ISSN 1977-0634

doi:10.3000/19770634.L_2013.173.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 173

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

56. årgang
26. juni 2013


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Meddelelse om ikrafttrædelsen af en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og handel (GATT) 1994 for så vidt angår ændring af indrømmelserne i Republikken Bulgariens og Rumæniens lister i tilslutning til deres tiltrædelse af Den Europæiske Union

1

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 611/2013 af 24. juni 2013 om de foranstaltninger, der skal anvendes ved underretningen om brud på persondatasikkerheden, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF vedrørende databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation

2

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 612/2013 af 25. juni 2013 om driften af registret over erhvervsdrivende og afgiftsoplag, tilknyttede statistikker og rapportering i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet

9

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 613/2013 af 25. juni 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1451/2007 for så vidt angår supplerende aktive stoffer i biocidholdige produkter, der skal gennemgås som led i undersøgelsesprogrammet

34

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 614/2013 af 25. juni 2013 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

38

 

 

AFGØRELSER

 

 

2013/313/EU

 

*

Rådets gennemførelsesafgørelse af 21. juni 2013 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU om tildeling af finansiel støtte fra Unionen til Irland

40

 

 

2013/314/EU

 

*

Rådets afgørelse af 21. juni 2013 om ophævelse af afgørelse 2010/286/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Italien

41

 

 

2013/315/EU

 

*

Rådets afgørelse af 21. juni 2013 om ophævelse af beslutning 2004/918/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn

43

 

 

2013/316/EU

 

*

Rådets afgørelse af 21. juni 2013 om ophævelse af beslutning 2009/588/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Litauen

46

 

 

2013/317/EU

 

*

Rådets afgørelse af 21. juni 2013 om ophævelse af beslutning 2009/591/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Letland

48

 

 

2013/318/EU

 

*

Rådets afgørelse af 21. juni 2013 om ophævelse af beslutning 2009/590/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Rumænien

50

 

 

2013/319/EU

 

*

Rådets afgørelse af 21. juni 2013 om et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta

52

 

*

Rådets afgørelse 2013/320/FUSP af 24. juni 2013 om aktiviteter til støtte for fysisk sikkerhed og lagerforvaltning med henblik på at mindske risikoen for ulovlig handel med håndvåben og lette våben (SALW) og ammunition hertil i Libyen og den omkringliggende region

54

 

 

FORRETNINGSORDENER OG PROCESREGLEMENTER

 

*

Ændring af domstolens procesreglement

65

 

*

Ændring af rettens procesreglement

66

 

 

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

 

 

2013/321/EU

 

*

AVS-EU-Ministerrådets afgørelse nr. 1/2013 af 7. juni 2013 om vedtagelse af en protokol om den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 under partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side

67

 

 

2013/322/EU

 

*

AVS-EU-Ministerrådets afgørelse nr. 2/2013 af 7. juni 2013 om Den Føderale Republik Somalias anmodning om observatørstatus og efterfølgende tiltrædelse af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side

70

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/830/EU af 7. december 2012 om et supplerende tilskud til medlemsstaternes programmer for 2012 for fiskerikontrol, -inspektion og –overvågning (EUT L 356 af 22.12.2012)

71

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

INTERNATIONALE AFTALER

26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/1


Meddelelse om ikrafttrædelsen af en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og handel (GATT) 1994 for så vidt angår ændring af indrømmelserne i Republikken Bulgariens og Rumæniens lister i tilslutning til deres tiltrædelse af Den Europæiske Union

Aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 for så vidt angår ændring af indrømmelserne i Republikken Bulgariens og Rumæniens lister i tilslutning til deres tiltrædelse af Den Europæiske Union (1), undertegnet den 7. december 2012 i Genève, træder i kraft den 1. juli 2013.


(1)  EUT L 69 af 13.3.2013, s. 5.


FORORDNINGER

26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/2


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 611/2013

af 24. juni 2013

om de foranstaltninger, der skal anvendes ved underretningen om brud på persondatasikkerheden, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF vedrørende databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (1), særlig artikel 4, stk. 5,

efter at have hørt Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA),

efter at have hørt Gruppen vedrørende Beskyttelse af Personer i forbindelse med Behandling af Personoplysninger, der er nedsat ved artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (2) (Artikel 29-Gruppen),

efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Direktiv 2002/58/EF tager sigte på en harmonisering af nationale bestemmelser, der er nødvendig for at sikre et ensartet niveau i beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og navnlig retten til privatlivets fred og fortrolighed i forbindelse med behandling af personoplysninger inden for den elektroniske kommunikationssektor og for at sikre fri omsætning af sådanne oplysninger og af elektronisk kommunikationsudstyr og elektroniske kommunikationstjenester i Unionen.

(2)

I henhold til artikel 4 i direktiv 2002/58/EF har udbydere af offentligt tilgængelige kommunikationstjenester pligt til at underrette de kompetente nationale myndigheder og i visse tilfælde også berørte abonnenter og fysiske personer om brud på persondatasikkerheden. Brud på persondatasikkerheden er i artikel 2, litra i), i direktiv 2002/58/EF defineret som et sikkerhedsbrud, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, ubeføjet videregivelse af eller adgang til persondata, der sendes, lagres eller på anden måde behandles i forbindelse med udbuddet af offentligt tilgængelige kommunikationstjenester i Unionen.

(3)

For at sikre en ensartet gennemførelse af de foranstaltninger, der er anført i artikel 4, stk. 2, 3 og 4, i direktiv 2002/58/EF, giver samme direktivs artikel 4, stk. 5, Kommissionen beføjelse til at vedtage tekniske gennemførelsesforanstaltninger om, under hvilke omstændigheder informations- og underretningskravene i denne artikel gælder, samt hvilke former og procedurer der skal anvendes.

(4)

Forskelle i nationale krav i denne henseende kan medføre retlig usikkerhed, mere komplicerede og omstændelige procedurer og betydelige administrative omkostninger for udbydere, der opererer på tværs af landegrænserne. Kommissionen finder det derfor nødvendigt at vedtage sådanne tekniske gennemførelsesforanstaltninger.

(5)

Denne forordning er afgrænset til at omhandle underretningen om brud på persondatasikkerheden, og der er derfor ikke fastsat tekniske gennemførelsesforanstaltninger for artikel 4, stk. 2, i direktiv 2002/58/EF om underretning af abonnenter i tilfælde af en særlig risiko for brud på netsikkerheden.

(6)

Det følger af første afsnit i artikel 4, stk. 3, i direktiv 2002/58/EF, at udbyderne skal underrette den kompetente nationale myndighed om alle brud på persondatasikkerheden. Der bør derfor ikke overlades skønsbeføjelser til udbyderen om, hvorvidt den kompetente myndighed bør underrettes. Dette bør dog ikke hindre den berørte kompetente nationale myndighed i at prioritere undersøgelsen af visse brud på den måde, som den finder passende i overensstemmelse med den gældende lovgivning, og om fornødent at træffe foranstaltninger for at undgå over- eller underrapportering om brud på persondatasikkerheden.

(7)

Der bør tilvejebringes en ordning for underretning om brud på persondatabeskyttelsen til den kompetente nationale myndighed, og når visse betingelser er opfyldt, bør ordningen bestå af forskellige faser, som hver især er omfattet af visse frister. Hensigten med ordningen er at sikre, at den kompetente nationale myndighed underrettes så hurtigt og så fyldestgørende som muligt uden dog på en urimelig måde at hindre udbyderen i sine bestræbelser på at undersøge bruddet og træffe de nødvendige foranstaltninger for at begrænse det og afbøde konsekvenserne heraf.

(8)

Hverken en simpel formodning om, at et brud på persondatasikkerheden har fundet sted, eller en simpel påvisning af en hændelse, hvis de disponible oplysninger er utilstrækkelige trods det, at en udbyder gør sit bedste for at skabe afklaring, er tilstrækkeligt til at anse et brud på persondatasikkerheden for at være påvist i denne forordnings forstand. Der bør i den forbindelse tages særligt hensyn til, om de oplysninger, der er nævnt i bilag I, står til rådighed.

(9)

De berørte kompetente nationale myndigheder bør samarbejde om anvendelsen af denne forordning i tilfælde, hvor et brud på persondatasikkerheden har en tværnational dimension.

(10)

I denne forordning foretages der ingen yderligere specifikation af de optegnelser over brud på persondatasikkerheden, som udbydere fører, fordi indholdet specificeres udtømmende i artikel 4 i direktiv 2002/58/EF. Udbydere kan dog benytte nærværende forordning med henblik på at fastlægge optegnelsernes format.

(11)

Alle kompetente nationale myndigheder bør stille sikre elektroniske midler til rådighed for udbyderne, således at de kan underrette om brud på persondatasikkerheden i et fælles format baseret på en standard som f.eks. XML, med de oplysninger, der er anført i bilag I, på de relevante sprog, så alle udbydere i Unionen kan følge en ensartet underretningsprocedure, uanset hvor de befinder sig, eller hvor bruddet på persondatasikkerheden fandt sted. Kommissionen bør i den forbindelse lette gennemførelsen af de sikre elektroniske midler ved om fornødent at indkalde de kompetente nationale myndigheder til møder.

(12)

Ved vurderingen af, om et brud på persondatasikkerheden kan forventes at krænke personoplysninger eller privatlivets fred for en abonnent eller en fysisk person, bør der tages hensyn til bl.a. karakteren og indholdet af de pågældende personoplysninger, navnlig hvis oplysningerne vedrører finansielle oplysninger og herunder kreditkortoplysninger og bankoplysninger; særlige kategorier af oplysninger, jf. artikel 8, stk. 1, i direktiv 95/46/EF; og visse data, der specifikt vedrører udbuddet af telefoni- eller internettjenester, dvs. e-maildata, lokaliseringsdata, internetlogfiler, browserhistorik og udspecificerede opkaldslister.

(13)

I undtagelsestilfælde bør udbyderen have mulighed for at udskyde underretningen af abonnenten eller den fysiske person, hvis underretningen af abonnenten eller den fysiske person kan bringe en behørig undersøgelse af bruddet på persondatasikkerheden i fare. I denne sammenhæng kan undtagelsestilfælde omfatte strafferetlig efterforskning samt andre brud på persondatasikkerheden, hvor der ikke er tale om en grov forbrydelse, men for hvilke det kan være hensigtsmæssigt at udskyde underretningen. Under alle omstændigheder bør det være op til den kompetente nationale myndighed ud fra det enkelte tilfælde og på baggrund af omstændighederne at tage stilling til, hvorvidt den samtykker i at udskyde underretningen, eller om underretningen skal kræves foretaget.

(14)

Udbydere må forventes at have rådighed over deres abonnenters kontaktoplysninger i lyset af deres direkte kontraktforhold, men sådanne oplysninger findes muligvis ikke for andre fysiske personer, der berøres af bruddet på persondatasikkerheden. I det tilfælde bør der gives tilladelse til, at udbyderen i første omgang underretter disse fysiske personer via annoncer i større nationale eller regionale medier, f.eks. aviser, og at disse hurtigst muligt efterfølges af en individuel underretning som fastsat ved denne forordning. Udbyderen forpligtes derfor ikke til at underrette gennem medierne, men får snarere beføjelse til at handle på denne måde, hvis udbyderen ønsker det, når vedkommende stadig er i færd med at identificere alle fysiske personer.

(15)

Oplysningerne om bruddet bør stå alene og ikke gives sammen med oplysninger om andre emner. Det betragtes eksempelvis ikke som et velegnet middel til at underrette om et brud på persondatasikkerheden, hvis en normal faktura benyttes til at underrette om et brud på persondatasikkerheden.

(16)

Ved denne forordning fastsættes der ikke specifikke tekniske beskyttelsesforanstaltninger, som kan begrunde en fravigelse af pligten til at underrette abonnenter eller fysiske personer om et brud på persondatasikkerheden, fordi disse kan ændre sig med tiden i takt med teknologiske fremskridt. Kommissionen forventer dog at kunne offentliggøre en vejledende liste over sådanne specifikke tekniske beskyttelsesforanstaltninger i henhold til den aktuelle praksis.

(17)

Gennemførelse af kryptering eller hashing bør ikke i sig selv betragtes som tilstrækkeligt til, at udbydere generelt kan gøre gældende, at de har opfyldt den generelle sikkerhedsforpligtelse, der er fastsat ved artikel 17 i direktiv 95/46/EF. I den henseende bør udbydere også gennemføre passende organisatoriske og tekniske foranstaltninger, der skal forebygge, påvise og blokere brud på datasikkerheden. Efter at have gennemført kontrolforanstaltninger bør udbydere tage højde for eventuelle tilbageværende risici for at erkende, hvor brud på persondatasikkerheden potentielt kan forekomme.

(18)

Benytter udbyderen en anden udbyder til at udføre en del af tjenesteydelsen, f.eks. i forbindelse med fakturering og ledelsesfunktioner, bør denne anden udbyder, som ikke har et direkte kontraktforhold til slutbrugeren, ikke være forpligtet til at udstede underretninger i tilfælde af brud på persondatasikkerheden. Den anden udbyder bør i stedet advare og oplyse udbyderen, med hvilken vedkommende har indgået et direkte kontraktforhold. Dette bør også gælde i forbindelse med engrosudbud af elektroniske kommunikationstjenester, hvor engrosudbyderen normalt ikke har et direkte kontraktforhold til slutbrugeren.

(19)

I direktiv 95/46/EF defineres en generel ramme for beskyttelse af persondata i Den Europæiske Union. Kommissionen har forelagt et forslag til en forordning udstedt af Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at erstatte direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen). Med den foreslåede databeskyttelsesforordning pålægges alle dataansvarlige at underrette om brud på persondatasikkerheden med udgangspunkt i artikel 4, stk. 3, i direktiv 2002/58/EF. Den aktuelle kommissionsforordning er i fuld overensstemmelse med denne foreslåede foranstaltning.

(20)

I den foreslåede databeskyttelsesforordning foretages endvidere et begrænset antal tekniske tilpasninger af direktiv 2002/58/EF for at tage højde for, at direktiv 95/46/EF omdannes til en forordning. Kommissionen vil gøre den nye forordnings materielle retlige konsekvenser for direktiv 2002/58/EF til genstand for en ny gennemgang.

(21)

Anvendelsen af denne forordning bør tages op til fornyet overvejelse tre år efter ikrafttrædelsen, og dens indhold tages op til fornyet overvejelse i lyset af den gældende lovramme til sin tid og herunder den foreslåede databeskyttelsesforordning. Den fornyede gennemgang af nærværende forordning bør derfor så vidt muligt knyttes sammen med gennemgangen af direktiv 2002/58/EF.

(22)

Forordningens anvendelse kan bl.a. vurderes på grundlag af de kompetente nationale medlemsstaters eventuelle statistikker over brud på persondatasikkerheden, som de får underretning om. Disse statistikker kan f.eks. omfatte oplysninger om antallet af brud på persondatasikkerheden, som den kompetente nationale myndighed har modtaget underretning om, antal brud på persondatasikkerheden, som abonnenten eller den fysiske person har modtaget underretning om, den tid, det tager at afhjælpe bruddet på persondatasikkerheden, og hvorvidt der er truffet tekniske beskyttelsesforanstaltninger. Disse statistikker bør give Kommissionen og medlemsstaterne sammenhængende og sammenlignelige statistiske data, og de bør ikke afsløre identiteten af hverken de udbydere, som foretager underretningen, eller abonnenter og fysiske personer. Kommissionen kan også holde jævnlige møder med de kompetente nationale myndigheder og andre interesseparter herom.

(23)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Kommunikationsudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Denne forordning gælder for underretningen om brud på persondatasikkerheden, der foretages af udbydere af offentligt tilgængelige kommunikationstjenester (»udbyderen«).

Artikel 2

Underretning af den kompetente nationale myndighed

1.   Udbyderen skal underrette den kompetente nationale myndighed om samtlige brud på persondatasikkerheden.

2.   Udbyderen skal underrette den kompetente nationale myndighed om bruddet på persondatabeskyttelsen senest 24 timer efter, at bruddet er påvist, når dette er praktisk muligt.

Udbyderen skal i sin underretning af den kompetente nationale myndighed vedlægge de oplysninger, der er angivet i bilag I.

Et brud på persondatasikkerheden skal anses for at være påvist, hvis en udbyder har opnået tilstrækkelig kendskab til, at en sikkerhedshændelse er indtruffet, og at den har kompromitteret persondatasikkerheden, således at der kan afgives en hensigtsmæssig underretning som krævet ifølge denne forordning.

3.   Udbyderen må foretage en indledende underretning af den kompetente nationale myndighed senest 24 timer efter påvisning af bruddet på persondatabeskyttelsen, hvis alle de i bilag I angivne oplysninger ikke foreligger, og der er behov for yderligere efterforskning af bruddet på persondatasikkerheden. Denne indledende underretning af den kompetente nationale myndighed skal indeholde de oplysninger, der er anført i bilag I, afdeling 1. Udbyderen skal foretage en anden underretning af den kompetente nationale myndighed så hurtigt som muligt og senest tre dage efter den indledende underretning. Denne anden underretning skal indeholde de oplysninger, der er anført i bilag I, afdeling 2, og om nødvendigt ajourføre de oplysninger, der allerede er afgivet.

Hvis udbyderen på trods af sin efterforskning ikke er i stand til at forelægge alle oplysninger senest tre dage efter den indledende underretning, skal udbyderen afgive alle disponible oplysninger inden for denne tidsfrist og forelægge den kompetente nationale myndighed en begrundelse for den forsinkede underretning om de resterende oplysninger. Udbyderen forelægger hurtigst muligt de resterende oplysninger for den kompetente nationale myndighed og ajourfører om nødvendigt de oplysninger, der allerede er afgivet.

4.   Den kompetente nationale myndighed stiller sikre elektroniske midler til rådighed, således at alle udbydere, der er etableret i den pågældende medlemsstat, kan underrette om brud på persondatasikkerheden, tillige med oplysninger om procedurerne for adgang og brug af denne. Ved behov indkalder Kommissionen til møder mellem de kompetente nationale myndigheder med henblik på at lette anvendelsen af denne bestemmelse.

5.   Når bruddet på persondatasikkerheden krænker abonnenter eller fysiske personer fra andre medlemsstater end den kompetente nationale myndigheds medlemsstat, hvori der er underrettet om bruddet på persondatasikkerheden, informerer den kompetente nationale myndighed de øvrige berørte nationale myndigheder.

For at lette anvendelsen af denne bestemmelse opretter og ajourfører Kommissionen en liste over de kompetente nationale myndigheder og de relevante kontaktpunkter.

Artikel 3

Underretning af en abonnent eller en fysisk person

1.   Hvis bruddet på persondatasikkerheden kan forventes at krænke personoplysninger eller privatlivets fred for en abonnent eller en fysisk person, skal udbyderen foruden den underretning, der er nævnt i artikel 2, også underrette abonnenten eller den fysiske person om bruddet.

2.   Ved vurderingen af, hvorvidt et brud på persondatasikkerheden kan forventes at krænke personoplysninger eller privatlivets fred for en abonnent eller en fysisk person, skal der tages hensyn til bl.a. følgende forhold:

a)

karakteren og indholdet af de pågældende personoplysninger, navnlig hvor oplysningerne vedrører finansielle oplysninger, særlige kategorier af oplysninger, jf. artikel 8, stk. 1, i direktiv 95/46/EF, samt lokaliseringsdata, internetlogfiler, browserhistorik, e-maildata og udspecificerede opkaldslister

b)

de sandsynlige følger af bruddet på persondatasikkerheden for den berørte abonnent eller fysiske person, navnlig hvis bruddet kan medføre identitetstyveri eller svig, fysisk skade, psykologisk forstyrrelse, tort eller skade af omdømme og

c)

omstændighederne ved bruddet på persondatasikkerheden, navnlig når oplysningerne er blevet stjålet, eller når udbyderen er bekendt med, at de nødvendige data er i en uautoriseret tredjemands besiddelse.

3.   Abonnenten eller den fysiske person skal underrettes uden unødig forsinkelse, efter at bruddet på persondatasikkerheden er påvist, jf. artikel 2, stk. 2, tredje afsnit. Dette må ikke afhænge af underretningen om bruddet på persondatabeskyttelsen til den kompetente nationale myndighed, der er omhandlet i artikel 2.

4.   I udbyderens underretning til abonnenten eller den fysiske person vedlægges de oplysninger, der er fastsat i bilag II. Underretningen af abonnenten eller den fysiske person skal være udtrykt i et klart og letforståeligt sprog. Udbyderen må ikke bruge underretningen som en lejlighed til at fremme eller reklamere for nye eller supplerende tjenester.

5.   I undtagelsestilfælde, hvor underretningen af abonnenten eller den fysiske person kan bringe en behørig efterforskning af bruddet på persondatasikkerheden i fare, skal udbyderen efter at have opnået samtykke fra den kompetente nationale myndighed gives tilladelse til at udskyde underretningen af abonnenten eller den fysiske person, indtil den kompetente nationale myndighed skønner det muligt at underrette om bruddet på persondatasikkerheden i overensstemmelse med denne artikel.

6.   Udbyderen skal underrette abonnenten eller den fysiske person om bruddet på persondatasikkerheden med kommunikationsmidler, som sikrer en hurtig modtagelse af oplysningerne, og som er sikret i overensstemmelse med aktuelle teknikker. Oplysningerne om bruddet skal stå alene og må ikke gives sammen med oplysninger om andre emner.

7.   Hvis udbyderen, som har et direkte kontraktforhold til slutbrugeren, på trods af rimelige bestræbelser er ude af stand til inden for den tidsfrist, der er angivet i stk. 3, at identificere alle fysiske personer, som må forventes at blive krænket af bruddet på persondatasikkerheden, kan udbyderen underrette disse personer gennem annoncer i større nationale eller regionale medier i de relevante medlemsstater inden for tidsfristen. Disse annoncer skal indeholde de oplysninger, der er angivet i bilag II, om nødvendigt i sammenfattet form. I dette tilfælde skal udbyderen videreføre rimelige bestræbelser på at identificere disse fysiske personer og underrette dem om de i bilag II angivne oplysninger hurtigst muligt.

Artikel 4

Tekniske beskyttelsesforanstaltninger

1.   Uanset artikel 3, stk. 1, er det ikke nødvendigt at underrette den pågældende abonnent eller fysiske person om et brud på persondatasikkerheden, hvis den kompetente nationale myndighed finder det godtgjort fra udbyderens side, at denne har gennemført passende teknologiske beskyttelsesforanstaltninger, og at disse foranstaltninger er blevet anvendt på de data, som sikkerhedsbruddet vedrørte. Sådanne teknologiske beskyttelsesforanstaltninger skal gøre dataene uforståelige for alle, der ikke har lovlig adgang hertil.

2.   Data anses for uforståelige, hvis:

a)

de er blevet krypteret på sikker vis med en standardiseret algoritme, dekrypteringsnøglen ikke er kompromitteret af et brud på sikkerheden, og dekrypteringsnøglen er genereret på en sådan måde, at den ikke kan afsløres med de tilgængelige tekniske midler af en person, der ikke har lovlig adgang til nøglen eller

b)

de er blevet erstattet af deres hashværdi, der beregnes med en standardiseret kryptografisk hashfunktion med en nøgle, den nøgle, der er anvendt til at hashe dataene, ikke er kompromitteret af et brud på sikkerheden, og den nøgle, der er anvendt til at hashe dataene, er genereret på en sådan måde, at den ikke kan afsløres med de tilgængelige tekniske midler af en person, der ikke har lovlig adgang til nøglen.

3.   Kommissionen kan efter at have hørt de kompetente nationale myndigheder via Artikel 29-Gruppen, Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse offentliggøre en vejledende liste over egnede tekniske beskyttelsesforanstaltninger som nævnt i stk. 1 i overensstemmelse med den gældende praksis.

Artikel 5

Anvendelse af en anden udbyder

Indgår en udbyder en kontrakt med en anden udbyder om at levere en del af de elektroniske kommunikationstjenester uden at have et direkte kontraktforhold til abonnenter, skal denne anden udbyder øjeblikkeligt oplyse den kontraherende udbyder om brud på persondatasikkerheden.

Artikel 6

Rapportering og fornyet gennemgang

Inden for tre år efter denne forordnings ikrafttræden skal Kommissionen forelægge en rapport om forordningens anvendelse, dens effektivitet og konsekvenser for udbydere, abonnenter og fysiske personer. På grundlag af denne rapport foretager Kommissionen en fornyet gennemgang af denne forordning.

Artikel 7

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft den 25. august 2013.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juni 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.

(2)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.


BILAG I

Indholdet af underretningen til den kompetente nationale myndighed

Afdeling 1

Udbyderens identitet

1.

Udbyderens navn

2.

Identitet og kontaktoplysninger for den databeskyttelsesansvarlige eller et andet kontaktpunkt, hvor yderligere oplysninger kan indhentes

3.

Hvorvidt det drejer sig om den første eller anden underretning

Indledende oplysninger om bruddet på persondatasikkerheden (suppleres i senere underretninger, hvis det er relevant)

4.

Dato og tidspunkt for hændelsen (hvis dette er kendt; om nødvendigt kan der gives et skøn) og for påvisningen af hændelsen

5.

Omstændighederne ved bruddet på persondatasikkerheden (f.eks. bortkomst, tyveri, kopiering)

6.

Karakter og indhold af de berørte personoplysninger

7.

Tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som udbyderen anvender (eller vil anvende), i henseende til de berørte personoplysninger

8.

Relevant anvendelse af andre udbydere (eventuelt)

Afdeling 2

Yderligere oplysninger om bruddet på persondatasikkerheden

9.

Resumé af den hændelse, der forårsagede bruddet på persondatasikkerheden (herunder det fysiske sted, hvor bruddet fandt sted, og hvilket lagringsmedie der blev berørt heraf):

10.

Antal berørte abonnenter eller fysiske personer

11.

Potentielle konsekvenser og potentielle krænkelser af abonnenter eller fysiske personer

12.

Tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som udbyderen har sat i værk for at afhjælpe potentielle krænkelser

Eventuel yderligere underretning af abonnenter eller fysiske personer

13.

Underretningens indhold

14.

Anvendte kommunikationsmidler

15.

Antal underrettede abonnenter eller fysiske personer

Eventuelle tværnationale spørgsmål

16.

Brud på persondatasikkerheden, som involverer abonnenter eller fysiske personer i andre medlemsstater

17.

Underretning af andre kompetente nationale myndigheder.


BILAG II

Indholdet af underretningen af abonnenten eller den fysiske person

1.

Udbyderens navn

2.

Identitet og kontaktoplysninger for den databeskyttelsesansvarlige eller et andet kontaktpunkt, hvor yderligere oplysninger kan indhentes

3.

Resumé af hændelsen, der forårsagede bruddet på persondatasikkerheden

4.

Datoen, hvor hændelsen skønnes at have fundet sted

5.

Karakter og indhold af de berørte personoplysninger, jf. artikel 3, stk. 2

6.

Sandsynlige konsekvenser af bruddet på persondatabeskyttelsen for den berørte abonnent eller fysiske person, jf. artikel 3, stk. 2

7.

Omstændigheder ved bruddet på persondatasikkerheden, jf. artikel 3, stk. 2

8.

Foranstaltninger, som udbyderen har sat i værk for at afhjælpe bruddet på persondatabeskyttelsen

9.

Foranstaltninger, som udbyderen anbefaler at sætte i værk for at afbøde eventuelle krænkelser.


26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/9


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 612/2013

af 25. juni 2013

om driften af registret over erhvervsdrivende og afgiftsoplag, tilknyttede statistikker og rapportering i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 af 2. maj 2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2073/2004 (1), særlig artikel 22 og artikel 34, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 389/2012 fastlægger rammerne for en forenkling og styrkelse af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne på punktafgiftsområdet.

(2)

I henhold til artikel 21 i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (2) skal afsendelsesmedlemsstaten kontrollere oplysningerne i udkast til det elektroniske administrative dokument, før punktafgiftspligtige varer kan bevæges under en afgiftssuspensionsordning. I Kommissionens forordning (EF) nr. 684/2009 af 24. juli 2009 om gennemførelse af Rådets direktiv 2008/118/EF (3) for så vidt angår edb-procedurer for punktafgiftspligtige varers bevægelser under punktafgiftssuspension specificeres indholdet i udkastet til det elektroniske administrative dokument. Da oplysningerne i det administrative dokument vedrørende punktafgiftsgodkendelser sammenholdes med oplysningerne i tilsvarende nationale registre, bør oplysningerne i alle nationale registre regelmæssigt stilles til rådighed for afsendelsesmedlemsstaten og holdes ajour.

(3)

Oplysningerne i de nationale registre vedrørende erhvervsdrivende, som flytter punktafgiftspligtige varer under afgiftssuspensionsordninger, skal udveksles automatisk via et centralt register over erhvervsdrivende (herefter benævnt »det centrale register«), der forvaltes af Kommissionen, jf. artikel 19, stk. 4, i forordning (EU) nr. 389/2012.

(4)

For at lette udvekslingen af oplysninger via det centrale register er det nødvendigt at fastsætte strukturen og indholdet af de standardformater, der skal anvendes, herunder de koder, der skal angives i disse formater.

(5)

For at sikre, at oplysningerne i det centrale register er korrekte og ajourføres automatisk, bør det centrale punktafgiftsforbindelseskontor eller forbindelseskontoret give meddelelse om og fremsende ændringer af deres nationale registre til det centrale register.

(6)

For at sikre, at de oplysninger, der er lagret i de nationale registre, er korrekte og ajourførte, bør det centrale punktafgiftsforbindelseskontor eller forbindelseskontoret ajourføre det nationale register samme dag, som der sker en ændring af en godkendelse, og straks videresende ændringer til det centrale register.

(7)

For at sikre, at medlemsstaterne har en nøjagtig kopi af oplysningerne i andre nationale registre, bør det centrale punktafgiftsforbindelseskontor eller det udpegede forbindelseskontor sørge for regelmæssigt og rettidigt at modtage nye ændringer fra det centrale register.

(8)

Det er nødvendigt for de erhvervsdrivende at have mulighed for dels at kontrollere, at det centrale register har behandlet deres godkendelsesoplysninger korrekt og videregivet dem, dels at verificere oplysningerne om en handelspartner, inden de indgiver et udkast til det elektroniske administrative dokument. For at muliggøre en sådan verifikation af gyldigheden af punktafgiftsnumrene som omhandlet i artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) nr. 389/2012 bør Kommissionen udlevere de nødvendige vigtige oplysninger angående en godkendelse, der opbevares i det centrale register, mod forevisning af et gyldigt unikt afgiftsnummer. Desuden bør der fastsættes regler for korrektion af ukorrekte oplysninger i relation til godkendelsen af en erhvervsdrivende.

(9)

For at sikre, at det centrale register føres effektivt, og at fristen for behandling af en anmeldelse af en ændring af et nationalt register eller en fælles anmodning overholdes, er det nødvendigt at præcisere, i hvilken udstrækning det centrale register eller de nationale registre skal være tilgængelige, samt under hvilke omstændigheder det kan accepteres, at deres tilgængelighed eller tjenester ikke lever op til denne standard.

(10)

For at kunne evaluere det centrale registers drift bør Kommissionen hver måned trække statistiske oplysninger ud af registret og udlevere dem til medlemsstaterne.

(11)

For at give Kommissionen og medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at kunne opfylde deres forpligtelser med hensyn til frister og tilrådighedsstillelse af tjenester i henhold til denne forordning bør anvendelsen af artikel 8, 9 og 10 udskydes til den 1. januar 2015.

(12)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra punktafgiftsudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Elektronisk udveksling af meddelelser om de nationale og centrale registre

1.   Strukturen og indholdet af meddelelser vedrørende registrering af erhvervsdrivende og afgiftsoplag i de nationale registre og i det centrale register skal være i overensstemmelse med bilag I.

Disse meddelelser udveksles via edb-systemet.

2.   De i stk. 1 nævnte meddelelser udveksles med henblik på:

a)

underretning om ændringer af nationale registre fremsendt af de centrale punktafgiftsforbindelseskontorer og forbindelseskontorer til det centrale register

b)

underretning om ændringer af det centrale register, som sendes til nationale registre

c)

anmodninger fra centrale punktafgiftsforbindelseskontorer og forbindelseskontorer om nærmere oplysninger om ændringer til det centrale register

d)

anmodninger fra centrale punktafgiftsforbindelseskontorer og forbindelseskontorer om statistiske oplysninger fra det centrale register

e)

fremsendelse fra Kommissionen af statistiske oplysninger fra det centrale register til de anmodende medlemsstater.

3.   Hvis der skal benyttes koder til udfyldning af visse datafelter i de meddelelser, der er omhandlet i stk. 1, benyttes de koder, der er anført i bilag II til denne forordning eller i bilag II til forordning (EF) Nr. 684/2009.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »optegnelse«: indførsel i et nationalt register eller det centrale register, der er omhandlet i artikel 19, stk. 4, i forordning (EU) nr. 389/2012

2)   »ændring«: oprettelse, ajourføring eller ugyldiggørelse af en optegnelse

3)   »aktiveringsdato«: den dato i en optegnelse, der er fastsat af den ansvarlige medlemsstat, hvorfra optegnelsen kan benyttes til elektronisk verifikation i alle medlemsstater, og hvorfra de erhvervsdrivende kan konsultere de hentede oplysninger.

Artikel 3

Videresendelse af ændringer til det centrale register gennem de centrale punktafgiftsforbindelseskontorer og forbindelseskontorerne

1.   Hvert centralt punktafgiftsforbindelseskontor eller forbindelseskontor, der er udpeget i henhold til artikel 4 i forordning (EU) nr. 389/2012, er ansvarligt for videresendelsen af ændringer af sit nationale register til det centrale register og for indførelse af ændringer i sit nationale register, som er blevet fremsendt fra det centrale register, eller som er hentet fra det centrale register eller begge dele.

2.   Kommissionen opretter og vedligeholder en liste over de ansvarlige centrale punktafgiftsforbindelseskontorer eller forbindelseskontorer på basis af oplysninger fra medlemsstaterne, og den stiller denne liste til rådighed for medlemsstaterne.

3.   Hvert centralt punktafgiftsforbindelseskontor eller forbindelseskontor sender meddelelser om eventuelle ændringer af sit nationale register til det centrale register senest ved aktiveringsdatoen for ændringen. Den meddelelse, der anvendes til ændring af nationale registre, er »hændelser på registret over erhvervsdrivende«, jf. tabel 2 i bilag I.

Artikel 4

Vedligeholdelse af det centrale register og videresendelse af ændringer til nationale registre

1.   Ved modtagelse af en meddelelse om »hændelser på registret over erhvervsdrivende« fra et centralt punktafgiftsforbindelseskontor eller et forbindelseskontor, der indeholder en ændring af et nationalt register, kontrollerer Kommissionen, at meddelelsens struktur og indhold er i overensstemmelse med tabel 2 i bilag I.

2.   Når strukturen og indholdet af de meddelelser, der er omhandlet i stk. 1, er i overensstemmelse med tabel 2 i bilag I, foretages følgende handlinger:

a)

Kommissionen registrerer straks ændringen i det centrale register

b)

der sendes en meddelelse til hver medlemsstat, for hvilken det centrale punktafgiftsforbindelseskontor eller forbindelseskontoret er registreret til at modtage meddelelser om ændringer, ved hjælp af den meddelelse om »hændelser på registret over erhvervsdrivende«, der er anført i tabel 2 i bilag I.

3.   Hvis strukturen eller indholdet af den i stk. 1 nævnte meddelelse om »hændelser på registret over erhvervsdrivende« ikke er i overensstemmelse med tabel 2 i bilag I, returnerer Kommissionen meddelelsen til det centrale punktafgiftsforbindelseskontor eller det forbindelseskontor, der har fremsendt meddelelsen, ved hjælp af meddelelsen »afslag på ajourføring af de erhvervsdrivende«, der er anført i tabel 3 i bilag I, ledsaget af en årsagskode til angivelse af årsagen til afslaget.

4.   Ved modtagelse af en meddelelse om »afslag på ajourføring af de økonomiske erhvervsdrivende« foretager det centrale punktafgiftsforbindelseskontor eller forbindelseskontoret straks alle nødvendige korrektioner og genindsender meddelelsen.

5.   Det centrale punktafgiftsforbindelseskontor eller forbindelseskontoret i hver medlemsstat, som ikke er registreret til at modtage meddelelser om ændringer fra Kommissionen, anmoder mindst to gange dagligt om et uddrag af ændringerne af det centrale register ved hjælp af meddelelsen »fælles anmodning«, der er anført i tabel 1 i bilag I.

Artikel 5

Indføring af ændringer i nationale registre

1.   Mindst to gange dagligt indarbejder det centrale punktafgiftsforbindelseskontor eller forbindelseskontoret i hver medlemsstat de ændringer, det har modtaget fra det centrale register, i sit nationale register.

2.   De i stk. 1 nævnte ændringer skal kunne konsulteres af det centrale punktafgiftsforbindelseskontor eller forbindelseskontoret, så snart de er blevet indarbejdet i de nationale registre, og der skal være adgang til at benytte dem til elektronisk verifikation fra aktiveringsdatoen.

Artikel 6

Erhvervsdrivendes ret til at konsultere det centrale register

1.   Mindst to gange dagligt foretager Kommissionen et udtræk fra det centrale register af alle aktive optegnelser. Når den foretager dette udtræk, fjerner Kommissionen alle optegnelser, som der ikke er offentlig adgang til. Fra alle de tilbageværende optegnelser fjerner Kommissionen også alle oplysninger for hver type erhvervsdrivende eller deres lokaler, der ikke svarer til de beskrivelser af udtrukne oplysninger fra optegnelser, der er fastsat i stk. 3, litra a), b) og c).

2.   Erhvervsdrivende kan anmode Kommissionen om oplysninger hentet fra en optegnelse ved at indgive det unikke afgiftsnummer, der er nævnt i artikel 19, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 389/2012.

3.   Hvis det unikke afgiftsnummer, der indgives, svarer til et afgiftsnummer i udtrækket fra det centrale register, returneres de fra registrets udtrukne oplysninger til den erhvervsdrivende, der har indgivet anmodningen, i følgende situationer:

a)

hvis det unikke afgiftsnummer svarer til en optegnelse vedrørende en godkendt oplagshaver, en registreret varemodtager eller en registreret vareafsender, skal uddraget indeholde følgende:

i)

den tekstuelle beskrivelse af den erhvervsdrivendes typekode (datagruppe 2e i tabel 2 i bilag I)

ii)

mindst en kode for en kategori for den punktafgiftspligtige vare (datagruppe 2.4 a i meddelelsen »hændelser på registret over erhvervsdrivende«) eller mindst en kode for den punktafgiftspligtige vare (datagruppe 2.5 a i tabel 2 i bilag I)

iii)

en kombination af datagrupperne 2.4 a og 2.5 a, som er i overensstemmelse med de regler, der er indeholdt i beskrivelsen i tabel 2 i bilag I

b)

hvis det unikke punktafgiftsnummer svarer til en optegnelse vedrørende et afgiftsoplag, skal uddraget angive en af følgende:

i)

mindst en kode for kategorien for den punktafgiftspligtige vare (datagruppe 3.4 a i tabel 2 i bilag I)

ii)

mindst en kode for den punktafgiftspligtige vare (datagruppe 3.5 a i tabel 2 i bilag I).

iii)

en kombination af datagrupperne 3.4a og 3.5a, som er i overensstemmelse med de regler, der er indeholdt i beskrivelsen i tabel 2 i bilag I

c)

hvis det unikke punktafgiftsnummer svarer til en registreret varemodtager, der falder ind under litra h) i artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) nr. 389/2012, skal udtrækket foruden oplysningerne i litra a), indeholde følgende oplysninger:

i)

godkendelsens udløbsdato (datagruppe 4 c i tabel 2 i bilag I)

ii)

om bevillingen kan anvendes til mere end én bevægelse (datagruppe 4 d i tabel 2 i bilag I)

iii)

mindst et sæt midlertidige godkendelsesoplysninger (datagruppe 4.3 i tabel 2 i bilag I).

4.   Hvis der ikke er overensstemmelse mellem det unikke punktafgiftsnummer og udtrækket fra det centrale register, underrettes den erhvervsdrivende, der har fremsat anmodningen, herom.

5.   Hvis en erhvervsdrivende hævder, at en optegnelse med relation til hans godkendelse mangler eller er ukorrekt, oplyser Kommissionen på anmodning vedkommende om, hvordan der anmodes om en korrektion af optegnelsen, og den udleverer kontaktoplysninger for det centrale forbindelseskontor eller forbindelseskontoret i den ansvarlige medlemsstat.

Artikel 7

Statistiske oplysninger og rapporter

1.   Kommissionen trækker i overensstemmelse med artikel 34, stk. 5, i forordning (EU) nr. 389/2012 følgende statistiske oplysninger ud af det centrale register:

a)

antallet af optegnelser over aktive og inaktive erhvervsdrivende

b)

antallet af godkendelser med forestående udløb, dvs. det samlede antal tilladelser, der udløber i den følgende måned eller det følgende kvartal

c)

typer af erhvervsdrivende, antal erhvervsdrivende (fordelt efter type) og antal afgiftsoplag

d)

antal godkendte erhvervsdrivende pr. vare og pr. varekategori

e)

antal ændringer til punktafgiftsgodkendelser.

På grundlag af de i stk. 1 nævnte statistiske oplysninger udarbejder Kommissionen en månedlig rapport til medlemsstaterne.

2.   Alle centrale punktafgiftsforbindelseskontor eller forbindelseskontorer kan anmode Kommissionen om at udarbejde en særlig statistisk rapport om det centrale register. Anmodningen fremsættes ved hjælp af meddelelsen »generel anmodning«, der er anført i tabel 1 i bilag I. Kommissionen besvarer ved hjælp af meddelelsen »SEED statistikker« som angivet i tabel 4 i bilag I.

Artikel 8

Frist for behandling af anmeldelser af ændringer til nationale registre og generelle forespørgsler

1.   Senest to timer efter modtagelse af en anmeldelse af en ændring til et nationalt register behandler Kommissionen ændringen i overensstemmelse med artikel 4.

2.   Senest to timer efter modtagelsen af en meddelelse om en generel anmodning i overensstemmelse med tabel 1 i bilag I udleverer Kommissionen de ønskede oplysninger til det centrale punktafgiftsforbindelseskontor eller forbindelseskontor, der fremsætter anmodningen.

Artikel 9

Disponibilitet

Det centrale register og de nationale registre skal være disponible til enhver tid.

Artikel 10

Grænser for pligten til at yde tjenester

Kommissionens og medlemsstaternes pligt til at yde tjenester som fastsat i artikel 8 og 9 gælder ikke under følgende behørigt begrundede omstændigheder:

a)

det centrale register eller et nationalt register er ikke disponibelt på grund af hardware- eller telekommunikationssvigt

b)

der forekommer netproblemer, som Kommissionen eller den berørte medlemsstat ikke har direkte indflydelse på

c)

force majeure

d)

der er planlagt vedligeholdelse, hvorom der er givet meddelelse mindst 48 timer før den planlagte start på vedligeholdelsesperioden.

Artikel 11

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 8, 9 og 10 anvendes fra den 1. januar 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juni 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 121 af 8.5.2012, s. 1.

(2)  EUT L 9 af 14.1.2009, s. 12.

(3)  EUT L 197 af 29.7.2009, s. 24.


BILAG I

FORKLARENDE BEMÆRKNINGER TIL DE ELEKTRONISKE MEDDELELSER, DER ANVENDES VED VEDLIGEHOLDELSE AF REGISTRET OVER ERHVERVSDRIVENDE

1.

Dataelementerne i de elektroniske meddelelser, der benyttes med henblik på edb-systemet, er struktureret i datagrupper og, hvor det er relevant, i dataundergrupper. Der findes nærmere oplysninger om dataelementerne og anvendelsen heraf i tabellerne i dette bilag, hvori:

a)

kolonne A indeholder den numeriske kode (tal) for hver datagruppe og dataundergruppe. Hver undergruppe følger sekvensnummeret for den data(under)gruppe, den henhører under (f.eks.: hvis datagruppens nummer er 1, er nummeret for en af denne gruppes dataundergrupper 1.1, og nummeret for denne undergruppes dataundergruppe 1.1.1)

b)

kolonne B indeholder den alfabetiske kode (bogstav) for hvert dataelement i en data(under)gruppe

c)

kolonne C angiver data(under)gruppen eller dataelementet

d)

kolonne D indeholder en værdi for hver data(under)gruppe eller hvert dataelement, som angiver, om indføjelsen af de tilsvarende data er:

i)

»R« (Required), dvs. obligatoriske og skal angives. Selv om en data(under)gruppe er ikke-obligatorisk (»O« = optional) eller betinget (»C« = conditional), kan dataelementerne i denne gruppe stadig være obligatoriske (»R« = required), hvis de kompetente myndigheder i medlemsstaten har besluttet, at dataene i denne (under)gruppe skal angives, eller hvis betingelsen er gældende

ii)

»O« (Optional), hvilket betyder, at indsættelsen af dataene er valgfri for den person, der sender meddelelsen (afsender eller modtager), undtagen hvis medlemsstaten har fastsat, at dataene er påkrævet i overensstemmelse med de i kolonne E angivne krav for visse af de ikke-obligatoriske data(under)grupper eller dataelementer

iii)

»C« (Conditional), hvilket betyder, at anvendelsen af data(under)gruppen eller dataelementet afhænger af andre data(under)grupper eller dataelementer i den samme meddelelse

iv)

»D« (Dependent), hvilket betyder, at anvendelsen af data(under)gruppen eller dataelementet afhænger af en betingelse, som ikke kan kontrolleres i edb-systemet, og som er angivet i kolonne E og F

e)

kolonne E indeholder betingelserne for data, hvor indsættelsen er betinget, og angiver, hvis det er relevant, anvendelsen af de betingede og afhængige data, samt hvilke data de kompetente myndigheder skal stille til rådighed

f)

kolonne F indeholder, hvor det er relevant, forklaringer vedrørende udfyldelsen af meddelelsen

g)

kolonne G indeholder:

i)

et nummer for visse data(under)grupper efterfulgt af et »x«, der angiver det antal gange, data(under)gruppen kan gentages i meddelelsen (standard = 1)

ii)

karakteristikaene for den pågældende datatype og datalængde for hvert dataelement, undtagen ved dataelementer, der angiver tidspunkt og/eller dato. Koderne for datatyperne er følgende:

a alfabetisk

n numerisk

an alfanumerisk.

Tallet efter koden angiver den tilladte datalængde for det pågældende dataelement. Er der anbragt to punktummer foran tallet, angiver dette, at datalængden ikke er fast, men kan være op til den anførte længde. Et komma inden for attributtens længde betyder, at attributten kan indeholde decimaler; tallet foran kommaet indikerer den totale længde af attributten, og tallet efter kommaet indikerer det maksimale antal cifre efter decimalkommaet

iii)

ved dataelementer, der angiver tidspunkt og/eller dato, betyder angivelsen »dato«, »tidspunkt« eller »dato/tidspunkt«, at dato, tidspunkt eller dato og tidspunkt skal udtrykkes i overensstemmelse med ISO 8601-standarden for angivelse af datoer og tidspunkter.

2.

Følgende forkortelser anvendes i tabellerne i dette bilag:

a)   e-AD: elektronisk administrativt dokument

b)   ARC: administrativ referencekode

c)   SEED: Systemet for udveksling af punktafgiftsoplysninger SEED (System for the Exchange of Excise Data) (den elektroniske database, som der henvises til i artikel 19, stk. 1, i Rådets forordning (EU) nr. 389/2012

d)   KN-kode: Kode i den kombinerede nomenklatur.

3.

Følgende definitioner anvendes i tabellerne i dette bilag:

a)   »Startdato«: »startdato for godkendelse« eller »startdato for gyldighed«

b)   »Slutdato«: »slutdato for godkendelse« eller »slutdato for gyldighed«

c)   »Startdato for godkendelse«: den dato, fra hvilken en erhvervsdrivende, der er godkendt af den ansvarlige medlemsstat, må fremstille, lagre, sende eller modtage punktafgiftspligtige varer under punktafgiftssuspension

d)   »Slutdato for godkendelse«: den dato, fra hvilken en erhvervsdrivende ikke længere er godkendt af den ansvarlige medlemsstat

e)   »Startdato for gyldighed«: den dato, fra hvilken den ansvarlige medlemsstat har erklæret en erhvervsdrivendes lokaler gyldige som et sted, hvor der kan produceres, hvorfra der kan sendes, eller hvor der kan modtages punktafgiftspligtige varer under punktafgiftssuspension

f)   »Slutdato for gyldighed«: den dato, fra hvilken en erhvervsdrivendes lokaler ophører med at være gyldige.

Tabel 1

Generel anmodning

(jf. artikel 4, 7, og 8)

A

B

C

D

E

F

G

1

EGENSKABER

R

 

 

 

 

a

Anmodningstype

R

 

Mulige værdier:

=

2

=

Anmodning om udtræk af referencedata

=

3

=

Anmodning om søgning efter referencedata

=

4

=

Anmodning om udtræk af erhvervsdrivende

=

5

=

Anmodning om søgning efter erhvervsdrivende

=

6

=

Anmodning om liste over punktafgiftskontorer

=

7

=

Anmodning om søgning efter en liste med e-AD'er

=

8

=

Anmodning om SEED-statistikker

n1

 

b

Anmodningens navn

C

»R« hvis <Anmodningstype> er »2« eller »3«

Finder ellers ikke anvendelse

(se anmodningstype i rubrik 1a)

Mulige værdier:

—   »C_COD_DAT«= Fælles kodeliste

—   »C_PAR_DAT«= Fælles systemparametre

—   »ALL«= For komplet struktur

a..9

 

c

Anmodende kontor

R

 

En eksisterende identifikator for <Referencenummer for konto> i datagruppen <KONTOR>

an8

 

d

Anmodningens korrelationsidentifikator

C

»R« hvis <Anmodningstype> er »2«, »3«, »4«, »5«, »7« eller »8«

Finder ellers ikke anvendelse

(se anmodningstype i rubrik 1a)

Hver medlemsstat har en unik værdi for <anmodningens korrelationsidentifikator>

an.16

 

e

Startdato

C

For rubrik 1 e og f:

»R« hvis <Anmodningstype> er »3« eller »5«

Finder ellers ikke anvendelse

(se anmodningstype i rubrik 1a)

 

dato

 

f

Slutdato

C

 

dato

 

g

Enkelt dato

C

»R« hvis <Anmodningstype> er »2« eller »4«

Finder ellers ikke anvendelse

(se anmodningstype i rubrik 1a)

 

dato

2

ANMODNING OM E-AD-LISTE

C

»R« hvis <Anmodningstype> er »7«

Finder ellers ikke anvendelse

(se anmodningstype i rubrik 1a)

 

 

 

a

Medlemsstatskode

R

 

(se kodeliste 3 i bilag II til forordning (EF) nr. 684/2009)

a2

2.1

AE_HOVEDKRITERIE

R

 

 

99x

 

a

Typekode for hovedkriterium

R

 

Mulige værdier:

=

1

=

ARC

=

2

=

Produktets varemærke

=

3

=

Kategori for punktafgiftspligtig vare i bevægelse

=

4

=

(forbeholdt)

=

5

=

(forbeholdt)

=

6

=

(forbeholdt)

=

7

=

(forbeholdt)

=

8

=

Varemodtagerens by

=

9

=

Vareafsenderens by

=

10

=

Kautionistens by

=

11

=

(forbeholdt)

=

12

=

Bestemmelsesby

=

13

=

By for afgiftsoplag, hvorfra varen sendes

=

14

=

Transportørens by

=

15

=

KN-produktkode

=

16

=

Faktureringsdato

=

17

=

Varemodtagerens punktafgiftsnummer

=

18

=

Vareafsenderens punktafgiftsnummer

=

19

=

Kautionistens punktafgiftsnummer

=

20

=

(forbeholdt)

=

21

=

(forbeholdt)

=

22

=

Punktafgiftsnummer på afgiftsoplag, hvortil varen leveres

=

23

=

Punktafgiftsnummer på afgiftsoplag, hvorfra varen sendes

=

24

=

(forbeholdt)

=

25

=

Kode for punktafgiftspligtig vare

=

26

=

Forsendelsestid

=

27

=

Bestemmelsesmedlemsstat

=

28

=

Afsendelsesmedlemsstat

=

29

=

Varemodtagerens navn

=

30

=

Vareafsenderens navn

=

31

=

Kautionistens navn

=

32

=

(forbeholdt)

=

33

=

Bestemmelsesstedets navn

=

34

=

Navn for afgiftsoplag, hvorfra varen sendes

=

35

=

Transportørens navn

=

36

=

Fakturanummer

=

37

=

Varemodtagerens postnummer

=

38

=

Vareafsenderens postnummer

=

39

=

Kautionistens postnummer

=

40

=

(forbeholdt)

=

41

=

Bestemmelsesstedets postnummer

=

42

=

Postnummer for afgiftsoplag, hvorfra varen sendes

=

43

=

Transportørens postnummer

=

44

=

Antal varer (i en e-AD-varepost)

=

45

=

Lokalt referencenummer, som er et serienummer, der tildeles af vareafsenderen

=

46

=

Transporttype

=

47

=

(forbeholdt)

=

48

=

(forbeholdt)

=

49

=

Varemodtagerens momsregistreringsnummer

=

50

=

(forbeholdt)

=

51

=

Transportørens momsregistreringsnummer

=

52

=

Ændring af bestemmelsessted (Sekvensnummer ≥2)

n.2

2.1.1

AE_HOVEDVÆRDI

O

 

 

99x

 

a

Værdi

R

 

 

an..255

3

STAT_ANMODNING

C

»R« hvis <Anmodningstype> er »8«

Finder ellers ikke anvendelse

(se anmodningstype i rubrik 1a)

 

 

 

a

Statistiktype

R

 

Mulige værdier:

=

1

=

Aktive og inaktive erhvervsdrivende

=

2

=

Forestående udløb

=

3

=

Erhvervsdrivende, type og afgiftsoplag

=

4

=

Punktafgiftspligtig aktivitet

=

5

=

Ændringer i punktafgiftsgodkendelsen

n1

3.1

LISTE OVER MEDLEMSSTATER KODE

R

 

 

99x

 

a

Medlemsstatskode

R

 

(se kodeliste 3 i bilag II til forordning (EF) nr. 684/2009)

a2

4

STAT_PERIODE

C

»R« hvis <Anmodningstype> er »8«

Finder ellers ikke anvendelse

(se anmodningstype i rubrik 1a)

 

 

 

a

År

R

 

 

n4

 

b

Semester

C

For 4 b, c og d:

Følgende tre datafelter er valgfrie og udelukker hinanden:

<Semester>

<Kvartal>

<Måned>

dvs. hvis et af datafelterne er anvendt, finder de andre to ikke anvendelse

Mulige værdier:

=

1

=

Første semester

=

2

=

Andet semester

n1

 

c

Kvartal

C

Mulige værdier:

=

1

=

Første kvartal

=

2

=

Andet kvartal

=

3

=

Tredje kvartal

=

4

=

Fjerde kvartal

n1

 

d

Måned

C

Mulige værdier:

=

1

=

Januar

=

2

=

Februar

=

3

=

Marts

=

4

=

April

=

5

=

Maj

=

6

=

Juni

=

7

=

Juli

=

8

=

August

=

9

=

September

=

10

=

Oktober

=

11

=

November

=

12

=

December

n..2

5

REF_ANMODNING

C

»R« hvis <Anmodningstype> er »2« eller »3«

Finder ellers ikke anvendelse

(se anmodningstype i rubrik 1a)

 

 

5.1

KODELISTE KODE

O

 

 

99x

 

a

Kodeliste, der er anmodet om

O

 

Mulige værdier:

=

1

=

Måleenheder

=

2

=

Hændelsesstype

=

3

=

Dokumentationstype

=

4

=

(forbeholdt)

=

5

=

(forbeholdt)

=

6

=

Sprogkode

=

7

=

Medlemsstat

=

8

=

Landekode

=

9

=

Emballagekode

=

10

=

Årsag til utilfredsstillende modtagelse eller kontrolrapport

=

11

=

Årsag til afbrydelse

=

12

=

(forbeholdt)

=

13

=

Transportformer

=

14

=

Transportenheder

=

15

=

Vindyrkningszoner

=

16

=

Kode for behandling af vine

=

17

=

Kategori for punktafgiftspligtig vare

=

18

=

Punktafgiftspligtig varer

=

19

=

KN-koder

=

20

=

Modsvarende KN-koder - Punktafgiftspligtig vare

=

21

=

Årsag til annullering

=

22

=

Varsling eller afslag af e-AD-årsag

=

23

=

Årsager til forsinkelse

=

24

=

(forbeholdt)

=

25

=

Personer, der indfører hændelserne

=

26

=

Årsager til afslag - Historisk

=

27

=

Årsag til forsinkede resultater

=

28

=

Administrative samarbejdsforanstaltninger

=

29

=

Årsag til anmodninger om administrativt samarbejde

=

30

=

(forbeholdt)

=

31

=

(forbeholdt)

=

32

=

(forbeholdt)

=

33

=

(forbeholdt)

=

34

=

Årsager til at administrativt samarbejde ikke er muligt

=

35

=

Almindelige årsager til afvisning af anmodning

=

36

=

(forbeholdt)

n..2

Tabel 2

Hændelser i registret over erhvervsdrivende

(jf. artikel 3, 4, og 6)

A

B

C

D

E

F

G

1

EGENSKABER

R

 

 

 

 

a

Meddelelsestype

R

 

Mulige værdier:

=

1

=

Ajourføring af erhvervsdrivende (Meddelelse om ændring af CD/RD)

=

2

=

Formidling af ajourføring af erhvervsdrivende

=

3

=

Søgning efter erhvervsdrivende

=

4

=

Udtræk af erhvervsdrivende

n1

 

b

Anmodningens korrelationsidentifikator

C

»R« hvis <Meddelelsestype> er »3« eller »4«

Finder ellers ikke anvendelse

(se meddelelsestype i rubrik 1a)

Hver medlemsstat har sig egen værdi for <anmodningens korrelationsidentifikator>

an..16

2

GODKENDELSE

O

 

 

999999x

 

a

Den erhvervsdrivendes punktafgiftsnummer

R

 

(Se kodeliste 1 i bilag II. <Den erhvervsdrivendes punktafgiftsnummer> skal være unikt i datagruppen <GODKENDELSE>

an13

 

b

Momsregistreringsnummer

O

 

 

an..14

 

c

Godkendelsens startdato

R

 

 

dato

 

d

Godkendelsens slutdato

O

 

 

dato

 

e

Erhvervsdrivendes typekode

R

 

Mulige værdier:

=

1

=

Godkendt oplagshaver

=

2

=

Registreret varemodtager

=

3

=

Registreret vareafsender

Værdien for <Den erhvervsdrivendes typekode> kan ikke ændres efter oprettelsen af en <GODKENDELSE>

n1

 

f

Referencenummer for punktafgiftskontor

R

 

(se kodeliste 5 i bilag II til forordning (EF) nr. 684/2009)

an8

2.1

HANDLING

R

 

 

 

 

a

Hændelse

R

 

Mulige værdier:

—   C= Opret

—   U= Opdatér

—   I= Ugyldiggør

a1

 

b

Aktiveringsdato

C

»R« hvis <Handling> er »C« eller »U«

ellers »O«

(se handling i rubrik 2.1a)

Hvis <Aktiveringsdato> ikke angives, anses aktiveringsdatoen for ugyldiggørelsen for at være den dato, hvor handlingen indføres i det centrale register

dato

 

c

Ansvarshavende dataadministrator

O

 

 

an..35

2.2

NAVN OG ADRESSE

R

 

 

99x

 

a

Navn

R

 

 

an..182

 

b

NAD_LNG

R

 

(se kodeliste 1 i bilag II til forordning (EF) nr. 684/2009)

a2

2.2.1

ADRESSE

R

 

 

 

 

a

Vejnavn

R

 

 

an..65

 

b

Husnummer

O

 

 

an..11

 

c

Postnr.

R

 

 

an..10

 

d

By

R

 

 

an..50

 

e

Medlemsstatskode

R

 

(se kodeliste 3 i bilag II til forordning (EF) nr. 684/2009)

a2

2.3

ERHVERVSDRIVENDES ROLLE KODE

O

 

 

9x

 

a

Kode for den erhvervsdrivendes rolle

R

 

Mulige værdier:

=

1

=

Godkendt til at foretage direkte levering

=

2

=

Tilladelse til at udelade oplysninger om modtager i henhold til artikel 19, stk. 2, litra f), i forordning (EU) nr. 389/2012

Følgende kombination af <Type erhvervsdrivende> og <Kode for erhvervsdrivendes rolle> er mulige:

ERHVERVSDR. TYPE / ERHVERVSDR. ROLLE

GODK. OPLAGSHAVER

REG. MODTAGER

REG. AFSENDER

Godkendt til at foretage direkte levering

X

X

 

Tilladelse til at udelade oplysninger om modtager i henhold til artikel 19, stk. 2, litra f), i forordning (EU) nr. 389/2012

X

 

 

n1

2.4

KATEGORI FOR PUNKTAFGIFTSPLIGTIG VARE Kode

C

Mindst én af datagrupperne <KATEGORI FOR PUNKTAFGIFTSPLIGTIG VARE Kode> og <PUNKTAFGIFTSPLIGTIG VARE Kode> skal være angivet

 

999x

 

a

Kode for kategori for punktafgiftspligtig vare

R

 

(Se kodeliste 3 i bilag II)

I datagruppen for <KATEGORI FOR PUNKTAFGIFTSPLIGTIG VARE Kode> skal <Kode for kategori for punktafgiftspligtig vare> være unik inden for samme <GODKENDELSE> eller <AFGIFTSOPLAG>

a1

2.5

PUNKTAFGIFTSPLIGTIG VARE KODE

C

Mindst én af datagrupperne <KATEGORI FOR PUNKTAFGIFTSPLIGTIG VARE Kode> og <PUNKTAFGIFTSPLIGTIG VARE Kode> skal være angivet

 

999x

 

a

Kode for punktafgiftspligtig vare

R

 

(Se kodeliste 11 i bilag II til forordning (EF) nr. 684/2009)

<Kode for kategori for punktafgiftspligtig vare> for <Kode for den punktafgiftspligtige vare> må ikke findes inden for samme <GODKENDELSE> eller <AFGIFTSOPLAG>

I datagruppen for <PUNKTAFGIFTSPLIGTIG VARE Kode> skal <Kode for punktafgiftspligtig vare> være unik inden for samme <GODKENDELSE>, <AFGIFTSOPLAG> eller <MIDLERTIDIG GODKENDELSE>

an..4

2.6

(ANVENDT) AFGIFTSOPLAG

C

»R« hvis <Den erhvervsdrivendes typekode> er »Godkendt oplagshaver»

Finder ellers ikke anvendelse

(jf. den erhvervsdrivendes typekode i rubrik 2e)

 

99x

 

a

Reference for afgiftsoplag

R

 

(Se kodeliste 1 i bilag II)

»Reference for afgiftsoplag« skal være blandt <AFGIFTSOPLAG. Reference for afgiftsoplag>, således at der er mindst én aktiv version med en gyldighedsperiode, der med mindst én dag skærer gyldighedsperioden for <GODKENDELSE> efter dennes aktiveringsdato

<Reference for afgiftsoplag> skal være unik i fortegnelsen over <AFGIFTSOPLAG>

an13

3

AFGIFTSOPLAG

O

 

 

999999x

 

a

Reference for afgiftsoplag

R

 

(Se kodeliste I i bilag II)

<Reference for afgiftsoplag> skal være unik i fortegnelsen over <AFGIFTSOPLAG>

»Reference for afgiftsoplag« skal være den samme som en <(ANVENDT) AFGIFTSOPLAG. Reference for afgiftsoplag> i forbindelse med én eller flere datagrupper for typen »Godkendt oplagshaver« under <ERHVERVSTILLADELSE> og overholde regel204

an13

 

b

Gyldighed startdato

R

 

 

dato

 

c

Gyldighed slutdato

O

 

 

dato

 

d

Referencenummer for punktafgiftskontor

R

 

(se kodeliste 5 i bilag II til forordning (EF) nr. 684/2009)

an8

3.1

HANDLING

R

 

 

 

 

a

Hændelse

R

 

Mulige værdier:

—   C= Opret

—   U= Opdatér

—   I= Ugyldiggør

a1

 

b

Aktiveringsdato

C

»R« hvis <Handling> er »C« eller »U«

ellers »O«

(se handling i rubrik 3.1a)

Hvis <Aktiveringsdato> ikke angives, anses aktiveringsdatoen for ugyldiggørelsen for at være den dato, hvor handlingen indføres i det centrale register

dato

 

c

Ansvarshavende dataadministrator

O

 

 

an..35

3.2

NAVN OG ADRESSE

R

 

 

99x

 

a

Navn

R

 

 

an..182

 

b

NAD_LNG

R

 

(Se kodeliste 1 i bilag II til forordning (EF) nr. 684/2009)

a2

3.2.1

ADRESSE

R

 

 

 

 

a

Vejnavn

R

 

 

an..65

 

b

Husnummer

O

 

 

an..11

 

c

Postnr.

R

 

 

an..10

 

d

By

R

 

 

an..50

 

e

Medlemsstatskode

R

 

(se kodeliste 3 i bilag II til forordning (EF) nr. 684/2009)

a2

3.4

KATEGORI FOR PUNKTAFGIFTSPLIGTIG VARE Kode

C

Mindst én af datagrupperne <KATEGORI FOR PUNKTAFGIFTSPLIGTIG VARE Kode> og <PUNKTAFGIFTSPLIGTIG VARE Kode> skal være angivet

 

999x

 

a

Kode for kategori for punktafgiftspligtig vare

R

 

(Se kodeliste 3 i bilag II)

I datagruppen for <KATEGORI FOR PUNKTAFGIFTSPLIGTIG VARE Kode> skal <Kode for kategori for punktafgiftspligtig vare> være unik inden for samme <GODKENDELSE> eller <AFGIFTSOPLAG>

an1

3.5

PUNKTAFGIFTSPLIGTIG VARE Kode

C

Mindst én af datagrupperne <KATEGORI FOR PUNKTAFGIFTSPLIGTIG VARE Kode> og <PUNKTAFGIFTSPLIGTIG VARE Kode> skal være angivet

 

999x

 

a

Kode for punktafgiftspligtig vare

R

 

(se kodeliste 11 i bilag II til forordning (EF) nr. 684/2009)

<Kode for kategori for punktafgiftspligtig vare> for <Kode for den punktafgiftspligtige vare> må ikke findes inden for samme <GODKENDELSE> eller <AFGIFTSOPLAG>

I datagruppen for <PUNKTAFGIFTSPLIGTIG VARE Kode> skal <Kode for punktafgiftspligtig vare> være unik inden for samme <GODKENDELSE>, <AFGIFTSOPLAG> eller <MIDLERTIDIG GODKENDELSE>

an..4

4

MIDLERTIDIG GODKENDELSE

O

 

 

999999x

 

a

Reference for midlertidig godkendelse

R

 

(Se kodeliste 2 i bilag II)

an13

 

b

Referencenummer for udstedende kontor

R

 

(se kodeliste 5 i bilag II til forordning (EF) nr. 684/2009)

an8

 

c

Udløbsdato

R

 

 

dato

 

d

Markering for genanvendelig midlertidig godkendelse

R

 

Mulige værdier:

=

0

=

Nej eller Falsk

=

1

=

Ja eller Sand

n1

 

e

Momsregistreringsnummer

O

 

 

an..14

 

f

Godkendelsens startdato

R

 

 

dato

 

g

Markering for lille vinproducent

O

 

Mulige værdier:

=

0

=

Nej eller Falsk

=

1

=

Ja eller Sand

n1

4.1

HANDLING

R

 

 

 

 

a

Hændelse

R

 

Mulige værdier:

—   C= Opret

—   U= Opdatér

—   I= Ugyldiggør

a1

 

b

Aktiveringsdato

C

»R« hvis <Handling> er »C« eller »U«

ellers »O«

(se handling i rubrik 4.1a)

Hvis <Aktiveringsdato> ikke angives, anses aktiveringsdatoen for ugyldiggørelsen for at være den dato, hvor handlingen indføres i det centrale register

dato

 

c

Ansvarshavende dataadministrator

O

 

 

an..35

4.2

ERHVERVSDRIVENDE VAREAFSENDER

R

 

 

 

 

a

Den erhvervsdrivendes punktafgiftsnummer

C

»R« hvis <Midlertidig tilladelse. Markering for lille vinproducent> ikke er angivet eller er Falsk

ellers »O«

For ERHVERVSDRIVENDE vareafsender

En eksisterende identifikator for <Erhvervsdrivendes punktafgiftsnummer> i datagruppen <GODKENDELSE>

<Erhvervsdrivende typekode> for den pågældende <ERHVERVSDRIVENDE> skal være:

»Godkendt oplagshaver« ELLER

»Registreret vareafsender«

an13

 

b

Den erhvervsdrivendes navn

R

 

 

an..182

 

c

Vejnavn

R

 

 

an..65

 

d

Husnummer

O

 

 

an..11

 

e

Postnr.

R

 

 

an..10

 

f

By

R

 

 

an..50

 

g

NAD_LNG

R

 

(se kodeliste 1 i bilag II til forordning (EF) nr. 684/2009)

a2

4.3

OPLYSNINGER OM DEN MIDLERTIDIGE GODKENDELSE

R

 

 

999x

 

a

Kode for den punktafgiftspligtige vare

R

 

(se kodeliste 11 i bilag II til forordning (EF) nr. 684/2009)

I datagruppen for <KATEGORI FOR PUNKTAFGIFTSPLIGTIG VARE Kode> skal <Kode for kategori for punktafgiftspligtig vare> være unik inden for samme <GODKENDELSE>, <AFGIFTSOPLAG> eller <MIDLERTIDIG GODKENDELSE>

Hvis <Midlertidig godkendelse. Markering for lille vinproducent>

er angivet eller Sand, skal koden for den punktafgiftspligtige vare være enten:

»W200« ELLER

»W300«

an..4

 

b

Antal

R

 

 

n..15,3

4.4

NAVN OG ADRESSE

R

 

 

99x

 

a

Navn

R

 

 

an..182

 

b

NAD_LNG

R

 

(Se kodeliste 1 i bilag II til forordning (EF) nr. 684/2009)

a2

4.4.1

ADRESSE

R

 

 

 

 

a

Vejnavn

R

 

 

an..65

 

b

Husnummer

O

 

 

an..11

 

c

Postnr.

R

 

 

an..10

 

d

By

R

 

 

an..50

 

e

Medlemsstatskode

R

 

(se kodeliste 3 i bilag II til forordning (EF) nr. 684/2009)

a2

Tabel 3

Afslag på ajourføring af erhvervsdrivende

(jf. artikel 4)

A

B

C

D

E

F

G

1

Meddelelser vedrørende hændelser i registret over erhvervsdrivende

R

 

(Se Tabel 2 for flere oplysninger)

 

2

AFSLAG

R

 

 

9999x

 

a

Dato og tidspunkt for afslag

R

 

 

Dato Tid

 

b

Kode for årsag til afslag

R

 

Mulige værdier:

=

1

=

Manglende hændelse

=

2

=

Ukendt hændelse

=

3

=

Erhvervsdrivendes punktafgiftsnummer i ukorrekt format

=

4

=

Reference for ophavslager ukorrekt format

=

5

=

Midlertidig godkendelse ukorrekt format

=

6

=

Referencenummer for toldsted ukorrekt format

=

7

=

Manglende navn

=

8

=

Erhvervsdrivende findes allerede (oprettelse)

=

9

=

Afgiftsoplag findes allerede (oprettelse)

=

10

=

Midlertidig godkendelse findes allerede (oprettelse)

=

11

=

Erhvervsdrivende findes ikke (ajourføring/ugyldiggørelse)

=

12

=

Afgiftsoplag findes ikke (ajourføring/ugyldiggørelse)

=

13

=

Midlertidig godkendelse findes ikke (ajourføring/ugyldiggørelse)

=

14

=

Ukendt erhvervsdrivende

=

18

=

Manglende erhvervsdrivende (type)

=

19

=

Ukendt erhvervsdrivende (type)

=

20

=

Manglende erhvervsdrivende (rolle)

=

21

=

Ukendt erhvervsdrivende (rolle)

=

22

=

Uoverensstemmelse mellem erhvervsdrivende type og rolle

=

23

=

Manglende eller ukorrekt format for godkendelsens startdato

=

24

=

Ukorrekt format for godkendelsens slutdato

=

25

=

Manglende eller ukorrekt format for godkendelsens udløbsdato

=

26

=

Manglende eller ukendt referencenummer for toldsted

=

27

=

Uoverensstemmelse mellem punktafgiftsnummer og punktafgiftskontor

=

28

=

Et afgiftsoplag kan ikke tilhøre mere end én godkendt oplagshaver

=

29

=

En godkendt oplagshavers punktafgiftsnummer kan ikke være det samme som en erhvervsdrivendes punktafgiftsnummer, medmindre denne er sin egen godkendte oplagshaver.

=

30

=

Manglende kategori for punktafgiftspligtig vare

=

31

=

Ukendt kategori for punktafgiftspligtig vare

=

32

=

Manglende punktafgiftspligtig vare

=

33

=

Ukendt punktafgiftspligtig vare

=

34

=

Mangelfuld adresse

=

35

=

Manglende sprogkode

=

36

=

Ukendt sprogkode

=

37

=

Der skal mindst angives et telefonnummer, faxnummer eller en e-mailadresse

=

38

=

Manglende ejer/forvalter af afgiftsoplaget

=

39

=

Ukendt ejer/forvalter af afgiftsoplaget

=

40

=

Ejer/forvalter af afgiftsoplaget skal være oplagshaver

=

41

=

Et afgiftsoplag må kun anvendes af en oplagshaver

=

42

=

Ugyldig reference for afgiftsoplag (overtrædelse af regel204)

=

43

=

Manglende reference for en godkendt oplagshavers afgiftsoplag (overtrædelse af regel 205)

=

44

=

Manglende <Erhvervsdrivendes punktafgiftsnummer> (overtrædelse af krav157)

=

45

=

Ugyldig værdi for <Punktafgiftspligtig vare kode> (overtrædelse af regel212)

n.2

Tabel 4

SEED-statistikker

(jf. artikel 7)

A

B

C

D

E

F

G

1

EGENSKABER

R

 

 

 

 

a

Anmodningens korrelationsidentifikator

R

 

Hver medlemsstat har en unik værdi for <anmodningens korrelationsidentifikator>

an..16

2

STAT_PERIODE

R

 

 

 

 

a

År

R

 

 

n4

 

b

Semester

C

For 2 b, c og d:

Følgende tre datafelter er valgfrie og udelukker hinanden:

<Semester>

<Kvartal>

<Måned>

dvs. hvis et af datafelterne er anvendt, finder de andre to ikke anvendelse

Mulige værdier:

=

1

=

Første semester

=

2

=

Andet semester

n1

 

c

Kvartal

C

Mulige værdier:

=

1

=

Første kvartal

=

2

=

Andet kvartal

=

3

=

Tredje kvartal

=

4

=

Fjerde kvartal

n1

 

d

Måned

C

Mulige værdier:

=

1

=

Januar

=

2

=

Februar

=

3

=

Marts

=

4

=

April

=

5

=

Maj

=

6

=

Juni

=

7

=

Juli

=

8

=

August

=

9

=

September

=

10

=

Oktober

=

11

=

November

=

12

=

December

n.2

3

STAT_PR_MS

O

 

 

99x

 

a

Medlemsstatskode

R

 

(se kodeliste 3 i bilag II til forordning (EF) nr. 684/2009)

a2

 

b

Antal aktive erhvervsdrivende

O

 

 

n..15

 

c

Antal inaktive erhvervsdrivende

O

 

 

n..15

 

d

Antal forestående udløb af godkendelser

O

 

 

n..15

 

e

Antal afgiftslagre

O

 

 

n..15

 

f

Antal ændringer af punktafgiftsgodkendelser

O

 

 

n..15

3.1

ERHVERVSDRIVENDE_TYPE

O

 

 

9x

 

a

Erhvervsdrivende typekode

R

 

Mulige værdier:

=

1

=

Godkendt oplagshaver

=

2

=

Registreret varemodtager

=

3

=

Registreret vareafsender

n1

 

b

Antal erhvervsdrivende

R

 

 

n..15

3.2

PUNKTAFGIFTSPLIGTIG_VARE_KATEGORI_AKTIVITET

O

 

 

9x

 

a

Kode for kategori for punktafgiftspligtig vare

R

 

(Se kodeliste 3 i bilag II)

a1

 

b

Antal erhvervsdrivende

R

 

 

n..15

3.3

PUNKTAFGIFTSPLIGTIG VARE_VARE_KATEGORI

O

 

 

9999x

 

a

Kode for punktafgiftspligtig vare

R

 

(se kodeliste 11 i bilag II til forordning (EF) nr. 684/2009)

an..4

 

b

Antal erhvervsdrivende

R

 

 

n..15

4

STAT_ALLE_MS

O

 

 

 

 

a

Antal aktive erhvervsdrivende i alt

O

 

 

n..15

 

b

Antal inaktive erhvervsdrivende i alt

O

 

 

n..15

 

c

Antal forestående udløb af godkendelser i alt

O

 

 

n..15

 

d

Antal afgiftslagre i alt

O

 

 

n..15

 

e

Antal ændringer af punktafgiftsgodkendelser i alt

O

 

 

n..15

4.1

ERHVERVSDRIVENDE_TYPE_ALLE_MS

O

 

 

9x

 

a

Erhvervsdrivende typekode

R

 

Mulige værdier:

=

1

=

Godkendt oplagshaver

=

2

=

Registreret varemodtager

=

3

=

Registreret vareafsender

n1

 

b

Antal erhvervsdrivende i alt

R

 

 

n..15

4.2

PUNKTAFGIFTSPLIGTIG_VARE_KATEGORI_AKTIVITET_ALLE_MS

O

 

 

9x

 

a

Kode for kategori for punktafgiftspligtig vare

R

 

(Se kodeliste 3 i bilag II)

a1

 

b

Antal erhvervsdrivende i alt

R

 

 

n..15

4.3

PUNKTAFGIFTSPLIGTIG_VARE_AKTIVITET_ALLE_MS

O

 

 

9999x

 

a

Kode for punktafgiftspligtig vare

R

 

(se kodeliste 11 i bilag II til forordning (EF) nr. 684/2009)

an..4

 

b

Antal erhvervsdrivende i alt

R

 

 

n..15


BILAG II

KODELISTE

Kodeliste 1: Erhvervsdrivendes punktafgiftsnummer/Reference for afgiftsoplag

Felt

Indhold

Felttype

Eksempler

1

Identifikator for den medlemsstat, hvor den erhvervsdrivende eller afgiftsoplaget er registreret

Alfabetisk 2

PL

2

Nationalt tildelt unik kode

Alfanumerisk 11

2005764CL78

Felt 1 hentes fra listen over <MEDLEMSSTATER> (punkt 3 i kodelisten i bilag II til forordning (EF) nr. 684/2009).

Felt 2 skal udfyldes med en entydig indikator for den punktafgiftsregistrerede erhvervsdrivende (godkendt oplagshaver, registreret varemodtager eller registreret vareafsender) eller for afgiftsoplaget. Fastsættelsen af værdien henhører under medlemsstaternes ansvarsområde, men hver enkelt punktafgiftsregistrerede erhvervsdrivende (godkendt oplagshaver, registreret varemodtager eller registreret vareafsender) og hvert enkelt afgiftsoplag skal tildeles et entydigt punktafgiftsnummer.

Kodeliste 2: Reference for midlertidig godkendelse

Felt

Indhold

Felttype

Eksempler

1

Identifikator for den medlemsstat, hvor den erhvervsdrivende eller afgiftsoplaget er registreret

Alfabetisk 2

PL

2

Nationalt tildelt unik kode

Alfanumerisk 11

2005764CL78

Referencen for midlertidig godkendelse er struktureret på samme måde som for erhvervsdrivendes punktafgiftsnummer/referencen for afgiftsoplag.

Felt 1 hentes fra listen over <MEDLEMSSTATER> (punkt 3 i kodelisten i bilag II til forordning (EF) nr. 684/2009).

Felt 2 skal udfyldes med en entydig indikator for den punktafgiftsregistrerede erhvervsdrivende (godkendt oplagshaver, registreret varemodtager eller registreret vareafsender) eller for afgiftsoplaget. Fastsættelsen af værdien henhører under medlemsstaternes ansvarsområde, men hver enkelt punktafgiftsregistrerede erhvervsdrivende (godkendt oplagshaver, registreret varemodtager eller registreret vareafsender) og hvert enkelt afgiftsoplag skal tildeles et entydigt punktafgiftsnummer.

Kodeliste 3: Kategori for den punktafgiftspligtige vare

Kode for den punktafgifts-pligtige varekategori

Beskrivelse

T

Forarbejdede tobaksvarer

B

Øl

W

Vin og andre gærede drikkevarer end vin og øl

I

Mellemprodukter

S

Ethylalkohol og spiritus

E

Energiprodukter


26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/34


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 613/2013

af 25. juni 2013

om ændring af forordning (EF) nr. 1451/2007 for så vidt angår supplerende aktive stoffer i biocidholdige produkter, der skal gennemgås som led i undersøgelsesprogrammet

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 16, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 af 4. december 2007 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter (2), indeholder i bilag II en udtømmende liste over de aktive stoffer, der skal vurderes som led i arbejdsprogrammet for systematisk undersøgelse af aktive stoffer, der allerede er på markedet (i det følgende benævnt »undersøgelsesprogrammet«), og forbyder markedsføring af biocidholdige produkter, der indeholder kombinationer af aktivt stof og produkttype, som ikke er opført i nævnte bilag eller i bilag I eller IA til direktiv 98/8/EF, eller for hvilke Kommissionen har vedtaget en afgørelse om ikke-optagelse.

(2)

Listen i bilag II til forordning (EF) nr. 1451/2007 indeholder eksisterende kombinationer af aktivt stof og produkttype, som er blevet anmeldt til Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1896/2000 af 7. september 2000 om den første fase i det program, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om biocidholdige produkter (3), for hvilke en medlemsstat har tilkendegivet interesse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1896/2000, eller for hvilke et dossier blev forelagt senest den 1. marts 2006 og godkendt som fuldstændigt.

(3)

Definitionerne af »biocidholdige produkter« i artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 98/8/EF, af »aktive stoffer« i samme direktivs artikel 2, stk. 1, litra d), og beskrivelserne af produkttyper i bilag V til direktivet er blevet fortolket forskelligt. I nogle tilfælde ændrede den fælles forståelse mellem Kommissionen og de kompetente myndigheder, der er udpeget i medfør af artikel 26 i direktiv 98/8/EF, sig med tiden. Blandt andet afklarede EU-Domstolens dom af 1. marts 2012 i sag C-420/10, Söll GmbH mod Tetra GmbH (4), at begrebet »biocidholdige produkter« skal fortolkes således, at det omfatter visse produkter, der kun har en indirekte virkning på målskadegørerne.

(4)

Personer, der benytter vejledninger eller skriftlig rådgivning, som er offentliggjort af Kommissionen eller af en myndighed, der er udpeget i medfør af artikel 26 i direktiv 98/8/EF, kan derfor have undladt at anmelde de eksisterende kombinationer af aktivt stof og produkttype i et produkt, som markedsføres, eller undladt at overtage hvervet som deltager i den objektivt begrundede tro, at produktet er udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv 98/8/EF, eller at det henhører under en anden produkttype.

(5)

Disse personer bør i sådanne tilfælde gives mulighed for at fremlægge et dossier til undersøgelse inden for rammerne af undersøgelsesprogrammet — om fornødent på betingelse af en forudgående anmeldelse — for at undgå en tilbagetrækning fra markedet af produkter, for hvilke en begrundet fortolkning af dets karakter som et biocidholdigt produkt eller dets korrekte produkttype efterfølgende anfægtes af medlemsstaterne eller Kommissionen.

(6)

I tilfælde, hvor aktive stoffer endvidere af samme årsager endnu ikke er blevet identificeret som eksisterende, bør bilag I til forordning (EF) nr. 1451/2007 desuden ajourføres for på korrekt vis at afspejle alle eksisterende aktive stoffer.

(7)

Situationen for personer, der ønsker at anmelde en kombination af aktivt stof og produkttype på basis af denne forordning, vil svare til situationen for personer, der ønsker at overtage hvervet som deltager i overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EF) nr. 1451/2007. Derfor bør der fastlægges en tilsvarende procedure og tilsvarende frister for at informere de berørte parter og give hensigtserklæringer til Kommissionen.

(8)

Desuden bør der så vidt muligt foretages en tilpasning af tidsfrister og andre krav om anmeldelse til dem, der er fastlagt i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1896/2000 for første anmeldelse af eksisterende aktive stoffer, idet der tages hensyn til de nuværende arbejdsmetoder i Det Europæiske Kemikalieagentur, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (5).

(9)

I tilfælde, hvor der ikke er udpeget en rapporterende medlemsstat for det aktive stof, der er omfattet af en anmeldelse, vil der for at sikre, at stoffet vurderes med henblik på en godkendelse, være behov for en bekræftelse fra anmelderen af, at en kompetent myndighed accepterer at evaluere den kommende ansøgning om godkendelse af det aktive stof.

(10)

Forordning (EF) nr. 1451/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

For at sikre en gnidningsløs overgang fra direktiv 98/8/EF til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (6) bør visse dele af denne forordning anvendes fra samme dato som forordning (EU) nr. 528/2012.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1451/2007 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2, andet afsnit, affattes på følgende måde:

»Derudover forstås ved »deltager«: en person, der har indsendt en anmeldelse, som er godkendt af Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1896/2000, eller nærværende forordnings artikel 3c, stk. 1, eller en medlemsstat, som har tilkendegivet interesse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1896/2000.«

2)

I artikel 3, stk. 2, indsættes som litra d):

»d)

eksisterende aktive stoffer, der er anmeldt i henhold til artikel 3b.«

3)

Som artikel 3a indsættes:

»Artikel 3a

Procedure for at erklære en hensigt om at foretage anmeldelse

1.   En person eller en medlemsstat, som er af den opfattelse, at et biocidholdigt produkt, som markedsføres, og som kun indeholder eksisterende aktive stoffer, der er omfattet af direktiv 98/8/EF, og hører under en eller flere produkttyper, for hvilke artikel 4 forbyder markedsføring, kan forelægge Kommissionen en anmodning om at få mulighed for at anmelde de aktive stoffer i dette produkt for de relevante produkttyper.

Anmodningen skal indeholde oplysninger om de relevante kombinationer af aktivt stof og produkttype og en begrundelse for, hvorfor der ikke er indgivet en anmeldelse efter artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1896/2000, eller hvorfor der ikke er tilkendegivet en interesse efter artikel 5, stk. 3, i den nævnte forordning, eller hvorfor hvervet som deltager ikke er overtaget efter artikel 12 i nærværende forordning, eller hvorfor der ikke er indgivet et fuldstændigt dossier efter artikel 9, stk. 1, i nærværende forordning.

2.   Efter at have modtaget en anmodning i henhold til stk. 1, hører Kommissionen medlemsstaterne om, hvorvidt anmodningen kan accepteres.

Anmodningen skal kunne accepteres, hvis det biocidholdige produkt er omfattet af direktiv 98/8/EF og hører under en eller flere produkttyper, for hvilke artikel 4 i denne forordning forbyder markedsføring, og hvis ansøgeren — inden vedkommende indgav anmodningen — havde en objektivt begrundet tro som følge af vejledninger eller skriftlig rådgivning fra Kommissionen eller en myndighed, der er udpeget i medfør af artikel 26 i direktiv 98/8/EF, på, at produktet var udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv 98/8/EF, eller at det hørte under en anden produkttype.

Anmodningen skal dog ikke kunne accepteres, hvis den pågældende kombination af aktivt stof og produkttype allerede har været genstand for en afgørelse om ikke at optage stoffet i bilag I eller IA til direktiv 98/8/EF på grundlag af en vurderingsrapport, der er gennemgået af Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, i nærværende forordning.

3.   Hvis Kommissionen efter en høring i henhold til stk. 2 finder, at anmodningen er acceptabel, skal den acceptere den og gøre det muligt at anmelde det aktive stof for de pågældende produkttyper.

Hvis det dossier, der indgives til den rapporterende medlemsstat angående det relevante aktive stof, i forvejen indeholder alle de oplysninger, der kræves for at vurdere de relevante produkttyper, for hvilke artikel 4 forbyder markedsføring, og den deltager, som forelagde dossieret, ønsker at blive betragtet som havende anmeldt det aktive stof for disse produkttyper, informerer den rapporterende medlemsstat Kommissionen herom, og der tillades ingen yderligere anmeldelse i medfør af første afsnit.

Kommissionen informerer medlemsstaterne herom og offentliggør denne oplysning elektronisk.

4.   En person, der har til hensigt at anmelde en kombination af aktivt stof og produkttype, der er anført i den elektroniske offentliggørelse, der er omhandlet i stk. 3, tredje afsnit, skal erklære sin hensigt til Kommissionen ikke senere end tre måneder efter datoen for den elektroniske offentliggørelse.«

4)

Følgende indsættes som artikel 3b:

»Artikel 3b

Anmeldelsesprocedure

1.   Efter at have erklæret sin hensigt om at foretage anmeldelse skal den person, der er omhandlet i artikel 3a, stk. 4, indgive en anmeldelse af kombinationen af aktivt stof og produkttype til Det Europæiske Kemikalieagentur, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1907/2006 (i det følgende benævnt »agenturet«), senest 18 måneder efter datoen for den elektroniske offentliggørelse, jf. artikel 3a, stk. 3, tredje afsnit.

Anmeldelsen foretages via registeret over biocidholdige produkter, der er omhandlet i artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (7).

2.   Anmeldelsen forelægges i Iuclid-format. Den skal indeholde alle de oplysninger, der er omhandlet i punkt 1 til 3 og i tabellen i bilag II til forordning (EF) nr. 1896/2000, tillige med dokumentation for, at stoffet er markedsført som et aktivt stof i et biocidholdigt produkt, der hører under den relevante produkttype, på datoen for den elektroniske offentliggørelse, jf. artikel 3a, stk. 3, tredje afsnit.

3.   Medmindre en rapporterende medlemsstat allerede er udpeget for det aktive stof, skal anmelderen angive, til hvilken kompetent myndighed i en medlemsstat vedkommende agter at forelægge et dossier, og vedlægge en skriftlig bekræftelse af, at den kompetente myndighed indvilger i at vurdere dossieret.

4.   Ved modtagelsen af en sådan anmeldelse informerer agenturet Kommissionen herom og informerer anmelderen om de gebyrer, der skal betales ifølge den forordning, der er vedtaget i henhold til artikel 80, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012. Undlader en anmelder at betale gebyret inden 30 dage fra modtagelsen af denne oplysning, afviser agenturet anmeldelsen og informerer anmelderen herom.

5.   Efter at betalingen af gebyrerne er modtaget, kontrollerer agenturet inden 30 dage, om anmeldelsen opfylder kravene i stk. 2. Opfylder anmeldelsen ikke disse krav, giver Kommissionen anmelderen en frist på 30 dage til at fuldstændiggøre eller rette anmeldelsen. Efter udløbet af fristen på 30 dage skal agenturet inden 30 dage enten erklære, at anmeldelsen opfylder kravene i stk. 2, eller afvise anmeldelsen og underrette anmelderen herom.

6.   Anker af afgørelser, som agenturet har truffet i medfør af stk. 4 eller stk. 5, skal indgives til det klageudvalg, som er oprettet ved forordning (EF) nr. 1907/2006. Artikel 92, stk. 1 og 2, og artikel 93 og 94 i forordning (EF) nr. 1907/2006 finder anvendelse i forbindelse med sådanne klageprocedurer. En anke har opsættende virkning.

7.   Agenturet skal straks informere Kommissionen om, hvorvidt anmeldelsen opfylder kravene i stk. 2 eller er blevet afvist.

5)

Følgende artikel 3c indsættes:

»Artikel 3c

Optagelse i eller udelukkelse fra undersøgelsesprogrammet

1.   Overvejes det at anmelde et aktivt stof i henhold til artikel 3a, stk. 3, andet afsnit, eller hvis agenturet i henhold til artikel 3b, stk. 7, informerer Kommissionen om, at en anmeldelse opfylder kravene i artikel 3b, stk. 2, accepterer Kommissionen anmeldelsen og foretager følgende:

a)

hvis den pågældende kombination af aktivt stof og produkttype ikke er opført i bilag II til nærværende forordning, optages kombinationen af aktivt stof og produkttype deri, og om fornødent det aktive stof i bilag I til forordningen

b)

hvis den pågældende kombination af aktivt stof og produkttype er opført i bilag II til nærværende forordning, men har været genstand for en kommissionsafgørelse om ikke at optage den i bilag I eller IA i direktiv 98/8/EF, annulleres denne afgørelse.

2.   Modtages der ikke en erklæring om en hensigt til at foretage anmeldelse inden for den frist, der er fastsat i artikel 3a, stk. 4, modtages der ingen anmeldelse inden for den frist, der er nævnt i artikel 3b, stk. 1, eller informerer agenturet i henhold til artikel 3b, stk. 7, Kommissionen om, at en anmeldelse indgivet i henhold til artikel 3b, stk. 1, er blevet afvist, informerer Kommissionen medlemsstaterne herom og offentliggør denne oplysning elektronisk.«

6)

I artikel 4 indsættes som stk. 4:

»4.   Uanset stk. 1 og 2 må biocidholdige produkter, der indeholder et aktivt stof, for hvilket Kommissionen elektronisk har offentliggjort de relevante oplysninger efter artikel 3a, stk. 3, markedsføres for de relevante produkttyper i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 98/8/EF, indtil det tidspunkt, hvor Kommissionen har truffet afgørelse om at optage kombinationen af aktivt stof og produkttype i bilag II efter artikel 3c, stk. 1, litra a), eller annullere en tidligere afgørelse om ikke-optagelse efter artikel 3c, stk. 1, litra b), eller i en periode på seks måneder fra den dato, hvor Kommissionen elektronisk offentliggjorde de relevante oplysninger efter artikel 3c, stk. 2.«

7)

I artikel 9 indsættes som stk. 3:

»3.   Uanset stk. 2 gælder det for godkendelse af kombinationer af aktivt stof og produkttype, som er opført i bilag II, efter artikel 3c, stk. 1, litra a), eller for hvilke en afgørelse er annulleret i henhold til artikel 3c, stk. 1, litra b), at ansøgninger om godkendelse af et aktivt stof i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 528/2012 skal forelægges senest to år efter datoen for den afgørelse, der vedtages i overensstemmelse med artikel 3c, stk. 1, litra a) eller b).«

Artikel 2

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Dog finder punkt 2), 4) og 7) anvendelse fra den 1. september 2013.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juni 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1.

(2)  EUT L 325 af 11.12.2007, s. 3.

(3)  EFT L 228 af 8.9.2000, s. 6.

(4)  Endnu ikke offentliggjort i Samling af Afgørelser.

(5)  EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

(6)  EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.

(7)  EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1


26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/38


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 614/2013

af 25. juni 2013

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juni 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

MK

49,2

TR

98,7

ZZ

74,0

0707 00 05

MK

27,7

TR

116,3

ZZ

72,0

0709 93 10

MA

102,6

TR

127,8

ZZ

115,2

0805 50 10

AR

97,3

BR

96,4

TR

78,7

ZA

103,0

ZZ

93,9

0808 10 80

AR

165,4

BR

114,4

CL

130,5

CN

96,0

NZ

144,5

US

156,1

ZA

124,6

ZZ

133,1

0809 10 00

IL

342,4

TR

214,9

ZZ

278,7

0809 29 00

TR

340,7

ZZ

340,7

0809 30

TR

179,1

ZZ

179,1

0809 40 05

CL

216,3

IL

308,9

ZA

377,0

ZZ

300,7


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/40


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 21. juni 2013

om ændring af gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU om tildeling af finansiel støtte fra Unionen til Irland

(2013/313/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (1), særlig artikel 3, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter anmodning fra Irland tildelte Rådet ved gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU (2) finansiel støtte til Irland som bidrag til et stærkt økonomisk reformprogram for at genoprette tilliden, genskabe en holdbar økonomisk vækst og sikre finansiel stabilitet i Irland, euroområdet og Unionen.

(2)

Kommissionen afsluttede den niende evaluering af Irlands økonomiske reformprogram den 22. april 2013.

(3)

Det vil være fordelagtigt at forlænge den maksimale gennemsnitlige løbetid for EU-lånet, da det vil være til støtte for Irlands bestræbelser på at genvinde fuld markedsadgang og afslutte sit program med succes. For i fuldt omfang at drage fordel af forlængelsen af EU-lånets maksimale gennemsnitlige løbetid bør Kommissionen bemyndiges til at forlænge løbetiden for rater og trancher.

(4)

På baggrund heraf bør gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I artikel 1 i gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU foretages følgende ændringer:

1)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Unionen yder Irland et lån på højst 22,5 mia. EUR med en maksimal gennemsnitlig løbetid på 19,5 år. Løbetiden for lånefacilitetens enkelte trancher kan være op til 30 år.«

2)

Der tilføjes følgende stykke:

»9.   Efter anmodning fra Irland kan Kommissionen forlænge løbetiden for en rate eller tranche, forudsat at den maksimale gennemsnitlige løbetid i henhold til stk. 1 overholdes. Kommissionen kan refinansiere hele eller dele af sin låntagning med henblik herpå. De lån, der optages på forhånd, indsættes på en konto i ECB, som Kommissionen har åbnet til forvaltning af den finansielle støtte.«

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Irland.

Artikel 3

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 21. juni 2013.

På Rådets vegne

M. NOONAN

Formand


(1)  EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1.

(2)  EUT L 30 af 4.2.2011, s. 34.


26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/41


RÅDETS AFGØRELSE

af 21. juni 2013

om ophævelse af afgørelse 2010/286/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Italien

(2013/314/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 12,

under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 2. december 2009 fastslog Rådet i dets afgørelse 2010/286/EU (1) efter henstilling fra Kommissionen fastslået, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Italien. Rådet konstaterede, at det for 2009 planlagte offentlige underskud lå på 5,3 % af BNP, dvs. over traktatens referenceværdi på 3 % af BNP, mens den offentlige bruttogæld forventedes at udgøre 115,1 % af BNP, hvilket er over traktatens referenceværdi på 60 % af BNP (2).

(2)

I henhold til artikel 126, stk. 7, i traktaten og artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. december 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (3) rettede Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen den 2. december 2009 en henstilling til Italien om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2012. Henstillingen blev offentliggjort.

(3)

I henhold til artikel 4 i protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten, er det Kommissionens ansvar at tilvejebringe de data, der skal benyttes til gennemførelse af proceduren. Som led i gennemførelsen af denne protokol skal medlemsstaterne indberette oplysninger om det offentlige underskud og den offentlige gæld og andre relaterede variabler to gange årligt, nemlig inden den 1. april og inden den 1. oktober, jf. artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (4).

(4)

Når det overvejes, om en afgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud bør ophæves, vedtager Rådet en afgørelse på grundlag af indberettede data. Desuden bør en afgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud kun ophæves, hvis Kommissionens prognoser antyder, at underskuddet ikke vil overstige tærskelværdien på 3 % af BNP i løbet af prognoseperioden.

(5)

På grundlag af de af Kommissionen (Eurostat) fremlagte data i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EF) nr. 479/2009 efter indberetning fra Italien inden den 1. april 2013 og på grundlag af 2013-stabilitetsprogrammet, Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 og vurderingen af yderligere foranstaltninger vedtaget ved lovdekret 54 af 21. maj 2013 kan der drages følgende konklusioner:

Efter at være toppet med 5,5 % af BNP i 2009 blev det offentlige underskud i Italien støt reduceret og nåede ned på 3,0 % af BNP i 2012, der var den frist, som Rådet havde sat. Forbedringen var drevet af en væsentlig finanspolitisk konsolidering, mens renteudgifterne i 2012 var 0,8 procentpoint af BNP højere end i 2009, og sammensætningen af den økonomiske aktivitet gav færre skatteindtægter.

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2013-17, der blev vedtaget af den italienske regering den 10. april 2013 og godkendt af parlamentet den 7. maj, er det planen at reducere underskuddet en anelse i 2013, til 2,9 % af BNP, og derefter til 1,8 % af BNP i 2014. På grundlag af en antagelse om en uændret politik forventes der ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 et underskud på 2,9 % af BNP i 2013 og 2,5 % af BNP i 2014. Både stabilitetsprogrammet og forårsprognosen indregner virkningerne af lovdekret 35 af 8. april 2013, der fastsætter, at den offentlige sektor skal indfri forfalden handelsgæld til private leverandører svarende til et samlet beløb på 40 mia. EUR (eller ca. 2,5 % af BNP) i perioden 2013-14. Dette vil indebære en tilsvarende stigning i den offentlige gæld, men påvirker kun underskuddet for den del, der vedrører kapitaludgifter. Lovdekretet sætter disse betalinger til 0,5 % af BNP i 2013, med en tilsvarende stigning i underskuddet. Det indeholder også en beskyttelsesklausul, der tillader regeringen at udsætte indfrielsen af underskudsforøgende handelsgæld eller vedtage andre korrigerende foranstaltninger for at sikre, at 2013-budgetmålet nås.

Den 7. maj godkendte det italienske parlament formelt de budgetmål, der var fremlagt i stabilitetsprogrammet. Den 17. maj, dvs. efter forårsprognosen, udsendte den nye regering en formel erklæring, der bekræftede disse forpligtelser og varslede nye foranstaltninger i fuld overensstemmelse med budgetmålene i stabilitetsprogrammet. Lovdekret 54, der blev vedtaget samme dag, beskriver de nye foranstaltninger i detaljer. Der er bl.a. tale om følgende:

Suspension af juniraten af ejendomsskatten på ejerboliger – bortset fra luksusboliger – så vel som landbrugsejendom, samtidig med at regeringen forpligtes til at foretage en generel omlægning af lovgivningen om ejendomsskat. En beskyttelsesklausul sikrer, at omlægningen sker i fuld overensstemmelse med budgetmålene i primære termer. Hvis den budgetneutrale reform ikke bliver vedtaget inden udgangen af august 2013, vil den suspenderede ejendomsskatterate desuden skulle betales pr. 16. september.

Udvidelse af løntilskudsordningen for arbejdstagere, der ikke allerede er omfattet af ordningen for 2013, gennem omfordeling af budgetressourcer ud over dem, der blev afsat ved arbejdsmarkedsreformen i 2012.

Samlet vurderes det, at de nye bestemmelser ikke vil påvirke underskuddet i væsentlig grad, hvis de gennemføres konsekvent. Underskuddet forventes derfor at forblive stabilt under referenceværdien på 3 % af BNP.

Efter en forbedring på 2¾ procentpoint af BNP i kumulative termer mellem 2009 og 2012, og under antagelse af, at politikken ikke ændres yderligere, forventes den strukturelle saldo, dvs. den konjunkturkorrigerede saldo, minus engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, at blive forbedret yderligere med næsten 1 procentpoint i 2013 (til ca. -1/2 % af BNP), og derefter forværret en anelse i 2014.

Gældskvoten steg med 10,6 procentpoint mellem 2009 og 2012, til 127,0 %, også som følge af Italiens bidrag til den finansielle bistand til medlemsstater i euroområdet. Da konjunkturbetingelserne fortsat er ugunstige, forventes den offentlige bruttogæld at stige til 131,4 % af BNP i 2013 og 132,2 % i 2014, også på grund af den afvikling af handelsgæld svarende til 2,5 procentpoint af BNP, der er planlagt i perioden 2013-14 og yderligere bidrag til den finansielle bistand til medlemsstaterne i euroområdet.

(6)

Fra 2013, altså året efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, bør Italien nærme sig sin mellemfristede budgetmålsætning i et rimeligt tempo, herunder overholde benchmarket for udgifter og gøre tilstrækkelige fremskridt henimod overholdelse af gældskriteriet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1a, i forordning (EF) nr. 1467/97.

(7)

I henhold til artikel 126, stk. 12, i TEUF skal en rådsafgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud ophæves, når det uforholdsmæssigt store underskud i den pågældende medlemsstat efter Rådets opfattelse er blevet korrigeret.

(8)

Efter Rådets opfattelse er det uforholdsmæssigt store underskud i Italien blevet korrigeret, og afgørelse 2010/286/EU bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ud fra en samlet vurdering kan det konkluderes, at situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Italien er blevet korrigeret.

Artikel 2

Afgørelse 2010/286/EU ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Italienske Republik.

Udfærdiget i Luxembourg, den 21. juni 2013.

På Rådets vegne

M. NOONAN

Formand


(1)  EUT L 125 af 21.5.2010, s. 40.

(2)  Efter vedtagelsen af afgørelse 2010/286/EU, blev det offentlige underskud og den offentlige bruttogæld for 2009 efterfølgende opjusteret til henholdsvis 5,5 % af BNP og 116,4 % af BNP.

(3)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.

(4)  EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1.


26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/43


RÅDETS AFGØRELSE

af 21. juni 2013

om ophævelse af beslutning 2004/918/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn

(2013/315/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 12,

under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet fastslog den 5. juli 2004 i henhold til artikel 104, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF), i beslutning 2004/918/EU (1), at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn, og vedtog i henhold til artikel 104, stk. 7, i TEF en henstilling med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2008.

(2)

Den 18. januar 2005 konstaterede Rådet i henhold til artikel 104, stk. 8, i TEF, at Ungarn ikke havde truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af dets henstilling, og udstedte en ny henstilling efter artikel 104, stk. 7, i TEF den 8. marts 2005, hvori det bekræftede fristen, nemlig 2008, for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud. Den 8. november 2005 fastslog Rådet, at Ungarn for anden gang ikke havde efterkommet dets henstillingen i henhold til artikel 104, stk. 7, i TEF. Det rettede derfor en tredje henstilling i henhold til artikel 104, stk. 7, i TEF til Ungarn den 10. oktober 2006, hvori fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud blev udsat til 2009. Den 7. juli 2009 konkluderede Rådet, at de ungarske myndigheder kunne anses for at have truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets henstilling af 10. oktober 2006, og udstedte på baggrund af den alvorlige økonomiske nedgang en revideret henstilling efter artikel 104, stk. 7, i TEF ("Rådets henstilling af 7. juli 2009") og satte igen en ny frist for korrektionen, nemlig 2011. Den 27. januar 2010 konkluderede Kommissionen, at Ungarn havde truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets henstilling af 7. juli 2009, hvilket Rådet tilsluttede sig i sine konklusioner den 16. februar 2010, men henledte opmærksomheden på en række betydelige risici.

(3)

I overensstemmelse med artikel 126, stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastslog Rådet den 24. januar 2012, at Ungarn ikke havde truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets henstilling af 7. juli 2009 inden for den frist, der var fastlagt i nævnte henstilling. Selv om traktatens referenceværdi på 3 % af BNP ikke blev overskredet i 2011, var dette ikke baseret på en strukturel og holdbar korrektion, men afhang af betydelige engangsindtægter. Dette var ledsaget af en anslået kumuleret strukturel forværring i både 2010 og 2011 på mere end 2 % af BNP i forhold til en anbefalet kumuleret finanspolitisk forbedring på 0,5 % af BNP. Selv om myndighederne i 2012 var i færd med at gennemføre strukturelle foranstaltninger, der i vidt omfang forventedes at opveje den tidligere forværring, vil traktatens referenceværdi på 3 % af BNP også i 2012 blive overholdt udelukkende takket være engangsforanstaltninger svarende til ca. 1 % af BNP og vil i 2013 formodentlig blive overskredet.

(4)

Den 13. marts 2012 vedtog Rådet i henhold til artikel 126, stk. 7, i TEUF en ny henstilling ("Rådets henstilling af 13. marts 2012") til Ungarn om at bringe de uforholdsmæssigt store underskud til ophør seneste i 2012. De ungarske myndigheder blev især anmodet om at træffe følgende foranstaltninger: i) bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2012 på en troværdig og holdbar måde; ii) iværksætte en yderligere finanspolitisk indsats på mindst ½ % af BNP for at sikre, at man når underskudsmålet for 2012 på 2,5 % af BNP; og iii) at træffe de nødvendige yderligere foranstaltninger af strukturel art, der er behov for til at sikre, at underskuddet i 2013 forbliver et godt stykke under tærsklen på 3 % af BNP. Samtidig blev det henstillet, at den offentlige gældskvote hurtigst muligt skulle bringes tilbage på en nedadgående kurs for at sikre tilstrækkelige fremskridt henimod opfyldelsen af gældsreduktionsmålet. Budgettilpasningen skulle også støttes af de foreslåede forbedringer af rammerne for den finanspolitiske styring. Rådet fastsatte (2) den 13. september 2012 som frist for den ungarske regering til at træffe virkningsfulde foranstaltninger. Også den 13. marts 2012 besluttede Rådet at suspendere en del af forpligtelserne fra Samhørighedsfonden for 2013 til Ungarn.

(5)

Den 30. maj 2012 konkluderede Kommissionen på grundlag af konvergensprogrammet for 2011-2015 og en yderligere specificering af spareforanstaltningerne, at Ungarn havde truffet virkningsfulde foranstaltninger med hensyn til korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud. Navnlig forventedes det offentlige underskud at nå 2,5 % af BNP i 2012 og forblive et godt stykke under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i 2013 i overensstemmelse med Rådets henstilling af 13. marts 2012. Det blev desuden bekræftet, at der var gjort visse fremskridt med at forbedre rammerne for den finanspolitiske styring, selv om de generelle fremskridt på dette område kunne anses for at have været langsomme. På den baggrund vedtog Rådet den 22. juni 2012 på baggrund af et forslag fra Kommissionen af 30. maj 2012 gennemførelsesafgørelse 2012/323/EU, som ophævede suspensionen af forpligtelserne fra Samhørighedsfonden.

(6)

I henhold til artikel 4 i protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaterne, er det Kommissionens ansvar at tilvejebringe de data, der skal benyttes til gennemførelse af proceduren. Som led i gennemførelsen af denne protokol skal medlemsstaterne indberette oplysninger om offentligt underskud og offentlig gæld og andre relaterede variabler to gange årligt, nemlig inden den 1. april og inden den 1. oktober, jf. artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (3).

(7)

Når det overvejes, om en afgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud bør ophæves, vedtager Rådet en afgørelse på grundlag af indberettede data. Desuden bør en afgørelse om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud alene ophæves, hvis Kommissionens prognoser viser, at underskuddet ikke vil overstige traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i løbet af prognoseperioden.

(8)

På grundlag af de af Kommissionen (Eurostat) fremlagte data i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EF) nr. 479/2009 efter indberetning fra Ungarn inden den 1. april 2013, Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 og vurderingen af yderligere korrigerende foranstaltninger, der blev vedtaget den 13. maj 2013 i et regeringsdekret, er følgende konklusioner begrundede:

I 2012 udgjorde det offentlige underskud til 1,9 % af BNP på baggrund af en betydelig finanspolitisk indsats. Dette resultat blev også opnået på grund af engangsindtægter på ¾ % af BNP, herunder de større end budgetterede engangsindtægter på 0,2 % af BNP i relation til yderligere overførsel af aktiver fra den private til den offentlige pensionssøjle. Det vedtagne budget for 2012 sigtede mod et underskud på 2,5 % af BNP på grundlag af en vækst på 0,5 %. Budgettet indeholdt en ekstraordinær reserve på 1,1 % af BNP og en lang række konsolideringsforanstaltninger, navnlig: i) indtægtsforøgende foranstaltninger på ca. 1¾ % af BNP, herunder forhøjelser af indirekte skatter og socialsikringsbidrag, ii) strukturelle foranstaltninger på udgiftssiden på ¾ % af BNP som f.eks. en revision af sociale ydelser, og iii) udgiftsbegrænsninger på ¼ % af BNP i den offentlige sektor, herunder en nominel fastfrysning af lønninger i de fleste sektorer. For at opveje de stadig ringere vækstudsigter vedtog regeringen to centrale yderligere korrigerende pakker i april og oktober 2012 (svarende til i alt 0,7 % af BNP), som hovedsageligt omfatter yderligere nedskæringer i bevillingerne til budgetinstitutioner, hvoraf ca. halvdelen er blevet gennemført. Desuden blev saldoen for den lokale offentlige sektor forbedret med ca. 0,7 % af BNP sammenlignet med de budgetterede planer, hovedsagelig på grund af deres lave investeringsaktivitet.

I forbindelse med situationsrapporten fra oktober 2012 om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud blev det officielle underskudsmål for 2012 opjusteret fra 2,5 % til 2,7 % af BNP. Generelt har de effektivt gennemførte korrigerende foranstaltninger på ca. 3 % af BNP, der er vedtaget af centralregeringen, og forbedringen af den lokale offentlige sektors saldo på sigt ført til et underskud på 1,9 % af BNP, dvs. at resultatet er 0,6 % af BNP bedre end det oprindelige underskudsmål. Aktiveringen af de budgetterede ekstraordinære reserver har opvejet budgetafvigelserne, som til dels skyldes, at de makroøkonomiske forhold har været ringere end forventet.

I konvergensprogrammet for 2012-2016 forventes det offentlige underskud at blive på 2,7 % af BNP i både 2013 og 2014. I Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 er der dog forudset et underskud på 3,0 % af BNP i 2013 og 3,3 % af BNP i 2014, hvilket tyder på, at det uforholdsmæssigt store underskud ikke er blevet bragt til ophør på en varig måde. Den 13. maj 2013 efter forelæggelsen af Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 vedtog den ungarske regering yderligere korrigerende foranstaltninger, der brutto svarer til ca. 0,3 % og 0,7 % af BNP for henholdsvis 2013 og 2014. I Kommissionens tjenestegrenes opdaterede finanspolitiske vurdering, hvori der tages hensyn til disse yderligere korrigerende foranstaltningers positive indvirkning på nettounderskuddet, forventes der et underskud på 2,7 % af BNP i 2013 og 2,9 % af BNP i 2014. Derfor forventes underskuddet at forblive under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i løbet af perioden for Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes skøn vil den konjunkturkorrigerede budgetsaldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, desuden ligge på - ¾ % og -1½ % af BNP i 2013 og 2014 og dermed være i overensstemmelse med den ungarske mellemfristede budgetmålsætning på -1,7 % af BNP.

Gældskvoten faldt fra et højdepunkt på næsten 82 % i 2010 til 79,2 % i 2012 takket være betydelige engangskapitaloverførsler i forbindelse med afskaffelsen af den obligatoriske private pensionssøjle og en række konsolideringsforanstaltninger Ifølge konvergensprogrammet vil gældskvoten fortsat falde til 78,1 % og 77,2 % i henholdsvis 2013 og 2014 og derefter fortsætte med at falde. Selv når der tages højde for virkningen af de nye korrigerende foranstaltninger, der blev vedtaget den 13. maj 2013, forudser Kommissionen, at gældskvoten kommer til at ligge ca. 1 procentpoint højere i både 2013 og 2014.

(9)

Hvad angår den finanspolitiske styring opfordrede Rådet de ungarske myndigheder til at fastlægge en reelt bindende mellemfristet ramme og udvide finansrådets analytiske kompetencer, så det får vetoret for det årlige budget. I konvergensprogrammet for 2012-2016 bebudes det, at man vil arbejde videre på dette område i efteråret 2013. Fremskridtene vil fortsat blive nøje overvåget inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Ungarn bør fra 2013, altså året efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, opretholde en finanspolitisk linje, der er i overensstemmelse med den mellemfristede budgetmålsætning, herunder overholde benchmarket for udgifter og gøre tilstrækkelige fremskridt henimod overholdelse af gældskriteriet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1a, i forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (4).

(11)

I henhold til artikel 126, stk. 12, i TEUF skal en rådsafgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud ophæves, når det uforholdsmæssigt store underskud i den pågældende medlemsstat efter Rådets opfattelse er blevet korrigeret.

(12)

Efter Rådets opfattelse er det uforholdsmæssigt store underskud i Ungarn blevet korrigeret, og beslutning 2004/918/EF bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ud fra en samlet vurdering kan det konkluderes, at situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn er blevet korrigeret.

Artikel 2

Beslutning 2004/918/EF ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Ungarn.

Udfærdiget i Luxembourg, den 21. juni 2013.

På Rådets vegne

M. NOONAN

Formand


(1)  EUT L 389 af 30.12.2004, s. 27.

(2)  Rådets gennemførelsesafgørelse af 13. marts 2012 om suspension af forpligtelser fra Samhørighedsfonden til Ungarn med virkning fra den 1. januar 2013 (EUT L 78 af 17.3.2012, s. 19).

(3)  EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1.

(4)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.


26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/46


RÅDETS AFGØRELSE

af 21. juni 2013

om ophævelse af beslutning 2009/588/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Litauen

(2013/316/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 12,

under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 7. juli 2009 på grundlag af en henstilling fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 104, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF) fastslog Rådet i afgørelse 2009/588/EF (1), at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Litauen. Rådet bemærkede, at det offentlige underskud var nået op på 3,2 % af BNP i 2008, hvilket er over traktatens referenceværdi på 3 % af BNP, og ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2009 ville vokse til 5,4 % af BNP i 2009 og yderligere til 8 % af BNP i 2010. Den offentlige bruttogæld lå på 15,6 % af BNP i 2008, hvilket var langt under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP.

(2)

I henhold til artikel 104, stk. 7, i TEF og artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (2) rettede Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen den 7. juli 2009 en henstilling til Litauen om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2011 (»Rådets henstilling af 7. juli 2009«). Rådets henstilling af 7. juli 2009 blev offentliggjort.

(3)

I henhold til artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 rettede Rådet den 9. februar 2010 på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, og som erkender, at de litauiske myndigheder havde truffet virkningsfulde foranstaltninger til at efterkomme Rådets henstilling af 7. juli 2009, og at uventede negative økonomiske forhold med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser var indtruffet i Litauen, en revideret henstilling til Litauen med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2012. Denne reviderede henstilling blev offentliggjort.

(4)

I henhold til artikel 4 i protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaterne, er det Kommissionens ansvar at tilvejebringe de data, der skal benyttes til gennemførelse af proceduren. Som led i gennemførelsen af denne protokol skal medlemsstaterne indberette oplysninger om offentligt underskud og offentlig gæld og andre relaterede variabler to gange årligt, nemlig inden den 1. april og inden den 1. oktober, jf. artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (3).

(5)

Når det overvejes, om en afgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud bør ophæves, skal Rådet nå til en afgørelse på grundlag af indberettede data. Desuden bør en afgørelse om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud alene ophæves, hvis Kommissionens tjenestegrenes prognoser viser, at underskuddet ikke vil overstige tærsklen på 3 % af BNP i løbet af prognoseperioden (4).

(6)

På grundlag af de af Kommissionen (Eurostat) fremlagte data i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EF) nr. 479/2009 efter indberetning fra Litauen inden den 1. april 2013 og på grundlag af Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 kan der drages følgende konklusioner:

Det offentlige underskud i Litauen er efter at have toppet med 9,4 % af BNP i 2009 blevet bragt ned på 7,2 % af BNP i 2010, 5,5 % af BNP i 2011 og 3,2 % af BNP i 2012. Denne forbedring har været drevet af konsolideringsforanstaltningerne på udgiftssiden, især en fortsat begrænsning af væksten i udgifterne i overensstemmelse med Litauens lov om finanspolitisk disciplin, og gunstige konjunkturforhold.

Da underskuddet på 3,2 % af BNP kan anses for at ligge tæt på referenceværdien, og Litauens gældskvote på holdbar vis ligger under referenceværdien på 60 % af BNP, har Litauen adgang til anvendelsen af stabilitets- og vækstpagtsbestemmelserne i forordning (EF) nr. 1467/97 vedrørende systemiske pensionsreformer. Den direkte nettoomkostning ved pensionsreformen bør således tages i betragtning ved vurderingen af korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud. Da nettoomkostningerne ved Litauens systemiske pensionsreform har været 0,2 % af BNP i 2012, som bekræftet af Kommissionen (Eurostat), forklarer disse omkostninger overskridelsen af traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i 2012.

I Litauens konvergensprogram for 2012-2016 forventes det offentlige underskud fortsat at falde til 2,5 % af BNP i 2013 og 1,5 % af BNP i 2014, mens der i Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 forudses en forbedring, omend i et langsommere tempo, af det offentlige underskud til 2,9 % af BNP i 2013 og til 2,4 % af BNP i 2014, baseret på en antagelse om en uændret politik. Derfor forventes underskuddet at forblive under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i løbet af prognoseperioden.

I Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 forventes den offentlige bruttogæld at falde en smule fra 40,7 % af BNP i 2013 på 40,1 % af BNP i 2014.

(7)

Litauen bør fra 2013, altså året efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, i et passende tempo gøre fremskridt i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, herunder overholdelse af benchmarket for udgifter.

(8)

I henhold til artikel 126, stk. 12, i TEUF skal en rådsafgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud ophæves, når det uforholdsmæssigt store underskud i den pågældende medlemsstat efter Rådets opfattelse er blevet korrigeret.

(9)

Efter Rådets opfattelse er det uforholdsmæssigt store underskud i Litauen blevet korrigeret, og beslutning 2009/588/EF bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ud fra en samlet vurdering kan det konkluderes, at situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Litauen er blevet korrigeret.

Artikel 2

Beslutning 2009/588/EF ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Republikken Litauen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 21. juni 2013.

På Rådets vegne

M. NOONAN

Formand


(1)  EUT L 202 af 4.8.2009, s. 44.

(2)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.

(3)  EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1.

(4)  I overensstemmelse med "Specifikationer om gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten og retningslinjer for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form" af 3. september 2012. Se også: http://ec.europa.eu/economy_finance/economic_governance/sgp/pdf/coc/code_of_conduct_en.pdf


26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/48


RÅDETS AFGØRELSE

af 21. juni 2013

om ophævelse af beslutning 2009/591/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Letland

(2013/317/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 12,

under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 7. juli 2009, efter henstilling fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 104, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF) fastslog Rådet i afgørelse 2009/591/EF (1), at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Letland. Rådet konstaterede, at det offentlige underskud udgjorde 4,0 % af BNP i 2008, hvilket er over traktatens referenceværdi på 3 % af BNP, mens den offentlige bruttogæld udgjorde 19,5 % af BNP i 2008, hvilket er et langt stykke under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP (2).

(2)

Den 7. juli 2009 rettede Rådet i overensstemmelse med artikel 104, stk. 7, i TEF og artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (3) efter henstilling fra Kommissionen en henstilling til Letland med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2012. Henstillingen blev offentliggjort.

(3)

I henhold til artikel 4 i protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaterne, er det Kommissionens ansvar at tilvejebringe de data, der skal benyttes til gennemførelse af proceduren. Som led i gennemførelsen af denne protokol skal medlemsstaterne indberette oplysninger om det offentlige underskud og den offentlige gæld og andre relaterede variabler to gange årligt, nemlig inden den 1. april og inden den 1. oktober, jf. artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (4).

(4)

Når det overvejes, om en afgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud bør ophæves, vedtager skal Rådet nå til en afgørelse på grundlag af de indberettede data. Desuden bør en afgørelse om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud alene ophæves, hvis Kommissionens tjenestegrenes prognoser viser, at underskuddet ikke vil overstige tærsklen på 3 % af BNP i løbet af prognoseperioden.

(5)

På grundlag af de af Kommissionen (Eurostat) fremlagte data i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EF) nr. 479/2009 efter indberetning fra Letland inden den 1. april 2013 og på grundlag af Kommissionens tjenestegrenes forårsprognose fra 2013 kan der drages følgende konklusioner:

Efter store offentlige underskud i 2009 og 2010 (på henholdsvis 9,8 % og 8,1 % af BNP), som delvist afspejlede, at der var truffet foranstaltninger med henblik på at stabilisere den finansielle sektor, begyndte underskuddet at falde hurtigt i 2011, hvor det nåede 3,6 % af BNP. Denne forbedring afspejlede den betydelige og bredt funderede finanspolitiske konsolidering, der blev gennemført i perioden 2009-2011 inden for rammerne af det økonomiske tilpasningsprogram, som var omfattet af betalingsbalancestøtte, samt forbedrede konjunkturer; tilpasningsprogrammet blev endeligt gennemført i januar 2012. I 2012 faldt det offentlige underskud yderligere til 1,2 % af BNP, hvilket var langt bedre end underskudsmålet på 2,1 % af BNP, som var fastsat i konvergensprogrammet for 2012-2016, og et godt stykke under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP. På indtægtssiden blev dette afspejlet i form af gode konjunkturer og forbedret skatteeffektivitet, mens væksten i udgifterne forblev væsentligt under den nominelle vækst i BNP. Som følge deraf steg de offentlige indtægters andel af BNP i 2012 med ¼ procentpoint, mens de offentlige udgifters andel faldt med 2 procentpoint.

I konvergensprogrammet for 2012-2016 forventes et samlet underskud på 1,1 % af BNP i 2013 og en efterfølgende stabilisering på 0,9 % af BNP indtil 2016. I Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 forventes det, at det offentlige underskud stort set vil forblive uændret i 2013 på 1,2 % af BNP, og at det vil falde til 0,9 % af BNP i 2014, hvilket er et godt stykke under referenceværdien på 3 % af BNP.

Den offentlige gæld lå på 40,7 % af BNP i 2012. I Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 forventes den offentlige bruttogæld at stige til 43,2 % af BNP i 2013, mens regeringen samler finansielle aktiver til store tilbagebetalinger af gæld, som skal finde sted i perioden 2014-2015. Når disse tilbagebetalinger gennemføres, forventes gælden at falde igen til ca. 40 % af BNP i 2014.

(6)

Rådet minder om, at Letland fra 2013, som var året efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, bør sikre overholdelse af kravene i den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, herunder at benchmarket for udgifter overholdes.

(7)

I henhold til artikel 126, stk. 12, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal en rådsafgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud ophæves, når det uforholdsmæssigt store underskud i den pågældende medlemsstat efter Rådets opfattelse er blevet korrigeret.

(8)

Efter Rådets opfattelse er det uforholdsmæssigt store underskud i Letland blevet korrigeret, og beslutning 2009/591/EF bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ud fra en samlet vurdering kan det konkluderes, at situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Letland er blevet korrigeret.

Artikel 2

Beslutning 2009/591/EF ophæves.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Republikken Letland.

Udfærdiget i Luxembourg, den 21. juni 2013.

På Rådets vegne

M. NOONAN

Formand


(1)  EUT L 202 af 4.8.2009, s. 50.

(2)  Efter vedtagelsen af beslutning 2009/591/EF blev det offentlige underskud og den offentlige bruttogæld i 2008 opjusteret til henholdsvis 4,2 % af BNP og 19,8 % af BNP.

(3)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.

(4)  EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1.


26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/50


RÅDETS AFGØRELSE

af 21. juni 2013

om ophævelse af beslutning 2009/590/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Rumænien

(2013/318/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 12,

under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 7. juli 2009 og på grundlag af en henstilling fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 104, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF) fastslog Rådet i afgørelse 2009/590/EF (1), at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Rumænien. Rådet konstaterede, at det offentlige underskud var nået op på 5,4 % af BNP i 2008, hvilket er over traktatens referenceværdi på 3 % af BNP, mens den offentlige bruttogæld lå på 13,6 % af BNP, hvilket er et langt stykke under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP (2).

(2)

Den 7. juli 2009 rettede Rådet i overensstemmelse med artikel 104, stk. 7, i TEF og artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (3) på grundlag af en henstilling fra Kommissionen en henstilling til Rumænien med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2011 (»Rådets henstilling af 7.juli 2009«). Rådets henstilling af 7. juli 2009 blev offentliggjort.

(3)

I henhold til artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 rettede Rådet den 12. februar 2010 på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, og som erkender, at de rumænske myndigheder havde truffet virkningsfulde foranstaltninger til at efterkomme Rådets henstilling af 7. juli 2009, og at uventede negative økonomiske forhold med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser var indtruffet i Rumænien, en revideret henstilling til Rumænien med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2012. Denne reviderede henstilling blev offentliggjort.

(4)

I henhold til artikel 4 i protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten, er det Kommissionens ansvar at tilvejebringe de data, der skal benyttes til gennemførelse af proceduren. Som led i gennemførelsen af denne protokol skal medlemsstaterne indberette oplysninger om det offentlige underskud og den offentlige gæld og andre relaterede variabler to gange årligt, nemlig inden den 1. april og inden den 1. oktober, jf. artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (4).

(5)

Når det overvejes, om en afgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud bør ophæves, skal Rådet nå til en afgørelse på grundlag af de indberettede data. Desuden bør en afgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud kun ophæves, hvis Kommissionens tjenestegrenes prognoser viser, at underskuddet ikke vil overstige tærsklen på 3 % af BNP i løbet af prognoseperioden.

(6)

På grundlag af de af Kommissionen (Eurostat) fremlagte data i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EF) nr. 479/2009 efter indberetning fra Rumænien inden den 1. april 2013 og på grundlag af Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013, kan der drages følgende konklusioner:

Recessionen i 2009, som var stærkere end forventet, medførte et betydeligt fald i de offentlige indtægter, hvorved det offentlige underskud steg til 9 % af BNP til trods for bestræbelser på at nedbringe de offentlige udgifter. Efter denne uventede udvikling og forlængelsen af fristen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud med et år blev det offentlige underskud efterfølgende nedbragt til 6,8 % af BNP i 2010, 5,6 % af BNP i 2011 og 2,9 % af BNP i 2012, hvilket er under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP. Korrektionen af underskuddet er hovedsageligt sket ved stram kontrol af væksten i udgifter, herunder kontrol af de offentlige lønudgifter, indefrysning af pensioner og nedskæring af alle sociale ydelser undtagen pensioner. Korrektionen blev ligeledes støttet af foranstaltninger på indtægtssiden, som f.eks. øget momssats (5 procentpoint) og en udvidelse af personskattegrundlaget. Den finanspolitiske tilpasning blev gennemført inden for rammerne af to på hinanden følgende økonomiske tilpasningsprogrammer samt betalingsbalancestøtte.

Ifølge konvergensprogrammet for 2012-2016 forventes underskuddet fortsat at falde til 2,4 % af BNP i 2013 og 2,0 % af BNP i 2014. I henhold til Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 forventes det offentlige underskud at falde til 2,6 % af BNP i 2013 og til 2,4 % i 2014 med en uændret politik, hvilket er under traktatens referenceværdi.

Ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 forventes den offentlige bruttogæld af stige en smule fra 37,8 % af BNP i 2012 til 38,5 % af BNP i 2014.

(7)

Fra 2013, som er det år, der følger efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, bør Rumænien gøre fremskridt i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i et passende tempo og overholde benchmarket for udgifter.

(8)

I henhold til artikel 126, stk. 12, i TEUF skal en rådsafgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud ophæves, når det uforholdsmæssigt store underskud i den pågældende medlemsstat efter Rådets opfattelse er blevet korrigeret.

(9)

Efter Rådets opfattelse er det uforholdsmæssigt store underskud i Rumænien blevet korrigeret, og beslutning 2009/590/EF bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ud fra en samlet vurdering kan det konkluderes, at situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Rumænien er blevet korrigeret.

Artikel 2

Beslutning 2009/590/EF ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Rumænien.

Udfærdiget i Luxembourg, den 21. juni 2013.

På Rådets vegne

M. NOONAN

Formand


(1)  EUT L 202 af 4.8.2009, s. 48.

(2)  Efter vedtagelsen af beslutning 2009/590/EF blev det samlede offentlige underskud og den offentlige bruttogæld i 2008 efterfølgende opjusteret til henholdsvis 5,8 % af BNP og 13,4 % af BNP.

(3)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 8.

(4)  EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1.


26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/52


RÅDETS AFGØRELSE

af 21. juni 2013

om et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta

(2013/319/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 6,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til Maltas bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(2)

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og for en stærk og holdbar vækst, som fører til øget beskæftigelse.

(3)

I henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, jf. artikel 126 i TEUF, der er uddybet i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (1) (der indgår i stabilitets- og vækstpagten), skal det besluttes om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaterne, indeholder yderligere bestemmelser om gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 (2) indeholder præcise regler og definitioner med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i denne protokol.

(4)

Hvis Kommissionen finder, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat, skal den afgive en udtalelse til den pågældende medlemsstat og underrette Rådet herom, jf. artikel 126, stk. 5, i TEUF. Med henvisning til sin egen rapport udarbejdet i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF og Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse i henhold til artikel 126, stk. 4, i TEUF konkluderede Kommissionen, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta. Den 29. maj 2013 afgav Kommissionen derfor en udtalelse til Malta og underrettede Rådet herom (3).

(5)

I artikel 126, stk. 6, i TEUF fastsættes det, at Rådet skal tage hensyn til de bemærkninger, som den pågældende medlemsstat måtte ønske at fremsætte, inden det efter en generel vurdering fastslår, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. I Maltas tilfælde fører denne generelle vurdering til følgende konklusioner.

(6)

Ifølge de oplysninger, som de maltesiske myndigheder indberettede i april 2013, udgjorde det offentlige underskud i Malta 3,3 % af BNP i 2012 og overskred således referenceværdien på 3 % af BNP. I sin rapport, jf. artikel 126, stk. 3, i TEUF, fandt Kommissionen, at underskuddet var tæt på referenceværdien på 3 % af BNP, men at overskridelsen af referenceværdien ikke kan betegnes som exceptionel i TEUF's og stabilitets- og vækstpagtens betydning. Navnlig er den ikke resultatet af et alvorligt økonomisk tilbageslag i traktatens og stabilitets- og vækstpagtens forstand. I 2010 og 2011 lå den årlige reale vækst i BNP i gennemsnit på over 2 %, hvilket er højere end den potentielle vækst. De indledende data vedrørende BNP, som blev offentliggjort af det nationale statistiske kontor den 11. marts 2013 viser, at den økonomiske vækst aftog i 2012, men dog stadig forblev positiv på 0,8 %. Det positive outputgab i 2011 forventes at være blevet en anelse negativt i 2012. Den forventede overskridelse af referenceværdien kan ikke betegnes som midlertidig. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes forårsprognose fra 2013 forventes underskuddet at stige til 3,7 % af BNP i 2013 og nå 3,6 % af BNP i 2014. Traktatens underskudskriterium er dermed ikke opfyldt.

(7)

De indberettede data viser også, at den offentlige bruttogæld udgjorde 72,1 % af BNP i 2012, hvilket er over referenceværdien på 60 % af BNP. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes forårsprognose fra 2013 forventes gældskvoten at stige til 74,9 % af BNP i 2014. Efter ophævelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i december 2012 (4) har Malta fået tildelt en periode på tre år til at bringe sig i overensstemmelse med gældsreduktionsmålet, begyndende i 2012. Malta gjorde ikke tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at indfri gældsreduktionsmålet i 2012, idet det strukturelle underskud blev forværret på trods af den påkrævede forbedring. Det kan derfor konkluderes, at TEUF's gældskriterie ikke er opfyldt.

(8)

I overensstemmelse med bestemmelserne i TFEU og i stabilitets- og vækstpagten analyserede Kommissionen også andre relevante forhold i sin rapport. I stabilitets- og vækstpagten præciseres det, at der i forbindelse med lande med en gæld på over 60 % af BNP (som f.eks. Malta) kun tages hensyn til disse relevante forhold i faserne forud for beslutningen om et uforholdsmæssigt stort underskud i forbindelse med vurderingen af overholdelsen af underskudskriteriet, hvis det offentlige underskud forbliver tæt på referenceværdien og overskridelsen af referenceværdien kun er midlertidig, hvilket ikke er tilfældet i Malta (5). Ikke desto mindre er der dog taget hensyn til sådanne faktorer i forbindelse med vurderingen af en mulig overskridelse af gældskriteriet, men de synes ikke at stille spørgsmålstegn ved beslutningen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Navnlig er fremskridtene for at nå gældsreduktionsmålet vurderet på baggrund af den virkning, som ydelsen af finansiel bistand til medlemsstater i euroområdet har for gælden og underskuddet. For Maltas vedkommende har den græske lånefacilitet, udbetalinger i forbindelse med Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet, bidrag til den europæiske stabilitetsmekanisme og operationer i forbindelse med det græske program i perioden 2011-2014 haft en samlet virkning på henholdsvis 3,9 % af BNP på gælden og 0,1 % af BNP på underskuddet. Hvis der tages højde for disse operationers virkninger, ville den strukturelle indsats, som var påkrævet af Malta i 2012 for at overholde gældskriteriet, have været mindre, men dog stadig betydeligt større end Maltas faktiske strukturelle indsats -

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Det fastslås efter en generel vurdering, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Malta.

Udfærdiget i Luxembourg, den 21. juni 2013.

På Rådets vegne

M. NOONAN

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 af om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1).

(3)  Alle dokumenter vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Malta findes på: http://ec.europa.eu/economy_finance/sgp/deficit/countries/malta_en.htm.

(4)  Rådets afgørelse 2012/778/EU af 4. december 2012 om ophævelse af beslutning 2009/587/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta (EUT L 342 af 14.12.2012, s. 43).

(5)  Artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97.


26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/54


RÅDETS AFGØRELSE 2013/320/FUSP

af 24. juni 2013

om aktiviteter til støtte for fysisk sikkerhed og lagerforvaltning med henblik på at mindske risikoen for ulovlig handel med håndvåben og lette våben (SALW) og ammunition hertil i Libyen og den omkringliggende region

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 26, stk. 2, og artikel 31, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter den folkelige opstand i Libyen i februar 2011 og den efterfølgende væbnede konflikt er Libyen udfordret af omfattende lagre af konventionelle våben og ammunition, herunder et stort antal ubrugelige og farlige genstande. Den ukontrollerede spredning af håndvåben og lette våben (SALW) og ammunition har givet næring til usikkerhed i Libyen, nabolandene og den omkringliggende region, idet dette har skærpet konflikten og undermineret postkonfliktfredsopbygningen og således udgør en alvorlig trussel for fred og sikkerhed.

(2)

Som opfølgning på sin støtte til det libyske folk under og efter konflikten er Unionen forpligtet på at samarbejde yderligere med Libyen om en lang række emner, herunder sikkerhedsspørgsmål, for at støtte overgangsprocessen mod demokrati, varig fred og sikkerhed.

(3)

På mødet den 15. og 16. december 2005 vedtog Det Europæiske Råd EU-strategien for bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med SALW samt ammunition hertil. Strategien anerkender, at de store lagre af SALW og ammunition gør det let for civile, kriminelle, terrorister og kombattanter at få adgang til sådanne våben, og understreger behovet for at fortsætte den forebyggende indsats for at bekæmpe ulovligt udbud af og efterspørgsel efter konventionelle våben. Den fremhæver også Afrika som det kontinent, der er hårdest ramt af interne konflikter, hvilket forværres af den destabiliserende tilstrømning af SALW.

(4)

Den 23. maj 2012 undertegnede Libyen, Sudan, Den Centralafrikanske Republik, Tchad og Den Demokratiske Republik Congo Khartoumerklæringen om kontrol med håndvåben og lette våben i det vestlige Sudans nabolande. I denne erklæring forpligter Libyen og de øvrige signatarer sig bl.a. til at styrke de nationale kapaciteter og institutioner for at udvikle og gennemføre omfattende SALW-kontrolstrategier, nationale handlingsplaner og indgreb, herunder fysisk sikkerhed og lagerforvaltning ("PSSM"), i forbindelse med statsejet SALW og ammunition i overensstemmelse med internationale standarder.

(5)

Khartoumerklæringen opfordrer regionale og internationale organisationer til at yde teknisk og finansiel støtte i koordination med det internationale samfund med henblik på at gennemføre resultaterne af konferencen i Khartoum den 22.-23. maj 2012 og alle efterfølgende aktiviteter og initiativer for at håndtere SALW-spørgsmål i de enkelte signatarlande.

(6)

Den 18. juni 2004 ratificerede Libyen protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil, der er knyttet til De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.

(7)

Det tyske agentur for internationalt samarbejde, Deutsche Gesellschaft für internationale Zusammenarbeit GmbH ("GIZ"), er ved at etablere et projekt for kontrol med konventionelle våben i Libyen. Den 2. maj 2012 nåede GIZ og Libyan Mine Action Centre (det libyske mineaktionscenter) som en del af forsvarsministeriet til enighed om et rammeprogram for minerydning og kontrol med konventionelle våben. Det generelle program for kontrol med konventionelle våben i Libyen ("programmet") består af to specifikke moduler og samfinansieres af Unionen og Tysklands Forbundsudenrigsministerium.

(8)

Det er nødvendigt at sikre, at Libyen opnår det størst mulige ejerskab i forbindelse med gennemførelsen af PSSM-aktiviteter i overensstemmelse med hovedprincipperne om nationalt ejerskab og effektiv styrkelse af lokale partneres handlekraft. I overensstemmelse hermed forsøger programmet at inddrage relevante libyske interessenter, herunder alt efter omstændighederne Indenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, de væbnede styrker og andre relevante aktører, i PSSM-aktiviteterne. GIZ vil yde operativ støtte og teknisk bistand til programmets vigtigste partnere.

(9)

Programmet anerkender den nuværende dynamik i Libyen og behovet for at involvere alle interessenter og potentielle nationale partnere fra begyndelsen. Det tager sigte på at etablere partnerskaber med internationale ikkestatslige organisationer, der er specialiseret i minerydning og PSSM-spørgsmål, og som allerede har bevist deres operative kapaciteter i Libyen. Det lægger også vægt på at fremme regionalt samarbejde med nabolande. Unionen mener, at finansiel bistand til GIZ vil bidrage til at mindske de risici, der er forbundet med den potentielle ulovlige spredning af konventionelle våben og ammunition i og fra Libyen og den omkringliggende region —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Unionen skal fortsat fremme fred og sikkerhed i Libyen og den omkringliggende region ved at støtte foranstaltninger, der skal sikre, at de libyske statsinstitutioner sørger for ordentlig fysisk sikkerhed og lagerforvaltning i forbindelse med de libyske våbenarsenaler for at reducere de risici, som spredning og voldsom ophobning af SALW samt ammunition hertil udgør for fred og sikkerhed, herunder fremme af effektiv multilateralisme på regionalt plan i denne forbindelse.

2.   For at nå målet i stk. 1 skal Unionen støtte aktiviteter med følgende specifikke målsætninger:

bistå de libyske statsinstitutioner med at udvikle en national strategi og operative standardprocedurer vedrørende PSSM

støtte de libyske statsinstitutioner med at etablere uddannelsesrammer for PSSM-spørgsmål

støtte rehabilitering og sikkerhedsforvaltning af ammunitionsoplagringsområder efter nationale standarder

sørge for midlertidige oplagringsenheder til konventionelle våben- og ammunitionslagre

støtte flytning af ammunitionsoplagringsområder beliggende i befolkede områder

foretage en forhåndsvurdering af mulighederne for at reducere de tilgængelige ammunitionslagre ved hjælp af genanvendelse

fremme regionalt samarbejde med nabolande om PSSM-spørgsmål

indføre et robust risikostyringssystem, der skal sikre, at programmet kan levere resultater i et gennemførelsesmiljø i hastig forandring.

3.   For at nå det i stk. 1 nævnte mål skal Unionen søge at bistå de libyske statsinstitutioner med at rehabilitere de usikrede ammunitionsoplagringsfaciliteter, der blev beskadiget under konflikten, og sikre ordentlig fysisk sikkerhed og lagerforvaltning af arsenalerne. Projektet skal gennemføres efter princippet om nationalt ejerskab med et mål om langsigtet bæredygtighed. I overensstemmelse hermed skal alle aktiviteter koordineres med de respektive libyske statsinstitutioner og andre relevante interessenter. Derudover skal projektet følge princippet om ikke at forvolde skade i forbindelse med konfliktsensitiviteten.

Bilaget indeholder en detaljeret beskrivelse af projektet.

Artikel 2

1.   Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik ("HR") har ansvaret for gennemførelsen af denne afgørelse.

2.   Den tekniske gennemførelse af projektet i artikel 1, stk. 3, varetages af Deutsche Gesellschaft für Internationale Zusammenarbeit GmbH ("GIZ").

3.   GIZ udfører sin opgave under HR's ansvar. Med henblik herpå indgår HR de nødvendige aftaler med GIZ.

Artikel 3

1.   Det finansielle referencegrundlag til gennemførelsen af det i artikel 1 omhandlede projekt er på 5 000 000 EUR. Det samlede anslåede budget til det overordnede projekt er på 5 000 000 EUR, der tilvejebringes via samfinansiering med Tysklands Forbundsudenrigsministerium.

2.   De udgifter, der finansieres med beløbet i stk. 1, forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens budget.

3.   Kommissionen overvåger, at de i stk. 1 omhandlede udgifter forvaltes korrekt. Med henblik herpå indgår Kommissionen den nødvendige aftale med GIZ. Det skal fremgå af aftalen, at GIZ sørger for, at Unionens bidrag bliver synligt i en grad, der svarer til dets størrelse.

4.   Kommissionen bestræber sig på at indgå den aftale, der er omhandlet i stk. 3, snarest muligt efter denne afgørelses ikrafttræden. Den underretter Rådet om eventuelle vanskeligheder i forbindelse med denne proces og om datoen for indgåelsen af aftalen.

Artikel 4

1.   HR aflægger rapport til Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse på grundlag af regelmæssige rapporter fra GIZ. Disse rapporter skal danne grundlag for Rådets evaluering.

2.   Kommissionen aflægger rapport om de finansielle aspekter af gennemførelsen af det i artikel 1 omhandlede projekt.

Artikel 5

1.   Denne afgørelse træder i kraft på datoen for vedtagelsen.

Den skal gennemgås og revideres senest 24 måneder efter datoen for indgåelse af aftalen, jf. artikel 3, stk. 3, på baggrund af den politiske situation i Libyen.

2.   Denne afgørelse udløber 60 måneder efter datoen for indgåelse af aftalen, jf. artikel 3, stk. 3, medmindre andet besluttes som resultat af gennemgangen i medfør af stk. 2. Uanset dette udløber den dog seks måneder efter ikrafttrædelsen, hvis der ikke er indgået en aftale i løbet af denne periode.

Udfærdiget i Luxembourg, den 24. juni 2013.

På Rådets vegne

C. ASHTON

Formand


BILAG

Program om kontrol med konventionelle våben og ammunition i Libyen og den omkringliggende region

1.   BAGGRUND OG BEGRUNDELSE

1.1   Baggrund

I løbet af den libyske revolution i 2011 mistede Gaddafiregimet kontrollen med store dele af dets konventionelle våbenarsenal. Som følge heraf blev våbenoplagringsanlæg tilgængelige for både oppositionsmedlemmer, civile og soldater. Siden afslutningen af kampene er den centrale kontrol med våbenarsenalerne ikke blevet fuldt ud genvundet, og spredningen af og handelen med våben påvirker konflikterne i naboregionerne. Desuden er der dukket konventionelle våben op i civile hjem, hvilket har ført til udbredt privat besiddelse af konventionelle våben i det libyske samfund. Endvidere forurener eksplosive krigsefterladenskaber områderne omkring våben- og ammunitionsoplagringsfaciliteterne, landbrugsjord og offentlige arealer.

Ifølge libyske regeringsinstitutioner er der et tvingende behov for bedre og mere central kontrol med konventionelle våben og ammunition i hele Libyen. Med henblik på at føre denne kontrol effektivt har libyske regeringsinstitutioner påpeget et behov for vidensoverførsel, udstyr og tekniske kapaciteter. De libyske civilsamfundsorganisationer, der arbejder inden for dette område, mangler desuden finansielle midler og skal forbedre deres tekniske kapaciteter. Som svar på disse udfordringer nåede det tyske agentur for internationalt samarbejde, Deutsche Gesellschaft für Internationale Zusammenarbeit GmbH ("GIZ") og ledelsen for Libyan Mine Action Centre - LMAC (det libyske mineaktionscenter) under ledelse af det libyske forsvarsministerium til enighed om et støtteprogram på området kontrol med konventionelle våben, herunder fysisk sikkerhed og lagerforvaltning ("PSSM").

På grundlag af et projektforslag indsendt af GIZ i oktober 2012 anmodede Tysklands Forbundsudenrigsministerium GIZ om at gennemføre programmet for kontrol med konventionelle våben i Libyen ("programmet"). Projektets varighed er fem år (60 måneder) inddelt i fire faser. Det samlede anslåede budget til projektet er på 6 600 000 EUR og tilvejebringes via fælles samfinansiering fra to donorer: Tysklands Forbundsudenrigsministerium og Unionen. Bidraget fra Tysklands Forbundsudenrigsministerium er på 1 600 000 EUR og bidraget fra Unionen er op til 5 000 000 EUR. Ansvaret for gennemførelsen forbliver hos GIZ.

Gennemførelsen af aktiviteterne påbegyndte den 1. november 2012 og slutter den 31. oktober 2017. Tysklands Forbundsudenrigsministerium dækker omkostningerne for modulet for kapacitetsopbygning samt omkostninger i forbindelse med PSSM-modulet, som Unionen ikke betragter som støtteberettiget.

Støtten til de libyske partnere gives i form af vidensoverførsel via længere- og kortvarende udstationering af eksperter, der tilrettelægger og gennemfører specialuddannelser, leverance af materiel og udstyr og visse finansielle bidrag til gennemførelsen af tiltag via regeringsinstitutioner og specialiserede agenturer, herunder tilskud.

Der redegøres for samarbejdsordningerne mellem GIZ og Forbundsudenrigsministeriet i en rammeaftale undertegnet af GIZ og Tysklands Forbundsudenrigsministerium i 2005.

Der redegøres for samarbejdsordningerne mellem GIZ og Kommissionen i aftalen undertegnet af GIZ og Kommissionen.

1.2.   Begrundelse for FUSP-støtte, synlighed og bæredygtighed

Den ukontrollerede spredning af konventionelle våben og ammunition hertil i Libyen efter hændelserne i februar 2011 og derefter har givet næring til usikkerhed i Libyen, dets nabolande og den omkringliggende region, idet dette har skærpet konflikten og undermineret postkonfliktfredsopbygningen og således udgør en alvorlig trussel for freden og sikkerheden. Unionens strategi for bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med SALW samt ammunition hertil fremhæver endvidere Afrika som det kontinent, der er hårdest ramt af interne konflikter, hvilket forværres af en destabiliserende tilstrømning af håndvåben og lette våben ("SALW"). Unionens støtte til programmet søger at imødegå disse trusler. Det sikrer endvidere, at dets sikkerhed og dets udviklingspolitik stemmer overens. Som opfølgning på Unionens støtte til det libyske folk under og efter konflikten, navnlig støtten fra stabilitetsinstrumentets kortfristede komponent til Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp og rådgivningsgruppen for rydning af miner og ueksploderet ammunition samt øget bevidsthed om risici ved SALW og eksplosive krigsefterladenskaber blandt den civile befolkning forpligter Unionen sig til yderligere at samarbejde med Libyen om en lang række emner, herunder sikkerhedsspørgsmål.

Med henblik på fuldt ud at udnytte de midler, der står til rådighed for Unionen, i Unionen og i dens bilaterale forbindelser, vil Unionen støtte programmet via fælles samfinansiering for at sin dets støtte effektivt ved at dele teknisk kapacitet og ledelseskapacitet samt systemer, og for at opfordre til anvendelse af fælles overvågning, evaluering og regnskabsmetoder.

Som en af de ledende organisationer inden for internationale samarbejdstjenester for bæredygtig udvikling har GIZ en mangeårig erfaring med at sikre sin egen og partnernes synlighed. Med henblik på dette har GIZ sin egen kommunikationsafdeling og råder over specialiserede eksterne kommunikationsredskaber. Unionens synlighed vil således være sikret med passende branding og reklame, som understreger Unionens rolle og sikrer åbenhed i Unionens tiltag og skaber øget bevidsthed blandt specifikke eller generelle personkredse om begrundelsen for programmet samt EU-støtte til programmet og resultaterne af denne støtte. Reklame kan være udformet som publikationer og rapporter, arrangementer, fotos, videodokumentation osv. Det materiale, der produceres i forbindelse med projektet, vil på en meget iøjnefaldende måde vise EU-flaget i overensstemmelse med Unionens retningslinjer for en loyal anvendelse og gengivelse af flaget.

Projektet har til formål at opnå bæredygtighed i de planlagte foranstaltninger via dets særlige struktur og fremgangsmåde på flere niveauer. Det er udarbejdet som et mellemsigtet projekt over fem år, hvorved der slås bro mellem kortsigtet nødhjælp og langsigtede projekter til fremme af bæredygtig udvikling. De libyske partnere skal fra begyndelsen være involveret i udformningen af projektet, hvilket sikrer det størst mulige nationale ejerskab, og gennem en seksmåneders overdragelsesfase i slutningen vil de være klar til at overtage ansvaret fuldt ud efter fem år. Desuden vil GIZ arbejde på forskellige niveauer og samarbejde med statsinstitutioner, ngo'er, det civile samfund samt internationale donorer. Med henblik på at sikre fortsættelsen af projektaktiviteterne i et flygtigt land som Libyen, er projektet udstyret med en komponent af risikostyring. Bæredygtigheden af foranstaltninger ud over projektets varighed fremmes særligt ved at integrere opbygning af menneskelig kapacitet, institutionel udvikling og regionale netværkselementer i projektudformningen. Dette betyder, at kapaciteterne vil blive øget for at sikre, at de libyske statsinstitutioner kan iværksætte nødvendige tilknyttede initiativer som måtte være påkræves i fremtiden.

2.   MÅL

2.1.   Overordnet mål

Programmet søger at støtte de libyske statsinstitutioner i at udøve effektiv national kontrol med deres konventionelle våben og ammunition, at mindske risikoen for ulovlig spredning af konventionelle våben og ammunition hertil og at forvalte de sikkerhedsrelaterede konsekvenser af den væbnede konflikt i Libyen. Projektet søger navnlig at styrke libyske statsinstitutioner og ikkestatslige organisationer på området kontrol med konventionelle våben og ammunition. Projektet skal også søge at fremme regionalt samarbejde.

2.2.   Specifikke mål

i)

at støtte libyske statsinstitutioner, hvis opgaver er tilsyn med og koordinering af kontrol med konventionelle våben og minerydning (LMAC), i at udføre deres opgaver

ii)

at styrke libyske ikkestatslige organisationer, der er aktive på området kontrol med konventionelle våben og minerydning, i deres støtte, oplysning samt tekniske opgaver

iii)

at støtte libyske statsinstitutioner, der har til opgave at koordinere og føre tilsyn på PSSM-området, med at udarbejde, koordinere og gennemføre PSSM-foranstaltninger

iv)

direkte at støtte gennemførelsen af lagerforvaltningsforanstaltninger, herunder flytning af oplagringssteder væk fra befolkede områder, rehabilitering af ammunitionsoplagringssteder efter nationale standarder og tilvejebringelse og installation af midlertidige ammunitionsoplagringsenheder

v)

at fremme regionalt samarbejde, vidensdeling og peer-to-peer-læring om PSSM og spredning og ulovlig ophobning af konventionelle våben.

3.   PROJEKTMODULER OG FORVENTEDE RESULTATER

Dette projekt består af to specifikke moduler:

3.1.

Kapacitetsopbygning (finansieret af Tysklands Forbundsudenrigsministerium) og

3.2.

PSSM (finansieret af Unionen)

3.1.   Kapacitetsopbygning (finansieret af Tysklands Forbundsudenrigsministerium)

Dette modul tager sigte på at styrke de libyske statsinstitutioner, der har til opgave at føre tilsyn og koordinere på området kontrol med konventionelle våben og minerydning, samt libyske ikkestatslige organisationer, der arbejder med våbenkontrol og minerydning. Dette omfatter fremme af organisatorisk udvikling, forbedring af den finansielle styring og kvalitetsforvaltning samt udvikling af tekniske færdigheder.

I overensstemmelse med programmets overordnede mål indleder dette modul princippet om nationalt ejerskab og sigter mod at styrke libyske institutioner og kapaciteter med et mål om langsigtet bæredygtighed. Fokus for kapacitetsopbygning har to formål. Den primære opmærksomhed rettes mod den nationale myndighed for mineaktion i Libyen, LMAC, som en del af forsvarsministeriet. Det andet fokus rettes mod de libyske civilsamfundsorganisationer, der er beskæftiget med minerydningsaktiviteter og oplysning.

Resultat 1: Behovet for uddannelse og udstyr til LMAC, der er Libyens nationale institution med ansvar for tilsyn og koordinering på området kontrol med konventionelle våben og minerydning og udpeget af det libyske udenrigsministerium, skal identificeres og vurderes. LMAC skal bl.a. udvikle strategier med henblik på at styrke den institutionelle kapacitet på området for organisatorisk udvikling og økonomisk forvaltning og kvalitetsstyring.

Aktivitet 1

:

Udarbejde og analysere vurderingen af institutionelle kapacitetsbehov

Aktivitet 2

:

Udvikle en forretningsplan og et kvalitetsforvaltningssystem

Aktivitet 3

:

Oprette et rammeprogram for uddannelse af medarbejderne ved våben- og ammunitionsoplagringsfaciliteterne

Aktivitet 4

:

Støtte installation af partnerinstitutionens (LMAC's) koordineringskontorer

Resultat:

gennemførelse af og dokumentation for en behovsvurdering vedrørende institutionel kapacitetsudvikling af LMAC senest ved udgangen af projektets 18. måned

udvikling fra LMAC's side af en forretningsplan og en kvalitetsstyringsproces senest ved udgangen af projektets 30. måned

passende udstyr til LMAC senest ved udgangen af projektets 30. måned

udformning af uddannelsesrammerne i samarbejde med partnerinstitutionen (LMAC).

Yderligere resultater af disse aktiviteter vil blive specificeret senest ved udgangen af projektets sjette måned i samarbejde med LMAC. I betragtning af at det libyske udenrigsministerium for nylig har udnævnt partnerinstitutionen, vil de relevante indikatorer blive specificeret snarest muligt.

Resultat 2: Behovene for uddannelse og udstyr hos de libyske ikkestatslige organisationer, der arbejder på området kontrol med konventionelle våben og minerydning, vil blive identificeret og vurderet. Disse ikkestatslige organisationers kapaciteter, navnlig inden for forvaltning, finansiel styring og tekniske færdigheder, vil blive styrket.

Aktivitet 1

:

Uddannelse i forvaltning og finansiel styring

Aktivitet 2

:

Tekniske uddannelsesforanstaltninger på minerydningsområdet

Resultat:

gennemførelse af tre årlige uddannelsesforløb i forvaltning for ikkestatslige organisationer i 2013, 2014 og 2015.

3.2.   PSSM (finansieret af Unionen)

Aktivitet 1

:

Udvikling af en national strategi og operative standardprocedurer PSSM

Aktivitet 2

:

Etablering af en uddannelsesramme vedrørende PSSM-spørgsmål

Aktivitet 3

:

Rehabilitering og sikkerhedsforvaltning af ammunitionsoplagringsområder

Aktivitet 4

:

Tilvejebringelse af midlertidige oplagringsenheder

Aktivitet 5

:

Flytning af ammunitionsoplagringsområder

Aktivitet 6

:

Genanvendelsesmuligheder for ammunitionslagre

Aktivitet 7

:

Regionalt samarbejde om PSSM

Aktivitet 8

:

Etablering af et robust risikostyringssystem

3.2.1.   Udvikling af en national strategi og operative standardprocedurer for PSSM

Målsætninger:

Denne aktivitet skal fremme koordinering blandt de libyske institutioner, der er involveret i lagerforvaltning, og medføre højere kvalitet i gennemførelsen af lagerforvaltningsprocedurer og således hæve sikkerheden for konventionelle våben- og ammunitionslagre. Libyske statsinstitutioner, der har til opgave at koordinere og føre tilsyn på PSSM-området, vil kunne udarbejde, koordinere og gennemføre PSSM-foranstaltninger

Beskrivelse:

forskning og gennemgang af eksisterende nationale strategier og operative standardprocedurer (SOP'er) på områder med forbindelse til PSSM samt opnåelse af erfaringer med henblik på udvikling af en ny national strategi og reviderede SOP'er

videregivelse og drøftelse af indhøstede erfaringer og de overordnede linjer for en national strategi for en høringsproces, hvori alle relevante interessenter deltager, herunder f.eks. indenrigsministeriet, forsvarsministeriet, udenrigsministeriet, Libyens væbnede styrker, nationalgarden og nationale ngo'er

tilvejebringelse af organisatorisk støtte og teknisk ekspertise til den libyske myndighed, der har ansvar for udarbejdelse af den nationale strategi og udviklingen af SOP'er

støtte til en ansvarlig national institution til fremme af en proces for strategigennemgang og konsensusopbygning med relevante interessenter med henblik på endelig udformning af den nationale strategi og SOP'er vedrørende PSSM.

Resultat:

Der udarbejdes en national strategi, som omfatter PSSM.

Der udarbejdes SOP'er for PSSM.

3.2.2.   Etablering af en uddannelsesramme vedrørende PSSM-spørgsmål

Målsætninger:

Denne aktivitet skal medføre bedre uddannelse af medarbejdere ved våben- og ammunitionsoplagringsfaciliteterne, og dermed bidrage til bedre sikkerhed på disse steder.

Beskrivelse:

gennemgang af eksisterende vurderinger af uddannelsesbehov på områder med forbindelse til PSSM og opnåelse af erfaringer med henblik på udvikling af en ny uddannelsesramme

gennemførelse af en undersøgelse af eksisterende og planlagte partnerenheders og uddannelsesinstitutioners uddannelseskurser vedrørende PSSM

fremme af interessenthøringer med det formål at etablere hovedlinjerne og de primære mål for en fremtidig national uddannelsesramme vedrørende PSSM

fremme af udformningen af en uddannelsesramme forestået af et eksperthold bestående af libyske og internationale eksperter. Uddannelsesrammen bør indeholde en definition af målgruppen, en strategi til at nå og udvælge målgruppen, udarbejdelse af et uddannelsesprogram, definition af uddannelsesmetoder, en tidsramme, en personalemodel, beregning af omkostninger samt udarbejdelse af et dokumentations- og evalueringssystem.

Resultat:

Gennemførelse af workshops med henblik på interessenthøringerne og udformningen

Udvikling af uddannelsesrammen.

3.2.3.   Rehabilitering og sikkerhedsforvaltning af ammunitionsoplagringsområder

Målsætninger:

En væsentlig nedbringelse af risikoen for tyveri, plyndring og uautoriseret adgang til konventionelle våben- og ammunitionsoplagringsanlæg.

Beskrivelse:

gennemgang af eksisterende undersøgelser af ammunitionsoplagringsområder, lokale rapporter om usikrede våben- og ammunitionsdepoter i befolkede områder samt udarbejdelse af en rapport, der i detaljer redegør for gennemgangen

fremme af de relevante libyske institutioners prioriteringsproces med sigte på udvælgelse af de ammunitionsoplagringsområder, der skal rehabiliteres i et pilotprojekt.

gennemførelse af en teknisk forhåndsvurdering og indsættelse af projekteringshold til udvikling af omkostningseffektive rehabiliteringsmuligheder

fremme af konsensusopbygning med hensyn til, hvilke ammunitionsoplagringsområder, der skal rehabiliteres. Følgende udvælgelseskriterier inddrages i beslutningsprocessen: nationale udvælgelsesprioriteter, sikkerhedstrusler mod lokalbefolkningen, adgang tilvejebragt gennem de respektive sikkerhedsaktører (militære råd etc.), operative og økonomiske begrænsninger samt præferencer i lokalsamfundet

fremme af outsourcing af en teknisk undersøgelse og udarbejdelse af et mandat samt fremme af en udbudsprocedure for de respektive rehabiliteringsprojekter

fremme af fælles overvågning og kvalitetsvurdering

fremme af udviklingen af et sikkerheds- og sikringskoncept for pilotprojekter for ammunitionsoplagringsområder

levering af sikkerhedsudstyr til pilotprojekter for ammunitionsoplagringsområder

uddannelse af fremtidigt personale på oplagringsanlæggene.

Resultat:

Rehabilitering af en række ammunitionsoplagringsfaciliteter (antallet skal fastsættes i slutningen af fase 1).

3.2.4.   Tilvejebringelse af midlertidige oplagringsenheder

Målsætninger:

Denne aktivitet skal medføre bedre kontrol med udvalgte libyske arsenaler af konventionelle våben, nedbringe risikoen for tyveri og forbedre beskyttelsen af civile mod ukontrollerede eksplosioner.

Beskrivelse:

gennemførelse af en undersøgelse af mulige placeringssteder for midlertidige oplagringsenheder og en forhåndsvurdering af omkostningseffektive valgmuligheder for gennemførelse af midlertidige oplagringsenheder. Der redegøres nærmere for resultatet af undersøgelsen i en rapport, der beskriver, hvor midlertidige oplagringsenheder skal placeres, samt deres tekniske specifikationer

fremme af konsensusopbygning med hensyn til, hvor midlertidige oplagringsenheder skal placeres. Følgende udvælgelseskriterier inddrages i beslutningsprocessen: nationale prioriteter, sikkerhedstrusler mod lokalbefolkningen, adgang tilvejebragt gennem de respektive sikkerhedsaktører (militære råd etc.), operative og økonomiske begrænsninger samt præferencer i lokalsamfundet

fremme af outsourcing af en teknisk undersøgelse og udarbejdelse af et mandat samt fremme af en udbudsprocedure for de respektive byggeprojekter

fremme af fælles overvågning og kvalitetsvurdering

fremme af udviklingen af et sikkerheds- og sikringskoncept for hver midlertidig oplagringsenhed

levering af sikkerhedsudstyr til udvalgte midlertidige oplagringsenheder

uddannelse af fremtidigt personale på oplagringsanlæggene.

Resultat:

Etablering af en række midlertidige ammunitionsoplagringsfaciliteter (antallet skal fastsættes i slutningen af fase 1).

3.2.5.   Flytning af ammunitionsoplagringsområder

Målsætninger:

Denne aktivitet skal medføre en forbedret sikkerhed på oplagringsområderne og en forbedret sikkerhedssituation i befolkede områder.

Beskrivelse:

gennemførelse af en undersøgelse i Libyen over anlæg der skal flyttes.

gennemførelse af en forhåndsvurdering og en dertil hørende rapport om omkostningseffektive valgmuligheder for transport/flytning samt om mulige placeringssteder for ammunitionsoplagringsområder

fremme af konsensusopbygning med hensyn til udvælgelse af de ammunitionsoplagringsområder, der skal flyttes. Følgende udvælgelseskriterier inddrages i beslutningsprocessen: nationale prioriteter, sikkerhedstrusler mod lokalbefolkningen, adgang tilvejebragt gennem de respektive sikkerhedsaktører (militære råd etc.), operative og økonomiske begrænsninger samt præferencer i lokalsamfundet

fremme af outsourcing af en teknisk undersøgelse og udarbejdelse af et mandat samt fremme af en udbudsprocedure for de respektive flytnings-/transportprojekter

fremme af fælles overvågning og kvalitetsvurdering.

Resultat:

Flytning af en række ammunitionsoplagringsfaciliteter (antallet skal fastsættes i slutningen af fase 1).

3.2.6.   Genanvendelsesmuligheder for ammunitionslagre

Målsætning:

Gennemførelse af en forhåndsvurdering af mulighederne for at nedbringe eksisterende ammunitionslagre gennem genanvendelse og dermed tilskyndelse til destruktion af konventionelle våben

Beskrivelse:

udarbejdelse af et mandat i samråd med de respektive libyske myndigheder

fremme af en international udbudsprocedure og udvælgelsesproces

gennemførelse af en forhåndsvurdering

fremme af fælles kvalitetskontrol af forhåndsvurderingen

formidling af undersøgelsesresultaterne til de respektive libyske interessenter

fremme af oversættelse og trykning af undersøgelsen.

Resultat:

Rapport om forhåndsvurderingen af muligheder for at nedbringe eksisterende ammunitionslagre gennem genanvendelse

Workshop til formidling af resultaterne.

3.2.7.   Regionalt samarbejde om PSSM-spørgsmål

Målsætning:

Denne aktivitet skal styrke regionalt samspil og koordinering og dermed øge ekspertisen og kapaciteten hos de relevante statsinstitutioner og hos ikkestatslige organisationer, der er involveret i våbenkontrol og lagerforvaltning i regionen.

Beskrivelse:

støtte tilrettelæggelsen af højst to regionale todageskonferencer som fora for regional dialog, oplysning, vidensdeling og peer-to-peer-læring i form af en tretrinstilgang: i) højtprofilerede deltagere fra statsinstitutioner, ii) de teknisk ansvarlige for gennemførelse af lagerforvaltning og iii) ikkestatslige organisationer i forbindelse med tilrettelæggelsen af en række præsentationer og workshops

fremme af beslutningsprocessen omkring emner for præsentationer og workshops

lette identifikationen af potentielle deltagere og talere med hjælp fra Unionen, libyske partnere og nabolande

lette udarbejdelsen af et mandat og af en udbudsprocedure med henblik på at finde en virksomhed til kongresorganisation, offentlig kommunikation og dokumentation.

Resultat:

højst to todageskonferencer inden for en periode på to og et halvt år med op til 45 deltagere.

3.2.8.   Indførelse af et robust risikostyringssystem

Målsætning:

At fremme en vellykket og konfliktsensitiv gennemførelse af projektaktiviteter i et udfordrende risikomiljø, herunder skrøbelig offentlig sikkerhed, mange væbnede grupper og en flygtig sikkerhedstrusselssituation.

Beskrivelse:

udvikling af projektretningslinjer for konfliktsensitiv programlægning i overensstemmelse med tilgangen om "ikke at skade", der henviser til gennemførelsen af projektaktiviteter på en måde, der minimerer utilsigtede negative virkninger

gennemførelse af risiko- og trusselsvurdering og udvikling af et sikkerhedskoncept, herunder operative standardprocedurer til programmet med henblik på at maksimere sikkerheden for personalet og projektaktiverne

konstant risikovurdering og trusselsovervågning på stedet og risikorådgivningstjenester på stedet for at beskytte personalet og operationerne

sikkerhedsudstyr til beskyttelse af projektpersonale og projektaktiver

udvikling af et fleksibelt projektstyringsværktøj med henblik på at sikre projektgennemførelse i tilfælde af en forringelse af sikkerhedsmiljøet, især fjernstyringskapaciteter.

Resultat:

Sikkerhedskonceptet for projektet er på plads

Udformning af retningslinjer for konfliktsensitiv programlægning

Risikostyringsrådgiver er på plads.

4.   GENNEMFØRELSE

4.1.   Generel opbygning

På grundlag af et projektforslag, som GIZ havde indsendt til Forbundsudenrigsministeriet, fik GIZ i oktober 2012 i opdrag af Tysklands Forbundsudenrigsministerium at gennemføre programmet for kontrol med konventionelle våben i Libyen. Gennemførelsen af aktiviteterne begyndte den 1. november 2012 og slutter den 31. oktober 2017. Unionens bidrag vil udvide dette projekt ved at tilføje et yderligere modul om PSSM. PSSM-modulet bliver gennemført sideløbende med modulet for kapacitetsopbygning med aktiviteter, der starter i 2013 og løber indtil oktober 2017.

GIZ vil gennemføre to moduler vedrørende kapacitetsopbygning og PSSM gennem længere- og kortvarende udstationering af eksperter samt ved samarbejde med internationale og nationale partnere, delvis gennem underleveranceaftaler.

GIZ' hovedpartner for kapacitetsopbygningsmodulet er LMAC. I en verbalnote til den tyske ambassade i Tripoli af 17. december 2012 bekræftede det libyske udenrigsministerium LMAC som Libyens nationale institution med ansvar for tilsyn og koordinering på området kontrol med konventionelle våben og minerydning og hilste det program, der skal gennemføres af GIZ, velkommen.

GIZ er blevet udvalgt som gennemførelsesorgan for dette projekt på grund af sin specifikke ekspertise og erfaring i hele verden samt sin redegørelse i Gruppen vedrørende Global Nedrustning og Våbenkontrol (CODUN) om GIZ' undersøgelsesmission i Libyen og dens henstillinger og foreslåede strategi for indsatsen, navnlig at sikre deltagelse og ejerskab fra alle relevante aktører og dens fremhævelse af bæredygtig virkning.

4.2.   Partnere

Programaktiviteterne i Libyen for begge moduler vil blive gennemført i samarbejde med internationale partnere. Der er flere partnere, som GIZ vil samarbejde med og allerede samarbejder med: FN's mission i Libyen (UNSMIL) støtter libyske agenturer bl.a. med strategisk og teknisk konsulentbistand på området sikkerhed og våbenkontrol. UNSMIL har ved FN's Sikkerhedsråds resolution 2040 af 12. marts 2012 fået et mandat på området minerydning og forvaltning af ammunition og våben. GIZ samarbejder med andre donorer på området våbenkontrol og minerydning i Libyen, navnlig USA og Det Forenede Kongerige.

Mens det overordnede ansvar for forvaltningen af programmet ligger hos GIZ, vil programmet også etablere partnerskaber med internationale ngo'er, der er specialiseret i PSSM og minerydning, til at levere yderligere specialiseret ekspertise for de to moduler og gennemføre minerydningsaktiviteter på stedet. På grund af programmets modulbaserede karakter vil GIZ-programmet samarbejde med flere ngo'er, der vil blive udvalgt på grund af deres regionale tilstedeværelse, styrker og svagheder og tidligere erfaring og operative kapaciteter i Libyen.

4.3.   Forvaltning af indsatsen

Programdesign: En modulbaseret platformsstrategi

Programmet er opbygget således, at der kan tilføjes eller fjernes specifikke moduler i løbet af programmet for at kunne tilpasse det til ændrede omgivelser på en konfliktsensitiv og fleksibel måde. Strukturen gør det muligt for forskellige donorer at finansiere dele af programmet og gøre hver donors bidrag synligt. Endelig omfatter programmet en opbygning, der giver kapacitet til pålidelig risikostyring og forsvarlig projektforvaltning. GIZ leverer en projektplatform, der sikrer forvaltningen af programmet og gennemfører begge projektmoduler.

Programstrategi: Fire faser i fem år

Programmet er udformet til at slå bro mellem nødhjælpsforanstaltninger, der slutter i Libyen, og nationale udviklingsstrategier og -programmer, der forventes at blive igangsat og gennemført af den libyske regering i de kommende år.

Det følger derfor en femårig strategi på mellemlang sigt, der overskrider længden af typiske planlægningscykler på nødhjælpsområdet. Især kapacitetsopbygningsmodulet vil kræve tid og et pålideligt partnerskab mellem programmet og nationale partnere for at give konkrete resultater og sikre, at nationalt ejerskab ved slutningen af fase 4 matches af nationale kapaciteter.

Den firefasede strategi sikrer, at programmodulerne kan tilpasses i løbet af programperioden enten på grund af forskellige behov på partners side eller ændrede finansieringsforhold. Den vil også gøre det muligt, at programmet inddrager supplerende moduler i fase 3, hvis betingelserne på det tidspunkt er gunstigere for disse indsatsområder, end de er nu.

Donorarrangementer:

Programmet er et multidonorprojekt, der samfinansieres af Unionen og Tysklands Forbundsudenrigsministerium.

Tysklands Forbundsudenrigsministerium vil føre regelmæssigt tilsyn med hele projektet, som GIZ gennemfører, herunder både kapacitetsopbygningskomponenten og PSSM-komponenten gennem ministeriets etablerede procedurer.

Programmets varighed og faser:

Image


FORRETNINGSORDENER OG PROCESREGLEMENTER

26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/65


ÆNDRING AF DOMSTOLENS PROCESREGLEMENT

DOMSTOLEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 253, stk. 6,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a, stk. 1,

under henvisning til artikel 64, stk. 2, i protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol, og ud fra følgende betragtning:

Med tiltrædelsen af Republikken Kroatien bliver kroatisk officielt sprog i Den Europæiske Union, og dette sprog bør anføres blandt de processprog, der er fastsat ved procesreglementet.

Med Rådets godkendelse, meddelt den 7. juni 2013 —

VEDTAGET FØLGENDE ÆNDRING AF SIT PROCESREGLEMENT:

Artikel 1

Artikel 36 i Domstolens procesreglement af 25. september 2012 (1) affattes således:

»Artikel 36

Processprogene er bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk.«

Artikel 2

1.   Nærværende ændring af procesreglementet offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den træder i kraft på samme tidspunkt som traktaten om Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union.

2.   Teksten til procesreglementet på kroatisk vedtages efter, at den i stk. 1 nævnte traktat er trådt i kraft.

Udfærdiget i Luxembourg, den 18. juni 2013.

 


(1)  EUT L 265 af 29.9.2012, s. 1.


26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/66


ÆNDRING AF RETTENS PROCESREGLEMENT

RETTEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 254, stk. 5,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a, stk. 1,

under henvisning til artikel 64, stk. 2, i protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol,

under henvisning til Domstolens tiltrædelse, og

ud fra følgende betragtning:

Med tiltrædelsen af Republikken Kroatien bliver kroatisk officielt sprog i Den Europæiske Union, og dette sprog bør anføres blandt de processprog, der er fastsat ved procesreglementet.

Med Rådets godkendelse, meddelt den 7. juni 2013 —

VEDTAGET FØLGENDE ÆNDRING AF SIT PROCESREGLEMENT:

Artikel 1

Rettens procesreglement af 2. maj 1991 (EFT L 136 af 30.5.1991, s. 1, berigtiget i EFT L 317 af 19.11.1991, s. 34) (1) ændres som følger:

Artikel 35, stk. 1, affattes som følger:

»Processprogene er bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk.«

Artikel 2

1.   Nærværende ændring af procesreglementet offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den træder i kraft på samme tidspunkt som traktaten om Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union.

2.   Teksten til procesreglementet på kroatisk vedtages efter, at den i stk. 1 nævnte traktat er trådt i kraft.

Udfærdiget i Luxembourg, den 19. juni 2013.

E. COULON

Justitssekretær

M. JAEGER

Præsident


(1)  Som ændret den 15.9.1994 (EFT L 249 af 24.9.1994, s. 17), den 17.2.1995 (EFT L 44 af 28.2.1995, s. 64), den 6.7.1995 (EFT L 172 af 22.7.1995, s. 3), den 12.3.1997 (EFT L 103 af 19.4.1997, s. 6, som berigtiget i EFT L 351 af 23.12.1997, s. 72), den 17.5.1999 (EFT L 135 af 29.5.1999, s. 92), den 6.12.2000 (EFT L 322 af 19.12.2000, s. 4, som berigtiget i EUT L 17 af 22.1.2008, s. 16), den 21.5.2003 (EUT L 147 af 14.6.2003, s. 22), den 19.4.2004 (EUT L 132 af 29.4.2004, s. 3), den 21.4.2004 (EUT L 127 af 29.4.2004, s. 108), den 12.10.2005 (EUT L 298 af 15.11.2005, s. 1, som berigtiget i EUT L 17 af 22.1.2008, s. 15), den 18.12.2006 (EUT L 386 af 29.12.2006, s. 45), den 12.6.2008 (EUT L 179 af 8.7.2008, s. 12), den 14.1.2009 (EUT L 24 af 28.1.2009, s. 9), den 16.2.2009 (EUT L 60 af 4.3.2009, s. 3), den 7.7.2009 (EUT L 184 af 16.7.2009, s. 10), den 26.3.2010 (EUT L 92 af 13.4.2010, s. 14) og den 24.5.2011 (EUT L 162 af 22.6.2011, s. 18).


RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/67


AVS-EU-MINISTERRÅDETS AFGØRELSE Nr. 1/2013

af 7. juni 2013

om vedtagelse af en protokol om den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 under partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side

(2013/321/EU)

AVS-EU-MINISTERRÅDET HAR —

under henvisning til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (1) som ændret i Luxembourg den 25. juni 2005 (2) og i Ouagadougou den 22. juni 2010 (3) (i det følgende benævnt "AVS-EU-partnerskabsaftalen"), særlig artikel 95, stk. 2, og artikel 100, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Union og dens medlemsstater har i henhold til artikel 7 i bilag Ib til AVS-EU-partnerskabsaftalen sammen med AVS-staterne gennemført en undersøgelse, hvorved det bl.a. vurderes, i hvilket omfang forpligtelserne og betalingerne er realiseret.

(2)

Den Europæiske Union og dens medlemsstater har aftalt at fastsætte finansieringsmekanismen, dvs. 11. EUF, den præcise periode, der skal dækkes (2014-2020), og omfanget af de midler, der skal afsættes til denne mekanisme.

(3)

Protokollen om den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 bør indføjes i aftalen som bilag Ic —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til denne afgørelse vedtages som nyt bilag Ic til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 og revideret i Luxembourg den 25. juni 2005 og i Ouagadougou den 22. juni 2010.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juni 2013.

På AVS-EU-Ministerrådets vegne

P. T. C. SKELEMANI

Formand


(1)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3. Berigtiget i EUT L 385 af 29.12.2004, s. 88.

(2)  EUT L 209 af 11.8.2005, s. 27.

(3)  EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3.


BILAG

Følgende bilag indsættes i AVS-EU-partnerskabsaftalen:

"BILAG Ic

Flerårig finansiel ramme for perioden 2014-2020

1.

Med denne aftales målsætninger og for en periode, der begynder den 1. januar 2014, udgør den samlede finansielle bistand til AVS-staterne inden for denne flerårige finansielle ramme 31 589 mio. EUR som nærmere specificeret i punkt 2 og 3.

2.

Der vil kunne disponeres over 29 089 mio. EUR under 11. europæiske udviklingsfond (EUF), når den flerårige finansielle ramme træder i kraft. Beløbet fordeles mellem samarbejdsinstrumenterne som følger:

a)

24 365 mio. EUR afsættes til finansiering af nationale og regionale vejledende programmer. Bevillingen anvendes til:

i)

de nationale vejledende programmer for de enkelte AVS-stater i overensstemmelse med artikel 1-5 i denne aftales bilag IV om gennemførelses- og forvaltningsprocedurer

ii)

de regionale vejledende programmer for støtte til regionalt og tværregionalt samarbejde og regional integration af AVS-staterne i overensstemmelse med artikel 6-11 i denne aftales bilag IV om gennemførelses- og forvaltningsprocedurer

b)

3 590 mio. EUR afsættes til finansiering af internt AVS-samarbejde og tværregionalt samarbejde med mange eller alle AVS-staterne i overensstemmelse med artikel 12, 13 og 14 i denne aftales bilag IV om gennemførelses- og forvaltningsprocedurer. Denne beløbsramme omfatter støtte til fælles institutioner og organer, der er oprettet i medfør af denne aftale. Den skal også dække støtte til afholdelse af driftsudgifter for AVS-sekretariatet, som er omhandlet i pkt. 1 og 2 i protokol nr. 1 om de fælles institutioners driftsomkostninger

c)

1 134 mio. EUR afsættes til finansiering af investeringsfaciliteten i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i denne aftales bilag II om finansieringsvilkår og –betingelser, herunder et yderligere bidrag på 500 mio. EUR til midlerne under finansieringsfaciliteten, der forvaltes som en revolverende fond, og 634 mio. EUR i form af tilskud til finansiering af rentegodtgørelser og projektrelateret teknisk bistand som omhandlet i artikel 1, 2 og 4 i dette bilag for den periode, der er fastsat for 11. EUF.

3.

Aktioner, der finansieres inden for rammerne af investeringsfaciliteten, herunder tilhørende rentegodtgørelser, forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Et beløb på op til 2 500 mio. EUR ud over de midler, der er til rådighed fra 11. EUF, stilles til rådighed af EIB i form af udlån af Bankens egne midler. Disse midler bevilges til de formål, der er fastsat i bilag II til denne aftale, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i EIB's vedtægter og i de relevante bestemmelser vedrørende vilkårene og betingelserne for investeringsfinansiering som fastlagt i nævnte bilag. Alle andre finansielle midler i henhold til denne flerårige finansielle ramme forvaltes af Kommissionen.

4.

Efter den 31. december 2013 eller senest datoen for ikrafttrædelsen af den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 vil der ikke kunne indgås forpligtelser for uudnyttede restbeløb fra 10. EUF eller tidligere EUF'er samt for beløb, der frigives fra projekter under disse EUF'er, medmindre Rådet for Den Europæiske Union ved enstemmighed træffer en anden afgørelse, når der ses bort fra uudnyttede beløb og tilbagebetaling af afsatte beløb til finansiering af investeringsfaciliteten uden tilhørende rentegodtgørelser og resterende beløb hidrørende fra eksportindtægter fra basislandbrugsprodukter (Stabex) under de EUF'er, der ligger forud for 9. EUF.

5.

Det samlede beløb til denne flerårige finansielle ramme dækker perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020. Hvad angår midlerne fra 11. EUF og tilbageførslerne til investeringsfaciliteten, vil der ikke længere blive indgået forpligtelser efter den 31. december 2020, medmindre Rådet for Den Europæiske Union enstemmigt træffer en anden afgørelse på forslag af Kommissionen. De midler, medlemsstaterne under 9., 10. og 11. EUF har afsat til finansiering af investeringsfaciliteten, forbliver dog til rådighed til udbetaling efter den 31. december 2020.

6.

Ambassadørudvalget kan, på vegne af AVS-EU-Ministerrådet, træffe foranstaltninger inden for det samlede beløb i den flerårige finansielle ramme til at opfylde programmeringsbehovene inden for rammerne af en af de bevillinger, der er beskrevet i pkt. 2, herunder også omfordeling af midler mellem bevillinger.

7.

Parterne kan på anmodning af en af parterne beslutte på et gensidigt acceptabelt tidspunkt at foretage en vurdering af, i hvilket omfang forpligtelserne og betalingerne er blevet realiseret, samt af den ydede bistands resultater og virkninger. Denne vurdering foretages på grundlag af et forslag udarbejdet af Kommissionen. Den kan bidrage til forhandlingerne som omhandlet i artikel 95, stk. 4, i denne aftale.

8.

Enhver medlemsstat kan yde Europa-Kommissionen eller EIB frivillige bidrag med henblik på at støtte opfyldelsen af AVS-EU-partnerskabsaftalens målsætninger. Medlemsstaterne kan også medfinansiere projekter eller programmer, f.eks. inden for rammerne af særlige initiativer, der administreres af Kommissionen eller EIB. AVS-ejendomsret til sådanne initiativer på nationalt plan skal sikres."


26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/70


AVS-EU-MINISTERRÅDETS AFGØRELSE Nr. 2/2013

af 7. juni 2013

om Den Føderale Republik Somalias anmodning om observatørstatus og efterfølgende tiltrædelse af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side

(2013/322/EU)

AVS-EU-MINISTERRÅDET HAR —

under henvisning til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (1) som ændret i Luxembourg den 25. juni 2005 (2) og som ændret i Ouagadougou den 22. juni 2010 (3) ("AVS-EU-aftalen"), særlig artikel 94,

under henvisning til AVS-EU-Ministerrådets afgørelse nr. 1/2005 af 8. marts 2005 om vedtagelse af forretningsordenen for AVS-EU-Ministerrådet (4), særlig artikel 8, stk. 2, og

ud fra følgende i betragtninger:

(1)

Cotonouaftalen trådte i kraft den 1. juli 2008 i overensstemmelse med aftalens artikel 93, stk. 3. Den blev ændret første gang i Luxembourg den 25. juni 2005 og anden gang i Ouagadougou den 22. juni 2010. Anden ændring har fundet midlertidig anvendelse siden den 31. oktober 2010 (5).

(2)

Ifølge artikel 94 i AVS-EU-aftalen skal enhver anmodning om tiltrædelse, som fremsættes af en stat, indgives til og godkendes af AVS-EU-Ministerrådet.

(3)

Den 25. februar 2013 indgav Den Føderale Republik Somalia en anmodning om observatørstatus og efterfølgende tiltrædelse i overensstemmelse med artikel 94 i AVS-EU-aftalen.

(4)

Den Føderale Republik Somalia bør deponere sin tiltrædelsesakt hos depositarerne for AVS-EU-aftalen, dvs. Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union og sekretariatet for AVS-staterne —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Godkendelse af anmodning om tiltrædelse og observatørstatus

Den Føderale Republik Somalias anmodning om at tiltræde partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 som ændret i Luxembourg den 25. juni 2005 og som ændret i Ouagadougou den 22. juni 2010 godkendes hermed.

Den Føderale Republik Somalia deponerer sin tiltrædelsesakt hos depositarerne for AVS-EU-aftalen, dvs. Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union og sekretariatet for AVS-staterne.

Den Føderale Republik Somalia kan i afventning af tiltrædelsen deltage i Rådets møder som observatør.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på dagen efter vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juni 2013.

På AVS-EU-Ministerrådets vegne

P. T. C. SKELEMANI

Formand


(1)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(2)  Aftale om ændring af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne på den anden side undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (EUT L 209 af 11.8.2005, s. 27).

(3)  Aftale om ændring for anden gang af partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, som ændret første gang i Luxembourg den 25. juni 2005 (EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3).

(4)  EUT L 95 af 14.4.2005, s. 44.

(5)  Afgørelse nr. 2/2010 truffet af AVS-EU-Ministerrådet den 21. juni 2010 (EUT L 287 af 4.11.2010, s. 68).


Berigtigelser

26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/71


Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/830/EU af 7. december 2012 om et supplerende tilskud til medlemsstaternes programmer for 2012 for fiskerikontrol, -inspektion og –overvågning

( Den Europæiske Unions Tidende L 356 af 22. december 2012 )

Bilag I, III og V til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/830/EU læses således:

»BILAG I

NY TEKNOLOGI OG IT-NET

(EUR)

Medlemsstat og projektkode

Forventede udgifter til det nationale tillægsfiskerikontrolprogram

Udgifter til projekter udvalgt efter denne afgørelse

Maksimalt EU-tilskud

Belgien:

BE/12/08

30 000

30 000

27 000

BE/12/09

4 250

4 250

3 825

BE/12/10

100 000

0

0

Subtotal

134 250

34 250

30 825

Bulgarien:

BG/12/02

30 678

30 678

27 610

Subtotal

30 678

30 678

27 610

Danmark:

DK/12/20

336 419

0

0

DK/12/22

269 136

0

0

DK/12/23

538 271

0

0

DK/12/24

134 568

134 568

121 110

DK/12/25

95 637

0

0

DK/12/26

158 911

0

0

DK/12/27

275 864

275 864

248 278

DK/12/28

272 500

272 500

245 250

DK/12/29

281 265

281 265

250 000

DK/12/30

282 592

282 592

250 000

DK/12/31

280 439

280 439

250 000

DK/12/32

296 049

296 049

250 000

DK/12/33

262 407

138 936

125 043

DK/12/34

269 136

0

0

DK/12/35

22 000

0

0

DK/12/36

405 000

0

0

DK/12/37

375 000

0

0

DK/12/38

163 500

0

0

Subtotal

4 718 694

1 962 213

1 739 681

Tyskland:

DE/12/23

400 000

400 000

360 000

DE/12/24

165 000

0

0

DE/12/25

250 000

0

0

DE/12/27

358 000

0

0

DE/12/28

110 000

0

0

DE/12/29

350 000

0

0

DE/12/30

95 000

0

0

DE/12/31

443 100

0

0

DE/12/32

650 000

0

0

DE/12/33

970 000

0

0

DE/12/34

275 000

0

0

DE/12/35

420 000

0

0

Subtotal

4 486 100

400 000

360 000

Irland:

IE/12/06

20 000

0

0

IE/12/08

70 000

0

0

Subtotal

90 000

0

0

Grækenland:

EL/12/11

180 000

180 000

162 000

EL/12/12

750 000

750 000

675 000

EL/12/13

180 000

180 000

162 000

EL/12/14

26 750

26 750

24 075

EL/12/15

110 000

110 000

99 000

Subtotal

1 246 750

1 246 750

1 122 075

Spanien:

ES/12/02

939 263

939 263

845 336

ES/12/03

974 727

974 727

877 255

ES/12/05

795 882

795 883

716 294

ES/12/06

759 305

759 305

683 375

ES/12/08

163 250

163 250

146 925

ES/12/09

72 000

72 000

64 800

ES/12/10

100 000

100 000

90 000

ES/12/11

379 000

379 000

341 100

ES/12/12

490 000

490 000

441 000

ES/12/13

150 000

150 000

135 000

ES/12/15

150 000

0

0

ES/12/18

54 000

54 000

48 600

ES/12/19

290 440

290 440

261 396

ES/12/21

17 500

17 500

15 750

ES/12/22

681 000

0

0

ES/12/23

372 880

372 880

335 592

ES/12/24

415 254

0

0

Subtotal

6 804 501

5 558 247

5 002 423

Frankrig:

FR/12/08

777 600

777 600

699 840

FR/12/09

870 730

870 730

783 656

FR/12/10

229 766

229 766

206 789

FR/12/11

277 395

277 395

249 656

FR/12/12

230 363

230 363

207 327

FR/12/13

197 403

197 403

177 663

FR/12/14

450 000

450 000

405 000

FR/12/15

211 500

0

0

FR/12/16

274 330

274 330

246 897

FR/12/17

254 350

0

0

Subtotal

3 773 437

3 307 587

2 976 828

Italien:

IT/12/13

135 000

135 000

121 500

IT/12/15

125 000

125 000

112 500

IT/12/16

trukket tilbage

0

0

IT/12/17

250 000

250 000

225 000

IT/12/18

250 000

0

0

IT/12/19

630 000

630 000

567 000

IT/12/21

1 500 000

1 500 000

1 350 000

IT/12/22

311 000

0

0

IT/12/23

38 000

0

0

IT/12/26

1 900 000

0

0

Subtotal

5 139 000

2 640 000

2 376 000

Letland:

LV/12/02

6 732

6 732

6 058

LV/12/03

58 350

58 350

52 515

Subtotal

65 082

65 082

58 573

Litauen:

LT/12/04

150 462

150 462

135 416

Subtotal

150 462

150 462

135 416

Malta:

MT/12/04

30 000

30 000

27 000

MT/12/07

261 860

261 860

235 674

Subtotal

291 860

291 860

262 674

Nederlandene:

NL/12/07

250 000

250 000

225 000

NL/12/08

278 172

0

0

NL/12/09

277 862

0

0

NL/12/10

286 364

0

0

NL/12/11

276 984

0

0

NL/12/12

129 398

0