ISSN 1977-0634

doi:10.3000/19770634.L_2013.328.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 328

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

56. årgang
7. december 2013


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

INTERNATIONALE AFTALER

 

 

2013/720/EU

 

*

Rådets afgørelse af 15. november 2013 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko

1

 

 

Protokol mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er fastsat i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko

2

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (EU) nr. 1270/2013 af 15. november 2013 om fordeling af fiskerimulighederne i henhold til protokollen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko

40

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012

42

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 1272/2013 af 6. december 2013 om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår polycykliske aromatiske kulbrinter ( 1 )

69

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 1273/2013 af 6. december 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 454/2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for persontrafikken i det transeuropæiske jernbanesystem ( 1 )

72

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 1274/2013 af 6. december 2013 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 og af bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 for så vidt angår visse fødevaretilsætningsstoffer ( 1 )

79

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 1275/2013 af 6. december 2013 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for arsen, cadmium, bly, nitrit, flygtig sennepsolie og skadelige botaniske urenheder ( 1 )

86

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1276/2013 af 6. december 2013 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

93

 

 

AFGØRELSER

 

 

2013/721/EU

 

*

Europa-Parlamentets afgørelse af 9. oktober 2013 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011, Sektion II — Det Europæiske Råd og Rådet

95

Europa-Parlamentets beslutning af 9. oktober 2013 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011, Sektion II — Rådet

97

 

 

2013/722/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 29. november 2013 om godkendelse af årlige og flerårige programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af visse dyresygdomme og zoonoser, som medlemsstaterne har forelagt for 2014 og efterfølgende år, og om fastsættelse af EU-tilskuddet hertil (meddelt under nummer C(2013) 8417)

101

 

 

2013/723/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 4. december 2013 om Den Europæiske Unions finansielle bidrag i 2013 til de nationale programmer for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren i 3 medlemsstater (Kroatien, Spanien og Det Forenede Kongerige) (meddelt under nummer C(2013) 8498)

118

 

 

2013/724/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 5. december 2013 om EU-tilskud til aktioner af hastende karakter til bekæmpelse af Newcastle disease i Cypern i 2013 (meddelt under nummer C(2013) 8560)

121

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

INTERNATIONALE AFTALER

7.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 328/1


RÅDETS AFGØRELSE

af 15. november 2013

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko

(2013/720/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 22. maj 2006 godkendte Rådet fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko (1) (i det følgende benævnt »partnerskabsaftalen«) ved vedtagelse af forordning (EF) nr. 764/2006 (2).

(2)

Den tidligere protokol til nævnte partnerskabsaftale om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i partnerskabsaftalen (3), udløb den 20. december 2011.

(3)

Rådet har bemyndiget Kommissionen til at føre forhandlinger om en ny protokol, ifølge hvilken EU-fartøjer tildeles fiskerimuligheder i de farvande, som fiskerimæssigt henhører under Kongeriget Marokkos højhedsområde eller jurisdiktion. Forhandlingerne mundede ud i, at der blev paraferet en ny protokol den 24. juli 2013.

(4)

Den nye protokol bør undertegnes med forbehold af dens indgåelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko (i det følgende benævnt »protokollen«), med forbehold af indgåelse af protokollen.

Teksten til protokollen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. november 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EUT L 141 af 29.5.2006, s. 4.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 764/2006 af 22. maj 2006 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko (EUT L 141 af 29.5.2006, s. 1).

(3)  Protokol mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er fastsat i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko (EUT L 202 af 5.8.2011, s. 3).


7.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 328/2


PROTOKOL

mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er fastsat i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko


Artikel 1

Almindelige principper

Protokollen med bilag og tillæg er en integreret del af fiskeripartnerskabsaftalen af 28. februar 2007 mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko — i det følgende benævnt »fiskeriaftalen« — der er led i Euro-Middelhavsaftalen af 26. februar 1996 om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko — i det følgende benævnt »associeringsaftalen«. Den bidrager til at nå de generelle mål i associeringsaftalen og tager sigte på at sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne på det økologiske, økonomiske og sociale plan.

Denne protokol gennemføres i overensstemmelse med artikel 1 i associeringsaftalen om udvikling af dialogen og samarbejdet og artikel 2 i samme aftale om overholdelse af de demokratiske principper og de grundlæggende menneskerettigheder.

Artikel 2

Gyldighedsperiode, varighed og fiskerimuligheder

Fra ikrafttrædelsen og for en periode på fire år er fiskerimulighederne i henhold til aftalens artikel 5 fastsat i det skema, der er knyttet til denne protokol.

Stk. 1 anvendes med forbehold af denne protokols artikel 4 og 5.

Ifølge fiskeriaftalens artikel 6 må fartøjer, der fører en EU-medlemsstats flag, kun fiske i den marokkanske fiskerizone, hvis der er udstedt fiskerilicens i henhold til denne protokol, og efter de nærmere bestemmelser i bilaget til denne protokol.

Artikel 3

Finansiel modydelse

1.   Protokollens årlige anslåede værdi andrager 40 000 000 EUR i den periode, der er nævnt i artikel 2. Beløbet fordeler sig som følger:

a)

30 000 000 EUR i form af den finansielle modydelse i artikel 7 i fiskeriaftalen fordelt som følger:

i)

16 000 000 EUR som finansiel kompensation for adgang til ressourcerne

ii)

14 000 000 EUR som støtte til fiskerisektoren i Marokko

b)

10 000 000 EUR svarende til de forventede afgifter, som rederne skal betale for fiskerilicenser udstedt på grundlag af fiskeriaftalens artikel 6 og som fastsat i bilaget til denne protokol, kapitel I, afsnit D og E.

2.   Stk. 1 anvendes med forbehold af protokollens artikel 4, 5, 6 og 8.

3.   Med forbehold af artikel 6, stk. 9, betaler EU den finansielle modydelse, jf. stk. 1, litra a), første gang senest tre måneder efter denne protokols ikrafttræden og for de følgende år senest på årsdagen for protokollens ikrafttræden.

4.   Den finansielle modydelse, jf. stk. 1, litra a), indbetales til Trésorier Général du Royaume du Maroc (Marokkos Finansministerium) på en konto i Marokkos statskasse, som de marokkanske myndigheder meddeler bankoplysningerne for.

5.   De marokkanske myndigheder har enekompetence med hensyn til anvendelsen af den finansielle modydelse, jf. dog artikel 6.

Artikel 4

Videnskabelig koordinering og forsøgsfiskeri

1.   I henhold til aftalens artikel 4, stk. 1, forpligter parterne sig til regelmæssigt og efter behov at afholde videnskabelige møder for at behandle de videnskabelige spørgsmål, der rejses af Den Blandede Komité, der forvalter og sikrer teknisk opfølgning af denne protokol. De videnskabelige møders mandat, sammensætning og forløb fastsættes af Den Blandede Komité, jf. fiskeriaftalens artikel 10.

2.   Parterne forpligter sig til at fremme ansvarligt fiskeri i den marokkanske fiskerizone efter princippet om ikkediskrimination af de forskellige flåder, der fisker i disse farvande.

3.   I henhold til fiskeriaftalens artikel 4, stk. 2, holder parterne på grundlag af konklusionerne fra møderne i det videnskabelige udvalg samråd i Den Blandede Komité, jf. fiskeriaftalens artikel 10, for i fællesskab at træffe foranstaltninger til bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne, hvis situationen kræver det.

4.   Med henblik på forskning og forbedring af den videnskabelige viden kan der på anmodning af Den Blandede Komité iværksættes forsøgsfiskeri i Marokkos fiskerizone. Retningslinjerne for iværksættelse af forsøgsfiskeri fastsættes i henhold til bestemmelserne i kapitel IV i bilaget til denne protokol.

Artikel 5

Revision af fiskerimulighederne

1.   Fiskerimulighederne som nævnt i artikel 2 kan revideres af Den Blandede Komité efter fælles overenskomst, i det omfang revisionen vedrører de marokkanske fiskeressourcers bæredygtighed.

2.   I tilfælde af en stigning vil den finansielle modydelse i artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), blive forhøjet i forhold til fiskerimulighederne og pro rata temporis. Stigningen vil dog blive justeret, således af EU's samlede finansielle modydelse ikke overstiger det dobbelte af det beløb, der er angivet i artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i). Hvis parterne aftaler at reducere de fiskerimuligheder, der er fastsat i artikel 2, nedsættes den finansielle modydelse i forhold til fiskerimulighederne og pro rata temporis.

3.   Fordelingen af fiskerimulighederne mellem de forskellige fartøjskategorier kan ligeledes revideres efter aftale mellem parterne inden for rammerne af betingelserne for en bæredygtig forvaltning af de bestande, der kan blive berørt af en sådan omfordeling. Parterne aftaler en passende justering af den finansielle modydelse, hvis en sådan omfordeling af fiskerimulighederne gør det berettiget.

Artikel 6

Støtte til fiskerisektorpolitikken i Marokko

1.   Den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), bidrager til at udvikle og gennemføre fiskerisektorpolitikken i Marokko inden for rammerne af Halieutisstrategien for fiskerisektorens udvikling.

2.   Marokko anvender og forvalter dette beløb ud fra opstillede mål og en årlig og flerårig programmering, som parterne sammen fastsætter i Den Blandede Komité, i overensstemmelse med Halieutisstrategien og på grundlag af et skøn over den forventede virkning af de projekter, der skal gennemføres.

3.   For det første år af protokollens gyldighedsperiode skal EU på det tidspunkt, hvor retningslinjer, mål og evalueringskriterier og -indikatorer godkendes i Den Blandede Komité, underrettes om, hvordan Marokko anvender det beløb, der er omhandlet i stk. 1. For hvert af de følgende år skal Marokko underrette EU om, hvordan beløbet anvendes, inden den 30. september året før.

4.   Enhver ændring af retningslinjerne, målene og evalueringskriterierne og -indikatorerne skal godkendes af begge parter i Den Blandede Komité.

5.   Marokko fremlægger status over de projekter, der er iværksat inden for rammerne af den sektorstøtte, der er planlagt i denne protokol, som fremlægges for og gennemgås i Den Blandede Komité.

6.   Afhængig af projekternes art og varighed forelægger Marokko Den Blandede Komité en rapport om gennemførelsen af de projekter, der er afsluttet inden for rammerne af den sektorstøtte, der er planlagt i denne protokol, herunder om de forventede økonomiske og sociale virkninger, navnlig for beskæftigelsen og investeringerne, og alle kvantificerbare virkninger af de gennemførte foranstaltninger og deres geografiske fordeling. Disse oplysninger udarbejdes på grundlag af indikatorer, som Den Blandede Komité skal definere nærmere.

7.   Endvidere fremlægger Marokko, inden protokollen udløber, en endelig rapport om gennemførelsen af sektorstøtten i medfør af denne protokol, herunder de oplysninger, der er nævnt i ovenstående stykker.

8.   Parterne følger om nødvendigt fortsat gennemførelsen af sektorstøtten, efter at denne protokol er udløbet, og i tilfælde af suspension ifølge de retningslinjer, der er fastsat i protokollen.

9.   Betaling af den specifikke finansielle modydelse, jf. artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), sker i rater efter analyse af resultaterne af gennemførelsen af sektorstøtten og de behov, der er fastlagt i programmeringen.

10.   Rammen for den operationelle gennemførelse defineres i Den Blandede Komité.

Artikel 7

Økonomisk integration af EU-aktører i Marokkos fiskerisektor

I overensstemmelse med gældende lovgivning og regler opfordrer parterne til kontakter og bidrager til samarbejdet mellem de økonomiske aktører på følgende områder:

udvikling af den industri, der er knyttet til fiskeri, navnlig skibsbygning og -reparation samt fremstilling af fiskematerialer og -redskaber

udveksling af faglig viden og uddannelse af ledere inden for havfiskerisektoren

handel med fiskevarer

markedsføring

akvakultur.

Artikel 8

Suspension af protokollens anvendelse på grund af tvist om fortolkning eller anvendelse

1.   Ved enhver tvist mellem parterne om fortolkningen af denne protokols bestemmelser og anvendelsen heraf skal parterne holde samråd i Den Blandede Komité, der er omhandlet i fiskeriaftalens artikel 10, og som om nødvendigt indkaldes til ekstraordinært møde.

2.   En part kan suspendere protokollens anvendelse, hvis tvisten mellem parterne betragtes som alvorlig, og hvis samrådet i Den Blandede Komité, jf. stk. 1, ikke har gjort det muligt at finde en mindelig løsning.

3.   For at protokollens anvendelse kan suspenderes, skal den part, der ønsker en suspension, meddele dette skriftligt senest tre måneder inden datoen for suspensionens ikrafttræden.

4.   I tilfælde af suspension fortsætter parterne samrådet for at finde en mindelig løsning på deres tvist. Når tvisten er løst, anvendes protokollen på ny. Den finansielle modydelse nedsættes forholdsmæssigt og pro rata temporis alt efter, hvor længe protokollens anvendelse har været suspenderet.

Artikel 9

Misligholdelse af de tekniske forpligtelser i medfør af protokollen

I henhold til denne protokols bestemmelser og gældende lovgivning forbeholder Marokko sig ret til at anvende de sanktioner, der er foreskrevet i bilagene, i tilfælde af manglende overholdelse af de bestemmelser og forpligtelser, der følger af protokollens anvendelse.

Artikel 10

Elektronisk udveksling af data

Marokko og EU forpligter sig til snarest at indføre de systemer, der er nødvendige for elektronisk udveksling af alle oplysninger og dokumenter i forbindelse med den tekniske forvaltning af protokollen, f.eks. fangstdata, fartøjers FOS-positioner og meddelelse om indsejling og udsejling af zonen.

Artikel 11

Gældende national lovgivning

Aktiviteter, der udøves af fartøjer, som fisker i henhold til denne protokol og bilaget hertil, navnlig omladning, anvendelse af havnefaciliteter, proviantering mv., er underkastet gældende marokkansk lovgivning.

Artikel 12

Ikrafttræden

Denne protokol og bilaget hertil træder i kraft på den dato, hvor parterne meddeler hinanden, at de i den forbindelse nødvendige interne procedurer er afsluttet.

Fiskemuligheder

Ikkeindustrielt fiskeri

Demersalt fiskeri

Industrielt pelagisk fiskeri

Industrielt pelagisk fiskeri efter fersk fisk

Pelagisk fiskeri nordpå: not

Ikkeindustrielt fiskeri sydpå: stænger og liner

Ikkeindustrielt fiskeri nordpå: bundline

Ikkeindustrielt tunfiskeri: liner

Langlinefartøjer (bundline og bundtrawl)

Pelagiske eller semipelagiske trawl

Pelagiske eller semipelagiske trawl

 

 

 

 

 

Bestand C

Kvote:

80 000 ton

20 fartøjer

10 fartøjer

35 fartøjer

27 fartøjer

16 fartøjer

18 fartøjer

Съставено в Брюксел на осемнадесети ноември две хиляди и тринадесета година.

Hecho en Bruselas, el dieciocho de noviembre de dos mil trece.

V Bruselu dne osmnáctého listopadu dva tisíce třináct.

Udfærdiget i Bruxelles den attende november to tusind og tretten.

Geschehen zu Brüssel am achtzehnten November zweitausenddreizehn.

Kahe tuhande kolmeteistkümnenda aasta novembrikuu kaheksateistkümnendal päeval Brüsselis.

Έγινε στις Βρυξέλλες, στις δέκα οκτώ Νοεμβρίου δύο χιλιάδες δεκατρία.

Done at Brussels on the eighteenth day of November in the year two thousand and thirteen.

Fait à Bruxelles, le dix-huit novembre deux mille treize.

Sastavljeno u Bruxellesu osamnaestog studenoga dvije tisuće trinaeste.

Fatto a Bruxelles, addì diciotto novembre duemilatredici.

Briselē, divi tūkstoši trīspadsmitā gada astoņpadsmitajā novembrī.

Priimta du tūkstančiai tryliktų metų lapkričio aštuonioliktą dieną Briuselyje.

Kelt Brüsszelben, a kétezer-tizenharmadik év november havának tizennyolcadik napján.

Magħmul fi Brussell, fit-tmintax-il jum ta’ Novembru tas-sena elfejn u tlettax.

Gedaan te Brussel, de achttiende november tweeduizend dertien.

Sporządzono w Brukseli dnia osiemnastego listopada roku dwa tysiące trzynastego.

Feito em Bruxelas, em dezoito de novembro de dois mil e treze.

Întocmit la Bruxelles la optsprezece noiembrie două mii treisprezece.

V Bruseli osemnásteho novembra dvetisíctrinásť.

V Bruslju, dne osemnajstega novembra leta dva tisoč trinajst.

Tehty Brysselissä kahdeksantenatoista päivänä marraskuuta vuonna kaksituhattakolmetoista.

Som skedde i Bryssel den artonde november tjugohundratretton.

Image

За Европейския съюз

Por la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Za Europsku uniju

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā –

Europos Sąjungos vardu

Az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Pentru Uniunea Europeană

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

För Europeiska unionen

Image

Image

За Кралство Мароко

Por el Reino de Marruecos

Za Marocké království

For Kongeriget Marokko

Für das Königreich Marokko

Maroko Kuningriigi nimel

Για τo Βασιλείου του Μαρόκου

For the Kingdom of Marocco

Pour le Royaume du Maroc

Za Kraljevinu Maroko

Per il Regno de Marocco

Marokas Karalistes vārdā –

Maroko Karalystės vardu

A Marokkói Királyság részéről

Għar-Renju tal-Marokk

Voor het Koninkrijk Marokko

W imieniu Królestwa Marokańskiego

Pelo Reino de Marrocos

Pentru Regatul Maroc

Za Marocké král'ovstvo

Za Kraljevino Maroko

Marokon kuningaskunnan puolesta

För Konungariket Marocko

Image

Image


BILAG

BETINGELSER FOR EU-FARTØJERS FISKERI I DEN MAROKKANSKE FISKERIZONE

KAPITEL I

BESTEMMELSER OM ANSØGNING OG UDSTEDELSE AF LICENSER

A.   Ansøgning om licenser

1.

Kun fartøjer, der opfylder visse betingelser, kan få udstedt licens til fiskeri i den marokkanske fiskerizone.

2.

Et fartøj har kun lov til at fiske i Marokko, hvis rederen, fartøjsføreren og selve fartøjet ikke har forbud mod at fiske i Marokko og ikke i retlig forstand skal registreres som IUU-fartøj.

3.

De må ikke have noget mellemværende med de marokkanske myndigheder, dvs. de skal have opfyldt alle tidligere indgåede forpligtelser i forbindelse med deres fiskeri i Marokko i henhold til de fiskeriaftaler, der er indgået med Den Europæiske Union.

4.

Den Europæiske Unions kompetente myndigheder (i det følgende benævnt »Kommissionen«) indgiver til departementet for havfiskeri i det marokkanske landbrugs- og havfiskeriministerium (i det følgende benævnt »departementet«) lister over de fartøjer, der søger licens til at fiske inden for de grænser, der er fastsat i databladene knyttet som bilag til protokollen, senest 20 dage inden gyldighedsperioden for de ønskede licenser begynder. Disse lister fremsendes elektronisk i et format, der er kompatibelt med den software, som departementet anvender.

I listerne angives antal fartøjer for hver fiskerikategori og for hver zone og for hvert enkelt fartøj angives de væsentligste specifikationer og betalingerne pr. kategori samt hvilket eller hvilke redskaber der vil blive anvendt i den periode, som ansøgningen vedrører.

I kategorien »industrielt pelagisk fiskeri« angiver listen ligeledes for hvert enkelt fartøj den ansøgte fiskekvote i ton i form af månedlige prognoser. Hvis fangsten i en given måned når op på fartøjets forventede månedlige kvote inden udløbet af den pågældende måned, har rederen mulighed for via Kommissionen at forelægge departementet en justering af de månedlige fangstprognoser og en ansøgning om forhøjelse af denne månedlige fangstprognose.

Hvis fangsterne i en given måned ligger under fartøjets forventede månedlige kvote, bliver den tilsvarende fangstmængde eller afgift overført til den følgende måned.

5.

Individuelle licensansøgninger samlet i fiskerikategori indgives til departementet samtidig med fremsendelsen af de lister, der er nævnt i punkt 4 og 5, på en formular som vist i tillæg 1.

6.

Sammen med hver licensansøgning indsendes følgende dokumenter:

en kopi af målebrevet, behørigt bekræftet af flagmedlemsstaten

et nyligt farvefoto, der er bekræftet, og som viser fartøjet fra siden i dets aktuelle tilstand. Fotografiet skal måle mindst 15 × 10 cm

bevis for betaling af fiskerilicensafgifter, andre afgifter og udgifter til observatører. I kategorien »industrielt pelagisk fiskeri« skal beviset for betaling af afgifter fremsendes inden den første dag i den måned, hvor der er planlagt en aktivitet i den godkendte fiskerizone som anført i det tilsvarende datablad

alle andre dokumenter eller attester, der kræves efter de relevante bestemmelser for de forskellige fartøjstyper, jf. denne protokol.

7.

Ved den årlige fornyelse af en licens under denne protokol for et fartøj, hvis tekniske specifikationer ikke er blevet ændret, skal ansøgningen blot ledsages af bevis for betaling af fiskerilicensafgifter, andre afgifter og udgifter til observatører.

8.

Formularer til licensansøgning samt alle dokumenter, der er nævnt i stk. 6 med alle oplysninger, der er nødvendige for at kunne udstede fiskerilicenser, kan fremsendes elektronisk i et format, der er kompatibelt med den software, der anvendes i departementet.

B.   Udstedelse af licenser

1.

Departementet udsteder fiskerilicenser til Kommissionen via Den Europæiske Unions delegation i Marokko (i det følgende benævnt »delegationen«) for alle fartøjer senest 15 dage efter modtagelse af fuldstændig dokumentation, jf. punkt 6. Departementet meddeler i påkommende tilfælde Kommissionen grundene til afslag på licens.

2.

Fiskerilicenserne udstedes på basis af oplysningerne i databladene knyttet som bilag til protokollen med angivelse bl.a. af fiskerizone, afstand fra kysten, oplysninger vedrørende det satellitsystemet til kontinuerlig positionsbestemmelse og lokalisering (serienummer for FOS-transponder), redskaber, de vigtigste arter, tilladt maskestørrelse, tolererede bifangster samt for kategorien »industrielt pelagisk fiskeri« angivelse af fartøjets tilladte forventede månedlige kvote. Inden for rammerne af den i det tilsvarende datablad fastsatte fangstmængde kan der indrømmes en forhøjelse af fartøjets forventede månedlige kvote.

3.

Der kan kun udstedes fiskerilicenser for fartøjer, der har opfyldt alle fornødne administrative formaliteter i den forbindelse.

4.

Parterne er enige om at fremme indførelsen af en elektronisk licensordning.

C.   Licensernes gyldighed og anvendelse

1.

Licensernes gyldighedsperioder svarer til et kalenderår, bortset fra den første periode, der begynder på ikrafttrædelsesdatoen og afsluttes den 31. december, og den sidste periode, der starter den 1. januar og afsluttes på datoen for protokollens udløb.

2.

Licensen gælder kun i den periode, der er betalt afgift for, og kun for den fiskerizone, de redskabstyper og den fiskerikategori, der er angivet i den pågældende licens.

3.

En licens udstedes for et bestemt fartøj og kan ikke overdrages. Dog vil en licens, der er udstedt for et bestemt fartøj, i tilfælde af force majeure, som tab eller langvarig oplægning, der er behørigt konstateret af de kompetente myndigheder i flagstaten, efter anmodning fra Den Europæiske Union hurtigst muligt blive erstattet af en licens til et andet fartøj til samme fiskerikategori, hvis tonnage ikke overskrider det skadede fartøjs.

4.

Rederen for det skadede fartøj eller dennes repræsentant indgiver den annullerede licens til departementet.

5.

Licensen skal altid medføres om bord på det fartøj, den gælder for, og skal ved enhver kontrol fremvises for kontrolmyndighederne.

6.

Licenser gælder i et kalenderår, et halvt år eller et kvartal. Et halvt år svarer til en af de seksmånedersperioder, der begynder enten den 1. januar eller den 1. juli, bortset fra protokollens første og sidste periode. Et kvartal svarer til en af de tremånedersperioder, der begynder enten den 1. januar, den 1. april, den 1. juli eller den 1. oktober, bortset fra protokollens første og sidste periode.

D.   Fiskerilicensafgifter og andre afgifter

1.

De årlige fiskerilicensafgifter fastsættes efter gældende marokkansk lovgivning.

2.

Licensafgifterne gælder for det kalenderår, hvor licensen udstedes, og betales på tidspunktet for første licensansøgning i det pågældende år. I licensafgifterne indgår alle andre relevante afgifter eller skatter, bortset fra havneafgifter og afgifter på tjenesteydelser.

3.

Ud over fiskerilicensafgifterne skal der for hvert fartøj endvidere betales afgifter efter satserne i de datablade, der er knyttet som bilag til protokollen.

4.

Afgifterne beregnes i forhold til fiskerilicensens faktiske gyldighedsperiode under hensyntagen til eventuelle biologisk betingede fredninger.

5.

Enhver ændring af fiskerilicenslovgivningen skal meddeles Kommissionen senest to måneder inden ikrafttrædelsen.

E.   Betalingsbetingelser

Fiskerilicensafgifter, øvrige afgifter og udgifter til observatører indbetales til Trésorier Ministériel auprès du Ministère de l'Agriculture et de la Pêche Maritime (landbrugs- og havfiskeriministeriets økonomikontor) på konto 0018100078000 20110750201 i Bank Al Maghrib, Marokko, og først derefter udstedes fiskerilicenserne.

Betaling af afgift for kvoter til trawlere i kategorien »industrielt pelagisk fiskeri« sker på følgende måde:

Den afgift, der svarer til fartøjets forventede månedlige kvote, som rederen har ansøgt om, betales, før fiskeriet påbegyndes, dvs. den 1. i hver måned.

Hvis den forventede månedlige kvote forhøjes, jf. kapitel I, afsnit A, punkt 4, skal den afgift, der modsvarer denne forhøjelse, indbetales til de marokkanske myndigheder, før fiskeriet kan fortsætte.

Hvis den forventede månedlige kvote overskrides og eventuelt forhøjes, forhøjes den tilsvarende afgift med faktor 3. Den månedlige saldo, der beregnes på grundlag af de faktiske fangster, betales senest to måneder efter fangstmåneden.

KAPITEL II

BESTEMMELSER VEDRØRENDE TUNFISKERFARTØJER

1.

Afgifterne fastsættes til 35 EUR pr. ton, der fanges i den marokkanske fiskerizone.

2.

Licenserne udstedes for et kalenderår efter betaling af et standardforskudsbeløb på 7 000 EUR pr. fartøj.

3.

Forskuddet beregnes i forhold til fiskerilicensens gyldighedsperiode.

4.

Førere af fartøjer, for hvilke der er udstedt licenser for stærkt vandrende arter, skal føre en logbog som vist i tillæg 6 til dette bilag.

5.

De skal endvidere sende en kopi af nævnte logbog til deres kompetente myndigheder senest 15 dage efter landing af fangsterne. Disse myndigheder sender straks kopier til Kommissionen, der videresender dem til departementet.

6.

Kommissionen forelægger inden den 30. april departementet en opgørelse over, hvad der skal betales i afgifter for det foregående fangstår på grundlag af de fangstopgørelser, som de enkelte redere har opstillet, og som er blevet valideret af de videnskabelige institutter i medlemsstaterne og i Marokko, f.eks. IRD (Institut de Recherche pour le Développement), IEO (Instituto Español de Oceanografia), IPMA (Instituto Nacional de Investigaçao Agraria e das Pescas) og INRH (Institut National de Recherche Halieutique).

7.

For protokollens sidste anvendelsesår meddeles det senest fire måneder efter protokollens udløb, hvad der skyldes i afgifter for det foregående fangstår.

8.

Den endelige opgørelse sendes til de relevante redere, og disse har 30 dage regnet fra meddelelsen om departementets godkendelse af tallene til at opfylde de finansielle forpligtelser. Bevis for rederens betaling i euro til Trésorier Principal du Maroc (den marokkanske statskasse) på den konto, der er nævnt i kapitel I, afsnit E, fremsendes af Kommissionen til departementet senest halvanden måned efter nævnte meddelelse.

9.

Hvis opgørelsen udviser et beløb, der er lavere end ovennævnte forskud, får rederen ikke saldoen tilbagebetalt.

10.

Rederne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der fremsendes kopier af logbogen, og at eventuelle ekstrabetalinger foretages inden for de frister, der er fastsat i punkt 5 og 8.

11.

Manglende overholdelse af forpligtelserne i henhold til punkt 5 og 8 medfører automatisk suspension af fiskerilicensen, indtil rederen har opfyldt sine forpligtelser.

KAPITEL III

FISKERIZONER

Inden protokollens udløb meddeler Marokko Den Europæiske Union de geografiske koordinater for basislinjerne og fiskerizonen samt alle zoner, inden for hvilke det er forbudt at fiske samt Marokkos Middelhavszone, som ligger øst for 35°47′18″N – 5°55′33″V (Cap Spartel), som er udelukket fra denne protokol.

Fiskerizonerne for hver fiskerikategori i Marokkos atlantiske zone er fastsat i databladene (tillæg 2).

KAPITEL IV

NÆRMERE BESTEMMELSER FOR FORSØGSFISKERI

Parterne beslutter sammen, i) hvilke europæiske fiskere der skal deltage i forsøgsfiskeriet, ii) hvilken periode der er mest velegnet i den henseende, iii) og hvilke betingelser der skal gælde. For at lette fartøjernes undersøgelsesarbejde fremlægger departementet de foreliggende videnskabelige oplysninger og andre basisoplysninger. Parterne fastlægger sammen den videnskabelige protokol, der skal anvendes som grundlag for forsøgsfiskeriet, og som skal fremsendes til de berørte aktører.

Marokkos fiskerierhverv vil blive kraftigt inddraget (koordinering og dialog om betingelserne for forsøgsfiskeri).

Forsøgstogterne skal vare i mindst tre og højst seks og mindst tre måneder, medmindre parterne er enige om at ændre varigheden.

Kommissionen meddeler de marokkanske myndigheder ansøgningerne om licenser til forsøgsfiskeri med følgende tekniske data:

fartøjets tekniske specifikationer

officerernes fagkundskaber om fiskeri

forslag til tekniske parametre for forsøgstogtet (varighed, redskab, udforskningsområde osv.)

finansieringsmåden.

Hvis der er behov for det, organiserer departementet en dialog om de tekniske og finansielle aspekter med Kommissionen og eventuelt med de berørte redere.

Før forsøgstogtet skal EU-fartøjet anløbe marokkansk havn for at lade sig underkaste de inspektioner, der er fastsat i kapitel IX, punkt 1.1 og 1.2.

Før togtets begyndelse forelægger rederne departementet og Kommissionen:

en erklæring om de fangster, der allerede er om bord

de tekniske specifikationer for det fiskeredskab, der anvendes på togtet

en forsikring om, at de overholder Marokkos fiskerilovgivning.

Under togtet har rederne følgende forpligtelser:

De skal sende de marokkanske myndigheder og Kommissionen en ugentlig rapport om fangsterne pr. dag og pr. træk med angivelse af de tekniske parametre for togtet (position, dybde, dato og klokkeslæt, fangster og andre bemærkninger eller kommentarer).

De skal meddele fartøjets position, fart og kurs via FOS.

De skal sørge for, at der er en marokkansk videnskabelig observatør udvalgt af de marokkanske myndigheder om bord. Det er observatørens rolle at indsamle videnskabelige oplysninger fra og udtage prøver af fangsterne. Observatøren behandles som officer, og rederen skal betale observatørens leveomkostninger under hans ophold om bord på fartøjet. Beslutningen om, hvor længe en observatør skal være om bord, og i hvilken havn han skal tages om bord og sættes i land, træffes i forståelse med de marokkanske myndigheder. Medmindre andet er aftalt mellem parterne, vil et fartøj aldrig blive tvunget til at anløbe havn mere end én gang hver anden måned.

De skal lade deres fartøj underkaste inspektion, inden det forlader den marokkanske fiskerizone, hvis de marokkanske myndigheder anmoder om det.

De skal overholde Marokkos fiskerilovgivning.

Fangster, inkl. bifangster, under det videnskabelige forsøgstogt, forbliver rederens ejendom, forudsat de overholder de bestemmelser, som Den Blandede Komité har fastsat herfor og bestemmelserne i den videnskabelige protokol.

Departementet udpeger en kontaktperson, der er ansvarlig for at løse eventuelle uforudsete vanskeligheder, der kan hæmme forsøgsfiskeriets udvikling.

KAPITEL V

BESTEMMELSER FOR SATELLITOVERVÅGNING AF EU-FISKERFARTØJER, DER FISKER I DEN MAROKKANSKE FISKERIZONE I HENHOLD TIL DENNE AFTALE

Almindelige bestemmelser

1.

EU-fartøjer, som inden for rammerne af denne protokol fisker eller har til hensigt at fiske i den marokkanske fiskerizone, er underlagt den marokkanske lovgivning for drift af satellitsystemer til positionsbestemmelse og lokalisering. Flagstaten sikrer, at fartøjer, der fører dens flag, er i overensstemmelse med denne lovgivnings bestemmelser.

2.

Med henblik på satellitovervågning underretter de marokkanske myndigheder EU om koordinaterne (bredde- og længdegrader) for den marokkanske fiskerizone samt de zoner, hvor fiskeri er forbudt.

i)

Departementet fremsender disse oplysninger til Kommissionen før denne protokols ikrafttrædelse.

ii)

Oplysningerne fremsendes i elektronisk form i decimalformat N/S DD.ddd (WGS84).

iii)

Enhver ændring af disse koordinater skal straks meddeles.

3.

Flagstaten og Marokko skal hver især udpege en FOS-ansvarlig, der skal fungere som kontaktperson.

i)

Flagstatens og Marokkos center for fiskeriovervågning og -kontrol (Centre de Surveillance et de Contrôle de la pêche, CSCP) udveksler inden protokollens ikrafttrædelse oplysninger (navn, adresse, telefon, telex, e-mail) på deres respektive FOS-ansvarlige.

ii)

Enhver ændring i den FOS-ansvarliges kontaktoplysninger skal straks meddeles.

FOS-oplysninger

4.

Fartøjernes position bestemmes med en fejlmargin på under 100 m og med et konfidensinterval på 99 %.

5.

Når et fartøj, der fisker i henhold til fiskeriaftalen, og som satellitovervåges i medfør af denne protokol, sejler ind i den marokkanske fiskerizone, sender flagstatens center for fiskeriovervågning og -kontrol straks de efterfølgende positionsmeldinger til Marokkos center for fiskeriovervågning og -kontrol. Beskederne fremsendes som følger:

i)

elektronisk i en sikker protokol

ii)

mindst hver anden time

iii)

i det format, der er angivet i tillæg 3

iv)

som positionsmelding.

6.

Endvidere identificeres FOS-positionsmeldinger som følger:

i)

Den første position, der registreres efter indsejling i Marokkos fiskerizone, identificeres ved koden »ENT«.

ii)

Alle efterfølgende positioner identificeres ved koden »POS«.

iii)

Den første position, der registreres efter udsejling af Marokkos fiskerizone, identificeres ved koden »EXI«.

iv)

Manuelt fremsendte positionsmeldinger, jf. punkt 13, identificeres ved koden »MAN«.

7.

Satellitovervågningssystemets software- og hardwarekomponenter skal være:

i)

pålidelige og må ikke tillade forfalskning af positionsoplysninger og må ikke kunne manipuleres manuelt

ii)

fuldstændig automatisk og konstant funktionsdygtigt uanset ydre forhold, herunder bl.a. vejrforhold.

8.

Det er forbudt flytte, afbryde, ødelægge og beskadige satellitsystemet til kontinuerlig lokalisering om bord på skibet eller sætte det ud af funktion for bevidst at ændre, manipulere eller forfalske de oplysninger, som systemet udsender eller registrerer.

9.

Fartøjsføreren sørger til enhver tid for:

i)

at data ikke ændres

ii)

at satellitovervågningsudstyrets antenne eller antenner på ingen måde obstrueres

iii)

at strømforsyningen til satellitovervågningsudstyret ikke afbrydes

iv)

at satellitovervågningsudstyret ikke demonteres.

10.

Parterne er enige om på anmodning at udveksle oplysninger om det udstyr, der benyttes til satellitovervågning, for at kontrollere, om alle dele af udstyret er fuldt forenelige med den anden parts krav efter disse bestemmelser, og for at udarbejde eventuelle udvekslingsprotokoller, hvis der indarbejdes funktioner, der giver mulighed for at formidle fangstoplysninger.

Teknisk fejl eller svigt i fartøjets overvågningsudstyr

11.

Hvis der opstår en teknisk fejl i fiskerfartøjets udstyr til permanent satellitovervågning, eller det ikke er funktionsdygtigt, skal flagstaten straks underrette departementet og Kommissionen.

12.

Det defekte udstyr skal repareres eller udskiftes inden for en frist på ti dage fra fejlen konstateres. Hvis denne frist ikke overholdes, skal fartøjet enten sejle ud af den marokkanske fiskerizone eller anløbe en marokkansk havn med henblik på reparation.

13.

Så længe udstyret ikke er udskiftet, sender fartøjsføreren manuelt eller elektronisk via radio eller fax en sammenfattende positionsmelding hver fjerde time, der bl.a. indeholder de positionsmeldinger, som fartøjsføreren har registreret på de betingelser, der er anført i punkt 5.

14.

Disse manuelle meddelelser fremsendes til flagstatens center for fiskeriovervågning og -kontrol, der straks fremsender dem til Marokkos center for fiskeriovervågning og -kontrol.

Manglende modtagelse af FOS-oplysninger i Marokkos center for fiskeriovervågning og -kontrol

15.

Hvis Marokkos center for fiskeriovervågning og -kontrol konstaterer, at flagstaten ikke meddeler oplysningerne i punkt 5, underrettes Kommissionen og den berørte flagstat straks herom.

16.

Centret for fiskeriovervågning og -kontrol i flagstaten, der oplever en teknisk fejl, og/eller Marokkos center for fiskeriovervågning og -kontrol meddeler straks enhver driftsfejl, hvad angår kommunikation og modtagelse af positionsmeldinger mellem centrene for fiskeriovervågning og -kontrol, for hurtigst muligt at finde en teknisk løsning. Kommissionen skal underrettes om den løsning, de to centre for fiskeriovervågning og -kontrol finder.

17.

Alle meddelelser, der ikke fremsendes, mens der er teknisk svigt, skal sendes igen, så snart forbindelsen er genetableret mellem den berørte flagstats center for fiskeriovervågning og -kontrol og Marokkos center for fiskeriovervågning og -kontrol.

18.

Flagstagens center for fiskeriovervågning og -kontrol og Marokkos center for fiskeriovervågning og -kontrol aftaler indbyrdes, inden denne protokol træder i kraft, hvilke alternative elektroniske midler, der skal anvendes til fremsendelse af FOS-oplysninger, hvis der opstår fejl i centret for fiskeriovervågning og -kontrol, og underretter også straks hinanden om eventuelle ændringer.

19.

Kommunikationssvigt mellem Marokkos og EU-flagstaternes center for fiskeriovervågning og -kontrol og må ikke påvirke fartøjernes almindelige fiskeriaktiviteter. Den kommunikationsform, der besluttes inden for rammerne af punkt 18 skal anvendes straks.

20.

Marokko underretter sine kompetente kontrolmyndigheder, så disse ikke træffer foranstaltninger mod EU-fartøjer for ikke at have sendt FOS-oplysninger på grund af svigt i et center for fiskeriovervågning og -kontrol, og underretter om det transmissionsmiddel, der er valg i medfør af punkt 18.

Beskyttelse af FOS-oplysninger

21.

Alle de overvågningsdata, som en part meddeler den anden part efter disse bestemmelser, er udelukkende til brug for de marokkanske myndigheder i deres kontrol og overvågning af EU-flåden, der fisker i henhold til fiskeriaftalen, samt marokkanske forskningsundersøgelser i forbindelse med fiskeriforvaltning.

22.

Sådanne data må under ingen omstændigheder meddeles andre parter uanset årsagen.

23.

Enhver tvist om fortolkningen eller anvendelsen af disse bestemmelser søges løst ved samråd mellem parterne i Den Blandede Komité, jf. aftalens artikel 10, der træffer afgørelse i sagen.

24.

Parterne er enige om, at de om nødvendigt tager disse bestemmelser op til revision i Den Blandede Komité, der er omhandlet i aftalens artikel 10.

KAPITEL VI

FANGSTOPGØRELSE

1)   Logbog

1.

Fartøjsførerne er forpligtet til at anvende den særlige logbog for fiskeri i den marokkanske fiskerizone, hvoraf en model er vedlagt i bilagets tillæg 7, og ajourføre den efter bestemmelserne i de forklarende bemærkninger til denne logbog.

2.

Rederne skal sende en kopi af nævnte logbog til deres kompetente myndigheder senest 15 dage efter landing af fangsterne. Disse myndigheder sender straks kopier til Kommissionen, der videresender dem til departementet.

3.

Manglende overholdelse af forpligtelserne i henhold til punkt 1 og 2 medfører automatisk suspension af fiskerilicensen, indtil rederen har opfyldt sine forpligtelser. Kommissionen underrettes straks om en sådan beslutning.

2)   Kvartalsvise fangstopgørelser

1.

Inden udløbet af den tredje måned i hvert kvartal giver Kommissionen departementet meddelelse om alle EU-fartøjernes fangstmængder i det foregående kvartal i overensstemmelse med de modeller, der er vedlagt i tillæg 8 og 9 i dette bilag.

2.

Oplysningerne gives pr. måned og opdeles efter kategori for alle fartøjer og efter art som angivet i logbogen.

3.

Disse oplysninger sendes ligeledes til departementet i en edb-fil i et format, der er foreneligt med den software, som ministeriet anvender.

3)   Oplysningernes pålidelighed

Oplysningerne i de dokumenter, der er omhandlet i punkt 1 og 2, skal afspejle de faktiske fiskeriforhold, så de kan indgå i grundlaget for overvågning af fiskeressourcernes udvikling.

4)   Overgang til et elektronisk system

Parterne har udarbejdet en protokol til elektronisk udveksling af alle data vedrørende fangster og erklæringer (»Electronic Reporting System«), kaldet ERS-data, der ses i tillæg 11. Parterne træffer foranstaltninger for at gennemføre denne protokol og erstatte papirudgaven af fangstopgørelser med ERS-data, så snart Marokko har indført det nødvendige udstyr og software.

5)   Landinger uden for Marokko

Rederne skal sende opgørelser over fangster inden for rammerne af denne protokol til deres kompetente myndigheder senest 15 dage efter landing af fangsterne. Disse myndigheder sender straks kopier til delegationen, der sikrer videre sendelse.

KAPITEL VII

PÅMØNSTRING AF MAROKKANSKE SØFOLK

1.

De redere, der får udstedt fiskerilicens i henhold til denne aftale, skal i hele perioden, hvor de befinder sig i den marokkanske fiskerizone, påmønstre marokkanske søfolk i henhold til de bestemmelser, der er fastsat i de datablade, der vises i tillæg 2.

2.

Rederne vælger de søfolk, de påmønstrer, fra den officielle liste med kandidater fra søfartsskoler, som departementet fremsender til Kommissionen, der fremsender den til de berørte flagstater. Listen ajourføres hvert år den 1. februar. Rederne vælger frit blandt de kandidater, der har de bedste kompetencer og den mest passende erfaring.

3.

De marokkanske søfolks arbejdskontrakter, som de underskrivende parter modtager en kopi af, indgås mellem redernes repræsentant(er) på den ene side og søfolkene og/eller deres fagforeninger eller disses repræsentanter på den anden side i forståelse med de kompetente marokkanske myndigheder. Kontrakterne sikrer, at søfolkene omfattes af den for dem relevante socialsikringsordning, som omfatter livsforsikring, sygeforsikring og ulykkesforsikring.

4.

Rederen eller dennes repræsentant skal via delegationen sende en kopi af kontrakten til departementet, så snart de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat har godkendt kontrakten.

5.

Rederen eller dennes repræsentant meddeler via delegationen departementet navnene på de marokkanske søfolk, der er påmønstret hvert fartøj, og bekræfter, at de er opført på besætningslisten.

6.

Delegationen meddeler den 1. februar og den 1. august departementet en halvårlig oversigt for hvert fartøj med navnene på de marokkanske søfolk, der er påmønstret EU-fartøjer, hvoraf det fremgår, at de er opført på besætningslisten.

7.

ILO-erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet gælder automatisk for søfolk påmønstret EU-fiskerfartøjer. Det drejer sig navnlig om foreningsfrihed, faktisk anerkendelse af arbejdstageres ret til kollektive forhandlinger og ikkeforskelsbehandling, hvad angår beskæftigelse og erhverv.

8.

De marokkanske søfolks hyre betales af rederne. Den aftales mellem rederne eller disses repræsentanter og de pågældende marokkanske søfolk eller deres repræsentanter, inden licenserne udstedes. De marokkanske søfolks lønvilkår må ikke være dårligere end dem, der gælder for marokkanske besætninger, de skal følge ILO-normerne og må under ingen omstændigheder være ringere end disse.

9.

Hvis én eller flere af de hyrede søfolk ikke møder frem inden det fastsatte tidspunkt for fartøjets afsejling, kan fartøjet indlede den planlagte fangstrejse, efter at påmønstringshavnens kompetente myndigheder er blevet underrettet om, at der ikke er påmønstret det foreskrevne antal sømænd, og efter at besætningslisten er blevet ajourført. Disse myndigheder underretter departementet herom.

10.

Rederen er forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at fartøjet senest på den næste fangstrejse påmønstrer det antal søfolk, som aftalen foreskriver.

11.

Hvis de pågældende EU-fartøjers redere af andre grunde end den, der er nævnt ovenfor, ikke påmønstrer marokkanske søfolk, skal de inden tre måneder for hver fiskedag i den marokkanske fiskerizone betale et standardbeløb på 20 EUR pr. sømand.

12.

Beløbet anvendes til uddannelse af marokkanske havfiskere og indbetales på konto nr. 0018100078000 20110750201 i Bank Al Maghrib, Marokko.

13.

Hvis redere gentagne gange ikke påmønstrer det foreskrevne antal marokkanske søfolk, medfører det, undtagen i tilfældet i punkt 9, automatisk suspension af fartøjets fiskerilicens, indtil denne forpligtelse er opfyldt. Delegationen underrettes straks om en sådan beslutning.

KAPITEL VIII

OVERVÅGNING OG OBSERVATION AF FISKERIET

A.   Observation af fiskeriet

1.

Fartøjer, der har tilladelse til at fiske i den marokkanske fiskerizone i henhold til denne protokol, skal tage observatører udpeget af Marokko om bord på nedenstående vilkår.

1.1.

25 % af de fartøjer på over 100 GT, der har tilladelse til at fiske, skal tage observatører om bord hvert kvartal.

1.2.

Fartøjer, der driver industrielt pelagisk fiskeri, skal konstant have en videnskabelig observatør om bord i hele perioden, hvor de fisker i den marokkanske fiskerizone.

1.3.

EU-fiskerfartøjer med en tonnage på 100 GT eller derunder skal observeres på højst 10 fangstrejser pr. år og pr. fiskerikategori.

1.4.

Departementet opstiller en liste over de fartøjer, der skal tage en observatør om bord, og en liste over de observatører, der er udpeget hertil. Disse lister meddeles delegationen, så snart de er opstillet.

1.5.

Departementet meddeler via delegationen de pågældende redere navnet på den observatør, der skal tages om bord på fartøjet, samtidig med udstedelsen af licensen eller senest 15 dage før den fastsatte dato for observatørens ombordstigning.

2.

Pelagiske trawlere skal permanent have en observatør om bord. For de andre fiskerikategorier gælder, at der skal der være en observatør om bord på én fangstrejse pr. fartøj.

3.

Betingelserne for observatørens ombordtagning aftales mellem rederen eller dennes repræsentant og de marokkanske myndigheder.

4.

Observatøren tages om bord i den havn, som rederen har valgt, ved indledningen af den første fangstrejse i den marokkanske fiskerizone efter meddelelse af listen over udpegede fartøjer.

5.

De pågældende redere meddeler senest to uger før den planlagte ombordtagning af observatører, på hvilken dato og i hvilken marokkansk havn observatørerne tages om bord.

6.

Tages observatøren om bord i et andet land, afholder rederen hans rejseudgifter. Hvis et fartøj med en marokkansk observatør om bord forlader de marokkanske fiskerizoner, træffes alle fornødne foranstaltninger til at sikre, at observatøren kommer hjem så hurtigt som muligt for reders regning.

7.

Hvis en observatør har måttet rejse forgæves, fordi en reder ikke har opfyldt sine forpligtelser, skal rederen afholde rejseudgifterne og betale dagpenge efter de satser, som gælder for marokkanske tjenestemænd af samme grad, for de dage, hvor observatøren ikke har kunnet arbejde. Hvis rederen er skyld i, at ombordtagningen forsinkes, skal han ligeledes betale observatøren dagpenge som beskrevet ovenfor.

Enhver ændring af dagpengeordningen skal meddeles delegationen senest to måneder inden ikrafttrædelsen.

8.

Hvis observatøren ikke er på det aftalte sted på det aftalte tidspunkt og ikke ankommer i løbet af de efterfølgende 12 timer, løses rederen automatisk fra sin forpligtelse til at tage denne observatør om bord.

9.

Observatøren behandles om bord som officer. Observatøren har til opgave:

9.1.

at observere fartøjernes fiskeri

9.2.

at kontrollere de fiskende fartøjers position

9.3.

at udtage biologiske prøver som led i videnskabelige programmer

9.4.

at registrere, hvilke fiskeredskaber der anvendes

9.5.

at kontrollere logbogsoplysningerne om fangsterne i den marokkanske fiskerizone

9.6.

at kontrollere bifangstprocenterne og udarbejde et skøn over de genudsatte mængder af salgbare fisk, krebsdyr og blæksprutter

9.7.

pr. fax eller radio at indberette fangstdata, herunder ombordværende hoved- og bifangstmængder.

10.

Fartøjsføreren træffer på sit ansvarsområde alle nødvendige forholdsregler til at sikre observatørens fysiske sikkerhed og psykiske velbefindende under arbejdet.

11.

Observatøren skal have adgang til alle faciliteter, der er nødvendige for, at han kan udføre sine opgaver. Fartøjsføreren skal give observatøren let adgang til de kommunikationsmidler, som er nødvendige for, at han kan udføre sine opgaver, til de dokumenter, der direkte vedrører fartøjets fiskeri, herunder logbog og navigationsbog, samt til de steder om bord, hvor han må have adgang for lettere at kunne udføre sine opgaver.

12.

Under sit ophold om bord skal observatøren:

1.

træffe alle passende forholdsregler til at sikre, at deres ombordtagning og tilstedeværelse om bord hverken afbryder eller hæmmer fiskeriet

2.

tage vare på genstande og udstyr om bord samt respektere fortroligheden af alle fartøjets papirer.

13.

Observatøren udarbejder ved observationsperiodens afslutning, og inden han forlader fartøjet, en aktivitetsrapport, der sendes til de kompetente marokkanske myndigheder med kopi til delegationen. Han underskriver den i nærværelse af fartøjsføreren, som kan tilføje eller anmode om at få tilføjet eventuelle bemærkninger, som han finder relevante, idet hver bemærkning skal efterfølges af hans underskrift. Fartøjsføreren får en kopi af rapporten, når observatørerne går fra borde.

14.

Rederen afholder udgifterne til observatørens kost og logi, som skal være af samme kvalitet som officerernes, under hensyntagen til mulighederne om bord på fartøjet.

15.

Observatørens løn og socialbidrag betales af de kompetente marokkanske myndigheder.

16.

For at refundere Marokko udgifterne til observatørernes ophold om bord på fartøjerne er det fastsat, at der foruden de afgifter, som redernes skal betale, skal afholdes såkaldte »udgifter til observatører«, der beregnes på basis af 5,5 EUR/GT/kvartal pr. fartøj, der fisker i den marokkanske fiskerizone.

Disse udgifter betales i henhold til de betalingsbetingelser, der er nævnt i kapitel I, afsnit E.

17.

Manglende overholdelse af forpligtelserne i henhold til punkt 4 medfører automatisk suspension af fiskerilicensen, indtil rederen har opfyldt sine forpligtelser. Delegationen underrettes straks om en sådan beslutning.

B.   Ordning for fælles overvågning af fiskeriet

1.

De kontraherende parter indfører en ordning for fælles overvågning og observation af kontrol ved landing for at gøre kontrollen mere effektiv, så det sikres, at denne protokols bestemmelser overholdes.

2.

Parterne udarbejder en årlig planlægning for fælles overvågning, der omfatter alle fiskerikategorier i denne protokol.

3.

Med henblik herpå udpeger hver kontraherende parts kompetente myndigheder en repræsentant, som skal overvære kontrollen af landinger og observere, hvordan den gennemføres, og meddeler hinanden navnet på den udpegede repræsentant.

4.

De marokkanske myndigheders repræsentant deltager som observatør i de inspektioner, som medlemsstaternes nationale kontrolmyndigheder foretager, når fartøjer, der har fisket i den marokkanske fiskerizone, lander deres fangster.

5.

Repræsentanten ledsager de nationale kontrolmyndigheder under deres kontrolbesøg i havne, om bord på fartøjer, på kajen, på markeder for første afsætning, hos fiskegrossister, på kølelagre og andre steder i forbindelse med landing og opbevaring af fisk inden første afsætning, og har adgang til de dokumenter, som sådanne inspektioner vedrører.

6.

Den marokkanske repræsentant udarbejder og fremlægger en rapport om de kontrolbesøg, han har deltaget i. Der fremsendes en kopi af rapporten til delegationen.

7.

Departementet meddeler en måned i forvejen delegationen, hvilke kontrolbesøg i havnene det ønsker at deltage i.

8.

På anmodning af Kommissionen kan EU’s fiskerikontrolmyndigheder deltage som observatør i de inspektioner, som de marokkanske myndigheder foretager i forbindelse med EU-fartøjers landing af fangster i de marokkanske havne.

9.

De praktiske foranstaltninger i den forbindelse aftales mellem de to parters kompetente myndigheder.

KAPITEL IX

KONTROL

1.   Tekniske inspektioner

1.1.

EU-fartøjer, der har licens i henhold til bestemmelserne i denne protokol, skal én gang om året ved ændring af deres tekniske specifikationer eller efter en ansøgning om ændring af fiskerikategori med deraf følgende anvendelse af andre fiskeredskaber anløbe marokkansk havn for at lade sig underkaste de inspektioner, der er fastsat i de gældende bestemmelser. Sådanne inspektioner skal finde sted senest 48 timer efter fartøjets ankomst i havn.

1.2.

Efter den tekniske kontrol udstedes der en attest til fartøjets fører for en periode svarende til licensens gyldighedsperiode, og denne periode forlænges de facto for de fartøjer, der fornyer deres licens i løbet af det pågældende år. Den maksimale gyldighedsperiode er dog ét år. Denne attest skal til stadighed opbevares om bord.

1.3.

Formålet med den tekniske kontrol er at kontrollere, om de tekniske specifikationer og redskaberne om bord opfylder bestemmelserne, kontrollere driften af satellitsystemet til positionsbestemmelse og lokalisering, der er installeret om bord, og kontrollere om bestemmelserne vedrørende den marokkanske besætning er opfyldt.

1.4.

Udgifterne til kontrollen afholdes af rederne og fastsættes efter tariffen i den marokkanske lovgivning. De må ikke overstige det, som andre fartøjer normalt betaler for de samme ydelser.

1.5.

Manglende overholdelse af bestemmelserne i punkt 1.1 og 1.2 medfører automatisk suspension af fiskerilicensen, indtil rederen har opfyldt disse forpligtelser. Delegationen underrettes straks om en sådan beslutning.

2.   Indsejling i og udsejling af zonen

2.1.

EU-fartøjer med licens i henhold til bestemmelserne i denne protokol, meddeler mindst seks timer i forvejen departementet, at de agter at sejle ind i eller ud af de marokkanske fiskerizoner, og angiver følgende:

2.1.1.

dato og tidspunkt for fremsendelse af meddelelsen

2.1.2.

fartøjets position i overensstemmelse kapitel V, punkt 5

2.1.3.

vægt i kilogram og fangster om bord efter art identificeret ved alfa-3 koden

2.1.4.

type meddelelse, såsom »fangst ved indsejling« (COE) og »fangst ved udsejling« (COX).

2.2.

Disse meddelelser skal fortrinsvis sendes pr. fax, idet fartøjer, der ikke er udstyret med fax, dog kan sende dem via radio (se i den henseende de tekniske data i tillæg 10).

2.3.

Hvis der er tale fartøjer i kategorien »industrielt pelagisk fiskeri«, kræver den endelige udsejling af Marokkos fiskerizone forudgående tilladelse fra departementet. En sådan tilladelse udstedes senest 24 timer efter anmodning fra fartøjsføreren eller dennes repræsentant, medmindre anmodningen indgives dagen før en weekend, i hvilket tilfælde tilladelsen udstedes den følgende mandag. Hvis der afslås tilladelse, underretter departementet straks fartøjets reder og Europa-Kommissionen om grundene hertil.

2.4.

Hvis et fartøj afsløres i at fiske uden at have underrettet departementet herom, betragtes fartøjet som et fartøj uden licens.

2.5.

Når rederen indgiver ansøgning om fiskerilicens, angives fartøjets faxnummer, telefonnummer og fartøjsførerens e-mailadresse.

3.   Kontrolprocedurer

3.1.

Førerne af EU-fartøjer med licens i henhold til denne protokol, skal tillade, at marokkanske tjenestemænd med ansvar for fiskeriinspektion og -kontrol kommer om bord, og skal hjælpe dem med at komme om bord og bistå dem i deres arbejde.

3.2.

Sådanne tjenestemænd må ikke opholde sig om bord længere end nødvendigt for at udføre deres opgaver.

3.3.

Efter hver inspektion og kontrol udstedes der en attest til fartøjets fører.

4.   Opbringning

4.1.

Departementet skal hurtigst muligt og inden 48 timer underrette delegationen om enhver opbringning af et EU-fartøj i den marokkanske fiskerizone og om enhver sanktion truffet over for et sådant fartøj.

4.2.

Kommissionen modtager samtidig en kort rapport om omstændighederne ved og årsagerne til opbringningen.

5.   Opbringningsrapport

5.1.

Når de marokkanske kontrolmyndigheder har optaget rapport, skal den underskrives af fartøjsføreren.

5.2.

En sådan underskrift indskrænker ikke de rettigheder og de forsvarsmuligheder, som fartøjsføreren kan påberåbe sig i forbindelse med den påståede overtrædelse.

5.3.

Føreren skal sejle sit fartøj til den havn, som de marokkanske kontrolmyndigheder anviser. Et fartøj, som overtræder gældende marokkansk havfiskerilovgivning, tilbageholdes i havn, indtil de sædvanlige administrative formaliteter i forbindelse med opbringning er afsluttet.

6.   Afvikling af opbringningssagen:

6.1.

Inden en sag om formodet overtrædelse indbringes for domstolene, søges den løst ved mægling. Mæglingen skal være afsluttet senest tre arbejdsdage efter, at opbringningen har fundet sted.

6.2.

I tilfælde af mægling bestemmes bødestørrelsen efter marokkansk fiskerilovgivning.

6.3.

Hvis sagen ikke har kunnet løses ved mægling og indbringes for en domstol, skal rederen i en af de kompetente marokkanske myndigheder anvist bank stille en sikkerhed, hvis størrelse fastsættes under hensyntagen til omkostningerne ved opbringningen og størrelsen af de bøder og den erstatning, som de ansvarlige for overtrædelsen kan idømmes.

6.4.

Bankgarantien frigives først, når retssagen er afgjort. Den frigives straks, hvis sagen ender uden domfældelse. Hvis fartøjet idømmes en bøde, der er mindre end den stillede sikkerhed, frigiver de kompetente marokkanske myndigheder det overskydende beløb.

6.5.

Fartøjet kan forlade havnen:

når de forpligtelser, som følger af mæglingen, er opfyldt, eller

efter at bankgarantien i punkt 6.3 er stillet, og de kompetente marokkanske myndigheder har godkendt den, i afventning af retssagens afslutning.

7.   Omladning

7.1.

Enhver omladning på havet af fangster er forbudt i den marokkanske fiskerizone. Pelagiske EU-trawlere med licens i henhold til denne protokols bestemmelser, der ønsker at omlade fangster i den marokkanske fiskerizone, skal gøre det i en marokkansk havn eller et andet sted, som de kompetente marokkanske myndigheder har anvist, og må først gøre det efter at have fået tilladelse fra departementet. Omladningen skal overvåges af en observatør eller en repræsentant for havfiskeridelegationen og kontrolmyndighederne. Den, der overtræder denne bestemmelse, kan idømmes sanktioner efter gældende marokkansk lovgivning.

7.2.

Rederne for disse fartøjer skal senest 24 timer inden omladningen meddele departementet følgende oplysninger:

de omladende fiskerfartøjers navne

transportfartøjets navn, flagstat, registreringsnummer og radiokaldesignal

omladningsmængden pr. art

fangsternes bestemmelsessted

omladningsdato og -ugedag.

7.3.

Marokko forbeholder sig ret til at nægte omladning, hvis transportfartøjet har drevet ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, det være sig i eller uden for den marokkanske fiskerizone.

7.4.

Omladning betragtes som udsejling af de marokkanske fiskerizoner. Fartøjerne skal derfor sende deres fangstopgørelser til departementet og meddele, om de agter at fortsætte fiskeriet eller forlade den marokkanske fiskerizone.

7.5.

Førere af EU-trawlere til industrielt pelagisk fiskeri med licens i henhold til denne protokols bestemmelser, der lander eller omlader fangster i marokkansk havn, skal tillade, at de marokkanske fiskerikontrolmyndigheder kontrollerer landingen eller omladningen, og bistå dem med kontrollen. Efter hver inspektion og kontrol i havn udstedes der en attest til fartøjsføreren.

KAPITEL X

LANDING AF FANGSTER

De kontraherende parter, der er bevidst om betydningen af bedre integration med henblik på udvikling i fællesskab af deres respektive fiskerierhverv, har aftalt nedenstående bestemmelser for landing i marokkansk havn af en del af de fangster, som EU-fartøjerne med licens i henhold til denne protokols bestemmelser har foretaget i den marokkanske fiskerizone.

Den obligatoriske landing sker efter de bestemmelser, der er angivet i de datablade, der er knyttet som bilag til denne protokol.

Finansielle incitamenter:

1.

Landinger

For EU-tunfiskerfartøjer af typen RSW (refrigerated sea water) (der fisker efter små pelagiske arter i bestand C) med licens i henhold til denne protokols bestemmelser, der i marokkansk havn lander mere end de obligatoriske 25 % af fangsterne, jf. datablad 5 og 6, nedsættes afgiften med 5 % for hvert landet ton ud over denne obligatoriske tærskel.

2.

Gennemførelsesbestemmelser

Ved hver landing skal fiskeauktionen udstede en vejeseddel, der skal danne grundlag for fiskevarernes sporbarhed.

Ved salg på fiskeauktion skal der udstedes en »décompte des ventes et retenues« (DVR) (salgs- og tilbageholdelsesopgørelse).

Kopien af vejeseddel og DVR sendes til havfiskeridelegationen i landingshavnen. Efter godkendelse i departementet får de pågældende redere besked om, hvor meget de får betalt tilbage. Dette beløb trækkes fra afgifterne for de følgende licensansøgninger.

3.

Evaluering

De finansielle incitamenter justeres i Den Blandede Komité efter den socioøkonomiske virkning, som landingerne har haft.

4.

Sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af landingsforpligtelserne

Fartøjer i kategorier, der er omfattet af landingsforpligtelsen, der ikke overholder denne forpligtelse som fastsat i de tilhørende datablade, får forhøjet den kommende afgift med 5 %. Hvis overtrædelsen gentages, bliver sanktionen fastsat i Den Blandede Komité.

Tillæg

1)

Licensansøgningsskema

2)

Datablade

3)

Fremsendelse af FOS-meddelelser til Marokko, positionsmelding

4)

Fiskerizonernes koordinater

5)

Kontaktoplysninger for Marokkos center for fiskeriovervågning og -kontrol

6)

ICCAT-logbog for tunfiskeri

7)

Logbog (andet fiskeri)

8)

Fangstopgørelsesformular (industrielt pelagisk fiskeri)

9)

Fangstopgørelsesformular (bortset fra industrielt pelagisk fiskeri og tunfiskeri)

10)

Tekniske oplysninger vedrørende Marokkos radiostation (Fiskeriministeriet)

11)

ERS-protokol

Tillæg 1

FISKERIAFTALE MELLEM MAROKKO OG DEN EUROPÆISKE UNION

ANSØGNING OM FISKERILICENS

FISKERIKATEGORINUMMER

Image

Tillæg 2

Fiskerivilkårene for hver type fastlægges i fællesskab hvert år inden udstedelse af licenserne.

Fiskeridatablad 1

Ikkeindustrielt fiskeri nordpå: pelagiske arter

Tilladt antal fartøjer

20

Tilladt fiskeredskab

Not

Højeste tilladte dimensioner svarende til de i zonen fremherskende forhold, dvs. højst: 500 × 90 m

Fiskeri med lampara er forbudt

Fartøjstype

< 100 GT

Afgift

75 EUR/GT/kvartal

Geografisk afgrænsning af den zone, der må fiskes i

Nord for 34°18′00″

En udvidelse til 33°25′00″ er tilladt for 5 fartøjer ad gangen, der fisker efter et rotationssystem underkastet videnskabelig observation

Uden for 2 sømil

Målarter

Sardin, ansjos og andre små pelagiske arter

Forpligtelse til landing i Marokko

30 % af den indberettede fangst

Biologisk betinget fredning

2 måneder: februar og marts

Forpligtelse til påmønstring

3 marokkanske søfolk pr. fartøj

Bemærkninger

Udvidelsen til 34°18′00 N for 5 notfartøjer vil blive evalueret efter et år for at vurdere virkningen af eventuelle interaktioner med den nationale flåde og indvirkningen på ressourcerne

Fiskeridatablad 2

Ikkeindustrielt fiskeri nordpå

Tilladt antal fartøjer

35

Tilladt fiskeredskab

Bundline

Type a) < 40 GT — højeste antal kroge pr. line: 10 000 kroge monteret, med agn og klar til brug med højst 5 bundliner

Type b) ≥ 40 GT og < 150 GT – 15 000 kroge monteret, med agn og klar til brug med højst 8 bundliner

Fartøjstype

a)

< 40 GT: 32 licenser

b)

≥ 40 GT og < 150 GT: 3 licenser

Afgift

67 EUR/GT/kvartal

Geografisk afgrænsning af den zone, der må fiskes i

Nord for 34°18′00″ N

En udvidelse til 33°25′00″ er tilladt for 4 fartøjer ad gangen (1), der fisker efter et rotationssystem underkastet videnskabelig observation

Uden for 6 sømil

Målarter

Hårhaler, havruder og andre demersale arter

Forpligtelse til landing i Marokko

Frivillig landing

Biologisk betinget fredning

Fra 15. marts til 15. maj

Bifangster

0 % sværdfisk og pelagiske hajer

Forpligtelse til påmønstring

< 100 GT: frivilligt

≥ 100 GT: 1 marokkansk sømand

Bemærkninger

Udvidelsen til 34°18′00 N for 4 trawlere vil blive evalueret efter et år for at vurdere virkningen af eventuelle interaktioner med den nationale flåde og indvirkningen på ressourcerne

Fiskeridatablad 3

Ikkeindustrielt fiskeri sydpå

Tilladt antal fartøjer

10

Tilladte fiskeredskaber

Line og stang

Fartøjstype

< 80 GT

Afgift

67 EUR/GT/kvartal

Geografisk afgrænsning af den zone, der må fiskes i

Syd for 30°40′00″ N

Uden for 3 sømil

Målarter

Ørnefisk og havruder

Forpligtelse til landing i Marokko

Frivillig landing

Biologisk betinget fredning

Tilladt not ved fiskeri efter levende agn

Maskestørrelse på 8 mm ved fiskeri efter levende agn

Not anvendt uden for 3 sømil

Bifangster

0 % for blæksprutter og krebsdyr

5 % for andre dermersale arter

Forpligtelse til påmønstring

2 marokkanske søfolk pr. fartøj

Fiskeridatablad 4

Demersalt fiskeri

Tilladt antal fartøjer

16 fartøjer: 5 trawlere og 11 langlinefartøjer

Tilladt fiskeredskab

For trawlere:

bundtrawl:

Maskestørrelse i fangstpose 70 mm

Det er forbudt at fordoble trawlposen

Det er forbudt at fordoble trådene i trawlposen

For langlinefartøjer:

langline til bundfiskeri

Højst 20 000 kroge pr. fartøj

Fartøjstype

 

Trawler:

maksimal tonnage 600 GT pr. fartøj

 

Langlinefartøj:

maksimal tonnage 150 GT pr. fartøj

Afgift

60 EUR/GT/kvartal

Geografisk afgrænsning af den zone, der må fiskes i

Syd for 29° N

Under 200 m-dybdekurven for trawlere

Uden for 12 sømil for langlinefartøjer

Målarter

Senegalesisk kulmule, hårhale, stor gaffelmakrel/ustribet pelamide

Forpligtelse til landing i Marokko

30 % af fangsten pr. fangstrejse

Biologisk betinget fredning

Bifangster

0 % for blæksprutter og krebsdyr og 5 % for dybhavshaj

Forpligtelse til påmønstring

4 marokkanske søfolk for langlinefartøjer

7 marokkanske søfolk for trawlere

Fiskeridatablad 5

Tunfiskeri

Tilladt antal fartøjer

27

Tilladte fiskeredskaber

Stang og slæbeline

Geografisk afgrænsning af den zone, der må fiskes i

Uden for 3 sømil

Hele Marokkos atlantiske zone med undtagelse af det beskyttede område øst for en linje, som forbinder punkterne 33°30′ N/7°35′ V og 35°48′ N/6°20′ V

Målart

Tunfisk

Forpligtelse til landing i Marokko

25 % af den indberettede fangst bestående af bugstribet bonit (Katsuwonus pelamis), rygstribet pelamide (Sarda sarda) og auxidearter (Auxis thazard) pr. fangstrejse

Biologisk betinget fredning

Tilladt not ved fiskeri efter levende agn

Net med en maskestørrelse på 8 mm til fangst af levende agn, uden for 3 sømil

Gebyrer

35 EUR pr. ton fangst

Forskud

Et standardforskudsbeløb på 7 000 EUR, som betales, når der ansøges om den årlige licens

Forpligtelse til påmønstring

3 marokkanske søfolk pr. fartøj

Fiskeridatablad 6

Industrielt pelagisk fiskeri

Tilladt antal fartøjer

18

Tilladte fiskeredskaber

Pelagiske eller semipelagiske trawl

Tildelt kvote

80 000 ton pr. år

højst 10 000 ton pr. måned for hele flåden

bortset fra august til oktober, hvor det månedlige fangstloft er på 15 000 ton

Fartøjstype

Trawler til industrielt pelagisk fiskeri

Tilladt antal fartøjer

Fordeling på fartøjer, der har tilladelse til at fiske:

10 fartøjer med en tonnage over 3 000 GT

3 fartøjer med en tonnage mellem 150 og 3 000 GT

5 fartøjer med en tonnage under 150 GT

Højst tilladt tonnage pr. fartøj

7 765 GT under hensyntagen til strukturen for Den Europæiske Unions fiskerflåde

Geografisk afgrænsning af den zone, der må fiskes i

Syd for 29° N

uden for 15 sømil for frysetrawlere

uden for 8 sømil for RSW-trawlere

Målarter

Sardin, sardinel, makrel, hestemakrel og ansjos

Fangstsammensætning (efter artsgrupper)

hestemakrel/makrel/ansjos: 65 %

sardin/sardinel: 33 %

bifangster: 2 %

Denne fangstsammensætning kan revideres i Den Blandede Komité

Forpligtelse til landing i Marokko

25 % af fangsten per fangstrejse

Biologisk betinget fredning

De godkendte fiskerfartøjer skal overholde alle biologisk betingede fredninger, som departementet vedtager for den pågældende zone, og indstille alt fiskeri i sådanne perioder (2)

Tilladte net

Mindstemaskestørrelsen for pelagiske eller semipelagiske trawl er 40 mm (strakt maske)

Det pelagiske eller semipelagiske trawls pose kan forstærkes med et net med en maskestørrelse på mindst 400 mm (strakt maske) og stropper anbragt med mindst 1,5 m indbyrdes afstand med undtagelse af stroppen i enden af trawlet, som skal være placeret mindst 2 m fra posens vindue

Forstærkning eller fordobling af posen på nogen anden måde er forbudt, og trawlet må under ingen omstændigheder målrettes andre arter end de tilladte små pelagiske arter

Bifangster

Højst 2 % andre arter

Listen over tilladte arter i bifangster fastsættes i Marokkos regler for »fiskeri efter små pelagiske arter i det sydlige Atlanterhav«

Industriel forarbejdning

Industriel forarbejdning af fangster til fiskemel og/eller -olie er strengt forbudt

Dog kan beskadigede fisk og fiskeaffald som følge af håndtering af fangster forarbejdes til fiskemel eller fiskeolie. Denne andel må dog højst udgøre 5 % af den samlede tilladte fangstmængde

Afgift

For pelagiske frysetrawlere til industrielt fiskeri:

100 EUR/ton, betales månedligt forud

For pelagiske trawlere til industrielt fiskeri uden fryseanlæg:

35 EUR/ton, betales månedligt forud

Afgiften forhøjes, hvis de tilladte fangster overskrides med faktor 3

Forpligtelse til påmønstring

Fartøjets tonnage < 150 GT:

2 marokkanske søfolk

150 GT ≤ fartøjets tonnage < 1 500 GT:

4 marokkanske søfolk

1 500 GT ≤ fartøjets tonnage < 5 000 GT:

8 marokkanske søfolk

5 000 GT ≤ fartøjets tonnage < 7 765 GT:

16 marokkanske søfolk


(1)  Hvis situationen efter et år er gunstig, vil antallet af fartøjer, der kan fiske i den udvidede zone, kunnne revurderes efter udtalelse fra Den Blandede Komité.

(2)  Departementet meddeler Kommissionen en sådan beslutning i forvejen og oplyser, hvilken eller hvilke perioder fiskeristoppet gælder for, og hvilke zoner det drejer sig om.

Tillæg 3

TRANSMISSION AF FOS-MEDDELELSER TIL MAROKKO

POSITIONSMELDING

Dataelement

Kode

Obligatorisk/fakultativt

Indhold

Registreringsstart

SR

O

Systemdata — angiver, at registreringen starter

Adressat

AD

O

Meddelelsesdata — adressatlandets alfa-3-kode (ISO-3166)

Afsender

FR

O

Meddelelsesdata — afsenderlandets alfa-3-kode (ISO-3166)

Flagstat

FS

O

Meddelelsesdata — flagstatens alfa-3 kode (ISO-3166)

Meddelelsestype

TM

O

Meddelelsesdata — meddelelsestype (»ENT«, »POS«, »EXI«)

Radiokaldesignal (IRCS)

RC

O

Fartøjsdata — fartøjets internationale radiokaldesignal (IRCS)

Den kontraherende parts interne referencenummer

IR

F

Fartøjsdata — den kontraherende parts entydige nummer — alfa-3-kode (ISO-3166) efterfulgt af et nummer

Eksternt registreringsnummer

XR

O

Fartøjsdata — nummeret på siden af fartøjet (ISO 8859.1)

Breddegrad

LT

O

Fartøjspositionsdata — fartøjets position i grader og minutter N/S DD.ddd (WGS84)

Længdegrad

LG

O

Fartøjspositionsdata — fartøjets position i grader og minutter Ø/V DD.ddd (WGS84)

Kurs

CO

O

Fartøjets kurs på en 360°-skala

Fart

SP

O

Fartøjets fart i tiendedele knob

Dato

DA

O

Fartøjspositionsdata — dato for registrering af positionen UTC (ÅÅÅÅMMDD)

Klokkeslæt

TI

O

Fartøjspositionsdata — klokkeslæt for registrering af positionen UTC (TTMM)

Registrering afsluttet

ER

O

Systemdata — angiver, at registreringen er slut

Følgende oplysninger skal angives ved transmissionen for at give Marokkos center for fiskeriovervågning og -kontrol (CSCP) mulighed for at identificere CSCP-senderen:

CSCP-serverens IP-adresse og/eller DNS-referencer

SSL-certifikat (fuldstændig kæde af certificeringsmyndigheder).

Transmission af data struktureres således:

1.

De anvendte tegn skal være i overensstemmelse med ISO-standarden 8859.1.

2.

En dobbelt skråstreg (//) og koden »SR« angiver starten på en meddelelse.

3.

Hvert dataelement kendetegnes ved sin kode og adskilles fra andre dataelementer med en dobbelt skråstreg (//).

4.

Der anvendes en enkelt skråstreg (/) som separator mellem feltkode og data.

5.

ER-koden efterfulgt af en dobbelt skråstreg (//) angiver, at transmissionen er slut.

6.

Fakultative dataelementer indsættes mellem meddelelsens start og slutning.

Tillæg 4

FISKERIZONERNES KOORDINATER

Fiskeridatablad

Kategori

Fiskerizone (breddegrad)

Afstand fra kysten

1

Ikkeindustrielt fiskeri nordpå: pelagisk fiskeri

34°18′00″ N – 35°48′00″ N (udvidelse indtil 33°25′00″ N i overensstemmelse med betingelserne i datablad 1)

Uden for 2 sømil

2

Ikkeindustrielt fiskeri nordpå: langline

34°18′00″ N – 35°48′00″ N (udvidelse indtil 33°25′00″ N i overensstemmelse med betingelserne i datablad 2)

Uden for 6 sømil

3

Ikkeindustrielt fiskeri sydpå

Syd for 30°40′00″

Uden for 3 sømil

4

Demersalt fiskeri

Syd for 29°00′00″

Langlinefartøjer: uden for 12 sømil

Trawlere: under 200 m-dybdekurven

5

Tunfiskeri

Hele den atlantiske zone, undtagen området afgrænset af: 35°48′ N, 6°20′ V/33°30′ N og 7°35′ V

Uden for 3 sømil, 3 sømil for agnfiskeri

6

Industrielt pelagisk fiskeri

Syd for 29°00′00″ N

Uden for 15 sømil (fartøjer med fryseanlæg)

Uden for 8 sømil (RSW-fartøjer)

Før ikrafttrædelsen meddeler departementet Kommissionen de geografiske koordinater for Marokkos basislinje og fiskerizone samt de zoner, inden for hvilke det er forbudt at fiske. Departementet meddeler ligeledes enhver ændring af disse koordinater mindst en måned før ændringen.

Tillæg 5

KONTAKTOPLYSNINGER VEDRØRENDE MAROKKOS CENTER FOR FISKERIOVERVÅGNING OG -KONTROL

Marokkos Fiskeriovervågnings- og Kontrolcenter: CNSNP (Centre National de Surveillance des Navires de Pêche)

Tlf. +212 5 37 68 81 45/46

Fax +212 5 37 68 83 29/82

E-mail:

 

cnsnp@mpm.gov.ma

 

cnsnp.radio@mpm.gov.ma

Radiostationens kontaktdata:

Kaldesignal: CNM

Bånd

Fartøjets sendefrekvens

Fartøjets modtagefrekvens

8

8 285 kHz

8 809 kHz

12

12 245 kHz

13 092 kHz

16

16 393 kHz

17 275 kHz

E-mailadresse på personerne med ansvar for protokollen til transmission af VMS-data:

 

boukhanfra@mpm.gov.ma

 

belhad@mpm.gov.ma

 

abida@mpm.gov.ma

Tillæg 6

ICCAT-LOGBOG FOR TUNFISKERI

Image

Tillæg 7

FISKERILOGBOG (IKKETUNFISKERI)

Fiskerilogbogens format for ikketunfiskeri udarbejdes efter fælles overenskomst, før protokollen træder i kraft.

Image

Tillæg 8

Image

Tillæg 9

Image

Tillæg 10

TEKNISKE OPLYSNINGER VEDRØRENDE MAROKKOS RADIOSTATION (FISKERIMINISTERIET)

MMSI:

242 069 000

Kaldesignal:

CNM

Sted:

Rabat

Frekvensbånd:

1,6-30 mHz

Sendeklasse:

SSB-AIA-J2B

Sendeeffekt:

800 W


Arbejdsfrekvenser

Bånd

Kanal

Sendefrekvens

Modtagefrekvens

Bånd 8

831

8 285 kHz

8 809 kHz

Bånd 12

1206

12 245 kHz

13 092 kHz

Bånd 16

1612

16 393 kHz

17 275 kHz


Sendetidspunkt

Periode

Tidspunkt

Hverdage

fra 8.30 til 16.30

Lørdag, søn- og helligdage

fra 9.30 til 14.00


VHF:

Kanal 16

Kanal 70 ASN

Radiotelex:

 

 

 

Type:

DP-5

 

Sendeklasse:

ARQ-FEC

 

Nummer:

31356

Fax

 

 

 

Nummer

212 5 37 68 8329

Tillæg 11

PROTOKOL TIL FORVALTNING OG GENNEMFØRELSE AF DET ELEKTRONISKE SYSTEM TIL FREMSENDELSE AF DATA OM FISKERIAKTIVITETER (ERS)

Almindelige bestemmelser

1.

Ethvert EU-fartøj skal være udstyret med et elektronisk registrerings- og indberetningssystem, i det følgende benævnt »ERS« (Electronic Reporting System), som er i stand til at registrere og fremsende data vedrørende fiskeri (i det følgende benævnt »ERS-data«), så længe fartøjet befinder sig i Marokkos fiskerizone.

2.

Et EU-fartøj, som ikke er udstyret med et ERS, eller hvis ERS ikke fungerer, må ikke sejle ind i Marokkos fiskerizone for at fiske.

3.

ERS-data fremsendes i overensstemmelse med procedurerne i flagstaten til centret for fiskeriovervågning og -kontrol (i det følgende benævnt »CSCP«, Centre de Surveillance et de Contrôle des Pêches) i flagstaten.

4.

Flagstatens CSCP sender straks automatisk Marokkos CSCP hastebeskeder (COE, COX, PNO), der er modtaget fra fartøjet. De daglige fangstopgørelser stilles straks automatisk til rådighed for Marokkos CSCP.

5.

Flagstaten og Marokko skal sikre, at deres CSCP har det nødvendige it-udstyr og software til automatisk at fremsende ERS-data i XML-format (tilgængeligt på hjemmesiden for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Maritime Anliggender og Fiskeri) og har backupprocedurer, der gemmer og lagrer ERS-data i et format, som er læsbart for computere i mindst tre år.

6.

Enhver ændring eller opdatering af dette format skal være identificeret og dateret og skal være operationelt seks måneder efter, at det er taget i anvendelse.

7.

Til fremsendelsen af ERS-data anvendes de elektroniske kommunikationsmidler, der forvaltes af Europa-Kommissionen på EU's vegne, dvs. Data Exchange Highway (DEH).

8.

Flagstaten og Marokko skal hver især udpege en ERS-ansvarlig, der skal fungere som kontaktperson.

9.

De ERS-ansvarlige udpeges for en periode på mindst seks måneder.

10.

Flagstatens og Marokkos CSCP udveksler oplysninger (navn, adresse, telefon, telex, e-mail) på deres respektive ERS-ansvarlige, så snart ERS er operationelt. Enhver ændring i den ERS-ansvarliges kontaktoplysninger skal straks meddeles.

Fastlæggelse og fremsendelse af ERS-data

11.

EU-fartøjet skal:

a)

daglig registrere ERS-data for hver dag tilbragt i Marokkos fiskerizone

b)

for hvert not- eller trawltræk eller langlinesæt registrere mængden af hver art, der fanges og beholdes om bord som målart eller bifangst, eller som smides ud igen

c)

for hver art, der angives i den fiskeritilladelse, som er udstedt af Marokko, ligeledes indberette nulfangster

d)

identificere hver art ved hjælp af FAO's alfa-3-kode

e)

angive mængden i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk

f)

for hver art i ERS registrere de mængder, der omlades og/eller landes

g)

ved hver indsejling i (meddelelse »COE«) eller udsejling fra (meddelelse »COX«) Marokkos fiskerizone registrere en specifik meddelelse som ERS-data for hver art, der er angivet i den fiskeritilladelse, som er udstedt af Marokko, og angive, hvilke mængder der findes om bord ved hver indsejling/udsejling

h)

daglig senest kl. 23.59 UTC elektronisk fremsende ERS-data til flagstatens CSCP, jf. punkt 5, i XML-format.

12.

Fartøjsføreren har ansvaret for, at de registrerede og fremsendte ERS-data er nøjagtige.

13.

Flagstatens CSCP fremsender hurtigst muligt automatisk de disponible ERS-data til Marokkos CSCP i XML-format som nævnt i punkt 5.

14.

Marokkos CSCP skal bekræfte modtagelsen af alle modtagne ERS-meddelelser i form af en returmeddelelse (RET).

15.

Marokkos CSCP behandler alle ERS-data fortroligt.

Svigt i ERS om bord på fartøjet og/eller ved fremsendelsen af ERS-data mellem fartøjet og flagstatens CSCP

16.

Flagstaten informerer straks føreren af et fartøj, som fører dens flag, og/eller rederen eller dennes repræsentant om enhver teknisk fejl i ERS på fartøjet eller i forbindelse med fremsendelsen af ERS-data mellem fartøjet og flagstatens CSCP.

17.

Flagstaten underretter Marokko om den konstaterede fejl og om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at rette fejlen.

18.

Hvis ERS svigter om bord på fartøjet, skal fartøjsføreren og/eller rederen sørge for, at ERS repareres eller udskiftes inden for ti arbejdsdage. Hvis fartøjet gør ophold i en havn inden for disse ti arbejdsdage, må det først genoptage fiskeriet i Marokkos fiskerizone, når dets ERS er fuldt ud funktionsdygtigt, medmindre Marokko giver dispensation hertil.

19.

Efter et svigt i sit ERS må fartøjet først forlade en havn, når:

a)

det over for flagstaten er godtgjort, at systemet igen er operationelt, eller

b)

før, hvis det får flagstatens tilladelse. I sidstnævnte tilfælde informerer flagstaten Marokko om sin beslutning før fartøjets afsejling.

20.

Ethvert EU-fartøj, der fisker i Marokkos fiskerizone med teknisk svigt i ERS, fremsender daglig og senest kl. 23.59 UTC ERS-data til flagstatens CSCP ved hjælp af ethvert andet disponibelt elektronisk kommunikationsmiddel.

21.

De ERS-data, der er omhandlet i punkt 11, som det ikke har været muligt at stille til Marokkos rådighed på grund af teknisk svigt, fremsendes af flagstatens CSCP til Marokkos CSCP i en anden elektronisk form, der aftales indbyrdes. Denne alternative fremsendelse skal betragtes som prioriteret, eftersom de frister, der normalt gælder, ikke kan overholdes.

22.

Hvis Marokkos CSCP ikke modtager ERS-data fra et fartøj i tre på hinanden følgende dage, kan Marokko give fartøjet instruks om omgående at anløbe den havn, som Marokko angiver, med henblik på en undersøgelse.

Svigt i CSCP — Marokkos CSCP kan ikke modtage ERS-data

23.

Når et CSCP ikke modtager ERS-data, underretter den ERS-ansvarlige straks det andet CSCP's ERS-ansvarlige og bistår om nødvendigt med at løse problemet, så længe det er påkrævet.

24.

Flagstagens CSCP og Marokkos CSCP aftaler indbyrdes, hvilke alternative elektroniske fremsendelsesmetoder der skal anvendes til fremsendelse af ERS-data, hvis der opstår fejl i CSCP, og underretter straks hinanden om eventuelle ændringer.

25.

Hvis Marokkos CSCP meddeler, at der ikke er modtaget ERS-data, skal flagstatens CSCP finde årsagerne til problemet og træffe passende foranstaltninger for at løse det. CSCP i flagstaten underretter inden for en frist på 24 timer Marokkos CSCP og EU om resultatet af sin analyse og om de foranstaltninger, der er truffet.

26.

Tager det mere end 24 timer at løse problemet, fremsender flagstagens CSCP straks de manglende ERS-data til Marokkos CSCP ved hjælp af en af de alternative elektroniske fremsendelsesmetoder, der er anført i punkt 24.

27.

Marokko underretter sine kompetente kontrolmyndigheder, så disse ikke træffer foranstaltninger mod EU-fartøjer for ikke at have fremsendt ERS-data på grund af svigt i et CSCP.

Vedligeholdelse i et CSCP

28.

Planlagte vedligeholdelsesarbejder i et CSCP (vedligeholdelsesprogram), som kan hindre afsendelse og modtagelse af ERS-data, skal meddeles det andet CSCP mindst 72 timer i forvejen og om muligt med angivelse af dato og varighed. Ved ikkeplanlagte vedligeholdelsesarbejder skal disse oplysninger snarest muligt sendes til det andet CSCP.

29.

Mens vedligeholdelsesarbejdet pågår, kan fremsendelsen af ERS-data udsættes, indtil systemet igen er operationelt. De pågældende ERS-data sendes, så snart vedligeholdelsesarbejdet er afsluttet.

30.

Hvis vedligeholdelsesarbejdet varer mere end 24 timer, fremsendes ERS-dataene til det andet CSCP ved hjælp af en af de alternative elektroniske fremsendelsesmetoder, der er anført i punkt 24.

31.

Marokko underretter sine kompetente kontrolmyndigheder, så disse ikke træffer foranstaltninger mod EU-fartøjer for ikke at have fremsendt ERS-data på grund af vedligeholdelsesarbejder i et CSCP.


FORORDNINGER

7.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 328/40


RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1270/2013

af 15. november 2013

om fordeling af fiskerimulighederne i henhold til protokollen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 22. maj 2006 godkendte Rådet fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko (1) (i det følgende benævnt »partnerskabsaftalen«) ved vedtagelse af forordning (EF) nr. 764/2006 (2).

(2)

Unionen har forhandlet med Kongeriget Marokko om en ny protokol til partnerskabsaftalen, hvorved EU-fartøjer tildeles fiskerimuligheder i de farvande, som fiskerimæssigt hører under Kongeriget Marokkos højhedsområde eller jurisdiktion. Den nye protokol blev den 24. juli 2013 paraferet.

(3)

Den 15. november 2013 vedtog Rådet afgørelse nr. 2013/1270/EU (3) om undertegnelse af den nye protokol.

(4)

Det bør fastlægges, hvordan fiskerimulighederne skal fordeles mellem medlemsstaterne i den nye protokols anvendelsesperiode.

(5)

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 (4) underretter Kommissionen de pågældende medlemsstater, hvis det viser sig, at det antal fiskeritilladelser eller de fiskerimuligheder, som Unionen har fået tildelt i henhold til den nye protokol, ikke udnyttes fuldt ud. Modtages der ikke svar inden udløbet af en frist, som skal fastsættes af Rådet, betragtes det som en bekræftelse af, at den pågældende medlemsstats fartøjer ikke udnytter deres fiskerimuligheder fuldt ud i den givne periode. Nævnte frist bør fastsættes af Rådet.

(6)

Denne forordning bør anvendes fra datoen for ikrafttrædelsen af den nye protokol.

(7)

I betragtning af sagens hastende karakter bør der gøres undtagelse fra den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   De fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko (i det følgende benævnt »protokollen«), fordeles mellem medlemsstaterne som følger:

Fiskerikategori

Fartøjstype

Medlemsstat

Licenser eller kvote

Ikkeindustrielt pelagisk fiskeri nordpå

Notfartøjer < 100 GT

Spanien

20

Ikkeindustrielt fiskeri nordpå

Langlinefartøjer med bundline < 40 GT

Spanien

25

Portugal

7

Langlinefartøjer med bundline ≥ 40 GT < 150 GT

Portugal

3

Ikkeindustrielt fiskeri sydpå

Linefartøjer og stangfartøjer < 80 GT

Spanien

10

Demersalt fiskeri

Langlinefartøjer med bundline

Spanien

7

Portugal

4

Trawlere

Spanien

5

Italien

0

Tunfiskeri

Stangfartøjer

Spanien

23

Frankrig

4

Industrielt pelagisk fiskeri

80 000 ton om året

fordelt på højst 10 000 ton om måneden for hele flåden,

undtagen for august til oktober, hvor det månedlige fangstloft hæves til 15 000 ton

Antal fartøjer, der har tilladelse til at fiske:

 

10 fartøjer med en tonnage på over 3 000 GT

 

3 fartøjer med en tonnage på 150-3 000 GT

 

5 fartøjer med en tonnage på under 150 GT

Tyskland

6 467 t

Litauen

20 693 t

Letland

11 640 t

Nederlandene

24 567 t

Irland

2 917 t

Polen

4 525 t

Det Forenede Kongerige

4 525 t

Spanien

467 t

Portugal

1 555 t

Frankrig

2 644 t

2.   Forordning (EF) nr. 1006/2008 finder anvendelse, jf. dog partnerskabsaftalen.

3.   Hvis de fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen, ikke opbruges med ansøgningerne om fiskeritilladelse fra de medlemsstater, der er nævnt i stk. 1, kan Kommissionen tage ansøgninger om fiskeritilladelse fra andre medlemsstater i betragtning, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1006/2008.

4.   Den frist, som medlemsstaterne har til at bekræfte, at de ikke fuldt ud udnytter fiskerimulighederne i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1006/2008, fastsættes til ti hverdage fra den dato, hvor Kommissionen meddeler dem, at fiskerimulighederne ikke er fuldt opbrugt.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den dato, hvor protokollen træder i kraft.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. november 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EUT L 141 af 29.5.2006, s. 14.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 764/2006 af 22. maj 2006 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko (EUT L 141 af 29.5.2006, s. 1).

(3)  Se side 40 i denne EUT.

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 33).


7.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 328/42


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 1271/2013

af 30. september 2013

om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (1), særlig artikel 208, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 (2) om rammefinansforordning for de organer, som er oprettet af Fællesskaberne, var baseret på Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (3). Forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 er blevet erstattet af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 bør derfor revideres. Af klarhedshensyn er det nødvendigt at erstatte forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 med en ny forordning.

(2)

Der bør tages hensyn til den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om decentrale agenturer af 19. juli 2012.

(3)

Visse af bestemmelserne i forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 bør revideres for at tage hensyn til erfaringerne med anvendelsen af disse bestemmelser.

(4)

Denne forordning bør fastlægge de overordnede principper og de grundlæggende regler for de organer, der er oprettet i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og Euratom-traktaten (i det følgende benævnt »EU-organer«), og som modtager bidrag over budgettet, uden at dette berører oprettelsesakten. EU-organerne bør på grundlag af denne forordning vedtage deres egne finansielle regler, der kun må afvige fra forordningen, når det er nødvendigt som følge af deres særlige behov, og kun hvis Kommissionen på forhånd giver sit samtykke.

(5)

EU-organer, der er fuldt selvfinansierende, som denne forordning ikke finder anvendelse på, bør for at sikre den nødvendige sammenhæng i givet fald indføre tilsvarende regler. I overensstemmelse med den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 19. juli 2012 bør disse organer forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en årsrapport om gennemførelsen af deres budget og tage behørigt hensyn til deres anmodninger og anbefalinger.

(6)

EU-organerne bør opstille og gennemføre deres budget i overensstemmelse med de fem grundlæggende budgetretlige principper — enhed, et realistisk budget, bruttoopgørelse, specificering og etårighed, samt principperne om balance, én regningsenhed, forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemsigtighed.

(7)

Det bør understreges, at Unionens bidrag har en udligningsfunktion. Den del af EU-organets positive budgetresultat, der overstiger det bidrag, som Unionen har betalt i løbet af året, bør tilbagebetales til Unionens budget.

(8)

Når det fastsættes i oprettelsesakten, at indtægterne ud over Unionens bidrag består af gebyrer og afgifter, og at indtægterne fra gebyrer og afgifter afsættes til dækning af specifikke udgifter, bør EU-organerne have mulighed for at fremføre saldoen i form af formålsbestemte indtægter.

(9)

Det bør sikres, at gebyrerne fastsættes på et passende niveau med henblik på at dække omkostningerne ved leveringen af tjenesteydelserne og undgå betydelige overskud.

(10)

Delegation af budgetgennemførelsesopgaver til EU-organerne bør være behørigt begrundet i opgavernes karakter og EU-organets specifikke ekspertise, samtidig med at der sikres en forsvarlig økonomisk forvaltning og omkostningseffektivitet. De delegerede opgaver bør være forenelige med oprettelsesakten.

(11)

EU-organerne bør kun have lov til at modtage ad hoc-tilskud, hvis det udtrykkeligt er fastsat i de relevante basisretsakter og tilladt i oprettelsesakten.

(12)

I henhold til artikel 50 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 skal EU-organet deltage i en benchmarkingundersøgelse med andre EU-organer og -institutioner.

(13)

Der bør indføres regler for handlingsplanen for opfølgning af konklusionerne fra de overordnede regelmæssige evalueringer for at sikre, at de gennemføres effektivt.

(14)

For at sikre, at programmeringen er konsekvent, bør EU-organet udarbejde et dokument, der indeholder den årlige og flerårige programmering under hensyntagen til Kommissionens retningslinjer.

(15)

EU-organet bør tilpasse tidsplanen for den årlige og flerårige programmering til budgetproceduren for at sikre, at den er effektiv, og at der er sammenhæng mellem alle programmeringsdokumenterne.

(16)

Den interne revisionsfunktions og den interne kontrolfunktions nuværende struktur bør gøres klarere, og rapporteringskravene bør strømlines. Den interne revisionsfunktion i EU-organet bør varetages af Kommissionens interne revisor, som bør foretage revisioner, når risiciene retfærdiggør det. Der bør indføres regler for oprettelsen af interne revisionsafdelinger og deres måde at fungere på.

(17)

Rapporteringsforpligtelserne bør strømlines. EU-organerne bør fremlægge en konsolideret årlig aktivitetsrapport, som indeholder fyldestgørende oplysninger om gennemførelsen af deres arbejdsprogram, deres budget, deres plan for personalepolitikken og deres forvaltningssystemer og interne kontrolsystemer.

(18)

For at gøre EU-organerne mere omkostningseffektive bør der gives mulighed for at dele tjenester eller overføre dem til et andet EU-organ eller til Kommissionen. Omkostningseffektiviteten kan navnlig forbedres ved at gøre det muligt at overdrage alle eller en del af de opgaver, som påhviler EU-organets regnskabsfører, til Kommissionens regnskabsfører.

(19)

Som fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 bør der kun gives mulighed for at opdele bevillinger, der strækker sig over flere år, i årlige trancher, når oprettelsesakten eller basisretsakten åbner mulighed for det, eller når de vedrører administrationsudgifter.

(20)

For at tilpasse reglerne om formålsbestemte indtægter til reglerne i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 bør der fastsættes regler om opdeling af formålsbestemte indtægter (interne og eksterne) og om fremførsel af disse indtægter.

(21)

For at tilpasse reglerne om behandling af renter af Unionens bidrag til EU-organet til reglerne i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 bør det fastsættes, at der ikke skal betales renter til budgettet.

(22)

Forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 giver mulighed for i bestemte tilfælde at indgå en retlig forpligtelse før en budgetmæssig forpligtelse. EU-organerne bør også have denne mulighed.

(23)

For at sikre overensstemmelse mellem forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 og forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 bør specifikke bestemmelser om udbud og tilskud ikke være tilladt. Anvendelsen af ét sæt regler sikrer, at EU-organets arbejde forenkles, og gør det muligt at anvende de retningslinjer og modeller, som Kommissionen har udarbejdet.

(24)

Der bør gives mulighed for, at EU-organet kan tildele priser, for at tilpasse bestemmelserne i forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 til forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

(25)

For at identificere risiciene for faktiske eller opfattede interessekonflikter og sikre, at de forvaltes korrekt, bør det kræves, at EU-organerne vedtager regler om forebyggelse og forvaltning af interessekonflikter. Disse regler bør tage hensyn til de retningslinjer, som Kommissionen har udarbejdet på grundlag af den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 19. juli 2012.

(26)

Bestemmelserne om ejendomspolitik, herunder indførelsen af muligheden for, at EU-organerne kan optage lån, og betingelserne herfor, bør tilpasses til forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 for at sikre, at alle EU-organerne og -institutionerne anvender de nyligt indførte regler på en ensartet måde.

(27)

Der bør fastsættes overgangsbestemmelser for programmering og rapportering, da Kommissionen har brug for tid til at udarbejde de relevante retningslinjer i samarbejde med EU-organerne.

(28)

Denne forordning bør træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende for at gøre det muligt at vedtage de reviderede finansforordninger for EU-organerne inden den 1. januar 2014 for at sikre ensartede regler for den næste flerårige finansielle ramme —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Emne

Denne forordning fastsætter de væsentligste finansielle regler, på grundlag af hvilke EU-organet skal vedtage sine egne finansielle regler. EU-organets finansielle regler kan kun afvige fra denne forordning, hvis det er nødvendigt på grund af dets særlige behov, og Kommissionen på forhånd giver sit samtykke.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

—   »oprettelsesakt«: det unionsretlige instrument, der fastlægger de vigtigste aspekter af oprettelsen af EU-organet og dets arbejde

—   »EU-organets budget«: det dokument, der for hvert regnskabsår forudgående angiver og godkender de samlede indtægter og udgifter, der skønnes nødvendige for EU-organet

—   »EU-organ«: ethvert organ som omhandlet i artikel 208 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012

—   »bestyrelse«: EU-organets vigtigste interne beslutningsorgan i finansielle og budgetmæssige anliggender, uanset dets betegnelse i oprettelsesakten

—   »direktør«: den person, der er ansvarlig for at gennemføre bestyrelsens afgørelser og EU-organets budget som anvisningsberettiget, uanset den pågældendes betegnelse i oprettelsesakten

—   »forretningsudvalg«: det interne organ i EU-organet, der bistår bestyrelsen, og hvis ansvarsområder og forretningsorden er fastsat i oprettelsesakten.

Artikel 3

Tidsrum, datoer og tidsfrister

Hvor intet andet er bestemt, finder Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 (4) anvendelse på fristerne i denne forordning.

Artikel 4

Beskyttelse af personoplysninger

Denne forordning berører ikke bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (5) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (6).

Artikel 5

Overholdelse af budgetprincipper

I overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning opstilles og gennemføres EU-organets budget i overensstemmelse med principperne om enhed, et realistisk budget, etårighed, balance, én regningsenhed, bruttoopgørelse, specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning, der kræver effektiv og produktiv intern kontrol, samt gennemsigtighed.

AFSNIT II

BUDGETPRINCIPPER

KAPITEL 1

Principperne om enhed og et realistisk budget

Artikel 6

Anvendelsesområdet for EU-organets budget

1.   EU-organets budget omfatter:

a)

egne indtægter, bestående af alle afgifter og gebyrer, som EU-organet er bemyndiget til at opkræve i kraft af de opgaver, det pålægges, samt eventuelle andre indtægter

b)

indtægter omfattende eventuelle finansielle bidrag fra de medlemsstater, hvor EU-organet har sæde

c)

et bidrag fra Unionen

d)

formålsbestemte indtægter med henblik på finansiering af specifikke udgifter, jf. artikel 23, stk. 1

e)

EU-organets udgifter, herunder administrationsudgifter.

2.   Indtægter, der består af gebyrer og afgifter, afsættes kun til et bestemt formål i behørigt begrundede undtagelsestilfælde, som er fastlagt i oprettelsesakten.

3.   Når det i en eller flere oprettelsesakter fastsættes, at klart definerede opgaver finansieres separat, eller når EU-organet gennemfører opgaver, som det har fået overdraget ved en delegationsaftale, fører det særskilte regnskaber over indtægts- og udgiftstransaktionerne. EU-organet identificerer klart hver gruppe af opgaver i sin programmering af de menneskelige ressourcer, som indgår i det årlige og flerårige programmeringsdokument, der er omhandlet i artikel 32.

Artikel 7

Ad hoc-tilskud

1.   EU-organer må ikke modtage ad hoc-tilskud fra budgettet, medmindre det er tilladt i oprettelsesakten og udtrykkeligt fastsat i basisretsakten.

2.   Når EU-organet har fået tilladelse til at modtage ad hoc-tidskud, medtages de opgaver, som finansieres med disse tilskud, i det årlige arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 32, stk. 3.

Artikel 8

Delegationsaftaler

1.   Kommissionen overdrager kun budgetgennemførelsesopgaver til EU-organet, når det er begrundet i foranstaltningens særlige karakter og EU-organets specifikke ekspertise.

2.   Ved valget af EU-organet tages der hensyn til:

a)

om det er omkostningseffektivt at overdrage de pågældende opgaver

b)

indvirkningen på organets ledelsesstruktur og på dets finansielle og menneskelige ressourcer.

3.   Når Kommissionen undtagelsesvis overdrager opgaver til EU-organet:

a)

finder artikel 60 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 anvendelse på EU-organet for så vidt angår de midler, der er afsat til de pågældende opgaver, og artikel 108 og 109 i denne forordning finder ikke anvendelse

b)

nævnes de overdragne opgaver til orientering i EU-organets årlige arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 32, stk. 3.

4.   Den anvisningsberettigede hører bestyrelsen, inden delegationsaftalen underskrives, jf. dog stk. 2.

Artikel 9

Særlige regler om principperne om enhed og et realistisk budget

1.   Enhver indtægt og udgift skal konteres en post på EU-organets budget.

2.   Der må ikke indgås forpligtelser eller anvises betalinger for udgifter, der overstiger de godkendte bevillinger på EU-organets budget.

3.   En bevilling må kun opføres på EU-organets budget, hvis den er til en udgift, der skønnes nødvendig.

4.   Renter af forfinansieringer fra EU-organets budget tilkommer ikke EU-organet.

KAPITEL 2

Princippet om etårighed

Artikel 10

Definition

Bevillingerne på EU-organets budget gælder for ét regnskabsår, der begynder den 1. januar og slutter den 31. december.

Artikel 11

Typer af bevillinger

1.   EU-organets budget omfatter ikke-opdelte bevillinger og, når de operationelle behov berettiger det, opdelte bevillinger. Opdelte bevillinger giver anledning til forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger.

2.   Forpligtelsesbevillinger dækker de samlede omkostninger ved de retlige forpligtelser, der indgås i løbet af regnskabsåret.

3.   Betalingsbevillinger dækker de betalinger, der er nødvendige til opfyldelse af retlige forpligtelser indgået i regnskabsåret eller tidligere regnskabsår.

Artikel 12

Regnskab for indtægter og bevillinger

1.   EU-organets indtægter som omhandlet i artikel 6 opføres for et regnskabsår på grundlag af de beløb, der oppebæres i løbet af regnskabsåret.

2.   EU-organets indtægter giver anledning til et tilsvarende beløb i betalingsbevillinger.

3.   Bevillingerne for et regnskabsår må kun anvendes til dækning af udgifter, som der indgås forpligtelser for, og som betales i det pågældende regnskabsår, samt til betaling af skyldige beløb hidrørende fra forpligtelser fra tidligere regnskabsår.

4.   Forpligtelserne opføres på grundlag af de retlige forpligtelser, der indgås indtil den 31. december.

5.   Betalingerne opføres for et regnskabsår på grundlag af de betalinger, som regnskabsføreren foretager senest den 31. december i det pågældende regnskabsår.

Artikel 13

Indgåelse af forpligtelser for bevillinger

Så snart EU-organets budget er endeligt vedtaget, kan der indgås forpligtelser for de bevillinger, der er opført på EU-organets budget, med virkning fra 1. januar.

Artikel 14

Annullering og fremførsel af bevillinger

1.   Bevillinger, der ikke er udnyttet ved udgangen af det regnskabsår, for hvilket de er opført, bortfalder. De kan imidlertid fremføres, men dog kun til det følgende regnskabsår, hvis bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed for det, forretningsudvalget træffer afgørelse herom senest den 15. februar i overensstemmelse med stk. 3 og 4, eller de kan fremføres automatisk i overensstemmelse med stk. 5.

2.   Bevillinger til personaleudgifter kan ikke gøres til genstand for fremførsel.

3.   Ved opdelte forpligtelsesbevillinger og ikke-opdelte bevillinger, for hvilke der ved regnskabsårets udløb endnu ikke er indgået forpligtelser, kan der fremføres:

a)

beløb, der svarer til forpligtelsesbevillinger

b)

beløb, der svarer til ikke-opdelte bevillinger for så vidt angår byggeprojekter, for hvilke størstedelen af de forberedende etaper forud for indgåelsen af forpligtelsen er afsluttet pr. 31. december. Der fastsættes bestemmelser om den forberedende etape forud for indgåelsen af forpligtelsen i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen for hvert EU-organ.

Der kan indgås forpligtelser for disse beløb indtil den 31. marts det følgende år eller indtil den 31. december det følgende år, såfremt beløbene vedrører ejendomsprojekter.

4.   Ved betalingsbevillinger kan der fremføres beløb, der er nødvendige til opfyldelse af tidligere indgåede forpligtelser eller er knyttet til fremførte forpligtelsesbevillinger, når de betalingsbevillinger, der er opført under de pågældende budgetposter for det følgende regnskabsår, ikke er tilstrækkelige til at dække behovet.

EU-organet skal i første række anvende de for det indeværende regnskabsår godkendte bevillinger og må kun anvende fremførte bevillinger, når førstnævnte bevillinger er opbrugt.

5.   Ikke-opdelte bevillinger, der svarer til forpligtelser, som er behørigt indgået ved regnskabsårets udløb, fremføres automatisk, dog kun til det følgende regnskabsår.

6.   Fremførte bevillinger, som der ikke er indgået forpligtelser for senest den 31. marts i år n+1, annulleres automatisk og identificeres i regnskaberne.

Artikel 15

Fremførselsregler for formålsbestemte indtægter

Fremførsel af de formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 23, og af uudnyttede og disponible bevillinger pr. 31. december hidrørende fra disse indtægter skal overholde følgende regler:

a)

eksterne formålsbestemte indtægter fremføres automatisk og skal anvendes fuldt ud, indtil alle aktioner i tilknytning til det program eller den foranstaltning, de er bestemt for, er udført; eksterne formålsbestemte indtægter, der modtages i programmets eller foranstaltningens sidste år, kan anvendes i det første år for det efterfølgende program eller den efterfølgende foranstaltning

b)

interne formålsbestemte indtægter kan kun fremføres for et år med undtagelse af de interne formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 23, stk. 3, litra f), som fremføres automatisk.

Senest den 1. juni i år n+1 informerer EU-organet Kommissionen om gennemførelsen af de fremførte formålsbestemte indtægter.

Artikel 16

Frigørelse af bevillinger

Frigørelse af bevillinger i et senere regnskabsår end det regnskabsår, hvor de var opført på EU-organets budget, som følge af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af de foranstaltninger, hvortil de var bestemt, bevirker, at de pågældende bevillinger bortfalder.

Artikel 17

Forpligtelser

1.   For løbende administrationsudgifter kan der fra den 15. oktober hvert år indgås forudgående forpligtelser, der konteres bevillingerne for det følgende regnskabsår. Sådanne forpligtelser må dog ikke overstige en fjerdedel af de bevillinger, som bestyrelsen har opført under den dertil svarende budgetpost for det løbende regnskabsår. De kan ikke vedrøre nye udgifter, der ikke er principielt godkendt i EU-organets sidste behørigt vedtagne budget.

2.   Udgifter, der skal betales forud, som f.eks. lejeudgifter, kan fra den 1. december give anledning til betaling, der konteres bevillingerne for det følgende regnskabsår. I så fald finder det i stk. 1 omhandlede loft ikke anvendelse.

Artikel 18

Gældende regler i tilfælde af sen vedtagelse af EU-organets budget

1.   Såfremt EU-organets budget ikke er endeligt vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, finder reglerne i stk. 2-6 anvendelse.

2.   Der kan indgås forpligtelser og foretages betalinger inden for de grænser, der er fastsat i stk. 3.

3.   Der kan for hvert relevant kapitel indgås forpligtelser for indtil en fjerdedel af det foregående regnskabsårs samlede godkendte bevillinger for det pågældende kapitel, forhøjet med en tolvtedel for hver forløben måned.

Bevillingerne i oversigten over indtægter og udgifter må ikke overskrides.

Der kan for hvert relevant kapitel foretages månedlige betalinger på indtil en tolvtedel af det foregående regnskabsårs godkendte bevillinger for det pågældende kapitel. Beløbet må dog ikke overskride en tolvtedel af de bevillinger, der er opført i samme kapitel i oversigten over indtægter og udgifter.

4.   Ved det foregående regnskabsårs godkendte bevillinger for det pågældende kapitel, jf. stk. 2 og 3, forstås de bevillinger, der er vedtaget i EU-organets budget, herunder bevillinger fastsat gennem et ændringsbudget, efter justering for de overførsler, der er foretaget i løbet af det pågældende regnskabsår.

5.   På anmodning af direktøren, og hvis kontinuiteten i EU-organets virksomhed og forvaltningshensyn nødvendiggør det, kan bestyrelsen bevilge et udgiftsbeløb, der overstiger én foreløbig tolvtedel, men ikke den samlede sum af fire foreløbige tolvtedele, bortset fra i behørigt begrundede tilfælde, til såvel forpligtelser som betalinger ud over dem, der automatisk er til rådighed i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

De yderligere tolvtedele bevilges med en tolvtedels fulde beløb og kan ikke opdeles.

6.   Hvis fire foreløbige tolvtedele, som er bevilget for et givet kapitel i overensstemmelse med stk. 5, ikke er tilstrækkelige til at dække de udgifter, der er nødvendige for at undgå at bryde kontinuiteten i EU-organets virksomhed på det område, det pågældende kapitel vedrører, kan en overskridelse af det bevillingsbeløb, der er opført under det tilsvarende kapitel på EU-organets budget for det foregående regnskabsår, undtagelsesvis tillades. Bestyrelsen træffer afgørelse efter proceduren i stk. 5. Det samlede beløb for bevillingerne på EU-organets budget for det foregående regnskabsår eller i EU-organets budgetforslag må dog under ingen omstændigheder overskrides.

KAPITEL 3

Princippet om balance

Artikel 19

Definition og anvendelsesområde

1.   Der skal være balance mellem indtægter og betalingsbevillinger.

2.   Forpligtelsesbevillingerne må ikke overstige Unionens bidrag, forhøjet med de egne indtægter og eventuelle andre indtægter som omhandlet i artikel 6.

3.   For organer, hvis indtægter ud over Unionens bidrag består af gebyrer og afgifter, bør gebyrerne have et niveau, som ikke genererer et betydeligt overskud. Når der gentagne gange opstår et betydeligt positivt eller negativt budgetresultat, jf. artikel 97, revideres gebyrernes og afgifternes niveau.

4.   EU-organet må ikke optage lån inden for rammerne af EU-organets budget.

5.   Unionens bidrag til EU-organet udgør et udligningsbidrag for EU-organets budget og kan opdeles i et antal betalinger.

6.   EU-organet gennemfører en stram likviditetsstyring under hensyntagen til formålsbestemte udgifter for at sikre, at dets likvide midler er begrænset til behørigt begrundede behov. Sammen med sine betalingsanmodninger fremlægger det detaljerende og ajourførte overslag over sine faktiske likviditetsbehov for hele året, herunder oplysninger om formålsbestemte indtægter.

Artikel 20

Budgetresultat fra et regnskabsår

1.   Hvis budgetresultatet, jf. artikel 97, er positivt, tilbagebetales det til Kommissionen op til et beløb svarende til det bidrag, som er betalt i løbet af året. Den del af budgetresultatet, der overstiger det bidrag fra Unionen, som er betalt i løbet af året, opføres på EU-organets budget for det følgende regnskabsår som indtægt.

Første afsnit finder også anvendelse, når EU-organets indtægter ud over bidraget fra Unionen består af gebyrer og afgifter.

Forskellen mellem det bidrag, der er opført på budgettet, og det bidrag, der rent faktisk er betalt til EU-organet, annulleres.

EU-organet fremlægger senest den 31. januar i år n et overslag over budgetresultatet for år n–1, der skal tilbageføres til budgettet senere i år n, som supplement til de oplysninger herom, der allerede foreligger vedrørende budgetresultatet for år n–2. Kommissionen tager behørigt hensyn til disse oplysninger, når den vurderer EU-organets finansielle behov i år n+1.

2.   I undtagelsestilfælde, når det fastsættes i oprettelsesakten, at indtægterne fra gebyrer og afgifter er formålsbestemt til bestemte former for udgifter, kan EU-organet fremføre saldoen fra gebyrer og afgifter som formålsbestemte indtægter til de aktiviteter, der vedrører leveringen af de tjenesteydelser, som der betales gebyr af.

3.   Hvis budgetresultatet, jf. artikel 97, er negativt, opføres det på EU-organets budget for det følgende regnskabsår som betalingsbevillinger eller modregnes i givet fald i EU-organets positive budgetresultat i de følgende regnskabsår.

4.   Indtægten eller betalingsbevillingerne opføres på EU-organets budget under budgetbehandlingen ved forelæggelse af en ændringsskrivelse efter fremgangsmåden i artikel 39 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 eller under gennemførelsen af EU-organets budget ved et ændringsbudget budget.

KAPITEL 4

Princippet om én regningsenhed

Artikel 21

Brug af euroen

EU-organets budget opstilles og gennemføres i euro, og regnskaberne aflægges i euro. Af hensyn til likviditetsstyringen kan regnskabsføreren og, hvis der er tale om forskudskonti, forskudsbestyreren dog gennemføre transaktioner i andre valutaer på nærmere vilkår, der fastsættes i de finansielle bestemmelser for hvert enkelt EU-organ.

KAPITEL 5

Princippet om bruttoopgørelse

Artikel 22

Definition og anvendelsesområde

Samtlige indtægter skal dække samtlige betalingsbevillinger, jf. dog artikel 23. Indtægter og udgifter opføres uden indbyrdes modregning, jf. dog artikel 25.

Artikel 23

Formålsbestemte indtægter

1.   Eksterne formålsbestemte indtægter og interne formålsbestemte indtægter skal anvendes til finansiering af bestemte former for udgifter.

2.   Følgende udgør eksterne formålsbestemte indtægter:

a)

finansielle bidrag fra medlemsstaterne og tredjelande, herunder i begge tilfælde deres offentlige organer, enheder eller fysiske personer, til visse af EU-organernes aktiviteter, for så vidt som det er fastsat i den aftale, der er indgået mellem EU-organet og de pågældende medlemsstater, tredjelande eller offentlige organer, enheder eller fysiske personer

b)

indtægter, der har et bestemt formål, såsom indtægter fra fonde, tilskud, gaver og testamentsarv

c)

finansielle bidrag, der ikke er omfattet af litra a), fra tredjelande og fra forskellige organer uden for Unionen, til EU-organets aktiviteter

indtægter fra ad hoc-tilskud som omhandlet i artikel 7

indtægter fra delegationsaftaler som omhandlet i artikel 8

d)

interne formålsbestemte indtægter som omhandlet i stk. 3, i det omfang, at de er supplerende til de andre indtægter, der er omhandlet i litra a-c) i nærværende stykke

e)

indtægter fra gebyrer og afgifter som omhandlet i artikel 6, stk. 2.

3.   Følgende udgør interne formålsbestemte indtægter:

a)

indtægter fra tredjemand for levering af varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder udført på dennes anmodning, med undtagelse af gebyrer og afgifter som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a)

b)

indtægter fra salg af køretøjer, materiel, installationer, materialer samt apparater til videnskabelige og tekniske formål, der skal udskiftes eller kasseres, når den bogførte værdi er helt afskrevet

c)

indtægter fra tilbagebetaling i overensstemmelse med artikel 62 af uretmæssigt udbetalte beløb

d)

indtægter fra levering af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, der udføres for EU-institutioner eller andre EU-organer

e)

forsikringserstatninger

f)

indtægter fra udlejning

g)

indtægter fra salg af publikationer og film, også på elektroniske medier

h)

indtægter fra efterfølgende refundering af afgifter i overensstemmelse med artikel 25, stk. 3, litra b).

4.   I den relevante oprettelsesakt kan det også foreskrives, at de indtægter, som følger af oprettelsesakten, er formålsbestemt til bestemte former for udgifter, jf. dog artikel 23, stk. 2, litra e). Medmindre andet er fastlagt i den relevante oprettelsesakt, udgør sådanne indtægter interne formålsbestemte indtægter.

5.   Enhver indtægt efter stk. 2, litra a)-c), og stk. 3, litra a)-d), skal dække samtlige direkte eller indirekte udgifter, som den pågældende aktivitet eller det pågældende formål medfører.

6.   EU-organets budget skal indeholde posteringsmuligheder for eksterne formålsbestemte indtægter og interne formålsbestemte indtægter, og beløbet skal så vidt muligt anføres.

Formålsbestemte indtægter kan kun medtages i overslaget over indtægter og udgifter for de beløbs vedkommende, som der er klarhed over på tidspunktet for fastlæggelsen af overslaget.

Artikel 24

Donationer

1.   Direktøren kan modtage enhver form for donation til fordel for EU-organet såsom fonde, tilskud, gaver og testamentsarv.

2.   Donationer, der vil kunne medføre forpligtelser, kan kun modtages efter forudgående godkendelse fra bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed for det, fra forretningsudvalget, der træffer afgørelse senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen. Hvis bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed for det, forretningsudvalget ikke træffer afgørelse inden for denne frist, anses donationen for at være accepteret.

Artikel 25

Regler om fradrag og kursjusteringer

1.   De følgende fradrag kan finde anvendelse på betalingsanmodninger, for hvilke der derefter udstedes betalingsanvisning på nettobeløbet:

a)

sanktioner, der pålægges parter i indkøbskontrakter eller tilskudsmodtagere

b)

prisnedslag, bonusser og rabatter fratrukket fakturaer og udgiftsopgørelser

c)

justeringer for uretmæssigt udbetalte beløb.

De i første afsnit, litra c), omhandlede justeringer kan foretages i form af direkte fradrag mod en ny mellemliggende betaling eller betaling af saldoen til den samme modtager i henhold til det kapitel, den artikel og det regnskabsår, hvorunder den overskydende udbetaling er konteret.

Unionens regnskabsregler finder anvendelse på de i første afsnit, litra c), omhandlede elementer.

2.   Priser på varer og tjenesteydelser leveret til EU-organet skal opføres på EU-organets budget med beløbet eksklusive afgifter, hvis de omfatter afgifter, der refunderes af medlemsstaterne i henhold til protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, hvis denne protokol finder anvendelse på EU-organet.

3.   Priser på varer og tjenesteydelser leveret til EU-organet kan, hvis de omfatter afgifter, der refunderes af tredjelande i henhold til relevante aftaler, opføres på EU-organets budget med beløbet:

a)

eksklusive afgifter, eller

b)

inklusive afgifter. I så fald betragtes efterfølgende refundering af afgifter som interne formålsbestemte indtægter.

4.   Nationale afgifter, som EU-organet eventuelt har afholdt midlertidigt i henhold til stk. 2 og 3, opføres på en midlertidig konto, indtil de er refunderet af den pågældende stat.

5.   Et negativt budgetresultat opføres på EU-organets budget som udgifter.

6.   Der kan justeres for kursdifferencer, som registreres under gennemførelsen af EU-organets budget. Det positive eller negative slutresultat indregnes i regnskabsårets budgetresultat.

KAPITEL 6

Princippet om specificering

Artikel 26

Almindelige bestemmelser

Bevillingerne fordeles på afsnit og kapitler. Kapitlerne underinddeles i artikler og konti.

Artikel 27

Overførsler

1.   Direktøren kan overføre bevillinger:

a)

fra et afsnit til et andet, dog højst 10 % af regnskabsårets bevillinger under den budgetpost, hvorfra overførslen foretages

b)

fra et kapitel til et andet og fra en artikel til en anden uden begrænsninger.

2.   Ud over den grænse, som er nævnt i stk. 1, kan direktøren foreslå bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed for det, forretningsudvalget, at der foretages overførsler af bevillinger fra et afsnit til et andet. Bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed for det, forretningsudvalget har en frist på tre uger til at gøre indsigelse mod sådanne overførsler. Efter fristens udløb betragtes overførslen som vedtaget.

3.   Forslagene til overførsler og de overførsler, der er foretaget i overensstemmelse med stk. 1 og 2, ledsages af relevante og detaljerede begrundelser med en redegørelse for bevillingsanvendelsen og de anslåede behov indtil regnskabsårets udgang såvel for de poster, hvortil bevillingerne overføres, som for de poster, hvorfra bevillingerne overføres.

4.   Direktøren underretter hurtigst muligt bestyrelsen om alle overførsler, der er foretaget. Direktøren underretter Europa-Parlamentet og Rådet om alle overførsler, der er gennemført i henhold til stk. 2.

Artikel 28

Specifikke regler for overførsler

1.   Der kan kun overføres bevillinger til poster på EU-organets budget, hvorunder der på EU-organets budget er opført en bevilling eller er anført et pro memoria (p.m.).

2.   Bevillinger, der modsvares af formålsbestemte indtægter, kan kun overføres, hvis disse indtægter bevarer deres oprindelige formål.

KAPITEL 7

Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

Artikel 29

Principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet/Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

1.   Bevillingerne skal anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

2.   I henhold til princippet om sparsommelighed skal de ressourcer, som EU-organet bruger til udførelse af sine aktiviteter, stilles til rådighed på det rette tidspunkt, i den rigtige mængde og kvalitet samt til den mest fordelagtige pris.

Princippet om produktivitet vedrører et optimalt forhold mellem de anvendte ressourcer og de opnåede resultater.

Princippet om effektivitet vedrører indfrielse af de opstillede specifikke mål og opnåelse af de forventede resultater.

3.   EU-organet foretager en benchmarkingundersøgelse som omhandlet i artikel 50 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Benchmarkingundersøgelsen skal omfatte:

en gennemgang af EU-organets horisontale tjenesters effektivitet

en cost-benefit-analyse af fordelene ved at være fælles om tjenester eller overføre dem fuldstændigt til et andet EU-organ eller Kommissionen.

Når EU-organet foretager den benchmarkingundersøgelse, der er omhandlet i første og andet afsnit, træffer det de nødvendige foranstaltninger til at undgå interessekonflikter.

4.   Der skal opstilles specifikke, målelige, realiserbare, relevante og tidsbestemte målsætninger for alle de aktivitetsområder, som EU-organets budget omfatter. Det kontrolleres ved hjælp af resultatindikatorer for hver enkelt aktivitet, om disse målsætninger er opfyldt, og direktøren fremsender oplysningerne til bestyrelsen. Disse oplysninger fremsendes hvert år og skal senest foreligge i de dokumenter, der ledsager forslaget til EU-organets budget.

5.   Med henblik på at forbedre beslutningstagningen foretager EU-organet forudgående vurderinger og efterfølgende evalueringer i overensstemmelse med de retningslinjer, som Kommissionen har fastlagt. Disse vurderinger og evalueringer skal omfatte alle de programmer og aktiviteter, der giver anledning til store udgifter, og resultaterne heraf sendes til bestyrelsen.

6.   Direktøren udarbejder en handlingsplan med henblik på opfølgning af konklusionerne af de vurderinger og evalueringer, der er omhandlet i stk. 5, og aflægger rapport om de fremskridt, der er gjort, to gange om året til Kommissionen og regelmæssigt til bestyrelsen.

7.   Bestyrelsen kontrollerer gennemførelsen af den handlingsplan, der er omhandlet i stk. 6.

Artikel 30

Intern kontrol med budgetgennemførelsen

1.   EU-organets budget gennemføres under overholdelse af en effektiv og produktiv intern kontrol.

2.   Med henblik på gennemførelsen af EU-organets budget defineres intern kontrol som en proces, der finder anvendelse på alle niveauer i forvaltningen og har til formål at give en rimelig sikkerhed for, at følgende målsætninger opfyldes:

a)

effektivitet, produktivitet og sparsommelighed i transaktionerne

b)

pålidelig rapportering

c)

beskyttelse af aktiver og oplysninger

d)

forebyggelse, afsløring, korrektion af og opfølgning på svig og uregelmæssigheder

e)

tilfredsstillende styring af risiciene i forbindelse med de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed under hensyntagen til programmernes flerårige karakter samt de pågældende betalingers art.

3.   En effektiv intern kontrol er baseret på bedste internationale praksis og omfatter bl.a.:

a)

adskillelse af opgaver

b)

en passende strategi for risikostyring og kontrol, herunder kontrol på modtagerniveau

c)

undgåelse af interessekonflikter

d)

tilstrækkelige revisionsspor og dataintegritet i datasystemer

e)

procedurer for overvågning af resultaterne og for opfølgning på konstaterede svagheder i den interne kontrol og undtagelser

f)

regelmæssig vurdering af, om det interne kontrolsystem fungerer, som det skal.

4.   En produktiv intern kontrol er baseret på følgende elementer:

a)

gennemførelse af en hensigtsmæssig strategi for risikostyring og kontrol, som koordineres blandt relevante aktører i kontrolkæden

b)

tilgængeligheden af kontrolresultaterne for alle relevante aktører i kontrolkæden

c)

tillid, hvor det er berettiget, til uafhængige revisionsudtalelser, såfremt kvaliteten af det arbejde, der ligger til grund herfor, er tilstrækkelig og acceptabel, og arbejdet er udført i overensstemmelse med aftalte standarder

d)

rettidig anvendelse af korrigerende foranstaltninger, herunder i givet fald afskrækkende sanktioner

e)

afskaffelse af gentagne kontroller

f)

forbedring af cost-benefit-forholdet for kontrol.

KAPITEL 8

Princippet om gennemsigtighed

Artikel 31

Offentliggørelse af regnskaber, budgetter og beretninger

1.   EU-organets budget opstilles og gennemføres og regnskaberne aflægges i overensstemmelse med princippet om gennemsigtighed.

2.   En oversigt over EU-organets budget og EU-organets eventuelle ændringsbudgetter i deres endeligt vedtagne form offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest tre måneder efter vedtagelsen.

Oversigten indeholder de fem vigtigste indtægtsposter, de fem vigtigste udgiftsposter i EU-organets administrative budget og driftsbudget, stillingsfortegnelsen og et overslag over antallet af kontraktansatte, udtrykt i fuldtidsækvivalenter, som der er opført bevillinger til på budgettet, og udstationerede nationale eksperter. Den angiver også tallene for det foregående år.

3.   EU-organets budget, herunder stillingsfortegnelsen og EU-organets ændringsbudgetter i endeligt vedtaget form samt oplysninger om antallet af kontraktansatte, udtrykt i fuldtidsækvivalenter, som der er opført bevillinger til på budgettet, og udstationerede nationale eksperter, sendes i deres endeligt vedtagne form til Europa-Parlamentet og Rådet, Revisionsretten og Kommissionen til orientering og offentliggøres på det pågældende EU-organs hjemmeside senest fire uger efter vedtagelsen.

4.   EU-organet offentliggør senest den 30. juni i det følgende regnskabsår på sin hjemmeside oplysninger om modtagerne af midler fra EU-organets budget, herunder eksperter, som der er indgået kontrakt med efter artikel 89, i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, 3 og 4, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (7) ved brug af en standardopstilling. De offentliggjorte oplysninger skal være lettilgængelige, overskuelige og dækkende. Oplysningerne stilles til rådighed under behørig iagttagelse af de krav om fortrolighed og sikkerhed, især beskyttelse af personoplysninger, der er fastsat i forordning (EF) nr. 45/2001.

AFSNIT III

BUDGETTETS FASTLÆGGELSE OG STRUKTUR

KAPITEL 1

Fastlæggelse af EU-organets budget

Artikel 32

Årlig og flerårig programmering

1.   EU-organet udarbejder et programmeringsdokument, der indeholder den årlige og flerårige programmering under hensyntagen til Kommissionens retningslinjer.

2.   I det flerårige program fastsættes:

den samlede strategiske programmering, herunder mål, forventede resultater og resultatindikatorer

ressourceplanen, herunder det flerårige budget og personalebehovet.

Ressourceplanen omfatter kvalitative og kvantitative oplysninger om personalebehovet og budgetmæssige spørgsmål til rapporteringsformål, navnlig:

for år n–1 og n oplysninger om antallet af tjenestemænd, midlertidigt ansatte og kontraktansatte som defineret i vedtægten samt om antallet af udstationerede nationale eksperter

for år n–1 et skøn over de i artikel 97 omhandlede budgettransaktioner og oplysninger om værtsmedlemsstatens bidrag i form af naturalydelser

for år n+1 et skøn over antallet af tjenestemænd, midlertidigt ansatte og kontraktansatte som defineret i vedtægten

for de efterfølgende år et vejledende budget og en personaleplan.

Kommissionen sender EU-organet en udtalelse fra de relevante tjenestegrene i Kommissionen om udkastet til personaleplanen.

Såfremt EU-organet ikke tager udtalelsen fra Kommissionens tjenestegrene fuldt ud i betragtning, skal det afgive fyldestgørende forklaring til Kommissionen herom.

Ressourceplanen ajourføres årligt. Den strategiske programmering ajourføres, når det er nødvendigt, navnlig med henblik på resultaterne af de overordnede evalueringer, der er omhandlet i oprettelsesakten.

3.   EU-organets årlige arbejdsprogram indeholder detaljerede mål og forventede resultater, herunder resultatindikatorer. Det indeholder endvidere en beskrivelse af den eller de foranstaltninger, der skal finansieres, og en angivelse af de dertil svarende finansielle og menneskelige ressourcer, der er tildelt hver foranstaltning. Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med det i stk. 1 nævnte flerårige program.

Den skal indeholde klare oplysninger om, hvilke af EU-organets opgaver der er blevet tilføjet, ændret eller ikke videreføres i forhold til det foregående regnskabsår.

4.   Enhver væsentlig ændring af det årlige arbejdsprogram vedtages efter samme procedure som det oprindelige arbejdsprogram i overensstemmelse med bestemmelserne i oprettelsesakten og artikel 33 i denne forordning.

Bestyrelsen kan uddelegere beføjelser til EU-organets anvisningsberettigede til at foretage ikke-væsentlige ændringer af det årlige arbejdsprogram.

Artikel 33

Fastlæggelse af budgettet

1.   Budgettet fastlægges i overensstemmelse med bestemmelserne i oprettelsesakten.

2.   EU-organet sender senest den 31. januar hvert år Kommissionen et foreløbigt udkast til overslag over sine indtægter og udgifter samt de generelle retningslinjer, der ligger til grund for overslaget.

3.   I overensstemmelse med artikel 37 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 sender EU-organet hvert år Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet et overslag over sine indtægter og udgifter, som fastsat i oprettelsesakten.

4.   Overslaget over EU-organets indtægter og udgifter omfatter:

a)

en stillingsfortegnelse, der angiver antallet af faste og midlertidige stillinger i hver lønklasse inden for hver kategori, som godkendes inden for rammerne af budgetbevillingerne

b)

i tilfælde af ændring af antallet af ansatte, en begrundelse for de nye stillinger, der anmodes om

c)

et kvartalsoverslag over kasseudbetalinger og kasseindbetalinger

d)

oplysninger om opfyldelsen af alle målsætninger, der tidligere er opstillet for de forskellige aktiviteter. Resultatet af evalueringerne behandles og bruges til at vise, hvilke fordele en forøgelse eller nedsættelse af EU-organets foreslåede budget i forhold til dets budget for år n vil kunne indebære.

5.   EU-organet sender senest den 31. januar hvert år Kommissionen, Europa-Parlamentets og Rådet udkastet til det i artikel 32 omhandlede programmeringsdokument samt enhver ajourført senere version af dette dokument.

6.   Som led i proceduren for vedtagelse af budgettet sender Kommissionen EU-organets overslag til Europa-Parlamentet og Rådet og foreslår det bidrag til EU-organet og det personale, som den mener er nødvendigt for dette. Kommissionen fremlægger et udkast til EU-organets stillingsfortegnelse og et overslag over antallet af kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter angivet i fuldtidsækvivalenter, som der foreslås bevillinger til, så snart Kommissionens har udarbejdet et budgetforslag.

7.   Europa-Parlamentet og Rådet vedtager EU-organets stillingsfortegnelse og enhver efterfølgende ændring hertil i overensstemmelse med artikel 38, stk. 1. Stillingsfortegnelsen offentliggøres i et bilag til sektion III — Kommission — i budgettet.

8.   EU-organets budget, stillingsfortegnelsen og det programmeringsdokument, der er omhandlet i artikel 32, vedtages af bestyrelsen. De bliver endelige efter den endelige vedtagelse af budgettet, der angiver bidraget og stillingsfortegnelsen, og EU-organets budget justeres eventuelt i overensstemmelse hermed.

9.   Når Kommissionen tildeler et EU-organ nye opgaver, skal den, uden at det berører de lovgivningsmæssige procedurer for ændring af oprettelsesakten, sende Europa-Parlamentet og Rådet de nødvendige oplysninger til vurdering af virkningen af de nye opgaver på EU-organets ressourcer med henblik på i givet fald at revidere finansieringen af EU-organet.

Artikel 34

Ændringsbudgetter

Enhver ændring af EU-organets budget, herunder stillingsfortegnelsen, er genstand for et ændringsbudget, der vedtages efter samme procedure som EU-organets oprindelige budget i overensstemmelse med bestemmelserne i oprettelsesakten og artikel 33 i denne forordning.

KAPITEL 2

EU-organets budgets struktur og udformning

Artikel 35

EU-organets budgets struktur

EU-organets budget består af en oversigt over indtægter og en oversigt over udgifter.

Artikel 36

Kontoplan

Hvis arten af EU-organets aktiviteter berettiger det, skal oversigten over udgifter være opstillet efter en kontoplan opdelt efter formål. Kontoplanen fastlægges af EU-organet og sondrer klart mellem administrationsbevillinger og aktionsbevillinger.

Artikel 37

Udformningen af EU-organets budget

EU-organets budget viser:

1)

i oversigten over indtægter:

a)

overslag over EU-organets indtægter i det pågældende regnskabsår (»regnskabsår n«)

b)

de anslåede indtægter i det foregående regnskabsår og indtægterne i regnskabsåret n–2

c)

de relevante anmærkninger for hver indtægtspost

2)

i den almindelige oversigt over udgifter:

a)

forpligtelses- og betalingsbevillingerne for regnskabsår n

b)

forpligtelses- og betalingsbevillingerne for det foregående regnskabsår, og de indgåede udgiftsforpligtelser og de betalte udgifter i regnskabsåret n–2, sidstnævnte også opført som procentdel af EU-organets budget for regnskabsår n

c)

en oversigt over forfaldsplanerne for de betalinger, der skal foretages i efterfølgende regnskabsår som følge af budgetmæssige forpligtelser indgået i tidligere regnskabsår

d)

de relevante anmærkninger for hver underinddeling.

Artikel 38

Regler for stillingsfortegnelsen for personale

1.   Den stillingsfortegnelse, der er omhandlet i artikel 33, skal ud for det antal stillinger, der godkendes for det pågældende regnskabsår, vise antallet af godkendte stillinger for det foregående regnskabsår samt antallet af reelt besatte stillinger. Dette er en ufravigelig grænse for EU-organet. Ingen udnævnelser kan finde sted ud over denne grænse.

Dog kan bestyrelsen ændre stillingsfortegnelsen med indtil 10 % af de godkendte stillinger, undtagen for så vidt angår lønklasse AD 16, AD 15, AD 14 og AD 13, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

omfanget af personalebevillingerne for hele regnskabsåret må ikke berøres

b)

det samlede antal godkendte stillinger for stillingsfortegnelsen må ikke overskrides

c)

EU-organet har deltaget i en benchmarkingundersøgelse med andre EU-organer iværksat gennem Kommissionens personalescreening.

2.   Som en undtagelse fra stk. 1, andet afsnit, kan der kompenseres for virkningerne af deltidstjeneste, der er godkendt af ansættelsesmyndigheden i overensstemmelse med vedtægten. Når en ansat anmoder om tilbagetrækning af godkendelsen inden udløbet af den tildelte periode, træffer EU-organet hurtigst muligt passende foranstaltninger til sikre, at det samlede antal, som er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, litra b), overholdes.

AFSNIT IV

GENNEMFØRELSE AF EU-ORGANETS BUDGET

KAPITEL 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 39

Budgetgennemførelse i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

1.   Direktøren udøver funktionen som anvisningsberettiget. Direktøren har ansvaret for gennemførelsen af budgettet med hensyn til indtægter og udgifter i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser for EU-organet og princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning på eget ansvar og inden for rammerne af de givne bevillinger.

2.   Uden at dette berører den anvisningsberettigedes ansvar med hensyn til forebyggelse og afsløring af svig og uregelmæssigheder, deltager organet i Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs aktiviteter til bekæmpelse af svig.

Artikel 40

Delegation af beføjelser vedrørende budgetgennemførelsen

1.   Direktøren kan delegere sine beføjelser vedrørende gennemførelsen af budgettet til ansatte i EU-organet, der er omfattet af vedtægten, på de betingelser, der er fastlagt i de finansielle bestemmelser for EU-organet, som bestyrelsen har vedtaget. De befuldmægtigede kan kun handle inden for rammerne af de beføjelser, som de udtrykkeligt har fået overdraget.

2.   Den befuldmægtigede kan subdelegere de modtagne beføjelser på de betingelser, der er fastsat i gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning, jf. artikel 114. Enhver subdelegation kræver direktørens udtrykkelige godkendelse.

Artikel 41

Interessekonflikter

1.   Finansielle aktører som omhandlet i kapitel 2 i dette afsnit og andre personer, der er beskæftiget med budgetgennemførelse og forvaltning, herunder forberedende foranstaltninger med henblik herpå, revision eller kontrol, foretager ikke handlinger, der vil kunne medføre, at den pågældendes egne interesser kommer i konflikt med Unionens interesser.

Opstår der risiko for en sådan interessekonflikt, har den pågældende pligt til at afholde sig fra at foretage handlingen og til at forelægge sagen for den kompetente myndighed, som skriftligt fastslår, om der eksisterer en interessekonflikt. Hvis der konstateres en interessekonflikt, skal den pågældende indstille alle sine aktiviteter vedrørende den pågældende sag. Den kompetente myndighed træffer alle eventuelle yderligere, hensigtsmæssige foranstaltninger.

2.   Med henblik på stk. 1 er der tale om interessekonflikt, når en upartisk og objektiv udøvelse af de opgaver, der påhviler en finansiel aktør eller en anden person omhandlet i stk. 1, bringes i fare af familiemæssige, følelsesmæssige, politiske, nationale eller økonomiske grunde eller ethvert andet interessefællesskab med tilskudsmodtageren.

3.   Den i stk. 1 omhandlede kompetente myndighed er den pågældende aktørs hierarkisk foresatte. Hvis aktøren er direktøren, er bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed for det, forretningsudvalget den hierarkisk foresatte.

4.   EU-organet vedtager regler om forebyggelse og forvaltning af interessekonflikter.

Artikel 42

Metoder til gennemførelse af EU-organets budget

1.   EU-organets budget gennemføres af direktøren i de tjenester, som er undergivet direktørens myndighed.

2.   I det omfang, det er nødvendigt, kan opgaver af teknisk, administrativ, forberedende eller underordnet art, der ikke indebærer udøvelse af offentlig myndighed eller udøvelse af skønsbeføjelser, på kontraktbasis overlades til eksterne, privatretlige enheder eller organer.

KAPITEL 2

Finansielle aktører

Afdeling 1

Princippet om adskillelse af funktioner

Artikel 43

Adskillelse af funktioner

Funktionerne som anvisningsberettiget og regnskabsfører er adskilte og indbyrdes uforenelige.

Afdeling 2

Den anvisningsberettigede

Artikel 44

Den anvisningsberettigedes beføjelser og opgaver

1.   Den anvisningsberettigede skal sørge for, at indtægter modtages, og udgifter afholdes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og sikre deres lovlighed og formelle rigtighed.

2.   Med henblik på stk. 1 etablerer den anvisningsberettigede i overensstemmelse med minimumsstandarder fastsat af bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed for det, forretningsudvalget på baggrund af de standarder, som Kommissionen har fastlagt for sine egne tjenestegrene, og under behørigt hensyn til de risici, der er forbundet med forvaltningsmiljøet og arten af de finansierede foranstaltninger, en organisatorisk struktur samt interne kontrolsystemer, der er tilpasset den anvisningsberettigedes opgaver.

Etableringen af en sådan struktur og sådanne systemer understøttes af en omfattende risikoanalyse, der tager hensyn til deres omkostningseffektivitet.

Den anvisningsberettigede kan inden for sine tjenestegrene etablere en ekspertise- og rådgivningsfunktion, som skal hjælpe vedkommende med at forebygge risici i forbindelse med vedkommendes aktiviteter.

3.   Afholdelse af udgifter omfatter, at den anvisningsberettigede indgår budgetmæssige og retlige forpligtelser, fastsætter udgifter og anviser betalinger samt foretager de handlinger, der er nødvendige forud for anvendelsen af bevillingerne.

4.   Modtagelse af indtægter omfatter udfærdigelse af overslag over fordringer, fastlæggelse af udestående fordringer og udstedelse af indtægtsordrer. Den omfatter om nødvendigt også afkald på konstaterede fordringer.

5.   Den anvisningsberettigede opbevarer bilagene vedrørende gennemførte transaktioner i fem år at regne fra datoen for beslutningen om meddelelse af decharge for gennemførelse af EU-organets budget. Personoplysninger i bilag slettes om muligt, når disse oplysninger ikke er nødvendige med henblik på budgetdecharge, kontrol og revision. Under alle omstændigheder finder artikel 37, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 anvendelse med hensyn til opbevaring af trafikdata.

Artikel 45

Forudgående kontrol

1.   Hver transaktion som omhandlet i artikel 44 er genstand for mindst en forudgående kontrol af såvel de operationelle som de finansielle aspekter af transaktionen på grundlag af skrivebordskontrol af bilag og de foreliggende resultater af allerede udført kontrol.

Efterfølgende kontrol omfatter indledning og efterprøvning af en transaktion.

2.   Ved indledning af en transaktion forstås samtlige handlinger, som går forud for de anvisningsberettigedes iværksættelse af foranstaltninger til gennemførelse af EU-organets budget, jf. artikel 33 og 34.

3.   Ved forudgående kontrol af en transaktion forstås alle forudgående tjek, som foretages af den anvisningsberettigede med henblik på at kontrollere transaktionens operationelle og finansielle aspekter.

4.   Den forudgående kontrol skal efterprøve overensstemmelsen mellem de krævede bilag og andre tilgængelige oplysninger. Omfanget af den forudgående kontrol med hensyn til hyppighed og intensitet fastlægges af den ansvarlige anvisningsberettigede ud fra en vurdering af risici og omkostningseffektivitet. I tilfælde af tvivl kan den anvisningsberettigede, som er ansvarlig for fastsættelsen af den pågældende betaling, som et led i den forudgående kontrol anmode om yderligere oplysninger eller udføre kontrol på stedet med henblik på at opnå rimelig sikkerhed.

Formålet med den forudgående kontrol er at fastslå:

a)

udgiftens formelle rigtighed og overensstemmelse med gældende bestemmelser

b)

anvendelsen af det i artikel 29 omhandlede princip om forsvarlig økonomisk forvaltning.

I forbindelse med forudgående kontrol kan den anvisningsberettigede betragte en række ensartede individuelle transaktioner vedrørende løbende udgifter til løn, pensioner, godtgørelse af udgifter i forbindelse med tjenesterejser og udgifter til lægebehandling som én transaktion.

5.   For hver enkelt transaktion udføres efterprøvningen af andre ansatte end dem, der indledte transaktionen. De ansatte, der udfører efterprøvningen af en transaktion, er ikke underordnet dem, der indledte transaktionen.

Artikel 46

Efterfølgende kontrol

1.   Den anvisningsberettigede kan foranstalte efterfølgende kontrol for at efterprøve transaktioner, der allerede er godkendt som følge af en forudgående kontrol. Denne kontrol kan foretages stikprøvevis på grundlag af en risikoanalyse.

2.   Den efterfølgende kontrol kan udføres på grundlag af dokumenter og i givet fald på stedet.

Den efterfølgende kontrol skal sikre, at de transaktioner, der finansieres over EU-organets budget, er korrekt gennemført, og navnlig at de kriterier, der er omhandlet i artikel 45, stk. 4, er overholdt.

Resultatet af den efterfølgende kontrol gennemgås mindst én gang om året af den anvisningsberettigede for at fastslå eventuelle systemiske problemer. Den anvisningsberettigede træffer forholdsregler for at afhjælpe sådanne problemer.

Den risikoanalyse, der er omhandlet i stk. 1, revideres i lyset af kontrolresultaterne og andre relevante oplysninger.

For så vidt angår flerårige programmer, fastlægger den anvisningsberettigede en flerårig kontrolstrategi med nærmere angivelse af kontrollens art og omfang i løbet af perioden og af metoden til måling af resultaterne år for år med henblik på den årlige proces for opnåelse af sikkerhed.

3.   Den forudgående kontrol udføres af andre ansatte end dem, der er ansvarlige for den efterfølgende kontrol. De ansatte, der er ansvarlige for den efterfølgende kontrol, kan ikke være underordnet de ansatte, der er ansvarlige for den forudgående kontrol.

Hvis den anvisningsberettigede gennemfører finansielle revisioner af tilskudsmodtagere ved efterfølgende kontrol, skal de pågældende revisionsregler være klare, konsekvente og gennemsigtige og skal respektere både EU-organets og de reviderede enheders rettigheder.

4.   Ansatte med ansvar for kontrollen med den økonomiske forvaltning, der er omhandlet i stk. 3, skal have den nødvendige faglige kompetence. De skal overholde en særlig kodeks af faglige standarder, der fastlægges af EU-organet og er baseret på de standarder, Kommissionen har fastlagt for sine egne tjenestegrene.

Artikel 47

Konsolideret årlig aktivitetsrapport

1.   Den anvisningsberettigede redegør over for bestyrelsen for sin virksomhed i en konsolideret årlig aktivitetsrapport, der indeholder:

a)

oplysninger om:

gennemførelsen af organets årlige arbejdsprogram, budget og personaleressourcer, jf. artikel 38

forvaltningssystemer og interne kontrolsystemer, herunder et resumé af antallet og typer af interne revisioner, der er foretaget af den interne revisor, de interne revisionsfunktioner, de henstillinger, der er fremsat, og den opfølgning, der har fundet sted i forbindelse med disse henstillinger og i forbindelse med henstillinger fra tidligere år, jf. artikel 82 og 83

eventuelle bemærkninger fremsat af Revisionsrettens, og den opfølgning, der har fundet sted i forbindelse med disse bemærkninger

årsregnskabet og beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning, jf. dog artikel 92, 96 og 97

b)

en erklæring, hvori den anvisningsberettigede bekræfter, at vedkommende, medmindre andet er præciseret i eventuelle forbehold vedrørende afgrænsede indkomst- og udgiftsområder, har rimelig sikkerhed for, at:

oplysningerne i den anvisningsberettigedes beretning giver et retvisende billede

de midler, der var afsat til de i beretningen beskrevne aktiviteter, er anvendt til de tilsigtede formål og i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning

de eksisterende kontrolprocedurer giver den nødvendige garanti for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Den konsoliderede årlige aktivitetsrapport skal redegøre for resultaterne af de gennemførte transaktioner i forhold til de opstillede mål og for de dermed forbundne risici samt for, hvordan de disponible ressourcer er udnyttet, og for de interne kontrolsystemers effektivitet og produktivitet og skal bl.a. indeholde en samlet vurdering af kontrollernes omkostninger og fordele.

Den konsoliderede årlige aktivitetsrapport fremlægges for bestyrelsen til vurdering.

2.   Senest den 1. juli hvert år fremsender bestyrelsen den konsoliderede årlige aktivitetsrapport og deres vurderingen heraf til Revisionsretten, Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet.

3.   Yderligere rapporteringskrav kan fastsættes i oprettelsesakten i behørigt begrundede undtagelsestilfælde, navnlig hvor det område, som organet opererer inden for, kræver det.

Artikel 48

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.   Hvis en ansat, der deltager i den økonomiske forvaltning og kontrollen med transaktionerne, mener, at en beslutning, som dennes overordnede pålægger vedkommende at føre ud i livet eller acceptere, er i modstrid med gældende regler, med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning eller med de faglige regler, som vedkommende skal overholde, underretter vedkommende skriftligt sin direktør, som svarer skriftligt. Hvis direktøren ikke reagerer eller bekræfter den oprindelige afgørelse eller instruks, og hvis den ansatte mener, at denne bekræftelse ikke er tilstrækkelig i betragtning af de fremsatte forbehold, underretter den ansatte skriftligt den relevante instans som omhandlet i artikel 54, stk. 5, og bestyrelsen herom.

2.   Er der tale om en ulovlig aktivitet, svig eller korruption, der vil kunne skade Unionens interesser, underretter den pågældende ansatte de myndigheder og instanser, der er fastsat i den gældende lovgivning. Aftaler med eksterne revisorer, der udfører revisioner af EU-organets finansielle forvaltning, skal indeholde en forpligtelse for den eksterne revisor til at underrette den anvisningsberettigede om enhver mistanke om ulovlig aktivitet, svig eller korruption, der vil kunne skade Unionens interesser.

Artikel 49

Delegation af budgetgennemførelsen

I det tilfælde, hvor der er foretaget delegation eller subdelegation af beføjelserne til gennemførelse af budgettet i overensstemmelse med artikel 40, finder artikel 44, stk. 1, 2 og 3, anvendelse, med de nødvendige ændringer, på de ved delegation eller subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede.

Afdeling 3

Regnskabsføreren

Artikel 50

Regnskabsførerens beføjelser og opgaver

1.   Bestyrelsen udnævner en regnskabsfører, der er omfattet af vedtægten, og som er fuldstændig uafhængig under udførelsen af sit hverv. Regnskabsføreren har i EU-organet ansvaret for:

a)

korrekt gennemførelse af betalinger, inkassering af indtægter og inddrivelse af fastlagte fordringer

b)

udarbejdelse og forelæggelse af årsregnskabet i overensstemmelse med afsnit IX

c)

regnskabsføring i overensstemmelse med afsnit IX

d)

fastlæggelse, i overensstemmelse med afsnit IX, af regnskabsreglerne samt regnskabskontoplanen i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastlagt af Kommissionens regnskabsfører

e)

udformning og godkendelse af regnskabssystemer og, når det er relevant, godkendelse af de systemer, som den anvisningsberettigede har fastlagt med henblik på at levere eller dokumentere regnskabsmæssige oplysninger; i den forbindelse er regnskabsføreren til hver en tid bemyndiget til at kontrollere, at godkendelseskriterierne er overholdt

f)

likviditetsstyring.

2.   To eller flere EU-organer kan udnævne den samme regnskabsfører.

EU-organer kan også blive enige med Kommissionen om, at Kommissionens regnskabsfører også skal fungere som regnskabsfører for EU-organet.

EU-organer kan også pålægge Kommissionens regnskabsfører en del af de opgaver, som påhviler EU-organets regnskabsfører, jf. analysen af omkostningseffektiviteten som omhandlet i artikel 29.

I de tilfælde, der er omhandlet i dette stykke, træffer organet de nødvendige foranstaltninger for at undgå interessekonflikter.

3.   Kommissionens regnskabsfører modtager fra den anvisningsberettigede alle oplysninger, der er nødvendige for opstillingen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede af EU-organets økonomiske situation og budgetgennemførelsen. Regnskabsføreren garanterer pålideligheden af disse oplysninger.

4.   Før regnskaberne vedtages af direktøren, underskrives de af regnskabsføreren, som derved bekræfter, at vedkommende har rimelig sikkerhed for, at regnskaberne giver et retvisende billede af EU-organets økonomiske situation.

Med henblik på første afsnit efterprøver regnskabsføreren, om regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsreglerne, jf. artikel 143 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, og at alle indtægter og udgifter er opført i regnskaberne.

Den anvisningsberettigede fremsender alle de oplysninger, som regnskabsføreren har behov for til at udøve sine funktioner.

De anvisningsberettigede bevarer det fulde ansvar for den korrekte anvendelse af de midler, de forvalter, lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, de kontrollerer, og fuldstændigheden og nøjagtigheden af de oplysninger, der fremsendes til regnskabsføreren.

5.   Regnskabsføreren har beføjelse til at kontrollere de modtagne oplysninger og til at foretage yderligere tjek, som vedkommende anser for nødvendige for at kunne underskrive regnskaberne.

Regnskabsføreren tager om nødvendigt forbehold og redegør i så fald i detaljer for arten og omfanget af disse forbehold.

6.   Regnskabsføreren er den eneste, der har beføjelse til at forvalte kontanter og likvide midler, jf. dog stk. 7 i denne artikel og artikel 51. Regnskabsføreren er ansvarlig for deres opbevaring.

7.   Regnskabsføreren kan, hvis dette viser sig nødvendigt for udførelsen af vedkommendes opgaver, uddelegere visse af sine funktioner til underordnede ansatte, der er omfattet af vedtægten.

8.   Fuldmagtsdokumentet definerer de opgaver, rettigheder og forpligtelser, der overdrages til de befuldmægtigede.

Afdeling 4

Forskudsbestyreren

Artikel 51

Forskudskonti

Hvis det viser sig nødvendigt med henblik på betaling af mindre udgifter og inkassering af andre indtægter som omhandlet i artikel 6, kan der oprettes forskudskonti. Forskudskonti tilføres midler af regnskabsføreren og er underlagt forskudsbestyrere udpeget af regnskabsføreren.

Det maksimumsbeløb for hver udgift eller indtægt, der kan udbetales af forskudsbestyreren til tredjemand, kan ikke overstige 60 000 EUR og fastsættes af hvert EU-organ for hver enkelt udgift eller indtægt. Betalinger over forskudskontiene kan foregå ved overførsel, herunder ved anvendelse af den direkte debiteringsordning, som er omhandlet i artikel 74, stk. 1, eller pr. check eller ved hjælp af andre betalingsmidler i overensstemmelse med de instrukser, som er fastsat af regnskabsføreren.

KAPITEL 3

De finansielle aktørers ansvar

Afdeling 1

Generelle bestemmelser

Artikel 52

Inddragelse af bemyndigelse og suspension af funktioner for finansielle aktører

1.   Den ved delegation eller subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede kan når som helst midlertidigt eller definitivt inddrage den pågældende bemyndigelse. Den anvisningsberettigede kan når som helst trække sin godkendelse af en specifik subdelegation tilbage.

2.   Bestyrelsen, der har udpeget en regnskabsfører eller en forskudsbestyrer eller begge, kan når som helst midlertidigt eller definitivt suspendere dem fra deres funktioner. I så fald udnævner bestyrelsen en midlertidig regnskabsfører.

3.   Stk. 1 og 2 berører ikke eventuelle disciplinære foranstaltninger over for de finansielle aktører, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

Artikel 53

De finansielle aktørers ansvar i tilfælde af ulovlig aktivitet, svig eller korruption

1.   Artikel 52-56 indskrænker ikke det strafferetlige ansvar, som de i artikel 52 nævnte finansielle aktører kan pådrage sig efter gældende national ret og efter gældende bestemmelser om beskyttelse af Unionens finansielle interesser og om bekæmpelse af korruption, som involverer Unionens tjenestemænd eller tjenestemænd i medlemsstaterne.

2.   De anvisningsberettigede, regnskabsførerne og forskudsbestyrerne er disciplinært og økonomisk ansvarlige efter bestemmelserne i vedtægten, jf. dog artikel 54, 55 og 56. Er der tale om en ulovlig aktivitet, svig eller korruption, der vil kunne skade Unionens interesser, indbringes sagen for de myndigheder og instanser, der er fastsat i den gældende lovgivning, navnlig for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig.

Afdeling 2

Regler for anvisningsberettigede

Artikel 54

Regler for anvisningsberettigede

1.   Den anvisningsberettigede pådrager sig økonomisk ansvar i henhold til vedtægten.

2.   Erstatningspligt består især, hvis den anvisningsberettigede forsætligt eller groft uagtsomt:

a)

konstaterer tilstedeværelsen af udestående fordringer eller udsteder indtægtsordrer, indgår en udgiftsforpligtelse eller underskriver en betalingsordre og i den forbindelse undlader at følge denne forordning og i givet fald gennemførelsesbestemmelserne for EU-organets egen finansforordning

b)

undlader at udstede et dokument, som indebærer skabelse af en fordring, undlader at udstede en indtægtsordre eller forhaler udstedelsen af en indtægtsordre eller forhaler udstedelsen af en betalingsordre, hvorved EU-organet påføres et civilretligt ansvar over for tredjemand.

3.   Hvis en ved delegation eller subdelegation bemyndiget anvisningsberettiget finder, at en beslutning, som det påhviler vedkommende at træffe, er i strid med gældende regler eller med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, skal vedkommende give den fuldmagtsgivende myndighed skriftlig meddelelse herom. Hvis den fuldmagtsgivende myndighed skriftligt giver den ved delegation eller subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede en begrundet instruks om at træffe den pågældende beslutning, drages den pågældende anvisningsberettigede ikke til ansvar.

4.   I tilfælde af delegation forbliver den anvisningsberettigede ansvarlig for effektiviteten og produktiviteten af de oprettede systemer for forvaltning og intern kontrol og for valget af den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede.

5.   Den særlige instans for økonomiske uregelmæssigheder, som Kommissionen har oprettet, eller som Kommissionen deltager i i henhold til artikel 73, stk. 6, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, udøver over for EU-organet de samme beføjelser som dem, den er tildelt over for Kommissionens tjenestegrene, medmindre bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed for det, forretningsudvalget beslutter at oprette en funktionelt uafhængig instans eller at deltage i en fælles instans, der er oprettet af flere organer. I forbindelse med sager, som forelægges af EU-organerne, omfatter den særlige instans for økonomiske uregelmæssigheder, som Kommissionen har oprettet, en ansat i et EU-organ.

På grundlag af udtalelsen fra den instans, der er omhandlet i første afsnit, afgør direktøren, om der skal træffes foranstaltninger med henblik på at fastslå, om disciplinært eller økonomisk ansvar kan gøres gældende. Hvis den har opdaget systemrelaterede problemer, sender instansen den anvisningsberettigede og Kommissionens interne revisor en rapport med eventuelle henstillinger. Hvis denne udtalelse er belastende for direktøren, fremsender instansen den til bestyrelsen og til Kommissionens interne revisor. Direktøren henviser i anonym form til instansens udtalelser i sin årlige aktivitetsrapport og angiver, hvilke opfølgningsforanstaltninger der er truffet.

6.   Det kan pålægges enhver ansat helt eller delvis at erstatte tab, som påføres EU-organet som følge af grove personlige fejl ved udøvelsen af eller i forbindelse med den ansattes hverv. Ansættelsesmyndigheden træffer en begrundet afgørelse efter at have overholdt de formaliteter, som vedtægten foreskriver på det disciplinære område.

Afdeling 3

Regler for regnskabsførere og forskudsbestyrere

Artikel 55

Regler for regnskabsførere

Regnskabsføreren er disciplinært og økonomisk ansvarlig på de betingelser og efter de procedurer, der er fastsat i vedtægten. Navnlig er nedenstående fejl ansvarspådragende:

a)

tab eller beskadigelse af midler, værdier eller dokumenter, som vedkommende har ansvaret for, eller tab eller beskadigelse gennem forsømmelighed

b)

uretmæssig ændring af bank- eller postgirokonti

c)

inkasseringer eller betalinger, der ikke er i overensstemmelse med de dertil svarende indtægts- eller betalingsordrer

d)

manglende inkassering af skyldige indtægter.

Artikel 56

Regler for forskudsbestyrere

Forskudsbestyreren er disciplinært og økonomisk ansvarlig på de betingelser og efter de procedurer, der er fastsat i vedtægten. Navnlig er nedenstående fejl ansvarspådragende for en forskudsbestyrer:

a)

tab eller beskadigelse af midler, værdier og dokumenter, som vedkommende har ansvaret for, eller tab eller beskadigelse gennem forsømmelighed

b)

manglende dokumentation for de betalinger, vedkommende har foretaget

c)

udbetaling til andre end de berettigede

d)

manglende inkassering af skyldige indtægter.

KAPITEL 4

Forvaltning af indtægter

Artikel 57

Betalingsanmodninger

EU-organet forelægger Kommissionen, under betingelser og med intervaller, som aftales med denne, anmodninger om udbetaling af hele eller en del af Unionens bidrag i henhold til artikel 19, stk. 6.

Artikel 58

Behandling af renter

Renter af midler, som Kommissionen har betalt til EU-organet i form af bidrag, overføres ikke til budgettet.

Artikel 59

Overslag over fordringer

1.   Når den anvisningsberettigede råder over tilstrækkelige og pålidelige oplysninger vedrørende enhver foranstaltning eller ethvert forhold, der kan give anledning til et til EU-organet skyldigt beløb, udarbejder den anvisningsberettigede et overslag over fordringen.

2.   Overslaget over fordringen justeres af den anvisningsberettigede, så snart vedkommende bliver bekendt med en begivenhed, der ændrer foranstaltningen eller det forhold, som gav anledning til overslaget over fordringen.

Når den anvisningsberettigede udarbejder indtægtsordren vedrørende en foranstaltning eller et forhold, der tidligere havde givet anledning til et overslag over fordringen, justeres overslaget tilsvarende af den anvisningsberettigede.

Hvis indtægtsordren er udarbejdet for samme beløb som det oprindelige overslag over fordringen, nedsættes dette overslag til nul.

Artikel 60

Fastlæggelse af fordringer

1.   Fastlæggelse af en fordring er den handling, hvorved den anvisningsberettigede:

a)

kontrollerer eksistensen af debitors gæld

b)

fastslår eller kontrollerer gældens tilstedeværelse og størrelse

c)

kontrollerer, at gælden er forfalden.

2.   Enhver fordring, der er sikker, opgjort og forfalden til betaling, fastlægges ved en indtægtsordre, der sendes til regnskabsføreren, efterfulgt af en debetnota, der stiles til debitor, begge udarbejdet af den anvisningsberettigede.

3.   Uretmæssigt udbetalte beløb inddrives.

4.   Enhver fordring, der ikke er indfriet på den i debetnotaen fastsatte forfaldsdag, er rentebærende efter delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012.

5.   I behørigt begrundede tilfælde kan visse løbende indtægter fastlægges foreløbigt. En foreløbig fastlæggelse omfatter flere individuelle beløb, som derfor ikke behøver blive individuelt fastlagt. Inden regnskabsårets udløb skal den anvisningsberettigede foretage ændringerne i de foreløbige fastlæggelser, således at de bringes i overensstemmelse med de faktisk konstaterede fordringer.

Artikel 61

Anvisning af indtægter

Anvisning af indtægter er den handling, hvorved den anvisningsberettigede ved udstedelse af en indtægtsordre giver regnskabsføreren instruks om at inddrive en fordring, som den anvisningsberettigede har fastlagt.

Artikel 62

Reglerne vedrørende inddrivelse

1.   Regnskabsføreren tager sig af de indtægtsordrer, der er behørigt udstedt af den anvisningsberettigede med henblik på inddrivelse af fordringer. Regnskabsføreren skal sikre, at EU-organet modtager sine indtægter, og sørge for, at EU-organets krav bevares.

2.   Hvis den faktiske inddrivelse ikke har fundet sted ved udløbet af den frist, der er fastsat i debetnotaen, underretter regnskabsføreren den anvisningsberettigede herom og iværksætter omgående inddrivelsesproceduren, eventuelt ad rettens vej, herunder i givet fald gennem modregning, eller hvis dette ikke er muligt, ved tvangsinddrivelse.

3.   Regnskabsføreren inddriver EU-organets fordringer ved modregning i alle tilfælde, hvor debitor selv har en fordring i forhold til EU-organet. Sådanne fordringer skal være sikre, opgjorte og forfaldne til betaling.

4.   Når den anvisningsberettigede påtænker helt eller delvis at give afkald på at inddrive en fastlagt fordring, skal vedkommende sikre sig, at afkaldet er formelt korrekt og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og om proportionalitet. Beslutninger om afkald skal begrundes. Den anvisningsberettigede kan kun uddelegere denne beslutning, når det drejer sig om fordringer på under 5 000 EUR.

Afkaldsbeslutningen skal indeholde oplysninger om de bestræbelser, der er gjort for at inddrive beløbet, og om de retlige og faktiske elementer, den hviler på.

5.   Den anvisningsberettigede annullerer en fastlagt fordring helt eller delvist, hvis det viser sig, at fordringen ikke er fastlagt korrekt. Denne annullering kommer til udtryk gennem en afgørelse truffet af den anvisningsberettigede og er genstand for en passende begrundelse.

Artikel 63

Formaliteter ved inddrivelse

1.   Ved den faktiske inddrivelse foretager regnskabsføreren en bogføring i regnskaberne, og den anvisningsberettigede underrettes herom.

2.   Ved enhver kontant betaling til regnskabsførerens kasse skal der udstedes en kvittering.

3.   Delvis betaling fra en debitor, til hvem der er udstedt flere indtægtsordrer, dækker først den ældste fordring, medmindre andet specificeres af debitor.

Enhver delvis betaling dækker først renterne.

Artikel 64

Henstand med betaling

1.   Regnskabsføreren kan i samarbejde med den anvisningsberettigede kun give henstand med betaling efter behørigt begrundet skriftlig anmodning fra debitor, hvis følgende to betingelser begge er opfyldt:

a)

debitor forpligter sig til at betale renter til den i artikel 83 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 anførte sats i hele henstandsperioden regnet fra udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 80, stk. 3, litra b), i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012

b)

debitor stiller, for at beskytte EU-organets rettigheder, en finansiel garanti for både hovedstol og rente af endnu ikke inddrevet gæld, som godkendes af EU-organets regnskabsfører.

Den i litra b) omhandlede garanti kan erstattes af en selvskyldnerkaution stillet af tredjemand og godkendt af EU-organets regnskabsfører.

2.   Under særlige omstændigheder kan regnskabsføreren på anmodning af debitor fravige kravet om garanti i stk. 1, første afsnit, litra b), når han vurderer, at debitor vil og kan foretage betalingen i henstandsperioden, men ikke kan stille en sådan garanti og befinder sig i en vanskelig situation.

Artikel 65

Oversigt over fordringer

1.   Regnskabsføreren fører en oversigt over fordringer, der skal inddrives. EU-organets fordringer skal samles i oversigten efter datoen for udstedelsen af indtægtsordren. Regnskabsføreren angiver også beslutninger om helt eller delvis at give afkald på at inddrive fastlagte fordringer. Oversigten føjes til EU-organets beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning.

2.   EU-organet udarbejder en oversigt over organets fordringer med angivelse af debitorernes navne og det skyldige beløb, når debitor ved en retskraftig dom er blevet pålagt at tilbagebetale, og når der ikke er foretaget nogen tilbagebetaling eller ikke er foretaget nogen tilbagebetaling af betydning i et år efter afsigelsen af dommen. Oversigten offentliggøres under behørig hensyntagen til beskyttelsen af personoplysninger i overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 45/2001.

Med hensyn til personoplysninger vedrørende fysiske personer fjernes de offentliggjorte oplysninger, når gælden er betalt i sin helhed. Det samme gælder personoplysninger vedrørende juridiske personer, hvis officielle navn identificerer en eller flere fysiske personer.

Afgørelsen om at opføre debitor i oversigten over EU-organets fordringer træffes under overholdelse af proportionalitetsprincippet og tager navnlig hensyn til beløbets størrelse.

Artikel 66

Forældelsesfrist

EU-organets fordringer over for tredjemand og tredjemands fordringer over for EU-organet er underlagt en forældelsesfrist på fem år.

Artikel 67

Specifikke bestemmelser vedrørende gebyrer og afgifter

Hvis EU-organet oppebærer gebyrer eller afgifter, som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), udarbejdes der i begyndelsen af hvert regnskabsår et samlet foreløbigt overslag over disse.

Når gebyrerne og afgifterne fuldt ud bestemmes af lovgivning eller beslutninger truffet af bestyrelsen, kan den anvisningsberettigede undlade at udstede indtægtsordrer og udstede debetnotaer, så snart han har fastlagt fordringen. I så fald registreres alle oplysninger om EU-organets fordring. Regnskabsføreren fører en oversigt over alle debetnotaer og angiver nummeret på debetnotaerne og det samlede beløb i EU-organets beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning.

Når EU-organet anvender et særskilt faktureringssystem, bogfører regnskabsføreren regelmæssigt og mindst en gang om måneden det samlede beløb for modtagne gebyrer og afgifter i regnskaberne.

Generelt leverer EU-organet først tjenesteydelser i henhold til de pålagte opgaver, efter at det tilsvarende gebyr eller den tilsvarende afgift er fuldt ud betalt. I særlige tilfælde kan en tjenesteydelse imidlertid leveres, før det tilsvarende gebyr eller den tilsvarende afgift er fuldt ud betalt. I de tilfælde, hvor en tjenesteydelse er leveret, før det tilsvarende gebyr eller den tilsvarende afgift er betalt, finder artikel 60-66 anvendelse.

KAPITEL 5

Forvaltning af udgifter

Artikel 68

Finansieringsafgørelse

1.   Enhver udgift omfatter indgåelse af en forpligtelse, fastsættelse af udgiften, anvisning til betaling og betaling.

2.   Forud for enhver udgiftsforpligtelse skal der foreligge en finansieringsafgørelse.

3.   EU-organets arbejdsprogram har værdi af finansieringsafgørelse for så vidt angår de aktiviteter, det omfatter, såfremt de i artikel 32, stk. 3, fastlagte kriterier er klart identificeret.

4.   Administrationsbevillingerne kan anvendes uden en forudgående finansieringsafgørelse.

Artikel 69

Forpligtelsestyper

1.   En budgetmæssig forpligtelse består i at afsætte de bevillinger, der er nødvendige for gennemførelsen af senere betalinger til indfrielse af retlige forpligtelser.

2.   En retlig forpligtelse er den handling, hvorved den anvisningsberettigede indgår eller fastlægger en forpligtelse, der medfører udgifter.

3.   Budgetmæssige forpligtelser opdeles i følgende tre kategorier:

a)

specifik: en budgetmæssig forpligtelse er specifik, hvis tilskudsmodtageren og udgiftens størrelse er bestemt

b)

samlet: en budgetmæssig forpligtelse er samlet, hvis mindst ét af de elementer, der er nødvendige for at identificere en specifik forpligtelse, ikke er bestemt

c)

foreløbig: en budgetmæssig forpligtelse er foreløbig, hvis den har til formål at dække løbende administrationsudgifter, for hvilke enten beløbet eller de endelige modtagere ikke er endeligt bestemt.

Den foreløbige budgetmæssige forpligtelse iværksættes enten gennem indgåelse af én eller flere retlige enkeltforpligtelser, der giver ret til senere udbetalinger, eller i visse undtagelsestilfælde, hvor der er tale om udgifter til personaleforvaltning, gennem direkte betaling.

4.   Budgetmæssige forpligtelser i forbindelse med foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end et regnskabsår, kan kun opdeles i årlige trancher over flere regnskabsår, hvis oprettelsesakten eller basisretsakten åbner mulighed for det, eller hvor de vedrører administrationsudgifter.

Artikel 70

Regler vedrørende forpligtelser

1.   I forbindelse med enhver foranstaltning med udgiftsvirkning for EU-organets budget indgår den anvisningsberettigede en budgetmæssig forpligtelse, før vedkommende indgår en retlig forpligtelse over for tredjemand.

2.   Pligten til at indgå en budgetmæssig forpligtelse, før der indgås en retlig forpligtelse som omhandlet i stk. 1, finder ikke anvendelse på retlige forpligtelser, der indgås som følge af en erklæring om en krisesituation inden for rammerne af en beredskabsplan i overensstemmelse med de procedurer, som EU-organet har vedtaget.

3.   De samlede budgetmæssige forpligtelser dækker alle omkostninger, som følger af de dertil svarende specifikke retlige forpligtelser, der indgås frem til den 31. december i år n+1.

Specifikke retlige forpligtelser knyttet til specifikke budgetmæssige forpligtelser eller foreløbige budgetmæssige forpligtelser skal indgås senest den 31. december i år n, jf. dog bestemmelserne i artikel 69, stk. 4, og artikel 87, stk. 2.

Ved udløbet af de perioder, der er anført i første og andet afsnit, frigør den anvisningsberettigede den uudnyttede del af disse budgetmæssige forpligtelser.

Når der vedtages en specifik retlig forpligtelse, der er en opfølgning på en samlet budgetmæssig forpligtelse, skal den ansvarlige anvisningsberettigede, inden denne underskriver, registrere beløbet i bevillingsregnskabet og afskrive det på den samlede budgetmæssige forpligtelse.

4.   Ved budgetmæssige og retlige forpligtelser indgået i forbindelse med foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end et regnskabsår, fastsættes der, undtagen for personaleudgifter, en tidsfrist for indfrielse i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Den del af sådanne forpligtelser, der ikke er indfriet seks måneder efter den frist, der er fastsat i første afsnit af dette stykke, frigøres efter bestemmelserne i artikel 16.

Når en retlig forpligtelse ikke har givet anledning til nogen betaling som omhandlet i artikel 75 i en periode på to år efter indgåelsen af den, frigøres beløbet for den dertil svarende budgetmæssige forpligtelse, undtagen hvor beløbet vedrører en sag, der pågår for retten eller en voldgiftsinstans, eller hvis der er fastlagt særlige bestemmelser i basisretsakter.

Artikel 71

Tjek af forpligtelser

1.   Ved vedtagelsen af en budgetmæssig forpligtelse sikrer den anvisningsberettigede sig:

a)

at konteringen i EU-organets budget er korrekt

b)

at bevillingerne er til stede

c)

at udgiften er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, navnlig i oprettelsesakten, de finansielle bestemmelser for det enkelte EU-organ samt alle retsakter, der er vedtaget i medfør af disse

d)

at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er overholdt.

2.   Ved registreringen af en retlig forpligtelse ved fysisk eller elektronisk underskrift sikrer den anvisningsberettigede sig:

a)

at forpligtelsen er dækket af en dertil svarende budgetmæssig forpligtelse

b)

at udgiften er lovlig og formelt rigtig og i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, navnlig i oprettelsesakten, de finansielle bestemmelser for det enkelte EU-organ samt alle retsakter, der er vedtaget i medfør af disse

c)

at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er overholdt.

Artikel 72

Fastsættelse af udgifter

Fastsættelse af en udgift er den handling, hvorved den anvisningsberettigede:

a)

kontrollerer kreditors adkomst

b)

fastslår eller kontrollerer fordringens tilstedeværelse og størrelse

c)

kontrollerer, at fordringen er forfalden.

Artikel 73

Påtegning og den konkrete udformning af påtegningen »kan betales«

1.   Enhver fastsættelse af en udgift skal støttes på bilag, der beviser kreditors adkomst, på grundlag af en konstatering af de tjenesteydelser, som rent faktisk er leveret, de varer, som rent faktisk er leveret, eller de bygge- og anlægsarbejder, som rent faktisk er udført, eller på grundlag af andre dokumenter, der berettiger til betaling, herunder tilbagevendende betalinger af abonnementer og efteruddannelseskurser.

2.   Den anvisningsberettigede kontrollerer selv bilagene eller sikrer på eget ansvar, at denne kontrol er blevet foretaget, inden han træffer afgørelse om fastsættelse af udgiften.

3.   Afgørelsen om fastsættelse kommer til udtryk ved, at den anvisningsberettigede underskriver med påtegningen »kan betales«.

4.   I et system, hvor der ikke anvendes IT, påføres påtegningen »kan betales« ved anvendelse af et stempel forsynet med en underskrift fra den anvisningsberettigede.

I et system, hvor der anvendes IT, påføres påtegnelsen »kan betales« ved anvendelse af et password tilhørende den anvisningsberettigede.

Artikel 74

Anvisning af udgifter

1.   Anvisning af udgifter er den handling, hvorved den anvisningsberettigede efter at have sikret sig, at bevillingerne er til stede, ved udstedelse af en betalingsordre giver regnskabsføreren instruks om at betale en udgift, som den anvisningsberettigede har fastsat.

Hvis der foretages periodisk betaling for leverede tjenesteydelser, herunder udlejningsydelser, eller vareleverancer, som er omfattet af den anvisningsberettigedes risikoanalyse, kan den anvisningsberettigede give instruks om anvendelse af en direkte debiteringsordning.

2.   Betalingsordren dateres og underskrives af den anvisningsberettigede og fremsendes derefter til regnskabsføreren. Bilagene opbevares af den anvisningsberettigede i overensstemmelse med artikel 44, stk. 5.

3.   I givet fald ledsages den betalingsordre, der fremsendes til regnskabsføreren, af et dokument, der bekræfter, at varerne er registreret i de fortegnelser, der er omhandlet i artikel 106, stk. 1.

Artikel 75

Betalingstyper

1.   Det skal dokumenteres, at de til betalingen svarende foranstaltninger er i overensstemmelse med basisretsakten, kontrakten eller tilskudsaftalen, og betalingen skal dække én af følgende transaktioner:

a)

betaling af hele det skyldige beløb

b)

betaling af det skyldige beløb i form af:

1)

forfinansiering, eventuelt opdelt i flere delbetalinger efter undertegnelse af kontrakten eller tilskudsaftalen eller efter meddelelse af tilskudsafgørelsen

2)

en eller flere mellemliggende betalinger modsvarende en delvis udførelse af foranstaltningen

3)

betaling af saldoen af det skyldige beløb, når foranstaltningen er fuldstændigt tilendebragt.

Forfinansiering stiller likvide midler til rådighed. Forfinansieringen kan opdeles i flere betalinger i overensstemmelse med forsvarlig økonomisk forvaltning.

En mellemliggende betaling, som kan gentages, kan dække udgifter, der er afholdt i forbindelse med gennemførelsen af afgørelsen eller aftalen, eller bruges til at betale for tjenesteydelser, varer eller bygge- og anlægsarbejder, som afsluttes og/eller leveres i mellemliggende faser af aftalen. Den kan helt eller delvis afslutte forfinansieringen, jf. dog bestemmelserne i basisretsakten.

Afslutningen af udgiften tager form enten af betaling af saldoen, som ikke kan gentages, og som afslutter alle tidligere udgifter, eller af en indtægtsordre.

2.   De forskellige typer af betalinger, der er omhandlet i stk. 1, opføres særskilt i budgetregnskabet på betalingstidspunktet.

Artikel 76

Betaling begrænset til de disponible midler

Regnskabsføreren foretager betalingerne inden for rammerne af de disponible midler.

Artikel 77

Tidsfrister

Betaling af udgifter skal finde sted inden for de tidsfrister, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012.

KAPITEL 6

IT-systemer

Artikel 78

Elektronisk forvaltning af transaktioner

Hvis indtægter og udgifter forvaltes ved hjælp af IT-systemer, kan dokumenter underskrives elektronisk.

Artikel 79

E-forvaltning

EU-organet indfører og anvender ensartede standarder for elektronisk udveksling af information med tredjemand, som deltager i udbuds- og tilskudsprocedurer. De udarbejder og anvender navnlig i videst mulig udstrækning ensartede standarder for gennemførelse af løsninger for indgivelse, lagring og behandling af data indgivet som led i tilskuds- og udbudsprocedurer, og etablerer med henblik herpå et fælles område for udveksling af elektroniske data for tilskudsmodtagere, ansøgere og tilbudsgivere.

Artikel 80

God forvaltning

1.   Den anvisningsberettigede skal hurtigst muligt oplyse om krav med hensyn til fremlæggelse af oplysninger og/eller dokumentation og materialets form og indhold såvel som i givet fald den vejledende tidsplan for afslutningen af tildelingsprocedurer.

2.   Hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke indgiver oplysninger eller afgiver erklæringer på grund af en indlysende materiel fejl begået af ansøgeren eller tilbudsgiveren, opfordrer evalueringsudvalget eller i givet fald den anvisningsberettigede bortset fra i behørigt begrundede tilfælde ansøgeren eller tilbudsgiveren til at fremskaffe de manglende oplysninger eller præcisere bilagene. Disse oplysninger eller præciseringer må ikke i væsentlig grad ændre forslaget eller udbudsbetingelserne.

Artikel 81

Oplysning om klagemuligheder

Hvis en proceduremæssig handling foretaget af den anvisningsberettigede indvirker negativt på en ansøgers eller tilbudsgivers, tilskudsmodtagers eller kontrahents rettigheder, skal den ledsages af oplysninger om de eksisterende administrative og/eller retlige klagemuligheder.

Det skal navnlig oplyses, hvordan der kan klages, samt til hvilket organ eller hvilke organer og inden for hvilke tidsfrister der kan indgives klager.

KAPITEL 7

Den interne revisor

Artikel 82

Udnævnelse af den interne revisor samt dennes beføjelser og opgaver

1.   Hvert EU-organ har en intern revisionsfunktion, der skal udøves under overholdelse af de relevante internationale standarder.

2.   Den interne revisionsfunktion bør varetages af Kommissionens interne revisor. Den interne revisor kan hverken være anvisningsberettiget eller regnskabsfører for EU-organet eller for Kommissionen.

3.   Den interne revisor rådgiver EU-organet med hensyn til risikostyring ved at afgive uafhængige udtalelser om forvaltnings- og kontrolsystemernes kvalitet og ved at fremsætte henstillinger til forbedring af betingelserne for transaktionernes gennemførelse og til fremme af en forsvarlig økonomisk forvaltning

Den interne revisor har navnlig til opgave:

a)

at vurdere, om de interne forvaltningssystemer er hensigtsmæssige og effektive, og i hvilket omfang tjenestegrenene har formået at gennemføre programmer og foranstaltninger set i relation til de dermed forbundne risici

b)

at vurdere produktiviteten og effektiviteten af de interne kontrol- og revisionssystemer, der anvendes på hver budgetgennemførelsestransaktion i EU-organets budget.

4.   Den interne revisors hverv dækker alle EU-organets aktiviteter og tjenestegrene. Den interne revisor har fuldstændig og ubegrænset adgang til alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af vedkommendes hverv.

5.   Den interne revisor gør sig bekendt med årsberetningen fra den anvisningsberettigede og med de øvrige nævnte oplysninger.

6.   Den interne revisor aflægger rapport til bestyrelsen og direktøren om resultatet af sine undersøgelser og anfører heri eventuelle henstillinger.

Den interne revisor aflægger også rapport i følgende tilfælde:

der er ikke fulgt op på kritiske risici og henstillinger

der er store forsinkelser i gennemførelsen af en række henstillinger fra de tidligere år.

Bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed for det, forretningsudvalget samt direktøren sikrer regelmæssig kontrol med gennemførelsen af revisorens henstillinger. Bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed for det, forretningsudvalget kontrollerer de i artikel 47, stk. 1, litra a), omhandlede oplysninger, og hvorvidt henstillingerne gennemføres fuldstændigt og rettidigt.

7.   EU-organet gør kontaktoplysningerne for den interne revisor tilgængelige for alle fysiske og juridiske personer, der er involveret i forvaltning af udgifter, med henblik på fortrolig kontakt til den interne revisor.

8.   Den interne revisors beretninger og konklusioner gøres først tilgængelige for offentligheden, når den interne revisor har godkendt de foranstaltninger, der er iværksat til gennemførelse af beretningerne og konklusionerne.

Artikel 83

Den interne revisors uafhængighed

Den interne revisors uafhængighed og ansvar i forbindelse med udøvelsen af hvervet samt den interne revisors ret til at indbringe en sag for Den Europæiske Unions Domstol fastsættes i overensstemmelse med artikel 100 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Artikel 84

Oprettelse af den interne revisionsfunktion

1.   Bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed for det, forretningsudvalget kan under behørig hensyntagen til omkostningseffektivitet og merværdi oprette en intern revisionsfunktion, der udfører sine opgaver under overholdelse af de relevante internationale standarder.

Formålet med den interne revisionsfunktion samt dens bemyndigelse og ansvar fastsættes i det interne revisionscharter og godkendes af bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed for det, forretningsudvalget.

Den interne revisionsfunktions årlige revisionsplan udarbejdes af chefen for den interne revisionsfunktion under hensyntagen til direktørens vurdering EU-organets risici.

Den gennemgås og godkendes af bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed for det, forretningsudvalget.

Den interne revisionsfunktion aflægger rapport til bestyrelsen og direktøren om resultatet af sine undersøgelser og anfører heri eventuelle henstillinger.

2.   Såfremt et EU-organs interne revisionsfunktion ikke er omkostningseffektiv eller ikke formår at overholde de internationale standarder, kan EU-organet beslutte at dele en intern revisionsfunktion med andre EU-organer, der arbejder inden for samme politikområde.

I disse tilfælde træffer bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed for det, forretningsudvalget for de berørte EU-organer aftale om de praktiske aspekter vedrørende den delte revisionsfunktion.

3.   Aktørerne inden for den interne revision samarbejder effektivt ved hjælp af informationsudveksling og revisionsberetninger og i givet fald ved udarbejdelse af fælles risikovurderinger og fælles revisioner.

Bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed for det, forretningsudvalget samt direktøren sikrer regelmæssig kontrol med gennemførelsen af revisorens henstillinger.

AFSNIT V

INDGÅELSE AF OFFENTLIGE KONTRAKTER

Artikel 85

Almindelige bestemmelser

1.   For så vidt angår indgåelse af offentlige kontrakter finder afsnit V i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 anvendelse, jf. dog artikel 86.

2.   EU-organet kan på anmodning deltage som ordregivende myndighed i tildelingen af Kommissionens kontrakter eller interinstitutionelle kontrakter og i tildelingen af andre EU-organers kontrakter.

3.   EU-organet deltager i den centrale udelukkelsesdatabase, der er oprettet og forvaltes af Kommissionen i henhold til artikel 108 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Artikel 86

Udbudsprocedurer

1.   EU-organet kan uden at anvende procedurer for indgåelse af offentlige indkøbsaftaler indgå en aftale med Kommissionen, de interinstitutionelle kontorer og Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer, der er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2965/94 (8), om levering af varer eller tjenesteydelser eller udførelse af bygge- og anlægsarbejder, som sidstnævnte leverer.

2.   EU-organet kan anvende fælles udbudsprocedurer med ordregivende myndigheder i værtsmedlemsstaten for at dække sine administrative behov. I så fald finder artikel 133 delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 tilsvarende anvendelse.

AFSNIT VI

SPECIFIKKE BESTEMMELSER VEDRØRENDE ADMINISTRATIONSBEVILLINGER

Artikel 87

Administrationsbevillinger

1.   Administrationsbevillinger er ikke-opdelte bevillinger.

2.   Administrationsudgifter i medfør af kontrakter, der dækker perioder på mere end et regnskabsår, enten i overensstemmelse med lokal sædvane, eller fordi der er tale om levering af udstyr, konteres EU-organets budget for det regnskabsår, hvori de afholdes.

3.   Hvert EU-organ forelægger senest den 1. juli hvert år Europa-Parlamentet og Rådet et arbejdsdokument om sin ejendomspolitik, der skal indeholde følgende oplysninger:

a)

for hver enkelt bygning, de udgifter og etagearealer, der dækkes af bevillingerne under de tilsvarende budgetposter i EU-organets budget

b)

den forventede udvikling i den samlede programmering af etagearealer og beliggenhed for de kommende år med en beskrivelse af allerede kendte ejendomsprojekter, der er i planlægningsfasen

c)

endelige betingelser og omkostninger samt relevante oplysninger vedrørende projektgennemførelsen for nye ejendomsprojekter, der tidligere er blevet forelagt Europa-Parlamentet og Rådet efter proceduren i artikel 88, og som ikke er medtaget i det foregående års arbejdsdokumenter.

Artikel 88

Ejendomsprojekter

1.   I forbindelse med ethvert ejendomsprojekt, der sandsynligvis vil få betydelige finansielle konsekvenser for EU-organets budget, skal EU-organet så tidligt som muligt underrette Europa-Parlamentet og Rådet om det etageareal, der er behov for, og den foreløbige planlægning, inden der foretages undersøgelser af det lokale marked i tilfælde af ejendomskontrakter, eller inden der iværksættes indkaldelse af bud i tilfælde af bygge- og anlægsarbejder.

2.   I forbindelse med ethvert ejendomsprojekt, der sandsynligvis vil få betydelige finansielle konsekvenser for EU-organets budget, forelægger EU-organet ejendomsprojektet, inklusive de specificerede anslåede omkostninger og finansieringen heraf, samt en liste over udkast til de kontrakter, man agter at anvende, og anmoder om Europa-Parlamentets og Rådets godkendelse, inden kontrakterne indgås. På EU-organets anmodning behandles dokumenter, der fremsendes i forbindelse med ejendomsprojektet, fortroligt.

Bortset fra i force majeure-situationer behandler Europa-Parlamentet og Rådet ejendomsprojektet inden for fire uger fra den dato, hvor begge institutioner modtog det.

Ejendomsprojektet anses for godkendt ved udløbet af fristen på fire uger, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet inden for denne frist træffer en afgørelse, som går imod forslaget.

Såfremt Europa-Parlamentet og/eller Rådet inden for fristen på fire uger giver udtryk for behørigt begrundede betænkeligheder, forlænges denne frist én gang med to uger.

Såfremt Europa-Parlamentet eller Rådet træffer en afgørelse, som går imod ejendomsprojektet, trækker det pågældende EU-organ sit forslag tilbage og kan fremsætte et nyt.

3.   I force majeure-situationer kan de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, fremsendes samtidig med ejendomsprojektet. Europa-Parlamentet og Rådet behandler ejendomsprojektet inden for to uger fra begge institutioners modtagelse af projektet. Ejendomsprojektet anses for at være godkendt ved udløbet af denne frist på to uger, medmindre Europa-Parlamentet og/eller Rådet inden for denne frist træffer en afgørelse, som går imod forslaget.

4.   Følgende anses som projekter vedrørende fast ejendom, som sandsynligvis vil have betydelige konsekvenser for EU-organets budget:

a)

erhvervelse af jord

b)

erhvervelse, salg, strukturel renovering, opførelse af bygninger eller projekter, der kombinerer disse elementer, som skal gennemføres inden for samme tidsramme, til en værdi af mere end 3 000 000 EUR

c)

nye ejendomskontrakter (herunder brugsretter, langfristede lejemål og fornyelse af eksisterende ejendomskontrakter på mindre favorable vilkår), som ikke er omfattet af litra b), med en årlig leje på mindst 750 000 EUR

d)

forlængelse eller fornyelse af eksisterende ejendomskontrakter (herunder brugsret og langfristede lejemål) på samme eller mere favorable vilkår med en årlig leje på mindst 3 000 000 EUR.

5.   Med forbehold af artikel 19, stk. 4, kan et ejendomserhvervelsesprojekt finansieres ved hjælp af et lån under forudsætning af Europa-Parlamentets og Rådets forhåndsgodkendelse.

Indgåelse af låneaftaler og tilbagebetaling af lån skal ske i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og under behørig hensyntagen til varetagelse af Unionens økonomiske interesser.

Når EU-organet foreslår at finansiere erhvervelsen ved hjælp af et lån, skal den finansieringsplan, som det pågældende EU-organ skal fremsende sammen med anmodningen om forhåndsgodkendelse, navnlig specificere det maksimale finansieringsniveau, finansieringsperioden, typen af finansiering, finansieringsvilkårene og besparelser i sammenligning med andre former for kontraktforhold.

Europa-Parlamentet og Rådet behandler anmodningen om forhåndsgodkendelse inden for fire uger fra de to institutioners modtagelse af anmodningen, hvilket kan forlænges én gang med to uger. Erhvervelsen ved hjælp af et lån anses for at være afvist, hvis ikke Europa-Parlamentet og Rådet udtrykkeligt godkender den inden for fristen.

AFSNIT VII

EKSPERTER

Artikel 89

Aflønnede eksterne eksperter

Artikel 287 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 finder anvendelse på udvælgelsen af eksperter. Sådanne eksperter aflønnes på grundlag af et fast beløb, der meddeles på forhånd, og udvælges på grundlag af deres faglige kunnen. Udvælgelsen sker på grundlag af udvælgelseskriterier i overensstemmelse med principperne om ikke-forskelsbehandling, ligebehandling og forbud mod interessekonflikter.

AFSNIT VIII

TILSKUD OG PRISER, DER TILDELES AF EU-ORGANET

Artikel 90

Tilskud

Hvis EU-organet kan yde tilskud i overensstemmelse med oprettelsesakten eller ved delegation fra Kommissionen i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), nr. iv), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, finder de relevante bestemmelser i nævnte forordning samt i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 anvendelse.

Artikel 91

Priser

Hvis EU-organet kan tildele priser i overensstemmelse med oprettelsesakten eller ved delegation fra Kommissionen i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), nr. iv), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, finder de relevante bestemmelser i nævnte forordning samt i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 anvendelse.

AFSNIT IX

REGNSKABSAFLÆGGELSE OG REGNSKABSFØRING

KAPITEL 1

Regnskabsaflæggelse

Artikel 92

Regnskabernes struktur

EU-organets regnskaber omfatter:

a)

EU-organets årsregnskab

b)

beretningerne om gennemførelsen af EU-organets budget.

Artikel 93

Beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning

1.   Hvert EU-organ udarbejder en beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret.

2.   Direktøren sender senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår beretningen til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

3.   Den i stk. 2 omhandlede beretning skal mindst redegøre for udnyttelsesgraden for bevillingerne, både i absolutte tal og angivet som procentdele, og indeholde kortfattede oplysninger om bevillingsoverførsler mellem de forskellige budgetposter.

Artikel 94

Regnskabsregler

1.   EU-organets regnskabsfører anvender de regler, der er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører med udgangspunkt i de internationalt anerkendte regnskabsstandarder, der anvendes i den offentlige sektor.

2.   De i artikel 92 omhandlede regnskaber skal efterleve de budgetprincipper, der er fastlagt i artikel 5-31. De skal give et retvisende og pålideligt billede af indtægts- og udgiftstransaktioner over budgettet.

Artikel 95

Regnskabsprincipper

Årsregnskaberne som omhandlet i artikel 92 skal give oplysninger, herunder oplysninger om regnskabspolitik, på en måde, der sikrer, at oplysningerne er relevante, pålidelige, sammenlignelige og forståelige. Årsregnskaberne opstilles i overensstemmelse med almindeligt anerkendte regnskabsprincipper som angivet i de regnskabsregler, der er omhandlet i artikel 143 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Artikel 96

Årsregnskaber

1.   Årsregnskabet opstilles i euro og omfatter:

a)

balancen og resultatopgørelsen, der viser alle aktiver og passiver, den finansielle stilling og det økonomiske resultat pr. 31. december i det forløbne regnskabsår; årsregnskabet opstilles efter de regnskabsregler, der er omhandlet i artikel 143 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012

b)

pengestrømsopgørelsen, der viser regnskabsårets indbetalinger og udbetalinger og den endelige likviditetssaldo

c)

opgørelsen over bevægelser på nettoaktiver med en oversigt over bevægelser på reserver i løbet af året og de kumulerede resultater.

2.   Noterne til årsregnskabet supplerer og indeholder bemærkninger til oplysningerne i de i stk. 1 nævnte regnskaber og giver alle de yderligere oplysninger, der foreskrives i internationalt anerkendt regnskabspraksis, når disse oplysninger er relevante i forbindelse med EU-organets virksomhed.

Artikel 97

Beretninger om budgetgennemførelsen

1.   Beretningerne om budgetgennemførelsen opstilles i euro. De omfatter:

a)

beretninger, der sammenfatter alle budgettransaktioner i regnskabsåret med hensyn til indtægter og udgifter

b)

forklarende noter, der indeholder supplerende oplysninger om og noter til de heri indeholdte oplysninger.

2.   Budgetresultatet består af differencen mellem:

de samlede oppebårne indtægter i det pågældende regnskabsår

de samlede betalinger foretaget over det pågældende regnskabsårs bevillinger, med tillæg af bevillinger for samme regnskabsår, der er fremført.

Den difference, der er omhandlet i første afsnit, forhøjes eller nedsættes dels med nettobeløbet for annullerede bevillinger fremført fra tidligere regnskabsår, dels med:

overskridelser — i form af betalinger — af ikke-opdelte bevillinger fremført fra forudgående regnskabsår, såfremt disse overskridelser skyldes udsving i eurokurserne

nettoresultatet af kursgevinster og kurstab i løbet af regnskabsåret, såvel realiserede som ikke-realiserede.

3.   Beretningerne om budgetgennemførelsen opstilles efter samme struktur, som er anvendt i EU-organets budget.

Artikel 98

Foreløbige regnskaber

1.   EU-organets regnskabsfører sender senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår sit foreløbige årsregnskab til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten.

2.   EU-organets regnskabsfører sender ligeledes senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår en regnskabspakke til Kommissionens regnskabsfører i et standardiseret format, der fastlægges af Kommissionens regnskabsfører med henblik på konsolideringen.

Artikel 99

Godkendelse af det endelige årsregnskab

1.   I henhold til artikel 148, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 fremsætter Revisionsretten senest den 1. juni efter det afsluttede regnskabsår sine bemærkninger om EU-organets foreløbige årsregnskab.

2.   Efter modtagelse af Revisionsrettens bemærkninger vedrørende det foreløbige regnskab udarbejder regnskabsføreren EU-organets endelige årsregnskab, jf. artikel 50. Direktøren fremsender årsregnskabet til bestyrelsen, som derpå afgiver en udtalelse.

3.   Regnskabsføreren sender senest den 1. juli det endelige årsregnskab og bestyrelsens udtalelse til Kommissionens regnskabsfører, Revisionsretten, Europa-Parlamentet og Rådet.

EU-organets regnskabsfører sender ligeledes senest den 1. juli en regnskabspakke til Kommissionens regnskabsfører i et standardiseret format, der fastlægges af Kommissionens regnskabsfører med henblik på konsolideringen.

4.   EU-organets regnskabsfører sender ligeledes en forvaltningserklæring, der dækker dette endelige årsregnskab, til Revisionsretten, med kopi til Kommissionens regnskabsfører, på samme dato som fremsendelsen af dette endelige årsregnskab.

Det endelige årsregnskab ledsages af en note fra regnskabsføreren, hvori sidstnævnte erklærer, at det endelige årsregnskab er udfærdiget i overensstemmelse med dette afsnit og med de gældende regnskabsmæssige principper, regler og metoder.

EU-organets endelige regnskab offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 15. november i det følgende år.

5.   Direktøren fremsender senest den 30. september efter det afsluttede regnskabsår et svar til Revisionsretten på de bemærkninger, som denne har fremsat i forbindelse med sin årsberetning. EU-organets svar sendes samtidig til Kommissionen.

KAPITEL 2

Regnskabsføring og formuefortegnelse

Afdeling 1

Fælles bestemmelser

Artikel 100

Regnskabssystemet

1.   EU-organets regnskabssystem er et budgetstyrings- og regnskabssystem, hvori data indlæses, klassificeres og registreres.

2.   Regnskabssystemet består af et almindeligt regnskab og et bevillingsregnskab. Regnskaberne føres i euro og på basis af kalenderåret.

3.   Den anvisningsberettigede kan endvidere føre et omkostningsregnskab.

Artikel 101

Fælles krav til institutionernes regnskabssystem

De regnskabsregler og den harmoniserede regnskabskontoplan, der skal anvendes af EU-organet, vedtages af Kommissionens regnskabsfører i overensstemmelse med artikel 152 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Afdeling 2

Det almindelige regnskab og bevillingsregnskabet

Artikel 102

Det almindelige regnskab

I det almindelige regnskab registreres i kronologisk rækkefølge og efter det dobbelte bogholderis metode alle begivenheder og transaktioner, der påvirker den EU-organets økonomiske og finansielle situation samt formuestilling.

Artikel 103

Bogføring i det almindelige regnskab

1.   Kontienes saldi og de enkelte kontobevægelser i det almindelige regnskab bogføres.

2.   Alle regnskabsposteringer, herunder regnskabsmæssige korrektioner, skal være baseret på bilag, hvortil posteringerne henviser.

3.   Regnskabssystemet skal etablere et klart revisionsspor for hver enkelt regnskabspostering.

Artikel 104

Korrektioner

EU-organets regnskabsfører foretager efter regnskabsårets udløb og frem til aflæggelsen af det endelige regnskab de korrektioner, der er nødvendige for at sikre, at der opstilles et formelt korrekt og pålideligt årsregnskab, som giver et retvisende billede. Sådanne korrektioner skal være i overensstemmelse med de regnskabsregler, der er omhandlet i artikel 101.

Artikel 105

Opstilling af bevillingsregnskab

1.   Bevillingsregnskabet giver et detaljeret billede af EU-organets budgetgennemførelse.

2.   Med henblik på stk. 1 registreres i bevillingsregnskabet alle de i afsnit IV omhandlede transaktioner vedrørende gennemførelse af budgettet med hensyn til indtægter og udgifter.

Artikel 106

Formuefortegnelse

1.   EU-organet skal føre fortegnelser, der viser mængden og værdien af alle de materielle, immaterielle og finansielle anlægsaktiver, der udgør EU-organets formue, efter en model vedtaget af Kommissionens regnskabsfører.

EU-organet kontrollerer, at oplysningerne i disse fortegnelser stemmer overens med de virkelige forhold.

2.   Salg af EU-organets materielle aktiver skal annonceres på passende måde.

AFSNIT X

EKSTERN REVISION, DECHARGE OG BEKÆMPELSE AF SVIG

Artikel 107

Ekstern revision

1.   En uafhængig ekstern revisor skal bekræfte, at EU-organets årsregnskaber giver et korrekt billede af EU-organets indtægter, udgifter og finansielle stilling, inden konsolideringen i EU-organets endelige årsregnskab.

Medmindre andet er bestemt i oprettelsesakten, udarbejder Revisionsretten en særlig årsberetning om EU-organet i overensstemmelse med kravene i artikel 287, stk. 1, i TEUF.

Revisionsretten tager i forbindelse med udarbejdelsen af denne beretning det revisionsarbejde, der er udført af uafhængige eksterne revisorer, og de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på revisorernes konklusioner, med i betragtning.

2.   EU-organet sender sit endeligt vedtagne årsregnskab til Revisionsretten. EU-organet underretter så snart som muligt Revisionsretten om alle beslutninger og foranstaltninger, som det træffer i henhold til artikel 10, 14, 19 og 23.

3.   Revisionsrettens kontrol gennemføres i overensstemmelse med artikel 158-163 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Artikel 108

Tidsplan for dechargeproceduren

1.   Efter henstilling fra Rådet meddeler Europa-Parlamentet inden den 15. maj i år n+2, medmindre andet er fastsat i oprettelsesakten, direktøren decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret n. Direktøren underretter bestyrelsen om Europa-Parlamentets bemærkninger i den beslutning, der ledsager afgørelsen om decharge.

2.   Hvis den frist, der er nævnt i stk. 1, ikke kan overholdes, oplyser Europa-Parlamentet eller Rådet direktøren om årsagerne til, at afgørelsen har måttet udsættes.

3.   Hvis Europa-Parlamentet udsætter afgørelsen om decharge, bestræber direktøren sig på i samarbejde med bestyrelsen snarest muligt at træffe foranstaltninger, der kan fjerne eller gøre det lettere at fjerne hindringerne for denne afgørelse.

Artikel 109

Dechargeproceduren

1.   Dechargeafgørelsen omfatter regnskaberne over alle EU-organets indtægter og udgifter, den heraf følgende saldo og EU-organets aktiver og passiver som opført på balancen.

2.   Med henblik på at meddele decharge gennemgår Europa-Parlamentet næst efter Rådet EU-organets regnskaber, årsregnskabet og balancen. Europa-Parlamentet gennemgår også Revisionsrettens årsberetning med tilhørende svar fra direktøren for EU-organet samt de af Revisionsrettens særberetninger, der er relevante for det pågældende regnskabsår, og Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

3.   På anmodning af Europa-Parlamentet forelægger direktøren i overensstemmelse med artikel 165, stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 966/2012 alle de oplysninger for Europa-Parlamentet, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende.

Artikel 110

Opfølgende foranstaltninger

1.   Direktøren træffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i Europa-Parlamentets afgørelse om decharge samt de kommentarer, der ledsager Rådets henstilling om decharge.

2.   Efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet aflægger direktøren beretning om, hvilke foranstaltninger vedkommende har truffet på baggrund af disse bemærkninger og kommentarer. Direktøren fremsender en kopi heraf til Kommissionen og Revisionsretten.

Artikel 111

Kommissionens, Revisionsrettens og OLAF's kontrol på stedet

1.   EU-organet giver Kommissionens personale og andre personer, som den har godkendt, samt Revisionsretten adgang til dets kontorlokaler og alle relevante oplysninger, herunder i elektronisk form, i det omfang det er nødvendigt for at udføre deres revisioner.

2.   Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan udføre undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet i henhold til de bestemmelser og procedurer, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (9) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (10) med henblik på at fastslå, om der er tale om svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der påvirker Unionens finansielle interesser i forbindelse med tilskud eller kontrakt tildelt ifølge denne forordning.

3.   Med forbehold af stk. 1 og 2 skal EU-organets samarbejdsaftaler med tredjelande og med internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og indgåelse af offentlige kontrakter indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt giver Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og undersøgelse i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

AFSNIT XI

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 112

Europa-Parlamentets og Rådets anmodninger om oplysninger

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har ret til at indhente alle relevante oplysninger og forklaringer fra EU-organet vedrørende budgetspørgsmål, der henhører under deres respektive kompetenceområder.

Artikel 113

Vedtagelse af EU-organets nye finansforordning

Hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 208 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, vedtager en ny finansforordning med henblik på ikrafttrædelse den 1. januar 2014 eller under alle omstændigheder senest seks måneder efter den dato, hvor organet er omfattet af nævnte artikel 208 som følge af tildelingen af et bidrag over det almindelige budget.

Artikel 114

Gennemførelsesbestemmelser til EU-organets finansforordning

Bestyrelsen vedtager på forslag af direktøren og med Kommissionens forhåndsgodkendelse om nødvendigt gennemførelsesbestemmelserne til EU-organets egen finansforordning.

Artikel 115

Ophævelse

Forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 ophæves med virkning fra den 1. januar 2014. Dog finder artikel 40 fortsat anvendelse frem til den 31. december 2014, og artikel 27, stk. 4 og 7, finder fortsat anvendelse frem til den 31. december 2015.

Artikel 116

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2014. Dog finder artikel 47 og artikel 82, stk. 5, anvendelse fra den 1. januar 2015, og artikel 32 samt artikel 33, stk. 5 og 8, finder anvendelse fra den 1. januar 2016.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. september 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72).

(3)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1).

(4)  Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(7)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

(8)  Rådets forordning (EF) nr. 2965/94 af 28.11.1994 om oprettelse af et oversættelsescenter for Den Europæiske Unions organer (EFT L 314 af 7.12.1994, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(10)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).


7.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 328/69


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1272/2013

af 6. december 2013

om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår polycykliske aromatiske kulbrinter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (1), særlig artikel 68, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Benzo[a]pyren, benzo[e]pyren, benzo[a]anthracen, chrysen, benzo[b]fluoranthen, benzo[j]fluoranthen, benzo[k]fluoranthen og dibenzo[a,h]anthracen, i det følgende benævnt »polycykliske aromatiske kulbrinter« (PAH'er), er klassificeret som kræftfremkaldende stoffer i kategori 1B i overensstemmelse med bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (2).

(2)

Disse PAH'er findes i plast- og gummidele i en bred vifte af forbrugerprodukter. De er til stede som urenheder i nogle af de råmaterialer, der anvendes til fremstilling af sådanne produkter, navnlig i blødgøringsolier og i carbon black. Stofferne tilsættes ikke bevidst til de pågældende produkter, og de har ikke nogen specifik funktion som bestanddele af plast- eller gummidelene.

(3)

I henhold til punkt 28 i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 er det forbudt at sælge disse PAH'er som selvstændige stoffer eller i blandinger til privat brug. Desuden er der ved punkt 50 i bilag XVII til samme forordning fastsat begrænsninger for forekomsten af PAH'er i blødgøringsolier til fremstilling af dæk.

(4)

Det fremgår af oplysninger, som Tyskland har forelagt Kommissionen, at produkter, der indeholder PAH'er, kan udgøre en risiko for forbrugernes sundhed ved indtagelse, absorption gennem huden og i visse tilfælde ved indånding.

(5)

Konklusionen vedrørende risikoen for forbrugerne baseredes på den anslåede dermale eksponering for PAH'er i forbindelse med anvendelse af visse forbrugerprodukter under de værst tænkelige realistiske anvendelsesbetingelser. Man konstaterede, at denne eksponering overskred det afledte minimumseffektniveau (DMEL) (3), der var fastlagt for benzo[a]pyren, som blev brugt som surrogat for toksiciteten af andre PAH'er.

(6)

Kommissionen har vurderet de oplysninger, Tyskland har fremlagt, og konkluderet, at produkter indeholdende PAH'er udgør en risiko for forbrugerne, hvilket indikerer, at en begrænsning ville kunne reducere risikoen. Kommissionen har desuden hørt industrien og andre interesseparter om virkningerne af at begrænse forekomsten af PAH i produkter, der vil kunne blive anvendt af forbrugere.

(7)

For at beskytte forbrugernes sundhed mod den risiko, der er forbundet med eksponering for PAH'er i produkter, bør der fastsættes grænser for indholdet af PAH i de plast- eller gummidele af produkterne, som forbrugerne kan komme i kontakt med, ligesom det bør forbydes at markedsføre produkter, der indeholder en eller flere PAH i koncentrationer på over 1 mg/kg i de pågældende dele.

(8)

Under hensyntagen til børns sårbarhed bør der fastsættes en lavere grænseværdi. Markedsføring af legetøj og småbørnsartikler, der indeholder en eller flere PAH'er i koncentrationer på over 0,5 mg/kg i de plast- eller gummidele, som de kan komme i kontakt med, bør derfor forbydes.

(9)

Denne begrænsning bør kun gælde for de dele af produkterne, der — enten i længere tid ad gangen eller kortvarigt gentagne gange — kommer i direkte kontakt med menneskers hud eller mundhule under normale eller med rimelighed forventelige anvendelsesbetingelser. Produkter eller dele heraf, som kun kortvarigt og sjældent er i kontakt med huden eller mundhulen, bør ikke være omfattet af begrænsningen, idet eksponeringen for PAH'er fra disse produkter/dele ville være ubetydelig. Der bør udarbejdes yderligere retningslinjer desangående.

(10)

Der findes alternative råmaterialer med et lavt indhold af PAH'er på markedet i EU. Disse omfatter carbon black og olier, der opfylder kravene i Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer (4).

(11)

Kommissionen bør revurdere de eksisterende grænseværdier, der er vedtaget med denne begrænsning, især i lyset af nye videnskabelige oplysninger, herunder oplysninger om migration af PAH'er fra plast- og gummimaterialer i de produkter, der er omfattet, såvel som alternative råmaterialer. Desuden bør tilgængeligheden og pålideligheden af testmetoder overvejes i forbindelse med revurderingen af nye videnskabelige oplysninger.

(12)

Forordning (EF) nr. 1907/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

De berørte parter bør indrømmes en rimelig frist til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme denne forordning.

(14)

Begrænsning af markedsføringen af brugte produkter og produkter, der allerede indgår i leverandørkæden pr. den dato, hvorfra denne forordning anvendes, ville kunne vanskeliggøre håndhævelsen. Begrænsningen bør derfor ikke gælde for produkter, der er markedsført første gang inden denne dato.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 27. december 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

(2)  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.

(3)  http://www.echa.europa.eu/documents/10162/13643/information_requirements_part_b_da.pdf.

(4)  EUT L 12 af 15.1.2011, s. 1.


BILAG

I punkt 50, kolonne 2, i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 indsættes som stk. 5, 6, 7 og 8:

 

»5.

Artikler må ikke markedsføres med henblik på levering til privat brug, hvis de indeholder gummi- eller plastbestanddele, der kommer i direkte enten langvarig eller gentagen kortvarig berøring med hud eller mundhule hos mennesker under normale eller med rimelighed forventelige anvendelsesbetingelser, og som indeholder mere end 1 mg/kg (0,0001 vægtprocent af den pågældende bestanddel) af en eller flere af de angivne PAH'er.

Sådanne artikler omfatter bl.a.:

sportsudstyr, såsom cykler, golfkøller, ketsjere

husholdningsartikler, indkøbstasker og lignende på hjul, gangstativer

redskaber og værktøj til brug i hjemmet

beklædningsgenstande, fodtøj, handsker, sportsudstyr

urremme, håndledsbånd, masker, svederemme.

6.

Legetøj, herunder aktivitetslegetøj, og småbørnsartikler må ikke markedsføres, hvis de indeholder gummi- eller plastbestanddele, der kommer i direkte enten langvarig eller gentagen kortvarig berøring med hud eller mundhule hos mennesker under normale eller med rimelighed forventelige anvendelsesbetingelser, og som indeholder mere end 0,5 mg/kg (0,00005 vægtprocent af den pågældende bestanddel) af en eller flere af de angivne PAH'er.

7.

Stk. 5 og 6 finder ikke anvendelse på artikler markedsført første gang før den 27. december 2015.

8.

Senest 27. december 2017 revurderer Kommissionen grænseværdierne i stk. 5 og 6 på baggrund af nye videnskabelige oplysninger, herunder om migration af PAH'er fra de i samme stykke nævnte artikler, og oplysninger om alternative råmaterialer og ændrer om nødvendigt stk. 5 og 6 i overensstemmelse hermed.«


7.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 328/72


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1273/2013

af 6. december 2013

om ændring af forordning (EU) nr. 454/2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for persontrafikken i det transeuropæiske jernbanesystem

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (1), særlig artikel 6, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 7 i Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 af 5. maj 2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for persontrafikken i det transeuropæiske jernbanesystem (2) (i det følgende benævnt »TAP-TSI'en«) skal forordningen ændres under hensyntagen til resultaterne af fase 1 som beskrevet i afsnit 7.2 i bilag I til TAP-TSI'en.

(2)

Afsnit 7.2.2.2 i bilag I til TAP-TSI'en fastsætter, at Det Europæiske Jernbaneagentur (i det følgende benævnt »agenturet«) skal vurdere interesseparternes projektleverancer i form af IT-specifikationer, styringsplan og helhedsplan for at fastslå, om de tilsigtede mål for fase 1 er nået.

(3)

Kommissionen har fra agenturet modtaget henstilling ERA/REC/09-2012/INT af 31. oktober 2012, der indeholder en række udkast til ændringer af TAP-TSI'en.

(4)

Den styregruppe, der er nedsat i henhold til afsnit 7.2.1 i TAP-TSI'en, har drøftet agenturets henstilling og navnlig den retlige status af projektleverancerne i fase 1. Den har besluttet at ændre visse IT-specifikationers status til praktiske vejledninger.

(5)

Forordning (EU) nr. 454/2011 bør derfor ændres.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 29, stk. 1, i direktiv 2008/57/EF —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 454/2011 foretages følgende ændringer:

a)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere, stationsledere, billetforhandlere og agenturet bidrager til arbejdet i fase 2 som specificeret i bilag I, afsnit 7.3, ved at stille funktionsmæssige og tekniske oplysninger og ekspertise til rådighed.«

b)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Jernbanesektorens repræsentative organer på europæisk niveau, jf. artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 881/2004 (3), videreudvikler sammen med en repræsentant for billetforhandlerne og en repræsentant for de europæiske passagerer delsystemet Trafiktelematik for persontrafikken som specificeret i bilag I, afsnit 7.3. Projektleverancerne fra fase 1 (praktiske vejledninger, arkitektur, styringsplan og helhedsplan) gøres offentligt tilgængelige på agenturets websted.

(3)  EUT L 164 af 30.4.2004, s. 1.«"

c)

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

Medlemsstaterne sikrer, at jernbanevirksomhederne, infrastrukturforvalterne, stationslederne og billetforhandlerne er orienteret om denne forordning, og udpeger et nationalt kontaktpunkt for opfølgning af dens gennemførelse. Det nationale kontaktpunkts rolle beskrives i bilag VI.«

d)

Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

1.   Forordningen ændres under hensyntagen til resultaterne af fase 2 som beskrevet i bilag I, afsnit 7.3.

2.   Agenturet ændrer det tekniske dokument B.60 (»Arkitektur«) under hensyntagen til resultaterne af fase 1 og efter proceduren i artikel 3.«

Artikel 2

Bilagene til forordning (EU) nr. 454/2011 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1.

(2)  EUT L 123 af 12.5.2011, s. 11.


BILAG I

Bilagene til forordning (EU) nr. 454/2011 ændres således:

1)

I bilag I foretages følgende ændringer:

a)

Afsnit 4.2.1 affattes således:

»4.2.1.   Udveksling af køreplansdata

Dette grundparameter fastsætter, hvordan jernbanevirksomheden skal udveksle køreplansdata.

Dette grundparameter skal sikre, at der stilles køreplaner til rådighed, der omfatter de nedenfor definerede dataelementer.

Dette grundparameter skal desuden sikre, at hver jernbanevirksomhed stiller korrekte og ajourførte køreplansdata til rådighed.

Bestemmelserne i dette grundparameter finder anvendelse på jernbanevirksomhedens persontrafik.

Dette grundparameter skal omfatte følgende proces:«

b)

Afsnit 4.2.2 affattes således:

»4.2.2.   Udveksling af tarifdata

Dette grundparameter fastsætter, hvordan jernbanevirksomheden skal udveksle tarifdata.

Dette grundparameter skal sikre, at der stilles tarifdata til rådighed i det nedenfor fastlagte format.

Bestemmelserne i dette grundparameter gælder for alle jernbanevirksomhedens passagertariffer for indenlandske, internationale salg og udlandssalg.

Dette grundparameter skal omfatte følgende proces:«

c)

Afsnit 4.2.2.1 affattes således:

»4.2.2.1.   Jernbanevirksomheden stiller sine egne tariffer til rådighed for andre jernbanevirksomheder, bemyndigede offentlige organer og tredjeparter

Uden at det berører passagerernes rettigheder, skal hver enkelt jernbanevirksomhed på grundlag af distributionsaftaler ved adgangsgaranti stille sine tariffer (inklusive taksttabeller) til rådighed for de jernbanevirksomheder, som den giver tilladelse til at sælge, de tredjeparter, som den giver tilladelse til at sælge, og for bemyndigede offentlige organer. Jernbanevirksomheden skal sikre, at tarifdataene er korrekte og ajourførte. Når en jernbanevirksomhed driver en transportforbindelse, for hvilken den er en blandt flere medoperatører, skal den sammen med alle de andre medoperatører sørge for, at dens del af tarifdataene er korrekte og ajourførte.

Hovedindholdet af de tarifdata, der forudsættes benyttet ved internationale salg eller udlandssalg, er fastsat i bilag IV.

Tarifdata, der forudsættes benyttet ved internationale salg eller udlandssalg, skal stilles til rådighed mindst så lang tid i forvejen som anført i bilag IV.

Ovenstående proces og de oplysninger, der benyttes til den, skal, for så vidt angår data, der forudsættes benyttet ved internationale salg eller udlandssalg, efterleve følgende tekniske dokumenter:

B. 1 (se bilag III)

B. 2 (se bilag III)

B.3 (se bilag III).

Ovenstående proces og de oplysninger, der benyttes til den, skal, for så vidt angår tarifdata, der forudsættes benyttet ved indlandssalg, efterleve de tekniske dokumenter, som agenturet skal udarbejde (se bilag II).«

d)

I afsnit 4.2.6, tredje afsnit, udgår følgende andet punktum:

»Bestemmelserne i dette grundparameter om elektronisk anmodning/bekræftelse skal finde anvendelse, hvis der foreligger en aftale mellem den anmodende part og de parter, anmodningen er rettet til.«

e)

I afsnit 4.2.6.1 erstattes ordlyden i andet afsnit, andet punktum:

»Webstedet skal efterleve retningslinjerne for webindholds tilgængelighed, som tager hensyn til personer med nedsat hørelse og/eller syn.«

med følgende ordlyd:

»Dette websted skal være tilgængeligt for personer med handicap«.

f)

Afsnit 4.2.6.2 affattes således:

»4.2.6.2.   Hvis jernbanevirksomheden eller billetforhandleren benytter it-kommunikation til forespørgsel om leveringsmulighed/reservation af assistance til bevægelseshæmmede, skal en sådan anmodning opfylde de relevante bestemmelser.

Det anmodende distributionssystem skal sende forespørgsler om leveringsmulighed/reservation til systemet om den specificerede type assistance for det relevante tog.

Der skal være følgende hovedtyper af anmodninger:

forespørgsel om leveringsmulighed

reservationsanmodning

anmodning om delvis annullering

anmodning om fuld annullering.

Denne proces skal gennemføres efter en kundeanmodning, der overføres til jernbanevirksomhedens eller billetforhandlerens system.

Dataelementerne og informationsindholdet i den meddelelse, der benyttes til at efterleve forpligtelserne, skal:

enten efterleve de elementer, der er defineret i teknisk dokument B.10 (se bilag III), og i så fald skal alle modtagende systemer kunne forstå og besvare anmodningen

eller opfylde andre standarder, og i så fald skal det modtagende system kun kunne forstå og besvare anmodningen.«

g)

Afsnit 7.2.3 affattes således:

»Projektleverancer

Projektleverancerne for fase 1 omfatter følgende:

1)

Praktiske vejledninger, der indeholder funktionelle, tekniske og ydeevnemæssige specifikationer, dertil hørende data, grænsefladekrav, sikkerhedskrav og kvalitetskrav.

2)

Hovedtrækkene i systemets samlede arkitektur.

3)

Helhedsplanen, herunder:

Identifikation af de aktiviteter, der er nødvendige for at realisere systemet.

En overgangsplan, der omfatter et sæt faser, som via verificérbare, håndgribelige delresultater fører frem til målsystemet fra interesseparternes nuværende ramme af informations- og kommunikationssystemer.

En detaljeret milepælsplan.

En risikovurdering af de afgørende faser i helhedsplanen.

En vurdering af de samlede livscyklusomkostninger ved ibrugtagning og drift af systemet sammen med en derpå byggende investeringsplan og den relevante cost-benefit-analyse.

4)

Styringsplanen, der skal identificere de styringsstrukturer, -metoder og -procedurer, der vil kunne understøtte udviklingen og valideringen af systemet og derpå dets ibrugtagning og den praktiske drift og forvaltning af det i hele dets levetid (herunder håndtering af tvister mellem de involverede parter inden for rammerne af denne TSI).«

h)

Kapitel 7.3 affattes således:

»7.3.   Fase 2 — Udvikling

Alle berørte aktører skal udvikle systemet i overensstemmelse med bestemmelserne i projektleverancerne for fase 1 som følger:

a)

Projektstyring

For at sikre en hensigtsmæssig udvikling af systemet skal aktørerne gradvist gennemføre styringsstrukturen som beskrevet i det tekniske dokument B.61 (se bilag V).

Samtlige aktørers roller og ansvarsopgaver skal tilpasses i takt med indførelsen af den nye styringsstruktur som beskrevet i det tekniske dokument B.61.

Den styregruppe, der er nedsat i fase 1, videreføres i fase 2, indtil styringsstrukturen, jf. det tekniske dokument B.61, er fuldt operationel. Styregruppens forretningsorden vil blive ajourført i overensstemmelse med gruppens nye rolle, som består i at overvåge gennemførelsen af den nye styringsstruktur, den arkitektur, der er udviklet i fase 1, og de enkelte virksomheders udvikling af systemet, idet der navnlig tages hensyn til overensstemmelsen med de praktiske vejledninger, der offentliggøres og ajourføres af agenturet. Inden styregruppen anerkender, at fase 2 er afsluttet, fremsætter den en udtalelse om de praktiske vejledningers retlige status og ejerskabet til dem.

Hvis den nye styringsstruktur er i fuld overensstemmelse med det tekniske dokument B.61, formodes den at være i overensstemmelse med kravene i denne forordning. I betragtning af dokumentets karakter og nødvendigheden af løbende at tilpasse styringsstrukturen til markedets behov bør enhver afvigelse fra bestemmelserne imidlertid omgående meldes til styregruppen, der vil vurdere afvigelsen og afgøre, om det tekniske dokument og/eller dets retlige status skal tilpasses ved udgangen af fase 2.

b)

Helhedsplan

For at sikre en hensigtsmæssig udvikling af systemet skal alle berørte aktører samarbejde og gennemføre systemet i fuld overensstemmelse med helhedsplanen som beskrevet i agenturets tekniske dokument B.62 (se bilag V).

c)

Udvikling af systemet

Alle berørte aktører skal samarbejde og udvikle systemets detailarkitektur i overensstemmelse med bestemmelserne i agenturets tekniske dokument B.60 (se bilag V).

Alle berørte aktører skal samarbejde og udvikle systemet og dets dele, så de i så vid udstrækning som muligt er i overensstemmelse med de praktiske vejledninger som beskrevet i de tekniske dokumenter:

 

B.50 (se bilag III)

 

B.51 (se bilag III)

 

B.52 (se bilag III)

 

B.53 (se bilag III)

 

B.54 (se bilag III)

 

B.55 (se bilag III)

 

B.56 (se bilag III)

Hvis systemet er i fuld overensstemmelse med disse tekniske dokumenter, formodes det at være i overensstemmelse med de tekniske krav i denne forordning. Enhver afvigelse fra de praktiske vejledninger skal meldes til styregruppen, der vil vurdere afvigelsen som led i udførelsen af sine opgaver som beskrevet i litra a). Da de praktiske vejledninger B.50-B.56, der henvises til i bilag III, ikke er obligatoriske specifikationer, er de ikke genstand for ændringsstyring.«

2)

Bilag III affattes således:

»BILAG III

Liste over tekniske dokumenter

Reference

Betegnelse

B.1. (V1.1.1)

Computergenerering og -udveksling af tarifdata, der forudsættes anvendt ved internationale salg eller udlandssalg — NRT-billetter

B.2. (V1.1)

Computergenerering og -udveksling af tarifdata, der forudsættes anvendt ved internationale salg eller udlandssalg — IRT-billetter (med integreret pladsreservation)

B.3. (V1.1)

Computergenerering og -udveksling af tarifdata, der forudsættes anvendt ved internationale salg eller udlandssalg — Særtilbud

B.4. (V1.1.1)

Implementeringsvejledning for EDIFACT-meddelelser om udveksling af køreplansdata

B.5. (V1.1)

Elektronisk reservation af sidde-/ligge-/sovevognspladser og elektronisk tilvejebringelse af rejsehjemmel — Udveksling af meddelelser

B.6. (V1.1)

Elektronisk reservation af sidde-/ligge-/sovevognspladser og elektroniske tilvejebringelse af transportdokumenter (RCT2-standarder)

B.7. (V1.1.1)

International jernbanebillet til udprintning hjemme

B.8. (V1.1)

Numerisk standardkodning for jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og andre virksomheder, der er involveret i jernbanetransportkæder

B.9. (V1.1)

Numerisk standardkodning af lokaliteter

B.10 (V1.1)

Elektronisk reservation af assistance til bevægelseshæmmede — Udveksling af meddelelser

B.30. (V1.1)

Oversigt — katalog over meddelelser/datasæt til brug for jernbanevirksomheders og infrastrukturforvalteres kommunikation om TSI'en om Trafiktelematik for persontrafikken

B.50. (V1.0)

Praktisk vejledning, køreplaner

B.51. (V1.0)

Praktisk vejledning, tariffer

B.52. (V1.0)

Praktisk vejledning, reservationer

B.53. (V1.0)

Praktisk vejledning, direkte indfrielse

B.54. (V1.0)

Praktisk vejledning, indirekte indfrielse

B.55. (V1.0)

Praktisk vejledning, assistance til bevægelseshæmmede

B.56. (V1.0)

Praktisk vejledning, kommunikation mellem jernbanevirksomhed og infrastrukturforvalter«

3)

Bilag IV, afsnit C.1, affattes således:

»C.1.   NRT-tariffer

Data om NRT-tariffer skal have følgende hovedindhold:

serier

produkter

forbindelser

operatørkoder

taksttabeller

stationsliste.

NRT-tariffer skal stilles til rådighed på forhånd som fastsat i salgsvilkårene for dem.«

4)

Følgende bilag V tilføjes:

»BILAG V

Liste over tekniske dokumenter vedrørende detailarkitektur, styringsplan og helhedsplan

Reference

Betegnelse

B.60 (V1.0)

Detailarkitektur for trafiktelematik for persontrafikken (TAP)

B.61 (V1.0)

Styringsplan for trafiktelematik for persontrafikken (TAP)

B.62 (V1.0)

Helhedsplan for trafiktelematik for persontrafikken (TAP)«

5)

Følgende bilag VI tilføjes:

»BILAG VI

Opgaver, der skal varetages af det nationale kontaktpunkt for TAF/TAP

1)

Fungere som kontaktpunkt mellem agenturet, styregruppen for telematikapplikationer for godstrafikken/persontrafikken (TAF/TAP) og aktørerne på jernbaneområdet (infrastrukturforvaltere, jernbanevirksomheder, ihændehavere af godsvogne, stationsledere, billetforhandlere og relevante sammenslutninger) i medlemsstaten for at sikre, at aktørerne inddrages i TAF/TAP og er bekendt med den generelle udvikling og styregruppens beslutninger.

2)

Videreformidle problemer og spørgsmål fra medlemsstatens aktører på jernbaneområdet til TAF/TAP-styregruppen via næstformændene i den udstrækning problemerne er kendt, og der er ønske om at tage dem op.

3)

Varetage kontakten med medlemsstatens medlem af Udvalget for Interoperabilitet og Sikkerhed i Jernbanerne og sikre, at vedkommende orienteres om nationale spørgsmål om TAF/TAP forud for hvert møde i udvalget, og at udvalgets beslutninger om TAF/TAP meddeles de berørte aktører på jernbaneområdet på passende vis.

4)

Medlemsstaten sikrer, at alle jernbanevirksomheder med licens og andre aktører på jernbaneområdet (infrastrukturforvaltere, jernbanevirksomheder, ihændehavere af godsvogne, stationsledere og billetforhandlere) kontaktes og informeres om det nationale kontaktpunkt samt opfordres til at henvende sig til kontaktpunktet, hvis der ikke allerede er etableret kontakt.

5)

Gøre medlemsstatens aktører på jernbaneområdet, for så vidt som disse er kendt, opmærksomme på deres forpligtelser i henhold til TAF- og TAP-forordningerne.

6)

Samarbejde med medlemsstaten om at sikre, at der udpeges et organ til at registrere primære lokalitetskoder i den centrale database over lokalitetskoder (»Central Reference Domain«). Navnet på det udpegede organ skal meddeles Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport med henblik på en passende videreformidling.

7)

Fremme udveksling af oplysninger mellem aktørerne på jernbaneområdet (infrastrukturforvaltere, jernbanevirksomheder, ihændehavere af godsvogne, stationsledere, billetforhandlere og relevante sammenslutninger) i medlemsstaten.«


7.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 328/79


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1274/2013

af 6. december 2013

om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 og af bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 for så vidt angår visse fødevaretilsætningsstoffer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (1), særlig artikel 10, stk. 3, artikel 14, og artikel 30, stk. 5, og

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (2), særlig artikel 7, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der fastlagt en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser.

(2)

I bilag III til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der fastlagt en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer, fødevarearomaer og næringsstoffer, og deres anvendelsesbetingelser.

(3)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 (3) er der fastsat specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer, der er opført i bilag II og III til forordning (EF) nr. 1333/2008.

(4)

Disse lister kan opdateres i overensstemmelse med den fælles procedure, jf. artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1331/2008, enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.

(5)

Når specifikationerne opdateres, skal der tages hensyn til de specifikationer og analysemetoder for fødevaretilsætningsstoffer, der er fastsat i specifikationerne fra Det Fælles FAO-WHO-ekspertudvalg for Fødevaretilsætningsstoffer, som er vedtaget af Codex Alimentarius-Kommissionen, samt til det internationale nummereringssystem for fødevaretilsætningsstoffer, dvs. INS-navnet (4).

(6)

Navnet på fødevarefarvestoffet, der i dag er godkendt som »Black PN (Brilliant Black BN)« (E 151), bør — af klarhedshensyn og for at skabe overensstemmelse med det navn, stoffet er registreret under i INS - ændres til »Brilliant Black PN« på EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser samt i specifikationerne for dette tilsætningsstof.

(7)

I specifikationerne for fødevaretilsætningsstoffet algecarotener (E 160a (iv)) hedder det i den nuværende definition: »Blandede carotener kan også fremstilles af stammer af algen Dunaliella salina, som dyrkes i store saltsøer i Whyalla, South Australia […]«; der henvises således til en specifik lokalitet, hvor algen dyrkes, dvs. Whyalla. I de seneste år er den globale efterspørgsel efter algecarotener imidlertid steget, og der er anlagt yderligere saltsøer i Australien og i andre lande. Hverken i de nuværende specifikationer for algecarotener fra Det Fælles FAO-WHO-ekspertudvalg for Fødevaretilsætningsstoffer (5) eller i udtalelsen fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet om revurdering af blandede carotener (E 160a (i)) og beta-caroten (E 160a (ii)) som fødevaretilsætningsstof (6) angives det, hvor Dunaliella salina dyrkes eller kan dyrkes. For at undgå markedsforstyrrelser bør beskrivelsen af algecarotener (E 160a (iv)) i specifikationerne derfor ændres.

(8)

Forordning (EU) nr. 231/2012 indeholder fejl i specifikationerne for calciumhydrogensulfit (E 227) og kaliumhydrogensulfit (E 228). Disse fejl bør rettes.

(9)

I forordning (EU) nr. 231/2012 er der også fastsat specifikationer for mikrokrystallinsk cellulose (E 460 (i)), hvoraf det fremgår, at synonymet for dette fødevaretilsætningsstof er cellulosegel. Codex Alimentarius vedtog et dobbeltnavn for mikrokrystallinsk cellulose (E 460 (i)), og stoffets INS-navn er således »mikrokrystallinsk cellulose (cellulosegel)«. Under hensyntagen til tidligere praksis (7) og for at sikre konsekvens og undgå handelsforstyrrelser bør dobbeltnavnet »mikrokrystallinsk cellulose, cellulosegel« vedtages for fødevaretilsætningsstoffet E 460 (i). Navnet »cellulosegel« bør således udgå som synonym i specifikationerne for dette fødevaretilsætningsstof, og navnet bør ændres i overensstemmelse hermed i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008.

(10)

Navnet på fødevaretilsætningsstoffet »natriumcarboxymethylcellulose (carboxymethylcellulose, cellulosegummi)« (E 466) bør — af klarhedshensyn og for at skabe overensstemmelse med det navn, stoffet er registreret under i INS — ændres til »natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi« på EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer i bilag II og III til forordning (EF) nr. 1333/2008 og i specifikationerne for dette tilsætningsstof.

(11)

I henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1331/2008 skal Kommissionen indhente en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«), inden den opdaterer EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer i bilag II og III til forordning (EF) nr. 1333/2008, undtagen hvis den pågældende opdatering ikke kan få virkninger for menneskers sundhed. Eftersom ovenfor omhandlede opdateringer af EU-listerne ikke kan få virkninger for menneskers sundhed, er det ikke nødvendigt at anmode om en udtalelse fra autoriteten.

(12)

Forordning (EF) nr. 1333/2008 og (EU) nr. 231/2012 bør derfor ændres og berigtiges i overensstemmelse hermed.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II og III til forordning (EF) nr. 1333/2008 ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 2

Bilaget til forordning (EU) nr. 231/2012 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Fødevaretilsætningsstofferne »Black PN (Brilliant Black BN)« (E 151) og natriumcarboxymethylcellulose (carboxymethylcellulose, cellulosegummi)« (E 466) samt fødevarer, der indeholder disse tilsætningsstoffer, som er mærket eller markedsført indtil 24 måneder efter denne forordnings ikrafttræden og ikke opfylder forordningens krav, kan fortsat markedsføres, inden lagrene er opbrugt.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16.

(2)  EUT L 354 af 31.12.2008, s. 1.

(3)  EUT L 83 af 22.3.2012, s. 1.

(4)  International Numbering System for Food Additives (INS).

(5)  Monograph 4 (2007) om carotener (alger) er tilgængelig på adressen http://www.fao.org/ag/agn/jecfa-additives/specs/Monograph1/Additive-114.pdf

(6)  EFSA's Panel for Tilsætningsstoffer og Næringsstoffer Tilsat til Fødevarer: Scientific Opinion on the re-evaluation of Mixed Carotenes (E 160a (i)) and beta-Carotene (E 160a (ii)) as a food additive. EFSA Journal 2012; 10(3):2593.

(7)  Den foreslåede ændring er i overensstemmelse med andre, tilsvarende tilfælde, såsom med natriumcarboxymethylcellulose (E 466), tværbunden natriumcarboxymethylcellulose (E 468) og enzymatisk hydrolyseret carboxymethylcellulose (E 469), som har dobbeltnavne.


BILAG I

A.

I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 foretages følgende ændringer:

1)

I del A, tabel 3, affattes oplysningerne vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 151 således:

»E 151

Brilliant Black PN«

2)

Del B:

a)

I punkt 1 »Farvestoffer«, affattes oplysningerne vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 151 således:

»E 151

Brilliant Black PN«

b)

I punkt 3 »Andre tilsætningsstoffer end farvestoffer og sødestoffer«, affattes oplysningerne vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 466 således:

»E 466

Natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi«

3)

Del C:

a)

I gruppe III »Farvestoffer med kombineret maksimalgrænseværdi«, affattes oplysningerne vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 151 således:

»E 151

Brilliant Black PN«

b)

I gruppe I affattes oplysningerne vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 466 således:

»E 466

Natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi

Quantum satis«

4)

Del E:

a)

I fødevarekategori 09.2 »Forarbejdede fisk og fiskevarer, herunder bløddyr og krebsdyr«, affattes oplysningerne vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 151 således:

»E 151

Brilliant Black PN

100

(35)

Kun til fiskepostej og krebsdyrpostej«

b)

I fødevarekategori 09.2 »Forarbejdede fisk og fiskevarer, herunder bløddyr og krebsdyr«, affattes oplysningerne vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 151 således:

»E 151

Brilliant Black PN

250

(36)

Kun til forkogte krebsdyr«

c)

I fødevarekategori 09.2 »Forarbejdede fisk og fiskevarer, herunder bløddyr og krebsdyr«, affattes oplysningerne vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 151 således:

»E 151

Brilliant Black PN

100

(37)

Kun til røget fisk«

d)

I fødevarekategori 11.4.1 »Sødestoffer til bordbrug i flydende form«, affattes oplysningerne vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 460 (i) således:

»E 460 (i)

Mikrokrystallinsk cellulose, cellulosegel

Quantum satis«

 

 

e)

I fødevarekategori 11.4.3 »Sødestoffer til bordbrug i tabletform«, affattes oplysningerne vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 460 (i) således:

»E 460 (i)

Mikrokrystallinsk cellulose, cellulosegel

Quantum satis«

 

 

f)

I fødevarekategori 01.6.1 »Ikke-aromatiseret, pasteuriseret fløde (undtagen fedtreduceret fløde)«, affattes oplysningerne vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 466 således:

»E 466

Natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi

Quantum satis«

 

 

g)

I fødevarekategori 01.6.2 »Ikke-aromatiserede, fermenterede flødeprodukter med levende mikroorganismer og substitutionsprodukter med et fedtindhold på under 20 %«, affattes oplysningerne vedrørende fødevaretilsætningsstof E 466 således:

»E 466

Natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi

Quantum satis«

 

 

h)

I fødevarekategori 11.4.1 »Sødestoffer til bordbrug i flydende form«, affattes oplysningerne vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 466 således:

»E 466

Natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi

Quantum satis«

 

 

i)

I fødevarekategori 11.4.2 »Sødestoffer til bordbrug i pulverform«, affattes oplysningerne vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 466 således:

»E 466

Natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi

Quantum satis«

 

 

j)

I fødevarekategori 11.4.3 »Sødestoffer til bordbrug i tabletform«, affattes oplysningerne vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 466 således:

»E 466

Natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi

Quantum satis«

 

 

k)

I fødevarekategori 13.1.5.1 »Diætpræparater til særlige medicinske formål til spædbørn og specialmodermælkserstatninger og -tilskudsblandinger«, affattes oplysningerne vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 466 således:

»E 466

Natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi

10 000

 

Fra og med fødslen i fødevarer til regulering af stofskifteforstyrrelser«

l)

I fødevarekategori 13.1.5.2 »Diætpræparater til særlige medicinske formål til babyer og småbørn, jf. definitionerne i direktiv 1999/21/EF«, affattes oplysningerne vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 466 således:

»E 466

Natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi

10 000

 

Fra og med fødslen i fødevarer til regulering af stofskifteforstyrrelser«

m)

I fødevarekategori 14.1.3 »Frugtnektar som defineret i Rådets direktiv 2001/112/EF samt grøntsagsnektar og lignende produkter«, affattes oplysningerne vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 466 således:

»E 466

Natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi

Quantum satis

 

Kun til traditionel finsk og svensk koncentreret citrusfrugtsaft«

B.

I bilag III til forordning (EF) nr. 1333/2008 foretages følgende ændringer:

1)

I del 1 affattes oplysningerne vedrørende tilsætningsstoffet E 466 således:

»E 466

Natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi

Quantum satis

Alle fødevaretilsætningsstoffer«

2)

I del 3 affattes oplysningerne vedrørende tilsætningsstoffet E 466 således:

»E 466

Natriumcarboxymethylcellulose,

cellulosegummi

Quantum satis

Quantum satis

Quantum satis

Ja«

3)

I del 5, afsnit A, affattes oplysningerne vedrørende tilsætningsstoffet E 466 således:

»E 466

Natriumcarboxymethylcellulose,

cellulosegummi

Quantum satis

Alle næringsstoffer

Ja«

4)

I del 5, afsnit B, affattes oplysningerne vedrørende tilsætningsstoffet E 466 således:

»E 466

Natriumcarboxymethylcellulose,

cellulosegummi

Til anvendelse i næringsstofpræparater, under forudsætning af at maksimumsværdien for indholdet i fødevarer opført i bilag II, del E, punkt 13.1, ikke overskrides

Alle næringsstoffer

Diætpræparater til særlige medicinske formål til spædbørn og småbørn, jf. definitionerne i direktiv 1999/21/EF«

5)

I del 6, tabel 1, affattes oplysningerne vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 466 således:

»E 466

Natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi«


BILAG II

I bilaget til forordning (EU) nr. 231/2012 foretages følgende ændringer:

1)

I oplysningerne vedrørende E 160a (iv) »Algecarotener« affattes definitionen således:

»Definition

Blandede carotener kan også fremstilles af stammer af algen Dunaliella salina. β-Caroten ekstraheres med en flygtig olie. Præparatet består af en 20-30 % suspension i spiseolie. Trans/cis-isomerforholdet ligger mellem 50/50 og 71/29.

Det primære farvende princip er carotenoider, hvoraf β-caroten er den vigtigste. Der kan forekomme α-caroten, lutein, zeaxanthin og β-cryptoxanthin. Stoffet kan ud over farvepigmenterne indeholde olier, fedtstoffer og vokser, der forekommer naturligt i udgangsmaterialet«

2)

I oplysningerne vedrørende E 151 »Black PN (Brilliant Black BN)« foretages følgende ændringer:

a)

Overskriften affattes således:

»E 151 BRILLIANT BLACK PN«

b)

Definitionen affattes således:

»Definition

Brilliant Black PN består hovedsagelig af tetranatrium-4-acetamido-5-hydroxy-6-[7-sulfonato-4-(4-sulfonatophenylazo)-1-naphthylazo]naphthalen-1,7-di-sulfonat og andre farvestoffer samt natriumchlorid og/eller natriumsulfat som de vigtigste ufarvede bestanddele.

Beskrivelsen af Brilliant Black PN gælder natriumsaltet.

Calcium- og kaliumsaltet er også tilladt«

3)

(Vedrører ikke den danske udgave.)

4)

(Vedrører ikke den danske udgave.)

5)

I oplysningerne vedrørende E 460 (i) »Mikrokrystallinsk cellulose« foretages følgende ændringer:

a)

Overskriften affattes således:

»E 460 (i) MIKROKRYSTALLINSK CELLULOSE, CELLULOSEGEL«

b)

Specifikationen vedrørende synonymer affattes således:

»Synonymer«

 

6)

I oplysningerne vedrørende E 466 »Natriumcarboxymethylcellulose (carboxymethylcellulose, cellulosegummi)« foretages følgende ændringer:

a)

Overskriften affattes således:

»E 466 NATRIUMCARBOXYMETHYLCELLULOSE, CELLULOSEGUMMI«

b)

Specifikationen vedrørende synonymer affattes således:

»Synonymer

CMC«

c)

Definitionen affattes således:

»Definition

Natriumcarboxymethylcellulose er et partielt natriumsalt af cellulosecarboxymethylether, hvor cellulosen er fremstillet direkte ud fra fiberholdigt plantemateriale«


7.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 328/86


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1275/2013

af 6. december 2013

om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for arsen, cadmium, bly, nitrit, flygtig sennepsolie og skadelige botaniske urenheder

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer (1), særlig artikel 8, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til direktiv 2002/32/EF er det forbudt at anvende produkter bestemt til foder med et indhold af uønskede stoffer, der overstiger de maksimalgrænseværdier, der er fastsat i samme direktivs bilag I.

(2)

Visse formuleringer af tilskudsfoder med særlige ernæringsformål, som er til frigivelse over lang tid, og som har en høj koncentration af sporstoffer, vil uvægerligt indeholde arsen, cadmium eller bly i koncentrationer, der overstiger de maksimalgrænseværdier, som er fastsat for indholdet af disse tungmetaller i tilskudsfoder. Højere grænseværdier for disse tungmetaller i formuleringer til frigivelse over lang tid er imidlertid ikke forbundet med en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller miljøet, idet dyrenes eksponering for tungmetallerne ved brug af disse formuleringer til frigivelse over lang tid er væsentligt lavere end for andet tilskudsfoder, der indeholder sporstoffer. Der bør derfor fastsættes højere grænseværdier for de pågældende tungmetaller til sådanne formuleringer til frigivelse over lang tid, som indeholder høje koncentrationer af sporstoffer.

(3)

Der er fremlagt oplysninger, som viser, at indholdet af arsen i fodertilsætningsstoffet jern(II)carbonat efter skift af produktionsområde i visse tilfælde overstiger den nuværende grænseværdi. For at sikre forsyningen af jern(II)carbonat på det europæiske marked bør grænseværdien for indholdet af arsen i jern(II)carbonat hæves. Denne stigning har ingen negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, da grænseværdien for arsen i tilskudsfoder og fuldfoder forbliver uændret.

(4)

EU-referencelaboratoriet for tungmetaller i foderstoffer og fødevarer (EURL-HM) påpegede for nylig, at resultaterne af analyser af bly i kaolinler og i foder indeholdende kaolinler varierer i betydelig grad, alt efter hvilken af de nuværende ekstraktionsmetoder der benyttes (2). Der er ikke tidligere blevet konstateret væsentlige forskelle med hensyn til indholdet af tungmetaller i mineralsk foder ved anvendelse af forskellige ekstraktionsmetoder (3). Maksimumsindholdet af tungmetaller i foder henviser til »en analytisk bestemmelse af blyindholdet, hvor ekstraktion foretages i salpetersyre (5 % w/w) i 30 minutter ved kogepunktet«. Det bør derfor fastsættes, at denne ekstraktionsmetode skal anvendes til bestemmelse af bly i kaolinler.

(5)

Hvad angår nitrit gælder der ikke p.t. nogen grænseværdi for produkter og biprodukter af sukkerroer og sukkerrør eller fra fremstilling af stivelse. På baggrund af udviklingen i den videnskabelige og tekniske viden bør det samme være tilfældet for produkter og biprodukter fra fremstilling af alkoholholdige drikkevarer.

(6)

Grænseværdien for indholdet af flygtig sennepsolie i Camelina sativa og afledte produkter bør på baggrund af udviklingen i den videnskabelige og tekniske viden være den samme som grænseværdien for indholdet i rapskager.

(7)

Brassica-arterne er opført under skadelige botaniske urenheder på grund af deres høje indhold af flygtig sennepsolie (udtrykt som allylisothiocyanat). Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sin udtalelse om glucosinolater (allylisothiocyanat) som uønskede stoffer i foder (4), at skadelige virkninger hos dyr generelt har været forbundet med den samlede mængde glucosinolater i føden. Hvis man måler det samlede indhold af glucosinolater, ville der også blive påvist urenheder, der skyldes tilstedeværelsen af produkter af Brassica juncea ssp., Brassica nigra og Brassica carinata. Det er derfor hensigtsmæssigt at lade produkter, bortset fra frø, af disse arter udgå af bilag I, del VI, om skadelige botaniske urenheder samt at fastsætte den samme grænseværdi for indholdet af flygtig sennepsolie i fodermidler fremstillet af disse Brassica-arter som grænseværdien for indholdet i rapskager.

(8)

Fodermidler bør benævnes som i Kommissionens forordning (EU) nr. 68/2013 af 16. januar 2013 om fortegnelsen over fodermidler (5).

(9)

Direktiv 2002/32/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til direktiv 2002/32/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EFT L 140 af 30.5.2002, s. 10.

(2)  Bestemmelse af ekstraherbart bly og samlet blyindhold i kaolinler. Teknisk bistand fra EURL-HM til Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere — FFC 69122 — Det Fælles Forskningscenter — Institut for referencematerialer og -målinger.

(3)  IMEP-111: Samlet indhold af cadmium, bly, arsen, kviksølv og kobber samt ekstraherbart cadmium og bly i mineralsk foder. Rapport — 11. sammenlignende laboratorieundersøgelse organiseret af EU-referencelaboratoriet for tungmetaller i foderstoffer og fødevarer — EUR 24758 EN — Det Fælles Forskningscenter — Institut for referencematerialer og -målinger.

(4)  Udtalelse fra Ekspertpanelet for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden efter anmodning fra Europa-Kommissionen om glucosinolater som uønskede stoffer i foder (EFSA Journal (2008) 590, s. 1-76.

(5)  EUT L 29 af 30.1.2013, s. 1.


BILAG

I bilag I til direktiv 2002/32/EF foretages følgende ændringer:

1)

Del I, række 1 (vedrørende arsen), affattes således:

Uønsket stof

Produkter bestemt til foder

Maksimumsindhold i mg/kg (ppm) foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 %

»1.

Arsen (1)

Fodermidler,

2

undtagen:

 

mel af græs, mel af tørret lucerne og tørret kløver samt tørrede sukkerroesnitter og tørrede molasserede sukkerroesnitter

4

palmekage

4 (2)

fosfater og kalkholdige marine alger

10

calciumcarbonat; calciummagnesiumcarbonat (10)

15

magnesiumoxid; magnesiumcarbonat

20

fisk, andre vanddyr og produkter fremstillet heraf

25 (2)

tangmel og fodermidler fremstillet af tang

40 (2)

Jernpartikler anvendt som tracer

50

Fodertilsætningsstoffer tilhørende den funktionelle gruppe forbindelser af sporstoffer,

30

undtagen:

 

kobber(II)sulfat, pentahydrat; kobbercarbonat; dikobberchloridtrihydroxid; jern(II)carbonat

50

zinkoxid; mangan(II)oxid; kobber(II)oxid

100

Tilskudsfoder,

4

undtagen:

 

mineralsk foder

12

tilskudsfoder, som er beregnet til selskabsdyr, og som indeholder fisk, andre vanddyr og produkter fremstillet heraf og/eller tangmel og fodermidler fremstillet af tang

10 (2)

formuleringer af foder med særlige ernæringsformål, som er til frigivelse over lang tid, og som har en koncentration af sporstoffer på over 100 gange det fastsatte maksimumsindhold i fuldfoder

30

Fuldfoder,

2

undtagen:

 

fuldfoder til fisk og pelsdyr

10 (2)

fuldfoder, som er beregnet til selskabsdyr, og som indeholder fisk, andre vanddyr og produkter fremstillet heraf og/eller tangmel og fodermidler fremstillet af tang

10 (2

2)

Del I, række 2 (vedrørende cadmium), affattes således:

Uønsket stof

Produkter bestemt til foder

Maksimumsindhold i mg/kg (ppm) foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 %

»2.

Cadmium

Vegetabilske fodermidler

1

Animalske fodermidler

2

Mineralske fodermidler,

2

undtagen:

 

fosfater

10

Fodertilsætningsstoffer tilhørende den funktionelle gruppe forbindelser af sporstoffer,

10

undtagen:

 

kobber(II)oxid, mangan(II)oxid, zinkoxid og mangan(II)sulfat, monohydrat

30

Fodertilsætningsstoffer tilhørende de funktionelle grupper bindemidler og antiklumpningsmidler

2

Forblandinger (6)

15

Tilskudsfoder,

0,5

undtagen:

 

mineralsk foder

 

– –

der indeholder under 7 % fosfor (8)

5

– –

der indeholder 7 % fosfor eller derover (8)

0,75 pr. 1 % fosfor (8), dog højst 7,5

tilskudsfoder til selskabsdyr

2

formuleringer af foder med særlige ernæringsformål, som er til frigivelse over lang tid, og som har en koncentration af sporstoffer på over 100 gange det fastsatte maksimumsindhold i fuldfoder

15

Fuldfoder,

0,5

undtagen:

 

fuldfoder til kvæg (undtagen kalve), får (undtagen lam), geder (undtagen gedekid) og fisk

1

fuldfoder til selskabsdyr

3)

Del I, række 4 (vedrørende bly), affattes således:

Uønsket stof

Produkter bestemt til foder

Maksimumsindhold i mg/kg (ppm) foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 %

»4.

Bly (1)

Fodermidler,

10

undtagen:

 

grønfoder (3)

30

fosfater og kalkholdige marine alger

15

calciumcarbonat; calciummagnesiumcarbonat (10)

20

gær

5

Fodertilsætningsstoffer tilhørende den funktionelle gruppe forbindelser af sporstoffer,

100

undtagen:

 

zinkoxid

400

mangan(II)oxid, jern(II)carbonat, kobbercarbonat

200

Fodertilsætningsstoffer tilhørende de funktionelle grupper bindemidler og antiklumpningsmidler,

30

undtagen:

 

clinoptilolit af vulkansk oprindelse, natrolitphonolit

60

Forblandinger (6)

200

Tilskudsfoder,

10

undtagen:

 

mineralsk foder

15

formuleringer af foder med særlige ernæringsformål, som er til frigivelse over lang tid, og som har en koncentration af sporstoffer på over 100 gange det fastsatte maksimumsindhold i fuldfoder

60

Fuldfoder

5

4)

Del I, række 6 (vedrørende nitrit), affattes således:

Uønsket stof

Produkter bestemt til foder

Maksimumsindhold i mg/kg (ppm) foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 %

»6.

Nitrit (5)

Fodermidler,

15

undtagen:

 

fiskemel

30

ensilage

produkter og biprodukter hidrørende fra sukkerroer og sukkerrør og fra fremstilling af stivelse og alkoholholdige drikkevarer

Fuldfoder,

15

undtagen:

 

fuldfoder med et vandindhold på over 20 % til hunde og katte

—«

5)

Del III, række 5 (vedrørende flygtig sennepsolie), affattes således:

Uønsket stof

Produkter bestemt til foder

Maksimumsindhold i mg/kg (ppm) foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 %

»5.

Flygtig sennepsolie (1)

Fodermidler,

100

undtagen:

 

sæddodderfrø og produkter heraf (2), produkter af sennepsfrø (2), rapsfrø og produkter heraf.

4 000

Fuldfoder,

150

undtagen:

 

fuldfoder til kvæg (undtagen kalve), får (undtagen lam) og geder (undtagen gedekid)

1 000

fuldfoder til svin (undtagen smågrise) og fjerkræ

500

6)

Del VI, »Skadelige botaniske urenheder«, affattes således:

»DEL VI: SKADELIGE BOTANISKE URENHEDER

Uønsket stof

Produkter bestemt til foder

Maksimumsindhold i mg/kg (ppm) foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 %

1.

Ukrudtsfrø og frugter, ikke formalede eller knuste, som indeholder alkaloider, glycosider eller andre toksiske stoffer, enkeltvis eller sammen, herunder:

Fodermidler og foderblandinger

3 000

Datura sp.

 

1 000

2.

Crotalaria spp.

Fodermidler og foderblandinger

100

3.

Frø og skaller af Ricinus communis L., Croton tiglium L. og Abrus precatorius L. samt derivater fra forarbejdningen (3), enkeltvis eller sammen

Fodermidler og foderblandinger

10 (4)

4.

Bog, uafskallet — Fagus sylvatica L.

Fodermidler og foderblandinger

Frø og frugter samt derivater fra forarbejdningen må kun forekomme i foder i spormængder, der ikke lader sig bestemme kvantitativt

5.

Purgérbusk — Jatropha curcas L.

Fodermidler og foderblandinger

Frø og frugter samt derivater fra forarbejdningen må kun forekomme i foder i spormængder, der ikke lader sig bestemme kvantitativt

6.

Frø af Ambrosia spp.

Fodermidler,

50

undtagen:

 

hirse (kerner af Panicum miliaceum L.) og durra (kerner af Sorghum bicolor (L.) Moench s.l.), der ikke gives direkte til dyr som foder

200

Foderblandinger, der indeholder umalede kerner og frø

50

7.

Frø af

Indisk sennep — Brassica juncea (L.) Czern. and Coss. ssp. integrifolia (West.) Thell.

Sareptasennep — Brassica juncea (L.) Czern. and Coss. ssp. juncea

Kinesisk sennep — Brassica juncea (L.) Czern. and Coss. ssp. juncea var. lutea Batalin

Sort sennep — Brassica nigra (L.) Koch

Etiopisk sennep — Brassica carinata A. Braun

Fodermidler og foderblandinger

Frø må kun forekomme i foder i spormængder, der ikke lader sig bestemme kvantitativt


(1)  For så vidt angår bestemmelse af bly i kaolinler og i foder, der indeholder kaolinler, henviser maksimumsindholdet til en analytisk bestemmelse af blyindholdet, hvor ekstraktion foretages med salpetersyre (5 % w/w) i 30 minutter ved kogepunktet. Der kan anvendes tilsvarende ekstraktionsmetoder, for hvilke det kan dokumenteres, at den anvendte ekstraktionsmetode har en ekstraktionseffektivitet af samme omfang.«

(2)  Den ansvarlige virksomhedsleder skal efter anmodning fra de kompetente myndigheder udføre en analyse med henblik på at godtgøre, at det samlede indhold af glucosinolater er mindre end 30 mmol/kg. Referenceanalysemetoden er EN-ISO 9167-1:1995.«

(3)  For så vidt indholdet kan bestemmes ved analytisk mikroskopi.

(4)  Omfatter også partikler af frøskaller.«


7.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 328/93


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1276/2013

af 6. december 2013

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

AL

45,1

MA

75,2

TN

78,7

TR

84,0

ZZ

70,8

0707 00 05

AL

59,9

MA

154,0

TR

118,1

ZZ

110,7

0709 93 10

MA

147,0

TR

94,4

ZZ

120,7

0805 10 20

AR

28,0

AU

88,3

MA

36,7

TR

54,5

UY

36,0

ZA

56,9

ZW

22,6

ZZ

46,1

0805 20 10

AU

135,6

MA

57,8

ZZ

96,7

0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90

TR

58,3

ZZ

58,3

0805 50 10

TR

68,2

ZZ

68,2

0808 10 80

BA

42,7

MK

32,3

NZ

160,5

US

165,4

ZA

199,9

ZZ

120,2

0808 30 90

TR

130,4

US

211,2

ZZ

170,8


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

7.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 328/95


EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

af 9. oktober 2013

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011, Sektion II — Det Europæiske Råd og Rådet

(2013/721/EU)

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 (1),

der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2011 (COM(2012) 436 — C7-0226/2012) (2),

der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2011 med institutionernes svar (3),

der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed for regnskabsåret 2011, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til afgørelse af 17. april 2013 (5) om udsættelse af afgørelsen om decharge for regnskabsåret 2011 og den vedføjede beslutning,

der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (6), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (7), særlig artikel 164, 165 og 166,

der henviser til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (8),

der henviser til forretningsordenens artikel 77 og bilag VI,

der henviser til anden betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0310/2013),

1.

nægter at meddele Rådets generalsekretær decharge for gennemførelsen af Det Europæiske Råds og Rådets budget for regnskabsåret 2011;

2.

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Martin SCHULZ

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær


(1)  EUT L 68 af 15.3.2011, s. 1.

(2)  EUT C 348 af 14.11.2012, s. 1.

(3)  EUT C 344 af 12.11.2012, s. 1.

(4)  EUT C 348 af 14.11.2012, s. 130.

(5)  EUT L 308 af 16.11.2013, s. 20.

(6)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(7)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(8)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.


EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

af 9. oktober 2013

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011, Sektion II — Rådet

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 (1),

der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2011 (COM(2012) 436 — C7-0226/2012) (2),

der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2011 med institutionernes svar (3),

der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed for regnskabsåret 2011, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til sin afgørelse af 17. april 2013 (5) om udsættelse af afgørelsen om decharge for regnskabsåret 2011 og den vedføjede beslutning,

der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (6), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (7), særlig artikel 164, 165 og 166,

der henviser til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (8),

der henviser til forretningsordenens artikel 77 og bilag VI,

der henviser til anden betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0310/2013),

A.

der henviser til, at skatteyderne og befolkningen generelt i et demokratisk samfund har ret til at få at vide, hvad de offentlige midler anvendes til (9);

B.

der henviser til, at borgerne har ret til at vide, hvad deres skattepenge går til, og hvordan de politiske organer udøver deres beføjelser;

C.

der henviser til, at Rådet som en EU-institution bør stå til regnskab over for EU-borgerne, eftersom institutionen finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget;

D.

der henviser til, at Parlamentet er den eneste af EU-institutionerne, der er direkte valgt, og at det har ansvaret for meddelelsen af decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget;

1.

understreger den rolle, som Parlamentet spiller i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) i forbindelse med decharge;

2.

påpeger, at Unionen i henhold til artikel 335 i TEUF »repræsenteres af hver af institutionerne inden for rammerne af deres administrative autonomi for så vidt angår de spørgsmål, der vedrører deres respektive funktioner«, hvilket under hensyntagen til artikel 55 i finansforordningen betyder, at institutionerne er individuelt ansvarlige for gennemførelsen af deres budget;

3.

bemærker, at forretningsordenens artikel 77 foreskriver, at »Bestemmelserne om proceduren for meddelelse af decharge til Kommissionen for budgettets gennemførelse finder tilsvarende anvendelse på proceduren for meddelelse af decharge til (…) de personer, der er ansvarlige for gennemførelsen af andre af Den Europæiske Unions institutioners og organers budgetter, såsom Rådet (i forbindelse med dets virksomhed som udøvende myndighed), Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget«;

Udtalelse fra Revisionsretten om Det Europæiske Råd og Rådet i revisionserklæringen for regnskabsåret 2011

4.

understreger, at Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2011 indeholdt bemærkninger om Det Europæiske Råd og Rådet i forbindelse med udbudsprocedurer, der vedrørte rengøringsydelser og indkøb af arbejdstøj og -sko, hvor der blev påpeget visse svagheder med hensyn til anvendelsen af udvælgelses- og tildelingskriterier;

5.

henviser til Rådets redegørelse vedrørende manglerne ved udbud og dets forsikring om nøje efterlevelse af ånden og principperne i finansforordningen;

6.

tilslutter sig Revisionsrettens anbefalinger om, at de anvisningsberettigede bør forbedre udformningen, samordningen og resultatopnåelsen i forbindelse med udbudsprocedurer via hensigtsmæssig kontrol og bedre vejledning; anbefaler en strengere anvendelse af udbudsreglerne, som alle EU-institutionerne er forpligtede til at overholde;

7.

konstaterer, at Rådet ikke er fremkommet med noget yderligere svar på Revisionsrettens anbefalinger vedrørende hensigtsmæssig kontrol af og bedre vejledning om udbudsprocedurerne;

Udestående spørgsmål

8.

beklager vanskelighederne i forbindelse med dechargeprocedurerne for regnskabsårene 2007, 2008, 2009 og 2010, som skyldtes manglende samarbejde fra Rådets side; påpeger, at Parlamentet nægtede at meddele Rådets generalsekretær decharge for gennemførelsen af Rådets budget for regnskabsåret 2009 og 2010 af de årsager, der anførtes i Parlamentets beslutninger af 10. maj 2011