BILAG

Landbrugsprodukter bestemt til konsum, som er opført i traktatens bilag I:

Kategori 1.8.   Andre produkter i bilag I til traktaten (krydderier m.m.)

ITALIEN

Aceto balsamico tradizionale di Reggio Emilia (BOB)

BILAG

Landbrugsprodukter bestemt til konsum, som er opført i traktatens bilag I:

Kategori 1.6.   Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

SPANIEN

Cítricos Valencianos/Cítrics Valencians (BGB)

BILAG I

Maksimumsmængder som omhandlet i artikel 2 og 3

Land	Kategori	Enhed	Maksimumsbeløb
Belarus	1	Kilogram	20 000
	2	Kilogram	80 000
	3	Kilogram	5 000
	4	Stk.	20 000
	5	Stk.	15 000
	6	Stk.	20 000
	7	Stk.	20 000
	8	Stk.	20 000
	15	Stk.	17 000
	20	Kilogram	5 000
	21	Stk.	5 000
	22	Kilogram	6 000
	24	Stk.	5 000
	26/27	Stk.	10 000
	29	Stk.	5 000
	67	Kilogram.	3 000
	73	Stk.	6 000
	115	Kilogram	20 000
	117	Kilogram	30 000
	118	Kilogram	5 000

Land	Kategori	Enhed	Maksimumsbeløb
Nordkorea	1	Kilogram	10 000
	2	Kilogram	10 000
	3	Kilogram	10 000
	4	Stk.	10 000
	5	Stk.	10 000
	6	Stk.	10 000
	7	Stk.	10 000
	8	Stk.	10 000
	9	Kilogram	10 000
	12	Par	10 000
	13	Stk.	10 000
	14	Stk.	10 000
	15	Stk.	10 000
	16	Stk.	10 000
	17	Stk.	10 000
	18	Kilogram	10 000
	19	Stk.	10 000
	20	Kilogram	10 000
	21	Stk.	10 000
	24	Stk.	10 000
	26	Stk.	10 000
	27	Stk.	10 000
	28	Stk.	10 000
	29	Stk.	10 000
	31	Stk.	10 000
	36	Kilogram	10 000
	37	Kilogram	10 000
	39	Kilogram	10 000
	59	Kilogram	10 000
	61	Kilogram	10 000
	68	Kilogram	10 000
	69	Stk.	10 000
	70	Par	10 000
	73	Stk.	10 000
	74	Stk.	10 000
	75	Stk.	10 000
	76	Kilogram	10 000
	77	Kilogram	5 000
	78	Kilogram	5 000
	83	Kilogram	10 000
	87	Kilogram	8 000
	109	Kilogram	10 000
	117	Kilogram	10 000
	118	Kilogram	10 000
	142	Kilogram	10 000
	151A	Kilogram	10 000
	151B	Kilogram	10 000
	161	Kilogram	10 000

BILAG II

Liste over bevillingsudstedende myndigheder som omhandlet i artikel 4

1.   Belgien

FOD Economie, KMO, Middenstand en Energie (FPS Economy, SMEs, Self-Employed and Energy)

Algemene Directie Economisch Potentieel

Dienst Vergunningen

Vooruitgangstraat 50

B-1210 Brussel

Tlf.: + 32 (0) 2 277 67 13

Fax: + 32 (0) 2 277 50 63

SPF Economie, PME, Classes moyennes et Energie (FPS Economy, SMEs, Self-Employed and Energy)

Direction générale Potentiel économique

Service Licences

Rue du Progrès 50

B-1210 Bruxelles

Tlf.: + 32 (0) 2 277 67 13

Fax: + 32 (0) 2 277 50 63

2.   Bulgarien

Министерство на икономиката, енергетиката и туризма

Дирекция „Регистриране, лицензиране и контрол“

ул. „Славянска“№ 8

1052 София

Тел.: +359 29 40 7008 / +359 29 40 7673 / +359 29 40 7800

Факс: +359 29 81 5041 / +359 29 80 4710 /+359 29 88 3654

Ministry of Economy, Energy and Tourism

8, Slavyanska Str., Sofia 1052, Bulgaria

Tlf.: +359 29 40 7008 / +359 29 40 7673 / +359 29 40 7800

Fax: +359 29 81 5041 / +359 29 80 4710 /+359 29 88 3654

3.   Tjekkiet

Ministerstvo průmyslu a obchodu (Ministry of Industry and Trade)

Licenční správa

Na Františku 32

CZ – 110 15 Praha 1

Tlf.: (420) 224 907 111

Fax: (420) 224 212 133

4.   Danmark

Erhvervs- og Vækstministeriet (Ministry for Business and Growth)

Erhvervsstyrelsen

Langelinje Allé 17

DK – 2100 København

Tlf.: + 45 35 46 60 30

Fax: + 45 35 46 60 29

5.   Tyskland

Bundesamt für Wirtschaft und Ausfuhrkontrolle (BAFA) (Federal Office of Economics and Export Control)

Frankfurter Str. 29-35

D-65760 Eschborn

Tlf.: + 49 61 96 908-0

Fax: + 49 61 96 908 800

6.   Estland

Majandus- ja Kommunikatsiooniministeerium (Ministry of Economic Affairs and Communications)

Harju 11

EST-15072 Tallinn

Estonia

Tlf.: + 372 6256 400

Fax: + 372 6313 660

7.   Irland

Department of Enterprise, Trade and Employment

Internal Market

Kildare Street

IRL-Dublin 2

Tlf.: + 353 1 631 21 21

Fax: + 353 1 631 28 26

8.   Grækenland

Υπουργείο Ανάπτυξης, Ανταγωνιστικότητας & Ναυτιλίας

Γενική Διεύθυνση Διεθνούς Οικονομικής Πολιτικής

Διεύθυνση Καθεστώτων Εισαγωγών-Εξαγωγών, Εμπορικής Άμυνας

Κορνάρου 1

GR-105 63 Αθήνα

Τηλ. +30 210 3286041-43, 210 3286021

Fax: +30 210 3286094

Ministry of Development, Competitiveness and Shipping,

General Directorate for International Economic Policy,

Directorate of Import-Export Regimes, Trade Defence Instruments

Unit A’

1 Kornarou Str.

GR-10563 Athens

Tlf.: +30 210 3286041-43, 210 3286021

Fax: +30 210 3286094

9.   Spanien

Ministerio de Economía y Competitividad (Ministry of Economy and Competitiveness)

Dirección General de Comercio e Inversiones

Paseo de la Castellana no 162

E-28046 Madrid

Tlf.: + 34 91 349 38 17, 349 38 74

Fax: + 34 91 349 38 31

E-mail: sgindustrial.sscc@comercio.mineco.es

10.   Frankrig

Ministère du Redressement Productif

(Ministry for Production Recovery)

Direction générale de la compétitivité, de l'industrie et des services

Bureau des matérieaux

BP 80001

67, Rue Barbès

F-94201 Ivry-sur-Seine CEDEX

Tlf.: + 33 1 79 84 34 49

E-mail: isabelle.paimblanc@finances.gouv.fr

11.   Kroatien

Ministarstvo vanjskih i europskih poslova (Ministry of Foreign and European Affairs)

Trg N. Š. Zrinskog 7-8

10 000 Zagreb

Tlf.: + 385 1 6444626

Fax: + 385 1 6444601

12.   Italien

Ministero dello Sviluppo Economico (Ministry of Economic Development)

Dipartimento per l'impresa e l'internazionalizzazione

Direzione Generale per la Politica Commerciale Internazionale

Divisione III — Politiche settoriali

Viale Boston, 25

I – 00144 Roma

Tlf.: + 39 06 5964 7517, 5993 2202, 5993 2406

Fax: + 39 06 5993 2263, 5993 2636

E-mail: polcom3@mise.gov.it

13.   Cypern

Ministry of Commerce, Industry and Tourism

Trade Department

6 Andrea Araouzou Str.

CY-1421 Nicosia

Tlf.: +357 2 867100

Fax: +357 2 375120

14.   Letland

Latvijas Republikas Ekonomikas ministrija (Ministry of Economics of the Republic of Latvia)

Brīvības iela 55

LV-1519 Rīga

Tlf.: + 371 670 132 48

Fax: + 371 672 808 82

15.   Litauen

Lietuvos Respublikos ūkio ministerija (Ministry of Economy of the Republic of Lithuania)

Gedimino pr. 38/Vasario 16-osios g. 2

LT-01104 Vilnius, Lietuva

Tlf.: + 370 706 64 658, +370 706 64 808

Fax: + 370 706 64 762

E-mail: vienaslangelis@ukmin.lt

16.   Luxembourg

Ministère de l'Economie et du Commerce Exterieur (Ministry of Economy and Foreign Trade)

Office des licences

Boîte postale 113

L-2011 Luxembourg

Tlf.: + 352 47 82 371

Fax: + 352 46 61 38

17.   Ungarn

Magyar Kereskedelmi Engedélyezési Hivatal

(Hungarian Trade Licencing Office)

Budapest

Németvölgyi út 37-39.

1124

MAGYARORSZÁG

Tlf.: + 36 1458 5503

Fax: + 36 1458 5814

E-mail: keo@mkeh.gov.hu

18.   Malta

Ministry of Finance, Economy and Investment

Commerce Department, Trade Services Directorate

Lascaris

Valletta LTV2000

Malta

Tlf.: + 356 256 90 202

Fax: + 356 212 37 112

19.   Nederlandene

Belastingdienst/Douane (Customs Administration)

centrale dienst voor in- en uitvoer

Kempkensberg 12

Postbus 30003

NL-9700 RD Groningen

Tlf.: + 31 88 15 12 122

Fax: + 31 88 15 13 182

20.   Østrig

Bundesministerium für Wirtschaft, Familie und Jugend (Federal Ministry of Economy, Family and Youth)

Außenwirtschaftskontrolle

Abteilung C2/9

Stubenring 1, A-1011 Wien

Tlf.: + 43 1 71100-0

Fax: + 43 1 71100-8386

21.   Polen

Ministerstwo Gospodarki (Ministry of Economy)

Pl.Trzech Krzyzy 3/5

PL-00-950 Warszawa

Tlf.: + 48/22/693 55 53

Fax: + 48/22/693 40 21

22.   Portugal

Ministério das Finanças (Ministry of Finance)

Direcção Geral das Alfândegas e dos Impostos Especiais sobre o Consumo

Rua Terreiro do Trigo

Edifício da Alfândega

P-1149-060 LISBOA

Tlf.: + 351-1 218 814 263

Fax: + 351-1 218 814 261

E-mail: dsl@dgaiec.min-financas.pt

23.   Rumænien

Ministerul Economiei (Ministry of Economy)

Comerțului și Mediului de Afaceri

Direcția Politici Comerciale

Calea Victoriei, nr.152, sector 1

București

Cod poștal: 010096

Tlf.: + 40-21 315.00.81

Fax: + 40-21 315.04.54

E-mail: clc@dce.gov.ro

24.   Slovenien

Ministrstvo za finance (Ministry of Finance)

Carinska uprava Republike Slovenije

Carinski urad Jesenice

Center za TARIC in kvote

Spodnji Plavž 6 c

SI-4270 Jesenice

Slovenija

Tlf.: + 386(0)4 297 44 70

Fax: + 386(0)4 297 44 72

E-mail: taric.cuje@gov.si

25.   Slovakiet

Ministerstvo hospodárstva SR (Ministry of Economy of the Slovak Republic)

Odbor výkonu obchodných opatrení

Mierová 19

SK-827 15 Bratislava

Tlf.: + 421 2 4854 7019

Fax: + 421 2 4342 3915

E-mail: jan.krocka@mhsr.sk

26.   Finland

Tullihallitus (National Board of Customs)

PL 512

FIN-00101 Helsinki

Tlf.: + 358 9 61 41

Fax: + 358 20 492 2852

Tullstyrelsen (National Board of Customs)

PB 512

FIN-00101 Helsingfors

Fax (358-20) 492 28 52

27.   Svergie

Kommerskollegium (National Board of Trade)

Box 6803

S-113 86 Stockholm

Tlf.: (46 8) 690 48 00

Fax: (46 8) 30 67 59

E-mail: registrator@kommers.se

28.   Det Forenede Kongerige

Import Licensing Branch (ILB)

Department for Business Innovation and Skills

E-mail: enquiries.ilb@bis.gsi.gov.uk

BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	AL	45,1
	IL	200,7
	MA	84,7
	TN	102,7
	TR	130,3
	ZZ	112,7
0707 00 05	AL	59,9
	MA	158,2
	TR	134,0
	ZZ	117,4
0709 93 10	MA	158,9
	TR	183,4
	ZZ	171,2
0805 10 20	AR	30,3
	MA	36,7
	TR	64,2
	ZA	58,8
	ZW	19,7
	ZZ	41,9
0805 20 10	MA	54,1
	ZZ	54,1
0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90	IL	107,2
	JM	138,2
	TR	67,3
	ZZ	104,2
0805 50 10	TR	65,9
	ZZ	65,9
0808 10 80	BA	78,8
	MK	39,0
	US	165,4
	ZA	199,9
	ZZ	120,8
0808 30 90	TR	121,5
	US	211,2
	ZZ	166,4

---

(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.

»Artikel 3a

Projektcelle

1.   EUTM Mali skal have en projektcelle, der fastlægger og gennemfører projekter. Missionen skal i det fornødne omfang koordinere, lette og rådgive om projekter, der gennemføres af medlemsstater og tredjelande under deres ansvar på områder, der berører missionens mandat og støtter dens mål.

2.   Med forbehold af stk. 3 bemyndiges den øverstbefalende for EU-missionen til at anvende finansielle bidrag fra medlemsstaterne eller tredjelande til at gennemføre projekter, der konstateres at kunne supplere EUTM Malis øvrige aktioner på sammenhængende vis. I sådanne tilfælde indgår den øverstbefalende for EU-missionen en aftale med disse stater, der navnlig omfatter nærmere bestemmelser om, hvordan man skal behandle klager fra tredjeparter over skader, der er sket som følge af handlinger eller undladelser fra den øverstbefalende for EU-missionens side i forbindelse med anvendelsen af de midler, som disse stater har stillet til rådighed.

De bidragydende stater kan under ingen omstændigheder drage hverken Unionen eller HR til ansvar for handlinger eller undladelser fra den øverstbefalende for EU-missionens side i forbindelse med anvendelsen af disse staters midler.

3.   PSC skal give sit samtykke til accept af et finansielt bidrag fra tredjelande til projektcellen.«.

BILAG

Den Europæiske Unions bidrag til SEESAC-projektet til begrænsning af truslen fra ulovlig spredning af og handel med håndvåben og lette våben (SALW) samt ammunition hertil i Sydøsteuropa

1.   Indledning og målsætninger

Historien med omfattende ophobning af lagre af håndvåben og lette våben og ammunition hertil i Sydøsteuropa, et utilstrækkeligt antal sikre opbevaringssteder og en vedvarende mangel på tilstrækkelig kapacitet til fuldt ud at sikre dem har givet landene i regionen særlige betænkeligheder og betydet en vigtig udfordring for Den Europæiske Unions strategi for bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med håndvåben og lette våben (SALW) samt ammunition hertil. Dette er grunden til, at Unionens hidtidige støtte til bekæmpelse af den trussel, som udgøres af spredningen og den ulovlige handel med SALW i og fra Sydøsteuropa, er en afgørende del af Unionens bestræbelser på at nå målene i EU's SALW-strategi.

Projektets overordnede målsætning er at fremme international fred og sikkerhed gennem løbende støtte til bestræbelser på at begrænse truslen fra den omfattende ophobning af og ulovlige handel med SALW og ammunition hertil i Sydøsteuropa. Projektet skal specifikt begrænse tilgængeligheden af overskuds-SALW og ammunition hertil, forbedre lagerfaciliteternes sikkerhed, forbedre sporingen af våben gennem en styrket registrering og mærkning samt øge overførslerne af oplysninger og viden samt bevidstheden om den trussel, der udgøres af SALW. Desuden skal programmet bidrage til stabiliteten i Sydøsteuropa ved at arbejde via rammerne for Det Regionale Samarbejdsråd (RCC).

Med udgangspunkt i den vellykkede gennemførelse af navnlig Rådets afgørelse 2010/179/FUSP og i overensstemmelse med EU's SALW-strategi har dette opfølgningsprojekt således til formål at styrke de nationale kontrolsystemer og fortsat fremme multilateralisme ved at udforme regionale mekanismer til imødegåelse af leverancer og destabiliserende spredning af SALW og ammunition hertil. For desuden at sikre en mere samlet regional dimension skal dette opfølgningsprojekt også inddrage Republikken Moldova og Kosovo (1) i SALW-kontrollens regionale processer for at sikre en egentlig holistisk, regional tilgang, som har langsigtede virkninger og er bæredygtig.

2.   Valg af implementerende organ og samordning med andre relevante finansieringsinitiativer

SEESAC er et fælles initiativ fra De Forenede Nationers udviklingsprogram og Det Regionale Samarbejdsråd (RCC, som er efterfølgeren for stabilitetspagten for Sydøsteuropa) og som sådan centrum for de SALW-relaterede aktiviteter i Sydøsteuropa. Som det udøvende organ i den regionale gennemførelsesplan i Sydøsteuropa vedrørende bekæmpelse af spredningen af håndskydevåben og lette våben (SALW) har SEESAC i over 11 år arbejdet med nationale interessenter i Sydøsteuropa om implementeringen af en holistisk tilgang til SALW-kontrol ved at gennemføre en bred vifte af aktiviteter, herunder: kampagner med henblik på bevidstgørelse og indsamling af SALW, lagerforvaltning, nedbringelse af overskud, forbedret mærknings- og sporingskapacitet samt forbedret våbeneksportkontrol. På denne måde har SEESAC erhvervet en enestående kapacitet og erfaring i forbindelse med gennemførelse af regionale interventioner med mange interessenter på grundlag af landenes fælles politiske og økonomiske baggrund, hvilket har sikret nationalt og regionalt ejerskab og langsigtet bæredygtighed af tiltagene og betydet, at SEESAC har etableret sig som den primære regionale myndighed på SALW-kontrolområdet.

SEESAC har åbnet bilaterale og multilaterale kommunikationskanaler med alle relevante aktører og organisationer. SEESAC varetager endvidere sekretariatsfunktionerne for den regionale Sydøsteuropa-styringsgruppe for håndvåben og lette våben (South East Europe Regional Steering Group for Small Arms and Light Weapons (RSG)). SEESAC er desuden medlem af og tidligere formand for styringsgruppen for initiativet til den regionale strategi til reduktion af lagre (Steering Committee of the Regional Approach to Stockpile Reduction (RASR) Initiative). SEESAC indbydes regelmæssigt til at deltage i alle relevante regionale fora, f.eks. de årlige møder mellem justits- og indenrigsministrene fra EU og Vestbalkan, NATO's strukturerede informationsudvekslingsproces vedrørende SALW og den sydøsteuropæiske forsvarsproces på ministerplan (SEDM). SEESAC har et omfattende netværk af formelle og uformelle partnerskaber med organisationer som Det Regionale Bistandscenter for Gennemførelse af Våbenkontrol og -verifikation (RACVIAC - Regional Arms Control Verification and Implementation Assistance Centre) – centret for sikkerhedssamarbejde og OSCE's Forum for Sikkerhedssamarbejde (FSC). Der afholdes regelmæssigt koordineringsmøder med andre FN-organisationer som f.eks. UNODC og UNODA via FN's koordineringsaktion vedrørende håndvåben (CASA) samt andre mekanismer. SEESAC har således udviklet sig til at være et regionalt centrum for et bredt spektrum af spørgsmål vedrørende reformer af sikkerhedssektoren med særligt fokus på SALW-kontrol og forvaltning af lagre af våben. SEESAC har hjemsted i Beograd og opererer i øjeblikket i hele Sydøsteuropa med aktiviteter i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Republikken Moldova, Montenegro, Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM). Det regionale ejerskab sikres gennem RCC og den regionale styringsgruppe vedrørende SALW, hvor repræsentanter for alle stater i Sydøsteuropa fastlægger strategiske retningslinjer, initiativer og anmodninger i forbindelse med SEESAC-aktiviteter.

Tackling af fælles problemer gennem regionale initiativer har vist sig at være gavnligt for Sydøsteuropa, ikke blot på grund af den afgørende udveksling af oplysninger og fremme af den sunde regionale konkurrence, som den sætter i gang, men også fordi det bidrager til at opnå sammenhængende og let målelige resultater gennem en holistisk gennemførelse. SEESAC's deltagelse i alle relevante regionale processer og initiativer (såsom SEDM, RASR og RACVIAC) sørger for en rettidig og åbenhjertig informationsudveksling, et solidt kendskab til situationen og den fremsynethed, der er nødvendig for at sikre, at gennemførelsen ikke udviser tendenser til overlapning, og at den svarer til regeringernes og regionernes aktuelle behov samt udviklingen.

SEESAC tager i alle sine aktiviteter udgangspunkt i indsamlede basisoplysninger, sikrer sig godkendelse og politisk støtte fra nationale interessenter, inden der skrides til handling. SEESAC har gennemført sine tidligere EU-finansierede projekter med en meget høj gennemførelsesprocent i henseende til de påtænkte aktiviteter, leveret bæredygtige projektresultater ved at udvikle og fremme nationalt ejerskab til sine projekter og aktiviteter og fremmet regional samordning, udveksling af erfaringer og bedste praksis samt regional forskning. SEESAC's ekspertise inden for SALW og indgående viden om regionale spørgsmål og relevante interessenter gør den til den mest hensigtsmæssige partner i forbindelse med gennemførelsen af denne særlige foranstaltning.

Projektet supplerer desuden et sideløbende SEESAC-initiativ om kontrol med våbenoverførsler, der søger at øge kapaciteten til at kontrollere våbenhandel gennem øget gennemsigtighed og regionalt samarbejde (2). Med særligt henblik på Bosnien-Hercegovina supplerer projektet desuden yderligere to projekter, navnlig:

—

EXPLODE-projektet, der finansieres af den kortsigtede komponent under EU's stabilitetsinstrument og gennemføres af UNDP's kontor i Sarajevo i samarbejde med OSCE's mission i Bosnien-Hercegovina, med henblik på forbedring af sikkerheden for befolkningen i Bosnien-Hercegovina ved at mindske lagrene af ustabil ammunition og forbedre lagersikkerheden

—

SECUP-projektet for Bosnien-Hercegovina med henblik på sikkerhedsopgraderinger på ammunitions- og våbenlagre, som gennemføres i fællesskab af OSCE's mission i Bosnien-Hercegovina og forsvarsministeriet i Bosnien-Hercegovina, idet EUFOR sørger for teknisk rådgivning og overvågning af sikkerhedsaspekterne af projektgennemførelsen. SEESAC vil regelmæssigt tage kontakt til EUFOR Althea, OSCE's mission i Bosnien-Hercegovina og UNDP's kontor i Sarajevo for at sikre løbende samordning og komplementaritet med de pågældende projekter samt med det internationale samfunds igangværende bestræbelser på at håndtere spørgsmålet om Bosnien-Hercegovinas forsvarsministeriums overskudslagre af konventionel ammunition og med henblik på eventuelle fremtidige planer om en kampagne med det formål at indsamle ulovlige konventionelle våben i Bosnien-Hercegovina.

SEESAC vil i forbindelse med andre lande, der er omfattet af projektet, koordinere sit arbejde med følgende internationale bistandsbestræbelser:

—

I Montenegro skal MONDEM-projektet, der forvaltes af De Forenede Nationers udviklingsprogram i partnerskab med OSCE, arbejde på at reducere risici i forbindelse med spredningsbekæmpelse gennem udformning af sikre oplagringsinfrastrukturer og forvaltningssystemer i forbindelse med konventionel ammunition, begrænsning af faren for eksplosioner for lokalsamfundene gennem miljøvenlig demilitarisering, destruktion af giftigt farligt affald (flydende raketdrivmiddel) og støtte til en forsvarsreform gennem destruktion af et begrænset antal tunge våbensystemer, der er udpeget af det montenegrinske forsvarsministerium.

—	I Kosovo (1) har KOSSAC-projektet, der oprindeligt var udformet til at begrænse den væbnede vold i Kosovo (1) og øge sikkerheden i samfundet, i årenes løb udviklet sig til et samlet projekt til forebyggelse af væbnet vold med stærkt fokus på en reform af sikkerhedssektoren og kapacitetsudvikling.

—

I Serbien er CASM-projektet, der finansieres af De Forenede Nationers udviklingsprogram og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, udarbejdet for at forbedre sikkerheden på allerede fastlagte oplagringsfaciliteter til konventionel ammunition og bortskaffelse af rapporteret overskudsammunition.

SEESAC tager også regelmæssigt kontakt til OSCE, NATO og Norsk Folkehjelp samt andre relevante aktører for at sikre komplementaritet i foranstaltningerne, tidsfrister for indsatsen og omkostningseffektivitet i ressourceudnyttelsen.

3.   Projektbeskrivelse

Gennemførelsen af projektet vil føre til øget sikkerhed og stabilitet, ikke blot i Sydøsteuropa, gennem bekæmpelse af spredningen af og den ulovlige handel med SALW og ammunition hertil. Projektet vil direkte bidrage til gennemførelsen af EU's sikkerhedsstrategi, EU's SALW-strategi, FN's handlingsplan, det internationale mærknings- og sporingsinstrument og FN's våbenprotokol og specifikt forbedre det regionale samarbejde om bekæmpelse af truslen fra spredning af SALW og ammunition hertil. Projektet skal navnlig føre til:

—	forbedret sikkerhed og forvaltning af lagre af SALW gennem en forbedring af oplagringsfaciliteterne

—	begrænset overskud og konfiskerede lagre af SALW og ammunition hertil som følge af destruktion

—	forbedret kapacitet til mærkning og sporing af samt fortegnelser over SALW

—	styrket regionalt samarbejde og informationsudveksling

—	begrænsning af mængden af ulovlige våben, der opbevares af befolkningen, gennem øget bevidstgørelse og våbenindsamlingskampagner.

Projektets geografiske dækningsområde er Sydøsteuropa, og de direkte projektbegunstigede er Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo (1), Republikken Moldova, Montenegro, Serbien og FYROM.

3.1.   Øget sikkerhed i forbindelse med lagrene gennem infrastrukturforbedringer og kapacitetsudvikling

Mål

Denne aktivitet skal begrænse truslen for spredning af og ulovlig handel med SALW og ammunition hertil ved at forbedre sikkerheden og forvaltningen af lagrene i forbindelse med oplagring af konventionelle våben og ammunition i Bosnien-Hercegovina, Kosovo (1), Republikken Moldova, Montenegro, Serbien og FYROM.

Beskrivelse

Den vellykkede gennemførelse af Rådets afgørelse 2010/179/FUSP med en tostrenget tilgang, der går ud på at 1) forbedre sikkerheden på oplagringsfaciliteterne i tre lande (3) og 2) opbygge kapaciteten blandt det personale, der har til opgave at forvalte lagrene (4), har i betydeligt omfang øget sikkerheden og begrænset risikoen for uønsket spredning af lagre af SALW og ammunition hertil. På grundlag af disse resultater skal anden fase af projektet fortsætte med at forbedre sikkerheden på våben- og ammunitionslagre i Sydøsteuropa ved at yde supplerende specifik teknisk og infrastrukturrelateret bistand i overensstemmelse med bedste internationale praksis og standarder. Projektaktiviteterne skal støtte forsvarsministerierne i Bosnien-Hercegovina, Republikken Moldova, Montenegro og FYROM samt indenrigsministerierne i Republikken Serbien, FYROM og Kosovo (1) ved at levere og installere det nødvendige udstyr til sikring af våben- og ammunitionslagre. Der vil desuden i nødvendigt omfang blive tilbudt uddannelse til personale med ansvar for lagerforvaltning. De faciliteter, hvor sikkerheden skal forbedres, vil blive udvalgt på grundlag af en vurdering af prioriteterne samt de sikkerhedsrisici, de udgør.

Specifikt lægger projektet op til følgende aktiviteter:

—

Bosnien-Hercegovina: sikkerhedsopgraderinger på forsvarsministeriets ammunitionslagre og lagre for konventionelle våben, herunder gennem installation og/eller renovering af indhegningen af faciliteter og af belysning, tyverialarmsystemer, interne TV-overvågningssystemer (CCTV) og telekommunikationsudstyr som supplement til det arbejde med lagersikkerhed, der udføres af UNDP og OSCE

—	Kosovo (1): forbedring af politiets lagerforvaltningskapacitet gennem uddannelse og vurdering af den aktuelle status. Renovering af et lille, lokalt SALW- og ammunitionslager

—

FYROM: sikkerhedsopgradering af indenrigsministeriets centrale lagerfacilitet (Orman) gennem levering af sikkerhedsudstyr og gennemførelse af infrastrukturopgraderinger, herunder renovering af indhegningen af faciliteterne, CCTV-udstyr og belysning og nye sikkerhedsdøre til lagerbygningerne. Sikkerhedsopgradering af den centrale lagerfacilitet for de væbnede styrker i FYROM gennem levering og installation af videoovervågning og forbedring af områdets og bygningernes sikkerhed gennem reparation af indhegningen, installation af nye indgangsporte og renovering af magasinernes sikkerhedsdøre

—	Republikken Moldova: sikkerhedsopgradering af indenrigsministeriets centrale våben- og ammunitionsdepot (CAMD), herunder installation af sikkerhedshegn, adgangskontrolsystemer og levering af et elektronisk våbenregister

—	Montenegro: fysiske forbedringer af ammunitionslageret i Brezovik, herunder overordnede forbedringer af lagerets sikkerhedsinfrastruktur. Udvikling af et centralt register over våben og ammunition under oplagring

—	Serbien: sikkerhedsopgradering af indenrigsministeriets primære SALW-lagerfacilitet, herunder videoovervågning og adgangskontrol

—	Regional uddannelse i lagerforvaltning: skal gennemføres både regionalt (årligt) og nationalt (efter behov).

Projektresultater og indikatorer for gennemførelse:

Projektet skal resultere i øget sikkerhed i Sydøsteuropa gennem nedsættelse af risikoen for ulovlig handel ved at

—	øge sikkerheden på SALW-lagrene i BiH (4), Kosovo (1) (1), Republikken Moldova (2), Montenegro (1), Serbien (1) og FYROM (2) gennem målbare sikkerhedsorienterede infrastrukturopgraderinger

—	øge kapaciteten blandt personalet til at beskytte lagre ved at uddanne mindst 60 medarbejdere fra modtagerlandene på tre workshops og tilbyde målrettet uddannelse på nationalt plan.

3.2.   Reduktion af lagre gennem destruktion af SALW og ammunition

Mål

At øge sikkerheden og mindske risikoen for spredning ved væsentligt at reducere mængden af konventionelle overskudsvåben og konventionel overskudsammunition.

Beskrivelse

På grundlag af den vellykkede gennemførelse af den tidligere fase, hvor i alt 78 366 våben (45 275 i Serbien og 33 091 i Kroatien) blev destrueret, og med henblik på yderligere at reducere overskuddet af SALW, der opbevares af statslige institutioner og civile, og således nedbringe risikoen for omledning eller ulovlig handel med disse våben, skal projektet bortskaffe op til 165 000 SALW ved at gennemføre flere destruktionsaktiviteter i

—	Albanien (op til 120 000 våben)

—	Bosnien-Hercegovina (op til 4 500 våben)

—	Kosovo (1) (op til 2 500 våben)

—	FYROM (op til 1 500 våben)

—	Republikken Moldova (op til 2 500 våben)

—	Montenegro (op til 4 000 våben)

—	Serbien (op til 30 000 våben).

I Albanien skal gevinsten ved bortskaffelse af overskudsammunition, der opbevares af forsvarsministeriet, modsvares af destruktionen af SALW, navnlig i betragtning af overskudslagerets størrelse og udfordringen med at sikre det. I Serbien skal gevinsten i henhold til Rådets afgørelse 2010/179/FUSP styrkes yderligere med bortskaffelse af flere overskydende og konfiskerede våben, samtidig med at det er vigtigt at indlede lignende tiltag i andre lande for markant at nedbringe risikoen for spredning af og ulovlig handel med overskudsvåben. Projektet skal desuden gennemføre en destruktion af overskydende og konfiskerede sprængstoffer og SALW-ammunition, der opbevares af indenrigsministerierne og af forsvarsministerierne.

Projektresultater/indikatorer for gennemførelse:

Projektet skal munde ud i en markant mindsket risiko for spredning af SALW ved at reducere antallet af overskydende og konfiskerede håndskydevåben og lette våben, sprængstoffer og ammunition, der er oplagret i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo (1), Republikken Moldova, Montenegro, Serbien og FYROM:

—	destruktion af op til 165 000 konventionelle våben

—	demilitarisering og destruktion af op til i alt 12 442 stykker ammunition og sprængstoffer, hvor der er risiko for spredning.

3.3.   Bedre mærkning, sporing og registrering af SALW

Mål

At forbedre mærknings- og sporingskapaciteten gennem støtte til etablering eller forbedring af de eksisterende elektroniske systemer til registrering af og fortegnelser over våben i Sydøsteuropa.

Beskrivelse

Denne del af projektet bidrager til en styrkelse af retsstatsprincipperne ved at begrænse, registrere og måle mængden af og efterspørgslen efter SALW. Projektet er udformet i overensstemmelse med FN's handlingsprogram, det internationale mærknings- og sporingsinstrument, FN's våbenprotokol og Rådets direktiv 91/477/EØF samt fælles holdning 2008/944/FUSP og vil derfor styrke gennemførelsen af disse ved at forbedre de sydøsteuropæiske staters kapacitet til at mærke, spore og føre fortegnelser over våben, navnlig ved at fokusere på de nationale myndigheders kapacitet til at føre fortegnelser over lovlige våben i civiles besiddelse ved at støtte forbedring og digitalisering af sådanne systemer. Samtidig skal kapaciteten til mærkning, sporing og ballistisk analyse af våben forbedres.

Projektet lægger vægt på at sikre sammenhæng og komplementaritet mellem FN- og EU-aktiviteter under nationale, regionale og tematiske programmer, og alle aktiviteter under dette mål skal søge at nå et højt niveau af synergi og komplementaritet med Interpol (iARMS)- og Europolinitiativer på dette område.

Projektet skal støtte forbedring af kapaciteten til at mærke, spore og føre fortegnelse over SALW i Sydøsteuropa gennem en blanding af uddannelse og bistand på teknisk niveau, yderligere styrket af normativ og institutionel analyse:

—	Albanien: det skal yde støtte til det albanske statspoliti med henblik på at udvikle og indføre et centralt elektronisk våbenregister ved at designe systemet, levere og installere den nødvendige hardware samt tilbyde uddannelse til personalet

—	Bosnien-Hercegovina: det skal hjælpe statens efterforsknings- og beskyttelsesagentur (SIPA) med at fortsætte sine bestræbelser og resultater med hensyn til at styrke ikkespredning af SALW gennem forbedring af den tekniske kapacitet til at efterforske og håndhæve SALW-kontrol

—

FYROM: det skal arbejde med de nationale myndigheder med henblik på yderligere at styrke det eksisterende våbenregistreringssystem ved at opgradere softwaren, således at den omfatter våben, der ejes af sikkerhedsstyrkerne, og ved at uddanne mere personale til at føre fortegnelser over skydevåben i overensstemmelse med lovgivningen

—

Kosovo (1): det skal arbejde sammen med Kosovos (1) polititjeneste om at udvikle operative standardprocedurer og tilbyde uddannelse i gennemførelse af disse. Samtidig skal det forsøge at kortlægge strukturen i den ulovlige handel med SALW ved at arbejde sammen med de relevante myndigheder om at identificere de væsentligste risikoområder

—	Serbien: det skal støtte forbedring af indenrigsministeriets ballistiske laboratoriums tekniske kapacitet til at mærke og spore våben og ammunition gennem indkøb af specialudstyr og tilbud om uddannelse

I regionerne:

—	skal projektet støtte etableringen af et regionalt netværk af våbeneksperter i Sydøsteuropa og organisere op til seks regionale workshops med henblik på at øge vidensdelingen

—	skal netværket støttes af en onlineplatform, der skal lette udveksling af viden og oplysninger

—	vil SEESAC tage tæt kontakt til Conflict Armament Research Ltd. (CAR) for at lette udveksling af oplysninger om ulovlige våben mellem SEESAC, det regionale netværk af våbeneksperter og CAR's iTrace-projekt

—	skal der gennemføres en projektvurdering, der kortlægger de retlige og tekniske muligheder for tættere og mere institutionaliseret deling af data om sporing og ballistik.

Projektresultater/indikatorer for gennemførelse:

—	indførelse af et centralt elektronisk våbenregister i Albanien

—	forbedring i Bosnien-Hercegovina af statens efterforsknings- og beskyttelsesagenturs kapacitet til at spore og efterforske SALW og ammunition

—	opgradering af det elektroniske våbenregister i FYROM til også at omfatte våben, der ejes af sikkerhedsstyrkerne; uddannelse af mindst 25 personer i de nye bestemmelser

—	udvikling af operative standardprocedurer med hensyn til mærkning, sporing og fortegnelser over SALW til Kosovos (1) politi; afslutning af projektvurdering, der skal kortlægge strukturen i den ulovlige handel

—	forbedring af det serbiske indenrigsministeriums tekniske kapacitet til at spore våben og ammunition

—	etablering af et regionalt netværk af våbeneksperter, der er funktionsdygtigt; afholdelse af seks workshops

—	oprettelse af en onlineplatform, der skal lette udveksling af viden og oplysninger fra det regionale netværk af våbeneksperter

—	styrket udveksling af oplysninger mellem SEESAC, det regionale netværk af våbeneksperter og iTrace-projektet

—	afslutning af projektvurdering om sammenkædning af registreringssystemer

3.4.   Regionalt samarbejde om bevidstgørelse, informationsudveksling og videnoverførsel

Mål

Yderligere at øge kapaciteten til at bekæmpe den trussel, der udgøres af SALW og ammunition hertil, gennem fremme og lettelse af vidensdeling, informationsudveksling og bevidstgørelse gennem et tættere regionalt samarbejde i Sydøsteuropa.

Beskrivelse

Projektet skal øge kapaciteten i nationale SALW-kommissioner og relevante institutioner, der er beskæftiget med kontrol af våben, ved at yde teknisk bistand og kapacitetsudvikling, samtidig med at udveksling af oplysninger lettes. Projektet skal arbejde tæt sammen med institutionerne for at kortlægge deres behov og udvikle de nødvendige støtteværktøjer, der skal gøre det muligt for dem yderligere at styrke deres kapacitet til at kontrollere konventionelle våben og ammunition hertil. Samtidig skal projektet etablere og lette en regional informationsudvekslingsproces, der skal samle repræsentanter for nationale SALW-kommissioner og institutioner, der er beskæftiget med våbenkontrol med henblik på at øge samarbejde og vidensdeling regionalt. Den regionale informationsudvekslingsproces skal bestå af:

—	formelle regionale møder mellem nationale SALW-kommissioner to gange årligt

—	formaliseret indsamling af indhøstede erfaringer med hensyn til SALW-kontrol i Sydøsteuropa

—	udarbejdelse af en håndbog over national SALW-lovgivning i Sydøsteuropa; notater og andre vidensprodukter, der er nødvendige for en effektiv gennemførelse af SALW-kontrol

—	udarbejdelse af en regional undersøgelse af betydningen af SALW for vold i hjemmet og kønsbestemt vold

—	udvikling af en onlineplatform og webportal til vidensdeling, der skal gøre det muligt regelmæssigt at dele viden og erfaringer om projekter, aktiviteter og oplæg vedrørende SALW-kontrol

—	fremme af bilateral informationsudveksling gennem tilrettelæggelse af studiebesøg og ekspertudvekslinger.

Den formaliserede indsamling af indhøstet erfaring og oprettelsen af en videnbase skal yderligere styrke de sydøsteuropæiske landes kapacitet til at udforme, konceptualisere og gennemføre aktiviteter vedrørende SALW-kontrol, samtidig med at de kan eksportere viden til andre regioner. Den betydelige erfaring, der således indsamles i Sydøsteuropa, kan også være til gavn i andre dele af verden.

Projektresultater/indikatorer for gennemførelse:

øget regionalt samarbejde med hensyn til at bekæmpe truslen fra den omfattende ophobning af og ulovlige handel med SALW og ammunition hertil gennem

—	tilrettelæggelse af op til seks formelle møder i SALW-kommissioner

—	fremme af bilateral vidensdeling og informationsudveksling

—	udvikling af nationale SALW-strategier, hvis det er relevant

—	levering af uddannelse og kapacitetsopbygning på nationalt niveau baseret på behovsevaluering

—	øget erkendelse af betydningen af SALW for vold i hjemmet og kønsbestemt vold gennem udarbejdelse og fremme af en regional undersøgelse.

Øget kapacitet i nationale SALW-kommissioner og andre institutioner, der er beskæftiget med våbenkontrol, gennem

—	etablering af en platform til vidensdeling

—	udgivelse af en håndbog om lovgivningen om våbenkontrol og formalisering af indsamling af indhøstede erfaringer med hensyn til SALW-kontrol i Sydøsteuropa

—	ydelse af teknisk rådgivning.

3.5.   Indsamlings- og oplysningskampagner

Mål

At øge sikkerheden og nedbringe truslen fra ulovlig handel med SALW og ammunition hertil ved at

—	støtte indsamlingen af ulovlige og uønskede våben, eksplosive anordninger, eksplosivstoffer og ammunition hertil, der opbevares af befolkningen i de sydøsteuropæiske lande

—	bistå med at legalisere våben i civiles besiddelse gennem registrering af disse våben

—	øge bevidstheden om farerne ved at være i besiddelse af ulovlige våben.

Beskrivelse

Under den første fase af projektet (Rådets afgørelse 2010/179/FUSP) blev der ført en halvanden år lang indsamlings- og oplysningskampagne i Kroatien, der resulterede i indsamling af 1 753 våben, 16 368 ulovlige fragmenteringsvåben, 818 153 stykker ammunition og 620 kg. sprængstof og en øget offentlig bevidsthed. I Serbien hjalp en innovativ oplysningskampagne, der gjorde brug af en onlineplatform, SEESAC med at indsamle uvurderlige oplysninger om de fremherskende holdninger og om tilstedeværelsen af SALW. Rustet med erfaringerne fra disse kampagner skal den anden fase af projektet fokusere på tre indbyrdes forstærkende spor:

—	udformning og gennemførelse af indsamlingskampagner, der skal baseres på målrettede bevidstgørende foranstaltninger med henblik på korrekt oplysning om legaliseringen og den frivillige indlevering af ulovlige skydevåben

—	udvikling og gennemførelse af aktiviteter med henblik på at øge bevidstheden om farerne ved at være i besiddelse af ulovlige våben, ammunition og sprængstoffer

—	anvendelse af innovative værktøjer som f.eks. crowdsourcing til at kortlægge ulovlig besiddelse af skydevåben og øge bevidstheden i befolkningen om faren ved ulovlige våben.

Projektresultater/indikatorer for gennemførelse:

Projektet skal øge sikkerheden i Sydøsteuropa og reducere befolkningens ulovlige våbenbesiddelse ved at

—	nedbringe antallet af våben, eksplosivstoffer, ammunition og eksplosive anordninger i civiles besiddelse

—	øge bevidstheden gennem udformning og gennemførelse af kampagner i mindst seks lande.

4.   Hvem får gavn af projektet

De, der vil få direkte gavn af projektet, er de nationale institutioner, der har ansvaret for SALW-kontrol i Sydøsteuropa. Med hensyn til lagerforvaltningskapacitet vil forsvarsministerierne i Bosnien-Hercegovina, Republikken Moldova, Montenegro og FYROM samt indenrigsministerierne i Kosovo (1), Republikken Moldova, Serbien og FYROM drage fordel af kapacitetsudvikling og forbedret infrastruktur i lagrene. De, der vil få direkte gavn af indsatsen til reduktion af lagre er indenrigsministerierne i Bosnien-Hercegovina, Kosovo (1), Republikken Moldova, Montenegro, Serbien og FYROM samt forsvarsministerierne i Albanien, Bosnien-Hercegovina, FYROM og Republikken Moldova. De, der vil få direkte gavn af kapaciteten til at mærke, spore og føre fortegnelse over SALW, er indenrigsministerierne i Albanien, FYROM, Kosovo (1) og Serbien og statens efterforsknings- og beskyttelsesagentur i Bosnien-Hercegovina, mens de øvrige indenrigsministerier vil drage fordel af det regionale netværk af våbeneksperter. Endelig vil de nationale SALW-kommissioner og andre institutioner, der er ansvarlige for kontrol af håndskydevåben og lette våben i Sydøsteuropa, få gavn af uddannelse og udveksling af oplysninger samt regionalt samarbejde.

De foreslåede aktiviteter er fuldt ud i overensstemmelse med de nationale prioriteter vedrørende SALW-kontrol og er blevet godkendt af de relevante nationale SALW-kontrolmyndigheder, der har givet deres accept af og tilsagn om at ville nå projektresultater.

Den almindelige befolkning i landene i Sydøsteuropa og i EU, der risikerer at blive ofre for den omfattende spredning af SALW, vil indirekte få gavn af dette projekt efterhånden som risikoen bliver mindre.

5.   EU's synlighed

SEESAC skal træffe alle passende foranstaltninger for at skabe opmærksomhed omkring det faktum, at tiltaget finansieres af Den Europæiske Union. Sådanne foranstaltninger vil blive gennemført i overensstemmelse med håndbogen i kommunikation og synlighed for EU's optræden udadtil, som Europa-Kommissionen har udarbejdet og offentliggjort. SEESAC vil dermed sikre synligheden af EU's bidrag gennem passende branding og PR, som fremhæver EU's rolle, sikrer åbenhed i dets indsats og skaber øget bevidsthed om grundene til afgørelsen og om EU's støtte til den og resultaterne af denne støtte. Det materiale, der produceres i forbindelse med projektet, vil på en iøjnefaldende måde vise EU-flaget i overensstemmelse med EU's retningslinjer for korrekt anvendelse og gengivelse af flaget.

I betragtning af at de planlagte aktiviteter varierer meget i omfang og karakter, vil der blive brugt en række PR-værktøjer, herunder traditionelle medier, websteder, sociale medier, informations- og PR-materiale, bl.a. infographics, foldere, nyhedsbreve, pressemeddelelser og andet, hvis det er relevant. Publikationer, offentlige begivenheder, kampagner, udstyr og bygge- og anlægsarbejde, der er indkøbt under projektet, vil blive mærket i overensstemmelse hermed. For yderligere at forstærke effekten ved at øge bevidstheden hos de forskellige nationale regeringer og i offentligheden, i det internationale samfund samt blandt lokale og internationale medier vil henvendelse til hver enkelt målgruppe ske i et sprog, der er tilpasset denne målgruppe.

6.   Varighed

På baggrund af de erfaringer, der er gjort med gennemførelsen af Rådets afgørelse 2010/179/FUSP og under hensyntagen til projektets regionale geografiske anvendelsesområde, antallet af projektbegunstigede samt antallet og kompleksiteten af de planlagte aktiviteter er tidsrammen for gennemførelsen 36 måneder.

7.   Generel opbygning

Den tekniske gennemførelse af dette tiltag varetages af SEESAC, et regionalt initiativ, der arbejder i henhold til et mandat fra De Forenede Nationers udviklingsprogram og Det Regionale Samarbejdsråd, der er efterfølgeren for stabilitetspagten for Sydøsteuropa. SEESAC er et udøvende organ i den regionale gennemførelsesplan vedrørende bekæmpelse af spredningen af håndskydevåben og lette våben (SALW) og fungerer som sådan som knudepunkt for alle SALW-relaterede spørgsmål i den sydøsteuropæiske region.

SEESAC får det overordnede ansvar for gennemførelsen af projektaktiviteter og står til regnskab for projektets gennemførelse. Projektet er planlagt til at vare 3 år (36 måneder), og det samlede anslåede budget for projektet er 14 335 403 EUR med sikret medfinansiering fra Norge.

8.   Partnere

SEESAC skal gennemføre tiltaget direkte i tæt samarbejde med forsvarsministerierne i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Republikken Moldova, Montenegro, FYROM, med indenrigsministerierne i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo (1), Republikken Moldova, Montenegro, Serbien, FYROM og statens efterforsknings- og beskyttelsesagentur i Bosnien-Hercegovina samt med nationale SALW-kommissioner i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo (1), Republikken Moldova, Montenegro, Serbien og FYROM.

Dette tiltag er en del af et bredere våbenkontrolprogram i det vestlige Balkan og suppleres af et projekt vedrørende våbeneksportkontrol, der finansieres af Kongeriget Norges Udenrigsministerium og kapacitetsudviklingsprogrammet for forvaltning af våbenlagre i Republikken Serbien (CASM). Programmets samlede anslåede budget er på 14 335 403 EUR med et bidrag fra Unionen, der beløber sig til op til 5 127 650 EUR, hvilket dækker op til 35,77 % af det samlede anslåede budget. Norges bidrag udgør i alt 411 689 EUR (3 140 000,00 NOK i henhold til FN's operationelle valutakurs for juni 2013), hvilket dækker 2,87 % af programmets samlede budget. Bidraget fra de projektbegunstigede udgør i alt 61,36 % af programmets samlede budget.

9.   Rapportering

Rapporteringen, såvel beretning som regnskab, skal dække tiltaget i sin helhed som beskrevet i den pågældende specifikke finansieringsaftale og det tilknyttede budget, uanset om dette tiltag finansieres helt eller delvist af Kommissionen.

Hvert kvartal skal der forelægges situationsrapporter i form af en beretning for at registrere og overvåge fremskridt hen imod realisering af de vigtigste resultater.

10.   Anslået budget

Det samlede anslåede budget for det EU-finansierede projekt beløber sig til 5 127 650 EUR.

---

(1)  Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(2)  Komponenten vedrørende kontrol med våbenoverførsler finansieres af Kongeriget Norges Udenrigsministerium og gennemføres af SEESAC.

(3)  I Kroatien blev sikkerheden i indenrigsministeriets centrale våbenlager "MURAT" forbedret, da der blev installeret videoovervågning, i Bosnien-Hercegovina blev der installeret 41 sikkerhedsdøre, og sikkerheden på fire af forsvarsministeriets SALW- og ammunitionsoplagringsfaciliteter blev styrket, sikkerheden på Montenegros forsvarsministeriums ammunitionsdepot "TARAS" blev opgraderet til internationale sikkerhedsstandarder.

(4)  Der blev udarbejdet et kursus i lagerforvaltning, og i alt 58 embedsmænd på operativt plan fra forsvarsministerierne, de væbnede styrker og indenrigsministerierne i Bosnien-Hercegovina, Kroatien, (FYROM), Montenegro og Serbien blev uddannet i lagerforvaltning.

BILAG

Liste over anlæg omfattet af den nationale overgangsplan

Nummer	Navn i den nationale overgangsplan	Samlet nominel indfyret termisk effekt pr. 31.12.2010 (MW)	Forurenende stoffer dækket af den nationale overgangsplan
			SO2	NOx	Støv
1	P0605-MP1/2 Unit 1 og 2, Moneypoint Generating Station	1 540	√	√	√
2	P0605-MP3 Unit 3, Moneypoint Generating Station	770	√	√	√
3	P0561-AD1 Unit 1, Aghada Generating Station	670	√	√	√
4	P0561-AT1 Turbine CT11, Aghada Generating Station	283	—	√	—
5	P0561-AT2 Turbine CT12, Aghada Generating Station	283	—	√	—
6	P0561-AT4 Turbine CT14, Aghada Generating Station	283	—	√	—
7	P0578-MR1 CT Unit, Marina Generating Station	277	—	√	—
8	P0606-GR1/2 Unit 1 og 2, Great Island Generating Station	346	√	√	√
9	P0606-GR3 Unit 3, Great Island Generating Station	303	√	√	√
10	P0607-TB1/2 Unit 1 og 2, Tarbert Generating Station	340	√	√	√
11	P0607-TB3/4 Unit 3 og 4, Tarbert Generating Station	1 232	√	√	√
12	P0482-EP1 Edenderry Power Limited	299	√	√	√

Emissionslofter (ton)

	2016	2017	2018	2019	1.1.–30.6.2020
SO2	15 202	12 076	8 950	5 824	2 912
NOx	8 811	7 853	6 896	5 938	2 969
Støv	1 514	1 196	878	560	280

BILAG

BAT-KONKLUSIONER FOR PRODUKTION EFTER CHLOR-ALKALI-PROCESSEN

ANVENDELSESOMRÅDE

37

GENERELLE BETRAGTNINGER

38

DEFINITIONER

38

BAT-KONKLUSIONER

39

1.

Celleteknik

39

2.

Afvikling eller omstilling af kviksølvcelleanlæg

39

3.

Produktion af spildevand

41

4.

Energieffektivitet

42

5.

Overvågning af emissionerne

43

6.

Emissioner til luften

44

7.

Emissioner til vand

45

8.

Produktion af affald

47

9.

Oprydning på anlægsområdet

47

ORDLISTE

48

ANVENDELSESOMRÅDE

Disse BAT-konklusioner omfatter visse industrielle aktiviteter, der er omhandlet i nr. 4.2, litra a) og c), i bilag I til direktiv 2010/75/EU, nemlig fremstilling af chlor-alkali-kemikalier (chlor, brint, kaliumhydroxid og natriumhydroxid) ved elektrolyse af brine.

BAT-konklusionerne omfatter navnlig følgende processer og aktiviteter:

—	lagring af salt

—	fremstilling, rensning og mætning af brine

—	elektrolyse af brine

—	koncentrering, rensning, lagring og håndtering af natrium/kaliumhydroxid

—	køling, tørring, rensning, kompression, likvefaktion, lagring og håndtering af chlor

—	køling, rensning, kompression, lagring og håndtering af brint

—	omstilling af kviksølvcelleanlæg til membrancelleanlæg

—	afvikling af kviksølvcelleanlæg

—	oprydning på lokaliteter for chlor-alkali-produktionsanlæg.

Disse BAT-konklusioner omhandler ikke følgende aktiviteter eller processer:

—	elektrolyse af saltsyre til fremstilling af chlor

—	elektrolyse af brine til fremstilling af natriumchlorat (omfattet af BAT-referencedokumentet »Uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — faste stoffer og andre (LVIC-S)«)

—	elektrolyse af smeltet salt til fremstilling af alkali- eller jordalkalimetaller og chlor (omfattet af BAT-referencedokumentet »Non-ferro metalindustrien (NFM)«)

—	fremstilling af specialprodukter såsom alkoholater, dithionit og alkalimetaller ved hjælp af alkalimetalamalgam fremstillet ved hjælp af kviksølvcelleteknikken

—	fremstilling af chlor, brint eller natrium/kaliumhydroxid ved hjælp af andre processer end elektrolyse.

Disse BAT-konklusioner omhandler ikke følgende aspekter af chlor-alkali-produktionen, eftersom de er omfattet af BAT-referencedokumentet »Spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (CWW)«:

—	spildevandsrensning i et downstream-rensningsanlæg

—	miljøledelsessystemer

—	støjemission.

Andre referencedokumenter, som er relevante for de aktiviteter, der er omhandlet i disse BAT-konklusioner, er følgende:

Referencedokument	Emne
Spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektorBREF (CWW)	Almindelige systemer til rensning/håndtering af spildevand og luftemissioner
Økonomiske aspekter og tværgående miljøpåvirkninger (ECM)	Økonomiske aspekter og tværgående miljøpåvirkninger af teknikker
Emissioner fra oplagring (EFS)	Oplagring og håndtering af materialer
Energieffektivitet (ENE)	Overordnede aspekter af energieffektivitet
Industrielle kølesystemer (ICS)	Indirekte køling med vand
Store fyringsanlæg (LCP)	Forbrændingsanlæg med en nominel termisk effekt på 50 MW eller derover
Generelle overvågningsprincipper (MON)	Overordnede aspekter af overvågning af emissioner og forbrug
Affaldsforbrænding (WI)	Affaldsforbrænding
Affaldsbehandling (WT)	Affaldsbehandling

GENERELLE BETRAGTNINGER

De teknikker, der er anført og beskrevet i disse BAT-konklusioner, er hverken foreskrivende eller udtømmende. Der kan anvendes andre teknikker, der som minimum sikrer et tilsvarende miljøbeskyttelsesniveau.

Medmindre andet er anført, finder BAT-konklusionerne generel anvendelse.

De emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL-værdier) for emissioner til luften, og som er anført i disse BAT-konklusioner, henviser til:

—	koncentrationsniveauer udtrykt som masse stof, der udsendes pr. spildgasvolumen under standardbetingelser (273,15 K, 101,3 kPa), fratrukket vandindholdet, men uden korrektion af iltindholdet, med enheden mg/m3.

De BAT-AEL-værdier for emissioner til vand, som er anført i disse BAT-konklusioner, henviser til:

—	koncentrationsniveauer udtrykt som massen af udledte stoffer pr. spildevandsvolumen med enheden mg/l.

DEFINITIONER

I disse BAT-konklusioner forstås ved:

Udtryk	Definition
Nyt anlæg	Et anlæg, der først sættes i drift på produktionsanlægget efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner, eller en fuldstændig udskiftning af et anlæg på dets eksisterende fundament efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner
Eksisterende anlæg	Et anlæg, som ikke er et nyt anlæg
Ny chlor-likvefaktionsenhed	En chlorlikvefaktionsenhed, der først sættes i drift i anlægget efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner, eller en fuldstændig udskiftning af en chlorlikvefaktionsenhed efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner
Chlor og chlordioxid, udtrykt som Cl2	Summen af chlor (Cl2) og chlordioxid (ClO2), målt samlet og udtrykt som chlor (Cl2)
Frit chlor, udtrykt som Cl2	Summen af opløst elementært chlor, hypochlorit, hypochlorsyrling, opløst elementært brom, hypobromit og hypobromsyrling, målt samlet og udtrykt som Cl2
Kviksølv, udtrykt som Hg	Summen af alle uorganiske og organiske kviksølvformer, målt samlet og udtrykt som Hg

BAT-KONKLUSIONER

1.   Celleteknik

BAT 1: Den bedste tilgængelige teknik for chlor-alkali-processen er anvendelse af en af teknikkerne nedenfor eller en kombination af disse. Kviksølvcelleteknikken kan under ingen omstændigheder betragtes som den bedste tilgængelige teknik. Anvendelsen af diafragmateknologi med asbest er ikke BAT.

	Teknik	Beskrivelse	Anvendelsesområde
a	Bipolar membrancelle-teknik	Membranceller består af en anode og en katode adskilt af en membran. I en bipolar konfiguration er de enkelte membranceller elektrisk serieforbundne.	Kan anvendes generelt.
b	Monopolar membrancelle-teknik	Membranceller består af en anode og en katode adskilt af en membran. I en monopolar konfiguration er de enkelte membranceller elektrisk parallelforbundne.	Kan ikke anvendes i nye anlæg med en chlorkapacitet på > 20 000 t/år.
c	Asbestfri diafragmacelle-teknik	Asbestfrie diafragmaceller består af en anode og en katode adskilt af et asbestfrit diafragma. De enkelte diafragmaceller er elektrisk serieforbundne (bipolar) eller parallelforbundne (monopolar).	Kan anvendes generelt.

2.   Afvikling eller omstilling af kviksølvcelleanlæg

BAT 2: Den bedste tilgængelige teknik til at reducere kviksølvemissionen og reducere produktionen af affald forurenet med kviksølv under afvikling eller omstilling af kviksølvcelleanlæg er udarbejdelse og gennemførelse af en afviklingsplan, der omfatter alle nedenstående elementer:

i.	inddragelse af en del af det personale, der har erfaring med driften af det tidligere anlæg, på alle trin i udarbejdelsen og gennemførelsen

ii.	beskrivelse af procedurer og instrukser for alle trin i gennemførelsen

iii.	udarbejdelse af et detaljeret uddannelses- og overvågningsprogram for personale uden erfaring med håndtering af kviksølv

iv.	bestemmelse af mængden af metallisk kviksølv, der skal opsamles, og vurdering af den mængde affald, der skal bortskaffes, og kviksølvforureningen heri

v.

tilvejebringelse af arbejdsområder, der er: a) overdækket af et tag b) forsynet med glat, skrånende, uigennemtrængeligt gulv med henblik på at føre kviksølvudslip til en opsamlingssump c) godt belyst d) fri for blokeringer og materialer, der kan absorbere kviksølv e) forsynet med en vandforsyning til skylning f) forbundet med et spildevandsrensningssystem

vi.

tømning af cellerne og overførsel af metallisk kviksølv til beholdere ved: a) om muligt at holde systemet lukket b) at skylle kviksølvet c) om muligt at anvende overførsel ved tyngdekraft d) om nødvendigt at fjerne faste urenheder fra kviksølvet e) at fylde beholderne op til ≤ 80 % af deres volumetriske kapacitet f) at forsegle beholderne hermetisk efter påfyldning g) at vaske de tomme celler og derefter fylde dem med vand

vii.

gennemførelse af alle afmonterings- og nedrivningsoperationer ved: a) om muligt at udskifte varmvalsning af udstyr med koldvalsning b) at opbevare forurenet udstyr i dertil indrettede områder c) at vaske gulvene i arbejdsområdet hyppigt d) at foretage hurtig rengøring efter kviksølvudslip ved at anvende sugeudstyr med aktive kulfiltre e) at redegøre for affaldsstrømme f) at adskille affald forurenet med kviksølv fra ikke-forurenet affald g) at dekontaminere affald forurenet med kviksølv ved hjælp af mekaniske og fysiske rensningsteknikker (f.eks. skylning, ultralydsvibration, støvsugere), kemiske rensningsteknikker (f.eks. skylning med hypochlorit, chloreret brine eller hydrogenperoxid) og/eller varmebehandlingsteknikker (f.eks. destillation) h) om muligt at genbruge eller genvinde dekontamineret udstyr i) at dekontaminere den bygning, der indeholder cellelokalerne, ved at rengøre vægge og gulve fulgt af coating eller maling for at give dem en uigennemtrængelig overflade, hvis bygningen skal bruges igen j) at dekontaminere eller forny spildevandsindsamlingssystemerne i eller omkring anlægget k) at begrænse adgangen til arbejdsområdet og rense udsugningsluften, når der kan forventes høje kviksølvkoncentrationer (f.eks. ved højtryksrens); teknikker til rensning af udsugningsluft omfatter adsorption på jod- eller svovlbehandlet aktivt kul, vask med hypochlorit eller chloreret brine eller tilsætning af chlor for at danne fast dikviksølvdichlorid l) at rense spildevand, der indeholder kviksølv, herunder vaskevand fra rengøring af beskyttelsesudstyr m) at overvåge kviksølvindholdet i luft, vand og affald, herunder i et passende tidsrum efter afslutningen af afviklingen eller omstillingen

viii.

om nødvendigt midlertidig lagring af metallisk kviksølv på stedet i lagerfaciliteter, der er: a) godt belyst og vejrbestandige b) forsynet med en egnet sekundær indeslutning, der kan indeholde 110 % af det flydende volumen for en hvilken som helst beholder c) fri for blokeringer og materialer, der kan absorbere kviksølv d) forsynet med udsugningsudstyr med aktive kulfiltre e) løbende kontrolleret, både visuelt og med udstyr til overvågning af kviksølv

ix.	om nødvendigt transport, eventuel viderebehandling og bortskaffelse af affald.

BAT 3: Den bedste tilgængelige teknik til at reducere emissionerne af kviksølv til vand i forbindelse med afviklingen eller omstillingen af et kviksølvcelleanlæg er anvendelse af en af teknikkerne nedenfor eller en kombination af disse.

	Teknik	Beskrivelse
a	Oxidering og ionbytning	Oxidationsmidler såsom hypochlorit, chlor eller hydrogenperoxid anvendes til at omdanne alt kviksølv til dets oxiderede form, som efterfølgende fjernes ved hjælp af ionbytterharpiks.
b	Oxidering og udfældning	Oxidationsmidler såsom hypochlorit, chlor eller hydrogenperoxid anvendes til at omdanne alt kviksølv til dets oxiderede form, som efterfølgende fjernes ved udfældning som kviksølvsulfid fulgt af filtrering.
c	Reduktion og adsorption på aktivt kul	Reduktionsmidler såsom hydroxylamin anvendes til at omdanne alt kviksølv til dets grundstofform, som efterfølgende fjernes ved sammenflydning og opsamling af metallisk kviksølv, fulgt af adsorption på aktivt kul.

De BAT-relaterede niveauer for miljøeffektivitet  (1) for kviksølvemissioner til vand, udtrykt som Hg, ved udløbet fra kviksølvbehandlingsenheden under afvikling eller omstilling er på 3-15 μg/l i sammensatte døgnprøver, der er repræsentative i forhold til gennemstrømningen. Den dertil knyttede overvågning er beskrevet i BAT 7.

3.   Produktion af spildevand

BAT 4: Den bedste tilgængelige teknik til at reducere produktionen af spildevand er anvendelse af en kombination af nedenstående teknikker.

	Teknik	Beskrivelse	Anvendelsesområde
a	Recirkulering af brine	Den brugte brine fra elektrolysecellerne mættes med fast salt eller ved inddampning og føres tilbage til cellerne.	Kan ikke anvendes i diafragmacelleanlæg. Kan ikke anvendes i membrancelleanlæg, der bruger brine udvundet ved udludning af saltforekomster, når der er adgang til rigelige salt- og vandressourcer og en saltvandsrecipient, der tolererer høje chloridemissionsniveauer. Kan ikke anvendes i membrancelleanlæg, der anvender brinerensning i andre produktionsenheder.
b	Genvinding af andre processtrømme	Processtrømme fra chlor-alkali-anlæg, f.eks. kondensater fra chlor-, natrium/kaliumhydroxid- og brintbehandling, føres tilbage i forskellige trin af processen. Graden af genvinding afhænger af renhedskravene til den væskestrøm, som processtrømmen føres tilbage til, og anlæggets vandbalance.	Kan anvendes generelt.
c	Genvinding af saltholdigt spildevand fra andre produktions-processer	Saltholdigt spildevand fra andre produktionsprocesser renses og føres tilbage i brinesystemet. Graden af genvinding afhænger af renhedskravene til brinesystemet og anlæggets vandbalance.	Kan ikke anvendes i anlæg, hvor viderebehandling af dette spildevand udligner de miljømæssige fordele.
d	Brug af spildevand til saltudvinding ved udludning	Spildevand fra chlor-alkali-anlægget renses og pumpes tilbage til saltminen.	Kan ikke anvendes i membrancelleanlæg, der anvender brinerensning i andre produktionsenheder. Kan ikke anvendes, hvis minen ligger betydeligt højere end anlægget.
e	Koncentration af brinefiltreringsslam	Brinefiltreringsslam koncentreres i filterpresser, vakuumfiltre med roterende tromle eller centrifuger. Spildevandet føres tilbage til brinesystemet.	Kan ikke anvendes, hvis brinefiltreringsslammet kan fjernes som en tør filterkage. Kan ikke anvendes i anlæg, der genvinder spildevand til saltudvinding ved udludning.
f	Nanofiltrering	En specifik type membranfiltrering med en membranporestørrelse på omkring 1 nm, som anvendes til at opkoncentrere sulfat i brinerensestrømmen, hvorved spildevandsmængden reduceres.	Kan anvendes i membrancelleanlæg med brinerecirkulation, hvis brinerensestrømmens volumenandel afhænger af sulfatkoncentrationen.
g	Teknikker til reduktion af chloratemissioner	Teknikker til reduktion af chloratemissioner er beskrevet i BAT 14. Disse teknikker reducerer brinerensestrømmens volumen.	Kan anvendes i membrancelleanlæg med brinerecirkulation, hvis brinerensestrømmens volumenandel afhænger af chloratkoncentrationen.

4.   Energieffektivitet

BAT 5: Den bedste tilgængelige teknik til at bruge energi effektivt i elektrolyseprocessen er anvendelse af en kombination af nedenstående teknikker.

	Teknik	Beskrivelse	Anvendelsesområde
a	Højtydende membraner	Højtydende membraner udviser lavt spændingsfald og højt strømudbytte og sikrer samtidig mekanisk og kemisk stabilitet under de givne driftsforhold.	Kan anvendes i membrancelleanlæg ved udskiftning af membraner, når de er udtjent.
b	Asbestfrie diafragmer	Asbestfrie diafragmer består af en fluorcarbonpolymer og fyldstoffer såsom zirconiumdioxid. Disse diafragmer udviser lavere modstandsoverpotentialer end asbestdiafragmer.	Kan anvendes generelt.
c	Højtydende elektroder og coatings	Elektroder og coatings med forbedret frigivelse af gas (lavt gasbobleoverpotential) og lave elektrodeoverpotentialer.	Kan anvendes i forbindelse med udskiftning af coatings, når de er udtjent.
d	Brine med høj renhed	Brinen er tilstrækkelig ren til at minimere kontaminering af elektroderne og diafragmerne/membranerne, hvilket ellers kunne øge energiforbruget.	Kan anvendes generelt.

BAT 6: Den bedste tilgængelige teknik til at bruge energi effektivt er at optimere anvendelsen af den producerede brint fra elektrolysen som kemisk reagens eller brændsel.

Beskrivelse

Brint kan bruges i kemiske reaktioner (f.eks. fremstilling af ammoniak, hydrogenperoxid, saltsyre og methanol, reduktion af organiske forbindelser, hydroafsvovling af olie, hydrogenering af olier og fedtstoffer, kædestop i fremstillingen af polyolefiner) eller som brændsel i en forbrændingsproces til fremstilling af damp og/eller elektricitet eller til opvarmning af en ovn. Anvendelsesgraden for brint afhænger af en række faktorer (f.eks. behovet for brint som reagens i anlægget, behovet for damp i anlægget, afstanden til eventuelle brugere).

5.   Overvågning af emissionerne

BAT 7: Den bedste tilgængelige teknik er overvågning af emissioner til luft og vand ved at anvende overvågningsteknikker i overensstemmelse med EN-standarder med mindst nedenstående hyppighed. Hvis der ikke foreligger EN-standarder, er den bedste tilgængelige teknik anvendelse af ISO-standarder, nationale eller andre internationale standarder, som sikrer, at der fremskaffes informationer af tilsvarende videnskabelig kvalitet.

Miljømedium	Stof(fer)	Prøveudtagnings-sted	Metode	Standard(er)	Mindstefrekvens for overvågning	Overvågning forbundet med
Luft	Chlor og chlordioxid, udtrykt som Cl2  (2)	Udledningspunktet fra chlorabsorp-tionsenhed	Elektrokemiske celler	Ingen EN- eller ISO-standard tilgængelig	Løbende	—
			Absorption i en opløsning med efterfølgende analyse	Ingen EN- eller ISO-standard tilgængelig	Hvert år (mindst tre på hinanden følgende timemålinger)	BAT 8
Vand	Chlorat	Hvor emissionen forlader anlægget	Ionkromatografi	EN ISO 10304-4	Hver måned	BAT 14
	Chlorid	Brine-rensestrøm	Ionkromatografi eller flowanalyse	EN ISO 10304-1 eller EN ISO 15682	Hver måned	BAT 12
	Frit chlor (2)	Tæt på kilden	Redoxpotential	Ingen EN- eller ISO-standard tilgængelig	Løbende	—
		Hvor emissionen forlader anlægget	Frit chlor	EN ISO 7393-1 eller -2	Hver måned	BAT 13
	Halogeneret organisk stof	Brinerensestrøm	Adsorberbare organisk bundne halogener (AOX)	Bilag A til EN ISO 9562	Hvert år	BAT 15
	Kviksølv	Udledningspunktet fra kviksølvbehandlingsenheden	Atomabsorptions-spektrometri eller atomfluorescens-spektrometri	EN ISO 12846 eller EN ISO 17852	Dagligt	BAT 3
	Sulfat	Brinerensestrøm	Ionkromatografi	EN ISO 10304-1	Hvert år	—
	Relevante tungmetaller (f.eks. nikkel, kobber)	Brinerensestrøm	Induktivt koblet plasmaoptisk emissionsspektrometri eller induktivt koblet plasmamassespektrometri	EN ISO 11885 eller EN ISO 17294-2	Hvert år	—

6.   Emissioner til luften

BAT 8: Den bedste tilgængelige teknik til at reducere punktkildeemissioner af chlor og chlordioxid til luften fra forarbejdningen af chlor er konstruktion, vedligeholdelse og drift af en chlorabsorptionsenhed, der omfatter en hensigtsmæssig kombination af nedenstående:

i.	absorptionsenhed baseret på pakkede kolonner og/eller ejektorer med en alkalisk opløsning (f.eks. natriumhydroxidopløsning) som vaskevæske

ii.	hydrogenperoxiddoseringsudstyr eller en særskilt vådvasker med hydrogenperoxid, hvis det er nødvendigt for at reducere chlordioxidkoncentrationen

iii.	størrelse, der er egnet til det værst tænkelige scenario (udledt af en risikovurdering) med hensyn til produceret mængde chlor og gennemstrømningshastighed (absorption af produktionen fra hele cellelokalet i et tilstrækkeligt tidsrum, indtil anlægget er lukket ned)

iv.	omfang af vaskevæskeforsyning og -lagerkapacitet, som sikrer, at der altid er overskydende vaskevæske

v.	ved pakkede kolonner skal deres størrelse være således, at overløb til enhver tid forhindres

vi.	forebyggelse af indstrømning af flydende chlor i absorptionsenheden

vii.	forebyggelse af tilbagestrømning af vaskevæske i chlorsystemet

viii.

forebyggelse af udfældning af faste stoffer i absorptionsenheden

ix.	anvendelse af varmevekslere for til enhver tid at holde temperaturen i absorptionsenheden under 55 °C

x.	tilførsel af fortyndingsluft efter chlorabsorption for at forhindre dannelsen af eksplosive gasblandinger

xi.	anvendelse af byggematerialer, der til enhver tid kan modstå de ekstremt ætsende forhold

xii.	anvendelse af backupudstyr, f.eks. en ekstra vådvasker i serie med dem, der er i brug, en nødtank med vaskevæske, der ledes ind i vådvaskeren ved tyngdekraft, standby- og reserveventilatorer og standby- og reservepumper

xiii.

et uafhængigt backupsystem for kritisk elektrisk udstyr

xiv.	et automatisk skift til backupsystemet i nødsituationer, herunder periodiske afprøvninger af systemet og omskiftningen

xv.	et overvågnings- og alarmsystem for følgende parametre: a) chlor i udledningspunktet fra absorptionsenheden og det omgivende område b) vaskevæskernes temperatur c) redoxpotentiale og alkalinitet for vaskevæskerne d) sugetryk e) gennemstrømningshastighed for vaskevæskerne.

Det BAT-relaterede emissionsniveau for chlor og chlordioxid, målt samlet og udtrykt som Cl2, er 0,2 – 1,0 mg/m3, som en gennemsnitlig værdi af mindst tre på hinanden følgende målinger udført over en time udført mindst én gang om året ved udledningspunktet fra chlorabsorptionsenheden. Den dertil knyttede overvågning er beskrevet i BAT 7.

BAT 9: Anvendelsen af carbontetrachlorid til eliminering af trichloramin eller genvinding af chlor fra restgas er ikke BAT.

BAT 10: Anvendelsen af kølemidler med stort globalt opvarmningspotentiale og under alle omstændigheder højere end 150 (f.eks. mange hydrofluorcarboner) i nye chlorlikvefaktionsenheder kan ikke betragtes som BAT.

Beskrivelse

Egnede kølemidler omfatter f.eks.:

—	en kombination af kuldioxid og ammoniak i to kølekredsløb

—

chlor

—

vand.

Anvendelse

I forbindelse med valg af kølemiddel bør der tages højde for driftssikkerhed og energieffektivitet.

7.   Emissioner til vand

BAT 11: Den bedste tilgængelige teknik til at reducere emissionen af forurenende stoffer til vand er anvendelse af en passende kombination af nedenstående teknikker.

	Teknik	Beskrivelse
a	Procesintegrerede teknikker (3)	Teknikker, der forhindrer eller reducerer produktionen af forurenende stoffer
b	Spildevandsrensning ved kilden (3)	Teknikker til at reducere eller opsamle forurenende stoffer, inden de udledes i kloaksystemet
c	Forbehandling af spildevand (4)	Teknikker til at reducere forurenende stoffer inden den endelige spildevandsrensning
d	Endelig spildevandsrensning (4)	Endelig spildevandsrensning ved mekaniske, fysisk-kemiske og/eller biologiske teknikker inden udledning til en vandrecipient

BAT 12: Den bedste tilgængelige teknik til at reducere emissionen af chlorid til vand fra chlor-alkali-anlægget er anvendelse af en kombination af teknikkerne i BAT 4.

BAT 13: Den bedste tilgængelige teknik til at reducere emissionen af frit chlor til vand fra chlor-alkali-anlægget er rensning af spildevandsstrømme, der indeholder frit chlor, så tæt på kilden som muligt for at forhindre frigivelse af chlor og/eller dannelse af halogenerede organiske forbindelser ved at anvende en af teknikkerne nedenfor eller en kombination af disse.

	Teknik	Beskrivelse
a	Kemisk reduktion	Det frie chlor destrueres ved reaktion med reduktionsmidler, som f.eks. sulfit og hydrogenperoxid, i tanke med omrøring.
b	Katalytisk nedbrydning	Det frie chlor nedbrydes til chlorid og ilt i katalytiske fixed bed-reaktorer. Katalysatoren kan være nikkeloxid aktiveret med jern på et aluminiumbærestof.
c	Termisk nedbrydning	Det frie chlor omdannes til chlorid og chlorat ved termisk nedbrydning ved ca. 70 °C. Det resulterende spildevand skal renses yderligere med henblik på at reducere emissionen af chlorat og bromat (BAT 14).
d	Nedbrydning med syre	Det frie chlor nedbrydes ved tilsætning af syre med efterfølgende frigivelse og opsamling af chlor. Nedbrydningen med syre kan foretages i en særskilt reaktor eller ved tilbageførsel af spildevandet til brinesystemet. Graden af tilbageførsel af spildevand til brinekredsløbet afhænger af anlæggets vandbalance.
e	Genanvendelse af spildevand	Spildevandsstrømme fra chlor-alkali-anlægget, der indeholder frit chlor, føres tilbage til andre produktionsenheder.

Det BAT-relaterede emissionsniveau for frit chlor, udtrykt som Cl2, er 0,05 – 0,2 mg/l i stikprøver udtaget mindst én gang om måneden på det sted, hvor emissionen forlader anlægget. Den dertil knyttede overvågning er beskrevet i BAT 7.

BAT 14: Den bedste tilgængelige teknik til at reducere emissionen af chlorat til vand fra chlor-alkali-anlægget er anvendelse af en af teknikkerne nedenfor eller en kombination af disse.

	Teknik	Beskrivelse	Anvendelsesområde
a	Højtydende membraner	Membraner, der udviser højt strømudbytte, og som reducerer chloratdannelse og samtidig sikrer mekanisk og kemisk stabilitet under de givne driftsforhold.	Kan anvendes i membrancelleanlæg i forbindelse med udskiftning af membraner, når de er udtjent.
b	Højtydende coatings	Coatings med lave elektrodeoverpotentialer, der fører til reduceret chloratdannelse og øget iltdannelse ved anoden.	Kan anvendes i forbindelse med udskiftning af coatings, når de er udtjent. Anvendelsen kan afhænge af kvalitetskravene til det producerede chlor (koncentration af ilt).
c	Brine med høj renhed	Brinen er tilstrækkelig ren til at minimere kontaminering af elektroderne og diafragmerne/membranerne, hvilket ellers kunne øge chloratdannelsen.	Kan anvendes generelt.
d	Tilsætning af syre til brine	Brinen tilsættes syre forud for elektrolyse med henblik på at reducere dannelsen af chlorat. Graden af syretilsætning afhænger af det anvendte udstyrs modstandsdygtighed (f.eks. membraner og anoder).	Kan anvendes generelt.
e	Reduktion med syre	Chlorat reduceres med saltsyre med en pH-værdi på 0 og ved temperaturer på over 85 °C.	Kan ikke anvendes i once through-brineanlæg.
f	Katalytisk reduktion	I en trickle bed-reaktor under tryk reduceres chlorat til chlorid ved hjælp af brint og en rhodiumkatalysator i en trefasereaktion.	Kan ikke anvendes i once through-brineanlæg.
g	Brug af spildevandsstrømme, der indeholder chlorat, i andre produktionsenheder	Spildevandsstrømmene fra chlor-alkali-anlæg føres tilbage til andre produktionsenheder, hyppigst til brinesystemet i en natriumchloratproduktionsenhed.	Begrænset til anlæg, der kan udnytte spildevandsstrømme af denne kvalitet i andre produktionsenheder.

BAT 15: Den bedste tilgængelige teknik til at reducere emissionen af halogenerede organiske forbindelser fra chlor-alkali-anlægget til vand er anvendelse af en kombination af nedenstående teknikker.

	Teknik	Beskrivelse
a	Udvælgelse og kontrol af salt og hjælpematerialer	Salt og hjælpematerialer udvælges og kontrolleres for at reducere niveauet af organiske kontaminanter i brinen.
b	Vandrensning	Teknikker såsom membranfiltrering, ionbytning, UV-bestråling og adsorption på aktivt kul kan anvendes til rensning af procesvand, hvorved niveauet af organiske kontaminanter i brinen reduceres.
c	Udvælgelse og kontrol af udstyr	Udstyr såsom celler, rør, ventiler og pumper udvælges nøje for at reducere den potentielle udvaskning af organiske kontaminanter i brinen.

8   Produktion af affald

BAT 16: Den bedste tilgængelige teknik til at reducere mængden af brugt svovlsyre, der sendes til bortskaffelse, er anvendelse af en af teknikkerne nedenfor eller en kombination af disse. Neutralisering af brugt svovlsyre fra tørring af chlor med rene reagenser er ikke BAT.

	Teknik	Beskrivelse	Anvendelsesområde
a	Anvendelse i eller uden for anlægget	Den brugte syre anvendes til andre formål, f.eks. til at regulere pH-værdien i proces- og spildevand eller til at destruere overskydende hypochlorit.	Kan anvendes i anlæg med behov i eller uden for anlægget for brugt syre af denne kvalitet.
b	Opkoncentrering	Den brugte syre opkoncentreres i anlægget eller uden for anlægget i fordampere med lukket kredsløb i vakuum ved indirekte opvarmning eller ved opkoncentrering med svovltrioxid.	Opkoncentrering uden for anlægget kan kun finde sted, når der er tale om anlæg, hvor der findes en udbyder af denne tjenesteydelse i nærheden.

De BAT-relaterede niveauer for miljøeffektivitet for kvaliteten af brugt svovlsyre, der sendes til bortskaffelse, udtrykt som H2SO4 (96 vægtprocent), er ≤ 0,1 kg pr. ton produceret chlor.

9.   Oprydning på anlægsområdet

BAT 17: Den bedste tilgængelige teknik til at reducere forureningen af jord, grundvand og luft samt standse udbredelsen af forurenende stoffer og overførsel til flora og fauna fra kontaminerede chlor-alkali-anlæg er udarbejdelse og gennemførelse af en oprydningsplan for anlægsområdet, der omfatter alle nedenstående elementer:

i.	implementering af nødteknikker til afskæring af eksponeringsveje og udbredelse af kontamineringen

ii.	skrivebordsstudie til identifikation af forureningens oprindelse, omfang og sammensætning (f.eks. kviksølv, PCDD'er/PCDF'er, polychlorerede naphthalener)

iii.	karakterisering af forureningen, herunder undersøgelser og udarbejdelse af en rapport

iv.	risikovurdering i tid og rum på grundlag af den aktuelle og godkendte fremtidige anvendelse af anlægsområdet

v.	forberedelse af et ingeniørprojekt, som omfatter: a) dekontaminering og/eller permanent indeslutning b) tidsplaner c) overvågningsplan d) finansiel planlægning og investeringer for at nå målet

vi.

gennemførelse af ingeniørprojektet, således at anlægsområdet, under hensyntagen til dets aktuelle og godkendte fremtidige anvendelse, ikke længere udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet; afhængigt af øvrige forpligtelser vil ingeniørprojektet muligvis skulle gennemføres på en mere stringent måde

vii.	begrænsninger for anvendelsen af anlægsområdet, hvis det er nødvendigt som følge af restforurening og i forhold til den aktuelle og godkendte fremtidige anvendelse af anlægsområdet

viii.

dertil knyttet overvågning i anlægget og i de omgivende områder for at bekræfte, at målene nås og opretholdes.

Beskrivelse

En oprydningsplan for anlægsområdet udarbejdes og gennemføres ofte, efter at der er truffet afgørelse om afvikling af anlægget, men der kan også stilles krav om en (del)oprydningsplan for anlægsområdet, mens anlægget stadig er i drift.

Visse elementer i oprydningsplanen for anlægsområdet kan overlappe, udelades eller gennemføres i en anden rækkefølge, afhængigt af øvrige krav.

Anvendelsesområde

Anvendelsen af BAT 17 v. til 17 viii. afhænger af resultaterne af risikovurderingen som omhandlet i BAT 17 iv.

ORDLISTE

Anode	Elektrode, hvorigennem elektrisk strøm passerer ind i en polariseret elektrisk enhed. Polariteten kan være positiv eller negativ. I elektrolyseceller forekommer oxidering ved den positivt ladede anode.
Asbest	Sæt af seks naturligt forekommende silikatmineraler, der udnyttes kommercielt på grund af deres fordelagtige fysiske egenskaber. Chrysotil (også kaldet hvid asbest) er den eneste form for asbest, der anvendes i diafragmacelleanlæg.
Brine	Opløsning, som er mættet eller næsten mættet med natriumchlorid eller kaliumchlorid.
Katode	Elektrode, hvorigennem elektrisk strøm passerer ud af en polariseret elektrisk enhed. Polariteten kan være positiv eller negativ. I elektrolyseceller forekommer reduktion ved den negativt ladede katode.
Elektrode	Elektrisk leder, der anvendes til at skabe kontakt med en ikke-metallisk del af et elektrisk kredsløb.
Elektrolyse	Passage af direkte elektrisk strøm gennem et ioniseret stof, som fører til kemiske reaktioner ved elektroderne. Det ioniserede stof er enten smeltet eller opløst i et egnet opløsningsmiddel.
EN	Europæisk standard vedtaget af CEN (Det Europæiske Standardiseringsorgan).
HFC	Hydrofluorcarbon.
ISO	International Organisation for Standardisation (Den Internationale Standardiseringsorganisation) eller en standard vedtaget af denne organisation.
Overpotentiale	Spændingsforskel mellem en halvreaktions termodynamisk bestemte redoxpotentiale og det potentiale, ved hvilket der ved forsøg observeres en redoxreaktion. I en elektrolysecelle fører overpotentialet til, at det kræver mere energi at få en reaktion til at forløbe, end hvad der i termodynamisk henseende forventes.
PCDD	Polychloreret dibenzo-p-dioxin.
PCDF	Polychloreret dibenzofuran.

---

(1)  Eftersom dette niveau for miljøeffektivitet ikke vedrører normale driftsvilkår, er det ikke et emissionsniveau, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, jf. artikel 3, stk. 13, i direktivet om industrielle emissioner (2010/75/EU).

(2)  Overvågning omfatter både løbende og periodisk overvågning som anført.

(3)  Omfattet af BAT 1, 4, 12, 13, 14 og 15.

(4)  Inden for anvendelsesområdet for BAT-referencedokumentet »Spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (CWW BREF)«.

BILAG

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.