a)

en liste over MFI'er til statistisk brug (jf. del 1 vedrørende bestemmelse af visse MFI'er og pengemarkedsforeninger), og

b)

en specifikation af den statistiske information, som disse MFI'er indberetter månedsvis, kvartalsvis eller årligt (jf. del 2, 3, 4, 5, 6 og 7).

1.1.

Andre finansielle institutioner end kreditinstitutter, der udsteder finansielle instrumenter, som anses for andre indlånslignende indskud, klassificeres som MFI'er, såfremt de opfylder definitionen af en MFI i andre henseender. Klassifikationen er baseret på kriteriet for substituerbarhed for indskud, dvs. hvorvidt passiver klassificeres som indskud, som bestemmes ud fra deres likviditet, der er en kombination af følgende karakteristika: transferabilitet, konvertibilitet, sikkerhed og omsættelighed og, i relevante tilfælde, deres løbetid.

Kriterierne for substituerbarhed for indskud anvendes også til at fastslå, om passiver skal klassificeres som indskud, medmindre der findes en særlig kategori for sådanne passiver.

1.2.

Med henblik på at afgøre substituerbarhed for indskud og på klassifikation af passiver som indskud forstås ved:

a)

vurderes pengemarkedsinstrumentet at have en høj kreditkvalitet, hvis det har fået tildelt en af de to højest mulige grader af kortfristet kreditværdighed fra hvert anerkendt kreditvurderingsbureau, der har kreditvurderet instrumentet, eller, såfremt instrumentet ikke er vurderet, at det er af en tilsvarende kvalitet i henhold til administrationsselskabets interne kreditvurderingsproces. Hvis et anerkendt kreditvurderingsbureau opdeler sin højeste kortfristede kreditvurdering i to kategorier, betragtes disse to kategorier som en enkelt kategori og således som den højest mulige kreditvurdering

b)

kan pengemarkedsforeningen, som en undtagelse til kravet i litra a), besidde statsobligationer, som mindst er af en kvalitet, som indgår i kreditvurderingsbureauernes ratings, hvorved »statsobligationer« betyder pengemarkedsinstrumenter, der er udstedt eller garanteret af en central, regional eller lokal myndighed eller centralbank i en medlemsstat, ECB, Unionen eller Den Europæiske Investeringsbank

c)

ved beregningen af den vægtede gennemsnitlige levetid for værdipapirer, herunder strukturerede finansielle instrumenter, baseres beregningen af løbetiden på det tidsforløb, som resterer, indtil den på instrumentet fastsatte dato for indfrielse. Omfatter et finansielt instrument en salgsoption, kan salgsoptionens udnyttelsesdato dog anvendes i stedet for det resterende tidsforløb indtil den på instrumentet fastsatte dato for indfrielse, såfremt følgende betingelser til enhver tid er opfyldt:

d)

skal der ved beregningen af både den vægtede gennemsnitlige levetid og den vægtede gennemsnitlige løbetid tages højde for effekten af afledte finansielle instrumenter, indskud og effektive porteføljeforvaltningsteknikker

e)

forstås ved »den vægtede gennemsnitlige løbetid« (weighted average maturity, WAM): en metode til fastsættelse af det gennemsnitlige tidsforløb til udløb af alle de underliggende værdipapirer i foreningen, som er vægtet for at afspejle den relative beholdning af hvert enkelt instrument under den antagelse, at løbetiden på et variabelt forrentet instrument er det tidsforløb, som resterer indtil den næste rentetilpasning til pengemarkedsrenten, og ikke det tidsforløb, som resterer, før hovedstolen på værdipapiret skal være tilbagebetalt. I praksis anvendes den vægtede gennemsnitlige løbetid til at måle en pengemarkedsforenings følsomhed over for skiftende pengemarkedsrenter

f)

forstås ved »den vægtede gennemsnitlige levetid« (weighted average life, WAL): det vægtede gennemsnit af den resterende løbetid på hvert enkelt værdipapir i en forening, hvilket vil sige tidsforløbet indtil hovedstolen er fuldt tilbagebetalt, uden hensyn til rente og uden diskontering. I modsætning til beregningen af den vægtede gennemsnitlige løbetid er det ved beregningen af den vægtede gennemsnitlige levetid for variabelt forrentede værdipapirer og strukturerede finansielle instrumenter ikke tilladt at bruge rentetilpasningstidspunkter, men kun den på værdipapiret fastsatte endelige dato for indfrielse. Den vægtede gennemsnitlige levetid anvendes til at måle kreditrisikoen. Jo længere tilbagebetalingen af en hovedstol udskydes, jo højere er kreditrisikoen. Den vægtede gennemsnitlige levetid anvendes også til at begrænse likviditetsrisikoen

g)

forstås ved »pengemarkedsinstrumenter«: instrumenter, som normalt handles på pengemarkedet, som er likvide, og som har en værdi, der til enhver tid kan fastsættes præcist

h)

forstås ved »administrationsselskab«: et selskab, hvis almindelige virksomhed er administration af en pengemarkedsforenings portefølje.

5.1.

En opgørelse af monetære aggregater og deres modposter i euroområdet kræver en identifikation af de modparter med hjemsted i euroområdet, der udgør den pengeholdende sektor. Til dette formål inddeles ikke-MFI-modparter i henhold til det reviderede europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (herefter »ENS 2010«), som fastsat i forordning (EU) nr. 549/2013 (jf. bilag II, del 3), i sektoren offentlig forvaltning og service (S.13), hvor sektoren statslig forvaltning og service (S.1311) identificeres særskilt i samlede indskud og sektoren andre residente sektorer. For at kunne foretage en månedlig disaggregering på sektorer af de monetære aggregater og kreditmodparter opdeles sektoren andre residente sektorer yderligere i følgende delsektorer: investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger (S.124), andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser + finansielle hjælpeenheder + koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.125 + S.126 + S.127), forsikringsselskaber (S.128), pensionskasser (S.129), ikke-finansielle selskaber (S.11) og husholdninger + non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.14 + S.15). Der foretages en yderligere opdeling for modparter, der er FVC'er og centrale clearingmodparter, inden for de sammenlagte modpartssektorer (S.125 + S.126 + S.127). Vedrørende enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder, se afsnit 3. For de samlede indskud og indskudskategorierne »tidsindskud med en løbetid på over to år«, »indskud med opsigelsesvarsel på over to år« samt »genkøbsforretninger« foretages yderligere en opdeling mellem kreditinstitutter, andre MFI-modparter og sektoren statslig forvaltning og service i relation til ECB's reservekravssystem.

5.2.

Med hensyn til samlede indskud og aktivkategorien »samlede udlån« foretages en yderligere opdeling for centralbanker (S.121) og pengeinstitutter, undtagen centralbanken (S.122) og for banker og ikke-banker i resten af verden for bedre at forstå låne- og finansieringspolitikker i banksektoren og for bedre at overvåge interbankaktiviteter.

5.3.

Hvad angår koncern-interne positioner foretages en yderligere opdeling for udlåns- og indskudspositioner og transaktioner mellem pengeinstitutter, undtagen centralbanken (S.122), for at muliggøre identifikationen af forbindelser mellem kreditinstitutter, der tilhører samme koncern (indenlandsk og i andre medlemsstater i euroområdet).

5.4.

For så vidt angår beholdninger af gældsværdipapirer med en oprindelig løbetid på op til ét år, med en opdeling efter valuta, foretages en yderligere opdeling for offentlig forvaltning og service (S.13) for at sikre et bedre overblik over forbindelserne mellem stater og banker.

5.5.

Visse indskud/udlån som fremkommer fra genkøbsforretninger/omvendte genkøbsforretninger eller lignende operationer med andre finansielle formidlere (S. 125) + finansielle hjælpeenheder (S. 126) + koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.127), kan have forbindelse med transaktioner med en central modpart. En central modpart er en enhed, som juridisk træder ind mellem parterne i kontrakter på finansielle markeder, og bliver køber for alle sælgere og sælger for alle købere. Da sådanne transaktioner ofte træder i stedet for bilaterale forretninger mellem MFI'er, er der behov for en yderligere skelnen inden for indskudskategorien »genkøbsforretninger« for så vidt angår forretninger med sådanne modparter. På tilsvarende måde er der foretaget en skelnen inden for aktivkategorien »udlån« med hensyn til omvendte genkøbsforretninger med sådanne modparter.

5.6.

Indenlandske modparter identificeres særskilt fra modparter, undtagen indenlandske modparter, i euroområdet, hvad angår alle statistiske opdelinger. Modparter med hjemsted i euroområdet identificeres i henhold til deres nationale sektoropdeling eller deres institutionelle klassifikation i ECB's lister til statistiske formål og ECB's vejledning »Monetary, financial institutions and markets statistics sector manual: Guidance for the statistical classification of customers«, som følger klassifikationsprincipper, der ligger så tæt op ad ENS 2010 som muligt. Der kræves ikke geografisk opdeling af modparter uden for euroområdet.

5.7.

Hvad angår aktier/andele i pengemarkedsforeninger udstedt af MFI'er i en medlemsstat i euroområdet, indberetter rapporteringsenhederne mindst data om hjemsted for indehaverne, opdelt efter henholdsvis indenlandsk/euroområdet, undtagen indenlandsk/resten af verden, således at beholdninger, som indehaves af ikke-residenter i euroområdet, kan udelades. De nationale centralbanker kan også udlede de nødvendige statistiske oplysninger fra data indsamlet på grundlag af forordning (EU) nr. 1011/2012 (ECB/2012/24), i det omfang at dataene opfylder kravene til rettidighed i henhold til artikel 7 i denne forordning og minimumsstandarderne defineret i bilag IV.

1.

Opdeling efter delsektor, løbetid og sikkerhed i fast ejendom af kredit til ikke-MFI'er i euroområdet (jf. tabel 2).

Dette er påkrævet for at kunne overvåge hele delsektor- og løbetidsstrukturen i MFI'ernes samlede kreditgivning (udlån og værdipapirer) over for den pengeholdende sektor. Med hensyn til ikke-finansielle selskaber og husholdninger er »heraf«-opgørelser nødvendige for at kunne udskille udlån med sikkerhed i fast ejendom.

Med hensyn til udlån denomineret i euro, med en oprindelig løbetid på over ét år og over to år ydet til ikke-finansielle selskaber og husholdninger er »heraf«-opgørelser nødvendige med henblik på visse resterende løbetider og rentetilpasningsperioder (jf. tabel 2). Ved rentetilpasning forstås en ændring af renten på et lån, som er en mulighed, der indgår i den bestående låneaftale. Udlån som er undergivet rentetilpasning omfatter bl.a. udlån med renter, som revideres periodisk i overensstemmelse med udviklingen i et indeks, f.eks. Euribor, udlån med renter, som revideres løbende, dvs. flydende rente, og udlån med renter, som kan revideres efter MFI'ens skøn.

2.

Delsektoropdeling af indskud hos MFI-sektoren foretaget af offentlig forvaltning og service (undtagen statslig forvaltning og service) i medlemsstater i euroområdet (se tabel 2).

Dette kræves som supplerende oplysninger til månedsindberetningen.

3.

Sektoropdeling af positioner over for modparter uden for euroområdet (se tabel 2).

Sektorklassificeringen i henhold til nationalregnskabssystemet SNA 2008 (herefter »SNA 2008«) finder anvendelse på områder, hvor ENS 2010 ikke gælder.

4.

Identificering af balanceposter for derivater og påløbne renter for udlån og indskud inden for de øvrige aktiver og passiver (se tabel 2).

Denne opdeling er nødvendig for at øge konsistensen blandt statistikkerne.

5.

Opdeling efter land, herunder positioner over for den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (se tabel 3).

Denne opdeling kræves til en bredere monetær analyse samt af hensyn til overgangskravene og datakvalitetskontrol.

6.

Sektoropdeling for grænseoverskridende indskud fra og udlån til ikke-MFI'er internt i euroområdet (se tabel 3).

Denne opdeling er nødvendig for at vurdere MFI-sektorernes positioner i de individuelle medlemsstater over for de øvrige medlemsstater i euroområdet.

7.

Opdeling efter valuta (se tabel 4).

Denne opdeling kræves for at kunne beregne transaktioner for monetære aggregater og modposter, med justering for valutakursændringer, hvor disse aggregater omfatter alle valutaer under ét.

2.1.

Med hensyn til artikel 6, litra a), opgør MFI'er posterne i del 1 og 2 i tabel 5 som nettostrømme for udlån, der er securitiserede eller overdraget på anden måde i den pågældende periode, med fradrag af udlån, der er erhvervet i den relevante periode. Udlån, der er overdraget til eller erhvervet fra en anden indenlandsk MFI, samt udlån, der overdrages som følge af en spaltning af rapporteringsenheden eller af en fusion eller overtagelse, der involverer rapporteringsenheden og en anden indenlandsk MFI, er ikke omfattet af denne opgørelse. Udlån, der overdrages til eller erhverves fra udenlandske MFI'er, omfattes af opgørelsen.

2.2.

De poster, der er anført i afsnit 3.1, henføres til del 1 og 2 i tabel 5 som følger:

2.3.

Posterne i del 1 i tabel 5 opdeles på månedsbasis yderligere efter modparten i låneoverførslen, idet der skelnes mellem FVC'er, heraf FVC'er med hjemsted i euroområdet, og andre modparter. Yderligere opdelinger efter oprindelig løbetid og formål med udlånet kræves kvartalsvis for nogle poster, som angivet i tabel 5b.

3.1.

MFI'er tilvejebringer data i overensstemmelse med del 3 i tabel 5 om securitiserede lån, og lån, som ikke er indregnede, hvor MFI'en er låneservicerer, som følger:

3.2.

Med hensyn til afsnit 3.1, litra b), kan de nationale centralbanker i stedet kræve, at MFI'erne tilvejebringer nettostrømme for afhændelser eller erhvervelser af lån, for hvilke MFI'en er låneservicerer, for at den nationale centralbank kan udlede de finansielle transaktioner, der henvises til i afsnit 3.1, litra b).

3.3.

De nationale centralbanker kan undtage rapporteringsenhederne fra kravene i afsnit 3.1, litra b), hvis nettostrømmene indsamlet i del 1.1 i tabel 5 opfylder formålet i afsnit 3.2, dvs. hvis det er national praksis, at securitiserede lån og lån, som ikke er indregnede, serviceres af MFI'er. De nationale centralbanker sikrer, at disse nettostrømme er konsistente med formålene med opgørelsen af de finansielle transaktioner, undtagen afhændelser og erhvervelser af lån i henhold til afsnit 3.1, litra b). De nationale centralbanker kan kræve yderligere informationer fra MFI'erne for at kunne foretage de nødvendige justeringer.

3.4.

De nationale centralbanker kan udvide dette afsnits statistiske rapporteringskrav til at omfatte alle lån, der ikke er indregnede, som serviceres af MFI'er, og som er blevet securitiserede eller overdraget på anden måde. Såfremt dette er tilfælde, underretter den nationale centralbank MFI'erne om de statistiske rapporteringskrav i henhold til del 3 i tabel 5.

4.1.

MFI'erne tilvejebringer kvartalsvis data om alle lån, der serviceres i forbindelse med en securitisation i overensstemmelse med del 4 i tabel 5, uanset om de servicerede udlån eller deres respektive serviceringsrettigheder er indregnet i rapporteringsenhedens balance.

4.2.

Med hensyn til udlån, der serviceres for FVC'er med hjemsted i andre medlemsstater inden for euroområdet, foretager MFI'er yderligere opdelinger ved at aggregere servicerede udlån særskilt for hver medlemsstat, hvor en FVC er resident.

4.3.

De nationale centralbanker kan indsamle de data, der er angivet i artikel 6, litra b), helt eller delvis, hver FVC for sig, fra residente MFI'er, der virker med servicering af securitiserede udlån. Såfremt en national centralbank finder, at de i afsnit 4.4 angivne data og de i afsnit 4.2 angivne opdelinger kan indsamles for hver FVC for sig, giver den MFI'erne meddelelse om, hvorvidt og i hvilken udstrækning indberetning som nævnt i afsnit 4.1 og 4.2 er påkrævet.

5.1.

MFI'er, som anvender IAS 39, IFRS 9 eller tilsvarende nationale regnskabsregler indberetter beløb, der er udestående ultimo måneden, vedrørende udlån, der er afhændet ved securitisation, som ikke er ophørt med indregning i overensstemmelse med del 5 i tabel 5.

5.2.

MFI'er som er omfattet af undtagelsen i artikel 9, stk. 6, indberetter beløb, der er udestående ultimo kvartalet, vedrørende udlån, der er afhændet ved securitisation, og som er ophørt med at blive indregnet, men som stadig indregnes i regnskaberne i overensstemmelse med del 5 i tabel 5.

1.

Opdeling efter valuta som angivet i del 2, afsnit 4.

2.

Særskilt identifikation af:

3.

Opdeling efter sektor som angivet i del 3, afsnit 3.

4.

Opdeling efter land som angivet i del 3, afsnit 4.

5.

Opdeling efter valuta som angivet i del 3, afsnit 5.

1.

For alle medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »medlemsstater i euroområdet«), består rapporteringspopulationen af MFI'er, som er opført på listen over MFI'er til statistiske formål, og som har hjemsted i medlemsstaterne i euroområdet (1). Disse MFI'er er:

Institutter, der er beliggende i offshore-finanscentre, behandles statistisk som residenter i det land, hvor centrene er beliggende.

2.

MFI'er skal til statistiske formål konsolidere alle deres kontorers indenlandske aktiviteter (hovedkontor eller registreret kontor og/eller filialer), som er beliggende inden for samme medlemsstat. Konsolidering til statistiske formål på tværs af nationale grænser må ikke foretages.

1.

Nedenstående tabel giver en detaljeret standardbeskrivelse af de kategorier af instrumenter, som de nationale centralbanker skal omsætte til kategorier, der kan anvendes på nationalt niveau i henhold til denne forordning. Tabellen udgør ikke en liste over individuelle finansielle instrumenter, og beskrivelserne er ikke udtømmende. Definitionerne refererer til ENS 2010.

2.

Ved oprindelig løbetid, dvs. løbetid ved udstedelsen, forstås et finansielt instruments faste levetid, inden for hvilken det ikke kan indfries, f.eks. obligationer, eller kun kan indfries mod en form for strafgebyr, f.eks. visse indskudsformer. Opsigelsesvarsel er tiden mellem det tidspunkt, hvor indehaver tilkendegiver sit ønske om at indfri instrumentet, og det tidspunkt, hvor indehaver får lov til at indfri instrumentet til kontanter uden at pådrage sig et strafgebyr. Finansielle instrumenter klassificeres udelukkende efter opsigelsesvarsel, når der ikke er nogen aftalt løbetid.

3.

Finansielle fordringer kan opdeles efter, om de er omsættelige eller ej. En fordring er omsættelig, hvis ejendomsretten uden videre kan overdrages fra én enhed til en anden ved overgivelse eller endossement, eller — for finansielle derivaters vedkommende — hvis den kan modregnes. Alle finansielle instrumenter kan potentielt handles, men omsættelige instrumenter er direkte bestemt til at blive handlet på et reguleret marked eller »over-the-counter«; at de rent faktisk handles, er dog ikke en nødvendig betingelse for omsættelighed.

Tabel

Instrumentkategorier

KATEGORIER AF AKTIVER

KATEGORIER AF PASSIVER

1.

Felter markeret med * i tabel 1 i bilag I anvendes ved beregningen af reservekravsgrundlaget. For så vidt angår gældsinstrumenter, fremlægger kreditinstitutter enten dokumentation for passiver, som udelukkes fra reservekravsgrundlaget, eller anvender et standardfradrag på en fast procentdel, som fastsættes af Den Europæiske Centralbank (ECB). Markerede felter indberettes kun af kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav.

2.

Kolonnen »herunder kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav, ECB og nationale centralbanker« omfatter ikke passiver i rapporteringsenhederne over for institutioner, der er opført som værende fritaget for ECB's reservekravssystem, dvs. institutioner som er fritaget af andre årsager end omstruktureringsforanstaltninger. Institutioner, som midlertidigt er fritaget for reservekravene, fordi de er omfattet af omstruktureringsforanstaltninger, behandles som institutioner underlagt reservekrav, og gæld til disse institutioner er derfor indeholdt i kolonnen »herunder kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav, ECB og nationale centralbanker«. Gæld til institutioner, som på grund af anvendelsen af engangsfradraget ikke behøver at holde reservebeholdninger i Det Europæiske System af Centralbanker, er ligeledes indeholdt i denne kolonne.

3.

Fuldt indberetningspligtige kan også indberette positioner over for »andre MFI'er end kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav, ECB og nationale centralbanker«, i stedet for over for »MFI'er« og »kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav, ECB og nationale centralbanker«, forudsat at ingen detaljer går tabt, og ingen af positionerne i de umarkerede felter berøres. Desuden kan kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav, afhængigt af de nationale indsamlingssystemer og under forbehold af fuld overensstemmelse med definitions- og klassifikationsprincipperne for MFI'ernes balance i henhold til denne forordning, alternativt indberette de data, der er nødvendige for at beregne reservekravsgrundlaget, med undtagelse af data for omsættelige instrumenter, i overensstemmelse med nedenstående tabel, forudsat at ingen af positionerne i de umarkerede felter i tabel 1 i bilag I berøres.

4.

Haleinstitutter indberetter som minimum de kvartalsdata, der er nødvendige for at beregne reservekravsgrundlaget i overensstemmelse med nedenstående tabel.

5.

Ved indberetning i overensstemmelse med nedenstående tabel skal der sikres fuld overensstemmelse med tabel 1 i bilag I.

1.1.

Forudsat at betingelserne i artikel 11 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) er opfyldt, kan Direktionen tillade kreditinstitutter, som er underlagt reservekrav, at foretage aggregeret indberetning som en gruppe inden for den enkelte medlemsstat. Alle de pågældende institutter er indeholdt separat i ECB's liste over MFI'er.

1.2.

Såfremt et kreditinstitut har fået tilladelse til at holde reservekrav gennem en formidler i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) og ikke kan drage fordel af indberetning som gruppe i dette afsnit, kan den relevante nationale centralbank give formidleren tilladelse til at foretage aggregeret statistisk indberetning (dog ikke med hensyn til reservekravsgrundlaget) på vegne af kreditinstitutterne. Alle de pågældende institutter er indeholdt særskilt i ECB's liste over MFI'er.

1.3.

Såfremt gruppen af kreditinstitutter som helhed består af halekreditinstitutter, er den kun forpligtet til at overholde den forenklede indberetningsprocedure gældende for haleinstitutterne. I modsat fald finder rapporteringsordningen for fuldt indberetningspligtige institutioner anvendelse for gruppen som helhed.

2.1.

I dette bilag har udtrykkene »fusion«, »fusionerende institutter« og »overtagende institut« samme betydning som i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

2.2.

For den reservekravsperiode, hvori en fusion får virkning, beregnes de reservekrav, som det overtagende institut er underlagt, og disse opfyldes som fastsat i artikel 13 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

2.3.

For de efterfølgende reservekravsperioder beregnes det reservekrav, som det overtagende institut er underlagt, på basis af et reservekravsgrundlag og statistiske oplysninger, der indberettes i henhold til de regler, der er fastsat i tabellen nedenfor. I modsat fald finder de almindelige bestemmelser for indberetning af statistiske oplysninger og beregning af reservekrav som fastsat i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) anvendelse.

2.4.

Med forbehold af de ovennævnte forpligtelser kan den relevante nationale centralbank give det overtagende institut tilladelse til at opfylde sin forpligtelse til at indberette statistiske oplysninger på grundlag af midlertidige procedurer, f.eks. særskilte formularer for hvert af de fusionerende institutter, i flere perioder efter at fusionen har fundet sted. Længden af denne undtagelse fra de almindelige indberetningsprocedurer skal begrænses til den kortest mulige periode og bør ikke overstige seks måneder, efter at fusionen har fundet sted. Denne undtagelse berører ikke det overtagende instituts forpligtelse til at opfylde rapporteringskravene i henhold til nærværende forordning og i givet fald instituttets forpligtelse til at påtage sig de fusionerende institutters rapporteringskrav i henhold til dette bilag.

Tabel

Særlige bestemmelser for beregningen af de reservekrav, der gælder for kreditinstitutter, som er involveret i en fusion (1)

1.

Mindstestandarder for overførsel:

2.

Mindstestandarder for nøjagtighed:

3.

Mindstestandarder for begrebsmæssig overensstemmelse:

4.

Mindstestandarder for revisioner:

Revisionspolitikken og procedurerne, som ECB og de pågældende nationale centralbanker har fastlagt, skal overholdes. Revisioner, som afviger fra normale revisioner, skal ledsages af forklarende noter.

Forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32)

(EUT L 15 af 20.1.2009, s. 14).

Forordning (EU) nr. 883/2011

(EUT L 228 af 3.9.2011, s. 13).

1.

Den rente, som rapporteringsenhederne indberetter for alle instrumentkategorier af indlån og udlån for nye forretninger og udestående forretninger, er den annualiserede aftalte rentesats (annualised agreed rate, AAR). Denne defineres som den indlånsrente eller udlånsrente, der individuelt er aftalt mellem rapporteringsenheden og husholdningen eller det ikke-finansielle selskab, omregnet til procent pro anno. Den annualiserede, aftalte rentesats omfatter alle rentebetalinger på indlån og udlån, men ikke eventuelle andre omkostninger. Disagio, defineret som forskellen mellem udlånets nominelle værdi og det beløb, kunden modtager (provenuet), betragtes som en rentebetaling på aftaletidspunktet (tidspunkt t0) og indgår derfor i beregningen af AAR.

2.

Hvis tilskrivningen af den rente, der er aftalt mellem rapporteringsenheden og husholdningen eller det ikke-finansielle selskab, finder sted med faste intervaller gennem året, for eksempel månedligt eller kvartalsvis frem for årligt, annualiseres den aftalte rentesats ved hjælp af følgende formel til udledning af AAR:

hvor:

3.

De nationale centralbanker kan pålægge rapporteringsenhederne, at de for visse eller alle indlåns- og udlånsinstrumenter for så vidt angår nye forretninger og udestående forretninger indberetter den effektive rente, snævert defineret (narrowly defined effective rate, NDER), i stedet for AAR. NDER defineres som den rentesats, der på årsbasis gør, at nutidsværdierne af de samlede nuværende eller fremtidige forpligtelser bortset fra andre omkostninger (indlån eller udlån, betalinger eller tilbagebetalinger, rentebetalinger) i henhold til kontrakten mellem rapporteringsenheden og husholdningen eller det ikke-finansielle selskab bliver lige store. NDER er identisk med den rentekomponent, der indgår i opgørelsen af de årlige omkostninger i procent (annual percentage rate of charge, APRC), således som disse er defineret i artikel 3, litra i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (1). Ved beregning af NDER bruges en iterativ tilnærmelse, og NDER kan derfor beregnes for alle typer af indlån og udlån, mens AAR beregnes på grundlag af den beregningsformel, der er angivet i afsnit 2, og dermed kun kan beregnes for indlån og udlån med rentetilskrivning med faste intervaller gennem året. Alle andre krav er identiske, hvilket betyder, at resten af dette bilag vedrørende AAR også gælder for NDER.

4.

De rentestrømme, der indgår i beregningen af AAR, afspejler, hvad rapporteringsenheden betaler for indlån og modtager for udlån. Hvis det beløb, der betales af den ene part, afviger fra det beløb, der modtages af den anden, er det det beløb, der modtages eller betales af rapporteringsenheden, der skal indgå i MIF-rentestatistikken.

5.

I overensstemmelse med dette princip opgøres rentesatser på bruttobasis før skat, idet renterne før skat afspejler, hvad rapporteringsenheden betaler for indlån og modtager for udlån.

6.

Det gælder endvidere, at rentesubsidier, som tredjepart yder husholdninger eller ikke-finansielle selskaber, ikke medtages ved beregning af rentebetalingerne, fordi rapporteringsenheden hverken betaler eller modtager subsidiet.

7.

Favørrenter, som rapporteringsenheden yder til sine egne ansatte, indgår i MFI-rentestatistikken.

8.

Hvor rentebetalingerne er underkastet administrativ regulering, f.eks. i form af rentelofter eller forbud mod forrentning af indlån på anfordring, afspejler MFI-rentestatistikken disse reguleringer. Alle ændringer i den administrative regulering, f.eks. i form af ændringer i administrativt fastsatte rentesatser eller rentelofter, vises i MFI-rentestatistikken som ændringer i rentesatserne.

9.

For nye forretninger, for så vidt angår forbrugerkreditter og udlån til husholdninger til boligkøb, indberetter rapporteringsenhederne, ud over AAR, APRC, dvs.

10.

APRC omfatter de »samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkredit« som defineret i artikel 3, litra g), i direktiv 2008/48/EF. De samlede kreditomkostninger består dels af en rentekomponent, dels af et element, der dækker andre med kreditaftalen forbundne omkostninger, såsom omkostninger i forbindelse med kreditværdighedsundersøgelser, behandling af lånesagen, udarbejdelse af dokumenter, garantistillelser, kreditforsikring osv.

11.

Indholdet af det element, der dækker andre omkostninger, kan variere fra land til land, fordi definitionerne i direktiv 2008/48/EF fortolkes forskelligt, og fordi de nationale finansielle systemer er forskellige, ligesom de procedurer, der følges ved sikring af udlån, varierer fra land til land.

12.

Rapporteringsenhederne lægger et standardår på 365 dage til grund ved beregningen af AAR, dvs. at der ses bort fra skudår.

13.

Rapporteringsenhederne indberetter MFI-rentestatistik for såvel udestående forretninger som for nye forretninger.

14.

Udestående forretninger defineres som saldoen på alle indlån hos rapporteringsenheden fra husholdninger og ikke-finansielle selskaber og saldoen på alle udlån ydet af rapporteringsenheden til husholdninger eller ikke-finansielle selskaber.

15.

Rentesatsen på udestående forretninger angiver det vejede gennemsnit af de rentesatser, der anvendes på indlåns- og udlånssaldi i de relevante instrumentkategorier på referencetidspunktet, således som dette er defineret i afsnit 29. Den vejede gennemsnitsrente er summen af AAR multipliceret med de hertil svarende udestående forretninger og divideret med de samlede udestående forretninger. Den omfatter alle udestående balancer på aftaler, som er blevet indgået i perioderne forud for indberetningstidspunktet.

16.

Hvad angår indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk som defineret i afsnit 46 til 49 og 55, omfatter begrebet nye forretninger den samlede saldo. Følgelig skal debet- eller kreditsaldoen på referencetidspunktet, som defineret i afsnit 32, anvendes som indikator for nye forretninger for så vidt angår indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk.

17.

Rentesatserne for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk afspejler den vejede gennemsnitsrente for saldi på disse konti pr. referencetidspunktet som defineret i afsnit 32. De omfatter de balanceførte positioner for alle udestående aftaler, som er indgået forud for indberetningstidspunktet.

18.

For at beregne MFI-rentesatserne på konti, der — afhængigt af saldoen — kan være enten et indlån eller et udlån, sondrer rapporteringsenhederne mellem de perioder, hvor kontiene er i debet og de perioder, hvor kontiene er i kredit. Rapporteringsenhederne indberetter de vejede gennemsnitsrentesatser for de perioder, hvor kontiene er i kredit, som renter på indlån på anfordring og de vejede gennemsnitsrentesatser for de perioder, hvor kontiene er i debet, som renter på overtræk. Rapporteringsenhederne indberetter ikke vejede gennemsnitsrentesatser, der kombinerer (de lave) satser for indlån på anfordring med (de høje) satser på overtræk.

19.

De følgende afsnit 20 til 27 vedrører tidsindskud, genkøbsforretninger og alle udlån bortset fra revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort som defineret i afsnit 46 til 49 og 55. Afsnit 22 til 23 om genforhandlede udlån vedrører andre lån end revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort.

20.

Nye forretninger defineres som enhver ny aftale mellem en husholdning eller et ikke-finansielt selskab og rapporteringsenheden. Nye forretninger omfatter:

21.

Genforhandling vedrører husholdningens eller det ikke-finansielle selskabs aktive medvirken i tilpasningen af vilkår og betingelser i eksisterende aftaler om indlån og udlån, herunder rentesatsen. Forlængelser og andre tilpasninger af vilkårene og betingelserne, der foretages automatisk, dvs. uden husholdningens eller det ikke-finansielle selskabs aktive medvirken, betragtes ikke som genforhandlinger.

22.

For den separate rapportering af nye forretningsstørrelser af genforhandlede lån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber i MFI-rentestatistikken, vedrører genforhandling udlån til nye forretninger, bortset fra gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk, der allerede indgår i rapporteringsenhedens balance ved udgangen af måneden før referencemåneden.

23.

Udlån til gældssanering er ikke umiddelbart undtaget fra genforhandlede lån. Hvis saneringen imidlertid omfatter genforhandling af rentesatsen, og lånet som følge heraf ydes til en rentesats under markedsvilkårene, som foreskrevet i afsnit 28, bør den ikke indgå under genforhandlede lån eller nye forretninger.

24.

Rentesatsen på nye forretninger angiver for de relevante instrumentkategorier det vejede gennemsnit af de rentesatser for nye aftaler for så vidt angår indlån og udlån, der er indgået mellem rapporteringsenheden og husholdninger eller ikke-finansielle selskaber i referenceperioden, således som defineret i afsnit 35.

25.

Ændringer i rentesatsen på variabelt forrentede mellemværender, hvor rentesatsen automatisk justeres af rapporteringsenheden, er ikke nye aftaler og skal derfor heller ikke betragtes som nye forretninger. For bestående aftaler indgår sådanne ændringer i den variable rentesats derfor ikke i beregningen af rentesatsen for nye forretninger, men alene i gennemsnitsrentesatsen for udestående forretninger.

26.

En ændring (på tidspunkt t1) af en fast rentesats til en variabel rentesats eller omvendt i kontraktens løbetid, som er aftalt ved kontraktperiodens start (t0), betragtes ikke som en ny aftale, men som en del af de vilkår og betingelser, der blev aftalt på tidspunkt t0. Den betragtes derfor ikke som nye forretninger.

27.

Bortset fra revolverende lån og overtræk anses en husholdning eller et ikke-finansielt selskab normalt for at have optaget lånet med dets fulde beløb ved kontraktperiodens start. I stedet for at hæve det fulde beløb ved kontraktperiodens start (tidspunkt t0) kan en husholdning eller et ikke-finansielt selskab dog trække på et udlån i én eller flere trancher på tidspunkt t1, t2, t3, etc. Det forhold, at låneprovenuet udbetales i én eller flere trancher, er irrelevant for MFI-rentestatistikken. Den aftale, der på tidspunkt t0 er indgået mellem rapporteringsenheden og husholdningen eller det ikke-finansielle selskab, og som inkluderer en aftale om det fulde lånebeløb og om rentesatsen, er omfattet af MFI-rentestatistikken over nye forretninger. Hvis en genforhandling af lånets vilkår og betingelser sker efter tidspunktet t0, bør det fulde beløb, der er ydet og endnu ikke tilbagebetalt før genforhandling finder sted, indberettes under genforhandlede lån.

28.

Uerholdelige lån og udlån til gældssanering, ydet til rentesatser under markedsrenten, indgår ikke i de vejede gennemsnitsrentesatser eller i de nye forretningsstørrelser. Uerholdelige lån defineres i overensstemmelse med bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32), og 1071den samlede størrelse af et udlån, der delvis eller helt klassificeres som et uerholdeligt lån undtages fra MFI-rentestatistikken. Udlån til gældssanering, dvs. gældssanering af debitorer med økonomiske problemer, bør defineres i overensstemmelse med eksisterende nationale definitioner.

29.

På nationalt niveau bestemmer de nationale centralbanker, om MFI-rentesatserne på udestående forretninger — dvs. indikatorerne 1 til 26 i tillæg 1 — skal beregnes som et øjebliksbillede af ultimo-observationer eller som implicitte rentesatser på grundlag af periodegennemsnit. Perioden, der dækkes, er en måned.

30.

Rentesatser på udestående forretninger, beregnet som et øjebliksbillede af ultimo-månedens observationer, beregnes som de vejede gennemsnit af de rentesatser, der anvendes på saldiene på indlånskonti og udlånskonti, på et bestemt tidspunkt på den sidste dag i måneden. På det tidspunkt registrerer rapporteringsenheden de anvendte rentesatser og saldiene for alle husholdningers og ikke-finansielle selskabers indlån og udlån og beregner på det grundlag en vejet gennemsnitsrentesats for hver instrumentkategori. I modsætning til rentesatser, beregnet som månedens gennemsnit, opgøres MFI-rentestatistikken over udestående forretninger, beregnet på grundlag af observationer ultimo måneden, udelukkende på basis af udestående aftaler på tidspunktet for dataindsamlingen.

31.

Rentesatser på udestående forretninger, beregnet som implicitte rentesatser på grundlag af månedens gennemsnit, beregnes som brøker med referencemånedens påløbne renter på indlånskonti og udlånskonti i brøkens tæller og månedens gennemsnitssaldo på indlånskonti og udlånskonti i brøkens nævner. Ved referencemånedens udløb indberetter rapporteringsenheden for hver instrumentkategori månedens påløbne renter og referencemånedens gennemsnitlige saldi på indlånskonti og udlånskonti. I modsætning til rentesatser, der er beregnet på grundlag af observationer pr. ultimo måneden, inkluderer MFI-rentestatistikken for udestående forretninger, som er beregnet på grundlag af månedlige gennemsnit, også aftaler, der var udestående i løbet af måneden, men som ikke eksisterer længere ved referencemånedens udgang. Referencemånedens gennemsnitssaldo på indlånskonti og udlånskonti beregnes ideelt som dag-til-dag gennemsnit af månedens saldi. Som minimum beregnes månedens gennemsnitssaldo for volatile instrumentkategorier på grundlag af daglige balancetal, dvs. i det mindste indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk. For alle andre instrumentkategorier beregnes månedens gennemsnitssaldo på grundlag af balancer, trukket ugentligt eller hyppigere.

32.

De nationale centralbanker fastlægger, om MFI-rentesatserne for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, dvs. indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36 som beskrevet i tillæg 2, skal beregnes som et øjebliksbillede af ultimo observationer eller som implicitte rentesatser på grundlag af periodegennemsnit. Perioden, der dækkes, er en måned.

33.

Svarende til opgørelsen af rentesatserne for udestående forretninger i tillæg 1 opgøres rentesatserne på indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk som følger:

34.

Hvad angår konti, der — afhængigt af saldoen — kan være enten et indlån eller et udlån, er det, hvis MFI-rentesatserne opgøres som et øjebliksbillede af observationer ultimo måneden, udelukkende saldoen på et bestemt tidspunkt på den sidste dag i måneden, der ligger til grund for afgørelsen af, om kontoen er et indlån på anfordring eller et overtræk i den pågældende måned. Hvis MFI-rentesatserne opgøres som implicitte rentesatser på grundlag af månedens gennemsnit, foretages klassifikationen af kontoen som indlånskonto eller udlånskonto på grundlag af den daglige ultimosaldo. Herefter beregnes et dag-til-dag gennemsnit af kreditsaldiene og et dag-til-dag gennemsnit af debetsaldiene for på det grundlag at opgøre månedens gennemsnitlige saldo, der udgør nævneren i den brøk, der anvendes ved beregning af den implicitte sats. Endvidere skelnes der ved opgørelse af brøkens tæller mellem påløbne renter på indlånskonti og påløbne renter på udlånskonti. Rapporteringsenhederne indberetter ikke vejede gennemsnitsrentesatser, der kombinerer (de lave) satser for indlån på anfordring med (de høje) satser på overtræk.

35.

MFI-rentesatser for nye forretninger på andre kontoformer end indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk, dvs. alle de indikatorer, der er nævnt i tillæg 2, bortset fra indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36, opgøres som periodegennemsnit. Den periode, der omfattes, er én hel måned.

36.

For hver enkelt instrumentkategori opgør rapporteringsenhederne en sats for nye forretninger som det vejede gennemsnit af alle de rentesatser, der er anvendt på nye aftaler i den pågældende instrumentkategori i referencemånedens løb. Disse rentesatser, der opgøres som månedsgennemsnit, indberettes til den nationale centralbank i den medlemsstat, der har euroen som valuta (herefter »medlemsstaten i euroområdet«), hvor rapporteringsenheden er resident, suppleret med mængden af nye forretninger foretaget i indberetningsmånedens løb for hver enkelt instrumentkategori. Rapporteringsenhederne skal inddrage hele månedens nye aftaler.

37.

For de indikatorer, der henviser til genforhandlede lån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, dvs. indikatorerne 88 til 91 i tillæg 2, påkræves kun oplysninger om nye forretningsstørrelser. Der bør tages højde for alle genforhandlinger af eksisterende indlåns- og udlånsaftaler, som defineret i afsnit 22 til 27, selv hvis samme aftale er genforhandlet mere end en gang i løbet af referencemåneden.

38.

Rapporteringsenhederne indberetter MFI-rentestatistik for udestående forretninger for de instrumentkategorier, der er angivet i tillæg 1, og MFI-rentestatistik for nye forretninger for de instrumentkategorier, der er angivet i tillæg 2. Som angivet i afsnit 16 er rentesatserne for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, revolverende lån, overtræk og forlænget kredit på kreditkort rentesatserne for nye forretninger, selv om begrebet nye forretninger er udvidet til at omfatte den samlede saldo, og de er følgelig omfattet af tillæg 2.

39.

En instrumentkategori, som er angivet i tillæg 1 og 2, er irrelevant på nationalt plan i visse medlemsstater i euroområdet, og der ses derfor bort herfra, hvis residente kreditinstitutter og andre institutioner slet ikke udbyder et produkt af denne kategori til husholdninger eller ikke-finansielle selskaber. Derimod skal der indberettes data, hvis der overhovedet gøres forretning i en instrumentkategori, uanset hvor beskedent forretningsomfanget måtte være.

40.

For hver af de instrumentkategorier, der er defineret i tillæg 1 og tillæg 2, som er relevante for de bankforretninger, som residente kreditinstitutter og andre institutioner indgår med husholdninger og ikke-finansielle selskaber, som er residente i medlemsstaterne i euroområdet, opgøres MFI-rentestatistikken på basis af alle de rentesatser, der anvendes på alle de produkter, der hører til en af disse instrumentkategorier. Dette indebærer, at de nationale centralbanker ikke må fastlægge en delmængde af nationale produkter inden for hver instrumentkategori, for hvilke der indberettes MFI-rentestatistik. I stedet indberettes der rentesatser for alle de produkter, den enkelte rapporteringsenhed udbyder. Som fastsat i artikel 16 i retningslinje ECB/2007/9 af 1. august 2007 om monetær statistik og statistik over finansielle institutioner og markeder (3) behøver de nationale centralbanker ikke at lade hvert produkt, der eksisterer på nationalt plan, indgå i stikprøven. De må imidlertid ikke udelukke en hel instrumentkategori med den begrundelse, at de pågældende beløb er meget små. Det følger heraf, at hvis en given instrumentkategori kun udbydes af en enkelt institution, skal denne institution indgå i stikprøven. Hvis en instrumentkategori ikke eksisterede i en medlemsstat i euroområdet på det tidspunkt, hvor stikprøven blev udtaget, men et nyt produkt inden for denne kategori efterfølgende bliver introduceret af en institution, skal denne institution medtages i stikprøven ved næste repræsentativitetskontrol. Hvis der udvikles et nyt produkt inden for en nationalt eksisterende instrumentkategori, indberetter institutionerne i stikprøven det i den følgende indberetning, eftersom alle rapporteringsenheder har pligt til at foretage indberetning om alle deres produkter.

41.

Undtaget fra reglen om indberetning af alle rentesatser for alle produkter er renter på uerholdelige udlån og udlån til gældssanering. Som anført i afsnit 28 indgår uerholdelige lån og udlån til gældssanering, som ydes til renter under markedsvilkår, dvs. som anvendes over for debitorer med økonomiske problemer, ikke i MFI-rentestatistikken.

42.

MFI-rentestatistikken dækker de rentesatser, der anvendes af rapporteringspopulationen. Data om indlån og udlån i andre valutaer end euro kræves ikke indberettet på medlemsstatsniveau i euroområdet. Dette fremgår af tillæg 1 og 2, hvor alle indikatorer refererer til indlån og udlån i euro.

43.

Bortset fra genkøbsforretninger, skal alle indlån og udlån sektoropdeles i MFI-rentestatistikken. Tillæg 1 og 2 sondrer derfor mellem indikatorer i forhold til husholdningerne (inklusive non-profit institutioner rettet mod husholdninger) (4) og i forhold til ikke-finansielle selskaber (5). Endvidere indberettes der særskilte data for enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder, under husholdninger, men kun for så vidt angår nye forretninger til »andre formål«. De nationale centralbanker kan gøre en undtagelse fra kravet om særskilt angivelse af udlån til enkeltmandsvirksomheder, hvis disse lån udgør mindre end 5 % af medlemsstaten i euroområdets samlede udlån til husholdninger, opgjort som udestående forretninger, således som disse skal beregnes i 1071overensstemmelse med forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32).

44.

Indikator 5 i tillæg 1 og indikator 11 i tillæg 2 omhandler genkøbsforretninger. Selv om forrentningen i forbindelse med genkøbsforretninger ikke er uafhængig af holdersektoren i alle medlemsstater i euroområdet, kræves der ingen sektoropdeling af genkøbsforretninger på husholdninger og ikke-finansielle selskaber på medlemsstatsniveau i euroområdet. Da genkøbsforretninger må antages hovedsageligt at være meget kortfristede, kræves der heller ingen løbetidsopdeling af genkøbsforretninger på medlemsstatsniveau i euroområdet. MFI-renten for genkøbsforretninger henføres ikke til én sektor, men til begge sektorer under ét.

45.

Indikatorerne 5 og 6 i tillæg 2 refererer til indlån med opsigelsesvarsel fra husholdninger. På medlemsstatsniveau i euroområdet omfatter såvel rentesatsen som vægten af indlån med opsigelsesvarsel sådanne indlån fra såvel husholdninger som fra ikke-finansielle selskaber, dvs. begge sektorer betragtes under ét, men indlånet henføres til husholdningssektoren. På medlemsstatsniveau i euroområdet kræves ingen sektoropdeling.

46.

Medmindre andet fremgår af de følgende afsnit 47 til 55, følger opdelingen af instrumenter i MFI-rentestatistikken og definitionen af de forskellige instrumenttyper de aktiv- og passivkategorier, der fremgår af del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32).1071

47.

MFI-rentesatser på indlån på anfordring, dvs. indikatorerne 1 og 7 i tillæg 2, omfatter alle indlån på anfordring, uanset om de er rentebærende eller ej. Ikke-rentebærende indlån på anfordring indgår derfor i MFI-rentestatistikken.

48.

I MFI-rentestatistikken har revolverende lån og overtræk, dvs. indikatorerne 12 og 23 i tillæg 2, samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32), uanset deres oprindelige rentefikseringsperiode. 1071Strafafgifter på overtræk, der indgår sammen med andre omkostninger, f.eks. i form af særlige gebyrer, medtages ikke ved opgørelsen af AAR som defineret i afsnit 1, fordi denne type rentesats kun omfatter et udlåns egentlige renteelement. Lån, som indberettes under denne kategori, indberettes ikke under nogen anden kategori for nye forretninger.

49.

I MFI-rentestatistikken har gæld på kreditkort samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32). Data om rentesatsen indberettes 1071kun for forlænget kredit på kreditkort, i indikatorerne 32 og 36. Rentesatsen for rentefri kredit på kreditkort indberettes ikke særskilt, da den pr. definition er 0 %. Den udestående rentefri kredit på kreditkort er dog inkluderet som en del af MFI-rentestatistikken for udestående forretninger sammen med den udestående forlængede kredit på kreditkort. Hverken den forlængede kredit på kreditkort eller rentefri kredit på kreditkort indberettes under nogen anden indikator for nye forretninger.

50.

I MFI-rentestatistikken omfatter nye udlån til ikke-finansielle selskaber (bortset fra revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort), dvs. indikatorerne 37 til 54, 80, 82, 84 og 91 i tillæg 2, alle lån bortset fra gæld på kreditkort samt revolverende lån og overtræk til virksomheder, uanset beløbsstørrelse, mens indikatorerne 62 til 79, 81, 83 og 85 omfatter udlån mod sikkerhed som defineret i afsnit 64. Udlån til ikke-finansielle selskaber i tillæg 1, der henviser til udestående forretninger, har den samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) og omfatter revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort.1071

51.

I MFI-rentestatistikken defineres nye forbrugerkreditter til husholdninger, dvs. indikatorerne 13 til 15, 30 og 88 i tillæg 2, som udlån, bortset fra gæld på kreditkort samt revolverende lån og overtræk, der er ydet med det formål at finansiere personligt forbrug af varer og tjenester, mens indikatorerne 55 til 57 omfatter udlån mod sikkerhed som defineret i afsnit 64. Udlån til forbrug i tillæg 1, der henviser til udestående forretninger, har den samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) og omfatter revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort.1071

52.

I MFI-rentestatistikken defineres nye udlån til husholdninger til boligkøb, dvs. indikatorerne 16 til 19, 31 og 89 i tillæg 2, som kredit bortset fra revolverende lån, og overtræk eller gæld på kreditkort, som er forlænget med boliginvestering for øje, herunder boligbyggeri, garagebyggeri og forbedring af egen bolig (istandsættelse), mens indikatorerne 58 til 61 henviser til sekuriserede lån som defineret i afsnit 64. Udlån til husholdninger til boligkøb i tillæg 1 (dvs. udestående forretninger) har den samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) og omfatter revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort.1071

53.

I MFI-rentestatistikken defineres nye udlån til husholdninger til andre formål, dvs. indikatorerne 20 til 22, 33 til 35 og 90 i tillæg 2, som alle udlån bortset fra revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort, der er ydet til erhvervsformål, konsolidering af gæld, uddannelse og lign. Udlån til husholdninger til andre formål i tillæg 1 (dvs. udestående forretninger) har den samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) og omfatter revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort.1071

54.

I MFI-rentestatistikken for udestående forretninger, dækker forbrugerkreditter til husholdninger, udlån til husholdninger til boligkøb og andre udlån til husholdninger til andre formål alle lån, som residente kreditinstitutter og andre institutioner har ydet til husholdninger, herunder revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort.

55.

I MFI-rentestatistikken for nye forretninger dækker forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, forbrugerkreditter til husholdninger, udlån til husholdninger til boligkøb og udlån til husholdninger til andre formål alle udlån, undtagen rentefri kredit på kreditkort, som residente kreditinstitutter eller andre institutioner har ydet til husholdninger. Rentefri kredit på kreditkort indberettes ikke særskilt i MFI-rentestatistikken for nye forretninger, men indgår som en del af den hertil svarende post for udestående forretninger.

56.

For andre udlån til ikke-finansielle selskaber, dvs. indikatorerne 37 til 54 og 62 til 85 i tillæg 2, sondres der mellem tre beløbskategorier: a) »op til og med 0,25 millioner EUR«, b) »over 0,25 millioner EUR op til og med 1 million EUR« og c) »over 1 million EUR«. Beløbene henviser til den lånetransaktion, der betragtes som en ny forretning, og omfatter ikke den samlede aftale mellem det ikke-finansielle selskab og rapporteringsenheden.

57.

Afhængig af instrumenttype og af om MFI-rentestatistikken vedrører udestående forretninger eller nye forretninger, viser statistikken en opdeling efter oprindelig løbetid og restløbetid, opsigelsesvarslets længde og rentetilpasningsperiode og/eller efter oprindelig rentefikseringsperiode. Disse opdelinger sker i form af tidsbånd eller tidsintervaller. For eksempel refererer rentesatsen på indlån med en løbetid på op til to år til den gennemsnitlige rentesats på alle indlån med en oprindelig løbetid på mellem to dage og til og med to år, vægtet efter indlånets størrelse.

58.

Opdelingen efter oprindelig løbetid og restløbetid samt længden af opsigelsesvarsel og rentetilpasningsperiode er i overensstemmelse med de definitioner, der er givet i del 2 i bilag II til forordning (EF) 1071nr. 25/2009 (ECB/2008/32). Der foretages en opdeling af rentesatser på udestående forretninger efter oprindelig løbetid for alle indlånskategorier bortset fra genkøbsforretninger og for alle udlånskategorier, som angivet i tillæg 1. Der foretages en opdeling efter oprindelig løbetid kombineret med restløbetiden og den næste rentetilpasning for indikatorerne 15 til 26, som angivet i tillæg 1. Der foretages også en opdeling af rentesatser for nye forretninger efter oprindelig løbetid for så vidt angår tidsindskud og efter opsigelsesvarslets længde for så vidt angår indlån med opsigelsesvarsel, som angivet i tillæg 2. Særskilte data for udlån til ikke-finansielle selskaber med en oprindelig rentefikseringsperiode på op til et år i kombination med en oprindelig løbetid på over et år indberettes for hvert enkelt af de i afsnit 56 nævnte lånebånd, således som det fremgår af tillæg 2.

59.

Udlånsrentesatserne for nye udlånsforretninger, bortset fra indikatorerne 88 til 91 om genforhandlede lån i tillæg 2, opdeles efter længden af den periode efter aftalens indgåelse, i hvilken rentesatserne ifølge lånekontrakten er fastfrosset. I MFI-rentestatistikken defineres den oprindelige rentefikseringsperiode som den tidsperiode, bestemt ved kontraktperiodens start, i hvilken udlånets forrentning er uændret. Den oprindelige rentefikseringsperiode kan være kortere end eller lig udlånets oprindelige løbetid. Renten betragtes kun som uforanderlig, hvis den er defineret som en præcist angivet procent, f.eks. 10 %, eller er defineret i forhold til en referencerente på et bestemt tidspunkt, f.eks. 6 måneders EURIBOR plus 2 procentpoint pr. en bestemt forud fastsat dato og klokkeslæt. Hvis der ved en kontraktperiodes start mellem husholdningen eller det ikke-finansielle selskab og rapporteringsenheden er aftalt en bestemt metode til beregning af udlånsrenten, f.eks. 6 måneders EURIBOR plus 2 procentpoint i tre år, betragtes rentefikseringsperioden ikke som værende tre år, men seks måneder, idet den faktiske forrentning kan ændre sig for hver seks måneder i løbet af den treårige aftaleperiode. MFI-rentestatistikken for nye udlånsforretninger afspejler alene den rentesats, der ved kontraktperiodens start blev aftalt for den oprindelige rentefikseringsperiode eller som er fastlagt efter en genforhandling af udlånets vilkår. Hvis rentesatsen efter udløb af den oprindelige rentefikseringsperiode automatisk ændres til en variabel rentesats, afspejles dette ikke i MFI-rentestatistikken for nye forretninger, men alene i rentesatserne for udestående forretninger.

60.

For så vidt angår udlån til husholdninger, sondres der mellem følgende oprindelige rentefikseringsperioder:

61.

For så vidt angår ikke-finansielle selskaber, sondres der mellem følgende oprindelige rentefikseringsperioder på udlån op til og med 0,25 millioner EUR, over 0,25 millioner EUR og op til og med 1 million EUR og over 1 million EUR:

62.

I MFI-rentestatistikken defineres »variabel rente« som en rente, der revideres løbende, f.eks. hver dag eller efter MFI's skøn, undtagen centralbanker og pengemarkedsforeninger.

63.

Udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, for hvilke der er stillet sikkerhed og/eller garantier, indberettes endvidere særskilt i MFI-rentestatistikken for nye forretninger, bortset fra gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk samt udlån til andre formål. Yderligere foretages der ingen opdeling på sikkerhed/garantier for indikatorer, der henviser til nye forretningsstørrelser af genforhandlede lån.

64.

I MFI-rentestatistikken omfatter opdelingen af lån efter sikkerhed/garanti det samlede beløb for nye forretninger, for hvilke der er stillet sikkerhed under anvendelse af teknikken »finansieret kreditrisikoafdækning«, således som denne er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 58), og artikel 197 til 200 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (6) og/eller garanteret under anvendelse af teknikken »ufinansieret kreditrisikoafdækning«, således som denne er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 59), samt artikel 201, 202 og 203 i forordning (EU) nr. 575/2013, på en sådan måde, at værdien af sikkerheden og/eller garantien er højere end eller lig med det samlede lånebeløb. Hvis en MFI, undtagen centralbanker og pengemarkedsforeninger, i tilsynsøjemed anvender et system, der adskiller sig fra »standardmetoden«, således som denne er defineret i forordning (EU) nr. 575/2013, kan den også anvende samme behandling ved indberetningen af udlån under denne opdeling.

65.

For at kunne udlede aggregater for alle medlemsstater i euroområdet, for alle de i tillæg 1 og tillæg 2 angivne instrumenter, aggregeres på tre niveauer.

66.

Første aggregering foretages af rapporteringsenhederne som fastsat i afsnit 67 til 72. De nationale centralbanker kan dog også kræve, at rapporteringsenhederne indberetter data om enkeltindskud og enkeltlån. Disse data indberettes til den nationale centralbank i den medlemsstat i euroområdet, hvor rapporteringsenheden er resident.

67.

Hvis rentesatserne, der vedrører udestående forretninger, dvs. for indikatorerne 1 til 26 i tillæg 1, er opgjort som et øjebliksbillede af observationer ultimo måneden, indberetter rapporteringsenhederne for hver instrumentkategori en vejet gennemsnitsrente pr. ultimo måneden.

68.

Hvis rentesatserne, der vedrører udestående forretninger, dvs. for indikatorerne 1 til 26 i tillæg 1, er opgjort som implicitte rentesatser på grundlag af månedens gennemsnit, indberetter rapporteringsenhederne for hver instrumentkategori månedens påløbne renter og månedens gennemsnitssaldo på indlån og udlån.

69.

Hvis rentesatserne, der vedrører indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, dvs. indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36 i tillæg 2, er opgjort som et øjebliksbillede af observationer ultimo måneden, indberetter rapporteringsenhederne for hver instrumentkategori en vejet gennemsnitsrente pr. ultimo måneden.

70.

Hvis rentesatserne for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, dvs. indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36 i tillæg 2, er opgjort som implicitte rentesatser på grundlag af månedens gennemsnit, indberetter rapporteringsenhederne for hver instrumentkategori påløbne renter i løbet af måneden og månedens gennemsnitssaldo på indlån og udlån.

71.

For de instrumentkategorier, der vedrører nye forretninger, dvs. for indikatorerne 2 til 4, 8 til 11, 13 til 22, 30 til 31, 33 til 35 samt 37 til 85 i tillæg 2, indberetter rapporteringsenhederne en vejet gennemsnitsrente. Herudover indberetter rapporteringsenhederne for hver af indikatorerne 2 til 4, 8 til 11, 13 til 22, 33 til 35 samt 37 til 85 i tillæg 2 beløbsomfanget af månedens nye forretninger for hver instrumentkategori. For de instrumentkategorier, der henviser til genforhandlede lån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, dvs. indikatorerne 88 til 91 i tillæg 2, påkræves kun oplysninger om nye forretningsstørrelser.

72.

Kreditinstitutter og andre institutioner, der af en national centralbank har fået tilladelse til at indberette til MFI-rentestatistikken sammen som en gruppe, betragtes som én rapporteringsenhed og tilvejebringer de data, der er defineret i afsnit 67 til 71 for gruppen under ét. Herudover indberetter rapporteringsenhederne årligt og for hver instrumentkategori antallet af institutioner i gruppen og variansen af rentesatserne mellem institutionerne. Opgørelsen af antallet af institutioner i gruppen og beregningen af variansen skal ske for oktober måned og indberettes sammen med dataene for oktober.

73.

Anden aggregering foretages af de nationale centralbanker. De nationale centralbanker aggregerer rentesatserne og alle de tilknyttede beløb for alle de nationale rapporteringsenheder til en national, vejet gennemsnitsrentesats for hver instrumentkategori. Disse data indberettes til Den Europæiske Centralbank (ECB). Den afsluttende aggregering af instrumentkategorierne fra de enkelte medlemsstater i euroområdet til alle medlemsstater i euroområdet under ét foretages af ECB.

1.

Mindstestandarder for overførsel:

2.

Mindstestandarder for nøjagtighed:

3.

Mindstestandarder for begrebsmæssig overensstemmelse: