ISSN 1977-0634

doi:10.3000/19770634.L_2013.297.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 297

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

56. årgang
7. november 2013


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1071/2013 af 24. september 2013 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (omarbejdning) (ECB/2013/33)

1

 

*

Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1072/2013 af 24. september 2013 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser (omarbejdet) (ECB/2013/34)

51

 

*

Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1073/2013 af 18. oktober 2013 om statistik vedrørende investeringsforeningers aktiver og passiver (omarbejdning) (ECB/2013/38)

73

 

*

Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1074/2013 af 18. oktober 2013 om statistiske rapporteringskrav for postgirokontorer, der modtager indskud fra ikke-monetære finansielle institutioner, som er residenter i euroområdet (ECB/2013/39)

94

 

*

Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1075/2013 af 18. oktober 2013 om statistik over aktiver og passiver hos financial vehicle corporations, der deltager i securitisationstransaktioner (omarbejdning) (ECB/2013/40)

107

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

7.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/1


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 1071/2013

af 24. september 2013

om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (omarbejdning)

(ECB/2013/33)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (1), særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 4,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2531/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver (2), særlig artikel 6, stk. 4,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 25/2009 af 19. december 2008 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (ECB/2008/32) (3) er blevet ændret væsentligt. Da der skal foretages yderligere ændringer, navnlig i lyset af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (4), bør den omarbejdes af hensyn til klarhed.

(2)

Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) kræver til opfyldelse af sine opgaver, at MFI-sektoren udarbejder konsoliderede balancer. Hovedformålet med disse informationer er at forsyne Den Europæiske Centralbank (ECB) med et omfattende statistisk billede af den monetære udvikling i de medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »medlemsstater i euroområdet«), og der betragtes som et samlet økonomisk område. Disse statistikker omfatter de aggregerede finansielle aktiver og passiver med hensyn til beholdninger og transaktioner med udgangspunkt i en fuldstændig og homogen pengesektor og rapporteringspopulation og udarbejdes regelmæssigt. Det er desuden nødvendigt med tilstrækkeligt detaljerede statistiske data for at sikre den fortsatte analytiske værdi af euroområdets monetære aggregater og modparter.

(3)

I overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i henhold til betingelserne i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«) skal ECB vedtage forordninger i det omfang, det er nødvendigt for at udføre ESCB's opgaver som defineret i ESCB-statutten og i visse tilfælde fastsat i Rådets bestemmelser i henhold til traktatens artikel 129, stk. 4.

(4)

ECB skal ifølge ESCB-statuttens artikel 5.1 med støtte fra de nationale centralbanker indsamle den statistiske information, som er nødvendig for at udføre ESCB's opgaver, enten fra de kompetente nationale myndigheder eller direkte fra de økonomiske enheder. ESCB-statuttens artikel 5.2 foreskriver, at de nationale centralbanker i videst muligt omfang udfører de opgaver, der er beskrevet i artikel 5.1.

(5)

I henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 2533/98 skal ECB specificere den faktiske rapporteringspopulation inden for referencerapporteringspopulationen og kan helt eller delvist fritage nærmere angivne klasser af rapporteringsenheder fra dens statistiske rapporteringskrav. Ifølge artikel 6, stk. 4, kan ECB vedtage forordninger med nærmere angivelse af betingelserne for udøvelse af verifikationsretten eller retten til at foranstalte tvungen indsamling af statistisk information.

(6)

I henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 2533/98 skal medlemsstaterne organisere sig inden for statistikområdet og samarbejde med ESCB i fuldt omfang med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i medfør af ESCB-statuttens artikel 5.

(7)

Det kan være hensigtsmæssigt for de nationale centralbanker at indsamle de statistiske oplysninger fra den faktiske rapporteringspopulation, der er nødvendige for at opfylde ECB's statistiske krav, inden for rammerne af en bredere statistisk indberetning, som de nationale centralbanker afstikker under eget ansvar i overensstemmelse med EU-retten, national ret eller etableret praksis, og som også tjener andre statistiske formål, så længe opfyldelsen af ECB's statistiske krav ikke bringes i fare. Dette vil også kunne begrænse rapporteringsbyrden. Af hensyn til gennemsigtigheden er det i disse tilfælde passende at underrette rapporteringsenhederne om, at der er indsamlet data, som tjener andre statistiske formål. I særlige tilfælde kan ECB til opfyldelse af sine krav basere sig på statistiske oplysninger, der er indsamlet med disse andre formål for øje.

(8)

Disse statistiske krav har den største detaljeringsgrad for modparter, der indgår i den pengeholdende sektor. Der kræves detaljerede data om: a) indskud opdelt efter delsektor og løbetid og desuden klassificeret efter valuta med henblik på en nærmere analyse af udviklingen af komponenter denomineret i udenlandsk valuta, der indgår i pengemængdemålet M3, og på undersøgelsen af graden af substituerbarhed mellem M3's komponenter denomineret i udenlandsk valuta og komponenterne denomineret i euro; b) udlån opdelt efter delsektor, løbetid, formål, rentetilpasning og valuta, da disse oplysninger betragtes som væsentlig for den monetære analyse; c) positioner over for andre MFI'er i det omfang, det er nødvendigt for at udligne beholdninger mellem MFI'erne indbyrdes eller for beregning af reservekravsgrundlaget; d) positioner over for residenter uden for euroområdet (resten af verden) med hensyn til »tidsindskud med en løbetid på over to år«, »indskud med opsigelsesvarsel på over to år« samt »genkøbsforretninger« med det formål at beregne reservekravsgrundlaget underlagt den positive reservekravskoefficient; e) positioner over for resten af verden for samlede indskud med det formål at lave en opstilling over eksterne modparter; f) indskud og udlån over for resten af verden opdelt på oprindelige løbetider på under og over ét år af hensyn til betalingsbalance og finansielle statuskonti.

(9)

Med henblik på indsamling af statistisk information om MFI'ers værdipapirporteføljer i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1011/2012 af 17. oktober 2012 om statistik over beholdninger af værdipapirer (ECB/2012/24) (5) indberetter de nationale centralbanker data, værdipapir-for-værdipapir, på kvartalsbasis. De nationale centralbanker kan kombinere rapporteringskravene i denne forordning med kravene i forordning (EU) nr. 1011/2012 (ECB/2012/24), hvis dette mindsker kreditinstitutternes rapporteringsbyrde. De nationale centralbanker kan tillade, at pengemarkedsforeninger (MMF'er) 1073indberetter oplysninger i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. /2013 af 18. oktober 2013 om statistik vedrørende investeringsforeningers aktiver og passiver (ECB/2013/38) (6), for at lette byrden for fondsforvaltere.

(10)

ECB beregner finansielle transaktioner som forskellen mellem positioner af beholdninger på indberetningsdatoerne ultimo måneden, hvor virkningen af ændringer, som opstår som følge af andre ikke-transaktionsmæssige påvirkninger, er fjernet. Kravene til rapporteringsenhederne omfatter ikke valutakursændringer, som beregnes af ECB, eller af de nationale centralbanker efter høring af ECB, ud fra beholdningsdata, valuta-for-valuta, der tilvejebringes af rapporteringsenhederne, eller omklassifikationer, som de nationale centralbanker selv indsamler ved hjælp af diverse informationskilder, som de allerede råder over.

(11)

I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 2531/98 kan ECB vedtage forordninger eller beslutninger om fritagelse af institutioner for reservekrav, om specifikation af grundlaget for at udelade eller fratrække passiver, som en institution skylder en anden institution, fra reservekravsgrundlaget og om opstilling af forskellige reservekravskoefficienter for særlige passivkategorier. Artikel 6 i forordning (EF) nr. 2531/98 giver ECB hjemmel til fra institutionerne at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for anvendelse af reservekravet, samt til at verificere nøjagtigheden og kvaliteten af de oplysninger, som institutionerne fremsender, for at eftervise opfyldelsen af reservekravet. Med henblik på at nedbringe den samlede rapporteringsbyrde er det ønskværdigt, at de statistiske oplysninger vedrørende den månedlige balance anvendes til regelmæssig beregning af reservekravsgrundlaget i kreditinstitutterne, der er underlagt ECB's reservekravssystem, i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 1745/2003 af 12. september 2003 om anvendelse af mindstereserver (ECB/2003/9) (7).

(12)

Det er nødvendigt at fastsætte særlige procedurer for fusioner og spaltninger, der involverer kreditinstitutter, for at præcisere disse institutioners forpligtelser med hensyn til reservekrav.

(13)

ECB har behov for information om MFI'ernes aktivitet vedrørende securitisation for at kunne fortolke udviklingen i kredit og långivning i euroområdet. Sådan information supplerer desuden data, der indberettes i henhold til Den Europæiske Centralbanks 1075forordning (EU) nr. /2013 af 18. oktober 2013 om statistik over aktiver og passiver hos financial vehicle corporations, der deltager i securitisationstransaktioner (ECB/2013/40) (8).

(14)

Selv om forordninger udstedt af ECB i henhold til statuttens artikel 34.1 ikke medfører rettigheder eller forpligtelser for medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (herefter »medlemsstater uden for euroområdet«), finder ESCB-statuttens artikel 5 anvendelse på medlemsstater både i og uden for euroområdet. Betragtning 17 i forordning (EF) nr. 2533/98 henviser til det faktum, at ESCB-statuttens artikel 5, sammen med artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, indebærer en forpligtelse til, at medlemsstater uden for euroområdet på nationalt plan udformer og gennemfører alle de foranstaltninger, som de finder passende for at gennemføre indsamlingen af de statistiske oplysninger, der er nødvendige for at opfylde ECB's statistiske rapporteringskrav, og de rettidige forberedelser på statistikområdet, for at de kan blive medlemsstater i euroområdet.

(15)

Standarderne for beskyttelse og anvendelse af fortrolig statistisk information, som fastsat i artikel 8 i forordning (EF) nr. 2533/98, bør finde anvendelse.

(16)

I medfør af artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2533/98 kan ECB pålægge rapporteringsenheder, som ikke opfylder de statistiske rapporteringskrav fastsat i ECB's forordninger eller afgørelser, sanktioner —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   »monetær finansiel institution« (MFI): en resident enhed, der tilhører en af følgende sektorer:

a)

pengeinstitutter:

i)

kreditinstitutter, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (9), og

ii)

pengeinstitutter, undtagen kreditinstitutter, som udgør

andre finansielle institutter, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling og hvis aktiviteter består i at modtage indskud og/eller indlånslignende indskud fra institutionelle enheder, ikke kun fra MFI'er (klassifikationen af disse institutioner som MFI'er bestemmes af graden af substituerbarhed mellem de instrumenter, de udsteder, og indskud placeret i kreditinstitutter), og som for egen regning i det mindste i økonomisk henseende yder lån og/eller foretager investeringer i værdipapirer, eller

elektroniske pengeinstitutter, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling i form af udstedelse af elektroniske penge, eller

b)

pengemarkedsforeninger (MMF'er) i henhold til artikel 2

b)   »rapporteringsenhed« og »resident«: samme betydning som defineret i artikel 1 i forordning (EF) nr. 2533/98

c)   »relevant national centralbank«: den nationale centralbank i den medlemsstat, hvor MFI’en er resident

d)   »financial vehicle corporation«(FVC): samme betydning som defineret i artikel 10751 i forordning (EU) nr. /2013 (ECB/2013/40)

e)   »securitisation«: en transaktion som enten er a) en traditionel securitisation, som defineret i artikel 4 i forordning (EU) nr. 575/2013, og/eller b) en securitisation som defineret i artikel 1 i forordning (EU) nr. /2013 1075(ECB/2013/40), der indebærer en afhændelse til en FVC af de securitiserede lån

f)   »elektroniske pengeinstitutter« og »elektroniske penge«: samme betydning som defineret i artikel 2, nr. 1) og 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF (10)

g)   »nedskrivning«: den direkte reduktion af hovedstolen på et udlån på balancen på grund af dets misligholdelse

h)   »afskrivning«: den direkte afskrivning af hovedstolen på et udlån, der medfører, at det fjernes fra balancen

i)   »låneservicerer«: en MFI som servicerer de underliggende lån for en securitisation, eller lån, der på anden vis er blevet overdraget, for så vidt angår opkrævning af hovedstol og renter fra skyldnerne

j)   »afhændelse af lån«: rapporteringsenhedens økonomiske overdragelse af et lån eller en gruppe lån til en erhverver, enten ved hjælp af overdragelse af ejendomsret eller ved undertransport

k)   »erhvervelse af lån«: overdragelse fra en ovedrager af et lån eller en gruppe lån til en rapporteringsenhed, enten ved hjælp af overdragelse af ejendomsret eller ved undertransport

l)   »koncern-interne positioner«: positioner mellem pengeinstitutter i euroområdet, som tilhører samme koncern, der består af et moderselskab og alle dets direkte eller indirekte kontrollerede medlemmer, der er residente i euroområdet

m)   »haleinstitut«: et lille MFI, som har fået en undtagelse i henhold til artikel 9, stk. 1

n)   »ophør af indregning«: fjernelse af et udlån eller en del heraf fra den beholdning, som er indberettet i overensstemmelse med bilag I, del 2 og 3, herunder fjernelse af lånet som følge af anvendelse af en undtagelse som angivet i artikel 9, stk. 4.

Artikel 2

Identifikation af pengemarkedsforeninger

Kollektive investeringsinstitutter, som opfylder samtlige følgende kriterier, behandles som en pengemarkedsforening, såfremt de:

a)

har som investeringsformål at bevare en forenings kapital og give et afkast, der svarer til renten på pengemarkedsinstrumenter

b)

investerer i pengemarkedsinstrumenter, der opfylder kriteriet for pengemarkedsinstrumenter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS) (11), eller indskud i kreditinstitutter eller, alternativt, sikrer, at likviditeten og værdiansættelsen af den portefølje, hvori de investerer, vurderes på et tilsvarende grundlag

c)

sikrer, at de pengemarkedsinstrumenter, hvori de investerer, er af høj kvalitet, som fastsat af administrationsselskabet. Kvaliteten af pengemarkedsinstrumenter fastsættes bl.a. på grundlag af følgende faktorer:

i)

pengemarkedsinstrumentets kreditkvalitet

ii)

arten af den aktivklasse, som pengemarkedsinstrumentet repræsenterer

iii)

for strukturerede finansielle instrumenter, den operationelle risiko og modpartsrisikoen, som er forbundet med den strukturerede finansielle transaktion

iv)

likviditetsprofilen

d)

sikrer, at deres portefølje har en vægtet gennemsnitlig løbetid (weighted average maturity, WAM) på ikke mere end seks måneder og en vægtet gennemsnitlig levetid (weighted average life, WAL) på ikke mere end 12 måneder (i overensstemmelse med bilag I, del 1, afsnit 2)

e)

dagligt offentliggør nettoaktivværdien (NAV) og beregner prisen på deres andele samt den daglige udstedelse og indfrielse af andele

f)

begrænser deres investeringer i værdipapirer til at omfatte værdipapirer med en resterende løbetid i forhold til den på værdipapiret fastsatte dato for indfrielse på to år eller mindre, forudsat at det resterende tidsforløb indtil den næste rentetilpasningsdato er 397 dage eller mindre, hvor variabelt forrentede værdipapirer skal tilpasses til en pengemarkedsrente eller et pengemarkedsindeks

g)

begrænser deres investeringer i andre kollektive investeringsinstitutter til dem, som er omfattet af definitionen af pengemarkedsforeninger

h)

hverken direkte eller indirekte er eksponeret over for aktier eller råvarer, herunder via derivater, og som kun anvender derivater i overensstemmelse med foreningens pengemarkedsinvesteringsstrategi. Derivater, som medfører en eksponering over for udenlandsk valuta, må kun anvendes til afdækningsformål. Investering i værdipapirer i andre end basisvaluta er tilladt, såfremt valutaeksponeringen er afdækket fuldt ud

i)

har en konstant eller variabel nettoaktivværdi (NAV).

Artikel 3

Faktisk rapporteringspopulation

1.   Den faktiske rapporteringspopulation omfatter de MFI'er, som har hjemsted i en medlemsstat i euroområdet (i overensstemmelse med bilag II, del 1).

2.   MFI'er i den faktiske rapporteringspopulation er underlagt alle statistiske rapporteringskrav, medmindre en undtagelse i henhold til artikel 9 finder anvendelse.

3.   Enheder, der opfylder MFI-definitionen, er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, selv om de ikke er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 575/2013.

4.   Med henblik på indsamling af statistiske oplysninger om residens for indehavere af aktier/andele i pengemarkedsforeninger som angivet i bilag I, del 2, afsnit 5.7, består den faktiske rapporteringspopulation desuden af andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser (»OFI'er«), med forbehold af eventuelle undtagelser i henhold til artikel 9, stk. 2, litra c). Med henblik på denne forordning kan de nationale centralbanker oprette og vedligeholde en liste over andre finansielle formidlere, der udgør en del af den faktiske rapporteringspopulation, i overensstemmelse med principperne i bilag I, del 2, afsnit 5.7.

Artikel 4

Liste over MFI'er til statistiske formål

1.   Direktionen opretter og vedligeholder en liste over MFI'er i statistisk øjemed, under hensyntagen til kravene til hyppighed og tidsfrister, som følger af brugen heraf i forbindelse med ECB's reservekravssystem. Listen over MFI'er til statistiske formål skal omfatte en angivelse af, hvorvidt de er underlagt ECB's reservekravssystem. Listen over MFI'er skal være ajourført, korrekt, så konsekvent som muligt og tilstrækkelig stabil til statistiske formål.

2.   De nationale centralbanker og ECB skal gøre listen over MFI'er til statistiske formål og ajourføringerne heraf tilgængelige for rapporteringsenhederne på en passende måde, herunder ad elektronisk vej, via internettet eller, på anmodning fra rapporteringsenhederne, i papirbaseret form.

3.   Listen over MFI'er til statistiske formål skal kun være til orientering. I tilfælde af at den senest tilgængelige version af listen er fejlbehæftet, pålægger ECB dog ikke en enhed sanktioner, hvis den ikke har opfyldt sine statistiske rapporteringskrav korrekt, men handlede i god tro på grundlag af den fejlbehæftede liste.

Artikel 5

Statistiske rapporteringskrav

1.   Den faktiske rapporteringspopulation indberetter til den nationale centralbank i den medlemsstat, hvor MFI'en er resident: a) månedlige beholdninger vedrørende balancen ultimo måneden og b) månedlige aggregerede tal for justeringer for værdiændringer. De aggregerede tal for justeringer for værdiændringer indberettes med hensyn til af- og nedskrivning af udlån svarende til udlånene, idet værdiændringer af værdipapirer er omfattet. Yderligere detaljer om visse balanceførte poster indberettes kvartalsvist eller årligt. De nationale centralbanker kan indsamle kvartalsdataene på månedsbasis, hvis dette fremmer dataudarbejdelsesprocessen. De krævede statistiske oplysninger er nærmere angivet i bilag I.

2.   De nationale centralbanker kan indsamle den fornødne statistiske information om værdipapirer, der er udstedt og indehaves af MFI'er, værdipapir-for-værdipapir, for så vidt de i stk. 1 nævnte data kan udledes i overensstemmelse med mindstestandarderne i bilag IV.

3.   MFI'erne indberetter i overensstemmelse med mindstekravene i bilag I, del 4, tabel 1A, månedlige justeringer for værdiændringer vedrørende hele det datasæt, som ECB kræver. De nationale centralbanker kan indsamle supplerende data, som ikke er omfattet af mindstekravene. Disse supplerende data kan angå opdelingerne, der er markeret i tabel 1A bortset fra »mindstekravene«.

4.   ECB kan forlange uddybende information om justeringerne i posten »omklassifikationer og andre reguleringer«, som indsamles af de nationale centralbanker.

5.   De rapporteringsenheder, som ikke opfylder de statistiske rapporteringskrav fastsat i denne forordning, kan ECB pålægge sanktioner i henhold til afgørelse ECB/2010/10 af 19. august 2010 om manglende overholdelse af statistiske indberetningskrav (12).

Artikel 6

Supplerende statistiske rapporteringskrav vedrørende securitisationer af lån og andre overdragelser af lån

MFI'er indberetter følgende oplysninger:

a)

nettostrømme vedrørende securitisationer af lån og andre overdragelser af lån, som er foretaget i indberetningsperioden, i overensstemmelse med bilag I, del 5, afsnit 2

b)

udestående beløb ultimo perioden og finansielle transaktioner, undtagen afhændelse og erhvervelse af lån i løbet af den relevante periode, hvad angår securitiserede lån og lån, som ikke er indregnede, for hvilke MFI'en handler som låneservicerer i overensstemmelse med bilag I, del 5, afsnit 3. De nationale centralbanker kan udvide disse rapporteringskrav til at omfatte alle lån, som er ophørt med at blive indregnet, som serviceres af MFI'er, og som er blevet securitiserede eller på anden vis er blevet overdraget

c)

udestående beløb ultimo kvartalet vedrørende alle udlån, for hvilke MFI'en handler som låneservicerer i en securitisation, i overensstemmelse med bilag I, del 5, afsnit 4

d)

ved anvendelse af International Accounting Standard 39 (IAS 39), International Financial Reporting Standard 9 (IFRS 9) eller tilsvarende nationale regnskabsregler de udestående beløb ultimo perioden vedrørende udlån, der er afhændet ved hjælp af securitisation, og der ikke er ophørt med at være indregnet, i overensstemmelse med bilag I, del 5, afsnit 5.

Artikel 7

Tidsfrister

1.   De nationale centralbanker bestemmer hvornår og med hvilken hyppighed, de senest skal modtage data fra rapporteringsenhederne for at overholde den nedenfor angivne tidsfrist, under hensyntagen til kravet til tidsfrister vedrørende ECB's reservekravssystem, hvis relevant, og giver rapporteringsenhederne meddelelse herom.

2.   De nationale centralbanker fremsender månedlige statistikker til ECB inden forretningstids ophør den 15. arbejdsdag efter udgangen af den måned, de vedrører.

3.   De nationale centralbanker fremsender kvartalsstatistikker til ECB inden forretningstids ophør den 28. arbejdsdag efter udgangen af det kvartal, de vedrører.

Artikel 8

Regnskabsregler til brug for statistisk indberetning

1.   Medmindre andet er fastsat i denne forordning, følger MFI'erne med henblik på indberetning efter denne forordning de regnskabsregler, som er fastsat i den nationale lovgivning, der gennemfører Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (13) samt alle andre gældende internationale standarder.

2.   Indskud og udlån indberettes som det udestående nominelle beløb ultimo måneden. Nedskrivninger og afskrivninger som defineret i den gældende regnskabspraksis er ikke indeholdt i dette beløb. Indskud og udlån skal ikke opgøres netto i forhold til andre aktiver og passiver.

3.   Uanset gældende bogføringspraksis og nettingpraksis i medlemsstaterne i euroområdet skal alle finansielle aktiver og passiver indberettes på bruttobasis til statistiske formål.

4.   De nationale centralbanker kan tillade indberetning af udlån, på hvilke der er foretaget hensættelser, uden hensættelser, og indberetning af erhvervede udlån til den pris, der er betalt ved erhvervelsen, på den betingelse at denne rapporteringspraksis anvendes af alle residente rapporteringsenheder.

Artikel 9

Undtagelser

1.   Små MFI'er kan undtages, som følger:

a)

De nationale centralbanker kan indrømme små MFI'er undtagelse, såfremt deres samlede bidrag til den nationale MFI-balance, for så vidt angår beholdninger ikke overstiger 5 %.

b)

For kreditinstitutter skal de under litra a) nævnte undtagelser føre til, at de kreditinstitutter, som er omfattet af undtagelserne, får en lettelse af rapporteringskravene, uden at dette berører kravene om beregning af reservekravene, som angivet i bilag III.

c)

Med hensyn til små MFI'er, som er omfattet af den under litra a) nævnte undtagelse, indsamler de nationale centralbanker fortsat som minimum data, der vedrører den samlede balance mindst årligt, således at størrelsen af det samlede bidrag til den nationale MFI-balance fra de indberettende hale-institutter kan overvåges.

d)

Uden at det berører litra a) kan de nationale centralbanker indrømme undtagelser til kreditinstitutter, som ikke falder ind under den ordning, der er angivet under litra a) og litra b), med den virkning, at deres rapporteringskrav nedsættes svarende til dem, der er fastsat i bilag I, del 6, såfremt deres samlede andel af den nationale MFI-balance med hensyn til beholdninger hverken overstiger 10 % af den nationale MFI-balance eller 1 % af MFI-balancen i euroområdet.

e)

De nationale centralbanker undersøger i god tid, at betingelserne som angivet under litra a) og litra d) er overholdt, således at undtagelse om nødvendigt kan indrømmes eller annulleres med virkning fra starten af hvert år.

f)

Små MFI'er kan vælge ikke at benytte sig af undtagelserne og i stedet opfylde rapporteringskravene fuldt ud.

2.   Pengemarkedsforeninger kan undtages af de nationale centralbanker, som følger:

a)

De nationale centralbanker kan undtage pengemarkedsforeninger for de i artikel 5, stk. 1, angivne statistiske rapporteringskrav, såfremt pengemarkedsforeningerne i stedet indberetter balancedata i overensstemmelse med artikel 5 i forordning 1073(EU) nr. /2013 (ECB/2013/38), på følgende betingelser:

i)

pengemarkedsforeninger indberetter disse data månedligt i overensstemmelse med den »kombinerede metode« som angivet i bilag I i forordning (EU) 1073nr. /2013 (ECB/2013/38) og i overensstemmelse med de i dennes artikel 9 angivne tidsfrister

ii)

pengemarkedsforeninger indberetter beholdninger ultimo måneden af aktier/andele i pengemarkedsforeninger i overensstemmelse med de i artikel 7, stk. 2, angivne tidsfrister.

b)

De nationale centralbanker kan også undtage pengemarkedsforeningerne fra følgende statistiske rapporteringskrav:

i)

tilvejebringelse af de samlede positioner for: 1) indskud fra og udlån til centralbanker og pengeinstitutter, 2) indskud fra og udlån til alle modpartssektorer, undtagen sektoren for ikke-finansielle selskaber, opdelt efter oprindelig løbetid, og 3) grænseoverskridende indskud og udlån internt i euroområdet opdelt efter land og sektor

ii)

tilvejebringelse af de samlede påløbne renter for udlån og indskud

iii)

særskilt tilvejebringelse af positioner for aktiver og passiver over for sektorerne for forsikringsselskaber og pensionskasser

iv)

tilvejebringelse af informationer om koncern-interne positioner, udlån og indskud

c)

De nationale centralbanker kan indrømme undtagelser fra de statistiske rapporteringskrav, for så vidt angår hjemstedet for indehavere af aktier/andele af pengemarkedsforeninger:

i)

såfremt aktier/andele i pengemarkedsforeninger udstedes for første gang, eller såfremt markedsudviklingen nødvendiggør et andet indberetningsalternativ eller en anden kombination af alternativer, som defineret i bilag I, del 2, afsnit 5.7, litra b), kan de nationale centralbanker indrømme undtagelse i et år fra de statistiske rapporteringskrav i bilag I, del 2, afsnit 5.7, eller

ii)

såfremt den krævede statistiske information vedrørende hjemsted for indehavere af aktier/andele i pengemarkedsforeninger er indhentet fra andre tilgængelige kilder i overensstemmelse med bilag I, del 2, afsnit 5.7. De nationale centralbanker undersøger i god tid, at denne betingelse er opfyldt, således at undtagelse om nødvendigt kan indrømmes eller annulleres med virkning fra et års begyndelse efter aftale med ECB.

3.   Der kan indrømmes undtagelse vedrørende indberetning af justeringer for værdiændringer for MFI'er, som følger:

a)

Med forbehold af stk. 1 kan de nationale centralbanker undtage pengemarkedsforeninger fra indberetning af justeringer for værdiændringer ved at fritage pengemarkedsforeningerne fra ethvert krav om indberetning af justeringer for værdiændringer.

b)

De nationale centralbanker kan undtage fra kravet vedrørende indberetningshyppighed og -frister, hvad angår værdiændringer af værdipapirer, og kræve kvartalsvis indberetning med de samme frister som for kvartalsvis indberettede beholdningsdata under følgende betingelser:

i)

rapporteringsenheder, der anvender forskellige værdiansættelsesmetoder, forsyner de nationale centralbanker med relevante oplysninger om værdiansættelsespraksis, herunder kvantitative angivelser af procentdelene af deres beholdninger af disse instrumenter

ii)

såfremt der er foretaget en væsentlig værdiændring, kan de nationale centralbanker anmode rapporteringsenhederne om at tilvejebringe yderligere oplysninger om den måned, hvor denne udvikling har fundet sted.

c)

De nationale centralbanker kan indrømme undtagelse fra indberetning af værdiændringer af værdipapirer, herunder fuldstændig undtagelse fra indberetning for kreditinstitutter, som månedsvis indberetter værdipapirbeholdninger, værdipapir-for-værdipapir, under følgende betingelser:

i)

den indberettede information omfatter for alle værdipapirer den værdi, hvortil de er bogført på balancen

ii)

med hensyn til værdipapirer uden offentligt tilgængelige identifikationskoder omfatter den indberettede information oplysning om instrumentkategori, løbetid og udsteder, som i det mindste er tilstrækkelig for udarbejdelse af de opdelinger, der er angivet som »mindstekrav« i bilag I, del 5.

4.   Der kan gives undtagelse til MFI'erne for statistisk indberetning af lån, som er afhændet ved hjælp af securitisation.

MFI'er, der anvender International Accounting Standard 39 (IAS 39), International Financial Reporting Standard 9 (IFRS 9) eller tilsvarende nationale regnskabsregler, kan af deres nationale centralbank få tilladelse til at holde lån ude fra beholdninger som krævet i bilag I, del 2 og 3, hvor disse lån er afhændet ved hjælp af securitisation i henhold til national praksis, såfremt denne praksis finder anvendelse på alle residente MFI'er.

5.   Der kan indrømmes undtagelse til MFI'er for visse kvartalsvise beholdninger, som er relateret til medlemsstater uden for euroområdet.

Såfremt tal, der er indsamlet på et højere aggregeringsniveau, viser, at positioner i forhold til residente modparter i medlemsstater uden for euroområdet eller positioner i forhold til valutaen i en medlemsstat uden for euroområdet ikke er signifikante, kan en national centralbank beslutte ikke at kræve indberetning i forhold til denne medlemsstat. Den nationale centralbank skal underrette sine rapporteringsenheder om en sådan beslutning.

Artikel 10

Mindstestandarder og nationale indberetningssystemer

1.   Rapporteringsenhederne skal overholde de statistiske rapporteringskrav, som de er underlagt, i overensstemmelse med mindstestandarderne for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner som fastsat i bilag IV.

2.   De nationale centralbanker definerer og indfører de indberetningssystemer, som den faktiske rapporteringspopulation skal anvende i overensstemmelse med nationale krav. De nationale centralbanker sikrer, at indberetningssystemerne tilvejebringer de krævede statistiske informationer og giver mulighed for nøje at kontrollere opfyldelsen af de mindstestandarder for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner, som er fastsat i bilag IV.

Artikel 11

Fusioner, spaltninger og reorganiseringer

I tilfælde af en fusion, spaltning eller anden reorganisering, som kan påvirke opfyldelsen af en rapporteringsenheds statistiske forpligtelser, skal den faktiske rapporteringsenhed, så snart planen om at gennemføre den pågældende ændring er offentliggjort, og inden for en rimelig frist inden den får virkning, underrette den pågældende nationale centralbank om de procedurer, der er planlagt til at opfylde de i denne forordning fastsatte statistiske rapporteringskrav.

Artikel 12

Anvendelse af de indberettede statistiske oplysninger med henblik på mindstereserver

1.   De statistiske oplysninger, som et kreditinstitut indberetter i henhold til denne forordning, anvendes af kreditinstituttet til beregning af sit reservekravsgrundlag i henhold til forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9). Kreditinstituttet skal navnlig anvende disse oplysninger til at verificere overholdelsen af sit reservekrav i reservekravsperioden.

2.   Dataene for haleinstitutternes reservekravsgrundlag for tre reservekravsperioder baseres på data fra ultimo kvartalet indsamlet af de nationale centralbanker inden for 28 arbejdsdage efter udgangen af det kvartal, som de vedrører.

3.   I tilfælde af modstrid går de særlige regler om anvendelse af ECB's reservekravssystem i bilag III forud for alle bestemmelser i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

4.   For at lette ECB's og kreditinstitutternes likviditetsstyring skal reservekravene bekræftes senest den første dag i reservekravsperioden. Der kan dog under særlige omstændigheder opstå behov for, at kreditinstitutter indberetter revisioner af reservekravsgrundlaget eller af reservekrav, der er blevet bekræftet. Procedurerne for bekræftelse eller anerkendelse af reservekrav berører dog ikke rapporteringsenhedernes forpligtelse til altid at indberette korrekte statistiske oplysninger og til så hurtigt som muligt at revidere ukorrekte statistiske oplysninger, som de allerede har indberettet.

Artikel 13

Verifikation og tvungen indsamling

Den nationale centralbank udøver retten til at verificere eller foretage tvungen indsamling af de informationer, som rapporteringsenhederne skal tilvejebringe i henhold til denne forordning, uden at det berører ECB's ret til selv at udøve denne ret. De nationale centralbanker udøver især denne ret, når en institution i den faktiske rapporteringspopulation ikke opfylder mindstestandarderne for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner som fastlagt i bilag IV.

Artikel 14

Første indberetning

1.   Den første indberetning i henhold til denne forordning skal begynde med data for december 2014.

2.   Den første indberetning i henhold til denne forordning vedrørende felter, som svarer til medlemsstater i euroområdet, i bilag I, del 3, tabel 3, påbegyndes med de første kvartalsvise data efter datoen for deres indførelse af euro.

3.   Den første indberetning i henhold til denne forordning vedrørende felter, som svarer til medlemsstater uden for euroområdet, i bilag I, del 3, tabel 3 og 4, påbegyndes med de første kvartalsdata efter datoen for deres tiltrædelse af Unionen. Hvis den pågældende nationale centralbank beslutter ikke at kræve, at den første indberetning af insignifikante data indledes med de første kvartalsdata efter datoen for vedkommende medlemsstats eller medlemsstaters tiltræden af Unionen, påbegyndes indberetningen 12 måneder efter, at den nationale centralbank har informeret rapporteringsenhederne om kravet om indberetning.

Artikel 15

Ophævelse

1.   Forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) ophæves med virkning fra den 1. januar 2015.

2.   Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til denne forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag VI.

Artikel 16

Afsluttende bestemmelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Den er gældende fra den 1. januar 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 24. september 2013.

For ECB's Styrelsesråd

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

(2)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 1.

(3)  EUT L 15 af 20.1.2009, s. 14.

(4)  EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1.

(5)  EUT L 305 af 1.11.2012, s. 6.

(6)  Se side i 73denne EUT.

(7)  EUT L 250 af 2.10.2003, s. 10.

(8)  Se side i 107denne EUT.

(9)  EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.

(10)  EUT L 267 af 10.10.2009, s. 7.

(11)  EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32.

(12)  EUT L 226 af 28.8.2010, s. 48.

(13)  EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1.


BILAG I

MONETÆRE FINANSIELLE INSTITUTIONER OG STATISTISKE RAPPORTERINGSKRAV

Indledning

Statistiksystemet for medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »medlemsstater i euroområdet«), omfattende balancen for de monetære finansielle institutioner (MFI-sektoren), indeholder følgende hovedelementer:

a)

en liste over MFI'er til statistisk brug (jf. del 1 vedrørende bestemmelse af visse MFI'er og pengemarkedsforeninger), og

b)

en specifikation af den statistiske information, som disse MFI'er indberetter månedsvis, kvartalsvis eller årligt (jf. del 2, 3, 4, 5, 6 og 7).

For at få fuldstændig information om MFI'ernes balance er det desuden nødvendigt at pålægge investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, (»IF'er«) og andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, (»OFI'er«) visse statistiske rapporteringskrav, når de deltager i finansielle aktiviteter, der angår aktier/andele i pengemarkedsforeninger. Denne statistiske information indsamles af de nationale centralbanker fra MFI'erne, investeringsforeningerne og de andre finansielle formidlere i overensstemmelse med del 2 og i henhold til nationale ordninger, der er baseret på de i artikel 1 og bilag II fastlagte harmoniserede definitioner og klassifikationer.

Pengemængden omfatter sedler og mønt i omløb samt MFI'ernes andre monetære forpligtelser (indskud og andre indlånslignende indskud). Modposterne for pengemængden omfatter alle andre poster i MFI'ernes balance. ECB opgør også finansielle transaktioner, der er udledt af beholdninger og andre data, herunder data vedrørende justeringer for værdiændringer, som er indberettet af MFI'er (jf. del 5).

De statistiske oplysninger, som ECB har behov for, er opsummeret i del 8.

DEL 1

Identifikation af visse MFI'er

AFSNIT 1

Identifikation af visse MFI'er på grundlag af principperne om substituerbarhed for indskud

1.1.

Andre finansielle institutioner end kreditinstitutter, der udsteder finansielle instrumenter, som anses for andre indlånslignende indskud, klassificeres som MFI'er, såfremt de opfylder definitionen af en MFI i andre henseender. Klassifikationen er baseret på kriteriet for substituerbarhed for indskud, dvs. hvorvidt passiver klassificeres som indskud, som bestemmes ud fra deres likviditet, der er en kombination af følgende karakteristika: transferabilitet, konvertibilitet, sikkerhed og omsættelighed og, i relevante tilfælde, deres løbetid.

Kriterierne for substituerbarhed for indskud anvendes også til at fastslå, om passiver skal klassificeres som indskud, medmindre der findes en særlig kategori for sådanne passiver.

1.2.

Med henblik på at afgøre substituerbarhed for indskud og på klassifikation af passiver som indskud forstås ved:

a)

»transferabilitet«: muligheden for, at midler placeret i et finansielt instrument frigøres ved brug af betalingsformer som f.eks. checks, overførselsordrer, direkte debitering eller tilsvarende midler

b)

»konvertibilitet«: muligheden for og omkostningerne ved at konvertere finansielle instrumenter til rede penge eller transferable indskud. Mistede skattefordele ved en sådan konvertering kan betragtes som en slags strafgebyr, der reducerer likviditetsgraden

c)

»sikkerhed«: præcis forhåndsviden om likvidationsværdien af et finansielt instrument i relation til den nationale valuta

d)

»omsættelighed«: værdipapirer, der noteres og handles regelmæssigt på et organiseret marked, betragtes som omsættelige. For andele i åbne investeringsforeninger er der ikke noget marked i gængs forstand. Ikke desto mindre kender investorerne den daglige notering af andelene og kan trække midler ud til den pågældende kurs.

AFSNIT 2

Specifikation af kriterierne, som skal opfyldes for at være omfattet af definitionen af en pengemarkedsforening

Med henblik på artikel 2:

a)

vurderes pengemarkedsinstrumentet at have en høj kreditkvalitet, hvis det har fået tildelt en af de to højest mulige grader af kortfristet kreditværdighed fra hvert anerkendt kreditvurderingsbureau, der har kreditvurderet instrumentet, eller, såfremt instrumentet ikke er vurderet, at det er af en tilsvarende kvalitet i henhold til administrationsselskabets interne kreditvurderingsproces. Hvis et anerkendt kreditvurderingsbureau opdeler sin højeste kortfristede kreditvurdering i to kategorier, betragtes disse to kategorier som en enkelt kategori og således som den højest mulige kreditvurdering

b)

kan pengemarkedsforeningen, som en undtagelse til kravet i litra a), besidde statsobligationer, som mindst er af en kvalitet, som indgår i kreditvurderingsbureauernes ratings, hvorved »statsobligationer« betyder pengemarkedsinstrumenter, der er udstedt eller garanteret af en central, regional eller lokal myndighed eller centralbank i en medlemsstat, ECB, Unionen eller Den Europæiske Investeringsbank

c)

ved beregningen af den vægtede gennemsnitlige levetid for værdipapirer, herunder strukturerede finansielle instrumenter, baseres beregningen af løbetiden på det tidsforløb, som resterer, indtil den på instrumentet fastsatte dato for indfrielse. Omfatter et finansielt instrument en salgsoption, kan salgsoptionens udnyttelsesdato dog anvendes i stedet for det resterende tidsforløb indtil den på instrumentet fastsatte dato for indfrielse, såfremt følgende betingelser til enhver tid er opfyldt:

i)

salgsoptionen kan frit udnyttes af administrationsselskabet på sin udnyttelsesdato

ii)

salgsoptionens aftalekurs vedbliver med at ligge tæt på den forventede værdi af instrumentet på den næste udnyttelsesdato

iii)

pengemarkedsforeningens investeringsstrategi indebærer, at der er stor sandsynlighed for, at optionen vil blive udnyttet på den næste udnyttelsesdato

d)

skal der ved beregningen af både den vægtede gennemsnitlige levetid og den vægtede gennemsnitlige løbetid tages højde for effekten af afledte finansielle instrumenter, indskud og effektive porteføljeforvaltningsteknikker

e)

forstås ved »den vægtede gennemsnitlige løbetid« (weighted average maturity, WAM): en metode til fastsættelse af det gennemsnitlige tidsforløb til udløb af alle de underliggende værdipapirer i foreningen, som er vægtet for at afspejle den relative beholdning af hvert enkelt instrument under den antagelse, at løbetiden på et variabelt forrentet instrument er det tidsforløb, som resterer indtil den næste rentetilpasning til pengemarkedsrenten, og ikke det tidsforløb, som resterer, før hovedstolen på værdipapiret skal være tilbagebetalt. I praksis anvendes den vægtede gennemsnitlige løbetid til at måle en pengemarkedsforenings følsomhed over for skiftende pengemarkedsrenter

f)

forstås ved »den vægtede gennemsnitlige levetid« (weighted average life, WAL): det vægtede gennemsnit af den resterende løbetid på hvert enkelt værdipapir i en forening, hvilket vil sige tidsforløbet indtil hovedstolen er fuldt tilbagebetalt, uden hensyn til rente og uden diskontering. I modsætning til beregningen af den vægtede gennemsnitlige løbetid er det ved beregningen af den vægtede gennemsnitlige levetid for variabelt forrentede værdipapirer og strukturerede finansielle instrumenter ikke tilladt at bruge rentetilpasningstidspunkter, men kun den på værdipapiret fastsatte endelige dato for indfrielse. Den vægtede gennemsnitlige levetid anvendes til at måle kreditrisikoen. Jo længere tilbagebetalingen af en hovedstol udskydes, jo højere er kreditrisikoen. Den vægtede gennemsnitlige levetid anvendes også til at begrænse likviditetsrisikoen

g)

forstås ved »pengemarkedsinstrumenter«: instrumenter, som normalt handles på pengemarkedet, som er likvide, og som har en værdi, der til enhver tid kan fastsættes præcist

h)

forstås ved »administrationsselskab«: et selskab, hvis almindelige virksomhed er administration af en pengemarkedsforenings portefølje.

DEL 2

Balance (månedlige beholdninger)

Med henblik på udarbejdelsen af de monetære aggregater og modposter for euroområdet kræver ECB dataene i tabel 1 opdelt således:

1.   Instrumentkategorier

a)   Passiver

De relevante instrumentkategorier er: sedler og mønt i omløb, indskud, udstedte aktier/andele i pengemarkedsforeninger, udstedte gældsværdipapirer, kapital og reserver samt øvrige passiver. For at sondre mellem monetære og ikke-monetære passiver inddeles indskud tillige i indskud på anfordring, tidsindskud, indskud med opsigelsesvarsel og genkøbsforretninger. Jf. definitionerne i bilag II.

b)   Aktiver

De relevante instrumentkategorier er: kontantbeholdninger, udlån, gældsværdipapirbeholdninger, ejerandele, aktier/andele i pengemarkedsforeninger, anlægsaktiver og øvrige aktiver. Jf. definitionerne i bilag II.

2.   Opdeling efter løbetid

Inddeling efter den oprindelige løbetid kan anvendes i stedet for en klassificering efter instrumenter i de tilfælde, hvor de finansielle instrumenter ikke er fuldt sammenlignelige mellem de respektive markeder.

a)   Passiver

Inddelingen efter løbetid, eller efter opsigelsesvarsel, er følgende: tidsindskud med løbetid på et år og to år; og for indskud med opsigelsesvarsel på tre måneder og på to år. Genkøbsforretninger opdeles ikke efter løbetid, idet der normalt er tale om meget kortfristede instrumenter, sædvanligvis med mindre end tre måneders løbetid. Gældsværdipapirer udstedt af MFI'er opdeles i perioder på et og to år. Der kræves ingen løbetidsopdeling for aktier/andele udstedt af pengemarkedsforeninger.

b)   Aktiver

Inddelingen efter løbetid er følgende: i kategorier på et og fem år for MFI'ers udlån til residenter (bortset fra MFI'er) i euroområdet, opdelt efter delsektor, og ligeledes for udlån fra MFI'er til husholdninger efter formål; i løbetidskategorier på et og to år for MFI'ers beholdninger af gældsværdipapirer udstedt af andre MFI'er med hjemsted i euroområdet, således at det bliver muligt at udligne MFI'ernes indbyrdes beholdninger af dette instrument ved beregningen af de monetære aggregater.

3.   Opdeling efter formål og særskilt identificering af udlån til enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder

Udlån til husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger er yderligere opdelt efter låneformål (forbrugerkredit, udlån til boligkøb, udlån i øvrigt). Inden for kategorien »udlån i øvrigt« skal udlån til enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder, fremgå særskilt (jf. definitioner af instrumentkategorier i bilag II, del 2, og definitioner af sektorer i bilag II, del 3). De nationale centralbanker kan se bort fra kravet om, at lån til enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder, skal fremgå særskilt, såfremt disse udlån udgør mindre end 5 % af medlemsstaten i euroområdets samlede udlån til husholdninger.

4.   Opdeling efter valuta

For balanceposter, som kan anvendes til beregning af monetære aggregater, skal saldi i euro fremgå særskilt, således at ECB kan vælge at definere monetære aggregater som saldi denomineret i alle valutaer under ét eller i euro alene.

5.   Opdeling efter modparters sektor og hjemsted

5.1.

En opgørelse af monetære aggregater og deres modposter i euroområdet kræver en identifikation af de modparter med hjemsted i euroområdet, der udgør den pengeholdende sektor. Til dette formål inddeles ikke-MFI-modparter i henhold til det reviderede europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (herefter »ENS 2010«), som fastsat i forordning (EU) nr. 549/2013 (jf. bilag II, del 3), i sektoren offentlig forvaltning og service (S.13), hvor sektoren statslig forvaltning og service (S.1311) identificeres særskilt i samlede indskud og sektoren andre residente sektorer. For at kunne foretage en månedlig disaggregering på sektorer af de monetære aggregater og kreditmodparter opdeles sektoren andre residente sektorer yderligere i følgende delsektorer: investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger (S.124), andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser + finansielle hjælpeenheder + koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.125 + S.126 + S.127), forsikringsselskaber (S.128), pensionskasser (S.129), ikke-finansielle selskaber (S.11) og husholdninger + non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.14 + S.15). Der foretages en yderligere opdeling for modparter, der er FVC'er og centrale clearingmodparter, inden for de sammenlagte modpartssektorer (S.125 + S.126 + S.127). Vedrørende enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder, se afsnit 3. For de samlede indskud og indskudskategorierne »tidsindskud med en løbetid på over to år«, »indskud med opsigelsesvarsel på over to år« samt »genkøbsforretninger« foretages yderligere en opdeling mellem kreditinstitutter, andre MFI-modparter og sektoren statslig forvaltning og service i relation til ECB's reservekravssystem.

5.2.

Med hensyn til samlede indskud og aktivkategorien »samlede udlån« foretages en yderligere opdeling for centralbanker (S.121) og pengeinstitutter, undtagen centralbanken (S.122) og for banker og ikke-banker i resten af verden for bedre at forstå låne- og finansieringspolitikker i banksektoren og for bedre at overvåge interbankaktiviteter.

5.3.

Hvad angår koncern-interne positioner foretages en yderligere opdeling for udlåns- og indskudspositioner og transaktioner mellem pengeinstitutter, undtagen centralbanken (S.122), for at muliggøre identifikationen af forbindelser mellem kreditinstitutter, der tilhører samme koncern (indenlandsk og i andre medlemsstater i euroområdet).

5.4.

For så vidt angår beholdninger af gældsværdipapirer med en oprindelig løbetid på op til ét år, med en opdeling efter valuta, foretages en yderligere opdeling for offentlig forvaltning og service (S.13) for at sikre et bedre overblik over forbindelserne mellem stater og banker.

5.5.

Visse indskud/udlån som fremkommer fra genkøbsforretninger/omvendte genkøbsforretninger eller lignende operationer med andre finansielle formidlere (S. 125) + finansielle hjælpeenheder (S. 126) + koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.127), kan have forbindelse med transaktioner med en central modpart. En central modpart er en enhed, som juridisk træder ind mellem parterne i kontrakter på finansielle markeder, og bliver køber for alle sælgere og sælger for alle købere. Da sådanne transaktioner ofte træder i stedet for bilaterale forretninger mellem MFI'er, er der behov for en yderligere skelnen inden for indskudskategorien »genkøbsforretninger« for så vidt angår forretninger med sådanne modparter. På tilsvarende måde er der foretaget en skelnen inden for aktivkategorien »udlån« med hensyn til omvendte genkøbsforretninger med sådanne modparter.

5.6.

Indenlandske modparter identificeres særskilt fra modparter, undtagen indenlandske modparter, i euroområdet, hvad angår alle statistiske opdelinger. Modparter med hjemsted i euroområdet identificeres i henhold til deres nationale sektoropdeling eller deres institutionelle klassifikation i ECB's lister til statistiske formål og ECB's vejledning »Monetary, financial institutions and markets statistics sector manual: Guidance for the statistical classification of customers«, som følger klassifikationsprincipper, der ligger så tæt op ad ENS 2010 som muligt. Der kræves ikke geografisk opdeling af modparter uden for euroområdet.

5.7.

Hvad angår aktier/andele i pengemarkedsforeninger udstedt af MFI'er i en medlemsstat i euroområdet, indberetter rapporteringsenhederne mindst data om hjemsted for indehaverne, opdelt efter henholdsvis indenlandsk/euroområdet, undtagen indenlandsk/resten af verden, således at beholdninger, som indehaves af ikke-residenter i euroområdet, kan udelades. De nationale centralbanker kan også udlede de nødvendige statistiske oplysninger fra data indsamlet på grundlag af forordning (EU) nr. 1011/2012 (ECB/2012/24), i det omfang at dataene opfylder kravene til rettidighed i henhold til artikel 7 i denne forordning og minimumsstandarderne defineret i bilag IV.

a)

Med hensyn til aktier/andele i pengemarkedsforeninger, som i henhold til national lovgivning optages i et register med oplysning om indehaverne deraf, herunder oplysninger om indehavernes hjemsted, indberetter de udstedende pengemarkedsforeninger eller deres retlige repræsentanter data vedrørende opdeling efter hjemsted for indehavere af deres udstedte aktier/andele i den månedlige balance.

b)

Med hensyn til aktier/andele i pengemarkedsforeninger, som i henhold til national lovgivning ikke optages i et register med oplysning om indehaverne, eller som optages i et register men som ikke indeholder oplysninger om indehavernes hjemsted, indberetter rapporteringsenhederne data med opdeling efter hjemsted i overensstemmelse med den fremgangsmåde, som er fastlagt af den pågældende nationale centralbank efter aftale med ECB. Dette krav er begrænset til én eller en kombination af følgende valgmuligheder, som vælges under hensyntagen til strukturen på de relevante markeder og de nationale lovmæssige systemer i vedkommende medlemsstat. Den nationale centralbank overvåger regelmæssigt dette krav.

i)

Udstedende pengemarkedsforeninger:

De udstedende pengemarkedsforeninger eller deres retlige repræsentanter indberetter data opdelt efter indehaverens hjemsted vedrørende de aktier/andele, de har udstedt. Denne information kan hidrøre fra mægleren, som formidler aktierne/andelene eller fra en anden enhed, som er involveret i udstedelsen, tilbagekøbet eller overdragelsen af aktierne/andelene.

ii)

MFI'er og andre finansielle formidlere som depositarer for aktier/andele i pengemarkedsforeninger:

Som rapporteringsenheder indberetter MFI'er og andre finansielle formidlere, der optræder som depotforvaltere for aktier/andele i pengemarkedsforeninger, data opdelt efter indehaverens hjemsted vedrørende aktier/andele udstedt af residente pengemarkedsforeninger, som de forvalter på vegne af indehaveren eller en anden formidler, der også fungerer som depotforvalter. Denne mulighed består, såfremt: i) depotforvalteren holder aktier/andele i pengemarkedsforeninger i depot på vegne af indehavere adskilt fra dem, der opbevares på vegne af andre depotforvaltere, og ii) de fleste af aktierne/andelene i pengemarkedsforeningerne opbevares i depot hos indenlandske institutioner, der er klassificeret som finansielle formidlere (MFI'er eller OFI'er).

iii)

MFI'er og andre finansielle formidlere som indberettere af transaktioner mellem residenter og ikke-residenter vedrørende aktier/andele i en resident pengemarkedsforening:

Som rapporteringsenheder indberetter MFI'er og andre finansielle formidlere, der optræder som indberettere af transaktioner mellem residenter og ikke-residenter, data om aktier/andele udstedt af residente pengemarkedsforeninger, opdelt efter indehaverens hjemsted, som de handler på vegne af indehaveren eller en anden formidler, der også deltager i transaktionen. Denne mulighed består, såfremt: i) der er tale om omfattende dækning i indberetningen, dvs. at den stort set dækker alle transaktioner, som er udført af rapporteringsenhederne; ii) der indberettes nøjagtige data om køb og salg i forhold til ikke-residenter i euroområdet; iii) der er ubetydelig forskel mellem udstedelses- og indfrielsesværdien, fratrukket gebyrer, af samme aktier/andele; og iv) størrelsen af aktier/andele udstedt af residente pengemarkedsforeninger, der indehaves af ikke-residenter i euroområdet, er lille.

iv)

Hvis mulighed i) til ii) ikke finder anvendelse, indberetter rapporteringsenhederne, herunder MFI'er og andre finansielle formidlere, de relevante data på basis af den tilgængelige information.

Image

Image

DEL 3

Balance (kvartalsvise beholdninger)

Med henblik på en nærmere analyse af den monetære udvikling og opfyldelsen af andre statistiske formål har ECB behov for følgende oplysninger vedrørende de vigtigste poster:

1.

Opdeling efter delsektor, løbetid og sikkerhed i fast ejendom af kredit til ikke-MFI'er i euroområdet (jf. tabel 2).

Dette er påkrævet for at kunne overvåge hele delsektor- og løbetidsstrukturen i MFI'ernes samlede kreditgivning (udlån og værdipapirer) over for den pengeholdende sektor. Med hensyn til ikke-finansielle selskaber og husholdninger er »heraf«-opgørelser nødvendige for at kunne udskille udlån med sikkerhed i fast ejendom.

Med hensyn til udlån denomineret i euro, med en oprindelig løbetid på over ét år og over to år ydet til ikke-finansielle selskaber og husholdninger er »heraf«-opgørelser nødvendige med henblik på visse resterende løbetider og rentetilpasningsperioder (jf. tabel 2). Ved rentetilpasning forstås en ændring af renten på et lån, som er en mulighed, der indgår i den bestående låneaftale. Udlån som er undergivet rentetilpasning omfatter bl.a. udlån med renter, som revideres periodisk i overensstemmelse med udviklingen i et indeks, f.eks. Euribor, udlån med renter, som revideres løbende, dvs. flydende rente, og udlån med renter, som kan revideres efter MFI'ens skøn.

2.

Delsektoropdeling af indskud hos MFI-sektoren foretaget af offentlig forvaltning og service (undtagen statslig forvaltning og service) i medlemsstater i euroområdet (se tabel 2).

Dette kræves som supplerende oplysninger til månedsindberetningen.

3.

Sektoropdeling af positioner over for modparter uden for euroområdet (se tabel 2).

Sektorklassificeringen i henhold til nationalregnskabssystemet SNA 2008 (herefter »SNA 2008«) finder anvendelse på områder, hvor ENS 2010 ikke gælder.

4.

Identificering af balanceposter for derivater og påløbne renter for udlån og indskud inden for de øvrige aktiver og passiver (se tabel 2).

Denne opdeling er nødvendig for at øge konsistensen blandt statistikkerne.

5.

Opdeling efter land, herunder positioner over for den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (se tabel 3).

Denne opdeling kræves til en bredere monetær analyse samt af hensyn til overgangskravene og datakvalitetskontrol.

6.

Sektoropdeling for grænseoverskridende indskud fra og udlån til ikke-MFI'er internt i euroområdet (se tabel 3).

Denne opdeling er nødvendig for at vurdere MFI-sektorernes positioner i de individuelle medlemsstater over for de øvrige medlemsstater i euroområdet.

7.

Opdeling efter valuta (se tabel 4).

Denne opdeling kræves for at kunne beregne transaktioner for monetære aggregater og modposter, med justering for valutakursændringer, hvor disse aggregater omfatter alle valutaer under ét.

Image

Image

Image

DEL 4

Indberetning af justeringer for værdiændringer med henblik på opgørelse af transaktioner

Med henblik på opgørelse af transaktioner for de monetære aggregater og modposter i euroområdet har ECB behov for indberetning af justeringer for værdiændringer, hvad angår afskrivninger/nedskrivninger på udlån og værdiændringer af værdipapirer:

1.   Afskrivninger/nedskrivninger på udlån

Justeringer hvad angår af-/nedskrivninger på udlån indberettes, for at ECB kan opgøre de finansielle transaktioner ud fra beholdningsindberetninger i to på hinanden følgende indberetningsperioder. Justeringerne afspejler alle ændringer i beholdningen af udlån, som er indberettet i overensstemmelse med del 2 og 3, og som skyldes anvendelse af nedskrivninger, herunder nedskrivning af udlånets fulde beløb (afskrivning). Justeringerne bør også afspejle ændringer med hensyn til hensættelser på udlån, hvis en national centralbank beslutter, at beholdninger på balancen bogføres efter hensættelser. Af-/nedskrivninger, som indregnes på det tidspunkt, hvor udlånene sælges eller overføres til tredjemand, er ligeledes omfattet, for så vidt de kan identificeres.

Mindstekravene vedrørende af-/nedskrivninger på lån er angivet i tabel 1A.

2.   Værdiændringer af værdipapirer

Justering for værdiændringer af værdipapirer vedrører udsving i værdiansættelsen af værdipapirer som følge af en ændring i den pris, til hvilken værdipapirerne er bogført eller handlet. Justeringen omfatter de ændringer, der indtræffer løbende i værdien af beholdninger på balancen ultimo perioden, på grund af ændringer i den referenceværdi, til hvilken værdipapirerne registreres, dvs. eventuelle gevinster/tab. Den kan også omfatte værdiansættelsesændringer som følge af transaktioner i værdipapirer, dvs. realiserede gevinster/tab.

Mindstekravene vedrørende værdiændringer af værdipapirer er angivet i tabel 1A.

Der er ikke fastsat minimumskrav for indberetning med hensyn til balancens passivdel. Hvis en værdiansættelsespraksis, som rapporteringsenheder anvender for udstedte gældsinstrumenter, medfører ændringer i deres beholdninger ultimo perioden, er de nationale centralbanker imidlertid berettiget til at indsamle data vedrørende disse ændringer. Disse data indberettes som justeringer for »andre værdiændringer«.

Image

Image

DEL 5

Statistiske rapporteringskrav for securitisationer af lån og andre overdragelser af lån

1.   Generelle krav

Data indberettes i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, med de begrænsninger som følger af artikel 8, stk. 4, hvor det er relevant. Alle dataposter er opdelt i overensstemmelse med hjemsted og delsektor for lånedebitor, som angivet i kolonneoverskriften i tabel 5. Udlån som er afhændet via en opmagasineringsfase (»warehousing«) under en securitisation behandles, som om de allerede var securitiserede.

2.   Krav vedrørende indberetning af nettostrømme for udlån, der er securitiserede eller overdraget på anden måde

2.1.

Med hensyn til artikel 6, litra a), opgør MFI'er posterne i del 1 og 2 i tabel 5 som nettostrømme for udlån, der er securitiserede eller overdraget på anden måde i den pågældende periode, med fradrag af udlån, der er erhvervet i den relevante periode. Udlån, der er overdraget til eller erhvervet fra en anden indenlandsk MFI, samt udlån, der overdrages som følge af en spaltning af rapporteringsenheden eller af en fusion eller overtagelse, der involverer rapporteringsenheden og en anden indenlandsk MFI, er ikke omfattet af denne opgørelse. Udlån, der overdrages til eller erhverves fra udenlandske MFI'er, omfattes af opgørelsen.

2.2.

De poster, der er anført i afsnit 3.1, henføres til del 1 og 2 i tabel 5 som følger:

a)

afhændelse og erhvervelse med indvirkning på den indberettede lånebeholdning i overensstemmelse med bilag I, del 2 og 3, dvs. afhændelse, der medfører ophør af indregning, og erhvervelse, der medfører indregning eller gen-indregning, henføres til del 1, og

b)

afhændelse og erhvervelse uden indvirkning på den indberettede lånebeholdning i overensstemmelse med bilag I, del 2 og 3, dvs. afhændelse, der ikke medfører ophør af indregning, og erhvervelse, der ikke medfører indregning eller gen-indregning, henføres til del 2.

2.3.

Posterne i del 1 i tabel 5 opdeles på månedsbasis yderligere efter modparten i låneoverførslen, idet der skelnes mellem FVC'er, heraf FVC'er med hjemsted i euroområdet, og andre modparter. Yderligere opdelinger efter oprindelig løbetid og formål med udlånet kræves kvartalsvis for nogle poster, som angivet i tabel 5b.

3.   Krav til indberetning af securitiserede lån og lån, som ikke er indregnede, og som er servicerede

3.1.

MFI'er tilvejebringer data i overensstemmelse med del 3 i tabel 5 om securitiserede lån, og lån, som ikke er indregnede, hvor MFI'en er låneservicerer, som følger:

a)

udestående beløb ultimo perioden, og

b)

finansielle transaktioner, undtagen afhændelse af lån og erhvervelser i løbet af den relevante periode, dvs. ændringer i de udestående beløb, som skyldes låntagernes tilbagebetalinger af lånets hovedstol.

3.2.

Med hensyn til afsnit 3.1, litra b), kan de nationale centralbanker i stedet kræve, at MFI'erne tilvejebringer nettostrømme for afhændelser eller erhvervelser af lån, for hvilke MFI'en er låneservicerer, for at den nationale centralbank kan udlede de finansielle transaktioner, der henvises til i afsnit 3.1, litra b).

3.3.

De nationale centralbanker kan undtage rapporteringsenhederne fra kravene i afsnit 3.1, litra b), hvis nettostrømmene indsamlet i del 1.1 i tabel 5 opfylder formålet i afsnit 3.2, dvs. hvis det er national praksis, at securitiserede lån og lån, som ikke er indregnede, serviceres af MFI'er. De nationale centralbanker sikrer, at disse nettostrømme er konsistente med formålene med opgørelsen af de finansielle transaktioner, undtagen afhændelser og erhvervelser af lån i henhold til afsnit 3.1, litra b). De nationale centralbanker kan kræve yderligere informationer fra MFI'erne for at kunne foretage de nødvendige justeringer.

3.4.

De nationale centralbanker kan udvide dette afsnits statistiske rapporteringskrav til at omfatte alle lån, der ikke er indregnede, som serviceres af MFI'er, og som er blevet securitiserede eller overdraget på anden måde. Såfremt dette er tilfælde, underretter den nationale centralbank MFI'erne om de statistiske rapporteringskrav i henhold til del 3 i tabel 5.

4.   Krav til indberetning af udestående beløb vedrørende lån, der serviceres i forbindelse med en securitisation

4.1.

MFI'erne tilvejebringer kvartalsvis data om alle lån, der serviceres i forbindelse med en securitisation i overensstemmelse med del 4 i tabel 5, uanset om de servicerede udlån eller deres respektive serviceringsrettigheder er indregnet i rapporteringsenhedens balance.

4.2.

Med hensyn til udlån, der serviceres for FVC'er med hjemsted i andre medlemsstater inden for euroområdet, foretager MFI'er yderligere opdelinger ved at aggregere servicerede udlån særskilt for hver medlemsstat, hvor en FVC er resident.

4.3.

De nationale centralbanker kan indsamle de data, der er angivet i artikel 6, litra b), helt eller delvis, hver FVC for sig, fra residente MFI'er, der virker med servicering af securitiserede udlån. Såfremt en national centralbank finder, at de i afsnit 4.4 angivne data og de i afsnit 4.2 angivne opdelinger kan indsamles for hver FVC for sig, giver den MFI'erne meddelelse om, hvorvidt og i hvilken udstrækning indberetning som nævnt i afsnit 4.1 og 4.2 er påkrævet.

5.   Statistiske rapporteringskrav for MFI'er, som anvender IAS 39, IFRS 9 eller tilsvarende nationale regnskabsregler

5.1.

MFI'er, som anvender IAS 39, IFRS 9 eller tilsvarende nationale regnskabsregler indberetter beløb, der er udestående ultimo måneden, vedrørende udlån, der er afhændet ved securitisation, som ikke er ophørt med indregning i overensstemmelse med del 5 i tabel 5.

5.2.

MFI'er som er omfattet af undtagelsen i artikel 9, stk. 6, indberetter beløb, der er udestående ultimo kvartalet, vedrørende udlån, der er afhændet ved securitisation, og som er ophørt med at blive indregnet, men som stadig indregnes i regnskaberne i overensstemmelse med del 5 i tabel 5.

Image

Image

DEL 6

Forenklet indberetning for små kreditinstitutter

Kreditinstitutter som er omfattet af undtagelserne i artikel 9, stk. 1, litra d), kan undtages fra følgende krav:

1.

Opdeling efter valuta som angivet i del 2, afsnit 4.

2.

Særskilt identifikation af:

a)

positioner med centrale modparter som angivet i del 2, afsnit 5.3

b)

syndikerede lån som angivet i del 2, tabel 1

c)

gældsværdipapirer med op til to års løbetid og nominel kapitalgaranti under 100 %, som angivet i del 2, tabel 1.

3.

Opdeling efter sektor som angivet i del 3, afsnit 3.

4.

Opdeling efter land som angivet i del 3, afsnit 4.

5.

Opdeling efter valuta som angivet i del 3, afsnit 5.

Derudover kan disse institutter opfylde de statistiske rapporteringskrav som angivet i del 2, 5 og 6 ved alene at indberette data kvartalsvis og i overensstemmelse med fristerne vedrørende kvartalsstatistik i artikel 7, stk. 3.

DEL 7

Sammenfatning

Oversigt over opdelingen af de data, der indgår i den aggregerede balance i MFI-sektoren (1)

KATEGORIER AF INSTRUMENTER OG LØBETIDER

AKTIVPOSTER

AKTIVER

PASSIVER

1.

Kontantbeholdning

2.

Udlån

 

op til 1 år (2)

 

over 1 år og op til 5 år (2)

 

over 5 år (2)

heraf: koncern-interne positioner

heraf: syndikerede lån

heraf: omvendte genkøbsforretninger

heraf: revolverende udlån og overtræk (euro)

heraf: rentefri kredit på kreditkort (euro)

heraf: forlænget kredit på kreditkort (euro)

heraf: med sikkerhed i fast ejendom

Udlån med oprindelig løbetid over 1 år (euro)

heraf: udlån med resterende løbetid på under 1 år

heraf: udlån med en resterende løbetid på over 1 år og med rentetilpasning inden for de næste 12 måneder

Udlån med oprindelig løbetid over 2 år (euro)

heraf: udlån med resterende løbetid på under 2 år

heraf: udlån med en resterende løbetid på over 2 år og med rentetilpasning inden for de næste 24 måneder

3.

Gældsværdipapirbeholdninger

 

op til 1 år (3)

 

over 1 år og op til 2 år (3)

 

over 2 år (3)

4.

Ejerandele

5.

Aktier/andele i investeringsforeninger

 

aktier/andele i pengemarkedsforeninger

 

aktier/andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger

6.

Ikke-finansielle aktiver (inkl. anlægsaktiver)

7.

Øvrige aktiver

 

heraf: finansielle derivater

 

heraf: påløbne renter på indskud

8.

Sedler og mønt i omløb

9.

Indskud

 

op til 1 år (4)

 

over 1 år (4)

heraf: koncern-interne positioner

heraf: transferable indskud

heraf: op til 2 år

heraf: syndikerede lån

9.1.

Indskud på anfordring

heraf: transferable indskud

9.2.

Tidsindskud

 

op til 1 år

 

over 1 år og op til 2 år

 

over 2 år

9.3.

Indskud med opsigelsesvarsel

 

op til 3 måneder

 

over 3 måneder

 

heraf: over 2 år (5)

9.4.

Genkøbsforretninger

10.

Aktier/andele i pengemarkedsforeninger

11.

Udstedte gældsværdipapirer

 

op til 1 år

 

over 1 år og op til 2 år

heraf: heraf op til 2 år og nominel garanti mindre end 100 %

 

over 2 år

12.

Kapital og reserver

13.

Øvrige passiver

 

heraf: finansielle derivater

 

heraf: påløbne renter på indskud


MODPARTER OG OPDELING EFTER FORMÅL

AKTIVER

PASSIVER

A.

Indenlandske residenter

 

MFI’er

 

heraf: centralbanker

 

heraf: pengeinstitutter, undtagen centralbanken

 

Ikke-MFI’er

 

Offentlig forvaltning og service

 

statslig forvaltning og service

 

offentlig forvaltning og service på delstatsniveau

 

kommunal forvaltning og service

 

sociale kasser og fonde

 

Andre residente sektorer (6)

 

investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger (S.124)

 

andre finansielle formidlere, finansielle hjælpeenheder og koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.125 + S.126 + S.127) (6)

 

heraf: centrale modparter (7)

 

heraf: FVC’er (7)

 

forsikringsselskaber (S.128)

 

pensionskasser (S.129) (6)

 

ikke-finansielle selskaber (S.11) (6)

 

husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.14 + S.15) (6)

 

forbrugerkredit (7)

 

udlån til boligkøb (7)

 

udlån i øvrigt (7)

heraf: enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder (7)

B.

Residenter i euroområdet, undtagen indenlandske residenter

 

MFI’er

 

heraf: centralbanker

 

heraf: pengeinstitutter, undtagen centralbanken

 

Ikke-MFI’er

 

Offentlig forvaltning og service

 

statslig forvaltning og service

 

offentlig forvaltning og service på delstatsniveau

 

kommunal forvaltning og service

 

sociale kasser og fonde

 

Andre residente sektorer (6)

 

investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger (S.124)

 

andre finansielle formidlere, finansielle hjælpeenheder og koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.125 + S.126 + S.127) (6)

 

heraf: centrale modparter (7)

 

heraf: FVC’er (7)

 

forsikringsselskaber (S.128)

 

pensionskasser (S.129) (6)

 

ikke-finansielle selskaber (S.11) (6)

 

husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.14 + S.15) (6)

 

forbrugerkredit (7)

 

udlån til boligkøb (7)

 

udlån i øvrigt (7)

 

heraf: enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder (7)

C.

Residenter i resten af verden

 

banker

 

ikke-banker

 

offentlig forvaltning og service

 

andre residenter

A.

Indenlandske residenter

 

MFI’er

 

heraf: centralbanker

 

heraf: pengeinstitutter, undtagen centralbanken

 

heraf: kreditinstitutter

 

Ikke-MFI’er

 

Offentlig forvaltning og service

 

statslig forvaltning og service

 

anden offentlig forvaltning og service

 

offentlig forvaltning og service på delstatsniveau

 

kommunal forvaltning og service

 

sociale kasser og fonde

 

Andre residente sektorer (6)

 

investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger (S.124)

 

andre finansielle formidlere, finansielle hjælpeenheder og koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.125 + S.126 + S.127) (6)

 

heraf: centrale modparter (7)

heraf: FVC’er  (7)

 

forsikringsselskaber (S.128)

 

pensionskasser (S.129) (6)

 

ikke-finansielle selskaber (S.11) (6)

 

husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.14 + S.15) (6)

B.

Residenter i euroområdet, undtagen indenlandske residenter

 

MFI’er

 

heraf: centralbanker

 

heraf: pengeinstitutter, undtagen centralbanken

 

heraf: kreditinstitutter

 

Ikke-MFI’er

 

Offentlig forvaltning og service

 

statslig forvaltning og service

 

anden offentlig forvaltning og service

 

offentlig forvaltning og service på delstatsniveau

 

kommunal forvaltning og service

 

sociale kasser og fonde

 

Andre residente sektorer (6)

 

investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger (S.124)

 

andre finansielle formidlere, finansielle hjælpeenheder og koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.125 + S.126 + S.127) (6)

 

heraf: centrale modparter (7)

 

heraf: FVC’er (7)

 

forsikringsselskaber (S.128)

 

pensionskasser (S.129) (6)

 

ikke-finansielle selskaber (S.11) (6)

 

husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.14 + S.15) (6)

C.

Residenter i resten af verden

 

banker

 

ikke-banker

 

offentlig forvaltning og service

 

andre residenter

D.

I alt

D.

I alt

VALUTAER

e

euro

x

fremmed valuta - andre valutaer end euro, dvs. andre medlemsstaters valutaer, USD, JPY, CHF, øvrige valutaer (8)


(1)  De månedlige dataopdelinger er angivet med fed skrift, de kvartalsvise opdelinger er angivet med normal skrift.

(2)  Den månedlige opdeling efter løbetid anvendes kun for udlån til residente hovedsektorer undtagen MFI'er og offentlig forvaltning og service i medlemsstater i euroområdet. De tilsvarende løbetidsopdelinger for udlån til offentlig forvaltning og service undtagen statslig forvaltning og service i medlemsstater i euroområdet er kvartalsvise.

(3)  Den månedlige løbetidsopdeling gælder kun for beholdninger af værdipapirer udstedt af MFI'er i euroområdet. Som kvartalsdata opdeles beholdninger af værdipapirer udstedt af ikke-MFI'er i euroområdet i »op til 1 år« og »over 1 år«.

(4)  Kun over for resten af verden.

(5)  Indberetning under »indskud med opsigelsesvarsel på over 2 år« er frivillig, indtil andet meddeles.

(6)  Månedlig opdeling på delsektor kræves for udlån og indskud.

(7)  For udlån medtages en yderligere opdeling efter formål for delsektor S.14 + S.15. Desuden kræves for et begrænset antal instrumenter for nogle delsektorer yderligere »beholdning heraf«: »heraf centrale modparter« og »heraf FVC'er« for delsektor S.125; »heraf enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder« for udlån til delsektor S.14; »heraf sikkerhed i fast ejendom« for udlån til delsektorerne S.11 og S.14 + S.15 (kræves kun kvartalsvis).

(8)  En kvartalsvis opdeling på valuta for hver enkelt anden medlemsstat kræves kun for udvalgte poster.


BILAG II

KONSOLIDERINGSPRINCIPPER OG DEFINITIONER

DEL 1

Konsolidering til statistiske formål inden for samme medlemsstat

1.

For alle medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »medlemsstater i euroområdet«), består rapporteringspopulationen af MFI'er, som er opført på listen over MFI'er til statistiske formål, og som har hjemsted i medlemsstaterne i euroområdet (1). Disse MFI'er er:

a)

institutioner, som er indregistreret og har hovedsæde i dette område, herunder datterselskaber (2) af moderselskaber med hovedsæde uden for dette område, og

b)

filialer af institutioner, hvis hovedkontor er beliggende uden for dette område.

Institutter, der er beliggende i offshore-finanscentre, behandles statistisk som residenter i det land, hvor centrene er beliggende.

2.

MFI'er skal til statistiske formål konsolidere alle deres kontorers indenlandske aktiviteter (hovedkontor eller registreret kontor og/eller filialer), som er beliggende inden for samme medlemsstat. Konsolidering til statistiske formål på tværs af nationale grænser må ikke foretages.

a)

Hvis et moderselskab og dets datterselskaber er MFI'er beliggende inden for samme medlemsstat, kan moderselskabet i den statistiske opgørelse konsolidere aktiviteterne i datterselskaberne, men aktiviteterne i kreditinstitutter og andre MFI'er holdes adskilt.

b)

Hvis en institution har filialer beliggende inden for andre medlemsstater i euroområdet, anser hovedkontoret eller det registrerede kontor positioner i forhold til alle disse filialer som positioner over for residenter i de andre medlemsstater i euroområdet. Omvendt anser en filial beliggende i en medlemsstat i euroområdet positioner i forhold til hovedkontoret eller det registrerede kontor eller i forhold til andre filialer inden for samme institution, som er beliggende inden for en anden medlemsstat i euroområdet, som positioner i forhold til residenter i de andre medlemsstater i euroområdet.

c)

Hvis en institution har filialer uden for medlemsstaterne i euroområdet, anser hovedkontoret eller det registrerede kontor i en medlemsstat i euroområdet positioner i forhold til alle disse filialer som positioner i forhold til residenter i resten af verden. Omvendt anser filialer beliggende i en medlemsstat i euroområdet positioner i forhold til hovedkontoret eller det registrerede kontor eller i forhold til andre filialer inden for samme institution, som er beliggende uden for medlemsstater i euroområdet, som positioner i forhold til residenter i resten af verden.

DEL 2

Definitioner på kategorier af instrumenter

1.

Nedenstående tabel giver en detaljeret standardbeskrivelse af de kategorier af instrumenter, som de nationale centralbanker skal omsætte til kategorier, der kan anvendes på nationalt niveau i henhold til denne forordning. Tabellen udgør ikke en liste over individuelle finansielle instrumenter, og beskrivelserne er ikke udtømmende. Definitionerne refererer til ENS 2010.

2.

Ved oprindelig løbetid, dvs. løbetid ved udstedelsen, forstås et finansielt instruments faste levetid, inden for hvilken det ikke kan indfries, f.eks. obligationer, eller kun kan indfries mod en form for strafgebyr, f.eks. visse indskudsformer. Opsigelsesvarsel er tiden mellem det tidspunkt, hvor indehaver tilkendegiver sit ønske om at indfri instrumentet, og det tidspunkt, hvor indehaver får lov til at indfri instrumentet til kontanter uden at pådrage sig et strafgebyr. Finansielle instrumenter klassificeres udelukkende efter opsigelsesvarsel, når der ikke er nogen aftalt løbetid.

3.

Finansielle fordringer kan opdeles efter, om de er omsættelige eller ej. En fordring er omsættelig, hvis ejendomsretten uden videre kan overdrages fra én enhed til en anden ved overgivelse eller endossement, eller — for finansielle derivaters vedkommende — hvis den kan modregnes. Alle finansielle instrumenter kan potentielt handles, men omsættelige instrumenter er direkte bestemt til at blive handlet på et reguleret marked eller »over-the-counter«; at de rent faktisk handles, er dog ikke en nødvendig betingelse for omsættelighed.

Tabel

Instrumentkategorier

KATEGORIER AF AKTIVER

Kategori

Beskrivelse af hovedtræk

1.

Kontantbeholdning

Beholdninger af euro- og udenlandske sedler og mønter i omløb, som normalt anvendes som betalingsmiddel.

2.

Udlån med en oprindelig løbetid på til og med 1 år/over 1 år og til og med 5 år/over 5 år

Beholdninger af finansielle aktiver, der opstår, når kreditorer udlåner midler til debitorer, på basis af uomsættelige dokumenter eller uden noget tilgrundliggende dokument. Denne kategori omfatter også aktiver i form af indskud, som rapporteringsenhederne har indskudt. De nationale centralbanker kan også kræve fuldstændig opdeling efter sektor for denne kategori.

1.

I kategorien indgår:

a)

lån ydet til husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger, opdelt efter:

i)

forbrugerkredit (lån hovedsageligt ydet til personlig forbrug af varer og tjenester). Forbrugerkredit ydet til enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder, er omfattet af denne kategori, hvis den indberettende MFI er bekendt med, at udlånet hovedsagligt anvendes til personligt forbrug

ii)

udlån til boligkøb (kredit ydet til investering i bolig til egen brug eller udleje, herunder byggeri og forbedring af bolig). Den omfatter udlån med sikkerhed i beboelsesejendomme, som anvendes til boligkøb, og andre udlån til boligkøb ydet på personligt grundlag og sikret ved andre former for aktiver. Denne kategori omfatter ejendomslån ydet til enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder, medmindre den indberettende MFI er bekendt med, at ejendommen hovedsageligt anvendes til forretningsmæssige formål. I så fald indberettes udlånet som »andre lån, heraf til enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder«

iii)

andre udlån (udlån ydet til andre formål end forbrug og boligkøb, som f.eks. virksomhed, gældskonsolidering, studielån osv.). Denne kategori omfatter udlån til forbrug ydet til enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder (jf. bilag II, del 3), såfremt disse ikke er indberettet under kategorien »forbrugerkredit«. Medmindre betingelserne for begrænset indberetning finder anvendelse, indberettes »heraf«-andele, som særskilt angiver udlån til enkeltmandsvirksomheder inden for kategorien (jf. bilag II, del 3)

b)

gæld på kreditkort

I denne forordning omfatter denne kategori kredit ydet til husholdninger eller ikke-finansielle selskaber, enten gennem betalingskort med udskudt afvikling (»delayed debit cards«), dvs. kort som giver adgang til rentefri kredit (»convenience credit«) som defineret nedenfor, eller via rentefri kredit og forlænget kredit. Gæld på kreditkort bogføres på særlige kortkonti og fremgår derfor ikke af anfordringskonti eller overtrækskonti. Rentefri kredit defineres som kredit ydet til en rente på 0 % i perioden mellem betalingstransaktionerne, der er effektueret med kortet i en faktureringscyklus, og forfaldsdatoen for debetsaldiene fra denne specielle faktureringscyklus. Kredit med udskudt afvikling defineres som kredit, der ydes efter forfaldstid, når de foregående faktureringscyklusser er forløbet, dvs. debetbeløb på kortkontoen, som ikke er afviklet, da dette første gang blev muligt, for hvilken der normalt betales en rente eller forskellige rentetrin normalt større end 0 %. Der skal ofte betales mindsteafdrag månedligt som delvis afdrag på den forlængede kredit.

Modparten til disse kreditformer er den enhed, som i sidste ende er forpligtet til at tilbagebetale de udestående beløb i overensstemmelse med kontrakten, hvilket vil være identisk med kortindehaver i tilfælde af privat benyttede kort, men ikke i tilfælde af virksomhedskort

c)

revolverende udlån og overtræk

Revolverende udlån er udlån med alle følgende karakteristika: i) låntager kan anvende eller hæve beløb op til et på forhånd aftalt kreditlimit uden forudgående varsel over for långiver, ii) beløbet for den disponible kredit kan stige eller falde i takt med, at der lånes eller afdrages beløb, iii) kreditten kan anvendes gentagne gange, iv) der består ingen pligt til regelmæssige tilbagebetalinger.

Revolverende udlån omfatter beløb, der er modtaget gennem en kreditlinje og endnu ikke tilbagebetalt (udestående beløb). En kreditlinje er en aftale mellem en långiver og en låntager, som giver låntager ret til at trække på en kredit inden for en angivet periode og op til et angivet limit, og til efter eget ønske at tilbagebetale træk på kreditten før et angivet tidspunkt. Beløb til rådighed under en kreditlinje, som ikke er taget tilbage eller som allerede er tilbagebetalt anses ikke som hørende under nogen balance-kategori. Overtræk er debetsaldi på anfordringskonti. Lån ydet gennem kreditkort er hverken omfattet af revolverende udlån eller overtræk. Det samlede beløb, som låntager skylder, indberettes, uanset det ligger inden for eller overstiger et på forhånd mellem långiver og låntager aftalt limit med hensyn til størrelse og/eller maksimum løbetid for udlånet

d)

syndikerede lån (med én låneaftale, hvori flere institutioner deltager som långivere).

Syndikerede udlån omfatter alene tilfælde, hvor låntager ud fra låneaftalen er bekendt med, at lånet er ydet af flere långivere. Af statistiske grunde anses kun beløb, som faktisk er udbetalt af långivere (i modsætning til samlede kreditlinjer) som syndikerede lån. Det syndikerede udlån etableres og koordineres sædvanligvis af én institution (ofte benævnt »lead manager«) og ydes faktisk af forskellige deltagere i syndikatet. Deltagere herunder »lead manager« indberetter deres andel af lånet i relation til låntageren, dvs. ikke i relation til lead manager, på deres balancer

e)

udlån som defineret under passivkategori 9

f)

finansielle leasingarrangementer over for tredjemand

Finansiel leasing er kontrakter, hvorved den retlige ejer af et varigt gode (herefter »leasinggiveren«) låner disse aktiver til tredjemand (herefter »leasingtageren«) i hele eller størstedelen af godets økonomiske levetid. Til gengæld herfor betales rater, som dækker omkostningerne til dette gode, tilskrevet en rente. Leasingtageren antages reelt at modtage hele overskuddet af brugen af dette gode samt at påtage sig alle udgifter og risici forbundet med ejerskab. Til statistiske formål betragtes finansiel leasing som udlån fra leasinggiver til leasingtager, som gør det muligt for leasingtager at erhverve det varige gode. De aktiver (varige goder), som er udlånt til leasingtager, skal ikke bogføres i balancen

g)

uerholdelige udlån, som endnu ikke er tilbagebetalt eller er afskrevet

Det samlede beløb for udlån, for hvilke tilbagebetaling er forfalden eller som på anden måde er angivet som helt eller delvis misligholdt i overensstemmelse med definitionen på misligholdte udlån i artikel 178 i forordning (EU) nr. 575/2013

h)

beholdninger af uomsættelige værdipapirer

Beholdninger af gældsværdipapirer, som ikke er omsættelige og ikke handles på sekundære markeder

i)

handlede udlån

Udlån, som reelt er blevet omsættelige, klassificeres under aktivposten »udlån«, forudsat at der ikke er tegn på handel på sekundære markeder. Ellers bør de klassificeres som gældsværdipapirer (kategori 3)

j)

efterstillede gældsforpligtelser i form af indskud eller udlån

Efterstillede gældsinstrumenter indebærer et efterstillet krav på den udstedende institution, som først kan realiseres, når alle tilgodehavender med højere status (f.eks. indskud/udlån) er dækket, hvilket giver dem nogle af de træk, som kendetegner »ejerandele«. Til statistiske formål skal efterstillede gældsforpligtelser klassificeres som enten »udlån« eller »gældsværdipapirer«, alt efter det finansielle instruments art. Hvor MFI'ers beholdninger af alle former for efterstillede gældsforpligtelser på nuværende tidspunkt identificeres som et enkelt tal til statistiske formål, klassificeres dette tal under aktivposten »gældsværdipapirer«, idet efterstillede gældsforpligtelser hovedsagelig består af værdipapirer snarere end lån

k)

tilgodehavender i henhold til omvendte genkøbsforretninger eller værdipapirlån mod kontant sikkerhedsstillelse

Modpost til betaling for værdipapirer købt af rapporteringsenheder til en given kurs med en forpligtelse til at tilbagesælge samme eller tilsvarende værdipapirer til en forud fastsat kurs på en nærmere angivet fremtidig dato eller værdipapirudlån mod kontant sikkerhedsstillelse, (jf. passivkategori 9.4).

I denne rapporteringsordning omfatter opdeling af udlån efter sikkerhed med pant i fast ejendom det samlede beløb, der er stillet sikkerhed for i overensstemmelse med artikel 199, stk. 2 til 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 med et forhold mellem udestående udlån/sikkerhedsstillelse på 1 eller mindre end 1. Såfremt disse regler ikke anvendes af rapporteringsenheden, afgøres det hvilke udlån, der skal indgå i denne opdeling, på basis af den metode, der er valgt med henblik på opfyldelse af kapitalkravene.

2.

Følgende kategori behandles ikke som udlån:

Udlån ydet på forvaltningsbasis

Udlån ydet på forvaltningsbasis, dvs. forvaltningslån, er lån, der er optaget i en parts navn (herefter »trustee«) på vegne af tredjemand (herefter »beneficienten«). Til statistiske formål registreres forvaltningslån ikke på trustees balance, hvis beneficienten bevarer risici og indtjeningsmuligheder forbundet med ejerskabet til midlerne. Risici og indtjeningsmidler forbundet med ejerskabet forbliver hos beneficienten, hvor: a) beneficienten påtager sig kreditrisikoen for lånet, dvs. »trustee« er kun ansvarlig for den administrative forvaltning af lånet, eller b) beneficientens investering er garanteret mod tab, ifald »trustee« går i likvidation, dvs. forvaltningslånet indgår ikke i de af »trustees« aktiver, som kan udloddes i tilfælde af konkurs.

3.

Gældsværdipapirer

Beholdninger af gældsværdipapirer, som er omsættelige finansielle instrumenter, der tjener som gældsbevis, normalt handles på sekundære markeder eller kan modregnes på markedet, og giver ikke indehaver nogen ejendomsret over den udstedende institution.

I kategorien indgår:

a)

beholdninger af værdipapirer, som giver indehaver fuld og ubetinget ret til et fast eller ved aftale fastsat afkast i form af kuponbetalinger og/eller en fastlagt sum på en given dato eller datoer eller regnet fra en dato, der er defineret på udstedelsestidspunktet

b)

lån, der er blevet omsættelige på et reguleret marked, dvs. handlede lån, forudsat at der er beviser for handel på et sekundært marked, herunder market makers, og hyppige noteringer af det finansielle aktiv, således som det f.eks. fremgår af marginalerne mellem købs- og salgskurser. I modsat fald klassificeres de under aktivposten »udlån« (jf. også handlede udlån i kategori 2i)

c)

efterstillede gældsforpligtelser i form af værdipapirer (se også »efterstillede gældsforpligtelser i form af indskud eller udlån« i kategori 2j)

Værdipapirer, som er udlånt under værdipapirudlånstransaktioner eller solgt under en genkøbsforretning, bevares på den oprindelige ejers balance (og bogføres ikke på den midlertidige indehavers balance), hvis der foreligger en fast aftale om tilbageførsel af transaktionen, og ikke kun en mulighed herfor. Hvis den midlertidige erhverver sælger de værdipapirer, der er modtaget, skal salget bogføres som en egentlig værdipapirhandel og optræder på den midlertidige erhververs balance som en negativ position i værdipapirporteføljen.

3a/3b/3c.

Gældsværdipapirer med en oprindelig løbetid på til og med 1 år/over 1 år og til og med 2 år/over 2 år

Disse poster omfatter:

a)

beholdninger af omsættelige værdipapirer med en oprindelig løbetid på til og med 1 år/over 1 år og til og med 2 år/over 2 år

b)

udlån der er blevet omsættelige på et reguleret marked, dvs. handlede lån, der klassificeres som gældsværdipapirer, med en oprindelig løbetid på til og med 1 år/over 1 år og til og med 2 år/over 2 år

c)

efterstillede gældsforpligtelser i form af gældsværdipapirer med en oprindelig løbetid på til og med 1 år/over 1 år og til og med 2 år/over 2 år.

4.

Ejerandele

Ejerandele repræsenterer ejendomsret til selskaber eller kvasi-selskaber. De udgør fordringer på restværdien af et selskab eller kvasi-selskab, når alle kreditorers fordringer er blevet indfriet.

Denne kategori indeholder noterede og unoterede aktier og andre ejerandelsbeviser.

5.

Aktier/andele i investeringsforeninger

Aktier eller andele udstedt af investeringsforeninger, som er kollektive investeringsforetagender, der investerer i finansielle og/eller ikke-finansielle aktiver, i det omfang formålet er investering med kapital fra offentligheden.

Denne aktivpost omfatter aktier/andele i pengemarkedsforeninger udstedt af pengemarkedsforeninger i medfør af artikel 2 i denne forordning og aktier/andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, som defineret i artikel 1, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1073/2013 (ECB/2013/38).

6.

Ikke-finansielle aktiver (inkl. anlægsaktiver)

Materielle eller immaterielle aktiver, undtagen finansielle aktiver. Denne post omfatter boliger, andre bygninger og anlæg, maskiner og udstyr, værdigenstande og intellektuelle ejendomsretsprodukter, f.eks. computer software og databaser.

7.

Øvrige aktiver

Kategorien »øvrige aktiver« er residualposten på balancens aktivside og defineres som »aktiver, der ikke er medtaget andetsteds«. De nationale centralbanker kan kræve, at nærmere bestemte delpositioner indgår under denne kategori. Øvrige aktiver kan omfatte:

a)

finansielle derivatpositioner med positive bruttomarkedsværdier

Til statistisk brug: finansielle derivater, der bogføres som balanceposter, omfattes og bør indberettes som en særskilt »heraf« post med en sektoropdeling (MFI/ikke-MFI) eller geografisk opdeling (indenlandsk/euroområdet, undtagen indenlandsk/resten af verden)

b)

bruttobeløb, der modtages, vedrørende »suspense items«

»Suspense items« er aktivsaldi på MFI-balancen, der ikke bogføres på kundens navn, men som alligevel angår kundemidler, f.eks. midler, der skal investeres, overføres eller afvikles

c)

bruttobeløb, der modtages, i egenskab af »transit items«

»Transit items« er midler, sædvanligvis tilhørende kunder, der er under overførsel mellem MFI'er. Herunder hører checks og andre former for betaling, som er fremsendt til andre MFI'er til opkrævning

d)

påløbne renter på udlån

I overensstemmelse med det almindelige periodiseringsprincip bogføres renter på udlån på balancen, mens de påløber, dvs. periodiseres, og ikke når de reelt modtages, dvs. registrering på kontantbasis. Påløbne renter på udlån klassificeres på bruttobasis under kategorien »øvrige aktiver«. Påløbne renter medtages ikke i det udlån, som de vedrører, og bør indberettes som en særskilt »heraf« post

e)

påløbne renter på beholdninger af gældsværdipapirer

f)

dividende, der modtages

g)

beløb, der modtages, som ikke kan henføres til den primære MFI-virksomhed

h)

aktivmodpart for mønter udstedt af staten (kun de nationale centralbankers balance)

Kategorien øvrige aktiver omfatter ikke finansielle instrumenter i form af finansielle aktiver (som indgår i andre balanceposter), visse finansielle instrumenter der ikke er finansielle aktiver, som f.eks. garantier, tilsagn, administrerede lån og forvaltningslån (bogført uden for balancen), og ikke-finansielle aktiver (som er omfattet af kategori 6).


KATEGORIER AF PASSIVER

Kategori

Beskrivelse af hovedtræk

8.

Sedler og mønt i omløb

Passivkategorien »sedler og mønt i omløb« er sedler og mønt i omløb, der er udstedt eller godkendt af de monetære myndigheder. Denne kategori omfatter sedler udstedt af ECB og af de nationale centralbanker. Mønter i omløb er ikke et passiv for MFI'er i medlemsstaterne i euroområdet, men et passiv for statslig forvaltning og service. Mønter indgår dog i de monetære aggregater og traditionelt bliver dette passiv opført under kategorien »sedler og mønt i omløb«. Modposten til dette passiv er indeholdt i »øvrige aktiver«.

9.

Indskud

Beløb (aktier, indskud og andet) som rapporteringsenhederne skylder kreditorer, og som opfylder de karakteristika, der er beskrevet i bilag I, del 1, afsnit 1, bortset fra dem, der fremkommer ved udstedelse af omsættelige værdipapirer eller af aktier/andele udstedt af pengemarkedsforeninger. I rapporteringsordningen er denne kategori opdelt i indskud på anfordring, tidsindskud, indskud med opsigelsesvarsel og genkøbsforretninger.

a)

indskud og udlån

»Indskud« omfatter også »lån« i form af forpligtelser for MFI'erne. Begrebsmæssigt repræsenterer lån et beløb, som er modtaget af MFI'er, men ikke struktureret som »indskud«. ENS 2010's sondring mellem »lån« og »indskud« tager udgangspunkt i den part, der er initiativtager. Hvis det er låntager, er der således tale om et lån, og hvis det er långiver, er der tale om et indskud. Inden for rapporteringsordningen optræder »lån« ikke som en særskilt kategori på balancens passivside. Saldi, som betragtes som »lån«, klassificeres i stedet uden skelnen under posten »indskud«, medmindre de er repræsenteret ved omsættelige instrumenter. Dette stemmer overens med ovenstående definition af indskud. Lån til MFI'er, der er klassificeret som »indskud«, opdeles i overensstemmelse med kravene i rapporteringsordningen, dvs. efter sektor, instrument, valuta og løbetid. Syndikerede lån modtaget af MFI'er henhører under denne kategori.

b)

uomsættelige gældsinstrumenter

Uomsættelige gældsinstrumenter udstedt af rapporteringsenhederne klassificeres generelt som »indskud«. Uomsættelige instrumenter udstedt af rapporteringsenhederne, som bliver omsættelige på et senere tidspunkt, og som kan handles på et sekundært marked, bør almindeligvis omklassificeres som »gældsværdipapirer«.

c)

marginindskud

Marginindskud (margin) i henhold til en derivataftale bør klassificeres som »indskud«, hvis de repræsenterer kontant sikkerhedsstillelse, der er deponeret hos MFI'er, ejendomsretten tilhører deponenten og er betalbare, når aftalen lukkes. I princippet bør marginer, der modtages af rapporteringsenheden, kun klassificeres som »indskud«, for så vidt MFI'en modtager midler, som er til fri rådighed til videreudlån. Hvor en del af den margin som en MFI har modtaget, skal overføres til en anden deltager på markedet for derivater, f.eks. en clearingcentral, bør i princippet kun den del, som MFI'en bevarer rådighed over, klassificeres som »indskud«. Den gældende komplicerede markedspraksis kan gøre det vanskeligt at identificere de marginer, som reelt skal tilbagebetales, fordi forskellige typer af marginer er opført uden nærmere angivelse på samme konto, som er til fri rådighed til videreudlån. Såfremt det er tilfældet, kan sådanne marginer klassificeres under »øvrige passiver« eller som »indskud«.

d)

øremærkede saldi

I henhold til national praksis klassificeres »øremærkede saldi« vedrørende f.eks. leasingkontrakter som indlån under »tidsindskud« eller »indskud med opsigelsesvarsel«, afhængig af den underliggende kontrakts løbetid/vilkår.

e)

aktier udsted af MFI'er

Aktier udstedt af MFI'er klassificeres som indskud i stedet for som kapital og reserver, hvis: i) der består et økonomisk debitor-kreditor forhold mellem den udstedende MFI og indehaveren, uanset en eventuel ejendomsret knyttet til disse aktier, og ii) aktierne kan ombyttes til kontanter eller indfries uden væsentlige begrænsninger eller gebyrer. Et opsigelsesvarsel anses ikke som en væsentlig begrænsning. Derudover skal disse aktier opfylde følgende betingelser:

den relevante nationale lovgivning giver ikke den udstedende MFI nogen ubetinget ret til at nægte indfrielse af egne aktier

aktierne er »værdisikre«, dvs. at de under normale omstændigheder vil blive udbetalt til deres nominelle værdi i tilfælde af indfrielse og

i tilfælde af MFI'ens insolvens er indehavere af dens aktier hverken retligt forpligtet til at dække udestående forpligtelser ud over aktiernes pålydende værdi, dvs. aktionærernes andel i den tegnede kapital, eller nogen anden tabsgivende forpligtelse derudover. At aktier er efterstillet andre instrumenter udstedt af en MFI, udgør ikke en yderligere tabsgivende forpligtelse.

Opsigelsesvarslerne for omsætning af disse aktier til penge anvendes til klassifikation af aktierne under hensyn til opdeling efter opsigelsesvarsel inden for instrumentkategorien »indskud«. Opsigelsesvarslerne anvendes endvidere ved bestemmelse af reservekravskoefficienten i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9). En MFI's eventuelle øremærkede aktier relateret til indskud ydet af MFI'en bør klassificeres som indskud, med samme oprindelige opdeling på løbetid som det underliggende lån, dvs. som »tidsindskud« eller »indskud med opsigelsesvarsel«, afhængig af løbetidsbestemmelserne i den underliggende låneaftale.

Når sådanne aktier udstedt af MFI'er indehaves af MFI'er og klassificeres som indskud i stedet for som kapital og reserver, bør de MFI'er, som indehaver disse aktier, klassificere dem som udlån på aktivsiden i deres balance.

f)

Forpligtelser ved securitisation

Modposter til udlån og/eller øvrige aktiver, der er disponeret over gennem securitisation, men stadig indregnet (»recognised«) i den statistiske balance.

Følgende post behandles ikke som et indskud:

 

Midler (indskud), der er modtaget på forvaltningsbasis, registreres ikke på MFI'ernes statistiske balance (jf. »lån ydet på forvaltningsbasis« under kategori 2)

9.1.

Indskud på anfordring

Indskud, der kan omsættes til rede penge, og/eller som er transferable på anfordring ved check, bankoverførsel, debitering eller på anden måde uden væsentlig forsinkelse, begrænsning eller strafgebyr. I posten indgår:

a)

saldi (rentebærende eller ikke-rentebærende), som er umiddelbart omsættelige til rede penge på anfordring eller ved lukketid dagen efter den dag, hvor anfordringen blev givet, uden betydelige strafgebyrer eller begrænsninger, men som ikke er transferable

b)

saldi (rentebærende eller ikke-rentebærende) som udgør forudbetalte beløb i forbindelse med »hardware-baserede« eller »software-baserede« elektroniske penge, f.eks. forudbetalte kort,

c)

lån, som skal tilbagebetales ved lukketid dagen efter den dag, hvor lånet blev ydet.

9.1a.

Transferable indskud

Transferable indskud er de indskud under kategorien »anfordringsindskud«, som umiddelbart kan overføres på anfordring til at foretage betalinger til andre økonomiske enheder ved hjælp af almindeligt anvendte betalingsmidler som f.eks. kreditoverførsler og direkte debitering, eventuelt også ved brug af kredit- eller debetkort, transaktioner med elektroniske penge, checks eller tilsvarende betalingsmidler, uden væsentlig forsinkelse, begrænsning eller gebyr. Indskud, der kun kan anvendes til kontanthævninger, og/eller indskud, hvorfra der kun hæves eller overføres beløb gennem en anden konto tilhørende samme kontohaver, er ikke omfattet af transferable indskud.

9.2.

Tidsindskud

Ikke-transferable indskud, som ikke kan omsættes til rede penge inden den aftalte forfaldsdag, eller som kun kan omsættes til rede penge inden denne dag mod, at indehaver pålægges en form for strafgebyr. Denne post omfatter også administrativt regulerede opsparingsindskud, hvor løbetidskriteriet ikke er relevant. Disse bør klassificeres i løbetidskategorien »over 2 år«. Finansielle produkter med vilkår om forlængelse (»roll-over«) skal klassificeres efter den korteste løbetid. Selvom tidsindskud kan indeholde mulighed for førtidig indfrielse efter forudgående varsel, eller kan hæves på anfordring mod betaling af visse gebyrer, anses disse forhold ikke for relevante for så vidt angår klassificeringen.

9.2a/9.2b/9.2c.

Indskud med aftalt løbetid på til og med 1 år/mere end 1 år og til og med 2 år/på mere end 2 år

Disse poster omfatter for alle opdelinger efter løbetid:

a)

Saldi med fast løbetid på til og med 1 år/på mere end 1 år til og med 2 år/på over 2 år, som er ikke-transferable og som ikke kan omsættes til rede penge før udløbstidspunktet.

b)

Saldi med fast løbetid på til og med 1 år/på over 1 år og til og med 2 år/på over 2 år, som er ikke-transferable, men som kan indfries førtidigt efter forudgående varsel. Hvis der er afgivet opsigelsesvarsel, kan disse saldi klassificeres under 9.3a eller 9.3b, hvor det er relevant.

c)

Saldi med fast løbetid på til og med 1 år/på mere end 1 år og til og med 2 år/på over 2 år, som er ikke-transferable men som kan hæves på anfordring mod betaling af visse strafgebyrer.

d)

Marginbetalinger under derivataftaler, som realiseres inden for 1 år/mellem 1 og 2 år/over 2 år, i form af kontanter, der stilles som sikkerhed til afdækning af kreditrisikoen, men som fortsat er i indskyders eje, og som skal tilbagebetales til indskyder, når aftalen lukkes.

e)

Udlån på basis af et uomsætteligt dokument eller uden noget tilgrundliggende dokument, med en oprindelig løbetid på til og med 1 år/over 1 år og til og med 2 år/over 2 år.

f)

Uomsættelige værdipapirer udstedt af MFI'er med en oprindelig løbetid på til og med 1 år/over 1 år og til og med 2 år/over 2 år.

g)

Efterstillede gældsforpligtelser påtaget af MFI'er i form af indskud eller lån med en oprindelig løbetid på til og med 1 år/over 1 år og til og med 2 år/over 2 år.

h)

Forpligtelser ved securitisation.

Modposter til udlån og/eller øvrige aktiver, der er disponeret over gennem securitisation, men stadig indregnet (»recognised«) på den statistiske balance. Disse forpligtelser henføres traditionelt til løbetidsopdelingen »tidsindskud med en løbetid på over 2 år«.

Endvidere omfatter indskud med aftalt løbetid på over 2 år:

Saldi (uanset løbetid), for hvilke renter og/eller betingelser er fastsat i national lovgivning, og som er tænkt at skulle holdes til specifikke formål, f.eks. boligfinansiering, som indtræder efter 2 år, selv om de teknisk kan indfries på anfordring.

9.3.

Indskud med opsigelsesvarsel

Ikke-transferable indskud uden aftalt løbetid, som ikke kan omsættes til rede penge uden forudgående varsel, og som ikke inden udløb af dette opsigelsesvarsel kan omsættes til rede penge, eller hvor dette kun er muligt mod betaling af et strafgebyr. Omfattet heraf er indskud, som, selv om de måske juridisk set kan hæves på anfordring, ville blive pålagt strafgebyrer og begrænsninger i henhold til national praksis (klassificeret i løbetidskategorien »til og med 3 måneder«), samt investeringskonti uden opsigelsesvarsel eller aftalt løbetid, men som indeholder begrænsninger i hæveadgangen (klassificeret i løbetidskategorien »over 3 måneder«).

9.3a/9.3b.

Indskud med opsigelsesvarsel på til og med 3 måneder/over 3 måneder, hvoraf over 2 år

Disse poster omfatter:

a)

saldi uden fast løbetid, som kun kan hæves med et opsigelsesvarsel på til og med 3 måneder/over 3 måneder, hvoraf over 2 år. Hvis der kan ske indfrielse inden for denne periode (eller de kan indfries på anfordring), indebærer det betaling af et strafgebyr, og

b)

ikke-transferable saldi med en fast løbetid, som ikke er transferabel, men som er omfattet af varsel om førtidig indfrielse på mindre end 3 måneder/over 3 måneder, hvoraf over 2 år.

Indskud med opsigelsesvarsel på til og med 3 måneder omfatter endvidere ikke-transferable anfordringsindskud og andre former for private indskud som, selv om de juridisk set kan hæves på anfordring, bliver pålagt betydelige strafgebyrer.

Indskud med opsigelsesvarsel på over 3 måneder, hvoraf over 2 år (hvis relevant), omfatter investeringskonti uden opsigelsesvarsel eller med aftalt løbetid, men med begrænsninger i hæveadgangen.

9.4.

Genkøbsforretninger

Modposten til penge modtaget for værdipapirer, som rapporteringsenhederne har solgt til en given kurs med en forpligtelse til at tilbagekøbe samme eller tilsvarende værdipapirer til en fastsat kurs på en nærmere angivet fremtidig dato. Beløb, som rapporteringsenhederne har modtaget for værdipapirer, og overført til tredjemand, dvs. en midlertidig erhverver, klassificeres under »genkøbsforretninger«, hvis der foreligger en forpligtelse til tilbageførsel af transaktionen og ikke kun en mulighed herfor. Dette indebærer, at rapporteringsenhederne bevarer al risiko og indtjening vedrørende de underliggende værdipapirer under transaktionen.

Følgende typer af genkøbsforretninger klassificeres alle under »genkøbsforretninger«:

a)

beløb, der modtages for værdipapirer, som midlertidigt overføres til tredjemand i form af værdipapirlån mod kontant sikkerhedsstillelse, og

b)

beløb, der modtages for værdipapirer, som midlertidigt overføres til tredjemand i form af en salgs- og tilbagekøbsaftale.

De værdipapirer, som ligger til grund for transaktioner af genkøbstypen, bogføres i henhold til reglerne i aktivpost 3 »gældsværdipapirer«. Transaktioner, der omfatter midlertidig overførsel af guld mod sikkerhedsstillelse i kontanter, indgår også i denne post.

10.

Aktier/andele i pengemarkedsforeninger

Aktier eller andele udstedt af pengemarkedsforeninger. Jf. definitionen i bilag 1, del 1, afsnit 2.

11.

Udstedte gældsinstrumenter

Værdipapirer undtagen aktier udstedt af rapporteringsenhederne, som normalt er omsættelige instrumenter og handlet på de sekundære markeder, eller som kan modregnes på markedet, og som ikke giver indehaver nogen ejendomsret over den udstedende institution. I kategorien indgår:

a)

værdipapirer, som giver indehaver fuld og ubetinget ret til et fast eller ved aftale fastsat afkast i form af kuponbetalinger og/eller en fastlagt sum på en given dato (eller datoer) eller regnet fra en dato, der er defineret på udstedelsestidspunktet

b)

uomsættelige instrumenter udstedt af rapporteringsenhederne, som efterfølgende bliver omsættelige, bør klassificeres som »udstedte gældsværdipapirer« (jf. også kategori 9)

c)

efterstillede gældsforpligtelser udstedt af MFI'er behandles til finans- og valutastatistiske formål på samme måde som andre MFI-gældsforpligtelser. Efterstillede gældsforpligtelser udstedt i form af værdipapirer bør derfor klassificeres som »udstedte gældsforpligtelser«, medens efterstillede gældsforpligtelser udstedt af MFI'er i form af indskud eller lån klassificeres som »indskud«. Hvis alle efterstillede gældsforpligtelser udstedt af en MFI angives som ét enkelt beløb til statistiske formål, klassificeres dette beløb under posten »udstedte gældsværdipapirer«, idet efterstillet gæld fortrinsvis udgøres af værdipapirer fremfor af lån. Efterstillede gældsforpligtelser bør ikke klassificeres under passivposten »kapital og reserver«

d)

Hybride instrumenter. Omsættelige instrumenter med en kombination af gælds- og derivatelementer, herunder:

i)

omsættelige gældsinstrumenter der indeholder sammensatte afledte finansielle instrumenter

ii)

omsættelige instrumenter, hvis indfrielsesværdi og/eller kupon er knyttet til udviklingen i et underliggende reference-aktiv, aktivpris eller anden reference-indikator i instrumentets løbetid.

11a/11b/11c.

Gældsværdipapirer med oprindelig løbetid på til og med 1 år/over 1 år og til og med 2 år/over 2 år

Disse poster omfatter for hver opdeling efter løbetid:

a)

omsættelige gældsværdipapirer udstedt af MFI'er med en oprindelig løbetid på til og med 1 år/over 1 år og til og med 2 år/over 2 år, og

b)

efterstillet gæld udstedt af MFI'er i form af gældsværdipapirer med en oprindelig løbetid på til og med 1 år/over 1 år og til og med 2 år/over 2 år.

11d.

Heraf gældsværdipapirer op til 2 år og nominel kapitalgaranti under 100 %

Hybride instrumenter udstedt af MFI'er med oprindelig løbetid på op til 2 år, som på udløbstidspunktet kan have aftalemæssig indfrielsesværdi i den udstedte valuta, som er mindre end det beløb, der oprindelig blev investeret, som følge af deres kombination af gælds- og derivatelementer.

12.

Kapital og reserver

I rapporteringsordningen omfatter denne kategori midler som er fremkommet ved rapporteringsenhedens udstedelse af aktiekapital til aktionærer eller andre ejendomsretsindehavere, som for indehaveren repræsenterer ejendomsrettigheder i MFI'en og i almindelighed en andel af dens overskud og en andel af dens egenkapital i tilfælde af likvidation. Heri er omfattet overskud (eller tab), der er bogført i resultatopgørelsen, midler i form af ikke-fordelt overskud eller midler, der er hensat af rapporteringsenhederne i forventning om fremtidige betalinger og forpligtelser. Kategorien omfatter i princippet nærmere:

a)

tilvejebragt aktiekapital, herunder aktiepræmien

b)

overskud (eller tab) som bogført i resultatopgørelsen

c)

indtægter og udgifter, der indregnes direkte i aktiekapitalen

d)

ikke-fordelt overskud

e)

særlige og generelle hensættelser på lån, værdipapirer og andre aktivformer, f.eks. hensættelser for nedskrivninger og tab på lån (kan bogføres i henhold til regnskabsreglerne)

13.

Øvrige passiver

Kategorien »øvrige passiver« er en residualpost på balancens passivside og defineres som »passiver, der ikke er medtaget andetsteds«. De nationale centralbanker kan kræve, at nærmere bestemte delpositioner indgår under denne post. Øvrige passiver kan omfatte:

a)

finansielle derivatpositioner med negative bruttomarkedsværdier

Til statistisk brug: finansielle derivater, der bogføres som balanceposter, medtages her og bør indberettes som en særskilt »heraf«-post med en sektoropdeling (MFI/ikke-MFI) eller geografisk opdeling (indenlandsk/euroområdet, undtagen indenlandsk/resten af verden).

b)

bruttobeløb, der skal betales, vedrørende suspense items

»Suspense items« er saldi på MFI-balancen, der ikke bogføres på kundens navn, men som alligevel angår kundemidler, f.eks. midler, der skal investeres, overføres eller afvikles.

c)

bruttobeløb, der skal betales, vedrørende transit items

»Transit items« er midler sædvanligvis tilhørende kunder, der er under overførsel mellem MFI'er. Omfattede poster er kreditoverførsler, som er debiteret kunders konti, og andre poster, hvor den tilsvarende betaling endnu ikke er foretaget af rapporteringsenheden.

d)

påløbne renter på indskud

I overensstemmelse med det almindelige periodiseringsprincip bogføres renter på indskud på balancen, mens de påløber, dvs. periodiseres, og ikke når de faktisk betales, dvs. registrering på kontantbasis. Påløbne renter på indskud klassificeres på bruttobasis under kategorien »øvrige passiver«. Påløbne renter medtages ikke i det udlån, som de vedrører, og bør indberettes som en særskilt »heraf«-post.

e)

påløbne renter på udstedte gældsværdipapirer

f)

dividende, der skal betales

Beløb til betaling, der ikke kan henføres til den primære MFI-virksomhed, f.eks. skyldige beløb til leverandører, skat, løn, sociale bidrag osv.

g)

hensættelser, der udgør forpligtelser over for tredjemand, f.eks. pension, dividende osv.

h)

marginbetalinger i forbindelse med derivatkontrakter

Marginbetalinger (marginer) i forbindelse med derivatkontrakter klassificeres normalt som »indskud« (jf. kategori 9). Den gældende komplicerede markedspraksis kan gøre det vanskeligt at identificere de marginer, som virkelig skal tilbagebetales, fordi forskellige typer af marginer er opført uden nærmere angivelse på samme konto, og de marginer som udgør midler for en MFI til videreudlån. Såfremt det er tilfældet, kan sådanne marginer klassificeres under »øvrige passiver« eller »indskud« i henhold til national praksis.

i)

nettobeløb til betaling vedrørende fremtidig afvikling af værdipapirtransaktioner eller valutaforretninger

»Øvrige passiver« behøver ikke omfatte finansielle instrumenter i form af finansielle passiver (som indgår i andre balanceposter), finansielle passiver som f.eks. garantier, tilsagn, administrerede lån og forvaltningslån (bogført uden for balancen), og ikke-finansielle passiver som f.eks. kapitalposter på passivsiden (som er omfattet af »kapital og reserver«).

DEL 3

Definitioner af sektorer

ENS 2010 ligger til grund for sektorklassifikationen. Denne tabel giver en detaljeret standardbeskrivelse af de sektorer, som de nationale centralbanker skal omsætte til nationale kategorier i henhold til denne forordning. Modparter med hjemsted i euroområdet identificeres efter sektor i overensstemmelse med listerne, som Den Europæiske Centralbank (ECB) vedligeholder til statistiske formål samt vejledningen til den statistiske klassifikation af modparter i ECB's manual »Monetary, financial institutions and markets statistics sector manual: Guidance for the statistical classification of customers«. Kreditinstitutter med hjemsted uden for euroområdet betegnes »banker« og ikke MFI'er. Tilsvarende vedrører begrebet »ikke-MFI« kun medlemsstaterne. For medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, anvendes begrebet »ikke-banker«.

Tabel

Definitioner af sektorer

Sektor

Definition

MFI'er

Jf. artikel 1

Offentlig forvaltning og service

Sektoren offentlig forvaltning og service (S.13) består af institutionelle enheder, som er ikke-markedsproducenter, hvis produktion er bestemt for individuelt og kollektivt forbrug og finansieret af obligatoriske betalinger foretaget af enheder, som henhører under andre sektorer, og institutionelle enheder, der hovedsagelig beskæftiger sig med omfordeling af nationalindkomsten og -formuen (ENS 2010 afsnit 2.111 til 2.113)

Statslig forvaltning og service

Denne delsektor (S.1311) omfatter alle statslige administrative organer og andre centrale organer, hvis kompetenceområde normalt dækker hele det økonomiske område med undtagelse af forvaltning af sociale kasser og fonde (ENS 2010, 2.114)

Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau

Denne delsektor (S.1312) omfatter de former for offentlig forvaltning, der fungerer som separate institutionelle enheder, der udøver visse regeringsfunktioner, med undtagelse af forvaltning af sociale kasser og fonde, på et niveau under de centrale myndigheder og over de offentlige institutionelle enheder på lokalt plan (ENS 2010, 2.115)

Kommunal forvaltning og service

Denne delsektor (S.1313) omfatter de former for offentlig forvaltning, hvis kompetenceområde kun dækker et lokalt udsnit af det økonomiske område, med undtagelse af lokale afdelinger af sociale kasser og fonde (ENS 2010, 2.116)

Sociale kasser og fonde

Delsektoren sociale kasser og fonde (S.1314) omfatter institutionelle enheder på centralt, delstats- og lokalt niveau, hvis hovedaktivitet er at levere sociale ydelser, og som opfylder følgende to kriterier: a) visse grupper af befolkningen er ved lov eller administrative bestemmelser forpligtet til at være medlem af ordningen eller til at indbetale bidrag, og b) ansvaret for institutionens forvaltning, hvad angår indbetaling og godkendelse af bidrag og ydelser, påhviler den offentlige forvaltning og service, uafhængigt af dens rolle som tilsynsførende organ eller arbejdsgiver (ENS 2010, 2.117)

Investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger

Investeringsforeninger, som defineret i forordning (EU) nr. 1073/2013 (ECB/2013/38). Delsektoren omfatter alle kollektive investeringsforetagender, undtagen pengemarkedsforeninger, som investerer i finansielle og/eller ikke-finansielle aktiver for så vidt deres formål er at investere kapital fra offentligheden.

Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser + finansielle hjælpeenheder + koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere

Delsektoren andre finansielle formidlere, undtagen forsikrings- selskaber og pensionskasser (S.125), omfatter alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling ved at indgå forpligtelser, undtagen i form af penge, indskud (eller indlånslignende indskud), aktier/andele i investeringsforeninger eller i tilknytning til forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier fra institutionelle enheder (ENS 2010, 2.86 til 2.94)

Delsektoren finansielle hjælpeenheder (S.126) består af alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig udfører aktiviteter, der er nært knyttet til finansiel formidling, men som ikke selv er finansielle formidlere. Denne delsektor omfatter også hovedsæder, hvis datterselskaber alle eller for størstedelens vedkommende er finansielle selskaber (ENS 2010, 2.95 til 2.97)

Delsektoren koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.127) omfatter alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, som hverken beskæftiger sig med finansiel formidling eller yder finansielle hjælpetjenester, forudsat at hovedparten af deres aktiver eller passiver ikke er genstand for transaktioner på frie markeder. Denne delsektor omfatter holdingselskaber, som ejer en kontrollerende andel i en gruppe datterselskaber, og hvis hovedaktivitet er at eje gruppen uden at yde andre tjenester til de virksomheder, som de ejer andele i, dvs. de forvalter eller leder ikke andre enheder (ENS 2010, 2.98 til 2.99)

Forsikringsselskaber

Delsektoren forsikringsselskaber (S.128) består af alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning af risici i puljer, hovedsagelig i form af direkte forsikring eller genforsikring (ENS 2010, 2.100 til 2.104)

Pensionskasser

Delsektoren pensionskasser (S.129) består af alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning af sociale risici og de forsikrede personers behov (socialforsikring) i puljer. Pensionskasser udbetaler i deres egenskab af socialforsikringsordninger pensionsindkomst og ofte ydelser ved død og invaliditet (ENS 2010, 2.105 til 2.110)

Ikke-finansielle selskaber

Sektoren ikke-finansielle selskaber (S.11) består af institutionelle enheder med status af selvstændige juridiske enheder og markedsproducenter, hvis hovedaktivitet er produktion af varer og ikke-finansielle tjenester. Sektoren omfatter også ikke-finansielle kvasi-selskaber (ENS 2010, 2.45 til 2.54)

Husholdninger + non-profit institutioner rettet mod husholdninger

Sektoren husholdninger (S.14) omfatter enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner både i deres egenskab af forbrugere og i deres egenskab af erhvervsdrivende, som producerer markedsmæssige varer og ikke-finansielle og finansielle tjenester (markedsproducenter), forudsat at produktionen af varer og tjenester ikke udøves af selvstændige enheder med status af kvasi-selskaber. Sektoren omfatter ligeledes enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner i deres egenskab af producenter af varer og ikke-finansielle tjenester udelukkende til eget brug (ENS 2010, 2.118 til 2.128)

Sektoren non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.15) omfatter non-profit institutioner, der er selvstændige juridiske enheder, som leverer varer og tjenester til husholdninger, og som er private ikke-markedsproducenter. Deres vigtigste tilgange stammer fra frivillige bidrag i form af penge eller naturalier fra husholdninger i deres egenskab af forbrugere, fra betalinger fra den offentlige forvaltning og service samt fra formueindkomst (ENS 2010, 2.129 til 2.130)

Enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder (underafdeling af »Husholdninger«)

Enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder, med undtagelse af enheder, der er etableret som kvasi-selskaber, og som er markedsproducenter (ENS 2010, 2.119d)


(1)  I tabellerne i dette bilag klassificeres ECB som en MFI med hjemsted i det land, hvor ECB fysisk er beliggende.

(2)  Datterselskaber er selvstændige indregistrerede selskaber, som er enten majoritets- eller helejet af en anden enhed, hvorimod filialer ikke er indregistrerede enheder (og ikke har selvstændig status som juridisk person), som er helejet af moderselskabet.


BILAG III

ANVENDELSE AF RESERVEKRAVENE OG SÆRLIGE REGLER I RELATION HERTIL

DEL 1

Reservekrav for kreditinstitutter: generelle regler

1.

Felter markeret med * i tabel 1 i bilag I anvendes ved beregningen af reservekravsgrundlaget. For så vidt angår gældsinstrumenter, fremlægger kreditinstitutter enten dokumentation for passiver, som udelukkes fra reservekravsgrundlaget, eller anvender et standardfradrag på en fast procentdel, som fastsættes af Den Europæiske Centralbank (ECB). Markerede felter indberettes kun af kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav.

2.

Kolonnen »herunder kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav, ECB og nationale centralbanker« omfatter ikke passiver i rapporteringsenhederne over for institutioner, der er opført som værende fritaget for ECB's reservekravssystem, dvs. institutioner som er fritaget af andre årsager end omstruktureringsforanstaltninger. Institutioner, som midlertidigt er fritaget for reservekravene, fordi de er omfattet af omstruktureringsforanstaltninger, behandles som institutioner underlagt reservekrav, og gæld til disse institutioner er derfor indeholdt i kolonnen »herunder kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav, ECB og nationale centralbanker«. Gæld til institutioner, som på grund af anvendelsen af engangsfradraget ikke behøver at holde reservebeholdninger i Det Europæiske System af Centralbanker, er ligeledes indeholdt i denne kolonne.

3.

Fuldt indberetningspligtige kan også indberette positioner over for »andre MFI'er end kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav, ECB og nationale centralbanker«, i stedet for over for »MFI'er« og »kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav, ECB og nationale centralbanker«, forudsat at ingen detaljer går tabt, og ingen af positionerne i de umarkerede felter berøres. Desuden kan kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav, afhængigt af de nationale indsamlingssystemer og under forbehold af fuld overensstemmelse med definitions- og klassifikationsprincipperne for MFI'ernes balance i henhold til denne forordning, alternativt indberette de data, der er nødvendige for at beregne reservekravsgrundlaget, med undtagelse af data for omsættelige instrumenter, i overensstemmelse med nedenstående tabel, forudsat at ingen af positionerne i de umarkerede felter i tabel 1 i bilag I berøres.

4.

Haleinstitutter indberetter som minimum de kvartalsdata, der er nødvendige for at beregne reservekravsgrundlaget i overensstemmelse med nedenstående tabel.

5.

Ved indberetning i overensstemmelse med nedenstående tabel skal der sikres fuld overensstemmelse med tabel 1 i bilag I.

Image

DEL 2

Særlige regler

AFSNIT 1

Statistisk indberetning på aggregeret grundlag som en gruppe for så vidt angår kreditinstitutter, der er underlagt ECB's reservekravssystem

1.1.

Forudsat at betingelserne i artikel 11 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) er opfyldt, kan Direktionen tillade kreditinstitutter, som er underlagt reservekrav, at foretage aggregeret indberetning som en gruppe inden for den enkelte medlemsstat. Alle de pågældende institutter er indeholdt separat i ECB's liste over MFI'er.

1.2.

Såfremt et kreditinstitut har fået tilladelse til at holde reservekrav gennem en formidler i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) og ikke kan drage fordel af indberetning som gruppe i dette afsnit, kan den relevante nationale centralbank give formidleren tilladelse til at foretage aggregeret statistisk indberetning (dog ikke med hensyn til reservekravsgrundlaget) på vegne af kreditinstitutterne. Alle de pågældende institutter er indeholdt særskilt i ECB's liste over MFI'er.

1.3.

Såfremt gruppen af kreditinstitutter som helhed består af halekreditinstitutter, er den kun forpligtet til at overholde den forenklede indberetningsprocedure gældende for haleinstitutterne. I modsat fald finder rapporteringsordningen for fuldt indberetningspligtige institutioner anvendelse for gruppen som helhed.

AFSNIT 2

Reservekrav ved fusioner, som omfatter kreditinstitutter

2.1.

I dette bilag har udtrykkene »fusion«, »fusionerende institutter« og »overtagende institut« samme betydning som i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

2.2.

For den reservekravsperiode, hvori en fusion får virkning, beregnes de reservekrav, som det overtagende institut er underlagt, og disse opfyldes som fastsat i artikel 13 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

2.3.

For de efterfølgende reservekravsperioder beregnes det reservekrav, som det overtagende institut er underlagt, på basis af et reservekravsgrundlag og statistiske oplysninger, der indberettes i henhold til de regler, der er fastsat i tabellen nedenfor. I modsat fald finder de almindelige bestemmelser for indberetning af statistiske oplysninger og beregning af reservekrav som fastsat i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) anvendelse.

2.4.

Med forbehold af de ovennævnte forpligtelser kan den relevante nationale centralbank give det overtagende institut tilladelse til at opfylde sin forpligtelse til at indberette statistiske oplysninger på grundlag af midlertidige procedurer, f.eks. særskilte formularer for hvert af de fusionerende institutter, i flere perioder efter at fusionen har fundet sted. Længden af denne undtagelse fra de almindelige indberetningsprocedurer skal begrænses til den kortest mulige periode og bør ikke overstige seks måneder, efter at fusionen har fundet sted. Denne undtagelse berører ikke det overtagende instituts forpligtelse til at opfylde rapporteringskravene i henhold til nærværende forordning og i givet fald instituttets forpligtelse til at påtage sig de fusionerende institutters rapporteringskrav i henhold til dette bilag.

Tabel

Særlige bestemmelser for beregningen af de reservekrav, der gælder for kreditinstitutter, som er involveret i en fusion (1)

Tilfælde nr.

Fusionstype

Forpligtelser der skal overtages

1

En fusion, hvor en fuldt indberetningspligtig (den overtagende institution) erhverver en eller flere fuldt indberetningspligtige (fusionerende institutioner), som får virkning efter den frist, som den relevante nationale centralbank har fastsat for indberetning af månedlig statistisk information vedrørende foregående måned.

For den reservekravsperiode, der følger efter fusionen, beregnes reservekravet for den overtagende institution på grundlag af et reservekravsgrundlag opgjort ved aggregering af reservekravsgrundlaget for den overtagende og de fusionerende institutioner. De reservekravsgrundlag, der skal aggregeres, er de reservekravsgrundlag, som havde været relevante i den pågældende reservekravsperiode, såfremt fusionen ikke havde fundet sted. Der gives kun ét engangsfradrag.

2

En fusion, hvor en fuldt indberetningspligtig (den overtagende institution) erhverver et eller haleinstitutter og eventuelt en eller flere fuldt indberetningspligtige (fusionerende institutioner), som får virkning efter den frist, som den relevante nationale centralbank har fastsat for indberetning af kvartalvis statistisk information vedrørende foregående kvartal.

For den reservekravsperiode, der følger efter fusionen, beregnes reservekravet for den overtagende institution på grundlag af et reservekravsgrundlag opgjort ved aggregering af reservekravsgrundlaget for den overtagende og de fusionerende institutioner. De reservekravsgrundlag, der skal aggregeres, er de reservekravsgrundlag, som havde været relevante i den pågældende reservekravsperiode, såfremt fusionen ikke havde fundet sted. Der gives kun ét engangsfradrag.

3

En fusion, hvor en fuldt indberetningspligtig (den overtagende institution) erhverver en eller flere fuldt indberetningspligtige (fusionerende institutioner), som får virkning i tiden mellem slutningen af en måned og den frist, som den relevante nationale centralbank har fastsat for indberetning af månedlig statistisk information vedrørende foregående måned.

For den reservekravsperiode, der følger efter fusionen, beregnes reservekravet for den overtagende institution på grundlag af et reservekravsgrundlag opgjort ved aggregering af reservekravsgrundlaget for den overtagende og de fusionerende institutioner. De reservekravsgrundlag, der skal aggregeres, er de reservekravsgrundlag, som havde været relevante i den pågældende reservekravsperiode, såfremt fusionen ikke havde fundet sted. Der gives kun ét engangsfradrag. Den overtagende institution påtager sig, i tillæg til egne indberetningsforpligtelser, indberetningsforpligtelserne med hensyn til statistisk information for de fusionerende institutioner vedrørende måneden forud for fusionen.

4

En fusion, hvor en fuldt indberetningspligtig (den overtagende institution) erhverver et eller flere haleinstitutter og eventuelt en eller flere fuldt indberetningspligtige (fusionerende institutioner), som får virkning i tiden mellem slutningen af et kvartal og den frist, som den relevante nationale centralbank har fastsat for indberetning af kvartalvis statistisk information vedrørende foregående kvartal.

For den reservekravsperiode, der følger efter fusionen, beregnes reservekravet for den overtagende institution på grundlag af et reservekravsgrundlag opgjort ved aggregering af reservekravsgrundlaget for den overtagende og de fusionerende institutioner. De reservekravsgrundlag, der skal aggregeres, er de reservekravsgrundlag, som havde været relevante i den pågældende reservekravsperiode, såfremt fusionen ikke havde fundet sted. Der gives kun ét engangsfradrag. Den overtagende institution påtager sig, i tillæg til egne indberetningsforpligtelser, indberetningsforpligtelserne med hensyn til statistisk information for måneden eller kvartalet for de fusionerende institutioner vedrørende måneden eller kvartalet forud for fusionen, afhængig af institutionen.

5

En fusion, hvor et haleinstitut (den overtagende institution) erhverver en eller flere fuldt indberetningspligtige (fusionerende institutioner) og eventuelt et eller flere haleinstitutter, som får virkning efter den frist, som den relevante nationale centralbank har fastsat for indberetning af månedlig statistisk information vedrørende foregående måned.

Samme fremgangsmåde som i tilfælde 1.

6

En fusion, hvor et haleinstitut (den overtagende institution) erhverver et eller flere haleinstitutter (fusionerende institutioner), som får virkning efter den frist, som den relevante nationale centralbank har fastsat for indberetning af kvartalvis statistisk information vedrørende foregående kvartal.

Fra den reservekravsperiode, der følger efter fusionen og indtil den overtagende institution første gang efter fusionen har indberettet kvartalsdata i overensstemmelse med de begrænsede statistiske indberetningsforpligtelser for haleinstitutter i bilag III, beregnes reservekravet for den overtagende institution på grundlag af et reservekravsgrundlag opgjort ved aggregering af reservekravsgrundlaget for den overtagende institution og de fusionerende institutioner. De reservekravsgrundlag, der skal aggregeres, er de reservekravsgrundlag, som havde været relevante i den pågældende reservekravsperiode, såfremt fusionen ikke havde fundet sted. Der gives kun ét engangsfradrag.

7

En fusion, hvor et haleinstitut (overtagende institution) overtager et eller flere haleinstitutter (fusionerende institutioner), som får virkning efter den frist, som den nationale centralbank har fastsat for indberetning af statistisk information vedrørende foregående kvartal, og haleinstituttet som følge af fusionen bliver fuldt indberetningspligtig.

Samme fremgangsmåde som i tilfælde 2.

8

En fusion, hvor et haleinstitut (den overtagende institution) erhverver et eller flere haleinstitutter (fusionerende institutioner), som får virkning i tiden mellem slutningen af et kvartal og den frist, som den relevante nationale centralbank har fastsat for indberetning af statistisk information vedrørende foregående kvartal.

Fra den reservekravsperiode, der følger efter fusionen og indtil den overtagende institution første gang efter fusionen har indberettet kvartalsdata i overensstemmelse med de begrænsede statistiske indberetningsforpligtelser for haleinstitutter i bilag III, beregnes reservekravet for den overtagende institution på grundlag af et reservekravsgrundlag opgjort ved aggregering af reservekravsgrundlaget for den overtagende institution og de fusionerende institutioner. De reservekravsgrundlag, der skal aggregeres, er de reservekravsgrundlag, som havde været relevante i den pågældende reservekravsperiode, såfremt fusionen ikke havde fundet sted. Der gives kun ét engangsfradrag. Den overtagende institution påtager sig, i tillæg til egne indberetningsforpligtelser, indberetningsforpligtelserne med hensyn til statistisk information for de fusionerende institutioner vedrørende kvartalet forud for fusionen.

9

En fusion, hvor et haleinstitut (den overtagende institution) erhverver en eller fuldt indberetningspligtige institutioner og eventuelt et eller flere haleinstitutter (fusionerende institutioner), som får virkning i tiden mellem slutningen af en måned og den frist, som den relevante nationale centralbank har fastsat for indberetning af månedlig statistisk information vedrørende foregående måned.

Samme fremgangsmåde som i tilfælde 3.

10

En fusion, hvor et haleinstitut (overtagende institution) overtager et eller flere haleinstitutter (fusionerende institutioner), som får virkning i tiden mellem slutningen af et kvartal og den frist, som den nationale centralbank har fastsat for indberetning af statistisk information vedrørende foregående kvartal, og hvor haleinstituttet som følge af fusionen bliver fuldt indberetningspligtig.

Samme fremgangsmåde som i tilfælde 4.

11

En fusion, hvor en fuldt indberetningspligtig (den overtagende institution) skabes ud af en eller flere fuldt indberetningspligtige (fusionerende institutioner), som får virkning i tiden mellem slutningen af en måned og den frist, som den relevante nationale centralbank har fastsat for indberetning af månedlig statistisk information vedrørende foregående måned.

For den reservekravsperiode, der følger efter fusionen, beregnes reservekravet for den overtagende institution på grundlag af et reservekravsgrundlag opgjort ved aggregering af reservekravsgrundlaget for de fusionerende institutioner. De reservekravsgrundlag, der skal aggregeres, er de reservekravsgrundlag, som havde været relevante i den pågældende reservekravsperiode, såfremt fusionen ikke havde fundet sted. Der gives kun ét engangsfradrag. Den overtagende institution påtager sig de fusionerende institutioners indberetningsforpligtelser med hensyn til statistisk information vedrørende måneden forud for fusionen.

12

En fusion, hvor en fuldt indberetningspligtig (den overtagende institution) skabes ud af et eller flere haleinstitutter og eventuelt en eller flere fuldt indberetningspligtige (fusionerende institutioner), som får virkning i tiden mellem slutningen af et kvartal og den frist, som den relevante nationale centralbank har fastsat for indberetning af statistisk information vedrørende foregående kvartal.

For den reservekravsperiode, der følger efter fusionen, beregnes reservekravet for den overtagende institution på grundlag af et reservekravsgrundlag opgjort ved aggregering af reservekravsgrundlaget for de fusionerende institutioner. De reservekravsgrundlag, der skal aggregeres, er de reservekravsgrundlag, som havde været relevante i den pågældende reservekravsperiode, såfremt fusionen ikke havde fundet sted. Der gives kun ét engangsfradrag. Den overtagende institution påtager sig de fusionerende institutioners indberetningsforpligtelser med hensyn til data vedrørende måneden eller kvartalet forud for fusionen.

13

En fusion, hvor et haleinstitut (den overtagende institution) skabes ud af et eller flere haleinstitutter (fusionerende institutioner), som får virkning i tiden mellem slutningen af et kvartal og den frist, som den relevante nationale centralbank har fastsat for indberetning af statistisk information vedrørende foregående kvartal.

Fra den reservekravsperiode, der følger efter fusionen og indtil den overtagende institution første gang efter fusionen har indberettet kvartalsdata i overensstemmelse med de begrænsede statistiske indberetningsforpligtelser for haleinstitutter i bilag III, beregnes reservekravet for den overtagende institution på grundlag af et reservekravsgrundlag opgjort ved aggregering af reservekravsgrundlaget for de fusionerende institutioner. De reservekravsgrundlag, der skal aggregeres, er de reservekravsgrundlag, som havde været relevante i den pågældende reservekravsperiode, såfremt fusionen ikke havde fundet sted. Der gives kun ét engangsfradrag. Den overtagende institution påtager sig de fusionerende institutioners indberetningsforpligtelser med hensyn til data vedrørende kvartalet forud for fusionen.


(1)  Denne tabel giver en nærmere beskrivelse af de mere komplicerede procedurer, der gælder i særlige tilfælde. I forbindelse med tilfælde, der ikke fremgår af tabellen, anvendes de almindelige bestemmelser for rapportering af statistiske oplysninger og beregning af reservekrav som fastsat i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).


BILAG IV

MINDSTESTANDARDER, DER SKAL ANVENDES AF DEN FAKTISKE RAPPORTERINGSPOPULATION

Rapporteringsenhederne skal opfylde følgende mindstestandarder for at overholde Den Europæiske Centralbanks (ECB's) statistiske rapporteringskrav.

1.

Mindstestandarder for overførsel:

a)

indberetning skal være rettidig og finde sted inden for tidsfristerne fastsat af den relevante nationale centralbank

b)

statistiske rapporter skal foreligge i den udformning og det format, som den relevante nationale centralbank har fastsat i de tekniske rapporteringskrav

c)

der skal være anført kontaktperson(er) hos rapporteringsenheden

d)

de tekniske specifikationer for overførsel af data til den relevante nationale centralbank skal følges.

2.

Mindstestandarder for nøjagtighed:

a)

de statistiske oplysninger skal være korrekte: alle lineære betingelser skal være overholdt (f.eks. skal aktiver og passiver være afstemt, addition af subtotaler skal give den samlede total), og dataene skal være konsistente for alle frekvensers vedkommende

b)

rapporteringsenheder skal kunne tilvejebringe oplysninger om den udvikling, som fremgår af de afgivne data

c)

de statistiske oplysninger skal være fuldstændige og må ikke indeholde vedvarende og strukturelle mangler. Mangler skal angives, forklares over for den relevante nationale centralbank og om fornødent udbedres hurtigst muligt

d)

rapporteringsenhederne skal følge de dimensioner, den afrundingspraksis og og det decimal, som den relevante nationale centralbank har fastsat for den tekniske overførsel af dataene.

3.

Mindstestandarder for begrebsmæssig overensstemmelse:

a)

statistiske oplysninger skal overholde de definitioner og klassifikationer, der er indeholdt i denne forordning

b)

i tilfælde af afvigelser fra disse definitioner og klassifikationer skal rapporteringsenhederne regelmæssigt overvåge og kvantificere forskellen mellem den anvendte metode og den i denne forordning indeholdte metode

c)

rapporteringsenhederne skal være i stand til at redegøre for mangler i de fremsendte data sammenholdt med tallene for de foregående perioder.

4.

Mindstestandarder for revisioner:

Revisionspolitikken og procedurerne, som ECB og de pågældende nationale centralbanker har fastlagt, skal overholdes. Revisioner, som afviger fra normale revisioner, skal ledsages af forklarende noter.


BILAG V

OPHÆVET FORORDNING MED LISTE OVER DENS EFTERFØLGENDE ÆNDRINGER

 

Forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32)

(EUT L 15 af 20.1.2009, s. 14).

 

Forordning (EU) nr. 883/2011

(EUT L 228 af 3.9.2011, s. 13).


BILAG VI

SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32)

Denne forordning

Artikel 1a

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 6

Artikel 7

Artikel 7

Artikel 8

Artikel 8

Artikel 9

Artikel 9

Artikel 10

Artikel 10

Artikel 11

Artikel 11

Artikel 12

Artikel 12

Artikel 13

Artikel 13

Artikel 14

Artikel 14

Artikel 15

Artikel 15

Artikel 16

Bilag I, del 2, afsnit 5.2a

Bilag I, del 2, afsnit 5.3

Bilag I, del 2, afsnit 5.2b

Bilag I, del 2, afsnit 5.4

Bilag I, del 2, afsnit 5.3

Bilag I, del 2, afsnit 5.5

Bilag I, del 2, afsnit 5.4

Bilag I, del 2, afsnit 5.6

Bilag I, del 2, afsnit 5.5

Bilag I, del 2, afsnit 5.7

Bilag I, del 3, afsnit 4

Bilag I, del 3, afsnit 4

Bilag I, del 3, afsnit 5

Bilag I, del 3, afsnit 5

Bilag I, del 3, afsnit 6

Bilag I, del 3, afsnit 6

Bilag I, del 3, afsnit 7

Bilag I, del 4

Bilag I, del 5

Bilag I, del 4

Bilag I, del 6

Bilag I, del 7

Bilag I, del 8

Bilag I, del 5

Bilag I, del 6

Bilag I, del 7


7.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/51


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 1072/2013

af 24. september 2013

vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser (omarbejdet)

(ECB/2013/34)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (1), særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 4,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18) (2) er blevet ændret væsentligt. Da der skal foretages yderligere ændringer, navnlig i lyset af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (3), bør forordningen omarbejdes af hensyn til klarhed.

(2)

For at kunne varetage sine opgaver har Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) behov for indsamling af statistik over de af de monetære finansielle institutioner (MFI-sektoren), med undtagelse af centralbanker og pengemarkedsforeninger (MMF'er), anvendte rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, med det hovedformål at forsyne Den Europæiske Centralbank (ECB) med et omfattende, detaljeret og harmoniseret billede af såvel renteniveauet i disse institutioner som udviklingen heri over tid. Disse rentesatser udgør det sidste led i den mekanisme, der transmitterer pengepolitiske ændringer i de officielle rentesatser, og er derfor en forudsætning for en pålidelig analyse af den monetære udvikling i de medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »medlemsstater i euroområdet«). Samtidig er oplysninger om renteudviklingen nødvendig, for at ESCB kan bidrage til en smidig gennemførelse af de kompetente myndigheders finansielle tilsyn med kreditinstitutter og til stabiliteten i den finansielle sektor.

(3)

ECB skal i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i henhold til betingelserne i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«) vedtage forordninger i det omfang, det er nødvendigt for at udføre ESCB's opgaver som defineret i ESCB-statutten og i visse tilfælde fastsat i Rådets bestemmelser i henhold til artikel 129, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(4)

ECB skal ifølge ESCB-statuttens artikel 5.1 med støtte fra de nationale centralbanker indsamle den statistiske information, som er nødvendig for at udføre ESCB's opgaver, enten fra de kompetente nationale myndigheder eller direkte fra de økonomiske enheder. ESCB-statuttens artikel 5.2 foreskriver, at de nationale centralbanker i videst muligt omfang udfører de opgaver, der er beskrevet i artikel 5.1.

(5)

Det kan være nødvendigt for de nationale centralbanker og vil kunne begrænse rapporteringsbyrden at indsamle de statistiske oplysninger fra den faktiske rapporteringspopulation, der er nødvendige for at opfylde ECB's statistiske rapporteringskrav, inden for rammerne af en bredere statistisk rapportering som de nationale centralbanker afstikker under eget ansvar i overensstemmelse med EU-retten, national ret eller etableret praksis, og som tjener andre statistiske formål, så længe opfyldelsen af ECB's statistiske rapporteringskrav ikke sættes på spil. Af hensyn til gennemsigtigheden er det i disse tilfælde passende at underrette rapporteringsenhederne om, at data indsamles til opfyldelse af andre statistiske mål. I særlige tilfælde kan ECB benytte sig af statistiske oplysninger, der er indsamlet til sådanne andre formål for at opfylde sine forpligtelser.

(6)

Siden vedtagelsen af forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18) er indberetningssystemet for rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber samt metodologien for udvælgelse af den faktiske rapporteringspopulation blevet forbedret, og disse forbedringer bør derfor indgå i vejledningen for stikprøver og i de statistiske rapporteringskrav.

(7)

Dette er også nødvendigt for at gøre det muligt for ECB at yde analytisk og statistisk støtte til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1096/2010 af 17. november 2010 om overdragelse til Den Europæiske Centralbank af specifikke opgaver i relation til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici's funktionsmåde (4).

(8)

I henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 2533/98 skal ECB specificere den faktiske rapporteringspopulation inden for referencerapporteringspopulationen og mindske rapporteringsbyrden. Under hensyn til MFI-sektorens specifikke karakteristika i de forskellige medlemsstater i euroområdet overlades det endelige valg af udvælgelsesmetode, hvad angår den faktiske rapporteringspopulation, til de nationale centralbanker. Det er hensigten at mindske rapporteringsbyrden samtidig med, at der sikres høj statistisk kvalitet. I henhold til artikel 5, stk. 1, kan ECB vedtage forordninger vedrørende definition og pålæggelse af de statistiske rapporteringskrav over for den faktiske rapporteringspopulation i medlemsstaterne i euroområdet. Ifølge artikel 6, stk. 4, kan ECB vedtage forordninger med nærmere angivelse af betingelserne for udøvelse af verifikationsretten eller retten til at foranstalte tvungen indsamling af statistisk information.

(9)

I henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 2533/98 skal medlemsstaterne organisere sig inden for statistikområdet og samarbejde med ESCB i fuldt omfang med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i medfør af ESCB-statuttens artikel 5.

(10)

Det anerkendes, at forordninger udstedt af ECB i henhold til ESCB-statuttens artikel 34.1 ikke medfører rettigheder eller forpligtelser for de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (herefter »medlemsstater uden for euroområdet«), hvorimod ESCB-statuttens artikel 5 finder anvendelse både for medlemsstater i og uden for euroområdet. Betragtning 17 i forordning (EF) nr. 2533/98 henviser til, at ESCB-statuttens artikel 5, sammen med artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, indebærer en forpligtelse til på nationalt niveau at udforme og gennemføre alle de foranstaltninger, som medlemsstaterne uden for euroområdet finder nødvendige for at gennemføre indsamlingen af den statistiske information, der er nødvendig for at opfylde ECB's statistiske rapporteringskrav, og de rettidige forberedelser på statistikområdet, for at de kan blive medlemsstater i euroområdet.

(11)

Standarderne for beskyttelse og brug af fortrolig, statistisk information, som fastsat i artikel 8 i forordning (EF) nr. 2533/98 bør finde anvendelse.

(12)

I medfør af artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2533/98 kan ECB pålægge rapporteringsenheder, som ikke opfylder de statistiske rapporteringskrav fastsat i ECB's forordninger eller afgørelser, sanktioner —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »rapporteringsenheder« og «resident«: samme betydning som defineret i artikel 1 i forordning (EF) nr. 2533/98

2)   »husholdninger«: husholdningssektoren og sektoren for non-profit institutioner rettet mod husholdningerne (S.14 og S.15 under ét), som fastsat i det reviderede europæiske regnskabssystem (herefter »ENS 2010«) ved forordning (EU) nr. 549/2013

3)   »ikke-finansielle selskaber«: sektoren for ikke-finansielle selskaber (S.11), som fastsat i ENS 2010

4)   »monetær finansiel institution (MFI)«: samme betydning som i artikel 1 i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1071/2013 af 24. september 2013 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (ECB/2013/33) (5)

5)   »MFI-rentestatistik«: statistik over de rentesatser, som residente MFI'er, undtagen centralbanker og pengemarkedsforeninger, anvender for euro-denominerede indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, der er residente i medlemsstater i euroområdet. »MFI-rentestatistik« omfatter de tilsvarende nye mængder af euro-dominerede indlån og udlån, samt nye mængder af genforhandlede udlån

6)   »pengemarkedsforeninger (MMF'er)«: samme betydning som i artikel 1 i Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) (6)

7)   »referencerapporteringspopulation«: residente MFI’er, undtagen centralbanker og pengemarkedsforeninger, som modtager euro-denominerede indlån fra og/eller yder euro-denominerede udlån til husholdninger og/eller ikke-finansielle selskaber, der er residente i medlemsstater i euroområdet

8)   »haleinstitut«: en lille MFI, undtagen en centralbank eller en pengemarkedsforening, som er blevet indrømmet en undtagelse i medfør af artikel 4.

Artikel 2

Faktisk rapporteringspopulation

1.   Den faktiske rapporteringspopulation udgøres af residente MFI’er, undtagen centralbanker og pengemarkedsforeninger, fra referencerapporteringspopulationen, der er blevet udvalgt af de nationale centralbanker. De nationale centralbanker udvælger den faktiske rapporteringspopulation enten gennem en totaltælling eller ved en stikprøve.

2.   Ved stikprøver skal de nationale centralbanker stratificere rapporteringspopulationen i homogene strata og dernæst enten udvælge den faktiske rapporteringspopulation tilfældigt fra hvert stratum eller udvælge de største institutioner inden for hvert stratum.

3.   Ved tilfældig stikprøveudvælgelse skal den mindste nationale stikprøvestørrelse have et sådant omfang, at den maksimale tilfældige fejlværdi på nationalt plan gennemsnitligt ikke overstiger 10 basispoint i et konfidensinterval på 90 %. Hvis de største institutioner udvælges, skal den mindste nationale stikprøvestørrelse opfylde et tilsvarende kvalitetsniveau på grundlag af en funktion af det estimerede gennemsnit af de absolutte fejlværdier.

4.   De nationale centralbanker anvender også de formler og kriterier for udvælgelse af den faktiske rapporteringspopulation, som er fastsat i retningslinje ECB/2007/9 af 1. august 2007 om monetær statistik og statistik over finansielle institutioner og markeder (7).

5.   Hver national centralbank underretter sine residente rapporteringsenheder om deres statistiske rapporteringskrav i henhold til national fremgangsmåde.

6.   Styrelsesrådet har ret til at kontrollere, at denne artikel overholdes.

Artikel 3

Statistiske rapporteringskrav

1.   Med henblik på løbende produktion af MFI-rentestatistik indberetter den faktiske rapporteringspopulation månedlig statistik om nye forretninger og udestående forretninger til den nationale centralbank i den medlemsstat, hvor rapporteringsenheden er resident. De statistiske informationer, der kræves indberettet, fremgår af bilag I.

2.   De nationale centralbanker definerer og indfører de indberetningssystemer, som den faktiske rapporteringspopulation skal anvende i overensstemmelse med nationale krav. De nationale centralbanker sikrer, at indberetningssystemerne tilvejebringer de krævede statistiske informationer og giver mulighed for nøje at kontrollere opfyldelsen af de minimumsstandarder for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner, som er fastsat i stk. 3.

3.   De påkrævede statistiske oplysninger indberettes i overensstemmelse med mindstestandarderne for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner fastsat i bilag II.

4.   De nationale centralbanker indberetter de månedlige aggregerede nationale statistiske oplysninger til ECB inden forretningstids ophør den 19. arbejdsdag efter referencemånedens slutning.

5.   ECB kan i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2010/10 af 19. august 2010 om manglende overholdelse af statistiske indberetningskrav (8) pålægge de rapporteringsenheder, der ikke opfylder de statistiske rapporteringskrav fastsat i denne forordning, sanktioner.

Artikel 4

Undtagelser

1.   Hvis rapporteringsenhederne udvælges ved totaltælling, kan de nationale centralbanker undtage små MFI'er, undtagen centralbanker og pengemarkedsforeninger, hvad angår rapporteringshyppigheden, såfremt det samlede bidrag fra disse rapporteringsenheder til den nationale MFI-balance, for så vidt angår udestående forretninger beregnet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1071/2013 (ECB/2008/32), ikke overstiger 5 %. I stedet for månedlig rapportering kan små institutioner indberette MFI-rentestatistik kvartårligt.

2.   De nationale centralbanker kontrollerer årligt opfyldelsen af betingelserne i stk. 1 på rettidig vis med henblik på at tildele eller tilbagekalde, om nødvendigt, enhver undtagelse med virkning fra årets begyndelse.

3.   Haleinstitutter kan vælge ikke at gøre brug af undtagelserne og i stedet at opfylde alle de statistiske rapporteringskrav.

4.   Ved opregning til dækning på 100 % kan de nationale centralbanker vælge at overføre de indberettede data til de perioder, hvor dataene mangler, ved at anvende passende statistiske estimeringsteknikker til at tage højde for datatrends eller sæsonmønstre. De nationale centralbanker overvåger antallet af haleinstitutter på årsbasis.

Artikel 5

Verifikation og tvungen indsamling

De nationale centralbanker udøver retten til at verificere eller foretage tvungen indsamling af de oplysninger, som rapporteringsenhederne tilvejebringer i henhold til denne forordning, uden at det berører ECB's ret til selv at udøve denne ret. De nationale centralbanker udøver navnlig denne ret, hvis en rapporteringsenhed ikke opfylder mindstestandarderne for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner som fastlagt i bilag II.

Artikel 6

Første indberetning

Første indberetning i henhold til denne forordning påbegyndes med data for december 2014.

Artikel 7

Ophævelse

1.   Forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18) ophæves med virkning fra den 1. januar 2015.

2.   Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til denne forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag IV.

Artikel 8

Afsluttende bestemmelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Den finder anvendelse fra den 1. januar 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 24. september 2013.

For ECB's Styrelsesråd

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

(2)  EFT L 10 af 12.1.2002, s. 24.

(3)  EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1.

(4)  EUT L 331 af 15.12.2010, s. 162.

(5)  Se side 1 i denne EUT.

(6)  EUT L 15 af 20.1.2009, s. 14.

(7)  EUT L 341 af 27.12.2007, s. 1.

(8)  EUT L 226 af 28.8.2010, s. 48.


BILAG I

INDBERETNINGSSYSTEM FOR RENTESTATISTIK FOR MONETÆRE FINANSIELLE INSTITUTIONER

DEL 1

Rentebegreb

I.    Annualiseret aftalt rentesats

Overordnet princip

1.

Den rente, som rapporteringsenhederne indberetter for alle instrumentkategorier af indlån og udlån for nye forretninger og udestående forretninger, er den annualiserede aftalte rentesats (annualised agreed rate, AAR). Denne defineres som den indlånsrente eller udlånsrente, der individuelt er aftalt mellem rapporteringsenheden og husholdningen eller det ikke-finansielle selskab, omregnet til procent pro anno. Den annualiserede, aftalte rentesats omfatter alle rentebetalinger på indlån og udlån, men ikke eventuelle andre omkostninger. Disagio, defineret som forskellen mellem udlånets nominelle værdi og det beløb, kunden modtager (provenuet), betragtes som en rentebetaling på aftaletidspunktet (tidspunkt t0) og indgår derfor i beregningen af AAR.

2.

Hvis tilskrivningen af den rente, der er aftalt mellem rapporteringsenheden og husholdningen eller det ikke-finansielle selskab, finder sted med faste intervaller gennem året, for eksempel månedligt eller kvartalsvis frem for årligt, annualiseres den aftalte rentesats ved hjælp af følgende formel til udledning af AAR:

Formula

hvor:

x

er AAR

rag

er rentesatsen pro anno, der er aftalt mellem rapporteringsenheden og husholdningen eller det ikke-finansielle selskab for et indlån eller et udlån, hvor datoerne for rentetilskrivning på indlånet og alle betalinger og tilbagebetalinger på udlånet er med regelmæssige intervaller i løbet af året, og

n

er antallet af rentetilskrivningsperioder pr. år for indlånet og (tilbage)betalingsperioder pr. år for udlånet, f.eks. 1 ved årlig rentetilskrivning, 2 ved halvårlig rentetilskrivning, 4 ved kvartalsvis rentetilskrivning og 12 ved månedlig rentetilskrivning.

3.

De nationale centralbanker kan pålægge rapporteringsenhederne, at de for visse eller alle indlåns- og udlånsinstrumenter for så vidt angår nye forretninger og udestående forretninger indberetter den effektive rente, snævert defineret (narrowly defined effective rate, NDER), i stedet for AAR. NDER defineres som den rentesats, der på årsbasis gør, at nutidsværdierne af de samlede nuværende eller fremtidige forpligtelser bortset fra andre omkostninger (indlån eller udlån, betalinger eller tilbagebetalinger, rentebetalinger) i henhold til kontrakten mellem rapporteringsenheden og husholdningen eller det ikke-finansielle selskab bliver lige store. NDER er identisk med den rentekomponent, der indgår i opgørelsen af de årlige omkostninger i procent (annual percentage rate of charge, APRC), således som disse er defineret i artikel 3, litra i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (1). Ved beregning af NDER bruges en iterativ tilnærmelse, og NDER kan derfor beregnes for alle typer af indlån og udlån, mens AAR beregnes på grundlag af den beregningsformel, der er angivet i afsnit 2, og dermed kun kan beregnes for indlån og udlån med rentetilskrivning med faste intervaller gennem året. Alle andre krav er identiske, hvilket betyder, at resten af dette bilag vedrørende AAR også gælder for NDER.

Behandling af skatter, subsidier og direkte reguleringer

4.

De rentestrømme, der indgår i beregningen af AAR, afspejler, hvad rapporteringsenheden betaler for indlån og modtager for udlån. Hvis det beløb, der betales af den ene part, afviger fra det beløb, der modtages af den anden, er det det beløb, der modtages eller betales af rapporteringsenheden, der skal indgå i MIF-rentestatistikken.

5.

I overensstemmelse med dette princip opgøres rentesatser på bruttobasis før skat, idet renterne før skat afspejler, hvad rapporteringsenheden betaler for indlån og modtager for udlån.

6.

Det gælder endvidere, at rentesubsidier, som tredjepart yder husholdninger eller ikke-finansielle selskaber, ikke medtages ved beregning af rentebetalingerne, fordi rapporteringsenheden hverken betaler eller modtager subsidiet.

7.

Favørrenter, som rapporteringsenheden yder til sine egne ansatte, indgår i MFI-rentestatistikken.

8.

Hvor rentebetalingerne er underkastet administrativ regulering, f.eks. i form af rentelofter eller forbud mod forrentning af indlån på anfordring, afspejler MFI-rentestatistikken disse reguleringer. Alle ændringer i den administrative regulering, f.eks. i form af ændringer i administrativt fastsatte rentesatser eller rentelofter, vises i MFI-rentestatistikken som ændringer i rentesatserne.

II.    Årlige omkostninger i procent

9.

For nye forretninger, for så vidt angår forbrugerkreditter og udlån til husholdninger til boligkøb, indberetter rapporteringsenhederne, ud over AAR, APRC, dvs.

en APRC for nye forretningsforbrugerkreditter (se indikator 30 i tillæg 2), og

en APRC for nye forretningsudlån til husholdninger til boligkøb (se indikator 31 i tillæg 2) (2).

10.

APRC omfatter de »samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkredit« som defineret i artikel 3, litra g), i direktiv 2008/48/EF. De samlede kreditomkostninger består dels af en rentekomponent, dels af et element, der dækker andre med kreditaftalen forbundne omkostninger, såsom omkostninger i forbindelse med kreditværdighedsundersøgelser, behandling af lånesagen, udarbejdelse af dokumenter, garantistillelser, kreditforsikring osv.

11.

Indholdet af det element, der dækker andre omkostninger, kan variere fra land til land, fordi definitionerne i direktiv 2008/48/EF fortolkes forskelligt, og fordi de nationale finansielle systemer er forskellige, ligesom de procedurer, der følges ved sikring af udlån, varierer fra land til land.

III.    Konvention

12.

Rapporteringsenhederne lægger et standardår på 365 dage til grund ved beregningen af AAR, dvs. at der ses bort fra skudår.

DEL 2

Forretningsområder, der omfattes af statistikken

13.

Rapporteringsenhederne indberetter MFI-rentestatistik for såvel udestående forretninger som for nye forretninger.

IV.    Rentesatser på udestående forretninger

14.

Udestående forretninger defineres som saldoen på alle indlån hos rapporteringsenheden fra husholdninger og ikke-finansielle selskaber og saldoen på alle udlån ydet af rapporteringsenheden til husholdninger eller ikke-finansielle selskaber.

15.

Rentesatsen på udestående forretninger angiver det vejede gennemsnit af de rentesatser, der anvendes på indlåns- og udlånssaldi i de relevante instrumentkategorier på referencetidspunktet, således som dette er defineret i afsnit 29. Den vejede gennemsnitsrente er summen af AAR multipliceret med de hertil svarende udestående forretninger og divideret med de samlede udestående forretninger. Den omfatter alle udestående balancer på aftaler, som er blevet indgået i perioderne forud for indberetningstidspunktet.

V.    Nye forretninger vedrørende indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk

16.

Hvad angår indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk som defineret i afsnit 46 til 49 og 55, omfatter begrebet nye forretninger den samlede saldo. Følgelig skal debet- eller kreditsaldoen på referencetidspunktet, som defineret i afsnit 32, anvendes som indikator for nye forretninger for så vidt angår indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk.

17.

Rentesatserne for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk afspejler den vejede gennemsnitsrente for saldi på disse konti pr. referencetidspunktet som defineret i afsnit 32. De omfatter de balanceførte positioner for alle udestående aftaler, som er indgået forud for indberetningstidspunktet.

18.

For at beregne MFI-rentesatserne på konti, der — afhængigt af saldoen — kan være enten et indlån eller et udlån, sondrer rapporteringsenhederne mellem de perioder, hvor kontiene er i debet og de perioder, hvor kontiene er i kredit. Rapporteringsenhederne indberetter de vejede gennemsnitsrentesatser for de perioder, hvor kontiene er i kredit, som renter på indlån på anfordring og de vejede gennemsnitsrentesatser for de perioder, hvor kontiene er i debet, som renter på overtræk. Rapporteringsenhederne indberetter ikke vejede gennemsnitsrentesatser, der kombinerer (de lave) satser for indlån på anfordring med (de høje) satser på overtræk.

VI.    Nye forretninger i instrumentkategorier, som ikke vedrører indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk

19.

De følgende afsnit 20 til 27 vedrører tidsindskud, genkøbsforretninger og alle udlån bortset fra revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort som defineret i afsnit 46 til 49 og 55. Afsnit 22 til 23 om genforhandlede udlån vedrører andre lån end revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort.

20.

Nye forretninger defineres som enhver ny aftale mellem en husholdning eller et ikke-finansielt selskab og rapporteringsenheden. Nye forretninger omfatter:

alle finansielle kontrakter, hvori rentesatsen for et indlån eller et udlån fastsættes første gang, og

alle genforhandlinger af eksisterende indlån og låneaftaler som defineret i afsnit 21.

21.

Genforhandling vedrører husholdningens eller det ikke-finansielle selskabs aktive medvirken i tilpasningen af vilkår og betingelser i eksisterende aftaler om indlån og udlån, herunder rentesatsen. Forlængelser og andre tilpasninger af vilkårene og betingelserne, der foretages automatisk, dvs. uden husholdningens eller det ikke-finansielle selskabs aktive medvirken, betragtes ikke som genforhandlinger.

22.

For den separate rapportering af nye forretningsstørrelser af genforhandlede lån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber i MFI-rentestatistikken, vedrører genforhandling udlån til nye forretninger, bortset fra gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk, der allerede indgår i rapporteringsenhedens balance ved udgangen af måneden før referencemåneden.

23.

Udlån til gældssanering er ikke umiddelbart undtaget fra genforhandlede lån. Hvis saneringen imidlertid omfatter genforhandling af rentesatsen, og lånet som følge heraf ydes til en rentesats under markedsvilkårene, som foreskrevet i afsnit 28, bør den ikke indgå under genforhandlede lån eller nye forretninger.

24.

Rentesatsen på nye forretninger angiver for de relevante instrumentkategorier det vejede gennemsnit af de rentesatser for nye aftaler for så vidt angår indlån og udlån, der er indgået mellem rapporteringsenheden og husholdninger eller ikke-finansielle selskaber i referenceperioden, således som defineret i afsnit 35.

25.

Ændringer i rentesatsen på variabelt forrentede mellemværender, hvor rentesatsen automatisk justeres af rapporteringsenheden, er ikke nye aftaler og skal derfor heller ikke betragtes som nye forretninger. For bestående aftaler indgår sådanne ændringer i den variable rentesats derfor ikke i beregningen af rentesatsen for nye forretninger, men alene i gennemsnitsrentesatsen for udestående forretninger.

26.

En ændring (på tidspunkt t1) af en fast rentesats til en variabel rentesats eller omvendt i kontraktens løbetid, som er aftalt ved kontraktperiodens start (t0), betragtes ikke som en ny aftale, men som en del af de vilkår og betingelser, der blev aftalt på tidspunkt t0. Den betragtes derfor ikke som nye forretninger.

27.

Bortset fra revolverende lån og overtræk anses en husholdning eller et ikke-finansielt selskab normalt for at have optaget lånet med dets fulde beløb ved kontraktperiodens start. I stedet for at hæve det fulde beløb ved kontraktperiodens start (tidspunkt t0) kan en husholdning eller et ikke-finansielt selskab dog trække på et udlån i én eller flere trancher på tidspunkt t1, t2, t3, etc. Det forhold, at låneprovenuet udbetales i én eller flere trancher, er irrelevant for MFI-rentestatistikken. Den aftale, der på tidspunkt t0 er indgået mellem rapporteringsenheden og husholdningen eller det ikke-finansielle selskab, og som inkluderer en aftale om det fulde lånebeløb og om rentesatsen, er omfattet af MFI-rentestatistikken over nye forretninger. Hvis en genforhandling af lånets vilkår og betingelser sker efter tidspunktet t0, bør det fulde beløb, der er ydet og endnu ikke tilbagebetalt før genforhandling finder sted, indberettes under genforhandlede lån.

VII.    Behandlingen af uerholdelige lån og udlån til gældssanering, som ydes under markedsrenten

28.

Uerholdelige lån og udlån til gældssanering, ydet til rentesatser under markedsrenten, indgår ikke i de vejede gennemsnitsrentesatser eller i de nye forretningsstørrelser. Uerholdelige lån defineres i overensstemmelse med bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32), og 1071den samlede størrelse af et udlån, der delvis eller helt klassificeres som et uerholdeligt lån undtages fra MFI-rentestatistikken. Udlån til gældssanering, dvs. gældssanering af debitorer med økonomiske problemer, bør defineres i overensstemmelse med eksisterende nationale definitioner.

DEL 3

Referencetidspunkt

VIII.    Referencetidspunkt for MFI-rentesatser på udestående forretninger

29.

På nationalt niveau bestemmer de nationale centralbanker, om MFI-rentesatserne på udestående forretninger — dvs. indikatorerne 1 til 26 i tillæg 1 — skal beregnes som et øjebliksbillede af ultimo-observationer eller som implicitte rentesatser på grundlag af periodegennemsnit. Perioden, der dækkes, er en måned.

30.

Rentesatser på udestående forretninger, beregnet som et øjebliksbillede af ultimo-månedens observationer, beregnes som de vejede gennemsnit af de rentesatser, der anvendes på saldiene på indlånskonti og udlånskonti, på et bestemt tidspunkt på den sidste dag i måneden. På det tidspunkt registrerer rapporteringsenheden de anvendte rentesatser og saldiene for alle husholdningers og ikke-finansielle selskabers indlån og udlån og beregner på det grundlag en vejet gennemsnitsrentesats for hver instrumentkategori. I modsætning til rentesatser, beregnet som månedens gennemsnit, opgøres MFI-rentestatistikken over udestående forretninger, beregnet på grundlag af observationer ultimo måneden, udelukkende på basis af udestående aftaler på tidspunktet for dataindsamlingen.

31.

Rentesatser på udestående forretninger, beregnet som implicitte rentesatser på grundlag af månedens gennemsnit, beregnes som brøker med referencemånedens påløbne renter på indlånskonti og udlånskonti i brøkens tæller og månedens gennemsnitssaldo på indlånskonti og udlånskonti i brøkens nævner. Ved referencemånedens udløb indberetter rapporteringsenheden for hver instrumentkategori månedens påløbne renter og referencemånedens gennemsnitlige saldi på indlånskonti og udlånskonti. I modsætning til rentesatser, der er beregnet på grundlag af observationer pr. ultimo måneden, inkluderer MFI-rentestatistikken for udestående forretninger, som er beregnet på grundlag af månedlige gennemsnit, også aftaler, der var udestående i løbet af måneden, men som ikke eksisterer længere ved referencemånedens udgang. Referencemånedens gennemsnitssaldo på indlånskonti og udlånskonti beregnes ideelt som dag-til-dag gennemsnit af månedens saldi. Som minimum beregnes månedens gennemsnitssaldo for volatile instrumentkategorier på grundlag af daglige balancetal, dvs. i det mindste indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk. For alle andre instrumentkategorier beregnes månedens gennemsnitssaldo på grundlag af balancer, trukket ugentligt eller hyppigere.

IX.    Referencetidspunkt for nye forretninger for så vidt angår indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk

32.

De nationale centralbanker fastlægger, om MFI-rentesatserne for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, dvs. indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36 som beskrevet i tillæg 2, skal beregnes som et øjebliksbillede af ultimo observationer eller som implicitte rentesatser på grundlag af periodegennemsnit. Perioden, der dækkes, er en måned.

33.

Svarende til opgørelsen af rentesatserne for udestående forretninger i tillæg 1 opgøres rentesatserne på indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk som følger:

a)

Enten beregnes der et øjebliksbillede af observationer ultimo måneden, dvs. at der beregnes et vejet gennemsnit af de rentesatser, der anvendes ved renteberegning på saldi for disse indlån og udlån, på et bestemt tidspunkt på den sidste dag i måneden. På det tidspunkt registrerer rapporteringsenheden de anvendte rentesatser og saldiene for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk i forhold til husholdninger og ikke-finansielle selskaber og beregner på det grundlag en vejet gennemsnitsrentesats for hver instrumentkategori. I modsætning til rentesatser, beregnet som månedens gennemsnit, opgøres MFI-rentestatistikken, beregnet på grundlag af observationer ultimo måneden, udelukkende på basis af udestående aftaler på tidspunktet for dataindsamlingen.

b)

Eller der beregnes implicitte rentesatser på grundlag af månedens gennemsnit, dvs. at der beregnes brøker med månedens påløbne renter på indlånskonti og udlånskonti i brøkens tæller, mens nævneren er et dag-til-dag gennemsnit af ind- eller udlånssaldi. Rapporteringsenhederne indberetter ultimo måneden månedens påløbne renter på indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk og månedens gennemsnitssaldo på indlånskonti og udlånskonti. Hvad angår indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, beregnes månedens gennemsnitlige saldo som et dag-til-dag gennemsnit. I modsætning til rentesatser, der er beregnet på grundlag af observationer pr. ultimo måneden, inkluderer MFI-rentestatistikken for udestående forretninger, som er beregnet på grundlag af månedlige gennemsnit, også aftaler, der var udestående i løbet af måneden, men som ikke eksisterer længere ved månedens udgang.

34.

Hvad angår konti, der — afhængigt af saldoen — kan være enten et indlån eller et udlån, er det, hvis MFI-rentesatserne opgøres som et øjebliksbillede af observationer ultimo måneden, udelukkende saldoen på et bestemt tidspunkt på den sidste dag i måneden, der ligger til grund for afgørelsen af, om kontoen er et indlån på anfordring eller et overtræk i den pågældende måned. Hvis MFI-rentesatserne opgøres som implicitte rentesatser på grundlag af månedens gennemsnit, foretages klassifikationen af kontoen som indlånskonto eller udlånskonto på grundlag af den daglige ultimosaldo. Herefter beregnes et dag-til-dag gennemsnit af kreditsaldiene og et dag-til-dag gennemsnit af debetsaldiene for på det grundlag at opgøre månedens gennemsnitlige saldo, der udgør nævneren i den brøk, der anvendes ved beregning af den implicitte sats. Endvidere skelnes der ved opgørelse af brøkens tæller mellem påløbne renter på indlånskonti og påløbne renter på udlånskonti. Rapporteringsenhederne indberetter ikke vejede gennemsnitsrentesatser, der kombinerer (de lave) satser for indlån på anfordring med (de høje) satser på overtræk.

X.    Referencetidspunkt for nye forretninger (bortset fra indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk)

35.

MFI-rentesatser for nye forretninger på andre kontoformer end indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk, dvs. alle de indikatorer, der er nævnt i tillæg 2, bortset fra indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36, opgøres som periodegennemsnit. Den periode, der omfattes, er én hel måned.

36.

For hver enkelt instrumentkategori opgør rapporteringsenhederne en sats for nye forretninger som det vejede gennemsnit af alle de rentesatser, der er anvendt på nye aftaler i den pågældende instrumentkategori i referencemånedens løb. Disse rentesatser, der opgøres som månedsgennemsnit, indberettes til den nationale centralbank i den medlemsstat, der har euroen som valuta (herefter »medlemsstaten i euroområdet«), hvor rapporteringsenheden er resident, suppleret med mængden af nye forretninger foretaget i indberetningsmånedens løb for hver enkelt instrumentkategori. Rapporteringsenhederne skal inddrage hele månedens nye aftaler.

37.

For de indikatorer, der henviser til genforhandlede lån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, dvs. indikatorerne 88 til 91 i tillæg 2, påkræves kun oplysninger om nye forretningsstørrelser. Der bør tages højde for alle genforhandlinger af eksisterende indlåns- og udlånsaftaler, som defineret i afsnit 22 til 27, selv hvis samme aftale er genforhandlet mere end en gang i løbet af referencemåneden.

DEL 4

Instrumentkategorier

XI.    Generelle bestemmelser

38.

Rapporteringsenhederne indberetter MFI-rentestatistik for udestående forretninger for de instrumentkategorier, der er angivet i tillæg 1, og MFI-rentestatistik for nye forretninger for de instrumentkategorier, der er angivet i tillæg 2. Som angivet i afsnit 16 er rentesatserne for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, revolverende lån, overtræk og forlænget kredit på kreditkort rentesatserne for nye forretninger, selv om begrebet nye forretninger er udvidet til at omfatte den samlede saldo, og de er følgelig omfattet af tillæg 2.

39.

En instrumentkategori, som er angivet i tillæg 1 og 2, er irrelevant på nationalt plan i visse medlemsstater i euroområdet, og der ses derfor bort herfra, hvis residente kreditinstitutter og andre institutioner slet ikke udbyder et produkt af denne kategori til husholdninger eller ikke-finansielle selskaber. Derimod skal der indberettes data, hvis der overhovedet gøres forretning i en instrumentkategori, uanset hvor beskedent forretningsomfanget måtte være.

40.

For hver af de instrumentkategorier, der er defineret i tillæg 1 og tillæg 2, som er relevante for de bankforretninger, som residente kreditinstitutter og andre institutioner indgår med husholdninger og ikke-finansielle selskaber, som er residente i medlemsstaterne i euroområdet, opgøres MFI-rentestatistikken på basis af alle de rentesatser, der anvendes på alle de produkter, der hører til en af disse instrumentkategorier. Dette indebærer, at de nationale centralbanker ikke må fastlægge en delmængde af nationale produkter inden for hver instrumentkategori, for hvilke der indberettes MFI-rentestatistik. I stedet indberettes der rentesatser for alle de produkter, den enkelte rapporteringsenhed udbyder. Som fastsat i artikel 16 i retningslinje ECB/2007/9 af 1. august 2007 om monetær statistik og statistik over finansielle institutioner og markeder (3) behøver de nationale centralbanker ikke at lade hvert produkt, der eksisterer på nationalt plan, indgå i stikprøven. De må imidlertid ikke udelukke en hel instrumentkategori med den begrundelse, at de pågældende beløb er meget små. Det følger heraf, at hvis en given instrumentkategori kun udbydes af en enkelt institution, skal denne institution indgå i stikprøven. Hvis en instrumentkategori ikke eksisterede i en medlemsstat i euroområdet på det tidspunkt, hvor stikprøven blev udtaget, men et nyt produkt inden for denne kategori efterfølgende bliver introduceret af en institution, skal denne institution medtages i stikprøven ved næste repræsentativitetskontrol. Hvis der udvikles et nyt produkt inden for en nationalt eksisterende instrumentkategori, indberetter institutionerne i stikprøven det i den følgende indberetning, eftersom alle rapporteringsenheder har pligt til at foretage indberetning om alle deres produkter.

41.

Undtaget fra reglen om indberetning af alle rentesatser for alle produkter er renter på uerholdelige udlån og udlån til gældssanering. Som anført i afsnit 28 indgår uerholdelige lån og udlån til gældssanering, som ydes til renter under markedsvilkår, dvs. som anvendes over for debitorer med økonomiske problemer, ikke i MFI-rentestatistikken.

XII.    Opdeling på valuta

42.

MFI-rentestatistikken dækker de rentesatser, der anvendes af rapporteringspopulationen. Data om indlån og udlån i andre valutaer end euro kræves ikke indberettet på medlemsstatsniveau i euroområdet. Dette fremgår af tillæg 1 og 2, hvor alle indikatorer refererer til indlån og udlån i euro.

XIII.    Opdeling på sektorer

43.

Bortset fra genkøbsforretninger, skal alle indlån og udlån sektoropdeles i MFI-rentestatistikken. Tillæg 1 og 2 sondrer derfor mellem indikatorer i forhold til husholdningerne (inklusive non-profit institutioner rettet mod husholdninger) (4) og i forhold til ikke-finansielle selskaber (5). Endvidere indberettes der særskilte data for enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder, under husholdninger, men kun for så vidt angår nye forretninger til »andre formål«. De nationale centralbanker kan gøre en undtagelse fra kravet om særskilt angivelse af udlån til enkeltmandsvirksomheder, hvis disse lån udgør mindre end 5 % af medlemsstaten i euroområdets samlede udlån til husholdninger, opgjort som udestående forretninger, således som disse skal beregnes i 1071overensstemmelse med forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32).

44.

Indikator 5 i tillæg 1 og indikator 11 i tillæg 2 omhandler genkøbsforretninger. Selv om forrentningen i forbindelse med genkøbsforretninger ikke er uafhængig af holdersektoren i alle medlemsstater i euroområdet, kræves der ingen sektoropdeling af genkøbsforretninger på husholdninger og ikke-finansielle selskaber på medlemsstatsniveau i euroområdet. Da genkøbsforretninger må antages hovedsageligt at være meget kortfristede, kræves der heller ingen løbetidsopdeling af genkøbsforretninger på medlemsstatsniveau i euroområdet. MFI-renten for genkøbsforretninger henføres ikke til én sektor, men til begge sektorer under ét.

45.

Indikatorerne 5 og 6 i tillæg 2 refererer til indlån med opsigelsesvarsel fra husholdninger. På medlemsstatsniveau i euroområdet omfatter såvel rentesatsen som vægten af indlån med opsigelsesvarsel sådanne indlån fra såvel husholdninger som fra ikke-finansielle selskaber, dvs. begge sektorer betragtes under ét, men indlånet henføres til husholdningssektoren. På medlemsstatsniveau i euroområdet kræves ingen sektoropdeling.

XIV.    Opdeling på instrumenttype

46.

Medmindre andet fremgår af de følgende afsnit 47 til 55, følger opdelingen af instrumenter i MFI-rentestatistikken og definitionen af de forskellige instrumenttyper de aktiv- og passivkategorier, der fremgår af del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32).1071

47.

MFI-rentesatser på indlån på anfordring, dvs. indikatorerne 1 og 7 i tillæg 2, omfatter alle indlån på anfordring, uanset om de er rentebærende eller ej. Ikke-rentebærende indlån på anfordring indgår derfor i MFI-rentestatistikken.

48.

I MFI-rentestatistikken har revolverende lån og overtræk, dvs. indikatorerne 12 og 23 i tillæg 2, samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32), uanset deres oprindelige rentefikseringsperiode. 1071Strafafgifter på overtræk, der indgår sammen med andre omkostninger, f.eks. i form af særlige gebyrer, medtages ikke ved opgørelsen af AAR som defineret i afsnit 1, fordi denne type rentesats kun omfatter et udlåns egentlige renteelement. Lån, som indberettes under denne kategori, indberettes ikke under nogen anden kategori for nye forretninger.

49.

I MFI-rentestatistikken har gæld på kreditkort samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32). Data om rentesatsen indberettes 1071kun for forlænget kredit på kreditkort, i indikatorerne 32 og 36. Rentesatsen for rentefri kredit på kreditkort indberettes ikke særskilt, da den pr. definition er 0 %. Den udestående rentefri kredit på kreditkort er dog inkluderet som en del af MFI-rentestatistikken for udestående forretninger sammen med den udestående forlængede kredit på kreditkort. Hverken den forlængede kredit på kreditkort eller rentefri kredit på kreditkort indberettes under nogen anden indikator for nye forretninger.

50.

I MFI-rentestatistikken omfatter nye udlån til ikke-finansielle selskaber (bortset fra revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort), dvs. indikatorerne 37 til 54, 80, 82, 84 og 91 i tillæg 2, alle lån bortset fra gæld på kreditkort samt revolverende lån og overtræk til virksomheder, uanset beløbsstørrelse, mens indikatorerne 62 til 79, 81, 83 og 85 omfatter udlån mod sikkerhed som defineret i afsnit 64. Udlån til ikke-finansielle selskaber i tillæg 1, der henviser til udestående forretninger, har den samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) og omfatter revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort.1071

51.

I MFI-rentestatistikken defineres nye forbrugerkreditter til husholdninger, dvs. indikatorerne 13 til 15, 30 og 88 i tillæg 2, som udlån, bortset fra gæld på kreditkort samt revolverende lån og overtræk, der er ydet med det formål at finansiere personligt forbrug af varer og tjenester, mens indikatorerne 55 til 57 omfatter udlån mod sikkerhed som defineret i afsnit 64. Udlån til forbrug i tillæg 1, der henviser til udestående forretninger, har den samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) og omfatter revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort.1071

52.

I MFI-rentestatistikken defineres nye udlån til husholdninger til boligkøb, dvs. indikatorerne 16 til 19, 31 og 89 i tillæg 2, som kredit bortset fra revolverende lån, og overtræk eller gæld på kreditkort, som er forlænget med boliginvestering for øje, herunder boligbyggeri, garagebyggeri og forbedring af egen bolig (istandsættelse), mens indikatorerne 58 til 61 henviser til sekuriserede lån som defineret i afsnit 64. Udlån til husholdninger til boligkøb i tillæg 1 (dvs. udestående forretninger) har den samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) og omfatter revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort.1071

53.

I MFI-rentestatistikken defineres nye udlån til husholdninger til andre formål, dvs. indikatorerne 20 til 22, 33 til 35 og 90 i tillæg 2, som alle udlån bortset fra revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort, der er ydet til erhvervsformål, konsolidering af gæld, uddannelse og lign. Udlån til husholdninger til andre formål i tillæg 1 (dvs. udestående forretninger) har den samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) og omfatter revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort.1071

54.

I MFI-rentestatistikken for udestående forretninger, dækker forbrugerkreditter til husholdninger, udlån til husholdninger til boligkøb og andre udlån til husholdninger til andre formål alle lån, som residente kreditinstitutter og andre institutioner har ydet til husholdninger, herunder revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort.

55.

I MFI-rentestatistikken for nye forretninger dækker forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, forbrugerkreditter til husholdninger, udlån til husholdninger til boligkøb og udlån til husholdninger til andre formål alle udlån, undtagen rentefri kredit på kreditkort, som residente kreditinstitutter eller andre institutioner har ydet til husholdninger. Rentefri kredit på kreditkort indberettes ikke særskilt i MFI-rentestatistikken for nye forretninger, men indgår som en del af den hertil svarende post for udestående forretninger.

XV.    Opdeling på beløbskategori

56.

For andre udlån til ikke-finansielle selskaber, dvs. indikatorerne 37 til 54 og 62 til 85 i tillæg 2, sondres der mellem tre beløbskategorier: a) »op til og med 0,25 millioner EUR«, b) »over 0,25 millioner EUR op til og med 1 million EUR« og c) »over 1 million EUR«. Beløbene henviser til den lånetransaktion, der betragtes som en ny forretning, og omfatter ikke den samlede aftale mellem det ikke-finansielle selskab og rapporteringsenheden.

XVI.    Opdeling på oprindelig løbetid og restløbetid, opsigelsesvarsel, rentetilpasningsperiode og oprindelig rentefikseringsperiode

57.

Afhængig af instrumenttype og af om MFI-rentestatistikken vedrører udestående forretninger eller nye forretninger, viser statistikken en opdeling efter oprindelig løbetid og restløbetid, opsigelsesvarslets længde og rentetilpasningsperiode og/eller efter oprindelig rentefikseringsperiode. Disse opdelinger sker i form af tidsbånd eller tidsintervaller. For eksempel refererer rentesatsen på indlån med en løbetid på op til to år til den gennemsnitlige rentesats på alle indlån med en oprindelig løbetid på mellem to dage og til og med to år, vægtet efter indlånets størrelse.

58.

Opdelingen efter oprindelig løbetid og restløbetid samt længden af opsigelsesvarsel og rentetilpasningsperiode er i overensstemmelse med de definitioner, der er givet i del 2 i bilag II til forordning (EF) 1071nr. 25/2009 (ECB/2008/32). Der foretages en opdeling af rentesatser på udestående forretninger efter oprindelig løbetid for alle indlånskategorier bortset fra genkøbsforretninger og for alle udlånskategorier, som angivet i tillæg 1. Der foretages en opdeling efter oprindelig løbetid kombineret med restløbetiden og den næste rentetilpasning for indikatorerne 15 til 26, som angivet i tillæg 1. Der foretages også en opdeling af rentesatser for nye forretninger efter oprindelig løbetid for så vidt angår tidsindskud og efter opsigelsesvarslets længde for så vidt angår indlån med opsigelsesvarsel, som angivet i tillæg 2. Særskilte data for udlån til ikke-finansielle selskaber med en oprindelig rentefikseringsperiode på op til et år i kombination med en oprindelig løbetid på over et år indberettes for hvert enkelt af de i afsnit 56 nævnte lånebånd, således som det fremgår af tillæg 2.

59.

Udlånsrentesatserne for nye udlånsforretninger, bortset fra indikatorerne 88 til 91 om genforhandlede lån i tillæg 2, opdeles efter længden af den periode efter aftalens indgåelse, i hvilken rentesatserne ifølge lånekontrakten er fastfrosset. I MFI-rentestatistikken defineres den oprindelige rentefikseringsperiode som den tidsperiode, bestemt ved kontraktperiodens start, i hvilken udlånets forrentning er uændret. Den oprindelige rentefikseringsperiode kan være kortere end eller lig udlånets oprindelige løbetid. Renten betragtes kun som uforanderlig, hvis den er defineret som en præcist angivet procent, f.eks. 10 %, eller er defineret i forhold til en referencerente på et bestemt tidspunkt, f.eks. 6 måneders EURIBOR plus 2 procentpoint pr. en bestemt forud fastsat dato og klokkeslæt. Hvis der ved en kontraktperiodes start mellem husholdningen eller det ikke-finansielle selskab og rapporteringsenheden er aftalt en bestemt metode til beregning af udlånsrenten, f.eks. 6 måneders EURIBOR plus 2 procentpoint i tre år, betragtes rentefikseringsperioden ikke som værende tre år, men seks måneder, idet den faktiske forrentning kan ændre sig for hver seks måneder i løbet af den treårige aftaleperiode. MFI-rentestatistikken for nye udlånsforretninger afspejler alene den rentesats, der ved kontraktperiodens start blev aftalt for den oprindelige rentefikseringsperiode eller som er fastlagt efter en genforhandling af udlånets vilkår. Hvis rentesatsen efter udløb af den oprindelige rentefikseringsperiode automatisk ændres til en variabel rentesats, afspejles dette ikke i MFI-rentestatistikken for nye forretninger, men alene i rentesatserne for udestående forretninger.

60.

For så vidt angår udlån til husholdninger, sondres der mellem følgende oprindelige rentefikseringsperioder:

 

For forbrugerkreditter til husholdninger og udlån til andre formål:

variabel rente og op til og med et års oprindelig rentefiksering

over et og op til og med fem års oprindelig rentefiksering og

over fem års oprindelig rentefiksering.

 

For udlån til husholdninger til boligkøb:

variabel rente og op til og med et års oprindelig rentefiksering

over et og op til og med fem års oprindelig rentefiksering

over fem og op til og med ti års oprindelig rentefiksering og

over ti års oprindelig rentefiksering.

61.

For så vidt angår ikke-finansielle selskaber, sondres der mellem følgende oprindelige rentefikseringsperioder på udlån op til og med 0,25 millioner EUR, over 0,25 millioner EUR og op til og med 1 million EUR og over 1 million EUR:

variabel rente og op til og med tre måneders oprindelig rentefiksering

over tre måneder og op til og med et års oprindelig rentefiksering

over et og op til og med tre års oprindelig rentefiksering

over tre og op til og med fem års oprindelig rentefiksering

over fem og op til og med ti års oprindelig rentefiksering og

over ti års oprindelig rentefiksering.

62.

I MFI-rentestatistikken defineres »variabel rente« som en rente, der revideres løbende, f.eks. hver dag eller efter MFI's skøn, undtagen centralbanker og pengemarkedsforeninger.

XVII.    Opdeling på udlån, for hvilke der er stillet sikkerhed og/eller garantier

63.

Udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, for hvilke der er stillet sikkerhed og/eller garantier, indberettes endvidere særskilt i MFI-rentestatistikken for nye forretninger, bortset fra gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk samt udlån til andre formål. Yderligere foretages der ingen opdeling på sikkerhed/garantier for indikatorer, der henviser til nye forretningsstørrelser af genforhandlede lån.

64.

I MFI-rentestatistikken omfatter opdelingen af lån efter sikkerhed/garanti det samlede beløb for nye forretninger, for hvilke der er stillet sikkerhed under anvendelse af teknikken »finansieret kreditrisikoafdækning«, således som denne er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 58), og artikel 197 til 200 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (6) og/eller garanteret under anvendelse af teknikken »ufinansieret kreditrisikoafdækning«, således som denne er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 59), samt artikel 201, 202 og 203 i forordning (EU) nr. 575/2013, på en sådan måde, at værdien af sikkerheden og/eller garantien er højere end eller lig med det samlede lånebeløb. Hvis en MFI, undtagen centralbanker og pengemarkedsforeninger, i tilsynsøjemed anvender et system, der adskiller sig fra »standardmetoden«, således som denne er defineret i forordning (EU) nr. 575/2013, kan den også anvende samme behandling ved indberetningen af udlån under denne opdeling.

DEL 5

Indberetningsforpligtelser

65.

For at kunne udlede aggregater for alle medlemsstater i euroområdet, for alle de i tillæg 1 og tillæg 2 angivne instrumenter, aggregeres på tre niveauer.

XVIII.    Aggregering foretaget af rapporteringsenhederne

66.

Første aggregering foretages af rapporteringsenhederne som fastsat i afsnit 67 til 72. De nationale centralbanker kan dog også kræve, at rapporteringsenhederne indberetter data om enkeltindskud og enkeltlån. Disse data indberettes til den nationale centralbank i den medlemsstat i euroområdet, hvor rapporteringsenheden er resident.

67.

Hvis rentesatserne, der vedrører udestående forretninger, dvs. for indikatorerne 1 til 26 i tillæg 1, er opgjort som et øjebliksbillede af observationer ultimo måneden, indberetter rapporteringsenhederne for hver instrumentkategori en vejet gennemsnitsrente pr. ultimo måneden.

68.

Hvis rentesatserne, der vedrører udestående forretninger, dvs. for indikatorerne 1 til 26 i tillæg 1, er opgjort som implicitte rentesatser på grundlag af månedens gennemsnit, indberetter rapporteringsenhederne for hver instrumentkategori månedens påløbne renter og månedens gennemsnitssaldo på indlån og udlån.

69.

Hvis rentesatserne, der vedrører indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, dvs. indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36 i tillæg 2, er opgjort som et øjebliksbillede af observationer ultimo måneden, indberetter rapporteringsenhederne for hver instrumentkategori en vejet gennemsnitsrente pr. ultimo måneden.

70.

Hvis rentesatserne for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, dvs. indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36 i tillæg 2, er opgjort som implicitte rentesatser på grundlag af månedens gennemsnit, indberetter rapporteringsenhederne for hver instrumentkategori påløbne renter i løbet af måneden og månedens gennemsnitssaldo på indlån og udlån.

71.

For de instrumentkategorier, der vedrører nye forretninger, dvs. for indikatorerne 2 til 4, 8 til 11, 13 til 22, 30 til 31, 33 til 35 samt 37 til 85 i tillæg 2, indberetter rapporteringsenhederne en vejet gennemsnitsrente. Herudover indberetter rapporteringsenhederne for hver af indikatorerne 2 til 4, 8 til 11, 13 til 22, 33 til 35 samt 37 til 85 i tillæg 2 beløbsomfanget af månedens nye forretninger for hver instrumentkategori. For de instrumentkategorier, der henviser til genforhandlede lån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, dvs. indikatorerne 88 til 91 i tillæg 2, påkræves kun oplysninger om nye forretningsstørrelser.

72.

Kreditinstitutter og andre institutioner, der af en national centralbank har fået tilladelse til at indberette til MFI-rentestatistikken sammen som en gruppe, betragtes som én rapporteringsenhed og tilvejebringer de data, der er defineret i afsnit 67 til 71 for gruppen under ét. Herudover indberetter rapporteringsenhederne årligt og for hver instrumentkategori antallet af institutioner i gruppen og variansen af rentesatserne mellem institutionerne. Opgørelsen af antallet af institutioner i gruppen og beregningen af variansen skal ske for oktober måned og indberettes sammen med dataene for oktober.

XIX.    Nationale, vejede gennemsnitsrentesatser og aggregerede resultater for medlemsstater i euroområdet

73.

Anden aggregering foretages af de nationale centralbanker. De nationale centralbanker aggregerer rentesatserne og alle de tilknyttede beløb for alle de nationale rapporteringsenheder til en national, vejet gennemsnitsrentesats for hver instrumentkategori. Disse data indberettes til Den Europæiske Centralbank (ECB). Den afsluttende aggregering af instrumentkategorierne fra de enkelte medlemsstater i euroområdet til alle medlemsstater i euroområdet under ét foretages af ECB.


(1)  EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66.

(2)  De nationale centralbanker kan undtage forbrugerkredit og udlån til husholdningerne til boligkøb ydet af non-profit institutioner rettet mod husholdningerne.

(3)  EUT L 341 af 27.12.2007, s. 1.

(4)  S.14 og S.15 under ét, som defineret i ENS 2010 og fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).

(5)  S.11 som defineret i ENS 2010.

(6)  EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.

Tillæg 1

Instrumentkategorier for rentesatser på udestående forretninger

Der indberettes månedligt en AAR eller NDER for hver af de kategorier, der fremgår af tabel 1.

Tabel 1

 

Sektor

Instrumenttype

Oprindelig løbetid

Restløbetid

Rentetilpasning

Udestående forretninger indikator

Indberetningsforpligtelse

Indlån i EUR

Fra husholdninger

Tidsindskud

Op til 2 år

 

 

1

AAR

Over 2 år

 

 

2

AAR

Fra ikke-finansielle selskaber

Tidsindskud

Op til 2 år

 

 

3

AAR

Over 2 år

 

 

4

AAR

Genkøbsforretninger

 

 

5

AAR

Udlån i EUR

Til husholdninger

Til boligkøb

Op til 1 år

 

 

6

AAR

Over 1 og op til 5 år

 

 

7

AAR

Over 5 år

 

 

8

AAR

Til forbrug og andre formål

Op til 1 år

 

 

9

AAR

Over 1 og op til 5 år

 

 

10

AAR

Over 5 år

 

 

11

AAR

I alt

Over 1 år

 

 

15

AAR

Op til 1 år

 

16

AAR

Over 1 år

i de næste 12 måneder

17

AAR

Over 2 år

 

 

18

AAR

Op til 2 år

 

19

AAR

Over 2 år

i de næste 24 måneder

20

AAR

Til ikke-finansielle selskaber

Op til 1 år

 

 

12

AAR

Over 1 og op til 5 år

 

 

13

AAR

Over 5 år

 

 

14

AAR

Over 1 år

 

 

21

AAR

Op til 1 år

 

22

AAR

Over 1 år

i de næste 12 måneder

23

AAR

Over 2 år

 

 

24

AAR

Op til 2 år

 

25

AAR

Over 2 år

i de næste 24 måneder

26

AAR

Tillæg 2

Der indberettes månedligt en AAR eller NDER for kategorierne i tabel 2, 3, og 4. Indberetningen af AAR ledsages af den tilknyttede forretningsstørrelse, hvis det i tabellerne er markeret med ordet »beløb«. For kategorierne, der henviser til genforhandlede lån i tabel 6, kræves kun oplysninger om nye forretningsstørrelser.

Kategorierne i tabel 2 (bortset fra indikatorerne 33 til 35), 3, 5 og 6 udelukker gensidigt hinanden inden for hver tabel. Derfor indberettes et udlån, som er indberettet under en indikator i tabel 2 (bortset fra indikatorerne 33 til 35) og/eller i tabel 3 og/eller i tabel 5 og/eller i tabel 6, ikke igen under nogen anden indikator i den samme tabel, bortset fra udlån, som er indberettet under indikatorerne 33 til 35, som også skal indberettes under indikatorerne 20 til 22.

Alle udlån, som er indberettet under en kategori i tabel 3, skal også forekomme i de tilsvarende kategorier i tabel 2. Hvad angår indikatorerne i tabel 4, er disse underindikatorer til tabel 2, og, hvis de er sikrede, til tabel 3. Følgelig skal alle udlån, som indberettes under tabel 4 også forekomme i henholdsvis tabel 2 og 3. Udlån, som er indberettet under en kategori i tabel 6 skal også forekomme i den passende kategori i tabel 2 og i tabel 3 og 4.

Tabel 5 vedrører kun APRC. Udlån, som registreres i tabel 5, skal også registreres i henholdsvis tabel 2, 3, 4 og 6 under anvendelse af de forskellige metoder til indberetning af APRC, som fremgår af afsnit 9.

Begrebet nye forretninger udvides til at omfatte hele balancen, dvs. udestående forretninger for så vidt angår indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, revolverende lån, overtræk og forlænget kredit på kreditkort, dvs. indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36.

Tabel 2

 

Sektor

Instrumenttype

Oprindelig løbetid, opsigelsesvarsel, oprindelig rentefikseringsperiode

Nye forretninger indikator

Indberetningsforpligtelse

Indlån i EUR

Fra husholdninger

Indlån på anfordring

1

AAR

Tidsindskud

Op til 1 års løbetid

2

AAR, beløb

Over 1 og op til 2 års løbetid

3

AAR, beløb

Over 2 års løbetid

4

AAR, beløb

Indlån med opsigelsesvarsel (1)

Op til 3 måneders opsigelsesvarsel

5

AAR

Over 3 måneders opsigelsesvarsel

6

AAR

Fra ikke-finansielle selskaber

Indlån på anfordring

7

AAR

Tidsindskud

Op til 1 års løbetid

8

AAR, beløb

Over 1 og op til 2 års løbetid

9

AAR, beløb

Over 2 års løbetid

10

AAR, beløb

Genkøbsforretninger

11

AAR, beløb

Udlån i EUR

Til husholdninger

Revolverende lån og overtræk

12

AAR

Forlænget kredit på kreditkort

32

AAR

Forbrugerkredit

Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering

13

AAR, beløb

Over 1 og op til 5 års oprindelig rentefiksering

14

AAR, beløb

Over 5 års oprindelig rentefiksering

15

AAR, beløb

Til boligkøb

Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering

16

AAR, beløb

Over 1 og op til 5 års oprindelig rentefiksering

17

AAR, beløb

Over 5 og op til 10 års oprindelig rentefiksering

18

AAR, beløb

Over 10 års oprindelig rentefiksering

19

AAR, beløb

Til andre formål

Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering

20

AAR, beløb

Over 1 og op til 5 års oprindelig rentefiksering

21

AAR, beløb

Over 5 års oprindelig rentefiksering

22

AAR, beløb

Til andre formål, heraf: personligt ejede virksomheder

Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering

33

AAR, beløb

Over 1 og op til 5 års oprindelig rentefiksering

34

AAR, beløb

Over 5 års oprindelig rentefiksering

35

AAR, beløb

Udlån i EUR

Til ikke-finansielle selskaber

Revolverende lån og overtræk

23

AAR

Forlænget kredit på kreditkort

36

AAR

Udlån op til 0,25 mio. EUR

Variabel rente med op til 3 måneders oprindelig rentefiksering

37

AAR, beløb

Over 3 måneder og op til 1 års oprindelig rentefiksering

38

AAR, beløb

Over 1 og op til 3 års oprindelig rentefiksering

39

AAR, beløb

Over 3 og op til 5 års oprindelig rentefiksering

40

AAR, beløb

Over 5 og op til 10 års oprindelig rentefiksering

41

AAR, beløb

Over 10 års oprindelig rentefiksering

42

AAR, beløb

Udlån over 0,25 mio. EUR og op til 1 mio. EUR

Variabel rente med op til 3 måneders oprindelig rentefiksering

43

AAR, beløb

Over 3 måneder og op til 1 års oprindelig rentefiksering

44

AAR, beløb

Over 1 og op til 3 års oprindelig rentefiksering

45

AAR, beløb

Over 3 og op til 5 års oprindelig rentefiksering

46

AAR, beløb

Over 5 og op til 10 års oprindelig rentefiksering

47

AAR, beløb

Over 10 års oprindelig rentefiksering

48

AAR, beløb

Udlån på over 1 mio. EUR

Variabel rente med op til 3 måneders oprindelig rentefiksering

49

AAR, beløb

Over 3 måneder og op til 1 års oprindelig rentefiksering

50

AAR, beløb

Over 1 og op til 3 års oprindelig rentefiksering

51

AAR, beløb

Over 3 og op til 5 års oprindelig rentefiksering

52

AAR, beløb

Over 5 og op til 10 års oprindelig rentefiksering

53

AAR, beløb

Over 10 års oprindelig rentefiksering

54

AAR, beløb


Tabel 3

Nye forretninger, for hvilke der er stillet sikkerhed og/eller garantier

 

Sektor

Instrumenttype

Oprindelig rentefikseringsperiode

Nye forretninger indikator

Indberetningsforpligtelse

Udlån i EUR

Til husholdninger

Forbrugerkredit

Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering

55

AAR, beløb

Over 1 og op til 5 års oprindelig rentefiksering

56

AAR, beløb

Over 5 års oprindelig rentefiksering

57

AAR, beløb

Til boligkøb

Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering

58

AAR, beløb

Over 1 og op til 5 års oprindelig rentefiksering

59

AAR, beløb

Over 5 og op til 10 års oprindelig rentefiksering

60

AAR, beløb

Over 10 års oprindelig rentefiksering

61

AAR, beløb

Udlån i EUR

Til ikke-finansielle selskaber

Udlån op til 0,25 mio. EUR

Variabel rente med op til 3 måneders oprindelig rentefiksering

62

AAR, beløb

Over 3 måneder og op til 1 års oprindelig rentefiksering

63

AAR, beløb

Over 1 og op til 3 års oprindelig rentefiksering

64

AAR, beløb

Over 3 og op til 5 års oprindelig rentefiksering

65

AAR, beløb

Over 5 og op til 10 års oprindelig rentefiksering

66

AAR, beløb

Over 10 års oprindelig rentefiksering

67

AAR, beløb

Udlån over 0,25 mio. EUR og op til 1 mio. EUR

Variabel rente med op til 3 måneders oprindelig rentefiksering

68

AAR, beløb

Over 3 måneder og op til 1 års oprindelig rentefiksering

69

AAR, beløb

Over 1 og op til 3 års oprindelig rentefiksering

70

AAR, beløb

Over 3 og op til 5 års oprindelig rentefiksering

71

AAR, beløb

Over 5 og op til 10 års oprindelig rentefiksering

72

AAR, beløb

Over 10 års oprindelig rentefiksering

73

AAR, beløb

Udlån på over 1 mio. EUR

Variabel rente med op til 3 måneders oprindelig rentefiksering

74

AAR, beløb

Over 3 måneder og op til 1 års oprindelig rentefiksering

75

AAR, beløb

Over 1 og op til 3 års oprindelig rentefiksering

76

AAR, beløb

Over 3 og op til 5 års oprindelig rentefiksering

77

AAR, beløb

Over 5 og op til 10 års oprindelig rentefiksering

78

AAR, beløb

Over 10 års oprindelig rentefiksering

79

AAR, beløb


Tabel 4

Nye forretninger til ikke-finansielle selskaber med en oprindelig rentefikseringsperiode på op til 1 år og en oprindelig løbetid på over 1 år

 

Sektor

Instrumenttype

Alle udlån/udlån, for hvilke der er stillet sikkerhed/garantier opdelt efter oprindelig løbetid

Nye forretninger indikator

Indberetningsforpligtelse

Udlån i EUR

Til ikke-finansielle selskaber

Udlån op til 0,25 mio. EUR

Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering og med en oprindelig løbetid på over 1 år

80

AAR, beløb

Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering og med en oprindelig løbetid på over 1 år, kun udlån, for hvilke der er stillet sikkerhed/garantier

81

AAR, beløb

Udlån over 0,25 mio. EUR og op til 1 mio. EUR

Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering og med en oprindelig løbetid på over 1 år

82

AAR, beløb

Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering og med en oprindelig løbetid på over 1 år, kun udlån, for hvilke der er stillet sikkerhed/garantier

83

AAR, beløb

Udlån på over 1 mio. EUR

Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering og med en oprindelig løbetid på over 1 år

84

AAR, beløb

Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering og med en oprindelig løbetid på over 1 år, kun udlån, for hvilke der er stillet sikkerhed/garantier

85

AAR, beløb


Tabel 5

Nye forretninger til husholdninger

 

Sektor

Instrumenttype

Alle udlån

Nye forretninger indikator

Indberetningsforpligtelse

Udlån i EUR

Til husholdninger

Forbrugerkredit

APRC

30

APRC

Til boligkøb

APRC

31

APRC


Tabel 6

Nye forretninger for genforhandlede lån

 

Sektor

Instrumenttype

Oprindelig løbetid, opsigelsesvarsel, oprindelig rentefikseringsperiode

Nye forretninger indikator

Indberetningsforpligtelse

Udlån i EUR

Til husholdninger

Forbrugerkredit

I alt

88

beløb

Til boligkøb

I alt

89

beløb

Til andre formål

I alt

90

beløb

Til ikke-finansielle selskaber

I alt

91

beløb


(1)  I denne instrumentkategori slås husholdninger og ikke-finansielle selskaber sammen og allokeres til husholdningssektoren.


BILAG II

Rapporteringsenhederne skal opfylde følgende mindstestandarder for at overholde Den Europæiske Centralbanks (ECB) statistiske rapporteringskrav:

1.

Mindstestandarder for overførsel:

a)

indberetning skal være rettidig og finde sted inden for tidsfristerne fastsat af den nationale centralbank i den medlemsstat i euroområdet, hvor den rapporterende enhed er resident (herefter den relevante nationalbank)

b)

statistiske rapporter skal foreligge i den udformning og det format, som den relevante nationale centralbank har fastsat i de tekniske rapporteringskrav

c)

der skal være anført kontaktperson(er) hos de rapporterende enheder

d)

de tekniske specifikationer for overførsel af data til den relevante nationale centralbank skal følges.

2.

Mindstestandarder for nøjagtighed:

a)

De statistiske oplysninger skal være korrekte, konsistente og fuldstændige.

b)

Rapporteringsenheder skal kunne tilvejebringe oplysninger om den udvikling, som fremgår af de afgivne data.

c)

De statistiske oplysninger skal være fuldstændige og må ikke indeholde vedvarende og strukturelle mangler. Mangler skal angives og forklares over for den relevante nationale centralbank og, hvor dette finder anvendelse, udbedres hurtigst muligt.

d)

Rapporteringsenhederne skal følge de dimensioner, den afrundingspraksis og det decimaltal, som den relevante nationale centralbank har fastsat for den tekniske overførsel af dataene.

3.

Mindstestandarder for begrebsmæssig overensstemmelse:

a)

Statistiske oplysninger skal overholde de definitioner og klassifikationer, der er indeholdt i denne forordning.

b)

I tilfælde af afvigelser fra disse definitioner og klassifikationer skal rapporteringsenhederne om fornødent regelmæssigt overvåge og kvantificere forskellen mellem den anvendte metode og den i denne forordning indeholdte metode.

c)

Rapporteringsenhederne skal være i stand til at redegøre for uregelmæssigheder i de fremsendte data sammenholdt med tallene for de foregående perioder.

4.

Mindstestandarder for revisioner:

Revisionspolitikken og procedurerne, som ECB og de relevante nationale centralbanker har fastlagt, skal overholdes. Revisioner, som afviger fra normale revisioner, skal ledsages af forklarende noter.


BILAG III

OPHÆVET FORORDNING MED OVERSIGT OVER SENERE ÆNDRINGER

(som henvist til i artikel 7)

Forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18)

(EFT L 10 af 12.1.2002, s. 24)

Ændret ved:

 

Forordning (EF) nr. 2181/2004 (ECB/2004/21)

(EUT L 371 af 18.12.2004, s. 42)

 

Forordning (EF) nr. 290/2009 (ECB/2009/7)

(EUT L 94 af 8.4.2009, s. 75)

 

Forordning (EF) nr. 674/2010 (ECB/2010/7)

(EUT L 196 af 28.7.2010, s. 23)


BILAG IV

SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18)

Denne forordning

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2, stk. 1

Artikel 2, stk. 1

 

Artikel 2, stk. 2

 

Artikel 2, stk. 3

 

Artikel 2, stk. 4

Artikel 2, stk. 2

Artikel 2, stk. 5

Artikel 2, stk. 3

Artikel 2, stk. 6

Artikel 3

Artikel 3

 

Artikel 4

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 6

Artikel 7

 

Artikel 8

Artikel 7

Artikel 9

Bilag I (1)

 

Bilag II

Bilag I

Bilag III

Bilag II

 

Bilag III

Bilag IV

 


(1)  Inkluderes i ECB's retningslinje, der omarbejder retningslinje ECB/2007/9.


7.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/73


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 1073/2013

af 18. oktober 2013

om statistik vedrørende investeringsforeningers aktiver og passiver (omarbejdning)

(ECB/2013/38)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (1), særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 4,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Da der skal foretages væsentlige ændringer af Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 958/2007 af 27. juli 2007 om statistik vedrørende investeringsforeningers aktiver og passiver (ECB/2007/8) (2), navnlig i lyset af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (3), bør den omarbejdes af hensyn til klarhed.

(2)

I henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2533/98 har Den Europæiske Centralbank (ECB), med henblik på opfyldelse af sine statistiske rapporteringskrav, ret til, assisteret af de nationale centralbanker, at indsamle statistisk information inden for grænserne af referencerapporteringspopulationen og af, hvad der er nødvendigt for at udføre Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB) opgaver. Det følger af forordning (EF) nr. 2533/98, artikel 2, stk. 2, litra a), at investeringsforeninger (IF'er) indgår i referencerapporteringspopulationen i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde ECB's statistiske rapporteringskrav inden for bl.a. finans- og valutastatistik. I henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 2533/98 skal ECB desuden specificere den faktiske rapporteringspopulation inden for referencerapporteringspopulationen og kan helt eller delvist fritage nærmere angivne klasser af rapporteringsenheder fra sine statistiske rapporteringskrav.

(3)

Med henblik på at varetage sine opgaver og overvåge de finansielle aktiviteter, som ikke udøves af monetære finansielle institutioner (MFI'er), har ESCB behov for statistisk information af høj kvalitet om investeringsforeningernes virksomhed. Hovedformålet med sådanne oplysninger er at forsyne ECB med et omfattende statistisk billede af investeringsforeningssektoren i de medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »medlemsstater i euroområdet«), som betragtes som ét samlet økonomisk område.

(4)

Af hensyn til at begrænse rapporteringsbyrden er de nationale centralbanker berettigede til at indsamle den påkrævede information om investeringsforeningerne fra den faktiske rapporteringspopulation inden for rammerne af en bredere statistisk rapportering, som tjener andre statistiske formål, så længe opfyldelsen af ECB's statistiske krav ikke sættes på spil. Af hensyn til gennemsigtigheden er det i disse tilfælde hensigtsmæssigt at underrette rapporteringsenhederne om, at der er indsamlet data, som tjener andre statistiske formål.

(5)

Ved at have data om finansielle transaktioner til rådighed bliver det enklere at foretage en dybtgående analyse til brug for pengepolitikken og til andre formål. Data om finansielle transaktioner og data om beholdninger anvendes endvidere til udarbejdelse af andre statistikker, navnlig finansielle konti for euroområdet.

(6)

Til trods for at forordninger, som vedtages i henhold til artikel 34.1 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«), ikke medfører rettigheder eller forpligtelser i forhold til medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (herefter »medlemsstater uden for euroområdet«), finder ESCB-statuttens artikel 5 anvendelse for medlemsstater både i og uden for euroområdet. Betragtning 17 i forordning (EF) nr. 2533/98 henviser til, at ESCB-statuttens artikel 5, sammen med artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, indebærer en forpligtelse til, at medlemsstater uden for euroområdet på nationalt plan udformer og gennemfører alle de foranstaltninger, som de finder passende for at gennemføre indsamlingen af de statistiske oplysninger, der er nødvendige for at opfylde ECB's statistiske indberetningskrav, og de rettidige forberedelser på statistikområdet, for at de kan blive medlemsstater i euroområdet.

(7)

Skønt denne forordning først og fremmest er rettet til investeringsforeninger, er det muligt, at fuldstændige oplysninger om indehaverne af ihændehaveraktier udstedt af investeringsforeninger ikke er direkte tilgængelige hos investeringsforeningerne, og at det derfor er nødvendigt at medtage andre enheder i den faktiske rapporteringspopulation.

(8)

Standarderne for beskyttelsen og anvendelsen af statistiske oplysninger, som fastsat i artikel 8 i forordning (EF) nr. 2533/98, bør finde anvendelse.

(9)

I medfør af artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2533/98 kan ECB pålægge rapporteringsenheder, som ikke opfylder de statistiske rapporteringskrav fastsat i ECB's forordninger eller afgørelser, sanktioner, —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»investeringsforening (IF)«: et kollektivt investeringsforetagende, som:

a)

investerer i finansielle og/eller ikke-finansielle aktiver, som defineret i bilag II, for så vidt dets formål er at investere kapital fra offentligheden, og

b)

er etableret i henhold til EU-ret eller national lovgivning i henhold til en af følgende:

i)

aftaleretten, som puljemidler administreret af investeringsselskaber

ii)

lovgivningen om investeringsfonde, som unit trust

iii)

selskabslovgivningen, som investeringsselskab

iv)

en anden tilsvarende ordning eller juridisk form.

Nedenstående er omfattet af definitionen:

a)

foretagender, hvis andele eller aktier på indehaverens forlangende tilbagekøbes eller indfries, direkte eller indirekte, af foretagendets formue, og

b)

foretagender, som har et fast antal af udstedte aktier, og hvis aktionærer må købe eller sælge bestående aktier ved indtræden eller udtræden af foreningen.

Nedenstående er ikke omfattet af definitionen:

a)

pensionskasser som defineret i det reviderede europæiske national- og regionalregnskabssystem (herefter »ENS 2010«), som fastsat ved forordning (EU) nr. 549/2013 (delsektor S.129)

b)

pengemarkedsforeninger (money market funds, MMF'er) som defineret i bilag I til Den 1071Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 2013 af 24. september 2013 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (ECB/2013/33) (4)

Med hensyn til definitionen af investeringsforening omfatter »offentligheden« også private, professionelle og institutionelle investorer

2)

»rapporteringsenhed«: samme betydning som defineret i artikel 1 i forordning (EF) nr. 2533/98

3)

»resident«: samme betydning som defineret i artikel 1 i forordning (EF) nr. 2533/98. I denne forordning skal hjemstedet for en juridisk enhed, der ikke har nogen fysisk egenskab, bestemmes ved det økonomiske territorium, i henhold til hvis lovgivning den er registreret. Hvis enheden ikke er registreret, anvendes i stedet dens lovmæssige beliggenhed som kriterium, dvs. det land, hvis retssystem regulerer enhedens oprettelse og fortsatte beståen

4)

»monetær finansiel institution (MFI)«: samme betydning som defineret i artikel 1 i forordning (EU) nr. /2013 (ECB/2013/33)1071

5)

»andre finansielle formidlere (OFI)«: andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, som defineret i ENS 2010 (delsektor S.125)

6)

»noterede aktier/andele i investeringsforeninger«: aktier/andele i investeringsforeninger, over hvilke der i henhold til national lovgivning føres et register, som identificerer indehaverne af investeringsforeningens aktier/andele, herunder oplysninger om indehaverens hjemsted og sektor

7)

»ihændehaveraktier/-andele i investeringsforeninger«: aktier/andele i investeringsforeninger, over hvilke der i henhold til national lovgivning ikke føres et register med oplysninger om indehaverne af investeringsforeningens aktier/andele, herunder oplysninger om indehaverens hjemsted og sektor

8)

»relevant national centralbank«: den nationale centralbank i en medlemsstat i euroområdet, hvor den pågældende investeringsforening er resident

9)

»data, værdipapir-for-værdipapir«: data opdelt efter individuelle værdipapirer.

Artikel 2

Faktisk rapporteringspopulation

1.   Den faktiske rapporteringspopulation omfatter de investeringsforeninger, som er residenter i medlemsstaterne i euroområdet. Investeringsforeningen selv eller, såfremt investeringsforeningen ikke har status som juridisk person i henhold til dens nationale lovgivning, de personer, som er lovligt bemyndigede til at optræde som dens repræsentant, er ansvarlig for rapportering af den krævede statistiske information i henhold til denne forordning.

2.   Uden at det berører stk. 1, udvides den faktiske rapporteringspopulation til brug for indsamling af information vedrørende indehavere af ihændehaveraktier udstedt af investeringsforeninger, i overensstemmelse med bilag I, del 2, afsnit 3, til at omfatte MFI'er og andre finansielle formidlere. De nationale centralbanker kan undtage disse enheder, såfremt den krævede statistiske information er indhentet fra andre tilgængelige kilder i overensstemmelse med afsnit 3 i bilag I, del 2. De nationale centralbanker undersøger i god tid, at denne betingelse er opfyldt, således at undtagelse om nødvendigt kan gives eller annulleres med virkning fra årets begyndelse efter aftale med ECB. I forbindelse med denne forordning kan de nationale centralbanker oprette og ajourføre en fortegnelse over de andre rapporterende finansielle formidlere i overensstemmelse med de principper, som er fastlagt i bilag I, del 2, afsnit 3.

Artikel 3

Liste over investeringsforeninger til statistiske formål

1.   Til statistiske formål opretter og fører Direktionen en liste over investeringsforeninger, som udgør referencerapporteringspopulationen, herunder når det er relevant deres underafdelinger, som defineret i artikel 4, stk. 2. Listen kan baseres på bestående fortegnelser over investeringsforeninger, som er under tilsyn af nationale myndigheder, såfremt sådanne fortegnelser er til rådighed, suppleret af andre investeringsforeninger, som er omfattet af definitionen af investeringsforeninger i artikel 1.

2.   De nationale centralbanker og ECB stiller denne liste og ajourføringerne heraf til rådighed på en hensigtsmæssig måde, herunder ad elektronisk vej, via internettet eller, på forespørgsel fra vedkommende rapporteringsenheder, i papirbaseret form.

3.   Hvis den senest tilgængelige elektroniske udgave af listen i henhold til stk. 2 er ukorrekt, pålægger ECB ikke sanktioner over for en rapporteringsenhed, som ikke har opfyldt sin statistiske rapporteringspligt korrekt, for så vidt den i god tro har henholdt sig til den ukorrekte liste.

Artikel 4

Rapportering, forening-for-forening

1.   Den faktiske rapporteringspopulation skal indberette data om sine aktiver og passiver, forening-for-forening.

2.   Med forbehold af stk. 1 gælder, at såfremt en investeringsforening opdeler sine aktiver i forskellige underafdelinger på en sådan måde, at hver enkelt underafdelings aktier/andele har forskellige aktiver liggende til sikkerhed, skal hver enkelt underafdeling betragtes som en selvstændig investeringsforening.

3.   Som undtagelse til stk. 1 og 2 og med forhåndsgodkendelse fra og i overensstemmelse med den relevante nationale centralbanks instrukser, kan investeringsforeninger indberette deres aktiver og passiver som en gruppe, såfremt dette fører til lignende resultater som rapporteringen, forening-for-forening.

Artikel 5

Kvartals- og månedsvise statistiske rapporteringskrav

1.   Rapporteringsenhederne skal i overensstemmelse med bilag I og II indsende:

a)

hvert kvartal, beholdningsdata ultimo kvartalet om aktiver og passiver for investeringsforeninger og hvert kvartal revalueringsreguleringer eller transaktioner, hvor det er relevant, og

b)

hver måned, beholdningsdata ultimo måneden for udstedte aktier/andele i investeringsforeninger og de tilsvarende månedsvise revalueringsreguleringer eller transaktioner, hvor det er relevant, samt særskilt indberetning af nye udstedelser og indfrielser af aktier/andele i investeringsforeningerne i løbet af indberetningsmåneden.

2.   De nationale centralbanker kan vælge at indsamle de data, der fremgår af stk. 1, litra a), på månedsbasis i stedet for på kvartalsbasis.

Artikel 6

Revalueringsreguleringer eller transaktioner

1.   Rapporteringsenhederne skal indberette revalueringsreguleringer eller transaktioner i overensstemmelse med den relevante nationale centralbanks instrukser vedrørende de indberettede informationer på et aggregeret grundlag, som angivet i bilag I.

2.   Som angivet i bilag I kan de nationale centralbanker enten udlede tilnærmelser for værdipapirtransaktioner fra informationer, værdipapir-for-værdipapir, eller direkte indsamle data for transaktioner, værdipapir-for-værdipapir.

3.   Yderligere krav og retningslinjer om opgørelse af revalueringsreguleringer eller transaktioner er angivet i bilag III.

Artikel 7

Regnskabsregler

1.   De regnskabsregler, som investeringsforeningerne følger ved rapportering i henhold til denne forordning, er de samme, som er fastsat i den relevante nationale lovgivning, der gennemfører Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (5) eller, hvis førnævnte bestemmelse ikke finder anvendelse, i andre nationale eller internationale standarder, som finder anvendelse på investeringsforeninger.

2.   Med forbehold af gældende regnskabs- og nettingpraksis i medlemsstaterne i euroområdet indberettes alle finansielle aktiver og passiver på bruttobasis til statistiske formål.

Artikel 8

Undtagelser

1.   Følgende undtagelser fra de statistiske rapporteringskrav i artikel 5 kan indrømmes investeringsforeningerne:

a)

De nationale centralbanker kan undtage de mindste investeringsforeninger, for så vidt angår samlede aktiver, forudsat at investeringsforeningerne, som bidrager til den kvartalsvise konsoliderede balance, tegner sig for mindst 95 % af samtlige investeringsforeningers aktiver med hensyn til beholdninger i hver af medlemsstaterne i euroområdet.

b)

Hvis de kombinerede samlede aktiver i nationale investeringsforeninger i medlemsstaterne i euroområdet ikke overstiger 1 % af de samlede investeringsforeningsaktiver i euroområdet, kan de nationale centralbanker undtage de mindste investeringsforeninger for så vidt angår samlede aktiver, forudsat at investeringsforeningerne, som bidrager til den kvartalsvise konsoliderede balance, tegner sig for mindst 80 % af samtlige investeringsforeningers aktiver med hensyn til beholdninger.

c)

De investeringsforeninger, der er omfattet af undtagelserne i litra a) og b), skal kun indberette kvartalsvis beholdningsdata ultimo kvartalet for udstedte aktier/andele i investeringsforeninger og de tilsvarende kvartalsvise revalueringsreguleringer eller transaktioner, hvor det er relevant.

d)

De nationale centralbanker undersøger i god tid, at betingelserne i litra a) og b) årligt er opfyldt, således at undtagelse om nødvendigt kan indrømmes eller annulleres med virkning fra begyndelsen af hvert kalenderår.

2.   De nationale centralbanker kan undtage investeringsforeninger, der er underlagt nationale regnskabsregler, som giver mulighed for vurdering af deres aktiver med længere intervaller end kvartalsvis. De kategorier af investeringsforeninger, som de nationale centralbanker skønsmæssigt kan undtage, fastlægges af Styrelsesrådet. De investeringsforeninger, som er omfattet af sådanne undtagelser, er underlagt kravene i artikel 5 vedrørende hyppighed, som er i overensstemmelse med deres regnskabsforpligtelser med hensyn til frister for vurdering af deres aktiver.

3.   Investeringsforeningerne kan vælge ikke at benytte sig af undtagelserne og i stedet fuldt ud at opfylde de statistiske rapporteringskrav i artikel 5. Såfremt en investeringsforening foretager et sådant valg, skal den have den relevante nationale centralbanks tilladelse forud for enhver ændring i anvendelsen af disse undtagelser.

Artikel 9

Tidsfrister

1.   De nationale centralbanker afgør, hvornår de skal modtage data fra rapporteringsenhederne i medfør af artikel 5 for at kunne overholde fristerne i stk. 2.

2.   De nationale centralbanker indsender til ECB:

a)

aggregerede kvartalsvise beholdningsdata og revalueringsreguleringer inden forretningstids ophør den 28. arbejdsdag efter udgangen af det kvartal, som dataene vedrører, baseret på de kvartalsdata, som er indsamlet fra rapporteringsenhederne

b)

aggregerede månedsvise beholdningsdata og revalueringsreguleringer inden forretningstids ophør den 28. arbejdsdag efter udgangen af den måned, som dataene vedrører, baseret på månedsdata om udstedte aktier/andele i investeringsforeninger, som er indsamlet fra rapporteringsenhederne eller baseret på faktiske data i henhold til artikel 5, stk. 2

c)

aggregerede månedsvise nye udstedelser og indfrielser af aktier/andele i investeringsforeninger inden forretningstids ophør den 28. arbejdsdag efter udgangen af den måned, som dataene vedrører, baseret på de månedsvise data, som er indsamlet fra rapporteringsenhederne.

Artikel 10

Mindstestandarder og nationale rapporteringssystemer

1.   Rapporteringsenhederne skal opfylde de statistiske rapporteringskrav, som de er underlagt, i overensstemmelse med mindstestandarderne for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner fastsat i bilag IV.

2.   De nationale centralbanker definerer og indfører de rapporteringssystemer, som den faktiske rapporteringspopulation skal anvende i overensstemmelse med nationale krav. De nationale centralbanker sikrer, at rapporteringssystemerne tilvejebringer de krævede statistiske informationer og giver mulighed for nøje at kontrollere opfyldelsen af mindstestandarderne for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner fastsat i bilag IV.

Artikel 11

Fusioner, spaltninger og reorganiseringer

I tilfælde af en fusion, spaltning eller reorganisering, som kan påvirke opfyldelsen af en rapporteringsenheds statistiske forpligtelser, skal rapporteringsenhederne, der berøres heraf, så snart planen om at gennemføre den pågældende ændring er offentliggjort, og i god tid inden den får virkning, underrette den relevante nationale centralbank om de procedurer, der er planlagt til at opfylde de i denne forordning fastsatte statistiske rapporteringskrav.

Artikel 12

Verifikation og tvungen indsamling

De nationale centralbanker udøver retten til at verificere eller foretage tvungen indsamling af de oplysninger, som rapporteringsenhederne tilvejebringer i henhold til denne forordning, uden at det berører ECB's ret til selv at udøve disse rettigheder. De nationale centralbanker udøver navnlig denne ret, når en institution i den faktiske rapporteringspopulation ikke opfylder mindstestandarderne for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner fastsat i bilag IV.

Artikel 13

Første indberetning

Den første indberetning påbegyndes med måneds- og kvartalsdata for december 2014.

Artikel 14

Ophævelse

1.   Forordning (EF) nr. 958/2007 (ECB/2007/8) ophæves med virkning fra den 1. januar 2015.

2.   Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til denne forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag V.

Artikel 15

Afsluttende bestemmelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den er gældende fra 1. januar 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 18. oktober 2013.

For ECB’s Styrelsesråd

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

(2)  EUT L 211 af 11.8.2007, s. 8.

(3)  EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1.

(4)  Se side 1 i denne EUT.

(5)  EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1.


BILAG I

STATISTISKE RAPPORTERINGSKRAV

DEL 1

Generelle statistiske rapporteringskrav

1.

Den faktiske rapporteringspopulation skal levere følgende statistiske information:

a)

kvartalsvis: i) information, værdipapir-for-værdipapir, med hensyn til værdipapirer med offentligt tilgængelige identifikationskoder, som indehaves af investeringsforeninger, ii) aggregeret information opdelt på instrument-/løbetidskategorier, valutaer og modparter, med hensyn til aktiver og passiver bortset fra værdipapirer og værdipapirer, for hvilke der ikke findes offentligt tilgængelige identifikationskoder, og iii) enten information, værdipapir-for-værdipapir, eller aggregeret information med hensyn til indehavere af udstedte aktier/andele i investeringsforeninger, som nærmere specificeret i del 2. Den relevante nationale centralbank kan forlange, at rapporteringsenheder indberetter information, værdipapir-for-værdipapir, vedrørende værdipapirer uden offentligt tilgængelige identifikationskoder eller information, post-for-post, for aktiver og passiver bortset fra værdipapirer, og

b)

månedsvis: information, værdipapir-for-værdipapir, som særskilt identificerer alle aktier/andele udstedt af investeringsforeninger.

Den relevante nationale centralbank kan i tillæg til de data, der angår felterne, som skal indberettes i forbindelse med rapportering, værdipapir-for-værdipapir, med henblik på udledning af aggregeret information om værdipapirer, som fastlagt i tabel 2, beslutte også at indsamle data om transaktioner, værdipapir-for-værdipapir.

De aggregerede data skal indsendes vedrørende beholdninger og i overensstemmelse med den relevante nationale centralbanks instrukser med hensyn til enten: a) revalueringer på grund af pris- og valutakursændringer, eller b) transaktioner.

Med forbehold af, at der er opnået forhåndsgodkendelse fra den relevante nationale centralbank, kan rapporteringsenheder, som indberetter de påkrævede kvartalsdata, værdipapir-for-værdipapir, vælge at indberette de påkrævede månedsdata på aggregeret grundlag i stedet for at indberette information, værdipapir-for-værdipapir.

2.

Den information, som skal indsendes til den relevante nationale centralbank, værdipapir-for-værdipapir, er angivet i tabel 2. De aggregerede kvartalsvise statistiske rapporteringskrav for beholdninger er angivet i tabel 1, og for revalueringer på grund af pris- og valutakursændringer eller transaktioner i tabel 3. De aggregerede månedlige statistiske rapporteringskrav for beholdninger, revalueringer på grund af pris- og valutakursændringer eller transaktioner, samt nye udstedelser og indfrielser af aktier/andele i investeringsforeninger er specificeret i tabel 4.

3.

For så vidt betingelserne for beskyttelse og brug af fortrolig statistisk information indsamlet af ESCB i henhold til artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2533/98 er opfyldt, kan en national centralbank også udlede de nødvendige informationer fra data, der er indsamlet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (1), i det omfang de data, der er indsamlet af den kompetente nationale tilsynsmyndighed i henhold til dette direktiv, indberettes til den nationale centralbank på de vilkår, der er aftalt mellem de to organer.

DEL 2

Hjemsted og økonomisk sektor for indehavere af aktier/andele i investeringsforeninger

1.

Rapporteringsenhederne indberetter på kvartalsbasis data om hjemsted for indehavere af aktier/andele i investeringsforeninger udstedt af investeringsforeninger i medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »medlemsstater i euroområdet«), i overensstemmelse med opdelingen på indenlandsk/euroområdet undtagen indenlandsk/resten af verden. Indenlandske modparter og modparter i euroområdet, undtagen indenlandske modparter, opdeles videre efter sektor.

2.

Med hensyn til registrerede aktier/andele indberetter rapporteringsenhederne data vedrørende hjemsted- og sektoropdeling for indehavere af udstedte aktier/andele i investeringsforeninger. Såfremt indehaverens hjemsted og sektor ikke kan identificeres direkte, indberettes de relevante data på grundlag af den tilgængelige information.

3.

Med hensyn til ihændehaveraktier/-andele indberetter rapporteringsenheder data vedrørende hjemsted- og sektoropdeling for indehavere af aktier/andele i investeringsforeninger i overensstemmelse med den metode, som den relevante nationale centralbank bestemmer. Dette krav er begrænset til én eller en kombination af følgende valgmuligheder, som vælges under hensyntagen til strukturen på de relevante markeder og de nationale lovmæssige systemer i vedkommende medlemsstat. Den nationale centralbank overvåger regelmæssigt dette krav.

a)

Udstedende investeringsforeninger:

Udstedende investeringsforeninger eller de personer, som er lovligt bemyndiget til at optræde som deres repræsentanter, eller de enheder, der henvises til i denne forordnings artikel 2, stk. 2, indberetter data vedrørende hjemsted- og sektoropdeling for indehavere af deres udstedte aktier/andele. Sådanne oplysninger kan hidrøre fra enheden, der distribuerer aktierne/andelene, eller fra enhver anden enhed, der er involveret i udstedelsen, tilbagekøbet eller overdragelsen af aktierne/enhederne.

b)

MFI’er og andre finansielle formidlere som depotselskaber for aktier/andele i investeringsforeninger:

Som rapporteringsenheder indberetter MFI'er og andre finansielle formidlere, der fungerer som depotselskaber med hensyn til aktier/andele i investeringsforeninger, data om hjemsted- og sektoropdeling for indehavere af aktier/andele udstedt af residente investeringsforeninger og opbevaret i depot på vegne af indehaveren eller en anden formidler, som også fungerer som depotforvalter. Denne mulighed er tilgængelig, hvis: i) depotforvalteren holder aktier/andele i investeringsforeninger i depot på vegne af indehavere adskilt fra dem, der opbevares på vegne af andre depotforvaltere, og ii) de fleste af aktierne/andelene i investeringsforeningerne opbevares i depot hos indenlandske institutioner, der er klassificeret som finansielle formidlere (MFI'er eller andre finansielle formidlere).

c)

MFI'er og andre finansielle formidlere som rapporteringspligtige med hensyn til residenters transaktioner med ikke-residenter vedrørende en resident investeringsforenings aktier/andele:

Som rapporteringsenheder indberetter MFI'er og andre finansielle formidlere, der er rapporteringspligtige med hensyn til residenters transaktioner med ikke-residenter vedrørende en resident investeringsforenings aktier/andele, data for hjemsted- og sektoropdeling for indehavere af aktier/andele udstedt af residente investeringsforeninger, som de handler på vegne af indehaveren eller en anden formidler, som også er involveret i transaktionen. Denne mulighed er tilgængelig, hvis: i) rapporteringsdækningen er fuldstændig, dvs. at den stort set dækker alle transaktioner, som er udført af rapporteringsenhederne, ii) der indberettes nøjagtige data om køb og salg i forhold til ikke-residenter i medlemsstaterne i euroområdet, iii) der er ubetydelig forskel mellem udstedelses- og indfrielsesværdien, fratrukket gebyrer, af samme aktier/andele, og iv) mængden af aktier/andele udstedt af residente investeringsforeninger, der indehaves af ikke-residenter i medlemsstaterne i euroområdet, er lav.

d)

Hvis mulighed a) til c) ikke finder anvendelse, indberetter rapporteringsenhederne, herunder MFI'er og andre finansielle formidlere, de relevante data på basis af den tilgængelige information.

4.

De nationale centralbanker kan også udlede de nødvendige informationer fra data, der er indsamlet i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1011/2012 af 17. oktober 2012 om statistik over beholdninger af værdipapirer (ECB/2012/24) (2), for så vidt dataene opfylder de i denne forordnings artikel 9 angivne tidsfrister, og mere generelt minimumsstandarderne i bilag IV.

5.

Såfremt registrerede aktier/andele eller ihændehaveraktier/-andele, som er udstedt for første gang, eller hvis udvikling på markedet kræver en ændret valgmulighed eller kombination af valgmuligheder, kan de nationale centralbanker indrømme undtagelse i et år for så vidt angår kravene i stk. 2 og 3.

DEL 3

Rapporteringstabeller

Image

Tabel 2

Obligatoriske data, værdipapir-for-værdipapir

Data til felterne i tabellen nedenfor indberettes for hvert værdipapir, der er klassificeret under kategorierne »gældsværdipapirer«, »ejerandele« og »investeringsforeningsaktier/-andele« i henhold til følgende bestemmelser.

1.

Data til felt 1 skal indberettes.

2.

Indsamler den relevante nationale centralbank ikke direkte transaktionsdata, værdipapir-for-værdipapir, skal data indberettes i to af felterne 2, 3, og 4 (dvs. felterne 2 og 3, felterne 2 og 4 eller felterne 3 og 4).

3.

Indsamler den relevante nationale centralbank transaktionsdata, værdipapir-for-værdipapir, direkte, skal data til følgende felter også indberettes:

a)

felt 5 eller felterne 6 og 7, og

b)

felt 4 eller felterne 2 og 3.

4.

Den relevante nationale centralbank kan også kræve, at rapporteringsenhederne indberetter data til felt 8.

5.

Den relevante nationale centralbank kan vælge kun at indsamle data til felt 2, hvis nr. 2 og nr. 3, litra b), finder anvendelse. Er dette tilfældet, skal den nationale centralbank mindst én gang om året kontrollere og indberette til ECB, at kvaliteten af de aggregerede data, som indberettes af den nationale centralbank, herunder hyppighed og omfang af revisioner, ikke påvirkes heraf.

Felt

Betegnelse

1

Værdipapirets identifikationskode

2

Antal enheder eller det samlede nominelle beløb

3

Kurs

4

Beløb i alt

5

Finansielle transaktioner

6

Købte (aktiver) eller udstedte (passiver) værdipapirer

7

Solgte (aktiver) eller indfriede (passiver) værdipapirer

8

Værdipapirets registreringsvaluta

Image

Image


(1)  EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1.

(2)  EUT L 305 af 1.11.2012, s. 6.


BILAG II

DEFINITIONER

DEL 1

Definitioner på kategorier af instrumenter

1.

Nedenstående tabel giver en detaljeret standardbeskrivelse af de kategorier af instrumenter, som de nationale centralbanker skal omsætte til nationale kategorier i henhold til denne forordning. Tabellen udgør ikke en liste over de enkelte finansielle instrumenter og beskrivelserne er ikke udtømmende. Definitionerne refererer til det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (herefter »ENS 2010), som fastsat ved forordning (EU) nr. 549/2013.

2.

Opdeling efter løbetid er påkrævet for en række af kategorierne af instrumenter. Disse vedrører oprindelig løbetid, dvs. løbetid fra udstedelsestidspunktet, hvorved forstås et finansielt instruments faste levetid, inden for hvilken det ikke kan indfries, f.eks. gældsværdipapirer, eller før hvilken det kun kan indfries mod en form for gebyr, f.eks. visse typer af indskud.

3.

Finansielle fordringer kan opdeles efter, om de er omsættelige eller ej. En fordring er omsættelig, hvis ejendomsretten uden videre kan overdrages fra én enhed til en anden ved overgivelse eller endossement, eller, for finansielle derivaters vedkommende, hvis den kan modregnes. Alle finansielle instrumenter kan potentielt handles, men omsættelige instrumenter er direkte bestemt til at blive handlet på et reguleret marked eller »over-the-counter«; at de rent faktisk handles, er dog ikke en nødvendig betingelse for omsættelighed.

Tabel A

Definitioner på instrumentkategorier af investeringsforeningers aktiver og passiver

KATEGORIER AF AKTIVER

Kategori

Beskrivelse af hovedtrækkene

1.

Indskud og lånetilgodehavender

I rapporteringsordningen omfatter denne kategori midler udlånt af investeringsforeninger til låntagere, eller lån erhvervet af investeringsforeninger, enten på basis af et ikke-omsætteligt dokument eller uden noget tilgrundliggende dokument.

Den omfatter følgende poster:

Indskud fra investeringsforeningen, f.eks. lån på anfordring, tidsindskud og indskud med opsigelsesvarsel

Beholdninger af ikke-omsættelige værdipapirer:

Beholdninger af gældsværdipapirer, som er ikke-omsættelige og som ikke kan handles på sekundære markeder.

Handlede udlån:

Udlån, som reelt er blevet omsættelige, klassificeres under aktivkategorien »indskud og lånetilgodehavender«, forudsat der ikke er beviser for handel på et sekundært marked. Ellers klassificeres de som gældsværdipapirer.

Efterstillede gældsforpligtelser i form af indskud eller udlån: Efterstillede gældsinstrumenter indebærer et efterstillet krav på den udstedende institution, som først kan realiseres, når alle tilgodehavender med højere status er dækket, hvilket giver dem nogle af de træk, som kendetegner ejerandele. Til statistiske formål klassificeres efterstillet gæld som enten »udlån« eller »gældsværdipapirer« afhængig af instrumentets art. Hvor investeringsforeningens beholdninger af alle former for efterstillede gældsforpligtelser på nuværende tidspunkt identificeres som et enkelt tal til statistiske formål, klassificeres dette tal under posten »gældsværdipapirer«, idet efterstillede gældsforpligtelser hovedsagelig består af gældsværdipapirer snarere end lån.

Tilgodehavender i forbindelse med omvendte repo-forretninger mod kontant sikkerhedsstillelse:

Modposten til penge betalt for værdipapirer købt af investeringsforeninger til en given kurs med en forpligtelse til at tilbagesælge samme (eller tilsvarende) værdipapirer til en forud fastsat kurs på en nærmere angivet fremtidig dato.

Tilgodehavender i forbindelse med værdipapirudlån mod kontant sikkerhedsstillelse:

Modposten til penge betalt kontant for værdipapirer lånt af investeringsforeninger.

I denne forordning omfatter denne kategori også beholdninger af euro- og udenlandske sedler og mønter i omløb, som normalt anvendes som betalingsmiddel.

2.

Gældsværdipapirer

Beholdninger af gældsværdipapirer, som er omsættelige finansielle instrumenter, der tjener som gældsbevis, normalt handles på sekundære markeder eller kan modregnes på markedet, og som ikke giver indehaver nogen ejendomsret over den udstedende institution.

I posten indgår:

Beholdninger af værdipapirer, som giver indehaver fuld og ubetinget ret til et fast eller ved aftale fastsat afkast i form af kuponbetalinger og/eller en fastlagt sum på en given dato eller datoer eller regnet fra en dato, der er defineret på udstedelsestidspunktet.

Handlede udlån, som er blevet omsættelige på et reguleret marked, forudsat at der er beviser for handel på et sekundært marked, herunder market makers, og hyppige noteringer af det finansielle aktiv, således som det f.eks. fremgår af marginalerne mellem købs- og salgskurser. Hvis dette ikke er tilfældet, klassificeres de som »indskud og lånetilgodehavender«.

Efterstillede gældsforpligtelser i form af gældsværdipapirer.

Værdipapirer, som er udlånt under værdipapirudlånstransaktioner eller solgt i henhold til en genkøbsaftale, forbliver på den oprindelige ejers balance (og bogføres ikke på den midlertidige indehavers balance), hvis der foreligger en fast aftale om tilbageførsel af transaktionen og ikke kun en mulighed herfor. Hvis den midlertidige erhverver sælger de modtagne værdipapirer, skal salget bogføres som en egentlig værdipapirhandel og optræde på den midlertidige erhververs balance som en negativ position i værdipapirporteføljen.

3.

Ejerandele og aktier/andele i investeringsforeninger

Finansielle aktiver, som repræsenterer ejendomsret til selskaber eller kvasi-selskaber. Disse finansielle aktiver giver normalt indehaveren ret til en andel i udbyttet i disse selskaber og kvasi-selskaber og i disses egenkapital i tilfælde af likvidation.

Denne kategori omfatter noterede og unoterede aktier, andre ejerandelsbeviser, og aktier/andele i pengemarkedsforeninger og investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger.

Ejerandelsinstrumenter, som er udlånt under værdipapirudlånstransaktioner eller solgt i henhold til en genkøbsaftale, behandles i overensstemmelse med reglerne i kategori 2 »gældsværdipapirer«.

3a.

Ejerandele og aktier/andele i investeringsforeninger, heraf noterede aktier

Noterede aktier er ejerandelsinstrumenter, der noteres på en børs. Der kan være tale om en anerkendt fondsbørs eller en anden form for sekundært marked. Når aktier er noteret på en børs, vil markedskursen som regel let kunne fastslås.

3b.

Ejerandele og aktier/andele i investeringsforeninger, heraf aktier/andele i investeringsforeninger

Denne kategori omfatter beholdninger af aktier/andele udstedt af pengemarkedsforeninger og investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, der indgår i listen over MFI'er og investeringsforeninger til statistiske formål.

Pengemarkedsforeninger er defineret i forordning 1071(EU) nr. /2013 (ECB/2013/33).

Investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, er defineret i artikel 1 i denne forordning.

(2 + 3)a.

Heraf værdipapirer (gældsværdipapirer, ejerandele og aktier/andele i investeringsforeninger) udlånt eller solgt i henhold til en genkøbsaftale

Denne kategori omfatter de værdipapirer, der er indberettet under kategori 2 (gældsværdipapirer) og 3 (ejerandele og aktier/andele i investeringsforeninger), som er udlånt under værdipapirudlånstransaktioner eller solgt i henhold til en genkøbsaftale (eller andre lignende transaktioner, som f.eks. sell/buy back-transaktioner).

4.

Finansielle derivater

Finansielle derivater er finansielle instrumenter, som er knyttet til et bestemt finansielt instrument, indikator eller råvare, ved hjælp af hvilke bestemte finansielle risici kan handles på de finansielle markeder.

I kategorien indgår:

optioner

tegningsretter (warrants)

futures

terminskontrakter (forwards)

swaps

kreditderivater

Finansielle derivater opgøres til markedsværdi på balancen på bruttobasis. Individuelle derivataftaler med positive markedsværdier registreres på balancens aktivside, og derivataftaler med negative markedsværdier registreres på passivsiden.

Brutto fremtidige forpligtelser som følge af derivataftaler registreres ikke som balanceførte poster.

Finansielle derivater kan registreres på nettobasis efter forskellige værdiansættelsesmetoder. Såfremt der kun foreligger nettopositioner, eller positionerne er registreret til anden værdi end markedsværdien, indberettes disse positioner i stedet.

Denne kategori omfatter ikke finansielle derivater, der ikke bogføres som balanceposter i henhold til nationale regler.

5.

Ikke-finansielle aktiver (inkl. anlægsaktiver)

Materielle og immaterielle aktiver, undtagen finansielle aktiver. Faste aktiver er ikke-finansielle aktiver, der anvendes gentagne gange eller løbende af en investeringsforening i mere end et år.

Denne kategori omfatter boliger, andre bygninger og anlæg, maskiner og udstyr, værdigenstande og produkter omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder som f.eks. computersoftware og databaser.

6.

Øvrige aktiver

Dette er residualposten på balancens aktivside og defineres som »aktiver, der ikke er medtaget andetsteds«. De nationale centralbanker kan under denne post også kræve særskilt opdeling af følgende:

Påløbne renter på indskud og udlån

Påløbne renter på beholdninger af gældsværdipapirer

Akkumulerede ubetalte lejeindtægter

Tilgodehavende beløb, som ikke kan henføres til investeringsforeningens primære virksomhed.


KATEGORIER AF PASSIVER

Kategori

Beskrivelse af hovedtrækkene

7.

Modtagne lån og indskud

Beløb, som investeringsforeningerne skylder kreditorer, undtagen beløb, som opstår som følge af udstedelse af omsættelige værdipapirer. I denne kategori indgår:

Lån: lån ydet til investeringsforeningerne, på basis af et ikke-omsætteligt dokument eller uden noget tilgrundliggende dokument.

Genkøbsforretninger eller forretninger af genkøbstypen mod kontant sikkerhedsstillelse: modposten til penge modtaget for værdipapirer, som investeringsforeninger har solgt til en given kurs med en forpligtelse til at tilbagekøbe samme (eller tilsvarende) værdipapirer til en fastsat kurs på en nærmere angivet fremtidig dato. Beløb, som investeringsforeninger har modtaget for værdipapirer, og overført til tredjemand (»midlertidig erhverver«) klassificeres her, hvis der foreligger en forpligtelse til tilbageførsel af transaktionen og ikke kun en mulighed herfor. Dette indebærer, at investeringsforeningen bærer alle risici og fordele ved de underliggende værdipapirer under transaktionen.

Kontant sikkerhedsstillelse modtaget under værdipapirudlånstransaktioner: beløb, som modtages for værdipapirer, som midlertidigt overføres til tredjemand i form af værdipapirudlånstransaktioner mod kontant sikkerhedsstillelse.

Kontant sikkerhedsstillelse, der modtages ved transaktioner, som omfatter den midlertidige overdragelse af guld mod sikkerhed.

8.

Aktier/andele i investeringsforeninger

Aktier eller andele, inkl. i form af egenkapital, udstedt af investeringsforeninger, som er omfattet af listen over investeringsforeninger til statistiske formål. Denne post svarer til de totale forpligtelser over for investeringsforeningens aktionærer. Heri er også indbefattet midler i form af ikke-fordelt overskud eller midler, der er hensat af investeringsforeningen til sandsynlige fremtidige betalinger og forpligtelser.

9.

Finansielle derivater

Jf. kategori 4.

10.

Øvrige passiver

Dette er residualposten på balancens passivside og defineres som »passiver, der ikke er medtaget andetsteds«.

De nationale centralbanker kan under denne post også kræve særskilt opdeling af følgende:

Udstedte gældsværdipapirer:

Værdipapirer, undtagen aktier, udstedt af investeringsforeningen, som normalt er omsættelige instrumenter og handlet på de sekundære markeder, eller som kan modregnes på markedet, og som ikke giver indehaver nogen ejendomsret over den udstedende institution.

Påløbne renter på lån og indskud

Udestående beløb, der ikke kan henføres til investeringsforeningens primære virksomhed, dvs. skyldige beløb til leverandører, skat, løn, sociale bidrag osv.

Hensættelser, der udgør forpligtelser over for tredjemand, dvs. pension, dividende osv.

Nettopositioner, som skyldes værdipapirudlån uden kontant sikkerhedsstillelse

Nettobeløb til betaling vedrørende fremtidig afvikling af værdipapirtransaktioner.

DEL 2

Definitioner af attributter, værdipapir-for-værdipapir

Tabel B

Definitioner af attributter, værdipapir-for-værdipapir

Felt

Beskrivelse

Værdipapirets identifikationskode

En kode, som entydigt identificerer et værdipapir. Det kan være ISIN-koden eller en anden kode til identifikation af værdipapirer, med forbehold for den nationale centralbanks anvisninger.

Antal enheder eller det aggregerede nominelle beløb

Antal enheder af et værdipapir eller aggregeret nominelt beløb, hvis værdipapiret handles i beløb snarere end i enheder.

Kurs

Kurs pr. enhed af et værdipapir eller procentdel af aggregeret nominelt beløb, hvis værdipapiret handles i beløb snarere end i enheder. Kursen er normalt markedskursen eller tæt på markedskursen. De nationale centralbanker kan også kræve, at påløbne renter angives under denne post.

Samlet beløb

Samlet beløb for et værdipapir. I tilfælde af værdipapirer, som handles i enheder, er beløbet lig med antallet af værdipapirer multipliceret med kursen pr. enhed. Hvis værdipapirer handles i beløb i stedet for i enheder, er dette beløb lig med det aggregerede nominelle beløb multipliceret med kursen udtrykt som en procentdel.

Det samlede beløb er principielt lig med markedsværdien eller tæt på markedsværdien. De nationale centralbanker kan også kræve, at påløbne renter angives under denne post.

Finansielle transaktioner

Samlede køb minus salg (værdipapirer på aktivsiden) eller udstedelser minus indfrielser (værdipapirer på passivsiden) for et værdipapir bogført til transaktionsværdien.

Købte (aktiver) eller udstedte (passiver) værdipapirer

Samlede køb (værdipapirer på aktivsiden) eller udstedelser (værdipapirer på passivsiden) for et værdipapir bogført til transaktionsværdien.

Solgte (aktiver) eller indfriede (passiver) værdipapirer

Samlede salg (værdipapirer på aktivsiden) eller indfrielser (værdipapirer på passivsiden) for et værdipapir bogført til transaktionsværdien.

Værdipapirets registreringsvaluta

ISO-kode eller lignende for den valuta, der er anvendt til at udtrykke kurs og/eller udestående beløb for værdipapiret.

DEL 3

Definitioner af sektorer

ENS 2010 er udgangspunkt for sektorklassifikationen. Nedenstående tabel giver en detaljeret standardbeskrivelse af de sektorer, som de nationale centralbanker skal omsætte til nationale kategorier i henhold til denne forordning. Modparter inden for de medlemsstater, der har euroen som valuta, identificeres efter sektor i overensstemmelse med de lister som Den Europæiske Centralbank (ECB) vedligeholder til statistiske formål samt vejledningen for den statistiske klassifikation af modparter i ECB's »Monetary, financial institutions and markets statistics sector manual: Guidance for the statistical classification of customers«.

Tabel C

Definitioner af sektorer

Sektor

Definition

1.

MFI'er

Pengemarkedsforeninger som defineret i artikel 1 i forordning 1071(EU) nr. /2013 (ECB/2013/33). Denne sektor omfatter nationale centralbanker, kreditinstitutter som defineret i EU-lovgivningen, pengemarkedsforeninger, andre finansielle institutioner, som modtager indskud og/eller indlånslignende indskud fra enheder, undtagen MFI'er, og som for egen regning, i det mindste i økonomisk henseende, yder lån og/eller investerer i værdipapirer, og elektroniske pengeinstitutter, som beskæftiger sig med finansiel formidling i form af udstedelse af elektroniske penge.

2.

Offentlig forvaltning og service

Sektoren offentlig forvaltning og service (S.13) består af institutionelle enheder, som er ikkemarkedsproducenter, hvis produktion er bestemt for individuelt og kollektivt forbrug og som er finansieret af obligatoriske betalinger foretaget af enheder, som henhører under andre sektorer, og institutionelle enheder, der hovedsagelig beskæftiger sig med omfordeling af nationalindkomsten og -formuen (ENS 2010, afsnit 2.111 til 2.113).

3.

Investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger

Investeringsforeninger som defineret i artikel 1 i denne forordning.

4.

Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser + finansielle hjælpeenheder + koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere

Delsektoren andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, (S.125) omfatter alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling ved at indgå forpligtelser, undtagen i form af penge, indskud (eller indlånslignende indskud), aktier/andele i investeringsforeninger eller i tilknytning til forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier fra institutionelle enheder. FVC'er som defineret i Den Europæiske Centralbanks forordning 1075(EU) nr. /2013 af 18. oktober 2013 om statistik over aktiver og passiver hos financial vehicle corporations, der deltager i securitisationstransaktioner (ECB/2013/40) (1) er omfattet af denne delsektor (ENS 2010, afsnit 2.86 til 2.94).

Delsektoren finansielle hjælpeenheder (S.126) består af alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig udfører aktiviteter, der er nært knyttet til finansiel formidling, men som ikke selv er finansielle formidlere. Denne delsektor omfatter også hovedsæder, hvis datterselskaber alle eller for størstedelens vedkommende er finansielle selskaber (ENS 2010, afsnit 2.95 til 2.97).

Delsektoren koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.127) omfatter alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, som hverken beskæftiger sig med finansiel formidling eller yder finansielle hjælpetjenester, og hvor hovedparten af deres aktiver eller passiver ikke er genstand for transaktioner på frie markeder. Denne delsektor omfatter holdingselskaber, der ejer en kontrollerende andel af egenkapitalen i en gruppe datterselskaber, og hvis hovedaktivitet er at eje gruppen uden at yde andre tjenester til de virksomheder, som de ejer andele i, dvs. de forvalter eller leder ikke andre enheder (ENS 2010, afsnit 2.98 til 2.99).

5.

Forsikringsselskaber + pensionskasser

Delsektoren forsikringsselskaber (S.128) består af alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning af risici i puljer, hovedsagelig i form af direkte forsikring eller genforsikring (ENS 2010, afsnit 2.100 til 2.104).

Delsektoren pensionskasser (S.129) består af alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning af sociale risici og de forsikrede personers behov (socialforsikring) i puljer. Pensionskasser udbetaler i deres egenskab af socialforsikringsordninger pensionsindkomst, og ofte ydelser ved død og invaliditet (ENS 2010, afsnit 2.105 til 2.110).

6.

Ikke-finansielle selskaber

Sektoren ikke-finansielle selskaber (S.11) består af institutionelle enheder med status af selvstændige juridiske enheder og markedsproducenter, hvis hovedaktivitet er produktion af varer og ikke-finansielle tjenester. Denne sektor omfatter også ikke-finansielle kvasi-selskaber (ENS 2010, afsnit 2.45 til 2.50).

7.

Husholdninger + non-profitinstitutioner rettet mod husholdninger

Sektoren husholdninger (S.14) omfatter enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner både i deres egenskab af forbrugere og i deres egenskab af erhvervsdrivende, som producerer markedsmæssige varer og ikke-finansielle og finansielle tjenester (markedsproducenter), forudsat at produktionen af varer og tjenester ikke udøves af selvstændige enheder med status af kvasi-selskaber. Sektoren omfatter ligeledes enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner i deres egenskab af producenter af varer og ikke-finansielle tjenester udelukkende til eget brug. Sektoren husholdninger omfatter enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder, med undtagelse af enheder, der behandles som kvasi-selskaber, og som er markedsproducenter (ENS 2010, afsnit 2.118 til 2.128).

Sektoren non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.15) omfatter non-profit institutioner, der er selvstændige juridiske enheder, som leverer varer og tjenester til husholdninger, og som er private ikkemarkedsproducenter. Deres vigtigste tilgange stammer fra frivillige bidrag i form af penge eller naturalier fra husholdninger i deres egenskab af forbrugere, fra betalinger fra den offentlige forvaltning og service samt fra formueindkomst (ENS 2010, afsnit 2.129 og 2.130).


(1)  Se side i denne 107EUT.


BILAG III

REVALUERINGSREGULERINGER ELLER TRANSAKTIONER

1.

Den faktiske rapporteringspopulation skal rapportere revalueringsreguleringer eller transaktioner, som angivet i artikel 6 i denne forordning. Hvis den faktiske rapporteringspopulation rapporterer revalueringsreguleringer, dækker disse enten revalueringer på grund af kurs- og valutaændringer eller alene prisændringer i referenceperioden, med forbehold for den relevante nationale centralbanks forhåndsgodkendelse. Hvis revalueringsreguleringer alene omfatter revalueringer på grund af prisændringer, indsamler den relevante nationale centralbank de nødvendige data, der som minimum bør omfatte opdeling i valuta på britiske pund, schweizerfranc, yen samt amerikanske dollar for at kunne udlede de revalueringer, som skyldes valutakursændringer.

2.

»Finansielle transaktioner« angår transaktioner, der opstår som følge af etablering, afvikling eller ændring af ejendomsret til finansielle aktiver eller passiver. Disse transaktioner opgøres som forskellen mellem beholdningspositioner på rapporteringsdatoerne ultimo perioden, hvorfra virkningen af ændringer, som skyldes påvirkning fra »revalueringsreguleringer« (på grund af pris- og valutakursændringer) og »omklassifikationer og andre ændringer« er fjernet. Den Europæiske Centralbank har behov for statistisk information til opgørelse af transaktioner i form af reguleringer, som omfatter »omklassifikationer og andre ændringer« og »revalueringer på grund af kurs- og valutakursændringer«. Finansielle transaktioner bør principielt være i overensstemmelse med ENS 2010, men kan afvige som følge af national praksis.

3.

»Revalueringer på grund af pris- og valutakursændringer« angår udsving i værdiansættelsen af aktiver og passiver, som enten skyldes ændringer i prisen på aktiverne og passiverne og/eller valutakursændringer, der påvirker værdierne udtrykt i euro af aktiver og passiver denomineret i fremmed valuta. Regulering med hensyn til prisrevalueringer af aktiver/passiver angår udsving i værdiansættelsen af aktiver/passiver, der skyldes ændring af den kurs, til hvilken aktiver/passiver er bogført eller handlet. Prisrevalueringerne omfatter de ændringer, der indtræffer fra tid til anden i værdien af beholdninger ultimo perioden på grund af ændringer i den referenceværdi, til hvilken de er bogført, dvs. kapitalgevinster/-tab. Valutakursbevægelser over for euroen, der indtræffer mellem rapporteringsdatoer ultimo perioden, bevirker ændringer i værdien af aktiver/passiver i fremmed valuta, når de udtrykkes i euro. Da disse ændringer udtrykker kapitalgevinster/-tab og ikke skyldes finansielle transaktioner, er det nødvendigt at fjerne disse effekter fra transaktionsdataene. Principielt omfatter »revalueringer på grund af pris- og valutakursændringer« også ændring af værdiansættelsen som følge af transaktioner i aktiver/passiver, dvs. realiserede gevinster/tab, men der eksisterer forskellig national praksis på dette område.


BILAG IV

MINDSTESTANDARDER, DER SKAL ANVENDES AF DEN FAKTISKE RAPPORTERINGSPOPULATION

Rapporteringsenhederne skal opfylde følgende mindstestandarder for at overholde Den Europæiske Centralbanks (ECB's) statistiske rapporteringskrav.

1.

Mindstestandarder for overførsel:

a)

Rapporteringen skal være rettidig og finde sted inden for tidsfristerne fastsat af den relevante nationale centralbank.

b)

Statistiske rapporter skal foreligge i den udformning og det format, som den relevante nationale centralbank har fastsat i de tekniske rapporteringskrav.

c)

Der skal være anført kontaktpersoner hos rapporteringsenheden.

d)

De tekniske specifikationer for overførsel af data til den relevante nationale centralbank skal følges.

e)

Ved rapportering, værdipapir-for-værdipapir, skal de indberettende rapporteringsenheder på den relevante nationale centralbanks forlangende tilvejebringe yderligere oplysninger (f.eks. udsteders navn, udstedelsesdato), som er nødvendige for at identificere værdipapirer, hvis værdipapirets identifikationskoder enten er fejlagtige eller ikke er offentligt tilgængelige.

2.

Mindstestandarder for nøjagtighed:

a)

Den statistiske information skal være korrekt: alle lineære betingelser skal være overholdt (f.eks. skal aktiver og passiver være afstemt, addition af subtotaler give den samlede total), og dataene skal være konsistente for alle frekvensers vedkommende.

b)

Rapporteringsenhederne skal kunne tilvejebringe oplysninger om den udvikling, som fremgår af de afgivne data.

c)

Den statistiske information skal være fuldstændig og må ikke indeholde vedvarende og strukturelle mangler. Mangler skal angives, forklares over for den relevante nationale centralbank og om fornødent udbedres hurtigst muligt.

d)

Rapporteringsenhederne skal følge de dimensioner, afrundingsprincipper og decimaler, som den relevante nationale centralbank har fastsat for den tekniske overførsel af dataene.

3.

Mindstestandarder for begrebsmæssig overensstemmelse:

a)

Den statistiske information skal overholde de definitioner og klassifikationer, der er indeholdt i denne forordning.

b)

I tilfælde af afvigelser fra disse definitioner og klassifikationer skal rapporteringsenhederne regelmæssigt overvåge og kvantificere forskellen mellem den anvendte metode og den i denne forordning indeholdte metode.

c)

Rapporteringsenhederne skal være i stand til at redegøre for mangler i de fremsendte data sammenholdt med tallene for de foregående perioder.

4.

Mindstestandarder for revisioner:

Revisionspolitikken og -procedurerne fastlagt af ECB og den relevante nationale centralbank skal overholdes. Revisioner, som afviger fra normale revisioner, skal ledsages af forklarende noter.


BILAG V

SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EF) nr. 958/2007 (ECB/2007/8)

Denne forordning

Artikel 1 og 2

Artikel 1 og 2

Artikel 3

Artikel 8

Artikel 4

Artikel 3

Artikel 5

Artikel 4

Artikel 6

Artikel 5

Artikel 7

Artikel 6

Artikel 8

Artikel 7

Artikel 9 til 13

Artikel 9 til 13

Artikel 14

Artikel 14

Artikel 15

Bilag 1, del 1, afsnit 1

Bilag 1, del 1, afsnit 2, litra a)

Bilag 1, del 1, afsnit 1

Bilag 1, del 1, afsnit 2, litra b)

Bilag 1, del 1, afsnit 3

Bilag 1, del 1, afsnit 2

Bilag 1, del 1, afsnit 3

Bilag 1, del 2, afsnit 1 til 3

Bilag 1, del 2, afsnit 1 til 3

Bilag 1, del 2, afsnit 4

Bilag 1, del 2, afsnit 4

Bilag 1, del 2, afsnit 5

Bilag 1, del 3

Bilag 1, del 3

Bilag II, del 1

Bilag II, del 1, afsnit 1

Bilag II, del 1, afsnit 2 og 3

Bilag II, del 2 og 3

Bilag II, del 2 og 3

Bilag III og IV

Bilag III og IV

Bilag V


7.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/94


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 1074/2013

af 18. oktober 2013

om statistiske rapporteringskrav for postgirokontorer, der modtager indskud fra ikke-monetære finansielle institutioner, som er residenter i euroområdet

(ECB/2013/39)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (1) særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 4,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 1027/2006 af 14. juni 2006 om statistiske rapporteringskrav vedrørende postgirokontorer, der modtager indlån fra ikke-monetære finansielle institutioner, som er residenter i euroområdet (ECB/2006/8) (2), skal ændres på væsentlige punkter, navnlig i lyset af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (3), og bør derfor omarbejdes af hensyn til klarheden.

(2)

I henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2533/98 har Den Europæiske Centralbank (ECB) med henblik på opfyldelse af dens statistiske rapporteringskrav ret til, assisteret af de nationale centralbanker, at indsamle statistisk information inden for grænserne af referencerapporteringspopulationen og af, hvad der er nødvendigt for at udføre Det Europæiske System af Centralbankers opgaver. Endvidere bestemmes det i artikel 2, stk. 2, litra b), at postgirokontorer indgår i referencerapporteringspopulationen, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde ECB's statistiske rapporteringskrav inden for finans- og valutastatistik.

(3)

Formålet med at indsamle data fra postgirokontorer er at give ECB et fyldestgørende statistisk billede af de finansielle aktiviteter i denne delsektor i de medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »medlemsstater i euroområdet«), der betragtes som ét økonomisk område.

(4)

I henhold til artikel 3, stk. 1, i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1071/2013 af 24. september 2013 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (ECB/2013/33) (4) omfatter den faktiske rapporteringspopulation i den forordning de MFI'er, som har hjemsted i medlemsstaterne i euroområdet.

(5)

Pengemængdemålene for euroområdet og deres modposter udledes først og fremmest af MFI-balancedata, der indsamles i henhold til forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33). Pengemængdemålene for euroområdet omfatter dog ikke kun MFI'ers monetære forpligtelser over for ikke-MFI'er, der er residenter i euroområdet, eksklusive statslig forvaltning og service, men også statslig forvaltning og services monetære forpligtelser over for ikke-MFI’er, der er residenter i euroområdet, eksklusive statslig forvaltning og service.

(6)

I nogle medlemsstater i euroområdet er postgirokontorer ikke omfattet af sektoren statslig forvaltning og service i det reviderede europæiske regnskabssystem (herefter »ENS 2010«), som er fastlagt i forordning (EU) nr. 549/2013, og de er ikke begrænset til kun at modtage indskud på statens vegne, men kan modtage indskud på egne vegne.

(7)

Postgirokontorer, der modtager indskud, udfører i denne henseende de samme aktiviteter som MFI'er. Derfor bør de to typer enheder være underlagt de samme statistiske rapporteringskrav, for så vidt disse krav er relevante for deres virksomhed.

(8)

Det er nødvendigt at sikre en harmoniseret behandling og sikre, at den statistiske information om indskud, der er modtaget af postgirokontorer, er tilgængelig.

(9)

De standarder for beskyttelse og brug af fortrolig statistisk information, som er fastsat i artikel 8 i forordning (EF) nr. 2533/98 bør gælde.

(10)

I medfør af artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2533/98 kan ECB pålægge rapporteringsenheder, som ikke opfylder de statistiske rapporteringskrav fastsat i ECB's forordninger eller afgørelser, sanktioner —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »rapporteringsenheder« og »resident«: samme betydning som defineret i artikel 1 i forordning (EF) nr. 2533/98

2)   »postgirokontor«: et postkontor, som tilhører sektoren »ikke-finansielle selskaber« (sektor 11 i ENS 2010) og som, foruden at levere posttjenester, modtager indskud fra ikke-MFI’er, der er residenter i euroområdet, med henblik på at udføre pengeoverførselstjenester for indskyderne.

3)   »relevant national centralbank«: den nationale centralbank i den medlemsstat i euroområdet, hvor det pågældende postgirokontor er resident.

Artikel 2

Faktisk rapporteringspopulation

1.   Den faktiske rapporteringspopulation omfatter de postgirokontorer, som er residenter i medlemsstaterne i euroområdet.

2.   Direktionen kan oprette og føre en liste over postgirokontorer, som er omfattet af denne forordning. De nationale centralbanker og ECB stiller denne liste og opdateringer heraf til rådighed for de pågældende postgirokontorer på en hensigtsmæssig måde, herunder ad elektronisk vej, via internettet eller på forespørgsel fra vedkommende postgirokontor i papirform. Listen er kun til information. I tilfælde af at den senest tilgængelige version af listen er ukorrekt, pålægger ECB dog ikke et postgirokontor sanktioner, hvis det ikke har opfyldt sine statistiske rapporteringsforpligtelser korrekt, for så vidt det har henholdt sig til den ukorrekte liste i god tro.

3.   Nationale centralbanker kan undtage postgirokontorer fra kravet om at indberette statistisk information i henhold til denne forordning, under forudsætning af at denne statistiske information allerede er indhentet fra andre tilgængelige kilder. De nationale centralbanker undersøger i god tid, at denne betingelse er overholdt, således at undtagelse om nødvendigt kan indrømmes eller annulleres, efter aftale med ECB, med virkning fra starten af hvert år.

Artikel 3

Statistiske rapporteringskrav

1.   Den faktiske rapporteringspopulation indberetter månedlige statistiske informationer vedrørende dens balance ultimo måneden, hvad angår beholdninger, til den relevante nationale centralbank.

2.   Den statistiske information, som kræves i henhold til denne forordning, vedrører forretninger, som et postgirokontor foretager på egne vegne, og er nærmere angivet i bilag I og II.

3.   Den statistiske information, som kræves i henhold til denne forordning, indberettes i overensstemmelse med mindstestandarderne for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner som fastsat i bilag III.

4.   De nationale centralbanker definerer og indfører de rapporteringssystemer, som den faktiske rapporteringspopulation skal anvende i overensstemmelse med nationale krav. De nationale centralbanker sikrer, at rapporteringssystemerne tilvejebringer den statistiske information, som kræves i henhold til denne forordning, og giver mulighed for nøje at kontrollere opfyldelsen af de mindstestandarder for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner, som er fastsat i bilag III.

Artikel 4

Fusioner, spaltninger og reorganiseringer

I tilfælde af en fusion, spaltning eller anden reorganisering, som kan påvirke opfyldelsen af en rapporteringsenheds statistiske forpligtelser, underretter den pågældende rapporteringsenhed, så snart planen om at gennemføre den pågældende ændring er offentliggjort, og inden for en rimelig frist inden den får virkning, den relevante nationale centralbank om de procedurer, der er planlagt til at opfylde de i denne forordning fastsatte statistiske rapporteringskrav.

Artikel 5

Tidsfrister

De nationale centralbanker overfører den statistiske information, der indberettes i henhold til artikel 3, stk. 1 og 2, til ECB inden forretningstids ophør den 15. arbejdsdag efter udgangen af den måned, den vedrører. De nationale centralbanker afgør, hvornår de skal modtage data fra rapporteringsenhederne for at kunne overholde denne frist.

Artikel 6

Regnskabsregler til brug for statistisk indberetning

1.   Med forbehold af stk. 2 og 3 følger postgirokontorerne med henblik på indberetning efter denne forordning de regnskabsregler, som er fastsat i den nationale lovgivning, der gennemfører Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (5), samt alle andre gældende internationale regnskabsstandarder.

2.   Indskud og udlån indberettes som det udestående nominelle beløb ultimo måneden. Indskud og udlån opgøres ikke netto i forhold til andre aktiver og passiver.

3.   Med forbehold af gældende regnskabs- og nettingpraksis i medlemsstaterne i euroområdet indberettes alle finansielle aktiver og passiver på bruttobasis til statistiske formål.

4.   De nationale centralbanker kan tillade indberetning af udlån, på hvilke der er foretaget hensættelser, uden hensættelser, og indberetning af erhvervede udlån til den pris, der er betalt ved erhvervelsen, på den betingelse at denne rapporteringspraksis anvendes af alle residente rapporteringsenheder.

Artikel 7

Verifikation og tvungen indsamling

De nationale centralbanker udøver retten til at verificere eller foretage tvungen indsamling af den information, som rapporteringsenhederne skal tilvejebringe i henhold til denne forordning, uden at det berører ECB's ret til selv at udøve denne ret. De nationale centralbanker udøver især denne ret, når et postgirokontor i den faktiske rapporteringspopulation ikke opfylder mindstestandarderne for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner som fastlagt i bilag III.

Artikel 8

Første indberetning

Første indberetning påbegyndes med månedlige data for december 2014.

Artikel 9

Ophævelse

1.   Forordning (EF) nr. 1027/2006 (ECB/2006/8) ophæves med virkning fra den 1. januar 2015.

2.   Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til denne forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag IV.

Artikel 10

Afsluttende bestemmelser

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Den er gældende fra den 1. januar 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 18. oktober 2013.

For ECB's Styrelsesråd

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

(2)  EUT L 184 af 6.7.2006, s. 12.

(3)  EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1.

(4)  Se side 1 i denne EUT.

(5)  EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1.


BILAG I

STATISTISKE RAPPORTERINGSKRAV

Image


BILAG II

DEFINITIONER VEDRØRENDE DE STATISTISKE RAPPORTERINGSKRAV

Konsolidering til statistiske formål inden for det samme nationale område

Postgirokontorer konsoliderer til statistiske formål alle deres kontorers aktiviteter (registreret kontor eller hovedkontor og/eller filialer), som er beliggende inden for samme medlemsstats geografiske område. Konsolidering til statistiske formål på tværs af nationale grænser må ikke foretages.

a)

Hvis et moderselskab og dets datterselskaber er postgirokontorer, som er beliggende i den samme medlemsstat, kan moderselskabet i den statistiske opgørelse konsolidere aktiviteterne i disse datterselskaber.

b)

Hvis et postgirokontor har filialer beliggende inden for de andre medlemsstater i euroområdet, skal det registrerede kontor eller hovedkontoret i en medlemsstat i euroområdet anse positioner i forhold til alle disse filialer som positioner i forhold til residenter i de øvrige medlemsstater i euroområdet. Tilsvarende skal en filial beliggende i en medlemsstat i euroområdet anse positioner i forhold til hovedkontoret eller det registrerede kontor eller i forhold til andre filialer inden for samme institution, som er beliggende inden for de øvrige medlemsstater i euroområdet, som positioner i forhold til residenter i de øvrige medlemsstater i euroområdet.

c)

Hvis et postgirokontor har filialer uden for medlemsstaterne i euroområdet, skal det registrerede kontor eller hovedkontoret i en medlemsstat i euroområdet anse positioner i forhold til alle disse filialer som positioner i forhold til residenter i resten af verden. Tilsvarende skal en filial beliggende i en medlemsstat i euroområdet anse positioner i forhold til det registrerede kontor eller hovedkontoret eller i forhold til andre filialer inden for samme institution, som er beliggende uden for medlemsstaterne i euroområdet, som positioner i forhold til residenter i resten af verden.

Definitioner af sektorer

ENS 2010 er udgangspunkt for sektorklassifikationen. Modparter til postgirokontorer beliggende inden for medlemsstaterne i euroområdet identificeres efter deres indenlandske sektoropdeling eller deres institutionelle klassifikation i overensstemmelse med listerne vedligeholdt af Den Europæiske Centralbank (ECB) til statistiske formål samt vejledningen til den statistiske klassifikation af modparter i ECB's »Monetary financial institutions and market statistics sector manual: Guidance for the statistical classification of customers«.

Tabel

Definitioner af sektorer

Sektor

Definition

MFI'er

MFI'er som defineret i artikel 1 i forordning (EU) nr. /2013 (ECB/2013/33). 1071Denne sektor består af nationale centralbanker, kreditinstitutter som defineret i henhold til EU-lovgivningen, pengemarkedsforeninger, andre finansielle selskaber, hvis aktiviteter består i at modtage indskud og/eller indlånslignende indskud fra andre institutionelle enheder end MFI'er og for egen regning, i hvert fald i økonomisk henseende, at yde lån og/eller foretage investeringer i værdipapirer, og udstedere af elektroniske penge, som hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling i form af udstedelse af elektroniske penge.

Offentlig forvaltning og service

Sektoren offentlig forvaltning og service (S.13) består af institutionelle enheder, som er ikke-markedsproducenter, hvis produktion er bestemt for individuelt og kollektivt forbrug, og som er finansieret af obligatoriske betalinger foretaget af enheder, der henhører under andre sektorer, og institutionelle enheder, der hovedsagelig beskæftiger sig med omfordeling af nationalindkomsten og -formuen (ENS 2010, 2.111 til 2.113)

Statslig forvaltning og service

Denne delsektor (S.1311) omfatter alle statslige administrative organer og andre centrale organer, hvis kompetenceområde normalt dækker hele det økonomiske område med undtagelse af forvaltning af sociale kasser og fonde (ENS 2010, 2.114)

Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau

Denne delsektor (S.1312) omfatter de former for offentlig forvaltning, der fungerer som separate institutionelle enheder, der udøver visse regeringsfunktioner, med undtagelse af forvaltning af sociale kasser og fonde, på et niveau under statslig forvaltning og service og over de forvaltnings- og serviceenheder, der eksisterer på kommunalt niveau (ENS 2010, 2.115)

Kommunal forvaltning og service

Denne delsektor (s.1313) omfatter de former for offentlig forvaltning, hvis kompetenceområde kun dækker et lokalt udsnit af det økonomiske område, med undtagelse af lokale afdelinger af sociale kasser og fonde (ENS 2010, 2.116)

Sociale kasser og fonde

Delsektoren sociale kasser og fonde (S.1314) omfatter institutionelle enheder på centralt, delstats- og lokalt niveau, hvis hovedaktivitet er at levere sociale ydelser, og som opfylder følgende to kriterier: a) visse grupper af befolkningen er ved lov eller administrative bestemmelser forpligtet til at være medlem af ordningen eller til at indbetale bidrag, og b) ansvaret for institutionens forvaltning, hvad angår indbetaling og godkendelse af bidrag og ydelser, påhviler den offentlige forvaltning og service, uafhængigt af dens rolle som tilsynsførende organ eller arbejdsgiver (ENS 2010, 2.117)

Investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger

Investeringsforeninger, som defineret i artikel 1 i forordning 1073(EU) nr. /2013 (ECB/2013/38) om statistik vedrørende investeringsforeningers aktiver og passiver. Denne delsektor består af alle kollektive investeringsinstitutter, undtagen pengemarkedsforeninger, som investerer i finansielle og/eller ikke-finansielle aktiver, for så vidt formålet er at investere kapital fra offentligheden

Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser + finansielle hjælpeenheder + koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere

Delsektoren andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser (S.125) omfatter alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling ved at indgå forpligtelser, undtagen i form af penge, indskud (eller indlånslignende indskud), aktier/andele i investeringsforeninger eller i tilknytning til forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier fra institutionelle enheder (ENS 2010, 2.86 til 2.94)

Delsektoren finansielle hjælpeenheder (S.126) består af alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig udfører aktiviteter, der er nært knyttet til finansiel formidling, men som ikke selv er finansielle formidlere. Denne delsektor omfatter også hovedsæder, hvis datterselskaber alle eller for størstedelens vedkommende er finansielle selskaber (ENS 2010, 2.95 til 2.97)

Delsektoren koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.127) omfatter alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, som hverken beskæftiger sig med finansiel formidling eller yder finansielle hjælpetjenester, forudsat at hovedparten af deres aktiver eller passiver ikke er genstand for transaktioner på frie markeder. Denne delsektor omfatter holdingselskaber, der ejer en kontrollerende andel af egenkapitalen i en gruppe datterselskaber, og hvis hovedaktivitet er at eje gruppen uden at yde andre tjenester til de virksomheder, som de ejer andele i, dvs. de forvalter eller leder ikke andre enheder (ENS 2010, 2.98 til 2.99)

Forsikringsselskaber

Delsektoren forsikringsselskaber (S.128) består af alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning af risici i puljer, hovedsagelig i form af direkte forsikring eller genforsikring (ENS 2010, 2.100 til 2.104)

Pensionskasser

Delsektoren pensionskasser (S.129) består af alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning af sociale risici og de forsikrede personers behov (socialforsikring) i puljer. Pensionskasser udbetaler i deres egenskab af socialforsikringsordninger pensionsindkomst og ofte ydelser ved død og invaliditet (ENS 2010, 2.105 til 2.110)

Ikke-finansielle selskaber

Sektoren ikke-finansielle selskaber (S.11) består af institutionelle enheder med status af selvstændige juridiske enheder og markedsproducenter, hvis hovedaktivitet er produktion af varer og ikke-finansielle tjenester. Sektoren omfatter desuden ikke-finansielle kvasi-selskaber (ENS 2010, 2.45 til 2.54)

Husholdninger + non-profit institutioner rettet mod husholdninger

Sektoren husholdninger (S.14) omfatter enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner både i deres egenskab af forbrugere og i deres egenskab af erhvervsdrivende, som producerer markedsmæssige varer og ikke-finansielle og finansielle tjenester (markedsproducenter), forudsat at produktionen af varer og tjenester ikke udøves af selvstændige enheder med status af kvasi-selskaber. Sektoren omfatter ligeledes enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner i deres egenskab af producenter af varer og ikke-finansielle tjenester udelukkende til eget brug. Sektoren husholdninger omfatter enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder, med undtagelse af enheder, der er etableret som kvasi-selskaber, og som er markedsproducenter (ENS 2010, 2.118 til 2.128)

Sektoren non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.15) omfatter non-profit institutioner, der er selvstændige juridiske enheder, som leverer varer og tjenester til husholdninger, og som er private ikke-markedsproducenter. Deres vigtigste tilgange stammer fra frivillige bidrag i form af penge eller naturalier fra husholdninger i deres egenskab af forbrugere, fra betalinger fra den offentlige forvaltning og service samt fra formueindkomst (ENS 2010, 2.129 til 2.130)

Definitioner af kategorier af instrumenter

1.

Nedenstående tabel giver en detaljeret standardbeskrivelse af de kategorier af instrumenter, som de nationale centralbanker skal omsætte til kategorier, der kan anvendes på nationalt niveau i henhold til denne forordning. Tabellen udgør ikke en liste over individuelle finansielle instrumenter, og beskrivelserne er ikke udtømmende. Definitionerne refererer til ENS 2010.

2.

Ved oprindelig løbetid, dvs. løbetid ved udstedelsen, forstås et finansielt instruments faste levetid, inden for hvilken det ikke kan indfries, f.eks. gældsværdipapirer, eller kun kan indfries mod en form for strafgebyr, f.eks. visse indskudsformer. Opsigelsesvarsel er tiden mellem det tidspunkt, hvor indehaver tilkendegiver sit ønske om at indfri instrumentet, og det tidspunkt, hvor indehaver får lov til at indfri instrumentet til kontanter uden at pådrage sig et strafgebyr. Finansielle instrumenter klassificeres udelukkende efter opsigelsesvarsel, når der ikke er nogen aftalt løbetid.

3.

Finansielle fordringer kan opdeles efter, om de er omsættelige eller ikke. En fordring er omsættelig, hvis ejendomsretten uden videre kan overdrages fra én enhed til en anden ved overgivelse eller endossement, eller — for finansielle derivaters vedkommende — hvis den kan modregnes. Alle finansielle instrumenter kan potentielt handles, men omsættelige instrumenter er direkte bestemt til at blive handlet på et reguleret marked eller »over-the-counter«; at de rent faktisk handles, er dog ikke en nødvendig betingelse for omsættelighed.

Detaljeret beskrivelse af kategorier af instrumenter i den aggregerede månedsbalance

KATEGORIER AF AKTIVER

Kategori

Beskrivelse af hovedtræk

1.

Kontantbeholdning

Beholdninger af euro- og udenlandske sedler og mønter i omløb, som normalt anvendes som betalingsmiddel

2.

Udlån

Beholdninger af finansielle aktiver, som oprettes, når en kreditor låner penge til en debitor uden noget tilgrundliggende dokument eller på basis af et ikke-omsætteligt dokument. Denne post omfatter desuden aktiver i form af indskud foretaget af rapporteringsenheder.

I denne post indgår:

a)

indskud som defineret under passivkategori 5

b)

uerholdelige udlån, som endnu ikke er tilbagebetalt eller afskrevet

Det samlede beløb for udlån, for hvilke tilbagebetaling er forfalden, eller som på anden måde er angivet som helt eller delvis misligholdt i overensstemmelse med definitionen på misligholdt udlån i artikel 178 i forordning (EU) nr. 575/2013.

c)

beholdninger af ikke-omsættelige værdipapirer

Beholdninger af gældsværdipapirer, som ikke er omsættelige og ikke handles på sekundære markeder.

d)

handlede udlån

Udlån, som reelt er blevet omsættelige, klassificeres under aktivposten »udlån«, forudsat at der ikke er beviser for handel på et sekundært marked. I modsat fald klassificeres de som gældsværdipapirer (kategori 3).

e)

efterstillede gældsforpligtelser i form af indskud eller udlån

Efterstillede gældsinstrumenter indebærer et efterstillet krav på den udstedende institution, som først kan realiseres, når alle tilgodehavender med højere status (f.eks. indskud/udlån) er dækket, hvilket giver dem nogle af de træk, som kendetegner ejerandele. Til statistiske formål behandles efterstillede gældsforpligtelser som enten »udlån« eller »gældsværdipapirer«, alt efter instrumentets art. Hvor postgirokontorers beholdninger af alle former for efterstillede gældsforpligtelser på nuværende tidspunkt identificeres som et enkelt tal til statistiske formål, klassificeres dette tal under aktivposten »gældsværdipapirer«, idet efterstillede gældsforpligtelser hovedsagelig består af værdipapirer snarere end lån.

f)

tilgodehavender i henhold til omvendte genkøbsforretninger eller værdipapirlån mod kontant sikkerhedsstillelse

Modposten til penge betalt for værdipapirer købt af rapporteringsenheder til en given kurs med en forpligtelse til at tilbagesælge samme eller tilsvarende værdipapirer til en forud fastsat kurs på en nærmere angivet fremtidig dato, eller værdipapirudlån mod kontant sikkerhedsstillelse.

Følgende post behandles ikke som udlån:

 

udlån ydet på forvaltningsbasis

 

Udlån ydet på forvaltningsbasis, dvs. forvaltningslån, er lån, der er optaget i en parts navn (herefter »trustee«) på vegne af tredjemand (herefter »beneficienten«). Til statistiske formål registreres forvaltningslån ikke på trustees balance, hvis beneficienten bevarer risici og indtjeningsmuligheder forbundet med ejerskabet til midlerne. Risici og indtjeningsmidler forbundet med ejerskabet forbliver hos beneficienten, hvor: a) beneficienten påtager sig kreditrisikoen for lånet, dvs. trustee er kun ansvarlig for den administrative forvaltning af lånet, eller b) beneficientens investering er garanteret mod tab, ifald trustee går i likvidation, dvs. forvaltningslånet indgår ikke i de af trustees aktiver, som kan udloddes i tilfælde af konkurs.

3.

Gældsværdipapirer

Beholdninger af gældsværdipapirer, som er omsættelige finansielle instrumenter, der tjener som gældsbevis, normalt handles på sekundære markeder eller kan modregnes på markedet, og som ikke giver indehaver nogen ejendomsret over den udstedende institution.

I denne post indgår:

a)

beholdninger af værdipapirer, som giver indehaver fuld og ubetinget ret til et fast eller ved aftale fastsat afkast i form af kuponbetalinger og/eller en fastlagt sum på en given dato eller datoer eller regnet fra en dato, der er defineret på udstedelsestidspunktet

b)

udlån, der er blevet omsættelige på et reguleret marked, dvs. handlede udlån, forudsat at der er beviser for handel på et sekundært marked, herunder market makers, og hyppige noteringer af det finansielle aktiv, således som det f.eks. fremgår af marginalerne mellem købs- og salgskurser. I modsat fald klassificeres de under aktivposten »udlån« (jf. desuden »handlede udlån« i kategori 2d)

c)

efterstillede gældsforpligtelser i form af gældsværdipapirer (se også »efterstillede gældsforpligtelser i form af indskud eller udlån« i kategori 2e).

Værdipapirer, som er udlånt under værdipapirudlånstransaktioner eller solgt under en genkøbsforretning, bevares på den oprindelige ejers balance (og bogføres ikke på den midlertidige indehavers balance), hvis der foreligger en fast aftale om tilbageførsel af transaktionen og ikke kun en mulighed herfor. Hvis den midlertidige erhverver sælger de modtagne værdipapirer, skal salget bogføres som en egentlig værdipapirhandel og optræde på den midlertidige erhververs balance som en negativ position i værdipapirporteføljen.

3a./3b.

Gældsværdipapirer med oprindelig løbetid på op til og med 1 år/over 1 år og op til og med 2 år

Disse poster omfatter:

a)

beholdninger af omsættelige gældsværdipapirer med oprindelig løbetid på op til og med 1 år/over 1 år og op til og med 2 år

b)

udlån, der er blevet omsættelige på et reguleret marked, dvs. handlede udlån, der klassificeres som gældsværdipapirer, med en oprindelig løbetid på op til og med 1 år/over 1 år og op til og med 2 år

c)

efterstillede gældsforpligtelser i form af gældsværdipapirer med en oprindelig løbetid på op til og med 1 år/over 1 år og op til og med 2 år

4.

Aktier/andele i pengemarkedsforeninger

Denne aktivpost omfatter beholdninger af aktier/andele i pengemarkedsforeninger (jf. definitionen i forordning 1071(EU) nr. /2013 (ECB/2013/33), bilag I, del 1, afsnit 2.


KATEGORIER AF PASSIVER

Kategori

Beskrivelse af hovedtræk

5.

Indskud

Beløb (indskud m.m.), som rapporteringsenhederne skylder kreditorer, og som opfylder de karakteristika, der er beskrevet i bilag I, del 1, afsnit 1, i forordning (EU) nr. /2013 (ECB/2013/33). I rapporteringsordningen 1071er denne kategori opdelt i indskud på anfordring, tidsindskud, og indskud med opsigelsesvarsel

a)

indskud og lån

»Indskud« omfatter også »lån« i form af postgirokontorers forpligtelser. Begrebsmæssigt repræsenterer udlån beløb, som er modtaget af postgirokontorer, men ikke struktureret som »indskud«. ENS 2010's sondring mellem »lån« og »indskud« tager udgangspunkt i den part, der er initiativtager. Hvis det er låntager, er der således tale om et lån, og hvis det er långiver, er der tale om et indskud. Inden for rapporteringsordningen optræder »lån« ikke som en særskilt kategori på balancens passivside. Saldi, der betragtes som »lån«, klassificeres i stedet uden skelnen under posten »indskud«, medmindre de er repræsenteret ved omsættelige instrumenter. Dette stemmer overens med ovenstående definition af »indskud«. Lån til postgirokontorer, der er klassificeret som »indskud«, opdeles i overensstemmelse med kravene i rapporteringsordningen (dvs. efter sektor, instrument, valuta og løbetid). Syndikerede lån modtaget af rapporteringsenheder henhører under denne kategori.

b)

ikke-omsættelige gældsinstrumenter

Ikke-omsættelige gældsinstrumenter udstedt af rapporteringsenheder klassificeres generelt som »indskud«. Ikke-omsættelige instrumenter udstedt af rapporteringsenheder, som bliver omsættelige på et senere tidspunkt, og som kan handles på et sekundært marked, bør omklassificeres som »gældsværdipapirer«.

c)

marginindskud

Marginindskud (marginer) i henhold til en derivataftale bør klassificeres som »indskud«, hvis de repræsenterer kontant sikkerhedsstillelse, der er deponeret hos postgirokontoret, ejendomsretten tilhører deponenten og er betalbare, når aftalen lukkes. I princippet bør marginer, der modtages af rapporteringsenheden, kun klassificeres som »indskud«, for så vidt postgirokontoret modtager midler, som er til fri rådighed til videreudlån. Hvor en del af den margin, som postgirokontoret har modtaget, skal overføres til en anden deltager på markedet for derivater, f.eks. en clearingcentral, bør i princippet kun den del, som postgirokontoret bevarer rådighed over, klassificeres som »indskud«. Den gældende komplicerede markedspraksis kan gøre det vanskeligt at identificere de marginer, som reelt skal tilbagebetales, idet forskellige typer af marginer er opført uden nærmere angivelse på samme konto, eller de marginer, som indebærer midler for postgirokontoret til videreudlån. I disse tilfælde kan disse marginer klassificeres under »øvrige passiver« eller »indskud«.

d)

øremærkede saldi

Ifølge national praksis klassificeres »øremærkede saldi« i forbindelse med f.eks. leasingkontrakter som indlån under »tidsindskud« eller »indskud med opsigelsesvarsel«, afhængigt af den underliggende kontrakts løbetid/vilkår.

Følgende post behandles ikke som et indskud:

Midler (indskud), der er modtaget på forvaltningsbasis, registreres ikke på postgirokontorers statistiske balance (jf. »lån ydet på forvaltningsbasis« under kategori 2).

5.1.

Indskud på anfordring

Indskud, der kan omsættes til rede penge, og/eller som er transferable på anfordring ved check, bankoverførsel, debitering eller på anden måde uden væsentlig forsinkelse, begrænsning eller strafgebyr. I denne post indgår:

a)

saldi (rentebærende eller ikke-rentebærende), som er umiddelbart omsættelige til rede penge på anfordring eller inden forretningstids ophør dagen efter den dag, hvor anfordringen blev givet, uden betydelige strafgebyrer eller begrænsninger, men som ikke er transferable

b)

saldi (rentebærende eller ikke-rentebærende) som udgør forudbetalte beløb i forbindelse med »hardware-baserede« eller »software-baserede« elektroniske penge, f.eks. forudbetalte kort

c)

lån, som skal tilbagebetales inden forretningstids ophør dagen efter den dag, hvor lånet blev ydet.

5.2.

Tidsindskud

Ikke-transferable indskud, som ikke kan omsættes til rede penge inden den aftalte forfaldsdag, eller som kun kan omsættes til rede penge inden denne dag mod, at indehaver pålægges en form for strafgebyr. Denne post omfatter også administrativt regulerede opsparingsindskud, hvor løbetidskriteriet ikke er relevant. Disse bør klassificeres i løbetidskategorien »over 2 år«. Finansielle produkter med vilkår om forlængelse (»roll-over«) skal klassificeres efter den korteste løbetid. Selv om tidsindskud kan indeholde mulighed for førtidig indfrielse efter forudgående varsel eller kan hæves på anfordring mod betaling af visse strafgebyrer, anses disse egenskaber ikke for relevante for så vidt angår klassificeringen.

5.2a./5.2b.

Tidsindskud med løbetid på op til og med 1 år/over 1 år og op til og med 2 år

Disse poster omfatter for alle løbetidsopdelinger:

a)

saldi med fast løbetid på op til og med 1 år/over 1 år og op til og med 2 år, som er ikke-transferable, og som ikke kan omsættes til rede penge før udløbstidspunktet

b)

saldi med fast løbetid på op til og med 1 år/over 1 år og op til og med 2 år, som er ikke-transferable, men som kan indfries førtidigt efter forudgående varsel. Hvis der er afgivet opsigelsesvarsel, bør disse saldi klassificeres under 5.3a

c)

saldi med fast løbetid på op til og med 1 år/over 1 år og op til og med 2 år, som er ikke-transferable, men som kan hæves på anfordring mod betaling af visse strafgebyrer

d)

marginbetalinger under derivataftaler, som realiseres inden for 1 år/mellem 1 og 2 år, i form af kontanter, der stilles som sikkerhed til afdækning af kreditrisikoen, men som fortsat er i indskyders eje og skal tilbagebetales til indskyder ved aftalen lukkes

e)

på basis af et ikke-omsætteligt dokument eller uden noget tilgrundliggende dokument, med en oprindelig løbetid på til og med 1 år/over 1 år og op til og med 2 år

f)

ikke-omsættelige gældsværdipapirer udstedt af postgirokontorer med oprindelig løbetid på op til og med 1 år/over 1 år og op til og med 2 år

g)

efterstillede gældsforpligtelser påtaget af postgirokontorer i form af indskud eller lån med en oprindelig løbetid på op til og med 1 år/over 1 år og op til og med 2 år

5.3.

Indskud med opsigelsesvarsel

Ikke-transferable indskud uden aftalt løbetid, som ikke kan omsættes til rede penge uden forudgående varsel, og som ikke inden udløb af dette opsigelsesvarsel kan omsættes til rede penge, eller hvor dette kun er muligt mod betaling af et strafgebyr. Omfattet heraf er indskud, som, selv om de måske juridisk set kan hæves på anfordring, ville blive pålagt strafgebyrer og begrænsninger i henhold til national praksis (klassificeret i løbetidskategorien »op til og med 3 måneder«), samt investeringskonti uden opsigelsesvarsel eller aftalt løbetid, men som indeholder begrænsninger i hæveadgangen (klassificeret i løbetidskategorien »over 3 måneder«)

5.3a

Indskud med opsigelsesvarsel på op til og med 3 måneder

I denne post indgår:

a)

saldi uden fast løbetid, som kun kan hæves med et opsigelsesvarsel på op til og med 3 måneder. Hvis der kan ske indfrielse inden denne periode (eller de kan indfries på anfordring), indebærer det betaling af et strafgebyr, og

b)

ikke-transferable saldi med en fast løbetid, som er omfattet af et varsel på under 3 måneder om førtidig indfrielse.

Indskud med opsigelsesvarsel på op til og med 3 måneder omfatter desuden ikke-transferable opsparingsindskud og andre former for private indskud, som, selv om de juridisk set kan hæves på anfordring, bliver pålagt betydelige strafgebyrer.


BILAG III

MINDSTESTANDARDER, DER SKAL ANVENDES AF DEN FAKTISKE RAPPORTERINGSPOPULATION

Rapporteringsenhederne skal opfylde følgende mindstestandarder for at overholde Den Europæiske Centralbanks (ECB) statistiske rapporteringskrav.

1.

Mindstestandarder for overførsel:

a)

Rapporteringen skal være rettidig og finde sted inden for tidsfristerne fastsat af den relevante nationale centralbank.

b)

Statistiske rapporter skal foreligge i den udformning og det format, som den relevante nationale centralbank har fastsat i de tekniske rapporteringskrav.

c)

Der skal være anført kontaktpersoner hos rapporteringsenheden.

d)

De tekniske specifikationer for overførsel af data til den relevante nationale centralbank skal følges.

2.

Mindstestandarder for nøjagtighed:

a)

Den statistiske information skal være korrekt: Alle lineære betingelser skal være overholdt (f.eks. skal aktiver og passiver være afstemt, og addition af subtotaler skal give den samlede total).

b)

Rapporteringsenhederne skal kunne tilvejebringe oplysninger om den udvikling, som fremgår af de afgivne data.

c)

Den statistiske information skal være fuldstændig og må ikke indeholde vedvarende og strukturelle mangler. Mangler skal angives, forklares over for den relevante nationale centralbank og om fornødent udbedres hurtigst muligt.

d)

Rapporteringsenhederne skal følge de dimensioner, afrundingsprincipper og decimaler, som den relevante nationale centralbank har fastsat for den tekniske overførsel af dataene.

3.

Mindstestandarder for begrebsmæssig overensstemmelse:

a)

Den statistiske information skal overholde de definitioner og klassifikationer, der er indeholdt i denne forordning.

b)

I tilfælde af afvigelser fra disse definitioner og klassifikationer skal rapporteringsenhederne regelmæssigt overvåge og kvantificere forskellen mellem den anvendte metode og den i denne forordning indeholdte metode.

c)

Rapporteringsenhederne skal være i stand til at redegøre for mangler i de overførte data sammenholdt med tallene for de foregående perioder.

4.

Mindstestandarder for revisioner

Revisionspolitikken og -procedurerne fastlagt af ECB og den relevante nationale centralbank skal overholdes. Revisioner, som afviger fra normale revisioner, skal ledsages af forklarende noter.


BILAG IV

Sammenligningstabel

Forordning (EF) nr. 1027/2006 (ECB/2006/8)

Denne forordning

Artikel 1-3

Artikel 1-3

Artikel 4

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 6

Artikel 7

Artikel 8

Artikel 9

Artikel 7

Artikel 10

Bilag I

Bilag I


7.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/107


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 1075/2013

af 18. oktober 2013

om statistik over aktiver og passiver hos financial vehicle corporations, der deltager i securitisationstransaktioner

(omarbejdning)

(ECB/2013/40)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (1), særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 4,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Da Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 24/2009 af 19. december 2008 om statistik over aktiver og passiver hos financial vehicle corporations, der deltager i securitisationstransaktioner (ECB/2008/30) (2) skal ændres på væsentlige punkter, navnlig i lyset af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (3) bør den omarbejdes af hensyn til klarhed.

(2)

I henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2533/98 har Den Europæiske Centralbank (ECB), med henblik på opfyldelse af sine statistiske rapporteringskrav, ret til, assisteret af de nationale centralbanker, at indsamle statistisk information inden for grænserne af referencerapporteringspopulationen og af, hvad der er nødvendigt for at udføre Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB) opgaver. Det følger af artikel 2, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 2533/98, at kreditformidlende selskaber, der deltager i securitisationstransaktioner (herefter »FVC'er«), indgår i referencerapporteringspopulationen, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde ECB's statistiske rapporteringskrav inden for bl.a. finans- og valutastatistikker. I henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 2533/98 skal ECB desuden specificere den faktiske rapporteringspopulation inden for grænserne af referencerapporteringspopulationen og kan helt eller delvist fritage nærmere angivne klasser af rapporteringsenheder fra sine statistiske rapporteringskrav.

(3)

Formålet med at indsamle data fra FVC'er er at give ECB et fyldestgørende statistisk billede af de finansielle aktiviteter i FVC-delsektoren i de medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »medlemsstaterne i euroområdet«), der betragtes som ét økonomisk område.

(4)

Som følge af de tætte forbindelser, der består mellem FVC'ernes securitisationsaktiviteter og monetære finansielle institutioner (MFI'er), er det nødvendigt med en konsekvent, supplerende og integreret indberetning fra FVC'er og MFI'er. Den statistiske information, der tilvejebringes i overensstemmelse med denne forordning, hænger derfor sammen med den information, som MFI'erne skal indberette om securitiserede udlån i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1071/2013 af 24. september 2013 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (ECB/2013/33) (4).

(5)

Den integrerede indberetning for FVC'er og MFI'er og de undtagelser, der er fastsat i denne forordning, har til formål at minimere rapporteringsbyrden for rapporteringsenhederne og at undgå overlapninger i FVC'ernes og MFI'ernes indberetning af statistisk information.

(6)

De nationale centralbanker har ret til at fritage FVC'er fra statistiske rapporteringskrav, der vil medføre urimeligt høje omkostninger i forhold til værdien af den statistiske information.

(7)

Til trods for at forordninger, som ECB har vedtaget i henhold til artikel 34.1 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«), ikke medfører nogen rettigheder eller pålægger nogen forpligtelser i forhold til medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (herefter »medlemsstater uden for euroområdet«), gælder ESCB-statuttens artikel 5 for både medlemsstater i euroområdet og medlemsstater uden for euroområdet. Betragtning 17 i forordning (EF) nr. 2533/98 henviser til det faktum, at ESCB-statuttens artikel 5, sammen med artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, indebærer en forpligtelse til, at medlemsstater uden for euroområdet på nationalt plan udformer og gennemfører alle de foranstaltninger, som de finder passende for at gennemføre indsamlingen af de statistiske oplysninger, der er nødvendige for at opfylde ECB's statistiske rapporteringskrav, og de rettidige forberedelser på statistikområdet, for at de kan blive medlemsstater i euroområdet.

(8)

Standarderne for beskyttelse og anvendelse af fortrolig statistisk information, som fastsat i artikel 8 i forordning (EF) nr. 2533/98, finder anvendelse.

(9)

I medfør af artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2533/98 kan ECB pålægge rapporteringsenheder, som ikke opfylder de statistiske rapporteringskrav fastsat i ECB's forordninger eller afgørelser, sanktioner —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»FVC« (financial vehicle corporation): en virksomhed, som udføres i medfør af national lovgivning eller EU-retten i henhold til en af følgende:

i)

aftaleretten som puljemidler administreret af administrationsselskaber

ii)

lovgivningen om investeringsfonde

iii)

selskabslovgivningen som et aktieselskab eller anpartsselskab

iv)

en anden tilsvarende ordning,

og hvis primære aktivitet opfylder følgende to kriterier:

a)

den har til hensigt at udføre eller udfører en eller flere securitisationstransaktioner og dens struktur har til formål at isolere virksomhedens betalingsforpligtelser fra den oprindelige udsteders eller forsikringsselskabets eller genforsikringsselskabets betalingsforpligtelser, og

b)

den udsteder eller har til hensigt at udstede gældsværdipapirer, andre gældsinstrumenter, securitisationsfondsbeviser og/eller finansielle derivater (herefter »finansieringsinstrumenterne«) og/eller har eller kan have den retlige eller økonomiske ejendomsret til aktiver, der ligger til grund for udstedelsen af de finansieringsinstrumenter, der tilbydes til salg til offentligheden eller sælges på grundlag af private placeringer.

Denne definition omfatter ikke:

a)

monetære finansielle institutioner (MFI'er) som defineret i artikel 1 i forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33)

b)

investeringsforeninger som defineret i artikel 1 i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1073/2013 af 18. oktober 2013 om statistik vedrørende investeringsforeningers aktiver og passiver (ECB/2013/38) (5)

c)

forsikrings- og genforsikringsselskaber som defineret i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (6)

d)

forvaltere af alternative investeringsforeninger, som forvalter og/eller markedsfører investeringsforeninger som defineret i artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (7), og som er omfattet af direktiv 2011/61/EU i overensstemmelse med direktivets artikel 2

2)

»securitisation«: en transaktion eller ordning, hvorved en enhed, der er adskilt fra den oprindelige udsteder eller forsikrings- eller genforsikringsselskabet, og som er oprettet med det formål eller tjener formålet med transaktionen eller ordningen, udsteder finansieringsinstrumenter til investorer, og et eller flere følgende tilfælde finder sted:

a)

et aktiv eller en pulje af aktiver, eller en del heraf, overdrages til en enhed, der er adskilt fra den oprindelige udsteder, og som er oprettet med det formål eller tjener formålet med transaktionen eller ordningen, enten ved overdragelse af ejendomsret til eller ejerinteresse i disse aktiver fra den oprindelige udsteder eller gennem indirekte deltagelse

b)

kreditrisikoen ved et aktiv eller en pulje af aktiver eller en del heraf overføres ved brug af kreditderivater, garantier eller en tilsvarende ordning til investorerne i finansieringsinstrumenterne udstedt af en enhed, der er adskilt fra den oprindelige udsteder, og som er oprettet med det formål eller tjener formålet med transaktionen eller ordningen

c)

forsikringsrisici overføres fra et forsikrings- eller genforsikringsselskab til en adskilt enhed, som er oprettet med det formål eller tjener formålet med transaktionen eller ordningen, hvorved enheden finansierer sin dækning af sådanne risici udelukkende ved udstedelsen af finansieringsinstrumenter, og tilbagebetalingsrettighederne for investorerne i disse finansieringsinstrumenter er efterstillet de genforsikringsforpligtelser, der gælder for enheden.

Hvor sådanne finansieringsinstrumenter udstedes, repræsenterer de ikke den oprindelige udsteders eller forsikrings- eller genforsikringsselskabets betalingsforpligtelser.

3)

»oprindelig udsteder«: overdrageren af et aktiv eller en pulje af aktiver og/eller kreditrisikoen ved aktivet eller puljen af aktiver til securitisationsstrukturen

4)

»rapporteringsenhed«: har samme betydning som defineret i artikel 1 i forordning (EF) nr. 2533/98

5)

»resident«: har samme betydning som defineret i artikel 1 i forordning (EF) nr. 2533/98. I denne forordning skal en juridisk enhed, hvis den ikke har nogen fysisk egenskab, bestemmes ved det økonomiske territorium, i henhold til hvis lovgivning den er registreret. Hvis enheden ikke er registreret, anvendes i stedet for dens lovmæssige beliggenhed som kriterium, dvs. det land, hvis retssystem regulerer enhedens oprettelse og fortsatte beståen

6)

»relevant national centralbank«: den nationale centralbank i den medlemsstat i euroområdet, hvor den pågældende FVC er resident

7)

»optage virksomhed«: enhver aktivitet, herunder forberedende foranstaltninger i forbindelse med securitisation, bortset fra oprettelsen af en enhed, der ikke forventes at påbegynde securitisationsaktiviteten inden for de næste seks måneder. Enhver aktivitet foretaget af FVC'en, efter at securitisationsaktiviteten bliver forudseelig, betyder at optage virksomhed.

Artikel 2

Rapporteringspopulation

1.   Referencerapporteringspopulationen udgøres af FVC'er, som er residenter i en medlemsstat i euroområdet. Referencerapporteringspopulationen er omfattet af forpligtelsen, som er fastsat i artikel 3, stk. 2.

2.   Den faktiske rapporteringspopulation består af referencerapporteringspopulationen, bortset fra de FVC'er, der er fuldt ud fritaget fra de statistiske rapporteringskrav i henhold til artikel 5, stk. 1, litra c). Den faktiske rapporteringspopulation er underlagt de statistiske rapporteringskrav, som er fastsat i artikel 4, med forbehold for de undtagelser, som er fastsat i artikel 5. De FVC'er, der har pligt til at indberette deres årsregnskab i henhold til artikel 5, stk. 3, eller som er underlagt ad hoc-rapporteringsforpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 5, udgør også en del af den faktiske rapporteringspopulation.

3.   Hvis en FVC ikke har status som juridisk person i henhold til national lov, anses de personer, som i henhold til loven har ret til at repræsentere FVC'en, eller såfremt der ikke findes en formaliseret repræsentation, de personer, som i henhold til den gældende nationale lov er ansvarlige for FVC'ens handlinger, for at være rapporteringsenheder i henhold til denne forordning.

Artikel 3

Liste over FVC’er til statistiske formål

1.   Direktionen opretter og vedligeholder til statistiske formål en liste over de FVC'er, der udgør referencerapporteringspopulationen som omhandlet i denne forordning. FVC'erne indsender de data til de nationale centralbanker, som de nationale centralbanker kræver i henhold til retningslinje ECB/2007/9 af 1. august 2007 om monetær statistik og statistik over finansielle institutioner og markeder (8). De nationale centralbanker og ECB stiller denne liste og opdateringer heraf til rådighed på en hensigtsmæssig måde, herunder ad elektronisk vej, via internettet eller, på forespørgsel fra vedkommende rapporteringsenhed, i papirform.

2.   En FVC skal informere den relevante nationale centralbank om sin eksistens senest en uge fra den dato, hvor FVC'en har optaget virksomhed, uanset om den forventer at være underlagt statistiske rapporteringskrav i henhold til denne forordning.

3.   Hvis den senest tilgængelige elektroniske version af listen i henhold til stk. 1 er ukorrekt, pålægger ECB ikke sanktioner over for en rapporteringsenhed, som ikke har opfyldt sine statistiske rapporteringskrav korrekt, for så vidt som den har opfyldt kravet i stk. 2, og rapporteringsenheden har henholdt sig til listen i god tro.

Artikel 4

Kvartalsvise statistiske rapporteringskrav og rapporteringsregler

1.   Den faktiske rapporteringspopulation skal til den relevante nationale centralbank en gang i kvartalet indberette data om udestående beløb, finansielle transaktioner og af-/nedskrivninger af FVC'ers aktiver og passiver i overensstemmelse med bilag I og II.

2.   De nationale centralbanker kan indsamle den statistiske information om værdipapirer, der er udstedt og indehaves af FVC'er, som kræves for at opfylde de statistiske rapporteringskrav i henhold til stk. 1, værdipapir-for-værdipapir, såfremt de i stk. 1 omhandlede data kan udledes på grundlag af mindstestandarderne for statistik som angivet i bilag III. Med forbehold af de krav vedrørende tidsfrister, som er fastsat i artikel 6, kan de nationale centralbanker kræve, at der indberettes data, værdipapir-for-værdipapir, om finansielle transaktioner i gældsværdipapirer, der indehaves af FVC'er, ifølge en af de metoder, som er opstillet i bilag I, del 1, afsnit 2, i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1011/2012 (ECB/2012/24) (9).

3.   Med forbehold for de rapporteringsregler, der er fastsat i bilag II, skal alle FVC'ernes aktiver og passiver indberettes i henhold til denne forordning i overensstemmelse med de rapporteringsregler, der er fastsat i den relevante nationale lovgivning til gennemførelse af Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (10). Regnskabsreglerne i den relevante nationale lovgivning til gennemførelse af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer (11) finder anvendelse på FVC'er, der ikke er omfattet af den nationale lovgivning til gennemførelse af direktiv 86/635/EØF. Andre relevante nationale eller internationale regnskabsstandarder eller regnskabspraksis finder anvendelse på FVC'er, som ikke er omfattet af den nationale lovgivning til gennemførelse af disse direktiver.

4.   I de tilfælde, hvor det i henhold til stk. 3 kræves, at indberetningen af instrumenter sker til markedsværdi, kan de nationale centralbanker fritage FVC'er fra forpligtelsen til at indberette disse instrumenter til markedsværdi, hvis dette medfører urimeligt høje omkostninger for FVC'en. I så fald skal FVC'erne anvende den samme værdiansættelse, som anvendes i forbindelse med investorrapportering.

5.   I det tilfælde, hvor de foreliggende data i henhold til den nationale markedspraksis vedrører en bestemt dato i et kvartal, kan de nationale centralbanker tillade rapporteringsenhederne at indberette disse kvartalsvise data i stedet, hvis dataene er sammenlignelige, og hvis der tages højde for betydelige transaktioner, som foretages mellem denne dato og kvartalets udløb.

6.   I stedet for at indberette de data om finansielle transaktioner, som er omhandlet i stk. 1, kan rapporteringsenheder efter aftale med den relevante nationale centralbank fremsende justeringer for værdiændringer og andre mængdeændringer, som gør det muligt for den nationale centralbank at udlede finansielle transaktioner.

7.   I stedet for at indberette de data om af-/nedskrivninger, som er omhandlet i stk. 1, kan en rapporteringsenhed efter aftale med den relevante nationale centralbank fremsende andre data, som gør det muligt for den nationale centralbank at udlede de krævede data om af-/nedskrivninger.

Artikel 5

Undtagelser

1.   De nationale centralbanker kan indrømme undtagelser fra de statistiske rapporteringskrav i artikel 4 som følger:

a)

For lån, som er ydet af MFI'er i euroområdet og opdelt efter løbetid, sektor og debitors hjemsted, og hvor MFI'erne fortsat servicerer de securitiserede udlån som omhandlet i forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33), kan de nationale centralbanker indrømme FVC’erne undtagelse fra forpligtelsen til at indberette data om disse udlån. Forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33) indeholder bestemmelser om indberetning af disse data.

b)

De nationale centralbanker kan undtage FVC'er fra alle de statistiske rapporteringskrav, der fremgår af bilag I, bortset fra forpligtelsen til en gang hvert kvartal at indberette data om udestående beløb ultimo kvartalet for de samlede aktiver, forudsat at de FVC'er, der bidrager til de kvartalsvis aggregerede aktiver, repræsenterer mindst 95 % af FVC'ernes samlede aktiver i henseende til udestående beløb i hver enkelt medlemsstat i euroområdet. De nationale centralbanker undersøger i god tid, at denne betingelse er overholdt, således at en undtagelse om nødvendigt kan indrømmes eller trækkes tilbage med virkning fra starten af hvert kalenderår.

c)

Såfremt de i artikel 4 nævnte data kan udledes i overensstemmelse med mindstestandarderne for statistik, som defineret i bilag III, fra andre statistiske, offentlige eller tilsynsmæssige datakilder, og uden at berøre litra a) og b), kan de nationale centralbanker efter høring af ECB helt eller delvist fritage rapporteringsenhederne fra de statistiske rapporteringskrav i bilag I.

2.   FVC'erne kan efter forudgående samtykke fra den relevante nationale centralbank vælge ikke at gøre brug af undtagelserne i stk. 1 og i stedet opfylde alle statistiske rapporteringskrav i artikel 4.

3.   FVC'er, som gør brug af en undtagelse, som omhandlet i stk. 1, litra c), skal forelægge deres årsregnskab for den relevante nationale centralbank, hvis det ikke er tilgængeligt via offentlige kilder, senest seks måneder efter udløbet af referenceperioden eller snarest muligt herefter i overensstemmelse med den gældende nationale retspraksis i den medlemsstat, hvor FVC'en er resident. Den relevante nationale centralbank underretter de FVC'er, som er omfattet af dette rapporteringskrav.

4.   Den relevante nationale centralbank tilbagekalder den undtagelse, som er fastsat i stk. 1, litra c), hvis data af en statistisk standard, som svarer til den, der foreskrives i denne forordning, ikke er blevet gjort tilgængelige i rette tid for den relevante nationale centralbank i tre på hinanden følgende rapporteringsperioder, uanset hvilken fejl der måtte kunne tilskrives den pågældende FVC. FVC'erne skal påbegynde indberetningen af data, som fastsat i artikel 4, senest tre måneder efter den dato, hvor den relevante nationale centralbank har underrettet rapporteringsenhederne om, at undtagelsen er blevet tilbagekaldt.

5.   For så vidt andet ikke er fastsat i stk. 3, kan de nationale centralbanker for at opfylde kravene i denne forordning, pålægge FVC'er, som er blevet indrømmet undtagelse som omhandlet i stk. 1, litra c), statistiske ad hoc-rapporteringskrav. FVC'erne indberetter den ønskede information på ad hoc-basis senest 15 arbejdsdage efter at have modtaget en anmodning herom fra den relevante nationale centralbank.

Artikel 6

Tidsfrister

De nationale centralbanker indberetter de kvartalsvise aggregerede aktiver og passiver, som dækker positionerne for residente FVC'er, senest inden forretningstids ophør den 28. arbejdsdag efter udgangen af det kvartal, som dataene vedrører. De nationale centralbanker fastsætter tidsfristerne for modtagelse af data fra rapporteringsenhederne.

Artikel 7

Mindstestandarder og nationale rapporteringssystemer

1.   Rapporteringsenhederne skal efterleve de statistiske rapporteringskrav, som de er underlagt i henhold til de mindstestandarder for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner, som er fastsat i bilag III.

2.   De nationale centralbanker definerer og indfører de rapporteringssystemer, som den faktiske rapporteringspopulation skal anvende i overensstemmelse med nationale krav. De nationale centralbanker sikrer, at rapporteringssystemerne tilvejebringer de krævede statistiske informationer og giver mulighed for nøje at kontrollere begrebsmæssig overensstemmelse samt overholdelse af de mindstestandarder for overførsel, nøjagtighed og revisioner, som er fastsat i bilag III.

Artikel 8

Verifikation og tvungen indsamling

De nationale centralbanker udøver retten til at verificere eller foretage tvungen indsamling af de informationer, som rapporteringsenhederne skal tilvejebringe i henhold til denne forordning, uden at det berører ECB's ret til selv at udøve disse rettigheder. De nationale centralbanker udøver navnlig denne ret, når en institution i den faktiske rapporteringspopulation ikke opfylder mindstestandarderne for overførsel, nøjagtighed samt begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner som fastlagt i bilag III.

Artikel 9

Første indberetning

1.   Første indberetning indledes med kvartalsdata for fjerde kvartal 2014.

2.   FVC'er, der optager virksomhed efter den 31. december 2014, skal ved den første indberetning af data indberette kvartalsvise data, der går tilbage til påbegyndelsen af securitisationsaktiviteten.

3.   FVC'er, der optager virksomhed, før euroen indføres i deres medlemsstat, efter den 31. december 2014, skal ved den første dataindberetning indberette kvartalsvise data fra den referenceperiode, hvori medlemsstaten indførte euroen. For den referenceperiode, hvori medlemsstaten indførte euroen, indberetter FVC'en kun udestående beløb.

Artikel 10

Ophævelse

1.   Forordning (EF) nr. 24/2009 (ECB/2008/30) ophæves med virkning fra den 1. januar 2015.

2.   Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til denne forordning.

Artikel 11

Afsluttende bestemmelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den er gældende fra den 1. januar 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 18. oktober 2013.

For ECB's Styrelsesråd

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

(2)  EUT L 15 af 20.1.2009, s. 1.

(3)  EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1.

(4)  Se side 1 i denne EUT.

(5)  Se side 73 i denne EUT.

(6)  EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1.

(7)  EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1.

(8)  EUT L 341 af 27.12.2007, s. 1.

(9)  EUT L 305 af 1.11.2012, s. 6.

(10)  EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1.

(11)  EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.


BILAG I

STATISTISKE RAPPORTERINGSKRAV

Image

Image


BILAG II

DEFINITIONER

DEL 1

Definitioner af instrumentkategorier

1.

Denne tabel indeholder en detaljeret standardbeskrivelse af de kategorier af instrumenter, som de nationale centralbanker skal omsætte til nationale kategorier i henhold til denne forordning. Tabellen udgør ikke en liste over individuelle finansielle instrumenter, og beskrivelserne er ikke udtømmende. Definitionerne refererer til det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (herefter »ENS 2010«), som er fastlagt ved forordning (EU) nr. 549/2013.

2.

For nogle af instrumentkategorierne kræves opdelinger efter løbetid. Opdelingerne vedrører oprindelig løbetid, dvs. løbetid ved udstedelsen, som er et finansielt instruments faste levetid, inden for hvilken det ikke kan indfries, f.eks. gældsværdipapirer, eller kun kan indfries mod en form for strafgebyr, f.eks. visse indskudsformer.

3.

Finansielle fordringer kan opdeles efter, om de er omsættelige eller ikke. En fordring er omsættelig, hvis ejendomsretten uden videre kan overdrages fra én enhed til en anden ved overgivelse eller endossement, eller — for finansielle derivaters vedkommende — hvis den kan modregnes. Alle finansielle instrumenter kan potentielt handles, men omsættelige instrumenter er direkte bestemt til at blive handlet på et reguleret marked eller »over-the-counter«; at de rent faktisk handles, er dog ikke en nødvendig betingelse for omsættelighed.

4.

Alle finansielle aktiver og passiver skal indberettes på bruttobasis, dvs. de finansielle aktiver må ikke indberettes med fradrag af de finansielle passiver.

Tabel A

Definitioner af instrumentkategorier af FVC'ers aktiver og passiver

KATEGORIER AF AKTIVER

Kategori

Beskrivelse af hovedtræk

1.

Indskud og lånetilgodehavender

I rapporteringsordningen består denne post af midler udlånt af FVC'er til låntagere på basis af et ikke-omsætteligt dokument eller uden noget tilgrundliggende dokument.

Den omfatter følgende poster:

indskud foretaget af FVC'en, f.eks. indskud på anfordring, tidsindskud og indskud med opsigelsesvarsel

lån ydet af FVC'en

tilgodehavender i henhold til omvendte genkøbsforretninger mod kontant sikkerhedsstillelse: modposten til penge betalt for værdipapirer købt af FVC'en til en given kurs med en forpligtelse til at tilbagesælge samme (eller tilsvarende) værdipapirer til en forud fastsat kurs på en nærmere angivet fremtidig dato

tilgodehavender i henhold til værdipapirudlån mod kontant sikkerhedsstillelse: modposten til penge betalt for værdipapirer lånt af FVC'en

I denne forordning omfatter denne post også beholdninger af euro- og udenlandske sedler og mønter i omløb, som normalt anvendes som betalingsmiddel.

2.

Securitiserede udlån

I rapporteringsordningen består denne post af udlån, som FVC'en har erhvervet fra den oprindelige udsteder. Udlån er finansielle aktiver, som oprettes, når en kreditor låner penge til en debitor på basis af et ikke-omsætteligt dokument eller uden noget tilgrundliggende dokument.

Dette omfatter også:

finansielle leasingarrangementer over for tredjemand: Finansiel leasing er baseret på en kontrakt, hvorved den retlige ejer af et varigt gode (herefter »leasinggiveren«) overdrager risici og fordele ved ejendomsretten til aktivet til tredjemand (herefter »leasingtageren«). Til statistiske formål betragtes finansiel leasing som lån fra leasinggiver til leasingtager, som gør det muligt for leasingtager at erhverve det varige gode. Finansielle leasingarrangementer ydet af en oprindelig udsteder, der fungerer som leasinggiver, skal bogføres under aktivposten »securitiserede udlån«. Aktivet opføres på leasingtagerens balance og ikke på leasinggiverens

uerholdelige udlån, som endnu ikke er tilbagebetalt eller afskrevet: Som uerholdelige udlån betragtes udlån, hvor tilbagebetaling er forfalden eller på anden måde identificeres som værende forringet

beholdninger af ikke-omsættelige værdipapirer: beholdninger af gældsværdipapirer, som ikke er omsættelige og ikke handles på sekundære markeder

handlede udlån: udlån, som reelt er blevet omsættelige, klassificeres under posten »securitiserede udlån«, forudsat at der ikke er beviser for handel på et sekundært marked. I modsat fald klassificeres de som »gældsværdipapirer«

efterstillede gældsforpligtelser i form af indskud eller udlån: Efterstillede gældsinstrumenter indebærer et efterstillet krav på den udstedende institution, som først kan realiseres, når alle tilgodehavender med højere status er dækket, hvilket giver dem nogle af de træk, som kendetegner ejerandele. Til statistiske formål klassificeres efterstillede gældsforpligtelser som enten »securitiserede udlån« eller »gældsværdipapirer«, alt efter instrumentets art. Hvor FVC-beholdninger af alle former for efterstillede gældsforpligtelser på nuværende tidspunkt identificeres som et enkelt tal til statistiske formål, klassificeres dette tal under posten »gældsværdipapirer«, idet efterstillede gældsforpligtelser hovedsagelig består af gældsværdipapirer snarere end lån

securitiserede udlån skal indberettes til nominel værdi, også selv om de er købt af den oprindelige udsteder til en anden pris. Modposten til forskellen mellem den nominelle værdi og købsprisen skal medtages under »øvrige passiver«.

Denne post omfatter securitiserede udlån, uanset om den gældende regnskabspraksis kræver, at udlånene medtages i FVC'ens balance.

3.

Gældsværdipapirer

Beholdninger af gældsværdipapirer, som er omsættelige finansielle instrumenter, der tjener som gældsbeviser, normalt handles på sekundære markeder eller kan modregnes på markedet, og som ikke giver indehaver nogen ejendomsret over den udstedende institution.

I denne post indgår:

beholdninger af værdipapirer, som giver indehaver fuld og ubetinget ret til et fast eller ved aftale fastsat afkast i form af kuponbetalinger og/eller en fastlagt sum på en given dato eller datoer eller regnet fra en dato, der er defineret på udstedelsestidspunktet

udlån, der er blevet omsættelige på et reguleret marked, dvs. handlede udlån, forudsat at der er beviser for handel på et sekundært marked, herunder market makers, og hyppige noteringer af det finansielle aktiv, således som det f.eks. fremgår af marginalerne mellem købs- og salgskurser. Hvis dette ikke er tilfældet, klassificeres de som »securitiserede udlån«

efterstillede gældsforpligtelser i form af gældsværdipapirer.

Værdipapirer, som er udlånt under værdipapirudlånstransaktioner eller solgt under en genkøbsforretning, bevares på den oprindelige ejers balance (og bogføres ikke på den midlertidige indehavers balance), hvis der foreligger en fast aftale om tilbageførsel af transaktionen og ikke kun en mulighed herfor. Hvis den midlertidige indehaver sælger de modtagne værdipapirer, bogføres salget som en direkte værdipapirtransaktion og bogføres på den midlertidige indehavers balance som en negativ position i værdipapirporteføljen.

Denne post omfatter beholdninger af gældsværdipapirer, der er blevet securitiseret, uanset om den gældende regnskabspraksis kræver, at værdipapirerne medtages i FVC'ens balance.

4.

Andre securitiserede aktiver

Denne post omfatter securitiserede aktiver, undtagen dem, som indgår i kategori 2 og 3, f.eks. skattefradrag og handelskredit, uanset om det i henhold til gældende regnskabspraksis kræves, at aktiverne medtages i FVC'ens balance.

5.

Ejerandele og andele i investeringsforeninger

Finansielle aktiver, som repræsenterer ejendomsret til selskaber eller kvasiselskaber. Disse finansielle aktiver giver normalt indehaveren ret til en andel i udbyttet i disse selskaber eller kvasiselskaber og i disses egenkapital i tilfælde af likvidation.

Denne post omfatter noterede og unoterede aktier, andre ejerandelsbeviser, aktier/andele i pengemarkedsforeninger og aktier/andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger.

Ejerandelsinstrumenter, der er udlånt under værdipapirudlånstransaktioner eller solgt i forbindelse med en genkøbsforretning, behandles i overensstemmelse med forskrifterne under kategori 3, »gældsværdipapirer«.

6.

Finansielle derivater

Finansielle derivater er finansielle instrumenter, som er knyttet til et bestemt finansielt instrument eller en bestemt indikator eller råvare, ved hjælp af hvilke bestemte finansielle risici kan handles selvstændigt på de finansielle markeder.

I denne post indgår:

optioner

tegningsretter (warrants)

futures

terminskontrakter (forwards)

swaps

kreditderivater

Finansielle derivater opgøres til markedsværdien på balancen på bruttobasis. Individuelle derivataftaler med positive markedsværdier registreres på balancens aktivside, og aftaler med negative markedsværdier registreres på balancens passivside.

Brutto fremtidige forpligtelser som følge af derivataftaler bogføres ikke som balanceførte poster.

Denne post omfatter ikke finansielle derivater, der i henhold til de nationale bestemmelser ikke skal bogføres på balancen.

7.

Ikke-finansielle aktiver (inkl. anlægsaktiver)

Materielle eller immaterielle ikke-finansielle aktiver. Anlægsaktiver er ikke-finansielle aktiver, der anvendes gentagne gange eller kontinuerligt af FVC'en i en periode på mere end et år.

Posten omfatter boligejendomme, andre bygninger og anlæg, maskiner og udstyr, værdigenstande og produkter omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder, f.eks. computersoftware og databaser.

8.

Øvrige aktiver

Dette er residualposten på balancens aktivside og defineres som »aktiver, der ikke er medtaget andetsteds«. Denne post kan omfatte:

påløbne renter på indskud og udlån

påløbne renter på beholdninger af gældsværdipapirer

tilgodehavende beløb, som ikke kan henføres til den primære FVC-virksomhed.


KATEGORIER AF PASSIVER

Kategori

Beskrivelse af hovedtræk

9.

Modtagne lån og indskud

Beløb, som FVC'en skylder kreditorer, undtagen beløb, der opstår som følge af udstedelse af omsættelige værdipapirer. I posten indgår:

lån: lån ydet til FVC'en på basis af et ikke-omsætteligt dokument eller uden noget tilgrundliggende dokument

ikke-omsættelige gældsinstrumenter udstedt af FVC'en: udstedte ikke-omsættelige gældsinstrumenter klassificeres generelt som »indskud«. Ikke-omsættelige instrumenter udstedt af FVC'en, som bliver omsættelige på et senere tidspunkt, og som kan handles på et sekundært marked, omklassificeres som »gældsværdipapirer«

genkøbsforretninger og transaktioner af genkøbstypen mod kontant sikkerhedsstillelse: modposten til penge modtaget for værdipapirer, som FVC'en har solgt til en given kurs med en forpligtelse til at tilbagekøbe samme (eller tilsvarende) værdipapirer til en fastsat kurs på en nærmere angivet fremtidig dato. Beløb, som er modtaget af FVC'en for værdipapirer overført til tredjemand (»midlertidig indehaver«) klassificeres under »genkøbsforretninger«, hvis der foreligger en forpligtelse til tilbageførsel af transaktionen og ikke kun en mulighed herfor. Dette indebærer, at FVC'en bevarer alle risici og indtjeningsmuligheder forbundet med de underliggende værdipapirer under transaktionen

kontant sikkerhedsstillelse, der modtages for værdipapirudlån: beløb, som modtages for værdipapirer, der midlertidigt overføres til tredjemand i værdipapirudlånstransaktioner mod kontant sikkerhedsstillelse

penge, der modtages i transaktioner, som omfatter midlertidig overførsel af guld mod kontant sikkerhedsstillelse

10.

Udstedte gældsværdipapirer

Værdipapirer udstedt af FVC'en, undtagen ejerandele, som normalt er omsættelige instrumenter og handlet på de sekundære markeder, eller som kan modregnes på markedet, og som ikke giver indehaver nogen ejendomsret over den udstedende institution. Denne post omfatter bl.a. værdipapirer udstedt i form af:

asset-backed securities

credit-linked notes

insurance-linked securities

11.

Kapital og reserver

I rapporteringsordningen omfatter denne post de beløb, som hidrører fra FVC'ens udstedelse af aktiekapital til aktionærer eller andre ejere, som for indehaveren repræsenterer en ejendomsret til FVC'en og generelt en ret til en andel af dens overskud og i egenkapitalen i tilfælde af likvidation. Omfattet er tillige midler af ikke-udloddet overskud eller midler, der er hensat af FVC'en i forventning om fremtidige betalinger og forpligtelser. Heri er omfattet:

kapitalandele

ikke-udloddet overskud eller andre midler

særlige og generelle hensættelser til dækning af lån, værdipapirer og øvrige aktiver

securitisationsfondsbeviser

12.

Finansielle derivater

Se kategori 6

13.

Øvrige passiver

Dette er residualposten på balancens passivside og defineres som »passiver, der ikke er medtaget andetsteds«.

Denne post kan omfatte:

påløbne renter på lån og indskud

påløbne renter på udstedte gældsværdipapirer

beløb til betaling, der ikke kan henføres til den primære FVC-virksomhed, dvs. skyldige beløb til leverandører, skat, løn, sociale bidrag osv.

hensættelser, der udgør forpligtelser over for tredjemand, dvs. pension, dividende osv.

nettopositioner, som hidrører fra værdipapirudlån uden kontant sikkerhedsstillelse

nettobeløb til betaling vedrørende fremtidig afvikling af værdipapirtransaktioner

modposter i forbindelse med justering af værdiansættelse af lån, dvs. nominel værdi fratrukket købsprisen.

Påløbne renter på udstedte gældsværdipapirer kræves som en særskilt »heraf«-post, medmindre den relevante nationale centralbank indrømmer en undtagelse, hvor dataene kan udledes eller skønnes ud fra alternative kilder.

DEL 2

Definitioner af sektorer

ENS 2010 er udgangspunkt for sektorklassifikationen. Denne tabel giver en detaljeret standardbeskrivelse af sektorer, som de nationale centralbanker omsætter til nationale kategorier i overensstemmelse med denne forordning. Modparter i de medlemsstater, der har euroen som valuta, identificeres efter sektor i overensstemmelse med den liste, som Den Europæiske Centralbank (ECB) fører til statistiske formål, samt vejledningen for den statistiske klassifikation af modparter i ECB's »Monetary, financial institutions and markets statistics sector manual: Guidance for the statistical classification of customers«. Kreditinstitutter beliggende uden for medlemsstater, der har euroen som valuta, betegnes »banker« og ikke MFI'er. Tilsvarende henviser betegnelsen »ikke-MFI'er« kun til euroområdet. Betegnelsen »ikke-banker« anvendes vedrørende medlemsstater, der ikke har euroen som valuta.

Tabel B

Definitioner af sektorer

Sektor

Definition:

1.

MFI'er

MFI'er som defineret i artikel 1 i forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33). Denne sektor består af nationale centralbanker, kreditinstitutter som defineret i EU-lovgivningen, pengemarkedsforeninger, andre finansielle institutioner, som modtager indskud og/eller indlånslignende indskud fra enheder, undtagen MFI'er, og som for egen regning, i hvert fald i økonomisk henseende, yder lån og/eller foretager investeringer i værdipapirer, samt udstedere af elektroniske penge, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling i form af udstedelse af elektroniske penge

2.

Offentlig forvaltning og service

Sektoren offentlig forvaltning og service (S.13) består af institutionelle enheder, som er ikke-markedsproducenter, hvis produktion er bestemt for individuelt og kollektivt forbrug og finansieret af obligatoriske betalinger foretaget af enheder, som henhører under andre sektorer, og institutionelle enheder, der hovedsagelig beskæftiger sig med omfordeling af nationalindkomsten og -formuen (ENS 2010, 2.111 til 2.113)

3.

Investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger

Investeringsforeninger som defineret i artikel 1 i forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33). Denne delsektor består af kollektive investeringsinstitutter, undtagen pengemarkedsforeninger, som investerer i finansielle og/eller ikke-finansielle aktiver, for så vidt formålet er at investere kapital fra offentligheden

4.

Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser + finansielle hjælpeenheder + koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere

Delsektoren andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser (S.125) omfatter alle finansielle selskaber og kvasiselskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling ved at indgå forpligtelser, undtagen i form af penge, indskud (eller indlånslignende indskud), aktier/andele i investeringsforeninger eller i tilknytning til forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier fra institutionelle enheder. FVC'er som defineret i denne forordning indgår i denne delsektor (ENS 2010, 2.86 til 2.94)

Delsektoren finansielle hjælpeenheder (S.126) består af alle finansielle selskaber og kvasiselskaber, der hovedsagelig udfører aktiviteter, der er nært knyttet til finansiel formidling, men som ikke selv er finansielle formidlere. Denne delsektor omfatter også hovedsæder, hvis datterselskaber udelukkende eller hovedsagelig er finansielle selskaber (ENS 2010, 2.95 til 2.97)

Delsektoren koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.127) omfatter alle finansielle selskaber og kvasiselskaber, som hverken beskæftiger sig med finansiel formidling eller yder finansielle hjælpetjenester, og hvor hovedparten af enten deres aktiver eller deres passiver ikke er genstand for transaktioner på frie markeder. Denne delsektor omfatter holdingselskaber, der ejer en kontrollerende andel af egenkapitalen i en gruppe datterselskaber, og hvis hovedaktivitet er at eje gruppen uden at yde andre tjenester til de virksomheder, som de ejer andele i, dvs. de forvalter eller leder ikke andre enheder (ENS 2010, 2.98 til 2.99)

5.

Forsikringsselskaber + pensionskasser

Delsektoren forsikringsselskaber (S.128) består af alle finansielle selskaber og kvasiselskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning af risici i puljer, hovedsagelig i form af direkte forsikring eller genforsikring (ENS 2010, 2.100 til 2.104).

Delsektoren pensionskasser (S.129) består af alle finansielle selskaber og kvasiselskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning i puljer af sociale risici og de forsikrede personers behov (socialforsikring). Pensionskasser udbetaler i deres egenskab af socialforsikringsordninger pensionsindkomst (og ofte ydelser ved død og invaliditet) (ENS 2010, 2.105 til 2.110)

6.

Ikke-finansielle selskaber

Sektoren ikke-finansielle selskaber (S.11) består af institutionelle enheder med status af selvstændige juridiske enheder og markedsproducenter, hvis hovedaktivitet er produktion af varer og ikke-finansielle tjenester. Denne sektor omfatter også ikke-finansielle kvasiselskaber (ENS 2010, 2.45 til 2.50)

7.

Husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger

Sektoren husholdninger (S.14) omfatter enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner både i deres egenskab af forbrugere og i deres egenskab af erhvervsdrivende, som producerer markedsmæssige varer og ikke-finansielle og finansielle tjenester (markedsproducenter), forudsat at produktionen af varer og tjenester ikke udøves af selvstændige enheder med status af kvasi-selskaber. Sektoren omfatter ligeledes enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner i deres egenskab af producenter af varer og ikke-finansielle tjenester udelukkende til eget brug. Sektoren »Husholdninger« omfatter enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder, medmindre de behandles som kvasi-selskaber, som er markedsproducenter (ENS 2010, 2.118 til 2.128).

Sektoren non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.15) omfatter non-profit institutioner, der er selvstændige juridiske enheder, som leverer varer og tjenester til husholdninger, og som er private ikke-markedsproducenter. Deres vigtigste tilgange stammer fra frivillige bidrag i form af penge eller naturalier fra husholdninger i deres egenskab af forbrugere, fra betalinger fra den offentlige forvaltning og service samt fra formueindkomst (ENS 2010, 2.129 og 2.130)

DEL 3

Definitioner af finansielle transaktioner

Finansielle transaktioner defineres i overensstemmelse med ENS 2010 som nettoanskaffelsen af finansielle aktiver eller nettoindgåelsen af passiver for hver enkelt type finansielt instrument, dvs. summen af alle finansielle transaktioner, der forekommer i løbet af en given rapporteringsperiode. En finansiel transaktion mellem institutionelle enheder er en samtidig oprettelse eller opløsning af et finansielt aktiv og det modsvarende passiv, en overdragelse af ejendomsretten til et finansielt aktiv eller en overtagelse af en gældsforpligtelse. Finansielle transaktioner registreres til transaktionsværdien, dvs. den værdi i national valuta, hvortil de pågældende finansielle aktiver og/eller passiver af kommercielle grunde oprettes, opløses, overtages eller udveksles mellem institutionelle enheder. Afskrivninger/nedskrivninger og værdiansættelsesændringer udgør ikke finansielle transaktioner.

DEL 4

Definition af af- og nedskrivninger

Afskrivninger/nedskrivninger defineres som påvirkningen af ændringer i værdien af udlån bogført i balancen, som skyldes af- og nedskrivninger af udlån. Afskrivninger/nedskrivninger, som bogføres på det tidspunkt, hvor udlånene sælges eller overdrages til tredjemand, er ligeledes omfattet, for så vidt de kan identificeres. Afskrivning foretages, hvis lånet betragtes som et værdiløst aktiv og fjernes fra balancen. Nedskrivning foretages, hvor det vurderes, at lånet ikke vil blive fuldt tilbagebetalt, og værdien af lånet nedskrives i balancen.


BILAG III

MINDSTESTANDARDER, DER SKAL ANVENDES AF DEN FAKTISKE RAPPORTERINGSPOPULATION

Rapporteringsenhederne skal opfylde følgende mindstestandarder for at overholde Den Europæiske Centralbanks (ECB) statistiske rapporteringskrav.

1.

Mindstestandarder for overførsel:

a)

Rapporteringen skal være rettidig og finde sted inden for tidsfristerne fastsat af den relevante nationale centralbank.

b)

Statistiske rapporter skal foreligge i den udformning og det format, som den relevante nationale centralbank har fastsat i de tekniske rapporteringskrav.

c)

Der skal være anført kontaktpersoner hos rapporteringsenheden.

d)

De tekniske specifikationer for overførsel af data til den relevante nationale centralbank skal følges.

2.

Mindstestandarder for nøjagtighed:

a)

Den statistiske information skal være korrekt: Alle lineære betingelser skal være overholdt (f.eks. skal aktiver og passiver være afstemt, og addition af subtotaler skal give den samlede total).

b)

Rapporteringsenhederne skal kunne tilvejebringe information om den udvikling, som fremgår af de overførte data.

c)

Den statistiske information skal være fuldstændig og må ikke indeholde vedvarende og strukturelle mangler. Mangler skal angives, forklares over for den relevante nationale centralbank og om fornødent udbedres hurtigst muligt.

d)

Rapporteringsenhederne skal følge de dimensioner, afrundingsprincipper og decimaler, som den relevante nationale centralbank har fastsat for den tekniske overførsel af dataene.

3.

Mindstestandarder for begrebsmæssig overensstemmelse:

a)

Den statistiske information skal overholde de definitioner og klassifikationer, der er indeholdt i denne forordning.

b)

I tilfælde af afvigelser fra disse definitioner og klassifikationer skal rapporteringsenhederne regelmæssigt overvåge og kvantificere forskellen mellem den anvendte metode og den i denne forordning indeholdte metode.

c)

Rapporteringsenhederne skal være i stand til at redegøre for mangler i de fremsendte data sammenholdt med tallene for de foregående perioder.

4.

Mindstestandarder for revisioner:

Revisionspolitikken og -procedurerne fastlagt af ECB og den relevante nationale centralbank skal overholdes. Revisioner, som afviger fra normale revisioner, skal ledsages af forklarende noter.