ISSN 1977-0634

doi:10.3000/19770634.L_2013.274.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 274

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

56. årgang
15. oktober 2013


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

AFGØRELSER

 

 

2013/488/EU

 

*

Rådets afgørelse af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer

1

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

AFGØRELSER

15.10.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 274/1


RÅDETS AFGØRELSE

af 23. september 2013

om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer

(2013/488/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 240, stk. 3,

under henvisning til Rådets afgørelse 2009/937/EU af 1. december 2009 om vedtagelse af Rådets forretningsorden (1), særlig artikel 24, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at udbygge Rådets virksomhed på alle områder, som kræver håndtering af klassificerede informationer, er det hensigtsmæssigt at indføre et overordnet system for sikkerhedsbeskyttelse af klassificerede informationer, der omfatter Rådet, Rådets Generalsekretariat og medlemsstaterne.

(2)

Denne afgørelse bør finde anvendelse, når Rådet, dets forberedende organer og Generalsekretariatet for Rådet (GSR) håndterer EU's klassificerede informationer (EUCI).

(3)

I overensstemmelse med nationale love og bestemmelser og i det omfang, det er nødvendigt for Rådets funktion, bør medlemsstaterne overholde denne afgørelse, når deres kompetente myndigheder, personale eller kontrahenter håndterer EUCI, så de hver især kan være sikre på, at der gælder et ækvivalent beskyttelsesniveau for EUCI.

(4)

Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) er fast besluttet på at anvende ækvivalente sikkerhedsstandarder for beskyttelse af EUCI.

(5)

Rådet understreger vigtigheden af, at Europa-Parlamentet og andre EU-institutioner, -organer, -kontorer, eller -agenturer, når det er relevant, omfattes af de principper, standarder og regler for sikkerhedsbeskyttelse af klassificerede informationer, der er nødvendige for at beskytte Unionens og dens medlemsstaters interesser.

(6)

Rådet bør fastlægge de passende rammer for udveksling af EUCI i Rådets besiddelse med andre EU-institutioner, -organer, -kontorer, eller -agenturer, når det er relevant, i overensstemmelse med disse regler og gældende interinstitutionelle ordninger.

(7)

EU-organer og -agenturer oprettet i henhold til afsnit V, kapitel 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), samt Europol og Eurojust bør i deres interne organisation anvende de grundprincipper og minimumsstandarder, der er fastlagt i denne afgørelse med henblik på sikkerhedsbeskyttelse af EUCI, når dette er fastsat i akten om deres oprettelse.

(8)

Krisestyringsoperationer etableret i henhold til afsnit V, kapitel 2, i TEU og deres personale bør anvende de regler, der er vedtaget af Rådet med henblik på sikkerhedsbeskyttelse af EUCI, når dette er fastsat i rådsakten om deres etablering.

(9)

EU's særlige repræsentanter og medlemmerne af deres stab bør anvende de regler, der er vedtaget af Rådet med henblik på sikkerhedsbeskyttelse af EUCI, når dette er fastsat i den relevante rådsakt.

(10)

Denne afgørelse træffes med forbehold af artikel 15 og 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og retsakter til gennemførelse heraf.

(11)

Denne afgørelse træffes med forbehold af gældende praksis i medlemsstaterne med hensyn til underretning af de nationale parlamenter om Unionens virksomhed.

(12)

For at sikre rettidig anvendelse af reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EUCI med henblik på Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union bør denne afgørelse træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Formål, anvendelsesområde og definitioner

1.   Denne afgørelse fastlægger grundprincipperne og minimumsstandarderne for sikkerhedsbeskyttelse af EUCI.

2.   Disse grundprincipper og minimumsstandarder gælder for Rådet og GSR og skal overholdes af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres respektive nationale love og bestemmelser, så de hver især kan være sikre på, at der gælder et ækvivalent beskyttelsesniveau for EUCI.

3.   I denne afgørelse anvendes de definitioner, der er fastlagt i tillæg A.

Artikel 2

Definition af EUCI, sikkerhedsklassifikationer og mærkninger

1.   Ved »EU's klassificerede informationer« (EUCI) forstås informationer eller materiale mærket med en EU-sikkerhedsklassifikation, hvis uautoriserede videregivelse kunne forvolde Den Europæiske Unions eller en eller flere af medlemsstaternes interesser skade i forskellig grad.

2.   EUCI klassificeres efter en af følgende grader:

a)

TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET: informationer og materiale, hvis uautoriserede videregivelse kunne forvolde Den Europæiske Unions eller en eller flere af medlemsstaternes væsentlige interesser overordentlig alvorlig skade.

b)

SECRET UE/EU SECRET: informationer og materiale, hvis uautoriserede videregivelse kunne forvolde Den Europæiske Unions eller en eller flere af medlemsstaternes væsentlige interesser alvorlig skade.

c)

CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL: informationer og materiale, hvis uautoriserede videregivelse kunne forvolde Den Europæiske Unions eller en eller flere af medlemsstaternes væsentlige interesser skade.

d)

RESTREINT UE/EU RESTRICTED: informationer og materiale, hvis uautoriserede videregivelse kunne have negativ indvirkning på Den Europæiske Unions eller en eller flere af medlemsstaternes interesser.

3.   EUCI forsynes med en klassifikationsmærkning i overensstemmelse med stk. 2. EUCI kan forsynes med yderligere mærkninger for at angive de aktivitetsområder, de vedrører, identificere udstederen, begrænse distributionen eller anvendelsen eller angive mulighederne for videregivelse.

Artikel 3

Klassifikationsstyring

1.   De kompetente myndigheder sikrer, at EUCI er passende klassificeret, klart identificeret som klassificerede informationer og kun bevarer deres klassifikationsgrad, så længe det er nødvendigt.

2.   EUCI må ikke nedklassificeres eller afklassificeres, og ingen af mærkningerne ifølge artikel 2, stk. 3, må ændres eller fjernes uden forudgående skriftligt samtykke fra udstederen.

3.   Rådet godkender en sikkerhedspolitik for udarbejdelse af EUCI, der omfatter en praktisk klassifikationsvejledning.

Artikel 4

Beskyttelse af klassificerede informationer

1.   EUCI skal beskyttes i overensstemmelse med denne afgørelse.

2.   Den, der er i besiddelse af EUCI, er ansvarlig for beskyttelse heraf i overensstemmelse med denne afgørelse.

3.   Hvis medlemsstaterne bringer klassificerede informationer med en national klassifikationsmærkning ind i Unionens strukturer eller netværk, beskytter Rådet og GSR disse informationer i overensstemmelse med de krav, der gælder for EUCI af en tilsvarende grad, jf. den sammenlignende oversigt over sikkerhedsklassifikationer i tillæg B.

4.   En samlet mængde af EUCI kan berettige til en sikkerhedsbeskyttelse af en grad, der svarer til en højere klassifikation end den, der gælder for de enkelte dele.

Artikel 5

Sikkerhedsrisikostyring

1.   Risici i forhold til EUCI skal styres som en proces. Processen har til formål at fastslå kendte sikkerhedsrisici, fastlægge sikkerhedsforanstaltninger for at reducere sådanne risici til et acceptabelt niveau i overensstemmelse med de grundprincipper og minimumsstandarder, der er fastlagt i denne afgørelse, og anvende disse foranstaltninger ifølge begrebet dybdeforsvar, jf. definitionen i tillæg A. Sådanne foranstaltningers effektivitet skal løbende evalueres.

2.   Sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af EUCI i hele deres livscyklus skal især svare til sikkerhedsklassifikationen for og formen og mængden af informationerne eller materialet, placeringen og konstruktionen af de faciliteter, hvor EUCI opbevares, og den lokalt vurderede trussel fra ondsindet og/eller kriminel virksomhed, herunder spionage, sabotage og terrorisme.

3.   Beredskabsplaner skal tage hensyn til behovet for at beskytte EUCI i nødsituationer med henblik på at forhindre uautoriseret adgang, uautoriseret videregivelse eller tab af integritet eller tilgængelighed.

4.   Kontinuitetsplaner skal omfatte forebyggende og genoprettende foranstaltninger med henblik på at minimere følgerne af større nedbrud eller hændelser for håndteringen og opbevaringen af EUCI.

Artikel 6

Gennemførelse af denne afgørelse

1.   Når det er nødvendigt, godkender Rådet efter henstilling fra Sikkerhedsudvalget sikkerhedspolitikker med foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse.

2.   Sikkerhedsudvalget kan på sit niveau fastlægge sikkerhedsretningslinjer for at supplere eller understøtte denne afgørelse og eventuelle sikkerhedspolitikker, der er godkendt af Rådet.

Artikel 7

Personelsikkerhed

1.   Ved personelsikkerhed forstås anvendelse af foranstaltninger for at sikre, at adgang til EUCI kun gives til personer, som:

har need-to-know

er sikkerhedsgodkendt til den relevante klassifikationsgrad, når det er nødvendigt, og

er blevet gjort bekendt med deres ansvar.

2.   Procedurerne for personelsikkerhedsgodkendelse udformes, så det kan afgøres, om en person under hensyn til vedkommendes loyalitet, troværdighed og pålidelighed kan autoriseres til at få adgang til EUCI.

3.   Alle personer i GSR, hvis opgaver kræver adgang til eller håndtering af EUCI, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller højere, skal være sikkerhedsgodkendt til den relevante klassifikationsgrad, inden de kan få adgang til sådanne EUCI. Disse personer skal autoriseres af GSR's ansættelsesmyndighed til at få adgang til EUCI op til en bestemt klassifikationsgrad og indtil en bestemt dato.

4.   Medlemsstaternes personale, jf. artikel 15, stk. 3, hvis opgaver kan kræve adgang til EUCI, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller højere, skal være sikkerhedsgodkendt til den relevante klassifikationsgrad eller på anden måde behørigt autoriseret i kraft af deres funktioner i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser, inden de kan få adgang til sådanne EUCI.

5.   Alle personer skal gøres bekendt med og anerkende deres ansvar for at beskytte EUCI i overensstemmelse med denne afgørelse, inden de får adgang til EUCI og med jævne mellemrum herefter.

6.   Bestemmelser til gennemførelse af denne artikel findes i bilag I.

Artikel 8

Fysisk sikkerhed

1.   Ved fysisk sikkerhed forstås anvendelse af fysiske og tekniske beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre uautoriseret adgang til EUCI.

2.   De fysiske sikkerhedsforanstaltninger udformes med henblik på at forhindre, at en indtrænger skaffer sig hemmelig adgang eller tiltvinger sig adgang, på at afskrække fra, vanskeliggøre og afsløre uautoriserede handlinger samt på at muliggøre personalemæssig adskillelse for så vidt angår adgang til EUCI på en need-to-know-basis. Sådanne foranstaltninger fastlægges på basis af en risikostyringsproces.

3.   Fysiske sikkerhedsforanstaltninger indføres for alle lokaliteter, bygninger, kontorer, lokaler og andre områder, hvor EUCI håndteres eller opbevares, herunder områder, der huser kommunikations- og informationssystemer, jf. artikel 10, stk. 2.

4.   Områder, hvor EUCI, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller højere, opbevares, skal etableres som sikrede områder i overensstemmelse med bilag II og godkendes af den kompetente sikkerhedsmyndighed.

5.   Der må kun anvendes godkendt udstyr eller godkendte anordninger til beskyttelse af EUCI, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller højere.

6.   Bestemmelser til gennemførelse af denne artikel findes i bilag II.

Artikel 9

Forvaltning af klassificerede informationer

1.   Ved forvaltning af klassificerede informationer forstås anvendelse af administrative foranstaltninger til kontrol af EUCI i hele deres livscyklus for at supplere foranstaltningerne i artikel 7, 8 og 10 og derved bidrage til at afskrække fra og afsløre forsætlig eller uagtsom kompromittering eller tab af sådanne informationer. Sådanne foranstaltninger omfatter bl.a. udarbejdelse, registrering, kopiering, oversættelse, nedklassificering, afklassificering, transport og destruktion af EUCI.

2.   Informationer, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller højere, sikkerhedsregistreres forud for distributionen og ved modtagelsen. GSR's og medlemsstaternes respektive kompetente myndigheder etablerer en registraturordning med henblik herpå. Informationer, der er klassificeret TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET, registreres i dertil oprettede registraturer.

3.   Tjenester og lokaliteter, hvor EUCI håndteres eller opbevares, underkastes regelmæssig inspektion af den kompetente sikkerhedsmyndighed.

4.   EUCI transporteres på følgende måde mellem tjenester og lokaliteter uden for fysisk beskyttede områder:

a)

generelt ved elektronisk transmission beskyttet af kryptoprodukter, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 10, stk. 6

b)

når de i litra a) omhandlede midler ikke anvendes, transporteres EUCI enten:

i)

via elektroniske medier (f.eks. USB-nøgler, CD'er og harddiske) beskyttet af kryptoprodukter, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 10, stk. 6, eller

ii)

i alle andre tilfælde som foreskrevet af den kompetente sikkerhedsmyndighed i overensstemmelse med de relevante beskyttelsesforanstaltninger i bilag III.

5.   Bestemmelser til gennemførelse af denne artikel findes i bilag III og IV.

Artikel 10

Beskyttelse af EUCI, der håndteres i kommunikations- og informationssystemer

1.   Ved informationssikring (IA) i forbindelse med kommunikations- og informationssystemer forstås tilliden til, at disse systemer beskytter de informationer, de håndterer, og at de fungerer, som de skal, når de skal, under de legitime brugeres kontrol. Effektiv IA sikrer et passende niveau af fortrolighed, integritet, tilgængelighed, uafviselighed og autenticitet. IA baseres på en risikostyringsproces.

2.   Ved »kommunikations- og informationssystem« (CIS) forstås et system, der muliggør håndtering af informationer i elektronisk form. Et CIS omfatter alle de aktiver, der er nødvendige for dets drift, herunder infrastrukturer, organisation, personale og informationsressourcer. Denne afgørelse finder anvendelse på CIS'er, der håndterer EUCI.

3.   CIS'er håndterer EUCI i overensstemmelse med begrebet IA.

4.   Alle CIS'er skal gennemgå en akkrediteringsproces. Akkreditering har til formål at sikre, at alle passende sikkerhedsforanstaltninger er blevet gennemført, og at der er opnået en tilstrækkelig grad af beskyttelse af EUCI og af CIS'et i overensstemmelse med denne afgørelse. Akkrediteringsudredningen skal fastsætte den højeste klassifikationsgrad for de informationer, der kan håndteres i et CIS, og de betingelser og vilkår, der svarer hertil.

5.   Der gennemføres sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte CIS'er, der håndterer informationer, som er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller højere, mod kompromittering af sådanne informationer gennem utilsigtede elektromagnetiske emissioner (»Tempestsikkerhedsforanstaltninger«). Sådanne sikkerhedsforanstaltninger skal svare til risikoen for udnyttelse af informationerne og til informationernes klassifikationsgrad.

6.   Hvis beskyttelsen af EUCI sker ved hjælp af kryptoprodukter, skal sådanne produkter være godkendt på følgende måde:

a)

fortroligheden af informationer, der er klassificeret SECRET UE/EU SECRET eller højere, skal beskyttes ved hjælp af kryptoprodukter, der er godkendt af Rådet som kryptogodkendelsesmyndighed (CAA) efter henstilling fra Sikkerhedsudvalget

b)

fortroligheden af informationer, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller RESTREINT UE/EU RESTRICTED, skal beskyttes ved hjælp af kryptoprodukter, der er godkendt af generalsekretæren for Rådet (»generalsekretæren«) som CAA efter henstilling fra Sikkerhedsudvalget.

Uanset litra b) kan fortroligheden af EUCI, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller RESTREINT UE/EU RESTRICTED, inden for medlemsstaternes nationale systemer beskyttes ved hjælp af kryptoprodukter, der er godkendt af en medlemsstats CAA.

7.   Ved elektronisk transmission af EUCI skal der anvendes godkendte kryptoprodukter. Uanset dette krav kan der i nødsituationer følges specifikke procedurer eller anvendes specifikke tekniske konfigurationer, jf. bilag IV.

8.   GSR's og medlemsstaternes respektive kompetente myndigheder etablerer følgende IA-funktioner:

a)

en IA-myndighed (IAA)

b)

en Tempestmyndighed (TA)

c)

en Kryptogodkendelsesmyndighed (CAA)

d)

en kryptodistributionsmyndighed (CDA).

9.   For hvert system etablerer GSR's og medlemsstaternes respektive kompetente myndigheder:

a)

en sikkerhedsakkrediteringsmyndighed (SAA)

b)

en operativ IA-myndighed.

10.   Bestemmelser til gennemførelse af denne artikel findes i bilag IV.

Artikel 11

Industrisikkerhed

1.   Ved industrisikkerhed forstås anvendelse af foranstaltninger for at sikre, at kontrahenter eller underkontrahenter beskytter EUCI under forhandlingerne forud for indgåelsen af en kontrakt og under hele livscyklussen for klassificerede kontrakter. Sådanne kontrakter må ikke indebære adgang til informationer, der er klassificeret TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET.

2.   GSR kan ved aftale overdrage opgaver, som indebærer eller medfører adgang til eller håndtering eller opbevaring af EUCI, til industrivirksomheder eller andre enheder, som er registreret i en medlemsstat eller i et tredjeland, der har indgået en aftale eller en administrativ ordning i henhold til artikel 13, stk. 2, litra a) eller b).

3.   GSR sikrer som kontraherende myndighed, at minimumsstandarderne for industrisikkerhed som fastlagt i denne afgørelse og omhandlet i kontrakten overholdes, når der tildeles klassificerede kontrakter til industrivirksomheder eller andre enheder.

4.   Den nationale sikkerhedsmyndighed (NSA), den udpegede sikkerhedsmyndighed (DSA) eller en hvilken som helst anden kompetent myndighed i den enkelte medlemsstat sikrer, så vidt det er muligt i henhold til nationale love og bestemmelser, at kontrahenter og underkontrahenter, der er registreret på deres område, træffer alle relevante foranstaltninger til at beskytte EUCI under forhandlingerne forud for indgåelsen af en kontrakt og under opfyldelsen af en klassificeret kontrakt.

5.   NSA'en, DSA'en eller en hvilken som helst anden kompetent sikkerhedsmyndighed i den enkelte medlemsstat sikrer i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser, at kontrahenter eller underkontrahenter, der er registreret i den pågældende medlemsstat og deltager i klassificerede kontrakter eller underkontrakter, som kræver adgang til informationer, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller SECRET UE/EU SECRET inden for deres faciliteter, enten i forbindelse med opfyldelsen af kontrakterne eller i perioden forud for indgåelsen af kontrakterne, er i besiddelse af en facilitetssikkerhedsgodkendelse (FSC) til den krævede klassifikationsgrad.

6.   En kontrahents eller underkontrahents personale, der med henblik på opfyldelse af en klassificeret kontrakt skal have adgang til informationer, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller SECRET UE/EU SECRET, skal tildeles en personelsikkerhedsgodkendelse (PSC) af den pågældende NSA eller DSA eller anden kompetent sikkerhedsmyndighed i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser og de minimumsstandarder, der er fastlagt i bilag I.

7.   Bestemmelserne til gennemførelse af denne artikel findes i bilag V.

Artikel 12

Udveksling af EUCI

1.   Rådet fastlægger de betingelser, hvorpå det må udveksle EUCI i dets besiddelse med andre EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer. Der kan etableres passende rammer herfor, herunder ved at indgå interinstitutionelle aftaler eller om nødvendigt andre ordninger med henblik herpå.

2.   Sådanne rammer skal sikre, at EUCI sikkerhedsbeskyttes i overensstemmelse med deres klassifikationsgrad og efter grundprincipper og minimumsstandarder, som svarer til dem, der er fastlagt i denne afgørelse.

Artikel 13

Udveksling af klassificerede informationer med tredjelande og internationale organisationer

1.   Hvis Rådet beslutter, at det er nødvendigt at udveksle EUCI med et tredjeland eller en international organisation, etableres der passende rammer herfor.

2.   For at etablere sådanne rammer og definere gensidige regler for sikkerhedsbeskyttelse af de klassificerede informationer, der udveksles,

a)

skal Unionen indgå aftaler med tredjelande eller internationale organisationer om sikkerhedsprocedurer for udveksling og beskyttelse af klassificerede informationer (»informationssikkerhedsaftaler«), eller

b)

kan generalsekretæren på vegne af GSR indgå administrative ordninger herom i overensstemmelse med bilag VI, punkt 17, hvis klassifikationsgraden for de EUCI, der skal videregives, generelt ikke er højere end RESTREINT UE/EU RESTRICTED.

3.   Informationssikkerhedsaftaler eller administrative ordninger, jf. stk. 2, skal indeholde bestemmelser, der sikrer, at tredjelande eller internationale organisationer, når de modtager EUCI, sikkerhedsbeskytter sådanne informationer i overensstemmelse med informationernes klassifikationsgrad og efter minimumsstandarder, som mindst svarer til de standarder, der er fastlagt i denne afgørelse.

4.   Beslutningen om at videregive EUCI, der er udfærdiget i Rådet, til et tredjeland eller en international organisation, træffes af Rådet fra sag til sag på grundlag af informationernes art og indhold, modtagerens need-to-know og Unionens interesse i videregivelsen. Hvis udstederen af de klassificerede informationer, der ønskes videregivet, ikke er Rådet, skal GSR først indhente udstederens skriftlige samtykke til videregivelsen. Hvis det ikke kan fastslås, hvem udstederen er, påtager Rådet sig dennes ansvar.

5.   Der foretages vurderingsbesøg for at konstatere effektiviteten af de foranstaltninger, der gælder i et tredjeland eller en international organisation med henblik på sikkerhedsbeskyttelse af EUCI, der videregives eller udveksles.

6.   Bestemmelser til gennemførelse af denne artikel findes i bilag VI.

Artikel 14

Brud på sikkerheden og kompromittering af EUCI

1.   Ved brud på sikkerheden forstås resultatet af en persons handling eller forsømmelse, der er i strid med sikkerhedsreglerne i denne afgørelse.

2.   EUCI anses for at være kompromitteret, hvis de som følge af et brud på sikkerheden helt eller delvist er videregivet til uautoriserede personer.

3.   Eventuelle brud på eller eventuel mistanke om brud på sikkerheden skal straks meldes til den kompetente sikkerhedsmyndighed.

4.   Hvis det konstateres, eller hvis der er rimelig grund til at formode, at EUCI er kompromitteret eller bortkommet, skal NSA eller en anden kompetent myndighed træffe alle passende foranstaltninger i overensstemmelse med de relevante love og bestemmelser for at:

a)

orientere udstederen

b)

sikre, at sagen undersøges af personale, der ikke er direkte involveret i bruddet på sikkerheden, for at fastslå de faktiske omstændigheder

c)

vurdere den potentielle skade for Unionens eller medlemsstaternes interesser

d)

træffe passende foranstaltninger til at forebygge en gentagelse, og

e)

underrette de relevante myndigheder om de foranstaltninger, der er truffet.

5.   Enhver, der er ansvarlig for brud på sikkerhedsreglerne i denne afgørelse, kan pålægges disciplinære foranstaltninger i overensstemmelse med gældende regler og bestemmelser. Enhver, der er ansvarlig for kompromittering eller bortkomst af EUCI, pålægges disciplinære foranstaltninger og/eller retsforfølges i overensstemmelse med gældende love, regler og bestemmelser.

Artikel 15

Ansvar for gennemførelsen

1.   Rådet træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre overordnet sammenhæng i anvendelsen af denne afgørelse.

2.   Generalsekretæren træffer alle nødvendige foranstaltninger for i forbindelse med håndtering eller opbevaring af EUCI eller andre klassificerede informationer at sikre, at denne afgørelse anvendes i lokaliteter, der benyttes af Rådet, og inden for GSR af GSR's tjenestemænd og øvrige ansatte, af personale, som er udstationeret ved GSR, og af GSR's kontrahenter.

3.   Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres respektive nationale love og bestemmelser alle passende foranstaltninger for i forbindelse med håndtering eller opbevaring af EUCI at sikre, at denne afgørelse overholdes af:

a)

personalet ved medlemsstaternes faste repræsentationer ved Den Europæiske Union og nationale delegerede, der deltager i møder i Rådet eller i dets forberedende organer eller i andre rådsaktiviteter

b)

andet personale i medlemsstaternes nationale administrationer, herunder personale, som er udstationeret ved disse administrationer, uanset om de pågældende gør tjeneste på medlemsstaternes område eller i udlandet

c)

andre personer i medlemsstaterne, der i kraft af deres funktioner er behørigt autoriseret til at få adgang til EUCI, og

d)

medlemsstaternes kontrahenter, uanset om de befinder sig på medlemsstaternes område eller i udlandet.

Artikel 16

Sikkerhedsorganisation i Rådet

1.   Som led i sin rolle med hensyn til at sikre overordnet sammenhæng i anvendelsen af denne afgørelse godkender Rådet:

a)

de aftaler, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra a)

b)

beslutninger om autorisation eller samtykke til videregivelse af EUCI, som er udfærdiget af Rådet eller er i Rådets besiddelse, til tredjelande og internationale organisationer i overensstemmelse med princippet om udstederens samtykke

c)

et årligt vurderingsbesøgsprogram anbefalet af Sikkerhedsudvalget for besøg med henblik på at vurdere medlemsstaternes tjenester og lokaliteter og EU-organer, -agenturer, og -enheder, der anvender denne afgørelse eller principperne deri, samt for vurderingsbesøg til tredjelande og internationale organisationer med henblik på at konstatere effektiviteten af de foranstaltninger, der gennemføres for at sikkerhedsbeskytte EUCI, og

d)

sikkerhedspolitikker som omhandlet i artikel 6, stk. 1.

2.   Generalsekretæren er GSR's sikkerhedsmyndighed. Generalsekretæren skal i den egenskab:

a)

gennemføre Rådets sikkerhedspolitik og løbende tage den op til revision

b)

med medlemsstaternes NSA'er koordinere alle spørgsmål vedrørende sikkerhedsbeskyttelse af klassificerede informationer, som er relevante for Rådets aktiviteter

c)

tildele GSR's tjenestemænd, øvrige ansatte og udstationerede nationale eksperter autorisation til at få adgang til informationer, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller højere i henhold til artikel 7, stk. 3

d)

når det er relevant, iværksætte undersøgelser ved konstatering af eller mistanke om kompromittering eller tab af klassificerede informationer, som er i Rådets besiddelse eller er udfærdiget af Rådet, og anmode de relevante sikkerhedsmyndigheder om at bistå med sådanne undersøgelser

e)

iværksætte periodiske inspektioner af ordningerne for sikkerhedsbeskyttelse af klassificerede informationer i GSR's lokaliteter

f)

iværksætte periodiske besøg for at vurdere ordningerne for sikkerhedsbeskyttelse af EUCI i EU-organer, -agenturer og -enheder, der anvender denne afgørelse eller principperne deri

g)

sammen med og i forståelse med de pågældende NSA'er iværksætte periodiske vurderinger af ordningerne for sikkerhedsbeskyttelse af EUCI i medlemsstaternes tjenester og lokaliteter

h)

sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne i nødvendigt omfang koordineres med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for sikkerhedsbeskyttelse af klassificerede informationer, og, når det er relevant, tredjelande eller internationale organisationer, bl.a. om arten af trusler mod EUCI's sikkerhed og midlerne til beskyttelse mod dem, og

i)

indgå de administrative ordninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra b).

GSR's Sikkerhedskontor står til rådighed for generalsekretæren for at bistå ham med disse ansvarsområder.

3.   Med henblik på anvendelsen af artikel 15, stk. 3, bør medlemsstaterne:

a)

udpege en NSA, som opført i tillæg C, der er ansvarlig for ordningerne for sikkerhedsbeskyttelse af EUCI, således at

i)

EUCI, der opbevares af nationale styrelser, organer eller agenturer, offentlige eller private, i ind- eller udland, er sikkerhedsbeskyttet i overensstemmelse med denne afgørelse

ii)

ordningerne for sikkerhedsbeskyttelse af EUCI inspiceres eller vurderes med jævne mellemrum

iii)

alle personer, der er ansat i en national administration eller af en kontrahent, og som kan få adgang til informationer, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller højere, er behørigt sikkerhedsgodkendt eller på anden måde i kraft af deres funktioner er behørigt autoriseret i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser

iv)

der indføres de nødvendige sikkerhedsprogrammer for at minimere risikoen for, at EUCI kompromitteres eller bortkommer

v)

spørgsmål vedrørende sikkerhedsbeskyttelse af EUCI koordineres med andre kompetente nationale myndigheder, herunder dem, der er omhandlet i denne afgørelse, og

vi)

der reageres på relevante anmodninger om sikkerhedsgodkendelse navnlig fra EU-organer, -agenturer og -enheder og -operationer etableret i henhold til afsnit V, kapitel 2, i TEU samt EU's særlige repræsentanter (EUSR'er) og deres stab, der anvender denne afgørelse eller principperne deri.

b)

sikre, at deres kompetente myndigheder underretter og rådgiver deres regeringer og derigennem Rådet om arten af trusler mod EUCI's sikkerhed og midlerne til beskyttelse mod dem.

Artikel 17

Sikkerhedsudvalget

1.   Der nedsættes et sikkerhedsudvalg. Det undersøger og vurderer sikkerhedsspørgsmål inden for rammerne af denne afgørelse og fremsætter henstillinger til Rådet, når det er relevant.

2.   Sikkerhedsudvalget består af repræsentanter for medlemsstaternes NSA'er med deltagelse af en repræsentant for Kommissionen og for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Udvalget ledes af generalsekretæren eller en af denne udpeget delegeret. Det træder sammen efter Rådets anvisninger eller på anmodning af generalsekretæren eller af en NSA.

Repræsentanter for EU-organer, -agenturer og -enheder, der anvender denne afgørelse eller principperne deri, kan indbydes til at deltage, når der drøftes spørgsmål, som vedrører dem.

3.   Sikkerhedsudvalget tilrettelægger sine aktiviteter, så det kan fremsætte henstillinger om specifikke sikkerhedsområder. Det nedsætter ekspertundergrupper for IA-spørgsmål og andre ekspertundergrupper, når det er nødvendigt. Det udarbejder mandater for sådanne ekspertundergrupper og modtager rapporter fra dem om deres virksomhed, herunder henstillinger til Rådet, når det er relevant.

Artikel 18

Ophævelse af tidligere afgørelse

1.   Denne afgørelse ophæver og træder i stedet for Rådets afgørelse 2011/292/EU (2).

2.   Alle EUCI, der er klassificeret i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2001/264/EF (3) og afgørelse 2011/292/EU, sikkerhedsbeskyttes fortsat i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i nærværende afgørelse.

Artikel 19

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. september 2013.

På Rådets vegne

V. JUKNA

Formand


(1)  EUT L 325 af 11.12.2009, s. 35.

(2)  Rådets afgørelse 2011/292/EU af 31. marts 2011 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 141 af 27.5.2011, s. 17).

(3)  Rådets afgørelse 2001/264/EF af 19. marts 2001 om vedtagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter (EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1).


BILAG

BILAG I

Personelsikkerhed

BILAG II

Fysisk sikkerhed

BILAG III

Forvaltning af klassificerede informationer

BILAG IV

Sikkerhedsbeskyttelse af EUCI, der håndteres i CIS'er

BILAG V

Industrisikkerhed

BILAG VI

Udveksling af klassificerede informationer med tredjelande og internationale organisationer


BILAG I

PERSONELSIKKERHED

I.   INDLEDNING

1.

Dette bilag indeholder bestemmelser til gennemførelse af artikel 7. Det fastsætter kriterier for fastlæggelse af, om en person under hensyntagen til vedkommendes loyalitet, troværdighed og pålidelighed kan autoriseres til at få adgang til EUCI, samt de undersøgelsesmæssige og administrative procedurer, der skal følges i den forbindelse.

II.   TILDELING AF ADGANG TIL EUCI

2.

En person kan kun få adgang til klassificerede informationer, efter at:

a)

vedkommendes need-to-know er fastslået

b)

den pågældende er blevet gjort bekendt med regler og procedurer for sikkerhedsbeskyttelse af EUCI og har anerkendt sit ansvar med hensyn til beskyttelse af sådan informationer og

c)

hvis der er tale om informationer, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller højere:

den pågældende har fået en PSC til den relevante grad eller på anden vis i kraft af sine funktioner er behørigt autoriseret i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser, eller

den pågældende, hvis der er tale om GSR's tjenestemænd, øvrige ansatte eller udstationerede nationale eksperter, er blevet autoriseret af GSR's ansættelsesmyndighed til at få adgang til EUCI i overensstemmelse med punkt 16-25 op til en bestemt klassifikationsgrad og indtil en bestemt dato.

3.

Hver medlemsstat og GSR identificerer de stillinger i deres struktur, der kræver adgang til informationer, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller højere, og hvortil der derfor kræves sikkerhedsgodkendelse til den relevante klassifikationsgrad.

III.   KRAV TIL PERSONELSIKKERHEDSGODKENDELSE

4.

Efter at have modtaget en behørigt autoriseret anmodning er NSA'er eller andre kompetente nationale myndigheder ansvarlige for at sikre, at der gennemføres sikkerhedsundersøgelser af egne statsborgere, der skal have adgang til informationer, som er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller højere. Standarderne for undersøgelserne skal være i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser med henblik på udstedelse af en PSC eller sikring af, at personen kan autoriseres til at få adgang til EUCI, når det er relevant.

5.

Såfremt den pågældende person har sin bopæl på en anden medlemsstats eller et tredjelands område, anmoder de kompetente nationale myndigheder om bistand fra den kompetente myndighed i bopælslandet i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser. Medlemsstaterne bistår hinanden med gennemførelsen af sikkerhedsundersøgelserne i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser.

6.

Hvis der er hjemmel herfor i nationale love og bestemmelser, kan NSA'er eller andre kompetente nationale myndigheder gennemføre undersøgelser af ikkestatsborgere, der skal have adgang til informationer, som er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller højere. Standarderne for undersøgelserne skal være i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser.

Kriterier for sikkerhedsundersøgelse

7.

For at fastslå en persons loyalitet, troværdighed og pålidelighed med henblik på at blive sikkerhedsgodkendt til at få adgang til informationer, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller højere, foretages en sikkerhedsundersøgelse. Den kompetente nationale myndighed foretager en overordnet vurdering på grundlag af resultaterne af en sådan sikkerhedsundersøgelse. De væsentlige kriterier, der anvendes hertil, omfatter, så vidt det er muligt i henhold til nationale love og bestemmelser, en undersøgelse af, om personen:

a)

har begået eller forsøgt at begå spionage, terrorisme, sabotage, forræderi eller oprør, eller har konspireret med eller hjulpet eller tilskyndet en anden til at begå sådanne handlinger

b)

har eller har haft forbindelse med spioner, terrorister, sabotører eller med personer, der med rimelighed kan mistænkes for at være det, eller forbindelse med repræsentanter for organisationer eller fremmede stater, herunder fremmede efterretningstjenester, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko for Unionen og/eller medlemsstater, medmindre de pågældende forbindelser var autoriseret som led i tjenesten

c)

er eller har været medlem af en organisation, som med voldelige, undergravende eller andre ulovlige midler bl.a. søger at styrte regeringen i en medlemsstat, at ændre en medlemsstats forfatningsmæssige orden eller dens regeringsform eller -politik

d)

støtter eller har støttet en af de i litra c) beskrevne organisationer eller har haft nær tilknytning til medlemmer af sådanne organisationer

e)

bevidst har tilbageholdt, forvansket eller forfalsket vigtige oplysninger, navnlig af sikkerhedsmæssig art, eller har afgivet bevidst urigtige oplysninger ved udfyldelsen af et spørgeskema om personelsikkerhed eller under en sikkerhedssamtale

f)

er blevet dømt for en eller flere straffelovsovertrædelser

g)

har en fortid som alkoholiker eller bruger af ulovlig narkotika og/eller misbruger af lovlige stoffer

h)

er eller har udvist en adfærd, der kan gøre den pågældende særlig sårbar over for pengeafpresning eller anden form for pres

i)

gennem handling eller tale har udvist uærlighed, illoyalitet, upålidelighed eller utroværdighed

j)

i alvorlig grad eller gentagne gange har overtrådt sikkerhedsregler eller har forsøgt at udføre eller har udført uautoriserede handlinger i forbindelse med kommunikations- og informationssystemer og

k)

kan risikere at blive udsat for pres (f.eks. i kraft af at være statsborger i et eller flere lande uden for EU eller i kraft af slægtninge eller nære forbindelser, der kan være sårbare over for påvirkning fra fremmede efterretningstjenester, terrorgrupper eller andre undergravende organisationer eller personer, hvis mål kan true Unionens og/eller medlemsstaters sikkerhedsinteresser).

8.

Når det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser, kan en persons økonomiske og medicinske baggrund også anses for at være relevant i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen.

9.

Når det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser, kan en ægtefælles eller samlevers eller et nært familiemedlems adfærd eller situation ligeledes anses for at være relevant i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen.

Undersøgelseskrav med henblik på adgang til EUCI

Første tildeling af en sikkerhedsgodkendelse

10.

Den første sikkerhedsgodkendelse med henblik på adgang til informationer, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller SECRET UE/EU SECRET, baseres på en sikkerhedsundersøgelse, der går mindst fem år tilbage, eller som dækker perioden fra personens fyldte 18. år frem til nutiden, alt efter hvad der er kortest, og omfatter følgende:

a)

udfyldelse af et nationalt spørgeskema om personelsikkerhed vedrørende den klassifikationsgrad for EUCI, som den pågældende kan få adgang til; når dette spørgeskema er udfyldt, sendes det til den kompetente sikkerhedsmyndighed

b)

kontrol af identitet/statsborgerskab/nationalitet — personens fødselsdato, fødested og identitet kontrolleres. Personens statsborgerskab og/eller nationalitet, både nuværende og tidligere, fastslås; dette omfatter en vurdering af enhver sårbarhed over for pres fra udenlandsk side, f.eks. som følge af tidligere bopælsland eller tidligere tilhørsforhold, og

c)

kontrol af nationale og lokale registre — oplysninger fra de nationale sikkerhedsregistre og centrale strafferegistre, hvor sådanne findes, og/eller andre tilsvarende statslige og politimæssige registre kontrolleres. Registre hos de retshåndhævende myndigheder med retlig kompetence på det sted, hvor personen har haft bopæl eller har været ansat, skal ligeledes kontrolleres.

11.

Den første sikkerhedsgodkendelse med henblik på adgang til informationer, der er klassificeret TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET, baseres på en sikkerhedsundersøgelse, der går mindst ti år tilbage, eller som dækker perioden fra 18 år frem til nutiden, alt efter hvad der er kortest. Hvis der gennemføres samtaler som omhandlet i litra e), skal undersøgelserne gå mindst syv år tilbage eller dække perioden fra 18 år frem til nutiden, alt efter hvad der er kortest. Ud over de kriterier, der er omhandlet i punkt 7 ovenfor, skal de herunder opstillede forhold undersøges, så vidt det er muligt i henhold til nationale love og bestemmelser, inden der tildeles en PSC til klassifikationsgraden TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET; de kan også undersøges, inden der tildeles en PSC til klassifikationsgraden CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL og SECRET UE/EU SECRET, hvor det er påkrævet i henhold til nationale love og bestemmelser:

a)

økonomisk status — der skal indhentes oplysninger om personens økonomiske forhold for at vurdere, om den pågældende på grund af alvorlige økonomiske vanskeligheder kan være sårbar over for udenlandsk eller indenlandsk pres, eller om den pågældende er påfaldende velstående

b)

uddannelse — der skal indhentes oplysninger for at kontrollere personens uddannelsesmæssige baggrund på skoler, universiteter eller andre uddannelsesinstitutioner, hvor den pågældende har gået fra det fyldte 18. år eller i en periode, som den myndighed, der foretager undersøgelsen, finder relevant

c)

beskæftigelse — der skal indhentes oplysninger om nuværende og tidligere beskæftigelse med henvisning til kilder såsom beskæftigelsesregistre, udtalelser om dygtighed eller effektivitet samt til arbejdsgivere eller overordnede

d)

militærtjeneste — hvor det er relevant, kontrolleres en persons tjeneste i de væbnede styrker og fratrædelsesårsag, og

e)

samtale — hvis der er hjemmel herfor i national lovgivning, skal der gennemføres en eller flere samtaler med den pågældende. Der gennemføres også samtaler med andre personer, som er i stand til at give en objektiv vurdering af den pågældendes baggrund, aktiviteter, loyalitet, troværdighed og pålidelighed. Hvis det er almindelig praksis i et land at anmode den person, som er genstand for undersøgelsen, om referencer, skal der afholdes en samtale med referencepersonerne, medmindre der er gode grunde til ikke at gøre det.

12.

Når det er nødvendigt og i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser, kan der gennemføres yderligere undersøgelser for at finde frem til alle relevante oplysninger om en person og for at bekræfte eller afkræfte negative oplysninger.

Fornyelse af en sikkerhedsgodkendelse

13.

Har personen været i uafbrudt tjeneste i en national administration eller i GSR efter den første tildeling af en sikkerhedsgodkendelse, og har den pågældende fortsat behov for adgang til EUCI, skal sikkerhedsgodkendelsen tages op til revision med henblik på fornyelse mindst hvert femte år for en sikkerhedsgodkendelse til klassifikationsgraden TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET og mindst hvert tiende år for en sikkerhedsgodkendelse til klassifikationsgraden SECRET UE/EU SECRET og CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL regnet fra datoen for meddelelsen af resultatet af den seneste sikkerhedsundersøgelse, som de er baseret på. Alle sikkerhedsundersøgelser med henblik på fornyelse af en sikkerhedsgodkendelse skal omfatte den periode, som er forløbet siden den foregående undersøgelse.

14.

I forbindelse med fornyelsen af sikkerhedsgodkendelser skal de forhold, der er skitseret i punkt 10 og 11, undersøges.

15.

Anmodninger om fornyelse skal indgives rettidigt under hensyntagen til den tid, der er nødvendig til sikkerhedsundersøgelser. Såfremt den relevante NSA eller anden kompetent national myndighed har modtaget den relevante anmodning om fornyelse og det tilsvarende spørgeskema om personelsikkerhed, inden en sikkerhedsgodkendelse udløber, og den nødvendige sikkerhedsundersøgelse ikke er afsluttet, kan den kompetente nationale myndighed, hvis der er hjemmel herfor i nationale love og bestemmelser, dog forlænge gyldigheden af den eksisterende sikkerhedsgodkendelse i en periode på op til 12 måneder. Hvis sikkerhedsundersøgelsen stadig ikke er afsluttet ved udløbet af denne periode på 12 måneder, skal den pågældende person pålægges arbejdsopgaver, der ikke kræver en sikkerhedsgodkendelse.

Autorisationsprocedurer i GSR

16.

For tjenestemænd og øvrige ansatte i GSR fremsender GSR's sikkerhedsmyndighed det udfyldte spørgeskema om personelsikkerhed til NSA'en i den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, og anmoder om, at der foretages en sikkerhedsundersøgelse med henblik på den klassifikationsgrad for EUCI, som den pågældende skal have adgang til.

17.

Hvis GSR får kendskab til oplysninger, der er relevante for en sikkerhedsundersøgelse, om en person, der har ansøgt om en sikkerhedsgodkendelse med henblik på adgang til EUCI, underretter GSR den relevante NSA herom i overensstemmelse med de relevante regler og bestemmelser.

18.

Efter gennemførelsen af sikkerhedsundersøgelsen underretter den relevante NSA GSR's sikkerhedsmyndighed om resultatet af undersøgelsen under anvendelse af det standardformat for korrespondance, der er foreskrevet af Sikkerhedsudvalget.

a)

Hvis sikkerhedsundersøgelsen fører til den konklusion, at der ikke er konstateret negative forhold, som kan rejse tvivl om personens loyalitet, troværdighed og pålidelighed, kan GSR's ansættelsesmyndighed tildele den pågældende autorisation til at få adgang til EUCI op til den relevante klassifikationsgrad indtil en bestemt dato.

b)

Hvis sikkerhedsundersøgelsen ikke fører til denne konklusion, underretter GSR's ansættelsesmyndighed den pågældende person, der kan anmode om at blive hørt af ansættelsesmyndigheden. Ansættelsesmyndigheden kan anmode den kompetente NSA om de nærmere oplysninger, som denne er i stand til at give i henhold til de nationale love og bestemmelser. Såfremt resultatet bekræftes, tildeles der ikke autorisation til at få adgang til EUCI.

19.

Sikkerhedsundersøgelsen samt de opnåede resultater er underlagt de relevante love og bestemmelser, som er gældende i den pågældende medlemsstat, herunder bestemmelser om klageadgang. Der kan indgives klager over afgørelser truffet af GSR's ansættelsesmyndighed i overensstemmelse med vedtægten for tjenestemænd ved Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte ved Den Europæiske Union, som fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (1) (»personalevedtægten og ansættelsesvilkårene«).

20.

Nationale eksperter, der udstationeres ved GSR i en stilling, hvortil der kræves adgang til EUCI, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller højere, skal fremlægge et gyldigt certifikat for personelsikkerhedsgodkendelse (PSCC) for adgang til EUCI for GSR's sikkerhedsmyndighed, inden de påbegynder arbejdet, på grundlag af hvilken ansættelsesmyndigheden tildeler en autorisation til at få adgang til EUCI.

21.

GSR accepterer en autorisation til at få adgang til EUCI, der er tildelt af en anden EU-institution eller et andet EU-organ eller -agentur, forudsat at den stadig er gyldig. Autorisationen skal omfatte alle de arbejdsopgaver, den pågældende person udfører inden for GSC. Den EU-institution eller det EU-organ eller -agentur, hvor personen påbegynder sin ansættelse, giver den relevante NSA meddelelse om den nye arbejdsgiver.

22.

Hvis en persons ansættelsesperiode ikke påbegyndes inden for 12 måneder efter meddelelsen af sikkerhedsundersøgelsens resultat til GSR's ansættelsesmyndighed, eller hvis personens ansættelse afbrydes i en periode på 12 måneder, uden at der i samme periode sker ansættelse i GSR eller i en medlemsstats nationale administration, skal dette resultat meddeles den relevante NSA med henblik på at få bekræftet, at det fortsat er gyldigt og relevant.

23.

Hvis GSR får kendskab til oplysninger om, at en person, der er autoriseret til at få adgang til EUCI, udgør en sikkerhedsrisiko, underretter GSR den relevante NSA herom i overensstemmelse med de relevante regler og bestemmelser og kan suspendere adgangen til EUCI eller inddrage autorisationen til at få adgang til EUCI.

24.

Når en NSA underretter GSR om, at den inddrager en sikkerhedskonklusion, der er givet i overensstemmelse med punkt 18, litra a), vedrørende en person, der er autoriseret til at få adgang til EUCI, kan GSR's ansættelsesmyndighed anmode NSA'en om de nærmere oplysninger, som denne er i stand til at give i henhold til de nationale love og bestemmelser. Hvis de negative oplysninger bekræftes, inddrages autorisationen, og personen har ikke længere adgang til EUCI eller til stillinger, hvor en sådan adgang er mulig, eller hvor den pågældende ville kunne udgøre en sikkerhedsrisiko.

25.

En beslutning om at inddrage eller suspendere en autorisation til en tjenestemand eller øvrig ansat ved GSR til at få adgang til EUCI og, når det er relevant, grundene hertil meddeles den pågældende person, som kan anmode om at blive hørt af ansættelsesmyndigheden. Oplysninger, der videregives af en NSA, er underlagt de relevante love og bestemmelser, som er gældende i den pågældende medlemsstat, herunder bestemmelser om klageadgang. Der kan indgives klager over afgørelser truffet af GSR's ansættelsesmyndighed i overensstemmelse med personalevedtægten og ansættelsesvilkårene.

Registre over sikkerhedsgodkendelser og autorisationer

26.

Hver medlemsstat og GSR fører registre henholdsvis over de PSC'er og autorisationer, der er tildelt med henblik på adgang til informationer, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller højere. Disse registre skal mindst indeholde den klassifikationsgrad for EUCI, som personen kan få adgang til, datoen for sikkerhedsgodkendelsen samt dens gyldighedsperiode.

27.

Den kompetente sikkerhedsmyndighed kan udstede en PSCC med angivelse af den klassifikationsgrad for EUCI, som personen kan få adgang til (CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller højere), gyldighedsdatoen for den relevante PSC for adgang til EUCI eller den relevante autorisation til at få adgang til EUCI og certifikatets udløbsdato.

Undtagelser fra kravet om PSC

28.

For personer i medlemsstaterne, der er behørigt autoriseret i kraft af deres funktioner, afgøres adgang til EUCI i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser; disse personer skal gøres bekendt med deres sikkerhedsmæssige forpligtelser med hensyn til beskyttelse af EUCI.

IV.   UDDANNELSE I OG BEVIDSTGØRELSE OM SIKKERHED

29.

Alle personer, der har fået tildelt en sikkerhedsgodkendelse, skal skriftligt bekræfte, at de har forstået deres forpligtelser med hensyn til beskyttelse af EUCI og de konsekvenser, det kan få, hvis EUCI kompromitteres. Sådanne skriftlige bekræftelser registreres af medlemsstaten og GSR, afhængigt af hvad der er hensigtsmæssigt.

30.

Alle personer, der er autoriseret til at få adgang til eller skal håndtere EUCI, skal indledningsvis gøres opmærksom på og med regelmæssige mellemrum gøres bekendt med sikkerhedsrisici og skal øjeblikkelig indberette enhver henvendelse eller aktivitet, de finder mistænkelig eller usædvanlig, til de relevante sikkerhedsmyndigheder.

31.

Alle personer, der ikke længere udfører funktioner, der kræver adgang til EUCI, skal underrettes om og, når det er relevant, skriftligt bekræfte deres forpligtelser med hensyn til fortsat beskyttelse af EUCI.

V.   EKSTRAORDINÆRE OMSTÆNDIGHEDER

32.

Hvis der er hjemmel herfor i nationale love og bestemmelser, kan en sikkerhedsgodkendelse, der er tildelt af en medlemsstats kompetente nationale myndighed med henblik på adgang til nationale klassificerede informationer, i en midlertidig periode, inden der tildeles en PSC med henblik på adgang til EUCI, give nationale tjenestemænd adgang til EUCI op til en tilsvarende klassifikationsgrad, jf. den sammenlignende oversigt i tillæg B, hvis en sådan midlertidig adgang er påkrævet af hensyn til Unionens interesser. NSA'erne underretter Sikkerhedsudvalget, hvis nationale love og bestemmelser ikke tillader en sådan midlertidig adgang til EUCI.

33.

GSR's ansættelsesmyndighed kan i hastetilfælde, hvor det er behørigt begrundet i tjenestens interesse, og inden en fuldstændig sikkerhedsundersøgelse er afsluttet, efter samråd med NSA'en i den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, og med forbehold af resultatet af en foreløbig kontrol for at undersøge, at der ikke er konstateret negative oplysninger, give tjenestemænd og øvrige ansatte ved GSR midlertidig autorisation til at få adgang til EUCI med henblik på en specifik opgave. Sådanne midlertidige autorisationer er gyldige i en periode, der ikke overstiger seks måneder, og tillader ikke adgang til informationer, der er klassificeret TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET. Alle personer, der har fået en midlertidig autorisation, skal skriftligt bekræfte, at de har forstået deres forpligtelser med hensyn til beskyttelse af EUCI og konsekvenserne af en eventuel kompromittering af EUCI. GSR fører et register over sådanne skriftlige bekræftelser.

34.

Når en person skal tiltræde en stilling, hvortil der kræves en sikkerhedsgodkendelse med en højere klassifikationsgrad end den, den pågældende allerede har, kan tiltrædelsen ske midlertidigt, forudsat at:

a)

den pågældendes foresatte skriftligt dokumenterer, at der er et tvingende behov for adgang til EUCI af en højere klassifikationsgrad

b)

adgangen er begrænset til bestemte EUCI til brug for arbejdsopgaverne

c)

den pågældende er i besiddelse af en gyldig PSC eller autorisation til at få adgang til EUCI

d)

der er iværksat foranstaltninger til at opnå autorisation til den klassifikationsgrad, som er påkrævet til stillingen

e)

den kompetente myndighed i tilstrækkeligt omfang har kontrolleret, at den pågældende ikke har begået alvorlige eller gentagne overtrædelser af sikkerhedsreglerne

f)

den pågældendes varetagelse af arbejdsopgaverne godkendes af den kompetente myndighed, og

g)

undtagelsen registreres i den ansvarlige registratur eller underregistratur med en beskrivelse af de informationer, der er givet adgang til.

35.

Ovennævnte procedure anvendes for engangsadgang til EUCI med en klassifikationsgrad, der er ét trin højere end den, personen er sikkerhedsgodkendt til. Der må ikke gøres tilbagevendende brug af denne procedure.

36.

Under ganske særlige omstændigheder, f.eks. i forbindelse med missioner i fjendtlige miljøer eller under en eskalerende international krise, kan medlemsstaterne og generalsekretæren, såfremt det er tvingende nødvendigt, især for at redde menneskeliv, give tilladelse, så vidt muligt skriftligt, til, at personer, der ikke har den krævede sikkerhedsgodkendelse, får adgang til informationer, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller SECRET UE/EU SECRET, hvis en sådan tilladelse er absolut nødvendig, og der ikke er rimelige grunde til at betvivle de pågældende personers loyalitet, troværdighed og pålidelighed. Denne tilladelse skal registreres med en beskrivelse af de informationer, der er givet adgang til.

37.

Drejer det sig om informationer, der er klassificeret TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET, begrænses denne nødadgang til EU-borgere, som allerede er autoriseret til at få adgang enten til den nationale klassifikationsgrad, der svarer til TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET, eller til informationer, der er klassificeret SECRET UE/EU SECRET.

38.

Sikkerhedsudvalget underrettes om tilfælde, hvor proceduren i punkt 36 og 37 anvendes.

39.

Hvis en medlemsstats nationale love og bestemmelser fastsætter strengere regler for personers adgang til klassificerede informationer i forbindelse med midlertidige autorisationer, midlertidige arbejdsopgaver, engangsadgang eller nødadgang, gennemføres procedurerne i dette afsnit kun inden for de begrænsninger, der er fastsat i de relevante nationale love og bestemmelser.

40.

Sikkerhedsudvalget forelægges hvert år en rapport om anvendelsen af procedurerne i dette afsnit.

VI.   DELTAGELSE I MØDER I RÅDET

41.

Når personer skal deltage i møder i Rådet eller Rådets forberedende organer, hvor der drøftes informationer, som er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller højere, skal deres sikkerhedsgodkendelsesstatus bekræftes, jf. dog punkt 28. For delegerede fremsendes et PSCC eller anden dokumentation for sikkerhedsgodkendelse af de relevante myndigheder til GSR's Sikkerhedskontor, eller de forelægges undtagelsesvis af den pågældende delegerede. Der kan eventuelt anvendes en konsolideret navneliste, som indeholder den relevante dokumentation for sikkerhedsgodkendelse.

42.

Hvis en PSC for adgang til EUCI af sikkerhedsgrunde inddrages fra en person, hvis arbejdsopgaver kræver deltagelse i møder i Rådet eller Rådets forberedende organer, underretter den kompetente myndighed GSR herom.

VII.   POTENTIEL ADGANG TIL EUCI

43.

Kurerer, vagter og eskorter skal sikkerhedsgodkendes til den relevante klassifikationsgrad eller på anden vis undersøges i passende omfang i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser, gøres bekendt med sikkerhedsprocedurer til beskyttelse af EUCI og orienteres om de forpligtelser, der påhviler dem med hensyn til beskyttelse af de informationer, de får betroet.


(1)  Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).


BILAG II

FYSISK SIKKERHED

I.   INDLEDNING

1.

Dette bilag indeholder bestemmelser til gennemførelse af artikel 8. Det fastsætter mindstekrav til den fysiske beskyttelse af lokaliteter, bygninger, kontorer, lokaler og andre områder, hvor EUCI håndteres og opbevares, herunder områder, der huser CIS'er.

2.

De fysiske sikkerhedsforanstaltninger udformes med henblik på at forhindre uautoriseret adgang til EUCI ved:

a)

at sikre, at EUCI håndteres og opbevares hensigtsmæssigt

b)

at muliggøre personalemæssig adskillelse for så vidt angår adgang til EUCI på grundlag af personalets need-to-know og, når det er relevant, dets sikkerhedsgodkendelse

c)

at afskrække fra, vanskeliggøre og afsløre uautoriserede handlinger og

d)

at forhindre eller forsinke, at indtrængere skaffer sig hemmelig adgang eller tiltvinger sig adgang.

II.   FYSISKE SIKKERHEDSKRAV OG -FORANSTALTNINGER

3.

De fysiske sikkerhedsforanstaltninger udvælges på grundlag af de kompetente myndigheders trusselsvurdering. GSR og medlemsstaterne skal anvende en risikostyringsproces med henblik på sikkerhedsbeskyttelse af EUCI i deres lokaliteter for at sikre, at der anvendes et fysisk beskyttelsesniveau, der svarer til den vurderede risiko. Risikostyringsprocessen skal tage hensyn til alle relevante faktorer, navnlig:

a)

EUCI's klassifikationsgrad

b)

formen og mængden af EUCI under hensyn til, at store mængder eller en samling af EUCI kan kræve, at der skal anvendes strengere beskyttelsesforanstaltninger

c)

omgivelserne og strukturen af de bygninger eller områder, hvor EUCI opbevares, og

d)

den vurderede trussel fra efterretningstjenester, der har Unionen eller medlemsstaterne som mål, samt fra sabotage, terrorisme og undergravende eller anden kriminel virksomhed.

4.

Den kompetente sikkerhedsmyndighed fastlægger under anvendelse af begrebet dybdeforsvar den rette kombination af de fysiske sikkerhedsforanstaltninger, der skal iværksættes. De kan omfatte en eller flere af følgende foranstaltninger:

a)

en perimeterafspærring: en fysisk afspærring, der afgrænser et område, som kræver sikkerhedsbeskyttelse

b)

system til afsløring af indtrængen (IDS): Et IDS kan anvendes for at øge det sikkerhedsniveau, en perimeterafspærring giver, eller anvendes i rum og bygninger i stedet for sikkerhedspersonale eller for at bistå dette personale

c)

adgangskontrol: Der kan foretages adgangskontrol ved et anlæg, en bygning eller flere bygninger i et anlæg eller i forbindelse med områder eller rum inde i en bygning. Kontrollen kan foretages elektronisk, elektromekanisk, udføres af sikkerhedspersonale og/eller en receptionist eller ved hjælp af andre fysiske metoder

d)

sikkerhedspersonale: Der kan ansættes sikkerhedspersonale, der er uddannet, er under tilsyn og, når det er nødvendigt, har en relevant sikkerhedsgodkendelse bl.a. for at afskrække personer, der planlægger hemmelig indtrængen

e)

intern tv-overvågning (CCTV): Sikkerhedspersonalet kan anvende CCTV for at kontrollere hændelser og IDS-alarmer på store anlæg eller langs perimetre

f)

sikkerhedsbelysning: Der kan anvendes sikkerhedsbelysning for at afskrække en potentiel indtrænger og for at skaffe den belysning, der er nødvendig for en effektiv overvågning foretaget direkte af sikkerhedspersonalet eller indirekte ved hjælp af et CCTV-system, og

g)

eventuelle andre passende fysiske foranstaltninger, der skal afskrække fra eller afsløre uautoriseret adgang eller forhindre tab af eller skade på EUCI.

5.

Den kompetente myndighed kan bemyndiges til at foretage visitation ved ind- og udgang som afskrækkelse mod uautoriseret indførelse af materiale eller uautoriseret fjernelse af EUCI fra lokaliteter eller bygninger.

6.

Når der er risiko for indblik i EUCI, selv uforsætligt, skal der træffes passende foranstaltninger til at imødegå denne risiko.

7.

I forbindelse med nye faciliteter skal der defineres fysiske sikkerhedskrav og funktionelle specifikationer som en del af planlægningen og udformningen af faciliteterne. I forbindelse med eksisterende faciliteter skal de fysiske sikkerhedskrav opfyldes i videst mulig udstrækning.

III.   UDSTYR TIL FYSISK BESKYTTELSE AF EUCI

8.

Når der skal anskaffes udstyr (f.eks. sikkerhedscontainere, makulatorer, dørlåse, elektroniske adgangskontrolsystemer, IDS, alarmsystemer) til fysisk beskyttelse af EUCI, skal den kompetente sikkerhedsmyndighed sikre, at udstyret opfylder de godkendte tekniske standarder og minimumskrav.

9.

De tekniske specifikationer for udstyr, der skal anvendes til fysisk beskyttelse af EUCI, fastsættes i sikkerhedsretningslinjer, der skal godkendes af Sikkerhedsudvalget.

10.

Sikkerhedssystemer skal inspiceres med jævne mellemrum, og udstyret skal vedligeholdes regelmæssigt. Vedligeholdelsesarbejdet skal tage hensyn til resultatet af inspektionerne for at sikre, at udstyret fortsat fungerer optimalt.

11.

Effektiviteten af de individuelle sikkerhedsforanstaltninger og af det samlede sikkerhedssystem skal reevalueres ved hver inspektion.

IV.   FYSISK BESKYTTEDE OMRÅDER

12.

Der etableres to typer fysisk beskyttede områder, eller nationale pendanter hertil, med henblik på den fysiske beskyttelse af EUCI:

a)

administrative områder og

b)

sikrede områder (herunder teknisk sikrede områder).

I denne afgørelse omfatter enhver omtale af administrative områder og sikrede områder, herunder teknisk sikrede områder, også nationale pendanter hertil.

13.

Den kompetente sikkerhedsmyndighed bestemmer, at et område opfylder kravene til at blive betegnet som et administrativt område, et sikret område eller et teknisk sikret område.

14.

For så vidt angår administrative områder:

a)

der etableres en synligt afgrænset perimeter, der muliggør kontrol af personer og, når det er muligt, af køretøjer

b)

uledsaget adgang tillades kun for personer, der er behørigt autoriseret af den kompetente myndighed, og

c)

alle andre personer skal til stadighed ledsages eller underkastes tilsvarende kontrol.

15.

For så vidt angår sikrede områder:

a)

der etableres en synligt afgrænset og beskyttet perimeter, hvor al ind- og udgang kontrolleres ved hjælp af et adgangskort eller et persongenkendelsessystem

b)

uledsaget adgang tillades kun for personer, der er sikkerhedsgodkendt og specifikt bemyndiget til at komme ind på området på grundlag af deres need-to-know, og

c)

alle andre personer skal til stadighed ledsages eller underkastes tilsvarende kontrol.

16.

Hvis adgang til et sikret område i praksis indebærer direkte adgang til de klassificerede informationer, der opbevares deri, gælder følgende yderligere krav:

a)

den højeste sikkerhedsklassifikationsgrad for de informationer, der normalt opbevares i området, skal klart angives

b)

alle besøgende skal have en specifik autorisation til at få adgang til området, skal til stadighed ledsages og skal være passende sikkerhedsgodkendt, medmindre der træffes foranstaltninger, der sikrer, at der ikke er mulighed for adgang til EUCI.

17.

Sikrede områder, der er beskyttet mod aflytning, udpeges som teknisk sikrede områder. Følgende yderligere krav gælder:

a)

sådanne områder skal udstyres med IDS, være aflåst, når de ikke er i brug, og være bevogtet, når de er i brug. Eventuelle nøgler skal kontrolleres i overensstemmelse med afsnit VI

b)

alle personer og alt materiel, der kommer ind i disse områder, skal kontrolleres

c)

områderne skal underkastes regelmæssige fysiske og/eller tekniske inspektioner som krævet af den kompetente sikkerhedsmyndighed. Inspektionerne skal desuden foretages efter en eventuel uautoriseret adgang eller ved mistanke om, at en sådan adgang har fundet sted, og

d)

områderne må ikke indeholde uautoriserede kommunikationslinjer, uautoriserede telefoner eller andre uautoriserede kommunikationsanordninger og uautoriseret elektrisk eller elektronisk udstyr.

18.

Inden der skal anvendes kommunikationsanordninger og elektrisk eller elektronisk udstyr af enhver art i områder, hvor der afholdes møder om eller arbejdes med informationer, der er klassificeret SECRET UE/EU SECRET eller højere, og når truslen for EUCI vurderes som værende stor, skal dette udstyr uanset punkt 17, litra d), først undersøges af den kompetente sikkerhedsmyndighed for at sikre, at ingen forståelige informationer uagtsomt eller ulovligt transmitteres ud af det sikrede områdes perimeter ved hjælp af sådant udstyr.

19.

Sikrede områder, hvor der ikke er vagtpersonale døgnet rundt, skal, når det er relevant, inspiceres ved afslutningen af normal arbejdstid og med tilfældige intervaller uden for normal arbejdstid, medmindre der findes et IDS.

20.

Sikrede områder og teknisk sikrede områder kan etableres midlertidigt inden for et administrativt område med henblik på at afholde et klassificeret møde eller til et andet lignende formål.

21.

Der skal udarbejdes operationelle sikkerhedsprocedurer for hvert sikret område, der indeholder bestemmelser om:

a)

klassifikationsgraden for de EUCI, der kan håndteres og opbevares i området

b)

de overvågnings- og beskyttelsesforanstaltninger, der skal opretholdes

c)

de personer, der er autoriseret til at få uledsaget adgang til området i kraft af deres need-to-know og sikkerhedsgodkendelse

d)

når det er relevant, procedurerne for ledsagelse eller for sikkerhedsbeskyttelse af EUCI, når andre personer autoriseres til at få adgang til området og

e)

andre relevante foranstaltninger og procedurer.

22.

Der skal bygges bokslokaler inden for sikrede områder. Vægge, gulve, lofter, vinduer og låsbare døre skal godkendes af den kompetente sikkerhedsmyndighed og yde tilsvarende beskyttelse som den, en sikkerhedscontainer, der er godkendt til opbevaring af EUCI af samme klassifikationsgrad, yder.

V.   FYSISKE BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER MED HENBLIK PÅ HÅNDTERING OG OPBEVARING AF EUCI

23.

EUCI, der er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED, kan håndteres:

a)

i et sikret område

b)

i et administrativt område, forudsat at EUCI er beskyttet mod uautoriserede personers adgang, eller

c)

uden for et sikret område eller et administrativt område, forudsat at den, der er i besiddelse af informationerne, transporterer EUCI i overensstemmelse med bilag III, punkt 28-41, og har lovet at overholde kompenserende foranstaltninger, der er fastlagt i sikkerhedsinstruktioner udstedt af den kompetente sikkerhedsmyndighed, så det sikres, at EUCI er beskyttet mod uautoriserede personers adgang.

24.

EUCI, der er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED, skal opbevares i passende aflåste kontormøbler i et administrativt område eller et sikret område. De kan opbevares midlertidigt uden for et sikret område eller et administrativt område, forudsat at den, der er i besiddelse af informationerne, har lovet at overholde kompenserende foranstaltninger, der er fastlagt i sikkerhedsinstruktioner udstedt af den kompetente sikkerhedsmyndighed.

25.

EUCI, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller SECRET UE/EU SECRET, kan håndteres:

a)

i et sikret område

b)

i et administrativt område, forudsat at EUCI er beskyttet mod uautoriserede personers adgang, eller

c)

uden for et sikret område eller et administrativt område, forudsat at den, der er i besiddelse af informationerne:

i)

transporterer EUCI i overensstemmelse med bilag III, punkt 28-41

ii)

har lovet at overholde kompenserende foranstaltninger, der er fastlagt i sikkerhedsinstruktioner udstedt af den kompetente sikkerhedsmyndighed, så det sikres, at EUCI er beskyttet mod uautoriserede personers adgang

iii)

til enhver tid har EUCI under personlig kontrol og

iv)

i tilfælde af dokumenter i papirform har underrettet den relevante registratur om situationen.

26.

EUCI, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL og SECRET UE/EU SECRET, skal opbevares i et sikret område enten i en sikkerhedscontainer eller i et bokslokale.

27.

EUCI, der er klassificeret TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET, skal håndteres i et sikret område.

28.

EUCI, der er klassificeret TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET, skal opbevares i et sikret område under et af følgende forhold:

a)

i en sikkerhedscontainer, jf. punkt 8, med en eller flere af følgende former for supplerende kontrol:

i)

permanent beskyttelse eller kontrol foretaget af sikkerhedsgodkendt sikkerhedspersonale eller vagtpersonale

ii)

et godkendt IDS kombineret med indsatssikkerhedspersonale

b)

i et bokslokale udstyret med IDS og kombineret med indsatssikkerhedspersonale.

29.

Regler for transport af EUCI uden for fysisk beskyttede områder findes i bilag III.

VI.   KONTROL MED NØGLER OG KODER, DER ANVENDES TIL SIKKERHEDSBESKYTTELSE AF EUCI

30.

Den kompetente sikkerhedsmyndighed fastsætter procedurer for forvaltning af nøgler og koder til kontorer, rum, bokslokaler og sikkerhedscontainere. Sådanne procedurer skal beskytte mod uautoriseret adgang.

31.

Koder skal læres udenad af det mindst mulige antal personer, der har behov for at kende dem. Koder til sikkerhedscontainere og bokslokaler, hvor der opbevares EUCI, skal ændres:

a)

når der modtages en ny container

b)

når der sker en ændring i det personale, der kender koden

c)

når der er konstateret en kompromittering, eller der er mistanke herom

d)

når der er foretaget vedligeholdelse eller reparation af en lås, og

e)

mindst hver 12. måned.


BILAG III

FORVALTNING AF KLASSIFICEREDE INFORMATIONER

I.   INDLEDNING

1.

Dette bilag indeholder bestemmelser til gennemførelse af artikel 9. Det fastsætter de administrative foranstaltninger til kontrol af EUCI i hele deres livscyklus for at bidrage til at afskrække fra og afsløre forsætlig eller uagtsom kompromittering eller tab af sådanne informationer.

II.   KLASSIFIKATIONSSTYRING

Klassifikation og mærkning

2.

Informationer klassificeres, hvis de kræver beskyttelse med hensyn til fortroligheden.

3.

Det er udstederen af EUCI, der er ansvarlig for at fastlægge klassifikationsgraden i overensstemmelse med de relevante klassifikationsretningslinjer og for den første udbredelse af informationerne.

4.

EUCI's klassifikationsgrad fastlægges i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, og ved henvisning til den sikkerhedspolitik, der godkendes i henhold til artikel 3, stk. 3.

5.

Sikkerhedsklassifikationen skal fremgå klart og korrekt, uanset om EUCI gives i papirform, mundtligt, elektronisk eller i en anden form.

6.

De enkelte dele af et dokument (dvs. sider, afsnit og punkter i et dokument samt bilag, tillæg og vedhæftet materiale) kan kræve forskellig klassifikationsgrad, og skal mærkes i overensstemmelse hermed, også under opbevaring i elektronisk form.

7.

Et dokuments eller dossiers samlede klassifikationsgrad skal mindst være den samme som den del, der har den højeste klassifikationsgrad. Når informationer er indsamlet fra forskellige kilder, skal det endelige produkt tages op til revision for at fastlægge dets samlede klassifikationsgrad, da det kan tilsige en højere klassifikationsgrad end de enkelte dele.

8.

I videst muligt omfang skal dokumenter, der indeholder dele med forskellig klassifikationsgrad, struktureres, så dele med en anden klassifikationsgrad let kan identificeres og udskilles, hvis det er nødvendigt.

9.

En følgeskrivelse klassificeres lige så højt som bilagenes højeste klassifikationsgrad. Udstederen skal klart ved hjælp af en passende mærkning angive, på hvilket niveau følgeskrivelsen skal klassificeres, hvis den adskilles fra sine bilag, f.eks.:

CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL

Uden vedhæftet materiale RESTREINT UE/EU RESTRICTED

Mærkning

10.

Ud over en af de klassifikationsmærkninger, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, kan EUCI forsynes med yderligere mærkninger, f.eks. med:

a)

en identifikator for at angive udstederen eller

b)

eventuelle særlige påtegninger, kodeord eller akronymer, der angiver det aktivitetsområde, som dokumentet omhandler, en særlig distribution på need-to-know-basis eller begrænset anvendelse

c)

påtegning om mulighederne for videregivelse eller

d)

eventuelt den dato eller den specifikke begivenhed, efter hvilken de kan nedklassificeres eller afklassificeres.

Forkortede klassifikationsmærkninger

11.

Standardiserede forkortede klassifikationsmærkninger kan anvendes for at angive klassifikationsgraden for de enkelte afsnit af en tekst. Forkortelserne erstatter ikke den uforkortede klassifikationsmærkning.

12.

Følgende standardforkortelser kan anvendes i EU's klassificerede dokumenter for at angive afsnits eller tekstdeles klassifikationsgrad, hvis teksten er kortere end en enkelt side:

TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET

TS-UE/EU-TS

SECRET UE/EU SECRET

S-UE/EU-S

CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL

C-UE/EU-C

RESTREINT UE/EU RESTRICTED

R-UE/EU-R

Udarbejdelse af EUCI

13.

Når der udarbejdes et klassificeret EU-dokument,

a)

skal hver side være tydeligt mærket med klassifikationsgraden

b)

skal hver side nummereres

c)

skal dokumentet være forsynet med et referencenummer og et emne, der ikke i sig selv er en klassificeret information, medmindre det er mærket som sådan

d)

skal dokumentet være forsynet med dato og

e)

skal dokumenter, der er klassificeret SECRET UE/EU SECRET eller højere, have et eksemplarnummer på hver side, hvis de skal udsendes i flere eksemplarer.

14.

Hvis punkt 13 ikke kan finde anvendelse på EUCI, træffes der andre passende foranstaltninger i overensstemmelse med de sikkerhedsretningslinjer, der skal fastlægges i medfør af artikel 6, stk. 2.

Nedklassificering og afklassificering af EUCI

15.

På det tidspunkt, hvor informationerne udarbejdes, angiver udstederen så vidt muligt og især i forbindelse med informationer, der er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED, om EUCI kan nedklassificeres eller afklassificeres på en bestemt dato eller efter en specifik begivenhed.

16.

GSR tager regelmæssigt EUCI i dets besiddelse op til revision for at vurdere, om klassifikationsgraden fortsat skal finde anvendelse. GSR opretter et system, således at klassifikationsgraden for EUCI, som det har udfærdiget, tages op til revision mindst hvert femte år. En sådan revision er ikke nødvendig, hvis udstederen fra begyndelsen har angivet, at informationerne automatisk nedklassificeres eller afklassificeres, og informationerne er mærket i overensstemmelse hermed.

III.   SIKKERHEDSREGISTRERING AF EUCI

17.

For alle organisatoriske enheder i GSR og i medlemsstaternes nationale administrationer, som håndterer EUCI, udpeges en ansvarlig registratur for at sikre, at EUCI håndteres i overensstemmelse med denne afgørelse. Registraturerne oprettes som sikrede områder som defineret i bilag II.

18.

I denne afgørelse forstås ved sikkerhedsregistrering (»registrering«) anvendelse af procedurer, som registrerer materialets livscyklus, inklusive dets udbredelse og destruktion.

19.

Alt materiale, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller højere, skal registreres i dertil oprettede registraturer, når det ankommer til eller forlader en organisatorisk enhed.

20.

Den centrale registratur i GSR fører en fortegnelse over alle klassificerede informationer, der videregives af Rådet og GSR til tredjelande og internationale organisationer, og over alle klassificerede informationer, der modtages fra tredjelande eller internationale organisationer.

21.

I forbindelse med et CIS kan registreringsprocedurerne gennemføres ved processer i selve CIS'et.

22.

Rådet skal godkende en sikkerhedspolitik for sikkerhedsregistrering af EUCI.

TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET-registraturer

23.

Der oprettes en registratur i medlemsstaterne og i GSR, der skal fungere som central myndighed for modtagelse og afsendelse af informationer, der er klassificeret TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET. Der kan i det nødvendige omfang oprettes underregistraturer, der håndterer disse informationer i registreringsøjemed.

24.

Underregistraturer må ikke sende TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET-dokumenter direkte til andre underregistraturer under samme centrale TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET-registratur eller til anden side uden sidstnævntes udtrykkelige skriftlige godkendelse.

IV.   KOPIERING OG OVERSÆTTELSE AF EU's KLASSIFICEREDE DOKUMENTER

25.

Dokumenter, der er klassificeret TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET, må kun kopieres eller oversættes med udstederens forudgående skriftlige samtykke.

26.

Hvis udstederen af dokumenter, der er klassificeret SECRET UE/EU SECRET eller lavere, ikke har stillet særlige betingelser for kopiering eller oversættelse af dem, kan sådanne dokumenter kopieres eller oversættes efter instruks fra den, der er i besiddelse af dem.

27.

De sikkerhedsforanstaltninger, der gælder for det oprindelige dokument, gælder også for kopier og oversættelser af det.

V.   TRANSPORT AF EUCI

28.

Transport af EUCI er omfattet af beskyttelsesforanstaltningerne i punkt 30-41. Ved transport af EUCI ved hjælp af elektroniske medier kan nedennævnte sikkerhedsforanstaltninger uanset artikel 9, stk. 4, suppleres med de relevante tekniske modforanstaltninger som foreskrevet af den kompetente sikkerhedsmyndighed med henblik på at minimere risikoen for tab eller kompromittering.

29.

De kompetente sikkerhedsmyndigheder i GSR og i medlemsstaterne udfærdiger instruktioner for transport af EUCI i overensstemmelse med denne afgørelse.

I en bygning eller en selvstændig gruppe af bygninger

30.

EUCI, der transporteres i en bygning eller en selvstændig gruppe af bygninger, skal tildækkes for at forhindre observation af deres indhold.

31.

I en bygning eller en selvstændig gruppe af bygninger skal informationer, der er klassificeret TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET, transporteres i en sikret kuvert, hvorpå kun modtagerens navn er angivet.

Inden for Unionen

32.

EUCI, der transporteres mellem bygninger eller lokaliteter inden for EU, skal pakkes således, at de er beskyttet mod uautoriseret videregivelse.

33.

Transport af informationer, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller SECRET UE/EU SECRET, skal inden for Unionen ske på en af følgende måder:

a)

militær, officiel eller diplomatisk kurer, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt

b)

håndbåret under forudsætning af:

i)

at EUCI forbliver i bærerens besiddelse, medmindre de opbevares i overensstemmelse med kravene i bilag II

ii)

at EUCI ikke åbnes undervejs eller læses på offentlige steder

iii)

at enkeltpersoner gøres bekendt med deres sikkerhedsansvar, og

iv)

at enkeltpersoner om nødvendigt får udstedt et kurercertifikat

c)

nationale posttjenester eller kommercielle kurertjenester under forudsætning af:

i)

at de er godkendt af den relevante NSA i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser, og

ii)

at de anvender passende beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med de minimumskrav, der skal fastsættes i sikkerhedsretningslinjerne i medfør af artikel 6, stk. 2.

Ved transport fra en medlemsstat til en anden finder bestemmelserne i litra c) kun anvendelse på informationer, der er klassificeret op til CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL.

34.

Informationer, der er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED, kan også transporteres af posttjenester eller kommercielle kurertjenester. Et kurercertifikat er ikke påkrævet for transporten af sådanne oplysninger.

35.

Materiale, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller SECRET UE/EU SECRET (f.eks. udstyr eller maskiner), der ikke kan transporteres på de i punkt 33 omhandlede måder, transporteres som fragt af kommercielle fragtfirmaer i overensstemmelse med bilag V.

36.

Transport af informationer, der er klassificeret TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET, mellem bygninger eller lokaliteter inden for Unionen, skal ske ved hjælp af militær, officiel eller diplomatisk kurer, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt.

Fra Unionen til et tredjelands område

37.

EUCI, der transporteres fra Unionen til et tredjelands område, skal pakkes således, at de er beskyttet mod uautoriseret videregivelse.

38.

Transport af informationer, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller SECRET UE/EU SECRET, fra Unionen til et tredjelands område, skal ske på en af følgende måder:

a)

militær eller diplomatisk kurer

b)

håndbåret under forudsætning af:

i)

at pakken er plomberet med et officielt segl eller er pakket, så det fremgår, at det drejer sig om en officiel forsendelse, som ikke skal underkastes told- eller sikkerhedskontrol

ii)

at enkeltpersoner er i besiddelse af et kurercertifikat, der identificerer pakken og autoriserer dem til at transportere den

iii)

at EUCI forbliver i bærerens besiddelse, medmindre de opbevares i overensstemmelse med kravene i bilag II

iv)

at EUCI ikke åbnes undervejs eller læses på offentlige steder, og

v)

at enkeltpersoner gøres bekendt med deres sikkerhedsansvar.

39.

Transport af informationer, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller SECRET UE/EU SECRET, og som videregives af Unionen til et tredjeland eller en international organisation, skal overholde de relevante bestemmelser i en informationssikkerhedsaftale eller en administrativ ordning i henhold til artikel 13, stk. 2, litra a) eller b).

40.

Informationer, der er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED, kan også transporteres af posttjenester eller kommercielle kurertjenester.

41.

Transport af informationer, der er klassificeret TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET, fra Unionen til et tredjelands område, skal ske ved hjælp af militær eller diplomatisk kurer.

VI.   DESTRUKTION AF EUCI

42.

EU's klassificerede dokumenter, som der ikke længere er brug for, kan destrueres, jf. dog de relevante regler og bestemmelser om arkivering.

43.

Dokumenter, der er omfattet af registrering i henhold til artikel 9, stk. 2, destrueres af den ansvarlige registratur efter anvisning fra den, der er i besiddelse af dem, eller fra en kompetent myndighed. Journalerne og andre registreringsinformationer ajourføres i overensstemmelse hermed.

44.

For så vidt angår dokumenter, der er klassificeret SECRET UE/EU SECRET eller TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET, foretages destruktionen i overværelse af et vidne, der er sikkerhedsgodkendt til mindst den klassifikationsgrad, som det destruerede dokument har.

45.

Den registeransvarlige og vidnet, hvis dettes tilstedeværelse er påkrævet, underskriver en destruktionsattest, der opbevares i registraturen. Registraturen opbevarer destruktionsattester vedrørende dokumenter, der er klassificeret TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET, i en periode på mindst ti år og vedrørende dokumenter, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL og SECRET UE/EU SECRET, i en periode på mindst fem år.

46.

Klassificerede dokumenter, herunder dokumenter, der er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED, destrueres ved metoder, som opfylder de relevante EU-standarder eller tilsvarende standarder eller er godkendt af medlemsstaterne i overensstemmelse med nationale tekniske standarder, for at forhindre hel eller delvis rekonstruktion.

47.

Destruktion af edb-lagringsmedier, der anvendes til lagring af EUCI, foregår i overensstemmelse med bilag IV, punkt 37.

48.

Hvis der i en nødsituation er overhængende fare for uautoriseret videregivelse, skal EUCI destrueres af den, der er i besiddelse af informationerne, på en sådan måde, at de ikke kan rekonstrueres helt eller delvis. Udstederen og det udstedende registratur skal underrettes om destruktionen af de registrerede EUCI i den pågældende nødsituation.

VII.   VURDERINGSBESØG

49.

Ordet »vurderingsbesøg« anvendes i det følgende som betegnelse for enhver form for

a)

inspektioner eller vurderingsbesøg i henhold til artikel 9, stk. 3, og artikel 16, stk. 2, litra e), f) og g), eller

b)

vurderingsbesøg i henhold til artikel 13, stk. 5,

for at evaluere effektiviteten af foranstaltninger til beskyttelse af EUCI.

50.

Vurderingsbesøg udføres bl.a. for:

a)

at sikre, at de krævede minimumsstandarder for beskyttelse af EUCI, der er fastlagt i denne afgørelse, overholdes

b)

at understrege betydningen af sikkerhed og effektiv risikostyring i de inspicerede enheder

c)

at anbefale modforanstaltninger for at afbøde de specifikke virkninger i tilfælde af tab af klassificerede informationers fortrolighed, integritet eller tilgængelighed, og

d)

at styrke sikkerhedsmyndighedernes løbende uddannelses- og bevidstgørelsesprogrammer vedrørende sikkerhed.

51.

Inden udgangen af hvert kalenderår vedtager Rådet det vurderingsbesøgsprogram, der er fastsat i artikel 16, stk. 1, litra c), for det efterfølgende år. De faktiske datoer for hvert vurderingsbesøg fastlægges efter aftale med det EU-organ eller -agentur, den medlemsstat, det tredjeland eller den internationale organisation, der er berørt.

Gennemførelse af vurderingsbesøg

52.

Vurderingsbesøg gennemføres for at kontrollere den besøgte enheds relevante regler, forskrifter og procedurer og for at kontrollere, at enhedens praksis er i overensstemmelse med grundprincipperne og minimumsstandarderne i denne afgørelse og i bestemmelserne for udveksling af klassificerede informationer med den pågældende enhed.

53.

Vurderingsbesøg gennemføres i to faser. Forud for selve besøget tilrettelægges der om nødvendigt et forberedende møde med den pågældende enhed. Efter dette forberedende møde opstiller vurderingsholdet efter aftale med den pågældende enhed et detaljeret vurderingsbesøgsprogram, der omfatter alle sikkerhedsområder. Vurderingsholdet bør have adgang til alle steder, hvor der håndteres EUCI, navnlig de steder, hvor registraturerne og CIS'erne findes.

54.

Vurderingsbesøg i medlemsstaternes nationale administrationer, tredjelande og internationale organisationer gennemføres i fuldt samarbejde med medarbejderne i den enhed, det tredjeland eller den internationale organisation, der besøges.

55.

Vurderingsbesøg i EU-organer, -agenturer, og -enheder, der anvender denne afgørelse eller principperne deri, gennemføres med ekspertbistand fra den NSA, på hvis område organet eller agenturet er beliggende.

56.

Ved vurderingsbesøg i EU- organer, -agenturer, og -enheder, der anvender denne afgørelse eller principperne deri, og i tredjelande og internationale organisationer kan der anmodes om bistand og bidrag fra NSA-eksperter i overensstemmelse med detaljerede ordninger, der skal aftales med Sikkerhedsudvalget.

Rapporter

57.

Ved afslutningen af vurderingsbesøget forelægges de vigtigste konklusioner og anbefalinger for den besøgte enhed. Der udarbejdes derefter en rapport om vurderingsbesøget. Hvis der foreslås korrigerende foranstaltninger og fremsættes anbefalinger, medtages der tilstrækkelige detaljer i rapporten til at understøtte konklusionerne. Rapporten fremsendes til den relevante myndighed for den besøgte enhed.

58.

For så vidt angår vurderingsbesøg i medlemsstaternes nationale administrationer gælder følgende:

a)

udkastet til vurderingsrapport fremsendes til vedkommende NSA for at kontrollere, at den er faktuelt korrekt, og at den ikke indeholder informationer, der er klassificeret højere end RESTREINT UE/EU RESTRICTED, og

b)

medmindre den pågældende medlemsstats NSA anmoder om, at der ikke foretages almindelig distribution, distribueres vurderingsrapporter til Sikkerhedsudvalget. Rapporten skal klassificeres som RESTREINT UE/EU RESTRICTED.

Der udarbejdes regelmæssigt en rapport under GSR's sikkerhedsmyndigheds (Sikkerhedskontorets) ansvar, som fremhæver erfaringerne fra de vurderingsbesøg, der er gennemført i medlemsstaterne i en nærmere angivet periode og behandlet af Sikkerhedsudvalget.

59.

Med hensyn til vurderingsbesøg i tredjelande og internationale organisationer distribueres rapporten til Sikkerhedsudvalget. Rapporten skal mindst klassificeres som RESTREINT UE/EU RESTRICTED. Korrigerende foranstaltninger kontrolleres ved et opfølgningsbesøg og indberettes til Sikkerhedsudvalget.

60.

Med hensyn til vurderingsbesøg navnlig i EU-organer, -agenturer og -enheder, der anvender denne afgørelse eller principperne deri, distribueres rapporter om vurderingsbesøg til Sikkerhedsudvalget. Udkastet til rapport om vurderingsbesøget fremsendes til vedkommende agentur eller organ for at kontrollere, at den er faktuelt korrekt, og at den ikke indeholder informationer, der er klassificeret højere end RESTREINT UE/EU RESTRICTED. Korrigerende foranstaltninger kontrolleres ved et opfølgningsbesøg og indberettes til Sikkerhedsudvalget.

61.

GSR's sikkerhedsmyndighed gennemfører regelmæssigt inspektioner af organisatoriske enheder i GSR med de formål, der er fastlagt i punkt 50.

Checkliste

62.

GSR's sikkerhedsmyndighed (Sikkerhedskontoret) udarbejder og ajourfører en checkliste for de punkter, der skal kontrolleres under et vurderingsbesøg. Denne checkliste fremsendes til Sikkerhedsudvalget.

63.

Oplysninger til brug for checklisten indhentes, navnlig under besøget, hos de ledende sikkerhedsansvarlige i den enhed, der inspiceres. Når checklisten er udfyldt med de detaljerede svar, klassificeres den efter aftale med den inspicerede enhed. Den indgår ikke i inspektionsrapporten.


BILAG IV

SIKKERHEDSBESKYTTELSE AF EUCI, DER HÅNDTERES I CIS'ER

I.   INDLEDNING

1.

Dette bilag indeholder bestemmelser til gennemførelse af artikel 10.

2.

Følgende IA-egenskaber og -koncepter er væsentlige for sikkerheden og for, at operationer i CIS'er kan fungere korrekt:

autenticitet

:

sikkerhed for, at informationer er ægte og fra bona fide-kilder

tilgængelighed

:

det forhold, at informationer er tilgængelige og kan anvendes på anmodning af en autoriseret enhed

fortrolighed

:

det forhold, at informationer ikke videregives til uautoriserede personer, enheder eller processer

integritet

:

sikring af informationernes og aktivernes rigtighed og fuldstændighed

uafviselighed

:

evnen til at bevise, at en handling eller begivenhed har fundet sted, så denne handling eller begivenhed ikke senere kan benægtes.

II.   INFORMATIONSSIKRINGSPRINCIPPER

3.

Nedenstående bestemmelser er grundlaget for sikkerhedsbeskyttelse af al håndtering af EUCI i CIS'er. Detaljerede krav til gennemførelse af disse bestemmelser defineres i sikkerhedspolitikker og sikkerhedsretningslinjer for informationssikring.

Sikkerhedsrisikostyring

4.

Sikkerhedsrisikostyringen skal være en integrerende del af at fastlægge, udvikle, drive og opretholde CIS'er. Risikostyringen (vurdering, behandling, accept og kommunikation) skal foregå som en gentagelsesproces, der gennemføres i fællesskab af repræsentanter for systemejere, projektmyndigheder, driftsmyndigheder og sikkerhedsgodkendelsesmyndigheder under anvendelse af en gennemprøvet, gennemsigtig og fuldt forståelig risikovurderingsproces. Anvendelsesområdet for CIS'et og dets aktiver skal klart defineres fra starten af risikostyringsprocessen.

5.

De kompetente myndigheder skal tage de potentielle trusler mod CIS'er op til revision og opretholde ajourførte og præcise trusselvurderinger, der afspejler det aktuelle operative miljø. De skal hele tiden ajourføre deres viden om spørgsmål i forbindelse med sårbarhed og regelmæssigt tage sårbarhedsvurderingen op til revision med afsæt i et informationsteknologimiljø (it-miljø) i stadig forandring.

6.

Formålet med sikkerhedsrisikobehandling er at anvende et sæt sikkerhedsforanstaltninger, der giver sig udslag i en tilfredsstillende balance mellem brugerkrav, omkostninger og residualrisiko.

7.

De specifikke krav og det detaljeringsomfang og den detaljeringsgrad, der fastlægges af den relevante SAA for akkreditering af et CIS, skal svare til den vurderede risiko under hensyntagen til alle relevante faktorer, herunder klassifikationsgraden for de EUCI, der håndteres i CIS'et. Akkreditering skal omfatte en formel udredning om residualrisikoen og en ansvarlig myndigheds accept af residualrisikoen.

Sikkerhed i hele CIS'ets livscyklus

8.

Opretholdelse af sikkerheden skal være et krav i hele CIS'ets livscyklus fra startfasen til udtagningen af drift.

9.

Den rolle, som hver enkelt aktør i et CIS spiller, og dens interaktion med hensyn til sikkerhed skal fastlægges for hver fase af livscyklussen.

10.

Ethvert CIS, herunder dets tekniske og ikketekniske sikkerhedsforanstaltninger, er underkastet afprøvning af sikkerheden under akkrediteringsprocessen for at sikre, at det relevante sikringsniveau er nået, og kontrollere, at de er korrekt implementeret, integreret og konfigureret.

11.

Der skal regelmæssigt udføres sikkerhedsvurderinger, -inspektioner og -revisioner under driften og vedligeholdelsen af et CIS, og når der opstår ekstraordinære omstændigheder.

12.

Sikkerhedsdokumentationen for et CIS skal udvikles i løbet af dets livscyklus som en integrerende del af ændrings- og konfigurationsstyringsprocessen.

Bedste praksis

13.

GSR og medlemsstaterne samarbejder om at udvikle bedste praksis for sikkerhedsbeskyttelse af EUCI, der håndteres i CIS'er. Retningslinjerne for bedste praksis skal omfatte de tekniske, fysiske, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger for CIS'er, som bevisligt er effektive med hensyn til imødegåelse af trusler og sårbarheder.

14.

Sikkerhedsbeskyttelsen af EUCI, der håndteres i CIS'er, skal trække på de erfaringer, som enheder involveret i IA både inden for og uden for Unionen har gjort.

15.

Udbredelsen og den efterfølgende gennemførelse af bedste praksis skal bidrage til at nå et ækvivalent sikringsniveau for de forskellige CIS'er, der drives af GSR og af medlemsstater, der håndterer EUCI.

Dybdeforsvar

16.

For at afbøde risikoen i forbindelse med CIS'er skal der gennemføres en række tekniske og ikketekniske sikkerhedsforanstaltninger, der er organiseret som en kæde af forsvarsmekanismer. Denne kæde skal omfatte:

a)   afskrækkelse: sikkerhedsforanstaltninger med det formål at afskrække fjendtlig planlægning af angreb på CIS'er

b)   forebyggelse: sikkerhedsforanstaltninger med det formål at hindre eller blokere angreb på CIS'er

c)   afsløring: sikkerhedsforanstaltninger med det formål at opdage angreb på CIS'er

d)   modstandsdygtighed: sikkerhedsforanstaltninger med det formål at begrænse virkningerne af et angreb til et minimum af informationer eller CIS-aktiver og afværge yderligere skade og

e)   genopretning: sikkerhedsforanstaltninger med det formål at genoprette en sikker situation for CIS'er.

Det skal afgøres ved en risikovurdering, hvor strenge disse tekniske sikkerhedsforanstaltninger skal være.

17.

NSA'en eller en anden kompetent myndighed skal sikre, at:

a)

cyberforsvarskapacitet implementeres for at imødegå trusler, der kan overskride organisatoriske og nationale grænser, og

b)

svar koordineres og informationer udveksles om disse trusler, hændelser og den hermed forbundne risiko (edb-nødberedskabskapaciteter).

Minimalisme- og »least privilege«-princippet

18.

Der implementeres kun de funktioner, det udstyr og de tjenester, der er vigtigst for at opfylde operative behov og undgå unødvendige risici.

19.

CIS-brugere og automatiserede processer skal kun gives den adgang, de privilegier eller de autorisationer, de har behov for til at udføre deres opgaver, med henblik på at begrænse enhver skade, der kan opstå ved uheld, fejl eller uautoriseret brug af CIS-ressourcer.

20.

De registreringsprocedurer, der udføres af et CIS, skal, hvor det er nødvendigt, kontrolleres som led i akkrediteringsprocessen.

Bevidsthed om informationssikring (IA)

21.

Den første forsvarslinje for CIS'ers sikkerhed er, at der er bevidsthed om risiciene, og at der findes sikkerhedsforanstaltninger. Det er navnlig nødvendigt, at alt det personale, der er involveret i CIS'ers livscyklus, herunder brugerne, forstår:

a)

at sikkerhedssvigt i betydelig grad kan skade CIS'er

b)

den potentielle skade mod andre, som kan opstå på grund af sammenkobling og indbyrdes afhængighed, og

c)

at de hver især har et ansvar og ansvarliggøres for CIS'ers sikkerhed afhængigt af deres roller inden for systemerne og processerne.

22.

For at sikre, at sikkerhedsansvaret forstås, skal IA-uddannelse og -bevidsthedstræning være obligatorisk for alt berørt personale, herunder ledere og CIS-brugere.

Evaluering og godkendelse af it-sikkerhedsprodukter

23.

Den nødvendige grad af tillid til sikkerhedsforanstaltningerne, defineret som et sikringsniveau, fastlægges i overensstemmelse med resultatet af risikostyringsprocessen og med de relevante sikkerhedspolitikker og sikkerhedsretningslinjer.

24.

Sikringsniveauet efterprøves ved at anvende internationalt anerkendte eller nationalt godkendte processer og metoder. Dette omfatter primært evaluering, kontrol og revision.

25.

Kryptoprodukter til sikkerhedsbeskyttelse af EUCI skal evalueres og godkendes af en national CAA i en medlemsstat.

26.

Inden de kan anbefales til godkendelse af Rådet eller generalsekretæren i overensstemmelse med artikel 10, stk. 6, skal sådanne kryptoprodukter undergå en andenpartsevaluering med positivt resultat foretaget af en kvalificeret evalueringsmyndighed (AQUA) i en medlemsstat, der ikke medvirker til at designe eller fremstille udstyret. Hvor detaljeret andenpartsevalueringen skal være, afhænger af den planlagte højeste klassifikationsgrad for de EUCI, der skal beskyttes ved hjælp af disse produkter. Rådet skal godkende en sikkerhedspolitik for evaluering og godkendelse af kryptoprodukter.

27.

Hvis det er berettiget af specifikke operative grunde, kan Rådet eller generalsekretæren, alt efter hvad der er relevant, efter henstilling fra Sikkerhedsudvalget dispensere fra kravene under punkt 25 eller 26 i nærværende bilag og udstede en midlertidig godkendelse for en specifik periode efter proceduren i artikel 10, stk. 6.

28.

Rådet, der handler efter henstilling fra Sikkerhedsudvalget, kan acceptere et tredjelands eller en international organisations evaluerings-, udvælgelses- og godkendelsesprocedure for kryptoprodukter og således anse disse kryptoprodukter for godkendt til sikkerhedsbeskyttelse af EUCI, der videregives til det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation.

29.

En AQUA skal være en CAA i en medlemsstat, der på grundlag af kriterier, som er fastsat af Rådet, er blevet akkrediteret til at foretage andenpartsevalueringen af kryptoprodukter til beskyttelse af EUCI.

30.

Rådet skal godkende en sikkerhedspolitik for kvalifikation og godkendelse af ikkekryptografiske it-sikkerhedsprodukter.

Transmission inden for sikrede og administrative områder

31.

Uanset bestemmelserne i denne afgørelse kan der ved transmission af EUCI inden for sikrede områder eller administrative områder anvendes ukrypteret transmission eller kryptering på et lavere niveau på grundlag af resultatet af en risikostyringsproces og med forbehold af godkendelse fra SAA'en.

Sikker sammenkobling af CIS'er

32.

I denne afgørelse forstås ved systemsammenkobling direkte kobling af to eller flere it-systemer med henblik på udveksling af data og andre informationsressourcer (f.eks. kommunikation) i en eller flere retninger.

33.

Et CIS skal behandle et tilkoblet it-system som upålideligt og gennemføre beskyttelsesforanstaltninger for at kontrollere udvekslingen af klassificerede informationer.

34.

For alle sammenkoblinger af et CIS med et andet it-system skal følgende grundlæggende krav opfyldes:

a)

de forretningsmæssige eller operative krav til sådanne sammenkoblinger skal fastlægges og godkendes af de kompetente myndigheder

b)

sammenkoblingen skal gennemgå en risikostyrings- og akkrediteringsproces og godkendes af de kompetente SAA'er, og

c)

der skal oprettes grænsebeskyttelsestjenester (BPS) rundt om alle CIS'er.

35.

Der må ikke være nogen sammenkobling mellem et akkrediteret CIS og et ubeskyttet eller offentligt netværk, medmindre CIS'et har godkendt den BPS, der er installeret til dette formål mellem CIS'et og det ubeskyttede eller offentlige netværk. Sikkerhedsforanstaltningerne for sådanne sammenkoblinger skal tages op til revision af den kompetente IAA og godkendes af den kompetente SAA.

Hvis det ubeskyttede eller offentlige netværk udelukkende anvendes som bærer, og dataene er krypteret ved hjælp af et kryptoprodukt, som er godkendt i overensstemmelse med artikel 10, anses forbindelsen ikke for at være en sammenkobling.

36.

Direkte sammenkobling eller kaskadekobling mellem et CIS, der er godkendt til at håndtere informationer, der er klassificeret TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET, og et ubeskyttet eller offentligt netværk er forbudt.

Edb-lagringsmedier

37.

Edb-lagringsmedier skal destrueres i overensstemmelse med procedurer, der er godkendt af den kompetente sikkerhedsmyndighed.

38.

Edb-lagringsmedier skal genanvendes, nedklassificeres eller afklassificeres i overensstemmelse med sikkerhedsretningslinjer, der fastlægges i henhold til artikel 6, stk. 2.

Nødsituationer

39.

Uanset bestemmelserne i denne afgørelse kan de særlige procedurer, der er beskrevet i det følgende, anvendes i en nødsituation, f.eks. under forestående eller faktiske krise-, konflikt- eller krigssituationer eller under ekstraordinære operative forhold.

40.

EUCI kan transmitteres ved hjælp af kryptoprodukter, der er godkendt til en lavere klassifikationsgrad, eller endog ukrypteret med den kompetente myndigheds godkendelse, hvis enhver forsinkelse ville forvolde en skade, der er langt alvorligere end den skade, som videregivelse af det klassificerede materiale ville forvolde, og hvis:

a)

afsender og modtager ikke har de krævede krypteringsmidler eller slet ingen krypteringsmidler, og

b)

det klassificerede materiale ikke kan sendes i tide med andre midler.

41.

Klassificerede informationer, der transmitteres under de i punkt 39 nævnte omstændigheder, må ikke bære nogen mærkning eller påtegning, der skiller dem ud fra informationer, der er uklassificeret eller kan beskyttes ved hjælp af et disponibelt kryptoprodukt. Modtagerne skal med andre midler straks underrettes om klassifikationsgraden.

42.

Ved anvendelse af punkt 39 aflægges der efterfølgende rapport til den kompetente myndighed og Sikkerhedsudvalget.

III.   INFORMATIONSSIKRINGSFUNKTIONER OG -MYNDIGHEDER

43.

Følgende IA-funktioner skal etableres i medlemsstaterne og i GSR. Disse funktioner behøver ikke være organiseret i individuelle enheder. De skal have separate mandater. Disse funktioner og det medfølgende ansvar kan dog kombineres eller integreres i samme organisatoriske enhed eller opdeles i forskellige organisatoriske enheder, forudsat at det undgås, at der opstår interne interessekonflikter eller konflikter mellem arbejdsopgaver.

Informationssikringsmyndigheden

44.

Informationssikringsmyndigheden (IAA) er ansvarlig for:

a)

udvikling af IA-sikkerhedspolitikker og sikkerhedsretningslinjer og overvågning af deres effektivitet og relevans

b)

beskyttelse og forvaltning af tekniske informationer om kryptoprodukter

c)

sikring af, at de IA-foranstaltninger, der vælges til sikkerhedsbeskyttelse af EUCI, er i overensstemmelse med de relevante politikker for deres egnethed og udvælgelse

d)

sikring af, at kryptoprodukter udvælges i overensstemmelse med politikkerne for deres egnethed og udvælgelse

e)

koordinering af IA-uddannelse og -bevidstgørelse

f)

samarbejde med systemleverandøren, sikkerhedsaktørerne og brugerrepræsentanterne med hensyn til IA-sikkerhedspolitikkerne og sikkerhedsretningslinjerne og

g)

sikring af, at den relevante ekspertise er til rådighed i Sikkerhedsudvalgets ekspertunderudvalg vedrørende IA-spørgsmål.

Tempestmyndigheden

45.

Tempestmyndigheden (TA) er ansvarlig for at sikre, at CIS'er er i overensstemmelse med Tempestpolitikkerne og -retningslinjerne. Den skal godkende Tempestmodforanstaltninger vedrørende anlæg og produkter til beskyttelse af EUCI til en bestemt klassifikationsgrad i det operative miljø.

Kryptogodkendelsesmyndigheden

46.

Kryptogodkendelsesmyndigheden (CAA) er ansvarlig for at sikre, at kryptoprodukter er i overensstemmelse med den nationale kryptopolitik eller Rådets kryptopolitik. Den skal godkende et kryptoprodukt til beskyttelse af EUCI til en bestemt klassifikationsgrad i det operative miljø. Med hensyn til medlemsstaterne er CAA desuden ansvarlig for at evaluere kryptoprodukter.

Kryptodistributionsmyndigheden

47.

Kryptodistributionsmyndigheden (CDA) er ansvarlig for:

a)

at forvalte og stå til regnskab for EU-kryptomateriale

b)

at sikre, at der indføres og anvendes relevante procedurer og kanaler med henblik på at kunne stå til regnskab for alt EU-kryptomateriale og sikre dettes håndtering, opbevaring og distribution, og

c)

at sikre overdragelse af EU-kryptomateriale til eller fra enkeltpersoner eller tjenester, der bruger det.

Sikkerhedsakkrediteringsmyndigheden

48.

Sikkerhedsakkrediteringsmyndigheden (SAA) for hvert system er ansvarlig for:

a)

at sikre, at CIS'er overholder de relevante sikkerhedspolitikker og sikkerhedsretningslinjer, at give en udredning om godkendelse af CIS'er til håndtering af EUCI med en bestemt klassifikationsgrad i det operative miljø og at angive betingelserne for akkrediteringen og kriterierne for fornyet godkendelse

b)

etablering af en sikkerhedsakkrediteringsproces i overensstemmelse med de relevante politikker, der klart angiver de godkendelsesbetingelser, der gælder for et CIS under dens ansvar

c)

definition af en sikkerhedsakkrediteringsstrategi, der fastsætter en detaljeringsgrad for akkrediteringsprocessen svarende til det krævede sikringsniveau

d)

gennemgang og godkendelse af sikkerhedsrelateret dokumentation, herunder udredninger om risikostyring og residualrisiko, systemspecifikke sikkerhedskrav (»SSRS«), dokumentation for kontrol af sikkerhedsimplementering og operationelle sikkerhedsprocedurer (»SecOPs«), og sikring af, at den er i overensstemmelse med Rådets sikkerhedsregler og sikkerhedspolitik

e)

kontrol af implementeringen af sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med CIS'et ved at foretage eller få foretaget sikkerhedsvurderinger, -inspektioner eller -revisioner

f)

fastlæggelse af sikkerhedskrav (f.eks. niveauer for personelsikkerhedsgodkendelse) for CIS-følsomme stillinger

g)

godkendelse af valget af godkendte krypto- og Tempestprodukter, der anvendes med henblik på at sikre et CIS

h)

godkendelse af eller, hvor det er relevant, deltagelse i den fælles godkendelse af sammenkoblingen af et CIS med andre CIS'er og

i)

samarbejde med systemleverandøren, sikkerhedsaktørerne og brugerrepræsentanterne om sikkerhedsrisikostyring, især residualrisikoen, og betingelserne for godkendelseserklæringen.

49.

GSR's SAA er ansvarlig for akkreditering af alle CIS'er, der anvendes inden for GSR's kompetenceområde.

50.

En medlemsstats relevante SAA er ansvarlig for akkreditering af CIS'er og komponenter heraf, der anvendes inden for medlemsstatens kompetenceområde.

51.

Et fælles sikkerhedsakkrediteringsudvalg (SAB) er ansvarligt for akkreditering af CIS'er, der både henhører under GSR's SAA og medlemsstaternes SAA. Det består af en SAA-repræsentant fra hver medlemsstat med deltagelse af en SAA-repræsentant for Kommissionen. Andre enheder med knudepunkter i et CIS indbydes til at deltage, når det pågældende system drøftes.

SAB har en repræsentant for GSR's SAA som formand. Det træffer afgørelse ved konsensus blandt SAA-repræsentanterne for institutioner, medlemsstater og andre enheder med knudepunkter i CIS'et. Det aflægger regelmæssigt rapport om sine aktiviteter til Sikkerhedsudvalget og meddeler det alle akkrediteringsudredninger.

Den operative informationssikringsmyndighed

52.

Den operative IA-myndighed for hvert system er ansvarlig for:

a)

udvikling af sikkerhedsdokumentation i overensstemmelse med sikkerhedspolitikkerne og sikkerhedsretningslinjerne, især SSRS, herunder udredningen om residualrisikoen, SecOPs og kryptoplanen inden for CIS-akkrediteringsprocessen

b)

deltagelse i udvælgelse og afprøvning af systemspecifikke tekniske sikkerhedsforanstaltninger, -anordninger og -software for at overvåge deres implementering og for at sikre, at de installeres, konfigureres og vedligeholdes sikkert i overensstemmelse med den relevante sikkerhedsdokumentation

c)

deltagelse i udvælgelse af Tempestsikkerhedsforanstaltninger og -anordninger, hvis det kræves i SSRS, og sikring af, at de installeres og vedligeholdes sikkert i samarbejde med TA

d)

overvågning af gennemførelse og anvendelse af SecOps og, hvor det er relevant, uddelegering af operationelt sikkerhedsansvar til systemejeren

e)

forvaltning og håndtering af kryptoprodukter, sikker opbevaring af kryptomateriale og kontrolleret materiale og om nødvendigt generering af kryptovariabler

f)

gennemførelse af sikkerhedsanalyserevisioner og -afprøvninger, især for at udarbejde relevante risikorapporter, som krævet af SAA

g)

CIS-specifik IA-uddannelse og

h)

implementering og anvendelse af CIS-specifikke sikkerhedsforanstaltninger.


BILAG V

INDUSTRISIKKERHED

I.   INDLEDNING

1.

Dette bilag indeholder bestemmelser til gennemførelse af artikel 11. Det fastsætter generelle sikkerhedsbestemmelser, der er gældende for industrivirksomheder eller andre enheder under forhandlingerne forud for indgåelsen af en kontrakt og under hele livscyklussen for klassificerede kontrakter, der tildeles af GSR.

2.

Rådet godkender retningslinjer for industrisikkerhed, der navnlig indeholder detaljerede krav vedrørende FSC'er, de særlige sikkerhedsbetingelser (SAL), besøg, transmission og transport af EUCI.

II.   SIKKERHEDSELEMENTER I EN KLASSIFICERET KONTRAKT

Klassifikationsvejledning (SCG)

3.

Inden der iværksættes et udbud eller tildeles en klassificeret kontrakt, skal GSR som kontraherende myndighed fastsætte klassifikationsgraden for informationer, som skal videregives til bydende og kontrahenter, samt klassifikationsgraden for informationer, som kontrahenten skal udarbejde. Med henblik herpå udarbejder GSR en SCG, der skal anvendes ved opfyldelsen af kontrakten.

4.

For at fastlægge klassifikationsgraden for de forskellige elementer i en klassificeret kontrakt anvendes følgende principper:

a)

ved udarbejdelsen af en SCG skal GSR tage hensyn til alle relevante sikkerhedsaspekter, herunder den klassifikationsgrad, der er tildelt informationer, som udstederen af informationerne har videregivet og godkendt til brug for kontrakten

b)

kontraktens samlede klassifikationsgrad kan ikke være lavere end den højeste klassifikationsgrad for dens enkelte elementer, og

c)

GSR skal, når det er relevant, samarbejde med medlemsstaternes NSA'er/DSA'er eller anden berørt kompetent sikkerhedsmyndighed, hvis der skal foretages ændringer i klassifikationen af informationer, der er udarbejdet af eller videregivet til kontrahenter i forbindelse med opfyldelsen af en kontrakt, og når der foretages eventuelle yderligere ændringer af SCG.

Særlige sikkerhedsbetingelser (SAL)

5.

Sikkerhedskravene for de enkelte kontrakter beskrives i SAL. SAL skal, når det er relevant, indeholde SCG og skal være en integrerende del af en klassificeret kontrakt eller underkontrakt.

6.

SAL skal indeholde bestemmelser om, at kontrahenten og/eller underkontrahenten skal opfylde minimumsstandarderne i denne afgørelse. Manglende overholdelse af minimumsstandarderne kan udgøre en tilstrækkelig grund til, at kontrakten ophæves.

Program-/projektsikkerhedsinstruktion (PSI)

7.

Afhængigt af omfanget af programmer eller projekter, der kræver adgang til eller håndtering eller opbevaring af EUCI, kan den kontraherende myndighed, der er udpeget til at forvalte programmet eller projektet, udarbejde specifikke PSI'er. PSI kræver godkendelse fra medlemsstaternes NSA'er/DSA'er eller anden berørt kompetent sikkerhedsmyndighed, der deltager i PSI'et, og kan indeholde yderligere sikkerhedskrav.

III.   FACILITETSSIKKERHEDSGODKENDELSE (FSC)

8.

En FSC meddeles af en medlemsstats NSA eller DSA eller anden kompetent sikkerhedsmyndighed som angivelse af, at en industrivirksomhed eller anden enhed i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser kan sikkerhedsbeskytte EUCI med den relevante klassifikationsgrad (CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller SECRET UE/EU SECRET) inden for sine faciliteter. Den skal forelægges for GSR som kontraherende myndighed, inden en kontrahent eller underkontrahent eller en potentiel kontrahent eller underkontrahent kan få rådighed over eller tildeles adgang til EUCI.

9.

Den relevante NSA eller DSA skal ved meddelelsen af en FSC som minimum:

a)

evaluere industrivirksomhedens eller en anden enheds integritet

b)

evaluere ejerskab, kontrol eller mulighed for uretmæssig påvirkning, der kan betragtes som en sikkerhedsrisiko

c)

kontrollere, at industrivirksomheden eller en anden enhed har indført et sikkerhedssystem inden for faciliteten, der omfatter alle relevante sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige for at beskytte informationer eller materiale, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller SECRET UE/EU SECRET i overensstemmelse med kravene i denne afgørelse

d)

kontrollere, at der for ledere, ejere og ansatte, der skal have adgang til informationer, som er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller SECRET UE/EU SECRET, er blevet fastlagt en personelsikkerhedsstatus i overensstemmelse med kravene i denne afgørelse, og

e)

kontrollere, at industrivirksomheden eller en anden enhed har udpeget en facilitetssikkerhedsofficer, der over for ledelsen er ansvarlig for håndhævelsen af de sikkerhedsmæssige forpligtelser i den pågældende enhed.

10.

Når det er relevant, underretter GSR som kontraherende myndighed den relevante NSA/DSA eller anden kompetent sikkerhedsmyndighed om, at der er behov for en FSC i perioden forud for indgåelse af en kontrakt eller med henblik på opfyldelsen af en kontrakt. En FSC eller PSC er påkrævet i perioden forud for indgåelsen af en kontrakt, hvis EUCI, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller SECRET UE/EU SECRET, skal videregives i løbet af udbudsproceduren.

11.

Den kontraherende myndighed tildeler ikke en klassificeret kontrakt til en udvalgt bydende, før den fra NSA'en/DSA'en eller anden kompetent sikkerhedsmyndighed i den medlemsstat, hvor den pågældende kontrahent eller underkontrahent er registreret, har fået bekræftet, at den relevante FSC, hvor det er påkrævet, er udstedt.

12.

Den NSA/DSA eller anden kompetent sikkerhedsmyndighed, der har udstedt en FSC, skal underrette GSR som kontraherende myndighed om ændringer, der berører FSC'en. I tilfælde af en underkontrakt underrettes NSA'en/DSA'en eller anden kompetent sikkerhedsmyndighed tilsvarende.

13.

Hvis den relevante NSA/DSA eller anden kompetent sikkerhedsmyndighed inddrager en FSC, er det en tilstrækkelig grund til, at GSR som kontraherende myndighed ophæver en klassificeret kontrakt eller udelukker en bydende fra udvælgelsen.

IV.   KLASSIFICEREDE KONTRAKTER OG UNDERKONTRAKTER

14.

Hvis EUCI videregives til en bydende i perioden forud for indgåelsen af en kontrakt, skal udbudsbekendtgørelsen indeholde en bestemmelse, der forpligter den bydende, der undlader at afgive bud, eller som ikke udvælges, til at returnere alle klassificerede dokumenter inden for en bestemt tidsfrist.

15.

Når der er tildelt en klassificeret kontrakt eller underkontrakt, underretter GSR som kontraherende myndighed kontrahentens eller underkontrahentens NSA/DSA eller anden kompetent sikkerhedsmyndighed om sikkerhedsbestemmelserne for den klassificerede kontrakt.

16.

Når sådanne kontrakter ophæves, underretter GSR som kontraherende myndighed (og/eller NSA'en/DSA'en eller anden kompetent sikkerhedsmyndighed i tilfælde af en underkontrakt, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt) straks NSA'en/DSA'en eller anden kompetent sikkerhedsmyndighed i den medlemsstat, hvor kontrahenten eller underkontrahenten er registreret.

17.

Som hovedregel er kontrahenten eller underkontrahenten forpligtet til at returnere EUCI, som vedkommende er i besiddelse af, til den kontraherende myndighed ved ophævelsen af den klassificerede kontrakt eller underkontrakt.

18.

De særlige bestemmelser for bortskaffelse af EUCI under opfyldelsen af kontrakten eller ved dens ophævelse fastsættes i SAL.

19.

Er kontrahenten eller underkontrahenten autoriseret til at beholde EUCI efter kontraktens ophævelse, skal minimumsstandarderne i denne afgørelse fortsat opfyldes, og kontrahenten eller underkontrahenten skal beskytte EUCI's fortrolighed.

20.

De betingelser, hvorpå kontrahenten kan udbyde dele af kontrakten i underentreprise, skal fastsættes i udbuddet og i kontrakten.

21.

En kontrahent skal indhente tilladelse fra GSR som kontraherende myndighed, inden en del af en klassificeret kontrakt udbydes i underentreprise. En underkontrakt må ikke tildeles industrivirksomheder eller andre enheder, som er registreret i et tredjeland, der ikke har indgået en informationssikkerhedsaftale med Unionen.

22.

Kontrahenten er ansvarlig for at sikre, at alle underkontraheringsaktiviteter gennemføres i overensstemmelse med minimumsstandarderne i denne afgørelse, og må ikke videregive EUCI til en underkontrahent uden forudgående skriftligt samtykke fra den kontraherende myndighed.

23.

For så vidt angår EUCI, der udarbejdes eller håndteres af kontrahenten eller underkontrahenten, varetager den kontraherende myndighed udsteders rettigheder.

V.   BESØG I FORBINDELSE MED KLASSIFICEREDE KONTRAKTER

24.

Hvis GSR's, kontrahenters eller underkontrahenters personale skal have adgang til informationer, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller SECRET UE/EU SECRET, i hinandens lokaliteter med henblik på opfyldelse af en klassificeret kontrakt, skal der tilrettelægges besøg i samråd med de pågældende NSA'er/DSA'er eller anden berørt kompetent sikkerhedsmyndighed. I forbindelse med specifikke projekter kan NSA'en/DSA'en dog også aftale en procedure, hvorved sådanne besøg kan tilrettelægges direkte.

25.

Alle besøgende skal være i besiddelse af en relevant PSC og have need-to-know med henblik på adgang til EUCI vedrørende kontrakten med GSR.

26.

Besøgende kan kun få adgang til EUCI, der har relation til besøgets formål.

VI.   TRANSMISSION OG TRANSPORT AF EUCI

27.

For så vidt angår elektronisk transmission af EUCI anvendes de relevante bestemmelser i artikel 10 og bilag IV.

28.

For så vidt angår transport af EUCI anvendes de relevante bestemmelser i bilag III til denne afgørelse i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser.

29.

For så vidt angår fragttransport af klassificeret materiale anvendes følgende principper ved fastlæggelsen af sikkerhedsordninger:

a)

sikkerheden skal garanteres på alle stadier under transporten fra udgangspunktet til det endelige bestemmelsessted

b)

den beskyttelsesgrad, der skal tillægges en forsendelse, bestemmes af den højeste klassifikationsgrad for det materiale, den indeholder

c)

transportvirksomhederne skal have en FSC på det rette niveau. I sådanne tilfælde skal medarbejdere, der håndterer forsendelsen, være sikkerhedsgodkendt i overensstemmelse med bilag I

d)

forud for enhver grænseoverskridende transport af materiale, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller SECRET UE/EU SECRET, udarbejder afsenderen en transportplan, som godkendes af den pågældende NSA/DSA eller anden berørt kompetent sikkerhedsmyndighed

e)

transporten gennemføres så vidt muligt direkte og afsluttes så hurtigt, som forholdene tillader, og

f)

ruterne bør så vidt muligt kun gå gennem medlemsstater. Der bør kun benyttes ruter gennem andre lande end medlemsstater, hvis NSA'en/DSA'en eller anden kompetent sikkerhedsmyndighed i såvel afsenderens som modtagerens stat har givet tilladelse hertil.

VII.   VIDEREGIVELSE AF EUCI TIL KONTRAHENTER I TREDJELANDE

30.

EUCI videregives til kontrahenter og underkontrahenter i tredjelande i overensstemmelse med de sikkerhedsforanstaltninger, der er aftalt mellem GSR som kontraherende myndighed og NSA'en/DSA'en i det pågældende tredjeland, hvor kontrahenten er registreret.

VIII.   INFORMATIONER, DER ER KLASSIFICERET RESTREINT UE/EU RESTRICTED

31.

Sammen med medlemsstatens NSA/DSA, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, har GSR som kontraherende myndighed ret til at foretage inspektioner af kontrahenters/underkontrahenters faciliteter på grundlag af kontraktbestemmelser for at kontrollere, at de relevante sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af EUCI, der er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED, er iværksat som krævet ifølge kontrakten.

32.

I det omfang, det er nødvendigt i henhold til nationale love og bestemmelser, underrettes NSA'er/DSA'er eller anden kompetent sikkerhedsmyndighed af GSR som den kontraherende myndighed om kontrakter eller underkontrakter, der indeholder informationer, der er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED.

33.

En FSC eller en PSC til kontrahenter eller underkontrahenter og deres personale er ikke påkrævet for kontrakter, der tildeles af GSR og indeholder informationer, som er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED.

34.

GSR undersøger som kontraherende myndighed svarene på udbud vedrørende kontrakter, der kræver adgang til informationer, der er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED, uanset de krav med hensyn til FSC eller PSC, der måtte findes i nationale love og bestemmelser.

35.

De betingelser, hvorpå kontrahenten kan udbyde dele af kontrakten i underentreprise, skal være i overensstemmelse med punkt 21.

36.

Hvis en kontrakt omfatter håndtering af informationer, der er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED, i et CIS, som drives af en kontrahent, sikrer GSR som kontraherende myndighed, at kontrakten eller underkontrakten nærmere beskriver de nødvendige tekniske og administrative krav for akkreditering af CIS'et, som svarer til den vurderede risiko, under hensyntagen til alle relevante faktorer. Omfanget af akkrediteringen af et CIS aftales mellem den kontraherende myndighed og den relevante NSA/DSA.


BILAG VI

UDVEKSLING AF KLASSIFICEREDE INFORMATIONER MED TREDJELANDE OG INTERNATIONALE ORGANISATIONER

I.   INDLEDNING

1.

Dette bilag indeholder bestemmelser til gennemførelse af artikel 13.

II.   RAMMER FOR UDVEKSLING AF KLASSIFICEREDE INFORMATIONER

2.

Hvis Rådet beslutter, at der er et langsigtet behov for udveksling af klassificerede informationer,

indgås der en informationssikkerhedsaftale, eller

indgås der en administrativ ordning

i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, og afsnit III og IV og på grundlag af en henstilling fra Sikkerhedsudvalget.

3.

Hvis EUCI, der er udarbejdet med henblik på en FSFP-operation, skal videregives til tredjelande eller internationale organisationer, der deltager i en sådan operation, og hvis ingen af rammerne i punkt 2 findes, reguleres udvekslingen af EUCI med det deltagende tredjeland eller den deltagende internationale organisation, i overensstemmelse med afsnit V, i:

en rammeaftale om deltagelse

en ad hoc-aftale om deltagelse, eller

hvis der ikke findes nogen af ovennævnte, en administrativ ad hoc-ordning.

4.

Hvis der ikke findes en ramme som omhandlet i punkt 2 og 3 og i tilfælde, hvor det besluttes at videregive EUCI til et tredjeland eller en international organisation på et ekstraordinært ad hoc-grundlag, jf. afsnit VI, indhentes der skriftlig garanti fra det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation for at sikre, at det/den beskytter de EUCI, der videregives, i overensstemmelse med grundprincipperne og minimumsstanderne i denne afgørelse.

III.   INFORMATIONSSIKKERHEDSAFTALER

5.

Informationssikkerhedsaftaler skal fastlægge grundprincipperne og minimumsstandarderne for udveksling af klassificerede informationer mellem Unionen og et tredjeland eller en international organisation.

6.

Informationssikkerhedsaftaler skal indeholde bestemmelser om tekniske gennemførelsesordninger, der aftales mellem de kompetente sikkerhedsmyndigheder i de relevante EU-institutioner og -organer og den kompetente sikkerhedsmyndighed i det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation. Ordningerne skal tage hensyn til beskyttelsesniveauet i de sikkerhedsforskrifter, -strukturer og -procedurer, der findes i tredjelandet eller den internationale organisation. De skal godkendes af Sikkerhedsudvalget.

7.

EUCI må ikke udveksles elektronisk i henhold til en informationssikkerhedsaftale, medmindre det udtrykkeligt er fastsat i aftalen eller i de tilsvarende tekniske gennemførelsesordninger.

8.

Når Rådet indgår en informationssikkerhedsaftale, udpeges en registratur hos hver part som hovedkanal for ind- og udgående udveksling af klassificerede informationer.

9.

For at vurdere effektiviteten af sikkerhedsforskrifterne, -strukturerne og -procedurerne i det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation gennemføres der vurderingsbesøg efter fælles aftale med tredjelandet eller den internationale organisation. Vurderingsbesøg gennemføres i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bilag III, og følgende evalueres:

a)

de reguleringsmæssige rammer for sikkerhedsbeskyttelsen af klassificerede informationer

b)

særlige kendetegn ved sikkerhedspolitikken og den måde, hvorpå sikkerheden er organiseret i tredjelandet eller den internationale organisation, der kan få indflydelse på klassifikationsgraden for de informationer, der kan udveksles

c)

de sikkerhedsforanstaltninger og -procedurer, der reelt er indført, og

d)

sikkerhedsgodkendelseprocedurerne i forbindelse med klassifikationsgraden for de EUCI, der skal videregives.

10.

Det hold, der gennemfører et vurderingsbesøg på vegne af Unionen, skal vurdere, om sikkerhedsforskrifterne og -procedurerne i det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation er tilstrækkelige med henblik på beskyttelse af EUCI med en bestemt klassifikationsgrad.

11.

Resultaterne af sådanne besøg beskrives i en rapport, som danner grundlag for Sikkerhedsudvalgets beslutning om den højeste klassifikationsgrad for de EUCI, der kan udveksles i papirform og, hvis det er relevant, elektronisk med den berørte tredjepart, samt eventuelle særlige betingelser for udveksling med denne part.

12.

Alle bestræbelser skal sættes ind på at gennemføre et fuldt sikkerhedsvurderingsbesøg til det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation, inden Sikkerhedsudvalget godkender gennemførelsesordningerne, med henblik på at fastslå arten og effektiviteten af det sikkerhedssystem, der forefindes. Hvis dette imidlertid ikke er muligt, skal Sikkerhedsudvalget modtage så fuldstændig en rapport som muligt fra GSR's Sikkerhedskontor, baseret på de informationer, det råder over, der orienterer Sikkerhedsudvalget om de sikkerhedsforskrifter, der anvendes, og om den måde, hvorpå sikkerheden er organiseret i tredjelandet eller den internationale organisation.

13.

Rapporten om vurderingsbesøget eller, såfremt der ikke foreligger en sådan rapport, den rapport, der er omhandlet i punkt 12, fremsendes til Sikkerhedsudvalget, der skal vurdere den som tilfredsstillende, inden EUCI rent faktisk videregives til det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation.

14.

EU-institutionernes og -organernes kompetente sikkerhedsmyndigheder meddeler tredjelandet eller den internationale organisation den dato, fra hvilken Unionen er i stand til at videregive EUCI i henhold til aftalen, samt den højeste klassifikationsgrad for de EUCI, der kan udveksles i papirform eller elektronisk.

15.

Opfølgende vurderingsbesøg gennemføres efter behov, navnlig hvis:

a)

det er nødvendigt at øge klassifikationsgraden for de EUCI, der kan videregives, eller

b)

Unionen er blevet underrettet om grundlæggende ændringer i tredjelandets eller den internationale organisations sikkerhedsordninger, der kan have indvirkning på, hvorledes den beskytter EUCI, eller

c)

der har været en alvorlig hændelse, som omfatter uautoriseret videregivelse af EUCI.

16.

Når informationssikkerhedsaftalen er i kraft, og der udveksles klassificerede informationer med det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation, kan Sikkerhedsudvalget beslutte at ændre den højeste klassifikationsgrad for de EUCI, der kan udveksles i papirform eller elektronisk, navnlig i lyset af opfølgende vurderingsbesøg.

IV.   ADMINISTRATIVE ORDNINGER

17.

Hvis der er et langsigtet behov for udveksling af informationer, der som hovedregel ikke må være klassificeret højere end RESTREINT UE/EU RESTRICTED, med et tredjeland eller en international organisation, og Sikkerhedsudvalget har fastslået, at den pågældende parts sikkerhedssystem ikke er tilstrækkelig udviklet til, at der kan indgås en informationssikkerhedsaftale, kan generalsekretæren, med forbehold af Rådets godkendelse, på vegne af GSR indgå en administrativ ordning med de relevante myndigheder i det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation.

18.

Hvis der, af presserende operative grunde, er behov for hurtigt at etablere en ramme for udveksling af klassificerede informationer, kan Rådet undtagelsesvis beslutte, at der kan indgås en administrativ ordning for udveksling af informationer med en højere klassifikationsgrad.

19.

Administrative ordninger skal som hovedregel have form af en brevveksling.

20.

Der gennemføres et vurderingsbesøg som omhandlet i punkt 9, og rapporten eller, såfremt der ikke foreligger en sådan rapport, den rapport, der er omhandlet i punkt 12, fremsendes til Sikkerhedsudvalget, der skal vurdere den som tilfredsstillende, inden EUCI rent faktisk videregives til det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation.

21.

EUCI må ikke udveksles elektronisk i henhold til en administrativ ordning, medmindre det udtrykkeligt er fastsat i ordningen.

V.   UDVEKSLING AF KLASSIFICEREDE INFORMATIONER I FORBINDELSE MED FSFP-OPERATIONER

22.

Rammeaftaler om deltagelse regulerer tredjelandes og internationale organisationers deltagelse i FSFP-operationer. Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om videregivelse af EUCI, der er udarbejdet med henblik på FSFP-operationer, til de deltagende tredjelande eller internationale organisationer. Den højeste klassifikationsgrad for de EUCI, der kan udveksles, skal være RESTREINT UE/EU RESTRICTED for civile FSFP-operationer og CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL for militære FSFP-operationer, medmindre andet er fastlagt i afgørelsen om oprettelse af den enkelte FSFP-operation.

23.

Ad hoc-aftaler om deltagelse, der indgås med henblik på en bestemt FSFP-operation, skal indeholde bestemmelser om videregivelse af EUCI, der er udarbejdet med henblik på den pågældende operation, til det deltagende tredjeland eller den deltagende internationale organisation. Den højeste klassifikationsgrad for de EUCI, der kan udveksles, skal være RESTREINT UE/EU RESTRICTED for civile FSFP-operationer og CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL for militære FSFP-operationer, medmindre andet er fastlagt i afgørelsen om oprettelse af den enkelte FSFP-operation.

24.

Hvis der ikke foreligger en informationssikkerhedsaftale, og indtil der er indgået en aftale om deltagelse, reguleres videregivelsen af EUCI, der er udarbejdet med henblik på operationen, til et tredjeland eller en international organisation, der deltager i operationen, i en administrativ ordning, der indgås af den højtstående repræsentant, eller med forbehold af en afgørelse om en ad hoc-videregivelse i overensstemmelse med afsnit VI. EUCI må kun udveksles i henhold til en sådan ordning, så længe der stadig regnes med deltagelse af tredjelandet eller den internationale organisation. Den højeste klassifikationsgrad for de EUCI, der kan udveksles, skal være RESTREINT UE/EU RESTRICTED for civile FSFP-operationer og CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL for militære FSFP-operationer, medmindre andet er fastlagt i afgørelsen om oprettelse af den enkelte FSFP-operation.

25.

De bestemmelser om klassificerede informationer, der skal indgå i rammeaftaler om deltagelse, ad hoc-aftaler om deltagelse og administrative ad hoc-ordninger, jf. punkt 22-24, skal fastsætte, at det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation sikrer, at det personale, landet eller organisationen udstationerer til en given operation, vil beskytte EUCI i overensstemmelse med Rådets sikkerhedsregler og yderligere anvisninger udstedt af de kompetente myndigheder, herunder operationens kommandokæde.

26.

Hvis der efterfølgende indgås en informationssikkerhedsaftale mellem Unionen og et deltagende tredjeland eller en deltagende international organisation, erstatter informationssikkerhedsaftalen de bestemmelser om udveksling af klassificerede informationer, der er fastlagt i enhver rammeaftale om deltagelse, ad hoc-aftale om deltagelse eller administrativ ad hoc-ordning, for så vidt angår udveksling og håndtering af EUCI.

27.

Elektronisk udveksling af EUCI er ikke tilladt i henhold til en rammeaftale om deltagelse, en ad hoc-aftale om deltagelse eller en administrativ ad hoc-ordning med et tredjeland eller en international organisation, medmindre det udtrykkeligt er fastsat i den pågældende aftale eller ordning.

28.

EUCI, der er udarbejdet med henblik på en FSFP-operation, kan videregives til personale, som tredjelande eller internationale organisationer har udstationeret til den pågældende operation i overensstemmelse med punkt 22-27. Når sådant personale autoriseres til at få adgang til EUCI i en FSFP-operations lokaliteter eller CIS'er, skal der træffes foranstaltninger til at afbøde risikoen for tab eller kompromittering (herunder registrering af de videregivne EUCI). Sådanne foranstaltninger defineres i relevante planlægnings- eller missionsdokumenter.

29.

Hvis der ikke foreligger en informationssikkerhedsaftale, kan videregivelsen af EUCI i tilfælde af et specifikt og øjeblikkeligt operativt behov til det værtsland, på hvis område en FSFP-operation gennemføres, reguleres i en administrativ ordning, der indgås af den højtstående repræsentant. Denne mulighed skal fastsættes i afgørelsen om oprettelse af FSFP-operationen. EUCI, der videregives under sådanne omstændigheder, skal begrænses til de informationer, der er udarbejdet med henblik på FSFP-operationen og højst er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED, medmindre en højere klassifikationsgrad er fastsat i afgørelsen om oprettelse af FSFP-operationen. I henhold til en sådan administrativ ordning skal værtsstaten give tilsagn om at beskytte EUCI i overensstemmelse med minimumsstandarder, der mindst svarer til dem, der er fastsat i denne afgørelse.

30.

Hvis der ikke foreligger en informationssikkerhedsaftale, kan videregivelsen af EUCI til andre relevante tredjelande og internationale organisationer end dem, der deltager i en FSFP-operation, reguleres i en administrativ ordning, der indgås af den højtstående repræsentant. Hvor det er relevant, skal denne mulighed samt eventuelle dertil knyttede betingelser være fastsat i afgørelsen om oprettelse af FSFP-operationen. EUCI, der videregives under sådanne omstændigheder, skal begrænses til de informationer, der er udarbejdet med henblik på FSFP-operationen og højst er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED, medmindre en højere klassifikationsgrad er fastsat i afgørelsen om oprettelse af FSFP-operationen. I henhold til en sådan administrativ ordning skal det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation give tilsagn om at beskytte EUCI i overensstemmelse med minimumsstandarder, der mindst svarer til dem, der er fastsat i denne afgørelse.

31.

Ingen gennemførelsesordninger eller vurderingsbesøg er nødvendige, før bestemmelserne om videregivelse af EUCI som led i punkt 22, 23 og 24 gennemføres.

VI.   EKSTRAORDINÆR AD HOC-VIDEREGIVELSE AF EUCI

32.

Hvis der ikke er etableret en ramme i overensstemmelse med afsnit III-V, og Rådet eller et af dets forberedende organer beslutter, at der er et ekstraordinært behov for at videregive EUCI til et tredjeland eller en international organisation, skal GSR:

a)

så vidt muligt, sammen med sikkerhedsmyndighederne i tredjelandet eller den internationale organisation kontrollere, at landets/organisationens sikkerhedsforskrifter, -strukturer og -procedurer er tilstrækkelige til at sikre, at de EUCI, der videregives, vil blive beskyttet efter standarder, der mindst svarer til dem, der er fastlagt i denne afgørelse, og

b)

opfordre Sikkerhedsudvalget til på grundlag af de disponible oplysninger at udstede en henstilling vedrørende den tillid, der kan fæstes til sikkerhedsforskrifterne, -strukturerne og -procedurerne i det tredjeland eller den internationale organisation, som EUCI skal videregives til.

33.

Hvis Sikkerhedsudvalget i sin henstilling går ind for at videregive EUCI, forelægges sagen for De Faste Repræsentanters Komité (Coreper), der træffer afgørelse om videregivelsen.

34.

Hvis Sikkerhedsudvalget i sin henstilling ikke går ind for at videregive EUCI, sker følgende:

a)

når der er tale om spørgsmål vedrørende FUSP/FSFP, drøfter Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité sagen og udfærdiger en henstilling til afgørelse, der træffes af Coreper

b)

når der er tale om alle andre spørgsmål, drøfter Coreper sagen og træffer afgørelse.

35.

Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kan Coreper med forbehold af forudgående skriftligt samtykke fra udstederen beslutte, at de klassificerede informationer kun må videregives delvist eller kun, hvis de forinden nedklassificeres eller afklassificeres, eller at de informationer, der skal videregives, skal udformes uden henvisning til kilden eller den oprindelige EU-klassifikationsgrad.

36.

Hvis det besluttes at videregive EUCI, fremsender GSR det pågældende dokument med en videregivelsespåtegning, der angiver det tredjeland eller den internationale organisation, som informationerne er videregivet til. Inden eller ved den faktiske videregivelse skal den berørte tredjepart skriftligt give tilsagn om at beskytte de EUCI, den modtager, i overensstemmelse med de grundprincipper og minimumsstandarder, der er fastlagt i denne afgørelse.

VII.   BEMYNDIGELSE TIL AT VIDEREGIVE EUCI TIL TREDJELANDE ELLER INTERNATIONALE ORGANISATIONER

37.

Hvis der findes en ramme som omhandlet i punkt 2 for udveksling af klassificerede informationer med et tredjeland eller en international organisation, træffer Rådet afgørelse om bemyndigelse af generalsekretæren til i overensstemmelse med princippet om udstederens samtykke at videregive EUCI til det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation. Generalsekretæren kan uddelegere en sådan bemyndigelse til højtstående tjenestemænd i GSR.

38.

Når der findes en informationssikkerhedsaftale som omhandlet i punkt 2, første led, kan Rådet træffe afgørelse om bemyndigelse af den højtstående repræsentant til at videregive EUCI, der er udfærdiget i Rådet inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, efter at have indhentet samtykke fra udstederen af eventuelt kildemateriale indeholdt deri, til det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation. Den højtstående repræsentant kan uddelegere en sådan bemyndigelse til højtstående tjenestemænd i EU-Udenrigstjenesten eller til EUSR'er.

39.

Hvis der findes en ramme som omhandlet i punkt 2 eller 3 for udveksling af klassificerede informationer med et tredjeland eller en international organisation, er den højtstående repræsentant bemyndiget til at videregive EUCI i overensstemmelse med afgørelsen om oprettelse af FSFP-operationen og med princippet om udstederens samtykke. Den højtstående repræsentant kan uddelegere en sådan bemyndigelse til højtstående tjenestemænd i EU-Udenrigstjenesten, til den øverstbefalende for en operation, styrke eller mission eller til chefer for EU-missioner.


Tillæg

Tillæg A

Definitioner

Tillæg B

Sammenlignende oversigt over sikkerhedsklassifikationer

Tillæg C

Fortegnelse over de nationale sikkerhedsmyndigheder (NSA'er)

Tillæg D

Liste over forkortelser


Tillæg A

DEFINITIONER

I denne afgørelse finder følgende definitioner anvendelse:

»akkreditering«: den proces, der fører til en formel erklæring fra sikkerhedsakkrediteringsmyndigheden (SAA) om, at et system er godkendt til at håndtere informationer med en bestemt klassifikationsgrad i en bestemt sikkerhedsindstilling i det operative miljø og på et acceptabelt risikoniveau baseret på, at der er gennemført en række godkendte tekniske, fysiske, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger.

»aktiv«: alt hvad der er af værdi for en organisation, dens forretningsmæssige drift og dennes kontinuitet, herunder informationsressourcer, der understøtter organisationens mission.

»autorisation til at få adgang til EUCI«: en afgørelse truffet af GSR's ansættelsesmyndighed på grundlag af en sikkerhedskonklusion fra en kompetent myndighed i en medlemsstat om, at en GSR-tjenestemand, anden ansat eller udstationeret national ekspert, såfremt den pågældendes need-to-know er fastslået, og vedkommende er blevet behørigt gjort bekendt med sit ansvar, kan tildeles adgang til EUCI op til en bestemt klassifikationsgrad (CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller højere) indtil en bestemt dato.

»CIS-livscyklus«: hele det tidsrum, et CIS eksisterer, hvilket indbefatter projektinitiering, idébeskrivelse, planlægning, kravanalyse, udformning, udvikling, afprøvning, implementering, drift og vedligeholdelse samt nedlæggelse.

»klassificeret kontrakt«: en kontrakt, som GSR indgår med en kontrahent om levering af varer, udførelse af arbejder eller levering af tjenesteydelser, såfremt kontraktens opfyldelse kræver eller indebærer adgang til eller udarbejdelse af EUCI.

»klassificeret underkontrakt«: en kontrakt, som en GSR-kontrahent indgår med en anden kontrahent (dvs. underkontrahenten) om levering af varer, udførelse af arbejder eller levering af tjenesteydelser, såfremt kontraktens opfyldelse kræver eller indebærer adgang til eller udarbejdelse af EUCI.

»kommunikations- og informationssystem« (CIS): se artikel 10, stk. 2.

»kontrahent«: en enkeltperson eller en retlig enhed, der har rets- og handleevne til at indgå kontrakter.

»kryptografisk (krypto)materiale«: kryptografiske algoritmer, kryptografiske hardware- og softwaremoduler samt produkter, der omfatter implementeringsdetaljer og tilhørende dokumentation og nøglingsmateriale.

»kryptoprodukt«: et produkt, hvis primære hovedfunktion er at yde sikkerhedstjenester (fortrolighed, integritet, tilgængelighed, autenticitet, uafviselighed) ved hjælp af en eller flere kryptografiske mekanismer.

»FSFP-operation«: en militær eller civil krisestyringsoperation i henhold til afsnit V, kapitel 2, i TEU.

»afklassificering«: fjernelse af enhver sikkerhedsklassifikation.

»dybdeforsvar«: anvendelse af en række sikkerhedsforanstaltninger, der er organiseret som en kæde af forsvarsmekanismer.

»udpeget sikkerhedsmyndighed« (DSA): en myndighed, der med referat til en medlemsstats nationale sikkerhedsmyndighed (NSA) er ansvarlig for formidling til industrivirksomheder eller andre enheder af den nationale politik med hensyn til alle spørgsmål vedrørende industrisikkerhed og for opstilling af retningslinjer og ydelse af bistand i forbindelse med denne politiks gennemførelse. DSA'ens funktion kan varetages af NSA'en eller af en hvilken som helst anden kompetent myndighed.

»dokument«: registrerede informationer uanset deres fysiske form eller karakteristika.

»nedklassificering«: nedsættelse til en lavere klassifikationsgrad.

»EU's klassificerede informationer« (EUCI): se artikel 2, stk. 1.

»facilitetssikkerhedsgodkendelse« (FSC): en administrativ afgørelse truffet af en NSA eller DSA om, at en facilitet ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt kan yde tilstrækkelig beskyttelse af EUCI til og med en nærmere bestemt klassifikationsgrad.

»håndtering af EUCI«: alle de foranstaltninger, som EUCI kan underkastes i hele deres livscyklus. Dette omfatter udarbejdelse, behandling, transport, nedklassificering, afklassificering og destruktion. I forbindelse med CIS omfatter det også indsamling, visning, transmission og opbevaring.

»den, der er i besiddelse af«: en behørigt autoriseret person med en fastslået need-to-know-status, der er i besiddelse af EUCI og derfor er ansvarlig for at beskytte dem.

»industrivirksomhed eller anden enhed«: en enhed, der er involveret i levering af varer, udførelse af arbejder eller levering af tjenesteydelser; det kan være en enhed inden for industri, handel, tjenesteydelser, videnskab, forskning, uddannelse eller udvikling eller en selvstændig erhvervsdrivende.

»industrisikkerhed«: se artikel 11, stk. 1.

»informationssikring«: se artikel 10, stk. 1.

»sammenkobling«: se bilag IV, punkt 32.

»forvaltning af klassificerede informationer«: se artikel 9, stk. 1.

»materiale«: ethvert dokument, enhver databærer eller enhver maskine eller ethvert udstyr, der enten er fremstillet eller er ved at blive fremstillet.

»udsteder«: en EU-institution eller et EU- organ eller -agentur, en medlemsstat, et tredjeland eller en international organisation, under hvis myndighed klassificerede informationer er blevet udarbejdet og/eller bragt ind i Unionens strukturer.

»personelsikkerhed«: se artikel 7, stk. 1.

»personelsikkerhedsgodkendelse« (PSC): en erklæring fra en medlemsstats kompetente myndighed på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse udført af en medlemsstats kompetente myndigheder, hvorved det attesteres, at en person kan få adgang til EUCI op til en bestemt klassifikationsgrad (CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller højere) indtil en bestemt dato.

»certifikat for personelsikkerhedsgodkendelse« (PSCC): et certifikat udstedt af en kompetent myndighed, som fastslår, at en person er blevet sikkerhedsgodkendt og har et gyldigt sikkerhedsgodkendelsescertifikat eller en gyldig autorisation fra ansættelsesmyndigheden til at få adgang til EUCI, og som viser den klassifikationsgrad for EUCI, som personen kan få adgang til (CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller højere), den relevante PSC's gyldighedsdato og certifikatets udløbsdato.

»fysisk sikkerhed«: se artikel 8, stk. 1.

»program-/projektsikkerhedsinstruktion« (PSI): en liste over sikkerhedsprocedurer, der anvendes i forbindelse med et bestemt program/projekt for at standardisere sikkerhedsprocedurerne. Den kan revideres i hele programmets/projektets løbetid.

»registrering«: se bilag III, punkt 18.

»residualrisiko«: den risiko, der fortsat eksisterer, efter at der er gennemført sikkerhedsforanstaltninger, idet ikke alle trusler imødegås, og ikke alle sårbarheder kan fjernes.

»risiko«: muligheden for, at en given trussel vil udnytte indre og ydre sårbarheder i en organisation eller i nogen af de systemer, det benytter, og derved skade organisationen og dets materielle eller immaterielle aktiver. Den måles som en kombination af sandsynligheden for, at trusler indtræffer, og deres virkning.

—   »risikoaccept«: beslutningen om at acceptere, at der fortsat findes en residualrisiko efter risikobehandlingen

—   »risikovurdering«: identifikation af trusler og sårbarheder og udførelse af den dertil knyttede risikoanalyse, dvs. analyse af sandsynlighed og virkning

—   »risikokommunikation«: udvikling af bevidstheden om risici blandt CIS-brugere, underretning af godkendelsesmyndigheder om sådanne risici og indberetning af dem til driftsmyndigheder

—   »risikobehandling«: at afbøde, fjerne, reducere (gennem en passende kombination af tekniske, fysiske, organisatoriske eller proceduremæssige foranstaltninger), flytte eller overvåge risikoen.

»særlige sikkerhedsbetingelser« (SAL): et sæt særlige kontraktlige betingelser udstedt af den kontraherende myndighed, som er en integrerende del af en klassificeret kontrakt, der indebærer adgang til eller udarbejdelse af EUCI, og som fastlægger sikkerhedskravene eller de elementer i kontrakten, der kræver sikkerhedsbeskyttelse.

»klassifikationsvejledning« (SCG): et dokument, der beskriver de elementer af et program eller en kontrakt, som er klassificeret, med angivelse af de gældende klassifikationsgrader. SCG'en kan udvides i hele programmets eller kontraktens løbetid, og informationselementerne kan om- eller nedklassificeres. Når der findes en SCG, skal den indgå i SAL.

»sikkerhedsundersøgelse«: de undersøgelser, som den kompetente myndighed i en medlemsstat foretager i overensstemmelse med denne stats nationale love og bestemmelser med henblik på at kunne konkludere, at der ikke er konstateret negative forhold, som kunne forhindre en person i at få en PSC eller en autorisation til at få adgang til EUCI op til en bestemt klassifikationsgrad (CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller højere).

»sikkerhedsdriftform«: fastlæggelse af de betingelser, hvorpå et CIS fungerer, baseret på klassifikationen af de informationer, der håndteres, og dets brugeres sikkerhedsgodkendelsesniveau, formelle adgangsgodkendelser og need-to-know-status. Der findes fire driftsformer for håndtering og transmission af klassificerede informationer: dedikeret, system-high, compartmented og multilevel »sikkerhedsmæssig driftsform«

—   »dedikeret«: en driftsform, hvor alle personer med adgang til CIS'et er godkendt til den højeste klassifikationsgrad for de informationer, der håndteres i CIS'et, og har en generel need-to-know-status for samtlige informationer, der håndteres i CIS'et

—   »system-high«: en driftsform, hvor alle personer med adgang til CIS'et er godkendt til den højeste klassifikationsgrad for de informationer, der håndteres i CIS'et, men ikke alle personer med adgang til CIS'et har en generel need-to-know-status for de informationer, der håndteres i CIS'et; godkendelse af adgang til informationer kan gives af en person

—   »compartmented«: en driftsform, hvor alle personer med adgang til CIS'et er godkendt til den højeste klassifikationsgrad for de informationer, der håndteres i CIS'et, men ikke alle personer med adgang til CIS'et har en formel autorisation til at få adgang til samtlige informationer, der håndteres i CIS'et; en formel autorisation indebærer en formel central styring af adgangskontrollen til forskel fra en persons mulighed for at give adgang

—   »multilevel«: en driftsform, hvor ikke alle personer med adgang til CIS'et er godkendt til den højeste klassifikationsgrad for de informationer, der håndteres i CIS'et, og ikke alle personer med adgang til CIS'et har en generel need-to-know-status for de informationer, der håndteres i CIS'et.

»sikkerhedsrisikostyringsproces«: hele processen med at identificere, kontrollere og minimere usikre begivenheder, der kan påvirke sikkerheden i en organisation eller i de systemer, den anvender. Det omfatter samtlige risikorelaterede aktiviteter, herunder vurdering, behandling, accept og kommunikation.

»Tempest«: efterforskning, undersøgelse og kontrol af kompromitterende elektromagnetiske emissioner og foranstaltninger til at fjerne dem.

»trussel«: en potentiel årsag til en uønsket hændelse, der kan føre til skade på en organisation eller de systemer, den anvender; sådanne trusler kan være uagtsomme eller forsætlige (ondsindede) og karakteriseres ved trusselselementer, potentielle mål og angrebsmetoder.

»sårbarhed«: en svaghed af enhver art, som kan udnyttes af en eller flere trusler. En sårbarhed kan være en forsømmelse eller vedrøre en svaghed i kontrolforanstaltninger med hensyn til effektivitet, omfang eller sammenhæng og være af teknisk, proceduremæssig, fysisk, organisatorisk eller operativ karakter.


Tillæg B

SAMMENLIGNENDE OVERSIGT OVER SIKKERHEDSKLASSIFIKATIONER

EU

TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET

SECRET UE/EU SECRET

CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL

RESTREINT UE/EU RESTRICTED

Belgien

Très Secret (Loi 11.12.1998) Zeer Geheim (Wet 11.12.1998)

Secret (Loi 11.12.1998) Geheim (Wet 11.12.1998)

Confidentiel (Loi 11.12.1998) Vertrouwelijk (Wet 11.12.1998)

jf. fodnote (1)

Bulgarien

Cтpoгo ceкретно

Ceкретно

Поверително

За служебно ползване

Den Tjekkiske Republik

Přísně tajné

Tajné

Důvěrné

Vyhrazené

Danmark

YDERST HEMMELIGT

HEMMELIGT

FORTROLIGT

TIL TJENESTEBRUG

Tyskland

STRENG GEHEIM

GEHEIM

VS (2) — VERTRAULICH

VS — NUR FÜR DEN DIENSTGEBRAUCH

Estland

Täiesti salajane

Salajane

Konfidentsiaalne

Piiratud

Irland

Top Secret

Secret

Confidential

Restricted

Grækenland

Άκρως Απόρρητο Abr: ΑΑΠ

Απόρρητο Abr: (ΑΠ)

Εμπιστευτικό Αbr: (ΕΜ)

Περιορισμένης Χρήσης Abr: (ΠΧ)

Spanien

SECRETO

RESERVADO

CONFIDENCIAL

DIFUSIÓN LIMITADA

Frankrig

Très Secret Défense

Secret Défense

Confidentiel Défense

jf. fodnote (3)

Kroatien

VRLO TAJNO

TAJNO

POVJERLJIVO

OGRANIČENO

Italien

Segretissimo

Segreto

Riservatissimo

Riservato

Cypern

Άκρως Απόρρητο Αbr: (ΑΑΠ)

Απόρρητο Αbr: (ΑΠ)

Εμπιστευτικό Αbr: (ΕΜ)

Περιορισμένης Χρήσης Αbr: (ΠΧ)

Letland

Sevišķi slepeni

Slepeni

Konfidenciāli

Dienesta vajadzībām

Litauen

Visiškai slaptai

Slaptai

Konfidencialiai

Riboto naudojimo

Luxembourg

Très Secret Lux

Secret Lux

Confidentiel Lux

Restreint Lux

Ungarn

Szigorúan titkos!

Titkos!

Bizalmas!

Korlátozott terjesztésű!

Malta

L-Ogħla Segretezza Top Secret

Sigriet Secret

Kunfidenzjali Confidential

Ristrett Restricted (4)

Nederlandene

Stg. ZEER GEHEIM

Stg. GEHEIM

Stg. CONFIDENTIEEL

Dep. VERTROUWELIJK

Østrig

Streng Geheim

Geheim

Vertraulich

Eingeschränkt

Polen

Ściśle Tajne

Tajne

Poufne

Zastrzeżone

Portugal

Muito Secreto

Secreto

Confidencial

Reservado

Rumænien

Strict secret de importanță deosebită

Strict secret

Secret

Secret de serviciu

Slovenien

STROGO TAJNO

TAJNO

ZAUPNO

INTERNO

Slovakiet

Prísne tajné

Tajné

Dôverné

Vyhradené

Finland

ERITTÄIN SALAINEN YTTERST HEMLIG

SALAINEN HEMLIG

LUOTTAMUKSELLINEN KONFIDENTIELL

KÄYTTÖ RAJOITETTU BEGRÄNSAD TILLGÅNG

Sverige (5)

HEMLIG/TOP SECRET HEMLIG AV SYNNERLIG BETYDELSE FÖR RIKETS SÄKERHET

HEMLIG/SECRET HEMLIG

HEMLIG/CONFIDENTIAL HEMLIG

HEMLIG/RESTRICTED HEMLIG

Det Forenede Kongerige

UK TOP SECRET

UK SECRET

UK CONFIDENTIAL

UK RESTRICTED


(1)  Diffusion Restreinte/Beperkte Verspreiding er ikke en sikkerhedsklassifikation i Belgien. Belgien håndterer og beskytter informationer, der er mærket »RESTREINT UE/EU RESTRICTED«, på en måde, der mindst svarer til de standarder og procedurer, som er beskrevet i sikkerhedsreglerne for Rådet for Den Europæiske Union.

(2)  Tyskland: VS = Verschlusssache.

(3)  Frankrig anvender ikke klassifikationsgraden »RESTREINT« i sit nationale system. Frankrig håndterer og beskytter informationer, der er mærket »RESTREINT UE/EU RESTRICTED«, på en måde, der mindst svarer til de standarder og procedurer, som er beskrevet i sikkerhedsreglerne for Rådet for Den Europæiske Union.

(4)  De maltesiske og engelske mærkninger for Malta kan anvendes synonymt.

(5)  Sverige: Klassifikationsmærkningerne i øverste række anvendes af forsvarsmyndighederne og mærkningerne i nederste række af andre myndigheder.


Tillæg C

FORTEGNELSE OVER DE NATIONALE SIKKERHEDSMYNDIGHEDER (NSA'ER)

BELGIEN

Autorité nationale de Sécurité

SPF Affaires étrangères, Commerce extérieur et Coopération au Développement

15, rue des Petits Carmes

1000 Bruxelles

Tlf. sekretariatet: +32 25014542

Fax +32 25014596

E-mail: nvo-ans@diplobel.fed.be

ESTLAND

National Security Authority Department

Estonian Ministry of Defence

Sakala 1

15094 Tallinn

Tlf. +372 717 0019, +372 7170117

Fax +372 7170213

E-mail: nsa@mod.gov.ee

BULGARIEN

State Commission on Information Security

90 Cherkovna Str.

1505 Sofia

Tlf. +359 29333600

Fax +359 29873750

E-mail: dksi@government.bg

Websted: www.dksi.bg

IRLAND

National Security Authority

Department of Foreign Affairs

76-78 Harcourt Street

Dublin 2

Tlf. +353 14780822

Fax +353 14082959

DEN TJEKKISKE REPUBLIK

Národní bezpečnostní úřad

(National Security Authority)

Na Popelce 2/16

150 06 Prag 56

Tlf. +420 257283335

Fax +420 257283110

E-mail: czech.nsa@nbu.cz

Websted: www.nbu.cz

GRÆKENLAND

Γενικό Επιτελείο Εθνικής Άμυνας (ΓΕΕΘΑ)

Διεύθυνση Ασφαλείας και Αντιπληροφοριών

ΣΤΓ 1020 -Χολαργός (Αθήνα)

Ελλάδα

Τηλ.: +30/210/657 20 45 (ώρες γραφείου)

+30 2106572009 (ώρες γραφείου)

Φαξ: +30 2106536279

+30 2106577612

Hellenic National Defence General Staff (HNDGS)

Counter Intelligence and Security Directorate (NSA)

227-231 Holargos

STG 1020 Athens

Tlf. +30 2106572045

+30 2106572009

Fax +30 2106536279

+30 2106577612

DANMARK

Politiets Efterretningstjeneste

(Danish Security Intelligence Service)

Klausdalsbrovej 1

2860 Søborg

Tlf. +45 33148888

Fax +45 33430190

Forsvarets Efterretningstjeneste

(Danish Defence Intelligence Service)

Kastellet 30

2100 København Ø

Tlf. +45 33325566

Fax +45 33931320

SPANIEN

Autoridad Nacional de Seguridad

Oficina Nacional de Seguridad

Avenida Padre Huidobro s/n

28023 Madrid

Tlf. +34 913725000

Fax +34 913725808

E-mail: nsa-sp@areatec.com

TYSKLAND

Bundesministerium des Innern

Referat ÖS III 3

Alt-Moabit 101 D

11014 Berlin

Tlf. +49 30186810

Fax +49 30186811441

E-mail: oesIII3@bmi.bund.de

FRANKRIG

Secrétariat général de la défense et de la sécurité nationale

Sous-direction Protection du secret (SGDSN/PSD)

51 Boulevard de la Tour-Maubourg

75700 Paris 07 SP

Tlf. +33 171758177

Fax +33 171758200

KROATIEN

Office of the National Security Council

Croatian NSA

Jurjevska 34

10000 Zagreb

Kroatien

Tlf. +385 14681222

Fax +385 14686049

Websted: www.uvns.hr

LUXEMBOURG

Autorité nationale de Sécurité

Boîte postale 2379

1023 Luxembourg

Tlf. +352 24782210 central

+352 24782253 direkte

Fax +352 24782243

ITALIEN

Presidenza del Consiglio dei Ministri

D.I.S. — U.C.Se.

Via di Santa Susanna, 15

00187 Rom

Tlf. +39 0661174266

Fax +39 064885273

UNGARN

Nemzeti Biztonsági Felügyelet

(National Security Authority of Hungary)

H-1024 Budapest, Szilágyi Erzsébet fasor 11/B

Tlf. +36 (1) 7952303

Fax +36 (1) 7950344

postadresse:

H-1357 Budapest, PO Box 2

E-mail: nbf@nbf.hu

Websted: www.nbf.hu

CYPERN

ΥΠΟΥΡΓΕΙΟ ΑΜΥΝΑΣ

ΣΤΡΑΤΙΩΤΙΚΟ ΕΠΙΤΕΛΕΙΟ ΤΟΥ ΥΠΟΥΡΓΟΥ

Εθνική Αρχή Ασφάλειας (ΕΑΑ)

Υπουργείο Άμυνας

Λεωφόρος Εμμανουήλ Ροΐδη 4

1432 Λευκωσία, Κύπρος

Τηλέφωνα: +357 22807569, +357 22807643, +357 22807764

Τηλεομοιότυπο: +357 22302351

Ministry of Defence

Minister's Military Staff

National Security Authority (NSA)

4 Emanuel Roidi street

1432 Nicosia

Tlf. +357 22807569, +357 22807643, +357 22807764

Fax +357 22302351

E-mail: cynsa@mod.gov.cy

MALTA

Ministry for Home Affairs and National Security

Box 146

MT-Valletta

Tlf. +356 21249844

Fax +356 25695321

LETLAND

National Security Authority

Constitution Protection Bureau of the Republic of Latvia

P.O.Box 286

LV-1001 Riga

Tlf. +371 67025418

Fax +371 67025454

E-mail: ndi@sab.gov.lv

NEDERLANDENE

Ministerie van Binnenlandse Zaken en Koninkrijksrelaties

Postbus 20010

2500 EA Den Haag

Tlf. +31 703204400

Fax +31 703200733

Ministerie van Defensie

Beveiligingsautoriteit

Postbus 20701

2500 ES Den Haag

Tlf. +31 703187060

Fax +31 703187522

LITAUEN

Lietuvos Respublikos paslapčių apsaugos koordinavimo komisija

(The Commission for Secrets Protection Coordination of the Republic of Lithuania

(National Security Authority)

Gedimino 40/1

LT-01110 Vilnius

Tlf. +370 706 66701, +370 706 66702

Fax +370 706 66700

E-mail: nsa@vsd.lt

ØSTRIG

Informationssicherheitskommission

Bundeskanzleramt

Ballhausplatz 2

1014 Wien

Tlf. +43 1531152594

Fax +43 1531152615

E-mail: ISK@bka.gv.at

POLEN

Agencja Bezpieczeństwa Wewnętrznego — ABW

(Internal Security Agency)

2A Rakowiecka St.

00-993 Warszawa

Tlf. +48 225857360

Fax +48 225858509

E-mail: nsa@abw.gov.pl

Websted: www.abw.gov.pl

SLOVAKIET

Národný bezpečnostný úrad

(National Security Authority)

Budatínska 30

P.O. Box 16

850 07 Bratislava

Tlf. +421 268692314

Fax +421 263824005

Websted: www.nbusr.sk

PORTUGAL

Presidência do Conselho de Ministros

Autoridade Nacional de Segurança

Rua da Junqueira, 69

1300-342 Lissabon

Tlf. +351 213031710

Fax +351 213031711

FINLAND

National Security Authority

Ministry for Foreign Affairs

P.O. Box 453

FI-00023 Government

Tlf. +358 16055890

Fax +358 916055140

E-mail: NSA@formin.fi

RUMÆNIEN

Oficiul Registrului Național al Informațiilor Secrete de Stat

(Romanian NSA — ORNISS

National Registry Office for Classified Information)

Strada Mures nr. 412275 Bukarest

Tlf. +40 212245830

Fax +40 212240714

E-mail: nsa.romania@nsa.ro

Websted: www.orniss.ro

SVERIGE

Utrikesdepartementet

(Ministry for Foreign Affairs)

UD-RS

S-103 39 Stockholm

Tlf. +46 84051000

Fax +46 87231176

E-mail: ud-nsa@foreign.ministry.se

SLOVENIEN

Urad Vlade RS za varovanje tajnih podatkov

Gregorčičeva 27

1000 Ljubljana

Tlf. +386 14781390

Fax +386 14781399

E-mail: gp.uvtp@gov.si

DET FORENEDE KONGERIGE

UK National Security Authority

Room 335, 3rd Floor

70 Whitehall

London

SW1A 2AS

Tlf 1: +44 2072765645

Tlf 2: +44 2072765497

Fax +44 2072765651

E-mail: UK-NSA@cabinet-office.x.gsi.gov.uk


Tillæg D

LISTE OVER FORKORTELSER

Akronym

Betydning

AQUA

Kvalificeret evalueringsmyndighed (Appropriately Qualified Authority)

BPS

Grænsebeskyttelsestjenester (Boundary Protection Services)

CAA

Kryptogodkendelsesmyndighed (Crypto Approval Authority)

CCTV

Intern tv-overvågning (Closed Circuit Television)

CDA

Kryptodistributionsmyndighed (Crypto Distribution Authority)

FUSP

Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

CIS

Kommunikations- og informationssystemer, der håndterer EUCI (Communication and Information Systems handling EUCI)

Coreper

De Faste Repræsentanters Komité (Committee of Permanent Representatives)

FSFP

Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

DSA

Udpeget sikkerhedsmyndighed (Designated Security Authority)

ECSD

Kommissionens Direktorat for Sikkerhed (European Commission Security Directorate)

EUCI

EU's klassificerede informationer (EU Classified Information)

EUSR

EU's særlige repræsentant (EU Special Representative)

FSC

Facilitetssikkerhedsgodkendelse (Facility Security Clearance)

GSR

Generalsekretariatet for Rådet

IA

Informationssikring (Information Assurance)

IA-myndighed

Informationssikringsmyndighed (Information Assurance Authority)

IDS

System til afsløring af indtrængen (Intrusion Detection System)

IT

Informationsteknologi

NSA

National sikkerhedsmyndighed (National Security Authority)

PSC

Personelsikkerhedsgodkendelse (Personnel Security Clearance)

PSCC

Certifikat for personelsikkerhedsgodkendelse (Personnel Security Clearance Certificate)

PSI

Program-/projektsikkerhedsinstruktion (Programme/Project Security Instructions)

SAA

Sikkerhedsakkrediteringsmyndighed (Security Accreditation Authority)

SAB

Sikkerhedsakkrediteringsudvalg (Security Accreditation Board)

SAL

Særlige sikkerhedsbetingelser (Security Aspects Letter)

SecOPs

Operationelle sikkerhedsprocedurer (Security Operating Procedures)

SCG

Klassifikationsvejledning (Security Classification Guide)

SSRS

Systemspecifikke sikkerhedskrav (System-Specific Security Requirement Statement)

TA

Tempestmyndighed (TEMPEST Authority)