ISSN 1977-0634 doi:10.3000/19770634.L_2013.190.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 190 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
56. årgang |
|
|
III Andre retsakter |
|
|
|
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE |
|
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
|
|
Berigtigelser |
|
|
* |
|
|
||
|
* |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
11.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 190/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 654/2013
af 10. juli 2013
om ændring af forordning (EU) nr. 185/2010 med hensyn til checklister til EU-validering af luftfartssikkerheden for enheder fra tredjelande
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002 (1), særlig artikel 4, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionens forordning (EU) nr. 185/2010 af 4. marts 2010 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af de fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed (2) indeholder detaljerede regler om EU-validering af luftfartssikkerheden. |
(2) |
Checklisterne er det instrument, som EU-luftfartsecurity-validatoren kan bruge til at vurdere sikkerhedsniveauet for luftfragt eller luftpost, som transporteres til EU/EØS. Der skal føjes yderligere to checklister til de allerede eksisterende lister for at opnå fuld gennemførelse af EU-valideringsordningen for luftfartssikkerhed. |
(3) |
Forordning (EU) nr. 185/2010 bør derfor ændres. |
(4) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Civil Luftfartssikkerhed, der er nedsat ved artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 300/2008 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til forordning (EU) nr. 185/2010 ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende..
Forordningen er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juli 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 97 af 9.4.2008, s. 72.
(2) EUT L 55 af 5.3.2010, s. 1.
BILAG
Bilaget til forordning (EU) nr. 185/2010 ændres som følger:
1) |
Følgende tillæg indsættes efter tillæg 6-C: »TILLÆG 6-C2 CHECKLISTE FOR SIKKERHEDSGODKENDTE FRAGTAGENTER FRA TREDJELANDE MED EU-VALIDERING AF LUFTFARTSSIKKERHEDEN Enheder fra tredjelande har mulighed for at blive en del af et ACC3's (luftfartsselskaber, der medbringer fragt eller post fra en lufthavn i et tredjeland) sikre forsyningskæde ved at ansøge om at blive udpeget som sikkerhedsgodkendt fragtagent fra et tredjeland med EU-validering af luftfartssikkerheden (RA3). En RA3 er en fragthåndteringsenhed i et tredjeland, som er valideret og godkendt som sådan på basis af en EU-validering af luftfartssikkerheden. En RA3 sikrer, at der er foretaget sikkerhedskontrol, herunder i påkommende tilfælde screening, af forsendelser til EU, og at forsendelserne har været beskyttet mod uautoriseret adgang, siden denne sikkerhedskontrol blev udført, og indtil forsendelserne blev lastet på et luftfartøj eller på anden måde overdraget til et ACC3 eller en anden RA3. Forudsætningerne for at kunne transportere luftfragt eller luftpost til EU (1) eller til Island, Norge og Schweiz fastsættes i forordning (EU) nr. 185/2010. Checklisten er det instrument, som EU-luftfartsecurity-validatoren kan bruge til at vurdere sikkerhedsniveauet for luftfragt eller luftpost (2), som transporteres til EU/EØS af eller under tilsyn af den enhed, der ansøger om udpegning som RA3. Checklisten skal udelukkende anvendes i de tilfælde, der fremgår af punkt 6.8.4.1, litra b), i bilaget til forordning (EU) nr. 185/2010. I de tilfælde, der fremgår af punkt 6.8.4.1, litra a), i bilaget, anvender EU-luftfartsecurity-validatoren ACC3-checklisten. Hvis EU-luftfartsecurity-validatoren konkluderer, at enheden har opfyldt målene i denne checkliste, skal der udleveres en valideringsrapport til den validerede enhed. Af valideringsrapporten skal det fremgå, at enheden er udpeget som sikkerhedsgodkendt fragtagent fra et tredjeland med EU-validering af luftfartssikkerheden (RA3). En RA3 skal kunne bruge denne rapport i alle sine forretningsforbindelser med ACC3'er. Følgende udgør et uadskilleligt minimum, som skal fremgå af valideringsrapporten:
Sidenummereringen, datoen for EU-validering af luftfartssikkerheden og validatorens og den validerede enheds parafering på hver side udgør beviset for valideringsrapportens integritet. Valideringsrapporten skal normalt være affattet på engelsk. Del 5 — Screening og del 6 — Fragt eller post med høj risiko (HRCM) skal sammenholdes med kravene i kapitel 6.7 og 6.8 i bilaget til forordning (EU) nr. 185/2010. For de dele, der ikke kan sammenholdes med kravene i forordning (EU) nr. 185/2010, udgøres de grundlæggende normer af standarder og anbefalet praksis (SARP) i bilag 17 til konventionen angående international civil luftfart og det vejledende materiale, der er indeholdt i ICAO's luftfartssikkerhedshåndbog (DOC 8973-Restricted). Hvis EU-luftfartsecurity-validatoren konkluderer, at enheden ikke har opfyldt målene i denne checkliste, skal enheden have udleveret en kopi af den udfyldte checkliste med angivelse af manglerne. Forklarende bemærkninger:
DEL 1 Identifikation af den validerede enhed og validatoren
DEL 2 Organisation og ansvarsområder for den sikkerhedsgodkendte fragtagent fra et tredjeland med EU-validering af luftfartssikkerheden Mål: Luftfragt eller luftpost må ikke transporteres til EU/EØS, uden at den underkastes sikkerhedskontrol. Fragt og post, som leveres af en RA3 til et ACC3 eller en anden RA3, må kun modtages som sikker fragt eller post, hvis RA3'en har udført en sådan sikkerhedskontrol. Nærmere oplysninger om en sådan kontrol findes i de følgende dele af denne checkliste. En RA3 skal have indført procedurer, hvormed det sikres, at en passende sikkerhedskontrol anvendes for alle transporter af luftfragt og luftpost med EU/EØS som destination, og at sikker fragt eller post efterfølgende er beskyttet, indtil den overdrages til et ACC3 eller en anden RA3. Sikkerhedskontrollen skal bestå af:
Der henvises til punkt 6.8.3.
DEL 3 Ansættelse og uddannelse af personale Mål: For at sikre at den påkrævede sikkerhedskontrol gennemføres, skal en RA3 udpege ansvarlige og kompetente medarbejdere til at sikre luftfragt eller luftpost. Personale, som har adgang til sikret luftfragt, skal besidde alle nødvendige kompetencer til at varetage sine opgaver og være uddannet på passende vis. Med henblik på at opfylde dette mål skal en RA3 have indført en procedure for at sikre, at alt personale (fastansatte, midlertidigt ansatte, vikarer og chauffører osv.) med direkte og uledsaget adgang til luftfragt/luftpost, for hvilken en sikkerhedskontrol gennemføres eller er blevet gennemført:
Note:
Der henvises til punkt 6.8.3.1.
DEL 4 Modtagelsesprocedurer Mål: En RA3 kan modtage fragt eller post fra en anden RA3, en KC3, en AC3 eller en ukendt befragter. En RA3 skal have indført egnede modtagelsesprocedurer for fragt og post med henblik på at fastslå, hvorvidt en forsendelse kommer fra en sikker forsyningskæde eller ej, og dermed hvilke sikkerhedsforanstaltninger forsendelsen skal underkastes. En RA3 kan føre en database, der mindst indeholder følgende oplysninger om hver sikkerhedsgodkendt fragtagent eller kendt befragter, som har været genstand for EU-validering af luftfartssikkerheden i overensstemmelse med punkt 6.8.4.1, hvorfra fragtagenten direkte kan modtage fragt eller post, som skal leveres til et ACC3 med henblik på transport til Unionen:
Der henvises til punkt 6.8.3.1 og 6.8.4.3. Note: En RA3 må kun modtage fragt fra en AC3 som sikker fragt, hvis den pågældende RA3 selv har udpeget denne befragter som AC3 og indestår for fragt leveret af denne befragter.
DEL 5 Screening Mål: Såfremt en RA3 modtager fragt og post, som ikke kommer fra en sikker forsyningskæde, skal den pågældende RA3 underkaste disse forsendelser en passende screening, inden de kan leveres til et ACC3 som sikker fragt. En RA3 skal have indført procedurer, hvorved det sikres, at luftfragt og luftpost med EU/EØS som destination med henblik på transfer, transit eller aflæsning i en lufthavn i Unionen screenes med midler eller metoder, der er omhandlet i EU-lovgivningen, således at det med rimelig sikkerhed kan konstateres, at den pågældende fragt eller post ikke indeholder forbudte genstande. Udføres screening af luftfragt eller luftpost af eller på vegne af den kompetente myndighed i tredjelandet, skal RA3'en oplyse dette og angive, på hvilken måde en passende screening er sikret. Note: Selv om punkt 6.8.3.2 giver mulighed for som minimum at anvende ICAO's normer for at gennemføre bestemmelserne i punkt 6.8.3.1 indtil den 30. juni 2014, tages EU's krav til screening i betragtning i forbindelse med EU-valideringen af luftfartssikkerheden, også selv om valideringen udføres før den 1. juli 2014. Der henvises til punkt 6.8.3.
DEL 6 Fragt og post med høj risiko (HRCM) Mål: Forsendelser, der har oprindelse i eller har været i transfer på lokaliteter, der er defineret som højrisikoområder af EU, eller som forekommer i betydeligt omfang at være blevet udsat for indgreb, skal betragtes som fragt og post med høj risiko (HRCM). Sådanne forsendelser skal screenes i overensstemmelse med specifikke instrukser. En RA3 skal have indført procedurer for at sikre, at HRCM med EU/EØS som destination er identificeret og underkastet passende kontrolforanstaltninger som defineret i EU-lovgivningen. Det ACC3, til hvilket en RA3 leverer luftfragt eller luftpost til transport, skal være berettiget til at give RA3'en de nyeste relevante oplysninger om oprindelsessteder med høj risiko. En RA3 skal anvende de samme foranstaltninger, uanset om det modtager fragt og post med høj risiko fra et luftfartsselskab eller via andre transportformer. Der henvises til punkt 6.7 Note: HRCM, der er godkendt til at blive transporteret til EU/EØS, skal have udstedt »SHR« som sikkerhedsstatus, der betyder, at forsendelsen er sikret til transport med passager-, fragt- og postfly i overensstemmelse med de krav, der gælder for højrisikoforsendelser.
DEL 7 Beskyttelse af sikret luftfragt og luftpost Mål: En RA3 skal have indført procedurer, hvorved det sikres, at luftfragt og/eller luftpost med EU/EØS som destination beskyttes mod uautoriseret adgang og/eller ulovlige indgreb fra det punkt, hvor screening eller anden sikkerhedskontrol gennemføres, eller fra modtagelsespunktet, efter at screening eller sikkerhedskontrol er udført, og frem til lastningen eller overdragelsen til et ACC3 eller en anden RA3. Hvis ikke allerede sikret luftfragt og luftpost beskyttes efterfølgende, må den ikke lastes eller overdrages til et ACC3 eller en anden RA3 som sikker fragt eller post. Der kan ydes beskyttelse med forskellige midler såsom fysiske (barrierer, aflåste rum mv.), menneskelige (afpatruljering, uddannede medarbejdere osv.) og teknologiske (CCTV, adgangsalarmer osv.). Sikret luftfragt eller -post med EU/EØS som destination bør være adskilt fra ikke-sikret luftfragt eller -post. Der henvises til punkt 6.8.3.1.
DEL 8 Dokumentation Mål: En forsendelses sikkerhedsstatus angives elektronisk eller skriftligt i de dokumenter, der ledsager forsendelsen, som kan have form af et luftfragtbrev, et tilsvarende forsendelsesdokument eller en særskilt erklæring. Sikkerhedsstatus skal udstedes af RA3. Der henvises til punkt 6.3.2.6, litra d, og 6.8.3.4. Note: Følgende status for sikkerhed kan anføres:
DEL 9 Transport Mål: Luftfragt og luftpost skal beskyttes mod uautoriseret adgang og ulovlige indgreb fra det tidspunkt, hvor den er blevet sikret, og indtil den lastes eller overdrages til et ACC3 eller en anden RA3. Dette omfatter beskyttelse under transport til luftfartøjet eller til et ACC3 eller en anden RA3. Hvis ikke allerede sikret luftfragt og luftpost beskyttes under transport, må den ikke lastes eller overdrages til et ACC3 eller en anden RA3 som sikker fragt. Under transport af sikrede forsendelser til luftfartøjet, et ACC3 eller en anden RA3 er RA3'en ansvarlig for forsendelsernes beskyttelse. Dette gælder også, når transporten udføres af en anden enhed, f.eks. en speditør, på vegne af den pågældende KC3. Det gælder ikke, når forsendelserne transporteres på et ACC3's eller en anden RA3's ansvar. Der henvises til punkt 6.8.3.
DEL 10 Efterlevelse Mål: Efter at have evalueret de forudgående ni dele af denne checkliste skal EU-luftfartsecurity-validatoren konkludere, om kontrolbesøget på stedet bekræfter, at sikkerhedskontrollen gennemføres, og at målene i denne checkliste for luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination efterleves. Der findes to mulige scenarier. EU-luftfartsecurity-validatoren konkluderer, at enheden:
Generelt skal EU-luftfartsecurity-validatoren afgøre, om fragt og post, som håndteres af den validerede enhed, behandles på en sådan måde, at den på det tidspunkt, hvor den leveres til et ACC3 eller en anden RA3, kan anses for at være sikker og kan flyves til EU/EØS i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning. EU-luftfartsecurity-validatoren skal tage højde for, at evalueringen er baseret på en overordnet målbaseret efterlevelsesmetode.
Navn på validator: Dato: Underskrift: BILAG Liste over besøgte og interviewede personer og enheder Angiv navnet på enheden, navnet på kontaktpersonen og datoen for besøget eller interviewet.
|
2) |
Følgende tillæg indsættes efter tillæg 6-C3: »TILLÆG 6-C4 CHECKLISTE FOR KENDTE BEFRAGTERE FRA TREDJELANDE MED EU-VALIDERING AF LUFTFARTSSIKKERHEDEN Enheder fra tredjelande har mulighed for at komme med i et ACC3's (Air Cargo or Mail Carrier operating into the Union from a Third Country Airport) sikre forsyningskæde ved at ansøge om at blive udpeget som kendt befragter fra et tredjeland med EU-validering af luftfartssikkerheden (KC3). En KC3 er en fragthåndteringsenhed i et tredjeland, som er valideret og godkendt som sådan på basis af en EU-validering af luftfartssikkerheden. En KC3 skal sikre, at forsendelser til EU har været underkastet sikkerhedskontrol, og at de har været beskyttet mod uautoriseret adgang fra tidspunktet for denne sikkerhedskontrol og frem til overdragelsen til et ACC3 eller en sikkerhedsgodkendt fragtagent fra et tredjeland med EU-validering af luftfartssikkerheden (RA3). Forudsætningerne for at kunne transportere luftfragt eller luftpost til Unionen (EU) eller til Island, Norge og Schweiz fastsættes i forordning (EU) nr. 185/2010, som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 859/2011 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1082/2012 (3). Checklisten er det instrument, som EU-luftfartsecurity-validatoren kan bruge til at vurdere sikkerhedsniveauet for luftfragt eller luftpost, som transporteres til EU/EØS af eller under tilsyn af den enhed, der ansøger om udpegning som KC3. Checklisten skal udelukkende anvendes i de tilfælde, der fremgår af punkt 6.8.4.1, litra b), i bilaget til forordning (EU) nr. 185/2010. I de tilfælde, der fremgår af punkt 6.8.4.1, litra a), i nævnte bilag, anvender EU-luftfartsecurity-validatoren ACC3-checklisten. Hvis EU-luftfartsecurity-validatoren konkluderer, at enheden har opfyldt målene i denne checkliste, skal der udleveres en valideringsrapport til den validerede enhed. Af valideringsrapporten skal det fremgå, at enheden er udpeget som kendt befragter fra et tredjeland med EU-validering af luftfartssikkerheden (KC3). En KC3 skal kunne bruge denne rapport i alle sine forretningsforbindelser med ACC3'er og RA3'er. Følgende udgør et uadskilleligt minimum, som skal fremgå af valideringsrapporten:
Sidenummereringen, datoen for EU-validering af luftfartssikkerheden og validatorens og den validerede enheds parafering på hver side udgør beviset for valideringsrapportens integritet. Valideringsrapporten skal normalt være affattet på engelsk. For de dele, der ikke kan sammenholdes med kravene i forordning (EU) nr. 185/2010, udgøres de grundlæggende normer af standarder og anbefalet praksis (SARP) i bilag 17 til konventionen angående international civil luftfart og det vejledende materiale, der er indeholdt i ICAO's luftfartssikkerhedshåndbog (DOC 8973-Restricted). Hvis det i forbindelse med EU-validering af luftfartssikkerheden konkluderes, at enheden ikke har opfyldt målene i denne checkliste, skal enheden have udleveret en kopi af den udfyldte checkliste med angivelse af manglerne. Forklarende bemærkninger:
DEL 1 Organisation og ansvarsfordeling
DEL 2 Organisation og ansvarsområder for den kendte befragter fra et tredjeland med EU-validering af luftfartssikkerheden Mål: Luftfragt eller luftpost må ikke transporteres til EU/EØS, uden at den underkastes sikkerhedskontrol. Fragt og post, som leveres af en KC3 til et ACC3 eller en RA3, må kun accepteres som sikker fragt eller post, hvis KC3'en har udført en sådan sikkerhedskontrol. Nærmere oplysninger om en sådan kontrol findes i de følgende dele af denne checkliste. En KC3 skal have indført procedurer, hvormed det sikres, at en passende sikkerhedskontrol anvendes for alle transporter af luftfragt og luftpost med EU/EØS som destination, og at sikker fragt eller post efterfølgende er beskyttet, indtil den overdrages til et ACC3 eller en RA3. Sikkerhedskontrollen skal bestå af foranstaltninger, som med rimelighed sikrer, at forbudte genstande ikke er skjult i forsendelsen. Der henvises til punkt 6.8.3.
DEL 3 Identificerbar luftfragt/luftpost (»Targetability«) Mål: At fastslå, på hvilket tidspunkt (eller sted) fragt/post bliver identificerbar som luftfragt/luftpost. »Targetability« defineres som evnen til at vurdere, hvornår/hvor fragten/posten kan identificeres som luftfragt/luftpost.
NB: Der afgives udførlige oplysninger om, hvorledes identificerbar luftfragt/luftpost beskyttes mod uautoriseret adgang eller ulovlige indgreb, i del 6 til 9. DEL 4 Ansættelse og uddannelse af personale Mål: For at sikre at den påkrævede sikkerhedskontrol gennemføres, skal en KC3 udpege ansvarlige og kompetente medarbejdere til at sikre luftfragt eller luftpost. Personale, som har adgang til identificerbar luftfragt, skal besidde alle nødvendige kompetencer til at varetage sine opgaver og være uddannet på passende vis. Med henblik på at opfylde dette mål skal en KC3 have indført procedurer for at sikre, at alt personale (fastansatte, midlertidigt ansatte, vikarer og chauffører osv.) med direkte og uledsaget adgang til luftfragt/luftpost, for hvilken en sikkerhedskontrol gennemføres eller er blevet gennemført:
Note:
Der henvises til punkt 6.8.3.1.
DEL 5 Fysisk sikkerhed Mål: En KC3 skal have indført procedurer, som sikrer, at identificerbar luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination beskyttes mod uautoriseret adgang og/eller ulovlige indgreb. Hvis ikke fragten eller posten beskyttes, kan den ikke overdrages til et ACC3 eller en RA3 som sikker fragt eller post. Enheden skal påvise, hvordan dens lokalitet eller lokaler er beskyttet, og at der findes relevante adgangskontrolprocedurer. Det er afgørende, at der føres kontrol med adgangen til det område, hvor der arbejdes med identificerbar luftfragt/luftpost, og hvor den opbevares. Alle døre, vinduer og andre adgangsveje til sikker luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination skal sikres eller underkastes adgangskontrol. Den fysiske sikkerhed kan omfatte, men er ikke begrænset til:
Der henvises til punkt 6.8.3.1.
DEL 6 Produktion Mål: En KC3 skal have indført procedurer, som sikrer, at identificerbar luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination beskyttes mod uautoriseret adgang og/eller ulovlige indgreb under produktionsprocessen. Hvis ikke fragten eller posten beskyttes, kan den ikke overdrages til et ACC3 eller en RA3 som sikker fragt eller post. Enheden skal påvise, at adgangen til produktionsområdet kontrolleres, og at der føres tilsyn med produktionsprocessen. Hvis produktet i produktionsfasen bliver identificerbart som luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination, skal enheden påvise, at der er truffet forholdsregler for at beskytte luftfragt/luftpost mod uautoriseret adgang eller ulovlige indgreb fra denne fase. Disse spørgsmål besvares, hvis produktet kan identificeres som luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination i løbet af produktionsprocessen.
DEL 7 Emballering Mål: En KC3 skal have indført procedurer, som sikrer, at identificerbar luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination beskyttes mod uautoriseret adgang og/eller ulovlige indgreb under emballeringsprocessen. Hvis ikke fragten eller posten beskyttes, kan den ikke overdrages til et ACC3 eller en RA3 som sikker fragt eller post. Enheden skal påvise, at adgangen til emballeringsområdet kontrolleres, og at der føres tilsyn med emballeringsprocessen. Hvis produktet i emballeringsfasen bliver identificerbart som luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination, skal enheden påvise, at der er truffet forholdsregler for at beskytte luftfragt/luftpost mod uautoriseret adgang eller ulovlige indgreb fra denne fase. Alle færdigvarer skal kontrolleres, inden de emballeres. Disse spørgsmål besvares, hvis produktet kan identificeres som luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination i løbet af emballeringsprocessen.
DEL 8 Oplagring Mål: En KC3 skal have indført procedurer, som sikrer, at identificerbar luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination beskyttes mod uautoriseret adgang og/eller ulovlige indgreb under opbevaring. Hvis ikke fragten eller posten beskyttes, kan den ikke overdrages til et ACC3 eller en RA3 som sikker fragt eller post. Enheden skal påvise, at der føres kontrol med adgangen til lagerområdet. Hvis produktet under opbevaringen bliver identificerbart som luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination, skal enheden påvise, at der er truffet forholdsregler for at beskytte luftfragt/luftpost mod uautoriseret adgang eller ulovlige indgreb fra denne fase. Disse spørgsmål besvares, hvis produktet kan identificeres som luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination i løbet af opbevaringen.
DEL 9 Forsendelse Mål: En KC3 skal have indført procedurer, som sikrer, at identificerbar luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination beskyttes mod uautoriseret adgang og/eller ulovlige indgreb under forsendelsesprocessen. Hvis ikke fragten eller posten beskyttes, kan den ikke overdrages til et ACC3 eller en RA3 som sikker fragt eller post. Enheden skal påvise, at der føres kontrol med adgangen til forsendelsesområdet. Hvis produktet i forsendelsesfasen bliver identificerbart som luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination, skal enheden påvise, at der er truffet forholdsregler for at beskytte luftfragt/luftpost mod uautoriseret adgang eller ulovlige indgreb fra denne fase. Disse spørgsmål besvares, hvis produktet kan identificeres som luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination i løbet af forsendelsesprocessen.
DEL 10 Forsendelser fra andre kilder Mål: En KC3 skal have indført procedurer, som sikrer, at fragt eller post, som KC3'en ikke selv står for, ikke overdrages til et ACC3 eller en RA3 som sikker fragt eller post. En KC3 kan videresende forsendelser, som vedkommende ikke selv står for, til en RA3 eller et ACC3, hvis:
Alle sådanne forsendelser skal screenes af en RA3 eller et ACC3, inden de lastes på et luftfartøj.
DEL 11 Transport Mål: En KC3 skal have indført procedurer, som sikrer, at identificerbar luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination beskyttes mod uautoriseret adgang og/eller ulovlige indgreb under transport. Hvis ikke fragten eller posten beskyttes, kan den ikke modtages af et ACC3 eller en RA3 som sikker fragt eller post. Under transport af sikrede forsendelser er en KC3 ansvarlig for forsendelsernes beskyttelse. Dette gælder også, når transporten udføres af en anden enhed, f.eks. en speditør, på vegne af den pågældende KC3. Det gælder ikke, når forsendelserne transporteres på et ACC3's eller en RA3's ansvar. Disse spørgsmål besvares, hvis produktet under transport kan identificeres som luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination.
DEL 12 Efterlevelse Mål: Efter at have evalueret de forudgående 11 dele af denne checkliste skal EU-luftfartsecurity-validatoren konkludere, om kontrolbesøget på stedet bekræfter, at sikkerhedskontrollen gennemføres, og at målene i denne checkliste for luftfragt/luftpost med EU/EØS som destination efterleves. Der findes to mulige scenarier. EU-luftfartsecurity-validatoren konkluderer, at enheden:
Generelt skal EU-luftfartsecurity-validatoren afgøre, om fragt og post, som håndteres af den validerede enhed, behandles på en sådan måde, at den på det tidspunkt, hvor den leveres til et ACC3 eller en RA3, kan anses for at være sikker og kan flyves til EU/EØS i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning. EU-luftfartsecurity-validatoren skal tage højde for, at evalueringen er baseret på en overordnet målbaseret efterlevelsesmetode.
Navn på validator: Dato: Underskrift: BILAG Liste over besøgte og interviewede personer og enheder Angiv navnet på enheden, navnet på kontaktpersonen og datoen for besøget eller interviewet.
|
3. |
Følgende tillæg indsættes efter tillæg 6-H1: »TILLÆG 6-H2 FORPLIGTELSESERKLÆRING — SIKKERHEDSGODKENDT FRAGTAGENT FRA ET TREDJELAND MED EU-VALIDERING AF LUFTFARTSSIKKERHEDEN (RA3) På vegne af [RA3's navn] tager jeg følgende til efterretning: I denne rapport fastlægges sikkerhedsniveauet for luftfragttransportoperationer med EU/EØS som destination, for så vidt angår de sikkerhedsnormer, som er anført i checklisten eller er omhandlet heri. [RA3's navn] kan først udpeges som sikkerhedsgodkendt fragtagent fra et tredjeland med EU-validering af luftfartssikkerheden (RA3), når en EU-luftfartsecurity-validator, som står opført i EU's database vedrørende sikkerhedsgodkendte fragtagenter og kendte befragtere, har udført en EU-validering af luftfartssikkerheden med bedømmelsen »BESTÅET«. Hvis der i rapporten konstateres manglende efterlevelse af de heri omhandlede sikkerhedsforanstaltninger, kan dette føre til inddragelse af udpegningen af [RA3's navn] som RA3, der allerede er opnået for disse lokaler, hvilket vil forhindre [RA3's navn] i at levere sikret luftfragt eller luftpost med EU/EØS som destination til et ACC3 eller en anden RA3. Rapporten er gyldig i fem år og udløber således senest den … På vegne af [RA3's navn] erklærer undertegnede, at:
På vegne af [RA3's navn] påtager jeg mig det fulde ansvar for denne erklæring. Navn: Stilling i virksomheden: Dato: Underskrift: TILLÆG 6-H3 FORPLIGTELSESERKLÆRING — KENDT BEFRAGTER FRA ET TREDJELAND MED EU-VALIDERING AF LUFTFARTSSIKKERHEDEN (KC3) På vegne af [KC3's navn] tager jeg følgende til efterretning: I denne rapport fastlægges sikkerhedsniveauet for luftfragttransportoperationer med EU/EØS som destination (4) for så vidt angår de sikkerhedsnormer, som er anført i checklisten eller er omhandlet heri (5). [KC3's navn] kan først udpeges som kendt befragter fra et tredjeland med EU-validering af luftfartssikkerheden (KC3), når en EU-luftfartsecurity-validator, som står opført i EU's database vedrørende sikkerhedsgodkendte fragtagenter og kendte befragtere, har udført en EU-validering af luftfartssikkerheden med bedømmelsen »BESTÅET«. Hvis der i rapporten konstateres manglende efterlevelse af de heri omhandlede sikkerhedsforanstaltninger, kan dette føre til inddragelse af udpegningen af [KC3's navn] som KC3, der allerede er opnået for disse lokaler, hvilket vil forhindre [KC3's navn] i at levere sikret luftfragt eller luftpost med EU/EØS som destination til et ACC3 eller en sikkerhedsgodkendt fragtagent fra et tredjeland med EU-validering af luftfartssikkerheden (RA3). Rapporten er gyldig i fem år og udløber således senest den … På vegne af [KC3's navn] erklærer undertegnede, at:
På vegne af [KC3's navn] påtager jeg mig det fulde ansvar for denne erklæring. Navn: Stilling i virksomheden: Dato: Underskrift: |
(1) EU-medlemsstaterne: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
(2) Når denne checkliste omhandler luftfragt/luftpost/luftfartøjer med EU/EØS som destination, svarer dette til luftfragt/luftpost/luftfartøjer med EU og Island, Norge og Schweiz som destination.«
(3) EUT L 324 af 22.11.2012, s. 25.«
(4) Lufthavne i Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig samt Island, Norge og Schweiz.
(5) Forordning (EU) nr. 185/2010, som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 859/2011 og (EU) nr. 1082/2012.«
11.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 190/31 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 655/2013
af 10. juli 2013
om fastsættelse af fælles kriterier for underbygning af anprisninger i forbindelse med kosmetiske produkter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (1), særlig artikel 20, stk. 2, andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Slutbrugere, jf. definitionen i artikel 2, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 1223/2009, står over for meget forskelligartede anprisninger vedrørende et kosmetisk produkts funktion, indhold og virkninger. Da kosmetiske produkter spiller så stor en rolle i slutbrugeres liv, er det vigtigt at sikre, at de oplysninger, de modtager gennem sådanne anprisninger, er nyttige, forståelige og pålidelige, og at de sætter dem i stand til at træffe informerede valg og vælge de produkter, som bedst opfylder deres behov og forventninger. |
(2) |
Produktanprisninger af kosmetiske produkter tjener navnlig til at orientere slutbrugere om produkternes egenskaber og kvaliteter. Disse anprisninger er vigtige måder at differentiere mellem produkter på. De bidrager også til at stimulere innovation og fremme konkurrence. |
(3) |
Der bør fastsættes fælles kriterier på EU-plan med henblik på at underbygge brugen af en anprisning i forbindelse med kosmetiske produkter. Hovedformålet med at fastsætte fælles kriterier er at sikre et højt niveau af beskyttelse af slutbrugerne, navnlig mod vildledende anprisninger i forbindelse med kosmetiske produkter. En fælles tilgang på EU-plan ville også sikre bedre konvergens mellem de aktioner, som medlemsstaternes kompetente myndigheder iværksætter, og hindre forvridning på det indre marked. En sådan tilgang ville også styrke samarbejdet mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af forbrugerbeskyttelsen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde) (2). |
(4) |
Artikel 20 i forordning (EF) nr. 1223/2009 finder anvendelse på produkter, der falder ind under definitionen af et kosmetisk produkt i artikel 2 i samme forordning. De fælles kriterier finder kun anvendelse, når det pågældende produkt er blevet vurderet til faktisk at være et kosmetisk produkt. Det er op til de nationale kompetente myndigheder og de nationale domstole at træffe afgørelse fra sag til sag om, hvilken lovramme der finder anvendelse. |
(5) |
De fælles kriterier bør anvendes, uden at dette berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og sammenlignende reklame (4) og anden gældende EU-lovgivning. |
(6) |
Der må anlægges en fleksibel tilgang til formidling af meddelelserne til slutbrugerne for at tage hensyn til Unionens sociale, sproglige og kulturelle forskelligartethed og bevare den europæiske industris innovations- og konkurrenceevne. En sådan tilgang er i overensstemmelse med de principper, der er formuleret af Domstolen, som ved flere lejligheder har påpeget, at det for at afgøre, om en anprisning kan vildlede forbrugeren, er nødvendigt at inddrage sidstnævntes forventninger under hensyntagen til den særlige sammenhæng, hvori, og de særlige omstændigheder, hvorunder anprisningen foretages, herunder de sociale, kulturelle og sproglige faktorer (5). |
(7) |
De fælles kriterier skal sikre, at de samme principper overholdes i hele Unionen, men bør ikke have til formål at definere og præcisere, hvilken ordlyd der kan anvendes i anprisninger af kosmetiske produkter. |
(8) |
For at sikre, at de fælles kriterier for anprisninger i forbindelse med kosmetiske produkter anvendes fra samme dato som forordning (EF) nr. 1223/2009, bør nærværende forordning anvendes fra den 11. juli 2013. |
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Kosmetiske Produkter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Denne forordning anvendes på anprisninger i form af tekster, betegnelser, mærker, afbildninger eller andre figurer eller symboler, der udtrykkeligt eller indirekte formidler egenskaber eller funktioner ved produktet, på etiketter, når kosmetiske produkter gøres tilgængelige på markedet og i forbindelse med reklame. Den anvendes på enhver anprisning, uanset hvilket medium eller markedsføringsværktøj der benyttes, produktets anpriste funktion og målgruppen.
Artikel 2
Den ansvarlige person, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1223/2009, sikrer, at ordlyden i anprisningen vedrørende kosmetiske produkter er i overensstemmelse med de fælles kriterier i bilag I og med dokumentationen for den anpriste virkning af det kosmetiske produkt i det dossier med produktinformationer, der er omhandlet i artikel 11 i forordning (EF) nr. 1223/2009.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 11. juli 2013.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juli 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59.
(2) EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1.
(3) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.
(4) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 21.
(5) Sag C-220/98, Estée Lauder Cosmetics mod Lancaster, Sml. 2000 I, s. 00117, præmis 29.
BILAG I
FÆLLES KRITERIER
1. Overholdelse af lovbestemte krav
1) |
Anprisninger om, at produktet er blevet godkendt af en kompetent myndighed i EU, er ikke tilladt. |
2) |
Hvorvidt en anprisning er acceptabel, skal baseres på opfattelsen af et kosmetisk produkt hos en gennemsnitsslutbruger, der under hensyntagen til sociale, kulturelle og sproglige forhold på det pågældende marked er almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet. |
3) |
Anprisninger om, at der er en specifik fordel forbundet med et produkt, og hvor denne fordel blot er i overensstemmelse med lovgivningens mindstekrav, er ikke tilladt. |
2. Rigtighed
1) |
Hvis et produkt hævdes at indeholde en bestemt bestanddel, skal denne bestanddel være til stede i produktet som følge af en bevidst proces. |
2) |
Anprisninger, der refererer til en bestemt bestanddels egenskaber, må ikke angive, at det færdige produkt har samme egenskaber, hvis dette ikke er tilfældet. |
3) |
Der må ikke i markedsføringen gives udtryk for, at en udtalelse er en efterprøvet anprisning, medmindre en sådan er baseret på verificerbar dokumentation. |
3. Dokumentation
1) |
Anprisninger vedrørende kosmetiske produkter, det være sig udtrykkelige eller indirekte, skal understøttes af tilstrækkelig og verificerbar dokumentation, uanset hvilken type dokumentation der anvendes til at underbygge dem, herunder i givet fald ekspertvurderinger. |
2) |
Dokumentation til underbygning af anprisninger skal tage højde for bedste praksis. |
3) |
Når undersøgelser bruges som dokumentation, skal disse være relevante for produktet og den anpriste fordel, de skal følge veludformede, velgennemførte metodologier (gyldige, pålidelige og reproducerbare), og de skal respektere etiske hensyn. |
4) |
Niveauet af dokumentation eller underbygning skal stemme overens med anprisningstypen, navnlig i forbindelse med anprisninger, hvor manglende effektivitet kan udgøre et sikkerhedsproblem. |
5) |
Klart overdrevne udtalelser, som ikke tages bogstaveligt af gennemsnitsslutbrugeren (hyperbel), eller abstrakte udtalelser kræver normalt ingen underbygning. |
6) |
En anprisning, hvori bestanddelenes egenskaber (udtrykkeligt eller indirekte) ekstrapoleres til det færdige produkt, skal understøttes af tilstrækkelig og verificerbar dokumentation, f.eks. ved at påvise en effektiv koncentration af bestanddelen i produktet. |
7) |
En vurdering af, hvorvidt en anprisning er acceptabel, skal baseres på en vægtning af alle tilgængelige undersøgelser, data og oplysninger alt afhængigt af anprisningens beskaffenhed og slutbrugernes gældende generelle viden. |
4. Ærlighed
1) |
Præsentationer af et produkts egenskaber må ikke gå videre, end der er belæg for i den tilgængelige underbyggende dokumentation. |
2) |
Anprisninger må ikke tillægge det pågældende produkt specifikke (dvs. unikke) egenskaber, hvis lignende produkter har samme egenskaber. |
3) |
Hvis et produkts virkning er knyttet til særlige betingelser, f.eks. brug i forbindelse med andre produkter, skal dette være klart angivet. |
5. Rimelighed
1) |
Anprisninger vedrørende kosmetiske produkter skal være objektive og må hverken nedgøre konkurrenter eller bestanddele, der anvendes på lovlig vis. |
2) |
Anprisninger vedrørende kosmetiske produkter må ikke give anledning til forveksling med en konkurrents produkt. |
6. Beslutningstagning på et velinformeret grundlag
1) |
Anprisninger skal være klare og forståelige for gennemsnitsslutbrugeren. |
2) |
Anprisninger er en integreret del af produkter og skal indeholde oplysninger, der gør det muligt for gennemsnitsslutbrugeren at træffe et informeret valg. |
3) |
Der skal i markedsføringsmeddelelser tages højde for målgruppen (befolkningen i relevante medlemsstater eller segmenter i befolkningen, f.eks. slutbrugere med forskellig alder og køn) og dens evne til at forstå meddelelsen. Markedsføringsmeddelelser skal være klare, præcise, relevante og forståelige for målgruppen. |
11.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 190/35 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 656/2013
af 10. juli 2013
om overgangsforanstaltninger vedrørende standardpas udstedt i Kroatien for hunde, katte og fritter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Kroatiens tiltrædelse, særlig artikel 3, stk. 4,
under henvisning til akten om Kroatiens tiltrædelse, særlig artikel 42, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF (1) finder bl.a. anvendelse på transport til medlemsstater fra tredjelande af selskabsdyr af de arter, der er opført i bilag I til nævnte forordning. Hunde og katte er opført i del A og fritter er opført i del B i nævnte bilag. |
(2) |
Del B, afdeling 2, i bilag II til forordning (EF) nr. 998/2003 indeholder en liste over lande og territorier, herunder Kroatien, som anvender bestemmelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr, der mindst svarer til bestemmelserne i nævnte forordning. |
(3) |
Som følge heraf kan hunde, katte og fritter, der transporteres fra disse lande og territorier til medlemsstaterne, være ledsaget af et pas, som er i overensstemmelse med modellen i bilag I til Kommissionens beslutning 2003/803/EF af 26. november 2003 om et standardpas til transport inden for Fællesskabet af hunde, katte og fritter (2) samt de supplerende krav, der er fastsat i bilag II til nævnte beslutning, med visse nødvendige tilpasninger med hensyn til standardpassets omslag. |
(4) |
Fra datoen for Kroatiens tiltrædelse må hunde, katte og fritter ikke transporteres fra Kroatien til en anden medlemsstat, medmindre de ledsages af et pas, der er i overensstemmelse med modellen i bilag I til beslutning 2003/803/EF og de supplerende krav i bilag II til nævnte beslutning. |
(5) |
Efter tiltrædelsesdatoen er der måske stadig en beholdning af blankopas, som de kompetente myndigheder i Kroatien har trykt, og blankopas, der er distribueret til, men som endnu ikke er udstedt af bemyndigede dyrlæger i Kroatien før tiltrædelsesdatoen. |
(6) |
Samtidig bør pas udstedt inden tiltrædelsesdatoen, forudsat at visse betingelser er opfyldt, fortsat accepteres i en overgangsperiode på tre år for at begrænse de administrative og økonomiske byrder for ejerne af selskabsdyr. |
(7) |
For at lette overgangen fra den eksisterende ordning til den, der gælder fra datoen for Kroatiens tiltrædelse, bør der fastsættes overgangsforanstaltninger for transport af selskabsdyr fra Kroatien til andre medlemsstater. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Medlemsstaterne tillader transport fra Kroatien til deres område af selskabsdyr af de arter, der er anført i del A og B i bilag I til forordning (EF) nr. 998/2003, der er ledsaget af et pas, der er udstedt af en bemyndiget dyrlæge i Kroatien senest den 30. juni 2014, og som opfylder følgende betingelser:
a) |
Det skal være udformet i overensstemmelse med modellen i bilag I til beslutning 2003/803/EF og de supplerende krav, der er fastsat i del A, del B, punkt 2, litra a) og c), og del C i bilag II til nævnte beslutning. |
b) |
Uanset del B, punkt 1, og del B, punkt 2, litra b), i bilag II til beslutning 2003/803/EF skal Kroatiens symbol være fortrykt i den øverste fjerdedel af omslaget oven over ordene »Republika Hrvatska« på en blå baggrund (PANTONE REFLEX BLUE). |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft, under forudsætning af at traktaten om Kroatiens tiltrædelse træder i kraft, og på datoen for dennes ikrafttræden.
Den anvendes indtil den 30. juni 2016.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juli 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 146 af 13.6.2003, s. 1.
(2) EUT L 312 af 27.11.2003, s. 1.
11.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 190/37 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 657/2013
af 10. juli 2013
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1079/2012 om krav til talekanaladskillelse for det fælles europæiske luftrum
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 af 10. marts 2004 om interoperabilitet i det fælles europæiske lufttrafikstyringsnet (»interoperabilitetsforordningen«) (1), særlig artikel 3, stk. 5,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) (2), særlig artikel 8, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1079/2012 (3) stilles der krav om samordnet gennemførelse af luft-til-jord-talekommunikation på basis af reduceret 8,33 kHz-kanaladskillelse med henblik på at øge antallet af tilgængelige frekvenser for luft-til-jord-talekommunikation og muliggøre en stigning i antallet af luftrumssektorer og tilknyttet flyvekontrolkapacitet. |
(2) |
Artikel 6, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1079/2012 havde til formål at indføre et mål for medlemsstaterne i bilag I, hvorved mindst 25 % af det samlede antal 25 kHz-tildelinger til alle områdekontrolcentraler i en medlemsstat skal omlægges til en kanaladskillelse på 8,33 kHz. Forpligtelsen i den nuværende offentliggjorte tekst i artikel 6, stk. 3, kan imidlertid læses som værende mindre omfattende, hvilket kan betyde, at kravet om at generere flere frekvenser reduceres væsentligt for medlemsstater med mere end en områdekontrolcentral. |
(3) |
Ændringen sigter mod at tydeliggøre artikel 6, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1079/2012, hvorfor den oprindelige anvendelsesdato for retsakten bør fastholdes. |
(4) |
Gennemførelsesforordning (EU) nr. 1079/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Fælles Luftrum — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 6, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1079/2012 affattes således:
»3. De medlemsstater, der er angivet i bilag I, gennemfører senest den 31. december 2014 en række nye omlægninger til en kanaladskillelse på 8,33 kHz svarende til mindst 25 % af det samlede antal 25 kHz-frekvenstildelinger, som er fastlagt i det centrale register og tildelt områdekontrolcentraler (herefter »ACC«) i en medlemsstat. Disse omlægninger er ikke begrænset til ACC-frekvenstildelinger, og de omfatter ikke frekvenstildelinger til kompagnifrekvenskommunikation.«
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 7. december 2012.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juli 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 96 af 31.3.2004, s. 26.
(2) EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1.
(3) EUT L 320 af 17.11.2012, s. 14.
11.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 190/38 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 658/2013
af 10. juli 2013
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (1), særlig artikel 31, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EF) nr. 1223/2009, der afløser Rådets direktiv 76/768/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (2), finder anvendelse fra den 11. juli 2013. |
(2) |
Bilag II og III til direktiv 76/768/EØF er blevet ændret ved Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2012/21/EU (3) efter vedtagelsen af nævnte forordning ved at medtage et hårfarvestof i bilag II, 26 hårfarvestoffer i del 1 i bilag III og ved at ændre den højest tilladte koncentration i det færdige kosmetiske middel på to hårfarvestoffer i del 1 i bilag III. Disse ændringer bør nu indføres i forordning (EF) nr. 1223/2009. |
(3) |
I overensstemmelse med gennemførelsesdirektiv 2012/21/EU skal medlemsstaterne anvende de love, forordninger og administrative bestemmelser, der er udstedt for at efterkomme dette direktiv fra 1. september 2013. Derfor bør nærværende forordning anvendes fra denne dato. |
(4) |
Forordning (EF) nr. 1223/2009 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Kosmetiske Produkter — |
VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II og III til forordning (EF) nr. 1223/2009 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. september 2013.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juli 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59.
(2) EFT L 262 af 27.9.1976, s. 169.
(3) EUT L 208 af 3.8.2012, s. 8.
BILAG
I bilag II og III til forordning (EF) nr. 1223/2009 foretages følgende ændringer:
1) |
I bilag II indsættes følgende række:
|
2) |
I bilag III foretages følgende ændringer:
|
11.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 190/54 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 659/2013
af 10. juli 2013
om ændring af forordning (EF) nr. 474/2006 om opstilling af fællesskabslisten over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 af 14. december 2005 om opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet samt ophævelse af artikel 9 i direktiv 2004/36/EF (1), særlig artikel 4 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 474/2006 af 22. marts 2006 (3) er der opstillet en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Unionen i henhold til kapitel II i forordning (EF) nr. 2111/2005. |
(2) |
En række medlemsstater og Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (i det følgende benævnt "EASA") har givet Kommissionen oplysninger, som er relevante i forbindelse med en ajourføring af fællesskabslisten, jf. artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2111/2005. Tredjelande har også forelagt relevante oplysninger. Fællesskabslisten bør ajourføres på dette grundlag. |
(3) |
Kommissionen har underrettet alle berørte luftfartsselskaber, enten direkte eller via de myndigheder, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn med luftfartsselskaberne, om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke der kan træffes afgørelse om enten at nedlægge driftsforbud for dem i Unionen eller at ændre betingelserne for et driftsforbud for et luftfartsselskab, der er opført på fællesskabslisten. |
(4) |
Kommissionen gav de berørte luftfartsselskaber lejlighed til at gennemgå de af medlemsstaterne fremlagte dokumenter, fremsætte skriftlige bemærkninger og give en mundtlig redegørelse til Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed, der er nedsat ved Rådets forordning (EØF) nr. 3922/1991 af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (4). |
(5) |
Udvalget for Luftfartssikkerhed har modtaget ajourføringer fra Kommissionen om igangværende høringer inden for rammerne af forordning (EF) Nr. 2111/2005 og gennemførelsesbestemmelserne hertil i forordning (EF) Nr. 473/2006 med de kompetente myndigheder og luftfartsselskaber i Curaçao & St Maarten, Republikken Guinea, Indien, Iran, Kasakhstan, Kirgisistan, Mozambique og Nepal. Udvalget for Luftfartssikkerhed har også modtaget ajourføringer fra Kommissionen om tekniske samråd med Den Russiske Føderation og om overvågning af Bolivia, Tadsjikistan og Turkmenistan. |
(6) |
Udvalget for Luftfartssikkerhed har hørt redegørelser fra EASA om resultaterne af analysen af auditrapporterne fra Organisationen for International Civil Luftfart (i det følgende benævnt "ICAO") inden for rammerne af ICAO's verdensomspændende program for kontrol med sikkerheden (USOAP). Medlemsstaterne opfordres til at prioritere rampeinspektioner for luftfartsselskaber med licens fra stater, for hvilke ICAO har påpeget betydelige sikkerhedsmæssige betænkeligheder, eller for hvilke EASA har konkluderet, at der findes betydelige mangler i deres sikkerhedstilsynsordning. Ud over Kommissionens drøftelser i medfør af forordning (EF) nr. 2111/2005 vil prioriteringen af rampeinspektioner åbne mulighed for at skaffe yderligere oplysninger om sikkerhedsforholdene hos luftfartsselskaberne med licens fra disse stater. |
(7) |
Udvalget for Luftfartssikkerhed har hørt redegørelser fra EASA om resultaterne af analyser af rampeinspektioner, der er udført som led i SAFA-programmet i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 af 5. oktober 2012 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (5). |
(8) |
Udvalget for Luftfartssikkerhed har også hørt redegørelser fra EASA om de tekniske bistandsprojekter, der er udført i stater, som berøres af foranstaltninger eller overvågning i medfør af forordning (EF) nr. 2111/2005. Udvalget er blevet underrettet om planer og anmodninger om yderligere teknisk bistand og samarbejde for at forbedre civile luftfartsmyndigheders administrative og tekniske kapacitet med sigte på at afhjælpe manglende overholdelse af gældende internationale standarder. Medlemsstaterne blev opfordret til at reagere på disse anmodninger på et bilateralt grundlag og koordinere med Kommissionen og EASA. Ved denne lejlighed understregede Kommissionen nytten af at give oplysninger til det internationale luftfartssamfund, navnlig gennem ICAO’s SCAN-database, om teknisk bistand, der ydes af Unionen og af dens medlemsstater med sigte på at forbedre luftfartssikkerheden på verdensplan. |
(9) |
På baggrund af EASA's analyse af resultater af SAFA-rampeinspektioner for luftfartøjer fra visse EU-luftfartsselskaber og af standardiseringsinspektioner udført af EASA og specifikke inspektioner og audit, som er udført af deres nationale luftfartsmyndigheder, har nogle medlemsstater iværksat håndhævelsesforanstaltninger og underrettet Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed herom. Grækenland har tilbagekaldt driftstilladelsen (AOC) for Sky Wings den 1. december 2012, og Spanien har tilbagekaldt AOC for Mint Lineas Aereas den 10. april 2013. |
(10) |
Herudover har Sverige underrettet Udvalget om sine betænkeligheder vedrørende et luftfartsselskab, AS Avies, som er certificeret i Estland, og som havde to alvorlige hændelser i Sverige i 2013, nemlig en afvigelse fra start/landingsbane i februar og et midlertidigt tab af strøm på begge motorer under stigning i maj. Estlands kompetente myndigheder oplyste Udvalget om, at der er truffet en række foranstaltninger, herunder øget overvågning, hvilket kræver at luftfartsselskabet skal udarbejde en plan for afhjælpende foranstaltninger, og udpegelsen af en sikkerhedsansvarlig og teknisk/økonomisk ansvarlig overvåges. |
(11) |
Luftfartsselskaber, der er certificeret i Den Demokratiske Republik Congo, har været opført i bilag A siden marts 2006 (6). Efter et nyligt initiativ, som de kompetente myndigheder i Den Demokratiske Republik Congo (ANAC) har iværksat til at genetablere aktive høringer med Kommissionen og EASA, har de fremlagt den nødvendige dokumentation, der giver mulighed for en omfattende opdatering af de i bilag A opførte luftfartsselskaber. |
(12) |
De kompetente myndigheder i Den Demokratiske Republik Congo har ved brev af 12. juni 2013 meddelt Kommissionen, at luftfartsselskaberne Air Baraka, Air Castilla, Air Malebo, Armi Global Business Airways, Biega Airways, Blue Sky, Ephrata Airlines, Eagles Services, GTRA, Mavivi Air Trade, Okapi Airlines, Patron Airways, Pegasus, Sion Airlines og Waltair Aviation har fået en licens. Men da de kompetente myndigheder i Den Demokratiske Republik Congo ikke har forelagt dokumentation for, at sikkerhedstilsynet med disse luftfartsselskaber varetages i overensstemmelse med de internationale sikkerhedsstandarder, vurderes det ud fra de fælles kriterier, at luftfartsselskaberne på den ajourførte liste ligeledes bør optages i bilag A. |
(13) |
De kompetente myndigheder i Den Demokratiske Republik Congo har også oplyst ved brev af 12. juni 2013, at luftfartsselskaberne Bravo Air Congo, Entreprise World Airways (EWA), Hewa Bora Airways (HBA), Mango Aviation, TMK Air Commuter og Zaabu International, som tidligere var opført i bilag A, ikke er i besiddelse af en licens. Det vurderes derfor, at disse luftfartsselskaber bør udgå af bilag A. |
(14) |
De kompetente myndigheder i Den Demokratiske Republik Congo har også forklaret, at ifølge landets rammelovgivning kræver lufttransportoperationer både en licens og en driftstilladelse til at udføre den pågældende type operationer, og at ingen af de nuværende selskaber indtil videre opfylder begge krav. ICAO-certificeringsprocessen i fem trin er i april 2013 påbegyndt for 5 luftfartsselskaber ((Korongo, FlyCAA, Air Tropiques, ITAB og Kinavia) og ventes at være afsluttet ved udgangen af september 2013. Ved afslutningen af denne certificeringsproces vil ANAC forelægge en liste over alle luftfartsselskaber, som er behørigt certificeret og i besiddelse af et gyldigt AOC. |
(15) |
Kommissionen noterede sig ANAC's engagement, herunder navnlig fra transportministerens side, og tilskynder myndighederne til at videreføre deres indsats med henblik på at etablere en tilsynsordning for den civile luftfart, der er i overensstemmelse med de internationale sikkerhedsstandarder, samtidig med at de fortsat engagerer sig i den nyligt genetablerede dialog. |
(16) |
Formelle konsultationer blev indledt med de kompetente myndigheder i Republikken Guinea i december 2012 efter de sikkerhedsmæssige konstateringer, som ICAO fremhævede i sin audit, der blev gennemført i april 2012, og som gav anledning til en betydelig sikkerhedsmæssig betænkelighed med hensyn til certificering af luftfartsselskaber. |
(17) |
Som følge af forelæggelsen af en plan for afhjælpende foranstaltninger og dens efterfølgende godkendelse og validering af ICAO, meddelte ICAO den 29. maj 2013, at det havde fjernet den sikkerhedsmæssige betænkelighed. |
(18) |
Et konsultationsmøde mellem Kommissionen med bistand fra EASA og de kompetente myndigheder i Republikken Guinea fandt sted i Bruxelles i januar 2013. Under dette møde gav de kompetente myndigheder i Republikken Guinea en omfattende orientering om den seneste udvikling vedrørende status for gennemførelsen af planen for afhjælpende foranstaltninger, som blev indgivet til ICAO i december 2012. |
(19) |
Ifølge de kompetente myndigheder i Republikken Guinea er der iværksat en fornyet certificering af luftfartsselskaberne Sahel Aviation Service, Eagle Air, Probiz Guinée og Konair. Ingen af dem flyver i EU’s luftrum. Myndighederne har også oplyst, at de har suspenderet AOC for luftfartsselskaberne GR-Avia, Elysian Air, Brise Air, Sky Guinée Airlines og Sky Star Air. |
(20) |
De kompetente myndigheder i Republikken Guinea gav tilsagn om at holde Kommissionen underrettet om enhver væsentlig ændring i gennemførelsen af ICAO’s standarder, så der gives mulighed for en regelmæssig overvågning af situationen. |
(21) |
Hvis nogen som helst relevante sikkerhedsoplysninger tyder på, at der er umiddelbar sikkerhedsrisiko som følge af manglende overholdelse af de internationale sikkerhedsstandarder, vil Kommissionen være tvunget til at træffe foranstaltninger i henhold til forordning (EF) nr. 2111/2005. |
(22) |
Drøftelserne med Indonesiens kompetente myndigheder (DGCA) videreføres med henblik på at overvåge DGCA's fremskridt med hensyn til at sikre sikkerhedstilsynet med alle luftfartsselskaber, der er certificeret i Indonesien, i overensstemmelse med de internationale sikkerhedsstandarder. |
(23) |
Efter en videokonference mellem Kommissionen, EASA og DGCA den 18. oktober 2012 har DGCA fortsat arbejdet med at forbedre den indonesiske tilsynsordning for luftfartssikkerhed og med at afhjælpe de konstateringer, som blev fremsat af den amerikanske Federal Aviation Administration (FAA) under det tekniske kontrolbesøg, der fandt sted i september 2012. Efter den officielle offentliggørelse af FAA-rapporten havde DGCA et møde med FAA, hvor man blev enig om en plan for afhjælpende foranstaltninger. |
(24) |
I april 2013 forelagde DGCA Kommissionen en detaljeret kopi af planen for afhjælpende foranstaltninger, som anførte de nåede fremskridt, og oplyste, at der var oprettet et inspektøruddannelsessystem, der var foretaget revisioner af reglerne om flysikkerhed, forskrifterne for kontrolpersonale var blevet godkendt for Extended Range Twin Operations (ETOPS) og Performance Based Navigation/Required Navigation Performance (PBN/RNP), og der var udarbejdet et udkast til forskrifter for All Weather Operations (AWOPS). |
(25) |
DGCA bekræftede, at certificering af Citilink Indonesia's luftfartøjer, ruter, stationsfaciliteter, groundhandling, vedligeholdelse, manualer og besætninger administrativt stadig forvaltes af Garuda Indonesia. |
(26) |
DGCA fremlagde også ajourførte oplysninger om visse luftfartsselskaber, som er underlagt deres tilsyn. DGCA oplyste, at to nye luftfartsselskaber har fået udstedt AOC, nemlig Martabuana Abadion den 18. oktober 2012 og Komala Indonesia den 8. januar 2013, og at Intan Angkasa Air Services var blevet gencertificeret. Men da DGCA ikke forelagde dokumentation for, at sikkerhedstilsynet med disse luftfartsselskaber varetages i overensstemmelse med de internationale sikkerhedsstandarder, vurderes det ud fra de fælles kriterier, at disse luftfartsselskaber bør optages i bilag A. |
(27) |
Herudover havde DGCA oplyst, at AOC for Sebang Merauke Air Charter var blevet midlertidigt suspenderet fra den 18. september 2012. |
(28) |
DGCA oplyste endvidere og dokumenterede, at Metro Batavia's AOC var tilbagekaldt den 14. februar 2013. Følgelig bør Metro Batavia slettes fra bilag A. |
(29) |
Den 25. juni 2013 gav DGCA en redegørelse i Udvalget for Luftfartssikkerhed. Foruden at forelægge Udvalget de oplysninger, som blev givet til Kommissionen i april 2013, bekræftede DGCA, at enhver indehaver af et AOC, som ønsker at udvide sin flyflåde, skal have godkendelse heraf fra DGCA, og at man ved flere lejligheder havde afvist at give tilladelse. DGCA havde dog ikke grebet ind over for Lion Air's udvidelsesplaner, da de anså selskabet for at have tilstrækkelige ressourcer og kontroller. For så vidt angår havariet med en Lion Air Boeing B737-800 den 13. april 2013, oplyste DGCA, at den foreløbige havarirapport var offentliggjort. Rapporten indeholdt tre henstillinger om nedstigning under minima, handing over control-procedurer og den dermed forbundne uddannelse. DGCA redegjorde nærmere for de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at afhjælpe problemerne i forbindelse med havariet, herunder en gennemgang af Lion Air og at sikre, at luftfartsselskabet havde truffet afhjælpende foranstaltninger som følge af den foreløbige rapport. |
(30) |
Lion Air deltog i høringen og besvarede spørgsmål fra Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed. Lion Air oplyste, at selskabet havde opnået tilstrækkelige ressourcer til at forvalte den fortsatte ekspansion af deres flåde, men accepterede minimumslicenskravene for både kaptajn og andenpilot for besætninger til deres luftfartøjer og ikke krævede yderligere erfaring. Om ulykken erklærede selskabet, at det var i færd med at gennemføre den foreløbige havarirapports henstillinger, men afventer den endelige rapport med henblik på at identificere de tilgrundliggende årsager. Lion Air oplyste, at selskabet gør en indsat for at fremme sikkerhed og anvender data fra deres flyveoperationskvalitetssikring (FOQA) til at identificere farer. Selskabet erklærede, at det endnu ikke har opnået den internationale luftfartssammenslutnings (IATA) registrering under programmet for granskning af flysikkerheden (Operational Safety Audit, IOSA). |
(31) |
Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed noterede sig de solide fremskridt, som DGCA har gjort, og planen om at opfordre FAA til at gennemføre en IASA-audit i august 2013. Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed opmuntrer fortsat DGCA til at gøre en indsats for at nå deres mål om oprettelse af et luftfartssystem i fuld overensstemmelse med ICAO’s standarder. |
(32) |
Hvad angår Lion Air, har Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed med bekymring bidt mærke i den ringe erfaring, som de piloter har, der rekrutteres og anvendes af luftfartsselskabet, og svarene på spørgsmål om sikkerhedsledelsen af luftfartsselskabet og vil derfor fortsat nøje overvåge sikkerhedsforholdene hos dette luftfartsselskab. |
(33) |
Drøftelserne med Kasakhstans kompetente myndigheder videreføres med henblik på at overvåge disse myndigheders fremskridt med hensyn til at sikre sikkerhedstilsynet med alle luftfartsselskaber, der er certificeret i Kasakhstan, i overensstemmelse med de internationale sikkerhedsstandarder. |
(34) |
I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1146/2012 har Air Astana gentagne gange informeret om selskabets sikkerhedspræstationer og ændringer af flåden i breve til Kommissionen af 23. november 2012, 30. januar 2013, 14. marts 2013, 29. marts 2013 og 13. maj 2013. Selskabet har også fremlagt en kopi af sit nye AOC og nye driftsspecifikationer, som er udstedt den 22. april 2013. Som følge af flådens udvikling optræder Fokker 50-luftfartøjer ikke længere i driftsspecifikationerne. Bilag B til denne forordning bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(35) |
Den 12. juni 2013 afholdt Kommissionen bistået af EASA tekniske drøftelser med Kasakhstans kompetente myndigheder og en repræsentant for Air Astana. På mødet oplyste Kasakhstans kompetente myndigheder, at de havde gjort fremskridt med en ambitiøs reform af landets luftfartssektor, som sigter mod at tilpasse den kasakhiske luftfartslovgivning og de forskriftsmæssige rammer til de internationale sikkerhedsstandarder. |
(36) |
På mødet fremlagde Air Astana supplerende oplysninger om flådeudviklingen i perioden 2012-2014. Air Astana oplyste navnlig, at adskillige luftfartøjer var blevet udfaset, og at nye fly er ved at blive indfaset inden for de eksisterende Boeing B767-, B757- og Airbus A320-serier, som er nævnt i denne forordnings bilag B. Alle nyerhvervede luftfartøjer registreres i Aruba. Både myndighederne i Kasakhstan og Air Astana har forpligtet sig til at underrette Kommissionen, så snart et nyt fly anføres i Air Astana's AOC. |
(37) |
Herudover bekræftede medlemsstaterne og EASA, at der ikke var konstateret nogen specifikke fejl/mangler i forbindelse med Air Astana ved rampeinspektioner i EU-lufthavne inden for rammerne af SAFA-programmet. |
(38) |
Medlemsstaterne vil kontrollere den faktiske overholdelse af de relevante sikkerhedsstandarder ved hjælp af opprioriterede rampeinspektioner, som udføres for Air Astanas luftfartøjer i medfør af forordning (EF) nr. 965/2012. Hvis resultaterne af sådanne kontroller eller nogen andre sikkerhedsrelevante oplysninger indikerer, at de internationale sikkerhedsstandarder ikke overholdes, vil Kommissionen være nødt til at træffe foranstaltninger inden for rammerne af forordning (EF) nr. 2111/2005. |
(39) |
Kommissionen støtter fortsat den ambitiøse reform af det civile luftfartssystem, som Kasakhstans myndigheder har iværksat, og tilskynder myndighederne til at videreføre deres indsats med henblik på at etablere en tilsynsordning for den civile luftfart, der er i overensstemmelse med de internationale sikkerhedsstandarder. Med dette mål for øje opmuntrer Kommissionen myndighederne til at fortsætte med gennemførelsen af den afhjælpende handlingsplan, der er aftalt med ICAO, og til primært at fokusere på de to udestående betydelige sikkerhedsmæssige betænkeligheder og gencertificeringen af alle selskaber, som de er ansvarlige for. Når disse sikkerhedsmæssige betænkeligheder er lukket over for ICAO, og når den faktiske gennemførelse af ICAO-standarder er tilstrækkeligt dokumenteret, vil Kommissionen være rede til, med bistand fra EASA og med medlemsstaternes hjælp, at gennemføre et sikkerhedskontrolbesøg på stedet for at bekræfte de opnåede fremskridt og forberede en gennemgang af sagen i Udvalget for Luftfartssikkerhed. |
(40) |
Kommissionen fortsætter konsultationerne med Kirgisistans kompetente myndigheder med henblik på at løse de sikkerhedsproblemer, som har ført til driftsmæssige begrænsninger for alle kirgisiske luftfartsselskaber, herunder den kirgisiske stats tilsyn med sikkerheden inden for områderne luftfartøjsoperationer og vedligeholdelse. Kommissionen søger navnlig at sikre, at der sker fremskridt med hensyn til nogle af resultaterne af ICAO's USOAP-audit i 2009, som har en potentiel indvirkning på sikkerheden i den internationale luftfart. |
(41) |
Den 23. maj 2013 afholdt Kommissionen bistået af EASA tekniske drøftelser med Kirgisistans kompetente myndigheder med henblik på at identificere mulige luftfartsselskaber, hvis certificering og tilsyn ville opfylde de internationale sikkerhedsstandarder, og for hvilke en gradvis lempelse af restriktionerne kan overvejes. I denne forbindelse indvilligede de kirgisiske kompetente myndigheder i at samarbejde om at give oplysninger, der kan være nyttige for at gøre fremskridt. Repræsentanterne for Kirgisistan blev også enige om at fremsende ajourførte oplysninger om de afhjælpende foranstaltninger, der skal løse de udestående ICAO-konstateringer, der vil give mulighed for en fornyet gennemgang af sagen. |
(42) |
Under mødet bekræftede de kirgisiske myndigheder, at Sky Bishkek havde fået udstedt AOC den 8. november 2012. Men da de kirgisiske kompetente myndigheder ikke har forelagt dokumentation for, at sikkerhedstilsynet med luftfartsselskabet varetages i overensstemmelse med de internationale sikkerhedsstandarder, vurderes det ud fra de fælles kriterier, at luftfartsselskabet Sky Bishkek bør optages i bilag A. |
(43) |
Udvalget for Luftfartssikkerhed opfordrer Kirgisistans kompetente myndigheder til at fremskynde gennemførelsen af planen for afhjælpende foranstaltninger, som er aftalt med ICAO og til at gøre alt for, at sikkerhedstilsynet med alle luftfartsselskaber, der er certificeret i Kirgisistan, er i overensstemmelse med de internationale sikkerhedsstandarder. |
(44) |
Når disse sikkerhedsmæssige betænkeligheder er lukket over for ICAO, og når den faktiske gennemførelse af ICAO-standarder er tilstrækkeligt dokumenteret, vil Kommissionen være rede til, med bistand fra EASA og med medlemsstaternes hjælp, at gennemføre et sikkerhedskontrolbesøg på stedet for at bekræfte, at de kirgisiske kompetente myndigheder kan udføre deres tilsynspligt i overensstemmelse med de internationale standarder, og forberede en gennemgang af sagen i Udvalget for Luftfartssikkerhed. |
(45) |
Konsultationerne med Libyens kompetente myndigheder (LYCAA) fortsætter med sigte på at bekræfte, at Libyen gør fremskridt i arbejdet med at reformere sikkerhedsordningen for landets civile luftfart, og navnlig for at sikre, at sikkerhedstilsynet med alle luftfartsselskaber, der er certificeret i Libyen, overholder de internationale sikkerhedsstandarder. |
(46) |
Den 25. april 2013 fremlagde LYCAA en rapport om den fornyede certificering af luftfartsselskabet Libyan Airlines. Rapporten beskriver proceduren i fem trin i overensstemmelse med ICAO’s henstillinger, men der blev ikke fremlagt nogen detaljerede oplysninger om de tilknyttede inspektionsaktiviteter. Kommissionen indhentede yderligere oplysninger, og den 29. april 2013 forelagde LYCAA et resumé af konstateringerne, samt de foranstaltninger, der er truffet af Libyan Airlines for at lukke konstateringerne inden for de inspicerede områder. |
(47) |
Den 4. juni 2013 skrev LYCAA til Kommissionen og oplyste, at Libyan Airlines i øjeblikket ikke er klar til at blive taget i betragtning til ophævelse af restriktioner, idet der er sket en ændring i forvaltningen af luftfartsselskabet, og der er derfor et behov for at vurdere konsekvenserne af disse ændringer for luftfartsselskabets driftssikkerhed. |
(48) |
Den 26. juni 2013 hørte Udvalget for Luftfartssikkerhed redegørelser fra LYCAA. LYCAA redegjorde over for Udvalget for de foranstaltninger, der er iværksat indtil nu, og de fremskridt, der er gjort med den fornyet certificering af Libyan Airlines. De forklarede, at de ikke var i stand til at anbefale, at noget libysk luftfartsselskab fritages fra de nuværende begrænsninger. LYCAA angav frister for, hvornår de mente luftfartsselskaberne ville afslutte certificeringsprocessen. LYCAA oplyste, at havarirapporten vedrørende Afiqiyah Airways Airbus A330-havariet var offentliggjort, og at LYCAA var i drøftelser med ICAO og en række nationale luftfartsmyndigheder om at yde yderligere teknisk bistand. |
(49) |
LYCAA bekræftede udtrykkeligt til Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed, at de ville beholde de nuværende begrænsninger for alle luftfartsselskaber, indtil proceduren i frem trin for fornyet certificering er afsluttet, og alle væsentlige konstateringer lukket, og først herefter og efter aftale med Kommissionen og efter en høring i Udvalget for Luftfartssikkerhed vil de enkelte luftfartsselskaber kunne få tilladelse til at genoptage kommercielle flyvninger til EU. |
(50) |
Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed gentog, at LYCAA for hvert luftfartsselskab, som gencertificeres, skal forelægge Kommissionen detaljerede oplysninger om gencertificeringsprocessen og mødes med Kommissionen og medlemsstaterne for i detaljer at drøfte relevante audit, fejl/mangler, iværksatte afhjælpende foranstaltninger og afslutningsforanstaltninger, sammen med nærmere oplysninger om planerne for det kontinuerligt tilsyn, inden der træffes nogen aftale om at lempe restriktionerne. Hvis disse oplysninger ikke godtgør over for Kommissionen og medlemsstaterne, at gencertificeringsprocessen faktisk er afsluttet, og at der er etableret et bæredygtigt løbende tilsyn i overensstemmelse med ICAO's standarder, vil Kommissionen være nødt til at træffe foranstaltninger for at forhindre luftfartsselskaberne i at flyve til EU, Norge, Schweiz og Island. |
(51) |
Luftfartsselskabet Air Madagascar er underlagt driftsrestriktioner og opført i bilag B i medfør af forordning (EU) nr. 390/2011. Den 24. maj 2013 anmodede luftfartsselskabet Air Madagascar om at tilføje luftfartøjer af typen B-737 med registreringsmærke 5R-MFL til listen over luftfartøjer af typen B-737, der allerede er nævnt i bilag B. |
(52) |
Air Madagascar erklærede og forelagde dokumentation for, at sikkerhedsresultaterne for selskabets flåde er forbedret. De kompetente myndigheder i Madagaskar (ACM) erklærede, at de, for så vidt angår operationer, der gennemføres med luftfartøjer af typen B-737, er tilfredse med den nuværende overholdelsesgrad, der er demonstreret af Air Madagascar med hensyn til ICAO-krav. Medlemsstaterne og EASA bekræftede, at der ikke var konstateret nogen specifikke fejl/mangler ved rampeinspektioner i EU-lufthavne inden for rammerne af SAFA-programmet. |
(53) |
Under hensyntagen til sikkerhedsresultaterne for Air Madagascar's flyveoperationer med luftfartøjet af typen Boeing B-737 og i overensstemmelse med de fælles kriterier, mener Kommissionen efter udtalelse fra Udvalget for Luftfartssikkerhed, at luftfartøjet af typen Boeing B-737 med registreringsmærke 5R-MFL bør have tilladelse til at flyve til EU. Bilag B bør derfor ændres for at tillade flyveoperationer med luftfartøjet af typen Boeing B-737 med registreringsmærke 5R-MFL. |
(54) |
Medlemsstaterne fortsætter med at kontrollere den faktiske overholdelse af de relevante sikkerhedsstandarder ved hjælp af opprioriterede rampeinspektioner, som udføres for Air Madagascar's luftfartøjer i medfør af forordning (EF) nr. 965/2012. |
(55) |
Alle luftfartøjer, der er certificeret i Mauretanien, blev fjernet fra bilag A i december 2012 (7) på baggrund af en række faktorer: De vigtige fremskridt, som Mauretaniens kompetente myndigheder (ANAC) har berettet om med hensyn til afhjælpningen af de mangler, som ICAO påpegede om overholdelse af internationale standarder, afhjælpning af de mangler, der blev påpeget i den første certificering af luftfartsselskabet Mauritania Airlines International (MAI), en bekræftelse af, at MAI vil genoptage flyvninger til EU, men kun til Las Palmas de Gran Canaria, Spanien, efter februar 2013, og Kommissionens tilsagn om gennemføre et sikkerhedskontrolbesøg på stedet med sigte på at bekræfte den tilfredsstillende gennemførelse af de foranstaltninger, der er blevet indrapporteret af ANAC og MAI. |
(56) |
Kommissionen gennemførte et sikkerhedskontrolbesøg på stedet i Mauretanien mellem den 14. og 18. april 2013, med bistand fra EASA og teknisk støtte fra medlemsstaterne. |
(57) |
Under besøget forelagde ANAC kontrolbesøgsholdet dokumentation for sit stærke engagement og sin kapacitet til at opfylde ICAO’s sikkerhedsstandarder på luftfartsområdet og påtage sig ansvaret for certificering og overvågning af luftfartsselskaber, som den er ansvarlig for, på en bæredygtig måde. Kontrolbesøgsholdet fandt navnlig, at ANAC viste, at der var gjort fremskridt med gennemførelsen af planen for afhjælpende foranstaltninger, som skal sørge for overholdelsen af ICAO’s standarder, at ANAC har det fornødne kvalificerede personale, administrative bestemmelser og procedurer og forvalter og gennemfører en omfattende og hensigtsmæssig overvågningsplan samt at der er etableret et system, der tager sigte på at afhjælpe konstaterede sikkerhedsmæssige betænkeligheder. Disse konklusioner er nået under hensyntagen til den nuværende begrænsede størrelse og det lave aktivitetsniveau i luftfartsindustrien i Mauretanien og den nylige omstrukturering af ANAC. |
(58) |
MAI blev også besøgt af kontrolbesøgsholdet, som konstaterede selskabets evne til at opfylde ICAO’s sikkerhedsstandarder på luftfartsområdet vedrørende flyveoperationer, herunder navnlig hvad angår luftdygtighed, kvalifikationer og uddannelse, manualer og sikkerhedsprocedurer og identifikation og løsning af sikkerhedsproblemer, som konstateres under interne og eksterne kontroller, f.eks. i forbindelse med de overvågningsaktiviteter, der udføres af ANAC. |
(59) |
Kontrolbesøgsholdet konstaterede dog også, at ANAC og MAI skulle fortsætte den effektive gennemførelse af visse internationale krav, navnlig vedrørende specifik og gentagen uddannelse af teknisk personale, tilpasning og ajourføring af manualer, procedurer og checklister, systematisk overvågning og dokumentation af alle løbende tilsynsaktiviteter og mere system i indberetning af hændelser og i analysen. MAI bør også gennemføre sit sikkerhedsledelsessystem (SMS), og analyse af flyvedata. |
(60) |
ANAC og MAI blev hørt af Udvalget om Luftfartssikkerhed den 26. juni 2013. Ved dette møde redegjorde ANAC og MAI nærmere for de fremskridt, der er gjort med at omsætte de henstillinger, der blev givet under kontrolbesøget. ANAC berettede om opdateringer af deres procedurer, checkliste samt uddannelses- og tilsynsplan og uddannelsesprogram. ANAC fremlagde også beviser for udførelsen af målrettede inspektioner hos MAI og for en bred oplysningskampagne om indberetning af hændelser, foruden at berette om øget adgang til de tekniske oplysninger fra producenter af motorer. ANAC forklarede, at der blev holdt strengt opsyn med MAI, også i form af en lang række rampeinspektioner, og at der træffes resolutte håndhævelsesforanstaltninger, når det er nødvendigt. |
(61) |
MAI meddelte, at flyvningerne til Las Palmas de Gran Canaria blev indledt den 8. maj 2013, og at MAI også havde udarbejdet en handlingsplan med henblik på at omsætte alle kontrolbesøgsholdets henstillinger. De fleste tiltag i planen var afsluttet, herunder bl.a. ajourføring af manualer, nye procedurer og udpegelse af kvalitets- og sikkerhedsstyringsansvarlige. MAI erkendte, at gennemførelsen af sikkerhedsledelsessystemet har gjort fremskridt, men ikke er fuldt operationelt. |
(62) |
De to første rampeinspektioner, som Spanien har foretaget af MAI-luftfartøjer, den 8. og 22. maj 2013 opviste en række konstateringer, hovedsagelig i forbindelse med vedligeholdelse, men deres antal og grovheden faldt i en tredje rampeinspektion den 12. juni. Spanien har bekræftet, at MAI havde afgivet oplysninger med henblik på afslutning af udestående konstateringer, som stadig var under vurdering af Spanien. |
(63) |
Udvalget for Luftfartssikkerhed ser med tilfredshed de forbedringer, der er gennemført af ANAC og MAI for så vidt angår gennemførelsen af internationale sikkerhedsstandarder og opfordrede dem til at fortsætte forbedringerne med den samme beslutsomhed. ANAC og MAI blev opfordret til at fremlægge regelmæssige rapporter for Kommissionen, dog mindst to gange om året, om deres fremskridt med gennemførelsen af ICAO’s krav og med at håndtere uafsluttede henstillinger, især med hensyn til indberetning af hændelser og analysesystemet hos ANAC og sikkerhedsledelsessystemet og flyvedataanalyse hos MAI. ANAC forpligtede sig til at underrette Kommissionen om nye kommercielle luftfartsselskaber, der certificeres af ANAC. |
(64) |
Medlemsstaterne vil kontrollere den faktiske overholdelse af de relevante sikkerhedsstandarder ved hjælp af opprioriterede rampeinspektioner, som udføres for luftfartøjer, som benyttes af luftfartsselskaber, der er certificeret i Mauretanien, i medfør af forordning (EF) nr. 965/2012. |
(65) |
Hvis resultaterne af sådanne kontroller eller nogen andre sikkerhedsrelevante oplysninger indikerer, at de internationale sikkerhedsstandarder ikke overholdes, vil Kommissionen være nødt til at træffe foranstaltninger inden for rammerne af forordning (EF) nr. 2111/2005. |
(66) |
Mozambiques kompetente myndigheder (Institut for civil luftfart i Mozambique — IACM) og repræsentanter for luftfartsselskabet Linhas Aéreas de Moçambique (LAM) mødtes med Kommissionen og EASA i Bruxelles, den 31. maj 2013. IACM orienterede grundigt om den aktuelle status for gennemførelsen af planen for afhjælpende foranstaltninger, der er indgivet til ICAO. LAM informerede detaljeret om den aktuelle status for brugen af internationale sikkerhedsstandarder i deres struktur og daglige arbejde samt om deres udvidelsesplaner. |
(67) |
Mozambiques kompetente myndigheder gav en detaljeret redegørelse for den interne opbygning og bemandingen af deres organisation og beskrev omfanget og indholdet af deres aktiviteter. De forskellige strømme af tidligere og igangværende aktiviteter sammen med de respektive tidsfrister, blev gennemgået i en større sammenhæng med den plan for afhjælpende foranstaltninger, der er aftalt med ICAO. De fleste af disse foranstaltninger har en gennemførelsesfrist midt i juni 2013. Antallet og omfanget af foranstaltningerne samt de stramme tidsfrister viser myndighedernes engagement, men der skal måske en omlægning til for at gøre gennemførelsen realistisk. Myndighederne lod til at være helt klar over dette og er i færd med at revidere nogle af fristerne i planen for afhjælpende foranstaltninger, og en revideret udgave vil snart blive indgivet til ICAO. De vigtigste områder som der først vil blive rettet op på i 2014 og 2015, vedrører specifikke aspekter i de retlige rammer, resterende organisatoriske spørgsmål i myndighedens interne struktur og luftdygtighedsproblemstillinger. Alle luftfartsselskaber har gennemgået en gencertificeringsprocedure i 5 trin, hvorefter 8 luftfartsselskaber (Linhas Aéreas de Moçambique LAM S.A., Moçambique Expresso SARL MEX, CFM-TTA S.A., Kaya Airlines Lda, CR Aviation, Coastal Aviation, CFA-Mozambique S.A., TTA SARL) nu er fuldt certificeret, og 5 (Emilio Air Charter Lda, Aero-Servicos SARL, Helicopteros Capital Lda, UNIQUE Air Charter Lda, ETA Air Charter Lda) har fået deres AOC suspenderet. |
(68) |
Repræsentanterne for LAM har givet en detaljeret præsentation af virksomheden, herunder en oversigt over den interne struktur, personalesammensætning og driftsomfang og har beskrevet uddannelsesaktiviteterne samt de forskellige operationelle partnerskaber, som selskabet har indgået. Luftfartsselskabet har udarbejdet strategiske partnerskaber med andre luftfartsselskaber i Portugal, Kenya, Sydafrika, Angola, Zambia og Etiopien (Moçambique Expresso MEX er et 100 %-ejet datterselskab, der fungerer som tilbringerfly (feeder airline)), uddannelsesorganisationer (i Sydafrika og Etiopien) og vedligeholdelsesorganisationer (i Portugal, Brasilien, Sydafrika og Kenya). De interne sikkerhedsledelsessystemer blev beskrevet sammen med den planlagte gennemførelse af de næste faser. Fase I (planlægning og organisation), hvoraf det meste er blevet gennemført frem til 2011 (nogle igangværende aktiviteter vil blive afsluttet i 2014). Fase II (reaktive processer), hvoraf det meste er blevet gennemført mellem 2005 og 2009; 2 processer afsluttes i 2014. De fleste af aktionerne vedrørende fase III (fremsynede og proaktive processer) er i gang og har en fastsat gennemførelsesfrist i 2014-2015, medens 3 af processerne er gennemført i 2009. Det meste af fase IV (operationel flyvesikkerhed og kontinuerlig forbedring) planlægges gennemført i 2014-2015; én proces er afsluttet i 2009. |
(69) |
LAM redegjorde også for selskabets udvidelsesstrategi og planer, herunder nye ruter og udvikling i flåden. |
(70) |
Udvalget for Luftfartssikkerhed ser med tilfredshed de fremskridt, som Mozambiques kompetente myndigheder har berettet om for så vidt angår afhjælpningen af de mangler, som ICAO har konstateret, og opmuntrer dem til at gøre en indsats for at afslutte deres arbejde med gennemføre et luftfartssystem i fuld overensstemmelse med ICAO’s standarder. |
(71) |
Ved en ICAO-audit i maj 2009 viste resultaterne, at Nepal reelt ikke overholder størstedelen af de internationale sikkerhedsstandarder. Selv om der ikke blev konstateret væsentlige sikkerhedsmæssige betænkeligheder, viste audit'en, at Nepals kompetente myndigheder ikke var i stand til at sikre en effektiv gennemførelse af internationale sikkerhedsstandarder på områderne flyveoperationer, luftdygtighed og havariundersøgelser, og at der var væsentlige konstateringer, som påvirker landets kapacitet, også inden for primær luftfartslovgivning og forskrifter vedrørende civil luftfart, organisationen af den civile luftfart og udstedelse af licenser til personale og uddannelse af personale. |
(72) |
Der har i en periode på to år (august 2010-september 2012) været fem dødelige ulykker i Nepal med luftfartøjer, der er registreret i Nepal, som har involveret et antal EU-borgere. Derudover har der været yderligere tre ulykker i 2013. |
(73) |
Der blev indledt drøftelser med de kompetente myndigheder i Nepal i oktober 2012 på grundlag af sikkerhedsrelaterede mangler konstateret i forbindelse med ICAO’s USOAP-audit i maj 2009 og det høje antal dødsulykker over en kort periode. Der er ingen nepalesiske luftfartsselskaber, der flyver i EU. |
(74) |
Som led i drøftelserne har Kommissionen modtaget dokumentation for de nepalesiske myndigheders planlagte og gennemførte tilsyn for årene 2012 og 2013. Gennemgangen af denne dokumentation viste, at der fortsat er nogle sikkerhedsmangler, og at tilsynsaktiviteterne lader til at være utilstrækkelige til at få styr på de konstaterede sikkerhedsrisici. |
(75) |
Kommissionen bistået af EASA afholdt tekniske drøftelser med Nepals kompetente myndigheder (CAAN) i Bruxelles den 30. maj 2013. Under mødet redegjorde CAAN udførligt om situationen og forelagde oplysninger vedrørende styringen af sikkerhedsrisici. Redegørelserne fra de nepalesiske myndigheder indikerede, at tilsynsaktiviteterne var mere omfattende, end det fremgik af den foregående dokumentation fremsendt af Nepal. CAAN fremlagde også oplysninger om opfølgningen af henstillinger fra havariundersøgelsesrapporter og flere sikkerhedsinitiativer. Disse sikkerhedsinitiativer omfattede opstilling af sikkerhedsmålsætninger og -mål. En effektiv gennemførelse af alle sikkerhedsinitiativerne burde føre til et bedre tilsyn og bedre styring af sikkerhedsrisici. Oplysningerne, som CAAN fremlagde på mødet, vil blive kontrolleret ved hjælp af yderligere granskning af dokumentation. |
(76) |
Luftfartsselskabet SITA Air plc Ltd deltog også i den tekniske høring, hvor selskabet fremlagde oplysninger om sine sikkerhedsrelaterede aktiviteter og samspillet med CAAN. Sita Air havde et havari med dødsfald i september 2012 og forklarede, hvad man havde lært af ulykken. |
(77) |
Der er stadig mange udfordringer tilbage for CAAN og luftfartsindustrien i Nepal, herunder faktorer såsom at ansætte og holde tilstrækkeligt og kompetent personale i CAAN og at gennemføre flyveoperationer i et meget krævende bjergrigt miljø. CAAN viste, at der arbejdes på at løse problemerne, og Kommissionen vil derfor fortsat overvåge situationen i Nepal. |
(78) |
ICAO vil udføre et koordinerings- og valideringsbesøg (ICVM) i Nepal i juli 2013, og det forekommer hensigtsmæssigt at afvente resultaterne af denne ICAO-aktivitet, før undersøgelsen af sikkerhedsforholdene i Nepal afsluttes. |
(79) |
Hvis resultaterne af ICAO's audit eller andre sikkerhedsrelevante oplysninger vise, at de internationale sikkerhedsstandarder ikke overholdes, vil Kommissionen være nødt til at træffe foranstaltninger inden for rammerne af forordning (EF) nr. 2111/2005. |
(80) |
Drøftelserne med Filippinernes kompetente myndigheder (CAAP) fortsætter med det formål at bekræfte, at de afhjælpende foranstaltninger, som CAAP har iværksat for at løse de sikkerhedsmæssige problemer, der er konstateret i forbindelse med audit udført af både ICAO og Federal Aviation Administration i USA (FAA) i 2012 og 2013. |
(81) |
CAAP oplyste, at ICAO har gennemført en ICVM i februar 2013, og at ICAO den 1. marts 2013 skrev til CAAP og underrettede dem om, at de afhjælpende foranstaltninger, som Filippinerne har gennemført, har været vellykkede og løst de to betydelige sikkerhedsmæssige betænkeligheder, som blev påvist ved hhv. den ICAO USOAP-audit, der fandt sted i oktober 2009, og under den ICVM, der blev gennemført i oktober 2012. |
(82) |
Kommissionen bistået af EASA og repræsentanter fra medlemsstaterne afholdt derfor den 16. april 2013 et møde med CAAP og luftfartsselskaberne Philippines Airlines og Cebu Pacific Airways for at drøfte de fremskridt, der er gjort med hensyn til at løse de udestående problemer, som blev konstateret ved kontrolbesøg foretaget i oktober 2010 af ICAO, FAA og Kommissionen. |
(83) |
Under mødet bekræftede CAAP, at der var blevet indført en femtrins certificeringsproces sammen med en revalideringsproces, som var iværksat for alle bestående luftfartsselskaber. 7 store og 9 små luftfartsselskaber havde afsluttet denne proces, herunder Philippine Airlines (PAL) og Cebu Pacific Air. CAAP redegjorde for oprettelsen af et to-strenget system for tilsyn med luftfartsselskaber, nemlig et certifikatforvaltningskontor (CMO), som er oprettet med en stab på 24 inspektører, som kun overvåger PAL og Cebu Pacific International, medens tilsynet for de øvrige luftfartsselskaber varetages af tjenestegrenene for flyveoperationer og luftdygtighed. |
(84) |
CAAP forklarede også, at de var ved at tage fat på spørgsmålet om systemets bæredygtighed ved at øge personalets løn for at tiltrække inspektionspersonale fra branchen. Der er også oprettet uddannelsesprogrammer for inspektører. Men CAAP foretager ikke nogen formel inspektion af kvalitetsstyringssystemet (QMS) eller sikkerhedsledelsessystemet for luftfartsselskaber under deres tilsyn. |
(85) |
PAL oplyste, at de havde en flåde på 44 luftfartøjer (Boeing B747, B777, Airbus A340, A330, A320/319) med 68 yderligere luftfartøjer i ordre (44 Airbus A321, 20 Airbus A330 og 4 Airbus A340). Deres sikkerhedsledelsessystem havde haft et mål om at nedbringe begivenheder, der har en skadelig virkning på sikkerhedsstandarder med 10 % i forhold til det foregående år. Data fra flyvedataovervågningen (FDM) blev undersøgt for 95-100 % af flyvningerne med særlig vægt på ikke-stabiliseret indflyvning (un-stabilised approaches) og GPWS-begivenheder. Kvalitetssikringssystemet havde foretaget 260 inspektioner i 2012 med 94 konstaterede afvigelser i forhold til selskabets egne procedurer, hvilket var forskelligt fra CAAP's konstateringer, på grund af flere konstateringer vedrørende uddannelse. Cebu Pacific Air oplyste, at væksten i flåden lå på 7 % pr. år. Selskabet skulle modtage 2 Airbus A330 i 2013 med sigte på at påbegynde langdistanceflyvninger i juni, og målet var at have en flåde på 47 luftfartøjer ved udgangen af 2013. Som følge af mødet foretog Kommissionen bistået af medlemsstaterne et kontrolbesøg på stedet i Filippinerne i perioden fra 3. til 7. juni 2013. |
(86) |
Resultaterne af besøget var, at CAAP endnu ikke havde indført moderne teknikker til forvaltning af luftfartssikkerheden, hverken i forhold til luftfartsselskaberne under myndighedens tilsyn eller internt i myndigheden. På området flyveoperationer er man stadig utilstrækkeligt opmærksom på menneskelige faktorer og sikkerhedsledelsesprocesser. |
(87) |
Det fremgik dog klart af kontrolbesøget, at selv om der stadig mangler at blive gjort et betydeligt arbejde i CAAP, gennemfører generaldirektøren for civil luftfart klare tiltag, som skal sikre, at CAAP bliver mere effektiv i sit daglige arbejde. Desuden blev det bemærket, at der findes planer for at løse problemet med et aldrende inspektørkorps ved at øge lønnen for at lette rekrutteringen fra branchen, at der anvendes ekstern ekspertise for at mindske risikoen for huller i tilsynet med luftfartsselskaberne. Sammenfattende kan det siges, at CAAP's tilsyn med sine luftfartsselskaber i det store hele er fornuftig, selv om der stadig er nogle svagheder, navnlig inden for områderne uddannelse og standardisering samt kvalitetsstyrings- og sikkerhedsledelsessystemer. |
(88) |
Hvad angår luftfartsselskaberne, var både PAL og Cebu Pacific Air i stand til at påvise, at de havde effektive sikkerhedsledelsesprocesser på plads og er i stand til at sikre, at de relevante sikkerhedsforskrifter overholdes. På tidspunktet for besøget var Cebu Pacific Air dog udsat for et havari, som førte til spørgsmål for så vidt angår deres kontrol med flyveoperationer. Som følge heraf valgte Cebu Pacific Air ikke at deltage i en høring i Udvalget for Luftfartssikkerhed, men i stedet koncentrere sig om at løse eventuelle sikkerhedsproblemer, som konstateres ved de sikkerhedsundersøgelser, der i øjeblikket er i gang. |
(89) |
Under besøget ajourførte CAAP listen over aktuelle AOC, hvoraf det fremgår, at 32 luftfartsselskaber er certificeret af CAAP for tiden. Bilag A bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(90) |
Den 26. juni 2013 hørte Udvalget for Luftfartssikkerhed redegørelser fra CAAP og PAL. CAAP redegjorde nærmere for de foranstaltninger, der vil blive truffet for at sikre bæredygtighed, herunder vedrørende menneskelige ressourcer, rådighed over IT-udstyr, udarbejdelse af et statsligt sikkerhedsprogram, ajourføring af lovgivningen og forbedret uddannelse, især inden for sikkerhedsledelse. |
(91) |
Ud over de punkter, som blev drøftet på mødet den 16. april 2013, orienterede PAL om de foranstaltninger, der er truffet for at løse konstateringerne under kontrolbesøget. Hvad angår udvidelsesplanerne, erkendte selskabet, at tilvejebringelse af et passende antal piloter vil være en udfordring, men bemærkede, at nye fly også vil erstatte ældre fly, og at udvidelsestempoet derfor var til at håndtere. |
(92) |
Under hensyntagen til det sikkerhedstilsyn, som varetages af CAAP, og PAL's evne til at sikre en effektiv overholdelse af relevante forskrifter vedrørende luftfartsikkerhed vurderes det på grundlag af de fælles kriterier, at luftfartsselskabet Philippine Airlines bør udgå af bilag A. |
(93) |
Medlemsstaterne vil kontrollere den faktiske overholdelse af de relevante sikkerhedsstandarder ved hjælp af opprioriterede rampeinspektioner, som udføres for PAL's luftfartøjer i medfør af forordning (EF) nr. 965/2012. Hvis resultaterne af sådanne kontroller eller nogen andre sikkerhedsrelevante oplysninger indikerer, at de internationale sikkerhedsstandarder ikke overholdes, vil Kommissionen være nødt til at træffe foranstaltninger inden for rammerne af forordning (EF) nr. 2111/2005. |
(94) |
Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed så positivt på de foranstaltninger, der træffes af CAAP for at løse de udestående sikkerhedsspørgsmål, og vil fortsat nøje overvåge situationen med henblik på at foretage yderligere gennemgange af sagen ved Udvalget for Luftfartssikkerheds fremtidige møder. |
(95) |
Luftfartøjer, der drives af visse luftfartsselskaber, som er certificeret i Den Russiske Føderation og flyver til lufthavne i EU er underlagt opprioriterede SAFA-rampeinspektioner for at kontrollere deres overensstemmelse med de internationale sikkerhedsstandarder. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne og EASA fortsætter med at orientere deres modparter i Den Russiske Føderation om de konstaterede problemer og opfordrer dem til at træffe foranstaltninger for at afhjælpe eventuel manglende overholdelse af ICAO’s standarder. |
(96) |
Kommissionen fortsætter i mellemtiden dialogen om luftfartssikkerhedsspørgsmål med de kompetente myndigheder i Den Russiske Føderation, navnlig for at sikre, at de aktuelle risici som følge af dårlig sikkerhed hos luftfartsselskaber, der er certificeret i Den Russiske Føderation, styres på passende vis. |
(97) |
Den 13. juni 2013 afholdt Kommissionen bistået af EASA og flere medlemsstater et møde med repræsentanter for den russiske føderale lufttransportmyndighed (FATA), hvor FATA forelagde ajourførte oplysninger om de forholdsregler, der er truffet af myndigheden og de berørte luftfartsselskaber til at afhjælpe konstateringer under SAFA-rampeinspektioner. FATA oplyste navnlig, at et luftfartsselskab var blevet underlagt en særlig kontrol, og AOC for et andet luftfartsselskab var blevet tilbagekaldt. |
(98) |
På mødet oplyste FATA, at VIM Airlines var blevet kontrolleret ofte i første halvdel af 2013, og resultaterne af audit bekræftede, at VIM Airlines drives på et acceptabelt sikkerhedsniveau. Med hensyn til Red Wings oplyste FATA, at der var sket en væsentlig udvikling i selskabet efter suspenderingen af dets AOC i februar 2013. Derudover var det tænkeligt, at de kommercielle flyveoperationer kunne blive godkendt på ny, afhængigt af resultaterne af den inspektion af luftfartsselskabet, som var i gang samtidig med mødet. Kommissionen anbefalede en omhyggelig kontrol af, hvorvidt Red Wings er parat til at udføre kommercielle flyveoperationer til EU, inden sådanne operationer godkendes på ny, og anmodede om underretning herom forud for det næste møde i Udvalget for Luftfartssikkerhed. |
(99) |
Efter mødet indgav FATA yderligere oplysninger. Det blev navnlig oplyst, at Red Wings på ny havde fået tilladelse til at udføre kommercielle operationer fra den 17. juni 2013. |
(100) |
Kommissionen, EASA og medlemsstaterne vil fortsat nøje overvåge sikkerhedsforholdene hos de luftfartsselskaber, der er certificeret i Den Russiske Føderation, og som flyver til Unionen. Kommissionen vil fortsat udveksle sikkerhedsoplysninger med de russiske kompetente myndigheder for at få bekræftet, at resultaterne af SAFA-rampeinspektioner afhjælpes på hensigtsmæssig vis af de berørte luftfartsselskaber. |
(101) |
Hvis resultaterne af sådanne kontroller eller nogen andre sikkerhedsrelevante oplysninger indikerer, at de internationale sikkerhedsstandarder ikke overholdes, vil Kommissionen være nødt til at træffe foranstaltninger inden for rammerne af forordning (EF) nr. 2111/2005. |
(102) |
Drøftelserne med Sudans civile luftfartsmyndighed (SCAA) fortsatte med henblik på at bekræfte, at Sudan gør fremskridt i arbejdet med at reformere sit civile luftfartssikkerhedssystem og løse de sikkerhedsmæssige konstateringer, som ICAO påviste ved USOAP-audit'en i 2006 og ICVM-audit'en i december 2011. Disse audit førte til en betydelig sikkerhedsmæssig betænkelighed vedrørende certificeringsprocessen i forbindelse med udstedelse af AOC. |
(103) |
Den 3. januar 2013 underrettede SCAA Kommissionen om, at SCAA havde forbedret sin tilsynskapacitet, herunder systemet til certificering og overvågning af luftfartsselskaber, vedligeholdelsesorganisationer og godkendte uddannelsesorganisationer. Efter en ICVM-audit i maj 2012 havde ICAO derfor fjernet den betydelige sikkerhedsmæssige betænkelighed. |
(104) |
Kommissionen bistået af EASA afholdt efterfølgende et møde med SCAA den 29. april 2013. SCAA oplyste, at myndigheden nu er en selvstændig organisation med eget budget, at forbedringer af det sudanesiske luftfartssikkerhedssystem havde været muligt ved at bruge ekstern ekspertise, og at man aktivt var ved at rekruttere lokalt personale og hæve lønningerne for at være konkurrencedygtige med branchen. SCAA anførte, at kun 6 luftfartsselskaber nu er certificeret til internationale flyvninger (Sudan Airways, Marshland Aviation, Badr Airlines, Sun Air Aviation, Nova Airways og Tarco Air), og der er yderligere 7 luftfartsselskaber, som er begrænset til indenlandske operationer. SCAA oplyste om resultaterne af ICVM-audit'en i maj 2012, og bemærkede, at den reelle gennemførelse af ICAO-standarder nu var høj, særligt inden for områderne flyveoperationer og luftdygtighed. |
(105) |
SCAA oplyste endvidere, at de havde udført en risikovurdering for den fortsatte drift af gamle fly bygget i Sovjetunionen, hvilket har ført til et startforbud for 50 % af de pågældende fly, der er registreret i Sudan. |
(106) |
Den 4. juni 2013 fremlagde SCAA en kopi af deres AOC-register for Kommissionen, som viste, at der er 18 luftfartsselskaber med AOC, hvoraf 6 i øjeblikket er suspenderet. De fremlagde også oplysninger om tilbagekaldelsen af AOC fra Attico Airlines (AOC nr. 023), Sudanese States Aviation Company (AOC nr. 010), Azza Air Transport (AOC nr. 012), Almajarah Aviation (AOC nr. 049), Helilift (AOC nr. 042) og Feeder Airlines (AOC nr. 050). Bilag A bør ajourføres i overensstemmelse med oplysningerne fra SCAA. |
(107) |
SCAA gav en redegørelse i Udvalget for Luftfartssikkerhed den 25. juni 2013. SCAA var ledsaget af generaldirektøren for den arabiske kommission for civil luftfart (ACAC), som erkendte, at EU's sikkerhedsliste kan fungere som en katalysator for at tackle systemiske sikkerhedsproblemer og understregede fordelen ved, at stater samarbejder i en regional sammenhæng, og fremhævede den støtte, som ACAC yder i denne forbindelse. |
(108) |
SCAA oplyste - ud over de punkter, som blev oplyst på mødet den 29. april 2013 - Udvalget om planen for inspektionspersonales deltagelse i ICAO’s inspektørkursus i juli og august 2013 og fjernelsen alle luftfartøjer af typen Tupolev Tu134 og Antonov An12 fra det sudanesiske luftfartøjsregister, som er programsat til juli 2013. SCAA oplyste desuden, at alle luftfartsselskaber i Sudan forventes at opfylde sikkerhedskravene ved udgangen af 2013. |
(109) |
Udvalget for Luftfartssikkerhed noterede sig med tilfredshed de betydelige fremskridt, der er rapporteret af de kompetente myndigheder i Sudan, med hensyn til afhjælpningen af de mangler, som ICAO har konstateret, men er klar over, at der stadig er behov for en yderligere indsats for at nå frem til en situation, hvor både SCAA og luftfartsselskaber under dens tilsyn vil være i stand til at sikre fuld overensstemmelse med ICAO’s standarder. Kommissionen vil derfor fortsat nøje overvåge, hvilke fremskridt SCAA gør, med henblik på at gennemgå sagen på ny ved kommende møder i Udvalget for Luftfartssikkerhed. |
(110) |
Conviasa, et luftfartsselskab, som er certificeret i Den Bolivariske Republik Venezuela, har været pålagt driftsforbud siden april 2012 på grund af de meget ringe resultater af SAFA-inspektioner og manglende svar på anmodninger om oplysninger fra Udvalget for Luftfartssikkerhed. Kommissionen har senere indgået en aftale med Venezuelas kompetente myndigheder den 18. juni 2012 om en køreplan for at løse konstaterede sikkerhedsmangler og muliggøre en gennemgang af EU's afgørelse. |
(111) |
Drøftelser med Venezuelas civile luftfartsmyndighed (INAC) fortsatte i 2013 med henblik på at bekræfte, at Venezuela gør fremskridt i arbejdet med yderligere forbedring af tilsynet med luftfartsselskaber og sikring af, at Conviasa fortsætter med at arbejde hen imod en bedre sikkerhedsstatus, der fuldt ud opfylder de internationale standarder. |
(112) |
I maj 2013, fremsendte de venezuelanske myndigheder via de spanske myndigheder en række skriftlige redegørelser til Kommissionen med nærmere detaljer om gennemførelsen af visse aktioner i den køreplan, der blev aftalt i juni 2012. |
(113) |
Kommissionen bistået af EASA afholdt efterfølgende et møde med INAC og Conviasa den 7. juni 2013. Conviasa orienterede udførligt om forbedringer, der er gennemført for at afhjælpe konstateringer ved tidligere SAFA-inspektioner, om vundne erfaringer og henstillinger i forbindelse med havarier og de ændringer, der er foretaget som følge af den seneste INAC-audit. Conviasa fremhævede navnlig sit SAFA-lignende check før afgang og forbedringer af sikkerhedsledelsessystemet, overordnede kvalitets- og vedligeholdelsesprocesser og vedvarende luftdygtighedsprocesser. Conviasa redegjorde også for deres planer om udvidelse og fornyelse af flåden i de kommende år med en gradvis tilbagetrækning af de ældre Boeing B737-200- og B737-300-luftfartøjstyper og fremskyndelse af den allerede påbegyndte indførelse af nye fly af typen Embraer ERJ 190. |
(114) |
INAC orienterede om deres interne struktur og mekanismer, gav detaljerede oplysninger om de procedurer, der er indført for at håndtere EU’s SAFA-resultater vedrørende venezuelanske luftfartsselskaber, og gav nærmere oplysninger om deres planlægning og gennemførelse af tilsynsaktiviteter, som snart vil omfatte rampeinspektioner af deres nationale luftfartsselskaber. INAC har ligeledes forklaret, at ICAO's nylige ICVM-audit, som fandt sted mellem den 22. og 28. maj 2013 burde føre til en forbedring af landets nuværende gennemførelseshastighed for ICAO-standarder. |
(115) |
INAC gav en redegørelse i Udvalget for Luftfartssikkerhed den 26. juni 2013. INAC orienterede Udvalget om de emner, der blev drøftet på mødet den 7. juni 2013. |
(116) |
Conviasa gav også en redegørelse i Udvalget for Luftfartssikkerhed den 26. juni 2013. Selskabet orienterede udvalget om de emner, der blev drøftet på mødet den 7. juni 2013 og understregede, at hvis selskabet får tilladelse til at genoptage flyveoperationerne ind i EU, vil der blive indført en blandet driftsform, der kombinerer driften af egne Airbus A340-200 med wet lease-drift af en tilsvarende luftfartøjstype. |
(117) |
På grundlag af den audit, der er udført af Spanien og ICAO's nylige besøg, samt redegørelserne fra INAC og Conviasa, noterede Udvalget for Luftfartssikkerhed sig med tilfredshed de betydelige fremskridt, der er gjort, med hensyn til afhjælpningen af de mangler, som Udvalget for Luftfartssikkerhed påpegede i 2012. Med baggrund i disse fremskridt vurderes det på grundlag af de fælles kriterier derfor, at dette luftfartsselskab bør udgå af bilag A. |
(118) |
Medlemsstaterne vil kontrollere den faktiske overholdelse af de relevante sikkerhedsstandarder ved hjælp af opprioriterede rampeinspektioner, som udføres for luftfartøjer, som benyttes af luftfartsselskaber, der er certificeret i Venezuela, i medfør af forordning (EU) nr. 965/2012. |
(119) |
Hvis resultaterne af sådanne kontroller eller nogen andre sikkerhedsrelevante oplysninger indikerer, at de internationale sikkerhedsstandarder ikke overholdes, vil Kommissionen være nødt til at træffe foranstaltninger inden for rammerne af forordning (EF) nr. 2111/2005. |
(120) |
I forbindelse med ajourføringen af bilagene, anerkendes det i artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2111/2005, at der er behov for at træffe hurtige afgørelser, og i givet fald hurtigst muligt i betragtning af betydningen for sikkerheden. Erfaringerne med ajourføringen af bilagene har også vist, at det er af afgørende betydning for beskyttelsen af følsomme oplysninger og for at minimere de kommercielle virkninger, at de beslutninger, der træffes i forbindelse med ajourføringen af listen, offentliggøres og træder i kraft meget hurtigt efter deres vedtagelse. |
(121) |
Forordning (EF) nr. 474/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(122) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Luftfartssikkerhed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 474/2006 foretages følgende ændringer:
1. |
Bilag A erstattes af teksten i bilag A til nærværende forordning. |
2. |
Bilag B erstattes af teksten i bilag B til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juli 2013.
På Kommissionens vegne For formanden
Siim KALLAS
Næstformand
(1) EUT L 344 af 27.12.2005, s. 15.
(2) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 76.
(3) EUT L 84 af 23.3.2006, s. 14.
(4) EFT L 373 af 31.12.1991, s. 4.
(5) EUT L 296 af 25.10.2012, s. 1.
(6) Betragtning 60-64 i forordning (EF) nr. 474/2006 af 22. marts 2006, EUT L 84 af 23.3.2006, s. 18.
(7) Betragtning 71 til 81 i forordning (EU) nr. 1146/2012, EUT L 333 af 5.12.2012, s. 7.
BILAG A
LISTE OVER LUFTFARTSSELSKABER, FOR HVIS VEDKOMMENDE ALLE FORMER FOR DRIFT ER OMFATTET AF FORBUD I EU (1)
Luftfartsselskabets juridiske enheds navn som anført på dens AOC (og firmanavnet, hvis dette er anderledes) |
Nummer på Air Operator's Certificate (AOC) eller licens |
Luftfartsselskabets ICAO-kode |
Operatørens hjemland |
BLUE WING AIRLINES |
SRBWA-01/2002 |
BWI |
Surinam |
MERIDIAN AIRWAYS LTD |
AOC 023 |
MAG |
Republikken Ghana |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Afghanistan, herunder: |
|
|
Den Islamiske Republik Afghanistan |
ARIANA AFGHAN AIRLINES |
AOC 009 |
AFG |
Den Islamiske Republik Afghanistan |
KAM AIR |
AOC 001 |
KMF |
Den Islamiske Republik Afghanistan |
PAMIR AIRLINES |
Ukendt |
PIR |
Den Islamiske Republik Afghanistan |
SAFI AIRWAYS |
AOC 181 |
SFW |
Den Islamiske Republik Afghanistan |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Angola, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, undtagen TAAG Angola Airlines, der er optaget i bilag B, herunder: |
|
|
Republikken Angola |
AEROJET |
AO 008-01/11 |
TEJ |
Republikken Angola |
AIR26 |
AO 003-01/11-DCD |
DCD |
Republikken Angola |
AIR GICANGO |
009 |
Ukendt |
Republikken Angola |
AIR JET |
AO 006-01/11-MBC |
MBC |
Republikken Angola |
AIR NAVE |
017 |
Ukendt |
Republikken Angola |
ANGOLA AIR SERVICES |
006 |
Ukendt |
Republikken Angola |
DIEXIM |
007 |
Ukendt |
Republikken Angola |
FLY540 |
AO 004-01 FLYA |
Ukendt |
Republikken Angola |
GIRA GLOBO |
008 |
GGL |
Republikken Angola |
HELIANG |
010 |
Ukendt |
Republikken Angola |
HELIMALONGO |
AO 005-01/11 |
Ukendt |
Republikken Angola |
MAVEWA |
016 |
Ukendt |
Republikken Angola |
SONAIR |
AO 002-01/10-SOR |
SOR |
Republikken Angola |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Benin, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, herunder: |
|
|
Republikken Benin |
AERO BENIN |
PEA No 014/MDCTTTATP-PR/ANAC/DEA/SCS |
AEB |
Republikken Benin |
AFRICA AIRWAYS |
Ukendt |
AFF |
Republikken Benin |
ALAFIA JET |
PEA No 014/ANAC/MDCTTTATP-PR/DEA/SCS |
Ukendt |
Republikken Benin |
BENIN GOLF AIR |
PEA No 012/MDCTTP-PR/ANAC/DEA/SCS |
BGL |
Republikken Benin |
BENIN LITTORAL AIRWAYS |
PEA No 013/MDCTTTATP-PR/ANAC/DEA/SCS |
LTL |
Republikken Benin |
COTAIR |
PEA No 015/MDCTTTATP-PR/ANAC/DEA/SCS |
COB |
Republikken Benin |
ROYAL AIR |
PEA No 11/ANAC/MDCTTP-PR/DEA/SCS |
BNR |
Republikken Benin |
TRANS AIR BENIN |
PEA No 016/MDCTTTATP-PR/ANAC/DEA/SCS |
TNB |
Republikken Benin |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Republikken Congo, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, herunder: |
|
|
Republikken Congo |
AERO SERVICE |
RAC06-002 |
RSR |
Republikken Congo |
CANADIAN AIRWAYS CONGO |
RAC06-012 |
Ukendt |
Republikken Congo |
EMERAUDE |
RAC06-008 |
Ukendt |
Republikken Congo |
EQUAFLIGHT SERVICES |
RAC 06-003 |
EKA |
Republikken Congo |
EQUAJET |
RAC06-007 |
EKJ |
Republikken Congo |
EQUATORIAL CONGO AIRLINES S.A. |
RAC 06-014 |
Ukendt |
Republikken Congo |
MISTRAL AVIATION |
RAC06-011 |
Ukendt |
Republikken Congo |
TRANS AIR CONGO |
RAC 06-001 |
TSG |
Republikken Congo |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Den Demokratiske Republik Congo (DRC), der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, herunder: |
|
|
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
AFRICAN AIR SERVICE COMMUTER |
104/CAB/MIN/TVC/2012 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
AIR BARAKA |
409/CAB/MIN/TVC/002/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
AIR CASTILLA |
409/CAB/MIN/TVC/007/2010 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
AIR FAST CONGO |
409/CAB/MIN/TVC/0112/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
AIR MALEBO |
409/CAB/MIN/TVC/0122/2012 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
AIR KASAI |
409/CAB/MIN/TVC/0053/2012 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
AIR KATANGA |
409/CAB/MIN/TVC/0056/2012 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
AIR TROPIQUES |
409/CAB/MIN/TVC/00625/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
ARMI GLOBAL BUSINESS AIRWAYS |
409/CAB/MIN/TVC/029/2012 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
BIEGA AIRWAYS |
409/CAB/MIN/TVC/051/2012 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
BLUE AIRLINES |
106/CAB/MIN/TVC/2012 |
BUL |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
BLUE SKY |
409/CAB/MIN/TVC/0028/2012 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
BUSINESS AVIATION |
409/CAB/MIN/TVC/048/09 |
ABB |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
BUSY BEE CONGO |
409/CAB/MIN/TVC/0064/2010 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
CETRACA |
105/CAB/MIN/TVC/2012 |
CER |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
CHC STELLAVIA |
409/CAB/MIN/TVC/0078/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
CONGO EXPRESS AIRLINES |
409/CAB/MIN/TVC/059/2012 |
EXY |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
COMPAGNIE AFRICAINE D’AVIATION (CAA) |
409/CAB/MIN/TVC/0050/2012 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
DOREN AIR CONGO |
102/CAB/MIN/TVC/2012 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
EPHRATA AIRLINES |
409/CAB/MIN/TVC/040/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
EAGLES SERVICES |
409/CAB/MIN/TVC/0196/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
FILAIR |
409/CAB/MIN/TVC/037/2008 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
FLY CONGO |
409/CAB/MIN/TVC/0126/2012 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
GALAXY KAVATSI |
409/CAB/MIN/TVC/0027/2008 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
GILEMBE AIR SOUTENANCE (GISAIR) |
409/CAB/MIN/TVC/0082/2010 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
GOMA EXPRESS |
409/CAB/MIN/TVC/0051/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
GOMAIR |
409/CAB/MIN/TVC/011/2010 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
GTRA |
409/CAB/MIN/TVC/0060/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
INTERNATIONAL TRANS AIR BUSINESS (ITAB) |
409/CAB/MIN/TVC/0065/2010 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
JET CONGO AIRLINES |
409/CAB/MIN/TVC/0011/2012 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
KATANGA EXPRESS |
409/CAB/MIN/TVC/0083/2010 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
KATANGA WINGS |
409/CAB/MIN/TVC/0092/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
KIN AVIA |
409/CAB/MIN/TVC/0059/2010 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
KORONGO AIRLINES |
409/CAB/MIN/TVC/001/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
LIGNES AÉRIENNES CONGOLAISES (LAC) |
Ministers underskrift (anordning nr. 78/205) |
LCG |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
MANGO AIRLINES |
409/CAB/MIN/TVC/009/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
MAVIVI AIR TRADE |
409/CAB/MIN/TVC/00/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
OKAPI AIRLINES |
409/CAB/MIN/TVC/086/2011 |
OKP |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
PATRON AIRWAYS |
409/CAB/MIN/TVC/0066/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
PEGASUS |
409/CAB/MIN/TVC/021/2012 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
SAFE AIR |
409/CAB/MIN/TVC/021/2008 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
SERVICES AIR |
103/CAB/MIN/TVC/2012 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
STELLAR AIRWAYS |
409/CAB/MIN/TVC/056/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
SION AIRLINES |
409/CAB/MIN/TVC/0081/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
SWALA AVIATION |
409/CAB/MIN/TVC/0084/2010 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
TRACEP CONGO |
409/CAB/MIN/TVC/0085/2010 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
TRANSAIR CARGO SERVICES |
409/CAB/MIN/TVC/073/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
WALTAIR AVIATION |
409/CAB/MIN/TVC/004/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
WILL AIRLIFT |
409/CAB/MIN/TVC/0247/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
WIMBI DIRA AIRWAYS |
409/CAB/MIN/TVC/039/2008 |
WDA |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Djibouti, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, herunder: |
|
|
Djibouti |
DAALLO AIRLINES |
Ukendt |
DAO |
Djibouti |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Ækvatorialguinea, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, herunder: |
|
|
Ækvatorial-guinea |
CRONOS AIRLINES |
2011/0004/MTTCT/DGAC/SOPS |
Ukendt |
Ækvatorial-guinea |
CEIBA INTERCONTINENTAL |
2011/0001/MTTCT/DGAC/SOPS |
CEL |
Ækvatorial-guinea |
PUNTO AZUL |
2012/0006/MTTCT/DGAC/SOPS |
Ukendt |
Ækvatorial-guinea |
TANGO AIRWAYS |
Ukendt |
Ukendt |
Ækvatorial-guinea |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Eritrea, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, herunder: |
|
|
Eritrea |
ERITREAN AIRLINES |
AOC nr. 004 |
ERT |
Eritrea |
NASAIR ERITREA |
AOC nr. 005 |
NAS |
Eritrea |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Indonesien, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, undtagen Garuda Indonesia, Airfast Indonesia, Mandala Airlines, and EkspresTransportasiAntarbenua og Indonesia Air Asia herunder: |
|
|
Republikken Indonesien |
AIR BORN INDONESIA |
135-055 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
AIR PACIFIC UTAMA |
135-020 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
ALFA TRANS DIRGANTATA |
135-012 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
ANGKASA SUPER SERVICES |
135-050 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
ASCO NUSA AIR |
135-022 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
ASI PUDJIASTUTI |
135-028 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
AVIASTAR MANDIRI |
135-029 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
CITILINK INDONESIA |
121-046 |
CTV |
Republikken Indonesien |
DABI AIR NUSANTARA |
135-030 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
DERAYA AIR TAXI |
135-013 |
DRY |
Republikken Indonesien |
DERAZONA AIR SERVICE |
135-010 |
DRZ |
Republikken Indonesien |
DIRGANTARA AIR SERVICE |
135-014 |
DIR |
Republikken Indonesien |
EASTINDO |
135-038 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
ENGGANG AIR SERVICE |
135-045 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
ERSA EASTERN AVIATION |
135-047 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
GATARI AIR SERVICE |
135-018 |
GHS |
Republikken Indonesien |
HEAVY LIFT |
135-042 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
INDONESIA AIR TRANSPORT |
121-034 |
IDA |
Republikken Indonesien |
INTAN ANGKASA AIR SERVICE |
135-019 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
JAYAWIJAYA DIRGANTARA |
121-044 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
JOHNLIN AIR TRANSPORT |
135-043 |
JLB |
Republikken Indonesien |
KAL STAR |
121-037 |
KLS |
Republikken Indonesien |
KARTIKA AIRLINES |
121-003 |
KAE |
Republikken Indonesien |
KOMALA INDONESIA |
135-051 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
KURA-KURA AVIATION |
135-016 |
KUR |
Republikken Indonesien |
LION MENTARI AIRLINES |
121-010 |
LNI |
Republikken Indonesien |
MANUNGGAL AIR SERVICE |
121-020 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
MARTABUANA ABADION |
135-049 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
MATTHEW AIR NUSANTARA |
135-048 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
MERPATI NUSANTARA AIRLINES |
121-002 |
MNA |
Republikken Indonesien |
MIMIKA AIR |
135-007 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
NATIONAL UTILITY HELICOPTER |
135-011 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
NUSANTARA AIR CHARTER |
121-022 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
NUSANTARA BUANA AIR |
135-041 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
PACIFIC ROYALE AIRWAYS |
121-045 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
PEGASUS AIR SERVICES |
135-036 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
PELITA AIR SERVICE |
121-008 |
PAS |
Republikken Indonesien |
PENERBANGAN ANGKASA SEMESTA |
135-026 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
PURA WISATA BARUNA |
135-025 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
RIAU AIRLINES |
121-016 |
RIU |
Republikken Indonesien |
SAYAP GARUDA INDAH |
135-004 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
SKY AVIATION |
135-044 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
SMAC |
135-015 |
SMC |
Republikken Indonesien |
SRIWIJAYA AIR |
121-035 |
SJY |
Republikken Indonesien |
SURVEI UDARA PENAS |
135-006 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
SURYA AIR |
135-046 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
TRANSNUSA AVIATION MANDIRI |
121-048 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
TRANSWISATA PRIMA AVIATION |
135-021 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
TRAVEL EXPRESS AVIATION SERVICE |
121-038 |
XAR |
Republikken Indonesien |
TRAVIRA UTAMA |
135-009 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
TRI MG INTRA ASIA AIRLINES |
121-018 |
TMG |
Republikken Indonesien |
TRIGANA AIR SERVICE |
121-006 |
TGN |
Republikken Indonesien |
UNINDO |
135-040 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
WING ABADI AIRLINES |
121-012 |
WON |
Republikken Indonesien |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Kasakhstan, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, undtagen Air Astana, herunder: |
|
|
Republikken Kasakhstan |
AIR ALMATY |
AK-0453-11 |
LMY |
Republikken Kasakhstan |
AIR TRUST AIRCOMPANY |
AK-0455-12 |
RTR |
Republikken Kasakhstan |
ASIA CONTINENTAL AIRLINES |
AK-0317-12 |
CID |
Republikken Kasakhstan |
ATMA AIRLINES |
AK-0437-10 |
AMA |
Republikken Kasakhstan |
AVIA-JAYNAR / AVIA-ZHAYNAR |
AK-067-12 |
SAP |
Republikken Kasakhstan |
BEYBARS AIRCOMPANY |
AK-0442-11 |
BBS |
Republikken Kasakhstan |
BEK AIR |
AK-0463-12 |
BEK |
Republikken Kasakhstan |
BURUNDAYAVIA AIRLINES |
AK-0456-12 |
BRY |
Republikken Kasakhstan |
COMLUX-KZ |
AK-0449-11 |
KAZ |
Republikken Kasakhstan |
DETA AIR |
AK-0458-12 |
DET |
Republikken Kasakhstan |
EAST WING |
AK-0465-12 |
EWZ |
Republikken Kasakhstan |
LUK AERO (TIDLIGERE EASTERN EXPRESS) |
AK-0464-12 |
LIS |
Republikken Kasakhstan |
EURO-ASIA AIR |
AK-0441-11 |
EAK |
Republikken Kasakhstan |
EURO-ASIA AIR INTERNATIONAL |
AK-0445-11 |
KZE |
Republikken Kasakhstan |
FLY JET KZ |
AK-0446-11 |
FJK |
Republikken Kasakhstan |
INVESTAVIA |
AK-0447-11 |
TLG |
Republikken Kasakhstan |
IRTYSH AIR |
AK-0439-11 |
MZA |
Republikken Kasakhstan |
JET AIRLINES |
AK-0459-12 |
SOZ |
Republikken Kasakhstan |
JET ONE |
AK-0468-12 |
JKZ |
Republikken Kasakhstan |
KAZAIR JET |
AK-0442-11 |
KEJ |
Republikken Kasakhstan |
KAZAIRTRANS AIRLINE |
AK-0466-12 |
KUY |
Republikken Kasakhstan |
KAZAVIASPAS |
AK-0452-11 |
KZS |
Republikken Kasakhstan |
MEGA AIRLINES |
AK-0462-12 |
MGK |
Republikken Kasakhstan |
PRIME AVIATION |
AK-0448-11 |
PKZ |
Republikken Kasakhstan |
SAMAL AIR |
AK-0454-12 |
SAV |
Republikken Kasakhstan |
SEMEYAVIA |
AK-450-11 |
SMK |
Republikken Kasakhstan |
SCAT |
AK-0460-12 |
VSV |
Republikken Kasakhstan |
ZHETYSU AIRCOMPANY |
AK-0438-11 |
JTU |
Republikken Kasakhstan |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Den Kirgisiske Republik, herunder: |
|
|
Den Kirgisiske Republik |
SKY BISHKEK |
Ukendt |
BIS |
Den Kirgisiske Republik |
AIR MANAS |
17 |
MBB |
Den Kirgisiske Republik |
AVIA TRAFFIC COMPANY |
23 |
AVJ |
Den Kirgisiske Republik |
CENTRAL ASIAN AVIATION SERVICES (CAAS) |
13 |
CBK |
Den Kirgisiske Republik |
CLICK AIRWAYS |
11 |
CGK |
Den Kirgisiske Republik |
STATE AVIATION ENTERPRISE UNDER THE MINISTRY OF EMERGENCY SITUATIONS (SAEMES) |
20 |
DAM |
Den Kirgisiske Republik |
AIR BISHKEK (TIDLIGERE EASTOK AVIA) |
15 |
EAA |
Den Kirgisiske Republik |
KYRGYZ TRANS AVIA |
31 |
KTC |
Den Kirgisiske Republik |
KYRGYZSTAN |
03 |
LYN |
Den Kirgisiske Republik |
MANAS AIRWAYS |
42 |
BAM |
Den Kirgisiske Republik |
S GROUP AVIATION |
6 |
SGL |
Den Kirgisiske Republik |
SKY KG AIRLINES |
41 |
KGK |
Den Kirgisiske Republik |
SKY WAY AIR |
39 |
SAB |
Den Kirgisiske Republik |
SUPREME AVIATION |
40 |
SGK |
Den Kirgisiske Republik |
VALOR AIR |
07 |
VAC |
Den Kirgisiske Republik |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Liberia |
|
|
Liberia |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Den Gabonesiske Republik, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, undtagen Gabon Airlines, Afrijet og SN2AG, der er optaget i bilag B, herunder: |
|
|
Den Gabonesiske Republik |
AFRIC AVIATION |
010/MTAC/ANAC-G/DSA |
EKG |
Den Gabonesiske Republik |
AIR SERVICES SA |
004/MTAC/ANAC-G/DSA |
RVS |
Den Gabonesiske Republik |
AIR TOURIST (ALLEGIANCE) |
007/MTAC/ANAC-G/DSA |
LGE |
Den Gabonesiske Republik |
NATIONALE ET REGIONALE TRANSPORT (NATIONALE) |
008/MTAC/ANAC-G/DSA |
NRG |
Den Gabonesiske Republik |
SCD AVIATION |
005/MTAC/ANAC-G/DSA |
SCY |
Den Gabonesiske Republik |
SKY GABON |
009/MTAC/ANAC-G/DSA |
SKG |
Den Gabonesiske Republik |
SOLENTA AVIATION GABON |
006/MTAC/ANAC-G/DSA |
SVG |
Den Gabonesiske Republik |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Republikken Mozambique, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, herunder: |
|
|
Republikken Mozambique |
AERO-SERVICOS SARL |
MOZ-08 |
Ukendt |
Republikken Mozambique |
AEROVISAO DE MOZAMBIQUE |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Mozambique |
CFA MOZAMBIQUE |
MOZ-10 |
Ukendt |
Republikken Mozambique |
CFM-TRANSPORTES E TRABALHO AEREO SA |
MOZ-07 |
Ukendt |
Republikken Mozambique |
COASTAL AVIATION |
MOZ-15 |
Ukendt |
Republikken Mozambique |
CR AVIATION |
MOZ-14 |
Ukendt |
Republikken Mozambique |
EMILIO AIR CHARTER LDA |
MOZ-05 |
Ukendt |
Republikken Mozambique |
ETA AIR CHARTER LDA |
MOZ-04 |
Ukendt |
Republikken Mozambique |
HELICOPTEROS CAPITAL |
MOZ-11 |
Ukendt |
Republikken Mozambique |
KAYA AIRLINES |
MOZ-09 |
KYY |
Republikken Mozambique |
MOZAMBIQUE AIRLINES (LINHAS AEREAS DE MOÇAMBIQUE) |
MOZ-01 |
LAM |
Republikken Mozambique |
MOZAMBIQUE EXPRESS/MEX |
MOZ-02 |
MXE |
Republikken Mozambique |
UNIQUE AIR CHARTER |
MOZ-13 |
Ukendt |
Republikken Mozambique |
SAFARI AIR |
MOZ-12 |
Ukendt |
Republikken Mozambique |
TTA SARL |
MOZ-16 |
Ukendt |
Republikken Mozambique |
VR CROPSPRAYERS LDA |
MOZ-06 |
Ukendt |
Republikken Mozambique |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Filippinerne har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, undtagen Philippine Airlines, herunder: |
|
|
Republikken Filippinerne |
AEROEQUIPEMENT AVIATION |
2010037 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
AIR ASIA PHILIPPINES |
2012047 |
APG |
Republikken Filippinerne |
AIR PHILIPPINES CORPORATION |
2009006 |
GAP |
Republikken Filippinerne |
AIR JUAN AVIATION |
2013053 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
ASIA AIRCRAFT OVERSEAS PHILIPPINES INC. |
2012048 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
ASIAN AEROSPACE CORPORATION |
2012050 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
ASTRO AIR INTERNATIONAL |
2012049 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
AYALA AVIATION CORP. |
4AN9900003 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
CANADIAN HELICOPTERS PHILIPPINES INC. |
2010026 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
CEBU PACIFIC AIR |
2009002 |
CEB |
Republikken Filippinerne |
CM AERO SERVICES |
20110401 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
CYCLONE AIRWAYS |
2010034 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
FAR EAST AVIATION SERVICES |
2009013 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
INAEC AVIATION CORP. |
2010028 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
INTERISLAND AIRLINES |
2010023 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
ISLAND AVIATION |
2009009 |
SOY |
Republikken Filippinerne |
ISLAND TRANSVOYAGER |
2010022 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
LION AIR |
2009019 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
MACRO ASIA AIR TAXI SERVICES |
2010029 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
MAGNUM AIR |
2012051 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
MISIBIS AVIATION & DEVELOPMENT CORP |
2010020 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
NORTHSKY AIR INC. |
2011042 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
OMNI AVIATION CORP. |
2010033 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
ROYAL AIR CHARTER SERVICES INC. |
2010024 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
ROYAL STAR AVIATION, INC. |
2010021 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
SOUTH EAST ASIAN AIRLINES |
2009004 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
SOUTH EAST ASIAN AIRLINES (SEAIR) INTERNATIONAL |
2012052 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
SOUTHERN AIR FLIGHT SERVICES |
2011045 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
SUBIC SEAPLANE, INC. |
2011035 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
WCC AVIATION COMPANY |
2009015 |
Ukendt |
Republikken Filippinerne |
ZEST AIRWAYS INCORPORATED |
2009003 |
EZD |
Republikken Filippinerne |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i São Tomé and Príncipe, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, herunder: |
|
|
São Tomé og Príncipe |
AFRICA CONNECTION |
10/AOC/2008 |
ACH |
São Tomé og Príncipe |
BRITISH GULF INTERNATIONAL COMPANY LTD |
01/AOC/2007 |
BGI |
São Tomé og Príncipe |
EXECUTIVE JET SERVICES |
03/AOC/2006 |
EJZ |
São Tomé og Príncipe |
GLOBAL AVIATION OPERATION |
04/AOC/2006 |
Ukendt |
São Tomé og Príncipe |
GOLIAF AIR |
05/AOC/2001 |
GLE |
São Tomé og Príncipe |
ISLAND OIL EXPLORATION |
01/AOC/2008 |
Ukendt |
São Tomé og Príncipe |
STP AIRWAYS |
03/AOC/2006 |
STP |
São Tomé og Príncipe |
TRANSAFRIK INTERNATIONAL LTD |
02/AOC/2002 |
TFK |
São Tomé og Príncipe |
TRANSCARG |
01/AOC/2009 |
Ukendt |
São Tomé og Príncipe |
TRANSLIZ AVIATION (TMS) |
02/AOC/2007 |
TLZ |
São Tomé og Príncipe |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Sierra Leone, herunder: |
|
|
Sierra Leone |
AIR RUM, LTD |
Ukendt |
RUM |
Sierra Leone |
DESTINY AIR SERVICES, LTD |
Ukendt |
DTY |
Sierra Leone |
HEAVYLIFT CARGO |
Ukendt |
Ukendt |
Sierra Leone |
ORANGE AIR SIERRA LEONE LTD |
Ukendt |
ORJ |
Sierra Leone |
PARAMOUNT AIRLINES, LTD |
Ukendt |
PRR |
Sierra Leone |
SEVEN FOUR EIGHT AIR SERVICES LTD |
Ukendt |
SVT |
Sierra Leone |
TEEBAH AIRWAYS |
Ukendt |
Ukendt |
Sierra Leone |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Sudan, herunder: |
|
|
Republikken Sudan |
ALFA AIRLINES |
054 |
AAJ |
Republikken Sudan |
ALMAJAL AVIATION SERVICE |
015 |
MGG |
Republikken Sudan |
BADER AIRLINES |
035 |
BDR |
Republikken Sudan |
BENTIU AIR TRANSPORT |
029 |
BNT |
Republikken Sudan |
BLUE BIRD AVIATION |
011 |
BLB |
Republikken Sudan |
DOVE AIRLINES |
052 |
DOV |
Republikken Sudan |
ELIDINER AVIATION |
008 |
DND |
Republikken Sudan |
FOURTY EIGHT AVIATION |
053 |
WHB |
Republikken Sudan |
GREEN FLAG AVIATION |
017 |
Ukendt |
Republikken Sudan |
HELEJETIC AIR |
057 |
HJT |
Republikken Sudan |
KATA AIR TRANSPORT |
009 |
KTV |
Republikken Sudan |
KUSH AVIATION |
060 |
KUH |
Republikken Sudan |
MARSLAND COMPANY |
040 |
MSL |
Republikken Sudan |
MID AIRLINES |
025 |
NYL |
Republikken Sudan |
NOVA AIRLINES |
046 |
NOV |
Republikken Sudan |
SUDAN AIRWAYS |
001 |
SUD |
Republikken Sudan |
SUN AIR COMPANY |
051 |
SNR |
Republikken Sudan |
TARCO AIRLINES |
056 |
TRQ |
Republikken Sudan |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Swaziland, herunder: |
|
|
Swaziland |
SWAZILAND AIRLINK |
Ukendt |
SZL |
Swaziland |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Zambia, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, herunder: |
|
|
Zambia |
ZAMBEZI AIRLINES |
Z/AOC/001/2009 |
ZMA |
Zambia |
(1) Luftfartsselskaber, der er opført i bilag A, kan eventuelt få tilladelse til at udøve trafikrettigheder ved at benytte wet lease-luftfartøjer fra et luftfartsselskab, der ikke er ramt af driftsforbud, hvis de relevante sikkerhedsstandarder opfyldes.
BILAG B
LISTE OVER LUFTFARTSSELSKABER, DER ER OMFATTET AF DRIFTSMÆSSIGE BEGRÆNSNINGER I EU (1)
Luftfartsselskabets juridiske enheds navn som anført på dens AOC (og firmanavnet, hvis dette er anderledes) |
Nummer på Air Operator's Certificate (AOC) |
Luftfartsselskabets ICAO-kode |
Operatørens hjemland |
Luftfartøjstype med begrænsning |
Registreringsnummer eller -numre og serienummer eller -numre, hvis de/det er kendt |
Registreringsstat |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
AIR KORYO |
GAC-AOC/KOR-01 |
KOR |
DPRK |
Hele flåden, undtagen: 2 luftfartøjer af typen TU-204 |
Hele flåden, undtagen: P-632 og P-633 |
DPRK |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
AFRIJET (2) |
002/MTAC/ANAC-G/DSA |
ABS |
Den Gabonesiske Republik |
Hele flåden, undtagen: 2 luftfartøjer af typen Falcon 50, 2 luftfartøjer af typen Falcon 900 |
Hele flåden, undtagen: TR-LGV; TR-LGY; TR-AFJ; TR-AFR |
Den Gabonesiske Republik |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
AIR ASTANA (3) |
AK-0443-11 |
KZR |
Kasakhstan |
Hele flåden, undtagen: Luftfartøjer af typen Boeing B767, luftfartøjer af typen B757, luftfartøjer af typen Airbus A319/320/321 |
Hele flåden, undtagen: Luftfartøjer i Boeing B767-flåden, som er opført på AOC, Luftfartøjer i Boeing B757-flåden, som er opført på AOC, Luftfartøjer i Airbus A319/320/321-flåden, som er opført på AOC |
Aruba (Konge-riget Nederlandene) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
AIRLIFT INTERNATIONAL (GH) LTD |
AOC 017 |
ALE |
Republikken Ghana |
Hele flåden, undtagen: 2 luftfartøjer af typen DC8-63F |
Hele flåden, undtagen: 9G-TOP og 9G-RAC |
Republikken Ghana |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
AIR MADAGASCAR |
5R-M01/2009 |
MDG |
Madagaskar |
Hele flåden, undtagen: 3 luftfartøjer af typen Boeing B-737-300, 2 luftfartøjer af typen ATR 72-500, 1 luftfartøj af typen ATR 42-500, 1 luftfartøj af typen ATR 42-320 og 3 luftfartøjer af typen DHC 6-300 |
Hele flåden, undtagen: 5R-MFH, 5R-MFI, 5R-MFL, 5R-MJE, 5R-MJF, 5R-MJG, 5R-MVT, 5R-MGC, 5R-MGD, 5R-MGF |
Republikken Madagaskar |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
AIR SERVICE COMORES |
06-819/TA-15/DGACM |
KMD |
Comorerne |
Hele flåden, undtagen: LET 410 UVP |
Hele flåden, undtagen: D6-CAM (851336) |
Comorerne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
GABON AIRLINES (4) |
001/MTAC/ANAC |
GBK |
Den Gabonesiske Republik |
Hele flåden, undtagen: 1 luftfartøj af typen Boeing B-767-200 |
Hele flåden, undtagen: TR-LHP |
Den Gabonesiske Republik |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
IRAN AIR (5) |
FS100 |
IRA |
Den Islamiske Republik Iran |
Hele flåden, undtagen: 14 luftfartøjer af typen Airbus A300, 8 luftfartøjer af typen Airbus A310, 1 luftfartøj Boeing B737 |
Hele flåden, undtagen:
|
Den Islamiske Republik Iran |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
NOUVELLE AIR AFFAIRES GABON (SN2AG) |
003/MTAC/ANAC-G/DSA |
NVS |
Den Gabonesiske Republik |
Hele flåden, undtagen: 1 luftfartøj af typen Challenger CL-601, 1 luftfartøj af typen HS-125-800 |
Hele flåden, undtagen: TR-AAG, ZS-AFG |
Den Gabonesiske Republik; Den Sydafrikanske Republik: |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
TAAG ANGOLA AIRLINES |
001 |
DTA |
Republikken Angola |
Hele flåden, undtagen: 5 luftfartøjer af typen Boeing B-777 og 4 luftfartøjer af typen Boeing B-737-700 |
Hele flåden, undtagen: D2-TED, D2-TEE, D2-TEF, D2-TEG, D2-TEH, D2-TBF, D2-TBG, D2-TBH, D2-TBJ |
Republikken Angola |
(1) Luftfartsselskaber, der er opført i bilag B, kan eventuelt få tilladelse til at udøve trafikrettigheder ved at benytte wet lease-luftfartøjer fra et luftfartsselskab, der ikke er ramt af driftsforbud, hvis de relevante sikkerhedsstandarder opfyldes.
(2) Afrijet må kun bruge de luftfartøjer, der er anført for dets nuværende operationer i Den Europæiske Union.
(3) Til sine nuværende flyvninger i EU har Air Astana kun lov til at anvende de anførte specifikke luftfartøjstyper, forudsat 1) de er registreret i Aruba og 2) alle ændringer af AOC'et fremsendes rettidigt til Kommissionen og Eurocontrol.
(4) Gabon Airlines må kun bruge de luftfartøjer, der er anført for dets nuværende operationer i Den Europæiske Union.
(5) Iran Air må kun beflyve Den Europæiske Union med de specifikke luftfartøjer og på de betingelser, der er fastsat i betragtning 69 i forordning (EU) nr. 590/2010, EUT L 170 af 6.7.2010, s. 15.
11.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 190/82 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 660/2013
af 10. juli 2013
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning. |
(2) |
Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juli 2013.
På Kommissionens vegne For formanden
Jerzy PLEWA
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
(EUR/100 kg) |
||
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
0707 00 05 |
MK |
33,9 |
TR |
105,8 |
|
ZZ |
69,9 |
|
0709 93 10 |
TR |
128,7 |
ZZ |
128,7 |
|
0805 50 10 |
AR |
82,0 |
TR |
70,0 |
|
UY |
80,2 |
|
ZA |
99,2 |
|
ZZ |
82,9 |
|
0808 10 80 |
AR |
162,5 |
BR |
93,2 |
|
CL |
129,6 |
|
CN |
109,5 |
|
NZ |
141,2 |
|
US |
156,4 |
|
ZA |
114,5 |
|
ZZ |
129,6 |
|
0808 30 90 |
AR |
104,7 |
CL |
140,3 |
|
CN |
66,6 |
|
ZA |
120,5 |
|
ZZ |
108,0 |
|
0809 10 00 |
IL |
275,4 |
TR |
201,1 |
|
ZZ |
238,3 |
|
0809 29 00 |
TR |
349,5 |
US |
793,8 |
|
ZZ |
571,7 |
|
0809 30 |
TR |
200,5 |
ZZ |
200,5 |
|
0809 40 05 |
IL |
99,1 |
MA |
99,1 |
|
ZA |
125,3 |
|
ZZ |
107,8 |
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
AFGØRELSER
11.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 190/84 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 21. juni 2013
om konstatering af, at Belgien ikke har truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af henstillingen af 2. december 2009
(2013/369/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 8,
under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud. |
(2) |
Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og for en holdbar og stærk vækst, som fører til øget beskæftigelse. Stabilitets- og vækstpagten omfatter Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (1), der blev vedtaget for at fremme en hurtig korrektion af uforholdsmæssigt store offentlige underskud. |
(3) |
Rådet, der træffer afgørelse på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, fastslog den 2. december 2009 i overensstemmelse med artikel 126, stk. 6, i TEUF, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Belgien (2). Samme dag, og ligeledes på basis af en henstilling fra Kommissionen, vedtog Rådet en henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7, i TEUF ("Rådets henstilling af 2. december 2009"), hvori de belgiske myndigheder blev bedt om at træffe foranstaltninger på mellemlang sigt til at reducere underskuddet til under 3 % af BNP senest i 2012. |
(4) |
For at bringe det offentlige underskud ned under 3 % af BNP på en troværdig og holdbar måde henstilledes det specifikt til de belgiske myndigheder om at a) gennemføre de underskudsreducerende foranstaltninger i 2010, der var planlagt i budgetudkastet for 2010, og styrke den planlagte finanspolitiske indsats i 2011 og 2012; b) tilstræbe en gennemsnitlig årlig finanspolitisk indsats på ¾ % af BNP i perioden 2010-2012, hvilket også burde bidrage til igen at få bruttogældskvoten til at falde i retning af referenceværdien i et tilfredsstillende tempo ved at genskabe et passende primært overskud; c) præcisere de foranstaltninger, der er nødvendige for at opnå en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2012, såfremt konjunkturerne tillader det, og fremskynde nedbringelsen af underskuddet, hvis de økonomiske eller budgetmæssige forhold viser sig at blive bedre end forventet på tidspunktet for henstillingerne i forbindelse med proceduren med uforholdsmæssigt store underskud; og d) styrke overvågningsmekanismerne for at sikre, at de finanspolitiske mål overholdes. I sine henstillinger fastsatte Rådet den 2. juni 2010 som frist for at træffe virkningsfulde foranstaltninger, jf. artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97. |
(5) |
I Kommissionens tjenestegrenes prognose fra efteråret 2009, som lå til grund for Rådets henstilling af 2. december 2009, forventedes der en vækst i Belgiens økonomi på 0,6 % i 2010 og på 1,5 % i 2011. År 2012 lå uden for denne prognoses tidshorisont, men ud fra den antagelse, at der ville ske en gradvis lukning af det store negative outputgab senest i 2015, forventedes der en højere vækst i 2012 end i 2011. I 2010 var væksten i BNP markant højere end forventet ifølge den prognose, i 2011 var den en smule højere end de forventede 1,5 %, mens den belgiske økonomi forringedes med 0,2 % i 2012. |
(6) |
Den 15. juni 2010 konkluderede Kommissionen på grundlag af Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2010, at Belgien havde truffet virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med Rådets henstilling af 2. december 2009 for at bringe sit offentlige underskud ned under referenceværdien på 3 % af BNP og anså det derfor ikke på daværende tidspunkt for nødvendigt at gå videre i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. |
(7) |
Af Kommissionens tjenestegrenes prognose fra efteråret 2011 fremgik det tydeligt, at der var risiko for, at Rådets henstillinger af 2. december 2009 ikke ville blive overholdt, eftersom det offentlige underskud stadig kort før fristen var langt højere end referenceværdien på 3 % af BNP, og der ikke forelå noget 2012-budget samt det faktum, at den finanspolitiske stramning, der var gennemført indtil da, ikke gav de anbefalede resultater. Kommissionen gav derfor udtryk for sin bekymring og opfordrede indtrængende Belgien til at træffe de nødvendige foranstaltninger tids nok til at undgå det næste skridt i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. I december 2011 godkendte den nyligt indsatte belgiske regering et udkast til budget. Den 11. januar 2012 konkluderede Kommissionen på grundlag af det makroøkonomiske scenarie på det tidspunkt (en vækstprognose på 0,9 % ifølge Kommissionen prognose fra efteråret 2011), at underskuddet med de konsolideringsforanstaltninger, der var fastsat i budgettet, samt den yderligere fastfrysning, ville være på 2,9 % af BNP i 2012. Kommissionen anså det derfor på daværende tidspunkt ikke for nødvendigt at gå videre i proceduren for Belgien i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. |
(8) |
En ny vurdering af de foranstaltninger, som Belgien har truffet for at rette op på det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2012 til opfølgning af Rådets henstilling af 2. december 2009, fører til følgende konklusioner:
|
(9) |
Belgien traf visse foranstaltninger til styrkelse af overvågningsmekanismen for at sikre realiseringen af de finanspolitiske mål, f.eks. nedsættelsen i 2010 af et overvågningsudvalg og skærpet kontrol med gennemførelsen af budgettet i 2012. Der er dog ikke gjort nævneværdige fremskridt, når det gælder tilpasningen af den finanspolitiske ramme, for at sikre, at budgetmålene er bindende på både føderalt og lokalt niveau og for at øge gennemsigtigheden i forbindelse med byrde- og ansvarsfordelingen på de forskellige niveauer i den offentlige administration. |
(10) |
Dette fører til den konklusion, at de belgiske myndigheders opfølgning af Rådets henstilling af 2. december 2009 har været utilstrækkelig. Belgien bragte ikke situationen med det uforholdsmæssigt store underskud til ophør inden fristen, som var 2012. Den finanspolitiske indsats er langt fra i overensstemmelse med Rådets henstilling og manglede endda fuldstændig i 2011 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Belgien har ikke truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets henstilling af 2. december 2009.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Belgien.
Udfærdiget i Luxembourg, den 21. juni 2013.
På Rådets vegne
M. NOONAN
Formand
(1) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.
(2) EUT L 125 af 21.5.2010, s. 34. Samtlige dokumenter vedrørende proceduren i forbindelse med det uforholdsmæssigt store underskud i Belgien findes på: http://ec.europa.eu/economy_finance/economic_governance/sgp/deficit/countries/belgium_en.htm
11.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 190/87 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 21. juni 2013
om at pålægge Belgien at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, som skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud
(2013/370/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 9,
under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende i betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud. |
(2) |
Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og for en holdbar og stærk vækst, som fører til øget beskæftigelse. |
(3) |
Den 2. december 2009 fastslog Rådet (1) i overensstemmelse med artikel 126, stk. 6, i TEUF, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Belgien. Den 2. december 2009, og desuden på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, vedtog Rådet en henstilling til Belgien ("Rådets henstilling af 2. december 2009") med henblik på at korrigere det senest i 2012 i overensstemmelse med artikel 126, stk. 7, i TEUF og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (2). For på troværdig og holdbar vis at bringe det samlede offentlige underskud ned under referenceværdien på 3 % af BNP, blev det henstillet til de belgiske myndigheder at: a) gennemføre de gældsreducerende foranstaltninger i 2010 som planlagt i udkastet til budgettet for 2010 og styrke den planlagte finanspolitiske indsats i 2011 og 2012; b) sikre en gennemsnitlig årlig strukturel budgettilpasning på ¾ % af BNP i perioden 2010-2012, hvilket også burde bidrage til igen at få gældskvoten til at falde i retning af referenceværdien i et tilfredsstillende tempo ved at genskabe et passende primært overskud; c) præcisere de foranstaltninger, som var nødvendige for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2012, såfremt konjunkturerne tillod det, og fremskynde nedbringelsen af underskuddet, hvis de økonomiske eller budgetmæssige forhold viste sig at blive bedre end forventet, da henstillingerne fra proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud blev udstedt; og d) styrke overvågningsmekanismerne for at sikre, at de finanspolitiske mål overholdes. Rådet fastsatte i sin henstilling fristen for iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 til den 2. juni 2010. |
(4) |
I overensstemmelse med artikel 126, stk. 8, i TEUF fastslog Rådet den 21. juni 2013, at Belgien ikke havde truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets henstilling af 2. december 2009 inden for den frist, der var fastsat deri. |
(5) |
I artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1467/97 fastsættes det, at hvis de faktiske data i henhold til forordning (EF) nr. 479/2009 viser, at en deltagende medlemsstat ikke har korrigeret et uforholdsmæssigt stort underskud inden for de frister, der er fastsat i en henstilling i henhold til 126, stk. 7, i TEUF, skal Rådet straks træffe en afgørelse i henhold til artikel 126, stk. 9, i TEUF, der pålægger medlemsstaten inden for en bestemt frist at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, som Rådet skønner nødvendig for at rette op på situationen. |
(6) |
I henhold til Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 forventes det reale BNP at forblive uændret i 2013 samtidig med at den interne efterspørgsel fortsat falder, hvilket den har gjort siden 2012. Mens privatforbruget skønnes at stagnere, forventes investeringerne at falde som følge af den manglende tillid til økonomien som helhed, nedgangen i byggesektoren, strammere kreditvilkår og en industri med omfattende overskudskapacitet. Privatforbruget og investeringerne forventes først at stige fra 2014, hvor den interne efterspørgsel kan blive en drivende kraft bag en real vækst i BNP på 1,2 %. På basis af denne mere sikre interne efterspørgsel forventes væksten i import at indhente væksten i eksport. Det vil begrænse indtægterne fra nettoeksport i 2014 i modsætning til 2013, hvor nettoefterspørgslen fra udlandet forventes at forhindre BNP i at falde. |
(7) |
Ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 forventes det offentlige underskud i 2013 at falde til 2,9 % af BNP. I det oprindelige budget for 2013 var det nominelle underskud vurderet til 2,15 % af BNP. Siden budgettet blev udarbejdet, er de officielle vækstfremskrivninger, der skal understøtte budgettet (+0,7 %, hvilket er på linje med Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2012), dog blevet ændret betydeligt til 0,2 % i stabilitetsprogrammet for 2012-2016 og 0,0 % i prognosen fra foråret. Regeringen gik derfor bort fra det nominelle underskudsmål og forpligtede sig i stedet til at forbedre den strukturelle saldo med 1,0 % af BNP. I marts 2013 traf regeringen yderligere foranstaltninger svarende til 0,2 % af BNP i tillæg til de foranstaltninger på omkring 0,75 % af BNP i det oprindelige budget, hvilket der er taget hensyn til i Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013. Denne prognose forventer en strukturel forbedring på ¾ % af BNP i 2013, herunder et bidrag på ¼ procentpoint fra lavere renteudgifter. |
(8) |
Under forudsætning af en uændret politik forventes det i henhold til Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013, at underskuddet igen stiger over referenceværdien i 2014 til 3,1 % af BNP til trods for, at væksten forventes at ligge over potentialet. Det skyldes den enkeltstående stigende tendens inden for sociale overførsler og det faktum, at budgettet for 2013 omfattede en række engangsudgifter og midlertidige udgifter på 0,4 % af BNP, såsom skatteamnesti, salg af telekommunikationslicenser og et exceptionelt højt udbytte fra den belgiske nationalbank. |
(9) |
Den offentlige gæld steg fra 84 % af BNP i 2007 til næsten 100 % af BNP i 2012. Dynamikken bag underskuddet og BNP tegner sig for omkring 6,5 procentpoint af stigningen, mens udefrakommende faktorer tegner sig for omkring 9 procentpoint, hvilket overvejende skyldes redningsindsatserne i den finansielle sektor i form af kapitaltilførsler. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 forventes det offentlige underskud i 2014 at stige til over 102 % af BNP. Regeringen har til hensigt at sælge finansielle aktiver for at holde gælden under 100 % af BNP i 2013. I den sammenhæng satte regeringen for nyligt Royal Park Investment (SPV-selskabet, der blevet oprettet i forbindelse med Fortis-redningsindsatsen) til salg, hvilket vil nedbringe gælden med 0,2 % af BNP. |
(10) |
Europa-Kommissionens rapport om finanspolitisk holdbarhed 2012 viser, at Belgien ikke synes at være i fare for finanspolitisk stress på kort sigt. Dog er den finanspolitiske holdbarhed i risikozonen på mellemlang og lang sigt. De langsigtede budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring i Belgien er noget større end gennemsnittet i EU, hvilket navnlig skyldes den store stigning i pensionsudgifterne opgjort som en andel af BNP i de kommende årtier. Selvom pensionsreformen af december 2011 var et vigtigt skridt i den rigtige retning, er det nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger til at genskabe de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. |
(11) |
De foranstaltninger, der blev truffet i det oprindelige 2013-budget og i budgetkontrollen fra marts 2013 forventes på nuværende tidspunkt at bringe underskuddet under 3 % af BNP i 2013. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 er sikkerhedsmargenen mod overskridelse af traktatens referenceværdi meget snæver. Desuden er korrektionen på nuværende tidspunkt ikke holdbar. |
(12) |
På baggrund af de højst usikre økonomi- og budgetudviklinger bør den anbefalede budgetudvikling for det sidste år i korrektionsperioden sættes et godt stykke under referenceværdien for at sikre en effektiv og holdbar korrektion inden for den fastsatte tidsfrist. |
(13) |
Underskuddet i 2013 bør derfor yderligere nedbringes til 2,7 % af BNP, hvilket svarer til en strukturel forbedring på 1 % af BNP i 2013. Med henblik derpå og i lyset af den mulige indirekte virkning er der behov for at træffe yderligere foranstaltninger med en beregnet virkning på ¼ % af BNP. |
(14) |
Belgien har i sit stabilitetsprogram for 2012-2016 givet tilsagn om at opnå budgetbalance i strukturelle termer i 2015, før det når dens mellemsigtede budgetmålsætning med et overskud på 0,75 % af BNP i strukturelle termer i 2016. Efter at have indgivet stabilitetsprogrammet for 2012-2016 forpligtede de belgiske myndigheder sig i et brev sendt til Kommissionen den 28. maj 2013 til at gøre en større finanspolitisk indsats, nemlig på ¾ % af BNP i 2014. Desuden er dette i lyset af den høje gældskvote en passende indsats, og gældsreduktionsmålet overholdes. Belgien bør efter 2016 fortsætte fremskridtet mod at nå den mellemsigtede budgetmålsætning, bl.a. ved at opfylde benchmarket for udgifter og gældsreduktionsmålet. |
(15) |
Derudover bør Belgien styrke pensions- og socialsikringssystemernes langsigtede holdbarhed. I den henseende er der behov for yderligere bestræbelser på at udjævne forskellen mellem den faktiske pensionsalder og den lovbestemte pensionsalder, mens foranstaltninger til at knytte den lovbestemte pensionsalder til udviklingerne i den forventede levetid ville gøre det muligt at sikre pensionssystemets langsigtede holdbarhed. |
(16) |
Desuden bør Belgien vedtage eksplicitte samordningsaftaler for at sikre, at budgetmålsætningerne er bindende på føderalt og subføderalt niveau på mellemlang sigt, bl.a. ved øjeblikkelig vedtagelse af en bestemmelse om den overordnede styring af budgetsaldoen/overskuddet i overensstemmelse med kravene i traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union. |
(17) |
For at sikre, at budgetkonsolideringsstrategien lykkes, er det til slut vigtigt at understøtte budgetkonsolideringen med omfattende strukturreformer på linje med Rådets henstillinger til Belgien i forbindelse med det europæiske semester og i særdeleshed henstillingerne om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Belgien bringer senest i 2013 den nuværende situation med et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud til ophør.
2. Belgien nedbringer det samlede underskud til 2,7 % af BNP i 2013. Denne nominelle forbedring svarer til en forbedring af struktursaldoen på 1 % af BNP i 2013 baseret på Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013.
3. Belgien vedtager og gennemfører fuldt ud alle de konsolideringsforanstaltninger, der er indarbejdet i budgettet for 2013, samt yderligere strukturforanstaltninger til at nå de strukturindsatser, der er omhandlet i henstillingen af 2013.
4. Belgien bør være parat til at vedtage yderligere foranstaltninger, hvis risiciene for budgetplanerne indtræder. Budgetkonsolideringsforanstaltningerne skal på vækstfremmende vis sikre en varig forbedring af den offentlige struktursaldo.
Artikel 2
1. Belgien fremlægger senest den 21. september 2013 en rapport over de foranstaltninger, der er truffet til at efterkomme denne afgørelse. Kommissionen evaluerer rapporten med henblik på at vurdere de fremskridt, der er sket i retning af en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud.
2. Belgien fremlægger Kommissionen yderligere kvartalsrapporter, hvori det vurderer de fremskridt, der er sket i retning af at overholde denne afgørelse.
3. Belgien fremlægger senest den 31. december 2013 en rapport om den påtænkte gennemførelse af den første henstilling, der blev fremsat under det europæiske semester vedrørende vedtagelse af eksplicitte samordningsaftaler for at sikre, at budgetmålsætningen er bindende på føderalt og subføderalt niveau på mellemlang sigt.
4. Belgien forelægger strukturforanstaltninger for 2014, der skal sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud og et passende fremskridt mod den mellemsigtede målsætning.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Belgien.
Udfærdiget i Luxembourg, den 21. juni 2013.
På Rådets vegne
M. NOONAN
Formand
(1) EUT L 125 af 21.5.2010, s.34. Alle dokumenter i forbindelse med Belgiens uforholdsmæssigt store underskud findes her:
http://ec.europa.eu/economy_finance/economic_governance/sgp/deficit/countries/belgium_en.htm
(2) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.
11.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 190/90 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 9. juli 2013
om beskikkelse af et nederlandsk medlem af og en nederlandsk suppleant til Regionsudvalget
(2013/371/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,
under henvisning til indstilling fra den nederlandske regering, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 22. december 2009 og den 18. januar 2010 afgørelse 2009/1014/EU (1) og 2010/29/EU (2) om beskikkelse af medlemmerne af og suppleanterne til Regionsudvalget for perioden 26. januar 2010 til 25. januar 2015. |
(2) |
Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget, efter at Annemieke TRAAGs mandat er udløbet. |
(3) |
Der er blevet en plads ledig som suppleant efter beskikkelsen af Rogier van der SANDE som medlem af Regionsudvalget — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Til Regionsudvalget beskikkes for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2015:
a) |
som medlem:
og |
b) |
som suppleant:
|
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2013.
På Rådets vegne
R. ŠADŽIUS
Formand
(1) EUT L 348 af 29.12.2009, s. 22.
(2) EUT L 12 af 19.1.2010, s. 11.
III Andre retsakter
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
11.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 190/91 |
EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING
Nr. 438/12/KOL
af 28. november 2012
om den 86. ændring af de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte
EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN HAR —
UNDER HENVISNING til aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 61, 62 og 63 og protokol nr. 26 til aftalen,
UNDER HENVISNING til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (2), særlig artikel 5, stk. 2, litra b), og artikel 24, og
ud fra følgende betragtninger:
Kapitlet om statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder i EFTA-Tilsynsmyndighedens statsstøtteretningslinjer (3) udløber den 30. november 2012 (4).
Kapitlet svarer til Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (5), der udløb den 9. oktober 2012 (6).
Den 28. september 2012 vedtog Europa-Kommissionen en meddelelse om forlængelse af Fællesskabets rammebestemmelser af 1. oktober 2004 for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, indtil de erstattes af nye regler (7).
Det nuværende kapitel om statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, som udløber den 30. november 2012, skal derfor forlænges for at sikre en ensartet anvendelse af statsstøttereglerne i hele det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Europa-Kommissionen og EFTA-staterne er blevet hørt —
VEDTAGET DENNE BESLUTNING:
Artikel 1
Gyldighedsperioden for kapitlet om statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder i EFTA-Tilsynsmyndighedens statsstøtteretningslinjer forlænges, indtil det erstattes af nye regler.
Artikel 2
Kun den engelske udgave er autentisk.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2012.
På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne
Oda Helen SLETNES
Formand
Sverrir Haukur GUNNLAUGSSON
Medlem af kollegiet
(1) "EØS-aftalen".
(2) "Aftalen om Tilsynsmyndigheden".
(3) EUT L 97 af 15.4.2005, s. 41, EØS-tillæg nr. 18 af 15.4.2005, s. 1.
(4) Se afsnit 90 som ændret ved EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 433/09/KOL af 30.10.2009 om treoghalvfjerdsindstyvende ændring af de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte. EUT L 48 af 25.2.2010, s. 27, og EØS-tillæg nr. 9 af 25.2.2010, s. 12.
(5) EUT C 244 af 1.10.2004, s. 2-17.
(6) Se afsnit 102, som forlænget ved Europa-Kommissionens meddelelse om forlængelse af Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, EUT C 156 af 9.7.2009, s. 3.
(7) EUT C 296 af 2.10.2012, s. 3.
11.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 190/92 |
EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING
Nr. 441/12/KOL
af 29. november 2012
om udpegning af nye høringskonsulenter i visse konkurrencesager
EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN,
SOM HENVISER til EFTA-Tilsynsmyndighedens forretningsorden, navnlig artikel 15,
SOM HENVISER til EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 442/12/KOL af 29. november 2012 om høringskonsulenters funktion og beføjelser i visse konkurrencesager, navnlig artikel 2, og
som tager følgende i betragtning:
Med henblik på at sikre en effektiv behandling af konkurrencesager og partnernes kontradiktionsret i den forbindelse, bør der udpeges én eller flere høringskonsulenter.
Medlemmet af EFTA-Tilsynsmyndigheden med ansvar for konkurrence kan beslutte, at en tjenestemand fortsætter som høringskonsulent i en sag, efter at vedkommendes pågældende ansættelsesforhold i EFTA-Tilsynsmyndigheden ophører.
Er høringskonsulenten forhindret, udføres vedkommendes opgaver af en anden høringskonsulent. Hvis alle høringskonsulenter er forhindret, udpeger det kompetente medlem af kollegiet en anden kompetent tjenestemand, som ikke er involveret i den pågældende sag, til at udføre høringskonsulentens opgaver,
HAR VEDTAGET DENNE BESLUTNING:
Artikel 1
Udpegning af høringskonsulenter
1. De juridiske medarbejdere Clémence Perrin og Auður Steinarsdóttir udpeges som høringskonsulenter i konkurrencesager.
2. Hvis alle høringskonsulenter er forhindret, bemyndiges medlemmet af kollegiet med ansvar for konkurrence hermed til at udpege en anden kompetent tjenestemand ved EFTA-Tilsynsmyndigheden, som ikke er involveret i den pågældende sag, til at udføre høringskonsulentens opgaver.
Artikel 2
Ophævelse af tidligere beslutninger
EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 554/08/KOL og beslutning nr. 7/10/KOL ophæves, og de tidligere høringskonsulenter udtræder af tjenesten.
Artikel 3
Oplysninger
EFTA-landene og Europa-Kommissionen underrettes ved en kopi af denne beslutning.
Artikel 4
Ikrafttræden
Denne beslutning har virkning fra dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2012.
På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne
Oda Helen SLETNES
Formand
Sverrir Haukur GUNNLAUGSSON
Medlem af Kollegiet
11.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 190/93 |
EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING
Nr. 442/12/KOL
af 29. november 2012
om høringskonsulentens funktion og kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager
EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN HAR —
UNDER HENVISNING til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (herefter benævnt "EØS-aftalen"), særlig artikel 55,
UNDER HENVISNING til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (herefter benævnt "tilsyns- og domstolsaftalen"), særlig artikel 13 og 14 og protokol 4 til aftalen,
UNDER HENVISNING til artikel 15 i forretningsordenen for EFTA-Tilsynsmyndigheden (herefter benævnt "Tilsynsmyndigheden"), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til systemet til håndhævelse af konkurrencelovgivningen, der er fastsat i EØS-aftalen, skal Tilsynsmyndigheden undersøge og træffe afgørelse i sager ved administrative afgørelser, der kan prøves ved EFTA-Domstolen. |
(2) |
Tilsynsmyndigheden skal sikre, at konkurrencesager behandles retfærdigt, uvildigt og objektivt, og at de berørte parters proceduremæssige rettigheder overholdes som fastsat i kapitel II i protokol 4 til tilsyns- og domstolsaftalen (gennemførelse af konkurrencereglerne i EØS-aftalens artikel 53 og 54), kapitel III i protokol 4 til tilsyns- og domstolsaftalen (bestemmelser om Tilsynsmyndighedens gennemførelse af procedurer i henhold til EØS-aftalens artikel 53 og 54), kapitel IV i protokol 4 til tilsyns- og domstolsaftalen (bestemmelser for kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser) og kapitel V i protokol 4 til tilsyns- og domstolsaftalen (gennemførelse af kapitel IV om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser) samt EFTA-Domstolens og Den Europæiske Unions Domstols (herefter benævnt "EU-Domstolen") relevante retspraksis. Især de berørte parters ret til at blive hørt er en grundlæggende rettighed, der anerkendes i den europæiske menneskerettighedskonvention (1). |
(3) |
For at sikre, at de berørte parter, andre implicerede parter som omhandlet i artikel 11, litra b), i kapitel V i protokol 4 til tilsyns- og domstolsaftalen (herefter benævnt "andre implicerede parter"), klagere som omhandlet i artikel 7, stk. 2, i kapitel II i protokol 4 til tilsyns- og domstolsaftalen (herefter benævnt "klagere") samt andre personer end dem, der er omhandlet i artikel 5 og 11 i kapitel III i protokol 4 til tilsyns- og domstolsaftalen, og tredjeparter som omhandlet i artikel 11 i kapitel V i protokol 4 til tilsyns- og domstolsaftalen (herefter benævnt "tredjeparter") i konkurrencesager kan udøve deres proceduremæssige rettigheder på effektiv vis, bør ansvaret for at sikre, at disse rettigheder overholdes, overdrages til en uafhængig person, der har erfaring med konkurrencespørgsmål og den fornødne integritet til at kunne bidrage til en objektiv, gennemsigtig og effektiv behandling af disse sager. |
(4) |
Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 177/02/KOL af 30. oktober 2002 fastsatte høringskonsulentens kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager. Afgørelse nr. 177/02/KOL blev ændret ved afgørelse nr. 792/08/KOL af 17. december 2008 om uddelegering af visse beføjelser på konkurrenceområdet til høringskonsulenten. Det er nu nødvendigt at præcisere og styrke høringskonsulentens rolle yderligere og at tilpasse høringskonsulentens kompetenceområde som følge af udviklingen i EØS' konkurrencelovgivning. |
(5) |
Høringskonsulenten er generelt blevet anset for at yde et vigtigt bidrag til Tilsynsmyndighedens behandling af konkurrencesager på grund af sin uafhængighed og ekspertise i sådanne sager. For at sikre høringskonsulentens fortsatte uafhængighed i forhold til Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet bør den pågældende administrativt tilknyttes det medlem af kollegiet, der har ansvar for konkurrencespørgsmål. |
(6) |
Tilsynsmyndigheden kan om nødvendigt udnævne en eller flere høringskonsulenter. Hvis høringskonsulenten støder på en interessekonflikt i forbindelse med udøvelsen af sine funktioner, bør han eller hun ophøre med at behandle en sag. Hvis høringskonsulenten er forhindret i at udføre sine opgaver, bør de overtages af en anden høringskonsulent. |
(7) |
Høringskonsulenten skal fungere som en uafhængig mægler, der søger at løse problemer, som forhindrer de berørte parter, andre implicerede parter, klagere eller tredjemand i på effektiv vis at udøve deres proceduremæssige rettigheder, hvis det forinden ikke har været muligt at løse sådanne problemer gennem kontakt med det direktorat i Tilsynsmyndigheden, der er ansvarligt for behandlingen af konkurrencesager, og som skal overholde disse proceduremæssige rettigheder. |
(8) |
Høringskonsulentens kompetenceområde under behandling af konkurrencesager bør defineres på en sådan måde, at den effektive udøvelse af de proceduremæssige rettigheder, især retten til at blive hørt, er sikret i sager, der behandles af Tilsynsmyndigheden efter EØS-aftalens artikel 53, 54 og 57. |
(9) |
For at styrke denne rolle bør høringskonsulenten have til opgave at sikre, at virksomheder og virksomhedssammenslutninger på effektiv vis kan udøve deres proceduremæssige rettigheder i forbindelse med Tilsynsmyndighedens udøvelse af sine undersøgelsesbeføjelser efter kapitel II i protokol 4 til tilsyns- og domstolsaftalen samt artikel 14 i kapitel IV i protokol 4 til tilsyns- og domstolsaftalen, der bemyndiger Tilsynsmyndigheden til at pålægge virksomheder og virksomhedssammenslutninger bøder. Høringskonsulenten bør også have specifikke opgaver i denne undersøgelsesfase, for så vidt angår anmodninger om beskyttelse af fortroligheden i korrespondance mellem advokater og klienter ("legal professional privilege"), retten til ikke at inkriminere sig selv, frister for svar på begæring om oplysninger i henhold til artikel 18, stk. 3, i kapitel II i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen, og for så vidt angår retten for virksomheder og virksomhedssammenslutninger, der er genstand for en undersøgelsesforanstaltning iværksat af Tilsynsmyndigheden efter kapitel II i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen, til at blive informeret om deres processuelle status, dvs. om de er genstand for en undersøgelse, og i givet fald undersøgelsens genstand og formål. Ved vurderingen af klager fra virksomheder i forbindelse med retten til ikke at inkriminere sig selv, kan høringskonsulenten undersøge, om der er tale om klart ubegrundede anmodninger fremsat alene med det formål at forhale proceduren. |
(10) |
Høringskonsulenten skal lette behandlingen af anmodninger om beskyttelse af et bestemt dokument i henhold til kravet om fortrolighed i korrespondancen mellem advokater og klienter. Hvis den virksomhed eller virksomhedssammenslutning, der har fremsat en sådan anmodning, indvilger heri, vil høringskonsulenten således kunne undersøge det pågældende dokument og fremsætte en passende henstilling, hvori der henvises til EFTA-Domstolens og EU-Domstolens relevante retspraksis. |
(11) |
Høringskonsulenten skal afgøre, om tredjemand har godtgjort en tilstrækkelig interesse i at blive hørt. Forbrugersammenslutninger, som anmoder om at blive hørt, bør generelt anses for at have en tilstrækkelig interesse, når sagen vedrører varer eller tjenesteydelser, der anvendes af den endelige forbruger, eller varer eller tjenesteydelser, der udgør et direkte input i sådanne varer eller tjenesteydelser. |
(12) |
Høringskonsulenten skal afgøre, om klagere og tredjemand skal indbydes til den mundtlige høring, under hensyntagen til det bidrag, som de kan yde, til at få klarlagt de relevante omstændigheder i sagen. |
(13) |
De berørte parters ret til at blive hørt, før der træffes en endelig afgørelse, der berører deres interesser negativt, er sikret gennem retten til at svare skriftligt på Tilsynsmyndighedens foreløbige holdning som udtrykt i klagepunktsmeddelelsen og gennem retten til at uddybe deres argumenter, hvis de anmoder herom, under den mundtlige høring. For at de parter, som klagepunktsmeddelelsen er rettet til, kan udøve disse rettigheder på effektiv vis, bør de have ret til aktindsigt i Tilsynsmyndighedens sagsakter. |
(14) |
For at sikre, at de parter, som klagepunktsmeddelelsen er rettet til, på effektiv vis kan udøve deres ret til forsvar, skal høringskonsulenten sikre, at tvister mellem disse parter og Tilsynsmyndighedens Konkurrence- og Statsstøttedirektorat vedrørende aktindsigt eller beskyttelse af forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger bilægges. Høringskonsulenten kan i særlige tilfælde suspendere den frist, inden for hvilken adressaten for en klagepunktsmeddelelse skal svare på denne meddelelse, indtil en tvist om aktindsigt er bilagt, hvis adressaten ikke er i stand til at svare inden for den fastsatte frist, og en forlængelse af fristen ikke er en passende løsning på det pågældende tidspunkt. |
(15) |
For at sikre, at de proceduremæssige rettigheder kan udøves på effektiv vis, under iagttagelse af legitime fortrolighedshensyn, bør høringskonsulenten, hvis dette er hensigtsmæssigt, kunne træffe særlige foranstaltninger, der giver mulighed for at få aktindsigt i Tilsynsmyndighedens sagsakter. Høringskonsulenten bør især kunne træffe beslutning om, at dele af sagsakterne i begrænset omfang gøres tilgængelige for den part, der anmoder om aktindsigt, f.eks. ved at begrænse antallet af eller kategorien af personer, der gives aktindsigt, eller anvendelsen af de oplysninger, som der gives adgang til. |
(16) |
Høringskonsulenten skal tage stilling til anmodninger om forlængelse af fristerne for svar på en klagepunktsmeddelelse, en supplerende klagepunktsmeddelelse, en sagsfremstillingsmeddelelse eller frister, inden for hvilke andre implicerede parter, klagere eller tredjemand kan fremsætte bemærkninger, i tilfælde af uoverensstemmelse mellem en af disse personer og Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet. |
(17) |
Høringskonsulenten skal fremme effektiviteten af den mundtlige høring, ved bl.a. at træffe alle hensigtsmæssige forberedende foranstaltninger. Høringskonsulenten kan f.eks. sørge for, at der i god tid inden høringen omdeles en foreløbig deltagerliste og dagsorden. |
(18) |
Den mundtlige høring giver de parter, til hvem Tilsynsmyndigheden har rettet en klagepunktsmeddelelse, og andre implicerede parter mulighed for yderligere at udøve deres ret til at blive hørt, idet de her mundtligt vil kunne uddybe deres argumenter over for Tilsynsmyndigheden, der bør være repræsenteret ved Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet eller andre direktorater, som bidrager til den yderligere forberedelse af en afgørelse, der skal træffes af Tilsynsmyndigheden. Den mundtlige høring bør være en yderligere mulighed for at sikre, at alle relevante forhold – hvad enten disse er fordelagtige eller ufordelagtige for de berørte parter, herunder faktuelle elementer i relation til grovheden og varigheden af den påståede overtrædelse – belyses så meget som muligt. Den mundtlige høring bør også give parterne mulighed for at fremføre deres argumenter i spørgsmål, der kan have betydning for eventuel pålæggelse af bøder. |
(19) |
For at sikre effektiviteten af de mundtlige høringer kan høringskonsulenten give de parter, som klagepunktsmeddelelsen er rettet til, andre implicerede parter, klagere, andre personer, der er indbudt til høringen, Tilsynsmyndighedens direktorater, Europa-Kommissionen og EØS-staternes myndigheder tilladelse til at stille spørgsmål under høringen. For at sikre, at alle deltagere kan udtale sig frit bør den mundtlige høring ikke være offentlig. Oplysninger, der meddeles under den mundtlige høring, bør derfor ikke anvendes til andre formål end retlige og/eller administrative procedurer i henhold til EØS-aftalens artikel 53 og/eller 54. Hvis det er berettiget for at beskytte forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger, bør høringskonsulenten kunne høre personer for lukkede døre. |
(20) |
Parter i sagen, der tilbyder at afgive tilsagn i henhold til artikel 9 i kapitel II i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen, og parter, der deltager i forligsprocedurer i kartelsager i henhold til artikel 10a i kapitel III i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen, skal kunne henvende sig til høringskonsulenten angående spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med den effektive udøvelse af deres proceduremæssige rettigheder. |
(21) |
Høringskonsulenten skal aflægge rapport om overholdelsen af retten til på effektiv vis at udøve proceduremæssige rettigheder under hele konkurrencesagen. Uafhængigt af rapporteringsfunktionen bør høringskonsulenten desuden kunne fremsætte bemærkninger om sagens videre forløb og objektivitet og derved bidrage til at sikre, at konkurrencesager afsluttes på grundlag af en grundig vurdering af alle relevante forhold. |
(22) |
Afgørelse nr. 177/02/KOL af 30. oktober 2002 og afgørelse nr. 792/08/KOL af 17. december 2008 bør ophæves — |
VEDTAGET DENNE BESLUTNING:
KAPITEL 1
HØRINGSKONSULENTENS ROLLE, UDNÆVNELSE OG OPGAVER
Artikel 1
Høringskonsulenten
1. En eller flere høringskonsulenter, hvis beføjelser og funktioner er fastsat i nærværende afgørelse, bør deltage i behandlingen af konkurrencesager.
2. Høringskonsulenten sikrer, at de proceduremæssige rettigheder kan udøves på effektiv vis i konkurrencesager, der behandles af Tilsynsmyndigheden efter EØS-aftalens artikel 53, 54 og 57 (herefter benævnt "konkurrencesager").
Artikel 2
Udnævnelse, fratræden og stedfortrædere
1. Høringskonsulenten udnævnes af Tilsynsmyndigheden. Udnævnelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og EØS-tillægget. Tilsynsmyndigheden vedtager en begrundet afgørelse om enhver afbrydelse i udøvelsen af hvervet og enhver fratræden eller overflytning af høringskonsulenten. Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og EØS-tillægget.
2. Høringskonsulenten tilknyttes administrativt det medlem af Tilsynsmyndigheden, der har ansvar for konkurrencespørgsmål (herefter benævnt "det kompetente medlem af kollegiet").
3. Er høringskonsulenten forhindret i at udføre sine opgaver, bør de overtages af en anden høringskonsulent. Hvis alle høringskonsulenter er forhindret, og hvis det efter samråd med høringskonsulenten skønnes hensigtsmæssigt, udpeger det kompetente medlem af kollegiet en anden kompetent tjenestemand i Tilsynsmyndigheden, som ikke er inddraget i behandlingen af den pågældende sag, til at udføre høringskonsulentens opgaver.
4. I tilfælde af en faktisk eller potentiel interessekonflikt afstår høringskonsulenten fra at behandle sagen. Stk. 3 finder anvendelse.
Artikel 3
Arbejdsmåden
1. Høringskonsulenten handler uafhængigt ved udøvelsen af sine funktioner.
2. Ved udøvelsen af sine funktioner iagttager høringskonsulenten kravet om, at konkurrencereglerne skal anvendes effektivt og i overensstemmelse med gældende EØS-regler og de af EFTA-Domstolen og EU-Domstolen fastlagte principper (2).
3. Ved udøvelsen af sine funktioner har høringskonsulenten når som helst under proceduren aktindsigt i alle akter vedrørende konkurrencesager.
4. Direktøren for Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet holder høringskonsulenten underrettet om udviklingen i sagen.
5. Høringskonsulenten kan fremsætte bemærkninger om et hvilket som helst spørgsmål i en af Tilsynsmyndigheden behandlet konkurrencesag til det kompetente medlem af kollegiet.
6. Hvis høringskonsulenten retter begrundede henstillinger til det kompetente medlem af kollegiet eller træffer beslutninger som omhandlet i denne afgørelse, fremsender høringskonsulenten en kopi af disse dokumenter til direktøren for Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet og Tilsynsmyndighedens Direktorat for Juridiske og Eksekutive Anliggender.
7. Ethvert spørgsmål eller problem vedrørende den effektive udøvelse af de proceduremæssige rettigheder, som de berørte parter, andre implicerede parter som omhandlet i artikel 11, litra b), i kapitel V i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen (herefter benævnt "andre implicerede parter"), klagere som omhandlet i artikel 7, stk. 2, i kapitel II i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen (herefter benævnt "klagere") og interesserede tredjeparter, jf. artikel 5 i nærværende afgørelse, har i sådanne sager, skal af disse først rejses for direktøren for Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet. Hvis spørgsmålet eller problemet ikke løses, kan det henvises til høringskonsulenten, der handler i uafhængighed. Anmodninger vedrørende en foranstaltning, for hvilken der gælder en frist, skal indgives rettidigt, inden udløbet af den oprindelige frist.
KAPITEL 2
UNDERSØGELSE
Artikel 4
Proceduremæssige rettigheder i undersøgelsesfasen
1. Høringskonsulenten sikrer, at de proceduremæssige rettigheder, der opstår i forbindelse med Tilsynsmyndighedens udøvelse af sine undersøgelsesbeføjelser efter afsnit V i kapitel II i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen og under procedurer, der kan føre til pålæggelse af bøder efter artikel 14 i kapitel IV i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen.
2. Høringskonsulenten har især følgende funktioner, dog med forbehold af artikel 3, stk. 7:
a) |
Virksomheder eller virksomhedssammenslutninger kan anmode høringskonsulenten om at undersøge anmodninger om beskyttelse af dokumenter, som Tilsynsmyndigheden har krævet udleveret ved udøvelsen af beføjelser tillagt den i medfør af artikel 18, 20 eller 21 i kapitel II i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen, i forbindelse med undersøgelser efter artikel 13 i kapitel IV i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen eller i forbindelse med undersøgelsesforanstaltninger under procedurer, der kan føre til pålæggelse af bøder i henhold til artikel 14 i kapitel IV i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen, men som Tilsynsmyndigheden ikke har fået adgang til under henvisning til kravet om fortrolighed i korrespondancen mellem advokater og klienter som omhandlet i EU-Domstolens og EFTA-Domstolens retspraksis. Høringskonsulenten kan kun undersøge sagen, hvis den virksomhed eller virksomhedssammenslutning, der har fremsat en sådan anmodning, indvilger i, at høringskonsulenten får indsigt i de oplysninger, som er genstand for anmodningen om beskyttelse, og hermed forbundne dokumenter, som høringskonsulenten finder nødvendige i forbindelse med undersøgelsen af sagen. Høringskonsulenten meddeler – uden at afsløre det potentielt fortrolige indhold af oplysningerne – direktøren for Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet og den pågældende virksomhed eller virksomhedssammenslutning sin foreløbige holdning og kan tage passende skridt til at fremme en gensidigt acceptabel løsning. Hvis der ikke findes en løsning, kan høringskonsulenten rette en begrundet henstilling til det kompetente medlem af kollegiet uden at afsløre det potentielt fortrolige indhold af dokumentet. Den part, der har fremsat anmodningen, tilsendes en kopi af denne henstilling. |
b) |
Hvis adressaten for en begæring om oplysninger efter artikel 18, stk. 2, i kapitel II i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen nægter at svare på et spørgsmål i en sådan begæring under påberåbelse af retten til ikke at inkriminere sig selv som fastsat i EU-Domstolens og EFTA-Domstolens retspraksis, kan denne indenfor en rimelig frist efter modtagelsen af begæringen henvise sagen til høringskonsulenten. Høringskonsulenten kan i relevante tilfælde og for at sikre, at proceduren ikke forsinkes unødigt, afgive begrundet henstilling om, hvorvidt retten til ikke at inkriminere sig selv finder anvendelse, og underrette direktøren for Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet om sine konklusioner, som der bør tages hensyn til, hvis der efterfølgende træffes en beslutning efter artikel 18, stk. 3, i kapitel II i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen. Adressaten for begæringen om oplysninger tilsendes en kopi af den begrundede henstilling. |
c) |
Hvis adressaten for en begæring om anmodning om oplysninger efter artikel 18, stk. 3, i kapitel II i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen finder, at den fastsatte svarfrist er for kort, kan denne henvise sagen til høringskonsulenten i rimelig tid inden udløbet af den oprindeligt fastsatte frist. Høringskonsulenten tager stilling til, om fristen bør forlænges under hensyntagen til omfanget og kompleksiteten af begæringen om oplysninger og kravene i forbindelse med undersøgelsen. |
d) |
Virksomheder eller virksomhedssammenslutninger, der er genstand for en undersøgelsesforanstaltning iværksat af Tilsynsmyndigheden efter afsnit V i kapitel II i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen, har ret til at blive informeret om deres processuelle status, dvs. om de er genstand for en undersøgelse, og i givet fald undersøgelsens genstand og formål. Hvis den pågældende virksomhed eller virksomhedssammenslutning finder, at den ikke er blevet ordentligt informeret af Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet om sin processuelle status, kan den henvise sagen til høringskonsulenten. Høringskonsulenten træffer afgørelse om, at Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet skal informere den virksomhed eller virksomhedssammenslutning, der har fremsat anmodningen, om dens processuelle status. Denne afgørelse meddeles den virksomhed eller virksomhedssammenslutning, der har fremsat anmodningen. |
KAPITEL 3
ANMODNINGER OM AT BLIVE HØRT
Artikel 5
Tredjemand
1. Anmodninger om at blive hørt fra andre personer end dem, der er omhandlet i artikel 5 og 11 i kapitel III i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen og fra tredjemand som omhandlet i artikel 11 i kapitel V i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen skal fremsættes i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, i kapitel III i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen og artikel 16 i kapitel V i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen. Anmodninger fremsættes skriftligt med angivelse af, hvilken interesse den anmodende part har i sagens udfald.
2. Høringskonsulenten træffer beslutning om, hvorvidt tredjemand skal høres, efter høring af direktøren for Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet. Ved vurderingen af, om tredjemand har godtgjort en tilstrækkelig interesse i sagen, tager høringskonsulenten hensyn til, om og i hvilket omfang den anmodende part er tilstrækkeligt berørt af den adfærd, der er genstand for konkurrencesagen, eller om den anmodende part opfylder kravene i artikel 18, stk. 4, i kapitel IV i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen.
3. Hvis høringskonsulenten ikke finder, at den anmodende part har godtgjort en tilstrækkelig interesse i sagen til at blive hørt, underretter høringskonsulenten skriftligt den anmodende part om begrundelsen for denne vurdering. Den anmodende part gives en frist til at fremsætte sine synspunkter skriftligt. Hvis den anmodende part fremsætter sine synspunkter skriftligt inden for den af høringskonsulenten fastsatte frist, og de skriftlige bemærkninger ikke fører til en anden vurdering, redegøres der for denne vurdering i en begrundet afgørelse, der meddeles den anmodende part.
4. Høringskonsulenten informerer parterne i konkurrencesager fra det tidspunkt, hvor proceduren indledes efter artikel 11, stk. 6, i kapitel II i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen eller artikel 6, stk. 1, litra c), i kapitel IV i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen, om identiteten på de tredjeparter, der vil blive hørt, medmindre dette skader en person eller en virksomhed mærkbart.
Artikel 6
Ret til en mundtlig høring; klageres og tredjemands deltagelse i den mundtlige høring
1. På anmodning af parter, til hvem Tilsynsmyndigheden har rettet en klagepunktsmeddelelse, eller andre implicerede parter gennemfører høringskonsulenten en mundtlig høring, for at disse parter kan få mulighed for at uddybe deres skriftlige bemærkninger yderligere.
2. Høringskonsulenten kan, hvis det er hensigtsmæssigt, og efter samråd med direktøren for Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet træffe beslutning om, at klagere og tredjemand, som omhandlet i artikel 5, skal have mulighed for at fremsætte deres synspunkter og overvære den mundtlige høring af de parter, til hvilke der er sendt en klagepunktsmeddelelse, forudsat at de anmoder herom i deres skriftlige bemærkninger. Høringskonsulenten kan også indbyde repræsentanter for konkurrencemyndigheder i tredjelande til at deltage i den mundtlige høring som observatører.
KAPITEL 4
AKTINDSIGT, FORTROLIGHED OG FORRETNINGSHEMMELIGHEDER
Artikel 7
Aktindsigt og adgang til dokumenter og oplysninger
1. Hvis en part, der har udøvet sin ret til aktindsigt, har en begrundet formodning om, at Tilsynsmyndigheden er i besiddelse af dokumenter, som han/hun ikke har haft adgang til, og som er nødvendige for, at han/hun på effektiv vis kan udøve sin ret til at blive hørt, kan den pågældende ved begrundet anmodning til høringskonsulenten anmode om aktindsigt i disse dokumenter, jf. dog artikel 3, stk. 7.
2. Med forbehold af artikel 3, stk. 7, kan andre implicerede parter, klagere og tredjemand, som omhandlet artikel 5, fremsætte en begrundet anmodning til høringskonsulenten i følgende tilfælde:
a) |
Når andre implicerede parter har en begrundet formodning om, at de ikke er blevet underrettet om de klagepunkter, der er blevet meddelt de anmeldende parter i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i kapitel V i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen. |
b) |
Når en klager af Tilsynsmyndigheden er blevet informeret om, at denne har til hensigt at afvise en klage i henhold til artikel 7, stk. 1, i kapitel III i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen, og har en begrundet formodning om, at Tilsynsmyndigheden er i besiddelse af dokumenter, som klageren ikke har haft adgang til, og som er nødvendige for, at den pågældende på effektiv vis kan udøve sine rettigheder i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i kapitel III i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen. |
c) |
Når en klager mener, at han/hun ikke har fået tilsendt en kopi af den ikke-fortrolige version af klagepunktsmeddelelsen i henhold til artikel 6, stk. 1, i kapitel III i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen, eller at den ikke-fortrolige version af klagepunktsmeddelelsen ikke er udformet på en måde, der giver mulighed for på effektiv vis at udøve sine rettigheder, med undtagelse af forligsprocedurer. |
d) |
Når tredjemand som omhandlet i artikel 5 i nærværende afgørelse har en begrundet formodning om, at han/hun ikke er blevet underrettet om procedurens karakter og genstand i henhold til artikel 13, stk. 1, i kapitel III i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen og artikel 16, stk. 1, i kapitel V i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen. Det samme gælder, når en klager i en forligsprocedure har en begrundet formodning om, at han/hun ikke er blevet underrettet om procedurens karakter og genstand i henhold til artikel 6, stk. 1, i kapitel III i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen. |
3. Høringskonsulenten træffer en begrundet afgørelse om en anmodning, der er rettet til ham/hende i henhold til stk. 1 eller 2, og meddeler den person, der har fremsat anmodningen, og enhver anden person, der er berørt af proceduren, denne afgørelse.
Artikel 8
Forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger
1. Hvis Tilsynsmyndigheden påtænker at videregive oplysninger, der måtte udgøre forretningshemmeligheder eller andre fortrolige oplysninger for en virksomhed eller en person, underretter Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet den pågældende virksomhed eller person skriftligt herom, og der gives en nærmere begrundelse herfor. Den pågældende virksomhed eller person får en bestemt frist til skriftligt at fremsætte eventuelle bemærkninger.
2. Hvis de pågældende virksomheder eller personer modsætter sig videregivelsen af oplysningerne, kan den henvise sagen til høringskonsulenten. Hvis høringskonsulenten vurderer, at oplysningerne kan videregives, fordi de ikke udgør forretningshemmeligheder eller andre fortrolige oplysninger, eller fordi der er en tungtvejende interesse i meddelelsen heraf, redegøres der for denne vurdering i en begrundet afgørelse, der meddeles den pågældende virksomhed eller person. I afgørelsen angives den dato, hvor oplysningerne vil blive videregivet. Denne dato skal mindst ligge en uge efter meddelelsesdatoen.
3. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for videregivelse af oplysninger ved en offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende og EØS-tillægget.
4. Høringskonsulenten kan, hvis det er nødvendigt for at skabe balance mellem en parts effektive udøvelse af sin ret til forsvar og legitime fortrolighedshensyn, træffe beslutning om, at dele af sagsakterne, som er nødvendige for, at den pågældende kan udøve sin ret til forsvar, i begrænset omfang gøres tilgængelige for den part, der anmoder om aktindsigt; de nærmere retningslinjer herfor fastlægges af høringskonsulenten.
KAPITEL 5
FORLÆNGELSE AF FRISTER
Artikel 9
Anmodninger om forlængelse af frister
1. Hvis adressaten for en klagepunktsmeddelelse finder, at fristen for besvarelsen af klagepunktsmeddelelsen er for kort, kan den pågældende søge at få fristen forlænget ved en begrundet anmodning, der rettes til direktøren for Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet. En sådan anmodning skal fremsættes i god tid inden udløbet af den oprindelige frist i sager efter EØS-aftalens artikel 53 og 54 og mindst fem arbejdsdage inden udløbet af den oprindelige frist i sager efter EØS-aftalens artikel 57. Hvis anmodningen ikke efterkommes, eller den adressat for klagepunktsmeddelelsen, der har fremsat anmodningen, ikke er enig i den indrømmede fristforlængelse, kan den pågældende inden udløbet af den oprindelige frist henvise sagen til høringskonsulenten. Høringskonsulenten tager efter samråd med direktøren for Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet stilling til, om det er nødvendigt at forlænge fristen, for at adressaten for en klagepunktsmeddelelse på effektiv vis kan udøve sin ret til at blive hørt, samtidig med at det bør sikres, at proceduren ikke forsinkes unødigt. I sager efter EØS-aftalens artikel 53 og 54 skal høringskonsulenten tage hensyn til bl.a. følgende elementer:
a) |
sagsakternes omfang og kompleksitet |
b) |
hvorvidt den adressat for klagepunktsmeddelelsen, der har fremsat anmodningen, på forhånd har haft adgang til oplysninger |
c) |
andre objektive hindringer, som den adressat for klagepunktsmeddelelsen, der har fremsat anmodningen, måtte være stødt på i forbindelse med fremsættelsen af sine bemærkninger. |
Med henblik på at vurdere punkt a) i første afsnit, kan antallet af overtrædelser, den påståede varighed af overtrædelsen(erne), omfanget og antallet af dokumenter og omfanget og kompleksiteten af ekspertundersøgelser tages i betragtning.
2. Hvis andre implicerede parter, en klager eller tredjemand, som omhandlet i artikel 5, finder, at fristen for fremsættelsen af bemærkninger er for kort, kan den pågældende i god tid inden udløbet af den oprindelige frist søge at få fristen forlænget ved en begrundet anmodning, der rettes til direktøren for Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet. Hvis en sådan anmodning ikke imødekommes, eller den implicerede part, klager eller tredjemand er uenig i denne afgørelse, kan den pågældende henvise sagen til høringskonsulenten. Høringskonsulenten tager efter samråd med direktøren for Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet stilling til, om fristen bør forlænges.
KAPITEL 6
DEN MUNDTLIGE HØRING
Artikel 10
Tilrettelæggelse og funktion
1. Høringskonsulenten tilrettelægger og gennemfører de høringer, der er omhandlet i gennemførelsesbestemmelserne til EØS-aftalens artikel 53, 54 og 57.
2. Høringskonsulenten gennemfører den mundtlige høring i fuld uafhængighed.
3. Høringskonsulenten sikrer, at høringen afvikles korrekt, og bidrager til, at selve høringen og en eventuel efterfølgende afgørelse får en objektiv karakter.
4. Høringskonsulenten sikrer, at den mundtlige høring giver adressaterne for klagepunktsmeddelelsen, andre implicerede parter, klagere og tredjemand, som omhandlet i artikel 5, der er indbudt til den mundtlige høring, tilstrækkelig mulighed for at uddybe deres synspunkter, hvad angår Tilsynsmyndighedens foreløbige konklusioner.
Artikel 11
Forberedelse af den mundtlige høring
1. Høringskonsulenten er ansvarlig for forberedelsen af den mundtlige høring og træffer i den forbindelse alle passende foranstaltninger. For at sikre en grundig forberedelse af den mundtlige høring kan høringskonsulenten efter samråd med direktøren for Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet inden høringen tilsende de personer, der skal deltage i høringen, en liste over de spørgsmål, som de opfordres til at udtale sig om. Høringskonsulenten kan også meddele de personer, der skal deltage i høringen, de vigtigste spørgsmål, der skal drøftes, under særlig hensyntagen til de forhold og spørgsmål, som de adressater for en klagepunktsmeddelelse, der har anmodet om en mundtlig høring, ønsker at rejse på høringen.
2. Med henblik herpå kan høringskonsulenten efter samråd med direktøren for Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet afholde et møde med de personer, der skal deltage i høringen, og eventuelt også med Tilsynsmyndighedens relevante direktorater for at forberede selve høringen.
3. Høringskonsulenten kan ligeledes anmode om skriftligt at blive forhåndsunderrettet om hovedindholdet i de udtalelser, der påtænkes afgivet af de personer, som skal deltage i høringen.
4. Høringskonsulenten kan fastsætte en frist, inden for hvilken alle personer, der er indbudt til den mundtlige høring, skal fremsende en liste over de personer, som deltager på deres vegne. Høringskonsulenten gør i god tid inden høringen denne liste tilgængelig for alle personer, der skal deltage i den mundtlige høring.
Artikel 12
Tidsramme for og gennemførelse af høringen
1. Efter samråd med direktøren for Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet afgør høringskonsulenten, hvor og hvornår høringen skal finde sted, og hvor længe den skal vare. Høringskonsulenten tager også stilling til, om en eventuel anmodning om udsættelse af høringen kan imødekommes eller ej.
2. Høringskonsulenten afgør, om der kan gives tilladelse til at fremlægge nye dokumenter under høringen, og hvilke personer der skal høres på en parts vegne.
3. Høringskonsulenten kan give de parter, til hvem der er rettet en klagepunktsmeddelelse, andre implicerede parter, klagere, andre personer, der er indbudt til høringen, Tilsynsmyndighedens direktorater og EØS-staternes myndigheder tilladelse til at stille spørgsmål under høringen. I det omfang et spørgsmål undtagelsesvis ikke har kunnet besvares helt eller delvis under den mundtlige høring, kan høringskonsulenten give tilladelse til, at svaret gives skriftligt inden for en nærmere fastsat frist. Det skriftlige svar fremsendes til alle deltagere i den mundtlige høring, medmindre høringskonsulenten træffer anden afgørelse for at beskytte retten til forsvar for en adressat for en klagepunktsmeddelelse, en virksomheds forretningshemmeligheder eller en persons fortrolige oplysninger.
4. For at sikre, at retten til at blive hørt respekteres, kan høringskonsulenten efter samråd med direktøren for Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet give de berørte parter, andre implicerede parter, klagere eller tredjemand, som omhandlet i artikel 5, mulighed for at fremsætte yderligere skriftlige bemærkninger efter den mundtlige høring. Høringskonsulenten fastsætter en frist for fremsættelsen af sådanne nye bemærkninger. Tilsynsmyndigheden er ikke forpligtet til at tage hensyn til skriftlige bemærkninger modtaget efter denne frist.
Artikel 13
Beskyttelse af forretningshemmeligheder og fortrolighed under den mundtlige høring
Hver person høres normalt i nærværelse af alle andre personer, der er indbudt til den mundtlige høring. Høringskonsulenten kan ligeledes afgøre, om personer skal høres enkeltvis for lukkede døre under hensyn til deres berettigede interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger.
KAPITEL 7
FORELØBIGE RAPPORTER OG RET TIL AT FREMSÆTTE BEMÆRKNINGER
Artikel 14
Foreløbige rapporter og bemærkninger
1. Høringskonsulenten forelægger det kompetente medlem af kollegiet en foreløbig rapport om høringen og om de konklusioner, han eller hun drager af høringen, for så vidt angår den effektive udøvelse af de proceduremæssige rettigheder. I rapporten redegøres der for procedurespørgsmål, herunder følgende:
a) |
meddelelsen af dokumenter og aktindsigt |
b) |
tidsfrister for besvarelse af klagepunktsmeddelelsen |
c) |
overholdelsen af retten til at blive hørt |
d) |
gennemførelsen af den mundtlige høring. |
Direktøren for Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet og Direktoratet for Juridiske og Eksekutive Anliggender tilsendes en kopi af denne rapport.
2. Derudover, og uafhængigt af den i stk. 1 omhandlede rapport, kan høringskonsulenten fremsætte bemærkninger om det videre forløb og upartiskheden i sagen. Høringskonsulenten sørger i den forbindelse især for, at der ved udarbejdelsen af udkastene til Tilsynsmyndighedens afgørelser tages behørigt hensyn til alle relevante forhold, hvad enten disse er fordelagtige eller ufordelagtige for de berørte parter, herunder faktuelle elementer i relation til en overtrædelses grovhed og varighed. Disse bemærkninger kan bl.a. vedrøre nødvendigheden af at indhente yderligere oplysninger, frafaldelse af visse klagepunkter eller meddelelse af yderligere klagepunkter eller forslag om yderligere efterforskningsskridt efter afsnit V i kapitel II i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen.
Direktøren for Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet og Direktoratet for Juridiske og Eksekutive Anliggender underrettes som disse bemærkninger.
KAPITEL 8
TILSAGN OG FORLIG
Artikel 15
Tilsagn og forlig
1. Parter, som under en procedure tilbyder at afgive tilsagn, der imødekommer de betænkeligheder, som Tilsynsmyndigheden har, og som den har underrettet disse parter om i sin foreløbige vurdering efter artikel 9 i kapitel II i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen, kan på et hvilket som helst tidspunkt i proceduren efter artikel 9 henvende sig til høringskonsulenten for at sikre, at de på effektiv vis kan udøve deres proceduremæssige rettigheder.
2. Parter, der i kartelsager indleder forligsforhandlinger efter artikel 10a i kapitel III i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen, kan på et hvilket som helst tidspunkt under forligsproceduren henvende sig til høringskonsulenten for at sikre, at de på effektiv vis kan udøve deres proceduremæssige rettigheder.
KAPITEL 9
ENDELIG RAPPORT
Artikel 16
Indhold og fremsendelse inden vedtagelsen af en afgørelse
1. Høringskonsulenten udarbejder på grundlag af det udkast til afgørelse, der skal forelægges det rådgivende udvalg i den pågældende sag, en endelig skriftlig rapport om overholdelsen af de proceduremæssige rettigheder på et hvilket som helst tidspunkt af proceduren, jf. artikel 14, stk. 1. I denne rapport skal der også tages stilling til, om udkastet til afgørelse kun beskæftiger sig med klagepunkter, hvortil parterne har fået lejlighed til at fremsætte bemærkninger.
2. Den endelige rapport sendes til det kompetente medlem af kollegiet, direktøren for Konkurrence- og Statsstøttedirektoratet og Direktoratet for Juridiske og Eksekutive Anliggender. Den fremsendes også til de kompetente myndigheder i EØS-EFTA-staterne samt Europa-Kommissionen, jf. bestemmelserne om samarbejde i protokol 23 til EØS-aftalen.
Artikel 17
Forelæggelse for Tilsynsmyndigheden og offentliggørelse
1. Høringskonsulentens endelige rapport forelægges Tilsynsmyndigheden sammen med udkastet til afgørelse for at sikre, at Tilsynsmyndigheden, når den træffer en afgørelse i en given sag, har fuldt kendskab til alle relevante oplysninger om procedurens forløb og om overholdelsen af de proceduremæssige rettigheder under hele proceduren.
2. Inden afgørelsen vedtages, kan høringskonsulenten ændre sin endelige rapport for at tage hensyn til ændringer i udkastet til afgørelsen.
3. Tilsynsmyndigheden meddeler afgørelsens adressater høringskonsulentens endelige rapport sammen med afgørelsen. Den offentliggør høringskonsulentens endelige rapport i Den Europæiske Unions Tidende og EØS-tillægget sammen med afgørelsen, dog under hensyntagen til virksomhedernes berettigede interesse i beskyttelse af deres forretningshemmeligheder.
KAPITEL 10
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 18
Ophævelse og overgangsbestemmelser
1. Afgørelse nr. 177/02/KOL af 30. oktober 2002 og afgørelse nr. 792/08/KOL af 17. december 2008 ophæves.
2. Proceduremæssige skridt, der allerede er taget efter afgørelse nr. 177/02/KOL og/eller afgørelse nr. 792/08/KOL af 17. december 2008, har fortsat virkning. I forbindelse med undersøgelsesforanstaltninger, der er truffet inden nærværende afgørelses ikrafttræden, kan høringskonsulenten afstå fra at udøve sine beføjelser i henhold til artikel 4.
I tilfælde, hvor proceduren efter artikel 11, stk. 6, i kapitel II i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen eller proceduren efter artikel 6, stk. 1, litra c), i kapitel IV i protokol 4 i tilsyns- og domstolsaftalen er indledt inden nærværende afgørelses ikrafttræden, skal den foreløbige rapport efter artikel 14 i nærværende afgørelse og den endelige rapport efter artikel 16 ikke omfatte undersøgelsesfasen, medmindre høringskonsulenten træffer anden afgørelse.
Artikel 19
Ikrafttræden
Denne beslutning offentliggøres i en autentisk udgave på engelsk og træder i kraft fra dagen for vedtagelsen. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og EØS-tillægget.
Artikel 20
EFTA-staterne modtager en kopi af nærværende beslutning.
Artikel 21
Europa-Kommissionen modtager en kopi af nærværende beslutning.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2012.
På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne
Oda Helen SLETNES
Formand
Sverrir Haukur GUNNLAUGSSON
Medlem af Kollegiet
(1) Se f.eks. sag E-15/10 - Posten Norge AS mod EFTA-Tilsynsmyndigheden, dom af 18. april 2012, endnu ikke offentliggjort, præmis 85-92.
(2) I EØS-aftalens artikel 6 hedder det: "Med forbehold af fremtidig udvikling i retspraksis fortolkes bestemmelserne i denne aftale i det omfang, de indholdsmæssigt er identiske med tilsvarende regler i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab samt retsakter udstedt i medfør af disse to traktater, ved deres gennemførelse og anvendelse i overensstemmelse med de relevante afgørelser, der er truffet af De Europæiske Fællesskabers Domstol forud for tidspunktet for undertegnelsen af denne aftale". Med hensyn til relevante afgørelser, der er truffet efter tidspunktet for undertegnelsen af EØS-aftalen, følger det af artikel 3, stk. 2, i aftalen om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol, at EFTA-Tilsynsmyndigheden og EFTA-Domstolen skal tage skyldigt hensyn til de heri fastsatte principper.
Berigtigelser
11.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 190/102 |
Berigtigelse til Kommissionens forordning (EU) nr. 513/2013 af 4. juni 2013 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina og om ændring af forordning (EU) nr. 182/2013 om registrering af importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina
( Den Europæiske Unions Tidende L 152 af 5. juni 2013 )
Side 43, bilaget:
I stedet for:
»ChuangZhou EGing Photovoltaic Technology Co., Ltd«
læses:
»Changzhou EGing Photovoltaic Technology Co., Ltd«
Side 45, bilaget:
I stedet for:
»Nanjing Dago New Energy Co., Ltd«
læses:
»Nanjing Daqo New Energy Co., Ltd«.
11.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 190/s3 |
MEDDELELSE TIL LÆSERNE
Rådets forordning (EU) nr. 216/2013 af 7. marts 2013 om elektronisk offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende
Fra den 1. juli 2013 anses kun den elektroniske udgave af EU-Tidende for autentisk og retsgyldig, jf. Rådets forordning (EU) nr. 216/2013 af 7. marts 2013 om elektronisk offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende (EUT L 69 af 13.3.2013, s. 1).
Hvis det på grund af uforudsete og ekstraordinære omstændigheder ikke er muligt at offentliggøre den elektroniske udgave af EU-Tidende, anses den trykte udgave for autentisk og retsgyldig, jf. vilkår og betingelser i forordning (EU) nr. 216/2013, artikel 3.