ISSN 1977-0634

doi:10.3000/19770634.L_2013.202.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 202

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

56. årgang
27. juli 2013


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Meddelelse om ikrafttrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Ukraine om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine om lettelse af udstedelsen af visa

1

 

*

Meddelelse om ikrafttrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Moldova om lettelse af udstedelsen af visa

1

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 721/2013 af 22. juli 2013 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 405/2011 om indførelse af en endelig udligningstold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse stænger af rustfrit stål med oprindelse i Indien

2

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 722/2013 af 25. juli 2013 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

6

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 723/2013 af 26. juli 2013 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår anvendelse af ekstrakter af rosmarin (E 392) i visse kød- og fiskeprodukter med lavt fedtindhold ( 1 )

8

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 724/2013 af 26. juli 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 231/2012 for så vidt angår specifikationer for en række polyoler ( 1 )

11

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2013 af 26. juli 2013 om godkendelse af ammoniumchlorid som fodertilsætningsstof til drøvtyggere, katte og hunde (indehaver af godkendelsen er BASF SE) ( 1 )

17

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 726/2013 af 26. juli 2013 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

20

 

 

AFGØRELSER

 

 

2013/399/FUSP

 

*

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse EUTM Mali/1/2013 af 19. juli 2013 om udnævnelse af en øverstbefalende for EU-missionen for Den Europæiske Unions militæroperation for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali)

22

 

 

2013/400/FUSP

 

*

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse EUCAP NESTOR/3/2013 af 23. juli 2013 om udnævnelse af chefen for Den Europæiske Unions mission vedrørende regional flådekapacitetsopbygning på Afrikas Horn (EUCAP NESTOR)

23

 

 

2013/401/FUSP

 

*

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse EUCAP SAHEL Niger/1/2013 af 23. juli 2013 om forlængelse af mandatet for missionschefen for Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP SAHEL Niger)

24

 

 

2013/402/EU

 

*

Kommissionens beslutning af 16. april 2013 om den foranstaltning nr. SA.20112 (C 35/2006) som Sverige har gennemført til fordel for Konsum Jämtland Ekonomisk Förening (meddelt under nummer C(2013) 1913)  ( 1 )

25

 

 

2013/403/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 25. juli 2013 om godkendelse af visse ændrede programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme og zoonoser for 2013 og om ændring af gennemførelsesafgørelse 2012/761/EU for så vidt angår EU-tilskuddet til visse programmer, der blev godkendt ved nævnte afgørelse (meddelt under nummer C(2013) 4663)

30

 

 

2013/404/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 25. juli 2013 om at bemyndige Tyskland til at forbyde handel på landets område med visse hampesorter, der er opført i den fælles sortsliste over landbrugsplantearter, i henhold til Rådets direktiv 2002/53/EF (meddelt under nummer C(2013) 4702)

33

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

INTERNATIONALE AFTALER

27.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/1


Meddelelse om ikrafttrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Ukraine om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine om lettelse af udstedelsen af visa

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Ukraine om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine om lettelse af udstedelsen af visa trådte i kraft den 1. juli 2013, efter at proceduren i aftalens artikel 2 blev afsluttet den 13. maj 2013.


27.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/1


Meddelelse om ikrafttrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Moldova om lettelse af udstedelsen af visa

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Moldova om lettelse af udstedelsen af visa trådte i kraft den 1. juli 2013, efter at proceduren i aftalens artikel 2 blev afsluttet den 14. maj 2013.


FORORDNINGER

27.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/2


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 721/2013

af 22. juli 2013

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 405/2011 om indførelse af en endelig udligningstold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse stænger af rustfrit stål med oprindelse i Indien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 19,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, forelagt efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Tidligere undersøgelse og gældende udligningsforanstaltninger

(1)

I april 2011 indførte Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 405/2011 (2) (»forordningen om endelig udligningstold«) en endelig udligningstold på importen af visse stænger af rustfrit stål, som tariferes under KN-kode 7222 20 21, 7222 20 29, 7222 20 31, 7222 20 39, 7222 20 81 og 7222 20 89, med oprindelse i Indien. Den undersøgelse, der førte til vedtagelsen af den endelige forordning, benævnes i det følgende »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

De endelige foranstaltninger indebar en udligningstold i form af en værditold på mellem 3,3 % og 4,3 % på importen fra individuelt nævnte eksportører, en told på 4,0 % på importen fra samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og en resttold på 4,3 % på importen fra alle andre virksomheder i Indien.

1.2.   Indledning af en delvis interimsundersøgelse

(3)

Der blev indgivet en anmodning om en delvis interimsundersøgelse af Viraj Profiles Vpl. Ltd., en eksporterende producent i Indien (»ansøgeren«). Anmodningen var begrænset til en undersøgelse af spørgsmålet om subsidiering, for så vidt angik ansøgeren. Ansøgeren forelagde tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at de omstændigheder i forbindelse med subsidieringen, der lå til grund for indførelsen af foranstaltningerne, havde ændret sig betydeligt, og at disse ændringer var af varig karakter.

(4)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse, og offentliggjorde den 9. august 2012 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en delvis interimsundersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19, begrænset til en undersøgelse af subsidiering for så vidt angik ansøgeren.

1.3.   Undersøgelsesperiode

(5)

Subsidieundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. juli 2011 til den 30. juni 2012 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).

1.4.   Parter, som er berørt af undersøgelsen

(6)

Kommissionen informerede officielt ansøgeren, de indiske myndigheder og Eurofer, der repræsenterede EU-erhvervsgrenen i den oprindelige undersøgelse (»EU-erhvervsgrenen«) om indledningen af den delvise interimsundersøgelse. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(7)

Parternes mundtlige og skriftlige bemærkninger, som blev fremsat i forbindelse med indledningen af undersøgelsen, blev overvejet og blev taget i betragtning, hvor det var relevant.

(8)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til ansøgeren for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse. Den fremsendte også et spørgeskema til de indiske myndigheder.

(9)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaerne fra ansøgeren og de indiske myndigheder.

(10)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at undersøge, om der fandt subsidiering sted. Der blev aflagt kontrolbesøg hos ansøgeren.

2.   DEN PÅGÆLDENDE VARE

(11)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig stænger af rustfrit stål, kun koldtbehandlede, bortset fra stænger med cirkulært tværsnit med en diameter på 80 mm eller mere, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7222 20 21, 7222 20 29, 7222 20 31, 7222 20 39, 7222 20 81 og 7222 20 89, med oprindelse i Indien.

3.   SUBSIDIERING

3.1.   Indledning

(12)

På grundlag af de oplysninger, der blev forelagt af den indiske regering og interesserede parter, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

a)

Export Promotion Capital Goods Scheme (»EPCGS«) (eksportfremmeordning for kapitalgoder)

b)

Export Oriented Units Scheme (»EOU«) (ordning for eksportorienterede virksomheder)

c)

Export Credit Scheme (»ECS«) (eksportkreditordning).

(13)

Ordningerne i litra a) og b) er baseret på Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992 (nr. 22 af 1992) — lov nr. 22 af 1992 om (udvikling og regulering af) udenrigshandel — der trådte i kraft den 7. august 1992 (udenrigshandelsloven). Ved loven om udenrigshandel bemyndiges de indiske myndigheder til at udstede bekendtgørelser vedrørende eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser sammenfattes i »Foreign Trade Policy«-dokumenter, der udstedes af handelsministeriet hvert femte år og regelmæssigt ajourføres. Det Foreign Trade Policy-dokument, der er relevant for NUP, er »Foreign Trade Policy 2009-2014« (»FTP 09-14«). Desuden fastlægger de indiske myndigheder også de procedurer, der styrer FTP 09-14 i »Handbook of Procedures, Volume I« (»Procedurehåndbogen I 09-14«), der ajourføres regelmæssigt.

(14)

Den under litra c) nævnte eksportkreditordning er baseret på afsnit 21 og 35A i bankloven af 1949 (»Banking Regulation Act 1949«), der tillader Reserve Bank of India at vejlede forretningsbanker på eksportkreditområdet.

(15)

Ud fra EU-erhvervsgrenens påstand undersøgte Kommissionen desuden, om ansøgeren:

a)

havde fordel af Electricity Duty Exemption Scheme (EDES) (afgiftsfritagelsesordning for elektricitet)

b)

benyttede de lokale subsidieordninger i delstaten Maharashtra

c)

havde fordel af regler om råvarer mod utilstrækkeligt vederlag

d)

havde fordel af incitamenter i forbindelse med kraftproduktion og -distribution

e)

havde fordel af indkøb af billige råvarer fra forretningsmæssigt forbundne offshore-virksomheder.

(16)

Endelig verificerede Kommissionen, om følgende ordninger, som blev undersøgt i den oprindelse undersøgelse:

a)

Duty Entitlement Passbook Scheme (»DEPBS«) (toldgodtgørelsesordning)

b)

Advance Authorization Scheme (AAS) (forhåndslicensordning)

stadig ikke anvendes af ansøgeren.

3.2.   Resultater

3.2.1.   »Export Promotion Capital Goods Scheme« (eksportfremmeordning for investeringsgoder)

(17)

Undersøgelsen viste, at ansøgeren brugte denne ordning i NUP. Det blev dog konstateret, at de modtagne incitamenter var ubetydelige, nemlig 0,02 %. Det blev derfor konkluderet, at det ikke var nødvendigt at undersøge, om denne ordning er udligningsberettiget.

3.2.2.   Export Oriented Units Scheme (ordning for eksportorienterede virksomheder)

(18)

Det blev konkluderet, at ansøgeren havde status af EOU-virksomhed og modtog subsidier under denne ordning i NUP.

(19)

Virksomheden påstod, for så vidt angår denne ordning, at Kommissionen burde afvige fra den metode, som anvendtes til at beregne virksomhedens fordel under EOU-ordningen i den oprindelige undersøgelse. Virksomheden påstod, at visse fordele under EOU-ordningen burde betragtes som en tilladt godtgørelsesordning, jf. bilag II og III til grundforordningen, og at de derfor ikke var udligningsberettigede.

(20)

Det blev dog konstateret, at uanset hvilken beregningsmetode der anvendtes, ville subsidiesatsen i denne ordning ikke overstige 0,22 %, hvilket fører til en samlet subsidiemargen under bagatelgrænsen, og det blev derfor besluttet ikke at analysere denne påstand yderligere i forbindelse med denne undersøgelse.

3.2.3.   Export Credit Scheme (eksportkreditordning)

(21)

Det blev konstateret, at ansøgeren ikke brugte denne ordning i NUP.

3.2.4.   Electricity Duty Exemption Scheme (afgiftsfritagelsesordning for elektricitet)

(22)

Undersøgelsen viste, at ansøgeren brugte denne ordning i NUP. Det blev dog konstateret, at de modtagne incitamenter var ubetydelige. Det blev derfor konkluderet, at det ikke var nødvendigt at undersøge, om denne ordning er udligningsberettiget.

3.2.5.   Lokale subsidieordninger i delstaten Maharashtra

(23)

Det blev konstateret, at ansøgeren ikke brugte denne ordning i NUP.

3.2.6.   Andre ordninger

(24)

Undersøgelsen viste, at ansøgeren ikke modtog andre fordele i NUP i forbindelse med betingelserne for råvarer og køb af energi, som kunne indebære et finansielt bidrag fra de indiske myndigheder, og som derfor kunne betragtes som subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. EU-erhvervsgrenens påstande under litra c)-e) i betragtning 15 blev derfor fundet irrelevante i forbindelse med denne undersøgelse.

4.   UDLIGNINGSBERETTIGEDE SUBSIDIEBELØB

(25)

Det skal erindres, at de udligningsberettigede subsidiebeløb for ansøgeren i den oprindelige undersøgelse, udtrykt som en værditold, blev fastsat til 4,3 %.

(26)

I NUP blev de udligningsberettigede beløb for ansøgeren udtrykt som en værditold, fra kun en udligningsberettiget ordning, fastsat til 0,22 %.

(27)

I betragtning af ovennævnte konkluderes det, at subsidieringens omfang med hensyn til den ansøgende eksporterende producent er faldet.

(28)

Det blev også undersøgt, om de ændrede omstændigheder vedrørende de undersøgte ordninger kunne betragtes som værende af varig karakter.

(29)

Som nævnt ovenfor bekræftede den nuværende undersøgelses konklusioner vedrørende EPCGS-ordningen konklusionerne fra den oprindelige undersøgelse, hvor subsidierne i henhold til denne ordning blev fundet ubetydelige.

(30)

Derudover modtog ansøgeren i den oprindelige undersøgelse det største subsidie under EOU-ordningen, men fordelen fra denne ordning er faldet i løbet af NUP. Der er fremlagt beviser for, at denne ændring er af varig karakter, da den vedrører det lavere niveau i tolden på skrot af rustfrit stål og ferronikkel, som er de to vigtigste råvarer, som ansøgeren anvender til at fremstille den pågældende vare.

5.   UDLIGNINGSFORANSTALTNINGER

(31)

Ud fra ovenstående er der indikationer af, at ansøgeren fortsat vil modtage subsidier i fremtiden af et beløb, som ligger under bagatelgrænsen. Det findes derfor hensigtsmæssigt at ændre udligningstolden for ansøgeren for at afspejle subsidieringens nuværende omfang. Tolden bør fastsættes til 0 % for ansøgeren.

(32)

Hvad angår den told, der på nuværende tidspunkt finder anvendelse for importen af den pågældende vare fra eksporterende producenter, der er opført i bilaget til den endelige forordning, skal det bemærkes, at de nuværende nærmere bestemmelser i de undersøgte ordninger og deres udligningsberettigelse er uændrede i forhold til den tidligere undersøgelse. Der er således ingen grund til igen at beregne subsidieringen og tolden for disse virksomheder. Derfor forbliver den told, der gælder for virksomheder, der er opført i bilaget til den endelige forordning, uændret.

(33)

Hvad angår tolden for alle andre virksomheder, bemærkes det, at tolden i den oprindelige forordning blev fastsat til den højeste individuelle subsidiemargen, der blev konstateret for virksomhederne i stikprøven. Dette svarer til ansøgerens subsidiemargen. Da ansøgerens margen har ændret sig efter denne interimsundersøgelse, bør tolden for alle andre virksomheder revideres og fastsættes til den næsthøjeste subsidiemargen. Da den næsthøjeste sats er den sats, der gælder for virksomheder, der er opført i bilaget, bør tolden for alle andre virksomheder fastsættes til dette niveau, dvs. 4 %.

6.   FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER

(34)

De indiske myndigheder og de øvrige interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at foreslå en ændring af den gældende told for ansøgeren.

(35)

Parternes mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og blev taget i betragtning, hvor det var relevant.

(36)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 405/2011 affattes således:

»2.   Den endelige udligningstold på nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare fremstillet af nedenstående virksomheder fastsættes til følgende:

Virksomhed

Told (%)

Taric-tillægskode

Chandan Steel Ltd., Mumbai

3,4

B002

Venus Wire Industries Pvt. Ltd, Mumbai;

Precision Metals, Mumbai,

Hindustan Inox Ltd., Mumbai,

Sieves Manufacturer India Pvt. Ltd., Mumbai

3,3

B003

Viraj Profiles Vpl. Ltd., Thane

0

B004

Virksomheder anført i bilaget

4,0

B005

Alle andre virksomheder

4,0

B999«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2013.

På Rådets vegne

C. ASHTON

Formand


(1)  EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93.

(2)  EUT L 108 af 28.4.2011, s. 3.

(3)  EUT C 239 af 9.8.2012, s. 2.


27.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/6


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 722/2013

af 25. juli 2013

om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juli 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

Algirdas ŠEMETA

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering

(KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

Et hjul med en diameter på ca. 20 cm og en bredde på ca. 5 cm bestående af en plastikfælg og et massivt plastikhjul.

Fælgen har et hul i midten og et kugleleje lavet af kulstofstål.

Hjulet kan monteres på forskellige produkter som f.eks. invalidekøretøjer, rollatorer og hospitalssenge.

 (1) Se illustration

3926 90 97

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 b), og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 3926, 3926 90 og 3926 90 97.

Kørehjulets påtænkte hovedanvendelse fremgår ikke af dets objektive egenskaber, da det både kan anvendes til varer under f.eks. pos. 8713 (invalidekøretøjer), pos. 9021 (rollatorer) og pos. 9402 (hospitalssenge). Tarifering som del af et specifikt produkt er derfor udelukket.

Hjulet er en vare, der er sammensat af forskellige materialer (plastik og kulstofstål). Den komponent, der navnlig kendetegner hjulet, er plastikfælgen, da det er den centrale del i hjulets opbygning.

Varen skal derfor tariferes under KN-kode 3926 90 97 som andre produkter af plastik.

Image


(1)  Billedet er kun vejledende.


27.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/8


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 723/2013

af 26. juli 2013

om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår anvendelse af ekstrakter af rosmarin (E 392) i visse kød- og fiskeprodukter med lavt fedtindhold

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (1), særlig artikel 10, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der fastlagt en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser.

(2)

Denne liste kan ændres i overensstemmelse med den fælles procedure, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (2).

(3)

I henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1331/2008 kan EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer opdateres på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.

(4)

Der er den 3. februar 2012 indgivet en ansøgning om tilladelse til anvendelse af ekstrakter af rosmarin (E 392) som antioxidant i tilberedt kød, ikke-varmebehandlet og varmebehandlet, forarbejdet kød med lavt fedtindhold og forarbejdede fisk og fiskevarer med lavt fedtindhold, herunder bløddyr og krebsdyr, og ansøgningen er blevet forelagt medlemsstaterne.

(5)

Antioxidanter er stoffer, som beskytter fødevarer mod ødelæggelse ved iltning som f.eks. fedtharskning og misfarvning. De nuværende maksimale anvendelsesniveauer for ekstrakter af rosmarin (E 392) godkendt til forarbejdet kød og forarbejdede fisk og fiskevarer, herunder bløddyr og krebsdyr, er fastsat i forhold til fedtindholdet i de respektive fødevarekategorier (bortset fra tørrede pølser og tørret kød). De tilladte maksimale anvendelsesniveauer for ekstrakter af rosmarin (E 392), som er fastsat i forhold til fedtindholdet i de respektive fødevarekategorier, sikrer ikke en tilstrækkelig beskyttelse af kød med lavt fedtindhold, idet der kræves en kritisk minimumsdosis af denne antioxidant for at opnå den ønskede virkning. I øjeblikket kan ekstrakter af rosmarin (E 392) anvendes i effektive doseringer i produkter med et højere fedtindhold. Produkter med lavt fedtindhold kan dog også blive udsat for kraftig iltning på grund af en høj andel af umættede fedtsyrer. Der bør derfor fastsættes et maksimalt anvendelsesniveau for ekstrakter af rosmarin (E 392) på 15 mg/kg for produkter med et fedtindhold på højst 10 %, mens det tilladte maksimumsniveau på 150 mg/kg udtrykt i forhold til fedtmængden bør fastholdes for produkter med et fedtindhold på over 10 %.

(6)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) evaluerede sikkerheden af ekstrakter af rosmarin (E 392), som anvendes som fødevaretilsætningsstof (3), og konkluderede, at de forslåede anvendelser og anvendelsesniveauer ikke ville være problematiske i forhold til sikkerheden. Ud fra forsigtige skøn over eksponeringen via kosten antog autoriteten, at ekstrakter af rosmarin ville blive anvendt ved maksimale anvendelsesniveauer (dvs. 150 mg/kg i forarbejdet kød og fjerkræ samt i forarbejdede fiske-/skaldyrsprodukter) i alle de foreslåede fødevarer i hver fødevarekategori. Denne antagelse omfattede også ikke-varmebehandlet og varmebehandlet, forarbejdet kød og forarbejdede fisk og fiskevarer, herunder bløddyr og krebsdyr med et fedtindhold på højst 10 %.

(7)

I henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1331/2008 skal Kommissionen indhente en udtalelse fra autoriteten, inden den opdaterer EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008, undtagen hvis den pågældende opdatering ikke kan få virkninger for menneskers sundhed. I lyset af ovennævnte udtalelse fra autoriteten fra 2008 udgør fastsættelsen af maksimale anvendelsesniveauer for ekstrakter af rosmarin (E 392) til 15 mg/kg for ikke-varmebehandlet og varmebehandlet, forarbejdet kød og forarbejdede fisk og fiskevarer, herunder bløddyr og krebsdyr med et fedtindhold på højst 10 %, en opdatering af listen, som ikke kan få virkninger for menneskers sundhed, og det er derfor ikke nødvendigt at anmode om en udtalelse fra autoriteten.

(8)

Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juli 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16.

(2)  EUT L 354 af 31.12.2008, s. 1.

(3)  EFSA Journal (2008) 721, 1-29.


BILAG

I del E i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 foretages følgende ændringer:

1)

I fødevarekategorien 08.2.1 »Ikke-varmebehandlet, forarbejdet kød« affattes oplysningerne vedrørende tilsætningsstoffet »E 392, Ekstrakter af rosmarin, Bortset fra tørrede pølser« således:

 

»E 392

Ekstrakter af rosmarin

15

(46)

Kun til kød med et fedtindhold på højst 10 % bortset fra tørrede pølser

 

E 392

Ekstrakter af rosmarin

150

(41) (46)

Kun til kød med et fedtindhold på over 10 % bortset fra tørrede pølser«

2)

I fødevarekategorien 08.2.2 »Varmebehandlet, forarbejdet kød« affattes oplysningerne vedrørende tilsætningsstoffet »E 392, Ekstrakter af rosmarin« bortset fra tørrede pølser, således:

 

»E 392

Ekstrakter af rosmarin

15

(46)

Kun til kød med et fedtindhold på højst 10 % bortset fra tørrede pølser

 

E 392

Ekstrakter af rosmarin

150

(41) (46)

Kun til kød med et fedtindhold på over 10 % bortset fra tørrede pølser«

3)

I fødevarekategorien 09.2 »Forarbejdede fisk og fiskevarer, herunder bløddyr og krebsdyr« affattes oplysningerne vedrørende tilsætningsstoffet »E 392« således:

 

»E 392

Ekstrakter af rosmarin

15

(46)

Kun til fisk og fiskevarer, herunder bløddyr og krebsdyr, med et fedtindhold på højst 10 %

 

E 392

Ekstrakter af rosmarin

150

(41) (46)

Kun til fisk og fiskevarer, herunder bløddyr og krebsdyr, med et fedtindhold på over 10 %«


27.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/11


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 724/2013

af 26. juli 2013

om ændring af forordning (EU) nr. 231/2012 for så vidt angår specifikationer for en række polyoler

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (1), særlig artikel 14,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (2), særlig artikel 7, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der fastsættes i Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 (3) specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer, der er opført i bilag II og III til forordning (EF) nr. 1333/2008.

(2)

Disse specifikationer kan opdateres i overensstemmelse med den fælles procedure, jf. artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1331/2008, enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.

(3)

Der blev den 29. november 2011 indgivet en ansøgning om ændring af specifikationerne vedrørende en række polyoler, som derefter blev forelagt for medlemsstaterne.

(4)

I forordning (EU) nr. 231/2012 er der fastsat specifikationer for mannitol (E 421(i)) og mannitol fremstillet ved fermentering (E 421(ii)). For at opnå større klarhed og sammenhæng bør det godkendte fødevaretilsætningsstof »mannitol (E 421(i))« omdøbes til »mannitol fremstillet ved hydrogenering«, og definitionen heraf bør følgelig ændres. Derfor bør specifikationerne for dette fødevaretilsætningsstof ændres.

(5)

Isomalt (E 953) fremstilles ved en proces i to faser, hvor sukker først omdannes til isomaltulose og derefter hydrogeneres. Den krystallinske form opnås ved en efterfølgende tørringsproces. Der blev indgivet en ansøgning om at medtage en anden form af isomalt — nemlig vandige opløsninger af isomalt — i specifikationerne, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 231/2012. Den foreslåede form er i overensstemmelse med disse specifikationer og er til rådighed til kommerciel brug. Denne form af isomalt er omkostningsbesparende og tidseffektiv for industrien og er derfor interessant for f.eks. sukkervareproducenterne. Beskrivelsen af isomalt (E 953) i specifikationerne bør derfor ændres.

(6)

Ifølge specifikationerne i forordning (EU) nr. 231/2012 er et af renhedskriterierne for polyoler niveauet af demineralisering eller restmineraler karakteriseret ved chlorider, sulfater og/eller sulfataske. De samme polyoler anvendes som hjælpestoffer i lægemidler, og ifølge den europæiske farmakopé skal ledningsevne anvendes som metode til at vurdere niveauet af demineralisering af polyoler. Dermed blev tre målinger (af chlorider, sulfater og/eller sulfataske) erstattet af kun en måling, der er lettere at gennemføre, omkostningseffektiv og mere miljøvenlig. Derfor bør specifikationerne for fødevaretilsætningsstofferne sorbitol (E 420 (i)), sorbitolsirup (E 420 (ii)), mannitol (E 421 (i)), mannitol fremstillet ved fermentering (E 421 (ii)), isomalt (E 953), maltitol (E 965 (i)), maltitolsirup (E 965 (ii)), xylitol (E 967) og erythritol (E 968) ændres ved at lade kriterierne for chlorider, sulfater og sulfataske udgå og erstatte dem med et enkelt kriterium, nemlig ledningsevne.

(7)

I henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1331/2008 skal Kommissionen indhente en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, inden den opdaterer EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer, undtagen hvis den pågældende opdatering ikke kan få virkninger for menneskers sundhed. Eftersom de pågældende opdateringer ikke kan få virkninger for menneskers sundhed, er det ikke nødvendigt at indhente en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.

(8)

Forordning (EU) nr. 231/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EU) nr. 231/2012 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juli 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16.

(2)  EUT L 354 af 31.12.2008, s. 1.

(3)  EUT L 83 af 22.3.2012, s. 1.


BILAG

I bilaget til forordning (EU) nr. 231/2012 foretages følgende ændringer:

1)

I oplysningerne vedrørende E 420 (i) sorbitol affattes specifikationerne med hensyn til renhed således:

»Renhed

Vandindhold

Ikke over 1,5 % (Karl Fischer-metoden)

Ledningsevne

Ikke over 20 μS/cm (i en 20 % opløsning af tørstoffet) ved en temperatur på 20 °C

Reducerende sukkerarter

Ikke over 0,3 % (udtrykt som glucose på tørstofbasis)

Sukkerindhold i alt

Ikke over 1 % (udtrykt som glucose på tørstofbasis)

Nikkel

Ikke over 2 mg/kg (på tørstofbasis)

Arsen

Ikke over 3 mg/kg (på tørstofbasis)

Bly

Ikke over 1 mg/kg (på tørstofbasis)«

2)

I oplysningerne vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 420 (ii) sorbitolsirup affattes specifikationerne med hensyn til renhed således:

»Renhed

Vandindhold

Ikke over 31 % (Karl Fischer-metoden)

Ledningsevne

Ikke over 10 μS/cm (ved produktet som sådan) ved en temperatur på 20 °C

Reducerende sukkerarter

Ikke over 0,3 % (udtrykt som glucose på tørstofbasis)

Nikkel

Ikke over 2 mg/kg (på tørstofbasis)

Arsen

Ikke over 3 mg/kg (på tørstofbasis)

Bly

Ikke over 1 mg/kg (på tørstofbasis)«

3)

I oplysningerne om fødevaretilsætningsstoffet E 421(i) mannitol foretages følgende ændringer:

a)

Overskriften affattes således:

»E 421 (i) MANNITOL FREMSTILLET VED HYDROGENERING«

b)

Definitionen affattes således:

»Definition

Fremstilles ved katalytisk hydrogenering af kulhydratopløsning indeholdende glucose og/eller fructose

Produktet indeholder mindst 96 % mannitol. Den del af produktet, der ikke er mannitol, består hovedsagelig af sorbitol (højst 2 %), maltitol (højst 2 %) og isomalt (1,1 GPM (1-O-α-D-glucopyranosyl-D-mannitol-dehydrat): højst 2 % og 1,6 GPS (6-O-α-D-glucopyranosyl-D-sorbitol): højst 2 %. Ikke-specificerede urenheder må højst udgøre 0,1 % af hver.«

c)

Specifikationerne med hensyn til renhed affattes således:

»Renhed

Vandindhold

Ikke over 0,5 % (Karl Fischer-metoden)

Ledningsevne

Ikke over 20 μS/cm (i en 20 % opløsning af tørstoffet) ved en temperatur på 20 °C

Reducerende sukkerarter

Ikke over 0,3 % (udtrykt som glucose)

Sukkerindhold i alt

Ikke over 1 % (udtrykt som glucose)

Nikkel

Ikke over 2 mg/kg

Bly

Ikke over 1 mg/kg«

4)

I oplysningerne vedrørende E 421 (ii) mannitol fremstillet ved fermentering affattes specifikationerne med hensyn til renhed således:

»Renhed

Arabitol

Ikke over 0,3 %

Vandindhold

Ikke over 0,5 % (Karl Fischer-metoden)

Ledningsevne

Ikke over 20 μS/cm (i en 20 % opløsning af tørstoffet) ved en temperatur på 20 °C

Reducerende sukkerarter

Ikke over 0,3 % (udtrykt som glucose)

Sukkerindhold i alt

Ikke over 1 % (udtrykt som glucose)

Bly

Ikke over 1 mg/kg«

5)

I oplysningerne om fødevaretilsætningsstoffet E 953 isomalt foretages følgende ændringer:

a)

Specifikationen med hensyn til beskrivelse affattes således:

»Beskrivelse

Lugtfrit, hvidt krystallinsk svagt hygroskopisk stof eller vandig opløsning med en koncentration på mindst 60 %«

b)

Specifikationerne med hensyn til renhed affattes således:

»Renhed

Vandindhold

Ikke over 7 % for det faste produkt (Karl Fischer-metoden)

Ledningsevne

Ikke over 20 μS/cm (i en 20 % opløsning af tørstoffet) ved en temperatur på 20 °C

D-mannitol

Ikke over 3 %

D-sorbitol

Ikke over 6 %

Reducerende sukkerarter

Ikke over 0,3 % (udtrykt som glucose på tørstofbasis)

Nikkel

Ikke over 2 mg/kg (på tørstofbasis)

Arsen

Ikke over 3 mg/kg (på tørstofbasis)

Bly

Ikke over 1 mg/kg (på tørstofbasis)«

6)

I oplysningerne vedrørende E 965 (i) maltitol affattes specifikationerne med hensyn til renhed således:

»Renhed

Udseende af vandig opløsning

Klar og farveløs

Vandindhold

Ikke over 1 % (Karl Fischer-metoden)

Ledningsevne

Ikke over 20 μS/cm (i en 20 % opløsning af tørstoffet) ved en temperatur på 20 °C

Reducerende sukkerarter

Ikke over 0,1 % (udtrykt som glucose på vandfri basis)

Nikkel

Ikke over 2 mg/kg (på vandfri basis)

Arsen

Ikke over 3 mg/kg (på vandfri basis)

Bly

Ikke over 1 mg/kg (på vandfri basis)«

7)

I oplysningerne vedrørende E 965 (ii) maltitolsirup affattes specifikationerne med hensyn til renhed således:

»Renhed

Udseende af vandig opløsning

Klar og farveløs

Vandindhold

Ikke over 31 % (Karl Fischer-metoden)

Ledningsevne

Ikke over 10 μS/cm (ved produktet som sådan) ved en temperatur på 20 °C

Reducerende sukkerarter

Ikke over 0,3 % (udtrykt som glucose på vandfri basis)

Nikkel

Ikke over 2 mg/kg

Bly

Ikke over 1 mg/kg«

8)

I oplysningerne vedrørende E 967 xylitol affattes specifikationerne med hensyn til renhed således:

»Renhed

Vandindhold

Ikke over 1 % (Karl Fischer-metoden)

Ledningsevne

Ikke over 20 μS/cm (i en 20 % opløsning af tørstoffet) ved en temperatur på 20 °C

Reducerende sukkerarter

Ikke over 0,2 % (udtrykt som glucose på tørstofbasis)

Andre polyvalente alkoholer

Ikke over 1 % (på tørstofbasis)

Nikkel

Ikke over 2 mg/kg (på tørstofbasis)

Arsen

Ikke over 3 mg/kg (på tørstofbasis)

Bly

Ikke over 1 mg/kg (på tørstofbasis)«

9)

I oplysningerne vedrørende E 968 erythritol affattes specifikationerne med hensyn til renhed således:

»Renhed

Tørringstab

Ikke over 0,2 % (70 °C, 6 timer, i vakuumekssikator)

Ledningsevne

Ikke over 20 μS/cm (i 20 % opløsning af tørstoffet) ved en temperatur på 20 °C

Reducerende stoffer

Ikke over 0,3 %, udtrykt som D-glucose

Ribitol og glycerol

Ikke over 0,1 %

Bly

Ikke over 0,5 mg/kg«


27.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/17


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 725/2013

af 26. juli 2013

om godkendelse af ammoniumchlorid som fodertilsætningsstof til drøvtyggere, katte og hunde (indehaver af godkendelsen er BASF SE)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser. Artikel 10 i nævnte forordning bestemmer, at tilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2), skal underkastes en ny vurdering.

(2)

Ammoniumchlorid blev i overensstemmelse med direktiv 70/524/EØF godkendt uden tidsbegrænsning som fodertilsætningsstof til katte og hunde og med tidsbegrænsning til alle selskabsdyr undtagen katte og hunde ved Kommissionens direktiv 86/525/EØF (3). Dette tilsætningsstof blev derpå opført i registret over fodertilsætningsstoffer som et eksisterende produkt, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Der er i henhold til artikel 10, stk. 2, sammenholdt med artikel 7, i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om en ny vurdering af ammoniumchlorid som fodertilsætningsstof til katte og hunde og om en ny anvendelse til drøvtyggere i henhold til forordningens artikel 7 med en anmodning om, at tilsætningsstoffet klassificeres i tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer«. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 24. maj 2012 (4), at ammoniumchlorid under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet. Autoriteten bekræftede, at ammoniumchlorid er et kraftigt urinforsurende middel, som ved tilsætning til foder til drøvtyggere, katte og hunde sænker urinens pH-værdi. Den mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har desuden gennemgået den rapport om analysemetoden for fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af ammoniumchlorid viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette tilsætningsstof godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Da der ikke er sikkerhedsgrunde, som kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringerne af betingelserne for godkendelsen, bør der indrømmes en overgangsperiode, så berørte parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav i godkendelsen.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Godkendelse

Det i bilaget opførte ammoniumchlorid, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »andre zootekniske tilsætningsstoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Overgangsforanstaltninger

Det i bilaget opførte tilsætningsstof til katte og hunde og foder, der indeholder tilsætningsstoffet, som produceres og mærkes før 16. august 2015 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før 16. august 2013, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juli 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1.

(3)  EFT L 310 af 5.11.1986, s. 19.

(4)  EFSA Journal 2012;10(6):2738.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

mg/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: andre zootekniske tilsætningsstoffer (reduktion af urins pH-værdi)

4d8

BASF SE

Ammoniumchlorid

 

Tilsætningsstoffets sammensætning

Ammoniumchlorid ≥ 99,0 %

(i fast form)

 

Aktivstoffets karakteristika

 

Ammoniumchlorid ≥ 99,0 %

 

NH4Cl CAS-nr.: 12125-02-9

 

Natriumchlorid ≤ 0,5 %

 

Fremstillet ved kemisk syntese

 

Analysemetode  (1)

Kvantificering af ammoniumchlorid i fodertilsætningsstoffet: titrering med natriumhydroxid (Den Europæiske Farmakopé, monografi 0007) eller titrering med sølvnitrat (JECFA, monografi om ammoniumchlorid).

Drøvtyggere

10 000 i en periode på højst tre måneder

5 000 i en periode på over tre måneder

1.

Tilsætningsstoffet skal anvendes i foder som forblanding.

2.

Sikkerhedsforanstaltninger: Åndedrætsværn, sikkerhedsbriller, handsker og beskyttelsesbeklædning skal bæres under håndteringen.

3.

Ved blanding af ammoniumchlorid fra forskellige kilder må det tilladte maksimumsindhold i fuldfoder til drøvtyggere ikke overskrides.

16. august 2023

Katte og hunde

5 000


(1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: http://irmm.jrc.ec.europa.eu/EURLs/EURL_feed_additives/Pages/index.aspx.


27.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/20


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 726/2013

af 26. juli 2013

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juli 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0707 00 05

TR

147,7

ZZ

147,7

0709 93 10

TR

123,3

ZZ

123,3

0805 50 10

AR

85,8

CL

73,3

TR

70,0

UY

91,8

ZA

90,7

ZZ

82,3

0806 10 10

CL

206,7

EG

219,9

MA

188,7

MX

242,3

TR

170,7

ZZ

205,7

0808 10 80

AR

179,9

BR

110,4

CL

127,5

CN

96,2

NZ

144,0

US

156,0

ZA

120,9

ZZ

133,6

0808 30 90

AR

104,3

CL

147,8

CN

77,3

NZ

112,3

TR

179,1

ZA

115,4

ZZ

122,7

0809 10 00

TR

186,3

ZZ

186,3

0809 29 00

TR

338,7

ZZ

338,7

0809 30

TR

150,8

ZZ

150,8

0809 40 05

BA

62,3

TR

115,1

XS

70,8

ZZ

82,7


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

27.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/22


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE EUTM MALI/1/2013

af 19. juli 2013

om udnævnelse af en øverstbefalende for EU-missionen for Den Europæiske Unions militæroperation for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali)

(2013/399/FUSP)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,

under henvisning til Rådets afgørelse 2013/34/FUSP af 17. januar 2013 om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) (1), særlig artikel 5,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 5, stk. 1, i afgørelse 2013/34/FUSP bemyndigede Rådet Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Union artikel 38 til at træffe de relevante afgørelser vedrørende den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af EUTM Mali, herunder afgørelsen om at udnævne en øverstbefalende for EU-missionen.

(2)

I medfør af artikel 2 i afgørelse 2013/34/FUSP blev brigadegeneral Francois LECOINTRE udnævnt til øverstbefalende for EU-missionen EUTM Mali.

(3)

Den 19. juni 2013 foreslog Frankrig udnævnelse af brigadegeneral Bruno GUIBERT som ny øverstbefalende for EU-missionen for EUTM Mali som efterfølger for brigadegeneral François LECOINTRE.

(4)

Den 28. juni 2013 henstillede EU's Militærkomité til PSC at godkende udnævnelsen af brigadegeneral Bruno GUIBERT som øverstbefalende for EU-missionen EUTM Mali.

(5)

I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Brigadegeneral Bruno GUIBERT udnævnes herved til øverstbefalende for EU-missionen for Den Europæiske Unions militæroperation for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) fra den 1. august 2013.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den 1. august 2013.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 2013.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

W. STEVENS

Formand


(1)  EUT L 14 af 18.1.2013, s. 19.


27.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/23


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE EUCAP NESTOR/3/2013

af 23. juli 2013

om udnævnelse af chefen for Den Europæiske Unions mission vedrørende regional flådekapacitetsopbygning på Afrikas Horn (EUCAP NESTOR)

(2013/400/FUSP)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,

under henvisning til Rådets afgørelse 2012/389/FUSP af 16. juli 2012 om Den Europæiske Unions mission vedrørende regional flådekapacitetsopbygning på Afrikas Horn (EUCAP NESTOR) (1), særlig artikel 9, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør af Rådets afgørelse 2012/389/FUSP er Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) bemyndiget til i overensstemmelse med traktatens artikel 38 at træffe de relevante afgørelser med henblik på den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af Den Europæiske Unions mission vedrørende regional flådekapacitetsopbygning på Afrikas Horn (EUCAP NESTOR), herunder at træffe afgørelse om udnævnelse af en missionschef.

(2)

Den 16. juli 2012 vedtog PSC afgørelse EUCAP NESTOR/1/2012 (2) om udnævnelse af Jacques LAUNAY til chef for EUCAP NESTOR med virkning fra den 17. juli 2012.

(3)

Den 12. juli 2013 indstillede Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Etienne DE MONTAIGNE DE PONCINS til chef for EUCAP NESTOR fra den 16. juli 2013 til den 15. juli 2014 for at efterfølge Jacques LAUNAY —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Etienne DE MONTAIGNE DE PONCINS udnævnes til chef for Den Europæiske Unions mission vedrørende regional flådekapacitetsopbygning for Afrikas Horn (EUCAP NESTOR) fra den 16. juli 2013 til den 15. juli 2014.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den anvendes fra den 16. juli 2013.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2013.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

W. STEVENS

Formand


(1)  EUT L 187 af 17.7.2012, s. 40.

(2)  EUT L 198 af 25.7.2012, s. 16.


27.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/24


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE EUCAP SAHEL NIGER/1/2013

af 23. juli 2013

om forlængelse af mandatet for missionschefen for Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP SAHEL Niger)

(2013/401/FUSP)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,

under henvisning til Rådets afgørelse 2012/392/FUSP af 16. juli 2012 om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger) (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 9, stk. 1, i afgørelse 2012/392/FUSP bemyndiges Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til i overensstemmelse med traktatens artikel 38 at træffe de relevante afgørelser med henblik på at varetage den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP SAHEL Niger), herunder at træffe afgørelse om udnævnelse af en missionschef.

(2)

Den 17. juli 2012 vedtog PSC afgørelse EUCAP SAHEL Niger/1/2012 (2) om udnævnelse af general Francisco ESPINOSA NAVAS til missionschef for EUCAP SAHEL Niger fra den 17. juli 2012 til den 16. juli 2013.

(3)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/368/FUSP (3) om forlængelse af den periode, der er omfattet af det finansielle referencegrundlag for EUCAP SAHEL Niger frem til den 31. oktober 2013.

(4)

Den 12. juli 2013 foreslog Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik at forlænge mandatet for general Francisco ESPINOSA NAVAS som missionschef for EUCAP SAHEL Niger fra den 17. juli 2013 til den 31. oktober 2013 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Mandatet for general Francisco ESPINOSA NAVAS som missionschef for EUCAP SAHEL Niger forlænges hermed frem til den 31. oktober 2013.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den anvendes fra den 17. juli 2013.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2013.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

W. STEVENS

Formand


(1)  EUT L 187 af 17.7.2012, s. 48.

(2)  Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse EUCAP SAHEL Niger/1/2012 af 17. juli 2012 om udnævnelse af missionschefen for Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP SAHEL Niger) (EUT L 200 af 27.7.2012, s. 17).

(3)  Rådets afgørelse 2013/368/FUSP af 9. juli 2013 om ændring af afgørelse 2012/392/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger) (EUT L 189 af 10.7.2013, s. 13).


27.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/25


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 16. april 2013

om den foranstaltning nr. SA.20112 (C 35/2006) som Sverige har gennemført til fordel for Konsum Jämtland Ekonomisk Förening

(meddelt under nummer C(2013) 1913)

(Kun den svenske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2013/402/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 108, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret de berørte parter til at fremsætte deres bemærkninger (1) i overensstemmelse med ovennævnte artikler, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

(1)

Ved en klage, der blev registreret i Kommissionen den 14. november 2005, underrettede stiftelsen Den Nya Välfärden Kommissionen om, at Åre Kommune havde solgt en grund til Konsum Jämtland Ekonomisk Förening (herefter Konsum). Ifølge stiftelsen omfattede salget ulovlig statsstøtte (herefter det omstridte salg).

(2)

Ved brev af 3. januar 2006 opfordrede Kommissionen de svenske myndigheder til at fremlægge yderligere oplysninger. Disse oplysninger blev fremsat ved brev af 2. marts 2006 og 28. marts 2006.

(3)

Ved brev af 3. januar 2006 bad Kommissionen klageren om at fremlægge yderligere oplysninger. Disse oplysninger blev fremlagt ved brev af 1. februar 2006.

(4)

Ved brev af 19. juli 2006 underrettede Kommissionen Sverige om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88 vedrørende det omstridte salg (2).

(5)

Kommissionens beslutning om indledning af proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3). Kommissionen opfordrede de berørte parter til at fremlægge deres bemærkninger til foranstaltningen.

(6)

De svenske myndigheder fremlagde deres bemærkninger ved brev af 27. september 2006. Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra de berørte parter.

(7)

Ved brev af 24. januar 2007 opfordrede Kommissionen de svenske myndigheder til at fremlægge yderligere oplysninger. Disse oplysninger blev fremlagt ved brev af 21. februar 2007.

(8)

Den 30. januar 2008 vedtog Kommissionen en endelig beslutning (herefter beslutningen) (4), hvori den konkluderede, at det omstridte salg indeholdt støtteelementer som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1 (5).

(9)

Konsum anlagde herefter sag med påstand om annullation af denne beslutning. Ved dom af 13. december 2011 i sag T-244/08 annullerede Retten beslutningen. Kommissionen måtte derfor revurdere foranstaltningen og træffe en ny beslutning vedrørende det omstridte salg.

(10)

Ved brev af 22. marts 2012 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger fra de svenske myndigheder, der blev fremsendt ved brev af 23. april 2012.

(11)

Efter at de svenske myndigheder havde givet oplysninger i april 2012, fremsatte Den Nya Välfärden deres bemærkninger ved brev af 21. maj 2012.

(12)

Ved brev af 15. maj 2012 fremlagde Lidl Sverige KB (herefter Lidl) supplerende oplysninger ud over de bemærkninger, som Den Nya Välfärden havde fremsat. Derudover forelagde Den Nya Välfärden yderligere oplysninger på et møde med Kommissionen den 25. juni 2012.

(13)

Kommissionen bad de svenske myndigheder om mere klarhed ved brev af 5. december 2012, som blev besvaret ved brev af 23. januar 2013.

2.   BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

2.1.   De berørte parter

(14)

Åre kommune (herefter kommunen) ligger i regionen Jämtlands län i Sverige og har ca. 10 100 indbyggere.

(15)

Konsum, som påstås at nyde godt af det omstridte salg, er et kooperativ som sælger forbrugsgoder, bl.a. føde- og dagligvarer, i hele regionen Jämtlands län. Den 1. januar 2006 blev Konsum slået sammen med Konsum Nord Ekonomisk Förening. Begge virksomheder arbejder sammen med Kooperativa Förbundet, som er en sammenslutning af svenske kooperativer. Kooperativa Förbundet er moderselskabet i KF-koncernen, som bl.a. ejer norske detailhandlere.

(16)

Åre Centrum AB (herefter Åre Centrum) er et privat ejendomsselskab, som ikke hører ind under kommunen. På datoen for det omstridte salg var Åre Centrum ejet af Skistar AB og andre virksomheder i Åre. Siden 2007 har Åre Centrum været en del af de private virksomheder DIÖS Fastigheter AB.

(17)

Klageren, Den Nya Välfärden, er en svensk stiftelse, som for størstedelens vedkommende finansieres af Svenskt näringsliv. Den har bl.a. til opgave at forsvare svenske virksomheders interesser ved at kontrollere, at den frie konkurrence fungerer i Sverige. I sit klagemål om det omstridte salg optræder Den Nya Välfärden på vegne af ét af sine medlemmer, Lidl.

(18)

Lidl var den første udenlandske aktør inden for fødevareindustrien, som i 2003 kom ind på det svenske marked, og er en direkte konkurrent til Konsum inden for føde- og dagligvarer.

2.2.   Det omstridte salg

(19)

Klagen vedrører kommunens salg af en grund til Konsum den 5. oktober 2005 til en pris, som ifølge klageren lå under markedsværdien.

(20)

Dette salg var en del af en større ejendomshandel, som omfattede salg af flere grunde og en række forskellige parter. Formålet med salget var at gennemføre en udviklingsplan, som kommunen havde vedtaget den 21. juni 2005. Et af målene med udviklingsplanen var at gennemføre visse udviklingstiltag for at skabe et bilfrit område omkring det centrale torv i Åre (herefter Åre Torv). Åre Centrum blev valgt til den entreprenør, som skulle gennemføre moderniseringen af Åre Torv i henhold til udviklingsplanen.

(21)

Som en del af denne plan fandt følgende transaktioner med salg af grunde sted i oktober 2005:

1)

1) Ved aftale af den 4. oktober 2005 solgte Konsum sin ejendom ved Åre Torv (med betegnelsen Mörviken 2:91) (6) til Åre Centrum for 8,5 mio. SEK (ca. 910 000 EUR).

2)

2) Ved aftale af den 3. og 5. oktober 2005 solgte kommunen en grund bestående af ejendommen Åre Prästbord 1:30, 1:68 og 1:69 (7) i Produkthusområdet til Konsum for 2 mio. SEK (ca. 213 000 EUR) (herefter det omstridte salg).

3)

3) Ved aftale af den 4. oktober 2005 solgte Åre Centrum en grund med matrikelbetegnelsen Åre Prästbord 1:76 (8) (som grænser op til de ovennævnte ejendomme Åre Prästbord 1:30, 1:68 og 1:69) til Konsum for 1 mio. SEK (ca. 107 000 EUR).

(22)

Oprindeligt var det meningen, at prisen for den omstridte grund skulle fastsættes til en svensk krone ved kommunalbestyrelsens møde den 24. august 2005. Den 23. august 2005 gav Lidl imidlertid pr. telefon efterfulgt af en e-mail et bud på 6,6 mio. SEK (ca. 710 602 EUR) for samme grund, hvilket førte til, at kommunen og Konsum forhandlede salgsprisen om igen fra 1 svensk krone til 1 mio. SEK (ca. 107 000 EUR). Prisen på en mio. SEK blev dog trukket tilbage, da to medlemmer af kommunalbestyrelsen havde indklaget beslutningen til landsretten.

(23)

Den 5. oktober godkendte kommunalbestyrelsen endeligt salget af den omstridte grund til 2 mio. SEK. Samme dag blev den endelige salgsaftale indgået mellem Konsum og kommunen.

2.3.   Klagen

(24)

Ifølge klageren havde der forud for det omstridte salg ikke været nogen formel udbudsprocedure, og der havde ikke været foretaget nogen uafhængig ekspertvurdering. Ifølge klageren strider det omstridte salg mod artikel 107, stk. 1 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter EUF-traktaten). I denne forbindelse hævdede klageren navnlig, at Lidls bud var troværdigt, bindende og direkte sammenligneligt med det bud som Konsum indgav, og som kommunen godkendte. Ved ikke at udvælge Lidls bud solgte kommunen ifølge klageren grunden under markedsværdien. Klageren har gjort gældende, at støtten beløber sig til 4,6 mio. SEK (ca. 495 268 EUR), eller forskellen mellem Lidls bud og salgsprisen.

3.   BEMÆRKNINGER FRA DE BERØRTE PARTER

(25)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra de berørte parter.

4.   YDERLIGERE BEMÆRKNINGER FRA KLAGEREN

(26)

Ved brev af den 21. maj 2012 påpegede klageren, at Konsum havde betalt 861 SEK/m2 (ca. 92 EUR) for den grund, som Åre Centrum havde solgt sammenlignet med 312 SEK/m2 (ca. 34 EUR), for den grund som kommunen havde solgt. Ifølge klageren er dette et yderligere indicium for, at det omstridte salg lå under markedsprisen, og at en privat aktør ville have solgt grunden til en højere pris.

5.   SVERIGES BEMÆRKNINGER

(27)

Ifølge de svenske myndigheder var salget til Konsum et led i en række jordtransaktioner, som blandt andet omfattede Konsums salg af en grund i et andet område af Åre (Åre Torv), som kommunen agtede at anvende i forbindelse med visse udviklingsmæssige formål.

(28)

Gennem salget af grunden flyttede Konsum sin virksomhed væk fra Åre Torv, og gjorde det således muligt for kommunen at nå de mål, som var fastsat i udviklingsplanen, dvs. at indføre et bilfrit område omkring Åre Torv. Hvis kommunen i stedet havde godtaget Lidls bud, ville den ikke have kunnet forfølge udviklingsplanens mål, da Konsum i så fald var blevet i sine lokaler ved Åre Torv. Derfor kunne Lidls bud ikke sammenlignes med Konsums bud. Endvidere betragtede de svenske myndigheder ikke Lidls bud som seriøst eller bindende, da det blev indsendt for sent og ikke havde tilstrækkelig oplysninger.

(29)

Under alle omstændigheder anså de svenske myndigheder, at det omstridte salg var sket til markedsværdi. I denne henseende indsendte de svenske myndigheder to ekspertrapporter, der skulle underbygge deres standpunkter: en vurderingsrapport fra Ernst & Young Real Estate fra maj 2003 og en vurderingsrapport som opfølgning på PWC fra april 2012 som vurderede grunden på salgstidspunktet i oktober 2005.

(30)

Ernst & Youngs vurderingsrapport blev udfærdiget i maj 2003. Den bygger på en pengestrømsanalyse, som tager hensyn til forskellige parametre, såsom den påtænkte anvendelse af grunden, markedets fremtidige udvikling på området, samt drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for tilsvarende ejendomme. For at fastlægge en markedsværdi henviser rapporten til og giver en vurdering af visse jordstykker, hvoraf et (Åre Prästbord 1:76) grænser op til den grund (Åre Prästbord 1:30, 1:68 og 1:69), som Konsum havde købt af kommunen. I rapporten blev det stykke jord, der grænsede direkte op til grunden, vurderet til ca. 1 000 SEK/m2 bruttoareal (ca. 110 EUR).

(31)

Ifølge de svenske myndigheder kan det stykke jord, som grænser op til den grund, som Ernst & Youngs rapport henviser til, sammenlignes med den grund, som kommunen solgte til Konsum 2005. Endeligt bør der være en overensstemmelse mellem vurderingsprisen og den endelige salgspris for den omstridte transaktion på 1 200 SEK/m2 brutto nytteareal (ca. 129 EUR).

(32)

Derfor understregede de svenske myndigheder, at kommunen havde taget hensyn til værdien pr. m2 bruttoareal ved prisfastsættelsen. Dette skyldtes, at parterne havde planer om at bygge erhvervsanlæg på grunden. Derfor mente de svenske myndigheder, at de priser som klageren har beregnet og lagt frem som bevis på, at det omstridte salg lå under markedsværdien (se punkt 27) ikke burde tages i betragtning, fordi de byggede på prisen pr. samlet m2 areal.

(33)

Ifølge de svenske myndigheder blev der taget hensyn til den periode, der forløb mellem tidspunktet for offentliggørelsen af Ernst & Youngs vurdering og datoen for den faktiske transaktion (2,5 år), selvom markedet for nyligt opførte detailforretninger i Åre var meget lille, hvis overhovedet eksisterende. Til støtte for denne konstatering henviste de svenske myndigheder til et forbrugerprisindeks, da der ikke forelå officielle statistikker, vedrørende ejendomspriserne i det pågældende område på det pågældende tidspunkt. De svenske myndigheder konstaterede, at Ernst & Youngs vurdering under alle omstændigheder kunne sammenlignes med den endelige salgspris.

(34)

Som svar på Kommissionens anmodning om oplysninger af 22. marts 2012 fremsendte de svenske myndigheder desuden en efterfølgende ekspertvurdering, som blev udarbejdet af PWC i april 2012. Konklusionen i PWC's rapport var, at markedsværdien for den pågældende grund (9) på salgstidspunktet (oktober 2005) lå mellem 1,65 og 2,474 mio. SEK (ca. 177 000 og 265 000 EUR). For at nå frem til denne værdi blev der i rapporten foretaget en analyse af transaktioner med lignende jordstykker i området.

(35)

Desuden henviste de svenske myndigheder til en dom fra Länsrätten i Jämtland len af 24. maj 2006, hvori retten slog fast, at kommunens beslutning om at godkende salget af grunden til Konsum for 2 mio. SEK var lovlig. Länsrätten fandt, at beslutningen var lovlig, og at der ikke fandtes noget, som uberettiget begunstigede Konsum af følgende årsager

Lidls interessetilkendegivelse kom umiddelbart før kommunalbestyrelsen tog sin beslutning.

Salget vedrørte en grund, som var omfattet af særlige udnyttelsesbetingelser i henhold til den overordnede udviklingsplan for området.

Der var ikke tilstrækkeligt bevis for, at salgsprisen for grunden lå under markedsværdien.

Kommunalbestyrelsens beslutning må ses som led i en større plan om omlokalisering af erhvervsdrivende væk fra bymidten. Planen omfattede det omstridte salg af en grund til Konsum.

(36)

Som svar på klagerens påstande om at ejendomstransaktionerne ikke havde fundet sted, og at Konsum fortsat var ejer af ejendommen Åre Mörviken 2:91 hævdede de svenske myndigheder, at transaktionerne blev efterfulgt af en ejendomssammenlægning, som omfattede alle de berørte ejendomme. Da transaktionerne var afsluttet skiftede de forskellige ejendomme navn i tingbogen. I denne sammenhæng påpegede de svenske myndigheder, at de ejendomme som blev solgt af kommunen og Åre Centrum AB til Konsum ændrede navn fra Åre Prästbord 1:30, 1:68, 1:76 og en del af 1:69 til Mörviken 2:91.

6.   VURDERING AF FORANSTALTNINGEN

6.1.   Spørgsmålet om statsstøtte

(37)

I henhold til artikel 107, stk. 1, i EUF-traktaten, »er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

(38)

Ifølge fast retspraksis (10) kan offentlige myndigheders salg af jord eller bygninger til en virksomhed eller erhvervsdrivende udgøre en statsstøtte, navnlig når dette salg ikke sker til markedsværdien, dvs. den pris, som en privat investor, der handler under normale konkurrencevilkår, kunne have fastsat.

(39)

I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at transaktioner med salg af jordstykker i princippet burde bedømmes i henhold til Kommissionens meddelelse om statsstøtteelementer i forbindelse med offentlige myndigheders salg af jord og bygninger (11) (herefter meddelelse om salg af jord), som indeholder en vejledning, som medlemsstaterne kan anvende for at sikre sig, at statslige myndigheders salg af jord og bygninger ikke udgør statsstøtte.

(40)

Meddelelsen indeholder to metoder for at udelukke elementer af statsstøtte i sådanne transaktioner: For det første salg af jord og bygninger efter et tilstrækkelig publiceret, offentligt og betingelsesløst udbud, der kan sammenlignes med en auktion, hvor det højeste eller eneste tilbud accepteres. For det andet en forudgående evaluering foretaget af en uafhængig vurderingssagkyndig. Formålet med disse to metoder er at sikre, at den pris, som en offentlig myndighed sælger grunden til, ligger så tæt på markedsværdien som muligt, og at den således er i overensstemmelse med princippet om den private investor, der arbejder under markedsøkonomiske vilkår, så det undgås at salget af grunden giver køberen en økonomisk fordel. Det er dog ikke udelukket, at andre evalueringsmetoder kan anvendes i sådanne tilfælde, så længe det kan garanteres, at den pris som køberen rent faktisk betaler, på grundlag af de omhandlede metoder, er så tæt på markedsværdien som muligt (12).

(41)

I det foreliggende tilfælde havde der hverken været et offentligt og betingelsesløst udbud eller en forudgående evaluering foretaget af en uafhængig vurderingssagkyndig som forberedelse til salget. Meddelelsen om salg af jord finder derfor ikke direkte anvendelse her. Markedsværdien for grunden skal derfor udledes fra andre tilgængelige oplysninger.

6.2.   Lidls bud

(42)

Et konkret bud som afgives samtidigt af en konkurrent er normalt en bedre indikator for markedsværdien end en vurdering af værdien foretaget af en uafhængig vurderingssagkyndig, da det afspejler, hvor meget markedet er villig til at betale for grunden på salgstidspunktet. For at et sådant bud skal udgøre en pålidelig indikator for markedsværdien, skal det være troværdigt, bindende og sammenligneligt med det bud der accepteres, under henvisning til de særlige omstændigheder omkring den pågældende transaktion.

(43)

Kommissionen noterer, at de svenske myndigheder satte spørgsmålstegn ved troværdigheden og den bindende karakter af Lidls bud. De svenske myndigheder understregede, at Lidls interessetilkendegivelse blev modtaget pr. e-mail dagen inden beslutningen om at gennemføre det omstridte salg blev taget af kommunalbestyrelsen, og at der manglede tilstrækkelige oplysninger.

(44)

Kommissionen anser, at der under disse omstændigheder kan sættes spørgsmålstegn ved troværdigheden af Lidls bud. Selvom Lidls bud var troværdigt, så var det alligevel ikke helt sammenligneligt med Konsums bud. Dette skyldes, at Lidl og Konsum ikke befandt sig i en lignende situation vedrørende den omstridte grund. For Konsums vedkommende var det omstridte salg en del af en række ejendomstransaktioner, som havde til formål at gennemføre den ovennævnte udviklingsplan i kommunen om et bilfrit område omkring Åre Torv.

(45)

I denne henseende følger det af retspraksis, at omstændighederne omkring en transaktion bør overvejes ved vurderingen af om en offentlig myndigheds salg af jord eller bygninger til en virksomhed omfatter elementer af statsstøtte i den i artikel 107, stk. 1 anvendte betydning i EUF-traktaten (13).

(46)

Mens Lidl kun var interesseret i at overtage den omtvistede grund, så ville Konsum ifølge de svenske myndigheder ikke være flyttet fra Åre Torv, hvis man ikke havde kunnet erhverve de to stykker jord i Åre Prästbord, som grænsede op til grunden. Det omstridte salg var en del af en række sammenkædede handler med jord, der havde det samme formål som kommunens udviklingsplan for området, nemlig en ejendomssammenlægning, som menes at være nødvendig for at skabe et bilfrit område omkring Åre Torv. I modsætning til den aftale, som blev indgået mellem Konsum og kommunen, indeholdt Lidls bud ikke nogen henvisninger til eller detaljer vedrørende udviklingsplanen. Hvis Lidls bud var blevet godkendt, ville man således løbe risikoen for ikke at nå målene i udviklingsplanen, hvilket, set ud fra kommunens synsvinkel, betød at de to bud ikke kunne betragtes som sammenlignelige.

(47)

Omstændighederne omkring det omstridte salg taget i betragtning, træffer Kommissionen derfor konklusionen, at Lidls bud ikke er den bedste tilgængelige indikator for at fastsætte markedsværdien på den omstridte grund.

6.3.   Ekspertvurderingerne

(48)

De svenske myndigheder hævder, at der ikke fandtes nogen officiel rapport om udviklingen af ejendomspriserne i Åre på tidspunktet for det omstridte salg, da der ikke fandtes et ejendomsmarked for denne slags transaktioner. I stedet gav de svenske myndigheder en vurdering af et område, der grænsede op til grunden, som blev udarbejdet af Ernst & Young i maj 2003. Selvom vurderingen blev udført at en uafhængig vurderingssagkyndig på baggrund af almindeligt accepterede vurderingsstandarder, blev den foretaget næsten to og et halvt år før det omstridte salg, hvilket betyder, at grundens værdi kan have ændret sig markant i denne periode.

(49)

På Kommissionens anmodning sendte de svenske myndigheder endnu en ekspertrapport om markedsværdien for den pågældende grund. I denne efterfølgende vurdering, som blev udarbejdet af PWC 2012, blev grundens markedsværdi på tidspunktet for det omstridte salg anslået, det vil sige i oktober 2005. Rapporten bekræfter de svenske myndigheders påstand om, at der næsten ikke eksisterede andre transaktioner i området med lignende egenskaber på tidspunktet for det omstridte salg, som kunne bruges som henvisning til at vurdere markedsværdien på den omstridte grund. For at nå frem til en vurdering af grundens markedsværdi, indeholdt rapporten en analyse af transaktioner med lignende jordstykker i området. Rapporten konkluderede, at markedsværdien på den omstridte grund lå i oktober 2005 på mellem 1,65 og 2,475 mio. SEK.

(50)

Eftersom denne rapport blev udarbejdet af en uafhængig vurderingssagkyndig på baggrund af almindeligt accepterede vurderingsstandarder, nemlig den komparative metode (dvs. en analyse af transaktioner om lignende ejendomme), anser Kommissionen, at den vurdering er den bedste tilgængelige indikator for at fastsætte markedsværdien på den omstridte grund på tidspunktet for det omstridte salg. På grundlag af vurderingen ligger den købspris, som Konsum betalte til Kommunen for grunden – 2 mio. SEK – inden for det interval, som anses for at udgøre markedsværdien i oktober 2005.

(51)

Endelig tager Kommissionen også højde for det, at parterne ved prisfastsættelsen af den pågældende grund, tog hensyn til prisen pr. m2 bruttoareal. I den henseende synes prisen på 1 000 SEK/m2 brutto nytteareal, som blev fastsat i Ernst & Youngs vurdering, at være sammenlignelig med de 1 200 SEK/m2 brutto nytteareal, som blev fastsat for det omstridte salg.

(52)

I lyset af ovenstående skønner Kommissionen, at kommunens salg af ejendommene Åre Prästbord 1:30, 1:68 og 1:69 i Produkthusområdet til Konsum den 5. oktober 2005 for 2 mio. SEK er sket til markedsprisen, og at salget dermed ikke omfatter elementer af statsstøtte i den i artikel 107, stk. 1 anvendte betydning i EUF-traktaten —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den foranstaltning som Sverige har gennemført til fordel for Konsum Jämtland Ekonomisk Förening udgør ikke statsstøtte efter artikel 107, stk. 1 i Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Sverige.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. april 2013.

På Kommissionens vegne

Joaquín ALMUNIA

Næstformand


(1)  EUT C 204 af 26.8.2006, s. 5.

(2)  Sag C 35/2006.

(3)  EUT C 204 af 26.8.2006, s. 5.

(4)  Kommissionens beslutning af 30. januar 2008, om statsstøtte C 35/2006, (ex NN 37/06) fra Sverige til Konsum Jämtland Ekonomisk Förening (EUT L 126 af 14.5.2008, s. 3).

(5)  Fra den 1. december 2009 er EF-traktatens artikel 87 og 88 blevet til artikel 107 og 108 i EUF-traktaten. De to bestemmelser er indholdsmæssigt identiske. I denne afgørelse skal henvisninger til artikel 107 og 108 i EUF-traktaten efter omstændighederne forstås som henvisninger til EF-traktatens artikel 87 og 88.

(6)  Ejendommen skiftede navn efter transaktionen.

(7)  Ejendommene skiftede navn efter transaktionen.

(8)  Ejendommen skiftede navn efter transaktionen.

(9)  Åre Prästbord 1:30, 1:68 og 1:69.

(10)  Dom i sag C-239/09 Seydaland Vereinigte Agrarbetriebe, Sml. 2010, s. I-13083, præmis 34 og dom i sag C-290/07 P Kommissionen mot Scott, Sml. 2010, s. I-7763, præmis 68; Sag T-244/08 Konsum Nord Ekonomisk Förening mot Kommissionen, Sml. 2011, s. II-0000, præmis 61.

(11)  EFT C 209 af 10.7.1997, s. 3.

(12)  Dom i sag C-239/09, Seydaland Vereinigte Agrarbetriebe & Co. KG mod BVVG Bodenverwertungs- und -verwaltungs GmbH, Sml. 2010, s. I-13083, præmis 39.

(13)  Se Rettens dom af 13. december 2011 i sag T-244/08, Konsum Nord Ekonomisk Förening mot Kommissionen, Sml. 2011, præmis 57.


27.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/30


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 25. juli 2013

om godkendelse af visse ændrede programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme og zoonoser for 2013 og om ændring af gennemførelsesafgørelse 2012/761/EU for så vidt angår EU-tilskuddet til visse programmer, der blev godkendt ved nævnte afgørelse

(meddelt under nummer C(2013) 4663)

(2013/403/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets beslutning 2009/470/EF af 25. maj 2009 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 27, stk. 5 og 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved beslutning 2009/470/EF er der fastsat procedurer vedrørende EU-tilskud til programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme og zoonoser.

(2)

I henhold til Kommissionens beslutning 2008/341/EF af 25. april 2008 om fastsættelse af EF-kriterier for nationale programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af visse dyresygdomme og zoonoser (2) skal programmer, som medlemsstaterne forelægger Kommissionen, vedrørende udryddelse, bekæmpelse og overvågning af de dyresygdomme og zoonoser, der er opført på listen i bilaget til nævnte beslutning, for at blive godkendt i henhold til EF-finansieringsforanstaltningen omhandlet i artikel 27, stk. 1, i beslutning 2009/470/EF som minimum opfylde kriterierne i bilaget til beslutning 2008/341/EF.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/761/EU af 30. november 2012 om godkendelse af årlige og flerårige programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af visse dyresygdomme og zoonoser, som medlemsstaterne har forelagt for 2013, og om fastsættelse af EU-tilskuddet hertil (3) godkendes visse nationale programmer, ligesom satsen og maksimumsbeløbet for EU-tilskuddet til hvert enkelt program, der er forelagt af medlemsstaterne, fastsættes.

(4)

I henhold til Kommissionens beslutning 2009/719/EF af 28. september 2009 om tilladelse til, at visse medlemsstater reviderer deres årlige BSE-overvågningsprogrammer (4), senest ændret ved gennemførelsesafgørelse 2013/76/EU (5), kan visse medlemsstater ophøre med at teste sunde, slagtede kreaturer. Det vil få væsentlige konsekvenser for antallet af de tests, der skal gennemføres i henhold til deres programmer for overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) og for udryddelse af bovin spongiform encephalopati (BSE) og scrapie, som er godkendt for 2013, og væsentligt reducere de dertil knyttede finansieringsbehov.

(5)

Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Spanien, Frankrig, Cypern, Letland, Luxemburg, Ungarn, Østrig, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige har i forbindelse med nævnte ændring af beslutning 2009/719/EF forelagt Kommissionen ændrede programmer for transmissible spongiforme encephalopatier (TSE), bovin spongiform encephalopati (BSE) og scrapie til godkendelse.

(6)

Endvidere har Ungarn forelagt et ændret program for udryddelse og overvågning af bluetongue, som ændrer medlemsstatens aktiviteter i tilknytning til gennemførelse af entomologisk overvågning.

(7)

Spanien har efter påvisning af bluetonguevirus serotype 1 i visse områder af medlemsstaten forelagt et ændret program for udryddelse og overvågning af bluetongue med henblik på at inkludere obligatorisk vaccination i nævnte områder for at bekæmpe sygdommen og forhindre spredning.

(8)

Grækenland har forelagt et ændret program for udryddelse af rabies med henblik på at afgrænse de områder, hvor der efter påvisning af rabiestilfælde i medlemsstaten, skal anvendes oral vaccination.

(9)

Polen har efter afslutning for nylig af bilaterale forhandlinger med Belarus vedrørende samarbejde om rabies forelagt et ændret program for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af rabies med henblik på at inkludere oral vaccination i visse af tredjelandets grænseområder med henblik på at beskytte Unionen mod, at inficerede vilde dyr genindslæber rabies over de fælles grænser.

(10)

Kommissionen har vurderet de ændrede programmer fra både et veterinært og et finansielt synspunkt. Det er konstateret, at programmerne opfylder de relevante EU-veterinærbestemmelser og navnlig kriterierne i beslutning 2008/341/EF. De ændrede programmer bør derfor godkendes.

(11)

Godkendelse ved denne afgørelse af de ændrede programmer har konsekvenser for de beløb, der er nødvendige for at gennemføre de programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning, der er godkendt ved gennemførelsesafgørelse 2012/761/EU. Maksimumsbeløbet for EU-tilskuddet til visse af disse programmer bør derfor justeres i overensstemmelse hermed.

(12)

Gennemførelsesafgørelse 2012/761/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De ændrede programmer for overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) og for udryddelse af bovin spongiform encephalopati (BSE) og scrapie, som følgende medlemsstater forelagde på nedenstående datoer, godkendes for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013:

a)

Belgien den 5. april 2013

b)

Tjekkiet den 5. april 2013

c)

Danmark den 24. april 2013

d)

Tyskland den 20. marts 2013

e)

Estland den 26. marts 2013

f)

Irland den 22. marts 2013

g)

Spanien den 27. marts 2013

h)

Frankrig den 29. marts 2013

i)

Cypern den 29. marts 2013

j)

Letland den 28. marts 2013

k)

Luxembourg den 3. april 2013

l)

Ungarn den 27. marts 2013

m)

Østrig den 27. marts 2013

n)

Slovenien den 20. marts 2013

o)

Slovakiet den 26. marts 2013

p)

Finland den 28. marts 2013

q)

Sverige den 22. marts 2013

r)

Det Forenede Kongerige den 7. juni 2013.

Artikel 2

De ændrede programmer for udryddelse og overvågning af bluetongue i endemiske områder og højrisikoområder, som følgende medlemsstater forelagde på nedenstående datoer, godkendes for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013:

a)

Spanien den 26. marts 2013

b)

Ungarn den 24. januar 2013.

Artikel 3

De ændrede programmer for udryddelse af rabies, som følgende medlemsstater forelagde på nedenstående datoer, godkendes for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013:

a)

Polen den 28. marts 2013

b)

Grækenland den 28. juni 2013.

Artikel 4

I gennemførelsesafgørelse 2012/761/EU foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 4, stk. 2, litra b), nr. vii), affattes således:

»vii)

500 000 EUR til Spanien«.

2)

Artikel 10, stk. 2, litra c), affattes således:

»c)

må ikke overstige:

i)

290 000 EUR til Belgien

ii)

270 000 EUR til Bulgarien

iii)

500 000 EUR til Tjekkiet

iv)

300 000 EUR til Danmark

v)

4 700 000 EUR til Tyskland

vi)

60 000 EUR til Estland

vii)

1 210 000 EUR til Irland

viii)

1 700 000 EUR til Grækenland

ix)

3 290 000 EUR til Spanien

x)

12 600 000 EUR til Frankrig

xi)

4 800 000 EUR til Italien

xii)

230 000 EUR til Kroatien

xiii)

1 900 000 EUR til Cypern

xiv)

80 000 EUR til Letland

xv)

420 000 EUR til Litauen

xvi)

50 000 EUR til Luxembourg

xvii)

790 000 EUR til Ungarn

xviii)

25 000 EUR til Malta

xix)

2 200 000 EUR til Nederlandene

xx)

500 000 EUR til Østrig

xxi)

2 600 000 EUR til Polen

xxii)

1 100 000 EUR til Portugal

xxiii)

1 200 000 EUR til Rumænien

xxiv)

160 000 EUR til Slovenien

xxv)

250 000 EUR til Slovakiet

xxvi)

160 000 EUR til Finland

xxvii)

210 000 EUR til Sverige

xxviii)

2 520 000 EUR til Det Forenede Kongerige.«

3)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2, litra d), nr. ii), affattes således:

»ii)

1 500 000 EUR til Grækenland«.

b)

Stk. 2, litra d), nr. vii), affattes således:

»vii)

6 850 000 EUR til Polen«.

c)

I stk. 4 affattes litra c) således:

»c)

ikke overstige:

i)

EUR 1 260 000 til den del af Litauens program, som gennemføres i Belarus

ii)

EUR 1 255 000 til den del af Polens program, som gennemføres i Ukraine

iii)

EUR 295 000 til den del af Polens program, som gennemføres i Belarus.«

Artikel 5

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juli 2013.

På Kommissionens vegne

Tonio BORG

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 155 af 18.6.2009, s. 30.

(2)  EUT L 115 af 29.4.2008, s. 44.

(3)  EUT L 336 af 8.12.2012, s. 83.

(4)  EUT L 256 af 29.9.2009, s. 35.

(5)  EUT L 35 af 6.2.2013, s. 6.


27.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/33


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 25. juli 2013

om at bemyndige Tyskland til at forbyde handel på landets område med visse hampesorter, der er opført i den fælles sortsliste over landbrugsplantearter, i henhold til Rådets direktiv 2002/53/EF

(meddelt under nummer C(2013) 4702)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(2013/404/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (1), særlig artikel 18, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med direktiv 2002/53/EF offentliggjorde Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, under betegnelsen »Fælles sortsliste over landbrugsplantearter«, navnene på en række hampesorter.

(2)

For at forhindre, at der ydes støtte til ulovlige afgrøder, fastsættes det i artikel 39 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (2), at arealer, der anvendes til produktion af hamp, kun er støtteberettigede, hvis de anvendte sorter højst har et indhold af tetrahydrocannabinol på 0,2 %.

(3)

I artikel 40, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 (3) fastsættes det, at hvis gennemsnittet af alle prøverne af en given sort for andet år i træk overstiger det tetrahydrocannabinolindhold, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 73/2009, anmoder den pågældende medlemsstat om bemyndigelse til at forbyde handel med sorten i henhold til direktiv 2002/53/EF.

(4)

Den 15. november 2012 modtog Kommissionen en anmodning fra Tyskland om bemyndigelse til at forbyde handel med hampesorterne Bialobrzeskie og Carmagnola, fordi deres indhold af tetrahydrocannabinol for andet år i træk oversteg det tilladte indhold på 0,2 %.

(5)

På dette grundlag bør Tysklands anmodning imødekommes.

(6)

For at give Kommissionen mulighed for at underrette de øvrige medlemsstater og ajourføre den fælles sortsliste over landbrugsplantearter, bør det kræves, at Tyskland giver Kommissionen meddelelse herom, når landet gør brug af den tilladelse, der indrømmes i henhold til nærværende afgørelse.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Tyskland bemyndiges til at forbyde handel i alle dele af landets område med hampesorterne Bialobrzeskie og Carmagnola.

Artikel 2

Tyskland meddeler Kommissionen, fra hvilken dato landet gør brug af tilladelsen, jf. artikel 1.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juli 2013.

På Kommissionens vegne

Tonio BORG

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 193 af 20.7.2002, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30. november 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 316 af 2.12.2009, s. 65).