemførelse

Artikel 23

Gennemførelse af aktioner

1.   Deltagere gennemfører aktioner i overensstemmelse med alle betingelserne og forpligtelserne i denne forordning, forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, forordning (EU) nr. 1268/2012, afgørelse 2013/743/EU, arbejdsprogrammet eller arbejdsplanen, forslagsindkaldelsen og tilskudsaftalen.

2.   Deltagere indgår ikke forpligtelser, der er uforenelige med denne forordning eller tilskudsaftalen. Hvis en deltager ikke opfylder sine forpligtelser for så vidt angår den tekniske gennemførelse af aktionen, opfylder de andre deltagere forpligtelserne uden supplerende tilskud fra EU, medmindre Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan udtrykkelig fritager dem for denne forpligtelse. I tilfælde af at en deltager misligholder, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 39, stk. 3, litra a), overføre det skyldige beløb fra deltagergarantifonden som omhandlet i artikel 38 til koordinatoren af aktionen. Hver deltagers finansielle ansvar er begrænset til vedkommendes egen gæld, jf. bestemmelserne om deltagergarantifonden. Deltagere sørger for, at Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan i tide underrettes om enhver begivenhed, der kan påvirke aktionens gennemførelse eller Unionens interesser betydeligt.

3.   Deltagere gennemfører aktionen og træffer alle nødvendige og rimelige foranstaltninger med henblik herpå. De skal have tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre aktionen, når der er behov for det. Hvis det er relevant for gennemførelsen af aktionen, kan deltagerne indkalde tredjeparter, herunder underleverandører, til at udføre arbejde i forbindelse med aktionen eller bruge ressourcer, som tredjeparter har stillet til rådighed i form af naturalydelser, i henhold til betingelserne i tilskudsaftalen. Deltagere er ansvarlige over for Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan og de andre deltagere for det udførte arbejde.

4.   Tildeling af underleverandørkontrakter til gennemførelse af visse dele af aktionen begrænses til tilfælde, som er fastsat i tilskudsaftalen, og til behørigt begrundede tilfælde, der ikke klart kunne forudses på tidspunktet for tilskudsaftalens ikrafttræden.

5.   Tredjeparter ud over underleverandører kan udføre arbejde i forbindelse med aktionen på de betingelser, der er fastsat i tilskudsaftalen. Tredjeparten og det arbejde, der skal udføres af denne, anføres i tilskudsaftalen.

Disse tredjeparters omkostninger er støtteberettigede, hvis tredjeparten opfylder alle følgende betingelser:

a)

den ville være støtteberettiget, hvis den var deltager

b)

den er en associeret enhed eller har retlig forbindelse til en deltager, der indebærer et samarbejde, som ikke er begrænset til aktionen

c)

den er anført i tilskudsaftalen.

d)

den overholder de regler, der gælder for deltageren i tilskudsaftalen med hensyn til støtteberettigede omkostninger og kontrol med udgifterne

e)

den accepterer solidarisk hæftelse sammen med deltageren for Unionens bidrag svarende til det beløb, som tredjeparten har opgivet, hvis Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan kræver det.

6.   Tredjeparter kan også stille ressourcer i form af naturalydelser til rådighed for en deltager til aktionen. Tredjeparternes omkostninger i forbindelse med sådanne ydelser, som de yder gratis, er berettigede til finansiering, hvis de opfylder betingelserne i tilskudsaftalen.

7.   Aktionen kan omfatte finansieringsstøtte til tredjeparter i henhold til betingelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og forordning (EU) nr. 1268/2012. Beløbene i artikel 137, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 kan overskrides, hvis det er nødvendigt for at nå aktionens målsætninger.

8.   Den aktion, der gennemføres af deltagere, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF (24), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF (25) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF (26) er ordregivende myndigheder, kan indeholde eller have som primær målsætning prækommercielle offentlige indkøb og offentlige indkøb af innovative løsninger, hvis dette er anført i arbejdsprogrammet eller arbejdsplanen, og hvis det er nødvendigt for gennemførelsen. I sådanne tilfælde finder reglerne i artikel 51, stk. 2, 4 og 5, i denne forordning anvendelse på de indkøbsprocedurer, som deltagerne gennemfører.

9.   Deltagerne skal overholde gældende nationale love og etiske regler i de lande, hvor aktionen udføres. Hvis det er relevant, skal deltagerne ansøge de relevante nationale eller lokale etiske råd om godkendelse, inden de påbegynder aktionen.

10.   Arbejde med dyr skal udføres i overensstemmelse med artikel 13 i TEUF og opfylde kravet om at erstatte, begrænse og forfine brugen af dyr til videnskabelige formål i overensstemmelse med EU-retten og især Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU (27).

Artikel 24

Konsortium

1.   Medlemmer af et konsortium, der ønsker at deltage i en aktion, udpeger et af medlemmerne til koordinator og anfører det i tilskudsaftalen. Koordinatoren er hovedkontaktpunktet for medlemmerne af konsortiet i forbindelserne med Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan, medmindre andet er fastsat i tilskudsaftalen, eller i tilfælde af koordinatorens manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til tilskudsaftalen.

2.   Medlemmer af et konsortium, der deltager i en aktion, indgår en intern aftale ("konsortieaftalen"), som fastsætter deres rettigheder og forpligtelser med hensyn til gennemførelse af aktionen i overensstemmelse med tilskudsaftalen, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, der er fastsat i arbejdsprogrammet, arbejdsplanen eller forslagsindkaldelsen. Kommissionen offentliggør retningslinjer vedrørende de vigtigste spørgsmål, som deltagerne kan anføre i deres konsortieaftaler.

3.   Konsortieaftalen kan blandt andet fastsætte følgende:

a)

konsortiets interne organisation

b)

fordelingen af EU-finansieringen

c)

regler om formidling, anvendelse og brugsret, der supplerer reglerne i denne forordnings afsnit III, kapitel I, og bestemmelserne i tilskudsaftalen

d)

aftaler om bilæggelse af interne tvister

e)

aftaler mellem deltagerne om ansvar, godtgørelse og fortrolighed.

Medlemmerne af et konsortium kan indgå enhver aftale i konsortiet, som de finder passende, for så vidt aftalen ikke er i modstrid med tilskudsaftalen eller denne forordning.

4.   Konsortiet kan foreslå at tilføje eller fjerne en deltager eller udskifte koordinatoren i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i tilskudsaftalen, forudsat at ændringen er i overensstemmelse med betingelserne for deltagelse, ikke negativt påvirker gennemførelsen af aktionen og ikke strider mod princippet om ligebehandling.

Afdeling III

Tilskudsformer og finansieringsregler

Artikel 25

Tilskudsformer

Tilskud kan antage enhver af de i artikel 123 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 omhandlede former under hensyntagen til aktionens mål.

Artikel 26

Støtteberettigede omkostninger

1.   Betingelserne for støtteberettigede omkostninger defineres i artikel 126 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Omkostninger, der afholdes af tredjeparter i aktionen, kan være støtteberettigede i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning og i tilskudsaftalen.

2.   Ikke-støtteberettigede omkostninger er omkostninger, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, herunder især hensættelser til dækning af eventuelle fremtidige tab eller forpligtelser, valutatab, omkostninger i forbindelse med kapitalforrentning, omkostninger, der er anmeldt, afholdt eller godtgjort som led i en anden EU-aktion eller et andet EU-program, gæld og gældsomkostninger og uforholdsmæssigt store eller letsindigt afholdte udgifter.

Artikel 27

Direkte støtteberettigede personaleomkostninger

1.   Med forbehold af betingelserne i artikel 26 er direkte støtteberettigede personaleomkostninger begrænset til lønninger plus bidrag til sociale sikringsordninger og øvrige omkostninger, der indgår i aflønningen af det personale, som er knyttet til aktionen, i henhold til national lovgivning eller ansættelseskontrakten.

2.   Med forbehold af betingelserne i artikel 26 kan yderligere vederlag til det personale, som er knyttet til aktionen, hos deltagere, der er almennyttige retlige enheder, herunder betalinger på grundlag af supplerende kontrakter uanset art, også anses som direkte støtteberettigede personaleomkostninger op til det beløb, der er fastsat i stk. 3, hvis de opfylder følgende supplerende betingelser:

a)

vederlagene indgår i deltagerens sædvanlige aflønningspraksis og betales på en ensartet måde, når der er behov for denne slags arbejde eller ekspertise

b)

de kriterier, der anvendes til at beregne de supplerende betalinger, er objektive og anvendes generelt af deltageren uafhængigt af finansieringskilden.

3.   Yderligere vederlag er støtteberettigede op til 8 000 EUR om året pr. person. For så vidt angår en person, der ikke udelukkende arbejder for aktionen, finder et maksimumsbeløb pr. time anvendelse. Maksimumsbeløbet pr. time beregnes ved at dele 8 000 EUR med antallet af årlige produktive timer beregnet i henhold til artikel 31.

Artikel 28

Finansiering af aktionen

1.   Finansiering af en aktion må ikke overstige de samlede finansieringsberettigede omkostninger minus indtægterne fra aktionen.

2.   Følgende betragtes som indtægter fra aktionen:

a)

ressourcer, som tredjeparter stiller til rådighed for deltagerne i form af finansieringsoverførsler eller bidrag i form af omkostningsfrie naturalydelser, hvis værdi deltageren har opgivet som støtteberettigede omkostninger, forudsat at tredjeparten har ydet dem med specifikt henblik på aktionen

b)

indtægter fra aktionen, bortset fra indtægter fra udnyttelse af aktionens resultater

c)

indtægter fra salg af aktiver, der er købt i henhold til tilskudsaftalen, op til værdien af de omkostninger, som deltageren oprindeligt konterede aktionen.

3.   Der anvendes én godtgørelsessats for de støtteberettigede omkostninger pr. aktion for alle aktiviteter, der finansieres inden for den. Maksimumssatsen fastsættes i arbejdsprogrammet eller arbejdsplanen.

4.   Tilskuddet under Horisont 2020 udgør højst 100 % af de samlede finansieringsberettigede omkostninger, uden at dette berører medfinansieringsprincippet.

5.   Tilskuddet under Horisont 2020 udgør højst 70 % af de samlede finansieringsberettigede omkostninger for innovationsaktioner og programstøtteaktioner.

Uanset stk. 3 kan tilskuddet under Horisont 2020 til innovationsaktioner op på højst 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger for almennyttige retlige enheder, uden at dette berører medfinansieringsprincippet.

6.   Godtgørelsessatserne fastsat i denne artikel finder også anvendelse på aktioner, hvor enhedstakstfinansiering, enhedsomkostninger og finansiering med faste beløb anvendes for hele eller dele af aktionen.

Artikel 29

Indirekte omkostninger

1.   Indirekte støtteberettigede omkostninger fastsættes ved at anvende en fast sats på 25 % af de samlede direkte støtteberettigede omkostninger, eksklusive underleverandørers direkte støtteberettigede omkostninger og omkostningerne ved ressourcer, der stilles til rådighed af tredjeparter, og som ikke anvendes i støttemodtagerens lokaler, samt finansiel støtte til tredjeparter.

2.   Uanset stk. 1 kan de indirekte omkostninger angives i form af faste beløb eller enhedsomkostninger, forudsat at dette anføres i arbejdsprogrammet eller arbejdsplanen.

Artikel 30

Evaluering af finansieringsniveauer

Midtvejsevalueringen af Horisont 2020 skal indeholde en evaluering af virkningen af de elementer, der blev indført med de nye finansieringsniveauer i artikel 27, 28 og 29 i denne forordning, med henblik på at vurdere, hvorvidt den nye tilgang har ført til uønskede situationer, der kan påvirke Horisont 2020's tiltrækningskraft på negativ vis.

Artikel 31

Årlige produktive timer

1.   Støtteberettigede personaleomkostninger omfatter kun det faktiske antal arbejdstimer for de personer, der udfører direkte arbejde i forbindelse med aktionen. Deltageren sørger for dokumentation for det faktiske antal arbejdstimer, normalt ved hjælp af et tidsregistreringssystem.

2.   For personale, der udelukkende arbejder for aktionen, er det ikke nødvendigt at registrere arbejdstiden. I sådanne tilfælde skal deltageren underskrive en erklæring om, at den pågældende person udelukkende har arbejdet for aktionen.

3.   Tilskudsaftalen skal omfatte:

a)

minimumskravene til tidsregistreringssystemet

b)

muligheden for at vælge mellem et fast antal årlige produktive timer og metoden til fastlæggelse af antallet af årlige produktive timer, der skal bruges til beregning af timesatserne for personalet under hensyn til deltagerens sædvanlige regnskabsmetoder.

Artikel 32

Ejere af SMV'er og ulønnede fysiske personer

Ejerne af SMV'er, der ikke modtager løn, og andre fysiske personer, der ikke modtager løn, kan debitere personaleomkostningerne på grundlag af enhedsomkostninger.

Artikel 33

Enhedsomkostninger

1.   I overensstemmelse med artikel 124 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 fastsætter Kommissionen metoder til at bestemme enhedsomkostninger på grundlag af:

a)

statistiske data eller lignende

b)

deltagerens kontrollerbare historiske data.

2.   Direkte støtteberettigede personaleomkostninger finansieres på grundlag af enhedsomkostninger, der fastsættes i overensstemmelse med deltagerens normale praksis for omkostningsberegning, forudsat at de:

a)

beregnes på grundlag af de samlede faktiske personaleomkostninger, der noteres i deltagerens almindelige regnskaber, og som kan justeres af deltageren på grundlag af de budgetterede eller anslåede dele i overensstemmelse med de af Kommissionen fastsatte betingelser

b)

overholder artikel 26 og 27

c)

opfylder kravet om almennyttighed, og at dobbeltfinansiering undgås

d)

beregnes under behørig hensyntagen til artikel 31.

Artikel 34

Attest for årsregnskaberne

Attesten for årsregnskaberne omfatter det samlede tilskudsbeløb, som en deltager har gjort krav på i form af godtgørelse af faktiske omkostninger og i form af enhedsomkostninger omhandlet i artikel 33, stk. 2, undtagen de beløb, der er opgivet på grundlag af faste beløb, enhedstakster og enhedsomkostninger bortset fra dem, der er fastsat i overensstemmelse med deltagerens normale praksis for omkostningsberegning. Attesten indgives først, når beløbet er lig med eller større end 325 000 EUR på tidspunktet for begæringen om udbetaling af restbeløbet.

Artikel 35

Attest for metoden

1.   Deltagere, der beregner og debiterer direkte personaleomkostninger på grundlag af enhedsomkostninger i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, kan indsende en attest for metoden til Kommissionen. Denne metode skal opfylde betingelserne i artikel 33, stk. 2, og kravene i tilskudsaftalen.

2.   Hvis Kommissionen godkender attesten for metoden, gælder denne for alle aktioner, der finansieres i henhold til forordning (EU) nr. 1291/2013, og deltageren beregner og debiterer omkostningerne på grundlag af den. Når Kommissionen har godkendt en attest for metoden, må den ikke tillægge den godkendte metode en systemisk eller tilbagevendende fejl.

Artikel 36

Attesterende revisorer

1.   Attesterne for årsregnskaberne og metoden omhandlet i artikel 34 og 35 skal være udarbejdet af en uafhængig revisor, der er kvalificeret til at foretage lovpligtig revision af regnskabsdokumenter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF (28) eller tilsvarende nationale bestemmelser eller af en kompetent og uafhængig embedsmand, som af de relevante nationale myndigheder er beføjet til at revidere deltageren, og som ikke været involveret i det regnskabsmæssige arbejde.

2.   Efter anmodning fra Kommissionen, Revisionsretten eller Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) skal den revisor, der udarbejder attesten for regnskaberne og metoden, give adgang til de ledsagedokumenter og de arbejdsdokumenter, som attesten for årsregnskaberne eller for metoden udstedes på grundlag af.

Artikel 37

Kumuleret finansiering

En aktion, der har modtaget tilskud fra EU-budgettet, kan også ydes tilskud på grundlag af forordning (EU) nr. 1291/2013, forudsat at tilskuddene ikke dækker de samme udgiftsposter.

Afdeling IV

Garantier

Artikel 38

Deltagergarantifond

1.   Der oprettes hermed en deltagergarantifond ("fonden"), der skal dække risikoen for, at skyldige beløb til Unionen i forbindelse med aktioner finansieret af Kommissionen under afgørelse nr. 1982/2006/EF og af Kommissionen eller EU-finansieringsorganer under Horisont 2020 i henhold til reglerne i denne forordning ikke kan inddrives. Fonden erstatter og efterfølger den deltagergarantifond, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1906/2006.

2.   Fonden drives i overensstemmelse med artikel 39. Alle renter oppebåret af fonden indgår i denne og anvendes udelukkende til de formål, der er anført i artikel 39, stk. 3.

3.   Hvis renterne ikke rækker til at dække beløbene i artikel 39, stk. 3, griber fonden ikke ind, og Kommissionen eller det relevante EU-finansieringsorgan inddriver beløbene direkte fra deltagerne eller tredjeparterne.

4.   Fonden betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Ingen yderligere garanti eller sikkerhedsstillelse må godkendes fra deltagerne eller pålægges dem, bortset fra de i nærværende artikels stk. 3 nævnte tilfælde.

5.   Deltagere i aktioner under Horisont 2020, hvis risiko fonden dækker, skal bidrage med 5 % af Unionens finansiering af aktionen. Ved aktionens afslutning betales bidraget til fonden tilbage til deltagerne via koordinatoren.

6.   Satsen for deltagernes bidrag til fonden, jf. stk. 5, kan nedsættes på grundlag af midtvejsevalueringen af Horisont 2020.

Artikel 39

Fondens drift

1.   Fonden forvaltes af Unionen repræsenteret ved Kommissionen, der optræder som eksekutivorgan på vegne af deltagerne i overensstemmelse med betingelserne fastsat i tilskudsaftalen.

Kommissionen forvalter fonden direkte eller overlader den finansielle forvaltning enten til Den Europæiske Investeringsbank eller til en passende finansiel institution ("depositarbanken"). Depositarbanken forvalter fonden efter Kommissionens instrukser.

2.   Deltagernes bidrag til fonden kan modregnes forhåndsbetalingen og betales til fonden på deltagernes vegne.

3.   Hvis en deltager skylder Unionen et beløb, kan Kommissionen uanset de bøder, der kan pålægges den misligholdende deltager, træffe en af følgende aktioner:

a)

overføre eller kræve, at depositarbanken direkte overfører det skyldige beløb fra fonden til koordinatoren af aktionen. Overførslen foretages, efter at den misligholdende deltager har bragt sin deltagelse til ophør eller har afviklet den, hvis aktionen stadig er i gang, og hvis de øvrige deltagere er enige om at gennemføre den inden for samme mål. Beløb, der overføres fra fonden, betragtes som finansieringsbidrag fra EU

b)

inddrive beløbet fra fonden.

Kommissionen udsteder en betalingsordre til deltageren eller tredjeparten om at indbetale det skyldige beløb til fonden. Kommissionen kan med henblik herpå vedtage en inddrivelsesbeslutning i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

4.   De beløb, der inddrives, udgør for fonden de formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 21, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Når gennemførelsen af alle tilskud, hvis risiko fonden dækker, er afsluttet, vil alle udestående beløb blive inddrevet af Kommissionen og opført på Unionens budget med forbehold af lovgivningsmyndighedens afgørelser.

KAPITEL III

Eksperter

Artikel 40

Udnævnelse af uafhængige eksperter

1.   Kommissionen og, hvis det er relevant, finansieringsorganerne kan udnævne uafhængige eksperter til at bedømme forslag i overensstemmelse med artikel 15 eller til at rådgive eller bistå med:

a)

bedømmelse af forslagene

b)

kontrol med gennemførelsen af aktioner, der gennemføres i henhold til forordning (EU) nr. 1291/2013 og tidligere forsknings- og/eller innovationsprogrammer

c)

gennemførelse af Unionens forsknings- og innovationspolitikker eller -programmer, herunder Horisont 2020, og gennemførelse af et velfungerende europæisk forskningsrum

d)

bedømmelse af forsknings- og innovationsprogrammerne

e)

udformningen af Unionens forsknings- og innovationspolitik, herunder forberedelsen af fremtidige programmer.

2.   Uafhængige eksperter udvælges på grundlag af deres færdigheder, erfaring og viden, som skal være afpasset de opgaver, de skal løse. I de tilfælde, hvor uafhængige eksperter skal behandle klassificerede oplysninger, kræves den fornødne sikkerhedsgodkendelse inden udnævnelsen.

Uafhængige eksperter findes og udvælges på grundlag af indkaldelser af ansøgninger fra enkeltpersoner og indkaldelser henvendt til relevante organisationer såsom forskningsorganer, forskningsinstitutioner, universiteter, standardiseringsorganisationer, civilsamfundsorganisationer eller virksomheder med henblik på at oprette en database over kandidater.

Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan kan, hvis de finder det hensigtsmæssigt, i behørigt begrundede tilfælde på en gennemsigtig måde udvælge enhver ekspert med de fornødne færdigheder, som ikke er inkluderet i databasen.

Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan træffer i forbindelse med udnævnelsen af uafhængige eksperter passende foranstaltninger til at forsøge at opnå en afbalanceret sammensætning af ekspertgrupperne og bedømmelsespanelerne for så vidt angår de forskellige færdigheder, erfaring, viden, geografisk spredning og køn, og under hensyn til situationen på aktionens område. Hvis det er hensigtsmæssigt, bør det tilstræbes at opnå en balance mellem den private og den offentlige sektor.

Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan kan søge rådgivning hos de rådgivende organer for udnævnelse af uafhængige eksperter. I forbindelse med EFR's frontlinjeforskning udnævner Kommissionen eksperterne efter forslag fra EFR's Videnskabelige Råd.

3.   Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan sikrer, at en ekspert, der står over for en interessekonflikt i forbindelse med et spørgsmål, som vedkommende skal udtale sig om, ikke bedømmer, rådgiver om eller bistår med det pågældende spørgsmål.

4.   Al kontakt med uafhængige eksperter, herunder indgåelse af udnævnelseskontrakter og alle ændringer af disse, kan ske gennem et elektronisk system, som er oprettet af Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan, jf. artikel 287, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1268/2012.

5.   Navnene på de eksperter, der udnævnes i deres personlige egenskab, og som har bistået Kommissionen eller finansieringsorganerne med gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1291/2013 og afgørelse nr. 2013/743/EU offentliggøres sammen med deres ekspertiseområde mindst en gang om året på Kommissionens eller det relevante finansieringsorgans websted. Disse oplysninger indsamles, behandles og offentliggøres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.

AFSNIT III

REGLER FOR UDNYTTELSEN OG FORMIDLINGEN AF RESULTATER

KAPITEL I

Tilskud

Afdeling I

Resultater

Artikel 41

Ejendomsret til resultater

1.   Resultaterne ejes af den deltager, der frembringer dem.

2.   Hvis resultaterne er frembragt af flere deltagere i fællesskab, og deres respektive bidrag til de fælles resultater ikke kan fastslås, eller hvis det ikke er muligt at opdele sådanne fælles resultater med henblik på at søge om, erhverve eller bevare den relevante beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder, ejes disse resultater af deltagerne i fællesskab. Medejerne indgår en aftale om, hvordan den fælles ejendomsret skal fordeles og forvaltes i overensstemmelse med deres forpligtelser i tilskudsaftalen. Medejerne kan aftale ikke at fortsætte den fælles ejendomsret og beslutte at anvende en alternativ ordning, bl.a. ved at overføre deres ejerskabsandele til en enkelt ejer med brugsret for de øvrige deltagere, når resultaterne er frembragt.

Medmindre parterne bliver enige om andet i aftalen om fælles ejendomsret, har hver af medejerne ret til at udstede ikke-eksklusive licenser til tredjeparter til at udnytte de fællesejede resultater, uden ret til at give underlicenser, under forudsætning af at:

a)

de andre medejere på forhånd underrettes herom

b)

de andre medejere får en rimelig kompensation.

3.   Hvis ansatte eller andet personale, der arbejder for en deltager, kan gøre krav på rettighederne over de opnåede resultater, sørger den pågældende deltager for, at disse rettigheder kan udøves på en måde, der er forenelig med deltagerens forpligtelser i medfør af tilskudsaftalen.

Artikel 42

Beskyttelse af resultater

1.   Hvis resultaterne kan eller med rimelighed må forventes at kunne udnyttes kommercielt eller industrielt, skal den deltager, som ejer disse resultater, undersøge muligheden for at beskytte dem. Deltageren skal, hvis det under omstændighederne er muligt, rimeligt og begrundet, beskytte dem tilstrækkeligt i en passende periode med en passende geografisk dækning og med behørig hensyntagen til egne berettigede interesser og de berettigede interesser, især kommercielle interesser, som de andre deltagere i den pågældende aktion har.

2.   Hvis en deltager, der har modtaget EU-finansiering, ikke har til hensigt at beskytte sine resultater af andre årsager end uforenelighed med EU-lovgivningen eller national lov eller manglende potentiale til kommerciel eller industriel udnyttelse, og medmindre deltageren sigter på at overføre dem til en anden retlig enhed etableret i en medlemsstat eller associeret land med henblik på beskyttelse, underretter denne Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan herom, inden disse resultater formidles. Kommissionen, der handler på Unionens vegne, eller det relevante finansieringsorgan kan med den pågældende deltagers samtykke påtage sig ejerskabet over disse resultater og tage de nødvendige skridt til beskyttelse heraf.

Deltageren kan kun afvise dette, hvis vedkommende kan påvise, at det vil gøre betydelig skade på dennes berettigede interesser. Der må ikke finde formidling af disse resultater sted, før Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan har truffet en afgørelse om ikke at påtage sig ejerskab over resultaterne eller besluttet, at de vil påtage sig ejerskab og har truffet de nødvendige skridt til at sikre beskyttelse af resultaterne. Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan træffer en sådan afgørelse uden unødig forsinkelse. Fristerne herfor fastsættes i tilskudsaftalen.

3.   Hvis en deltager, der har modtaget EU-finansiering, har til hensigt at ophøre med at beskytte resultaterne eller har til hensigt ikke søge forlængelsen af en sådan beskyttelse af andre årsager end manglende potentiale for kommerciel eller industriel udnyttelse inden for et tidsrum på højst fem år efter betalingen af saldoen, meddeler vedkommende dette til Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan, som kan fortsætte eller forlænge beskyttelsen ved at overtage ejerskabet. Deltageren kan kun afvise dette, hvis vedkommende kan påvise, at det vil gøre betydelig skade på dennes berettigede interesser. Fristerne herfor fastsættes i tilskudsaftalen.

Artikel 43

Udnyttelse og formidling af resultater

1.   Alle deltagere, der har modtaget EU-finansiering, skal gøre deres bedste for at udnytte de resultater, som de ejer, eller få en anden retlig enhed til at udnytte dem, især ved overførsel og licensudstedelse i henhold til artikel 44.

Eventuelle supplerende udnyttelsesforpligtelser fastsættes i tilskudsaftalen. I tilfælde af forskning, der har potentiale til at imødekomme væsentlige samfundsmæssige udfordringer, kan supplerende udnyttelsesforpligtelser omfatte licensudstedelse på ikke-eksklusive vilkår. Sådanne supplerende forpligtelser anføres i arbejdsprogrammet eller arbejdsplanen.

2.   Med forbehold af restriktionerne som følge af beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, sikkerhedsregler eller berettigede interesser formidler deltagerne på egnede måder deres egne resultater så hurtigt som muligt. Fristerne herfor fastsættes i tilskudsaftalen.

Eventuelle supplerende formidlingsforpligtelser fastsættes i tilskudsaftalen og anføres i arbejdsprogrammet eller arbejdsplanen.

Hvis resultaterne formidles via videnskabelige publikationer, gælder den frie brugsret på de vilkår og betingelser, der er fastsat i tilskudsaftalen. Omkostninger i forbindelse med fri brugsret til videnskabelige publikationer, der er et resultat af forskning finansieret under Horisont 2020, som afholdes i den tidsperiode, aktionen varer, er berettiget til godtgørelse på de betingelser, der er fastsat i tilskudsaftalen. Under behørig hensyntagen til artikel 18 i forordning (EU) nr. 1291/2013 fastsætter tilskudsaftalen ikke betingelser vedrørende fri brugsret til publikationer, som vil medføre yderligere omkostninger til offentliggørelse efter en aktions afslutning.

For så vidt angår formidlingen af forskningsdata kan der i tilskudsaftalen som led i den frie brugsret til og bevarelsen af forskningsdata fastsættes vilkår og betingelser, hvorpå der gives fri brugsret til sådanne resultater, især inden for EFR's frontlinjeforskning og forskning vedrørende fremtidige og fremspirende teknologier (FET) eller andre relevante områder, og idet deltagernes berettigede interesser og eventuelle begrænsninger, som skyldes databeskyttelsesregler, sikkerhedsregler eller intellektuelle ejendomsrettigheder, tages i betragtning. I sådanne tilfælde skal det i arbejdsprogrammet eller arbejdsplanen anføres, om forskningsdata skal formidles ved hjælp af fri brugsret.

De andre berørte deltagere skal have forudgående meddelelse om alle formidlingsaktiviteter. De andre deltagere kan, når de har modtaget meddelelsen, gøre indsigelse, hvis de finder, at deres berettigede interesser med hensyn til deres resultater eller baggrundsviden kan blive påført betydelig skade af den planlagte formidling. I så fald må formidlingen først finde sted, når der er taget passende skridt til at beskytte disse berettigede interesser. Fristerne herfor fastsættes i tilskudsaftalen.

3.   Med henblik på den overvågning og formidling, der foretages af Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan, skal deltagerne fremlægge alle oplysninger om deres udnyttelses- og formidlingsrelaterede aktiviteter og fremlægge alle nødvendige dokumenter i overensstemmelse med betingelserne i tilskudsaftalen. Disse oplysninger gøres offentligt tilgængelige med forbehold af de berettigede interesser hos de deltagere, der fremlægger oplysningerne. Tilskudsaftalen skal bl.a. fastsætte frister for så vidt angår sådanne indberetningsforpligtelser.

4.   Alle patentansøgninger, standarder, publikationer eller anden formidling, herunder i elektronisk form, af relevans for resultaterne skal om muligt omfatte en erklæring, som også kan omfatte visuelle midler, om, at aktionen har modtaget finansieringsstøtte fra EU. Erklæringens udformning fastsættes i tilskudsaftalen.

Artikel 44

Overdragelse af resultater og licensudstedelse

1.   Hvis en deltager overdrager ejendomsretten til sine resultater, skal vedkommende overdrage sine pligter i henhold til tilskudsaftalen i form af disse resultater til erhververen, herunder pligten til give dem videre ved en eventuel senere overdragelse.

Med forbehold af de fortrolighedsbestemmelser, der hidrører fra love eller bestemmelser om fusioner og overtagelser, hvor de øvrige deltagere stadig har brugsret til eller stadig kan anmode om brugsret til de resultater, der overdrages, skal en deltager, der har til hensigt at overdrage resultaterne, på forhånd give de andre deltagere meddelelse herom sammen med tilstrækkelige oplysninger om den planlagte nye ejer af resultaterne, så de andre deltagere kan analysere virkningerne af den planlagte overførsel på den mulige udøvelse af deres brugsret.

Efter meddelelsen kan deltagerne modsætte sig overdragelse af ejendomsretten, hvis de kan påvise, at den foreslåede overdragelse vil påvirke udøvelsen af deres brugsret. Fremsættes en sådan indvending, finder den påtænkte overdragelse ikke sted, før der er opnået enighed mellem de berørte deltagere. Fristerne herfor fastsættes i tilskudsaftalen.

De andre deltagere kan ved forudgående skriftlig aftale give afkald på deres ret til forudgående meddelelse og til at protestere mod overdragelse af ejendomsret fra en deltager til en nærmere bestemt tredjepart.

2.   Forudsat at brugsretten til resultaterne kan udøves, og at den deltager, der ejer resultaterne, opfylder alle yderligere udnyttelsesforpligtelser, kan denne udstede licenser eller på anden måde give andre retlige enheder ret til at udnytte dem, også med eksklusive rettigheder. Eksklusivlicenser til resultater kan udstedes med forbehold af, at alle øvrige berørte deltagere giver deres samtykke til, at de giver afkald på deres brugsret hertil.

3.   Hvad angår resultater frembragt af deltagere, der har modtaget EU-finansiering, kan det i tilskudsaftalen fastsættes, at Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan kan modsætte sig, at ejerskabet overdrages, eller at der udstedes eksklusivlicens til en tredjepart, der er etableret i et tredjeland, som ikke er associeret med Horisont 2020, hvis dette efter deres opfattelse ikke er i overensstemmelse med interessen i at udvikle Unionens økonomiske konkurrenceevne eller er uforeneligt med Unionens etiske principper eller sikkerhedshensyn.

I disse tilfælde kan overdragelsen af ejendomsret og udstedelsen af eksklusivlicens først finde sted, når der er truffet sikkerhedsforanstaltninger til Kommissionens eller det relevante finansieringsorgans tilfredshed.

Tilskudsaftalen kan eventuelt fastsætte, at Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan skal underrettes på forhånd om sådanne overdragelser af ejendomsret eller udstedelsen af eksklusivlicens. Fristerne herfor fastsættes i tilskudsaftalen.

Afdeling II

Brugsret til baggrundsviden og resultater

Artikel 45

Baggrundsviden

Deltagerne definerer deres baggrundsviden for aktionen i en skriftlig aftale.

Artikel 46

Principper om brugsret

1.   Anmodning om at udøve eller give afkald på brugsret skal ske skriftligt.

2.   Brugsret omfatter ikke retten til at udstede underlicenser, medmindre ejeren af de resultater eller den baggrundsviden, der anmodes om brugsret til, har givet sit samtykke.

3.   Deltagere i den samme aktion skal underrette hinanden, før de tilslutter sig tilskudsaftalen, om eventuelle juridiske restriktioner eller begrænsninger for at give brugsret til deres baggrundsviden. I aftaler om baggrundsviden, der derefter indgås af en deltager, skal det sikres, at brugsretten kan udøves.

4.   En deltagers pligt til at give brugsret ifølge betingelserne og bestemmelserne i tilskudsaftalen indskrænkes ikke af at dennes deltagelse i aktionen ophører.

5.   Konsortieaftalen kan fastsætte, at såfremt en deltager misligholder sine forpligtelser, og en sådan misligholdelse ikke udbedres, har en sådan misligholdende deltager ikke længere brugsret.

Artikel 47

Brugsret med henblik på gennemførelse

1.   En deltager har brugsret til en anden deltagers resultater inden for den samme aktion, hvis deltageren har brug for disse resultater for at udføre sit arbejde i forbindelse med aktionen.

Denne brugsret gives royaltyfrit.

2.   En deltager har brugsret til en anden deltagers baggrundsviden inden for den samme aktion, hvis deltageren har brug for denne baggrundsviden for at udføre sit arbejde i forbindelse med aktionen, med forbehold af restriktionerne og begrænsningerne i artikel 43, stk. 3.

Denne brugsret gives royaltyfrit, medmindre deltagerne har aftalt andet før deres tiltrædelse af tilskudsaftalen.

Artikel 48

Brugsret med henblik på udnyttelse

1.   En deltager har brugsret til en anden deltagers resultater inden for den samme aktion, hvis deltageren har brug for disse resultater for at udnytte sine egne resultater.

Hvis der er enighed om det, gives denne brugsret på rimelige vilkår.

2.   En deltager har brugsret til en anden deltagers baggrundsviden inden for den samme aktion, hvis deltageren har brug for denne baggrundsviden for at udnytte sine egne resultater, med forbehold af begrænsningerne i artikel 46, stk. 3.

Hvis der er enighed om det, gives denne brugsret på rimelige vilkår.

3.   En associeret enhed, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, har også brugsret, medmindre andet er fastsat i konsortieaftalen, til resultater og med forbehold af begrænsningerne i artikel 46, stk. 3, til baggrundsviden på rimelige betingelser, hvis deltageren har brug for disse resultater og denne baggrundsviden for at udnytte de resultater, der er frembragt af den deltager, som den er associeret med. En sådan brugsret skal begæres og erhverves direkte fra den deltager, der ejer disse resultater eller denne baggrundsviden, medmindre andet er fastsat i overensstemmelse med artikel 46, stk. 2.

4.   Anmodninger om brugsret efter stk. 1, 2 eller 3 kan fremsættes i indtil et år efter aktionens ophør, medmindre deltagerne fastsætter en anden tidsfrist.

Artikel 49

Unionens og medlemsstaternes brugsret

1.   Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer skal med det behørigt begrundede formål at udvikle, gennemføre og overvåge Unionens politikker eller programmer som behørigt begrundet formål have brugsret alene til resultater fra deltagere, der har modtaget EU-finansiering. Brugsretten begrænses til ikkekommerciel og ikkekonkurrencemæssig brug.

Denne brugsret gives royaltyfrit.

2.   For så vidt angår aktioner i forbindelse med det specifikke mål "sikre samfund – beskyttelse af Europa og dets borgeres frihed og sikkerhed" som fastlagt i bilag I, del III, til forordning (EU) nr. 1291/2013, har EU-institutionerne, -organerne, -kontorerne og -agenturerne samt medlemsstaternes nationale myndigheder med henblik på at udvikle, gennemføre og overvåge deres politikker eller programmer på dette område den nødvendige brugsret til resultaterne fra de deltagere, der har modtaget EU-finansiering. En sådan brugsret begrænses til ikke-kommerciel og ikke-konkurrencemæssig brug. En sådan brugsret gives royaltyfrit og efter bilateral aftale om fastsættelse af særlige betingelser, der har til formål at sikre, at denne ret kun bruges til det tilsigtede formål, og at der fastsættes relevante fortrolighedsbestemmelser. Denne brugsret omfatter ikke deltagerens baggrundsviden. Den medlemsstat, den EU-institution eller det EU-organ, -kontor eller -agentur, der anmoder herom, underretter alle medlemsstaterne om sådanne anmodninger. Kommissionens sikkerhedsregler om klassificerede oplysninger finder anvendelse.

AFSNIT IV

SÆRBESTEMMELSER

Artikel 50

Priser

1.   EU-finansiering kan ydes i form af priser som omhandlet i afsnit VII i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og forordning (EU) nr. 1268/2012.

2.   Tildeling af priser sker på betingelse af, at de relevante offentliggørelsesforpligtelser accepteres. Afsnit III i denne forordning finder anvendelse for så vidt angår formidlingen af resultater. Arbejdsprogrammet eller arbejdsplanen kan indeholde særskilte forpligtelser vedrørende udnyttelse og formidling.

Artikel 51

Offentlige indkøb, prækommercielle offentlige indkøb og offentlige indkøb af innovative løsninger

1.   Alle offentlige indkøb, som Kommissionen gennemfører på egne vegne eller sammen med medlemsstaterne, er underlagt reglerne om offentlige indkøb i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og forordning (EU) nr. 1268/2012.

2.   EU-finansiering kan tage form af prækommercielle offentlige indkøb eller offentlige indkøb af innovative løsninger, der gennemføres af Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan på egne vegne eller sammen med medlemsstaternes og de associerede landes ordregivende myndigheder.

Under procedurerne for offentlige indkøb:

a)

skal principperne om åbenhed, ikke-forskelsbehandling, ligebehandling, forsvarlig økonomisk forvaltning, proportionalitet, konkurrenceregler samt, hvis det er relevant, direktiv 2004/17/EF, 2004/18/EF og 2009/81/EF eller, hvis Kommissionen handler på egne vegne, forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 overholdes

b)

kan der fastsættes særlige betingelser – f.eks. for, hvor de indkøbte aktiviteter skal finde sted, hvilket dog for prækommercielle offentlige indkøb er begrænset til at omfatte medlemsstaternes territorium og territoriet for de lande, der er associeret med Horisont 2020 – når dette er behørigt begrundet i aktionens målsætning

c)

kan det tillades at foretage flere tildelinger af kontrakter inden for samme procedure (valg af flere leverandører)

d)

skal ordren tildeles den eller de bydende, der har afgivet det bud, der giver mest værdi for pengene.

3.   Hvis andet ikke er angivet i forslagsindkaldelsen, tilhører de resultater, som frembringes ved offentlige indkøb foretaget af Kommissionen, Unionen.

4.   Særbestemmelser vedrørende ejerskab, brugsret og licensudstedelse fastsættes i kontrakterne om prækommercielle offentlige indkøb for at sikre den bedste nyttiggørelse af resultaterne og for at undgå urimelige fordele. Den kontrahent, der frembringer resultater under prækommercielle offentlige udbud, ejer som minimum de medfølgende intellektuelle ejendomsrettigheder. De ordregivende myndigheder har som minimum royaltyfri brugsret til resultaterne til eget brug og ret til at udstede eller kræve, at de deltagende kontrahenter udsteder, ikkeeksklusive licenser til tredjeparter for at udnytte resultaterne under rimelige forhold uden ret til at give underlicenser. Hvis en kontrahent ikke udnytter resultaterne kommercielt inden for en vis periode efter den prækommercielle offentlige udbudsrunde fastsat i kontrakten, skal han overdrage ejerskabet til resultaterne til de tilbudsgivende myndigheder.

5.   Særbestemmelser vedrørende ejerskab, brugsret og licensudstedelse fastsættes i kontrakterne om offentlige indkøb af innovative løsninger for at sikre den bedste nyttiggørelse af resultaterne og for at undgå urimelige fordele.

Artikel 52

Finansielle instrumenter

1.   De finansielle instrumenter kan antage alle former omhandlet i – og skal gennemføres i overensstemmelse med – afsnit VIII i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og kan kombineres indbyrdes samt med tilskud, der finansieres over Unionens budget, herunder forordning (EU) nr. 1291/2013.

2.   Uanset artikel 140, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 tildeles både indtægter og årlige tilbagebetalinger genereret af et finansielt instrument i henhold til forordning (EU) nr. 1291/2013 i overensstemmelse med artikel 21, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, det pågældende finansielle instrument.

3.   Uanset artikel 140, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 tildeles både indtægter og årlige tilbagebetalinger genereret af finansieringsfaciliteten for risikodeling, der er oprettet i henhold til afgørelse nr. 1982/2006/EF, og i opstartsfaseleddet af faciliteten for SMV'er i hurtig vækst og innovative SMV'er (GIF1), der er oprettet i henhold til afgørelse nr. 1639/2006/EF, i overensstemmelse med artikel 21, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, de efterfølgende finansielle instrumenter under forordning (EU) nr. 1291/2013.

Artikel 53

SMV-instrument

1.   Kun SMV'er kan deltage i forslagsindkaldelser under det SMV-specifikke instrument omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) nr. 1291/2013. De kan samarbejde med andre virksomheder og med forskningsinstitutioner eller universiteter.

2.   Når en virksomhed er blevet godkendt som en SMV, antages det, at denne retlige status gælder i hele projektets forløb, selv i tilfælde, hvor virksomheden som følge af sin vækst senere overskrider de tærskler, der er fastsat i definitionen af en SMV.

3.   I forbindelse med SMV-instrumentet eller tilskud fra finansieringsorganer eller fra Kommissionen, der er målrettet SMV'er, kan tilskudsaftalen fastsætte særbestemmelser især vedrørende ejerskab, brugsret, udnyttelse og formidling.

Artikel 54

Den hurtige vej til innovation

1.   I henhold til artikel 7 kan alle retlige enheder deltage i en aktion under initiativet Den hurtige vej til innovation. Aktioner, der finansieres under dette initiativ, skal være innovationsaktioner. Indkaldelse under Den hurtige vej til innovation er åben for forslag inden for alle teknologiområder under det specifikke mål "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi", der er beskrevet i bilag I, del II, punkt 1, til forordning (EU) nr. 1291/2013, eller inden for et af de specifikke mål under indsatsområdet "Samfundsmæssige udfordringer", der er beskrevet i bilag I, del III, punkt 1-7, til nævnte forordning.

2.   Forslag kan indsendes når som helst. Kommissionen fastsætter tre tidsfrister om året for evaluering af forslagene. Perioden mellem en frist og undertegnelse af tilskudsaftalen eller meddelelse af tilskudsafgørelsen må ikke overstige seks måneder. Forslag prioriteres efter virkning, gennemførelsens kvalitet og effektivitet samt topkvalitet, idet kriteriet om virkning vægtes højest. Højst fem retlige enheder kan deltage i en aktion. Tilskudsbeløbet må ikke overstige 3 mio. EUR.

Artikel 55

Andre særbestemmelser

1.   Tilskudsaftalen kan fastsætte særbestemmelser i forbindelse med aktioner, der omfatter sikkerhedsrelaterede aktiviteter, især vedrørende prækommercielle offentlige indkøb, offentlige indkøb af innovative løsninger, ændringer i konsortiets sammensætning, klassificerede oplysninger, udnyttelse, formidling, fri brugsret til forskningspublikationer, overdragelse af resultater og udstedelse af licenser for resultater.

2.   I forbindelse med aktioner til støtte af eksisterende eller nye forskningsstrukturer kan tilskudsaftalen fastsætte særbestemmelser for brugerne af disse infrastrukturer og for brugernes adgang til disse.

3.   I forbindelse med aktioner vedrørende EFR's frontlinjeforskning kan tilskudsaftalen fastsætte særbestemmelser, især vedrørende brugsret, mulighed for overdragelse og formidling eller forhold til deltagerne, forskerne og alle de parter, der er berørt af aktionen.

4.   Tilskudsaftaler om støtte til forskeres uddannelse og mobilitet kan indeholde særbestemmelser om brugsret, ejerskab og forpligtelser vedrørende de forskere, der drager fordel af aktionen.

5.   I forbindelse med samordnings- og støtteaktioner kan tilskudsaftalen fastsætte særbestemmelser vedrørende ejerskab, brugsret, udnyttelse og formidling af resultater.

6.   I forbindelse med EIT's videns- og innovationsfællesskaber kan tilskudsaftalen fastsætte særbestemmelser især vedrørende ejerskab, brugsret, udnyttelse og formidling.

AFSNIT V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 56

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel anførte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1, stk. 3, tillægges Kommissionen i hele Horisont 2020's varighed.

3.   Delegationen af beføjelser, jf. artikel 1, stk. 3, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 1, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 57

Ophævelse og overgangsbestemmelser

1.   Forordning (EF) nr. 1906/2006 ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

2.   Uanset stk. 1 berører denne forordning ikke fortsættelse eller ændringer, herunder helt eller delvist ophør, af de pågældende aktioner indtil deres afslutning eller indtil finansiel støtte ydet af Kommissionen eller finansieringsorganer i henhold til afgørelse nr. 1982/2006/EF eller anden lovgivning, som gælder for denne bistand den 31. december 2013, og som fortsat vil gælde for de pågældende aktioner, indtil de er afsluttet.

3.   Alle beløb fra deltagergarantifonden oprettet ved forordning (EF) nr. 1906/2006 samt alle rettigheder og forpligtelser overføres til fonden fra den 31. december 2013. De deltagere i aktioner under afgørelse nr. 1982/2006/EF, der indgår tilskudsaftaler efter den 31. december 2013, skal betale bidrag til fonden.

Artikel 58

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. december 2013.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

V. LEŠKEVIČIUS

Formand


(1)  EUT C 318 af 20.10.2012, s. 1.

(2)  EUT C 181 af 21.6.2012, s. 111.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 21.11.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) No 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (Se side 104 i denne EUT).

(5)  EUT C 74E af 13.3.2012, s. 34.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(8)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) (EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 af 11. marts 2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EUT L 97 af 9.4.2008, s. 1).

(11)  EUT C 205 af 19.7.2013, s. 9.

(12)  2001/844/EF,EKSF,Euratom: Kommissionens afgørelse af 29. november 2001 om ændring af dens forretningsorden (EFT L 317 af 3.12.2001).

(13)  Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab ("associeringsafgørelse") (EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1).

(14)  2000/633/EF, EKSF, Euratom: Kommissionens afgørelse af 17. oktober 2000 om ændring af dens forretningsorden (EFT L 267 af 20.10.2000, s. 63).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006 af 18. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013) (EUT L 391 af 30.12.2006, s. 1).

(16)  Rådets afgørelse 2006/970/Euratom af 18. december 2006 om Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 60).

(17)  2012/93/Euratom: Rådets afgørelse af 19. december 2011 om Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013) (EUT L 47 af 18.2.2012, s. 25).

(18)  Rådets forordning (Euratom) nr. 1314/2013 af 17. december 2013 om Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2014-2018), der supplerer Horisont 2020 – rammeprogrammet for forskning og innovation (Se side 948 i denne EUT).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1287/2013 af 11. december 2013 om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (2014-2020) (Cosme) og om ophævelse af afgørelse nr. 1639/2006/EF (Se side 33 i denne EUT).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 743/2008/EF af 9. juli 2008 om Fællesskabets deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram, der gennemføres af flere medlemsstater til fordel for forsknings- og udviklingsintensive små og mellemstore virksomheder (EUT L 201 af 30.7.2008, s. 58).

(22)  Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(23)  Rådets afgørelse nr. 2013/743/EU af 11. december 2013 om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) (Se side 965 i denne EUT).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester ("forsyningsvirksomhedsdirektivet") (EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1).

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114).

(26)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).

(27)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33).

(28)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87).


20.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/104


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1291/2013

af 11. december 2013

om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173, stk. 3, og artikel 182, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det er Unionens mål at styrke sit videnskabelige og teknologiske grundlag ved gennemførelse af et europæisk forskningsrum ("EFR") med fri bevægelighed for forskere samt videnskabelig og teknologisk viden, og ved at tilskynde Unionen til at gøre fremskridt i retning af et vidensamfund og at blive en mere konkurrencedygtig og bæredygtig økonomi med hensyn til dens industri. For at forfølge dette mål bør Unionen iværksætte aktiviteter med henblik på at gennemføre forskning, teknologisk udvikling, demonstration og innovation, fremme internationalt samarbejde, formidle og udnytte resultaterne og stimulere uddannelse og mobilitet.

(2)

Det er også Unionens mål at sørge for, at de nødvendige betingelser for udviklingen af EU-industriens konkurrenceevne er til stede. Til dette formål bør der tages skridt til at fremme en bedre udnyttelse af det potentiale, som politikkerne for innovation, forskning og teknologisk udvikling rummer for industrien.

(3)

Unionen er fast besluttet på at gennemføre Europa 2020-strategien, der sigter mod intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, idet den fremhæver forskning og innovation som afgørende drivkræfter bag social og økonomisk velfærd og miljømæssig bæredygtighed og sætter som mål at øge udgifterne til forskning og innovation for at tiltrække private investeringer på op til to tredjedele af de samlede investeringer og derved nå op på en samlet andel på 3 % af BNP i 2020, idet der udvikles en indikator for innovationsintensiteten. Unionens almindelige budget bør afspejle dette ambitiøse mål ved at gå over til at finansiere fremtidsorienterede investeringer, såsom forskning, udvikling og innovation. På denne baggrund skitserer flagskibsinitiativet - Innovation i EU i Europa 2020-strategien en strategisk og integreret tilgang til forskning og innovation med rammer og mål, som Unionens fremtidige forskning og innovation bør bidrage til. Forskning og innovation er også nøglefaktorer i andre flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien, navnlig initiativerne om et ressourceeffektivt Europa, en industripolitik for en globaliseret verden, og en digital dagsorden for Europa samt andre politiske mål, såsom klima- og energipolitiske mål. I forbindelse med målene for Europa 2020-strategien vedrørende forskning og innovation spiller desuden samhørighedspolitikken en central rolle som middel til at opbygge kapacitet og opnå topkvalitet.

(4)

Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2010 med titlen: "EU-budgetrevisionen", af 19. oktober 2010, opstillede nøgleprincipper, der bør danne grundlag for Unionens fremtidige almindelige budget, nemlig hovedvægt på instrumenter, der har bevist deres merværdi på EU-plan, en mere resultatorienteret indsats og mobilisering af andre offentlige og private finansieringskilder. Det foreslog ligeledes at samle alle Unionens instrumenter vedrørende forskning og innovation inden for en fælles strategisk ramme.

(5)

Europa-Parlamentet efterlyste en grundlæggende forenkling af Unionens finansiering af forskning og innovation i sin beslutning af 11. november 2010 (4) og fremhævede den vigtige rolle, som Innovation i EU spiller som redskab til at hjælpe Europa ud af krisen, i sin beslutning af 12. maj 2011 (5). Endvidere henledte Parlamentet opmærksomheden på vigtige konklusioner af den foreløbige evaluering af det syvende rammeprogram i sin beslutning af 8. juni 2011 (6) og udtrykte støtte til idéen om en fælles strategisk ramme for finansiering af forskning og innovation i sin beslutning af 27. september 2011 (7).

(6)

Rådet udtrykte den 26. november 2010 ønske om, at der i kommende EU-finansieringsprogrammer skal fokuseres mere på Europa 2020-prioriteter, på samfundsmæssige udfordringer og nøgleteknologier, på fremme af samarbejdsforskning og industridreven forskning, på strømlining af instrumenterne, på radikal forenkling af adgangen, på nedbringelse af markedsføringstiden og på yderligere styrkelse af eliten.

(7)

På mødet den 4. februar 2011 støttede Det Europæiske Råd idéen om en fælles strategisk ramme for EU-forskning og innovation, som skal gøre denne finansiering på nationalt plan og EU-plan mere effektiv, og opfordrede Unionen til hurtigt at fjerne de resterende hindringer for at tiltrække talenter og investeringer, så EFR kan blive en realitet senest i 2014 og udgøre et reelt indre marked for viden, forskning og innovation.

(8)

Kommissionens grønbog af 9. oktober 2011 med titlen "Fra udfordringer til muligheder: Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation", pegede på en række centrale spørgsmål om, hvordan de ambitiøse mål, der er fastlagt i Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2010, nås, og lancerede en bred høring, hvor interesseparterne og EU-institutionerne i det store hele tilsluttede sig grønbogens idéer.

(9)

Vigtigheden af en sammenhængende strategisk tilgang blev også understreget i udtalelser fra Udvalget for Det Europæiske Forskningsrum og Innovation (ERAC) den 3. juni 2011, Regionsudvalget den 30. juni 2011 (8) og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg den 13. juli 2011 (9).

(10)

I sin meddelelse af 29. juni 2011 med titlen: "Et budget for Europa 2020" foreslog Kommissionen, at de områder, der var omfattet af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) ("det syvende rammeprogram"), vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.1982/2006/EF (10) og innovationsdelen af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (2007-2013), der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF (11) såvel som Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi ("EIT"), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 (12), samles inden for en fælles strategisk ramme for forskning og innovation med henblik på at medvirke til at nå Europa 2020-strategiens mål om at øge udgifterne til forskning og udvikling til 3 % af BNP i 2020. I samme meddelelse forpligtede Kommissionen sig også til at integrere klimaændringsproblematikken i Unionens udgiftsprogrammer og at bruge mindst 20 % af Unionens almindelige budget på klimarelaterede mål.

Klimaindsats og ressourceeffektivitet er gensidigt forstærkende mål, der bidrager til at sikre en bæredygtig udvikling. De specifikke mål i den forbindelse bør suppleres af de øvrige specifikke mål for Horisont 2020 - rammeprogrammet for forskning og innovation 2014-2020 ("Horisont 2020"), der er fastlagt ved nærværende forordning. Derfor forventes det, at mindst 60 % af det samlede budget for Horisont 2020 kommer til at vedrøre bæredygtig udvikling. Det forventes også, at udgifterne i forbindelse med klimaindsatsen vil overstige 35 % af det overordnede Horisont 2020-budget, inklusive indbyrdes forenelige foranstaltninger til forbedring af ressourceeffektiviteten. Kommissionen bør forelægge oplysninger om omfanget og resultaterne af støtten til gennemførelsen af målene på klimaområdet. Udgifterne vedrørende klimaindsatsen under Horisont 2020 bør kunne spores efter den metode, der er omhandlet i ovennævnte meddelelse.

(11)

Horisont 2020 sætter fokus på tre overordnede mål, nemlig at frembringe videnskabelig topkvalitet for at styrke Unionens fremragende position på verdensplan, fremme industrielt lederskab for at støtte erhvervslivet, herunder mikro-, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og innovation og håndtere samfundsmæssige udfordringer. Hensigten er at reagere direkte på de udfordringer, der peges på i Europa 2020-strategien, ved at støtte aktiviteter, der dækker hele spektret fra forskning til markedsføring. Horisont 2020 bør støtte alle led i forsknings- og innovationskæden, herunder ikketeknologisk og social innovation og aktiviteter, der er tættere på markedet, idet innovations- og forskningsaktiviteter har en anden finansieringssats, der bygger på princippet om, at jo tættere den støttede aktivitet er på markedet, desto større bør den supplerende støtte fra andre kilder være. Aktiviteter, der er tættere på markedet, omfatter innovative finansielle instrumenter, og de sigter mod at opfylde forskningsbehovet i en bred vifte af EU-politikker ved at lægge vægt på den bredest mulige udnyttelse af den viden, der tilvejebringes af de støttede