ISSN 1977-0634 doi:10.3000/19770634.L_2013.174.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 174 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
56. årgang |
Indhold |
|
I Lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
FORORDNINGER |
|
|
* |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union ( 1 ) |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
I Lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
26.6.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 174/1 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 549/2013
af 21. maj 2013
om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Til politikudformning i Unionen og overvågning af medlemsstaternes økonomier og Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU'en) kræves der sammenlignelige, ajourførte og pålidelige oplysninger om økonomiens struktur og udviklingen af den økonomiske situation i de enkelte medlemsstater eller regioner. |
(2) |
Kommissionen bør bidrage til overvågningen af medlemsstaternes økonomier og ØMU'en og navnlig med regelmæssige mellemrum aflægge rapport til Rådet om medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser i forbindelse med ØMU'en. |
(3) |
Unionens borgere har brug for økonomiske regnskaber som et grundlæggende værktøj til analyse af den økonomiske situation i en medlemsstat eller region. Af hensyn til sammenligneligheden bør sådanne regnskaber udarbejdes på grundlag af ét enkelt sæt principper, der ikke giver mulighed for forskellige fortolkninger. De fremlagte oplysninger bør være så præcise, komplette og rettidige som muligt for at sikre størst mulig gennemsigtighed for alle sektorer. |
(4) |
Kommissionen bør bruge national- og regionalregnskabsaggregater til Unionens administrative formål og navnlig til budgetberegninger. |
(5) |
I 1970 blev der udsendt et administrativt dokument med titlen »Det Europæiske Nationalregnskabssystem« (ENS), som dækkede denne forordnings område. Dette dokument var udarbejdet af De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor alene og på dettes eget ansvar og var resultatet af dettes og de nationale statistiske kontorers fælles arbejde gennem en årrække for at udarbejde et nationalregnskabssystem til at imødekomme de krav, som De Europæiske Fællesskabers økonomiske og sociale politik stillede. Det var en fællesskabsversion af De Forenede Nationers nationalregnskabssystem, som indtil da var blevet anvendt i Fællesskaberne. Med henblik på ajourføring af den oprindelige tekst blev anden udgave af dette dokument offentliggjort i 1979 (3). |
(6) |
Ved Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (4) blev der indført et nationalregnskabssystem, som imødekommer de krav, som Fællesskabets økonomiske, sociale og regionale politik stiller. Dette system var i store træk konsistent med det dengang nye nationalregnskabssystem, som FN's Statistiske Kommission vedtog i februar 1993 (1993 SNA) for at sikre, at nationalregnskabstallene for samtlige lande, der er medlemmer af FN, ville være sammenlignelige internationalt. |
(7) |
1993 SNA blev ajourført i form af et nyt nationalregnskabssystem (SNA 2008), som FN's Statistiske Kommission vedtog i februar 2009 for at bringe nationalregnskaberne bedre i overensstemmelse med det nye økonomiske miljø, fremskridtene inden for metodeforskning og brugernes behov. |
(8) |
Der er behov for at revidere det europæiske nationalregnskabssystem, der blev indført ved forordning (EF) nr. 2223/96 (ENS 95), så det tager højde for udviklingen i SNA, således at det reviderede europæiske nationalregnskabssystem som oprettet ved nærværende forordning, udgør en udgave af SNA 2008, som er tilpasset strukturen i medlemsstaternes økonomier, og således at Unionens oplysninger kan sammenlignes med dem, som de vigtigste internationale samarbejdspartnere udarbejder. |
(9) |
Med henblik på udarbejdelse af miljøøkonomiske regnskaber som satellitregnskaber til det reviderede europæiske nationalregnskabssystem, fastlagde Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 af 6. juli 2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber (5) en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, fremsendelse og evaluering af data til europæiske miljøøkonomiske regnskaber. |
(10) |
For så vidt angår miljø- og socialregnskaber bør der ligeledes tages fuldt hensyn til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet »BNP og mere — Måling af fremskridt i en verden i forandring« af 20. august 2009. Der er behov for energisk at foretage metodeundersøgelser og test af oplysninger, specielt vedrørende »BNP og mere« og Europa 2020-strategien, for at udvikle en mere fuldstændig tilgang til måling af velfærd og fremgang og dermed medvirke til at fremme intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst. Spørgsmålene om miljøeksternaliteter og sociale uligheder bør tages op i den sammenhæng. Der bør også tages hensyn til spørgsmålet om ændringer i produktiviteten. Dette bør gøre det muligt at stille data til rådighed, der supplerer BNP, så hurtigt som muligt. Kommissionen bør i 2013 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en opfølgende meddelelse om »BNP og mere« og om nødvendigt lovgivningsmæssige forslag i 2014. Data vedrørende national- og regionalregnskaberne bør betragtes som et middel, som kan anvendes til at følge disse mål. |
(11) |
Muligheden for eventuelt at anvende nye, automatiserede realtidssystemer til indsamling af data bør undersøges. |
(12) |
Det reviderede europæiske nationalregnskabssystem som oprettet ved nærværende forordning (ENS 2010) indeholder en metode og et fremsendelsesprogram, der fastlægger de regnskaber og tabeller, som alle medlemsstater skal indsende inden for nærmere angivne frister. Kommissionen bør stille disse regnskaber og tabeller til rådighed for brugerne på nærmere angivne tidspunkter og, hvis det er relevant, i henhold til en på forhånd meddelt tidsplan for offentliggørelse, navnlig med sigte på overvågning af den økonomiske konvergens og for at sikre nøje koordinering mellem medlemsstaternes økonomiske politikker. |
(13) |
Offentliggørelsen af data bør ske på en brugervenlig måde, hvorved der gives tilgængelig og nyttig information til Unionens borgere og interessenter. |
(14) |
ENS 2010 skal gradvis erstatte alle andre systemer som en referenceramme med fælles standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler, der skal anvendes ved udarbejdelsen af medlemsstaternes regnskaber til brug for Unionen, således at der opnås resultater, der er sammenlignelige medlemsstaterne imellem. |
(15) |
I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (6) bør alle statistiske data, som medlemsstaterne indsender til Kommissionen, og som skal opdeles efter regionale enheder, være udarbejdet i henhold til NUTS-nomenklaturen. For at der kan udarbejdes sammenlignelige regionale statistikker, bør de regionale enheder derfor defineres i overensstemmelse med NUTS-nomenklaturen. |
(16) |
Fremsendelse af oplysninger fra medlemsstaterne, herunder fortrolige statistiske oplysninger, er underlagt bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker (7). I overensstemmelse hermed bør foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med denne forordning, derfor også sikre beskyttelse af fortrolige oplysninger og sikre, at der ikke sker uretmæssig videregivelse eller anvendelse i ikkestatistisk øjemed, når europæiske statistikker udarbejdes og formidles. |
(17) |
Der er oprettet en taskforce med henblik på en nærmere undersøgelse af spørgsmålet om behandlingen af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) i nationalregnskaberne, herunder en undersøgelse af en risikotilpasset metode, der udelukker risiko fra FISIM-beregninger for at afspejle de forventede fremtidige omkostninger ved realiseret risiko. Under hensyntagen til taskforcens konklusioner kan det blive nødvendigt at ændre den metode, der anvendes til beregning og allokering af FISIM, ved hjælp af en delegeret retsakt, således at der kan opnås forbedrede resultater. |
(18) |
Udgifter til forskning og udvikling udgør investering og bør derfor registreres som faste bruttoinvesteringer. Det er dog nødvendigt ved hjælp af en delegeret retsakt at præcisere formatet for de data vedrørende forskning og udvikling, der skal registreres som faste bruttoinvesteringer, når der via en test baseret på udviklingen af supplerende tabeller er opnået tilstrækkelig tillid til dataenes pålidelighed og sammenlignelighed. |
(19) |
Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (8) foreskriver, at relevante oplysninger om eventualforpligtelser med potentielt betydelige virkninger for de offentlige budgetter, herunder statsgarantier, nødlidende lån og forpligtelser i forbindelse med driften af offentlige selskaber, herunder omfanget heraf, skal offentliggøres. Disse krav nødvendiggør yderligere offentliggørelse ud over den, der kræves i henhold til denne forordning. |
(20) |
I juni 2012 nedsatte Kommissionen (Eurostat) en taskforce til at undersøge indvirkningen af direktiv 2011/85/EU på indsamlingen og formidlingen af finanspolitiske data, som fokuserede på gennemførelsen af kravene vedrørende eventualforpligtelser og andre relevante oplysninger, der kan have potentielt betydelige virkninger for de offentlige budgetter, herunder statsgarantier, offentlige selskabers forpligtelser, offentlig-private partnerskaber (OPP'er), nødlidende lån og statslig deltagelse i selskabers kapital. En fuld gennemførelse af arbejdet i denne taskforce ville bidrage til en korrekt analyse af de underliggende økonomiske relationer i OPP-kontrakter, herunder, hvis det er relevant, risici i forbindelse med bygge- og anlægsvirksomhed, tilgængelighed og efterspørgsel, og opfangning af implicit gæld i ikkebalanceførte OPP'er, og dermed fremme øget gennemsigtighed og pålidelige gældsstatistikker. |
(21) |
Udvalget for Økonomisk Politik nedsat ved Rådets afgørelse 74/122/EØF (9) har arbejdet med pensionernes bæredygtighed og pensionsreformer. Arbejdet mellem dels statistikere og dels eksperter i befolkningsaldring, der arbejder under ledelse af Udvalget for Økonomisk Politik, bør nøje samordnes på både nationalt og europæisk plan for så vidt angår makroøkonomiske antagelser og andre aktuarmæssige parametre, så der på tværs af grænserne sikres konsekvente og sammenlignelige resultater og en effektiv formidling af pensionsrelaterede oplysninger til brugere og interessenter. Det bør også gøres klart, at optjente pensionsrettigheder i socialsikringsordninger ikke som sådan er en holdbarhedsforanstaltning for de offentlige finanser. |
(22) |
Data og oplysninger om medlemsstaternes eventualforpligtelser fremsendes inden for rammerne af arbejdet i forbindelse med den multilaterale overvågningsprocedure i stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen bør senest i juli 2018 udsende en rapport med en evaluering af, om disse data bør gøres tilgængelige inden for rammerne af ENS 2010. |
(23) |
Det er vigtigt at understrege betydningen af medlemsstaternes regionalregnskaber for Unionens regionale, økonomiske og sociale samhørighedspolitikker, samt analysen af den indbyrdes økonomiske afhængighed. Endvidere anerkendes behovet for at øge gennemsigtigheden i regnskaberne på regionalt plan, herunder regnskaberne for offentlig forvaltning. Kommissionen (Eurostat) bør lægge særlig vægt på budgetdataene fra de regioner, hvor medlemsstaterne har selvstyrende regioner eller regeringer. |
(24) |
Med henblik på at ændre bilag A til denne forordning med det formål at sikre dets ensartede tolkning eller internationale sammenlignelighed bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder af Det Europæiske Udvalg for Det Statistiske System, der blev oprettet ved forordning (EF) nr. 223/2009. Derudover er det i henhold til artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i TEUF vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde hører Den Europæiske Centralbank inden for dens kompetenceområder, hvis det er relevant. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. |
(25) |
De fleste statistiske aggregater, der anvendes i Unionens ramme for økonomisk styring, især procedurerne i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud eller makroøkonomiske ubalancer, defineres med henvisning til ENS. Kommissionen bør, når den forelægger data og rapporter i henhold til disse procedurer, give passende oplysninger om virkningerne på de relevante aggregater af ENS 2010 metodeændringerne, som indføres ved delegerede retsakter i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. |
(26) |
Kommissionen foretager en evaluering af, hvorvidt dataene vedrørende forskning og udvikling har opnået en tilstrækkelig kvalitet både i løbende priser og i mængde med henblik på de nationale regnskaber inden udgangen af maj 2013, i tæt samarbejde med medlemsstaterne med henblik på at sikre pålideligheden og sammenligneligheden af ENS-data vedrørende forskning og udvikling. |
(27) |
Da gennemførelsen af denne forordning vil kræve større ændringer af de nationale statistiske systemer, vil Kommissionen indrømme medlemsstaterne undtagelser. Navnlig bør der i programmet for indberetning af nationalregnskabsdata tages højde for de grundlæggende politiske og statistiske ændringer, der er sket i nogle medlemsstater i programmets referenceperioder. De undtagelser, som Kommissionen indrømmer, bør være midlertidige og bør tages op til fornyet overvejelse. Kommissionen bør yde støtte til de berørte medlemsstater i deres bestræbelser på at sikre de nødvendige tilpasninger til deres statistiske systemer, således at disse undtagelser kan ophæves så hurtigt som muligt. |
(28) |
En forkortelse af fremsendelsesfristerne kan medføre et betydeligt pres på og store omkostninger for respondenterne og de nationale statistiske kontorer i Unionen og risiko for, at kvaliteten af de leverede data forringes. Derfor bør balancen mellem fordele og ulemper tages i betragtning ved fastlæggelsen af fristerne for fremsendelse af data. |
(29) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (10). |
(30) |
Målet for denne forordning, nemlig indførelse af et revideret europæisk nationalregnskabssystem, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. |
(31) |
Udvalget for det Europæiske Statistiske System er blevet hørt. |
(32) |
Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik, der er nedsat ved Rådets afgørelse 2006/856/EF af 13. november 2006 om nedsættelse af et udvalg for penge-, kreditmarkeds- og betalingsbalancestatistik (11), og bruttonationalindkomstudvalget (BNI-Udvalget), der er nedsat ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 af 15. juli 2003 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser (»BNI-forordningen«) (12), er blevet hørt — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand
1. Ved denne forordning oprettes det europæiske nationalregnskabssystem 2010 (»ENS 2010« eller »ENS«).
2. I ENS 2010 fastlægges der:
a) |
en metode (bilag A) vedrørende fælles standarder, definitioner, klassifikationer, og regnskabsregler, der anvendes til udarbejdelse af sammenlignelige regnskaber og tabeller til brug for Unionen samt de i artikel 3 foreskrevne resultater |
b) |
et program (bilag B), hvori der er fastsat tidsfrister for medlemsstaternes fremsendelse til Kommissionen (Eurostat) af de regnskaber og tabeller, der skal udarbejdes i overensstemmelse med den i litra a) nævnte metode. |
3. Med forbehold af artikel 5 og 10 gælder denne forordning for alle retsakter udstedt af Unionen, hvori der henvises til ENS eller definitionerne deri.
4. Denne forordning forpligter ikke medlemsstaterne til at anvende ENS 2010, når de udarbejder regnskaber til eget brug.
Artikel 2
Metode
1. Den i artikel 1, stk. 2, litra a), omhandlede metode for ENS 2010 fremgår af bilag A.
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7 vedrørende ændringer af ENS 2010-metoden for at forbedre dens indhold med henblik på at sikre ensartet tolkning eller sikre international sammenlignelighed, forudsat at de ikke indebærer ændringer af grundbegreberne, at der ikke kræves yderligere ressourcer til producenter i det europæiske statistiske system til deres gennemførelse, og at anvendelsen af dem ikke medfører en ændring af egne indtægter.
3. I tilfælde af tvivl vedrørende den korrekte gennemførelse af regnskabsreglerne i ENS 2010 anmoder den berørte medlemsstat Kommissionen (Eurostat) om en uddybning. Kommissionen (Eurostat) skal straks både undersøge anmodningen og meddele den pågældende medlemsstat og alle øvrige medlemsstater sin rådgivning desangående.
4. Medlemsstaterne foretager beregningen og allokeringen af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) i nationalregnskabet i overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i bilag A. Kommissionen tillægges beføjelse til inden den 17. september 2013 at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7, som fastlægger en revideret metode til beregning og allokering af FISIM. Kommissionen sikrer ved udøvelsen af sin beføjelse i henhold til dette stykke, at sådanne delegerede retsakter ikke pålægger medlemsstaterne eller respondenterne væsentlige yderligere administrative byrder.
5. Udgifter til forskning og udvikling registreres af medlemsstaterne som faste bruttoinvesteringer. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7 for at sikre pålideligheden og sammenligneligheden af medlemsstaternes ENS 2010-data vedrørende forskning og udvikling. Kommissionen sikrer ved udøvelsen af sin beføjelse i henhold til dette stykke, at de delegerede retsakter ikke pålægger medlemsstaterne eller respondenterne nogen væsentlig yderligere administrativ byrde.
Artikel 3
Fremsendelse af data til Kommissionen
1. Medlemsstaterne fremsender de i bilag B anførte regnskaber og tabeller til Kommissionen (Eurostat) inden for de frister, der er fastsat heri for hver tabel.
2. Medlemsstaterne fremsender de data og metadata, der kræves i henhold til denne forordning, til Kommissionen i overensstemmelse med en nærmere angivet udvekslingsstandard og andre praktiske bestemmelser.
Dataene fremsendes eller uploades elektronisk til Kommissionens centrale dataportal. Udvekslingsstandarden og øvrige nærmere bestemmelser for fremsendelsen af data fastlægges af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 8, stk. 2.
Artikel 4
Kvalitetsvurdering
1. I forbindelse med denne forordning finder kvalitetskriterierne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009 anvendelse på de data, der skal fremsendes i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 3.
2. Medlemsstaterne forelægger i overensstemmelse med artikel 3 Kommissionen (Eurostat) en rapport om kvaliteten af de data, der skal fremsendes.
3. I forbindelse med anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede kvalitetskriterier på de data, der er omfattet af denne forordning, fastsættes de nærmere retningslinjer for, strukturen i, hyppigheden af samt vurderingsindikatorerne i kvalitetsrapporterne af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 8, stk. 2.
4. Kommissionen (Eurostat) vurderer kvaliteten af de fremsendte data.
Artikel 5
Dato for anvendelse og første fremsendelse af data
1. ENS 2010 anvendes første gang på data opstillet i overensstemmelse med bilag B, som skal fremsendes fra den 1. september 2014.
2. Dataene fremsendes til Kommissionen (Eurostat) inden for de i bilag B fastsatte frister.
3. I overensstemmelse med stk. 1 fremsender medlemsstaterne, indtil første fremsendelse af data i henhold til ENS 2010, fortsat regnskaber og tabeller, der er opstillet i henhold til ENS 95, til Kommissionen (Eurostat).
4. Kommissionen kontrollerer sammen med den berørte medlemsstat, at denne forordning anvendes korrekt, og forelægger resultaterne af kontrollen for det i nærværende forordnings artikel 8, stk. 1, nævnte udvalg, jf. dog artikel 19 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 2007/436/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (13).
Artikel 6
Undtagelser
1. I det omfang der er behov for større ændringer af et nationalt statistisk system for at kunne anvende denne forordning, indrømmer Kommissionen medlemsstaterne midlertidige undtagelser ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Undtagelserne udløber senest den 1. januar 2020. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 8, stk. 2.
2. Kommissionen indrømmer kun en undtagelse i henhold til stk. 1 for en periode, der er tilstrækkelig lang til, at den berørte medlemsstat kan tilpasse sine statistiske systemer. Medlemsstatens andel af BNP i Unionen eller euroområdet begrunder ikke i sig selv en undtagelse. Kommissionen yder om nødvendigt støtte til de berørte medlemsstater i deres bestræbelser på at sikre de nødvendige tilpasninger til deres statistiske systemer.
3. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 og 2 indgiver den berørte medlemsstat en behørigt begrundet anmodning til Kommissionen senest den 17.oktober 2013.
Kommissionen aflægger efter høring af Udvalget for det Europæiske Statistiske System rapport til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 1. juli 2018 om anvendelsen af de indrømmede undtagelser for at kontrollere, om de fortsat er berettigede.
Artikel 7
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 2 og 5, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 16. juli 2013. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 4, tillægges Kommissionen for en periode på to måneder fra den 16. juli 2013. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 2, stk. 2, 4 og 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 2, 4 og 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 8
Udvalg
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Det Statistiske System nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til nærværende stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 9
Samarbejde med andre udvalg
1. I alle spørgsmål, der hører under Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistiks kompetence, der er nedsat ved afgørelse 2006/856/EF, indhenter Kommissionen dette udvalgs udtalelse, jf. artikel 2 i nævnte afgørelse.
2. Kommissionen sender bruttonationalindkomstudvalget (BNI-Udvalget), som er nedsat ved forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003, enhver oplysning om gennemførelsen af denne forordning, der er nødvendig for, at nævnte udvalg kan udføre sine opgaver.
Artikel 10
Overgangsbestemmelser
1. Med henblik på budget og egne indtægter er det fortsat ENS 95, der er det gældende europæiske nationalregnskabssystem, jf. artikel 1, stk. 1, i forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 og de hertil knyttede retsakter, navnlig forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 og Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 af 29. maj 1989 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften (14), så længe Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (15) er i kraft.
2. Ved beregning af de momsbaserede egne indtægter og uanset stk. 1 kan medlemsstaterne i tilfælde, hvor der ikke foreligger de nødvendige detaljerede ENS 95-data, anvende data baseret på ENS 2010, så længe afgørelse 2007/436/EF, Euratom er i kraft.
Artikel 11
Rapportering om implicitte forpligtelser
Senest i 2014 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der indeholder eksisterende oplysninger om offentlig-private partnerskaber og andre implicitte forpligtelser, herunder eventualforpligtelser, uden for den offentlige sektor.
Senest i 2018 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet endnu en rapport, som vurderer, i hvilket omfang Kommissionens (Eurostats) offentliggørelse af oplysninger om forpligtelser repræsenterer de implicitte forpligtelser i deres helhed, herunder eventualforpligtelser, uden for den offentlige sektor.
Artikel 12
Revision
Senest den 1. juli 2018 og hvert femte år derefter forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning.
I rapporten foretages der bl.a. en evaluering af:
a) |
kvaliteten af dataene om national- og regionalregnskaber |
b) |
denne forordnings effektivitet og den overvågningsproces, der gælder for ENS 2010, og |
c) |
fremskridt vedrørende data om eventualforpligtelser og tilgængeligheden af ENS 2010-data. |
Artikel 13
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 21. maj 2013.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
L. CREIGHTON
Formand
(1) EUT C 203 af 9.7.2011, s. 3.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 13.3.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 22.4.2013.
(3) Kommissionen (Eurostat): »Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS)«, 2. udgave. De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Luxembourg, 1979.
(4) EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1.
(5) EUT L 192 af 22.7.2011, s. 1.
(6) EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1.
(7) EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164.
(8) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.
(9) Rådets afgørelse 74/122/EØF af 18. februar 1974 om nedsættelse af et udvalg for økonomisk politik (EFT L 63 af 5.3.1974, s. 21).
(10) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(11) EUT L 332 af 30.11.2006, s. 21.
(12) EUT L 181 af 19.7.2003, s. 1.
(13) EFT L 130 af 31.5.2000, s. 1.
BILAG A
KAPITEL 1 |
HOVEDTRÆK OG GRUNDPRINCIPPER | 33 |
HOVEDTRÆK | 33 |
Globalisering | 35 |
ANVENDELSE AF ENS 2010 | 35 |
Ramme for analyser og politikker | 35 |
ENS 2010-begrebernes karakteristika | 37 |
Sektorklassifikation | 40 |
Satellitregnskaber | 41 |
ENS 2010 og SNA 2008 | 43 |
ENS 2010 og ENS 95 | 43 |
GRUNDPRINCIPPERNE I ENS 2010 SOM SYSTEM | 44 |
De statistiske enheder og deres gruppering | 44 |
Institutionelle enheder og sektorer | 45 |
Lokale faglige enheder og erhverv | 45 |
Residente og ikkeresidente enheder, den samlede økonomi og udlandet | 45 |
Strømme og beholdninger | 46 |
Strømme | 46 |
Transaktioner | 46 |
Transaktionernes karakteristika | 46 |
Transaktioner mellem institutionelle enheder/transaktioner inden for enheden | 46 |
Monetære transaktioner/ikkemonetære transaktioner | 46 |
Transaktioner med og uden modydelse | 47 |
Ændret behandling af transaktionerne | 47 |
Omkanalisering | 47 |
Opdeling af transaktioner | 47 |
Identifikation af den egentlige part i en transaktion | 47 |
Grænsetilfælde | 48 |
Andre ændringer i status | 48 |
Andre mængdemæssige ændringer i aktiver og passiver | 48 |
Kapitalgevinster og -tab | 48 |
Beholdninger | 48 |
Kontosystem og aggregater | 49 |
Bogføringsregler | 49 |
Kontosidernes betegnelser | 49 |
Dobbelt bogholderi/firdobbelt bogholderi | 49 |
Værdiansættelse | 49 |
Særlige regler for værdiansættelse af produkter | 50 |
Værdiansættelse i faste priser | 50 |
Registreringstidspunkt | 50 |
Konsolidering og nettoficering | 50 |
Konsolidering | 50 |
Nettoficering | 51 |
Konti, saldoposter og aggregater | 51 |
Kontosystemet | 51 |
Konto for varer og tjenester | 51 |
Konto for udlandet | 51 |
Saldoposter | 52 |
Aggregater | 54 |
BNP: et vigtigt aggregat | 54 |
Input-output-tabeller | 54 |
Tilgangs- og anvendelsestabeller | 55 |
Symmetriske input-output-tabeller | 55 |
KAPITEL 2 |
ENHEDER OG DERES GRUPPERING | 56 |
AFGRÆNSNING AF DEN NATIONALE ØKONOMI | 56 |
DE INSTITUTIONELLE ENHEDER | 58 |
Hovedsæder og holdingselskaber | 59 |
Grupper af selskaber | 59 |
SPE'er | 60 |
Koncerntilknyttede finansielle institutioner | 60 |
Kunstige datterselskaber | 60 |
SPE'er (special purpose entities) under sektoren offentlig forvaltning og service | 61 |
DE INSTITUTIONELLE SEKTORER | 61 |
Ikkefinansielle selskaber (S.11) | 65 |
Delsektoren offentlige ikkefinansielle selskaber (S.11001) | 66 |
Delsektoren private nationalt kontrollerede ikkefinansielle selskaber (S.11002) | 66 |
Delsektoren udenlandsk kontrollerede ikkefinansielle selskaber (S.11003) | 66 |
Finansielle selskaber (S.12) | 67 |
Finansielle formidlere | 67 |
Finansielle hjælpeenheder | 68 |
Andre finansielle selskaber end finansielle formidlere og finansielle hjælpeenheder | 68 |
Institutionelle enheder, som indgår i sektoren finansielle selskaber | 68 |
Delsektorer under sektoren finansielle selskaber | 68 |
Kombinering af delsektorer under sektoren finansielle selskaber | 69 |
Opdeling af delsektorerne under finansielle selskaber i offentlige, private nationalt og udenlandsk kontrollerede finansielle selskaber | 69 |
Centralbanken (S.121) | 70 |
Pengeinstitutter, undtagen centralbanken (S.122) | 70 |
Pengemarkedsforeninger (S.123) | 71 |
Investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger (S.124) | 71 |
Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser (S.125) | 72 |
FVC'er (financial vehicle corporations), der deltager i securitiseringstransaktioner | 72 |
Forhandlere af værdipapirer og derivater, finansielle selskaber med udlånsvirksomhed og specialiserede finansielle selskaber | 72 |
Finansielle hjælpeenheder (S.126) | 73 |
Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.127) | 73 |
Forsikringsselskaber (S.128) | 74 |
Pensionskasser (S.129) | 75 |
Offentlig forvaltning og service (S.13) | 76 |
Statslig forvaltning og service (undtagen sociale kasser og fonde) (S.1311) | 76 |
Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau (undtagen sociale kasser og fonde) (S.1312) | 76 |
Kommunal forvaltning og service (undtagen sociale kasser og fonde) (S.1313) | 77 |
Sociale kasser og fonde (S.1314) | 77 |
Husholdninger (S.14) | 77 |
Arbejdsgivere (S.141) og selvstændige uden ansatte (S.142) | 78 |
Lønmodtagere (S.143) | 78 |
Modtagere af formueindkomst (S.1441) | 78 |
Pensionsmodtagere (S.1442) | 78 |
Modtagere af andre overførselsindkomster (S.1443) | 78 |
Nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger (S.15) | 79 |
Udlandet (S.2) | 79 |
Sektormæssig klassificering af producerende enheder efter juridisk form | 80 |
LOKALE FAGLIGE ENHEDER OG ERHVERV | 82 |
Den lokale faglige enhed | 82 |
Branchen | 83 |
Klassificering af brancher | 83 |
HOMOGENE. PRODUKTIONSENHEDER OG HOMOGENE BRANCHER | 83 |
Den homogene produktionsenhed | 83 |
Den homogene branche | 83 |
KAPITEL 3 |
PRDUKTTRANSAKTIONER OG TRANSAKTIONER I IKKEPRODUCEREDE AKTIVER | 84 |
PRODUKTTRANSAKTIONER GENERELT | 84 |
PRODUKTIV AKTIVITET OG PRODUKTION | 85 |
Hoved-, bi- og hjælpeaktivitet | 86 |
Produktion (P.1) | 87 |
Institutionelle enheder: sondring mellem markedsmæssig, til eget brug og ikkemarkedsmæssig | 89 |
Produktionens registreringstidspunkt og værdiansættelse | 92 |
Produkter fra landbrug, skovbrug og fiskeri (Afdeling A) | 93 |
Færdigvarer (Afdeling C); Bygge- og anlægsarbejder (Afdeling F) | 93 |
Engros- og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler (Afdeling G) | 93 |
Transport og oplagring (Afdeling H) | 94 |
Overnatningsfaciliteter og restaurationstjenester (Afdeling I) | 95 |
Bank- og finanstjenester, forsikring: centralbankens produktion (Afdeling K) | 95 |
Bank- og finanstjenester (Afdeling K), forsikring: finansielle tjenester generelt | 95 |
Finansielle tjenester, for hvilke der opkræves direkte betaling | 95 |
Finansielle tjenester betalt via renter | 96 |
Finansielle tjenester bestående af anskaffelse og afhændelse af finansielle aktiver og passiver på de finansielle markeder | 96 |
Finansielle tjenester i forbindelse med forsikrings- og pensionsordninger, hvor aktiviteterne finansieres gennem forsikringspræmier og forrentning af opsparing | 96 |
Fast ejendom (Afdeling L) | 98 |
Liberale, videnskabelige og tekniske tjenester (Afdeling M); Administrative tjenester og hjælpetjenester (Afdeling N) | 98 |
Offentlig forvaltning og forsvar, lovpligtig socialsikring (Afdeling O) | 99 |
Undervisning (Afdeling P); Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger (Afdeling Q) | 99 |
Kultur, forlystelser og sport (Afdeling R); Andre tjenester (Afdeling S) | 99 |
Private husholdninger med ansat medhjælp (Afdeling T) | 99 |
FORBRUG I PRODUKTIONEN (P.2) | 99 |
Registreringstidspunkt for og værdiansættelse af forbrug i produktionen | 101 |
FORBRUG (P.3, P.4) | 101 |
Udgifter til forbrug (P.3) | 101 |
Faktisk forbrug (P.4) | 103 |
Registreringstidspunkt for og værdiansættelse af udgifter til forbrug | 105 |
Registreringstidspunkt for og værdiansættelse af faktisk forbrug | 106 |
BRUTTOINVESTERINGER (P.5) | 106 |
Faste bruttoinvesteringer (P.51g) | 106 |
Registreringstidspunkt for og værdiansættelse af faste bruttoinvesteringer | 109 |
Forbrug af fast realkapital (P.51c) | 110 |
Lagerændringer (P.52) | 110 |
Registreringstidspunkt for og værdiansættelse af lagerændringer | 111 |
Anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande (P.53) | 112 |
EKSPORT OG IMPORT AF VARER OG TJENESTER (P.6 OG P.7) | 113 |
Eksport og import af varer (P.61 og P.71) | 113 |
Eksport og import af tjenester (P.62 og P.72) | 115 |
TRANSAKTIONER MED EKSISTERENDE VARER | 118 |
ANSKAFFELSER MINUS AFHÆNDELSER AF IKKEPRODUCEREDE AKTIVER (NP) | 119 |
KAPITEL 4 |
FORDELINGSTRANSAKTIONER | 121 |
AFLØNNING AF ANSATTE (D.1) | 121 |
Løn (D.11) | 121 |
Løn i kontanter | 121 |
Løn i naturalier | 122 |
Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D.12) | 123 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D.121) | 123 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D.122) | 124 |
PRODUKTIONS- OG IMPORTSKATTER (D.2) | 126 |
Produktskatter (D.21) | 126 |
Moms (D.211) | 126 |
Importskatter og told ekskl.usive moms (D.212) | 127 |
Produktskatter eksklusive moms og importskatter (D.214) | 127 |
Andre produktionsskatter (D.29) | 128 |
Produktions- og importafgifter til Den Europæiske Unions institutioner | 128 |
Produktions- og importskatter: registreringstidspunkt og beløb, der skal registreres | 129 |
SUBSIDIER (D.3) | 129 |
Produktsubsidier (D.31) | 130 |
Importsubsidier (D.311) | 130 |
Andre produktsubsidier (D.319) | 130 |
Andre produktionssubsidier (D.39) | 131 |
FORMUEINDKOMST (D.4) | 132 |
Renter (D.41) | 133 |
Renter på indskud og lån | 133 |
Renter på gældsværdipapirer | 133 |
Renter på kortfristede instrumenter | 133 |
Renter på obligationer | 133 |
Renteswaps og forwardaftaler | 134 |
Renter på finansiel leasing | 134 |
Andre renter | 134 |
Registreringstidspunkt | 134 |
Udloddet selskabsudbytte (D.42) | 135 |
Udbytte (D.421) | 135 |
Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber (D.422) | 136 |
Reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer (D.43) | 137 |
Anden investeringsindkomst (D.44) | 137 |
Investeringsindkomst henført til forsikringstagere (D.441) | 137 |
Investeringsindkomst henført til pensionsopsparere (D.442) | 138 |
Investeringsindkomst henført til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger (D.443) | 138 |
Jordrente mv. (D.45) | 139 |
Leje af jord | 139 |
Leje af aktiver i undergrunden | 139 |
LØBENDE INDKOMST- OG FORMUESKATTER MV. (D.5) | 139 |
Indkomstskatter (D.51) | 139 |
Andre løbende skatter (D.59) | 140 |
SOCIALE BIDRAG OG YDELSER (D.6) | 141 |
Nettobidrag til sociale ordninger (D.61) | 143 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D.611) | 143 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D.612) | 144 |
Husholdningernes faktiske bidrag til sociale ordninger (D.613) | 145 |
Husholdningernes supplerende bidrag til sociale ordninger (D.614) | 145 |
Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier (D.62) | 146 |
Kontante socialsikringsydelser (D.621) | 146 |
Andre ydelser fra socialforsikringsordninger (D.622) | 146 |
Kontante sociale bistandsydelser (D.623) | 146 |
Sociale overførsler i naturalier (D.63) | 147 |
Sociale overførsler i naturalier — sektoren offentlig forvaltning og services og NPISH'ers ikkemarkedsmæssige produktion (D.631) | 147 |
Sociale overførsler i naturalier — markedsmæssig produktion indkøbt af sektoren offentlig forvaltning og service og NPISH'er (D.632) | 147 |
ANDRE LØBENDE OVERFØRSLER (D.7) | 148 |
Skadesforsikringspræmier, netto (D.71) | 148 |
Skadesforsikringserstatninger (D.72) | 149 |
Løbende overførsler inden for offentlig forvaltning og service (D.73) | 150 |
Løbende internationalt samarbejde (D.74) | 150 |
Diverse løbende overførsler (D.75) | 151 |
Løbende overførsler til NPISH'er (D.751) | 151 |
Løbende overførsler mellem husholdninger (D.752) | 151 |
Andre diverse løbende overførsler (D.759) | 151 |
Bøder og strafgebyrer | 151 |
Lotteri og spil | 152 |
Erstatninger | 152 |
Moms- og BNI-baserede egne EU-indtægter (D.76) | 153 |
KORREKTION FOR ÆNDRINGER I PENSIONSRETTIGHEDER (D.8) | 153 |
KAPITALOVERFØRSLER (D.9) | 154 |
Kapitalskatter (D.91) | 154 |
Investeringstilskud (D.92) | 155 |
Andre kapitaloverførsler (D.99) | 156 |
MEDARBEJDERAKTIEOPTIONER (MA) | 157 |
KAPITEL 5 |
FINANSIELLE TRANSAKTIONER | 159 |
HOVEDTRÆK VED FINANSIELLE TRANSAKTIONER | 159 |
Finansielle aktiver, finansielle fordringer samt passiver | 159 |
Eventualaktiver og -passiver | 159 |
Kategorier af finansielle aktiver og passiver | 160 |
Statuskonti, finansiel konto og andre strømme | 161 |
Værdiansættelse | 161 |
Netto- og bruttoregistrering | 162 |
Konsolidering | 162 |
Nettoficering | 162 |
Bogføringsregler for finansielle transaktioner | 163 |
Finansiel transaktion, hvis modsvarende transaktion er en løbende overførsel eller en kapitaloverførsel | 163 |
Finansiel transaktion, hvis modsvarende transaktion er formueindkomst | 164 |
Registreringstidspunkt | 164 |
Finansiel »fra hvem til hvem«-konto | 165 |
DETALJERET KLASSIFICERING AF FINANSIELLE TRANSAKTIONER EFTER KATEGORIER | 166 |
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (F.1) | 166 |
Monetært guld (F.11) | 166 |
Særlige trækningsrettigheder (SDR) (F.12) | 167 |
Sedler og mønt samt indskud (F.2) | 168 |
Sedler og mønt (F.21) | 168 |
Indskud (F.22 og F.29) | 168 |
Transferable indskud (F.22) | 168 |
Andre indskud (F.29) | 169 |
Gældsværdipapirer (F.3) | 169 |
Hovedtræk ved gældsværdipapirer | 170 |
Klassificering efter oprindelig løbetid og valuta | 170 |
Klassificering efter renteform | 170 |
Gældsværdipapirer med fast rente | 171 |
Gældsværdipapirer med variabel rente | 171 |
Gældsværdipapirer med blandet rente | 171 |
Private placeringer | 172 |
Securitisation | 172 |
Dækkede obligationer | 172 |
Lån (F.4) | 173 |
Hovedtræk ved lån | 173 |
Klassificering af lån efter oprindelig løbetid, valuta og formål | 173 |
Sondring mellem transaktioner i lån og transaktioner i indskud | 173 |
Sondring mellem transaktioner i lån og transaktioner i gældsværdipapirer | 173 |
Sondring mellem transaktioner i lån, handelskreditter og veksler | 174 |
Lån af værdipapirer og genkøbsaftaler | 174 |
Finansiel leasing | 175 |
Andre typer lån | 175 |
Finansielle aktiver, der ikke er omfattet af kategorien lån | 175 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger (F.5) | 176 |
Ejerandele (F.51) | 176 |
Aktiecertifikater | 176 |
Noterede aktier (F.511) | 176 |
Unoterede aktier (F.512) | 176 |
Børsintroduktion, børsnotering, afnotering og aktietilbagekøb | 177 |
Finansielle aktiver, der ikke er omfattet af ejerandelsinstrumenter | 177 |
Andre ejerandelsbeviser (F.519) | 177 |
Værdiansættelse af transaktioner i aktier | 178 |
Andele i investeringsforeninger (F.52) | 178 |
Andele i pengemarkedsforeninger (F.521) | 178 |
Andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger (F.522) | 179 |
Værdiansættelse af transaktioner i andele i investeringsforeninger | 179 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier (F.6) | 179 |
Forsikringstekniske reserver, skadesforsikring (F.61) | 179 |
Livsforsikrings- og livrenterettigheder (F.62) | 179 |
Pensionsrettigheder (F.63) | 180 |
Eventualforpligtelser for pension | 180 |
Pensionskassers krav på pensionsmanagere (F.64) | 180 |
Rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser (F.65) | 181 |
Hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier (F.66) | 181 |
Standardiserede garantier og enkeltstående garantier | 181 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner (F.7) | 182 |
Finansielle derivater (F.71) | 182 |
Optioner | 182 |
Terminskontrakter (forwards) | 182 |
Optioner versus terminskontrakter | 183 |
Swaps | 183 |
Fremtidige rentesikringsaftaler (forward rate agreements, FRA) | 183 |
Kreditderivater | 183 |
Credit default swaps (CDS) | 184 |
Finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af finansielle derivater | 184 |
Medarbejderaktieoptioner (F.72) | 184 |
Værdiansættelse af transaktioner i finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner | 185 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender (F.8) | 185 |
Handelskreditter og forudbetalinger (F.81) | 186 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender, undtagen handelskreditter og forudbetalinger (F.89) | 186 |
BILAG 5.1 — |
KLASSIFICERING AF FINANSIELLE TRANSAKTIONER | 187 |
Klassificering af finansielle transaktioner efter kategori | 187 |
Klassificering af finansielle transaktioner efter omsættelighed | 188 |
Strukturerede værdipapirer | 189 |
Klassificering af finansielle transaktioner efter indkomsttype | 189 |
Klassificering af finansielle transaktioner efter renteform | 189 |
Klassificering af finansielle transaktioner efter løbetid | 190 |
Kort og lang løbetid | 190 |
Oprindelig løbetid og restløbetid | 190 |
Klassificering af finansielle transaktioner efter valuta | 190 |
Pengemængdebegreber | 190 |
KAPITEL 6 |
ANDRE STRØMME | 191 |
INDLEDNING | 191 |
ANDRE ÆNDRINGER I AKTIVER OG PASSIVER | 191 |
Andre mængdemæssige ændringer i aktiver og passiver (K.1-K.6) | 191 |
Økonomisk opståen af aktiver (K.1) | 191 |
Økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver (K.2) | 192 |
Tab ved katastrofer (K.3) | 192 |
Ikkekompenseret beslaglæggelse (K.4) | 193 |
Andre mængdeændringer ikke andetsteds nævnt (K.5) | 193 |
Klassifikationsændringer (K.6) | 194 |
Ændringer i sektorklassifikation og de institutionelle enheders struktur (K.61) | 194 |
Ændringer i klassifikation af aktiver og passiver (K.62) | 194 |
Nominelle kapitalgevinster og -tab (K.7) | 195 |
Neutrale kapitalgevinster og -tab (K.71) | 196 |
Reale kapitalgevinster og -tab (K.72) | 196 |
Kapitalgevinster og tab opdelt efter typen af finansielt aktiv og passiv | 197 |
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) (AF.1) | 197 |
Sedler og mønt samt indskud (AF.2) | 197 |
Gældsværdipapirer (AF.3) | 197 |
Lån (AF.4) | 198 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger (AF.5) | 198 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier (AF.6) | 198 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner (AF.7) | 198 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender (AF.8) | 198 |
Aktiver udstedt i udenlandsk valuta | 199 |
KAPITEL 7 |
STATUSKONTI | 200 |
TYPER AF AKTIVER OG PASSIVER | 201 |
Definition på et aktiv | 201 |
STØRRELSER, DER IKKE BETRAGTES SOM AKTIVER OG PASSIVER | 201 |
KATEGORIER AF AKTIVER OG PASSIVER | 201 |
Producerede ikkefinansielle aktiver (AN.1) | 201 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver (AN.2) | 202 |
Finansielle aktiver og passiver (AF) | 202 |
VÆRDIANSÆTTELSE AF POSTERINGER PÅ STATUSKONTOEN | 205 |
Generelle principper for værdiansættelse | 205 |
IKKEFINANSIELLE AKTIVER (AN) | 206 |
Producerede ikkefinansielle aktiver (AN.1) | 206 |
Faste aktiver (AN.11) | 206 |
Produkter omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder (AN.117) | 206 |
Omkostninger ved overdragelse af ejendomsret til ikkeproducerede aktiver (AN.116) | 207 |
Lagerbeholdninger (AN.12) | 207 |
Værdigenstande (AN.13) | 207 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver (AN.2) | 207 |
Naturressourcer (AN.21) | 207 |
Jord (AN.211) | 207 |
Mineral- og energiforekomster (AN.212) | 207 |
Andre naturressourcer (AN.213, AN.214 og AN.215) | 207 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser (AN.22) | 208 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver (AN.23) | 208 |
FINANSIELLE AKTIVER OG PASSIVER (AF) | 208 |
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (AF.1) | 208 |
Sedler og mønt samt indskud (AF.2) | 208 |
Gældsværdipapirer (AF.3) | 208 |
Lån (AF.4) | 209 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger (AF.5) | 209 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier (AF.6) | 210 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner (AF.7) | 210 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender (AF.8) | 210 |
FINANSIELLE STATUSKONTI | 210 |
MEMORANDUMPOSTER | 211 |
Varige forbrugsgoder (AN.m) | 211 |
Udenlandske direkte investeringer (AF.m1) | 211 |
Misligholdte lån (AF.m2) | 211 |
Registrering af misligholdte lån | 212 |
BILAG 7.1 |
OVERSIGT OVER DE ENKELTE KATEGORIER AF AKTIVER | 213 |
BILAG 7.2 |
OVERSIGT OVER POSTERINGER FRA PRIMOSTATUSKONTO TIL ULTIMOSTATUSKONTO | 222 |
KAPITEL 8 |
KONTOSYSTEMET | 226 |
INDLEDNING | 226 |
Kontosystemet | 226 |
KONTOSYSTEM | 230 |
Løbende konti | 230 |
Produktionskonto (I) | 230 |
Indkomstfordelings- og indkomstanvendelseskonti (II) | 232 |
Primærindkomstfordelingskonti (II.1) | 232 |
Indkomstdannelseskonto (II.1.1) | 232 |
Konto for allokering af primær indkomst (II.1.2) | 236 |
Konto for virksomhedsindkomst (II.1.2.1) | 242 |
Konto for allokering af anden primær indkomst (II.1.2.2) | 242 |
Sekundærindkomstfordelingskonto (II.2) | 249 |
Konto for indkomstomfordeling via naturalieydelser (II.3) | 249 |
Indkomstanvendelseskonto (II.4) | 256 |
Konto for anvendelse af disponibel indkomst (II.4.1) | 256 |
Konto for anvendelse af korrigeret disponibel indkomst (II.4.2) | 256 |
Akkumulationskonti (III) | 259 |
Kapitalkonto (III.1) | 259 |
Konto for ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler (III.1.1) | 259 |
Konto for anskaffelser af ikkefinansielle aktiver (III.1.2) | 259 |
Finansiel konto (III.2) | 259 |
Konto for andre ændringer i status (III.3) | 268 |
Konto for andre mængdemæssige ændringer i status (III.3.1) | 268 |
Omvurderingskonto (III.3.2) | 268 |
Konto for neutrale kapitalgevinster og -tab (III.3.2.1) | 268 |
Konto for reale kapitalgevinster og -tab (III.3.2.2) | 268 |
Statuskonti (IV) | 282 |
Primostatuskonto (IV.1) | 282 |
Ændringer i statuskonto (IV.2) | 282 |
Ultimostatuskonto (IV.3) | 282 |
KONTI FOR UDLANDET (V) | 290 |
Løbende konti | 290 |
Udlandskonto for varer og tjenester (V.1) | 290 |
Udlandskonto for primære indkomster og løbende overførsler (V.II) | 290 |
Udlandskonti for akkumulation (V.III) | 290 |
Kapitalkonto (V.III.1) | 290 |
Finansiel konto (V.III.2) | 291 |
Konto for andre ændringer i status (V.III.3) | 291 |
Statuskonti (V.IV) | 291 |
KONTO FOR VARER OG TJENESTER (0) | 303 |
INTEGRERET ØKONOMISK KONTOSYSTEM | 303 |
AGGREGATER | 315 |
Bruttonationalproduktet i markedspriser (BNP) | 315 |
Den samlede økonomis overskud af produktionen | 315 |
Den samlede økonomis blandede indkomst | 315 |
Den samlede økonomis virksomhedsindkomst | 315 |
Nationalindkomst (i markedspriser) | 315 |
Disponibel nationalindkomst | 315 |
Opsparing | 316 |
Saldo på udlandskontoens løbende poster | 316 |
Den samlede økonomis fordringserhvervelse, netto | 316 |
Den samlede økonomis nettoformue | 316 |
Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service | 316 |
KAPITEL 9 |
TILGANGS- OG ANVENDELSESTABELLER OG INPUT-OUTPUT-SYSTEMET | 318 |
INDLEDNING | 318 |
BESKRIVELSE | 322 |
STATISTISK VÆRKTØJ | 322 |
ANALYSEVÆRKTØJ | 323 |
TILGANGS- OG ANVENDELSESTABELLERNE MERE DETALJERET | 323 |
Klassifikationer | 323 |
Værdiansættelsesprincipper | 325 |
Handels- og transportavancer | 326 |
Produktions- og importskatter minus produktions- og - importsubsidier | 328 |
Andre grundbegreber | 330 |
Supplerende oplysninger | 331 |
DATAKILDER OG AFSTEMNING | 331 |
VÆRKTØJER TIL ANALYSE OG UDVIDELSER | 332 |
KAPITEL 10 |
MÅLING AF PRIS- OG MÆNGDEÆNDRINGER | 335 |
ANVENDELSESOMRÅDE FOR PRIS- OG MÆNGDEINDEKS I NATIONALREGNSKABER | 336 |
Det integrerede system af pris- og mængdeindeks | 336 |
Andre pris- og mængdeindeks | 337 |
GENERELLE PRINCIPPER FOR BEREGNING AF PRIS- OG MÆNGDEINDEKS | 337 |
Definition af priser og mængder for markedsmæssige produkter | 337 |
Kvalitet, pris og homogene produkter | 338 |
Priser og mængde | 339 |
Nye produkter | 340 |
Principper for ikkemarkedsmæssige tjenester | 341 |
Principper for værditilvækst og BNP | 342 |
SÆRLIGE PROBLEMER VED ANVENDELSEN AF PRINCIPPERNE | 343 |
Skatter og subsidier på produkter og import | 343 |
Andre skatter og subsidier på produktion | 344 |
Forbrug af fast realkapital | 344 |
Aflønning af ansatte | 344 |
Beholdninger af producerede faste aktiver og lagerbeholdninger | 344 |
MÅLING AF REALINDKOMST FOR DEN SAMLEDE ØKONOMI | 345 |
GEOGRAFISKE PRIS- OG MÆNGDEINDEKS | 346 |
KAPITEL 11 |
BEFOLKNING OG FORBRUG AF ARBEJDSKRAFT | 347 |
DEN SAMLEDE BEFOLKNING | 347 |
ERHVERVSAKTIV BEFOLKNING | 348 |
BESKÆFTIGELSE | 348 |
Lønmodtagere | 349 |
Selvstændige | 349 |
Beskæftigelse og hjemsted | 350 |
ARBEJDSLØSHED | 351 |
JOB | 351 |
Job og bopæl | 352 |
DEN IKKEOBSERVEREDE ØKONOMI | 352 |
SAMLET ANTAL ARBEJDSTIMER | 352 |
Fastsættelse af det faktiske antal arbejdstimer | 352 |
FULDTIDSBESKÆFTIGELSE | 354 |
FORBRUG AF ANSATTES ARBEJDSKRAFT OPGJORT I FASTE PRISER | 354 |
PRODUKTIVITETSOPGØRELSER | 354 |
KAPITEL 12 |
KVARTALSVISE NATIONALREGNSKABER | 355 |
INDLEDNING | 355 |
DE KVARTALSVISE NATIONALREGNSKABERS SÆRLIGE KARAKTERISTIKA | 356 |
Registreringstidspunkt | 356 |
Produkter under fremstilling | 356 |
Aktiviteter, der udøves i bestemte perioder af året | 357 |
Betalinger, der foretages med lav hyppighed | 357 |
Flash-estimater | 357 |
Afstemning og benchmarking af kvartalsvise nationalregnskaber | 357 |
Afstemning | 358 |
Konsistens mellem kvartals- og årsregnskaber — benchmarking | 358 |
Kædeindekserede målinger af pris- og mængdeændringer | 358 |
Sæson- og kalenderkorrektion | 359 |
Etaper i udarbejdelsen af sæsonkorrigerede kædeindekserede mængdeopgørelser | 360 |
KAPITEL 13 |
REGIONALREGNSKABER | 361 |
INDLEDNING | 361 |
DET REGIONALE OMRÅDE | 362 |
ENHEDER OG REGIONALREGNSKABER | 362 |
Institutionelle enheder | 362 |
Lokale faglige enheder og regionale produktionsaktiviteter efter branche | 363 |
METODER TIL REGIONAL OPDELING | 363 |
AGGREGATER FOR PRODUKTIONSAKTIVITETER | 365 |
Bruttoværditilvækst og bruttonationalprodukt efter region | 365 |
Fordeling af FISIM på brugerbrancher | 365 |
Beskæftigelse | 365 |
Aflønning af ansatte | 365 |
Fra regional bruttoværditilvækst til regionalt BNP | 365 |
Mængdemæssige vækstrater for regional bruttoværditilvækst | 366 |
REGIONALE INDKOMSTKONTI FOR HUSHOLDNINGSSEKTOREN | 366 |
KAPITEL 14 |
INDIREKTE MÅLTE FINANSIELLE FORMIDLINGSTJENESTER (FISIM) | 369 |
FISIM-BEGREBET OG EFFEKTEN PÅ HOVEDAGGREGATERNE AF FORDELINGEN AF FISIM PÅ BRUGERNE | 369 |
BEREGNING AF PRODUKTIONEN AF FISIM FOR SEKTOR S.122 OG S.125 | 370 |
Databehov | 370 |
Referencerenter | 370 |
Intern referencerente | 371 |
Eksterne referencerenter | 371 |
Detaljeret underopdeling af FISIM efter institutionelle sektorer | 371 |
Underopdeling af FISIM til husholdninger på forbrug i produktionen og forbrug | 372 |
BEREGNING AF IMPORTERET FISIM | 373 |
MÆNGDEMÅL FOR FISIM | 373 |
BEREGNING AF FISIM EFTER BRANCHE | 374 |
CENTRALBANKENS PRODUKTION | 374 |
KAPITEL 15 |
KONTRAKTER, LEASINGKONTRAKTER OG LICENSER | 375 |
INDLEDNING | 375 |
SONDRINGEN MELLEM OPERATIONEL LEASING, RESSOURCELEASING OG FINANSIEL LEASING | 375 |
Operationel leasing (udlejning) | 377 |
Finansiel leasing | 377 |
Ressourceleasing | 378 |
Tilladelser til udnyttelse af naturressourcer | 379 |
Tilladelser til udøvelse af bestemte aktiviteter | 380 |
Offentlig-private partnerskaber | 382 |
Koncessionskontrakter om tjenester | 382 |
Omsættelige operationelle leasingkontrakter (AN.221) | 382 |
Eneret til fremtidige varer og tjenester (AN.224) | 382 |
KAPITEL 16 |
FORSIKRING | 383 |
INDLEDNING | 383 |
Direkte forsikring | 383 |
Genforsikring | 384 |
De involverede enheder | 385 |
PRODUKTION VED DIREKTE FORSIKRING | 385 |
Indtjente præmier | 385 |
Tillægspræmier | 386 |
Korrigerede forfaldne erstatninger og forfaldne ydelser | 386 |
Korrigerede forfaldne erstatninger inden for skadesforsikring | 386 |
Forfaldne livsforsikringsydelser | 387 |
Forsikringstekniske reserver | 387 |
Definition af forsikringsproduktionen | 388 |
Skadesforsikring | 388 |
Livsforsikring | 389 |
Genforsikring | 389 |
TRANSAKTIONER I FORBINDELSE MED SKADESFORSIKRING | 389 |
Fordeling af forsikringsproduktionen på brugere | 389 |
Forsikringstjenester til og fra udlandet | 389 |
Regnskabsposteringer | 390 |
TRANSAKTIONER INDEN FOR LIVSFORSIKRING | 392 |
TRANSAKTIONER I FORBINDELSE MED GENFORSIKRING | 394 |
TRANSAKTIONER I FORBINDELSE MED HJÆLPETJENESTER VEDRØRENDE FORSIKRING | 395 |
LIVRENTER | 395 |
BOGFØRING AF SKADESFORSIKRINGSERSTATNINGER | 396 |
Behandling af korrigerede erstatninger | 396 |
Behandling af tab ved katastrofer | 396 |
KAPITEL 17 |
SOCIALFORSIKRING, DER OMFATTER PENSIONER | 397 |
INDLEDNING | 397 |
Socialforsikringsordninger, social bistand og individuelle forsikringsaftaler | 397 |
Sociale ydelser | 398 |
Sociale ydelser fra offentlig forvaltning og service | 399 |
Sociale ydelser leveret af andre institutionelle enheder | 399 |
Pensioner og andre former for ydelser | 399 |
ANDRE SOCIALFORSIKRINGSYDELSER END PENSIONER | 399 |
Andre socialsikringsordninger end pensionsordninger | 399 |
Andre arbejdsmarkedsrelaterede socialforsikringsordninger | 400 |
Bogføring af beholdninger og strømme efter typen af ikkepensionsrelateret socialforsikringsordning | 400 |
Socialsikringsordninger | 400 |
Andre arbejdsmarkedsrelaterede ikkepensionsmæssige socialforsikringsordninger | 400 |
PENSIONER | 401 |
Typer af pensionsordninger | 401 |
Socialsikringspensioner | 402 |
Andre arbejdsmarkedspensioner | 402 |
Bidragsdefinerede ordninger | 403 |
Ydelsesdefinerede ordninger | 403 |
Fiktive bidragsdefinerede ordninger og hybride ordninger | 403 |
Ydelsesdefinerede ordninger sammenlignet med bidragsdefinerede ordninger | 403 |
Pensionsadministrator, pensionsmanager, pensionskasse og multiarbejdsgiver-pensionsordning | 404 |
Bogføring af beholdninger og strømme efter arten af socialsikringspension | 405 |
Transaktioner i forbindelse med socialsikringspensioner | 405 |
Transaktioner i forbindelse med andre arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger | 406 |
Transaktioner i forbindelse med bidragsdefinerede pensionsordninger | 406 |
Andre strømme i forbindelse med bidragsdefinerede pensionsordninger | 408 |
Transaktioner i forbindelse med ydelsesdefinerede pensionsordninger | 409 |
SUPPLERENDE TABEL OVER PENSIONSRETTIGHEDER I SOCIALSIKRINGSORDNINGER | 412 |
Den supplerende tabels udformning | 412 |
Tabellens kolonner | 414 |
Tabellens rækker | 415 |
Primo- og ultimostatuskonti | 416 |
Ændringer i pensionsrettigheder forårsaget af transaktioner | 416 |
Ændringer i pensionsrettigheder forårsaget af andre økonomiske strømme | 418 |
Beslægtede indikatorer | 419 |
Aktuarmæssige antagelser | 420 |
De til dato optjente rettigheder | 420 |
Diskonteringssats | 420 |
Lønvækst | 420 |
Demografiske antagelser | 421 |
KAPITEL 18 |
KONTI FOR UDLANDET | 422 |
INDLEDNING | 422 |
ØKONOMISK OMRÅDE | 423 |
Hjemsted | 423 |
INSTITUTIONELLE ENHEDER | 423 |
FILIALER SOM BEGREB ANVENDT PÅ BETALINGSBALANCENS INTERNATIONALE KONTI | 423 |
FIKTIVE RESIDENTE ENHEDER | 424 |
FORETAGENDER, DER OPERERER I FLERE OMRÅDER | 424 |
GEOGRAFISK OPDELING | 424 |
DE INTERNATIONALE KONTI PÅ BETALINGSBALANCEN | 425 |
SALDOPOSTER PÅ KONTIENE FOR LØBENDE TRANSAKTIONER I DE INTERNATIONALE KONTI | 425 |
KONTIENE FOR SEKTOREN UDLANDET OG DERES SAMMENHÆNG MED DE INTERNATIONALE KONTI PÅ BETALINGSBALANCEN | 426 |
Udlandskontoen for varer og tjenester | 426 |
Værdiansættelse | 429 |
Varer til videreforarbejdning | 429 |
Merchanting | 430 |
Merchantingvarer | 430 |
Import og eksport af FISIM | 431 |
Udlandskontoen for primær og sekundær indkomst | 432 |
Konto for primær indkomst | 433 |
Indkomst fra direkte investeringer | 433 |
Kontoen for sekundær indkomst (løbende overførsler) i BPM6 | 433 |
Udlandskapitalkontoen | 434 |
Udlandets finansielle konto og kapitalbalancen over for udlandet (international investeringsposition - IPP) | 435 |
STATUSKONTI FOR SEKTOREN UDLANDET | 437 |
KAPITEL 19 |
EUROPÆISKE REGNSKABER | 439 |
INDLEDNING | 439 |
FRA NATIONALE TIL EUROPÆISKE REGNSKABER | 439 |
Omregning af data, der foreligger i forskellige valutaer | 440 |
EU-institutionerne | 440 |
Konto for udlandet | 441 |
Afstemning af transaktioner | 442 |
Pris- og mængdeopgørelser | 442 |
Statuskonti | 442 |
»Fra hvem til hvem«-matricer | 442 |
BILAG 19.1: |
EU-INSTITUTIONERNES REGNSKAB | 443 |
Tilgang | 443 |
Anvendelse | 444 |
Konsolidering | 444 |
KAPITEL 20 |
KONTI FOR OFFENTLIG FORVALTNING OG SERVICE | 445 |
INDLEDNING | 445 |
DEFINITION AF SEKTOREN OFFENTLIG FORVALTNING OG SERVICE | 445 |
Enheder i sektoren offentlig forvaltning og service | 445 |
Offentlige enheder | 445 |
NPI'er, der henregnes til sektoren offentlig forvaltning og service | 446 |
Andre enheder under sektoren offentlig forvaltning og service | 446 |
Offentlig kontrol | 447 |
Markedsmæssig/ikkemarkedsmæssig | 447 |
Begrebet økonomisk signifikante priser | 447 |
Køberen af en offentlig producents produktion anvendt som kriterium | 448 |
Produktionen sælges hovedsagelig til selskaber og husholdninger | 448 |
Produktionen sælges udelukkende til det offentlige | 448 |
Produktionen sælges til det offentlige og andre | 448 |
Kriteriet markedsmæssig/ikkemarkedsmæssig. | 448 |
Finansiel formidling og afgrænsningen af det offentlige | 449 |
Grænsetilfælde | 449 |
Offentlige hovedsæder | 449 |
Pensionskasser | 449 |
Kvasiselskaber | 449 |
Omstruktureringsagenturer | 450 |
Privatiseringsagenturer | 450 |
Afviklingsselskaber | 450 |
Special purpose entities (SPE'er) | 451 |
Joint ventures | 451 |
Markedsregulerende enheder | 451 |
Overnationale myndigheder | 452 |
Delsektorer under offentlig forvaltning og service | 452 |
Statslig forvaltning og service | 452 |
Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau | 452 |
Kommunal forvaltning og service | 453 |
Sociale kasser og fonde | 453 |
STATISTIK OVER OFFENTLIGE FINANSER | 453 |
Kontekst | 453 |
Indtægter | 455 |
Skatter og afgifter og bidrag til sociale ordninger | 455 |
Salg | 455 |
Andre indtægter | 458 |
Udgifter | 458 |
Aflønning af ansatte og forbrug i produktionen | 458 |
Udgifter til sociale ydelser | 459 |
Renter | 459 |
Andre løbende udgifter | 459 |
Kapitaludgifter | 459 |
Relation til udgifter til forbrug (P.3) | 460 |
Det offentliges udgifter efter formål (COFOG) | 460 |
Saldoposter | 461 |
Fordringserhvervelse, netto (B.9) | 461 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler (B.101) | 461 |
Finansiering | 461 |
Transaktioner i aktiver | 462 |
Transaktioner i passiver | 463 |
Andre økonomiske strømme | 463 |
Omvurderingskonto | 463 |
Konto for andre mængdemæssige ændringer i status | 464 |
Statuskonti | 464 |
Konsolidering | 465 |
REGNSKABSMÆSSIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED SEKTOREN OFFENTLIG FORVALTNING OG SERVICE | 466 |
Skatteprovenu | 466 |
Skatteprovenus karakter | 466 |
Skattegodtgørelser | 467 |
Beløb, der skal bogføres | 467 |
Uerholdelige beløb | 467 |
Registreringstidspunkt | 467 |
Registrering efter optjeningstidspunkt | 467 |
Registrering af skatter efter optjeningsprincippet | 467 |
Renter | 468 |
Obligationer til under pari og nulkuponobligationer | 469 |
Indekspapirer | 469 |
Finansielle derivater | 469 |
Domstolsafgørelser | 469 |
Militærudgifter | 469 |
Forbindelser mellem sektoren offentlig forvaltning og service og offentlige selskaber | 470 |
Investering i kapitalandele i offentlige selskaber og udlodning af indtjening | 470 |
Investering i kapitalandele | 470 |
Kapitalindskud | 470 |
Subsidier og kapitalindskud | 470 |
Regler i særlige tilfælde | 471 |
Finanspolitiske transaktioner | 471 |
Udlodning fra offentlige selskaber | 471 |
Udbytte kontra udtræk af kapital | 471 |
Skat kontra udtræk af kapital | 472 |
Privatisering og nationalisering | 472 |
Privatisering | 472 |
Indirekte privatiseringer | 472 |
Nationalisering | 472 |
Transaktioner med centralbanken | 473 |
Omstruktureringer, fusioner og omklassificeringer | 473 |
Gældstransaktioner | 473 |
Gældsovertagelse, gældsannullering og gældsafskrivning | 473 |
Gældsovertagelse og gældsannullering | 473 |
Gældsovertagelse, der indebærer en overførsel af ikkefinansielle aktiver | 474 |
Gældsafskrivning eller nedskrivning | 474 |
Anden gældsomlægning | 475 |
Køb af gæld over markedsværdien | 475 |
Gældsneutralisering og redningspakker | 475 |
Gældsgarantier | 476 |
Garantier af derivattypen | 476 |
Standardiserede garantier | 477 |
Enkeltstående garantier | 477 |
Securitisation | 477 |
Definition | 477 |
Kriterier for at betragte securitisation som salg | 477 |
Registrering af strømme | 478 |
Andre spørgsmål | 478 |
Pensionsforpligtelser | 478 |
Engangsbetalinger | 478 |
Offentlig-private partnerskaber | 479 |
Offentlig-private partnerskaber generelt | 479 |
Økonomisk ejendomsret til aktivet og klassificering | 479 |
Regnskabsmæssige spørgsmål | 480 |
Transaktioner med internationale og overnationale organisationer | 481 |
Udviklingsbistand | 482 |
DEN OFFENTLIGE SEKTOR | 483 |
Offentlig kontrol | 483 |
Centralbanker | 484 |
Offentlige kvasiselskaber | 485 |
SPE'er og ikkeresidenter | 485 |
Joint ventures | 485 |
KAPITEL 21 |
FORBINDELSER MELLEM VIRKSOMHEDSREGNSKABER OG NATIONALREGNSKABER OG MÅLING AF VIRKSOMHEDERS AKTIVITETER | 486 |
SPECIFIKKE REGLER OG METODER INDEN FOR VIRKSOMHEDSREGNSKABER | 486 |
Registreringstidspunkt | 486 |
Dobbelt bogholderi/firdobbelt bogholderi | 486 |
Værdiansættelse | 486 |
Resultatopgørelse og balance | 487 |
NATIONALREGNSKABER OG VIRKSOMHEDSREGNSKABER: PRAKTISKE FORHOLD | 487 |
OVERGANGEN FRA VIRKSOMHEDSREGNSKABER TIL NATIONALREGNSKABER: IKKEFINANSIELLE VIRKSOMHEDER SOM EKSEMPEL | 488 |
Begrebsmæssige tilpasninger | 488 |
Tilpasninger for at opnå konsistens med andre sektorers regnskaber | 488 |
Eksempler på tilpasninger med henblik på fuldstændighed | 488 |
SÆRLIGE FORHOLD | 488 |
Kapitalgevinster og -tab | 488 |
Globalisering | 489 |
Fusioner og overtagelser | 489 |
KAPITEL 22 |
SATELLITREGNSKABER | 490 |
INDLEDNING | 490 |
Funktionelle klassifikationer | 493 |
VIGTIGE KENDETEGN VED SATELLITREGNSKABER | 496 |
Funktionelle satellitregnskaber | 496 |
Særlige sektorregnskaber | 499 |
Medtagelse af ikkemonetære data | 503 |
Yderligere oplysninger og supplerende begreber | 503 |
Andre grundbegreber | 504 |
Anvendelse af modellering og medtagelse af forsøgsresultater | 504 |
Udformning og udarbejdelse af satellitregnskaber | 505 |
NI SPECIFIKKE SATELLITREGNSKABER | 506 |
Landbrugsregnskaber | 507 |
Miljøregnskaber | 507 |
Sundhedsregnskaber | 518 |
Regnskaber for husholdningernes produktion | 520 |
Arbejdskraftregnskaber og SAM | 523 |
Produktivitets- og vækstregnskaber | 525 |
FoU-regnskaber | 526 |
Regnskaber for social beskyttelse | 528 |
Turismeregnskaber | 531 |
KAPITEL 23 |
KLASSIFIKATIONSSYSTEMET | 533 |
INDLEDNING | 533 |
KLASSIFIKATION AF INSTITUTIONELLE SEKTORER (S) | 533 |
KLASSIFIKATION AF TRANSAKTIONER OG ANDRE STRØMME | 535 |
Produkttransaktioner (P) | 535 |
Transaktioner i ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver (NP-koder) | 536 |
Fordelingstransaktioner (D) | 537 |
Løbende overførsler i kontanter og i naturalier (D.5-D.8) | 538 |
Transaktioner i finansielle aktiver og passiver (F) | 539 |
Andre ændringer i aktiver (K) | 541 |
KLASSIFIKATION AF SALDOPOSTER OG NETTOFORMUE (B) | 541 |
KLASSIFIKATION AF POSTER PÅ STATUSKONTOEN (L) | 542 |
KLASSIFIKATION AF AKTIVER (A) | 542 |
Ikkefinansielle aktiver (AN) | 542 |
Finansielle aktiver (AF) | 544 |
KLASSIFIKATION AF SUPPLERENDE STØRRELSER | 545 |
Misligholdte lån | 545 |
Kapitaltjenester | 546 |
Pensionstabel | 546 |
Varige forbrugsgoder | 548 |
Udenlandske direkte investeringer | 548 |
Betingede positioner | 548 |
Sedler og mønt samt indskud | 549 |
Klassifikation af gældsværdipapirer efter resterende løbetid | 549 |
Noterede og unoterede gældsværdipapirer | 549 |
Langfristede lån med en resterende løbetid på under et år og langfristede lån med sikkerhed i fast ejendom | 549 |
Noterede og unoterede andele i investeringsforeninger | 550 |
Restancer i rente- og afdragsbetalinger | 550 |
Personlige og samlede pengeoverførsler | 550 |
GRUPPERING OG KODNING AF BRANCHER (A) OG PRODUKTER (P) | 550 |
KLASSIFIKATION AF DET OFFENTLIGES UDGIFTER EFTER FORMÅL (COFOG) | 565 |
KLASSIFIKATION AF PRIVAT FORBRUG EFTER FORMÅL (Coicop) | 568 |
KLASSIFIKATION EFTER FORMÅL AF NONPROFITINSTITUTIONER RETTET MOD HUSHOLDNINGER (COPNI) | 570 |
KLASSIFIKATION AF PRODUCENTERNES UDGIFTER EFTER FORMÅL (COPP) | 571 |
KAPITEL 24 |
KONTI | 573 |
Tabel 24.1 |
Konto 0: Konto for varer og tjenester | 573 |
Tabel 24.2 |
Samlede konti for den samlede økonomi | 573 |
Tabel 24.3 |
Samlede konti for ikkefinansielle selskaber | 593 |
Tabel 24.4 |
Samlede konti for finansielle selskaber | 607 |
Tabel 24.5 |
Samlede konti for offentlig forvaltning og service | 622 |
Tabel 24.6 |
Samlede konti for husholdninger | 638 |
Tabel 24.7 |
Samlede konti for nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger | 654 |
KAPITEL 1
HOVEDTRÆK OG GRUNDPRINCIPPER
HOVEDTRÆK
1.01 |
Det europæiske regnskabssystem (i det følgende benævnt »ENS 2010« eller »NS«) er et internationalt kompatibelt regnskabssystem til systematisk og detaljeret beskrivelse af en samlet økonomi (f.eks. en region, et land eller en række lande), dens bestanddele og sammenhæng med andre samlede økonomier. |
1.02 |
Forgængeren til ENS 2010, det europæiske regnskabssystem 1995 (ENS 95), blev offentliggjort i 1996 (1). ENS 2010-metodologien som fastlagt i dette bilag har samme struktur som ENS 95-udgaven for de første 13 kapitler, men indeholder derudover 11 nye kapitler, som uddyber aspekter af systemet, der afspejler udviklingen i analysen af moderne økonomier eller i anvendelsen af ENS 95 i Den Europæiske Union (EU). |
1.03 |
Denne manual er opbygget på følgende måde: Kapitel 1 dækker grundlæggende begrebsmæssige elementer og fastlægger principperne for ENS samt beskriver de grundlæggende statistiske enheder og deres grupperinger. Kapitlet giver et overblik over kontosystemet og en kortfattet beskrivelse af nøgleaggregaterne samt betydningen af tilgangs- og anvendelsestabellerne og input-output-tabellerne. Kapitel 2 beskriver de institutionelle enheder, der anvendes til opgørelse af økonomiens elementer, og hvordan disse enheder er klassificeret efter sektorer og andre grupper med henblik på at foretage analyser. Kapitel 3 beskriver alle produkttransaktioner (varer og tjenester) samt ikkeproducerede aktiver i ENS. Kapitel 4 beskriver alle transaktioner i økonomien, som fordeler og omfordeler indkomst og formue i økonomien. Kapitel 5 beskriver de finansielle transaktioner i økonomien. Kapitel 6 beskriver de ændringer, der kan forekomme i værdien af aktiver i forbindelse med ikkeøkonomiske begivenheder og prisændringer. Kapitel 7 beskriver statuskonti og aktiv- og passivposternes klassifikationsordning. I kapitel 8 gennemgås samtlige konti og saldoposter i forbindelse med de enkelte konti. Kapitel 9 beskriver tilgangs- og anvendelsestabellerne og deres anvendelse til afstemning af tallene vedrørende indkomst, produktion og udgifter i økonomien. Kapitlet beskriver desuden de input-output-tabeller, der kan udledes af tilgangs- og anvendelsestabellerne. Kapitel 10 beskriver det begrebsmæssige grundlag for opgørelsen af de pris- og mængdeændringer, der er forbundet med de nominelle værdier, som fremgår af regnskabet. Kapitel 11 beskriver de befolknings- og arbejdsmarkedstal, der kan anvendes sammen med tallene i nationalregnskaberne i økonomiske analyser. Kapitel 12 giver en kortfattet beskrivelse af kvartalsvise nationalregnskaber, og hvordan de adskiller sig fra årsregnskabet med hensyn til, hvad der lægges vægt på. |
1.04 |
Kapitel 13 beskriver formål, begreber og problemer i forbindelse med udarbejdelsen af et regionalregnskabssystem. Kapitel 14, der omhandler opgørelse af finansielle tjenester leveret af finansielle formidlere og finansieret gennem nettorenteindtægter, er resultatet af flere års forskning og udvikling i medlemsstaterne for at finde en opgørelsesmetode, som er pålidelig og harmoniseret i alle medlemsstaterne. Kapitel 15 om kontrakter, leasingkontrakter og licenser er nødvendigt for at beskrive et område af stigende betydning i nationalregnskaberne. Kapitel 16 og 17 beskriver, hvordan forsikring, socialforsikring og pension behandles i nationalregnskaberne, idet spørgsmål om indkomstomfordeling får større og større betydning i takt med befolkningens aldring. Kapitel 18 omhandler konti for udlandet, som er nationalregnskabssystemets pendant til betalingsbalancens konti. Kapitel 19 om de europæiske regnskaber er også nyt og omhandler de aspekter af nationalregnskaberne, hvor de europæiske institutionelle foranstaltninger og handelsordninger rejser spørgsmål, der kræver en harmoniseret tilgang. Kapitel 20 beskriver regnskabet for sektoren offentlig forvaltning og service — et område af særlig interesse, da medlemsstaternes stramme finanspolitik stadig er en vigtig bestanddel i gennemførelsen af den økonomiske politik i EU. Kapitel 21 beskriver forbindelsen mellem virksomhedsregnskaber og nationalregnskaber. Spørgsmålet får stadig større betydning, da multinationale selskaber tegner sig for en stigende andel af bruttonationalproduktet (BNP) i alle lande. Kapitel 22 beskriver forbindelsen mellem satellitregnskaber og hovedkontiene i nationalregnskabet. Kapitel 23 og 24 anvendes til referenceformål. Kapitel 23 indeholder de nomenklaturer, der anvendes for sektorerne, aktiviteterne og produkterne i ENS 2010, og kapitel 24 er et komplet kontosystem for den enkelte sektor. |
1.05 |
ENS 2010 er struktureret i overensstemmelse med de internationale retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber (»The System of National Accounts 2008« (SNA 2008)), bortset fra visse forskelle i præsentationen og en højere grad af præcision, når det gælder visse begreber, der anvendes til specifikke EU-formål i forbindelse med ENS 2010. Disse retningslinjer er i fællesskab udarbejdet af De Forenede Nationer (FN), Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Unions Statistiske Kontor (Eurostat), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Verdensbanken. ENS 2010 fokuserer på forholdene i EU og dennes databehov. Ligesom SNA 2008 er ENS 2010 afstemt efter de begreber og nomenklaturer, der bruges i mange andre social- og arbejdsmarkedsstatistikker og økonomiske statistikker (for eksempel beskæftigelsesstatistik, produktionsstatistik og udenrigshandelsstatistik). ENS 2010 anvendes derfor som den centrale referenceramme i social- og arbejdsmarkedsstatistikker og økonomiske statistikker i EU og dets medlemsstater. |
1.06 |
ENS består af to hovedtyper af tabeller:
|
1.07 |
Sektorregnskaberne beskriver systematisk efter institutionel sektor de forskellige stadier i den økonomiske proces: produktion, indkomstdannelse, indkomstfordeling, indkomstomfordeling, indkomstanvendelse og finansiel og ikkefinansiel akkumulation. Sektorregnskaberne indeholder også statuskonti, som viser beholdningerne af aktiver og passiver og nettoformue ved begyndelsen og slutningen af regnskabsperioden. |
1.08 |
Input-output-tabellerne i form af tilgangs- og anvendelsestabellerne giver en mere detaljeret beskrivelse af produktionsprocessen (omkostningsstruktur, indkomstdannelse og beskæftigelse) og vare- og tjenestestrømmene (produktion, import, eksport, forbrug, forbrug i produktionen og investeringer efter produktgruppe). To vigtige regnskabsidentiteter kan aflæses af disse tabeller: summen af indkomster, der frembringes i en branche, svarer til den værditilvækst, der er skabt af den pågældende branche, og for alle produkter eller produktgrupper er udbuddet lig med efterspørgslen. |
1.09 |
ENS 2010 indeholder også definitioner af begreberne befolkning og beskæftigelse. Disse begreber er relevante for sektorregnskaberne, kontiene efter branche og tilgangs- og anvendelsestabellerne. |
1.10 |
ENS 2010 begrænser sig ikke til årlige nationalregnskaber, men dækker også kvartalsregnskaber og regnskaber for kortere eller længere perioder, hvortil kommer regionalregnskaber. |
1.11 |
ENS 2010 findes sideløbende med SNA 2008 på grund af anvendelsen af nationalregnskabstal i EU. Medlemsstaterne er ansvarlige for indsamling af data til og offentliggørelse af deres egne nationalregnskaber til beskrivelse af den økonomiske situation i deres lande. Medlemsstaterne udarbejder også regnskaber, der fremsendes til Kommissionen (Eurostat) som led i et obligatorisk dataindberetningsprogram til brug for beslutningstagningen inden for centrale sociale, arbejdsmarkedsmæssige, økonomiske og finanspolitiske områder i EU. ENS anvendes også til beregning af medlemsstaternes finansielle bidrag til EU-budgettet via den såkaldte »fjerde indtægtskilde«, strukturfondsstøtte til EU's regioner og overvågning af medlemsstaternes økonomiske resultater som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og stabilitets- og vækstpagten. |
1.12 |
For at kunne beregne skatter og støttemidler ud fra de tal, der udarbejdes og offentliggøres efter helt ensartede retningslinjer, skal de økonomiske statistikker, der anvendes til disse formål, udarbejdes i henhold til samme begreber og regler. ENS 2010 er en forordning, der fastsætter regler, konventioner, definitioner og nomenklaturer, som medlemsstaterne skal anvende ved udarbejdelsen af de nationalregnskabsdata, der er omfattet af det dataindberetningsprogram, der er indeholdt i bilag B til denne forordning. |
1.13 |
I betragtning af de meget store summer, der er involveret i EU's bidrags- og ydelsessystem, er det af afgørende betydning, at opgørelsessystemet anvendes på samme måde i alle medlemsstater. Det er derfor vigtigt at have en forsigtig tilgang til skøn, der ikke kan observeres direkte på markedet, så der undgås anvendelse af modelbaserede fremgangsmåder til beregning af data i nationalregnskaberne. |
1.14 |
ENS 2010-begreberne er i adskillige tilfælde mere specifikke og præcise end begreberne i SNA 2008 for at sikre mest mulig konsistens mellem medlemsstaternes data, der udledes af nationalregnskaberne. Dette fundamentale krav om konsistente data er resulteret i et afgrænset sæt nationalregnskabskonti i EU. Hvis det ikke er muligt at sikre tilstrækkelig konsistens i medlemsstaternes data, indgår disse skøn i supplerende tabeller og satellitkonti, som ikke er omfattet af hovedkontiene. |
1.15 |
Som eksempel på et område, hvor man i udformningen af ENS 2010 har fundet det nødvendigt at være forsigtig, kan nævnes pensionsforpligtelser. Der er gode grunde til at måle disse til støtte for økonomiske analyser, men det afgørende krav i EU om at udarbejde regnskaber, der er konsistente i tid og rum, har nødvendiggjort en forsigtig tilgang. |
Globalisering
1.16 |
De økonomiske aktiviteters tiltagende globale omfang har øget den internationale handel i alle dens former og stillet landene over for større udfordringer, når de skal opgøre deres hjemlige økonomier i nationalregnskaberne. Globalisering er den dynamiske og flerdimensionale proces, hvor de nationale ressourcer bliver mere internationalt mobile, og de nationale økonomier bliver mere indbyrdes afhængige. Det aspekt af globaliseringen, som potentielt giver flest opgørelsesproblemer i forbindelse med nationalregnskaber, er de multinationale selskabers stigende andel af internationale transaktioner, hvor de grænseoverskridende transaktioner sker mellem moderselskaber, datterselskaber og affilierede selskaber. Der findes dog andre udfordringer, jf. følgende mere omfattende liste:
|
1.17 |
Alle disse mere og mere almindelige aspekter af globaliseringen gør det til en stadig større udfordring for de nationale statistikere at indkredse og foretage en nøjagtig opgørelse af de grænseoverskridende strømme. Selv med et omfattende og pålideligt indsamlings- og målingssystem for posteringer i sektoren udlandet (og dermed også i de internationale konti på betalingsbalancen) vil globaliseringen øge behovet for en ekstra indsats for at sikre kvaliteten i nationalregnskaberne for alle økonomier og grupper af økonomier. |
ANVENDELSE AF ENS 2010
Ramme for analyser og politikker
1.18 |
ENS-systemet kan bruges til analyse og vurdering af:
|
1.19 |
For EU og dets medlemsstater spiller ENS-tallene en vigtig rolle ved udformningen og forvaltningen af den økonomiske og sociale politik.
I det følgende er der vist eksempler på anvendelser af ENS:
|
ENS 2010-begrebernes karakteristika
1.20 |
ENS 2010-begreberne har flere vigtige karakteristika, der skaber balance mellem databehov og datamuligheder: Regnskaberne:
|
1.21 |
Begreberne i ENS 2010 er internationalt kompatible:
|
1.22 |
Begreberne i ENS 2010 er harmoniseret med andre social- og arbejdsmarkedsstatistikker og økonomiske statistikker, fordi der i ENS 2010 anvendes begreber og nomenklaturer (f.eks. den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Den Europæiske Union »NACE rev. 2« (2)), som også bruges i andre social- og arbejdsmarkedsstatistikker og økonomiske statistikker i medlemsstaterne, f.eks. i industristatistik, udenrigshandelsstatistik og beskæftigelsesstatistik; begrebsforskelle er holdt på et minimum. Disse begreber og nomenklaturer i ENS 2010 er endvidere harmoniseret med De Forenede Nationers begreber og nomenklaturer.
Denne harmonisering med social- og arbejdsmarkedsstatistikker og økonomiske statistikker skaber sammenhæng mellem statistikkerne og letter sammenligninger. Dermed sikres kvaliteten af nationalregnskabstallene. Desuden kan oplysningerne i de mere specifikke statistikker bedre sammenlignes med de generelle statistikker over den nationale økonomi. |
1.23 |
De fælles begreber, der anvendes i nationalregnskabssystemet og de andre social- og arbejdsmarkedsstatistikker og økonomiske statistikker, gør det muligt at udlede konsistente målinger. Følgende forholdstal kan f.eks. beregnes:
Begrebernes interne konsistens gør det muligt at udlede skøn på grundlag af residualer, f.eks. opsparing beregnet som forskellen mellem disponibel indkomst og udgifter til forbrug. |
1.24 |
Begreberne i ENS 2010 er anvendt på en sådan måde, at de letter indsamlingen af statistiske data og opgørelsen af økonomiske størrelsesforhold. At begreberne er direkte anvendelige, fremgår i flere henseender af vejledningen i udarbejdelse af regnskaberne.
|
1.25 |
Det er imidlertid ikke altid let at indsamle de nødvendige nationalregnskabstal direkte, da de tilgrundliggende begreber almindeligvis afviger fra begreberne i administrative datakilder. Som eksempel på administrative kilder kan nævnes virksomhedsregnskaber, data om forskellige skatter (moms, indkomstskat, importafgifter osv.), socialsikringsdata og data fra bank- og forsikringstilsyn. Disse administrative data bruges til opstilling af nationalregnskaber. Almindeligvis tilpasses de begreberne i ENS.
Begreberne i ENS adskiller sig sædvanligvis fra de tilsvarende administrative begreber af følgende grunde:
|
1.26 |
Administrative datakilder er dog særdeles egnede til nationalregnskaber og andre statistikker, fordi:
|
1.27 |
De vigtigste begreber i ENS er veletablerede og fastsat for en lang periode, eftersom:
Denne begrebsmæssige kontinuitet reducerer behovet for at omregne tidsserier. Endvidere bliver begreberne mindre påvirkelige over for nationalt og internationalt politisk pres. Af disse grunde har nationalregnskabstallene kunnet bruges som objektivt datagrundlag for økonomisk politik og analyse. |
1.28 |
Begreberne i ENS 2010 tager sigte på at beskrive den økonomiske proces i monetære værdier ud fra let observerbare størrelser. Beholdninger og strømme, som ikke umiddelbart kan gøres op i pengeværdi, eller som ikke har en modpostering udtrykt i pengeværdi, registreres ikke i ENS.
Dette princip håndhæves ikke altid strengt, fordi der skal tages hensyn til kravet om konsistens og til brugernes behov. For eksempel skal værdien af tjenester produceret af offentlig forvaltning og service af hensyn til konsistensen registreres som produktion, fordi aflønning af ansatte og indkøb af alle former for varer og tjenester i sektoren offentlig forvaltning og service umiddelbart kan gøres op i penge. Endvidere er det med henblik på økonomisk analyse og politik formålstjenligt for nationalregnskabet som helhed at beskrive kollektive tjenester produceret af offentlig forvaltning og service. |
1.29 |
Med henblik på en yderligere afgrænsning af begreberne i ENS kan det være hensigtsmæssigt at nævne nogle vigtige grænsetilfælde.
Inden for rammerne af produktionsgrænsen i ENS registreres følgende (jf. 3.07-3.09):
|
1.30 |
Følgende falder uden for produktionsgrænsen og registreres ikke i ENS:
|
1.31 |
Som hovedregel registrerer ENS al produktion inden for produktionskriteriet, dog ikke hjælpeaktiviteternes produktion. Input i hjælpeaktiviteterne betragtes som input i den aktivitet, de er knyttet til. Hvis en virksomhed, der udelukkende udøver hjælpeaktiviteter, er statistisk observerbar, eftersom der foreligger separate regnskaber for dens produktion, eller er beliggende i et andet geografisk område end de virksomheder, den servicerer, registreres den både i national- og regionalregnskaber som en separat enhed og henføres til den branche, der svarer til dens hovedaktivitet. Foreligger der ikke passende primærdata, kan hjælpeaktivitetens produktion estimeres ved at sammenlægge omkostningerne. |
1.32 |
Hvis en aktivitet betragtes som produktion og dermed registreres, skal de dertil knyttede indkomster, beskæftigelse, forbrug osv. også registreres. Da boligtjenester, som ejere af egen bolig producerer for egen regning, registreres som produktion, registreres derfor også de heraf følgende indkomster og udgifter til forbrug. Da der pr. definition ikke er noget forbrug af arbejdskraft ved produktionen af boligtjenester i ejerboliger, registreres der ikke nogen beskæftigelse. Dermed er der konsistens med beskæftigelsesstatistikken, hvor der ikke registreres nogen beskæftigelse for ejere af egen bolig. Det omvendte er tilfældet, når en aktivitet ikke registreres som produktion: Hushjælp, som produceres og forbruges i samme husholdning, skaber ingen indkomst, udgifter til forbrug osv., og derfor er der ikke tale om beskæftigelse. |
1.33 |
ENS fastlægger også konventioner vedrørende:
|
Sektorklassifikation
1.34 |
Sektorregnskaber opstilles ved at henføre enhederne til sektorer, således at det er muligt at fordele transaktioner og saldoposter på sektorer, hvorved der fremkommer mange fundamentale data til brug for den økonomiske politik og finanspolitikken. De vigtigste sektorer er husholdningerne, offentlig forvaltning og service, selskaber (finansielle og ikkefinansielle), nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og udlandet.
Sondringen mellem markedsmæssig og ikkemarkedsmæssig aktivitet har stor betydning. En enhed, der kontrolleres af offentlig forvaltning og service, og som betragtes som et markedsmæssigt selskab, henføres til selskabssektoren uden for sektoren offentlig forvaltning og service. Selskabets underskud og gæld vil således ikke indgå i det offentliges underskud og gæld. |
1.35 |
Det er af stor betydning, at der er fastlagt klare og robuste kriterier for klassificering af enhederne efter sektor.
Den offentlige sektor omfatter alle økonomiens residente institutionelle enheder, som kontrolleres af offentlig forvaltning og service. Den private sektor består af alle andre residente enheder. Tabel 1.1 nedenfor indeholder kriterierne for sondringen mellem den offentlige og den private sektor og i den offentlige sektor sondringen mellem sektoren offentlig forvaltning og service og sektoren offentlige selskaber og i den private sektor mellem NPISH og private selskaber. Tabel 1.1
|
1.36 |
Kontrol defineres som beføjelser til at bestemme en institutionel enheds generelle politik eller strategi. Angående en mere detaljeret definition af kontrol henvises til 2.35-2.39. |
1.37 |
Om en aktivitet er markedsmæssig eller ikkemarkedsmæssig, og dermed om offentlige enheder skal klassificeres i sektoren offentlig forvaltning og service eller i sektoren selskaber, afgøres på grundlag af følgende regel:
En aktivitet anses for at være markedsmæssig, når de tilsvarende varer og tjenester sælges på følgende betingelser:
|
1.38 |
Detaljerne i ENS-begreberne kan bruges fleksibelt: Nogle begreber er ikke eksplicit nævnt i ENS, men kan nemt afledes. Et eksempel herpå er at danne nye sektorer ved at omgruppere delsektorer i ENS. |
1.39 |
Fleksibiliteten kommer også til udtryk ved, at der kan indføres yderligere kriterier, når de ikke strider mod principperne i systemet. Ved hjælp af sådanne kriterier kan der opstilles delsektorregnskaber på grundlag af antallet af ansatte i produktionsenheder eller størrelsen af indkomsten i en husholdning. Antallet af ansatte kan underopdeles efter uddannelse, alder og køn. |
Satellitregnskaber
1.40 |
Til opfyldelse af nogle specifikke databehov bør der oprettes separate satellitkonti.
Som eksempler kan nævnes:
|
1.41 |
Satellitkonti dækker disse databehov ved at:
|
1.42 |
En samfundsmæssig regnskabsmatrix (SAM) er en matrixfremstilling, som kæder tilgangs- og anvendelsestabeller sammen med sektorregnskaberne. Den giver flere oplysninger om omfanget og sammensætningen af beskæftigelsen ved at underopdele aflønningen af ansatte i kategorier af beskæftigede. Denne underopdeling gælder både anvendelsen af arbejdskraft fordelt på erhverv, som den fremgår af anvendelsestabellerne, og tilgangen af arbejdskraft fordelt på socioøkonomiske undergrupper, som det ses af kontoen for allokering af primær indkomst for husholdningssektorens delsektorer. Derved gives en systematisk oversigt over tilgang og anvendelse af forskellige kategorier af arbejdskraft. |
1.43 |
I satellitregnskaberne bibeholdes alle grundbegreberne og klassifikationerne i ENS 2010-regnskabssystemets grundstruktur. Begreberne ændres kun, når formålet med satellitopgørelsen kræver det. I så fald bør satellitregnskabet også indeholde en tabel, der viser sammenhængen mellem henholdsvis satellitregnskabets og grundstrukturens vigtigste aggregater. På denne måde bibeholdes grundstrukturen som referenceramme, samtidig med at mere specielle behov tilgodeses. |
1.44 |
I grundstrukturen indgår der almindeligvis ikke strømme og beholdninger, som ikke umiddelbart kan opgøres i pengeværdi (eller som ikke har et modstykke, der kan opgøres i pengeværdi). På grund af sådanne strømmes og beholdningers særlige karakter er det normalt også muligt at analysere dem ud fra statistikker, som ikke er pengeværdirelaterede, f.eks.:
|
1.45 |
Satellitregnskaber gør det muligt at kæde sådanne statistikker, som ikke indeholder pengeværdiangivelser, sammen med grundstrukturen i nationalregnskabssystemer. Sammenkædningen kan ske ved at anvende samme systematisering i ikkepengeværdirelaterede statistikker, som er anvendt i grundstrukturen, f.eks. klassifikation efter husholdningens art eller klassifikation efter branche. Derved opbygges en udvidet struktur, som er konsistent. Denne struktur kan således anvendes som grundlag for analyser og vurderinger af indbyrdes relationer mellem de forskellige variabler i henholdsvis grundstrukturen og den udvidede del. |
1.46 |
Grundstrukturen og dens vigtigste aggregater beskriver ikke ændringer i velfærd. Der kan opstilles udvidede regnskaber, som også indeholder den imputerede værdi af f.eks.:
|
1.47 |
I de udvidede regnskaber kan man også omklassificere beklagelige nødvendige udgifter (f.eks. til forsvaret) til forbrug i produktionen, dvs. som ikkebidragende til velfærd. På samme måde kan ødelæggelser ved oversvømmelser og andre naturkatastrofer klassificeres som forbrug i produktionen, dvs. som en forringelse af (den absolutte) velfærd. På denne måde kan man forsøge at skabe en meget grov og ufuldstændig indikator for velfærdsændringer. Men velfærd har mange dimensioner, og de fleste kan man dårligt gøre op i pengeværdi. Velfærd kan bedre måles ved at bruge separate indikatorer og måleenheder for de enkelte dimensioner. Egnede indikatorer kunne f.eks. være børnedødelighed, gennemsnitlig levetid, analfabetisme blandt voksne eller nationalindkomst per capita. Disse indikatorer vil kunne indarbejdes i en satellitkonto. |
1.48 |
For at nå frem til en struktur, der er konsistent og internationalt kompatibel, anvendes der ikke administrative begreber i ENS. Til nationale formål kan det dog være nyttigt at råde over tal baseret på administrative begreber. Hvis man f.eks. skal opstille skøn over skatteindtægterne, er det nødvendigt at råde over statistikker over skattepligtig indkomst. Disse statistikker kan tilvejebringes ved at ændre lidt i nationalregnskabsstatistikkerne. |
1.49 |
Samme indfaldsvinkel kan anvendes til en række begreber, der bruges i den nationale økonomiske politik, f.eks.:
Satellitregnskaber eller supplerende tabeller kan dække sådanne databehov. |
ENS 2010 og SNA 2008
1.50 |
ENS 2010 er baseret på SNA fra 2008, som indeholder retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber for alle verdens lande. Der er dog nogle forskelle mellem ENS 2010 og SNA 2008:
|
ENS 2010 OG ENS 95
1.51 |
ENS 2010 afviger fra ENS 95 både med hensyn til omfang og begreber. De fleste af disse forskelle svarer til forskellene mellem SNA 1993 og SNA 2008. De vigtigste forskelle er:
|
1.52 |
Ændringerne i ENS 2010 i forhold til ENS 95 er ikke kun af begrebsmæssig art. Der er store ændringer i dækningen, idet der er tilføjet nye kapitler om satellitregnskaber, regnskaber for offentlig forvaltning og service og konti for udlandet. Kapitlerne om kvartalsregnskaber og regionalregnskaber er også blevet udvidet betydeligt. |
GRUNDPRINCIPPERNE I ENS 2010 SOM SYSTEM
1.53 |
Systemets hovedbestanddele er:
|
De statistiske enheder og deres gruppering
1.54 |
I ENS 2010 anvendes to slags enheder og to tilsvarende måder at opdele økonomien på til to forskellige analyseformål. |
1.55 |
Det første formål, som er at beskrive indkomst, udgifter og finansielle strømme og statuskonti, opfyldes ved at gruppere de institutionelle enheder i sektorer efter deres vigtigste funktioner, adfærd og mål. |
1.56 |
Det andet formål, som er at beskrive produktionsprocesser og input-output-systemet, opfyldes ved at gruppere lokale faglige enheder i brancher på grundlag af arten af deres aktiviteter. En aktivitet er karakteriseret ved et input af produkter, en produktionsproces og et output af produkter. |
Institutionelle enheder og sektorer
1.57 |
Institutionelle enheder er økonomiske enheder, som er i stand til at eje varer og aktiver, stifte gæld og udøve økonomiske aktiviteter og på egne vegne indgå transaktioner med andre enheder. I ENS 2010 opdeles de institutionelle enheder i fem gensidigt udelukkende indenlandske institutionelle sektorer bestående af:
De fem sektorer udgør tilsammen den samlede indenlandske økonomi. Hver sektor er igen opdelt i delsektorer. Ved hjælp af ENS 2010 er det muligt at opstille et komplet sæt strøm- og statuskonti for hver sektor og delsektor samt for den samlede økonomi. Ikkeresidente enheder kan indgå i et samspil med disse fem indenlandske sektorer, og samspillet vises mellem de fem indenlandske sektorer og en sjette institutionel sektor: udlandet. |
Lokale faglige enheder og erhverv
1.58 |
Når institutionelle enheder udøver mere end én aktivitet, opdeles de efter aktivitetens art. Ved hjælp af lokale faglige enheder er dette muligt.
En lokal faglig enhed omfatter de dele af en producerende institutionel enhed, som er beliggende et sted eller flere tæt forbundne steder, og som bidrager til udøvelsen af en aktivitet på undergruppeniveau (fire cifre) i NACE rev. 2. |
1.59 |
Lokale faglige enheder registreres for hver biaktivitet. Hvis de nødvendige regnskabsoplysninger til særskilt beskrivelse af disse aktiviteter imidlertid ikke foreligger, knyttes flere biaktiviteter til en lokal faglig enhed. Alle lokale faglige enheder, der udøver samme eller lignende aktiviteter, udgør tilsammen en branche.
En institutionel enhed omfatter en eller flere lokale faglige enheder. En lokal faglig enhed tilhører én og kun én institutionel enhed. |
1.60 |
Til analyse af produktionsprocessen anvendes en analytisk produktionsenhed. Denne enhed kan kun observeres i de tilfælde, hvor den lokale faglige enhed fremstiller ét produkt og ikke har en biaktivitet. Denne enhed kaldes en homogen produktionsenhed. Grupperinger af sådanne enheder danner homogene brancher. |
Residente og ikkeresidente enheder, den samlede økonomi og udlandet
1.61 |
Den samlede økonomi beskrives ud fra de residente enheder. En enhed er resident, når dens økonomiske hovedinteressecentrum ligger inden for landets økonomiske område — dvs. når den udøver økonomiske aktiviteter igennem længere tid (et år eller mere) på dette område. De institutionelle sektorer omtalt i 1.57 består af residente institutionelle enheder. |
1.62 |
Residente enheder deltager i transaktioner med ikkeresidente enheder (dvs. med enheder, som er residente i andre økonomiske områder). Disse transaktioner er økonomiens udenlandske transaktioner og samles i kontoen for udlandet. Udlandet spiller således samme rolle som en institutionel sektor, selv om ikkeresidente enheder kun medregnes i det omfang, de deltager i transaktioner med residente institutionelle enheder. |
1.63 |
Fiktive residente enheder betragtes i ENS 2010-systemet som institutionelle enheder og defineres således:
|
Strømme og beholdninger
1.64 |
I ENS registreres to fundamentale typer data: strømme og beholdninger.
Strømme vedrører bevægelser og følger af begivenheder inden for en given periode, mens beholdninger vedrører situationen på et bestemt tidspunkt. |
Strømme
1.65 |
Strømme er udtryk for skabelse, omdannelse, udveksling, overdragelse eller udslettelse af økonomiske værdier. De medfører ændring af værdien af en institutionel enheds aktiver og passiver. Der findes to slags økonomiske strømme: transaktioner og andre ændringer i aktiver.
Transaktioner forekommer på alle konti og i alle tabeller, der viser strømme, undtagen på kontoen for andre mængdemæssige ændringer i status og på omvurderingskontoen. Andre ændringer i status registreres kun på disse to konti. Enkelttransaktioner og andre strømme grupperes i et forholdsvis begrænset antal kategorier efter deres art. |
Transaktioner
1.66 |
En transaktion er en økonomisk strøm mellem institutionelle enheder efter gensidig aftale, eller en økonomisk strøm inden for en institutionel enhed, som med fordel kan betragtes som en transaktion, fordi enheden handler i to forskellige egenskaber. Transaktioner opdeles i fire hovedgrupper:
|
Transaktionernes karakteristika
Transaktioner mellem institutionelle enheder/transaktioner inden for enheden
1.67 |
De fleste transaktioner indebærer relationer mellem to eller flere institutionelle enheder. ENS 2010-systemet registrerer dog visse handlinger inden for de institutionelle enheder som transaktioner. Formålet med at registrere disse interne transaktioner er at give et mere analytisk brugbart billede af produktion, endelig anvendelse og omkostninger. |
1.68 |
Forbrug af fast realkapital er en intern transaktion, der registreres i ENS 2010-systemet som en omkostning. De fleste af de andre transaktioner inden for enheden er produkttransaktioner, som typisk registreres, når den institutionelle enhed — i sin egenskab af både producent og forbruger — forbruger egne produkter. Dette gælder ofte husholdninger og offentlig forvaltning og service. |
1.69 |
Al egenproduktion, der indgår som endelig anvendelse inden for samme institutionelle enhed, registreres. Egenproduktion til forbrug i produktionen inden for samme institutionelle enhed registreres kun, hvis produktion og forbrug i produktionen finder sted i forskellige lokale faglige enheder inden for samme institutionelle enhed. Produktion produceret og anvendt som forbrug i produktionen inden for samme lokale faglige enhed registreres ikke. |
Monetære transaktioner/ikkemonetære transaktioner
1.70 |
Transaktioner er monetære transaktioner, hvis de pågældende enheder foretager eller modtager betalinger, påtager sig gældsforpligtelser eller modtager aktiver opgjort i valutaenheder.
Transaktioner, som ikke indebærer udveksling af kontantbeløb eller fordringer eller gældsforpligtelser opgjort i pengebeløb, er ikkemonetære transaktioner. Interne transaktioner er ikkemonetære transaktioner. Ikkemonetære transaktioner mellem to eller flere institutionelle enheder forekommer ved produkttransaktioner (byttehandel), fordelingstransaktioner (betaling i naturalier, overførsel i naturalier osv.) og andre transaktioner (byttehandel med ikkeproducerede, ikkefinansielle aktiver). ENS 2010-systemet registrerer alle transaktioner i pengeværdi. Når værdien af ikkemonetære transaktioner skal registreres, må den derfor opgøres indirekte eller estimeres. |
Transaktioner med og uden modydelse
1.71 |
Mellem to eller flere enheder kan der være to slags transaktioner — enten tosidige eller ensidige transaktioner. Ved tosidige transaktioner deltager to institutionelle enheder, idet der leveres varer, tjenester eller aktiver med f.eks. penge som modydelse. Ved ensidige transaktioner er der typisk tale om ydelse af betaling i kontanter eller naturalier fra en institutionel enhed til en anden uden modydelse. De tosidige transaktioner finder sted inden for alle fire kategorier af transaktioner, mens ensidige transaktioner hovedsagelig er fordelingstransaktioner, f.eks. skatter, sociale bistandsydelser eller gaver. Sådanne ensidige transaktioner betegnes overførsler. |
Ændret behandling af transaktionerne
1.72 |
Transaktionerne registreres på samme måde, som de opfattes af de involverede institutionelle enheder. Behandlingen af nogle transaktioner ændres imidlertid for at tydeliggøre de underliggende økonomiske relationer. Der kan være tale om tre former for ændringer: omkanalisering, opdeling og identifikation af transaktionens egentlige part. |
Omkanalisering
1.73 |
En transaktion, som af de involverede enheder anses for at have fundet sted direkte mellem enhed A og C, kan registreres i regnskabet, som om den var foregået indirekte gennem en tredje enhed B. I så fald registreres transaktionen mellem A og C som to transaktioner: en mellem A og B, og en mellem B og C. Transaktionen er således omkanaliseret. |
1.74 |
Et eksempel herpå er bogføringen af arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger indbetalt direkte til socialforsikringsfondene. I ENS registreres disse betalinger som to transaktioner: Arbejdsgiverne betaler arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger til de ansatte, og de ansatte betaler samme bidrag til socialforsikringsfondene. Som med alle former for omkanalisering er formålet at tydeliggøre de økonomiske relationer bag transaktionen. I dette tilfælde går det ud på at vise, at arbejdsgiverbidragene til sociale ordninger er bidrag, der betales til gunst for de ansatte. |
1.75 |
En anden form for omkanalisering er de transaktioner, som i systemet registreres som foregået mellem to eller flere institutionelle enheder, selv om der ifølge de involverede parter ikke finder nogen transaktion sted. Et eksempel herpå er behandlingen af formueindkomst, der hidrører fra investering af visse forsikringstekniske reserver, og som tilbageholdes af forsikringsselskaberne. Systemet registrerer denne indkomst som betalt af forsikringsselskabet til forsikringstagerne, som derefter tilbagebetaler det samme beløb til selskabet som ekstrapræmier. |
Opdeling af transaktioner
1.76 |
Når en transaktion, som de involverede parter betragter som en enkelt transaktion, registreres som to eller flere transaktioner i forskellige kategorier, er transaktionen opdelt. Opdeling medfører ikke, at yderligere enheder inddrages i transaktionen. |
1.77 |
Betaling af skadesforsikringspræmier er et typisk eksempel på opdelte transaktioner. Selv om forsikringstagerne og forsikringsselskaberne betragter disse betalinger som én transaktion, opdeler ENS 2010-systemet dem i to helt forskellige transaktioner: betaling som modydelse for skadesforsikringstjenester og nettoskadesforsikringspræmier. Et andet eksempel på opdeling af transaktioner kan nævnes i forbindelse med salg af et produkt, hvor man ved registreringen adskiller salget af produktet fra handelsavancen. |
Identifikation af den egentlige part i en transaktion
1.78 |
Når en enhed udfører en transaktion på en anden enheds vegne (den egentlige part), og transaktionen betales af denne, registreres transaktionen udelukkende på den egentlige parts konto. Man bør i reglen ikke gå videre end dette princip ved f.eks. at forsøge at fordele skatter og subsidier på de endelige betalere eller modtagere på grundlag af antagelser.
Et eksempel herpå er en offentlig enheds inddrivelse af skatter på vegne af en anden enhed. En skat henføres til den offentlige enhed, som udøver beføjelser til at opkræve skatten (enten som den egentlige part eller via de beføjelser, som den egentlige part har videredelegeret) og har endelige beføjelser til at fastsætte og ændre skatteprocenten. |
Grænsetilfælde
1.79 |
Definitionen af en transaktion indebærer, at der skal foreligge en gensidig aftale mellem de pågældende institutionelle enheder. Når en transaktion finder sted efter gensidig aftale, er det underforstået, at de institutionelle enheder er bekendt med og indforstået med den pågældende transaktion. Betaling af skat og bøder sker efter fælles aftale, eftersom den betalende er borger i landet og underkastet dets love. Ikkekompenseret beslaglæggelse af aktiver regnes dog ikke for en transaktion, selv om den er pålagt ved lov.
Illegale økonomiske aktiviteter betragtes som transaktioner, hvis alle de involverede enheder deltager efter fælles aftale i aktiviteten. Således er køb og salg af samt byttehandel med narkotika og stjålne effekter transaktioner, mens tyveri ikke er. |
Andre ændringer i status
1.80 |
Under andre ændringer i status registreres ændringer, som ikke følger af transaktioner. Det er:
|
Andre mængdemæssige ændringer i aktiver og passiver
1.81 |
Andre mængdemæssige ændringer i aktiver og passiver inddeles i tre hovedkategorier:
|
1.82 |
Eksempler på ændringer inden for den kategori, der henvises til i 1.81, litra a), er fund og udtømmelse af aktiver i undergrunden, og naturlig vækst af ikkeavlede/dyrkede biologiske ressourcer. Eksempler på ændringer inden for den kategori, der henvises til i 1.81, litra b), er tab af aktiver som følge af naturkatastrofer, krig eller alvorlige kriminelle handlinger. Ensidig annullering af gæld og ikkekompenseret beslaglæggelse af aktiver hører også ind under kategori b). Et eksempel på en ændring inden for den kategori, der henvises til i 1.81, litra c), er omklassificering af en institutionel enhed fra en sektor til en anden. |
Kapitalgevinster og -tab
1.83 |
Kapitalgevinster og -tab opstår, når der sker ændringer i værdien af aktiver. De forekommer i forbindelse med alle finansielle og ikkefinansielle aktiver og passiver. Kapitalgevinster og -tab tilfalder henholdsvis påføres ejerne af aktiver eller passiver udelukkende i kraft af, at de ejer disse aktiver eller passiver i en periode, og uden at de undergår nogen form for ændringer. |
1.84 |
Kapitalgevinster og -tab opgjort på basis af gældende markedspriser kaldes nominelle kapitalgevinster/-tab. Disse kan opdeles i neutrale kapitalgevinster og -tab, som afspejler ændringerne i det generelle prisniveau, og reale kapitalgevinster og -tab, som afspejler ændringer i priserne på aktiverne ud over de generelle prisændringer. |
Beholdninger
1.85 |
Ved beholdninger forstås mængden af aktiver og passiver på et givet tidspunkt. Beholdninger opgøres ved begyndelsen og ved slutningen af hver regnskabsperiode og opføres på statuskonti. |
1.86 |
Der foretages også beholdningsopgørelser over befolkning og arbejdskraft. Disse beholdninger opgøres imidlertid som gennemsnitsværdier igennem regnskabsperioden. Der foretages beholdningsopgørelser over alle aktiver inden for systemets rammer; dvs. over finansielle aktiver og passiver og ikkefinansielle aktiver, både producerede og ikkeproducerede. Dog medtages kun aktiver, som indgår i økonomiske aktiviteter, og som er underlagt ejerrettigheder. |
1.87 |
Således opgøres ikke aktiver som menneskelig kapital og naturgivne ressourcer, der ikke har nogen ejer.
Inden for ENS 2010-systemets grænser er det udtømmende både med hensyn til strømme og beholdninger. Det betyder, at alle ændringer i beholdninger kan forklares fuldt ud med de registrerede strømme. |
Kontosystem og aggregater
Bogføringsregler
1.88 |
På en konto registreres ændringer i værdien for en enhed eller sektor alt efter arten af de økonomiske strømme, der registreres på kontoen. Den er udformet som en tabel med to kolonner. På de løbende konti registreres data om produktion, indkomstdannelse, allokering, fordeling og omfordeling samt anvendelse af indkomst. Akkumulationskonti omfatter kapitalkonto, finansiel konto og konto for andre mængdemæssige ændringer. |
Kontosidernes betegnelser
1.89 |
I ENS 2010-systemet er der på kontiene for løbende transaktioner anført betegnelsen »tilgang« på kontoens højre side, der benyttes til registrering af forøgelser af en enheds eller sektors økonomiske værdier. Venstre side af kontoen betegnes »anvendelse« og viser de transaktioner, der reducerer de økonomiske værdier. Akkumulationskontienes højre side registrerer »ændringer i passiver og nettoformue« og venstre side »ændringer i aktiver«. Statuskontiene har »passiver og nettoformue« (forskellen mellem aktiver og passiver) på højre side og »aktiver« på venstre. En sammenligning af to på hinanden følgende statuskonti viser ændringerne i passiver og nettoformue og ændringerne i aktiver. |
1.90 |
I ENS skelnes der mellem juridisk og økonomisk ejendomsret. Kriteriet for registrering af overførsler af varer fra en enhed til en anden er overdragelsen af den økonomiske ejendomsret fra den ene enhed til den anden. Den juridiske ejer er den enhed, som har en lovhjemlet ret til at nyde godt af de fordele, der er forbundet med besiddelsen. En juridisk ejer kan dog indgå en kontrakt med en anden enhed om, at denne mod et aftalt vederlag overtager de risici og fordele, der er forbundet med at anvende varerne i produktionen. Kontrakten er en aftale om finansiel leasing, hvor betalingerne blot er den modydelse, leasinggiveren kræver for at stille aktivet til rådighed for leasingtageren. Hvis en bank f.eks. er den juridiske ejer af et fly, men indgår en finansiel leasingaftale med et flyselskab om drift af flyet, er det ved registrering af transaktionerne i regnskabet flyselskabet, der betragtes som ejer. Når det i regnskabet registreres, at flyselskabet har købt flyet, imputeres der samtidigt et lån fra banken til flyselskabet. Lånet afspejler således de beløb, der i fremtiden forfalder til betaling for benyttelse af flyet. |
Dobbelt bogholderi/firdobbelt bogholderi
1.91 |
For de enkelte enheder eller sektorer gælder i nationalregnskabet princippet om dobbelt bogholderi. Hver transaktion bogføres to gange, en gang som tilgang (eller ændringer i passiver) og en gang som anvendelse (eller ændringer i aktiver). Summen af transaktioner, der registreres som tilgang eller ændringer i passiver, skal være lig summen af transaktioner, der registreres som anvendelse eller ændringer i aktiver, hvorved kontienes konsistens kan kontrolleres. |
1.92 |
Nationalregnskabet med alle enheder og sektorer bygger på princippet om firdobbelt bogholderi, eftersom de fleste transaktioner berører to institutionelle enheder. Hver transaktion registreres to gange af hver af de to parter. Eksempelvis registreres en kontant socialydelse fra en offentlig enhed til en husholdning i den offentlige enheds konti som anvendelse under overførsler og som en negativ anskaffelse af aktiver under sedler og mønt samt indskud. På husholdningssektorens konti registreres den som tilgang under overførsler og som anskaffelse af aktiver under sedler og mønt samt indskud. |
1.93 |
Transaktioner inden for en enkelt enhed (som f.eks. en enheds forbrug af egen produktion) kræver kun to posteringer, hvis størrelse må beregnes. |
Værdiansættelse
1.94 |
Med undtagelse af visse poster vedrørende befolkning og arbejdskraft opgør ENS 2010-systemet alle strømme og beholdninger i monetær værdi. Strømme og beholdninger opgøres efter deres markedsværdi, dvs. den værdi, strømmene og beholdningerne rent faktisk omsættes til eller kunne omsættes til i kontanter. Markedspriserne er derfor udgangspunkt for værdiansættelse i ENS. |
1.95 |
Når der er tale om monetære transaktioner eller aktiver og passiver i kontanter, er de nødvendige værdier umiddelbart tilgængelige. I de fleste andre tilfælde foretages værdiansættelsen bedst ved sammenligning med markedsprisen for tilsvarende varer og tjenester eller aktiver. Denne metode benyttes f.eks. ved byttehandel og ved tjenester i forbindelse med ejerboliger. Når markedspriser for tilsvarende produkter ikke er tilgængelige, f.eks. ved ikkemarkedsmæssige ydelser produceret af offentlig forvaltning og service, foretages værdiansættelsen ved at sammenlægge produktionsomkostningerne. Hvis ikke der foreligger oplysninger om markedspriser og omkostninger, kan strømme og beholdninger vurderes til nutidsværdien af det forventede fremtidige afkast. Denne sidste metode bør dog kun benyttes som allersidste udvej. |
1.96 |
Beholdninger værdiansættes til løbende priser på tidspunktet for opstilling af statuskontoen og ikke til de priser, der gjaldt på produktions- eller anskaffelsestidspunktet for de varer og aktiver, der indgår i statuskontoen. Det er nødvendigt at værdiansætte beholdninger til nedskrevet aktuel anskaffelsesværdi eller til produktionsomkostningerne. |
Særlige regler for værdiansættelse af produkter
1.97 |
På grund af transportomkostninger, handelsavancer og produktskatter minus produktsubsidier opfatter producenten og forbrugeren ofte en given vares værdi forskelligt. For at ligge så tæt op ad de involverede parters opfattelse som muligt registrerer ENS 2010-systemet alle anvendelser i køberpriser, hvilket indbefatter transportomkostninger, handelsavancer og produktskatter minus produktsubsidier, mens produktionen registreres til basispriser, som ikke indeholder disse elementer. |
1.98 |
Import og eksport af varer opgøres til værdien ved landegrænsen. Den samlede import og eksport ansættes til værdien ved eksportørens toldgrænse eller frit om bord (fob). Udenlandske enheders transport- og forsikringstjenester mellem importørens og eksportørens grænse medregnes ikke i varernes værdi, men registreres under tjenesteydelser. Da der ikke altid foreligger oplysninger om fob-priser for alle underopdelinger af produkter, viser de detaljerede tabeller over udenrigshandelen importen opgjort til værdien ved importørens toldgrænse (cif-værdi). Alle transport- og forsikringstjenester til importørens grænse medregnes i de importerede varers værdi. I det omfang disse tjenester ydes af indenlandske enheder, foretages der en generel fob/cif-korrektion i disse tal. |
Værdiansættelse i faste priser
1.99 |
Værdiansættelse i faste priser består i at opgøre strømme og beholdninger i regnskabsperioden i en tidligere periodes priser. Formålet med at værdiansætte i faste priser er at opdele den pågældende periodes ændringer i værdien af strømme og beholdninger i prisændringer og mængdemæssige ændringer. Strømme og beholdninger i faste priser er mængdeopgørelser. |
1.100 |
Mange strømme og beholdninger, f.eks. indkomst, har ikke selv nogen pris- og mængdedimension. Disse variablers købekraft kan dog beregnes ved at deflatere de løbende værdier med et passende prisindeks, f.eks. prisindekset for landets samlede endelige indenlandske anvendelse eksklusive lagerændringer. Deflaterede strømme og beholdninger opgøres også i reale værdier. Et eksempel er disponibel realindkomst. |
Registreringstidspunkt
1.101 |
Strømme registreres efter optjeningstidspunktet, dvs. på det tidspunkt, hvor økonomiske værdier skabes, omdannes eller afvikles, eller når fordringer og gæld opstår, omdannes eller afvikles. |
1.102 |
Produktion registreres på produktionstidspunktet, ikke når den betales af en køber. Salget af et aktiv registreres, når ejendomsretten overdrages, ikke når betalingen erlægges. Renter registreres i den regnskabsperiode, hvori de påløber, uanset om de betales i den periode eller ej. Registrering i overensstemmelse med optjeningstidspunktet gælder alle strømme, både monetære og ikkemonetære, såvel inden for en enhed som strømme mellem enheder. |
1.103 |
Det kan imidlertid være nødvendigt at være fleksibel med hensyn til skatter og andre strømme i relation til sektoren offentlig forvaltning og service, som ofte registreres på kassebasis på denne sektors konti. Det kan være vanskeligt at ændre registreringen af sådanne strømme på kassebasis til registrering efter optjeningstidspunktet, og der kan derfor anvendes tilnærmede værdier. |
1.104 |
Som en undtagelse fra de generelle regler for registrering af skatter og bidrag til sociale ordninger, der skal betales til sektoren offentlig forvaltning og service, kan de enten registreres eksklusive den del, som ikke forventes at indgå, eller, hvis denne del er inkluderet, udlignes i samme regnskabsperiode gennem en kapitaloverførsel fra sektoren offentlig forvaltning og service til de relevante sektorer. |
1.105 |
Strømme registreres samtidig for alle de involverede institutionelle enheder og på alle konti. Ikke alle institutionelle enheder bruger de samme bogføringsprincipper, og selv om de gør, kan der være forskelle i selve bogføringen af praktiske grunde som f.eks. forsinkelser i kommunikationen. Derfor sker det, at de involverede parter registrerer en transaktion på forskellige tidspunkter. Disse forskelle fjernes ved korrektioner. |
Konsolidering og nettoficering
Konsolidering
1.106 |
Med konsolidering menes eliminering af transaktioner — både under tilgang og anvendelse — mellem enheder, som tilhører samme gruppe, og eliminering af gensidige finansielle aktiver og passiver. Dette forekommer almindeligvis, når konti for delsektorer under offentlig forvaltning og service kombineres. |
1.107 |
Som generelt princip gælder, at strømme og beholdninger mellem enhederne inden for delsektorer og sektorer ikke konsolideres. |
1.108 |
Der kan dog opstilles konsoliderede konti med henblik på supplerende beskrivelser og analyser. Oplysninger om en (del-)sektors transaktioner med andre sektorer og den tilsvarende finansielle stilling over for de andre sektorer kan være vigtigere end de globale bruttotal. |
1.109 |
Endvidere giver konti og tabeller over kreditor/debitor-relationer et detaljeret billede af, hvordan økonomien finansieres, og disse opgørelser anses for meget nyttige for forståelsen af, gennem hvilke kanaler de finansielle overskud løber fra långiver til låntager. |
Nettoficering
1.110 |
De enkelte enheder og sektorer kan have samme slags transaktioner både på anvendelsessiden og tilgangssiden (f. eks. både betaler og modtager de renter) og samme slags finansielle instrument både som aktiv og som passiv. I ENS registreres bruttostørrelserne bortset fra den nettoficering, der følger af nomenklaturerne. |
1.111 |
Nettoficering ligger implicit i nogle kategorier af transaktioner, hvoraf det tydeligste eksempel er »lagerændringer«, som understreger den analytisk vigtige betydning af de samlede investeringer frem for de små daglige til- og afgange. Med få undtagelser viser den finansielle konto og kontoen for andre ændringer i status på samme måde nettostigningen i aktiver og passiver, således at det endelige resultat af disse strømme tydeligt kommer frem ved slutningen af regnskabsperioden. |
Konti, saldoposter og aggregater
1.112 |
For enheder eller grupper af enheder registreres på forskellige konti transaktioner, som har relation til et aspekt af de økonomiske aktiviteter (f.eks. produktion). På produktionskontoen er der ikke balance mellem transaktionerne på anvendelses- og tilgangssiden, hvorfor der indsættes en saldopost. Der skal også indsættes en saldopost (nettoformue) mellem de samlede aktiver og samlede passiver i en institutionel enhed eller sektor. Saldoposter er i sig selv relevante størrelser til måling af økonomiske resultater. Når de gøres op for økonomien som helhed, er de betydningsfulde aggregater. |
Kontosystemet
1.113 |
ENS 2010-systemet er bygget op omkring et system af indbyrdes forbundne konti. Et komplet sæt konti for institutionelle enheder og sektorer består af konti for løbende transaktioner, akkumulationskonti og statuskonti. |
1.114 |
Kontiene for løbende transaktioner vedrører produktion, indkomstdannelse, indkomstfordeling og -omfordeling samt anvendelse af indkomsten til forbrug. Akkumulationskontiene registrerer ændringer i aktiver og passiver og ændringer i nettoformue (dvs. for hver institutionel enhed eller gruppe af enheder forskellen mellem dens aktiver og passiver). Statuskonti viser beholdningen af aktiver samt nettoformue. |
1.115 |
Kontosystemet for lokale faglige enheder og brancher omfatter kun de første konti for løbende transaktioner: produktionskontoen og indkomstdannelseskontoen, hvis saldo er overskud af produktionen. |
Konto for varer og tjenester
1.116 |
Kontoen for varer og tjenester viser for økonomien som helhed eller for produktgrupper den samlede tilgang (produktion og import) og anvendelse af varer og tjenester (forbrug i produktionen, forbrug, lagerændringer, faste bruttoinvesteringer, anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande, eksport). Denne konto er ikke samme type konto som de øvrige i kontosystemet, og der fremkommer ikke en saldopost, som overføres til næste konto i systemet. Det er snarere en regnskabsidentitet i tabelform, ifølge hvilken tilgang er lig anvendelse for alle produkter og produktgrupper i økonomien. |
Konto for udlandet
1.117 |
Kontoen for udlandet dækker transaktioner mellem residente og ikkeresidente institutionelle enheder og de tilhørende aktiv- og passivbeholdninger.
Da udlandet i kontosystemet kan sidestilles med en institutionel sektor, er kontoen for udlandet opstillet ud fra udlandets synspunkt. En tilgang for udlandet er en anvendelse for den samlede økonomi og omvendt. Hvis en saldopost er positiv, svarer det til et overskud for udlandet og et underskud for landet og omvendt, hvis saldoposten er negativ. Kontoen for udlandet afviger fra de andre sektorkonti derved, at den ikke viser alle transaktioner i udlandet, men kun de transaktioner, som har et modstykke i den indenlandske økonomi. |
Saldoposter
1.118 |
En saldopost fremkommer ved at trække summen af posterne på den ene side af kontoen fra summen af posterne på den anden.
Saldoposter indeholder væsentlige informationer og er nogle af de vigtigste poster på kontiene, hvilket ses af følgende eksempler på saldoposter: værditilvækst, overskud af produktionen, disponibel indkomst, opsparing, fordringserhvervelse, netto. I følgende figur er kontosystemet illustreret som strømme — saldoposterne er skrevet med fede typer. Skematisk fremstilling af kontosystemet Produktionskonto Værditilvækst Indkomstdannelseskonto Overskud af produktionen/ blandet indkomst Konto for allokering af primær indkomst Primær indkomst Sekundærindkomst fordelingskonto Disponibel indkomst Konto for indkomstfordeling via naturalieydelser Korrigeret disponibel indkomst Konto for anvendelse af disponibel indkomst Opsparing Konto for anvendelse af korrigeret disponibel indkomst Opsparing Primostatuskonto Nettoformue Kapitalkonto Fordringserhvervelse, netto Finansiel konto Fordringserhvervelse, netto Konto for andre mængdemæssige ændringer i status Mængdemæssige ændringer i aktiver Omvurderingskonto Nominelle kapitalgevinster/-tab Ultimostatuskonto Nettoformue |
1.119 |
Den første konto i systemet er produktionskontoen, der viser produktionen og forbruget i produktionen, og hvor værditilvæksten fremkommer som saldopost. |
1.120 |
Værditilvæksten overføres til næste konto, som er indkomstdannelseskontoen. Her registreres aflønningen af ansatte i produktionsprocessen og de skatter, der i forbindelse med produktionen tilfalder offentlig forvaltning og service, således at overskud af produktionen (eller blandet indkomst for selvstændige i husholdningssektoren) kan beregnes som saldopost for hver sektor. Dette er nødvendigt, for at værditilvæksten i de producerende sektorer opgjort som overskud af produktionen eller blandet indkomst kan måles. |
1.121 |
Herefter overføres værditilvæksten opdelt i aflønning af ansatte, skatter og overskud af produktionen/blandet indkomst til kontoen for allokering af primær indkomst. Opdelingen gør det muligt at henføre hver faktorindkomst til den modtagende sektor i modsætning til den producerende sektor. Eksempelvis fordeles al aflønning af ansatte på sektoren husholdninger og sektoren udlandet, mens overskud af produktionen forbliver i den selskabssektor, som har frembragt det. På denne konto registreres også formueindkomststrømme til og fra sektoren, således at saldoposten er primærindkomststrømme til sektoren. |
1.122 |
På den næste konto registreres omfordelingen af disse indkomster via overførsler: sekundærindkomstfordelingskontoen. Det vigtigste omfordelingsinstrument er offentlig forvaltning og services beskatning af og sociale ydelser til sektoren husholdninger. Saldoposten er disponibel indkomst. |
1.123 |
Den næste i rækken af hovedkonti er kontoen for anvendelse af disponibel indkomst. Kontoen er relevant for sektoren husholdninger, eftersom det er her husholdningernes udgifter til forbrug registreres, og husholdningernes opsparing fremkommer her som saldopost. |
1.124 |
Samtidig oprettes en parallel konto, nemlig kontoen for indkomstomfordeling via naturalieydelser, der specifikt viser sociale overførsler i naturalier som en imputeret overførsel fra offentlig forvaltning og service til sektoren husholdninger, således at husholdningernes indkomst kan forøges med værdien af de individuelle naturalieoverførsler fra offentlig forvaltning og service. På den næste konto, kontoen for anvendelse af korrigeret disponibel indkomst, forøges husholdningernes anvendelse af disponibel indkomst med samme beløb, som om husholdningerne købte de individuelle tjenester af offentlig forvaltning og service. Disse to imputeringer udligner hinanden, således at saldoposten er opsparing og identisk med opsparingen i rækken af hovedkonti. |
1.125 |
Opsparing overføres til kapitalkontoen, hvor opsparingen anvendes til finansiering af investeringer og dermed til kapitaloverførsler til og fra sektorerne. Anvendes for få eller for mange midler til anskaffelse af reale aktiver, fremkommer saldoposten fordringserhvervelse, netto. En positiv fordringserhvervelse, netto, er udtryk for et udlånsoverskud, mens en negativ fordringserhvervelse, netto, er udtryk for finansiering af et underskud. |
1.126 |
Endelig er der den finansielle konto, hvor de enkelte sektorers udlåns- og låneaktiviteter er registreret, og hvor fordringserhvervelse, netto, fremkommer som saldopost. Dette beløb bør være helt identisk med saldoposten fordringserhvervelse, netto, på kapitalkontoen. En eventuel difference må skyldes en måleafvigelse mellem den reale og den finansielle registrering af den økonomiske aktivitet. |
1.127 |
I den nederste række af figuren er der i venstre side primostatuskontoen, der viser alle reale og finansielle aktiver og passiver ved en bestemt periodes begyndelse. En økonomis velstand måles ved hjælp af dens nettoformue (aktiver minus passiver), og dette fremgår af tallet nederst på statuskontoen. |
1.128 |
Fra venstre mod højre set fra primostatuskontoen registreres de forskellige ændringer i aktiver og passiver, der forekommer i kontoperioden. Kapitalkontoen og den finansielle konto viser de ændringer, der sker som følge af transaktioner i henholdsvis reale aktiver og finansielle aktiver og passiver. Er der ikke andre ændringer, vil det være muligt umiddelbart at beregne positionen ved periodens slutning ved at addere ændringerne til positionen ved periodens begyndelse. |
1.129 |
Imidlertid kan der uden for produktions- og forbrugscyklussen ske ændringer, som vil få indflydelse på værdien af aktiver og passiver ved periodens slutning. En type ændring er mængdemæssige ændringer i aktiver, dvs. reale ændringer i fast realkapital, som ikke skyldes økonomiske hændelser. Et eksempel herpå er tab efter katastrofer såsom et kraftigt jordskælv, hvor store mængder aktiver går tabt, uden at der er tale om økonomiske transaktioner. Dette tab registreres på kontoen for andre mængdemæssige ændringer i status for at tage højde for en mindre beholdning af aktiver end forventet udelukkende ud fra et økonomisk synspunkt. En anden måde, hvorpå aktiver (og passiver) kan ændre værdi, uden at der ligger en økonomisk transaktion til grund herfor, er prisændringer, som medfører kapitalgevinster eller -tab i beholdningen af aktiver. Disse ændringer registreres på omvurderingskontoen. Tages der højde for disse to yderligere påvirkninger af værdien af beholdningen af aktiver og passiver, er det muligt at estimere værdierne i ultimostatuskontoen ud fra positionen ved periodens begyndelse korrigeret for ændringerne i strømkontiene i den nederste række af figuren. |
Aggregater
1.130 |
Aggregater er sammensatte tal, som viser resultaterne af den samlede økonomis aktiviteter, f.eks. produktion, værditilvækst, disponibel indkomst, forbrug, opsparing, investering mv. Selv om beregningen af aggregater hverken er det eneste formål eller hovedformålet i ENS, anerkendes deres betydning som summariske indikatorer og nøglestørrelser til brug for makroøkonomiske analyser og tidsmæssige og geografiske sammenligninger. |
1.131 |
Der skelnes mellem to typer aggregater:
|
1.132 |
Nationalregnskabsdata pr. capita anvendes til vigtige formål. En del aggregater såsom BNP, nationalindkomst og husholdningernes forbrug, sættes i relation til befolkningstallet (den residente befolkning). Når man skal opdele kontiene eller dele af husholdningssektorens konti i delsektorer, anvendes tillige oplysninger om antallet af husholdninger og antallet af personer i hver delsektor. |
BNP: et vigtigt aggregat
1.133 |
BNP er et vigtigt aggregat i ENS. BNP er et mål for den samlede økonomiske aktivitet inden for et økonomisk område, som fører til en produktion, der imødekommer efterspørgslen i økonomien. Der er tre måder, hvorpå BNP kan opgøres i markedspriser:
|
1.134 |
Disse tre fremgangsmåder til opgørelse af BNP afspejler også de forskellige måder, hvorpå man kan anskue BNP's bestanddele. Værditilvæksten kan underopdeles efter institutionel sektor og efter den type aktivitet eller det erhverv, som bidrager til den samlede værditilvækst, f.eks. landbruget, fremstillingsindustrien, bygge- og anlægssektoren, servicesektoren mv.
Endelige anvendelser kan opdeles efter type: husholdningernes forbrug, NPISH'ernes forbrug, offentlig forvaltning og services forbrug, lagerændringer, faste investeringer og eksport, minus import. Samlede indkomster kan opdeles efter indkomsttype: aflønning af ansatte og overskud af produktionen. |
1.135 |
For at BNP-skønnet kan være så pålideligt som muligt, er det god praksis at indsætte elementerne i disse tre fremgangsmåder i et sæt tilgangs- og anvendelsestabeller. Derved er det muligt at afstemme værditilvækst- og indkomstskøn efter erhverv og skabe balance mellem udbud og efterspørgsel. Denne integrerede fremgangsmåde sikrer konsistens mellem bestanddelene i BNP og et mere pålideligt skøn over BNP end ved anvendelse af kun en af de tre metoder. Ved at trække forbruget af fast realkapital fra BNP fås nettonationalproduktet i markedspriser (NNP). |
Input-output-tabeller
1.136 |
I input-output-tabellerne samles bestanddelene i bruttoværditilvæksten, erhvervenes input og produktion, udbuddet af og efterspørgslen efter produkter og sammensætningen af anvendelser og tilgang på tværs af de institutionelle sektorer. I tabellerne opdeles økonomien for at præsentere transaktioner med alle varer og tjenester mellem erhvervene og forbrugerne for en bestemt periode (f.eks. et kvartal eller et år). Oplysningerne kan præsenteres på to måder:
|
Tilgangs- og anvendelsestabeller
1.137 |
Tilgangs- og anvendelsestabellerne viser hele økonomien opdelt efter erhverv (f.eks. automobilindustrien) og produkter (f.eks. sportsartikler). Tabellerne viser forbindelserne mellem bestanddelene i bruttoværditilvæksten, erhvervenes input og output samt udbuddet af og efterspørgslen efter produkter. Tilgangs- og anvendelsestabellerne kombinerer forskellige institutionelle sektorer (f.eks. offentlige selskaber) med detaljerede oplysninger om import og eksport af varer og tjenester, offentlig forvaltning og services udgifter, husholdningernes og NPISH'ernes udgifter og investeringer. |
1.138 |
Ved hjælp af tilgangs- og anvendelsestabeller er det muligt at analysere konsistensen og sammenhængen i nationalregnskabets komponenter i et enkelt detaljeret tabelsystem, og ved at integrere komponenterne fra de tre metoder til opgørelse af BNP (dvs. produktion, indkomst og anvendelser) kan man udarbejde et BNP-skøn. |
1.139 |
Ved en integreret afstemning af tilgangs- og anvendelsestabellerne sikres også sammenhæng og konsistens ved at forbinde komponenterne i følgende tre konti:
|
Symmetriske input-output-tabeller
1.140 |
De symmetriske input-output-tabeller er afledt af dataene fra tilgangs- og anvendelsestabellerne og andre kilder med henblik på tilvejebringelse af grundlaget for efterfølgende analyser. |
1.141 |
Disse tabeller indeholder symmetriske tabeller (af typen produkt x produkt eller branche x branche), Leontiefinverterede tabeller og andre diagnostiske analyser som output-multiplikatorer. Disse tabeller viser særskilt forbruget af indenlandsk producerede og importerede varer og tjenester og tilvejebringer de teoretiske rammer for yderligere strukturel analyse af økonomien, herunder sammensætningen og virkningerne af ændringer i efterspørgslen for økonomien. |
(1) Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 451/2008 af 23. april 2008 om oprettelse af en ny statistisk aktivitetstilknyttet produktklassifikation (CPA) (EUT L 145 af 4.6.2008, s. 65).
KAPITEL 2
ENHEDER OG DERES GRUPPERING
2.01 |
Et lands økonomi er et system, hvor institutioner og mennesker indgår i et samspil gennem udveksling og overførsler af varer, tjenester og betalingsmidler (f.eks. penge) med henblik på produktion og forbrug af varer og tjenester.
I økonomien er de enheder, der indgår i samspillet, økonomiske enheder, der kan eje aktiver, stifte gæld og udøve økonomiske aktiviteter og indgå transaktioner med andre enheder. De kaldes institutionelle enheder. Det tjener flere formål at definere de enheder, der anvendes i nationalregnskabet. For det første er enhederne vigtige grundelementer, når økonomierne skal defineres i geografisk forstand, f.eks. stater, regioner og grupper af stater såsom monetære eller politiske unioner. For det andet er enhederne vigtige grundelementer, når der skal foretages en gruppering efter institutionelle sektorer. For det tredje er de afgørende ved fastlæggelsen af, hvilke strømme og beholdninger der skal registreres. Transaktioner mellem forskellige dele af den samme institutionelle enhed registreres i princippet ikke i nationalregnskabet. |
2.02 |
De enheder og grupperinger af enheder, som anvendes i nationalregnskabet, skal defineres under henvisning til den type økonomisk analyse, de er beregnet til, og ikke ud fra de typer af enheder, der normalt anvendes i statistiske undersøgelser. Sidstnævnte enheder (f.eks. foretagender, holdingselskaber, faglige enheder, lokale enheder, offentlige forvaltningsenheder, nonprofitinstitutioner, husholdninger osv.) er undertiden ikke hensigtsmæssige til brug inden for nationalregnskabet, idet de er baseret på traditionelle kriterier af juridisk, administrativ eller regnskabsmæssig art.
Statistikerne skal tage hensyn til definitionerne af de analyseenheder, der er fastlagt i ENS 2010, med henblik på at sikre, at alle oplysninger, der er nødvendige for at opstille data baseret på de analyseenheder, der anvendes i ENS 2010, efterhånden kommer til at indgå i de undersøgelser, hvor dataene indsamles. |
2.03 |
Karakteristisk for ENS 2010-systemet er, at der anvendes typer af enheder svarende til tre måder at opdele økonomien på:
Institutionelle enheder er defineret, så de opfylder den første af disse målsætninger. Adfærdsmønstre, jf. nr. 1) ovenfor, kræver enheder, der afspejler alle deres institutionelle økonomiske aktiviteter. Produktionsprocesserne, de teknisk-økonomiske sammenhænge og regionale analyser, jf. nr. 2) og 3) ovenfor, kræver enheder som f.eks. lokale faglige enheder. Disse enheder beskrives senere i dette kapitel. Før der gives en definition af de enheder, der anvendes i ENS 2010, er det nødvendigt at afgrænse den nationale økonomi. |
AFGRÆNSNING AF DEN NATIONALE ØKONOMI
2.04 |
De enheder, som udgør et lands økonomi, og hvis strømme og beholdninger registreres i ENS 2010, er de residente enheder, dvs. de enheder, der har hjemsted i økonomien. Hver institutionel enheds hjemsted er det økonomiske område, hvor enheden har sit økonomiske interessecentrum. Disse enheder kaldes residente enheder uanset nationalitet, juridisk form eller tilstedeværelse på det pågældende lands økonomiske område på det tidspunkt, hvor transaktionen gennemføres. |
2.05 |
Det økonomiske område består af følgende:
Fiskerfartøjer, andre skibe, flydende platforme og luftfartøjer behandles i ENS som mobilt udstyr, hvad enten de ejes og/eller drives af residente enheder i landet eller ejes af ikkeresidente enheder og drives af residente enheder. Transaktioner vedrørende ejendomsret (faste bruttoinvesteringer) og brug (udlejning, forsikring osv.) af mobilt udstyr henregnes til økonomien i det land, hvor henholdsvis ejeren og/eller operatøren er resident. Finansiel leasing betragtes som en overdragelse af ejendomsretten. Det økonomiske område kan være større eller mindre end det, der er defineret ovenfor. Som eksempel på et større område kan nævnes en valutaunion som Den Europæiske Monetære Union, og som et eksempel på et mindre område kan nævnes en del af et land, f.eks. en region. |
2.06 |
Det økonomiske område omfatter ikke eksterritoriale enklaver.
Området omfatter heller ikke dele af landets eget geografiske område, der anvendes af følgende organisationer:
Områder, der anvendes af Den Europæiske Unions institutioner og organer og internationale organisationer, er særskilte økonomiske områder. Karakteristisk for sådanne områder er, at det kun er institutionerne, der er residente. |
2.07 |
»Økonomisk interessecentrum« angiver, at der findes en placering inden for et lands økonomiske område, hvor en enhed udøver økonomiske aktiviteter og transaktioner i betydeligt omfang, enten tidsubegrænset eller over en længere, tidsbegrænset periode (et år eller mere). Ejendomsret til jord og bygninger inden for det økonomiske område betragtes som tilstrækkeligt til, at ejeren har et økonomisk interessecentrum på området.
Foretagender er næsten altid tilknyttet én enkelt økonomi. Skattemæssige og andre juridiske krav medfører ofte, at der anvendes en særskilt juridisk enhed for aktiviteterne i hvert juridisk område. Derudover anvendes en selvstændig institutionel enhed til statistiske formål, når en enkelt juridisk enhed har væsentlige aktiviteter på to eller flere områder (f.eks. i forbindelse med filialer, ejendomsret til jord og foretagender, der opererer i flere områder). Når sådanne juridiske enheder splittes op, er hjemstedet for hvert af de foretagender, der herefter regnes med, klart. Økonomisk interessecentrum betyder ikke, at enheder med væsentlige aktiviteter i to eller flere områder ikke længere bør splittes op. Hvis et foretagende ikke har nogen fysisk dimension, bestemmes dets hjemsted ud fra det økonomiske område, efter hvis lovgivning foretagendet er oprettet eller registreret. |
2.08 |
Enheder, der anses for residente i et givet land, opdeles i følgende grupper:
|
2.09 |
For andre enheder end husholdninger kan der med hensyn til alle deres transaktioner undtagen dem, der vedrører ejendomsret til jord og bygninger, skelnes mellem følgende to tilfælde:
En resident institutionel enhed kan være en fiktiv resident enhed, for så vidt angår den aktivitet, der udøves i landet i mere end et år, af en enhed, der er resident i et andet land. Hvis aktiviteten udføres i mindre end et år, forbliver aktiviteten en del af de aktiviteter, der udføres af den producerende institutionelle enhed, og der registreres ikke en særskilt institutionel enhed. Hvis aktiviteten er ubetydelig, selv om den varer længere end et år, og vedrører installation af udstyr i udlandet, registreres der ikke nogen separat enhed, og aktiviteterne registreres som hørende under den producerende institutionelle enhed. |
2.10 |
Husholdninger, undtagen i deres egenskab af ejere af jord og bygninger, er residente enheder i det økonomiske område, hvor de har et økonomisk interessecentrum. De er residente, selv om de opholder sig i udlandet i perioder på under et år. Disse omfatter navnlig følgende grupper:
Studerende betragtes altid som residenter, uanset varigheden af deres studier i udlandet. |
2.11 |
Alle enheder i deres egenskab af ejere af jord og/eller bygninger, som udgør en del af det økonomiske område, er residente enheder eller fiktive residente enheder i det land, hvor den pågældende jord eller de pågældende bygninger er beliggende. |
DE INSTITUTIONELLE ENHEDER
2.12 |
Definition: En institutionel enhed er en økonomisk enhed, der er kendetegnet ved fri beslutningsret i udøvelsen af dens hovedfunktion. En resident enhed betragtes som en institutionel enhed i det økonomiske område, hvor den har sit økonomiske interessecentrum, hvis den har fri beslutningsret og enten fører et fuldstændigt regnskab eller kan udarbejde et fuldstændigt regnskab.
En enhed har fri beslutningsret, hvad angår dens hovedfunktion, hvis den:
|
2.13 |
Nedenstående principper er gældende, hvor en enhed ikke opfylder kriterierne for institutionelle enheder:
|
Hovedsæder og holdingselskaber
2.14 |
Hovedsæder og holdingselskaber er institutionelle enheder. Der er tale om følgende to typer:
|
Grupper af selskaber
2.15 |
Større grupper af selskaber opstår, når et moderselskab kontrollerer flere datterselskaber, som så igen kan kontrollere deres egne datterselskaber og så fremdeles. Hvert medlem af gruppen behandles som en separat institutionel enhed, hvis den opfylder definitionen af en institutionel enhed. |
2.16 |
En af fordelene ved ikke at behandle grupper af selskaber som en enkelt institutionel enhed, er, at grupper ikke altid er stabile over tid og heller ikke lette at identificere i praksis. Det kan være vanskeligt at indhente oplysninger om grupper, hvis aktiviteter ikke er tæt integrerede. Mange grupper er for store og heterogene til at blive behandlet som enkelte enheder, og deres størrelse og sammensætning kan ændre sig i tidens løb som følge at fusioner og overtagelser. |
SPE'er
2.17 |
En SPE (special purpose entity) eller SPV (special purpose vehicle) er normalt et selskab med begrænset ansvar eller et kommanditselskab, der er oprettet for at opfylde begrænsede, særlige eller midlertidige målsætninger og for at isolere en økonomisk risiko og en bestemt skattemæssig risiko eller reguleringsmæssig usikkerhed. |
2.18 |
Der er ingen fælles definition på en SPE, men følgende kendetegn er typiske:
|
2.19 |
Uanset om en enhed har alle disse kendetegn eller ingen af dem, og uanset om den betegnes som en SPE eller noget lignende eller ej, behandles den på samme måde som enhver anden institutionel enhed, idet den henregnes til en sektor eller en branche efter dens hovedaktivitet, medmindre SPE'en ikke har nogen selvstændig handleevne. |
2.20 |
Koncerntilknyttede finansielle institutioner, kunstige datterselskaber og SPE'er under sektoren offentlig forvaltning og service uden selvstændig handleevne henregnes således til den sektor, som det organ, der kontrollerer dem, henhører under. Dette gælder dog ikke, hvis de er ikkeresidente; i så fald er de oprettet adskilt fra det organ, der kontrollerer dem. I forbindelse med offentlig forvaltning og service skal datterselskabets aktiviteter dog fremgå af regnskaberne for offentlig forvaltning og service. |
Koncerntilknyttede finansielle institutioner
2.21 |
Et holdingselskab, der blot ejer aktiverne i datterselskaber er et eksempel på en koncerntilknyttet finansiel institution. Som eksempler på andre enheder, der behandles som koncerntilknyttede finansielle institutioner, kan nævnes enheder, der har SPE'ers kendetegn som beskrevet ovenfor, herunder investeringsforeninger og pensionskasser og enheder, der anvendes til at besidde og forvalte formuegoder for enkeltpersoner eller familier, udstede gældsværdipapirer på vegne af tilknyttede selskaber (et sådant selskab kan kaldes et conduitselskab eller et gennemstrømningsselskab) samt udføre andre finansielle opgaver. |
2.22 |
Graden af uafhængighed af moderselskabet kan fremgå af muligheden for at udøve en reel kontrol over dets aktiver og passiver, dvs. i hvilket omfang enheden bærer risikoen og høster fordelene ved aktiverne og passiverne. Sådanne enheder klassificeres i sektoren finansielle selskaber. |
2.23 |
En enhed af denne type, der ikke kan handle uafhængigt at sit moderselskab og blot passivt besidder aktiver og passiver (beskrives sommetider som værende på autopilot), behandles kun som en separat institutionel enhed, hvis den er resident i en anden økonomi end moderselskabets. Hvis den er resident i samme økonomi som moderselskabet, behandles den som et »kunstigt datterselskab« som beskrevet nedenfor. |
Kunstige datterselskaber
2.24 |
Et datterselskab, der ejes 100 procent af et moderselskab, kan oprettes for at yde tjenester over for moderselskabet eller andre selskaber i samme gruppe, for at undgå skat, for at minimere forpligtelser i tilfælde af konkurs eller for at opnå andre tekniske fordele i henhold til den gældende skatte- eller selskabslovgivning i et bestemt land. |
2.25 |
Generelt opfylder disse typer enheder ikke definitionen på en institutionel enhed, fordi de mangler evnen til at handle uafhængigt af deres moderselskab og kan være underlagt restriktioner for besiddelse af eller transaktioner med aktiver, der er opført på deres statuskonti. Omfanget af deres produktion og den pris, de får for den, bestemmes af moderselskabet, som (eventuelt sammen med andre selskaber i samme gruppe) er deres eneste kunde. De behandles således ikke som separate institutionelle enheder, men behandles som en integreret del af moderselskabet, og deres regnskaber konsolideres med moderselskabets, medmindre de er residente i et andet økonomisk område end moderselskabet. |
2.26 |
Der sondres mellem kunstige datterselskaber, som beskrevet ovenfor, og enheder, der kun udøver hjælpeaktiviteter. Hjælpeaktiviteter er begrænset til den type servicefunktioner, som så at sige alle foretagender har brug for i et vist omfang, f.eks. rengøring, føring af lønregnskab eller tilvejebringelse af it-infrastrukturen for foretagendet (jf. 1.31 i kapitel 1). |
SPE'er (special purpose entities) under sektoren offentlig forvaltning og service
2.27 |
Sektoren offentlig forvaltning og service kan også oprette særlige enheder med kendetegn og funktioner, der svarer til koncerntilknyttede finansielle institutioners og kunstige datterselskabers. Sådanne enheder har ikke bemyndigelse til at handle uafhængigt, og det er begrænset, hvilke transaktioner de kan involvere sig i. De bærer ikke risikoen og høster ikke fordelene ved de aktiver og passiver, de besidder. Hvis sådanne enheder er residente, behandles de som en integrerende del af sektoren offentlig forvaltning og service og ikke som separate enheder. Hvis de ikke er residente, behandles de som separate enheder. De transaktioner, som de gennemfører i udlandet, afspejles i tilsvarende transaktioner med den offentlige forvaltning og service. En enhed, der optager lån i udlandet, anses derfor for at låne det samme beløb til den offentlige forvaltning og service og på de samme betingelser som det oprindelige lån. |
2.28 |
Sammenfattende konsolideres regnskaberne for SPE'er uden selvstændig handleevne med moderselskabet, medmindre de er residente i en anden økonomi end moderselskabet. Der er en enkelt undtagelse fra denne generelle regel, nemlig når en ikkeresident SPE oprettes af den offentlige forvaltning og service. |
2.29 |
Ved fiktive residente enheder forstås:
Fiktive residente enheder behandles som institutionelle enheder, selv om de kun fører delvise regnskaber og ikke altid har fri beslutningsret. |
2.30 |
Følgende anses for at være institutionelle enheder:
|
DE INSTITUTIONELLE SEKTORER
2.31 |
Ved en makroøkonomisk analyse betragtes hver institutionel enheds aktiviteter ikke særskilt — det er de aggregerede aktiviteter udøvet af ensartede institutioner, der analyseres. Enhederne kombineres derfor i grupper med betegnelsen institutionelle sektorer, hvoraf nogle igen opdeles i delsektorer.
Tabel 2.1 — Sektorer og delsektorer
|
2.32 |
Hver af sektorerne og delsektorerne omfatter de institutionelle enheder, der har en ensartet økonomisk adfærd.
Figur 2.1 — Fordeling af enheder på sektorer Er enheden resident? Nej Ja Udlandet Husholdninger Er enheden en husholdning? Er enheden en ikke-markedproducent? Producerer enheden finansielle tjenester? Er enheden kontrolleret af det offentlige? NPISH Offentlig forvaltning og service Ikke-finansielle selskaber Finansielle selskaber Kontrolleres enheden af offentlig forvaltning og service? Kontrolleres enheden af offentlig forvaltning og service? Offentlige ikke-finansielle selskaber Private ikke-finansielle selskaber Private finansielle selskaber Offentlige finansielle selskaber Nej Ja Nej Ja Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja Ja |
2.33 |
De institutionelle enheder er grupperet i sektorer efter producenttype og den hovedaktivitet og hovedfunktion, som anses for at være repræsentativ for deres økonomiske adfærd. |
2.34 |
Figur 2.1 viser, hvordan enhederne fordeles på hovedsektorer. For at bestemme, til hvilken sektor en enhed, der er resident, og som ikke er en husholdning, henregnes ifølge figuren, er det nødvendigt at bestemme, om den kontrolleres af den offentlige forvaltning og service eller ej, og om den er markedsproducent eller ikkemarkedsproducent. |
2.35 |
Kontrol over et finansielt eller ikkefinansielt selskab defineres som muligheden for at fastlægge selskabets overordnede politik, f.eks. ved om nødvendigt at vælge passende direktører. |
2.36 |
En enkelt institutionel enhed — et andet selskab, en husholdning en nonprofitinstitution eller en offentlig enhed — har kontrol over et selskab eller kvasiselskab, når den pågældende enhed ejer mere end halvdelen af aktierne med stemmeret eller på anden måde kontrollerer mere end halvdelen af aktionærernes stemmer. |
2.37 |
For at have kontrol over mere end halvdelen af aktionærernes stemmer behøver en institutionel enhed ikke selv at eje nogen af aktierne med stemmeret. Et selskab C kan være datterselskab til et andet selskab B, hvor et tredje selskab A ejer hovedparten af aktier med stemmeret. Selskab C betragtes som et datterselskab til selskab B, når selskab B enten kontrollerer mere end halvdelen af aktionærernes stemmer i selskab C eller er aktionær i C med ret til at udpege eller afsætte et flertal af direktørerne i C. |
2.38 |
En offentlig forvaltnings- eller serviceenhed kan have kontrollen over et selskab som følge af en særlig lov eller administrativ bestemmelse, hvori den pågældende enhed bemyndiges til at fastlægge selskabets politik. De følgende indikatorer er de hovedfaktorer, der skal tages i betragtning ved afgørelsen af, om et selskab er kontrolleret af den offentlige forvaltning og service:
En enkelt indikator kan i nogle tilfælde være nok til, at enheden er kontrolleret, men i andre tilfælde er det et antal separate indikatorer, der tilsammen peger på, at enheden er kontrolleret. |
2.39 |
I forbindelse med nonprofitinstitutioner, som har status af selvstændige juridiske enheder, skal følgende fem faktorer tages i betragtning ved afgørelsen af, om der foreligger kontrol:
I lighed med selskaber kan en enkelt indikator i nogle tilfælde være nok til, at enheden er kontrolleret, men i andre tilfælde er det et antal separate indikatorer, der tilsammen peger på, at enheden er kontrolleret. |
2.40 |
Sondringen mellem markedsmæssig og ikkemarkedsmæssig og dermed for offentlige enheders vedkommende mellem sektoren offentlig forvaltning og service og sektoren selskaber afhænger af de kriterier, der er beskrevet i 1.37. |
2.41 |
En sektor opdeles i delsektorer i henhold til de kriterier, der er relevante for den pågældende sektor; for eksempel kan offentlig forvaltning og service opdeles i statslig forvaltning og service, offentlig forvaltning og service på delstatsniveau, kommunal forvaltning og service og sociale kasser og fonde. Det gør det muligt at give en mere præcis beskrivelse af enhedernes økonomiske adfærd.
I regnskaberne for sektorer og delsektorer registreres alle de pågældende institutionelle enheders aktiviteter, hvad enten der er tale om hovedaktiviteter eller biaktiviteter. Hver institutionel enhed kan kun høre ind under én sektor eller delsektor. |
2.42 |
Hvis den institutionelle enheds hovedfunktion er produktion af varer og tjenesteydelser, må producenttypen først bestemmes, før enheden kan henføres til en sektor. |
2.43 |
Tabel 2.2 viser de producenttyper samt de hovedaktiviteter og -funktioner, der kendetegner de enkelte sektorer:
Tabel 2.2 — Producenttyper samt hovedaktiviteter og -funktioner klassificeret efter sektor
|
2.44 |
Sektoren udlandet (S.2) omfatter strømme og beholdninger mellem residente og ikkeresidente enheder — de ikkeresidente enheder er ikke karakteriseret ved ensartede målsætninger og adfærdsmønstre, men kun gennem deres strømme og beholdninger i forhold til residente enheder. |
Ikkefinansielle selskaber (S.11)
2.45 |
Definition: Sektoren ikkefinansielle selskaber (S.11) består af institutionelle enheder med status af selvstændige juridiske enheder og markedsproducenter, hvis hovedaktivitet er produktion af varer og ikkefinansielle tjenester. Sektoren ikkefinansielle selskaber omfatter også ikkefinansielle kvasiselskaber (Jf. 2.13, litra f). |
2.46 |
Der er tale om følgende institutionelle enheder:
|
2.47 |
Ved »ikkefinansielle kvasiselskaber« forstås alle enheder, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder, som er markedsproducenter, der hovedsagelig beskæftiger sig med produktion af varer og ikkefinansielle tjenester, og som falder ind under definitionen for kvasiselskaber (jf. 2.13, litra f)).
Ikkefinansielle kvasiselskaber skal være i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der kan føres et fuldstændigt regnskab, og drives som selskaber. De facto-forholdet til ejeren svarer til det forhold, et selskab har til sine aktionærer. Ikkefinansielle kvasiselskaber, som ejes af husholdninger, af offentlige enheder eller af nonprofitinstitutioner, grupperes sammen med ikkefinansielle selskaber i sektoren ikkefinansielle selskaber og ikke i den sektor, som ejeren henhører under. |
2.48 |
At markedsproducenterne fører et fuldstændigt regnskab, herunder opstiller balancer, er ikke tilstrækkeligt til, at de behandles som institutionelle enheder som f.eks. kvasiselskaber. Interessentskaber og offentlige producenter, der ikke falder ind under 2.46, litra a), b), c) og f), samt enkeltmandsvirksomheder er — selv om de fører et fuldstændigt regnskab — normalt ikke separate institutionelle enheder, eftersom de ikke har fri beslutningsret, idet de ledes af de husholdninger, nonprofitinstitutioner eller statslige myndigheder, der ejer dem. |
2.49 |
Ikkefinansielle selskaber omfatter også fiktive residente enheder, der behandles som kvasiselskaber. |
2.50 |
Sektoren ikkefinansielle selskaber er opdelt i tre delsektorer:
|
2.51 |
Definition: Delsektoren offentlige ikkefinansielle selskaber består af alle ikkefinansielle selskaber, kvasiselskaber og nonprofitinstitutioner, der har status af selvstændige juridiske enheder, og som er markedsproducenter, der kontrolleres af offentlige enheder. |
2.52 |
Offentlige kvasiselskaber er kvasiselskaber, der ejes direkte af offentlige enheder. |
Delsektoren private nationalt kontrollerede ikkefinansielle selskaber (S.11002)
2.53 |
Definition: Delsektoren private nationalt kontrollerede ikkefinansielle selskaber består af alle ikkefinansielle selskaber, kvasiselskaber og nonprofitinstitutioner, der har status af selvstændige juridiske enheder, og som er markedsproducenter, der kontrolleres af offentlige enheder eller af ikkeresidente institutionelle enheder.
Denne delsektor omfatter også selskaber og kvasiselskaber, der er genstand for direkte udenlandske investeringer, og som ikke hører under delsektoren udenlandsk kontrollerede ikkefinansielle selskaber (S.11003). |
Delsektoren udenlandsk kontrollerede ikkefinansielle selskaber (S.11003)
2.54 |
Definition: Delsektoren udenlandsk kontrollerede ikkefinansielle selskaber består af alle ikkefinansielle selskaber og kvasiselskaber, der kontrolleres af ikkeresidente institutionelle enheder.
Denne delsektor omfatter:
|
Finansielle selskaber (S.12)
2.55 |
Definition: Sektoren finansielle selskaber (S.12) består af institutionelle enheder, som har status af selvstændige juridiske enheder og markedsproducenter, hvis hovedaktivitet er produktion af finansielle tjenester. Sådanne institutionelle enheder omfatter alle selskaber eller kvasiselskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med:
Omfatter også institutionelle enheder, der yder finansielle tjenester, hvis hovedparten af deres aktiver eller passiver ikke er genstand for transaktioner på frie markeder. |
2.56 |
Finansiel formidling er den aktivitet, hvor en institutionel enhed erhverver finansielle aktiver og indgår forpligtelser for egen regning ved at foretage finansielle transaktioner på markedet. Finansielle formidleres aktiver og passiver transformeres eller ompakkes f.eks. for så vidt angår løbetid, omfang, risiko etc. under finansformidlingsprocessen.
Finansielle hjælpetjenester er aktiviteter, der, uden selv at være finansiel formidling, er forbundet med denne aktivitet. |
Finansielle formidlere
2.57 |
Finansiel formidling består i at overføre midler mellem tredjemand med overskud af midler og tredjemand, der mangler midler. En finansiel formidler fungerer ikke blot som befuldmægtiget for andre institutionelle enheder, men tager selv en risiko ved at erhverve finansielle aktiver og indgå forpligtelser for egen regning. |
2.58 |
Finansiel formidling kan omfatte alle typer af passiver, med undtagelse af kategorien andre forfaldne ikkebetalte mellemværender (AF.8). De finansielle aktiver, der indgår i finansiel formidling, kan være af alle kategorier, undtagen kategorien forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier (AF.6), men inklusive kategorien andre forfaldne ikkebetalte mellemværender. Finansielle formidlere kan investere deres midler i ikkefinansielle aktiver, herunder fast ejendom. For at blive betragtet som finansiel formidler skal et selskab imidlertid indgå forpligtelser på finansmarkederne og omdanne midler. Ejendomsselskaber er ikke finansielle formidlere. |
2.59 |
Forsikringsselskabers og pensionskassers hovedfunktion består i sammenlægning af risici i puljer. Disse institutioners passiver er forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier (AF.6). Modstykket til passiver er investeringer, som foretages af forsikringsselskaberne og pensionskasserne, som fungerer som finansielle formidlere. |
2.60 |
Investeringsforeninger, herunder pengemarkedsforeninger, indgår navnlig forpligtelser gennem udstedelse af andele i investeringsforeninger (AF.52). De omdanner disse midler ved at erhverve finansielle aktiver og/eller fast ejendom. Investeringsforeninger klassificeres som finansielle formidlere. Enhver ændring i værdien af deres aktiver og passiver, bortset fra deres egne andelsbeviser, afspejles i egenkapitalen (jf. 7.07). Eftersom egenkapitalen svarer til værdien af investeringsforeningens andele, vil enhver ændring i værdien af foreningens aktiver og passiver blive afspejlet i disse andeles markedsværdi. Investeringsforeninger, der investerer i fast ejendom, er finansielle formidlere. |
2.61 |
Finansiel formidling er begrænset til erhvervelse af aktiver og indgåelse af forpligtelser over for offentligheden eller bestemte og forholdsvis store udsnit af denne. Når aktiviteten er begrænset til mindre grupper af personer eller familier, er der ikke tale om finansiel formidling. |
2.62 |
Der kan findes undtagelser fra den generelle regel om, at finansiel formidling omfatter finansielle transaktioner på markedet. Eksempler herpå er kommunale låne- og sparebanker med tilknytning til den pågældende kommune, eller finansielle leasingselskaber, der er underlagt en moderkoncern i forbindelse med erhvervelse eller investering af midler. Disse enheders udlåns- eller indskudsaktiviteter skal være uafhængige af henholdsvis den pågældende kommune eller moderkoncernen, for at enhederne kan klassificeres som finansielle formidlere. |
Finansielle hjælpeenheder
2.63 |
Finansielle hjælpetjenester omfatter hjælpeaktiviteter i forbindelse med gennemførelse af transaktioner i finansielle aktiver eller passiver eller omdannelsen eller ompakningen af midlerne. Finansielle hjælpeenheder løber ikke selv nogen risiko gennem erhvervelse af aktiver eller indgåelse af forpligtelser. De letter kun den finansielle formidling. Hovedsæder, hvis datterselskaber alle eller for størstedelen er finansielle selskaber, er finansielle hjælpeenheder. |
Andre finansielle selskaber end finansielle formidlere og finansielle hjælpeenheder
2.64 |
Andre finansielle selskaber end finansielle formidlere og finansielle hjælpeenheder er institutionelle enheder, der yder finansielle tjenester, hvor størstedelen af enten deres aktiver eller passiver ikke er genstand for transaktioner på det frie marked. |
Institutionelle enheder, som indgår i sektoren finansielle selskaber
2.65 |
Sektoren finansielle selskaber (S.12) omfatter følgende institutionelle enheder:
|
Delsektorer under sektoren finansielle selskaber
2.66 |
Sektoren finansielle selskaber er opdelt i følgende delsektorer:
|
Kombinering af delsektorer under sektoren finansielle selskaber
2.67 |
Monetære finansielle institutioner (MFI'er) som defineret af ECB består af alle institutionelle enheder, der indgår i delsektorerne centralbanken (S.121), pengeinstitutter, undtagen centralbanken (S.122), og pengemarkedsforeninger (S.123). |
2.68 |
Andre monetære finansielle institutioner omfatter de finansielle formidlere, hvorigennem virkningerne af centralbankens (S.121) monetære politik overføres til de andre enheder i økonomien. Det drejer sig om pengeinstitutter, undtagen centralbanken (S.122), og pengemarkedsforeninger (S.123). |
2.69 |
Finansielle formidlere, der beskæftiger sig med sammenlægning af risici i puljer, er forsikringsselskaber og pensionskasser. De består af delsektorerne forsikringsselskaber (S.128) og pensionskasser (S.129). |
2.70 |
Finansielle selskaber, undtagen monetære finansielle institutioner og forsikringsselskaber og pensionskasser, består af delsektorerne investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger (S.124), andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser (S.125), finansielle hjælpeenheder (S.126) og koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.127). |
Opdeling af delsektorerne under finansielle selskaber i offentlige, private nationalt og udenlandsk kontrollerede finansielle selskaber
2.71 |
Med undtagelse af delsektor S.121 opdeles hver enkelt delsektor i:
Kriterierne for denne underopdeling er de samme som for ikkefinansielle selskaber (jf. 2.51-2.54). Tabel 2.3 — Sektoren finansielle selskaber og dens delsektorer
|
Centralbanken (S.121)
2.72 |
Definition: Delsektoren centralbanken (S.121) består af alle finansielle selskaber og kvasiselskaber, hvis hovedfunktion består i at udstede penge, opretholde den indenlandske og udenlandske værdi af den nationale valuta samt at opbevare alle landets internationale reserver eller en del heraf. |
2.73 |
Delsektor S.121 omfatter følgende finansielle formidlere:
|
2.74 |
Delsektor S.121 omfatter ikke myndigheder og organer (bortset fra centralbanken), som regulerer eller fører tilsyn med finansielle selskaber eller finansmarkederne. Disse klassificeres i delsektor S.126. |
Pengeinstitutter, undtagen centralbanken (S.122)
2.75 |
Definition: Delsektoren pengeinstitutter, undtagen centralbanken (S.122) omfatter alle finansielle selskaber og kvasiselskaber — med undtagelse af enheder klassificeret under delsektorerne centralbanken og pengemarkedsforeninger — der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling, og hvis aktiviteter består i at modtage indskud og/eller indlånslignende indskud fra andre institutionelle enheder end monetære finansielle institutioner og for egen regning at yde lån og/eller foretage investeringer i værdipapirer. |
2.76 |
Pengeinstitutter, undtagen centralbanken, kan ikke uden videre benævnes »banker«, for de kan eventuelt omfatte nogle finansielle selskaber, som ikke kalder sig banker, eller nogle finansielle selskaber, som ikke må kalde sig banker i visse lande, mens andre finansielle selskaber, der betegner sig selv som banker, måske slet ikke er pengeinstitutter. Følgende finansielle formidlere klassificeres i delsektor S.122:
|
2.77 |
Følgende finansielle formidlere klassificeres i delsektor S.122, når deres aktivitet består i fra offentligheden at modtage midler, der skal tilbagebetales, enten i form af indskud eller under andre former, såsom løbende udstedelse af langfristede gældsinstrumenter.
Ellers klassificeres finansielle formidlere i delsektor S.124. |
2.78 |
Delsektor S.122 omfatter ikke:
|
Pengemarkedsforeninger (S.123)
2.79 |
Definition: Delsektoren pengemarkedsforeninger (S.123) som kollektive investeringsordninger omfatter alle finansielle selskaber og kvasiselskaber — med undtagelse af enheder klassificeret under delsektorerne centralbanken og penge- og finansieringsinstitutter — der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling. Deres aktiviteter består i at udstede investeringsandele i pengemarkedsforeninger som nære substitutter for indskud fra institutionelle enheder og for egen regning at foretage investeringer hovedsagelig i andele i pengemarkedsforeninger, kortfristede gældsværdipapirer og/eller indskud. |
2.80 |
Følgende finansielle formidlere klassificeres i delsektor S.123: investeringsforeninger, investeringsselskaber og andre former for kollektiv investering, hvis andele anses for nære substitutter for indskud. |
2.81 |
Delsektor S.123 omfatter ikke:
|
Investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger (S.124)
2.82 |
Definition: Delsektoren investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger (S.124) omfatter alle kollektive investeringsordninger — med undtagelse af enheder klassificeret under delsektoren pengemarkedsforeninger — der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling. Deres aktiviteter består i at udstede andele i investeringsforeninger, som ikke er nære substitutter for indskud, fra institutionelle enheder og for egen regning at foretage investeringer hovedsagelig i andre finansielle aktiver end kortfristede finansielle aktiver og i ikkefinansielle aktiver (sædvanligvis fast ejendom). |
2.83 |
Investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger omfatter investeringsselskaber og andre former for kollektiv investering, hvis andele ikke anses for nære substitutter for indskud. |
2.84 |
Følgende finansielle formidlere klassificeres i delsektor S.124:
|
2.85 |
Delsektor S.124 omfatter ikke:
|
Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser (S.125)
2.86 |
Definition: Delsektoren andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser (S.125) omfatter alle finansielle selskaber og kvasiselskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling ved at indgå forpligtelser, undtagen i form af penge, indskud eller andele i investeringsforeninger eller i tilknytning til forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier fra institutionelle enheder. |
2.87 |
Delsektor S.125 omfatter finansielle formidlere, især dem, der hovedsagelig er beskæftiget med langfristet finansiering. I de fleste tilfælde er det den ofte lange løbetid, som adskiller denne delsektor fra delsektoren andre monetære finansielle institutioner (S.122 og S.123). Eftersom der ikke er tale om passiver i form af andele i investeringsforeninger, som ikke anses for nære substitutter for indskud, eller forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier er det muligt af afgrænse denne delsektor i forhold til delsektorerne investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger (S.124), forsikringsselskaber (S.128) og pensionskasser (S.129). |
2.88 |
Delsektoren andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser (S.125) underopdeles i delsektorer bestående af FVC'er (financial vehicle corporations), der deltager i securitiseringstransaktioner, forhandlere af værdipapirer og derivater, finansielle selskaber med udlånsvirksomhed og specialiserede finansielle selskaber. Dette fremgår af tabel 2.4.
Tabel 2.4 — Delsektoren andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser (S.125) og underopdelingen heraf
|
2.89 |
Delsektor S.125 omfatter ikke nonprofitinstitutioner, som har status af selvstændige juridiske enheder, og som er rettet mod andre finansielle formidlere, men som ikke beskæftiger sig med finansiel formidling. Disse klassificeres i delsektor S.126. |
FVC'er (financial vehicle corporations), der deltager i securitiseringstransaktioner
2.90 |
Definition: FVC'er, der deltager i securitiseringstransaktioner, er foretagender, der udfører securitiseringstransaktioner. FVC'er, der opfylder kriterierne for en institutionel enhed, klassificeres i S.125. I modsat fald behandles de som en integrerende del af moderselskabet. |
Forhandlere af værdipapirer og derivater, finansielle selskaber med udlånsvirksomhed og specialiserede finansielle selskaber.
2.91 |
Forhandlere af værdipapirer og derivater (for egen regning) er finansielle formidlere, der handler for egen regning. |
2.92 |
Finansielle selskaber med udlånsvirksomhed omfatter f.eks. finansielle formidlere, der beskæftiger sig med:
|
2.93 |
Specialiserede finansielle selskaber er finansielle formidlere som f.eks.:
|
2.94 |
Hovedsæder, der fører tilsyn med og leder en gruppe af datterselskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling og/eller finansielle hjælpetjenester, klassificeres i delsektor S.126. |
Finansielle hjælpeenheder (S.126)
2.95 |
Definition: Delsektoren finansielle hjælpeenheder (S.126) består af alle finansielle selskaber og kvasiselskaber, der hovedsagelig udfører aktiviteter, der er nært knyttet til finansiel formidling, men som ikke selv er finansielle formidlere. |
2.96 |
Følgende finansielle selskaber og kvasiselskaber klassificeres i delsektor S.126:
|
2.97 |
Delsektor S.126 omfatter også hovedsæder, hvis datterselskaber alle eller for størstedelens vedkommende er finansielle selskaber. |
Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.127)
2.98 |
Definition: Delsektoren koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.127) omfatter alle finansielle selskaber og kvasiselskaber, som hverken beskæftiger sig med finansiel formidling eller yder finansielle hjælpetjenester, forudsat at hovedparten af deres aktiver eller passiver ikke er genstand for transaktioner på frie markeder. |
2.99 |
Delsektor S.127 omfatter navnlig følgende finansielle selskaber og kvasiselskaber:
|
Forsikringsselskaber (S.128)
2.100 |
Definition: Delsektoren forsikringsselskaber (S.128) består af alle finansielle selskaber og kvasiselskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning af risici i puljer, hovedsagelig i form af direkte forsikring eller genforsikring (jf. 2.59). |
2.101 |
Forsikringsselskaber yder tjenester inden for:
|
2.102 |
Skadesforsikringsselskaber kan yde tjenester i form af:
Forsikringsselskaber, der forsikrer mod finansielle risici, herunder kreditforsikringsselskaber, stiller garantier for securitiseringsprodukter og andre kreditprodukter. |
2.103 |
Forsikringsselskaber er normalt aktieselskaber eller gensidige enheder. Enheder i form af aktieselskaber ejes af aktionærerne, og mange er børsnoteret. Gensidige enheder ejes af forsikringstagerne og sender overskuddet tilbage til forsikringstagerne i form af dividender eller bonusser. Koncerninterne forsikringsselskaber (»captives«) ejes normalt af et ikkefinansielt selskab og forsikrer hovedsagelig deres aktionærers risici.
Boks 2.1 — Forsikringstyper
|
2.104 |
Delsektor S.128 omfatter ikke:
|
Pensionskasser (S.129)
2.105 |
Definition: Delsektoren pensionskasser (S.129) består af alle finansielle selskaber og kvasiselskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning af sociale risici og de forsikrede personers behov (socialforsikring) i puljer. Pensionskasser udbetaler i deres egenskab af socialforsikringsordninger pensionsindkomst (og ofte ydelser ved død og invaliditet). |
2.106 |
Delsektor S.129 omfatter kun de pensionskasser, som er institutionelle enheder og adskilt fra de enheder, der har oprettet dem. Selvstændige pensionskasser er pensionskasser, der har fri beslutningsret og fører et fuldstændigt regnskab. Ikkeselvstændige pensionskasser er ikke institutionelle enheder og betragtes som en del af den institutionelle enhed, der har oprettet dem. |
2.107 |
Som eksempler på deltagere i sådanne pensionskasseordninger kan nævnes ansatte i en enkelt virksomhed eller en gruppe af virksomheder, ansatte inden for en bestemt branche samt personer med samme profession. De ydelser, der er fastsat i forsikringsaftalen, kan være:
|
2.108 |
I nogle lande dækkes alle disse former for risici på samme måde af forsikringsselskaber og af pensionskasser. I andre lande kræves det, at nogle af disse risikokategorier dækkes af livsforsikringsselskaber. I modsætning til livsforsikringsselskaber er pensionskasser ved lov forbeholdt bestemte grupper af lønmodtagere og selvstændige. |
2.109 |
Pensionsordninger kan organiseres af arbejdsgiverne eller af den offentlige forvaltning og service. De kan også organiseres af forsikringsselskaber på vegne af arbejdstagere, eller der kan oprettes selvstændige institutionelle enheder, der ejer og forvalter de aktiver, der skal anvendes til at indfri pensionsforpligtelserne, og udbetaler pensionerne. |
2.110 |
Delsektor S.129 omfatter ikke:
|
Offentlig forvaltning og service (S.13)
2.111 |
Definition: Sektoren offentlig forvaltning og service (S.13) består af institutionelle enheder, som er ikkemarkedsproducenter, hvis produktion er bestemt for individuelt og kollektivt forbrug og finansieret af obligatoriske betalinger foretaget af enheder, som henhører under andre sektorer, og institutionelle enheder, der hovedsagelig beskæftiger sig med omfordeling af nationalindkomsten og -formuen. |
2.112 |
Blandt de institutionelle enheder, der er omfattet af sektor S.13 kan nævnes følgende:
|
2.113 |
Sektoren offentlig forvaltning og service opdeles i fire delsektorer:
|
Statslig forvaltning og service (undtagen sociale kasser og fonde) (S.1311)
2.114 |
Definition: Denne delsektor omfatter alle statslige administrative organer og andre centrale organer, hvis kompetenceområde normalt dækker hele det økonomiske område med undtagelse af forvaltning af sociale kasser og fonde.
Delsektor S.1311 omfatter ligeledes nonprofitinstitutioner, som kontrolleres af de centrale myndigheder, og hvis kompetenceområde dækker hele det økonomiske område. Markedsregulerende organisationer, som enten udelukkende eller hovedsagelig fungerer som fordelere af subsidier, klassificeres under S.1311. Organisationer, som udelukkende eller hovedsagelig beskæftiger sig med opkøb, oplagring og salg af landbrugsprodukter eller fødevarer, klassificeres under S.11. |
Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau (undtagen sociale kasser og fonde) (S.1312)
2.115 |
Definition: Denne delsektor omfatter de former for offentlig forvaltning, der fungerer som separate institutionelle enheder, der udøver visse regeringsfunktioner, med undtagelse af forvaltning af sociale kasser og fonde, på et niveau under de centrale myndigheder og over de offentlige institutionelle enheder på lokalt plan.
Delsektor S.1312 omfatter ligeledes nonprofitinstitutioner, der kontrolleres af delstatsmyndigheder, og hvis kompetenceområde er begrænset til delstaternes økonomiske område. |
Kommunal forvaltning og service (undtagen sociale kasser og fonde) (S.1313)
2.116 |
Definition: Denne delsektor omfatter de former for offentlig forvaltning, hvis kompetenceområde kun dækker et lokalt udsnit af det økonomiske område, med undtagelse af lokale afdelinger af sociale kasser og fonde.
Delsektor S.1313 omfatter ligeledes nonprofitinstitutioner, der kontrolleres af de lokale myndigheder, og hvis kompetenceområde er begrænset til de lokale myndigheders økonomiske område. |
Sociale kasser og fonde (S.1314)
2.117 |
Definition: Delsektoren sociale kasser og fonde omfatter institutionelle enheder på centralt, delstats- og lokalt niveau, hvis hovedaktivitet er at levere sociale ydelser, og som opfylder følgende to kriterier:
Der er sædvanligvis ingen direkte forbindelse mellem de bidrag, der indbetales af et medlem, og den risiko, som den pågældende er udsat for. |
Husholdninger (S.14)
2.118 |
Definition: Sektoren husholdninger (S.14) omfatter enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner både i deres egenskab af forbrugere og i deres egenskab af erhvervsdrivende, som producerer markedsmæssige varer og ikkefinansielle og finansielle tjenester (markedsproducenter), forudsat at produktionen af varer og tjenester ikke udøves af selvstændige enheder med status af kvasiselskaber. Sektoren omfatter ligeledes enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner i deres egenskab af producenter af varer og ikkefinansielle tjenester udelukkende til eget brug.
Husholdninger i deres egenskab af forbrugere kan defineres som mindre grupper af personer, der deler samme bolig, der sammenlægger deres indkomst og formue, og som forbruger visse former for varer og tjenester kollektivt, navnlig bolig og fødevarer. Husholdningers vigtigste tilgange er:
|
2.119 |
Sektoren husholdninger omfatter:
|
2.120 |
I ENS 2010 underopdeles sektorens husholdninger i de følgende delsektorer:
|
2.121 |
Husholdningerne fordeles på de forskellige delsektorer på grundlag af den største indkomstkategori (arbejdsgiverindtægter, aflønning af ansatte osv.) for husholdningen som helhed. Hvis en husholdning modtager mere end én indkomst fra en bestemt kategori, baseres klassifikationen på den samlede husstandsindtægt for hver enkelt kategori. |
Arbejdsgivere (S.141) og selvstændige uden ansatte (S.142)
2.122 |
Definition: Delsektoren arbejdsgivere og selvstændige uden ansatte består af den gruppe af husholdninger, hvor de (blandede) indkomster (B.3), som tilflyder ejerne af personlige foretagender tilhørende husholdningen fra deres aktiviteter som producenter af markedsmæssige varer og tjenester med eller uden brug af lønnet personale, udgør den største indtægtskilde for husholdningen som helhed, selv om den ikke udgør mere end halvdelen af husholdningens samlede indkomst. |
Lønmodtagere (S.143)
2.123 |
Definition: Delsektoren lønmodtagere består af den gruppe af husholdninger, hvor indkomsten fra aflønning af ansatte (D.1) udgør den største indtægtskilde for husholdningen som helhed. |
Modtagere af formueindkomst (S.1441)
2.124 |
Definition: Delsektoren modtagere af formueindkomst består af den gruppe af husholdninger, hvor formueindkomst (D.4) udgør den største indtægtskilde for husholdningen som helhed. |
Pensionsmodtagere (S.1442)
2.125 |
Definition: Delsektoren pensionsmodtagere består af den gruppe af husholdninger, hvor indkomsten fra pensioner udgør den største indtægtskilde for husholdningen som helhed.
Pensionshusholdninger er husholdninger, hvor den største indtægtskilde består af folkepension eller andre pensioner, herunder pensioner fra tidligere arbejdsgivere. |
Modtagere af andre overførselsindkomster (S.1443)
2.126 |
Definition: Delsektoren modtagere af andre overførsler består af den gruppe af husholdninger, hvor indkomsten fra løbende overførsler udgør den største indtægtskilde for husholdningen som helhed.
Ved andre løbende overførsler forstås alle andre løbende overførsler end formueindkomster, pensioner og indtægter, der tilfalder personer, som bor permanent på institutioner. |
2.127 |
Hvis oplysninger om fordelingen af indtægtskilderne for husholdningen som helhed ikke foreligger til brug ved opdelingen i sektorer, benyttes referencepersonens indkomst til klassificeringen. Referencepersonen i en husholdning er den person, der har den største indkomst. Hvis sidstnævnte oplysning ikke er til rådighed, foretages fordelingen på delsektorer på grundlag af indkomsten for den person, der erklærer, at vedkommende er referencepersonen. |
2.128 |
Andre kriterier for underopdeling af husholdningerne i delsektorer kan anvendes, f.eks. en aktivitetsbaseret opdeling af husholdningerne i deres egenskab af erhvervsdrivende: landbrugshusholdninger og ikkelandbrugshusholdninger. |
Nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger (S.15)
2.129 |
Definition: Sektoren nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger (NPISH) (S.15) omfatter nonprofitinstitutioner, der er selvstændige juridiske enheder, som leverer varer og tjenester til husholdninger, og som er private ikkemarkedsproducenter. Deres vigtigste tilgange stammer fra frivillige bidrag i form af penge eller naturalier fra husholdninger i deres egenskab af forbrugere, fra betalinger fra den offentlige forvaltning og service samt fra formueindkomst. |
2.130 |
Når disse institutioner ikke er af særlig stor betydning, medtages de ikke i sektoren NPISH, men i sektoren husholdninger (S.14), idet deres transaktioner ikke kan skelnes fra enheder i denne sektor. Ikkemarkedsmæssige NPISH'er, der kontrolleres af den offentlige forvaltning og service, klassificeres i sektoren offentlig forvaltning og service (S.13).
NPISH-sektoren omfatter f.eks. følgende hovedgrupper af NPISH'er, der leverer ikkemarkedsmæssige varer og tjenester til husholdningerne:
Sektor S.15 omfatter velgørende organisationer og nødhjælpsorganisationer, der virker til gavn for ikkeresidente enheder, men omfatter ikke enheder, hvor medlemskabet giver ret til et bestemt udbud af varer og tjenester. |
Udlandet (S.2)
2.131 |
Definition: Sektoren udlandet (S.2) er en gruppering af enheder uden karakteristiske funktioner og tilgange. Sektoren består af ikkeresidente enheder, for så vidt disse foretager transaktioner med residente institutionelle enheder eller har andre økonomiske forbindelser med residente enheder. Kontiene for denne sektor giver et overblik over de økonomiske forbindelser, der knytter den nationale økonomi sammen med udlandet. EU-institutionerne og internationale organisationer henhører under denne sektor. |
2.132 |
Udlandet er ikke en sektor, for hvilken der skal føres et fuldstændigt regnskab, men det er hensigtsmæssigt at beskrive udlandet som en sektor. Sektorer oprettes ved at opdele den samlede økonomi med henblik på at nå frem til mere homogene grupper af residente institutionelle enheder, der svarer til hinanden, for så vidt angår økonomisk adfærd, mål og funktioner. Dette er ikke tilfældet for sektoren udlandet: For denne sektor registreres transaktioner og andre strømme, som foretages af ikkefinansielle og finansielle selskaber, nonprofitinstitutioner, husholdninger og den offentlige forvaltning og service med ikkeresidente institutionelle enheder og andre økonomiske forbindelser mellem residente og ikkeresidente enheder, f.eks. residente enheders fordringer på ikkeresidente enheder. |
2.133 |
Kontiene for udlandet omfatter kun transaktioner, som finder sted mellem residente institutionelle enheder og ikkeresidente enheder, dog med følgende undtagelser:
|
2.134 |
Sektoren udlandet (S.2) opdeles i:
|
Sektormæssig klassificering af producerende enheder efter juridisk form
2.135 |
I følgende oversigt og i 2.31 til 2.44 gøres der rede for principperne for klassificeringen af producerende enheder i sektorer i henhold til den standardterminologi, der anvendes til beskrivelse af de vigtigste typer institutioner. |
2.136 |
Private og offentlige selskaber, som er markedsproducenter klassificeres på følgende måde:
|
2.137 |
Kooperativer og interessentskaber, som har status af juridiske enheder og er markedsproducenter, klassificeres på følgende måde:
|
2.138 |
Offentlige producenter, der i henhold til særlig lovgivning har status af juridiske enheder, klassificeres på følgende måde:
|
2.139 |
Offentlige producenter, der ikke har status af juridiske enheder og er markedsproducenter, klassificeres på følgende måde:
|
2.140 |
Nonprofitinstitutioner (foreninger, fonde og stiftelser), som har status af juridiske enheder, klassificeres på følgende måde:
|
2.141 |
Enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber, der ikke har status af juridiske enheder og er markedsproducenter, klassificeres på følgende måde:
|
2.142 |
Hovedsæder klassificeres på følgende måde:
Holdingselskaber, som ejer aktiverne i en gruppe af datterselskaber, behandles altid som finansielle selskaber. Holdingselskaber ejer aktiverne i en gruppe af selskaber, men er ikke involveret i ledelsesaktiviteter i forhold til gruppen. |
2.143 |
I tabel 2.3 vises i skematisk form de forskellige tilfælde, der er nævnt ovenfor.
Tabel 2.5 — Sektormæssig klassificering af producerende enheder efter juridisk form
|
LOKALE FAGLIGE ENHEDER OG ERHVERV
2.144 |
De fleste institutionelle enheder, der producerer varer og tjenester, udøver en kombination af aktiviteter på samme tid. Foruden deres hovedaktivitet kan de udøve forskellige biaktiviteter og hjælpeaktiviteter. |
2.145 |
Der er tale om udøvelse af en aktivitet, når tilgange, såsom udstyr, arbejdskraft, produktionsteknikker, informationsnetværk eller produkter, bringes sammen, så der skabes bestemte varer eller tjenester. En aktivitet er karakteriseret ved et input af produkter, en produktionsproces og et output af produkter.
Aktiviteter kan defineres med henvisning til et bestemt niveau i NACE rev. 2. |
2.146 |
Hvis en enhed udøver mere end én aktivitet, rangeres alle aktiviteter, der ikke er hjælpeaktiviteter (jf. 3.12 i kapitel 3), i overensstemmelse med bruttoværditilvæksten. Det er således muligt at skelne mellem hovedaktivitet og biaktiviteter på grundlag af bruttoværditilvæksten for de forskellige aktiviteter. |
2.147 |
For at kunne analysere de strømme, der optræder i produktionsprocessen og forbruget af varer og tjenester, er det nødvendigt at vælge enheder, som gør det muligt at belyse de teknisk-økonomiske sammenhænge. Dette krav indebærer, at institutionelle enheder som regel skal opdeles i mindre og mere homogene enheder efter arten af produktionen. Det er hensigten, at de lokale faglige enheder skal opfylde dette krav som en umiddelbart anvendelig tilgang. |
Den lokale faglige enhed
2.148 |
Definition: Den lokale faglige enhed er den del af en faglig enhed, der svarer til en lokal enhed. Den lokale faglige enhed hedder i SNA 2008 og ISIC Rev. 4 »establishment« (arbejdssted). En faglig enhed omfatter alle dele af en institutionel enhed i dens egenskab af producent, der bidrager til udøvelsen af en aktivitet på undergruppeniveau (4 cifre) i henhold til NACE rev. 2, og som svarer til en eller flere funktionelle underopdelinger af den institutionelle enhed. I forbindelse med institutionelle enheder skal der for hver enkelt lokal faglig enhed mindst kunne angives eller beregnes følgende: værdi af produktionen, forbrug i produktionen, aflønning af ansatte, overskud af produktionen, antallet af ansatte samt faste bruttoinvesteringer.
Den lokale enhed er en institutionel enhed eller en del af en institutionel enhed, der producerer varer eller tjenester på en geografisk identificeret lokalitet. En lokal faglig enhed kan svare til en institutionel enhed i dennes egenskab af producent; på den anden side kan den aldrig tilhøre to forskellige institutionelle enheder. |
2.149 |
Hvis en institutionel enhed, der producerer varer eller tjenester, har en hovedaktivitet samt en eller flere biaktiviteter, opdeles den i et dertil svarende antal faglige enheder, og biaktiviteterne klassificeres i en anden kategori end hovedaktiviteten. Hjælpeaktiviteterne adskilles ikke fra hovedaktiviteten og biaktiviteterne. Men faglige enheder, der falder inden for en bestemt kategori i klassificeringssystemet, kan fremstille produkter, der falder uden for den homogene gruppe som et resultat af dermed sammenhængende biaktiviteter, som ikke kan identificeres særskilt ud fra de foreliggende regnskaber. En faglig enhed kan således udøve en eller flere biaktiviteter. |
Branchen
2.150 |
Definition: En branche består af en gruppe lokale faglige enheder, der udøver samme eller næsten samme form for aktivitet. På det mest detaljerede klassificeringsniveau består en branche af alle de lokale faglige enheder, der hører under en enkelt undergruppe (4 cifre) i NACE Rev. 2, og som derfor udøver samme aktivitet som defineret i NACE Rev. 2.
Brancher omfatter både lokale faglige enheder, der producerer markedsmæssige varer og tjenester, og lokale faglige enheder, der producerer ikkemarkedsmæssige varer og tjenester. En branche består pr. definition af en gruppe af lokale faglige enheder, der udøver samme type produktionsaktivitet, uanset om de institutionelle enheder, de tilhører, fremstiller markedsmæssige eller ikkemarkedsmæssige produkter. |
2.151 |
Brancher klassificeres i tre kategorier:
|
Klassificering af brancher
2.152 |
Til gruppering af lokale faglige enheder i brancher anvendes NACE rev. 2. |
HOMOGENE PRODUKTIONSENHEDER OG HOMOGENE BRANCHER
2.153 |
Den enhed, som er mest velegnet til analyse af produktionsprocessen, er den homogene produktionsenhed. Denne enhed er kendetegnet ved, at den udøver en enkelt aktivitet, som identificeres ud fra dens input, produktionsproces og produktion. |
Den homogene produktionsenhed
2.154 |
Definition: En homogen produktionsenhed udøver en enkelt aktivitet, som identificeres ud fra dens input, produktionsproces og produktion. De produkter, der udgør input og produktion, kendetegnes ved deres beskaffenhed og forarbejdningsgrad og ved den anvendte produktionsteknik. De kan identificeres ved hjælp af en produktklassifikation (aktivitetstilknyttet produktklassifikation — CPA). CPA er en produktklassifikation, som er struktureret i henhold til kriteriet om industriel oprindelse, som findes defineret i NACE rev. 2. |
Den homogene branche
2.155 |
Definition: Den homogene branche består af en gruppe homogene produktionsenheder. Den række aktiviteter, som en homogen branche dækker, beskrives under henvisning til en produktklassifikation. Den homogene branche producerer de varer og tjenester, der specificeres i klassifikationen, og kun dem. |
2.156 |
Homogene brancher er enheder, der er oprettet med henblik på økonomiske analyser. Homogene produktionsenheder kan normalt ikke observeres direkte; data indsamlet fra de enheder, der anvendes i statistiske undersøgelser, skal nyordnes, således at de udgør homogene brancher. |
KAPITEL 3
PRODUKTTRANSAKTIONER OG TRANSAKTIONER I IKKEPRODUCEREDE AKTIVER
PRODUKTTRANSAKTIONER GENERELT
3.01 |
Definition: Produkter er alle varer og tjenester, der produceres i henhold til produktionsafgrænsningen. Produktion er defineret under 3.07. |
3.02 |
I ENS opereres der med følgende hovedkategorier inden for produkttransaktioner:
|
3.03 |
Produkttransaktioner posteres på følgende vis:
Mange større saldoposter i kontosystemet som f.eks. værditilvækst, bruttonationalprodukt, nationalindkomst og disponibel indkomst, er defineret ud fra produkttransaktioner. Definitionen af produkttransaktioner dækker derfor disse saldoposter. |
3.04 |
I tilgangstabellen (jf. 1.136) registreres produktion og import som tilgang. I anvendelsestabellen registreres forbrug i produktionen, bruttoinvesteringer, udgifter til forbrug og eksport som anvendelse. I den symmetriske input-output-tabel registreres produktion og import som tilgang og øvrige produkttransaktioner som anvendelse. |
3.05 |
Tilgangen af produkter opgøres i basispriser (jf. 3.44). Anvendelsen af produkter opgøres i køberpriser (jf. 3.06). For nogle former for tilgang og anvendelse, f.eks. ved import og eksport af varer, benyttes mere specifikke værdiansættelsesprincipper. |
3.06 |
Definition:
Køberprisen er den pris, som køberen betaler for produkterne. Køberprisen omfatter følgende:
Køberprisen omfatter ikke følgende:
Dersom anvendelsestidspunktet ikke er sammenfaldende med købstidspunktet, korrigeres der for prisændringer i den mellemliggende periode i overensstemmelse med prisændringerne for lagerbeholdningerne. Sådanne justeringer har stor betydning, hvis priserne for de pågældende produkter ændrer sig væsentligt i løbet af regnskabsperioden. |
PRODUKTIV AKTIVITET OG PRODUKTION
3.07 |
Definition: Produktiv aktivitet er en aktivitet, der udøves under kontrol, ansvar og ledelse af en institutionel enhed, som anvender arbejdskraft, kapital, varer og tjenester til at producere varer og tjenester.
Aktiviteten omfatter ikke naturlige processer, der finder sted uden menneskets medvirken eller ledelse, som f.eks. vækst i fiskeforekomsterne i internationalt farvand, men produktiv aktivitet omfatter fiskeavl. |
3.08 |
Den produktive aktivitet omfatter:
Ovennævnte aktiviteter i litra a)-e) betragtes som produktion, uanset om de foregår ulovligt eller uden registrering hos skattemyndigheder, sociale myndigheder, statistiske og andre offentlige myndigheder. En husholdnings produktion af varer for egen regning registreres, hvis produktionen er signifikant, dvs. dersom produktionen har kvantitativ betydning i forhold til det samlede udbud af den pågældende vare i et land. Den eneste form for husholdningernes produktion for egen regning, der er omfattet, er opførelse af boliger og produktion, oplagring og forarbejdning af landbrugsprodukter. |
3.09 |
Den produktive aktivitet omfatter ikke tjenester i hjemmet, når de produceres og forbruges inden for samme husholdning. Eksempler på tjenester i hjemmet, som er produceret af husholdningerne selv, og som ikke er omfattet, er:
Tjenester i hjemmet, som ydes af en ansat medhjælp, og boligtjenester i ejerboliger er omfattet af den produktive aktivitet. |
Hoved-, bi- og hjælpeaktivitet
3.10 |
Definition: En lokal faglig enheds hovedaktivitet er den aktivitet, der giver større værditilvækst end alle andre aktiviteter i samme enhed. Hovedaktiviteten klassificeres i henhold til NACE Rev. 2, først på nomenklaturens højeste niveau og derefter på mere detaljerede niveauer. |
3.11 |
Definition: En biaktivitet er en aktivitet, der udøves parallelt med hovedaktiviteten i samme lokale faglige enhed. Resultatet af biaktiviteten er et biprodukt. |
3.12 |
Definition: En hjælpeaktivitet er en aktivitet, hvis produktion er beregnet for anvendelse inden for et foretagende.
En hjælpeaktivitet er en støtteaktivitet inden for foretagendet med det formål at skabe forudsætningerne for de lokale faglige enheders hoved- og biaktiviteter. Materialer, arbejdskraft, fast realkapital osv., der forbruges af hjælpeaktiviteten, betragtes som input i den hoved- eller biaktivitet, den er knyttet til. Eksempler på hjælpeaktiviteter:
Foretagenderne har valget mellem selv at påtage sig hjælpeaktiviteterne eller købe dem på markedet hos specialiserede producenter af disse tjenesteydelser. Produktion af kapitalgoder for egen regning er ikke en hjælpeaktivitet. |
3.13 |
Hjælpeaktiviteter udskilles ikke som selvstændige enheder eller adskilles fra hovedaktiviteten eller biaktiviteterne eller de enheder, de servicerer. Derfor skal hjælpeaktiviteter integreres i den lokale faglige enhed, de servicerer.
Hjælpeaktiviteter kan udføres på separate driftssteder i en region forskellig fra den lokale faglige enhed, de servicerer. Anvendes den regel, der er omhandlet i første afsnit, for så vidt angår hjælpeaktiviteternes geografiske tilhørsforhold i snæver forstand, vil det resultere i en undervurdering af aggregaterne i de regioner, hvor hjælpeaktiviteterne er koncentreret. Derfor skal hjælpeaktiviteterne i henhold til hjemstedsprincippet henregnes til den region, hvor de finder sted, og de forbliver i samme branche som den lokale faglige enhed, de servicerer. |
Produktion (P.1)
3.14 |
Definition: Produktion omfatter alle de produkter, der frembringes i regnskabsperioden.
Som eksempler på produktion kan nævnes følgende:
|
3.15 |
Når en institutionel enhed omfatter mere end én lokal faglig enhed, er den institutionelle enheds produktion summen af de til den hørende lokale faglige enheders produktion, samt summen af produktioner, der leveres mellem de lokale faglige enheder. |
3.16 |
Der opereres med tre former for produktion i ENS 2010:
Sondringen anvendes også i forbindelse med lokale faglige enheder og institutionelle enheder:
Sondringen mellem markedsmæssig, til eget brug og ikkemarkedsmæssig er af fundamental betydning af to grunde:
Sondringen er bestemmende for, hvilke principper der skal lægges til grund for værdiansættelse af produktionen. Den markedsmæssige produktion og produktionen til eget brug værdiansættes i basispriser. Ikkemarkedsproducenternes samlede produktion værdiansættes ved at lægge produktionsomkostningerne sammen. En institutionel enheds produktion værdiansættes ud fra dens lokale faglige enheders produktion og afhænger således også af sondringen mellem markedsmæssig produktion, produktion til eget brug og ikkemarkedsmæssig produktion. Desuden anvendes sondringen til klassificering af institutionelle enheder efter sektor. Ikkemarkedsproducenter klassificeres i sektoren offentlig forvaltning og service eller sektoren private nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger. Sondringen foretages efter top-down-princippet, dvs. der foretages først en sondring for de institutionelle enheder, herefter for lokale faglige enheder og endelig for deres produktion. På produktniveau klassificeres produktionen som markedsmæssig produktion, produktion til eget brug og ikkemarkedsmæssig produktion på grundlag af de karakteristika, der gør sig gældende for den institutionelle enhed og den lokale faglige enhed, som producerer disse produkter. |
3.17 |
Definition: Markedsmæssig produktion omfatter de produkter, der afsættes på markedet, eller som er beregnet for afsætning på markedet. |
3.18 |
Markedsmæssig produktion omfatter:
|
3.19 |
Definition: Økonomisk signifikante priser er priser, som har en væsentlig indflydelse på de mængder af produkter, som producenterne er villige til at levere, og på de mængder af produkter, som køberne ønsker at aftage. Der er tale om sådanne priser, når følgende to forudsætninger er opfyldt:
Ikkeøkonomisk signifikante priser kan forventes at blive opkrævet for at sikre en vis indtægt eller mindske den uforholdsmæssigt store efterspørgsel, der kan forekomme, når tjenester tilbydes helt gratis. Den økonomisk signifikante pris på et produkt defineres ud fra den institutionelle enhed og den lokale faglige enhed, som har produceret produkterne. For eksempel gælder, at al produktion, som personlige foretagender ejet af husholdninger sælger til andre institutionelle enheder, sælges til økonomisk signifikante priser, dvs. betragtes som markedsmæssig produktion. For en række andre institutionelle enheders produktion gælder, at for at fastslå om en markedsmæssig aktivitet udføres til økonomisk signifikante priser, anvendes et kvantitativt kriterium (50 %-kriteriet) baseret på forholdet mellem omsætning og produktionsomkostninger. For at være markedsproducent skal enhedens omsætning dække mindst 50 % af dens omkostninger over en sammenhængende flerårig periode. |
3.20 |
Definition: Produktion til eget brug omfatter varer eller tjenester, som beholdes til eget brug eller til investeringer i samme institutionelle enhed. |
3.21 |
Produkter, der beholdes til eget forbrug, kan kun produceres i husholdningssektoren. Som eksempler på produkter, der beholdes til eget brug, kan nævnes:
|
3.22 |
Produkter, der anvendes til egne investeringer, kan produceres af en hvilken som helst sektor. Som eksempel herpå kan nævnes:
|
3.23 |
Definition: Ikkemarkedsmæssig produktion er produktion, der stilles til rådighed for andre enheder, enten gratis eller til priser, som ikke er økonomisk signifikante.
Ikkemarkedsmæssig produktion (P.13) er opdelt i: »Betalinger for ikkemarkedsmæssig produktion« (P.131), som består af forskellige gebyrer og skatter og »Anden ikkemarkedsmæssig produktion« (P.132), som er produktion, der leveres gratis. Ikkemarkedsmæssig produktion produceres af følgende grunde:
|
3.24 |
Definition: Markedsproducenter er lokale faglige enheder eller institutionelle enheder, hvis produktion hovedsagelig er markedsmæssig.
Hvis en lokal faglig enhed eller institutionel enhed er markedsproducent, er dens hovedproduktion pr. definition markedsmæssig, da begrebet markedsmæssig produktion defineres, efter at den lokale faglige enhed og den institutionelle enhed, som har produceret produkterne, er blevet klassificeret efter kriterierne markedsmæssig, til eget brug og ikkemarkedsmæssig produktion. |
3.25 |
Definition: Producenter af produkter til eget brug er lokale faglige enheder, eller institutionelle enheder, hvis produktion hovedsagelig er til eget brug inden for samme institutionelle enhed. |
3.26 |
Definition: Ikkemarkedsproducenter er lokale faglige enheder eller institutionelle enheder, hvis produktion hovedsagelig leveres gratis eller til priser, som ikke er økonomisk signifikante. |
Institutionelle enheder: sondring mellem markedsmæssig, til eget brug og ikkemarkedsmæssig
3.27 |
For institutionelle enheder som producenter er sondringen mellem markedsmæssig, til eget brug og ikkemarkedsmæssig skitseret i tabel 3.1. Klassificeringen efter sektor fremgår også af nedenstående.
Tabel 3.1 — Sondringen mellem markedsproducenter, producenter af produkter til eget brug og ikkemarkedsproducenter i relation til institutionelle enheder
|
3.28 |
Det fremgår af tabel 3.1, at man for at fastslå, om en institutionel enhed klassificeres som markedsproducent, producent af produkter til eget brug eller ikkemarkedsproducent, skal foretage flere på hinanden følgende sondringer. Den første sondring er mellem private og offentlige producenter. En offentlig producent er en producent, der kontrolleres af offentlig forvaltning og service, og hvor kontrollen er som beskrevet i 2.38. |
3.29 |
Som det fremgår af tabel 3.1, figurerer private producenter i alle sektorer undtagen offentlig forvaltning og service. Derimod findes de offentlige producenter kun i sektoren ikkefinansielle selskaber, sektoren finansielle selskaber og sektoren offentlig forvaltning og service. |
3.30 |
En særlig kategori af private producenter er personlige foretagender, der ejes af husholdninger. Disse er markedsproducenter eller producenter af produkter til eget brug. Det sidste er tilfældet, når der er tale om boligtjenester i ejerboliger og produktion af varer for egen regning. Alle personlige foretagender, der ejes af husholdninger, tilhører sektoren husholdninger undtagen kvasiselskaber, der ejes af husholdninger. Disse er markedsproducenter og tilhører sektorerne ikkefinansielle selskaber og finansielle selskaber. |
3.31 |
For andre private producenters vedkommende sondres der mellem private nonprofitinstitutioner og andre private producenter.
Definition: En privat nonprofitinstitution (NPI) er en juridisk eller social enhed, der er oprettet med henblik på at producere varer og tjenester, men hvis status indebærer, at den ikke må tilvejebringe indkomst, fortjeneste eller anden økonomisk gevinst for de enheder, som har oprettet, kontrollerer eller finansierer den. Hvis dens produktive aktiviteter giver overskud, kan sådanne overskud ikke overtages af andre institutionelle enheder. En privat NPI tilhører sektorerne ikkefinansielle selskaber og finansielle selskaber, hvis den er markedsproducent. En privat NPI tilhører NPISH-sektoren, hvis den er ikkemarkedsproducent, undtagen hvis den kontrolleres af offentlig forvaltning og service. Hvis en privat NPI kontrolleres af det offentlige, tilhører den sektoren offentlig forvaltning og service. Alle andre private producenter, som ikke er NPI'er, er markedsproducenter. De tilhører sektorerne ikkefinansielle selskaber og finansielle selskaber. |
3.32 |
Ved sondring mellem markedsmæssig og ikkemarkedsmæssig produktion samt mellem markedsproducenter og ikkemarkedsproducenter finder flere kriterier anvendelse. De omtalte markeds- og ikkemarkedskriterier (jf. 3.19 om definitionen af økonomisk signifikante priser) har til formål at vurdere, om der er tale om markedsmæssig produktion, og om producentens adfærd er tilstrækkelig markedsmæssig. I henhold til det kvantitative markedsmæssige/ikkemarkedsmæssige kriterium bør indtægten ved salg af produkter til økonomisk signifikante priser dække mindst størsteparten af produktionsomkostningerne. |
3.33 |
I forbindelse med anvendelsen af dette kvantitative markedsmæssige/ikkemarkedsmæssige kriterium defineres omsætningen og produktionsomkostningerne på følgende måde:
Det kvantitative markedsmæssige/ikkemarkedsmæssige kriterium anvendes ved at betragte produktionen over en årrække. Mindre udsving i omsætningen fra det ene år til det andet kræver ikke omklassificering af de institutionelle enheder (og deres lokale faglige enheder og deres produktion). |
3.34 |
Omsætningen kan omfatte flere elementer, f.eks. i forbindelse med hospitalsbehandling:
Kun andre produktionssubsidier og gaver (f.eks. fra velgørenhed) betragtes ikke som omsætning. På samme måde kan et foretagendes salg af transporttjenester f.eks. betragtes som producenters forbrug i produktionen, indkomst i naturalier udbetalt af arbejdsgiveren, sociale ydelser i naturalier fra sektoren offentlig forvaltning og service og husholdningernes ikkerefunderede indkøb. |
3.35 |
Private nonprofit institutioner rettet mod virksomhederne er et særligt tilfælde. De finansieres normalt af de pågældende virksomheders bidrag eller kontingenter. Kontingenterne betragtes ikke som overførsler, men som betalinger for tjenester, dvs. som salg. Disse NPI'er er derfor markedsproducenter og tilhører sektoren ikkefinansielle selskaber eller sektoren finansielle selskaber. |
3.36 |
Ved anvendelse af kriteriet med sammenligning af salg med omkostninger for private eller offentlige NPI'er kan det i visse tilfælde være misvisende at medregne alle betalinger i relation til produktionens omfang i omsætningen. Dette gælder f.eks. i forbindelse med finansieringen af private og offentlige skoler. Betalinger fra offentlig forvaltning og service kan have relation til antallet af elever, men kan være resultatet af forhandlinger med denne sektor. I dette tilfælde registreres disse betalinger ikke som omsætning, selv om de kan have en direkte relation til produktionens omfang, f.eks. antallet af elever. Dette indebærer, at en skole, der hovedsagelig finansieres ved sådanne betalinger, er en ikkemarkedsproducent. |
3.37 |
Offentlige producenter kan være markedsproducenter eller ikkemarkedsproducenter. Markedsproducenter tilhører sektorerne ikkefinansielle selskaber og finansielle selskaber. Hvis den institutionelle enhed er en ikkemarkedsproducent, tilhører den sektoren for offentlig forvaltning og service. |
3.38 |
Lokale faglige enheder kan i deres egenskab af markedsproducenter og producenter af produkter til eget brug ikke have ikkemarkedsmæssig produktion. Deres produktion kan således kun registreres som markedsmæssig produktion eller produktion til eget brug og værdiansættes i overensstemmelse hermed (jf. 3.42-3.53). |
3.39 |
Lokale faglige enheder i egenskab af ikkemarkedsproducenter kan som biproduktion have markedsmæssig produktion og produktion til eget brug. Produktion til eget brug består i investeringer for egen regning. For at fastslå om der er tale om markedsmæssig produktion, anvendes principielt det kvalitative og kvantitative markedsmæssige/ikkemarkedsmæssige kriterium i forbindelse med de enkelte produkter. En sådan markedsmæssig biproduktion af ikkemarkedsproducenter kan f.eks. forekomme, når offentlige hospitaler beregner økonomisk signifikante priser for nogle af deres tjenesteydelser. |
3.40 |
Andre eksempler herpå er offentlige museers salg af reproduktioner og meteorologiske institutters salg af vejrudsigter. |
3.41 |
Ikkemarkedsproducenter kan også have indtægter fra salg af deres ikkemarkedsmæssige produktion til priser, som ikke er økonomisk signifikante, f.eks. museets entréindtægter. Disse indtægter vedrører ikkemarkedsmæssig produktion. Hvis begge former for indtægter (entréindtægter og indtægter fra salg af plakater og postkort) er vanskelige at sondre imellem, kan de betragtes enten som indtægter fra markedsmæssig produktion eller indtægter fra ikkemarkedsmæssig produktion. Valget mellem disse to registreringsmuligheder afhænger af den formodede relative betydning af de to former for indtægter (entréindtægter over for indtægter fra salg af plakater og postkort). |
Produktionens registreringstidspunkt og værdiansættelse
3.42 |
Produktionen registreres og værdiansættes på det tidspunkt, hvor den frembringes. |
3.43 |
Al produktion værdiansættes i basispriser, men der gælder særlige regler for:
|
3.44 |
Definition: Basisprisen er den pris, producenterne kan opnå hos køberne for en vare- eller tjenesteenhed, de har produceret, minus skatter (dvs. produktskatter) på produktionen eller salget heraf, plus subsidier (dvs. produktsubsidier) til produktionen eller salget heraf. Transportudgifter, som producenten fakturerer separat, er ikke inkluderet. Kapitalgevinster og -tab på finansielle og ikkefinansielle aktiver er heller ikke inkluderet. |
3.45 |
Produktion til eget brug (P.12) værdiansættes i basispriser for tilsvarende produkter, der sælges på markedet. Derved kan der fremkomme et nettooverskud eller blandet indkomst i forbindelse med en sådan produktion. Som eksempel herpå kan nævnes tjenester i forbindelse med ejerboliger, der skaber nettooverskud. Hvis basispriserne for tilsvarende produkter ikke er tilgængelige, bør produktion til eget brug værdiansættes efter produktionsomkostningerne med tillæg (undtagen for ikkemarkedsproducenter) af nettooverskud eller blandet indkomst. |
3.46 |
Lagerforøgelser af produkter under fremstilling værdiansættes efter den løbende basispris på det færdige produkt. |
3.47 |
For på forhånd at vurdere værdien af en produktion, der betragtes som produkter under fremstilling, baseres værdien på de faktisk påløbne omkostninger med tillæg (undtagen for ikkemarkedsproducenter) af et skønnet overskud af produktionen eller en skønnet blandet indkomst. Det foreløbige skøn erstattes senere af tal, der beregnes ved en fordeling af de færdige produkters faktiske værdi (når den bliver bekendt) i den periode, hvor produkterne er under fremstilling.
Værdien af de færdige produkter er summen af værdierne af:
|
3.48 |
For bygninger og anlæg, som anskaffes inden færdiggørelse, fastsættes værdien skønsmæssigt ud fra de påløbne omkostninger frem til anskaffelsestidspunktet med tillæg af et overskud af produktionen eller blandet indkomst. Dette tillæg beregnes ud fra værdien, som skønnes på basis af priser på tilsvarende bygninger og anlæg. Summen af delbetalinger kan tages som udgangspunkt for en omtrentlig værdiansættelse af køberens faste bruttoinvesteringer efter hver etape, under forudsætning af at køberen ikke er i restance eller betaler forud.
Hvis byggearbejder for egen regning ikke færdiggøres i løbet af en enkelt regnskabsperiode, skønnes værdien af produktionen efter følgende metode. Forholdet mellem omkostningerne for den pågældende periode og de samlede omkostninger for hele opførelsesperioden beregnes. Dette forhold ganges med den skønnede samlede produktion opgjort i løbende basispriser. Hvis værdien af de færdige byggearbejder ikke kan beregnes ud fra de løbende basispriser, anslås værdien ud fra de samlede produktionsomkostninger med tillæg (undtagen for ikkemarkedsproducenter) af et beløb til nettooverskud af produktionen eller blandet indkomst. Hvis arbejdet eller en del heraf udføres vederlagsfrit, (f.eks. hvis husholdninger i fællesskab udfører byggearbejder), skal der i skønnet over de samlede produktionsomkostninger indgå et skøn over værdien af dette arbejde beregnet ud fra lønbetalinger for tilsvarende arbejde. |
3.49 |
En ikkemarkedsproducents (en lokal faglig enheds) samlede produktion værdiansættes som de samlede produktionsomkostninger, dvs. summen af:
Renteudgifter (med undtagelse af FISIM) er ikke inkluderet i omkostningerne ved ikkemarkedsmæssig produktion. Disse omkostninger omfatter heller ikke en imputeret nettoforrentning af kapital eller en imputeret lejeværdi af egne erhvervsbygninger, der anvendes i ikkemarkedsmæssig produktion. |
3.50 |
En institutionel enheds samlede produktion er summen af tilhørende lokale faglige enheders produktion. Dette gælder også for institutionelle enheder, som er ikkemarkedsproducenter. |
3.51 |
Hvis ikkemarkedsproducenter ikke har nogen markedsmæssig biproduktion, værdiansættes ikkemarkedsmæssig produktion til produktionsomkostningerne. Hvis ikkemarkedsproducenter har en markedsmæssig biproduktion, værdiansættes ikkemarkedsmæssig produktion som en residualpost, dvs. som de samlede produktionsomkostninger minus indtjeningen fra den markedsmæssige produktion. |
3.52 |
Ikkemarkedsproducenters markedsmæssige produktion værdiansættes i basispriser. Den samlede produktion i en ikkemarkedsmæssig lokal faglig enhed, der har en markedsmæssig og ikkemarkedsmæssig produktion samt en produktion til eget brug, værdiansættes på grundlag af de samlede produktionsomkostninger. Den markedsmæssige produktion værdiansættes efter salgsindtægterne fra de markedsmæssige produkter, idet værdien af ikkemarkedsmæssig produktion beregnes residualt som forskellen mellem værdien af den samlede produktion og summen af den markedsmæssige produktion og produktionen til eget brug. Salgsindtægterne fra ikkemarkedsmæssige varer eller tjenester til priser, som ikke er økonomisk signifikante, indgår ikke i disse beregninger — de indgår som en del af værdien af dens ikkemarkedsmæssige produktion. |
3.53 |
I det følgende er der nævnt en række undtagelser og præciserende oplysninger vedrørende registreringstidspunkt og værdiansættelse opstillet efter CPA-hovedafdelinger. |
Produkter fra landbrug, skovbrug og fiskeri (Afdeling A)
3.54 |
Produktionen af landbrugsprodukter registreres som en kontinuerlig produktion over hele produktionsperioden (og ikke kun når afgrøderne høstes eller dyrene slagtes).
Afgrøder og tømmer på roden samt bestande af fisk eller dyr, der opdrættes med henblik på produktion af fødevarer, registreres under processen som beholdninger af produkter under fremstilling, og når processen er slut, som lagre af færdige produkter. I produktionen indgår ikke ændringer i ikkeavlede/dyrkede naturressourcer, f.eks. vildtlevende dyrs, fugles og fisks vækst og vildtvoksende skoves vækst. |
Færdigvarer (Afdeling C); Bygge- og anlægsarbejder (Afdeling F)
3.55 |
Ved opførelse af en bygning eller udførelse af anlægsarbejde, hvor arbejdet strækker sig over flere regnskabsperioder, betragtes den produktion, der produceres i de enkelte perioder, som solgt til køberen ved udgangen af perioden, dvs. den registreres som faste investeringer af bygherren og ikke som produkter under fremstilling i bygge- og anlægsvirksomhed. Produktionen betragtes som værende solgt etapevis til bygherren. Når kontrakten indeholder bestemmelse om delbetalinger, kan værdien af produktionen fastsættes tilnærmelsesvis efter værdien af betalinger, der falder ved udgangen af de enkelte perioder. Hvis bygherren ikke er kendt, registreres den uafsluttede produktion for de enkelte perioder som produkter under fremstilling. |
Engros- og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler (Afdeling G)
3.56 |
Engros- og detailhandelens produktion opgøres som den avance, der indtjenes på varer, der indkøbes med videresalg for øje.
Definition: En handelsavance er forskellen mellem den faktiske eller imputerede salgspris, der opnås for en vare, der er indkøbt med henblik på videresalg, og den pris en handlende skulle have betalt for at erstatte varen på det tidspunkt, hvor den sælges eller på anden måde videregives. Handelsavancer på visse varer kan være negative, hvis salgspriserne nedsættes. Handelsavancer er negative på varer, der ikke bliver solgt, fordi de går til spilde eller stjæles. Handelsavancer på varer anvendt til aflønning i naturalier eller til ejernes eget brug, er lig nul. Kapitalgevinster og -tab er ikke inkluderet i handelsavancen. En grossists eller detailhandlers produktion beregnes på følgende måde:
|
Transport og oplagring (Afdeling H)
3.57 |
Produktionen af transporttjenester opgøres som værdien af de beløb, der opkræves for at transportere gods eller personer. Transport til eget brug inden for en lokal faglig enhed betragtes som en hjælpeaktivitet; den hverken angives eller registreres separat. |
3.58 |
Produktionen af oplagringstjenester opgøres som værdien af en forøgelse af produkter under fremstilling. Prisstigninger på oplagrede varer betragtes ikke som produkter under fremstilling og produktion, men behandles som kapitalgevinster. Hvis værdistigningen afspejler en prisstigning uden ændringer i kvaliteten, er der ikke tale om yderligere produktion i den pågældende periode ud over udgifter til oplagring eller eksplicit køb af en oplagringstjeneste. I følgende tre tilfælde betragtes værdistigningen som produktion:
|
3.59 |
De fleste prisændringer for oplagrede varer er ikke forøgelser af produkter under fremstilling. For at vurdere værdistigningen for oplagrede varer ud over oplagringsomkostningerne, er det muligt at anvende den forventede værdistigning, der ligger over den generelle inflationsrate i en forud fastsat periode. Enhver gevinst, der opnås uden for den forud fastsatte periode, registreres fortsat som en kapitalgevinst eller et kapitaltab.
Oplagringstjenester omfatter ikke prisændringer i forbindelse med finansielle aktiver, værdigenstande eller andre ikkefinansielle aktiver som jord og bygninger. |
3.60 |
Produktionen af rejsebureautjenester opgøres som værdien af gebyrer til bureauer (honorarer og provisioner) og ikke de samlede udgifter, bureauerne afholder for de rejsende, herunder udgifter til transport med tredjemand. |
3.61 |
Produktionen af turoperatørtjenester opgøres ud fra de samlede udgifter, turoperatøren afholder for de rejsende. |
3.62 |
Forskellen mellem rejsebureauers og turoperatørers virksomhed består i, at rejsebureauerne kun optræder som formidlere for de rejsende, mens turoperatørerne skaber et nyt produkt, en »tur«, der er sammensat af komponenter som rejse, hotel og underholdning. |
Overnatningsfaciliteter og restaurationstjenester (Afdeling I)
3.63 |
I værdien af hotellers, restauranters og caféers produktion medregnes værdien af den mad og de drikkevarer osv., der forbruges. |
Bank- og finanstjenester, forsikring: centralbankens produktion (Afdeling K)
Centralbanken leverer følgende tjenester:
a) |
tjenester vedrørende den monetære politik |
b) |
finansielle formidlingstjenester |
c) |
tjenester i form af tilsyn med finansielle selskaber. |
Centralbankens produktion opgøres som summen af dens omkostninger.
Bank- og finanstjenester (Afdeling K), forsikring: finansielle tjenester generelt
Finansielle tjenesteydelser består af følgende tjenester:
a) |
finansiel formidling (inklusive forsikrings- og pensionstjenester) |
b) |
finansielle hjælpeenheders tjenester |
c) |
andre finansielle tjenester. |
3.64 |
Finansiel formidling omfatter finansiel risikostyring og omdannelse af likviditet. Selskaber, som udøver sådanne aktiviteter, tilvejebringer midler ved f.eks. at modtage indskud og udstede kortfristede værdipapirer, obligationer og andre værdipapirer. Disse og egne midler anvendes til at anskaffe finansielle aktiver ved at yde lån til andre og købe kortfristede værdipapirer, obligationer og andre værdipapirer. Finansiel formidling omfatter forsikrings- og pensionsforsikring. |
3.65 |
Finansielle hjælpeenheder letter risikostyring og omdannelse af likviditet. Finansielle hjælpeenheder handler på vegne af andre enheder og påtager sig ikke selv risici ved at indgå forpligtelser og erhverve finansielle aktiver som led i en formidlingstjeneste. |
3.66 |
Andre finansielle tjenester omfatter overvågningstjenester som f.eks. overvågning af aktie- og obligationsmarkedet, sikkerhedstjenester som f.eks. opbevaring af kostbare smykker og vigtige dokumenter samt handelstjenester som f.eks. valutahandel og handel med værdipapirer. |
3.67 |
Finansielle tjenester produceres næsten udelukkende af finansielle institutioner på grund af det strenge tilsyn med disse tjenester. Hvis en detailhandler f.eks. ønsker at tilbyde sine kunder kredit, tilbydes kreditten normalt via et finansielt datterselskab af detailhandleren eller en anden specialiseret finansiel institution. |
3.68 |
Finansielle tjenester kan betales direkte eller indirekte. I nogle transaktioner i finansielle aktiver kan der forekomme både direkte og indirekte gebyrer. Finansielle tjenester leveres og betales hovedsagelig på fire måder:
|
Finansielle tjenester, for hvilke der opkræves direkte betaling
3.69 |
Disse finansielle tjenester, for hvilke der opkræves eksplicitte gebyrer, dækker en lang række tjenester, som kan leveres af forskellige typer finansielle institutioner. Følgende eksempler illustrerer, hvilken type tjeneste der opkræves direkte gebyr for:
|
Finansielle tjenester betalt via renter
3.70 |
Som led i finansiel formidling modtager en finansiel institution som f.eks. en bank indskud fra en enhed, der ønsker at modtage renter af midler, som enheden ikke umiddelbart har brug for, og låner dem til en anden enhed, hvis midler ikke er tilstrækkelige til at opfylde dens behov. Banken skaber således forudsætninger for, at den første enhed kan låne penge til den anden enhed. Begge parter betaler et gebyr til banken for den udførte tjeneste. Den enhed, der udlåner midlerne, betaler ved at acceptere en lavere rente end »referencerenten«, mens den enhed, der låner midlerne, betaler ved at acceptere en højere rente end »referencerenten«. Forskellen mellem den rente, der betales til bankerne af lånerne, og den rente, der reelt betales til indskyderne, er et gebyr for FISIM. |
3.71 |
Det er sjældent tilfældet, at den finansielle institutions udlånte midler nøjagtigt svarer til de midler, de modtager som indskud. Nogle midler kan være modtaget som indskud, men de er endnu ikke udlånt. Nogle lån kan være finansieret af bankens egenkapital og ikke af lånte midler. Uanset hvilken finansieringskilde, der er tale om, er der leveret en tjeneste for de tilbudte lån og indskud. FISIM imputeres i forbindelse med alle lån og indskud. Sådanne indirekte gebyrer beregnes kun for lån og indskud, der ydes eller modtages af finansielle institutioner. |
3.72 |
Referencerenten ligger mellem bankrenten på henholdsvis lån og indskud. Den svarer ikke til et aritmetisk gennemsnit af renterne på lån og indskud. Den rente, der primært benyttes for lån og udlån mellem banker er velegnet. Der er imidlertid behov for forskellige referencerenter for hver valuta, som lån og indskud er udtrykt i, navnlig når en ikkeresident finansiel institution er involveret.
FISIM er nærmere beskrevet i kapitel 14. |
Finansielle tjenester bestående af anskaffelse og afhændelse af finansielle aktiver og passiver på de finansielle markeder
3.73 |
Når en finansiel institution udbyder et værdipapir (f.eks. en veksel eller en obligation) til salg, opkræves et gebyr. Købsprisen (salgskursen) er værdipapirets estimerede markedsværdi plus en margen. Et andet gebyr opkræves, når et værdipapir sælges, og den pris, der tilbydes sælger (købskursen), svarer til markedsværdien minus en margen. Margenerne mellem købs- og salgspriserne beregnes også ved aktier, andele i investeringsforeninger og fremmed valuta. Disse margener er betaling for ydelse af finansielle tjenester. |
Finansielle tjenester i forbindelse med forsikrings- og pensionsordninger, hvor aktiviteterne finansieres gennem forsikringspræmier og forrentning af opsparing
3.74 |
Følgende finansielle tjenester henhører under dette punkt. De resulterer hver især i en omfordeling af midler.
|
Fast ejendom (Afdeling L)
3.75 |
Produktion af boligtjenester, der produceres af ejere af egen bolig værdiansættes som den anslåede værdi af den leje, en lejer ville betale for samme bolig, idet der tages hensyn til faktorer som beliggenhed, faciliteter i nabolaget osv., samt selve boligens størrelse og kvalitet. For fritliggende garager, der anvendes af ejeren til eget brug i forbindelse med benyttelse af boligen, foretages der en lignende beregning. Lejeværdien af ejerboliger i udlandet som f.eks. ferieboliger registreres ikke som en del af den indenlandske produktion, men som import af tjenester og som primær indkomst fra udlandet. For ejerboliger, der ejes af udlændinge, foretages der tilsvarende registreringer. Ved timesharelejligheder skal en del af servicegebyret registreres på denne måde. |
3.76 |
Stratifikationsmetoden benyttes til estimering af værdien af tjenester i forbindelse med ejerboliger. Den samlede boligmasse stratificeres efter placering, boligtype og andre faktorer, som påvirker lejen. Oplysninger om faktisk leje for udlejningsboliger anvendes til beregning af lejeværdien for den samlede boligmasse. Den gennemsnitlige faktiske leje pr. stratum anvendes på alle boliger i dette stratum. Hvis oplysningerne om lejebetalinger hidrører fra stikprøveundersøgelser, er opregningen til lejen for den samlede boligmasse baseret på både en del af udlejningsboligerne og alle ejerboliger. Den detaljerede beregning af lejen pr. stratum foretages for et basisår, og dette resultat ekstrapoleres herefter til efterfølgende perioder. |
3.77 |
Den leje, der skal anvendes i forbindelse med ejerboliger ved stratificeringsmetoden, defineres som den leje, der på det private marked betales for retten til at benytte en umøbleret bolig. Leje for umøblerede boliger fra alle lejekontrakter på det private marked anvendes til at beregne den imputerede lejeværdi. Leje, som på det private marked holdes på et lavt niveau på grund af offentlig regulering, medregnes. Hvis lejeren er kilden til oplysningerne, korrigeres den observerede leje ved at tillægge eventuelle lejetillæg, der betales direkte til ejeren. Hvis stikprøvens størrelse med hensyn til den observerede leje som beskrevet ovenfor ikke er stor nok, kan den observerede leje for møblerede boliger anvendes til imputeringen, forudsat at den korrigeres for møbler. Undtagelsesvis kan forhøjet leje for offentligt ejede boliger også anvendes. Billig leje for boliger, der udlejes til slægtninge eller ansatte, bør ikke anvendes. |
3.78 |
Stratificeringsmetoden anvendes til opregning til alle udlejningsboliger. Den gennemsnitlige leje til brug for imputeringen som beskrevet ovenfor kan være uegnet for visse segmenter af lejemarkedet. Eksempelvis er formindskede lejer for møblerede boliger eller forhøjede offentlig lejer ikke egnet til de respektive faktisk udlejede boliger. I så tilfælde kræves der separate strata af faktisk lejede møblerede eller sociale boliger kombineret med passende gennemsnitslejer. |
3.79 |
Er der ikke et tilstrækkelig stort lejemarked, hvor boligmarkedet er karakteriseret ved ejerboliger, anvendes omkostningsmetoden i forbindelse med ejerboliger.
I omkostningsmetoden er produktionen af boligtjenester summen af forbruget i produktionen, forbruget af fast realkapital, andre produktionsskatter minus produktionssubsidier og nettooverskud af produktionen. Nettooverskuddet af produktionen opgøres ved at gange nettoværdien af den samlede ejerboligmasse i løbende priser (genanskaffelsesomkostninger) med en fast årlig realafkastprocent. |
3.80 |
Produktion af ejendomstjenester vedrørende erhvervsbygninger opgøres som værdien af forfalden leje. |
Liberale, videnskabelige og tekniske tjenester (Afdeling M); Administrative tjenester og hjælpetjenester (Afdeling N)
3.81 |
Produktion af tjenester i forbindelse med operationel leasing som f.eks. udlejning af maskiner og udstyr opgøres som den leasingafgift, der betales. Operationel leasing adskiller sig fra finansiel leasing på følgende måde: Finansiel leasing er finansiering af anskaffelsen af faste aktiver, hvor leasinggiveren yder et lån til leasingtageren. Ved finansiel leasing består leasingafgiften af afdrag og renter med et mindre gebyr for direkte tjenester (jf. kapitel 15: Kontrakter, leasingkontrakter og licenser). |
3.82 |
Forskning og udvikling (FoU) er kreativt arbejde, der udføres systematisk for at forøge videngrundlaget og anvende dette til opfindelse og udvikling af nye produkter, herunder forbedring af udformningen af eksisterende produkter og af disses egenskaber samt udvikling af nye eller mere effektive produktionsprocesser. FoU af signifikant omfang i forhold til hovedaktiviteten registreres som den lokale faglige enheds biaktivitet. Der opereres med en separat lokal faglig enhed for FoU, når det er muligt. |
3.83 |
Produktionen af FoU-tjenester opgøres på følgende måde:
Der skelnes mellem udgifter til FoU og udgifter til uddannelse og erhvervsuddannelse. Udgifter til FoU inkluderer ikke omkostninger til udvikling af software som hoved- eller biaktivitet. |
Offentlig forvaltning og forsvar, lovpligtig socialsikring (Afdeling O)
3.84 |
Offentlig forvaltning, forsvarstjenester og lovpligtig socialsikring ydes som ikkemarkedsmæssige tjenester og skal værdiansættes derefter. |
Undervisning (Afdeling P); Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger (Afdeling Q)
3.85 |
I forbindelse med undervisning, sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger skelnes der tydeligt mellem markedsmæssige og ikkemarkedsmæssige producenter og mellem deres markedsmæssige og ikkemarkedsmæssige produktion. Offentlige institutioner (eller andre institutioner, som modtager specifikke subsidier) kan f.eks. opkræve mindre gebyrer for nogle typer uddannelse og lægebehandling, medens de for andre uddannelser og speciallægebehandlinger kan opkræve kommercielle takster. Et andet eksempel er, at den samme type tjeneste (f.eks. højere uddannelse) leveres både af offentlig forvaltning og service og af kommercielle institutioner.
Undervisning og sundhedsvæsen samt sociale foranstaltninger omfatter ikke FoU-aktiviteter; sundhedsvæsen omfatter ikke uddannelse i sundhedspleje f.eks. på universitetshospitaler. |
Kultur, forlystelser og sport (Afdeling R); Andre tjenester (Afdeling S)
3.86 |
Produktion af bøger, indspilninger, film, software, bånd, plader osv. er en proces i to etaper og opgøres som sådan:
|
Private husholdninger med ansat medhjælp (Afdeling T)
3.87 |
Produktionen af tjenester i hjemmet udført af lønnet personale opgøres ud fra personalets aflønning; den inkluderer også al aflønning i naturalier, som f.eks. kost og logi. |
FORBRUG I PRODUKTIONEN (P.2)
3.88 |
Definition: Forbrug i produktionen er varer og tjenester, der forbruges som input i en produktionsproces, bortset fra faste aktiver (forbruget heraf registreres som forbrug af fast realkapital). Disse varer og tjenester forædles eller forbruges i produktionsprocessen. |
3.89 |
Forbrug i produktionen omfatter følgende tilfælde:
|
3.90 |
Forbrug i produktionen omfatter ikke:
|
Registreringstidspunkt for og værdiansættelse af forbrug i produktionen
3.91 |
Produkter, der forbruges i produktionen, registreres og værdiansættes på det tidspunkt, hvor de indgår i produktionsprocessen. De værdiansættes til køberpris for tilsvarende varer på anvendelsestidspunktet. |
3.92 |
Producentenheder registrerer ikke anvendelse af varer i produktionen direkte. De registrerer indkøb med henblik på anvendelse som input minus stigningen i mængden af sådanne varer på lager. |
FORBRUG (P.3, P.4)
3.93 |
Der anvendes to begreber inden for forbrug:
Udgifter til forbrug er udgifter til varer og tjenester, der anvendes af husholdninger, NPISH’er og offentlig forvaltning og service til opfyldelse af individuelle og kollektive behov. Til forskel herfra refererer faktisk forbrug til anskaffelse af forbrugsvarer og - tjenester. Forskellen mellem disse to begreber ligger i behandlingen af visse varer og tjenester, der er betalt af offentlig forvaltning og service eller NPISH'er, men leveret til husholdningerne som sociale overførsler i naturalier. |
Udgifter til forbrug (P.3)
3.94 |
Definition: Udgifter til forbrug består af udgifter, som residente institutionelle enheder har til varer eller tjenester, der anvendes til direkte dækning af individuelle eller kollektive behov for samfundets medlemmer. |
3.95 |
Husholdningers udgifter til forbrug omfatter følgende eksempler:
|
3.96 |
Husholdningers udgifter til forbrug omfatter ikke:
|
3.97 |
NPISH'ers udgifter til forbrug omfatter to forskellige kategorier:
|
3.98 |
Offentlig forvaltning og services udgifter til forbrug (P.3) omfatter to kategorier, som kan sidestilles med NPISH'ernes:
|
3.99 |
Selskaber har ingen udgifter til forbrug. Deres køb af varer og tjenester, som husholdningerne bruger til forbrug, anvendes enten som forbrug i produktionen eller gives til de ansatte som aflønning af ansatte i naturalier, dvs. imputerede udgifter til forbrug for husholdningerne. |
Faktisk forbrug (P.4)
3.100 |
Definition: Faktisk forbrug består af de varer og tjenester, der erhverves af residente institutionelle enheder til direkte opfyldelse af menneskelige behov, såvel individuelle som kollektive. |
3.101 |
Definition: Varer og tjenester til individuelt forbrug (»individuelle varer og tjenester«) er varer og tjenester, der erhverves af en husholdning og anvendes til opfyldelse af husholdningens behov og ønsker. Individuelle varer og tjenester karakteriseres således:
|
3.102 |
Definition: Kollektive tjenester er tjenester til kollektivt forbrug, der leveres samtidig til alle medlemmer i fællesskabet eller særlige dele af fællesskabet såsom husholdninger, der bor i et bestemt område. Kollektive tjenester karakteriseres således:
|
3.103 |
Alle udgifter til forbrug i en husholdning er individuelle. Alle varer og tjenester, der leveres af NPISH'er, betragtes som individuelle udgifter. |
3.104 |
Grænsen mellem individuelle og kollektive varer og tjenester, der leveres af offentlig forvaltning og service, er fastlagt på basis af formålsklassifikationen for offentlig forvaltning og service (COFOG).
Alle offentlige udgifter til forbrug under hvert af følgende områder betragtes som udgifter til individuelt forbrug:
|
3.105 |
Alternativt kan offentlige udgifter til individuelt forbrug henregnes til hovedgruppe 14 i klassifikationen af individuelt konsum efter formål (Coicop), som omfatter følgende grupper:
|
3.106 |
Kollektive udgifter til forbrug er den resterende del af offentlige udgifter til forbrug.
Omfatter følgende COFOG-grupper:
|
3.107 |
Det indbyrdes forhold mellem de forskellige begreber inden for forbrug vises i tabel 3.2:
Tabel 3.2 — Sektor
|
3.108 |
NPISH'ers udgifter til forbrug er alle individuelle. Det samlede, faktiske forbrug er lig med summen af husholdningernes og offentlig forvaltning og services faktiske forbrug. |
3.109 |
Sociale overførsler i naturalier til udlandet eksisterer ikke (mens der til denne sektor foretages pengeoverførsler). Det samlede, faktiske forbrug er lig med de samlede udgifter til forbrug. |
Registreringstidspunkt for og værdiansættelse af udgifter til forbrug
3.110 |
Udgiften til en vare registreres på tidspunktet for ejendomsrettens overgang. Udgiften til en tjeneste registreres, når leveringen af den er tilendebragt. |
3.111 |
Udgiften til en vare, der anskaffes ved køb på afbetaling eller lignende kreditaftale, også finansiel leasing, registreres på varens leveringstidspunkt, selv om der ikke på dette stadium er tale om overgang af ejendomsretten. |
3.112 |
Forbrug af egne produkter registreres, når produktion til eget forbrug er produceret. |
3.113 |
Husholdningers udgifter til forbrug registreres til køberpriser. Det er den pris, som køberen faktisk betaler for produkterne på købstidspunktet. En mere detaljeret definition fremgår af 3.06. |
3.114 |
Varer og tjenester leveret som aflønning i naturalier værdiansættes til basispriser, når de produceres af arbejdsgiveren og til køberpriser, dersom de købes af arbejdsgiveren. |
3.115 |
Varer og tjenester, der beholdes til eget forbrug, værdiansættes til basispriser. |
3.116 |
Offentlig forvaltning og services eller NPISH'ers udgifter til forbrug af de produkter, de selv har produceret, registreres på produktionstidspunktet, som også er tidspunktet for offentlig forvaltning og services eller NPISH'ers levering af sådanne tjenester. Udgifter til forbrug af varer og tjenester, der leveres af markedsmæssige producenter, registreres på leveringstidspunktet. |
3.117 |
Offentlig forvaltning og services eller NPISH'ers udgifter til forbrug (P.3) er lig med summen af deres produktion (P.1) plus udgifter til produkter, der leveres til husholdninger gennem markedsmæssige producenter, som er en del af sociale overførsler i naturalier (D.632) minus betaling fra andre enheder, markedsmæssig produktion (P.11) og betalinger for ikkemarkedsmæssig produktion (P.131) minus investeringer for egen regning (P.12). |
Registreringstidspunkt for og værdiansættelse af faktisk forbrug
3.118 |
Varer og tjenester anskaffes af institutionelle enheder, når disse får ejendomsretten over varerne, og når leveringen af tjenester til dem er tilendebragt. |
3.119 |
Anskaffelser — faktisk forbrug — værdiansættes til køberpriser for de enheder, der afholder udgifterne. |
3.120 |
Bortset fra sociale overførsler i naturalier fra sektoren offentlig forvaltning og service eller en NPISH, behandles overførsler i naturalier, som om de var pengeoverførsler. Således registreres værdien af varer og tjenester som udgifter for de institutionelle enheder eller sektorer, der anskaffer dem. |
3.121 |
De to aggregater, udgifter til forbrug og faktisk forbrug, har samme værdi. Varer og tjenester anskaffet af residente husholdninger gennem sociale overførsler i naturalier værdiansættes til samme priser som dem, de værdiansættes til i udgiftsaggregaterne. |
BRUTTOINVESTERINGER (P.5)
3.122 |
Bruttoinvesteringer omfatter:
|
3.123 |
Bruttoinvesteringer omfatter forbrug af fast realkapital. Nettoinvesteringer beregnes ved at trække forbrug af fast realkapital fra bruttoinvesteringerne. |
Faste bruttoinvesteringer (P.51g)
3.124 |
Definition: Faste bruttoinvesteringer (P.51) er residente producenters anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver i en given periode, plus visse tillæg til værdien af ikkeproducerede aktiver, tilvejebragt gennem en producents eller institutionelle enheders produktive aktivitet. Faste bruttoinvesteringer er producerede aktiver, der anvendes i produktionen i mere end ét år. |
3.125 |
Faste bruttoinvesteringer omfatter både positive og negative værdier:
|
3.126 |
Afhændelse af faste aktiver omfatter ikke:
|
3.127 |
Der skelnes mellem følgende former for faste bruttoinvesteringer:
|
3.128 |
Større forbedringer af jordarealer omfatter:
Disse aktiviteter kan resultere i opførelse af store anlæg som f.eks. bølgebrydere, stormflodsdæmninger og dæmninger, som dog ikke anvendes i produktionen af andre varer og tjenester, men til indvinding og forbedring af jordarealer, og det er jorden, et ikkeproduceret aktiv, der indgår i produktionen. Eksempelvis har en dæmning, der bygges for at producere elektricitet, et helt andet formål end en dæmning, der bygges som værn mod havet. Kun sidstnævnte dæmning klassificeres som forbedring af jordarealer. |
3.129 |
Faste bruttoinvesteringer omfatter følgende grænsetilfælde:
|
3.130 |
Faste bruttoinvesteringer omfatter ikke:
|
3.131 |
Faste bruttoinvesteringer i form af forbedringer på eksisterende faste aktiver registreres under anskaffelse af nye faste aktiver af samme art. |
3.132 |
Produkter omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder er resultatet af forskning og udvikling, analysearbejde eller innovation, der fører til viden, hvis anvendelse er begrænset i henhold til loven eller andre beskyttelsesmidler.
Eksempler på aktiver omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder:
|
3.133 |
For både faste aktiver og ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver består omkostninger ved ejerskifte, der påhviler den ny ejer, i følgende:
Alle disse omkostninger registreres som faste bruttoinvesteringer hos den nye ejer. |
Registreringstidspunkt for og værdiansættelse af faste bruttoinvesteringer
3.134 |
Bruttoinvesteringer registreres, når ejendomsretten til de faste aktiver overdrages til den institutionelle enhed, der har til hensigt at anvende dem i produktionen.
Denne regel er ændres for:
|
3.135 |
Faste bruttoinvesteringer værdiansættes til køberpris inkl. installationsomkostninger og andre omkostninger ved ejerskifte. Produktion for egen regning værdiansættes til basispriser for tilsvarende faste aktiver og, hvis disse priser ikke kan oplyses, til produktionsomkostningerne med tillæg af et beløb (undtagen for ikkemarkedsproducenter) til nettooverskud af produktionen eller blandet indkomst. |
3.136 |
Anskaffelse af produkter omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder værdiansættes på forskellig måde:
|
3.137 |
Afhændelse af eksisterende faste aktiver ved salg værdiansættes til basispriser med fradrag af eventuelle omkostninger for sælgeren ved ejerskiftet. |
3.138 |
Omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten vedrører både producerede aktiver, herunder faste aktiver, og ikkeproducerede aktiver som jord.
Disse omkostninger indgår i køberprisen, når det drejer sig om faste aktiver. Er der tale om jord og andre ikkeproducerede aktiver, udskilles de fra selve købet og salget og registreres under en selvstændig kategori ved klassificeringen af bruttoinvesteringer. |
Forbrug af fast realkapital (P.51c)
3.139 |
Definition: Forbrug af fast realkapital (P.51c) er værdiforringelsen af faste aktiver som følge af normalt slid og forældelse. I den estimerede værdiforringelse indgår et beløb hensat til dækning af tab af faste aktiver som følge af skadestilfælde, der kan dækkes gennem forsikring. Forbrug af fast realkapital omfatter forventede afviklingsudgifter som f.eks. udgifter til nedlukning af atomkraftværker eller demontering af olieplatforme eller til rensning af deponeringsanlæg. Sådanne afviklingsudgifter registreres som forbrug af fast realkapital i slutningen af brugslevetiden, dvs. når afviklingsudgifterne bogføres som faste bruttoinvesteringer. |
3.140 |
Forbrug af fast realkapital beregnes for alle faste aktiver (undtagen dyr), herunder intellektuelle ejendomsrettigheder, væsentlige forbedringer af jordarealer og omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten i forbindelse med ikkeproducerede aktiver. |
3.141 |
Forbrug af fast realkapital adskiller sig fra de skattemæssige afskrivninger eller afskrivninger i virksomhedsregnskaber. Forbrug af fast realkapital værdiansættes på grundlag af værdien af beholdningen af faste aktiver og den sandsynlige gennemsnitlige økonomiske levetid for de forskellige kategorier af disse goder. Til værdiansættelse af beholdningen af faste aktiver anvendes perpetual inventory-metoden (PIM - en metode, der er baseret på kumulerede investeringer), hvis der ikke foreligger direkte oplysninger om værdien af beholdningen af faste aktiver. Beholdningen af faste aktiver værdiansættes i de køberpriser, der er gældende i den pågældende periode. |
3.142 |
Tab af faste aktiver som følge af skadestilfælde, der kan dækkes gennem forsikring, tages i betragtning ved beregningen af den gennemsnitlige levetid for de pågældende goder. For økonomien som helhed vil indtræden af skadestilfælde inden for en given regnskabsperiode være lig med eller omtrent lig med gennemsnittet. Når der er tale om individuelle enheder og grupper af enheder, kan hyppigheden af de faktiske skadestilfælde variere fra gennemsnittet. I dette tilfælde, hvor der er tale om sektorer, registreres eventuelle forskelle som andre mængdeændringer i faste aktiver. |
3.143 |
Forbruget af fast realkapital beregnes efter den lineære afskrivningsmetode, dvs. at den værdi, der skal afskrives, fordeles ligeligt over hele godets levetid. |
3.144 |
I nogle tilfælde anvendes den geometriske afskrivningsmetode, når mønsteret i forringelsen af et fast aktiv kræver det. |
3.145 |
I nationalregnskabssystemet registreres forbruget af fast realkapital under hver enkelt saldopost, som angives brutto og netto. At registrere »brutto« vil sige, at man ikke fratrækker forbruget af fast realkapital, hvorimod at registrere »netto« vil sige, at man fratrækker forbruget af fast realkapital. |
Lagerændringer (P.52)
3.146 |
Definition: Lagerændringer opgøres som værdien af tilgange til lagrene minus værdien af afgange fra lagrene samt eventuelt svind. |
3.147 |
Svind kan opstå på grund af fysisk forringelse, skader, som skyldes uheld, eller tyveri i forbindelse med alle slags lagerførte varer:
|
3.148 |
Lagerbeholdninger omfatter følgende kategorier:
|
Registreringstidspunkt for og værdiansættelse af lagerændringer
3.149 |
Registreringstidspunkt for og værdiansættelse af lagerændringer gøres på samme måde som for de øvrige produkttransaktioner. Det gælder især forbrug i produktionen (f.eks. for materialer), produktion (f.eks. produkter under fremstilling og produktion i forbindelse med oplagring af landbrugsprodukter) og faste bruttoinvesteringer (f.eks. produkter under fremstilling). Hvis varer forarbejdes udenlands, og dette medfører overdragelse af den økonomiske ejendomsret, henregnes de til eksporten (og senere importen). Eksporten registreres som en reduktion af lagerbeholdningerne, og den senere import som en forøgelse af lagerbeholdningerne, forudsat at den ikke straks sælges eller anvendes. |
3.150 |
Ved opgørelse af lagerændringer værdiansættes tilgang af varer på tidspunktet for lagertilgangen, og afgang af varer værdiansættes på tidspunktet for lagerafgangen. |
3.151 |
Priserne, der anvendes til at værdiansætte lagerændringer, er som følger:
|
3.152 |
Tab som følge af fysisk forringelse, forsikringsskade eller tyveri registreres og værdiansættes som følger:
|
3.153 |
Hvis der ikke foreligger oplysninger, anvendes følgende approksimationsmetoder til beregning af lagerændringer:
Sæsonbetingede prisændringer kan være et udtryk for en kvalitetsændring, f.eks. udsalgspriser eller priser uden for sæsonen for frugt og grøntsager. Disse ændringer i kvaliteten betragtes som mængdeændringer. |
Anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande (P.53)
3.154 |
Definition: Værdigenstande er ikkefinansielle varer, der ikke primært anvendes til produktion eller forbrug. Under normale forhold forringes de ikke (fysisk) med tiden, og de anskaffes og beholdes primært som værdianbringelser. |
3.155 |
Værdigenstande omfatter følgende typer varer:
|
3.156 |
Sådanne varetyper registreres som anskaffelser eller afhændelser af værdigenstande, dersom:
I ENS registreres pr. konvention også følgende tilfælde som anskaffelse eller afhændelse af værdigenstande:
Denne konvention forhindrer hyppige omklassificeringer inden for de tre hovedformer for faste investeringer, dvs. anskaffelse minus afhændelse af værdigenstande, faste investeringer og lagerændringer (f.eks. ved transaktioner med sådanne varer mellem husholdninger og kunsthandlere). |
3.157 |
Produktion af værdigenstande værdiansættes til basispriser. Alle andre anskaffelser af værdigenstande værdiansættes til den køberpris, der betales for dem, inkl. eventuelle gebyrer og provisioner til agenter samt avancer, når der købes fra handlere. Afhændelse af værdigenstande værdiansættes til de priser, der opnås af sælgerne, efter fradrag af eventuelle gebyrer og provisioner til agenter eller andre formidlere. Anskaffelser og afhændelser mellem residente sektorer udligner hinanden, således at kun agenters og handleres avancer bliver tilbage. |
EKSPORT OG IMPORT AF VARER OG TJENESTER (P.6 OG P.7)
3.158 |
Definition: Eksport af varer og tjenester omfatter vare- og tjenestetransaktioner (salg, byttehandel og gaver) fra residente til ikkeresidente enheder. |
3.159 |
Definition: Import af varer og tjenester omfatter vare- og tjenestetransaktioner (salg, byttehandel og gaver) fra ikkeresidente til residente enheder. |
3.160 |
Eksport og import af varer og tjenester omfatter ikke:
|
3.161 |
Vedrørende import og eksport af varer og tjenester skelnes mellem:
|
Eksport og import af varer (P.61 og P.71)
3.162 |
Import og eksport af varer forekommer, når den økonomiske ejendomsret til varer overdrages mellem residente og ikkeresidente enheder, og uanset om varerne fysisk krydser grænserne. |
3.163 |
Leverancer mellem affilierede selskaber (filialer, datterselskaber eller udenlandske afdelinger): overdragelse af den økonomiske ejendomsret skal imputeres, når varer leveres mellem affilierede selskaber. Dette gælder kun, hvis virksomheden, der modtager varerne, påtager sig ansvaret for at træffe afgørelse om omfanget af og priserne for de varer, der bringes på markedet. |
3.164 |
Eksport af varer sker, uden at varerne på noget tidspunkt passerer en landegrænse i følgende eksempler:
Lignende eksempler kan gives for import af varer. |
3.165 |
Import og eksport af varer omfatter transaktioner mellem residente og ikkeresidente enheder med:
|
3.166 |
Import og eksport af varer omfatter ikke følgende varer, som ikke desto mindre kan passere landegrænser:
|
3.167 |
Import og eksport af varer registreres, når overdragelse af ejendomsretten finder sted. Overdragelse af ejendomsretten anses for at ske på det tidspunkt, hvor transaktionens parter registrerer dette i deres bøger eller regnskaber, hvilket ikke nødvendigvis falder sammen med de forskellige etaper af kontraktens indgåelse som f.eks.:
|
3.168 |
Importerede og eksporterede varer værdiansættes »frit om bord« ved eksportlandets grænse (fob). Denne værdi er:
I tilgangs- og anvendelsestabellerne og de symmetriske input-output-tabeller benyttes en anden værdiansættelse for import af varer (produktgrupper), nemlig cif-prisen ved importlandets grænse. |
3.169 |
Definition: Cif-prisen er prisen for en vare leveret til importlandets grænse eller prisen for en tjenesteydelse leveret til en resident før betaling af told eller andre importskatter eller handels- og transportavancer i det pågældende land. |
3.170 |
Under visse omstændigheder kan det være nødvendigt at erstatte fob-værdien med tilnærmede eller alternative værdier, det gælder f.eks.:
|
Eksport og import af tjenester (P.62 og P.72)
3.171 |
Definition: Eksport af tjenester omfatter alle tjenester, der ydes af residente til ikkeresidente enheder. |
3.172 |
Definition: Import af tjenester omfatter alle tjenester, der ydes af ikkeresidente til residente enheder. |
3.173 |
Eksport af tjenester omfatter også følgende tilfælde:
|
3.174 |
Der er import af tjenester svarende til spejlbilledet af listen over eksport af tjenester i 3.173, og kun følgende import af tjenester kræver yderligere beskrivelse. |
3.175 |
Import af transporttjenester omfatter følgende tilfælde:
Import af transporttjenester omfatter ikke transport af eksporterede varer, efter at de har passeret eksportlandets grænse, når transporten varetages af en ikkeresident transportør (eksempel 5 og 6 i tabel 3.3). Eksport af varer opgøres fob, og alle sådanne transporttjenester betragtes som transaktioner mellem ikkeresidente enheder, dvs. mellem en ikkeresident transportør og en ikkeresident importør. Dette gælder, når transporttjenesterne betales af eksportøren i henhold til cif-eksportkontrakter. |
3.176 |
Import i betydningen residente enheders direkte køb i udlandet dækker alle køb af varer og tjenester, der foretages af residenter på rejse i udlandet, både private rejser og forretningsrejser. To kategorier bør dog udskilles, da de registreres på anden måde:
|
3.177 |
Import og eksport af tjenester registreres på det tidspunkt, hvor de ydes, og dette er sammenfaldende med produktionstidspunktet. Importerede tjenester værdiansættes til køberpris, eksporterede tjenester til basispris.
Tabel 3.3 — Registrering af transport af eksporterede varer
|
3.178 |
Forklaring til tabellen: Første del af tabellen viser, at der er seks muligheder for transport af eksporterede varer afhængigt af, om transportøren er resident eller ikke og afhængigt af, hvor transporten finder sted: fra et sted inden for det nationale område til den nationale grænse, fra den nationale grænse til importlandets grænse eller fra importlandets grænse til et sted i importlandet. I tabellens anden del er det for hver af de seks muligheder angivet, om transportudgifterne registreres som eksport af varer, eksport af tjenester, import af varer eller import af tjenester.
Tabel 3.4 — Registrering af transport af importerede varer
|
3.179 |
Forklaring til tabellen: Første del af tabellen viser, at der er seks muligheder for transport af importerede varer afhængigt af, om transportøren er resident eller ikke og afhængigt af, hvor transporten finder sted: fra et sted i eksportlandet til eksportlandets grænse, fra eksportlandets grænse til importlandets grænse og fra importlandets grænse til et sted på det nationale område. I tabellens anden del er det for hver af de seks muligheder angivet, om transportudgifterne registreres som import af varer, import af tjenester, eksport af varer eller import af tjenester. I nogle tilfælde (eksempel 2 og 5) afhænger denne registrering af principperne for værdiansættelse af de importerede varer. Bemærk at overgangen fra importerede varer opgjort cif til fob består i:
|
TRANSAKTIONER MED EKSISTERENDE VARER
3.180 |
Definition: Eksisterende varer er varer, der allerede har haft en bruger (dog ikke et lager). |
3.181 |
Eksisterende varer omfatter:
Overdragelse af eksisterende varer registreres som en negativ udgift (anskaffelse) for sælgeren og som en positiv udgift (anskaffelse) for køberen. |
3.182 |
Denne definition af eksisterende varer har følgende konsekvenser:
|
3.183 |
Transaktioner med eksisterende varer registreres på det tidspunkt, hvor ejendomsretten overdrages. Værdiansættelsen foretages efter de principper, som anvendes for de pågældende typer produkttransaktioner. |
ANSKAFFELSER MINUS AFHÆNDELSER AF IKKEPRODUCEREDE AKTIVER (NP)
3.184 |
Definition: Ikkeproducerede aktiver omfatter aktiver, som ikke er produceret inden for produktionsgrænsen, og som kan anvendes til produktion af varer og tjenester. |
3.185 |
Der skelnes mellem tre kategorier af anskaffelser minus afhændelser af ikkeproducerede aktiver:
|
3.186 |
Naturressourcer omfatter følgende kategorier:
Naturressourcer omfatter ikke det producerede aktiv avlede/dyrkede naturressourcer. Køb eller salg af avlede/dyrkede naturressourcer registreres ikke som anskaffelse minus afhændelse af naturressourcer, men registreres som faste investeringer. Betalinger for midlertidig anvendelse af naturressourcer registreres heller ikke som anskaffelse af naturressourcer; de registreres som jordrente, dvs. formueindkomst. (jf. kapitel 15: Kontrakter, leasingkontrakter og licenser). |
3.187 |
Ved jord forstås selve jorden, inklusive jordoverfladen og tilhørende overfladevand. Det tilhørende overfladevand omfatter alle indenlandske vandarealer (opdæmmede søer, søer, floder osv.), over hvilke der kan udøves ejendomsret. |
3.188 |
Følgende betragtes ikke som jord:
Litra a) og b) er producerede faste aktiver, mens litra c), d) og e) falder ind under ikkeproducerede aktiver. |
3.189 |
Anskaffelser og afhændelser af jord og andre naturressourcer værdiansættes i de løbende markedspriser, der er gældende på anskaffelses- eller afhændelsestidspunktet. Transaktioner med naturressourcer registreres til samme værdi på købers og i sælgers konti. Denne værdi omfatter ikke udgifter til overdragelse af ejendomsretten til naturressourcen. Disse udgifter betragtes som faste bruttoinvesteringer. |
3.190 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser som ikkeproducerede aktiver består af følgende kategorier:
|
3.191 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser i kategorien ikkeproducerede aktiver omfatter ikke operationel leasing af de underliggende aktiver; betalinger for operationel leasing registreres som forbrug i produktionen.
Værdien af anskaffelser og afhændelser af kontrakter, leasingkontrakter og licenser omfatter ikke omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten. Omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten er en del af faste bruttoinvesteringer. |
3.192 |
Definition: Værdien af goodwill og markedsføringsaktiver er forskellen mellem den værdi, der betales for et foretagende i drift og summen af dets aktiver minus summen af dets passiver. Til beregning af den samlede værdi af aktiver minus passiver opføres og værdiansættes det enkelte aktiv og passiv separat. |
3.193 |
Goodwill registreres kun, hvis dens værdi kan dokumenteres ved en markedsmæssig transaktion, f.eks. ved salg af hele selskabet. Hvis markedsføringsaktiver sælges enkeltvis og adskilt fra hele selskabet, registreres et sådant salg under denne post. |
3.194 |
Anskaffelser minus afhændelser af ikkeproducerede aktiver registreres på sektorernes, den samlede økonomis og udlandets kapitalkonto. |
KAPITEL 4
FORDELINGSTRANSAKTIONER
4.01 |
Definition: Fordelingstransaktioner er transaktioner til fordeling af værditilvæksten i produktionsleddet på arbejdskraft, kapital og myndigheder samt til omfordeling af indkomst og formue.
Der skelnes mellem løbende overførsler og kapitaloverførsler, hvor kapitaloverførsler er en omfordeling af opsparing eller formue (og i mindre grad af indkomst). |
AFLØNNING AF ANSATTE (D.1)
4.02 |
Definition: Aflønning af ansatte (D.1) omfatter de samlede ydelser i kontanter og naturalier, som arbejdsgiverne betaler de ansatte for det arbejde, de har leveret i en regnskabsperiode.
Aflønning af ansatte består af følgende elementer:
|
Løn (D.11)
Løn i kontanter
4.03 |
Løn i kontanter omfatter bidrag til sociale ordninger, indkomstskat og andre betalinger, som påhviler de ansatte, også sådanne, som tilbageholdes af arbejdsgiverne for direkte indbetaling til socialforsikringsordninger, skattemyndigheder mv. på de ansattes vegne:
Løn i kontanter omfatter følgende ydelser:
|
Løn i naturalier
4.04 |
Definition: Løn i naturalier består af varer, tjenester eller andre naturalieydelser, som leveres gratis eller til nedsat pris af arbejdsgiverne, og som kan anvendes af de ansatte i fritiden og i ubegrænset omfang til opfyldelse af egne og husholdningens behov eller ønsker. |
4.05 |
Løn i naturalier er f.eks.:
|
4.06 |
Varer og tjenester leveret til ansatte som løn i naturalier værdiansættes i basispriser, når de produceres af arbejdsgiveren, og i køberpriser, dersom de købes af arbejdsgiveren. Når de leveres gratis, beregnes den fulde værdi af løn i naturalier ud fra basisprisen (eller arbejdsgiverens køberpris, hvis de er købt af ham) på de pågældende varer og tjenester. Når varer og tjenester leveres til nedsat pris (ikke gratis), reduceres denne værdi med det beløb, der betales af den ansatte. |
4.07 |
Løn omfatter ikke:
|
Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D.12)
4.08 |
Definition: Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger er sociale bidrag, som betales af arbejdsgiverne til socialsikringsordninger eller andre arbejdsmarkedsrelaterede socialforsikringsordninger med henblik på at sikre de ansatte sociale ydelser.
Et beløb svarende til de bidrag til sociale ordninger, der påhviler arbejdsgiverne til sikring af de ansattes ret til sociale ydelser, registreres under aflønning af ansatte. Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger kan være faktiske eller imputerede. |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D.121)
4.09 |
Definition: Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D.121) er arbejdsgivernes betalinger til fordel for de ansatte til sikringsinstitutionerne (socialsikringsordninger og andre arbejdsmarkedsrelaterede socialforsikringsordninger). Sådanne betalinger dækker lovbefalede, overenskomstmæssige, kontraktmæssige og frivillige bidrag til sikring mod sociale risici og til opfyldelse af sociale behov.
Selv om arbejdsgiverne betaler disse bidrag direkte til sikringsinstitutionerne, betragtes de alligevel som en del af aflønningen af ansatte. De registreres derefter som betalt af de ansatte til sikringsinstitutionerne. Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger består af to kategorier, bidrag til pensionsordninger og bidrag til andre ydelser, der registreres som henholdsvis:
Faktiske arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger er bidrag til dækning af sociale risici og behov, undtagen til pensionsordninger, f.eks. sygdom, barsel, arbejdsskade, invaliditet, afskedigelse mv. |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D.122)
4.10 |
Definition: Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D.122) er modstykket til andre ydelser fra socialforsikringsordninger (D.622) (minus eventuelle lønmodtagerbidrag til sociale ordninger), som betales direkte af arbejdsgiverne til deres ansatte eller tidligere ansatte samt andre ydelsesberettigede uden om forsikringsselskaber eller selvstændige pensionskasser og uden at oprette særlige fonde eller separate reserver til formålet.
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger er opdelt i to kategorier:
|
4.11 |
På sektorkontiene figurerer udgifter til direkte sociale ydelser først som anvendelse på indkomstdannelseskontoen som en del af aflønningen af ansatte, dernæst som anvendelse på sekundærindkomstfordelingskontoen som sociale ydelser. For at få denne konto til at balancere går man ud fra, at de ansattes husholdninger tilbagebetaler arbejdsgivernes imputerede bidrag til sociale ordninger, der (sammen med eventuelle lønmodtagerbidrag til sociale ordninger) finansierer de direkte sociale ydelser, som de samme arbejdsgivere yder til de ansatte. Dette fiktive kredsløb kan sidestilles med kredsløbet for de faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger, der passerer gennem husholdningernes konti, og som formodes at blive betalt af husholdningerne til sikringsinstitutionerne. |
4.12 |
Registreringstidspunkt for aflønning af ansatte:
|
4.13 |
Aflønning af ansatte består af følgende elementer:
Elementerne opført i litra a)-c) registreres som følger:
|
PRODUKTIONS- OG IMPORTSKATTER (D.2)
4.14 |
Definition: Produktions- og importskatter (D.2) er obligatoriske, ensidige betalinger i kontanter eller naturalier, som opkræves af sektoren offentlig forvaltning og service eller Den Europæiske Unions institutioner på produktion og import af varer og tjenester, beskæftigelse af arbejdskraft samt ejendomsret eller brugsret til jord, bygninger eller andre aktiver, der anvendes i produktionen. Sådanne skatter betales uanset fortjeneste. |
4.15 |
Produktions- og importskatter omfatter følgende elementer:
|
Produktskatter (D.21)
4.16 |
Definition: Produktskatter (D.21) betales pr. enhed af en bestemt vare eller tjeneste, som indgår i en transaktion. Skatterne beregnes som et bestemt pengebeløb pr. mængdeenhed af varen eller tjenesten eller som en bestemt procentdel af varens og tjenestens enhedspris eller værdi. Uanset hvilken institutionel enhed der skal betale, henhører skatter, der pålægges et produkt, under produktskatterne, medmindre de specifikt henføres til en anden kategori. |
Moms (D.211)
4.17 |
Definition: En merværdiafgift (moms) er en afgift på varer eller tjenester, der opkræves successivt af foretagenderne, og som til sidst opkræves samlet hos de endelige købere.
Denne kategori omfatter den merværdiafgift, der opkræves af offentlig forvaltning og service, og som lægges på nationale og importerede produkter, samt andre fradragsberettigede afgifter, der anvendes efter regler, der kan sidestilles med reglerne for moms. Alle momslignende afgifter kaldes i det følgende »moms«. Fælles for al moms er, at producenter kun er forpligtet til at betale det offentlige differencen mellem moms på salg og moms på indkøb til forbrug i produktionen og faste bruttoinvesteringer. Moms registreres netto i den forstand, at:
I den samlede økonomi er momsen lig med forskellen mellem al faktureret moms og al fradragsberettiget moms (jf. 4.27). |
Importskatter og told eksklusive moms (D.212)
4.18 |
Definition: Importskatter og told eksklusive moms (D.212) er obligatoriske betalinger, der opkræves af offentlig forvaltning og service eller Den Europæiske Unions institutioner på importerede varer eksklusive moms, inden disse frit kan omsættes på det økonomiske område, samt på tjenester, der leveres til residente enheder af ikkeresidente enheder.
De obligatoriske betalinger omfatter:
Denne kategori omfatter:
Nettoskatter og -told på import eksklusive moms beregnes ved at trække importsubsidier (D.311) fra importskatter og told eksklusive moms (D.212). |
Produktskatter eksklusive moms og importskatter (D.214)
4.19 |
Definition: Produktskatter eksklusive moms og importskatter (D.214) omfatter skatter, der skal betales i forbindelse med produktion, eksport, salg, overdragelse, leasing eller levering af varer og tjenester, eller i forbindelse med disses anvendelse til eget forbrug eller egne investeringer. |
4.20 |
Denne kategori omfatter især:
|
4.21 |
Nettoproduktskatter beregnes ved at trække produktsubsidier (D.31) fra produktskatter (D.21). |
Andre produktionsskatter (D.29)
4.22 |
Definition: Andre produktionsskatter (D.29) er alle skatter, som foretagenderne skal betale i forbindelse med deres produktionsaktiviteter, uanset værdien og mængden af de producerede eller solgte varer og tjenester.
Andre produktionsskatter kan opkræves på jord, faste aktiver eller arbejdskraft i produktionen og på visse aktiviteter eller transaktioner. |
4.23 |
Andre produktionsskatter (D.29) omfatter:
|
4.24 |
Andre produktionsskatter omfatter ikke skat på husholdningernes egen anvendelse af køretøjer mv., som registreres under løbende indkomst- og formueskatter mv. |
Produktions- og importafgifter til den europæiske unions institutioner
4.25 |
Produktions- og importskatter til Den Europæiske Unions institutioner omfatter følgende skatter, der opkræves af de nationale myndigheder på vegne af Den Europæiske Unions institutioner: fra den fælles landbrugspolitik: afgifter på importerede landbrugsprodukter, monetære udligningsbeløb på eksport og import, sukkerafgifter og afgift på isoglucose, medansvarsafgifter på mælk og korn fra handelen med tredjelande: told opkrævet efter den integrerede tarif for De Europæiske Fællesskaber (Taric).
Produktions- og importskatter til Den Europæiske Unions institutioner omfatter ikke den momsbaserede tredje indtægt, der henhører under andre løbende overførsler i kategorien »moms- og BNI-baserede egne EU-indtægter« (D.76) (jf. 4.140). |
Produktions- og importskatter: registreringstidspunkt og beløb, der skal registreres
4.26 |
Registrering af produktions- og importskatter: Produktions- og importskatter registreres, når de skattepligtige aktiviteter, transaktioner eller andre begivenheder finder sted. |
4.27 |
Nogle økonomiske aktiviteter, transaktioner eller begivenheder, som medfører skattepligt, kommer ikke til skattemyndighedernes kendskab. Sådanne økonomiske aktiviteter, transaktioner eller begivenheder skaber ikke finansielle aktiver og passiver i form af fordringer eller gæld. Kun beløb, der skal betales i henhold til skatteansættelser, selvangivelser eller andet, der definerer skatteyderens pligt til at betale, registreres. Skatter, hvor der ikke ligger en officiel skatteansættelse til grund, imputeres ikke.
De skatter, der registreres i regnskaberne, udledes af to kilder, nemlig beløb, som fremgår af skatteansættelser eller selvangivelser og indbetalinger.
|
4.28 |
Værdien af de samlede skatter, som registreres, inkluderer renter af skatterestancer og bøder pålagt af skattemyndighederne, hvis disse renter og bøder ikke kan holdes ude fra hinanden. Værdien af de samlede skatter omfatter også gebyrer, som pålægges i forbindelse med opkrævning eller inddrivning af skatter, som ikke er betalt. Den samlede skatteværdi nedsættes, hvis offentlig forvaltning og service har foretaget skattenedsættelser som led i den økonomiske politik, eller hvis for meget indbetalt skat tilbagebetales. |
4.29 |
I ENS registreres produktions- og importskatter (D.2) som følger:
Produktskatter registreres som tilgang på den samlede økonomis konto for varer og tjenester. Herved kan der opnås balance mellem tilgangen af varer og tjenester — værdiansat eksklusive produktskatter — og anvendelsen, der værdiansættes inklusive sådanne skatter. Andre produktionsskatter (D.29) registreres som anvendelse på indkomstdannelseskontoen for de brancher eller sektorer, der betaler disse skatter. |
SUBSIDIER (D.3)
4.30 |
Definition: Subsidier (D.3) er løbende, ensidige overførsler, som det offentlige eller Den Europæiske Unions institutioner betaler til residente producenter.
Følgende er eksempler på formålet med subsidier:
Ikkemarkedsproducenter kan kun modtage andre produktionssubsidier, hvis disse udbetales i henhold til generelle ordninger, som gælder for både markeds- og ikkemarkedsproducenter. Der registreres ikke produktsubsidier for ikkemarkedsmæssig produktion (P.13). |
4.31 |
Subsidier fra Den Europæiske Unions institutioner omfatter kun de løbende overførsler, der sker direkte til residente produktionsenheder. |
4.32 |
Subsidier kan opdeles på følgende måde:
|
Produktsubsidier (D.31)
4.33 |
Definition: Produktsubsidier (D.31) er subsidier, der betales pr. enhed af producerede eller importerede varer eller tjenester.
Værdien af produktsubsidier kan anføres på følgende måder:
Et produktsubsidie udbetales normalt, når varen produceres, sælges eller importeres, men kan også udbetales under andre omstændigheder, f.eks. når varen overdrages, leases, leveres eller anvendes til eget forbrug eller egne investeringer. Produktsubsidier tildeles kun markedsmæssig produktion (P.11) eller produktion til eget brug (P.12). |
Importsubsidier (D.311)
4.34 |
Definition: Importsubsidier (D.311) er subsidier til varer og tjenester, der udbetales, når varerne passerer grænsen med henblik på anvendelse på det økonomiske område, eller når tjenesterne leveres til residente institutionelle enheder.
Importsubsidier omfatter tab, som opstår, når offentlige handelsorganisationer i overensstemmelse med den vedtagne politik køber produkter fra ikkeresidente og sælger dem til lavere priser til residente enheder. |
Andre produktsubsidier (D.319)
4.35 |
Andre produktsubsidier (D.319) omfatter:
|
Andre produktionssubsidier (D.39)
4.36 |
Definition: Andre produktionssubsidier (D.39) består af subsidier, undtagen produktsubsidier, som residente produktionsenheder kan få tildelt, når de påbegynder en produktion.
Ikkemarkedsproducenter kan kun modtage andre produktionssubsidier til deres ikkemarkedsmæssige produktion, hvis disse betalinger fra offentlig forvaltning og service foretages som led i generelle ordninger, som gælder for både markedsproducenter og ikkemarkedsproducenter. |
4.37 |
Andre produktionssubsidier (D.39) omfatter bl.a.:
|
4.38 |
Nedenstående betragtes ikke som subsidier (D.3):
|
4.39 |
Registreringstidspunkt: Subsidier (D.3) registreres, når den pågældende transaktion eller begivenhed (produktion, salg, import mv.) finder sted.
Følgende er særlige tilfælde:
|
4.40 |
Subsidier (D.3) registreres som:
Produktsubsidier registreres som negativ tilgang på den samlede økonomis konto for varer og tjenester. Andre produktionssubsidier (D.39) registreres som tilgang på indkomstdannelseskontoen for de brancher eller sektorer, der modtager dem. Et system med valutadifferentiering har følgende indvirkning på produktions- og importskatter og subsidier (multiple valutakurser anvendes ikke i øjeblikket blandt medlemsstaterne):
|
FORMUEINDKOMST (D.4)
4.41 |
Definition: Formueindkomst (D.4) optjenes, når ejere af finansielle aktiver og naturressourcer stiller disse til rådighed for andre institutionelle enheder. Den indkomst, der betales for anvendelsen af finansielle aktiver, kaldes investeringsindkomst, mens den, der betales for anvendelsen af naturressourcer, kaldes jordrente mv. Formueindkomst er summen af investeringsindkomst og jordrente mv.
Formueindkomster klassificeres på følgende måde:
|
Renter (D.41)
4.42 |
Definition: Renter (D.41) er formueindkomst, der tilfalder ejere af et finansielt aktiv for at stille det finansielle aktiv til rådighed for en anden institutionel enhed. Det finder anvendelse for så vidt angår følgende finansielle aktiver:
Indkomst fra SDR-beholdninger og –tildelinger og guldkonti (ikkeallokeret guld) behandles som renter. Finansielle aktiver, der giver anledning til renter, er kreditorers fordringer på debitorer. Når kreditorer låner midler til debitorer, oprettes et af ovenstående finansielle instrumenter. |
Renter på indskud og lån
4.43 |
De renter, der betales til og modtages fra finansielle institutioner på indskud og lån, omfatter en korrektion for en margen svarende til den implicitte betaling for de tjenester, de finansielle institutioner leverer, når de yder lån og modtager indskud. Betaling eller modtagelse opdeles i en del svarende til tjenestedelen og en del svarende til nationalregnskabets rentebegreb. De faktiske betalinger til eller fra finansielle institutioner, der betegnes bankrenter, skal opdeles således, at nationalregnskabets rentebegreb og tjenestedelen kan registreres hver for sig. De nationalregnskabsrenter, som låntagerne betaler til de finansielle institutioner, ligger under bankrenten, hvor forskellen svarer til den estimerede værdi af de tjenester, der skal betales, mens de nationalregnskabsrenter, som indskyderne modtager, ligger over bankrenten, hvor forskellen svarer til de tjenester, der skal betales. Værdien af tjenesterne registreres som salg af tjenester på de finansielle institutioners produktionskonti og som anvendelse på deres kunders konti. |
Renter på gældsværdipapirer
4.44 |
Renter på gældsværdipapirer omfatter renter på kortfristede instrumenter samt renter på obligationer. |
Renter på kortfristede instrumenter
4.45 |
Forskellen mellem den pålydende værdi og prisen ved udstedelsen (dvs. underkursen) er et mål for den rente, der skal betales i instrumentets levetid. Stigningen i instrumentets værdi, der skyldes påløbne renter, er ikke nogen kapitalgevinst, idet den skyldes en forhøjelse af lånebeløbet og ikke en ændring i aktivets pris. Andre ændringer i instrumentets værdi registreres som kapitalgevinster og -tab. |
Renter på obligationer
4.46 |
Obligationer er langfristede værdipapirer, der giver ihændehaveren ubetinget ret til et fast eller et kontraktmæssigt fastsat variabelt afkast i form af kuponudbetalinger, eller et nærmere angivet fast beløb udbetalt på en eller flere forud fastsatte datoer, når værdipapiret indløses, eller en kombination af begge systemer.
Renter, der påløber som følge af indeksreguleringen, reinvesteres reelt i værdipapiret og skal dermed registreres på både ihændehavers og udsteders finansielle konto. |
Renteswaps og forwardaftaler
4.47 |
Betalinger som led i swapforretninger registreres som transaktioner i finansielle derivater på den finansielle konto, ikke som renter, der registreres som formueindkomst. Transaktioner som led i forwardaftaler registreres som transaktioner i finansielle derivater på den finansielle konto, ikke som formueindkomst. |
Renter på finansiel leasing
4.48 |
Finansiel leasing er en metode til finansiering af f.eks. køb af maskiner og udstyr. Leasinggiveren indkøber udstyret, og leasingtageren forpligter sig til at betale leje, således at leasinggiveren i kontraktens løbetid får dækket sine omkostninger inklusive rentetab på det beløb, der er anvendt til at købe udstyret.
Leasinggiveren betragtes som långiver i forhold til leasingtageren for et beløb svarende til køberprisen for aktivet, således at lånet tilbagebetales i løbet af leasingperioden. Den leje, som leasingtageren betaler i hver periode, betragtes derfor som bestående af to komponenter, nemlig afdrag og renter. Renten på det imputerede lån bestemmes ud fra forholdet mellem den samlede leje for hele leasingperioden og aktivets køberpris. Rentens andel af lejen bliver mindre, efterhånden som lånet afdrages. Leasingtagerens oprindelige lån registreres sammen med de efterfølgende afdrag på lånet på leasingtagers og leasinggivers finansielle konto. Rentebetalingerne registreres som renter på primærindkomstfordelingskontoen. |
Andre renter
4.49 |
Andre renter omfatter
|
Registreringstidspunkt
4.50 |
Renter registreres ud fra optjeningstidspunktet, dvs. at renter af det skyldige lånebeløb tilskrives kreditor løbende. Den rente, der påløber i hver regnskabsperiode, registreres, uanset om den rent faktisk udbetales eller lægges til det skyldige lånebeløb. Udbetales den ikke, registreres forhøjelsen af det skyldige beløb på kreditors finansielle konto som en anskaffelse af et finansielt aktiv og hos debitor som en lige så stor anskaffelse af et passiv. |
4.51 |
Renter registreres inden fradrag af skatter. Renteindtægter og renteudgifter registreres inklusive rentetilskud, uanset om dette betales direkte til de finansielle institutioner eller til modtageren (jf. 4.37).
Da værdien af de finansielle formidleres tjenester fordeles blandt de forskellige kunder, korrigeres de faktiske rentebetalinger til eller fra de finansielle formidlere for at eliminere de margener, der svarer til de finansielle formidleres indirekte tjenester. De renter, som låntagerne betaler til de finansielle formidlere, reduceres med den estimerede værdi af de tjenester, der skal betales, og indskydernes renteindtægter forhøjes tilsvarende. Værdien af disse tjenester betragtes som betaling for tjenester, der ydes af de finansielle formidlere til deres kunder, og ikke som rentebetalinger. |
4.52 |
I ENS registreres renter som:
|
Udloddet selskabsudbytte (D.42)
Udbytte (D.421)
4.53 |
Definition: Udbytte (D.421) er en form for formueindkomst, som aktieejere (AF.5) har ret til, når de f.eks. stiller kapital til rådighed for selskaber.
Udvidelse af selskabskapital ved udstedelse af aktier er en måde, hvorpå der kan rejses kapital. Til forskel fra lånt kapital skaber aktiekapital ikke nogen gældsforpligtelse af en bestemt størrelse, ej heller giver den aktionærerne i et selskab ret til et fast eller forudbestemt afkast. Udbytte er alle former for udbytteudlodning fra selskaber til deres aktionærer eller ejere. |
4.54 |
Udbytte omfatter også:
|
4.55 |
Udbytte (D.421) omfatter ikke ekstraordinært store udbytter (superdividender).
Ekstraordinært store udbytter er udbytter, som set på baggrund af niveauet for nylige udbytter og nylig indtjening er store. For at vurdere, om et udbytte er stort, anvendes begrebet indkomst, der kan udloddes. Den del af et selskabs indkomst, der kan udloddes, er virksomhedsindkomsten plus alle modtagne løbende overførsler, minus alle betalte løbende overførsler, og minus korrektionen for ændringer i pensionsrettigheder. Forholdet i den nærmeste fortid mellem udbytte og indkomst, der kan udloddes, anvendes til at vurdere, om størrelsen af det aktuelle udbytte er plausibelt. Hvis det deklarerede udbytte er uforholdsmæssigt stort, behandles den overskydende del som finansielle transaktioner og klassificeres som »superdividender«. Sådanne superdividender registreres som udtræk af egenkapital fra selskabet (F.5). Dette gælder for selskaber, såvel aktieselskaber som kvasiselskaber, og uanset om de er underlagt privat kontrol i udlandet eller hjemlandet. |
4.56 |
Når det drejer sig om offentlige selskaber, er superdividender store ad hoc-betalinger eller betalinger, der overstiger virksomhedsindkomsten i den relevante regnskabsperiode, og som er finansieret af akkumulerede reserver eller salg af aktiver. Offentlige selskabers superdividender skal registreres som udtræk af egenkapital (F.5) i et omfang svarende til forskellen mellem betalingerne og virksomhedsindkomsten i den relevante regnskabsperiode (jf. 20.206).
Foreløbigt udbytte er omhandlet i 20.207. |
4.57 |
Registreringstidspunkt: Selv om udbytte er en del af en indkomst, som er optjent over en længere periode, registreres den ikke efter optjeningstidspunkt. I en kort periode efter, at et udbytte er deklareret, men inden det kommer til udbetaling, kan der sælges aktier »ex udbytte«, hvilket betyder, at udbyttet skal betales til den, der var indehaver af aktierne på tidspunktet for udbyttedeklarationen, og ikke til den, der er indehaver på betalingstidspunktet. En aktie, der sælges »ex udbytte«, er derfor mindre værd end en aktie, der sælges uden dette forbehold. Registreringstidspunktet for udbyttet er det tidspunkt, fra hvilket aktieprisen noteres ex udbytte (ikke inklusive udbytte).
Udbytte registreres som:
|
Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber (D.422)
4.58 |
Definition: Ejeres udtræk af indkomst fra kvasiselskaber (D.422) er de beløb, som ejerne trækker ud til egen anvendelse af overskuddet fra de kvasiselskaber, de ejer.
Sådanne beløb registreres før fradrag af løbende indkomst- og formueskatter mv., som anses for altid at skulle betales af ejerne. Når et kvasiselskab har et driftsoverskud, kan ejerne vælge at lade en del af eller hele overskuddet blive i selskabet, især til investeringer. Den indkomst, som bliver stående i kvasiselskaberne, fremstår som disses egenopsparing; kun de beløb, der rent faktisk hæves af ejerne, registreres som udtræk af indkomst fra kvasiselskaber. |
4.59 |
Når residente foretagenders udenlandske filialer, agenturer mv. har driftsoverskud, registreres tilbageholdt overskud — forudsat at disse filialer og agenturer anses for ikkeresidente enheder — som reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer (D.43). Kun indkomst, der rent faktisk overføres til moderselskabet, registreres som udtræk af indkomst fra kvasiselskaber fra udlandet. Samme princip anvendes for de udenlandsk ejede filialer, agenturer mv., som opererer inden for det økonomiske område, og det ikkeresidente moderselskab, de er knyttet til. |
4.60 |
Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber omfatter endvidere den nettoleje, som residenter modtager som ejere af jord eller bygninger i udlandet, eller som ikkeresidenter modtager som ejere af jord og bygninger inden for det berørte økonomiske område. I forbindelse med transaktioner i jord og bygninger, som ikkeresidente enheder foretager på et lands økonomiske område, oprettes der fiktive residente enheder, hvor de ikkeresidente enheder står som ejere af kapitalen.
Lejeværdien af ejerboliger i udlandet registreres som import af tjenester og det tilsvarende nettooverskud af produktionen som primær indkomst fra udlandet. Lejeværdien af ejerboliger, som tilhører ikkeresidenter, registreres som eksport af tjenester og det tilsvarende nettooverskud af produktionen som primær indkomst betalt til udlandet. Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber omfatter også indkomst, der dannes ved kvasiselskabers ikkeobserverede aktiviteter, og som overføres til de ejere, der deltager i sådanne aktiviteter, til privat brug. |
4.61 |
Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber omfatter ikke de beløb, som ejerne modtager fra:
Sådanne beløb registreres som udtræk af egenkapital på den finansielle konto, da de repræsenterer en hel eller delvis afvikling af ejerandele i kvasiselskabet. Dersom kvasiselskabet ejes af sektoren offentlig forvaltning og service, og det drives med løbende driftstab som led i den vedtagne økonomiske politik eller socialpolitik, registreres alle normale overførsler fra offentlig forvaltning og service til foretagendet til dækning af tabene som subsidier. |
4.62 |
Registreringstidspunkt: Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber registreres på det tidspunkt, hvor ejerne trækker beløbet ud. |
4.63 |
I ENS opføres udtræk af indkomst fra kvasiselskaber som:
|
Reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer (D.43)
4.64 |
Definition: Reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer (D.43) er lig med overskud af produktionen i det foretagende, som er genstand for udenlandske direkte investeringer
|
4.65 |
Et foretagende, som er genstand for udenlandske direkte investeringer, er et foretagende oprettet i selskabsform eller et personligt foretagende, i hvilket en ikkeresident investor ejer mindst 10 % af stamaktierne eller af stemmeretten i et foretagende oprettet i selskabsform eller tilsvarende for så vidt angår et personligt foretagende. Sådanne foretagender omfatter datterselskaber, associerede selskaber og filialer. I et datterselskab ejer investor over 50 %, i et associeret selskab ejer investor 50 % eller derunder, og en filial er et helt eller delvist ejet personligt foretagende. Ejerskabsforholdet mellem investoren og det foretagende, der er genstand for udenlandske direkte investeringer, kan være direkte eller — hvis der er tale om en ejerskabskæde — indirekte. Begrebet »foretagender, som er genstand for udenlandske direkte investeringer« er bredere end »udenlandsk kontrollerede selskaber«. |
4.66 |
Egentlig fordeling af indkomst fra foretagender, som er genstand for udenlandske direkte investeringer, kan ske i form af udbytte eller udtræk af indkomst fra kvasiselskaber. Desuden registreres tilbageholdt overskud, som om det var udloddet og sendt til udenlandske direkte investorer i forhold til deres ejerandel af kapitalen i foretagendet og derpå reinvesteret af dem som tilførsler af kapital på den finansielle konto. Reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer kan være enten positiv eller negativ. |
4.67 |
Registreringstidspunkt: Reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer registreres på indtjeningstidspunktet.
I ENS registreres reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer som:
|
Anden investeringsindkomst (D.44)
Investeringsindkomst henført til forsikringstagere (D.441)
4.68 |
Definition: Investeringsindkomst henført til forsikringstagere er de samlede primære indkomster fra investering af forsikringstekniske reserver. Der er tale om reserver, for hvilke et forsikringsselskab anerkender tilsvarende forpligtelser over for forsikringstagerne.
Forsikringstekniske reserver investeres af forsikringsselskaberne i finansielle aktiver eller jord (hvoraf beregnes nettoformueindkomsten, dvs. efter fradrag af rentebetalinger) eller i bygninger (som giver nettooverskud af produktionen). Investeringsindkomst henført til forsikringstagere registreres fordelt på skadesforsikrings- og livsforsikringstagere. I forbindelse med skadesforsikringer har forsikringsselskabet en forpligtelse over for forsikringstageren svarende til det indbetalte, men endnu ikke indtjente præmiebeløb, værdien af forfaldne, men endnu ikke betalte erstatninger samt en reserve for endnu ikke modtagne erstatningskrav eller modtagne, men endnu ikke afregnede krav. Til opfyldelse af denne forpligtelse har forsikringsselskabet tekniske reserver. Investeringsindkomsten fra disse reserver behandles som indkomst henført til forsikringstagerne og fordeles derefter til forsikringstagerne på kontoen for allokering af primær indkomst og betales tilbage til forsikringsselskabet som tillægspræmie på sekundærindkomstfordelingskontoen. En institutionel enhed, der tilbyder en standardiseret lånegarantiordning mod betaling af gebyr, kan have investeringsindkomst fra ordningens reserver. Denne indkomst skal også registreres som fordelt til de enheder, der betaler gebyrerne (og som ikke nødvendigvis er de samme som de begunstigede), og behandles som tillægsgebyrer på sekundærindkomstfordelingskontoen. I forbindelse med livsforsikringer og livrenter har forsikringsselskaber forpligtelser over for forsikringstagerne og rentenyderne svarende til nutidsværdien af de forventede erstatningskrav. Til opfyldelse af disse forpligtelser har forsikringsselskaber midler, der tilhører forsikringstagerne, bestående af bonusser opgivet for forsikringer med bonustilskrivning og hensættelser for både forsikringstagere og rentenydere til betaling af fremtidige bonusser og andre fordringer. Sådanne midler investeres i en række finansielle og ikkefinansielle aktiver. Bonusser, der tilfalder livsforsikringstagere, registreres som investeringsindkomst modtaget af forsikringstagerne og behandles som tillægspræmier betalt af forsikringstagerne til forsikringsselskaberne. Investeringsindkomst henført til livsforsikringstagere registreres på kontoen for allokering af primær indkomst som betalt af forsikringsselskabet og modtaget af husholdningerne. Til forskel fra skadesforsikringer og pensioner overgår beløbet til opsparing og registreres derefter som en finansiel transaktion, nærmere bestemt en stigning i livsforsikringsselskabernes forpligtelser, hvortil lægges nye præmier minus administrationsgebyr og udbetalte ydelser. |
Investeringsindkomst henført til pensionsopsparere (D.442)
4.69 |
Pensionsrettigheder opstår i forbindelse med to forskellige typer pensionsordninger, nemlig bidragsdefinerede ordninger og ydelsesdefinerede ordninger.
I en bidragsdefineret ordning investeres både arbejdsgivernes og de ansattes bidrag på vegne af de ansatte som kommende pensionsmodtagere. Der er ingen anden kilde til finansiering af pensionerne, og midlerne anvendes ikke til andre formål. Den investeringsindkomst, der henføres til bidragsdefinerede rettigheder, er lig med investeringsindkomsten af midlerne plus en eventuel indkomst fra udlejning af jord og bygninger, som pensionskassen ejer. I en ydelsesdefineret ordning anvendes der en formel til at bestemme de beløb, der skal udbetales til pensionsmodtagerne. Det er derfor muligt at bestemme det samlede rettighedsbeløb som nutidsværdien af alle fremtidige betalinger, beregnet på grundlag af aktuarmæssige antagelser om levetid og økonomiske antagelser om renten eller diskonteringsfaktoren. Nutidsværdien af de eksisterende rettigheder, ved starten af året, stiger, fordi det tidspunkt, hvor rettighederne kommer til udbetaling, er rykket et år nærmere. I forbindelse med ydelsesdefinerede ordninger betragtes denne stigning som investeringsindkomst henført til pensionsopsparerne. Den berøres ikke af, om pensionsordningen rent faktisk har tilstrækkelige midler til at opfylde samtlige forpligtelser, og ej heller af arten af stigningen i midlerne, f.eks. om der er tale om investeringsindkomst eller kapitalgevinster. |
Investeringsindkomst henført til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger (D.443)
4.70 |
Investeringsindkomst henført til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger (herunder investeringsselskaber og »unit trusts«) består af følgende separate elementer:
Udbytteelementet registreres på nøjagtig samme måde som udbytte i forbindelse med individuelle selskaber, jf. ovenfor. Elementet tilbageholdt overskud registreres efter de samme principper som dem, der er beskrevet for foretagender, som er genstand for udenlandske direkte investeringer, men beregnes eksklusive reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer. Det resterende tilbageholdte overskud henføres til ejere af kapitalandele i investeringsforeninger (investeringsforeningen har således ingen opsparing) og føres af disse ejere af kapitalandele tilbage til foreningen ved en transaktion, der registreres på den finansielle konto. Formueindkomst modtaget af investeringsselskaber registreres som aktionærernes formueindkomst, selv om den ikke udloddes, men geninvesteres på deres vegne. Aktionærer betaler indirekte, ud af deres andele i investeringsforeninger, administrationsselskaber for at forvalte deres investeringer. Dette administrationsgebyr er en udgift for aktionærerne, ikke for investeringsforeningerne. Registreringstidspunkt: Anden investeringsindkomst registreres, når den indtjenes. |
4.71 |
I ENS opføres anden investeringsindkomst som:
|
Jordrente mv. (D.45)
4.72 |
Definition: Jordrente mv. er den indkomst, som ejeren af en naturressource modtager for at stille naturressourcen til rådighed for en anden institutionel enhed.
Der er to former for leje af naturressourcer: leje af jord og leje af ressourcer i undergrunden. Leje af andre naturressourcer som f.eks. radiofrekvenser følger samme mønster. Der skelnes mellem leje som en form for formueindkomst og leje som betalinger for tjenester. Sidstnævnte er betalinger for adgang til at anvende et fast aktiv, der tilhører en anden enhed. Førstnævnte er betalinger for adgang til en naturressource. |
Leje af jord
Den leje, en jordbesidder modtager fra en forpagter, udgør en form for formueindkomst. Til leje af jord regnes endvidere forfalden leje til ejere af indre vandveje og retten til udnyttelse heraf til rekreative og andre formål inklusive fiskeri.
En jordbesidder betaler jordskatter og afholder udgifter til vedligeholdelse i sin egenskab af ejer. Disse skatter og udgifter registreres som betalt af den person, der har brugsretten til jorden, og som anses for at fratrække dem den leje, han betaler til ejeren. Leje, som på denne måde reduceres med skatter eller andre udgifter, som jordbesidderen er forpligtet til at betale, kaldes »jordrente mv. efter skat«.
4.73 |
Leje af jord omfatter ikke leje af bygninger og boliger, der ligger på den. En sådan leje betragtes som betaling for en markedsmæssig tjeneste, som ejeren yder lejeren af bygningen eller boligen, og registreres som lejerens forbrug i produktionen eller forbrug. Er der intet objektivt grundlag for opdeling af betalingen på hhv. leje af jord og leje af bygninger beliggende på den, registreres hele beløbet som leje af jord, når jordens værdi skønnes at overstige bygningernes værdi, ellers som husleje. |
Leje af aktiver i undergrunden
4.74 |
Omfatter royalties, som betales til ejere af forekomster af mineraler eller fossile brændstoffer (kul, olie eller naturgas), det være sig private eller offentlige enheder, når de giver andre institutionelle enheder tilladelse til at efterforske i og udnytte sådanne forekomster i en nærmere angivet periode. |
4.75 |
Registreringstidspunkt: Jordrente mv. registreres i den periode, hvor de forfalder til betaling. |
4.76 |
I ENS registreres jordrente mv. som:
|
LØBENDE INDKOMST- OG FORMUESKATTER MV. (D.5)
4.77 |
Definition: Løbende indkomst- og formueskatter mv. (D.5) omfatter alle obligatoriske ensidige betalinger i penge eller naturalier, der regelmæssigt opkræves af offentlig forvaltning og service eller af udlandet af institutionelle enheders indkomst og formue, samt enkelte periodiske afgifter, der hverken pålignes den indkomst eller den formue.
Løbende ejendoms- og formueskatter mv. opdeles i:
|
Indkomstskatter (D.51)
4.78 |
Definition: Indkomstskatter (D.51) omfatter skatter af indkomst, udbytte og kapitalgevinster. De pålignes de faktiske eller skønnede indkomster, som oppebæres af enkeltpersoner, husholdninger, selskaber eller NPI'er. Det omfatter skatter af formue, jord eller fast ejendom, når besiddelsen heraf anvendes som grundlag for vurdering af ejernes indkomst.
Indkomstskatter omfatter:
|
Andre løbende skatter (D.59)
4.79 |
Andre løbende skatter (D.59) omfatter:
|
4.80 |
Løbende indkomst- og formueskatter mv. omfatter ikke:
|
4.81 |
Værdien af de samlede skatter inkluderer renter af skatterestancer og bøder pålagt af skattemyndighederne, hvis der ikke foreligger oplysninger, som gør det muligt at beregne renter og bøder separat; den samlede skatteværdi omfatter også gebyrer, som pålægges i forbindelse med ansættelse og inddrivning af skatter, som ikke er betalt, minus eventuelle skattenedsættelser foretaget af offentlig forvaltning og service som led i den økonomiske politik, eller hvis for meget indbetalt skat tilbagebetales.
Subsidier og sociale ydelser stilles i stigende grad til rådighed via skattesystemet i form af skattegodtgørelser, ligesom betalingssystemer stadig oftere knyttes sammen med skatteopkrævningssystemet. Skattegodtgørelser er skattelettelser og reducerer dermed den begunstigedes skatteansættelse. Hvis skattegodtgørelsesordningen medfører, at den begunstigede modtager det overskydende beløb, når skattelettelsen er større end skatteansættelsen, er der tale om en skattegodtgørelsesordning med direkte udbetaling. I en skattegodtgørelsesordning med direkte udbetaling kan der udbetales godtgørelse til både skatteydere og ikkeskatteydere. I en skattegodtgørelsesordning med direkte udbetaling registreres hele det godtgjorte beløb som en offentlig udgift, og ikke som nedsat skatteprovenu. Andre skattegodtgørelsesordninger er ordninger uden direkte udbetaling, således at skattegodtgørelserne er begrænset til det ansatte skattebeløb. I en skattegodtgørelsesordning uden direkte udbetaling er alle skattegodtgørelser integreret i skattesystemet og reducerer det offentlige skatteprovenu. |
4.82 |
Løbende indkomst- og formueskatter mv. registreres, når de skattepligtige aktiviteter, transaktioner eller andre begivenheder finder sted.
Nogle økonomiske aktiviteter, transaktioner eller begivenheder vil dog, selv om de i henhold til skattelovgivningen medfører skattepligt for de pågældende enheder, til stadighed blive unddraget beskatning, og det ville være urealistisk at tro, at disse forhold skulle skabe finansielle aktiver og passiver i form af fordringer eller gæld. De beløb, der skal registreres, er udelukkende beløb, der skal betales i henhold til myndighedernes skatteansættelser, selvangivelser eller andet, der klart definerer skatteyderens pligt til at betale. Manglende skatter imputeres ikke, hvis der ikke ligger en officiel skatteansættelse til grund. De skatter, der registreres i regnskaberne, udledes af to kilder, nemlig beløb, som fremgår af skatteansættelser eller selvangivelser og indbetalinger.
Indeholdes løbende indkomst- og formueskatter mv. ved kilden af en arbejdsgiver, henregnes de til løn, selv om arbejdsgiveren ikke har overført dem til sektoren offentlig forvaltning og service. De registreres, som om sektoren husholdninger betaler det fulde skattebeløb til sektoren offentlig forvaltning og service. De beløb, der ikke er blevet betalt, udlignes under D.995 som en kapitaloverførsel fra offentlig forvaltning og service til sektoren arbejdsgivere. I nogle tilfælde kan pligten til at betale indkomstskat ikke fastslås i den regnskabsperiode, hvor indkomsten oppebæres, men først i en efterfølgende periode. Der må derfor udvises en vis smidighed med hensyn til registreringstidspunktet for sådanne skatter. Kildeskat og forudbetalt indkomstskat registreres i den periode, de betales, og en eventuel skattepligt på indkomst kan registreres i den periode, hvor skattepligten fastslås. Løbende indkomst- og formueskatter mv. registreres som:
|
SOCIALE BIDRAG OG YDELSER (D.6)
4.83 |
Definition: Sociale ydelser er overførsler til husholdninger i kontanter eller i naturalier fra kollektivt organiserede ordninger eller uden for sådanne ordninger fra offentlige enheder og NPISH'er til dækning af deres udgifter i forbindelse med en række risici eller behov. Sociale ydelser omfatter også offentlig forvaltning og services betalinger til producenter, der som led i ordninger til dækning af udgifter forbundet med sociale risici og behov, leverer ydelser til husholdninger individuelt. |
4.84 |
Følgende risici eller behov kan medføre sociale ydelser:
I forbindelse med boligen er betalinger fra offentlig forvaltning og service til lejere, der skal reducere deres lejeudgifter, med undtagelse af særlige ydelser fra offentlig forvaltning og service i dets egenskab af arbejdsgiver, sociale ydelser. |
4.85 |
Sociale ydelser omfatter:
|
4.86 |
Sociale ydelser omfatter ikke:
|
4.87 |
For at en individuel forsikring kan betragtes som en del af en socialforsikringsordning, skal de begivenheder eller omstændigheder, som deltagerne har forsikret sig mod, svare til de i 4.84 anførte risici eller behov, hvortil kommer, at en eller flere af følgende betingelser skal være opfyldt:
|
4.88 |
Definition: Socialforsikringsordninger er ordninger, hvori deltagerne i henhold til aftale med arbejdsgiverne eller lov og andre forskrifter er forpligtet til eller opfordres til at forsikre sig mod visse begivenheder eller omstændigheder, som kan få alvorlige konsekvenser for dem selv eller de forsørgelsesberettigede. Lønmodtagere eller andre personer eller arbejdsgivere på vegne af deres ansatte betaler bidrag til disse sociale ordninger for at sikre de ansatte eller andre bidragydere, forsørgelsesberettigede eller deres efterladte ret til sociale forsikringsydelser i den løbende eller de efterfølgende perioder.
Socialforsikringsordninger er oprettet for grupper af arbejdstagere eller er tilgængelige i henhold til loven for alle arbejdstagere eller nærmere angivne kategorier af arbejdstagere, herunder både ikkebeskæftigede og lønmodtagere. De spænder fra private ordninger etableret for udvalgte grupper af arbejdstagere hos en enkelt arbejdsgiver til socialsikringsordninger, der dækker hele landets arbejdsstyrke. Deltagelse i sådanne ordninger kan være frivillig for de pågældende arbejdstagere, men det er mere almindeligt, at deltagelse er obligatorisk. Deltagelse i ordninger oprettet af individuelle arbejdsgivere kan være obligatorisk i henhold til de ansættelsesvilkår, der er fastsat ved overenskomst mellem arbejdsgiverne og de ansatte. |
4.89 |
Der skelnes mellem to former for socialforsikringsordninger:
|
4.90 |
Socialforsikringsordninger, som offentlige enheder etablerer for deres egne ansatte og ikke for den erhvervsaktive befolkning som helhed, klassificeres som andre arbejdsmarkedsrelaterede ordninger og således ikke som socialsikringsordninger. |
Nettobidrag til sociale ordninger (D.61)
4.91 |
Definition: Nettobidrag til sociale ordninger er de faktiske eller imputerede bidrag, som husholdningerne betaler til socialforsikringsordninger med henblik på udbetaling af sociale ydelser. Nettobidrag til sociale ordninger (D.61) er:
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D.611)
Gebyrer til socialforsikringsordninger er de administrationsgebyrer, der opkræves af de enheder, der administrerer ordningerne. De optræder her som led i beregningen af nettobidrag til sociale ordninger (D.61); de udgør ikke omfordelingstransaktioner, men er en del af produktion og udgifter til forbrug. |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D.611)
4.92 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D.611) svarer til strøm D.121.
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger betales af arbejdsgiverne til socialsikringsordninger og andre arbejdsmarkedsrelaterede socialforsikringsordninger med henblik på at sikre de ansatte sociale ydelser. Da de faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger betales til fordel for de ansatte, registreres værdien heraf som et af elementerne af aflønningen af ansatte sammen med løn i kontanter og naturalier. Bidragene til sociale ordninger registreres herefter som betalt af de ansatte som løbende overførsler til socialsikringsordninger og andre arbejdsmarkedsrelaterede socialforsikringsordninger. Denne kategori opdeles i to underkategorier:
|
4.93 |
Betaling af faktiske bidrag til sociale ordninger kan være obligatorisk i henhold til lovbestemmelser eller andre forskrifter, kollektive overenskomster inden for en bestemt branche eller i henhold til aftaler mellem arbejdsgiver og ansatte i et bestemt foretagende, eller det kan være fastsat i ansættelsesvilkårene. I visse tilfælde kan bidragene være frivillige.
De frivillige bidrag er:
|
4.94 |
Registreringstidspunkt: Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D.611) registreres på det tidspunkt, hvor det arbejde, som medfører forpligtelsen til at betale bidragene, udføres. |
4.95 |
Bidrag til sociale ordninger, der skal betales til sektoren offentlig forvaltning og service, og som registreres i regnskaberne, udledes af to kilder, nemlig beløb, som fremgår af skatteansættelser eller selvangivelser og indbetalinger.
Indeholdes bidrag til sociale ordninger, der skal betales til sektoren offentlig forvaltning og service, ved kilden af arbejdsgiveren, henregnes de til løn, uanset om arbejdsgiveren har overført dem til sektoren offentlig forvaltning og service. Bidragene registreres dermed, som om sektoren husholdninger betaler det fulde beløb til sektoren offentlig forvaltning og service. De beløb, der ikke er blevet betalt, udlignes under D.995 som en kapitaloverførsel fra offentlig forvaltning og service til sektoren arbejdsgivere. |
4.96 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger registreres som:
|
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D.612)
4.97 |
Definition: De imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D.612) repræsenterer modydelsen til de sociale ydelser (minus eventuelle lønmodtagerbidrag til sociale ordninger), som arbejdsgiverne betaler direkte (dvs. ikke som faktiske arbejdsgiverbidrag) til deres ansatte eller tidligere ansatte og andre ydelsesberettigede.
De svarer til strøm D.122 som omhandlet under aflønning af ansatte og skal værdiansættes ud fra aktuarmæssige principper eller på grundlag af en rimelig procentdel af den løn, der betales til de nuværende ansatte, eller sættes lig med ikkefondsbaserede ydelser, undtagen pensionsydelser, som foretagendet betaler i samme regnskabsperiode. Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D.612) omfatter to kategorier:
|
4.98 |
Registreringstidspunkt: Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger, som repræsenterer modydelsen til obligatoriske, direkte sociale ydelser, registreres i den periode, hvor arbejdet udføres. Imputerede sociale arbejdsgiverbidrag, som repræsenterer modydelsen til frivillige direkte sociale ydelser, registreres på det tidspunkt, hvor ydelserne stilles til rådighed. |
4.99 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger registreres som:
|
Husholdningernes faktiske bidrag til sociale ordninger (D.613)
4.100 |
Definition: Husholdningernes faktiske bidrag til sociale ordninger er sociale bidrag, der betales på deres vegne af lønmodtagere, selvstændige og ikkebeskæftigede til socialforsikringsordninger.
Husholdningernes faktiske bidrag til sociale ordninger (D.613) omfatter to kategorier:
Registreringstidspunkt: Husholdningernes faktiske bidrag til sociale ordninger registreres på optjeningstidspunktet. For beskæftigede vil det sige på det tidspunkt, hvor det arbejde, som medfører forpligtelsen til at betale bidragene, udføres. For ikkebeskæftigede er det på det tidspunkt, hvor bidragene skal betales. I ENS registreres husholdningernes faktiske bidrag til sociale ordninger som:
|
Husholdningernes supplerende bidrag til sociale ordninger (D.614)
4.101 |
Definition: Husholdningernes supplerende bidrag til sociale ordninger er formueindkomsten af beholdningen af pensionsrettigheder og andre rettigheder i regnskabsperioden.
Denne kategori opdeles i to underkategorier:
Husholdningernes supplerende bidrag til sociale ordninger er inkluderet i den formueindkomst, der betales af pensionskasserne, på kontoen for allokering af primær indkomst (investeringsindkomst henført til pensionsopsparere D.442). Da denne indkomst i praksis tilbageholdes af pensionskasseforvalterne, registreres den på sekundærindkomstfordelingskontoen som tilbagebetalt af husholdningerne til pensionskasserne i form af husholdningernes supplerende bidrag til sociale ordninger. Registreringstidspunkt: Husholdningernes supplerende bidrag til sociale ordninger registreres, når de optjenes. |
Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier (D.62)
4.102 |
Denne kategori opdeles i tre underkategorier:
|
Kontante socialsikringsydelser (D.621)
4.103 |
Definition: Kontante socialsikringsydelser er socialforsikringsydelser, som sociale kasser og fonde betaler i kontanter til husholdningerne. Refusioner er ikke omfattet; de registreres som sociale overførsler i naturalier (D.632).
Sådanne ydelser udbetales som led i socialsikringsordninger. De kan opdeles i:
|
Andre ydelser fra socialforsikringsordninger (D.622)
4.104 |
Definition: Andre ydelser fra socialforsikringsordninger er ydelser, som betales af arbejdsgiverne som led i andre arbejdsmarkedsrelaterede socialforsikringsordninger. Andre arbejdsmarkedsrelaterede ydelser fra socialforsikringsordninger er sociale ydelser (i kontanter eller naturalier), som socialforsikringsordninger, bortset fra socialsikringsordninger, betaler til bidragyderne, disses forsørgelsesberettigede eller deres efterladte.
Typisk omfatter de:
Andre ydelser fra socialforsikringsordninger (D.622) kan opdeles i:
|
Kontante sociale bistandsydelser (D.623)
4.105 |
Definition: Kontante sociale bistandsydelser er løbende overførsler, som offentlige enheder eller NPISH'er betaler til husholdningerne til dækning af samme behov som sociale forsikringsydelser, men som ikke sker i henhold til en socialforsikringsordning, der normalt kræver deltagelse i form af sociale bidrag.
De omfatter derfor ikke ydelser, som betales af sociale kasser og fonde. Sociale bistandsydelser kan komme til udbetaling under følgende omstændigheder:
Sådanne ydelser omfatter ikke løbende overførsler, der betales som følge af begivenheder eller omstændigheder, som normalt ikke er omfattet af socialforsikringsordninger (dvs. overførsler som følge af naturkatastrofer, der registreres under andre løbende overførsler eller andre kapitaloverførsler). |
4.106 |
Registreringstidspunkt for sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier (D.62):
|
4.107 |
Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier (D.62) registreres som:
|
Sociale overførsler i naturalier (D.63)
4.108 |
Definition: Sociale overførsler i naturalier (D.63) består af individuelle varer og tjenester, som offentlige enheder eller NPISH'er overfører gratis eller til priser, som ikke er økonomisk signifikante, til de enkelte husholdninger, uanset om disse varer og tjenester er indkøbt på markedet eller produceret som ikkemarkedsmæssig produktion hos de offentlige enheder eller NPISH'erne. Overførslerne finansieres over skatterne, anden offentlig indkomst eller bidrag til sociale ordninger, eller, når der er tale om NPISH'er, via donationer og formueindkomst.
Tjenester, der leveres gratis til de enkelte husholdninger eller til priser, som ikke er økonomisk signifikante, betragtes som individuelle tjenester, således at man kan skelne dem fra kollektive tjenester til samfundet som helhed eller store dele af det, f.eks. forsvar og gadebelysning. Individuelle tjenester består hovedsagelig af uddannelses- og sundhedstjenester, selv om andre former for tjenester såsom boligtjenester, kulturelle og rekreative tjenester også hyppigt forekommer. |
4.109 |
Sociale overførsler i naturalier (D.63) opdeles i:
|
4.110 |
Eksempler på sociale overførsler i naturalier (D.63) er læge- og tandlægebehandlinger, kirurgiske indgreb, hospitalsophold, briller eller kontaktlinser, behandlingsapparater og -udstyr og lignende varer og tjenester til dækning af sociale risici eller behov.
Andre eksempler, hvor ydelserne ikke er dækket af en socialforsikringsordning, er sociale boliger, boligydelser, vuggestuer og børnehaver, erhvervsuddannelse, lavere transporttakster (hvis der er et socialt sigte) og lignende varer og tjenester i forbindelse med ordninger vedrørende sociale risici eller behov. Når det offentlige uden relation til sociale risici eller behov overfører varer og tjenester som f.eks. rekreative, kulturelle og sportsrelaterede tjenester gratis eller til priser, som ikke er økonomisk signifikante, til individuelle husholdninger, registreres disse som sociale overførsler i naturalier — sektoren offentlig forvaltning og services og NPISH'ers ikkemarkedsmæssige produktion (D.631). |
4.111 |
Registreringstidspunkt: Sociale overførsler i naturalier (D.63) registreres, når tjenesterne leveres, eller når ejendomsretten til varer, der leveres direkte til husholdninger af producenterne, overdrages.
Sociale overførsler i naturalier (D.63) registreres som:
Forbruget af de overførte varer og tjenester registreres under anvendelse på kontoen for anvendelse af korrigeret disponibel indkomst. Der er ikke sociale overførsler i naturalier til og fra udlandet (de registreres i D.62 sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier). |
ANDRE LØBENDE OVERFØRSLER (D.7)
Skadesforsikringspræmier, netto (D.71)
4.112 |
Definition: Skadesforsikringspræmier, netto (D.71) er præmier, der betales for forsikringer, som institutionelle enheder har tegnet. Forsikringer, som individuelle husholdninger har tegnet, er forsikringer, som de har tegnet på eget initiativ og til egen fordel, uafhængigt af deres arbejdsgivere eller offentlig forvaltning og service og uden for enhver form for socialforsikringsordning. Skadesforsikringspræmier, netto, omfatter både de faktiske præmier, der skal betales af forsikringstageren for at opnå dækning i regnskabsperioden (indtjente præmier), og de tillægspræmier, der betales af formueindkomsten henført til forsikringstagerne, efter fradrag af det pågældende forsikringsselskabs administrationsgebyr.
Skadesforsikringspræmier, netto, er de beløb, som er til rådighed til dækning i tilfælde af forskellige begivenheder eller ulykker, som medfører skade på ting eller personer af naturbetingede eller menneskelige årsager, f.eks. brand, oversvømmelse, kollisioner, tyveri, vold, ulykke, sygdom, eller i tilfælde af økonomisk tab som følge af begivenheder som sygdom, arbejdsløshed, ulykker mv. Skadesforsikringspræmier, netto, opdeles i to kategorier:
|
4.113 |
Registreringstidspunkt: Skadesforsikringspræmier, netto, registreres, når de indtjenes.
Forsikringspræmierne, hvorfra trækkes administrationsgebyrerne, er de dele af de samlede præmier, der indbetales i den løbende periode eller tidligere perioder, som skal dække risikoen i den løbende periode. Der sondres mellem præmier, der er indtjent i den løbende periode, og præmier, som er forfaldne til betaling i den løbende periode, som skal dække risikoen både i efterfølgende perioder og i den løbende periode. Skadesforsikringspræmier, netto, registreres som:
|
Skadesforsikringserstatninger (D.72)
4.114 |
Definition: Skadesforsikringserstatninger (D.72) er de erstatninger, som skal betales ifølge forsikringskontrakten; dvs. de beløb, som forsikringsselskaberne er forpligtet til at betale til dækning af skader på personer og ting (herunder realkapitalgoder).
Denne kategori opdeles i to underkategorier:
|
4.115 |
Skadeserstatningerne omfatter ikke betalinger i form af sociale ydelser.
Udbetalingen af en skadesforsikringserstatning betragtes som en overførsel til den skadelidte. Sådanne betalinger betragtes som løbende overførsler, selv om der kan være tale om store summer ved beskadigelse af et fast aktiv eller ved alvorlig personskade. Usædvanligt store erstatningskrav, f.eks. som følge af en katastrofe, kan registreres som kapitaloverførsler i stedet for som løbende overførsler (jf. 4.165, litra k)). De beløb, som den skadelidte modtager, er normalt ikke bestemt til et specifikt formål, og varer eller aktiver, som er blevet beskadiget eller ødelagt, skal ikke nødvendigvis repareres eller udskiftes. Erstatningskrav opstår på grund af skader, som forsikringstagerne forvolder på tredjemand eller dennes ejendom. I så fald registreres erstatningerne som betalt af forsikringsselskabet direkte til den skadelidte tredjepart og ikke indirekte via forsikringstageren. |
4.116 |
Genforsikringspræmier, netto, og -erstatninger beregnes på nøjagtig samme måde som skadesforsikringspræmier og -erstatninger. Da genforsikringsvirksomhed er koncentreret i nogle få lande, indgås de fleste genforsikringsaftaler med ikkeresidente enheder.
Nogle enheder, specielt offentlige enheder, kan stille en garanti mod en debitors misligholdelse af forpligtelser på vilkår, der ligner dem, der gælder for skadesforsikring. Dette sker, når der er udstedt mange garantier af samme art og det er muligt at foretage et realistisk skøn over omfanget af misligholdelser. I så fald registreres de betalte gebyrer (og den formueindkomst, der er indtjent på dem) på samme måde som skadesforsikringspræmier, og aktivering af de standardiserede lånegarantier behandles på samme måde som skadesforsikringserstatninger. |
4.117 |
Registreringstidspunkt: Skadesforsikringserstatninger registreres på det tidspunkt, hvor forsikringsbegivenheden indtræder.
De registreres som:
|
Løbende overførsler inden for offentlig forvaltning og service (D.73)
4.118 |
Definition: Løbende overførsler inden for offentlig forvaltning og service (D.73) omfatter overførsler mellem de forskellige delsektorer inden for offentlig forvaltning og service (statslig forvaltning og service, delstatsmyndigheder, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde) med undtagelse af skatter, subsidier, investeringstilskud og andre kapitaloverførsler.
Løbende overførsler inden for offentlig forvaltning og service (D.73) omfatter ikke transaktioner på andre enheders vegne. Disse registreres kun én gang, nemlig som tilgang hos den modtagende enhed, på hvis vegne transaktionen foretages (jf. 1.78). Denne situation opstår især, når en offentlig enhed (f.eks. statslig forvaltning og service) opkræver skatter og afgifter, hvis samlede provenu eller delprovenu automatisk overføres til en anden offentlig enhed (f.eks. kommunal forvaltning og service). I dette tilfælde registreres den del af skatteprovenuet, som er bestemt til den anden offentlige enhed, som skatter og afgifter opkrævet direkte af denne enhed og ikke som en løbende overførsel inden for offentlig forvaltning og service. Løsningen er især nødvendig, når skatterne har form af tillæg til statsskatten og er bestemt til en anden offentlig enhed. Forsinkes overførslen af skatter fra den ene til den anden offentlige enhed, foretages der posteringer under »andre forfaldne ikkebetalte mellemværender« på den finansielle konto. De løbende overførsler inden for offentlig forvaltning og service omfatter overførsler af skatteprovenu, som indgår i bloktilskud fra statslig forvaltning og service til andre offentlige enheder. Sådanne overførsler kan ikke henføres til nogen bestemt skattekategori og sker ikke automatisk, men hovedsagelig via bestemte fonde (regionale fonde og kommunale forvaltningers fonde) og efter fordelingsnøgler fastsat af statslig forvaltning og service. |
4.119 |
Registreringstidspunkt: Løbende overførsler inden for offentlig forvaltning og service registreres på det tidspunkt, som er fastsat i de gældende bestemmelser. |
4.120 |
De løbende overførsler inden for offentlig forvaltning og service registreres som anvendelse og tilgang på indkomstfordelingskontoen for de respektive delsektorer. Løbende overførsler inden for offentlig forvaltning og service er interne strømme i denne sektor og optræder ikke på en konsolideret konto for hele sektoren. |
Løbende internationalt samarbejde (D.74)
4.121 |
Definition: Løbende internationalt samarbejde (D.74) omfatter alle kontante overførsler eller naturalieoverførsler mellem den nationale offentlige forvaltning og service og dennes sektorer eller internationale organisationer i udlandet, bortset fra investeringstilskud og andre kapitaloverførsler. |
4.122 |
D.74 omfatter:
Løbende internationalt samarbejde omfatter overførsler mellem den nationale offentlige forvaltning og service og de internationale organisationer, som er beliggende i det pågældende land, eftersom internationale organisationer ikke betragtes som residente institutionelle enheder i det land, hvor de er beliggende. |
4.123 |
Registreringstidspunkt: I tilfælde af obligatoriske overførsler, det tidspunkt, som fremgår af gældende bestemmelser, og i tilfælde af frivillige overførsler, det tidspunkt, hvor overførslerne foretages. |
4.124 |
Løbende internationalt samarbejde registreres som:
|
Diverse løbende overførsler (D.75)
Løbende overførsler til NPISH'er (D.751)
4.125 |
Definition: Løbende overførsler til NPISH'er omfatter alle frivillige bidrag (undtagen testamentariske gaver), medlemskontingenter og finansiel støtte, som NPISH'er modtager fra husholdninger (inklusive ikkeresidente husholdninger) og i mindre omfang fra andre enheder. |
4.126 |
Løbende overførsler til NPISH'er omfatter:
Løbende overførsler til NPISH'er omfatter ikke medlemskontingent eller -bidrag til markedsmæssige NPI'er, der er rettet mod erhvervslivet, som f.eks. handelskamre og brancheforeninger, der betragtes som betaling af ydede tjenester. |
4.127 |
Registreringstidspunkt: Løbende overførsler til NPISH'er registreres på det tidspunkt, de foretages. |
4.128 |
Løbende overførsler til NPISH'er registreres som:
|
Løbende overførsler mellem husholdninger (D.752)
4.129 |
Definition: Løbende overførsler mellem husholdninger (D.752) omfatter alle overførsler i kontanter eller i naturalier, som foretages eller modtages af residente husholdninger til eller fra andre residente eller ikkeresidente husholdninger. Det drejer sig især om overførsler fra emigranter eller andre arbejdstagere med fast bopæl i udlandet (eller som arbejder i udlandet i mindst ét år) til familiemedlemmer bosiddende i hjemlandet eller overførsler fra forældre til børn, som har bopæl et andet sted. |
4.130 |
Registreringstidspunkt for løbende overførsler mellem husholdninger: det tidspunkt, hvor overførslen foretages. |
4.131 |
Løbende overførsler mellem husholdninger registreres som:
|
Andre diverse løbende overførsler (D.759)
Bøder og strafgebyrer
4.132 |
Definition: Bøder og strafgebyrer, som institutionelle enheder pålægges af domstole eller domstolslignende myndigheder, betragtes som andre diverse løbende overførsler (D.759). |
4.133 |
Andre diverse løbende overførsler (D.759) omfatter ikke:
|
4.134 |
Registreringstidspunkt: Bøder og strafgebyrer registreres på det tidspunkt, hvor forpligtelserne opstår. |
Lotteri og spil
4.135 |
Definition: Beløb, der betales til lotteri eller spil, består af to elementer: et gebyr til den enhed, som foranstalter lotteriet eller spillet, og en løbende restoverførsel, som udbetales til vinderne.
Gebyret, der kan være af anseelig størrelse, dækker skatter, der pålægges produktionen af spilletjenester. I ENS anses overførslerne for at have fundet sted mellem lotteriets eller spillets deltagere, dvs. husholdningerne. Når ikkeresidente husholdninger deltager, kan der opstå betydelige nettooverførsler mellem husholdningssektoren og udlandet. Registreringstidspunkt: Løbende restoverførsler registreres på det tidspunkt, de foretages. |
Erstatninger
4.136 |
Definition: Erstatninger omfatter løbende overførsler, som institutionelle enheder betaler til andre institutionelle enheder for person- eller tingsskade, med undtagelse af betaling af skadesforsikringserstatninger. Betaling af erstatninger pålægges af en domstol eller foretages frivilligt uden om en domstol. Erstatninger omfatter beløb, som offentlige enheder eller NPISH'er betaler frivilligt for person- eller tingsskade som følge af naturkatastrofer, og som ikke henhører under kapitaloverførsler. |
4.137 |
Registreringstidspunkt: Betaling af erstatninger registreres, når de foretages (frivillige betalinger), eller når de forfalder (obligatoriske betalinger). |
4.138 |
Andre former for andre diverse løbende overførsler:
|
4.139 |
Registreringstidspunkt: Disse overførsler (jf. 4.138) registreres, når de foretages, undtagen overførsler fra offentlig forvaltning og service, som registreres, når de forfalder.
Andre diverse løbende overførsler registreres som:
|
Moms- og BNI-baserede egne EU-indtægter (D.76)
4.140 |
Definition: Den moms- og BNI-baserede tredje og fjerde egne EU-indtægt (D.76) er løbende overførsler fra medlemsstaternes offentlige forvaltning og service til Den Europæiske Unions institutioner.
Den momsbaserede tredje egne EU-indtægt (D.761) og den BNI-baserede fjerde egne EU-indtægt (D.762) er bidrag til EU-institutionernes budget. Hver enkelt medlemsstats bidrag er baseret på dets momsgrundlag og BNI. D.76 omfatter også diverse ikkeskattemæssige bidrag fra offentlig forvaltning og service til Den Europæiske Unions institutioner (D.763). Registreringstidspunkt: Den moms- og BNI-baserede tredje og fjerde egne EU-indtægt registreres, når de forfalder til betaling. Den moms- og BNI-baserede tredje og fjerde egne EU-indtægt registreres som:
|
KORREKTION FOR ÆNDRINGER I PENSIONSRETTIGHEDER (D.8)
4.141 |
Definition: Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder (D.8) er de korrektioner, der skal foretages, for at det af husholdningernes opsparing fremgår, at der er sket ændringer i de pensionsrettigheder, som for husholdningerne udgør et nærmere defineret tilgodehavende. Ændringer i pensionsrettigheder hidrører fra bidrag og ydelser, der registreres på sekundærindkomstfordelingskontoen. |
4.142 |
På de finansielle konti og statuskonti registreres husholdninger som ejere af pensionsrettighederne, hvorfor det er nødvendigt at foretage en korrektion for at sikre, at overskydende pensionsbidrag i forhold til pensionsydelserne ikke påvirker husholdningernes opsparing.
Til udligning heraf foretages følgende korrektion: Den samlede værdi af faktiske og imputerede bidrag til pensionsordninger, i hvilke husholdningerne har et nærmere defineret tilgodehavende
i husholdningernes disponible indkomst eller korrigerede disponible indkomst på indkomstanvendelseskontoen før opgørelsen af opsparingen. På denne måde bliver husholdningernes opsparing den samme, som den ville have været, hvis pensionsbidrag eller modtagne pensionsydelser ikke var blevet registreret som løbende overførsler på sekundærindkomstfordelingskontoen. Denne korrektionspost er nødvendig for at afstemme husholdningernes opsparing med ændringen i deres pensionsrettigheder, der er registreret på den finansielle konto. Modsatrettede justeringer skal naturligvis foretages på indkomstanvendelseskontoen hos de enheder, der er ansvarlige for udbetalingen af pensionsydelserne. |
4.143 |
Registreringstidspunkt: Korrektionen registreres efter tidspunkterne for de strømme, som indgår heri. |
4.144 |
Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder registreres som:
|
KAPITALOVERFØRSLER (D.9)
4.145 |
Definition: Kapitaloverførsler indebærer anskaffelse eller afhændelse af et eller flere aktiver for mindst én af transaktionens parter. Hvad enten transaktionen foregår i kontanter eller naturalier, resulterer den i en dertil svarende ændring i de finansielle eller ikkefinansielle aktiver på statuskontoen hos den ene eller begge parter i transaktionen. |
4.146 |
En kapitaloverførsel i naturalier indebærer overdragelse af ejendomsretten til et aktiv (dog ikke lagerbeholdninger og kontanter) eller eftergivelse af gæld uden nogen form for modydelse.
En kapitaloverførsel i kontanter består af kontanter, som den ene part har tilvejebragt ved afhændelse af et eller flere aktiver (bortset fra lagerbeholdninger), eller som den anden part forventes at skulle anvende eller nødvendigvis skal anvende til anskaffelse af et eller flere aktiver (bortset fra lagerbeholdninger). Den anden part (modtageren) er forpligtet til at anvende kontanter for at anskaffe et eller flere aktiver som betingelse for, at overførslen kan finde sted. Overførselsværdien af et ikkefinansielt aktiv ansættes i overensstemmelse med den skønsmæssig pris, der ville kunne opnås ved salg af aktivet, som nyt eller gammelt, på markedet, plus eventuelle transport- og installationsudgifter og andre omkostninger i forbindelse med overdragelsen af ejendomsretten, som giveren pådrager sig, men eksklusive eventuelle sådanne omkostninger for modtageren. Overførsler af finansielle aktiver værdiansættes på samme måde som andre anskaffelser eller afhændelser af finansielle aktiver eller passiver. |
4.147 |
Kapitaloverførsler omfatter kapitalskatter (D.91), investeringstilskud (D.92) og andre kapitaloverførsler (D.99). |
Kapitalskatter (D.91)
4.148 |
Definition: Kapitalskatter (D.91) er skatter, som opkræves med uregelmæssige mellemrum på institutionelle enheders aktiver eller nettoformue eller på aktiver, som overføres mellem institutionelle enheder i forbindelse med arv, gaver mellem personer eller andre overførsler. |
4.149 |
Kapitalskatter (D.91) omfatter:
Kapitalvindingsskat registreres ikke som kapitalskatter, men som løbende ejendoms- og formueskatter mv. |
4.150 |
De skatter, der registreres i regnskaberne, hidrører fra to kilder, nemlig beløb, som fremgår af skatteansættelser eller selvangivelser og indbetalinger.
|
4.151 |
Kapitalskatter registreres som:
|
Investeringstilskud (D.92)
4.152 |
Definition: Investeringstilskud (D.92) består i kapitaloverførsler i kontanter eller naturalier fra offentlig forvaltning og service eller udlandet til andre residente eller ikkeresidente institutionelle enheder til hel eller delvis finansiering af anskaffelser af faste aktiver.
Investeringstilskud fra udlandet omfatter tilskud betalt direkte af Den Europæiske Unions institutioner (f.eks. kapitaloverførsler fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)). |
4.153 |
Investeringstilskud i naturalier omfatter overførsel af transportmateriel, maskiner og andet udstyr fra offentlig forvaltning og service til andre residente eller ikkeresidente enheder samt direkte overdragelse af bygninger eller andre anlæg til residente eller ikkeresidente enheder. |
4.154 |
Sektoren offentlig forvaltning og services investeringer til fordel for andre sektorer i økonomien registreres som investeringstilskud, når modtageren kan identificeres og erhverver ejendomsretten over investeringerne. I dette tilfælde registreres investeringerne som ændringer i aktiver på modtagernes kapitalkonto og finansieres med et investeringstilskud, der registreres som ændringer i passiver og nettoformue på samme konto. |
4.155 |
Investeringstilskud (D.92) omfatter både engangsbetalinger til finansiering af investeringer i den samme periode og ratebetalinger i forbindelse med investeringstransaktioner i en tidligere periode. Den del af offentlig forvaltning og services årlige betalinger til foretagender, som er afdragsrater på gæld, som foretagender har påtaget sig med henblik på gennemførelse af investeringsprojekter, behandles som investeringstilskud. |
4.156 |
Investeringstilskud omfatter ikke rentetilskud fra offentlig forvaltning og service. Sektoren offentlig forvaltning og services overtagelse af en del af rentebyrden er en løbende fordelingstransaktion. Når et tilskud imidlertid på samme tid tilsigter at finansiere amortiseringen af gælden og betalingen af renterne på kapitalen, og når det ikke er muligt at opdele det i disse to elementer, registreres hele tilskuddet som investeringstilskud. |
4.157 |
Investeringstilskud til ikkefinansielle selskaber og kvasiselskaber omfatter, ud over det tilskud, der ydes til private foretagender, kapitaltilførsler til offentlige foretagender, som er institutionelle enheder, såfremt sektoren offentlig forvaltning og service, når den indskyder midlerne, ikke betragter det som erhvervelse af en fordring over for det offentlige foretagende. |
4.158 |
Investeringstilskud til husholdningerne omfatter ud over tilskud til udstyr og moderniseringstilskud til foretagender, som ikke er selskaber eller kvasiselskaber, de tilskud, der ydes til husholdningerne til opførelse, køb og ombygning af bolig. |
4.159 |
Investeringstilskud til offentlig forvaltning og service omfatter offentlig forvaltning og services overførsler (undtagen rentetilskud) til delsektorerne til finansiering af investeringstransaktioner. Investeringstilskud inden for offentlig forvaltning og service er interne strømme i denne sektor. De er derfor ikke opført på den konsoliderede konto for sektoren som helhed. Eksempler på investeringstilskud inden for offentlig forvaltning og service er overførsler fra den statslige forvaltning og service til kommunal forvaltning og service med henblik på at finansiere dens faste bruttoinvesteringer. Overførsler med flere ikke definerede formål registreres som løbende overførsler inden for offentlig forvaltning og service, også selv om de anvendes til investeringer. |
4.160 |
Investeringstilskud fra offentlig forvaltning og service og udlandet til nonprofitinstitutioner adskilles ud fra kriterierne i 4.159 fra løbende overførsler til nonprofitinstitutioner. |
4.161 |
Investeringstilskud til udlandet begrænses til overførsler med det særlige formål at finansiere ikkeresidente enheders investeringer. Det drejer sig f.eks. om overførsler til bygning af broer, veje, fabrikker, hospitaler og skoler i udviklingslande eller til opførelse af bygninger til internationale organisationer. Disse tilskud kan omfatte engangsbetalinger såvel som ratebetalinger. Levering af faste kapitalgoder gratis eller til nedsat pris henregnes ligeledes til denne kategori. |
4.162 |
Registreringstidspunkt: Investeringstilskud i kontanter registreres, når betalingen skal foretages. Tilskud i naturalier registreres, når ejendomsretten til aktivet overdrages. |
4.163 |
Investeringstilskud registreres som:
|
Andre kapitaloverførsler (D.99)
4.164 |
Definition: Andre kapitaloverførsler (D.99) omfatter alle overførselstransaktioner, bortset fra investeringstilskud og kapitalskatter, som ikke er indkomstomfordelingstransaktioner, men som bevirker en opsparings- eller formueomfordeling mellem de forskellige indenlandske sektorer og delsektorer eller udlandet. De kan foretages i kontanter eller naturalier (ved gældsovertagelse eller eftergivelse af gæld) og svarer til frivillige formueoverførsler. |
4.165 |
Andre kapitaloverførsler (D.99) omfatter følgende transaktioner:
|
4.166 |
Registreringstidspunktet bestemmes således:
|
4.167 |
Andre kapitaloverførsler bogføres som ændringer i passiver og nettoformue på sektorernes og udlandets kapitalkonto. |
MEDARBEJDERAKTIEOPTIONER (MA)
4.168 |
Aktieoptioner er en særlig indkomst i naturalier, der består i, at arbejdsgiveren giver den ansatte mulighed for at købe aktier (andele) til en bestemt pris på et tidspunkt i fremtiden. En medarbejderaktieoption kan sammenlignes med et finansielt derivat. Medarbejderen kan undlade at udnytte sin køberet, enten fordi aktieprisen er faldet til under udnyttelseskursen, eller fordi han har forladt den pågældende arbejdsgiver og derfor har mistet retten til aktieoptionen. |
4.169 |
Typisk meddeler en arbejdsgiver sine ansatte, at en aktieoption stilles til rådighed til en given pris (strike-prisen eller udnyttelseskursen) inden for en vis tidshorisont og på visse betingelser (f.eks. at medarbejderen fortsat er ansat i det pågældende foretagende, eller afhængigt af foretagendets driftsresultat). Registreringstidspunktet for medarbejderaktieoptionen i nationalregnskabet skal præciseres nøje. »Tildelingstidspunktet« er den dato, hvor den ansatte får tildelt optionen, »retserhvervelsestidspunktet« er den dato, hvor optionen tidligst kan udnyttes, og »udnyttelsestidspunktet« er den dato, hvor optionen faktisk udnyttes (eller udløber). |
4.170 |
I henhold til anbefalinger fra International Accounting Standards Board (IASB)vil foretagendet kunne beregne en fair værdi af optionerne på tildelingstidspunktet ved at gange aktiernes strike-pris på dette tidspunkt med det antal optioner, der forventes at kunne udnyttes på retserhvervelsestidspunktet, og dele resultatet med det antal arbejdsår, der forventes præsteret frem til retserhvervelsestidspunktet. |
4.171 |
Hvis der ikke foreligger en observerbar markedspris og selskabet heller ikke har foretaget en beregning som anbefalet ovenfor, kan aktieoptionerne til brug for ENS værdiansættes skønsmæssigt ved hjælp af en model for prisfastsættelse af aktieoptioner. Sådanne modeller søger at tage højde for to forhold, der påvirker værdien af optionen. Det første af disse forhold er en prognose for, hvor meget markedsprisen for de pågældende aktier vil overstige strike-prisen på retserhvervelsestidspunktet. Det andet er forventningen om, at prisen vil stige yderligere mellem retserhvervelsestidspunktet og udnyttelsestidspunktet. |
4.172 |
Inden optionen udnyttes, har genstanden for aftalen mellem arbejdsgiveren og den ansatte karakter af et finansielt derivat og opføres som sådant på begge parters finansielle konto. |
4.173 |
Der foretages en beregning af værdien af medarbejderaktieoptionen på tildelingsdatoen. Dette beløb skal indgå som en del af aflønningen af ansatte, om muligt fordelt over perioden mellem tildelingstidspunktet og retserhvervelsestidspunktet. Hvis dette ikke er muligt, skal optionens værdi registreres på retserhvervelsestidspunktet. |
4.174 |
Administrationsomkostningerne i forbindelse med medarbejderaktieoptioner afholdes af arbejdsgiveren og registreres som forbrug i produktionen på samme måde som alle andre administrative funktioner i tilknytning til aflønningen af ansatte. |
4.175 |
Selv om værdien af aktieoptionen behandles som indkomst, er der ikke knyttet nogen investeringsindkomst til medarbejderaktieoptioner. |
4.176 |
På den finansielle konto er husholdningernes erhvervelse af medarbejderaktieoptioner lig den hertil svarende aflønning af ansatte og modsvares igen af en tilsvarende forpligtelse for arbejdsgiveren. |
4.177 |
Principielt registreres eventuelle ændringer i værdien mellem tildelingstidspunktet og retserhvervelsestidspunktet som en del af aflønningen af ansatte, mens ændringer i værdien mellem retserhvervelsestidspunktet og udnyttelsestidspunktet registreres som kapitalgevinst eller -tab. I praksis er det meget usandsynligt, at beregninger af arbejdsgivernes omkostninger i forbindelse med medarbejderaktieoptioner ændres mellem tildelingstidspunktet og udnyttelsestidspunktet. Af praktiske grunde registreres hele stigningen mellem tildelingstidspunktet og udnyttelsestidspunktet derfor som kapitalgevinst eller -tab. En stigning i værdien af aktieprisen ud over strike-prisen er en kapitalgevinst for den ansatte og et kapitaltab for arbejdsgiveren og omvendt. |
4.178 |
Når en aktieoption udnyttes, forsvinder posteringen på statuskontoen og erstattes af værdien af de erhvervede aktier (andele). Denne ændring i klassifikationen sker via transaktioner på den finansielle konto, ikke via kontoen for andre mængdemæssige ændringer i status. |
KAPITEL 5
FINANSIELLE TRANSAKTIONER
5.01 |
Definition: Finansielle transaktioner (F) er transaktioner i finansielle aktiver (AF) og passiver mellem residente institutionelle enheder og mellem disse og ikkeresidente institutionelle enheder. |
5.02 |
En finansiel transaktion mellem institutionelle enheder er en samtidig oprettelse eller opløsning af et finansielt aktiv og det modsvarende passiv, en overdragelse af ejendomsretten til et finansielt aktiv eller en overtagelse af en gældsforpligtelse. |
HOVEDTRÆK VED FINANSIELLE TRANSAKTIONER
Finansielle aktiver, finansielle fordringer samt passiver
5.03 |
Definition: Finansielle aktiver er alle finansielle fordringer, aktier samt den andel af monetært guld, der udgøres af guldbarrer. |
5.04 |
Finansielle aktiver er værdiopbevaringsmidler, der repræsenterer det udbytte, herunder udbytte over en længere periode, som en økonomisk ejer har af at eje eller anvende dem i en periode. De er et middel til at fremføre værdier fra den ene regnskabsperiode til den næste. Udbytte afregnes ved betalinger, typisk i form af sedler og mønt (AF.21) og transferable indskud (AF.22). |
5.05 |
Definition: En finansiel fordring er kreditors ret til at modtage en betaling eller en række betalinger fra debitor.
Finansielle fordringer er finansielle aktiver, hvortil svarer passiver. Ejerandele og andele i investeringsforeninger (AF.5) betragtes som finansielle aktiver, hvortil svarer passiver, selv om indehaverens fordring på selskabet ikke er et fast beløb. |
5.06 |
Definition: Passiver opstår, når debitor er forpligtet til at betale kreditor en eller flere gange. |
5.07 |
Den andel af monetært guld, der udgøres af guldbarrer, som de monetære myndigheder opbevarer som reserve, betragtes som et finansielt aktiv, selv om ejeren ikke har fordringer på andre nærmere angivne enheder. Til guldbarrer svarer intet passiv. |
Eventualaktiver og -passiver
5.08 |
Definition: Eventualaktiver og -passiver er aftaler, hvorved en part er forpligtet til at betale en anden enhed en eller flere gange, hvis visse særlige betingelser er opfyldt.
Da de ikke skaber ubetingede forpligtelser, betragtes eventualaktiver og -passiver ikke som finansielle aktiver og passiver. |
5.09 |
Eventualaktiver og -passiver omfatter:
|
5.10 |
Eventualaktiver og -passiver omfatter ikke:
|
5.11 |
Selv om eventualaktiver og -passiver ikke bogføres i regnskaberne, er de vigtige i forbindelse med politikker og analyser; og der skal derfor indsamles oplysninger om dem, og disse skal forelægges som supplerende data. Selv om det viser sig, at der ikke skal foretages betalinger i forbindelse med eventualaktiver og -passiver, kan store eventualposter være tegn på et uforholdsmæssigt stort risikoniveau hos de enheder, der tilbyder dem. |
Boks 5.1 — Behandling af garantier i ENS
B5.1.1. |
Definition: Garantier er aftaler, hvorved en garantistiller over for en långiver forpligter sig til, i tilfælde af at låntageren misligholder sin forpligtelse, at godtgøre det tab, som långiveren ellers ville lide.
Der opkræves ofte et gebyr for en garantistillelse. |
B5.1.2. |
Der skelnes mellem tre forskellige typer garantier. De vedrører kun finansielle aktiver. Der foreslås ingen særlige regler for behandling af fabrikanters garantier eller andre former for garantier. De tre typer garantier er:
|
Kategorier af finansielle aktiver og passiver
5.12 |
Der skelnes mellem otte kategorier af finansielle aktiver:
|
5.13 |
Til hvert finansielt aktiv svarer et passiv, med undtagelse af den del af monetært guld, der udgøres af guldbarrer, som de monetære myndigheder opbevarer som reserve, og som klassificeres i kategorien monetært guld og særlige trækningsrettigheder (F.1). Med denne undtagelse skelnes der mellem otte kategorier af passiver svarende til kategorierne af modsvarende finansielle aktiver. |
5.14 |
Klassificeringen af finansielle transaktioner svarer til klassificeringen af finansielle aktiver og passiver. Der skelnes mellem otte kategorier af finansielle transaktioner i forbindelse med:
|
5.15 |
På grund af symmetrien mellem finansielle fordringer og passiver anvendes udtrykket »instrument« i forbindelse med både aktiv- og passivsiden af finansielle transaktioner. Dette indebærer ikke, at finansielle aktiver og passiver også omfatter ikkebalanceførte poster, der i finans- og valutastatistikker undertiden betegnes finansielle instrumenter. |
Statuskonti, finansiel konto og andre strømme
5.16 |
Beholdningen af finansielle aktiver og passiver på et givet tidspunkt registreres på statuskontoen. Finansielle transaktioner fører til ændringer fra primostatuskonto til ultimostatuskonto. Imidlertid kan ændringer fra primo- til ultimostatuskonto også skyldes andre strømme, som ikke er transaktioner mellem institutionelle enheder på grundlag af en gensidig aftale. Andre strømme i forbindelse med finansielle aktiver og passiver opdeles i omvurderinger af finansielle aktiver og passiver og andre ændringer i mængden af finansielle aktiver og passiver, som ikke skyldes finansielle transaktioner. Omvurderinger registreres på omvurderingskontoen, og mængdeændringer på kontoen for andre mængdemæssige ændringer i status. |
5.17 |
Den finansielle konto er slutkontoen i det kontosystem, hvori transaktionerne registreres. Den finansielle konto har ikke nogen saldopost, som bliver overført til en anden konto. Den finansielle kontos saldopost, nettoændringerne i finansielle aktiver/passiver, er lig fordringserhvervelsen, netto (B.9F). |
5.18 |
Saldoposten på den finansielle konto er begrebsmæssig identisk med saldoposten på kapitalkontoen. I praksis konstateres der som regel en difference imellem dem, fordi de er udregnet på grundlag af forskellige statistiske data. |
Værdiansættelse
5.19 |
Finansielle transaktioner registreres til transaktionsværdien, dvs. den værdi i national valuta, hvortil de pågældende finansielle aktiver og/eller passiver af kommercielle grunde oprettes, opløses, overtages eller udveksles mellem institutionelle enheder. |
5.20 |
Finansielle transaktioner og deres finansielle eller ikkefinansielle modsvarende transaktioner registreres til samme transaktionsværdi. Der er tre muligheder:
|
5.21 |
Transaktionsværdien refererer til en specifik finansiel transaktion og den modsvarende transaktion. Begrebsmæssigt skal der skelnes mellem transaktionsværdien og en værdi baseret på en pris noteret på markedet, en passende markedspris eller en pris, som udtrykker det generelle prisleje for en kategori af omtrent samme finansielle aktiver og/eller passiver. Men hvis den modsvarende transaktion til en finansiel transaktion eksempelvis er en overførsel, og den finansielle transaktion derfor kan være foretaget af andre end rent kommercielle grunde, er transaktionsværdien lig med markedsværdien af de pågældende finansielle aktiver og/eller passiver. |
5.22 |
Transaktionsværdien omfatter ikke gebyrer, provisioner, kommissioner eller lignende betalinger for tjenester ydet i forbindelse med transaktionen; sådanne poster skal registreres som betalinger for tjenester. Skatter på finansielle transaktioner medregnes heller ikke, men behandles som skatter på tjenester inden for kategorien produktskatter. Når der i forbindelse med en finansiel transaktion indgås nye gældsforpligtelser, er transaktionsværdien lig med beløbet for den indgåede forpligtelse ekskl. eventuelle forudbetalte renter. Tilsvarende skal transaktionsværdien for både kreditor og debitor, når en forpligtelse opløses, svare til reduktionen af forpligtelsen. |
Netto- og bruttoregistrering
5.23 |
Definition: Ved nettoregistrering af finansielle transaktioner forstås, at anskaffelser af finansielle aktiver bogføres efter fradrag af afhændelser af finansielle aktiver og indgåelse af forpligtelser efter fradrag af tilbagebetaling af forpligtelser.
Finansielle transaktioner kan vises netto for alle finansielle transaktioner med forskellige karakteristika og forskellige debitorer eller kreditorer, forudsat at de tilhører samme kategori eller underkategori. |
5.24 |
Definition: Ved bruttoregistrering af finansielle transaktioner forstås, at anskaffelser og afhændelser af finansielle aktiver bogføres særskilt ligesom indgåelse af og tilbagebetaling af forpligtelser.
Ved bruttoregistrering af finansielle transaktioner fremkommer det samme beløb for fordringserhvervelsen, netto, som hvis de finansielle transaktioner var blevet registreret netto. Finansielle transaktioner skal registreres brutto, hvis de skal anvendes til detaljerede analyser af finansmarkedet. |
Konsolidering
5.25 |
Definition: Konsolidering af den finansielle konto består i, at transaktioner i finansielle aktiver for en gruppe af institutionelle enheder modregnes med de modsvarende transaktioner i passiver for den samme gruppe af institutionelle enheder.
Konsolidering kan foretages for den samlede økonomi, for institutionelle sektorer og for delsektorer. Den finansielle konto for udlandet er pr. definition konsolideret, da den kun indeholder ikkeresidente institutionelle enheders transaktioner med residente institutionelle enheder. |
5.26 |
Forskellige konsolideringsniveauer egner sig til forskellige former for analyser. En konsolidering af den finansielle konto for den samlede økonomi sætter f.eks. fokus på økonomiens finansielle transaktioner med ikkeresidente institutionelle enheder, da alle finansielle transaktioner mellem residente institutionelle enheder nettoficeres ved konsolideringen. I forbindelse med konsolideringen af sektorer er det muligt at spore generelle finansielle transaktioner mellem sektorer med positiv fordringserhvervelse og sektorer med negativ fordringserhvervelse. Ved konsolidering på delsektorniveau for finansielle selskaber kan der tilvejebringes en lang række oplysninger om finansiel formidling, og der er mulighed for at identificere f.eks. monetære finansielle institutioners transaktioner med andre finansielle selskaber samt med andre residente sektorer og ikkeresidente institutionelle enheder. Endelig kan konsolidering på delsektorniveau være en kilde til oplysninger inden for sektoren offentlig forvaltning og service, da transaktionerne mellem de forskellige delsektorer inden for den offentlige forvaltning ikke elimineres. |
5.27 |
Posteringerne i ENS 2010 er som regel ikke konsoliderede, da en konsolideret finansiel konto forudsætter oplysninger om, hvordan de modsvarende institutionelle enheder er grupperet. Dette kræver »fra hvem til hvem«-data om finansielle transaktioner. For f.eks. at kunne beregne de konsoliderede passiver for sektoren offentlig forvaltning og service skal der blandt indehaverne af sektorens passiver skelnes mellem sektoren offentlig forvaltning og service og andre institutionelle enheder. |
Nettoficering
5.28 |
Definition: Nettoficering er konsolidering på niveauet for en enkelt institutionel enhed, hvorved posteringerne på de to sider af kontoen for samme transaktion modregnes med hinanden. Nettoficering skal undgås, medmindre der mangler kildedata. |
5.29 |
Der kan skelnes mellem forskellige grader af nettoficering, alt efter om transaktioner i passiver fratrækkes transaktioner i finansielle aktiver, som tilhører samme kategori, eller som tilhører samme underkategori. |
5.30 |
Når en afdeling af en institutionel enhed køber obligationer udstedt af en anden afdeling i samme institutionelle enhed, registreres transaktionen ikke på enhedens finansielle konto som den ene afdelings erhvervelse af en fordring på den anden. Transaktionen registreres som indfrielse af passiver, ikke som anskaffelse af konsoliderede aktiver. Sådanne finansielle instrumenter anses for at være nettoficerede. Nettoficering skal undgås, hvis det finansielle instrument i henhold til regnskabsforskrifterne skal optræde på både aktiv- og passivsiden. |
5.31 |
Nettoficering kan være uundgåeligt, når det drejer sig om en institutionel enheds transaktioner i finansielle derivater, for hvilke der normalt ikke foreligger særskilte data om transaktioner i aktiver og passiver. Disse transaktioner bør nettoficeres, fordi værdien af en position i finansielle derivater kan skifte fortegn, dvs. at den fra at være et aktiv kan blive et passiv, når værdien af det »underliggende« instrument ændrer sig i forhold til prisen i derivatkontrakten. |
Bogføringsregler for finansielle transaktioner
5.32 |
Firdobbelt bogholderi er en regnskabspraksis, hvor alle transaktioner mellem to institutionelle enheder bogføres to gange i begge enheder. Varehandel mellem virksomheder mod kontanter vil f.eks. føre til posteringer på både produktionskontoen og den finansielle konto i begge enheder. Firdobbelt bogholderi sikrer symmetri i indberetningerne fra de pågældende institutionelle enheder og dermed konsekvens i regnskaberne. |
5.33 |
En finansiel transaktion har altid en modsvarende transaktion. Denne modsvarende transaktion kan være en anden finansiel transaktion eller en ikkefinansiel transaktion. |
5.34 |
Når en transaktion og den modsvarende transaktion begge er finansielle transaktioner, ændrer de beholdningen af finansielle aktiver og passiver, og de kan ændre den samlede beholdning af både finansielle aktiver og passiver i de institutionelle enheder, men de ændrer ikke fordringserhvervelsen, netto, eller nettoformuen. |
5.35 |
Den modsvarende transaktion til en finansiel transaktion kan være en ikkefinansiel transaktion, f.eks. en transaktion i produkter, en fordelingstransaktion eller en transaktion i ikkefinansielle ikkeproducerede aktiver. I tilfælde hvor den modsvarende transaktion til en finansiel transaktion ikke er en finansiel transaktion, vil de institutionelle enheders fordringserhvervelse, netto, ændre sig. |
Finansiel transaktion, hvis modsvarende transaktion er en løbende overførsel eller en kapitaloverførsel
5.36 |
Den modsvarende transaktion til en finansiel transaktion kan være en overførsel. I så fald indebærer den finansielle transaktion overdragelse af ejendomsretten til et finansielt aktiv, overtagelse af en gældsforpligtelse (betegnet gældsovertagelse) eller samtidig opløsning af et finansielt aktiv og det modsvarende passiv (betegnet gældsannullering eller gældseftergivelse). Gældsovertagelse og gældsannullering er kapitaloverførsler (D.9) og registreres på kapitalkontoen. |
5.37 |
Hvis ejeren af et kvasiselskab overtager gældsforpligtelser fra eller annullerer finansielle fordringer på kvasiselskabet, er den modsvarende transaktion til gældsovertagelsen eller gældsannulleringen en transaktion i ejerandele (F.51). Hvis transaktionen har til formål at dække akkumulerede tab eller et ekstraordinært stort tab eller foretages i en situation med vedvarende tab, er der tale om en undtagelse, og transaktionen klassificeres da som en ikkefinansiel transaktion — en kapitaloverførsel eller en løbende overførsel. |
5.38 |
Hvis sektoren offentlig forvaltning og service annullerer eller overtager gæld fra et offentligt selskab, der forsvinder som en institutionel enhed i systemet, registreres der ikke nogen transaktion på kapitalkontoen eller den finansielle konto. I dette tilfælde registreres en strøm på kontoen for andre mængdemæssige ændringer i status. |
5.39 |
Hvis sektoren offentlig forvaltning og service annullerer eller overtager gæld fra et offentligt selskab som led i en privatiseringsproces, som forventes afsluttet inden for et kortere tidsrum, er den modsvarende transaktion en transaktion i ejerandele (F.51) op til de samlede indtægter ved privatiseringen. Ved at annullere eller overtage det offentlige selskabs gæld anses sektoren offentlig forvaltning og service med andre ord for midlertidigt at øge sin kapitalandel i selskabet. Privatisering vil sige, at sektoren offentlig forvaltning og service frasiger sig kontrollen over det offentlige selskab ved at afhænde ejerandele. En sådan gældsannullering eller gældsovertagelse medfører en forøgelse af det offentlige selskabs egenkapital, også selv om den ikke giver anledning til udstedelse af nye ejerandele. |
5.40 |
Kreditorers fuldstændige eller delvise afskrivning af uerholdelige fordringer og en debitors ensidige annullering af en gældspost (betegnet gældsfragåelse) er ikke transaktioner, idet de ikke indebærer et samspil institutionelle enheder imellem på grundlag af en gensidig aftale. Kreditorers fuldstændige eller delvise afskrivning af uerholdelige fordringer registreres på kontoen for andre mængdemæssige ændringer i status. |
Finansiel transaktion, hvis modsvarende transaktion er formueindkomst
5.41 |
Den modsvarende transaktion til en finansiel transaktion kan være formueindkomst. |
5.42 |
Der betales renter (D.41) til kreditorer og ydes renter af debitorer for visse finansielle fordringer klassificeret i monetært guld og særlige trækningsrettigheder (AF.1), sedler og mønt samt indskud (AF.2), gældsværdipapirer (AF.3), lån (AF.4) og andre kategorier af forfaldne ikkebetalte mellemværender (AF.8). |
5.43 |
Renter registreres ud fra optjeningstidspunktet, dvs. at renter af det skyldige lånebeløb tilskrives kreditor løbende. Den modsvarende transaktion til en rentepost (D.41) er en finansiel transaktion, som giver kreditor en finansiel fordring på debitor. De renter, der påløber, registreres på den finansielle konto sammen med det finansielle instrument, som de vedrører. Virkningen af denne finansielle transaktion er, at renterne reinvesteres. Den faktiske betaling af renter registreres ikke som renter (D.41), men som en transaktion i sedler og mønt samt indskud (F.2), hvortil svarer et afdrag på det relevante aktiv, der formindsker kreditors finansielle nettofordring på debitor. |
5.44 |
Hvis påløbne renter ikke betales, når de forfalder, giver dette anledning til renterestancer. Da det er påløbne renter, der registreres, ændrer renterestancer ikke de samlede finansielle aktiver og passiver. |
5.45 |
Selskabers indkomst omfatter udbytte (D.421), udtræk af indkomst fra kvasiselskaber (D.422), reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer (D.43) og tilbageholdt overskud fra indenlandske foretagender. I forbindelse med reinvesteret indtjening har den modsvarende finansielle transaktion til følge, at formueindkomsten reinvesteres i det foretagende, som er genstand for udenlandske direkte investeringer. |
5.46 |
Udbytte bogføres som investeringsindkomst på det tidspunkt, fra hvilket aktierne noteres ex udbytte. Dette gælder også for udtræk af indkomst fra kvasiselskaber. Ekstraordinært store udbytter eller udtræk, som ikke stemmer overens med de seneste erfaringer med hensyn til den indkomst, der er til rådighed til udlodning til ejerne af selskabet, bogføres ikke på samme måde. En sådan uforholdsmæssig stor udlodning registreres som udtræk af egenkapital på den finansielle konto, ikke som investeringsindkomst. |
5.47 |
Den formueindkomst, som investeringsforeninger modtager (minus en del af administrationsomkostningerne), registreres som formueindkomst, når den henføres til aktionærerne, også selv om den ikke udloddes. Der foretages en modpostering på den finansielle konto under andele i investeringsforeninger. Dette bevirker, at indkomst, der henføres til aktionærerne, men som ikke udloddes, behandles som reinvestering i investeringsforeningen. |
5.48 |
Investeringsindkomst henføres til forsikringstagere (D.44), pensionsopsparere og ejere af andele i investeringsforeninger. Uanset hvilket beløb der faktisk udloddes af forsikringsselskabet, pensionskassen eller investeringsforeningen, registreres hele den investeringsindkomst, som forsikringsselskabet, pensionskassen eller investeringsforeningen modtager, som henført til forsikringstagere eller ejere af kapitalandele. Det ikke faktisk udloddede beløb registreres på den finansielle konto som reinvestering. |
Registreringstidspunkt
5.49 |
Finansielle transaktioner og disses modsvarende transaktioner registreres på samme tidspunkt. |
5.50 |
Hvis den modsvarende transaktion til en finansiel transaktion er en ikkefinansiel transaktion, registreres de begge på det tidspunkt, hvor den ikkefinansielle transaktion finder sted. Hvis der f.eks. ved salg af varer eller tjenester ydes en handelskredit, skal denne finansielle transaktion registreres, når posteringerne foretages på den relevante ikkefinansielle konto, dvs. når ejendomsretten til varerne overdrages eller tjenesten ydes. |
5.51 |
Hvis den modsvarende transaktion til en finansiel transaktion er en finansiel transaktion, er der tre muligheder:
|
Finansiel »fra hvem til hvem«-konto
5.52 |
Den finansielle »fra hvem til hvem«-konto eller den finansielle konto efter debitor/kreditor er en udbygning af den ikkekonsoliderede finansielle konto. Det er en tredimensional præsentation af finansielle transaktioner, som viser begge parter i en transaktion samt arten af det finansielle instrument, der er genstand for transaktionen.
Denne præsentation leverer oplysninger om debitor/kreditor-relationer og stemmer overens med en finansiel »fra hvem til hvem«-statuskonto. Den giver ikke oplysninger om de institutionelle enheder, til hvilke de finansielle aktiver sælges, eller fra hvilke de finansielle aktiver købes. Dette gælder også de tilsvarende transaktioner i passiver. En anden betegnelse for den finansielle »fra hvem til hvem«-konto er pengestrømsmatricen. |
5.53 |
En finansiel »fra hvem til hvem«-konto, der er baseret på princippet om firdobbelt bogholderi, har tre dimensioner: instrumentkategorien, debitorsektoren og kreditorsektoren. En finansiel »fra hvem til hvem«-konto kræver tredimensionelle tabeller til opdeling efter finansielt instrument, debitor og kreditor. I sådanne tabeller vises de finansielle transaktioner krydsklassificeret efter debitorsektor og kreditorsektor, jf. tabel 5.1. |
5.54 |
Det fremgår af tabellen for instrumentkategorien gældsværdipapirer, at husholdningers og NPISH'ers anskaffelser af gældsværdipapirer minus afhændelser ved transaktioner i referenceperioden (275) repræsenterer fordringer på ikkefinansielle selskaber (65), finansielle selskaber (43), offentlig forvaltning og service (124) og udlandet (43). Tabellen viser, at ikkefinansielle selskaber indgik 147 forpligtelser, indfrielser fratrukket, i form af gældsværdipapirer ved transaktioner i referenceperioden, idet deres forpligtelser af denne art over for andre ikkefinansielle selskaber steg med 30, over for finansielle selskaber med 23, over for offentlig forvaltning og service med 5, over for husholdninger og NPISH'er med 65 og over for udlandet med 24. Husholdninger og NPISH'er udstedte ingen gældsværdipapirer. Da udlandet vises i konsolideret form, ses ingen transaktioner mellem ikkeresidente institutionelle enheder. Der kan opstilles lignende tabeller for alle andre kategorier af finansielle instrumenter.
Tabel 5.1 — Finansiel »fra hvem til hvem«-konto for gældsværdipapirer
|
5.55 |
Den finansielle »fra hvem til hvem«-konto giver mulighed for at se, hvem der finansierer hvem, med hvilket beløb og ved hjælp af hvilket finansielt aktiv. Den giver svar på spørgsmål som:
|
DETALJERET KLASSIFICERING AF FINANSIELLE TRANSAKTIONER EFTER KATEGORIER
I det følgende defineres og beskrives finansielle instrumenter. Når en transaktion registreres, anvendes koden F. Når den underliggende beholdning eller position af et aktiv eller passiv registreres, er koden AF.
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (F.1)
5.56 |
Kategorien monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) (F.1) består af to underkategorier:
|
Monetært guld (F.11)
5.57 |
Definition: Monetært guld er guld, som de monetære myndigheder har ejendomsret til, og som opbevares som reserve.
Det omfatter guldbarrer samt konti for ikkeallokeret guld hos ikkeresidenter, som giver ret til at kræve udlevering af guld. |
5.58 |
De monetære myndigheder inkluderer centralbanken og institutioner tilhørende statslig forvaltning og service, som udfører funktioner, der normalt er henlagt til centralbanken. Disse funktioner omfatter udstedelse af sedler og mønt, forvaltning af reserver og administration af kursstabiliseringsfonde. |
5.59 |
Ved at være underlagt myndigheders faktiske kontrol forstås,
|
5.60 |
Alt monetært guld opbevares som reserver eller ejes af internationale finansielle organisationer. Det består af:
|
5.61 |
Guldbarrer, der henregnes til monetært guld, er det eneste finansielle aktiv, for hvilket der ikke eksisterer noget modsvarende passiv. Dette guld optræder som mønter eller barrer med en renhed på mindst 995/1 000. Guldbarrer, der ikke opbevares som reserver, er et ikkefinansielt aktiv og henregnes til ikkemonetært guld. |
5.62 |
Konti for allokeret guld giver ejendomsret til en bestemt mængde guld. Ejendomsretten til guldet ligger hos den enhed, der placerer det i depot. Til disse konti er der ofte knyttet købs-, opbevarings- og salgsfaciliteter. Konti for allokeret guld, der opbevares som reserver, klassificeres som monetært guld og dermed som et finansielt aktiv. Konti for allokeret guld, der ikke opbevares som reserver, repræsenterer ejendomsret til en råvare, nemlig ikkemonetært guld. |
5.63 |
I modsætning til konti for allokeret guld giver konti for ikkeallokeret guld indehaveren ret til at kræve, at kontoforvalteren udleverer guld. Konti for ikkeallokeret guld, der opbevares som reserver, klassificeres som monetært guld og dermed som et finansielt aktiv. Konti for ikkeallokeret guld, der ikke opbevares som reserver, klassificeres som indskud. |
5.64 |
Transaktioner i monetært guld består fortrinsvis i køb og salg af monetært guld mellem monetære myndigheder eller visse internationale finansielle organisationer. Der kan ikke forekomme transaktioner i monetært guld mellem andre institutionelle enheder end disse. Køb af monetært guld registreres på de monetære myndigheders finansielle konti som en forøgelse af de finansielle aktiver, mens salg registreres som en formindskelse af de finansielle aktiver. Modposteringerne registreres henholdsvis som en formindskelse eller en forøgelse af udlandets finansielle aktiver. |
5.65 |
Hvis de monetære myndigheder føjer ikkemonetært guld til deres beholdninger af monetært guld (f.eks. ved at købe guld på markedet) eller afgiver monetært guld fra deres beholdninger til ikkemonetære formål (f.eks. ved at sælge det på markedet), anses de for at have monetariseret hhv. demonetariseret guldet. Monetarisering og demonetarisering af guld giver ikke anledning til posteringer på den finansielle konto, men til posteringer på kontoen for andre mængdemæssige ændringer i status i form af en ændring i klassificeringen af aktiver og passiver, dvs. at guld som en værdigenstand (AN.13) omklassificeres til monetært guld (AF.11) (jf. 6.22-6.24), Omvendt omklassificeres monetært guld til en værdigenstand. |
5.66 |
Indskud, lån og værdipapirer denomineret i guld behandles som andre finansielle aktiver end monetært guld og klassificeres på linje med lignende finansielle aktiver i udenlandsk valuta i den relevante kategori. Guldswaps er en form for genkøbsaftaler (repoer), som involverer enten monetært guld eller ikkemonetært guld. De indebærer ombytning af guld med et indskud og en aftale om, at transaktionen på en fastlagt senere dato skal tilbageføres til en aftalt guldpris. I henhold til almindelig praksis for registrering af tilbageførselsforretninger bogfører modtageren af guldet ikke dette på sin statuskonto, og leverandøren fjerner det ikke fra sin statuskonto. Begge parter registrerer guldswaps som lån med sikkerhed i guld. Monetære guldswaps indgås mellem monetære myndigheder eller mellem monetære myndigheder og andre parter, mens ikkemonetære guldswaps er lignende transaktioner uden de monetære myndigheders mellemkomst. |
5.67 |
Guldlån består i udlevering af guld for et givet tidsrum. Som ved andre tilbageførselsforretninger sker der overdragelse af ejendomsretten til guldet, men det er fortsat långiveren, der bærer risiciene og høster gevinsterne ved ændringer i guldprisen. Sådanne transaktioner anvendes ofte til at dække låntageres salg til tredjemand i perioder, hvor guld er en mangelvare. Der betales et gebyr til den oprindelige ejer for anvendelsen af guldet, afhængigt af værdien af det underliggende aktiv og varigheden af tilbageførselsforretningen. |
5.68 |
Monetært guld er et finansielt aktiv; gebyrerne for guldlån er derfor betalinger for, at et finansielt aktiv stilles til rådighed for en anden institutionel enhed. Gebyrer knyttet til lån af monetært guld behandles som renter. For enkelthedens skyld gælder dette også i forbindelse med gebyrer, der betales for lån af ikkemonetært guld. |
Særlige trækningsrettigheder (SDR) (F.12)
5.69 |
Definition: SDR er internationale reserver oprettet af Den Internationale Valutafond (IMF), og som er tildelt dennes medlemmer som supplement til de eksisterende reserver. |
5.70 |
IMF's SDR-afdeling forvalter reserver ved at tildele SDR til IMF-medlemslandene og visse internationale organisationer, der under ét betegnes deltagerne. |
5.71 |
Oprettelse af SDR ved tildeling og ophævelse af SDR ved annullering er transaktioner. Tildelinger af SDR registreres brutto som anskaffelse af et aktiv på den enkelte deltagers monetære myndigheders finansielle konto og som udlandets indgåelse af en forpligtelse. |
5.72 |
SDR indehaves udelukkende af officielle organer, nemlig centralbanker og visse internationale organisationer, og kan overdrages til andre deltagere og andre officielle organer. SDR-beholdninger repræsenterer hver indehavers garanterede og ubetingede ret til at modtage andre reserver, især udenlandsk valuta, fra andre IMF-medlemmer. |
5.73 |
SDR er aktiver med modsvarende passiver, men aktiverne repræsenterer fordringer på deltagerne kollektivt, ikke på IMF. En deltager kan sælge nogle eller alle sine SDR-beholdninger til en anden deltager og modtage andre reserver, især udenlandsk valuta, som modydelse. |
Sedler og mønt samt indskud (F.2)
5.74 |
Definition: Sedler og mønt samt indskud er sedler og mønt i omløb samt indskud, i national og udenlandsk valuta. |
5.75 |
Der findes tre underkategorier af finansielle transaktioner i forbindelse med sedler og mønt samt indskud:
|
Sedler og mønt (F.21)
5.76 |
Definition: Sedler og mønt er pengesedler og mønter, som er udstedt eller godkendt af de monetære myndigheder. |
5.77 |
Sedler og mønt omfatter:
|
5.78 |
Sedler og mønt omfatter ikke:
|
Boks 5.2 — Sedler og mønt udstedt af Eurosystemet
B5.2.1. |
Eurosedler og -mønter udstedt af Eurosystemet er medlemsstaternes nationale valuta i euroområdet. Selv om de beholdninger af eurosedler og -mønter, der ejes af de deltagende medlemsstaters residenter, betragtes som national valuta, er de kun passiver for den residente nationale centralbank i et omfang, der svarer til bankens imputerede andel af den samlede udstedelse, baseret på dens andel af ECB's kapital. Som følge heraf kan en del af de beholdninger af national valuta, der ejes af residenter i euroområdet, ud fra en national synsvinkel være en finansiel fordring på ikkeresidenter. |
B5.2.2. |
Sedler og mønt udstedt af Eurosystemet omfatter pengesedler og mønter. Pengesedler udstedes af Eurosystemet; mønter udstedes af den statslige forvaltning og service i de enkelte lande i euroområdet, selv om de pr. konvention behandles som passiver for de nationale centralbanker, der til gengæld har en fordring på offentlig forvaltning og service. Eurosedler og -mønter kan ejes af residenter i euroområdet eller af ikkeresidenter i euroområdet. |
Indskud (F.22 og F.29)
5.79 |
Definition: Indskud er standardiserede, uomsættelige kontrakter med den brede offentlighed, som tilbydes af pengeinstitutter og i nogle tilfælde af den statslige forvaltning og service som debitor, og som giver kreditor mulighed for at indbetale et beløb og senere hæve dette. Indskud indebærer som regel, at debitor tilbagebetaler hele beløbet til investor. |
Transferable indskud (F.22)
5.80 |
Definition: Transferable indskud er indskud, der på anfordring kan konverteres til sedler og mønt til pari, og som kan bruges direkte til betalinger ved hjælp af check, anvisning, overførsel, direkte debitering/kreditering eller lignende direkte betalingsformer uden begrænsning eller strafgebyr. |
5.81 |
Transferable indskud er fortrinsvis passiver for residente pengeinstitutter, i nogle tilfælde for sektoren offentlig forvaltning og service og for ikkeresidente institutionelle enheder. Transferable indskud omfatter bl.a.
|
5.82 |
Konti for transferable indskud kan have overtræksfaciliteter. Hvis der er overtræk på kontoen, er det hævede beløb ned til nul hævning af et indskud, mens overtræksbeløbet er et lån. |
5.83 |
Alle residente sektorer og udlandet kan have transferable indskud. |
5.84 |
Transferable indskud kan opdeles efter valuta i transferable indskud denomineret i national valuta og i udenlandsk valuta. |
Andre indskud (F.29)
5.85 |
Definition: Andre indskud er andre indskud end transferable indskud. Andre indskud kan ikke bruges til at foretage betalinger - kun efter udløbsdatoen eller en aftalt opsigelsesfrist - og kan ikke konverteres til sedler eller mønt eller transferable indskud uden en eller anden form for begrænsning eller strafgebyr. |
5.86 |
Andre indskud omfatter bl.a.:
|
5.87 |
Andre indskud omfatter ikke omsættelige indskudsbeviser og omsættelige sparebeviser. Disse klassificeres under gældsværdipapirer (AF.3). |
5.88 |
Andre indskud kan opdeles efter valuta i andre indskud denomineret i national valuta og i udenlandsk valuta. |
Gældsværdipapirer (AF.3)
5.89 |
Definition. Gældsværdipapirer er omsættelige finansielle instrumenter, der tjener som gældsbeviser. |
Hovedtræk ved gældsværdipapirer
5.90 |
Gældsværdipapirer er kendetegnet ved:
Med hensyn til litra c) i første afsnit kan udløbsdatoen falde sammen med konverteringen af et gældsværdipapir til en aktie. Her forstås ved konvertering, at ejeren kan ombytte et gældsværdipapir til almindelig egenkapital i udstederens selskab. At værdipapiret er ombytteligt, betyder, at ejeren kan ombytte gældsværdipapiret til aktier i et andet selskab end udstederens. Uamortisable værdipapirer, dvs. værdipapirer, for hvilke der ikke er fastsat nogen udløbsdato, klassificeres som gældsværdipapirer. |
5.91 |
Gældsværdipapirer omfatter finansielle aktiver og passiver, der kan beskrives i henhold til forskellige klassifikationer — efter løbetid, ejers og udsteders sektor og delsektor, valuta og renteform. |
Klassificering efter oprindelig løbetid og valuta
5.92 |
Transaktioner i gældsværdipapirer opdeles efter oprindelig løbetid i to underkategorier:
|
5.93 |
Gældsværdipapirer kan være denomineret i national eller udenlandsk valuta. En yderligere opdeling af gældsværdipapirer denomineret i forskellige udenlandske valutaer kan være hensigtsmæssig, afhængigt af de enkelte udenlandske valutaers relative betydning for økonomien. |
5.94 |
Gældsværdipapirer, hvis hovedstol og pålydende rente begge er knyttet til en udenlandsk valuta, klassificeres som denomineret i den pågældende udenlandske valuta. |
Klassificering efter renteform
5.95 |
Gældsværdipapirer kan klassificeres efter renteform. Der skelnes mellem tre kategorier af gældsværdipapirer:
|
Gældsværdipapirer med fast rente
5.96 |
Gældsværdipapirer med fast rente omfatter:
|
5.97 |
Gældsværdipapirer med fast rente omfatter også andre gældsværdipapirer som f.eks. obligationer med tegningsret, efterstillede obligationer, præferenceaktier uden ejerandelsrettigheder, der giver et fast afkast, men som ikke giver ret til andel i restformuen i et selskab ved dettes opløsning, og sammensatte instrumenter. |
Gældsværdipapirer med variabel rente
5.98 |
Renter og/eller afdrag på gældsværdipapirer med variabel rente er knyttet til:
|
5.99 |
Gældsværdipapirer med variabel rente klassificeres som regel som langfristede gældsværdipapirer, medmindre deres oprindelige løbetid er et år eller derunder. |
5.100 |
Til gældsværdipapirer knyttet til inflationen og gældsværdipapirer knyttet til prisen på et aktiv henregnes bl.a. gældsværdipapirer, der udstedes som inflations- og råvareindekserede obligationer. En råvareindekseret obligations kuponer og/eller indfrielseskurs er knyttet til prisen på en råvare. Gældsværdipapirer, hvis renter er knyttet til en anden låntagers kreditrating, klassificeres som indeksregulerede gældsværdipapirer, da kreditratings ikke ændrer sig løbende som reaktion på markedsvilkårene. |
5.101 |
For gældsværdipapirer, som er knyttet til en rentesats, varierer den kontraktligt fastsatte nominelle rente og/eller indfrielseskursen i national valuta. Udstederen har på udstedelsesdatoen ikke mulighed for at kende værdien af rente- og afdragsbetalinger. |
Gældsværdipapirer med blandet rente
5.102 |
Gældsværdipapirer med blandet rente har i deres løbetid både en fast og en variabel pålydende rente og klassificeres som gældsværdipapirer med variabel rente. De omfatter gældsværdipapirer, der har:
|
Private placeringer
5.103 |
Gældsværdipapirer omfatter også private placeringer. Ved private placeringer forstås, at en udsteder sælger gældsværdipapirer direkte til et lille antal investorer. Gældsværdipapirudstedernes kreditværdighed vurderes typisk ikke af kreditratingbureauer, og værdipapirerne videresælges eller genværdiansættes som regel ikke. Det sekundære marked er derfor uden betydning. De fleste private placeringer opfylder dog omsættelighedskriteriet og klassificeres som gældsværdipapirer. |
Securitisation
5.104 |
Definition: Securitisation er udstedelse af gældsværdipapirer, hvor der er sikkerhed for renter og afdrag i nærmere angivne aktiver eller fremtidige indkomststrømme. En lang række aktiver eller fremtidige indkomststrømme kan securitiseres, herunder bl.a. realkreditlån til bolig- og erhvervsejendomme, forbrugerlån, virksomhedslån, statslån, forsikringsaftaler, kreditderivater og fremtidige indtægter. |
5.105 |
Securitisation af aktiver eller fremtidige indkomststrømme er en betydningsfuld finansiel nyskabelse, som har ført til oprettelse og udstrakt brug af nye finansielle selskaber for at lette skabelse, markedsføring og udstedelse af gældsværdipapirer. Securitisation er motiveret af forskellige overvejelser. Det drejer sig for selskabers vedkommende bl.a. om billigere finansiering end via banker, overdragelse af forskellige former for risici, f.eks. kredit- eller forsikringsrisikoen og diversificering af finansieringskilderne. |
5.106 |
Der findes securitisationsordninger af forskellig art inden for og på tværs af gældsværdipapirmarkederne. De kan henføres til to hovedgrupper:
|
5.107 |
Under securitisationsordningen som omhandlet i litra a) i 5.106 oprettes der et securitisationsselskab, der skal eje securitiserede aktiver eller andre aktiver, som er blevet securitiseret af den oprindelige indehaver, og som skal udstede gældsværdipapirer med sikkerhed i disse aktiver. |
5.108 |
Det er meget vigtigt især at fastslå, hvorvidt det finansielle selskab, der foretager securitisation af aktiver, forvalter sin portefølje aktivt ved at udstede gældsværdipapirer og ikke blot fungerer som en trust, der forvalter aktiverne passivt eller opbevarer gældsværdipapirerne. Når det finansielle selskab er den juridiske ejer af en aktivportefølje, udsteder gældsværdipapirer, der repræsenterer andele af porteføljen, og har et fuldstændigt regnskab, fungerer det som en finansiel formidler, der klassificeres under andre finansielle formidlere. Der skelnes mellem finansielle selskaber, der foretager securitisation af aktiver, og enheder, der er oprettet udelukkende med det formål at opbevare specifikke porteføljer af finansielle aktiver og passiver. Sidstnævnte enheder forbindes med deres moderselskab, hvis de er residente i samme land som dette. Når der er tale om ikkeresidente enheder, behandles de imidlertid som særskilte institutionelle enheder og klassificeres som koncerntilknyttede finansielle institutioner. |
5.109 |
Under securitisationsordningen som omhandlet i litra b) i 5.106 overdrager den oprindelige ejer af aktiverne, afdækningskøberen, ved hjælp af credit default swaps (CDS) kreditrisikoen i forbindelse med en pulje af diversificerede referenceaktiver til et securitisationsselskab, men beholder aktiverne. Provenuet af udstedelsen af gældsværdipapirerne placeres i et indskud eller en anden sikker investering som f.eks. AAA-obligationer, og de påløbne renter på indskuddet finansierer sammen med CDS-præmierne renterne på de udstedte gældsværdipapirer. I tilfælde af misligholdelse reduceres det afdrag, der skal betales til indehaverne af ABS'erne, idet de mest efterstillede trancher rammes først osv. Renter og afdrag kan også omdirigeres fra gældsværdipapirinvestorerne til den oprindelige ejer af sikkerheden for at dække tab som følge af misligholdelse. |
5.110 |
Et værdipapir med sikkerhed i specificerede aktiver (ABS) er et gældsværdipapir, hvis afdrag og/eller renter udelukkende betales ud af de pengestrømme, der produceres af en nærmere angivet pulje af finansielle eller ikkefinansielle aktiver. |
Dækkede obligationer
5.111 |
Definition: Dækkede obligationer er gældsværdipapirer, som udstedes eller fuldt ud garanteres af et finansielt selskab. I tilfælde af misligholdelse hos det udstedende eller garantistillende finansielle selskab har obligationsindehaverne en prioriteret fordring på sikkerhedspuljen ud over deres almindelige fordring på det finansielle selskab. |
Lån (F.4)
5.112 |
Definition: Lån oprettes, når en kreditor låner penge til en debitor. |
Hovedtræk ved lån
5.113 |
Lån er kendetegnet ved følgende:
|
5.114 |
Lån kan være finansielle aktiver eller passiver for alle residente sektorer og for udlandet. I pengeinstitutter registreres kortfristede passiver almindeligvis som indskud, ikke som lån. |
Klassificering af lån efter oprindelig løbetid, valuta og formål
5.115 |
Transaktioner i lån kan henføres til to kategorier efter oprindelig løbetid:
|
5.116 |
Til analysebrug kan lån underopdeles i:
For husholdninger er følgende underopdeling nyttig:
|
Sondring mellem transaktioner i lån og transaktioner i indskud
5.117 |
Forskellen mellem transaktioner i lån (F.4) og transaktioner i indskud (F.22) består i, at debitor tilbyder en standardiseret, uomsættelig kontrakt, når der er tale om et lån, men ikke når der er tale om et indskud. |
5.118 |
Kortfristede lån til pengeinstitutter klassificeres som transferable indskud eller som andre indskud, og kortfristede lån til andre institutionelle enheder end pengeinstitutter klassificeres som kortfristede lån. |
5.119 |
Placeringer af midler pengeinstitutterne imellem registreres altid som indskud. |
Sondring mellem transaktioner i lån og transaktioner i gældsværdipapirer
5.120 |
Forskellen mellem transaktioner i lån (F.4) og transaktioner i gældsværdipapirer (F.3) består i, at lån er uomsættelige finansielle instrumenter, mens gældsværdipapirer er omsættelige finansielle instrumenter. |
5.121 |
De fleste lån er baseret på et enkelt dokument, og transaktioner i lån sker mellem én kreditor og én debitor. Ved udstedelse af gældsværdipapirer er der derimod tale om et stort antal ens dokumenter med hvert sit runde beløb, der tilsammen giver det samlede lånebeløb. |
5.122 |
Der findes et sekundært marked for lån. Når lån bliver omsættelige på et reguleret marked, skal de omklassificeres fra lån til gældsværdipapirer, forudsat at der er beviser for handel på et sekundært marked, herunder market makers, og hyppige noteringer af det finansielle aktiv, således som det f.eks. fremgår af marginalerne mellem købs- og salgskurser. Normalt vil der ske en egentlig omlægning af det oprindelige lån. |
5.123 |
Standardiserede lånetyper udbydes som regel af finansielle selskaber og som regel til husholdninger. Finansielle selskaber bestemmer vilkårene, og husholdninger har valget mellem at acceptere eller afslå. Vilkårene for ikkestandardiserede lånetyper aftales normalt mellem kreditor og debitor. Dette er et vigtigt kriterium, som gør det lettere at skelne mellem ikkestandardiserede lånetyper og gældsværdipapirer. Når der er tale om offentlig værdipapirudstedelse, fastsættes udstedelsesvilkårene af låntager, eventuelt i samråd med banken/lead manager-banken. Men ved privat værdipapirudstedelse fastsætter kreditor og debitor i fællesskab udstedelsesvilkårene. |
Sondring mellem transaktioner i lån, handelskreditter og veksler
5.124 |
Handelskreditter er leverandørers direkte ydelse af kredit til købere af varer og tjenester. Handelskreditter opstår, når betalingen for varer og tjenester ikke sker samtidig med overdragelsen af ejendomsretten til varerne eller ydelsen af tjenesten. |
5.125 |
Der skelnes mellem handelskreditter og lån til finansiering af handel, der klassificeres som lån. Veksler, som en leverandør af varer og tjenester trækker på en kunde, og som leverandøren efterfølgende diskonterer hos et finansielt selskab, bliver til tredjemands fordring på kunden. |
Lån af værdipapirer og genkøbsaftaler
5.126 |
Definition: Lån af værdipapirer består i, at en långiver midlertidigt overdrager værdipapirer til en låntager. Låntageren kan som sikkerhed være forpligtet til at stille aktiver til rådighed for långiveren i form af kontanter eller værdipapirer. Både værdipapirer og sikkerhed skifter juridisk ejer, således at de lånte værdipapirer og sikkerheden kan sælges eller viderelånes. |
5.127 |
Definition: En genkøbsaftale af værdipapirer indebærer tilrådighedsstillelse af værdipapirer som f.eks. gældsværdipapirer eller aktier til gengæld for kontanter eller andre betalingsmidler samt en forpligtelse til at genkøbe de samme eller lignende værdipapirer til en fast pris. Tidspunktet for opfyldelsen af genkøbsforpligtelsen er en dato i fremtiden, som er forudfastsat eller ej. |
5.128 |
Lån af værdipapirer med kontant sikkerhedsstillelse og genkøbsaftaler (repoer) er forskellige former for finansielle aftaler med de samme økonomiske virkninger, nemlig de virkninger, lån med sikkerhed har, da de begge indebærer tilrådighedsstillelse af værdipapirer som sikkerhed for et lån eller et indskud, hvor et pengeinstitut sælger værdipapirerne som led i en sådan finansiel aftale. Hovedtrækkene ved de to former for aftaler fremgår af tabel 5.2.
Tabel 5.2 — Hovedtræk ved låne- og genkøbstransaktioner i værdipapirer
|
5.129 |
Ejendomsretten til de værdipapirer, der lånes ud eller stilles til rådighed som led i genkøbsaftaler, anses for ikke at være overgået til andre, da de fortsat giver långiveren en indkomst. Långiveren bærer desuden risiciene og nyder godt af fordelene ved eventuelle ændringer i kursen på værdipapirerne. |
5.130 |
Hverken leveringen og modtagelsen af midler som led i en genkøbsaftale af værdipapirer eller lån af værdipapirer med kontant sikkerhedsstillelse indebærer nyudstedelse af gældsværdipapirer. Når sådanne midler stilles til rådighed for andre institutionelle enheder end monetære finansielle institutioner, betragtes de som lån; i forbindelse med pengeinstitutter betragtes de som indskud. |
5.131 |
Hvis et lån af værdipapirer ikke indebærer levering af kontanter, dvs. hvis et værdipapir udveksles med et andet, eller hvis en part leverer et værdipapir uden sikkerhed, er der ikke tale om en transaktion i lån, indskud eller værdipapirer. |
5.132 |
Krav om marginindbetalinger i kontanter som led i en genkøbsaftale klassificeres som lån. |
5.133 |
Guldswaps har karakter af genkøbsaftaler af værdipapirer, bortset fra at sikkerheden er guld. De indebærer ombytning af guld med et indskud i udenlandsk valuta og en aftale om, at transaktionen på en fastlagt senere dato tilbageføres til en aftalt guldpris. Transaktionen bogføres som et lån med sikkerhed eller som et indskud. |
Finansiel leasing
5.134 |
Definition: Finansiel leasing er baseret på en kontrakt, i henhold til hvilken leasinggiveren som den juridiske ejer af et aktiv overdrager risici og fordele ved ejendomsretten til aktivet til leasingtageren. Ved finansiel leasing anses leasinggiveren for at yde leasingtageren et lån, som leasingtageren bruger til at anskaffe aktivet. Det leasede aktiv opføres derefter på leasingtagerens balance og ikke på leasinggiverens; det modsvarende lån fremgår som et aktiv for leasinggiveren og et passiv for leasingtageren. |
5.135 |
Finansiel leasing adskiller sig fra andre former for leasing ved, at risici og fordele ved ejendomsretten overføres fra den juridiske ejer af formuegodet til brugeren af godet. Andre former for leasing er i) operationel leasing og ii) ressourceleasing. Kontrakter, leasingkontrakter og licenser som defineret i kapital 15 kan også betragtes som leasing. |
Andre typer lån
5.136 |
Kategorien lån omfatter bl.a.:
|
5.137 |
Det særlige tilfælde med misligholdte lån behandles i kapitel 7. |
Finansielle aktiver, der ikke er omfattet af kategorien lån
5.138 |
Kategorien lån omfatter ikke:
|
Ejerandele og andele i investeringsforeninger (F.5)
5.139 |
Definition: Ejerandele og andele i investeringsforeninger er restfordringer på aktiverne i de institutionelle enheder, der har udstedt andelene. |
5.140 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger opdeles i to underkategorier:
|
Ejerandele (F.51)
5.141 |
Definition: Ejerandele er finansielle aktiver, som er fordringer på restværdien af et selskab, når alle andre fordringer er blevet indfriet. |
5.142 |
Ejendomsret til kapital i juridiske enheder er sædvanligvis baseret på aktier, aktiecertifikater (depository receipts), kapitalinteresser eller lignende. |
Aktiecertifikater
5.143 |
Definition: Aktiecertifikater repræsenterer ejendomsret til værdipapirer, som noteres i andre økonomier; ejendomsret til aktiecertifikater betragtes som direkte ejendomsret til de underliggende værdipapirer. De udstedte certifikater noteres på en børs og repræsenterer ejendomsret til værdipapirer, der noteres på en anden børs. Aktiecertifikater letter transaktioner i værdipapirer i andre økonomier end den, hvor de oprindeligt er noteret. De underliggende værdipapirer kan være aktier eller gældsværdipapirer. |
5.144 |
Ejerandele opdeles i:
|
5.145 |
Både noterede og unoterede aktier er omsættelige og er ejerandelsinstrumenter. |
Noterede aktier (F.511)
5.146 |
Definition: Noterede aktier er ejerandelsinstrumenter, der noteres på en børs. Der kan være tale om en anerkendt fondsbørs eller en anden form for sekundært marked. Når aktier er noteret på en børs, vil markedsprisen som regel let kunne fastslås. |
Unoterede aktier (F.512)
5.147 |
Definition: Unoterede aktier er ejerandelsinstrumenter, der ikke noteres på en børs. |
5.148 |
Ejerandelsinstrumenter omfatter bl.a. aktier udstedt af unoterede aktie- eller anpartsselskaber, dvs.:
|
Børsintroduktion, børsnotering, afnotering og aktietilbagekøb
5.149 |
Ved børsintroduktion (IPO — »initial public offering«) eller første udbud til offentligheden forstås, at et selskab udsteder ejerandelsinstrumenter til offentligheden for første gang. Sådanne ejerandelsinstrumenter udstedes ofte af små, nystartede selskaber, der søger finansiering, eller store foretagender, der ønsker at blive optaget til notering på børsen. I forbindelse med en børsintroduktion kan udstederen få bistand fra en enhed, der yder tegningsgaranti, og som hjælper med at bestemme, hvilken type ejerandelsinstrument der skal udstedes, den bedste udbudspris og det rette tidspunkt for markedsintroduktionen. |
5.150 |
Ved børsnotering forstås, at et selskabs aktier optages til notering og officiel handel på en fondsbørs. Det er normalt det udstedende selskab, der anmoder om børsnotering, men i nogle lande kan børsen optage et selskab til notering, f.eks. fordi dets aktier allerede handles aktivt via uformelle kanaler. Til kravene ved første børsnotering hører sædvanligvis, at selskabet forelægger sine regnskaber for en kortere årrække, at et tilstrækkelig stort beløb udbydes til offentligheden — i absolutte tal og i procent af den samlede aktiebeholdning — samt at der foreligger et godkendt prospekt, som regel med vurderinger fra uafhængige eksperter. Ved afnotering forstås, at et selskabs aktier fjernes fra en fondsbørs. Dette sker, når selskabet indstiller sin aktivitet, går konkurs, ikke længere opfylder en fondsbørs' noteringsregler eller er blevet et kvasiselskab eller et personligt foretagende, ofte som følge af en fusion eller en virksomhedsovertagelse. Børsnotering registreres som udstedelse af noterede aktier og indløsning af unoterede aktier, mens afnotering registreres som indløsning af noterede aktier og udstedelse af unoterede aktier, hvis det er relevant. |
5.151 |
Selskaber kan tilbagekøbe deres egne aktier ved et såkaldt aktietilbagekøb. Et aktietilbagekøb bogføres som en finansiel transaktion, hvorved de eksisterende aktionærer modtager kontanter som modydelse for en del af selskabets cirkulerende aktier. Antallet af cirkulerende aktier reduceres således til gengæld for kontanter. Selskabet trækker aktierne tilbage eller beholder dem som »egne aktier«, så de kan genudstedes. |
Finansielle aktiver, der ikke er omfattet af ejerandelsinstrumenter
5.152 |
Ejerandelsinstrumenter omfatter ikke:
|
Andre ejerandelsbeviser (F.519)
5.153 |
Definition: Andre ejerandelsbeviser omfatter alle andre former for kapitalandele end dem, der er klassificeret i underkategorien noterede aktier (AF.511) og unoterede aktier (AF.512). |
5.154 |
Andre ejerandelsbeviser omfatter bl.a.:
|
Værdiansættelse af transaktioner i aktier
5.155 |
Nye aktier registreres til udstedelseskurs, hvilket er pålydende værdi plus udstedelsestillæg. |
5.156 |
Transaktioner i cirkulerende aktier registreres til transaktionsværdien. Hvis transaktionsværdien ikke kendes, estimeres den på basis af børskursen eller markedsprisen, når der er tale om noterede aktier, og en værdi svarende til markedsværdien, når der er tale om unoterede aktier. |
5.157 |
Udbyttebeviser er aktier, der værdiansættes ud fra det udbytte, udstederen har foreslået. |
5.158 |
Udstedelse af friaktier registreres ikke. Men hvis udstedelse af friaktier indebærer ændringer i den samlede markedsværdi af et selskabs aktier, registreres ændringerne på omvurderingskontoen. |
5.159 |
Transaktionsværdien af aktier (F.51) er lig med de midler, som ejerne overfører til selskaber eller kvasiselskaber. I nogle tilfælde kan overførslen af midler have form af overtagelse af selskabets eller kvasiselskabets gæld. |
Andele i investeringsforeninger (F.52)
5.160 |
Definition: Andele i investeringsforeninger er andele, uanset om de pågældende investeringsforeninger har selskabsstruktur eller ej. Investeringsforeninger er kollektive investeringsforetagender, gennem hvilke investorerne samler midler med henblik på investering i finansielle og/eller ikkefinansielle aktiver. |
5.161 |
Investeringsforeninger falder ind under begrebet UCITS (institutter for kollektiv investering i værdipapirer) og kan være åbne eller lukkede for tilgang af nye investeringsbeviser. |
5.162 |
Andele i investeringsforeninger kan være noterede eller unoterede. Når de er unoterede, kan de normalt indløses på anfordring til en værdi, der svarer til deres andel af det finansielle selskabs egenkapital. Denne egenkapital omvurderes regelmæssigt på grundlag af markedspriserne for dens forskellige bestanddele. |
5.163 |
Andele i investeringsforeninger opdeles i:
|
Andele i pengemarkedsforeninger (F.521)
5.164 |
Definition: Andele i pengemarkedsforeninger er andele udstedt af pengemarkedsforeninger. Andele i pengemarkedsforeninger kan være transferable og anses ofte for at have indskudslignende karakter. |
Andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger (F.522)
5.165 |
Definition: Andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, udgør fordringer på en del af værdien af investeringsforeninger, som ikke er pengemarkedsforeninger. Andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, udstedes af investeringsforeninger. |
5.166 |
Unoterede andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, kan normalt indløses på anfordring til en værdi, der svarer til deres andel af det finansielle selskabs egenkapital. Denne egenkapital omvurderes regelmæssigt på grundlag af markedspriserne for dens forskellige bestanddele. |
Værdiansættelse af transaktioner i andele i investeringsforeninger
5.167 |
Transaktioner i andele i investeringsforeninger inkluderer værdien af nettoindskud i foreningerne. |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier (F.6)
5.168 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier er opdelt i seks underkategorier:
|
Forsikringstekniske reserver, skadesforsikring (F.61)
5.169 |
Definition: Forsikringstekniske reserver, skadesforsikring, er forsikringstagernes finansielle fordringer på skadesforsikringsselskaber i form af ikkeoptjente præmier og forfaldne erstatninger. |
5.170 |
Transaktioner i forsikringstekniske reserver, skadesforsikring, som er hensat til ikkeoptjente præmier og forfaldne erstatninger, vedrører risici som f.eks. ulykker, sygdom og brand samt genforsikring. |
5.171 |
Ikkeoptjente præmier er betalte, men endnu ikke optjente præmier. Præmierne betales som regel i begyndelsen af den periode, policen dækker. Præmierne optjenes gennem hele forsikringsperioden, således at betalingen i begyndelsen af perioden udgør en forudbetaling. |
5.172 |
Udestående erstatningskrav er forfaldne, men endnu ikke afregnede erstatningskrav, herunder tilfælde, hvor beløbet anfægtes, eller hvor forsikringsbegivenheden har fundet sted, men endnu ikke er anmeldt. Forfaldne, men endnu ikke afregnede erstatningskrav modsvares af reserver for udestående forsikringserstatninger. Der er tale om beløb, som forsikringsselskaberne hensætter til dækning af forventede udgifter i forbindelse med begivenheder, som har fundet sted, men for hvilke erstatningskravene endnu ikke er afregnet. |
5.173 |
Forsikringsselskaberne kan også have andre tekniske reserver, f.eks. udjævningsreserver. Disse anerkendes dog kun som forpligtelser og modsvarende aktiver, når der indtræffer en begivenhed, som afstedkommer en forpligtelse. Når det ikke er tilfældet, er udjævningsreserver interne regnskabsposteringer i forsikringsselskabet med henblik på opsparing til dækning af sporadiske begivenheder. De modsvarer ikke eksisterende erstatningskrav fra forsikringstagere. |
Livsforsikrings- og livrenterettigheder (F.62)
5.174 |
Definition: Livsforsikrings- og livrenterettigheder er forsikringstagernes og livrentenydernes finansielle fordringer på livsforsikringsselskaber. |
5.175 |
Livsforsikrings- og livrenterettigheder anvendes til at sikre forsikringstagerne ydelser efter udløbet af policen eller til at give de begunstigede kompensation, når forsikringstagerne afgår ved døden, og de holdes derfor adskilt fra aktionærernes midler. Reserver i form af livrenter er baseret på den aktuarmæssigt beregnede nutidsværdi af forpligtelserne til at betale fremtidige indkomster, indtil de begunstigede afgår ved døden. |
5.176 |
Transaktioner i livsforsikrings- og livrenterettigheder omfatter tilføjelser minus fradrag. |
5.177 |
Tilføjelser er finansielle transaktioner, der omfatter:
|
5.178 |
Fradrag omfatter:
|
5.179 |
I tilfælde af kollektive kontrakter, hvor et selskab forsikrer sine ansatte, er det de ansatte og ikke arbejdsgiveren, der er de begunstigede, idet man går ud fra, at det er de ansatte, der er forsikringstagerne. |
Pensionsrettigheder (F.63)
5.180 |
Definition: Pensionsrettigheder omfatter nuværende og tidligere ansattes finansielle fordringer på:
|
5.181 |
Transaktioner i pensionsrettigheder omfatter tilføjelser minus fradrag, som skal registreres særskilt i forhold til nominelle kapitalgevinster eller -tab på de af pensionskasserne investerede midler. |
5.182 |
Tilføjelser er finansielle transaktioner, der omfatter:
|
5.183 |
Fradrag omfatter:
|
Eventualforpligtelser for pension
5.184 |
Kategorien pensionsrettigheder omfatter ikke eventualforpligtelser for pension etableret af institutionelle enheder, der klassificeres som ikkefondsbaserede lovbestemte arbejdsgiveradministrerede ydelsesdefinerede pensionsordninger eller som pensionsordninger, der administreres af sociale kasser og fonde. Deres transaktioner registreres ikke i fuldt omfang, og deres øvrige strømme og beholdninger registreres ikke i hovedregnskabet, men i den supplerende tabel over optjente pensionsrettigheder i socialsikringsordninger. Betingede pensionsrettigheder er ikke passiver for delsektorerne statslig forvaltning og service, offentlig forvaltning og service på delstatsniveau, kommunal forvaltning og service eller sociale kasser og fonde og er heller ikke finansielle aktiver for de potentielle begunstigede. |
Pensionskassers krav på pensionsmanagere (F.64)
5.185 |
En arbejdsgiver kan indgå en aftale med tredjemand om forvaltningen af en pensionskasse for sine ansatte. Hvis arbejdsgiveren fortsat bestemmer vilkårene for pensionsordningerne og bevarer ansvaret for et eventuelt finansieringsunderskud og retten til at tilbageholde et eventuelt overskud, betegnes han som pensionsmanageren, og den enhed, der arbejder under pensionsmanagerens ledelse, betegnes som pensionsforvalteren. Hvis arbejdsgiveren i henhold til aftalen med tredjemand overdrager risici og ansvar i forbindelse med et eventuelt finansieringsunderskud til tredjemand, og tredjemand til gengæld har ret til at beholde et eventuelt overskud, bliver tredjemand både pensionsmanager og -forvalter. |
5.186 |
Hvis pensionsmanageren er en anden enhed end forvalteren og de beløb, der tilflyder pensionskasserne, ikke dækker stigningen i rettigheder, registreres en fordring fra pensionskassens side på pensionsmanageren. Hvis de beløb, der tilflyder pensionskassen, mere end dækker stigningen i rettigheder, skal pensionskassen foretage en betaling til pensionsmanageren. |
Rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser (F.65)
5.187 |
Hvis nettobidragene overstiger ydelserne, er der tale om en stigning i forsikringsordningens forpligtelser over for de begunstigede. Dette registreres som en korrektion på indkomstanvendelseskontoen, og som en stigning i et passiv på den finansielle konto. Da denne post kun sjældent vil optræde, kan ændringer i sådanne ikkepensionsrelaterede rettigheder af praktiske grunde registreres sammen med ændringerne i pensionsrettigheder. |
Hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier (F.66)
5.188 |
Definition: Hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier er finansielle fordringer, som indehavere af standardiserede garantier har på de institutionelle enheder, der udbyder dem. |
5.189 |
Hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier er forudbetalinger af nettogebyrer og hensættelser til dækning af udestående forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier. Ligesom forudbetalte forsikringspræmier og -reserver omfatter hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier også ikkeoptjente gebyrer (præmier) og endnu ikke afregnede forpligtelser (krav). |
5.190 |
Standardiserede garantier er garantier, der udstedes i stort antal, som regel mod en forholdsvis beskeden betaling og efter ensartede retningslinjer. Sådanne standardiserede garantier involverer tre parter: låntageren, långiveren og garantistilleren. Låntageren eller långiveren kan indgå en aftale med garantistilleren om tilbagebetaling til långiveren, hvis låntageren misligholder sine forpligtelser. Eksportkreditgarantier og studielånsgarantier er eksempler på standardiserede garantier. |
5.191 |
Selv om det ikke er muligt at fastslå sandsynligheden for en given låntagers misligholdelse, foretages der som regel et skøn over, hvor mange ud af en ensartet gruppe af låntagere der vil misligholde deres forpligtelser. En garantistiller, der arbejder på kommercielle vilkår, forventer - mere eller mindre på samme måde som et skadesforsikringsselskab - at alle betalte gebyrer plus den formueindkomst, der optjenes på gebyrerne, og eventuelle reserver dækker de forventede misligholdelser og de hermed forbundne omkostninger, og at de herudover giver overskud. Sådanne såkaldt standardiserede garantier behandles derfor på samme måde som skadesforsikringer. |
5.192 |
Standardiserede garantier omfatter også garantier for forskellige finansielle instrumenter såsom indskud, gældsværdipapirer, lån og handelskreditter. De ydes sædvanligvis af finansielle selskaber, herunder men ikke udelukkende forsikringsselskaber. De kan dog også ydes af offentlig forvaltning og service. |
5.193 |
Når en institutionel enhed yder standardiserede garantier, opkræver den gebyrer og påtager sig forpligtelser for at kunne opfylde et krav om indfrielse af garantien. Værdien af disse passiver i garantistillerens regnskaber er lig med nutidsværdien af de forventede krav om indfrielse af eksisterende garantier minus eventuelle fordringer, som garantistilleren forventer at kunne inddrive hos misligholdende låntagere. Disse passiver kaldes hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier. |
5.194 |
En garanti kan dække en periode på flere år. Et gebyr kan forfalde til betaling en gang om året eller skulle forudbetales. I princippet svarer gebyret til beløb, som indtjenes hvert år i garantiens løbetid, mens gælden bliver mindre, i takt med at løbetiden bliver kortere (idet det antages, at låntageren betaler afdrag). Registreringen sker derfor på samme måde som for livrenter, hvor gebyret betales, i takt med at gælden bliver mindre. |
5.195 |
En ordning med standardiserede garantier er kendetegnet ved, at der findes mange garantier af samme art, som dog ikke alle dækker præcist samme periode eller starter og slutter på samme dato. |
5.196 |
Nettogebyrer beregnes som forfaldne gebyrer plus tillægsgebyrer (lig med den formueindkomst, der henføres til den enhed, der betaler garantigebyret) minus omkostninger til administration mv. Sådanne nettogebyrer kan betales af en hvilken som helst økonomisk sektor til den sektor, som garantistilleren henhører under. Krav om indfrielse i forbindelse med standardiserede garantier giver anledning til betaling fra garantistilleren til den, der har ydet lånet i form af det finansielle instrument, som er omfattet af garantien, uanset om gebyret er betalt af långiveren eller låntageren. Finansielle transaktioner vedrører forskellen mellem betalingen af gebyrer for nye garantier og krav om indfrielse i forbindelse med eksisterende garantier. |
Standardiserede garantier og enkeltstående garantier
5.197 |
Der skelnes mellem standardiserede garantier og enkeltstående garantier efter to kriterier:
Enkeltstående garantier er individuelle, og garantistillerne kan ikke foretage en pålidelig beregning af risikoen for krav om indfrielse. En enkeltstående garanti er en eventualpost og bogføres ikke, dog med undtagelse af visse garantier ydet af offentlig forvaltning og service, jf. kapitel 20. |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner (F.7)
5.198 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner er opdelt i to underkategorier:
|
Finansielle derivater (F.71)
5.199 |
Definition: Finansielle derivater er finansielle instrumenter, som er knyttet til et bestemt finansielt instrument eller en bestemt indikator eller råvare, ved hjælp af hvilke bestemte finansielle risici kan handles på de finansielle markeder. Finansielle derivater opfylder følgende betingelser:
|
5.200 |
Finansielle derivater anvendes til flere formål, herunder risikostyring, afdækning, arbitrage mellem markeder, spekulation og aflønning af ansatte. Finansielle derivater giver parterne mulighed for at overdrage bestemte finansielle risici (f.eks. risici i forbindelse med renter, valutakurser, aktiekurser, råvarepriser og kreditter) til andre enheder, der er villige til at påtage sig disse risici, som regel uden at der i transaktionen indgår et primært aktiv. Finansielle derivater kaldes derfor sekundære aktiver. |
5.201 |
Værdien af et finansielt derivat udledes af prisen på det underliggende aktiv — referenceprisen. Referenceprisen kan være knyttet til et finansielt eller ikkefinansielt aktiv, en rentesats, en valutakurs, et andet derivat eller en margen mellem to priser. I derivatkontrakten kan der også henvises til et indeks, en kurv af priser eller andre elementer som f.eks. emissionshandel eller vejrforhold. |
5.202 |
Finansielle derivater kan kategoriseres efter instrument, f.eks. optioner, terminskontrakter og kreditderivater eller efter markedsrisiko, f.eks. valutaswaps, renteswaps osv. |
Optioner
5.203 |
Definition: Optioner er kontrakter, som giver deres ejer ret, men ikke pligt, til af optionsudstederen at købe eller til denne at sælge et aktiv til en forud fastsat pris inden for en given tidsfrist eller på en given dato.
Retten til at købe kaldes en call-option, og retten til at sælge en put-option. |
5.204 |
Køberen af optionen betaler en præmie (optionsprisen) for optionsudstederens pligt til at sælge eller købe en bestemt mængde af det underliggende aktiv til den aftalte pris. Præmien er et finansielt aktiv for optionsindehaveren og et passiv for optionsudstederen. Præmien kan teoretisk set betragtes som indbefattende et administrationsgebyr, der skal registreres særskilt. Hvis der ikke foreligger detaljerede data, bør antagelser så vidt muligt undgås i forbindelse med identificering af serviceelementet. |
5.205 |
Warrants er en form for optioner. De giver ejeren ret, men ikke pligt, til af udstederen af warranten at købe et vist antal aktier eller obligationer på særlige vilkår og inden for en fastlagt tidsramme. Der findes også valutawarrants baseret på den mængde valuta, der skal til for at købe en anden valuta, og krydsvalutawarrants, der er knyttet til en tredje valuta, samt warrants baseret på et indeks, en kurv af priser og råvarepriser. |
5.206 |
En warrant kan være »aftagelig« og kan således handles særskilt uden gældsværdipapiret. Følgelig registreres der i princippet to forskellige finansielle instrumenter, nemlig warranten som et finansielt derivat og obligationen som et gældsværdipapir. Warrants med indbyggede derivater klassificeres efter deres primære kendetegn. |
Terminskontrakter (forwards)
5.207 |
Definition: Terminskontrakter er finansielle kontrakter, i henhold til hvilke to parter aftaler at udveksle en bestemt mængde af et underliggende aktiv til en aftalt pris (strikeprisen) på en given dato. |
5.208 |
Futures er terminskontrakter, som handles på regulerede markeder. Futures og andre terminskontrakter afregnes som regel, men ikke altid, ved kontant betaling eller levering af et andet finansielt aktiv end det underliggende aktiv, og de værdiansættes og handles derfor særskilt i forhold til det underliggende element. Til almindelige former for terminskontrakter hører bl.a. swaps og fremtidige rentesikringsaftaler (FRA — forward rate agreements). |
Optioner versus terminskontrakter
5.209 |
Der kan skelnes mellem terminskontrakter og optioner som følger:
|
Swaps
5.210 |
Definition: Swaps er kontraktlige aftaler mellem to parter, som enes om at bytte betalingsstrømme vedrørende en aftalt beregningsmæssig hovedstol over en bestemt periode og på forudfastsatte vilkår. De mest almindelige former er renteswaps, swaps med udenlandsk valuta og valutaswaps. |
5.211 |
Renteswaps er bytte af forskelligt udformede rentebetalinger på en beregningsmæssig hovedstol, som aldrig udveksles. Swaps vedrørende faste renter, variable renter og renter denomineret i en valuta er eksempler på forskellige former for renteswaps. Afregning sker ofte ved kontante nettobetalinger svarende til den aktuelle forskel mellem to kontraktligt fastsatte rentesatser, der gælder for den aftalte beregningsmæssige hovedstol. |
5.212 |
Swaps med udenlandsk valuta er transaktioner i udenlandske valutaer til en kontraktligt fastsat vekselkurs. |
5.213 |
Valutaswaps er bytte af pengestrømme i forbindelse med rentebetalinger og bytte af hovedstole til en aftalt vekselkurs ved kontraktens udløb. |
Fremtidige rentesikringsaftaler (forward rate agreements, FRA)
5.214 |
Definition: Fremtidige rentesikringsaftaler er kontraktlige aftaler, i henhold til hvilke to parter — for at dække sig ind imod renteændringer — lægger sig fast på en bestemt rente, som på en given afregningsdag skal betales af en beregningsmæssig hovedstol, som aldrig udveksles. FRA afregnes ved kontante nettobetalinger på samme måde som renteswaps. Størrelsen af betalingerne er baseret på forskellen mellem FRA-rentesatsen og markedsrenten på afregningstidspunktet. |
Kreditderivater
5.215 |
Definition: Kreditderivater er finansielle derivater, hvis hovedformål er handel med kreditrisiko.
Kreditderivater er udformet med henblik på handel med risikoen for misligholdelse i forbindelse med lån og værdipapirer. Kreditderivater kan være terminskontrakter eller optionskontrakter, og i lighed med andre finansielle derivater er de ofte baseret på standardkontrakter, hvilket gør det lettere at foretage en beregning af deres markedsværdi. Risikosælgeren, der køber beskyttelse, overdrager kreditrisikoen til risikokøberen, der sælger beskyttelse, mod betaling af en præmie. |
5.216 |
I tilfælde af misligholdelse betaler risikokøberen kontant til risikosælgeren. Et kreditderivat kan også afregnes ved levering af gældsværdipapirer gennem den misligholdende enhed. |
5.217 |
Credit default-optioner, credit default swaps (CDS) og total return swaps er forskellige former for kreditderivater. Udviklingen i CDS-præmierne afspejles i et CDS-indeks for handlede kreditderivater. |
Credit default swaps (CDS)
5.218 |
Definition: Credit default swaps (CDS) er kreditforsikringskontrakter. De har til formål at dække kreditors (CDS-købers) tab, i tilfælde af, at
|
5.219 |
Hvis der ikke indtræffer misligholdelse i forbindelse med den tilknyttede enhed eller gældsinstrumentet, fortsætter risikosælgeren med at betale præmier indtil udløbet af kontrakten. I tilfælde af misligholdelse kompenserer risikokøberen risikosælgeren for tabet, og risikosælgeren ophører med at betale præmier. |
Finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af finansielle derivater
5.220 |
Finansielle derivater omfatter ikke:
|
Medarbejderaktieoptioner (F.72)
5.221 |
Definition: Medarbejderaktieoptioner er aftaler indgået på en given dato, i henhold til hvilke ansatte har ret til at købe et bestemt antal aktier i den virksomhed, de er ansat i, til en fastsat pris enten på et bestemt tidspunkt eller inden for et tidsrum umiddelbart efter retserhvervelsestidspunktet.
Følgende terminologi anvendes:
|
5.222 |
Transaktioner i medarbejderaktieoptioner bogføres på den finansielle konto som modpostering til den del af aflønningen af ansatte, der udgøres af værdien af aktieoptionerne. Værdien af optionerne fordeles over perioden mellem tildelingstidspunktet og retserhvervelsestidspunktet; hvis dette ikke kan lade sig gøre på grund af manglende oplysninger, bogføres værdien på retserhvervelsestidspunktet. Derefter registreres transaktionerne på udnyttelsestidspunktet eller, hvis de kan handles og rent faktisk handles, mellem retserhvervelsestidspunktet og udløbet af udnyttelsesperioden. |
Værdiansættelse af transaktioner i finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner
5.223 |
Ved sekundær handel med optioner og tilbagekøb af optioner forud for forfaldstidspunktet finder der finansielle transaktioner sted. Hvis en option løber indtil forfaldstidspunktet, kan den udnyttes eller ikke udnyttes. Udnyttes optionen, kan der finde en betaling sted fra optionssælgerens side til optionskøberen svarende til forskellen mellem den aktuelle markedspris på det underliggende aktiv og strikeprisen, eller der kan være tale om anskaffelse eller salg af det underliggende finansielle eller ikkefinansielle aktiv, registreret til den aktuelle markedspris, og en modsvarende betaling mellem optionskøberen og optionssælgeren svarende til strikeprisen. Forskellen mellem den aktuelle markedspris på det underliggende aktiv og strikeprisen er i begge tilfælde lig med optionens realisationsværdi, dvs. optionsprisen på forfaldstidspunktet. Udnyttes optionen ikke, finder der ikke nogen transaktion sted. Optionssælgeren får imidlertid en kapitalgevinst, og optionskøberen lider et kapitaltab (i begge tilfælde lig med den præmie, der blev betalt ved indgåelsen af kontrakten), som skal registreres på omvurderingskontoen. |
5.224 |
De transaktioner, der registreres i forbindelse med finansielle derivater, omfatter eventuel handel med kontrakterne samt nettoværdien af de foretagne afregninger. Der kan også være behov for at registrere transaktioner i tilknytning til oprettelsen af derivatkontrakter. Ofte indgår de to parter dog en derivatkontrakt uden nogen form for betaling fra den ene part til den anden; i så fald er værdien af den transaktion, hvorved kontrakten oprettes, lig med nul og registreres ikke på den finansielle konto. |
5.225 |
Samtlige betalinger i form af kurtage til eller fra mæglere eller andre mellemhandlere for formidling af optioner, futures, swaps og andre derivatkontrakter behandles som betalinger for tjenester på de relevante konti. Parterne i en swap anses ikke for at yde hinanden tjenester, men enhver betaling til tredjepart for at formidle swappen betragtes som betaling for en tjeneste. Ved en swapaftale, hvor der er tale om udveksling af hovedstole, registreres de modsvarende strømme som transaktioner i det underliggende instrument; andre betalingsstrømme registreres i kategorien finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner (F.7). Teoretisk set kan den præmie, der betales til sælgeren af en option, betragtes som indbefattende serviceomkostninger, men i praksis er det som regel umuligt at udskille serviceelementet. Derfor skal hele købesummen registreres som anskaffelse af et finansielt aktiv for køberen og som indgåelse af en gældsforpligtelse for sælgeren. |
5.226 |
Foreligger der ikke nogen hovedstolsudveksling, registreres der ikke nogen transaktion ved indgåelsen. I begge tilfælde oprettes der således implicit et finansielt derivat med en initial markedsværdi på nul. Herefter vil værdien af swappen være én af følgende:
|
5.227 |
Ændringer i et finansielt derivats værdi over en periode registreres på omvurderingskontoen. |
5.228 |
Efterfølgende genudveksling af hovedstole vil være omfattet af swapaftalens bestemmelser og kan indebære, at finansielle aktiver udveksles til en pris, som afviger fra markedsprisen på sådanne aktiver. Den modsvarende betaling mellem kontraktens parter vil være den, som er specificeret i kontrakten. Forskellen mellem markedspriser og kontraktpriser er da lig med aktivets/passivets realiseringsværdi på forfaldstidspunktet og registreres som en transaktion i finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner (F.7). Alle transaktioner i finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner skal være lig den samlede kursgevinst eller det samlede kurstab i swapaftalens løbetid. Denne registrering er analog med de posteringer, der foretages i forbindelse med optioner, hvor man benytter sig af retten til at få leveret det underliggende aktiv. |
5.229 |
En swapaftale eller en fremtidig rentesikringsaftale (FRA) registreres for institutionelle enheders vedkommende som finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner på aktivsiden, hvis nettoværdien er positiv. Er swappens nettoværdi negativ, registreres den pr. konvention også på aktivsiden for at undgå konstante skift mellem aktiv- og passivsiden. Negative nettobetalinger øger således nettoværdien. |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender (F.8)
5.230 |
Definition: Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender er finansielle aktiver og passiver oprettet som modstykke til transaktioner, hvor der er en tidsforskel mellem disse transaktioner og de modsvarende betalinger. |
5.231 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender omfatter transaktioner i finansielle fordringer, der opstår ved forudbetaling eller udskudt betaling af vare- og tjenestetransaktioner, fordelingstransaktioner eller finansielle transaktioner på det sekundære marked. |
5.232 |
Finansielle transaktioner i andre forfaldne ikkebetalte mellemværender omfatter:
|
Handelskreditter og forudbetalinger (F.81)
5.233 |
Definition: Handelskreditter og forudbetalinger er finansielle fordringer opstået som følge af leverandørers direkte ydelse af kredit til købere af varer og tjenester og forudbetalinger for produkter under fremstilling eller bestilt produktion i form af kunders forudbetaling af varer og tjenester, der endnu ikke er leveret. |
5.234 |
Handelskreditter og forudbetalinger opstår, når betalingen for varer eller tjenester ikke sker samtidig med overdragelsen af ejendomsretten til varerne eller ydelsen af tjenesten. Hvis betalingen foretages forud for overdragelsen af ejendomsretten, er der tale om en forudbetaling. |
5.235 |
Optjent, men endnu ikke betalt FISIM registreres sammen med det modsvarende finansielle instrument, sædvanligvis renter, og forudbetaling af forsikringspræmier registreres sammen med forsikringstekniske reserver (F.61); i begge tilfælde foretages der ingen postering under handelskreditter og forudbetalinger. |
5.236 |
Underkategorien handelskreditter og forudbetalinger omfatter:
|
5.237 |
Der skal skelnes mellem handelskreditter og handelsfinansiering i form af veksler og tredjemands kreditter til finansiering af handel. |
5.238 |
Handelskreditter og forudbetalinger omfatter ikke lån til finansiering af handelskreditter. De klassificeres som lån. |
5.239 |
Handelskreditter og forudbetalinger kan opdeles efter oprindelig løbetid i kortfristede og langfristede handelskreditter og forudbetalinger. |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender, undtagen handelskreditter og forudbetalinger (F.89)
5.240 |
Definition: Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender er finansielle fordringer, som opstår på grund af tidsforskel mellem fordelingstransaktioner eller finansielle transaktioner på det sekundære marked og de modsvarende betalinger. |
5.241 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender omfatter finansielle fordringer, der opstår ved tidsforskellen mellem akkumulerede transaktioner og betalinger af f.eks.:
|
5.242 |
Påløbne renter og renterestancer registreres sammen med det rentebærende finansielle aktiv eller passiv, ikke som andre forfaldne ikkebetalte mellemværender. Hvis de påløbne renter ikke registreres som reinvesteret i det finansielle aktiv, klassificeres de under andre forfaldne ikkebetalte mellemværender. |
5.243 |
Gebyrer for lån af værdipapirer og guldlån, der betragtes som renter, registreres under andre forfaldne ikkebetalte mellemværender, ikke sammen med det instrument, hvortil de er knyttet. |
5.244 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender omfatter ikke:
|
BILAG 5.1
KLASSIFICERING AF FINANSIELLE TRANSAKTIONER
5.A1.01 |
Finansielle transaktioner kan klassificeres efter forskellige kriterier — efter type finansielt instrument, omsættelighed, indkomsttype, løbetid, valuta og renteform. |
Klassificering af finansielle transaktioner efter kategori
5.A1.02 |
Finansielle transaktioner klassificeres i kategorier og underkategorier som vist i tabel 5.3. Denne klassificering af transaktioner i finansielle aktiver og passiver svarer til klassificeringen af finansielle aktiver og passiver.
Tabel 5.3 — Klassificering af finansielle transaktioner
|
5.A1.03 |
Klassificeringen af finansielle transaktioner og af finansielle aktiver og passiver er primært baseret på de finansielle instrumenters likviditet, omsættelighed og juridiske karakter. Definitionen af kategorierne er generelt uafhængig af klassificeringen af de institutionelle enheder. Klassificeringen af finansielle aktiver og passiver kan udspecificeres yderligere ved en krydsklassificering efter institutionel enhed. For eksempel kan transferable indskud mellem pengeinstitutter (bortset fra centralbanken) krydsklassificeres som interbankpositioner. |
Klassificering af finansielle transaktioner efter omsættelighed
5.A1.04 |
Finansielle fordringer kan opdeles efter, om de er omsættelige eller ej. En fordring er omsættelig, hvis ejendomsretten uden videre kan overdrages fra én enhed til en anden ved overgivelse eller endossement, eller - for finansielle derivaters vedkommende - hvis den kan modregnes. Alle finansielle instrumenter kan potentielt handles, men omsættelige instrumenter er direkte bestemt til at blive handlet på et reguleret marked eller »over-the-counter«; at de rent faktisk handles, er dog ikke en nødvendig betingelse for omsættelighed. De nødvendige betingelser for omsættelighed er:
|
5.A1.05 |
Værdipapirer, finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner (AF.7) er omsættelige finansielle fordringer. Værdipapirer omfatter gældsværdipapirer (AF.3), noterede aktier (AF.511), unoterede aktier (AF.512) og andele i investeringsforeninger (AF.52). Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner klassificeres ikke som værdipapirer, selv om der er tale om omsættelige finansielle instrumenter. De er knyttet til specifikke finansielle eller ikkefinansielle aktiver eller indeks, ved hjælp af hvilke bestemte finansielle risici kan handles på de finansielle markeder. |
5.A1.06 |
Monetært guld og SDR (AF.1), sedler og mønt samt indskud (AF.2), lån (AF.4), andre ejerandelsbeviser (AF.519), forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier (AF.6) og andre forfaldne ikkebetalte mellemværender (AF.8) er ikke omsættelige. |
Strukturerede værdipapirer
5.A1.07 |
Strukturerede værdipapirer er som regel sammensat af et værdipapir eller en kurv af værdipapirer og et finansielt derivat eller en kurv af finansielle derivater. Finansielle instrumenter, som ikke er strukturerede værdipapirer, er f.eks. strukturerede indskud, der har karakter af både indskud og finansielle derivater. Til forskel fra finansielle derivater indebærer gældsværdipapirer som regel, at der på udstedelsestidspunktet betales en hovedstol, som skal tilbagebetales. |
Klassificering af finansielle transaktioner efter indkomsttype
5.A1.08 |
Finansielle transaktioner klassificeres efter den type indkomst, de skaber. Ved at sammenknytte indkomster og de modsvarende finansielle aktiver og passiver kan man foretage en beregning af afkast. I tabel 5.4 vises en detaljeret klassificering efter transaktion og indkomsttype. Mens monetært guld og SDR, indskud, gældsværdipapirer, lån og andre forfaldne ikkebetalte mellemværender er rentebærende, giver aktier fortrinsvis afkast i form af udbytte, reinvesteret indtjening eller udtræk af indkomst fra kvasiselskaber. Investeringsindkomst henføres til ejere af andele i investeringsforeninger og ejere af forsikringstekniske reserver. Den indtjening, der er forbundet med investering i et finansielt derivat, registreres ikke som indkomst, da der ikke er stillet nogen hovedstol til rådighed.
Tabel 5.4 — Klassificering af finansielle transaktioner efter indkomsttype
|
Klassificering af finansielle transaktioner efter renteform
5.A1.09 |
Finansielle aktiver og passiver, som giver renter, kan opdeles efter renteform i aktiver og passiver med fast, variabel eller blandet rente. |
5.A1.10 |
For finansielle instrumenter med fast rente er den nominelle rente, der betales i henhold til kontrakten, fastsat i denomineringsvalutaen og gælder i det finansielle instruments løbetid eller i et bestemt antal år. Kreditor kender fra udstedelsesdatoen størrelsen af de beløb, han skal betale i renter og afdrag, samt tidspunkterne for betalingen. |
5.A1.11 |
For finansielle instrumenter med variabel rente er renter og afdrag knyttet til en rentesats, et generelt prisindeks for varer og tjenester eller en pris på et aktiv. Referenceværdien varierer efter markedsvilkårene. |
5.A1.12 |
Finansielle instrumenter med blandet rente har i deres løbetid både en fast og en variabel rente og klassificeres som finansielle instrumenter med variabel rente. |
Klassificering af finansielle transaktioner efter løbetid
5.A1.13 |
Til analyse af rentesatser, kapitalafkast, likviditet eller evne til at opfylde gældsforpligtelser kan en opdeling af finansielle aktiver og passiver efter forskellige løbetider være påkrævet. |
Kort og lang løbetid
5.A1.14 |
Definition: Et finansielt aktiv eller passiv med kort løbetid skal tilbagebetales på anfordring fra kreditor eller efter højst et år. Et finansielt aktiv eller passiv med lang løbetid skal tilbagebetales på et nærmere bestemt tidspunkt efter et år eller har ikke nogen fastsat løbetid. |
Oprindelig løbetid og restløbetid
5.A1.15 |
Definition: Ved finansielle aktivers og passivers oprindelige løbetid forstås perioden fra udstedelsesdatoen til den fastsatte dato for endelig tilbagebetaling. Ved finansielle aktivers og passivers restløbetid forstås perioden fra referencedatoen til den fastsatte dato for endelig tilbagebetaling. |
5.A1.16 |
Begrebet oprindelig løbetid kan være en hjælp til at forstå aktiviteter i forbindelse med udstedelse af gældsbeviser. Gældsværdipapirer og lån opdeles derfor efter oprindelig løbetid i kortfristede og langfristede gældsværdipapirer og lån. |
5.A1.17 |
Restløbetid er mere relevant i forbindelse med analyse af gældspositioner og evne til opfylde gældsforpligtelser. |
Klassificering af finansielle transaktioner efter valuta
5.A1.18 |
Mange af kategorierne, underkategorierne og underpositionerne af finansielle aktiver og passiver kan opdeles efter den valuta, hvori de er denomineret. |
5.A1.19 |
Finansielle aktiver eller passiver i udenlandsk valuta omfatter bl.a. finansielle aktiver eller passiver denomineret i en kurv af valutaer, f.eks. SDR og finansielle aktiver eller passiver denomineret i guld. En sondring mellem national og udenlandsk valuta er særlig nyttig i forbindelse med sedler og mønt samt indskud (AF.2), gældsværdipapirer (AF.3) og lån (AF.4). |
5.A1.20 |
Afregningsvalutaen kan være en anden end denomineringsvalutaen. Afregningsvalutaen er den valuta, som værdien af beholdninger og strømme af finansielle instrumenter, f.eks. værdipapirer, konverteres til, hver gang der foretages afregning. |
Pengemængdebegreber
5.A1.21 |
I forbindelse med pengepolitiske analyser kan det være nødvendigt at identificere pengemængdebegreber som f.eks. M1, M2 og M3 på den finansielle konto. I ENS 2010 er der ikke fastlagt pengemængdebegreber. |
KAPITEL 6
ANDRE STRØMME
INDLEDNING
6.01 |
Andre strømme er ændringer i værdien af aktiver og passiver, som ikke er resultatet af transaktioner. Grunden til, at disse strømme ikke er transaktioner, er, at de ikke opfylder et eller flere af kendetegnene ved transaktioner. For eksempel kan det være, at de institutionelle enheder, der er involveret, ikke handler ved gensidig overenskomst, hvilket er tilfældet i forbindelse med ikkekompenseret beslaglæggelse af aktiver. Ændringen kan også skyldes en naturbegivenhed som for eksempel et jordskælv og ikke et rent økonomisk fænomen. Eller værdien af et aktiv udtrykt i udenlandsk valuta kan ændres som følge af en ændring i vekselkursen. |
ANDRE ÆNDRINGER I AKTIVER OG PASSIVER
6.02 |
Definition: Andre ændringer i aktiver og passiver er økonomiske strømme — bortset fra strømme, som er resultatet af transaktioner, der registreres på kapitalkontoen og den finansielle konto — der ændrer værdien af aktiverne og passiverne.
Der skelnes mellem to typer af andre ændringer. Den første består i ændringer i mængden af aktiver og passiver. Den anden består i nominelle kapitalgevinster og -tab. |
Andre mængdemæssige ændringer i aktiver og passiver (K.1-K.6)
6.03 |
På kapitalkontoen kan producerede og ikkeproducerede aktiver tilgå og fragå en sektor gennem anskaffelse og afhændelse af aktiver, forbrug af fast realkapital eller tilgang til, afgang fra og løbende tab på lagerbeholdninger. På den finansielle konto tilgår finansielle aktiver og passiver systemet, når en debitor accepterer en fremtidig forpligtelse til at betale en kreditor, og fragår systemet, når denne forpligtelse er blevet opfyldt. |
6.04 |
I andre mængdeændringer i aktiver og passiver indgår også strømme, hvorved aktiver og passiver tilgår eller fragår regnskaberne på anden måde end ved transaktioner — f.eks. tilgang og afgang i forbindelse med opdagelse, udtømmelse og nedbrydning af naturforekomster.
Derudover omfatter andre mængdeændringer i aktiver og passiver virkningen af usædvanlige, uventede ydre hændelser, som ikke er af økonomisk art, og ændringer, der skyldes omklassificering eller omlægning af institutionelle enheder eller aktiver og passiver. |
6.05 |
Andre mængdeændringer i aktiver og passiver omfatter seks kategorier:
|
Økonomisk opståen af aktiver (K.1)
6.06 |
Ved økonomisk opståen af aktiver forstås en forøgelse af mængden af producerede og ikkeproducerede aktiver, som ikke er resultatet af en produktion. Det omfatter
|
Økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver (K.2)
6.07 |
Økonomisk forsvinden af ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver omfatter:
|
Tab ved katastrofer (K.3)
6.08 |
Tab ved katastrofer registreret som andre mængdeændringer er resultatet af store erkendelige enkelthændelser, som ødelægger økonomiske aktiver. |
6.09 |
Til sådanne hændelser regnes større jordskælv, vulkanudbrud, flodbølger, usædvanligt voldsomme orkaner, tørke og andre naturkatastrofer; krigshandlinger, oprør og andre politiske hændelser; teknologiske ulykker såsom større giftudslip eller emission af radioaktive partikler i luften. Som eksempler på sådanne hændelser kan nævnes
|
Ikkekompenseret beslaglæggelse (K.4)
6.10 |
Ikkekompenseret beslaglæggelse optræder, når offentlige myndigheder eller andre institutionelle enheder af årsager, som ikke har noget at gøre med betaling af skatter, bøder eller lignende afgifter, overtager aktiver tilhørende andre institutionelle enheder, herunder ikkeresidente enheder, uden at disse opnår fuld kompensation. Beslaglæggelse af aktiver i tilknytning til kriminelle aktiviteter betragtes som en bøde. Den ikkekompenserede andel af sådanne ensidige beslaglæggelser registreres som en anden mængdeændring. |
6.11 |
Kreditorers pantovertagelse og -tilbagetagelse registreres ikke som ikkekompenseret beslaglæggelse, fordi det i aftalen mellem parterne enten eksplicit eller implicit er fastlagt, at denne metode kan anvendes. |
Andre mængdeændringer ikke andetsteds nævnt (K.5)
6.12 |
Andre mængdeændringer ikke andetsteds nævnt (K.5) omfatter virkningerne af uforudselige hændelser på aktivers økonomiske værdi. |
6.13 |
Som eksempler på andre mængdeændringer i ikkefinansielle aktiver ikke andetsteds nævnt kan nævnes
|
6.14 |
Som eksempler på andre mængdeændringer vedrørende finansielle aktiver og passiver ikke andetsteds nævnt kan nævnes
|
6.15 |
Andre mængdeændringer ikke andetsteds nævnt omfatter ikke
|
Klassifikationsændringer (K.6)
6.16 |
Klassifikationsændringer omfatter ændringer i sektorklassifikation og de institutionelle enheders struktur og ændringer i klassifikation af aktiver og passiver. |
Ændringer i sektorklassifikation og de institutionelle enheders struktur (K.61)
6.17 |
Omklassifikation af en institutionel enhed fra en sektor til en anden betyder, at hele dens statuskonto overføres; hvis f.eks. en institutionel enhed, der er klassificeret i sektoren husholdninger, bliver finansielt uafhængig af sin ejer, kan den blive til et kvasiselskab, som så igen skal omklassificeres til sektoren selskaber. |
6.18 |
Ændringer i sektorklassifikationen indebærer, at hele statuskontoen overføres fra en sektor eller delsektor til en anden. Overførslen kan medføre konsolidering eller dekonsolidering af aktiver og passiver, som også indgår i denne kategori. |
6.19 |
Ændringer i strukturen af institutionelle enheder omfatter opståen og forsvinden af visse finansielle aktiver og passiver, som skyldes omstrukturering af selskaber. Når et selskab forsvinder som uafhængig juridisk enhed, fordi det overtages af et eller flere selskaber, forsvinder alle finansielle aktiver og passiver, herunder aktier og andre ejerandelsbeviser, der eksisterede mellem det overtagne selskab og dem, der overtog det, fra ENS. Køb af aktier og andre ejerandelsbeviser i et selskab som en del af en fusion registreres som en finansiel transaktion mellem det købende selskab og de tidligere ejere. Udskiftning af eksisterende aktier med aktier i det købende selskab eller et nyt selskab registreres som indløsninger af aktier ledsaget af udstedelse af nye aktier. Finansielle aktiver og passiver, som eksisterede mellem det overtagne selskab og tredjemand, forbliver uændrede og overgår til det overtagende selskab. |
6.20 |
På tilsvarende måde, når et selskab juridisk spaltes i to eller flere institutionelle enheder, registreres opståen af finansielle aktiver og passiver som ændringer i sektorklassifikation og struktur. |
Ændringer i klassifikation af aktiver og passiver (K.62)
6.21 |
Ændringer i klassifikation af aktiver og passiver opstår, hvis aktiverne og passiverne er opført i én kategori i primostatuskontoen og i en anden i ultimostatuskontoen. Eksempelvis kan nævnes ændringer i anvendelsen af jord eller ombygning af boliger til erhvervsmæssig brug eller omvendt. Når der er tale om jord, skal begge posteringer (en negativ postering for den gamle kategori, en positiv for den nye kategori) foretages med samme værdi. Ændringer i jordværdi som følge af denne ændring i anvendelse registreres som en mængdeændring og ikke som en omvurdering og dermed som økonomisk opståen af aktiver eller økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver. |
6.22 |
Opståen eller forsvinden af monetært guld i form af guldbarrer kan ikke ske ved en finansiel transaktion, men tilgår eller fragår systemet gennem andre mængdemæssige ændringer i aktiver. |
6.23 |
I forbindelse med guldbarrer foreligger der et særligt tilfælde af ændring i klassifikation. Guldbarrer kan være et finansielt aktiv (monetært guld) eller en værdigenstand (ikkemonetært guld), afhængigt af ihændehaveren og begrundelsen for at være ihændehaver. Monetarisering er ændringen i klassifikationen af guldbarrer fra ikkemonetært guld til monetært guld. Demonetarisering er ændringen i klassifikationen af guldbarrer fra monetært guld til ikkemonetært guld. |
6.24 |
Transaktioner i tilknytning til guldbarrer registreres som følger.
De to ovennævnte tilfælde vedrørende en monetær myndighed finder også anvendelse på en international finansiel organisation. |
6.25 |
Ændringer i klassifikation af aktiver og passiver omfatter ikke konvertering af gældsværdipapirer til aktier, hvilket registreres som to finansielle transaktioner. |
Nominelle kapitalgevinster og -tab (K.7)
6.26 |
På omvurderingskontoen registreres de nominelle kapitalgevinster og -tab, der for ejerne af aktiver og passiver opstår i en regnskabsperiode, og som afspejler ændringer i aktivernes og passivernes prisniveau og -struktur. Nominelle kapitalgevinster og -tab (kategori K.7) omfatter neutrale kapitalgevinster og -tab (underkategori K.71) og reale kapitalgevinster og -tab (underkategori K.72). |
6.27 |
Definition: De nominelle kapitalgevinster og -tab (K.7) på et aktiv er stigninger eller fald i aktivets værdi for dets økonomiske ejer som følge af stigninger eller fald i prisen på det. De nominelle kapitalgevinster og -tab på et finansielt passiv er fald eller stigninger i passivets værdiansættelse som følge af fald eller stigninger i prisen på det. |
6.28 |
En kapitalgevinst opstår ved en stigning i et aktivs værdi eller et fald i et passivs værdi. Et kapitaltab opstår ved et fald i et aktivs værdi eller en stigning i et passivs værdi. |
6.29 |
De nominelle kapitalgevinster og -tab, der registreres på omvurderingskontoen, er dem, der påløber aktiver eller passiver, uanset om de er blevet realiseret eller ej. En kapitalgevinst siges at være realiseret, når det pågældende aktiv sælges, indløses, anvendes eller på anden måde afhændes, eller når gælden tilbagebetales. En ikkerealiseret gevinst er en gevinst, der påløber et aktiv, som stadig ejes, eller et passiv, som stadig er udestående ved slutningen af regnskabsperioden. Ved en realiseret gevinst forstås som regel den gevinst, der er realiseret over hele den periode, i hvilken aktivet ejes eller passivet er udestående, uanset om denne periode falder sammen med regnskabsperioden eller ej. Da kapitalgevinster og -tab imidlertid registreres efter optjeningstidspunkt, forekommer sondringen mellem realiserede og ikkerealiserede gevinster og tab, som kan være nyttig i visse sammenhænge, ikke i klassifikationerne og kontiene. |
6.30 |
Kapitalgevinster og -tab omfatter gevinster og tab på alle slags ikkefinansielle aktiver, finansielle aktiver og passiver. Omfattet er således også kapitalgevinster og -tab på lagerbeholdninger af alle typer varer, som producenterne ligger inde med, herunder produkter under fremstilling. |
6.31 |
Der kan påløbe nominelle kapitalgevinster og -tab på aktiver eller passiver, der ejes i en hvilken som helst periode inden for regnskabsperioden, og ikke kun på aktiver eller passiver, der optræder på primostatuskontoen og/eller ultimostatuskontoen. De nominelle kapitalgevinster og -tab, der tilfalder eller påføres ejeren af et bestemt aktiv eller passiv, eller en given mængde af en speciel type aktiv eller passiv, mellem to tidspunkter, defineres som »den løbende værdi af dette aktiv eller passiv på det senere tidspunkt minus den løbende værdi af dette aktiv eller passiv på det tidligere tidspunkt«, idet det antages, at aktivet eller passivet selv ikke ændrer sig i mellemtiden, hverken kvalitativt eller kvantitativt. |
6.32 |
Den nominelle kapitalgevinst (G), som påløber en given mængde q af et eller andet aktiv mellem tidspunkterne o og t, kan udtrykkes som følger: ,
hvor po og pt er priserne på aktivet på henholdsvis tidspunkt o og tidspunkt t. For finansielle aktiver og passiver med faste løbende værdier i national valuta er po og pt pr. definition lig med 1, og den nominelle kapitalgevinst er altid nul. |
6.33 |
Med henblik på at beregne de nominelle kapitalgevinster og -tab skal anskaffelser og afhændelser af aktiver værdiansættes på samme måde, som de er registreret på kapitalkontoen og den finansielle konto, og beholdningen af aktiver skal værdiansættes på samme måde, som den er registreret i statuskontiene. Er der tale om faste aktiver, er værdien af en anskaffelse det beløb, som køberen betaler til producenten eller sælgeren, plus køberens tilhørende omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten. Værdien af en afhændelse af et eksisterende fast aktiv er det beløb, som sælgeren modtager fra køberen, minus sælgerens omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten. |
6.34 |
En undtagelse fra det forhold, der er beskrevet i 6.33, forekommer, hvis den pris, der betales, afviger fra aktivets markedsværdi. I så fald imputeres der en kapitaloverførsel for forskellen mellem den betalte pris og markedsværdien, og anskaffelsen registreres til markedsværdi. Dette forekommer navnlig i forbindelse med transaktioner inden for ikkemarkedsmæssige sektorer. |
6.35 |
Der skelnes mellem fire forskellige situationer, der kan give anledning til nominelle kapitalgevinster og -tab:
|
6.36 |
De nominelle kapitalgevinster og -tab er dem, der påløber aktiver og passiver, hvad enten de realiseres eller ej. De registreres på de pågældende sektorers, den samlede økonomis og udlandets omvurderingskonto. |
Neutrale kapitalgevinster og -tab (K.71)
6.37 |
Definition: Ved neutrale kapitalgevinster og –tab (K.71) på et aktiv eller passiv forstås værdien af den kapitalgevinst eller det kapitaltab, som påløber, hvis prisen på aktivet eller passivet ændres over tid i samme forhold som det generelle prisniveau. |
6.38 |
Neutrale kapitalgevinster og -tab beregnes for at gøre det lettere at udlede reale kapitalgevinster og -tab til omfordeling af den reale købekraft mellem sektorerne. |
6.39 |
Kaldes det generelle prisindeks for r, kan den neutrale kapitalgevinst (NG) på en given mængde q af et aktiv mellem tidspunkterne o og t udtrykkes som følger: ,
hvor po × q er den løbende værdi af aktivet på tidspunkt o, og rt/ro er faktoren for ændringen i det generelle prisindeks mellem tidspunkterne o og t. Størrelsen rt/ro anvendes på alle aktiver og passiver. |
6.40 |
Det generelle prisindeks, der anvendes til beregning af neutrale kapitalgevinster og -tab, er prisindekset for endelig indenlandsk anvendelse eksklusive lagerændringer. |
6.41 |
Neutrale kapitalgevinster og -tab registreres på kontoen for neutrale kapitalgevinster og -tab, som er en underkonto under sektorernes, den samlede økonomis og udlandets omvurderingskonto. |
Reale kapitalgevinster og -tab (K.72)
6.42 |
Definition: Ved reale kapitalgevinster og –tab (K.72) på et aktiv eller passiv forstås forskellen mellem den nominelle og den neutrale kapitalgevinst på dette aktiv. |
6.43 |
Den reale kapitalgevinst (RG) på en given mængde q af et aktiv mellem tidspunkterne o og t kan udtrykkes således:
|
6.44 |
Værdierne af de reale kapitalgevinster og -tab på aktiver og passiver afhænger således af udviklingen i deres priser over den pågældende periode i forhold til den gennemsnitlige udvikling i andre priser målt med det generelle prisindeks. |
6.45 |
Reale kapitalgevinster og -tab registreres på kontoen for reale kapitalgevinster og -tab, som er en underkonto under omvurderingskontoen. |
Kapitalgevinster og -tab opdelt efter typen af finansielt aktiv og passiv
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) (AF.1)
6.46 |
Da prisen på monetært guld sædvanligvis angives i amerikanske dollar, er værdien af monetært guld underlagt nominelle kapitalgevinster og -tab som følge af ændringer i valutakursen samt prisen på selve guldet. |
6.47 |
Da de særlige trækningsrettigheder udgøres af flere valutaer, ændrer deres værdi i den nationale valuta og følgelig værdien af kapitalgevinster og -tab sig i takt med kursen på de forskellige valutaer i forhold til den nationale valuta. |
Sedler og mønt samt indskud (AF.2)
6.48 |
De løbende værdier af sedler og mønt samt indskud i national valuta forbliver konstante over tid. »Prisen« på et sådant aktiv er altid lig med 1, mens mængden bestemmes ved antallet af enheder af den valuta, de er udstedt i. De nominelle kapitalgevinster og -tab på sådanne aktiver er altid lig 0. Derfor forklares forskellen mellem værdierne af begyndelses- og slutbeholdningen af sådanne aktiver, med undtagelse af andre mængdemæssige ændringer, alene ved værdierne af transaktionerne i aktiverne. Dette er et sjældent tilfælde, hvor det normalt er muligt at trække transaktionerne fra ændringerne i tallene på statuskontiene. |
6.49 |
Den påløbne rente på indskud registreres på den finansielle konto som samtidig geninvesteret indskud. |
6.50 |
Kapital i form af udenlandsk valuta og indskud udtrykt i andre valutaer er udsat for nominelle kapitalgevinster og -tab som følge af ændringer i valutakurserne. |
6.51 |
Til at beregne neutrale og reale kapitalgevinster på aktiver med fast løbende værdi er det nødvendigt at råde over data vedrørende tidspunkterne for og værdierne af transaktionerne samt primostatuskonto- og ultimostatuskontoværdierne. Hvis der f.eks. foretages et indskud, og det hæves igen inden for regnskabsperioden, mens det generelle prisniveau stiger, så er den neutrale gevinst på indskuddet positiv og den reale gevinst negativ — størrelsen af beløbet afhænger af indskuddets løbetid og inflationen. Det er umuligt at registrere sådanne reale tab uden oplysninger om værdien af de transaktioner, der har fundet sted i løbet af regnskabsperioden, og om, hvornår de er foretaget. |
6.52 |
Generelt kan man gå ud fra, at hvis den samlede absolutte værdi af de positive og negative transaktioner er stor i forhold til primostatuskonto- og ultimostatuskontoværdierne, så vil de omtrentlige overslag over de neutrale og reale kapitalgevinster og -tab på finansielle aktiver og passiver med faste løbende værdier udledt af statuskontodataene alene ikke være særlig tilfredsstillende. Selv bruttoregistrering af værdierne af de finansielle transaktioner — dvs. særskilt registrering af foretagne og hævede indskud i stedet for den samlede værdi af indskud minus hævninger — vil ikke altid være tilstrækkelig uden oplysninger om det tidsmæssige forløb af indskuddene. |
Gældsværdipapirer (AF.3)
6.53 |
Udstedes langfristede gældsværdipapirer, f.eks. obligationer, til overkurs eller underkurs, herunder obligationer noteret til kurs langt under pari samt nulkuponobligationer, er det forskellen mellem deres emissionskurs og deres pålydende værdi eller indfrielseskurs, når de forfalder, der bestemmer de renter, som udstederen skal betale i gældsværdipapirets løbetid. Disse renter registreres som formueindkomst, som udstederen af det langfristede gældsværdipapir skal betale, og som indehaveren af gældsværdipapiret modtager i tilgift til eventuelle kuponrenter, som udstederen faktisk har betalt med bestemte tidsintervaller i gældsværdipapirets løbetid. |
6.54 |
De påløbne renter registreres på den finansielle konto som værende samtidig reinvesteret i gældsværdipapiret af dets indehaver. De registreres derfor på den finansielle konto som anskaffelse af et aktiv, som lægges til det bestående aktiv. Således afspejler den gradvise forøgelse af markedsværdien af et langfristet gældværdipapir, som skyldes akkumuleringen af påløbne reinvesterede renter, en vækst i den udestående hovedstol — dvs. i størrelsen af aktivet. Det er altså en kvantums- eller mængdeforøgelse og ikke en prisforøgelse. Det skaber ikke nogen kapitalgevinst for indehaveren af det langfristede gældsværdipapir eller noget kapitaltab for udstederen. Gældsværdipapirer ændres kvalitativt over tid, efterhånden som de nærmer sig forfaldstidspunktet, og det er vigtigt at fastslå, at en forøgelse af deres værdi som følge af akkumuleringen af påløbne renter ikke er prisændringer og ikke skaber kapitalgevinster. |
6.55 |
Kurserne på fastforrentede langfristede gældsværdipapirer ændrer sig imidlertid også, når markedsrenten ændrer sig, og de ændrer sig omvendt i forhold til renten. Virkningen af en given renteændring på kursen på et enkelt langfristet gældsværdipapir er desto mindre, jo tættere værdipapiret er på forfaldsdatoen. Ændringer i kurserne på langfristede gældsværdipapirer, som skyldes ændringer i markedsrenten, udgør prisændringer og ikke kvantumsændringer. De skaber derfor nominelle kapitalgevinster eller -tab både for udstederne og indehaverne. En rentestigning skaber en nominel kapitalgevinst for udstederen af gældsværdipapiret og et tilsvarende nominelt kapitaltab for indehaveren og omvendt, hvis der er tale om rentefald. |
6.56 |
Renter og afdrag på gældsværdipapirer med variabel rente er knyttet til et generelt prisindeks for varer og tjenester (f.eks. forbrugerprisindekset), en rentesats (f.eks. Euribor, LIBOR eller et obligationsafkast) eller en pris på et aktiv.
Når kuponudbetalingerne og/eller restlånebeløbet er knyttet til et generelt eller bredt prisindeks, behandles ændringen i restlånebeløbets værdi mellem begyndelsen og slutningen af en bestemt regnskabsperiode, der skyldes bevægelser i det pågældende indeks, som påløbne renter i perioden og lægges til de andre af periodens forfaldne renter. Når indekseringen af de beløb, der skal betales ved udløb, indbefatter et incitament til kapitalgevinst, typisk indeksering baseret på en enkelt, snævert defineret post, vil enhver afvigelse i det underliggende indeks i forhold til de oprindelige forventninger medføre kapitalgevinster eller -tab, som normalt ikke vil blive udlignet i instrumentets løbetid. |
6.57 |
Nominelle kapitalgevinster og -tab kan opstå på kortfristede gældsværdipapirer på samme måde som på langfristede gældsværdipapirer. Da kortfristede gældsværdipapirer har langt kortere løbetid, er de kapitalgevinster, der opstår ved renteændringer, generelt meget mindre end ved langfristede gældsværdipapirer med samme pålydende værdi. |
Lån (AF.4)
6.58 |
Den samme situation som for valuta og indskud gør sig gældende for lån, der ikke omsættes. Men hvis et eksisterende lån sælges til en anden institutionel enhed, skal afskrivningen af lånet (dvs. forskellen mellem indfrielseskursen og transaktionsprisen) registreres på sælgerens og køberens omvurderingskonto på transaktionstidspunktet. |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger (AF.5)
6.59 |
Friaktier forøger antallet af aktier og den nominelle værdi af aktiemassen, men ændrer i princippet ikke i sig selv markedsværdien af den samlede mængde aktier. Dette gælder også udstedelse af fondsaktier, som er en forholdsmæssig fordeling af yderligere aktier i et selskab til ejerne af stamaktier. Friaktier figurerer ikke nogen steder i regnskabet. Disse aktieudstedelser skal imidlertid forbedre aktiernes likviditet på markedet, og da aktiernes samlede markedsværdi herved kan stige, skal sådanne eventuelle ændringer registreres som en nominel kapitalgevinst. |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier (AF.6)
6.60 |
Når reserver og rettigheder vedrørende forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier er udtrykt i national valuta, er der ikke nogen nominelle kapitalgevinster og -tab, på samme måde som der ikke er nogen for valuta eller indskud og lån. De aktiver, som de finansielle institutioner har brugt for at opfylde forpligtelserne, er udsat for kapitalgevinster og -tab. |
6.61 |
Forpligtelserne over for forsikringstagere og begunstigede ændrer sig som følge af transaktioner, andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Omvurderinger skyldes ændringer af grundlæggende modelantagelser i de aktuarmæssige beregninger. Disse antagelser er diskonteringssatsen, lønsatsen og inflationen. |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner (AF.7)
6.62 |
Værdien af finansielle derivater kan ændre sig som følge af ændringer i værdien af det tilgrundliggende instrument, ændringer i det tilgrundliggende instruments volatilitet, eller efterhånden som kontraktopfyldelses- eller forfaldstidspunktet nærmer sig. Alle sådanne ændringer i værdien af finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner behandles som prisændringer og registreres som en omvurdering. |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender (AF.8)
6.63 |
For andre forfaldne ikkebetalte mellemværender, som ikke handles, gælder det samme som for national valuta, indskud og lån. Men hvis en eksisterende handelskredit sælges til en anden institutionel enhed, skal forskellen mellem indfrielseskursen og transaktionsprisen registreres som en omvurdering på transaktionstidspunktet. Da handelskreditter imidlertid normalt er kortfristede, kan salg af en handelskredit indebære, at der opstår et nyt finansielt instrument. |
Aktiver udstedt i udenlandsk valuta
6.64 |
Værdien af aktiver og passiver udtrykt i udenlandsk valuta måles ved deres løbende markedsværdi i udenlandsk valuta konverteret til den nationale valuta til den gældende vekselkurs. Nominelle kapitalgevinster og -tab kan derfor opstå både ved ændringer i aktivets pris og i valutakursen. Den samlede værdi af de nominelle kapitalgevinster og -tab, der opstår i løbet af regnskabsperioden, beregnes ved at trække værdien af transaktionerne og andre mængdemæssige ændringer fra forskellen mellem værdien på primostatuskontoen og værdien på ultimostatuskontoen. I dette øjemed skal transaktioner i aktiver og i passiver udtrykt i udenlandsk valuta konverteres til den nationale valuta, og her anvendes de vekselkurser, der er gældende på det tidspunkt, hvor transaktionen sker, mens primostatuskonto- og ultimostatuskontoværdierne konverteres ved hjælp af de vekselkurser, der er gældende på de tidspunkter, som statuskontiene refererer til. Dette betyder, at den samlede værdi af transaktionerne som nettoanskaffelser — anskaffelser minus afhændelser — udtrykt i udenlandsk valuta faktisk konverteres ved hjælp af en vægtet gennemsnitsvekselkurs, hvori vægtene er værdierne af transaktioner på forskellige tidspunkter. |
KAPITEL 7
STATUSKONTI
7.01 |
Definition: En statuskonto er en opgørelse, udarbejdet for et bestemt tidspunkt, over værdien af en institutionel enheds eller gruppe af enheders aktiver og passiver. |
7.02 |
Saldoposten på en statuskonto kaldes nettoformue (B.90). Beholdningen af aktiver og passiver, der er registreret på statuskontoen, er værdiansat til de relevante priser, hvilket normalt er markedspriserne på statusdagen, men for nogle kategorier til deres nominelle værdi. Der udarbejdes en statuskonto for residente institutionelle sektorer og delsektorer, den samlede økonomi og udlandet. |
7.03 |
Statuskontoen afslutter kontosystemet, idet den viser den endelige virkning af posteringerne på produktionskontoen, indkomstfordelings- og indkomstanvendelseskontiene samt akkumuleringskontiene på en økonomis samlede velstand. |
7.04 |
For institutionelle sektorer er saldoposten på statuskontoen nettoformuen. |
7.05 |
For den samlede nationale økonomi betegnes saldoposten ofte som nationalformuen, nemlig den samlede værdi af ikkefinansielle aktiver og finansielle aktiver, netto, over for udlandet. |
7.06 |
Statuskontoen over for udlandet udarbejdes på samme måde som statuskontiene for de residente institutionelle sektorer og delsektorer. Den består udelukkende af ikkeresidenters positioner i finansielle aktiver og passiver over for residenter. I betalingsbalancemanualen BPM6 kaldes den tilsvarende statuskonto fra residenters synspunkt over for ikkeresidenter kapitalbalancen over for udlandet (international investment position (IIP)). |
7.07 |
Egenkapitalen defineres som summen af nettoformuen (B.90) plus værdien af ejerandele og andele i investeringsforeninger (AF.5) som passiver på statuskontoen. |
7.08 |
For sektoren ikkefinansielle selskaber og sektoren finansielle selskaber (og disses delsektorer) er egenkapitalen en indikator med samme analytiske betydning som nettoformuen. |
7.09 |
Selskabers nettoformue vil normalt være forskellig fra værdien af deres udstedte aktier og andre ejerandelsbeviser. Kvasiselskabers nettoformue er lig med nul, fordi værdien af deres ejers ejerandelsbeviser antages at svare til aktiver minus passiver, der ikke er egenkapital. Nettoformuen for residente direkte investeringsforetagender, som er filialer af ikkeresidente foretagender, og som behandles som kvasiselskaber, er derfor lig med nul. |
7.10 |
Saldoposten for finansielle aktiver og passiver betegnes finansiel nettoformue (BF.90). |
7.11 |
En statuskonto er en opgørelse over værdien af aktiver og passiver på et bestemt tidspunkt. Statuskonti udarbejdes ved begyndelsen og slutningen af hver regnskabsperiode; primostatuskontoen ved periodens begyndelse er den samme som ultimostatuskontoen ved udgangen af den foregående periode. |
7.12 |
En grundlæggende regnskabsmæssig identitet sammenknytter værdien af beholdningen af en bestemt type aktiver på primostatuskontoen og ultimostatuskontoen som følger:
Der kan også opstilles en tabel, som sammenknytter værdien af beholdningen af en bestemt type passiver på primostatuskontoen og ultimostatuskontoen. |
7.13 |
Den regnskabsmæssige forbindelse mellem primostatuskontoen og ultimostatuskontoen via transaktioner, andre mængdeændringer i aktiver og passiver og kapitalgevinster og -tab er fremstillet skematisk i bilag 7.2. |
TYPER AF AKTIVER OG PASSIVER
Definition på et aktiv
7.14 |
De aktiver, der registreres på statuskontoen, er økonomiske aktiver. |
7.15 |
Definition: Et økonomisk aktiv er et værdiopbevaringsmiddel, der repræsenterer det udbytte, som den økonomiske ejer har ved at eje eller anvende aktivet i en periode. Det er et middel til at fremføre værdi fra den ene regnskabsperiode til den næste. |
7.16 |
Det økonomiske udbytte består af primære indkomster som f.eks. overskud af produktionen, hvor den økonomiske ejer anvender aktivet, eller formueindkomst, hvor den økonomiske ejer lader andre anvende det. Udbyttet opstår ved anvendelsen af aktivet og den værdi, herunder kapitalgevinster og -tab, der realiseres ved at afhænde eller afvikle det. |
7.17 |
Den økonomiske ejer af et aktiv er ikke nødvendigvis den juridiske ejer. Den økonomiske ejer er den institutionelle enhed, der er berettiget til at gøre krav på udbyttet ved anvendelsen af aktivet ved at acceptere de dertil knyttede risici. |
7.18 |
En oversigt over klassificeringen af de økonomiske aktiver, og hvad de omfatter, findes i tabel 7.1. En mere detaljeret definition af hver enkelt kategori af aktiver findes i bilag 7.1. |
STØRRELSER, DER IKKE BETRAGTES SOM AKTIVER OG PASSIVER
7.19 |
Følgende medregnes ikke under aktiver og passiver:
|
KATEGORIER AF AKTIVER OG PASSIVER
7.20 |
Der skelnes mellem to kategorier af poster på statuskontiene: ikkefinansielle aktiver (AN) og finansielle aktiver og passiver (AF). |
7.21 |
Ikkefinansielle aktiver opdeles i producerede ikkefinansielle aktiver (AN.1) og ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver (AN.2). |
Producerede ikkefinansielle aktiver (AN.1)
7.22 |
Definition: Producerede ikkefinansielle aktiver (AN.1) er et resultat af produktionsprocesser. |
7.23 |
Klassifikationen af producerede ikkefinansielle aktiver (AN.1) er udformet således, at der skelnes mellem aktiverne ud fra deres rolle i produktionen. De består af faste aktiver, der anvendes gentagne gange eller løbende i produktionen i mere end et år, lagerbeholdninger, der anvendes i produktionen som forbrug i produktionen, sælges eller på anden måde afhændes, og værdigenstande. Værdigenstande anvendes ikke primært til produktion eller forbrug, men anskaffes og ejes i stedet primært som værdiopbevaringsmiddel. |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver (AN.2)
7.24 |
Definition: Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver (AN.2) er økonomiske aktiver, der er opstået på anden måde end som resultat af produktionsprocesser. De består af naturkapital, kontrakter, leasingkontrakter, licenser og tilladelser samt goodwill og markedsføringsaktiver. |
7.25 |
De ikkeproducerede aktiver er klassificeret efter, hvordan de opstår. Nogle af disse aktiver findes i naturen, mens andre, der kan siges at være samfundsskabte størrelser, er blevet til ved juridiske eller regnskabsmæssige foranstaltninger. |
7.26 |
Hvilken naturkapital der medregnes i statuskontoen, afgøres — i overensstemmelse med den generelle definition af et økonomisk aktiv — af, om aktiverne er underkastet effektiv økonomisk ejendomsret og er i stand til at sikre ejerne et økonomisk udbytte under hensyntagen til eksisterende teknologi og viden, de økonomiske muligheder, de forhåndenværende ressourcer og de eksisterende relative priser. Naturkapital, hvortil der ikke er etableret ejendomsret, som f. eks. det åbne hav eller den frie luft, medregnes ikke. |
7.27 |
Kontrakter, leasingkontrakter, licenser og tilladelser betragtes kun som ikkefinansielle aktiver, hvis der ved en kontrakt overdrages økonomisk udbytte til ejeren ud over beløb, der skal betales i henhold til aftalen, og ejeren retligt og praktisk kan realisere dette udbytte ved at overdrage det til andre. |
Finansielle aktiver og passiver (AF)
7.28 |
Definition: Finansielle aktiver (AF) er økonomiske aktiver omfattende alle finansielle fordringer, aktier og andre ejerandelsbeviser samt den andel af monetært guld, der udgøres af guldbarrer (5.03). Passiver opstår, når debitorer er forpligtet til at foretage en eller flere betalinger til kreditor (5.06). |
7.29 |
Finansielle aktiver er et værdiopbevaringsmiddel, der repræsenterer det økonomiske (løbende) udbytte, som den økonomiske ejer har ved at eje eller bruge aktiverne i et bestemt tidsrum. De er et middel til at fremføre værdi fra den ene regnskabsperiode til den næste. Udbytte udveksles ved hjælp af betalinger (5.04). |
7.30 |
Hvert finansielt aktiv har et modsvarende passiv, med undtagelse af den del af monetært guld, der udgøres af guldbarrer, og som klassificeres i kategorien monetært guld og særlige trækningsrettigheder (AF.1). |
7.31 |
Eventualaktiver og -passiver er aftaler, hvorefter den ene part er forpligtet til at foretage en eller flere betalinger til en anden enhed, hvis en række særlige betingelser er opfyldt (5.08). De er ikke finansielle aktiver og passiver. |
7.32 |
Klassifikationen af finansielle aktiver og passiver svarer til klassifikationen af finansielle transaktioner (5.14). Definitionerne for de forskellige kategorier og underkategorier af finansielle aktiver og passiver og de supplerende forklaringer fremgår af kapitel 5 og gentages ikke her, men bilag 7.1 indeholder en oversigt over alle aktiver og passiver, som er omfattet af ENS.
Tabel 7.1 — Klassifikation af aktiver
|
VÆRDIANSÆTTELSE AF POSTERINGER PÅ STATUSKONTOEN
Generelle principper for værdiansættelse
7.33 |
Hver post på statuskontoen værdiansættes, som om den er anskaffet på statusdagen. Aktiver og passiver værdiansættes til markedspriser på statusdagen. |
7.34 |
De registrerede værdier skal afspejle de priser, der kan observeres på markedet på statusdagen. Er der ingen markedspriser at observere, hvilket kan forekomme, hvis der er et marked, men der ikke for nylig er blevet solgt nogen aktiver på det, må der foretages en beregning af, hvad priserne på aktiverne ville være, hvis de blev anskaffet på markedet på statusdagen. |
7.35 |
Som regel foreligger der en markedspris for næsten alle finansielle aktiver og passiver, for eksisterende ejendomme (bygninger og andre anlæg plus tilhørende jord), eksisterende transportmidler, afgrøder og husdyrbestande samt for nyproducerede faste aktiver og lagerbeholdninger. |
7.36 |
Ikkefinansielle aktiver produceret for egen regning værdiansættes til basispriser eller, hvis der ikke findes basispriser, til basispriser for tilsvarende varer eller, hvis dette ikke er muligt, til produktionsomkostningerne. |
7.37 |
Værdien af ikkefinansielle aktiver kan, ud over ved hjælp af observerede markedspriser, beregninger baseret på observerede priser eller produktionsomkostningerne beregnes ved
|
7.38 |
Værdiansættelse til markedspriser er hovedprincippet ved værdiansættelse af positioner (og transaktioner) i finansielle instrumenter. Finansielle instrumenter er identiske med finansielle fordringer. De er finansielle aktiver, til hvilke der findes tilsvarende passiver. Markedsværdien er den, som finansielle aktiver anskaffes eller afhændes til efter aftale mellem parterne, udelukkende på grundlag af kommercielle betragtninger, eksklusive provisioner, gebyrer og skatter. Ved fastsættelse af markedsværdien tager parterne også hensyn til påløbne renter. |
7.39 |
Den nominelle værdi afspejler summen af de oprindelig betalte midler plus senere betalinger minus tilbagebetalinger plus eventuelle påløbne renter. Den nominelle værdi er ikke den samme som den pålydende værdi.
|
7.40 |
For nogle ikkefinansielle aktivers vedkommende falder den omvurderede oprindelige anskaffelsespris til nul i løbet af aktivets forventede levetid. Værdien af et sådant aktiv på et givet tidspunkt findes ved at trække den akkumulerede værdi af disse fald fra den løbende anskaffelsespris. |
7.41 |
De fleste faste aktiver kan registreres på statuskontiene i løbende køberpriser nedskrevet med det akkumulerede forbrug af fast realkapital. Dette kaldes nedskrevet genanskaffelsespris. Summen af nedskrevne værdier for alle faste aktiver, der stadig er i brug, betegnes nettokapitalapparatet. Bruttokapitalapparatet omfatter værdierne af det akkumulerede forbrug af fast realkapital. |
IKKEFINANSIELLE AKTIVER (AN)
Producerede ikkefinansielle aktiver (AN.1)
Faste aktiver (AN.11)
7.42 |
Faste aktiver registreres om muligt i markedspriser (eller basispriser ved produktion af nye aktiver for egen regning). Hvis det ikke er muligt, registreres de i køberpriser nedskrevet med det akkumulerede forbrug af fast realkapital. Købers omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten til faste aktiver med passende nedskrivning for forbrug af fast realkapital i den periode, køberen forventer at beholde det økonomiske aktiv, indgår i status(konto)værdien. |
Produkter omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder (AN.117)
7.43 |
Efterforskning og evaluering af mineralske råstoffer (AN.1172) skal enten værdiansættes på grundlag af de akkumulerede beløb betalt til andre institutionelle enheder, der foretager efterforskningen og evalueringen, eller på grundlag af de omkostninger, der er forbundet med efterforskning for egen regning. Den del af omkostningerne ved en afsluttet efterforskning, som endnu ikke er helt afskrevet, skal omvurderes til de priser og omkostninger, der er gældende for den løbende periode. |
7.44 |
Originaler af produkter omfattet intellektuelle ejendomsrettigheder som f.eks. computersoftware og originalværker inden for underholdning, litteratur og kunst værdiansættes til anskaffelsesprisen, når de handles på markedet. Den oprindelige værdi beregnes ved at sammenlægge produktionsomkostningerne og omvurdere dem til den løbende periodes priser. Hvis det ikke er muligt at fastsætte værdien ved denne metode, beregnes nutidsværdien af de forventede fremtidige indtægter, som opstår ved brugen af aktivet. |
Omkostninger ved overdragelse af ejendomsret til ikkeproducerede aktiver (AN.116)
7.45 |
Omkostninger ved overdragelse af ejendomsret til ikkeproducerede aktiver bortset fra jord registreres separat i kapitalkontoen og behandles som faste bruttoinvesteringer, men på statuskontiene indgår disse omkostninger i værdien af det aktiv, som de vedrører, også selv om der er tale om et ikkeproduceret aktiv. Omkostninger ved overdragelse af ejendomsret registreres således ikke separat i statuskontiene. Omkostninger ved overdragelse af ejendomsret til finansielle aktiver behandles som forbrug i produktionen, når aktiverne anskaffes af selskaber eller det offentlige, som forbrug, hvis aktiverne anskaffes af husholdninger, og som eksport af tjenester, hvis aktiverne anskaffes af ikkeresidenter. |
Lagerbeholdninger (AN.12)
7.46 |
Lagerbeholdninger skal værdiansættes i de priser, der er gældende på statusdagen, og ikke i de priser, som produkterne blev værdiansat til, da de kom på lager. |
7.47 |
Lagerbeholdninger af materialer værdiansættes til køberpriser, og lagerbeholdningen af færdigvarer og produkter under fremstilling værdiansættes i basispriser. Lagerbeholdninger af varer til videresalg uden videreforarbejdning gennem grossister og detailhandlende værdiansættes i de priser, der er gældende på statusdagen, eksklusive de transportomkostninger, som grossisten eller detailhandleren har måttet betale. For lagerbeholdninger af produkter under fremstilling beregnes værdien på ultimostatuskontoen ved at gange basisprisen for en lignende færdigvare på statusdagen med den del af de samlede produktionsomkostninger, som er afholdt indtil slutningen af perioden. Hvis basisprisen for færdigvarerne ikke er tilgængelig, beregnes den ved hjælp af værdien af produktionsomkostningerne med et tillæg for det forventede nettooverskud af produktionen eller den beregnede blandede nettoindkomst. |
7.48 |
Dyrkede afgrøder, der kun anvendes én gang (undtagen træ), og avl af slagtekvæg kan værdiansættes på basis af priserne for sådanne produkter på markedet. Træer på roden værdiansættes ved at tilbagediskontere de fremtidige indtægter ved salg af træet til løbende priser efter fratrækning af udgifterne til træets modning, fældning osv. |
Værdigenstande (AN.13)
7.49 |
Værdigenstande som f.eks. kunstværker, antikviteter, smykker, ædelstene, ikkemonetært guld og andre metaller værdiansættes i løbende priser. Hvis der findes organiserede markeder for disse aktiver, værdiansættes de til den faktiske eller anslåede pris, som de ville kunne opnå, hvis de blev solgt på markedet på statusdagen, eksklusive alle honorarer eller provisioner til mellemmænd. Ellers værdiansættes de til anskaffelsespriser omvurderet til det aktuelle prisniveau. |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver (AN.2)
Naturressourcer (AN.21)
Jord (AN.211)
7.50 |
På statuskontoen værdiansættes jord til den aktuelle markedspris. Udgifter til jordforbedring registreres som faste bruttoinvesteringer, og den værdistigning, den indebærer, holdes adskilt fra jordens værdi, som den fremgår af statuskontoen, og registreres i stedet under en særskilt aktivkategori for jordforbedring (AN.1123). |
7.51 |
Jord værdiansættes til den anslåede pris, der ville kunne opnås, hvis den blev solgt på markedet, eksklusive omkostninger til overdragelse af ejendomsretten ved et fremtidigt salg. Når der finder en overdragelse sted, registreres den pr. konvention som faste bruttoinvesteringer, og omkostningerne holdes adskilt fra jordværdien under AN.211 på statuskontoen og registreres i stedet som et aktiv under AN.1123. Denne post reduceres til nul gennem forbrug af fast realkapital over den periode, i hvilken den nye ejer forventer at bruge jorden. |
7.52 |
Hvis jordens værdi ikke kan adskilles fra værdien af bygninger og andre anlæg opført på den, klassificeres aktiverne samlet i den kategori, som aktivet med den største værdi henhører under. |
Mineral- og energiforekomster (AN.212)
7.53 |
Mineralforekomster på jordens overflade eller i undergrunden, hvis udnyttelse er rentabel i kraft af den eksisterende teknologi og de relative priser, værdiansættes efter nutidsværdien af det forventede nettoudbytte ved den kommercielle udnyttelse af aktiverne. |
Andre naturressourcer (AN.213, AN.214 og AN.215)
7.54 |
Det er usandsynligt, at der findes observerede markedspriser for ikkeavlede/-dyrkede naturressourcer (AN.213), vandressourcer (AN.214) og andre naturressourcer (AN215), så de værdiansættes normalt efter nutidsværdien af det fremtidige forventede udbytte. |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser (AN.22)
7.55 |
Definition: Kontrakter, leasingkontrakter og licenser registreres som aktiver, når følgende betingelser er opfyldt:
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser kan værdiansættes på grundlag af markedsoplysninger om overdragelser af de instrumenter, hvorved rettighederne overgår, eller beregnes som nutidsværdien af de forventede fremtidige afkast på statusdagen i forhold til situationen ved kontraktperiodens begyndelse. |
7.56 |
Kategorien omfatter aktiver, der kan opstå ved omsættelige operationelle leasingkontrakter, licenser til anvendelse af naturressourcer, tilladelser til bestemte aktiviteter og enerettigheder til fremtidige varer og tjenester. |
7.57 |
Værdien af aktivet svarer til nettonutidsværdien af den aktuelle pris minus den, der er fastsat i aftalen. Alt andet lige vil denne falde, efterhånden som aftaleperiodens udløb nærmer sig. Ændringer i aktivets værdi som følge af ændringer i den aktuelle pris registreres som nominelle kapitalgevinster og -tab. |
7.58 |
Aktiver i form af omsættelige operationelle leasingkontrakter registreres kun som aktiver, hvis leasingtagerne gør brug af deres ret til at realisere prisforskellen. |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver (AN.23)
7.59 |
Statuskontoværdien af goodwill og markedsføringsaktiver er lig med den pris, der betales, når en institutionel enhed sælges, minus den værdi, som dens egenkapital er registreret til, omvurderet under hensyn til senere fald, efterhånden som den oprindelige værdi nedskrives som økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver (K.2). Nedskrivningssatsen følger de kommercielle regnskabsstandarder. |
7.60 |
Markedsføringsaktiver kan f.eks. være mærkenavne, avishoveder, varemærker, logoer og domænenavne. |
FINANSIELLE AKTIVER OG PASSIVER (AF)
7.61 |
Finansielle aktiver og passiver, der er omsættelige finansielle instrumenter, f.eks. gældsværdipapirer, egenkapitalinstrumenter, andele i investeringsforeninger og finansielle derivater, værdiansættes til markedsværdien. Finansielle instrumenter, der ikke er omsættelige, værdiansættes til den nominelle værdi (jf. 7.38 og 7.39). De modsvarende finansielle aktiver og passiver har samme værdi på statuskontoen. I værdierne indregnes ikke provisioner, gebyrer og skatter. Provisioner, gebyrer og skatter registreres som tjenester, der er ydet i forbindelse med gennemførelsen af transaktionerne. |
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (AF.1)
7.62 |
Monetært guld (AF.11) skal værdiansættes til den pris, der er fastsat på de organiserede guldmarkeder. |
7.63 |
Værdien af særlige trækningsrettigheder (AF.12) fastsættes dagligt af IMF. Kurserne over for de nationale valutaer kan fås på valutamarkederne. |
Sedler og mønt samt indskud (AF.2)
7.64 |
Sedler og mønt (AF.21) værdiansættes til den nominelle værdi. |
7.65 |
De værdier, der i statuskontoen registreres for indskud (AF.22, AF.29), er de nominelle værdier. |
7.66 |
Sedler og mønt og indskud i udenlandsk valuta omregnes til national valuta til en kurs midt imellem spotkurserne for køb og salg på statusdagen. |
Gældsværdipapirer (AF.3)
7.67 |
Gældsværdipapirer registreres til markedsværdien. |
7.68 |
Kortfristede gældsværdipapirer (AF.31) værdiansættes til markedsværdien. Hvis der ikke findes nogen markedsværdi, kan markedsværdien, forudsat at der ikke er høj inflation eller høje nominelle rentesatser, estimeres på basis af den nominelle værdi for så vidt angår
|
7.69 |
Langfristede gældsværdipapirer (AF.32) værdiansættes til markedskursen, uanset om der er tale om obligationer, af hvilke der jævnligt betales renter, eller værdipapirer udstedt til langt under pari eller nulkuponobligationer, hvoraf der kun betales en lille eller slet ingen rente. |
Lån (AF.4)
7.70 |
De værdier, der skal registreres både i kreditorernes og i debitorernes statuskonti, er de nominelle værdier, uanset om lånene er misligholdte eller ej. |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger (AF.5)
7.71 |
Noterede aktier (AF.511) værdiansættes til markedsværdien. Der anvendes samme værdi for såvel aktiv- som passivsiden, selv om aktier og andre ejerandelsbeviser juridisk set ikke udgør et udstederpassiv, men en ejendomsret til en andel af et selskabs realisationsværdi, hvis størrelse ikke kendes på forhånd. |
7.72 |
Noterede aktier (AF.511) værdiansættes til en repræsentativ middelkurs observeret på børsen eller andre organiserede finansielle markeder. |
7.73 |
Værdien af unoterede aktier (AF.512), som ikke handles på organiserede markeder, beregnes på basis af enten
Ved denne beregning skal der dog tages hensyn til forskellene mellem noterede og unoterede aktier, navnlig deres likviditet, og der skal også tages hensyn til den i selskabets levetid akkumulerede nettoformue samt til, hvilken branche selskabet tilhører. |
7.74 |
Hvilken beregningsmetode der anvendes, afhænger af, hvilke statistiske basisoplysninger der er til rådighed. Der kan ved beregningen f.eks. inddrages data om fusionsaktiviteter, hvori der indgår unoterede aktier. Hvis værdien af unoterede selskabers egenkapital gennemsnitligt og i forhold til deres nominelle kapital ændrer sig på samme måde som værdien af lignende selskaber med noterede aktier, kan statuskontoværdien beregnes under anvendelse af et forholdstal. Ved dette forholdstal sammenlignes værdien af unoterede selskabers egenkapital med værdien af noterede selskabers:
værdi af unoterede aktier = markedskurs for tilsvarende noterede aktier × (unoterede selskabers egenkapital)/(lignende noterede selskabers egenkapital). |
7.75 |
Forholdet mellem aktiekursen og egenkapitalen kan variere alt efter branche. Det er derfor at foretrække at beregne dagskursen for unoterede aktier branche for branche. Der kan også være andre forskelle mellem noterede og unoterede selskaber, der har indflydelse på beregningsmetoden. |
7.76 |
Andre ejerandelsbeviser (AF.519) er ejerandelsbeviser, der ikke har form af værdipapirer. De kan omfatte ejerandelsbeviser i kvasiselskaber (f.eks. filialer, fonde, interessentskaber med begrænset ansvar og andre interessentskaber), offentlige selskaber, fonde, der ikke er registreret som selskaber, og fiktive enheder (herunder fiktive residente enheder, der er oprettet med henblik på at afspejle ikkeresidenters ejendomsret til fast ejendom og naturressourcer). Ejendomsret til internationale organisationer, der ikke er i form af aktier, klassificeres som andre ejerandelsbeviser. |
7.77 |
Kvasiselskabers andre ejerandelsbeviser værdiansættes efter deres egenkapital, eftersom deres nettoformue pr. konvention er lig med nul. For andre enheders vedkommende vælges den mest egnede af de værdiansættelsesmetoder, der anvendes for unoterede aktier. |
7.78 |
Selskaber, der udsteder aktier eller andele, kan derudover have anden egenkapital. |
7.79 |
Andele i investeringsforeninger (AF.52) værdiansættes til markedsprisen, hvis de er noterede. Hvis de er unoterede, kan markedsværdien beregnes som beskrevet for unoterede aktiers vedkommende. Hvis de tilbagekøbes af foreningen selv, værdiansættes de til tilbagekøbsværdien. |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier (AF.6)
7.80 |
De beløb, der registreres for forsikringstekniske reserver, skadesforsikring (AF.61), omfatter præmier, der er betalt men ikke optjent, plus de beløb, der er hensat som erstatningsreserver. Sidstnævnte udgør nutidsværdien af beløb, der forventes udbetalt til afvikling af erstatningskrav, herunder omtvistede erstatningskrav, samt beløb til dækning af krav vedrørende forsikringsbegivenheder, der har fundet sted, men som endnu ikke er blevet anmeldt. |
7.81 |
De beløb, der registreres for livsforsikrings- og livrenterettigheder (AF.62) udgør de reserver, der er nødvendige for at opfylde alle forventede fremtidige krav. |
7.82 |
De beløb, der registreres for pensionsrettigheder (AF.63) afhænger af, hvilken type pensionsordning der er tale om. |
7.83 |
Ved en ydelsesdefineret pensionsordning bestemmes størrelsen af pensionsydelserne til de ansatte, der er med i ordningen, ved en formel, de er fastsat på forhånd. Passivstørrelsen i en ydelsesdefineret pensionsordning svarer til nutidsværdien af de lovede ydelser. |
7.84 |
I en bidragsdefineret pensionsordning afhænger de betalte ydelser af afkastet af de aktiver, som pensionsordningen har erhvervet. Passivstørrelsen i en bidragsdefineret pensionsordning er den gældende markedskurs på pensionskassens aktiver. Pensionskassens nettoformue er altid nul. |
7.85 |
Den værdi, der registreres for hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier (AF.66), er størrelsen af de forventede krav minus værdien af de forventede fordringer. |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner (AF.7)
7.86 |
Finansielle derivater (AF.71) medregnes på statuskontoen til den gældende markedsværdi. Findes der ikke oplysninger om markedskursen (f.eks. i forbindelse med OTC-optioner), værdiansættes de til enten det beløb, der kræves for at tilbagekøbe eller modregne kontrakten, eller til den betalte præmie. |
7.87 |
For optioners vedkommende betragtes udstederen af optionen som havende påtaget sig et passiv svarende til omkostningerne for udstederen til at købe sig fri af optionsindehaverens rettigheder. |
7.88 |
Markedsværdien af optioner og terminskontrakter (forwards) kan svinge mellem positive (aktiv-) og negative (passiv-)poster, afhængigt af prisudviklingen for de underliggende produkter, og de kan dermed skifte mellem at være aktiver og passiver for udstederne og indehaverne. I forbindelse med nogle optioner og terminskontrakter arbejdes der med marginbetalinger, hvor gevinst og tab betales dagligt. I disse tilfælde er statuskontoværdien nul. |
7.89 |
Medarbejderaktieoptioner (AF.72) værdiansættes på grundlag af en fair værdi af de aktier, der tildeles. Den fair værdi opgøres på tildelingstidspunktet under anvendelse af markedsværdien af tilsvarende handlede optioner eller, hvis en sådan ikke er til rådighed, ved hjælp af en model for prisfastsættelse af optioner. |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender (AF.8)
7.90 |
Handelskreditter og forudbetalinger (AF.81) og andre forfaldne ikkebetalte mellemværender, undtagen handelskreditter og forudbetalinger(AF.89), som opstår på grund af tidsmæssig forskydning mellem fordelingstransaktioner, f.eks. skatter, sociale bidrag, udbytte, leje, løn og finansielle transaktioner, værdiansættes for både kreditorer og debitorer til den nominelle værdi. Skatter eller sociale bidrag, der skal betales under AF.89, skal ikke indeholde beløb, der ikke forventes at blive inddrevet, da de udgør en fordring, som sektoren offentlig forvaltning og service har, men som ikke har nogen værdi. |
FINANSIELLE STATUSKONTI
7.91 |
Den finansielle statuskonto viser i venstre side finansielle aktiver og i højre side passiver. Saldoposten på den finansielle statuskonto er den finansielle nettoformue (BF.90). |
7.92 |
Den finansielle statuskonto for en resident sektor eller en delsektor kan være konsolideret eller ikkekonsolideret. Den ikkekonsoliderede finansielle statuskonto viser alle de institutionelle enheders finansielle aktiver og passiver klassificeret i sektoren eller delsektoren, herunder dem, hvor det tilsvarende aktiv eller passiv ejes i den pågældende sektor eller delsektor. I den konsoliderede finansielle statuskonto indgår ikke de finansielle aktiver og passiver, der har et modstykke i den samme sektor eller delsektor. Udlandets finansielle statuskonto er pr. definition konsolideret. Normalt konsolideres kontoposterne i ENS ikke. Derfor skal den finansielle statuskonto for en resident sektor eller delsektor udarbejdes på ikkekonsolideret basis. |
7.93 |
Den finansielle fra-hvem-til-hvem-statuskonto (statuskontoen efter debitor/kreditor) er en udbygning af den finansielle statuskonto. Den indeholder tillige en opdeling af finansielle aktiver efter debitorsektor og af passiver efter kreditorsektor. Den giver således oplysninger om debitor/kreditor-relationer og er i overensstemmelse med den finansielle konto efter debitor/kreditor. |
MEMORANDUMPOSTER
7.94 |
For at kunne angive poster af mere speciel analytisk interesse for specifikke sektorer skal der medtages tre typer memorandumposter i statuskontiene:
|
7.95 |
Definition: Varige forbrugsgoder er varige goder, som gentagne gange anvendes af husholdninger til forbrug i løbet af mere end et år. De er medtaget i statuskontiene som memorandumposter. De indgår ikke i hovedstatuskontoen, fordi de registreres som anvendelse i husholdningssektorens indkomstanvendelseskonto, nærmere bestemt som forbrug i regnskabsperioden og ikke, som om de gradvis opbruges. |
7.96 |
Beholdningen af varige forbrugsgoder — transportmidler (AN.1131) og andre maskiner og udstyr (AN.1139) — hos husholdninger i deres egenskab af forbrugere værdiansættes i markedspriser under memorandumposten, eksklusive det tilsvarende kumulerede forbrug af fast realkapital. Kapitel 23 indeholder en komplet liste over varige forbrugsgoder og undergrupper heraf. |
7.97 |
Visse varige goder, f.eks. køretøjer, klassificeres som faste aktiver eller som varige forbrugsgoder, alt efter ejerens sektorklassifikation, og hvad de bruges til. Et køretøj kan f.eks. anvendes delvis af et kvasiselskab til produktion og delvis af en husholdning som forbrug. De angivne værdier på statuskontoen for sektoren ikkefinansielle selskaber (S.11) skal afspejle den andel af anvendelsen, der kan tilskrives kvasiselskabet. Et lignende eksempel gælder for delsektoren arbejdsgivere (herunder selvstændige uden ansatte) (S.141+S.142). Den andel, der tilskrives husholdningssektoren (S.14) som forbrug, registreres i memorandumposten, eksklusive det tilsvarende kumulerede forbrug af fast realkapital. |
Udenlandske direkte investeringer (AF.m1)
7.98 |
Finansielle aktiver og passiver, der udgør direkte investeringer, registreres efter arten af investeringer i kategorien lån (AF.4), ejerandele og andele i investeringsforeninger (AF.5) eller andre forfaldne ikkebetalte mellemværender (AF.8). Beløbet for de direkte investeringer inden for hver enkelt af disse kategorier registreres som en særskilt memorandumpost. |
Misligholdte lån (AF.m2)
7.99 |
Lån registreres til nominel værdi i statuskontoen. |
7.100 |
Nogle lån, som der i nogen tid ikke er blevet betalt renter og afdrag på, indgår som en memorandumpost i kreditors statuskonto. Sådanne lån betegnes misligholdte lån. |
7.101 |
Definition: Et lån er misligholdt, hvis a) forfaldsdatoen for renter eller afdrag er overskredet med 90 dage eller derover; b) renter for 90 dage eller derover er blevet kapitaliseret, refinansieret eller udskudt efter aftale, eller c) betalingsfristen er overskredet med mindre end 90 dage, men der er andre gode grunde (f.eks. debitors indgivelse af konkursbegæring) til at betvivle, at det fulde beløb vil blive betalt. |
7.102 |
Denne definition på et misligholdt lån skal fortolkes under hensyn til de nationale konventioner for, hvornår et lån anses for at være misligholdt. Når et lån er klassificeret som misligholdt, skal det (eller eventuelle lån til erstatning for det) forblive klassificeret som misligholdt, indtil betaling er modtaget, eller til hovedstolen på lånet eller efterfølgende lån, der erstatter det oprindelige, er nedskrevet. |
7.103 |
For misligholdte lån kræves der to memorandumposter:
|
7.104 |
Det, der kommer tættest på markedsværdien, er fair værdi, som er den værdi, der tilnærmelsesvis svarer til den værdi, der ville være resultatet af en markedstransaktion mellem to parter. Den fair værdi kan fastsættes på grundlag af transaktioner med tilsvarende instrumenter eller under anvendelse af nutidsværdien af pengestrømme. Disse kan udledes af kreditors statuskonto. Hvis der ikke findes oplysninger om den fair værdi, må den næstbedste løsning anvendes og memorandumposten vise den nominelle værdi minus forventede tab på udlån. |
Registrering af misligholdte lån
7.105 |
Misligholdte lån tilhørende sektorerne offentlig forvaltning og service og finansielle selskaber registreres som memorandumposter parallelt med andre sektorer, der har betydelige beløb i denne henseende. Hvis de er betydelige, registreres lån til eller fra udlandet også som memorandumposter. |
7.106 |
Nedenstående tabel beskriver de poster og strømme, der registreres for misligholdte lån, for at give et mere fuldstændigt billede af beholdning, transaktioner, omklassificeringer og nedskrivninger. |
7.107 |
Eksemplet viser udestående lån til en nominel værdi af 1 000 på tidspunktet t-1, hvoraf 500 ikke er misligholdt og 500 er misligholdt. Størstedelen af de misligholdte lån, nærmere bestemt 400, er omfattet af hensættelser til tab på udlån, mens 100 ikke er det. Anden del af tabellen indeholder detaljerede supplerende oplysninger om markedsværdien af de misligholdte lån. De fremkommer som forskellen mellem den nominelle værdi og hensættelserne til tab på udlån. På t-1 antages den at være 375. I perioden fra t-1 til t omklassificeres dele af lånene fra ikkemisligholdte eller endnu ikke omfattet af hensættelser til tab på udlån til misligholdte eller omvendt eller som nedskrevet. Strømmene fremgår af de pågældende kolonner i tabellen. For hensættelserne til tab på udlån angives også den nominelle værdi og markedsværdien. |
7.108 |
Vurderingen af hensættelser til tab på udlån skal ske i henhold til regnskabsstandarderne og enhedernes retlige status og de skatteregler, der gælder for dem, hvilket kan føre til ret uensartede resultater for så vidt angår størrelsen og varigheden af hensættelser til tab på udlån. Dette gør det vanskeligt at registrere misligholdte lån i hovedstatuskontoen, og de registreres derfor som en memorandumpost. Det må foretrækkes at angive markedsværdier som memorandumposter ud over de nominelle værdier af lånene, både misligholdte og ikkemisligholdte.
Registrering af misligholdte lån
|
BILAG 7.1
OVERSIGT OVER DE ENKELTE KATEGORIER AF AKTIVER
Klassifikation af aktiver |
Oversigt |
Ikkefinansielle aktiver (AN) |
Ikkefinansielle aktiver, som institutionelle enheder, individuelt eller kollektivt, udøver ejendomsret over, og som ejerne kan få økonomisk udbytte af ved at eje eller bruge dem eller lade andre bruge dem i en periode. Omfatter faste aktiver, lagerbeholdninger, værdigenstande, samfundsskabte størrelser og produkter omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder. |
Producerede ikkefinansielle aktiver (AN.1) |
Ikkefinansielle aktiver, der er opstået som resultat af produktionsprocesser. Producerede ikkefinansielle aktiver omfatter faste aktiver, lagerbeholdninger og værdigenstande, som defineret nedenfor. |
Faste aktiver (AN.11) |
Producerede ikkefinansielle aktiver, der anvendes gentagne gange eller kontinuerligt i produktionsprocesser over en periode på mere end et år. Faste aktiver omfatter boliger, andre bygninger og anlæg, maskiner og udstyr, våbensystemer, avlede/dyrkede naturressourcer og produkter omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder, se nedenfor. |
Boliger (AN.111) |
Bygninger, der udelukkende eller primært anvendes til beboelse, herunder tilknyttede anlæg, såsom garager, og alt fast inventar, der sædvanligvis er installeret i beboelsesbygninger. Omfatter også husbåde, pramme, beboelses- og campingvogne, der anvendes som primær bopæl for husstande, samt offentlige monumenter (jf. AN.1121), der primært anvendes som boliger. Omkostninger i forbindelse med rydning og klargøring af byggearealer henregnes ligeledes til denne kategori. Eksempler herpå er bygninger til beboelse, såsom en- og tofamiliehuse samt andre beboelsesbygninger til permanent beboelse. Ikkefuldførte boliger henhører herunder, for så vidt den endelige bruger anses for at have erhvervet ejendomsretten, enten fordi opførelsen er foretaget for dennes regning, eller fordi der foreligger dokumentation for ejendomsretten i form af en salgs- eller købskontrakt. Omfatter også boliger erhvervet til militært personel, fordi de ligesom boliger erhvervet af civile enheder anvendes til produktion af boligtjenester. Værdien af boliger opgøres eksklusive værdien af den jord, hvorpå de er opført, idet denne indgår i jord (AN.211), hvis denne er klassificeret separat. |
Andre bygninger og anlæg (AN.112) |
Andre bygninger og anlæg omfatter andre bygninger end boliger, andre anlæg og jordforbedring, se nedenfor. Ikkefuldførte bygninger og anlæg henhører herunder, for så vidt den endelige bruger anses for at for at have erhvervet ejendomsretten, enten fordi bygningerne er bestemt til eget brug, eller fordi der foreligger dokumentation for ejendomsretten i form af en salgs- eller købskontrakt. Omfatter også bygninger og anlæg erhvervet til militære formål. Værdien af andre bygninger og anlæg opgøres eksklusive værdien af den jord, hvorpå de er opført, idet denne indgår i jord (AN.211), hvis denne er klassificeret separat. |
Bygninger, undtagen boliger (AN.1121) |
Andre bygninger end boliger, herunder fast inventar, faciliteter og udstyr, der indgår som integrerende dele af bygningerne, samt omkostninger i forbindelse med rydning og klargøring af byggepladser. Omfatter også offentlige monumenter (jf. AN.1122), der primært anvendes til andre formål end som boliger. Offentlige monumenter er kendetegnet ved, at de har særlig historisk, national, regional, lokal, religiøs eller symbolsk betydning. De betegnes som offentlige, fordi der er offentlig adgang til dem, ikke fordi de ejes af det offentlige. Der skal ofte betales entre for at få adgang til dem. Forbrug af fast realkapital vedrørende nye monumenter eller mindre forbedringer af eksisterende monumenter beregnes ud fra en forudsætning om passende lang levetid. Eksempler på bygninger, undtagen boliger, er lager- og industribygninger, erhvervsbygninger, bygninger til forlystelser, hoteller, restauranter, bygninger til undervisningsbrug, til sundhedsvæsenet osv. |
Andre anlæg (AN.1122) |
Andre anlæg end boligbyggeri, herunder omkostninger i forbindelse med vejanlæg, kloakering samt rydning og klargøring af byggepladser. Omfatter også offentlige monumenter, der ikke er klassificeret som boliger eller som bygninger, undtagen boliger; skakter, tunneler og andre anlæg i forbindelse med udvinding af mineral- og energiforekomster; bygning af bølgebrydere, diger og stormflodsdæmninger osv., der er beregnet til at forbedre tilgrænsende jord, der dog ikke indgår i dem. Eksempler herpå er veje og gader, jernbaner og start- og landingsbaner; broer, veje på pæledæk, tunneler og undergrundsbaner; vandveje, havne, dæmninger og andre vandbygningsanlæg; fjernrørledninger, kommunikations- og elledninger; kabler inden for bydistrikter samt tilknyttede anlæg; bygværker til minedrift og fremstillingsvirksomhed; anlæg til sport og fritidsaktiviteter. |
Jordforbedring (AN.1123) |
Værdien af aktiviteter, der har medført væsentlige forbedringer af mængden, kvaliteten eller produktiviteten af jord, eller som forhindrer, at den forringes. Eksempler er stigninger i aktivværdien som følge af rydning, nivellering, anlæggelse af brønde og vandingshuller. Omfatter også omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten til jord, der endnu ikke er afskrevet. |
Maskiner og udstyr (AN.113) |
Transportmidler, IKT-udstyr samt andre maskiner og udstyr, som defineret nedenfor, der ikke er erhvervet af husholdninger til forbrug. Omfatter ikke forholdsvis billigt værktøj, der erhverves med regelmæssige mellemrum, såsom håndværktøj. Til denne kategori medregnes heller ikke maskiner og udstyr, der er integrerende dele af bygninger; disse henhører under boliger og erhvervsbyggeri. Omfatter ikke delvis færdige maskiner og udstyr, medmindre de er bestemt til eget brug, idet den endelige bruger først anses for at have erhvervet ejendomsretten til et aktiv, når dette er leveret. Maskiner og udstyr, undtagen våbensystemer, erhvervet til militære formål henregnes til denne kategori. Maskiner og udstyr som f.eks. køretøjer, møbler, køkkenudstyr, computere, kommunikationsudstyr osv., der anskaffes af husholdninger til forbrug, behandles ikke som et aktiv. De er i stedet omfattet af memorandumposten »varige forbrugsgoder« på statuskontoen for husholdninger. Husbåde, pramme, samt beboelses- og campingvogne, der anvendes som hovedopholdssted for husstande, henhører under boliger. |
Transportmidler (AN.1131) |
Udstyr til befordring af mennesker og genstande. Eksempler herpå er produkter (undtagen dele heraf) henhørende under hovedgruppe 29 i CPA 2008: motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne, og hovedgruppe 30: andre transportmidler. |
IKT-udstyr (AN.1132) |
Informations- og kommunikationsteknologiudstyr (IKT-udstyr): udstyr, der har elektronisk styrede funktioner, samt de elektroniske komponenter, der anvendes i udstyret. Som eksempler kan nævnes produkter i gruppe 26.1 i CPA 2008: elektroniske komponenter og elektronikkort, og 26.2: computere og ydre enheder. |
Andre maskiner og udstyr (AN.1139) |
Maskiner og udstyr ikke klassificeret andetsteds. Eksempler herpå er produkter (undtagen dele heraf) samt installations-, reparations- og vedligeholdelsestjenester henhørende under hovedgruppe 26 i CPA 2008: computere, elektronisk og optisk udstyr (undtagen gruppe 261 og 262), hovedgruppe 27: elektrisk udstyr, hovedgruppe 28: maskiner og udstyr i.a.n., hovedgruppe 31: møbler, og hovedgruppe 32: andre færdigvarer. |
Våbensystemer (AN.114) |
Køretøjer og andet udstyr som f.eks. krigsskibe, ubåde, militærfly, tanks, missilfremføringsmidler og -affyringsramper osv. De fleste engangsvåben registreres som militære lagre (AN.124), men andre, f.eks. ballistiske missiler med stor ødelæggelseskraft, der vurderes at have en løbende afskrækkelsesvirkning på angribere, klassificeres som faste aktiver. |
Avlede/dyrkede naturressourcer (AN.115) |
Stambesætninger af avlsdyr, malkedyr, trækdyr osv.; samt vingårde, frugtplantager og andre træplantager, som giver tilbagevendende produkter, og som er under direkte kontrol, ansvar og forvaltning af institutionelle enheder, som defineret nedenfor. Ikke færdigudviklede avlede/dyrkede aktiver henregnes ikke til denne kategori, medmindre de produceres til eget brug. |
Besætninger af avlsdyr, malkedyr, trækdyr mv. (AN.1151) |
Dyr, hvis naturlige vækst og regeneration er under institutionelle enheders direkte kontrol, ansvar og forvaltning. Omfatter avlsdyr (herunder fisk, og fjerkræ), malkekvæg, trækdyr, får eller andre dyr, der udnyttes til uldproduktion, samt dyr, der anvendes i forbindelse med transport, væddeløb eller underholdning. |
Træ- og planteressourcer, som giver tilbagevendende produkter (AN.1152) |
Træer (herunder vinstokke og buske), der dyrkes af hensyn til de produkter, de frembringer år efter år, herunder træer, der dyrkes med henblik på frugt og nødder, saft og harpiks samt bark- og bladprodukter, og hvis naturlige vækst og regeneration er under institutionelle enheders direkte kontrol, ansvar og forvaltning. |
Produkter omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder (AN.117) |
Faste aktiver, der udgøres af resultaterne af forskning og udvikling, efterforskning og evaluering af mineralske råstoffer, computersoftware og databaser, originalværker inden for underholdning, litteratur og kunst, og andre produkter omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder, som defineret nedenfor, hvis påtænkte anvendelse strækker sig over mere end et år. |
Forskning og udvikling (AN.1171) |
Udgøres af værdien af kreativt arbejde, der udføres på systematisk basis for at forøge videngrundlaget, herunder viden om mennesket, kulturen og samfundet, og anvendelsen af dette videngrundlag til udtænkning af nye anvendelser. Værdiansættelsen sker på grundlag af det forventede fremtidige økonomiske udbytte. Hvis værdien ikke kan beregnes tilstrækkelig pålideligt, fastsættes den pr. konvention til summen af udgifterne, herunder udgifter til forskning og udvikling, der ikke har ført til resultater. Forskning og udvikling, der ikke bringer ejeren et udbytte, klassificeres ikke som et aktiv, men registreres som forbrug i produktionen. |
Efterforskning og evaluering af mineralske råstoffer (AN.1172) |
Værdien af udgifter i forbindelse med efterforskning af olie og naturgas samt ikkeolieholdige mineralforekomster og efterfølgende evaluering af resultaterne af efterforskningen. Til disse udgifter henregnes omkostninger til ansøgning om tilladelse til efterforskning og køb af koncessioner, forundersøgelser samt prøveboringer og boringer. Omfatter også omkostninger til luftfotografering og andre former for undersøgelser, transportomkostninger osv. i forbindelse med forberedelsen af prøveboringerne. |
Computersoftware (AN.11731) |
Computerprogrammer, programbeskrivelser og støttemateriale til både system- og applikationsprogrammer. Omfatter også udviklingsomkostninger og efterfølgende udvidelser af softwaren samt anskaffelse af kopier, der klassificeres som aktiver under AN.11731. |
Databaser (AN.11732) |
Datafiler, der er organiseret, så adgangen til og anvendelsen af dataene er ressourceeffektiv. Hvis databaserne udelukkende er oprettet til eget brug, foretages værdiansættelsen på grundlag af omkostningerne, hvori ikke indregnes omkostningerne til databaseforvaltningssystemet og anskaffelse af dataene. |
Originalværker inden for underholdning, litteratur og kunst (AN.1174) |
Originaludgaver af film, lydoptagelser, manuskripter, bånd, modeller osv., der indeholder eller udgør opførelser af skuespil, radio- og fjernsynsprogrammer, musikalske forestillinger, sportsbegivenheder, litterære og kunstneriske produktioner osv. Omfatter også værker produceret for egen regning. I visse tilfælde, såsom filmoptagelser, kan der være tale om flere originaludgaver. |
Andre produkter omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder (AN.1179) |
Ny information, specialiseret viden osv. ikke andetsteds nævnt, hvis anvendelse til produktion er forbeholdt enheder, der har erhvervet ejendomsretten hertil, eller enheder, der er i besiddelse af en licens udstedt af sådanne enheder. |
Lagerbeholdninger (AN.12) |
Producerede aktiver, der omfatter varer og tjenester frembragt i den løbende periode eller i en periode, der ligger forud for denne, og som opbevares med henblik på salg, anvendelse i produktion eller anden senere udnyttelse. Omfatter materialer, produkter under fremstilling, færdigvarer og handelsvarer som defineret nedenfor. Til denne kategori henregnes også alle offentligt forvaltede lagerbeholdninger, herunder, men ikke udelukkende, lagre af strategiske materialer, korn og andre varer af særlig betydning for nationen. |
Materialer (AN.121) |
Varer, der ikke er bestemt til videresalg, men som ejeren har til hensigt at anvende i produktionsprocessen i forbindelse med egen produktion. |
Produkter under fremstilling (AN.122) |
Delvis færdige varer og tjenester, der ikke sædvanligvis videregives til andre enheder uden yderligere forarbejdning, eller ikkefærdigudviklede varer og tjenester, hvis forarbejdning fortsættes af samme producent i en senere periode. Omfatter ikke delvis fuldførte bygværker, hvor den endelige bruger anses for at have erhvervet ejendomsretten, enten fordi de er bestemt til eget brug, eller fordi der foreligger dokumentation for ejendomsretten i form af en salgs- eller købskontrakt. Kategori AN.122 består af produkter under fremstilling i form af avlede/dyrkede aktiver, eller andre produkter under fremstilling, som defineret nedenfor. |
Produkter under fremstilling (avlede/dyrkede aktiver) (AN.1221) |
Husdyr, der avles i kommercielt øjemed med henblik på slagtning, såsom fjerkræ og fisk; træer og anden vegetation, der kun kan udnyttes én gang ved destruktion, samt umodne avlede og dyrkede aktiver, som giver tilbagevendende produkter. |
Andre produkter under fremstilling (AN.1222) |
Andre varer end avlede/dyrkede aktiver samt tjenester, der er delvis behandlet, fremstillet eller samlet af producenten, men som ikke sædvanligvis sælges, forsendes eller overdrages til andre enheder uden yderligere forarbejdning. |
Færdigvarer (AN.123) |
Varer, der er klar til at blive solgt eller forsendt af producenten. |
Militære lagre (AN.124) |
Ammunition, missiler, raketter, bomber og andre engangsvåben, der fremføres af våben eller våbensystemer. Ballistiske missiler med meget stor ødelæggelseskraft (jf. AN.114) er ikke omfattet. |
Handelsvarer (AN.125) |
Varer erhvervet af virksomheder, såsom engros- og detailhandlere, med henblik på videresalg uden yderligere forarbejdning (dvs. uden anden behandling end den, der er nødvendig, for at varen kan præsenteres for kunden på en tiltrækkende måde). |
Værdigenstande (AN.13) |
Producerede aktiver, der ikke primært anvendes til produktion eller forbrug, hvis realværdi kan forventes at stige eller i det mindste ikke at falde, som under normale forhold ikke forringes i tidens løb, og som primært erhverves og besiddes som værdiopbevaringsmiddel. Værdigenstande omfatter ædelmetaller og -stene, antikviteter og andre kunstgenstande samt andre værdigenstande, som defineret nedenfor. |
Ædelmetaller og -stene (AN.131) |
Ædelmetaller og -stene, der ikke ejes og bruges af virksomheder i produktionsprocessen i forbindelse med egen produktion. |
Antikviteter og andre kunstgenstande (AN.132) |
Malerier, skulpturer osv., der betragtes som kunstværker og antikviteter. |
Andre værdigenstande (AN.133) |
Værdigenstande ikke andetsteds nævnt, såsom samlinger og smykker af betydelig værdi bestående af ædelstene og ædelmetaller. |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver (AN.2) |
Ikkefinansielle aktiver opstået på anden måde end ved produktionsprocesser. Ikkeproducerede aktiver består af naturressourcer, kontrakter, leasingkontrakter, licenser og tilladelser samt goodwill og markedsføringsaktiver. |
Naturressourcer (AN.21) |
Ikkeproducerede aktiver, der forekommer i naturen, og til hvilke der kan erhverves og overdrages ejendomsret. Omfatter ikke miljømæssige aktiver, til hvilke der ikke er erhvervet, eller ikke kan erhverves ejendomsret, såsom det åbne hav og luften. Består af jord, mineral- og energiforekomster, ikkeavlede/-dyrkede naturressourcer, vandressourcer og andre naturressourcer som defineret nedenfor. |
Jord (AN.211) |
Jord, herunder dækjord og tilknyttet overfladevand, i forbindelse med hvilken der er etableret ejendomsrettigheder. Omfatter ikke bygninger og andre anlæg, der er opført på jorden, eller som går gennem den; afgrøder; træer og dyr; underjordiske aktiver; ikkeavlede/-dyrkede naturressourcer og vandressourcer under jorden. |
Mineral- og energiforekomster (AN.212) |
Kendte mineralforekomster på eller under jordoverfladen, der som følge af den teknologiske udvikling og de relative priser kan udnyttes rentabelt. Ejendomsretten til aktiver i undergrunden kan sædvanligvis adskilles fra ejendomsretten til jorden. Kategori AN.212 omfatter kendte forekomster af kul, olie, gas eller andre brændstoffer, metalmalme og ikkemetalliske mineraler. |
Ikke-avlede/-dyrkede biologiske ressourcer (AN.213) |
Ressourcer i form af dyr, træer, afgrøder og planter, som giver både engangsprodukter og tilbagevendende produkter, i forbindelse med hvilke der er erhvervet ejendomsret, men hvis vækst og/eller regeneration ikke er under institutionelle enheders direkte kontrol, ansvar og forvaltning. Eksempler herpå er vilde skove og fiskepladser inde i landet. Kun ressourcer, der kan udnyttes på det pågældende tidspunkt, eller som inden for en kort frist kan forventes at kunne udnyttes, bør henregnes til denne kategori. |
Vandressourcer (AN.214) |
Vandførende lag og andre grundvandsressourcer, for så vidt deres knaphed fører til håndhævelse af ejendoms- og/eller brugsret, en markedsværdi og en vis økonomisk kontrol. |
Andre naturressourcer (AN.215) |
Omfatter radiofrekvenser (AN.2151) og andre naturressourcer (AN.2159), ikke andetsteds nævnt. |
Radiofrekvenser (AN.2151) |
Radiofrekvenser. Leje af eller licenser til at anvende frekvenserne klassificeres under AN.222, hvis de opfylder definitionen på et aktiv. |
Andet (AN.2159) |
Andre naturressourcer, ikke andetsteds nævnt. |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser (AN.22) |
Kontrakter, der vedrører udførelse af aktiviteter, og som giver indehaveren økonomisk udbytte ud over de beløb, der skal betales i henhold til kontrakten, forudsat at indehaveren i praksis og retligt kan realisere dette udbytte. Det aktiv, der registreres i kategori AN.22, udgør den realiserbare potentielle kapitalgevinst, hvis markedsprisen for brug af et aktiv eller ydelse af en tjeneste overstiger den i henhold til kontrakten, leasingkontrakten eller licensen fastsatte pris eller en pris, der kunne opnås, hvis der ikke fandtes en kontrakt, leasingkontrakt eller licens. Kontrakter, leasingkontrakter eller licenser omfatter aktiver, der kan opstå ved omsættelige operationelle leasingkontrakter, tilladelser om anvendelse af naturressourcer, tilladelser til at foretage bestemte aktiviteter og enerettigheder til fremtidige varer og tjenester. |
Omsættelige operationelle leasingkontrakter (AN.221) |
Tredjemands ejendomsrettigheder vedrørende ikkefinansielle aktiver bortset fra naturressourcer, hvor leasingkontrakten giver indehaveren økonomisk udbytte ud over de beløb, der skal betales i henhold til kontrakten, forudsat at indehaveren i praksis og retligt kan realisere dette udbytte, ved at overdrage dem. Det aktiv, der registreres i kategori AN.221, er værdien for indehaveren ved at overdrage rettighederne til at anvende det underliggende aktiv, dvs. den realiserbare overdragelsespris minus det beløb, der skal betales til udstederen af tilladelsen. Som eksempel kan nævnes en situation, hvor en lejer i en bygning har en fast leje, men markedsværdien af lejemålet er højere. Hvis lejeren kan realisere prisforskellen gennem fremleje, udgør retten til at realisere værdien et omsætteligt operationelt leasingaktiv. |
Tilladelser til udnyttelse af naturressourcer (AN.222) |
Licenser, tilladelser og leasingkontrakter vedrørende udnyttelse af naturressourcer for en begrænset periode, hvor den økonomiske værdi af aktivet ikke opbruges helt, hvor kontrakten giver indehaveren økonomisk udbytte, som er større end de beløb, der skal betales i henhold til kontrakten, og hvor indehaveren i praksis og retligt kan realisere dette udbytte, f.eks. ved at overdrage dem. Naturressourcerne registreres fortsat på ejerens statuskonto, og et særskilt aktiv, der udgør værdien for indehaveren ved at overdrage retten til udnyttelse af ressourcerne, betragtes som en tilladelse til udnyttelse af naturressourcer. Det aktiv, der registreres, er værdien for indehaveren ved at overdrage udnyttelsesrettighederne, dvs. overdragelsesprisen minus det beløb, der skal betales til udstederen af tilladelsen. Som eksempel kan nævnes en situation, hvor en lejer af jord har en fast leje, men markedsværdien af lejemålet er højere. Hvis lejeren kan realisere prisforskellen gennem fremleje, udgør retten til at realisere værdien et aktiv. |
Tilladelser til udøvelse af bestemte aktiviteter (AN.223) |
Omsættelige tilladelser, bortset fra tilladelser til udnyttelse af naturressourcer eller til anvendelse af et aktiv tilhørende udstederen af tilladelsen, som begrænser antallet af enheder, der er involveret i en aktivitet og giver indehaverne mulighed for udbytte næsten på monopolvilkår. Det aktiv, der registreres, er værdien for indehaveren ved at overdrage udnyttelsesrettighederne, dvs. overdragelsesprisen minus det beløb, der skal betales til udstederen af tilladelsen. Indehaveren af tilladelsen skal i praksis og retligt kunne overdrage de rettigheder, som tilladelsen indebærer, til tredjemand. |
Eneret til fremtidige varer og tjenester (AN.224) |
Omsættelige kontraktmæssige enerettigheder til anvendelse af varer eller tjenester. Den ene part har en kontrakt om køb af varer eller tjenester til en fast pris af en anden part og kan i praksis og retligt overdrage den anden parts forpligtelse til en tredje part. Eksempler herpå er en kontraktfodboldspillers transferværdi for en fodboldklub og den omsættelige værdi af eneretten til offentliggørelse af litterære værker eller til afholdelse af musikalske forestillinger. Det aktiv, der registreres under AN.224, er værdien for indehaveren af at overdrage retten. |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver (AN.23) |
Forskellen mellem en institutionel enheds købsværdi, når den betragtes som en »going concern«, og værdien af dens samlede aktiver minus værdien af dens samlede passiver, hvor hver af disse poster er opført og værdiansat særskilt. Til værdien af goodwill medregnes derfor alt, der er af langvarig nytteværdi, og som ikke er blevet opført særskilt som et aktiv, samt værdien af den omstændighed, at aktiverne udgør en helhed og udnyttes som sådan og ikke blot er en tilfældig samling af separate aktiver. Kategori AN.23 omfatter også bestemte markedsføringsaktiver, f.eks. mærkenavne, avishoveder, varemærker, logoer og domænenavne, når de sælges individuelt og adskilt fra et helt selskab. |
Finansielle aktiver og passiver (AF) |
Finansielle aktiver er økonomiske aktiver omfattende finansielle fordringer og den andel af monetært guld, der udgøres af guldbarrer. Finansielle aktiver er værdiopbevaringsmidler, der repræsenterer det udbytte, som den økonomiske ejer har ved at eje dem i en periode. De er et middel til at fremføre værdier fra den ene regnskabsperiode til den næste. Udbytte, herunder udbytte over en længere periode, udveksles ved hjælp af betaling. Betalingsmidler omfatter monetært guld, særlige trækningsrettigheder, sedler og mønt samt transferable indskud. Finansielle fordringer, også kaldet finansielle instrumenter, er finansielle aktiver, hvortil der svarer passiver. Forpligtelser opstår, når debitorer er forpligtet til at betale kreditorer en eller flere gange. |
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) (AF.1) |
Den finansielle aktiver i denne kategori har passivmodposteringer i systemet, undtagen den del af monetært guld, der udgøres af guldbarrer. |
Monetært guld (AF.11) |
Guld, som monetære myndigheder eller andre, som er underlagt de monetære myndigheders faktiske kontrol, har ejendomsret til, og som opbevares som reserveaktiver. Det inkluderer guldbarrer (herunder monetært guld på konti for allokeret guld) samt konti for ikkeallokeret guld hos ikkeresidenter, der giver ret til at kræve levering af guld. |
Særlige trækningsrettigheder (SDR) (AF.12) |
Internationale reserveaktiver oprettet af Den Internationale Valutafond (IMF) og tildelt dennes medlemmer som supplement til de eksisterende reserveaktiver. |
Sedler og mønt samt indskud (AF.2) |
Sedler og mønter i omløb samt indskud i national og udenlandsk valuta. |
Sedler og mønt (AF.21) |
Sedler og mønter er pengesedler og mønter, som er udstedt eller godkendt af de monetære myndigheder. |
Transferable indskud (AF.22) |
Indskud, der efter anmodning kan konverteres til sedler og mønt til pari, og som kan bruges direkte til betalinger ved hjælp af check, anvisning, overførsel, direkte debitering/kreditering eller lignende uden nogen form for begrænsning eller strafgebyr. |
Interbankpositioner (AF.221) |
Transferable indskud mellem banker. |
Andre transferable indskud (AF.229) |
Andre transferable indskud end interbankpositioner. |
Andre indskud (AF.29) |
Andre indskud er andre indskud end transferable indskud. Andre indskud kan ikke bruges til at foretage betalinger - kun efter udløbsdatoen eller en aftalt opsigelsesfrist - og kan ikke konverteres til sedler eller mønt eller transferable indskud uden en eller anden form for begrænsning eller strafgebyr. |
Gældsværdipapirer (AF.3) |
Omsættelige finansielle instrumenter, der tjener som gældsbeviser. Omsætteligheden refererer til det faktum, at ejendomsretten let kan overdrages fra den ene ejer til den anden ved overgivelse eller endossement. For at være omsætteligt skal et gældsværdipapir være beregnet til potentielt at blive handlet på et reguleret marked eller på et OTC-marked, men der kræves ikke dokumentation for, at det rent faktisk er blevet handlet. |
Kortfristede gældsværdipapirer (AF.31) |
Gældsværdipapirer, hvis løbetid ved udstedelsen er et år eller derunder, og gældsværdipapirer, som skal indfries på kreditors anfordring. |
Langfristede gældsværdipapirer (AF.32) |
Gældsværdipapirer, hvis løbetid ved udstedelsen er over et år, eller som ikke har nogen fastsat løbetid. |
Lån (AF.4) |
Finansielle aktiver, som oprettes, når en kreditor — enten direkte eller gennem en mægler — låner penge til en debitor på basis af et uomsætteligt dokument eller uden noget tilgrundliggende dokument. |
Kortfristede lån (AF.41) |
Lån, hvis løbetid ved udstedelsen er et år eller derunder, og lån, som skal indfries på kreditors anfordring. |
Langfristede lån (AF.42) |
Lån, hvis løbetid ved udstedelsen er over et år, eller som ikke har nogen fastsat løbetid. |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger (AF.5) |
Finansielle aktiver, som repræsenterer ejendomsret til selskaber eller kvasiselskaber. Disse finansielle aktiver giver normalt indehaveren ret til en andel i udbyttet i disse selskaber og i disses egenkapital i tilfælde af likvidation. |
Ejerandele (AF.51) |
Finansielle aktiver, hvorved der anerkendes fordringer på restværdien af et selskab eller kvasiselskab, når alle kreditorers fordringer er blevet indfriet. |
Noterede aktier (AF.511) |
Ejerandelsinstrumenter, der er noteret på en børs. Der kan være tale om en anerkendt børs eller om en anden form for sekundært marked. Når aktier er noteret på en børs, vil markedskursen som regel let kunne fastslås. |
Unoterede aktier (AF.512) |
Ejerandelsinstrumenter med priser, der ikke er noteret på en anerkendt børs eller en anden form for sekundært marked. |
Andre ejerandelsbeviser (AF.519) |
Alle former for ejerandelsbeviser, undtagen dem, der er omfattet af delkategori AF.511 og AF.512. |
Andele i investeringsforeninger (AF.52) |
Der er tale om aktier, hvis investeringsforeningen har selskabsstruktur, og andele, hvis investeringsforeningen ikke har selskabsstruktur. De udstedes af investeringsforeninger, som er kollektive investeringsforetagender, gennem hvilke investorerne samler midler med henblik på investering i finansielle og/eller ikkefinansielle aktiver. |
Andele i pengemarkedsforeninger (AF.521) |
Andele i pengemarkedsforeninger udstedes af pengemarkedsforeninger, som er investeringsforeninger, der investerer udelukkende eller primært i kortfristede gældsværdipapirer som f.eks. skatkammerbeviser, indskudsbeviser og virksomhedscertifikater (commercial papers) samt langfristede gældsværdipapirer med kort restløbetid. Andele i pengemarkedsforeninger kan være omsættelige og anses ofte for at have indskudslignende karakter. |
Andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkeds- foreninger (AF.522) |
Andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, udgør fordringer på en del af værdien af investeringsforeninger, som ikke er pengemarkedsforeninger. Andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, udstedes af investeringsforeninger, der investerer i en række aktiver, herunder gældsværdipapirer, aktiver, råvarerelaterede investeringer, fast ejendom, andele i andre investeringsforeninger og strukturerede aktiver. |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier (AF.6) |
Finansielle aktiver tilhørende forsikringstagere eller begunstigede samt passiver tilhørende forsikringsselskaber, pensionskasser eller udstedere af standardiserede garantier. |
Forsikringstekniske reserver, skadesforsikring (AF.61) |
Finansielle aktiver, der repræsenterer forsikringstageres fordringer på skadesforsikringsselskaber i form af betalte ikkeindtjente præmier og erstatningsforpligtelser. |
Livsforsikrings- og livrenterettigheder (AF.62) |
Finansielle aktiver, der repræsenterer forsikringstageres og livrenteindehaveres fordringer på livsforsikringsselskabers tekniske reserver. |
Pensionsrettigheder (AF.63) |
Finansielle aktiver, som både eksisterende og fremtidige pensionister har over for enten deres pensionsmanager, dvs. deres arbejdsgiver eller arbejdsgivere, en ordning, som arbejdsgiveren eller arbejdsgiverne har valgt til at udbetale pension som led i en aflønningsaftale mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren, eller et livs- eller skadesforsikringsselskab. |
Pensionskassers krav på pensionsmanagere (AF.64) |
Finansielle aktiver, der repræsenterer pensionskassers fordringer på deres pensionsmanager vedrørende eventuelle underskud, samt finansielle aktiver, der repræsenterer pensionsmanagerens fordringer på pensionskasserne vedrørende eventuelle overskud, f.eks. hvis investeringsindkomsten overstiger væksten i pensionsrettighederne, og forskellen tilfalder pensionsmanageren. |
Rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser (AF.65) |
Nettobidrag minus ydelser som en stigning i forsikringsordningens forpligtelser over for de begunstigede. |
Hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier (AF.66) |
Finansielle aktiver, som indehavere af standardiserede garantier har over for de selskaber, der har udstedt de standardiserede garantier. |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner (AF.7) |
Finansielle aktiver, der er knyttet til et finansielt aktiv, et ikkefinansielt aktiv eller et indeks, og ved hjælp af hvilke bestemte finansielle risici kan handles på finansielle markeder. |
Finansielle derivater (AF.71) |
Finansielle aktiver som f.eks. optioner, terminskontrakter og kreditderivater. Optioner (AF.711), både omsættelige optioner og OTC-optioner, er kontrakter, som giver deres ejer ret, men ikke pligt, til af optionsudstederen at købe (hvis der er tale om en call-option) eller til denne at sælge (hvis der er tale om en put-option) et finansielt eller ikkefinansielt aktiv (det underliggende instrument) til en forud fastsat pris, strikeprisen, inden for en given tidsfrist (amerikansk option) eller på en given dato (europæisk option). På grundlag af disse grundlæggende strategier er der blevet udviklet mange kombinerede strategier som f.eks. »bear call/put spreads«, »bull call/put spreads« og »butterfly options spreads«. Ud fra disse optionstyper er der blevet udviklet eksotiske optioner med komplekse betalingsstrukturer. Terminskontrakter (forwards) (AF.712) er ubetingede finansielle kontrakter, i henhold til hvilke to parter aftaler at udveksle en bestemt mængde af et underliggende aktiv (finansielt eller ikkefinansielt) til en aftalt kontraktpris (strikepris) på en given dato. Kreditderivater har form af terminskontrakter og optionskontrakter, hvis primære formål er handel med kreditrisici. De er udformet sådan, at der kan handles med risikoen for misligholdelse i forbindelse med lån og sikkerhedsstillelse. I lighed med andre finansielle derivater er de ofte baseret på standardrammekontrakter og indeholder bestemmelser om sikkerhedsstillelse og margenberegning, hvilket giver mulighed for at foretage en markedsværdiansættelse. Overdragelsen af kreditrisici finder sted mellem risikosælgeren (sikkerhedstageren) og risikokøberen (sikkerhedssælgeren) baseret på en præmie. I tilfælde af misligholdelse betaler risikokøberen kontant til risikosælgeren. |
Medarbejderaktieoptioner (AF.72) |
Finansielle aktiver i form af aftaler indgået på et givet tidspunkt (tildelingstidspunktet), i henhold til hvilke ansatte kan købe et bestemt antal aktier i den virksomhed, de er ansat i, til en fastsat pris (strikeprisen) enten på et bestemt tidspunkt (retserhvervelsestidspunktet) eller inden for et tidsrum (udnyttelsesperioden) umiddelbart efter retserhvervelsestidspunktet. |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender (AF.8) |
Finansielle aktiver, der opstår som modstykke til en finansiel eller ikkefinansiel transaktion, hvor der er en tidsforskel mellem transaktionen og den modsvarende betaling. |
Handelskreditter og forudbetalinger (AF.81) |
Finansielle aktiver opstået som følge af leverandørers direkte ydelse af kredit til købere af varer og tjenester og forudbetalinger for produkter under fremstilling eller bestilt produktion og i form af kunders forudbetaling af varer og tjenester, der endnu ikke er leveret. |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender undtagen handelskreditter og forudbetalinger (AF.89) |
Finansielle aktiver, som opstår på grund af tidsforskel mellem fordelingstransaktioner eller finansielle transaktioner på det sekundære marked og de modsvarende betalinger. |
Memorandumposter |
Der er i ENS tre memorandumposter, der viser aktiver, som ikke har nogen særskilt post i systemets hovedstruktur, og hvis analytiske interesse er af mere speciel karakter. |
Varige forbrugsgoder (AN.m) |
Varige goder erhvervet af husholdningerne til forbrug (dvs. varer, der ikke anvendes af husholdningerne som værdiopbevaringsmiddel, og som heller ikke bruges til produktionsformål af husholdningerne i deres egenskab af at være producenter. |
Udenlandske direkte investeringer (AF.m1) |
Udenlandske direkte investeringer omfatter investeringer foretaget af en resident institutionel enhed i en økonomi (»direkte investor«) med det formål at erhverve varige kapitalinteresser i en institutionel enhed resident i en anden økonomi. Den direkte investors hensigt er at udøve en betydelig grad af indflydelse på ledelsen af den enhed, vedkommende har investeret i. |
Misligholdte lån (AF.m2) |
Et lån er misligholdt, hvis forfaldsdatoen for renter eller afdrag er overskredet med 90 dage eller derover, eller hvis renter for 90 dage eller derover er blevet kapitaliseret, refinansieret eller forsinket efter aftale, eller betalingsfristen er overskredet med mindre end 90 dage, men der er andre gode grunde (f.eks. debitors indgivelse af konkursbegæring) til at betvivle, at det fulde beløb vil blive betalt. |
BILAG 7.2
OVERSIGT OVER POSTERINGER FRA PRIMOSTATUSKONTO TIL ULTIMOSTATUSKONTO
Bilag 7.2 indeholder en oversigt fra primostatuskontoen til ultimostatuskontoen, der for hver type aktiv viser, hvordan statuskontoværdien ændrer sig som følge af: transaktioner eller andre mængdeændringer i aktiver samt kapitalgevinster og -tab.
Klassifikation af aktiver, passiver og nettoformue |
IV.1 Primostatuskonto |
III.1 og III.2 Transaktioner |
III.3.1 Andre mængdeændringer |
III.3.2 Kapitalgevinster og -tab |
IV.3 Ultimostatuskonto |
|
III.3.2.1 Neutrale kapitalgevinster og -tab |
III.3.2.2 Reale kapitalgevinster og -tab |
|||||
Ikkefinansielle aktiver |
AN. |
P.5, NP |
K.1, K.2, K.3, K.4, K.5, K.61, K.62. |
K.71 |
K.72 |
AN. |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
AN.1 |
P.5 |
K.1, K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AN.1 |
Faste aktiver (3) |
AN.11 |
P.51g, P.51c |
K.1, K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AN.11 |
Boliger |
AN.111 |
P.51g, P.51c |
K.1, K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AN.111 |
Andre bygninger og anlæg |
AN.112 |
P.51g, P.51c |
K.1, K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AN.112 |
Maskiner og udstyr |
AN.113 |
P.51g, P.51c |
K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AN.113 |
Våbensystemer |
AN.114 |
P.51g, P.51c |
K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AN.114 |
Avlede/dyrkede naturressourcer |
AN.115 |
P.51g, P.51c |
K.1, K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AN.115 |
Produkter omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder |
AN.117 |
P.51g, P.51c |
K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AN.117 |
Lagerbeholdninger |
AN.12 |
P.52 |
K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AN.12 |
Værdigenstande |
AN.13 |
P.53 |
K.1, K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AN.13 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
AN.2 |
NP |
K.1, K.21, K.22, K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AN.2 |
Naturressourcer |
AN.21 |
NP.1 |
K.1, K.21, K.22, K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AN.21 |
Jord |
AN.211 |
NP.1 |
K.1, K.22, K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AN.211 |
Mineral- og energiforekomster |
AN.212 |
NP.1 |
K.1, K.21, K.22, K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AN.212 |
Ikkeavlede/-dyrkede naturressourcer |
AN.213 |
NP.1 |
K.1, K.21, K.22, K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AN.213 |
Vandressourcer |
AN.214 |
NP.1 |
K.1, K.21, K.22, K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AN.214 |
Andre naturressourcer |
AN.215 |
NP.1 |
K.1, K.22, K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AN.215 |
Radiofrekvenser |
AN.2151 |
NP.1 |
K.1, K.22, K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AN.2151 |
Andet |
AN.2159 |
NP.1 |
K.1, K.21, K.22, K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AN.2159 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
AN.22 |
NP.2 |
K.1, K.22, K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AN.22 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
AN.23 |
NP.3 |
K.1, K.22, K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AN.23 |
Finansielle aktiver/passiver (4) |
AF |
F |
K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AF. |
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) |
AF.1 |
F.1 |
K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AF.1 |
Sedler og mønt samt indskud |
AF.2 |
F.2 |
K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AF.2 |
Gældsværdipapirer |
AF.3 |
F.3 |
K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AF.3 |
Lån |
AF.4 |
F.4 |
K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AF.4 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
AF.5 |
F.5 |
K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AF.5 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
AF.6 |
F.6 |
K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AF.6 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
AF.7 |
F.7 |
K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AF.7 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
AF.8 |
F.8 |
K.3, K.4, K.5, K.61, K.62 |
K.71 |
K.72 |
AF.8 |
Nettoformue |
B.90 |
B.101 |
B.102 |
B.1031 |
B.1032 |
B.90 |
Saldoposter |
|
B.10 |
Ændringer i nettoformue |
B.101 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler |
B.102 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af andre mængdemæssige ændringer i status |
B.103 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af nominelle kapitalgevinster og -tab |
B.1031 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af neutrale kapitalgevinster og -tab |
B.1032 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af reale kapitalgevinster og -tab |
B.90 |
Nettoformue |
Transaktioner i finansielle aktiver og passiver |
|
F. |
Transaktioner i finansielle aktiver og passiver |
F.1 |
Monetært guld og SDR |
F.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
F.3 |
Gældsværdipapirer |
F.4 |
Lån |
F.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
F.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
F.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
F.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
Vare- og tjenestetransaktioner |
|
P.5 |
Bruttoinvesteringer |
P.51g |
Faste bruttoinvesteringer |
P.51c |
Forbrug af fast realkapital (-) |
P.511 |
Anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver |
P.5111 |
Anskaffelser af nye faste aktiver |
P.5112 |
Anskaffelser af eksisterende faste aktiver |
P.5113 |
Afhændelser af eksisterende faste aktiver |
P.512 |
Omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten til ikkeproducerede aktiver |
P.52 |
Lagerændringer |
P.53 |
Anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande |
Andre akkumulationsposter |
|
NP |
Anskaffelser minus afhændelser af ikkeproducerede aktiver |
NP.1 |
Anskaffelser minus afhændelser af naturressourcer |
NP.2 |
Anskaffelser minus afhændelser af kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
NP.3 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
K.1 |
Økonomisk opståen af aktiver |
K.2 |
Økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver |
K.21 |
Udtømmelse af naturressourcer |
K.22 |
Anden økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver |
K.3 |
Tab ved katastrofer |
K.4 |
Ikkekompenseret beslaglæggelse |
K.5 |
Andre mængdeændringer i.a.n. |
K.6 |
Klassifikationsændringer |
K.61 |
Ændringer i sektorklassifikation og struktur |
K.62 |
Ændringer i klassifikation af aktiver og passiver |
K.7 |
Nominelle kapitalgevinster og -tab |
K.71 |
Neutrale kapitalgevinster og -tab |
K.72 |
Reale kapitalgevinster og -tab |
(1) Memorandumpost ANm: varige forbrugsgoder.
(2) Memorandumpost AF.m1: Udenlandske direkte investeringer; AF.m2: Misligholdte lån.
(3) Memorandumpost: AN.m: Varige forbrugsgoder.
(4) Memorandumposter: AF.m1: Udenlandske direkte investeringer; AF.m2: Misligholdte lån.
KAPITEL 8
KONTOSYSTEMET
INDLEDNING
8.01 |
I dette kapitel gøres der nærmere rede for konti og statuskonti i nationalregnskabets kontosystem. Desuden vises samspillet mellem den indenlandske økonomi og udlandet i samme kontosystem. Kontoen for varer og tjenester, der afspejler den regnskabsidentitet, som ligger til grund for tilgang og anvendelse af varer og tjenester, beskrives også. Endelig præsenteres det integrerede økonomiske kontosystem, hvor de enkelte sektorer vises i samme konto med aggregerede posteringer. |
Kontosystemet
8.02 |
I ENS registreres strømme og beholdninger i et ordnet sæt af konti, der beskriver det økonomiske kredsløb fra produktion og indkomstdannelse, over indkomstens fordeling og omfordeling til dens anvendelse til forbrug. Endelig registreres i ENS anvendelsen af det, der bliver tilovers, som opsparing, så der tages højde for akkumuleringen af både ikkefinansielle og finansielle aktiver. |
8.03 |
For hver konto vises tilgang og anvendelse, som bringes i balance ved indsættelse af en saldopost, som regel på kontoens anvendelsesside. Saldoposten overføres til den næste konto som første postering på tilgangssiden.
Den strukturerede registrering af transaktioner efter en logisk analyse af det økonomiske liv leverer de nødvendige aggregater til undersøgelse af en institutionel sektor eller delsektor, eller den samlede økonomi. Kontiene er opdelt på en sådan måde, at man skulle få de økonomisk set mest relevante oplysninger, og hver enkelt kontos saldopost er en vigtig del af disse oplysninger. |
8.04 |
Der er tre kategorier af konti:
|
8.05 |
Kontosystemet gælder for institutionelle enheder, institutionelle sektorer og delsektorer og den samlede økonomi. |
8.06 |
Saldoposterne opstilles både brutto og netto: brutto, hvis de beregnes inden fradrag af forbrug af fast realkapital, og netto, hvis de beregnes efter dette fradrag. Det er mest relevant at udtrykke indkomstsaldoposter i nettotal, da forbrug af kapital svarer til et behov for disponibel indkomst, der skal imødekommes, hvis man vil opretholde økonomiens kapitalbeholdning. |
8.07 |
Kontiene præsenteres på to måder:
|
8.08 |
Tabel 8.1 er en oversigt over konti, saldoposter og hovedaggregater. Koden for hovedaggregaterne er ikke vist i tabellen; den er den samme som koden for saldoposterne, dog med tilføjelse af en asterisk efter tallet. For eksempel er koden for Primær indkomst, brutto B.5g, og den tilsvarende kode for hovedaggregatet Nationalindkomst, brutto, er B.5*g. |
8.09 |
Saldoposterne er opgjort brutto i tabellen, hvilket vises med et »g« i koden. For hver af disse koder findes der en nettoform, hvor det skønnede kapitalforbrug er trukket fra. Værditilvækst, brutto har f.eks. koden B.1g, og den tilsvarende nettoform (værditilvækst, netto), hvor kapitalforbruget er trukket fra, er B.1n.
Tabel 8.1 — Oversigt over konti, saldoposter og hovedaggregater
Tabel 8.1 — Oversigt over konti, saldoposter og hovedaggregater (fortsat)
|
KONTOSYSTEM
Løbende konti
Produktionskonto (I)
8.10 |
Produktionskontoen (I) viser de transaktioner, der vedrører produktionsprocessen. Den opgøres for institutionelle sektorer og for brancher. Den har på tilgangssiden produktionen og på anvendelsessiden forbrug i produktionen. |
8.11 |
Produktionskontoen viser en af de vigtigste saldoposter i systemet, værditilvæksten — dvs. den værdi, der skabes af en hvilken som helst enhed, der udfører en produktionsaktivitet — samt et meget vigtigt aggregat, nemlig bruttonationalproduktet. Værditilvæksten er økonomisk signifikant for både de institutionelle sektorer og brancherne. |
8.12 |
Værditilvæksten (kontoens saldopost) beregnes før eller efter forbrug af fast realkapital, dvs. brutto eller netto. Da produktion værdiansættes i basispriser og forbrug i produktionen i køberpriser, omfatter værditilvæksten ikke produktskatter minus produktsubsidier. |
8.13 |
For den samlede økonomis vedkommende omfatter produktionskontoen på tilgangssiden, ud over produktion af varer og tjenester, produktskatter minus produktsubsidier. Den giver således som saldopost bruttonationalproduktet (i markedspriser). Koden for denne vigtige saldopost, værditilvæksten for den samlede økonomi korrigeret til markedspriser, er B.1*g, hvilket svarer til BNP i markedspriser. Koden for nettonationalproduktet (NNP) er B.1*n. |
8.14 |
Indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) henregnes til brugerne som udgifter. Det kræver, at en del af rentebetalingerne til finansielle formidlere skal omklassificeres til betalinger for tjenester og henføres til produktion hos producenter af finansielle formidlingstjenester. En tilsvarende værdi registreres som brugernes forbrug. Værdien af BNP påvirkes af det FISIM-beløb, der henregnes til forbrug, eksport og import.
Tabel 8.2 — Konto I: Produktionskonto
|
Indkomstfordelings- og indkomstanvendelseskonti (II)
8.15 |
Fordeling og anvendelse af indkomst analyseres i fire faser: primær fordeling, sekundær fordeling, omfordeling via naturalieydelser og anvendelse af indkomst.
Den første fase vedrører dannelsen af indkomst som et direkte resultat af produktionsprocessen og dens fordeling på produktionsfaktorerne (arbejdskraft, kapital) og sektoren offentlig forvaltning og service (via produktions- og importskatter og subsidier). Den gør det muligt at beregne overskuddet af produktionen (eller blandet indkomst, når der er tale om husholdninger) og den primære indkomst. Anden fase vedrører omfordeling af indkomst via overførsler undtagen sociale overførsler i naturalier og kapitaloverførsler, hvilket giver den disponible indkomst som saldopost. I tredje fase behandles individuelle tjenester, som offentlig forvaltning og service og NPISH'er yder samfundet, som en del af husholdningernes forbrug, og en tilsvarende indkomst imputeres for husholdningerne. Dette opnås gennem to konti med korrigerede poster. Der indsættes en konto for indkomstomfordeling via naturalieydelser, som under tilgang viser den imputerede ekstraindkomst for husholdningerne og en tilsvarende anvendelse for offentlig forvaltning og service og NPISH'er i form af en imputeret overførsel fra disse sektorer. Herved fremkommer en saldopost, der kaldes korrigeret disponibel indkomst, som er identisk med disponibel indkomst i den samlede økonomi, men ikke for sektorerne husholdninger, offentlig forvaltning og service og NPISH'er. I fjerde fase overføres den disponible indkomst til den næste konto, kontoen for anvendelse af disponibel indkomst, der viser, hvordan indkomsten forbruges, hvorved opsparingen fremkommer som saldopost. Mens individuelle tjenester registreres som forbrug i husholdningerne via kontoen for indkomstomfordeling via naturalieydelser, viser kontoen for anvendelse af korrigeret disponibel indkomst, hvordan husholdningerne bruger den således opgjorte korrigerede disponible indkomst på sociale overførsler i naturalier modtaget fra det offentlige og NPISH'er, idet værdien af de sociale overførsler i naturalier lægges til husholdningernes forbrug, hvorved fremkommer det faktiske forbrug. Det offentliges og NPISH'ernes forbrug reduceres med samme beløb, således at man ved beregningen af opsparing for offentlig forvaltning og service, NPISH'er og husholdninger efter fremgangsmåden med korrektion opnår samme saldopost (opsparing) for hver sektor som ved beregningen efter den normale fremgangsmåde. |
Primærindkomstfordelingskonti (II.1)
Indkomstdannelseskonto (II.1.1)
Opbygningen af indkomstdannelseskontoen efter institutionelle sektorer er vist i tabel 8.3.
8.16 |
Indkomstdannelseskontoen vises også for brancher i søjlerne i tilgangs- og anvendelsestabellerne. |
8.17 |
Indkomstdannelseskontoen viser primærindkomsttransaktioner fra kildesektorernes synsvinkel, ikke bestemmelsessektorernes. |
8.18 |
Det fremgår af kontoen, hvordan værditilvækst dækker aflønning af ansatte og andre produktionsskatter (minus produktionssubsidier). Saldoposten er overskuddet af produktionen, som er overskuddet (eller underskuddet) på produktionsaktiviteter, før der er taget højde for renter, jordrente mv. eller betalinger, som produktionsenheden skal:
|
8.19 |
Når der er tale om personlige foretagender i husholdningssektoren, indeholder saldoposten på indkomstdannelseskontoen implicit et element, der svarer til vederlag for arbejde, som udføres af ejeren eller medlemmer af familien. Denne indkomst fra selvstændig virksomhed har karakter af løn og af overskud som følge af arbejde udført som virksomhedsejer. Denne indkomst, som strengt taget ikke er hverken løn eller overskud alene, kaldes »blandet indkomst«. |
8.20 |
Når der er tale om boligtjenester, som ejere af egen bolig producerer for egen regning, er saldoposten på indkomstdannelseskontoen et overskud af produktionen (ikke blandet indkomst).
Tabel 8.3 — Konto II.1.1: Indkomstdannelseskonto
Tabel 8.3 — Konto II.1.1: Indkomstdannelseskonto (fortsat)
|
Konto for allokering af primær indkomst (II.1.2)
8.21 |
Til forskel fra indkomstdannelseskontoen behandler kontoen for allokering af primær indkomst residente enheder og institutionelle sektorer som modtagere snarere end producenter af primær indkomst. |
8.22 |
Primær indkomst er den indkomst, som residente enheder modtager i kraft af deres direkte deltagelse i produktionsprocessen, og den indkomst, som ejeren af et finansielt aktiv eller en naturressource modtager til gengæld for at stille kapital eller naturressourcer til rådighed for en anden institutionel enhed. |
8.23 |
For husholdningssektoren er aflønning af ansatte (D.1) som tilgang på kontoen for allokering af primær indkomst ikke det samme som den tilsvarende postering (D.1) som anvendelse på indkomstdannelseskontoen. På husholdningernes indkomstdannelseskonto viser anvendelsesposteringen, hvor meget der betales til personale ansat i husholdningssektoren. På husholdningssektorens konto for allokering af primær indkomst viser posteringen på tilgangssiden al løn indtjent af husholdningssektoren ved beskæftigelse i erhvervslivet, inden for det offentlige osv. Posteringen på husholdningernes allokeringskonto er derfor meget større end posteringen på husholdningssektorens indkomstdannelseskonto. |
8.24 |
Kontoen for allokering af primær indkomst (II.1.2) kan kun beregnes for de institutionelle sektorer og delsektorer, fordi det, når der er tale om brancher, er umuligt at opdele visse strømme i tilknytning til finansiering (langfristede udlån og indlån) og aktiver. |
8.25 |
Kontoen for allokering af primær indkomst opdeles i en konto for virksomhedsindkomst (II.1.2.1) og en konto for allokering af anden primær indkomst (II.1.2.2).
Tabel 8.4 — Konto II.1.2: Konto for allokering af primær indkomst
Tabel 8.4 — Konto II.1.2: Allokering af primær indkomst (fortsat)
|
Konto for virksomhedsindkomst (II.1.2.1)
8.26 |
Formålet med kontoen for virksomhedsindkomst er at bestemme en saldopost, der svarer til begrebet løbende udbytte før fordeling og indkomstskat, som det normalt bruges i virksomhedsregnskaber. |
8.27 |
Når der er tale om offentlig forvaltning og service og nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger, vedrører denne konto kun disses markedsmæssige aktiviteter. |
8.28 |
Virksomhedsindkomst svarer til overskud af produktionen eller blandet indkomst (på tilgangssiden)
Formueindkomst, som skal betales, i form af udbytte, udtræk af indkomst fra kvasiselskaber eller reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer fratrækkes ikke virksomhedsindkomsten. |
Konto for allokering af anden primær indkomst (II.1.2.2)
8.29 |
Formålet med kontoen for allokering af anden primær indkomst er at vende tilbage fra begrebet virksomhedsindkomst til begrebet primær indkomst. Derfor indeholder den de elementer af primær indkomst, som ikke er med i kontoen for virksomhedsindkomst:
Tabel 8.5 — Konto II.1.2.1: Virksomhedsindkomst
Tabel 8.5 — Konto II.1.2.1: Virksomhedsindkomst (fortsat)
Tabel 8.5 — Konto II.1.2.2: Konto for allokering af anden primær indkomst
Tabel 8.5 — Konto II.1.2.2: Konto for allokering af anden primær indkomst (fortsat)
|
Sekundærindkomstfordelingskonto (II.2)
8.30 |
Sekundærindkomstfordelingskontoen viser, hvorledes en institutionel sektors primærindkomstsaldo allokeres ved omfordeling: løbende indkomst- og formueskatter mv., sociale bidrag og ydelser (eksklusive sociale overførsler i naturalier) og andre løbende overførsler. |
8.31 |
Kontoens saldopost er den disponible indkomst, der afspejler løbende transaktioner, og som er det beløb, der er til rådighed til forbrug og opsparing. |
8.32 |
Bidrag til sociale ordninger registreres på anvendelsessiden af husholdningernes sekundærindkomstfordelingskonto og på tilgangssiden af sekundærindkomstfordelingskontoen for de institutionelle sektorer, som er ansvarlige for administrationen af socialforsikringsordninger. Når de betales af arbejdsgiverne for de ansatte, inkluderes de først i aflønning af ansatte på anvendelsessiden i arbejdsgiverens indkomstdannelseskonto, eftersom de udgør en del af lønomkostningerne; de registreres endvidere som aflønning af ansatte på tilgangssiden af husholdningernes konto for allokering af primær indkomst, eftersom de svarer til ydelser til husholdninger.
De bidrag til sociale ordninger, der opføres på anvendelsessiden af husholdningernes sekundærindkomstfordelingskonto, er eksklusive gebyr til pensionskasser og andre forsikringsselskaber, hvis tilgange helt eller delvis udgøres af faktiske bidrag til sociale ordninger. I tabellen vises en korrektionspost for gebyrer til socialforsikringsordninger. Nettobidrag til sociale ordninger (D.61) registreres eksklusive disse gebyrer, men da det er vanskeligt at fordele dem på de forskellige elementer i D.61, vises disse bidrag inklusive gebyrerne i tabellen. D.61 er således summen af de forskellige elementer, der udgør koden, minus denne korrektionspost. |
Konto for indkomstomfordeling via naturalieydelser (II.3)
8.33 |
Kontoen for indkomstomfordeling via naturalieydelser giver et bredere billede af husholdningernes indkomst ved at inkludere de strømme, der svarer til anvendelsen af individuelle varer og tjenester, som disse husholdninger modtager vederlagsfrit fra offentlig forvaltning og service og NPISH'er, dvs. sociale overførsler i naturalier. Dette letter sammenligninger over en periode, når der er forskelle eller ændringer i de økonomiske og sociale betingelser, og supplerer analyserne af den rolle, som offentlig forvaltning og service spiller omfordelingen af indkomst. |
8.34 |
Sociale overførsler i naturalier registreres på tilgangssiden af kontoen for omfordeling via naturalieydelser, når der er tale om husholdninger, og på anvendelsessiden, når der er tale om offentlig forvaltning og service og nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger. |
8.35 |
Saldoposten på kontoen for omfordeling via naturalieydelser er den korrigerede disponible indkomst, og den er første postering på tilgangssiden af kontoen for anvendelse af korrigeret disponibel indkomst (II.4.2).
Tabel 8.6 — Konto II.2: Sekundærindkomstfordelingskonto
Tabel 8.6 — Konto II.2: Sekundærindkomstfordelingskonto (fortsat)
Tabel 8.7 — Konto II.3: Konto for indkomstomfordeling via naturalieydelser
|
Indkomstanvendelseskonto (II.4)
8.36 |
For de institutionelle sektorer med forbrug viser indkomstanvendelseskontoen, hvorledes den disponible indkomst (eller den korrigerede disponible indkomst) opdeles mellem udgifter til forbrug (eller faktisk forbrug) og opsparing. |
8.37 |
I ENS er det kun offentlig forvaltning og service, NPISH'er og husholdninger, der har forbrug. Endvidere inkluderer indkomstanvendelseskontoen, for husholdninger og pensionskasser, en korrektionspost (D.8 — Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder), som vedrører den måde, transaktioner mellem husholdninger og pensionskasser registreres på. Dette forklares i kapitlet om fordelingstransaktioner (jf. 4.141). |
Konto for anvendelse af disponibel indkomst (II.4.1)
8.38 |
Kontoen for anvendelse af disponibel indkomst omfatter begrebet udgifter til forbrug finansieret af de forskellige berørte sektorer: husholdninger, offentlig forvaltning og service og nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger. |
8.39 |
Saldoposten på kontoen for anvendelse af disponibel indkomst er opsparing. |
Konto for anvendelse af korrigeret disponibel indkomst (II.4.2)
8.40 |
Denne konto er knyttet til kontoen for indkomstomfordeling via naturalieydelser (II.3). Kontoen for anvendelse af korrigeret disponibel indkomst inkluderer begrebet faktisk forbrug, der svarer til værdien af de varer og tjenester, som faktisk er til rådighed for husholdningerne til forbrug, selv om anskaffelsen heraf finansieres af offentlig forvaltning og service eller nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger.
Som følge heraf svarer det faktiske forbrug i offentlig forvaltning og service og NPISH'er kun til det kollektive forbrug. |
8.41 |
For den samlede økonomis vedkommende er udgifter til forbrug og faktisk forbrug lig med hinanden; det er kun fordelingen mellem de institutionelle sektorer, der er forskellig. Det samme gælder for disponibel indkomst og korrigeret disponibel indkomst. |
8.42 |
Opsparing er saldoposten i begge versioner af indkomstanvendelseskontoen. Dens værdi er ens for alle sektorer, uanset om den er beregnet ved at trække udgifter til forbrug fra disponibel indkomst eller ved at trække faktisk forbrug fra korrigeret disponibel indkomst. |
8.43 |
Opsparing er det (positive eller negative) beløb, der er resultatet af løbende transaktioner, som etablerer forbindelsen til akkumulationen. Hvis opsparingen er positiv, bruges ikkeanvendt indkomst til anskaffelse af aktiver eller nedbringelse af passiver. Hvis opsparingen er negativ, afvikles visse aktiver, eller visse passiver forøges.
Tabel 8.8 — Konto II.4.1: Konto for anvendelse af disponibel indkomst
Tabel 8.9 — Konto II.4.2: Konto for anvendelse af korrigeret disponibel indkomst
|
Akkumulationskonti (III)
8.44 |
Akkumulationskonti er strømkonti. Her registreres de forskellige årsager til ændringer i enhedernes aktiver og passiver og ændringer i deres nettoformue. |
8.45 |
Ændringer i aktiver registreres i venstre side af kontiene (plus eller minus), ændringer i passiver og nettoformue i højre side (plus eller minus). |
Kapitalkonto (III.1)
8.46 |
På kapitalkontoen registreres residente enheders anskaffelser minus afhændelser af ikkefinansielle aktiver og måles ændringer i nettoformuen forårsaget af opsparing (slutsaldoposten på de løbende konti) og kapitaloverførsler. |
8.47 |
Kapitalkontoen gør det muligt at fastslå, i hvor stort omfang anskaffelser minus afhændelser af ikkefinansielle aktiver er finansieret af opsparing og ved kapitaloverførsler. Den viser en positiv fordringserhvervelse, netto, der svarer til det nettobeløb, som en enhed eller en sektor har til rådighed til direkte eller indirekte finansiering af andre enheder eller sektorer, eller en negativ fordringserhvervelse, netto, der svarer til det beløb, som en enhed eller sektor er nødt til at låne fra andre enheder eller sektorer. |
Konto for ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler (III.1.1)
8.48 |
Denne konto gør det muligt at beregne ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler, som svarer til nettoopsparing plus modtagne kapitaloverførsler minus betalte kapitaloverførsler. |
Konto for anskaffelser af ikkefinansielle aktiver (III.1.2)
8.49 |
På denne konto registreres anskaffelser minus afhændelser af ikkefinansielle aktiver med henblik på at vende tilbage fra begrebet ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler til begrebet fordringserhvervelse, netto. |
Finansiel konto (III.2)
8.50 |
På den finansielle konto registreres for hver type finansielt instrument ændringerne i de finansielle aktiver og passiver, som udgør fordringserhvervelse, netto. Da disse skal svare til saldoposterne finansielt overskud eller underskud på kapitalkontoen, overført til denne konto som første postering på »ændringer i passiver og nettoformue«-siden, har denne konto ingen saldopost. |
8.51 |
Den klassifikation af aktiver og passiver, der bruges i den finansielle konto, er identisk med den, der bruges i statuskontiene.
Tabel 8.10 — Konto III.1.1: Konto for ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler
Tabel 8.11 — Konto III.1.2: Konto for anskaffelser af ikkefinansielle aktiver
Tabel 8.11 — Konto III.1.2: Konto for anskaffelser af ikkefinansielle aktiver (fortsat)
Tabel 8.12 — Konto III.2: Finansiel konto
Tabel 8.12 — Konto III.2: Finansiel konto (fortsat)
|
Konto for andre ændringer i status (III.3)
8.52 |
På kontoen for andre ændringer i status registreres ændringer i enheders aktiver og passiver, undtagen dem, der sker i forbindelse med opsparing og frivillige formueoverførsler, eftersom sidstnævnte bliver registreret på kapitalkontoen og den finansielle konto. Den er delt i: kontoen for andre mængdemæssige ændringer i status (III.3.1) og omvurderingskontoen (III.3.2). |
Konto for andre mængdemæssige ændringer i status (III.3.1)
8.53 |
De bevægelser, som registreres på kontoen for andre mængdemæssige ændringer i status, påvirker nettoformuen på de pågældende enheders, sektorers og delsektorers statuskonti. Denne ændring, der kaldes ændring i nettoformue forårsaget af andre mængdemæssige ændringer i status, er kontoens saldopost. |
Omvurderingskonto (III.3.2)
8.54 |
På omvurderingskontoen registreres ændringer i værdien af aktiver og passiver forårsaget af prisændringer.
For et givet aktiv eller passiv måles denne ændring som enten
Denne forskel kaldes »nominel kapitalgevinst« (eller »nominelt kapitaltab«). En nominel kapitalgevinst svarer til en positiv omvurdering af et aktiv eller en negativ omvurdering af et (finansielt) passiv. Et nominelt kapitaltab svarer til en negativ omvurdering af et aktiv eller en positiv omvurdering af et (finansielt) passiv. |
8.55 |
De strømme, der registreres på omvurderingskontoen, ændrer nettoformuen på de pågældende enheders statuskonto. Denne ændring, der kaldes »ændring i nettoformue forårsaget af nominelle kapitalgevinster og –tab«, er kontoens saldopost. Den opføres på »ændringer i passiver og nettoformue«-siden. |
8.56 |
Omvurderingskontoen opdeles i to underkonti: konto for neutrale kapitalgevinster og -tab (III.3.2.1) og konto for reale kapitalgevinster og -tab (III.3.2.2). |
Konto for neutrale kapitalgevinster og -tab (III.3.2.1)
8.57 |
På kontoen for neutrale kapitalgevinster og -tab registreres ændringer i værdien af aktiver og passiver i forhold til ændringer i det generelle prisniveau. Sådanne ændringer svarer til den omvurdering, som er nødvendig for at opretholde aktivers og passivers generelle købekraft. Det generelle prisindeks, der skal anvendes til denne beregning, er prisindekset for endelig indenlandsk anvendelse eksklusive lagerændringer. |
Konto for reale kapitalgevinster og -tab (III.3.2.2)
8.58 |
Reale kapitalgevinster og -tab måler forskellen mellem nominelle kapitalgevinster og -tab og neutrale kapitalgevinster og -tab. |
8.59 |
Hvis de nominelle kapitalgevinster minus de nominelle kapitaltab på et givet aktiv overstiger de neutrale kapitalgevinster minus de neutrale kapitaltab, er der tale om en real kapitalgevinst på aktivet for den enhed, som ejer det. Denne gevinst afspejler det faktum, at den faktiske pris på aktivet gennemsnitligt er steget hurtigere end det generelle prisniveau. Omvendt fremkalder et fald i den relative pris på aktivet et realt kapitaltab for den enhed, som ejer det.
Tilsvarende fremkalder en stigning i den relative pris på et passiv et realt kapitaltab på passiver, mens et fald i den relative pris på et passiv skaber en real kapitalgevinst på passiver. Tabel 8.13 — Konto III.3.1: Konto for andre mængdemæssige ændringer i status
Tabel 8.13 — Konto III.3.1: Konto for andre mængdemæssige ændringer i status (fortsat)
Tabel 8.14 — Konto III.3.2: Omvurderingskonto
Tabel 8.14 — Konto III.3.2: Omvurderingskonto (fortsat)
Tabel 8.14 — Konto III.3.2.1: Konto for neutrale kapitalgevinster og -tab
Tabel 8.14 — Konto III.3.2.1: Konto for neutrale kapitalgevinster og –tab (fortsat)
Tabel 8.14 — Konto III.3.2.2: Konto for reale kapitalgevinster og -tab
Tabel 8.14 — Konto III.3.2.2: Konto for reale kapitalgevinster og –tab (fortsat)
|
Statuskonti (IV)
8.60 |
Formålet med statuskontiene er at give et billede af enhedernes aktiver og passiver og nettoformue ved begyndelsen og slutningen af regnskabsperioden og af ændringer statuskontiene imellem. Rækkefølgen er som følger:
|
Primostatuskonto (IV.1)
8.61 |
På primostatuskontoen registreres værdien af aktiver og passiver, som enheder ejer ved begyndelsen af regnskabsperioden.
Disse poster er opdelt i kategorier på grundlag af klassifikationen af aktiver og passiver. De værdiansættes i de ved begyndelsen af regnskabsperioden gældende priser. Forskellen mellem aktiver og passiver — kontoens saldopost — er nettoformuen ved regnskabsperiodens begyndelse. |
Ændringer i statuskonto (IV.2)
8.62 |
På kontoen for ændringer i statuskonto registreres ændringer i værdien af aktiver og passiver i løbet af regnskabsperioden og aggregeres de beløb, der er registreret på de forskellige akkumulationskonti, dvs. ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler, ændringer i nettoformue forårsaget af andre mængdemæssige ændringer i status og ændringer i nettoformue forårsaget af nominelle kapitalgevinster og -tab. |
Ultimostatuskonto (IV.3)
8.63 |
På ultimostatuskontoen registreres værdien af aktiver og passiver, som enheder ejer ved slutningen af regnskabsperioden. Disse poster er opdelt i kategorier på grundlag af samme klassifikation, som bruges i primostatuskontoen, og værdiansættes i de ved slutningen af regnskabsperioden gældende priser.
Forskellen mellem aktiver og passiver er nettoformuen ved slutningen af regnskabsperioden. |
8.64 |
Værdien af et aktiv eller et passiv på ultimostatuskontoen er lig med summen af dets værdi på primostatuskontoen og det beløb, som er opført for den pågældende post på kontoen for ændringer i statuskonto.
Tabel 8.15 — Konto IV.1: Statuskonti — primostatuskonto
Tabel 8.15 — Konto IV.1: Statuskonti — primostatuskonto (fortsat)
Tabel 8.15 — Konto IV.2: Statuskonti — ændringer i statuskonto
Tabel 8.15 — Konto IV.2: Statuskonti — ændringer i statuskonto (fortsat)
Tabel 8.15 — Konto IV.3: Statuskonti — ultimostatuskonto
Tabel 8.15 — Konto IV.3: Statuskonti — ultimostatuskonto (fortsat)
|
KONTI FOR UDLANDET (V)
8.65 |
På kontiene for udlandet registreres transaktioner mellem residente og ikkeresidente enheder. Udlandet udgør ikke en institutionel sektor som sådan, men i systemets struktur spiller det en lignende rolle. |
8.66 |
Kontosystemet for udlandet følger samme generelle mønster som kontiene for den institutionelle sektor, dvs.
|
8.67 |
Kontiene i litra a)-c) i 8.66 opstilles fra udlandets synspunkt. Det, som er tilgang for udlandet, er således anvendelse for den samlede økonomi, og omvendt. Tilsvarende er et finansielt aktiv, som ejes af udlandet, et passiv for den samlede økonomi, og omvendt. En undtagelse herfra er guldbarrer, der opbevares som reserveaktiver, og som — selv om de ikke modsvares af passiver — registreres på den finansielle konto på grund af deres rolle i internationale betalinger. |
Løbende konti
Udlandskonto for varer og tjenester (V.1)
8.68 |
Import af varer og tjenester opføres på kontoens tilgangsside, og eksport af varer og tjenester på anvendelsessiden. Forskellen mellem tilgang og anvendelse er kontoens saldopost, som kaldes »udlandskontoens vare- og tjenestebalance«. Hvis den er positiv, er der overskud for udlandet og underskud for den samlede økonomi, og omvendt hvis den er negativ. |
8.69 |
Både import og eksport værdiansættes ved eksportlandets toldgrænse. For eksport registreres værdien »free on board« (fob). Importværdien registreres i priser, der inkluderer omkostninger, forsikring og fragt, som påløber mellem oprindelseslandet og importlandet dvs. cif (»carriage, insurance, freight«). For at reducere importværdien til en fob-værdi svarende til værdien ved oprindelseslandets grænse skal cif-elementet trækkes fra den ved importlandets grænseovergang opgjorte værdi af varen. Dette cif-element henregnes derefter til de relevante tjenesteaktiviteter, enten som import eller indenlandsk produktion, alt efter om det er ikkeresidente eller residente enheder, der leverer de pågældende tjenester.
Når transport- og forsikringstjenester, som er inkluderet i fob-værdien af importerede varer (dvs. mellem fabrikken og det eksporterende lands grænse), leveres af residente enheder, skal de medregnes i værdien af den vareimporterende økonomis eksport af tjenester. Når transport- og forsikringstjenester, som er inkluderet i fob-værdien af eksporterede varer, omvendt leveres af ikkeresidente enheder, skal de medregnes i værdien af den vareeksporterende økonomis import af tjenester. |
Udlandskonto for primære indkomster og løbende overførsler (V.II)
8.70 |
Formålet med udlandskontoen for primære indkomster og løbende overførsler er at få opgjort saldoen på udlandskontoens løbende poster, som i systemets struktur svarer til de institutionelle sektorers opsparing. Denne konto er en komprimeret version af kontosystemet for en institutionel sektor, som strækker sig fra kontoen for allokering af primær indkomst til indkomstanvendelseskontoen. |
8.71 |
På tilgangssiden viser udlandskontoen for primære indkomster og løbende overførsler udlandskontoens vare- og tjenestebalance. På tilgangs- eller anvendelsessiden registreres også alle fordelingstransaktioner, som kan berøre udlandet, bortset fra kapitaloverførsler. |
Udlandskonti for akkumulation (V.III)
Kapitalkonto (V.III.1)
8.72 |
På kapitalkontoen for udlandet registreres ikkeresidente enheders anskaffelser minus afhændelser af ikkeproducerede aktiver og måles ændringer i nettoformue forårsaget af saldoen på udlandskontoens løbende poster og kapitaloverførsler. |
8.73 |
Saldoposten på kapitalkontoen er udlandets fordringserhvervelse, netto. Den er lig med summen af de residente institutionelle sektorers fordringserhvervelse, netto, dog med modsat fortegn. |
Finansiel konto (V.III.2)
8.74 |
Opstillingen i udlandets finansielle konto er identisk med opstillingen i de institutionelle sektorers finansielle konto. |
Konto for andre ændringer i status (V.III.3)
8.75 |
Ligesom det er tilfældet med de institutionelle sektorer, bestemmes ændringer i nettoformue forårsaget af andre mængdemæssige ændringer i status og ændringer i nettoformue forårsaget af nominelle kapitalgevinster og -tab efter hinanden, idet kapitalgevinsterne og -tabene selv opdeles i neutrale og reale kapitalgevinster og -tab. |
8.76 |
At der ikke optræder producerede aktiver på udlandets akkumulationskonti og statuskonti, skyldes, at man har vedtaget, at der oprettes en fiktiv institutionel enhed, idet udlandet anses for at have anskaffet et finansielt aktiv — og omvendt for aktiver, som i andre økonomier indehaves af residente enheder. |
Statuskonti (V.IV)
8.77 |
Udlandets statuskonti indeholder finansielle aktiver og passiver. På aktivsiden registreres også de samlede anskaffelser minus afhændelser af monetært guld og SDR mellem ikkeresidente og residente enheder.
Tabel 8.16 — Samlede konti for udlandet (konto for transaktioner med udlandet)
Tabel 8.16 — Samlede konti for udlandet (konto for transaktioner med udlandet) (fortsat)
Tabel 8.16 — Samlede konti for udlandet (konto for transaktioner med udlandet) (fortsat)
Tabel 8.16 — Samlede konti for udlandet (konto for transaktioner med udlandet) (fortsat)
Tabel 8.16 — Samlede konti for udlandet (konto for transaktioner med udlandet) (fortsat)
Tabel 8.16 — Samlede konti for udlandet (konto for transaktioner med udlandet) (fortsat)
Tabel 8.16 — Samlede konti for udlandet (konto for transaktioner med udlandet) (fortsat)
|
KONTO FOR VARER OG TJENESTER (0)
8.78 |
Formålet med kontoen for varer og tjenester er for hver enkelt produktgruppe og for den samlede økonomi at vise tilgangen af produkter og disses anvendelse. Denne konto er ikke en del af kontosystemet, men udgør den tilgrundliggende regnskabsidentitet mellem tilgang og anvendelse af produkter i økonomien. Den illustrerer på aggregeret niveau sammenhængen mellem tilgang og anvendelse af produkter i tilgangs- og anvendelsestabellernes rækker. |
8.79 |
Den viser derfor for hver enkelt produktgruppe og for den samlede økonomi tilgangen (produktion og import) og anvendelsen af varer og tjenester (forbrug i produktionen, forbrug, faste bruttoinvesteringer, lagerændringer, anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande og eksport). |
8.80 |
I betragtning af den måde, hvorpå produktion værdiansættes i basispriser og anvendelser i køberpriser, skal produktskatter minus produktsubsidier opføres under tilgang. |
8.81 |
Anvendelser registreres i højre side af kontoen for varer og tjenester, tilgang i venstre side, dvs. i den modsatte side af den, der anvendes på de institutionelle sektorers løbende konti, eftersom produktstrømmene er modposteringerne til pengestrømmene. |
8.82 |
Kontoen for varer og tjenester balancerer pr. definition og har derfor ingen saldoposter.
Tabel 8.17 — Konto 0: Konto for varer og tjenester
|
INTEGRERET ØKONOMISK KONTOSYSTEM
8.83 |
Det integrerede økonomiske kontosystem giver et nøjagtigt overblik over en økonomis konti, dvs. de løbende konti, akkumulationskontiene og statuskontiene.
I én og samme tabel samles alle de institutionelle sektorers, den samlede økonomis og udlandets konti, og alle strømme og alle aktiver og passiver udlignes. Desuden kan aggregaterne aflæses direkte. |
8.84 |
I tabellen med det integrerede økonomiske kontosystem opføres anvendelser, aktiver og ændringer i aktiver på venstre side, mens tilgang, passiver, ændringer i passiver og nettoformue opføres på højre side. |
8.85 |
For at gøre tabellen læselig og samtidig give et billede af hele den økonomiske proces anvender man de højest mulige aggregeringsniveauer, idet det samtidig sikres, at de er forenelige med systemets struktur. |
8.86 |
Kolonnerne i tabellen repræsenterer de institutionelle sektorer, nemlig: ikkefinansielle selskaber, finansielle selskaber, offentlig forvaltning og service, nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger og husholdninger. Der er også en kolonne for den samlede økonomi, en kolonne for udlandet og en kolonne, hvor anvendelse og tilgang af varer og tjenester afstemmes. |
8.87 |
Rækkerne i tabellen repræsenterer de forskellige kategorier af transaktioner, aktiver og passiver, saldoposter og visse aggregater.
Tabel 8.18 — Integreret økonomisk kontosystem Løbende konti
Tabel 8.18 — Integreret økonomisk kontosystem Akkumulationskonti
Tabel 8.18 — Integreret økonomisk kontosystem Statuskonti Aktiver
Passiver og nettoformue
|
AGGREGATER
8.88 |
Aggregaterne er sammenfattende indikatorer af resultatet af aktiviteten i den samlede økonomi og samtidig vigtige referencestørrelser i forbindelse med makroøkonomiske analyser og sammenligninger over bestemte perioder og mellem bestemte områder. |
Bruttonationalproduktet i markedspriser (BNP)
8.89 |
Bruttonationalproduktet i markedspriser er det endelige resultat af residente produktionsenheders produktionsaktivitet. Det kan defineres på tre måder:
|
8.90 |
Ved at trække forbruget af fast realkapital fra BNP fås nettonationalproduktet i markedspriser (NNP). |
Den samlede økonomis overskud af produktionen
8.91 |
Den samlede økonomis brutto- (eller netto-) overskud af produktionen er lig med summen af de forskellige branchers eller de forskellige institutionelle sektorers brutto- (eller netto-) overskud af produktionen. |
Den samlede økonomis blandede indkomst
8.92 |
Den samlede økonomis blandede indkomst, brutto eller netto, er lig med husholdningssektorens blandede indkomst, brutto eller netto. |
Den samlede økonomis virksomhedsindkomst
8.93 |
Den samlede økonomis brutto- (eller netto-) virksomhedsindkomst er lig med summen af de forskellige sektorers brutto- (eller netto-) virksomhedsindkomst. |
Nationalindkomst (i markedspriser)
8.94 |
Brutto- (eller netto-) nationalindkomsten (i markedspriser) er lig med den samlede primære indkomst, som modtages af residente institutionelle enheder: aflønning af ansatte, produktions- og importskatter minus subsidier, formueindkomst (modtaget minus betalt), (brutto- eller netto-) overskud af produktionen og blandet indkomst, brutto eller netto.
Bruttonationalindkomsten (i markedspriser) er lig med BNP minus primær indkomst, som skal betales af residente institutionelle enheder til ikkeresidente institutionelle enheder, plus primær indkomst, der modtages af residente institutionelle enheder fra udlandet. Nationalindkomsten er ikke et produktionsbegreb, men et indkomstbegreb, som er mere signifikant, hvis det angives netto, efter fradrag af realkapitalforbrug. |
Disponibel nationalindkomst
8.95 |
Disponibel brutto (eller netto-) nationalindkomst er summen af de institutionelle sektorers disponible brutto- (eller netto-) indkomst. Den disponible brutto- (eller netto-) nationalindkomst er lig med brutto- (eller netto-) nationalindkomsten (i markedspriser) minus løbende overførsler (løbende indkomst- og formueskatter mv., bidrag til sociale ordninger, sociale ydelser og andre løbende overførsler), som betales til ikkeresidente enheder, plus løbende overførsler, som modtages af residente enheder fra udlandet. |
Opsparing
8.96 |
Dette aggregat måler den andel af den disponible nationalindkomst, som ikke anvendes til udgifter til forbrug. Brutto- (eller netto-) opsparing er summen af de forskellige institutionelle sektorers brutto- (eller netto-) opsparing. |
Saldo på udlandskontoens løbende poster
8.97 |
Saldoposten på udlandskontoen for primære indkomster og løbende overførsler repræsenterer den samlede økonomis overskud (hvis saldoposten er negativ) eller underskud (hvis saldoposten er positiv) på dens løbende transaktioner (handel med varer og tjenester, primære indkomster, løbende overførsler) med udlandet. |
Den samlede økonomis fordringserhvervelse, netto
8.98 |
Den samlede økonomis fordringserhvervelse, netto, er summen af de institutionelle sektorers fordringserhvervelse, netto. Den repræsenterer de nettoressourcer, som den samlede økonomi stiller til rådighed for udlandet (hvis den er positiv) eller modtager fra udlandet (hvis den er negativ). Den samlede økonomis fordringserhvervelse, netto, er lig med udlandets fordringserhvervelse, netto, dog med modsat fortegn. |
Den samlede økonomis nettoformue
8.99 |
Den samlede økonomis nettoformue er summen af de institutionelle sektorers nettoformue. Den repræsenterer værdien af den samlede økonomis ikkefinansielle aktiver minus saldoen mellem udlandets finansielle aktiver og passiver. |
Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service
Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service defineres ved henvisning til en liste over ENS-kategorierne.
8.100 |
Udgifter for offentlig forvaltning og service omfatter følgende ENS-kategorier, registreret på anvendelsessiden af kontiene for offentlig forvaltning og service, med undtagelse af D.3, som registreres på tilgangssiden af kontiene for offentlig forvaltning og service:
Indtægter for offentlig forvaltning og service omfatter følgende ENS-kategorier, registreret på tilgangssiden af kontiene for offentlig forvaltning og service, med undtagelse af D.39, som registreres på anvendelsessiden af kontiene for offentlig forvaltning og service:
Pr. definition er forskellen mellem indtægter og udgifter for offentlig forvaltning og service lig med sektorens fordringserhvervelse, netto. Transaktionerne D.41 (renter), D.73 (løbende overførsler inden for offentlig forvaltning og service), D.92 (investeringstilskud) og D.99 (andre kapitaloverførsler) er konsoliderede. De øvrige transaktioner er ikke konsoliderede. |
KAPITEL 9
TILGANGS- OG ANVENDELSESTABELLER OG INPUT-OUTPUT-SYSTEMET
INDLEDNING
9.01 |
Formålet med dette kapitel er at give en oversigt over tilgangs- og anvendelsestabellerne og over input-output-systemet. |
9.02 |
Kernen i input-output-systemet er tilgangs- og anvendelsestabellerne i løbende priser og priserne det foregående år. Systemet indeholder også symmetriske input-output-tabeller, som udledes af tilgangs- og anvendelsestabellerne under anvendelse af beregninger eller supplerende data.
Tilgangs- og anvendelsestabellerne og de symmetriske input-output-tabeller kan udvides og ændres til bestemte formål, f.eks. produktivitetsregnskaber, arbejdskraftregnskaber, kvartalsregnskaber, regionalregnskaber og miljøregnskaber i pengeværdi eller fysiske enheder. |
9.03 |
Tilgangs- og anvendelsestabeller er matricer, som opgør værdien af produktionstransaktionerne i den indenlandske økonomi kategoriseret efter produkttype og branche. Disse tabeller viser:
|
9.04 |
En tilgangstabel viser tilgangen af varer og tjenester opdelt efter produkter og efter producerende branche, idet der sondres mellem tilgang fra indenlandske brancher og import. Et skematisk eksempel på en tilgangstabel findes i tabel 9.1.
Tabel 9.1 — Skematisk eksempel på en tilgangstabel
|
9.05 |
En anvendelsestabel viser anvendelsen af varer og tjenester opdelt efter produkter og anvendelsesart. De anvendelser, der fremgår af søjlerne, er følgende:
I søjlerne under forbrug i produktionen efter branche viser tabellen de enkelte bestanddele af bruttoværditilvæksten som følger:
Et skematisk eksempel på en anvendelsestabel findes i tabel 9.2 nedenfor. Tabel 9.2 — Skematisk eksempel på en anvendelsestabel
|
9.06 |
I tilgangs- og anvendelsestabellerne findes der følgende identitetsrelationer:
|
9.07 |
Tilgangs- og anvendelsestabeller udgør den centrale ramme for analyser af brancherne, f.eks. analyse af produktion, værditilvækst, aflønning af ansatte, beskæftigelse, driftsoverskud/blandet indkomst, produktskatter (minus subsidier), faste bruttoinvesteringer, forbrug af fast realkapital og kapitalapparatet. |
9.08 |
Tilgangs- og anvendelsestabellerne indeholder strømmene på følgende konti:
Disse konti viser indkomstdannelsen og tilgangen og anvendelsen af varer og tjenester efter institutionel sektor. Tilgangs- og anvendelsestabellerne kan fungere som supplement til disse data ved at vise en opdeling efter branche og ved at vise mængde- og prisændringer. Dataene efter institutionel sektor i sektorregnskaberne og dataene efter branche i tilgangs- og anvendelsestabellerne kan sammenknyttes ved hjælp af en krydsfordelingstabel som nedenstående tabel 9.3. Tabel 9.3 — Tabel, som forbinder tilgangs- og anvendelsestabellerne med sektorkontiene
|
9.09 |
Tabel 9.4 er et eksempel på en symmetrisk input-output-tabel; den er en produkt/produkt- eller branche/branchematrix, der viser, hvordan tilgange svarer til anvendelser, og de detaljerede transaktioner i forbindelse med forbrug i produktionen og forbrug. Der er imidlertid en afgørende forskel mellem en symmetrisk input-output-tabel og en anvendelsestabel: I anvendelsestabellen viser posteringerne, hvordan produkterne anvendes af brancherne som forbrug i produktionen, mens der i en symmetrisk input-output-tabel er to alternative præsentationsmuligheder:
Således anvendes i en symmetrisk input-output-tabel enten en produkt- eller en brancheklassifikation til både rækker og søjler. Tabel 9.4 — Skematisk eksempel på en symmetrisk input-output-tabel, for produkter
|
9.10 |
Størstedelen af de statistiske oplysninger fra produktionsenheder er oplysninger om, hvilken type produkter de har produceret og solgt og, almindeligvis i mindre detaljeret form, hvilken type produkter de har købt og anvendt. Formatet af tilgangs- og anvendelsestabellerne er afpasset efter denne type statistiske oplysninger (dvs. anvendte produkter efter branche). |
9.11 |
Derimod råder man ofte ikke over oplysninger af typen produkt/produkt eller branche/branche, som kræves i den symmetriske input-output-tabel. Eksempelvis giver undersøgelser om branche normalt oplysninger om den type produkter, der anvendes i produktionen, og om de produkter, der er fremstillet og solgt. Der findes normalt ikke oplysninger om, hvilke produkter (input) der er anvendt ved fremstilling af bestemte produkter. |
9.12 |
Oplysninger, der er systematiseret i form af tilgangs- og anvendelsestabeller er udgangspunktet for at kunne opbygge den mere analytiske form for symmetriske input-output-tabeller. Branche/produktionsoplysninger i tilgangs- og anvendelsestabellerne kan konverteres til symmetriske tabeller ved at tilføje yderligere oplysninger om inputstrukturerne eller ved at antage, at inputstrukturerne eller markedsandelene efter produkt eller efter branche er identiske. |
9.13 |
Tilgangs- og anvendelsestabellerne og input-output-systemet opfylder tre forskellige formål:
|
BESKRIVELSE
9.14 |
Tilgangs- og anvendelsestabeller giver en systematisk beskrivelse af indkomstdannelsen og tilgangen og anvendelsen af produkter efter branche. Udviklingen i input og produktion i tilknytning til de enkelte branchers produktionsprocesser vises inden for rammerne af den nationale økonomi, dvs. i relation til produktionsprocesserne i andre indenlandske brancher og udlandet og udgifter til forbrug.
Formålet med tilgangs- og anvendelsestabeller er især at vise ændringer i økonomiens struktur. f.eks. ændringer i forskellige branchers betydning, ændringer i anvendt input og produceret output samt ændringer i sammensætningen af udgifter til forbrug, bruttoinvesteringer, import og eksport. Sådanne ændringer kan afspejle udviklinger som f.eks. globalisering, outsourcing, innovation og ændringer i arbejdskraftomkostninger, skatter, oliepriser og valutakurser. Tilgangs- og anvendelsestabeller i det foregående års priser anvendes til at udarbejde statistikker over den mængdemæssige vækst i BNP og til at beskrive ændringer i den økonomiske struktur i nominelle eller mængdemæssige enheder. De kan også anvendes til at vise ændringer i de nationale priser og i arbejdskraftomkostningerne. |
STATISTISK VÆRKTØJ
9.15 |
Når der anvendes oplysninger om produktion, udgifter og indkomst ved udarbejdelsen af tilgangs- og anvendelsestabeller, og når indbyrdes afvigende beregninger bringes i overensstemmelse med hinanden, når man frem til et pålideligt og afstemt sæt nationalregnskaber, herunder også beregninger af nøgleaggregater som f.eks. BNP i løbende priser og det foregående års priser. |
9.16 |
Ved opgørelsen af BNP i markedspriser kan tre metoder anvendes: opgørelse fra produktionssiden, opgørelse fra anvendelsessiden og opgørelse fra indkomstsiden. Disse tre forskellige opgørelsesmetoder anvendes ved udarbejdelsen af tilgangs- og anvendelsestabellerne:
BNP i markedspriser kan beregnes, når tilgangs- og anvendelsestabellerne afstemmes. |
9.17 |
Tilgangs- og anvendelsestabellerne er særlig nyttige ved beregning af BNP i markedspriser fra produktionssiden og anvendelsessiden. De vigtigste datakilder i den forbindelse er undersøgelser i virksomhederne og administrative data som f.eks. momsregistre og oplysninger om forbrugsskatter. Tilgangs- og anvendelsestabeller anvendes til at kombinere oplysninger fra produktions- og anvendelsessiden ved at beregne og afstemme tilgang og anvendelse på produktniveau. Ved denne metode beregnes tilgangen af et bestemt produkt, og den henregnes til forskellige anvendelser, f.eks. husholdningers forbrug, forbrug i produktionen og eksport. Opgørelse fra indkomstsiden giver ikke samme afstemte resultat, da driftsoverskud og blandet indkomst normalt beregnes som en restværdi på grundlag af oplysninger fra de to andre opgørelsesmetoder. Opgørelse fra indkomstsiden forbedrer imidlertid afstemningen af tilgangs- og anvendelsestabeller, når strukturen i faktorindkomstdelene kan beregnes. Denne overensstemmelse mellem tilgangs- og anvendelsestabellerne og sektorkontiene kan efterprøves ved hjælp af forbindelsestabeller som vist i tabel 9.3. Denne sammenstilling kan være en hjælp ved beregningen af BNP i markedspriser, nærmere bestemt gennem en sammenligning af oplysninger fra selskabers resultatopgørelser med de tilsvarende beregninger for branchen. |
9.18 |
Tilgangs- og anvendelsestabellerne tjener både statistiske og analytiske formål.
Det er lettere at afstemme tilgang og anvendelse af et produkt, hvis antallet af produkter, der skelnes imellem, er højere, og kildedataene findes i denne detaljeringsgrad. Kvaliteten af de afstemte resultater vil være højere; dette gælder især, hvis der er huller i dataene. |
ANALYSEVÆRKTØJ
9.19 |
En vigtig analytisk fordel ved input-output-tabeller er, at de gør det muligt at måle ikke blot umiddelbart afledte virkninger, når der f.eks. er ændringer i energipriserne eller arbejdskraftomkostningerne, men også senere afledte og mere indirekte virkninger. For eksempel vil en væsentlig stigning i energipriserne ikke blot påvirke de brancher, som har et stort energiforbrug, men også de brancher, som bruger produktion fra virksomheder med stort energiforbrug. Sådanne indirekte virkninger kan være særdeles relevante, da de sommetider er mere afgørende end de direkte virkninger. |
TILGANGS- OG ANVENDELSESTABELLERNE MERE DETALJERET
Klassifikationer
9.20 |
Til klassificering af brancher i tilgangs-, anvendelses- og input-output-tabellerne anvendes NACE, mens CPA anvendes for produkter. Disse klassifikationer er fuldt ud afstemt efter hinanden. På hvert aggregeringsniveau indeholder CPA de vigtigste produkter i brancherne opdelt efter NACE. |
9.21 |
I tilgangs- og anvendelsestabellerne er produktklassifikationen mindst lige så detaljeret som brancheklassifikationen, f.eks. det trecifrede niveau i CPA og det tocifrede niveau i NACE. |
9.22 |
Branche- og produktklassifikationer kan baseres på tre forskellige typer kriterier: tilgangskriterier, efterspørgselskriterier og størrelse. Til produktivitetsanalyser klassificeres produkter og producenterne heraf i princippet efter, hvilken type produktionsproces der er tale om. Til analyser af efterspørgsel klassificeres produkter i grupper efter anvendelsesformål, f.eks. luksusvarer i samme gruppe, eller efter markedsføringskanal, f.eks. type detailforretning. Til input-output-analyser anvendes samme klassifikation af produkter eller brancher for tilgang og efterspørgsel. Klassifikationen fastsættes således, at størrelsen af hver gruppe ikke er en for lille eller for stor del af den nationale økonomi. For internationale klassifikationer indebærer dette, at den kvantitative betydning af de fleste af grupperne er stor i mange lande. |
9.23 |
Branche- og produktklassifikationerne i nationalregnskaberne er nødvendigvis baseret på en blanding af sådanne kriterier og også på den historiske tradition. De ses hovedsagelig ud fra et producentsynspunkt og er således mindre egnede til at analysere udbud og efterspørgsel. De, der udarbejder og bruger nationalregnskabsdata om brancher og produkter, bør have en god fornemmelse af, hvad der faktisk indgår og ikke indgår i hver af grupperne, og hvad det indebærer. For eksempel indbefatter branchen »virksomhed i forbindelse med fast ejendom« boligtjenester, der produceres af ejere af egen bolig, mens branchen »forsikring« ikke omfatter sociale kasser og fonde. |
9.24 |
Lokale faglige enheder inden for en og samme branche kan have forskellige produktionsprocesser. Dette kan afspejle væsentlige forskelle i den vertikale integration, hvor f.eks. hjælpeaktiviteter som rengøring, transport, administration og kantinedrift er udliciteret, maskiner lejet og arbejdskraft indliciteres via vikarbureauer, og markedsføringen. Det kan også afspejle forskelle mellem lovlige og ulovlige producenter eller mellem producenter i forskellige regioner. |
9.25 |
Som følge af ændringer i den økonomiske betydning af forskellige brancher og produkter, ændringer i produktionsprocesser og fremkomsten af nye produkter ajourføres branche- og produktklassifikationer med jævne mellemrum. Det er imidlertid nødvendigt at finde en balance mellem det at følge med i ændringerne i økonomien og behovet for sammenlignelighed af dataene over tid kombineret med de omkostninger, som sådanne større ændringer medfører for dataproducenter og -brugere. |
9.26 |
Produktklassifikationen i tilgangs- og anvendelsestabellerne er normalt mere detaljeret end brancheklassifikationen. Der er fire vigtige grunde hertil.
|
9.27 |
Sondringen mellem markedsmæssig produktion, produktion til eget brug og ikkemarkedsmæssig produktion anvendes kun for den samlede produktion opdelt efter branche og ikke for hver produktgruppe. |
9.28 |
Sondringen mellem markedsmæssige producenter, producenter af produkter til eget brug og ikkemarkedsmæssige producenter anvendes for en branche, når sådanne forskellige typer producenter findes. Normalt vil denne sondring derfor kun blive anvendt til underopdeling af et meget begrænset antal brancher, f.eks. sundhedsvæsen og undervisning. |
9.29 |
Til analyse af medlemsstaternes økonomi set i et europæisk perspektiv eller til udledning af tilgangs- og anvendelsestabeller for hele EU underopdeles import og eksport i:
|
Værdiansættelsesprincipper
9.30 |
I tilgangstabellen værdiansættes strømmene af varer og tjenester i basispriser. I anvendelsestabellen værdiansættes strømmene af varer og tjenester i køberpriser. For at opnå overensstemmende værdiansættelse i tilgangs- og anvendelsestabellerne viser tabel 9.5 omregningen af tilgang i basispriser til tilgang i køberpriser. Da tilgang er lig med anvendelse for produkters vedkommende, fås nu to identitetsrelationer:
|
9.31 |
Bruttoværditilvæksten opgøres i basispriser. Det er produktionen værdiansat i basispriser minus forbrug i produktionen værdiansat i køberpriser. |
9.32 |
Bruttoværditilvæksten i faktorpriser anvendes ikke som begreb i ENS. Den kan udledes af værditilvæksten i basispriser ved at fratrække andre produktionsskatter minus produktionssubsidier. |
9.33 |
Omregningen fra tilgang i basispriser til køberpriser kræver:
En lignende omregning anvendes til at gå fra anvendelse i køberpriser til anvendelse i basispriser. Her fratrækkes dog produktskatter, og produktsubsidier tillægges. Tabel 9.8 og 9.9 viser omregningen i mere detaljeret form. Disse tabeller kan også anvendes til analyser, f.eks. prisanalyser og konsekvensanalyser af ændringer i beskatningen af produkter. |
9.34 |
Afstemningen giver således følgende tabeller:
Tabel 9.5 — Tilgangstabel i basispriser og omregningen til køberpriser
Tabel 9.6 — Anvendelsestabel i køberpriser
|
Handels- og transportavancer
Tabel 9.7 — Handels- og transportavancer — tilgang
|
Handels- og transportavancer på tilgange af produkter |
|
||
|
Engroshandel |
Detailhandel |
Transport |
Handels- og transportavancer |
Produkter (CPA) 1 2 3 4 |
|
|
|
Handels- og transportavancer på tilgang efter produkt i alt |
I alt |
Engroshandel i alt |
Detailhandel i alt |
Transport i alt |
Avancer på tilgang efter produkt i alt |
Tabel 9.7 Handels- og transportavancer — anvendelse (fortsat)
|
Handels- og transportavancer på anvendelse af produkter |
|||||||||||||||||
|
|
Branche (NACE) 1 — 2 — 3 — 4 — … |
Forbrug |
Bruttoinvesteringer |
Eksport |
Handels- og transportavancer |
||||||||||||
Produkter (CPA) 1 2 3 4 |
|
Handels- og transportavancer på forbrug i produktionen efter produkt og branche |
Handels- og transportavancer på udgifter til forbrug efter produkt og efter
|
Handels- og transportavancer på bruttoinvesteringer efter produkt og efter
|
Handels- og transportavancer på eksport |
Handels- og transportavancer på anvendelse efter produkt i alt |
||||||||||||
I alt |
|
Handels- og transportavancer på forbrug i produktionen efter branche i alt |
Handels- og transportavancer på forbrug |
Handels- og transportavancer på bruttoinvesteringer |
Handels- og transportavancer på eksport |
Avancer på anvendelse efter produkt i alt |
9.35 |
I omregningen af tilgangstabeller fra basispriser til køberpriser og af anvendelsestabeller fra køberpriser til basispriser indgår en ændret bogføring af handelsavancer. Værdiansættelsen i basispriser indebærer, at handelsavancerne registreres i handelen med det pågældende produkt, mens værdiansættelsen i køberpriser indebærer, at handelsavancerne henføres til de produkter, de vedrører. Det samme gælder for transportavancer. |
9.36 |
De samlede handelsavancer efter produkt er lig med handelsbranchens samlede handelsavancer plus andre branchers handelsavancer. Det samme gælder for transportavancer. |
9.37 |
Transportavancer består af transportomkostninger, som køberne betaler separat, og som er inkluderet i anvendelsen af produkter i køberpriser, men ikke i basispriserne for fabrikantens produktion eller i grossisternes eller detailhandlernes handelsavancer. Transportavancer omfatter specielt:
|
9.38 |
Alle andre omkostninger ved transport af varer registreres ikke som transportavancer, eksempelvis:
|
9.39 |
Tabel 9.7 er en noget forenklet matrix over handels- og transportavancer:
|
Produktions- og importskatter minus produktions- og -importsubsidier
9.40 |
Produktions- og importskatter omfatter:
Der opstilles tilsvarende kategorier for subsidier. |
9.41 |
Tilgang i basispriser inkluderer andre skatter minus produktionssubsidier. Ved beregningen fra basispriser til køberpriser lægges de forskellige produktskatter til, og produktsubsidierne fratrækkes.
Tabel 9.8 — Produktskatter minus produktsubsidier Skatter minus subsidier på tilgange
Tabel 9.8 — Produktskatter minus produktsubsidier (fortsat) Skatter minus subsidier på anvendelser
|
9.42 |
Tabel 9.8 over produktskatter minus produktsubsidier er forenklet på følgende måde:
|
9.43 |
Produktskatter og -subsidier er de beløb, der skal betales i henhold til myndighedernes skattepåligning, selvangivelser eller andet, eller de beløb, der faktisk er betalt. Ved udarbejdelsen af tilgangs- og anvendelsestabeller foretages der normalt et skøn over produktskatter og -subsidier ved at anvende de officielle skatte- eller subsidiesatser på de forskellige efterspørgselsstrømme. Herefter bør der foretages en vurdering af afvigelserne i forhold til den pålignede skat eller de faktisk betalte beløb.
|
9.44 |
Moms kan være fradragsberettiget, ikkefradragsberettiget eller ikke pligtig at anvende:
|
9.45 |
Moms registreres netto: Tilgang værdiansættes således altid i basispriser, dvs. uden faktureret moms. Forbrug i produktionen og endelig anvendelse registreres i køberpriser, dvs. uden fradragsberettiget moms. |
Andre grundbegreber
9.46 |
I tilgangs- og anvendelsestabellerne indføres to korrektionsposter for at bringe overensstemmelse mellem værdiansættelsen af importen i tilgangs- og anvendelsestabellerne og i kontiene for de institutionelle sektorer.
I tilgangstabellen værdiansættes import af varer i cif-priser for at opnå en værdiansættelse, der er sammenlignelig med indenlandsk produktion i samme produktgruppe. Cif-prisen indbefatter transport- og forsikringstjenester leveret af residenter, f.eks. transport for egen regning eller transport udført af specialiserede residente transportforetagender. For at sikre en overensstemmende værdiansættelse mellem import og eksport bør eksport af tjenester indbefatte denne pris. I kontiene for institutionelle sektorer værdiansættes import af varer i fob-priser, dvs. i overensstemmelse med værdiansættelsen for eksport af varer. I tilfælde af værdiansættelse i fob-priser vil værdien af transport- og forsikringstjenester, der ydes af residenter, og som indgår i eksport af tjenester, være mindre, da den kun omfatter de tjenester, der leveres inden for det eksporterende land. Anvendelsen af forskellige værdiansættelsesprincipper medfører således, at den samlede import er den samme beregnet netto, men at både den samlede import og den samlede eksport er større med værdiansættelsen i cif-priser. Der kan skabes overensstemmelse mellem de to værdiansættelsesprincipper i tilgangs- og anvendelsestabellerne ved at indføre korrektionsposter for både importen og eksporten. Korrektionsposterne skal svare til værdien af transport- og forsikringstjenesterne, som ydes af residenter, og som er indregnet i cif-værdien, men ikke i fob-værdien, dvs. med hensyn til transport og forsikring fra det eksporterende lands grænse til det importerende lands grænse. Når først sådanne korrektionsposter er indarbejdet i tilgangs- og anvendelsestabellerne, nødvendiggør de ikke nogen særlig behandling i input-output-beregningerne. |
9.47 |
Overførsel af eksisterende varer registreres i tilgangstabellen som en negativ udgift for sælgeren og en positiv udgift for køber. For den pågældende varegruppe betyder overførsel af en eksisterende vare en omklassificering af anvendelser. Det er kun transaktionens omkostninger, som ikke skal omklassificeres. De registreres som anvendelse af tjenester, f.eks. forretningsservice. Til beskrivelses- og analyseformål for visse produktgrupper vil det være hensigtsmæssigt at kende det relative omfang af overførsler af eksisterende varer, f.eks. antallet af brugte biler på markedet for både nye og brugte biler eller omfanget af genbrugspapir i tilgangen af papirvarer. |
9.48 |
For bedre at kunne forstå tilgangs- og anvendelsestabellerne er det praktisk at opsummere nogle af de regnskabsprincipper, der er fastsat i ENS:
|
Supplerende oplysninger
9.49 |
Anvendelsestabellen 9.6 indeholder en række supplerende oplysninger: faste bruttoinvesteringer, faste aktiver og beskæftigelse efter branche. En opdeling i arbejdstagere og selvstændige uden ansatte er en værdifuld yderligere information. Oplysningerne om faste bruttoinvesteringer og faste aktiver efter branche er nødvendige for at kunne udlede forbrug af fast realkapital efter branche og for at kunne registrere ikkefradragsberettiget moms på faste bruttoinvesteringer. Oplysningerne om beskæftigelse efter branche er vigtige ved opstilling af regnskaberne:
At tilføje oplysninger om beskæftigelse efter branche er også nyttigt i forbindelse med analyse af beskæftigelsen og produktiviteten. |
DATAKILDER OG AFSTEMNING
9.50 |
Ved opgørelsen af produktionen efter branche og produkt er de vigtigste datakilder sædvanligvis konjunkturundersøgelser i virksomhederne, produktionsundersøgelser og årsberetninger eller virksomhedsregnskaber fra større selskaber. Undersøgelserne er normalt totalundersøgelser for store selskabers vedkommende, mens der foretages en stikprøveundersøgelse for mindre virksomheders vedkommende. For en række særlige aktiviteter kan forskellige datakilder være relevante, f.eks. for tilsynsførende organer, regnskaber for statslig og kommunal forvaltning og service eller sociale kasser og fonde. |
9.51 |
Sådanne data anvendes med henblik på udarbejdelse af et foreløbigt ufuldstændigt sæt tilgangs- og anvendelsestabeller. Disse afstemmes i flere omgange. Manuel afstemning på et lavt aggregeringsniveau giver god mulighed for kontrol af fejlene i datakilderne og systemfejl, og samtidig kan der foretages ændringer i basisdataene, så der kan korrigeres for begrebsmæssige forskelle og manglende enheder. Hvis afstemningen foretages på et højere aggregeringsniveau under anvendelse af en automatisk afstemningsprocedure eller en meget streng sekventiel afstemningsprocedure, er det umuligt at foretage de fleste af disse kontroller, da eventuelle fejl udlignes, og årsagerne til fejlene ikke kan spores. |
VÆRKTØJER TIL ANALYSE OG UDVIDELSER
9.52 |
Til analyser kan tre typer tabeller anvendes:
Symmetriske input-output-tabeller kan udledes af tilgangs- og anvendelsestabellerne i løbende priser og også i de foregående års priser. |
9.53 |
Anvendelsestabellen 9.6 viser ikke, i hvilket omfang de anvendte varer og tjenester er indenlandsk produceret eller importeret. Denne oplysning er nødvendig i analyser, hvor relationen mellem tilgangen og anvendelsen af varer og tjenester inden for den nationale økonomi har betydning. Et eksempel herpå er analysen af den indvirkning, som bevægelser i eksporten eller udgifterne til forbrug har på importen, den indenlandske produktion og dertil knyttede variabler f.eks. beskæftigelsen. Input-output-systemet bliver derfor bedre, hvis der bruges separate anvendelsestabeller for importerede produkter og indenlandsk producerede varer og tjenester. |
9.54 |
Anvendelsestabellen over importerede produkter udarbejdes på grundlag af alle foreliggende oplysninger om anvendelsen af importen; for eksempel vil man for nogle produkters vedkommende være bekendt med de vigtigste importforetagender, og for visse producenter vil der foreligge oplysninger om importens størrelse. Almindeligvis er der kun i meget begrænset omfang direkte statistiske data om anvendelsen af importen. Disse oplysninger skal derfor almindeligvis suppleres med antagelser om fordelingen af produktgrupperne på anvendelser. |
9.55 |
Anvendelsestabellen for indenlandsk producerede varer og tjenester kan herefter opstilles ved at trække anvendelsestabellen over importerede produkter fra anvendelsestabellen for hele økonomien. |
9.56 |
I teorien er der fire grundlæggende modeller for omdannelse af en tilgangs- og anvendelsestabel til en symmetrisk input-output-tabel. Disse modeller er baseret på enten antagelser om produktspecifik teknologi eller antagelser om faste salgsstrukturer. Oftest anvendes antagelsen om produktspecifik teknologi: Hvert produkt produceres på sin egen særlige måde, uanset hvilken branche det produceres inden for. Denne antagelse anvendes ofte ved opstillingen af en input-output-tabel i formatet produkt x produkt. Ved en anden almindelig model anvendes antagelsen om en fast salgsstruktur for produktet (markedsandelsantagelse): Hvert produkt har sin egen særlige salgsstruktur, uanset hvilken branche det produceres inden for. Denne antagelse anvendes ofte ved opstillingen af en input-output-tabel i formatet branche x branche. Det er også muligt at anvende hybridformer af modellerne, hvor disse antagelser blandes: Modeller baseret på enten antagelser om brancheteknologi eller faste branchesalgsstrukturer er af mindre praktisk relevans, da der ikke er stor sandsynlighed for, at de forekommer i praksis. En diskussion af de alternative modeller og omdannelsesprocedurer findes i kapitel 11 i håndbogen Eurostat Manual of Supply, Use and Input-output Tables (2008 edition) (1). |
9.57 |
Det er vanskeligt at afgøre, hvilken antagelse, det er mest hensigtsmæssigt at gå ud fra i hvert enkelt tilfælde. Det afhænger af strukturen i de enkelte landes brancher, f.eks. specialiseringsgraden, og homogeniteten i de nationale teknologier, der anvendes til fremstilling af produkter inden for samme produktgruppe, og ikke mindst af basisdataenes detaljeringsgrad.
Det giver uacceptable resultater, hvis man blot tager udgangspunkt i den produktspecifikke teknologi, da de heraf udledte input-output-koefficienter i nogle tilfælde er usandsynlige eller endog umulige (f.eks. negative koefficienter). Usandsynlige koefficienter kan skyldes opgørelsesfejl og uensartethed i produktudbuddet inden for en branche, hvor det overførte produkt indgår som hovedprodukt. Dette problem kan løses ved at foretage korrektioner på basis af supplerende oplysninger eller ved i størst mulig udstrækning at udnytte ekspertviden. En anden løsning er at anvende antagelsen om fast salgsstruktur for produktet. I praksis har den bedste fremgangsmåde til udarbejdelse af symmetriske input-output-tabeller vist sig at være anvendelse af blandede teknologiantagelser kombineret med supplerende oplysninger. |
9.58 |
Den symmetriske input-output-tabel kan splittes op i to tabeller:
Sidstnævnte tabel anvendes til beregning af de kumulerede koefficienter, dvs. den inverterede Leontief-matrix. Den inverterede Leontief-matrix er den inverse værdi af forskellen mellem identitetsmatrix I og matricen for tekniske inputkoefficienter udledt af matricen for indenlandsk produktion, der anvendes som forbrug i produktionen. Den inverterede Leontief-matrix kan også udledes for import. Man skulle da gå ud fra den antagelse, at importen er produceret på samme måde som de indenlandske produkter, som den konkurrerer med. |
9.59 |
Tilgangs- og anvendelsestabellerne samt symmetriske input-output-tabeller kan også anvendes som hjælpemiddel i økonomiske analyser. Hver tabeltype har sine fordele. Symmetriske input-output-tabeller er umiddelbart egnede til beregning ikke blot af direkte, men også indirekte og kumulative virkninger. De kan også være af god kvalitet, når der er blevet anvendt ekspertviden og forskellige typer statistisk information ved udledning af tabellerne af tilgangs- og anvendelsestabellerne. |
9.60 |
Tabeller i formatet branche x branche er velegnede til analyser i forbindelse med brancher, f.eks. skattereformer, konsekvensanalyser, finanspolitik og pengepolitik. De ligger også tættere på de forskellige statistiske datakilder. Tabeller i formatet produkt x produkt er velegnede til analyser af homogene produktionsenheder, f.eks. produktivitet, sammenligning af omkostningsstruktur, beskæftigelsesmæssige konsekvenser, energipolitik og miljøpolitik. |
9.61 |
De analytiske egenskaber ved tabeller i formatet produkt x produkt og branche x branche afviger imidlertid ikke væsentligt fra hinanden. Forskellene mellem tabeller i formatet produkt x produkt og branche x branche skyldes, at den sekundære produktion generelt er begrænset. I praksis gås der ved anvendelse af input-output-tabeller til analyseformål ud fra en antagelse om branchespecifik teknologi, uanset hvordan tabellerne oprindelig er blevet udarbejdet. Desuden er enhver tabel i formatet produkt x produkt i praksis en manipuleret tabel i formatet branche x branche, da den stadig indeholder alle kendetegnene for institutionelle faglige enheder og foretagender fra tilgangs- og anvendelsestabellerne. |
9.62 |
Tilgangs- og anvendelsestabeller og symmetriske input-output-tabeller er generelt egnet til mange forskellige typer analyser:
En makromodel kan også udelukkende indeholde de kumulerede omkostningsandele beregnet på grundlag af input-output-tabellerne. På denne måde indarbejdes oplysninger fra input-output-tabellen om direkte og indirekte virkninger, f.eks. betydningen af arbejdskraftomkostninger eller energiimport for det private forbrug eller eksporten, i makromodellen, hvorved de kan bruges til analyser og prognoser. |
9.63 |
Til mere specifikke formål kan tilgangs- og anvendelsestabellerne og de symmetriske input-output-tabeller ændres ved at indføre alternative og supplerende klassifikationer. Blandt de vigtigste eksempler kan nævnes:
|
(1) Eurostat, Eurostat Manual of Supply, Use and Input-Output Tables (2008 edition), 2008, (tilgængelig på: http://epp.eurostat.ec.europa.eu).
KAPITEL 10
MÅLING AF PRIS- OG MÆNGDEÆNDRINGER
10.01 |
I nationalregnskabssystemet udtrykkes samtlige strømme og beholdninger i monetære enheder. Den monetære enhed er den eneste fælles enhed, hvormed man kan værdiansætte de meget forskelligartede transaktioner, som optræder i nationalregnskabet, og beregne de relevante saldoposter.
Problemet ved at anvende den monetære enhed som måleenhed er, at denne enhed hverken er stabil over tid eller en international standard. Et af de vigtigste formål med økonomisk analyse er at måle den økonomiske vækst i mængde mellem forskellige perioder. Det er derfor i forbindelse med ændringer i værdien af visse økonomiske aggregater nødvendigt at skelne mellem ændringer, der udelukkende skyldes prisændringer, og øvrige ændringer, som kaldes »mængdeændringer«. Økonomisk analyse omfatter endvidere geografiske sammenligninger, dvs. mellem forskellige nationale økonomier. Der fokuseres på internationale mængdesammenligninger på produktions- og indkomstniveau, men også prisniveauet er interessant. Det er derfor nødvendigt at opdele forskellene i værdien af økonomiske aggregater mellem landepar eller landegrupper i komponenter, som afspejler forskellene i mængde og forskellene i pris. |
10.02 |
Når der er tale om tidsmæssige sammenligninger af strømme og beholdninger, er det vigtigt, at der lægges lige stor vægt på en præcis måling af prisændringer og af mængdeændringer. På kort sigt er iagttagelsen af prisudviklingen af lige så stor interesse som målingen af den udbudte og efterspurgte mængde. På længere sigt kan man ikke ved analysen af den økonomiske vækst se bort fra ændringer i de relative priser på de forskellige typer varer og tjenester.
Hovedformålet er ikke bare at tilvejebringe omfattende mål for pris- og mængdeændringer for hovedaggregaterne i nationalregnskabssystemet, men at samle et sæt af indbyrdes afhængige mål, som gør det muligt at gennemføre systematiske og detaljerede analyser af inflationen, den økonomiske vækst og de økonomiske udsving. |
10.03 |
Det gælder generelt for geografiske sammenligninger, at der skal foretages præcise målinger for både mængde- og priskomponenterne i de økonomiske aggregater. Da spredningen mellem Laspeyres’ og Paasches formler ofte er betydelig i geografiske sammenligninger, er Fischers indeksformel den eneste, der kan accepteres til dette formål. |
10.04 |
Nationalregnskabet udmærker sig ved at tilvejebringe en passende ramme for opstillingen af et system af mængde- og prisindeks og sikre konsistensen i de statistiske data. Fordelene ved at anvende nationalregnskabet kan opsummeres som følger:
|
10.05 |
Trods fordelene ved et integreret system baseret på balancen mellem tilgang og anvendelse for vare- og tjenestetransaktionerne totalt eller efter branche må det erkendes, at de således opnåede pris- og mængdeindeks ikke imødekommer alle behov eller besvarer alle spørgsmål vedrørende udviklingen i priser og mængder. De regnskabsmæssige krav og de valg, man træffer med hensyn til pris- og mængdeindeksformler, kan, hvor uundværlige de end måtte være ved opstillingen af et integreret system, undertiden vise sig at være til gene. Der er også behov for oplysninger for kortere perioder som f.eks. en måned eller et kvartal. I så fald vil det måske vise sig nyttigt at anvende andre former for pris- og mængdeindeks. |
ANVENDELSESOMRÅDE FOR PRIS- OG MÆNGDEINDEKS I NATIONALREGNSKABER
10.06 |
Blandt de strømme, der optræder i nationalregnskabet i løbende priser, findes der nogle strømme — hovedsagelig vedrørende produkter — hvor sondringen mellem en prisændring og en mængdeændring kan sidestilles med sondringen på mikroøkonomisk plan. For mange andre strømme i systemet er det betydeligt vanskeligere at foretage en sådan sondring.
Når der er tale om strømme, som spænder over en gruppe elementære vare- og tjenestetransaktioner, hvor værdien af hver enkelt transaktion er lig med produktet af en række fysiske enheder og disses respektive pris pr. enhed, skal man blot vide, hvilke elementer der indgår i strømmen, for at kunne opgøre pris- og mængdeændringer over tid. I tilfælde, hvor en strøm omfatter en række transaktioner inden for distribution og finansiel formidling samt saldoposter som f.eks. værditilvækst, er det vanskeligt eller endog umuligt direkte at opdele værdierne i løbende priser i pris- og mængdekomponenter, og særlige løsninger må derfor anvendes. Der er desuden behov for at måle den reale købekraft for en række aggregater som f.eks. aflønning af ansatte, husholdningernes disponible indkomst eller nationalindkomsten. Det kan f.eks. ske ved at deflatere dem med prisindekset for de varer og tjenester, der kan købes for dem. |
10.07 |
Formål og fremgangsmåde ved opgørelse af den reale købekraft for indkomstskøn er forskellige fra de tilfælde, hvor man skal deflatere varer, tjenester og saldoposter. Til strømme af varer og tjenester kan man opstille et integreret system af pris- og mængdeindeks, som giver et konsistent grundlag for måling af økonomisk vækst. Når indkomststrømme skal opgøres i reale værdier, anvendes prisindeks, som ikke er direkte forbundet med indkomststrømmen. Den pris, der vælges til måling af indkomstvækst kan således variere alt efter formålet med beregningen. Der er ikke fastsat nogen enhedspris i det integrerede pris- og mængdeindekssystem. |
Det integrerede system af pris- og mængdeindeks
10.08 |
En systematisk opdeling af ændringerne i værdierne i løbende priser i deres bestanddele »prisændringer« og »mængdeændringer« er begrænset til strømme, der repræsenterer transaktioner, som er registreret på kontiene for varer og tjenester og i tilgangs- og anvendelsestabellerne. Opdelingen foretages både for data vedrørende de enkelte brancher og produkter og for data vedrørende den samlede økonomi. Strømme, der er saldoposter, f.eks. værditilvækst, kan ikke direkte opdeles i pris- og mængdekomponenter. Dette kan kun gøres indirekte ved hjælp af de relevante strømme af transaktioner.
Når man anvender nationalregnskabssystemet, skal der ved beregningen af dataene tages hensyn til følgende to betingelser:
En tredje betingelse, som ikke følger af anvendelsen af nationalregnskabssystemet, men som er resultatet af et bevidst valg, er, at enhver ændring i værdien af transaktioner enten skal opfattes som en prisændring eller som en mængdeændring, eller en kombination af disse. Er disse tre betingelser opfyldt, betyder værdiansættelsen af kontiene for varer og tjenester og produktionskontiene i mængde, at der kan udledes et integreret pris- og mængdeindekssystem. |
10.09 |
Til opbygningen af et sådant integreret indekssystem kræves følgende poster:
Produkttransaktioner
|
Andre pris- og mængdeindeks
10.10 |
Foruden ovennævnte pris- og mængdemål kan nedenstående aggregater underopdeles i egne pris- og mængdekomponenter. Der kan være forskellige formål med denne opdeling.
Lagerbeholdninger ved henholdsvis begyndelsen og slutningen af hver periode må eventuelt opgøres i mængde for at nå frem til aggregaterne for statuskontoen. Beholdningen af producerede faste aktiver skal opgøres i mængde, for at man kan beregne kapitalkoefficienterne og have et grundlag for beregning af realkapitalforbruget i mængde. Aflønning af ansatte kan beregnes i mængde til brug for måling af produktiviteten og i nogle tilfælde også for at opgøre produktionsværdien som summen af omkostningerne i faste priser. Forbrug af fast realkapital og andre produktionsskatter og –subsidier skal også opgøres i mængde, når man beregner omkostninger i mængde. |
10.11 |
Aflønning af ansatte er en bestanddel af indkomsten. Med henblik på at måle købekraften kan aflønning af ansatte værdiansættes i reale værdier ved at deflatere med et indeks, der afspejler priserne på de produkter, de ansatte køber. Også andre bestanddele af indkomsten, som f.eks. husholdningernes disponible indkomst og nationalindkomsten, kan måles i reale værdier på samme generelle måde. |
GENERELLE PRINCIPPER FOR BEREGNING AF PRIS- OG MÆNGDEINDEKS
Definition af priser og mængder for markedsmæssige produkter
10.12 |
Der kan kun beregnes mængde- og prisindeks for variabler, som har pris- og mængdeelementer. Begreberne pris og mængde hænger nøje sammen med begrebet homogene produkter, dvs. produkter, for hvilke der kan defineres enheder, der alle betragtes som ækvivalente, og som derfor kan omsættes til samme monetære værdi. Det er således muligt at definere prisen på et homogent produkt som det pengebeløb, til hvilket hver enhed af produktet kan omsættes.
For hver strøm af homogene produkter, f.eks. produktion, kan man således definere en pris (p), en kvantitet (q) svarende til antallet af enheder og en værdi (v), som defineres ved ligningen:
|
Kvalitet, pris og homogene produkter
10.13 |
En anden måde at definere et homogent produkt på er at sige, at det består af enheder af samme kvalitet.
Homogene produkter spiller en væsentlig rolle i nationalregnskabet. Produktionen værdiansættes til en basispris, der bestemmes af markedet på det tidspunkt, hvor den finder sted, dvs. meget ofte inden den sælges. De producerede enheder skal derfor værdiansættes, ikke til den pris, de reelt vil blive solgt til, men til den pris, til hvilken tilsvarende enheder sælges på tidspunktet for produktionen af de pågældende enheder. Dette kan kun gøres konsekvent for homogene produkter. |
10.14 |
I praksis kan to enheder af et produkt med identiske fysiske karakteristika dog blive solgt til forskellige priser af to grunde:
Et homogent produkt kan således defineres som et produkt, hvoraf samtlige enheder ville blive solgt til samme pris på et marked med fuldkommen konkurrence. Er der ikke fuldkommen konkurrence, defineres det homogene produkts pris som gennemsnitsprisen for enheder af det. I nationalregnskabet er der følgelig én og kun én pris for hvert homogent produkt, således at man kan anvende generelle regler for værdiansættelse af produkter. |
10.15 |
Manglende information betyder, at køberen måske ikke er korrekt informeret om prisforskellene og derfor kommer til at købe til højere priser. Dette — eller det modsatte — kan endvidere ske, når individuelle købere og sælgere forhandler eller tinger om en pris. Dog må forskellen mellem gennemsnitsprisen for en vare, der købes på et marked eller i en basar, hvor der ofte tinges om prisen, og prisen for den samme vare solgt i en anden type detailforretning, f.eks. et stormagasin, normalt behandles som en kvalitetsforskel på grund af de forskellige salgsbetingelser. |
10.16 |
Prisdiskriminering betyder, at en sælger har mulighed for at kræve forskellige priser af forskellige kategorier af købere for identiske varer og tjenester, der sælges under nøjagtig samme vilkår. I sådanne tilfælde er der ingen eller kun begrænset valgfrihed for en køber, der hører til en særlig kategori. Ifølge det vedtagne princip er der tale om prisdiskriminering, når der opkræves forskellig pris for identiske enheder, der sælges under nøjagtig samme vilkår på et klart afgrænset marked, dvs. når der opkræves forskellige priser for samme homogene produkt. Prisvariationer som følge af sådan diskriminering er ikke mængdeforskelle.
Mulighed for videresalg af varer på et bestemt marked betyder, at prisdiskriminering for sådanne produkter i de fleste tilfælde kan forventes at være ubetydelig. Eventuelle prisforskelle på varer kan normalt fortolkes som begrundet i manglende information eller eksistensen af parallelle markeder. I servicebrancherne, f.eks. inden for transport, kan producenterne tilbyde lavere priser til grupper af enkeltpersoner med typisk lavere indkomster som f.eks. pensionister eller studerende. Hvis sådanne enkeltpersoner frit kan vælge, hvornår de ønsker at lade sig transportere, betragtes det som prisdiskriminering. Hvis de derimod får lov til at betale de lavere priser på betingelse af, at de kun benytter transportmidlerne på visse tider af dagen, f.eks. uden for myldretiden, tilbydes de en transport af lavere kvalitet, eftersom transport med og uden betingelser kan betragtes som forskellige homogene produkter. |
10.17 |
Der kan være flere forklaringer på eksistensen af parallelle markeder. Enten er udbuddet til den lave pris for lille til, at køberne kan få dækket deres behov og derfor må gå på et sekundært, parallelt marked, hvor priserne er højere. Eller der kan forekomme et parallelt marked, hvor sælgeren har mulighed for at undgå bestemte afgifter og derfor kan sælge billigere. |
10.18 |
Hvis kvalitet således defineres som alle de karakteristika, der er fælles for alle enheder af et homogent produkt, beror kvalitetsforskelle på følgende faktorer:
|
Priser og mængde
10.19 |
Introduktionen af begrebet mængde i nationalregnskabet udspringer af ønsket om at fjerne virkningerne af prisvariationer i værdier udtrykt i monetære enheder og kan således betragtes som en udvidet anvendelse af begrebet kvantitet for grupper af produkter. For et givet homogent produkt giver ligningen mulighed for, at en ændring i værdi over tid kan opdeles i en prisændring og en mængdeændring. I praksis er der dog for mange homogene produkter til, at de kan behandles individuelt, så nationalregnskabsstatistikerne er nødt til at arbejde på et mere aggregeret niveau. På dette aggregerede niveau er ligningen imidlertid ikke længere anvendelig, for selv om det er muligt at aggregere værdier, giver det ikke mening at aggregere kvantiteter med henblik på at udlede priser. |
10.20 |
Der findes dog en simpel metode til opdeling af værdiændringen for et sæt homogene produkter mellem to perioder, hvoraf den ene betragtes som basisperioden og den anden som den løbende periode. Virkningerne af prisændringen kan udlignes ved at beregne, hvilken værdi det pågældende sæt produkter ville have haft, hvis priserne ikke havde ændret sig, dvs. ved at anvende basisperiodens priser på den løbende periodes kvantiteter. Denne værdi i basisperiodens priser definerer begrebet mængde.
Værdien af et sæt produkter i den løbende periode kan således udtrykkes som:
hvor eksponenten 1 refererer til den løbende periode og indekset i til et specifikt homogent produkt. Mængden (Volume) af det pågældende sæt produkter i den løbende periode bestemmes således i forhold til basisperioden ved formlen:
hvor eksponenten 0 refererer til basisperioden. Ved at sammenligne mængden af sættet af produkter i den løbende periode med disses samlede værdi i basisperioden kan man måle en ændring, som ikke er påvirket af prisvariationer. Et mængdeindeks kan således beregnes ved formlen:
Det således beregnede mængdeindeks er et Laspeyres-mængdeindeks, hvor hvert enkelt basisindeks er vægtet med den andel af basisproduktet, der indgår i den samlede værdi for basisperioden. Når man har defineret mængdebegrebet, kan man analogt med ligningen definere et prisindeks (ikke en pris). Prisindekset beregnes således som forholdet mellem værdien i den løbende periode og mængden, dvs. ved formlen:
Dette indeks er et Paasche-prisindeks, hvor hvert enkelt basisindeks er vægtet med den andel af basisproduktet, der indgår i den samlede værdi i den løbende periode. De således beregnede mængde- og prisindeks tilfredsstiller ligningen: Værdiindeks = prisindeks × mængdeindeks. Denne ligning er en mere generel udgave af ligningen og giver mulighed for at opdele en hvilken som helst ændring i værdien af et sæt produkter i en mængdeændring og en prisændring. Ved mængdeberegningen vægtes kvantiteterne med priserne i basisperioden, således at resultatet afhænger af prisstrukturen. Prisstrukturen ændrer sig sandsynligvis mindre over korte perioder end over lange perioder. Mængde beregnes derfor kun for to på hinanden følgende år, dvs. i det foregående års priser. Til sammenligninger over længere perioder beregnes der først Laspeyres-mængdeindeks og Paasche-prisindeks i forhold til det foregående år, hvorefter der beregnes kædeindeks. |
10.21 |
De største fordele ved at anvende Paasche-prisindeks og Laspeyres-mængdeindeks er den nemme fortolkning og beregning samt værdiernes additivitet i tilgangs- og anvendelsesbalancerne. |
10.22 |
Kædeindeks har den ulempe, at mængderne ikke er additive, således at de ikke kan anvendes i afstemningsprocedurerne for produkter baseret på tilgangs- og anvendelsestabeller. |
10.23 |
De ikkeadditive mængdedata beregnet ved hjælp af kædeindeks skal offentliggøres uden nogen form for korrektion. Denne metode er gennemskuelig og anskueliggør problemets omfang over for brugerne. Dette udelukker dog ikke muligheden af, at der kan være forhold, under hvilke de ansvarlige for udarbejdelsen af dataene måske vil foretrække at fjerne afvigelserne for at forbedre den samlede konsistens af dataene. Når referenceårværdier ekstrapoleres med kædemængdeindeks, er det nødvendigt at forklare brugerne, hvorfor der ikke er nogen additivitet i tabellerne. |
10.24 |
Da det i praksis er umuligt at måle priser og mængder for alle homogene produkter i en økonomi, beregnes der mængde- eller prisindeks ved hjælp af stikprøver af repræsentative homogene produkter ud fra den antagelse, at mængder og priser for produkter, som ikke indgår i stikprøven, ændrer sig på samme måde som for stikprøvegennemsnittet. Det er derfor nødvendigt at anvende en produktnomenklatur, der er så detaljeret som muligt, således at hvert identificeret produkt har størst mulig grad af homogenitet, uanset i hvor detaljeret form de endelige resultater skal offentliggøres. |
10.25 |
Da ligningen forbinder værdi-, pris- og mængdeindeks, skal der kun beregnes to indeks. Værdiindekset følger sædvanligvis direkte af en sammenligning mellem de samlede værdier for den løbende periode og basisperioden. Derefter vælger man at beregne enten et prisindeks eller et mængdeindeks. I de fleste tilfælde bliver den antagelse om parallelle ændringer, der ligger til grund for metoden, i højere grad bekræftet for priser end for mængder, fordi priserne på forskellige produkter ofte påvirkes betydeligt af visse fælles faktorer såsom råvare- og lønomkostninger. I så fald skal prisindekset beregnes ved hjælp af en stikprøve af produkter, hvis kvalitet er konstant over tid, og hvor kvaliteten ikke alene bestemmes af produktets fysiske karakteristika, men også af salgsbetingelserne, jf. ovenfor. På denne måde vil alle variationer i den samlede værdi, der skyldes strukturændringer blandt de forskellige produkter, fremstå som mængdevariationer, ikke som prisvariationer.
I nogle tilfælde vil det dog være nemmere at beregne et mængdeindeks og deraf udlede et prisindeks. Undertiden kan det endog være at foretrække at beregne værdiindekset på grundlag af et prisindeks og et mængdeindeks. |
Nye produkter
10.26 |
Den ovenfor beskrevne metode til beregning af pris- og mængdeindeks bygger på den antagelse, at produkterne eksisterer i begge de på hinanden følgende år. Det er imidlertid et faktum, at mange produkter kommer til og andre forsvinder fra det ene år til det andet, hvilket pris- og mængdeindeksene skal afspejle. Når mængde bestemmes ved hjælp af priserne fra det foregående år, er der ingen særlige vanskeligheder forbundet med produkter, som eksisterede det foregående år, men som ikke længere eksisterer i det løbende år, da de blot knyttes til en kvantitet på nul i det løbende år. Nye produkter udgør et større problem, da det ikke er muligt at opgøre det foregående års pris for et produkt, der ikke fandtes.
I et sådant tilfælde er der to fremgangsmåder til opgørelse af prisen i det foregående år: I forbindelse med den første fremgangsmåde antages prisen for det nye produkt at ændre sig på samme måde som prisen for andre, lignende produkter, og i forbindelse med den anden fremgangsmåde søges det direkte beregnet, hvad prisen for det nye produkt ville have været, hvis det havde eksisteret i basisperioden. Den første fremgangsmåde går ganske enkelt ud på at anvende et prisindeks beregnet på grundlag af en stikprøve af homogene produkter, som eksisterer i begge de på hinanden følgende år, hvilket i praksis er den metode, der anvendes i forbindelse med de fleste nye produkter, da der som regel er for mange nye produkter til, at de kan angives eksplicit, især hvis man anvender definitionen af homogene produkter i snæver forstand. I forbindelse med den anden fremgangsmåde er de mest almindelige metoder den hedoniske metode, der består i at bestemme prisen for et produkt på grundlag af dets vigtigste karakteristika, og inputmetoden, der anvender et produkts omkostninger til at beregne dets pris. Nye produkter har særlig betydning på bestemte områder. Mange kapitalgoder produceres kun i et eksemplar og fremstår derfor som nye produkter. Det samme gælder mange tjenester, der aldrig ydes på nøjagtig samme måde, f.eks. forsknings- og udviklingstjenester. |
10.27 |
Når der er tale om levering af tjenester, er det ofte vanskeligere at pege på de karakteristika, der kendetegner de fysiske enheder, og der kan opstå uenighed om, hvilke kriterier der skal lægges til grund. Dette kan gælde store brancher som finansiel formidling, engros- og detailhandel, tjenester leveret til virksomheder, uddannelse, forskning og udvikling, sundhed og fritid. I håndbogen Handbook on price and volume measures in national accounts (1) gøres der rede for, hvordan man vælger fysiske enheder for disse aktiviteter. |
Principper for ikkemarkedsmæssige tjenester
10.28 |
Ved udarbejdelsen af et komplet pris- og mængdeindekssystem, som dækker den samlede tilgang og anvendelse af varer og tjenester, støder man på en særlig vanskelighed, når det gælder måling af produktionen af ikkemarkedsmæssige tjenester. Disse tjenester adskiller sig fra markedsmæssige tjenester derved, at de ikke sælges til en markedspris, og at deres værdi i løbende priser opgøres som summen af de påløbne omkostninger. Disse omkostninger er forbrug i produktionen, aflønning af ansatte, andre skatter minus subsidier på produktionen og forbrug af fast realkapital. |
10.29 |
Da der ikke findes nogen pris pr. enhed fra den almindelige omsætning, kan man betragte omkostningen pr. enhed ved en ikkemarkedsmæssig tjeneste som værende lig med prisen. Faktisk svarer prisen for et markedsmæssigt produkt til de udgifter, køberen må afholde for at overtage det, mens omkostningen pr. enhed ved en ikkemarkedsmæssig tjeneste svarer til de udgifter, samfundet må afholde for at kunne gøre brug af den. Når det er muligt at fastlægge kvantumsenheder for ikkemarkedsmæssige tjenester, er det også muligt at anvende de ovenfor anførte generelle principper for beregning af mængde- og prisindeks.
Det er almindeligvis muligt at fastlægge kvantumsenheder for ikkemarkedsmæssige tjenester, der forbruges individuelt, f.eks. undervisnings- og sundhedstjenester, hvoraf følger, at de generelle principper skal anvendes rutinemæssigt i forbindelse med sådanne tjenester. Den metode, der består i at beregne mængden ved at anvende det foregående års enhedsomkostninger på det løbende års kvantiteter, kaldes outputmetoden. |
10.30 |
Det er imidlertid vanskeligt at fastlægge kvantumsenheder for kollektive ikkemarkedsmæssige tjenester såsom tjenester i forbindelse med offentlig forvaltning og service, retsvæsen og forsvar. Her skal der derfor anvendes andre metoder analogt med den generelle metode. Denne metode bestemmer mængde på grundlag af det foregående års priser, dvs. at den bestemmer mængde som de udgifter, køberne skulle have afholdt, hvis priserne ikke havde ændret sig. Denne bestemmelsesmetode kan anvendes, når det ikke er muligt at fastlægge en kvantumsenhed, forudsat at den ikke anvendes på en enhed af produktet, men på de samlede udgifter. Da værdien af en ikkemarkedsmæssig tjeneste bestemmes af omkostningerne ved tjenesten, er det således muligt at beregne mængden som værdien af omkostningerne i basisperiodens priser, dvs. som værdien af forbrug i produktionen, aflønning af ansatte, andre skatter minus subsidier på produktion og forbrug af fast realkapital i de priser, der var gældende i basisperioden. Denne metode kaldes inputmetoden. Beregningen i mængde af aflønning af ansatte, forbrug af fast realkapital og produktionsskatter og –subsidier beskrives i det følgende.
Selv i de mest gunstige tilfælde, hvor ikkemarkedsmæssige tjenester forbruges individuelt, som f.eks. undervisning og sundhed, er det ikke altid nemt at identificere homogene produkter. Disse tjenesters karakteristika er nemlig sjældent præcise nok til, at det med sikkerhed kan fastslås, om to forskellige tjenesteenheder skal betragtes som ækvivalente eller ej, dvs. som værende et og samme homogene produkt eller to separate produkter. Nationalregnskabsstatistikerne kan anvende to ækvivalenskriterier:
Da resultatkriteriet ofte synes mere relevant, er der gjort en stor indsats for at udvikle metoder baseret på dette kriterium, og der arbejdes fortsat på at forbedre dem. I praksis fører sådanne metoder ofte til, at der i forbindelse med mængdeberegningen indføres justeringskoefficienter for kvantiteter. I så fald kaldes de »metoder med eksplicit kvalitetsjustering«. Det største problem ved gennemførelsen af disse metoder er definitionen og målingen af resultater. At kunne måle resultater forudsætter nemlig, at målsætningerne er veldefinerede, hvilket ikke er en selvfølge, når det gælder ikkemarkedsmæssige tjenester. Hvilke målsætninger har f.eks. det offentlige sundhedsvæsen: at forbedre folkesundheden eller øge levetiden? Uden tvivl begge dele, men hvordan vægter man så de forskellige, ikkeækvivalente målsætninger? Hvilken behandling er f.eks. den bedste, den, der gør det muligt at leve et ekstra år ved godt helbred, eller den, der gør det muligt at leve to ekstra år med dårligt helbred? Hertil kommer, at resultatskøn ofte er kontroversielle, jf. den i mange lande tilbagevendende kontrovers vedrørende forbedringen eller forringelsen af elevers præstation i skolen. I betragtning af de begrebsmæssige vanskeligheder og det forhold, at der ikke er enighed om kvalitetsjusterede outputmetoder (baseret på resultater), er disse metoder i Den Europæiske Union udelukket fra systemets hovedstruktur af hensyn til resultaternes sammenlignelighed. Disse metoder er forbeholdt frivillige supplerende tabeller, alt imens udredningen fortsætter. Inden for ikkemarkedsmæssige sundheds- og undervisningstjenester skal beregningerne af produktion og forbrug i mængde således foretages på grundlag af direkte resultatskøn — uden kvalitetsjustering — ved at vægte de producerede kvantiteter med det foregående års enhedsomkostninger ved disse tjenester uden nogen form for kvalitetsjustering. Disse metoder skal anvendes på et tilstrækkeligt detaljeret niveau; minimumsniveauet fremgår af Eurostats håndbog Handbook on price and volume measures in national accounts. Selv om man generelt bør undgå at anvende inputbaserede metoder, kan man på sundhedsområdet anvende inputmetoden, når tjenesterne er så forskelligartede, at det er praktisk umuligt at identificere homogene produkter. Nationalregnskabsopgørelserne skal desuden ledsages af forklarende bemærkninger, der gør brugerne opmærksomme på målemetoderne. |
Principper for værditilvækst og BNP
10.31 |
Værditilvæksten, som er saldoposten på produktionskontoen, er den eneste saldo, der indgår i det integrerede pris- og mængdeindekssystem. Det er dog på sin plads at understrege denne posts helt specielle karakter og den særlige betydning af de dertil knyttede mængde- og prisindeks.
Til forskel fra de forskellige vare- og tjenestestrømme kan værditilvæksten ikke henføres til en bestemt kategori af transaktioner. Derfor kan den ikke direkte opløses i en priskomponent og en mængdekomponent. |
10.32 |
Definition:Værditilvæksten i mængde defineres som forskellen mellem produktionen i mængde og forbrug i produktionen i mængde.
hvor P og Q er priser og mængder for produktion, og p og q er priser og mængder for forbrug i produktionen. Den teoretisk korrekte metode til beregning af værditilvæksten i mængde er dobbelt deflatering, dvs. at man deflaterer de to strømme på produktionskontoen (produktion og forbrug i produktionen) separat og derefter beregner saldoen mellem disse to nyværdiansatte strømme. |
10.33 |
I nogle tilfælde, hvor de statistiske data er ufuldstændige eller ikke er tilstrækkeligt pålidelige, kan det være nødvendigt at anvende en enkelt indikator. Findes der gode data om værditilvæksten i løbende priser, er et af alternativerne til dobbelt deflatering at deflatere den pågældende værditilvækst direkte med et prisindeks for produktionen. Det forudsættes derved, at priserne for forbrug i produktionen ændrer sig i samme takt som for produktionen. En anden mulig fremgangsmåde er at ekstrapolere værditilvæksten i basisåret med et mængdeindeks for produktionen. Dette mængdeindeks kan enten være beregnet direkte fra mængdedata eller ved at deflatere den pågældende værdi af produktionen med et passende prisindeks. Ved denne metode gås der således ud fra, at mængdeændringerne for produktionen er de samme som for forbrug i produktionen.
For visse servicebrancher for markeds- og ikkemarkedsmæssige tjenester, som f.eks. finansiering, tjenester leveret til virksomheder eller forsvar, kan det være umuligt at opnå tilfredsstillende skøn over pris- og mængdeændringer for produktionen. I sådanne tilfælde kan bevægelser i værditilvæksten i mængde beregnes ved hjælp af ændringer i aflønning af ansatte efter det foregående års lønsatser og forbrug af fast realkapital i mængde. Ved sammenstillingen af dataene kan det være nødvendigt at anvende sådanne midler, også selv om der egentlig ikke er nogen grund til at antage, at arbejdsproduktiviteten forbliver uændret på kort eller lang sigt. |
10.34 |
Mængde- og prisindeks for værditilvæksten er således væsensforskellige fra de tilsvarende indeks for vare- og tjenestestrømme.
Det samme gælder for pris- og mængdeindeks for aggregerede saldoposter som f.eks. bruttonationalproduktet. Sidstnævntes værdi er lig med summen af alle branchers samtlige værditilvækster — dvs. lig med de sammenlagte saldoposter — plus skatter minus subsidier på produkter, og kan fra en anden synsvinkel betragtes som værende saldoposten mellem endelig anvendelse i alt og import. |
SÆRLIGE PROBLEMER VED ANVENDELSEN AF PRINCIPPERNE
10.35 |
Selv om det integrerede pris- og mængdeindekssystem egentlig er begrænset til vare- og tjenestetransaktioner, udelukker det dog ikke muligheden af at beregne mål for pris- og mængdeændringer for visse andre transaktioner. |
Skatter og subsidier på produkter og import
10.36. |
Den ovenfor nævnte mulighed foreligger blandt andet i forbindelse med skatter og subsidier, som er direkte knyttet til mængden eller værdien af de varer og tjenester, som er genstand for transaktionerne. Af tilgangs- og anvendelsestabellerne fremgår værdierne af disse skatter og subsidier klart. Ved at anvende de nedenfor beskrevne regler er det muligt at nå frem til pris- og mængdemål for de kategorier af skatter og subsidier, der er registreret på kontiene for varer og tjenester, nemlig:
|
10.37. |
I det enkleste tilfælde er der tale om skatter, som udgør et fast beløb pr. kvantumsenhed af det produkt, der er genstand for transaktionen. Provenuet fra en sådan skat er afhængigt af:
Opdeling af værdiændringen i dens to bestanddele giver næppe anledning til vanskeligheder. Mængdeændringen tilvejebringes gennem ændringen i mængden af de beskattede varer. Prisændringen svarer til ændringen i det beløb, der opkræves pr. enhed, dvs. ændringen i skattesatsen. |
10.38. |
Et hyppigere forekommende tilfælde er det tilfælde, hvor skatten udgør en vis procentdel af værdien af transaktionen. Provenuet fra en sådan skat er i så fald afhængig af:
Skattebeløbet pr. mængdeenhed findes altså ved at gange skattesatsen med produktets pris. Ændringen i provenuet fra en sådan skat kan også opsplittes i en mængdeændring, som svarer til udviklingen i mængden af de beskattede produkter, og en prisændring, som svarer til udviklingen i skattebeløbet pr. mængdeenhed (b × c). |
10.39. |
Værdien af produktskatter eksklusive moms (D.212 og D.214) måles i mængde ved at gange basisårets skattebeløb pr. enhed med de producerede eller importerede kvantiteter eller ved at gange basisårets skattesatser med værdien af produktionen eller importen omregnet til basisårets priser. Man skal være opmærksom på, at skattebeløbene kan variere mellem de forskellige anvendelser. Dette er der taget hensyn til i tilgangs- og anvendelsestabellerne. |
10.40. |
På samme måde måles værdien af produktsubsidier (D.31) i mængde ved at gange basisårets subsidiebeløb pr. enhed med de producerede eller importerede kvantiteter eller ved at gange basisårets subsidiesatser med værdien af produktionen eller importen omregnet til basisårets priser, idet der samtidig tages hensyn til, at der er forskellige subsidiebeløb for de forskellige anvendelser. |
10.41. |
Produktmoms (D.211) beregnes — både i den samlede økonomi og i de forskellige brancher og for andre brugere — på nettobasis og vedrører kun ikkefradragsberettiget moms. Denne defineres som forskellen mellem den moms, der faktureres på produkterne, og den moms, som brugerne af disse produkter kan trække fra. Alternativt er det også muligt at definere produktmoms som summen af alle ikkefradragsberettigede beløb, som skal betales af brugerne.
Ikkefradragsberettiget moms i mængde kan beregnes ved at gange de i det foregående år gældende momssatser med de i det foregående års priser udtrykte strømme. Eventuelle ændringer i momssatsen for det løbende år vil følgelig give sig udtryk i prisindekset og ikke i mængdeindekset for den ikkefradragsberettigede moms. Den andel, som den fradragsberettigede moms udgør af den fakturerede moms, og dermed af den ikkefradragsberettigede moms, kan variere:
En ændring i værdien af den fradragsberettigede moms, som skyldes ændringer i fradragsmulighederne, vil efter den beskrevne metode blive behandlet som en ændring i skattebeløbet pr. enhed, hvilket også gælder for en ændring af momssatsen for den fakturerede moms. På den anden side må en ændring i værdien af den fradragsberettigede moms, som skyldes en ændring i anvendelsessammensætningen, give sig udtryk i en ændring i mængden af fradragsberettiget moms, der vil afspejle sig i mængdeindekset for produktmomsen. |
Andre skatter og subsidier på produktion
10.42. |
Behandlingen af andre produktionsskatter (D.29) og -subsidier (D.39) giver anledning til et særligt problem, da det pr. definition ikke er muligt at henføre dem direkte til enheder, der produceres. For ikkemarkedsmæssige tjenester forværres dette problem af, at de kun anvendes, når det ikke er muligt at fastlægge kvantumsenheder. Det er dog som regel muligt at undgå denne vanskelighed ved at fastsætte andre skatter og subsidier på produktion i mængde til det beløb, de ville have udgjort, hvis der generelt ikke havde været ændringer i skattereglerne og priserne i forhold til det foregående år. For eksempel kan ejendomsskatter eller skatter på anvendelsen af et aktiv opgøres i mængde ved at anvende det foregående års regler og aktivpriser på den løbende periode. |
Forbrug af fast realkapital
10.43. |
Det er ikke særlig vanskeligt at opstille mængdemål for forbrug af fast realkapital, hvis man har tilstrækkelige oplysninger om sammensætningen af beholdningen af faste aktiver (kapitalapparatet). De fleste lande anvender i forbindelse med beregningen af forbrug af fast realkapital i løbende priser en metode, der er baseret på kumulerede investeringer (PIM-metoden), hvilket først nødvendiggør beregningen af kapitalapparatet i mængde. For at kunne gå fra værdiansættelsen i den oprindelige anskaffelsespris til en værdiansættelse i genanskaffelsespriser må man først omregne værdien af kapitalgoder, som er erhvervet i løbet af forskellige perioder, til en ensartet værdi, dvs. til værdien i basisårets priser. De pris- og mængdeindeks, som anvendes til dette formål, vil også kunne anvendes til at beregne værdien i mængde og prisindekset for forbrug af fast realkapital.
Når metoden med kumulerede investeringer ikke anvendes, kan man nå frem til ændringen i forbrug af fast realkapital i mængde ved at deflatere værdien i løbende priser fordelt efter produkter med prisindeks for investeringer i disse produkter. I så tilfælde skal der tages højde for kapitalapparatets alderssammensætning. |
Aflønning af ansatte
10.44. |
For at kunne måle mængden af input fra arbejdskraften kan man som kvantumsenhed for aflønning af ansatte anvende en times arbejde for en given type job og et givet kvalifikationsniveau. Ligesom for varer og tjenester må man skelne mellem forskellige kvaliteter og beregne mængdeforholdstal for den enkelte type arbejde. Prisen for hver type er den aflønning, der betales pr. time, som naturligvis kan variere efter typen af arbejde. Et mængdemål for udført arbejde kan beregnes som et vægtet gennemsnit af mængdeforholdstallene for forskellige typer arbejde, vægtet med værdierne af aflønning af ansatte i året forud eller i et fastsat basisår. Alternativt kan der beregnes et lønindeks for arbejde ved at beregne et vægtet gennemsnit af de forholdsmæssige ændringer i timelønssatserne for forskellige typer arbejde, igen ved at anvende aflønning af ansatte som vægte. Beregnes mængdeindeks af Laspeyres-typen indirekte ved at deflatere ændringer i aflønning af ansatte i løbende priser med et indeks for gennemsnitlig ændring i timelønnen, skal sidstnævnte være et indeks af Paasche-typen. |
Beholdninger af producerede faste aktiver og lagerbeholdninger
10.45. |
Det er nødvendigt at råde over data om mængder i det foregående års priser både for beholdninger af producerede faste aktiver og lagerbeholdninger. For de producerede faste aktivers vedkommende er sådanne data, som er nødvendige for at kunne beregne kapitalkoefficienterne, tilgængelige, hvis man anvender PIM-metoden. I andre tilfælde kan oplysninger om værdien af beholdningerne af aktiver indhentes fra producenterne, og der kan foretages en deflatering med de prisindeks, der bruges til faste bruttoinvesteringer, idet der tages hensyn til beholdningernes aldersstruktur.
Lagerændringer måles ved hjælp af værdien af lagertilgang minus summen af værdien af lagerafgang og værdien af eventuelle løbende tab af varer, der ligger på lager i en given periode. Mængder i det foregående års priser fås ved at deflatere disse komponenter. I praksis råder man dog sjældent over oplysninger om lagertilgang og -afgang; ofte er værdien af beholdningerne ved begyndelsen og slutningen af perioden de eneste tilgængelige oplysninger. I så fald vil det ofte være nødvendigt at antage, at der har været regelmæssig lagertilgang og -afgang i den løbende periode, således at gennemsnitsprisen for perioden kan betragtes som relevant for både tilgang og afgang. Beregningen af lagerændringen som differencen mellem værdien af lagertilgang og -afgang svarer ud fra denne forudsætning til beregningen af differencen mellem værdien af primolager og ultimolager. Dernæst kan man beregne lagerændringen i mængde ved at deflatere primolager og ultimolager for at bringe dem i overensstemmelse med gennemsnitsprisen i basisperioden. Kender man lagerændringerne i kvantitet, kan man — under forudsætning af regelmæssig lagertilgang og lagerafgang — beregne lagerændringen i mængde ved at gange basisperiodens gennemsnitspris med lagerændringen i kvantitet. |
MÅLING AF REALINDKOMST FOR DEN SAMLEDE ØKONOMI
10.46. |
Det er generelt ikke muligt at opdele indkomststrømme i en pris- og en mængdekomponent, og derfor kan mål for pris og mængde ikke defineres på samme måde som for produktstrømmes og -beholdningers vedkommende. Indkomststrømme kan kun måles i reale værdier, hvis man vælger en særlig kurv af varer og tjenester, som indkomsten sædvanligvis bruges til, og anvender prisindekset for denne kurv som deflator for løbende indkomster. Valget er altid vilkårligt i den forstand, at indkomst sjældent bruges specielt på indkøb i den pågældende periode. Noget af den spares eventuelt op til indkøb i senere perioder, eller indkøb i den pågældende periode kan være delvis finansieret fra tidligere opsparing. |
10.47. |
Bruttonationalproduktet i det foregående års priser måler den samlede produktion (minus forbrug i produktionen) i mængde for hele økonomien. Residenters samlede realindkomst påvirkes ikke blot af denne produktionsmængde, men også af bytteforholdet mellem eksport og import fra udlandet. Forbedres bytteforholdet, skal der mindre eksport til for at betale for en given importmængde, således at varer og tjenester ved et givet niveau af indenlandsk produktion kan omfordeles fra eksport til forbrug eller investeringer.
Det reale bytteforholdskorrigerede bruttonationalprodukt kan udledes ved at lægge den såkaldte bytteforholdsgevinst til mængdetallene for bruttonationalproduktet. Bytteforholdsgevinsten eller eventuelt bytteforholdstabet defineres som:
dvs. nettoeksporten i løbende priser deflateret med et prisindeks P, minus forskellen mellem den deflaterede værdi af eksport og den deflaterede værdi af importen. Valget af en passende deflator P til de løbende vare- og tjenestebalancer bør overlades til de statistiske myndigheder i det enkelte land, idet der tages hensyn til det pågældende lands særlige forhold. Hvis der er usikkerhed med hensyn til valg af deflator, vil et gennemsnit af import- og eksportprisindeksene sandsynligvis udgøre en passende deflator. Forskellige realindkomstaggregater identificeres og defineres som vist nedenfor: Bruttonationalproduktet i mængde
For at kunne udtrykke de forskellige nationalindkomstaggregater i reale værdier anbefales det at deflatere primære indkomster og overførsler til og fra udlandet med et indeks for indenlandsk endelig anvendelse, brutto. Real disponibel nationalindkomst skal udtrykkes netto ved at trække forbrug af fast realkapital i mængde fra dens bruttoværdi. |
GEOGRAFISKE PRIS- OG MÆNGDEINDEKS
10.48. |
Det forhold, at landene har forskellige prisniveauer og valutaer, er et problem i forbindelse med geografiske sammenligninger af priser og mængder. De nominelle valutakurser er ikke egnede omregningsfaktorer ved sådanne sammenligninger, da de ikke i tilstrækkelig grad afspejler prisniveauforskelle, og fordi de ikke er tilstrækkelig stabile over tid. |
10.49. |
I stedet anvendes købekraftspariteter (KKP'er). Købekraftspariteten defineres som det antal enheder af land B's valuta, der er nødvendig i land B for at købe det samme kvantum af varer og tjenester, som man med en enhed af land A's valuta vil kunne købe i land A. KKP'er kan således fortolkes som kursen på en kunstig valuta, der almindeligvis omtales som købekraftsstandarden (KKS). Hvis land A's og B's udgifter udtrykt i nationale valutaer omregnes til KKS, udtrykker de tal, man opnår, samme prisniveau i samme valuta, så det bliver muligt at foretage mængdemæssige sammenligninger. |
10.50. |
KKP'er for markedsmæssige varer og tjenester er baseret på internationale prisundersøgelser. Disse prisundersøgelser udføres samtidigt for en fælles stikprøve af produkter i alle de deltagende lande. De produkter, der indgår i stikprøven, er klart defineret ved deres tekniske karakteristika og andre variabler, der formodes at påvirke prisen, f.eks. monteringsomkostninger og salgsbetingelser. Der gives prioritet til stikprøveprodukternes sammenlignelighed, men der skal også tages hensyn til deres repræsentativitet på de nationale markeder. Ideelt set bør stikprøven være lige repræsentativ i alle de deltagende lande. |
10.51. |
For ikkemarkedsmæssige tjenesters vedkommende støder man ved geografiske sammenligninger på samme problem som ved tidsmæssige sammenligninger, da der ikke findes markedspriser i hverken det ene eller det andet tilfælde. Traditionelt har man anvendt en inputtilgang (eller en tilgang med inputomkostninger) ud fra den antagelse, at produktion er lig med summen af input. Ved denne tilgang, som indebærer direkte eller indirekte mængdesammenligninger af input, tages der ikke hensyn til forskelle i produktivitet. Derfor foretrækkes ligesom ved tidsmæssige sammenligninger metoder, der fokuserer enten på direkte måling af produktion eller på produktionspriser, som efterfølgende benyttes til deflatering af udgifterne, i det mindste for individuelle tjenester såsom undervisning og sundhed. |
10.52. |
Ved beregningen af KKP'er anvendes samme indeksformler som ved beregningen af tidsmæssige indeks. I en bilateral kontekst med to lande, A og B, kan det ene eller det andet land anvendes til at fastsætte vægtene. Set fra land A's synspunkt kan der beregnes et Laspeyres-indeks med vægte fra land A, ligesom der kan beregnes et Paasche-indeks, hvor der bruges vægte fra land B. Men hvis de to økonomier er strukturelt forskellige, kan spredningen mellem de to indeks være temmelig stor, og slutresultatet vil være kraftigt påvirket af valget af indeks. Til binære sammenligninger bør man derfor anvende et gennemsnit af de to i form af et Fisher-indeks. |
10.53. |
Eksplicitte numeriske vægte findes normalt ikke for de enkelte stikprøveprodukter. Der anvendes derfor en form for implicit vægtning baseret på, om landene betragter et bestemt produkt som repræsentativt for det hjemlige forbrugsmønster eller ej. Det laveste aggregeringsniveau, for hvilket der findes numeriske vægte, kaldes basisgruppeniveauet. |
10.54. |
Ved transitivitet forstås, at den direkte KKP mellem land A og C er lig med den indirekte KKP, der opnås ved at gange den direkte KKP mellem land A og B (eller ethvert andet tredjeland) med den direkte KKP mellem land B og C. Fisher-KKP'erne på basisgruppeniveau er ikke transitive, men man kan af disse udlede et sæt transitive KKP'er, der ligner de oprindelige Fisher-indeks ved til dette formål at anvende kriteriet med de mindste kvadrater. Ved at anvende den såkaldte Éltetö-Köves-Szulc-formel (EKS-formlen) minimerer man afvigelserne mellem de oprindelige Fisher-indeks og opnår et komplet sæt transitive KKP'er på basisgruppeniveau. |
10.55. |
Det således fremkomne sæt transitive KKP'er for alle lande og alle basisgruppeniveauer aggregeres til det samlede BNP-niveau, idet udgifterne fra nationalregnskaberne anvendes som vægte. Aggregatet KKP'er på BNP-niveau eller enhver anden kategori kan anvendes ved beregningen af f.eks. reale udgifter og geografiske mængdeindeks. Ved at dividere en KKP med den nominelle valutakurs mellem to lande opnås et prisniveauindeks, der kan anvendes til sammenligning af landenes prisniveauer. |
10.56. |
Europa-Kommissionen (Eurostat) er ansvarlig for beregningen af KKP'er for medlemsstaterne i henhold til forordning (EF) nr. 1445/2007 (2). I praksis foretages disse KKP-beregninger inden for et mere omfattende program for købekraftspariteter, som Eurostat og OECD koordinerer i fællesskab. De metoder, der anvendes i programmet, er beskrevet detaljeret i håndbogen Eurostat-OECD Methodological manual on purchasing power parities (3). |
(1) Eurostat, Handbook on price and volume measures in national accounts, 2001 (tilgængelig på: http://epp.eurostat.ec.europa.eu).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1445/2007 af 11. december 2007 om fælles regler for indberetning af basisoplysninger om købekraftspariteter og for beregningen og offentliggørelsen heraf (EUT L 336 af 20.12.2007, s. 1).
(3) Eurostat – OECD, Eurostat-OECD Methodological manual on purchasing power parities, 2006 (tilgængelig på: http://epp.eurostat.ec.europa.eu).
KAPITEL 11
BEFOLKNING OG FORBRUG AF ARBEJDSKRAFT
11.01 |
Sammenligninger mellem lande, mellem brancher eller mellem sektorer inden for samme økonomi giver større mening i nogle sammenhænge, når hovedaggregaterne i nationalregnskabet (f.eks. bruttonationalproduktet, husholdningernes forbrug, en branches værditilvækst og aflønning af ansatte) sættes i forhold til befolkningstallet og forbruget af arbejdskraft. I disse tilfælde skal definitionerne af befolkning og forbrug af arbejdskraft være konsistente med de begreber, der anvendes i nationalregnskabet, og afspejle produktionsgrænsen i nationalregnskaber. |
11.02 |
Formålet med dette kapitel er at beskrive rammerne for befolknings- og beskæftigelsesstatistikken og de hermed forbundne opgørelser samt — i det omfang disse rammer svarer til nationalregnskabssystemet — at yde relevant vejledning. |
11.03 |
Forbrug af arbejdskraft klassificeres på grundlag af samme statistiske enheder, som anvendes ved analysen af produktionen, nemlig den lokale faglige enhed og den institutionelle enhed. |
11.04 |
Hovedaggregaterne, som befolkning og forbruget af arbejdskraft skal relateres til, er ofte årlige totaler. I så fald skal der anvendes årlige gennemsnitsværdier for befolkning og forbrug af arbejdskraft. Hvis der gennemføres flere undersøgelser i årets løb, vælges gennemsnittet af de resultater, der opnås på de forskellige referencetidspunkter. Hvis der foretages en undersøgelse i en bestemt periode af året, skal den pågældende periode være repræsentativ; ved estimering af data for året som helhed skal de seneste oplysninger om variationer i årets løb anvendes. Vil man f.eks. anslå den gennemsnitlige beskæftigelse, skal der korrigeres for, at nogle personer ikke arbejder hele året, f.eks. løsarbejdere og sæsonarbejdere. |
DEN SAMLEDE BEFOLKNING
11.05 |
Definition: På en given dag omfatter et lands samlede befolkning alle personer, såvel statsborgere som udlændinge, der har fast bopæl inden for landets økonomiske område, også selv om disse personer er midlertidigt fraværende. Et årligt gennemsnit af befolkningstallet vil udgøre et hensigtsmæssigt grundlag for estimering af nationalregnskabsvariablerne eller som regningsenhed ved sammenligninger. |
11.06 |
Den samlede befolkning defineres i nationalregnskabet i henhold til hjemstedsbegrebet som beskrevet i kapitel 2. En person, der opholder sig eller har til hensigt at opholde sig inden for landets økonomiske område i et år eller derover, betragtes som havende fast bopæl i landet. En person, som har fast bopæl i landet, men som opholder sig i eller har til hensigt at opholde sig i udlandet under et år, betragtes som midlertidigt fraværende. Alle personer, som tilhører samme husholdning, er residente i det land, hvor husholdningen har sit økonomiske hovedinteressecentrum, dvs. det land, hvor husholdningen har én eller flere boliger, som medlemmerne af husholdningen betragter og anvender som deres hovedbopæl. Et medlem af en resident husholdning er fortsat resident, selv om denne person hyppigt foretager rejser uden for det økonomiske område, eftersom vedkommendes økonomiske interessecentrum forbliver i det land, hvor husholdningen er resident. |
11.07 |
Et lands samlede befolkning omfatter:
Den samlede befolkning omfatter, uanset varigheden af udlandsopholdet, ligeledes:
|
11.08 |
I overensstemmelse hermed medregnes følgende ikke i den samlede befolkning:
|
11.09 |
Den ovenfor definerede befolkning adskiller sig fra den tilstedeværende befolkning (de facto-befolkningen), som omfatter de personer, der på en given dag befinder sig inden for det geografiske område. Den adskiller sig også fra den registrerede befolkning. |
ERHVERVSAKTIV BEFOLKNING
11.10 |
Definition: Den erhvervsaktive befolkning omfatter alle personer, som leverer, eller står til rådighed til at levere, arbejdskraft til produktive aktiviteter, som ligger inden for nationalregnskabets produktionsgrænse. Den erhvervsaktive befolkning omfatter alle personer, som opfylder kriterierne for klassificering i kategorien beskæftigede eller arbejdsløse som defineret i det følgende.
De relevante standarder for arbejdsstyrkestatistikken udarbejdes af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO). ILO-standarderne findes i de beslutninger (»resolutions«), der vedtages på møderne i ICLS (International Conference on Labour Statistics - den internationale konference for arbejdsmarkedsstatistikere). Beslutningen om statistikker over erhvervsaktiv befolkning, beskæftigelse, arbejdsløshed og underbeskæftigelse er den mest relevante for indsamlingen og udarbejdelsen af arbejdsstyrkedata (1). Denne beslutning blev vedtaget på den 13. ICLS-konference i oktober 1982 og ændret på den attende ICLS-konference i december 2008. Denne resolution definerer arbejdsstyrken som personer, der udøver en aktivitet, som ligger inden for nationalregnskabets produktionsgrænse. |
BESKÆFTIGELSE
11.11 |
Definition: Beskæftigede omfatter alle personer, der udøver produktiv virksomhed, som ligger inden for nationalregnskabets produktionsgrænse.
Beskæftigede er lønmodtagere eller selvstændige. Personer, der har mere end et job, klassificeres som lønmodtagere eller selvstændige, efter hvilket job der er deres hovedjob. |
Lønmodtagere
11.12 |
Definition: Lønmodtagere defineres som personer, der ifølge en aftale arbejder for en resident institutionel enhed og modtager løn registreret som aflønning af ansatte.
»Lønmodtagere« svarer til ILO's definition af »lønnet beskæftigelse«. Der er tale om et arbejdsgiver/lønmodtagerforhold, når der mellem en virksomhed og en person foreligger en formel eller uformel kontrakt, som indgås frivilligt af begge parter, og ifølge hvilken personen arbejder for foretagendet mod betaling i form af penge eller naturalier. Personer, der både har et lønmodtagerjob og et job som selvstændig, klassificeres som lønmodtagere, hvis lønmodtagerjobbet udgør deres hovedaktivitet målt efter indkomst. Hvis oplysningen om indkomst ikke foreligger, skal antal arbejdstimer anvendes i stedet for. |
11.13 |
Lønmodtagere omfatter:
|
11.14 |
Personer, der midlertidigt ikke er i arbejde, betragtes også som lønmodtagere, forudsat at de har formel tilknytning til en arbejdsplads. Denne formelle tilknytning skal være baseret på et eller flere af følgende kriterier:
Dette dækker personer, som midlertidigt ikke er i arbejde på grund af sygdom eller tilskadekomst, helligdag eller ferie, strejke eller lockout, uddannelsesorlov, barsels- eller forældreorlov, nedsat økonomisk aktivitet, midlertidige forstyrrelser i arbejdsprocessen eller indstilling af arbejdet på grund af f.eks.: dårligt vejr, mekanisk eller elektrisk sammenbrud, mangel på råvarer eller brændstof. Det dækker også andet midlertidigt fravær med eller uden orlov. |
Selvstændige
11.15 |
Definition: Selvstændige er personer, som er eneejere eller medejere af de personlige foretagender, hvor de arbejder, undtagen de personlige foretagender, der klassificeres som kvasiselskaber. Personer, der både har et lønmodtagerjob og et job som selvstændig, klassificeres her, hvis det selvstændige job udgør deres hovedaktivitet, målt efter indkomst.
Hvis oplysningen om indkomst ikke umiddelbart kan fremskaffes, kan antal arbejdstimer anvendes i stedet for. Selvstændige kan være midlertidigt fraværende fra arbejdspladsen i referenceperioden. Betalingen for selvstændigt erhverv er blandet indkomst. |
11.16 |
Selvstændige omfatter følgende kategorier:
Ulønnede frivillige arbejdstagere indgår i kategorien selvstændige, såfremt deres frivillige aktiviteter resulterer i produktion af varer som f.eks. opførelse af en bolig, en kirke eller anden form for bygning. Men hvis deres frivillige aktiviteter resulterer i produktion af tjenester som f.eks. ulønnet pasning og rengøring, indgår de ikke under beskæftigelse, eftersom disse frivillige tjenester ikke indgår under produktion. Selv om de tjenester, husholdningerne leverer til sig selv som ejere af egne boliger, ligger inden for nationalregnskabets produktionsgrænse, forbruges der ikke arbejdskraft i forbindelse med disse tjenester; ejere af egen bolig betragtes ikke som selvstændige. |
Beskæftigelse og hjemsted
11.17 |
Resultatet af produktionsenhedernes virksomhed er dækningsmæssigt konsistent med antallet af beskæftigede, hvis sidstnævnte omfatter både residente og ikkeresidente ansatte hos residente produktionsenheder.
Beskæftigede omfatter derfor også følgende kategorier:
|
11.18 |
Beskæftigede omfatter ikke følgende kategorier:
|
11.19 |
For at muliggøre overgangen til de begreber, der sædvanligvis anvendes i arbejdsstyrkestatistikkerne (det indenlandske beskæftigelsesbegreb), skal følgende elementer i henhold til ENS vises separat:
|
ARBEJDSLØSHED
11.20 |
Definition: I overensstemmelse med de retningslinjer, der er opstillet af ILO (trettende ICLS-konference) og nærmere beskrevet i EU-sammenhæng i Kommissionens forordning (EF) nr. 1897/2000 (2), omfatter begrebet arbejdsløshed de personer over en vis alder, som i referenceperioden:
|
11.21 |
De særlige foranstaltninger kan omfatte registrering på et offentligt eller privat arbejdsanvisningskontor, ansøgning om arbejde hos arbejdsgivere, forespørgsler om beskæftigelse på arbejdspladser, landbrugsbedrifter, fabrikker, markedspladser eller andre forsamlingssteder, indrykning og reflektering på avisannoncer, henvendelser til familie, venner eller bekendte, søgen efter jord, bygninger, maskiner eller udstyr med henblik på at etablere egen virksomhed, ansøgning om tilladelser og licenser eller finansielle midler osv. |
JOB
11.22 |
Definition: Et job er en eksplicit eller implicit aftale mellem en person og en resident institutionel enhed om udførelse af arbejde mod betaling for en nærmere fastsat periode eller på ubestemt tid.
Denne definition dækker følgende udtryk:
Denne definition af job omfatter både lønmodtagerjob og selvstændiges job, dvs. lønmodtagerjob, hvis personen tilhører en anden institutionel enhed end arbejdsgiveren, og selvstændig virksomhed, hvis personen tilhører samme institutionelle enhed som arbejdsgiveren. |
11.23 |
Begrebet job afviger fra begrebet beskæftigelse som defineret ovenfor:
|
Job og bopæl
11.24 |
Et job inden for landets økonomiske område defineres som en eksplicit eller implicit aftale mellem en person (som kan være resident i et andet økonomisk område) og en institutionel enhed, der er resident i landet.
Ved måling af forbruget af arbejdskraft i den indenlandske økonomiske aktivitet er det kun den institutionelle produktionsenheds hjemsted, der er relevant, fordi kun residente producenter bidrager til bruttonationalproduktet. |
11.25 |
Desuden gælder følgende:
|
DEN IKKEOBSERVEREDE ØKONOMI
11.26 |
Værdi af produktionsaktiviteter, som ikke observeres direkte, ligger principielt inden for nationalregnskabets produktionsgrænse. Det omfatter derfor de følgende tre typer aktiviteter:
I princippet er aflønningen af disse arbejdstagere inkluderet i aflønning af ansatte eller blandet indkomst. Der skal justeres herfor i forbindelse med dataene om beskæftigelse og selvstændig virksomhed, når man beregner forholdstal og andre statistikker. Illegale aktiviteter, hvori én af parterne ikke deltager frivilligt (f.eks. tyveri), er ikke økonomiske transaktioner og betragtes derfor ikke som liggende inden for produktionsgrænsen. |
SAMLET ANTAL ARBEJDSTIMER
11.27 |
Definition: Det samlede antal arbejdstimer svarer til det antal timer, der rent faktisk er udført af en lønmodtager eller en selvstændig i løbet af regnskabsperioden for at opnå en vis produktion inden for produktionsgrænsen.
På grund af den brede definition af lønmodtagere, som dækker personer, der midlertidigt ikke er i arbejde, men som har en formel tilknytning til arbejdsmarkedet, samt deltidsbeskæftigede, bør man bruge det samlede antal arbejdstimer, og ikke antallet af ansatte, som målestok for beregningen af produktiviteten. Det samlede antal arbejdstimer er den bedst egnede målestok for forbruget af arbejdskraft i nationalregnskabet. |
Fastsættelse af det faktiske antal arbejdstimer
11.28 |
Det samlede faktiske antal arbejdstimer repræsenterer de arbejdstimer, der har bidraget til produktionen, og som kan defineres med henvisning til nationalregnskabets produktionsgrænse. I ILO-standarden i beslutningen om måling af arbejdstid, der blev vedtaget på den 18. ICLS-konference i december 2008 (3), defineres det faktiske antal arbejdstimer som den tid, der medgår til udførelsen af aktiviteter, som bidrager til produktionen af varer og tjenester i en nærmere bestemt referenceperiode. Beslutningen definerer antal arbejdstimer som følger:
ICLS-beslutningen om måling af arbejdstid fra december 2008 (4) indeholder mere udtømmende definitioner af disse kriterier. |
11.29 |
Det samlede antal arbejdstimer er det faktiske antal timer, som lønmodtagere og selvstændige rent faktisk har arbejdet i løbet af referenceperioden inden for det økonomiske område:
|
11.30 |
I forbindelse med mange erhvervsundersøgelser registreres betalte timer, og ikke udførte arbejdstimer. I disse tilfælde skal antallet af arbejdstimer anslås for hver jobgruppe ved hjælp af alle de oplysninger, der er tilgængelige om betalt orlov osv. |
11.31 |
Til brug for konjunkturforløbsanalyser kan det være nyttigt at justere det samlede antal arbejdstimer ved at operere med et fast antal arbejdsdage om året. |
FULDTIDSBESKÆFTIGELSE
11.32 |
Definition: Fuldtidsbeskæftigelse, som svarer til antallet af fuldtidsjob, defineres som det samlede antal arbejdstimer divideret med det gennemsnitlige årlige antal arbejdstimer i fuldtidsjob inden for det økonomiske område. |
11.33 |
Denne definition beskriver ikke nødvendigvis, hvorledes begrebet beregnes: Eftersom arbejdstiden i et fuldtidsjob har ændret sig over tid og varierer mellem brancher, anvendes der metoder, der for hver jobgruppe tilvejebringer den gennemsnitlige andel af job, der ikke er fuldtidsjob, samt den gennemsnitlige arbejdstid for disse. Først skal der for hver jobgruppe foretages en skønsmæssig ansættelse af en normal arbejdsuge. En jobgruppe inden for en bestemt branche kan defineres på grundlag af køn og arbejdets art. Kollektive arbejdstidsaftaler udgør for lønmodtagerjob de bedste kriterier for fastsættelse af disse tal. Antallet af fuldtidsbeskæftigede opgøres særskilt i hver jobgruppe, hvorefter de tælles sammen. |
11.34 |
Det samlede antal arbejdstimer er den bedste målestok for forbruget af arbejdskraft, men hvis denne oplysning ikke foreligger, kan fuldtidsbeskæftigelse være et godt alternativ, da denne variabel er lettere at beregne og gør det muligt at foretage internationale sammenligninger med lande, som kun kan beregne fuldtidsbeskæftigelse. |
FORBRUG AF ANSATTES ARBEJDSKRAFT OPGJORT I FASTE PRISER
11.35 |
Definition: Hvad angår forbruget af arbejdskraft af samme type og med de samme kvalifikationer i grundperioden måler forbruget af ansattes arbejdskraft opgjort i faste priser det aktuelle forbrug af arbejdskraft, vurderet efter de lønniveauer, som er fremherskende for lønmodtagerjob gennem en udvalgt grundperiode. |
11.36 |
Aflønning af ansatte i løbende priser divideret med forbruget af arbejdskraft i faste priser giver et implicit lønindeks, som er sammenligneligt med det implicitte prisindeks for endelig anvendelse. |
11.37 |
Formålet med forbrug af ansattes arbejdskraft opgjort i faste priser er at beskrive ændringerne i sammensætningen af arbejdsstyrken, f.eks. fra lavtlønnede til højtlønnede arbejdstagere. Hvis denne analyse skal være meningsfuld, skal den gennemføres for hver enkelt branche. |
PRODUKTIVITETSOPGØRELSER
11.38 |
Definition: Produktivitet er et mål for resultatet af en produktionsproces pr. forbrugt enhed. Arbejdsproduktivitet måles f.eks. typisk som produktion pr. forbrugt arbejdstime. Det er derfor meget vigtigt, at arbejdskraftopgørelser, der anvendes i undersøgelser, hvor produktionen er baseret på nationalregnskabstal, er begrebs- og dækningsmæssigt konsistente med nationalregnskaberne. |
(1) http://www.ilo.org/global/statistics-and-databases/standards-and-guidelines/resolutions-adopted-by-international-conferences-of-labour-statisticians/WCMS_087481/lang–en/index.htm
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1897/2000 af 7. september 2000 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet for så vidt angår en arbejdsdefinition af arbejdsløshed (EUT L 228 af 8.9.2000, s. 18).
(3) http://www.ilo.org/global/statistics-and-databases/standards-and-guidelines/resolutions-adopted-by-international-conferences-of-labour-statisticians/WCMS_112455/lang–en/index.htm
(4) http://www.ilo.org/global/statistics-and-databases/standards-and-guidelines/resolutions-adopted-by-international-conferences-of-labour-statisticians/WCMS_112455/lang–en/index.htm
KAPITEL 12
KVARTALSVISE NATIONALREGNSKABER
INDLEDNING
12.01 |
I dette kapital gøres der rede for de vigtigste principper og karakteristika i forbindelse med kvartalsvise nationalregnskaber. |
12.02 |
Kvartalsvise nationalregnskaber er nationalregnskaber, hvor referenceperioden er kvartalet. De udgør et system af integrerede kvartalsvise indikatorer. De kvartalsvise nationalregnskaber er et omfattende regnskabssystem, som gør det muligt at udarbejde og fremlægge økonomiske data i et format, der egner sig til økonomisk analyse, beslutningstagning og politikudformning på kvartalsbasis. |
12.03 |
I forbindelse med de kvartalsvise nationalregnskaber anvendes samme principper, definitioner og struktur som i de årlige nationalregnskaber. Desuden anvendes begreberne fra de årlige nationalregnskaber, medmindre andet er anført i dette kapitel. |
12.04 |
De kvartalsvise nationalregnskaber omfatter alle konti og statuskonti. I praksis betyder begrænsningerne med hensyn til datatilgængelighed, tid og ressourcer, at de kvartalsvise nationalregnskaber er mindre fuldstændige end de årlige nationalregnskaber.
Sammenlignet med det årlige nationalregnskab er dækningen af de kvartalsvise nationalregnskaber mere begrænset. De fokuserer på opgørelse af BNP, måling af tilgang og anvendelse for varer og tjenester samt på indkomstdannelse. De indeholder kun få detaljerede oplysninger om branchernes aktiviteter og om specifikke transaktioner. Dette afspejler et kompromis mellem aktualitet og dækning, detaljeringsgrad og pålidelighed. |
12.05 |
De kvartalsvise nationalregnskaber udarbejdes og offentliggøres hyppigere end det årlige nationalregnskab. De giver et tidligt overblik over den økonomiske udvikling og kan anvendes til en tidlig opgørelse af det årlige nationalregnskab. |
12.06 |
Tidsserierne med kvartalsvise nationalregnskabstal påvirkes af sæsonudsving og kalenderbegivenheder, fordi de udarbejdes på kvartalsbasis. Sæsonudsvingene udjævnes ved sæson- og kalenderkorrektion. |
12.07 |
De kvartalsvise nationalregnskaber beror på mere begrænsede data end det årlige nationalregnskab, og udarbejdelsen af dem kræver i højere grad anvendelse af statistiske og økonometriske metoder. Der er to tilgange til udarbejdelsen af kvartalsvise nationalregnskaber, den direkte og den indirekte. |
12.08 |
Den direkte tilgang er baseret på, at der kvartalsvis er datakilder til rådighed, som svarer til dem, der anvendes til det årlige nationalregnskab. I forbindelse med denne tilgang anvendes der lignende metoder. I forbindelse med den indirekte tilgang anvendes der statistiske og økonometriske beregningsmetoder, som bruger oplysninger fra årsregnskabet og konjunkturindikatorer til at interpolere og ekstrapolere fra årsopgørelserne. Valget mellem disse tilgange afhænger af, hvorvidt de oplysninger der anvendes til udarbejdelse af årsregnskaber, er til rådighed i samme form på kvartalsbasis. |
12.09 |
De kvartalsvise nationalregnskaber tjener ikke samme formål som det årlige nationalregnskab. Kvartalsvise nationalregnskaber fokuserer på økonomiens konjunkturmæssige udvikling og er et konsistent mål for denne udvikling inden for rammerne af nationalregnskabet. Hovedvægten lægges på vækstrater og disses karakteristika over tid såsom acceleration, opbremsning og ændring af fortegn. I det årlige nationalregnskab lægges hovedvægten på økonomiens niveauer og struktur samt på vækstrater.
Årlige nationalregnskaber er mindre velegnede til konjunkturanalyser end kvartalsvise nationalregnskaber, eftersom økonomiens kortsigtede bevægelser ikke kan aflæses af de årlige data. |
12.10 |
Kvartalsvise nationalregnskaber kan anvendes til udarbejdelse af årlige nationalregnskaber. De gør årlige nationalregnskaber mere pålidelige og aktuelle, og i nogle lande opstilles årlige nationalregnskaber direkte ved aggregering af det pågældende års kvartalsvise nationalregnskaber. Disse forskellige funktioner afspejler forskelle i datatilgængelighed og fremgangsmåder i forbindelse med udarbejdelsen af regnskaberne. |
12.11 |
Til udarbejdelse af kvartalsvise nationalregnskaber anvendes en lang række data, f.eks. konjunkturstatistik over produktion, priser, beskæftigelse og udenrigshandel, erhvervs- og forbrugertillidsindikatorer samt administrative data såsom momsindtægter. I forhold til disse indikatorer giver de kvartalsvise nationalregnskaber:
|
12.12 |
De kvartalsvise nationalregnskabers dækning svarer til årsregnskabets, idet de omfatter hele kontosystemet og de tilsvarende aggregater såvel som tilgangs- og anvendelsestabellerne. Men da der er færre oplysninger til rådighed og tallene udarbejdes på kvartalsbasis, vil dækningen normalt være mere begrænset.
Kvartalsregnskaberne omfatter følgende:
Til brug for opstillingen af regnskaberne komplementeres sådanne elementer ofte med forenklede tilgangs- og anvendelsestabeller. |
DE KVARTALSVISE NATIONALREGNSKABERS SÆRLIGE KARAKTERISTIKA
12.13 |
Faktorer, der er særlig vigtige i forbindelse med udarbejdelsen af kvartalsvise nationalregnskaber, er:
|
Registreringstidspunkt
12.14 |
Reglerne for registreringstidspunkt i forbindelse med kvartalsvise nationalregnskaber er de samme som for årlige nationalregnskaber. Der opstår dog særlige opgørelsesproblemer i forhold til registreringstidspunktet på grund af den kortere registreringsperiode. Dette gælder navnlig opgørelsen af:
|
12.15 |
I forbindelse med de kvartalsvise nationalregnskaber er registreringen af aktiviteter og strømme, der er koncentreret i bestemte perioder af året, vigtig. Hvor stor betydning disse aktiviteter, f.eks. produktionen i landbruget, i bygge- og anlægssektoren og inden for turisme, har i det enkelte kvartal, afhænger af eksterne faktorer såsom vejrlig og officielle fri- og helligdage. Der kan være midlertidige kvartalsmæssige udsving i betalingen af løn, skatter, sociale ydelser og udbytte, f.eks. når der i en bestemt måned udbetales årlige bonusser. Fejl med hensyn til tidspunkt og omfang af sådanne begivenheder fører til fejl i målingen af den kvartalsvise vækst. |
Produkter under fremstilling
12.16 |
Produkter under fremstilling er uafsluttet produktion, som ikke er klar til levering, fordi produktionen strækker sig over mere end en enkelt periode. Lange produktionsforløb forekommer f.eks. inden for landbrug, bygge- og anlægsarbejder, fremstilling af maskiner, biler og skibe og i serviceerhverv såsom udvikling af software, arkitekttjenester, indspilning af film og store sportsbegivenheder. Sådanne langvarige produktionsforløb ledsages ofte af acontobetalinger, især i forbindelse med skibsbygning, fremstilling af fly, vinproduktion og reklamekontrakter.
For at kunne opgøre en sådan produktion er det nødvendigt at opdele et enkelt forløb i forskellige perioder. Dette er vanskeligere i forbindelse med kvartalsvise nationalregnskaber end for det årlige nationalregnskab. Dog gælder de samme principper for opgørelse af produkter under fremstilling på kvartalsbasis som på årsbasis. |
Aktiviteter, der udøves i bestemte perioder af året
12.17 |
Endelig produktion henføres normalt til bestemte perioder efter optjeningstidspunkt på grundlag af de påløbne omkostninger, men dette gælder ikke altid i fuldt omfang. Der bør ikke henføres produktion til perioder, hvor der ikke produceres noget, selv om der er fortløbende omkostninger. Dette gælder omkostningerne ved kapitalanvendelse, f.eks. leasingydelser for anvendelsen af maskiner. En sådan situation, hvor der i nogle perioder ikke produceres noget, kan forekomme i landbruget. Der kan også forekomme perioder uden produktion i fødevareforarbejdningsindustrien, når den er afhængig af høstprodukter. |
Betalinger, der foretages med lav hyppighed
12.18 |
I forbindelse med aktiviteter, der udøves hele året igennem, forstås ved betalinger med lav hyppighed betalinger, der foretages én gang om året eller i form af uregelmæssige ratebetalinger fordelt over året. Som eksempler kan nævnes udbytte, renter, skatter, subsidier og bonusser til ansatte, f.eks. nytårsgratialer og feriepenge. Alle disse fordelingstransaktioner registreres efter optjeningstidspunkt, dvs. efter hvornår betalingskravet opstod, og ikke hvornår betalingen fandt sted. Spørgsmålet om, hvornår registreringen skal foretages, er også relevant i forbindelse med de årlige nationalregnskaber, hvor betalingerne delvist kan vedrøre et andet regnskabsår. |
12.19 |
For at håndtere sådanne problemer med registreringstidspunktet skelnes der mellem to kategorier af betalinger.
|
12.20 |
Da det i sådanne tilfælde kan være uhyre vanskeligt at anvende optjeningsprincippet på kvartalsdata, er det nødvendigt med alternative metoder, f.eks. en justeret kassebasis eller henførsel af sådanne betalinger til perioder på en sådan måde, at tidsseriernes egenskaber påvirkes mindst muligt. |
Flash-estimater
12.21 |
Kvartalsvise nationalregnskaber giver et overblik over økonomien kort efter udløbet af referencekvartalet. At der foreligger sådanne oplysninger på et tidligt tidspunkt, gør det muligt at afdække og fortolke økonomiske udviklingstendenser. Af denne grund udarbejder de statistiske myndigheder hyppigere flash-estimater over makroøkonomiske nøgleaggregater, herunder vækst i BNP og kvartalsvise nationalregnskabsindikatorer. |
12.22 |
Et flash-estimat er et tidligt estimat af en økonomisk variabel for den seneste referenceperiode. Flash-estimatet beregnes sædvanligvis på grundlag af ufuldstændige data, men ved hjælp af samme statistiske eller økonometriske model som almindelige estimater. Ved udarbejdelsen af flash-estimater medtages så mange data som muligt. Forskellene mellem flash-estimater og traditionelle estimater er følgende:
|
Afstemning og benchmarking af kvartalsvise nationalregnskaber
12.23 |
Kvartalsvise nationalregnskaber er et sammenhængende sæt af konti, der udarbejdes på kvartalsbasis. De er en integreret del af nationalregnskabssystemet og er konsistente med årsregnskabet. |
12.24 |
Den interne konsistens i kvartalsregnskaberne opnås ved, at man afstemmer estimater af tilgang og anvendelse for kontiene på kvartalsbasis. Konsistensen med årsregnskabet sikres ved enten at benchmarke de kvartalsvise nationalregnskaber i forhold til årsregnskabet eller ved at udlede årsregnskabet af kvartalsregnskaberne. |
Afstemning
12.25 |
Afstemningen er en integreret del af forløbet med udarbejdelse af nationalregnskabet. De forskellige kilder til oplysninger, der ligger til grund for de forskellige opgørelser i regnskabet, udnyttes bedst muligt. Lidt forenklet er formålet med afstemningen at tilpasse de statistiske basisdata, der ligger til grund for de forskellige metoder til udarbejdelse af BNP og andre dele af regnskabet, til tilgangs- og anvendelsestabeller og dermed anvende alle de disponible oplysninger på en effektiv måde. |
12.26 |
De principper og procedurer, der anvendes ved afstemningen af årsregnskabet, gælder også for kvartalsregnskaber og suppleres af procedurer, som tager højde for, at disse regnskaber udarbejdes på kvartalsbasis, hvilket betyder, at der er behov for:
Forenklede kvartalsvise tilgangs- og anvendelsestabeller vil være en hjælp, når det gælder afstemning af kvartalsvise nationalregnskaber. Når der regelmæssigt udarbejdes årlige tilgangs- og anvendelsestabeller, kan oplysningerne i de kvartalsvise tilgangs- og anvendelsestabeller eksplicit knyttes til de årlige tabeller som led i afstemnings- og benchmarkingprocessen. |
Konsistens mellem kvartals- og årsregnskaber — benchmarking
12.27 |
De kvartalsvise regnskaber kan bringes i overensstemmelse med årsregnskaberne på to forskellige måder:
|
12.28 |
Forskelle mellem kvartals- og årsregnskaber skyldes hovedsagelig forskelle i kilder og i tilgængeligheden af oplysninger fra fælles kilder. |
12.29 |
Der kan anvendes mange forskellige metoder til afstemning af kvartalsvise aggregater og de tilsvarende årlige aggregater.
Den ideelle metode består i at finde frem til årsagerne til forskellene og ved hjælp af alle disponible oplysninger udlede nye, afstemte, kvartalsvise og årlige aggregater. Benchmarking sikrer konsistens mellem de to sæt aggregater ved at anvende det ene som standard og tilpasse det andet, så der skabes konsistens, ved hjælp af en lang række forskellige metoder, lige fra enkle matematiske korrektioner til komplekse statistiske og økonometriske procedurer. Benchmarking har til formål at sikre regnskabsmæssig overensstemmelse mellem de to sæt aggregater i form af opretholdelse af bevægelser eller andre nærmere definerede kriterier. Benchmarking er en integreret del af udarbejdelsen af regnskaberne og bør i princippet foretages på det mest detaljerede niveau. I praksis kan dette indebære, at forskellige serier skal benchmarkes i etaper over en periode, således at dataene for nogle serier, som allerede er benchmarket, anvendes til at beregne andre serier, efterfulgt af en anden eller en tredje runde med benchmarking. |
12.30 |
Når man anvender kvartalsvise aggregater som benchmark, udledes de årlige aggregater ved at lægge de relevante kvartalstal sammen. Dette sikrer konsistens. |
12.31 |
Afstemningen mellem de kvartalsvise og de årlige aggregater opnås meget ofte ved at anvende en blanding af forskellige benchmarkingmetoder. Der kan f.eks. udledes foreløbige årlige estimater ved at aggregere kvartalstal; når de årlige oplysninger foreligger og det årlige aggregat er revideret, kan den årlige benchmark anvendes til at revidere de tilsvarende kvartalstal. |
Kædeindekserede målinger af pris- og mængdeændringer
12.32 |
For årlige nationalregnskaber sker målingen af pris- og mængdeændringer i princippet via et årligt kædeindeks. Af hensyn til konsistensen er de kvartalsvise målinger af pris- og mængdeændringer bundet til de årlige kædeindekserede målinger. |
12.33 |
For at skabe konsistens mellem pris- og mængdeopgørelser i kvartals- og årsregnskaberne skal de årlige målinger udledes af de kvartalsvise målinger, eller kvartalstallene skal være bundet til de årlige tal ved benchmarkingmetoder. Dette gælder, selv om det grundlæggende krav — at de kvartalsvise og årlige målinger skal være baseret på de samme metoder for udarbejdelse og præsentation, f.eks. ved at anvende samme indeksformel, basisår og referenceperiode — er opfyldt. Konsistens i snæver forstand er ikke mulig, fordi kvartalsindeks normalt ikke vil vise nøjagtig samme vækst som de tilsvarende årsindeks på grund af indeksenes matematiske form. |
12.34 |
Kvartalsvise kædeindekserede mængdeopgørelser kan baseres på kvartalsvis kædeindeksering, men i princippet skal kædeindeksering foretages på årsbasis. Kvartalsvise mængdeopgørelser kædeindekseres på årsbasis. |
12.35 |
Kædeindekserede mængdeserier i de kvartalsvise nationalregnskaber er kvartalsvise mængdeændringer baseret på det foregående års gennemsnitlige priser. Der er tre metoder til årlig kædeindeksering af kvartalsvise mængde-indeks:
Når der udarbejdes en tidsserie ved hjælp af en af disse tre kædeindekseringsmetoder, vil der i den kædeindekserede serie, der fremkommer, normalt optræde strukturelle brud, hvis virkninger afhænger af den valgte indekseringsmetode og af ændringerne i prisstrukturen over tid. |
12.36 |
I metoden med »annual overlap« anvendes det relevante foregående års årlige gennemsnitsværdier i dette års priser. Det fører til årlige aggregater af kvartalsvise mængdeopgørelser, som er identiske med de uafhængigt beregnede kædeindekserede årlige nationalregnskabsserier. Desuden vil ændringsraterne fra kvartal til kvartal inden for samme kalenderår mellem første og fjerde kvartal ikke være påvirket af brud. Dog vil mængdeserierne være påvirket af brud, der opstår mellem årets fjerde kvartal og det efterfølgende års første kvartal, og som også optræder i den pågældende ændringsrate fra kvartal til kvartal. |
12.37 |
Metoden med »one-quarter overlap« fører derimod generelt til uforvrængede ændringsrater fra kvartal til kvartal for alle årets kvartaler, eftersom kædeindeksene er knyttet til mængderne i det relevante foregående års fjerde kvartal opgjort i dette års gennemsnitspriser. Modsat »annual overlap«-metoden fører »one-quarter overlap«-metoden dog til kvartalsvise kædeindekserede serier, som ikke er konsistente med de uafhængigt beregnede kædeindekserede årlige nationalregnskabsserier. |
12.38 |
»Over-the-year«-metoden til kædeindeksering fører til uforvrængede vækstrater fra år til år for alle kvartaler, eftersom kædeindeksene er knyttet til mængderne i samme kvartal af det relevante foregående år opgjort i dette års gennemsnitspriser. Denne metode fører dog til resultater, der er påvirket af strukturelle brud i hvert kvartal, således at hver enkelt ændringsrate fra kvartal til kvartal er påvirket af et brud. »Over-the-year«-metoden er således den, der mest påvirker en series profil inden for et givet år. |
12.39 |
Forudsat at substitutionseffekterne (mængdeændringer på grund af forskydninger i prisstrukturen) inden for et år er begrænsede, fører de tre metoder til kvartalsvis kædeindeksering af mængder til meget ensartede resultater.
Af praktiske hensyn såsom konsistens mellem kvartalsvis vækst og årlig kædeindekseret vækst samt enkel og gennemsigtig beregning anbefales metoden med »annual overlap«. |
Sæson- og kalenderkorrektion
12.40 |
Sæsonudsving er et mønster, der gentager sig regelmæssigt inden for den samme periode hvert år.
Et eksempel herpå er salg af is i sommerperioden. Regelmæssigt gentagne begivenheder fordeles jævnt over hele året ved sæsonkorrektion, mens virkningerne af uregelmæssige begivenheder forbliver uændrede. I forbindelse med sæsonkorrektion tages der også højde for forskellig længde af måneder og kvartaler. Sæsonkorrigerede resultater afspejler »normale« og gentagne begivenheder fordelt på hele det år, hvori de optræder. Sæsonkorrigerede serier viser f.eks. følgende tydeligere end ikkesæsonkorrigerede serier:
|
12.41 |
Kalendereffekten er den indvirkning, følgende har på en tidsserie:
|
12.42 |
Når der forekommer sæson- og kalendereffekter i tidsserierne i de kvartalsvise nationalregnskaber, maskerer det trenden i udviklingen af væksten i de kvartalsvise nationalregnskabsaggregater. Korrektion for sæson- og kalendereffekter gør det derfor nemmere at drage konklusioner om udviklingen på grundlag af kvartalsvise nationalregnskaber; desuden tydeliggør sæsonkorrektion virkningerne af store uregelmæssigheder eller begivenheder, hvilket gør det nemmere at forstå den økonomiske udvikling ud fra de kvartalsvise nationalregnskabsstatistikker. |
12.43 |
Sæsonudsving opstår sædvanligvis som følge af udsving i energiforbrug, turisme, vejrforhold, der påvirker udendørs aktiviteter såsom bygge- og anlægsarbejder, lønbonusser samt virkningerne af faste ferie- og helligdage såvel som alle former for institutionel eller administrativ praksis. Sæsonudsving i kvartalsvise nationalregnskaber afhænger også af de datakilder og beregningsmetoder, der anvendes. |
12.44 |
For at kunne foretage en pålidelig estimation af sæsonfaktorerne, kan der være behov for at forhåndskorrigere tidsserierne. Herved forhindres det, at ekstreme observationer såsom ekstrempunkter, midlertidige skift og niveauskift, kalendereffekter og nationale ferie- og helligdage påvirker kvaliteten af sæsonestimaterne. Ekstreme observationer bør dog forblive synlige i de sæsonkorrigerede data, medmindre de skyldes fejl, da de kan være udtryk for særlige begivenheder som strejker, naturkatastrofer mv. Derfor bør ekstreme observationer genindsættes i tidsserierne, når sæsonkomponenterne er estimeret. |
Etaper i udarbejdelsen af sæsonkorrigerede kædeindekserede mængdeopgørelser
12.45 |
Udarbejdelsen af sæson- og kalenderkorrigerede kædeindekserede mængdeopgørelser i de kvartalsvise nationalregnskaber er resultatet af en række operationer, der omfatter sæson- og kalenderkorrektion, kædeindeksering, benchmarking og afstemning, foretaget på de foreliggende basisoplysninger eller aggregerede oplysninger. |
12.46 |
Rækkefølgen af de forskellige etaper i udarbejdelsen af sæsonkorrigerede kædeindekserede mængdeopgørelser i de kvartalsvise nationalregnskaber afhænger af de specifikke forhold ved produktionsprocessen og af det aggregeringsniveau, udarbejdelsen sker på.
Ideelt set når man frem til sæsonkorrigerede kædeindekserede mængdeserier ved at foretage en sæsonkorrektion af de kædeindekserede serier, hvorefter de korrigerede kædeindekserede serier benchmarkes. |
12.47 |
Der findes systemer til opstilling af kvartalsvise nationalregnskaber, hvor der udarbejdes sæsonkorrigerede data på et meget detaljeret niveau, endog på et niveau, hvor der ikke anvendes kædeindeksering, f.eks. når der udarbejdes kvartalsvise nationalregnskaber ud fra kvartalsvise tilgangs- og anvendelsestabeller. Rækkefølgen er i dette tilfælde sæsonkorrektion efterfulgt af afstemning, kædeindeksering og benchmarking. På et disaggregeret niveau kan beregningerne af sæsonkomponenten være mindre pålidelige end på højere niveauer af de kvartalsvise nationalregnskaber. Der skal da udvises særlig omhu ved revisionerne af sæsonkomponenten. Desuden må afstemning og kædeindeksering af sæsonkorrigerede data ikke føre til sæsonudsving i serierne. |
12.48 |
Mængdeopgørelser i de kvartalsvise nationalregnskaber i det foregående års gennemsnitspriser kan kædeindekseres ved hjælp af »one-quarter overlap«-, »annual overlap«- eller »over-the-year«-metoden. Set på baggrund af sæsonkorrektionen af mængdeopgørelser i de kvartalsvise nationalregnskaber foretrækkes »one-quarter overlap«- og »annual overlap«-metoden. »Over-the-year«-metoden anbefales ikke, da den kan føre til brud mellem alle kvartaler i serien. |
12.49 |
Sæsonkorrigerede kædeindekserede kvartalsvise mængdeopgørelser er bundet til de tilsvarende ikkesæsonkorrigerede kædeindekserede årlige data ved hjælp af benchmarking- eller tilpasningsmetoder, der minimerer effekten på udviklingen fra kvartal til kvartal i serierne. Benchmarking er nødvendig af rent praktiske grunde, f.eks. af hensyn til konsistensen i de årlige gennemsnitlige vækstrater. Benchmarking må ikke føre til sæsonudsving i serierne. Referencen for kvartalsvise nationalregnskaber, der kun er sæsonkorrigerede, skal være de uafhængigt beregnede kædeindekserede årlige serier i ukorrigeret form. Undtagelser i forhold til den ønskede tidsmæssige konsistens kan accepteres, hvis sæsonmønstret ændrer sig hurtigt. |
12.50 |
Kalendereffekten kan opdeles i en sæson- og en ikkesæsonkomponent. Førstnævnte henviser til den gennemsnitlige kalendersituation, der gentager sig hvert år i samme periode; sidstnævnte henviser til afvigelsen i kalendervariablerne, såsom antallet af handels- og arbejdsdage, skiftende ferie- og helligdage og skudår, i forhold til det måneds- eller kvartalsspecifikke gennemsnit. |
12.51 |
Kalenderkorrektion fjerner ikkesæsonrelaterede kalenderkomponenter, der kan dokumenteres statistisk, og som har en økonomisk forklaring, fra serierne. De kalendereffekter, en serie korrigeres for, skal være identificerbare og tilstrækkelig stabile over tid, eller det skal være muligt at opstille en passende model for deres skiftende virkninger over tid. |
KAPITEL 13
REGIONALREGNSKABER
INDLEDNING
13.01 |
I dette kapitel gives en generel beskrivelse af regionalregnskaber, og formålet med dem præciseres. Der gøres desuden rede for vigtige begrebsmæssige principper og typiske problemer i forbindelse med udarbejdelsen af regionalregnskaberne. |
13.02 |
Definition: Regionalregnskaberne er en regional udgave af de tilsvarende regnskaber for den nationale økonomi. De er en regional opdeling af de vigtigste aggregater såsom bruttoværditilvæksten efter branche og husholdningernes indkomster. |
13.03 |
I regionalregnskaberne anvendes de samme begreber som i nationalregnskabet, medmindre andet er anført i dette kapitel.
Forskelle i regionale økonomiske forhold og resultater er ikke synlige i de nationale totaler. Befolkning og økonomiske aktiviteter er som regel ujævnt fordelt på regionerne. Byregioner er generelt specialiseret i tjenester, mens landbrug, minedrift og fremstillingsvirksomhed som regel foregår uden for byregionerne. I forbindelse med store spørgsmål såsom globalisering, innovation, aldring, beskatning, fattigdom, arbejdsløshed og miljø er der ofte et regionalt økonomisk aspekt. Regionalregnskaberne er derfor et vigtigt supplement til nationalregnskabet. |
13.04 |
Regionalregnskaberne omfatter samme sæt konti som nationalregnskabet, hvori de synliggør regionale økonomiske strukturer, udviklinger og forskelle. På grund af begrebsmæssige problemer og opgørelsesvanskeligheder er det regionale sæt af konti dog mere begrænset i dækning og indeholder færre detaljerede oplysninger end de nationale.
Tabellerne over regionale produktionsaktiviteter efter branche viser:
Regionale indkomstkonti for husholdningssektoren viser husholdningernes primære og disponible indkomst opdelt efter region samt kilder til og fordeling af indkomst mellem regionerne. |
13.05 |
I adskillige medlemsstater har regioner på forskellige niveauer en væsentlig beslutningsautonomi. Regionalregnskaberne for disse regioner er derfor vigtige i forbindelse med den nationale og regionale politik. |
13.06 |
Regionalregnskaberne tjener også vigtige administrative formål, f.eks.:
|
13.07 |
Regionalregnskaberne kan anvendes fleksibelt på forskellige aggregeringsniveauer, som ikke udelukkende svarer til geografiske regioner. Geografiske regioner kan også grupperes efter økonomisk struktur, beliggenhed og økonomiske forbindelser med andre (nabo) regioner. Dette er særlig relevant med henblik på analyse af nationale og europæiske økonomiske strukturer og udviklinger. |
13.08 |
Regionalregnskaberne udarbejdes på grundlag af direkte indsamlede regionale data samt nationale data, som er regionalfordelt på basis af skøn. Jo mere fuldstændige de direkte indsamlede data er, jo mindre betyder skønnene. Mangelen på tilstrækkeligt fuldstændige, aktuelle og pålidelige regionale oplysninger gør det nødvendigt at anvende skøn i forbindelse med udarbejdelsen af regionalregnskaber. Dette indebærer, at visse forskelle mellem regionerne ikke nødvendigvis kommer til udtryk i regionalregnskaberne. |
DET REGIONALE OMRÅDE
13.09 |
Et lands regionale økonomi er en del af dets samlede økonomi. Den samlede økonomi defineres ved hjælp af institutionelle enheder og sektorer. Den omfatter alle institutionelle enheder, der har et økonomisk interessecentrum inden for landets økonomiske område (jf. punkt 2.04). Der er ikke et nøjagtigt sammenfald mellem et lands økonomiske område og dets geografiske område (jf. punkt 2.05). Et lands økonomiske område er opdelt i regionale områder og et ekstraregionalt område. |
13.10 |
Det regionale område er den del af et lands økonomiske område, der direkte hører til en region, herunder eventuelle toldfrie zoner, toldlagre og fabrikker under toldopsyn. |
13.11 |
Det ekstraregionale område omfatter de dele af et lands økonomiske område, der ikke kan siges at høre til en bestemt region. Det omfatter:
|
13.12 |
NUTS-nomenklaturen indeholder en ensartet opdeling af Den Europæiske Unions økonomiske område. Til nationale formål kan der også opstilles regionalregnskaber på et mere detaljeret regionalt niveau. |
ENHEDER OG REGIONALREGNSKABER
13.13 |
Der skelnes mellem to typer enheder i den nationale økonomi. For det første den institutionelle enhed, for hvilken der registreres strømme, som påvirker indkomst, kapital- og finanstransaktioner, andre strømme samt statuskonti. For det andet den lokale faglige enhed, for hvilken der registreres strømme, som indgår i produktionsprocessen og i anvendelsen af varer og tjenester. |
Institutionelle enheder
13.14 |
For regionalregnskaber kan der, afhængigt af det regionale niveau, skelnes mellem to typer institutionelle enheder:
|
13.15 |
Alle transaktioner foretaget af enkeltregionsenheder henregnes til den region, hvori disse enheder har deres økonomiske interessecentrum. For husholdninger er det økonomiske interessecentrum den region, hvor de bor, og ikke den region, hvor de arbejder. Andre enkeltregionsenheder har deres økonomiske interessecentrum i den region, hvori de er beliggende. |
13.16 |
En del af flerregionsenhedernes transaktioner kan ikke fordeles på regioner. Dette gælder for de fleste fordelingstransaktioner og finansielle transaktioner. Følgelig registreres flerregionsenheders saldoposter som f.eks. opsparing og nettolångivning ikke på regionalt plan. |
Lokale faglige enheder og regionale produktionsaktiviteter efter branche
13.17 |
Foretagender kan have produktionsaktiviteter mere end ét sted, og i forbindelse med regionalregnskaberne er det nødvendigt at henføre aktiviteterne til et sted. Når foretagender opdeles efter beliggenhed, kaldes de enkelte dele lokale enheder. |
13.18 |
Institutionelle enheder kan klassificeres på grundlag af økonomiske aktiviteter med henblik på at beskrive økonomiens produktionsaktiviteter efter branche. Dette medfører heterogene brancher, da mange foretagender har væsentlige biaktiviteter, som adskiller sig fra deres hovedaktivitet. Det medfører også, at nogle branchers hovedprodukt fremstår som en lille del af deres samlede produktion. For at danne grupper af producenter, hvis aktiviteter er mere homogene med hensyn til produktion, omkostningsstruktur og produktionsteknologi, opdeles foretagenderne i mindre, mere homogene enheder. Disse kaldes faglige enheder. |
13.19 |
Den lokale faglige enhed er den del af en faglig enhed, der er en lokal enhed. Når en faglig enhed har produktionsaktiviteter i flere regioner, opdeles oplysningerne om den faglige enhed for at kunne opstille regionalregnskaber. Til denne opdeling er der behov for oplysninger om aflønning af ansatte eller, hvis sådanne ikke foreligger, antallet af ansatte, og faste bruttoinvesteringer. For foretagender, der er beliggende ét sted, og hvis hovedaktivitet tegner sig for størsteparten af værditilvæksten, er den lokale faglige enhed identisk med foretagendet. |
13.20 |
På regionalt niveau består en branche af en gruppe lokale faglige enheder, der udøver samme aktivitet eller beslægtede aktiviteter. |
13.21 |
Når man skal afgrænse en lokal faglig enhed, er der tre mulige tilfælde:
|
13.22 |
Når der foregår produktionstransaktioner mellem lokale faglige enheder, som tilhører samme institutionelle enhed og er beliggende i forskellige regioner, skal disse registreres. Dog registreres hjælpeaktiviteter mellem lokale faglige enheder ikke, medmindre de kan observeres (jf. 1.31). Dette betyder, at kun levering af hoved- og biproduktion mellem lokale faglige enheder registreres, i det omfang det er tilfældet i nationalregnskabet. |
13.23 |
Hvis en virksomhed, der udelukkende udøver hjælpeaktiviteter, er statistisk observerbar, eftersom der foreligger separate regnskaber for dens produktion, eller er beliggende i et andet geografisk område end den virksomhed, den servicerer, bogføres den både i national- og regionalregnskaber som en separat enhed og henføres til den branche, der svarer til dens hovedaktivitet. Foreligger der ikke passende basisdata, estimeres hjælpeaktivitetens produktion ved at sammenlægge omkostningerne. |
METODER TIL REGIONAL OPDELING
13.24 |
Regionalregnskaberne er baseret på transaktioner foretaget af enheder, som er residente i et regionalt område. Generelt udarbejdes regionalregnskaber ved hjælp af følgende metoder:
|
13.25 |
Ved bottom-up-metoden (nedefra og opefter) til opgørelse af et regionalt aggregat indsamles der data om residente enheder direkte, og der udarbejdes regionale estimater ved aggregering.
En pseudo-bottom-up-metode er acceptabel, hvis der ikke foreligger data om lokale faglige enheder. Data om lokale faglige enheder kan estimeres ud fra data om foretagendet, den faglige enhed eller den lokale enhed ved hjælp af distributionsmodeller. Estimaterne aggregeres til regionale totaler som i bottom-up-metoden. I anden etape af udarbejdelsen afstemmes bottom-up-estimaterne med totalerne fra nationalregnskabet. |
13.26 |
Hvis der kun foreligger oplysninger på et »enhedsniveau«, der omfatter flere lokale faglige enheder beskæftiget inden for forskellige aktiviteter og i forskellige regioner, anvendes der indikatorer såsom aflønning af ansatte og beskæftigelse efter region til at foretage regionale opdelinger efter branche. |
13.27 |
Ved top-down-metoden fordeles et nationalt total på regionerne, uden at man forsøger at udskille residente enheder efter region. Det nationale tal fordeles ved hjælp af en indikator, der fordeles på regionerne på samme måde som den variabel, der skal estimeres.
Begrebet resident enhed efter region er nødvendigt for at opnå regional dækning for den indikator, der anvendes til foretage den regionale opdeling af den pågældende variabel. |
13.28 |
Bottom-up-metoden anvendes sjældent i sin oprindelige form. Blandede metoder accepteres også. Det hænder f.eks., at man kun kan udarbejde regionale estimater af en variabel eller et aggregat af variabler ved at anvende bottom-up-metoden på makroregionalt niveau. For at opnå estimater på et mere detaljeret regionalt niveau anvendes der derefter en top-down-metode. |
13.29 |
Direkte opgørelser af regionale værdier foretrækkes frem for indirekte opgørelser. Hvis der foreligger fuldstændige, pålidelige mikrodata på niveauet for lokale faglige enheder, estimeres de regionale værdier, som begrebsmæssigt svarer til de nationale værdier, ved hjælp af bottom-up-metoden. For at sikre konsistens med nationalregnskabstotalerne afstemmes disse regionalregnskabsestimater derefter med nationalregnskabsaggregaterne. |
13.30 |
Indirekte opgørelse på grundlag af nationale aggregater og en indikator, der korrelerer med den variabel, der skal måles, er forbundet med en risiko for fejl. For eksempel kan nationale tal for bruttoværditilvækst efter branche fordeles på regionerne ved hjælp af regionale beskæftigelsesstatistikker ud fra den antagelse, at bruttoværditilvæksten pr. ansat er den samme i hver enkelt branche i alle regioner. Ved at udarbejde data på et detaljeret brancheopdelingsniveau forbedrer man top-down-beregningerne. |
13.31 |
Aggregater for produktion henregnes til den region, hvor enheden, som foretager de relevante transaktioner, er resident. Den lokale faglige enheds hjemsted er et afgørende kriterium for, om disse aggregater henregnes til en bestemt region. Hjemstedsprincippet gives forrang for en territorial tilgang, hvor produktionsaktiviteterne henregnes på grundlag af hvor de finder sted. |
13.32 |
I forbindelse med bestemte brancher, f.eks. bygge- og anlægsvirksomhed, energiforsyning, kommunikationsnet, transport og finansiel formidling, og for visse transaktioner på husholdningernes konti såsom formueindkomst, er der særlige problemer med den regionale opdeling. Af hensyn til regionalregnskabernes internationale sammenlignelighed anvender man de samme beregningsmetoder eller metoder, der giver de samme resultater. |
13.33 |
Faste bruttoinvesteringer fordeles på regionerne på grundlag af ejerskab. Faste aktiver, som ejes af en flerregionsenhed, henregnes til den lokale faglige enhed, der anvender dem. Faste aktiver, der anvendes i henhold til en kontrakt om operationel leasing, registreres i ejerens region, mens faste aktiver, der anvendes i henhold til en kontrakt om finansiel leasing, registreres i brugerens region. |
AGGREGATER FOR PRODUKTIONSAKTIVITETER
Bruttoværditilvækst og bruttonationalprodukt efter region
13.34 |
Der kan anvendes tre metoder til estimering af det regionale bruttonationalprodukt: opgørelse fra produktionssiden, opgørelse fra indkomstsiden og opgørelse fra anvendelsessiden. |
13.35 |
Ved opgørelse fra produktionssiden beregnes det regionale bruttonationalprodukt i markedspriser som summen af bruttoværditilvæksten i basispriser plus produktskatter minus produktsubsidier. Bruttoværditilvæksten i basispriser beregnes som forskellen mellem produktionen i basispriser og forbrug i produktionen i køberpriser. |
13.36 |
Ved opgørelse fra indkomstsiden beregnes det regionale bruttonationalprodukt i markedspriser ved at måle og aggregere de forskellige anvendelser i den regionale del af den samlede økonomis indkomstdannelseskonto: aflønning af ansatte, bruttooverskud af produktionen samt produktionsskatter minus produktionssubsidier. Der foreligger ofte oplysninger efter branche om aflønning af ansatte og beskæftigelse på regionalt plan. Disse oplysninger anvendes til at estimere bruttoværditilvæksten efter branche direkte eller ved opgørelse fra produktionssiden. Metoden med opgørelse af det regionale bruttonationalprodukt fra indkomstsiden er delvis identisk med metoden med opgørelse fra produktionssiden. |
13.37 |
Der foreligger almindeligvis ikke oplysninger om bruttooverskud af produktionen opdelt efter branche og region. Der kan indhentes oplysninger om markedsproducenters bruttooverskud af produktionen i de pågældende foretagenders virksomhedsregnskaber. I mange tilfælde foreligger der ikke nogen opdeling efter institutionel sektor og region. Dette udgør en hindring for anvendelse af metoden med opgørelse af det regionale bruttonationalprodukt fra indkomstsiden. |
13.38 |
Produktionsskatter (minus produktionssubsidier) består af produktskatter (minus produktsubsidier) og andre produktionsskatter (minus andre produktionssubsidier). Der gøres rede for fordelingen af produktskatter (minus produktsubsidier) i 13.43. Hvad angår andre produktionsskatter (minus produktionssubsidier) kan der i givet fald indhentes oplysninger opdelt efter branche i f.eks. virksomhedsundersøgelser, eller disse oplysninger kan udledes af den specifikke type skat eller subsidier, der er tale om i den pågældende branche. Derefter kan oplysningerne anvendes som indikator for fordeling af bruttoværditilvæksten på regionerne. |
13.39 |
Det regionale bruttonationalprodukt beregnes ikke ved opgørelse fra anvendelsessiden på grund af manglende oplysninger. Der mangler f.eks. direkte oplysninger om køb og salg regionerne imellem og en opdeling af eksport og import mellem regionerne. |
Fordeling af FISIM på brugerbrancher
13.40 |
Indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) behandles på samme måde i regionalregnskaberne som i nationalregnskabet. Fordelingen af brugerbranchernes forbrug i produktionen af FISIM på regionerne er problematisk, da der som regel ikke foreligger estimater af beholdninger af lån og indskud efter region. I så fald foretages fordelingen af FISIM på brugerbrancherne efter næstbedste metode, hvor den regionale bruttoproduktion eller bruttoværditilvækst efter branche anvendes som fordelingsindikator. |
Beskæftigelse
13.41 |
Regionale produktionsopgørelser er konsistente med beskæftigelsesopgørelserne i en region, når beskæftigelse omfatter både residente og ikkeresidente arbejdstagere, der arbejder i regionale producerende enheder. Regional beskæftigelse defineres konsistent med de principper, der gælder for beskæftigelse og hjemsted i den nationale økonomi (jf. punkt 11.17). |
Aflønning af ansatte
13.42 |
Med hensyn til producenternes udgifter henregnes aflønning af ansatte til de lokale faglige enheder, hvor de ansatte arbejder. Foreligger disse data ikke, fordeles aflønning af ansatte som næstbedste løsning efter antal arbejdstimer. Hvis der hverken foreligger oplysninger om aflønning af ansatte eller antal arbejdstimer, anvendes antal ansatte opdelt efter lokal faglig enhed. Aflønning af ansatte på husholdningernes konti henregnes til regionerne efter bopæl. |
Fra regional bruttoværditilvækst til regionalt BNP
13.43 |
Med henblik på beregning af BNP i markedspriser for regionerne fordeles produktskatter og -subsidier på regionerne. Pr. konvention sker fordelingen af disse overregionale skatter og subsidier på grundlag af den relative størrelse af bruttoværditilvæksten i alle regionens brancher værdiansat til basispriser. For områder med særlige skattesystemer, som indebærer meget forskellige satser for produktskatter og -subsidier inden for et land, kan der efter en konkret og individuel vurdering anvendes alternative fordelingsmetoder. |
13.44 |
Der kan beregnes tal pr. indbygger for alle regioners BNP. Disse tal beregnes ikke for ekstraregionale opgørelser. |
13.45 |
Det regionale bruttonationalprodukt pr. indbygger kan i høj grad være påvirket af pendlerstrømme regionerne imellem. Nettoindpendling øger regionernes produktion ud over, hvad den residente aktive befolkning ville kunne producere. BNP pr. indbygger er forholdsvis højt i regioner med nettoindpendling og forholdsvis lavt i regioner med nettoudpendling. |
Mængdemæssige vækstrater for regional bruttoværditilvækst
13.46 |
Ved måling af pris- og mængdeændringer finder de principper, der anvendes i forbindelse med den nationale økonomi, også anvendelse på regionerne. Der er dog problemer med regionale data, som gør det vanskeligt at anvende disse principper på regionerne. Det drejer sig f.eks. om følgende:
|
13.47 |
En udbredt fremgangsmåde består derfor i at deflatere den regionale værditilvækst efter branche på grundlag af nationale prisændringer efter branche. Dette gøres på det mest detaljerede niveau, på hvilket der foreligger en bruttoværditilvækst i løbende priser. Der tages hensyn til forskelle mellem nationale og regionale prisændringer, der skyldes forskelle i økonomisk struktur efter branche. Denne løsning forbliver dog sårbar over for store forskelle i nationale og regionale prisændringer. Som eksempler på sådanne forskelle kan nævnes:
|
13.48 |
Regional værditilvækst deflateres ved hjælp af:
|
REGIONALE INDKOMSTKONTI FOR HUSHOLDNINGSSEKTOREN
13.49 |
Ved fordelingen og omfordelingen af indkomst fås saldoposter, nemlig primær indkomst og disponibel indkomst. I regionalregnskaberne opgøres disse indkomster kun for husholdninger. |
13.50 |
De regionale konti for husholdningssektoren er en regional udgave af de tilsvarende regnskaber på nationalt plan. Af hensyn til opgørelsen er de begrænset til kun at omfatte følgende konti:
På disse konti registreres primær indkomst og disponibel indkomst for husholdninger, der er residente i en region (jf. tabel 13.1). Tabel 13.1 — Regionale indkomstkonti for husholdningssektoren
|
13.51 |
De regionale konti for husholdningssektoren er baseret på de husholdninger, der er residente i et regionalt økonomisk område. Det antal personer, der er medlemmer af husholdninger, som er residente i regionen, svarer til regionens samlede residente befolkning. |
13.52 |
De regler, der bruges til at bestemme husholdningernes hjemsted på nationalt plan, anvendes også på regionalt plan. Dog betragtes studerende og langtidspatienter, der opholder sig i en værtsregion i over et år, som residente i værtsregionen, hvis denne er beliggende i samme land som hjemstedsregionen. |
13.53 |
Husholdningernes konti kan udvides til også at omfatte indkomstanvendelseskonti. Dette forudsætter, at nationalregnskabsstatistikkerne over husholdningernes udgifter til forbrug fordeles på regionerne, og at der korrigeres for ændringen i husholdningernes nettoformue i pensionskassereserver. Saldoposten er husholdningernes opsparing på regionalt plan. |
13.54 |
For at kunne fordele husholdningernes udgifter til forbrug på regionerne skal der foreligge pålidelige regionale oplysninger fra f.eks. en udvidet forbrugsundersøgelse. I mange tilfælde findes en sådan regional opdeling ikke, og i nationalregnskabet opgøres husholdningernes udgifter til forbrug ofte ved hjælp af andre oplysninger. Dette gør det vanskeligt at foretage en regional opdeling. |
13.55 |
Den offentlige sektor kan spille en vigtig rolle ved at levere undervisning, sundhedspleje og sociale tjenester til husholdningerne gennem sociale overførsler i naturalier. Der er stor forskel på, hvor meget disse sociale overførsler i naturalier betyder, landene imellem og over tid. For at man kan fordele de sociale overførsler i naturalier på regionerne, skal der kunne tilvejebringes regionale oplysninger om husholdningernes faktiske forbrug og husholdningernes korrigerede disponible indkomst. Da de sociale overførsler i naturalier har stor betydning i nogle medlemsstater, kan en sammenligning mellem husholdningernes faktiske forbrug og deres faktiske disponible indkomst medlemsstaterne imellem give et andet billede end en sammenligning mellem husholdningernes udgifter til forbrug og deres disponible indkomst. |
KAPITEL 14
INDIREKTE MÅLTE FINANSIELLE FORMIDLINGSTJENESTER (FISIM)
FISIM-BEGREBET OG EFFEKTEN PÅ HOVEDAGGREGATERNE AF FORDELINGEN AF FISIM PÅ BRUGERNE
14.01 |
En af de måder, hvorpå der traditionelt ydes finansielle tjenester, er ved finansiel formidling. Herved forstås, at en finansiel institution som f.eks. en bank modtager indskud fra enheder, der ønsker at modtage renter af midler, og låner dem ud til enheder, der ikke har tilstrækkelige midler til at dække deres behov. Banken skaber således forudsætninger for, at den første enhed låner penge til den anden enhed. Den enhed, der udlåner midlerne, accepterer en lavere rente end den, der betales af låntageren. »Referencerenten« er den rentesats, som både långiver og låntager ville finde fuldt tilfredsstillende. Forskellen mellem referencerenten og den rente, der reelt betales til indskyderne og skal betales af låntagerne, er en indirekte målt finansiel formidlingstjeneste (FISIM). FISIM i alt er summen af de to implicitte gebyrer, der betales af låntageren og långiveren. |
14.02 |
Det er imidlertid sjældent, at den finansielle institutions udlånte midler nøjagtigt svarer til de midler, den får som indskud. Nogle midler kan være modtaget som indskud, men endnu ikke blevet udlånt; nogle lån kan være finansieret af bankens egenkapital og ikke af lånte midler. En indskyder modtager imidlertid samme rente og formidlingstjeneste, uanset om den pågældendes midler udlånes eller ej, og låntageren betaler samme rente og modtager samme formidlingstjeneste, uanset om dennes midler finansieres af lånte midler eller af bankens egenkapital. FISIM opgøres derfor for alle den finansielle institutions lån og indskud, uanset hvor midlerne kommer fra. De rentebeløb, der skal registreres, beregnes som referencerenten ganget med de pågældende udlånte eller indskudte beløb. Forskellen mellem disse beløb og de beløb, der reelt modtages af eller betales til den finansielle institution, registreres som et indirekte administrationsgebyr, der betales af låntageren eller indskyderen til den finansielle institution. De beløb, der registreres i systemet som renter, kaldes »ENS-renter«, og de samlede beløb, den finansielle institution reelt modtager eller betaler, kaldes »bankrenter«. Det samlede implicitte administrationsgebyr er summen af bankrenterne for lån minus ENS-renterne for de samme lån plus ENS-renterne for indskud minus bankrenterne for de samme indskud. |
14.03 |
Der beregnes kun FISIM for lån/indskud, der ydes/modtages af finansielle institutioner. De finansielle institutioner behøver ikke være residente; det samme gælder for den finansielle institutions kunder. Der forekommer både import og eksport af FISIM. Den finansielle institution skal ikke nødvendigvis tilbyde både indskud og lån. Detailhandleres finansielle datterselskaber er eksempler på finansielle institutioner, der tilbyder lån uden at modtage indskud. En udlåner, der har tilstrækkelig detaljerede regnskaber til at blive betragtet som et selskab eller et kvasiselskab, kan modtage FISIM. |
14.04 |
For at kunne vurdere effekten på BNP og nationalindkomsten af, at der foretages en fordeling af FISIM, sammenlignet med, at FISIM ikke fordeles, skal der tages hensyn til fem forskellige tilfælde:
|
14.05 |
Ud fra de fem tilfælde, der beskrives i punkt 14.04, kan virkningerne af fordelingen af FISIM for BNP og nationalindkomst sammenfattes som følger:
|
BEREGNING AF PRODUKTIONEN AF FISIM FOR SEKTOR S.122 OG S.125
14.06 |
FISIM produceres af følgende finansielle formidlere: centralbanken (S.121), pengeinstitutter, undtagen centralbanken (S.122) og andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser (S.125)
FISIM-beregningerne vedrører fortrinsvis delsektor S.122 og S.125; der beregnes pr. konvention ikke FISIM for centralbanken (jf. del VI). |
Databehov
14.07 |
For hver af delsektorerne S.122 og S.125 er der behov for data i form af en tabel over beholdninger af lån og indskud opdelt på brugersektorer og gennemsnitligt fordelt over en periode på fire kvartaler med de tilsvarende påløbne renter. Renterne beregnes efter fordelingen af rentetilskud på modtagerne. |
Referencerenter
14.08 |
På statuskontiene for de finansielle formidlere, som tilhører delsektor S.122 og S.125, deles låne- og indskudspositioner med residente enheder op, således at man kan sondre mellem:
Lån og indskud med udlandet (S.2) deles ligeledes op i lån og indskud med ikkeresidente finansielle formidlere og lån og indskud med andre ikkeresidenter. |
Intern referencerente
14.09 |
Til opgørelse af de residente finansielle formidleres produktion af FISIM efter resident institutionel brugersektor beregnes den interne referencerente som forholdet mellem modtagne renter af lån inden for og mellem delsektor S.122 og S.125 og beholdninger af lån inden for og mellem delsektor S.122 og S.125 som følger:
I teorien er den interne referencerente den samme, uanset om den baseres på data for indskud eller for lån. På grund af manglende datakonsistens vil en beregning baseret på indskud dog give et andet resultat end en beregning baseret på lån. Hvis dataene for indskud er mere pålidelige, bør den interne referencerente for interbankindskud beregnes som forholdet mellem:
Hvis dataene for lån og indskud er lige pålidelige, bør den interne referencerente for interbanklån og -indskud beregnes som forholdet mellem modtagne renter af lån plus betalte renter af indskud mellem finansielle formidlere og beholdninger af lån plus beholdninger af indskud, som finansielle formidlere har modtaget fra andre finansielle formidlere. I tilfælde, hvor residente finansielle formidlere yder lån til og modtager indskud fra deres residente kunder i udenlandsk valuta, skal der beregnes en række »interne« referencerenter for de forskellige valutaer eller valutagrupper, hvis dette forbedrer estimaterne betydeligt. I givet fald skal både beregningen af de »interne« referencerenter og de residente finansielle formidleres lån til og indskud fra de enkelte brugersektorer opdeles i valutaer eller valutagrupper. |
Eksterne referencerenter
14.10 |
Til beregning af import og eksport af FISIM anvendes som referencerente den gennemsnitlige interbankrente vægtet med positionerne på de finansielle formidleres statuskonto »lån mellem residente finansielle formidlere på den ene side og ikke-residente finansielle formidlere på den anden side« og »indskud mellem residente finansielle formidlere på den ene side og ikkeresidente finansielle formidlere på den anden side«. Den eksterne referencerente beregnes således som forholdet mellem renter af lån plus renter af indskud mellem residente og ikkeresidente finansielle formidlere på den ene side og beholdninger af lån plus beholdninger af indskud mellem residente og ikkeresidente finansielle formidlere på den anden side.
Der skal beregnes en række eksterne referencerenter for forskellige valutaer eller valutagrupper, hvis der foreligger data for de enkelte valutaer/valutagrupper for følgende kategorier, og hvis det forbedrer estimaterne betydeligt:
|
Detaljeret underopdeling af FISIM efter institutionelle sektorer
14.11 |
Der beregnes pr. konvention ikke interbank-FISIM mellem residente finansielle formidlere og heller ikke mellem residente og ikkeresidente finansielle formidlere. Der beregnes kun FISIM for institutionelle brugersektorer, som ikke er banker.
For hver institutionel sektor, som ikke er en finansiel formidler, skal der opstilles følgende tabel over lån ydet af og indskud hos residente finansielle formidlere:
FISIM i alt efter institutionelle sektorer beregnes som summen af FISIM for lån, der ydes til den institutionelle sektor, og FISIM for den institutionelle sektors indskud. FISIM for lån ydet til den institutionelle sektor beregnes som modtagne renter på lån minus (lånebeholdning ganget med den interne referencerente). FISIM for den institutionelle sektors indskud beregnes som (beholdning af indskud ganget med den interne referencerente) minus betalte renter på indskud. En del af produktionen eksporteres; af statuskontoen for finansielle formidlere kan man aflæse følgende:
Eksport af FISIM for lån ydet til ikkeresidenter (bortset fra finansielle formidlere) beregnes ved hjælp af den eksterne interbankreferencerente som modtagne renter minus (lånebeholdning ganget med den eksterne referencerente). Eksport af FISIM for ikkeresidenters (bortset fra finansielle formidleres) indskud beregnes som (indskudsbeholdning ganget med den eksterne referencerente) minus betalte renter. Hvis der anvendes en række referencerenter for forskellige valutaer eller valutagrupper, opdeles lån og indskud efter både institutionelle brugersektorer og de pågældende valutaer (eller valutagrupper). |
Underopdeling af FISIM til husholdninger på forbrug i produktionen og forbrug
14.12 |
FISIM henført til husholdninger opdeles i følgende kategorier:
Beregningsmetoden medfører en opdeling af lån til husholdninger (beholdninger og renter) på følgende kategorier:
Lån til husholdninger i deres egenskab af personlige foretagender og boliglån anføres almindeligvis særskilt i de forskellige opdelinger af lån i finans- og valutastatistikker. Andre lån til husholdninger er den residualpost, der fremkommer ved at trække de to ovenfor nævnte kategorier af lån fra de samlede lån. FISIM for lån til husholdninger fordeles på de tre kategorier på grundlag af oplysninger om beholdninger og renter for hver af de tre grupper. Boliglån er ikke det samme som realkreditlån, da realkreditlån kan have andre formål. Husholdningers indskud opdeles i:
Hvis der ikke foreligger statistiske oplysninger om husholdningers indskud i deres egenskab af ejere af personlige foretagender, beregnes beholdninger af indskud ved hjælp af én af følgende metoder:
FISIM for husholdningers indskud fordeles mellem FISIM for husholdningers indskud i deres egenskab af ejere af personlige foretagender og FISIM for husholdningers indskud i deres egenskab af forbrugere på grundlag af de gennemsnitlige beholdninger i disse to kategorier, for hvilke der — på grund af manglende oplysninger — kan anvendes samme rentesats. Alternativt, når der ikke foreligger detaljerede oplysninger om husholdningernes lån og indskud, fordeles FISIM til husholdninger på forbrug i produktionen og forbrug således, at alle lån henføres til husholdninger i deres egenskab af producenter eller boligejere, og alle indskud henføres til husholdninger i deres egenskab af forbrugere. |
BEREGNING AF IMPORTERET FISIM
14.13 |
Ikkeresidente finansielle formidlere yder lån til residenter og modtager indskud fra residenter. For hver institutionel sektor opstilles følgende tabel.
Import af FISIM beregnes for hver institutionel sektor som følger:
Det anbefales, at man anvender en række eksterne referencerenter for de forskellige valutaer eller valutagrupper (jf. punkt 14.10). |
MÆNGDEMÅL FOR FISIM
14.14 |
Et mængdemål for FISIM beregnes ud fra beholdninger af lån og indskud deflateret til basisperiodens priser med et generelt prisindeks som f.eks. den implicitte prisdeflator for den endelige indenlandske efterspørgsel.
Prisen på FISIM består af to elementer, hvoraf det første er forskellen mellem bankrenten og referencerenten (eller omvendt for indskud), der udgør den margen, som den finansielle formidler indtjener, og det andet er det prisindeks, der anvendes til at deflatere beholdninger af lån og indskud til basisperiodens priser. Et mængdemål for FISIM beregnes som følger:
Margen i basisperioden for lån er lig med effektiv udlånsrente minus referencerente. Margen i basisperioden for indskud er lig med referencerente minus effektiv indskudsrente. Nominelt er den effektive margen lig med forholdet FISIM/beholdning, således, at hvis man erstatter den effektive margen med dette forhold i de to ovenstående formler, opnår man følgende:
|
BEREGNING AF FISIM EFTER BRANCHE
14.15 |
Fordelingen af FISIM på brugerbrancher er baseret på de enkelte branchers beholdninger af lån og indskud, og, hvis disse oplysninger ikke er pålidelige, på produktionen i hver enkelt branche. |
CENTRALBANKENS PRODUKTION
14.16 |
Centralbankens produktion opgøres pr. konvention som summen af dens omkostninger, dvs. forbrug i produktionen, aflønning af ansatte, forbrug af fast realkapital og andre produktionsskatter minus produktionssubsidier. Der skal ikke beregnes FISIM for centralbanken.
Provisioner og gebyrer for direkte målte tjenester, som centralbanken fakturerer både residente og ikkeresidente enheder, bør henføres til disse enheder. Kun den del af centralbankens samlede produktion (summen af omkostninger minus provisioner og gebyrer), der ikke sælges, skal pr. konvention henføres til andre finansielle formidleres forbrug i produktionen — delsektor S.122 (pengeinstitutter, undtagen centralbanken) og S.125 (andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser) — i forhold til hver af disse delsektorers respektive værditilvækst. For at få kontiene i delsektor S.122 og S.125 til at balancere skal deres respektive forbrug i produktionen af centralbankens tjenester opvejes af en løbende overførsel på samme beløb (klassificeret under D.759, »andre diverse løbende overførsler«) modtaget fra centralbanken. |
KAPITEL 15
KONTRAKTER, LEASINGKONTRAKTER OG LICENSER
INDLEDNING
15.01 |
Kontrakter er aftaler, i henhold til hvilke varer, tjenester og aktiver leveres til kunden. Kontrakter om simpelt salg af varer, tjenester eller aktiver fastsætter værdien og tidspunktet for registreringen af transaktionen, som i tilfælde af varer er ejendomsrettens overgang. Forskellen mellem tidspunktet for betaling og tidspunktet for registrering afspejles i poster, der registreres som andre forfaldne ikkebetalte mellemværender på den finansielle konto. |
15.02 |
Leasingkontrakter, licenser og tilladelser er kontrakter, der fastsætter klassificeringen af betalinger og den økonomiske ejendomsret til aktiver. Nogle af kontrakterne er en selvstændig type ikkefinansielle aktiver. |
15.03 |
I dette kapitel behandles registreringen af forskellige grupper komplekse kontrakter og de underliggende strømme og beholdninger i syv afsnit:
|
SONDRINGEN MELLEM OPERATIONEL LEASING, RESSOURCELEASING OG FINANSIEL LEASING
15.04 |
Der sondres mellem tre typer leasing af ikkefinansielle aktiver (jf. tabel 15.1):
Hver af disse leasingformer vedrører anvendelsen af et ikkefinansielt aktiv:
|
15.05 |
Alle varer og tjenester, naturressourcer, finansielle aktiver og passiver og andre størrelser har både en juridisk ejer og en økonomisk ejer. I mange tilfælde er den økonomiske og den juridiske ejer den samme. Hvis ejeren ikke er den samme, har den juridiske ejer overdraget ansvaret for risikoen ved brugen af størrelsen i en økonomisk aktivitet til den økonomiske ejer sammen med de dertil knyttede fordele. Til gengæld får den juridiske ejer af den økonomiske ejer betaling for andre risici og fordele.
Tabel 15.1 — Registrering af tre forskellige typer leasing
Tabel 15.2 — Registrering af tre forskellige typer leasing efter transaktionstype
|
15.06 |
Definition: Den økonomiske ejer af størrelser som f.eks. en vare eller tjeneste, en naturressource, et finansielt aktiv eller passiv er den institutionelle enhed, der har krav på fordelene i tilknytning til anvendelsen af størrelsen som led i en økonomisk aktivitet i kraft af at acceptere de dertil knyttede risici. |
15.07 |
Definition: Den juridiske ejer af størrelser som f.eks. en vare eller tjeneste, en naturressource, et finansielt aktiv eller passiv er den institutionelle enhed, der har et retligt og retligt gennemtvingeligt krav på fordelene i tilknytning til størrelserne. |
Operationel leasing (udlejning)
15.08 |
Definition: Operationel leasing er et leasingforhold, hvor den juridiske ejer også er den økonomiske ejer og accepterer driftsrisikoen og modtager de økonomiske fordele af aktivet ved at kræve betaling for anvendelsen af det som led i en produktionsaktivitet. |
15.09 |
En indikator for, at der er tale om operationel leasing, er, at den juridiske ejer er ansvarlig for reparation og vedligeholdelse af aktivet. |
15.10 |
Ved operationel leasing forbliver aktivet på leasinggiverens (udlejerens) statuskonto. |
15.11 |
Betalingerne for producerede aktiver i forbindelse med operationel leasing kaldes leasingafgift og registreres som betaling for en tjeneste (jf. tabel 15.2). Hvordan operationel leasing fungerer, kan bedst beskrives i relation til materiel, da operationel leasing ofte anvendes i forbindelse med køretøjer, kraner, boreudstyr osv., men operationel leasing kan anvendes ved alle former for ikkefinansielle aktiver. Den ydelse, som leveres af leasinggiveren, er mere end blot at stille aktivet til rådighed. Den indbefatter andre elementer som f.eks. praktiske fordele og sikkerhed. I forbindelse med materiel har leasinggiveren eller ejeren af materiellet normalt en beholdning af materiel i god vedligeholdelsesmæssig stand, der kan lejes efter ønske eller med kort varsel. Leasinggiveren må normalt være specialist i anvendelse af materiellet. Dette er vigtigt i tilfælde af meget kompliceret materiel, f.eks. computere, hvor leasingtageren måske ikke har den nødvendige ekspertise eller de nødvendige faciliteter til at vedligeholde materiellet ordentligt. Leasinggiveren kan også være forpligtet til at udskifte materiellet i tilfælde af et alvorligt eller længerevarende funktionssvigt. I forbindelse med bygninger er leasinggiveren ansvarlig for bygningens statik og sikkerhed og for udbedring af skader ved f.eks. naturkatastrofer, ligesom han normalt skal sikre, at elevatorer, varme- og ventilationssystemer er i funktionsdygtig stand. |
15.12 |
Operationel leasing blev oprindelig udviklet for at opfylde behovene hos brugere, der kun med mellemrum har brug for visse typer materiel. Ofte anvendes operationel leasing for kortere perioder, om end leasingtageren kan forlænge leasingperioden ved udløb, og den samme bruger kan anvende det samme materiel ved flere lejligheder. Med udviklingen i retning af stadig mere komplicerede former for udstyr, særlig på elektronikområdet, er de faciliteter i form af servicering og backup, som leasinggiveren stiller til rådighed, blevet vigtige faktorer, som kan foranledige en bruger til at lease frem for at købe. Andre faktorer, der kan tilskynde brugerne til at lease over længere perioder frem for at købe, er konsekvenserne for foretagendets statuskonto, likviditet eller skattebetalinger. |
Finansiel leasing
15.13 |
Definition: Finansiel leasing er et leasingforhold, hvor leasinggiveren er den juridiske ejer af et aktiv, men leasingtageren den økonomiske ejer, da sidstnævnte har driftsrisikoen og modtager de økonomiske fordele af aktivet ved anvendelsen af det som led i en produktionsaktivitet. Til gengæld accepterer leasinggiveren en anden pakke risici og fordele fra leasingtageren i form af tilbagebetalinger i tilknytning til et lån. Det forekommer ofte, at leasinggiveren, selv om han er den juridiske ejer af aktivet, ikke fysisk kommer i besiddelse af aktivet, men lader det levere direkte til leasingtageren. En indikator for, at der er tale om finansiel leasing, er, at det er den økonomiske ejers ansvar at sørge for den nødvendige reparation og vedligeholdelse af aktivet. |
15.14 |
Finansiel leasing registreres som et lån, som den juridiske ejer yder leasingtageren, og som leasingtageren bruger til at anskaffe aktivet. Derefter opføres aktivet på leasingtagerens statuskonto og ikke på leasinggiverens. Det pågældende lån opføres som et aktiv for leasinggiveren og et passiv for leasingtageren. Betalinger i forbindelse med finansiel leasing behandles ikke som leasingafgifter, men som betaling af renter og afdrag på det imputerede lån. Hvis leasinggiveren er en finansiel formidler, behandles en del af betalingen også som en tjeneste (FISIM). |
15.15 |
Meget ofte er det aktiv, der er genstand for et finansielt leasingforhold, af en helt anderledes art end de aktiver, som leasinggiveren bruger i sin produktionsaktivitet, f.eks. når en bank som juridisk ejer af et trafikfly leaser det til et luftfartsselskab. Der er ikke økonomisk nogen fornuft i at bogføre enten flyet eller dets forbrug af fast realkapital i bankens regnskaber eller at udelade dem fra luftfartsselskabets regnskaber. Ved finansiel leasing undgår man denne uønskede form for bogføring af ejendomsretten til flyet og af dets faldende værdi, samtidig med at nettoformuen for begge parter er korrekt igennem hele leasingperioden. |
15.16 |
I forbindelse med finansiel leasing er leasingperioden normalt hele aktivets økonomiske levetid. I så fald svarer værdien af det imputerede lån til nutidsværdien af de betalinger, der skal foretages i henhold til leasingaftalen. Denne værdi omfatter aktivets kostpris og indbefatter normalt også et gebyr, som opkræves af leasinggiveren, og som periodiseres over leasingperioden. Betalinger, der foretages regelmæssigt til leasinggiveren, kan bogføres som fire komponenter: renter og afdrag på det imputerede låns hovedstol, leasinggebyret og FISIM (hvis leasinggiveren er en finansiel formidler). Hvis de første tre af disse elementer ikke er fastsat i aftalen, skal afdragene på hovedstolen svare til faldet i aktivets værdi (forbrug af fast realkapital), de forfaldne renter til forrentning af kapitalen vedrørende aktivet og administrationsgebyret til forskellen mellem det forfaldne beløb i alt og disse to elementer. |
15.17 |
Der kan også være tale om finansiel leasing, hvis leasingperioden er kortere end aktivets økonomiske levetid. I så fald omfatter værdien af det imputerede lån aktivets kostpris og leasinggiverens gebyr plus værdien af det administrationsgebyr, der skal betales i henhold til leasingaftalen. De betalinger, der regelmæssigt foretages til leasinggiveren, bogføres som renter og afdrag på det imputerede låns hovedstol, leasinggebyr og FISIM (hvis leasinggiveren er en finansiel formidler). De kan også inkludere forudbetalinger, som skal finansiere genkøbet af aktivet ved udløbet af leasingperioden. Ved leasingperiodens udløb kan aktivet overgå til leasingtagerens balance, afhængigt af hvilken aftale der er truffet. Værdien af restgælden på lånet vil være lig med den forventede markedsværdi af aktivet ved leasingperiodens udløb som fastsat ved indgåelsen af leasingforholdet. På dette tidspunkt kan aktivet gives tilbage til leasinggiveren, leasingtageren kan have mulighed for retligt at erhverve aktivet, eller der kan indgås et nyt leasingforhold.
Ved finansiel leasing bærer leasingtageren risikoen og nyder godt af fordelene ved brugen af aktivet. Kapitalgevinster og -tab på den forventede værdi af aktivet ved leasingperiodens udløb tilfalder derfor leasingtageren. Hvis aktivet erhverves retligt af leasingtageren ved leasingperiodens udløb, bogføres de kontante betalinger som tilbagebetaling af lånet, da aktivet allerede er opført på leasingtagerens statuskonto. Hvis aktivet går tilbage til leasinggiveren, bogføres der en transaktion i form af køb af aktivet til aktivets nutidsværdi. Provenuet anvendes til at betale restgælden på lånet, og en eventuel forskel mellem disse beløb bogføres som en kapitaloverførsel. Betalingerne i løbet af leasingperioden vil ofte inkludere forudbetalinger vedrørende anskaffelse af aktivet, således at transaktionen finder sted uden modydelse, da lånet er tilbagebetalt helt på dette tidspunkt. Hvis der indgås aftale om en ny leasingperiode, må den nye aftale analyseres med henblik på at finde ud af, om den er en fortsættelse af et finansielt leasingforhold eller et operationelt leasingforhold. |
15.18 |
Selv om et finansielt leasingforhold typisk vil løbe over flere år, er det ikke varigheden af leasingforholdet, der er afgørende for, om det skal betragtes som operationel leasing eller finansiel leasing. I nogle tilfælde kan aktivet leases for en kortere periode, eventuelt kun et år ad gangen, alt imens aftalen indbefatter den klausul, at leasingtageren overtager hele ansvaret for aktivet, herunder al vedligeholdelse, og hæfter for ekstraordinære skader. Selv om leasingperioden er kort, og selv om leasinggiveren måske ikke er en finansiel institution, bogføres leasingforholdet som finansiel leasing og ikke som operationel leasing, hvis leasingtageren accepterer hovedparten af risiciene og modtager fordelene ved anvendelsen af aktivet i produktionen. I praksis er det imidlertid vanskeligt at bogføre anderledes end i virksomhedsregnskaberne, som følger de internationale virksomhedsregnskabsstandarder, hvor finansiel leasing er begrænset til leasingforhold, der omfatter størstedelen af aktivets økonomiske levetid. |
15.19 |
Alle selskaber, der er specialiseret i finansiel leasing, uanset om de kaldes ejendomsselskaber eller flyleasingselskaber, klassificeres som finansielle formidlere, der yder lån til de enheder, der leaser aktiver af dem. Hvis leasinggiveren ikke er en finansiel formidler, opdeles betalingerne i tilknytning til de imputerede lån i afdrag på hovedstolen og renter. Hvis leasinggiveren er et finansielt selskab, inkluderes der en yderligere komponent, der repræsenterer administrationsgebyret (FISIM). |
15.20 |
Køb på afbetaling er en type finansiel leasing.
Definition: Der er tale om køb på afbetaling, hvis et varigt gode sælges til en køber mod senere betaling af afdrag. Køberen tager omgående godet i besiddelse, skønt det i juridisk forstand forbliver sælgerens ejendom som sikkerhed/garanti, indtil alle aftalte afdrag er indbetalt af køberen. |
15.21 |
Afbetalingskøb er normalt begrænset til varige forbrugsgoder, og de fleste købere findes i sektoren husholdninger. Enheder, som finansierer afbetalingskøb, er typisk selvstændige institutionelle enheder, som har et nært samarbejde med forhandlere af varige goder. |
15.22 |
Ved afbetalingskøb bogføres det varige gode, som om det var anskaffet af køberen på det tidspunkt, hvor vedkommende får rådighed over aktivet, nærmere bestemt til den markedspris, der ville have været tale om i en dertil svarende transaktion. Køberen ydes et imputeret lån af tilsvarende værdi. Betalingerne fra køber til den enhed, som finansierer afbetalingskøbet, opføres som afdrag på hovedstolen og rentebetalinger efter samme metode som ved finansiel leasing. Den produktive aktivitet, som udøves af finansierende enheder, er finansiel formidling. Da de normalt ikke opkræver særskilt gebyr for deres formidlingsvirksomhed, er deres samlede produktion FISIM, beregnet som formueindkomst minus renteudgifter. Som det er tilfældet med finansiel leasing, kan det være vanskeligt at observere renteudgifterne, hvorfor de anslås skønsmæssigt. |
Ressourceleasing
15.23 |
Definition: Ressourceleasing er et leasingforhold, hvor ejeren af en naturressource stiller den til rådighed for en leasingtager mod betaling, der bogføres som leasingafgift. |
15.24 |
Ved ressourceleasing forbliver ressourceaktivet på leasinggiverens balance, selv om det bruges af leasingtageren. Et fald i naturressourcens værdi opføres som økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver (under K.21, »udtømmelse af naturressourcer«). Det registreres ikke som en transaktion på linje med forbrug af fast realkapital, da der ikke er nogen fast realkapital at forbruge. Forfaldne beløb i et ressourceleasingforhold, og kun disse, bogføres som leasingafgift. |
15.25 |
Et klassisk eksempel på et aktiv, der kan være genstand for ressourceleasing, er jord. Anvendelse af andre naturressourcer registreres imidlertid på samme måde, f.eks. tømmer, fisk, vand, mineralressourcer og radiofrekvenser. |
Tilladelser til udnyttelse af naturressourcer
15.26 |
Tilladelser til udnyttelse af en naturressource kan udstedes af det offentlige eller af private ejere, f.eks. landmænd eller virksomheder. |
15.27 |
Når der gives tilladelse til udnyttelse af en naturressource, kan der sondres mellem tre måder at opføre det på (jf. tabel 15.3):
Den første mulighed bogføres som ressourceleasing og som jordrente. Den anden mulighed kan ikke blot indebære, at der bogføres en leasingafgift, men også, at der opstår et aktiv for brugeren, der er uafhængigt af selve ressourcen, men hvor værdien af ressourceaktivet og det aktiv, hvorved der gives tilladelse til udnyttelse af det, er knyttet sammen. Dette aktiv (kategori AN.222) bogføres kun, hvis dets værdi, dvs. fordelene for indehaveren ud over værdien af afgiften, kan realiseres ved at overdrage aktivet. Disse tilladelser observeres første gang gennem økonomisk opståen af aktiver (kategori K.1, jf. punkt 6.06, litra g). Hvis værdien af aktivet ikke realiseres, vil den falde hen imod nul, efterhånden som leasingperioden udløber. Den tredje mulighed medfører salg (eller eventuelt ekspropriation) af selve naturressourcen. Tabel 15.3 — Bogføring af tre forskellige typer tilladelser til udnyttelse af naturressourcer
|
15.28 |
Ved sondringen mellem leasingafgift, opståen af et nyt aktiv og salg af naturressourcen er det vigtigste kriterium overdragelsen af risici og fordele. Naturressourcen anses som solgt, hvis alle risici og fordele er overdraget. Et nyt aktiv anses for at være opstået, hvis overdragelsen af risici og fordele medfører en separat og overdragelig tilladelse af en realiserbar værdi. Anvendelse af andre kriterier, f.eks. på forhånd aftalte betalinger, forudbetaling, tilladelsens varighed og behandling i virksomhedsregnskaberne, kan være vildledende, da de ikke nødvendigvis afspejler overdragelsen af risici og fordele. |
15.29 |
Naturressourcer, f.eks. jord og mineralressourcer, kan erhverves af ikkeresidenter. Salg af naturressourcer skal imidlertid ikke bogføres som salg til en ikkeresident enhed. I sådanne tilfælde skabes der en fiktiv resident enhed, der har ejendomsretten til naturressourcen. Den ikkeresidente enhed ejer så den fiktive residente enheds egenkapital. Den samme bogføringsmetode anvendes, hvis residenter anskaffer naturressourcer i udlandet. |
15.30 |
Det offentliges indtægter fra en bestemt type naturressourcer (f.eks. indtægter fra olie og naturgas) kan bestå af en lang række transaktioner. Eksempler herpå er:
|
Tilladelser til udøvelse af bestemte aktiviteter
15.31 |
Ud over tilladelser til og leasingaftaler om udnyttelse af et aktiv kan der gives tilladelse til at udøve en bestemt aktivitet, helt uafhængigt af hvilke aktiver der er involveret i aktiviteten. Tilladelserne afhænger ikke af bestemte kvalifikationskriterier (f.eks. beståelse af en prøve for at få tilladelse til at køre bil), men har til formål at begrænse antallet af individuelle enheder, der har ret til at deltage i aktiviteten. Sådanne tilladelser kan udstedes af sektoren offentlig forvaltning og service eller af private institutionelle enheder, og de to tilfælde behandles forskelligt.
Tabel 15.4 — Bogføring af anvendelse og køb af ikkefinansielle aktiver, efter transaktionstype og strøm
|
15.32 |
Når sektoren offentlig forvaltning og service eksempelvis begrænser antallet af biler, der har tilladelse til at køre som taxaer, eller begrænser antallet af kasinoer ved at udstede tilladelser, skaber de i realiteten monopoludbytte for de godkendte erhvervsdrivende og får en del af udbyttet ind igen som gebyr. Disse gebyrer bogføres som andre produktionsskatter. Dette princip finder anvendelse i alle tilfælde, hvor sektoren offentlig forvaltning og service udsteder tilladelser for at begrænse antallet af enheder, der opererer inden for et bestemt område, og hvor grænsen fastsættes tilfældigt og ikke er afhængig af kvalifikationskriterier alene. |
15.33 |
Hvis tilladelsen er gyldig i flere år, bogføres betalingen i princippet efter optjeningstidspunktet med en postering som andre forfaldne ikkebetalte mellemværender for den del af gebyret for tilladelsen, der dækker de efterfølgende år. |
15.34 |
Incitamentet til at erhverve en sådan tilladelse er, at indehaveren af tilladelsen mener, at han dermed erhverver retten til at få monopoludbytte, fordi den fremtidige indkomst forventes at være større end betalingen for at erhverve rettighederne til udbyttet. Fordelene for indehaveren ud over den værdi, der tilfalder udstederen, behandles som et aktiv, hvis indehaveren af tilladelsen kan realisere fordelene ved at overdrage aktivet. Aktivtypen beskrives som en tilladelse til udøvelse af bestemte aktiviteter (AN.223). |
15.35 |
Tilladelsen til udøvelse af bestemte aktiviteter i form af et aktiv opføres først på kontoen for andre mængdemæssige ændringer i status. Værdimæssige ændringer, både i op- og nedadgående retning, registreres på omvurderingskontoen. |
15.36 |
Værdien af tilladelsen som et aktiv fastsættes ud fra den værdi, til hvilken den kan sælges, eller beregnes, hvis et sådant tal ikke er tilgængeligt, som nutidsværdien af den fremtidige strøm af monopoludbytte. Hvis tilladelsen videresælges, overtager den nye ejer retten til at modtage en godtgørelse fra sektoren offentlig forvaltning og service, hvis tilladelsen trækkes tilbage, samt retten til at få monopoludbyttet. |
15.37 |
En af sektoren offentlig forvaltning og service udstedt tilladelse til udøvelse af en bestemt aktivitet behandles kun som et aktiv, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
Hvis en eller flere af disse betingelser ikke er opfyldt, behandles betalingerne som skatter eller som betaling for tjenester. |
15.38 |
For andre enheder end det offentlige er det langt sjældnere muligt at begrænse deltagelsen i en given aktivitet. Som eksempel kan nævnes, når det er enten obligatorisk eller ønskeligt at være medlem af en faglig sammenslutning, og der er en snæver grænse for antallet af deltagere i aktiviteten. Som eksempel kan nævnes et tilfælde, hvor en ejer af fast ejendom begrænser antallet af enheder, der udøver en aktivitet på hans ejendom, f.eks. et hotel med en politik om kun at tillade et enkelt taxafirma at afhente gæster. I sådanne tilfælde behandles tilladelserne som betalinger for tjenester. I princippet bogføres betalingen efter optjeningstidspunktet i den periode, for hvilken tilladelsen er gyldig. Der er principielt ingen grund til, at sådanne tilladelser ikke skulle kunne behandles som aktiver, hvis de var omsættelige, men dette forekommer ikke almindeligt. |
15.39 |
En tilladelse der er udstedt af en enhed, der ikke henhører under sektoren offentlig forvaltning og service, til udøvelse af en bestemt aktivitet behandles kun som et aktiv, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
Hvis en eller flere af disse betingelser ikke er opfyldt, behandles betalingerne som betaling for tjenester. |
15.40 |
Det offentlige udsteder emissionstilladelser for at begrænse de samlede emissioner. Disse tilladelser indebærer ikke udnyttelse af en naturressource, da atmosfæren ikke er værdiansat, så det er ikke et økonomisk aktiv, og gebyrerne for tilladelserne klassificeres derfor som skatter. Tilladelserne er omsættelige, og der vil være et aktivt marked for dem. Tilladelserne udgør derfor aktiver og værdiansættes til den markedspris, som de kan sælges til. |
Offentlig-private partnerskaber
15.41 |
Offentlig-private partnerskaber er langfristede kontrakter mellem to enheder, hvor den ene enhed erhverver eller opfører et aktiv eller sæt aktiver, driver det i en periode og derefter overdrager aktivet til en anden enhed. Sådanne ordninger indgås normalt mellem et privat foretagende og det offentlige, men andre kombinationer er mulige, med et offentligt selskab som den ene part eller en privat nonprofitinstitution som den anden part.
Det offentlige indgår offentlig-private partnerskaber af forskellige grunde, f.eks. i håbet om, at privat ledelse vil føre til en mere effektiv produktion, eller at der kan opnås adgang til en bredere række finansielle kilder, eller ud fra ønsket om at nedbringe den offentlige gæld. I kontraktperioden har den private partner i det offentlig-private partnerskab den juridiske ejendomsret. Når kontraktperioden er udløbet, har det offentlige både den økonomiske og den juridiske ejendomsret. Behandlingen af offentlig-private partnerskaber er behandlet mere indgående i kapitel 20 (offentlige regnskaber). |
Koncessionskontrakter om tjenester
15.42 |
Koncessionskontrakter om tjenester giver et selskab eneret til at levere bestemte tjenester. I tilfælde af en koncessionskontrakt om offentlige tjenester kan et privat selskab f.eks. indgå en aftale med det offentlige om eneret til at drive, vedligeholde og foretage investeringer i et offentligt værk (f.eks. et vandforsyningssystem eller en betalingsmotorvej) i et bestemt antal år. Koncessionskontrakter om tjenester bogføres ikke som aktiver, for så vidt de ikke er omsættelige, eller der ikke kan realiseres nogen værdi ved at overdrage dem. |
Omsættelige operationelle leasingkontrakter (AN.221)
15.43 |
Omsættelige operationelle leasingkontrakter er tredjemands ejendomsrettigheder vedrørende andre ikkefinansielle aktiver end naturressourcer. Leasingkontrakten skal give indehaveren økonomiske fordele ud over de gebyrer, der skal betales, og indehaveren kan realisere disse fordele ved at overdrage dem. Værdien af leasingkontrakten er fordelen for indehaveren ud over den værdi, som tilfalder udstederen. Omsættelige operationelle leasingkontrakter kan omfatte alle former for lejeforhold og operationelle leasingkontrakter. F.eks. kan en lejer fremleje en lejlighed til tredjemand. |
Eneret til fremtidige varer og tjenester (AN.224)
15.44 |
Kontrakter om fremtidig produktion kan også give anledning til aktiver i form af tredjemands ejendomsrettigheder. Værdien af sådanne kontrakter er fordelen for indehaveren ud over den værdi, som tilfalder udstederen. Som eksempler kan nævnes:
|
KAPITEL 16
FORSIKRING
INDLEDNING
16.01 |
Forsikring er en aktivitet, hvorved institutionelle enheder eller grupper af enheder beskytter sig imod negative finansielle konsekvenser af specifikke usikre begivenheder. Der sondres mellem to typer forsikringer: socialforsikring og anden forsikring. |
16.02 |
Socialforsikring er en ordning, der dækker sociale risici og behov. Den organiseres ofte kollektivt for en gruppe, og det er som regel obligatorisk at deltage i ordningen, eller der deltages efter opfordring fra tredjemand. Socialforsikring omfatter socialsikringsordninger, der pålægges, kontrolleres og finansieres af de offentlige myndigheder, og arbejdsmarkedsrelaterede ordninger, der oprettes eller drives af arbejdsgivere på vegne af deres arbejdstagere. Socialforsikring beskrives i kapitel 17. |
16.03 |
Anden forsikring end socialforsikring dækker begivenheder som død, opnåelse af en bestemt alder, brand, naturkatastrofer, oversvømmelse, trafikulykker osv. Forsikring, hvor forsikringssummen udbetales, hvis den forsikrede dør inden et bestemt tidspunkt, eller hvis den forsikrede er i live på et bestemt tidspunkt, går under betegnelsen livsforsikring, mens forsikring imod alle andre begivenheder går under betegnelsen skadesforsikring. |
16.04 |
Dette kapitel omhandler livsforsikring og skadesforsikring. Det beskriver, hvorledes forsikringsaktiviteter registreres i regnskaberne. |
16.05 |
Forsikringsrettigheder og -forpligtelser defineres i en forsikringspolice. Policen er en aftale mellem et forsikringsselskab og en anden institutionel enhed kaldet forsikringstager. I henhold til denne aftale betaler forsikringstager et beløb kaldet præmie til forsikringsselskabet, og når en specifik begivenhed indtræffer, betaler forsikringsselskabet et beløb kaldet erstatning til forsikringstager eller en udpeget person. Forsikringstager beskytter sig således imod visse typer risici, og ved at samle de forskellige risici forsøger forsikringsselskabet at have flere indtægter i form af præmieindbetalinger end udgifter i form af erstatning. |
16.06 |
I forsikringspolicen defineres de involverede parters roller, som er følgende:
Forsikringstager, den begunstigede og den forsikrede kan i praksis være den samme person. I policen defineres disse roller, idet det specificeres, hvilke personer der har hvilken rolle. |
16.07 |
Den mest almindelige form for forsikring kaldes direkte forsikring, hvor institutionelle enheder forsikrer sig hos forsikringsselskaberne imod de finansielle konsekvenser af specifikke risici. Direkte forsikringsselskaber kan imidlertid også forsikre sig ved at forsikre en del af de direkte forsikrede risici hos andre forsikringsselskaber. Dette kaldes genforsikring og ydes af genforsikringsselskaber. |
Direkte forsikring
16.08 |
Direkte forsikring kan inddeles i to typer: livsforsikring og skadesforsikring. |
16.09 |
Definition: Ved en livsforsikring foretager forsikringstageren regelmæssige indbetalinger til et forsikringsselskab, og som modydelse garanterer sidstnævnte at udbetale et aftalt beløb eller en livrente til den begunstigede på en bestemt dato eller tidligere, hvis den forsikrede person dør før denne dato. I forbindelse med en livsforsikring kan en række ydelser komme til udbetaling som følge af forskellige risici. For eksempel giver en alderdomslivsforsikring anledning til en ydelse, når den forsikrede fylder 65 år, og når den forsikrede afgår ved døden, kan en ydelse udbetales til den overlevende ægtefælle, så længe denne er i live. |
16.10 |
Livsforsikring omfatter ligeledes supplerende forsikring, der dækker i tilfælde af personskade, herunder erhvervsudygtighed, forsikring, der dækker i tilfælde af dødsfald som følge af en ulykke, og forsikring, der dækker i tilfælde af invaliditet som følge af en ulykke eller en sygdom. |
16.11 |
Ved visse kategorier af livsforsikring udbetales der kompensation, hvis forsikringsbegivenheden indtræffer, f.eks. en forsikring, der er knyttet til et realkreditlån, og hvor der kun udbetales en ydelse til at tilbagebetale lånet, hvis indkomsthaveren dør, inden lånet udløber. De fleste af disse forsikringstyper indeholder et væsentligt opsparingselement kombineret med risikodækning. På grund af det betydelige opsparingselement betragtes livsforsikringer som en slags opsparing, og de tilsvarende transaktioner registreres på den finansielle konto. |
16.12 |
Definition: Skadesforsikring er en aktivitet, hvor forsikringstageren foretager regelmæssige indbetalinger til et forsikringsselskab, og som modydelse garanterer sidstnævnte at udbetale et aftalt beløb til den begunstigede, hvis en bestemt begivenhed undtagen dødsfald indtræffer. Som eksempler på sådanne hændelser kan nævnes: ulykker, sygdom, brand osv. Ulykkesforsikringer, der dækker livsrelaterede risici, klassificeres i de fleste europæiske lande som skadesforsikringer. |
16.13 |
Livsforsikring, hvor der udbetales en ydelse i tilfælde af dødsfald inden for en bestemt periode, men ikke i andre tilfælde, hvilket som regel kaldes tidsbegrænset forsikring, betragtes i nationalregnskabet som skadesforsikring, fordi der kun udbetales en erstatning, hvis der indtræffer en uforudset hændelse, ellers ikke. På grund af forsikringsselskabernes bogføringspraksis kan det i praksis ofte være vanskeligt at sondre mellem tidsbegrænset forsikring og livsforsikring. I disse tilfælde kan tidsbegrænset forsikring behandles på samme måde som livsforsikring. |
16.14 |
Både livsforsikring og skadesforsikring bygger på princippet om risikospredning. Forsikringsselskaberne modtager som regel mindre beløb regelmæssigt fra forsikringstagerne og udbetaler større beløb til de erstatningsberettigede, når forsikringsbegivenheden indtræffer. Ved skadesforsikring spredes risikoen over samtlige forsikringstagere. Forsikringsselskaberne fastsætter de præmier, der årligt skal betales for en forsikringstjeneste, på grundlag af omfanget af de erstatninger, de forventer at udbetale i det pågældende år. Antallet af erstatningsberettigede vil som hovedregel være langt mindre end antallet af forsikringstagere. Der er for den enkelte skadesforsikringstager ikke noget forhold mellem de præmier, der betales, og de erstatninger, der modtages, selv ikke på langt sigt, men forsikringsselskaberne etablerer årligt et sådan forhold for hver skadesforsikringskategori. Ved livsforsikring er forholdet mellem præmier og erstatninger på langt sigt vigtigt for både forsikringstagere og forsikringsselskabet. Personer, der tegner en livsforsikring, forventer at modtage et beløb, der mindst svarer til de præmier, der er indbetalt, indtil ydelsen kommer til udbetaling, og forsikringen udgør således en form for opsparing. Forsikringsselskabet skal ved fastsættelsen af forholdet mellem præmiestørrelse og forsikringsydelse kombinere dette forsikringsmæssige aspekt med de aktuarmæssige beregninger af den forventede levetid for hele gruppen af forsikrede, herunder risikoen for dødsulykker. Hertil kommer, at forsikringsselskabet i perioden mellem modtagelsen af præmier og udbetalingen af ydelser sikrer sig en indtægt ved at investere en del af præmieindbetalingerne. Denne indtægt har ligeledes betydning for præmiernes og ydelsernes størrelse, der fastsættes af forsikringsselskaberne. |
16.15 |
Der er betydelige forskelle mellem livsforsikring og skadesforsikring, hvilket har ført til forskellige typer posteringer i regnskaberne. Skadesforsikring består af en omfordeling i en bestemt periode mellem alle forsikringstagere og nogle få erstatningsberettigede. Livsforsikring fungerer hovedsagelig som en omfordeling af præmier, således at de præmier, som en forsikringstager har indbetalt i en bestemt periode, omfordeles i form af ydelser, der senere udbetales til samme forsikringstager. |
Genforsikring
16.16 |
Definition: Et forsikringsselskab kan beskytte sig imod et uventet højt antal eller usædvanligt store erstatninger ved at indgå en genforsikringsaftale med et genforsikringsselskab. Genforsikringsselskaber er koncentreret i et begrænset antal finanscentre, og mange genforsikringsstrømme er således transaktioner med udlandet. Det er meget almindeligt for genforsikringsselskaber at indgå genforsikringsaftaler med andre genforsikringsselskaber for at sprede risikoen yderligere. Denne udvidede form for genforsikring kaldes retrocession. |
16.17 |
Risikoen kan ligeledes begrænses, ved at en gruppe forsikringsselskaber, kaldet tegningsgaranter (underwriters), gensidigt accepterer de risici, der er forbundet med en enkelt forsikringsaftale. Hvert forsikringsselskab er kun ansvarligt for sin egen del af forsikringsaftalen, modtager den tilsvarende del af præmien og betaler den samme andel, hvis der skal udbetales en erstatning eller en ydelse. Forsikringen administreres enten af en konsortieleder eller en forsikringsmægler. Lloyds of London er et eksempel på et forsikringsmarked, hvor direkte og indirekte risici spredes over et stort antal tegningsgaranter. |
16.18 |
Det direkte forsikringsselskab har forskellige muligheder for at opnå en indirekte dækning af de risici, som det har accepteret. Der sondres mellem følgende genforsikringsklasser:
|
De involverede enheder
16.19 |
De institutionelle enheder, der er involveret i direkte forsikring og genforsikring, er overvejende forsikringsselskaber. Det er også muligt for andre foretagender at udøve forsikringsaktiviteter som biaktivitet, men lovgivningen på forsikringsområdet betyder som regel, at der skal føres separate regnskaber for alle forsikringsaktiviteter, og det er således muligt at identificere separate institutionelle enheder, der klassificeres i delsektorerne forsikringsselskaber (S.128) og pensionskasser (S.129). Offentlig forvaltning og service kan udøve andre forsikringsaktiviteter, men det er igen sandsynligt, at det er muligt at identificere en separat enhed. Efter således at have konstateret, at andre sektorer kan være involveret, forudsættes det i det efterfølgende, at residente eller ikkeresidente forsikringsselskaber udøver alle forsikringsaktiviteter. |
16.20 |
Enheder, som hovedsagelig udøver aktiviteter i nær tilknytning til forsikring, men som ikke selv påtager sig risici, er forsikringsmæssige hjælpevirksomheder. Disse enheder klassificeres i delsektoren finansielle hjælpeenheder (S.126) og omfatter f.eks. følgende:
|
PRODUKTION VED DIREKTE FORSIKRING
16.21 |
Forsikringsselskabet modtager en præmie fra kunden og beholder den, indtil der fremsættes et krav om erstatning eller forsikringsperioden udløber. I mellemtiden investerer forsikringsselskabet præmien, og den herved fremkomne formueindkomst udgør således en ekstra kilde til finansiering af eventuelle erstatninger. Forsikringsselskabet fastsætter de faktiske præmier således, at summen af præmierne plus den frembragte formueindkomst minus de forventede erstatninger resulterer i en margin, som forsikringsselskabet kan beholde. Denne margin udgør forsikringsselskabets produktion. Forsikringsbranchens produktion måles på en måde, der afspejler forsikringsselskabernes præmiefastsættelsespolitik. Det er i denne forbindelse nødvendigt at sondre mellem fire forskellige elementer, nemlig:
Disse elementer beskrives enkeltvis, inden der gives en beskrivelse af målingen af produktionen ved henholdsvis direkte skadesforsikring, direkte livsforsikring og genforsikring. |
Indtjente præmier
16.22 |
Definition: De indtjente præmier er den del af de opkrævede præmier, der er blevet indtjent i regnskabsperioden. De opkrævede præmier dækker den periode, der er fastsat i forsikringsaftalen. Forskellen mellem de opkrævede præmier og de indtjente præmier er hensatte beløb, der indgår i reserverne for ikkeindtjente præmier. Disse beløb betragtes som forsikringstagernes aktiver. Begrebet »indtjente præmier« inden for forsikringsregnskaber er i overensstemmelse med nationalregnskabsprincippet om registrering på optjeningstidspunktet. |
16.23 |
Forsikringspræmien er enten en regelmæssig månedlig eller årlig præmie eller en enkeltstående præmie, der som regel betales i starten af forsikringsperioden. Enkeltstående præmier forekommer som regel ved forsikring mod risici i forbindelse med større begivenheder, herunder opførelse af store bygninger eller anlæg samt vej-, jernbane-, sø- eller lufttransport af gods. |
16.24 |
De præmier, der indtjenes i det pågældende år, består af følgende:
opkrævede præmier
Eller set på en anden måde: opkrævede præmier
|
16.25 |
Reserverne for ikkeindtjente præmier og andre reserver er omfattet af de forsikringstekniske reserver, skadesforsikring (AF.61), og de forsikringstekniske reserver, livsforsikring (AF.62). Punkt 16.43-16.45 indeholder en beskrivelse af forsikringstekniske reserver. |
16.26 |
Forsikringstagere skal ofte betale en særlig afgift i forbindelse med betalingen af forsikringspræmie. I mange lande er livsforsikringspræmier ikke underlagt denne afgift. Da forsikringsselskaberne skal betale denne afgift videre til offentlig forvaltning og service, indgår de relevante beløb ikke i forsikringsselskabernes årsregnskaber. Kun et relativt beskedent beløb — restbeløbet for det pågældende år, som endnu ikke er betalt videre til det offentlige — kan eventuelt indgå i forsikringsselskabernes balance under handelskreditter. Betalingen af afgifter registreres ikke som sådan i forsikringsselskabernes regnskaber. Disse afgifter betragtes i nationalregnskabet som produktskatter. Forsikringstagere forventes at betale disse beløb direkte til skattemyndighederne. |
Tillægspræmier
16.27 |
Definition: Tillægspræmier er investeringsafkastet af forsikringsselskabernes forsikringstekniske reserver, der repræsenterer forpligtelser over for forsikringstagerne. |
16.28 |
Især for livsforsikringer, men også i et mindre omfang for skadesforsikringer, overstiger det samlede erstatnings- eller ydelsesbeløb i en bestemt periode ofte de indtjente præmier. Præmier betales som regel regelmæssigt, ofte i starten af forsikringsperioden, mens erstatningerne udbetales senere, og i forbindelse med livsforsikringer udbetales ydelserne ofte mange år senere. Forsikringsselskabet har fra præmiens betalingstidspunkt og frem til udbetalingen af erstatning rådighed over det pågældende beløb til at investere og skabe et afkast. Disse beløb kaldes forsikringstekniske reserver. Indkomsten fra reserverne giver forsikringsselskaberne mulighed for at opkræve lavere præmier end det ellers ville være nødvendigt. Ved målingen af den tjeneste, der leveres, tages der højde for størrelsen af denne indkomst samt for præmiernes og erstatningernes relative størrelse. |
16.29 |
For skadesforsikringer, selv om der eventuelt betales en præmie i starten af dækningsperioden, optjenes præmierne kun på en regelmæssig basis, efterhånden som perioden skrider frem. På et hvilket som helst tidspunkt inden dækningsperiodens udløb har forsikringsselskaberne et beløb, der skyldes forsikringstageren i form af fremtidige tjenester eller eventuelle fremtidige ydelser. Dette er en form for kredit, som forsikringstageren yder forsikringsselskabet, og som betegnes som ikkeindtjente præmier. Selv om forsikringsselskaberne skal honorere eventuelle erstatningskrav, når den begivenhed, der er specificeret i policen, indtræffer, betales disse erstatninger måske først efter en vis periode, ofte fordi parterne først skal blive enige om beløbets størrelse. Dette er en lignende form for kredit, der betegnes som reserver til udestående erstatningskrav. |
16.30 |
Der findes lignende reserver for livsforsikringer men også to andre former for forsikringsreserver, nemlig aktuarmæssige reserver for livsforsikring og bonusreserver. De er reserver til betaling af fremtidige ydelser. Reserverne investeres som regel i finansielle aktiver, og der sikres en indkomst i form af investeringsafkast. De kan anvendes til at finansiere økonomiske aktiviteter, f.eks. inden for fast ejendom, til at generere et nettooverskud af produktionen enten i en separat virksomhed eller som en biaktivitet. |
16.31 |
Al investeringsindkomst, der er henført til forsikringstagere, opføres som betalt til forsikringstagerne på primærindkomstfordelingskontoen. Ved skadesforsikring betales det samme beløb i så fald til forsikringsselskaberne som tillægspræmier på sekundærindkomstfordelingskontoen. Ved livsforsikringer opføres præmierne og tillægspræmierne på den finansielle konto. |
Korrigerede forfaldne erstatninger og forfaldne ydelser
16.32 |
Definition: Forfaldne erstatninger og forfaldne ydelser er forsikringsselskabernes finansielle forpligtelser over for den begunstigede for så vidt angår risikoen for, at begivenheden indtræffer i den pågældende periode som defineret i forsikringsaftalen. |
16.33 |
Begrebet »forfaldne erstatninger« inden for skadesforsikring og begrebet »forfaldne ydelser« inden for livsforsikring er i overensstemmelse med nationalregnskabsprincippet om registrering på optjeningstidspunktet. |
Korrigerede forfaldne erstatninger inden for skadesforsikring
16.34 |
Erstatninger kan inddeles i betalte og forfaldne erstatninger. De forfaldne erstatninger omfatter de beløb, der skal udbetales, fordi de dækkede risici er blevet en realitet/realiseres i årets løb. Det er irrelevant, om forsikringstageren har anmeldt den tilsvarende begivenhed. En del af erstatningerne vil blive udbetalt i det efterfølgende år eller endog senere, mens erstatningerne for de krav, der skyldes begivenheder i de forudgående år, udbetales i det indeværende år. Den ubetalte del af de forfaldne erstatninger overføres til reserven for udestående erstatninger. |
16.35 |
Inden for skadesforsikring kan forfaldne erstatninger i det pågældende kalenderår bestå af følgende:
udbetalte erstatninger
Eller set på en anden måde kan de bestå af: udbetalte erstatninger
|
16.36 |
Eventuelle eksterne eller interne omkostninger i forbindelse med erstatninger, der afholdes af forsikringsselskaberne, er ikke omfattet af begrebet »forfaldne erstatninger«. Disse omkostninger kan bestå af: anskaffelsesomkostninger, policeforvaltning, investeringsforvaltning og administration af erstatninger. Det vil kunne forekomme, at visse omkostninger ikke kan udskilles af de regnskabsmæssige basisdata. De eksterne omkostninger omfatter udgifter til arbejde, som forsikringsselskabet får udført af en anden enhed, og som derfor er registreret i regnskaberne som forbrug i produktionen. De interne omkostninger omfatter udgifter til arbejde, der udføres af forsikringsselskabernes egne ansatte, og som derfor registreres i regnskaberne som arbejdskraftomkostninger. |
16.37 |
I tilfælde af katastrofer må de tab, som opstår, ikke påvirke erstatningernes størrelse. Tab ved katastrofer registreres som kapitaloverførsel fra forsikringsselskabet til forsikringstageren. Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at forsikringstagerens disponible indkomst ikke stiger kontraintuitivt som den ville gøre, hvis erstatningerne blev registreret anderledes (jf. 16.92-16.93). |
16.38 |
Produktionen af forsikringstjenester er en fortløbende proces, der ikke kun forekommer, når forsikringsbegivenheden indtræffer. Omfanget af forfaldne erstatninger til skadesforsikringstagere varierer imidlertid fra år til år, og der kan forekomme begivenheder, der medfører særlig mange erstatninger. Hverken forsikringstjenesternes mængde eller pris er direkte påvirket af erstatningernes volatilitet. Forsikringsselskaberne fastsætter præmieniveauet på grundlag af deres egen vurdering af sandsynligheden for erstatninger. Af denne årsag indgår der i formlen til beregning af produktionen korrigerede forfaldne erstatninger, der er et estimat korrigeret for erstatningernes volatilitet. |
16.39 |
Estimatet af de korrigerede forfaldne erstatninger kan udledes statistisk på grundlag af en forventningsbaseret fremgangsmåde, der tager udgangspunkt i de hidtidige erfaringer med erstatninger. Ved gennemgangen af de tidligere udbetalte erstatninger skal der dog foretages en korrektion for andelen af de erstatninger, der udbetales i henhold til det direkte forsikringsselskabs genforsikringsaftale. For eksempel, når det direkte forsikringsselskab har excedente genforsikringsaftaler, også kaldet ikkeforholdsmæssig genforsikring, fastsætter det præmieniveauet således, at det dækker tab op til det maksimale tab, der dækkes af genforsikringsaftalen, plus den genforsikringspræmie, det skal betale. Ved en forholdsmæssig genforsikringsaftale fastsættes præmierne således, at de dækker den del af erstatningerne, der skal udbetales, plus genforsikringspræmien. |
16.40 |
En alternativ metode til at korrigere de forfaldne erstatninger for at tage hensyn til deres volatilitet er at anvende regnskabsdata om ændringer i egenkapital og i udjævningsreserver. Udjævningsreserverne er hensættelser, som forsikringsselskaberne foretager i overensstemmelse med loven eller administrative forskrifter for at dække uregelmæssige eller uforudsigeligt store erstatninger i fremtiden Disse beløb er omfattet af de forsikringstekniske reserver, skadesforsikring (AF.61). |
Forfaldne livsforsikringsydelser
16.41 |
Forfaldne livsforsikringsydelser er beløb, der skal betales i henhold til forsikringsaftalen i den pågældende regnskabsperiode. Det er ikke nødvendigt at foretage korrektion for uventet volatilitet i forbindelse med livsforsikring. |
16.42 |
Omkostninger i forbindelse med betalingen af forfaldne ydelser indgår ikke i forfaldne ydelser, men registreres som forbrug i produktionen og arbejdskraftomkostninger. |
Forsikringstekniske reserver
16.43 |
Definition: Forsikringstekniske reserver er hensættelser, som forsikringsselskaberne foretager. Disse reserver skal betragtes som aktiver for forsikringstagerne og som passiver for forsikringsselskaberne. Der kan med hensyn til tekniske reserver sondres mellem skadesforsikring og livsforsikring og livrenter. |
16.44 |
I henhold til Rådets direktiv 91/674/EØF (1) sondres der mellem syv forskellige typer tekniske reserver. I hvert tilfælde fremgår bruttobeløbet, beløbet, der overdrages til genforsikringsselskaberne, og nettobeløbet af statuskontoen. De syv kategorier er følgende:
|
16.45 |
Ved beregningen af ændringerne i de forsikringstekniske reserver (F.61 og F.62), der anvendes i forbindelse med beregningen af produktionen, tages der ikke højde for realiserede og ikkerealiserede kapitalgevinster og -tab. |
Definition af forsikringsproduktionen
16.46 |
Forsikringsselskaberne leverer en forsikringstjeneste til deres kunder, men de opkræver ikke en særskilt betaling for deres tjeneste. |
16.47 |
Forsikringsselskaberne opkræver præmier og udbetaler erstatninger eller ydelser, når forsikringsbegivenheden indtræffer. Erstatningerne eller ydelserne giver den begunstigede kompensation for de finansielle konsekvenser af den pågældende forsikringsbegivenhed. |
16.48 |
De forsikringstekniske reserver er midler, som forsikringsselskaberne anvender til at investere og opnå en indkomst. Disse midler og den tilsvarende investeringsindkomst (tillægspræmier) er en forpligtelse over for de begunstigede. |
16.49 |
Dette afsnit beskriver de oplysninger, der er nødvendige for at beregne produktionen af direkte forsikrings- og genforsikringstjenester. |
Skadesforsikring
16.50 |
Forsikringsselskabets produktion er den tjeneste, der leveres til forsikringstagerne. |
16.51 |
Hvis der anvendes en forventningsbaseret fremgangsmåde, anvendes følgende formel til beregning af produktionen:
indtjente præmier
hvor de korrigerede forfaldne erstatninger er korrigeret for erstatningskravenes volatilitet på grundlag af historiske data eller regnskabsdata om ændringer i udjævningsreserverne og egenkapital. Tillægspræmier er mindre volatile end erstatninger, og det er således ikke nødvendigt at korrigere for volatilitet. Ved estimeringen af korrigerede erstatninger opdeles oplysningerne efter produkt, f.eks. bilforsikring, boligforsikring osv. Hvis de nødvendige regnskabsdata ikke foreligger og de historiske statistiske data ikke er tilstrækkelige til at foretage rimelige gennemsnitsestimater af produktionen, kan skadesforsikringsproduktionen beregnes som summen af omkostninger (inklusive omkostninger til forbrug i produktionen, arbejdskraft og kapital) plus et beløb til dækning af »normalt overskud«. |
Livsforsikring
16.52 |
For direkte livsforsikring beregnes produktionen separat på følgende måde:
indtjente præmier
|
16.53 |
Hvis der ikke foreligger passende data for beregning af livsforsikring i henhold til denne formel, kan der anvendes en fremgangsmåde baseret på summen af omkostninger svarende til den, der er beskrevet for skadesforsikring. Lige som for skadesforsikring anvendes der et tillæg for normalt overskud. |
16.54 |
Ved beregningen af produktion skal kapitalgevinster og -tab ikke medregnes. |
Genforsikring
16.55 |
Formlen til at beregne produktionen af genforsikringstjenester er den samme som for direkte forsikring. Da genforsikring primært har til formål at begrænse det direkte forsikringsselskabs risici, opererer genforsikringsselskaber imidlertid med meget store erstatninger som led i deres almindelige aktiviteter. Af denne årsag, og fordi genforsikringsmarkedet er koncentreret i forholdsvis få store selskaber på verdensplan, er det mindre sandsynligt, at det enkelte genforsikringsselskab vil opleve uventet store tab, end det er tilfældet for et direkte forsikringsselskab, særlig i tilfælde af excedente genforsikringsaftaler. |
16.56 |
Genforsikringsproduktionen beregnes på samme måde som produktionen af direkte skadesforsikring. Der er imidlertid visse særlige betalinger i forbindelse med genforsikring. Det drejer sig om provisioner, der betales til det direkte forsikringsselskab i forbindelse med forholdsmæssig genforsikring og overskudsdeling i forbindelse med excedente genforsikringsaftaler. Når der er taget højde for disse, beregnes genforsikringsproduktionen som følger:
indtjente præmier minus provisioner, der skal betales
|
TRANSAKTIONER I FORBINDELSE MED SKADESFORSIKRING
16.57 |
I dette afsnit beskrives de poster, hvormed konsekvenserne af en skadesforsikringsaftale registreres. Forsikringsaftaler kan indgås af virksomheder, husholdninger som enkeltpersoner og enheder i udlandet. Når en forsikringsaftale, der indgås af et medlem af en husholdning, kan betragtes som en socialforsikring, er de nødvendige poster imidlertid beskrevet i kapitel 17. |
Fordeling af forsikringsproduktionen på brugere
16.58 |
Skadesforsikringsselskabernes produktion er beskrevet i punkt 16.51. Værdien af forsikringsselskabernes produktion registreres som følger:
|
16.59 |
Produktionsværdien fordeles på brugere efter forsikringstype. |
16.60 |
Alternativt fordeles produktionsværdien som anvendelse for forsikringstagerne i forhold til de faktiske præmier, de skal betale. |
16.61 |
Fordelingen af produktion til forbrug i produktionen er opdelt efter erhverv. |
Forsikringstjenester til og fra udlandet
16.62 |
Residente forsikringsselskaber kan levere forsikringsdækning til husholdninger og virksomheder i udlandet, og residente husholdninger og virksomheder kan indgå forsikringsaftaler med forsikringsselskaber i udlandet. Investeringsindkomsten, som residente forsikringsselskaber henfører til forsikringstagere, kommer også forsikringstagere i udlandet til gode. Disse ikkeresidente forsikringstagere betaler i så fald også tillægspræmier til det residente forsikringsselskab. |
16.63 |
Lignende betragtninger gør sig gældende for behandlingen af residente virksomheder og husholdninger, der indgår forsikringsaftaler med ikkeresidente forsikringsselskaber. Residente forsikringstagere modtager imputeret investeringsindkomst fra udlandet og betaler præmier og tillæg til udlandet. Det er vanskeligt at estimere størrelsen af disse bevægelser, særlig når der ikke er noget resident forsikringsselskab, der kan sammenlignes med. Der kan eventuelt foretages estimater på grundlag af modpartsdata til brug for den nationale økonomi. Man skal have kendskab til de residente enheders transaktionsniveau, og forholdet mellem tillægspræmier og faktiske præmier i den økonomi, der leverer tjenesterne, kan anvendes til at estimere den tilgodehavende investeringsindkomst og de tillægspræmier, der skal betales. |
Regnskabsposteringer
16.64 |
Der registreres i alt seks transaktionspar vedrørende skadesforsikring, der ikke indgår i nogen socialforsikringsordning: to par vedrørende måling af produktionen og forbruget af forsikringstjenester, tre par vedrørende distribution og et par vedrørende den finansielle konto. Under særlige omstændigheder kan en syvende transaktion vedrørende fordeling registreres på kapitalkontoen. Aktivitetens produktionsværdi, investeringsindkomsten, der henføres forsikringstagerne, og administrationsgebyrets værdi beregnes specifikt for skadesforsikring som anført nedenfor. |
16.65 |
Produktions- og forbrugstransaktionerne er som følger:
|
16.66 |
Fordelingstransaktionerne er investeringsindkomst henført til forsikringstagerne i forbindelse med skadesforsikring, skadesforsikringspræmier netto, og erstatninger:
|
16.67 |
Tabel 16.1 giver et eksempel på bogføring af disse bevægelser.
Tabel 16.1 — Skadesforsikring AnvendelserTilgang S.1 S.15 S.14 S.13 S.12 S.11 S.11 S.12 S.13 S.14 S.15 S.1 Tilsvarende poster på Tilsvarende poster på I alt Kontoen for varer og tjenester Kontoen for udlandet Den samlede økonomi NPISH'er Husholdninger Offentlig forvalt. og service Finansielle selskaber Ikke- finansielle selskaber Transaktioner og saldoposter Ikke- finansielle selskaber Finansielle selskaber Offentlig forvalt. og service Husholdninger NPISH'er Den samlede økonomi Kontoen for udlandet Kontoen for varer og tjenester Ialt Udlandskonto 0 0 P.62 Eksport af tjenester 0 0 0 0 P.72 Import af tjenester 0 0 Produktionskonto 6 6 P.1 Produktion 6 6 6 4 0 4 0 3 0 0 1 P.2 Forbrug i produktionen 4 4 Konto for allokering af primær indkomst 6 6 6 D.441 Formueindkomst henført til forsikringstagere 5 0 0 1 0 6 0 6 Sekundærindkomstfordelingskonto 44 1 43 0 31 4 0 8 D.711 Skadesforsikringspræmier, netto 44 44 44 45 0 45 45 D.721 Skadesforsikringserstatninger 6 0 1 35 0 42 3 45 Konto for anvendelse af disponibel indkomst 2 2 2 P.3 Udgifter til endeligt forbrug 2 2 Finansiel statuskonto (primo) 74 0 74 0 40 0 9 25 AF.61 Forsikringstekniske reserver,skadesforsikring 74 74 74 Finansiel statuskonto (ultimo) 81 0 81 0 44 0 11 26 AF.61 Forsikringstekniske reserver,skadesforsikring 81 81 81 Finansielle transaktioner 7 0 7 0 4 0 2 1 F.61 Forsikringstekniske reserver,skadesforsikring 7 7 7 Omvurderingskonto 0 0 0 0 0 0 0 0 AF.61 Forsikringstekniske reserver,skadesforsikring 0 0 0 |
TRANSAKTIONER INDEN FOR LIVSFORSIKRING
16.68 |
I dette afsnit beskrives, hvorledes posteringerne for livsforsikring og skadesforsikring adskiller sig fra hinanden. I forbindelse med en livsforsikringsaftale betragtes de ydelser, der modtages i henhold til aftalen, som formueændringer, som posteres på den finansielle konto. For en forsikringsaftale, der skal betragtes som en socialforsikringsordning, posteres ydelserne i form af pension som indkomst på sekundærindkomstfordelingskontoen. Årsagen til denne forskel i behandlingen ligger i, at forsikringsaftaler, der ikke betragtes som socialforsikringsordninger, indgås fuldstændigt på forsikringstagerens eget initiativ. Forsikringsaftaler, der betragtes som socialforsikringsordninger, indeholder et element af tredjepartsdeltagelse, som regel de offentlige myndigheder eller arbejdsgiveren, tilskynde eller forpligte forsikringstageren til at etablere en indkomstreserve til denne skal pensioneres. Socialforsikring beskrives i kapitel 17. |
16.69 |
Indehaveren af en livsforsikringsaftale er en enkeltperson, der klassificeres i sektoren husholdninger (S.143 eller S.144). Hvis en virksomhed tegner en livsforsikring for en medarbejder, betragtes dette som en tidsbegrænset forsikring og ikke en livsforsikring. Livsforsikringstransaktioner finder således kun sted mellem forsikringsselskaber (klassificeret i delsektoren forsikringsselskaber — S.128) og residente husholdninger som enkeltpersoner (S.143 og S.144), medmindre de eksporteres til ikkeresidente husholdninger (klassificeret i sektoren udland — S.2). Livsforsikringens produktionsværdi modsvares af værdien af husholdningens udgifter til forbrug og eksport af tjenester efter samme fremgangsmåde som for skadesforsikring. Investeringsindkomsten, der henføres forsikringstagere, behandles som tillægspræmier. Præmier og erstatninger opføres dog ikke særskilt i forbindelse med livsforsikring og behandles ikke som løbende overførsler. De udgør derimod komponenter i en nettotransaktion, der posteres på den finansielle konto, idet det pågældende finansielle aktiv svarer til livsforsikrings- og livrenterettigheder. |
16.70 |
Kontiene omfatter fire transaktionspar: to par vedrørende produktion og forbrug af forsikringstjenester, et par for investeringsindkomst henført til forsikringstagerne og et par for ændringen i livsforsikrings- og livrenterettigheder:
|
16.71 |
Forsikringstekniske reserver, livsforsikring, og livrenterettigheder er baseret på forsikringsaftaler, der udløser et engangsbeløb på en bestemt dato. Engangsbeløbet kan anvendes til at købe en livrente, hvormed et engangsbeløb konverteres til en betalingsstrøm. De enkelte forsikringstageres betingede rettigheder — det beløb, der modtages ved eller efter løbetidens udløb som et engangsbeløb eller en livrente — lægges ikke til værdien af forsikringstagerens forpligtelser. Forskellen består i, at beløbet er betinget, og i beregningen af nutidsværdien. Beløbet, der skal posteres under livsforsikring og livrenterettigheder, defineres i henhold til forsikringsselskabets regnskabsprincipper. |
16.72 |
Tabel 16.2 giver et eksempel på disse bevægelser.
Tabel 16.2 — Livsforsikring Anvendelser eller aktiverTilgang eller passiver S.1 S.15 S.14 S.13 S.12 S.11 S.11 S.12 S.13 S.14 S.15 S.1 Tilsvarende poster på Tilsvarende poster på I alt Kontoen for varer og tjenester Kontoen for udlandet Den samlede økonomi NPISH'er Husholdninger Offentlig forvalt. og service Finansielle selskaber Ikke- finansielle selskaber Transaktioner og saldoposter Ikke- finansielle selskaber Finansielle selskaber Offentlig forvalt. og service Husholdninger NPISH'er Den samlede økonomi Kontoen for udlandet Kontoen for varer og tjenester I alt Udlandskonto 0 0 P.62 Eksport af tjenester 0 0 0 0 P.72 Import af tjenester 0 0 Produktionskonto 4 4 P.1 Produktion 4 4 4 Konto for allokering af primær indkomst 7 7 7 D.441 Formueindkomst henført til 7 7 0 7 forsikringstagere Konto for anvendelse af disponibel indkomst 4 0 4 4 P.3 Udgifter til endeligt forbrug 4 4 Finansiel statuskonto (primo) 221 0 221 221 AF.62 Forsikringstekniske reserver, livsforsikring 221 221 221 Finansiel statuskonto (ultimo) 243 0 243 243 AF.62 Forsikringstekniske reserver, livsforsikring 243 243 243 Finansielle transaktioner 22 0 22 22 F.62 Forsikringstekniske reserver, livsforsikring 22 22 22 Omvurderingskonto 0 0 0 0 AF.62 Forsikringstekniske reserver, livsforsikring 0 0 0 |
TRANSAKTIONER I FORBINDELSE MED GENFORSIKRING
16.73 |
Genforsikringsselskabernes konti er stort set de samme som de direkte forsikringsselskabers. Den eneste forskel består i, at de direkte forsikringstransaktioner med forsikringstagere, der ikke selv optræder som leverandører af forsikringstjenester, erstattes af forsikringstransaktioner mellem genforsikringsselskaber og direkte forsikringsselskaber. |
16.74 |
Forsikringstransaktioner posteres uden fradrag for genforsikring. Præmierne skal først betales til det direkte forsikringsselskab, der herefter kan betale en del af præmien til genforsikringsselskabet (cession), der herefter kan betale en mindre del til et andet genforsikringsselskab og så fremdeles (retrocession). Det samme finder anvendelse analogt på erstatninger eller ydelser. Behandlingen på grundlag af bruttobeløbet er i overensstemmelse med den oprindelige forsikringstagers position. Denne forsikringstager har normalt ikke noget kendskab til de beløb, som det direkte forsikringsselskab overdrager til et genforsikringsselskab, og hvis genforsikringsselskabet går konkurs, er det direkte forsikringsselskab fortsat forpligtet til at betale det fulde erstatningsbeløb for de overdragede risici. |
16.75 |
Direkte forsikringsproduktion beregnes uden fradrag for genforsikring. Den alternative beregning med fradrag for genforsikring består i at registrere den del af den direkte forsikringstagers præmier, der betales direkte til det direkte forsikringsselskab, og den del, der betales til genforsikringsselskabet, men denne bogføringsmetode, der kaldes »nettobogføring«, er ikke tilladt.
Nedenstående figur 1 viser dette forløb. Figur 1 — Strømme mellem forsikringstagere, direkte forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber. 1a. Bruttopræmie 2a. Bruttoerstatning 3a. Bruttoformueindk Forsikringstager Direkte forsikr.sel. 1b. Genforsikringspr. 2b. Genforsik.erstat. 3b. Formueindkomst Formueindkomst Genforsik.sel. |
16.76 |
Figur 1 viser følgende strømme:
|
16.77 |
Alle bruttostrømme mellem forsikringstageren og det direkte forsikringsselskab omfatter de tilsvarende beløbsstrømme mellem det direkte forsikringsselskab og genforsikringsselskabet. Dette er grunden til, at disse pile er kraftigere i skemaet. |
16.78 |
Ligesom for direkte forsikring — f.eks. efter en katastrofe — posteres en del af genforsikringskravene som kapitaloverførsler i stedet for som løbende overførsler. |
16.79 |
Genforsikringsselskabets samlede produktion er forbrug i produktionen hos det direkte forsikringsselskab, der har tegnet genforsikringsaftalen. Som anført ovenfor indgås der mange genforsikringsaftaler mellem forsikringsselskaber, der er residente i forskellige økonomier. Produktionsværdien er i disse tilfælde udtryk for den import, der foretages af det forsikringsselskab, der indgår genforsikringsaftalen, og den eksport, der foretages af genforsikringsselskabet. |
16.80 |
Posteringen af strømme i forbindelse med genforsikring ligner registreringen i forbindelse med skadesforsikring, dog med den undtagelse, at forsikringstageren i en genforsikringsaftale altid selv er et forsikringsselskab. |
16.81 |
Produktions- og forbrugstransaktionerne er som følger:
|
16.82 |
Fordelingstransaktionerne dækker investeringsindkomst, der henføres til forsikringstagere i forbindelse med genforsikring, nettogenforsikringspræmier og genforsikringserstatninger:
|
16.83 |
Provisioner, som genforsikringsselskaber skal betale til forsikringsselskaber i deres egenskab af genforsikringstagere, behandles som en nedsættelse af de præmier, der skal betales til genforsikringsselskaberne. Den del af overskudsdelingen, som genforsikringsselskabet skal betale til det direkte forsikringsselskab, posteres som en løbende overførsel. Selv om de posteres forskelligt, fører både de provisioner, der skal betales, og overskudsdelingen til en reduktion af genforsikringsselskabets produktion. |
16.84 |
Hvis de direkte forsikringserstatninger behandles som kapitaloverførsler og ikke løbende overførsler, behandles genforsikringserstatninger for samme begivenhed også som andre kapitaloverførsler (D.99). |
TRANSAKTIONER I FORBINDELSE MED HJÆLPETJENESTER VEDRØRENDE FORSIKRING
16.85 |
Produktionen af hjælpetjenester vedrørende forsikring værdiansættes på grundlag af de opkrævede gebyrer eller provisioner. Ved nonprofitinstitutioner, der fungerer som erhvervsmæssige sammenslutninger for forsikringsselskaber og pensionskasser, værdiansættes produktionen ud fra bidragene, der indbetales af sammenslutningernes medlemmer. Denne produktion bruges i forbrug i produktionen for sammenslutningernes medlemmer. |
LIVRENTER
16.86 |
Det mest enkle tilfælde af livsforsikringsaftale er en, hvor forsikringstager over en periode foretager en række betalinger til forsikringsselskabet, der som modydelse foretager en engangsbetaling en gang i fremtiden. Ved den mest enkle form for livrente betaler forsikringstageren, kaldet rentenyderen, et engangsbeløb til forsikringsselskabet og modtager som modydelse regelmæssige betalinger enten i en fastsat periode eller i resten af rentenyderens levetid, eller i resten af både rentenyderens og en udpeget anden persons levetid. |
16.87 |
Livrenter administreres af forsikringsselskaber og anvendes til risikoforvaltning. Rentenyderen undgår risici ved at acceptere en bestemt betalingsstrøm, der er fastsat enten i absolutte tal eller i form af en formel, f.eks. indeksreguleret, som modydelse for en engangsbetaling. Forsikringsselskabet løber en risiko, som består i at få et større afkast ved investering af engangsbetalingen end det beløb, der tilfalder rentenyderen som regelmæssige betalinger. Betalingsstrømmen fastsættes under hensyntagen til den forventede levetid. |
16.88 |
Når en livrenteaftale indgås, sker der en overførsel af midler fra husholdningen til forsikringsselskabet. I mange tilfælde kan det imidlertid blot dreje sig om et engangsbeløb, der skal betales af denne eller et andet forsikringsselskab i henhold til en normal livsforsikringsaftale, der udløber, og som konverteres direkte til en livrente. Det er i disse tilfælde ikke nødvendigt at bogføre betalingen af engangsbeløbet og erhvervelsen af livrenten; der er blot tale om en overførsel fra livsforsikringsreserver til livrentereserver i delsektoren forsikringstagere og pensionskasser. Ved køb af en livrente uafhængigt af en livsforsikringsaftales udløb, bogføres dette som et par finansielle transaktioner mellem husholdning og forsikringsselskab. Husholdningen foretager betaling til forsikringsselskabet og modtager som modydelse et aktiv i henhold til livrentebetingelserne. Forsikringsselskabet modtager et finansielt aktiv fra husholdningen og påtager sig en forpligtelse over for denne. |
16.89 |
Livrenter ophører ved rentenyderens død, idet alle resterende reserver afsat til den pågældende overgår til forsikringsselskabet. Hvis det antages, at forsikringsselskabet har kunnet forudsige den forventede levetid præcist for hele gruppen af rentenydere, vil de gennemsnitlige midler, som er til rådighed ved disses død, imidlertid være lig med nul. Hvis den forventede levetid ændrer sig, skal reserverne tages op til revision. For livrenter, der løber, vil en forlængelse af den forventede levetid reducere det beløb, som er til rådighed for forsikringsselskabet som en slags administrationsgebyr, idet det eventuelt går i minus. I sådanne tilfælde er forsikringsselskabet nødt til at anvende egne midler i håb om efterfølgende at genopbygge disse ved at opkræve et højere administrationsgebyr i forbindelse med nye livrenter. |
BOGFØRING AF SKADESFORSIKRINGSERSTATNINGER
Behandling af korrigerede erstatninger
16.90 |
De forfaldne erstatninger bogføres som regel, når de pågældende begivenheder indtræffer. Dette princip finder også anvendelse, når betalingen — i tilfælde af omtvistede erstatninger — finder sted flere år efter den pågældende begivenhed. Der gøres en undtagelse i tilfælde, hvor det først er muligt at fremsætte et erstatningskrav længe efter, at begivenheden er indtruffet. Der blev således først givet mulighed for at fremsætte et betydeligt antal erstatningskrav, da det blev fastslået, at asbest kunne forårsage alvorlige sygdomme, og at det blev vurderet, at der ville kunne opnås erstatning i henhold til en forsikringsaftale, der var gyldig på det tidspunkt, hvor de pågældende var udsat for asbesten. I sådanne tilfælde bogføres erstatningen på det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet accepterer forpligtelsen. Dette er ikke nødvendigvis sammenfaldende med det tidspunkt, hvor der opnås enighed om erstatningens størrelse, eller hvor erstatningen udbetales. |
16.91 |
Da der i formlen til beregning af produktion anvendes korrigerede erstatninger og ikke faktiske erstatninger, vil nettopræmierne og erstatningerne kun modsvare hinanden i en bestemt periode, når de faktiske erstatninger har samme værdi som de forventede erstatninger. De burde imidlertid være nogenlunde lige store over en årrække med undtagelse af de år, hvor der opstår en katastrofe. |
Behandling af tab ved katastrofer
16.92 |
Erstatninger bogføres som løbende overførsler, der betales af forsikringsselskabet til forsikringstageren. I et tilfælde bogføres erstatningerne som andre kapitaloverførsler (D.99) og ikke som løbende overførsler, nemlig som følge af en større katastrofe. Kriterierne for, hvornår følgerne af en katastrofe skal behandles på denne måde, skal fastsættes i overensstemmelse med de nationale forhold, men de relevante kriterier kan bl.a. være antallet af berørte forsikringstagere og skadernes størrelse. Begrundelsen for at bogføre erstatningerne som kapitaloverførsler i dette tilfælde er, at mange af disse erstatninger vedrører ødelæggelse af eller alvorlig skade på aktiver, f.eks. boliger, bygninger og anlæg. |
16.93 |
Efter en katastrofe bogføres den samlede værdi af de erstatninger, der overstiger præmierne, som kapitaloverførsel fra forsikringsselskabet til forsikringstageren. Oplysningerne om omfanget af erstatninger, der skal honoreres i henhold til forsikringsaftaler, indhentes hos forsikringsbranchen. Hvis forsikringsbranchen ikke kan fremlægge disse oplysninger, kan omfanget af katastroferelaterede erstatninger estimeres ud fra forskellen mellem de korrigerede erstatninger og de faktiske erstatninger i katastrofeperioden. |
(1) Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EFT L 374 af 31.12.1991, s. 7)
KAPITEL 17
SOCIALFORSIKRING, DER OMFATTER PENSIONER
INDLEDNING
17.01 |
Definition: Socialforsikringsordninger er ordninger, hvor deltagerne fra tredjemands side forpligtes eller opfordres til at forsikre sig mod visse sociale risici eller omstændigheder, som kan få negative konsekvenser for deres eget eller de forsørgelsesberettigedes velfærd. I forbindelse med disse ordninger betaler lønmodtagerne eller andre personer eller arbejdsgivere på vegne af deres ansatte sociale bidrag for at give de ansatte eller andre bidrags-ydere, forsørgelsesberettigede eller deres efterladte ret til socialforsikringsydelser i den aktuelle eller de efterfølgende perioder. Bidrag til socialforsikringsordninger kan også betales af eller på vegne af ikkebeskæftigede eller selvstændige. |
17.02 |
Socialforsikringsordningerne kan inddeles i to typer:
|
17.03 |
Socialforsikringsordningernes anvendelsesområde varierer fra land til land og fra ordning til ordning i samme land. Det drejer sig f.eks. om følgende ordninger:
Tabel 17.1 — Socialforsikringsordninger
|
Socialforsikringsordninger, social bistand og individuelle forsikringsaftaler
17.04 |
Social bistand er ikke en del af social forsikring. Sociale bistandsydelser udbetales uafhængigt af en eventuel deltagelse i en socialforsikringsordning, dvs. uden at der er blevet indbetalt adgangsgivende bidrag til en socialforsikringsordning. |
17.05 |
Social bistand adskiller sig fra socialsikring ved retten til at modtage sociale bistandsydelser af offentlig forvaltning og service, og disse ydelser er ikke betinget af, at man har valgt at deltage i ordningen ved at betale bidrag. Som regel er alle medlemmer af residente husholdninger berettigede til at søge om social bistand, men udbetalingen er ofte underlagt en række restriktive betingelser. Der foretages ofte en vurdering af den disponible indkomst inklusive socialforsikringsydelser i forhold til en husholdnings formodede behov. Kun de husholdninger, der ligger under en bestemt grænseværdi, kan være berettiget til denne type social bistand. |
17.06 |
Individuelle forsikringsaftaler betragtes som socialforsikringsordninger, når de dækker sociale risici og behov, f.eks. sygdom og alderdom. For at en individuel forsikring kan betragtes som en del af en socialforsikringsordning, skal de begivenheder eller omstændigheder, som deltagerne har forsikret sig mod, svare til de i punkt 4.84 anførte risici eller behov, hvortil kommer, at en eller flere af følgende betingelser skal være opfyldt:
|
17.07 |
Forsikringskrav i forbindelse med forsikringer, der er tegnet med det eneste formål at opnå et fradrag, selv om disse forsikringer er tegnet som led i en kollektiv overenskomst, er ikke omfattet af socialforsikring. Disse individuelle forsikringsaftaler bogføres som livs- og skadesforsikring. Forsikringskrav i forbindelse med forsikringsaftaler, som udelukkende er tegnet på den forsikredes eget initiativ uafhængigt af arbejdsgiveren eller offentlig forvaltning og service, er ej heller omfattet af socialforsikring. |
Sociale ydelser
17.08 |
Der udbetales sociale ydelser, når visse begivenheder indtræffer, eller når der foreligger visse omstændigheder, der kan påvirke de berørte husholdningers velfærd i negativ retning, enten fordi de lægger yderligere beslag på deres ressourcer eller reducerer deres indkomst. Sociale ydelser ydes i kontanter eller naturalier. Der udbetales sociale ydelser i en række forskellige situationer:
|
Sociale ydelser fra offentlig forvaltning og service
17.09 |
Offentlig forvaltning og service leverer sociale ydelser som betaling i forbindelse med socialsikring, social bistand eller sociale overførsler i naturalier. |
17.10 |
Socialsikring refererer til socialforsikringsordninger, der forvaltes af offentlig forvaltning og service. |
17.11 |
Definitionen af sociale ydelser omfatter levering af sundheds- og uddannelsestjenester. Offentlig forvaltning og service stiller typisk disse tjenester til rådighed for alle borgere, uden at der stilles krav om deltagelse i en ordning eller andre kvalificerende krav. Disse tjenester betragtes som sociale overførsler i naturalier og ikke som en del af socialsikrings- eller bistandsydelser. Ud over de sundheds- og uddannelsestjenester, der leveres af offentlig forvaltning og service, kan sådanne tjenester også leveres til enkeltpersoner af nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger. Disse tjenester betragtes også som sociale overførsler i naturalier og ikke som en del af socialforsikringsordninger. |
Sociale ydelser leveret af andre institutionelle enheder
17.12 |
Sociale ydelser kan leveres af arbejdsgivere til deres ansatte og disses forsørgelsesberettigede eller af andre enheder, f.eks. fagforeninger. Alle sociale ydelser, der leveres af andre enheder end offentlig forvaltning og service, leveres i henhold til en socialforsikringsordning. |
Pensioner og andre former for ydelser
17.13 |
For socialforsikringsydelser og de tilsvarende bidrag sondres der mellem dem, der vedrører pensioner, og dem, der vedrører andre former for ydelser. Den vigtigste pensionsydelse, der er omfattet af socialforsikringsordningerne, er indkomstpension, men der er også andre eksempler. Der udbetales således pensioner til den efterladte ægtefælle eller til personer, der har pådraget sig en erhvervsskade, således at de er uarbejdsdygtige. Hvis hovedindkomstmodtageren afgår ved døden eller bliver uarbejdsdygtig og således ikke kan oppebære en indkomst, udbetales der derfor ydelser, der bogføres som pensioner. |
17.14 |
Alle andre ydelser grupperes under ikkepensionsydelser. Det er vigtigt at sondre mellem pensions- og ikkepensionsydelser, fordi der bogføres pensionsforpligtelser, uanset om der faktisk er hensat midler til at honorere disse rettigheder eller ej, men der bogføres kun reserver for ikkepensionsydelser, når de tilsvarende reserver rent faktisk findes. |
ANDRE SOCIALFORSIKRINGSYDELSER END PENSIONER
17.15 |
Definition: Andre socialforsikringsydelser, eller ikkepensionsydelser, er ydelser, som ydelsesmodtagerne direkte eller indirekte modtager afhængigt af specifikke begivenheder og som regel på forudbestemte lovbestemte eller aftalebaserede betingelser.
Med undtagelse af indkomstpension kan en række andre hændelser være dækket, f.eks. ydelser i forbindelse med sygeforsikring, arbejdsløshedsforsikring og langtidsplejeforsikring. |
17.16 |
Andre socialforsikringsydelser gives til modtagere i henhold til socialsikringsordninger og andre arbejdsmarkedsordninger end socialsikring. |
Andre socialsikringsordninger end pensionsordninger
17.17 |
Definition: Andre socialsikringsordninger end pensionsordninger er aftalebaserede forsikringsordninger, hvor ydelsesmodtagerne som deltagere i en socialforsikringsordning forpligtes af offentlig forvaltning og service til at forsikre sig mod andre risici end alderdom og andre alderdomsrelaterede risici. Andre socialsikringsydelser end pensionsydelser, også kaldet ikkepensionsydelser, gives til ydelsesmodtagerne af offentlig forvaltning og service. |
17.18 |
Ydelsesmodtagerne indbetaler som regel obligatoriske bidrag til en anden socialsikringsordning end en socialsikringspension, der ofte finansieres på pay-as-you-go-basis. Pay-as-you-go-bidrag anvendes i en periode til at finansiere ydelser i samme periode. Denne fremgangsmåde indeholder ikke noget opsparingselement, hverken for offentlig forvaltning og service, for arbejdsgiveren, der administrerer ordningen, eller for de ydelsesmodtagere, der deltager i ordningen. Som regel er der således ikke tale om noget overskud, og hvis der opstår et finansieringsproblem, kan offentlig forvaltning og service have beføjelse til at ændre betingelserne, ikke blot for så vidt angår fremtidig men også tidligere beskæftigelsesperioder. I visse lande kan andre socialsikringsordninger end pensionsordninger opbygge reserver kaldet stødpudereserver. |
17.19 |
Andre socialsikringsrettigheder end pensionsrettigheder, f.eks. tilgodehavender i en socialsikringsordning, registreres ikke i ENS-systemets hovedkonti. Estimater af tilgodehavender i form af rettigheder i henhold til andre socialsikringsordninger end pensioner, såvel som enhver anden arbejdsmarkedsrelateret ikkepension, der tilbydes af offentlig forvaltning og service, er ikke omfattet i hovedkontiene og opføres ikke i tabel 17.5. |
Andre arbejdsmarkedsrelaterede socialforsikringsordninger
17.20 |
Definition: Andre arbejdsmarkedsrelaterede socialforsikringsordninger er aftalebaserede forsikringsordninger, som enten er lovpligtige, eller som tredjemand har opfordret til at deltage i. Arbejdsgiverne kan i forbindelse med andre arbejdsmarkedsrelaterede socialforsikringsordninger stille krav om, at de ansatte deltager i en socialforsikringsordning valgt af arbejdsgiveren for at forsikre sig mod andre risici end alderdom og alderdomsrelaterede risici. Det er enten arbejdsgiveren eller andre enheder, der, på vegne af arbejdsgiveren, tilbyder disse arbejdsmarkedspensioner. |
17.21 |
Andre arbejdsmarkedsrelaterede socialforsikringsordninger betragtes — ligesom de hertil knyttede pensionsordninger — som en del af aflønningen af ansatte, og forhandlingerne mellem arbejdsgivere og ansatte kan eventuelt omhandle de gældende ansættelsesvilkår og lønskalaer. Andre socialforsikringsydelser end pensioner tilbydes ofte af private arbejdsgivere gennem ordninger, som arbejdsgiverne administrerer eller indgår en aftale med tredjemand om, f.eks. et forsikringsselskab, der udbetaler sociale ydelser, f.eks. i forbindelse med private sundhedsforsikringer. |
Bogføring af beholdninger og strømme efter typen af ikkepensionsrelateret socialforsikringsordning
Socialsikringsordninger
17.22 |
Da socialsikring normalt finansieres på pay-as-you-go-basis, fremgår socialsikringsrettigheder, f.eks. sociale ydelser, herunder pensioner, ikke af nationalregnskabets hovedkonti. |
17.23 |
Pensionsrettigheder, der stammer fra socialsikringsordninger, er omfattet af den supplerende tabel over optjente pensionsrettigheder i socialsikringsordninger, men dette gælder ikke rettigheder, der stammer fra andre socialsikringsordninger end pensionsordninger. |
17.24 |
Bogføringen af strømme i forbindelse med andre socialsikringsordninger end pensionsordninger vedrører bidrag fra arbejdsgiveren og de ansatte samt socialsikringsydelser. |
17.25 |
Bidrag fra arbejdsgiveren betragtes som en del af aflønningen af ansatte. Det bogføres som en fordelingstransaktion, der betales af arbejdsgiveren og modtages af de ansatte. De ansatte betaler i så fald et beløb svarende til det, som de modtager fra arbejdsgiveren, sammen med deres egne eventuelle bidrag til socialsikringsordningen. Dette beløb bogføres som anvendelse for husholdningerne og som tilgang for offentlig forvaltning og service. |
17.26 |
Bidrag fra selvstændige eller ikkebeskæftigede er også omfattet af husholdningernes bidrag til offentlig forvaltning og service. |
17.27 |
Socialsikringsydelser bogføres som fordelingstransaktioner fra offentlig forvaltning og service til husholdningerne. |
17.28 |
Tabel 17.2 viser transaktionerne i forbindelse med en socialsikringspension. De svarer til transaktionerne i forbindelse med andre socialsikringsordninger end pensionsordninger. |
Andre arbejdsmarkedsrelaterede ikkepensionsmæssige socialforsikringsordninger
17.29 |
For andre arbejdsmarkedsrelaterede ikkepensionsmæssige socialforsikringsordninger bogføres deltagernes rettigheder som regel, efterhånden som de optjenes. Investeringsindkomst fra eksisterende rettigheder bogføres som fordelt til ydelsesmodtagerne, som herefter geninvesterer disse i ordningen. |
17.30 |
En arbejdsgivers sociale bidrag til en forsikringsordning på vegne af en ansat betragtes som en del af aflønningen af ansatte. |
17.31 |
Investeringsindkomst fra optjente rettigheder bogføres som fordelt fra ordningen til husholdningerne. Investeringsindkomsten omfatter renter og udbytte plus, såfremt den institutionelle enhed har andele heri, den fordelte indkomst fra kollektive investeringsordninger. Ordningen kan eventuelt have fast ejendom og således generere et nettooverskud af produktionen, hvilket er omfattet af investeringsindkomsten, der fordeles til ydelsesmodtagerne. I dette tilfælde skal begrebet »investeringsindkomst« forstås således, at det omfatter denne indtægtskilde. Kapitalgevinster og –tab ved investering af de optjente rettigheder er ikke omfattet af investeringsindkomsten, men de bogføres som andre ændringer som følge af omvurderinger. |
17.32 |
En del af indkomsten, der fordeles til husholdningerne, anvendes til at afholde ordningens administrationsomkostninger. Disse omkostninger vises som ordningens produktion og husholdningernes udgifter til forbrug. Den resterende del af den fordelte indkomst betragtes som supplerende bidrag, som husholdningerne betaler tilbage til ordningen. |
17.33 |
Bidrag til sociale ordninger registreres som betalt af husholdningerne til ordningen. De samlede bidrag til sociale ordninger består af faktiske arbejdsgiverbidrag som en del af aflønningen af ansatte, faktiske lønmodtagerbidrag og bidrag fra andre, der tidligere har deltaget i ordningen, selvstændige og ikkebeskæftigede samt pensionister samt supplerende bidrag som specificeret i punkt 17.32. |
17.34 |
Bidragydere til en socialforsikringsordning, som ikke er lønmodtagere, kan være selvstændige eller ikkebeskæftigede, der deltager i kraft af deres erhverv eller tidligere ansættelsesforhold. |
17.35 |
De sociale ydelser, som ordningens administrator udbetaler til husholdninger, registreres som fordelingstransaktioner under andre socialforsikringsydelser. |
17.36 |
Betalingen for den tjeneste, som leveres af ordningens administrator, og som svarer til værdien af ordningens produktion, bogføres som husholdningernes udgifter til forbrug. |
17.37 |
En stigning i rettigheder som følge af et overskud af bidrag i forhold til ydelser registreres som betaling fra socialforsikringsordningen til husholdningerne. Begrundelsen herfor er, at en sådan stigning i rettigheder påvirker husholdningernes nettoformue direkte og derfor også bør henføres til husholdningssektorens opsparing. |
17.38 |
Justeringen for ændringerne i rettigheder, der udbetales af ordningen til husholdningerne, bogføres som et krav fra husholdningerne på ordningen. |
17.39 |
Tabel 17.3 viser transaktionerne i forbindelse med en arbejdsmarkedsrelateret pensionsordning. De svarer til transaktionerne i forbindelse med andre socialforsikringsordninger end pensionsordninger. |
PENSIONER
17.40 |
Definition: Pensionsydelser fra en socialforsikringsordning er ydelser, der udbetales til modtagerne, når de går på pension, som regel på forudbestemte lovbestemte eller aftalebaserede betingelser og typisk i form af en garanteret livrente.
Den vigtigste pensionsydelse i forbindelse med socialforsikringsordninger er indkomstpension, men der er også andre eksempler. Der udbetales således pensionsydelser til den efterladte ægtefælle eller til personer, der har pådraget sig en erhvervsskade, som gør dem uarbejdsdygtige. Der er tale om pension i forbindelse med alle begivenheder, der giver anledning til betaling af ydelser, fordi en indkomstmodtager, der er afgået ved døden eller er blevet uarbejdsdygtig, ikke længere er i stand til at oppebære en indkomst til sig selv eller de forsørgelsesberettigede. |
Typer af pensionsordninger
17.41 |
Der kan være følgende former for pension:
De tilbydes som regel af sociale kasser og fonde, andre offentlige forvaltningsenheder, forsikringsselskaber og pensionskasser eller af institutionelle enheder, f.eks. arbejdsgivere. Der kan dog også afhængigt af de nationale forhold være tale om andre institutioner. Begrebet »sociale kasser og fonde« betyder ikke nødvendigvis, at der inden for ordningen er oprettet en fond eller kasse med aktiver. Sociale kasser og fonde og socialsikringsordninger er synonyme. |
17.42 |
Socialforsikringspensioner ydes til modtagere, der deltager i socialforsikringsordninger. Den del, der ydes af offentlig forvaltning og service, kaldes socialsikringspensioner (inklusive sociale kasser og fonde), og den del, der ydes af andre enheder, kaldes andre arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. Sondringen mellem de pensioner, der ydes gennem socialsikringsordninger, og dem, der ydes gennem andre arbejdsmarkedsrelaterede ordninger, varierer betydeligt fra land til land, hvilket medfører, at dækningen og således opfattelsen i de enkelte lande af begrebet »socialsikring« varierer betydeligt. |
Socialsikringspensioner
17.43 |
Definition: Socialsikringspensioner er aftalebaserede forsikringsordninger, hvor offentlig forvaltning og service gør det obligatorisk for ydelsesmodtagerne som deltagere i en socialforsikringsordning at forsikre sig mod alderdom og andre alderdomsrelaterede risici, herunder invaliditet, sygdom osv. Sådanne socialsikringspensioner ydes af offentlig forvaltning og service. |
17.44 |
Når offentlig forvaltning og service er ansvarlig for ydelse af pensioner til store dele af samfundet, fungerer socialsikringen som en multiarbejdsgiverordning. |
17.45 |
Ydelsesmodtagerne indbetaler som regel obligatoriske bidrag til en socialsikringspension, der ofte finansieres på pay-as-you-go-basis. Bidragene i en periode anvendes til at finansiere ydelser i samme periode. Denne ordning indeholder ikke noget opsparingselement, hverken for offentlig forvaltning og service, for arbejdsgiveren, der driver ordningen, eller for de modtagere, der deltager heri. Ordningen giver således ikke noget overskud, og hvis der opstår finansieringsproblemer, kan offentlig forvaltning og service have beføjelse til at ændre betingelserne, ikke blot for så vidt angår fremtidig men også tidligere beskæftigelsesperioder. I visse lande kan socialsikringspensioner dog opbygge reserver kaldet stødpudereserver. |
17.46 |
Den simpleste form for socialsikringspension er meget basal. Niveauet kan fastsættes uafhængigt af bidragenes størrelse, dog er det nødvendigt, at bidragene er indbetalt i en bestemt periode eller på visse andre særlige betingelser. En lønmodtagers pensionsrettigheder i henhold til en socialsikringsordning kan ofte overføres fra arbejdsgiver til arbejdsgiver. |
17.47 |
I visse lande kan alle eller de fleste pensionsydelser derimod blive udbetalt gennem en socialsikringsordning. I så fald fungerer offentlig forvaltning og service som formidler for arbejdsgiverne, således at den, efter at have modtaget arbejdsgiverens og husholdningernes bidrag til ordningen, påtager sig ansvaret for at foretage de senere udbetalinger. Offentlig forvaltning og service overtager arbejdsgiverens risiko for, at pensionsudgifterne bliver for stor en byrde for det pågældende foretagende. Befolkningen får derved en garanti for, at pensionerne vil blive udbetalt, dog med det forbehold, at den kan ændre de forfaldne pensionsydelser, også med tilbagevirkende kraft. |
17.48 |
Pensionsrettigheder i form af fordringer på en socialsikringspension registreres ikke i ENS-systemets hovedkonti. Estimater af fordringer i form af rettigheder i forbindelse med socialsikringspensioner og enhver anden ydelsesdefineret arbejdsmarkedsrelateret pension, der ydes af offentlig forvaltning og service, er ikke omfattet af hovedkontiene, men er bogført i den supplerende tabel over optjente pensionsrettigheder i tabel 17.5. |
Andre arbejdsmarkedspensioner
17.49 |
Definition: Andre arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger er aftalebaserede forsikringsordninger, som er lovpligtige, eller som det offentlige har opfordret til at deltage i, eller hvor det fra arbejdsgivernes side er en del af ansættelsesvilkårene, at de ansatte — ydelsesmodtagerne — deltager i en socialforsikringsordning efter arbejdsgiverens valg med henblik på at forsikre sig mod alderdom og andre alderdomsrelaterede risici. Det er enten arbejdsgiveren eller andre enheder, der, på vegne af arbejdsgiveren, tilbyder disse arbejdsmarkedspensioner. |
17.50 |
Medmindre arbejdsgiverne og ydelsesmodtagerne aftaler at ændre ydelsernes størrelse, ændres pensionsordninger, der administreres af private arbejdsgivere, ikke med tilbagevirkende kraft. Der er imidlertid en risiko for, at arbejdsgiveren ikke er i stand til at betale, fordi han har indstillet sine aktiviteter. Det er blevet mere og mere almindeligt at beskytte ydelsesmodtagernes pensionsrettigheder. Det er nogle gange ikke muligt at overføre pensionsrettigheder fra den ene arbejdsgiver til den anden. Der er en stigende tendens til at der opbygges reserver i forbindelse med arbejdsgiverpensioner. Selv om der ikke er nogen reserver, skal de pågældende arbejdsgivere ifølge de gældende regnskabsregler opføre både de nuværende og tidligere ansattes pensionsrettigheder i deres regnskaber. |
17.51 |
Andre arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger betragtes som en del af aflønningen af ansatte, og forhandlingerne mellem arbejdsgiver og ansatte kan eventuelt omhandle de gældende ansættelsesvilkår, lønskalaer og pensionsrettigheder. Private arbejdsgivere udbetaler ofte pensionsydelser fra ordninger, som arbejdsgiverne administrerer eller har indgået en aftale med tredjemand om, f.eks. et forsikringsselskab. Det er nogle gange muligt for en specialiseret enhed at påtage sig ansvaret for at yde pensionstjenester på vegne af en række arbejdsgivere til gengæld for, at de påtager sig ansvaret for at sikre en passende finansiering til at honorere de pågældende pensionsrettigheder. Dette kaldes en »multiarbejdsgiverpensionsordning«. |
17.52 |
Både de nuværende og tidligere lønmodtagere, som er modtagere, kan bidrage til denne ordning og forventes at modtage en formueindkomst derfra. Denne formueindkomst betragtes efterfølgende som et supplerende bidrag, som de skal betale. |
17.53 |
Pensionsordninger opdeles i bidragsdefinerede ordninger og ydelsesdefinerede ordninger. |
Bidragsdefinerede ordninger
17.54 |
Definition: En bidragsdefineret ordning er en pensionsordning, hvor ydelserne udelukkende defineres ud fra de midler, der er oparbejdet af bidragene i hele lønmodtagerens arbejdsliv, hvortil kommer en eventuel værditilvækst som følge af de investeringer, som pensionsmanageren foretager med disse midler. |
17.55 |
Den ansatte har det fulde ansvar for, at den bidragsdefinerede ordning giver en passende indkomstpension. |
17.56 |
Det er forholdsvist nemt at opnå detaljerede oplysninger om bidragsdefinerede ordninger, da der skal foreligge fuldstændige regnskaber, og der ikke skal foretages nogen aktuarmæssige beregninger. De fleste af disse ordninger findes inden for selskabssektoren (kolonne A i tabel 17.5), men i visse tilfælde kan det offentlige fungere som manager. Pensionsrettighederne i alle bidragsdefinerede pensionsordninger er opført i nationalregnskabets hovedkonti. |
Ydelsesdefinerede ordninger
17.57 |
Definition: En ydelsesdefineret ordning er en pensionsordning, hvor de ydelser, der skal betales til lønmodtageren ved pensionering, fastsættes på grundlag af en formel, enten alene eller kombineret med et garanteret minimumsbeløb. |
17.58 |
Arbejdsgiveren eller en enhed, der handler på dennes vegne, har ansvaret for, at en ydelsesdefineret ordning giver en passende indkomstpension. |
Fiktive bidragsdefinerede ordninger og hybride ordninger
17.59 |
Fiktive bidragsdefinerede ordninger og hybride ordninger hører under ydelsesdefinerede ordninger. |
17.60 |
Definition: En fiktiv bidragsdefineret ordning svarer til en bidragsdefineret ordning, dog med den forskel, at der er et garanteret minimumsbeløb. |
17.61 |
I en fiktiv bidragsdefineret ordning krediteres og akkumuleres bidragene (både fra arbejdsgiver og ansat) på individuelle konti. Disse individuelle konti er fiktive i den forstand, at bidragene til ordningerne anvendes til at udbetale pensionsydelser til de deltagere, der allerede er gået på pension. På pensionstidspunktet konverteres det akkumulerede beløb til en livrente på grundlag af en formel, der bygger på en række faktorer, bl.a. en måling af den forventede levetid, og dette beløb dyrtidsreguleres årligt. |
17.62 |
Hybride ordninger er ordninger, der både har et ydelsesdefineret og et bidragsdefineret element. En ordning betragtes som hybrid, enten fordi den indeholder både ydelsesdefinerede og bidragsdefinerede elementer, eller fordi den omfatter fiktive bidragsdefinerede elementer og samtidig enten ydelsesdefinerede eller bidragsdefinerede elementer. De forskellige elementer kan være blandet for en enkelt modtager eller differentieret efter modtagergrupper afhængigt af aftale, pension, der udbetales, osv. |
17.63 |
I en fiktiv bidragsdefineret ordning og i en hydrid ordning deles ansvaret for at sikre en passende indkomstpension mellem arbejdsgiveren og den ansatte. |
17.64 |
I visse tilfælde bæres arbejdsgiverens ansvar af multiarbejdsgiverordningen, der administrerer den bidragsdefinerede pensionsordning på vegne af arbejdsgiveren. |
Ydelsesdefinerede ordninger sammenlignet med bidragsdefinerede ordninger
17.65 |
Den grundlæggende regnskabsmæssige forskel mellem en ydelsesdefineret og en bidragsdefineret pensionsordning er, at ydelsen til den ansatte i den aktuelle periode inden for rammerne af en ydelsesdefineret pensionsordning fastsættes ud fra arbejdsgiverens forpligtelser med hensyn til pensionsniveauet, mens ydelsen til den ansatte i den aktuelle periode inden for rammerne af en bidragsdefineret pensionsordning fastsættes ud fra de bidrag, der er indbetalt til ordningen, og den investeringsindkomst og de kapitalgevinster og -tab, som disse og tidligere bidrag har indbragt. Mens der således i princippet foreligger fuldstændige oplysninger om ydelserne til deltagerne i en bidragsdefineret pensionsordning, beregnes ydelserne til deltagerne i en ydelsesdefineret pensionsordning aktuarmæssigt. |
17.66 |
Der kan være fire forskellige årsager til ændringer i pensionsrettigheder i en bidragsdefineret pensionsordning. Den første af disse årsager, forøgelsen af pensionsrettigheder optjent i indeværende periode, er stigningen i rettigheder forbundet med de lønninger, der er tjent i den aktuelle periode. En anden årsag, nemlig forøgelsen af tidligere optjente pensionsrettigheder, er stigningen i værdien af rettigheder som følge af, at pensionstidspunktet (og dødstidspunktet) er rykket et år nærmere. Den tredje årsag til en ændring i niveauet af rettigheder er et fald som følge af betalingen af ydelser til de pensionister, der er omfattet af ordningen. Den fjerde årsag til en ændring skyldes andre faktorer, som afspejles i kontoen for andre ændringer i status. |
17.67 |
Ligesom med en bidragsdefineret pensionsordning kan arbejdsgiveren og/eller den ansatte indbetale faktiske bidrag til ordningen i den aktuelle periode. Det kan dog forekomme, at disse betalinger ikke er tilstrækkelige til at dække stigningen i ydelser hidrørende fra det aktuelle års beskæftigelse. Der imputeres derfor et supplerende bidrag fra arbejdsgiveren for at skabe balance mellem de faktiske og imputerede bidrag og forøgelsen af pensionsrettigheder optjent i indeværende periode. Disse imputerede bidrag er som regel positive, men de kan også være negative, hvis summen af modtagne bidrag overstiger forøgelsen af pensionsrettigheder optjent i indeværende periode. |
17.68 |
I slutningen af regnskabsperioden kan niveauet af pensionsforpligtelser over for tidligere og aktuelle ansatte beregnes ved på grundlag af aktuarmæssige beregninger at estimere den aktuelle værdi af de skyldige beløb, der skal betales som pension. En af årsagerne til den årlige stigning i dette beløb er, at den aktuelle værdi af de rettigheder, der eksisterer i starten af året, og som fortsat skal honoreres i slutningen af året, er steget, fordi man er rykket ét år tættere på fremtiden, og der således skal anvendes en diskonteringsfaktor mindre til beregning af den aktuelle værdi. Det er denne gradvise afvikling af diskonteringsfaktoren, der tager højde for forøgelsen af tidligere optjente pensionsrettigheder. |
17.69 |
En yderligere grundlæggende forskel mellem en ydelsesdefineret pensionsordning og en bidragsdefineret pensionsordning vedrører betalingen af pensionsordningens administrationsomkostninger. Ved en bidragsdefineret pensionsordning bæres alle risici af modtagerne. Pensionsordningen administreres på deres vegne, og de betaler omkostningerne i forbindelse hermed. Da ordningen kan administreres af andre enheder end arbejdsgiveren, er det hensigtsmæssigt at behandle administrationsomkostningerne som en del af investeringsindkomsten, som tilbageholdes i ordningen til at afholde udgifter og skabe en fortjeneste. I lighed med bogføringsreglerne i forbindelse med forsikring behandles investeringsindkomsten som værende fordelt helt og fuldt til modtagerne, idet en del anvendes til at afholde udgifter og resten geninvesteres i ordningen. |
17.70 |
For en ydelsesdefineret pensionsordning er situationen en anden. Her er det arbejdsgiveren eller en enhed, der handler på vegne af arbejdsgiveren, og ikke modtagerne alene, der bærer risikoen for, at der ikke er tilstrækkelige midler til at honorere pensionsrettighederne. Ordningen kan være direkte administreret af arbejdsgiveren og være en del af samme institutionelle enhed eller kan være fiktiv. Selv i dette tilfælde er der omkostninger forbundet med at administrere ordningen. Selv om disse omkostninger som udgangspunkt afholdes af arbejdsgiveren, er det hensigtsmæssigt at betragte dette som en slags indkomst i naturalier til de ansatte, og af praktiske hensyn kan de indgå i arbejdsgiverens bidrag. Dette forudsætter, at alle omkostninger afholdes af de aktuelle ansatte og ikke af pensionister. Det forudsætter ligeledes, at den fordeling, der skal foretages i tilfælde af fiktive ordninger, kan finde anvendelse i andre situationer. |
17.71 |
Ved en ydelsesdefineret ordning er det usandsynligt, at selvstændige eller ikkebeskæftigede bidrager løbende, selv om det dog er muligt, hvis de tidligere var i et ansættelsesforhold, hvortil der var knyttet en ydelsesdefineret pension, og de har bevaret retten til at deltage. Personer, der tidligere befandt sig i et ansættelsesforhold, og uanset om de modtager en pension, modtager en formueindkomst og betaler supplerende bidrag. |
Pensionsadministrator, pensionsmanager, pensionskasse og multiarbejdsgiverpensionsordning
17.72 |
Socialforsikringsordninger kan oprettes af arbejdsgivere eller offentlig forvaltning og service, de kan oprettes af forsikringsselskaber på vegne af ansatte, eller der kan være etableret separate institutionelle enheder til at opbevare og forvalte de aktiver, der skal anvendes til at oparbejde pensionsmidler og udbetale pensionsydelser. Delsektoren pensionskasser omfatter kun de socialforsikringspensionskasser, som er institutionelle enheder og er adskilt fra de enheder, der opretter dem. |
17.73 |
En arbejdsgiver kan indgå en aftale med en anden enhed om at forvalte pensionsordningen og sørge for udbetaling til modtagerne. Dette kan foregå på forskellige måder. |
17.74 |
For det første fungerer pensionsadministratoren som arbejdsgiverens repræsentant, idet han varetager den daglige administration af pensionsordningen, og det er fortsat arbejdsgiveren, der bærer risikoen for manglende midler i ordningen eller har fordelen ved overskud. |
17.75 |
For det andet er pensionsmanageren ligeledes ansvarlig for at fastsætte betingelserne for en anden arbejdsgiverrelateret pensionsordning og har det endelige ansvar for pensionsrettighederne. Pensionsmanageren har ligeledes et betydeligt ansvar for den langsigtede investeringspolitik, herunder valget af investeringsformer og administrationsudbydere. Selv om den samme enhed ofte kan varetage begge funktioner som pensionsmanager og pensionsadministrator, er disse ansvarsområder i visse tilfælde fordelt på forskellige enheder. |
17.76 |
For det tredje er det ikke usædvanligt for en enkelt enhed at indgå aftaler med en række arbejdsgivere med henblik på at forvalte deres pensionsordninger som en multiarbejdsgiverpensionsordning. Ifølge sådanne aftalebetingelser accepterer multiarbejdsgiverpensionsordningen ansvaret for, at der ikke er midler nok til at honorere forpligtelserne, til gengæld for at kunne beholde eventuelle overskydende midler. Ved at samle risiciene på flere forskellige arbejdsgivere giver en multiarbejdsgiverordning mulighed for at foretage en udligning af over- og underskud, således at der for alle ordningerne samlet set opnås et overskud, ligesom et forsikringsselskab samler risiciene for et stort antal kunder. I dette tilfælde fungerer multiarbejdsgiverpensionsordningen som pensionsmanager. |
17.77 |
Når offentlig forvaltning og service overtager ansvaret for at betale ydelser til store dele af samfundet, fungerer socialsikringen som multiarbejdsgiverordning. Ligesom et forsikringsselskab bærer de offentlige myndigheder risikoen for manglende midler til at honorere pensionsforpligtelser, eller de er berettigede til at beholde et eventuelt overskud. Socialsikringen finansieres dog ofte på pay-as-you-go-basis, hvorfor der således ikke genereres noget overskud, og hvis der opstår et finansieringsproblem, kan de offentlige myndigheder have beføjelse til at ændre rettighederne, ikke blot for så vidt angår fremtidig men også tidligere beskæftigelse. |
17.78 |
Pensionsmanagerens ansvar for underfinansiering eller overfinansiering af en pensionsordning bogføres som et aktiv/passiv-forhold med pensionsadministratoren. Ændringer i passiver mellem pensionsmanager og pensionsadministrator bogføres for hver periode. Det er ikke pensionsrettighederne i pensionsordningen, der bogføres som passiver for pensionsmanageren, men derimod forskellen mellem pensionsrettigheder og ordningens beholdning af aktiver. Når værdien af ordningens aktivbeholdning overstiger værdien af pensionsrettigheder, hvilket betragtes som overfinansiering, bogføres der et passiv/aktiv-forhold med pensionsmanageren, når det er sikkert, at en eventuel overfinansiering vil tilfalde pensionsmanageren, hvis ordningen skulle afvikles. |
17.79 |
Eventuelle kapitalgevinster eller -tab i forbindelse med de aktiver, som forvaltes af pensionsadministratoren, tilfalder pensionsmanageren, således at pensionskassens nettoformue hele tiden er lig med nul. |
Bogføring af beholdninger og strømme efter arten af socialsikringspension
Transaktioner i forbindelse med socialsikringspensioner
17.80 |
Da socialsikring normalt finansieres på pay-as-you-go-basis, fremgår pensionsrettigheder i socialsikringsordninger ikke af nationalregnskabets hovedkonti. Man ville uden videre kunne foretage internationale sammenligninger, hvis alle lande havde samme slags ydelser i forbindelse med socialsikrings- og socialforsikringsordninger. Dette er dog ikke tilfældet, og der er store nationale forskelle i opfattelsen af, hvad der er omfattet af socialsikring. |
17.81 |
Pensionsrettighederne i socialsikringsordninger er ikke omfattet af nationalregnskabets hovedkonti. Disse ordninger og arbejdsgiverordninger findes i mange forskellige afskygninger, som varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Pensionsrettigheder i socialsikringsordninger figurerer i den supplerende tabel over pensionsrettigheder i socialsikringsordninger (tabel 17.5) for at give mulighed for at sammenligne landespecifikke data. |
17.82 |
Bogføringen af strømme i forbindelse med socialsikringspensioner vedrører arbejdsgiverbidrag og lønmodtagerbidrag og socialsikringsydelser. |
17.83 |
Arbejdsgiverbidrag betragtes som en del af aflønningen af ansatte. De bogføres som en fordelingstransaktion fra arbejdsgiveren til den ansatte. Den ansatte betaler i så fald et beløb svarende til det, som modtages fra arbejdsgiveren, sammen med eventuelle bidrag på egne vegne til socialsikringsfonden. Dette beløb bogføres som betalt af husholdningerne til offentlig forvaltning og service. |
17.84 |
Bidrag fra selvstændige eller ikkebeskæftigede medregnes også i husholdningernes bidrag til offentlig forvaltning og service. |
17.85 |
Socialsikringsydelser bogføres som fordelingstransaktioner fra offentlig forvaltning og service til husholdningerne. |
17.86 |
Tabel 17.2 viser transaktionerne i forbindelse med en socialsikringspension.
Tabel 17.2 — Konti for bidrag til sociale ordninger og pensionsydelser, der betales via socialsikringen
|
Transaktioner i forbindelse med andre arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger
17.87 |
For andre arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger bogføres deltagernes rettigheder som regel efterhånden som de optjenes. Investeringsindkomst fra eksisterende pensionsrettigheder bogføres som fordelt til modtagerne og geninvesteret af disse i pensionsordningen. |
17.88 |
Bogføringen af transaktioner i forbindelse med en bidragsdefineret ordning er mindre kompliceret end bogføringen af transaktioner i forbindelse med en ydelsesdefineret ordning. |
17.89 |
For begge typer ordninger antages det, at der findes en pensionskasse. En bidragsdefineret pensionsordning kræver, at der findes en pensionskasse. For en ydelsesdefineret pensionsordning kan der være en faktisk eller en fiktiv pensionskasse. Hvis pensionskassen findes, kan den være en del af samme institutionelle enhed som arbejdsgiveren, en separat institutionel enhed med en selvstændig pensionsordning eller en del af en anden finansiel institution, som enten kan være et forsikringsselskab eller en multiarbejdsgiverpensionsordning. |
Transaktioner i forbindelse med bidragsdefinerede pensionsordninger
17.90 |
Arbejdsgiverbidrag til en bidragsdefineret pensionsordning på vegne af en ansat betragtes som en del af aflønningen af ansatte. |
17.91 |
Investeringsindkomsten fra optjente pensionsrettigheder bogføres ligeledes som fordelt til husholdninger fra pensionskassen. Investeringsindkomsten omfatter renter og udbytte plus den fordelte indkomst fra kollektive investeringsordninger, hvis pensionskassen har andele heri. Pensionskassen kan eventuelt have fast ejendom og således generere et nettooverskud af produktionen, der sammen med investeringsindkomsten, registreres som fordelt til pensionsmodtagerne. I dette tilfælde omfatter begrebet »investeringsindkomst« denne type indkomst, såfremt den findes. Kapitalgevinster og –tab, der opstår ved investering af de optjente pensionsrettigheder, medregnes ikke i investeringsindkomsten, men bogføres som andre ændringer som følge af omvurderinger. |
17.92 |
En del af indkomsten, der fordeles til husholdningerne, anvendes til at afholde pensionskassens administrationsomkostninger. Disse omkostninger bogføres som pensionskassens produktion og som husholdningernes udgifter til forbrug. Den resterende del af den fordelte indkomst behandles som supplerende pensionsbidrag, som husholdningerne betaler tilbage til pensionskassen. |
17.93 |
Bidrag til sociale ordninger bogføres som betalt af husholdningerne til pensionskassen. De samlede bidrag til sociale ordninger består af de faktiske arbejdsgiverbidrag, som er en del af aflønningen af ansatte, faktiske lønmodtagerbidrag og eventuelt bidrag fra andre personer, herunder personer, der tidligere har deltaget i ordningen, selvstændige og ikkebeskæftigede samt pensionister, samt de supplerende bidrag som nævnt i punkt 17.92. Af klarhedshensyn og for at gøre det nemmere at sammenligne med ydelsesdefinerede ordninger registreres de supplerende bidrag med deres fulde værdi. De samlede bidrag fra husholdningerne til pensionskassen angives netto ligesom forsikringspræmierne angives netto, hvilket svarer til samtlige bidrag minus gebyrer for den ydede tjeneste. |
17.94 |
De, der ud over lønmodtagere bidrager til en bidragsdefineret pensionsordning, kan være selvstændige, der deltager i en bidragsdefineret pensionsordning, eller ikkebeskæftigede, der deltager i en bidragsdefineret pensionsordning i kraft af deres erhverv eller tidligere beskæftigelsesstatus. |
17.95 |
Pensionsydelser, som husholdninger modtager fra en pensionskasse, bogføres som fordelingstransaktioner under andre pensionsydelser fra socialforsikringsordninger (D.6221). |
17.96 |
Der er ligeledes en transaktion for den tjeneste, der leveres af pensionskassen (svarende til værdien af pensionskassens produktion), som bogføres som husholdningernes udgifter til forbrug. |
17.97 |
Stigningen i pensionsrettigheder som følge af et overskud af bidrag i forhold til ydelser bogføres som betalt af pensionskassen til husholdningerne. På tilsvarende vis bogføres et fald i pensionsrettighederne som følge af et underskud af bidrag i forhold til ydelser som betalinger fra husholdningerne til pensionskassen. Ændringerne i pensionsrettigheder påvirker husholdningernes nettoformue direkte og således også husholdningssektorens opsparing. Da en stor del af stigningen i pensionsrettighederne for deltagerne i en bidragsdefineret pensionsordning, og således i sidste instans finansieringen af ydelserne, hidrører fra kapitalgevinster, der ikke indgår i de supplerende bidrag fra deltagere i bidragsdefinerede pensionsordninger, vil der ofte være tale om en negativ korrektion af ændringerne i disse personers pensionsrettigheder. |
17.98 |
Korrektionen for ændringerne i pensionsrettigheder, der betales af pensionskassen til husholdningerne, bogføres som et krav fra husholdningerne på pensionskassen. |
17.99 |
Tabel 17.3 viser de posteringer, der er nødvendige for at bogføre transaktioner i forbindelse med en bidragsdefineret ordning. Det er enklere end den tilsvarende tabel for en ydelsesdefineret ordning, fordi der ikke er nogen imputerede transaktioner.
Tabel 17.3 — Konti for pensionsydelser i henhold til en bidragsdefineret ordning
|
Andre strømme i forbindelse med bidragsdefinerede pensionsordninger
17.100 |
De øvrige faktorer, der påvirker ændringerne i statuskontoposteringen for ændringerne i pensionsrettigheder, registreres på kontiene for andre ændringer i status. Især gælder det, at modtagernes rettigheder udviser kapitalgevinster/-tab på omvurderingskontoen, der nøjagtig svarer til kapitalgevinsterne/-tabene for de aktiver, som pensionskassen har til at imødekomme disse forpligtelser. |
17.101 |
Investeringen af rettighederne i forbindelse med bidragsdefinerede pensionsordninger fører til kapitalgevinster eller –tab. Disse opstår som følge af værdiændringer af pensionskassens aktiver, og et beløb, der svarer nøjagtig til kapitalgevinsterne og –tabene, betragtes som en stigning i modtagernes pensionsrettigheder. Dette bogføres på omvurderingskontoen. |
Transaktioner i forbindelse med ydelsesdefinerede pensionsordninger
17.102 |
I ydelsesdefinerede pensionsordninger er arbejdsgiveren ansvarlig for at honorere pensionsbetalingerne. Alternative konstruktioner med en multiarbejdsgiverordning, eller hvor det offentlige påtager sig arbejdsgiverens ansvar, følger definitionerne i punkt 17.76 og 17.77. |
17.103 |
Det samlede arbejdsgiverbidrag til en ydelsesdefineret pensionsordning på vegne af sine ansatte skal være tilstrækkeligt til, at de inklusive faktiske bidrag fra de ansatte selv og eksklusive ordningens administrationsomkostninger svarer til forøgelsen af den ansattes pensionsrettigheder optjent i indeværende periode. Arbejdsgiverbidraget deles op i en faktisk og en imputeret del, idet den sidstnævnte beregnes således, at der er fuld overensstemmelse mellem alle bidragene, der forøger for den ansattes rettigheder, og betalingen for tjenesten i forbindelse med disse rettigheder. |
17.104 |
Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til de pensionsrettigheder, der optjenes i perioden, uanset om ordningen har haft en investeringsindkomst i samme periode, eller om ordningen er overfinansieret. Rettighederne i den aktuelle periode er en del af aflønningen af ansatte, og hvis ikke den fulde værdi af arbejdsgiverbidraget blev medregnet, ville det føre til en for lavt sat aflønning af ansatte og et for højt sat tal for arbejdsgiverens overskud af produktionen. Det er vigtigt at bogføre bidragene løbende, også i tilfælde af en bidragspause, hvor arbejdsgiveren ikke betaler noget faktisk bidrag. Arbejdsgiverbidraget betragtes som en ændring i passiverne mellem pensionskasse og arbejdsgiver. Dette medfører, at de begge har samme nettoformue som hvis bidragene ikke blev bogført i en bidragspause, uden at aflønningen af ansatte reduceres kunstigt. |
17.105 |
Der kan i forbindelse med ydelsesdefinerede ordninger fastsættes en karenstid, der først skal være overstået, før en lønmodtager kan modtage pensionsydelser. Til trods for denne karenstid skal både bidrag og rettigheder bogføres fra starten af ansættelsesforholdet, dog korrigeret med en faktor, der afspejler sandsynligheden for, at den ansatte faktisk fuldfører karenstiden. |
17.106 |
Summen af faktiske og imputerede arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger betragtes som aflønning af ansatte. De bogføres som anvendelse for arbejdsgiveren på indkomstdannelseskontoen og som en tilgang for lønmodtageren på kontoen for allokering af primær indkomst. |
17.107 |
Stigningen i nutidsværdien af rettighederne for lønmodtagere, der fortsat bidrager, og lønmodtagere, der ikke længere bidrager, men bevarer retten til pensionsydelser i fremtiden, repræsenterer investeringsindkomsten, der fordeles til lønmodtagerne. Der foretages intet fradrag for noget beløb, der eventuelt finansieres via kapitalgevinster, eller som ikke faktisk modsvares af eksisterende midler. Den investeringsindkomst, der fordeles til lønmodtagerne, modsvarer det beløb, som lønmodtageren ubetinget har krav på i henhold til den gældende aftale. Hvorledes arbejdsgiveren i sidste instans vælger at honorere denne forpligtelse, er ikke relevant for bogføringen af dette som en investeringsindkomst, og hvorledes renter eller udbytte rent faktisk finansieres, påvirker heller ikke deres bogføring som investeringsindkomst. Investeringsindkomsten bogføres som anvendelse for pensionskassen og tilgang for husholdningerne. Den geninvesteres med det samme af husholdningerne i pensionskassen og er en del af deres supplerende pensionsbidrag. |
17.108 |
På sekundærindkomstfordelingskontoen er bidrag til sociale ordninger opført som anvendelse for husholdningerne og tilgang for pensionskassen. De samlede bidrag til sociale ordninger, der skal betales, består af faktiske og imputerede arbejdsgiverbidrag, som er en del af aflønningen af ansatte, eksklusive pensionsordningens administrationsomkostninger, men inklusive faktiske lønmodtagerbidrag og inklusive de supplerende bidrag som anført i punkt 17.107. Som beskrevet i punkt 17.54-17.56 i forbindelse med de bidragsdefinerede ordninger registreres den fulde værdi af bidragene og de supplerende bidrag, idet en udligningspost repræsenterer gebyret for den ydede tjeneste. Det faktisk betalte beløb er et nettobidrag. |
17.109 |
Pensionsydelserne fra pensionsordningen til husholdningerne bogføres på sekundærindkomstfordelingskontoen. Når ydelserne modtages i form af en livrente, opføres livrentebetalingerne her, og ikke den engangsydelse, der er forfalden på pensioneringstidspunktet. |
17.110 |
Der er på indkomstanvendelseskontoen en postering for betaling af pensionskassens tjeneste, der svarer til værdien af pensionskassens produktion plus produktionen i de foretagender, der forvalter livrenter, som er betalt med pensionsrettigheder. Der er tale om anvendelse for husholdningerne og tilgang for pensionskassen. |
17.111 |
Der er på indkomstanvendelseskontoen ligeledes en postering, der viser stigningen i pensionsrettigheder, som fremkommer ved arbejdsgiverens indbetalinger, der forøger pensionsrettighederne, med fradrag af de ydelser, der udbetales. Dette beløb registreres som tilgang for husholdningerne og anvendelse for pensionskassen. Baggrunden herfor er, at en sådan ændring i pensionsrettigheder påvirker husholdningernes nettoformue direkte, hvorfor den bør medregnes i husholdningssektorens opsparing. |
17.112 |
Beløbet på indkomstanvendelseskontoen, som pensionskassen betaler til husholdningerne, registreres på den finansielle konto som en ændring i husholdningernes aktiver i forhold til pensionskassen. |
17.113 |
Andre organisationer, herunder fagforeninger, kan for sine medlemmer drive en ydelsesdefineret pensionsordning, som i alle henseender svarer til en arbejdsgivers ydelsesdefinerede pensionsordning. Bogføringen er fuldstændig den samme, dog med den undtagelse, at pensionsmanager »erstatter« arbejdsgiver og deltager i ordningen »erstatter« lønmodtageren. |
17.114 |
For at illustrere bogføringen af transaktioner i forbindelse med en ydelsesdefineret pensionsordning indeholder tabel 17.4 et taleksempel. Imputerede tal er anført med fed tekst, og de tal, der opstår ved omkanalisering, er anført i kursiv.
Tabel 17.4 — Konti for pensionsydelser i henhold til en ydelsesdefineret ordning
|
17.115 |
Det fremgår af aktuarmæssige beregninger, at stigningen i pensionsrettigheder hidrørende fra aktuelle indbetalinger, dvs. nettoværdien af yderligere pensionsrettigheder, der er optjent i det pågældende år, er 15. Husholdningerne (forsikringstagerne/lønmodtagerne) bidrager med 1,5. Arbejdsgiveren skal derfor bidrage med 13,5. Desuden anslås ordningens administrationsomkostninger til 0,6. Arbejdsgiveren skal derfor bidrage med i alt 14,1. Det faktiske bidrag er på 10, og de resterende 4,1 er et imputeret bidrag. Produktionen på 0,6 fremgår af produktionskontoen, og forbruget af denne tjeneste bogføres på indkomstanvendelseskontoen. Arbejdsgiverbidragene bogføres som anvendelse for arbejdsgiveren på indkomstdannelseskontoen og som tilgang for husholdningerne på kontoen for allokering af primær indkomst. |
17.116 |
Formueindkomsten opføres på kontiene for allokering af primær indkomst. Stigningen i pensionsrettigheder hidrørende fra tidligere indbetalinger som følge af den gradvise afvikling af diskonteringsfaktoren, fordi pensioneringstidspunktet er rykket et år tættere på, er 4. Dette betragtes som en imputeret strøm af formueindkomst fra pensionskassen til husholdningerne. Samtidig har pensionskassen en faktisk indtjening på 2,2 som investeringsindkomst fra de midler, som den forvalter. På dette stadium er der således en manko på 1,8 i pensionskassen, men det fremgår ikke af de løbende konti. |
17.117 |
Husholdningernes betalinger til pensionskassen fremgår af sekundærindkomstfordelingskontiene. Dette kan anskues på to måder. Summen af de bidrag, der betales af husholdningerne, bør svare til stigningen i rettigheder hidhørende fra de aktuelle indbetalinger (15) plus et beløb i form af indkomst fra tidligere rettigheder (4), dvs. i alt 19. De faktisk betalte beløb er 10 i form af faktiske arbejdsgiverbidrag, 4,1 i form af imputerede bidrag, 1,5 i form af husholdningernes egne bidrag, samt de supplerende bidrag på 4 minus gebyret for den ydede tjeneste på 0,6, hvilket igen giver i alt 19. |
17.118 |
Ændringerne i pensionsrettigheder opføres ligesom køb af en tjeneste, som er en del af husholdningernes forbrug, på indkomstkontoen som anvendelse for pensionskassen og som tilgang for husholdningerne. I dette eksempel skal husholdningernes bidrag på 19 ses i forhold til pensionsydelserne på 16. Der er således en stigning i husholdningernes pensionsrettigheder på 3. |
17.119 |
Husholdningerne har en opsparing på 17,5, hvoraf 3 er stigningen i deres pensionsrettigheder. Dette betyder, at de har erhvervet andre finansielle aktiver (eller har færre passiver) på 14,5. Dette tal er forskellen mellem modtagne ydelser (16) og husholdningernes faktiske bidrag på 1,5. |
17.120 |
Det imputerede bidrag på 4,1 er opført på pensionskassens finansielle konto som pensionsadministratorens krav på arbejdsgiveren. Husholdningerne har et krav på pensionskassen på 3 hidrørende fra ændringen i pensionsrettigheder. Desuden nedbringer pensionskassen sine finansielle aktiver eller øger sine passiver med 2,3, hvilket svarer til den disponible indkomst eksklusive det imputerede bidrag fra arbejdsgiveren. |
SUPPLERENDE TABEL OVER PENSIONSRETTIGHEDER I SOCIALSIKRINGSORDNINGER
Den supplerende tabels udformning
17.121 |
Den supplerende tabel (tabel 17.5) over optjente pensionsrettigheder i socialsikringsordninger giver mulighed for at samle og fremlægge sammenlignelige statuskontodata og transaktionsdata samt andre data om strømme vedrørende alle former for pensionsrettigheder fra et debitor- (pensionsmanager) og et kreditorsynspunkt (husholdninger). Tabellen omfatter ligeledes data om strømme og beholdninger, der ikke fuldt ud bogføres i nationalregnskabets hovedkonti for specifikke pensionsordninger, herunder ikkefondsbaserede ydelsesdefinerede pensionsordninger med offentlig forvaltning og service som pensionsmanager, og socialsikringspensioner. |
17.122 |
Den supplerende tabel omfatter kun den del af socialforsikringen, som vedrører alderspension, herunder de pensioner, der betales før normal pensionsalder. Social bistand, syge- og langtidsplejeforsikring, separat sygeorlovsforsikring og forsikring mod invaliditet er ikke omfattet af tabellen. Den dækker heller ikke individuelle forsikringsaftaler. Det kan dog i praksis være umuligt eller ikke tilstrækkelig vigtigt fuldstændigt at udskille de ikkepensionsmæssige elementer af socialforsikringen. Det er nogle gange ikke muligt at udskille social bistand indeholdt i pensionsordninger, der almindeligvis er oprettet som socialforsikring, hvorfor de fremgår af den supplerende tabel. |
17.123 |
Den supplerende tabel omfatter rettigheder for efterladte (f.eks. forsørgelsesberettigede ægtefæller, børn og forældreløse) ligesom invaliditetsrelaterede ydelser, når de er en integrerende del af pensionsordningen. |
17.124 |
Alle elementer i den supplerende tabel er opført uden fradrag for beskatning, yderligere sociale bidrag eller de gebyrer for ydet tjeneste, der er forbundet med pensionsordningen.
Tabel 17.5 — Supplerende tabel over pensionsrettigheder i socialsikringsordninger
|
Tabellens kolonner
17.125 |
Kolonnerne i tabellen refererer til følgende tre forskellige grupper af pensionsordninger:
|
17.126 |
Ydelsesmodtagerne i pensionsordninger er for det meste residente husholdninger. Antallet af ikkeresidente husholdninger, der modtager pensionsydelser, kan dog i visse lande være ganske betydeligt. I dette tilfælde tilføjes kolonne J for at vise det samlede antal ikkeresidente husholdninger. |
17.127 |
Beslutningen om, hvorvidt man bør opføre pensionsrettighederne i ikkefondsbaserede, ydelsesdefinerede arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, hvor det offentlige er pensionsmanager, på nationalregnskabets hovedkonti eller kun i den supplerende tabel, afhænger af, hvilken type ydelsesdefineret ordning det drejer sig om. Det ledende princip for, hvorvidt en ordning skal registreres i nationalregnskabet, er, i hvor høj en grad den pågældende ordning kan betragtes som en national socialsikringspension. |
17.128 |
Der er store forskelle mellem ordningerne i EU, og det ville føre til en inkonsekvent bogføring, hvis alle ordninger skulle registreres. Rettigheder i ikkefondsbaserede, ydelsesdefinerede arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, hvor det offentlige er pensionsmanager, opføres således kun i den supplerende tabel. Dette påvirker beregningsmetoden i nationalregnskabets hovedkonti for de imputerede sociale arbejdsgiverbidrag til disse ordninger. |
17.129 |
Endvidere klassificeres pensionsordninger efter pensionsmanager, idet der skelnes mellem offentlige og ikkeoffentlige pensionsmanagere. Begrebet pensionsmanager er defineret i punkt 17.75. |
17.130 |
Visse arbejdsgiverrelaterede pensionsordninger har blandede medlemmer, f.eks. både offentligt ansatte og ansatte i offentlige selskaber, og mange pensionsordninger har »fastfrosset« medlemskabet for de deltagere, der har skiftet arbejdsgiver. Der er ikke noget i vejen for, at en ordning, der har forholdsmæssig få ikkeoffentligt ansatte, betragtes som en ordning med offentlig pensionsmanager. |
17.131 |
Offentligt finansierede ydelsesdefinerede ordninger for deres egne ansatte vises i kolonne E og F. Kolonne E indeholder ordninger, der forvaltes af en pensionskasse eller et forsikringsselskab, og kolonne F indeholder de ordninger, der forvaltes af det offentlige selv. Offentlige ordninger for egne ansatte, hvor pensionsrettighederne ikke er opført på nationalregnskabets hovedkonti, vises i kolonne G. Summen af kolonne E, F og G viser således den offentlige sektors samlede forpligtelser vedrørende de offentlige ansattes pensionsrettigheder. |
17.132 |
Pensionsordninger klassificeres efter ordningens art i bidragsdefinerede (kolonne A og D) og ydelsesdefinerede pensionsordninger (kolonne B, E, F og G). Kolonne H vedrører socialsikringspensioner. |
Tabellens rækker
17.133 |
Tabellens rækker vedrører statuskontoposter, transaktioner og andre strømme i forbindelse med pensionsrettigheder i ordninger, der indgår i den supplerende tabel, og de er opført separat i tabel 17.6. Der foretages en afstemning mellem primobeholdningen af pensionsrettigheder i sådanne ordninger i starten af en periode og ultimobeholdningen af pensionsrettigheder i slutningen af en periode, idet der tages hensyn til alle transaktioner og andre strømme i løbet af perioden. For de ordninger, der er opført i kolonne G og H, bogføres mange af transaktionerne i nationalregnskabets hovedkonti, men ikke beholdningen af pensionsrettigheder.
Tabel 17.6 — Rækkerne i den supplerende tabel over pensionsrettigheder i socialsikringsordninger
|
Primo- og ultimostatuskonti
17.134 |
Række 1 viser primobeholdningen af pensionsrettigheder, som svarer nøjagtig til ultimobeholdningen for den forrige regnskabsperiode. Række 10 viser den tilsvarende ultimobeholdning af pensionsrettigheder i slutningen af regnskabsperioden. |
Ændringer i pensionsrettigheder forårsaget af transaktioner
17.135 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag og faktiske lønmodtagerbidrag til sociale ordninger er opført i række 2.1 og 2.3 ligesom i nationalregnskabets hovedkonti. For visse pensionsordninger, bl.a. socialsikringspensioner, er det nødvendigt at sondre mellem faktiske sociale bidrag vedrørende pensioner og sociale bidrag vedrørende andre sociale risici som arbejdsløshed. |
17.136 |
For ydelsesdefinerede pensionsordninger opgøres imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger generelt som saldopost, idet ændringer i rettigheder i løbet af året, som ikke er indeholdt i andre rækker i tabellen, er anført i række 2.2. Denne række dækker »erfaringsmæssige virkninger«, hvor det observerede resultat af modelantagelser for pensioner (lønvækst, inflationsrate og diskonteringssats) afviger fra de antagne niveauer. Der er i denne række anført et nul for bidragsdefinerede ordninger. |
17.137 |
Række 2.4 viser ordningernes frembragte eller imputerede formueindkomst, der kanaliseres gennem husholdningssektoren eller sektoren udlandet. Det skal bemærkes, at for alle ydelsesdefinerede ordninger, herunder fondsbaserede eller ikkefondsbaserede socialsikringsordninger, følger denne formueindkomst afviklingen af diskonteringssatsen. Med andre ord beregnes denne værdi som diskonteringssatsen gange pensionsrettighederne i regnskabsperiodens begyndelse. |
17.138 |
Visse posteringer i rækkerne i kolonne G og H, især de faktiske bidrag fra både arbejdsgivere og lønmodtagere figurerer på nationalregnskabets hovedkonti, selv om rettighederne og ændringer i rettigheder ikke gør. Andre posteringer i kolonne G og H, der kun vises i den supplerende tabel, står med gråt i tabellen og er forklaret nedenfor. |
17.139 |
Det imputerede bidrag fra arbejdsgivere til de offentlige ordninger, hvor rettighederne er anført i kolonne G men ikke på nationalregnskabets hovedkonti, kræver særlig opmærksomhed. På nationalregnskabets hovedkonti skal de imputerede bidrag estimeres på grundlag af aktuarmæssige beregninger. Kun i tilfælde, hvor de aktuarmæssige beregninger ikke giver et tilstrækkelig pålideligt resultat, kan offentlige arbejdsgiveres imputerede bidrag til pensionsordninger beregnes på en af følgende to måder:
Poster for husholdningernes supplerende bidrag til sociale ordninger og andre ændringer i rettigheder registreres på samme grundlag som for private ordninger. |
17.140 |
En post, der beregnes på samme aktuarmæssige grundlag med hensyn til social sikring, er anført i række 3 som »anden (aktuarmæssig) stigning i pensionsrettigheder i sociale kasser og fonde«. Det holdes således adskilt fra imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger. |
17.141 |
Eftersom den supplerende tabel giver en fuldstændig beskrivelse af ændringerne i pensionsrettigheder i løbet af regnskabsperioden, er det nødvendigt at indsætte en særlig række for at tage højde for det tilfælde, hvor de faktiske sociale bidrag til socialsikringspensioner ikke er aktuarmæssigt beregnet, og der er således et imputeret bidrag, som arbejdsgiveren ikke er ansvarlig for. Disse imputerede transaktioner i forbindelse med socialsikringspensioner er anført i række 3 som en anden aktuarmæssig stigning i pensionsrettigheder i socialsikringspensioner. Posteringerne i denne række kan være positive eller negative, idet de negative tal forekommer i en socialsikringspension, hvor diskonteringssatsen er højere end ordningens interne forrentning. En pensionsordnings interne forrentning er diskonteringssatsen, der svarer til nutidsværdien af de faktisk betalte bidrag og den tilbagediskonterede værdi af pensionsrettighederne hidrørende fra disse bidrag. Negative posteringer kan f.eks. forekomme, når der opkræves bidrag over det krævede aktuarmæssige niveau med henblik på at finansiere en kortsigtet mangel på likvide midler. |
17.142 |
Række 3 repræsenterer ikke kontante overførsler fra skatteindtægter og bliver bogført på standardkontiene som løbende overførsler mellem offentlige enheder, hvis de ikke har nogen indvirkning på pensionsrettighederne. I visse medlemsstater foretager offentlig forvaltning og service overførsler til pensionsordninger, hvilket øger pensionsrettighederne (f.eks. når der sker overførsler til særlige samfundsgrupper, der ikke er i stand til at bidrage direkte), hvilket peger i retning af, at beløbene bør medregnes implicit i dette »rækkebeløb«, der beregnes som forskellen. |
17.143 |
Forskelle i regnskabsperioden mellem antaget og faktisk lønvækst (dvs. lønvækstdelen af de »erfaringsmæssige virkninger« eller de »aktuarmæssige virkninger« ved anvendelse af modeller) skal fremgå af transaktionerne (imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger) sammen med alle andre erfaringsmæssige virkninger. |
17.144 |
Række 3 dækker »erfaringsmæssige virkninger«, der observeres for socialsikringspensioner, hvor det observerede resultat af modelantagelser for pensioner (lønvækst, inflationsrate og diskonteringssats) for et vilkårligt år afviger fra de antagne niveauer. |
17.145 |
Række 4 indeholder de pensionsydelser, der er udbetalt i regnskabsperioden. Udbetalingen af pensionsydelser har som effekt at »afvikle« nogle af de pensionsrettigheder, der er omfattet af primobeholdningen i række 1. |
17.146 |
Række 5 vedrører ændringerne i pensionsrettigheder forårsaget af bidrag og ydelser. De beregnes som række 2 plus række 3 minus række 4. Denne saldopost, der opgøres fra de ikkefinansielle konti, svarer til den, der opgøres på de finansielle konti. |
17.147 |
Karakteristisk for de skiftende rammebetingelser for pensioner er den mere og mere udbredte mulighed for »portabilitet«, hvor en person, der skifter arbejde, kan overføre pensionsrettigheder fra den gamle til den nye arbejdsgiver. Når dette forekommer, forbliver husholdningens pensionsrettigheder uændrede, men der sker en transaktion mellem de to pensionsordninger, eftersom den nye ordning overtager forpligtelserne fra den tidligere, og der sker en modpartstransaktion med visse aktier for at modsvare disse forpligtelser. |
17.148 |
Hvis offentlig forvaltning og service overtager ansvaret for pensionsydelserne til de ansatte i ikkeoffentlige enheder gennem en eksplicit transaktion, skal betalinger fra den ikkeoffentlige enhed bogføres som forudbetalte bidrag til sociale ordninger (F.89). Dette behandles nærmere i punkt 20.272-20.275. |
17.149 |
Der bogføres to transaktioner i række 6, når ansvaret for pensionsrettighederne overgår fra én enhed til en anden. I første omgang er der en overførsel af pensionsrettigheder fra den oprindelige pensionsordning til den nye pensionsordning. I anden omgang kan der være en overførsel i kontanter eller andre finansielle aktiver til at dække den nye pensionsordnings ekstraudgifter. Svarer værdien af de overførte finansielle aktiver ikke til værdien af de overførte pensionsrettigheder, er det nødvendigt med en tredje postering for kapitaloverførsler for på korrekt vis at afspejle ændringerne i de to enheders nettoformue. |
17.150 |
Arbejdsgiverne foretager i stigende grad ændringer af de pensionsordninger, som de forvalter, for at tage højde for demografiske og andre faktorer. Disse ændringer kan være i form af en ændring af vilkårene for udbetaling af ydelser, en ændring i pensionsalderen eller en ændring af andre bestemmelser. |
17.151 |
Kun gennemførte ændringer af pensionsordninger registreres i nationalregnskabet, i estimaterne for pensionsrettigheder i det år, hvor ændringen gennemføres, og efterfølgende i de observerede strømme. Hvis en arbejdsgiver blot erklærer at have til hensigt at ændre en pensionsordning, er det ikke et tilstrækkeligt grundlag for at indføre virkningerne af eventuelle ændringer i nationalregnskabet, |
17.152 |
Når der foretages ændringer, kan arbejdsgiveren i visse tilfælde vælge ikke at røre ved eksisterende medlemmers erhvervede rettigheder, således at ændringerne kun finder anvendelse på efterfølgende erhvervelse af supplerende rettigheder. Der vil da ikke være nogen umiddelbar effekt på de løbende pensionsydelser. Effekten vil vise sig for fremtidige målinger af pensionsydelser, hvilket er i overensstemmelse med princippet om rettigheder optjent til dato. |
17.153 |
Nogle gange beslutter arbejdsgiveren sig for at foretage ændringer, der påvirker de eksisterende medlemmers til dato optjente rettigheder, f.eks. en generel forhøjelse af pensionsalderen for alle medlemmer. Denne type ændringer påvirker beholdningen af pensionsrettigheder i løbet af det år, hvor de gennemføres. Denne effekt skal bogføres som en strøm. Den kan være meget omfattende, da den påvirker både aktuelle og fremtidige pensionsrettigheder. |
17.154 |
Ændringer i pensionsrettigheder bogføres som transaktioner på følgende måde:
|
17.155 |
Ændringer i pensionsrettigheder, der gennemføres uden forhandling, bogføres som andre mængdemæssige ændringer i status. |
17.156 |
Ændringer i til dato optjente rettigheder hidrørende fra tidligere optjente rettigheder bogføres som kapitaloverførsler. |
17.157 |
Række 7 viser effekten af strukturelle ændringer i en pensionsordning på tidligere optjente rettigheder. |
Ændringer i pensionsrettigheder forårsaget af andre økonomiske strømme
17.158 |
Række 8 og 9 vedrører de øvrige strømme, f.eks. omvurderinger og andre mængdeændringer i forbindelse med socialsikringspensioner. Tabel 17.7 viser de andre strømme, inddelt i omvurderinger og andre mængdeændringer. |
17.159 |
Omvurderinger skyldes ændringer af grundlæggende modelantagelser i de aktuarmæssige beregninger. Disse antagelser er diskonteringssatsen, lønstigningstakten og inflationsraten. De erfaringsmæssige virkninger er ikke medtaget her, medmindre det ikke er muligt at udskille dem. Det er mere sandsynligt, at andre ændringer i aktuarmæssige estimater bogføres som andre mængdemæssige ændringer i status. Effekten af prisændringer som følge af investering af rettigheder bogføres som omvurderinger på omvurderingskontoen. |
17.160 |
Når de demografiske antagelser, der anvendes i forbindelse med de aktuarmæssige beregninger, ændres, bogføres de som andre mængdemæssige ændringer i status.
Tabel 17.7 — Andre strømme som f.eks. omvurderinger og andre mængdemæssige ændringer i status Omvurderinger Ændringer i antaget diskonteringssats Ændringer i antaget lønudvikling Ændringer i antaget prisudvikling Andre mængdemæssige ændringer i status Ændringer i demografiske antagelser Andre ændringer. |
Beslægtede indikatorer
17.161 |
Finansielle tjenester, der produceres af en pensionsordning, bogføres som betalt af ordningens medlemmer, og omkostningerne i forbindelse med pensionsordningen bogføres således ikke som forbrug i produktionen for den arbejdsgiver, der administrerer ordningen. I skema 17.1 er de finansielle tjenester således adskilt fra bidrag til sociale ordninger. Når de finansielle tjenester vises på denne måde, betyder det, at de bidrag, som de ansatte modtager af deres arbejdsgivere, er af nøjagtig samme størrelse som den del af bidragene, der betales af de ansatte til pensionsordningen. Det er desuden ikke nødvendigt at vise, hvilken del af bidragene til sociale ordninger der udgør tjenesteelementet. Det er husholdningens supplerende bidrag, der udgør tjenesteelementet i en bidragsdefineret ordning, og enten arbejdsgiverens eller husholdningernes bidrag, der udgør tjenesteelementet i en ydelsesdefineret ordning.
Da der bogføres en produktion for alle arbejdsgiverpensioner, som medlemmerne forbruger, viser række 11 produktionen for de forskellige pensionstyper. Skema 17.1 — Pensionsrettigheder og ændringer heraf Bidrag (faktiske, imputerede, heraf: formueindkomst) (række 2 og 3) Pensionsydelser (række 4) Finansielle tjenester Andre strømme (omvurderinger, andre mængdeændringer) (række 8 og 9) Ændringer i pensionsrettigheder (forårsaget af transaktioner og andre økonomiske strømme) Pensionsrettigheder i starten af perioden (række 1) Pensionsrettigheder i slutningen af perioden (række 10) Beholdning pr. t0 Transaktioner og andre strømme mellem t0 og t1 Beholdning pr. t1 Dette skema er udelukkende illustrativt, og de forskellige rubrikkers størrelse skal ikke tillægges nogen betydning. |
Aktuarmæssige antagelser
De til dato optjente rettigheder
17.162 |
Pensionsrettigheder bogføres i nationalregnskabet med deres bruttoværdi. Der tages ikke højde for aktiver eller akkumulerede bidrag til sociale ordninger med henblik på at udarbejde eventuelle nettorettigheder. Der tages kun hensyn til pensionsrettigheder i forbindelse med aktuelle og fremtidige pensionsydelser. |
17.163 |
Princippet om til dato optjente forpligtelser passer til nationalregnskabsmæssige formål. Det omfatter nutidsværdien af pensionsrettigheder på grundlag af allerede optjente pensionsrettigheder. Det omfatter f.eks. de pensionsrettigheder, der er optjent af de nuværende ansatte, inklusive udskudte pensionsrettigheder, og de resterende pensionsrettigheder for eksisterende pensionister. |
17.164 |
Ligesom for alle nationalregnskabsdata beregnes disse data ex post, da de kun omfatter de løbende værdier af rettigheder, som hidrører fra de optjente pensionsrettigheder på statusdagen. Metoden bygger på observerbare tidligere begivenheder og transaktioner, f.eks. medlemskab af pensionsordningen og indbetalte bidrag. Disse efterfølgende beregninger bygger dog også på en række antagelser i modelberegningen. Der foretages estimater af sandsynligheden for, at de nuværende bidragsydere dør eller bliver invalide, inden de når pensionsalderen. Beregningerne afspejler også fremtidige ændringer i betalingsstrømmen som følge af lovgivning, der vedtages inden det år, hvor pensionsrettighederne beregnes. Endelig kræver metoden en række vigtige antagelser vedrørende den fremtidige udvikling, herunder med hensyn til diskonteringssatsen for fremtidige pensionsudbetalinger. |
Diskonteringssats
17.165 |
Diskonteringssatsen, der anvendes i forbindelse med estimater af fremtidige pensionsydelser ved til dato optjente rettigheder, er en af de enkeltstående mest betydningsfulde antagelser, der skal foretages ved modelberegninger vedrørende pensionsordninger, eftersom den kan have en meget stor akkumuleret effekt over flere årtier. Den diskonteringssats, der anvendes i forbindelse med en bestemt fremgangsmåde, kan ændre sig med tiden, hvilket vil føre til omvurderinger i regnskabet. |
17.166 |
Diskonteringssatsen kan betragtes som svarende til det forventede risikofri afkast af pensionsordningens aktiver. Hvad angår de pensionsrettigheder, der skal betales i fremtiden, kan diskonteringssatsen også betragtes som kapitalomkostninger i den forstand, at de fremtidige betalinger skal finansieres af det offentlige gennem de sædvanlige kilder:
Der kan udledes en diskonteringssats af disse finansieringsomkostninger. |
17.167 |
Diskonteringssatsen bør være et risikofrit afkast. Der angives nedenfor en række kriterier for fastsættelsen af passende satser. Diskonteringssatsen på førsteklasses stats- og selskabsobligationer, f.eks. med en AAA-rating, er en passende reference. Afkastet af førsteklasses selskabsobligationer anvendes som regel kun på meget brede markeder. Obligationerne skal have samme restløbetid som pensionsrettighederne. Det anbefales at anvende en diskonteringssats baseret på en lang løbetid, dvs. mindst 10 år. Et gennemsnit af diskonteringssatsen over flere år sammenkædet med varigheden af de økonomiske konjunkturer kan anvendes til at udligne tidsserierne af diskonteringssatser. Antagelserne vedrørende diskonteringssats og fremtidig lønudvikling bør være konsistente. Medlemsstaterne skal på grundlag af ovenstående kriterier påvise, at diskonteringssatsen kan anvendes til pensionsrettigheder. |
17.168 |
Der skal anvendes samme diskonteringssats for alle pensionsordninger (herunder socialsikringspensioner), hvor offentlig forvaltning og service på alle forvaltningsniveauer er pensionsmanager, eftersom det ønskede resultat bør ligge tæt op ad et risikofrit afkast. |
Lønvækst
17.169 |
Ved ydelsesdefinerede pensionsordninger anvendes der ofte en formel i forbindelse med det enkelte medlems løn (slutlønnen, gennemsnitslønnen over en årrække eller livstidslønnen) til at fastsætte pensionsniveauet. De endelige pensionsydelser, der udbetales, afhænger af den gennemsnitlige vækst i medlemmernes løn, herunder gennem forfremmelser og karriereudvikling. |
17.170 |
Det er derfor hensigtsmæssigt at overveje, hvilke antagelser der skal anvendes for den fremtidige lønudvikling. Den antagne lønudvikling på lang sigt bør svare til den observerede diskonteringssats. Begge variabler er på lang sigt indbyrdes afhængige. |
17.171 |
Regnskabsbranchen anvender to aktuarmæssige metoder til at måle virkningen af lønstigninger. Ved ABO-metoden (accrued benefit obligation — forpligtelser mht. optjente ydelser) registreres kun de ydelser, der er optjent til dato. Det repræsenterer det beløb, som man som ansat kan tage med sig, hvis man forlader virksomheden, og det kan f.eks. lægges til grund for vurderingen af en persons nettoformue i forbindelse med en bodeling ved skilsmisse. |
17.172 |
PBO-metoden (projected benefit obligation — de forventede ydelsesforpligtelser) er en mere forsigtig måling til bestemmelse af de forventede ydelser. PBO beror på en antagelse af, hvor mange gange den pågældende person kan forventes at blive forfremmet, og en beregning af den heraf følgende slutløn. Hvis den pågældende således kun har arbejdet 20 ud af de forventede 40 år, bliver slutlønnen halveret, og pensionsrettighederne beregnes på grundlag af dette lønniveau. ABO-beløbet stiger trinvis i takt med eventuelle forfremmelser, mens PBO-beløbet stiger støt over tid. En persons PBO er altid højere end den pågældendes ABO indtil pensioneringstidspunktet, hvor ABO indhenter PBO. |
17.173 |
Lønstigningernes virkning skal afspejles i transaktionerne, fordi beslutningen om at give en lønstigning er en bevidst økonomisk beslutning, truffet af arbejdsgiveren. Hertil kommer, at ABO- og PBO-metoderne på lang sigt fører til samme bogføring, selv om tidspunkterne for de forskellige transaktioner varierer efter ordningens demografiske forhold. |
17.174 |
Ændringer af antagelser vedrørende fremtidige lønændringer, der som regel foretages med nogle års mellemrum i forbindelse med en overordnet revision af modelantagelser for pensioner eller som følge af større omstruktureringer af arbejdsstyrken, bogføres som andre strømme (omvurderinger). |
17.175 |
Der observeres i praksis en række mulige varianter i anvendelsen af ABO- og PBO-metoderne afhængigt af, hvorledes pris- og løneffekten behandles. |
17.176 |
En vigtig faktor er behandlingen af pensionernes indeksering, hvor de pensionsydelser, der skal betales, stiger i overensstemmelse med den nominelle lønvækst efter pensionering. |
17.177 |
Løneffekten har stor betydning, og det anbefales derfor, at valget mellem ABO- og PBO-metode foretages på grundlag af pensionsordningens ydelsesformel. Når denne formel eksplicit eller implicit indeholder en faktor for lønstigninger (før eller efter pensionering), anvendes PBO-metoden. I modsat fald anvendes ABO-metoden. |
Demografiske antagelser
17.178 |
De fremtidige pensionsudbetalinger afhænger af den demografiske udvikling for så vidt angår medlemmernes alders- og kønsfordeling samt levetid. Der findes veletablerede demografiske tabeller til modelberegninger i forbindelse med pensions- og livsforsikringsordninger. |
17.179 |
Et medlemskab af en arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger er som regel veldefineret, og de relevante data er således tilgængelige. Ved socialsikringsordninger anvendes almindelige befolkningsdata, hvis der ikke foreligger specifikke data om medlemskabet af socialsikringsordningen. |
17.180 |
Når der anvendes levetidstabeller, også kaldet dødelighedstabeller, anbefales de tabeller, der indeholder data opdelt efter køn og lønmodtagergrupper. For den gruppe medlemmer, der modtager en invalidepension, bør modelberegningen om muligt baseres på andre levetidsantagelser. |
17.181 |
Der bør i forbindelse med levetidsantagelser tages højde for den konstante levetidsforøgelse. |
17.182 |
Der kan ved modelberegninger for pensionsordninger anvendes andre demografiske antagelser end levetid, f.eks. fremtidige fertilitetskvotienter, erhvervsfrekvens eller immigrationstal, når pensionsydelsen eller indekseringsformlen er baseret på en »forsørgelsesprocent« eller en lignende fremgangsmåde. |
17.183 |
Når førtidig pensionering inden for en bestemt ordning er aktuarmæssigt neutral, har det ikke indflydelse på modelberegningen. Ikkeaktuarmæssigt neutrale førtidige pensioneringer har en effekt, og disse forekommer ofte, da der som regel anvendes forskellige rentesatser ved førtidig pensionering. Det er derfor vigtigt at foretage en korrekt modelberegning for adfærden med hensyn til førtidig pensionering, særlig når den fremtidige pensionsalder hæves. |
(1) Sådanne andre ikkebidragsdefinerede ordninger, ofte betegnet hybride ordninger, har både et ydelsesdefineret og et bidragsdefineret element.
(2) Ordninger oprettet af sektoren offentlig forvaltning og service for dens aktuelle og tidligere ansatte.
(3) Disse er ikkeselvstændige ydelsesdefinerede ordninger, hvor pensionsrettighederne bogføres i hovedkontiene.
(4) Modpartsdata for ikkeresidente husholdninger opføres kun særskilt, når pensionsforbindelserne med udlandet er signifikante.
(5) Disse supplerende bidrag repræsenterer afkastet af medlemmernes fordringer på pensionsordningerne. Det drejer sig om både investeringsindkomst af aktiver i bidragsdefinerede ordninger og om afkast, der fremkommer ved afviklingen af den anvendte diskonteringssats i forbindelse med ydelsesdefinerede ordninger.
(6) Kolonne G og H bør for så vidt angår disse positioner opdeles mere detaljeret på grundlag af modelberegningerne for disse ordninger. Sorte celler (█) er ikke relevante. Grå celler (▒) indeholder data, som afviger fra hovedkontiene.
(7) Disse supplerende bidrag repræsenterer afkastet af medlemmernes fordringer på pensionsordninger, både i form af investeringsindkomst fra aktiver i bidragsdefinerede ordninger og afkast, der fremkommer ved afviklingen af den anvendte diskonteringssats i forbindelse med ydelsesdefinerede ordninger.
(8) Kolonne G og H bør for så vidt angår disse positioner opdeles mere detaljeret på grundlag af modelberegningerne for disse ordninger (jf. punkt 17.158-17.160).
KAPITEL 18
KONTI FOR UDLANDET
INDLEDNING
18.01 |
Kontiene for residente institutionelle sektorer viser økonomisk aktivitet: produktion; indkomstdannelse, indkomstfordeling og indkomstomfordeling; forbrug; akkumulering af aktiver og passiver. På disse konti registreres transaktioner blandt residente enheder og residenters transaktioner med ikkeresidente enheder, der udgør udlandet. |
18.02 |
ENS er et lukket system, idet alle transaktioner registreres på kontienes anvendelsesside og tilgangsside. For residente enheders vedkommende giver dette mulighed for at opstille et konsistent og samlet sæt konti, og alle de økonomiske aktiviteter for hver institutionel enhed indgår i kontosystemet. Dette gør sig ikke gældende for ikkeresidente enheder. Ikkeresidente enheder kan kun observeres gennem deres interaktion med residente enheder i den økonomi, der måles, og kun deres transaktioner med residente enheder kan derfor registreres. Dette gøres ved at oprette en sektor ved navn »udlandet« og ved at udarbejde et særligt sæt konti med et begrænset antal poster, som viser ikkeresidente enheders transaktioner med residente enheder. |
18.03 |
Kontosystemet for sektoren udlandet er som følger:
Hele kontosystemet fremgår af kapitel 8, og kontonumrene i parentes ovenfor henviser til kontonumrene i nævnte kapitel. |
18.04 |
Da kontiene opstilles fra udlandets synspunkt, vises import til den indenlandske økonomi som en tilgang, og eksport fra den indenlandske økonomi vises som en anvendelse på udlandskontoen for varer og tjenester. En tilsvarende omvendt relation findes i alle kontiene for udlandet. Hvis en saldo er positiv, betyder det et overskud for udlandet og et underskud for hele den indenlandske økonomi. På samme måde viser en negativ saldo et underskud for udlandet og et overskud for den indenlandske økonomi. Et finansielt aktiv, der ejes af udlandet, er et passiv for den indenlandske økonomi, og et passiv, der ejes af udlandet, er et indenlandsk aktiv. |
18.05 |
Standardreglerne for statistikker om transaktioner og positioner mellem en økonomi og udlandet er fastsat i »Balance of Payments and International Investment Position Manual 2008« (sjette udgave) (BPM6) (1). Denne manual er harmoniseret med FN's System of National Accounts 2008, men beskriver samspillet mellem den indenlandske økonomi og udlandet i et sæt konti, herunder statuskonti, hvor oplysningerne præsenteres på en anden måde. I dette kapitel gøres der rede for kontiene for udlandet i ENS 2010, og det beskrives, hvordan de hænger sammen med de internationale konti i BPM6. |
ØKONOMISK OMRÅDE
18.06 |
Ved økonomisk område forstås i al almindelighed det område, som faktisk kontrolleres økonomisk af en enkelt regering. Valutaunioner, økonomiske unioner, regioner eller verden som helhed kan imidlertid anvendes, da de også kan være emne for makroøkonomisk politik eller analyse. Den fuldstændige definition fremgår af kapitel 2 (punkt 2.04-2.06). |
18.07 |
Med henblik på at fastlægge, om en enhed er resident på et givet økonomisk område, tages følgende forhold i betragtning:
|
Hjemsted
18.08 |
Hver institutionel enheds hjemsted er det økonomiske område, hvor enheden har sit økonomiske interessecentrum. Begreberne er identiske i ENS, SNA 2008 og BPM6. Begrebet »økonomisk interessecentrum« betyder ikke, at enheder med væsentlige aktiviteter i to eller flere områder ikke længere behøver at blive splittet op (jf. punkt 18.12), eller at der kan ses bort fra institutionelle enheder uden nogen væsentlig fysisk tilstedeværelse (jf. punkt 18.10 og 18.15). Hjemstedsbegrebet generelt og mere specielt for husholdninger, foretagender og andre enheder er beskrevet indgående i kapitel 2. |
INSTITUTIONELLE ENHEDER
18.09 |
Begrebet »institutionel enhed« er det samme i ENS, SNA 2008 og BPM6. Den generelle definition fremgår af kapitel 2 (punkt 2.12-2.16). På grund af fokusset på den indenlandske økonomi behandles enhederne specielt i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner. I nogle tilfælde samles juridiske enheder til en enkelt institutionel enhed, hvis de er residente i samme økonomi, mens de ikke samles, hvis de er residente i forskellige økonomier. På samme måde kan en enkelt juridisk enhed opdeles, hvis den har væsentlige aktiviteter i to eller flere økonomier. Når enhederne behandles på denne måde, bliver hjemstedet for dem mere klart, og begrebet økonomisk område bliver mere stringent. |
18.10 |
Når selskaber og sektoren offentlig forvaltning og service anvender SPE'er, er det normalt for at rejse kapital. Hvis SPE'en er resident i samme økonomi som moderselskabet, er behandlingen ligetil. SPE'en vil normalt ikke have nogen af de kendetegn, som gør, at den er en særskilt enhed i forhold til moderselskabet, og SPE'ens aktiver og passiver vil fremgå af moderselskabets regnskaber. Hvis SPE'en er ikkeresident, følger det af hjemstedskriteriet for sektoren udlandet, at den betragtes som en separat enhed. I så fald opføres SPE'ens aktiver og passiver i sektoren udlandet og ikke i en sektor i den indenlandske økonomi. Behandlingen af ikkeresidente SPE'er, der henhører under offentlig forvaltning og service, er beskrevet i punkt 2.14. |
18.11 |
Alle medlemmer af en husholdning skal være residente i den samme økonomi. Hvis en person er resident i en anden økonomi end de andre medlemmer af en husholdning, betragtes denne person ikke som medlem af den pågældende husholdning, selv om de har fælles indtægter og udgifter eller ejer aktiver sammen. |
FILIALER SOM BEGREB ANVENDT PÅ BETALINGSBALANCENS INTERNATIONALE KONTI
18.12 |
En filial er et foretagende, som ikke er etableret i selskabsform, og som tilhører en ikkeresident enhed, der benævnes moderselskabet. Den behandles som en resident og et kvasiselskab på det område, hvor den er beliggende. Filialer anses kun for at være separate institutionelle enheder, hvis der foreligger væsentlige aktiviteter, der kan adskilles fra resten af enheden. I følgende tilfælde er der tale om en filial:
Derudover gør en eller flere af følgende faktorer sig normalt gældende:
|
18.13 |
Identificeringen af filialer har konsekvenser for den statistiske registrering af både moderselskabet og filialen. Filialens aktiviteter medregnes ikke under den institutionelle enhed, som moderselskabet henhører under, og afgrænsningen mellem moderselskab og filial skal foretages konsekvent i begge de berørte økonomier. Der kan være tale om en filial i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter eller mobile aktiviteter som f.eks. transport, fiskeri eller konsulentvirksomhed. Hvis aktiviteterne imidlertid ikke er betydelige nok til, at det er muligt at identificere en filial, behandles de som eksport af varer eller tjenester fra hovedsædet. |
18.14 |
I nogle tilfælde er indledende aktiviteter i tilknytning til fremtidige direkte investeringer forud for oprettelsen af et selskab tilstrækkelig dokumentation for, at hjemstedskriteriet er opfyldt, således at der oprettes et kvasiselskab. For eksempel opføres tilladelser og udgifter til juridisk bistand til et sådant projekt som henhørende til et kvasiselskab og indgår i de direkte investeringsstrømme til den pågældende enhed frem for at opføres som henholdsvis salg af tilladelser til ikkeresidenter eller eksport af tjenester til hovedsædet. |
FIKTIVE RESIDENTE ENHEDER
18.15 |
Når jord inden for et område ejes af en ikkeresident enhed, oprettes der til statistiske formål som ejer af jorden en fiktiv enhed, der behandles som resident. Denne residente enhed er et kvasiselskab. En sådan behandling af en fiktiv enhed som resident finder også anvendelse på bygninger, konstruktioner og andre værdiforøgende foranstaltninger på jorden, bortforpagtning af jord over længere perioder og ejendomsret til andre naturressourcer end jord. Som følge af en sådan behandling er ikkeresidenten ejer af den fiktive residente enhed og ikke direkte ejer af jorden, og der opstår således et passiv over for ikkeresidenten, men jorden og andre naturressourcer er altid aktiver i den økonomi, hvor de er beliggende. Den fiktive residente enhed leverer normalt tjenester til ejeren, f.eks. indkvartering i tilfælde af ferieboliger. |
18.16 |
Hvis en ikkeresident enhed har et langtidslejemål vedrørende fast ejendom som f.eks. en bygning, antages den ikkeresidente enhed normalt at udøve en produktionsaktivitet i den økonomi, hvor den er beliggende. Hvis der af den ene eller den anden grund ikke er nogen produktionsaktivitet involveret, oprettes der også en fiktiv resident enhed til at omfatte et sådant lejeforhold. Derfor behandles den ikkeresidente enhed som ejer af den fiktive residente enhed og ikke bygningen, som tilhører den økonomi, hvori den er beliggende. |
FORETAGENDER, DER OPERERER I FLERE OMRÅDER
18.17 |
Enkelte foretagender udøver aktiviteter hen over flere økonomiske områder; det drejer sig typisk om grænseoverskridende aktiviteter som f.eks. flyselskaber, rederier, vandkraftanlæg ved grænsefloder, rørledninger, broer, tunneller og undersøiske kabler. Der må i sådanne tilfælde defineres separate filialer, medmindre enheden drives som et enkelt foretagende uden selvstændige regnskaber eller beslutningsprocedurer for hvert område, den opererer inden for. På grund af det centrale fokus på data for hver national økonomi er det nødvendigt at opdele aktiviteterne mellem de forskellige økonomier. Aktiviteterne opdeles i så fald forholdsmæssigt efter en egnet foretagendespecifik indikator for, hvor stor en del af aktiviteterne der finder sted inden for hvert område. En sådan forholdsmæssig opdeling kan også anvendes for foretagender i områder, der forvaltes i fællesskab af to eller flere regeringer. |
GEOGRAFISK OPDELING
18.18 |
Med henblik på udarbejdelsen af regnskaberne for Den Europæiske Union underopdeles kontiene for sektoren udlandet (S.2) i:
|
18.19 |
Ved udarbejdelsen af regnskaberne for euroområdet kan ovennævnte delsektorer grupperes som følger:
Kapitel 19 indeholder en beskrivelse af de europæiske regnskaber. |
DE INTERNATIONALE KONTI PÅ BETALINGSBALANCEN
18.20 |
De nationale konti adskiller sig fra de internationale konti, der fremgår af BPM6. De internationale konti viser transaktionerne mellem en indenlandsk økonomi og udlandet set ud fra den indenlandske økonomis synspunkt. Importen vises således som en anvendelse (debitering), og eksport som en tilgang (kreditering).
Tabel 18.1 indeholder en oversigt over de internationale konti, som de fremgår af BPM6. |
18.21 |
En anden vigtig forskel mellem de internationale konti på betalingsbalancen og kontiene for sektoren udlandet i ENS er, at der anvendes funktionelle kategorier i de internationale konti frem for instrumenter som ved klassificeringen af finansielle transaktioner i ENS. Dette spørgsmål behandles mere indgående i punkt 18.57 og 18.58. |
SALDOPOSTER PÅ KONTIENE FOR LØBENDE TRANSAKTIONER I DE INTERNATIONALE KONTI
18.22 |
Strukturen af saldoposterne på betalingsbalancen adskiller sig noget fra strukturen i nationalregnskabet, da hver konto i de internationale konti har sin egen saldopost og en anden saldopost, som overføres til næste konto. Eksempelvis har kontoen for primær indkomst sin egen saldopost (saldo for primær indkomst) og en kumulativ saldo (saldo for varer, tjenester og primær indkomst). Saldoen på udlandskontoen for primær indkomst svarer til saldoen for primære indkomster og er den post, der indgår i BNI. Den løbende saldo over for udlandet svarer til udlandets opsparing over for den indenlandske økonomi. Saldoposterne i kontosystemet i BPM6 fremgår af tabel 18.1.
Tabel 18.1 — De internationale strømkonti på betalingsbalancen
|
KONTIENE FOR SEKTOREN UDLANDET OG DERES SAMMENHÆNG MED DE INTERNATIONALE KONTI PÅ BETALINGSBALANCEN
Udlandskontoen for varer og tjenester
18.23 |
Kontoen for varer og tjenester indeholder kun import og eksport af varer og tjenester, da dette er de eneste transaktioner med varer og tjenester, der har en grænseoverskridende dimension. Varer og tjenester registreres, når den økonomiske ejendomsret overgår fra en enhed i en økonomi til en enhed i et andet land. Selv om varerne normalt flyttes fysisk, når ejendomsretten overgår, behøver dette ikke at være tilfældet. I forbindelse med merchanting kan der ske overdragelse af ejendomsretten til varerne, uden at de flyttes, indtil de sælges videre til tredjemand.
Tabel 18.2 og 18.3 viser et eksempel på, hvordan primær og sekundær indkomst registreres i ENS og BPM6. Tabel 18.2 — Udlandskonto for varer og tjenester (ENS V.1)
Tabel 18.3 — Kontoen for varer og tjenester i BPM6
|
18.24 |
Varer, der flyttes fra en økonomi til en anden, men hvor der ikke finder en overdragelse af den økonomiske ejendomsret sted, figurerer ikke som import og eksport. Varer, der sendes til udlandet med henblik på forarbejdning, eller som sendes tilbage efter forarbejdning, figurerer således ikke som import og eksport af varer. Kun den aftalte pris for forarbejdningen figurerer som en tjeneste. |
18.25 |
I betalingsbalancen sondres der mellem varer og tjenester. Denne sondring udspringer af politiske interesser, idet varer og tjenester er omfattet af separate internationale traktater. Den afspejler også datakildeaspektet, idet data om varer normalt fås fra toldkilder, mens data om tjenester normalt fås fra registreringer af betalinger eller undersøgelser. |
18.26 |
Hovedkilden til data om varer er statistikker over den internationale varehandel. De internationale standarder er fastlagt i FN's »International Merchandise Trade Statistics: Concepts and Definitions Rev. 2 (2) (IMTS)«. I BPM6 peges der på en række mulige kilder til forskelle mellem den vareværdi, der registreres i varehandelsstatistikkerne og på betalingsbalancen. Den anbefaler også en standardafstemningstabel, der kan hjælpe brugerne til at forstå disse forskelle. En væsentlig kilde til forskelle er, at der i IMTS-standarderne anvendes en cif-værdiansættelse (cif: cost, insurance and freight) for import, mens der i betalingsbalancen anvendes en ensartet fob-værdiansættelse (fob: værdien ved den eksporterende økonomis toldgrænse, dvs. frit om bord) for både eksport og import. Det er derfor nødvendigt at fratrække transport- og forsikringsomkostninger, der opstår mellem eksportørens toldgrænse og importørens toldgrænse. På grund af forskelle mellem fob-værdiansættelsen og de faktiske kontraktbestemmelser er det nødvendigt at omkanalisere nogle af transport- og forsikringsomkostningerne.
Værdiansættelsesprincipperne er de samme i ENS og betalingsbalancen. Der anvendes derfor fob-værdiansættelse ved registrering af eksport og import af varer (jf. punkt 18.32). |
18.27 |
At ejendomsrettens overgang anvendes som basis i forbindelse med betalingsbalancen, betyder, at vareposter har et registreringstidspunkt, der stemmer overens med de tilsvarende finansielle strømme. I BPM6 er der ikke længere undtagelser fra princippet om ejendomsrettens overgang. I modsætning hertil følges i IMTS tidspunktet for toldbehandlingen. Dette tidspunkt er ofte en acceptabel tilnærmet værdi, men det kan i nogle tilfælde være nødvendigt med justeringer, f.eks. i forbindelse med varer i konsignation. Hvis der er tale om varer, der sendes til udlandet med henblik på forarbejdning, uden at ejendomsretten overdrages, indgår varernes værdi i IMTS, men ejendomsrettens overgang er det afgørende kriterium i betalingsbalancen, og derfor viser betalingsbalancen kun omkostningerne til »produktionstjenester vedrørende fysisk input ejet af andre«. Varebevægelsernes værdi anbefales imidlertid som supplerende poster til forståelse af arten af disse aftaler. Længere fremme i dette kapitel beskrives registreringen af disse aftaler om forarbejdning nærmere. Det kan være nødvendigt at foretage andre justeringer i forhold til IMTS for at bringe skønnene på linje med den økonomiske ejendomsrets overgang, enten generelt eller på grund af landespecifikke forhold med hensyn til dækning. Som eksempler kan nævnes merchanting, ikkemonetært guld, ulovlig import eller eksport og varer, der anskaffes i havne af transportforetagender. |
18.28 |
Reeksport er udenlandske varer (varer, der er produceret i andre økonomier og tidligere importeret med overgang af den økonomiske ejendomsret), der eksporteres uden væsentlig omdannelse i forhold til den tilstand, i hvilken de tidligere blev importeret. Da reeksporterede varer ikke produceres i den pågældende økonomi, har de mindre tilknytning til økonomien end anden eksport. Økonomier, der er store transitknudepunkter og hjemsted for grossister, har ofte stor reeksport. Reeksport indebærer, at tallene for både import og eksport bliver større, og hvis der er tale om reeksport i betydeligt omfang, stiger andelen af import og eksport i forhold til de økonomiske aggregater også. Det er derfor hensigtsmæssigt at opføre reeksport separat. Varer, der er blevet importeret og afventer reeksport, registreres i den residente økonomiske ejers lagre.
Der er tale om transithandel, hvis varer krydser et land på vej til det endelige bestemmelsessted, og de medregnes normalt ikke i udenrigshandelsstatistikkerne, betalingsbalancestatistikkerne eller nationalregnskabet for det land, der krydses. Kvasitransithandel er varer, der importeres til et land, og som toldbehandles med henblik på fri omsætning inden for EU, hvorefter de sendes videre til et tredjeland i EU. Den enhed, der anvendes ved toldbehandlingen, er normalt ikke en institutionel enhed som defineret i kapitel 2 og får derfor ikke ejendomsret til varerne. I dette tilfælde bogføres importen i nationalregnskabet som en direkte import til det endelige bestemmelsessted på samme måde som ved simpel transithandel og til den værdi, der registreres, når varerne kommer ind på det endelige bestemmelseslands område. |
18.29 |
Varer fremgår på et aggregeret niveau på betalingsbalancen. Ud fra IMTS-dataene kan der fås en mere detaljeret opdeling. |
18.30 |
På betalingsbalancen optræder følgende tolv standardtjenestegrupper i mere detaljeret form:
|
18.31 |
Tre af standardgrupperne på betalingsbalancen nævnt ovenfor er transaktionspartbaserede, dvs. at de vedrører erhververen eller leverandøren og ikke selve produktet. Der er tale om grupperne rejser, bygge- og anlægsvirksomhed og offentlige varer og tjenester i.a.n.
Ud over disse tre transaktionspartbaserede poster er de resterende grupper produktbaserede, nærmere bestemt på grundlag af de mere detaljerede undergrupper i CPA rev. 2. Yderligere standarder for handel med tjenester fremgår af Manual on Statistics of International Trade in Services (3) (MSITS), som er harmoniseret med de internationale konti. |
Værdiansættelse
18.32 |
Værdiansættelsesprincipperne er de samme i ENS og de internationale konti. I begge tilfælde anvendes markedsværdien; den nominelle værdi anvendes dog for nogle poster vedrørende instrumenter, hvor markedsprisen ikke kan observeres. I de internationale konti er værdiansættelsen af eksport og import af varer et særligt tilfælde, hvor der anvendes et ensartet værdiansættelseskriterium, nemlig værdien ved den eksporterende økonomis toldgrænse, dvs. fob-værdiansættelse (frit om bord). På denne måde opnås der en konsistent værdiansættelse mellem eksportør og importør og et konsistent grundlag for værdiansættelse i tilfælde, hvor parterne kan have en hel række forskellige aftaler lige fra »ab fabrik« (hvor importøren er ansvarlig for at sørge for al transport og forsikring) til »leveret told betalt« (hvor eksportøren har ansvaret for at sørge for al transport, forsikring og eventuelle importafgifter). |
Varer til videreforarbejdning
18.33 |
Mellem ENS 95 og ENS 2010 er der sket en grundlæggende ændring i behandlingen af varer, der sendes til videreforarbejdning i udlandet uden overdragelse af ejendomsretten. I ENS 95 bogførtes sådanne varer som eksport, når de blev sendt til udlandet, og som import, når de vendte tilbage fra udlandet, nærmere bestemt til en højere pris som følge af videreforarbejdningen. Dette blev kaldt bruttoregistreringsmetoden og indebærer i praksis, at der imputeres en overdragelse af ejendomsretten, således at de internationale handelstal repræsenterer et skøn over værdien af de varer, der handles. SNA 2008, BPM6 og ENS 2010 imputerer ikke en overdragelse af ejendomsretten, men viser kun en enkelt postering — en import af videreforarbejdningstjenesten. Dette svarer til en eksport af tjenesten i det land, hvor videreforarbejdningen finder sted. Denne bogføringsmetode er bedre i overensstemmelse med international bogføringspraksis og de dertil knyttede finansielle transaktioner. Den forårsager dog en inkonsistens med statistikkerne over international varehandel (IMTS). I IMTS vil bruttoværdien af eksport til videreforarbejdning og af importerede varer, der vender tilbage efter videreforarbejdning, fortsat blive lagt til grund. |
18.34 |
For at undgå en sådan inkonsistens i nationalregnskabet kan værdien af de eksporterede varer bogføres parallelt med værdien af de importerede varer som supplerende størrelser og med den værdi, der lægges til grund for IMTS-statistikkerne. Dette vil gøre det muligt at udlede nettovidereforarbejdningstjenesten som værdien af de eksporterede videreforarbejdede varer minus værdien af de ikke videreforarbejdede varer, der er importeret. Det er denne tjeneste, der bogføres i nationalregnskabet. For det land, der får varerne videreforarbejdet i udlandet, vil eksporten således fremgå parallelt med importerede videreforarbejdede varer som supplerende størrelser på udlandskontoen for varer og tjenester. På denne måde bringes IMTS-statistikkerne i overensstemmelse med tallet for nettoimport af tjenester, der afspejler omkostningerne til videreforarbejdning. |
18.35 |
Ændringen kan illustreres ved et eksempel på behandlingen af varer til videreforarbejdning i tilgangs- og anvendelsestabellerne. Man kan forestille sig en fødevareproducent, der høster og forarbejder grøntsager, derefter outsourcer konserveringen og emballeringen i dåser af grøntsagerne til et 100 procent ejet datterselskab i udlandet og så importerer grøntsagerne på dåse og sælger dem videre. |
18.36 |
Det fremgår af tabel 18.4 vedrørende behandlingen i ENS 95 af varer til videreforarbejdning som international handel, hvordan import- og eksporttallene i ENS 95 skulle svare til dataene i IMTS-statistikkerne. Eksporten af varer til den som datterselskab ejede konservesfabrik i udlandet er 50, og grøntsagerne på dåse returneres derefter som import til 90.
Tabel 18.4 — Behandlingen i ENS 95 af varer til videreforarbejdning som international handel
Tabel 18.5 — Behandlingen i ENS 2010 af varer til videreforarbejdning som international handel
|
18.37 |
Tabel 18.5 viser behandlingen i ENS 2010 af varer til videreforarbejdning på nettobasis: Kun handelen med tjenester er opført, og der er ingen overensstemmelse med de varebevægelser, der registreres i IMTS-statistikkerne. Nettoposten i form af eksport minus import vil fremgå af de internationale konti på betalingsbalancen og de tilsvarende konti vedrørende sektoren udlandet. BPM6 anbefaler, at hvis importen og eksporten i IMTS-statistikkerne vides at afspejle en situation, hvor der ikke sker overgang af ejendomsretten, så registreres de to størrelser side om side på betalingsbalancen, således at tjenesteelementet umiddelbart kan beregnes. For fødevareindustrien vil de grøntsager, der sendes til udlandet for at blive konserveret, fremgå som en eksport på 50, og de reimporterede konserverede grøntsager vil fremgå som en import på 90. Disse tal kan sammenstilles i IMTS-statistikkerne som supplerende størrelser, hvor eksporten registreres som negativ import, hvorved der fremkommer en nettoimport af konserveringstjenester på 40.
Bogføringen af dette eksempel i BPM6 er vist i tabel 18.6. Tabel 18.6 — Bogføring af videreforarbejdning i BPM6
|
Merchanting
Merchantingvarer
18.38 |
Merchanting defineres som køb af varer foretaget af en resident (i den registrerende økonomi) hos en ikkeresident kombineret med efterfølgende videresalg af de samme varer til en anden ikkeresident, uden at varerne fysisk befinder sig i den registrerende økonomi. Merchanting finder sted i forbindelse med transaktioner med varer, hvor ejerens fysiske besiddelse af varerne ikke er nødvendig for, at processen kan gennemføres. Denne og de følgende forklaringer på merchanting følger de tilsvarende afsnit i BPM6 (jf. 10.41-10.48). |
18.39 |
Merchanting forekommer i forbindelse med engros- og detailhandel. Merchanting kan også anvendes ved varemægling og ved forvaltning og finansiering af globale produktionsprocesser. Et foretagende kan f.eks. indgå kontrakt om, at et eller flere andre foretagender skal samle en vare, således at varerne erhverves af førstnævnte foretagende og videresælges, uden at de passerer igennem ejerens område. Hvis varernes fysiske form i løbet af den periode, hvori de ejes, ændres som følge af forarbejdningstjenester ydet af andre enheder, registreres varetransaktionerne under almindelige varer i stedet for under merchanting. I andre tilfælde, hvor varernes form ikke ændres, medregnes varerne under merchanting, idet salgsprisen afspejler mindre forarbejdningsomkostninger samt engrosavance. I tilfælde hvor mellemhandleren sørger for en global produktionsproces, kan salgsprisen også omfatte elementer som f.eks. planlægning, forvaltning, patenter og anden knowhow, markedsføring og finansiering. Særlig ved højteknologiske varer kan disse ikkefysiske bidrag være store i forhold til værdien af materialerne og samlingen. |
18.40 |
Merchantingvarer bogføres på ejerens konti på samme måde som andre varer, denne ejer. Varerne opføres imidlertid særskilt i betalingsbalancestatistikkerne for mellemhandlerens økonomi, fordi de er af interesse i sig selv, og fordi de ikke er omfattet af toldsystemet i den pågældende økonomi.
Behandlingen af merchanting indebærer:
|
18.41 |
Merchantingvarer opføres kun som eksport på kontiene for den økonomi, som mellemhandleren henhører under. I de eksporterende og importerende modpartsøkonomier indregnes eksportsalg til mellemhandlere og importkøb fra mellemhandlere under almindelige varer. |
18.42 |
Engroshandel, detailhandel, varemægling og produktionsmanagement kan også finde sted som led i ordninger, hvor varerne fysisk forefindes i ejerens økonomi; i så fald registreres de som almindelige varer og ikke som merchanting. I tilfælde hvor varerne ikke passerer igennem ejerens økonomi, men varernes fysiske form ændrer sig, fordi de videreforarbejdes i en anden økonomi, registreres internationale transaktioner under almindelige varer og ikke som merchanting. (Prisen for forarbejdningen registreres som en forarbejdningstjeneste, som ejeren har betalt). |
18.43 |
Når en mellemhandler videresælger varer til en resident i den samme økonomi som mellemhandleren, opfylder det ikke definitionen på merchanting. Tilsvarende fremgår køb af varer som import af almindelige varer til økonomien i dette tilfælde. Hvis den enhed, som købte varer af en mellemhandler i samme økonomi, efterfølgende videresælger varerne til en resident i en anden økonomi, uanset om varerne kommer ind på mellemhandlerens økonomiske område eller ej, registreres salget af varerne som eksport af almindelige varer fra mellemhandlerens økonomi. (Et sådant tilfælde er meget parallelt med merchanting, men det opfylder ikke definitionen i 18.38. Dertil kommer, at den første mellemhandler i praksis ikke kan registrere købet som merchanting, fordi han ikke nødvendigvis ved, om den anden mellemhandler vil føre varerne ind i økonomien.) |
Import og eksport af FISIM
18.44 |
Faktisk betalte og modtagne renter på lån omfatter et indkomstelement og en pris for en tjeneste. Penge- og finansieringsinstitutter arbejder ved at tilbyde deres indskydere renter, der er lavere end de satser, de kræver af deres låntagere. Rentemarginalen bruger de finansielle selskaber til at betale deres udgifter og til at skabe et driftsoverskud. Rentemarginalen er et alternativ til at lade kunderne betale direkte for finansielle tjenester. ENS foreskriver, at der skal imputeres et gebyr for disse indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM). Begrebet FISIM og retningslinjerne for at fastsætte et skøn for FISIM-værdien er nærmere beskrevet i kapitel 14. |
18.45 |
De penge- og finansieringsinstitutter, der implicit opkræver FISIM, er ikke nødvendigvis residente, og deres kunder behøver heller ikke at være det. Derfor er import og eksport af denne type finansielle tjenester mulig. Retningslinjerne for beregning af import og eksport af FISIM findes i punkt 14.10. |
Udlandskontoen for primær og sekundær indkomst
Tabel 18.7 og 18.8 viser et eksempel på, hvordan primær og sekundær indkomst registreres i ENS og BPM6.
Tabel 18.7 — Udlandskonto for primær og sekundær indkomst (ENS V.II)
Anvendelse |
Tilgang |
||||
|
|
|
B 11 |
Udlandskontoens vare- og tjenestebalance |
–41 |
D.1 |
Aflønning af ansatte |
6 |
D.1 |
Aflønning af ansatte |
2 |
D.2 |
Produktions- og importskatter |
0 |
D.2 |
Produktions- og importskatter |
0 |
D.3 |
Subsidier |
0 |
D.3 |
Subsidier |
0 |
D.4 |
Formueindkomst |
63 |
D.4 |
Formueindkomst |
38 |
D.5 |
Løbende indkomst- og formueskatter mv. |
1 |
D.5 |
Løbende indkomst- og formueskatter mv. |
0 |
D.6 |
Sociale bidrag og ydelser |
0 |
D.6 |
Sociale bidrag og ydelser |
0 |
D.7 |
Andre løbende overførsler |
16 |
D.7 |
Andre løbende overførsler |
55 |
D.8 |
Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder |
0 |
D.8 |
Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder |
0 |
B.12 |
Saldo på udlandskontoens løbende poster |
–32 |
|
|
|
Tabel 18.8 — Kontoen for primær indkomst og kontoen for sekundær indkomst i BPM6
|
ENS-kode |
Kredit |
Debet |
Saldo |
Fra varer og tjenester |
|
|
|
41 |
Konto for primær indkomst |
||||
Aflønning af ansatte |
D.1 |
6 |
2 |
|
Renter |
D.4 |
13 |
21 |
|
Udloddet selskabsudbytte |
36 |
17 |
|
|
Reinvesteret indtjening |
14 |
0 |
|
|
Produktions- og importskatter |
D.2 |
0 |
0 |
|
Subsidier |
D.3 |
0 |
0 |
|
Primær indkomst |
|
69 |
40 |
29 |
Varer, tjenester og primær indkomst |
|
609 |
539 |
70 |
Konto for sekundær indkomst |
||||
Indkomst- og formeskatter |
D.5 |
1 |
0 |
|
Skadesforsikringspræmier, netto |
D.6, D.7, D.8 |
2 |
11 |
|
Skadesforsikringserstatninger |
12 |
3 |
|
|
Løbende internationale overførsler |
1 |
31 |
|
|
Diverse løbende overførsler |
1 |
10 |
|
|
Sekundær indkomst |
|
17 |
55 |
–38 |
Saldo på de løbende poster |
|
|
|
32 |
Konto for primær indkomst
18.46 |
På betalingsbalancen omfatter posterne på kontoen for primær indkomst aflønning af ansatte og formueindkomst helt ligesom på kontoen for allokering af primær indkomst i ENS. Residenters betaling af produktionsskatter og residenters modtagelse af subsidier fra den hjemlige sektor offentlig forvaltning og service registreres på indkomstdannelseskontoen, der ikke er en del af betalingsbalancen. Residenters betaling af produktionsskatter til en anden offentlig sektor samt subsidier, som en resident modtager fra en anden offentlig sektor, bogføres på betalingsbalancens konto for primær indkomst. De dertil svarende posteringer for hjemlandets offentlige sektor fremgår af kontoen for allokering af primær indkomst og for udenlandske offentlige sektorer i udlandskolonnen på denne konto og på betalingsbalancens konto for primær indkomst. |
18.47 |
Leje af jord kan optræde i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, men sjældent, fordi al jord anses for at være ejet af residenter, om nødvendigt ved oprettelse af en fiktiv resident enhed. Hvis disse fiktive residente enheder ejes af ikkeresidenter, klassificeres den indkomst, som disse enheder måtte have, som direkte investeringsindkomst og ikke som leje. Som eksempel, hvor leje bogføres på de internationale konti, kan nævnes rettigheder til fiskeri i territorialfarvand, som for en kortere periode gives til udenlandske fiskerfartøjer. På de internationale konti anvendes normalt begrebet investeringsindkomst i betydningen formueindkomst eksklusive leje. Investeringsindkomst er indkomst, der opstår ved ejendomsret til finansielle aktiver, og opsplitningen af investeringsindkomst stemmer overens med opsplitningen af finansielle aktiver og passiver, således at der kan beregnes et afkast. |
Indkomst fra direkte investeringer
18.48 |
Direkte investeringer spiller en særlig vigtig rolle, der afspejles både i strømmene og posterne på de internationale konti. I tilfælde af direkte investeringer antages det, at en andel af foretagendets tilbageholdte overskud udloddes til den direkte investor som en form for investeringsindkomst. Denne andel svarer til den direkte investors ejerandel af foretagendet. |
18.49 |
Tilbageholdt overskud svarer til foretagendets overskud af produktionen plus al indtjent formueindkomst minus formueindkomst, der skal betales (før beregning af reinvesteret indtjening), plus modtagne løbende overførsler minus løbende overførsler, der skal betales, og minus posten for korrektion for ændringer i pensionsrettigheder. Reinvesteret indtjening fra umiddelbare datterselskaber indgår i formueindkomst, som det foretagende, der er genstand for udenlandske direkte investeringer, modtager. |
18.50 |
Reinvesteret indtjening kan være negativ, f.eks. hvis foretagendet har underskud, eller hvis udbyttet udloddes af kapitalgevinster, eller i et kvartal, hvor der betales årligt udbytte. På samme måde som reinvesteret indtjening behandles som den direkte investors tilførsel af egenkapital i det foretagende, som er genstand for udenlandske direkte investeringer, behandles negativ reinvesteret indtjening som udtræk af egenkapital.
For et foretagende, som står for udenlandske direkte investeringer, og som er 100 % ejet af en ikkeresident, er den reinvesterede indtjening lig med tilbageholdt overskud, og saldoen for primær indkomst er præcis nul. |
Kontoen for sekundær indkomst (løbende overførsler) i BPM6
18.51 |
Kontoen for sekundær indkomst viser de løbende overførsler mellem residenter og ikkeresidenter. Posterne for løbende overførsler svarer fuldstændig til posterne på sekundærindkomstfordelingskontoen. Flere af disse er særlig vigtige på de internationale konti, især løbende internationalt samarbejde og pengeoverførsler, som enkeltpersoner, der arbejder i udlandet, foretager til deres hjemland. |
18.52 |
Grænseoverskridende personlige overførsler er overførsler mellem husholdninger og er af interesse, fordi de er en vigtig international finansieringskilde for nogle lande, der har et stort antal arbejdstagere, der igennem længere tid arbejder i udlandet. Personlige overførsler omfatter pengeoverførsler foretaget af arbejdstagere, der igennem længere tid arbejder i udlandet, dvs. arbejdstagere, der skifter hjemstedsøkonomi. |
18.53 |
Andre arbejdstagere, f.eks. grænsegængere og sæsonarbejdere, beholder deres hjemlige økonomi som hjemstedsøkonomi. Disse arbejdstageres internationale transaktioner behandles ikke som overførsler, men omfatter aflønning af ansatte, skatter og rejseudgifter. På betalingsbalancen er personlige overførsler og disse relaterede poster samlet i en supplerende oversigt, som omfatter personlige overførsler, aflønning af ansatte minus skatter og rejseudgifter samt kapitaloverførsler mellem husholdninger. |
18.54 |
Forsikringsstrømme, særlig strømme i tilknytning til genforsikring, kan internationalt være af stor betydning. Transaktionerne mellem forsikringsselskabet og genforsikringsselskabet bogføres som et helt særskilt sæt transaktioner, og der finder ikke nogen konsolidering sted mellem på den ene side forsikringsselskabets transaktioner i dets egenskab af udsteder af policer til dets kunder og på den anden side som forsikringstager hos genforsikringsselskabet. |
Udlandskapitalkontoen
18.55 |
Elementerne på kapitalkontoen vedrørende internationale transaktioner er mere begrænsede end dem, der indgår i de indenlandske sektorer. Posterne på kapitalkontoen omfatter kun anskaffelser og afhændelser af ikkefinansielle, ikkeproducerede aktiver samt kapitaloverførsler. Der registreres ikke nogen transaktioner som investering i producerede aktiver, fordi den endelige anvendelse af eksport og import af varer ikke kendes på registreringstidspunktet. Heller ikke anskaffelse og afhændelse af jord indgår. |
18.56 |
Fordringserhvervelse, netto, er saldoposten for summen af løbende konti og kapitalkontoen og for den finansielle konto. Den omfatter alle instrumenter, der anvendes ved fremskaffelse eller erhvervelse af kapital, ikke blot låntagning og -givning. Principielt har posten fordringserhvervelse, netto, i BPM6 den samme værdi som den tilsvarende nationalregnskabspost for den samlede økonomi og den samme som nationalregnskabsposten for udlandet med omvendt fortegn. Tabel 18.9, 18.10 og 18.11 viser registreringen af elementerne på de løbende konti og kapitalkontoen og den deraf følgende saldo i både ENS og BPM6.
Tabel 18.9 — Ændringer i nettoformue forårsaget af saldo på udlandskontoens løbende poster og kapitaloverførsler (ENS V.III.1.1) (4)
Tabel 18.10 — Konto for anskaffelser af ikkefinansielle aktiver (ENS V.III.1.2)
Tabel 18.11 — Kapitalkontoen i BPM6
|
Udlandets finansielle konto og kapitalbalancen over for udlandet (international investeringsposition - IPP)
18.57 |
Betalingsbalancens finansielle konto og IPP er af særlig betydning, da de giver en forståelse af international finansiering og af international likviditet og sårbarhed. Sammenlignet med den klassificering af finansielle instrumenter, der anvendes i ENS, er klassificeringen af de finansielle instrumenter på betalingsbalancen baseret på funktionelle kategorier (jf. punkt 18.21) med supplerende data om instrumenter og institutionelle sektorer. Tabel 18.12 og 18.13 viser den finansielle konto i hhv. ENS og i BPM6.
Tabel 18.12 — Den finansielle konto (ENS V.III.2)
Tabel 18.13 — Den finansielle konto i BPM6
|
18.58 |
De funktionelle kategorier i BPM6 giver oplysninger om parternes bevæggrunde og indbyrdes forhold, hvilket er af særlig interesse i forbindelse med internationale økonomiske analyser. Data efter funktionel kategori underopdeles yderligere efter instrument og institutionel sektor, hvilket gør det muligt at knytte dem til de tilsvarende poster i ENS og finansstatistikkerne. Klassificeringen af institutionelle sektorer i BPM6 er den samme som i ENS, selv om den normalt er mindre detaljeret (begrænset til fem sektorer i standardgrupperne). Derudover anvendes der for de monetære myndigheder en supplerende delsektor, som er en funktionel delsektor knyttet til valutareserverne. Den omfatter centralbanken og de dele af sektoren offentlig forvaltning og service eller finansielle selskaber bortset fra centralbanken, som opbevarer valutareserver, og er således relevant for lande, hvor nogle eller alle valutareserver opbevares uden for centralbanken. |
18.59 |
Sammenhængen mellem kategorierne for finansielle instrumenter i nationalregnskaberne og de funktionelle kategorier i de internationale konti er i hovedtræk vist i tabel 18.14. De funktionelle kategorier anvendes både på aktivsiden og passivsiden af den finansielle konto i BPM6. Mindre almindelige led i sammenhængen er ikke vist.
Tabel 18.14 — Sammenhæng mellem de funktionelle kategorier i BPM6 og kategorierne for finansielle instrumenter i ENS
|
STATUSKONTI FOR SEKTOREN UDLANDET
18.60 |
Den del af statuskontiene, der er omfattet af de internationale konti, kaldes kapitalbalancen over for udlandet (den internationale investeringsposition (IIP)). Denne terminologi viser, hvilke specifikke komponenter af de nationale statuskonti der indgår. IIP omfatter kun finansielle aktiver og passiver. Hvis en ikkeresident enhed ejer fast ejendom i et land direkte, anses en fiktiv resident enhed for at være ejer af den faste ejendom, og den fiktive residente enhed anses for at være ejet af den ikkeresidente enhed i form af et finansielt aktiv. Se også punkt 18.16. Hvis der er tale om finansielle fordringer, opstår det grænseoverskridende element, hvis den ene part er en resident, og den anden part er en ikkeresident. Guldbarrer er et aktiv, der ikke har noget modsvarende passiv, og indgår i IIP, hvis de indgår som et reserveaktiv, på grund af deres rolle i internationale betalinger. Ikkefinansielle aktiver medregnes imidlertid ikke, da de ikke har noget modsvarende passiv eller andet internationalt aspekt. |
18.61 |
Saldoposten på IIP er IIP netto. IIP netto plus ikkefinansielle aktiver på den nationale statuskonto er lig med den nationale nettoformue, fordi finansielle fordringer mellem residenter netto er nul på den nationale statuskonto. Tabel 18.15 viser et eksempel på en statuskonto for sektoren udlandet, og tabel 18.16 viser et eksempel på IIP. |
18.62 |
Der anvendes samme bredt anlagte kategorier for investeringsindkomst og IIP. Følgelig kan der beregnes gennemsnitlige afkast. Afkast kan sammenlignes over tid og for forskellige instrumenter og løbetider. For eksempel kan tendensen for afkastet på direkte investeringer analyseres, eller afkastet kan sammenlignes med andre instrumenter.
Tabel 18.15 — Statuskonti for sektoren udlandet (ENS)
Tabel 18.16 — Den integrerede opgørelse af kapitalbalancen over for udlandet i BPM6
|
(1) International Monetary Fund, Balance of Payments and International Investment Position Manual, Sixth Edition (BPM6), 2009, ISBN 978-1-58906-812-4 (available on http://www.imf.org).
(2) International Merchandise Trade Statistics: Concepts and definitions, De Forenede Nationer, 1998, ISBN 92-1-161410-4 (tilgængelig på: http://unstats.un.org).
(3) De Forenede Nationer, Eurostat, OECD, IMF, WTO o.a., Manual on Statistics of International Trade in Services, 2011, (tilgængelig på: http://unstats.un.org)
(4) For udlandet refererer dette til ændringer i nettoformuen forårsaget af saldoen på udlandskontoens løbende poster og kapitaloverførsler.
KAPITEL 19
EUROPÆISKE REGNSKABER
INDLEDNING
19.01 |
Den europæiske integrationsproces har gjort det nødvendigt at opstille et fuldstændigt regnskab, der afspejler den europæiske økonomi som helhed og giver mulighed for bedre analyse og politikudformning på EU-plan. De europæiske regnskaber omfatter de samme konti og er baseret på de samme begreber som medlemsstaternes nationale regnskaber. |
19.02 |
I dette kapitel beskrives de særlige kendetegn ved de europæiske regnskaber, dvs. Den Europæiske Unions og euroområdets regnskaber. I forbindelse med de europæiske regnskaber skal man være særlig opmærksom på definitionen af residente enheder, kontiene for udlandet og nettoficeringen af økonomiske transaktioner (strømme) inden for Europa og finansielle statuskonti (beholdninger). |
19.03 |
Den Europæiske Unions økonomiske områder omfatter:
|
19.04 |
Euroområdets økonomiske område omfatter:
|
FRA NATIONALE TIL EUROPÆISKE REGNSKABER
19.05 |
De europæiske regnskaber er ikke lig med summen af medlemsstaternes nationalregnskaber efter omregning til en fælles valuta. Regnskaberne for de residente EU-institutioner skal lægges til. Hjemstedsbegrebet får en anden dækning, når man går fra medlemsstaternes nationalregnskaber til de europæiske regnskaber. Den måde, hvorpå man behandler den indtjening, som foretagender, der er genstand for udenlandske direkte investeringer, reinvesterer, eller formålsbestemte enheder (SPE'er), er gode eksempler i denne sammenhæng. I medlemsstaternes nationalregnskaber kan et foretagende, som er genstand for udenlandske direkte investeringer, have investorer, som er residente i en anden EU-medlemsstat/et andet land i euroområdet. Den tilsvarende reinvesterede indtjening registreres ikke som sådan i de europæiske regnskaber. Det kan desuden være nødvendigt at omklassificere SPE'er i samme institutionelle sektor som deres moderselskab, når dette er resident i en anden medlemsstat. Endelig skal grænseoverskridende økonomiske strømme og finansielle beholdninger mellem europæiske lande omklassificeres. Disse forskelle fremgår af figur 19.1 og 19.2, som for nemheds skyld opererer med et europæisk område bestående af blot to medlemsstater: A og B. Strømme og beholdninger, som involverer residenter og ikkeresidenter, er vist skematisk ved hjælp af pile.
Figur 19.1 — Aggregering af medlemsstaternes nationalregnskaber Når A's og B's nationalregnskaber er aggregeret, registreres strømmene mellem A og B samt med andre lande og EU-institutionerne på de aggregerede konti for udlandet. EU-institutionerne Land A Land B Figur 19.2 — Europæiske regnskaber Den Europæiske Union/euroområdet betragtes som en enkelt enhed: Den omfatter EU-institutionernes/Den Europæiske Centralbanks regnskaber, og kun residente enheders transaktioner med tredjelande bogføres på kontiene for udlandet. EU–institutionerne Land A Land B |
Omregning af data, der foreligger i forskellige valutaer
19.06 |
I de europæiske regnskaber skal økonomiske strømme og beholdninger af aktiver og passiver udtrykkes i en enkelt møntfod. Med henblik herpå omregnes data, som er registreret i forskellige nationale valutaer, til euro ved enten:
Ved metode a) ajourføres medlemsstaternes vægte i de europæiske aggregater efter pariteten af deres respektive valutaer. De europæiske aggregaters niveauer vil derfor altid være ajourført, men deres bevægelser kan blive påvirket af valutakurssvingninger. Hvad angår forholdstal kan virkningerne af valutakurssvingninger på tæller og nævner i stort omfang udligne hinanden. Ved metode b) ajourføres medlemsstaternes vægte ikke, hvilket beskytter de europæiske aggregaters bevægelser mod valutakurssvingninger. De europæiske aggregaters niveauer kan derimod blive påvirket af valget af (faste) valutakurser, der afspejler medlemsstaternes valutapariteter på et givet tidspunkt. Ved metode c) beskyttes de europæiske aggregaters bevægelser mod valutakurssvingninger, mens aggregaternes niveauer stort set afspejler de gældende pariteter i hver periode. Dette er på bekostning af additivitet og andre regnskabsmæssige krav. Om nødvendigt skal disse krav opfyldes i en sidste etape. |
19.07 |
Der kan også udarbejdes europæiske regnskaber ved at omregne data, der foreligger i forskellige nationale valutaer, til købekraftsstandarder (KKS'er). Metode a), b) eller c) i 19.06 kan anvendes til dette formål ved at erstatte valutakurserne med tilsvarende købekraftsstandarder (KKS'er). |
EU-institutionerne
19.08 |
I ENS omfatter EU-institutionerne følgende enheder:
Bemærk, at EU-organerne i kategori b) ikke omfatter markedsregulerende organer på landbrugsområdet, hvis hovedaktivitet består i at købe og sælge landbrugsprodukter for at stabilisere priserne. Disse organer betragtes som residente i den medlemsstat, hvor de udøver deres aktiviteter. |
19.09 |
De ikkefinansielle EU-institutioner og -organer, der er omfattet af Den Europæiske Unions almindelige budget, udgør én enkelt institutionel enhed, der hovedsagelig yder ikkemarkedsmæssige offentlige tjenester til fordel for Den Europæiske Union. Den klassificeres derfor i delsektoren »EU-institutioner og -organer« (S. 1315) (1) under sektoren »Offentlig forvaltning og service« (S.13) |
19.10 |
Da budgettet for Den Europæiske Udviklingsfond ikke vedtages som en del af Den Europæiske Unions almindelige budget, er EUF en særskilt institutionel enhed, der falder ind under delsektoren »EU-institutioner og -organer« (S. 1315) under sektoren »Offentlig forvaltning og service« (S.13). |
19.11 |
Den Europæiske Centralbank er en institutionel enhed, der klassificeres i delsektoren »Centralbanken« (S.121) under sektoren »Finansielle selskaber« (S.12). |
19.12 |
Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond er særskilte institutionelle enheder, der falder ind under delsektoren »Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser« (S.125) under sektoren »Finansielle selskaber« (S.12). |
19.13 |
EU-institutionernes økonomiske område omfatter også territoriale enklaver i EU-medlemsstaterne eller i ikke-EU-lande som f.eks. repræsentationer, delegationer og kontorer. |
19.14 |
EU-institutionernes vigtigste transaktioner registreres under tilgang og anvendelse som beskrevet i bilaget. |
Konto for udlandet
19.15 |
I de europæiske regnskaber registreres på kontiene for udlandet økonomiske strømme og finansielle beholdninger af aktiver og passiver mellem Den Europæiske Unions/euroområdets residente enheder og ikkeresidente enheder. De europæiske konti for udlandet omfatter således ikke transaktioner, der finder sted inden for Den Europæiske Union/euroområdet. Strømme inden for EU/euroområdet, kaldes »interne strømme«, og finansielle positioner mellem residenter i EU/euroområdet kaldes »interne beholdninger«. |
19.16 |
Import og eksport af varer omfatter også kvasitransithandel, dvs.:
Eksporterede varer værdiansættes fob ved Den Europæiske Unions/euroområdets grænse. For varer i kvasitransit bestemt til eksport betragtes transport- og distributionsomkostninger inden for EU/euroområdet som produktion af transporttjenester, hvis transportøren er resident i EU/euroområdet, og som import af transporttjenester, hvis det ikke er tilfældet. |
19.17 |
I de europæiske regnskaber omfatter merchanting kun varer, som en resident i Den Europæiske Union/euroområdet køber af en ikkeresident, hvorefter de sælges til en ikkeresident, uden at varerne forefindes i Den Europæiske Union/euroområdet. Transaktionen bogføres først som negativ eksport af varer og derefter som positiv eksport af varer, og eventuelle tidsforskelle mellem køb og salg registreres som lagerændringer (jf.18.41 og 18.60).
Når en mellemhandler, der er resident i Den Europæiske Union/euroområdet, køber varer af en ikkeresident og derefter sælger dem til en resident i en anden medlemsstat, bogføres købet som negativ eksport i nationalregnskabet for mellemhandlerens medlemsstat, men som import i de europæiske regnskaber. |
19.18 |
Et foretagende, som er genstand for udenlandske direkte investeringer, er et resident foretagende i Den Europæiske Union/euroområdet, i hvilket en ikkeresident investor ejer mindst 10 % af stamaktierne eller har 10 % af stemmerettighederne (for selskaber) eller tilsvarende (for personlige foretagender).
I medlemsstaternes nationalregnskaber kan et foretagende, som er genstand for udenlandske direkte investeringer, have investorer, som er residente i en anden EU-medlemsstat/et andet land i euroområdet. Den tilsvarende reinvesterede indtjening registreres ikke som sådan i de europæiske regnskaber. |
Afstemning af transaktioner
19.19 |
En af metoderne til udarbejdelse af de europæiske konti for udlandet består i at trække de interne europæiske strømme på både tilgangs- og anvendelsessiden fra medlemsstaternes konti for udlandet. I teorien skulle disse spejlstatistiske strømme balancere, men det er generelt ikke tilfældet i praksis, fordi samme transaktion bogføres asymmetrisk i de pågældende modparters nationalregnskaber. |
19.20 |
Asymmetrier skaber uoverensstemmelse i de europæiske regnskaber mellem den samlede økonomi og kontiene for udlandet. Udarbejdelse af europæiske regnskaber kræver derfor afstemning af kontiene. Dette gøres ved hjælp af afstemningsmetoder såsom de mindste kvadraters metode eller proportionel fordeling. Hvad angår varer kan der anvendes statistiske oplysninger om handelen inden for EU til at fordele asymmetrier efter udgiftskategori. |
19.21 |
Ved fjernelsen af asymmetrier og den efterfølgende afstemning af kontiene opstår der yderligere forskelle mellem de europæiske aggregater og summen af medlemsstaternes nationalregnskaber. |
Pris- og mængdeopgørelser
19.22 |
Der kan for transaktioner i varer og tjenester udarbejdes ikkefinansielle europæiske regnskaber i det foregående års priser ved hjælp af en metode svarende til den, der anvendes til europæiske regnskaber i løbende priser. Først aggregeres de i det foregående års priser udarbejdede regnskaber for medlemsstaterne og EU-institutionerne/Den Europæiske Centralbank. Fra kontiene for udlandet fjernes derefter medlemsstaternes interne grænseoverskridende transaktioner, som er værdiansat til det foregående års priser. Til sidst fjernes de heraf følgende uoverensstemmelser mellem tilgang og anvendelse ved hjælp af den metode, der er anvendt til afstemning af europæiske transaktioner i løbende priser. |
19.23 |
De europæiske regnskaber i det foregående års priser kan anvendes til at beregne mængdeindeks mellem den løbende periode og det foregående år. Når en referenceperiode er valgt som benchmark, kan mængdeindeksene sammenkædes og derefter anvendes på de europæiske regnskaber i benchmark-årets løbende priser. Således kan man udarbejde europæiske regnskaber i mængde for en hvilken som helst observationsperiode. Den serie, der opnås på denne måde, er ikke additiv. Hvis der stilles krav om additivitet og andre regnskabsmæssige krav i forbindelse med opgørelser i mængde til særlige formål, skal disse krav opfyldes i en sidste etape for at opnå additive tilpassede serier. |
Statuskonti
19.24 |
I de europæiske regnskaber kan der udarbejdes finansielle statuskonti efter samme fremgangsmåde som for transaktioner:
|
19.25 |
I de europæiske regnskaber kan der udarbejdes ikkefinansielle statuskonti som summen af EU-medlemsstaternes/lande i euroområdets ikkefinansielle statuskonti. |
»Fra hvem til hvem«-matricer
19.26 |
»Fra hvem til hvem«-matricer viser detaljerede oplysninger om økonomiske transaktioner (eller beholdninger af finansielle aktiver) mellem institutionelle sektorer. I medlemsstaternes nationalregnskaber giver disse matricer en detaljeret oversigt over transaktioner/finansielle aktiver mellem oprindelses/kreditorsektorer og bestemmelses/debitorsektorer samt mellem indenlandske sektorer og udlandet. |
19.27 |
I de europæiske regnskaber kan der opstilles »fra hvem til hvem«-matricer ved aggregering af de nationale matricer og omklassificering af interne europæiske strømme og beholdninger som residente strømme og beholdninger. Til dette formål skal der i de nationale matricer sondres mellem transaktioner og beholdninger af finansielle aktiver i forhold til residente enheder i EU/euroområdet og i forhold til ikkeresidenter på kontoen for udlandet. Herudover skal strømme og beholdninger i forhold til residente enheder i EU/euroområdet opdeles yderligere efter modpartssektorer. |
BILAG 19.1
EU-INSTITUTIONERENS REGNSKAB
Tilgang
19.28 |
De ikkefinansielle EU-institutioners og -organers vigtigste indtægtskilder er følgende:
|
19.29 |
I EU-institutionernes regnskaber bogføres disse strømme som tilgang for delsektoren »EU-institutioner og -organer« (S.1315) og som anvendelse for udlandet (S.211). |
19.30 |
Told og landbrugsafgifter opkræves i henhold til den fælles toldtarif ved Den Europæiske Unions ydre grænser. De klassificeres som »Importskatter og told eksklusive moms« (D.212) og omfatter også opkrævningsomkostninger. |
19.31 |
Der opkræves produktionsafgifter på producenternes kvoter for sukker, isoglucose og inulinsirup. De klassificeres som »Produktskatter eksklusive moms og importskatter« (D.214) og omfatter også opkrævningsomkostninger. |
19.32 |
En fast andel af de beløb, der opkræves i henhold til 19.28, litra a) og b), tilbageholdes af medlemsstaterne som opkrævningsomkostninger. Denne andel lå på 25 % i 2009. I EU-institutionernes regnskaber bogføres disse opkrævningsomkostninger på anvendelsessiden som »Forbrug i produktionen« (P.2) under delsektoren »EU-institutioner og -organer« (S.1315). På tilgangssiden bogføres de som »Import af tjenester« (P.72) på kontiene for udlandet (S.211). |
19.33 |
Den momsbaserede indtægt beregnes ved at anvende en fast procentsats, momsbidragssatsen, på hver enkelt medlemsstats harmoniserede momsberegningsgrundlag. Der er loft over momsgrundlaget i forhold til bruttonationalindkomsten. Herved forstås, at hvis en medlemsstats momsgrundlag overstiger en bestemt procentdel af dens BNI-beregningsgrundlag, skal momsbidragssatsen ikke anvendes på momsgrundlaget, men på den pågældende procentdel af BNI-beregningsgrundlaget. Den momsbaserede indtægt omfatter både betalinger for det løbende år og udligningsbeløb fra tidligere år, som fremkommer ved korrektion af tidligere momsgrundlag. Den momsbaserede indtægt klassificeres som »Moms- og BNI-baserede egne EU-indtægter« (D.76). |
19.34 |
Den BNI-baserede indtægt er et restbidrag til EU-institutionernes budget, som beregnes på grundlag af de enkelte medlemsstaters bruttonationalindkomst. Denne indtægt klassificeres som »Moms- og BNI-baserede egne EU-indtægter« (D.76) og omfatter både refusioner og udligningsbeløb for de foregående år. Korrektionen af budgetuligevægt, som betales til de berørte lande af de øvrige medlemsstater, registreres også under D.76 som tilgang og anvendelse for udlandet (S.211). |
19.35 |
Medlemsstaternes bidrag til Den Europæiske Udviklingsfond klassificeres som »Løbende internationalt samarbejde« (D.74). |
19.36 |
Den kapital, som medlemsstaterne har indbetalt til Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsfond og Den Europæiske Centralbank, registreres på de finansielle konti som »Andre ejerandelsbeviser« (F.519). De bogføres som ændringer i aktiver for udlandet (S.211) og ændringer i passiver under delsektorerne »Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser« (S.125)/»Centralbanken« (S.121). |
19.37 |
Forfaldne renter på lån ydet af Den Europæiske Investeringsbank klassificeres efter fratrækning af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) som »Renter« (D.41). I EU-institutionernes regnskaber bogføres de som anvendelse for udlandet (S.2) og som tilgang hos »Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser« (S.125). |
19.38 |
Forfaldne renter på lån ydet af Den Europæiske Centralbank klassificeres som »Renter« (D.41). I EU-institutionernes regnskaber bogføres de som anvendelse for udlandet (S.2111) og som tilgang under delsektoren »Centralbanken« (S.121). |
Anvendelse
19.39 |
Ikkefinansielle EU-institutioners og -organers betalinger består af:
|
19.40 |
I EU-institutionernes regnskaber registreres ikkefinansielle EU-institutioners og -organers betalinger som anvendelse for delsektor »EU-institutioner og -organer« (S.1315) og som tilgang for udlandet (S.211 eller S.22). |
19.41 |
Ikkefinansielle EU-institutioners og -organers betalinger registreres som regel på grundlag af udgiftsopgørelser indleveret af medlemsstaterne. Forudgående og efterfølgende betalinger bogføres på EU-institutionernes finansielle konti som »Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender, undtagen handelskreditter og forudbetalinger« (F.89). |
19.42 |
Finansielle EU-institutioners og -organers betalinger består af:
Da medlemsstaternes kapitaldeltagelse i Den Europæiske Investeringsbank ikke betragtes som udenlandske direkte investeringer, skal der i dens regnskaber ikke registreres nogen imputeret strøm af reinvesteret indtjening (D.43). |
19.43 |
I EU-institutionernes regnskaber registreres finansielle EU-institutioners og -organers betalinger som anvendelse for delsektoren »Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser« (S.125) og tilgang for udlandet (S.211 eller S.22). |
Konsolidering
19.44 |
I de europæiske regnskaber konsolideres strømmene under tilgang og anvendelse normalt ikke mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne inden for sektoren »Offentlig forvaltning og service« (S.13). Hvad angår »Løbende internationalt samarbejde« (D.74) foretages der imidlertid en konsolidering af medlemsstaternes betalinger til EU-institutionerne med henblik på finansiering af f.eks. Den Europæiske Udviklingsfond, og de registreres i de europæiske regnskaber som anvendelse for den nationale sektor »Offentlig forvaltning og service (undtagen social sikring)« (S.1311) og som tilgang for udlandet (S.22). |
(1) Denne kode er specifik for de europæiske regnskaber. Den nævnes ikke i kapitel 23, »Klassifikationssystemet«, da kapitel 23 indeholder de koder, der skal anvendes i medlemsstaternes nationalregnskaber, hvorimod europæiske institutioner registreres i sektoren udlandet.
KAPITEL 20
KONTI FOR OFFENTLIG FORVALTNING OG SERVICE
INDLEDNING
20.01 |
Offentlig forvaltning og services aktiviteter beskrives separat i forhold til den øvrige økonomis aktiviteter, fordi offentlig forvaltning og services beføjelser, motivation og funktioner adskiller sig fra de øvrige sektorers. I dette kapitel beskrives kontiene for offentlig forvaltning og service og statistikkerne over offentlige finanser, der giver et samlet billede af offentlig forvaltning og services økonomiske aktiviteter: indtægter, udgifter, underskud/overskud, finansiering, andre økonomiske strømme og statuskonto. |
20.02 |
Det offentlige har beføjelser til at opkræve skatter og andre obligatoriske afgifter og til at udstede regler, der påvirker økonomiske enheders adfærd. Det offentlige har følgende primære økonomiske funktioner:
|
20.03 |
Statistikkerne over offentlige finanser i tilknytning til offentlig forvaltning og services økonomiske aktiviteter præsenterer det sædvanlige kontosystem på en måde, der er mere hensigtsmæssig for analytikerne af de offentlige finanser og for de økonomiske beslutningstagere. I statistikkerne over offentlige finanser anvendes aggregater og saldoposter i overensstemmelse med begreberne, definitionerne, klassifikationerne og regnskabsreglerne i ENS, således at de måles helt parallelt med andre makroøkonomiske variabler og med samme måleenheder i andre lande. Poster som f.eks. opsparing og nettofordringserhvervelse findes allerede i kontosystemet. Andre poster, f.eks. drifts- og kapitalindtægter i alt, drifts- og kapitaludgifter i alt, skattebyrde og gæld i alt, fremgår ikke eksplicit. |
20.04 |
Afsnit »Regnskabsmæssige spørgsmål i forbindelse med sektoren offentlig forvaltning og service« indeholder supplerende regler om en række mere vanskelige spørgsmål med hensyn til klassifikation og måling vedrørende den offentlige sektor. |
DEFINITION AF SEKTOREN OFFENTLIG FORVALTNING OG SERVICE
20.05 |
Sektoren offentlig forvaltning og service (S.13) består af alle offentlige enheder og alle ikkemarkedsmæssige nonprofitinstitutioner, der kontrolleres af offentlige enheder. Den omfatter også andre ikkemarkedsmæssige producenter (jf.20.18-20.39). |
20.06 |
Offentlige enheder er juridiske enheder, der er oprettet ved en politisk proces, og som har lovgivende, dømmende eller udøvende magt over andre institutionelle enheder inden for et givet område. Deres vigtigste funktion er at levere varer og tjenester til samfundet og til husholdningerne på en ikkemarkedsmæssig basis og at omfordele indkomst og formuer. |
20.07 |
En offentlig enhed har normalt bemyndigelse til at skaffe midler gennem obligatoriske overførsler fra andre institutionelle enheder. For at opfylde kriterierne for en institutionel enhed skal en offentlig enhed have egne midler, der enten fremkommer ved indkomst fra andre enheder eller modtages som overførsler fra andre offentlige enheder, og skal have bemyndigelse til at bruge disse midler til at forfølge sine politiske mål. Den skal også kunne låne midler for egen regning. |
Enheder i sektoren offentlig forvaltning og service
Offentlige enheder
20.08 |
I alle lande er der en central enhed, især inden for statslig forvaltning og service, der på nationalt plan udøver den udøvende, lovgivende og dømmende magt. Dens indtægter og udgifter reguleres og kontrolleres direkte af et finansministerium eller tilsvarende ved hjælp af et almindeligt budget, der godkendes af den lovgivende myndighed. På trods af sin størrelse og uensartede karakter er denne enhed normalt en enkelt institutionel enhed. Ministerier, agenturer, styrelser, udvalg, retslige myndigheder og organer med lovgivende myndighed er en del af denne centrale enhed inden for offentlig forvaltning og service. De enkelte ministerier inden for den betragtes ikke som særskilte institutionelle enheder, da de ikke har beføjelse til at eje aktiver, indgå forpligtelser eller foretage transaktioner for egen regning. |
20.09 |
Delsektorer inden for offentlig forvaltning og service, f.eks. delstatsmyndigheder og kommunal forvaltning og service, kan indbefatte centrale hovedforvaltningsenheder som beskrevet i 20.08, hver med tilknytning til et givet forvaltningsniveau og geografisk område. |
20.10 |
Ud over denne hovedforvaltningsenhed er der forvaltningsenheder med særskilt juridisk identitet og stor grad af autonomi, herunder handlefrihed med hensyn til mængden og sammensætningen af deres udgifter og en direkte indtægtskilde, f.eks. øremærkede skatter. Sådanne enheder oprettes ofte for at udføre bestemte funktioner, f.eks. vejanlæg eller ikkemarkedsmæssig produktion af sundheds-, uddannelses- eller forskningstjenester. Disse enheder anses for at være særskilte forvaltningsenheder, hvis de fører et fuldstændigt sæt regnskaber, ejer varer eller aktiver for egen regning, udøver ikkemarkedsmæssige aktiviteter, som de er retligt ansvarlige for, og kan påtage sig forpligtelser og indgå kontrakter. Sådanne enheder (sammen med nonprofitinstitutioner, der kontrolleres af det offentlige) kaldes »enheder uden for budgettet«, fordi de har særskilte budgetter og modtager overførsler i væsentligt omfang fra hovedbudgettet, og fordi deres primære finansieringskilder suppleres af egne indtægtskilder, der falder uden for hovedbudgettet. Disse enheder uden for budgettet klassificeres i sektoren offentlig forvaltning og service, medmindre de overvejende er markedsproducenter, der kontrolleres af en anden offentlig enhed. |
20.11 |
Det almindelige budget for ethvert administrativt niveau kan omfatte foretagender, der ikke er etableret i selskabsform, og som er markedsproducenter og kvasiselskaber. Hvis de opfylder kriterierne for institutionelle enheder, betragtes sådanne foretagender ikke som en del af sektoren offentlig forvaltning og service, men klassificeres i den ikkefinansielle eller den finansielle selskabssektor. |
20.12 |
Sociale kasser og fonde er offentlige enheder, der som opgave har at varetage socialsikringsordninger. Socialsikringsordninger er socialforsikringsordninger, der dækker hele eller en stor del af samfundet som helhed, og som er gjort obligatoriske og kontrolleres af det offentlige. Sociale kasser og fonde er institutionelle enheder, hvis de er organiseret særskilt fra offentlige enheders andre aktiviteter, holder deres aktiver og passiver adskilt fra disse og foretager finansielle transaktioner for egen regning. |
NPI'er, der henregnes til sektoren offentlig forvaltning og service
20.13 |
Nonprofitinstitutioner (NPI'er), der er ikkemarkedsproducenter og kontrolleres af offentlige enheder, er enheder under sektoren offentlig forvaltning og service. |
20.14 |
Offentlige myndigheder kan vælge at anvende NPI'er i stedet for offentlige institutioner til at gennemføre offentlig politik, fordi de anses for at være mere uafhængige og objektive og mindre udsat for politisk pres. Forskning og udvikling og fastsættelse og ajourføring af standarder inden for sundhed, sikkerhed, miljø og undervisning er eksempler på områder, hvor NPI'er kan være mere effektive end offentlige agenturer. |
20.15 |
Kontrol med en NPI defineres som beføjelser til at bestemme NPI'ens generelle politik eller strategi. Offentlige foranstaltninger i form af generelle bestemmelser, der gælder for alle enheder, der udøver samme aktivitet, er irrelevante ved afgørelsen af, om det offentlige kontrollerer en individuel enhed eller ej. For at afgøre, hvorvidt en NPI er kontrolleret af det offentlige, bør der tages hensyn til følgende fem indikatorer:
At en enkelt indikator er opfyldt, kan være nok til, at en nonprofitinstitution må anses for at være kontrolleret af det offentlige. Hvis en nonprofitinstitution, der hovedsagelig finansieres af det offentlige, fortsat er i stand til at bestemme sin politik eller strategi i betydeligt omfang som nævnt i de øvrige indikatorer, anses den imidlertid ikke for at være kontrolleret af det offentlige. I de fleste tilfælde er det en række indikatorer, der tilsammen peger på, at nonprofitinstitutionen er kontrolleret af det offentlige. Det vil være en skønsmæssig afgørelse, der kan træffes på grundlag af disse indikatorer. |
20.16 |
En nonprofitinstitutions ikkemarkedsmæssige kendetegn bestemmes på samme måde som for andre enheder under sektoren offentlig forvaltning og service. |
Andre enheder under sektoren offentlig forvaltning og service
20.17 |
Det kan være vanskeligt at afgøre klassificeringen af producenter af varer og tjenester, der arbejder under indflydelse af offentlige enheder. De kan henregnes til offentlig forvaltning og service eller klassificeres som offentlige selskaber, hvis de er institutionelle enheder. I sådanne tilfælde anvendes nedenstående beslutningstræ.
Figur 20.1 — Beslutningstræ Er der tale om en institutionel enhed? Nej Del af den kontrollerende enhed Ja Kontrolleres enheden af det offentlige? Nej Enheden henføres til den private sektor Ja Er enheden en ikke-markedsproducent? Nej Enheden klassficeres som et offentligt selskab Ja Enheden er en del af offentlig forvaltning og service |
Offentlig kontrol
20.18 |
Kontrol med en enhed defineres som beføjelser til at bestemme enhedens generelle politik eller strategi. Ved afgørelsen af, om der foreligger offentlig kontrol, anvendes de samme kriterier som for selskaber, som kan antages at være offentlige selskaber, se 2.32. |
Markedsmæssig/ikkemarkedsmæssig
Begrebet økonomisk signifikante priser
20.19 |
Ikkemarkedsproducenter leverer al eller det meste af deres produktion gratis eller til økonomisk ikke signifikante priser til andre. Økonomisk signifikante priser er priser, som har en væsentlig indflydelse på de mængder produkter, producenter er villige til at levere, og på de mængder, køberne ønsker at erhverve. Det er det kriterium, der anvendes ved klassificering af produktion og producenter som markedsmæssige eller ikkemarkedsmæssige og dermed til at afgøre, om en institutionel enhed, i hvilken det offentlige har en kontrollerende interesse, skal betegnes som en ikkemarkedsproducent og følgelig klassificeres i sektoren offentlig forvaltning og service eller som en markedsproducent og følgelig klassificeres som et offentligt selskab. |
20.20 |
Vurderingen af, om en pris er økonomisk signifikant, foretages for hvert produktionselement for sig, mens kriteriet vedrørende en enheds markedsmæssige/ikkemarkedsmæssige karakter anvendes på enhedens niveau. |
20.21 |
Hvis producenterne er private selskaber, må det antages, at priserne er økonomisk signifikante. Hvis der derimod foreligger offentlig kontrol, kan en enheds priser fastsættes eller ændres ud fra samfundspolitiske hensyn, hvilket kan gøre det vanskeligt at afgøre, om priserne er økonomisk signifikante. Offentlige selskaber oprettes ofte af det offentlige for at levere varer og tjenester, som markedet ikke ville producere i de mængder og til de priser, der opfylder målene for det offentliges politik. For sådanne offentlige enheder, der får støtte fra sektoren offentlig forvaltning og service, kan salgsindtægterne dække en stor del af deres omkostninger, men de vil reagere anderledes på markedskræfterne end private selskaber. |
20.22 |
For at kunne analysere forskellen mellem en markedsproducent og en ikkemarkedsproducent i relation til ændringer i markedsforholdene er det praktisk at slå fast, hvilke enheder der er forbrugere af de pågældende varer og tjenester, og om producenten rent faktisk konkurrerer på markedet eller er eneleverandør. |
Køberen af en offentlig producents produktion anvendt som kriterium
Produktionen sælges hovedsagelig til selskaber og husholdninger
20.23 |
Der er normalt tale om økonomisk signifikante priser, når følgende to hovedbetingelser er opfyldt:
|
Produktionen sælges udelukkende til det offentlige
20.24 |
Nogle tjenester er typisk nødvendige som hjælpetjenester. Heriblandt kan nævnes transport, finansiering og investering, køb, salg, markedsføring, computertjenester, kommunikation, rengøring og vedligeholdelse. En enhed, der leverer denne type tjenester udelukkende til sin moderenhed eller til andre enheder i samme gruppe af enheder, er en hjælpeenhed. Det er ikke en særskilt institutionel enhed og klassificeres sammen med sin moderenhed. Hjælpeenheder leverer al deres produktion til deres ejere med henblik på forbrug i produktionen eller faste bruttoinvesteringer. |
20.25 |
Hvis en offentlig producent sælger udelukkende til det offentlige og er den eneste leverandør af de tjenester, der er tale om, antages den at være en ikkemarkedsproducent, medmindre den konkurrerer med en privat producent. Som typisk eksempel kan nævnes afgivelse af bud på en kontrakt med det offentlige på kommercielle vilkår, hvor betalingerne fra det offentlige følgelig kun vedrører de leverede tjenester. |
20.26 |
Hvis en offentlig producent er en af flere leverandører til det offentlige, anses den for at være en markedsproducent, hvis den konkurrerer med andre producenter på markedet og dens priser opfylder det generelle kriterium at være økonomisk signifikante, jf. 20.19-20.22. |
Produktionen sælges til det offentlige og andre
20.27 |
Hvis en offentlig producent er den eneste leverandør af de tjenester, der er tale om, antages den at være en markedsproducent, hvis dens salg til enheder, der ikke henhører under det offentlige, udgør over halvdelen dens samlede produktion, eller hvis dens salg til det offentlige opfylder betingelsen vedrørende udbud som nævnt i 20.25. |
20.28 |
Hvis der er flere leverandører, er en offentlig producent en markedsproducent, hvis den konkurrerer med de øvrige producenter ved at byde på en kontrakt med det offentlige. |
Kriteriet markedsmæssig/ikkemarkedsmæssig.
20.29 |
Sektorklassificeringen af centrale offentlige enheder, der som aktivitet har levering af varer og tjenester på ikkemarkedsmæssigt grundlag og/eller omfordeling af indkomst og formue, er enkel.
For andre producenter, hvis aktiviteter er underlagt det offentliges kontrol, er det nødvendigt at foretage en vurdering af deres aktiviteter og ressourcer. For at kunne afgøre, om de er markedsmæssige enheder og kræver økonomisk signifikante priser, skal der tages stilling til kriterierne i 20.19-20.28. I korte træk er betingelserne som følger:
Evnen til at udøve en markedsmæssig aktivitet vurderes først og fremmest ud fra det sædvanlige kvantitative kriterium (50 %-kriteriet), hvor salget sættes i forhold til produktionsomkostningerne (jf.20.30 og 20.31). For at være en markedsproducent skal den offentlige enhed dække mindst 50 % af sine omkostninger ved sit salg over en fortløbende flerårig periode. |
20.30 |
Ved vurderingen af kriteriet markedsmæssig/ikkemarkedsmæssig svarer salg af varer og tjenester til salgsindtægter, med andre ord den markedsmæssige produktion (P.11) forhøjet med betalinger for eventuel ikkemarkedsmæssig produktion (P.131). Produktion for egen regning anses ikke for at være en del af salget i denne sammenhæng. Som salg anses ikke betalinger modtaget fra det offentlige, medmindre de ydes andre producenter, der udøver samme aktivitet. |
20.31 |
Produktionsomkostningerne er summen af forbruget i produktionen, aflønning af ansatte, forbruget af fast realkapital og andre produktionsskatter. I forbindelse med vurderingen af kriteriet markedsmæssig/ikkemarkedsmæssig forhøjes produktionsomkostningerne med nettorentebyrden og nedsættes med værdien af eventuel imputeret produktion, bl.a. produktion for egen regning. Produktionssubsidier fratrækkes ikke. |
Finansiel formidling og afgrænsningen af det offentlige
20.32 |
Der gælder særlige forhold for enheder, der beskæftiger sig med finansielle aktiviteter. Finansiel formidling er den aktivitet, hvor enheder erhverver finansielle aktiver og samtidig indgår forpligtelser for egen regning ved at foretage finansielle transaktioner. |
20.33 |
En finansiel formidler tager en risiko ved at indgå forpligtelser for egen regning. Hvis en offentlig finansiel enhed f.eks. forvalter aktiver, men ikke tager en risiko ved at indgå forpligtelser for egen regning, er den ikke en finansiel formidler, og enheden klassificeres i sektoren offentlig forvaltning og service frem for i den finansielle selskabssektor. |
20.34 |
Anvendelse af det kvantitative kriterium ved afgørelsen af, om der er tale om markedsmæssige/ikkemarkedsmæssige tjenester, i forbindelse med offentlige selskaber, der beskæftiger sig med finansiel formidling eller forvaltning af aktiver, er generelt ikke relevant, fordi deres indtjening stammer fra både formueindkomst og kapitalgevinster. |
Grænsetilfælde
Offentlige hovedsæder
20.35 |
Offentlige hovedsæder er enheder, hvis hovedopgave er at kontrollere og lede en gruppe af datterselskaber under en offentlig enheds kontrol. Der skelnes mellem to situationer:
|
20.36 |
Begrebet offentligt hovedsæde i denne sammenhæng omfatter enheder, der også kaldes »offentlige holdingselskaber«. |
20.37 |
Datterselskaber, der er en del af gruppen, og som beskæftiger sig med produktion og fører et fuldstændigt regnskab, betragtes som institutionelle enheder, selv om de har overdraget dele af deres frie beslutningsret til den centrale enhed (jf.2.13). Kriteriet markedsmæssig/ikkemarkedsmæssig anvendes på de enkelte enheder. Det kan således forekomme, at et enkelt datterselskab, men ikke andre, anerkendes som ikkemarkedsmæssigt og henregnes til sektoren offentlig forvaltning og service. |
Pensionskasser
20.38 |
Pensionsordninger i arbejdsgiverregi er ordninger, der er etableret for at sikre deltagerne pensionsydelser, og som er baseret på en aftale mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren. De omfatter fondsbaserede, ikkefondsbaserede og delvis fondsbaserede ordninger. |
20.39 |
En bidragsdefineret ordning, der er oprettet af en offentlig enhed, behandles ikke som en social sikringsordning, hvor der ikke er nogen offentlig garanti for størrelsen af pensionsrettighederne, og hvor størrelsen af pensionsudbetalingerne er usikker, fordi den afhænger af aktivernes forrentning. Følgelig anses den enhed, der forvalter ordningen — samt pensionskassen selv, hvis det er en særskilt institutionel enhed — for at være et finansielt selskab og klassificeres i delsektoren forsikringsselskaber og pensionskasser. |
Kvasiselskaber
20.40 |
Kvasiselskaber er foretagender, som ikke er etableret i selskabsform, men som fungerer, som om de var selskaber. Kvasiselskaber behandles som selskaber, dvs. som særskilte institutionelle enheder i forhold til de enheder, som de tilhører, idet der tages hensyn til deres særlige økonomiske og finansielle adfærd. Markedsforetagender, der kontrolleres af offentlige enheder, og som anses for offentlige kvasiselskaber, henregnes således til samme gruppe som selskaber i den ikkefinansielle selskabssektor eller den finansielle selskabssektor. |
20.41 |
Et offentligt foretagende eller en gruppe af foretagender, der beskæftiger sig med samme form for produktion under fælles forvaltning, behandles som et offentligt kvasiselskab, hvis:
|
20.42 |
Det er ejeren, der afgør, hvor stor en del af indtægterne der skal udtrækkes af et kvasiselskab i en given regnskabsperiode. Et sådant udtræk svarer til, at et selskab betaler udbytte til sine aktionærer. Ud fra, hvor stor en del af indtægterne der trækkes ud, kan det bestemmes, hvor stor en del af indtægterne der beholdes i kvasiselskabet. Ejeren kan investere mere kapital i foretagendet eller trække kapital ud af det ved at sælge nogle af dets aktiver, og sådanne kapitalstrømme skal også fremgå af regnskaberne, når de finder sted. Investerings- og formueindkomststrømme i kvasiselskabet bogføres på samme måde som lignende strømme i selskaber. Det skal særlig bemærkes, at investeringstilskud bogføres som kapitaloverførsler. |
20.43 |
De producentenheder, der ikke behandles som kvasiselskaber, behandles som henhørende under de offentlige enheder, der ejer dem. Offentlige enheder består hovedsagelig af ikkemarkedsproducenter, men inden for en offentlig enhed kan der være markedsforetagender. Disse markedsforetagenders salg lægges til de særlige salg, som er sekundær produktion, der sælges af ikkemarkedsforetagender til økonomisk signifikante priser. Følgelig er det muligt for en offentlig enhed at have et nettodriftsoverskud, der ikke er nul, nemlig i form af det nettodriftsoverskud, der skabes af markedsforetagender. |
Omstruktureringsagenturer
20.44 |
Nogle offentlige enheder deltager i omstrukturering af selskaber. Disse selskaber kan i nogle tilfælde være kontrolleret af det offentlige. Omstruktureringsagenturerne kan være veletablerede offentlige enheder eller agenturer, der er oprettet med dette særlige formål. Det offentlige finansierer omstruktureringen på forskellige måder, enten direkte gennem kapitalindskud som f.eks. kapitaloverførsler, lån eller anskaffelse af egenkapital eller indirekte gennem udstedelse af garantier. Det vigtigste kriterium ved afgørelsen af, hvilken sektor omstruktureringsagenturer skal henregnes til, er, hvorvidt disse enheder er finansielle formidlere, om deres hovedaktivitet er markedsmæssig, og hvilken grad af risiko det offentlige agentur påtager sig. I mange tilfælde er den risiko, som omstruktureringsagenturet påtager sig, lille, da det handler med offentlig økonomisk støtte og på vegne af det offentlige. Omstruktureringsagenturer kan tage sig af privatisering eller afvikling. |
Privatiseringsagenturer
20.45 |
Den første type omstruktureringsagentur administrerer privatisering af enheder i den offentlige sektor. To situationer kan gøre sig gældende:
|
Afviklingsselskaber
20.46 |
Den anden type omstruktureringsagentur tager sig af værdiforringede aktiver og kan etableres under en bankkrise eller en anden finansiel krise. Sådanne agenturer betegnes afviklingsselskaber eller »bad banks«. Et omstruktureringsagentur klassificeres efter den grad af risiko, det påtager sig, under hensyn til hvor megen økonomisk støtte det får fra det offentlige.
I de fleste tilfælde køber omstruktureringsagenturet aktiverne til over markedspris med direkte eller indirekte økonomisk støtte fra det offentlige. Dets aktiviteter medfører omfordeling af national indkomst og formue. Hvis afviklingsselskabet ikke selv løber en risiko, klassificeres det i sektoren offentlig forvaltning og service. |
Special purpose entities (SPE'er)
20.47 |
SPE'er (benævnes også »special purpose vehicles« (SPV'er)) kan etableres af praktiske økonomiske hensyn af det offentlige eller af private enheder. En SPE kan beskæftige sig med finanspolitiske aktiviteter, herunder securitisation af aktiver, låntagning på vegne af det offentlige osv. Sådanne SPE'er er ikke særskilte institutionelle enheder, hvis de er residente. Disse enheder klassificeres efter ejerens hovedaktivitet, og SPE'er, der udfører finanspolitiske transaktioner, klassificeres i sektoren offentlig forvaltning og service. |
20.48 |
Ikkeresidente SPE'er betragtes som særskilte institutionelle enheder. Alle strømme og beholdningspositioner mellem offentlig forvaltning og service og den ikkeresidente SPE bogføres i både regnskaberne for offentlig forvaltning og service og SPE'en. Når sådanne ikkeresidente SPE'er optager lån på det offentliges vegne eller afholder udgifter på det offentliges vegne i udlandet, imputeres transaktionerne desuden i både det offentliges og den ikkeresidente enheds regnskaber for at afspejle det offentliges finanspolitiske aktiviteter, også selv om der ikke registreres nogen strømme mellem det offentlige og SPE'en i tilknytning til disse finanspolitiske aktiviteter. Hvis en ikkeresident SPE deltager i en securitisationstransaktion uden salg af et aktiv, bliver denne transaktion betegnet som en lånoptagelse fra det offentliges side. Den økonomiske substans i denne transaktion registreres ved at imputere et lån optaget af offentlig forvaltning og service hos den ikkeresidente SPE til samme værdi og på samme tidspunkt, som SPE'en påtager sig en forpligtelse over for den udenlandske kreditor. |
Joint ventures
20.49 |
Mange offentlige enheder indgår aftaler med private enheder eller andre offentlige enheder med henblik på at udføre en række aktiviteter i fællesskab. Sådanne aktiviteter kan føre til markedsmæssig eller ikkemarkedsmæssig produktion. Fælles projekter kan i grove træk opdeles i tre typer: i fællesskab kontrollerede enheder, her benævnt joint ventures; i fællesskab kontrollerede aktiviteter; i fællesskab kontrollerede aktiver. |
20.50 |
Et joint venture kræver, at der oprettes et selskab eller et partnerskab eller en anden institutionel enhed, hvor hver part har fælles kontrol med enhedens aktiviteter. Som en institutionel enhed kan joint venture-selskabet indgå kontrakter i sit eget navn og rejse midler til egne formål. Et joint venture fører selvstændigt regnskab. |
20.51 |
Normalt vil kontrol kunne vurderes ud fra, hvor mange procent der ejes. Hvis hver ejer ejer en lige stor procentdel af et joint venture, må de andre indikatorer for kontrol tages i betragtning. |
20.52 |
Offentlige enheder kan også deltage i fælles projekter, der ikke varetages af særskilte institutionelle enheder. I så fald er der ikke nogen enheder, der skal klassificeres, men det er vigtigt at sikre, at ejendomsretten til aktiverne registreres korrekt, og at deling af indtægter og udgifter finder sted i overensstemmelse med bestemmelserne i projektkontrakten. For eksempel kan to enheder aftale at stå for forskellige faser af en fælles produktionsproces, eller den ene enhed kan eje et aktiv eller en samling aktiver, samtidig med at enhederne er enige om at dele indtægter og udgifter. |
Markedsregulerende enheder
20.53 |
Offentlige enheder, der har aktiviteter inden for landbrug, beskæftiger sig med to former for aktivitet:
I første tilfælde klassificeres den institutionelle enhed i sektoren ikkefinansielle selskaber (S.11), da den handler som en markedsproducent. I det andet tilfælde klassificeres den institutionelle enhed i sektoren offentlig forvaltning og service (S.13). |
20.54 |
Hvis den markedsregulerende enhed udøver begge de aktiviteter, der er beskrevet i 20.53, opdeles den i to institutionelle enheder efter hovedaktivitet, og den ene klassificeres i sektoren ikkefinansielle selskaber (S.11), den anden i sektoren offentlig forvaltning og service (S.13). Hvis det vil være vanskeligt at opdele enheden på denne måde, anvendes pr. konvention den sædvanlige klassificeringsmetode, hvor hovedaktiviteten bestemmes på grundlag af omkostningerne. Hvis enhedens omkostninger i meget betydelig grad hænger sammen med markedsforvaltningsaktiviteten, klassificeres enheden i sektoren ikkefinansielle selskaber. Det anbefales at anvende en 80 %'s tærskel for omkostningerne i forhold til omsætningen. Hvis forholdet mellem omkostninger og omsætning i forbindelse med den regulerende aktivitet er under denne tærskel, klassificeres enheden i sektoren offentlig forvaltning og service (S.13). |
Overnationale myndigheder
20.55 |
Nogle lande er part i en institutionel aftale, hvor landene udgør en del af en overnational myndighed. Normalt indebærer en sådan ordning pengeoverførsler fra medlemslandene til den overnationale myndighed og omvendt. Den overnationale myndighed beskæftiger sig også med ikkemarkedsmæssig produktion. I medlemslandenes nationalregnskaber er de overnationale myndigheder ikkeresidente institutionelle enheder, der henregnes til en særlig delsektor af sektoren udlandet. |
Delsektorer under offentlig forvaltning og service
20.56 |
Alt efter de administrative og juridiske forhold er der normalt mere end et enkelt forvaltningsniveau i et land. I kapitel 2 er der beskrevet tre forvaltningsniveauer: statslig forvaltning og service, offentlig forvaltning og service på delstatsniveau eller regionalt niveau og kommunal forvaltning og service med en delsektor for hvert niveau. Det forhold, at der findes socialsikringsordninger, og at de har en anselig størrelse og spiller en finanspolitisk rolle, gør det nødvendigt, at der ud over disse forvaltningsniveauer udarbejdes statistikker for alle socialsikringsenheder som en fjerde særskilt delsektor under offentlig forvaltning og service. Ikke alle lande har alle niveauer; nogle har måske kun en statslig forvaltning eller en statslig forvaltning og et niveau derunder. I lande, der har mere end tre niveauer, henregnes de forskellige enheder alle til et af ovennævnte niveauer. |
Statslig forvaltning og service
20.57 |
Delsektoren statslig forvaltning og service (undtagen social sikkerhed) (S.1311) består af alle offentlige enheder, der har beføjelser på nationalt niveau, undtagen socialsikringsenheder. De politiske beføjelser, som et lands statslige forvaltning har, gælder hele landets territorium. Den statslige forvaltning og service kan pålægge alle residente institutionelle enheder og ikkeresidente enheder, der udøver økonomiske aktiviteter i landet, skatter. Den statslige forvaltning og service er typisk ansvarlig for at levere kollektive tjenester til gavn for samfundet som helhed, f.eks. nationalt forsvar, forbindelser med andre lande, offentlig orden og sikkerhed, og for at regulere landets sociale og økonomiske system. Derudover kan den have udgifter til tjenester som f.eks. uddannelse og sundhed, hovedsagelig til gavn for individuelle husholdninger, og den kan foretage overførsler til andre institutionelle enheder, herunder andre forvaltningsniveauer. |
20.58 |
Udarbejdelse af statistikker om den statslige forvaltning og service er vigtig på grund af den særlige rolle, sektoren spiller ved analyser af den økonomiske politik. Det er hovedsagelig gennem statslig forvaltning og service, at finanspolitikken har indvirkning på inflationære eller deflationære tendenser i økonomien. Det er normalt på niveauet statslig forvaltning og service, at en beslutningstagende enhed fastlægger og gennemfører politikker, der har landsdækkende økonomiske målsætninger. |
20.59 |
Delsektoren statslig forvaltning og service er en stor og kompleks delsektor i de fleste lande. Den består normalt af en central gruppe afdelinger eller ministerier, der udgør en enkelt institutionel enhed, samt forskellige enheder, der kontrolleres af den statslige forvaltning og service, og som har særskilt juridisk identitet og selvstændighed nok til at danne yderligere enheder under statslig forvaltning og service. |
20.60 |
Kernen i statslig forvaltning og service kaldes på engelsk undertiden »budgetary central government« (dvs. den statslige budgetmyndighed) som udtryk for, at den som en af sine vigtigste opgaver har at tage sig af budgettet (finansloven). Budgettet kan på denne måde siges at være en implicit afgrænsning af denne institutionelle enhed under statslig forvaltning og service. Den kaldes også »staten«, hvilket ikke må forveksles med »stat« i betydningen »delstat« i en forbundsstat. Ved udarbejdelsen af et fuldstændigt regnskab for denne kerne inden for statslig forvaltning og service er det ofte hensigtsmæssigt at inddrage aktiviteter udført af enheder uden for budgettet, når disse ikke er institutionelle enheder, og generelt alle de af statskassens aktiviteter, der ikke indgår i budgettet. |
20.61 |
Den anden komponent af statslig forvaltning og service består af andre statslige forvaltningsenheder, også kaldet enheder uden for budgettet, hvilket omfatter agenturer eller enheder uden for budgettet, som er institutionelle enheder, ikkemarkedsmæssige offentlige foretagender med juridisk status og ikkemarkedsmæssige offentligt kontrollerede NPI'er. |
20.62 |
Statslig forvaltning og service kan således opdeles i to komponenter: den statslige budgetmyndighed og andre statslige forvaltningsmyndigheder. Denne opdeling er en skønssag og kan være påvirket af praktiske overvejelser. Et vigtigt kriterium er »budgettets« institutionelle dækning. Den nøjagtige sammensætning bør imidlertid kendes præcist af og være aftalt mellem dem, der udarbejder statistikker på nationalt niveau, for at gøre kildedataene mere konsistente. At kunne udarbejde et komplet sæt regnskaber for disse to »delsektorer« under statslig forvaltning og service er vigtigt ved vurderingen af dataenes kvalitet. |
Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau
20.63 |
Delsektoren offentlig forvaltning og service på delstatsniveau (undtagen social sikkerhed) (S.1312) består af alle offentlige enheder i et føderalt system, der har beføjelser på delstatsniveau eller regionalt niveau, eventuelt undtagen socialsikringsenheder. En delstat er det største geografiske område, som et land som en helhed er opdelt i til politiske eller administrative formål. Sådanne områder kan have forskellige navne som f.eks. Länder, kantoner, republikker eller administrative regioner. Alle har de beføjelser på det niveau, der er nødvendigt i et føderalt forvaltningssystem. De lovgivende, dømmende og udøvende beføjelser tilhørende offentlig forvaltning og service på delstatsniveau strækker sig over hele den enkelte delstats område, der normalt omfatter en hel række lokaliteter, men strækker sig ikke over andre delstater. I mange lande findes der ikke offentlig forvaltning og service på delstatsniveau. I forbundslande kan offentlig forvaltning og service på delstatsniveau være tillagt betydelige beføjelser og stort ansvar, og i sådanne tilfælde er det hensigtsmæssigt at arbejde med en delsektor for offentlig forvaltning og service på delstatsniveau. |
20.64 |
Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau har normalt bemyndigelse til at beskatte institutionelle enheder, der er residente eller udøver økonomiske aktiviteter inden for dens kompetenceområde. Der er tale om en offentlig enhed, hvis enheden kan eje aktiver, rejse midler og påtage sig gældsforpligtelser for egen regning, og enheden skal også have kompetence til at bruge eller tildele i det mindste nogle af de skatter eller andre indtægter, den får ind som følge af sin egen politik. Enheden kan imidlertid modtage øremærkede overførsler fra sektoren statslig forvaltning og service. Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau kan udnævne ledende ansatte uafhængigt af ekstern administrativ kontrol. Hvis en offentlig enhed, der har aktiviteter i en delstat, er helt afhængig af midler fra sektoren statslig forvaltning og service, og hvis sidstnævnte også bestemmer, hvordan disse midler skal bruges, så er enheden en institution under statslig forvaltning og service. |
Kommunal forvaltning og service
20.65 |
Delsektoren kommunal forvaltning og service (undtagen social sikkerhed) (S.1313) består af offentlige enheder, der har beføjelser på kommunalt niveau (eventuelt med undtagelse af socialsikringsenheder). Kommunal forvaltning og service leverer typisk en lang række tjenester til borgerne, hvoraf nogle kan være finansieret gennem støtte fra højere forvaltningsniveauer. Statistikkerne over kommunal forvaltning og service omfatter mange forskellige offentlige enheder på forskellige forvaltningsniveauer, f.eks. regioner, kommuner, byer, skoledistrikter osv. alt efter det enkelte land. Ofte har enheder på dette niveau med forskellige funktionelle ansvarsområder beføjelser over samme geografiske områder. For eksempel har særskilte forvaltningsenheder, der repræsenterer en by, en region og et skoledistrikt, beføjelser over det samme område. To eller flere forvaltninger på kommunalt niveau, der grænser op til hinanden, kan desuden oprette en forvaltningsenhed med regionale beføjelser, som er ansvarlig over for de kommunale forvaltningsenheder. Sådanne enheder klassificeres i delsektoren kommunal forvaltning og service. |
20.66 |
De lovgivende, dømmende og udøvende beføjelser tilhørende kommunal forvaltning og service er begrænset til de mindste geografiske områder, som der skelnes imellem til administrative og politiske formål. Kommunale forvaltningsenheder har normalt langt mere begrænsede beføjelser end statslig forvaltning og service og offentlig forvaltning og service på delstatsniveau, og kommunale forvaltningsenheder kan have, men har ikke nødvendigvis, ret til at opkræve skat af institutionelle enheder eller økonomiske aktiviteter på deres område. De er ofte afhængige af tilskud fra højere forvaltningsniveauer og optræder i et vist omfang som repræsentanter for statslig forvaltning og service eller offentlig forvaltning og service på delstatsniveau. For at blive behandlet som institutionelle enheder skal de imidlertid kunne eje aktiver, rejse midler og indgå gældsforpligtelser ved at låne for egen regning. De skal også kunne bestemme, hvordan sådanne midler anvendes, og de skal kunne udnævne deres egne ledende ansatte uafhængigt af administrativ kontrol udefra. |
Sociale kasser og fonde
20.67 |
Delsektoren sociale kasser og fonde (S.1314) består af alle socialsikringsenheder, uanset hvilket forvaltningsniveau der driver eller forvalter ordningerne. Hvis en socialsikringsordning ikke opfylder kriterierne for at være en institutionel enhed, klassificeres den sammen med sin moderenhed i en af de andre delsektorer under statslig forvaltning og service. Offentlige sygehuse, der leverer en ikkemarkedsmæssig tjeneste til samfundet som helhed, og som kontrolleres af socialsikringsordninger, klassificeres i delsektoren sociale kasser og fonde. |
STATISTIK OVER OFFENTLIGE FINANSER
Kontekst
20.68 |
Erfaringen har vist, at for den offentlige sektors vedkommende er en anden fremstilling end det centrale ENS-kontosystem bedre egnet til en række analyseformål. Til en sådan fremstilling kan anvendes statistikker over offentlige finanser. De giver et andet men stadig integreret billede af regnskaberne for offentlig forvaltning og service med følgende størrelser som mål for det offentliges økonomiske aktiviteter: indtægter, udgifter, underskud/overskud, finansiering, andre økonomiske strømme og statuskonti. |
20.69 |
Statistikkerne over offentlige finanser baseret på ENS består af transaktioner, der er registreret på de forskellige ENS-konti (kontoen for løbende transaktioner, kapitalkontoen og den finansielle konto), der for de ikkefinansielle transaktioners vedkommende omordnes til en samlet kontopræsentation, der er mere egnet til finanspolitiske analyser. |
20.70 |
I dette system defineres indtægter som aggregatet af alle transaktioner, der registreres under positive tilgange i det centrale ENS-kontosystem, og subsidier, der modtages, på kontiene for løbende transaktioner samt kapitaloverførsler, der registreres på kapitalkontoen. Udgifter er et aggregat af alle transaktioner, der registreres under positive anvendelser og under subsidier, der betales, på kontiene for løbende transaktioner samt kapitaludgifter — bruttoinvesteringer plus kapitaloverførsler, der betales — som registreres på kapitalkontoen. Denne måling af indtægter og udgifter er specifik for præsentationen af statistikkerne over de offentlige finanser, men de tilgrundliggende transaktioner er de samme som i ENS. |
20.71 |
Forskellen mellem indtægter og udgifter, svarende til overskuddet/underskuddet, er fordringserhvervelse, netto (B.9). Finansieringen af overskuddet/underskuddet fremgår af den finansielle konto, hvor nettoændringer i de finansielle aktiver registreres. Udgifts- og indtægtsposter har en modpostering på den finansielle konto. Finansielle transaktioner kan også medføre to posteringer på den finansielle konto. Dette afspejler princippet om dobbelt bogholderi, hvor enhver transaktion har en modsvarende transaktion på den finansielle konto. I princippet kan fordringserhvervelse, netto, også udledes af transaktioner i finansielle aktiver og passiver. |
20.72 |
Præsentationen af statistikkerne over offentlige finanser fremgår af følgende tabel:
|
20.73 |
I systemet findes der yderligere konti for andre økonomiske strømme samt statuskonti i overensstemmelse med ENS-kontosystemet. Disse konti gør det muligt at afstemme ændringerne på statuskontoen og de strømme, der finder sted, i løbet af regnskabsperioden. For hvert aktiv eller passiv gælder følgende ligning:
|
20.74 |
Statuskontoen viser de samlede aktiver — ikkefinansielle og finansielle — samt beholdningen af passiver, hvorved følgende kan udledes: nettoformuen i form af aktiver i alt minus passiver i alt samt den finansielle nettoformue i form af finansielle aktiver i alt minus passiver i alt. |
20.75 |
Statistikkerne over offentlige finanser viser de økonomiske resultater for offentlig forvaltning og service og delsektorerne herunder — og eventuelle grupper af offentlige enheder — samt individuelle institutionelle enheder som f.eks. den statslige budgetmyndighed. |
Indtægter
20.76 |
En indtægtstransaktion er en transaktion, hvorved nettoformuen øges, og som har en positiv virkning på fordringserhvervelsen, netto. Det offentliges indtægter udgøres normalt hovedsagelig af obligatoriske afgifter, som det offentlige pålægger i form af skatter og bidrag til sociale ordninger. For nogle offentlige forvaltningsniveauer er overførsler fra andre offentlige enheder og tilskud fra internationale organisationer en væsentlig indtægtskilde. Blandt andre generelle indtægtskategorier kan nævnes formueindkomst, salg af varer og tjenester og forskellige andre overførsler end tilskud. Det offentliges indtægter i alt i en regnskabsperiode beregnes ved at sammenlægge de transaktioner, der er udtryk for tilgodehavender, som følger:
|
Skatter og afgifter og bidrag til sociale ordninger
20.77 |
Skatter og afgifter i alt omfatter produktions- og importskatter (D.2), løbende indkomst- og formueskatter mv. (D.5) samt kapitalskatter (D.91). Bidrag til sociale ordninger i alt består af faktiske bidrag til sociale ordninger (D.611) og imputerede bidrag til sociale ordninger (D.612). |
20.78 |
Det kan være vanskeligt at foretage en skønsmæssig beregning af bidrag til sociale ordninger. De problemer, det giver, og de anbefalede løsninger er beskrevet i afsnit »Regnskabsmæssige spørgsmål i forbindelse med sektoren offentlig forvaltning og service« i dette kapitel. Skatter registreres på flere konti i ENS-kontosystemet, men i statistikkerne over offentlige finanser fremgår alle skatter som en enkelt indtægtskategori med underinddelinger, alt efter hvilket grundlag skatten opkræves på. Kapitalskatter optræder som indkomstskatter i statistikkerne over offentlige finanser. |
20.79 |
Data om provenuet fra skatter og bidrag til sociale ordninger (1) anvendes til at beregne forholdstal for den samlede skattebyrde, f.eks. forholdet mellem skatter i alt og BNP, der anvendes i internationale sammenligninger. I denne sammenhæng præsenteres obligatoriske bidrag til sociale ordninger samtidig med skattestatistikker og indgår i målingen af skattebyrde eller obligatoriske afgifter. |
Salg
20.80 |
Salg af varer og tjenester i alt består af markedsmæssig produktion (P.11) og betalinger for ikkemarkedsmæssig produktion (P.131). Denne størrelse omfatter også — undtagen hvis den anvendes ved vurderingen af kriteriet markedsmæssig/ikkemarkedsmæssig (jf.20.30) — produktion til eget brug (P.12). Størstedelen af produktionen i sektoren offentlig forvaltning og service består af varer og tjenester, der ikke sælges, eller som sælges til priser, der ikke er økonomisk signifikante. Levering i sig selv af ikkemarkedsmæssig produktion stemmer ikke overens med indtægtsbegrebet. For varer og tjenester indgår kun faktisk salg og bestemte former for imputeret salg i indtægten. |
20.81 |
Det offentliges markedsmæssige produktion (P.11) omfatter:
|
20.82 |
Disse særlige salg adskiller sig fra den symbolske entré, som museumsgæster betaler, og som normalt er delvis betaling for ikkemarkedsmæssig produktion (P.131). Blandt andre former for signifikant delvis betaling kan nævnes betalinger til hospitaler eller skoler, hvis disse er ikkemarkedsmæssige. |
20.83 |
Værdien af investeringer for egen regning behandles som indtægter i de ENS-baserede statistikker over offentlige finanser og henregnes under salg. Salg indbefatter værdien af varer og tjenester, der produceres og leveres som aflønning af ansatte i naturalier eller som anden betaling i naturalier. |
20.84 |
Salgsprovenu i de ENS-baserede statistikker over offentlige finanser ses i et produktionsperspektiv: Det adskiller sig ikke fra produktion, mens det faktiske salg til kunder adskiller sig i kraft af lagerændringer. Sådanne lagerændringer er dog som regel små for offentlige enheder og andre ikkemarkedsmæssige producenter, der hovedsagelig beskæftiger sig med produktion af tjenester frem for produktion af varer. Salg værdiansættes til basispris.
Boks 20.1 — Sammenhængen mellem transaktioner og aggregater i ENS' hovedstruktur og statistikkerne over offentlige finanser
|
Andre indtægter
20.85 |
Andre løbende indtægter udgøres af formueindkomst (D.4), andre produktionssubsidier (D.39) og andre løbende overførsler (D.7). |
20.86 |
Formueindkomst omfatter renter (D.41), udloddet selskabsudbytte (udbytte og udtræk af indkomst fra kvasiselskaber) (D.42) og i mindre omfang reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer (D.43), anden investeringsindkomst (D.44) og jordrente mv. (D.45). |
20.87 |
Andre løbende overførsler (D.7) omfatter hovedsagelig overførsler internt i den offentlige sektor. Disse konsolideres ved udarbejdelsen af kontiene for sektoren som helhed. |
20.88 |
Anden kapitalindkomst omfatter investeringstilskud (D.92) og andre kapitaloverførsler (D.99) modtaget fra andre enheder, hovedsagelig fra andre offentlige enheder (den konsolidering, der finder sted ved fremlæggelsen af statistikkerne, kan dog begrænse deres nominelle omfang) og EU-institutioner, men også fra en række andre enheder, som resultat af transaktioner som f.eks. en debitors tilbagebetaling efter aktiveringen af en garanti. |
20.89 |
Tilskud, som i andre statistiske systemer undertiden defineres som overførsler undtagen subsidier modtaget af en offentlig enhed fra en anden offentlig enhed eller en international organisation, er ikke en ENS-kategori. Størrelsen af disse bør være lig med summen af følgende overførselsindtægter: D.73 + D.74 + D.92 samt i visse tilfælde D.75 + D.99. |
20.90 |
Subsidier modtaget af offentlige enheder omfatter kun andre produktionssubsidier. Produktsubsidier, der modtages af producerende enheder under offentlig forvaltning og service, indgår i værdiansættelsen af produktionen og salget i basispriser. |
Udgifter
20.91 |
En udgiftstransaktion er en transaktion, der har en negativ indflydelse på fordringserhvervelsen, netto. Udgifter i alt udgøres af løbende udgifter og kapitaludgifter. Løbende udgifter omfatter produktionsrelaterede udgifter (aflønning af ansatte og forbrug i produktionen); formueindkomst, som skal betales (hovedsagelig renter); indkomstoverførsler (f.eks. sociale ydelser, løbende tilskud til andre offentlige sektorer og forskellige andre løbende overførsler). |
20.92 |
Det offentliges udgifter i alt i en regnskabsperiode beregnes ved følgende ligning, hvor de transaktioner, der skal betales, lægges sammen:
|
Aflønning af ansatte og forbrug i produktionen
20.93 |
Aflønning af ansatte og forbrug i produktionen er produktionsomkostninger for offentlige enheder. |
20.94 |
Aflønning af ansatte (D.1) omfatter udbetalt løn (D.11) samt arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D.12), herunder imputerede bidrag til sociale ordninger, der i ENS ses som husholdningers anvendelser og som tilgange til offentlig forvaltning og service, og som derfor ikke skal konsolideres. Aflønning bogføres efter optjeningstidspunktet, dvs. når arbejdet udføres, og ikke når lønnen er forfalden eller udbetales. Løn indbefatter udbetalt bonus og andre engangsydelser (som følge af restancer eller kontraktfornyelse), og det kan være vanskeligt at bestemme det relevante registreringstidspunkt: I forbindelse med lange ansættelsesperioder er det ofte tidspunktet for fastsættelsen af bonussen frem for den tidsperiode, som bonussen i realiteten skal dække. |
20.95 |
Forbrug i produktionen (P.2) omfatter de varer og tjenester, der forbruges i produktionsprocessen i regnskabsperioden. Det adskiller sig begrebsmæssigt fra køb og andre mulige former for erhvervelser: Enhver erhvervelse indgår i lagerbeholdninger, før den udtages efter forbrug. Varer og tjenester kan erhverves af offentlige markedsforetagender og offentlige ikkemarkedsforetagender. |
20.96 |
I princippet er registreringstidspunktet for forbrug i produktionen klart: Når produktet forbruges i produktionsprocessen. Registreringstidspunktet for køb og andre erhvervelser er i princippet leveringstidspunktet, men der kan være tilfælde, hvor det er svært at bestemme dette. |
Udgifter til sociale ydelser
20.97 |
Udgifter til sociale ydelser omfatter sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier (D.62), der hovedsagelig omfatter kontante betalinger, og sociale overførsler i naturalier til husholdninger via markedsproducenter (D.632). Sociale overførsler i naturalier via markedsproducenter er offentlige udgifter, der finansierer varer og tjenester, der leveres til husholdninger af markedsproducenter. Af typiske eksempler kan nævnes sundhedsydelser og varer og tjenester leveret af læger og apoteker, finansieret af offentlige enheder, gennem socialsikringsordninger eller ordninger for social bistand. |
20.98 |
Udgifter til sociale ydelser omfatter ikke sociale overførsler i naturalier leveret til husholdninger af ikkemarkedsproducenter i sektoren offentlig forvaltning og service. Det offentlige producerer ofte varer og tjenester og distribuerer dem gratis eller til priser, der ikke er økonomisk signifikante. For at undgå dobbelttælling i statistikkerne over offentlige finanser registreres de relevante produktionsomkostninger for disse varer og tjenester kun én gang som udgift — forbrug i produktionen, aflønning af ansatte, andre produktionsskatter — og som indtægt — andre produktionssubsidier. I ENS-kontosystemet har disse omkostninger en saldopost i form af en tilgang under ikkemarkedsmæssig produktion og registreres igen som en anvendelse under udgifter til forbrug (P.3), der skal distribueres som sociale overførsler i naturalier. Det kan til analyseformål være relevant at beregne et bredere aggregat af sociale overførsler, som indbefatter sidstnævnte: sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier (D.62) plus sociale overførsler i naturalier (D.63). |
20.99 |
Selv om pensionsydelser, der betales til offentligt ansatte, i ENS betragtes som opløsning af et passiv tilhørende det offentlige (jf. afsnit »Regnskabsmæssige spørgsmål i forbindelse med sektoren offentlig forvaltning og service«), bogføres de også som betaling af løbende udgift, og de dertil knyttede bidrag indgår som en indtægt. Ved fondsbaserede ordninger svarer disse bidrag og ydelser imidlertid til en finansiering, og der lægges derfor en korrektion for ændringer i pensionsrettigheder (D.8) til udgifterne: Den er lig med sociale bidrag modtaget som pensioner eller andre pensionsydelser minus sociale ydelser betalt for pensioner eller andre pensionsydelser for de ordninger, hvor forpligtelser anses som passiver. |
Renter
20.100 |
Renteudgifter omfatter udgifter ved stiftelse af gæld, særlig i forbindelse med lån, obligationer og andre værdipapirer, men også forpligtelser i tilknytning til indskud eller andre instrumenter, der er offentlige passiver. Renter bogføres efter optjeningstidspunktet (jf. afsnit »Regnskabsmæssige spørgsmål i forbindelse med sektoren offentlig forvaltning og service«). |
20.101 |
Renteudgifter korrigeres for FISIM i de ENS-baserede statistikker over offentlige finanser. Renter, der betales til finansielle institutioner på lån og indskud, opdeles i en tjenestedel, som bogføres som forbrug i produktionen, og en formueindkomstdel, som bogføres som betalte renter. Den samme korrektion anvendes i forbindelse med det offentliges renteindtægter betalt af finansielle institutioner på indskud eller lån. |
Andre løbende udgifter
20.102 |
Andre løbende udgifter omfatter andre produktionsskatter (D.29), formueindkomst, undtagen renter (D.4 - D.41), løbende indkomst- og formueskatter mv. (D.5), andre løbende overførsler (D.7) og korrektion for ændringer i pensionsrettigheder (D.8). |
20.103 |
Medens andre produktionsskatter betalt af offentlige enheder bogføres som udgifter afholdt af offentlig forvaltning og service, vises produktskatter ikke særskilt som udgifter afholdt af offentlig forvaltning og service. Dette skyldes dels, at disse skatter, da de ikke er en tilgang for markedsproducenter under sektoren offentlig forvaltning og service, hvis produktion værdiansættes til basispriser, ikke opføres under anvendelse, og dels, at produktskatter, der indgår i det offentliges forbrug i produktionen, indregnes i værdiansættelsen til køberpriser. |
Kapitaludgifter
20.104 |
Kapitaludgifter omfatter kapitaloverførsler i form af investeringstilskud (D.92) og andre kapitaloverførsler (D.99) samt investeringsudgifter: bruttoinvesteringer (P.5, som består af faste bruttoinvesteringer (P.51g) plus lagerændringer (P.52) og anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande (P.53)); og anskaffelser minus afhændelser af ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver (NP). Afhændelser af ikkefinansielle aktiver, f.eks. bygninger, bogføres ikke som indtægter, men som negative kapitaludgifter, der gør fordringserhvervelse, netto (B.9) mere positiv. |
Relation til udgifter til forbrug (P.3)
20.105 |
Relationen mellem på den ene side det offentliges udgifter i alt og disses bestanddele og på den anden side det offentliges udgifter til forbrug (P.3) er vigtig for brugerne af finansstatistikker og andre makroøkonomiske statistikker. |
20.106 |
Udgifter til forbrug afholdt af sektoren offentlig forvaltning og service er lig med summen af sektorens produktion (P.1) plus udgifter til produkter, der leveres til husholdninger via markedsproducenter (dvs. sociale overførsler i naturalier — D.632)), minus salg af varer og tjenester (P.11+P.12+P.131). |
20.107 |
Produktionen i sektoren offentlig forvaltning og service — markedsmæssig produktion, bruttoinvesteringer for egen regning og ikkemarkedsmæssig produktion — er lig med summen af dens produktionsomkostninger (aflønning af ansatte, forbrug i produktionen, forbrug af fast realkapital og betalte produktionsskatter minus modtagne produktionssubsidier) plus overskud af produktionen, netto (B.2n) frembragt af offentlige markedsforetagender. |
20.108 |
Ved nedenstående regnestykke fremkommer således udgiften til forbrug under anvendelse af udvalgte poster for det offentliges udgifter og indtægter samt overskud af produktionen, netto (B.2n):
og:
|
Det offentliges udgifter efter formål (COFOG)
20.109 |
En klassificering af udgiftstransaktioner under anvendelse af klassifikationen af det offentliges udgifter efter formål (COFOG) er en integrerende del af statistikkerne over offentlige finanser: Den er et vigtigt redskab til analyse af offentlige udgifter og særlig nyttigt i forbindelse med internationale sammenligninger. Denne klassifikation viser, med hvilket formål de forskellige udgiftstransaktioner finder sted. Sådanne formål stemmer ikke nødvendigvis overens med den offentlige sektors administrative inddeling; f.eks. kan en administrativ enhed, der er ansvarlig for sundhedstjenester, iværksætte aktiviteter med et uddannelsesmæssigt formål, f.eks. undervisning af sundhedspersonale. Det er nødvendigt med en krydsklassifikation af offentlige transaktioner efter økonomisk art (den sædvanlige ENS-klassifikation) og efter formål. |
20.110 |
COFOG-klassifikationen beskriver det offentliges udgifter efter ti hovedformål som anført nedenfor og efter to yderligere mere detaljerede opdelingsniveauer, der ikke beskrives her. Niveau to er f.eks. nødvendigt for at give information om udgifter til forskning og udvikling samt information om offentlige udgifter i tilknytning til risici og sociale behov inden for social beskyttelse. |
20.111 |
COFOG-klassifikationen er i overensstemmelse med sondringen mellem kollektive ikkemarkedsmæssige tjenester og individuelle ikkemarkedsmæssige tjenester leveret af det offentlige: De seks første formål svarer til kollektive tjenester samt begrænsede dele af de øvrige. På denne måde kan det offentliges kollektive forbrug beregnes. Aggregatet for udgifter i alt og udgiftstransaktionerne opdelt efter formål svarer til dem, der anvendes i de ENS-baserede statistikker over offentlige finanser. Det indbefatter derfor ikke sociale overførsler i naturalier — ikkemarkedsmæssig produktion (D.631), som der allerede er taget højde for med det offentliges produktionsomkostninger.
Tabel 20.1 — COFOG, det offentliges udgifter efter 10 hovedformål
|
Saldoposter
Fordringserhvervelse, netto (B.9)
20.112 |
Det offentliges fordringserhvervelse, netto (B.9) er forskellen mellem indtægter i alt og udgifter i alt. Den er lig med kapitalkontoens saldopost (B.9N) i ENS-kontiene. Den repræsenterer det beløb, som det offentlige har til rådighed til udlån eller selv må låne for at finansiere sine ikkefinansielle transaktioner. |
20.113 |
Fordringserhvervelse, netto, er også saldoposten for den finansielle konto (B.9F i kontosystemets hovedstruktur). Principielt er det den samme som kapitalkontoens saldopost, men i praksis kan der forekomme en statistisk diskrepans. |
20.114 |
Begrebet »fordringserhvervelse, netto« er en slags terminologisk genvej. Når variablen er positiv (dvs. når den viser en finansieringsevne), burde den kaldes nettolångivning (+); når den er negativ (dvs. når den viser et lånebehov), burde den kaldes nettolåntagning (-). |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler (B.101)
20.115 |
Forskellen mellem alle transaktioner, der berører nettoformuen i løbet af regnskabsperioden, er saldoposten: ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler (B.101). |
20.116 |
Ændringerne i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler er et nyttigt mål i forbindelse med det offentliges regnskaber og politikker, da de viser, hvilke ressourcer der er anskaffet eller brugt ved det offentliges løbende aktiviteter. |
20.117 |
Ændringerne i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler er lig med fordringserhvervelse, netto, plus anskaffelse af ikkefinansielle aktiver, netto (P.5+NP) minus forbrug af fast realkapital (P.51c1).
|
Finansiering
20.118 |
På det offentliges finansielle konto i statistikkerne over offentlige finanser registreres transaktionerne i finansielle aktiver og passiver som beskrevet i kapitel 5. |
Transaktioner i aktiver
20.119 |
Sedler og mønt samt indskud (F.2) afspejler hovedsagelig bevægelser i det offentliges indskud i banker, navnlig centralbanker, som kan variere betragteligt fra periode til periode, særlig på grund af statskassens aktiviteter. Andre offentlige enheder som f.eks. kommunale forvaltningsmyndigheder og sociale fonde og kasser har også betydelige midler på bankkonti. |
20.120 |
Gældsværdipapirer (F.3) afspejler hovedsagelig nettokøb af obligationer og andre værdipapirer udstedt af banker, ikkefinansielle selskaber eller ikkeresidenter, herunder udenlandske offentlige sektorer; disse køb foretages især af kapitalstærke sociale fonde og kasser o.l. Offentlige enheders køb af obligationer udstedt af andre residente offentlige enheder opføres under denne rubrik i en ikkekonsolideret fremstilling, men indgår ikke i rubrikken i en konsolideret fremstilling, hvor sådanne køb i stedet opføres som gældsindfrielse. |
20.121 |
Lån (F.4) indbefatter ud over lån til andre offentlige enheder lån til udenlandske offentlige sektorer, offentlige selskaber og studerende. Eftergivelse af gæld fremgår også her med en modpostering under kapitaloverførsler, udgift. Lån, der er ydet af det offentlige, og som ikke forventes tilbagebetalt, bogføres i ENS som kapitaloverførsler og opføres ikke her. |
20.122 |
Under ejerandele og andele i investeringsforeninger (F.5) registreres offentlige enheders anskaffelse minus afhændelse af aktiver i selskaber. Dette kan afspejle kapitalindskud i offentlige selskaber eller porteføljeinvesteringer, privatiseringsprovenu eller ekstraordinært store udbytter. Der er hovedsagelig tale om følgende:
|
20.123 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender (F.8) viser virkningen af det i ENS anvendte princip om registrering efter optjeningstidspunktet, dvs. registrering af transaktioner, når forpligtelsen til at betale opstår, og ikke, når betalingen faktisk finder sted, selv om offentlige regnskaber og budgetter længe har været kasseregnskabsbaseret i de fleste lande. Virkningen på det offentliges finansieringsbehov opstår ikke direkte af underskuddet, da offentlige indtægter kan indkasseres og offentlige udgifter betales i en anden regnskabsperiode end den, hvor den økonomiske transaktion finder sted. Andre fordringer omfatter forfaldne, men ikke betalte skatter og bidrag til sociale ordninger samt beløb vedrørende EU-transaktioner (beløb betalt af det offentlige på vegne af EU, men endnu ikke godtgjort af EU), handelskreditter eller forudbetaling af f.eks. militært udstyr eller i sjældne tilfælde løn e.l., der udbetales en måned forud, osv. I princippet er disse aktiver af midlertidig art, og de forsvinder et efter et, som tiden går, men den strøm, der opføres for en sektor, f.eks. offentlig forvaltning og service, ligger sædvanligvis i gennemsnit over nul, også over en periode, fordi beholdningen af disse fordringer har tendens til at vokse med resten af økonomien. |
20.124 |
I de fleste lande forvaltes monetært guld og særlige trækningsrettigheder af centralbanken. Når de forvaltes af sektoren offentlig forvaltning og service, opføres de på denne sektors finansielle konto. |
20.125 |
Finansielle transaktioner registreres til transaktionsværdien, dvs. den værdi i national valuta, hvortil de pågældende finansielle aktiver og/eller passiver af udelukkende kommercielle grunde oprettes, opløses, overtages eller udveksles mellem institutionelle enheder. |
20.126 |
Transaktionsværdien refererer til en specifik finansiel transaktion og den modsvarende transaktion. Teoretisk skal der skelnes mellem transaktionsværdien og en værdi baseret på en pris noteret på markedet, en passende markedspris eller en pris, som udtrykker det generelle prisleje for en klasse af omtrent samme eller endog identiske finansielle aktiver og/eller passiver. Det beløb, der skal opføres på de finansielle konti, for et lån, der sælges på det sekundære marked, er det beløb, som lånet blev solgt til, og ikke det nominelle beløb, og afstemningen med status opføres på kontiene for andre i aktiver. |
20.127 |
Men hvis den modsvarende transaktion til en finansiel transaktion eksempelvis er en overførsel, og den finansielle transaktion derfor foretages af andre grunde end rent kommercielle grunde, er transaktionsværdien lig med den løbende markedsværdi af de pågældende finansielle aktiver og/eller passiver. Således opdeles et lån, der købes af det offentlige til dets nominelle værdi og ikke til dets reelle eller nedskrevne værdi, i en post som et lån på de finansielle konti til den reelle værdi og en kapitaloverførsel, fordi der finder en overførsel af formueværdi sted fra det offentliges side. |
20.128 |
Transaktionsværdien omfatter ikke gebyrer, provisioner, kommissioner eller lignende betalinger for tjenester ydet i forbindelse med transaktionen; sådanne poster skal registreres som betalinger for tjenester. Skatter på finansielle transaktioner medregnes heller ikke, men behandles som skatter på tjenester inden for kategorien produktskatter. Når der i forbindelse med en finansiel transaktion indgås nye gældsforpligtelser, er transaktionsværdien lig med beløbet for den indgåede forpligtelse eksklusive eventuelle forudbetalte renter. Tilsvarende skal transaktionsværdien for både kreditor og debitor, når en forpligtelse opløses, svare til reduktionen af forpligtelsen. |
Transaktioner i passiver
20.129 |
Transaktioner i passiver registreres til den værdi, som passiverne udstedes eller indløses til. Det er ikke nødvendigvis den nominelle værdi. En transaktion i passiver indbefatter virkningen af påløbne renter. |
20.130 |
En enheds tilbagekøb af et passiv registreres som indfrielse af passiver og ikke som anskaffelse af aktiver. På delsektor- eller sektorniveau fremgår en offentlig enheds køb af et passiv udstedt af en anden enhed i den pågældende delsektor i de konsoliderede regnskaber på samme måde som den pågældende delsektors indfrielse af passiver. |
20.131 |
Finansiel leasing og kontrakter om offentlig-private partnerskaber indebærer — hvis aktivet figurerer på den offentlige sektors statuskonto — at der for leasingtageren eller -giveren opføres en gæld. Betalinger vedrørende sådanne leasingarrangementer eller kontrakter om offentlig-private partnerskaber udgør ikke en udgift for det fulde beløb, men betaling af renter og afdrag på et lån. |
20.132 |
Finansiering i form af langfristede handelskreditter eller andre kreditordninger klassificeres som lån, fordi de indebærer, at der stilles langfristet finansiering til rådighed for låntageren, som adskiller sig fra en kreditfacilitet, som sælgere sædvanligvis giver købere med en kortfristet handelskredit. Ved at udskyde fristen for at indfri betalingsforpligtelsen væsentligt påtager udstederen sig en finansiel rolle, som ikke falder sammen med dennes anden aktivitet som producent. |
20.133 |
Engangsbeløb, der betales ved indgåelsen af off-market swapaftaler, klassificeres som lån (AF.4), når engangsbeløbet tilgår det offentlige. Off-market swapaftaler opdeles på statuskontoen i en lånekomponent og en regulær »at-the-money« swapkomponent. |
20.134 |
På samme måde som med fordringer afspejler transaktioner i andre ikkebetalte mellemværender den tidsmæssige effekt af princippet om registrering efter optjeningstidspunktet, men på passivsiden: Når udgifter opstår, men endnu ikke er betalt, eller når betalinger foretages, før de bogføres som indtægt. Ud over kortfristede handelskreditter indbefatter passiver også beløb, der modtages af EU, men som det offentlige endnu ikke har udbetalt til den endelige modtager, forudbetalt skat samt endnu ikke udbetalt skattegodtgørelse. |
Andre økonomiske strømme
20.135 |
Både kontoen for andre mængdemæssige ændringer i aktiver og omvurderingskontoen i de ENS-baserede statistikker over offentlige finanser er identiske med de konti, der er beskrevet i kapitel 6. Alle ændringer i aktiver og ændringer i passiver, der opstår som følge af andre begivenheder end økonomiske transaktioner, bogføres på en af disse konti. |
Omvurderingskonto
20.136 |
Omvurderinger er de samme som beskrevet i kapitel 6. Yderligere relevante oplysninger i form af memorandumposter, f.eks. omvurderinger af offentlige selskabers egenkapital ejet af offentlige enheder, kan være af særlig betydning og samtidig vanskelige at måle, da der sandsynligvis ikke vil være nogen markedspriser. |
20.137 |
Da poster på statuskontoen (bortset fra et eller to specifikke instrumenter) i ENS i princippet opgøres til markedsværdi, og bevægelser i rentesatserne afspejles i aktiemarkedsindeksene, opstår der betydelige ændringer i beholdningerne samt i de institutionelle enheders nettoværdi. Sådanne ændringer er ikke indtægter i ENS og regnes således heller ikke for offentlige indtægter eller udgifter og påvirker ikke det offentlige underskud/overskud. Ændringerne registreres på omvurderingskontoen, hvilket medfører ændringer i nettoformuen forårsaget af nominelle kapitalgevinster og -tab (B.103). Ændringerne i den offentlige sektors finansielle nettoformue i løbet af en regnskabsperiode påvirkes i væsentlig grad af omvurderinger. Hovedkilderne til omvurderinger, der påvirker den finansielle nettoformue, er ud over virkningen af aktiver og passiver lydende på udenlandsk valuta følgende:
|
20.138 |
Når et kapitalindskud fra den offentlige sektor i et offentligt selskab anses for en kapitaloverførsel, stiger værdien af det offentliges andel i det modtagende selskab almindeligvis, hvilket fremgår af omvurderingskontoen og ikke den finansielle konto. |
20.139 |
Hvis et eksisterende lån eller en eksisterende handelskredit sælges til en anden institutionel enhed, registreres forskellen mellem indfrielseskursen og transaktionsprisen på sælgerens og køberens omvurderingskonto på transaktionstidspunktet. |
Konto for andre mængdemæssige ændringer i status
20.140 |
Kontiene for andre mængdemæssige ændringer i status omfatter strømme, som hverken er økonomiske transaktioner eller omvurderinger. For eksempel fremgår her virkningen af en ændring af enheders sektorklassifikation. |
20.141 |
Afskrivning af lån, der ikke afspejler en gældsannullering efter gensidig eksplicit eller implicit aftale, er ikke en transaktion og bogføres på kontoen for andre mængdemæssige ændringer i status uden virkning på fordringserhvervelse, netto. |
Statuskonti
20.142. |
Der anvendes i kontiene for offentlig forvaltning og service i statistikkerne over offentlige finanser samme definition på et aktiv som i kapitel 7. Klassificeringen og værdiansættelsen af aktiver og passiver er identisk i ENS og i de ENS-baserede statistikker over offentlige finanser. |
20.143 |
Summen af passiver kan betragtes som en beholdning af gæld. Definitionen af offentlig gæld i forbindelse med budgetovervågning afviger imidlertid fra den samlede beholdning af passiver i ENS og i statistikkerne over offentlige finanser, både med hensyn til de passiver, der indgår, og med hensyn til værdiansættelsen. |
20.144 |
Nogle aktiver er mere specifikke for den offentlige sektor: kulturarv som f.eks. historiske monumenter; infrastrukturaktiver som f.eks. veje og kommunikationsfaciliteter; og egenkapitalandele i offentlige selskaber, hvor der ikke findes noget tilsvarende privat selskab. |
20.145 |
På passivsiden vil der for offentlige enheder normalt ikke være kapitalpassiver (AF.5). På et mere aggregeret niveau for offentlige delsektorer kan der imidlertid forekomme kapitalpassiver, hvis der er enheder, der er klassificeret inden for sektoren offentlig forvaltning og service på grundlag af kriteriet markedsmæssig/ikkemarkedsmæssig. |
20.146 |
Nettoformuen er saldoposten (B.90) på statuskontoen:
|
20.147 |
Egenkapitalen er lig med summen af nettoformue (B.90) og udstedte ejerandele (AF.5). I ENS er enheders egenkapital således defineret som aktiver minus passiver eksklusive kapitalpassiver, mens nettoformuen er defineret som aktiver minus passiver inklusive kapitalpassiver. Nettoformue i henhold til ENS er ikke det samme som egenkapital eller nettoformue i virksomhedsregnskaber. Nettoformue i virksomhedsregnskaber ligger begrebsmæssigt nærmere egenkapital i ENS. |
20.148 |
Hvis nettoformuen (B.90) for sektoren offentlig forvaltning og service — på grund af manglende oplysninger til måling af beholdningen af ikkefinansielle aktiver — ikke kan beregnes, angives den finansielle nettoformue (BF.90), der viser forskellen mellem finansielle aktiver i alt og passiver i alt. |
20.149 |
I ENS værdiansættes statuskontoen til markedsværdi med undtagelse af tre specifikke instrumenter: sedler og mønt samt indskud (AF.2), lån (AF.4) og andre forfaldne ikkebetalte mellemværender (AF.8). For disse tre instrumenters vedkommende er de værdier, der skal registreres både i kreditorernes og i debitorernes statuskonti, de hovedstole, som debitorerne kontraktligt er forpligtet til at tilbagebetale til kreditorerne, også selv om lånet er ledsaget af en »rabat« eller »præmie«, inklusive påløbne renter. |
20.150 |
Gældsværdipapirer registreres til markedsværdien. Selv om debitor kun er forpligtet i forhold til hovedstolen, er markedsværdien af stor betydning, fordi debitor er forpligtet til at betale en kommende pengestrøm, for hvilken den faktiske værdi varierer alt efter markedet, og markedsværdien afspejler den pris, som det offentlige ville skulle betale, hvis det indløste instrumentet ved at tilbagekøbe det på markedet. |
20.151 |
Børsnoterede aktier værdiansættes under anvendelse af den seneste børskurs på tidspunktet for udarbejdelsen af status. Unoterede aktier kan værdiansættes ved at sammenligne forholdstal som f.eks. den bogførte værdi af egenkapitalen i forhold til markedsværdien for aktier i lignende børsnoterede selskaber. Der kan anvendes andre metoder til værdiansættelse af unoterede aktier, f.eks. selskabets egenkapital, hvorved nettoformuen sættes til nul. Denne metode kan anvendes for offentlige selskaber, der udøver en særlig type aktivitet, f.eks. som når det offentlige har andele i centralbanker. Det anbefales derimod ikke at anvende egenkapitalen til den bogførte værdi uden korrektioner og heller ikke at anvende den nominelle værdi af de udstedte aktier. |
Konsolidering
20.152 |
Konsolidering er en metode til at præsentere regnskaber for et sæt enheder, som om de udgjorde en enkelt helhed (enhed, sektor eller delsektor). Ved konsolideringen elimineres transaktioner og indbyrdes beholdningspositioner og dertil knyttede andre økonomiske strømme mellem de enheder, der konsolideres. |
20.153 |
Konsolidering er vigtig for sektoren offentlig forvaltning og service og dens delsektorer. Hvis man f.eks. ønsker at vurdere den overordnede virkning af det offentliges aktiviteter for den samlede økonomi eller bæredygtigheden af det offentliges aktiviteter, gøres det mest effektivt, hvis det offentliges aktiviteter måles ved hjælp af et sæt konsoliderede statistikker. For at sætte aggregater for den offentlige sektor i relation til økonomien som helhed, f.eks. som ved forholdet mellem indtægter eller udgifter og BNP, er det bedst at eliminere midlernes interne kredsløb og kun medregne de transaktioner, som krydser grænserne til andre indenlandske sektorer eller sektoren udlandet. Dette er særlig relevant i forbindelse med følgende transaktioner:
|
20.154 |
Konsolidering berører ikke saldoposter, da de konsoliderede poster fremgår symmetrisk på hver konto. For eksempel konsolideres et tilskud fra en statslig forvaltningsenhed til en kommunal forvaltningsenhed ved at eliminere udgiften fra den statslige forvaltningsenhed og indtægten fra den kommunale forvaltningsenhed, hvorved fordringserhvervelsen, netto, for sektoren offentlig forvaltning og service forbliver uændret. |
20.155 |
Principielt består konsolidering i at eliminere alle strømme mellem de konsoliderede enheder, men det er vigtigt at tænke på, hvad der er praktisk muligt. Transaktioner på produktionskontoen som f.eks. salg og køb af varer og tjenester enten bør ikke eller kan ikke konsolideres. Afgørelsen af, på hvilket niveau der skal konsolideres, bør baseres på anvendeligheden af de konsoliderede data i politisk sammenhæng og den relative betydning af de forskellige typer transaktioner eller beholdninger. |
20.156 |
Ved udarbejdelsen af det offentliges konsoliderede regnskaber foreskriver ENS, at følgende hovedtransaktioner konsolideres (i prioriteret rækkefølge):
|
20.157 |
Køb og salg af varer og tjenester mellem offentlige enheder konsolideres ikke i ENS. Dette skyldes, at regnskaberne viser salg på produktionsbasis og ikke på afhændelsesbasis, således at det er svært at afgøre, hvem der er modpart i transaktioner vedrørende denne produktion. Dertil kommer, at forbrug i produktionen og produktion følger to forskellige værdiansættelsesmetoder, basispriser og køberpriser, hvilket skaber yderligere vanskeligheder. |
20.158 |
Skatter og subsidier, som en offentlig enhed betaler til en anden, konsolideres ikke. Skatter og subsidier vedrørende produkter kan ikke konsolideres i systemet, fordi der ikke er nogen transaktionsmodpart i ENS for disse transaktioner. De pågældende beløb registreres ikke særskilt som hhv. udgifter og indtægter, men indgår i (eller fratrækkes) værdien af forbrug i produktionen eller af salget. |
20.159 |
Anskaffelse og afhændelse af ikkefinansielle aktiver, herunder transaktioner vedrørende jord, bygninger og udstyr mellem myndigheder, konsolideres ikke, fordi de allerede er registreret på nettobasis på kontoen anskaffelser minus afhændelser. Ikkekonsoliderede og konsoliderede konti viser altid samme beløb for disse poster. |
20.160 |
Nogle typer transaktioner, der synes at finde sted mellem to offentlige enheder, konsolideres aldrig, fordi de omdirigeres til andre enheder i systemet. Som eksempler kan nævnes: Arbejdsgiverbidrag, uanset om de betales til sociale kasser og fonde eller til offentlige pensionskasser, behandles, som om de betales til arbejdstageren som en del af lønnen og derefter af arbejdstageren betales til kassen eller fonden. Skatter, som offentlige enheder tilbageholder i deres ansattes løn, f.eks. kildeskat, og som betales til andre offentlige delsektorer, behandles, som om de betales direkte af de ansatte. Den offentlige arbejdsgiver inddriver i dette tilfælde blot pengene for den anden offentlige enhed. |
20.161 |
Der er en række praktiske problemer forbundet med konsolidering. Når f.eks. en transaktion, der skal konsolideres, findes i en enheds regnskaber, forventes det, at den tilsvarende transaktion findes i modpartens regnskaber. Det kan imidlertid være, at den ikke er der, da den kan være registreret i en anden periode, have en anden værdi eller være klassificeret som en anden type transaktion på grund af forskellig regnskabspraksis. Disse vanskeligheder ligger i selve det firdobbelte bogholderisystem, der anvendes i ENS, men de kan være mere tydelige i forbindelse med transaktioner mellem offentlige enheder. |
REGNSKABSMÆSSIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED SEKTOREN OFFENTLIG FORVALTNING OG SERVICE
20.162 |
Nationalregnskabsprincipperne anvendes på samme måde på sektoren offentlig forvaltning og service som på andre sektorer i økonomien. På grund af den særlige karakter, som offentlige enheders økonomiske aktiviteter har, eller af praktiske grunde anvendes der imidlertid en række supplerende regler, som beskrives nærmere i dette afsnit. |
20.163 |
På samme måde anvendes nationalregnskabsprincipperne ved målingen af det offentliges indtægter og udgifter. Disse principper, herunder bl.a. princippet om registrering efter optjeningstidspunktet, anvendes imidlertid under hensyn til, at det offentliges kreditværdigheds- og likviditetsforhold adskiller sig grundlæggende fra andre aktørers. Hvis udgifter bogføres i det offentliges regnskaber, når de opstår for hver offentlig enhed, uanset lange tidsmæssige forskydninger i forhold til betalingen, bør indtægter kun bogføres i regnskaberne, når der er en kraftig forventning om og tilstrækkelig sikkerhed for, at de pågældende pengestrømme rent faktisk vil finde sted. |
20.164 |
Ved klassificeringen af en transaktion er nationalregnskabsstatistikerne ikke bundet af, hvilken betegnelse transaktionen har i det offentliges regnskaber eller i selskabsregnskaber. Eksempelvis kategoriseres en større sum, der betales til det offentlige af selskabets reserver eller ved salg af aktiver, og som kaldes »udbytte« i det offentliges regnskaber, som et ekstraordinært stort udbytte og bogføres som en finansiel transaktion i nationalregnskaberne — det er et udtræk af egenkapital. At registrere den økonomiske virkelighed, hvor den adskiller sig fra den retlige form, er et grundlæggende regnskabsprincip, der gør systemet konsistent og sikrer, at transaktioner af samme art har samme virkning på de makroøkonomiske regnskaber, uanset de retlige forhold. Dette er særlig vigtigt i forbindelse med transaktioner, der involverer offentlig forvaltning og service. |
Skatteprovenu
Skatteprovenus karakter
20.165 |
Skatter er obligatoriske ensidige betalinger i penge eller naturalier, der foretages af institutionelle enheder til sektoren offentlig forvaltning og service eller til overnationale myndigheder i forbindelse med udøvelsen af deres beføjelser. De udgør normalt hovedparten af det offentliges indtægter. Skatter behandles i systemet som transaktioner, da de anses for at indgå i relationer mellem enheder, der er indgået ved gensidig aftale. Skatter beskrives som ensidige, fordi det offentlige ikke yder en modydelse svarende til betalingen over for den enhed, der foretager betalingen. |
20.166 |
Der findes imidlertid tilfælde, hvor det offentlige yder noget til den enkelte enhed mod betalingen i form af direkte udstedelse af en tilladelse eller godkendelse. I så fald er betalingen en del af en obligatorisk proces, der sikrer, at de ejendomsretlige forhold anerkendes, og at aktiviteterne gennemføres i overensstemmelse med loven. For at finde ud af, om sådanne betalinger skal kategoriseres som en skat eller som det offentliges salg af en tjeneste eller et aktiv, kræves der yderligere regler. Disse regler er beskrevet i kapitel 4. |
Skattegodtgørelser
20.167 |
Skattelempelser kan have form af skattefradrag, der fratrækkes skattegrundlaget, eller skattegodtgørelser, der fratrækkes den skyldige skat, som den pågældende husstand eller det pågældende selskab ellers skulle have betalt. Skattegodtgørelser kan udbetales, således at forstå, at ethvert godtgørelsesbeløb, der overstiger den skyldige skat, udbetales til den skattepligtige. I andre tilfælde udbetales skattegodtgørelsen ikke og betragtes som tabt. I sidstnævnte tilfælde er skattegodtgørelsen således begrænset til størrelsen af den skyldige skat. |
20.168 |
I nationalregnskabet registreres en skattelempelse, der er indbygget i skattesystemet, som en nedsættelse af den skyldige skat og dermed som en begrænsning af det offentliges skatteprovenu. Dette gælder skattefradrag, da de indgår direkte i beregningen af den skyldige skat. Det gælder også skattegodtgørelser, der tabes, da værdien af dem for skatteyderen er begrænset til størrelsen af den skyldige skat. Derimod er det ikke tilfældet for skattegodtgørelser, der udbetales, fordi de pr. definition kan berøre både skatteydere, der ikke betaler skat, og skatteydere, der betaler skat. Skattegodtgørelser, der kan udbetales, klassificeres som udgifter og bogføres som sådanne for det samlede beløb. I det offentliges skatteprovenu fratrækkes således ikke de skattegodtgørelser, der er udbetalt, mens det offentliges udgifter inkluderer alle skattegodtgørelser, der er udbetalt. Dette har ingen indflydelse på den offentlige forvaltning og services fordringserhvervelse, netto. Til gengæld har det indflydelse på både skattebyrden og det offentliges udgifter samt på forholdet mellem disse to størrelser og BNP. Statistikkerne skal udarbejdes således, at skattegodtgørelser kan udledes på nettobasis. |
Beløb, der skal bogføres
20.169 |
Hvis det offentliges aktiviteter og effektivitet skal kunne måles korrekt, er det vigtigt, at skatteprovenuet bogføres korrekt. De beløb, der bogføres, bør svare til de beløb, der forventes faktisk at kunne inddrives af det offentlige. Det betyder, at beløb, der er ansat eller angivet, men som ikke forventes inddrevet, ikke skal bogføres som skatteprovenu. |
Uerholdelige beløb
20.170 |
Under alle omstændigheder bør kun beløb, som det offentlige realistisk kan forvente at inddrive, bogføres. Uerholdelige skatter bør ikke indgå i offentlig forvaltning og services fordringserhvervelse, netto, og generelt heller ikke i indtægter i alt. Tilsvarende bør virkningen af skatter og bidrag til sociale ordninger, der registreres i systemet efter optjeningsprincippet, på offentlig forvaltning og services fordringserhvervelse, netto, over en rimelig tidsperiode svare til de beløb, der faktisk indgår. De nærmere regler for bogføring af skatter og bidrag til sociale ordninger er beskrevet i kapitel 4. |
Registreringstidspunkt
Registrering efter optjeningstidspunkt
20.171 |
Ved bogføring efter optjeningstidspunkt registreres strømme på det tidspunkt, hvor økonomisk værdi skabes, omdannes, omsættes, overføres eller ophører. Denne metode adskiller sig fra kasseregnskabsbaseret registrering og i princippet fra registrering efter forfaldstidspunkt defineret som det seneste tidspunkt, hvor der kan ske betaling uden ekstra gebyrer eller lignende. Der tages højde for enhver periode mellem det tidspunkt, hvor en betaling opstår, og det tidspunkt, hvor den faktisk finder sted, ved at bogføre et tilgodehavende eller en gældsforpligtelse på de finansielle konti. I ENS foretages registreringer efter optjeningsprincippet. For nogle transaktioners vedkommende, f.eks. betaling af udbytte eller en række særlige overførsler, anvendes forfaldstidspunktet. |
Registrering af skatter efter optjeningsprincippet
20.172 |
For det offentlige er registrering af indtægter og fordringer på tidspunktet for den tilgrundliggende begivenhed særlig vanskelig, da det offentliges registreringer, f.eks. af skatter, ofte sker på kassebasis. Hvis periodiserede skatter beregnes ud fra et skøn over forfaldne skatter, er der risiko for at overvurdere skatteprovenuet, som er et meget vigtigt aggregat i forbindelse med offentlige finanser. |
20.173 |
Der bygges bro over perioden mellem det tidspunkt, hvor en transaktion registreres som opstået på de ikkefinansielle konti, og det tidspunkt, hvor betalingen faktisk finder sted, ved at bogføre et tilgodehavende på den ene parts finansielle konti og en gældsforpligtelse på den anden parts konti. I tilfælde, hvor en forudbetaling, der dækker to eller flere regnskabsperioder, foretages til det offentlige, registreres der en gældsforpligtelse, dvs. en form for lån, på det offentliges finansielle konto vedrørende de beløb, der forfalder i kommende perioder. Denne gældsforpligtelse bortfalder, når de forfaldne beløb i tilknytning til transaktionen registreres i de fremtidige perioder. En sådan gældsforpligtelse registreres dog kun, hvis det offentlige — retligt eller ved en faktisk forpligtelse — er forpligtet til at godtgøre den skattepligtige forudbetalte beløb, hvis skattebegivenheden ikke finder sted. |
20.174 |
Efter optjeningsprincippet bør skatter registreres, når de aktiviteter, transaktioner eller andre begivenheder, der skaber skattepligten — dvs. skattebegivenhederne — finder sted, og ikke, når betalingerne forfalder eller faktisk foretages. Dette tidspunkt er som regel, når indtægten tjenes, eller når en transaktion (f.eks. køb af varer og tjenester), der skaber gældsforpligtelsen, finder sted, i det omfang skattepligten kan måles med pålidelighed. De forskellige institutionelle ordninger for beskatning (om der f.eks. anvendes skattelister) kan betyde, at der i praksis anvendes forskellige registreringsmetoder alt efter skattens art. Bl.a. hvis der ikke findes nogen pålidelige skatteansættelser, eller det ikke er muligt at foretage en pålidelig beregning af beløb, der forventes ikke at kunne inddrives, anses den tidsjusterede kassemetode at være en egnet tilnærmet erstatning for optjeningsmetoden. |
20.175 |
Når der anvendes skatteansættelse, er der i praksis mulighed for en vis fleksibilitet med hensyn til registreringstidspunktet, hvis der ikke kan foretages en pålidelig måling før tidspunktet for skatteansættelsen. Særlig for indkomstskats vedkommende kan skattesystemet kræve, at der foretages en skatteansættelse, før der findes pålidelige oplysninger om størrelsen af den skyldige skat, idet der tages hensyn til ændringer i skattesatser og til slutopgørelser. Dette tidspunkt, som kan være det, hvor husholdningernes økonomiske adfærd påvirkes, kan være et acceptabelt registreringstidspunkt. Det falder ikke nødvendigvis sammen med den regnskabsperiode, hvor betalingen modtages. |
Renter
20.176 |
Renter er en udgift, som opstår for en debitor, når denne bruger en anden enheds midler. En rente (D.41) er det beløb, som debitor på betingelser, der fremgår af det finansielle instrument, han og kreditor har indgået, er pligtig at betale kreditor over en bestemt periode, uden at hovedstolen derved nedbringes. |
20.177 |
Renter klassificeres som formueindkomst (D.4). I modsætning til udbytte (D.421) giver renter (D.41) indehaveren eller långiveren ret til en fast og på forhånd fastsat indtægt (eller efter en bestemt referenceværdi, hvis der er tale om en variabel rentesats). Renter er ofte en stor udgiftspost for offentlig forvaltning og service, da den offentlige sektor tit er strukturelle låntagere på markedet. |
20.178 |
I ENS registreres renter ud fra det tidspunkt, hvor forpligtelsen til at betale indtræder, dvs. at renter af det skyldige lånebeløb tilskrives kreditor løbende efter et optjeningsprincip. |
20.179 |
Der er to måder, hvorpå værdien af et værdipapir, der er under pari, kan fastsættes i dets løbetid, når den aktuelle rente adskiller sig fra den rente, der var gældende, da værdipapiret blev udstedt. Ved debitormetoden sker værdiansættelsen fra værdipapirudstederens perspektiv, og ved kreditormetoden sker værdiansættelsen fra værdipapirihændehaverens perspektiv. Ved debitormetoden anvendes den ved udstedelsen aftalte rentesats i hele værdipapirets løbetid. Ved kreditormetoden anvendes den aktuelle rentesats til fastsættelse af renten mellem to tidspunkter i værdipapirets løbetid. |
20.180 |
Periodiserede renter registreres efter debitormetoden, dvs. baseret på rentesatsen eller afkastet på tidspunktet for oprettelse af det finansielle instrument. De renteudgifter, der skal registreres for fastforrentede gældsværdipapirer, varierer således ikke over tid i takt med udsvingene på markedet, selv om markedsværdien af værdipapirerne ændrer sig og offeromkostningerne ved at have gælden varierer. På denne måde er renteudgifter ikke udsat for den volatilitet, som kreditormetoden indebærer. Tilbagekøb af værdipapirer på markedet til over- eller underkurs i forhold til hovedstolen medfører ikke en postering som indtægt eller udgift på købstidspunktet eller senere. I stedet afspejler over- eller underkursen ved tilbagekøb en på de finansielle konti registreret udligning af en kapitalgevinst eller et kapitaltab, der blev optjent på et tidligere tidspunkt, og som dengang blev registreret på omvurderingskontoen. |
20.181 |
Når renter registreres som løbende optjent, har det den konsekvens — f.eks. i forbindelse med værdipapirer — at den periodiserede rentebyrde registreres fra det tidspunkt, hvor værdipapiret er udstedt, i stedet for at afvente den første kuponrenteudbetaling (ofte i det følgende år, når der er tale om klassiske værdipapirer med årlig kuponbetaling). Det betyder også, at periodiseret rente på værdipapirer optræder som en gældsforpligtelse, så snart udbetalt rente reinvesteres i det rentebærende finansielle aktiv. Følgelig skal beholdningen af periodiseret udestående rente altid lægges til værdien af hovedstolen for det underliggende instrument, og rentebetalinger nedbringer derefter debitors gældsforpligtelse. Dette grundlæggende princip omfatter alle rentebærende finansielle instrumenter. |
20.182 |
I mange lande udstedes statsobligationer i fungible trancher over flere år med samme vilkår vedrørende den nominelle rente. Da markedsafkastet på tidspunktet for efterfølgende salg af trancher varierer, sælges hver tranche i praksis til over- eller underkurs. Den ved udstedelsen af obligationen fastsatte rentesats anvendes således til beregning af renten; denne varierer for hver tranche, hvilket afspejler forskellige amortiseringer af over- eller underkurs ved udstedelsen, på samme måde som det forholder sig med amortisering af underkurs på obligationer med nulkuponrente. |
20.183 |
Udstedelseskursen for statsobligationer, der udstedes i fungible trancher og med kupon, inkluderer et beløb for den til det pågældende tidspunkt påløbne kuponrente, der i praksis »sælges« ved udstedelsen. Denne solgte kuponrente regnes ikke som en offentlig indtægt på salgstidspunktet og behandles heller ikke som en overkurs. Den anses i stedet for at være et finansielt forskud. |
Obligationer til under pari og nulkuponobligationer
20.184 |
Nulkuponobligationer er instrumenter, hvor debitor ikke har nogen forpligtelse til at foretage betalinger til kreditor, før obligationen udløber. Hovedstolen er mindre end værdien af den obligation, der skal tilbagebetales af debitor. Debitors gældsforpligtelse indløses ved en enkelt betaling ved udløb omfattende både hovedstolen og de renter, der er påløbet i instrumentets løbetid. Forskellen mellem det beløb, der tilbagebetales ved udløbet af kontrakten, og det oprindelige lånebeløb er renter og fordeles over regnskabsperioderne mellem løbetidens begyndelse og slutning. De renter, der påløber i hver periode, behandles, som om de var betalt af debitor og derefter reinvesteret som et tillægsbeløb til samme gældsforpligtelse. Renteudgifterne og stigningen i gældsforpligtelsen registreres så samtidigt for hver periode. |
20.185 |
Således afspejler den gradvise forøgelse af markedsværdien af en obligation, som skyldes akkumuleringen af påløbne reinvesterede renter, en vækst i den udestående hovedstol — dvs. i størrelsen af aktivet. |
20.186 |
Det samme princip anvendes på obligationer til under pari og obligationer, der udstedes til overkurs. I disse tilfælde er den renteudgift, der skal registreres, den påløbne kuponrente som fastlagt i kontrakten plus det beløb, der påløber i hver periode, og som skyldes forskellen mellem indløsningskursen og udstedelseskursen. |
Indekspapirer
20.187 |
Indekspapirer er finansielle instrumenter, sædvanligvis langfristede obligationer, for hvilke størrelsen af afdragene og/eller hovedstolen er knyttet til et prisindeks eller et andet indeks. Alle ekstrabetalinger til kreditorer som følge af ændringer i indekset betragtes som rente, inklusive væksten i hovedstolen, og bogføres som kontinuerligt påløbende. Hvis hovedstolens størrelse er indeksbundet, behandles forskellen mellem den endelige indfrielseskurs og udstedelseskursen som en rente, der påløber i aktivets løbetid ud over forfalden rente i den pågældende periode. |
Finansielle derivater
20.188 |
Betalinger i forbindelse med swaptransaktioner betragtes ikke som formueindkomst i ENS. Betalinger i relation til finansielle derivater er finansielle transaktioner, der skal registreres på tidspunktet for den faktiske omsætning af det finansielle instrument. |
Domstolsafgørelser
20.189 |
Hvis en domstol bestemmer, at der skal betales kompensation, eller at en transaktion skal gå tilbage, som følge af eller i tilknytning til begivenheder, der har fundet sted, er tidspunktet for registreringen af udgiften eller indtægten, når sagsøgerne har en automatisk og uomtvistelig ret til et bestemt beløb, der kan fastsættes individuelt, og når det er usandsynligt, at sagsøgerne vil undlade at inddrive deres tilgodehavende. Hvis en domstol blot fastslår, at der foreligger et berettiget krav, eller hvis det administrativt skal fastslås, om kravet kan godkendes, og hvor stort det er, registreres udgiften eller indtægten, så snart værdien af forpligtelsen er fastslået med pålidelighed. |
Militærudgifter
20.190 |
Militære våbensystemer i form af køretøjer og andet materiel som f.eks. krigsskibe, ubåde, militærfly, tanks, missilfremføringsmidler, missilaffyringsudstyr osv. anvendes løbende i produktionen af forsvarstjenester. De er faste aktiver lige som dem, der anvendes løbende i produktionen i mere end et år i civil produktion. Anskaffelsen af dem bogføres som faste bruttoinvesteringer, dvs. som kapitaludgifter. Udstyr, der kun kan anvendes én gang, f.eks. ammunition, missiler, raketter og bomber, behandles som militære lagre. Nogle typer ballistiske missiler betragtes imidlertid som havende en konstant afskrækkelsesvirkning og opfylder derfor de generelle kriterier for klassificering som faste aktiver. |
20.191 |
Tidspunktet for registrering af anskaffelsen er det tidspunkt, hvor ejendomsretten til aktivet overgår. Hvis der er tale om langsigtede kontrakter omfattende komplekse systemer, bør tidspunktet for registrering af overdragelsen af aktiverne være, når aktiverne faktisk leveres, og ikke når betalingen sker. Hvis langsigtede kontrakter desuden omfatter levering af tjenester, bør de offentlige udgifter registreres på tidspunktet for levering af tjenesterne og adskilt fra leveringen af aktiverne. |
20.192 |
Hvis militært materiel leases, registreres transaktionen altid som finansiel leasing og ikke som operationel leasing. Dette indebærer, at registreringen af anskaffelse af et militært aktiv modsvares af et imputeret lån optaget af den offentlige leasingtager. Følgelig registreres betalinger foretaget af det offentlige som betaling af hhv. renter og afdrag på lånet. |
Forbindelser mellem sektoren offentlig forvaltning og service og offentlige selskaber
Investering i kapitalandele i offentlige selskaber og udlodning af indtjening
20.193 |
Offentlige enheder har nære forbindelser til offentlige selskaber og kvasiselskaber, som de ejer. På trods af disse nære forbindelser behandles strømme mellem en offentlig enhed og det selskab eller kvasiselskab, den kontrollerer, i tilknytning til dens investering i kapitalandele i virksomheden på samme måde som strømme mellem ethvert andet selskab og dets ejere: investering i kapitalandele fra investorens side i den enhed, der er investeret i; udlodning af indtjening fra den enhed, der er investeret i, til investoren. |
Investering i kapitalandele
20.194 |
En investering i kapitalandele finder sted, når økonomiske aktører stiller midler til rådighed for selskaber til gengæld for et løfte om fremtidig dividende eller andre former for afkast. Det investerede beløb udgør en kapitalandel i selskabet og indgår i selskabets egenkapital, og selskabet har en stor grad af råderet med hensyn til anvendelsen af denne. Til gengæld får ejerne aktier eller en anden form for kapitalandel. Disse repræsenterer en ejendomsret til selskabet eller kvasiselskabet og giver indehaverne ret til:
og følgelig er andelene finansielle aktiver. |
20.195 |
Det er vigtigt at skelne mellem selskabets udtræk af kapital til dets ejer og afkastet på investering i kapitalandele, navnlig indtægt i form af udbytte. Kun egentlig fordeling af virksomhedsindkomst registreres som udbytte fra selskaber eller udtræk af indkomst fra kvasiselskaber. Større og ikkeregelmæssige betalinger til ejeren registreres som udtræk af kapital. |
20.196 |
Det er nødvendigt at bestemme, hvornår betalinger fra offentlig forvaltning og service til offentlige selskaber er offentlige udgifter eller anskaffelse af et aktiv og dermed en finansiel transaktion, og omvendt, hvornår offentlige selskabers udlodninger til offentlig forvaltning og service er offentlige indtægter eller en finansiel transaktion. |
Kapitalindskud
Subsidier og kapitalindskud
20.197 |
Subsidier er løbende — og normalt regelmæssige — overførsler til producenter fra det offentlige eller lejlighedsvis fra udlandet med henblik på at påvirke producenternes produktionsniveau, de priser, som produktionen sælges til, eller aflønningen af produktionsfaktorerne. |
20.198 |
Betalinger til offentlige selskaber i stort omfang og på ikkeregelmæssig basis, ofte kaldet »kapitalindskud«, er ikke subsidier. De er transaktioner, der har til formål at tilføre det pågældende selskab (nye) midler, som selskabet får stillet til rådighed i et langsigtet perspektiv. Efter »kapitalindskudskriteriet« er et sådant kapitalindskud enten kapitaloverførsler eller anskaffelse af kapitalandele eller en kombination heraf. Der er tale om følgende to scenarier:
|
20.199 |
I mange tilfælde har betalinger foretaget af det offentlige til offentlige selskaber til formål at kompensere for tidligere eller fremtidige tab. Betalinger, som det offentlige foretager, behandles kun som anskaffelse af kapitalandele, hvis der er tilstrækkelig sandsynlighed for, at selskabet vil være overskudsgivende i fremtiden og kunne betale udbytte. |
20.200 |
Da kapitalindskud øger egenkapitalen i den enhed, der investeres i, vil den sandsynligvis også medføre en stigning i investorens kapitalandel i enheden. Dette er automatisk tilfældet, når der er tale om 100 % ejede offentlige selskaber, hvor kapitalandelene svarer til værdien af deres egenkapital. En sådan stigning i værdien af kapitalandelene anvendes dog ikke som kriterium, når det skal vurderes, hvilken form for kapitalindskud der er tale om; i stedet foretages der en postering på omvurderingskontoen, når tilførslen registreres som en kapitaloverførsel, og en postering på de finansielle konti, når tilførslen henregnes til kapitalandelene. |
Regler i særlige tilfælde
20.201 |
Kapitalindskud som led i privatiseringer, når privatiseringen forventes at finde sted inden for under et år, registreres som en transaktion i kapitalandele for beløbet indtil privatiseringsprovenuet, mens der for det resterende beløb foretages en vurdering efter kapitalindskudskriteriet. Privatiseringsprovenuet anses derefter som tilbagebetaling af kapitaltilførslen. |
20.202 |
Kapitalindskud kan foretages ved eftergivelse af gæld eller gældsovertagelse. Bogføringsreglerne i disse tilfælde betyder, at betalingen er en kapitaloverførsel — undtagen hvis der er tale om en privatisering, hvor den er en anskaffelse af kapitalandele – hvis værdi ligger inden for privatiseringsprovenuets rammer. |
20.203 |
Kapitalindskud i naturalier — hvor der stilles ikkefinansielle aktiver til rådighed — har ingen virkning på fordringserhvervelse, netto. Når kapitaltilførslen forventes at give et tilstrækkeligt afkast, behandles den som en ændring i struktur (K.61), og det aktiv, der stilles til rådighed, optages på selskabets balance via kontoen for andre mængdemæssige ændringer i status. Hvis kapitaltilførslen ikke forventes at give et tilstrækkeligt afkast, registreres der en kapitaloverførsel (investeringstilskud, D.92) sammen med en modsvarende postering under afhændelse af ikkefinansielle aktiver (P.5 eller NP). |
Finanspolitiske transaktioner
20.204 |
Finanspolitiske transaktioner foretages af det offentlige og finansieres over budgettet via de sædvanlige budgetmæssige procedurer. Nogle transaktioner, der foretages af offentlige enheder, kan imidlertid involvere enheder, der ikke er reguleret ved de retlige rammer for det offentlige, herunder offentlige selskaber. Disse vil ikke indgå i budgettet og kan eventuelt falde uden for de sædvanlige kontrolprocedurer, men de bør registreres som offentlige indtægter og udgifter. Dette skyldes, at der i ENS tages hensyn til, når det offentlige er hovedpart i en transaktion, og det offentlige selskab optræder som befuldmægtiget. |
Udlodning fra offentlige selskaber
Udbytte kontra udtræk af kapital
20.205 |
Afkast af kapitalandele i offentlige selskaber kan registreres som en fordelingstransaktion, som sædvanligvis er udbytte, eller som en finansiel transaktion. Udbytte er formueindkomst. De ressourcer, der står til rådighed for udlodning af udbytte, er selskabets virksomhedsindkomst. De ressourcer, som udbytte betales af, indbefatter således hverken provenuet ved salg af aktiver eller fordeling af kursgevinster. Udbytte, der finansieres via eller er baseret på sådanne ressourcer, registreres som udtræk af kapital. De samme grundprincipper gælder for udtræk af indkomst fra kvasiselskaber. |
20.206 |
Større og ikkeregelmæssige betalinger eller betalinger, der overstiger årets virksomhedsindkomst, betegnes ekstraordinært store udbytter. De finansieres af akkumulerede reserver eller salg af aktiver og registreres som udtræk af kapital svarende til forskellen mellem betalingerne og virksomhedsindkomsten i den relevante regnskabsperiode. Hvis der ikke foreligger tal for virksomhedsindkomsten, anvendes driftsoverskuddet som det fremgår af virksomhedsregnskabet som tilnærmet værdi. |
20.207 |
Foreløbigt udbytte registreres som formueindkomst (D.42), i det omfang det kan relateres til selskabets indtægt i den pågældende periode. I praksis skal to betingelser være opfyldt:
Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, registreres den midlertidige betaling som et finansielt forskud, der klassificeres under andre forfaldne ikkebetalte mellemværender (F.8), indtil det årlige resultat foreligger, idet det er nødvendigt at foretage en vurdering efter kriteriet vedrørende ekstraordinært stort udbytte, hvor det foreløbige udbytte sammenlignes med årets virksomhedsindkomst. |
Skat kontra udtræk af kapital
20.208 |
Skat har et retligt grundlag og er under lovgivningsmæssig kontrol. Disse transaktioner, som finder sted ved gensidig overenskomst, udgør hovedindtægten for sektoren offentlig forvaltning og service. |
20.209 |
Det kan dog undertiden forekomme, at en transaktion, der beskrives som en skat i retlige dokumenter, ikke registreres som en sådan i ENS. Som eksempel herpå kan nævnes indirekte privatisering. Hvis et offentligt holdingselskab sælger sin kapitalandel i et andet offentligt selskab og betaler en del af provenuet til det offentlige under betegnelsen skat eller er skattepligtigt på grund af privatiseringen og den deraf følgende gevinst — dvs. i form af kapitalvindingsskat — registreres betalingen som en finansiel transaktion. |
Privatisering og nationalisering
Privatisering
20.210 |
Privatisering indebærer normalt, at det offentlige sælger aktier eller andre ejerandele i et offentligt selskab. Privatiseringsprovenu er ikke offentlige indtægter, men en finansiel transaktion, der registreres på den finansielle konto uden virkning for det offentliges underskud eller overskud, da denne begivenhed er nettoværdineutral og en omklassificering af aktiver (AF.5 mod AF.2) på det offentliges statuskonto. Et direkte salg af ikkefinansielle aktiver, f.eks. bygninger og jord, frem for et helt selskab registreres på kapitalkontoen som afhændelse af faste aktiver eller ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver, medmindre det sker som led i en selskabsomstrukturering. |
20.211 |
Køb af tjenester i forbindelse med denne proces bør imidlertid registreres som det offentliges forbrug i produktionen og bør ikke modregnes i privatiseringsprovenuet. Privatiseringsprovenuet registreres således brutto på de finansielle konti. |
Indirekte privatiseringer
20.212 |
Privatisering kan forekomme under mere komplicerede institutionelle ordninger. For eksempel kan et offentligt selskabs aktiver blive solgt af et offentligt holdingselskab eller et andet offentligt selskab, der kontrolleres af det offentlige, og hele eller en del af provenuet overføres til det offentlige. I alle tilfælde skal betalingen til det offentlige af provenuet ved salget af aktiver på denne måde registreres som en finansiel transaktion, uanset hvordan den fremgår af det offentliges eller dets datterselskabs regnskaber, idet der samtidig foretages en nedskrivning af kapitalandelene svarende til den delvise likvidering af holdingselskabets aktiver. Privatiseringsprovenu, som tilbageholdes af holdingselskabet, betragtes som det offentliges privatiseringsindtægt, der tilbageføres som kapitalindskud og derefter underkastes en vurdering efter kapitalindskudskriteriet for at afgøre, hvilken type betaling der er tale om. |
20.213 |
Det kan også forekomme, at det offentlige holdingselskab eller et andet offentligt selskab handler som »omstruktureringsagentur«. I så fald betales salgsprovenuet ikke til det offentlige, men beholdes af omstruktureringsagenturet med henblik på at tilføre kapital til andre foretagender. Når omstruktureringsenheden, uanset dens retlige status, handler direkte på vegne af det offentlige, er dens hovedfunktion at omstrukturere offentlige selskaber og ændre deres ejerforhold og at kanalisere midler fra den ene enhed til den anden. Enheden vil normalt blive klassificeret i sektoren offentlig forvaltning og service. Hvis omstruktureringsenheden imidlertid er et holdingselskab, der — på vegne af det offentlige og af samfundspolitiske hensyn — kontrollerer en gruppe af datterselskaber, og kun en mindre del af dets aktiviteter vedrører kanalisering af midler som beskrevet ovenfor, klassificeres det offentlige holdingselskab i en af selskabssektorerne efter dets hovedaktivitet, og de transaktioner, der gennemføres på vegne af det offentlige, omdirigeres gennem den offentlige sektor. |
Nationalisering
20.214 |
Nationalisering betyder, at det offentlige får kontrol over et bestemt aktiv eller et helt selskab, sædvanligvis ved at erhverve majoriteten eller samtlige kapitalandele i virksomheden. |
20.215 |
Nationalisering finder normalt sted i form af køb af aktier: det offentlige køber alle eller en del af aktierne i selskabet til markedskursen — eller til en kurs, der ligger tilstrækkelig tæt herpå under hensyn til sædvanlig markedspraksis for værdiansættelse af selskaber inden for samme aktivitet. Transaktionen finder sted efter gensidig overenskomst, selv om den tidligere ejer eventuelt kun har få muligheder for at afvise tilbuddet eller for at forhandle om prisen. Købet af aktierne er en finansiel transaktion, der registreres på den finansielle konto. |
20.216 |
Undtagelsesvis kan det offentlige erhverve ejendomsretten til et selskab gennem ekspropriation eller konfiskation. Overgangen af ejendomsretten til aktivet er ikke et resultat af en transaktion, der finder sted ved gensidig overenskomst. Ejerne får ingen betaling, og hvis der finder en betaling sted, afspejler den ikke aktivernes reelle værdi. Forskellen mellem markedsværdien af aktiverne og en eventuel betalt kompensation, registreres som en ikkekompenseret beslaglæggelse på kontoen for andre mængdemæssige ændringer i status. |
Transaktioner med centralbanken
20.217 |
I praksis findes der to typer betalinger, som centralbanken foretager til offentlig forvaltning og service:
Betalinger fra statslig forvaltning og service til centralbanken registreres på samme måde som for andre offentlige selskaber. Særlig gælder det, at større betalinger vurderes efter kapitalindskudskriteriet med henblik på at afgøre, hvilken type betalinger der er tale om. |
Omstruktureringer, fusioner og omklassificeringer
20.218 |
Hvis et offentligt selskab omstruktureres, kan der opstå eller forsvinde finansielle aktiver og passiver som følge af de nye finansielle forbindelser. Disse ændringer registreres som ændringer i sektorklassifikation og -struktur på kontoen for andre mængdemæssige ændringer i status. Som eksempel på en sådan omstrukturering kan nævnes en situation, hvor et selskab deles op i to eller flere institutionelle enheder og der skabes nye finansielle aktiver og passiver. |
20.219 |
Køb af aktier og andre ejerandele i et selskab som led i en fusion skal derimod registreres som en finansiel transaktion mellem det købende selskab og den tidligere ejer. |
20.220 |
Ændringer i klassificeringen af aktiver og passiver, der ikke er knyttet til omstrukturering eller ændringer i sektorklassifikationen, f.eks. monetarisering eller demonetarisering af guld, registreres som en ændring af klassificeringen af aktiver eller passiver på kontoen for andre mængdemæssige ændringer i status. |
Gældstransaktioner
20.221 |
Gældstransaktioner kan have særlig betydning for sektoren offentlig forvaltning og service, da de ofte anvendes af det offentlige til at yde økonomisk hjælp til andre enheder. Registreringen af disse transaktioner er behandlet i kapitel 5. Det generelle princip for en enheds overtagelse eller annullering af en anden enheds gæld ved gensidig overenskomst er at gå ud fra, at der foregår en frivillig overførsel af formue mellem de to enheder. Det betyder, at den modsvarende transaktion for den indgåede gældsforpligtelse eller den annullerede fordring er en kapitaloverførsel. Der registreres normalt ingen pengestrøm, og transaktionen kan betegnes som en kapitaloverførsel i naturalier. |
Gældsovertagelse, gældsannullering og gældsafskrivning
Gældsovertagelse og gældsannullering
20.222 |
Gældsovertagelse finder sted, når en enhed påtager sig en anden enheds gældsforpligtelser over for en kreditor. Dette sker hyppigt, når det offentlige stiller garanti for en anden enheds gæld, og garantien indfries eller aktiveres. |
20.223 |
Når det offentlige overtager en gæld, er den modsvarende transaktion for den nye offentlige gældsforpligtelse en kapitaloverførsel til den misligholdende debitor. De tilfælde, hvor et finansielt aktiv registreres som en modpostering, kræver en nøjere analyse. To situationer kan gøre sig gældende:
|
20.224 |
Gældsbetaling på vegne af andre minder om gældsovertagelse, men den enhed, der foretager betalingen, overtager ikke hele gælden. Transaktionerne registreres på tilsvarende måde. |
20.225 |
Ved gældsannullering (eller gældseftergivelse) forstås, at en fordring bortfalder helt eller delvis efter gensidig aftale mellem kreditor og debitor. Kreditor registrerer en kapitaloverførsel på det annullerede beløb, og den anden enhed registrerer en indgående kapitaloverførsel. Når det offentlige giver afkald på fordringer, antages der ofte at være tale om gensidig aftale, selv om en sådan ikke er formelt indgået, f.eks. i tilfælde af studielån og lån til landmænd. |
20.226 |
Gældsovertagelse og gældsannullering til fordel for en kontrolleret enhed medfører en stigning i værdien af egenkapitalen i den enhed, der investeres i, som fremgår af omvurderingskontiene. Hvis en offentlig enheds gæld overtages af en anden offentlig enhed, registrerer førstnævnte en indtægt i form af kapitaloverførsel, en ny gæld over for den anden offentlige enhed eller begge dele. |
20.227 |
Gældsovertagelser og gældsannulleringer som led i privatiseringer registreres som transaktioner med kapitalandele for beløbet op til privatiseringsprovenuet, mens det resterende beløb betragtes som en kapitaloverførsel, idet man dermed sikrer regnskabsmæssig neutralitet af privatiseringen. Privatiseringen skal finde sted inden for et år. |
20.228 |
Når offentlige debitorer tilbyder at tilbagebetale gælden før tiden til en værdi under hovedstolens værdi inklusive renterestancer, medfører dette en postering på kapitalkontoen med konsekvenser for det offentliges fordringserhvervelse, netto, idet der antages at foreligge et lån fra kreditors side. Hvis der ved indfrielse før tiden skal betales en strafrente eller et gebyr til långiveren i henhold til låneaftalen, registreres dette beløb som en indtægt for långiveren. I forbindelse med værdipapirer indebærer et tilbagekøb på markedet en postering på omvurderingskontiene, medmindre indfrielsen før tid påtvinges indehaveren af værdipapirerne. |
20.229 |
Forskellen i værdi i tilfælde af salg til tredjemand af et lands fordringer på et andet land indebærer en postering som kapitaloverførsel på kapitalkontiene, der har betydning for det offentlige underskud, fordi der i fordringen ligger et oprindeligt ønske om at overdrage en fordel, og salget er en måde at gennemføre gældsomlægning på. |
20.230 |
Følgelig er kapitaloverførselsudgiften indtægt for debitor, idet denne er den egentlige begunstigede ved transaktionen, samtidig med at der foretages en postering på kontoen for udlandet svarende til kreditorlandets udgifter. For sælgeren er transaktionsværdien af den solgte fordring hovedstolens værdi. Værdien af fordringen opføres i både den nye kreditors og debitors regnskab, dvs. hhv. bankstatuskontoen og kontoen for udlandet — hvad angår kapitalbalancen over for udlandet — til dens nedskrevne værdi. |
20.231 |
I sjældnere tilfælde, når den underkurs, der er opnået aftale om med tredjemand eller med en debitor, der tilbyder tilbagekøb af sin gæld, kun afspejler ændringer i markedsrenten og ikke en ændring i kreditværdigheden, må den offentlige kreditor antages at handle som en normal investor. Forskellen, eksklusive eventuelle strafrenter eller gebyrer, opføres på omvurderingskontiene. Som kriterium kan tjene, om det tilbagebetalte beløb ville have oversteget hovedstolens værdi. |
Gældsovertagelse, der indebærer en overførsel af ikkefinansielle aktiver
20.232 |
Hvis det offentlige ønsker at lette et offentligt selskabs gældsbyrde, kan det også, ud over at lade en offentlig enhed overtage gæld, overtage ikkefinansielle aktiver som f.eks. offentlig transportinfrastruktur. Denne gældsovertagelse, der indebærer en overførsel af ikkefinansielle aktiver til den offentlige enhed, anses for at ske efter gensidig aftale og har helt samme virkning som gældsovertagelse på det offentliges fordringserhvervelse, netto. Den kapitaloverførsel, der skal registreres til fordel for selskabet, svarer til størrelsen af den overtagne gæld. En anskaffelse af ikkefinansielle aktiver har en negativ indflydelse på fordringserhvervelsen, netto. |
Gældsafskrivning eller -nedskrivning
20.233 |
Ved gældsafskrivning forstås, at en kreditor på statuskontoen reducerer beløb, kreditor har til gode, sædvanligvis når denne konkluderer, at en udestående gældsforpligtelse har ringe eller ingen værdi, fordi gælden ikke vil blive betalt. Det kan være, fordi debitor er konkurs eller er forsvundet, eller fordi inddrivelsen af gælden ville være forbundet med for store omkostninger. Gældsnedskrivning vil sige, at en kreditor reducerer den regnskabsmæssige værdi af et aktiv på statuskontoen. |
20.234 |
Nedskrivninger og afskrivninger er interne regnskabsmæssige foranstaltninger, der foretages af kreditor, og som ofte ikke regnes som transaktioner, fordi de ikke foretages efter gensidig aftale. Det kan dog forekomme, at nedskrivninger og afskrivninger ikke svarer til en annullering af fordringen på debitor, og det kan derfor hyppigt forekomme, at der foretages tilbageførsel af nedskrivninger og (dog mindre hyppigt) af afskrivninger. |
20.235 |
Gældsnedskrivninger medfører ikke i sig selv posteringer på kreditors balance, fordi den regnskabsmæssige værdi af gælden allerede afspejler instrumentets markedsværdi eller er den nominelle værdi i tilfælde af lån, medmindre den nedskrevne regnskabsmæssige værdi anvendes i stedet for markedsværdien (når nedskrivningen opføres på omvurderingskontiene). Derimod medfører gældsafskrivninger, at aktivet fjernes fra kreditors balance ved hjælp af en anden mængdemæssig ændring for det beløb, der udgår — hovedstolen i tilfælde af lån, markedsværdien for værdipapirer, medmindre afskrivningen skyldes en gældsannullering. I modsætning til gældsovertagelse eller gældsannullering har gældsafskrivning og gældsnedskrivning således ikke nogen virkning på det offentliges fordringserhvervelse, netto. |
Anden gældsomlægning
20.236 |
Gældsomlægning er en aftale, hvorved betingelserne for afvikling af en eksisterende gæld ændres, normalt på mere gunstige vilkår for debitor. Det gældsinstrument, der omlægges, anses for at blive afviklet og erstattet af et nyt gældsinstrument med de nye vilkår. Hvis der er en forskel mellem værdien af det afviklede gældsinstrument og det nye gældsinstrument, er der tale om en form for gældsannullering, og det er nødvendigt med en kapitaloverførsel for at tage højde for forskellen. |
20.237 |
Ombytning af gæld for ejerandelsbeviser finder sted, når en kreditor indvilliger i at erstatte en gældsfordring med et ejerandelsinstrument. For eksempel kan det offentlige indgå aftale med et offentligt selskab, som det ejer, om at øge sin kapitalandel i det offentlige selskab til erstatning for et eksisterende lån. En sådan transaktion skal vurderes efter kriteriet om kapitalindskud. En eventuel forskel mellem værdien af det gældsinstrument, der indfries, og kapitalandelen, er en kapitaloverførsel og opføres på omvurderingskontiene. |
20.238 |
Restancer opstår, hvis en debitor er bagud med at betale renter eller afdrag. Der sker normalt ikke nogen ændringer med gældsinstrumentet, men det kan være vigtigt at vide, hvor store restancerne er. |
Køb af gæld over markedsværdien
20.239 |
Erhvervelse af gæld til en værdi over markedsværdien kaldes i første fase koncessionelle lån og betegnes senere som gældsneutralisering. Begge dele har til formål at overdrage en fordel, og der må derfor registreres en udgift som f.eks. en kapitaloverførsel. |
20.240 |
Gældsneutralisering finder sted, når en debitor udligner gældsinstrumenter med finansielle aktiver, der har samme eller større indgående gældsbetjening. Selv hvis de instrumenter, der er omfattet af gældsneutralisering, er blevet overført til en særskilt enhed, bør bruttoposten stadig registreres ved at behandle den nye enhed som en hjælpeenhed og konsolidere den med den enhed, der foretager gældsneutralisering. Hvis hjælpeenheden er ikkeresident, behandles den som en SPE, og det offentliges transaktioner med denne enhed behandles som beskrevet i afsnit »Statistik over offentlige finanser«. |
20.241 |
Koncessionel gæld. Der findes ikke nogen præcis definition på koncessionelle lån, men det antages generelt, at der er tale om sådanne, når enheder under sektoren offentlig forvaltning og service yder lån til andre enheder på en sådan måde, at den ved aftalen fastsatte rente bevidst ligger under den markedsrente, der ellers ville have fundet anvendelse. De koncessionelle vilkår kan yderligere lempes gennem afdragsfrie perioder, ændring af hyppigheden af betaling af renter og afdrag og en for debitor fordelagtig løbetid. Da vilkårene for et koncessionelt lån er mere gunstige for debitor, end markedsvilkårene ellers ville give mulighed for, indebærer sådanne lån i praksis en overførsel fra kreditor til debitor. |
20.242 |
Koncessionelle lån registreres til deres nominelle værdi på samme måde som andre lån, men der registreres ved lånets udbetaling en kapitaloverførsel som memorandumpost svarende til forskellen mellem gældens kontraktværdi og dens nutidsværdi under anvendelse af en relevant markedsdiskonteringssats. Der findes ikke nogen bestemt markedsrente, som bør anvendes til måling af kapitaloverførslen. Den af OECD offentliggjorte »Commercial Interest Reference Rate« kan eventuelt anvendes, hvis lånet er udstedt af et land, der er medlem af OECD. |
Gældsneutralisering og redningspakker
20.243 |
Redningspakker anvendes for at hjælpe virksomheder ud af økonomiske problemer. De bruges ofte, når en offentlig enhed yder kortsigtet økonomisk bistand til et selskab for at hjælpe det med at overleve en periode med økonomiske problemer eller tilfører mere permanente økonomiske ressourcer for at hjælpe med at rekapitalisere selskabet. I forbindelse med finansielle institutioner anvendes ofte begrebet finansielle redningspakker. Redningspakker omfatter sædvanligvis enkeltstående transaktioner under stor offentlig bevågenhed og med store værdier og er derfor lette at identificere. |
20.244 |
Indgreb fra sektoren offentlig forvaltning og service kan finde sted under flere forskellige former. Som eksempler kan nævnes:
|
20.245 |
Offentlig garantistillelse som led i redningspakker behandles som enkeltstående garantier til enheder i økonomiske vanskeligheder. Som eksempel kan nævnes en situation, hvor enheden ikke kan eller har meget vanskeligt ved at opfylde sine gældsforpligtelser, da dens cash flow er begrænset eller dens aktiver er svært omsættelige på grund af ekstraordinære omstændigheder. Dette vil normalt indebære, at der først registreres en kapitaloverførsel, som om garantien blev indfriet, for hele den stillede garanti, eller hvis der findes en pålidelig beregning, for størrelsen af den forventede indfrielse, som er det offentliges forventede tab. Se også 20.256. |
20.246 |
Hvis det offentlige køber aktiver af det foretagende, der skal have hjælp, vil det betalte beløb normalt ligge over aktivernes reelle markedsværdi. Købet registreres til den faktiske markedspris, og der registreres en kapitaloverførsel for forskellen mellem markedsprisen og det samlede betalte beløb. |
20.247 |
I forbindelse med redningspakker køber det offentlige ofte lån af finansielle institutioner til deres nominelle værdi frem for deres markedsværdi. Selv om lån registreres til nominelle priser, opdeles transaktionen ved at registrere en kapitaloverførsel og en postering på omvurderingskontiene. Hvis der foreligger pålidelige oplysninger om, at nogle lån ikke kan inddrives, enten i fuldt eller næsten fuldt omfang, eller hvis der ikke foreligger pålidelige oplysninger om det forventede tab, opføres disse lån til nul, og der registreres en kapitaloverførsel for deres tidligere nominelle værdi. |
20.248 |
Hvis det offentlige opretter en offentlig institutionel enhed, der som eneste opgave har at forvalte redningspakken, klassificeres enheden i sektoren offentlig forvaltning og service. Hvis den nye enhed oprettes på going concern-basis med redningspakken som en midlertidig opgave, klassificeres den som offentlig enhed eller offentligt selskab ud fra de generelle regler om omstruktureringsagenturer, der er beskrevet ovenfor. Enheder, der køber finansielle aktiver af finansielle selskaber i økonomiske vanskeligheder med det formål at sælge dem på normal vis, betragtes ikke som finansielle formidlere, da de ikke løber nogen risiko. De henregnes til sektoren offentlig forvaltning og service. |
Gældsgarantier
20.249 |
En gældsgaranti er en ordning, hvor en garantistiller påtager sig at betale en kreditor, hvis en debitor misligholder sine forpligtelser. For sektoren offentlig forvaltning og service er garantistillelse en måde at støtte økonomiske aktiviteter på uden med det samme at skulle stille økonomiske midler til rådighed. Garantier har en væsentlig indflydelse på økonomiske aktørers adfærd ved at ændre lånevilkårene på de finansielle markeder. |
20.250 |
For hver garanti er der tre involverede parter: långiveren, låntageren og garantistilleren. I første omgang registreres beholdninger og strømme i forbindelse med lånet mellem långiver og låntager, og efter en indfrielse af garantien registreres beholdninger og strømme i forbindelse med garantiforholdet mellem långiveren og garantistilleren. Aktiveringen af garantier medfører således, at der registreres strømme og ændringer på balancen hos debitor, kreditor, og garantistilleren. |
20.251 |
Garantier kan inddeles i tre hovedtyper:
|
Garantier af derivattypen
20.252 |
Garantier, der opfylder definitionen på finansielle derivater, er garantier, der handles aktivt på finansielle markeder. f.eks. »credit default swaps«. Derivatet er baseret på misligholdelsesrisikoen ved et referenceinstrument og normalt ikke direkte knyttet til individuelle lån eller obligationer. |
20.253 |
Når en sådan garanti stilles, betaler køberen et beløb til den finansielle institution, der opretter derivatet. Dette registreres som en transaktion med finansielle derivater. Ændringer i derivatets værdi registreres som omvurderinger. Hvis referenceinstrumentet misligholdes, betaler garantistilleren køberen dennes teoretiske tab på referenceværdipapiret. Dette registreres også som en transaktion med finansielle derivater. |
Standardiserede garantier
20.254 |
Standardiserede garantier omfatter kreditrisici af samme type for en hel række tilfælde. Det er ikke muligt præcist at vurdere misligholdelsesrisikoen ved det enkelte lån, men det er muligt at vurdere, hvor mange der vil blive misligholdt ud af et større antal lån. Behandlingen af standardiserede garantier er beskrevet i kapitel 5. |
Enkeltstående garantier
20.255 |
Enkeltstående garantier anvendes, når betingelserne for lånet eller sikkerheden er så specielle, at det ikke er muligt nøjagtigt at beregne risikoen ved lånet. En enkeltstående garanti betragtes generelt som en eventualpost og bogføres ikke som et finansielt aktiv eller passiv på garantistillerens balance. |
20.256 |
I særlige tilfælde behandles enkeltstående garantier, som det offentlige stiller for selskaber i bestemte tilfælde af økonomiske vanskeligheder (f.eks. hvis selskabet har negativ egenkapital), og som indebærer en stor sandsynlighed for indfrielse, som om de allerede indfries ved oprettelsen (se også 20.245). |
20.257 |
Aktiveringen af en enkeltstående garanti behandles på samme måde som gældsovertagelse. Den oprindelige gæld indfries, og der stiftes en ny gæld mellem garantistilleren og kreditor. Gældsovertagelsen indebærer, at der registreres en kapitaloverførsel til fordel for den misligholdende debitor. Kapitaloverførslen har som modpostering en finansiel transaktion, hvor det finansielle passiv overføres fra selskabet til det offentlige. |
20.258 |
Aktiveringen af garantien kræver ikke nødvendigvis, at gælden skal tilbagebetales med det samme. I henhold til princippet om registrering efter optjeningstidspunktet bør det samlede gældsbeløb registreres, når garantien aktiveres og gælden overtages. Garantistilleren er den nye debitor, og garantistillerens afdrag og renter vedrørende den overtagne gæld bør registreres, når disse strømme finder sted. Hvis garantiindfrielsen således udelukkende indebærer betaling af forfaldne afdrag og renter i regnskabsperioden, som det er tilfældet ved kontant indfrielse, registreres der en kapitaloverførsel for de betalte beløb. Hvis der derimod observeres et mønster af delvis indfrielse som f.eks. tre gange efter hinanden, og dette forventes at fortsætte, registreres der en gældsovertagelse. |
20.259 |
Foretager den oprindelige debitor en tilbagebetaling over for garantistilleren, mens der er blevet registreret en udgift vedrørende tidligere garantiindfrielser, registreres der en indtægt hos garantistilleren. Denne indtægt bør dog bedømmes efter kriteriet vedrørende ekstraordinært stort udbytte, hvis debitor kontrolleres af garantistilleren. Hvis tilbagebetalingen overstiger virksomhedsindkomsten, registreres det overskydende beløb som udtræk af kapital. |
Securitisation
Definition:
20.260 |
Ved securitisation udstedes der værdipapirer på grundlag af pengestrømme, som forventes at blive skabt af aktiver, eller andre indkomststrømme. Værdipapirer, der er afhængige af pengestrømme fra aktiver, betegnes »asset backed securitites (ABS)« eller »værdipapirer med sikkerhed i specificerede aktiver«. |
20.261 |
Ved securitisation overdrager den engagementsleverende enhed ejendomsret til aktiver eller retten til at modtage bestemte fremtidige strømme til en securitisationsenhed, som til gengæld betaler et beløb til den engagementsleverende enhed ud af sine egne finansieringskilder. En sådan securitisationsenhed kaldes ofte en »special purpose entity (SPE)«. Securitisationsenheden får sine egne finansielle midler ved at udstede værdipapirer med sikkerhed i de aktiver eller den ret til fremtidige strømme, som den engagementsleverende enhed har overført. Det afgørende spørgsmål ved registreringen af securitisationsenhedens betaling til den engagementsleverende enhed er, hvorvidt overførslen af aktivet er et salg af et eksisterende aktiv eller et låneinstrument, hvor fremtidige indtægtsstrømme stilles som sikkerhed. |
Kriterier for at betragte securitisation som salg
20.262 |
Hvis securitisation skal behandles som salg, må der være et omsætteligt aktiv på det offentliges balance, og der må ske en fuldstændig overdragelse af ejendomsretten til securitisationsenheden, dokumenteret ved overførslen af de risici og fordele, der er knyttet til aktivet. |
20.263 |
Securitisation af fremtidige indtægtsstrømme, der ikke anses for at være afkast af økonomiske aktiver, f.eks. fremtidige olieroyalties, anses således for at være låntagning fra den engagementsleverende enheds side. |
20.264 |
Hvis der i en securitisation indgår strømme knyttet til et finansielt eller ikkefinansielt aktiv, skal risiciene og fordelene ved at eje aktiverne overføres, før der kan registreres et salg. |
20.265 |
Hvis det offentlige beholder en ejerinteresse i securitisationen, f.eks. gennem en udskydelse af betalingen af købsprisen, dvs. retten til yderligere strømme ud over den oprindelige securitisationsværdi, eller ejendomsretten til den sidste tranche udstedt at securitisationsenheden, eller på anden måde, har der ikke fundet noget salg sted, og der er dermed tale om låntagning fra den engagementsleverende enheds side. |
20.266 |
Hvis det offentlige, som engagementsleverende enhed, garanterer tilbagebetaling af gæld stiftet af securitisationsenheden i tilknytning til aktivet, er de risici, der er forbundet med aktivet, ikke blevet overført. Der har ikke fundet noget salg sted, og der er tale om låntagning fra den engagementsleverende enheds side. Garantier kan have forskellige former, f.eks. forsikringskontrakter, derivater eller klausuler om aktivsubstitution. |
20.267 |
Hvis det er klarlagt, at securitisationskontrakten indebærer et reelt salg af et omsætteligt aktiv, må securitisationsenhedens sektorklassificering undersøges. Afsnit »Sektoren offentlig forvaltning og service« indeholder en beskrivelse af kriterierne for, om securitisationsenheden er en institutionel enhed, og om den fungerer som finansiel formidler. Hvis securitisationsenheden klassificeres i den offentlige sektor, er securitisationen offentlig låntagning. Hvis securitisationsenheden klassificeres under andre finansielle formidlere (S.125), opføres securitisationen som et salg af aktiver. Den har ikke nogen direkte virkning på det offentliges gæld, men virkning på det offentliges underskud, hvis strømmene securitiseres som et ikkefinansielt aktiv. |
20.268 |
Hvis det offentlige efterfølgende yder kompensation i form af kontant betaling eller på anden måde, f.eks. i form af garantier, hvorved risikooverførslen fjernes, klassificeres en securitisation, der oprindelig blev betragtet som et salg, fra det tidspunkt som låntagning med følgende transaktioner: indgåelse af en gældsforpligtelse og anskaffelse af aktiver med en kapitaloverførselsudgift, hvis gældsforpligtelsens værdi overstiger aktivets. |
Registrering af strømme
20.269 |
Hvis en securitisationstransaktion registreres som låntagning, registreres pengestrømmene til securitisationsenheden først i det offentliges regnskaber og samtidig som tilbagebetaling af gæld, både renter og afdrag. |
20.270 |
Hvis pengestrømme ophører, før gælden er indfriet, fragår den resterende gældsforpligtelse det offentliges balance ved en anden mængdemæssig ændring. |
20.271 |
Når en gæld er helt indfriet, registreres eventuelle restpengestrømme til securitisationsenheden i henhold til securitisationskontrakten som udgifter afholdt af den engagementsleverende enhed. |
Andre spørgsmål
Pensionsforpligtelser
20.272 |
Behandlingen af pensionsordninger er beskrevet i kapitel 17, som også indeholder en tabel, der supplerer hovedkontiene i ENS, og hvori alle forpligtelser under pensionsordninger indgår, herunder pensionsforpligtelser, der opstår som led i socialsikringsordninger. Pensionsrettigheder på grundlag af offentlige, ikkefondsbaserede, arbejdsmarkedsrelaterede, ydelsesdefinerede ordninger registreres kun på disse supplerende konti. |
Engangsbetalinger
20.273 |
Enheder kan lejlighedsvis foretage engangsbetalinger til det offentlige til gengæld for overtagelse af nogle af deres pensionsforpligtelser. Sådanne større enkeltstående transaktioner finder sted mellem det offentlige og en anden enhed, normalt et offentligt selskab, ofte i forbindelse med en ændring af selskabets status eller privatisering af det. Det offentlige overtager normalt de pågældende forpligtelser til gengæld for en kontant betaling til dækning af det forventede underskud som følge af overførslen. |
20.274 |
Da der er tale om en ligelig udveksling af kontanter mod indgåelse af en forpligtelse i form af et passiv, bør transaktionen principielt ikke påvirke nettoformuen, herunder den finansielle nettoformue, og bør ikke ændre det offentliges fordringserhvervelse, netto. Det kan imidlertid forekomme, at pensionsforpligtelsen ikke er opført som et passiv i balancen hverken for den enhed, der overdrager forpligtelsen, eller for den enhed, der påtager sig forpligtelsen. Når de overføres til det offentlige, kan pensionsforpligtelserne f.eks. blive inddraget i en socialsikringsordning, for hvilken der ikke er opført nogen passiver. |
20.275 |
En sådan engangsbetaling bør i denne sammenhæng betragtes som en forudbetaling af bidrag til sociale ordninger. Da der i praksis findes så mange forskellige ordninger, og for at undgå forvrængninger ved beregningen af nogle af aggregaterne, f.eks. arbejdskraftomkostninger og obligatoriske afgifter, registreres engangsbeløbet som et finansielt forskud (F.8), dvs. en forudbetaling af diverse løbende overførsler (D.75), som registreres på et tidspunkt i fremtiden i forhold til de dertil knyttede pensionsbetalinger. Følgelig har betalingen af engangsbeløbet ikke nogen effekt på fordringserhvervelsen, netto, i sektoren offentlig forvaltning og service i det år, hvor forpligtelserne overføres. |
Offentlig-private partnerskaber
Offentlig-private partnerskaber generelt
20.276 |
Offentlig-private partnerskaber (OPP'er) er komplekse, langfristede kontrakter mellem to enheder, hvoraf en normalt er et selskab (eller en gruppe af selskaber, enten private eller offentlige), som kaldes operatøren eller partneren, og den anden normalt en offentlig enhed, der benævnes udbyderen. I forbindelse med et OPP investerer det pågældende selskab betydelige kapitaludgifter i at skabe eller renovere faste aktiver, som det derefter driver og forvalter med henblik på at producere og levere tjenester enten til den offentlige enhed eller til samfundet som helhed på vegne af den offentlige enhed. |
20.277 |
Ved kontraktens udløb overgår den juridiske ejendomsret til de faste aktiver normalt til udbyderen. De faste aktiver er i de fleste tilfælde relateret til vigtige offentlige tjenester som f.eks. skoler, universiteter, hospitaler og fængsler. Der kan også være tale om infrastrukturaktiver, fordi mange af de store projekter, der iværksættes ved hjælp af OPP'er, indebærer levering af transport-, kommunikations- eller forsyningstjenester eller andre tjenester, der typisk beskrives som infrastrukturtjenester. |
20.278 |
I følgende generelle beskrivelse indgår også de mest almindelige bogføringsproblemer: Et selskab forpligter sig til at anskaffe et kompleks af faste aktiver og derefter at anvende disse aktiver sammen med andet produktionsinput til at producere tjenester. Disse tjenester kan leveres til det offentlige, som enten anvender dem som input til sin egen produktion, f.eks. vedligeholdelse af motorkøretøjer, eller til fordeling blandt befolkningen uden betaling, f.eks. som uddannelsestjenester. I så fald foretager det offentlige regelmæssige betalinger i løbet af kontraktperioden, og selskabet forventer at få sine omkostninger dækket og at få et passende afkast af sin investering på grundlag af disse betalinger. |
20.279 |
OPP-kontrakter efter denne definition indebærer, at udbyderen betaler operatøren et rådigheds- eller brugsgebyr og udgør dermed en udbudsaftale. I modsætning til andre langfristede tjenestekontrakter skabes der et dedikeret aktiv. En OPP-kontrakt betyder således, at det offentlige køber en tjeneste produceret af en partner ved skabelse af et aktiv. OPP-kontrakter kan variere på mange måder med hensyn til ejendomsretten til aktiverne ved kontraktens udløb, den krævede drift og vedligeholdelse af aktiverne i kontraktperioden, tjenesternes pris, kvalitet og mængde osv. |
20.280 |
Hvis selskabet sælger tjenesterne direkte til brugerne, som det f.eks. er tilfældet med betalingsveje, betragtes kontrakten som en koncession frem for et OPP. Prisen reguleres af det offentlige og fastsættes på et niveau, hvor selskabet forventer at få sine omkostninger dækket og få et passende afkast af sin investering. Ved kontraktperiodens udløb kan det offentlige få den juridiske ejendomsret til og den driftsmæssige kontrol over aktiverne, eventuelt uden at skulle betale for det. |
20.281 |
Ved en OPP-kontrakt anskaffer selskabet de faste aktiver og har den juridiske ejendomsret til aktiverne i kontraktperioden, i nogle tilfælde med støtte fra det offentlige. Det kræves ofte i kontrakten, at aktiverne opfylder de af det offentlige fastsatte krav til udformning, kvalitet og kapacitet, anvendes på den af det offentlige fastsatte måde til produktion af de tjenester, som kontrakten omhandler, og vedligeholdes i overensstemmelse med det offentliges standarder. |
20.282 |
Aktiverne har desuden oftest en meget længere levetid end kontraktperioden, således at det offentlige kan kontrollere aktiverne, bære risiciene og høste fordelene igennem en stor del af aktivernes levetid. Det er således ofte vanskeligt at afgøre, om det er selskabet eller det offentlige, som bærer den største del af risiciene og høster den største del af fordelene. |
Økonomisk ejendomsret til aktivet og klassificering
20.283 |
I lighed med leasingforhold bestemmes den økonomiske ejer af aktiverne i et OPP ved at vurdere, hvilken enhed der bærer hovedparten af risiciene, og hvilken enhed der forventes at høste hovedparten af fordelene ved aktivet. Aktivet og dermed også de faste bruttoinvesteringer henføres til denne enhed. De elementer af risiko og fordele, der først og fremmest skal vurderes, er:
|
20.284 |
Risiciene og fordelene ligger hos operatøren, hvis anlægsrisikoen og enten efterspørgsels- eller rådighedsrisikoen i praksis er blevet overført. Majoritetsfinansiering, garantier, der dækker hovedparten af den tilvejebragte finansiering, eller opsigelsesklausuler, der indebærer tilbagebetaling af størstedelen af de midler, der er stillet til rådighed af finansieringsgiveren, ved opsigelse af kontrakten på operatørens initiativ, betyder, at ingen af disse risici i praksis er blevet overført. |
20.285 |
På grund af den særlige karakter af OPP-kontrakter, der omfatter komplekse aktiver, og når vurderingen af risici og fordele ikke er entydig, er det relevant at spørge, hvilken enhed der har afgørende indflydelse på aktivets art, og hvordan betingelserne for de tjenester, der produceres ved hjælp af aktivet, fastsættes, bl.a.:
|
20.286 |
Det er nødvendigt at vurdere bestemmelserne i hver enkelt OPP-kontrakt for at finde ud af, hvilken enhed der er den økonomiske ejer. Da OPP'er er så komplekse og forskellige, bør der tages hensyn til alle forhold omkring hver kontrakt, og derefter bør den regnskabsmæssige behandling, der bedst afspejler de bagvedliggende økonomiske forbindelser, vælges. |
Regnskabsmæssige spørgsmål
20.287 |
Hvis selskabet anses for at være den økonomiske ejer, og hvis – som det normalt er tilfældet – det offentlige får retlig og økonomisk ejendomsret ved udløbet af kontrakten uden en egentlig betaling, bogføres der en transaktion vedrørende det offentliges anskaffelse af aktiverne. En almindeligt anvendt metode er at lade det offentlige gradvis akkumulere en finansiel fordring og at lade selskabet gradvis akkumulere en modsvarende gældsforpligtelse, således at værdien af begge svarer til den forventede restværdi af aktiverne ved kontraktperiodens udløb. Hvis denne metode anvendes, er det nødvendigt at omordne eksisterende monetære transaktioner eller indføre nye transaktioner under anvendelse af antagelser om de forventede aktivværdier og rentesatser. Det betyder, at OPP-betalingerne, når OPP-aktivet ikke er opført på det offentliges status, må opdeles i en komponent svarende til anskaffelsen af et finansielt aktiv. |
20.288 |
En alternativ metode er til sidst at bogføre ændringen af den juridiske og økonomiske ejendomsret som en kapitaloverførsel i naturalier. Kapitaloverførselsmetoden afspejler ikke den tilgrundliggende økonomiske virkelighed lige så godt, men det er den mest fornuftige at anvende, når der foreligger datamæssige begrænsninger, usikkerhed om aktivernes forventede restværdi og kontraktbestemmelser, der giver hver part en række forskellige optioner. |
20.289 |
Et andet vigtigt problem opstår, når det offentlige anses for at være den økonomiske ejer af aktiverne, men ikke foretager en egentlig betaling, når kontrakten begynder at løbe. Der må i den forbindelse konstrueres en transaktion for at gennemføre anskaffelsen. Den mest almindelige fremgangsmåde er, at anskaffelsen gennemføres ved hjælp af et imputeret finansielt leasingforhold på grund af ligheden med egentlig finansiel leasing. Dette valg afhænger imidlertid af de pågældende kontraktbestemmelser, hvordan de fortolkes og eventuelt andre faktorer. For eksempel kan der imputeres et lån, og eventuelle egentlige betalinger fra det offentlige til selskabet kan omordnes, så en del af hver betaling repræsenterer tilbagebetaling af lånet. Hvis der ikke finder nogen egentlige betalinger fra det offentlige sted, kan der indføres ikkemonetære transaktioner for lånebetalingerne. Som andre betalinger fra det offentlige for aktivet kan tænkes en forudbetaling på en operationel leasingaftale, hvis der imputeres et operationelt leasingforhold, eller et immaterielt aktiv for selskabets adgangsret til aktiverne med henblik på produktion af tjenester. |
20.290 |
Et andet vigtigt problem vedrører, hvordan produktionen måles. Uanset hvilke beslutninger der træffes om, hvilken enhed der er den økonomiske ejer af aktiverne i kontraktperioden, og hvordan det offentlige i sidste ende får ejendomsret til dem, er det vigtigt at sikre, at produktionen måles korrekt. Også her er der flere forskellige muligheder, og det afhænger af den enkelte situation og datatilgængeligheden, hvilke der er mest velegnede. Problemet opstår, når det offentlige anses for at være den økonomiske ejer af aktiverne, men aktiverne anvendes af selskabet til at producere tjenester. Det er ønskeligt at vise værdien af kapitaltjenesterne som en produktionsomkostning for selskabet, men dette kan kræve, at der imputeres et operationelt leasingforhold, hvilket igen kan kræve, at de faktiske transaktioner omordnes, eller at der opføres ikkemonetære transaktioner til at afspejle leasingbetalingerne. Et alternativ er at opføre kapitaltjenesteomkostningerne på produktionskontoen for offentlig forvaltning og service, men at klassificere det offentliges produktion på samme måde som selskabets, således at økonomiens samlede produktion klassificeres korrekt. |
Transaktioner med internationale og overnationale organisationer
20.291 |
Der finder transaktioner sted mellem residente enheder og internationale eller overnationale organisationer i sektoren udlandet. |
20.292 |
Et eksempel på sådanne transaktioner er transaktioner mellem ikkeoffentlige residenter og EU-institutioner, hvor disse anses for at være hovedparter i transaktionen, selv om offentlige enheder spiller en rolle som formidler ved at kanalisere midlerne. Hovedtransaktionerne registreres direkte mellem de to parter og har ingen virkning på den offentlige sektor. Det offentliges rolle registreres som en finansiel transaktion (F.89). |
20.293 |
Registreringen af en række kategorier af transaktioner mellem nationale residenter og EU-institutioner er beskrevet nedenfor:
|
20.294 |
EU-institutionerne foretager store løbende overførsler og kapitaloverførsler gennem strukturfondene, herunder Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden. De endelige modtagere af sådanne overførsler kan være både offentlige og ikkeoffentlige enheder. |
20.295 |
Tilskud fra strukturfondene indebærer ofte medfinansiering, hvor EU bidrager med midler til en investering, som det offentlige foretager. Der kan forekomme en blanding af forudbetalinger, mellemliggende betalinger og endelige betalinger, der kan kanaliseres gennem mindst én offentlig enhed. Residente offentlige enheder kan også foretage forudbetalinger ud af forventede indtægter fra Den Europæiske Union. |
20.296 |
Hvis modtagerne er ikkeoffentlige enheder, registreres offentlige betalinger, der er forskud på indtægter fra EU, som finansielle transaktioner under andre forfaldne ikkebetalte mellemværender. Modparten for den finansielle transaktion er EU, hvis tidspunktet for den ikkefinansielle transaktion er indtrådt, ellers modtageren. Posterne på kontiene for andre forfaldne ikkebetalte mellemværender afvikles, når den kontante betaling har fundet sted. |
20.297 |
Registreringstidspunktet for overførsler i tilknytning til medfinansierede offentlige udgifter er, når Den Europæiske Unions tilladelse foreligger. |
20.298 |
Der kan være tilfælde, hvor forskuddene fra det offentlige overstiger det godkendte beløb, når dette er blevet fastsat ved godkendelsesproceduren. Hvis modtageren kan tilbagebetale det overskydende beløb, indebærer det, at modtagerens ikkebetalte mellemværender med det offentlige afvikles. Hvis modtageren ikke kan betale det overskydende beløb tilbage, registreres der en kapitaloverførsel fra det offentlige, der annullerer det ikkebetalte mellemværende. |
20.299 |
Hvis modtagerne er offentlige enheder, fremføres den offentlige indtægt til tidspunktet for udgiften, idet der hermed afviges fra de generelle regler for tidspunktet for registrering af sådanne overførsler. Hvis der er en væsentlig tidsmæssig forskydning mellem, hvornår de offentlige udgifter finder sted, og betalingen modtages, kan indtægterne registreres, når kravet indgives til Den Europæiske Union. Dette gælder kun, når: der ikke foreligger pålidelige oplysninger om tidspunktet for udgiften eller der er tale om store beløb eller den tidsmæssige forskydning mellem udgifterne og indgivelsen af kravet er lille. |
20.300 |
Alle forudbetalinger fra Den Europæiske Union til offentlige enheder som endelige modtagere ved indledningen af flerårige programmer registreres som finansielle forskud. |
Udviklingsbistand
20.301 |
Lande kan yde bistand til andre lande ved at udlåne midler til en rente, der bevidst sættes lavere end markedsrenten for et lån med en sammenlignelig risiko (koncessionelle lån, jf. afsnit »Regnskabsmæssige spørgsmål i forbindelse med sektoren offentlig forvaltning og service«, del 4), eller tilskud i form af penge eller naturalier. |
20.302 |
Registreringen af den internationale bistand i form af naturalier, f.eks. levering af fødevarer, skaber ofte vanskeligheder. Priserne på de varer eller tjenester, der leveres i form af naturalier, f.eks. fødevarer, i modtagerlandet kan være helt forskellige fra priserne i donorlandet. Generelt bør værdien af gaven til modtageren anses for at svare til omkostningerne ved at yde bistanden til modtageren. Heraf følger, at priserne i donorlandet bør anvendes som grundlag for beregningen af værdien af gaven. Ud over selve varerne eller tjenesterne bør alle identificerbare ekstraomkostninger i forbindelse med leveringen af varerne eller tjenesterne medregnes, f.eks. transporten til det fremmede land, leveringen inden for det pågældende land, aflønning af offentligt ansatte i donorlandet i forbindelse med forsendelsen eller kontrol med leveringen, forsikring osv. |
DEN OFFENTLIGE SEKTOR
20.303 |
Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service og offentlige selskaber. De elementer, der udgør den offentlige sektor, findes allerede i hovedsektorstrukturen i ENS og kan omordnes, så der kan udarbejdes regnskaber for den offentlige sektor. Dette gøres, ved at delsektorerne under offentlig forvaltning og service og de offentlige delsektorer under de ikkefinansielle og finansielle selskaber samles.
|
20.304 |
Offentlige finansielle selskaber kan underopdeles yderligere i centralbanken og andre offentlige finansielle selskaber, der igen kan underopdeles i delsektorer af finansielle selskaber efter behov.
Tabel 20.2 — Den offentlige sektor og dens delsektorer
|
20.305 |
Regnskaberne for den offentlige sektor kan udarbejdes efter ENS og kontosystemet heri, og i princippet er både konsoliderede og ikkekonsoliderede udgaver nyttige til analyseformål. Alternative præsentationer som f.eks. de konsoliderede og ikkekonsoliderede modstykker til statistikkerne over offentlige finanser, der er beskrevet tidligere i dette kapitel, er også nyttige. |
20.306 |
Alle institutionelle enheder i den offentlige sektor er residente enheder, der kontrolleres af det offentlige, enten direkte eller indirekte gennem enheder under den offentlige sektor i fællesskab. Kontrol med en enhed defineres som beføjelser til at bestemme enhedens generelle politik. Dette er beskrevet mere indgående nedenfor. |
20.307 |
Sondringen mellem en enhed under den offentlige sektor, der er en del af offentlig forvaltning og service, og et offentligt selskab foretages ud fra kriteriet markedsmæssig/ ikkemarkedsmæssig som beskrevet i kapitel 3 og ovenfor. Ikkemarkedsmæssige enheder under den offentlige sektor klassificeres under offentlig forvaltning og service, og markedsmæssige offentlige enheder klassificeres som offentlige selskaber. Den eneste undtagelse fra denne generelle regel vedrører bestemte finansielle institutioner, der enten fører tilsyn med eller servicerer den finansielle sektor. Disse klassificeres som offentlige finansielle selskaber, uanset om de er markedsmæssige eller ikkemarkedsmæssige. |
20.308 |
En enheds retlige form kan ikke anvendes som rettesnor ved dens sektorklassificering. For eksempel kan nogle selskaber i den offentlige sektor, der er oprettet som juridiske personer, være ikkemarkedsmæssige enheder, således at de henføres til offentlig forvaltning og service og ikke betragtes som offentlige selskaber. |
Offentlig kontrol
20.309 |
Kontrol med en resident enhed under den offentlige sektor defineres som beføjelser til at bestemme enhedens generelle politik. Dette kan være gennem direkte rettigheder, som indehaves af en enkelt enhed under den offentlige sektor, eller gennem flere enheders kollektive rettigheder. Følgende indikatorer viser, om der foreligger kontrol:
|
20.310 |
Hver klassificering må vurderes særskilt, og nogle af disse indikatorer er nødvendigvis ikke relevante for hvert enkelt tilfælde. Nogle indikatorer, f.eks. 20.309, a), c) og d), er i sig selv nok til, at der foreligger kontrol. I andre tilfælde kan en række separate indikatorer tilsammen være tegn på kontrol. |
Centralbanker
20.311 |
Centralbanker anses normalt for at være offentlige finansielle selskaber, også hvis den juridiske ejendomsret helt eller for hovedpartens vedkommende indehaves af andre end det offentlige. De anses for at være offentlige selskaber, fordi det offentlige har den økonomiske ejendomsret eller udøver kontrol på anden måde. |
20.312 |
En centralbank er en finansiel formidler, hvis aktiviteter er underlagt særlige juridiske bestemmelser, og som er underlagt generel kontrol fra det offentliges side, idet den repræsenterer nationale interesser, selv om centralbanken har en høj grad af selvstændighed eller uafhængighed ved udøvelsen af sin hovedaktivitet (særlig pengepolitikken). Det afgørende punkt her er centralbankens hovedfunktion og -aktivitet — at forvalte et lands reserveaktiver, at udstede landets valuta og at føre pengepolitik — og ikke dens retlige status. Det offentlige har ofte et formelt krav på likvidationsprovenuet. |
20.313 |
Da staten har disse rettigheder, og på grund af den rolle, det offentlige spiller, opføres det offentliges ejendomsret til centralbankens egenkapital — eller til de reserveaktiver, som centralbanken forvalter — i nationalregnskabet som en økonomisk ejendomsret, også selv om der i nogle tilfælde ikke foreligger juridisk ejendomsret. |
Offentlige kvasiselskaber
20.314 |
Offentlige kvasiselskaber har ikke uafhængige selskabers juridiske kendetegn, men agerer dog så selvstændigt i forhold til deres ejere, og i højere grad som enheder inden for sektorerne ikkefinansielle selskaber og finansielle selskaber, at de anses for at være institutionelle enheder. |
20.315 |
Kvasiselskabets aktiviteter skal være afgrænset, og der skal foreligge tilstrækkelige oplysninger til, at der kan udarbejdes et fuldstændigt sæt regnskaber (jf.2.13), lige som der skal være tale om markedsmæssige enheder. |
SPE'er og ikkeresidenter
20.316 |
Enheder under den offentlige sektor kan oprette eller anvende SPE'er (special purpose entities) eller SPV'er (special purpose vehicles). Sådanne enheder har ofte ikke nogen ansatte eller ikkefinansielle aktiver, og deres tilstedeværelse kan være begrænset til et postkasseselskab som bekræftelse på deres registreringssted. De kan være residenter på et andet lands område. |
20.317 |
SPE'er oprettet af den offentlige sektor må analyseres, før det kan afgøres, om de har beføjelser til at handle uafhængigt, om der er begrænsninger for deres aktiviteter, og om de bærer risikoen og høster fordelene ved de aktiver og passiver, de ejer. Hvis de ikke opfylder sådanne kriterier, anses de ikke for at være særskilte institutionelle enheder, og hvis de er residente, konsolideres de med den enhed under den offentlige sektor, der har oprettet dem. Hvis de er ikkeresidenter, opføres de på kontoen for udlandet, og de transaktioner, de gennemfører, omdirigeres via den enhed under den offentlige sektor, som har oprettet dem. |
20.318 |
Ikkeresidente internationale joint ventures mellem lande, hvor ingen part har den afgørende kontrol med enheden, henføres forholdsmæssigt til landene som fiktive residente enheder. |
Joint ventures
20.319 |
Enheder under den offentlige og den private sektor kan oprette et joint venture, hvorved der skabes en institutionel enhed. Den pågældende enhed kan indgå kontrakter i sit eget navn og rejse midler til egne formål. Enheden henføres under den offentlige eller den private sektor, afhængigt af hvilken sektor der kontrollerer den. |
20.320 |
I praksis er der i forbindelse med de fleste joint ventures fælles kontrol. Hvis enheden klassificeres som ikkemarkedsmæssig, henføres den pr. konvention til offentlig forvaltning og service, da den agerer som en offentlig enhed. Hvis enheden klassificeres som en markedsproducent, og kontrollen er fordelt ligeligt, opdeles enheden i to halvdele, hvor den ene halvdel henføres til den offentlige sektor, og den anden halvdel henføres til den private sektor. |
(1) Det ENS-baserede mål for provenuet af skatter og bidrag til sociale ordninger i alt stemmer overens med de størrelser, der anvendes i OECD's provenustatistikker, bortset fra registreringen af betalingspligtige skattegodtgørelser og imputerede bidrag til sociale ordninger. Registreringen i ENS af skatter og bidrag til sociale ordninger er også harmoniseret med IMF's statistikker over offentlige finanser, dog med enkelte forskelle hvad angår opdelingerne.
KAPITEL 21
FORBINDELSER MELLEM VIRKSOMHEDSREGNSKABER OG NATIONALREGNSKABER OG MÅLING AF VIRKSOMHEDERS AKTIVITETER
21.01 |
Virksomhedsregnskaber udgør sammen med virksomhedsundersøgelser en væsentlig informationskilde om virksomheders aktiviteter i nationalregnskaber. Nationalregnskaber og virksomhedsregnskaber har en række fælles træk, hvoraf især kan nævnes:
Et nationalregnskab adskiller sig imidlertid fra et virksomhedsregnskab på en række punkter, da det har et andet formål: Et nationalregnskab sigter mod at beskrive alle et lands aktiviteter i et konsistent system og ikke kun en virksomheds eller en koncerns aktiviteter. Målet om at have et ensartet billede af alle enheder i en økonomi og deres forbindelser med den øvrige verden giver nogle begrænsninger, som virksomhedsregnskaber ikke har. |
21.02 |
For nationalregnskaber gælder der internationale standarder, som er fælles for alle lande i verden. Udviklingen og anvendelsen af virksomhedsregnskaber er forskellig fra land til land. Virksomhedsregnskaber er dog på vej mod at anvende fælles internationale standarder. Harmoniseringen på verdensplan begyndte den 29. juni 1973 med oprettelsen af IASC (International Accounting Standards Committee), hvis opgave det var at udarbejde grundlæggende regnskabsstandarder, benævnt IAS (International Accounting Standards) og senere IFRS (International Financing Reporting Standards), som kunne anvendes verden over. Siden 2005 har EU-børsnoterede selskabers konsoliderede regnskaber inden for Den Europæiske Union været udarbejdet i overensstemmelse med IFRS-referencerammen. |
21.03 |
De nærmere retningslinjer for, hvad et virksomhedsregnskab skal indeholde, og hvordan et virksomhedsregnskab hænger sammen med et nationalregnskab er beskrevet i specialiserede manualer. I dette kapitel besvares de mest almindelige spørgsmål, som opstår ved udarbejdelse af et nationalregnskab på grundlag af virksomhedsregnskaber, og desuden behandles specifikke spørgsmål vedrørende måling af virksomheders aktiviteter. |
SPECIFIKKE REGLER OG METODER INDEN FOR VIRKSOMHEDSREGNSKABER
21.04 |
For at kunne udtrække oplysninger fra virksomhedsregnskaber er det for at kunne udarbejde nationalregnskaber nødvendigt at have kendskab til de internationale regnskabsstandarder for private virksomheder og for offentlige organer. Regnskabsstandarderne for private virksomheder udarbejdes og ajourføres af International Accounting Standards Board (IASB) og for offentlige organers vedkommende af International Public Sector Accounting Standards Board (IPSASB). I det følgende gøres der rede for de generelle principper for virksomhedsregnskaber. |
Registreringstidspunkt
21.05 |
I et virksomhedsregnskab registreres transaktioner, når de finder sted, hvilket kan give anledning til krav og forpligtelser uafhængigt af betalingen. Registreringen sker efter optjeningstidspunkt og ikke på kassebasis. Et nationalregnskab registreres også efter optjeningstidspunktet. |
Dobbelt bogholderi/firdobbelt bogholderi
21.06 |
I virksomhedsregnskaber bliver hver enkelt transaktion i virksomheden registreret på mindst to forskellige konti, dvs. det samme beløb én gang på debetsiden og én gang på kreditsiden. Denne metode med dobbelt bogholderi gør det muligt at kontrollere kontienes konsistens.
I et nationalregnskab kan et firdobbelt bogholderi også anvendes for de fleste transaktioner. En transaktion registreres to gange af hver af de involverede institutionelle enheder, f.eks. én gang som en ikkefinansiel transaktion på produktionskontoen, indkomstkontoen eller kapitalkontoen og én gang som en finansiel transaktion i forbindelse med ændringer i finansielle aktiver og passiver. |
Værdiansættelse
21.07 |
I et virksomhedsregnskab og i et nationalregnskab registreres transaktioner til den pris, som parterne er blevet enige om.
Aktiver og passiver værdiansættes generelt til deres oprindelige eller historiske pris i virksomheders regnskaber, eventuelt sammen med andre priser, f.eks. markedspriser for lagerbeholdninger. Finansielle instrumenter bør ansættes til dagsværdi, der gerne skulle afspejle observerede markedspriser, om nødvendigt ved anvendelse af særlige værdiansættelsesteknikker. I et nationalregnskab registreres aktiver og passiver til nutidsværdi på det tidspunkt, statuskontoen refererer til, og ikke til deres oprindelige værdi. |
Resultatopgørelse og balance
21.08 |
Virksomhedsregnskaber består af to regnskaber: resultatopgørelsen og balancen. I resultatopgørelsen opføres indtægts- og udgiftstransaktioner og i balancen beholdninger af aktiver og passiver. Disse regnskaber viser kontienes saldi og transaktionerne på et aggregeret niveau. Regnskaberne præsenteres i form af konti, og begge regnskaber er tæt forbundet. Resultatopgørelsens saldo viser virksomhedens overskud eller tab. Overskuddet eller tabet fremgår også af statusopgørelsen. |
21.09 |
Transaktionskontiene, hvis saldo indgår i resultatopgørelsen, er strømkonti. Deres formål er at vise de samlede indtægter og udgifter i løbet af regnskabsåret. |
21.10 |
Balancer består af beholdningskonti. De viser aktivernes og passivernes værdi ved regnskabsårets afslutning. |
NATIONALREGNSKABER OG VIRKSOMHEDSREGNSKABER: PRAKTISKE FORHOLD
21.11 |
For at man ved udarbejdelsen af nationalregnskaber kan anvende virksomhedsregnskaber i vid udstrækning og ikke kun i isolerede tilfælde, skal en række betingelser være opfyldt.
For det første skal der være adgang til virksomhedernes regnskaber. Normalt er større virksomheder pligtige til at offentliggøre deres regnskaber. Private eller offentlige organer har oprettet databaser med disse regnskaber, og det er vigtigt, at man ved udarbejdelsen af nationalregnskaber har adgang til disse. For store virksomheders vedkommende er det normalt muligt at få regnskaberne direkte fra virksomhederne selv. For det andet skal der være et vist minimum af standardisering af de regnskabsdokumenter, som virksomhederne offentliggør, da det er en nødvendig forudsætning for elektronisk databehandling. En høj standardiseringsgrad skyldes ofte, at et organ indsamler regnskaber fra virksomheder i en standardiseret form. Indsamlingen af regnskaber kan ske frivilligt, f.eks. når et organ har et regnskabscenter, som udfører analyser for sine medlemmer, eller det kan være lovpligtigt, som når det er en skattemyndighed, der kræver indsendelse af regnskab. I begge tilfælde skal man ved udarbejdelsen af nationalregnskabet anmode om adgang til databaserne og overholde den gældende fortrolighedspolitik. |
21.12 |
Virksomhedsregnskaber kan anvendes, selv når regnskaberne ikke er udarbejdet i en standardiseret form. I mange lande domineres de økonomiske sektorer af nogle få store virksomheder, og regnskaberne for disse store virksomheder kan anvendes til nationalregnskaberne. Der kan også findes nyttige oplysninger i regnskabernes noter, f.eks. flere detaljer og vejledning om, hvordan regnskabsposterne skal forstås. |
21.13 |
Virksomhedsundersøgelser er nationalregnskabernes anden store kilde til data om virksomheders aktiviteter. Sådanne undersøgelser giver tilfredsstillende resultater, hvis de stillede spørgsmål svarer til virksomhedsregnskabernes poster og begreber. En virksomhed kan ikke levere pålidelige oplysninger, hvis de ikke er baseret på virksomhedens eget interne informationssystem. Det er almindeligvis nødvendigt at anvende virksomhedsundersøgelser selv i heldigste fald, hvor nationalregnskabsstatistikere har adgang til regnskabsdatabaser, da oplysningerne i sådanne databaser sjældent er detaljerede nok til at kunne opfylde alle nationalregnskabsstatistikeres behov. |
21.14 |
Globaliseringen gør det vanskeligt at anvende virksomhedsregnskaber til udarbejdelse af nationalregnskaber. Virksomhedsregnskaber skal udarbejdes på et nationalt grundlag for at være anvendelige, og det er ikke tilfældet, når virksomheder har datterselskaber i udlandet. Når virksomhedens aktiviteter rækker ud over landets grænser, er tilpasninger nødvendige for at få et nationalt billede ud fra virksomhedens regnskaber. Virksomheder skal enten levere regnskaber på nationalt grundlag til databasen over virksomhedsregnskaber eller tilpasse regnskabet til et nationalt grundlag. Når skattemyndighederne indsamler regnskaberne fra virksomhederne, kræver skattemyndighederne normalt, at dataene udarbejdes på et nationalt grundlag, således at der kan beregnes skat af driftsresultatet. På denne måde er virksomhedsregnskaberne bedst egnet, når de skal anvendes til nationalregnskaber. |
21.15 |
En andet praktisk betingelse er, at regnskabsåret bør svare til nationalregnskabernes referenceperiode. For årsregnskaber er dette normalt kalenderåret, og derfor er det ønskeligt, at regnskabsåret for størstedelen af disse virksomheder begynder den 1. januar for at gøre bedst mulig brug af virksomhedsregnskaberne. Virksomheder kan vælge andre datoer for regnskabsårets begyndelse. For transaktioner, som svarer til strømme i nationalregnskaberne, er det ofte acceptabelt at omdanne et regnskab til et kalenderår ved at sammenlægge dele af to på hinanden følgende regnskabsår. Men for balancer giver denne metode mindre tilfredsstillende resultater, især for poster, hvor der er hyppige udsving i løbet af året. Store virksomheder udarbejder ofte kvartalsregnskaber, men det sker sjældent systematisk. |
OVERGANGEN FRA VIRKSOMHEDSREGNSKABER TIL NATIONALREGNSKABER: IKKEFINANSIELLE VIRKSOMHEDER SOM EKSEMPEL
21.16 |
For at data fra ikkefinansielle virksomheders regnskaber kan anvendes til udarbejdelsen af nationalregnskaber, kræves der adskillige tilpasninger. Disse tilpasninger kan grupperes i tre kategorier: begrebsmæssige tilpasninger, tilpasninger for at sikre konsistens med andre sektorers regnskaber og tilpasninger med hensyn til fuldstændighed. |
Begrebsmæssige tilpasninger
21.17 |
Begrebsmæssige tilpasninger er nødvendige, fordi virksomhedsregnskaber ikke er baseret på præcis de samme begreber som nationalregnskaberne, og fordi værdiansættelsesmetoderne kan være forskellige, selv om begreberne ligger tæt op ad hinanden. Eksempler på begrebsmæssige tilpasninger for beregning af produktionen:
|
Tilpasninger for at opnå konsistens med andre sektorers regnskaber
21.18 |
Nationalregnskaber kræver, at virksomhedernes regnskaber er i overensstemmelse med regnskaberne for andre virksomheder og enheder i andre institutionelle sektorer. Skatter og subsidier, som er værdiansat på grundlag af virksomhedernes regnskaber, skal således være konsistente med skatter og subsidier, som offentlige forvaltninger modtager eller betaler. I praksis overholdes dette ikke, og det er nødvendigt med regler for at opnå konsistens. Normalt er oplysninger fra offentlig forvaltning og service mere pålidelige end virksomhedernes oplysninger, hvorfor virksomhedernes regnskabsdata skal tilpasses. |
Eksempler på tilpasninger med henblik på fuldstændighed
21.19 |
Eksempler på tilpasninger af virksomheders regnskabsdata med henblik på fuldstændighed er manglende statistiske data, fritagelse for skat og arbejdsmarkedsoplysninger og skatteunddragelse.
Følgende er eksempler på specifikke tilpasninger:
|
SÆRLIGE FORHOLD
Kapitalgevinster og -tab
21.20 |
Kapitalgevinster og -tab udgør en af de største vanskeligheder ved overgangen fra virksomhedsregnskaber til nationalregnskaber hovedsagelig på grund af arten af de oplysninger, som virksomhedsregnskaberne indeholder. Forbrug af råmaterialer i produktionen behøver f.eks. ikke være et direkte køb, men kan være fraført lagerbeholdningen. I nationalregnskaber værdiansættes afgang fra lager til løbende markedspris, mens afgang fra lager i virksomhedsregnskaber ansættes til anskaffelsesprisen. Forskellen mellem de to priser er en kapitalgevinst eller et kapitaltab i nationalregnskaber. |
21.21 |
Det er ikke nemt at eliminere kapitalgevinster eller -tab på lager, da det kræver indsamling af talrige supplerende regnskabsoplysninger og brug af mange antagelser. De indsamlede oplysninger skal relatere sig til både arten af produkterne på lager og prisændringer i løbet af året. Da de tilgængelige oplysninger om arten af produkterne oftere relaterer sig til salg og køb end til selve lagrene, er det nødvendigt at basere skøn på modeller, hvis relevans det er vanskeligt at efterprøve. Men til trods for denne unøjagtighed er det prisen, der skal betales for at kunne anvende oplysningerne fra virksomhedsregnskaberne. |
21.22 |
Når aktiverne ansættes til dagsværdi frem for anskaffelsesprisen, giver det et bedre billede af balancen, men derved genereres også flere data om kapitalgevinster og -tab. |
Globalisering
21.23 |
Globaliseringen gør brugen af virksomhedsregnskaber vanskeligere, når virksomhederne har udenlandske afdelinger. Aktiviteter uden for landets grænser skal ikke indgå i regnskaberne, hvis de skal bruges til nationalregnskaber. En sådan udeladelse er vanskelig, undtagen i det gunstige tilfælde, hvor skatteregler kræver, at virksomheder skal offentliggøre regnskaber udelukkende for aktiviteterne inden for landets grænser. Multinationale koncerner gør en værdiansættelse vanskelig, da udvekslinger af varer og tjenester mellem datterselskaber kan ske på grundlag af priser, som ikke kan observeres på det frie marked, men som er fastlagt for at minimere den samlede skattebyrde. Nationalregnskabsstatistikere foretager tilpasninger for at bringe priser for koncerninterne transaktioner på linje med markedspriser. I praksis er dette særdeles vanskeligt på grund af manglende oplysninger og uden et sammenligneligt frit marked for højt specialiserede produkter. Tilpasninger kan kun ske undtagelsesvis ud fra en analyse, som er godkendt af eksperter på det pågældende område. |
21.24 |
Globaliseringen har medvirket til genindførelsen af registrering af import og eksport, når varerne skifter ejer, frem for når de skifter fysisk placering. Det gør virksomhedsregnskaber mere egnede til nationalregnskaber, da virksomhedsregnskaber også er baseret på, at varer skifter ejer, frem for at de skifter fysisk placering. Når en virksomhed overlader forarbejdningen til en virksomhed uden for det nationale økonomiske område, er der et passende grundlag for, at virksomhedsregnskaber kan anvendes som datakilde for nationalregnskaber. Selv om dette er en hjælp, er der stadig mange uløste opgørelsesproblemer i forbindelse med multinationale virksomheder i nationalregnskaberne. |
Fusioner og overtagelser
21.25 |
Omstrukturering af en virksomhed kan bevirke, at finansielle aktiver og passiver opstår eller forsvinder. Når en virksomhed ophører med at være en selvstændig juridisk enhed, fordi den er blevet overtaget af en eller flere virksomheder, forsvinder alle de finansielle aktiver/passiver, herunder aktier og andre ejerandele, som eksisterede mellem den pågældende virksomhed og de overtagende virksomheder, fra nationalregnskabssystemet. Dette registreres som ændringer i sektorklassifikation og -struktur på kontoen for andre mængdemæssige ændringer i status. |
21.26 |
Imidlertid registreres en virksomheds køb af aktier og andre ejerandele som led i en fusion som en finansiel transaktion mellem den overtagende virksomhed og den tidligere ejer. Udskiftning af eksisterende aktier med aktier i den overtagende eller nye virksomhed registreres som indløsning af aktier efterfulgt af udstedelsen af nye aktier. Finansielle aktiver/passiver mellem den overtagne virksomhed og tredjemand forbliver uændrede og overgår til den eller de overtagende virksomheder. |
21.27 |
Når en virksomhed juridisk opdeles i to eller flere institutionelle enheder, registreres nye finansielle aktiver og passiver (opståen af finansielle aktiver) som ændringer i sektorklassifikationer og -struktur. |
KAPITEL 22
SATELLITREGNSKABER
INDLEDNING
22.01 |
I dette kapitel gives en generel indførelse i satellitregnskaber. Der gøres rede for, hvordan hovedregnskabet kan anvendes som byggesten til at opfylde mange vigtige specifikke databehov. |
22.02 |
I forbindelse med satellitregnskaberne udbygges og ændres tabellerne og kontiene i hovedregnskabet for at opfylde særlige databehov. |
22.03 |
Hovedregnskabet består af:
Kontiene og tabellerne kan udarbejdes på års- eller kvartalsbasis og kan være nationale eller regionale. |
22.04 |
Satellitregnskaber kan opfylde særlige databehov, idet de indeholder mere detaljerede oplysninger, anvender begreber fra hovedregnskabet på en anden måde eller leverer supplerende oplysninger, f.eks. om ikkemonetære strømme og beholdninger. De kan afvige fra begreberne i hovedregnskabet. Når begreberne ændres, kan de bedre knyttes til økonomiteoretiske begreber såsom velfærd eller transaktionsomkostninger, administrative begreber såsom skattepligtig indkomst eller driftsresultat i virksomhedsregnskaber samt politikbegreber såsom strategiske brancher, videnøkonomien og erhvervsinvesteringer, der anvendes i den nationale eller europæiske økonomiske politik. I sådanne tilfælde indeholder satellitsystemet en tabel, der viser forbindelsen mellem dets vigtigste aggregater og aggregaterne i hovedregnskabet. |
22.05 |
Satellitregnskaber spænder lige fra simple tabeller til omfattende sæt af konti. De kan udarbejdes og offentliggøres på års- eller kvartalsbasis. Nogle satellitregnskaber udarbejdes mindre hyppigt, f.eks. hvert femte år. |
22.06 |
Satellitregnskaber kan have forskellige kendetegn:
Et eller flere af de i litra a) til h) nævnte kendetegn kan gøre sig gældende i et givet satellitregnskab, jf. tabel 22.1. Tabel 22.1 — Oversigt over satellitregnskaber og deres vigtigste kendetegn
|
22.07 |
I dette kapitel gøres der rede for kendetegnene ved satellitregnskaber, og følgende ni satellitregnskaber beskrives i korthed:
I andre kapitler gøres der rede for andre satellitregnskaber, f.eks. betalingsbalancen, statistikkerne over de offentlige finanser, finans- og valutastatistikker og den supplerende tabel over pensioner. I 2008 SNA gøres der nøje rede for en række satellitregnskaber, som kun i begrænset omfang er omhandlet i ENS 2010. Det drejer sig bl.a. om:
For at kunne sammenligne skatteniveauet og skatternes sammensætning på internationalt plan indberettes den nationale skatteprovenustatistik til OECD, IMF og Eurostat. De begreber og data, der anvendes i den forbindelse, er tæt forbundet med nationalregnskabets begreber og data. Skatteprovenustatistikken er et eksempel på et satellitregnskab til nationalregnskabet. Der er med disse eksempler tale om veletablerede satellitregnskaber, som er omfattet af internationale retningslinjer eller allerede indgår i et internationalt indberetningsprogram. Satellitregnskaber, der er udviklet i forskellige lande, viser, hvor vigtige og nyttige disse regnskaber er. Det gælder f.eks.:
|
22.08 |
I mange satellitregnskaber er tilgangen funktionel, dvs. formålsbestemt. De forskellige funktionelle klassifikationer beskrives i dette kapitel. |
22.09 |
Det brede spektrum af satellitregnskaber viser, at nationalregnskaberne danner grundlag for mange forskellige statistikker. De viser desuden hovedregnskabets fordele og begrænsninger. Det forhold, at hovedregnskabets begreber, klassifikationer og præsentationsformer, f.eks. tilgangs- og anvendelsestabeller, kan anvendes til en lang række emner, viser, at der med fordel kan udarbejdes satellitregnskaber, som er en fleksibel og relevant fremgangsmåde i forbindelse med disse emner. Samtidig viser de tilføjelser, omordninger og begrebsmæssige ændringer, der foretages, hvilke begrænsninger der er i hovedregnskabet, når det gælder undersøgelsen af disse emner. I f.eks. miljøregnskaberne udvides hovedregnskabet til også at omfatte miljøeksternaliteter, og i regnskaberne for husholdningernes produktion udvides produktionsgrænsen til også at omfatte ulønnede tjenester i hjemmet. Heraf fremgår, at hovedregnskabets produkt-, indkomst- og forbrugsbegreber ikke tager fuldstændigt højde for velfærd. |
22.10 |
Satellitregnskaber har bl.a. følgende store fordele:
|
Funktionelle klassifikationer
22.11 |
I de funktionelle klassifikationer klassificeres udgifterne efter sektor og efter formål. Disse klassifikationer viser forbrugernes, det offentliges, nonprofitinstitutioners og producenters adfærd. |
22.12 |
De fire forskellige funktionelle klassifikationer i ENS er:
|
22.13 |
I Coicop skelnes der mellem 14 hovedkategorier:
Sammenlagt udgør de 12 første kategorier husholdningers samlede udgifter til individuelt forbrug. De to sidste er NPISH'ernes og offentlig forvaltning og services udgifter til individuelt forbrug, dvs. deres sociale overførsler i naturalier. Tilsammen udgør de 14 kategorier husholdningernes faktiske forbrug. |
22.14 |
NPISH'ers og offentlig forvaltning og services udgifter til individuelt forbrug opdeles i fem fælles underkategorier svarende til store politikområder, nemlig bolig, sundhedsvæsen, fritid og kultur, undervisning og sociale foranstaltninger. Disse er også Coicop-funktioner for husholdningernes udgifter til individuelt forbrug; sociale foranstaltninger er en underkategori af 12 diverse varer og tjenester. For hver af disse fem fælles underkategorier viser Coicop således også, hvilke roller private husholdninger, det offentlige og nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger har. Klassifikationen kan f.eks. beskrive det offentliges rolle med hensyn til at tilvejebringe boliger og administrere sundhedsvæsen og undervisning. |
22.15 |
Coicop har også andre vigtige anvendelsesformål, idet underkategorierne f.eks. kan vise husholdningernes udgifter til varige forbrugsgoder. I forbindelse med forbrugsundersøgelser anvender man ofte et skema baseret på Coicop til indsamling af oplysninger om husholdningernes udgifter, som derefter kan opdeles på produkter i en tilgangs- og anvendelsestabel. |
22.16 |
Klassifikationen af det offentliges udgifter efter formål (COFOG) er et vigtigt værktøj til beskrivelse og analyse af de offentlige finanser. Der skelnes mellem følgende 10 hovedkategorier:
Klassifikationen kan anvendes til at klassificere det offentliges udgifter til individuelt og kollektivt forbrug. Den tjener dog også til at vise, hvilken rolle andre former for udgifter, f.eks. subsidier, investeringstilskud og kontante sociale bistandsydelser, spiller i forbindelse med politikudformning. |
22.17 |
Til beskrivelse og analyse af private NPISH'ers udgifter anvender man COPNI. Der skelnes mellem følgende ni hovedkategorier:
|
22.18 |
Til beskrivelse og analyse af producenters adfærd kan man anvende COPP. Der skelnes mellem seks hovedkategorier:
COPP kan sammen med oplysninger fordelt efter transaktion også levere oplysninger om udlicitering af forretningsservice, dvs. det forhold, at hjælpeaktiviteter erstattes af køb hos andre producenter af tilsvarende tjenester, f.eks. rengøring, kantinedrift, transport og forskning. |
22.19 |
COFOG og COPP viser det offentliges og producenters udgifter til miljøbeskyttelse. Disse oplysninger anvendes til at beskrive og analysere samspillet mellem økonomisk vækst og miljø. |
22.20 |
Nogle udgifter, f.eks. udgifter til forbrug og forbrug i produktionen, kan klassificeres efter formål og efter produktgruppe. Produktklassifikationen viser, hvilke produkter der er tale om, og beskriver de forskellige produktionsprocesser og disses forbindelse med tilgang og anvendelse af produkter. I modsætning til de funktionelle klassifikationer gælder følgende:
|
VIGTIGE KENDETEGN VED SATELLITREGNSKABER
Funktionelle satellitregnskaber
22.21 |
I de funktionelle satellitregnskaber er hovedvægten lagt på beskrivelse og analyse af økonomien i forbindelse med et formål, f.eks. miljø, sundhed eller forskning og udvikling. Til hvert enkelt formål svarer et sæt systematiske regnskabsregler. Regnskaberne giver ikke noget overblik over den nationale økonomi, men fokuserer på, hvad der er relevant for formålet. De viser derfor detaljer, som ikke er synlige i det aggregerede hovedregnskab. I disse regnskaber er der desuden foretaget en omordning af oplysningerne, der er tilføjet oplysninger om ikkemonetære strømme og beholdninger, oplysninger, som er irrelevante for det pågældende formål, er ikke medtaget, og funktionelle aggregater er defineret som nøglebegreber. |
22.22 |
Hovedregnskabet er fortrinsvis af institutionel art. I et funktionelt satellitregnskab kan en funktionel tilgang være kombineret med en aktivitets- og produktanalyse. En sådan kombineret tilgang er en fordel inden for mange områder som f.eks. kultur, sport, uddannelse, sundhed, social beskyttelse, turisme, miljøbeskyttelse, forskning og udvikling (FoU), udviklingsstøtte, transport, sikkerhed og bolig. De fleste af områderne vedrører tjenester; de dækker som regel flere aktiviteter og svarer i mange tilfælde til emner, der har relation til spørgsmål om økonomisk vækst eller spørgsmål af social betydning. |
22.23 |
De nationale udgifter til det pågældende formål er et nøglebegreb i de funktionelle satellitregnskaber, jf. tabel 22.2. Dette nøglebegreb kan også anvendes til at definere, hvad det funktionelle satellitregnskab dækker. |
22.24 |
Til analyse af bestemte anvendelsesformål skal der stilles spørgsmål som f.eks. »Hvor mange ressourcer er der afsat til uddannelse, transport, turisme, miljøbeskyttelse og databehandling?« For at kunne svare på disse spørgsmål skal følgende afgøres:
Tabel 22.2 — Nationale udgifter til et bestemt formål eller produkt
Tabel 22.3 — Tilgang af karakteristiske og tilknyttede produkter
Tabel 22.4 — Anvendelse af karakteristiske og tilknyttede produkter
|
22.25 |
Afhængigt af område fremhæves i udformningen af et satellitregnskab følgende:
|
22.26 |
Der kan skelnes mellem to typer produkter, nemlig karakteristiske produkter og tilknyttede produkter. Den første kategori omfatter de produkter, der er typiske for det undersøgte område. Satellitregnskabet kan for disse produkter vise, hvordan de produceres, hvilke typer producenter der er involveret, hvilke former for arbejdskraft og fast realkapital der anvendes, og hvor effektiv produktionsprocessen er. For f.eks. sundhed er de karakteristiske produkter sundhedstjenester, offentlig forvaltning, uddannelse og FoU inden for sundhed. |
22.27 |
Tilknyttede produkter er relevante for et formål uden at være typiske, enten på grund af deres særlige karakter eller fordi de er klassificeret i bredere kategorier af produkter. Patienttransport er f.eks. en tilknyttet tjeneste i forbindelse med sundhed. Andre eksempler på tilknyttede produkter er lægemidler og medicinsk udstyr som f.eks. briller. For sådanne produkter viser satellitregnskabet ikke de særlige produktionsprocesser. Hvor grænsen mellem karakteristiske og tilknyttede produkter præcist går, afhænger af landets økonomiske struktur og af formålet med satellitregnskabet. |
22.28 |
Nogle tjenester kan optræde i to eller flere satellitregnskaber. For eksempel er forskning i sundhedstjenester på højere læreanstalter et produkt, som er relevant i forbindelse med satellitregnskaber for både FoU og uddannelse og sundhed. Dette indebærer, at der også kan være en vis overlapning i de nationale udgifter til forskellige formål. En simpel aggregering af sådanne udgifter med henblik på at beregne de samlede udgifter i procent af BNP kan føre til dobbelttælling. |
22.29 |
Begreberne i satellitregnskabet kan afvige fra begreberne i hovedregnskabet. I satellitregnskaberne for uddannelse og sundhed kan frivilligt arbejde f.eks. være medtaget. I et satellitregnskab for transport kan hjælpetransporttjenester være vist separat. I et satellitregnskab for udviklingsstøtte tages der højde for lån på gunstige betingelser. De fordele eller omkostninger, der er forbundet med lavere renter end markedsrenterne, bogføres som implicitte overførsler. |
22.30 |
I forbindelse med satellitregnskaber for social beskyttelse og udviklingsstøtte udgør specifikke overførsler hovedparten af de nationale udgifter. På andre områder, f.eks. uddannelse og sundhed, er størsteparten af overførslerne — de fleste i naturalier — bestemt til at finansiere brugernes erhvervelse af ydelser. Heri ligger, at de allerede er medregnet under udgifter til forbrug, forbrug i produktionen og investeringer og ikke bør registreres endnu en gang. Dette gælder dog ikke alle overførsler, idet f.eks. stipendier kan anvendes til også at finansiere forskellige andre udgifter end studieafgifter og lærebøger; denne residual bør i givet fald bogføres som en overførsel i satellitregnskabet. |
22.31 |
Det funktionelle satellitregnskab kan give et overblik over brugerne eller de begunstigede. Klassifikationen af brugere og begunstigede kan baseres på klassifikationen af institutionelle sektorer og typer af producenter, f.eks. markedsmæssige producenter, ikkemarkedsmæssige producenter, det offentlige som kollektiv forbruger, husholdningerne som forbrugere og udlandet. Der kan skelnes mellem forskellige underkategorier, f.eks. fordelt efter branche eller efter institutionel delsektor. |
22.32 |
I mange satellitregnskaber er husholdninger eller enkeltpersoner den vigtigste type brugere og begunstigede. For at kunne anvendes i forbindelse med socialpolitik og social analyse er det nødvendigt med en yderligere opdeling af husholdninger. Der kan anvendes forskellige kriterier alt efter formål, f.eks. indkomst, alder, køn, bopæl mv. Til politik- og analyseformål er det nødvendigt at vide, hvor mange mennesker der er berørt i hver enkelt kategori, således at man kan beregne det gennemsnitlige forbrug eller den gennemsnitlige overførsel eller det antal personer, der ikke begunstiges. |
Særlige sektorregnskaber
22.33 |
De særlige sektorregnskaber giver et overblik over en enkelt branche eller et enkelt produkt, en gruppe af forskellige brancher eller produkter, en enkelt delsektor eller en gruppe af forskellige delsektorer. Der kan skelnes mellem tre former for særlige sektorregnskaber:
Eksempler på særlige sektorregnskaber i forbindelse med brancher eller produkter er landbrugsregnskaber, fiskeri- og skovbrugsregnskaber, turismeregnskaber, IKT-regnskaber, energiregnskaber, transportregnskaber, regnskaber for beboelsesbygninger og regnskaber for den kreative sektor. Eksempler på særlige sektorregnskaber i forbindelse med institutionelle sektorer er statistikker over offentlige finanser, finans- og valutastatistikker, betalingsbalancen, regnskaber for den offentlige sektor, regnskaber for nonprofitinstitutioner, regnskaber for husholdningssektoren og regnskaber for virksomheders aktiviteter. Skatteprovenustatistikker kan betragtes som supplerende tabeller i forhold til statistikker over offentlige finanser. |
22.34 |
De særlige sektorregnskaber kan også fokusere på en integreret analyse af økonomiske aktiviteter i en eller flere institutionelle sektorer. Der kan f.eks. opstilles regnskaber for delsektorer af ikkefinansielle selskaber ved at gruppere dem efter deres vigtigste økonomiske aktivitet. Analysen kan omfatte hele den økonomiske proces fra produktion til akkumulation. Den kan udføres systematisk på et forholdsvis aggregeret niveau af den standardiserede erhvervsklassifikation. Den kan også foretages for udvalgte brancher af særlig interesse for et land. Lignende analyser kan gennemføres for husholdningers produktionsaktiviteter, i det mindste indtil det punkt, hvor der beregnes virksomhedsindkomst. Det kan også være nyttigt at lægge særlig vægt på aktiviteter, der spiller en fremtrædende rolle i økonomiens transaktioner med udlandet. Disse nøgleaktiviteter kan omfatte bl.a. oliesektoren, bankvirksomhed, minedrift, aktiviteter i forbindelse med særlige afgrøder og føde- og drikkevarer (f.eks. kaffe, blomster, vin og whisky) samt turisme. De kan spille en væsentlig rolle i den nationale økonomi ved at tegne sig for en stor del af eksporten, beskæftigelsen, valutaaktiverne og de offentlige ressourcer. Nøglesektorer kan også være sektorer, som fortjener særlig opmærksomhed set ud fra en social- og arbejdsmarkedspolitisk synsvinkel. Eksempler herpå er landbrugsaktiviteter, som modtager subsidier og andre overførsler fra det offentlige på statsligt, lokalt eller europæisk plan, eller som er beskyttet af store importafgifter. |
22.35 |
Første etape i udarbejdelsen af særlige sektorregnskaber består i at definere nøgleaktiviteterne og de hertil svarende produkter. I den forbindelse kan det være nødvendigt at samle positionerne i den internationale standardklassifikation af al erhvervsmæssig virksomhed (ISIC) eller den tilsvarende nationale klassifikation under ét. Hvorvidt en nøglesektor skal udvides, afhænger af de økonomiske forhold og af, om der er behov for det med henblik på politikudformning og analyse. |
22.36 |
Der oprettes en konto for varer og tjenester til nøgleprodukterne, som viser tilgang og anvendelse af disse produkter. Der opstilles en produktionskonto og en indkomstdannelseskonto for nøglebrancherne. Der anvendes detaljerede klassifikationer af nøglebrancher og -produkter for at gøre fuldstændigt rede for den økonomiske proces og de hermed forbundne værdiansættelsesprocedurer. Der vil som regel være tale om en kombination af markedspriser og regulerede priser samt et sammensat system af skatter og subsidier. |
22.37 |
Nøgleprodukter og nøglebrancher kan analyseres inden for rammerne af en tilgangs- og anvendelsestabel, jf. tabel 22.5 og 22.6. Nøglebrancherne vises detaljeret i kolonnerne, mens de øvrige brancher kan være aggregeret. I rækkerne vises nøgleprodukterne ligeledes detaljeret, mens de øvrige produkter er aggregeret. I bunden af anvendelsestabellen vises i rækkerne forbrug af arbejdskraft, faste bruttoinvesteringer og beholdninger af faste aktiver. Når nøgleaktiviteten udøves af meget forskelligartede producenter, f.eks. små landbrugere og selskaber, der ejer og driver store plantager, skelner man mellem de to typer producenter, da deres omkostningsstruktur og adfærd er forskellig. |
22.38 |
Der opstilles et sæt af konti for nøglesektoren. Med henblik herpå skal nøglesektoren afgrænses. Hvad angår olie- og råstofudvinding består nøglesektoren som regel af et begrænset antal store selskaber. Samtlige disse selskabers transaktioner registreres, også når der er tale om biaktiviteter. I forbindelse med en nøglesektor kan det også være meget vigtigt at skelne mellem offentlige, udenlandsk kontrollerede og private selskaber. For at kunne foretage en integreret analyse skal virksomhedsregnskaberne for hvert af de store involverede selskaber undersøges grundigt. Råstofudvinding kan delvis være udøvet af små selskaber og personlige foretagender. Disse enheder skal være omfattet af nøglesektoren, selv om dette kræver anvendelse af deloplysninger fra statistiske undersøgelser eller administrative data. |
22.39 |
I mange tilfælde spiller det offentlige en vigtig rolle i forbindelse med nøgleaktiviteter, enten via skatter og formueindkomst eller via lovgivningstiltag og subsidier. En indgående undersøgelse af transaktioner mellem nøglesektoren og sektoren offentlig forvaltning og service er derfor vigtig. Klassifikationen af transaktioner kan udvides til også at omfatte disse strømme i forbindelse med nøgleaktiviteten, herunder de relevante produktskatter. Sådanne strømme tilflyder som supplement til det almindelige budget forskellige offentlige myndigheder, f.eks. ministerier — til særlige formål — universiteter, fonde og særlige konti. I analysesammenhæng kan det være meget nyttigt at anføre, hvordan det offentlige anvender de pågældende midler. Denne del af det offentliges udgifter bør derfor gøres til genstand for en analyse efter formål.
Tabel 22.5 — Tilgangstabel for nøglebrancher og -produkter
Tabel 22.6 — Anvendelsestabel for nøglebrancher og -produkter
|
22.40 |
Når nøgleaktiviteterne er baseret på naturlige ikkevedvarende ressourcer som f.eks. ressourcer i undergrunden, registreres ændringer i disse ressourcer i form af nye fund og udtømmelse i regnskaberne for nøglesektoren på kontoen for andre mængdemæssige ændringer i status, og de hermed forbundne kapitalgevinster og -tab registreres på omvurderingskontoen. Disse data er afgørende for vurderingen af landets økonomiske resultater. Mere overordnet kan regnskaberne for nøglesektorerne udvides til også at omfatte miljøregnskaber. |
22.41 |
Regnskaberne for nøglesektorerne kan vises inden for rammerne af de integrerede økonomiske konti. Der indsættes en eller flere kolonner for nøglesektorer, og andre kolonner omdøbes, hvis det er relevant, f.eks. »andre ikkefinansielle selskaber« eller »andre husholdninger«. Dermed bliver det muligt at se, hvor stor en andel af transaktioner og saldoposter henholdsvis nøglesektoren og de øvrige sektorer tegner sig for. Præcis hvordan en sådan tabel skal udformes, afhænger af de mål, der forfølges. Herudover kan man i supplerende tabeller vise »fra hvem til hvem«-forholdet mellem nøglesektoren og de øvrige sektorer, herunder udlandet. |
Medtagelse af ikkemonetære data
22.42 |
Et vigtigt kendetegn ved mange satellitregnskaber er medtagelse af ikkemonetære data som f.eks. data om CO2-emissioner efter branche i miljøregnskaberne eller antal behandlinger efter form for sundhedspleje i sundhedsregnskaberne. Ved at samkøre sådanne ikkemonetære data med monetære data kan man udarbejde vigtige forholdstal, f.eks. CO2-emissioner pr. mia. EUR værditilvækst eller omkostninger pr. behandling. Tabel 22.7 indeholder en lang række eksempler. |
Yderligere oplysninger og supplerende begreber
22.43 |
To andre vigtige kendetegn ved satellitregnskaber er de yderligere oplysninger og supplerende begreber, de indeholder. Tabel 22.8 og 22.9 indeholder en lang række eksempler.
Tabel 22.7 — Eksempler på ikke-monetære data i satellitregnskaber
Tabel 22.8 — Eksempler på yderligere oplysninger i visse satellitregnskaber
Tabel 22.9 — Eksempler på supplerende begreber i visse satellitregnskaber
|
Andre grundbegreber
22.44 |
Der anvendes almindeligvis ikke andre grundbegreber i satellitregnskaber. En forholdsvis lille afvigelse består i, at nogle tjenester i visse satellitregnskaber ikke behandles som hjælpeaktiviteter, f.eks. behandles transporttjenester i et satellitregnskab for transport ikke som en hjælpeaktivitet. I nogle satellitregnskaber kan det imidlertid være nødvendigt at ændre grundbegreberne betydeligt, i miljøregnskabet vil man f.eks. kunne korrigere nationalproduktet for udtømmelse af naturressourcer. Tabel 22.10 indeholder en række eksempler. |
Anvendelse af modellering og medtagelse af forsøgsresultater
22.45 |
Nogle satellitregnskaber kan være kendetegnet ved medtagelse af forsøgsresultater eller anvendelse af modellering; tallene i satellitregnskaberne er mindre pålidelige end tallene i hovedkontiene. Ved udarbejdelsen af hovedkontiene anvender man dog også økonometriske eller matematiske modeller, og der medtages også forsøgsresultater. Dette udgør derfor ikke en grundlæggende forskel mellem hovedregnskabet og satellitregnskaberne. Disse forhold fremgår af eksemplerne i tabel 22.11.
Tabel 22.10 — Eksempler på andre grundbegreber i satellitregnskaber
Tabel 22.11 — Eksempler på anvendelse af økonometriske eller matematiske modeller til udarbejdelse af hovedregnskab og satellitregnskaber
|
Udformning og udarbejdelse af satellitregnskaber
22.46 |
Udformning og udarbejdelse af et satellitregnskab foregår i fire etaper:
|
22.47 |
Når der for første gang udformes og udarbejdes satellitregnskaber, fører disse fire etaper ofte til uventede resultater. Udarbejdelse af satellitregnskaber er derfor produkter under fremstilling. Først når man har opnået erfaringer med udarbejdelse, anvendelse og i givet fald ændring af et satellitregnskab, kan et sæt forsøgstabeller omdannes til et fuldt udbygget statistisk produkt. |
22.48 |
I forbindelse med udvælgelsen af relevante elementer fra nationalregnskabet kan der skelnes mellem tre indfaldsvinkler, nemlig de internationale nationalregnskabsbegreber, de direkte anvendelige begreber fra landets nationalregnskabsstatistik samt pålideligheden af nationalregnskabsstatistikken. |
22.49 |
Når begreberne fra hovedregnskabet skal anvendes til et bestemt formål i forbindelse med udformning og udarbejdelse af et satellitregnskab, kommer der ofte nye aspekter for dagen. Disse kan i forhold til formålet være både en hjælp og en uventet begrænsning. Når man f.eks. udformer og udarbejder et FoU-regnskab for første gang, kan der opstå problemer, såsom overlapning med opgørelser af FoU inden for software og sundhedspleje, eller der kan blive kastet lys over den rolle, multinationale selskaber spiller i forbindelse med import og eksport af FoU. |
22.50 |
Noget lignende gælder for de direkte anvendelige begreber, der anvendes ved udarbejdelse af nationalregnskabsstatistikken. Væsentlige detaljerede oplysninger kan vise sig at mangle, fordi niveauet for udarbejdelse eller offentliggørelse er stærkt aggregeret, eller de internationale begreber kan vise sig ikke at være blevet anvendt konsekvent. For eksempel kan nogle store multinationale selskabers FoU-aktiviteter være medtaget under den branche, der svarer til deres hovedaktivitet, og ikke under FoU-tjenester. |
22.51 |
Pålideligheden af visse dele af nationalregnskabsstatistikken kan være et problem. Nationalregnskabsstatistikken er udarbejdet og offentliggjort uden tanke på satellitregnskaber. Hvis man blot udvælger de relevante tal i den officielle nationalregnskabsstatistik, vil det ofte vise sig, at omfang, sammensætning eller udvikling over tid ikke er plausible til formålet. Derfor skal de eksisterende datakilder og udarbejdelsesmetoder kontrolleres og konsolideres med supplerende datakilder eller bedre udarbejdelsesmetoder. |
22.52 |
Ved udvælgelsen af relevante oplysninger fra andre kilder end nationalregnskabet som f.eks. andre officielle statistikker eller administrative datakilder vil der opstå lignende problemer med begreber og tal. De officielt anvendte begreber kan vise sig at være forbundet med uventede mangler i forhold til satellitregnskabets særlige formål, de faktisk anvendte begreber kan afvige fra de officielle begreber, og pålidelighed, detaljeringsgrad, tidspunkt og hyppighed kan volde problemer. Alle disse problemer skal løses enten ved at foretage supplerende skøn til udligning af de begrebsmæssige forskelle, klassificere ikkemonetære strømme efter branche eller sektor, eller ved at justere de begreber, der anvendes i satellitregnskabet. |
22.53 |
Det kræver ekstra arbejde at samle nationalregnskabsoplysningerne og de øvrige oplysninger i et enkelt sæt tabeller eller konti, idet udeladelser, overlapninger og numeriske uoverensstemmelser skal udbedres og resultaternes plausibilitet evalueres. Målet er så vidt muligt at nå frem til et fuldt harmonisk sæt tabeller. Det kan dog være nødvendigt at gøre opmærksom på forskelle mellem datakilder og alternative tilgange. |
22.54 |
At skulle omdanne et konsistent satellitregnskab til et produkt for databrugere kan indebære yderligere etaper. Der kan eventuelt oprettes en oversigtstabel med nøgleindikatorer for en årrække. Disse nøgleindikatorer kan f.eks. fokusere på en beskrivelse af det pågældende særlige emnes omfang, komponenter og udvikling, eller de kan pege på forbindelserne med den nationale økonomi og dennes hovedkomponenter. Der kan tilføjes yderligere oplysninger eller klassifikationer, som er relevante til politik- og analyseformål. Oplysninger med ringe værditilvækst, eller som er forbundet med forholdsvis store omkostninger, kan udelades. Der kan eventuelt også gøres en indsats for at forenkle tabellerne og for at gøre dem nemmere at anvende og mere gennemsigtige for databrugerne; der kan desuden opstilles en særskilt tabel med almindelige bogføringsopdelinger. |
NI SPECIFIKKE SATELLITREGNSKABER
22.55 |
I resten af dette kapitel beskrives følgende satellitregnskaber kort:
|
Landbrugsregnskaber
22.56 |
De europæiske landbrugsregnskaber (LR) (1) er et eksempel på et landbrugsregnskab. Det har til formål at gøre rede for landbrugsproduktionen og udviklingen i landbrugsindkomsten. Disse oplysninger anvendes til at analysere den økonomiske situation for en medlemsstats landbrug og til at overvåge og evaluere den fælles landbrugspolitik i Unionen. |
22.57 |
LR består af en produktionskonto, en indkomstdannelseskonto, en konto for virksomhedsindkomst og en kapitalkonto for landbrugsproduktion. Produktionskontoen er udførligt opdelt og viser produktionen for en række landbrugsprodukter tillige med ikkelandbrugsmæssige biaktiviteter; den indeholder også meget detaljerede oplysninger om forbrug i produktionen og investeringer. Dataene i produktionskontoen og de faste bruttoinvesteringer er anført i både løbende priser og i mængdeopgørelser. Herudover foreligger følgende tre landbrugsindkomstindikatorer:
Indeksene og værdiændringerne i reale værdier i indkomstindikatorerne fremkommer ved at deflatere de tilsvarende nominelle data med det implicitte prisindeks for bruttonationalproduktet. |
22.58 |
Landbrugsbranchen i LR ligner i høj grad landbrugsbranchen i nationalregnskabets hovedstruktur. Der er dog forskelle. LR omfatter f.eks. ikke enheder, der producerer frø til forskning eller certificering, eller enheder, for hvilke landbrugsaktiviteten kun er en fritidsaktivitet. Men landbrugsbranchen omfatter de fleste af de landbrugsaktiviteter, der udøves af enheder, hvis hovedaktivitet er af ikkelandbrugsmæssig art. |
22.59 |
I LR er hovedvægten lagt på produktionsprocessen og den herved dannede indkomst. Principielt behøver et landbrugssatellitregnskab dog ikke at svare fuldstændigt til LR. Landbrugsregnskaber kan også omfatte en tilgangs- og anvendelsestabel, der giver et systematisk overblik over tilgang og anvendelse af landbrugsprodukter. Den vil i givet fald indeholde oplysninger om den rolle, importen, herunder tolden, spiller, og om udviklingen i efterspørgslen efter landbrugsprodukter, f.eks. eksport og husholdningernes forbrug, samt den rolle, de hermed forbundne skatter og subsidier spiller. Landbrugsregnskaberne kan desuden udvides til også at omfatte ikkelandbrugsmæssige biaktiviteter, f.eks. fritidsaktiviteter. Dette kan tydeliggøre vigtige udviklingstendenser og substitutionsmekanismer. Samspillet med det offentlige kan ekspliciteres ved at tilføje en tabel, der viser alle indkomst- og kapitaloverførsler fra lokale, statslige eller europæiske offentlige myndigheder til landbrugsbranchen; dette kan også omfatte særbehandling i skattesystemet. Landbrugsregnskaberne kan også udformes som et særligt sektorregnskab omfattende et fuldstændigt kontosystem med statuskonti og finansielle konti for landbrugere og selskaber, der beskæftiger sig med landbrug. |
Miljøregnskaber
22.60 |
I de internationale retningslinjer for miljøregnskaber (System of Environmental and Economic Accounting, SEEA, 2003) (2) præsenteres et udførligt regnskabssystem til beskrivelse og analyse af miljøet og dets samspil med økonomien. Miljøregnskabet er et satellitregnskab til nationalregnskabet. Dette indebærer, at det er de samme klassifikationer og begreber, der anvendes; der foretages kun ændringer, hvis det er nødvendigt for formålet med miljøregnskabet. |
22.61 |
Det integrerede sæt af konti til økonomiske og miljømæssige oplysninger giver mulighed for at analysere miljøets bidrag til økonomien og økonomiens indvirkning på miljøet. Det opfylder de politiske beslutningstageres behov, idet det leverer indikatorer og beskrivende statistikker til overvågning af interaktionen mellem miljø og økonomi. Det kan også bruges som et værktøj til strategisk planlægning og politikanalyse med henblik på at afdække mere bæredygtige veje for udviklingen. For eksempel skal politiske beslutningstagere, der har indflydelse på udviklingen af brancher, som i stort omfang udnytter naturressourcer som tilførsel eller som fraførsel, være opmærksomme på miljøvirkningerne på længere sigt. Politiske beslutningstagere, der fastsætter miljønormer, skal desuden være opmærksomme på de sandsynlige konsekvenser for økonomien, f.eks. hvilke brancher der risikerer at lide skade, og hvilke konsekvenser der vil være for beskæftigelse og købekraft. Man kan sammenligne alternative miljøstrategier ved at tage hensyn til de økonomiske konsekvenser. |
22.62 |
I hovedregnskabet er der taget hensyn til forskellige miljøregnskabsaspekter. Navnlig vises mange omkostnings- og kapitalposter, der vedrører regnskaber over naturressourcer, særskilt i klassifikationer og konti for beholdninger og andre mængdemæssige ændringer i aktiver. Klassifikationen af ikkeproducerede aktiver indeholder f.eks. særskilte poster for aktiver i undergrunden såsom olie- og mineralforekomster, ikkeavlede/dyrkede biologiske ressourcer og vandressourcer. Sådanne kendetegn letter anvendelsen af hovedregnskabet som udgangspunkt for miljøregnskabet. En række elementer i hovedregnskabet, særlig i kontoen for andre mængdemæssige ændringer, opdeles dog yderligere og omklassificeres i satellitregnskabet, mens andre elementer tilføjes. |
22.63 |
Set ud fra et miljøsynspunkt er der to store ulemper ved hovedregnskabet og dets nøgleaggregater såsom BNP, investeringer og opsparing. For det første er dækningen af udtømmelse og ressourceknaphed — der kan true opretholdelsen af en økonomis produktivitet — begrænset. For det andet dækker hovedregnskabet ikke den kvalitetsmæssige forringelse af miljøet og konsekvenserne heraf for menneskers sundhed og velfærd. |
22.64 |
I hovedregnskabet indgår kun producerede aktiver i beregningen af nettoværditilvækst. Omkostningerne til deres anvendelse afspejles af forbrug i produktionen og forbrug af fast realkapital. Ikkeproducerede naturressourcer — såsom jord, mineralforekomster og skove — medregnes under aktiver, hvis de er underlagt institutionelle enheders faktiske kontrol. Der tages dog ikke hensyn til deres anvendelse i produktionsomkostningerne. Dette indebærer, at enten afspejler prisen for produkterne ikke disse omkostninger, eller — hvis der er tale om udtømmelsesomkostninger — at disse henregnes under andre ikkeidentificerede elementer ved beregningen af overskuddet af produktionen som residual. I miljøregnskabet kan sådanne omkostninger identificeres og beregnes eksplicit. |
22.65 |
Det miljøøkonomiske regnskabssystem SEEA 2003 omfatter fem kategorier:
|
22.66 |
I kontiene for fysiske og hybride strømme registreres fire former for strømme:
|
22.67 |
Fysiske strømme måles i mængdeenheder, der afspejler det pågældende materiales, den pågældende energiforms eller de pågældende restprodukters fysiske karakteristika. En fysisk strøm kan måles i alternative enheder, afhængigt af hvilket fysisk karakteristikon der tages i betragtning. Hvilken enhed der egner sig, afhænger af formålet med strømkontoen og dens tilsigtede anvendelse. Til opgørelse af fysiske strømme er vægt og mængde de hyppigst anvendte fysiske karakteristika. Til opgørelse af energistrømme er joules eller ton olieækvivalent den mest almindelige enhed. Mængdeenhederne i kontiene for fysiske strømme afviger fra de mængder, der anvendes i hovedregnskabet. I hovedregnskabet er en computers »mængde« f.eks. ikke dens vægt, men en vægtet blanding af de af brugeren ønskede karakteristika, f.eks. regnehastighed. |
22.68 |
Kontiene for fysiske strømme kan præsenteres som tilgangs- og anvendelsestabeller. Jf. tabel 22.12 og 22.13. |
22.69 |
Kontiene for hybride strømme er én enkelt matrixrepræsentation, der indeholder både nationale monetære konti og konti for fysiske strømme. En vigtig form for hybride konti er de hybride tilgangs- og anvendelsestabeller; heri sammenstilles oplysninger fra de fysiske tilgangs- og anvendelsestabeller med oplysninger fra de monetære tilgangs- og anvendelsestabeller. |
22.70 |
Oplysningerne i kontiene for de hybride strømme kan sammenknyttes med miljøemner og dermed tage særlige miljøproblemer op, f.eks. »drivhuseffekten«, nedbrydningen af ozonlaget og forsuring. Dette forudsætter, at tallene for specifikke stoffer konverteres til aggregerede indikatorer for miljøområder ved hjælp af omregningsfaktorer. Der kan derefter opstilles en oversigtstabel, som viser, hvordan forbrug og forskellige branchers produktion bidrager til de forskellige miljøområder og BNP, jf. tabel 22.14.
Tabel 22.12 — Fysisk tilgangs- og anvendelsestabel Fysisk tilgangstabel
Tabel 22.13 — Fysisk tilgangs- og anvendelsestabel (fortsat) Fysisk anvendelsestabel
Tabel 22.14 — Nettobidrag fra forbrug og produktion til BNP og til en række miljøområder i Nederlandene, 1993 I procent
|
22.71 |
Det økonomiske kontosystem for miljøtransaktioner består af miljøbeskyttelseskonti og konti for andre miljørelaterede transaktioner som f.eks. skatter, subsidier, investeringstilskud, formueindkomst og køb af emissions- og ejendomsrettigheder. |
22.72 |
Til beskrivelse af miljøbeskyttelse er en funktionel tilgang sammen med en form for aktivitets- og produktanalyse meget relevant. Miljøbeskyttelse omfatter et bredt spektrum af økonomiske aktiviteter og produkter, f.eks. investeringer i rene teknologier, genopretning af miljøet efter en forurening, genvinding, produktion af miljøvenlige varer og tjenester samt bevaring og forvaltning af naturaktiver og -ressourcer. Et nationalt aggregat af miljøbeskyttelsesudgifter kan defineres således, at det omfatter hjælpeaktiviteter og tilknyttede produkter. |
22.73 |
I kontiene for miljøaktiver skelnes der mellem tre forskellige former for miljøaktiver: naturressourcer, jord og overfladevand samt økosystemer. Flere af disse miljøaktiver registreres ikke i hovedregnskabet. Dette gælder miljøaktiver, for hvilke der ikke kan fastlægges nogen ejendomsret. Det drejer sig bl.a. om miljøelementer som luft, store vandområder og økosystemer, der er så udstrakte og ukontrollerbare, at effektive ejendomsrettigheder ikke kan håndhæves. Ressourcer, hvis forekomst ikke er klart fastslået ved udforskning og udvikling, f.eks. formodede olieforekomster, eller som i øjeblikket er utilgængelige, f.eks. skove i fjerne egne, betragtes heller ikke som aktiver i hovedregnskabet. Det samme gælder ressourcer, hvis forekomst er blevet fastslået ved geologiske undersøgelser, eller som er umiddelbart tilgængelige, men som ikke i øjeblikket giver økonomisk gevinst, da de endnu ikke kan udnyttes profitabelt. |
22.74 |
I kontiene for miljøaktiver i fysiske enheder og i pengeværdi opgøres beholdningerne af de forskellige miljøaktiver og ændringerne heri. For nogle af aktiverne kan en sådan konto opstilles i pengeværdi, men for andre kun i fysiske enheder. Hvad angår økosystemer er det usandsynligt, at der foreligger tilstrækkelige oplysninger til, at der kan udarbejdes opgørelser over beholdninger eller ændringer i løbet af året på nøjagtig samme måde som for andre miljøaktiver. For disse aktiver er det mere hensigtsmæssigt at fokusere på måling af kvalitetsændringer, hvoraf de fleste vil vedrøre forringelse, f.eks. forsuring af jord og vand og nåle- og bladtab for træer. |
22.75 |
Aggregaterne i hovedregnskabet kan ændres, således at de beskriver miljøemner bedre. Der anbefales almindeligvis tre former for korrektion: for udtømmelse, for det offentliges defensive udgifter og for forringelse. |
22.76 |
Set ud fra et miljøsynspunkt bør der korrigeres for udtømmelse, fordi BNP og vækstraten for BNP ikke tager højde for udtømmelse af forskellige miljøaktiver såsom olie og ikkeopdrættede fisk og ikkedyrkede skove. Det giver ikke sig selv, hvordan der skal tages højde for udtømmelse, og der er mange forskellige mulige løsninger. En yderliggående løsning består i at betragte al anvendelse af sådanne ikkeproducerede naturaktiver som udtømmelse og følgelig ikke som produktionsindkomst. En anden yderliggående løsning består i at betragte alle indtægter fra salg af sådanne aktiver som indkomst, der bidrager til nationalindkomsten. Alle andre mulige løsninger opdeler anvendelsen af aktiverne i en udtømmelseskomponent og en indkomstkomponent. Forskellige principper og forskellige antagelser om levetid og diskonteringssatser fører til forskellige tal, når det gælder korrektion for udtømmelse. |
22.77 |
Defensive udgifter til miljøet udgøres ikke kun af udgifter til miljøbeskyttelse. Der kan også være tale om myndighedernes udgifter til fastsættelse af og tilsyn med fiskekvoter eller sundhedsudgifter i forbindelse med luftforurening eller en atomulykke. Det anbefales at korrigere for det offentliges defensive udgifter for at undgå, at disse medfører en stigning i BNP. Formålet med disse udgifter er at nedbringe eller helt eliminere de negative miljøeksternaliteter, der er forbundet med produktion eller forbrug, og som overhovedet ikke registreres i BNP. Hvad angår nettonationalproduktet kan det være en løsning at registrere alle det offentliges defensive udgifter som investeringer og samtidig som kapitalforbrug. Hvad angår det mere almindeligt anvendte BNP gør dette dog ingen forskel. |
22.78 |
Nationalprodukt, opsparing og andre nøgleaggregater kan korrigeres for forringelse som f.eks. virkningerne af luft- og vandforurening. At indregne virkningerne af forringelse er imidlertid vanskeligere, mere usikkert og mere kontroversielt end at korrigere kontiene for enten udtømmelse eller defensive udgifter. Hvordan kan der f.eks. tages højde for skader på menneskers sundhed eller for, at planter eller dyr vokser langsommere, formerer sig mindre og dør tidligere på grund af miljøforurening? Bør katastrofer registreres som en følge af menneskers økonomiske virksomhed og derfor fratrækkes BNP? |
Sundhedsregnskaber
22.79 |
Sundhedsregnskaberne (jf. OECD, »A System of Health Accounts«, 2000) er en international ramme for sundhedsdata til brug for analyse og politikudformning på nationalt, europæisk og internationalt plan. Denne ramme er beregnet på lande, hvis nationale sundhedssystemer er tilrettelagt efter vidt forskellige modeller. Den er et vigtigt værktøj til overvågning af stadig mere sammensatte sundhedssystemer i hurtig forandring. Den måler og viser strukturændringer såsom skift fra hospitalsindlæggelse til ambulant behandling og fremkomsten af udbydere, som leverer mange forskellige produkter og tjenester. |
22.80 |
Sundhedsregnskaber giver svar på tre grundlæggende spørgsmål:
|
22.81 |
Sundhedsprodukter og -tjenester opdeles efter funktion. Der skelnes mellem tre kategorier: personlige sundhedstjenester og -produkter, kollektive sundhedstjenester og andre sundhedsfunktioner. |
22.82 |
De vigtigste former for personlige sundhedstjenester og -produkter er behandling, revalidering, langtidspleje, hjælpetjenester i forbindelse med sundhedspleje og medicinalvarer til patienter i ambulant behandling. Disse personlige tjenester kan med fordel opdeles yderligere efter produktionsform: indlæggelse, dagpleje, ambulant behandling og hjemmepleje. Mange andre aspekter er ligeledes vigtige i forbindelse med klassificeringen af personlig sundhedspleje, f.eks. fordelingen efter alder, køn og indkomstniveau for de store sundhedsplejekategoriers vedkommende eller efter vigtige sygdomsgrupper, hvilket er nyttigt til undersøgelse af sygdomsomkostninger. |
22.83 |
Sammenlignet med hovedregnskabet er produktionsgrænsen udvidet i to henseender:
|
22.84 |
Der skelnes mellem to former for kollektive sundhedstjenester:
|
22.85 |
Der skelnes mellem syv former for sundhedsfunktioner:
|
22.86 |
For udbydere af sundhedspleje er der udviklet en detaljeret erhvervsklassifikation, idet den internationale standardklassifikation af al erhvervsmæssig virksomhed er blevet udbygget og ændret til formålet. |
22.87 |
Grundlæggende kan finansiering af sundhedspleje bogføres ud fra to forskellige synsvinkler. Den første resulterer i en opdeling af sundhedsudgifterne på de mange aftaler om tredjepartsbetaling og de direkte betalinger fra husholdningerne eller andre direkte finansieringskilder såsom den offentlige sundhedspleje. Ud fra den anden synsvinkel søges den endelige finansieringsbyrde henført til finansieringskilden. Dette indebærer, at mellemliggende finansieringskilder skal spores tilbage til de oprindelige finansieringskilder. Overførsler herudover såsom mellemstatslige overførsler, skattefradrag, subsidier til udbydere og finansiering fra udlandet tilføjes for at gøre billedet fuldstændigt. |
22.88 |
På grundlag af sundhedsregnskaberne kan der opstilles simple oversigtstabeller, der viser sundhedens betydning i den nationale økonomi, jf. tabel 22.15.
Tabel 22.15 — Nøglestatistikker over sundhed
|
Regnskaber for husholdningernes produktion
22.89 |
I hovedregnskabet bogføres husholdningsaktiviteter som f.eks. boligtjenester i ejerboliger, produktion af landbrugsvarer til eget forbrug og opførelse af boliger for egen regning som produktion. Dog bogføres to vigtige former for husholdningsaktiviteter, ulønnede tjenester udført af medlemmer af en husholdning og forbrugt i samme husholdning samt frivilligt arbejde, ikke som produktion. Selv i forbindelse med et satellitregnskab volder husholdningernes ulønnede og frivillige arbejde vanskelige begrebsmæssige og opgørelsesrelaterede problemer. Der pågår fortløbende forskning på området. Formålet med et satellitregnskab for husholdningernes produktion (3) er at give et fuldstændigt billede heraf, at vise forskellige husholdningstypers indkomst, forbrug og opsparing samt vekselvirkningerne med resten af økonomien.
Følgende vigtige spørgsmål tages op:
|
22.90 |
Regnskaberne for husholdningernes produktion kan være af særlig interesse i forbindelse med analyser af den økonomiske udvikling på længere sigt og internationale sammenligninger af produktion, indkomst og forbrug. De vigtigste datakilder til udarbejdelse af regnskaber for husholdningernes produktion er forbrugsundersøgelser og tidsforbrugsundersøgelser. De årlige aggregater baseret på disse kilder er imidlertid behæftet med stikprøvefejl og kan ikke anvendes til beregning af nøjagtige årlige vækstrater. Regnskaberne for husholdningernes produktion udarbejdes derfor ikke hvert år, men med regelmæssige mellemrum, f.eks. hvert femte år, og samkøres med en omfattende tidsforbrugsundersøgelse. |
22.91 |
Husholdningernes produktion omfatter kun tjenester, der udføres af en anden end den, der nyder godt af dem, det såkaldte »third party principle« (tredjepartsprincippet). Følgelig er egen personlig pleje, studier, søvn og fritidsaktiviteter ikke omfattet. |
22.92 |
I forbindelse med husholdningernes produktion kan der skelnes mellem forskellige hovedfunktioner: bolig, ernæring, beklædning, pasning af børn, voksne og husdyr samt frivilligt arbejde, der pr. definition forbruges i en anden husholdning. For hver af disse hovedfunktioner kan der afgrænses vigtige eller karakteristiske aktiviteter. Dermed kan udgifter eller tidsforbrug til sådanne aktiviteter fordeles på de pågældende hovedfunktioner. Nogle aktiviteter, f.eks. indkøb, rejser og husførelse, vedrører dog flere forskellige funktioner. Derfor fordeles udgifterne eller tidsforbruget til disse aktiviteter mellem de pågældende funktioner. |
22.93 |
I hovedregnskabet er udgifter til varige forbrugsgoder en del af udgifterne til forbrug. I regnskaberne for husholdningernes produktion registreres udgifter som f.eks. udgifter til køretøjer, køleskabe og redskaber til bygge- og reparationsarbejder imidlertid som investeringer. De kapitaltjenester, sådanne aktiver yder, er input i forhold til husholdningernes produktion. |
22.94 |
Husholdningernes produktion og den værditilvækst, den skaber, kan værdiansættes ved hjælp af en input- eller outputmetode. Ved output-metoden værdiansættes husholdningernes produktion i markedspriser, dvs. i de priser, der er observeret for lignende tjenester solgt på markedet. I forbindelse med inputmetoden, der værdiansætter produktion som de samlede omkostninger, er valget af metode til ansættelse af værdien af arbejdskraftforbrug afgørende. Løn kan bl.a. værdiansættes inklusive eller eksklusive socialsikringsbidrag og for forskellige referencegrupper — gennemsnitlige lønninger for alle arbejdstagere, specialiserede arbejdstageres lønninger eller ufaglært arbejdskrafts lønninger. |
22.95 |
Et af de vigtigste aspekter af regnskaberne for husholdningers produktion er størrelsen og sammensætningen af produktionen og forbindelserne med hovedregnskabet. Dette vises i form af en anvendelsestabel, jf. tabel 22.16.
Tabel 22.16 — Anvendelsestabel for husholdningernes produktion
|
Arbejdskraftregnskaber og SAM
22.96 |
I mange lande indsamles en lang række arbejdsmarkedsdata. Folke- og virksomhedstællinger, husholdnings- og virksomhedsundersøgelser af arbejdsstyrken, antal arbejdstimer, indtjening og lønomkostninger samt befolknings-, skatte- og socialsikringsregistre leverer data til regelmæssig overvågning og analyse af udviklingen på arbejdsmarkedet. Til trods for at der foreligger mange statistiske oplysninger af denne art, giver de ikke et fuldstændigt og pålideligt billede af arbejdsmarkedet. De største opgørelsesproblemer er:
Et arbejdskraftregnskab kan løse sådanne problemer, idet det sammenstiller alle oplysninger om arbejdsmarkedet og viser forbindelserne med nationalregnskabets vigtigste arbejdsmarkedsbegreber og -klassifikationer, f.eks. aflønning af ansatte og klassifikation efter branche. Ved i høj grad at knytte arbejdskraftregnskabet til nationalregnskabet forbedrer man udarbejdelsen af begge regnskaber. Samtidig bliver det også nemmere at beskrive forholdet mellem arbejdsmarkedet og resten af økonomien. |
22.97 |
I tabel 22.17 vises et simpelt arbejdskraftregnskab. Det udnytter regnskabsidentiteter mellem aflønning af ansatte, antal arbejdstimer, antal job, antal beskæftigede og den aktive og potentielle arbejdsstyrke. Det er et simpelt system, da det viser en begrænset opdeling efter socioøkonomiske karakteristika såsom køn, men ikke alder eller uddannelsesniveau, og en simpel opdeling efter kun tre brancher, uden grænsearbejdere. |
22.98 |
En samfundsmæssig regnskabsmatrix (SAM) er en matrixpræsentation, der viser forbindelserne mellem tilgangs- og anvendelsestabellerne og kontiene for de institutionelle sektorer. En SAM giver normalt flere oplysninger om omfanget og sammensætningen af beskæftigelsen ved at underopdele aflønningen af ansatte og blandet indkomst i kategorier af beskæftigede. Denne underopdeling gælder både anvendelsen af arbejdskraft fordelt på brancher, som den fremgår af anvendelsestabellerne, og tilgangen af arbejdskraft fordelt på socioøkonomiske undergrupper, som det ses af kontoen for allokering af primær indkomst for husholdningssektorens delsektorer. Derved gives en systematisk oversigt over tilgang og anvendelse af lønnet arbejdskraft. En SAM kan betragtes som et udvidet system af arbejdskraftkonti i matrixformat. Lige som arbejdskraftregnskabet og nationalregnskabet viser en SAM en række aggregater og giver mulighed for analyser udelukkende i form af aggregater og gennemsnit. I forbindelse med mange socioøkonomiske analyser foretrækker man derfor modeller, der anvender en udvidet mikrodatabase med oplysninger om socioøkonomiske karakteristika pr. person og husholdning.
Tabel 22.17 — Simpelt arbejdskraftregnskab
|
Produktivitets- og vækstregnskaber
22.99 |
Et af hovedformålene med nationalregnskaberne er at beskrive, overvåge og analysere produktivitetsvæksten (jf. OECD, »OECD Manual Measuring Productivity: Measurement of Aggregate and Industry-level Productivity Growth«, 2001, der indeholder en udførlig oversigt over produktivitetsanalyser). Måling og analyse af produktivitetsvæksten anvendes til at forstå de vigtigste ændringer i erhvervsstrukturen og stigningen i mange landes levestandard i løbet af det sidste århundrede. Måling og analyse af produktivitetsvæksten anvendes også til at udforme politikker, der kan stimulere væksten i produktiviteten og øge velstanden, samtidig med at der tages hensyn til andre politikovervejelser som f.eks. retfærdighed og miljøspørgsmål. |
22.100 |
I nationalregnskabsforstand er økonomisk vækst den mængdemæssige vækst i BNP, som kan opdeles i komponenter, bl.a. ændringer i arbejdsproduktivitet, produktivitet pr. arbejdsenhed og ændringer i arbejdsmængden. Samme opdeling kan foretages for mængdeændringer i værditilvæksten efter branche. Denne simple tilgang skaber et grundlag for overvågning og analyse af den økonomiske vækst efter brancher. Mere homogene tal for forbrug af arbejdskraft, som baseres ikke blot på antal beskæftigede, men på fuldtidsækvivalenter eller antal arbejdstimer, og som skelner mellem forskellige arbejdskraftkvaliteter, vil føre til mere detaljerede tal for arbejdsproduktivitet. |
22.101 |
Ved denne simple fremgangsmåde ses der bort fra andre input som f.eks. kapitaltjenester og mellemprodukter. Dette kan være meget misvisende. For eksempel kan arbejdsproduktiviteten efter alt at dømme stige meget på grund af en meget større kapitalintensitet, men den kan også stige på grund af effektivitetsgevinster, selv når man anvender samme mængde kapital. Ved også at tage højde for andre input måler man multifaktorproduktiviteten og gør bedre rede for årsagerne til produktivitetsvæksten. Målingen af multifaktorproduktiviteten svarer til at opdele ændringer i produktionsmængde i ændringer i de forskellige mængder af alle input plus en residual, nemlig multifaktorproduktivitetsvæksten. Multifaktorproduktivitetsvæksten er et udtryk for alt, der ikke forklares ved de forskellige input, dvs. ved den rolle, andre input spiller. Den kan dog også afspejle fejl i opgørelsen af produktion eller input. |
22.102 |
Kapitalinputmængden i form af fast realkapital kan opgøres på forskellige måder. Tre afgørende forhold skal afklares:
|
22.103 |
Ved at opgøre multifaktorproduktiviteten kan man afdække, hvordan arbejdskraft, kapital, forbrug i produktionen og multifaktorproduktivitetsændringer bidrager direkte til den økonomiske vækst. Opgørelsen anvendes til at analysere tidligere vækstmønstre og til at vurdere potentialet for fremtidig økonomisk vækst. I forbindelse med analyser og politikudformning skal følgende dog tages i betragtning, når man fortolker opgørelser af multifaktorproduktivitet:
|
22.104 |
Til bedre måling, analyse og overvågning af vækst og produktivitet er der i hele verden blevet udviklet KLEMS-vækst- og -produktivitetsregnskaber. En vigtig målsætning for disse regnskaber er at bevæge sig ned under niveauet for den samlede økonomi og undersøge de enkelte branchers produktivitet og deres bidrag til den økonomiske vækst. For at vise de enorme forskelle i branchernes produktion og produktivitetsvækst skelnes der mellem mange forskellige brancher; i Unionen regner EU-KLEMS med 72. Disse regnskaber omfatter produktionsmængder og -priser og input i form af kapital (K), arbejdskraft (L), energi (E), materialer (M) og tjenester (S) på brancheniveau. Produktion og produktivitet opgøres som vækstrater og i relative tal. Yderligere opgørelser af videnskabelse, f.eks. FoU, patenter, faktorspecifikke teknologiske ændringer, andre innovationsaktiviteter og samarbejde, er under udvikling. Sådanne opgørelser udvikles for de enkelte medlemsstater og samkøres med KLEMS-databaser i udlandet. |
22.105 |
Regnskaberne består af tre indbyrdes afhængige moduler, et analytisk modul og to statistiske moduler. |
22.106 |
Det analytiske modul leverer en forskningsdatabase til brug i akademiske kredse og blandt politiske beslutningstagere. Det anvender »bedste praksis«-teknikker i forbindelse med vækstregnskaber, fokuserer på international sammenlignelighed og tilsigter at opnå fuld dækning for så vidt angår antal lande, brancher og variabler. Dette modul kan også gøre brug af alternative eller banebrydende antagelser med hensyn til statistiske konventioner, f.eks. den måde, hvorpå IKT-varer, ikkemarkedsmæssige tjenester og kapitaltjenester opgøres. |
22.107 |
Databasens statistiske moduler udvikles sideløbende med det analytiske modul. De indeholder data, som stort set er konsistente med de data, der offentliggøres af de nationale statistiske kontorer. Deres metoder svarer til metoderne i nationalregnskabets hovedstruktur; der anvendes f.eks. tilgangs- og anvendelsestabeller som koordineringsgrundlag for produktivitetsanalyser samt kædeindeks. Det statistiske modul omfatter ikke kun nationalregnskabsdata, men også supplerende oplysninger såsom beskæftigelsesstatistikker over kvantitet (personer og arbejdstimer) og kvalitet (fordeling af kvantiteter efter alder, køn og uddannelsesniveau) i arbejdskraftforbruget i de enkelte brancher. |
FoU-regnskaber
22.108 |
I hovedregnskabet betragtes udgifter til forskning og udvikling som forbrug i produktionen, dvs. som løbende udgifter, der kun kommer produktionen til gode i den aktuelle periode. Dette går imod FoU's natur, idet målet med FoU er at forbedre produktionen i fremtidige perioder. For at løse de begrebsmæssige og praktiske spørgsmål i forbindelse med registrering af FoU som investeringer vil medlemsstaterne opstille FoU-satellittabeller, hvori FoU behandles som investeringer. Dette vil sætte medlemsstaterne i stand til at udvikle pålidelige og sammenlignelige metoder og skøn. I en efterfølgende etape, når disse metoder og skøn er tilstrækkelig pålidelige og sammenlignelige, vil FoU blive aktiveret i medlemsstaternes kerneregnskab. |
22.109 |
Ud over disse supplerende forsøgsmæssige tabeller kan der udarbejdes et sæt FoU-konti. Formålet med sådanne FoU-konti er at vise, hvilken rolle FoU spiller i den nationale økonomi. Hermed besvares bl.a. følgende spørgsmål:
En tilgangs- og anvendelsestabel giver et overblik over, hvem der producerer og anvender FoU, jf. tabel 22.18 og 22.19. Tabel 22.18 — FoU-tilgang
Tabel 22.19 FoU-anvendelse
|
Regnskaber for social beskyttelse
22.110 |
Social beskyttelse og samspillet mellem social beskyttelse og emner som f.eks. aldring, sundhedspleje og social udstødelse har stor betydning for den økonomiske og sociale politik på nationalt og europæisk plan. Detaljerede, sammenlignelige og ajourførte oplysninger om, hvordan social beskyttelse i medlemsstaterne og andre lande er tilrettelagt og udvikler sig, og om den aktuelle situation på området, er nødvendige for at kunne overvåge, foregribe, analysere og drøfte spørgsmål vedrørende social beskyttelse. |
22.111 |
Socialbeskyttelsesydelser er overførsler til husholdninger eller enkeltpersoner i kontanter eller naturalier til dækning af en række risici eller behov. De risici eller behov, der kan udløse social beskyttelse, er handicap, sygdom/sundhedspleje, alderdom, efterladte, familie/børn, arbejdsløshed, bolig og social udstødelse, der ikke falder ind under andre kategorier. I princippet betragtes uddannelse ikke som en risiko eller et behov, medmindre der er tale om en støtte til ubemidlede familier med børn. |
22.112 |
Socialbeskyttelsesydelser leveres gennem sociale beskyttelsesordninger. Disse forvaltes og tilrettelægges af offentlige eller private organer såsom sociale kasser og fonde, offentlige myndigheder, forsikringsselskaber, offentlige eller private arbejdsgivere og private velfærds- og socialforsorgsinstitutioner. Ordningerne er ikke nødvendigvis knyttet til specifikke institutioner, administrative bestemmelser eller love, selv om det ofte er tilfældet. Alle ordninger, som udelukkende er baseret på individuelle aftaler, eller tilfælde, hvor der foreligger samtidige gensidige aftaler, betragtes ikke som social beskyttelse. |
22.113 |
Hvis den gensidige aftale ikke er samtidig fra den ansattes side, klassificeres udgifterne som social beskyttelse. Dette gælder for alders- eller efterladtepensioner, der udbetales af en arbejdsgiver, og gratis bolig til pensionerede ansatte. Fortsat udbetaling af løn i perioder, hvor en ansat ikke kan arbejde på grund af sygdom, barsel, handicap, arbejdsløshed mv., betragtes som socialbeskyttelsesydelser fra arbejdsgiveren. |
22.114 |
Offentligt kontrollerede ordninger er sådanne, hvor det offentlige træffer alle de vigtigste beslutninger om størrelsen af ydelserne, betingelserne for udbetalingen og finansieringen af ordningen. Social beskyttelse, som er offentligt kontrolleret, er sædvanligvis baseret på love eller administrative bestemmelser. Hertil henregnes også ordninger, hvorved offentligt ansatte ydes samme sociale beskyttelse som den, der ydes befolkningen generelt gennem offentligt kontrollerede ordninger. Dog er ordninger, som det offentlige kan indføre i sin egenskab af arbejdsgiver, og for hvilke der ikke findes tilsvarende offentligt kontrollerede ordninger i den private sektor, ikke omfattet. |
22.115 |
Eksempler på offentligt kontrollerede ordninger:
|
22.116 |
Eksempler på ordninger, som ikke er offentligt kontrolleret:
|
22.117 |
Regnskaberne for social beskyttelse, der anvender oplysninger om specifikke individuelle ordninger, udgør en flerdimensional oversigt over social beskyttelse, jf. det europæiske system af integrerede statistikker for social beskyttelse, ESSPROS, Eurostat, 2008. Regnskaberne gør rede for omfanget og sammensætningen af socialbeskyttelsesydelserne, deres finansiering og de hermed forbundne administrative omkostninger. Socialbeskyttelsesydelser klassificeres efter funktion som f.eks. sygdom og alderdom, efter om de ydes i kontanter eller naturalier, og efter om de er trangsbestemte eller ej. De tilgrundliggende ordninger klassificeres efter, om de er offentligt kontrollerede eller ej, og om der er tale om basisordninger eller supplerende ordninger. |
22.118 |
For hver enkelt social beskyttelsesordning gives der oplysninger om indtægter og udgifter samt en lang række kvalitative oplysninger, f.eks. dækning, finansiering, historie og vigtige ændringer i tidens løb. |
22.119 |
Standardoplysningerne om de forskellige sociale beskyttelsesordninger udgør kernen i det sociale beskyttelsessystem og suppleres af forskellige moduler. Der kan være tale om:
|
22.120 |
Begreber og klassifikationer i regnskaberne for social beskyttelse er tæt forbundet med begreber og klassifikationer i hovedregnskabet. Den vigtigste forskel mellem socialbeskyttelsesydelser og sociale ydelser i hovedregnskabet er, at sidstnævnte også omfatter udgifter til uddannelse; en anden forskel er, at socialbeskyttelsesydelser kan omfatte kapitaloverførsler i socialt øjemed. En simpel oversigttabel som tabel 22.20 viser disse sammenhænge og giver samtidig et overblik over omfanget og sammensætningen af et lands socialbeskyttelsesydelser.
Tabel 22.20 — Oversigt over social(beskyttelses)ydelser efter social risiko/socialt behov og transaktion
|
22.121 |
En høj grad af samkøring mellem den almindelige nationalregnskabsstatistik og socialbeskyttelsesstatistikken indebærer fordele for begge former for statistikker. Hvad angår socialbeskyttelsesstatistikken kan den sættes i relation til den officielle nationaløkonomiske statistik vedrørende f.eks. den økonomiske vækst og de offentlige finanser. Desuden kan nationalregnskabsstatistikken opdelt efter sociale beskyttelsesordninger anvendes til at kontrollere, om socialbeskyttelsesstatistikken er fuldstændig og pålidelig. Under udarbejdelsen kan de to statistikker også knyttes til hinanden, således at man sparer udarbejdelsesomkostninger, øger pålideligheden og skaber nye muligheder, idet socialbeskyttelsesstatistikken f.eks. kan gøres lige så aktuel som nationalregnskabsstatistikken (4). Der er lignende fordele for nationalregnskabet. Regnskaberne for social beskyttelse kan forholdsvis nemt afledes af sektorregnskaberne og af tabellen over det offentliges udgifter efter formål (COFOG) og anvendes ved udformningen af den økonomiske og sociale politik. De kan også bruges til at kontrollere pålideligheden og fuldstændigheden af de almindelige nationalregnskabstal, f.eks. tallene for sociale ydelser og bidrag. |
22.122 |
OECD offentliggør i »Social Expenditure Database« (SOCX) ligeledes data om sociale udgifter efter individuelle ordninger. OECD indsamler data om lande uden for EU, mens Eurostat stiller data til rådighed for OECD om medlemsstaternes udgifter til social beskyttelse. Et særligt træk ved OECD's arbejde vedrørende sociale udgifter er dets fokus på internationale sammenligninger af sociale nettoudgifter, der omfatter en korrektion for de forskellige produktions- og importskatters indvirkning på husholdningernes forbrug. |
Turismeregnskaber
22.123 |
Satellitregnskabet for turisme (5) giver et overblik over tilgang og anvendelse af varer og tjenester for de forskellige former for turisme og betydningen heraf for den indenlandske beskæftigelse, betalingsbalancen, de offentlige finanser og person- og virksomhedsindkomsterne. |
22.124 |
»Turisme« er den aktivitet, at personer rejser til og opholder sig på steder uden for deres sædvanlige opholdssted i under et år med et andet hovedformål end at lade sig beskæftige af en resident enhed på destinationen. Denne aktivitet omfatter alt, hvad en turist foretager sig med henblik på en rejse eller under en rejse. Turisme er ikke begrænset til typiske turistaktiviteter såsom sightseeing, solbadning og besøg på kultursteder. Rejser i forretningsøjemed og som led i en uddannelse kan også udgøre turisme. |
22.125 |
Den efterspørgsel, der skabes ved turisme, omfatter mange forskellige varer og tjenester, blandt hvilke transport, overnatningsfaciliteter og restaurationstjenester er særlig vigtige. Af hensyn til sammenligneligheden på internationalt plan defineres turismekarakteristiske produkter som produkter, der i de fleste lande formodentlig ikke ville være til stede i nævneværdige mængder, eller som ville blive forbrugt i betydeligt mindre omfang, hvis der ikke var turister, og for hvilke det synes muligt at opnå statistiske oplysninger. Turismetilknyttede produkter er en restkategori, der bl.a. omfatter produkter, der betragtes som turismespecifikke i et givet land, men som ikke er anerkendt som sådanne på verdensplan. |
22.126 |
Nogle tjenester til turismeformål, f.eks. indkvartering i sekundære boliger eller transport med personbiler, kan produceres i betydelige mængder for egen regning. I modsætning til boligtjenester for egen regning betragtes transporttjenester, som husholdningerne producerer for egen regning, imidlertid ikke som produktion i hovedregnskabet. Det anbefales, at denne konvention følges i satellitregnskabet for turisme. Lande, i hvilke transporttjenester for egen regning har stor betydning, kan dog anføre disse særskilt i satellitregnskabet for turisme. |
22.127 |
Nøglemålestokken til beskrivelse af turismeefterspørgslen er turisternes forbrug fordelt på husholdninger, det offentlige, NPISH'er og brancher. Det består af følgende komponenter:
|
22.128 |
Tilgang og anvendelse af varer og tjenester til turismeformål samt den værditilvækst og beskæftigelse, der skabes ved turisme, kan vises i en tilgangs- og anvendelsestabel, hvor karakteristiske produkter og brancher samt turismetilknyttede produkter vises særskilt. |
22.129 |
De enkelte lande kan i deres satellitregnskab for turisme opdele og karakterisere deres markeder yderligere efter opholdsvarighed, formålet med besøget og turisternes kendetegn som f.eks., om der er tale om udenlandske eller indenlandske turister. |
(1) Jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 af 5. december 2003 om landbrugsregnskaber i Fællesskabet (EUT L 33 af 5.2.2004, s. 1).
(2) Håndbogen er offentliggjort i fællesskab af De Forenede Nationer, Europa-Kommissionen, Den Internationale Valutafond, OECD og Verdensbanken.
(3) Jf. f.eks. Eurostat, »Household production and consumption - proposal for a Methodology of Household Satellite Accounts, 2003«; J. Varjonen and K. Aalto, »Household Production and Consumption in Finland - Household Satellite Account«, Finlands statistiske kontor og nationale center for forbrugerforskning, 2006; S. Holloway, S. Short, S. Tamplin, »Household Satellite Account«, Det Forenede Kongeriges statistiske kontor, 2002; J.S. Landefeld and S.H. McCulla, »Accounting for nonmarket household production within a national accounts framework«, Review of Income and Wealth, 2000.
(4) Tidsplanen for formidling af ESSPROS er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 458/2007 af 25. april om det europæiske system af integrerede statistikker for social beskyttelse (ESSPROS) (EUT L 113 af 30.4.2007, s. 3).
(5) Jf. Eurostat, OECD, UNSD, UNWTO, »Tourism Satellite Account: Recommended Methodological Framework«, 2008.
KAPITEL 23
KLASSIFIKATIONSSYSTEMET
INDLEDNING
23.01 |
Klassifikationssystemet i ENS 2010 er i fuld overensstemmelse med SNA 2008, NACE rev. 2, CPA 2008 (på de aggregeringsniveauer, der anvendes for dataene i indberetningsprogrammet), COFOG, Coicop, COPNI og COPP. Kun i mindre omfang er der blevet indført yderligere koder. |
23.02 |
Kontosystemet er baseret på et begrænset antal elementer, især sektorer, transaktioner og nomenklaturer for de størrelser, som er genstand for transaktioner, og andre strømme, navnlig aktiver og passiver. Hvert af disse elementer er opdelt hierarkisk. Regnskaberne kan udarbejdes mere eller mindre detaljeret ved at anvende højere eller lavere aggregeringsniveauer. |
23.03 |
Posteringerne er opdelt i forskellige typer angivet ved et eller to bogstaver:
|
23.04 |
Ved opgørelse af BNP fra produktionssiden, udarbejdelse af tabeller efter brancher og input-output-tabeller anvendes også to europæiske nomenklaturer: NACE rev. 2 til økonomiske aktiviteter og CPA 2008 til produkter opdelt efter økonomiske aktiviteter. NACE rev. 2 er den europæiske version af ISIC rev. 4. Ved opgørelse af BNP fra anvendelsessiden anvendes CPA 2008, COFOG (klassifikation af det offentliges udgifter efter formål) og Coicop (klassifikation af privat forbrug efter formål); de to sidstnævnte nomenklaturer er udarbejdet af FN. |
23.05 |
Ud over COFOG og Coicop omfatter de funktionelle nomenklaturer også COPNI (klassifikation efter formål af nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger) og COPP (klassifikation af producenternes udgifter efter formål). De anvendes til funktionel analyse af de udgifter, som afholdes af selskaber, sektoren offentlig forvaltning og service, husholdningerne og nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger og til udarbejdelse af funktionelle satellitregnskaber. |
KLASSIFIKATION AF INSTITUTIONELLE SEKTORER (S)
S.1 |
Den samlede økonomi (1) |
S.11 |
Ikkefinansielle selskaber |
S.11001 |
Offentlige ikkefinansielle selskaber |
S.11002 |
Private nationalt kontrollerede ikkefinansielle selskaber |
S.11003 |
Udenlandsk kontrollerede ikkefinansielle selskaber |
S.12 |
Finansielle selskaber |
S.121 |
Centralbanken (2) (offentlig) |
S.122 |
Pengeinstitutter, undtagen centralbanken (2) |
S.12201 |
Offentlige |
S.12202 |
Private nationalt kontrollerede |
S.12203 |
Udenlandsk kontrollerede |
S.123 |
Pengemarkedsforeninger |
S.12301 |
Offentlige |
S.12302 |
Private nationalt kontrollerede |
S.12303 |
Udenlandsk kontrollerede |
S.124 |
Investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger |
S.12401 |
Offentlige |
S.12402 |
Private nationalt kontrollerede |
S.12403 |
Udenlandsk kontrollerede |
S.125 |
Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser |
S.12501 |
Offentlige |
S.12502 |
Private nationalt kontrollerede |
S.12503 |
Udenlandsk kontrollerede |
S.126 |
Finansielle hjælpeenheder |
S.12601 |
Offentlige |
S.12602 |
Private nationalt kontrollerede |
S.12603 |
Udenlandsk kontrollerede |
S.127 |
Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere |
S.12701 |
Offentlige |
S.12702 |
Private nationalt kontrollerede |
S.12703 |
Udenlandsk kontrollerede |
S.128 |
Forsikringsselskaber (3) |
S.12801 |
Offentlige |
S.12802 |
Private nationalt kontrollerede |
S.12803 |
Udenlandsk kontrollerede |
S.129 |
Pensionskasser (3) |
S.12901 |
Offentlige |
S.12902 |
Private nationalt kontrollerede |
S.12903 |
Udenlandsk kontrollerede |
S.121 + S.122 + S.123 |
Monetære finansielle institutioner |
S.13 |
Offentlig forvaltning og service |
S.1311 |
Statslig forvaltning og service (undtagen sociale kasser og fonde) |
S.1312 |
Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau (undtagen sociale kasser og fonde) |
S.1313 |
Kommunal forvaltning og service (undtagen sociale kasser og fonde) |
S.1314 |
Sociale kasser og fonde |
S.14 |
Husholdninger |
S.141 |
Arbejdsgivere |
S.142 |
Selvstændige uden ansatte |
S.143 |
Lønmodtagere |
S.144 |
Modtagere af formueindkomst og overførselsindkomster |
S.1441 |
Modtagere af formueindkomst |
S.1442 |
Pensionsmodtagere |
S.1443 |
Modtagere af andre overførselsindkomster |
S.15 |
Nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger |
S.15002 |
Private nationalt kontrollerede |
S.15003 |
Udenlandsk kontrollerede |
S.2 |
Udlandet |
S.21 |
Medlemsstaterne og Den Europæiske Unions institutioner og organer |
S.211 |
EU-medlemsstaterne |
S.2111 |
EU-medlemsstater inden for euroområdet |
S.2112 |
EU-medlemsstater uden for euroområdet |
S.212 |
EU-institutioner og -organer |
S.2121 |
Den Europæiske Centralbank (ECB) |
S.2122 |
EU-institutioner og -organer, undtagen ECB |
S.22 |
Tredjelande og internationale organisationer, der ikke er residente i EU |
KLASSIFIKATION AF TRANSAKTIONER OG ANDRE STRØMME
Produkttransaktioner (P)
P.1 |
Produktion |
P.11 |
Markedsmæssig produktion |
P.119 |
Indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) |
P.12 |
Produktion til eget brug |
P.13 |
Ikkemarkedsmæssig produktion |
P.2 |
Forbrug i produktionen |
P.3 |
Udgifter til forbrug |
P.31 |
Udgifter til individuelt forbrug |
P.32 |
Udgifter til kollektivt forbrug |
P.4 |
Faktisk forbrug |
P.41 |
Faktisk individuelt forbrug |
P.42 |
Faktisk kollektivt forbrug |
P.5 |
Bruttoinvesteringer / P.5n Nettoinvesteringer |
P.51g |
Faste bruttoinvesteringer |
P.511 |
Anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver |
P.5111 |
Anskaffelser af nye faste aktiver |
P.5112 |
Anskaffelser af eksisterende faste aktiver |
P.5113 |
Afhændelser af eksisterende faste aktiver |
P.512 |
Omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten til ikkeproducerede aktiver |
P.51c |
Forbrug af fast realkapital (-) |
P.51c1 |
Forbrug af fast realkapital som andel af bruttooverskuddet af produktionen (-) |
P.51c2 |
Forbrug af fast realkapital som andel af blandet indkomst, brutto (-) |
P.51n |
Faste nettoinvesteringer |
P.52 |
Lagerændringer |
P.53 |
Anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande |
P.6 |
Eksport af varer og tjenester |
P.61 |
Eksport af varer |
P.62 |
Eksport af tjenester |
P.7 |
Import af varer og tjenester |
P.71 |
Import af varer |
P.72 |
Import af tjenester |
Transaktioner i ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver (NP-koder)
Koderne for transaktionerne i ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver kan om nødvendigt opdeles yderligere ved at tilføje koderne for ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver (AN.2).
NP |
Anskaffelser minus afhændelser af ikkeproducerede aktiver |
NP.1 |
Anskaffelser minus afhændelser af naturressourcer |
NP.2 |
Anskaffelser minus afhændelser af kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
NP.3 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
Fordelingstransaktioner (D)
D.1 |
Aflønning af ansatte |
D.11 |
Løn |
D.12 |
Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
D.121 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
D.1211 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
D.1212 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
D.122 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
D.1221 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
D.1222 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
D.2 |
Produktions- og importskatter |
D.21 |
Produktskatter |
D.211 |
Moms |
D.212 |
Importskatter og told ekskl. moms |
D.2121 |
Told mv. |
D.2122 |
Importskatter ekskl. moms og told |
D.214 |
Produktskatter ekskl. moms og importskatter |
D.29 |
Andre produktionsskatter |
D.3 |
Subsidier |
D.31 |
Produktsubsidier |
D.311 |
Importsubsidier |
D.319 |
Andre produktsubsidier |
D.39 |
Andre produktionssubsidier |
D.4 |
Formueindkomst |
D.41 |
Renter |
D.42 |
Udloddet selskabsudbytte |
D.421 |
Udbytte |
D.422 |
Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber |
D.43 |
Reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer |
D.44 |
Anden investeringsindkomst |
D.441 |
Investeringsindkomst henført til forsikringstagere |
D.442 |
Investeringsindkomst henført til pensionsopsparere |
D.443 |
Investeringsindkomst henført til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
D.4431 |
Udbytte, som udloddes til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
D.4432 |
Tilbageholdt overskud, der henføres til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
D.45 |
Jordrente mv. |
Løbende overførsler i kontanter og i naturalier (D.5-D.8)
D.5 |
Løbende indkomst- og formueskatter mv. |
D.51 |
Indkomstskatter |
D.59 |
Andre løbende skatter |
D.6 |
Sociale bidrag og ydelser |
D.61 |
Nettobidrag til sociale ordninger |
D.611 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
D.6111 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
D.6112 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
D.612 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
D.6121 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
D.6122 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
D.613 |
Husholdningernes faktiske bidrag til sociale ordninger |
D.6131 |
Husholdningernes faktiske bidrag til pensionsordninger |
D.6132 |
Husholdningernes faktiske bidrag, undtagen til pensionsordninger |
D.614 |
Husholdningernes supplerende bidrag til sociale ordninger |
D.6141 |
Husholdningernes supplerende bidrag til pensionsordninger |
D.6142 |
Husholdningernes supplerende bidrag, undtagen til pensionsordninger |
D.61SC |
Gebyrer til socialforsikringsordninger (-) (4) |
D.62 |
Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier |
D.621 |
Kontante socialsikringsydelser |
D.6211 |
Kontante sociale pensionsydelser |
D.6212 |
Kontante socialsikringsydelser, undtagen pensionsydelser |
D.622 |
Andre ydelser fra socialforsikringsordninger |
D.6221 |
Andre pensionsydelser fra socialforsikringsordninger |
D.6222 |
Andre ydelser fra socialforsikringsordninger, undtagen pensionsydelser |
D.623 |
Kontante sociale bistandsydelser |
D.63 |
Sociale overførsler i naturalier |
D.631 |
Sociale overførsler i naturalier — ikkemarkedsmæssig produktion |
D.632 |
Sociale overførsler i naturalier — indkøbt markedsmæssig produktion |
D.7 |
Andre løbende overførsler |
D.71 |
Skadesforsikringspræmier, netto |
D.711 |
Skadesforsikringspræmier, netto, direkte forsikring |
D.712 |
Skadesforsikringspræmier, netto, genforsikring |
D.72 |
Skadesforsikringserstatninger |
D.721 |
Skadesforsikringserstatninger, direkte forsikring |
D.722 |
Skadesforsikringserstatninger, genforsikring |
D.73 |
Løbende overførsler inden for offentlig forvaltning og service |
D.74 |
Løbende internationalt samarbejde |
D.75 |
Diverse løbende overførsler |
D.751 |
Løbende overførsler til NPISH'er |
D.752 |
Løbende overførsler mellem husholdninger |
D.759 |
Andre diverse løbende overførsler |
D.76 |
Moms- og BNI-baserede egne EU-indtægter |
D.8 |
Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder |
D.9 |
Kapitaloverførsler |
D.9r |
Kapitaloverførsler, modtagne |
D.91r |
Kapitalskatter, modtagne |
D.92r |
Investeringstilskud, modtagne |
D.99r |
Andre kapitaloverførsler, modtagne |
D.9p |
Kapitaloverførsler, betalte |
D.91p |
Kapitalskatter, betalte |
D.92p |
Investeringstilskud, betalte |
D.99p |
Andre kapitaloverførsler, betalte |
Transaktioner i finansielle aktiver og passiver (F)
(Nettoændringer i finansielle aktiver/nettoændringer i finansielle passiver)
F.1 |
Monetært guld og SDR |
F.11 |
Monetært guld |
F.12 |
SDR |
F.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
F.21 |
Sedler og mønt |
F.22 |
Transferable indskud |
F.221 |
Interbankpositioner |
F.229 |
Andre transferable indskud |
F.29 |
Andre indskud |
F.3 |
Gældsværdipapirer |
F.31 |
Kortfristede |
F.32 |
Langfristede |
F.4 |
Lån (5) |
F.41 |
Kortfristede |
F.42 |
Langfristede |
F.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
F.51 |
Ejerandele |
F.511 |
Noterede aktier |
F.512 |
Unoterede aktier |
F.519 |
Andre ejerandelsbeviser |
F.52 |
Andele i investeringsforeninger |
F.521 |
Andele i pengemarkedsforeninger |
F.522 |
Andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger |
F.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
F.61 |
Forsikringstekniske reserver, skadesforsikring |
F.62 |
Livsforsikrings- og livrenterettigheder |
F.63 |
Pensionsrettigheder |
F.64 |
Pensionskassers krav på pensionsmanagere |
F.65 |
Rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser |
F.66 |
Hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier |
F.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
F.71 |
Finansielle derivater |
F.711 |
Aktieoptioner |
F.712 |
Terminskontrakter (forwards) |
F.72 |
Medarbejderaktieoptioner |
F.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
F.81 |
Handelskreditter og forudbetalinger |
F.89 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender, undtagen handelskreditter og forudbetalinger |
Andre ændringer i aktiver (K)
K.1-5 |
Mængdeændringer i alt |
K.1 |
Økonomisk opståen af aktiver |
K.2 |
Økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver |
K.21 |
Udtømmelse af naturressourcer |
K.22 |
Anden økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver |
K.3 |
Tab ved katastrofer |
K.4 |
Ikkekompenseret beslaglæggelse |
K.5 |
Andre mængdeændringer i.a.n. |
K.6 |
Klassifikationsændringer |
K.61 |
Ændringer i sektorklassifikation og struktur |
K.62 |
Ændringer i klassifikation af aktiver og passiver |
K.7 |
Nominelle kapitalgevinster og -tab |
K.71 |
Neutrale kapitalgevinster og -tab |
K.72 |
Reale kapitalgevinster og -tab |
KLASSIFIKATION AF SALDOPOSTER OG NETTOFORMUE (B) (6)
B.1g |
Værditilvækst, brutto/Bruttonationalprodukt |
B.2g |
Overskud af produktionen, brutto |
B.3g |
Blandet indkomst, brutto |
B.4g |
Virksomhedsindkomst, brutto |
B.5g |
Primær indkomst, brutto/Nationalindkomst, brutto |
B.6g |
Disponibel indkomst, brutto |
B.7g |
Korrigeret disponibel indkomst, brutto |
B.8g |
Opsparing, brutto |
B.9 |
Fordringserhvervelse, netto |
B.9N |
Fordringserhvervelse, netto, på de ikkefinansielle konti |
B.9F |
Fordringserhvervelse, netto, på de finansielle konti |
B.10 |
Ændringer i nettoformue |
B.101 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler (7) (8) |
B.102 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af andre mængdemæssige ændringer i status |
B.103 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af nominelle kapitalgevinster og -tab |
B.1031 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af neutrale kapitalgevinster og -tab |
B.1032 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af reale kapitalgevinster og -tab |
B.11 |
Udlandskontoens vare- og tjenestebalance |
B.12 |
Saldo på udlandskontoens løbende poster |
B.90 |
Nettoformue |
BF.90 |
Finansiel nettoformue |
KLASSIFIKATION AF POSTER PÅ STATUSKONTOEN (L)
De eneste koder, som er nødvendige for en statuskonto, er lige som for den finansielle konto de koder, der anvendes til opdeling af aktiverne efter type (AN- og AF-koder). Der kan dog oprettes en konto, der viser beholdningerne ved en periodes start (LS) og slutning (LE) og de samlede ændringer mellem disse tidspunkter (LX). Alle tre koder anvendes efter arten af aktiv. LX-angivelserne er summen af angivelserne vedrørende koderne P.5, NP, F og K for de pågældende aktiver i den omfattede periode.
Ud fra registreringerne på primostatuskontoen kan der beregnes en værdi for nettoformuen (B.90). Forskellen mellem denne værdi og værdien af B.90 i ultimostatuskontoen skal være lig med saldoen af alle LX-koder, som også skal være lig med værdien af B.10.
LS |
Primostatuskonto |
LX |
Ændringer i statuskonto |
LE |
Ultimostatuskonto |
KLASSIFIKATION AF AKTIVER (A)
Ikkefinansielle aktiver (AN)
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
AN.11 |
Faste aktiver efter type |
AN.111 |
Boliger |
AN.112 |
Andre bygninger og anlæg |
AN.1121 |
Bygninger, undtagen boliger |
AN.1122 |
Andre anlæg |
AN.1123 |
Jordforbedring |
AN.113 |
Maskiner og udstyr |
AN.1131 |
Transportmidler |
AN.1132 |
Ikt-udstyr |
AN.1139 |
Andre maskiner og udstyr |
AN.114 |
Våbensystemer |
AN.115 |
Avlede/dyrkede naturressourcer |
AN.1151 |
Besætninger af avlsdyr, malkedyr, trækdyr mv. |
AN.1152 |
Træ- og planteressourcer, som giver tilbagevendende produkter |
(AN.116) |
(Omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten til ikkeproducerede aktiver) (9) |
AN.117 |
Produkter omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder |
AN.1171 |
Forskning og udvikling |
AN.1172 |
Efterforskning og evaluering af mineralske råstoffer |
AN.1173 |
Computersoftware og databaser |
AN.11731 |
Computersoftware |
AN.11732 |
Databaser |
AN.1174 |
Originalværker inden for underholdning, kultur og kunst |
AN.1179 |
Andre produkter omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder |
AN.12 |
Lagerbeholdninger efter type |
AN.121 |
Materialer |
AN.122 |
Produkter under fremstilling |
AN.1221 |
Produkter under fremstilling (avlede/dyrkede aktiver) |
AN.1222 |
Andre produkter under fremstilling |
AN.123 |
Færdigvarer |
AN.124 |
Militære lagre |
AN.125 |
Handelsvarer |
AN.13 |
Værdigenstande |
AN.131 |
Ædelmetaller og –stene |
AN.132 |
Antikviteter og andre kunstgenstande |
AN.133 |
Andre værdigenstande |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
AN.21 |
Naturressourcer |
AN.211 |
Jord |
AN. 2111 |
Jord under bygninger og anlæg |
AN. 2112 |
Jord under opdyrkning |
AN. 2113 |
Rekreative arealer og tilhørende overfladevand |
AN. 2119 |
Anden jord og tilhørende overfladevand |
AN.212 |
Mineral- og energiforekomster |
AN.213 |
Ikkeavlede/dyrkede naturressourcer |
AN.214 |
Vandressourcer |
AN.215 |
Andre naturressourcer |
AN.2151 |
Radiofrekvenser |
AN.2159 |
Andet |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
AN.221 |
Omsættelige operationelle leasingkontrakter |
AN.222 |
Tilladelser til udnyttelse af naturressourcer |
AN.223 |
Tilladelser til udøvelse af bestemte aktiviteter |
AN.224 |
Eneret til fremtidige varer og tjenester |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
Finansielle aktiver (AF)
Der er i teorien fuld overensstemmelse mellem koderne for transaktioner i finansielle aktiver og passiver (F-koder) og koderne for beholdninger eller positioner (AF-koder) af de samme aktiver og passiver. I praksis kan statuskontodata imidlertid være mindre detaljerede og kun findes på første inddelingsniveau som vist nedenfor. Efter behov kan AF-koderne underopdeles på samme måde som for F:
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
AF.11 |
Monetært guld |
AF.12 |
SDR |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
AF.21 |
Sedler og mønt |
AF.22 |
Transferable indskud |
AF.221 |
Interbankpositioner |
AF.229 |
Andre transferable indskud |
AF.29 |
Andre indskud |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
AF.31 |
Kortfristede |
AF.32 |
Langfristede |
AF.4 |
Lån (10) |
AF.41 |
Kortfristede |
AF.42 |
Langfristede |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
AF.51 |
Ejerandele |
AF.511 |
Noterede aktier |
AF.512 |
Unoterede aktier |
AF.519 |
Andre ejerandelsbeviser |
AF.52 |
Andele i investeringsforeninger |
AF.521 |
Andele i pengemarkedsforeninger |
AF.522 |
Andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
AF.61 |
Forsikringstekniske reserver, skadesforsikring |
AF.62 |
Livsforsikrings- og livrenterettigheder |
AF.63 |
Pensionsrettigheder |
AF.64 |
Pensionskassers krav på pensionsmanagere |
AF.65 |
Rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser |
AF.66 |
Hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
AF.71 |
Finansielle derivater |
F.711 |
Aktieoptioner |
F.712 |
Terminskontrakter (forwards) |
AF.72 |
Medarbejderaktieoptioner |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
AF.81 |
Handelskreditter og forudbetalinger |
AF.89 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender, undtagen handelskreditter og forudbetalinger |
KLASSIFIKATION AF SUPPLERENDE STØRRELSER
Pr. konvention begynder en supplerende kode med X, og i resten af koden indgår koden for standardangivelsen.
Misligholdte lån
Følgende koder anvendes på beholdninger og strømme af misligholdte lån. Lån har kode AF.4 og F.4, og de supplerende koder begynder da med XAF4 for beholdningernes vedkommende og XF4 for strømmene.
Koder for beholdninger:
XAF4_NNP |
Misligholdte lån: nominel værdi |
XAF4_MNP |
Misligholdte lån: markedsværdi |
Koder for de tilhørende strømme:
XF4_NNP |
Misligholdte lån: nominel værdi |
XF4_MNP |
Misligholdte lån: markedsværdi |
For begge sæt koders vedkommende angiver underscore-tegnet en plads, som er afsat til eventuelle detaljerede koder for lån, f.eks. på statuskontoen:
XAF41NNP |
Misligholdte kortfristede lån: nominel værdi |
XAF42MNP |
Misligholdte langfristede lån: markedsværdi |
Kapitaltjenester
Koder for kapitaltjenester:
XCS |
Kapitaltjenester |
XCSC |
Kapitaltjenester — Selskaber |
P.51c1 |
Forbrug af fast realkapital som andel af bruttooverskuddet af produktionen |
XRC |
Forrentning af kapital — Selskaber |
XOC |
Andre kapitalomkostninger — Selskaber |
XCSU |
Kapitaltjenester — Personlige foretagender |
P.51c2 |
Forbrug af fast realkapital som andel af blandet indkomst, brutto |
XRU |
Forrentning af kapital — Personlige foretagender |
XOU |
Andre kapitalomkostninger — Personlige foretagender |
Pensionstabel
Følgende koder anvendes for den supplerende tabel, der er omhandlet i kapitlet om pensioner. Der er foreslået forskellige koder for søjlerne og rækkerne i tabellen.
Søjler
I søjlens betegnelse angiver bogstavet »W«»ikkeoffentlig«, og tallene i disse koder refererer til de tilsvarende institutionelle sektorer.
a) Passiver opført i hovedkontosystemet
Ordninger, hvis oprettelse og gennemførelse offentlig forvaltning og service ikke er ansvarlig for
XPC1W |
Bidragsdefinerede ordninger |
XPB1W |
Ydelsesdefinerede ordninger |
XPCB1W |
I alt |
Ordninger, hvis oprettelse og gennemførelse offentlig forvaltning og service er ansvarlig for
XPCG |
Bidragsdefinerede ordninger |
Ydelsesdefinerede ordninger for ansatte i offentlig forvaltning og service
XPBG12 |
I sektoren finansielle selskaber |
XPBG13 |
I sektoren offentlig forvaltning og service |
b) Passiver, der ikke er opført i hovedkontosystemet
XPBOUT13 |
I sektoren offentlig forvaltning og service |
XP1314 |
Socialsikringspensioner |
XPTOT |
Pensionsordninger i alt |
XPTOTNRH |
Heraf: ikkeresidente husholdninger |
Rækker
a) Primostatuskonto
XAF63LS |
Pensionsrettigheder |
b) Transaktioner
XD61p |
Særlige bidrag til pensionsordninger |
XD6111 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
XD6121 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
XD6131 |
Husholdningernes faktiske bidrag til sociale ordninger |
XD6141 |
Husholdningernes supplerende bidrag til sociale ordninger |
XD619 |
Anden (aktuarmæssig) akkumulering af pensionsrettigheder i sociale kasser og fonde |
XD62p |
Pensionsydelser |
XD8 |
Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder |
XD81 |
Ændringer i pensionsrettigheder forårsaget af overførsler af rettigheder |
XD82 |
Ændringer i pensionsrettigheder forårsaget af forhandlede ændringer i ordningernes struktur |
c) Andre økonomiske strømme
XK7 |
Omvurdering |
XK5 |
Andre mængdeændringer |
d) Ultimostatuskonto
XAF63LE |
Pensionsrettigheder |
e) Dertil knyttede indikatorer
XP1 |
Produktion |
XAFN |
Pensionsordningers beholdning af aktiver ved årets slutning |
Varige forbrugsgoder
Koderne for varige forbrugsgoder indledes med X efterfulgt af bogstaverne DHHCE (husholdningernes udgifter til varige forbrugsgoder) og af et etcifret tal for kategorier og et tocifret tal for underkategorier. De tilsvarende Coicop-koder er ligeledes angivet.
Coicop |
SNA-koder |
|
|
XDHHCE1 |
Møbler og husholdningsapparater |
05.1.1 |
XDHHCE11 |
Møbler, boligudstyr og indretning |
05.1.2 |
XDHHCE12 |
Tæpper og anden gulvbelægning |
05.3.1 |
XDHHCE13 |
Større husholdningsapparater, også elektriske |
05.5.1 |
XDHHCE14 |
Større redskaber og udstyr til hus og have |
|
XDHHCE2 |
Personlige transportmidler |
07.1.1 |
XDHHCE21 |
Automobiler |
07.1.2 |
XDHHCE22 |
Motorcykler |
07.1.3 |
XDHHCE23 |
Cykler |
07.1.4 |
XDHHCE24 |
Dyretrukne køretøjer |
|
XDHHCE3 |
Forbrugsgoder til fritids- og kulturaktiviteter |
08.2.0 |
XDHHCE31 |
Telefon- og telefaxudstyr |
09.1.1 |
XDHHCE32 |
Udstyr til modtagelse, indspilning og reproduktion af lyd og billeder |
09.1.2 |
XDHHCE33 |
Fotografisk og kinematografisk udstyr, optiske instrumenter |
09.1.3 |
XDHHCE34 |
Databehandlingsudstyr |
09.2.1 |
XDHHCE35 |
Større forbrugsgoder til udendørs fritidsaktiviteter |
09.2.2 |
XDHHCE36 |
Musikinstrumenter og større forbrugsgoder til indendørs fritidsaktiviteter |
|
XDHHCE4 |
Andre varige forbrugsgoder |
12.3.1 |
XDHHCE41 |
Smykker og ure |
06.1.3 |
XDHHCE42 |
Medicinske apparater og medicinsk udstyr |
Udenlandske direkte investeringer
Koderne for supplerende størrelser i forbindelse med udenlandske direkte investeringer (FDI) kan indledes med X efterfulgt af koden F eller AF plus FDI, f.eks.:
XF42FDI |
for udenlandske direkte investeringstransaktioner i langfristede lån |
Betingede positioner
Supplerende koder for betingede positioner indledes med X efterfulgt af koden AF plus CP, f.eks.:
XAF11CP |
når monetært guld anvendt som sikkerhedsstillelse kan påvirke dets anvendelse som reserveaktiv |
Sedler og mønt samt indskud
Koderne for supplerende størrelser til klassificering af sedler og mønt samt indskud i national og udenlandsk valuta indledes med X efterfulgt af koden F eller AF plus NC, som angiver, at sedler og mønt samt indskud er i national valuta, eller plus FC med den internationale valutakode, som angiver, at der er tale om sedler og mønt samt indskud i udenlandsk valuta, f.eks.:
For transaktioner
XF21NC |
sedler og mønt i national valuta |
XF22FC |
indskud i udenlandsk valuta |
For beholdninger
XAF21NC |
sedler og mønt i national valuta |
XAF22FC |
indskud i udenlandsk valuta |
Klassifikation af gældsværdipapirer efter resterende løbetid
Det foreslås at klassificere gældsværdipapirer efter resterende løbetid. Koden herfor kan indledes med X efterfulgt af koden AF og et forfaldstidspunkt, f.eks.:
XAF32Y20 |
for gældsværdipapirer, der forfalder i 2020 |
Noterede og unoterede gældsværdipapirer
Koderne for supplerende angivelser vedrørende gældsværdipapirer indledes med X efterfulgt af koden F eller AF plus tallet 1 for noterede og 2 for unoterede, f.eks.:
For transaktioner
XF321 |
for transaktioner i noterede langfristede gældsværdipapirer |
XF322 |
for transaktioner i unoterede langfristede gældsværdipapirer |
For beholdninger
XAF321 |
for beholdninger af noterede langfristede gældsværdipapirer |
XAF322 |
for beholdninger af unoterede langfristede gældsværdipapirer |
Langfristede lån med en resterende løbetid på under et år og langfristede lån med sikkerhed i fast ejendom
Koderne for langfristede lån med en resterende løbetid på under et år og langsigtede lån med sikkerhed i fast ejendom sammensættes af X efterfulgt af koden F eller af koden AF plus L1, som angiver, at den resterende løbetid er under et år, og LM, der angiver lån med sikkerhed i fast ejendom, f.eks.:
For transaktioner
XF42L1 |
for langfristede lån med en resterende løbetid på under et år |
XF42LM |
for langfristede lån med sikkerhed i fast ejendom |
For beholdninger
XAF42L1 |
for langfristede lån med en resterende løbetid på under et år |
XAF42LM |
for langfristede lån med sikkerhed i fast ejendom |
Noterede og unoterede andele i investeringsforeninger
Koderne for unoterede andele i investeringsforeninger indledes med X efterfulgt af koden F eller AF plus tallet 1 for noterede og 2 for unoterede, f.eks.:
For transaktioner
XF5221 |
for transaktioner i noterede andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger |
XF5222 |
for transaktioner i unoterede andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger |
For beholdninger
XAF5221 |
for beholdninger af noterede andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger |
XAF5222 |
for beholdninger af unoterede andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger |
Restancer i rente- og afdragsbetalinger
Koderne for restancer i rente- og afdragsbetalinger indledes med X efterfulgt af koden AF plus IA for renterestancer og PA for afdragsrestancer, f.eks.:
XAF42IA |
for renterestancer for langfristede lån |
XAF42PA |
for afdragsrestancer for langfristede lån |
Personlige og samlede pengeoverførsler
Koderne for personlige og samlede pengeoverførsler mellem residente og ikkeresidente husholdninger indledes med X efterfulgt af koden for den løbende overførsel plus PR for personlige pengeoverførsler og TR for samlede pengeoverførsler:
XD5452PR |
for personlige pengeoverførsler mellem residente og ikkeresidente husholdninger |
XD5452TR |
for samlede pengeoverførsler mellem residente og ikkeresidente husholdninger |
GRUPPERING OG KODNING AF BRANCHER (A) OG PRODUKTER (P)
De aktivitets- og produktnomenklaturer, som skal anvendes, er NACE rev. 2 og CPA 2008. De tilsvarende aggregeringsniveauer til brug for ENS-indberetningsprogrammet er: A*3, A*10. A*21, A*38 og A*64 for økonomiske aktiviteter og P*3, P*10. P*21, P*38 og P*64 for produkter. Niveauerne A*88 (NACE rev.2) og P*88 (CPA) er omhandlet i dette kapitel, men indgår ikke i indberetningsprogrammet.
De nye aggregeringer fremgår af nedenstående:
A*3
Løbenr. |
Hovedafd. i NACE rev. 2 |
Beskrivelse |
1 |
A |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
2 |
B, C, D, E og F |
Råstofudvinding; fremstillingsvirksomhed; el-, gas- og fjernvarmeforsyning; vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand; bygge- og anlægsvirksomhed |
3 |
G, H, I, J, K, L, M, N, O, P, Q, R, S, T og U |
Tjenesteydelser |
A*10
Løbenr. |
Hovedafd. i NACE rev. 2 |
Beskrivelse |
1 |
A |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
2 |
B, C, D og E |
Råstofudvinding; fremstillingsvirksomhed; el-, gas- og fjernvarmeforsyning; vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand |
2a |
C |
Heraf: fremstillingsvirksomhed |
3 |
F |
Bygge- og anlægsvirksomhed |
4 |
G, H og I |
Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler; transport og godshåndtering; overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed |
5 |
J |
Information og kommunikation |
6 |
K |
Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring |
7 |
L |
Fast ejendom |
8 |
M og N |
Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser; administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester |
9 |
O, P og Q |
Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring; undervisning; sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger |
10 |
R, S, T og U |
Kultur, forlystelser og fritid; andre serviceydelser; private husholdninger med ansat medhjælp; private husholdningers produktion af varer og tjenester til eget brug, ikke nærmere angivet; eksterritoriale organer |
A*21
Løbenr. |
Hovedafd. i NACE rev. 2 |
Hovedgr. i NACE rev. 2 |
Beskrivelse |
1 |
A |
01-03 |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
2 |
B |
05-09 |
Råstofudvinding |
3 |
C |
10-33 |
Fremstillingsvirksomhed |
4 |
D |
35 |
El-, gas- og fjernvarmeforsyning |
5 |
E |
36-39 |
Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand |
6 |
F |
41-43 |
Bygge- og anlægsvirksomhed |
7 |
G |
45-47 |
Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler |
8 |
H |
49-53 |
Transport og godshåndtering |
9 |
I |
55-56 |
Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed |
10 |
J |
58-63 |
Information og kommunikation |
11 |
K |
64-66 |
Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring |
12 |
L |
68 |
Fast ejendom |
13 |
M |
69-75 |
Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser |
14 |
N |
77-82 |
Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester |
15 |
O |
84 |
Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring |
16 |
P |
85 |
Undervisning |
17 |
Q |
86-88 |
Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger |
18 |
R |
90-93 |
Kultur, forlystelser og fritid |
19 |
S |
94-96 |
Andre serviceydelser |
20 |
T |
97-98 |
Private husholdninger med ansat medhjælp; private husholdningers produktion af varer og tjenesteydelser til eget brug, i.a.n |
21 |
U |
99 |
Eksterritoriale organisationer og organer |
A*38
Løbenr. |
Hovedgr. i NACE rev. 2 |
Beskrivelse |
1 |
01-03 |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
2 |
05-09 |
Råstofudvinding |
3 |
10-12 |
Fremstilling af fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter |
4 |
13-15 |
Fremstilling af tekstiler, beklædningsartikler og lædervarer |
5 |
16-18 |
Fremstilling af træ- og papirvarer, trykning |
6 |
19 |
Fremstilling af koks og raffinerede mineralolieprodukter |
7 |
20 |
Fremstilling af kemiske produkter |
8 |
21 |
Fremstilling af farmaceutiske råvarer og farmaceutiske præparater |
9 |
22-23 |
Fremstilling af gummi- og plastprodukter og andre ikkemetalholdige mineralske produkter |
10 |
24-25 |
Fremstilling af metal, jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og udstyr |
11 |
26 |
Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter |
12 |
27 |
Fremstilling af elektrisk udstyr |
13 |
28 |
Fremstilling af maskiner og udstyr i.a.n. |
14 |
29-30 |
Fremstilling af transportmidler |
15 |
31-33 |
Fremstilling af møbler; anden fremstillingsvirksomhed; reparation og installation af maskiner og udstyr |
16 |
35 |
El-, gas- og fjernvarmeforsyning |
17 |
36-39 |
Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand |
18 |
41-43 |
Bygge- og anlægsvirksomhed |
19 |
45-47 |
Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler |
20 |
49-53 |
Transport og godshåndtering |
21 |
55-56 |
Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed |
22 |
58-60 |
Udgivervirksomhed, audiovisuelle aktiviteter og radio- og tv-virksomhed |
23 |
61 |
Telekommunikation |
24 |
62-63 |
Computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende informationsteknologi og lignende aktiviteter; informationstjenester |
25 |
64-66 |
Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring |
26 |
68 |
Fast ejendom |
26a |
|
Heraf: beregnet lejeværdi af ejerboliger |
27 |
69-71 |
Juridisk bistand, bogføring og revision; hovedsæders virksomhed; virksomhedsrådgivning; arkitekt- og ingeniørvirksomhed; teknisk afprøvning og analyse |
28 |
72 |
Videnskabelig forskning og udvikling |
29 |
73-75 |
Reklame og markedsanalyse; andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser; dyrlæger |
30 |
77-82 |
Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester |
31 |
84 |
Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring |
32 |
85 |
Undervisning |
33 |
86 |
Sundhedsvæsen |
34 |
87-88 |
Sociale foranstaltninger |
35 |
90-93 |
Kultur, forlystelser og fritid |
36 |
94-96 |
Andre serviceydelser |
37 |
97-98 |
Private husholdninger med ansat medhjælp; private husholdningers produktion af varer og tjenesteydelser til eget brug i.a.n. |
38 |
99 |
Eksterritoriale organisationer og organer |
A*64
Løbenr. |
Hovedgr. i NACE rev. 2 |
Beskrivelse |
1 |
01 |
Plante- og husdyravl, jagt og serviceydelser i forbindelse hermed |
2 |
02 |
Skovbrug og skovning |
3 |
03 |
Fiskeri og akvakultur |
4 |
05-09 |
Råstofudvinding |
5 |
10-12 |
Fremstilling af fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter |
6 |
13-15 |
Fremstilling af tekstiler, beklædningsartikler og lædervarer |
7 |
16 |
Fremstilling af træ og varer af træ og kork, undtagen møbler; fremstilling af varer af strå og flettematerialer |
8 |
17 |
Fremstilling af papir og papirvarer |
9 |
18 |
Trykning og reproduktion af indspillede medier |
10 |
19 |
Fremstilling af koks og raffinerede mineralolieprodukter |
11 |
20 |
Fremstilling af kemiske produkter |
12 |
21 |
Fremstilling af farmaceutiske råvarer og farmaceutiske præparater |
13 |
22 |
Fremstilling af gummi- og plastprodukter |
14 |
23 |
Fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter |
15 |
24 |
Fremstilling af metal |
16 |
25 |
Jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og udstyr |
17 |
26 |
Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter |
18 |
27 |
Fremstilling af elektrisk udstyr |
19 |
28 |
Fremstilling af maskiner og udstyr i.a.n. |
20 |
29 |
Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne |
21 |
30 |
Fremstilling af andre transportmidler |
22 |
31-32 |
Fremstilling af møbler; anden fremstillingsvirksomhed |
23 |
33 |
Reparation og installation af maskiner og udstyr |
24 |
35 |
El-, gas- og fjernvarmeforsyning |
25 |
36 |
Vandforsyning |
26 |
37-39 |
Kloakvæsen; indsamling, behandling og bortskaffelse af affald; materialegenvinding; rensning af jord og grundvand og anden form for forureningsbekæmpelse |
27 |
41-43 |
Bygge- og anlægsvirksomhed |
28 |
45 |
Handel med biler og motorcykler og reparation heraf |
29 |
46 |
Engroshandel, undtagen med motorkøretøjer og motorcykler |
30 |
47 |
Detailhandel, undtagen med motorkøretøjer og motorcykler |
31 |
49 |
Landtransport; rørtransport |
32 |
50 |
Skibsfart |
33 |
51 |
Luftfart |
34 |
52 |
Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport |
35 |
53 |
Post- og kurertjenester |
36 |
55-56 |
Overnatningsfaciliteter; restaurationsvirksomhed |
37 |
58 |
Udgivervirksomhed |
38 |
59-60 |
Produktion af film, video- og tv-programmer, lydoptagelser og musikudgivelser; radio- og tv-virksomhed |
39 |
61 |
Telekommunikation |
40 |
62-63 |
Computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende informationsteknologi og lignende aktiviteter; informationstjenester |
41 |
64 |
Pengeinstitut- og finansvirksomhed, undtagen forsikring og pensionsforsikring |
42 |
65 |
Forsikring, genforsikring og pensionsforsikring, undtagen lovpligtig socialforsikring |
43 |
66 |
Hjælpetjenester i forbindelse med finansvirksomhed og forsikring |
44 |
68 |
Fast ejendom |
44a |
|
Heraf: beregnet lejeværdi af ejerboliger |
45 |
69-70 |
Juridisk bistand, bogføring og revision; hovedsæders virksomhed; virksomhedsrådgivning |
46 |
71 |
Arkitekt- og ingeniørvirksomhed; teknisk afprøvning og analyse |
47 |
72 |
Videnskabelig forskning og udvikling |
48 |
73 |
Reklame og markedsanalyse |
49 |
74-75 |
Andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser; dyrlæger |
50 |
77 |
Udlejning og leasing |
51 |
78 |
Arbejdsformidling |
52 |
79 |
Rejsebureauers og rejsearrangørers virksomhed, reservationstjensteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed |
53 |
80-82 |
Vagt- og sikkerhedstjenester og overvågning; serviceydelser i forbindelse med ejendomme samt landskabspleje; administrationsservice, kontorservice og anden forretningsservice |
54 |
84 |
Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring |
55 |
85 |
Undervisning |
56 |
86 |
Sundhedsvæsen |
57 |
87-88 |
Sociale foranstaltninger |
58 |
90-92 |
Kreative aktiviteter, kunst og forlystelser; biblioteker, arkiver, museer og anden kulturel virksomhed; lotteri- og anden spillevirksomhed |
59 |
93 |
Sport, forlystelser og fritidsaktiviteter |
60 |
94 |
Organisationer og foreninger |
61 |
95 |
Reparation af computere og varer til personlig brug og husholdningsbrug |
62 |
96 |
Andre personlige serviceydelser |
63 |
97-98 |
Private husholdninger med ansat medhjælp; private husholdningers produktion af varer og tjenesteydelser til eget brug i.a.n. |
64 |
99 |
Eksterritoriale organisationer og organer |
A*88
Løbenr. |
Hovedgr. i NACE rev. 2 |
Beskrivelse |
1 |
01 |
Plante- og husdyravl, jagt og serviceydelser i forbindelse hermed |
2 |
02 |
Skovbrug og skovning |
3 |
03 |
Fiskeri og akvakultur |
4 |
05 |
Indvinding af kul og brunkul |
5 |
06 |
Indvinding af råolie og naturgas |
6 |
07 |
Brydning af metalmalme |
7 |
08 |
Anden råstofindvinding |
8 |
09 |
Serviceydelser i forbindelse med råstofindvinding |
9 |
10 |
Fremstilling af fødevarer |
10 |
11 |
Fremstilling af drikkevarer |
11 |
12 |
Fremstilling af tobaksprodukter |
12 |
13 |
Fremstilling af tekstiler |
13 |
14 |
Fremstilling af beklædningsartikler |
14 |
15 |
Fremstilling af læder og lædervarer |
15 |
16 |
Fremstilling af træ og varer af træ og kork, undtagen møbler; fremstilling af varer af strå og flettematerialer |
16 |
17 |
Fremstilling af papir og papirvarer |
17 |
18 |
Trykning og reproduktion af indspillede medier |
18 |
19 |
Fremstilling af koks og raffinerede mineralolieprodukter |
19 |
20 |
Fremstilling af kemiske produkter |
20 |
21 |
Fremstilling af farmaceutiske råvarer og farmaceutiske præparater |
21 |
22 |
Fremstilling af gummi- og plastprodukter |
22 |
23 |
Fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter |
23 |
24 |
Fremstilling af metal |
24 |
25 |
Jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og udstyr |
25 |
26 |
Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter |
26 |
27 |
Fremstilling af elektrisk udstyr |
27 |
28 |
Fremstilling af maskiner og udstyr i.a.n. |
28 |
29 |
Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne |
29 |
30 |
Fremstilling af andre transportmidler |
30 |
31 |
Fremstilling af møbler |
31 |
32 |
Anden fremstillingsvirksomhed |
32 |
33 |
Reparation og installation af maskiner og udstyr |
33 |
35 |
El-, gas- og fjernvarmeforsyning |
34 |
36 |
Vandforsyning |
35 |
37 |
Kloakvæsen |
36 |
38 |
Indsamling, behandling og bortskaffelse af affald; genbrug |
37 |
39 |
Rensning af jord og grundvand og anden form for forureningsbekæmpelse |
38 |
41 |
Opførelse af bygninger |
39 |
42 |
Anlægsarbejder |
40 |
43 |
Bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering |
41 |
45 |
Handel med biler og motorcykler og reparation heraf |
42 |
46 |
Engroshandel, undtagen med motorkøretøjer og motorcykler |
43 |
47 |
Detailhandel, undtagen med motorkøretøjer og motorcykler |
44 |
49 |
Landtransport; rørtransport |
45 |
50 |
Skibsfart |
46 |
51 |
Luftfart |
47 |
52 |
Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport |
48 |
53 |
Post- og kurertjenester |
49 |
55 |
Overnatningsfaciliteter |
50 |
56 |
Restaurationsvirksomhed |
51 |
58 |
Udgivervirksomhed |
52 |
59 |
Produktion af film, video- og tv-programmer, lydoptagelser og musikudgivelser |
53 |
60 |
Radio- og tv-virksomhed |
54 |
61 |
Telekommunikation |
55 |
62 |
Computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende informationsteknologi og lignende aktiviteter |
56 |
63 |
Informationstjenester |
57 |
64 |
Pengeinstitut- og finansvirksomhed, undtagen forsikring og pensionsforsikring |
58 |
65 |
Forsikring, genforsikring og pensionsforsikring, undtagen lovpligtig socialforsikring |
59 |
66 |
Hjælpetjenester i forbindelse med finansvirksomhed og forsikring |
60 |
68 |
Fast ejendom |
60a |
|
Heraf: beregnet lejeværdi af ejerboliger |
61 |
69 |
Juridisk bistand, bogføring og revision |
62 |
70 |
Hovedsæders virksomhed; virksomhedsrådgivning |
63 |
71 |
Arkitekt- og ingeniørvirksomhed; teknisk afprøvning og analyse |
64 |
72 |
Videnskabelig forskning og udvikling |
65 |
73 |
Reklame og markedsanalyse |
66 |
74 |
Andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser |
67 |
75 |
Dyrlæger |
68 |
77 |
Udlejning og leasing |
69 |
78 |
Arbejdsformidling |
70 |
79 |
Rejsebureauers og rejsearrangørers virksomhed, reservationstjensteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed |
71 |
80 |
Vagt- og sikkerhedstjenester og overvågning |
72 |
81 |
Serviceydelser i forbindelse med ejendomme samt landskabspleje |
73 |
82 |
Administrationsservice, kontorservice og anden forretningsservice |
74 |
84 |
Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring |
75 |
85 |
Undervisning |
76 |
86 |
Sundhedsvæsen |
77 |
87 |
Institutionsophold |
78 |
88 |
Sociale foranstaltninger uden institutionsophold |
79 |
90 |
Kreative aktiviteter, kunst og forlystelser |
80 |
91 |
Biblioteker, arkiver, museer og anden kulturel virksomhed |
81 |
92 |
Lotteri- og anden spillevirksomhed |
82 |
93 |
Sport, forlystelser og fritidsaktiviteter |
83 |
94 |
Organisationer og foreninger |
84 |
95 |
Reparation af computere og varer til personlig brug og husholdningsbrug |
85 |
96 |
Andre personlige serviceydelser |
86 |
97 |
Private husholdninger med ansat medhjælp |
87 |
98 |
Private husholdningers produktion af varer og tjenesteydelser til eget brug i.a.n. |
88 |
99 |
Eksterritoriale organisationer og organer |
P*3
Løbenr. |
Hovedafd. i CPA 2008 |
Beskrivelse |
1 |
A |
Produkter fra landbrug, skovbrug og fiskeri |
2 |
B, C, D, E og F |
Råstofudvinding; færdigvarer; levering af elektricitet, gas og vand; affaldshåndtering; bygge- og anlægsvirksomhed |
3 |
G, H, I, J, K, L, M, N, O, P, Q, R, S, T og U |
Tjenesteydelser |
P*10
Løbenr. |
Hovedafd. i CPA 2008 |
Beskrivelse |
1 |
A |
Produkter fra landbrug, skovbrug og fiskeri |
2 |
B, C, D og E |
Råstofudvinding; færdigvarer; levering af elektricitet, gas og vand; affaldshåndtering |
2a |
C |
Heraf: færdigvarer |
3 |
F |
Bygge- og anlægsvirksomhed |
4 |
G, H og I |
Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler; transport og oplagring; overnatningsfaciliteter og restaurationstjenester |
5 |
J |
Information og kommunikation |
6 |
K |
Bank- og finanstjenester, forsikring |
7 |
L |
Tjenester i forbindelse med fast ejendom |
8 |
M og N |
Liberale, videnskabelige og tekniske tjenester; administrative tjenester og hjælpetjenester |
9 |
O, P og Q |
Offentlig forvaltning og forsvar; lovpligtig socialsikring; Undervisning; sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger |
10 |
R, S, T og U |
Kultur, forlystelser og fritid; reparation af varer til husholdningsbrug og andre tjenester |
P*21
Løbenr. |
Hovedafd. i CPA 2008 |
Hovedgr. i CPA 2008 |
Beskrivelse |
1 |
A |
01-03 |
Produkter fra landbrug, skovbrug og fiskeri |
2 |
B |
05-09 |
Råstofudvinding |
3 |
C |
10-33 |
Færdigvarer |
4 |
D |
35 |
Levering af elektricitet, gas, damp og airconditionering |
5 |
E |
36-39 |
Vandforsyning; kloakering, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand |
6 |
F |
41-43 |
Bygge- og anlægsvirksomhed |
7 |
G |
45-47 |
Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler Transport og oplagring |
8 |
H |
49-53 |
Overnatningsfaciliteter og restaurationstjenester |
9 |
I |
55-56 |
Overnatningsfaciliteter og restaurationstjenester |
10 |
J |
58-63 |
Information og kommunikation |
11 |
K |
64-66 |
Bank- og finanstjenester, forsikring |
12 |
L |
68 |
Tjenester i forbindelse med fast ejendom |
13 |
M |
69-75 |
Liberale, videnskabelige og tekniske tjenester |
14 |
N |
77-82 |
Administrative tjenester og hjælpetjenester |
15 |
O |
84 |
Offentlig forvaltning og forsvar; lovpligtig socialsikring |
16 |
P |
85 |
Undervisning |
17 |
Q |
86-88 |
Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger |
18 |
R |
90-93 |
Kultur, forlystelser og fritid |
19 |
S |
94-96 |
Andre tjenester |
20 |
T |
97-98 |
Tjenester ydet af private husholdninger med ansat medhjælp; ikke nærmere angivne varer og tjenester produceret af private husholdninger til eget brug |
21 |
U |
99 |
Tjenester ydet af eksterritoriale organer |
P*38
Løbenr. |
Hovedgr. i CPA 2008 |
Beskrivelse |
1 |
01-03 |
Produkter fra landbrug, skovbrug og fiskeri |
2 |
05-09 |
Råstofudvinding |
3 |
10-12 |
Fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter |
4 |
13-15 |
Tekstilvarer, beklædningsgenstande og lædervarer |
5 |
16-18 |
Træ og papirvarer samt trykning |
6 |
19 |
Koks og raffinerede jordolieprodukter |
7 |
20 |
Kemiske produkter |
8 |
21 |
Farmaceutiske råvarer og farmaceutiske præparater |
9 |
22-23 |
Gummi- og plastprodukter og andre ikkemetalholdige mineralske produkter |
10 |
24-25 |
Metal, jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og udstyr |
11 |
26 |
Computere, elektronisk og optisk udstyr |
12 |
27 |
Elektrisk udstyr |
13 |
28 |
Maskiner og udstyr i.a.n. |
14 |
29-30 |
Transportmidler |
15 |
31-33 |
Møbler; andre færdigvarer; reparation og installation af maskiner og udstyr |
16 |
35 |
Levering af elektricitet, gas, damp og airconditioneret luft |
17 |
36-39 |
Vandforsyning; kloakering, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand |
18 |
41-43 |
Bygge- og anlægsvirksomhed |
19 |
45-47 |
Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler |
20 |
49-53 |
Transport og oplagring |
21 |
55-56 |
Overnatningsfaciliteter og restaurationstjenester |
22 |
58-60 |
Udgivervirksomhed, audiovisuelle tjenester og transmission af radio- og fjernsynsprogrammer |
23 |
61 |
Telekommunikation |
24 |
62-63 |
Computerprogrammering, konsulentbistand og lignende tjenester; informationstjenester |
25 |
64-66 |
Bank- og finanstjenester, forsikring |
26 |
68 |
Tjenester i forbindelse med fast ejendom |
26a |
|
Heraf: beregnet lejeværdi af ejerboliger |
27 |
69-71 |
Juridisk bistand, bogføring og revision; tjenester ydet af hovedsæder; virksomhedsrådgivning; arkitekt- og ingeniørtjenester; teknisk afprøvning og analyse |
28 |
72 |
Videnskabelig forskning og udvikling |
29 |
73-75 |
Reklametjenester og markedsanalyse; andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenester; veterinære tjenester |
30 |
77-82 |
Administrative tjenester og hjælpetjenester |
31 |
84 |
Offentlig forvaltning og forsvar; lovpligtig socialsikring |
32 |
85 |
Undervisning |
33 |
86 |
Sundhedsvæsen |
34 |
87-88 |
Sociale foranstaltninger |
35 |
90-93 |
Kultur, forlystelser og fritid |
36 |
94-96 |
Andre tjenester |
37 |
97-98 |
Tjenester ydet af private husholdninger med ansat medhjælp; ikke nærmere angivne varer og tjenester produceret af private husholdninger til eget brug |
38 |
99 |
Tjenester ydet af eksterritoriale organer |
P*64
Løbenr. |
Hovedgr. i CPA 2008 |
Beskrivelse |
1 |
01 |
Produkter fra landbrug og jagt samt tjenester i forbindelse hermed |
2 |
02 |
Produkter fra skovbrug, skovning og tjenester i forbindelse hermed |
3 |
03 |
Fisk og andre fiskeprodukter; akvakulturprodukter; tjenester til fiskeri |
4 |
05-09 |
Råstofudvinding |
5 |
10-12 |
Fødevarer; drikkevarer; tobaksprodukter |
6 |
13-15 |
Tekstilvarer; beklædningsgenstande; læder og lædervarer |
7 |
16 |
Træ og varer af træ og kork, undtagen møbler; varer af strå og flettematerialer |
8 |
17 |
Papir og papirvarer |
9 |
18 |
Trykning og reproduktion |
10 |
19 |
Koks og raffinerede jordolieprodukter |
11 |
20 |
Kemiske produkter |
12 |
21 |
Farmaceutiske råvarer og farmaceutiske præparater |
13 |
22 |
Gummi- og plastprodukter |
14 |
23 |
Andre ikkemetalholdige mineralske produkter |
15 |
24 |
Metal |
16 |
25 |
Produkter af metal, bortset fra maskiner og udstyr |
17 |
26 |
Computere, elektronisk og optisk udstyr |
18 |
27 |
Elektrisk udstyr |
19 |
28 |
Maskiner og udstyr i.a.n. |
20 |
29 |
Motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne |
21 |
30 |
Andre transportmidler |
22 |
31-32 |
Møbler; andre færdigvarer |
23 |
33 |
Reparation og installation af maskiner og udstyr |
24 |
35 |
Levering af elektricitet, gas, damp og airconditionering |
25 |
36 |
Naturligt vand; behandling og levering af vand |
26 |
37-39 |
Kloakvæsen; slamsugning; indsamling, behandling og bortskaffelse af affald; materialegenvinding; rensning af jord og grundvand mv. og anden form for forureningsbekæmpelse |
27 |
41-43 |
Bygge- og anlægsvirksomhed |
28 |
45 |
Engroshandel og detailhandel med motorkøretøjer og motorcykler og reparation deraf |
29 |
46 |
Engroshandel, undtagen med motorkøretøjer og motorcykler |
30 |
47 |
Detailhandel, undtagen med motorkøretøjer og motorcykler |
31 |
49 |
Landtransport og rørtransport |
32 |
50 |
Skibsfart |
33 |
51 |
Lufttransport |
34 |
52 |
Oplagrings- og pakhusvirksomhed og hjælpetjenester i forbindelse med transport |
35 |
53 |
Post- og kurertjenester |
36 |
55-56 |
Overnatningsfaciliteter og restaurationstjenester |
37 |
58 |
Udgivervirksomhed |
38 |
59-60 |
Produktion af film, videofilm og fjernsynsprogrammer, lydoptagelser og musikudgivelser; udbydelse og transmission af radio- og fjernsynsprogrammer |
39 |
61 |
Telekommunikation |
40 |
62-63 |
Computerprogrammering, konsulentbistand og lignende tjenester; informationstjenester |
41 |
64 |
Bank- og finanstjenester, undtagen forsikring og pensionsforsikring |
42 |
65 |
Forsikring, genforsikring og pensionsforsikring, undtagen lovpligtig socialforsikring |
43 |
66 |
Hjælpetjenester i forbindelse med finansielle tjenester og forsikring |
44 |
68 |
Tjenester i forbindelse med fast ejendom |
44a |
|
Heraf: beregnet lejeværdi af ejerboliger |
45 |
69-70 |
Juridisk bistand, bogføring og revision; tjenester ydet af hovedsæder; virksomhedsrådgivning |
46 |
71 |
Arkitekt- og ingeniørtjenester; teknisk afprøvning og analyse |
47 |
72 |
Videnskabelig forskning og udvikling |
48 |
73 |
Reklametjenester og markedsanalyse |
49 |
74-75 |
Andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenester; veterinære tjenester |
50 |
77 |
Udlejning og leasing |
51 |
78 |
Arbejdsformidling |
52 |
79 |
Rejsebureauers og rejsearrangørers virksomhed og andre reservationstjenester og lignende tjenester |
53 |
80-82 |
Vagt- og sikkerhedstjenester og overvågning; tjenester i forbindelse med ejendomme samt landskabspleje; administrationsservice, kontorservice og anden forretningsservice |
54 |
84 |
Offentlig forvaltning og forsvar; lovpligtig socialsikring |
55 |
85 |
Undervisning |
56 |
86 |
Sundhedsvæsen |
57 |
87-88 |
Institutionsophold; sociale foranstaltninger uden institutionsophold |
58 |
90-92 |
Kreative aktiviteter, kunst og forlystelser; biblioteker, arkiver, museer og andre kulturelle tjenester; lotteri og andre spil |
59 |
93 |
Sport, forlystelser og fritidsaktiviteter |
60 |
94 |
Tjenester ydet af organisationer og foreninger |
61 |
95 |
Reparation af computere og varer til personlig brug og husholdningsbrug |
62 |
96 |
Andre personlige tjenester |
63 |
97-98 |
Tjenester ydet af private husholdninger med ansat medhjælp; ikke nærmere angivne varer og tjenester produceret af private husholdninger til eget brug |
64 |
99 |
Tjenester ydet af eksterritoriale organer |
P*88
Løbenr. |
Hovedgr. i CPA 2008 |
Beskrivelse |
1 |
01 |
Produkter fra landbrug og jagt samt tjenester i forbindelse hermed |
2 |
02 |
Produkter fra skovbrug, skovning og tjenester i forbindelse hermed |
3 |
03 |
Fisk og andre fiskeprodukter; akvakulturprodukter; tjenester til fiskeri |
4 |
05 |
Stenkul og brunkul |
5 |
06 |
Råolie og naturgas |
6 |
07 |
Metalmalm |
7 |
08 |
Produkter af anden råstofudvinding |
8 |
09 |
Tjenester i forbindelse med råstofudvinding |
9 |
10 |
Fødevarer |
10 |
11 |
Drikkevarer |
11 |
12 |
Tobaksprodukter |
12 |
13 |
Tekstilvarer |
13 |
14 |
Beklædningsgenstande |
14 |
15 |
Læder og lædervarer |
15 |
16 |
Træ og varer af træ og kork, undtagen møbler; varer af strå og flettematerialer |
16 |
17 |
Papir og papirvarer |
17 |
18 |
Trykning og reproduktion |
18 |
19 |
Koks og raffinerede jordolieprodukter |
19 |
20 |
Kemiske produkter |
20 |
21 |
Farmaceutiske råvarer og farmaceutiske præparater |
21 |
22 |
Gummi- og plastprodukter |
22 |
23 |
Andre ikkemetalholdige mineralske produkter |
23 |
24 |
Metal |
24 |
25 |
Produkter af metal, bortset fra maskiner og udstyr |
25 |
26 |
Computere, elektronisk og optisk udstyr |
26 |
27 |
Elektrisk udstyr |
27 |
28 |
Maskiner og udstyr i.a.n. |
28 |
29 |
Motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne |
29 |
30 |
Andre transportmidler |
30 |
31 |
Møbler |
31 |
32 |
Andre færdigvarer |
32 |
33 |
Reparation og installation af maskiner og udstyr |
33 |
35 |
Levering af elektricitet, gas, damp og airconditioneret luft |
34 |
36 |
Naturligt vand; behandling og levering af vand |
35 |
37 |
Kloakvæsen; slamsugning |
36 |
38 |
Indsamling, behandling og bortskaffelse af affald; materialegenvinding |
37 |
39 |
Rensning af jord og grundvand mv. og anden form for forureningsbekæmpelse |
38 |
41 |
Bygninger og opførelse af bygninger |
39 |
42 |
Bygværker og udførelse af anlægsarbejder |
40 |
43 |
Specialiserede bygge- og anlægsarbejder |
41 |
45 |
Engroshandel og detailhandel med motorkøretøjer og motorcykler og reparation deraf |
42 |
46 |
Engroshandel, undtagen med motorkøretøjer og motorcykler |
43 |
47 |
Detailhandel, undtagen med motorkøretøjer og motorcykler |
44 |
49 |
Landtransport og rørtransport |
45 |
50 |
Skibsfart |
46 |
51 |
Lufttransport |
47 |
52 |
Oplagrings- og pakhusvirksomhed og hjælpetjenester i forbindelse med transport |
48 |
53 |
Post- og kurertjenester |
49 |
55 |
Overnatningsfaciliteter |
50 |
56 |
Restaurationstjenester |
51 |
58 |
Udgivervirksomhed |
52 |
59 |
Produktion af film, videofilm og fjernsynsprogrammer, lydoptagelser og musikudgivelser |
53 |
60 |
Udbydelse og transmission af radio- og fjernsynsprogrammer |
54 |
61 |
Telekommunikation |
55 |
62 |
Computerprogrammering, konsulentbistand og lignende tjenester |
56 |
63 |
Informationstjenester |
57 |
64 |
Bank- og finanstjenester, undtagen forsikring og pensionsforsikring |
58 |
65 |
Forsikring, genforsikring og pensionsforsikring, undtagen lovpligtig socialforsikring |
59 |
66 |
Hjælpetjenester i forbindelse med finansielle tjenester og forsikring |
60 |
68 |
Tjenester i forbindelse med fast ejendom |
60a |
|
Heraf: beregnet lejeværdi af ejerboliger |
61 |
69 |
Juridisk bistand, bogføring og revision |
62 |
70 |
Tjenester ydet af hovedsæder; virksomhedsrådgivning |
63 |
71 |
Arkitekt- og ingeniørtjenester; teknisk afprøvning og analyse |
64 |
72 |
Videnskabelig forskning og udvikling |
65 |
73 |
Reklametjenester og markedsanalyse |
66 |
74 |
Andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenester |
67 |
75 |
Veterinære tjenester |
68 |
77 |
Udlejning og leasing |
69 |
78 |
Employment services |
70 |
79 |
Rejsebureauers og rejsearrangørers virksomhed og andre reservationstjenester og lignende tjenester |
71 |
80 |
Vagt- og sikkerhedstjenester og overvågning |
72 |
81 |
Tjenester i forbindelse med ejendomme samt landskabspleje |
73 |
82 |
Administrationsservice, kontorservice og anden forretningsservice |
74 |
84 |
Offentlig forvaltning og forsvar; lovpligtig socialsikring |
75 |
85 |
Undervisning |
76 |
86 |
Sundhedsvæsen |
77 |
87 |
Institutionsophold |
78 |
88 |
Sociale foranstaltninger uden institutionsophold |
79 |
90 |
Kreative aktiviteter, kunst og forlystelser |
80 |
91 |
Biblioteker, arkiver, museer og andre kulturelle tjenester |
81 |
92 |
Lotteri og andre spil |
82 |
93 |
Sport, forlystelser og fritidsaktiviteter |
83 |
94 |
Tjenester ydet af organisationer og foreninger |
84 |
95 |
Reparation af computere og varer til personlig brug og husholdningsbrug |
85 |
96 |
Andre personlige tjenester |
86 |
97 |
Tjenester ydet af private husholdninger med ansat medhjælp |
87 |
98 |
Ikke nærmere angivne varer og tjenester produceret af private husholdninger til eget brug |
88 |
99 |
Tjenester ydet af eksterritoriale organer |
KLASSIFIKATION AF DET OFFENTLIGES UDGIFTER EFTER FORMÅL (COFOG)
01 |
Generelle offentlige tjenester |
01.1 |
Udøvende og lovgivende organer, skatte- og finansvæsen, udenrigstjenesten |
01.2 |
Økonomisk bistand til udlandet |
01.3 |
Generelle tjenester |
01.4 |
Grundforskning |
01.5 |
FoU inden for generelle offentlige tjenester |
01.6 |
Generelle offentlige tjenester i.a.n. |
01.7 |
Transaktioner i forbindelse med offentlig gæld |
01.8 |
Overførsler af generel art mellem forskellige forvaltningsniveauer |
02 |
Forsvar |
02.1 |
Militært forsvar |
02.2 |
Civilforsvar |
02.3 |
Militærhjælp til udlandet |
02.4 |
FoU inden for forsvar |
02.5 |
Forsvar i.a.n. |
03 |
Offentlig orden og sikkerhed |
03.1 |
Politi |
03.2 |
Brandvæsen |
03.3 |
Domstole |
03.4 |
Fængsler |
03.5 |
FoU inden for offentlig orden og sikkerhed |
03.6 |
Offentlig orden og sikkerhed i.a.n. |
04 |
Økonomiske anliggender |
04.1 |
Generelle anliggender inden for økonomi, erhverv og arbejdsmarked |
04.2 |
Landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt |
04.3 |
Brændstof og energi |
04.4 |
Råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed |
04.5 |
Transport |
04.6 |
Kommunikation |
04.7 |
Andre erhverv |
04.8 |
FoU i emner inden for økonomi |
04.9 |
Økonomiske anliggender i.a.n. |
05 |
Miljøbeskyttelse |
05.1 |
Affaldshåndtering |
05.2 |
Spildevandshåndtering |
05.3 |
Forureningsbekæmpelse |
05.4 |
Beskyttelse af biodiversitet og landskab |
05.5 |
FoU inden for miljøbeskyttelse |
05.6 |
Miljøbeskyttelse i.a.n. |
06 |
Boliger og offentlige faciliteter |
06.1 |
Boligbyggeri |
06.2 |
By- og egnsudvikling |
06.3 |
Vandforsyning |
06.4 |
Gadebelysning |
06.5 |
FoU inden for boliger og offentlige faciliteter |
06.6 |
Boliger og offentlige faciliteter i.a.n. |
07 |
Sundhedsvæsen |
07.1 |
Medicinske produkter, apparater og medicinsk udstyr |
07.2 |
Ambulant behandling |
07.3 |
Hospitalstjenester |
07.4 |
Offentligt sundhedsvæsen |
07.5 |
FoU inden for sundhedsvæsen |
07.6 |
Sundhedsvæsen i.a.n. |
08 |
Fritid, kultur og religion |
08.1 |
Tjenester i tilknytning til rekreative aktiviteter og idræt |
08.2 |
Kulturtjenester |
08.3 |
Radio og tv samt forlagsvirksomhed |
08.4 |
Religiøse og andre organisationer |
08.5 |
FoU inden for fritid, kultur og religion |
08.6 |
Fritid, kultur og religion i.a.n. |
09 |
Undervisning |
09.1 |
Førskoleundervisning og primær undervisning |
09.2 |
Sekundær undervisning |
09.3 |
Undervisning på niveauet mellem sekundær undervisning og tertiær undervisning |
09.4 |
Tertiær undervisning |
09.5 |
Undervisning uden for niveauplacering |
09.6 |
Hjælpetjenester i forbindelse med undervisning |
09.7 |
FoU inden for undervisning |
09.8 |
Undervisning i.a.n. |
10 |
Social beskyttelse |
10.1 |
Sygdom og invaliditet |
10.2 |
Alderdom |
10.3 |
Efterlevende |
10.4 |
Familie og børn |
10.5 |
Arbejdsløshed |
10.6 |
Bolig |
10.7 |
Social udstødelse i.a.n. |
10.8 |
FoU inden for social beskyttelse |
10.9 |
Social beskyttelse i.a.n. |
KLASSIFIKATION AF PRIVAT FORBRUG EFTER FORMÅL (COICOP)
01-12 Husholdningernes udgifter til individuelt forbrug
01 |
Fødevarer og ikkealkoholiske drikkevarer |
01.1 |
Fødevarer |
01.2 |
Ikkealkoholiske drikkevarer |
02 |
Alkoholiske drikkevarer, tobak og euforiserende stoffer |
02.1 |
Alkoholiske drikkevarer |
02.2 |
Tobak |
02.3 |
Euforiserende stoffer |
03 |
Beklædning og fodtøj |
03.1 |
Beklædning |
03.2 |
Fodtøj |
04 |
Boligbenyttelse, vand, elektricitet, gas og andet brændsel |
04.1 |
Husleje |
04.2 |
Beregnet husleje af egen bolig |
04.3 |
Vedligeholdelse og reparation af bolig |
04.4 |
Vandforsyning og andre tjenester i forbindelse med boligen |
04.5 |
Elektricitet, gas og andet brændsel |
05 |
Boligudstyr, husholdningstjenester mv. |
05.1 |
Møbler og gulvtæpper mv. |
05.2 |
Gardiner, sengelinned mv. |
05.3 |
Husholdningsmaskiner |
05.4 |
Service og køkkenudstyr |
05.5 |
Husholdnings- og haveredskaber |
05.6 |
Andre varer og tjenester til husholdningen |
06 |
Sundhedsvæsen |
06.1 |
Medicinske produkter, apparater og medicinsk udstyr |
06.2 |
Ambulant behandling |
06.3 |
Hospitalstjenester |
07 |
Transport |
07.1 |
Anskaffelse af køretøjer |
07.2 |
Drift af individuelle transportmidler |
07.3 |
Transporttjenester |
08 |
Kommunikation |
08.1 |
Posttjenester |
08.2 |
Telefon- og telefaxudstyr |
08.3 |
Telefon- og telefaxtjenester |
09 |
Fritid og kultur |
09.1 |
Audiovisuelt, fotografisk og databehandlingsudstyr |
09.2 |
Andre varige forbrugsgoder til fritid og kultur |
09.3 |
Andre fritidseffekter og -udstyr, have og kæledyr |
09.4 |
Forlystelser og kulturtjenester |
09.5 |
Bøger, blade, papir mv. |
09.6 |
Pakkeferier |
10 |
Undervisning |
10.1 |
Førskoleundervisning og primær undervisning |
10.2 |
Sekundær undervisning |
10.3 |
Undervisning på niveauet mellem sekundær undervisning og tertiær undervisning |
10.4 |
Tertiær undervisning |
10.5 |
Undervisning uden for niveauplacering |
11 |
Restauranter og hoteller |
11.1 |
Cateringtjenester |
11.2 |
Overnatningsfaciliteter |
12 |
Diverse varer og tjenester |
12.1 |
Personlig pleje |
12.2 |
Prostitution |
12.3 |
Personlige effekter i.a.n. |
12.4 |
Social beskyttelse |
12.5 |
Forsikringer |
12.6 |
Finansielle tjenesteydelser i.a.n. |
12.7 |
Andre tjenester i.a.n |
13 |
Individuel forbrugsudgift i NPISH'er |
13.1 |
Bolig |
13.2 |
Sundhed |
13.3 |
Fritid og kultur |
13.4 |
Undervisning |
13.5 |
Social beskyttelse |
13.6 |
Andre tjenester |
14 |
Individuel forbrugsudgift i offentlig forvaltning og service |
14.1 |
Bolig |
14.2 |
Sundhed |
14.3 |
Fritid og kultur |
14.4 |
Undervisning |
14.5 |
Sociale beskyttelse |
KLASSIFIKATION EFTER FORMÅL AF NONPROFITINSTITUTIONER RETTET MOD HUSHOLDNINGER (COPNI)
01 |
Bolig |
02 |
Sundhed |
02.1 |
Medicinske produkter, apparater og medicinsk udstyr |
02.2 |
Ambulant behandling |
02.3 |
Hospitalstjenester |
02.4 |
Offentligt sundhedsvæsen |
02.5 |
FoU inden for sundhed |
02.6 |
Andre sundhedstjenester |
03 |
Fritid og kultur |
03.1 |
Tjenester i tilknytning til rekreative aktiviteter og idræt |
03.2 |
Tjenester i forbindelse med kultur |
04 |
Undervisning |
04.1 |
Førskoleundervisning og primær undervisning |
04.2 |
Sekundær undervisning |
04.3 |
Undervisning på niveauet mellem sekundær undervisning og tertiær undervisning |
04.4 |
Tertiær undervisning |
04.5 |
Undervisning uden for niveauplacering |
04.6 |
FoU inden for undervisning |
04.7 |
Andre tjenester inden for undervisning |
05 |
Social beskyttelse |
05.1 |
Tjenester inden for social beskyttelse |
05.2 |
FoU inden for social beskyttelse |
06 |
Religion |
07 |
Politiske partier, arbejdstagerorganisationer og brancheorganisationer |
07.1 |
Politiske partiers tjenester |
07.2 |
Arbejdstagerorganisationers tjenester |
07.3 |
Brancheorganisationers tjenester |
08 |
Miljøbeskyttelse |
08.1 |
Tjenester inden for miljøbeskyttelse |
08.2 |
FoU inden for miljøbeskyttelse |
09 |
Tjenester i.a.n. |
09.1 |
Tjenester i.a.n. (undtagen FoU) |
09.2 |
FoU i.a.n. |
KLASSIFIKATION AF PRODUCENTERNES UDGIFTER EFTER FORMÅL (COPP)
01 |
Udgifter til infrastruktur |
01.1 |
Udgifter til anlæggelse af veje og til andet entreprenørarbejde, herunder kvalitetsforbedring |
01.2 |
Udgifter til ingeniørarbejde og lignende teknologisk arbejde |
01.3 |
Udgifter til informationsstyring |
02 |
Udgifter til forskning og udvikling |
02.1 |
Udgifter til forskning og eksperimentel udvikling inden for naturvidenskab og ingeniørvæsen |
02.2 |
Udgifter til forskning og eksperimentel udvikling inden for samfundsvidenskab og humaniora |
03 |
Udgifter til miljøbeskyttelse |
03.1 |
Udgifter til beskyttelse af atmosfæren og klimaet |
03.2 |
Udgifter til spildevandshåndtering |
03.3 |
Udgifter til affaldshåndtering |
03.4 |
Udgifter til beskyttelse af jorden og grundvandet |
03.5 |
Udgifter til støj- og vibrationsbekæmpelse |
03.6 |
Udgifter til beskyttelse af biodiversiteten og landskabet |
03.7 |
Udgifter til miljøbeskyttelse i.a.n. |
04 |
Udgifter til markedsføring |
04.1 |
Udgifter til direkte salg |
04.2 |
Udgifter til reklame |
04.3 |
Udgifter til markedsføring |
05 |
Udgifter til personaleudvikling |
05.1 |
Udgifter til almen uddannelse og erhvervsuddannelse |
05.2 |
Udgifter til sundhed |
05.3 |
Udgifter til sociale tjenester |
06 |
Udgifter til løbende produktionsprogrammer samt til produktionsstyring og -ledelse |
06.1 |
Udgifter til løbende produktionsprogrammer |
06.2 |
Udgifter til ekstern transport |
06.3 |
Udgifter til sikkerhed |
06.4 |
Udgifter til ledelse og administration |
(1) Det femte ciffer (1, 2 eller 3) i alle koderne for sektor S.11 og S.12 angiver, om den pågældende sektor er offentlig eller privat og nationalt eller udenlandsk kontrolleret.
(2) Centralbanken (S.121) plus pengeinstitutter, undtagen centralbanken (S.122) udgør S.12B.
(3) Forsikringsselskaber (S.128) plus pensionskasser (S.129) udgør S.12I.
(4) Arbejdsgiverbidragene opføres både på indkomstdannelseskontoen og kontoen for allokering af primær indkomst som beløb, der betales af arbejdsgiverne og modtages af arbejdstagerne. På sekundærindkomstfordelingskontoen betales disse beløb af husholdningerne og modtages af de enheder, som administrerer socialforsikringsordninger. For at der i hvert tilfælde opføres nøjagtigt samme beløb, figurerer fradraget af det gebyr, som udgør en del af disse ordningers produktion, og de modtagende husholdningers forbrug, også på sekundærindkomstfordelingskontoen som en separat post. Gebyrer til socialforsikringsordninger (D.61SC) er således kun en korrektionspost og ikke en fordelingstransaktion som sådan.
(5) Memorandumpost: Udenlandske direkte investeringer (koden FDI tilføjes).
(6) Alle saldoposter kan opgøres før eller efter fradrag af forbrug af fast realkapital. Koden for saldopost opgjort brutto består af koden for posten plus bogstavet »g«. Tilsvarende angiver bogstavet »n« i forbindelse med en kode nettoværdien.
(7) Dette er ikke en saldopost i regnskabssystemet. Det er totalen af højre side af kapitalkontoen. Da det imidlertid er en betydningsfuld bestanddel af ændringer i nettoformue, kodes den som sidstnævnte aggregats andre bestanddele.
(8) For udlandet refererer dette til ændringer i nettoformuen forårsaget af saldoen på udlandskontoens løbende poster og kapitaloverførsler.
(9) Omkostninger ved overdragelse af ikkeproducerede aktiver (AN.116) behandles som værende en del af faste investeringer, dvs. som anskaffelse af faste aktiver. Når beholdningerne opdeles i kategorier, henføres disse omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten dog til de ikkeproducerede aktiver, de refererer til, og opføres således ikke som en separat del af AN.11. I forbindelse med overdragelse af jord skal omkostningerne ved overdragelse af ejendomsretten på al jord medtages sammen med jordforbedringer (AN.1123). Posten AN.116 indgår derfor kun i ovennævnte liste for at vise sammenhængen.
(10) Memorandumpost: Udenlandske direkte investeringer (koden FDI tilføjes).
KAPITEL 24
KONTI
Tabel 24.1 — Konto 0: Konto for varer og tjenester
Tilgang |
Anvendelse |
||||
P.1 |
Produktion |
3 604 |
P.2 |
Forbrug i produktionen |
1 883 |
P.11 |
Markedsmæssig produktion |
3 077 |
P.3 |
Udgifter til forbrug |
1 399 |
P.12 |
Produktion til eget brug |
147 |
P.31 |
Udgifter til individuelt forbrug |
1 230 |
P.13 |
Ikkemarkedsmæssig produktion |
380 |
P.32 |
Udgifter til kollektivt forbrug |
169 |
D.21 |
Produktskatter |
141 |
P.5g |
Bruttoinvesteringer |
414 |
|
P.511 |
Anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver |
359 |
||
D.31 |
Produktsubsidier |
–8 |
P.5111 |
Anskaffelser af nye faste aktiver |
358 |
|
P.5112 |
Anskaffelser af eksisterende faste aktiver |
9 |
||
P.7 |
Import af varer og tjenester |
499 |
P.5113 |
Afhændelser af eksisterende faste aktiver |
–8 |
P.71 |
Import af varer |
392 |
P.512 |
Omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten til ikkeproducerede aktiver |
17 |
P.72 |
Import af tjenester |
107 |
|
||
|
P.52 |
Lagerændringer |
28 |
||
P.53 |
Anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande |
10 |
|||
P.6 |
Eksport af varer og tjenester |
540 |
|||
P.61 |
Eksport af varer |
462 |
|||
P.62 |
Eksport af tjenester |
78 |
Tabel 24.2 — Samlede konti for den samlede økonomi
I: |
Produktionskonto |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
P.2 |
Forbrug i produktionen |
1 883 |
P.1 |
Produktion |
3 604 |
|
P.11 |
Markedsmæssig produktion |
3 077 |
||
P.12 |
Produktion til eget brug |
147 |
|||
P.13 |
Ikkemarkedsmæssig produktion |
380 |
|||
D.21 – D.31 |
Produktskatter minus produkt-subsidier |
133 |
|||
B.1*g |
Bruttonationalprodukt |
1 854 |
|
||
P.51c |
Forbrug af fast realkapital |
222 |
|||
B.1*n |
Nettonationalprodukt |
1 632 |
II: |
Indkomstfordelings- og indkomstanvendelseskonti |
II.1: |
Primærindkomstfordelingskonto |
|
Anvendelse |
Tilgang |
||||
D.1 |
Aflønning af ansatte |
1 150 |
B.1*g |
Bruttonationalprodukt |
1 854 |
D.11 |
Løn |
950 |
B.1*n |
Nettonationalprodukt |
1 632 |
D.12 |
Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
200 |
|
||
D.121 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
181 |
|||
D.1211 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
168 |
|||
D.1212 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
13 |
|||
D.122 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
19 |
|||
D.1221 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
18 |
|||
D.1222 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
1 |
|||
D.2 |
Produktions- og importskatter |
235 |
|||
D.21 |
Produktskatter |
141 |
|||
D.211 |
Moms |
121 |
|||
D.212 |
Importskatter og told ekskl. moms |
17 |
|||
D.2121 |
Told mv. |
17 |
|||
D.2122 |
Importskatter ekskl. moms og told |
0 |
|||
D.214 |
Produktskatter ekskl. moms og importskatter |
3 |
|||
D.29 |
Andre produktionsskatter |
94 |
|||
D.3 |
Subsidier |
–44 |
|||
D.31 |
Produktsubsidier |
–8 |
|||
D.311 |
Importsubsidier |
0 |
|||
D.319 |
Andre produktsubsidier |
–8 |
|||
D.39 |
Andre produktionssubsidier |
–36 |
|||
B.2g |
Overskud af produktionen, brutto |
452 |
|||
B.3g |
Blandet indkomst, brutto |
61 |
|||
P.51c1 |
Forbrug af fast realkapital som andel af bruttooverskuddet af produktionen |
214 |
|||
P.51c2 |
Forbrug af fast realkapital som andel af blandet indkomst, brutto |
8 |
|||
B.2n |
Overskud af produktionen, netto |
238 |
|||
B.3n |
Blandet indkomst, netto |
53 |
|
Anvendelse |
Tilgang |
||||
D.4 |
Formueindkomst |
391 |
B.2g |
Overskud af produktionen, brutto |
452 |
D.41 |
Renter |
217 |
B.3g |
Blandet indkomst, brutto |
61 |
D.42 |
Udloddet selskabsudbytte |
62 |
B.2n |
Overskud af produktionen, netto |
238 |
D.421 |
Udbytte |
54 |
B.3n |
Blandet indkomst, netto |
53 |
D.422 |
Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber |
8 |
|
||
D.43 |
Reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer |
0 |
D.1 |
Aflønning af ansatte |
1 154 |
D.44 |
Anden investeringsindkomst |
47 |
D.11 |
Løn |
954 |
D.441 |
Investeringsindkomst henført til forsikringstagere |
|
D.12 |
Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
200 |
|
|
25 |
D.121 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
181 |
D.442 |
Investeringsindkomst henført til pensionsopsparere |
|
D.1211 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
168 |
|
|
8 |
D.1212 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
13 |
D.443 |
Investeringsindkomst henført til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
|
D.122 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
19 |
|
|
14 |
D.1221 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
18 |
D.4431 |
Udbytte, som udloddes til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
|
D.1222 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
1 |
|
|
6 |
|
||
D.4432 |
Tilbageholdt overskud, der henføres til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
|
D.2 |
Produktions- og importskatter |
235 |
|
|
8 |
D.21 |
Produktskatter |
141 |
D.45 |
Jordrente mv. |
65 |
D.211 |
Moms |
121 |
|
D.212 |
Importskatter og told ekskl. moms |
17 |
||
D.2121 |
Told mv. |
17 |
|||
D.2122 |
Importskatter ekskl. moms og told |
0 |
|||
D.214 |
Produktskatter ekskl. moms og importskatter |
3 |
|||
D.29 |
Andre produktionsskatter |
94 |
|||
D.3 |
Subsidier |
–44 |
|||
D.31 |
Produktsubsidier |
–8 |
|||
D.311 |
Importsubsidier |
0 |
|||
D.319 |
Andre produktsubsidier |
–8 |
|||
D.39 |
Andre produktionssubsidier |
–36 |
|||
D.4 |
Formueindkomst |
397 |
|||
D.41 |
Renter |
209 |
|||
D.42 |
Udloddet selskabsudbytte |
62 |
|||
D.421 |
Udbytte |
53 |
|||
D.422 |
Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber |
9 |
|||
D.43 |
Reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer |
14 |
|||
D.44 |
Anden investeringsindkomst |
47 |
|||
D.441 |
Investeringsindkomst henført til forsikringstagere |
25 |
|||
D.442 |
Investeringsindkomst henført til pensionsopsparere |
8 |
|||
D.443 |
Investeringsindkomst henført til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
14 |
|||
D.4431 |
Udbytte, som udloddes til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
6 |
|||
D.4432 |
Tilbageholdt overskud, der henføres til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
8 |
|||
D.45 |
Jordrente mv. |
65 |
|||
B.5*g |
Bruttonationalindkomst |
1 864 |
|
||
B.5*n |
Nettonationalindkomst |
1 642 |
II.1.2.1: |
Konto for virksomhedsindkomst |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
D.4 |
Formueindkomst |
240 |
B.2g |
Overskud af produktionen, brutto |
452 |
D.41 |
Renter |
162 |
B.3g |
Blandet indkomst, brutto |
61 |
D.44 |
Anden investeringsindkomst |
47 |
B.2n |
Overskud af produktionen, netto |
238 |
D.441 |
Investeringsindkomst henført til forsikringstagere |
25 |
B.3n |
Blandet indkomst, netto |
53 |
D.442 |
Investeringsindkomst henført til pensionsopsparere |
|
|
||
|
|
8 |
D.4 |
Formueindkomst |
245 |
D.443 |
Investeringsindkomst henført til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
|
D.41 |
Renter |
139 |
|
|
14 |
D.42 |
Udloddet selskabsudbytte |
35 |
D.45 |
Jordrente mv. |
31 |
D.421 |
Udbytte |
35 |
|
D.422 |
Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber |
0 |
||
D.43 |
Reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer |
11 |
|||
D.44 |
Anden investeringsindkomst |
16 |
|||
D.441 |
Investeringsindkomst henført til forsikringstagere |
5 |
|||
D.442 |
Investeringsindkomst henført til pensionsopsparere |
0 |
|||
D.443 |
Investeringsindkomst henført til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
11 |
|||
D.45 |
Jordrente mv. |
44 |
|||
B.4g |
Virksomhedsindkomst, brutto |
343 |
|
||
B.4n |
Virksomhedsindkomst, netto |
174 |
II.1.2.2: |
Konto for allokering af anden primær indkomst |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
D.4 |
Formueindkomst |
151 |
B.4g |
Virksomhedsindkomst, brutto |
343 |
D.41 |
Renter |
55 |
B.4n |
Virksomhedsindkomst, netto |
174 |
D.42 |
Udloddet selskabsudbytte |
62 |
|
||
D.421 |
Udbytte |
54 |
D.1 |
Aflønning af ansatte |
1 154 |
D.422 |
Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber |
8 |
D.11 |
Løn |
954 |
D.43 |
Reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer |
0 |
D.12 |
Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
200 |
D.44 |
Anden investeringsindkomst |
|
D.121 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
181 |
D.441 |
Investeringsindkomst henført til forsikringstagere |
|
D.122 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
19 |
|
|
|
|
||
D.442 |
Investeringsindkomst henført til pensionsopsparere |
|
D.2 |
Produktions- og importskatter |
235 |
|
|
|
D.21 |
Produktskatter |
141 |
D.443 |
Investeringsindkomst henført til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
|
D.211 |
Moms |
121 |
|
|
|
D.212 |
Importskatter og told ekskl. moms |
17 |
D.45 |
Jordrente mv. |
34 |
D.2121 |
Told mv. |
17 |
|
D.2122 |
Importskatter ekskl. moms og told |
0 |
||
D.214 |
Produktskatter ekskl. moms og importskatter |
3 |
|||
D.29 |
Andre produktionsskatter |
94 |
|||
D.3 |
Subsidier |
–44 |
|||
D.31 |
Produktsubsidier |
–8 |
|||
D.311 |
Importsubsidier |
0 |
|||
D.319 |
Andre produktsubsidier |
–8 |
|||
D.39 |
Andre produktionssubsidier |
–36 |
|||
D.4 |
Formueindkomst |
152 |
|||
D.41 |
Renter |
70 |
|||
D.42 |
Udloddet selskabsudbytte |
27 |
|||
D.421 |
Udbytte |
18 |
|||
D.422 |
Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber |
9 |
|||
D.43 |
Reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer |
3 |
|||
D.44 |
Anden investeringsindkomst |
31 |
|||
D.441 |
Investeringsindkomst henført til forsikringstagere |
20 |
|||
D.442 |
Investeringsindkomst henført til pensionsopsparere |
8 |
|||
D.443 |
Investeringsindkomst henført til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
3 |
|||
D.45 |
Jordrente mv. |
21 |
|||
B.5*g |
Bruttonationalindkomst |
1 864 |
|
||
B.5*n |
Nettonationalindkomst |
1 642 |
II.2: |
Sekundærindkomstfordelingskonto |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
|
Løbende overførsler |
1 212 |
B.5*g |
Bruttonationalindkomst |
1 864 |
D.5 |
Løbende indkomst- og formueskatter mv. |
212 |
B.5*n |
Nettonationalindkomst |
1 642 |
D.51 |
Indkomstskatter |
203 |
|
||
D.59 |
Andre løbende skatter |
9 |
Løbende overførsler |
1 174 |
|
D.61 |
Nettobidrag til sociale ordninger |
333 |
D.5 |
Løbende indkomst- og formueskatter mv. |
213 |
D.611 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
181 |
D.51 |
Indkomstskatter |
204 |
D.6111 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
168 |
D.59 |
Andre løbende skatter |
9 |
D.6112 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
13 |
D.61 |
Nettobidrag til sociale ordninger |
333 |
D.612 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
19 |
D.611 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
181 |
D.6121 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
18 |
D.6111 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
168 |
D.6122 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
1 |
D.6112 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
13 |
D.613 |
Husholdningernes faktiske bidrag til sociale ordninger |
129 |
D.612 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
19 |
D.6131 |
Husholdningernes faktiske bidrag til pensionsordninger |
115 |
D.6121 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
18 |
D.6132 |
Husholdningernes faktiske bidrag, undtagen til pensionsordninger |
14 |
D.6122 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
1 |
D.614 |
Husholdningernes supplerende bidrag til sociale ordninger |
10 |
D.613 |
Husholdningernes faktiske bidrag til sociale ordninger |
129 |
D.6141 |
Husholdningernes supplerende bidrag til pensionsordninger |
8 |
D.6131 |
Husholdningernes faktiske bidrag til pensionsordninger |
115 |
D.6142 |
Husholdningernes supplerende bidrag, undtagen til pensionsordninger |
2 |
D.6132 |
Husholdningernes faktiske bidrag, undtagen til pensionsordninger |
14 |
D.61SC |
Gebyrer til socialforsikringsordninger |
–6 |
D.614 |
Husholdningernes supplerende bidrag til sociale ordninger |
10 |
|
D.6141 |
Husholdningernes supplerende bidrag til pensionsordninger |
8 |
||
D.62 |
Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier |
384 |
D.6142 |
Husholdningernes supplerende bidrag, undtagen til pensionsordninger |
2 |
D.621 |
Kontante socialsikringsydelser |
53 |
D.61SC |
Gebyrer til socialforsikringsordninger |
6 |
D.6211 |
Kontante sociale pensionsydelser |
45 |
|
||
D.6212 |
Kontante socialsikringsydelser, undtagen pensionsydelser |
8 |
D.62 |
Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier |
384 |
D.622 |
Andre ydelser fra socialforsikringsordninger |
279 |
D.621 |
Kontante socialsikringsydelser |
53 |
D.6221 |
Andre pensionsydelser fra socialforsikringsordninger |
250 |
D.6211 |
Kontante sociale pensionsydelser |
45 |
D.6222 |
Andre ydelser fra socialforsikringsordninger, undtagen pensionsydelser |
29 |
D.6212 |
Kontante socialsikringsydelser, undtagen pensionsydelser |
8 |
D.623 |
Kontante sociale bistandsydelser |
52 |
D.622 |
Andre ydelser fra socialforsikringsordninger |
279 |
|
D.6221 |
Andre pensionsydelser fra socialforsikringsordninger |
250 |
||
D.7 |
Andre løbende overførsler |
283 |
D.6222 |
Andre ydelser fra socialforsikringsordninger, undtagen pensionsydelser |
29 |
D.71 |
Skadesforsikringspræmier, netto |
56 |
D.623 |
Kontante sociale bistandsydelser |
52 |
D.711 |
Skadesforsikringspræmier, netto, direkte forsikring |
43 |
|
||
D.712 |
Skadesforsikringspræmier, netto, genforsikring |
13 |
D.7 |
Andre løbende overførsler |
244 |
D.72 |
Skadesforsikringserstatninger |
48 |
D.71 |
Skadesforsikringspræmier, netto |
47 |
D.721 |
Skadesforsikringserstatninger, direkte forsikring |
45 |
D.711 |
SSkadesforsikringserstatninger, netto, direkte forsikring |
44 |
D.722 |
Skadesforsikringserstatninger, genforsikring |
3 |
D.712 |
Skadesforsikringspræmier, netto, genforsikring |
3 |
D.73 |
Løbende overførsler inden for offentlig forvaltning og service |
96 |
D.72 |
Skadesforsikringserstatninger |
57 |
D.74 |
Løbende internationalt samarbejde |
22 |
D.721 |
Skadesforsikringserstatninger, direkte forsikring |
42 |
D.75 |
Diverse løbende overførsler |
52 |
D.722 |
Skadesforsikringserstatninger, genforsikring |
15 |
D.751 |
Løbende overførsler til NPISH'er |
36 |
D.73 |
Løbende overførsler inden for offentlig forvaltning og service |
96 |
D.752 |
Løbende overførsler mellem husholdninger |
7 |
D.74 |
Løbende internationalt samarbejde |
1 |
D.759 |
Andre diverse løbende overførsler |
9 |
D.75 |
Diverse løbende overførsler |
43 |
D.76 |
Moms- og BNI-baserede egne EU-indtægter |
9 |
D.751 |
Løbende overførsler til NPISH'er |
36 |
|
D.752 |
Løbende overførsler mellem husholdninger |
1 |
||
D.759 |
Andre diverse løbende overførsler |
6 |
|||
B.6*g |
Disponibel nationalindkomst, brutto |
1 826 |
|
||
B.6*n |
Disponibel nationalindkomst, netto |
1 604 |
II.3: |
Konto for indkomstomfordeling via naturalieydelser |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
D.63 |
Sociale overførsler i naturalier |
215 |
B.6g |
Disponibel nationalindkomst, brutto |
1 826 |
D.631 |
Sociale overførsler i naturalier — ikkemarkedsmæssig produktion |
211 |
B.6n |
Disponibel nationalindkomst, netto |
1 604 |
D.632 |
Sociale overførsler i naturalier — indkøbt markedsmæssig produktion |
4 |
|
||
|
D.63 |
Sociale overførsler i naturalier |
215 |
||
D.631 |
Sociale overførsler i naturalier — ikkemarkedsmæssig produktion |
211 |
|||
D.632 |
Sociale overførsler i naturalier — indkøbt markedsmæssig produktion |
4 |
|||
B.7*g |
Korrigeret disponibel nationalindkomst, brutto |
1 826 |
|
||
B.7*n |
Korrigeret disponibel nationalindkomst, netto |
1 604 |
II.4: |
Indkomstanvendelseskonto |
|
Anvendelse |
Tilgang |
||||
|
B.6*g |
National disponibel indkomst, brutto |
1 826 |
||
P.3 |
Udgifter til forbrug |
1 399 |
B.6*n |
National disponibel indkomst, netto |
1 604 |
P.31 |
Udgifter til individuelt forbrug |
1 230 |
|
||
P.32 |
Udgifter til kollektivt forbrug |
169 |
D.8 |
Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder |
11 |
D.8 |
Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder |
11 |
|
||
B.8*g |
National opsparing, brutto |
427 |
|||
B.8*n |
National opsparing, netto |
205 |
|
Anvendelse |
Tilgang |
||||
|
B.7g |
Korrigeret disponibel indkomst, brutto |
1 826 |
||
P.4 |
Faktisk forbrug |
1 399 |
B.7n |
Korrigeret disponibel indkomst, netto |
1 604 |
P.41 |
Faktisk individuelt forbrug |
1 230 |
|
||
P.42 |
Faktisk kollektivt forbrug |
169 |
D.8 |
Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder |
11 |
D.8 |
Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder |
11 |
|
||
B.8*g |
National opsparing, brutto |
427 |
|||
B.8*n |
National opsparing, netto |
205 |
III: |
Akkumulationskonti |
III.1: |
Kapitalkonto |
|
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
B.101 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler |
202 |
B.8*n |
National opsparing, netto |
205 |
|
D.9r |
Kapitaloverførsler, modtagne |
62 |
||
D.91r |
Kapitalskatter, modtagne |
2 |
|||
D.92r |
Investeringstilskud, modtagne |
23 |
|||
D.99r |
Andre kapitaloverførsler, modtagne |
37 |
|||
D.9p |
Kapitaloverførsler, betalte |
–65 |
|||
D.91p |
Kapitalskatter, betalte |
–2 |
|||
D.92p |
Investeringstilskud, betalte |
–27 |
|||
D.99p |
Andre kapitaloverførsler, betalte |
–36 |
|
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
P.5g |
Bruttoinvesteringer |
414 |
B.101 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler |
202 |
P.5n |
Nettoinvesteringer |
192 |
|
||
P.51g |
Faste bruttoinvesteringer |
376 |
|||
P.511 |
Anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver |
359 |
|||
P.5111 |
Anskaffelser af nye faste aktiver |
358 |
|||
P.5112 |
Anskaffelser af eksisterende faste aktiver |
9 |
|||
P.5113 |
Afhændelser af eksisterende faste aktiver |
–8 |
|||
P.512 |
Omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten til ikkeproducerede aktiver |
17 |
|||
P.51c |
Forbrug af fast realkapital |
– 222 |
|||
P.52 |
Lagerændringer |
28 |
|||
P.53 |
Anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande |
10 |
|||
NP |
Anskaffelser minus afhændelser af ikkeproducerede aktiver |
0 |
|||
NP.1 |
Anskaffelser minus afhændelser af naturressourcer |
0 |
|||
NP.2 |
Anskaffelser minus afhændelser af kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
|||
NP.3 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
|||
B.9 |
Fordringserhvervelse, netto |
10 |
III.2: |
Finansiel konto |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
|
B.9 |
Fordringserhvervelse, netto |
10 |
||
F |
Nettoændringer i finansielle aktiver |
436 |
F |
Nettoændringer i finansielle passiver |
426 |
F.1 |
Monetært guld og SDR |
–1 |
F.1 |
Monetært guld og SDR |
0 |
F.11 |
Monetært guld |
–1 |
F.11 |
Monetært guld |
|
F.12 |
SDR |
0 |
F.12 |
SDR |
0 |
F.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
89 |
F.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
102 |
F.21 |
Sedler og mønt |
33 |
F.21 |
Sedler og mønt |
35 |
F.22 |
Transferable indskud |
26 |
F.22 |
Transferable indskud |
28 |
F.221 |
Interbankpositioner |
–5 |
F.221 |
Interbankpositioner |
–5 |
F.229 |
Andre transferable indskud |
31 |
F.229 |
Andre transferable indskud |
33 |
F.29 |
Andre indskud |
30 |
F.29 |
Andre indskud |
39 |
F.3 |
Gældsværdipapirer |
86 |
F.3 |
Gældsværdipapirer |
74 |
F.31 |
Kortfristede |
27 |
F.31 |
Kortfristede |
24 |
F.32 |
Langfristede |
59 |
F.32 |
Langfristede |
50 |
F.4 |
Lån |
78 |
F.4 |
Lån |
47 |
F.41 |
Kortfristede |
22 |
F.41 |
Kortfristede |
11 |
F.42 |
Langfristede |
56 |
F.42 |
Langfristede |
36 |
F.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
107 |
F.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
105 |
F.51 |
Ejerandele |
91 |
F.51 |
Ejerandele |
94 |
F.511 |
Noterede aktier |
77 |
F.511 |
Noterede aktier |
84 |
F.512 |
Unoterede aktier |
7 |
F.512 |
Unoterede aktier |
7 |
F.519 |
Andre ejerandelsbeviser |
7 |
F.519 |
Andre ejerandelsbeviser |
3 |
F.52 |
Andele i investeringsforeninger |
16 |
F.52 |
Andele i investeringsforeninger |
11 |
F.521 |
Andele i pengemarkedsforeninger |
7 |
F.521 |
Andele i pengemarkedsforeninger |
5 |
F.522 |
Andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger |
9 |
F.522 |
Andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger |
6 |
F.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
48 |
F.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
48 |
F.61 |
Forsikringstekniske reserver, skadesforsikring |
7 |
F.61 |
Forsikringstekniske reserver, skadesforsikring |
7 |
F.62 |
Livsforsikrings- og livrenterettigheder |
22 |
F.62 |
Livsforsikrings- og livrenterettigheder |
22 |
F.63 |
Pensionsrettigheder |
11 |
F.63 |
Pensionsrettigheder |
11 |
F.64 |
Pensionskassers krav på pensionsmanagere |
3 |
F.64 |
Pensionskassers krav på pensionsmanagere |
3 |
F.65 |
Rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser |
2 |
F.65 |
Rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser |
2 |
F.66 |
Hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier |
3 |
F.66 |
Hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier |
3 |
F.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
14 |
F.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
11 |
F.71 |
Finansielle derivater |
12 |
F.71 |
Finansielle derivater |
9 |
F.711 |
Aktieoptioner |
5 |
F.711 |
Aktieoptioner |
4 |
F.712 |
Terminskontrakter (forwards) |
7 |
F.712 |
Terminskontrakter (forwards) |
5 |
F.72 |
Medarbejderaktieoptioner |
2 |
F.72 |
Medarbejderaktieoptioner |
2 |
F.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
15 |
F.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
39 |
F.81 |
Handelskreditter og forudbetalinger |
7 |
F.81 |
Handelskreditter og forudbetalinger |
16 |
F.89 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender, undtagen handelskreditter og forudbetalinger |
8 |
F.89 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender, undtagen handelskreditter og forudbetalinger |
23 |
III.3: |
Konti for andre ændringer i status |
|
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.1 |
Økonomisk opståen af aktiver |
33 |
K.5 |
Andre mængdeændringer i.a.n. |
1 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
3 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
|
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
30 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
|
AN.21 |
Naturressourcer |
26 |
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
1 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
4 |
K.6 |
Klassifikationsændringer |
2 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
K.61 |
Ændringer i sektorklassifikation og struktur |
2 |
K.2 |
Økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver |
–11 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
|
K.21 |
Udtømmelse af naturressourcer |
–8 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
|
AN.21 |
Naturressourcer |
–8 |
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
2 |
K.22 |
Anden økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver |
–3 |
K.62 |
Ændringer i klassifikation af aktiver og passiver |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
|
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
–1 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
|
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
–2 |
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
K.3 |
Tab ved katastrofer |
–11 |
Andre mængdeændringer i alt |
3 |
|
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
–9 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
|
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
–2 |
AN.11 |
Faste aktiver |
|
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
|
K.4 |
Ikkekompenseret beslaglæggelse |
0 |
AN.13 |
Værdigenstande |
|
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
|
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
|
AF |
Finansielle aktiver |
0 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
|
K.5 |
Andre mængdeændringer i.a.n. |
2 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
|
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
1 |
AF |
Finansielle aktiver |
3 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
1 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
|
K.6 |
Klassifikationsændringer |
0 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
|
K.61 |
Ændringer i sektorklassifikation og struktur |
2 |
AF.4 |
Lån |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
2 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
1 |
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
2 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
|
K.62 |
Ændringer i klassifikation af aktiver og passiver |
–2 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
|
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
–2 |
|
||
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
|||
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
|||
Andre mængdeændringer i alt |
13 |
||||
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
–7 |
|||
AN.11 |
Faste aktiver |
–2 |
|||
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
–3 |
|||
AN.13 |
Værdigenstande |
–2 |
|||
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
17 |
|||
AN.21 |
Naturressourcer |
9 |
|||
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
6 |
|||
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
|||
AF |
Finansielle aktiver |
3 |
|||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
0 |
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
0 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
0 |
|||
AF.4 |
Lån |
|
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
2 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
1 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
|||
|
B.102 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af andre mængdemæssige ændringer i status |
10 |
|
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.7 |
Nominelle kapitalgevinster og -tab |
|
K.7 |
Nominelle kapitalgevinster og -tab |
|
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
280 |
AF |
Passiver |
76 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
126 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
0 |
AN.11 |
Faste aktiver |
111 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
0 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
7 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
42 |
AN.13 |
Værdigenstande |
8 |
AF.4 |
Lån |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
154 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
34 |
AN.21 |
Naturressourcer |
152 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
0 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
2 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
AF |
Finansielle aktiver |
84 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
12 |
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
0 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
40 |
|||
AF.4 |
Lån |
0 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
32 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
0 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
|||
|
B.103 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af nominelle kapitalgevinster og -tab |
288 |
III.3.2.1: |
Konto for neutrale kapitalgevinster og -tab |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.71 |
Neutrale kapitalgevinster og -tab |
|
K.71 |
Neutrale kapitalgevinster og -tab |
|
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
198 |
AF |
Passiver |
126 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
121 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
0 |
AN.11 |
Faste aktiver |
111 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
30 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
4 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
26 |
AN.13 |
Værdigenstande |
6 |
AF.4 |
Lån |
29 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
77 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
28 |
AN.21 |
Naturressourcer |
76 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
7 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
1 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
6 |
AF |
Finansielle aktiver |
136 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
16 |
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
30 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
25 |
|||
AF.4 |
Lån |
28 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
26 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
7 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
4 |
|||
|
B.1031 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af neutrale kapitalgevinster og -tab |
208 |
III.3.2.2: |
Konto for reale kapitalgevinster og -tab |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.72 |
Reale kapitalgevinster og -tab |
|
K.72 |
Reale kapitalgevinster og -tab |
|
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
82 |
AF |
Passiver |
–50 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
5 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
0 |
AN.11 |
Faste aktiver |
0 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
–30 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
3 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
16 |
AN.13 |
Værdigenstande |
2 |
AF.4 |
Lån |
–29 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
77 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
6 |
AN.21 |
Naturressourcer |
76 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
–7 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
1 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
–6 |
AF |
Finansielle aktiver |
–52 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
–4 |
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
–30 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
15 |
|||
AF.4 |
Lån |
–28 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
6 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
–7 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
–4 |
|||
|
B.1032 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af reale kapitalgevinster og -tab |
80 |
IV: |
Statuskonti |
IV.1: |
Primostatuskonto |
Aktiver |
Passiver og nettoformue |
||||
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
4 621 |
AF |
Passiver |
7 762 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
2 818 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
0 |
AN.11 |
Faste aktiver |
2 579 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
1 471 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
114 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
1 311 |
AN.13 |
Værdigenstande |
125 |
AF.4 |
Lån |
1 437 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
1 803 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
2 756 |
AN.21 |
Naturressourcer |
1 781 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
471 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
22 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
14 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
302 |
AF |
Finansielle aktiver |
8 231 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
770 |
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
1 482 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
1 263 |
|||
AF.4 |
Lån |
1 384 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
2 614 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
470 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
21 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
227 |
|||
|
B.90 |
Nettoformue |
5 090 |
IV.2: |
Ændringer i statuskonto |
Aktiver |
Passiver og nettoformue |
||||
Ændringer i aktiver i alt |
Ændringer i passiver i alt |
||||
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
482 |
AF |
Passiver |
505 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
294 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
246 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
102 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
32 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
116 |
AN.13 |
Værdigenstande |
16 |
AF.4 |
Lån |
47 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
186 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
141 |
AN.21 |
Naturressourcer |
178 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
49 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
8 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
11 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
39 |
AF |
Finansielle aktiver |
523 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
11 |
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
89 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
126 |
|||
AF.4 |
Lån |
78 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
141 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
49 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
14 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
15 |
|||
|
B.10 |
Ændringer i nettoformue |
500 |
||
B.101 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler |
202 |
|||
B.102 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af andre mængdemæssige ændringer i status |
10 |
|||
B.103 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af nominelle kapitalgevinster og -tab |
288 |
|||
B.1031 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af neutrale kapitalgevinster og -tab |
208 |
|||
B.1032 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af reale kapitalgevinster og -tab |
80 |
IV.3: |
Ultimostatuskonto |
Aktiver |
Passiver og nettoformue |
||||
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
5 101 |
AF |
Passiver |
8 267 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
3 112 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
0 |
AN.11 |
Faste aktiver |
2 825 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
1 573 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
146 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
1 427 |
AN.13 |
Værdigenstande |
141 |
AF.4 |
Lån |
1 484 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
1 989 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
2 897 |
AN.21 |
Naturressourcer |
1 959 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
520 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
30 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
25 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
341 |
AF |
Finansielle aktiver |
8 754 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
781 |
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
1 571 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
1 389 |
|||
AF.4 |
Lån |
1 462 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
2 755 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
519 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
35 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
242 |
|||
|
B.90 |
Nettoformue |
5 590 |
Tabel 24.3 — Samlede konti for ikkefinansielle selskaber
I: |
Produktionskonto |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
P.2 |
Forbrug i produktionen |
1 477 |
P.1 |
Produktion |
2 808 |
|
P.11 |
Markedsmæssig produktion |
2 808 |
||
P.12 |
Produktion til eget brug |
0 |
|||
B.1g |
Værditilvækst, brutto |
1 331 |
|
||
P.51c |
Forbrug af fast realkapital |
157 |
|||
B.1n |
Værditilvækst, netto |
1 174 |
II: |
Indkomstfordelings- og indkomstanvendelseskonti |
II.1: |
Primærindkomstfordelingskonto |
|
Anvendelse |
Tilgang |
||||
D.1 |
Aflønning af ansatte |
986 |
B.1g |
Værditilvækst, brutto |
1 331 |
D.11 |
Løn |
841 |
B.1n |
Værditilvækst, netto |
1 174 |
D.12 |
Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
145 |
|
||
D.121 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
132 |
|||
D.1211 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
122 |
|||
D.1212 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
10 |
|||
D.122 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
13 |
|||
D.1221 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
12 |
|||
D.1222 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
1 |
|||
D.29 |
Andre produktionsskatter |
88 |
|||
D.39 |
Andre produktionssubsidier |
–35 |
|||
B.2g |
Overskud af produktionen, brutto |
292 |
|||
P.51c1 |
Forbrug af fast realkapital som andel af bruttooverskuddet af produktionen |
157 |
|||
B.2n |
Overskud af produktionen, netto |
135 |
|
Anvendelse |
Tilgang |
||||
D.4 |
Formueindkomst |
134 |
B.2g |
Overskud af produktionen, brutto |
292 |
D.41 |
Renter |
56 |
B.2n |
Overskud af produktionen, netto |
135 |
D.42 |
Udloddet selskabsudbytte |
47 |
|
||
D.421 |
Udbytte |
39 |
D.4 |
Formueindkomst |
96 |
D.422 |
Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber |
8 |
D.41 |
Renter |
33 |
D.43 |
Reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer |
0 |
D.42 |
Udloddet selskabsudbytte |
10 |
D.45 |
Jordrente mv. |
31 |
D.421 |
Udbytte |
10 |
|
D.422 |
Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber |
|
||
D.43 |
Reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer |
4 |
|||
D.44 |
Anden investeringsindkomst |
8 |
|||
D.441 |
Investeringsindkomst henført til forsikringstagere |
5 |
|||
D.442 |
Investeringsindkomst henført til pensionsopsparere |
|
|||
D.443 |
Investeringsindkomst henført til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
3 |
|||
D.4431 |
Udbytte, som udloddes til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
1 |
|||
D.4432 |
Tilbageholdt overskud, der henføres til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
2 |
|||
D.45 |
Jordrente mv. |
41 |
|||
B.5g |
Primær indkomst, brutto |
254 |
|
||
B.5n |
Primær indkomst, netto |
97 |
II.1.2.1: |
Konto for virksomhedsindkomst |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
D.4 |
Formueindkomst |
87 |
B.2g |
Overskud af produktionen, brutto |
292 |
D.41 |
Renter |
56 |
B.2n |
Overskud af produktionen, netto |
135 |
D.45 |
Jordrente mv. |
31 |
|
||
|
D.4 |
Formueindkomst |
96 |
||
D.41 |
Renter |
33 |
|||
D.42 |
Udloddet selskabsudbytte |
10 |
|||
D.421 |
Udbytte |
10 |
|||
D.43 |
Reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer |
4 |
|||
D.44 |
Anden investeringsindkomst |
8 |
|||
D.441 |
Investeringsindkomst henført til forsikringstagere |
5 |
|||
D.443 |
Investeringsindkomst henført til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
3 |
|||
D.45 |
Jordrente mv. |
41 |
|||
B.4g |
Virksomhedsindkomst, brutto |
301 |
|
||
B.4n |
Virksomhedsindkomst, netto |
144 |
II.1.2.2: |
Konto for allokering af anden primær indkomst |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
D.4 |
Formueindkomst |
47 |
B.4g |
Virksomhedsindkomst, brutto |
301 |
D.42 |
Udloddet selskabsudbytte |
47 |
B.4n |
Virksomhedsindkomst, netto |
144 |
D.421 |
Udbytte |
39 |
|
||
D.422 |
Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber |
8 |
|||
D.43 |
Reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer |
0 |
|||
B.5g |
Primær indkomst, brutto |
254 |
|||
B.5n |
Primær indkomst, netto |
97 |
II.2: |
Sekundærindkomstfordelingskonto |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
Løbende overførsler |
98 |
B.5g |
Primær indkomst, brutto |
254 |
|
D.5 |
Løbende indkomst- og formueskatter mv. |
24 |
B.5n |
Primær indkomst, netto |
97 |
D.51 |
Indkomstskatter |
20 |
|
||
D.59 |
Andre løbende skatter |
4 |
Løbende overførsler |
72 |
|
|
D.61 |
Nettobidrag til sociale ordninger |
66 |
||
D.62 |
Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier |
62 |
D.611 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
31 |
D.622 |
Andre ydelser fra socialforsikringsordninger |
62 |
D.6111 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
27 |
D.6221 |
Andre pensionsydelser fra socialforsikringsordninger |
49 |
D.6112 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
4 |
D.6222 |
Andre ydelser fra socialforsikringsordninger, undtagen pensionsydelser |
13 |
D.612 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
12 |
|
D.6121 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
12 |
||
D.7 |
Andre løbende overførsler |
12 |
D.6122 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
0 |
D.71 |
Skadesforsikringspræmier, netto |
8 |
D.613 |
Husholdningernes faktiske bidrag til sociale ordninger |
25 |
D.711 |
Skadesforsikringspræmier, netto, direkte forsikring |
8 |
D.6131 |
Husholdningernes faktiske bidrag til pensionsordninger |
19 |
D.75 |
Diverse løbende overførsler |
4 |
D.6132 |
Husholdningernes faktiske bidrag, undtagen til pensionsordninger |
6 |
D.751 |
Løbende overførsler til NPISH'er |
1 |
D.61SC |
Gebyrer til socialforsikringsordninger |
2 |
D.759 |
Andre diverse løbende overførsler |
3 |
|
||
|
D.7 |
Andre løbende overførsler |
6 |
||
D.72 |
Skadesforsikringserstatninger |
6 |
|||
D.721 |
Skadesforsikringserstatninger, direkte forsikring |
6 |
|||
D.75 |
Diverse løbende overførsler |
0 |
|||
B.6g |
Disponibel indkomst, brutto |
228 |
|
||
B.6n |
Disponibel indkomst, netto |
71 |
II.4: |
Indkomstanvendelseskonto |
|
Anvendelse |
Tilgang |
||||
|
B.6g |
Disponibel indkomst, brutto |
228 |
||
D.8 |
Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder |
0 |
B.6n |
Disponibel indkomst, netto |
71 |
B.8g |
Opsparing, brutto |
228 |
|
||
B.8n |
Opsparing, netto |
71 |
III: |
Akkumulationskonti |
III.1: |
Kapitalkonto |
|
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
B.101 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler |
88 |
B.8n |
Opsparing, netto |
71 |
|
D.9r |
Kapitaloverførsler, modtagne |
33 |
||
D.92r |
Investeringstilskud, modtagne |
23 |
|||
D.99r |
Andre kapitaloverførsler, modtagne |
10 |
|||
D.9p |
Kapitaloverførsler, betalte |
–16 |
|||
D.91p |
Kapitalskatter, betalte |
0 |
|||
D.99p |
Andre kapitaloverførsler, betalte |
–16 |
|
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
P.5g |
Bruttoinvesteringer |
308 |
B.101 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler |
88 |
P.5n |
Nettoinvesteringer |
151 |
|
||
P.51g |
Faste bruttoinvesteringer |
280 |
|||
P.511 |
Anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver |
263 |
|||
P.5111 |
Anskaffelser af nye faste aktiver |
262 |
|||
P.5112 |
Anskaffelser af eksisterende faste aktiver |
5 |
|||
P.5113 |
Afhændelser af eksisterende faste aktiver |
–4 |
|||
P.512 |
Omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten til ikkeproducerede aktiver |
17 |
|||
P.51c |
Forbrug af fast realkapital |
– 157 |
|||
P.52 |
Lagerændringer |
26 |
|||
P.53 |
Anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande |
2 |
|||
NP |
Anskaffelser minus afhændelser af ikkeproducerede aktiver |
–7 |
|||
NP.1 |
Anskaffelser minus afhændelser af naturressourcer |
–6 |
|||
NP.2 |
Anskaffelser minus afhændelser af kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
–1 |
|||
NP.3 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
|||
B.9 |
Fordringserhvervelse, netto |
–56 |
III.2: |
Finansiel konto |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
|
B.9 |
Fordringserhvervelse, netto |
–56 |
||
F |
Nettoændringer i finansielle aktiver |
83 |
F |
Nettoændringer i finansielle passiver |
139 |
F.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
39 |
F.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
|
F.21 |
Sedler og mønt |
5 |
F.21 |
Sedler og mønt |
|
F.22 |
Transferable indskud |
30 |
F.22 |
Transferable indskud |
|
F.229 |
Andre transferable indskud |
30 |
F.229 |
Andre transferable indskud |
|
F.29 |
Andre indskud |
4 |
F.29 |
Andre indskud |
|
F.3 |
Gældsværdipapirer |
7 |
F.3 |
Gældsværdipapirer |
6 |
F.31 |
Kortfristede |
10 |
F.31 |
Kortfristede |
2 |
F.32 |
Langfristede |
–3 |
F.32 |
Langfristede |
4 |
F.4 |
Lån |
19 |
F.4 |
Lån |
21 |
F.41 |
Kortfristede |
14 |
F.41 |
Kortfristede |
4 |
F.42 |
Langfristede |
5 |
F.42 |
Langfristede |
17 |
F.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
10 |
F.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
83 |
F.51 |
Ejerandele |
10 |
F.51 |
Ejerandele |
83 |
F.511 |
Noterede aktier |
5 |
F.511 |
Noterede aktier |
77 |
F.512 |
Unoterede aktier |
3 |
F.512 |
Unoterede aktier |
3 |
F.519 |
Andre ejerandelsbeviser |
2 |
F.519 |
Andre ejerandelsbeviser |
3 |
F.52 |
Andele i investeringsforeninger |
0 |
F.52 |
Andele i investeringsforeninger |
|
F.521 |
Andele i pengemarkedsforeninger |
0 |
F.521 |
Andele i pengemarkedsforeninger |
|
F.522 |
Andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger |
0 |
F.522 |
Andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger |
|
F.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
1 |
F.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
F.61 |
Forsikringstekniske reserver, skadesforsikring |
1 |
F.61 |
Forsikringstekniske reserver, skadesforsikring |
|
F.62 |
Livsforsikrings- og livrenterettigheder |
0 |
F.62 |
Livsforsikrings- og livrenterettigheder |
|
F.66 |
Hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier |
0 |
F.66 |
Hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier |
|
F.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
3 |
F.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
3 |
F.71 |
Finansielle derivater |
3 |
F.71 |
Finansielle derivater |
2 |
F.711 |
Aktieoptioner |
1 |
F.711 |
Aktieoptioner |
2 |
F.712 |
Terminskontrakter (forwards) |
2 |
F.712 |
Terminskontrakter (forwards) |
0 |
F.72 |
Medarbejderaktieoptioner |
0 |
F.72 |
Medarbejderaktieoptioner |
1 |
F.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
4 |
F.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
26 |
F.81 |
Handelskreditter og forudbetalinger |
3 |
F.81 |
Handelskreditter og forudbetalinger |
6 |
F.89 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender, undtagen handelskreditter og forudbetalinger |
1 |
F.89 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender, undtagen handelskreditter og forudbetalinger |
20 |
III.3: |
Konti for andre ændringer i status |
|
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.1 |
Økonomisk opståen af aktiver |
26 |
K.5 |
Andre mængdeændringer i.a.n. |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.1 |
Producerede aktiver |
|
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
26 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
|
AN.21 |
Naturressourcer |
22 |
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
4 |
K.6 |
Klassifikationsændringer |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
K.61 |
Ændringer i sektorklassifikation og struktur |
0 |
K.2 |
Økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver |
–9 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
|
K.21 |
Udtømmelse af naturressourcer |
–6 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
|
AN.21 |
Naturressourcer |
–6 |
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
K.22 |
Anden økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver |
–3 |
K.62 |
Ændringer i klassifikation af aktiver og passiver |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
|
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
–1 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
|
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
–2 |
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
K.3 |
Tab ved katastrofer |
–5 |
Andre mængdeændringer i alt |
0 |
|
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
–5 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
|
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.11 |
Faste aktiver |
|
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
|
K.4 |
Ikkekompenseret beslaglæggelse |
–5 |
AN.13 |
Værdigenstande |
|
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
–1 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
|
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
–4 |
AN.21 |
Naturressourcer |
|
AF |
Finansielle aktiver |
0 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
|
K.5 |
Andre mængdeændringer i.a.n. |
1 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
|
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
1 |
AF |
Finansielle aktiver |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
|
K.6 |
Klassifikationsændringer |
6 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
|
K.61 |
Ændringer i sektorklassifikation og struktur |
6 |
AF.4 |
Lån |
|
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
3 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
|
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
1 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
2 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
|
K.62 |
Ændringer i klassifikation af aktiver og passiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
|
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
|
||
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
|||
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
|||
Andre mængdeændringer i alt |
14 |
||||
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
–2 |
|||
AN.11 |
Faste aktiver |
1 |
|||
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
–3 |
|||
AN.13 |
Værdigenstande |
0 |
|||
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
14 |
|||
AN.21 |
Naturressourcer |
10 |
|||
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
4 |
|||
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
|||
AF |
Finansielle aktiver |
2 |
|||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
0 |
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
0 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
0 |
|||
AF.4 |
Lån |
0 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
2 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
|||
|
B.102 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af andre mængdemæssige ændringer i status |
14 |
|
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.7 |
Nominelle kapitalgevinster og -tab |
|
K.7 |
Nominelle kapitalgevinster og -tab |
|
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
144 |
AF |
Passiver |
18 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
63 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
58 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
|
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
4 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
1 |
AN.13 |
Værdigenstande |
1 |
AF.4 |
Lån |
|
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
81 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
17 |
AN.21 |
Naturressourcer |
80 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
1 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
AF |
Finansielle aktiver |
8 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
|
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
3 |
|||
AF.4 |
Lån |
|
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
5 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
|||
|
B.103 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af neutrale kapitalgevinster og -tab |
134 |
III.3.2.1: |
Konto for neutrale kapitalgevinster og -tab |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.71 |
Neutrale kapitalgevinster og -tab |
|
K.71 |
Neutrale kapitalgevinster og -tab |
|
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
101 |
AF |
Passiver |
37 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
60 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
58 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
1 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
1 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
1 |
AN.13 |
Værdigenstande |
1 |
AF.4 |
Lån |
18 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
41 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
14 |
AN.21 |
Naturressourcer |
40 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
1 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
3 |
AF |
Finansielle aktiver |
18 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
8 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
2 |
|||
AF.4 |
Lån |
1 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
3 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
1 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
3 |
|||
|
B.103 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af neutrale kapitalgevinster og -tab |
82 |
III.3.2.2: |
Konto for reale kapitalgevinster og -tab |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.72 |
Reale kapitalgevinster og -tab |
|
K.72 |
Reale kapitalgevinster og -tab |
|
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
43 |
AF |
Passiver |
–19 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
3 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
0 |
AN.11 |
Faste aktiver |
0 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
–1 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
3 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
0 |
AN.13 |
Værdigenstande |
0 |
AF.4 |
Lån |
–18 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
40 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
3 |
AN.21 |
Naturressourcer |
40 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
–3 |
AF |
Finansielle aktiver |
–10 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
–8 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
1 |
|||
AF.4 |
Lån |
–1 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
2 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
–1 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
–3 |
|||
|
B.1032 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af neutrale kapitalgevinster og -tab |
52 |
IV: |
Statuskonti |
IV.1: |
Primostatuskonto |
Aktiver |
Passiver og nettoformue |
||||
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
2 151 |
AF |
Passiver |
3 221 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
1 274 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
1 226 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
40 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
43 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
44 |
AN.13 |
Værdigenstande |
5 |
AF.4 |
Lån |
897 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
877 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
1 987 |
AN.21 |
Naturressourcer |
864 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
12 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
13 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
4 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
237 |
AF |
Finansielle aktiver |
982 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
382 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
90 |
|||
AF.4 |
Lån |
50 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
280 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
25 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
5 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
150 |
|||
|
B.90 |
Nettoformue |
–88 |
IV.2: |
Ændringer i statuskonto |
Aktiver |
Passiver og nettoformue |
||||
Ændringer i aktiver i alt |
Ændringer i passiver i alt |
||||
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
301 |
AF |
Passiver |
157 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
195 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
165 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
0 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
27 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
7 |
AN.13 |
Værdigenstande |
3 |
AF.4 |
Lån |
21 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
106 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
100 |
AN.21 |
Naturressourcer |
101 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
5 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
3 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
26 |
AF |
Finansielle aktiver |
93 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
39 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
10 |
|||
AF.4 |
Lån |
19 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
17 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
1 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
3 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
4 |
|||
|
B.10 |
Ændringer i nettoformue |
237 |
||
B.101 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler |
88 |
|||
B.102 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af andre mængdemæssige ændringer i status |
14 |
|||
B.103 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af nominelle kapitalgevinster og -tab |
134 |
|||
B.1031 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af neutrale kapitalgevinster og -tab |
82 |
|||
B.1032 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af reale kapitalgevinster og -tab |
52 |
IV: |
Statuskonti |
IV.3: |
Ultimostatuskonto |
Aktiver |
Passiver og nettoformue |
||||
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
2 452 |
AF |
Passiver |
3 378 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
1 469 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
1 391 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
40 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
70 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
51 |
AN.13 |
Værdigenstande |
8 |
AF.4 |
Lån |
918 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
983 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
2 087 |
AN.21 |
Naturressourcer |
965 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
12 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
18 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
7 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
263 |
AF |
Finansielle aktiver |
1 075 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
421 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
100 |
|||
AF.4 |
Lån |
69 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
297 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
26 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
8 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
154 |
|||
|
B.90 |
Nettoformue |
149 |
Tabel 24.4 — Samlede konti for finansielle selskaber
I: |
Produktionskonto |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
P.2 |
Forbrug i produktionen |
52 |
P.1 |
Produktion |
146 |
|
P.11 |
Markedsmæssig produktion |
146 |
||
P.12 |
Produktion til eget brug |
0 |
|||
B.1g |
Værditilvækst, brutto |
94 |
|
||
P.51c |
Forbrug af fast realkapital |
12 |
|||
B.1n |
Værditilvækst, netto |
82 |
II: |
Indkomstfordelings- og indkomstanvendelseskonti |
II.1: |
Primærindkomstfordelingskonto |
|
Anvendelse |
Tilgang |
||||
D.1 |
Aflønning af ansatte |
44 |
B.1g |
Værditilvækst, brutto |
94 |
D.11 |
Løn |
29 |
B.1n |
Værditilvækst, netto |
82 |
D.12 |
Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
5 |
|
||
D.121 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
4 |
|||
D.1211 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
4 |
|||
D.1212 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
0 |
|||
D.122 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
1 |
|||
D.1221 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
1 |
|||
D.1222 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
0 |
|||
D.29 |
Andre produktionsskatter |
4 |
|||
D.39 |
Andre produktionssubsidier |
0 |
|||
B.2g |
Overskud af produktionen, brutto |
46 |
|||
P.51c1 |
Forbrug af fast realkapital som andel af bruttooverskuddet af produktionen |
12 |
|||
B.2n |
Overskud af produktionen, netto |
34 |
|
Anvendelse |
Tilgang |
||||
D.4 |
Formueindkomst |
168 |
B.2g |
Overskud af produktionen, brutto |
46 |
D.41 |
Renter |
106 |
B.2n |
Overskud af produktionen, netto |
34 |
D.42 |
Udloddet selskabsudbytte |
15 |
|
||
D.421 |
Udbytte |
15 |
D.4 |
Formueindkomst |
149 |
D.422 |
Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber |
0 |
D.41 |
Renter |
106 |
D.43 |
Reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer |
0 |
D.42 |
Udloddet selskabsudbytte |
25 |
D.44 |
Anden investeringsindkomst |
47 |
D.421 |
Udbytte |
25 |
D.441 |
Investeringsindkomst henført til forsikringstagere |
|
D.422 |
Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber |
0 |
|
|
25 |
D.43 |
Reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer |
7 |
D.442 |
Investeringsindkomst henført til pensionsopsparere |
|
D.44 |
Anden investeringsindkomst |
8 |
|
|
8 |
D.441 |
Investeringsindkomst henført til forsikringstagere |
|
D.443 |
Investeringsindkomst henført til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
|
|
|
0 |
|
|
14 |
D.443 |
Investeringsindkomst henført til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
|
D.4431 |
Udbytte, som udloddes til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
|
|
|
8 |
|
|
6 |
D.4431 |
Udbytte, som udloddes til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
|
D.4432 |
Tilbageholdt overskud, der henføres til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
|
|
|
3 |
|
|
8 |
D.4432 |
Tilbageholdt overskud, der henføres til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
|
D.45 |
Jordrente mv. |
0 |
|
|
5 |
|
D.45 |
Jordrente mv. |
3 |
||
B.5g |
Primær indkomst, brutto |
27 |
|
||
B.5n |
Primær indkomst, netto |
15 |
II.1.2.1: |
Konto for virksomhedsindkomst |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
D.4 |
Formueindkomst |
153 |
B.2g |
Overskud af produktionen, brutto |
46 |
D.41 |
Renter |
106 |
B.2n |
Overskud af produktionen, netto |
34 |
D.44 |
Anden investeringsindkomst |
47 |
|
||
D.441 |
Investeringsindkomst henført til forsikringstagere |
25 |
D.4 |
Formueindkomst |
149 |
D.442 |
Investeringsindkomst henført til pensionsopsparere |
|
D.41 |
Renter |
106 |
|
|
8 |
D.42 |
Udloddet selskabsudbytte |
25 |
D.443 |
Investeringsindkomst henført til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
|
D.421 |
Udbytte |
25 |
|
|
14 |
D.422 |
Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber |
0 |
D.45 |
Jordrente mv. |
0 |
D.43 |
Reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer |
7 |
|
D.44 |
Anden investeringsindkomst |
8 |
||
D.441 |
Investeringsindkomst henført til forsikringstagere |
0 |
|||
D.442 |
Investeringsindkomst henført til pensionsopsparere |
|
|||
D.443 |
Investeringsindkomst henført til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
8 |
|||
D.45 |
Jordrente mv. |
3 |
|||
B.4g |
Virksomhedsindkomst, brutto |
42 |
|
||
B.4n |
Virksomhedsindkomst, netto |
30 |
II.1.2.2: |
Konto for allokering af anden primær indkomst |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
D.4 |
Formueindkomst |
15 |
B.4g |
Virksomhedsindkomst, brutto |
42 |
D.42 |
Udloddet selskabsudbytte |
15 |
B.4n |
Virksomhedsindkomst, netto |
30 |
D.421 |
Udbytte |
15 |
|
||
D.422 |
Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber |
0 |
|||
D.43 |
Reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer |
0 |
|||
B.5g |
Primær indkomst, brutto |
27 |
|||
B.5n |
Primær indkomst, netto |
15 |
II.2: |
Sekundærindkomstfordelingskonto |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
Løbende overførsler |
277 |
B.5g |
Primær indkomst, brutto |
27 |
|
D.5 |
Løbende indkomst- og formueskatter mv. |
10 |
B.5n |
Primær indkomst, netto |
15 |
D.51 |
Indkomstskatter |
7 |
|
||
D.59 |
Andre løbende skatter |
3 |
Løbende overførsler |
275 |
|
|
D.61 |
Nettobidrag til sociale ordninger |
212 |
||
D.62 |
Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier |
205 |
D.611 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
109 |
D.622 |
Andre ydelser fra socialforsikringsordninger |
205 |
D.6111 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
104 |
D.6221 |
Andre pensionsydelser fra socialforsikringsordninger |
193 |
D.6112 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
5 |
D.6222 |
Andre ydelser fra socialforsikringsordninger, undtagen pensionsydelser |
12 |
D.612 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
2 |
|
D.6121 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
1 |
||
D.7 |
Andre løbende overførsler |
62 |
D.6122 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
1 |
D.71 |
Skadesforsikringspræmier, netto |
13 |
D.613 |
Husholdningernes faktiske bidrag til sociale ordninger |
94 |
D.711 |
Skadesforsikringspræmier, netto, direkte forsikring |
0 |
D.6131 |
Husholdningernes faktiske bidrag til pensionsordninger |
90 |
D.712 |
Skadesforsikringspræmier, netto, genforsikring |
13 |
D.6132 |
Husholdningernes faktiske bidrag, undtagen til pensionsordninger |
4 |
D.72 |
Skadesforsikringserstatninger |
48 |
D.614 |
Husholdningernes supplerende bidrag til sociale ordninger |
10 |
D.721 |
Skadesforsikringserstatninger, direkte forsikring |
45 |
D.6141 |
Husholdningernes supplerende bidrag til pensionsordninger |
8 |
D.722 |
Skadesforsikringserstatninger, genforsikring |
3 |
D.6142 |
Husholdningernes supplerende bidrag, undtagen til pensionsordninger |
2 |
D.75 |
Diverse løbende overførsler |
1 |
D.61SC |
Gebyrer til socialforsikringsordninger |
3 |
D.751 |
Løbende overførsler til NPISH'er |
1 |
|
||
D.759 |
Andre diverse løbende overførsler |
0 |
D.7 |
Andre løbende overførsler |
62 |
|
D.71 |
Skadesforsikringspræmier, netto |
47 |
||
D.711 |
Skadesforsikringspræmier, netto, direkte forsikring |
44 |
|||
D.712 |
Skadesforsikringspræmier, netto, genforsikring |
3 |
|||
D.72 |
Skadesforsikringserstatninger |
15 |
|||
D.722 |
Skadesforsikringserstatninger, genforsikring |
15 |
|||
D.75 |
Diverse løbende overførsler |
0 |
|||
B.6g |
Disponibel indkomst, brutto |
25 |
|
||
B.6n |
Disponibel indkomst, netto |
13 |
II.4: |
Indkomstanvendelseskonto |
|
Anvendelse |
Tilgang |
||||
|
B.6g |
Disponibel indkomst, brutto |
25 |
||
D.8 |
Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder |
11 |
B.6n |
Disponibel indkomst, netto |
13 |
B.8g |
Opsparing, brutto |
14 |
|
||
B.8n |
Opsparing, netto |
2 |
III: |
Akkumulationskonti |
III.1: |
Kapitalkonto |
|
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
B.101 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler |
–5 |
B.8n |
Opsparing, netto |
2 |
|
D.9r |
Kapitaloverførsler, modtagne |
0 |
||
D.92r |
Investeringstilskud, modtagne |
0 |
|||
D.99r |
Andre kapitaloverførsler, modtagne |
|
|||
D.9p |
Kapitaloverførsler, betalte |
–7 |
|||
D.91p |
Kapitalskatter, betalte |
0 |
|||
D.99p |
Andre kapitaloverførsler, betalte |
–7 |
|
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
P.5g |
Bruttoinvesteringer |
8 |
B.101 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler |
–5 |
P.5n |
Nettoinvesteringer |
–4 |
|
||
P.51g |
Faste bruttoinvesteringer |
8 |
|||
P.511 |
Anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver |
8 |
|||
P.5111 |
Anskaffelser af nye faste aktiver |
8 |
|||
P.5112 |
Anskaffelser af eksisterende faste aktiver |
0 |
|||
P.5113 |
Afhændelser af eksisterende faste aktiver |
0 |
|||
P.512 |
Omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten til ikkeproducerede aktiver |
0 |
|||
P.51c |
Forbrug af fast realkapital |
–12 |
|||
P.52 |
Lagerændringer |
0 |
|||
P.53 |
Anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande |
0 |
|||
NP |
Anskaffelser minus afhændelser af ikkeproducerede aktiver |
0 |
|||
NP.1 |
Anskaffelser minus afhændelser af naturressourcer |
0 |
|||
NP.2 |
Anskaffelser minus afhændelser af kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
|||
NP.3 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
|||
B.9 |
Fordringserhvervelse, netto |
–1 |
III.2: |
Finansiel konto |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
|
B.9 |
Fordringserhvervelse, netto |
–1 |
||
F |
Nettoændringer i finansielle aktiver |
172 |
F |
Nettoændringer i finansielle passiver |
173 |
F.1 |
Monetært guld og SDR |
–1 |
F.1 |
Monetært guld og SDR |
0 |
F.11 |
Monetært guld |
–1 |
F.11 |
Monetært guld |
0 |
F.12 |
SDR |
0 |
F.12 |
SDR |
0 |
F.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
10 |
F.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
65 |
F.21 |
Sedler og mønt |
15 |
F.21 |
Sedler og mønt |
|
F.22 |
Transferable indskud |
–5 |
F.22 |
Transferable indskud |
26 |
F.221 |
Interbankpositioner |
–5 |
F.221 |
Interbankpositioner |
–5 |
F.229 |
Andre transferable indskud |
0 |
F.229 |
Andre transferable indskud |
31 |
F.29 |
Andre indskud |
0 |
F.29 |
Andre indskud |
39 |
F.3 |
Gældsværdipapirer |
66 |
F.3 |
Gældsværdipapirer |
30 |
F.31 |
Kortfristede |
13 |
F.31 |
Kortfristede |
18 |
F.32 |
Langfristede |
53 |
F.32 |
Langfristede |
12 |
F.4 |
Lån |
53 |
F.4 |
Lån |
0 |
F.41 |
Kortfristede |
4 |
F.41 |
Kortfristede |
0 |
F.42 |
Langfristede |
49 |
F.42 |
Langfristede |
0 |
F.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
28 |
F.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
22 |
F.51 |
Ejerandele |
25 |
F.51 |
Ejerandele |
11 |
F.511 |
Noterede aktier |
23 |
F.511 |
Noterede aktier |
7 |
F.512 |
Unoterede aktier |
1 |
F.512 |
Unoterede aktier |
4 |
F.519 |
Andre ejerandelsbeviser |
1 |
F.519 |
Andre ejerandelsbeviser |
0 |
F.52 |
Andele i investeringsforeninger |
3 |
F.52 |
Andele i investeringsforeninger |
11 |
F.521 |
Andele i pengemarkedsforeninger |
2 |
F.521 |
Andele i pengemarkedsforeninger |
5 |
F.522 |
Andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger |
1 |
F.522 |
Andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger |
6 |
F.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
7 |
F.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
48 |
F.61 |
Forsikringstekniske reserver, skadesforsikring |
2 |
F.61 |
Forsikringstekniske reserver, skadesforsikring |
7 |
F.62 |
Livsforsikrings- og livrenterettigheder |
0 |
F.62 |
Livsforsikrings- og livrenterettigheder |
22 |
F.63 |
Pensionsrettigheder |
|
F.63 |
Pensionsrettigheder |
11 |
F.64 |
Pensionskassers krav på pensionsmanagere |
3 |
F.64 |
Pensionskassers krav på pensionsmanagere |
3 |
F.65 |
Rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser |
|
F.65 |
Rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser |
2 |
F.66 |
Hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier |
2 |
F.66 |
Hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier |
3 |
F.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
8 |
F.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
8 |
F.71 |
Finansielle derivater |
8 |
F.71 |
Finansielle derivater |
7 |
F.711 |
Aktieoptioner |
3 |
F.711 |
Aktieoptioner |
2 |
F.712 |
Terminskontrakter (forwards) |
5 |
F.712 |
Terminskontrakter (forwards) |
5 |
F.72 |
Medarbejderaktieoptioner |
0 |
F.72 |
Medarbejderaktieoptioner |
1 |
F.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
1 |
F.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
F.81 |
Handelskreditter og forudbetalinger |
|
F.81 |
Handelskreditter og forudbetalinger |
0 |
F.89 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender, undtagen handelskreditter og forudbetalinger |
1 |
F.89 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender, undtagen handelskreditter og forudbetalinger |
0 |
III.3: |
Konti for andre ændringer i status |
|
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.1 |
Økonomisk opståen af aktiver |
0 |
K.5 |
Andre mængdeændringer i.a.n. |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
0 |
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
K.6 |
Klassifikationsændringer |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
K.61 |
Ændringer i sektorklassifikation og struktur |
0 |
K.2 |
Økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
K.21 |
Udtømmelse af naturressourcer |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
0 |
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
K.22 |
Anden økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver |
0 |
K.62 |
Ændringer i klassifikation af aktiver og passiver |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
K.3 |
Tab ved katastrofer |
0 |
Andre mængdeændringer i alt |
0 |
|
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
|
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.11 |
Faste aktiver |
|
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
|
K.4 |
Ikkekompenseret beslaglæggelse |
0 |
AN.13 |
Værdigenstande |
|
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
|
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
|
AF |
Finansielle aktiver |
0 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
|
K.5 |
Andre mængdeændringer i.a.n. |
1 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
|
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AF |
Finansielle aktiver |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
1 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
|
K.6 |
Klassifikationsændringer |
–2 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
|
K.61 |
Ændringer i sektorklassifikation og struktur |
0 |
AF.4 |
Lån |
|
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
|
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
|
K.62 |
Ændringer i klassifikation af aktiver og passiver |
–2 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
|
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
–2 |
|
||
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
|||
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
|||
Andre mængdeændringer i alt |
–1 |
||||
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
–2 |
|||
AN.11 |
Faste aktiver |
0 |
|||
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
0 |
|||
AN.13 |
Værdigenstande |
–2 |
|||
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
|||
AN.21 |
Naturressourcer |
–2 |
|||
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
|||
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
|||
AF |
Finansielle aktiver |
1 |
|||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
0 |
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
0 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
0 |
|||
AF.4 |
Lån |
0 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
0 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
1 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
|||
|
B.102 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af andre mængdemæssige ændringer i status |
–1 |
|
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.7 |
Nominelle kapitalgevinster og -tab |
|
K.7 |
Nominelle kapitalgevinster og -tab |
|
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
4 |
AF |
Passiver |
51 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
2 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
2 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
|
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
0 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
34 |
AN.13 |
Værdigenstande |
0 |
AF.4 |
Lån |
|
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
2 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
17 |
AN.21 |
Naturressourcer |
1 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
1 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
AF |
Finansielle aktiver |
57 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
11 |
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
|
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
30 |
|||
AF.4 |
Lån |
0 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
16 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
0 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
|||
|
B.103 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af nominelle kapitalgevinster og -tab |
10 |
III.3.2.1: |
Konto for neutrale kapitalgevinster og -tab |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.71 |
Neutrale kapitalgevinster og -tab |
|
K.71 |
Neutrale kapitalgevinster og -tab |
|
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
3 |
AF |
Passiver |
68 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
2 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
2 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
26 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
0 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
21 |
AN.13 |
Værdigenstande |
0 |
AF.4 |
Lån |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
1 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
14 |
AN.21 |
Naturressourcer |
1 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
7 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
AF |
Finansielle aktiver |
71 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
14 |
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
0 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
18 |
|||
AF.4 |
Lån |
24 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
14 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
1 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
|||
|
B.103 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af neutrale kapitalgevinster og -tab |
6 |
III.3.2.2: |
Konto for reale kapitalgevinster og -tab |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.72 |
Reale kapitalgevinster og -tab |
|
K.72 |
Reale kapitalgevinster og -tab |
|
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
1 |
AF |
Passiver |
–17 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
0 |
AN.11 |
Faste aktiver |
0 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
–26 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
0 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
13 |
AN.13 |
Værdigenstande |
0 |
AF.4 |
Lån |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
1 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
3 |
AN.21 |
Naturressourcer |
0 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
–7 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
1 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
AF |
Finansielle aktiver |
–14 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
–3 |
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
0 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
12 |
|||
AF.4 |
Lån |
–24 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
2 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
–1 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
|||
|
B.1032 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af reale kapitalgevinster og -tab |
4 |
IV: |
Statuskonti |
IV.1: |
Primostatuskonto |
Aktiver |
Passiver og nettoformue |
||||
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
93 |
AF |
Passiver |
3 544 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
67 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
52 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
1 281 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
0 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
1 053 |
AN.13 |
Værdigenstande |
15 |
AF.4 |
Lån |
|
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
26 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
765 |
AN.21 |
Naturressourcer |
23 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
435 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
3 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
10 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
AF |
Finansielle aktiver |
3 421 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
690 |
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
|
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
950 |
|||
AF.4 |
Lån |
1 187 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
551 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
30 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
13 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
|||
|
B.90 |
Nettoformue |
–30 |
IV.2: |
Ændringer i statuskonto |
Aktiver |
Passiver og nettoformue |
||||
|
Ændringer i aktiver i alt |
|
Ændringer i passiver i alt |
||
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
–4 |
AF |
Passiver |
224 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
–4 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
–2 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
65 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
0 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
64 |
AN.13 |
Værdigenstande |
–2 |
AF.4 |
Lån |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
39 |
AN.21 |
Naturressourcer |
–1 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
48 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
1 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
8 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
AF |
Finansielle aktiver |
230 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
10 |
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
10 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
96 |
|||
AF.4 |
Lån |
53 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
44 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
8 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
8 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
1 |
|||
|
B.10 |
Ændringer i nettoformue |
2 |
||
B.101 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler |
–5 |
|||
B.102 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af andre mængdemæssige ændringer i status |
–1 |
|||
B.103 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af nominelle kapitalgevinster og -tab |
10 |
|||
B.1031 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af neutrale kapitalgevinster og -tab |
6 |
|||
B.1032 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af reale kapitalgevinster og -tab |
4 |
IV: |
Statuskonti |
IV.3: |
Ultimostatuskonto |
Aktiver |
Passiver og nettoformue |
||||
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
89 |
AF |
Passiver |
3 768 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
63 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
50 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
1 346 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
0 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
1 117 |
AN.13 |
Værdigenstande |
13 |
AF.4 |
Lån |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
26 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
804 |
AN.21 |
Naturressourcer |
22 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
483 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
4 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
18 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
AF |
Finansielle aktiver |
3 651 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
700 |
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
10 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
1 046 |
|||
AF.4 |
Lån |
1 240 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
595 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
38 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
21 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
1 |
|||
|
B.90 |
Nettoformue |
–28 |
Tabel 24.5 — Samlede konti for offentlig forvaltning og service
I: |
Produktionskonto |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
P.2 |
Forbrug i produktionen |
222 |
P.1 |
Produktion |
348 |
|
P.11 |
Markedsmæssig produktion |
0 |
||
P.12 |
Produktion til eget brug |
0 |
|||
P.13 |
Ikkemarkedsmæssig produktion |
348 |
|||
B.1g |
Værditilvækst, brutto |
126 |
|
||
P.51c |
Forbrug af fast realkapital |
27 |
|||
B.1n |
Værditilvækst, netto |
99 |
II: |
Indkomstfordelings- og indkomstanvendelseskonti |
II.1: |
Primærindkomstfordelingskonto |
II.1.1: |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
D.1 |
Aflønning af ansatte |
98 |
B.1g |
Værditilvækst, brutto |
126 |
D.11 |
Løn |
63 |
B.1n |
Værditilvækst, netto |
99 |
D.12 |
Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
55 |
|
||
D.121 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
51 |
|||
D.1211 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
48 |
|||
D.1212 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
3 |
|||
D.122 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
4 |
|||
D.1221 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
4 |
|||
D.1222 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
0 |
|||
D.29 |
Andre produktionsskatter |
1 |
|||
D.39 |
Andre produktionssubsidier |
0 |
|||
B.2g |
Overskud af produktionen, brutto |
27 |
|||
P.51c1 |
Forbrug af fast realkapital som andel af bruttooverskuddet af produktionen |
27 |
|||
B.2n |
Overskud af produktionen, netto |
0 |
II.1.2: |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
D.4 |
Formueindkomst |
42 |
B.2g |
Overskud af produktionen, brutto |
27 |
D.41 |
Renter |
35 |
B.2n |
Overskud af produktionen, netto |
0 |
D.45 |
Jordrente mv. |
7 |
|
||
|
D.2 |
Produktions- og importskatter |
235 |
||
D.21 |
Produktskatter |
141 |
|||
D.211 |
Moms |
121 |
|||
D.212 |
Importskatter og told ekskl. moms |
17 |
|||
D.2121 |
Told mv. |
17 |
|||
D.2122 |
Importskatter ekskl. moms og told |
0 |
|||
D.214 |
Produktskatter ekskl. moms og importskatter |
3 |
|||
D.29 |
Andre produktionsskatter |
94 |
|||
D.3 |
Subsidier |
–44 |
|||
D.31 |
Produktsubsidier |
–8 |
|||
D.311 |
Importsubsidier |
0 |
|||
D.319 |
Andre produktsubsidier |
–8 |
|||
D.39 |
Andre produktionssubsidier |
–36 |
|||
D.4 |
Formueindkomst |
22 |
|||
D.41 |
Renter |
14 |
|||
D.42 |
Udloddet selskabsudbytte |
7 |
|||
D.421 |
Udbytte |
5 |
|||
D.422 |
Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber |
2 |
|||
D.43 |
Reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer |
0 |
|||
D.44 |
Anden investeringsindkomst |
1 |
|||
D.441 |
Investeringsindkomst henført til forsikringstagere |
0 |
|||
D.442 |
Investeringsindkomst henført til pensionsopsparere |
|
|||
D.443 |
Investeringsindkomst henført til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
1 |
|||
D.4431 |
Udbytte, som udloddes til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
0 |
|||
D.4432 |
Tilbageholdt overskud, der henføres til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
1 |
|||
D.45 |
Jordrente mv. |
0 |
|||
B.5g |
Primær indkomst, brutto |
198 |
|
||
B.5n |
Primær indkomst, netto |
171 |
II.2: |
Sekundærindkomstfordelingskonto |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
Løbende overførsler |
248 |
B.5g |
Primær indkomst, brutto |
198 |
|
D.5 |
Løbende indkomst- og formueskatter mv. |
0 |
B.5n |
Primær indkomst, netto |
171 |
D.51 |
Indkomstskatter |
0 |
|
||
D.59 |
Andre løbende skatter |
0 |
Løbende overførsler |
367 |
|
|
D.5 |
Løbende indkomst- og formueskatter mv. |
213 |
||
D.62 |
Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier |
112 |
D.51 |
Indkomstskatter |
204 |
D.621 |
Kontante socialsikringsydelser |
53 |
D.59 |
Andre løbende skatter |
9 |
D.6211 |
Kontante sociale pensionsydelser |
45 |
|
||
D.6212 |
Kontante socialsikringsydelser, undtagen pensionsydelser |
8 |
D.61 |
Nettobidrag til sociale ordninger |
50 |
D.622 |
Andre ydelser fra socialforsikringsordninger |
7 |
D.611 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
38 |
D.6221 |
Andre pensionsydelser fra socialforsikringsordninger |
5 |
D.6111 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
35 |
D.6222 |
Andre ydelser fra socialforsikringsordninger, undtagen pensionsydelser |
2 |
D.6112 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
3 |
D.623 |
Kontante sociale bistandsydelser |
52 |
D.612 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
4 |
|
D.6121 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
4 |
||
D.7 |
Andre løbende overførsler |
136 |
D.6122 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
0 |
D.71 |
Skadesforsikringspræmier, netto |
4 |
D.613 |
Husholdningernes faktiske bidrag til sociale ordninger |
9 |
D.711 |
Skadesforsikringspræmier, netto, direkte forsikring |
4 |
D.6131 |
Husholdningernes faktiske bidrag til pensionsordninger |
6 |
D.712 |
Skadesforsikringspræmier, netto, genforsikring |
|
D.6132 |
Husholdningernes faktiske bidrag, undtagen til pensionsordninger |
3 |
D.72 |
Skadesforsikringserstatninger |
|
|
||
D.721 |
Skadesforsikringserstatninger, direkte forsikring |
|
D.7 |
Andre løbende overførsler |
104 |
D.722 |
Skadesforsikringserstatninger, genforsikring |
|
D.71 |
Skadesforsikringspræmier, netto |
|
D.73 |
Løbende overførsler inden for offentlig forvaltning og service |
96 |
D.711 |
Skadesforsikringspræmier, netto, direkte forsikring |
|
D.74 |
Løbende internationalt samarbejde |
22 |
D.712 |
Skadesforsikringspræmier, netto, genforsikring |
|
D.75 |
Diverse løbende overførsler |
5 |
D.72 |
Skadesforsikringserstatninger |
1 |
D.751 |
Løbende overførsler til NPISH'er |
5 |
D.721 |
Skadesforsikringserstatninger, direkte forsikring |
1 |
D.752 |
Løbende overførsler mellem husholdninger |
|
D.722 |
Skadesforsikringserstatninger, genforsikring |
|
D.759 |
Andre diverse løbende overførsler |
0 |
D.73 |
Løbende overførsler inden for offentlig forvaltning og service |
96 |
D.76 |
Moms- og BNI-baserede egne EU-indtægter |
9 |
D.74 |
Løbende internationalt samarbejde |
1 |
|
D.75 |
Diverse løbende overførsler |
6 |
||
D.751 |
Løbende overførsler til NPISH'er |
|
|||
D.752 |
Løbende overførsler mellem husholdninger |
|
|||
D.759 |
Andre diverse løbende overførsler |
6 |
|||
B.6g |
Disponibel indkomst, brutto |
317 |
|
||
B.6n |
Disponibel indkomst, netto |
290 |
II.3: |
Konto for indkomstomfordeling via naturalieydelser |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
D.63 |
Sociale overførsler i naturalier |
184 |
B.6g |
Disponibel indkomst, brutto |
317 |
D.631 |
Sociale overførsler i naturalier — ikkemarkedsmæssig produktion |
180 |
B.6n |
Disponibel indkomst, netto |
290 |
D.632 |
Sociale overførsler i naturalier — indkøbt markedsmæssig produktion |
4 |
|
||
|
|||||
B.7g |
Korrigeret disponibel indkomst, brutto |
133 |
|||
B.7n |
Korrigeret disponibel indkomst, netto |
106 |
II.4: |
Indkomstanvendelseskonto |
II.4.1: |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
|
B.6g |
Disponibel indkomst, brutto |
317 |
||
P.3 |
Udgifter til forbrug |
352 |
B.6n |
Disponibel indkomst, netto |
290 |
P.31 |
Udgifter til individuelt forbrug |
184 |
|
||
P.32 |
Udgifter til kollektivt forbrug |
168 |
|||
D.8 |
Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder |
0 |
|||
B.8g |
Opsparing, brutto |
–35 |
|||
B.8n |
Opsparing, netto |
–62 |
II.4.2: |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
|
B.7g |
Korrigeret disponibel indkomst, brutto |
133 |
||
P.4 |
Faktisk forbrug |
168 |
B.7n |
Korrigeret disponibel indkomst, netto |
106 |
P.41 |
Faktisk individuelt forbrug |
|
|
||
P.42 |
Faktisk kollektivt forbrug |
168 |
|||
D.8 |
Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder |
0 |
|||
B.8g |
Opsparing, brutto |
–35 |
|||
B.8n |
Opsparing, netto |
–62 |
III: |
Akkumulationskonti |
III.1: |
Kapitalkonto |
III.1.1: |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
B.101 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler |
–90 |
B.8n |
Opsparing, netto |
–62 |
|
D.9r |
Kapitaloverførsler, modtagne |
6 |
||
D.91r |
Kapitalskatter, modtagne |
2 |
|||
D.92r |
Investeringstilskud, modtagne |
0 |
|||
D.99r |
Andre kapitaloverførsler, modtagne |
4 |
|||
D.9p |
Kapitaloverførsler, betalte |
–34 |
|||
D.91p |
Kapitalskatter, betalte |
0 |
|||
D.92p |
Investeringstilskud, betalte |
–27 |
|||
D.99p |
Andre kapitaloverførsler, betalte |
–7 |
III.1.2: |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
P.5g |
Bruttoinvesteringer |
38 |
B.101 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler |
–90 |
P.5n |
Nettoinvesteringer |
11 |
|
||
P.51g |
Faste bruttoinvesteringer |
35 |
|||
P.511 |
Anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver |
35 |
|||
P.5111 |
Anskaffelser af nye faste aktiver |
38 |
|||
P.5112 |
Anskaffelser af eksisterende faste aktiver |
0 |
|||
P.5113 |
Afhændelser af eksisterende faste aktiver |
–3 |
|||
P.512 |
Omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten til ikkeproducerede aktiver |
|
|||
P.51c |
Forbrug af fast realkapital |
–27 |
|||
P.52 |
Lagerændringer |
0 |
|||
P.53 |
Anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande |
3 |
|||
NP |
Anskaffelser minus afhændelser af ikkeproducerede aktiver |
2 |
|||
NP.1 |
Anskaffelser minus afhændelser af naturressourcer |
2 |
|||
NP.2 |
Anskaffelser minus afhændelser af kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
|||
NP.3 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
|
|||
B.9 |
Fordringserhvervelse, netto |
– 103 |
III.2: |
Finansiel konto |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
|
B.9 |
Fordringserhvervelse, netto |
– 103 |
||
F |
Nettoændringer i finansielle aktiver |
–10 |
F |
Nettoændringer i finansielle passiver |
93 |
F.1 |
Monetært guld og SDR |
|
F.1 |
Monetært guld og SDR |
|
F.11 |
Monetært guld |
|
F.11 |
Monetært guld |
|
F.12 |
SDR |
|
F.12 |
SDR |
|
F.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
–26 |
F.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
37 |
F.21 |
Sedler og mønt |
2 |
F.21 |
Sedler og mønt |
35 |
F.22 |
Transferable indskud |
–27 |
F.22 |
Transferable indskud |
2 |
F.221 |
Interbankpositioner |
|
F.221 |
Interbankpositioner |
|
F.229 |
Andre transferable indskud |
–27 |
F.229 |
Andre transferable indskud |
2 |
F.29 |
Andre indskud |
–1 |
F.29 |
Andre indskud |
0 |
F.3 |
Gældsværdipapirer |
4 |
F.3 |
Gældsværdipapirer |
38 |
F.31 |
Kortfristede |
1 |
F.31 |
Kortfristede |
4 |
F.32 |
Langfristede |
3 |
F.32 |
Langfristede |
34 |
F.4 |
Lån |
3 |
F.4 |
Lån |
9 |
F.41 |
Kortfristede |
1 |
F.41 |
Kortfristede |
3 |
F.42 |
Langfristede |
2 |
F.42 |
Langfristede |
6 |
F.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
3 |
F.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
|
F.51 |
Ejerandele |
3 |
F.51 |
Ejerandele |
|
F.511 |
Noterede aktier |
1 |
F.511 |
Noterede aktier |
|
F.512 |
Unoterede aktier |
1 |
F.512 |
Unoterede aktier |
|
F.519 |
Andre ejerandelsbeviser |
1 |
F.519 |
Andre ejerandelsbeviser |
|
F.52 |
Andele i investeringsforeninger |
0 |
F.52 |
Andele i investeringsforeninger |
|
F.521 |
Andele i pengemarkedsforeninger |
0 |
F.521 |
Andele i pengemarkedsforeninger |
|
F.522 |
Andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger |
0 |
F.522 |
Andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger |
|
F.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
1 |
F.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
0 |
F.61 |
Forsikringstekniske reserver, skadesforsikring |
0 |
F.61 |
Forsikringstekniske reserver, skadesforsikring |
|
F.62 |
Livsforsikrings- og livrenterettigheder |
0 |
F.62 |
Livsforsikrings- og livrenterettigheder |
|
F.63 |
Pensionsrettigheder |
|
F.63 |
Pensionsrettigheder |
|
F.64 |
Pensionskassers krav på pensionsmanagere |
|
F.64 |
Pensionskassers krav på pensionsmanagere |
|
F.65 |
Rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser |
|
F.65 |
Rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser |
|
F.66 |
Hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier |
1 |
F.66 |
Hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier |
0 |
F.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
F.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
F.71 |
Finansielle derivater |
0 |
F.71 |
Finansielle derivater |
0 |
F.711 |
Aktieoptioner |
0 |
F.711 |
Aktieoptioner |
0 |
F.712 |
Terminskontrakter (forwards) |
0 |
F.712 |
Terminskontrakter (forwards) |
0 |
F.72 |
Medarbejderaktieoptioner |
0 |
F.72 |
Medarbejderaktieoptioner |
0 |
F.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
5 |
F.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
9 |
F.81 |
Handelskreditter og forudbetalinger |
1 |
F.81 |
Handelskreditter og forudbetalinger |
6 |
F.89 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender, undtagen handelskreditter og forudbetalinger |
4 |
F.89 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender, undtagen handelskreditter og forudbetalinger |
3 |
III.3: |
Konti for andre ændringer i status |
III.3.1: |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.1 |
Økonomisk opståen af aktiver |
7 |
K.5 |
Andre mængdeændringer i.a.n. |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
3 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
|
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
4 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
|
AN.21 |
Naturressourcer |
4 |
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
K.6 |
Klassifikationsændringer |
2 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
K.61 |
Ændringer i sektorklassifikation og struktur |
2 |
K.2 |
Økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver |
–2 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
K.21 |
Udtømmelse af naturressourcer |
–2 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
–2 |
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
2 |
K.22 |
Anden økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver |
0 |
K.62 |
Ændringer i klassifikation af aktiver og passiver |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
|
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
K.3 |
Tab ved katastrofer |
–6 |
Andre mængdeændringer i alt |
2 |
|
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
–4 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
|
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
–2 |
AN.11 |
Faste aktiver |
|
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
|
K.4 |
Ikkekompenseret beslaglæggelse |
5 |
AN.13 |
Værdigenstande |
|
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
1 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
|
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
4 |
AN.21 |
Naturressourcer |
|
AF |
Finansielle aktiver |
0 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
|
K.5 |
Andre mængdeændringer i.a.n. |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
|
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AF |
Finansielle aktiver |
2 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
|
K.6 |
Klassifikationsændringer |
–4 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
|
K.61 |
Ændringer i sektorklassifikation og struktur |
–4 |
AF.4 |
Lån |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
–3 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
2 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
–1 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
|
K.62 |
Ændringer i klassifikation af aktiver og passiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
|
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
|
||
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
|||
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
|||
Andre mængdeændringer i alt |
0 |
||||
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
–3 |
|||
AN.11 |
Faste aktiver |
–3 |
|||
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
0 |
|||
AN.13 |
Værdigenstande |
0 |
|||
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
3 |
|||
AN.21 |
Naturressourcer |
1 |
|||
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
2 |
|||
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
|
|||
AF |
Finansielle aktiver |
0 |
|||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
|
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
|
|||
AF.4 |
Lån |
|
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
|
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
|||
|
B.102 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af andre mængdemæssige ændringer i status |
–2 |
III.3.2: |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.7 |
Nominelle kapitalgevinster og -tab |
|
K.7 |
Nominelle kapitalgevinster og -tab |
|
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
44 |
AF |
Passiver |
7 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
21 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
0 |
AN.11 |
Faste aktiver |
18 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
0 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
1 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
7 |
AN.13 |
Værdigenstande |
2 |
AF.4 |
Lån |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
23 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
23 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
AF |
Finansielle aktiver |
1 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
1 |
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
0 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
0 |
|||
AF.4 |
Lån |
0 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
0 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
|||
|
B.103 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af nominelle kapitalgevinster og -tab |
38 |
III.3.2.1: |
Konto for neutrale kapitalgevinster og -tab |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.71 |
Neutrale kapitalgevinster og -tab |
|
K.71 |
Neutrale kapitalgevinster og -tab |
|
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
32 |
AF |
Passiver |
13 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
20 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
18 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
2 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
1 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
4 |
AN.13 |
Værdigenstande |
1 |
AF.4 |
Lån |
7 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
12 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
12 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
|
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
AF |
Finansielle aktiver |
8 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
2 |
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
3 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
0 |
|||
AF.4 |
Lån |
3 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
0 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
|||
|
B.1031 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af neutrale kapitalgevinster og -tab |
27 |
III.3.2.2: |
Konto for reale kapitalgevinster og -tab |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.72 |
Reale kapitalgevinster og -tab |
|
K.72 |
Reale kapitalgevinster og -tab |
|
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
12 |
AF |
Passiver |
–6 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
1 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
0 |
AN.11 |
Faste aktiver |
0 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
–2 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
0 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
3 |
AN.13 |
Værdigenstande |
1 |
AF.4 |
Lån |
–7 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
11 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
11 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
|
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
AF |
Finansielle aktiver |
–7 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
–1 |
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
–3 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
0 |
|||
AF.4 |
Lån |
–3 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
0 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
0 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
|||
|
B.1032 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af reale kapitalgevinster og -tab |
11 |
IV: |
Statuskonti |
IV.1: |
Primostatuskonto |
Aktiver |
Passiver og nettoformue |
||||
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
789 |
AF |
Passiver |
687 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
497 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
0 |
AN.11 |
Faste aktiver |
467 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
102 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
22 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
212 |
AN.13 |
Værdigenstande |
8 |
AF.4 |
Lån |
328 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
292 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
4 |
AN.21 |
Naturressourcer |
286 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
19 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
6 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
|
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
22 |
AF |
Finansielle aktiver |
396 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
80 |
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
150 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
0 |
|||
AF.4 |
Lån |
115 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
12 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
20 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
19 |
|||
|
B.90 |
Nettoformue |
498 |
IV.2: |
Ændringer i statuskonto |
Aktiver |
Passiver og nettoformue |
||||
|
Ændringer i aktiver i alt |
|
Ændringer i passiver i alt |
||
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
57 |
AF |
Passiver |
102 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
29 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
0 |
AN.11 |
Faste aktiver |
23 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
37 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
1 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
45 |
AN.13 |
Værdigenstande |
5 |
AF.4 |
Lån |
9 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
28 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
2 |
AN.21 |
Naturressourcer |
26 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
0 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
2 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
|
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
9 |
AF |
Finansielle aktiver |
–9 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
1 |
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
–26 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
4 |
|||
AF.4 |
Lån |
3 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
3 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
1 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
5 |
|||
|
B.10 |
Ændringer i nettoformue |
–54 |
||
B.10.1 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler |
90 |
|||
B.10.2 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af andre mængdemæssige ændringer i status |
–2 |
|||
B.10.3 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af nominelle kapitalgevinster og -tab |
38 |
|||
B.10.31 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af neutrale kapitalgevinster og -tab |
27 |
|||
B.10.32 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af reale kapitalgevinster og -tab |
11 |
IV: |
Statuskonti |
IV.3: |
Ultimostatuskonto |
Aktiver |
Passiver og nettoformue |
||||
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
846 |
AF |
Passiver |
789 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
526 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
0 |
AN.11 |
Faste aktiver |
490 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
139 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
23 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
257 |
AN.13 |
Værdigenstande |
13 |
AF.4 |
Lån |
337 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
320 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
6 |
AN.21 |
Naturressourcer |
312 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
19 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
8 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
31 |
AF |
Finansielle aktiver |
387 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
81 |
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
124 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
4 |
|||
AF.4 |
Lån |
118 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
15 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
21 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
24 |
|||
|
B.90 |
Nettoformue |
444 |
Tabel 24.6 — Samlede konti for husholdninger
I: |
Produktionskonto |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
P.2 |
Forbrug i produktionen |
115 |
P.1 |
Produktion |
270 |
|
P.11 |
Markedsmæssig produktion |
123 |
||
P.12 |
Produktion til eget brug |
147 |
|||
B.1g |
Værditilvækst, brutto |
155 |
|
||
P.51c |
Forbrug af fast realkapital |
23 |
|||
B.1n |
Værditilvækst, netto |
132 |
II: |
Indkomstfordelings- og indkomstanvendelseskonti |
II.1: |
Primærindkomstfordelingskonto |
II.1.1: |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
D.1 |
Aflønning af ansatte |
11 |
B.1g |
Værditilvækst, brutto |
155 |
D.11 |
Løn |
11 |
B.1n |
Værditilvækst, netto |
132 |
D.12 |
Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
0 |
|
||
D.121 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
0 |
|||
D.1211 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
0 |
|||
D.1212 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
0 |
|||
D.122 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
0 |
|||
D.1221 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
0 |
|||
D.1222 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
0 |
|||
D.29 |
Andre produktionsskatter |
0 |
|||
D.39 |
Andre produktionssubsidier |
–1 |
|||
B.2g |
Overskud af produktionen, brutto |
84 |
|||
B.3g |
Blandet indkomst, brutto |
61 |
|||
P.51c1 |
Forbrug af fast realkapital som andel af bruttooverskuddet af produktionen |
15 |
|||
P.51c2 |
Forbrug af fast realkapital som andel af blandet indkomst, brutto |
8 |
|||
B.2n |
Overskud af produktionen, netto |
69 |
|||
B.3n |
Blandet indkomst, netto |
53 |
II.1.2: |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
D.4 |
Formueindkomst |
41 |
B.2g |
Overskud af produktionen, brutto |
84 |
D.41 |
Renter |
14 |
B.3g |
Blandet indkomst, brutto |
61 |
D.45 |
Jordrente mv. |
27 |
B.2n |
Overskud af produktionen, netto |
69 |
|
B.3n |
Blandet indkomst, netto |
53 |
||
D.1 |
Aflønning af ansatte |
1 154 |
|||
D.11 |
Løn |
954 |
|||
D.12 |
Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
200 |
|||
D.121 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
181 |
|||
D.1211 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
168 |
|||
D.1212 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
13 |
|||
D.122 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
19 |
|||
D.1221 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
18 |
|||
D.1222 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
1 |
|||
D.4 |
Formueindkomst |
123 |
|||
D.41 |
Renter |
49 |
|||
D.42 |
Udloddet selskabsudbytte |
20 |
|||
D.421 |
Udbytte |
13 |
|||
D.422 |
Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber |
7 |
|||
D.43 |
Reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer |
3 |
|||
D.44 |
Anden investeringsindkomst |
30 |
|||
D.441 |
Investeringsindkomst henført til forsikringstagere |
20 |
|||
D.442 |
Investeringsindkomst henført til pensionsopsparere |
8 |
|||
D.443 |
Investeringsindkomst henført til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
2 |
|||
D.4431 |
Udbytte, som udloddes til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
2 |
|||
D.4432 |
Tilbageholdt overskud, der henføres til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
0 |
|||
D.45 |
Jordrente mv. |
21 |
|||
B.5g |
Primær indkomst, brutto |
1 381 |
|
||
B.5n |
Primær indkomst, netto |
1 358 |
II.2: |
Sekundærindkomstfordelingskonto |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
Løbende overførsler |
582 |
B.5g |
Primær indkomst, brutto |
1 381 |
|
D.5 |
Løbende indkomst- og formueskatter mv. |
178 |
B.5n |
Primær indkomst, netto |
1 358 |
D.51 |
Indkomstskatter |
176 |
|
||
D.59 |
Andre løbende skatter |
2 |
Løbende overførsler |
420 |
|
D.61 |
Nettobidrag til sociale ordninger |
333 |
D.61 |
Nettobidrag til sociale ordninger |
0 |
D.611 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
181 |
D.611 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
0 |
D.6111 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
168 |
D.6111 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
0 |
D.6112 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
13 |
D.6112 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
0 |
D.612 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
19 |
D.612 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
0 |
D.6121 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
18 |
D.6121 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
0 |
D.6122 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
1 |
D.6122 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
0 |
D.613 |
Husholdningernes faktiske bidrag til sociale ordninger |
129 |
D.613 |
Husholdningernes faktiske bidrag til sociale ordninger |
0 |
D.6131 |
Husholdningernes faktiske bidrag til pensionsordninger |
115 |
D.6131 |
Husholdningernes faktiske bidrag til pensionsordninger |
0 |
D.6132 |
Husholdningernes faktiske bidrag, undtagen til pensionsordninger |
14 |
D.6132 |
Husholdningernes faktiske bidrag, undtagen til pensionsordninger |
0 |
D.614 |
Husholdningernes supplerende bidrag til sociale ordninger |
10 |
D.614 |
Husholdningernes supplerende bidrag til sociale ordninger |
0 |
D.6141 |
Husholdningernes supplerende bidrag til pensionsordninger |
8 |
D.6141 |
Husholdningernes supplerende bidrag til pensionsordninger |
0 |
D.6142 |
Husholdningernes supplerende bidrag, undtagen til pensionsordninger |
2 |
D.6142 |
Husholdningernes supplerende bidrag, undtagen til pensionsordninger |
0 |
D.61SC |
Gebyrer til socialforsikringsordninger |
–6 |
D.61SC |
Gebyrer til socialforsikringsordninger |
1 |
D.62 |
Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier |
0 |
D.62 |
Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier |
384 |
D.622 |
Andre ydelser fra socialforsikringsordninger |
0 |
D.621 |
Kontante socialsikringsydelser |
53 |
D.6221 |
Andre pensionsydelser fra socialforsikringsordninger |
0 |
D.6211 |
Kontante sociale pensionsydelser |
45 |
D.6222 |
Andre ydelser fra socialforsikringsordninger, undtagen pensionsydelser |
0 |
D.6212 |
Kontante socialsikringsydelser, undtagen pensionsydelser |
8 |
|
D.622 |
Andre ydelser fra socialforsikringsordninger |
279 |
||
D.7 |
Andre løbende overførsler |
71 |
D.6221 |
Andre pensionsydelser fra socialforsikringsordninger |
250 |
D.71 |
Skadesforsikringspræmier, netto |
31 |
D.6222 |
Andre ydelser fra socialforsikringsordninger, undtagen pensionsydelser |
29 |
D.711 |
Skadesforsikringspræmier, netto, direkte forsikring |
31 |
D.623 |
Kontante sociale bistandsydelser |
52 |
D.75 |
Diverse løbende overførsler |
40 |
D.7 |
Andre løbende overførsler |
36 |
D.751 |
Løbende overførsler til NPISH'er |
29 |
D.72 |
Skadesforsikringserstatninger |
35 |
D.752 |
Løbende overførsler mellem husholdninger |
7 |
D.721 |
Skadesforsikringserstatninger, direkte forsikring |
35 |
D.759 |
Andre diverse løbende overførsler |
4 |
D.75 |
Diverse løbende overførsler |
1 |
|
D.751 |
Løbende overførsler til NPISH'er |
0 |
||
D.752 |
Løbende overførsler mellem husholdninger |
1 |
|||
D.759 |
Andre diverse løbende overførsler |
0 |
|||
B.6g |
Disponibel indkomst, brutto |
1 219 |
|
||
B.6n |
Disponibel indkomst, netto |
1 196 |
II.3: |
Konto for indkomstomfordeling via naturalieydelser |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
|
B.6g |
Disponibel indkomst, brutto |
1 219 |
||
B.6n |
Disponibel indkomst, netto |
1 196 |
|||
D.63 |
Sociale overførsler i naturalier |
215 |
|||
D.631 |
Sociale overførsler i naturalier — ikkemarkedsmæssig produktion |
211 |
|||
D.632 |
Sociale overførsler i naturalier — indkøbt markedsmæssig produktion |
4 |
|||
B.7g |
Korrigeret disponibel indkomst, brutto |
1 434 |
|
||
B.7n |
Korrigeret disponibel indkomst, netto |
1 411 |
II.4: |
Indkomstanvendelseskonto |
II.4.1: |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
|
B.6g |
Disponibel indkomst, brutto |
1 219 |
||
P.3 |
Udgifter til forbrug |
1 015 |
B.6n |
Disponibel indkomst, netto |
1 196 |
P.31 |
Udgifter til individuelt forbrug |
1 015 |
|
||
|
D.8 |
Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder |
11 |
||
B.8g |
Opsparing, brutto |
215 |
|
||
B.8n |
Opsparing, netto |
192 |
II.4.2: |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
|
B.7g |
Korrigeret disponibel indkomst, brutto |
1 434 |
||
P.4 |
Faktisk forbrug |
1 230 |
B.7n |
Korrigeret disponibel indkomst, netto |
1 411 |
P.41 |
Faktisk individuelt forbrug |
1 230 |
|
||
|
D.8 |
Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder |
11 |
||
B.8g |
Opsparing, brutto |
215 |
|
||
B.8n |
Opsparing, netto |
192 |
III: |
Akkumulationskonti |
III.1: |
Kapitalkonto |
III.1.1: |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
B.101 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler |
210 |
B.8n |
Opsparing, netto |
192 |
|
D.9r |
Kapitaloverførsler, modtagne |
23 |
||
D.92r |
Investeringstilskud, modtagne |
0 |
|||
D.99r |
Andre kapitaloverførsler, modtagne |
23 |
|||
D.9p |
Kapitaloverførsler, betalte |
–5 |
|||
D.91p |
Kapitalskatter, betalte |
–2 |
|||
D.92p |
Investeringstilskud, betalte |
|
|||
D.99p |
Andre kapitaloverførsler, betalte |
–3 |
III.1.2: |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
P.5g |
Bruttoinvesteringer |
55 |
B.101 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler |
210 |
P.5n |
Nettoinvesteringer |
32 |
|
||
P.51g |
Faste bruttoinvesteringer |
48 |
|||
P.511 |
Anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver |
48 |
|||
P.5111 |
Anskaffelser af nye faste aktiver |
45 |
|||
P.5112 |
Anskaffelser af eksisterende faste aktiver |
3 |
|||
P.5113 |
Afhændelser af eksisterende faste aktiver |
0 |
|||
P.512 |
Omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten til ikkeproducerede aktiver |
0 |
|||
P.51c |
Forbrug af fast realkapital |
–23 |
|||
P.52 |
Lagerændringer |
2 |
|||
P.53 |
Anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande |
5 |
|||
NP |
Anskaffelser minus afhændelser af ikkeproducerede aktiver |
4 |
|||
NP.1 |
Anskaffelser minus afhændelser af naturressourcer |
3 |
|||
NP.2 |
Anskaffelser minus afhændelser af kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
1 |
|||
NP.3 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
|
|||
B.9 |
Fordringserhvervelse, netto |
174 |
III.2: |
Finansiel konto |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
|
B.9 |
Fordringserhvervelse, netto |
174 |
||
F |
Nettoændringer i finansielle aktiver |
189 |
F |
Nettoændringer i finansielle passiver |
15 |
F.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
64 |
F.3 |
Gældsværdipapirer |
0 |
F.21 |
Sedler og mønt |
10 |
F.31 |
Kortfristede |
0 |
F.22 |
Transferable indskud |
27 |
F.32 |
Langfristede |
0 |
F.229 |
Andre transferable indskud |
27 |
|
||
F.29 |
Andre indskud |
27 |
F.4 |
Lån |
11 |
|
F.41 |
Kortfristede |
2 |
||
F.3 |
Gældsværdipapirer |
10 |
F.42 |
Langfristede |
9 |
F.31 |
Kortfristede |
3 |
|
||
F.32 |
Langfristede |
7 |
F.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|
F.71 |
Finansielle derivater |
0 |
||
F.4 |
Lån |
3 |
F.711 |
Aktieoptioner |
0 |
F.41 |
Kortfristede |
3 |
F.712 |
Terminskontrakter (forwards) |
0 |
F.42 |
Langfristede |
0 |
F.72 |
Medarbejderaktieoptioner |
0 |
F.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
66 |
F.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
4 |
F.51 |
Ejerandele |
53 |
F.81 |
Handelskreditter og forudbetalinger |
4 |
F.511 |
Noterede aktier |
48 |
F.89 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender, undtagen handelskreditter og forudbetalinger |
0 |
F.512 |
Unoterede aktier |
2 |
|
||
F.519 |
Andre ejerandelsbeviser |
3 |
|||
F.52 |
Andele i investeringsforeninger |
13 |
|||
F.521 |
Andele i pengemarkedsforeninger |
5 |
|||
F.522 |
Andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger |
8 |
|||
F.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
39 |
|||
F.61 |
Forsikringstekniske reserver, skadesforsikring |
4 |
|||
F.62 |
Livsforsikrings- og livrenterettigheder |
22 |
|||
F.63 |
Pensionsrettigheder |
11 |
|||
F.64 |
Pensionskassers krav på pensionsmanagere |
|
|||
F.65 |
Rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser |
2 |
|||
F.66 |
Hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier |
0 |
|||
F.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
3 |
|||
F.71 |
Finansielle derivater |
1 |
|||
F.711 |
Aktieoptioner |
1 |
|||
F.712 |
Terminskontrakter (forwards) |
0 |
|||
F.72 |
Medarbejderaktieoptioner |
2 |
|||
F.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
4 |
|||
F.81 |
Handelskreditter og forudbetalinger |
3 |
|||
F.89 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender, undtagen handelskreditter og forudbetalinger |
1 |
III.3: |
Konti for andre ændringer i status |
III.3.1: |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.1 |
Økonomisk opståen af aktiver |
0 |
K.5 |
Andre mængdeændringer i.a.n. |
1 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
0 |
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
1 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
K.6 |
Klassifikationsændringer |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
K.61 |
Ændringer i sektorklassifikation og struktur |
0 |
K.2 |
Økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
K.21 |
Udtømmelse af naturressourcer |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
0 |
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
K.22 |
Anden økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver |
0 |
K.62 |
Ændringer i klassifikation af aktiver og passiver |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
K.3 |
Tab ved katastrofer |
0 |
Andre mængdeændringer i alt |
1 |
|
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.11 |
Faste aktiver |
0 |
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
0 |
K.4 |
Ikkekompenseret beslaglæggelse |
0 |
AN.13 |
Værdigenstande |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
0 |
AF |
Finansielle aktiver |
0 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
K.5 |
Andre mængdeændringer i.a.n. |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AF |
Finansielle aktiver |
1 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
|
K.6 |
Klassifikationsændringer |
0 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
|
K.61 |
Ændringer i sektorklassifikation og struktur |
0 |
AF.4 |
Lån |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
|
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
1 |
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
K.62 |
Ændringer i klassifikation af aktiver og passiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
|
||
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
|||
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
|||
Andre mængdeændringer i alt |
0 |
||||
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
|||
AN.11 |
Faste aktiver |
0 |
|||
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
0 |
|||
AN.13 |
Værdigenstande |
0 |
|||
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
|||
AN.21 |
Naturressourcer |
0 |
|||
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
|||
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
|||
AF |
Finansielle aktiver |
0 |
|||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
|
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
|
|||
AF.4 |
Lån |
0 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
0 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
|||
|
B.102 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af andre mængdemæssige ændringer i status |
–1 |
III.3.2: |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.7 |
Nominelle kapitalgevinster og -tab |
|
K.7 |
Nominelle kapitalgevinster og -tab |
|
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
80 |
AF |
Passiver |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
35 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
28 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
0 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
2 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
0 |
AN.13 |
Værdigenstande |
5 |
AF.4 |
Lån |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
45 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
45 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
0 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
AF |
Finansielle aktiver |
16 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
|
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
6 |
|||
AF.4 |
Lån |
0 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
10 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
|||
|
B.103 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af nominelle kapitalgevinster og -tab |
96 |
III.3.2.1: |
Konto for neutrale kapitalgevinster og -tab |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.71 |
Neutrale kapitalgevinster og -tab |
|
K.71 |
Neutrale kapitalgevinster og -tab |
|
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
56 |
AF |
Passiver |
5 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
34 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
28 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
0 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
2 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
0 |
AN.13 |
Værdigenstande |
4 |
AF.4 |
Lån |
3 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
22 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
22 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
0 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
2 |
AF |
Finansielle aktiver |
36 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
17 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
4 |
|||
AF.4 |
Lån |
0 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
9 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
5 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
1 |
|||
|
B.1031 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af neutrale kapitalgevinster og -tab |
87 |
III.3.2.2: |
Konto for reale kapitalgevinster og -tab |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.72 |
Reale kapitalgevinster og -tab |
|
K.72 |
Reale kapitalgevinster og -tab |
|
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
24 |
AF |
Passiver |
–5 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
1 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
0 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
0 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
0 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
0 |
AN.13 |
Værdigenstande |
1 |
AF.4 |
Lån |
–3 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
23 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
23 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
–2 |
AF |
Finansielle aktiver |
–20 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
–17 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
2 |
|||
AF.4 |
Lån |
0 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
1 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
–5 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
–1 |
|||
|
B.1032 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af reale kapitalgevinster og -tab |
9 |
IV: |
Statuskonti |
IV.1: |
Primostatuskonto |
Aktiver |
Passiver og nettoformue |
||||
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
1 429 |
AF |
Passiver |
189 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
856 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
713 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
10 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
48 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
2 |
AN.13 |
Værdigenstande |
95 |
AF.4 |
Lån |
169 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
573 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
|
AN.21 |
Naturressourcer |
573 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
8 |
AF |
Finansielle aktiver |
3 260 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
840 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
198 |
|||
AF.4 |
Lån |
24 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
1 749 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
391 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
3 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
55 |
|||
|
B.90 |
Nettoformue |
4 500 |
IV.2: |
Ændringer i statuskonto |
Aktiver |
Passiver og nettoformue |
||||
|
Ændringer i aktiver i alt |
|
Ændringer i passiver i alt |
||
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
115 |
AF |
Passiver |
16 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
67 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
53 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
0 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
4 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
0 |
AN.13 |
Værdigenstande |
10 |
AF.4 |
Lån |
11 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
48 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
48 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
1 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
4 |
AF |
Finansielle aktiver |
205 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
64 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
16 |
|||
AF.4 |
Lån |
3 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
76 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
39 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
3 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
4 |
|||
|
B.10 |
Ændringer i nettoformue |
304 |
||
B.101 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler |
210 |
|||
B.102 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af andre mængdemæssige ændringer i status |
–1 |
|||
B.103 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af nominelle kapitalgevinster og -tab |
96 |
|||
B.1031 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af neutrale kapitalgevinster og -tab |
87 |
|||
B.1032 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af reale kapitalgevinster og -tab |
9 |
IV: |
Statuskonti |
IV.3: |
Ultimostatuskonto |
Aktiver |
Passiver og nettoformue |
||||
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
1 544 |
AF |
Passiver |
205 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
923 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
766 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
10 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
52 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
2 |
AN.13 |
Værdigenstande |
105 |
AF.4 |
Lån |
180 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
621 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
621 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
1 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
12 |
AF |
Finansielle aktiver |
3 465 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
904 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
214 |
|||
AF.4 |
Lån |
27 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
1 825 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
430 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
6 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
59 |
|||
|
B.90 |
Nettoformue |
4 804 |
Tabel 24.7 — Samlede konti for nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger
I: |
Produktionskonto |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
P.2 |
Forbrug i produktionen |
17 |
P.1 |
Produktion |
32 |
|
P.11 |
Markedsmæssig produktion |
0 |
||
P.12 |
Produktion til eget brug |
0 |
|||
P.13 |
Ikkemarkedsmæssig produktion |
32 |
|||
B.1g |
Værditilvækst, brutto |
15 |
|
||
P.51c |
Forbrug af fast realkapital |
3 |
|||
B.1n |
Værditilvækst, netto |
12 |
II: |
Indkomstfordelings- og indkomstanvendelseskonti |
II.1: |
Primærindkomstfordelingskonto |
II.1.1: |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
D.1 |
Aflønning af ansatte |
11 |
B.1g |
Værditilvækst, brutto |
15 |
D.11 |
Løn |
6 |
B.1n |
Værditilvækst, netto |
12 |
D.12 |
Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
5 |
|
||
D.121 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
4 |
|||
D.1211 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
4 |
|||
D.1212 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
0 |
|||
D.122 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
1 |
|||
D.1221 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
1 |
|||
D.1222 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
0 |
|||
D.29 |
Andre produktionsskatter |
1 |
|||
D.39 |
Andre produktionssubsidier |
0 |
|||
B.2g |
Overskud af produktionen, brutto |
3 |
|||
P.51c1 |
Forbrug af fast realkapital som andel af bruttooverskuddet af produktionen |
3 |
|||
B.2n |
Overskud af produktionen, netto |
0 |
II.1.2: |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
D.4 |
Formueindkomst |
6 |
B.2g |
Overskud af produktionen, brutto |
3 |
D.41 |
Renter |
6 |
B.3g |
Blandet indkomst, brutto |
|
D.45 |
Jordrente mv. |
0 |
B.2n |
Overskud af produktionen, netto |
0 |
|
B.3n |
Blandet indkomst, netto |
|
||
D.4 |
Formueindkomst |
7 |
|||
D.41 |
Renter |
7 |
|||
D.42 |
Udloddet selskabsudbytte |
0 |
|||
D.421 |
Udbytte |
0 |
|||
D.422 |
Udtræk af indkomst fra kvasiselskaber |
|
|||
D.43 |
Reinvesteret indtjening på udenlandske direkte investeringer |
0 |
|||
D.44 |
Anden investeringsindkomst |
0 |
|||
D.441 |
Investeringsindkomst henført til forsikringstagere |
0 |
|||
D.442 |
Investeringsindkomst henført til pensionsopsparere |
|
|||
D.443 |
Investeringsindkomst henført til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
0 |
|||
D.4431 |
Udbytte, som udloddes til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
0 |
|||
D.4432 |
Tilbageholdt overskud, der henføres til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger |
0 |
|||
D.45 |
Jordrente mv. |
0 |
|||
B.5g |
Primær indkomst, brutto |
4 |
|
||
B.5n |
Primær indkomst, netto |
1 |
II.2: |
Sekundærindkomstfordelingskonto |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
Løbende overførsler |
7 |
B.5g |
Primær indkomst, brutto |
4 |
|
D.5 |
Løbende indkomst- og formueskatter mv. |
0 |
B.5n |
Primær indkomst, netto |
1 |
D.51 |
Indkomstskatter |
0 |
|
||
D.59 |
Andre løbende skatter |
0 |
Løbende overførsler |
40 |
|
|
D.61 |
Nettobidrag til sociale ordninger |
5 |
||
D.62 |
Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier |
5 |
D.611 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
3 |
D.621 |
Kontante socialsikringsydelser |
|
D.6111 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
2 |
D.6211 |
Kontante sociale pensionsydelser |
|
D.6112 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
1 |
D.6212 |
Kontante socialsikringsydelser, undtagen pensionsydelser |
|
D.612 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
1 |
D.622 |
Andre ydelser fra socialforsikringsordninger |
5 |
D.6121 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger |
1 |
D.6221 |
Andre pensionsydelser fra socialforsikringsordninger |
3 |
D.6122 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger |
0 |
D.6222 |
Andre ydelser fra socialforsikringsordninger, undtagen pensionsydelser |
2 |
D.613 |
Husholdningernes faktiske bidrag til sociale ordninger |
1 |
D.623 |
Kontante sociale bistandsydelser |
|
D.6131 |
Husholdningernes faktiske bidrag til pensionsordninger |
0 |
|
D.6132 |
Husholdningernes faktiske bidrag, undtagen til pensionsordninger |
1 |
||
D.7 |
Andre løbende overførsler |
2 |
|
||
D.71 |
Skadesforsikringspræmier, netto |
0 |
D.7 |
Andre løbende overførsler |
36 |
D.711 |
Skadesforsikringspræmier, netto, direkte forsikring |
0 |
D.72 |
Skadesforsikringserstatninger |
0 |
D.712 |
Skadesforsikringspræmier, netto, genforsikring |
|
D.721 |
Skadesforsikringserstatninger, direkte forsikring |
0 |
D.72 |
Skadesforsikringserstatninger |
|
D.722 |
Skadesforsikringserstatninger, genforsikring |
|
D.721 |
Skadesforsikringserstatninger, direkte forsikring |
|
D.73 |
Løbende overførsler inden for offentlig forvaltning og service |
|
D.722 |
Skadesforsikringserstatninger, genforsikring |
|
D.74 |
Løbende internationalt samarbejde |
|
D.73 |
Løbende overførsler inden for offentlig forvaltning og service |
|
D.75 |
Diverse løbende overførsler |
36 |
D.74 |
Løbende internationalt samarbejde |
|
D.751 |
Løbende overførsler til NPISH'er |
36 |
D.75 |
Diverse løbende overførsler |
2 |
D.752 |
Løbende overførsler mellem husholdninger |
|
D.751 |
Løbende overførsler til NPISH'er |
0 |
D.759 |
Andre diverse løbende overførsler |
0 |
D.752 |
Løbende overførsler mellem husholdninger |
|
|
||
D.759 |
Andre diverse løbende overførsler |
2 |
|||
|
|||||
B.6g |
Disponibel indkomst, brutto |
37 |
|
||
B.6n |
Disponibel indkomst, netto |
34 |
II.3: |
Konto for indkomstomfordeling via naturalieydelser |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
D.63 |
Sociale overførsler i naturalier |
31 |
B.6g |
Disponibel indkomst, brutto |
37 |
D.631 |
Sociale overførsler i naturalier — ikkemarkedsmæssig produktion |
31 |
B.6n |
Disponibel indkomst, netto |
34 |
D.632 |
Sociale overførsler i naturalier — indkøbt markedsmæssig produktion |
0 |
|
||
B.7g |
Korrigeret disponibel indkomst, brutto |
6 |
|||
B.7n |
Korrigeret disponibel indkomst, netto |
3 |
II.4: |
Indkomstanvendelseskonto |
II.4.1: |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
|
B.6g |
Disponibel indkomst, brutto |
37 |
||
P.3 |
Udgifter til forbrug |
32 |
B.6n |
Disponibel indkomst, netto |
34 |
P.31 |
Udgifter til individuelt forbrug |
31 |
|
||
P.32 |
Udgifter til kollektivt forbrug |
1 |
|||
D.8 |
Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder |
0 |
|||
B.8g |
Opsparing, brutto |
5 |
|||
B.8n |
Opsparing, netto |
2 |
II.4.2: |
Anvendelse |
Tilgang |
||||
|
B.7g |
Korrigeret disponibel indkomst, brutto |
6 |
||
P.4 |
Faktisk forbrug |
1 |
B.7n |
Korrigeret disponibel indkomst, netto |
3 |
P.41 |
Faktisk individuelt forbrug |
|
|
||
P.42 |
Faktisk kollektivt forbrug |
1 |
|||
D.8 |
Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder |
0 |
|||
B.8g |
Opsparing, brutto |
5 |
|||
B.8n |
Opsparing, netto |
2 |
III: |
Akkumulationskonti |
III.1: |
Kapitalkonto |
III.1.1: |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
B.101 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler |
–1 |
B.8n |
Opsparing, netto |
2 |
|
D.9r |
Kapitaloverførsler, modtagne |
0 |
||
D.92r |
Investeringstilskud, modtagne |
0 |
|||
D.99r |
Andre kapitaloverførsler, modtagne |
0 |
|||
D.9p |
Kapitaloverførsler, betalte |
–3 |
|||
D.91p |
Kapitalskatter, betalte |
0 |
|||
D.92p |
Investeringstilskud, betalte |
|
|||
D.99p |
Andre kapitaloverførsler, betalte |
–3 |
III.1.2: |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
P.5g |
Bruttoinvesteringer |
5 |
B.101 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler |
–1 |
P.5n |
Nettoinvesteringer |
2 |
|
||
P.51g |
Faste bruttoinvesteringer |
5 |
|||
P.511 |
Anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver |
5 |
|||
P.5111 |
Anskaffelser af nye faste aktiver |
5 |
|||
P.5112 |
Anskaffelser af eksisterende faste aktiver |
1 |
|||
P.5113 |
Afhændelser af eksisterende faste aktiver |
–1 |
|||
P.512 |
Omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten til ikkeproducerede aktiver |
0 |
|||
P.51c |
Forbrug af fast realkapital |
–3 |
|||
P.52 |
Lagerændringer |
0 |
|||
P.53 |
Anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande |
0 |
|||
NP |
Anskaffelser minus afhændelser af ikkeproducerede aktiver |
1 |
|||
NP.1 |
Anskaffelser minus afhændelser af naturressourcer |
1 |
|||
NP.2 |
Anskaffelser minus afhændelser af kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
|||
NP.3 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
|
|||
B.9 |
Fordringserhvervelse, netto |
–4 |
III.2: |
Finansiel konto |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
|
B.9 |
Fordringserhvervelse, netto |
–4 |
||
F |
Nettoændringer i finansielle aktiver |
2 |
F |
Nettoændringer i finansielle passiver |
6 |
F.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
2 |
F.3 |
Gældsværdipapirer |
0 |
F.21 |
Sedler og mønt |
1 |
F.31 |
Kortfristede |
0 |
F.22 |
Transferable indskud |
1 |
F.32 |
Langfristede |
0 |
F.229 |
Andre transferable indskud |
1 |
|
||
F.29 |
Andre indskud |
0 |
F.4 |
Lån |
6 |
|
F.41 |
Kortfristede |
2 |
||
F.3 |
Gældsværdipapirer |
–1 |
F.42 |
Langfristede |
4 |
F.31 |
Kortfristede |
0 |
|
||
F.32 |
Langfristede |
–1 |
F.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|
F.71 |
Finansielle derivater |
0 |
||
F.4 |
Lån |
0 |
F.711 |
Aktieoptioner |
0 |
F.41 |
Kortfristede |
0 |
F.712 |
Terminskontrakter (forwards) |
0 |
F.42 |
Langfristede |
0 |
F.72 |
Medarbejderaktieoptioner |
0 |
F.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
0 |
F.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
F.51 |
Ejerandele |
0 |
F.81 |
Handelskreditter og forudbetalinger |
0 |
F.511 |
Noterede aktier |
0 |
F.89 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender, undtagen handelskreditter og forudbetalinger |
0 |
F.512 |
Unoterede aktier |
0 |
|
||
F.519 |
Andre ejerandelsbeviser |
0 |
|||
F.52 |
Andele i investeringsforeninger |
0 |
|||
F.521 |
Andele i pengemarkedsforeninger |
0 |
|||
F.522 |
Andele i investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger |
0 |
|||
F.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
0 |
|||
F.61 |
Forsikringstekniske reserver, skadesforsikring |
0 |
|||
F.62 |
Livsforsikrings- og livrenterettigheder |
0 |
|||
F.63 |
Pensionsrettigheder |
|
|||
F.64 |
Pensionskassers krav på pensionsmanagere |
|
|||
F.65 |
Rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser |
|
|||
F.66 |
Hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier |
0 |
|||
F.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
F.71 |
Finansielle derivater |
0 |
|||
F.711 |
Aktieoptioner |
0 |
|||
F.712 |
Terminskontrakter (forwards) |
0 |
|||
F.72 |
Medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
F.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
1 |
|||
F.81 |
Handelskreditter og forudbetalinger |
|
|||
F.89 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender, undtagen handelskreditter og forudbetalinger |
1 |
III.3: |
Konti for andre ændringer i status |
III.3.1: |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.1 |
Økonomisk opståen af aktiver |
0 |
K.5 |
Andre mængdeændringer i.a.n. |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
0 |
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
K.6 |
Klassifikationsændringer |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
K.61 |
Ændringer i sektorklassifikation og struktur |
0 |
K.2 |
Økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
K.21 |
Udtømmelse af naturressourcer |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
0 |
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
K.22 |
Anden økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver |
0 |
K.62 |
Ændringer i klassifikation af aktiver og passiver |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
K.3 |
Tab ved katastrofer |
0 |
Andre mængdeændringer i alt |
0 |
|
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.11 |
Faste aktiver |
0 |
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
0 |
K.4 |
Ikkekompenseret beslaglæggelse |
0 |
AN.13 |
Værdigenstande |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
0 |
AF |
Finansielle aktiver |
0 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
K.5 |
Andre mængdeændringer i.a.n. |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AF |
Finansielle aktiver |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
|
K.6 |
Klassifikationsændringer |
0 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
|
K.61 |
Ændringer i sektorklassifikation og struktur |
0 |
AF.4 |
Lån |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
|
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
0 |
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
K.62 |
Ændringer i klassifikation af aktiver og passiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
|
||
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
|||
AF |
Finansielle aktiver/passiver |
0 |
|||
Andre mængdeændringer i alt |
0 |
||||
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
|||
AN.11 |
Faste aktiver |
0 |
|||
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
0 |
|||
AN.13 |
Værdigenstande |
0 |
|||
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
|||
AN.21 |
Naturressourcer |
0 |
|||
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
|||
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
|||
AF |
Finansielle aktiver |
0 |
|||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
|
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
|
|||
AF.4 |
Lån |
0 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
0 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
|||
|
B.102 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af andre mængdemæssige ændringer i status |
–1 |
III.3.2: |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.7 |
Nominelle kapitalgevinster og -tab |
|
K.7 |
Nominelle kapitalgevinster og -tab |
|
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
8 |
AF |
Passiver |
0 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
5 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
5 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
0 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
0 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
0 |
AN.13 |
Værdigenstande |
0 |
AF.4 |
Lån |
0 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
3 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
3 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
0 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
AF |
Finansielle aktiver |
2 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
|
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
1 |
|||
AF.4 |
Lån |
|
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
1 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
|||
|
B.103 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af nominelle kapitalgevinster og -tab |
10 |
III.3.2.1: |
Konto for neutrale kapitalgevinster og -tab |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.71 |
Neutrale kapitalgevinster og -tab |
|
K.71 |
Neutrale kapitalgevinster og -tab |
|
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
6 |
AF |
Passiver |
3 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
5 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
5 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
1 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
0 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
0 |
AN.13 |
Værdigenstande |
0 |
AF.4 |
Lån |
1 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
1 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
1 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
0 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
1 |
AF |
Finansielle aktiver |
3 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
2 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
1 |
|||
AF.4 |
Lån |
0 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
0 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
0 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
|||
|
B.1031 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af neutrale kapitalgevinster og -tab |
6 |
III.3.2.2: |
Konto for reale kapitalgevinster og -tab |
Ændringer i aktiver |
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||
K.72 |
Reale kapitalgevinster og -tab |
|
K.72 |
Reale kapitalgevinster og -tab |
|
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
2 |
AF |
Passiver |
–3 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
0 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
0 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
–1 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
0 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
0 |
AN.13 |
Værdigenstande |
0 |
AF.4 |
Lån |
–1 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
2 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
2 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
|
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
–1 |
AF |
Finansielle aktiver |
–1 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
–2 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
0 |
|||
AF.4 |
Lån |
0 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
1 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
0 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
|||
|
B.1032 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af reale kapitalgevinster og -tab |
4 |
IV: |
Statuskonti |
IV.1: |
Primostatuskonto |
Aktiver |
Passiver og nettoformue |
||||
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
159 |
AF |
Passiver |
121 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
124 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
121 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
38 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
1 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
0 |
AN.13 |
Værdigenstande |
2 |
AF.4 |
Lån |
43 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
35 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
|
AN.21 |
Naturressourcer |
35 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
5 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
35 |
AF |
Finansielle aktiver |
172 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
110 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
25 |
|||
AF.4 |
Lån |
8 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
22 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
4 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
3 |
|||
|
B.90 |
Nettoformue |
210 |
IV.2: |
Ændringer i statuskonto |
Aktiver |
Passiver og nettoformue |
||||
|
Ændringer i aktiver i alt |
|
Ændringer i passiver i alt |
||
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
11 |
AF |
Passiver |
6 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
7 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
7 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
0 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
0 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
0 |
AN.13 |
Værdigenstande |
0 |
AF.4 |
Lån |
6 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
4 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
4 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
0 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
0 |
AF |
Finansielle aktiver |
4 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
2 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
0 |
|||
AF.4 |
Lån |
0 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
1 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
0 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
1 |
|||
|
B.10 |
Ændringer i nettoformue |
9 |
||
B.101 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler |
–1 |
|||
B.102 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af andre mængdemæssige ændringer i status |
0 |
|||
B.103 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af nominelle kapitalgevinster og -tab |
10 |
|||
B.1031 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af neutrale kapitalgevinster og -tab |
6 |
|||
B.1032 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af reale kapitalgevinster og -tab |
4 |
IV: |
Statuskonti |
IV.3: |
Ultimostatuskonto |
Aktiver |
Passiver og nettoformue |
||||
AN |
Ikkefinansielle aktiver |
170 |
AF |
Passiver |
127 |
AN.1 |
Producerede ikkefinansielle aktiver |
131 |
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
AN.11 |
Faste aktiver |
128 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
38 |
AN.12 |
Lagerbeholdninger |
1 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
0 |
AN.13 |
Værdigenstande |
2 |
AF.4 |
Lån |
49 |
AN.2 |
Ikkeproducerede ikkefinansielle aktiver |
39 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
0 |
AN.21 |
Naturressourcer |
39 |
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
5 |
AN.22 |
Kontrakter, leasingkontrakter og licenser |
0 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
AN.23 |
Køb minus salg af goodwill og markedsføringsaktiver |
0 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
35 |
AF |
Finansielle aktiver |
176 |
|
||
AF.1 |
Monetært guld og SDR |
|
|||
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
112 |
|||
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
25 |
|||
AF.4 |
Lån |
8 |
|||
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
23 |
|||
AF.6 |
Forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier |
4 |
|||
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
0 |
|||
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
4 |
|||
|
B.90 |
Nettoformue |
219 |
BILAG B
Oversigt over tabeller
Tabel nr. |
Indhold |
Frist t + måneder (dage, hvor angivet) (1) |
Periode (2) |
1 |
Vigtigste aggregater – på kvartalsbasis |
2 |
fra 1995Q1 |
1 |
Vigtigste aggregater – på årsbasis |
2 /9 |
fra 1995 |
2 |
Vigtigste aggregater for offentlig forvaltning og service – på årsbasis |
3/9 |
fra 1995 |
3 |
Tabeller efter branche – på årsbasis |
9/21 |
fra 1995 |
5 |
Husholdningernes udgifter til forbrug efter formål – på årsbasis |
9 |
fra 1995 |
6 |
Finansielle konti efter sektor (transaktioner) – på årsbasis |
9 |
fra 1995 |
7 |
Statuskonti for finansielle aktiver og passiver – på årsbasis |
9 |
fra 1995 |
8 |
Ikkefinansielle konti efter sektor – på årsbasis |
9 |
fra 1995 |
801 |
Ikkefinansielle konti efter sektor – på kvartalsbasis |
fra 1999Q1 |
|
9 |
Skatteindtægter og indkomne bidrag til sociale ordninger efter arten af skatter og bidrag og modtagende delsektor, herunder listen over skatter og sociale bidrag i den nationale klassifikation – på årsbasis |
9 |
fra 1995 |
10 |
Tabeller efter branche og region (NUTS 2-niveau) – på årsbasis |
12 (3)/24 |
fra 2000 |
11 |
Udgifter i offentlig forvaltning og service efter formål – på årsbasis |
12 |
fra 1995 |
12 |
Tabeller efter branche og region (NUTS 3-niveau) – på årsbasis |
24 |
fra 2000 |
13 |
Husholdningernes konti efter region (NUTS 2-niveau) – på årsbasis |
24 |
fra 2000 |
15 |
Tilgangstabel i basispriser inkl. omregning til køberpriser – på årsbasis |
36 |
fra 2010 |
16 |
Anvendelsestabel i køberpriser – på årsbasis |
36 |
fra 2010 |
17 |
Symmetrisk input-output-tabel i basispriser – på femårsbasis |
36 |
fra 2010 |
20 |
Krydsklassificering af faste aktiver efter branche og aktiv – på årsbasis |
24 |
fra 2000 |
22 |
Krydsklassificering af faste bruttoinvesteringer efter branche og aktiv – på årsbasis |
24 |
fra 1995 |
26 |
Statuskonti for ikkefinansielle aktiver – på årsbasis |
24 |
fra 1995 |
27 |
Finansielle konti for offentlig forvaltning og service – på kvartalsbasis |
fra 1999Q1 |
|
28 |
Offentlig gæld (efter Maastrichtkriterierne) – på kvartalsbasis |
3 |
fra 2000Q1 |
29 |
Optjente pensionsrettigheder i socialsikringsordninger – hvert tredje år |
24 |
fra 2012 |
t = referenceperiode (år eller kvartal). |
Tabel 1 — Vigtigste aggregater — på kvartals- (7) og årsbasis
Kode |
Variabler |
Opdeling (8) |
Løbende priser |
Foregående års priser og kædeindekserede mængder (16) |
||
Værditilvækst, brutto, og bruttonationalprodukt |
||||||
B.1g |
|
A*10 |
x |
x |
||
D.21 |
|
|
x |
x |
||
D.31 |
|
|
x |
x |
||
B0,1*g |
|
|
x |
x |
||
Bruttonationalproduktet – opgjort fra udgiftssiden |
||||||
P.3 |
|
|
x |
x |
||
P.3 |
|
Godernes varighed (10) |
x |
x |
||
P.3 |
|
|
x |
x |
||
P.3 |
|
|
x |
x |
||
P.3 |
|
|
x |
x |
||
P.31 |
|
|
x |
x |
||
P.32 |
|
|
x |
x |
||
P.4 |
|
|
x |
x |
||
P.41 |
|
|
x |
x |
||
P.5 |
|
|
x |
x |
||
P.51g |
|
AN_F6 (11) |
x |
x |
||
P.52 |
|
|
x |
x (12) |
||
P.53 |
|
|
x |
x (12) |
||
P.6 |
|
|
x |
x |
||
P.61 |
|
|
x |
x |
||
P.62 |
|
|
x |
x |
||
|
Eksport af varer (fob) og tjenester til S.21 Medlemsstater, der har euroen som valuta, Den Europæiske Centralbank og andre institutioner og organer i euroområdet (13) |
|
x |
x |
||
|
S.xx (S.21 - S. 2I) Medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, og Den Europæiske Unions institutioner og organer (undtagen Den Europæiske Centralbank og andre institutioner og organer i euroområdet) (13) |
|
x |
x |
||
|
Eksport af varer (fob) og tjenester til S.22 - Tredjelande og internationale organisationer, der ikke er residente i Den Euroæiske Union (13) |
|
x |
x |
||
P.7 |
|
|
x |
x |
||
P.71 |
|
|
x |
x |
||
P.72 |
|
|
x |
x |
||
|
Import af varer (fob) og tjenester til S.2I Medlemsstater, der har euroen som valuta, Den Europæiske Centralbank og andre institutioner og organer i euroområdet (13) |
|
x |
x |
||
|
Import af varer (fob) og tjenester fra S.xx (S.21 - S. 2I) Medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, og Den Europæiske Unions institutioner og organer (undtagen Den Europæiske Centralbank og andre institutioner og organer i euroområdet) (13) |
|
x |
x |
||
|
Import af varer (fob) og tjenester til S.22 -Tredjelande og internationale organisationer, der ikke er residente i Den Euroæiske Union (13) |
|
x |
x |
||
B.11 |
|
|
x |
x (12) |
||
Overskud af produktionen, brutto, og blandet indkomst, brutto, produktions- og importskatter, subsidier |
||||||
B.2g+B.3g |
|
|
x |
|
||
D.2 |
|
|
x |
|
||
D.3 |
|
|
x |
|
||
Befolkning, beskæftigelse, aflønning af ansatte |
||||||
|
|
|
|
|
||
POP |
|
|
|
|
||
EMP |
|
A*10 (15) |
|
|
||
ESE |
|
A*10 (15) |
|
|
||
EEM |
|
A*10 (15) |
|
|
||
D.1 |
|
A*10 |
x |
|
||
D.11 |
|
A*10 |
x |
|
||
D.12 |
|
A*10 |
x |
|
Tabel 2 — Vigtigste aggregater for offentlig forvaltning og service
Kode |
Transaktion |
|||
P.1 |
Produktion |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
P.11+P.12 |
|
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
P.13 |
|
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
P.131 |
Betalinger for ikkemarkedsmæssig produktion |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
P.132 |
Anden ikkemarkedsmæssig produktion |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
P.11+P.12+P.131 |
Markedsmæssig produktion, produktion til eget brug og betalinger for ikkemarkedsmæssig produktion |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
P.2 |
Forbrug i produktionen |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
B.1g |
Værditilvækst, brutto |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
P.51c |
Forbrug af fast realkapital |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
B.1n |
Værditilvækst, netto |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.1p |
Aflønning af ansatte, betalt |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.29p |
Andre produktionsskatter, betalte |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.39r |
Andre produktionssubsidier, modtagne |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
B.2n |
Overskud af produktionen, netto |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.2r |
Produktions- og importskatter, modtagne |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.21r |
Produktskatter, modtagne |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.211r |
Moms, modtaget |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.29r |
Andre produktionsskatter, modtagne |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.4r |
Formueindkomst, modtaget (17) |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.41r |
Renter, modtagne (17) |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.42r+D.43r+D.44r+D.45r |
Anden formueindkomst, modtaget (17) |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.3p |
Subsidier, betalte |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.31p |
Produktsubsidier, betalte |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.39p |
Andre produktionssubsidier, betalte |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.4p |
Formueindkomst, betalt (17) |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.4p_S.1311 |
heraf til delsektoren statslig forvaltning og service (S.1311) (17) (20) |
S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.4p_S.1312 |
heraf til delsektoren offentlig forvaltning og service på delstatsniveau (S.1312) (17) (20) |
S.1311, S.1313, S.1314 |
||
D.4p_S.1313 |
heraf til delsektoren kommunal forvaltning og service (S.1313) (17) (20) |
S.1311, S.1312, S.1314 |
||
D.4p_S.1314 |
heraf til delsektoren sociale kasser og fonde (S.1314) (17) (20) |
S.1311, S.1312, S.1313 |
||
D. 41 p |
|
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.42p+D.43p+D.44p+D.45p |
|
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
B.5n |
Primær indkomst, netto |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.5r |
Løbende indkomst- og formueskatter mv., modtagne |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.61r |
Nettobidrag til sociale ordninger, modtagne |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.611r |
|
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.613r |
|
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.7r |
Andre løbende overførsler, modtagne (17) |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.5p |
Løbende indkomst- og formueskatter mv., betalte |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.62p |
Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier, betalte |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.632p |
Sociale overførsler i naturalier — indkøbt markedsmæssig produktion, betalte |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.62p+D.632p |
Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier, og sociale overførsler i naturalier — indkøbt markedsmæssig produktion, betalte |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.7p |
Andre løbende overførsler, betalte (17) |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.7p_S.1311 |
heraf til delsektoren statslig forvaltning og service (S.1311) (17) (20) |
S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.7p_S.1312 |
heraf til delsektoren offentlig forvaltning og service på delstatsniveau (S.1312) (17) (20) |
S.1311, S.1313, S.1314 |
||
D.7p_S.1313 |
heraf til delsektoren kommunal forvaltning og service (S.1313) (17) (20) |
S.1311, S.1312, S.1314 |
||
D.7p_S.1314 |
heraf til delsektoren sociale kasser og fonde (S.1314) (17) (20) |
S.1311, S.1312, S.1313 |
||
B.6n |
Disponibel indkomst, netto |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
P.3 |
Udgifter til forbrug |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
P.31 |
|
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
P.32 |
|
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.8 |
Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
B.8g |
Opsparing, brutto |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
B.8n |
Opsparing, netto |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.9r |
Kapitaloverførsler, modtagne (17) |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.91r |
|
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.92r+D.99r |
|
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.9p |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
|||
D.9p_S.1311 |
heraf til delsektoren statslig forvaltning og service (S.1311) (17) (18) (20) |
S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.9p_S.1312 |
heraf til delsektoren offentlig forvaltning og service på delstatsniveau (S.1312) (17) (18) (20) |
S.1311, S.1313, S.1314 |
||
D.9p_S.1313 |
heraf til delsektoren kommunal forvaltning og service (S.1313) (17) (18) (20) |
S.1311, S.1312, S.1314 |
||
D.9p_S.1314 |
heraf til delsektoren sociale kasser og fonde (S.1314) (17) (18) (20) |
S.1311, S.1312, S.1313 |
||
D.92p |
|
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
P.5 |
Bruttoinvesteringer |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
P.51g |
|
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
P.52+P.53 |
|
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
NP |
Anskaffelser minus afhændelser af ikke-finansielle ikkeproducerede aktiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
OP5ANP |
Bruttoinvesteringer og anskaffelser minus afhændelser af ikkefinansielle ikkeproducerede aktiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
B.9 |
Fordringserhvervelse, netto |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
TE |
Udgifter i alt |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
TR |
Indtægter i alt |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
D.995 |
Kapitaloverførsler fra sektoren offentlig forvaltning og service til de relevante sektorer i form af skatter og bidrag til sociale ordninger, der er ansat, men som ikke forventes at indgå (17) (18) (19) |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
||
PTC |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
|||
TC |
|
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
Tabel 3 — Tabeller efter branche
Kode |
Variabler |
Løbende priser |
Foregående års priser og kædeindekserede mængder (25) |
|||||||||||||||||
Produktion |
||||||||||||||||||||
P.1 |
|
A*21/A*64 |
x |
|
||||||||||||||||
P.2 |
|
A*21/A*64 |
x |
|
||||||||||||||||
B.1g |
|
A*21/A*64 |
x |
x |
||||||||||||||||
P.51c |
|
A*21/A*64 |
x |
x |
||||||||||||||||
B.2n+B.3n |
|
A*21/A*64 |
x |
|
||||||||||||||||
D.29-D.39 |
|
A*21/A*64 |
x |
|
||||||||||||||||
Investeringer |
||||||||||||||||||||
P.5 |
|
|
x |
x |
||||||||||||||||
P.51g |
|
x |
x |
|||||||||||||||||
|
Opdeling efter fast aktiv AN_F6 |
x |
x |
|||||||||||||||||
P.52 |
|
x |
x (29) |
|||||||||||||||||
P.53 |
|
|
x |
x (29) |
||||||||||||||||
Beskæftigelse og aflønning af ansatte |
||||||||||||||||||||
EMP |
|
A*21/A*64 |
|
|
||||||||||||||||
ESE |
|
A*21/A*64 |
|
|
||||||||||||||||
EEM |
|
A*21/A*64 |
|
|
||||||||||||||||
D.1 |
|
A*21/A*64 |
x |
|
||||||||||||||||
D.11 |
|
A*21/A*64 |
x |
|
||||||||||||||||
AN_F6: Opdeling af faste aktiver:
|
Tabel 5 — Husholdningernes udgifter til forbrug
Kode |
Variabler |
Fordeling på |
Løbende priser |
Foregående års priser og kædeindekserede mængder (31) |
||
P.3 |
|
COICOP-grupper (30) |
x |
x |
||
P.3 |
|
|
x |
x |
||
P.33 |
|
|
x |
x |
||
P.34 |
|
|
x |
x |
||
P.3 |
|
|
x |
x |
Tabel 6 — Finansielle konti efter sektor
(Transaktioner, andre mængdeændringer og omvurdering – konsoliderede og ikkekonsoliderede – og oplysninger om modsektor (*5) )
|
Den samlede økonomi |
Ikke-finansielle selskaber inkl. delsektorer (32) |
Finansielle selskaber inkl. delsektorer (33) |
Offentlig forvaltning og service inkl. delsektorer (34) |
Husholdninger og nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger (35) |
Udlandet inkl. delsektorer (36) |
|
Transaktioner/andre mængdeændringer (*6) /omvurdering af finansielle instrumenter (*6) |
ENS |
S.1 |
S.11 |
S.12 |
S.13 |
S.14+S.15 |
S.2 |
Finansielle aktiver |
F.A |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) |
F.1 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Monetært guld |
F.11 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
SDR |
F.12 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Sedler og mønt samt indskud |
F.2 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Sedler og mønt |
F.21 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Transferable indskud |
F.22 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andre indskud |
F.29 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Gældsværdipapirer |
F.3 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Kortfristede |
F.31 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Langfristede |
F.32 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Lån |
F.4 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Kortfristede |
F.41 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Langfristede |
F.42 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
F.5 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Ejerandele |
F.51 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Noterede aktier |
F.511 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Unoterede aktier |
F.512 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andre ejerandelsbeviser |
F.519 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andele i investeringsforeninger |
F.52 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andele i pengemarkedsforeninger (37) |
F.521 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andele i investerings-foreninger, undtagen pengemarkeds-foreninger (37) |
F.522 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Forsikrings-, pensions- og standardiserede garantiordninger |
F.6 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Forsikringstekniske reserver, skadesforsikring |
F.61 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Livsforsikrings- og livrenterettigheder |
F.62 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Pensionsrettigheder, pensionskassers krav på pensionsmanagere og rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser |
F.63+ F.64+ F.65 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Pensionsrettigheder (37) |
F.63 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Pensionskassers krav på pensionsmanagere (37) |
F.64 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser (37) |
F.65 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier |
F.66 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
F.7 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Finansielle derivater (37) |
F.71 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Medarbejderaktie-optioner (37) |
F.72 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andre forfaldne mellemværender |
F.8 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Handelskreditter og forudbetalinger |
F.81 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andre forfaldne mellemværender, undtagen handelskreditter og forudbetalinger |
F.89 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Passiver |
F.L |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) |
F.1 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Monetært guld |
F.11 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
SDR |
F.12 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Sedler og mønt samt indskud |
F.2 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Sedler og mønt |
F.21 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Transferable indskud |
F.22 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andre indskud |
F.29 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Gældsværdipapirer |
F.3 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Kortfristede |
F.31 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Langfristede |
F.32 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Lån |
F.4 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Kortfristede |
F.41 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Langfristede |
F.42 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
F.5 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Ejerandele |
F.51 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Noterede aktier |
F.511 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Unoterede aktier |
F.512 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andre ejerandelsbeviser |
F.519 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andele i investeringsforeninger |
F.52 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andele i pengemarkeds-foreninger (37) |
F.521 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andele i investerings-foreninger, undtagen pengemarkeds-foreninger (37) |
F.522 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Forsikrings-, pensions- og standardiserede garantiordninger |
F.6 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Forsikringstekniske reserver, skadesforsikring |
F.61 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Livsforsikrings- og livrenterettigheder |
F.62 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Pensionsrettigheder, pensionskassers krav på pensionsmanagere og rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser |
F.63+ F.64+ F.65 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Pensionsrettigheder (37) |
F.63 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Pensionskassers krav på pensionsmanagere (37) |
F.64 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser (37) |
F.65 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier |
F.66 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
F.7 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Finansielle derivater (37) |
F.71 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Medarbejderaktie-optioner (37) |
F.72 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andre ikkebetalte mellemværender |
F.8 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Handelskreditter og forudbetalinger |
F.81 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andre ikkebetalte mellemværender, undtagen handelskreditter og forudbetalinger |
F.89 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Nettoændringer i finansielle aktiver (38) |
F.A |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Nettoændringer i passiver (38) |
F.L |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Finansielle transaktioner, netto (38) |
|
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Tabel 7 — Statuskonti for finansielle aktiver og passiver (Beholdninger af finansielle instrumenter – konsoliderede og ikkekonsoliderede – og oplysninger om modsektor (*7) )
|
Den samlede økonomi |
Ikke-finansielle selskaber inkl. delsektorer (39) |
Finansielle selskaber inkl. delsektorer (40) |
Offentlig forvaltning og service inkl. delsektorer (41) |
Husholdninger og nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger (42) |
Udlandet inkl. delsektorer (43) |
|
Beholdninger af finansielle aktiver og passiver |
ENS |
S.1 |
S.11 |
S.12 |
S.13 |
S.14+S.15 |
S.2 |
Finansielle aktiver |
AF.A |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) |
AF.1 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Monetært guld |
AF.11 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
SDR |
AF.12 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Sedler og mønt samt indskud |
AF.2 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Sedler og mønt |
AF.21 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Transferable indskud |
AF.22 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andre indskud |
AF.29 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Gældsværdipapirer |
AF.3 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Kortfristede |
AF.31 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Langfristede |
AF.32 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Lån |
AF.4 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Kortfristede |
AF.41 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Langfristede |
AF.42 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
AF.5 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Ejerandele |
AF.51 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Noterede aktier |
AF.511 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Unoterede aktier |
AF.512 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andre ejerandelsbeviser |
AF.519 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andele i investeringsforeninger |
AF.52 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andele i pengemarkeds-foreninger (44) |
AF.521 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andele i investerings-foreninger, undtagen pengemarkeds-foreninger (44) |
AF.522 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Forsikrings-, pensions- og standardiserede garantiordninger |
AF.6 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Forsikringstekniske reserver, skadesforsikring |
AF.61 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Livsforsikrings- og livrenterettigheder |
AF.62 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Pensionsrettigheder, pensionskassers krav på pensionsmanagere og rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser |
AF.63+ AF.64+ AF.65 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Pensionsrettigheder (44) |
AF.63 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Pensionskassers krav på pensionsmanagere (44) |
AF.64 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser (44) |
AF.65 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier |
AF.66 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
AF.7 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Finansielle derivater (44) |
AF.71 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Medarbejderaktie-optioner (44) |
AF.72 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andre forfaldne mellemværender |
AF.8 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Handelskreditter og forudbetalinger |
AF.81 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andre forfaldne mellemværender, undtagen handelskreditter og forudbetalinger |
AF.89 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Passiver |
AF.L |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) |
AF.1 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Monetært guld |
AF.11 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
SDR |
AF.12 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Sedler og mønt samt indskud |
AF.2 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Sedler og mønt |
AF.21 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Transferable indskud |
AF.22 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andre indskud |
AF.29 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Gældsværdipapirer |
AF.3 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Kortfristede |
AF.31 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Langfristede |
AF.32 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Lån |
AF.4 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Kortfristede |
AF.41 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Langfristede |
AF.42 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
AF.5 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Ejerandele |
AF.51 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Noterede aktier |
AF.511 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Unoterede aktier |
AF.512 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andre ejerandelsbeviser |
AF.519 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andele i investeringsforeninger |
AF.52 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andele i pengemarkedsforeninger (44) |
AF.521 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andele i investerings-foreninger, undtagen pengemarkeds-foreninger (44) |
AF.522 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Forsikrings-, pensions- og standardiserede garantiordninger |
AF.6 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Forsikringstekniske reserver, skadesforsikring |
AF.61 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Livsforsikrings- og livrenterettigheder |
AF.62 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Pensionsrettigheder, pensionskassers krav på pensionsmanagere og rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser |
AF.63 + AF.64 + AF.65 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Pensionsrettigheder (44) |
AF.63 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Pensionskassers krav på pensionsmanagere (44) |
AF.64 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser (44) |
AF.65 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier |
AF.66 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
AF.7 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Finansielle derivater (44) |
AF.71 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Medarbejderaktie-optioner (44) |
AF.72 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andre ikkebetalte mellemværender |
AF.8 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Handelskreditter og forudbetalinger |
AF.81 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Andre ikkebetalte mellemværender, undtagen handelskreditter og forudbetalinger |
AF.89 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Finansielle aktiver (45) |
AF.A |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Passiver (45) |
AF.L |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Finansiel nettoformue (45) |
BF.90 |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
Tabel 8 — Ikkefinansielle konti efter sektor – på årsbasis
|
Transaktioner og saldoposter |
Sektorer |
||||||||||||||||||
|
S.1 |
S.11 |
S.11001 |
|
S.12 |
S.12001 |
|
S.13 |
S.14 +S.15 |
S.14 (46) |
S.15 (46) |
S.1N |
S.2 |
|||||||
|
Den samlede økonomi |
Ikkefinansielle selskaber |
Offentlige ikkefinansielle selskaber |
|
Finansielle selskaber |
Offentlige finansielle selskaber |
|
Det offentlige |
Husholdninger + nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger |
Husholdninger |
Nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger |
Ikke sektoropdelt |
Udlandet |
|||||||
P.1 |
Produktion |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
(P.11+P.12 +P.131) |
Markedsmæssig produktion, produktion til eget brug og betalinger for anden ikkemarkedsmæssig produktion |
|
x |
|
||||||||||||||||
P.11 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
P.12 |
|
x |
x |
o |
x |
o |
x |
x |
x |
x |
||||||||||
P.13 |
|
x |
|
x |
x |
|
x |
|||||||||||||
P.7 |
Import af varer og tjenester |
|
x |
|||||||||||||||||
P.71 |
|
|
x |
|||||||||||||||||
P.72 |
|
|
x |
|||||||||||||||||
P.72F |
|
|
o |
|||||||||||||||||
(D.21 – D.31) |
Produktskatter minus produkt-subsidier |
x |
|
x |
|
|||||||||||||||
Anvendelse |
2 |
|||||||||||||||||||
P.2 |
Forbrug i produktionen |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
P.6 |
|
|
x |
|||||||||||||||||
P.61 |
|
|
x |
|||||||||||||||||
P.62 |
|
|
x |
|||||||||||||||||
P.62F |
|
|
o |
|||||||||||||||||
B.1g |
Værditilvækst, brutto/Bruttonationalprodukt |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
x |
|
||||||
B.11 |
Udlandskontoens vare- og tjenestebalance |
|
x |
|||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||
P.51c |
Forbrug af fast realkapital |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
B.1n |
Værditilvækst, netto/Nettonationalprodukt |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
x |
|
||||||
|
|
Sektorer |
||||||||||||||||||
|
|
S.1 |
S.11 |
S.11001 |
|
S.12 |
S.12001 |
|
S.13 |
S.14+S.15 |
S.14 (46) |
S.15 (46) |
S.1N |
S.2 |
||||||
B.1g |
Værditilvækst, brutto/Bruttonationalprodukt |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
x |
|
||||||
D.3 |
Subsidier |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
x |
|
||||||
D.31 |
|
x |
|
x |
|
|||||||||||||||
D.39 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
Anvendelse |
|
|||||||||||||||||||
D.1 |
Aflønning af ansatte |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.11 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
x |
|||||||
D.12 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
x |
|||||||
D.2 |
Produktions- og importskatter |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
x |
|
||||||
D.21 |
|
x |
|
x |
|
|||||||||||||||
D.29 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
(B.2g+ B.3g) |
Overskud af produktion, brutto plus blandet indkomst, brutto |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
B.2g |
|
x |
|
x |
x |
|
||||||||||||||
B.3g |
|
x |
|
x |
x |
|
||||||||||||||
|
|
Anvendelse |
||||||||||||||||||
S.1 |
S.11 |
S.11001 |
|
S.12 |
S.12001 |
|
S.13 |
S.14 +S.15 |
S.14 (46) |
S.15 (46) |
S.1N |
S.2 |
||||||||
(B.2g+ B.3g) |
Overskud af produktion, brutto plus blandet indkomst, brutto |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
B.2g |
|
x |
|
x |
x |
|
||||||||||||||
B.3g |
|
x |
|
x |
x |
|
||||||||||||||
D.1 |
Aflønning af ansatte |
x |
|
x |
x |
|
x |
|||||||||||||
D.11 |
|
x |
|
x |
x |
|
x |
|||||||||||||
D.12 |
|
x |
|
x |
x |
|
x |
|||||||||||||
D.2 |
Produktions- og importskatter |
x |
|
x |
|
x |
||||||||||||||
D.21 |
|
x |
|
x |
|
x |
||||||||||||||
D.211 |
|
x |
|
x |
|
x |
||||||||||||||
D.212 |
|
x |
|
x |
|
x |
||||||||||||||
D.214 |
|
x |
|
x |
|
x |
||||||||||||||
D.29 |
|
x |
|
x |
|
x |
||||||||||||||
D.4 |
Formueindkomst |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.41 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.42 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.421 |
|
o |
o |
o |
|
o |
o |
|
o |
o |
o |
o |
|
o |
||||||
D.422 |
|
o |
o |
o |
|
o |
o |
|
o |
o |
o |
o |
|
o |
||||||
D.43 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.43S2I |
|
|
x |
o |
|
x |
o |
|
||||||||||||
D.43S2X |
|
|
x |
o |
|
x |
o |
|
||||||||||||
D.43S21 |
|
|
x |
o |
|
x |
o |
|
||||||||||||
D.43S22 |
|
|
x |
o |
|
x |
o |
|
||||||||||||
D.44 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.441 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.442 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.443 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.45 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
B.4g |
Virksomhedsindkomst, brutto |
o |
x |
o |
|
x |
o |
|
o |
o |
o |
o |
|
|||||||
|
|
|||||||||||||||||||
D.41g |
Renter i alt inden fordeling af FISIM (47) |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
Anvendelse |
|
|||||||||||||||||||
D.3 |
Subsidier |
x |
|
x |
|
x |
||||||||||||||
D.31 |
|
x |
|
x |
|
x |
||||||||||||||
D.39 |
|
x |
|
x |
|
x |
||||||||||||||
D.4 |
Formueindkomst |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.41 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.42 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
|||||||||||
D.421 |
|
o |
o |
o |
|
o |
o |
|
o |
|||||||||||
D.422 |
|
o |
o |
o |
|
o |
o |
|
o |
|||||||||||
D.43 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
|
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.43S2I |
|
|
x |
o |
|
x |
o |
|
||||||||||||
D.43S2X |
|
|
x |
o |
|
x |
o |
|
||||||||||||
D.43S21 |
|
|
x |
o |
|
x |
o |
|
||||||||||||
D.43S22 |
|
|
x |
o |
|
x |
o |
|
||||||||||||
D.44 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.441 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.442 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.443 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.45 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
B.5g |
Primær indkomst, brutto / Nationalindkomst, brutto |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
|
|
|||||||||||||||||||
D.41g |
Renter i alt inden fordeling af FISIM (47) |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
|
|
Sektorer |
||||||||||||||||||
S.1 |
S.11 |
S.11001 |
|
S.12 |
S.12001 |
|
S.13 |
S.14 +S.15 |
S.14 (46) |
S.15 (46) |
S.1N |
S.2 |
||||||||
|
Anvendelse |
|
||||||||||||||||||
B.5g |
Primær indkomst, brutto / Nationalindkomst, brutto |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
D.5 |
Løbende indkomst- og formueskatter mv. |
x |
|
x |
|
x |
||||||||||||||
D.51 |
|
x |
|
x |
|
x |
||||||||||||||
D.59 |
|
x |
|
x |
|
x |
||||||||||||||
D.6 |
Sociale bidrag og ydelser |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.61 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.611 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.612 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.613 |
|
X |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.614 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.61SC |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.62 |
|
x |
|
x |
x |
|
x |
|||||||||||||
D.63 |
|
x |
|
x |
x |
|
||||||||||||||
D.631 |
|
o |
|
|
|
|
|
|
|
o |
o |
|
|
|
||||||
D.632 |
|
o |
|
|
|
|
|
|
|
o |
o |
|
|
|
||||||
D.7 |
Andre løbende overførsler |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.71 |
|
x |
|
x |
o |
|
x |
|
x |
|||||||||||
D.72 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.74 |
|
x |
|
x |
|
x |
||||||||||||||
D. 74A |
|
|
x |
|||||||||||||||||
D.75 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.76 |
|
|
x |
|||||||||||||||||
Anvendelse |
|
|||||||||||||||||||
D.5 |
Løbende indkomst- og formueskatter mv. |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.51 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
|
x |
|||||||
D.59 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.6 |
Sociale bidrag og ydelser |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.61 |
|
x |
|
x |
x |
|
x |
|||||||||||||
D.611 |
|
x |
|
x |
x |
|
x |
|||||||||||||
D.612 |
|
x |
|
x |
x |
|
x |
|||||||||||||
D.613 |
|
x |
|
x |
x |
|
x |
|||||||||||||
D.614 |
|
x |
|
x |
x |
|
x |
|||||||||||||
D.61SC |
|
x |
|
x |
x |
|
x |
|||||||||||||
D.62 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.63 |
|
x |
|
x |
x |
|
x |
|
||||||||||||
D.631 |
|
o |
|
x |
o |
|
o |
|
||||||||||||
D.632 |
|
o |
|
x |
o |
|
o |
|
||||||||||||
D.7 |
Andre løbende overførsler |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.71 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.72 |
|
x |
|
x |
o |
|
x |
|
x |
|||||||||||
D.74 |
|
x |
|
x |
|
x |
||||||||||||||
D.74A |
|
x |
|
x |
|
|||||||||||||||
D.75 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.76 |
|
x |
|
x |
|
|||||||||||||||
B.7g |
Korrigeret disponibel indkomst, brutto |
x |
|
x |
x |
x |
x |
|
||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||
B.6g |
Disponibel indkomst, brutto |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
|
|
Anvendelse |
||||||||||||||||||
S.1 |
S.11 |
S.11001 |
|
S.12 |
S.12001 |
|
S.13 |
S.14 +S.15 |
S.14 (46) |
S.15 (46) |
S.1N |
S.2 |
||||||||
B.6g |
Disponibel indkomst, brutto |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
D.8 |
Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder |
x |
|
x |
x |
|
x |
|||||||||||||
Anvendelse |
|
|||||||||||||||||||
P.3 |
Udgifter til forbrug |
x |
|
x |
x |
x |
x |
|
||||||||||||
P.31 |
|
x |
|
x |
x |
x |
x |
|
||||||||||||
P.32 |
|
x |
|
x |
|
|||||||||||||||
D.8 |
Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
B.8g |
Opsparing, brutto |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
B.12 |
Saldo på udlandskontoens løbende poster |
|
x |
|||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||
B.8g |
Opsparing, brutto |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
B.12 |
Saldo på udlandskontoens løbende poster |
|
x |
|||||||||||||||||
D.9r |
Kapitaloverførsler, modtagne |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.91r |
|
x |
|
x |
|
x |
||||||||||||||
D.92r |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.99r |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
|
|
|||||||||||||||||||
Ændringer i aktiver |
|
|||||||||||||||||||
D.9p |
Kapitaloverførsler, betalte |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.91p |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
|
x |
|||||||
D.92p |
|
x |
|
x |
|
x |
||||||||||||||
D.99p |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
P.51c |
Forbrug af fast realkapital |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
B.10.1 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
|
|
Ændringer i passiver og nettoformue |
||||||||||||||||||
S.1 |
S.11 |
S.11001 |
|
S.12 |
S.12001 |
|
S.13 |
S.14 +S.15 |
S.14 (46) |
S.15 (46) |
S.1N |
S.2 |
||||||||
B.10.1 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
Ændringer i aktiver |
|
|||||||||||||||||||
P.5g |
Bruttoinvesteringer |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
P.51g |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
P.51c |
Forbrug af fast realkapital |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
P.52 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
P.53 |
|
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
NP |
Anskaffelser minus afhændelser af ikke-producerede aktiver |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
B.9 |
Fordringserhvervelse, netto |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
|
|
|||||||||||||||||||
DB.9 |
Afvigelse fra de finansielle kontis fordringserhvervelse, netto |
x |
x |
o |
|
x |
o |
|
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
Yderligere oplysninger |
|
|||||||||||||||||||
EMP |
Beskæftigelse (i antal personer og antal arbejdstimer) |
o |
o |
o |
|
o |
o |
|
x |
o |
o |
o |
|
|||||||
OTE |
Offentlig forvaltning og services udgifter i alt |
|
x |
|
||||||||||||||||
OTR |
Offentlig forvaltning og services indtægter i alt |
|
x |
|
||||||||||||||||
= ikke relevante felter x = obligatorisk o = frivillig |
Tabel 801 — Ikkefinansielle konti efter på sektor – på kvartalsbasis
Kode |
Transaktioner og saldoposter |
Sektorer |
||||||||||||
|
S.1 |
S.11 (50) |
S.12 (50) |
S.13 |
S.14 + S.15 (50) |
S.1N (50) |
S.2 |
|||||||
|
Den samlede økonomi |
Ikkefinansielle selskaber |
Finansielle selskaber |
Det offentlige |
Husholdninger + nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger |
Ikke sektoropdelt |
Udlandet |
|||||||
P.1 |
Produktion |
o |
o |
o |
o |
o |
|
|||||||
(P.11+P12+P131) |
heraf: Markedsmæssig produktion, produktion til eget brug og betalinger for anden ikkemarkedsmæssig produktion |
|
x |
|
||||||||||
P.7 |
Import af varer og tjenester |
|
x |
|||||||||||
P.71 |
|
|
x |
|||||||||||
P.72 |
|
|
x |
|||||||||||
P.72F |
|
|
o |
|||||||||||
D.21 – D.31 |
Produktskatter minus produkt-subsidier |
x |
|
x |
|
|||||||||
Anvendelse |
|
|||||||||||||
P.2 |
Forbrug i produktionen |
o |
o |
o |
o |
o |
|
|||||||
P.6 |
Eksport af varer og tjenester |
|
x |
|||||||||||
P.61 |
|
|
x |
|||||||||||
P.62 |
|
|
x |
|||||||||||
P.62F |
|
|
o |
|||||||||||
B.1g |
Værditilvækst, brutto/Bruttonationalprodukt |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
|
||||||
B.11 |
Udlandskontoens vare- og tjenestebalance |
|
x |
|||||||||||
P51c |
Forbrug af fast realkapital |
x |
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
B.1n |
Værditilvækst, netto/Nettonationalprodukt |
x |
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
|
|
Sektorer |
||||||||||||
S.1 |
S.11 (50) |
S.12 (50) |
S.13 |
S.14 + S.15 (50) |
S.1N (50) |
S.2 |
||||||||
B.1g |
Værditilvækst, brutto/Bruttonationalprodukt |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
|
||||||
D.3 |
Subsidier |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
|
||||||
D.31 |
|
x |
|
x |
|
|||||||||
D.39 |
|
x |
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
Anvendelse |
|
|||||||||||||
D.1 |
Aflønning af ansatte |
x |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.2 |
Produktions- og importskatter |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
|
||||||
D.21 |
|
x |
|
x |
||||||||||
D.29 |
|
x |
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
B.2g+B.3g |
Overskud af produktion, brutto plus blandet indkomst, brutto |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
|
||||||
B.3g |
|
x |
|
x |
|
|||||||||
|
|
Anvendelse |
||||||||||||
S.1 |
S.11 (50) |
S.12 (50) |
S.13 |
S.14 + S.15 (50) |
S.1N (50) |
S.2 |
||||||||
B.2g+B.3g |
Overskud af produktion, brutto plus blandet indkomst, brutto |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
|
||||||
B.3g |
|
x |
|
x |
|
|||||||||
D.1 |
Aflønning af ansatte |
x |
|
x |
|
x |
||||||||
D.2 |
Produktions- og importskatter |
x |
|
x |
|
x |
||||||||
D.21 |
|
x |
|
x |
|
x |
||||||||
D.211 |
|
|
x |
|
||||||||||
D.29 |
|
x |
|
x |
|
x |
||||||||
D.4 |
Formueindkomst |
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.41 |
|
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
(D.42+D.43+D.44+D.45) |
|
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.42 |
|
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.43 |
|
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.43S2I |
|
|
o |
o |
|
|||||||||
D.43S2X |
|
|
o |
o |
|
|||||||||
D.43S21 |
|
|
o |
o |
|
|||||||||
D.43S22 |
|
|
o |
o |
|
|||||||||
D.44 |
|
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.45 |
|
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
B.4g |
Virksomhedsindkomst, brutto |
o |
x |
x |
o |
o |
|
|||||||
D.41g |
Renter i alt inden fordeling af FISIM (51) |
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
Anvendelse |
|
|||||||||||||
D.3 |
Subsidier |
x |
|
x |
|
x |
x |
|||||||
D.31 |
|
x |
|
x |
|
x |
x |
|||||||
D.39 |
|
x |
|
x |
|
x |
||||||||
D.4 |
Formueindkomst |
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.41 |
|
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
(D.42+D.43+D.44+D.45) |
|
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.42 |
|
x (50) |
x |
x |
|
x |
||||||||
D.43 |
|
x (50) |
x |
x |
|
x |
||||||||
D.43S2I |
|
|
o |
o |
|
|||||||||
D.43S2X |
|
|
o |
o |
|
|||||||||
D.43S21 |
|
|
o |
o |
|
|||||||||
D.43S22 |
|
|
o |
o |
|
|||||||||
D.44 |
|
x (50) |
x |
x |
x |
|
x |
|||||||
D.45 |
|
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
B.5g |
Primær indkomst, brutto/Nationalindkomst, brutto |
x |
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
D.41g |
Renter i alt inden fordeling af FISIM (51) |
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
|
|
Anvendelse |
||||||||||||
S.1 |
S.11 (50) |
S.12 (50) |
S.13 |
S.14 + S.15 (50) |
S.1N (50) |
S.2 |
||||||||
B.5g |
Primær indkomst, brutto/ Nationalindkomst, brutto |
x |
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
D.5 |
Løbende indkomst- og formueskatter mv. |
x |
|
x |
|
x |
||||||||
D.6 |
Sociale bidrag og ydelser |
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.61 |
|
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.62 |
|
x (50) |
|
x |
|
x |
||||||||
D.63 |
|
x (50) |
|
x |
|
|||||||||
D.7 |
Andre løbende overførsler |
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.71 |
|
x (50) |
|
x |
x |
|
x |
|||||||
D.72 |
|
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
(D.74+D.75+D.76) |
|
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.74 |
|
o |
|
o |
|
o |
||||||||
D.74A |
|
|
x |
|||||||||||
D.75 |
|
o |
o |
o |
o |
o |
|
o |
||||||
D.76 |
|
|
o |
|||||||||||
Anvendelse |
|
|||||||||||||
D.5 |
Løbende indkomst- og formueskatter mv. |
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.6 |
Sociale bidrag og ydelser |
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.61 |
|
x (50) |
|
x |
|
x |
||||||||
D.62 |
|
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.63 |
|
x (50) |
|
x |
x |
|
||||||||
D.631 |
|
x |
|
x |
|
|||||||||
D.632 |
|
x |
|
x |
|
|||||||||
D.7 |
Andre løbende overførsler |
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.71 |
|
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.72 |
|
x (50) |
|
x |
x |
|
x |
|||||||
(D.74+D.75+D.76) |
|
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.74 |
|
o |
|
o |
|
o |
||||||||
D.74A |
|
x |
|
x |
|
|||||||||
D.75 |
|
o |
o |
o |
o |
o |
|
o |
||||||
D.76 |
|
o |
|
o |
|
|||||||||
B.7g |
Korrigeret disponibel indkomst, brutto |
|
x |
x |
|
|||||||||
B.6g |
Disponibel indkomst, brutto |
x |
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
|
|
Anvendelse |
||||||||||||
S.1 |
S.11 (50) |
S.12 (50) |
S.13 |
S.14 + S.15 (50) |
S.1N (50) |
S.2 |
||||||||
B.6g |
Disponibel indkomst, brutto |
x |
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
D.8 |
Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder |
x |
|
x |
|
x |
||||||||
Anvendelse |
|
|||||||||||||
P.3 |
Udgifter til forbrug |
x |
|
x |
x |
|
||||||||
P.31 |
|
x |
|
x |
x |
|
||||||||
P.32 |
|
x |
|
x |
|
|||||||||
D.8 |
Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder |
x |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
B.8g |
Opsparing, brutto |
x |
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
B.12 |
Saldo på udlandskontoens løbende poster |
|
x |
|||||||||||
|
|
|
||||||||||||
B.8g |
Opsparing, brutto |
x |
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
B.12 |
Saldo på udlandskontoens løbende poster |
|
x |
|||||||||||
D.9r |
Kapitaloverførsler, modtagne |
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.91r |
|
x |
|
x |
|
x |
||||||||
D.92r+D.99r |
|
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.92r |
|
o |
o |
o |
o |
o |
|
o |
||||||
D.99r |
|
o |
o |
o |
o |
o |
|
o |
||||||
Ændringer i aktiver |
|
|||||||||||||
D.9p |
Kapitaloverførsler, betalte |
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.91p |
|
x (50) |
x |
x |
|
x |
|
x |
||||||
D.92p+D.99p |
|
x (50) |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
D.92p |
|
o |
|
o |
|
o |
||||||||
D.99p |
|
o |
o |
o |
o |
o |
|
o |
||||||
P.51c |
Forbrug af fast realkapital |
x |
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
B.101 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler |
x |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
|
|
Sektorer |
||||||||||||
|
Ændringer i passiver og nettoformue |
S.1 |
S.11 (50) |
S.12 (50) |
S.13 |
S.14 + S.15 (50) |
S.1N (50) |
S.2 |
||||||
B.101 |
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler |
x |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
|
Ændringer i aktiver |
|
||||||||||||
P.5g |
Bruttoinvesteringer |
x |
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
P.51g |
|
x |
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
P.51c |
Forbrug af fast realkapital |
x |
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
P.52+P.53 |
|
x |
x |
x |
x |
x |
|
|||||||
NP |
Anskaffelser minus afhændelser af ikke-producerede aktiver |
x |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
B.9 |
Fordringserhvervelse, netto |
x |
x |
x |
x |
x |
|
x |
||||||
DB.9 |
Afvigelse fra de finansielle kontis fordringserhvervelse, netto |
o |
o |
o |
o |
o |
|
o |
||||||
|
Yderligere oplysninger |
|
||||||||||||
EMP |
Beskæftigelse (i antal personer og antal arbejdstimer) |
o |
o |
o |
o |
o |
|
o |
||||||
OTE |
Offentlig forvaltning og services udgifter i alt |
|
x |
|
||||||||||
OTR |
Offentlig forvaltning og services indtægter i alt |
|
x |
|
||||||||||
AN.111 |
Boliger |
|
o |
|
||||||||||
AN.211 |
Jord |
|
o |
|
||||||||||
= ikke relevante felter x = obligatorisk o = frivillig |
SÆSONKORRIGERING
— |
Sæsonkorrigering (herunder kalenderkorrektion om nødvendigt) begyndende fra referenceår 2014 er obligatorisk for:
|
— |
Sæsonkorrigering (herunder kalenderkorrektion om nødvendigt) begyndende fra referenceår 2017 er obligatorisk for:
|
— |
Sæsonkorrigering (herunder kalenderkorrektion om nødvendigt) er frivilligt for:
|
MÆNGDEOPLYSNINGER
Data i kædeindekserede mængder efter sæsonkorrigering (herunder kalenderkorrektion om nødvendigt) er frivilligt for:
S.11/B1g, S.11/P.51g, S.14+S.15/P.31, S.14+S.15/P.51g.
Fremsendelsesfrist: tre arbejdsdage efter tidsfristen for ikkesæsonkorrigerede data.
KILDER OG METODER
Medlemsstaterne skal orientere Kommissionen om vigtige metodologiske eller andre ændringer, som påvirker de fremsendte data senest tre måneder efter, at sådanne ændringer træder i kraft.
Tabel 9 — Skatteindtægter og indkomne bidrag til sociale ordninger efter arten af skatter og bidrag og modtagende delsektor, herunder listen over skatter og sociale bidrag i den nationale klassifikation (*8)
Kode (*9) |
Transaktion |
D.2 |
Produktions- og importskatter |
D.21 |
Produktskatter |
D.211 |
Meromsætningsafgifter (moms) |
D.212 |
Importskatter og told ekskl. moms |
D.2121 |
Told mv. |
D.2122 |
Importskatter ekskl. moms og told |
D.2122a |
Afgifter på importerede landbrugsprodukter |
D.2122b |
Monetære udligningsbeløb på import |
D.2122c |
Forbrugsskatter |
D.2122d |
Almindelige omsætningsafgifter |
D.2122e |
Skatter på specifikke tjenester |
D.2122f |
Importmonopolers udbytte |
D.214 |
Produktskatter ekskl. moms og importskatter |
D.214a |
Forbrugsskatter og andre afgifter |
D.214b |
Stempelafgifter |
D.214c |
Skatter på finans- og kapitaltransaktioner |
D.214d |
Registreringsafgifter for biler |
D.214e |
Forlystelsesskatter |
D.214f |
Skatter på lotteri og spil |
D.214g |
Skatter på forsikringspræmier |
D.214h |
Andre skatter på specifikke tjenester |
D.214i |
Generelle skatter på salg |
D.214j |
Fiskale monopolers udbytte |
D.214k |
Eksportskatter og monetære udligningsbeløb opkrævet på eksport |
D.214l |
Andre produktskatter i.a.n. |
D.29 |
Andre produktionsskatter |
D.29a |
Skatter på jord, bygninger og anlæg |
D.29b |
Skatter på brugen af faste aktiver |
D.29c |
Skatter på udbetalt lønsum og antal ansatte |
D.29d |
Skatter på internationale transaktioner |
D.29e |
Skatter i forbindelse med erhvervsmæssige tilladelser og autorisationer |
D.29f |
Miljøafgifter |
D.29g |
Underkompensation for moms (standardsatser) |
D.29h |
Andre produktionsskatter i.a.n. |
D.5 |
Løbende indkomst- og formueskatter mv. |
D.51 |
Indkomstskatter |
D.51a+D.51c1 |
Skatter af personlige indkomster eller husholdningers indkomster inkl. kapitalvindingsskat |
D.51a |
Skatter af personlige indkomster eller husholdningers indkomster ekskl. kapitalvindingsskat (52) |
D.51c1 |
Skatter af enkeltpersoners eller husholdningers kapitalgevinster (52) |
D.51b+D51c2 |
Selskabsskatter mv., inkl. kapitalvindingsskat |
D.51b |
Selskabsskatter mv., ekskl. kapitalvindingsskat (52) |
D.51c2 |
Selskabers kapitalvindingsskat (52) |
D.51c3 |
Andre skatter af kapitalgevinster (52) |
D.51c |
Kapitalvindingsskat |
D.51d |
Skatter af lotteri- eller spillegevinster |
D.51e |
Andre indkomstskatter i.a.n. |
D.59 |
Andre løbende skatter |
D.59a |
Løbende kapitalskatter |
D.59b |
Kopskat |
D.59c |
Udgiftsskat |
D.59d |
Gebyrer betalt af husholdninger for tilladelser |
D.59e |
Skatter på internationale transaktioner |
D.59f |
Andre løbende skatter i.a.n. |
D.91 |
Kapitalskatter |
D.91a |
Skatter på kapitaloverførsler |
D.91b |
Kapitalafgifter |
D.91c |
Andre kapitalskatter i.a.n. |
ODA |
Skatteindtægter i alt |
D.61 |
Nettobidrag til sociale ordninger |
D.611 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
D.611C |
Obligatoriske faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
D.611V |
Frivillige faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
D.61SC |
Gebyrer til socialforsikringsordninger (54) |
D.6111 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger (52) |
D.6112 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger (52) |
D.6121 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger (52) |
D.6122 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger (52) |
D.6131 |
Husholdningernes faktiske bidrag til pensionsordninger (52) |
D.6132 |
Husholdningernes faktiske bidrag, undtagen til pensionsordninger (52) |
D.6141 |
Husholdningernes supplerende bidrag til pensionsordninger (52) |
D.6142 |
Husholdningernes supplerende bidrag, undtagen til pensionsordninger (52) |
D.612 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
D.613 |
Husholdningernes faktiske bidrag til sociale ordninger |
D.613c |
Husholdningernes obligatoriske faktiske bidrag til sociale ordninger |
D.613ce |
Obligatoriske faktiske lønmodtagerbidrag til sociale ordninger |
D.613cs |
Selvstændiges obligatoriske faktiske bidrag til sociale ordninger (52) |
D.613cn |
Ikkebeskæftigedes obligatoriske faktiske bidrag til sociale ordninger (52) |
D.613v |
Husholdningernes frivillige faktiske bidrag til sociale ordninger |
D.614 |
Husholdningernes supplerende bidrag til sociale ordninger (54) |
D.995 |
Kapitaloverførsler fra sektoren offentlig forvaltning og service til de relevante sektorer i form af skatter og bidrag til sociale ordninger, der er ansat, men som ikke forventes at indgå (53) |
D.995a |
Produktskatter, der er ansat, men som ikke forventes at indgå (53) |
D.995b |
Andre produktionsskatter, der er ansat, men som ikke forventes at indgå (53) |
D.995c |
Indkomstskatter, der er ansat, men som ikke forventes at indgå (53) |
D.995d |
Andre løbende skatter, der er ansat, men som ikke forventes at indgå (53) |
D.995e |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger, der er ansat, men som ikke forventes at indgå (53) |
D.995f |
Husholdningernes faktiske bidrag til sociale ordninger, der er ansat, men som ikke forventes at indgå (53) |
D.995fe |
Faktiske lønmodtagerbidrag til sociale ordninger, der er ansat, men som ikke forventes at indgå (53) |
D.995fs |
Selvstændiges faktiske bidrag til sociale ordninger, der er ansat, men som ikke forventes at indgå (52) |
D.995fn |
Ikkebeskæftigedes faktiske bidrag til sociale ordninger, der er ansat, men som ikke forventes at indgå (52) |
D.995g |
Kapitalskatter, der er ansat, men som ikke forventes at indgå (53) |
ODB |
Skatter og bidrag til sociale ordninger i alt efter fradrag af beløb, der er ansat, men som ikke forventes at indgå |
ODC |
Skatter og nettobidrag til sociale ordninger i alt (inkl. imputerede bidrag til sociale ordninger) efter fradrag af beløb, der er ansat, men som ikke forventes at indgå |
ODD |
Skattebyrde = skatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger i alt efter fradrag af beløb, der er ansat, men som ikke forventes at indgå |
Tabel 10 — Tabeller efter branche og region (NUTS 2-niveau)
Kode |
Variabler |
Fordeling på |
||
B.1g |
|
|
||
B.1g |
|
A*10 |
||
D.1 |
|
A*10 |
||
P.51g |
|
A*10 |
||
|
|
|
||
ETO |
|
A*10 |
||
EEM |
|
A*10 |
||
POP |
|
|
Tabel 11 — Udgifter i offentlig forvaltning og service efter formål
Kode |
Variabler |
Formål |
Fordeling på delsektorer (59) |
OP5ANP |
Bruttoinvesteringer + anskaffelser minus afhændelser af ikkefinansielle ikkeproducerede aktiver |
COFOG hovedgr. |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
P.5 |
Bruttoinvesteringer |
COFOG hovedgr. |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
P.51g |
heraf faste bruttoinvesteringer |
COFOG hovedgr. COFOG-grupper (65) |
S.13 |
NP |
Anskaffelser minus afhændelser af ikke-finansielle ikkeproducerede aktiver |
COFOG hovedgr. |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
D.1 |
Aflønning af ansatte |
COFOG hovedgr. |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
D.3 |
Subsidier |
COFOG hovedgr. |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
D.4 |
Formueindkomst (60) |
COFOG hovedgr. |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
D.4p_S.1311 |
heraf til delsektoren statslig forvaltning og service (S.1311) (60) (64) |
COFOG hovedgr. COFOG-grupper (65) |
S.1312, S.1313, S.1314 |
D.4p_S.1312 |
heraf til delsektoren offentlig forvaltning og service på delstatsniveau (S.1312) (60) (64) |
COFOG hovedgr. COFOG-grupper (65) |
S.1311, S.1313, S.1314 |
D.4p_S.1313 |
heraf til delsektoren kommunal forvaltning og service (S.1313) (60) (64) |
COFOG hovedgr. COFOG-grupper (65) |
S.1311, S.1312, S.1314 |
D.4p_S.1314 |
heraf til delsektoren sociale kasser og fonde (S.1314) (60) (64) |
COFOG hovedgr. COFOG-grupper (65) |
S.1311, S.1312, S.1313 |
D.62+D.632 |
Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier, og sociale overførsler i naturalier — indkøbt markedsmæssig produktion |
COFOG hovedgr. |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
D.62 |
Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier (66) |
COFOG hovedgr. |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
D.632 |
Sociale overførsler i naturalier — indkøbt markedsmæssig produktion (66) |
COFOG hovedgr. |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
P.2+D.29+D.5+D.8 |
Forbrug i produktionen + andre produktionsskatter + løbende indkomst- og formueskatter mv. + korrektion for ændringer i pensionsrettigheder |
COFOG hovedgr. |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
P.2 |
Forbrug i produktionen |
COFOG hovedgr. |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
D.29+D.5+D.8 |
Andre produktionsskatter + løbende indkomst- og formueskatter mv. + korrektion for ændringer i pensionsrettigheder |
COFOG hovedgr. |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
D.7 |
Andre løbende overførsler (60) |
COFOG hovedgr. |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
D.7p_S.1311 |
heraf til delsektoren statslig forvaltning og service (S.1311) (60) (64) |
COFOG hovedgr. COFOG-grupper (65) |
S.1312, S.1313, S.1314 |
D.7p_S.1312 |
heraf til delsektoren offentlig forvaltning og service på delstatsniveau (S.1312) (60) (64) |
COFOG hovedgr. COFOG-grupper (65) |
S.1311, S.1313, S.1314 |
D.7p_S.1313 |
heraf til delsektoren kommunal forvaltning og service (S.1313) (60) (64) |
COFOG hovedgr. COFOG-grupper (65) |
S.1311, S.1312, S.1314 |
D.7p_S.1314 |
heraf til delsektoren sociale kasser og fonde (S.1314) (60) (64) |
COFOG hovedgr. COFOG-grupper (65) |
S.1311, S.1312, S.1313 |
D.9 |
COFOG hovedgr. |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
|
D.92p |
COFOG hovedgr. COFOG-grupper (65) |
S.13 |
|
D.9p_S.1311 |
heraf til delsektoren statslig forvaltning og service (S.1311) (60) (64) |
COFOG hovedgr. COFOG-grupper (65) |
S.1312, S.1313, S.1314 |
D.9p_S.1312 |
heraf til delsektoren offentlig forvaltning og service på delstatsniveau (S.1312) (60) (64) |
COFOG hovedgr. COFOG-grupper (65) |
S.1311, S.1313, S.1314 |
D.9p_S.1313 |
heraf til delsektoren kommunal forvaltning og service (S.1313) (60) (64) |
COFOG hovedgr. COFOG-grupper (65) |
S.1311, S.1312, S.1314 |
D.9p_S.1314 |
heraf til delsektoren sociale kasser og fonde (S.1314) (60) (64) |
COFOG hovedgr. COFOG-grupper (65) |
S.1311, S.1312, S.1313 |
TE |
Udgifter i alt |
COFOG hovedgr. |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
P.3 |
Udgifter til forbrug |
COFOG hovedgr. |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
P.31 |
Udgifter til individuelt forbrug (62) |
COFOG hovedgr. COFOG-grupper (65) |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
P.32 |
Udgifter til kollektivt forbrug (62) |
COFOG hovedgr. COFOG-grupper (65) |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
Tabel 12 — Tabeller efter branche og region (NUTS 3-niveau)
Kode |
Variabler |
Opdeling (67) |
||
B1.g |
|
A*10 |
||
|
|
|
||
ETO |
|
A*10 |
||
EEM |
|
A*10 |
||
POP |
|
|
Tabel 13 — Husholdningernes konti efter region (NUTS 2-niveau)
Husholdningernes konto for allokering af primær indkomst (S.14) |
|||||||
Kode |
Anvendelse |
Kode |
Anvendelse |
||||
D.4 |
|
B.2n/B.3n |
|
||||
B.5n |
|
D.1 |
|
||||
|
|
D.4 |
|
||||
Husholdningernes sekundære indkomstfordelingskonto (S.14.) |
|||||||
Kode |
Anvendelse |
Kode |
Anvendelse |
||||
D.5 |
|
B.5 |
|
||||
D.61 |
|
D.62 |
|
||||
D.7 |
|
D.7 |
|
||||
B.6n |
|
|
|
||||
Husholdningernes udgifter til forbrug (S.14) |
|||||||
P.3 |
|
Tabel 15 — Tilgangstabel i basispriser inkl. omregning til køberpriser (løbende priser og foregående års priser (70) )
n=64, m=64
|
Brancher (NACE A*64) 1 2 3 4 …… n |
Σ (1) |
Import cif (72) |
Tilgang i basispriser i alt |
Handels- og transport-avancer |
Produktskatter minus produkt-subsidier |
Tilgang i køberpriser i alt |
|||||||||||
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
(5) |
(6) |
(7) |
||||||||||||
1 2 3 4 . . . Produkter (CPA) . . . m |
(1) |
Produktion i basispriser efter produkt og branche |
|
|
|
|
|
|
||||||||||
Σ (1) |
|
Produktion i alt efter branche |
|
|
|
|
|
|
||||||||||
Korrektionsposter: |
(2) |
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||
|
— |
— |
— |
|||||||||||||||
|
— |
— |
— |
|||||||||||||||
(1) + (2) |
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||
I alt, heraf: |
(3) |
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||
Markedsmæssig produktion |
|
|
|
|
||||||||||||||
|
— |
— |
— |
— |
||||||||||||||
|
— |
— |
— |
— |
Tabel 16 — Anvendelsestabel i køberpriser (*10) (løbende priser og priser fra foregående år (73) )
n=64, m=64
|
Brancher (NACE A*64) 1 2 3 …… n |
Σ (1) |
Endelig anvendelse a) b) c) d) e) f) g) h) i) j) k) l) |
Σ (3) |
Σ (1) + Σ (3) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
(5) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
1 2 3 . . . Produkter (CPA) . m |
(1) |
Forbrug i produktionen i køberpriser efter produkt og efter branche |
|
Endelig anvendelse i køberpriser (77):
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Σ (1) |
(2) |
Forbrug i produktionen i alt efter branche |
|
Endelig anvendelse i alt efter art |
|
Anvendelse i alt |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Korrektionsposter: |
(3) |
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— |
kun eksport |
kun eksport |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— |
kun husholdningers udgifter til forbrug |
kun husholdningers udgifter til forbrug |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— |
kun husholdningers udgifter til forbrug og eksport |
kun husholdningers udgifter til forbrug og eksport |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Σ (2) + Σ (3) |
(4) |
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(5) |
|
|
— |
— |
— |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— |
— |
— |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— |
— |
— |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— |
— |
— |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— |
— |
— |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— |
— |
— |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Værditilvækst, brutto, i basispriser |
(6) |
|
|
— |
— |
— |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Produktion i basispriser i alt |
(7) |
|
|
— |
— |
— |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Supplerende frivillige data: |
(8)(2) |
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— |
Tabel 17 — Symmetrisk input-output-tabel i basispriser (*12) (produkt efter produkt (*11) )
(løbende priser (81))
n=64
|
Produkter 1 2 3 …… n |
Σ (1) |
Endelig anvendelse a) b) c) d) e) f) g) h) i) j) k) l) |
Σ (3) |
Σ (1) + Σ (3) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
(5) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Produkter 1 2 3 n |
(1) |
forbrug i produktionen i basispriser (produkt/produkt) |
|
Endelig anvendelse i basispriser (80):
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Σ (1) |
(2) |
Forbrug i produktionen i alt i basispriser efter produkt |
|
Endelig anvendelse i basispriser efter art |
|
Anvendelse i alt i basispriser |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Anvendelse af importerede produkter (*13) |
|
Forbrug i produktionen af importerede produkter i alt efter produkt, cif |
|
Endelig anvendelse af importerede produkter, cif |
|
Import i alt |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Produktskatter minus produkt-subsidier |
(3) |
Produktskatter minus produktsubsidier efter produkt |
|
Produktskatter minus produktsubsidier efter den endelige anvendelses art |
|
Produktskatter minus produktsubsidier i alt |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Σ (1) + (3) |
(4) |
Forbrug i produktionen i alt i køberpriser efter produkt |
|
Endelig anvendelse i alt i køberpriser efter art |
|
Anvendelse i alt i køberpriser |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(5) |
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— |
— |
— |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— |
— |
— |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— |
— |
— |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— |
— |
— |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— |
— |
— |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Værditilvækst, brutto, i basispriser |
(6) |
|
|
— |
— |
— |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Produktion i basispriser i alt |
(7) |
|
|
— |
— |
— |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Import inden for EU (79) |
(8) |
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— |
— |
— |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— |
— |
— |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Import uden for EU (79) |
— |
— |
— |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Σ (8) |
(9) |
Import cif efter produkt |
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tilgang i basispriser i alt |
(10) |
Tilgang i basispriser efter produkt |
|
|
|
|
Tabel 20 — Krydsklassificering af faste aktiver efter branche og aktiv (beholdninger)
Kode |
Variabler |
Fordeling på brancher (82) |
Løbende genanskaffelsespriser |
Foregående års genanskaffelsespriser |
||
AN.11g |
|
|
x |
x |
||
AN.111g |
|
A*21/A*38/A*64 |
x |
x |
||
AN.112g |
|
A*21/A*38/A*64 |
x |
x |
||
AN.113g+AN.114g |
|
A*21/A*38/A*64 |
x |
x |
||
AN.1131g |
|
A*21/A*38/A*64 |
x |
x |
||
AN.1132g |
|
|
x |
x |
||
AN.11321g |
|
|
x |
x |
||
AN.11322g |
|
|
x |
x |
||
AN.1139g+AN.114g |
|
|
x |
x |
||
AN.115g |
|
A*21/A*38/A*64 |
x |
x |
||
AN.117g |
|
|
x |
x |
||
AN.1173g |
|
|
x |
x |
||
AN.11n |
|
|
x |
x |
||
AN.111n |
|
A*21/A*38/A*64 |
x |
x |
||
AN.112n |
|
A*21/A*38/A*64 |
x |
x |
||
AN.113n+AN.114n |
|
A*21/A*38/A*64 |
x |
x |
||
AN.1131n |
|
A*21/A*38/A*64 |
x |
x |
||
AN.1132n |
|
|
x |
x |
||
AN.11321n |
|
|
x |
x |
||
AN.11322n |
|
|
x |
x |
||
AN.1139n+AN.114n |
|
|
x |
x |
||
AN.115n |
|
A*21/A*38/A*64 |
x |
x |
||
AN.117n |
|
|
x |
x |
||
AN.1173n |
|
|
x |
x |
Tabel 22 — Krydsklassificering af faste bruttoinvesteringer efter branche og beholdning (transaktioner)
Kode |
Variabler |
Fordeling på brancher (83) |
Løbende priser |
Foregående års priser og kædeindekserede mængder (85) |
||
P.51g_AN.11 |
|
|
x |
x |
||
P.51g_AN.111 |
|
A*21/A*38/A*64 |
x |
x |
||
P.51g_AN.112 |
|
A*21/A*38/A*64 |
x |
x |
||
P.51g_AN.113+AN.114 |
|
A*21/A*38/A*64 |
x |
x |
||
P.51g_AN.1131 |
|
A*21/A*38/A*64 |
x |
x |
||
P.51g_AN.1132 |
|
|
x |
x |
||
P.51g_AN.11321 |
|
|
x |
x |
||
P.51g_AN.11322 |
|
|
x |
x |
||
P.51g_AN.1139+AN.114 |
|
|
x |
x |
||
P.51g_AN.115 |
|
A*21/A*38/A*64 |
x |
x |
||
P.51g_AN.117 |
|
|
x |
x |
||
P.51g_AN.1173 |
|
|
x |
x |
Tabel 26 — Statuskonti for ikkefinansielle aktiver
Kode |
Variabler |
Fordeling på sektorer |
||
AN.1 |
|
S.1, S.11, S.12, S.13, S.14 + S.15 |
||
AN.11+AN.12 |
|
|||
AN.11 |
|
|||
AN.111 |
|
S.1, S.11, S.12, S.13, S.14 + S.15 |
||
AN.112 |
|
S.1, S.11, S.12, S.13, S.14 + S.15 |
||
AN.1121 |
|
S.1, S.11, S.12, S.13, S.14 + S.15 |
||
AN.1122 |
|
S.1, S.11, S.12, S.13, S.14 + S.15 |
||
AN.113+AN.114 |
|
S.1, S.11, S.12, S.13, S.14 + S.15 |
||
AN.115 |
|
|||
AN.117 |
|
|||
AN.1171 |
|
S.1, S.11, S.12, S.13, S.14 + S.15 |
||
AN.1172 |
|
S.1, S.11, S.12, S.13, S.14 + S.15 |
||
AN.1173 |
|
S.1, S.11, S.12, S.13, S.14 + S.15 |
||
AN.1174 |
|
S.1, S.11, S.12, S.13, S.14 + S.15 |
||
AN.1179 |
|
S.1, S.11, S.12, S.13, S.14 + S.15 |
||
AN.12 |
|
S.1, S.11, S.12, S.13, S.14 + S.15 |
||
AN.13 |
|
S.1, S.11, S.12, S.13, S.14 + S.15 |
||
AN.2 |
|
S.1, S.11, S.12, S.13, S.14 + S.15 |
||
AN.21 |
|
S.1, S.11, S.12, S.13, S.14 + S.15 |
||
AN.211 |
|
|||
AN.212 |
|
S.1, S.11, S.12, S.13, S.14 + S.15 |
||
AN.213 + AN.214 |
|
S.1, S.11, S.12, S.13, S.14 + S.15 |
||
AN.215 |
|
S.1, S.11, S.12, S.13, S.14 + S.15 |
||
AN.22 |
|
S.1, S.11, S.12, S.13, S.14 + S.15 |
||
AN.23 |
|
S.1, S.11, S.12, S.13, S.14 + S.15 |
||
Enhed: løbende priser |
Tabel 27 (90) — Finansielle konti for offentlig forvaltning og service på kvartalsbasis
Kode |
Transaktion/Status |
Aktiver/passiver |
|
F |
Finansielle transaktioner |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
F.1 |
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
F.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
F.21 |
Sedler og mønt |
Passiver |
S.1311 |
F.3 |
Gældsværdipapirer |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
F.31 |
Kortfristede værdipapirer |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
F.32 |
Langfristede værdipapirer |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
F.4 |
Lån |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
F.41 |
Kortfristede lån |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
F.42 |
Langfristede lån |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
F.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
F.51 |
Ejerandele |
Aktiver |
S.13 |
F.52 |
Andele i investeringsforeninger |
Aktiver |
S.13 |
F.6 |
Forsikrings-, pensions- og standardiserede garantiordninger |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
F.61 |
Forsikringstekniske reserver, skadesforsikring |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
F.63+F.64+F.65 |
Pensionsrettigheder, pensionskassers krav på pensionsmanagere og rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
F.66 |
Hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
F.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
F.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
LE |
Status |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.1 |
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.21 |
Sedler og mønt |
Passiver |
S.1311 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.31 |
Kortfristede værdipapirer |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.32 |
Langfristede værdipapirer |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.4 |
Lån |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.41 |
Kortfristede lån |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.42 |
Langfristede lån |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.51 |
Ejerandele |
Aktiver |
S.13 |
AF.52 |
Andele i investeringsforeninger |
Aktiver |
S.13 |
AF.6 |
Forsikrings-, pensions- og standardiserede garantiordninger |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.61 |
Forsikringstekniske reserver, skadesforsikring |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.63+AF.64+AF.65 |
Pensionsrettigheder, pensionskassers krav på pensionsmanagere og rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.66 |
Hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.7 |
Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.8 |
Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
Aktiver/passiver |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
Oplysninger om modsektor (93) / Transaktioner |
|||
F.31 |
Kortfristede værdipapirer |
Aktiver |
S.1311 og S.1314 over for: S.11, S.12, S.128+S.129, S.2 |
F.32 |
Langfristede værdipapirer |
Aktiver |
S.1311 og S.1314 over for: S.11, S.12, S.128+S.129, S.2 |
F.41 |
Kortfristede lån |
Aktiver |
S.1311 og S.1314 over for: |
F.41 |
Kortfristede lån |
Passiver |
S.1311 og S.1314 over for: |
F.42 |
Langfristede lån |
Aktiver |
S.1311 og S.1314 over for: |
F.42 |
Langfristede lån |
Passiver |
S.1311 og S.1314 over for: |
F.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
Aktiver |
S.1311 og S.1314 over for: S.11, S.12, S.128+S.129, S.2 |
Oplysninger om modsektor (93) /Status |
|||
AF.31 |
Kortfristede værdipapirer |
Aktiver |
S.1311 og S.1314 over for: S.11, S.12, S.128+S.129, S.2 |
AF.32 |
Langfristede værdipapirer |
Aktiver |
S.1311 og S.1314 over for: S.11, S.12, S.128+S.129, S.2 |
AF.41 |
Kortfristede lån |
Aktiver |
S.1311 og S.1314 over for: |
AF.41 |
Kortfristede lån |
Passiver |
S.1311 og S.1314 over for: |
AF.42 |
Langfristede lån |
Aktiver |
S.1311 og S.1314 over for: |
AF.42 |
Langfristede lån |
Passiver |
S.1311 og S.1314 over for: |
AF.5 |
Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
Aktiver |
S.1311 og S.1314 over for: S.11, S.12, S.128+S.129, S.2 |
Tabel 28 — Offentlig gæld (efter Maastrichtkriterierne) – på kvartalsbasis
Kode |
Passiver (95) |
|
GD |
I alt |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.2 |
Sedler og mønt samt indskud |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.21 |
Sedler og mønt |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.22 +AF.29 |
Indskud |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.3 |
Gældsværdipapirer |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.31 |
Kortfristede |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.32 |
Langfristede |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.4 |
Lån |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.41 |
Kortfristede |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
AF.42 |
Langfristede |
S.13, S.1311, S.1312, S.1313, S.1314 |
Tabel 29 — Optjente pensionsrettigheder i socialsikringsordninger (104) (105)
Tilknytning |
Kode |
Række nr. |
Registrering |
Nationalregnskabets hovedkonti |
Ikke omfattet af nationalregnskabets hovedkonti |
Pensionsordninger i alt |
|
Modposteringer: Ikkeresidente husholdningers pensionsrettigheder (101) |
||||||
Pensionsmanager |
Ikke det offentlige |
Det offentlige |
||||||||||||
|
Bidragsdefinerede ordninger |
Ydelsesdefinerede ordninger og andre (98) ikke-bidragsdefinerede ordninger |
I alt |
Bidragsdefinerede ordninger |
Ydelsesdefinerede ordninger for offentligt ansatte (99) |
|
||||||||
Klassificeret under finansielle selskaber |
Klassificeret under offentlig forvaltning (100) |
Klassificeret under offentlig forvaltning |
Social-sikrings-pensioner |
|||||||||||
Kode |
XPC1W |
XPB1W |
XPCB1W |
XPCG |
XPBG12 |
XPBG13 |
XPBOUT13 |
XP1314 |
XPTOT |
|
XPTOTNRH |
|||
Kolonne nr. |
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
|
J |
|||
Primostatuskonto |
||||||||||||||
|
XAF63LS |
1 |
Pensionsrettig-heder |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ændringer i pensionsrettigheder forårsaget af transaktioner |
||||||||||||||
Σ 2.1 til 2.4 – 2.5 |
XD61p |
2 |
Stigning i pensionsrettigheder forårsaget af sociale bidrag |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
XD6111 |
2.1 |
Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
XD6121 |
2.2 |
Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
XD6131 |
2.3 |
Husholdningernes faktiske bidrag til sociale ordninger |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
XD6141 |
2.4 |
Husholdningernes supplerende bidrag til sociale ordninger (102) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
XD61SC |
2.5 |
Minus: Gebyrer til pensions-ordninger |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
XD619 |
3 |
Anden (aktuarmæssig) ændring i pensionsrettigheder i sociale pensionsordninger |
|
|
|
|
|
||||||
|
XD62p |
4 |
Reduktion i pensionsrettigheder forårsaget af betaling af pensionsydelser |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2 + 3 – 4 |
XD8 |
5 |
Ændringer i pensionsrettigheder forårsaget af sociale bidrag og pensionsydelser |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
XD81 |
6 |
Overførsler af pensionsrettigheder mellem ordninger |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
XD82 |
7 |
Ændringer i pensionsrettigheder forårsaget af forhandlede ændringer i ordningernes struktur |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ændringer i pensionsrettigheder forårsaget af andre strømme |
||||||||||||||
|
XK7 |
8 |
Ændringer i rettigheder forårsaget af omvurderinger (103) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
XK5 |
9 |
Ændringer i rettigheder forårsaget af andre mængdeændringer (103) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ultimostatuskonto |
||||||||||||||
1+ Σ 5 til 9 |
XAF63LE |
10 |
Pensionsrettig-heder |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Dertil knyttede indikatorer |
||||||||||||||
|
XP1 |
11 |
Produktion |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
(1) Variablerne skal under alle omstændigheder fremsendes til Kommissionen (Eurostat), senest samme dag som de offentliggøres af den nationale myndighed. Når data, som allerede er fremsendt til Kommissionen (Eurostat), revideres, skal disse reviderede data fremsendes til Kommissionen (Eurostat) senest samme dag, som de offentliggøres af den nationale myndighed.
(2) Gælder for hele tabellen bortset fra enkelte variabler (jf. de enkelte tabeller).
(3) Gælder for enkelte variabler (jf. de enkelte tabeller).
(4) Tidsfristen på 85 dage finder anvendelse for de medlemsstater, der har euroen som valuta. For medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, er tidsfristen for fremsendelse af data tre måneder.
Hvis angivet som »ikkeoffentliggjort« på nationalt plan skal foreløbige tal, der er fremsendt af de enkelte medlemsstater inden udløbet af tidsfristen på 85 dage, ikke offentliggøres på europæisk niveau. De tilsvarende, endeligt bearbejdede tal skal fremsendes af de pågældende medlemsstater inden udløbet af tidsfristen på tre måneder. Fremsendelse inden tidsfristen på 85 dage af sæsonkorrigerede tal og tal i kædeindekserede mængdeopgørelser er frivilligt.
For medlemsstater, som tiltræder den økonomiske og monetære union efter denne forordnings ikrafttræden, er tidsfristen for fremsendelse 85 dage fra datoen for medlemsstatens tiltrædelse.
(5) Hvis en medlemsstat fremsender det samlede datasæt inden for 85 dage, er det ikke nødvendigt at fremsende data efter tre måneder.
(6) For medlemsstater, hvis bruttonationalprodukt i løbende priser udgør mindre end 1 % af det samlede EU-bruttonationalprodukt, er kun data for udvalgte positioner obligatoriske (jf. detaljerne i tabel 801).
(7) Kvartalsdata fremsendes i et ikkesæsonkorrigeret format såvel som i et sæsonkorrigeret format (herunder eventuelt efter kalenderkorrektion). Sæsonkorrigerede kvartalsdata i foregående års priser fremsendes ikke. Fremsendelse af kvartalsdata, som kun omfatter kalenderkorrektion, er frivilligt.
(8) For den samlede økonomi, medmindre andet er angivet.
(9) Opdeling mellem skatter og subsidier for kvartalsregnskaber er frivilligt.
(10) Opdeles efter varighed i de årlige regnskaber: varige goder, halvvarige goder, ikkevarige goder, tjenester.
Opdeles efter varighed i kvartalsregnskaberne: varige goder og øvrige.
(11) AN_F6: Opdeling af faste aktiver:
|
AN.111 boliger |
|
AN.112 andre bygninger og anlæg |
|
AN.113 + AN.114 maskiner og udstyr + våbensystemer
|
|
AN.115 avlede/dyrkede naturressourcer |
|
AN.117 produkter omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder |
(*1) Frivilligt.
(12) Kun i foregående års priser.
(13) Import og eksport opdeles i:
a) |
S.2I Medlemsstater, der har euroen som valuta, Den Europæiske Centralbank og andre institutioner og organer i euroområdet |
b) |
S.xx (S.21 - S. 2I) Medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, og Den Europæiske Unions institutioner og organer (undtagen Den Europæiske Centralbank og andre institutioner og organer i euroområdet) |
c) |
S.22 Tredjelande og internationale organisationer, der ikke er residente i Den Europæiske Union, idet der tages hensyn til følgende:
|
(14) Frivilligt.
(15) A*10 kun for den samlede beskæftigelse, selvstændige og ansatte i residente produktionsenheder.
(16) Årlige data og kvartalsdata i foregående års priser fremsendes ikke for referenceåret 1995.
(*2) Sektorer og delsektorer:
S.13 Offentlig forvaltning og service opdelt i delsektorer:
— |
S.13 Offentlig forvaltning og service |
— |
S.1311 Statslig forvaltning og service |
— |
S.1312 Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau |
— |
S.1313 Kommunal forvaltning og service |
— |
S.1314 Sociale kasser og fonde |
(17) Delsektordata konsolideres inden for hver delsektor, men ikke mellem delsektorer. Data for sektor S.13 beregnes som summen af data for delsektorerne undtagen data vedrørende position D.4, D.7 og D.9 (og deres underpositioner), der konsolideres delsektorerne imellem (med angivelse af modsektor).
(18) D.995 trækkes fra D.99r. D.9p skal ikke indeholde beløb for D.995.
(19) Opdeling i modtagende delsektorer er frivilligt.
(20) Hvis der er foretaget betydelige betalinger mellem delsektorer i forbindelse med andre positioner end D.4, D.7 eller D.9 og deres underpositioner, bedes der gjort rede herfor i fodnoter.
(21) En skattegodtgørelse er en skattelempelse, der trækkes fra den skat, som den pågældende husstand eller det pågældende selskab ellers skulle have betalt. Skattegodtgørelser, der skal udbetales, er skattegodtgørelser for hvilke, ethvert beløb, der overstiger den skyldige skat, udbetales til den skattepligtige. Hele den skattegodtgørelse, der skal betales, registreres som en offentlig udgift (»Skattegodtgørelser, der skal betales, i alt«, PTC) med angivelse af »Overført beløb« (TC), som er skattegodtgørelse, der overstiger det skyldige skattebeløb, og som udbetales til skatteyderen.
(22) Frivillig fremsendelse af data for delsektorer.
(23) Fremsendelse af data for referenceår inden 2012 er frivillig. Fremsendelse er obligatorisk for referenceår fra og med 2012.
(*3) Frivilligt.
(*4) Kun for den samlede økonomi.
(24) Opdeling efter branche i henhold til NACE-nomenklaturen. Den førstnævnte opdeling finder anvendelse på fremsendelser med en frist på t+9 måneder. Den anden opdeling finder anvendelse på fremsendelser med en frist på t+21 måneder. For den samlede økonomi, medmindre andet er angivet.
(25) Data i foregående års priser fremsendes ikke for referenceåret 1995.
(26) For opdeling A*64 er fremsendelse af underpositionen »beregnet lejeværdi af ejerboliger«(position 44 – »Fast ejendom«) kun obligatorisk for variablerne P.1, P.2 og B.1g.
(27) Fremsendelse af data for arbejdstimer på NACE-niveau A*64 er frivillig.
(28) Frivilligt.
(29) Kun i foregående års priser.
(30) COICOP-grupper C12.2 »Prostitution« og C12.7 »Andre tjenester, som ikke er klassificeret andetsteds«, fremsendes som en sum.
(31) Data i foregående års priser fremsendes ikke for referenceåret 1995.
(*5) Fremsendelse af ikkekonsoliderede oplysninger om modsektorer er frivillig og begrænset til følgende modsektorer:
— |
S.11 Ikkefinansielle selskaber |
— |
S.12 Finansielle selskaber |
— |
S.13 Det offentlige |
— |
S.14 + S.15 Husholdninger og nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger |
— |
S.2 Udlandet. |
(*6) Fremsendelse af ikkekonsoliderede konti for andre mængdeændringer og omvurdering er obligatorisk for referenceårene fra og med 2012, dog kun for sektorer og instrumenter opdelt som følger:
— |
S.11 Ikkefinansielle selskaber |
— |
S.12 Finansielle selskaber |
— |
S.13 Det offentlige |
— |
S.14 + S.15 Husholdninger og nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger |
— |
S.2 Udlandet. |
— |
F.1 Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) |
— |
F.2 Sedler og mønt samt indskud |
— |
F.3 Gældsværdipapirer |
— |
F.4 Lån |
— |
F.5 Ejerandele og andele i investeringsforeninger |
— |
F.6 Forsikrings-, pensions- og standardiserede garantiordninger |
— |
F.7 Finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner |
— |
F.8 Andre forfaldne ikkebetalte mellemværender |
Fremsendelse af konsoliderede konti for andre mængdeændringer og omvurdering er frivillig.
(32) Ikkefinansielle selskaber:
— |
S.11 Ikkefinansielle selskaber – i alt |
— |
S.11001 Alle offentlige ikkefinansielle selskaber (fremsendelse frivillig). |
(33) Finansielle selskaber:
— |
S.12 Finansielle selskaber – i alt |
— |
S.121+S.122+S.123 Monetære finansielle institutioner |
— |
S.121 Centralbanken |
— |
S.122+S.123 Pengeinstitutter, undtagen centralbanken, og pengemarkedsforeninger (opdeling frivillig) |
— |
S.124 Investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger |
— |
S.125+S.126+S.127 Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, finansielle hjælpeenheder og koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (opdeling frivillig) |
— |
S.128+S.129 Forsikringsselskaber og pensionskasser (opdeling frivillig) |
— |
S.12001 Alle offentlige finansielle selskaber (fremsendelse frivillig). |
(34) Offentlig forvaltning og service opdelt i delsektorer:
— |
S.13 Offentlig forvaltning og service – i alt |
— |
S.1311 Statslig forvaltning og service |
— |
S.1312 Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau |
— |
S.1313 Kommunal forvaltning og service |
— |
S.1314 Sociale kasser og fonde |
(35) Husholdninger og nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger (frivillig fremsendelse af opdeling for referenceårene inden 2012):
— |
S.14+S.15 Husholdninger + nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger – i alt |
— |
S.14 Husholdninger |
— |
S.15 Nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger. |
(36) Udlandet:
|
S.2 Udlandet – i alt (opdeling frivillig) |
|
S 21 Medlemsstaterne og Den Europæiske Unions institutioner og organer |
|
S.2I Medlemsstater, der har euroen som valuta, Den EuropæiskeCentralbank og andre institutioner og organer i euroområdet |
|
S.22 Tredjelande og internationale organisationer, der ikke er residente i Den Europæiske Union, idet der tages hensyn til følgende:
|
(37) Fremsendelse frivillig.
(38) Kun for »transaktioner i finansielle instrumenter«, men ikke relevant for »mængdeændringer«, »omvurdering af finansielle instrumenter« og oplysninger om modsektor.
(*7) Fremsendelse af ikkekonsoliderede oplysninger om modsektor er frivillig og begrænset til følgende modsektorer:
— |
S.11 Ikkefinansielle selskaber |
— |
S.12 Finansielle selskaber |
— |
S.13 Det offentlige |
— |
S.14 + S.15 Husholdninger og nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger |
— |
S.2 Udlandet. |
(39) Ikkefinansielle selskaber:
— |
S.11 Ikkefinansielle selskaber – i alt |
— |
S.11001 Alle offentlige ikkefinansielle selskaber (fremsendelse frivillig). |
(40) Finansielle selskaber:
— |
S.12 Finansielle selskaber – i alt |
— |
S.121+S.122+S.123 Monetære finansielle institutioner |
— |
S.121 Centralbanken |
— |
S.122+S.123 Pengeinstitutter, undtagen centralbanken, og pengemarkedsforeninger (opdeling frivillig) |
— |
S.124 Investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger |
— |
S.125 + S.126+S.127 Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, finansielle hjælpeenheder og koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (opdeling frivillig) |
— |
S.128+S.129 Forsikringsselskaber og pensionskasser (opdeling frivillig) |
— |
S.12001 Alle offentlige finansielle selskaber (fremsendelse frivillig). |
(41) Offentlig forvaltning og service opdelt i delsektorer:
— |
S.13 Offentlig forvaltning og service – i alt |
— |
S.1311 Statslig forvaltning og service |
— |
S.1312 Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau |
— |
S.1313 Kommunal forvaltning og service |
— |
S.1314 Sociale kasser og fonde |
(42) Husholdninger og nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger (frivillig fremsendelse af opdeling for referenceårene inden 2012):
— |
S.14+S.15 Husholdninger + nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger – i alt |
— |
S.14 Husholdninger |
— |
S.15 Nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger. |
(43) Udlandet:
— |
S.2 Udlandet – i alt (opdeling frivillig) |
— |
S 21 Medlemsstaterne og Den Europæiske Unions institutioner og organer |
— |
S.2I Medlemsstater, der har euroen som valuta, Den Europæiske Centralbank og andre institutioner og organer i euroområdet |
— |
S.22 Tredjelande og internationale organisationer, der ikke er residente i Den Europæiske Union, idet der tages hensyn til følgende:
|
(44) Fremsendelse frivillig.
(45) Oplysninger om modsektor ikke relevant for denne position.
(46) Fremsendelse af data for S.14 og S.15 for referenceårene inden er frivillig. Fremsendelse er obligatorisk for referenceårene fra og med 2012.
(47) Generelt konsolideres data for den offentlige forvaltning inden for hver delsektor, men ikke mellem delsektorer. For denne transaktion foretages dog også konsolidering mellem delsektorer under offentlig forvaltning (S.13): statslig forvaltning og service, offentlig forvaltning og service på delstatsniveau, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde.
(48) Fremsendelse af data for referenceårene inden 2012 er frivillig. Fremsendelse er obligatorisk for referenceårene fra og med 2012.
(49) Fremsendes kun af medlemsstater, der har euroen som valuta.
(50) Frivilligt for lande, hvis bruttonationalprodukt i løbende priser udgør mindre end 1 % af den tilsvarende samlede BNP for Unionen. Tærsklen på 1 % udregnes som et glidende gennemsnit baseret på de tre senest tilgængelige år.
(51) Generelt konsolideres data for den offentlige forvaltning inden for hver delsektor, men ikke mellem delsektorer. For denne transaktion foretages dog også konsolidering mellem delsektorer under offentlig forvaltning (S.13): statslig forvaltning og service, offentlig forvaltning og service på delstatsniveau, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde.
(1) Frivilligt for lande, hvis bruttonationalprodukt i løbende priser udgør mindre end 1 % af den tilsvarende samlede BNP for Unionen. Tærsklen på 1 % udregnes som et glidende gennemsnit baseret på de tre senest tilgængelige år.
(*8) Sektorer og delsektorer:
|
S.13 Offentlig forvaltning og service opdelt i delsektorer:
|
|
S.212 Den Europæiske Unions institutioner og organer. |
(*9) Herudover fremsendes i tabel 9 de fuldstændige nationale klassifikationer af skatter og sociale bidrag (den nationale liste over skatter) med tilhørende beløb under de relevante ENS-koder. Fremsendelse af den nationale liste over skatter er obligatorisk for offentlig forvaltning og service samt Den Europæiske Unions institutioner og organer.
(52) Frivilligt.
(53) Opdeling i modtagende delsektorer er frivillig.
(54) Fremsendelse af data for referenceårene inden 2012 er frivillig. Fremsendelse er obligatorisk for referenceårene fra og med 2012.
(55) Frivillig fremsendelse indtil 2016. Fra og med 2017: Obligatorisk fremsendelse med en frist på t+24 måneder og frivillig fremsendelse med en frist på t+12 måneder.
(56) Værditilvækst, brutto, i alt og beskæftigelse i 1 000 personer i alt: fremsendelse med en frist på t+12 måneder.
Beskæftigelse i alt i antal arbejdstimer, A*10 opdeling af beskæftigelse i personer og i arbejdstimer, A*10 opdeling i bruttoværditilvækst: fremsendelse med en frist på t +24 måneder.
(57) Beskæftigelse og ansatte: residenter og ikkeresidenter ansat i residente produktionsenheder (indenlandsk begreb).
(58) Fremsendelse med en frist på t+12 måneder er obligatorisk.
(59) Offentlig forvaltning og service opdelt i delsektorer:
— |
S.13 Offentlig forvaltning og service |
— |
S.1311 Statslig forvaltning og service |
— |
S.1312 Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau |
— |
S.1313 Kommunal forvaltning og service |
— |
S.1314 Sociale kasser og fonde |
(60) Delsektordata konsolideres inden for hver delsektor, men ikke mellem delsektorer. Data for sektor S.13 beregnes som summen af data for delsektorerne undtagen data vedrørende position D.4, D.7 og D.9 (og deres underpositioner), der konsolideres delsektorerne imellem (med angivelse af modsektor).
(61) Frivilligt for delsektorer.
(62) Obligatorisk for alle COFOG-grupper.
(63) D.9p skal ikke indeholde beløb for D.995. D.995 trækkes fra D.99r.
(64) Frivilligt.
(65) Fremsendes fra og med referenceår 2001.
(66) Fremsendelse af data for referenceår inden 2012 er frivillig. Fremsendelse for referenceårene fra og med 2012 er obligatorisk.
(67) Følgende aggregerede positioner i opdeling A*10 på grundlag af NACE rev. 2 kan anvendes:
— |
(G, H, I og J) i stedet for (G, H og I) og (J) |
— |
(K, L, M og N) i stedet for (K), (L) og (M og N) |
— |
(O, P, Q, R, S, T og U) i stedet for (O, P og Q) og (R, S, T og U). |
(68) Beskæftigelse og ansatte: residenter og ikkeresidenter ansat i residente produktionsenheder (indenlandsk begreb).
(69) Frivilligt.
(70) Fremsendelse af data om det foregående års priser for referenceårene 2010-2014 er frivillig. Fremsendelse fra og med referenceår 2015 er obligatorisk.
(71) Import opdeles i:
a) |
S.21 Medlemsstaterne og Den Europæiske Unions institutioner og organer, |
a1) |
S.2I Medlemsstater, der har euroen som valuta, Den Europæiske Centralbank og andre institutioner og organer i euroområdet, |
a2) |
S.xx (S.21-S2I) Medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, og Den Europæiske Unions institutioner og organer (undtagen Den Europæiske Centralbank og andre institutioner og organer i euroområdet) samt |
b) |
S.22 Tredjelande og internationale organisationer, der ikke er residente i Den Europæiske Union, idet der tages hensyn til:
|
(72) Begrebet, der anvendes på data efter produkter i tilgangs- og anvendelsestabeller og input-output-tabeller, er det indenlandske begreb. Justeringer af det nationale begreb (residenters direkte køb i udlandet) er inkluderet som rækketotaler i tabellens del (2). Import (cif) efter produkt inkluderer ikke residente enheders direkte køb i udlandet.
(*10) De fem yderligere tabeller nedenfor kræves på femårsbasis (for referenceår, der ender med 0 eller 5). Obligatorisk fremsendelse af disse fem yderligere tabeller i løbende priser og frivilligt i foregående års priser.
De fem tabeller er:
— |
anvendelsestabel i basispriser (bestående af rækkeblok (1)-(7)) |
— |
anvendelsestabel for indenlandsk produktion i basispriser (bestående af rækkeblok (1)-(2)) |
— |
anvendelsestabel for import i basispriser (bestående af rækkeblok (1)-(2)) |
— |
tabel over handels- og transportavancer (bestående af rækkeblok (1) og (2)) |
— |
tabel over produktskatter minus produktsubsidier (bestående af rækkeblok (1) og (2)). |
(73) Frivillig fremsendelse af data om det foregående års priser for referenceårene 2010-2014. Obligatorisk fremsendelse fra og med referenceår 2015.
(74) Frivilligt.
(75) Eksport opdeles i:
j) |
S.21 Medlemsstaterne og Den Europæiske Unions institutioner og organer, |
j1) |
S.2I Medlemsstater, der har euroen som valuta, Den Europæiske Centralbank og andre institutioner og organer i euroområdet, |
j2) |
S.xx (S.21-S2I) Medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, og Den Europæiske Unions institutioner og organer (undtagen Den Europæiske Centralbank og andre institutioner og organer i euroområdet) samt |
k) |
S.22 Tredjelande og internationale organisationer, der ikke er residente i Den Europæiske Union, idet der tages hensyn til:
|
(76) Data i løbende priser obligatorisk, data i foregående års priser frivilligt.
(77) Begrebet, der anvendes på data efter produkter i tilgangs- og anvendelsestabeller og input-output-tabeller, er det indenlandske begreb. Justeringer af det nationale begreb (residenters direkte køb og ikkeresidenters indkøb på det nationale område) er inkluderet som rækketotaler i tabellens del (3). Husholdningers udgifter til forbrug efter produkt inkluderer ikke residenters direkte køb i udlandet. Husholdningers udgifter til forbrug efter produkt inkluderer ikkeresidenters køb i på det nationale territorium. Eksport (fob) efter produkt inkluderer ikke ikkeresidenters køb på det nationale territorium.
(*11) Branche/branche, hvis dette er en egnet tilnærmet værdi for produkt/produkt.
(*12) Obligatorisk fremsendelse af de to ekstra tabeller nævnt nedenfor i løbende priser:
— |
symmetrisk input-output-tabel for indenlandsk produktion i basispriser (bestående af rækkeblok (1), rækkeblok (2), rækken »anvendelse af importerede produkter«, rækkeblok (3) og (4)) |
— |
symmetrisk input-output-tabel for import i basispriser (bestående af rækkeblok (1) og (2)). |
(*13) Kun for deltabellen over indenlandsk produktion.
(78) Frivilligt.
(79) Import og eksport opdeles i:
j) |
S.21 Medlemsstaterne og Den Europæiske Unions institutioner og organer, |
j1) |
S.2I Medlemsstater, der har euroen som valuta, Den Europæiske Centralbank og andre institutioner og organer i euroområdet, |
j2) |
S.xx (S.21-S2I) Medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, og Den Europæiske Unions institutioner og organer (undtagen Den Europæiske Centralbank og andre institutioner og organer i euroområdet) samt |
k) |
S.22 Tredjelande og internationale organisationer, der ikke er residente i Den Europæiske Union, |
idet der tages hensyn til:
— |
ØMU- og EU-opdelinger repræsenterer den faktiske sammensætning ved udløbet af hver referenceperiode (»sammensætning under udvikling«) |
— |
Medlemsstater, der har euroen, fremsender alle opdelinger som nævnt under j), j1), j2) og k). Medlemsstater, der ikke har euroen, fremsender opdelinger som nævnt under j) og k), men fremsendelse af opdelinger nævnt under j1) og j2) er frivillig. |
— |
Data fremsendes i løbende priser. |
(80) Begrebet, der anvendes på data efter produkter i tilgangs- og anvendelsestabeller og input-output-tabeller, er det indenlandske begreb. Justeringer af det nationale begreb (residenters direkte køb) og ikkeresidenters indkøb på det nationale område er inkluderet som rækketotaler. Husholdningers udgifter til forbrug efter produkt inkluderer ikke residenters direkte køb i udlandet. Husholdningers udgifter til forbrug efter produkt inkluderer ikkeresidenters køb i på det nationale territorium. Eksport (fob) efter produkt inkluderer ikke ikkeresidenters køb på det nationale territorium.
(81) Fremsendelse af alle symmetriske input-output-tabeller i foregående års priser er frivillig.
(82) A*21: obligatorisk.
A*38/A*64: frivilligt.
For den samlede økonomi, medmindre andet er angivet.
(83) A*21: obligatorisk.
A*38/A*64: frivilligt.
For den samlede økonomi, medmindre andet er angivet.
(84) Frivilligt for referenceårene inden 2000. Obligatorisk for referenceårene fra og med referenceåret 2000.
(85) Data i foregående års priser fremsendes ikke for referenceåret 1995.
(86) Fremsendelse af data for referenceår inden 2012 er frivillig. Fremsendelse fra og med referenceår 2012 er obligatorisk.
(87) Fremsendelse af data for referenceårene inden 2000 er frivillig. Data for referenceårene 2000-2011 kun obligatorisk for den samlede økonomi. Fremsendelse for den samlede økonomi og for institutionelle sektorer for referenceårene fra og med 2012 er obligatorisk.
(88) Frivilligt.
(89) Første fremsendelse i 2017.
(90) Medlemsstaterne forelægger Kommissionen (Eurostat) en beskrivelse af kilder og metoder anvendt ved dataindsamlingen, når de første gang fremsender tabel 27. Medlemsstaterne orienterer Kommissionen (Eurostat) om eventuelle ændringer i denne indledende beskrivelse, når de sender de reviderede data.
(91) Offentlig forvaltning og service opdelt i delsektorer:
— |
S.13 Offentlig forvaltning og service |
— |
S.1311 Statslig forvaltning |
— |
S.1312 Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau |
— |
S.1313 Kommunalforvaltning |
— |
S.1314 Sociale kasser og fonde |
(92) Konsolidering:
— |
S.13 Konsolideret og ikkekonsolideret |
— |
andre delsektorer: konsoliderede. |
(93) Oplysninger om modsektorer og moddelsektorer:
— |
S.11 Ikkefinansielle selskaber |
— |
S.12 Finansielle selskaber |
— |
S.128+S.129 Forsikringsselskaber og pensionskasser |
— |
S.14+S.15 Husholdninger og nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger |
— |
S.2 Udlandet. |
(94) Frivilligt.
(95) Pålydende værdi ved udgangen af kvartalet.
(96) Offentlig forvaltning og service opdelt i delsektorer:
— |
S.13 Offentlig forvaltning og service |
— |
S.1311 Statslig forvaltning |
— |
S.1312 Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau |
— |
S.1313 Kommunal forvaltning og service |
— |
S.1314 Sociale kasser og fonde |
(97) Delsektordata konsolideres inden for hver delsektor, men ikke mellem delsektorer.
(98) Sådanne andre ikkebidragsdefinerede ordninger, ofte kaldet hybridordninger, har både et ydelsesdefineret og et bidragsdefineret element.
(99) Ordninger oprettet af sektoren offentlig forvaltning og service for dens aktuelle og tidligere ansatte.
(100) Disse er ikkeselvstændige ydelsesdefinerede ordninger, hvor pensionsrettighederne bogføres i hovedkontiene.
(101) Modpartsdata for ikkeresidente husholdninger opføres kun særskilt, når pensionsforbindelserne med udlandet er signifikante.
(102) Disse supplerende bidrag repræsenterer det afkast, der følger af medlemmers fordringer på pensionsordninger, og som udgøres af både investeringsindkomst af aktiver i forbindelse med bidragsdefinerede ordninger og af afkast, der fremkommer ved den gradvise afvikling af diskonteringssatsen i forbindelse med ydelsesdefinerede ordninger.
(103) Kolonne G og H bør for så vidt angår disse positioner opdeles mere detaljeret på grundlag af modelberegningerne for disse ordninger. Sorte celler █ er ikke relevante. Grå celler ▒ indeholder data, som afviger fra hovedkontiene.
(104) Data i kolonne G og H bør omfatte tre datasæt baseret på de aktuarmæssige beregninger, der er foretaget for disse pensionsordninger. Datasættene bør afspejle resultaterne af en følsomhedsanalyse med hensyn til de vigtigste parametre i beregningerne, således som der er opnået enighed om mellem statistikere på den ene side og eksperter i den aldrende befolkning, der arbejder under ledelse af Udvalget for Økonomisk Politik, på den anden side. De parametre, der skal anvendes, skal uddybes i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 2, stk. 3.
(105) Fremsendelse af data for referenceåret 2012 er frivillig. Fremsendelse af data fra og med referenceåret 2015 er obligatorisk.