22.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 313/1

(1)

I overensstemmelse med Det Europæiske Råds afgørelse 2010/718/EU (1) ophørte øen Saint-Barthélemy pr. 1. januar 2012 med at være en region i Den Europæiske Unions yderste periferi og opnåede med virkning fra denne dato status af oversøisk land eller territorium som omhandlet i fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Den Franske Republik forpligtede sig til at indgå de aftaler, der var nødvendige for at beskytte Unionens interesser i denne forbindelse, bl.a. for at sikre, at mekanismerne i Rådets direktiv 2011/16/EU (2) og Rådets direktiv 2003/48/EF (3) også finder anvendelse på Saint-Barthélemy efter ændringen af øens status.

(2)

Efter bemyndigelse fra Rådet af 20. oktober 2011 førte Kommissionen forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Den Franske Republik om anvendelse på Det Oversøiske Område Saint-Barthélemy af EU-lovgivningen om beskatning af indtægter fra opsparing og om administrativt samarbejde inden for beskatning (i det følgende benævnt »aftalen«).

(3)

Aftalen skal sikre, at mekanismerne i direktiv 2011/16/EU og 2003/48/EF, som navnlig tjener til at bekæmpe grænseoverskridende skatteunddragelse og skatteflugt, fortsætter med at finde anvendelse på Saint-Barthélemy, trods ændringen af øens status.

(4)

Aftalen bør undertegnes på Unionens vegne med forbehold af senere indgåelse —

22.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 313/3

(1)

Den 30. november 2006 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 1801/2006 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien (1) (»partnerskabsaftalen«).

(2)

Den Europæiske Union har ført forhandlinger med Den Islamiske Republik Mauretanien om en ny protokol (»den nye protokol«), ifølge hvilken EU-fartøjer tildeles fiskerimuligheder i de farvande, som fiskerimæssigt hører under Mauretaniens højhedsområde eller jurisdiktion.

(3)

Den nye protokol er undertegnet på grundlag af Rådets afgørelse 2012/827/EU (2),og den finder midlertidig anvendelse fra datoen for undertegnelsen.

(4)

Den nye protokol bør godkendes —

22.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 313/4

(1)

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 (1) skal der fastsættes foranstaltninger for adgang til farvande og ressourcer og for bæredygtigt fiskeri under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder især rapporten fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), samt i lyset af eventuel rådgivning modtaget fra rådgivende regionale råd.

(2)

Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder opdelt på fiskerier eller fiskerigrupper, herunder visse funktionelt tilknyttede betingelser, hvor det er relevant. Fiskerimulighederne bør fordeles mellem medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres en relativ stabilitet i fiskeriet for hver bestand eller for hvert fiskeri, og med behørig hensyntagen til den fælles fiskeripolitiks mål som fastsat i forordning (EF) nr. 2371/2002.

(3)

Samlede tilladte fastmængder (TAC’er) bør fastsættes på grundlag af foreliggende videnskabelig rådgivning og under hensyntagen til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og på baggrund af de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interesseparter, navnlig på møder med de berørte regionale rådgivende råd.

(4)

For bestande, som er underlagt specifikke flerårige planer, bør fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i disse planer. Det vil sige, at fangst- og fiskeriindsatsbegrænsninger for torskebestanden i Østersøen bør fastlægges i overensstemmelse med reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 (2) (»planen for østersøtorsk«).

(5)

I lyset af den videnskabelige rådgivning kan der indføres fleksibilitet i forvaltningen af fiskeriindsatsen for torskebestande i Østersøen uden at bringe målene for planen for østersøtorsk i fare og uden at forårsage en stigning i fiskeridødeligheden. En sådan fleksibilitet vil give mulighed for mere effektiv forvaltning af fiskeriindsatsen, hvor kvoterne ikke er ligeligt fordelt på en medlemsstats flåde, og vil lette hurtige reaktioner på udveksling af kvoter. Det bør derfor være muligt for en medlemsstat at tildele yderligere dage ude af havn til et fartøj, der fører dens flag, når et tilsvarende antal dage ude af havn fratages andre fartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag.

(6)

Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes ved nærværende forordning, bør være underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (3), særlig bestemmelser om registrering af fangster og fiskeriindsats og om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at præcisere, hvilke koder vedrørende landinger af bestande, der er omfattet af nærværende forordning, medlemsstaterne skal anvende, når de indsender data til Kommissionen.

(7)

I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (4) skal det fastlægges, hvilke bestande de deri fastsatte forskellige foranstaltninger skal gælde for.

(8)

For at undgå en afbrydelse af fiskeriaktiviteterne og sikre EU-fiskernes livsgrundlag er det vigtigt at åbne for de fiskerier, der er omfattet af denne forordning, fra den 1. januar 2014. Nærværende forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

a)

udveksling, jf. artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002

b)

omfordeling, jf. artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

c)

supplerende landing, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96

d)

tilbageholdelse af mængder, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96

e)

nedsættelser, jf. artikel 37, 105, 106 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

22.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 313/13

(1)

Kommissionen vedtog den 25. marts 2013 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en tilpasningssats for direkte betalinger som fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (1) for kalenderåret 2013. Da Europa-Parlamentet og Rådet ikke havde truffet afgørelse om denne tilpasning den 30. juni som fastsat i artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009, fastlagde Kommissionen i henhold til artikel 18, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 (2) selv denne tilpasning ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 964/2013 (3).

(2)

Prognoserne for direkte betalinger og markedsrelaterede udgifter i Kommissionens ændringsskrivelse nr. 2 til forslaget til budget for 2014 viser, at der er behov for at tilpasse beløbet for finansiel disciplin, som der blev taget højde for i forslaget til budget for 2014. Denne ændringsskrivelse er udarbejdet under hensyn til et beløb for finansiel disciplin på 902,9 mio. EUR, inkl. et beløb til reserven til kriser i landbruget.

(3)

Kommissionen vedtog den 16. oktober 2013 et forslag til en rådsforordning med henblik på at fastlægge en anden tilpasningssats for direkte betalinger for så vidt angår kalenderåret 2013 baseret på artikel 18, stk.4 og 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005.

(4)

Artikel 18, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1290/2005 tillægger Kommissionen beføjelse til at fastlægge de pågældende tilpasninger og blev anvendt af Kommissionen som grundlag for gennemførelsesforordning (EU) nr. 964/2013.

(5)

I artikel 18, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005 fastsættes det, at Rådet senest den 1. december på grundlag af nye elementer, den er kommet i besiddelse af, kan tilpasse satsen for direkte betalinger. Under hensyntagen til Domstolens dom af 6. maj 2008 i sag C-133/06 (4) kan dette afledte retsgrundlag imidlertid ikke længere anvendes lovligt.

(6)

Artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægger Rådet beføjelse til at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse af støtte. Inden for rammerne af finansiel disciplin bør tilpasningssatsen for de direkte betalinger til landbrugere i forbindelse med en støtteansøgning derfor fastlægges på dette retsgrundlag.

(7)

Som hovedregel modtager de landbrugere, der indgiver en støtteansøgning om direkte betalinger for et kalenderår (N), betaling inden for en fastsat betalingsperiode i regnskabsåret (N+1). Medlemsstaterne har dog, inden for visse grænser, mulighed for at foretage sene betalinger uden for betalingsperioden til landbrugerne, uden tidsbegrænsning. Sådanne sene betalinger kan foretages i et senere regnskabsår. Når mekanismen for finansiel disciplin anvendes i et givet kalenderår, bør tilpasningssatsen ikke anvendes på betalinger, der foretages på basis af ansøgninger fra andre kalenderår end det år, den pågældende finansielle disciplin finder anvendelse. For at sikre ligelig behandling af landbrugerne, bør det derfor fastsættes, at tilpasningssatsen kun anvendes på betalinger, der er indgivet ansøgning om i det kalenderår, hvor den pågældende tilpasningssats finder anvendelse, uafhængigt af hvornår betalingerne faktisk foretages.

(8)

Ifølge den politiske aftale om reform af den fælles landbrugspolitik af 26. juni 2013 finder finansiel disciplin anvendelse på direkte betalinger, der overstiger 2 000 EUR. Det er også fastsat, at (eventuelle) uudnyttede bevillinger, som tilbagebetales ved udgangen af et regnskabsår, udbetales til landbrugere det efterfølgende år under forbehold af finansiel disciplin. For at sikre konsekvens bør der fastsættes samme tærskel for de enkelte år. Finansiel disciplin bør anvendes på tilsvarende måde for kalenderåret 2013 for at sikre overensstemmelse med de retningslinjer, der er aftalt for den kommende periode. Derfor bør tilpasningssatsen udelukkende finde anvendelse på beløb over 2 000 EUR.

(9)

I artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 73/2009 fastsættes det, at mekanismen for finansiel disciplin i forbindelse med anvendelsen af planen for stigninger omhandlet i artikel 121 i nævnte forordning på samtlige direkte betalinger i de nye medlemsstater, jf. forordningens artikel 2, litra g), først finder anvendelse i de nye medlemsstater fra begyndelsen af det kalenderår, i hvilket niveauet for direkte betalinger i de nye medlemsstater mindst svarer til det daværende niveau for sådanne betalinger i de øvrige medlemsstater. Eftersom de direkte betalinger stadig er omfattet af planen for stigninger i kalenderåret 2013 i Bulgarien og Rumænien, bør den tilpasningssats, der fastlægges i nærværende forordning, ikke finde anvendelse på betalinger til landbrugerne i disse medlemsstater.

(10)

Forordning (EF) nr. 73/2009 er blevet ændret ved akten vedrørende Kroatiens tiltrædelse. Eftersom Kroatien er omfattet af planen for stigninger, jf. artikel 121 i forordning (EF) nr. 73/2009, i kalenderåret 2013, bør den tilpasningssats, der fastsættes ved nærværende forordning, ikke finde anvendelse på betalinger til landbrugerne i Kroatien.

(11)

For at sikre, at den tilpassede sats kan anvendes fra den dato, der er fastsat i forordning (EF) nr. 73/2009, hvor betalingerne til landbrugeren bør påbegyndes, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. december 2013.

(12)

Der bør tages hensyn til den nye tilpasningssats ved beregningen af de samlede betalinger til en landbruger ved ansøgning om støtte for kalenderåret 2013. Af klarhedshensyn bør gennemførelsesforordning (EU) nr. 964/2013 derfor ophæves —

22.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 313/15

(1)

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 (1) skal der træffes EU-foranstaltninger for adgang til farvande og ressourcer og for bæredygtigt fiskeri under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, især rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), og på baggrund af rådgivning fra regionale rådgivende råd.

(2)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 754/2009 (2) undtog Rådet visse fartøjsgrupper fra fiskeriindsatsordningen i kapitel III i Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 (3). Den tilladte fiskeriindsats for fartøjer, der er omfattet af denne ordning, er på nuværende tidspunkt fastsat i bilag IIA til Rådets forordning (EU) nr. 39/2013 (4) og bilag IIA til Rådets forordning (EU) nr. 40/2013 (5).

(3)

I juni 2013 offentliggjorde Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) sin rådgivning for nordlig kulmule for 2014. ICES angav i den rådgivning, at bestandens biomasse nåede rekordhøjder i 2013, og at fiskedødeligheden desuden er faldet markant i de seneste år. ICES's råd for 2014 var, at TAC'en kunne forhøjes med 49 % til 81 846 ton. Irland og Spanien anmodede på baggrund af denne rådgivning om, at den gældende TAC for denne bestand blev forhøjet fra 55 105 ton til 69 440 ton for at nå en landingsmængde, der ifølge ICES' skøn svarer til det aktuelle fiskeridødelighedsniveau, hvilket til gengæld er i overensstemmelse med det maksimale bæredygtige udbytte. Anmodningen synes acceptabel på grundlag af de pågældende medlemsstaters tilsagn om ved streng kontrol af fiskeriet at sikre, at fiskeriindsatsen og dermed fiskeridødelighedsraten forbliver konstant.

(4)

En gruppe fartøjer, der fører spansk flag, og som fisker vest for Skotland, er på nuværende tidspunkt undtaget fra anvendelsen af fiskeriindsatsordningen i forordning (EF) nr. 1342/2008. Ud fra de oplysninger, som Spanien har indsendt i 2013, har STECF ikke været i stand til at vurdere, om betingelserne i forordning (EF) nr. 1342/2008 var opfyldt i hele 2012-forvaltningsperioden. Denne gruppe spanske fartøjer bør derfor igen være omfattet af nævnte fiskeriindsatsordning. Forordning (EF) nr. 754/2009 og bilag IIA til forordning (EU) nr. 39/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

En gruppe fartøjer, der fører fransk flag, og som fisker i Nordsøen, er på nuværende tidspunkt undtaget fra anvendelsen af fiskeriindsatsordningen i forordning (EF) nr. 1342/2008. Ud fra de oplysninger, som Frankrig har indsendt i 2013, vurderede STECF, at disse fartøjers fangster oversteg den fastsatte tærskel. Denne gruppe franske fartøjer bør derfor igen være omfattet af nævnte fiskeriindsatsordning. Forordning (EF) nr. 754/2009 og bilag IIA til forordning (EU) nr. 40/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

En gruppe fartøjer, der fører britisk flag, og som fisker efter almindelig kammusling (Aequipecten opercularis) ud for Isle of Man i Det Irske Hav, er på nuværende tidspunkt undtaget fra anvendelsen af fiskeriindsatsordningen i forordning (EF) nr. 1342/2008. På grund af en matematisk fejl afspejler indsatslofterne i bilag IIA til forordning (EU) nr. 39/2013 ikke denne undtagelse. Forordning (EU) nr. 39/2013 bør derfor rettes i overensstemmelse hermed.

(7)

Rådets forordning (EU) nr. 1262/2012 (6) fastsætter fangstbegrænsninger for 2013 og 2014 for en række dybhavshajer, der er opført på en liste. Kommissionen anmodede ICES om at vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at revidere denne liste. ICES konkluderede, at der er tilstrækkelig videnskabelig dokumentation til at udelukke ringhaj (Galeus melastomus) fra listen over dybhavshajer og medtage alle arter af slægten Centrophorus (Centrophorus spp.). Forordning (EU) nr. 1262/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

I overensstemmelse med resultatet af konsultationerne mellem kyststaterne om forvaltningen af makrel, blåhvilling, atlanto-skandisk sild og kuller i Nordsøen kan Unionen tillade, at EU-fartøjer fisker op til 10 % ud over den kvote, som er til rådighed for Unionen, såfremt de mængder, der udnyttes ud over den kvote, som er til rådighed for Unionen, trækkes fra dens kvote i 2014. Unionen må i 2014 tilsvarende anvende eventuelle uudnyttede mængder, der udgør op til 10 % af den kvote, som er til rådighed for Unionen i 2013. Det er hensigtsmæssigt at give de berørte medlemsstater en sådan fleksibilitet i forbindelse med fastsættelsen af disse fiskerimuligheder med henblik på at sikre EU-fartøjer ensartede spilleregler ved at give de berørte medlemsstater mulighed for at anvende en fleksibel kvote. Har en medlemsstat ikke valgt at gøre brug af fleksibilitetskvoten for så vidt angår en bestemt bestand, er det hensigtsmæssigt, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 fortsat finder anvendelse i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) nr. 40/2013.

(9)

Tunkommissionen for Det Indiske Ocean (IOTC) vedtog i 2013 på sit årlige møde en resolution til beskyttelse af den hvidtippede haj, der gælder for fiskerfartøjer i IOTC's register over tilladte fartøjer, ved at forbyde opbevaring om bord, omladning, landing eller opbevaring af dele eller hele kroppe af hvidtippet haj som et midlertidigt pilotforsøg. Resolutionen omfatter en undtagelse for ikkeindustrielt fiskeri, dvs. fiskerfartøjer, der fisker inden for den eksklusive økonomiske zone (EEZ), der tilhører den medlemsstat, hvis flag de fører. Forordning (EU) nr. 40/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC) vedtog på sit årlige møde i 2010 en henstilling om, at antallet af fiskerfartøjer, der aktivt fisker efter sydlig hvid tun i konventionsområdet syd for 20° S, skal begrænses. Som følge heraf bør det sikres, at EU-fartøjer fortsat ikke driver målrettet fiskeri efter denne art i WCPFC-konventionsområdet syd for 20° S. Forordning (EU) nr. 40/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Hvert år fastsættes der fiskerimuligheder for EU-fartøjer i norske farvande og for norske fartøjer i EU-farvande på baggrund af konsultationer om fiskerirettighederne efter proceduren i den bilaterale aftale om fiskeri med Norge (7). Indtil konsultationerne om aftalerne for 2013 er afsluttet, er der ved forordning (EU) nr. 40/2013 fastsat midlertidige fiskerimuligheder for de berørte fiskebestande. Den 18. januar 2013 blev konsultationerne med Norge afsluttet, og de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 40/2013 blev ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 297/2013 (8). Bestanden af brosme i norske farvande i IV blev imidlertid fejlagtigt undtaget fra forordning (EU) nr. 297/2013. Desuden afspejlede den mængde blåhvilling, som Norge kan fiske i EU-farvande i II, IVa, V, VI nord for 56°30' N og VII vest for 12° V, ikke det aftalte protokollat efter konsultationer med dette land. Bilag IA til forordning (EU) nr. 40/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

Der er konstateret en fejl i antallet af fartøjer, der har tilladelse til at fiske efter sværdfisk og sydlig tun i IOTC-konventionsområdet, og den kapacitet, som Unionen er blevet tildelt. Bilag VI til forordning (EU) nr. 40/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

I henhold til tiltrædelsesakten af 2012 og Kroatiens tiltrædelse den 1. juli 2013 bør der i de relevante EU-instrumenter indarbejdes bestemmelser om tildelingen af de fiskerimuligheder, der er blevet tildelt Kroatien på EU-niveau i 2013. Tallene vedrørende Kroatiens fiskeri efter almindelig tun og den tunopdrætskapacitet, der tilføjes med denne forordning, afspejler de bestemmelser, der i genopretningsplanen for almindelig tun fra Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) gælder for Kroatien indtil 2013. Endvidere sørger de enkelte medlemsstater i overensstemmelse med artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 (9) for, at deres fiskerikapacitet svarer til deres kvote.

(14)

Denne forordnings bestemmelser om fiskeriindsatsbegrænsninger bør anvendes fra den 1. februar 2013. Bestemmelserne vedrørende fangstbegrænsninger og tildelinger bør anvendes fra 1. januar 2013 med undtagelse af de nye bestemmelser vedrørende WCPFC og IOTC, som bør anvendes fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. De bestemmelser, der er inkluderet som følge af Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union, bør anvendes fra datoen for tiltrædelsen. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke retssikkerheden, idet de pågældende fiskerimuligheder endnu ikke er opbrugt. Da ændringer af indsatsordningerne indvirker direkte på de pågældende flåders økonomiske aktivitet, bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

1)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 6a

Fleksibilitet i fastsættelsen af fiskerimuligheder for så vidt angår visse bestande

1.   Denne artikel finder anvendelse på følgende bestande:

2.   For så vidt angår alle bestande, der er opført i stk. 1, kan en medlemsstat vælge at øge sin oprindelige kvote, jf. bilag I, med op til 10 %. Den pågældende medlemsstat meddeler Kommissionen sin afgørelse skriftligt. Ved en sådan meddelelse anses den øgede kvote for at være den kvote, som den pågældende medlemsstat har fået tildelt for 2013.

3.   De mængder, der udnyttes i 2013 i henhold til en sådan øget kvote, og som overstiger den oprindelige kvote, fratrækkes ton for ton med henblik på beregningen af den pågældende medlemsstats kvote for den relevante bestand for 2014.

4.   De mængder, der ikke udnyttes i henhold til den oprindelige kvote, og som udgør op til 10 % af denne kvote, lægges til med henblik på beregningen af den pågældende medlemsstats kvote for den relevante bestand for 2014.

5.   Der tages højde for mængder, der overføres til andre medlemsstater i henhold til artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002, og mængder, der trækkes fra i henhold til artikel 37, 105 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009, i forbindelse med fastsættelsen af udnyttede og uudnyttede mængder i henhold til stk. 3 og 4.

6.   Har en medlemsstat gjort brug af muligheden i stk. 2 i nærværende artikel for så vidt angår en bestemt bestand, finder artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 ikke anvendelse på denne bestand for så vidt angår denne medlemsstat.«

2)

I artikel 10, stk. 2, udgår ordene »Bilag I til«

3)

Artikel 23 affattes således:

»Artikel 23

Hajer

1.   Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af rævehajer af alle arter af familien Alopiidae i enhver form for fiskeri er forbudt.

2.   Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus) i enhver form for fiskeri er forbudt, undtagen for fartøjer med en længde overalt på under 24 meter, der udelukkende fisker inden for den eksklusive økonomiske zone, der tilhører den medlemsstat, hvis flag de fører, forudsat at fangsten udelukkende er beregnet til lokalt forbrug.

3.   Når de arter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, fanges ved et uheld, må de ikke skades. Fangster skal straks genudsættes.«

4)

Artikel 29 affattes således:

»Artikel 29

Betingelser for fiskeri efter storøjet tun, gulfinnet tun, bugstribet bonit og sydlig hvid tun

1.   Medlemsstaterne sikrer, at det antal fiskedage, som tildeles notfartøjer, der fisker efter storøjet tun (Thunnus obesus), gulfinnet tun (Thunnus albacares) og bugstribet bonit (Katsuwonus pelamis) i den del af WCPFC-konventionsområdet, der ligger i højsøområdet mellem 20° N og 20° S, ikke øges.

2.   EU-fartøjer må ikke fiske målrettet efter sydlig hvid tun (Thunnus alalunga) i WCPFC-konventionsområdet syd for 20° S.«

5)

Bilag IA ændres i overensstemmelse med teksten i bilag IV til nærværende forordning.

6)

Bilag ID ændres i overensstemmelse med teksten i bilag V til nærværende forordning.

7)

Bilag II A ændres i overensstemmelse med teksten i bilag VI til nærværende forordning.

8)

Bilag IV ændres i overensstemmelse med teksten i bilag VII til nærværende forordning.

9)

Bilag VI ændres i overensstemmelse med teksten i bilag VIII til nærværende forordning.

22.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 313/30

(1)

I medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 er Sloveniens ansøgning om registrering af betegnelsen »Slovenski med« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør denne betegnelse registreres —

22.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 313/32

(1)

Frankrigs ansøgning om registrering af betegnelsen »Prés-salés du Mont-Saint-Michel« er i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør betegnelsen »Prés-salés du Mont-Saint-Michel« registreres —

22.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 313/34

(1)

Forordning (EU) nr. 1151/2012 ophæver og erstatter Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2).

(2)

Frankrigs ansøgning om registrering af betegnelsen »Pâté de Campagne Breton« er i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3).

(3)

Nederlandene gjorde indsigelse mod registreringen i medfør af artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 510/2006. Indsigelsen er fundet antagelig efter artikel 7, stk. 3, i nævnte forordning.

(4)

I indsigelsen fokuseredes der hovedsagelig på manglende overholdelse af betingelserne i artikel 2, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 510/2006, nærmere bestemt at råvaren, dvs. svinekødet, skal komme fra svineracer, der er godkendt i Frankrig, og at den ikke er omfattet af objektive kvalitetskriterier.

(5)

Ved brev af 24. oktober 2012 opfordrede Kommissionen de berørte parter til at indlede passende konsultationer.

(6)

Frankrig og Nederlandene har indgået en aftale inden for den fastsatte frist på seks måneder. I henhold til denne aftale er der foretaget mindre ændringer i varespecifikationen og enhedsdokumentet. Afsnittene om grisenes genetik er blevet erstattet af objektive kriterier, der danner en årsagssammenhæng mellem svinekødets kvalitet og det endelige produkt.

(7)

I lyset af disse punkter bør betegnelsen »Pâté de Campagne Breton« indføres i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, enhedsdokumentet ændres og den ændrede udgave offentliggøres —

22.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 313/40

(1)

Forordning (EU) nr. 1151/2012 ophæver og erstatter Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2).

(2)

Det Forenede Kongeriges ansøgning om registrering af betegnelsen »Orkney Scottish Island Cheddar« er i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3).

(3)

Sammenslutningerne Dairy Australia, Dairy Companies Association of New Zealand og Consortium for Common Food Names har gjort indsigelse mod registreringen i henhold artikel 7, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 510/2006. Disse indsigelser er fundet antagelige efter artikel 7, stk. 3, i nævnte forordning.

(4)

Der blev i ovennævnte indsigelser især lagt vægt på, at registreringen af betegnelsen ville være til skade for betegnelser, varemærker og produkter, som allerede havde været lovligt på markedet i mindst fem år forud for datoen for offentliggørelse, jf. artikel 6, stk. 2, og at den betegnelse, der foreslås registreret, er en artsbetegnelse.

(5)

Ved brev af 20. marts 2013 opfordrede Kommissionen de berørte parter til at indlede passende konsultationer.

(6)

Det Forenede Kongerige og de indsigende parter har indgået en aftale, der blev meddelt Kommissionen den 8. juli 2013, inden for den fastsatte frist på tre måneder.

(7)

Det fremgår af konsultationerne, at de indsigende parters væsentligste bekymring drejer sig om ordet »Cheddar« status i den sammensatte betegnelse »Orkney Scottish Island Cheddar«. Producentens ansøgning om beskyttelse vedrører imidlertid kun den sammensatte betegnelse i sin helhed. I overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, sidste afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 kan betegnelsen »Cheddar« fortsat anvendes på Unionens område, forudsat at EU-rettens principper og forskrifter overholdes.

(8)

I lyset af disse punkter bør betegnelsen »Orkney Scottish Island Cheddar« bør derfor indføres i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser —

22.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 313/42

(1)

I henhold til artikel 80, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1107/2009 finder Rådets direktiv 91/414/EØF (2), for så vidt angår godkendelsesprocedure og -betingelser, anvendelse på aktivstoffer, for hvilke der inden den 14. juni 2011 er truffet en afgørelse i overensstemmelse med direktivets artikel 6, stk. 3. Med hensyn til penthiopyrad er betingelserne i artikel 80, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1107/2009 opfyldt ved Kommissionens afgørelse 2010/466/EU (3).

(2)

Det Forenede Kongerige modtog den 10. december 2009 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra LKC UK Ltd om optagelse af aktivstoffet penthiopyrad i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved afgørelse 2010/466/EU blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(3)

For dette aktivstof er virkningerne på menneskers og dyrs sundhed og miljøet blevet vurderet i henhold til bestemmelserne i artikel 6, stk. 2 og 4, i direktiv 91/414/EØF for de anvendelsesformål, som ansøgeren har foreslået. Den udpegede rapporterende medlemsstat forelagde et udkast til vurderingsrapport den 31. januar 2012.

(4)

Udkastet til vurderingsrapport blev behandlet af medlemsstaterne og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«). Autoriteten forelagde den 7. februar 2013 Kommissionen sin konklusion om vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet penthiopyrad (4). Udkastet til vurderingsrapport og autoritetens konklusioner blev behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og behandlingen blev afsluttet den 3. oktober 2013 med Kommissionens reviderede vurderingsrapport om penthiopyrad.

(5)

Det fremgår af de forskellige undersøgelser, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder penthiopyrad, kan forventes generelt at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), og artikel 5, stk. 3, i direktiv 91/414/EØF, især med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport. Penthiopyrad bør derfor godkendes.

(6)

Det er imidlertid, i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009, sammenholdt med samme forordnings artikel 6, og på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden, nødvendigt at fastsætte visse betingelser og begrænsninger. Det bør navnlig kræves, at der fremlægges yderligere bekræftende oplysninger.

(7)

Før et aktivstof godkendes, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, godkendelsen medfører.

(8)

Uden at det berører de forpligtelser, der i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 følger af godkendelsen, bør følgende betingelser dog finde anvendelse i betragtning af den særlige situation, der er opstået efter overgangen fra direktiv 91/414/EØF til forordning (EF) nr. 1107/2009. Medlemsstaterne bør have en frist på seks måneder efter godkendelsen til at tage eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder penthiopyrad, op til fornyet overvejelse. Medlemsstaterne bør ændre eller erstatte godkendelserne eller kalde dem tilbage, alt efter hvad der er relevant. Uanset ovenstående frist bør der afsættes en længere periode til indgivelse og vurdering af det fuldstændige dossier, jf. bilag III til direktiv 91/414/EØF, for hvert plantebeskyttelsesmiddel og for hvert påtænkt anvendelsesformål i overensstemmelse med de ensartede principper.

(9)

Erfaringerne fra tidligere optagelser i bilag I til direktiv 91/414/EØF af aktivstoffer, som er vurderet inden for rammerne af Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 (5), har vist, at der kan opstå vanskeligheder med fortolkningen af de pligter, som indehavere af eksisterende godkendelser har med hensyn til adgang til data. For at undgå yderligere vanskeligheder synes det derfor nødvendigt at præcisere medlemsstaternes forpligtelser, især pligten til at kontrollere, at indehaveren af en godkendelse kan påvise, at han har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til direktivet. Denne præcisering indebærer dog ikke nye forpligtelser for medlemsstaterne eller indehavere af godkendelser i forhold til de hidtil vedtagne direktiver om ændring af bilag I til det pågældende direktiv eller i forhold til forordningerne om godkendelse af aktivstoffer.

(10)

I henhold til artikel 13, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1107/2009 bør bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (6) ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

hvis det drejer sig om et middel, der indeholder penthiopyrad som eneste aktivstof, om nødvendigt ændre godkendelsen eller trække den tilbage senest den 31. oktober 2015, eller

b)

hvis det drejer sig om et middel, der indeholder penthiopyrad som ét af flere aktivstoffer, om nødvendigt godkendelsen eller trække den tilbage senest den 31. oktober 2015 eller senest den dato, der er fastsat for en sådan ændring eller tilbagekaldelse i den eller de pågældende retsakter, hvorved det eller de pågældende stoffer blev optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, eller hvorved det eller de pågældende stoffer blev godkendt, alt efter hvilket der er det seneste tidspunkt.

22.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 313/47

(1)

I henhold til artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 skal førerne af EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover, som deltager i fiskeri efter bestande, der er omfattet af en flerårig plan, og som er forpligtet til at registrere fiskerilogbogsoplysninger elektronisk, mindst fire timer før det forventede ankomsttidspunkt i havn meddele de kompetente myndigheder i deres flagmedlemsstat, at de agter at lande.

(2)

Når et EU-fiskerfartøj ønsker at anløbe en havn i en anden medlemsstat end flagmedlemsstaten, skal de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten straks ved modtagelsen videresende den elektroniske forhåndsmeddelelse til den pågældende kystmedlemsstats kompetente myndigheder, jf. artikel 17, stk. 2.

(3)

I henhold til artikel 17, stk. 6, kan Kommissionen træffe beslutning om en anden meddelelsesperiode under hensyntagen blandt andet til typen af fiskevarer og afstanden mellem fiskepladserne, landingsstederne og de havne, hvor de pågældende fiskerfartøjer er registreret.

(4)

Den 28. september 2012 anmodede Spanien om en forkortelse af meddelelsesperioden i henhold til artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 til mindst to og en halv time for fartøjer, der fører spansk flag, og som deltager i fiskeri efter bestande af sydlig kulmule og jomfruhummer i Det Cantabriske Hav og ud for den vestlige del af Den Iberiske Halvø. Blandt de forskellige flåder, der er omfattet af planen, vedrører anmodningen bundtrawlere, garnfartøjer, bundlanglinefartøjer til fiskeri i Det Cantabriske Hav og ud for den nordvestlige del af Den Iberiske Halvø samt bundtrawlere i portugisiske farvande.

(5)

Bestande af sydlig kulmule og jomfruhummer i Det Cantabriske Hav og ud for den vestlige del af Den Iberiske Halvø er omfattet af den flerårige plan i Rådets forordning (EF) nr. 2166/2005 af 20. december 2005 om foranstaltninger til genopretning af bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i Det Cantabriske Hav og ud for den vestlige del af Den Iberiske Halvø og om ændring af forordning (EF) nr. 850/98 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (2).

(6)

Geodata modtaget fra de spanske myndigheder viser, at visse flåder, som fører spansk flag som nævnt i betragtning (4), almindeligvis opererer i fiskeriområder, der ligger mindre end fire timer fra deres landingshavne. Disse landingshavne befinder sig på den anden side altid mindre end to og en halv time fra de spanske kontrolmyndigheders kontorer. Hvis de pågældende fartøjer udvælges til inspektion, vil en meddelelsesperiode på mindst to og en halv time sætte de berørte kontrolmyndigheder i stand til at udføre deres inspektion. Det er derfor passende at forkorte meddelelsesperioden til mindst to og en halv time.

(7)

For at sikre en ensartet behandling bør den forkortede meddelelsesperiode også gælde for andre medlemsstaters fartøjer, der agter at lande i spanske havne.

(8)

Spanien bør undersøge effekten af den forkortede meddelelsesperiode for kontrollen af de berørte fartøjers landinger et år efter denne forordnings ikrafttræden og forelægge Kommissionen en rapport. Kommissionen vil kontrollere anvendelsen af den forkortede meddelelsesperiode for at sikre en effektiv inspektion af de berørte fartøjer fra de nationale myndigheders side. Hvis på basis af konklusionerne i rapporten fra Spanien eller på basis af Kommissionens kontroller, inspektioner og revisioner inden for rammerne af afsnit X i forordning (EF) nr. 1224/2009 det viser sig, at den forkortede meddelelsesperiode er utilstrækkelig til, at Spanien kan sikre en ordentlig kontrol med landinger, tager Kommissionen perioden op til revision.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

a)

bundtrawlere, garnfartøjer, bundlanglinefartøjer, som deltager i fiskeri efter bestande af sydlig kulmule og jomfruhummer, der er omfattet af den flerårige plan i forordning (EF) nr. 2166/2005 i Det Cantabriske Hav og ud for den vestlige del af Den Iberiske Halvø (ICES-afsnit VIIIc og IXa)

b)

bundtrawlere, garnfartøjer, bundlanglinefartøjer, som deltager i fiskeri efter bestande af sydlig kulmule og jomfruhummer, der er omfattet af den flerårige plan i forordning (EF) nr. 2166/2005 i portugisiske farvande (ICES-afsnit IXa).

22.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 313/49

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

22.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 313/51

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1484/95 (3) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimporttold og repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin.

(2)

Det fremgår af den regelmæssige kontrol af de data, som bestemmelsen af de repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin er baseret på, at de repræsentative priser for importen af visse produkter bør ændres under hensyntagen til prisudsving efter oprindelse.

(3)

Forordning (EF) nr. 1484/95 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

For at foranstaltningen kan finde anvendelse så hurtigt som muligt, efter at de ajourførte data er blevet gjort tilgængelige, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —