ISSN 1977-0634

doi:10.3000/19770634.L_2013.175.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 175

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

56. årgang
27. juni 2013


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

DIREKTIVER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer ( 1 )

1

 

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 615/2013 af 24. juni 2013 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

9

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 616/2013 af 24. juni 2013 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

11

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 617/2013 af 26. juni 2013 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af computere og computerservere ( 1 )

13

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 618/2013 af 26. juni 2013 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 669/2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 for så vidt angår en mere intensiv offentlig kontrol af visse foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse ( 1 )

34

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 619/2013 af 26. juni 2013 om forbud mod fiskeri efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet for notfartøjer, der fører fransk, græsk, italiensk, maltesisk eller spansk flag eller er registreret i Frankrig, Grækenland, Italien, Malta eller Spanien

43

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 620/2013 af 26. juni 2013 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

45

 

 

AFGØRELSER

 

 

2013/323/EU

 

*

Rådets gennemførelsesafgørelse af 21. juni 2013 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU om tildeling af finansiel støtte fra Unionen til Portugal

47

 

 

2013/324/EU

 

*

Rådets afgørelse af 21. juni 2013 om ændring af afgørelse 98/481/EF om godkendelse af Den Europæiske Centralbanks eksterne revisorer

54

 

 

2013/325/EU

 

*

Rådets afgørelse af 21. juni 2013 om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår de eksterne revisorer for Suomen Pankki

55

 

 

2013/326/EU

 

*

Rådets afgørelse af 21. juni 2013 om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår eksterne revisorer for Österreichische Nationalbank

56

 

 

2013/327/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 25. juni 2013 om tilladelse til markedsføring af fødevarer, der indeholder eller består af genetisk modificeret Ms8-, Rf3- og Ms8 × Rf3-raps, eller fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af disse genetisk modificerede organismer, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (meddelt under nummer C(2013) 3873)  ( 1 )

57

 

 

2013/328/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 25. juni 2013 om opstilling af et specifikt kontrol- og inspektionsprogram for fiskeri efter torsk, rødspætte og tunge i Kattegat, Nordsøen, Skagerrak, den østlige del af Den Engelske Kanal, farvandene vest for Skotland og Det Irske Hav

61

 

 

2013/329/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 26. juni 2013 om foranstaltninger til etablering, forvaltning og gennemsigtig drift af netværket af nationale myndigheder eller organer, der er ansvarlige for medicinsk teknologivurdering

71

 

 

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

 

 

2013/330/EU

 

*

Afgørelse nr. 1/2013 truffet af Det Blandede Udvalg EU-Schweiz af 6. juni 2013 om ændring af bilag I og II til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om forenkling af kontrol og formaliteter under godstransport og om toldsikkerhedsforanstaltninger

73

 

 

III   Andre retsakter

 

 

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

 

*

EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 131/13/KOL af 18. marts 2013 om ændring af listen i punkt 39 i del 1.2 i kapitel I i bilag I til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde over de grænsekontrolsteder i Island og Norge, der er godkendt til at føre veterinærkontrol med levende dyr og animalske produkter fra tredjelande, og om ophævelse af EFTA-tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 339/12/KOL

76

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

DIREKTIVER

27.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/37/EU

af 26. juni 2013

om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Dokumenter produceret af medlemsstaternes offentlige myndigheder udgør en omfattende, forskelligartet og værdifuld samling ressourcer, som kan være til gavn for videnøkonomien.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (3) fastlægges der et minimum af regler for videreanvendelse og midler til i praksis at fremme videreanvendelse af eksisterende dokumenter, som medlemsstaternes offentlige myndigheder er i besiddelse af.

(3)

Åbne datapolitikker, som tilskynder til bred adgang til og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer til private eller kommercielle formål med minimale eller ingen juridiske, tekniske eller økonomiske begrænsninger, og som fremmer informationsstrømmen ikke kun for økonomiske aktører, men også for offentligheden kan spille en vigtig rolle med hensyn til at kickstarte udviklingen af nye tjenesteydelser baseret på nye metoder for kombination og anvendelse af sådanne informationer, stimulere økonomisk vækst og fremme socialt engagement. Dette forudsætter imidlertid ensartede bestemmelser på EU-niveau med hensyn til, hvorvidt videreanvendelse af dokumenter er tilladt eller ej, hvilket ikke kan opnås ved at lade dette spørgsmål afgøre af medlemsstaternes eller de berørte offentlige myndigheders forskellige regler og praksis.

(4)

Ved at tillade videreanvendelse af dokumenter, som er i en offentlig myndigheds besiddelse, skabes der merværdi for videreanvendere, for slutbrugerne og for samfundet i almindelighed og i mange tilfælde også for den offentlige myndighed selv, idet man fremmer gennemsigtigheden og ansvarligheden og får tilbagemeldinger fra videreanvendere og slutbrugere, hvilket giver den berørte offentlige myndighed mulighed for at forbedre kvaliteten af de indsamlede oplysninger.

(5)

Siden det første regelsæt om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer blev vedtaget i 2003, er mængden af data på verdensplan, herunder offentlige data, steget eksponentielt, og nye typer af data genereres og indsamles. Sideløbende er vi vidner til en konstant evolution i teknologier til analyse, udnyttelse og behandling af data. Denne hastige teknologiske evolution gør det muligt at skabe nye tjenesteydelser og nye anvendelsesområder, der er baseret på brug, aggregering eller kombination af data. Reglerne fra 2003 kan ikke længere holde trit med disse hurtige forandringer, og som følge heraf er der risiko for at gå glip af de økonomiske og samfundsmæssige muligheder ved videreanvendelse af offentlige data.

(6)

Samtidig har medlemsstaterne nu indført videreanvendelsespolitikker i henhold til direktiv 2003/98/EF, og nogle af dem har vedtaget ambitiøse åbne datapolitikker for at gøre videreanvendelse af de tilgængelige offentlige data lettere for borgere og virksomheder ud over det minimumsniveau, der fastsættes i nævnte direktiv. For at forhindre, at forskellige regler i forskellige medlemsstater virker som en hindring for det grænseoverskridende udbud af produkter og tjenesteydelser, og for at give mulighed for videreanvendelse af sammenlignelige offentlige datasæt til fælleseuropæiske anvendelser baseret på disse datasæt, er der behov for en minimumsharmonisering til fastlæggelse af, hvilke offentlige data der er tilgængelige for videreanvendelse på det indre informationsmarked, som er forenelig med den relevante aktindsigtsordning.

(7)

Direktiv 2003/98/EF indeholder ikke en forpligtelse i forbindelse med aktindsigt eller en forpligtelse til at tillade videreanvendelse af dokumenter. Det er fortsat medlemsstaterne eller den berørte offentlige myndighed, der træffer beslutning om tilladelse til videreanvendelse. Samtidig bygger direktiv 2003/98/EF på nationale regler om aktindsigt, og tilladelse til videreanvendelse af dokumenter er derfor ikke påkrævet i henhold til direktivet, hvis aktindsigt heri er begrænset (hvis f.eks. de nationale regler kun giver aktindsigt for borgere eller virksomheder, der kan dokumentere en særlig interesse i at få aktindsigt i dokumenterne) eller udelukket (hvis f.eks. de nationale regler udelukker aktindsigt på grund af dokumenternes følsomme karakter, bl.a. under henvisning til den nationale sikkerhed, forsvaret eller den offentlige sikkerhed). Nogle medlemsstater har udtrykkeligt kædet retten til videreanvendelse sammen med retten til aktindsigt, således at alle almindeligt tilgængelige dokumenter kan videreanvendes. I andre medlemsstater er sammenhængen mellem de to regelsæt mindre tydelig, og dette giver anledning til retsusikkerhed.

(8)

Direktiv 2003/98/EF bør derfor ændres, så der fastlægges en tydelig pligt for medlemsstaterne til at give mulighed for videreanvendelse af alle dokumenter, medmindre aktindsigt heri er begrænset eller udelukket i henhold til nationale regler om aktindsigt og med forbehold af de andre undtagelser, der er fastsat i nærværende direktiv. De ændringer, der indføres ved dette direktiv, søger ikke at definere eller ændre aktindsigtsordningerne i medlemsstaterne, som fortsat hører under deres ansvar.

(9)

Under hensyntagen til EU-retten og medlemsstaternes og Unionens internationale forpligtelser, herunder navnlig Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker og aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, bør dokumenter, som tredjemand har intellektuelle ejendomsrettigheder til, holdes uden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/98/EF. Hvis tredjemand var den oprindelige ejer af de intellektuelle ejendomsrettigheder til et dokument, som biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer og arkiver er i besiddelse af, og eneretsperioden ikke er udløbet, bør et sådant dokument i forbindelse med dette direktiv anses som et dokument, som tredjemand har intellektuelle ejendomsrettigheder til.

(10)

Direktiv 2003/98/EF bør gælde for dokumenter, hvis tilvejebringelse er omfattet af de pågældende offentlige myndigheders offentlige opgaver som fastsat ved lov eller andre retsforskrifter i medlemsstaterne. Såfremt der ikke findes sådanne forskrifter, bør de offentlige opgaver defineres i overensstemmelse med almindelig administrativ praksis i medlemsstaterne, forudsat at de offentlige opgavers rækkevidde er gennemsigtig og underlagt kontrol. De offentlige opgaver kan defineres generelt eller fra sag til sag for de enkelte offentlige myndigheder.

(11)

Dette direktiv bør gennemføres og anvendes under fuld overholdelse af principperne i tilknytning til beskyttelse af personoplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (4). Det er navnlig værd at bemærke, at medlemsstaterne i henhold til nævnte direktiv bør præcisere, på hvilke betingelser behandling af personoplysninger er lovlig. Desuden er et af principperne i direktivet, at personoplysninger ikke må behandles yderligere efter indsamling på en måde, der er uforenelig med de specifikke, udtrykkeligt angivne og legitime formål, som oplysningerne blev indsamlet til.

(12)

Direktiv 2003/98/EF bør ikke berøre de rettigheder, herunder økonomiske og ideelle rettigheder, som ansatte i den offentlige sektor har i henhold til national lovgivning.

(13)

Stilles et dokument til rådighed for videreanvendelse, bør den pågældende offentlige myndighed endvidere bevare rettighederne til at udnytte dokumentet.

(14)

Anvendelsesområde for direktiv 2003/98/EF bør udvides til også at omfatte biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer og arkiver.

(15)

Et af hovedformålene med oprettelsen af det indre marked er at skabe betingelser, der fremmer udviklingen af tjenesteydelser, som dækker hele Unionen. Biblioteker, museer og arkiver har en betydelig mængde værdifulde offentlige informationsressourcer, navnlig fordi digitaliseringsprojekter har mangedoblet mængden af digitalt offentligt materiale. Disse kulturhistoriske samlinger og dertil hørende metadata er et potentielt grundlag for produkter og tjenester med digitalt indhold og har et kæmpe potentiale for innovativ videreanvendelse på områder som læring og turisme. Mere vidtgående muligheder for at videreanvende offentligt kulturelt materiale bør bl.a. give EU-virksomheder mulighed for at udnytte dets potentiale og bidrage til økonomisk vækst og jobskabelse.

(16)

Der er betydelige forskelle mellem de regler og den praksis, der gælder i medlemsstaterne, vedrørende udnyttelsen af offentlige kulturelle ressourcer, hvilket udgør hindringer for udnyttelse af disse ressourcers økonomiske potentiale. Samtidig med at biblioteker, museer og arkiver fortsat investerer i digitalisering, stiller mange af dem allerede deres offentlige indhold til rådighed til videreanvendelse, og mange søger aktivt efter muligheder for at videreanvende deres indhold. Da kulturinstitutionerne imidlertid opererer i meget forskellige lovgivningsmæssige og kulturelle miljøer, har kulturinstitutionernes praksis med hensyn til udnyttelse af indhold udviklet sig meget forskelligt.

(17)

Eftersom forskelle i nationale regler og praksis eller manglende klarhed hindrer et velfungerende indre marked og en hensigtsmæssig udvikling af informationssamfundet i Unionen, bør et minimum af harmonisering af nationale regler og praksis for videreanvendelse af offentligt kulturelt materiale på biblioteker, på museer og i arkiver i tilfælde sikres.

(18)

En udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv 2003/98/EF bør begrænses til tre typer kulturinstitutioner — biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer og arkiver — fordi deres samlinger er og i stigende grad vil blive et værdifuldt råmateriale til videreanvendelse i mange produkter såsom mobile applikationer. Andre typer kulturinstitutioner (som f.eks. orkestre, operaer, balletter og teatre), herunder arkiver, der er en del af disse institutioner, bør fortsat ikke være omfattet på grund af deres særlige karakter af »scenekunstinstitutioner«. Da næsten alt deres materiale er omfattet af tredjemands intellektuelle ejendomsret og derfor ville forblive uden for direktivets anvendelsesområde, ville det have ringe effekt at lade dem være omfattet af direktivet.

(19)

Digitalisering er et vigtigt middel til at sikre en bredere adgang til og videreanvendelse af kulturelt materiale i forbindelse med uddannelse, arbejde eller fritid. Det giver også betydelige økonomiske muligheder, som gør det lettere at integrere kulturelt materiale i digitale tjenester og produkter, og dermed fremmer jobskabelse og vækst. Disse aspekter er bl.a. blevet fremhævet i Europa-Parlamentets beslutning af 5. maj 2010 om Europeana — næste fase (5), Kommissionens henstilling 2011/711/EU af 27. oktober 2011 om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring (6) og Rådets konklusioner af 10. maj 2012 om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring (7). Disse dokumenter definerer, hvordan man skal håndtere de juridiske, finansielle og organisatoriske aspekter af digitaliseringen af den europæiske kulturarv og onlineadgangen hertil.

(20)

Med henblik på at lette videreanvendelse bør offentlige myndigheder, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, stille deres dokumenter til rådighed i et åbent og maskinlæsbart format, og sammen med deres metadata, med den bedst mulige præcision og granularitet, i et format, der sikrer interoperabilitet, f.eks. ved at behandle dem i henhold til principperne for kompatibilitets- og anvendelighedskrav til geografiske oplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (INSPIRE) (8).

(21)

Et dokument bør betragtes som værende i et maskinlæsbart format, hvis det er i et filformat, som er struktureret på en sådan måde, at softwareapplikationer nemt kan identificere, genkende og uddrage specifikke data af det. Data kodet i filer, der er struktureret i et maskinlæsbart format, er maskinlæsbare data. Maskinlæsbare formater kan være åbne eller lukkede; de kan være formelle standarder eller ej. Dokumenter, der er kodet i et filformat, som begrænser en sådan automatisk behandling, fordi data ikke kan eller ikke uden problemer kan uddrages af sådanne dokumenter, bør ikke betragtes som dokumenter i maskinlæsbart format. Medlemsstaterne bør, hvor det er hensigtsmæssigt, tilskynde til brug af åbne maskinlæsbare formater.

(22)

Når offentlige myndigheder opkræver gebyr for videreanvendelse af dokumenter, bør gebyret i princippet begrænses til de marginale omkostninger. Der bør dog tages hensyn til nødvendigheden af ikke at hindre den normale funktion af offentlige myndigheder, som skal generere indtægter til dækning af en betydelig del af omkostningerne til udførelse af deres offentlige opgaver eller omkostningerne ved indsamling, produktion, reproduktion og formidling af bestemte dokumenter, der stilles til rådighed for videreanvendelse. I sådanne tilfælde bør de offentlige myndigheder kunne opkræve gebyrer ud over de marginale omkostninger. Sådanne gebyrer bør fastsættes i henhold til objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier, og den samlede indtægt fra udlevering og tilladelse til videreanvendelse af dokumenter bør ikke overstige omkostningerne ved indsamling, produktion, reproduktion og formidling samt en rimelig forrentning af investeringerne. Forpligtelsen til at generere indtægter til dækning af en betydelig del af omkostningerne til udførelse af de offentlige myndigheders opgaver eller omkostningerne ved indsamling, produktion, reproduktion og formidling af bestemte dokumenter behøver ikke at være lovbestemt, men kan f.eks. følge af administrativ praksis i medlemsstaterne. En sådan forpligtelse bør regelmæssigt revurderes af medlemsstaterne.

(23)

Biblioteker, museer og arkiver bør også kunne opkræve gebyrer ud over de marginale omkostninger for ikke at hindre deres normale funktion. For sådanne offentlige myndigheders vedkommende bør den samlede indtægt fra udlevering og tilladelse til videreanvendelse af dokumenter i den relevante regnskabsperiode ikke overstige omkostningerne ved indsamling, produktion, reproduktion, formidling, opbevaring og rettighedsclearance samt en rimelig forrentning af investeringerne. For så vidt angår biblioteker, museer og arkiver kan der i betragtning af deres særlige karakter tages hensyn til priserne for videreanvendelse af identiske eller lignende dokumenter i den private sektor ved beregningen af den rimelige forrentning af investeringerne.

(24)

Kriterierne for gebyrer som fastlagt i dette direktiv berører ikke medlemsstaternes ret til at anvende lavere gebyrer eller slet ingen gebyrer.

(25)

Medlemsstaterne bør fastsætte kriterier for opkrævning af gebyrer ud over de marginale omkostninger. I den forbindelse kan medlemsstaterne f.eks. fastsætte sådanne kriterier i de nationale regler eller udpege den eller de relevante myndigheder ud over den offentlige myndighed selv, som har kompetence til at fastsætte kriterierne. Den pågældende myndighed bør være organiseret i overensstemmelse med medlemsstaternes forfatningsmæssige og retlige systemer. Det kan være en eksisterende myndighed med budgetmæssige udøvende beføjelser og under politisk ansvar.

(26)

I forbindelse med enhver videreanvendelse af et dokument kan offentlige myndigheder pålægge videreanvenderen betingelser, i givet fald gennem en licens, såsom kildeangivelse og angivelse af, om dokumentet på nogen måde er blevet ændret af videreanvenderen. Enhver licens til videreanvendelse af den offentlige sektors informationer bør under alle omstændigheder indeholde så få restriktioner for videreanvendelsen som muligt, f.eks. begrænset til et krav om angivelse af kilde. Åbne licenser, som er tilgængelige online, og som giver bredere videreanvendelsesrettigheder uden teknologiske, økonomiske eller geografiske begrænsninger og er baseret på åbne dataformater, bør spille en vigtig rolle i denne henseende. Medlemsstaterne bør derfor tilskynde til brug af åbne licenser, som med tiden bør blive almindelig praksis i hele Unionen.

(27)

Kommissionen har støttet udviklingen af en onlineresultattavle for den offentlige sektors informationer med relevante resultatindikatorer for videreanvendelse af den offentlige sektors informationer i alle medlemsstaterne. En løbende opdatering af resultattavlen vil bidrage til udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og tilgængeligheden af oplysninger om politikker og praksis i hele Unionen.

(28)

Klageadgangen bør omfatte muligheden for prøvelse ved en uvildig prøvelsesinstans. Der kan her være tale om en allerede eksisterende national myndighed som f.eks. den nationale konkurrencemyndighed, den nationale myndighed for aktindsigt eller en national domstol. Den pågældende myndighed bør være organiseret i overensstemmelse med medlemsstaternes forfatningsmæssige systemer og retssystemer og bør ikke begrænse andre klagemuligheder, som består for personer, der ansøger om videreanvendelse. Den bør dog være adskilt fra den mekanisme i medlemsstaten, som fastlægger kriterierne for opkrævning af gebyrer ud over de marginale omkostninger. Klageadgangen bør omfatte muligheden for prøvelse af afslag på anmodninger, men også af afgørelser, hvorved der ganske vist gives tilladelse til videreanvendelse, men som stadig berører ansøgerne af andre grunde, navnlig på grund af gebyrreglerne. Prøvelsen bør være hurtig i overensstemmelse med behovene på et hurtigt skiftende marked.

(29)

Konkurrencereglerne bør overholdes, når man fastlægger principperne for videreanvendelse af dokumenter og så vidt muligt undgå aftaler om eneret mellem offentlige myndigheder og private partnere. Det kan imidlertid nogle gange være nødvendigt med eneret til videreanvendelse af bestemte dokumenter fra den offentlige sektor for at levere en tjenesteydelse i offentlighedens interesse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis intet kommercielt forlag vil offentliggøre informationen uden en sådan eneret. Direktiv 2003/98/EF tillader derfor aftaler om eneret, hvis eneret er nødvendig for leveringen af en tjenesteydelse i offentlighedens interesse, idet aftalerne bør revurderes med jævne mellemrum.

(30)

Som følge af udvidelsen af anvendelsesområdet for direktiv 2003/98/EF til biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer og arkiver bør der tages hensyn til de bestående forskelle i medlemsstaterne med hensyn til digitalisering af kulturelle ressourcer, som ikke har kunnet håndteres effektivt i henhold til direktivets nuværende regler om aftaler om eneret. Der findes talrige samarbejdsaftaler mellem biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer, arkiver og private partnere, som omfatter digitalisering af kulturelle ressourcer og indebærer, at der gives private partnere enerettigheder. Praksis har vist, at sådanne offentlig-private partnerskaber kan give mulighed for en meningsfuld udnyttelse af de kulturelle goder, og at de samtidig fremskynder borgernes adgang til den kulturelle arv.

(31)

Vedrører en eneret digitalisering af kulturelle ressourcer, kan en vis eneretsperiode være nødvendig for at give den private partner mulighed for at tjene sin investering ind igen. Denne periode bør dog være tidsbegrænset og så kort som mulig for at overholde princippet om, at offentligt materiale skal forblive offentligt tilgængeligt, når det er digitaliseret. Perioden med eneret til at digitalisere kulturelle ressourcer bør som hovedregel ikke overstige ti år. En eneretsperiode på mere end ti år bør være underlagt krav om revurdering under hensyntagen til de teknologiske, finansielle og administrative ændringer i det pågældende miljø, siden aftalen blev indgået. Desuden bør der i forbindelse med alle offentlig-private partnerskaber om digitalisering af kulturelle ressourcer gives partnerkulturinstitutionen fulde rettigheder med hensyn til brug af digitaliserede kulturelle ressourcer efter aftalens ophør.

(32)

For at tage behørigt hensyn til kontrakter og andre aftaler om eneret, som er indgået inden dette direktivs ikrafttræden, bør der indføres passende overgangsbestemmelser for at beskytte de berørte parters interesser, hvis deres enerettigheder ikke falder ind under de undtagelser, som er tilladt i henhold til dette direktiv. Disse overgangsbestemmelser bør give mulighed for, at parternes enerettigheder kan fortsætte med at bestå indtil udløbet af kontrakten eller, for så vidt angår tidsubegrænsede kontrakter eller kontrakter af meget lang varighed, i en tilstrækkelig lang periode til, at parterne kan træffe passende foranstaltninger. Overgangsbestemmelserne bør ikke finde anvendelse på kontrakter og andre aftaler om eneret, som indgås efter dette direktivs ikrafttræden men før anvendelsen af nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, for at undgå situationer, hvor der indgås kontrakter eller andre langsigtede aftaler, der ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, for at omgå de fremtidige nationale gennemførelsesforanstaltninger, der skal vedtages. Kontrakter og andre aftaler, der indgås efter dette direktivs ikrafttræden, men inden datoen for anvendelse af nationale gennemførelsesbestemmelser, bør derfor overholde dette direktiv fra datoen for anvendelsen af de nationale foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv.

(33)

Målene for dette direktiv, nemlig at fremme skabelse af informationsprodukter og -tjenester i hele Unionen, som er baseret på dokumenter fra den offentlige sektor, at øge dels private virksomheders, navnlig små og mellemstore virksomheders, effektive grænseoverskridende brug af dokumenter fra den offentlige sektor for at skabe informationsprodukter og -tjenester af forøget værdi, dels borgernes effektive grænseoverskridende brug af dokumenter fra den offentlige sektor med henblik på at lette den frie informations- og kommunikationsstrøm, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den foreslåede handlings fælleseuropæiske omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(34)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som bl.a. er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder beskyttelsen af personoplysninger (artikel 8) og ejendomsretten (artikel 17). Intet i dette direktiv bør fortolkes eller gennemføres på en måde, der er uforenelig med den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

(35)

Det er nødvendigt at sikre, at medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen om omfanget af videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, betingelserne, hvorunder de stilles til rådighed, og praksis med hensyn til klager.

(36)

Kommissionen bør bistå medlemsstaterne med at gennemføre dette direktiv på en konsekvent måde ved at udstikke retningslinjer om navnlig anbefalede standardlicenser, datasæt og gebyrer for videreanvendelse af dokumenter efter høring af de interesserede parter.

(37)

Direktiv 2003/98/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 2003/98/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1 ændres således:

a)

I stk. 2 foretages følgende ændringer:

i)

Litra a) affattes således:

»a)

dokumenter, hvis tilvejebringelse ikke er omfattet af de pågældende offentlige myndigheders offentlige opgaver som fastsat ved lov eller andre retsforskrifter i medlemsstaten eller i mangel heraf, som fastlagt i overensstemmelse med almindelig administrativ praksis i den pågældende medlemsstat, forudsat at de offentlige opgavers rækkevidde er gennemsigtig og underlagt kontrol«.

ii)

Litra c) affattes således:

»c)

dokumenter, som er udelukket fra aktindsigt i henhold til medlemsstaternes regler herom, bl.a. af følgende grunde:

beskyttelse af den nationale sikkerhed (dvs. statens sikkerhed), forsvaret eller den offentlige sikkerhed

statistisk fortrolighed

kommerciel fortrolighed (f.eks. forretnings-, erhvervs- og virksomhedshemmeligheder)«.

iii)

Følgende litraer indsættes:

»ca)

dokumenter, hvortil adgang er begrænset i henhold til medlemsstaternes aktindsigtsordninger, herunder tilfælde, hvor borgere eller virksomheder skal dokumentere en særlig interesse for at få aktindsigt i dokumenterne

cb)

dele af dokumenter, der kun indeholder logoer, emblemer og insignier

cc)

dokumenter, hvortil adgang er udelukket eller begrænset i henhold til aktindsigtordningerne, under henvisning til beskyttelse af personoplysninger, og dele af dokumenter, der i henhold til disse ordninger er adgang til, som indeholder personoplysninger, hvis videreanvendelse ifølge lovgivningen er uforenelig med lovgivningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger«.

iv)

Litra e) affattes således:

»e)

dokumenter, som uddannelses- og forskningsinstitutioner er i besiddelse af, herunder organisationer, der som opgave har overførsel af forskningsresultater, skoler og universiteter undtagen universitetsbiblioteker, og«.

v)

Litra f) affattes således:

»f)

dokumenter, som kulturinstitutioner bortset fra biblioteker, museer og arkiver, er i besiddelse af.«

b)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Dette direktiv er baseret på og berører ikke de eksisterende aktindsigtsordninger i medlemsstaterne.«

c)

I stk. 4 erstattes ordet »fællesskabslovgivningen« med ordet »EU-lovgivningen«.

2)

I artikel 2 tilføjes følgende numre:

»6)   »maskinlæsbart format«: et filformat, som er struktureret på en sådan måde, at softwareapplikationer nemt kan identificere, genkende og uddrage specifikke data af interesse, herunder individuelle oplysninger og deres interne struktur

7)   »åbent format«: et filformat, der er uafhængigt af platform, og som gøres tilgængeligt for offentligheden uden restriktioner, der hæmmer videreanvendelse af dokumenter

8)   »formel åben standard«: en standard, der er blevet fastlagt i skriftlig form, og som indeholder detaljerede specifikationer for kravene til, hvordan der sikres interoperabel software

9)   »universitet«: en offentlig myndighed, som tilbyder en videregående uddannelse, der fører til akademiske grader.«

3)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Generelt princip

1.   Medlemsstaterne sikrer, at dokumenter, som dette direktiv finder anvendelse på i henhold til artikel 1, kan videreanvendes til kommercielle eller ikke-kommercielle formål i henhold til betingelserne i kapitel III og IV, jf. dog stk. 2.

2.   For dokumenter, som biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer og arkiver har intellektuelle ejendomsrettigheder til, sikrer medlemsstaterne, når videreanvendelse af sådanne dokumenter er tilladt, at disse dokumenter videreanvendes til kommercielle eller ikke-kommercielle formål i henhold til betingelserne i kapitel III og IV.«

4)

Artikel 4, stk. 3 og 4, affattes således:

»3.   Såfremt der gives afslag på anmodningen, begrunder den offentlige myndighed dette over for ansøgeren på grundlag af de relevante bestemmelser om aktindsigt i den pågældende medlemsstat eller de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, herunder navnlig artikel 1, stk. 2, litra a)-cc), eller artikel 3. Såfremt der gives afslag på grundlag af artikel 1, stk. 2, litra b), indsætter den offentlige myndighed en henvisning til den fysiske eller juridiske person, som er indehaver af rettighederne, når denne kendes, eller alternativt til den licensgiver, hvorfra den offentlige myndighed har indhentet det relevante materiale. Biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer og arkiver er ikke forpligtet til at indsætte en sådan henvisning.

4.   Enhver afgørelse vedrørende videreanvendelse skal indeholde oplysning om klagemuligheder, såfremt ansøgeren ønsker at påklage afgørelsen. Klagemulighederne skal omfatte muligheden for prøvelse ved en uvildig prøvelsesinstans med den nødvendige ekspertise, såsom den nationale konkurrencemyndighed, den nationale myndighed for aktindsigt eller en national domstol, hvis afgørelser er bindende for den pågældende offentlige myndighed.«

5)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Tilgængelige formater

1.   Offentlige myndigheder sikrer, at deres dokumenter er tilgængelige i alle allerede eksisterende formater eller i alle allerede eksisterende sprogversioner og, såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt, i et åbent og maskinlæsbart format sammen med deres metadata. Både formatet og metadataene bør så vidt muligt være i overensstemmelse med formelle åbne standarder.

2.   Stk. 1 indebærer ikke, at offentlige myndigheder er forpligtet til at fremstille eller tilpasse dokumenter eller til at stille uddrag til rådighed for at efterkomme stk. 1, hvis dette ville medføre et uforholdsmæssigt stort arbejde, der ikke kan klares som en simpel ekspeditionssag.

3.   Det kan ikke under henvisning til dette direktiv kræves, at offentlige myndigheder fortsætter med at udarbejde en bestemt type dokumenter, for at de kan videreanvendes af en organisation i den private eller offentlige sektor.«

6)

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

Gebyrprincipper

1.   Såfremt der opkræves gebyr for videreanvendelse af dokumenter, skal gebyret begrænses til de marginale omkostninger ved reproduktion, tilrådighedsstillelse og formidling af dokumenterne.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende:

a)

offentlige myndigheder, som skal generere indtægter til dækning af en betydelig del af omkostningerne til udførelse af deres offentlige opgaver

b)

undtagelsesvis dokumenter, for hvilke den berørte offentlige myndighed skal generere tilstrækkelige indtægter til dækning af en betydelig del af omkostningerne ved indsamling, produktion, reproduktion og formidling. Disse forpligtelser fastsættes ved lov eller andre retsforskrifter i medlemsstaterne. Såfremt der ikke findes sådanne forskrifter, fastsættes forpligtelserne i overensstemmelse med almindelig administrativ praksis i medlemsstaten

c)

biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer og arkiver.

3.   I de i stk. 2, litra a) og b), omhandlede tilfælde, beregner de berørte offentlige myndigheder de samlede gebyrer i henhold til objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier, der fastlægges af medlemsstaterne. Myndighedernes samlede indtægt fra udlevering og tilladelse til videreanvendelse af dokumenter inden for den relevante regnskabsperiode må ikke overstige omkostningerne ved indsamling, produktion, reproduktion og formidling samt en rimelig forrentning af investeringerne. Gebyrerne beregnes i overensstemmelse med de regnskabsprincipper, der gælder for de pågældende offentlige myndigheder.

4.   Såfremt de i stk. 2, litra c), omhandlede offentlige myndigheder opkræver gebyrer, må den samlede indtægt fra udlevering og tilladelse til videreanvendelse af dokumenter inden for den relevante regnskabsperiode ikke overstige omkostningerne ved indsamling, produktion, reproduktion, formidling, opbevaring og rettighedsclearance samt en rimelig forrentning af investeringerne. Gebyrerne beregnes i overensstemmelse med de regnskabsprincipper, der gælder for de pågældende offentlige myndigheder.«

7)

Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

Gennemsigtighed

1.   Er der tale om standardgebyrer, fastlægges betingelserne og størrelsen af gebyrerne for videreanvendelse af offentlige myndigheders dokumenter, herunder beregningsgrundlaget for gebyrerne, på forhånd og offentliggøres, såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt, i elektronisk form.

2.   Er der tale om andre gebyrer for videreanvendelse end de i stk. 1 nævnte, angiver den pågældende myndighed på forhånd, hvilke faktorer der vil blive lagt til grund for beregningen af disse gebyrer. På anmodning angiver den pågældende myndighed også, hvordan gebyrerne er beregnet i forbindelse med den konkrete anmodning om videreanvendelse.

3.   De forpligtelser, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, litra b), fastlægges på forhånd. De offentliggøres, såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt, i elektronisk form.

4.   De offentlige myndigheder sikrer, at ansøgere om videreanvendelse af dokumenter underrettes om muligheder for at påklage afgørelser eller praksis, som berører dem.«

8)

Artikel 8, stk. 1, affattes således:

»1.   Offentlige myndigheder kan tillade videreanvendelse uden betingelser, eller de kan stille betingelser, eventuelt gennem en licens. Disse betingelser må ikke begrænse mulighederne for videreanvendelse unødigt og må ikke benyttes til at begrænse konkurrencen.«

9)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Praktiske ordninger

Medlemsstaterne etablerer praktiske ordninger, som gør det lettere at søge efter dokumenter, hvortil der er givet adgang til videreanvendelse, f.eks. lister over de vigtigste dokumenter med relevante metadata, der, såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt, er tilgængelige online og i et maskinlæsbart format, og webportaler, hvorfra der er adgang til sådanne lister over dokumenter. Medlemsstaterne fremmer, hvor det er muligt, tværsproglig søgning efter dokumenter.«

10)

Artikel 11 ændres således:

a)

I stk. 2 indsættes følgende afsnit:

»Dette stykke finder ikke anvendelse på digitalisering af kulturelle ressourcer.«

b)

Følgende stykke indsættes:

»2a.   Uanset stk. 1, må eneretsperioden, såfremt en eneret vedrører digitalisering af kulturelle ressourcer, som hovedregel ikke overstige ti år. I tilfælde, hvor den pågældende periode overstiger ti år, skal den varighed revurderes i løbet af det 11. år og herefter hvert syvende år.

De i første afsnit omhandlede aftaler om eneret skal være gennemskuelige og offentligt tilgængelige.

I tilfælde af en eneret som omhandlet i første afsnit, skal den berørte offentlige myndighed, som led i disse aftaler, gratis modtage en kopi af de digitaliserede kulturelle ressourcer. Denne kopi stilles til rådighed med henblik på videreanvendelse ved udgangen af eneretsperioden.«

c)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Aftaler om eneret, der eksisterer den 1. juli 2005, og som ikke opfylder betingelserne for undtagelsen i stk. 2, skal ophøre ved kontraktens udløb eller under alle omstændigheder senest den 31. december 2008.«

d)

Følgende stykke tilføjes:

»4.   Med forbehold af stk. 3 skal aftaler om eneret, der eksisterer den 17. juli 2013, og som ikke opfylder betingelserne for undtagelserne i stk. 2 og 2a, ophøre ved kontraktens udløb eller under alle omstændigheder senest den 18. juli 2043«.

11)

Artikel 13 affattes således:

»Artikel 13

Revision

1.   Kommissionen tager anvendelsen af dette direktiv op til revision senest den 18. juli 2018 og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet resultatet af denne revision sammen med eventuelle forslag til ændring af dette direktiv.

2.   Medlemsstaterne forelægger hvert tredje år Kommissionen en rapport om tilgængeligheden af den offentlige sektors informationer til videreanvendelse og betingelserne, hvorunder de stilles til rådighed, og praksis med hensyn til klager. Medlemsstaterne foretager på grundlag af denne rapport, som offentliggøres, en gennemgang af gennemførelsen af artikel 6, navnlig hvad angår opkrævning af gebyrer ud over de marginale omkostninger.

3.   Den i stk. 1 omhandlede revision skal især dreje sig om dette direktivs anvendelsesområde og virkning, herunder omfanget af stigningen i anvendelsen af den offentlige sektors dokumenter, konsekvenserne af anvendelsen af gebyrprincippet og anvendelsen af officielle tekster af lovgivningsmæssig og administrativ art, samspillet mellem databeskyttelsesreglerne og mulighederne for videreanvendelse samt yderligere muligheder for at gøre det indre marked mere velfungerende og fremme udviklingen i den europæiske indholdsindustri.«

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 18. juli 2015 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 18. juli 2015.

2.   Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juni 2013.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

A. SHATTER

Formand


(1)  EUT C 191 af 29.6.2012, s. 129.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 13.6.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 20.6.2013.

(3)  EUT L 345 af 31.12.2003, s. 90.

(4)  EUT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(5)  EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 16.

(6)  EUT L 283 af 29.10.2011, s. 39.

(7)  EUT C 169 af 15.6.2012, s. 5.

(8)  EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

27.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/9


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 615/2013

af 24. juni 2013

om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvist er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder.

(5)

Toldkodeksudvalget har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne (1) i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i tabellen nævnte KN-kode.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juni 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

Algirdas ŠEMETA

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering

(KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

En cylindrisk vare fremstillet af en aluminiumlegering, med huller og udfræsninger, med en længde på ca. 8 cm og en diameter på ca. 4 cm.

Varen anvendes som en del af en sikkerhedsseles genoprulningsenhed til anvendelse i f.eks. motorkøretøjer, speedbåde og stolelifte til trapper.

 (1) Se billede.

7616 99 90

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 7616, 7616 99 og 7616 99 90.

Tarifering under pos. 8708 er udelukket, da denne position alene omfatter sikkerhedsseler til motorkøretøjer henhørende under pos. 8701 til 8705, men ikke dele deraf.

Tarifering under pos. 8302 som beslag, tilbehør og lignende varer til karrosserier er udelukket, da varen ikke er en del af karrosseriet, men en del af en sikkerhedsseles genoprulningsenhed.

Varen skal derfor tariferes efter materialets beskaffenhed under KN-kode 7616 99 90 som andre varer af aluminium.

Image


(1)  Billedet er kun vejledende.


27.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/11


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 616/2013

af 24. juni 2013

om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder.

(5)

Toldkodeksudvalget har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juni 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

Algirdas ŠEMETA

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering

(KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

En vare fremstillet af stift formstøbt plast bestående af tre eller fire arme.

Artiklen har ingen frit bevægelige dele (f.eks. hjul, kugler eller ruller), bløde dupper eller andre fleksible dele.

Den er udformet med henblik på at blive brugt som en håndbetjent vare til massage af kroppen, som udføres ved, at en eller flere af armene gnides mod de relevante legemsdele. Massagevirkningen skabes af presset fra den person, der udfører massagen.

 (1) Se billederne.

9019 10 90

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 9019, 9019 10 og 9019 10 90.

På grund af dens særlige form er varen bestemt til anvendelse som et håndbetjent apparat til massage af kroppen.

Varen fungerer ved friktion. Fraværet af frit bevægelige dele udelukker ikke tarifering som et massageapparat (se også Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 9019, afsnit II, andet stykke, hvor simple gummiruller og lignende massageapparater er nævnt).

Artiklen skal derfor tariferes under KN-kode 9019 10 90 som massage-apparater.


Image

Image

Image


(1)  Billederne tjener kun til information.


27.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/13


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 617/2013

af 26. juni 2013

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af computere og computerservere

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (1), særlig artikel 15, stk. 1,

efter høring af det i artikel 18 omhandlede konsultationsforum i direktiv 2009/125/EF, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til direktiv 2009/125/EF fastlægger Kommissionen krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter, der sælges og handles i betydelige mængder, har en væsentlig miljøpåvirkning og har et betydeligt potentiale med hensyn til at mindske deres miljøpåvirkning, uden at det medfører urimelige omkostninger.

(2)

Ifølge artikel 16, stk. 2, litra a), i direktiv 2009/125/EF udsteder Kommissionen i henhold til proceduren i artikel 19, stk. 3, og kriterierne i artikel 15, og efter høring af konsultationsforummet eventuelt en gennemførelsesforanstaltning for kontorudstyr.

(3)

Kommissionen har gennemført en forberedende undersøgelse, hvor de tekniske, miljømæssige og økonomiske aspekter af computere er analyseret. Interessenter og berørte parter fra EU og tredjelande deltog i undersøgelsen, og resultaterne er gjort offentligt tilgængelige.

(4)

Den forberedende undersøgelse viste, at potentialet for at forbedre omkostningseffektiviteten af computeres elforbrug i perioden 2011 til 2020 blev anslået til ca. 93 TWh, hvilket svarer til 43 mio. ton udledt CO2, og til mellem 12,5 TWh og 16,3 TWh i 2020, hvilket svarer til 5,0-6,5 mio. ton udledt CO2. Computere udgør derfor en produktgruppe, som der bør fastsættes krav til miljøvenligt design for.

(5)

Da en stor del af potentialet for energibesparelser med hensyn til stationære tynde klienter, arbejdsstationer, hjemmeservere og computerservere kan henføres til deres indbyggede strømforsyningers effektivitet, og da de tekniske specifikationer for disse produkters indbyggede strømforsyninger svarer til desktopcomputeres og integrerede desktopcomputeres specifikationer, bør denne forordnings bestemmelser om indbyggede strømforsyningers effektivitet også gælde for de førstnævnte produkter. Andre aspekter af stationære tynde klienters og arbejdsstationers, mobile arbejdsstationers, hjemmeserveres og computerserveres miljøpræstationer kunne imidlertid behandles i en mere specifik foranstaltning til gennemførelse af direktiv 2009/125/EF.

(6)

Skærme har særlige karakteristika og bør derfor udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. I betragtning af deres betydelige miljøpåvirkninger og deres betydelige potentiale for forbedringer kunne de blive behandlet i en anden foranstaltning til gennemførelse af direktiv 2009/125/EF og/eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger (2).

(7)

Kravene til miljøvenligt design ikke må få en væsentlig negativ indvirkning på produktets brugsegenskaber eller på forbrugerne, navnlig hvad angår produktets pris, livscyklusomkostningerne og industriens konkurrenceevne. Kravene bør hverken pålægge producenter at benytte patentbeskyttet teknologi eller en for stor administrativ byrde, og de bør heller ikke være til skade for sundhed, sikkerhed og miljø.

(8)

Computeres energieffektivitet bør forbedres ved at anvende eksisterende, generiske og omkostningseffektive teknologier, der kan nedbringe de samlede omkostninger til anskaffelse og drift heraf.

(9)

Kravene til miljøvenligt design bør indføres gradvist for at give producenterne tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige designændringer af produkter, der er omfattet af denne forordning. Tidsplanen bør fastlægges på en sådan måde, at udbuddet af computere ikke påvirkes negativt, og der tages hensyn til producenternes omkostninger, herunder navnlig for små og mellemstore virksomheder, samtidig med, at forordningens målsætninger nås inden for den planlagte tidsramme.

(10)

Det er hensigten at revidere denne forordning senest tre og et halvt år efter dens ikrafttræden.

(11)

Computeres energieffektivitet bør bestemmes ved pålidelige, nøjagtige og reproducerbare målemetoder, som anvender alment anerkendte måleteknikker og eventuelle harmoniserede standarder, der er fastlagt i overensstemmelse med gældende europæisk lovgivning om standardisering (3).

(12)

Da kravene til miljøvenligt design i tilknytning til elektrisk og elektronisk husholdnings- og kontorudstyrs effektforbrug i sleep-tilstand og slukket tilstand ikke er fuldt ud egnede til computeres særlige karakteristika, bør kravene i Kommissionens forordning (EF) nr. 1275/2008 af 17. december 2008 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af elektriske og elektroniske husholdningsapparater og kontorudstyr med hensyn til effektforbrug i sleep-tilstand og slukket tilstand (4) ikke finde anvendelse på computere. Følgelig bør der fastsættes særlige krav til strømforbrugsstyring og effektforbruget i sleep-tilstand, slukket tilstand og laveste effektforbrugstilstand i computere ved nærværende forordning, og forordning (EF) nr. 1275/2008 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

Selv om computere udelukkes fra anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1275/2008, gælder bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 278/2009 af 6. april 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af eksterne strømforsyningers elforbrug i ubelastet tilstand og deres gennemsnitlige effektivitet i aktiv tilstand (5) for eksterne strømforsyninger, som markedsføres sammen med computere.

(14)

I overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2009/125/EF bør denne forordning specificere de gældende procedurer for overensstemmelsesvurdering.

(15)

For at lette overensstemmelseskontrollen bør producenterne anmodes om at forelægge oplysninger i den i bilag IV og V til direktiv 2009/125/EF omhandlede tekniske dokumentation i det omfang, oplysningerne vedrører kravene i denne forordning.

(16)

For at sikre loyal konkurrence, at de potentielle tilsigtede energibesparelser opnås, og at der gives adgang til nøjagtige oplysninger om produkternes energimæssige ydeevne til forbrugerne, bør det i denne forordning præciseres, at de tolerancer, de nationale markedstilsynsmyndigheder kan benytte, når de udfører fysiske prøvninger for at afgøre, om en bestemt model af et energirelateret produkt opfylder forordningens krav, ikke bør kunne benyttes af fabrikanterne til at angive en bedre ydeevne for modellen, end de målinger og beregninger, der er oplyst i produktets tekniske dokumentation, berettiger til.

(17)

Der bør fastlægges referenceværdier for forhåndenværende produkter med høj energieffektivitet. Det vil bidrage til generel udbredelse af og let adgang til information, navnlig for små og mellemstore virksomheder, hvilket yderligere befordrer integrationen af de bedste designteknologier og udviklingen af mere effektive produkter med sigte på at nedbringe energiforbruget.

(18)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 19, stk. 1, i direktiv 2009/125/EF —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning fastsættes krav til miljøvenligt design med henblik på markedsføring af computere og computerservere.

2.   Denne forordning finder anvendelse på følgende produkter, der kan drives direkte fra elnettet (vekselstrøm — AC) og herunder gennem en ekstern eller indbygget strømforsyning:

a)

desktopcomputere

b)

integrerede desktopcomputere

c)

bærbare computere (herunder tavlecomputere med og uden tastatur og mobile tynde klienter)

d)

stationære tynde klienter

e)

arbejdsstationer

f)

mobile arbejdsstationer

g)

hjemmeservere

h)

computerservere.

3.   Denne forordning finder ikke anvendelse på følgende produktgrupper:

a)

blade-systemer og tilhørende komponenter

b)

monofunktionelle servere

c)

multi-node servere

d)

computerservere med flere end fire processorsokler

e)

spillekonsoller

f)

dockingstationer.

Artikel 2

Definitioner

Der forstås ved:

1)   »computer«: en anordning, som udfører logiske operationer og behandler data, som kan anvendes med anordninger til indlæsning og udlæse information til et display, og som omfatter en centralenhed (CPU), der udfører operationer. Rummer anordningen ingen CPU, skal den fungere som klientadgang til en computerserver, der fungerer som CPU for klienten

2)   »computerserver«: et edb-produkt, som leverer tjenester og styrer netbaserede ressourcer for klientenheder såsom desktopcomputere, bærbare computere, stationære tynde klienter, Internet Protocol (IP) telefoner eller andre computerservere. En computerserver markedsføres normalt til anvendelse i datacentre og kontor- og virksomhedsmiljøer. Der opnås primært adgang til en computerserver via netforbindelser og ikke via anordninger til direkte brugerinput, såsom tastatur eller mus.

En computerserver har følgende karakteristika:

3)   »ekstern strømforsyning«: en anordning med følgende karakteristika:

4)   »indbygget strømforsyning«: en komponent, som er udformet til at omforme vekselspænding (AC) fra elnettet til jævnstrøm (DC) til drift af computeren eller computerserveren og har følgende karakteristika:

Indbyggede DC-DC-omformere, der bruges til at omforme en enkelt jævnspænding fra en ekstern strømforsyning til flere forskellige spændinger, der anvendes i en computer eller computerserver, regnes ikke for at være indbyggede strømforsyninger

5)   »desktopcomputer«: en computer, hvor hovedenheden er beregnet til at være fast placeret et sted og ikke er konstrueret til at være bærbar, og som er konstrueret til anvendelse med en ekstern skærm og eksternt periferiudstyr såsom tastatur og mus.

I denne forordning forstås ved følgende kategorier af desktopcomputere:

a)   »kategori A« desktopcomputer: en desktopcomputer, der ikke opfylder definitionen af en desktopcomputer i nedenstående kategori B, kategori C eller kategori D

b)   »kategori B« desktopcomputer: en desktopcomputer med:

c)   »kategori C« desktopcomputer: en desktopcomputer med:

mindst 2 GB systemhukommelse og/eller

et diskret grafikkort (dGfx).

d)   »kategori D« desktopcomputer: en desktopcomputer med:

mindst 4 GB systemhukommelse og/eller

et diskret grafikkort (dGfx), som opfylder G3- (med FB databredde > 128-bit), G4-, G5-, G6- eller G7-klassificering

6)   »integreret desktopcomputer«: en computer, hvor computeren og skærmen fungerer som en samlet enhed, der tilsluttes vekselspænding med et enkelt kabel. Der findes to former for integrerede desktopcomputere: 1) et produkt, hvor skærmen og computeren er fysisk sammenbygget i en enkelt enhed; eller 2) et produkt, hvor skærmen er adskilt fra computeren, men forbundet til selve computeren med et strømforsyningskabel til jævnspænding (DC). En integreret desktopcomputer er beregnet til at være fast placeret et sted, og er ikke konstrueret til at være bærbar. Integrerede desktopcomputere er ikke primært konstrueret til at vise og modtage audiovisuelle signaler.

I denne forordning forstås ved følgende kategorier af integrerede desktopcomputere:

a)   »kategori A« integreret desktopcomputer: en integreret desktopcomputer, der ikke opfylder definitionen af en desktopcomputer i nedenstående kategori B, kategori C eller kategori D

b)   »kategori B« integreret desktopcomputer: en integreret desktopcomputer med:

c)   »kategori C« integreret desktopcomputer: en integreret desktopcomputer med:

mindst 2 GB systemhukommelse og/eller

et diskret grafikkort (dGfx).

d)   »kategori D« integreret desktopcomputer: en integreret desktopcomputer med:

mindst 4 GB systemhukommelse og/eller

et diskret grafikkort (dGfx), som opfylder G3- (med FB databredde > 128-bit), G4-, G5-, G6- eller G7-klassificering

7)   »bærbar computer«: en computer, der er specielt konstrueret til at være bærbar og kunne fungere i længere tid uden direkte tilslutning til en vekselspændingskilde. Bærbare computere har en indbygget skærm med en synlig skærmdiagonal på mindst 22,86 cm (9 tommer) og skal kunne fungere ved hjælp af et indbygget batteri eller en anden bærbar spændingskilde.

Bærbare computere omfatter også følgende undertyper:

a)   »tavlecomputer med tastatur«: et produkt, der er en type bærbar computer med en tilsluttet berøringsfølsom skærm og et tilsluttet fysisk tastatur

b)   »tavlecomputer uden tastatur«: en type bærbar computer med en integreret berøringsfølsom skærm, men som ikke har et permanent tilsluttet fysisk tastatur

c)   »mobil tynd klient«: en type bærbar computer, som har brug for adgang til fjernressourcer (f.eks. en computerserver eller en fjernarbejdsstation) for at kunne udføre primære funktioner, og som ikke har indbyggede roterende databærere.

I denne forordning forstås ved følgende kategorier af bærbare computere:

a)

mindst to fysiske kerner i CPU'en

b)

mindst 2 GB systemhukommelse og

c)

et diskret grafikkort (dGfx), som opfylder G3- (med FB databredde > 128-bit), G4-, G5-, G6- eller G7-klassificering

Produkter, der i øvrigt opfylder definitionen på bærbar computer, men som har et effektforbrug i tomgang på mindre end 6 W, anses ikke for at være bærbare computere i denne forordnings forstand

8)   »stationær tynd klient«: en computer, som har brug for adgang til fjernressourcer (f.eks. en computerserver eller en fjernarbejdsstation) for at kunne udføre primære funktioner, og som ikke har indbyggede roterende databærere. Hovedenheden i den stationære tynde klient skal være konstrueret til at være permanent placeret på et sted (f.eks. på et bord) og ikke til at være bærbar. Stationære tynde klienter kan udlæse oplysninger til enten en ekstern skærm eller en indbygget skærm, hvis en sådan indgår i produktet

9)   »arbejdsstation«: en højperformant enkeltbrugercomputer, som typisk anvendes til grafik, CAD, softwareudvikling og finansielle og videnskabelige anvendelser, herunder opgaver, der kræver stor regnekraft, og som har følgende karakteristika:

1)

den har supplerende strømforsyning til avanceret grafik (dvs. PCI-E 6-benet 12 V supplerende strømforsyning)

2)

dens system har tilslutning til mere end x4 PCI-E på bundkortet foruden slot(s) til grafik og/eller PCI-X-understøttelse.

3)

den understøtter ikke UMA-grafik (Uniform Memory Access)

4)

den har fem eller flere PCI-, PCI-E- eller PCI-X-slots

5)

den kan multiprocessorunderstøtte to eller flere CPU'er (skal understøtte fysisk adskilte CPU-pakker/sokler, dvs. at kravet ikke kan opfyldes alene ved at understøtte en enkelt CPU med flere kerner)

10)   »bærbar arbejdsstation«: en højperformant enkeltbrugercomputer, som typisk anvendes til grafik, CAD, softwareudvikling og finansielle og videnskabelige anvendelser, herunder opgaver, der kræver stor regnekraft, undtagen spil, og som er specielt konstrueret til at være bærbar og kunne fungere i længere tid med eller uden direkte tilslutning til en vekselspændingskilde. Bærbare arbejdsstationer benytter en indbygget skærm og kan fungere ved hjælp af et indbygget batteri eller en anden bærbar spændingskilde. De fleste bærbare arbejdsstationer benytter en ekstern strømforsyning og har indbygget tastatur og pegeredskab.

En bærbar arbejdsstation har følgende karakteristika:

11)   »hjemmeserver«: en type computer, der som regel anvender desktopcomputerkomponenter i et desktopkabinet, men som først og fremmest er konstrueret til at være lagringsvært for andre computere og udføre funktioner såsom levering af netværksinfrastrukturtjenester og data/medieværtsfunktioner, og som har følgende karakteristika:

12)   »blade-system og -komponenter«: et system bestående af et kabinet (»blade-chassis«), hvori forskellige typer lagringsblades og serverblades indsættes. Kabinettet indeholder fælles ressourcer, som servere og lagermedierne er afhængige af. Blade-systemer er udformet som en skalerbar løsning, hvormed flere computerservere eller lagerenheder kombineres i samme kabinet, og de er konstrueret således, at teknikere let kan tilføje eller erstatte (hot-swap) blades (f.eks. serverblades) på stedet

13)   »monofunktionel server«: en computerserver leveret med et installeret operativsystem og applikationssoftware, der anvendes til at udføre en særlig funktion eller et sæt af tæt koblede funktioner. En monofunktionel server leverer tjenester via et eller flere net og styres typisk via et web- eller kommandolinjeinterface. Hardware/software-konfigurationer til monofunktionelle servere skræddersys af en sælger til at udføre en bestemt opgave, herunder nettjenester eller lagring, og de har ikke til formål at afvikle brugersoftware

14)   »multi-nodeserver«: et system bestående af et kabinet, hvori der indsættes to eller flere uafhængige computerservere (eller servernoder), som er fælles om en eller flere strømforsyninger. Servernodernes kombinerede effektforbrug fordeles gennem de(n) fælles strømforsyning(er). En multinodeserver er konstrueret og opbygget som et enkelt kabinet og er ikke konstrueret til, at der kan foretages hot-swap

15)   »dual-nodeserver«: en fælles multi-nodeserverkonfiguration bestående af to servernoder

16)   »computerserver med mere end fire processorsokler«: en computerserver med mere end fire interfaces, der er konstrueret til at montere processorer

17)   »spillekonsol«: en separat enhed, som forsynes med strøm via elnettet, og som er konstrueret til videospil som primær funktion. En spillekonsol er normalt konstrueret til at levere output på en ekstern skærm som primær spilvisningsskærm. Spillekonsoller indeholder normalt en CPU, systemhukommelse og en grafikprocessor (GPU), og de kan indeholde harddiske eller andre indbyggede lagringsmuligheder og optiske drev. Spillekonsoller benytter normalt håndholdte styreenheder eller andre interaktive styreenheder som den primære inputanordning i stedet for et eksternt tastatur eller en ekstern mus. Spillekonsoller indeholder normalt ikke konventionelle pc-operativsystemer, men anvender i stedet konsolspecifikke operativsystemer. Håndholdt spilleudstyr med indbygget skærm som primær spilvisningsskærm, og som primært fungerer ved hjælp af et indbygget batteri eller en anden bærbar spændingskilde i stedet for en direkte tilslutning til en vekselspændingskilde, betragtes som en form for spillekonsol

18)   »dockingstation«: et særskilt produkt, der er konstrueret til at blive tilsluttet en computer for at udføre funktioner såsom at udvide konnektivitet eller konsolidere forbindelser til perifert udstyr. Dockingstationer kan også lette opladningen af den tilsluttede computers indbyggede batterier

19)   »centralenhed (CPU)«: den komponent i en computer, som styrer fortolkningen og fuldbyrdelsen af instrukser. CPU'er kan indeholde en eller flere fysiske processorer, der også kaldes »eksekveringskerner« (execution cores). En eksekveringskerne er en processor, der er fysisk til stede. Yderligere »virtuelle« eller »logiske« processorer, som er indeholdt i en eller flere eksekveringskerner, er ikke fysiske kerner. En processorpakke kan indeholde flere end én eksekveringskerne, der sidder på en enkelt fysisk CPU-sokkel. CPU'ens samlede antal eksekveringskerner er summen af »execution cores« i de enheder, der er tilsluttet alle fysiske CPU-sokler

20)   »diskret grafikkort« (dGfx): en særskilt indbygget komponent, der indeholder en eller flere grafikprocessorer (GPU'er), med en grænseflade til lokalhukommelsesstyring og lokal grafikspecifik hukommelse, og som tilhører en af følgende kategorier:

»frame buffer båndbredde« (FB_BW): mængden af behandlede oplysninger pr. sekund i alle GPU'er på en dGfx, og den beregnes ved hjælp af følgende formel:

Formula

hvor:

21)   »indbygget lager«: en komponent, der er indbygget i computeren og åbner mulighed for permanent datalagring

22)   »produkttype«: desktopcomputer, integreret desktopcomputer, bærbar computer, stationær tynd klient, arbejdsstation, bærbar arbejdsstation, hjemmeserver, computerserver, bladesystem eller -komponenter, multi-nodeserver, monofunktionel server, spillekonsol, dockingstation, indbygget strømforsyning eller ekstern strømforsyning.

23)   »sleep-tilstand for skærm«: den energibesparende tilstand, skærmproduktet skifter til efter at have modtaget et signal fra et tilsluttet apparat eller en intern påvirkning (f.eks. en timer eller persondetektor). Skærmproduktet kan også indtræde i denne tilstand efter at have modtaget et signal via brugerinput. Produktet skal aktiveres, når det modtager et signal fra et tilsluttet apparat, et net, en fjernbetjening og/eller en intern påvirkning. Når produktet er i denne tilstand, er billedet ikke synligt, bortset fra eventuelle bruger- eller beskyttelsesfunktioner såsom produktinformations- eller statusvisning eller detektorfunktioner.

Der er fastlagt yderligere definitioner i bilag I til brug i bilagene.

Artikel 3

Krav til miljøvenligt design

Kravene til miljøvenligt design af computere og computerservere er anført i bilag II.

Computeres og computerserveres overensstemmelse med kravene til miljøvenligt design måles efter de metoder, der er beskrevet i bilag III.

Artikel 4

Ændring af forordning (EF) nr. 1275/2008

Punkt 2 i bilag I til forordning (EF) nr. 1275/2008 affattes således:

»2.

Informationsteknologisk udstyr primært beregnet til brug i hjemmet, men bortset fra desktopcomputere, integrerede desktopcomputere og bærbare computere som fastsat i Kommissionens forordning (EU) nr. 617/2013 (6)

Artikel 5

Anvendelse af forordning (EF) nr. 278/2009

Artikel 2, stk. 1, litra g), i forordning (EF) nr. 278/2009 affattes således:

»g)

den er beregnet til brug sammen med elektriske og elektroniske husholdningsapparater og kontorudstyr, jf. artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1275/2008, eller med computere, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 617/2013 (7)

Artikel 6

Overensstemmelsesvurdering

Proceduren for overensstemmelsesvurdering, jf. artikel 8 i direktiv 2009/125/EF, er den interne designkontrol, der er fastlagt i samme direktivs bilag IV, eller det forvaltningssystem for overensstemmelsesvurdering, der er fastlagt i samme direktivs bilag V.

Artikel 7

Markedsovervågnings- og verifikationsprocedure

Markedsovervågning udføres efter de bestemmelser, der er nærmere angivet i direktiv 2009/125/EF.

Kontrollen af computeres og computerserveres overensstemmelse med de gældende krav til miljøvenligt design foretages efter verifikationsproceduren i punkt 2 i bilag III til denne forordning.

Artikel 8

Vejledende referenceværdier

De vejledende referenceværdier for de miljømæssigt bedste produkter og teknologier, der findes på markedet på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, er anført i bilag IV.

Artikel 9

Revision

Kommissionen tager denne forordning op til revision og forelægger resultaterne heraf for konsultationsforummet senest tre og et halvt år efter forordningens ikrafttræden i lyset af den teknologiske udvikling.

I lyset af den hastige teknologiske udvikling tages der i forbindelse med denne revision hensyn til udviklingen i Energy Star-programmet og mulighederne for at stramme kravene til miljøvenligt design for mærkbart at mindske eller fjerne funktionsbetingede energitillæg, bl.a. i henseende til diskrete grafikkort (dGfx), for at ajourføre definitioner/anvendelsesområde og for at udnytte potentialet for at mindske integrerede skærmes energiforbrug.

I forbindelse med revisionen skal der udtrykkeligt tages højde for de forskellige livscyklusfaser, gennemførligheden af at etablere og anvende krav til miljøvenligt design for så vidt angår andre væsentlige miljøforhold som f.eks. støj, effektivt materialeforbrug og herunder krav til holdbarhed, demontering, genvinding, standardiserede grænseflader for opladere samt oplysningskrav angående indholdet af visse kritiske råmaterialer, mindste antal opladningscykler og batteriskift.

Artikel 10

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Punkt 3 og 6.1 i bilag II anvendes fra forordningens ikrafttræden.

Punkt 1.1, 1.3, 2, 4, 5.1, 5.2, 6.2.1, 6.2.2, 6.2.3, 6.2.4, 6.2.5, 6.2.6, 7.1, 7.2 og 7.3 i bilag II anvendes fra den 1. juli 2014.

Punkt 1.2 og 1.4 i bilag II anvendes fra 1. januar 2016.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juni 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.

(2)  EUT L 153 af 18.6.2010, s. 1.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 204 af 21.7.1998, s. 37).

(4)  EUT L 339 af 18.12.2008, s. 45.

(5)  EUT L 93 af 7.4.2009, s. 3.

(6)  EUT L 175 af 27.6.2013, s. 13

(7)  EUT L 175 af 27.6.2013, s. 13


BILAG I

Definitioner til brug i forbindelse med bilagene

1.   »samlet årligt energiforbrug (ETEC)«: den elektricitet, der forbruges af et produkt i nærmere angivne perioder i alle definerede effekttilstande

2.   »slukket tilstand«: effektforbrugsniveau ved den energibesparende tilstand, som brugeren ikke kan slå fra (påvirke) uden at benytte en mekanisk afbryder, og som vil vare ved på ubestemt tid, når et apparat er tilsluttet elnettet og anvendes i overensstemmelse med producentens anvisninger. Hvis standarden Advanced Configuration and Power Interface (ACPI) gælder, svarer slukket tilstand normalt til ACPI-systemets niveau G2/S5-tilstand (»soft off«-tilstand)

»Poff« angiver effektforbruget i slukket tilstand i watt målt efter de procedurer, der er anført i bilag II

3.   »laveste effektforbrugstilstand«: tilstand med det laveste effektforbrug, som findes i en computer. Denne tilstand kan aktiveres eller afbrydes enten via en mekanisk påvirkning (f.eks. hvis computeren slukkes med en mekanisk afbryder) eller på en automatisk måde.

4.   »sleep-tilstand«: en energibesparende tilstand, som en computer automatisk kan gå over til efter en periode uden aktivitet eller ved manuelt valg. I denne tilstand vil computeren reagere på en aktiveringshændelse. Hvis standarden Advanced Configuration and Power Interface (ACPI) gælder, svarer sleep-tilstand normalt til ACPI-systemets niveau G1/S3 (suspend to RAM)

»Psleep« angiver effektforbruget i sleep-tilstand i watt målt efter de procedurer, der er anført i bilag II

5.   »tomgang«: en computers tilstand, hvor operativsystemet og anden software er indlæst, der er oprettet en brugerprofil, computeren er ikke i en sleep-tilstand, og aktiviteten er begrænset til de grundlæggende applikationer, som operativsystemet starter som standard

»Pidle« angiver effektforbruget i tomgang i watt målt efter de procedurer, der er anført i bilag II

6.   »yderligere indbygget lager«: alle indbyggede lagerenheder, herunder harddiskdrev (HDD), drev (SSD) og hybride harddiske (HHD), medtaget i en computer ud over den første

7.   »tv-tuner«: en særskilt indbygget komponent, som gør det muligt for en computer at modtage tv-signaler

8.   »audiokort« (lydkort): en særskilt indbygget komponent, der behandler input- og outputlydsignaler til og fra en computer

9.   »aktiveringshændelse«: en brugerudført, programmeret eller ekstern hændelse eller påvirkning, der får computeren til at skifte fra sleep-tilstand eller slukket tilstand til aktiv driftsklar tilstand. Aktiveringshændelser omfatter, men er ikke begrænset til, følgende:

10.   »aktiv tilstand«: en tilstand, hvor computeren udfører arbejde som reaktion på a) forudgående eller samtidige brugerinput eller b) forudgående eller samtidige instruktioner via et netværk. Tilstanden omfatter aktiv databehandling, hentning af data fra lager, hukommelse og mellemlagringshukommelse (cache), og den omfatter også tomgang, hvor der ventes på yderligere brugerinput, eller inden der skiftes til en energibesparende tilstand

11.   »Wake On LAN (WOL)«: en funktion, der gør det muligt for en computer at skifte fra sleep-tilstand eller slukket tilstand (eller en anden lignende energibesparende tilstand) ved hjælp af et netværkssignal via Ethernet

12.   »UMA«: Uniform Memory Access

13.   »informations- eller statusvisning«: en kontinuerlig funktion, der giver informationer eller viser computerens status i et display, herunder klokkeslæt.


BILAG II

Krav til miljøvenligt design og tidsplan

1.   ETEC

Desktopcomputer og integreret desktopcomputer

1.1.   Fra den 1. juli 2014

1.1.1.

Det samlede årlige energiforbrug (ETEC i kWh/år) må ikke overstige følgende grænser:

a)

Kategori A-computer: 133,00

b)

Kategori B-computer: 158,00

c)

Kategori C-computer: 188,00

d)

Kategori D-computer: 211,00.

ETEC bestemmes ved at anvende følgende formel:

Formula).

For computere, der ikke har en særskilt sleep-tilstand, men har et effektforbrug i tomgang, som er mindre end eller lig med 10,00 W, kan effektforbruget i tomgang (Pidle) bruges i stedet for sleep-tilstand (Psleep) i ovenstående ligning, således at formlen affattes på følgende måde:

Formula

Alle Px-værdier er effektværdier i den angivne tilstand, jf. definitionen, målt i watt (W) efter de procedurer, der er anført i bilag III.

1.1.2.

Følgende funktionsbetingede justeringer gælder:

a)

hukommelse: 1 kWh/år pr. GB over basis, idet basishukommelsen er 2 GB (for computere i kategori A, B og C) hhv. 4 GB (for computere i kategori D)

b)

yderligere indbygget lager: 25 kWh/år

c)

særskilt tv-tuner: 15 kWh/år

d)

særskilt lydkort: 15 kWh/år

e)

diskrete grafikkort (dGfx) for det første og hvert yderligere diskrete grafikkort (dGfx):

 

dGfx-kategori

Tilladt typisk elforbrug (TEC)

(kWh/år)

Første diskrete grafikkort (dGfx)

G1

34

G2

54

G3

69

G4

100

G5

133

G6

166

G7

225

Hvert yderligere diskret grafikkort (dGfx)

G1

20

G2

32

G3

41

G4

59

G5

78

G6

98

G7

133

1.1.3.

De funktionsbetingede justeringer for diskrete grafikkort (dGfx), diskret TV-tuner og diskret audiokort, der er omhandlet i punkt 1.1.2 og punkt 1.2.2, gælder alene for diskrete kort og tuner, som er aktiveret under prøvningen af desktopcomputere eller integrerede computere.

1.1.4.

Desktopcomputere og integrerede desktopcomputere i kategori D, som opfylder alle nedenstående tekniske parametre, er fritaget fra bestemmelserne i punkt 1.1.1 og 1.1.2 og ændringer heraf, jf. punkt 1.2:

a)

mindst seks fysiske kerner i centralenheden (CPU'en) og

b)

et eller flere diskrete grafikkort (dGfx) med frame buffer båndbredder over 320 GB/s og

c)

mindst 16 GB systemhukommelse og

d)

en strømforsyningsenhed med en nominel udgangseffekt på mindst 1 000 W.

1.2.   Fra den 1. januar 2016

1.2.1.

Følgende ændringer af det samlede årlige energiforbrug angivet i punkt 1.1.1 gælder:

Det samlede årlige energiforbrug (ETEC i kWh/år) må ikke overstige følgende grænser:

a)

Kategori A-computer: 94,00

b)

Kategori B-computer: 112,00

c)

Kategori C-computer: 134,00

d)

Kategori D-computer: 150,00.

1.2.2.

Følgende ændringer af de funktionsbetingede justeringer for diskrete grafikkort (dGfx), der er omhandlet i punkt 1.1.2, litra e), gælder:

 

dGfx-kategori

Tilladt typisk elforbrug (TEC)

(kWh/år)

Første diskrete grafikkort (dGfx)

G1

18

G2

30

G3

38

G4

54

G5

72

G6

90

G7

122

Hvert yderligere diskret grafikkort (dGfx)

G1

11

G2

17

G3

22

G4

32

G5

42

G6

53

G7

72

Bærbar computer

1.3.   Fra den 1. juli 2014

1.3.1.

Det samlede årlige energiforbrug (ETEC i kWh/år) må ikke overstige følgende grænser:

a)

Kategori A-computer: 36,00

b)

Kategori B-computer: 48,00

c)

Kategori C-computer: 80,50

ETEC bestemmes ved at anvende følgende formel:

Formula), hvor alle Px-værdier er effektværdier i den angivne tilstand, jf. definitionen, målt i watt (W) efter de procedurer, der er anført i bilag III.

1.3.2.

Følgende funktionsbetingede justeringer gælder:

a)

hukommelse: 0,4 KWh/år pr. GB over basis, idet basishukommelsen er 4 GB

b)

yderligere indbygget lager: 3 kWh/år

c)

særskilt tv-tuner: 2,1 kWh/år

d)

diskrete grafikkort (dGfx) (for det første og hvert yderligere diskrete grafikkort (dGfx):

 

dGfx-kategori

Tilladt typisk elforbrug (TEC)

(kWh/år)

Første diskrete grafikkort (dGfx)

G1

12

G2

20

G3

26

G4

37

G5

49

G6

61

G7

113

Hvert yderligere diskret grafikkort (dGfx)

G1

7

G2

12

G3

15

G4

22

G5

29

G6

36

G7

66

1.3.3.

De funktionsbetingede justeringer for diskrete grafikkort (dGfx) og diskret tv-tuner, der er omhandlet i punkt 1.3.2 og punkt 1.4.2, gælder alene for kort og tuner, som er aktiveret under prøvningen af bærbare computere.

1.3.4.

Bærbare computere i kategori C, som opfylder alle nedenstående tekniske parametre, er fritaget fra bestemmelserne i punkt 1.3.1 og 1.3.2 og ændringer heraf, som er fastsat i punkt 1.4:

a)

mindst fire fysiske kerner i centralenheden (CPU'en) og

b)

et eller flere diskrete grafikkort (dGfx) med frame buffer båndbredder over 225 GB/s og

c)

mindst 16 GB systemhukommelse.

1.4.   Fra den 1. januar 2016

1.4.1.

Følgende ændringer af det samlede årlige energiforbrug angivet i punkt 1.3.1 gælder:

Det samlede årlige energiforbrug (ETEC i kWh/år) må ikke overstige følgende grænser:

a)

Kategori A-computer: 27,00

b)

Kategori B-computer: 36,00

c)

Kategori C-computer: 60,50

1.4.2.

Følgende ændringer af de funktionsbetingede justeringer for diskrete grafikkort (dGfx), der er omhandlet i punkt 1.3.2, litra d), gælder:

 

dGfx-kategori

Tilladt typisk elforbrug (TEC)

(kWh/år)

Første diskrete grafikkort (dGfx)

G1

7

G2

11

G3

13

G4

20

G5

27

G6

33

G7

61

Hvert yderligere diskret grafikkort (dGfx)

G1

4

G2

6

G3

8

G4

12

G5

16

G6

20

G7

36

2.   SLEEP-TILSTAND

Desktopcomputer, integreret desktopcomputer og bærbar computer

2.   Fra den 1. juli 2014

2.1.

Et produkt skal være udstyret med en sleep-tilstand og/eller en anden tilstand, som rummer sleep-tilstandens funktionalitet, og som ikke overskrider de gældende krav til effektforbrug i sleep-tilstand.

2.2.

Effektforbruget i sleep-tilstand må højst være 5,00 W for desktopcomputere og integrerede desktopcomputere og 3,00 W for bærbare computere.

2.3.

Desktopcomputere og integrerede desktopcomputere, hvis effektforbrug i tomgang er mindre end eller lig med 10,00 W, pålægges ikke at have en »discrete system sleep«-tilstand.

2.4.

Hvis et produkt markedsføres med en aktiveret WOL-funktionalitet i sleep-tilstand:

a)

kan et merforbrug på 0,70 W indregnes

b)

det prøves med WOL-funktionaliteten aktiveret henholdsvis deaktiveret og skal opfylde begge krav.

2.5.

Markedsføres et produkt uden Ethernetfunktionalitet, skal det prøves, uden at WOL er aktiveret.

3.   LAVESTE EFFEKTFORBRUGSTILSTAND

Desktopcomputer, integreret desktopcomputer og bærbar computer

3.   Fra forordningens ikrafttræden

3.1.

Effektforbruget i den laveste effektforbrugstilstand må ikke overstige 0,50 W.

3.2.

Et produkt skal være udstyret med en effektforbrugstilstand, som ikke overskrider de gældende krav til den laveste effektforbrugstilstand, når det er tilsluttet elnettet.

3.3.

Hvis et produkt markedsføres med informations- eller statusvisning, kan et merforbrug på 0,50 W indregnes.

4.   SLUKKET TILSTAND

Desktopcomputer, integreret desktopcomputer og bærbar computer

4.   Fra den 1. juli 2014

4.1.

Effektforbruget i slukket tilstand må ikke overstige 1,00 W.

4.2.

Et produkt skal være udstyret med en slukket tilstand og/eller en anden tilstand, som ikke overskrider de gældende krav til effektforbrug i slukket tilstand, når det er tilsluttet elnettet.

4.3.

Hvis et produkt markedsføres med en aktiveret WOL-funktionalitet i slukket tilstand:

a)

kan et merforbrug på 0,70 W indregnes

b)

det prøves med WOL-funktionaliteten aktiveret henholdsvis deaktiveret og skal opfylde begge krav.

4.4.

Markedsføres et produkt uden Ethernetfunktionalitet, skal det prøves, uden at WOL er aktiveret.

5.   INDBYGGEDE STRØMFORSYNINGERS EFFEKTIVITET

Desktopcomputer, integreret desktopcomputer, stationær tynd klient, arbejdsstation og hjemmeserver

5.1.   Fra den 1. juli 2014

Alle computeres indbyggede strømforsyninger skal mindst have:

a)

en effektivitet på 85 % ved 50 % af den nominelle udgangseffekt

b)

82 % ved henholdsvis 20 % og 100 % af den nominelle udgangseffekt

c)

en effektfaktor = 0,9 ved 100 % af den nominelle udgangseffekt.

Indbyggede strømforsyninger med en maksimal nominel udgangseffekt på under 75 W er fritaget for kravet til effektfaktor.

Computerservere

5.2.   Fra den 1. juli 2014

5.2.1.

Alle multi-output (AC-DC) strømforsyninger skal mindst have:

a)

en effektivitet på 85 % ved 50 % af den nominelle udgangseffekt

b)

en effektivitet på 82 % ved henholdsvis 20 % og 100 % af den nominelle udgangseffekt

5.2.2.

Alle multi-output (AC-DC) strømforsyninger skal mindst have:

a)

en effektfaktor på 0,8 ved 20 % af den nominelle udgangseffekt

b)

en effektfaktor på 0,9 ved 50 % af den nominelle udgangseffekt

c)

en effektfaktor på 0,95 ved 100 % af den nominelle udgangseffekt.

5.2.3.

Alle single-output (AC-DC) strømforsyninger med en nominel effekt på højst 500 W skal mindst have:

a)

en effektivitet på 70 % ved 10 % af den nominelle udgangseffekt

b)

en effektivitet på 82 % ved 20 % af den nominelle udgangseffekt

c)

en effektivitet på 89 % ved 50 % af den nominelle udgangseffekt

d)

en effektivitet på 85 % ved 100 % af den nominelle udgangseffekt.

5.2.4.

Alle single-output (AC-DC) strømforsyninger med en nominel effekt på højst 500 W skal mindst have:

a)

en effektfaktor på 0,8 ved 20 % af den nominelle udgangseffekt

b)

en effektfaktor på 0,9 ved 50 % af den nominelle udgangseffekt

c)

en effektfaktor på 0,95 ved 100 % af den nominelle udgangseffekt.

5.2.5.

Alle single-output (AC-DC) strømforsyninger med en nominel effekt på mere end 500 W, men ikke over 1 000 W, skal mindst have:

a)

en effektivitet på 75 % ved 10 % af den nominelle udgangseffekt

b)

en effektivitet på 85 % ved henholdsvis 20 % og 100 % af den nominelle udgangseffekt

c)

en effektivitet på 89 % ved 50 % af den nominelle udgangseffekt.

5.2.6.

Alle single-output (AC-DC) strømforsyninger med en nominel effekt på mere end 500 W, men ikke over 1 000 W, skal mindst have:

a)

en effektfaktor på 0,65 ved 10 % af den nominelle udgangseffekt

b)

en effektfaktor på 0,8 ved 20 % af den nominelle udgangseffekt

c)

en effektfaktor på 0,9 ved 50 % af den nominelle udgangseffekt

d)

en effektfaktor på 0,95 ved 100 % af den nominelle udgangseffekt.

5.2.7.

Alle single-output (AC-DC) strømforsyninger med en nominel effekt på mere end 1 000 W skal mindst have:

a)

en effektivitet på 80 % ved 10 % af den nominelle udgangseffekt

b)

en effektivitet på 88 % ved henholdsvis 20 % og 100 % af den nominelle udgangseffekt

c)

en effektivitet på 92 % ved 50 % af den nominelle udgangseffekt.

5.2.8.

Alle single-output (AC-DC) strømforsyninger med en nominel effekt på mere end 1 000 W skal mindst have:

a)

en effektfaktor på 0,8 ved 10 % af den nominelle udgangseffekt

b)

en effektfaktor på 0,9 ved 20 % af den nominelle udgangseffekt

c)

en effektfaktor på 0,9 ved 50 % af den nominelle udgangseffekt

d)

en effektfaktor på 0,95 ved 100 % af den nominelle udgangseffekt.

6.   AKTIVERING AF STRØMSTYRING

Desktopcomputer, integreret desktopcomputer og bærbar computer

6.1.   Fra forordningens ikrafttræden

Computeren skal være udstyret med en effektforbrugsstyringsfunktion eller en lignende funktion, som, når computeren ikke yder den primære funktion, eller når andre energiforbrugende produkter ikke afhænger af dens funktioner, automatisk sætter computeren i en energibesparende tilstand med et lavere effektforbrug end det gældende krav til effektforbrug i sleep-tilstand.

6.2.   Fra den 1. juli 2014

6.2.1.

Computere skal nedsætte hastigheden på aktive 1 gigabit pr. sekund (GB/s) Ethernetforbindelser, når de skifter til sleep-tilstand eller en off-with-WOL tilstand.

6.2.2.

I sleep-tilstand bør responsen på »aktiveringshændelser«, f.eks. via netværksforbindelser eller enheder koblet til brugergrænsefladen ske med en reaktionstid på højst 5 sekunder fra aktiveringshændelsen påbegyndes, til computeren er fuldt brugbar inklusive skærmbilledvisning.

6.2.3.

Computeren skal markedsføres med skærmens standbyfunktion indstillet til aktivering efter 10 minutter uden brugeraktivitet.

6.2.4.

En computer med Ethernetfunktionalitet skal kunne aktivere og deaktivere en WOL-funktion, når en sådan forefindes, i sleep-tilstand. En computer med Ethernetfunktionalitet skal kunne aktivere og deaktivere en WOL-funktion i slukket tilstand, såfremt WOL understøttes i slukket tilstand.

6.2.5.

Hvis der forefindes en særskilt sleep-tilstand eller en anden tilstand, der rummer sleep-tilstandens funktionalitet, skal denne tilstand være indstillet til aktivering senest efter 30 minutter uden brugeraktivitet. Denne effektforbrugsstyringsfunktion skal være aktiveret, før produktet markedsføres.

6.2.6.

Brugerne skal let kunne aktivere og deaktivere trådløse netværksforbindelser, og det skal tydeligt angives over for brugerne med et symbol, lys eller tilsvarende, når trådløse netværksforbindelser er blevet aktiveret eller deaktiveret.

7.   OPLYSNINGER, SOM PRODUCENTERNE SKAL STILLE TIL RÅDIGHED

Desktopcomputer, integreret desktopcomputer og bærbar computer

7.1.   Fra den 1. juli 2014

7.1.1.

Producenterne stiller følgende oplysninger til rådighed for offentligheden i den tekniske dokumentation og på websteder med fri adgang:

a)

produkttype og -kategori som defineret i artikel 2 (én og kun én kategori)

b)

fabrikantens navn, registreret firmabetegnelse eller registreret varemærke og kontaktadresse.

c)

produktmodelnummer

d)

produktionsår

e)

ETEC-værdi (kWh) og funktionsbetingede justeringer, som kan indregnes, når alle diskrete grafikkort (dGfx) er deaktiveret, og hvis systemet prøves med omskifteligt grafikkort-tilstanden med UMA-driver til skærmen

f)

ETEC-værdi (kWh) og indregnede funktionsbetingede justeringer, når alle diskrete grafikkort (dGfx) er aktiveret

g)

effektforbrug i tomgang (W)

h)

effektforbrug i sleep-tilstand (W)

i)

effektforbrug i sleep-tilstand med WOL aktiveret (W) (når WOL er aktiveret)

j)

effektforbrug i slukket tilstand (W)

k)

effektforbrug i slukket tilstand med WOL aktiveret (W) (når WOL er aktiveret)

l)

den indbyggede strømforsynings effektivitet ved 10 %, 20 %, 50 % og 100 % af den nominelle udgangseffekt

m)

den eksterne strømforsynings effektivitet

n)

computerens støjniveau (det oplyste A-vægtede lydeffektniveau)

o)

det mindste antal opladningscykler, som batterierne kan modstå (gælder kun for bærbare computere)

p)

den målemetode, der er anvendt til at bestemme data i litra e) til o)

q)

hvilken sekvens af skridt der tages for at opnå stabilitet i effektforbruget

r)

beskrivelse af, hvordan sleep-tilstand og/eller slukket tilstand blev valgt eller programmeret

s)

sekvens af de handlinger, der skal gennemføres for at nå den tilstand, hvor udstyret automatisk skifter til sleep-tilstand og/eller slukket tilstand

t)

varigheden af tomgangstilstanden, før computeren automatisk går i sleep-tilstand eller en anden tilstand, der ikke overskrider de gældende krav til effektforbrug i sleep-tilstanden

u)

det tidsrum uden brugeraktivitet, hvorefter computeren automatisk skifter til en energibesparende tilstand, som har en lavere effektforbrug end sleep-tilstanden

v)

det tidsrum uden brugeraktivitet, hvorefter skærmen er indstillet til at aktivere sleep-tilstanden

w)

oplysning af brugerne om effektforbrugsstyringsfunktionens potentiale for energibesparelser

x)

oplysning af brugerne om, hvordan effektforbrugsstyringsfunktionen kan aktiveres

y)

for produkter med en indbygget skærm, der indeholder kviksølv, angives det samlede kviksølvindhold som X,X mg

z)

testparametre for målingerne:

testspænding i volt og frekvens i hertz

total harmonisk forvrængning i elforsyningssystemet

information om og dokumentation af den instrumentering, den opsætning og de kredsløb, der er brugt til elektrisk prøvning.

7.1.2.

Markedsføres en produktmodel i flere konfigurationer, afgives de produktoplysninger, der kræves i henhold til punkt 7.1.1, én gang pr. produktkategori (jf. definitionen i artikel 2) for den mest effektforbrugende konfiguration inden for samme produktkategori. En liste over alle modelkonfigurationer, der er repræsenteret ved den model, for hvilke oplysningerne afgives, skal indgå i de afgivne oplysninger.

Bærbar computer

7.2.   Fra den 1. juli 2014

Hvis den bærbare computer drives af et eller flere batterier, som ikke kan udskiftes af ikke-erhvervsmæssige brugere, stiller producenterne foruden de oplysninger, der er anført i punkt 7.1, følgende oplysninger til rådighed for offentligheden i den tekniske dokumentation, på websteder med fri adgang og på den bærbare computers ydre emballage »Brugeren kan ikke uden videre udskifte batteriet/batterierne i dette produkt«.

Oplysningerne på den bærbare computers ydre emballage skal være klart synlige, letlæselige og være affattet på alle de officielle sprog i det land, hvor produktet markedsføres.

Arbejdsstation, mobil arbejdsstation, stationær tynd klient, hjemmeserver og computerserver

7.3.   Fra den 1. juli 2014

7.3.1.

Producenterne stiller følgende oplysninger til rådighed for offentligheden i den tekniske dokumentation og på websteder med fri adgang:

a)

produkttype som defineret i artikel 2 (én og kun én kategori)

b)

fabrikantens navn, registreret firmabetegnelse eller registreret varemærke og kontaktadresse.

c)

produktmodelnummer

d)

produktionsår

e)

den indbyggede/eksterne strømforsynings effektivitet

f)

testparametre for målingerne:

testspænding i volt og frekvens i hertz

total harmonisk forvrængning i elforsyningssystemet

information om og dokumentation af den instrumentering, den opsætning og de kredsløb, der er brugt til elektrisk prøvning.

g)

maksimal effekt (W)

h)

effektforbrug i tomgang (W)

i)

effektforbrug i sleep-tilstand (W)

j)

effektforbrug i slukket tilstand (W)

k)

computerens støjniveau (det oplyste A-vægtede lydeffektniveau)

l)

den målemetode, der er anvendt til at bestemme data i litra e) til k)

7.3.2.

Markedsføres en produktmodel i flere konfigurationer, afgives de produktoplysninger, der kræves i henhold til punkt 7.3.1, én gang pr. produktkategori (jf. definitionen i artikel 2) for den mest effektforbrugende konfiguration inden for samme produktkategori. En liste over alle modelkonfigurationer, der er repræsenteret ved den model, for hvilke oplysningerne afgives, skal indgå i de afgivne oplysninger.


BILAG III

Målings- og verifikationsprocedure med henblik på markedsovervågning

1.   MÅLINGER

Med henblik på overholdelse og kontrol med overholdelsen af de gældende krav i denne forordning foretages der målinger og beregninger under anvendelse af harmoniserede standarder, hvis referencenumre er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, eller andre pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder, som bygger på de seneste alment anerkendte metoder, og som fører til resultater med lille usikkerhed.

Computere, der markedsføres uden et operativsystem, som understøtter ACPI-systemet (Advanced Configuration and Power Interface system) eller lignende, skal prøves med et operativsystem, som understøtter ACPI (eller tilsvarende).

2.   VERIFIKATIONSPROCEDURE

Medlemsstaternes myndigheder skal, når de udfører markedstilsyn i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/125/EF, anvende nedenstående verifikationsprocedure for de i denne forordnings bilag II anførte krav til miljøvenligt design.

ETEC, sleep-tilstand, slukket tilstand og laveste effektforbrugstilstand:

2.1.

Overstiger effektforbruget 1,00 W, eller medfører energibehovet målt i TEC et energibehov, der overstiger 1,00 W i mindst én effektforbrugende tilstand, skal medlemsstaternes myndigheder prøve en enkelt enhed på følgende måde:

Modelkonfigurationen skal anses for at være i overensstemmelse med de gældende krav i punkt 1.1, 1.2, 1.3, 1.4, og 2.3 i bilag II, hvis prøvningsresultaterne for de gældende grænseværdier ikke overstiger dem med mere end 7 %.

Modelkonfigurationen skal anses for at være i overensstemmelse med de gældende krav i punkt 2.2 i bilag II, hvis prøvningsresultaterne for de gældende grænseværdier ikke overstiger dem med mere end 7 %. Et merforbrug som fastsat i punkt 2.4 i bilag II kan indregnes i prøvningsresultaterne, hvis modelkonfigurationen markedsføres med WOL-funktionaliteten aktiveret i sleep-tilstand. Modelkonfigurationen bør prøves med WOL-funktionaliteten aktiveret henholdsvis deaktiveret og bør opfylde begge krav. En modelkonfiguration, der markedsføres uden Ethernetfunktionalitet, skal prøves med WOL deaktiveret.

Hvis ovennævnte prøvningsresultater ikke opfylder kravene, prøves tre yderligere enheder af samme modelkonfiguration.

Når tre yderligere enheder af samme model og konfiguration er blevet prøvet, anses modelkonfigurationen for at være i overensstemmelse med de gældende krav i punkt 1.1, 1.2, 1.3, 1.4, 2.2 og 2.3 i bilag II, hvis gennemsnittet af de sidstnævnte tre enheders prøvningsresultater for de gældende grænseværdier ikke overstiger dem med mere end 7 %.

Hvis de ovennævnte prøvningsresultater ikke opfylder kravene, anses modelkonfigurationen og alle modeller, der er dækket af de samme produktoplysninger (som omhandlet i bilag II, punkt 7.1.2 og 7.3.2), for ikke at opfylde de gældende krav, der er fastsat i punkt 1.1, 1.2, 1.3, 1.4, 2.2 og 2.3 i bilag II.

2.2.

Er effektforbruget mindre end eller lig med 1,00 W, skal medlemsstaternes myndigheder prøve en enkelt enhed på følgende måde:

Modelkonfigurationen skal anses for at være i overensstemmelse med de gældende krav i punkt 3.1 i bilag II, hvis prøvningsresultaterne for de gældende grænseværdier ikke overstiger dem med mere end 0,10 W. Et merforbrug som fastsat i punkt 3.3 i bilag II kan indregnes i prøvningsresultaterne, hvis modelkonfigurationen markedsføres med »informations- eller statusvisning«.

Modelkonfigurationen skal anses for at være i overensstemmelse med de gældende krav i punkt 4.1 i bilag II, hvis prøvningsresultaterne for de gældende grænseværdier ikke overstiger dem med mere end 0,10 W. Et merforbrug som fastsat i punkt 4.3 i bilag II kan indregnes i prøvningsresultaterne, hvis modelkonfigurationen markedsføres med WOL-funktionaliteten aktiveret i slukket tilstand. Modelkonfigurationen bør prøves med WOL-funktionaliteten aktiveret henholdsvis deaktiveret og bør opfylde begge krav. En modelkonfiguration, der markedsføres uden Ethernetfunktionalitet, skal prøves med WOL deaktiveret.

Hvis ovennævnte prøvningsresultater ikke opfylder kravene, prøves tre yderligere enheder af samme modelkonfiguration.

Når tre yderligere enheder af samme model og konfiguration er blevet prøvet, anses modelkonfigurationen for at være i overensstemmelse med de gældende krav i punkt 3.1 og 4.1 i bilag II, hvis gennemsnittet af de sidstnævnte tre enheders prøvningsresultater for de gældende grænseværdier ikke overstiger dem med mere end 0,10 W.

Hvis de ovennævnte prøvningsresultater ikke opfylder kravene, anses modelkonfigurationen og alle modeller, der er omfattet af de samme produktoplysninger (som omhandlet i bilag II, punkt 7.1.2 og 7.3.2), for ikke at opfylde de gældende krav, der er fastsat i punkt 3.1 og 4.1 i bilag II.

Den indbyggede strømforsynings effektivitet

2.3.

Medlemsstaternes myndigheder prøver en enkelt enhed.

Modellen anses for at opfylde bestemmelserne i punkt 5 i bilag II, hvis:

a)

det aritmetiske gennemsnit af effektiviteten ved belastningerne, jf. bilag II, ikke ligger mere end 2 % under den gældende grænseværdi for den gennemsnitlige effektivitet i aktiv tilstand, og

b)

det aritmetiske gennemsnit af effektfaktoren som defineret i bilag II ikke ligger mere end 10 % under den gældende grænseværdi for effektfaktoren.

Hvis ovennævnte resultater ikke opfylder kravene, prøves tre yderligere enheder af samme model.

Når tre yderligere enheder af samme model er prøvet, anses modellen for at opfylde bestemmelserne i punkt 5 i bilag II, hvis:

a)

gennemsnittet af de aritmetiske gennemsnit af effektiviteten ved belastningerne, jf. bilag II, ikke ligger mere end 2 % under den gældende grænseværdi for den gennemsnitlige effektivitet i aktiv tilstand, og

b)

det aritmetiske gennemsnit af effektfaktoren som defineret i bilag II ikke ligger mere end 10 % under den gældende grænseværdi for effektfaktoren.

Hvis de ovennævnte resultater ikke opfylder kravene, anses modelkonfigurationen og alle modeller, der er omfattet af de samme produktoplysninger (som omhandlet i bilag II, punkt 7.1.2 og 7.3.2), for ikke at opfylde de gældende krav, der er fastsat i punkt 5 i bilag II.

Aktivering af effektforbrugsstyring

2.4.

I henseende til kravene i punkt 6.1 i bilag II skal medlemsstaternes myndigheder anvende den gældende procedure til måling af effektforbruget, efter at effektforbrugsstyringsfunktionen eller en lignende funktion har skiftet udstyret til den relevante effektforbrugende tilstand.

2.5.

I henseende til kravene i punkt 6.2.1 til 6.2.6 i bilag II prøver medlemsstaternes myndigheder en enkelt enhed på følgende måde:

Modellen skal anses for at opfylde de gældende krav, der er fastsat i punkt 6.2.1, hvis hastigheden på aktive 1 gigabit pr. sekund (GB/s) Ethernetforbindelser reduceres, når en desktopcomputer, integreret desktopcomputer eller bærbar computer skifter til sleep-tilstand eller off-with-WOL tilstand.

Modellen skal anses for at opfylde de gældende krav, der er fastsat i punkt 6.2.2, hvis en desktopcomputer, integreret desktopcomputer eller bærbar computer er fuldt brugsklar, inklusive skærmbilledvisning på tilsluttede enheder, med en reaktionstid på højst 5 sekunder fra aktiveringshændelsen påbegyndes i sleep-tilstand.

Modelkonfigurationen skal anses for at opfylde de med gældende krav, der er fastsat i punkt 6.2.3, hvis en skærm, som er tilsluttet en desktopcomputer, integreret desktopcomputer eller bærbar computer, skifter til sleep-tilstand senest efter 10 minutter uden brugeraktivitet.

Modelkonfigurationen skal anses for at opfylde de gældende krav, der er fastsat i punkt 6.2.4, hvis en WOL funktion i sleep-tilstand og slukket tilstand kan aktiveres og deaktiveres.

Modelkonfigurationen skal anses for at opfylde de med gældende krav, der er fastsat i punkt 6.2.5, hvis en desktopcomputer, integreret desktopcomputer eller bærbar computer skifter til sleep-tilstand senest efter 30 minutter uden brugeraktivitet.

Modellen skal anses for at opfylde de gældende krav, der er fastsat i punkt 6.2.6, hvis brugerne nemt kan aktivere og deaktivere alle trådløse netværksforbindelser, og det tydeligt angives over for brugerne med et symbol, lys eller tilsvarende, når trådløse netværksforbindelser er blevet aktiveret eller deaktiveret.

Hvis ovennævnte prøvningsresultater ikke opfylder kravene, bør tre yderligere enheder af samme modelkonfiguration prøves.

Når tre yderligere enheder af samme model og konfiguration er blevet prøvet, anses modelkonfigurationen for at opfylde de gældende krav i punkt 6.2.1 til 6.2.6 i bilag II, hvis alle tre yderligere enheder opfylder kravene.

Hvis de ovennævnte resultater ikke opfylder kravene, anses modelkonfigurationen og alle modeller, der er omfattet af de samme produktoplysninger (som omhandlet i bilag II, punkt 7.1.2 og 7.3.2), for ikke at opfylde de gældende krav, der er fastsat i punkt 6.2.1 til 6.2.6 i bilag II.

Verifikationstolerancerne i dette bilag gælder kun for medlemsstaternes myndigheders verifikation af målte parametre, og fabrikanten må ikke benytte dem som en tilladt tolerance på de værdier, der oplyses i den tekniske dokumentation med henblik på at opfylde kravene. De oplyste værdier må ikke være gunstigere for fabrikanten end de værdier, der oplyses i den tekniske dokumentation.


BILAG IV

Vejledende referenceværdier

Der er fastlagt følgende vejledende referenceværdier med henblik på del 3, punkt 2, i bilag I til direktiv 2009/125/EF.

De bygger på den bedste tilgængelige teknologi på tidspunktet, hvor denne forordning er udarbejdet:

Den bedste ydeevne blandt computere på markedet pt. er følgende:

ETEC varierer efter kategori — se tabel nedenfor

Sleep-tilstand 0,4 W

Slukket tilstand 0,0 W.

Tabel

ETEC bedste ydeevne pt.

 

ETEC (kWh/år) (1)

Desktopcomputer og integreret desktopcomputer

Kategori A

33,4

Kategori B

28,7

Kategori C

75,8

Kategori D

63,5

Bærbar computer

Kategori A

10,9

Kategori B

18,1

Kategori C

26,3


(1)  Nyeste data pr. 20. marts 2012.


27.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/34


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 618/2013

af 26. juni 2013

om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 669/2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 for så vidt angår en mere intensiv offentlig kontrol af visse foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (1), særlig artikel 15, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 669/2009 (2) er der fastsat bestemmelser om den mere intensive offentlige kontrol af importen af visse foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, der er opført i nævnte forordnings bilag I (i det følgende benævnt »listen«), som skal foretages på indgangsstederne til de områder, der er opført i bilag I til forordning (EF) nr. 882/2004.

(2)

Det fastsættes i artikel 2 i forordning (EF) nr. 669/2009, at listen skal revideres regelmæssigt og mindst hvert kvartal, hvor der som minimum anvendes de informationskilder, der er anført i den nævnte artikel.

(3)

Forekomsten og relevansen af fødevarehændelser, der meddeles gennem det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder, resultaterne af kontrolbesøg i tredjelande, der gennemføres af Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret, samt de rapporter om sendinger af foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, som medlemsstaterne hvert kvartal forelægger Kommissionen i henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 669/2009, viser, at listen bør ændres.

(4)

Navnlig i forbindelse med sendinger af tørrede bønner fra Nigeria viser de relevante informationskilder nye risikofaktorers opståen, som gør det nødvendigt at indføre en mere intensiv offentlig kontrol. Der bør derfor på listen indsættes oplysninger om disse sendinger.

(5)

Listen bør også ændres på den måde, at hyppigheden af den offentlige kontrol øges for varer, for hvilke de samme informationskilder viser en højere grad af manglende overholdelse af relevant EU-lovgivning, som derfor gør det berettiget at hæve niveauet af offentlig kontrol. Oplysningerne på listen vedrørende Brassica oleracea fra Kina bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Listen bør ligeledes ændres i retning af mindre hyppig offentlig kontrol for varer, for hvilke de tilgængelige oplysninger viser en generel forbedring af graden af overholdelse af den relevante EU-lovgivning, og for hvilke det derfor ikke længere er nødvendigt med det nuværende niveau af offentlig kontrol. Oplysningerne på listen vedrørende kål fra Thailand bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Desuden bør listen ændres på den måde, at oplysninger om varer, for hvilke informationskilderne viser en generelt tilfredsstillende grad af opfyldelse af de relevante sikkerhedskrav i EU-lovgivningen, og for hvilke det derfor ikke længere er nødvendigt med en mere intensiv offentlig kontrol, udgår af listen. Oplysningerne på listen vedrørende jordnødder fra Sydafrika og granatæbler fra Egypten bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Af hensyn til klarheden er det nødvendigt at ændre listen over pesticidrester i slutnoterne i bilag I til forordning (EF) nr. 669/2009 for at sikre, at de er i overensstemmelse med definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (3).

(9)

For at sikre sammenhæng og klarhed bør bilag I til forordning (EF) nr. 669/2009 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

(10)

Forordning (EF) nr. 669/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 669/2009 affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2013.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juni 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.

(2)  EUT L 194 af 25.7.2009, s. 11.

(3)  EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.


BILAG

»BILAG I

Foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, der skal underkastes en mere intensiv offentlig kontrol på det udpegede indgangssted

Foderstoffer og fødevarer

(påtænkt anvendelse)

KN-kode (1)

Taric-underopdeling

Oprindelsesland

Risiko

Hyppighed af fysisk kontrol og identitetskontrol

(%)

Tørrede druer

0806 20

 

Afghanistan (AF)

Ochratoksin A

50

(Fødevarer)

 

 

 

 

 

Hasselnødder

(med skal eller afskallede)

0802 21 00;

0802 22 00

 

Aserbajdsjan (AZ)

Aflatoksiner

10

(Foderstoffer og fødevarer)

 

 

 

 

 

Vandmelon

0807 11 00

 

Brasilien (BR)

Salmonella

10

(Fødevarer)

 

 

 

 

 

Jordnødder

(peanuts), med skal

1202 41 00

 

Brasilien (BR)

Aflatoksiner

10

Jordnødder

(peanuts), afskallede

1202 42 00

 

 

 

 

Jordnøddesmør

2008 11 10

 

 

 

 

Jordnødder

(peanuts), tilberedt eller konserveret på anden måde

2008 11 91;

2008 11 96;

2008 11 98

 

 

 

 

(Foderstoffer og fødevarer)

 

 

 

 

 

Jordbær (frosne)

0811 10

 

Kina (CN)

Norovirus og hepatitis A

5

(Fødevarer)

 

 

 

 

 

Brassica oleracea

(anden spiselig Brassica, »kailankål«) (2)

ex 0704 90 90

40

Kina (CN)

Pesticidrester analyseret efter multirestmetoder baseret på GC-MS og LC-MS eller efter metoder til påvisning af en enkelt restkoncentration (3)

20

(Fødevarer — ferske eller kølede)

 

 

 

 

 

Tørrede nudler

ex 1902 11 00;

ex 1902 19 10;

ex 1902 19 90;

ex 1902 20 10;

ex 1902 20 30;

ex 1902 20 91;

ex 1902 20 99;

ex 1902 30 10;

ex 1902 30 10

10

10

10

10

10

10

10

10

91

Kina (CN)

Aluminium

10

(Fødevarer)

 

 

 

 

 

Pompelmus

ex 0805 40 00

31; 39

Kina (CN)

Pesticidrester analyseret efter multirestmetoder baseret på GC-MS og LC-MS eller efter metoder til påvisning af en enkelt restkoncentration (4)

20

(Fødevarer — friske)

 

 

 

 

 

Te, også aromatiseret

0902

 

Kina (CN)

Pesticidrester analyseret efter multirestmetoder baseret på GC-MS og LC-MS eller efter metoder til påvisning af en enkelt restkoncentration (5)

10

(Fødevarer)

 

 

 

 

 

Auberginer

0709 30 00;

ex 0710 80 95

72

Den Dominikanske Republik (DO)

Pesticidrester analyseret efter multirestmetoder baseret på GC-MS og LC-MS eller efter metoder til påvisning af en enkelt restkoncentration (6)

10

Karela

(Momordica charantia)

ex 0709 99 90;

ex 0710 80 95

70

70

 

 

 

(Fødevarer — friske, kølede eller frosne grøntsager)

 

 

 

 

 

Meterbønner

(Vigna unguiculata spp. sesquipedalis)

ex 0708 20 00;

ex 0710 22 00

10

10

Den Dominikanske Republik (DO)

Pesticidrester analyseret efter multirestmetoder baseret på GC-MS og LC-MS eller efter metoder til påvisning af en enkelt restkoncentration (6)

20

Peberfrugter (søde og ikke-søde)

(Capsicum spp.)

0709 60 10;

ex 0709 60 99

20

 

 

 

(Fødevarer — friske, kølede eller frosne grøntsager)

0710 80 51;

ex 0710 80 59

20

 

 

 

Appelsiner (friske eller tørrede)

0805 10 20;

0805 10 80

 

Egypten (EG)

Pesticidrester analyseret efter multirestmetoder baseret på GC-MS og LC-MS eller efter metoder til påvisning af en enkelt restkoncentration (7)

10

Jordbær

0810 10 00

 

 

 

 

(Fødevarer — friske)

 

 

 

 

 

Peberfrugter (søde og ikke-søde)

(Capsicum spp.)

0709 60 10;

ex 0709 60 99;

20

Egypten (EG)

Pesticidrester analyseret efter multirestmetoder baseret på GC-MS og LC-MS eller efter metoder til påvisning af en enkelt restkoncentration (8)

10

(Fødevarer — friske, kølede eller frosne)

0710 80 51;

ex 0710 80 59

20

 

 

 

Capsicum annuum, hel

0904 21 10

 

Indien (IN)

Aflatoksiner

10

Capsicum annuum,

knust eller formalet

ex 0904 22 00

10

 

 

 

Tørrede frugter af slægten Capsicum, hele, dog ikke søde peberfrugter

(Capsicum annuum)

0904 21 90

 

 

 

 

Karry (chiliprodukter)

0910 91 05

 

 

 

 

Muskatnød

(Myristica fragrans)

0908 11 00;

0908 12 00

 

 

 

 

Muskatblomme

(Myristica fragrans)

0908 21 00;

0908 22 00

 

 

 

 

Ingefær

(Zingiber officinale)

0910 11 00;

0910 12 00

 

 

 

 

Gurkemeje

(Curcuma longa

0910 30 00

 

 

 

 

(Fødevarer — tørrede krydderier)

 

 

 

 

 

Muskatnød

(Myristica fragrans)

0908 11 00;

0908 12 00

 

Indonesien (ID)

Aflatoksiner

20

Muskatblomme

(Myristica fragrans)

0908 21 00;

0908 22 00

 

 

 

 

(Fødevarer — tørrede krydderier)

 

 

 

 

 

Ærter med bælg

ex 0708 10 00

40

Kenya (KE)

Pesticidrester analyseret efter multirestmetoder baseret på GC-MS og LC-MS eller efter metoder til påvisning af en enkelt restkoncentration (9)

10

Bønner med bælg

ex 0708 20 00

40

 

 

 

(Fødevarer — ferske eller kølede)

 

 

 

 

 

Mynte

ex 1211 90 86

30

Marokko (MA)

Pesticidrester analyseret efter multirestmetoder baseret på GC-MS og LC-MS eller efter metoder til påvisning af en enkelt restkoncentration (10)

10

(Fødevarer — friske urter)

 

 

 

 

 

Tørrede bønner

0713 39 00

 

Nigeria (NG)

Pesticidrester analyseret efter multirestmetoder baseret på GC-MS og LC-MS eller efter metoder til påvisning af en enkelt restkoncentration (11)

50

(Fødevarer)

 

 

 

 

 

Vandmelonfrø (Egusi, Citrullus lanatus) og deraf afledte produkter

ex 1207 70 00;

ex 1106 30 90;

ex 2008 99 99

10

30

50

Sierra Leone (SL)

Aflatoksiner

50

(Fødevarer)

 

 

 

 

 

Peberfrugter (ikke-søde)

(Capsicum spp.)

ex 0709 60 99

20

Thailand (TH)

Pesticidrester analyseret efter multirestmetoder baseret på GC-MS og LC-MS eller efter metoder til påvisning af en enkelt restkoncentration (12)

10

(Fødevarer — friske)

 

 

 

 

 

Blade af koriander

ex 0709 99 90

72

Thailand (TH)

Salmonella (13)

10

Basilikum (hellig og sød)

ex 1211 90 86

20

 

 

 

Mynte

ex 1211 90 86

30

 

 

 

(Fødevarer — friske urter)

 

 

 

 

 

Blade af koriander

ex 0709 99 90

72

Thailand (TH)

Pesticidrester analyseret efter multirestmetoder baseret på GC-MS og LC-MS eller efter metoder til påvisning af en enkelt restkoncentration (14)

10

Basilikum (hellig og sød)

ex 1211 90 86

20

 

 

 

(Fødevarer — friske urter)

 

 

 

 

 

Kål

0704;

 

Thailand (TH)

Pesticidrester analyseret efter multirestmetoder baseret på GC-MS og LC-MS eller efter metoder til påvisning af en enkelt restkoncentration (14)

10

(Fødevarer — friske, kølede eller frosne grøntsager)

ex 0710 80 95

76

 

 

 

Meterbønner

(Vigna unguiculata spp. sesquipedalis)

ex 0708 20 00;

ex 0710 22 00

10

10

Thailand (TH)

Pesticidrester analyseret efter multirestmetoder baseret på GC-MS og LC-MS eller efter metoder til påvisning af en enkelt restkoncentration (14)

20

Auberginer

0709 30 00;

ex 0710 80 95

72

 

 

 

(Fødevarer — friske, kølede eller frosne grøntsager)

 

 

 

 

 

Søde peberfrugter

(Capsicum annuum)

0709 60 10;

0710 80 51

 

Tyrkiet (TR)

Pesticidrester analyseret efter multirestmetoder baseret på GC-MS og LC-MS eller efter metoder til påvisning af en enkelt restkoncentration (15)

10

Tomater

0702 00 00;

0710 80 70

 

 

 

 

(Fødevarer — friske, kølede eller frosne grøntsager)

 

 

 

 

 

Tørrede druer

0806 20

 

Usbekistan (UZ)

Ochratoksin A

50

(Fødevarer)

 

 

 

 

 

Blade af koriander

ex 0709 99 90

72

Vietnam (VN)

Pesticidrester analyseret efter multirestmetoder baseret på GC-MS og LC-MS eller efter metoder til påvisning af en enkelt restkoncentration (16)

20

Basilikum (hellig og sød)

ex 1211 90 86

20

 

 

 

Mynte

ex 1211 90 86

30

 

 

 

Persille

ex 0709 99 90

40

 

 

 

(Fødevarer — friske urter)

 

 

 

 

 

Okra

ex 0709 99 90

20

Vietnam (VN)

Pesticidrester analyseret efter multirestmetoder baseret på GC-MS og LC-MS eller efter metoder til påvisning af en enkelt restkoncentration (16)

20

Peberfrugter (ikke-søde) (Capsicum spp.)

ex 0709 60 99

20

 

 

 

(Fødevarer — friske)

 

 

 

 

 


(1)  Når det kun kræves, at visse produkter henhørende under en KN-kode skal undersøges, og der ikke findes nogen specifik underopdeling af koden i varenomenklaturen, er KN-koden markeret med »ex«.

(2)  Arter af Brassica oleracea L. convar. Botrytis (L) Alef var.Italica Plenck, cultivar alboglabra. Også kendt som »Kai Lan«, »Gai Lan«, »Gailan«, »Kailan«, »Chinese bare Jielan«.

(3)  Herunder især rester af: chlorfenapyr, fipronil (summen af fipronil + sulfonmetabolit (MB46136), udtrykt som fipronil), carbendazim og benomyl (summen af benomyl og carbendazim, udtrykt som carbendazim), acetamiprid, dimethomorph og propiconazol.

(4)  Herunder især rester af: triazofos, triadimefon og triadimenol (summen af triadimefon og triadimenol), parathion-methyl (summen af parathion-methyl og paraoxon-methyl, udtrykt som parathion-methyl), fenthoat, methidathion.

(5)  Herunder især rester af: buprofezin; imidacloprid; fenvalerat og esfenvalerat (summen af RS- og SR-isomerer); profenofos; trifluralin; triazophos; triadimefon og triadimenol (summen af triadimefon og triadimenol), cypermethrin (cypermethrin, herunder andre blandinger af isomerer (summen af isomerer)).

(6)  Herunder især rester af: amitraz, (amitraz, herunder metabolitter heraf indeholdende 2,4-dimethylanilin, udtrykt som amitraz), acephat, aldicarb (summen af aldicarb og sulfoxid og sulfon heraf, udtrykt som aldicarb), carbendazim og benomyl (summen af benomyl og carbendazim, udtrykt som carbendazim), chlorfenapyr, chlorpyrifos, dithiocarbamater (dithiocarbamater, udtrykt som CS2, inkl. maneb, mancozeb, metiram, propineb, thiram og ziram), diafenthiuron, diazinon, dichlorvos, dicofol (summen af p,p′ og o,p′-isomerer), dimethoat (summen af dimethoat og omethoat, udtrykt som dimethoat), endosulfan (summen af alpha- og beta-isomerer og endosulfansulfat, udtrykt som endosulfan), fenamidon, imidacloprid, malathion (summen af malathion og malaoxon, udtrykt som malathion), methamidophos, methiocarb (summen af methiocarb og methiocarbsulfoxid og -sulfon, udtrykt som methiocarb), methomyl og thiodicarb (summen af methomyl og thiodicarb, udtrykt som methomyl), monocrotophos, oxamyl, profenofos, propiconazol, thiabendazol, thiacloprid.

(7)  Herunder især rester af: carbendazim og benomyl (summen af benomyl og carbendazim, udtrykt som carbendazim), cyfluthrin (cyfluthrin, herunder andre blandinger af isomerer (summen af isomerer), cyprodinil, diazinon, dimethoat (summen af dimethoat og omethoat, udtrykt som dimethoat), ethion, fenitrothion, fenpropathrin, fludioxonil, hexaflumuron, lambda-cyhalothrin, methiocarb (summen af methiocarb og methiocarbsulfoxid og -sulfon, udtrykt som methiocarb), methomyl og thiodicarb (summen af methomyl og thiodicarb, udtrykt som methomyl), oxamyl, phenthoat, thiophanat-methyl.

(8)  Herunder især rester af: carbofuran (summen af carbofuran og 3-hydroxy-carbofuran, udtrykt som carbofuran), chlorpyrifos, cypermethrin (cypermethrin, herunder andre blandinger af isomerer (summen af isomerer)), cyproconazol, dicofol (summen af p,p′- og o,p′-isomerer), difenoconazol, dinotefuran, ethion, flusilazol, folpet, prochloraz (summen af prochloraz og metabolitter heraf indeholdende 2,4,6-trichlorphenol, udtrykt som prochloraz), profenofos, propiconazol, thiophanat-methyl og triforin.

(9)  Herunder især rester af: dimethoat (summen af dimethoat og omethoat, udtrykt som dimethoat), chlorpyrifos, acephat, methamidophos, methomyl og thiodicarb (summen af methomyl og thiodicarb udtrykt som methomyl), diafenthiuron, indoxacarb som summen af S- og R-isomerer.

(10)  Herunder især rester af: chlorpyriphos, cypermethrin (cypermethrin, herunder andre blandinger af isomerer (summen af isomerer)), dimethoat (summen af dimethoat og omethoat, udtrykt som dimethoat), endosulfan (summen af alpha- og beta-isomerer og endosulfansulfat, udtrykt som endosulfan), hexaconazol, parathion-methyl (summen af parathion-methyl og paraoxon-methyl, udtrykt som parathion-methyl), methomyl og thiodicarb (summen af methomyl og thiodicarb, udtrykt som methomyl), flutriafol, carbendazim og benomyl (summen af benomyl og carbendazim, udtrykt som carbendazim), flubendiamid, myclobutanil, malathion (summen af malathion og malaoxon, udtrykt som malathion).

(11)  Herunder især rester af dichlorvos.

(12)  Herunder især rester af: carbofuran (summen af carbofuran og 3-hydroxy-carbofuran, udtrykt som carbofuran), methomyl og thiodicarb (summen af methomyl og thiodicarb, udtrykt som methomyl), dimethoat (summen af dimethoat og omethoat, udtrykt som dimethoat), triazophos, malathion (summen af malathion og malaoxon, udtrykt som malathion), profenofos, prothiophos, ethion, carbendazim og benomyl (summen af benomyl og carbendazim, udtrykt som carbendazim), triforin, procymidon, formetanat (summen af formetanat og salte heraf, udtrykt som formetanathydrochlorid).

(13)  Referencemetode EN/ISO 6579 eller en metode, der er valideret i forhold til denne referencemetode, jf. artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 1).

(14)  Herunder især rester af: acephat, carbaryl, carbendazim og benomyl (summen af benomyl og carbendazim, udtrykt som carbendazim), carbofuran (summen af carbofuran og 3-hydroxy-carbofuran, udtrykt som carbofuran), chlorpyriphos, chlorpyriphos-methyl, dimethoat (summen af dimethoat og omethoat, udtrykt som dimethoat), ethion, malathion (summen af malathion og malaoxon, udtrykt som malathion), metalaxyl og metalaxyl-M (metalaxyl, herunder andre blandinger af isomerer, herunder metalaxyl-M (summen af isomerer)), methamidophos, methomyl og thiodicarb (summen af methomyl og thiodicarb, udtrykt som methomyl), monocrotophos, prophenofos, prothiofos, quinalphos, triadimefon og triadimenol (summen af triadimefon og triadimenol), triazophos, dicrotophos, EPN, triforin.

(15)  Herunder især rester af: methomyl og thiodicarb (summen af methomyl og thiodicarb, udtrykt som methomyl), oxamyl, carbendazim og benomyl (summen af benomyl og carbendazim, udtrykt som carbendazim), clofentezin, diafenthiuron, dimethoat (summen af dimethoat og omethoat, udtrykt som dimethoat), formetanat (summen af formetanat og salte heraf, udtrykt som formetanathydrochlorid), malathion (summen af malathion og malaoxon, udtrykt som malathion), procymidon, tetradifon, thiophanat-methyl.

(16)  Herunder især rester af: carbofuran (summen af carbofuran og 3-hydroxy-carbofuran, udtrykt som carbofuran), carbendazim og benomyl (summen af benomyl og carbendazim, udtrykt som carbendazim), chlorpyrifos, profenofos, permethrin (summen af isomerer), hexaconazol, difenoconazol, propiconazol, fipronil (summen af fipronil + sulfonmetabolit (MB46136), udtrykt som fipronil), propargit, flusilazol, phenthoat, cypermethrin (cypermethrin, herunder andre blandinger af isomerer (summen af isomerer)), methomyl og thiodicarb (summen af methomyl og thiodicarb, udtrykt som methomyl), quinalphos, pencycuron, methidathion, dimethoat (summen af dimethoat og omethoat, udtrykt som dimethoat), fenbuconazol.«


27.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/43


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 619/2013

af 26. juni 2013

om forbud mod fiskeri efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet for notfartøjer, der fører fransk, græsk, italiensk, maltesisk eller spansk flag eller er registreret i Frankrig, Grækenland, Italien, Malta eller Spanien

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 40/2013 af 21. januar 2013 om fastsættelse for 2013 af fiskerimuligheder i EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler (2), fastsættes det, hvor meget almindelig tun der må fanges af EU-fiskerfartøjer og faststående tunfiskenet i 2013 i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet.

(2)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 af 6. april 2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1559/2007 (3) pålægges det medlemsstaterne at oplyse Kommissionen om de individuelle kvoter, der er tildelt deres fartøjer på over 24 meter. For fangstfartøjer på under 24 m og faststående tunfiskenet skal medlemsstaterne som minimum underrette Kommissionen om, hvilke kvoter der er tildelt producentorganisationer eller grupper af fartøjer, der fisker med tilsvarende redskaber.

(3)

Et af formålene med den fælles fiskeripolitik er at sikre, at fiskerierhvervet forbliver levedygtigt på langt sigt gennem bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer efter forsigtighedsprincippet.

(4)

Hvis Kommissionen på grundlag af oplysninger, der skal meddeles af medlemsstaterne, eller på grundlag af andre foreliggende oplysninger skønner, at de fiskerimuligheder, der er til rådighed for EU, en medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater, må anses for at være opbrugt, meddeler Kommissionen den eller de pågældende medlemsstater dette og forbyder fiskeri i det pågældende område, med det pågældende redskab, efter den pågældende bestand eller gruppe af bestande eller for den flåde, der udøver sådant specifikt fiskeri, jf. artikel 36, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1224/2009.

(5)

Efter Kommissionens oplysninger må de fiskerimuligheder for almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet, der er tildelt notfartøjer, der fører fransk, græsk, italiensk, maltesisk eller spansk flag eller er registreret i Frankrig, Grækenland, Italien, Malta eller Spanien, anses for at være opbrugt.

(6)

Den 3., 5., 8. og 17. juni meddelte Frankrig Kommissionen, at Frankrig havde pålagt sine 17 notfartøjer, der fisker efter almindelig tun i 2013, et fiskeristop med virkning fra den 3. juni for 10 fartøjer, fra den 5. juni for 4 fartøjer og fra den 8. juni for 2 fartøjer og fra den 17. juni for det resterende fartøj, således at alle fiskeriaktiviteter er forbudt fra den 17. juni 2013 kl. 17.22.

(7)

Den 3. juni meddelte Grækenland Kommissionen, at Grækenland havde pålagt sit notfartøj, der fisker efter almindelig tun i 2013, et fiskeristop med virkning fra den 3. juni 2013 kl. 08.00.

(8)

Den 13. juni meddelte Italien Kommissionen, at Italien havde pålagt sine 12 notfartøjer, der fisker efter almindelig tun i 2013, et fiskeristop med virkning fra den 5. juni for 4 fartøjer, fra den 6. juni for 4 fartøjer, fra den 9. juni for 3 fartøjer og fra den 13. juni for det resterende fartøj, således at alle fiskeriaktiviteter er forbudt fra den 13. juni 2013 kl. 15.27.

(9)

Den 8. juni meddelte Malta Kommissionen, at Malta havde pålagt sit notfartøj, der fisker efter almindelig tun i 2013, et fiskeristop med virkning fra den 8. juni 2013 kl. 21.56.

(10)

Den 3. og 17. juni 2012 meddelte Spanien Kommissionen, at Spanien havde pålagt sine 6 notfartøjer, der fisker efter almindelig tun i 2013, et fiskeristop med virkning fra den 3. juni for 5 fartøjer og fra den 17. juni for det resterende fartøj, således at alle fiskeriaktiviteter er forbudt fra den 17. juni 2013 kl. 00.00.

(11)

Uanset ovennævnte foranstaltninger gennemført af Frankrig, Grækenland, Italien, Malta og Spanien er det nødvendigt, at Kommissionen bekræfter forbuddet mod fiskeri efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet for notfartøjer, der fører et af de pågældende EU-medlemsstaters flag eller er registreret i en af de pågældende medlemsstater, med virkning fra den 17. juni 2013 kl. 17.22 for Frankrig, fra den 3. juni 2013 kl. 08.00 for Grækenland, fra den 13. juni 2013 kl. 15.27 for Italien, fra den 8. juni 2013 kl. 21.56 for Malta og fra den 17. juni 2013 kl. 00.00 for Spanien —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Fra den 17. juni 2013 kl. 17.22 er det forbudt at fiske efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet for notfartøjer, der fører fransk flag eller er registreret i Frankrig.

Almindelig tun, som fanges af disse fartøjer fra denne dato, må ikke beholdes om bord, anbringes i bur med henblik på opfedning eller opdræt, omlades, overføres eller landes.

Artikel 2

Fra den 3. juni 2013 kl. 08.00 er det forbudt at fiske efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet for notfartøjer, der fører græsk flag eller er registreret i Grækenland.

Almindelig tun, som fanges af disse fartøjer fra denne dato, må ikke beholdes om bord, anbringes i bur med henblik på opfedning eller opdræt, omlades, overføres eller landes.

Artikel 3

Fra den 13. juni 2013 kl. 15.27 er det forbudt at fiske efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet for notfartøjer, der fører italiensk flag eller er registreret i Italien.

Almindelig tun, som fanges af disse fartøjer fra denne dato, må ikke beholdes om bord, anbringes i bur med henblik på opfedning eller opdræt, omlades, overføres eller landes.

Artikel 4

Fra den 8. juni 2013 kl. 21.56 er det forbudt at fiske efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet for notfartøjer, der fører maltesisk flag eller er registreret i Malta.

Almindelig tun, som fanges af disse fartøjer fra denne dato, må ikke beholdes om bord, anbringes i bur med henblik på opfedning eller opdræt, omlades, overføres eller landes.

Artikel 5

Fra den 17. juni 2013 kl. 00.00 er det forbudt at fiske efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet for notfartøjer, der fører spansk flag eller er registreret i Spanien.

Almindelig tun, som fanges af disse fartøjer fra denne dato, må ikke beholdes om bord, anbringes i bur med henblik på opfedning eller opdræt, omlades, overføres eller landes.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juni 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

Maria DAMANAKI

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  EUT L 23 af 25.1.2013, s. 1.

(3)  EUT L 96 af 15.4.2009, s. 1.


27.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/45


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 620/2013

af 26. juni 2013

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juni 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

MK

49,2

TR

98,7

ZZ

74,0

0707 00 05

MK

29,3

TR

116,3

ZZ

72,8

0709 93 10

MA

102,6

TR

127,4

ZZ

115,0

0805 50 10

AR

86,5

BR

96,4

TR

78,7

ZA

99,9

ZZ

90,4

0808 10 80

AR

167,5

BR

116,6

CL

130,8

CN

105,7

NZ

144,4

US

156,1

ZA

128,3

ZZ

135,6

0809 10 00

IL

342,4

TR

218,5

ZZ

280,5

0809 29 00

TR

335,5

ZZ

335,5

0809 30

TR

179,1

ZZ

179,1

0809 40 05

CL

216,9

IL

308,9

ZA

377,9

ZZ

301,2


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

27.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/47


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 21. juni 2013

om ændring af gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU om tildeling af finansiel støtte fra Unionen til Portugal

(2013/323/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (1), særlig artikel 3, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter anmodning fra Portugal ydede Rådet den 17. maj 2011 finansiel støtte til Portugal (Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU (2)) til støtte for et solidt økonomisk og finansielt reformprogram (”programmet”), der tager sigte på at genoprette tilliden og gøre det muligt igen at sikre en holdbar økonomisk vækst og finansiel stabilitet i Portugal, euroområdet og Unionen.

(2)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 10, i gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU har Kommissionen sammen med Den Internationale Valutafond (IMF) og i samråd med Den Europæiske Centralbank (ECB) i perioden fra den 25. februar til den 14. marts foretaget den syvende gennemgang af de portugisiske myndigheders fremskridt med gennemførelsen af de aftalte foranstaltninger i henhold til programmet. Efterfølgende blev der i perioden fra den 14. april til den 17. april 2013 og fra den 8. maj til den 11. maj 2013 foretaget en yderligere vurdering af en række finanspolitiske foranstaltninger.

(3)

Det vil være fordelagtigt at forlænge den maksimale gennemsnitlige løbetid for EU-lånene, da det vil være til støtte for Portugals bestræbelser på at genvinde fuld markedsadgang og at afslutte programmet med succes. For i fuldt omfang at drage fordel af forlængelsen af EU-lånets maksimale gennemsnitlige løbetid bør Kommissionen bemyndiges til at forlænge løbetiden for rater og trancher.

(4)

Det reale bruttonationalprodukt (BNP) faldt med 3,2 % i 2012 efter en uventet nedgang i den økonomiske aktivitet og i beskæftigelsen i årets sidste kvartal. Denne udvikling har gjort det nødvendigt at foretage en betydelig nedjustering af de økonomiske udsigter: det reale BNP forventes nu at falde med 2,3 % i 2013 grundet den mere negative overførsel fra 2012, en kraftigere nedgang i det indenlandske forbrug i kraft af større arbejdsløshed end tidligere forventet og dårligere udsigter for den udenlandske efterspørgsel. Den økonomiske genopretning forventes også at være mere afdæmpet end tidligere ventet, idet det reale BNP forventes at flade ud i den anden halvdel af året og stige med gennemsnitligt 0,6 % årligt i 2014. Væksten i det reale BNP forventes således at nå 1,5 % i 2015. Arbejdsløshedsprocenten forventes at toppe med 18,5 % af arbejdsstyrken i 2014.

(5)

Det offentlige underskud nåede op på 6,4 % af BNP i 2012, hvilket er mere end programmålet på 5,0 % af BNP. Det samlede underskud blev påvirket af en række store engangsforanstaltninger, som man ikke kendte de budgetmæssige virkninger af på tidspunktet for den forrige gennemgang. Disse foranstaltninger omfatter en kapitaltilførsel til den statsejede bank CGD (0,5 % af BNP), omdirigering via regeringen af konverteringen af aktionærydede lån til egenkapital fra Parpública til SAGESTAMO, to selskaber uden for statens generelle perimeter (0,5 %), og forringelser, der skyldes overførsel af aktiver fra BPN (0,1 % af BNP). Efter rådgivning ydet af Eurostat blev indtægterne fra salget af koncessionen på driften af de største lufthavne i Portugal desuden behandlet som udtræk af egenkapital og fik derfor ikke indvirkning på den offentlige saldo, som staten havde budgetteret med (0,7 % af BNP). Medregnes virkningen af disse engangsforanstaltninger ikke i den samlede saldo, ville det offentlige underskud have beløbet sig til 4,7 % af BNP, dvs. under målet. Det var en udfordring at begrænse underskuddet til dette niveau, eftersom de dårligere indtægtsresultater, der skyldes makroøkonomiske omstændigheder, skulle opvejes af højere besparelser end budgetteret, navnlig på lønudgifterne, forbruget og budgetbevillinger til nye investeringsprojekter.

(6)

Overordnet set nåede den finanspolitiske indsats i 2012 op på 2,4 % af BNP målt på forbedringen af den strukturelle budgetsaldo, hvilket er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 9. oktober 2012 med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud i Portugal til ophør. Forbedringen af den strukturelle primære saldo var endnu højere og lå på 2,7 % af BNP.

(7)

Som følge af udviklingen i 2012 tager det nye referencescenarie udgangspunkt i, at indtægtstab og højere sociale overførsler i naturalier overføres, mens store dele af udgiftsbesparelserne i sidste halvdel af 2012 betragtes som midlertidige, hvilket fører til en negativ overførsel på ca. 0,4 % af BNP i 2013. Endvidere har den væsentlige forværring af de makroøkonomiske udsigter i 2013 sænket referencescenariet med yderligere 0,5 % af BNP. I lyset af denne udvikling er budgetmålene som fastsat i den femte gennemgang af programmet (4,5 % af BNP i 2013 og 2,5 % af BNP i 2014) ikke længere realistiske. Eftersom afvigelsen vurderes at ligge uden for regeringens kontrol, vil det være hensigtsmæssigt at revidere budgettilpasningen.

(8)

Målene for underskuddet justeres derfor til 5,5 % af BNP i 2013, 4,0 % af BNP i 2014 og 2,5 % af BNP i 2015. Den finanspolitiske kurs er blevet justeret for at fastholde en strukturel primær tilpasning på tæt på 9,0 % hen over perioden 2011-2015, samtidig med at de automatiske stabilisatorer får mulighed for at fungere fuldt ud, og idet finansierings- og gældsbegrænsninger samt tilpasningens sociale omkostninger tages i betragtning. Selv med de reviderede mål bliver der behov for en betydelig konsolideringsindsats på 3,5 % af BNP i 2013 og 2,0 % af BNP i 2014. En række strukturelle foranstaltninger på udgifts- og indtægtssiden understøtter den påtænkte tilpasning i programperioden. Konsolideringskursen forventes uændret udover programperioden for at bringe underskuddet klart under grænseværdien på 3,0 % i 2015.

(9)

Budgetloven for 2013 omfattede diskretionære foranstaltninger af strukturel karakter på lidt mere end 3,0 % af BNP, efter at der er taget højde for genindførelsen af én af de to bonusbetalinger til offentligt ansatte og 1,1 gang af de to bonusbetalinger til pensionsmodtagere, der blev reduceret i 2012. Den 5. april 2013 afviste forfatningsdomstolen imidlertid en række foranstaltninger i budgettet for 2013, herunder den tilbageværende besparelse på én bonusbetaling til offentlig ansatte, 0,9 gang af bonusbetalingen for pensionsmodtagere og et nyt ekstra bidrag på arbejdsløshedsunderstøttelse og sygedagpenge, hvilket skaber et hul i budgettet på 0,8 % af BNP. For at lukke dette hul og understøtte den krævede finanspolitiske tilpasning i 2014 og 2015 vedtog regeringen i april og maj en pakke med permanente foranstaltninger til reduktion af udgifterne med et kumulativt udbytte på 4,7 mia. EUR eller 2,8 % af BNP i perioden 2013-2014, hvoraf foranstaltninger til en værdi af 0,8 % af BNP fremrykkes til 2013. I 2014 vil balancen mellem indtægtsbaseret og udgiftsbaseret konsolidering blive genetableret.

(10)

Også som følge af den fulde genindførelse af de to bonusbetalinger til offentligt ansatte og pensionsmodtagere vil indtægtsstigningerne udgøre mere end to tredjedele af den samlede finanspolitiske konsolideringsindsats i 2013, mens udgiftsnedskæringer udgør mindre end en tredjedel, hvilket er i modsætning til de oprindelige intentioner om at fokusere konsolideringen på udgifterne.

(11)

I 2013 omfatter indtægtsforøgende foranstaltninger en reform af den personlige indkomstskat, en ekstra skat på 3,5 % på den del af den skattepligtige indkomst, der ligger over mindstelønnen, en udvidelse af beskatningsgrundlaget og andre indtægtsforøgende ændringer af selskabsskatten, en forøgelse af punktafgifterne på tobak, alkohol og naturgas, en udvidelse af ejendomsbeskatningsgrundlaget efter en nyvurdering af ejendomme og et ekstraordinært solidaritetsbidrag på pensioner med henblik på at håndtere aldersrelaterede bæredygtighedsudfordringer. På udgiftssiden medfører de planlagte foranstaltninger en betydelig reduktion i lønudgifterne i den offentlige sektor ved at optimere tildelingen af ressourcer, reducere arbejdsstyrken i den offentlige sektor og reducere overtidsbetaling, særlige personalegoder og kompensationer under ekstraordinær orlov. Andre udgiftsbesparende foranstaltninger omfatter fortsatte rationaliseringsbestræbelser inden for sundhedssektoren, en strømlining af de sociale ydelser og en bedre fordeling af sociale overførsler, en reduktion af det samlede forbrug på tværs af fagministerier samt besparelser på genforhandlinger af offentligt-private partnerskabskontrakter og på yderligere omstrukturering af statsejede virksomheder. Nogle af de planlagte besparelser vil komme fra en fremrykning af de foranstaltninger, der er udtænkt i forbindelse med gennemgangen af de offentlige udgifter.

(12)

Mens de ovennævnte foranstaltninger er af permanent karakter vil regeringen desuden vedtage midlertidige foranstaltninger, bl.a. gennem overførslen af Samhørighedsfondsmidler fra mindre modne projekter til mere avancerede projekter, og en yderligere begrænsning af kapitaludgifterne (Polis-programmet).

(13)

Oven i de konsolideringsforanstaltninger, der er omfattet af tillægsbudgettet, vil alle andre lovændringer og lovforslag, der er nødvendige for gennemførelsen af de reformer, der er knyttet til gennemgangen af de offentlige udgifter, henholdsvis blive vedtaget af regeringen eller forelagt parlamentet inden udgangen af lovgivningsperioden i midten af juli 2013.

(14)

For 2014 gennemføres den finanspolitiske tilpasning på grundlag af gennemgangen af de offentlige udgifter, som regeringen har foretaget over de seneste par måneder, og omfatter permanente foranstaltninger til reduktion af udgifterne på 2,0 % af BNP i 2014. De vigtigste virkninger af foranstaltningerne i gennemgangen af de offentlige udgifter omfatter tre hovedområder: 1) reduktion af lønudgifterne i den offentlige sektor 2) reduktion af pensionsydelserne og 3) sektorspecifikke udgiftsbesparelser på tværs af fagministerier og programmer. Gennemgangen af de offentlige udgifter er en del af en bredere bestræbelse på at reformere staten med det formål at øge rimeligheden og effektiviteten i de sociale overførsler og de offentlige myndigheder. Reduktionen af lønudgifterne i 2014 har til formål at reducere størrelsen af den offentlige sektors arbejdsstyrke og samtidig ændre dens sammensætning hen mod flere højtuddannede medarbejdere, rette arbejdsreglerne i den offentlige sektor ind på linje med den private sektor og gøre aflønningspolitikken mere gennemsigtig og meritbaseret. Specifikke reformer omfatter en ændring af Det Særlige Mobilitetsprogram til et Omkvalificeringsprogram, en strømlining af arbejdstiderne i den offentlige sektor med arbejdstiderne i den private sektor (dvs. en udvidelse af arbejdsugen fra 35 timer til 40 timer), indførelsen af en timebank, en reduktion af feriegodtgørelserne, gennemførelsen af en frivillig afskedigelsesordning (der forventes at resultere i engangsomkostninger på ca. 0,3 % af BNP) og indførelsen af en enkelt løn- og tillægsskala. En anden vigtig del af besparelserne genereres af en omfattende pensionsreform, der bygger på principper om lighed og på progressiv indkomst, hvorved de laveste pensioner beskyttes. Reformerne tager navnlig sigte på at reducere de nuværende forskelle mellem tjenestemandssystemet (CGA) og det generelle system ved at øge den lovfæstede pensionsalder gennem ændringer i den demografiske bæredygtighedsfaktor og – hvis det er strengt nødvendigt – indføre et progressivt bæredygtighedsbidrag. Endelig gøres der en ekstra indsats for at reducere forbruget og udgiftsprogrammerne på tværs af fagministerier.

(15)

I lyset af de politiske og juridiske risici i forbindelse med gennemførelsesprocessen kan nogle af foranstaltningerne i gennemgangen af de offentlige udgifter erstattes af andre foranstaltninger af samme omfang og kvalitet under den igangværende høringsproces med de sociale og politiske partnere.

(16)

Budgetjusteringen suppleres af en række finanspolitiske foranstaltninger, der kan fremme kontrollen med de offentlige udgifter og forbedre inkasseringen af indtægter. Der er især planer om en omfattende reform af budgetrammen, både på centralt, regionalt og lokalt niveau, som bringer den på linje med bedste praksis inden for budgetprocedurer og -forvaltning. Budgetrammeloven blev ændret for at indarbejde Unionens forstærkede ramme for finanspolitisk styring ved at gennemføre kravene i traktaten om stablitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union og pakken om økonomisk styring, den såkaldte ”six-Pack”. Det nye system til kontrol af forpligtelser er begyndt at give resultater, men implementeringen heraf skal overvåges nøjere for at sikre, at forpligtelserne står i forhold til finansieringen. Reformerne inden for den offentlige forvaltning vil fortsætte med vigtige rationaliseringer i den offentlige beskæftigelse og offentlige virksomheder. Der er fortsat fremskridt i forbindelse med en reform af forvaltningen af indtægter, og myndighederne skærper overvågningen på indtægtssiden. Genforhandlingen af de offentlig-private partnerskaber er gået i gang, og der påregnes betydelige besparelser for 2013 og frem. De statsejede virksomheder nåede i gennemsnit en driftsmæssig balance inden udgangen af 2012, og der forventes flere effektivitetssøgende reformer med henblik på at forbedre resultaterne yderligere. Reformerne inden for sundhedssektoren giver store besparelser, og gennemførelsen heraf går fortsat alt i alt som planlagt.

(17)

I henhold til Kommissionens aktuelle prognoser for væksten i det nominelle BNP (-1,0 % i 2013, 1,6 % i 2014 og 3,3 % i 2015) og målet for det offentlige underskud på 5,5 % af BNP i 2013, 4,0 % af BNP i 2014 og 2,5 % af BNP i 2015 forventes gældskvoten at udvikle sig således: 122,9 % af BNP i 2013, 124,2 % af BNP i 2014 og 123,1 % af BNP i 2015. Gældskvoten vil således være faldende efter 2014, såfremt der gøres yderligere fremskridt med nedbringelsen af underskuddet. Gældsdynamikken påvirkes af adskillige ikke-balanceførte transaktioner, bl.a. erhvervelser af betydelige finansielle aktiver, især med henblik på eventuelle bankrekapitaliseringer og finansiering af statsejede virksomheder samt differencer mellem rentebetalinger opgjort på periodiseringsbasis og kontantbasis.

(18)

Kapitalforhøjelsen blev afsluttet i 2012 og gav de deltagende banker mulighed for at opfylde de af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed krævede kapitalbuffere samt de for afslutningen af 2012 fastlagte programmål om en kernekapitalrate (Core Tier 1) på 10,0 %, der blev nået i midten af 2012. Det vejledende mål for forholdet mellem lån og indskud på 120,0 % i 2014 vil sandsynligvis blive nået, og nogle banker er allerede under denne tærskel ved udgangen af 2012. Bestræbelserne på at diversificere finansieringskilderne til erhvervssektoren er ved at blive intensiveret. Det vurderes, om der er mulighed for at forbedre virkningen og forvaltningen af eksisterende statsfinansierede kreditlinjer. Bankernes genopretningsplaner analyseres, og der udarbejdes afviklingsplaner.

(19)

Der er gjort flere fremskridt med gennemførelse af strukturreformer til fremme af vækst og konkurrenceevne. Myndighederne styrker ikke blot arbejdsmarkedspolitikkerne, men har også vedtaget en omfattende arbejdsmarkedsreform. Med henblik på at fremme fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og skabe flere jobs mindsker de nye retlige rammer afskedigelsesgodtgørelserne, letter betingelserne for berettigede afskedigelser, øger fleksibiliteten i arbejdstidsordningerne, udvider mulighederne for at forhandle på virksomhedsniveau og reviderer arbejdsløshedsforsikringssystemet med det formål at øge incitamentet for en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet, samtidig med at det garanterer et tilstrækkelig højt beskyttelsesniveau. Gennemførelsen af handlingsplanerne for uddannelserne på sekundærtrinnet og af de erhvervsfaglige uddannelser går fremad som planlagt.

(20)

Gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (3), der skal mindske barriererne for markedsadgang og fremme konkurrenceevnen og økonomisk aktivitet ved at fremme adgangen for nye markedsdeltagere i de forskellige økonomiske ordninger; går fremad i passende tempo. En rammelov med hovedprincipperne for, hvordan de vigtigste nationale reguleringsmyndigheder skal fungere, herunder tildelingen af en stærk grad af uafhængighed og selvstændighed, skal forelægges parlamentet. Der er gjort vigtige fremskridt med gennemførelsen af den tredje EU-energipakke og reduktionen af gælden på el for at sikre; at systemet fortsat er bæredygtigt. Licensprocedurer og andre administrative byrder er ved at blive forenklet i forskellige økonomiske sektorer som miljø og fysisk planlægning, landbrug og udvikling af landdistrikter, industri, turisme og geologi.

(21)

En omfattende reform af boligudlejningsmarkedet, der skal gøre markedet mere dynamisk, trådte i kraft i november 2012. Reformerne af retssystemet går fremad efter den aftalte tidsplan. Der er gjort fremskridt med hensyn til at mindske ophobningen af sager og med bredere reformer som for eksempel den geografiske omorganisering af distriktsdomstole og reformen af retsplejeloven.

(22)

På baggrund af denne udvikling bør gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU ændres således:

1)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

"1.   Unionen yder Portugal et lån på højst 26 mia. EUR med en maksimal gennemsnitlig løbetid på 19,5 år. Løbetiden for lånefacilitetens enkelte trancher kan være op til 30 år."

b)

Der tilføjes følgende stykke:

"9.   Efter anmodning fra Portugal kan Kommissionen forlænge løbetiden for en rate eller tranche, forudsat at den maksimale gennemsnitlige løbetid i henhold til stk. 1 overholdes. Kommissionen kan refinansiere hele eller dele af sin låntagning med henblik herpå. De lån, der optages på forhånd, indsættes på en konto i ECB, som Kommissionen har åbnet til forvaltning af den finansielle bistand."

2)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 3 og 4 affattes således:

"3.   Det offentlige underskud må ikke overstige 5,9 % af BNP i 2011, 5,0 % af BNP i 2012, 5,5 % af BNP i 2013 og 4,0 % af BNP i 2014. Ved beregningen af dette underskud tages der ikke hensyn til de mulige budgetomkostninger forbundet med foranstaltningerne til støtte for banksektoren inden for rammerne af regeringens strategi for den finansielle sektor. Budgetkonsolideringen tilvejebringes ved hjælp af permanente foranstaltninger af høj kvalitet og ved at minimere konsekvenserne af konsolideringen for udsatte grupper.

4.   Portugal træffer de i stk. 5 til 8 nævnte foranstaltninger inden udgangen af det angivne år, idet de præcise frister for årene 2011-2014 fastsættes i aftalememorandummet. Portugal skal være rede til at træffe yderligere konsolideringsforanstaltninger for at nå målet for underskuddet i programperioden."

b)

Stk. 7 til 9 affattes således:

"7.   I overensstemmelse med specifikationerne i aftalememorandummet træffer Portugal følgende foranstaltninger i løbet af 2013:

a)

Det offentlige underskud må ikke overstige 5,5 % af BNP i 2013. De konsolideringsforanstaltninger, der er omfattet af budgettet for 2013, herunder tillægsbudgettet forelagt for parlamentet i slutningen af maj, gennemføres i løbet af året. Indtægtsforøgende foranstaltninger omfatter en reform af den personlige indkomstskat, der forenkler skattestrukturen, en udvidelse af beskatningsgrundlaget gennem afskaffelse af visse skattefordele og forhøjelse af den gennemsnitlige skatteprocent, alt imens progressiviteten bevares; en udvidelse af selskabsskattegrundlaget; en forøgelse af punktafgifterne, den løbende ejendomsbeskatning og et ekstraordinært solidaritetsbidrag på pensioner. Udgiftsbesparende foranstaltninger omfatter en rationalisering af den offentlige administration, uddannelse, sundhed og sociale ydelser; en reduktion af lønudgifterne ved at mindske antallet af fastansatte og midlertidigt ansatte og sænke overtidsbetalingen; en mindskelse af drifts- og kapitaludgifter i statsejede virksomheder; besparelser på genforhandlinger af kontrakter om offentligt-private partnerskaber; og nedskæringer i det samlede forbrug på tværs af fagministerier.

b)

Nogle af de foranstaltninger, der følger af gennemgangen af de offentlige udgifter, fremrykkes til 2013. De pågældende foranstaltninger omfatter en yderligere reduktion af den offentlige beskæftigelse ved at ændre Det Særlige Mobilitetsprogram til et Omkvalificeringsprogram, konvergere arbejdsreglerne i den offentlige og den private sektor, navnlig ved at udvide arbejdsugen i den offentlige sektor fra 35 til 40 timer, øge de offentligt ansattes bidrag til særlige sundhedsforsikringsordninger og reducere de særlige personalegoder. Rationaliseringsbestræbelserne på tværs af fagministerier styrkes ud over de oprindelige budgetplaner, og de sociale udgifter strømlines yderligere. Derudover suppleres ovennævnte permanente foranstaltninger af midlertidige foranstaltninger, som erstattes af permanente foranstaltninger i 2014, og som omfatter overførslen af Samhørighedsfondsmidler fra mindre modne projekter til mere avancerede projekter og en yderligere begrænsning af kapitaludgifterne (Polis-programmet).

c)

Oven i de konsolideringsforanstaltninger, der er omfattet af tillægsbudgettet, skal alle andre lovændringer og lovforslag, der er nødvendige for gennemførelsen af de reformer, der er knyttet til gennemgangen af de offentlige udgifter, henholdsvis vedtages af regeringen eller forelægges parlamentet inden udgangen af lovgivningsperioden i midten af juli 2013.

d)

Portugal fortsætter med at implementere sit privatiseringsprogram.

e)

Portugal koordinerer udvekslingen af informationer på tværs af statsniveauer med henblik på at facilitere udarbejdelsen af indtægtsprognoser til brug for de autonome regioner og lokale myndigheders budget for 2014.

f)

Portugal uddyber brugen af fælles tjenester i den offentlige forvaltning.

g)

Portugal reducerer antallet af lokalafdelinger af fagministerier (f.eks. skat, social sikring, retsvæsen) ved at samle dem i ‧Lojas do Cidadão‧ (kvikskranker i forvaltningen og i forsyningsvirksomheder) og udvikle e-forvaltning yderligere i løbet af programmet.

h)

Portugal fortsætter med at omorganisere og rationalisere hospitalsvæsenet gennem specialisering, koncentration og nedskæring af hospitalstjenesternes størrelse, fælles forvaltning og fælles drift af hospitaler og afslutter implementeringen af handlingsplanen inden udgangen af 2013.

i)

Med støtte fra internationalt anerkendte eksperter og efter vedtagelsen af ændringerne til lov 6/2006 om nye lejemål i byområder og bekendtgørelsen, som forenkler den administrative procedure for renovering, iværksætter Portugal en omfattende gennemgang af boligmarkedet.

j)

Portugal udvikler et landsdækkende matrikelsystem, så der kan ske en mere ligelig fordeling af fordele og omkostninger ved gennemførelse af byplanlægning.

k)

Portugal gennemfører de foranstaltninger, der er fastsat i handlingsplanerne til forbedring af uddannelserne på sekundærtrinnet og af de erhvervsfaglige uddannelser; navnlig gøres ledelsesværktøjerne til analyse, overvågning og vurdering af resultater og indvirkning af uddannelsespolitikker fuldt ud operationelle og det fastsættes, hvilke erhvervsskoler der skal tjene som referenceskoler.

l)

Portugal færdiggør vedtagelsen af de tilbageværende sektormæssige ændringer, som er nødvendige for fuldt ud at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (4).

m)

Portugal implementerer målrettede foranstaltninger for at opnå en stadig reduktion af antallet af ophobede sager om håndhævelse og dermed løse problemet med ophobningen af retssager.

n)

Regeringen forelægger parlamentet rammeloven om de vigtigste nationale reguleringsmyndigheder for at sikre fuldstændig uafhængighed og finansiel, administrativ og ledelsesmæssig selvstændighed.

o)

Portugal forbedrer vilkårene for erhvervslivet ved at færdiggøre igangværende reformer, der skal reducere de administrative byrder (fuldt operationelle kvikskranker, jf. direktiv 2006/123/EF, og projekter, der ikke kræver forhåndsgodkendelse) og ved at foretage yderligere forenkling af eksisterende licensprocedurer, reguleringer og andre administrative byrder i økonomien, som er en stor hindring for udviklingen af økonomiske aktiviteter.

p)

Portugal færdiggør reformen af lovgivningen om systemet til forvaltning af havne, herunder en gennemgang af koncessioner til havnedrift.

q)

Portugal implementerer de foranstaltninger, som skal forbedre transportsystemets funktion.

r)

Portugal gennemfører de foranstaltninger, der skal fjerne den på takstområdet opståede gæld inden for energi, og gennemfører fuldt ud den tredje EU-energipakke.

s)

Portugal sikrer, at de nye juridiske og institutionelle rammer for offentlig-private partnerskabsaftaler anvendes, og at offentlig-private partnerskabsaftaler om anlæg af veje fortsat genforhandles i overensstemmelse med regeringens fremlagte strategiplan og det reviderede reguleringsgrundlag med henblik på at opnå betydelige finanspolitiske gevinster, navnlig i 2013.

t)

Portugal fokuserer fortsat på foranstaltninger til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse og til styrkelse af skatteydernes overholdelse af reglerne.

u)

Portugal indfører tilpasninger af afskedigelsesgodtgørelsessystemet i overensstemmelse med specifikationerne i aftalememorandummet.

v)

Portugal fremmer en lønudvikling, der er i overensstemmelse med målsætningerne om at skabe nye arbejdspladser og forbedre virksomhedernes konkurrenceevne med henblik på at korrigere makroøkonomiske ubalancer. Over programperioden forhøjes mindstelønnen kun, hvis den økonomiske udvikling og udviklingen på arbejdsmarkedet retfærdiggør dette.

w)

Portugal fortætter med at forbedre effekten af de aktive arbejdsmarkedspolitikker i overensstemmelse med resultaterne i den vurderingsrapport og handlingsplan, der skal sikre en forbedring af de offentlige arbejdsformidlingers funktionsmåde.

8.   Det offentlige underskud må ikke overstige 4,0 % af BNP i 2014. For at nå dette mål gennemfører Portugal de foranstaltninger til reduktion af udgifterne, der er udarbejdet inden for rammerne af gennemgangen af de offentlige udgifter. Overordnet set skal værdien af disse foranstaltninger beløbe sig til 2,0 % af BNP i 2014 og omfatter en reduktion af lønudgifterne, der har til formål at reducere arbejdsstyrken i den offentlige sektor og samtidig ændre dens sammensætning hen mod flere højtuddannede medarbejdere; yderligere konvergens af arbejdsreglerne i den offentlige og den private sektor, dvs. en udvidelse af arbejdsugen, indførelsen af en timebank, og en reduktion af feriegodtgørelserne; gennemførelsen af en frivillig afskedigelsesordning og indførelse af en enkelt løn- og tillægsskala; en reduktion af de nuværende forskelle mellem tjenestemandssystemet (CGA) og det generelle system; en forhøjelse af den lovfæstede pensionsalder; og – hvis det er strengt nødvendigt – indførelsen af et progressivt bæredygtighedsbidrag på pensioner. Derudover gøres der en ekstra indsats for at reducere forbruget og udgiftsprogrammerne på tværs af fagministerier. Nogle af foranstaltningerne kan helt eller delvist erstattes af andre foranstaltninger af samme omfang og kvalitet.

9.   Med henblik på at genskabe tilliden til den finansielle sektor sigter Portugal mod at opretholde et tilstrækkeligt kapitalniveau i banksektoren og nedgearer den på forsvarlig vis i overensstemmelse med de frister, der er fastsat i aftalememorandummet. I den forbindelse gennemfører Portugal den strategi for de portugisiske bankkoncerner, som den har udarbejdet i samråd med Kommissionen, ECB og IMF, med henblik på at bevare den finansielle stabilitet. Portugal skal især:

a)

tilskynde banker til på et holdbart grundlag at styrke deres stødpuder i form af sikkerhedsstillelse

b)

sikre en afbalanceret og forsvarlig nedgearingsproces i banksektoren, hvilket fortsat er af afgørende betydning for en varig eliminering af ubalancer i finansieringen og begrænse afhængigheden af eurosystemets finansieringsordninger på mellemlang sigt. Bankernes finansierings- og egenkapitalplaner gennemgås hvert kvartal

c)

tilskynde til diversificering af finansieringsalternativerne for virksomhedssektoren og især SMV'er gennem en række foranstaltninger, der kan forbedre deres adgang til kapitalmarkederne og eksportkreditforsikring

d)

fortsætte strømliningen af den statsejede CGD-koncern

e)

optimere inddrivelsen af de aktiver, der er overført fra BPN til de tre statsejede SPV-selskaber, ved at udlicitere forvaltningen af aktiverne til en professionel tredjepart med mandat til gradvis at inddrive aktiverne over tid; udvælge den part, der forvalter lånene via en udbudsprocedure, der endnu ikke er afsluttet, og omfatte tilstrækkelige incitamenter til at maksimere inddrivelserne og minimere driftsomkostningerne i mandatet; og sikre rettidig afhændelse af datterselskaberne og aktiverne i de to andre statsejede SPV-selskaber

f)

med udgangspunkt i de foreløbige forslag, der skal tilskynde til diversificering af finansieringsalternativer for virksomhedssektoren, udvikle og finde løsninger til fremskaffelse af finansieringsalternativer til traditionel bankkredit for erhvervssektoren og vurdere effektiviteten af statsfinansierede eksportkreditforsikringsordninger med henblik på at træffe passende foranstaltninger, som er forenelige med EU-retten, for at fremme eksporten

g)

analysere bankernes genopretningsplaner, udstede retningslinjer om systemet for genopretningsplaner og udarbejde afviklingsplaner på grundlag af de rapporter, som bankerne indgiver; sikre at de indledende og årlige finansieringsordninger for afviklingsfonden gennemføres og i implementeringen af genopretnings- og afviklingsplanerne for bankerne prioritere de banker, der har systemisk betydning

h)

implementere rammerne, der kan tilskynde finansieringsinstitutterne til at tilbyde husholdninger udenretslig gældsomlægning, gøre gennemførelsen af omstruktureringen af virksomhedernes gæld mere smidig og gennemføre en handlingsplan, der kan forbedre offentlighedens kendskab til de forskellige omstruktureringsværktøjer

i)

udarbejde kvartalsrapporter om gennemførelsen af de nye omstruktureringsværktøjer og gennemføre en undersøgelse blandt de parter, der eventuelt berøres af insolvens, om hvorvidt de eksisterende gældsomlægningsværktøjer er passende, mulige huller eller flaskehalse, udforske alternativer, der kan øge succesen med genopretning af virksomheder der tilslutter sig PER (den særlige genoplivningsprocedure for virksomheder, der er i alvorlige økonomiske problemer) og SIREVE (virksomhedernes genopretningssystem om udenretlige aftaler for virksomheder, der befinder sig i en vanskelig økonomisk situation, er tæt på insolvens eller er faktisk insolvent)

j)

vurdere, om der er mulighed for at forbedre virkningen og forvaltningen af eksisterende statsfinansierede kreditlinjer, oprette en mekanisme til kvartalsvis overvågning og rapportering om tildelingen af de statsfinansierede kreditlinjer, som har til formål at give SMV adgang til finansiering og gennemføre en ekstern revision af det nationale garantisystem.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Den Portugisiske Republik.

Udfærdiget i Luxembourg, den 21. juni 2013.

På Rådets vegne

M. NOONAN

Formand


(1)  EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1.

(2)  EUT L 159 af 17.6.2011, s. 88.

(3)  EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.

(4)  EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36."


27.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/54


RÅDETS AFGØRELSE

af 21. juni 2013

om ændring af afgørelse 98/481/EF om godkendelse af Den Europæiske Centralbanks eksterne revisorer

(2013/324/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til protokol om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 27.1,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks henstilling ECB/2013/9 af 19. april 2013 til Rådet for Den Europæiske Union om Den Europæiske Centralbanks eksterne revisorer (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2)

Mandatet for ECB's eksterne revisorer udløb efter revisionen for regnskabsåret 2012. Det er derfor nødvendigt at udnævne eksterne revisorer fra regnskabsåret 2013.

(3)

ECB har valgt Ernst & Young GmbH Wirtschaftsprüfungsgesellschaft som sine eksterne revisorer for regnskabsårene 2013-2017.

(4)

ECB's Styrelsesråd har henstillet, at Ernst & Young GmbH Wirtschaftsprüfungsgesellschaft udnævnes til eksterne revisorer for ECB for regnskabsårene 2013-2017.

(5)

Henstillingen fra ECB's Styrelsesråd bør følges, og Rådets afgørelse 98/481/EF (2) bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 1 i afgørelse 98/481/EF affattes således:

"Artikel 1

Ernst & Young GmbH Wirtschaftsprüfungsgesellschaft udnævnes hermed til eksterne revisorer for ECB for regnskabsårene 2013-2017.".

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til ECB.

Udfærdiget i Luxembourg, den 21. juni 2013.

På Rådets vegne

M. NOONAN

Formand


(1)  EUT C 122 af 27.4.2013, s. 1.

(2)  EFT L 216 af 4.8.1998, s. 7.


27.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/55


RÅDETS AFGØRELSE

af 21. juni 2013

om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår de eksterne revisorer for Suomen Pankki

(2013/325/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til protokol om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 27.1,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks henstilling ECB/2013/12 af 26. april 2013 til Rådet for Den Europæiske Union om de eksterne revisorer for Suomen Pankki (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2)

Mandatet for Suomen Pankkis eksterne revisorer udløb efter revisionen for regnskabsåret 2012. Det er derfor nødvendigt at udnævne eksterne revisorer fra regnskabsåret 2013.

(3)

Suomen Pankki har valgt PricewaterhouseCoopers Oy som eksterne revisorer for regnskabsårene 2013 til 2019.

(4)

ECB's Styrelsesråd har henstillet, at PricewaterhouseCoopers Oy udnævnes til eksterne revisorer for Suomen Pankki for regnskabsårene 2013 til 2019.

(5)

ECB's Styrelsesråds henstilling bør følges og Rådets afgørelse 1999/70/EF (2) ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 1, stk. 11, i afgørelse 1999/70/EF affattes således:

"11.   PricewaterhouseCoopers Oy godkendes hermed som eksterne revisorer for Suomen Pankki for regnskabsårene 2013-2019.".

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til ECB.

Udfærdiget i Luxembourg, den 21. juni 2013.

På Rådets vegne

M. NOONAN

Formand


(1)  EUT C 126 af 3.5.2013, s. 1.

(2)  EFT L 22 af 29.1.1999, s. 69.


27.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/56


RÅDETS AFGØRELSE

af 21. juni 2013

om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår eksterne revisorer for Österreichische Nationalbank

(2013/326/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til protokol om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 27, stk. 1,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks henstilling ECB/2013/8 af 17. april 2013 til Rådet for Den Europæiske Union om de eksterne revisorer for Österreichische Nationalbank (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2)

Som følge af en lovændring vælger Österreichische Nationalbank i henhold til lov om Österreichische Nationalbank hvert år nu én ekstern revisor og én stedfortrædende ekstern revisor i stedet for to eksterne revisorer og to stedfortrædende eksterne revisorer. Den stedfortrædende eksterne revisors mandat gælder kun i tilfælde af, at den eksterne revisor ikke er i stand til at udføre revisionen.

(3)

Mandatet for de eksterne revisorer og de stedfortrædende revisorer for Österreichische Nationalbank udløb efter revisionen for regnskabsåret 2012 Det er derfor nødvendigt at udnævne eksterne revisorer fra regnskabsåret 2013.

(4)

Österreichische Nationalbank har for regnskabsåret 2013 valgt KPMG Wirtschaftsprüfungs- und Steuerberatungs AG som eksterne revisorer samt PwC Wirtschaftsprüfung GmbH som stedfortrædende eksterne revisorer.

(5)

Mandatet for de eksterne revisorer samt de stedfortrædende eksterne revisorer kan fornyes årligt, men i begge tilfælde ikke ud over en samlet periode på fem år.

(6)

ECB's Styrelsesråd har henstillet, at KPMG Wirtschaftsprüfungs- und Steuerberatungs AG udnævnes til eksterne revisorer og PwC Wirtschaftsprüfung GmbH til stedfortrædende eksterne revisorer for Österreichische Nationalbank for regnskabsårene 2013-2017.

(7)

ECB's Styrelsesråds henstilling bør følges og Rådets afgørelse 1999/70/EF (2) ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 1, stk. 9, i afgørelse 1999/70/EF affattes således:

"9.   KPMG Wirtschaftsprüfungs- und Steuerberatungs AG udnævnes til eksterne revisorer og PwC Wirtschaftsprüfung GmbH til stedfortrædende revisorer for Österreichische Nationalbank for regnskabsårene 2013-2017."

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til ECB.

Udfærdiget i Luxembourg, den 21. juni 2013.

På Rådets vegne

M. NOONAN

Formand


(1)  EFT C 115 af 23.4.2013, s. 1.

(2)  EFT L 22 af 29.1.1999, s. 69.


27.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/57


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 25. juni 2013

om tilladelse til markedsføring af fødevarer, der indeholder eller består af genetisk modificeret Ms8-, Rf3- og Ms8 × Rf3-raps, eller fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af disse genetisk modificerede organismer, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

(meddelt under nummer C(2013) 3873)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2013/327/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 19, stk. 3, og artikel 23, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 17. april 2007 indgav Bayer CropScience AG i henhold til artikel 8, stk. 4, og artikel 20, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1829/2003 en ansøgning til Kommissionen om fornyelse af tilladelsen til eksisterende fødevarer (forarbejdet olie) og foderstoffer fremstillet af Ms8-, Rf3- og Ms8 × Rf3-raps.

(2)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) afgav den 22. september 2009 en positiv udtalelse i henhold til artikel 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003. EFSA konkluderede, at forsat markedsføring af fødevarer eller foderstoffer, der er fremstillet af Ms8-, Rf3- og Ms8 × Rf3-raps som beskrevet i ansøgningen, ikke kan formodes at ville have nogen negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet i forbindelse med de påtænkte anvendelsesformål (2).

(3)

Den 4. juni 2010 indgav Bayer CropScience AG i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 en ansøgning til Belgiens kompetente myndighed om tilladelse til markedsføring af fødevarer og fødevareingredienser, der indeholder, består af eller er fremstillet af Ms8-, Rf3- og Ms8 × Rf3-raps med undtagelse af forarbejdet olie.

(4)

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, og artikel 17, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1829/2003 indeholder ansøgningen således de påkrævede data og oplysninger i henhold til bilag III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (3) samt oplysninger og konklusioner vedrørende den risikovurdering, der er gennemført i overensstemmelse med principperne i bilag II til direktiv 2001/18/EF. Ansøgningen indeholder desuden en plan for overvågning af de miljømæssige konsekvenser, jf. bilag VII til direktiv 2001/18/EF.

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) afgav den 26. september 2012 en positiv udtalelse i overensstemmelse med artikel 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003. EFSA konkluderede, at Ms8-, Rf3- og Ms8 × Rf3-raps som beskrevet i ansøgningen er lige så sikkert som det tilsvarende ikke genetisk modificerede produkt for så vidt angår de potentielle virkninger for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet. EFSA konkluderede derfor, at markedsføring af fødevarer og fødevareingredienser, der indeholder, består af eller er fremstillet af Ms8-, Rf3- og Ms8 × Rf3-raps som beskrevet i ansøgningen ikke kan formodes at ville have nogen negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet i forbindelse med de påtænkte anvendelsesformål (4).

(6)

I udtalelsen konkluderede EFSA også, at den miljøovervågningsplan, som ansøgeren havde fremlagt, og som bestod af en generel plan for overvågning, stemmer overens med den påtænkte anvendelse af produkterne.

(7)

EFSA tog i begge udtalelser alle de specifikke spørgsmål og problemstillinger i betragtning, som medlemsstaterne havde rejst under de høringer af de nationale kompetente myndigheder, der blev gennemført i henhold til artikel 6, stk. 4, og artikel 18, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1829/2003.

(8)

Anvendelsen af foderstoffer, der indeholder eller består af Ms8-, Rf3-, Ms8 × Rf3-raps og andre produkter end fødevarer og foderstoffer, der indeholder eller består heraf, med undtagelse af dyrkning, er allerede blevet godkendt ved Kommissionens beslutning 2007/232/EF (5).

(9)

På baggrund af ovenstående bør fødevarer og fødevareingredienser, der indeholder eller består af Ms8-, Rf3-, Ms8 × Rf3-raps, og fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af Ms8-, Rf3-, Ms8 × Rf3-raps, godkendes.

(10)

Hver enkelt genetisk modificeret organisme (i det følgende kaldet »GMO«) bør tildeles en entydig identifikator i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 65/2004 af 14. januar 2004 om indførelse af et system til fastlæggelse og tildeling af entydige identifikatorer til genetisk modificerede organismer (6).

(11)

På grundlag af EFSA's to udtalelser synes der ikke at være behov for særlige mærkningsbestemmelser for fødevarer og fødevareingredienser, der indeholder eller består af Ms8-, Rf3- og Ms8 × Rf3-raps, og fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af Ms8-, Rf3- og Ms8 × Rf3-raps, ud over de krav, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, og artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003.

(12)

Ved artikel 4, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF (7) er der fastsat mærkningskrav for produkter, der indeholder eller består af GMO’er. I nævnte forordning er der i artikel 4, stk. 1-5, fastsat sporbarhedskrav for produkter, der indeholder eller består af GMO’er, og i artikel 5 for fødevarer og for foder, der er fremstillet af GMO’er.

(13)

Indehaveren af tilladelsen bør forelægge Kommissionen årlige rapporter om gennemførelsen og resultaterne af de aktiviteter, der er beskrevet i planen for overvågning af de miljømæssige konsekvenser. Resultaterne bør forelægges i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2009/770/EF af 13. oktober 2009 om fastlæggelse af standardrapporteringsmodeller til brug ved fremlæggelse af overvågningsresultaterne i forbindelse med udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, som eller i produkter, med henblik på markedsføring i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF (8). EFSA's udtalelser berettiger ikke til fastlæggelse af særlige betingelser eller begrænsninger for markedsføringen og/eller særlige betingelser eller begrænsninger for anvendelsen og håndteringen, herunder krav om overvågning af anvendelsen af fødevarerne og foderstofferne efter markedsføringen, eller særlige betingelser vedrørende beskyttelse af bestemte økosystemer/miljøer og/eller geografiske områder, jf. artikel 6, stk. 5, litra e), og artikel 18, stk. 5, litra e), i forordning (EF) nr. 1829/2003.

(14)

Alle relevante oplysninger vedrørende tilladelsen for produkterne bør indføres i fællesskabsregistret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, jf. forordning (EF) nr. 1829/2003.

(15)

Denne afgørelse skal via Clearingcentret for Biosikkerhed meddeles til parterne i Cartagenaprotokollen om biosikkerhed, knyttet til konventionen om den biologiske mangfoldighed, i henhold til artikel 9, stk. 1, og artikel 15, stk. 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1946/2003 af 15. juli 2003 om grænseoverskridende overførsler af genetisk modificerede organismer (9).

(16)

Ansøgeren er blevet hørt om foranstaltningerne i denne afgørelse.

(17)

Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed har ikke afgivet udtalelse inden for den tidsfrist, der var fastsat af formanden. Det blev anset for at være nødvendigt med en gennemførelsesretsakt, og formanden forelagde udkastet til en gennemførelsesretsakt for appeludvalget til yderligere drøftelse. Appeludvalget har ikke afgivet udtalelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genetisk modificeret organisme og entydige identifikatorer

Genetisk modificeret Ms8-, Rf3- og Ms8 × Rf3-raps (Brassica napus L.) som angivet i litra b) i bilaget til denne afgørelse tildeles de entydige identifikatorer ACS-BNØØ5-8, ACS-BNØØ3-6 og ACS-BNØØ5-8 × ACS-BNØØ3-6, i henhold til forordning (EF) nr. 65/2004.

Artikel 2

Tilladelse

Følgende produkter tillades, jf. artikel 4, stk. 2, og artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003, på de betingelser, der er fastsat i denne afgørelse:

a)

fødevarer og fødevareingredienser, der indeholder, består af eller er fremstillet af ACS-BNØØ5-8-, ACS-BNØØ3-6- og ACS-BNØØ5-8 × ACS-BNØØ3-6-raps

b)

foderstoffer fremstillet af ACS-BNØØ5-8-, ACS-BNØØ3-6- og ACS-BNØØ5-8 × ACS-BNØØ3-6-raps.

Artikel 3

Mærkning

Ved anvendelse af mærkningskravene i artikel 13, stk. 1, og artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003 samt i artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1830/2003 er »organismens navn«»raps«.

Artikel 4

Overvågning af de miljømæssige konsekvenser

1.   Indehaveren af tilladelsen sikrer, at planen for overvågning af de miljømæssige konsekvenser, jf. litra h) i bilaget, iværksættes og gennemføres.

2.   Indehaveren af tilladelsen forelægger Kommissionen årlige rapporter om gennemførelsen og resultaterne af de aktiviteter, der er beskrevet i overvågningsplanen, i overensstemmelse med beslutning 2009/770/EF.

Artikel 5

Fællesskabsregister

Oplysningerne i bilaget til denne afgørelse indføres i fællesskabsregistret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, jf. artikel 28 i forordning (EF) nr. 1829/2003.

Artikel 6

Indehaver af tilladelsen

Indehaveren af tilladelsen er Bayer CropScience AG.

Artikel 7

Gyldighed

Denne afgørelse finder anvendelse i ti år fra meddelelsesdatoen.

Artikel 8

Adressat

Denne afgørelse er rettet til Bayer CropScience AG, Alfred-Nobel-Strasse 50, D-40789 Monheim am Rhein, Tyskland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juni 2013.

På Kommissionens vegne

Tonio BORG

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.

(2)  http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question=EFSA-Q-2009-00748

(3)  EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.

(4)  http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question=EFSA-Q-2012-00794

(5)  EUT L 100 af 17.4.2007, s. 20.

(6)  EUT L 10 af 16.1.2004, s. 5.

(7)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 24.

(8)  EUT L 275 af 21.10.2009, s. 9.

(9)  EUT L 287 af 5.11.2003, s. 1.


BILAG

a)   Ansøger og indehaver af tilladelsen

Navn

:

Bayer CropScience AG

Adresse

:

Alfred-Nobel-Strasse 50, D-40789 Monheim am Rhein, Tyskland

b)   Produkternes betegnelse og specifikationer

1)

fødevarer og fødevareingredienser, der indeholder, består af eller er fremstillet af ACS-BNØØ5-8-, ACS-BNØØ3-6- og ACS-BNØØ5-8 × ACS-BNØØ3-6-raps

2)

foderstoffer fremstillet af ACS-BNØØ5-8-, ACS-BNØØ3-6- og ACS-BNØØ5-8 × ACS-BNØØ3-6-raps.

Genetisk modificeret ACS-BNØØ5-8-, ACS-BNØØ3-6- og ACS-BNØØ5-8 × ACS-BNØØ3-6-raps udskiller som beskrevet i ansøgningerne proteinet phosphinothricin-acetyl-transferase (PAT), der giver tolerance over for den aktive herbicidingrediens glufosinat-ammonium og proteinerne barnase (ACS-BNØØ5-8) and barstar (ACS-BNØØ3-6), der giver hanlig sterilitet og genetablering af fertilitet.

c)   Mærkning

Ved anvendelse af de særlige mærkningskrav i artikel 13, stk. 1, og artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003 samt i artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1830/2003 er »organismens navn«»raps«.

d)   Påvisningsmetode

Begivenhedsspecifik realtids-PCR-metode til kvantificering af ACS-BNØØ5-8-, ACS-BNØØ3-6- og ACS-BNØØ5-8 × ACS-BNØØ3-6-raps

Valideret på frø af det EU-referencelaboratorium, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1829/2003, offentliggjort på http://gmo-crl.jrc.ec.europa.eu/statusofdoss.htm

Referencemateriale: AOCS 0306-B, AOCS 0306-F og AOCS 0306-G fås via American Oil Chemists Society (AOCS) på adressen http://www.aocs.org/tech/crm.

e)   Entydige identifikatorer

ACS-BNØØ5-8, ACS-BNØØ3-6 og ACS-BNØØ5-8 × ACS-BNØØ3-6

f)   Oplysninger, som kræves i henhold til bilag II til Cartagenaprotokollen om biosikkerhed, knyttet til konventionen om den biologiske mangfoldighed

Clearingcentret for Biosikkerhed (skal indføres i fællesskabsregistret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer ved anmeldelsen).

g)   Særlige betingelser eller begrænsninger for markedsføring, anvendelse eller håndtering af produkterne

Ingen.

h)   Overvågningsplan

Plan for overvågning af de miljømæssige konsekvenser, jf. bilag VII til direktiv 2001/18/EF (skal indføres i fællesskabsregistret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer ved anmeldelsen).

i)   Krav om overvågning af fødevarens anvendelse til konsum efter markedsføring

Ingen.


27.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/61


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 25. juni 2013

om opstilling af et specifikt kontrol- og inspektionsprogram for fiskeri efter torsk, rødspætte og tunge i Kattegat, Nordsøen, Skagerrak, den østlige del af Den Engelske Kanal, farvandene vest for Skotland og Det Irske Hav

(2013/328/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (1), særlig artikel 95, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1224/2009 finder anvendelse på alle aktiviteter, der er omfattet af den fælles fiskeripolitik, og som udføres på medlemsstaternes område eller i EU-farvande eller af EU-fiskerfartøjers fiskeri eller, uden at det berører flagmedlemsstatens primære ansvar, af medlemsstaternes statsborgere, og fastsætter bl.a., at medlemsstaterne skal sikre, at kontrol, inspektion og håndhævelse udføres uden forskelsbehandling med hensyn til sektorer, fartøjer eller personer og på basis af risikostyring.

(2)

Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2004 (2) fastsætter betingelserne for bæredygtig udnyttelse af torsk i Kattegat, Nordsøen, Skagerrak, den østlige del af Den Engelske Kanal, farvandene vest for Skotland og Det Irske Hav. Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 af 11. juni 2007 om en flerårig plan for fiskeriet efter rødspætte og tunge i Nordsøen (3) fastsætter betingelserne for bæredygtig udnyttelse af rødspætte og tunge.

(3)

I henhold til artikel 95 i forordning (EF) nr. 1224/2009 kan Kommissionen i samråd med de berørte medlemsstater fastsætte, hvilket fiskeri der skal omfattes af et specifikt kontrol- og inspektionsprogram. Det specifikke kontrol- og inspektionsprogram skal indeholde mål, prioriteringer og procedurer samt benchmarks for inspektionsaktiviteterne, der skal fastlægges på grundlag af risikostyring og revideres med jævne mellemrum på grundlag af en analyse af de opnåede resultater. De berørte medlemsstater skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det specifikke kontrol- og inspektionsprogram gennemføres, især for så vidt angår de nødvendige menneskelige og materielle ressourcer og de perioder og områder, hvor de skal anvendes.

(4)

Artikel 95, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1224/2009 fastsætter, at det specifikke kontrol- og inspektionsprogram skal indeholde benchmarks for inspektionsaktiviteter, der skal udarbejdes på basis af risikostyring. Med henblik herpå er det hensigtsmæssigt at fastlægge fælles risikovurderings- og risikostyringskriterier for kontrol, inspektion og verifikation, så der kan gennemføres rettidige risikoanalyser og overordnede vurderinger af relevante kontrol- og inspektionsoplysninger. De fælles kriterier skal sikre en harmoniseret strategi for inspektion og verifikation i alle medlemsstater og skabe lige vilkår for alle aktører.

(5)

Det specifikke kontrol- og inspektionsprogram bør fastlægges for perioden frem til den 31. december 2018 og bør gennemføres af Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige.

(6)

I henhold til artikel 98, stk. 1 og 3, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 (4) skal medlemsstaternes ansvarlige myndigheder indføre en risikobaseret metode til udvælgelse af fartøjer til inspektion, idet alle tilgængelige oplysninger udnyttes, jf. dog bestemmelserne i flerårige planer, og på basis af en risikobaseret kontrol- og håndhævelsesstrategi gennemføre de nødvendige inspektionsaktiviteter på en objektiv måde for at forebygge, at fiskevarer fra fiskeri, der ikke er foreneligt med den fælles fiskeripolitiks regler, opbevares om bord, omlades, landes, forarbejdes, transporteres, oplagres eller markedsføres.

(7)

EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA), der er nedsat ved Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 (5), har til opgave at samordne gennemførelsen af det særlige kontrol- og inspektionsprogram efter en fælles ressourceanvendelsesplan, som gennemfører mål, prioriteringer og procedurer samt benchmarks for inspektionsaktiviteter, der er fastlagt i det specifikke kontrol- og inspektionsprogram, og identificerer de kontrol- og inspektionsressourcer, som de berørte medlemsstater kunne slå sammen. Det er derfor hensigtsmæssigt at præcisere sammenhængen mellem de procedurer, der er fastlagt i det særlige kontrol- og inspektionsprogram, og de procedurer, der er fastlagt i den fælles ressourceanvendelsesplan.

(8)

For at harmonisere kontrol- og inspektionsprocedurer for fiskeri efter torsk, rødspætte og tunge, og for at det skal lykkes at gennemføre de flerårige planer for disse bestande og fiskeriet efter disse bestande, bør der udarbejdes fælles regler for de kontrol- og inspektionsaktiviteter, som skal gennemføres af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater, herunder gensidig adgang til relevante oplysninger. Med henblik herpå bør der fastsættes målbenchmarks, som kan angive intensiteten af kontrol- og inspektionsaktiviteterne.

(9)

Medlemsstaternes fælles inspektions- og overvågningsaktiviteter bør gennemføres i overensstemmelse med fælles ressourceanvendelsesplaner udarbejdet af EFCA for at sikre ensartede kontrol-, inspektions- og overvågningsmetoder og bidrage til at udvikle koordineringen af kontrol-, inspektions- og overvågningsaktiviteter mellem de pågældende medlemsstaters kompetente myndigheder.

(10)

De resultater, som fremkommer ved anvendelsen af det specifikke kontrol- og inspektionsprogram, bør vurderes ved hjælp af årlige evalueringsrapporter, som hver berørt medlemsstat forelægger Kommissionen og EFCA.

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er fastsat i samråd med de berørte medlemsstater.

(12)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne afgørelse fastlægges der et specifikt kontrol- og inspektionsprogram, som gælder fiskeri efter torsk i de geografiske områder Kattegat, Nordsøen, Skagerrak, den østlige del af Den Engelske Kanal, farvandene vest for Skotland og Det Irske Hav og rødspætte og tunge i det geografiske område Nordsøen. De geografiske områder benævnes herefter »de berørte områder«.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Det specifikke kontrol- og inspektionsprogram omfatter særlig følgende aktiviteter:

a)

fiskeri som defineret i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 i de berørte områder

b)

fiskerirelaterede aktiviteter, herunder vejning, forarbejdning, afsætning, transport og oplagring af fiskevarer

2.   Det specifikke kontrol- og inspektionsprogram anvendes indtil den 31. december 2018.

3.   Det specifikke kontrol- og inspektionsprogram gennemføres i Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige (i det følgende benævnt »de berørte medlemsstater«).

KAPITEL II

MÅL, PRIORITERINGER, PROCEDURER OG BENCHMARKS

Artikel 3

Mål

1.   Det specifikke kontrol- og inspektionsprogram skal sikre en ensartet og effektiv gennemførelse af bevarelses- og kontrolforanstaltningerne for de bestande, der er omhandlet i artikel 1.

2.   Kontrol- og inspektionsaktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af det specifikke kontrol- og inspektionsprogram skal navnlig sigte mod at sikre overensstemmelse med følgende bestemmelser:

a)

forvaltning af fiskerimuligheder og eventuelle særlige betingelser i forbindelse hermed, herunder overvågning af kvoteudnyttelse og fiskeriindsatsordning i de berørte områder

b)

rapporteringsforpligtelser for fiskeri, særlig pålideligheden af de registrerede og rapporterede oplysninger

c)

bestemmelser om forbud mod highgrading og forpligtelse til at lande alle fangster, for hvilket der er fastsat en kvote.

Artikel 4

Prioriteringer

1.   De berørte medlemsstater gennemfører i henhold til artikel 4, nr. 18, i forordning (EF) nr. 1224/2009 og artikel 98 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 kontrol- og inspektionsaktiviteter med hensyn til fiskeri, der drives af fiskerfartøjer, og andre operatørers fiskerirelaterede aktiviteter på grundlag af en risikostyringsstrategi.

2.   Hvert fiskerfartøj, gruppe af fiskerfartøjer, kategori af fiskeredskaber, operatør og/eller fiskerirelaterede aktiviteter underkastes for hver bestand, der er omhandlet i artikel 1, kontrol og inspektion i henhold til den i stk. 3 fastlagte prioritering.

3.   Hver berørt medlemsstat fastsætter en prioritering på grundlag af resultaterne af den risikovurdering, som gennemføres efter procedurerne i artikel 5.

Artikel 5

Procedurer for risikovurdering

1.   Denne artikel gælder for de berørte medlemsstater og udelukkende med henblik på anvendelsen af stk. 4 for alle øvrige medlemsstater.

2.   Medlemsstaterne vurderer risikoen med hensyn til de berørte bestande og områder på grundlag af tabellen i bilag I.

3.   Ved risikovurderingen fastslår hver medlemsstat på grundlag af tidligere erfaringer og ud fra alle tilgængelige og relevante oplysninger sandsynligheden for, at reglerne ikke overholdes, og i så fald de mulige følger heraf. Hver medlemsstat vurderer ved at kombinere disse faktorer risikoen (»meget lav«, »lav«, »middel«, »høj« og »meget høj«) for hver af de nævnte inspektionskategorier i artikel 4, stk. 2.

4.   Hvis et fiskerfartøj fører flag fra en medlemsstat, som hører til de berørte medlemsstater, eller hvis et tredjelandsfiskerfartøj fisker i de områder, der er omhandlet i artikel 1, fastsættes der et risikoniveau for det pågældende fartøj i henhold til stk. 3. Hvis der ingen oplysninger foreligger, og hvis ikke dets flagstatsmyndigheder inden for rammerne af artikel 9 fremlægger resultatet af den risikovurdering, som de selv har gennemført i henhold til artikel 4, stk. 2, og stk. 3 ovenfor, og som fører til et andet risikoniveau, betragtes det pågældende fartøj som et fartøj med en »meget høj« risiko.

Artikel 6

Risikostyringsstrategi

1.   Den berørte medlemsstat fastlægger på grundlag af sin risikovurdering en risikostyringsstrategi, der tager sigte på at sikre, at reglerne overholdes. Denne strategi omfatter identificering, beskrivelse og tildeling af passende, omkostningseffektive kontrolinstrumenter og inspektionsressourcer, der er tilpasset arten og det anslåede niveau for hver risiko samt opfyldelsen af målbenchmarks.

2.   Den i stk. 1 omhandlede risikostyringsstrategi koordineres på regionalt plan gennem en fælles ressourceanvendelsesplan i henhold til artikel 2, litra c), i forordning (EF) nr. 768/2005.

Artikel 7

Forbindelse med procedurer for fælles planer for ressourceanvendelse

1.   Inden for rammerne af en fælles ressourceanvendelsesplan meddeler hver berørt medlemsstat EFCA resultaterne af den risikovurdering, som medlemsstaten har gennemført i henhold til artikel 5, stk. 3, med angivelse af de anslåede risikoniveauer med tilsvarende inspektionsmål.

2.   Hvor det er relevant, ajourføres de i stk. 1 omhandlede risikoniveauer og inspektionsmål med de oplysninger, som indsamles i løbet af den fælles inspektion og overvågning. EFCA underrettes straks, når hver ajourføring er afsluttet.

3.   EFCA anvender de oplysninger, der er indgivet af medlemsstaterne, til at koordinere risikostyringsstrategien på regionalt plan, jf. artikel 6, stk. 2.

Artikel 8

Målbenchmarks

1.   Uden at de målbenchmarks, der er fastsat i bilag I til forordning (EF) nr. 1224/2009 og i artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 (6), berøres, fastsættes der målbenchmarks på EU-plan for fiskerfartøjer og/eller andre operatører, hvortil der er knyttet en »høj« eller en »meget høj« risiko, som anført i bilag II.

2.   Målbenchmarks for fiskerfartøjer og/eller andre operatører, hvortil der er knyttet en »meget lav«, »lav« eller »middel« risiko, fastlægges af den berørte medlemsstat gennem det nationale kontrolhandlingsprogram, jf. artikel 46 i forordning (EF) nr. 1224/2009, og de nationale foranstaltninger som omhandlet i artikel 95, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1224/2009.

3.   Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaten i stedet anvende andre målbenchmarks, som angiver højere grad af overholdelse af reglerne, forudsat at:

a)

en indgående analyse af fiskeriet eller de fiskerirelaterede aktiviteter og spørgsmål vedrørende håndhævelse berettiger til at fastsætte målbenchmarks i form af højere grad af overholdelse af reglerne

b)

de benchmarks, som angiver højere grad af overholdelse af reglerne, meddeles Kommissionen, og sidstnævnte ikke anfægter dem inden for en frist på 90 dage, at de ikke er diskriminerende, og at de ikke påvirker mål, prioriteringer og risikobaserede procedurer, som er fastlagt i det specifikke kontrol- og inspektionsprogram.

4.   Samtlige målbenchmarks vurderes hvert år på grundlag af de evalueringsrapporter, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, og revideres i givet fald i overensstemmelse med vurderingen som led i den evaluering, der er omhandlet i artikel 13, stk. 4.

5.   Hvor det er relevant, gennemføres de målbenchmarks, der er omhandlet i denne artikel, gennem en fælles ressourceanvendelsesplan.

KAPITEL III

GENNEMFØRELSE

Artikel 9

Samarbejde mellem medlemsstaterne og med tredjelande

1.   De berørte medlemsstater samarbejder om gennemførelsen af det specifikke kontrol- og inspektionsprogram.

2.   Alle øvrige medlemsstater samarbejder i de relevante tilfælde med de berørte medlemsstater.

3.   Medlemsstaterne kan samarbejde med tredjelandes kompetente myndigheder om gennemførelsen af det specifikke kontrol- og inspektionsprogram.

Artikel 10

Fælles inspektion og overvågning

1.   For at gøre deres nationale fiskerikontrolsystemer mere effektive og virkningsfulde gennemfører de berørte medlemsstater fælles inspektion og overvågning i farvande under deres jurisdiktion og på deres område. Sådanne aktiviteter gennemføres inden for rammerne af de fælles planer for ressourceanvendelse, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 768/2005.

2.   Hvad angår fælles inspektion og overvågning, skal de pågældende medlemsstater:

a)

sørge for, at embedsmænd fra andre berørte medlemsstater tilbydes at deltage i fælles inspektions- og overvågningsaktiviteter

b)

fastlægge fælles operationelle procedurer for deres overvågningsfartøjer

c)

udpege kontaktpunkter, jf. artikel 80, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009, hvis det er relevant.

3.   Embedsmænd og EU-fiskerikontrollører kan deltage i den fælles inspektion og overvågning.

Artikel 11

Dataudveksling

1.   Med henblik på gennemførelse af det specifikke kontrol- og inspektionsprogram sikrer hver berørt medlemsstat direkte elektronisk udveksling af relevante oplysninger, jf. artikel 111 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og bilag XII til gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011, med andre berørte medlemsstater og med EFCA.

2.   De i stk. 1 omhandlede oplysninger skal have relation til fiskeri og fiskerirelaterede aktiviteter udøvet i de områder, der er omfattet af det specifikke kontrol- og inspektionsprogram.

Artikel 12

Oplysninger

1.   I afventning af en fuldstændig gennemførelse af afsnit XII, kapitel III, i forordning (EF) nr. 1224/2009 og i overensstemmelse med det format, der er angivet i bilag III i nærværende afgørelse, oplyser hver berørt medlemsstat ad elektronisk vej senest den 31. januar i hvert kalenderår Kommissionen og EFCA om følgende for det foregående år:

a)

identifikation, dato og type for hver kontrol- og/eller inspektionsoperation, som er gennemført i løbet af det foregående år

b)

identifikation af hvert fiskerfartøj (EU-flåderegisternummer), køretøj og/eller operatør (selskabets navn), som har været genstand for kontrol og/eller inspektion

c)

hvilken type fiskeredskab der er inspiceret, når det er relevant, og

d)

hvis der er konstateret en eller flere alvorlige overtrædelser:

i)

typen af den eller de alvorlige overtrædelser

ii)

status med hensyn til opfølgning af den eller de alvorlige overtrædelser (f.eks. undersøgelse ikke afsluttet, verserende retssag, appel) og

iii)

den eller de sanktioner, der pålægges for at følge op på den eller de alvorlige overtrædelser: bødestørrelse, værdi af beslaglagt fisk og/eller udstyr, antal point tildelt i henhold til artikel 126, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011, og/eller andre typer af sanktioner.

2.   Oplysningerne i stk. 1 meddeles for hver kontrol og/eller inspektion og skal fortsat anføres og ajourføres i hver rapport, indtil sagerne er afgjort efter den berørte medlemsstats lovgivning. Hvis der ikke træffes foranstaltninger, efter at der er konstateret en alvorlig overtrædelse, skal der vedlægges en forklaring.

Artikel 13

Evaluering

1.   Hver berørt medlemsstat forelægger senest den 31. marts i det år, der følger efter det relevante kalenderår, Kommissionen og EFCA en evalueringsrapport vedrørende effektiviteten af de kontrol- og inspektionsaktiviteter, som er gennemført under dette specifikke kontrol- og inspektionsprogram.

2.   Evalueringsrapporten i stk. 1 skal som minimum indeholde de oplysninger, der er angivet i bilag IV. De berørte medlemsstater kan i deres evalueringsrapport medtage andre foranstaltninger såsom uddannelses- eller oplysningsforløb, som er udformet med henblik på at forbedre fiskerfartøjers og andre operatørers overholdelse af reglerne.

3.   EFCA skal ved den årlige vurdering af, hvor effektiv den fælles plan for ressourceanvendelse har været, jf. artikel 14 i forordning (EF) nr. 768/2005, tage hensyn til de i stk. 1 omhandlede evalueringsrapporter.

4.   Kommissionen indkalder en gang om året til et møde i Komitéen for Fiskeri og Akvakultur for at foretage en evaluering af, hvorvidt det specifikke kontrol- og inspektionsprogram er egnet, fyldestgørende og effektivt, og af programmets samlede virkning med hensyn til fiskerfartøjers og andre operatørers overholdelse af reglerne, på grundlag af de i stk. 1 omhandlede evalueringsrapporter. De målbenchmarks, som er anført i bilag II, kan revideres i overensstemmelse hermed.

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne. Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juni 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  EUT L 348 af 24.12.2008, s. 20.

(3)  EUT L 157 af 19.6.2007, s. 1

(4)  EUT L 112 af 30.4.2011, s. 1.

(5)  EUT L 128 af 21.5.2005, s. 1.

(6)  EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1.


BILAG I

PROCEDURER FOR RISIKOVURDERING

Hvert fiskerfartøj, gruppe af fiskerfartøjer, kategori af fiskeredskaber, operatør og/eller fiskerirelaterede aktiviteter er med hensyn til de forskellige bestande og områder, der er omhandlet i artikel 1, omfattet af kontrol og inspektion i henhold til den fastsatte prioritering. Prioriteringen fastsættes afhængig af resultaterne af den risikovurdering, som hver berørt medlemsstat har gennemført, eller som andre medlemsstater har gennemført udelukkende med henblik på anvendelsen af artikel 5, stk. 4, efter følgende procedure:

Risikobeskrivelse

(afhængigt af risikoen/fiskeriet/område og tilgængelige oplysninger)

Indikator

(afhængigt af risikoen/fiskeriet/område og tilgængelige oplysninger)

Trin i fiskeri-/afsætningskæde

(hvornår og hvor optræder risikoen)

Punkter, der skal tages hensyn til

(afhængigt af risikoen/fiskeriet/området og tilgængelige oplysninger)

Forekomst inden for fiskeriet (1)

Mulige følger (1)

Risiko (1)

(Bemærk: De risici, som medlemsstaterne har identificeret, skal være i tråd med målene i artikel 3)

 

 

Fangst-/landingsmængder opdelt efter fiskerifartøjer, bestande og redskaber

Ikke-opbrugt kvote for fiskerfartøjer, opdelt efter fiskerfartøjer, bestande og redskaber

Brug af standardkasser

Niveau og fluktuationer i markedsprisen for de landede fiskevarer (første salg)

Antallet af inspektioner, der tidligere er gennemført, og antallet af konstaterede overtrædelser for fiskerfartøjet og/eller den pågældende operatør

Baggrundsviden om og/eller potentiel fare for svig i tilknytning til havnen, landingsstedet eller området og metieren

Andre relevante oplysninger eller efterretninger

Høj/Middel/Enkelttilfælde/Ubetydelig

Alvorlige/Betydelige/Acceptable/eller Ubetydelige

Meget lav/lav/middel/høj/meget høj


(1)  

Bemærk: Skal vurderes af medlemsstaterne. Ved risikovurderingen fastslås på grundlag af tidligere erfaringer og ud fra alle tilgængelige oplysninger sandsynligheden for, at reglerne ikke overholdes, og, hvis det er tilfældet, de mulige følger.


BILAG II

MÅLBENCHMARKS

1.   Inspektioner til havs (herunder overvågning fra luften, hvor det er relevant)

Følgende målbenchmarks (1) skal årligt opnås ved inspektion til havs af fiskerfartøjer, som driver fiskeri efter torsk, rødspætte og tunge i området, såfremt inspektion til havs er relevant i relation til trinet i fiskerikæden og indgår i risikostyringsstrategien:

Benchmarks pr. år (2)

Anslået risiko for fiskerfartøjer i henhold til artikel 5, stk. 2

Høj

Meget høj

Fiskeri

Inspektion til havs af mindst 2,5 % af fangstrejser, som gennemføres af fiskerfartøjer med »høj« risiko, som driver fiskeri efter de berørte arter

Inspektion til havs af mindst 5 % af fangstrejser, som gennemføres af fiskerfartøjer med »meget høj« risiko, som driver fiskeri efter de berørte arter

2.   Inspektioner på land (herunder dokumentbaserede kontroller og inspektioner i havn eller ved første salg)

Følgende målbenchmarks (3) skal årligt opnås ved inspektion på land (herunder dokumentbaserede kontroller, inspektion i havn eller ved første salg) af fiskerfartøjer og andre operatører, som driver fiskeri efter torsk, rødspætte og tunge i det område, når inspektioner på land er relevant i trinet i fiskeri-/afsætningskæden og indgår i risikostyringsstrategien.

Benchmarks pr. år (4)

Risiko for fiskerifartøjer og/eller andre operatører (første køber)

Høj

Meget høj

Fiskeri

Inspektion i havn af mindst 10 % af den samlede mængde, der landes af fiskerfartøjer med »høj« risiko

Inspektion i havn af mindst 15 % af den samlede mængde, der landes af fiskerfartøjer med »meget høj« risiko

Inspektioner, der er foretaget efter landing eller omladning, anvendes især som et supplerende krydskontrolredskab til at undersøge, om de registrerede og rapporterede oplysninger om fangster og landinger er pålidelige.


(1)  For fartøjer, der tilbringer under 24 timer til havs pr. fangstrejse, kan de fastsatte målbenchmarks i henhold til risikostyringsstrategien reduceres med halvdelen.

(2)  i % af fangstrejser i området foretaget af fiskerfartøjer med høj/meget høj risiko pr. år.

(3)  For fartøjer, der lander under 10 tons pr. landing, kan de fastsatte målbenchmarks i henhold til risikostyringsstrategien reduceres med halvdelen.

(4)  i % af de mængder, der landes af fiskerfartøjer med høj/meget høj risiko pr. år.


BILAG III

PERIODISKE OPLYSNINGER OM GENNEMFØRELSEN AF DET SPECIFIKKE KONTROL- OG INSPEKTIONSPROGRAM

De oplysninger, som skal indgives i henhold til artikel 12 for hver inspektion, der skal medtages i rapporten, skal indgives i følgende format:

Dataelementets betegnelse

Kode

Beskrivelse og indhold

Identifikation af inspektionen

II

ISO alpha2 landekode + 9 tegn, f.eks. DK201200000

Dato for inspektion

DA

ÅÅÅÅ-MM-DD

Type kontrol eller inspektion

IT

Til havs, på land, transport, dokument (skal angives)

Identifikation af hvert fiskerfartøj, køretøj eller operatør

ID

Fiskerfartøjets EU-flåderegisternummer, identifikation af køretøj og/eller operatørens selskabsnavn

Fiskeredskaber

GE

Redskabskode i henhold til FAO's »International Standard Statistical Classification of the Fishing Gear«

Alvorlig overtrædelse

SI

J = Ja, N = Nej

Type af konstaterede alvorlige overtrædelser

TS

Angiv type af konstaterede alvorlige overtrædelser med henvisning til nummer (venstre kolonne) i bilag XXX i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011. Herudover skal de alvorlige overtrædelser som fastsat i artikel 90, stk. 1, litra a), b) og c), i kontrolforordningen angives med nr. »13«, »14« og »15«.

Status med hensyn til opfølgning

FU

Angiv status: VERSERENDE RETSSAG, APPEL eller AFSLUTTET

Bødestraf

SF

Bøde i EUR, f.eks. 500

Beslaglæggelse

SC

FANGST/REDSKAB til fysisk beslaglæggelse. Beslaglagt mængde med angivelse af værdien af fangst/redskab i EUR, f.eks. 10 000

Andet

SO

Ved inddragelse af licens (LI) eller tilladelse (AU) angiv LI eller AU + antallet af dage, f.eks. AU30

Point

SP

Tildelte point, f.eks. 12

Bemærkninger

RM

Træffes der ikke foranstaltninger, efter at en alvorlig overtrædelse er konstateret, vedlægges en frit formuleret forklaring.


BILAG IV

EVALUERINGSRAPPORTERS INDHOLD

Evalueringsrapporter skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

I.   Generel analyse af gennemførte kontrol-, inspektions- og håndhævelsesaktiviteter (for hver berørt medlemsstat)

beskrivelse af de risici, som er identificeret af den berørte medlemsstat, og detaljerede oplysninger om indholdet af dens risikostyringsstrategi, herunder en beskrivelse af proceduren for gennemgang og revision

sammenligning mellem typen af de anvendte kontrol- og inspektionsværktøjer og antallet af tildelte inspektionsmidler/antallet af inspektionsmidler, der er stillet til rådighed for gennemførelsen af det specifikke kontrol- og inspektionsprogram, herunder varighed og indsatsområder

sammenligning mellem typen af de anvendte kontrol- og inspektionsværktøjer og antallet af gennemførte kontroller og inspektioner (på grundlag af de oplysninger, der er indgivet i henhold til bilag III)/antallet af konstaterede alvorlige overtrædelser, og så vidt muligt en analyse af grundene til sådanne overtrædelser

pålagte sanktioner for alvorlige overtrædelser (på grundlag af de oplysninger, der er indgivet i henhold til bilag III)

analyse af andre foranstaltninger (udover kontrol- inspektions- og håndhævelsesaktiviteter, f.eks. uddannelses- eller oplysningsforløb), der tager sigte på at forbedre fiskerfartøjers og/eller andre operatørers overholdelse af bestemmelserne: (EKSEMPEL: antal indførte forbedringer af selektive redskaber, antal stikprøver af torsk/ungfisk, osv.).

II.   Detaljeret analyse af gennemførte kontrol-, inspektions- og håndhævelsesaktiviteter (for hver berørt medlemsstat)

1.

Analyse af inspektionsaktiviteter til havs (herunder overvågning fra luften, hvor det er relevant), herunder navnlig:

sammenligning mellem antallet af inspektionsfartøjer, som er indsat/stillet til rådighed

andel af alvorlige overtrædelser til havs

andel af inspektioner til havs på fiskerfartøjer med »meget lav«, »lav« eller »middel« risiko, som har ført til, at der er konstateret en eller flere alvorlige overtrædelser

andel af inspektioner til havs på fiskerfartøjer med »høj« eller »meget høj« risiko, som har ført til, at der er konstateret en eller flere alvorlige overtrædelser

type og omfang af sanktioner/evaluering af den afskrækkende virkning.

2.

Analyse af inspektionsaktiviteter på land (herunder dokumentbaserede kontroller og inspektioner i havn, ved første salg eller ved omladning), herunder navnlig:

sammenligning mellem landbaserede inspektionsenheder, der er tildelt/stillet til rådighed

andel af alvorlige overtrædelser på land

andel af inspektioner på land på fiskerfartøjer og/eller operatører med »meget lav«, »lav« eller »middel« risiko, som har ført til, at der er konstateret en eller flere alvorlige overtrædelser

andel af inspektioner på land ved fiskerfartøjer og/eller operatører med »høj« eller »meget høj« risiko, som har ført til, at der er konstateret en eller flere alvorlige overtrædelser

type og omfang af sanktioner/evaluering af den afskrækkende virkning.

3.

Analyse af målbenchmarks i form af overholdelse af bestemmelser (når det er relevant), navnlig:

sammenligning mellem inspektionsmidler, der er tildelt/stillet til rådighed

andel af alvorlige overtrædelser og tendens (i forhold til de to foregående år)

andel af inspektioner på fiskerfartøjer/operatører, som har ført til, at der er konstateret en eller flere alvorlige overtrædelser

type og omfang af sanktioner/evaluering af den afskrækkende virkning.

4.

Analyse af andre inspektions- og kontrolaktiviteter: omladning, overvågning fra luften, import/eksport osv. samt andre foranstaltninger som uddannelses- eller oplysningsforløb, der tager sigte på at forbedre fiskerfartøjers og andre operatørers overholdelse af bestemmelserne.

III.   Forslag til forbedring af gennemførte kontrol-, inspektions- og håndhævelsesaktiviteter (for hver berørt medlemsstat)


27.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/71


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 26. juni 2013

om foranstaltninger til etablering, forvaltning og gennemsigtig drift af netværket af nationale myndigheder eller organer, der er ansvarlige for medicinsk teknologivurdering

(2013/329/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (1), særlig artikel 15, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved artikel 15 i direktiv 2011/24/EU fik Unionen til opgave at støtte og lette samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstater, der arbejder inden for et frivilligt netværk mellem de nationale myndigheder, der er ansvarlige for medicinsk teknologivurdering (MTV), og som er udpeget af medlemsstaterne (i det følgende benævnt »MTV-netværket«).

(2)

I henhold til artikel 15, stk. 4, i direktiv 2011/24/EU skal Kommissionen vedtage de nødvendige foranstaltninger til etablering og forvaltning af MTV-netværket og til, at det fungerer på en gennemsigtig måde.

(3)

Da deltagelse i MTV-netværket er frivillig, bør medlemsstaterne kunne blive medlemmer når som helst. Af organisatoriske hensyn bør medlemsstater, der ønsker at deltage, oplyse Kommissionen om deres hensigt på forhånd.

(4)

Personoplysninger bør alt efter det enkelte tilfælde behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (2), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (3) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (4).

(5)

Unionen har medfinansieret aktioner inden for MTV gennem folkesundhedsprogrammet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF (5), og sundhedsprogrammet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1350/2007/EF (6), og har herigennem støttet det videnskabelige og tekniske samarbejde mellem nationale og regionale organisationer med ansvar for MTV (EUnetHTA) (7). Unionen har også finansieret metodologisk arbejde inden for MTV gennem det syvende rammeprogram for forskning, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF (8), og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF (9).

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 16 i direktiv 2011/24/EU —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genstand

Ved denne afgørelse fastsættes de nødvendige foranstaltninger til etablering, forvaltning og gennemsigtig drift af netværket af nationale myndigheder eller organer, der er ansvarlige for medicinsk teknologivurdering, jf. artikel 15, stk. 1, i direktiv 2011/24/EU.

Artikel 2

Formål

Ved opfyldelsen af de formål for MTV-netværket, der er beskrevet i artikel 15, stk. 2, i direktiv 2011/24/EU, bygger netværket videre på de erfaringer, der er gjort i forbindelse med tidligere foranstaltninger inden for MTV støttet af Unionen, og sikrer relevante synergier med igangværende foranstaltninger.

Artikel 3

Medlemskab — udnævnelse

1.   De nationale myndigheder eller organer med ansvar for MTV, der er udpeget af de deltagende medlemsstater, er medlemmer af MTV-netværket.

2.   Medlemsstater, der ønsker at deltage i MTV-netværket, giver Kommissionen og den nationale myndighed eller det nationale organ med ansvar for MTV, som de har udpeget i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i direktiv 2011/24/EU, skriftlig underretning om deres hensigt. Medlemsstaterne kan udpege en national myndighed eller et nationalt organ yderligere som suppleant.

3.   Hvis medlemsstaten finder det nødvendigt, kan den også udpege en ekspert til at ledsage medlemmet.

4.   Navnene på medlemsstaternes udpegede myndigheder eller organer kan offentliggøres på Kommissionens websteder.

5.   Personoplysninger indsamles, behandles og offentliggøres i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF og forordning (EF) nr. 45/2001, alt efter det enkelte tilfælde.

Artikel 4

Forretningsorden

1.   MTV-netværket fastsætter selv sin dagsorden ved simpelt flertal blandt sine medlemmer efter forslag fra Kommissionen.

2.   Bestemmelserne i forretningsordenen skal medvirke til, at der sker passende høring af de berørte parter og opretholdes kontakt med EU-organer, forskere og internationale organisationer om netværkets arbejde.

Artikel 5

Drift

1.   MTV-netværket vedtager et strategisk flerårigt arbejdsprogram og et instrument til evaluering af gennemførelsen af dette program.

2.   MTV-netværket støttes af et videnskabeligt og teknisk samarbejde og kan iværksætte eller deltage i aktiviteter, der involverer alle eller nogle af dets medlemmer, hvis denne involvering bidrager til at opfylde MTV-netværkets mål.

3.   MTV-netværket kan nedsætte arbejdsgrupper, der skal undersøge specifikke spørgsmål på grundlag af et mandat fra MTV-netværket. Sådanne arbejdsgrupper opløses, så snart de har opfyldt deres mandat.

4.   Medlemmerne af MTV-netværket og deres repræsentanter samt indbudte eksperter og observatører skal overholde deres forpligtelser vedrørende tjenestehemmeligheder, jf. traktatens artikel 339 og gennemførelsesbestemmelserne hertil, og Kommissionens sikkerhedsforskrifter vedrørende beskyttelse af EU-klassificerede oplysninger, jf. bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom af 29. november 2001 om ændring af dens forretningsorden (10). Tilsidesætter de disse forpligtelser, kan formanden for MTV-netværket træffe alle relevante foranstaltninger.

Artikel 6

Møder

1.   Kommissionens repræsentant er formand for MTV-netværket. Formanden deltager ikke i afstemninger.

2.   Tjenestemænd i Kommissionen med interesse i MTV-netværkets og dets arbejdsgruppers aktiviteter kan deltage i deres møder.

3.   Efter anmodning fra Kommissionen kan Det Europæiske Lægemiddelagentur deltage i møder i MTV-netværket og dets arbejdsgrupper.

4.   MTV-netværket kan indbyde europæiske og internationale organisationer til at deltage i møderne som observatører.

Artikel 7

MTV-netværkets sekretariat

1.   Kommissionen varetager sekretariatsopgaverne for MTV-netværket og udarbejder mødereferater.

2.   Kommissionen offentliggør på sit websted relevante oplysninger om de aktiviteter, der gennemføres af MTV-netværket.

Artikel 8

Udgifter

1.   Kommissionen yder ikke vederlag til deltagerne i MTV-netværkets møder for det arbejde, de udfører.

2.   Deltagernes rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med MTV-netværkets aktiviteter refunderes af Kommissionen efter de i Kommissionen gældende bestemmelser.

3.   Disse udgifter refunderes inden for rammerne af de disponible midler, der afsættes til formålet som led i den årlige procedure for tildeling af ressourcer.

Artikel 9

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juni 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45.

(2)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(3)  EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.

(4)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(5)  EFT L 271 af 9.10.2002, s. 1.

(6)  EUT L 301 af 20.11.2007, s. 3.

(7)  www.eunethta.eu; Commission Implementing Decision C(2011) 7195 on the awarding of grants for proposals for 2011 under the second Health Programme (2008-2013).

(8)  EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.

(9)  EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15.

(10)  EFT L 317 af 3.12.2001, s. 1.


RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

27.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/73


AFGØRELSE Nr. 1/2013 TRUFFET AF DET BLANDEDE UDVALG EU-SCHWEIZ

af 6. juni 2013

om ændring af bilag I og II til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om forenkling af kontrol og formaliteter under godstransport og om toldsikkerhedsforanstaltninger

(2013/330/EU)

DET BLANDEDE UDVALG HAR —

under henvisning til aftale af 25. juni 2009 indgået mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om forenkling af kontrol og formaliteter under godstransport og om toldsikkerhedsforanstaltninger (1) (i det følgende benævnt »aftalen«) særlig artikel 21, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

Ved indgåelsen af aftalen har de kontraherende parter forpligtet sig til at garantere et sikkerhedsniveau i deres respektive lande, der svarer til de foranstaltninger, der er baseret på EU-lovgivningen, særligt bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) og Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte kodeks (3).

Efter indgåelse af aftalen skal de tilpasninger, der vedrører toldsikkerhedsforanstaltningerne, indføres i den pågældende lovgivning, særlig Kommissionens forordning (EF) nr. 312/2009 (4), (EU) nr. 169/2010 (5) og (EU) nr. 430/2010 (6).

Ændringer af EU-lovgivningen bør indarbejdes i aftalen for at opretholde et ligeværdigt sikkerhedsniveau blandt de kontraherende parter —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I bilag I til aftalen foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1, stk. 2, affattes således:

»2.   Den summariske indgangs- og udgangsangivelse skal indeholde de oplysninger, der er fastsat i bilag 30A til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (7) (i det følgende benævnt »forordning (EØF) nr. 2454/93«), senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 430/2010 (8). Den skal udfyldes i henhold til de forklarende bemærkninger i nævnte bilag 30A. Den skal være bekræftet af den person, der indgiver den.

2)

Ad artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, litra e), affattes således:

»e)

varer, for hvilke det er tilladt at indgive en mundtlig toldangivelse eller uden videre at passere grænsen i overensstemmelse med de af de kontraherende parter fastlagte bestemmelser med undtagelse af løsøre, bohave, paletter og containere, og de til vej-, jernbane-, luft-, sø-, og flodtransport og inden for rammerne af en transportkontrakt anvendte midler«.

b)

Stk. 1, litra j), affattes således:

»j)

følgende varer, der føres ind i eller ud af en kontraherende parts toldområde og overføres direkte fra bore- eller produktionsplatforme eller vindmøller, som drives af en person, der er etableret på de kontraherende parters toldområde:

varer, der har udgjort en del af sådanne platforme eller vindmøller i nybygnings-, reparations-, vedligeholdelses- eller ombygningsøjemed

varer, der er blevet anvendt til udstyring af de nævnte platforme eller vindmøller, fornødenheder, der er blevet anvendt eller forbrugt på de nævnte platforme eller vindmøller, samt ikke-farligt affald, der er produceret på disse platforme eller vindmøller«.

c)

Følgende litra l) tilføjes i stk. 1:

»l)

varer, der afsendes fra Helgoland, Republikken San Marino eller Vatikanstaten til en af de kontraherende parter eller fra en af de kontraherende parter til disse områder.«

d)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Der kræves ikke en summarisk indgangs- eller udgangsangivelse i Fællesskabet for de varer, der specificeres i artikel 181c, litra i) og j), artikel 592a, litra i) og j) samt de tilfælde, der er omhandlet i artikel 786, stk. 2, og artikel 842a, stk. 4, litra b) og f), i forordning (EØF) nr. 2454/93.«

e)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Der kræves ingen summarisk udgangsangivelse:

a)

for følgende varer:

løsdele og reservedele, der er beregnet til brug i skibe og luftfartøjer til reparation

brændstof, smøremidler og gas, der er nødvendige for driften af skibe og luftfartøjer, samt

fødevarer og andre varer, der er beregnet til salg eller forbrug om bord

b)

for varer, der er henført under en forsendelsesprocedure, hvor oplysningerne i en summarisk udgangsangivelse er indeholdt i en elektronisk forsendelsesangivelse, forudsat at bestemmelsestoldstedet også er udgangstoldstedet

c)

når varerne i en havn eller lufthavn ikke losses fra det transportmiddel, der bragte dem ind i en af de kontraherende parters toldområde, og som vil føre dem ud af samme område

d)

når varerne er lastet i en anden havn eller lufthavn i en af de kontraherende parters toldområde og forbliver om bord på det transportmiddel, der skal føre dem ud af dette toldområde

e)

når varer under midlertidig opbevaring eller i frizone af kontroltype I under tilsyn af det samme toldsted omlades fra det transportmiddel, der førte dem til det midlertidige oplag eller frizonen, til et skib, et luftfartøj eller en jernbanevogn, der skal føre dem fra nævnte midlertidige oplag eller frizone ud af en af de kontraherende parters toldområde, såfremt

i)

omladning sker inden for fjorten kalenderdage efter det tidspunkt, hvor varerne blev frembudt til midlertidig opbevaring eller til en frizone af kontroltype I; under ekstraordinære omstændigheder kan toldmyndighederne forlænge perioden med den tid, der er nødvendig for at afhjælpe disse omstændigheder

ii)

oplysninger om varerne står til rådighed for toldmyndighederne og

iii)

der, så vidt det er transportøren bekendt, ikke sker nogen ændring af varernes bestemmelsessted og modtageren.«

Artikel 2

Artikel 6, andet led, i bilag II til aftalen affattes således:

»—

den autoriserede økonomiske operatør kan indgive summariske indgangs- eller udgangsangivelser, for hvilke der gælder reducerede datakrav med hensyn til de oplysninger, der skal angives, jf. bilag 30A til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (9), senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 430/2010 (10); når den autoriserede økonomiske operatør er en transportør, en speditør eller en toldklarerer, kan denne dog kun drage fordel af de reducerede datakrav på betingelse af, at indførslen eller udførslen af varer foretages på vegne af en autoriseret økonomisk operatør.

Artikel 3

Denne afgørelse har virkning fra dagen efter vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juni 2013.

På Det Blandede Udvalgs vegne

Antonis KASTRISSIANAKIS

Formand


(1)  EUT L 199 af 31.7.2009, s. 24.

(2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

(3)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

(4)  EUT L 98 af 17.4.2009, s. 3.

(5)  EUT L 51 af 2.3.2010, s. 2.

(6)  EUT L 125 af 21.5.2010, s. 10.

(7)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

(8)  EUT L 125 af 21.5.2010, s. 10

(9)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

(10)  EUT L 125 af 21.5.2010, s. 10


Fælleserklæring

Ad aftalens bilag I, artikel 1, stk. 2

Hvad angår de informationer, der er fastsat for den summariske indgangs- og udgangsangivelse, bekræfter de kontraherende parter at

bestemmelserne, der vedrører EORI-nummeret, og

krav for omdirigeringsanmodninger (bilag 30A, punkt 2.6, tabel 6)

som er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 312/2009 af 16. april 2009, ikke gælder for angivelser, der er indgivet til de schweiziske myndigheder.


III Andre retsakter

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

27.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/76


EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING

Nr. 131/13/KOL

af 18. marts 2013

om ændring af listen i punkt 39 i del 1.2 i kapitel I i bilag I til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde over de grænsekontrolsteder i Island og Norge, der er godkendt til at føre veterinærkontrol med levende dyr og animalske produkter fra tredjelande, og om ophævelse af EFTA-tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 339/12/KOL (1)

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN HAR —

under henvisning til punkt 4.B. 1) og 3), og punkt 5.b), i indledningen til kapitel I i bilag I til EØS-aftalen,

under henvisning til den retsakt, der er nævnt i punkt 4 i del 1.1. i kapitel I i bilag I til EØS-aftalen (Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet  (2)), som ændret og tilpasset til EØS-aftalen ved de sektortilpasninger, der er nævnt i bilag I til samme aftale, særlig artikel 6, stk. 2, i retsakten,

under henvisning til kollegiets beslutning nr. 89/13/KOL om bemyndigelse af det kompetente medlem af kollegiet til at vedtaget denne beslutning og

ud fra følgende betragtninger:

Ved en række breve underrettede den norske tilsynsmyndighed for fødevaresikkerhed ("Matttilsynet") fra den 18. december 2012 til den 15. januar 2013 tilsynsmyndigheden om følgende ændringer af listen over de norske grænsekontrolsteder:

Den 18. december 2012 underrettede Matttilsynet tilsynsmyndigheden om, at det havde suspenderet grænsekontrolstedet Florø EWOS Havn (TRACES-kode nr. FRO 1) for så vidt angår import af fiskemel, der ikke er bestemt til konsum

Den 18. december 2012 underrettede Matttilsynet tilsynsmyndigheden om, at det havde trukket godkendelsen af Vadsø Havn (TRACES-kode nr. VOS 1) som grænsekontrolsted tilbage, og bad tilsynsmyndigheden om at slette grænsekontrolstedet Vadsø Havn fra listen over grænsekontrolsteder i Island og Norge, der er godkendt til at føre veterinærkontrol med levende dyr og animalske produkter fra tredjelande

Den 3. januar 2013 underrettede Matttilsynet tilsynsmyndigheden om, at det havde trukket godkendelsen af inspektionscentret Trollebø under grænsekontrolstedet Måløy (TRACES-kode nr. MAY 1) tilbage og bad tilsynsmyndigheden om at slette inspektionscentret Trollebø fra listen over grænsekontrolsteder

Den 11. januar 2013 underrettede Matttilsynet tilsynsmyndigheden om, at det havde trukket godkendelsen af inspektionscentret Melbu under grænsekontrolstedet Sortland Havn (TRACES-kode nr. SLX 1) tilbage og bad tilsynsmyndigheden om at slette inspektionscentret Melbu fra listen over grænsekontrolsteder

Den 15. januar 2013 underrettede Matttilsynet tilsynsmyndigheden om, at det havde trukket godkendelsen af grænsekontrolstedet Florø EWOS Havn (TRACES-kode nr. FRO 1) tilbage og bad tilsynsmyndigheden om at slette grænsekontrolstedet Florø fra listen over grænsekontrolsteder

Den 15. januar 2013 underrettede Matttilsynet tilsynsmyndigheden om, at det havde trukket godkendelsen af inspektionscentret Gjesvær under grænsekontrolstedet Honningsvåg Havn (TRACES-kode nr. HVG 1) tilbage og bad tilsynsmyndigheden om at slette inspektionscentret Gjesvær fra listen over grænsekontrolsteder.

Tilsynsmyndigheden er derfor forpligtet til at ændre listen over grænsekontrolsteder i Island og Norge og offentliggøre en ny liste, der afspejler fjernelsen af grænsekontrolstedet Vadsø Port, grænsekontrolstedet Florø EWOS Havn, inspektionscentret Trollebø, inspektionscentret Melbu og inspektionscentret Gjesvær fra den norske liste over grænsekontrolsteder (3).

Tilsynsmyndigheden henviste ved beslutning nr. 89/13/KOL sagen til EFTA-Veterinærkomitéen, der bistår EFTA-Tilsynsmyndigheden. Komitéen godkendte den foreslåede ændring af listen med enstemmighed. Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med den enstemmige udtalelse fra EFTA-Veterinærkomitéen, der bistår EFTA-tilsynsmyndigheden, og den endelige ordlyd af foranstaltningerne forbliver uændret —

VEDTAGET DENNE BESLUTNING:

Artikel 1

Grænsekontrolstedet Vadsø Havn, grænsekontrolstedet Florø EWOS Havn, inspektionscentret Trollebø, inspektionscentret Melbu og inspektionscentret Gjesvær fjernes fra listen i punkt 39 i del 1.2 i kapitel I i bilag I til EØS-aftalen over de grænsekontrolsteder i Island og Norge, der er godkendt til at føre veterinærkontrol med levende dyr og animalske produkter fra tredjelande.

Artikel 2

Veterinærkontrollen med levende dyr og animalske produkter, der indføres i Island og Norge fra tredjelande, gennemføres af de kompetente nationale myndigheder ved de godkendte grænsekontrolsteder, der er opført i listen i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 3

EFTA-tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 339/12/KOL af 20. september 2012 ophæves herved.

Artikel 4

Denne beslutning træder i kraft på dagen for undertegnelsen.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til Island og Norge.

Artikel 6

Kun den engelske udgave af denne beslutning er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. marts 2013.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Sverrir Haukur GUNNLAUGSSON

Medlem af kollegiet

Xavier LEWIS

Direktør


(1)  EUT L 350 af 20.12.2012, s. 114 og EØS-tillæg nr. 71 af 20.12.2012, s. 7.

(2)  EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.

(3)  Eftersom grænsekontrolstedet Florø EWOS Havn fjernes fra listen, er det ikke nødvendigt at lade listen afspejle suspensionen af import af fiskemel, der ikke er bestemt til konsum, ved dette grænsekontrolsted (anmodning af 18. december 2012).


BILAG

LISTE OVER GODKENDTE GRÆNSEKONTROLSTEDER

1

=

Navn

2

=

TRACES-kode

3

=

Type

A

=

Lufthavn

F

=

Jernbane

P

=

Havn

R

=

Landevej

4

=

Inspektionscenter

5

=

Produkter

HC

=

Alle produkter til konsum

NHC

=

Andre produkter

NT

=

Ingen temperaturkrav

T

=

Frosne/kølede produkter

T(FR)

=

Frosne produkter

T(CH)

=

Kølede produkter

6

=

Levende dyr

U

=

Hovdyr: kvæg, svin, får, geder, husdyr eller vildtlevende dyr af hesteracen

E

=

Registrerede enhovede dyr som defineret i Rådets direktiv 90/426/EØF

O

=

Andre dyr

5-6

=

Særlige betingelser

(1)

=

Kontrol efter Kommissionens beslutning 93/352/EØF vedtaget i henhold til artikel 19, stk. 3, i Rådets direktiv 97/78/EF

(2)

=

Kun emballerede produkter

(3)

=

Kun fiskeprodukter

(4)

=

Kun animalske proteiner

(5)

=

Kun uld, skind og huder

(6)

=

Kun flydende fedtstoffer, olier og fiskeolier

(7)

=

Islandske ponyer (kun fra april til oktober)

(8)

=

Kun enhovede dyr

(9)

=

Kun tropiske fisk

(10)

=

Kun katte, hunde, gnavere, harer, levende fisk, krybdyr og andre fugle end strudsefugle

(11)

=

Kun foderstoffer i løs afladning

(12)

=

Ved (U), for så vidt angår dyr af hestefamilien, kun dyr sendt til en zoologisk have; og ved (O) kun daggamle kyllinger, fisk, hunde, katte, insekter eller andre dyr sendt til en zoologisk have

(13)

=

Nagylak HU: Dette er et grænsekontrolsted (for produkter) og overgangssted (for levende dyr) på grænsen mellem Ungarn og Rumænien, som er omfattet af overgangsbestemmelser, man har forhandlet sig frem til og fastsat i tiltrædelsestraktaten for så vidt angår såvel produkter som levende dyr. Se Kommissionens beslutning 2003/630/EF.

(14)

=

Udpeget EF-transitsted for sendinger af visse animalske produkter til konsum, som transporteres til eller fra Rusland i henhold til de særlige procedurer, der er fastsat i de relevante EF-bestemmelser

(15)

=

Kun akvakulturdyr

(16)

=

Kun fiskemel

Land: Island

1

2

3

4

5

6

Akureyri

IS AKU1

P

 

HC-T(1)(2)(3), NHC(16)

 

Hafnarfjörður

IS HAF 1

P

 

HC(1)(2)(3), NHC-NT(2)(6)(16)

 

Húsavík

IS HUS 1

P

 

HC-T(FR)(1)(2)(3)

 

Ísafjörður

IS ISA1

P

 

HC-T(FR)(1)(2)(3)

 

Keflavík Airport

IS KEF 4

A

 

HC(2), NHC(2)

O(15)

Reykjavík Eimskip

IS REY 1a

P

 

HC(2), NHC(2)

 

Reykjavík Samskip

IS REY 1b

P

 

HC-T(FR)(1)(2)(3), HC-NT(1)(2)(3), NHC-NT(2)(6)(16)

 

Þorlákshöfn

IS THH1

P

 

HC-T(FR)(1)(2)(3), HC-NT(6), NHC-NT(6)

 


Land: Norge

1

2

3

4

5

6

Borg

NO BRG 1

P

 

HC, NHC

E(7)

Båtsfjord

NO BJF 1

P

 

HC-T(FR)(1)(2)(3), HC-NT(1)(2)(3)

 

Egersund

NO EGE 1

P

 

HC-NT(6), NHC-NT(6)(16)

 

Hammerfest

NO HFT 1

P

Rypefjord

HC-T(FR)(1)(2)(3), HC-NT(1)(2)(3)

 

Honningsvåg

NO HVG 1

P

Honningsvåg

HC-T(FR)(1)(2)(3)

 

Kirkenes

NO KKN 1

P

 

HC-T(FR)(1)(2)(3), HC-NT(1)(2)(3)

 

Kristiansund

NO KSU 1

P

Kristiansund

HC-T(FR)(1)(2)(3), NHC-T(FR)(2)(3) HC-NT(6), NHC-NT(6)

 

Larvik

NO LAR 1

P

 

HC(2)

 

Måløy

NO MAY 1

P

Gotteberg

HC-T(FR)(1)(2)(3), NHC-T(FR)(2)(3)

 

Oslo

NO OSL 1

P

 

HC, NHC

 

Oslo

NO OSL 4

A

 

HC, NHC

U,E,O

Sortland

NO SLX 1

P

Sortland

HC-T(FR)(1)(2)(3)

 

Storskog

NO STS 3

R

 

HC, NHC

U,E,O

Tromsø

NO TOS 1

P

Bukta

HC-T(FR)(1)(2)(3)

 

Solstrand

HC-T(FR)(1)(2)(3)

 

Ålesund

NO AES 1

P

Breivika

HC-T(FR)(1)(2)(3), NHC-T(FR)(2)(3)

 

Skutvik

HC-T(1)(2)(3), HC-NT(6), NHC-T(FR) (2)(3), NHC-NT(6)