26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/1

26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/2

(1)

Direktiv 2002/58/EF tager sigte på en harmonisering af nationale bestemmelser, der er nødvendig for at sikre et ensartet niveau i beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og navnlig retten til privatlivets fred og fortrolighed i forbindelse med behandling af personoplysninger inden for den elektroniske kommunikationssektor og for at sikre fri omsætning af sådanne oplysninger og af elektronisk kommunikationsudstyr og elektroniske kommunikationstjenester i Unionen.

(2)

I henhold til artikel 4 i direktiv 2002/58/EF har udbydere af offentligt tilgængelige kommunikationstjenester pligt til at underrette de kompetente nationale myndigheder og i visse tilfælde også berørte abonnenter og fysiske personer om brud på persondatasikkerheden. Brud på persondatasikkerheden er i artikel 2, litra i), i direktiv 2002/58/EF defineret som et sikkerhedsbrud, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, ubeføjet videregivelse af eller adgang til persondata, der sendes, lagres eller på anden måde behandles i forbindelse med udbuddet af offentligt tilgængelige kommunikationstjenester i Unionen.

(3)

For at sikre en ensartet gennemførelse af de foranstaltninger, der er anført i artikel 4, stk. 2, 3 og 4, i direktiv 2002/58/EF, giver samme direktivs artikel 4, stk. 5, Kommissionen beføjelse til at vedtage tekniske gennemførelsesforanstaltninger om, under hvilke omstændigheder informations- og underretningskravene i denne artikel gælder, samt hvilke former og procedurer der skal anvendes.

(4)

Forskelle i nationale krav i denne henseende kan medføre retlig usikkerhed, mere komplicerede og omstændelige procedurer og betydelige administrative omkostninger for udbydere, der opererer på tværs af landegrænserne. Kommissionen finder det derfor nødvendigt at vedtage sådanne tekniske gennemførelsesforanstaltninger.

(5)

Denne forordning er afgrænset til at omhandle underretningen om brud på persondatasikkerheden, og der er derfor ikke fastsat tekniske gennemførelsesforanstaltninger for artikel 4, stk. 2, i direktiv 2002/58/EF om underretning af abonnenter i tilfælde af en særlig risiko for brud på netsikkerheden.

(6)

Det følger af første afsnit i artikel 4, stk. 3, i direktiv 2002/58/EF, at udbyderne skal underrette den kompetente nationale myndighed om alle brud på persondatasikkerheden. Der bør derfor ikke overlades skønsbeføjelser til udbyderen om, hvorvidt den kompetente myndighed bør underrettes. Dette bør dog ikke hindre den berørte kompetente nationale myndighed i at prioritere undersøgelsen af visse brud på den måde, som den finder passende i overensstemmelse med den gældende lovgivning, og om fornødent at træffe foranstaltninger for at undgå over- eller underrapportering om brud på persondatasikkerheden.

(7)

Der bør tilvejebringes en ordning for underretning om brud på persondatabeskyttelsen til den kompetente nationale myndighed, og når visse betingelser er opfyldt, bør ordningen bestå af forskellige faser, som hver især er omfattet af visse frister. Hensigten med ordningen er at sikre, at den kompetente nationale myndighed underrettes så hurtigt og så fyldestgørende som muligt uden dog på en urimelig måde at hindre udbyderen i sine bestræbelser på at undersøge bruddet og træffe de nødvendige foranstaltninger for at begrænse det og afbøde konsekvenserne heraf.

(8)

Hverken en simpel formodning om, at et brud på persondatasikkerheden har fundet sted, eller en simpel påvisning af en hændelse, hvis de disponible oplysninger er utilstrækkelige trods det, at en udbyder gør sit bedste for at skabe afklaring, er tilstrækkeligt til at anse et brud på persondatasikkerheden for at være påvist i denne forordnings forstand. Der bør i den forbindelse tages særligt hensyn til, om de oplysninger, der er nævnt i bilag I, står til rådighed.

(9)

De berørte kompetente nationale myndigheder bør samarbejde om anvendelsen af denne forordning i tilfælde, hvor et brud på persondatasikkerheden har en tværnational dimension.

(10)

I denne forordning foretages der ingen yderligere specifikation af de optegnelser over brud på persondatasikkerheden, som udbydere fører, fordi indholdet specificeres udtømmende i artikel 4 i direktiv 2002/58/EF. Udbydere kan dog benytte nærværende forordning med henblik på at fastlægge optegnelsernes format.

(11)

Alle kompetente nationale myndigheder bør stille sikre elektroniske midler til rådighed for udbyderne, således at de kan underrette om brud på persondatasikkerheden i et fælles format baseret på en standard som f.eks. XML, med de oplysninger, der er anført i bilag I, på de relevante sprog, så alle udbydere i Unionen kan følge en ensartet underretningsprocedure, uanset hvor de befinder sig, eller hvor bruddet på persondatasikkerheden fandt sted. Kommissionen bør i den forbindelse lette gennemførelsen af de sikre elektroniske midler ved om fornødent at indkalde de kompetente nationale myndigheder til møder.

(12)

Ved vurderingen af, om et brud på persondatasikkerheden kan forventes at krænke personoplysninger eller privatlivets fred for en abonnent eller en fysisk person, bør der tages hensyn til bl.a. karakteren og indholdet af de pågældende personoplysninger, navnlig hvis oplysningerne vedrører finansielle oplysninger og herunder kreditkortoplysninger og bankoplysninger; særlige kategorier af oplysninger, jf. artikel 8, stk. 1, i direktiv 95/46/EF; og visse data, der specifikt vedrører udbuddet af telefoni- eller internettjenester, dvs. e-maildata, lokaliseringsdata, internetlogfiler, browserhistorik og udspecificerede opkaldslister.

(13)

I undtagelsestilfælde bør udbyderen have mulighed for at udskyde underretningen af abonnenten eller den fysiske person, hvis underretningen af abonnenten eller den fysiske person kan bringe en behørig undersøgelse af bruddet på persondatasikkerheden i fare. I denne sammenhæng kan undtagelsestilfælde omfatte strafferetlig efterforskning samt andre brud på persondatasikkerheden, hvor der ikke er tale om en grov forbrydelse, men for hvilke det kan være hensigtsmæssigt at udskyde underretningen. Under alle omstændigheder bør det være op til den kompetente nationale myndighed ud fra det enkelte tilfælde og på baggrund af omstændighederne at tage stilling til, hvorvidt den samtykker i at udskyde underretningen, eller om underretningen skal kræves foretaget.

(14)

Udbydere må forventes at have rådighed over deres abonnenters kontaktoplysninger i lyset af deres direkte kontraktforhold, men sådanne oplysninger findes muligvis ikke for andre fysiske personer, der berøres af bruddet på persondatasikkerheden. I det tilfælde bør der gives tilladelse til, at udbyderen i første omgang underretter disse fysiske personer via annoncer i større nationale eller regionale medier, f.eks. aviser, og at disse hurtigst muligt efterfølges af en individuel underretning som fastsat ved denne forordning. Udbyderen forpligtes derfor ikke til at underrette gennem medierne, men får snarere beføjelse til at handle på denne måde, hvis udbyderen ønsker det, når vedkommende stadig er i færd med at identificere alle fysiske personer.

(15)

Oplysningerne om bruddet bør stå alene og ikke gives sammen med oplysninger om andre emner. Det betragtes eksempelvis ikke som et velegnet middel til at underrette om et brud på persondatasikkerheden, hvis en normal faktura benyttes til at underrette om et brud på persondatasikkerheden.

(16)

Ved denne forordning fastsættes der ikke specifikke tekniske beskyttelsesforanstaltninger, som kan begrunde en fravigelse af pligten til at underrette abonnenter eller fysiske personer om et brud på persondatasikkerheden, fordi disse kan ændre sig med tiden i takt med teknologiske fremskridt. Kommissionen forventer dog at kunne offentliggøre en vejledende liste over sådanne specifikke tekniske beskyttelsesforanstaltninger i henhold til den aktuelle praksis.

(17)

Gennemførelse af kryptering eller hashing bør ikke i sig selv betragtes som tilstrækkeligt til, at udbydere generelt kan gøre gældende, at de har opfyldt den generelle sikkerhedsforpligtelse, der er fastsat ved artikel 17 i direktiv 95/46/EF. I den henseende bør udbydere også gennemføre passende organisatoriske og tekniske foranstaltninger, der skal forebygge, påvise og blokere brud på datasikkerheden. Efter at have gennemført kontrolforanstaltninger bør udbydere tage højde for eventuelle tilbageværende risici for at erkende, hvor brud på persondatasikkerheden potentielt kan forekomme.

(18)

Benytter udbyderen en anden udbyder til at udføre en del af tjenesteydelsen, f.eks. i forbindelse med fakturering og ledelsesfunktioner, bør denne anden udbyder, som ikke har et direkte kontraktforhold til slutbrugeren, ikke være forpligtet til at udstede underretninger i tilfælde af brud på persondatasikkerheden. Den anden udbyder bør i stedet advare og oplyse udbyderen, med hvilken vedkommende har indgået et direkte kontraktforhold. Dette bør også gælde i forbindelse med engrosudbud af elektroniske kommunikationstjenester, hvor engrosudbyderen normalt ikke har et direkte kontraktforhold til slutbrugeren.

(19)

I direktiv 95/46/EF defineres en generel ramme for beskyttelse af persondata i Den Europæiske Union. Kommissionen har forelagt et forslag til en forordning udstedt af Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at erstatte direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen). Med den foreslåede databeskyttelsesforordning pålægges alle dataansvarlige at underrette om brud på persondatasikkerheden med udgangspunkt i artikel 4, stk. 3, i direktiv 2002/58/EF. Den aktuelle kommissionsforordning er i fuld overensstemmelse med denne foreslåede foranstaltning.

(20)

I den foreslåede databeskyttelsesforordning foretages endvidere et begrænset antal tekniske tilpasninger af direktiv 2002/58/EF for at tage højde for, at direktiv 95/46/EF omdannes til en forordning. Kommissionen vil gøre den nye forordnings materielle retlige konsekvenser for direktiv 2002/58/EF til genstand for en ny gennemgang.

(21)

Anvendelsen af denne forordning bør tages op til fornyet overvejelse tre år efter ikrafttrædelsen, og dens indhold tages op til fornyet overvejelse i lyset af den gældende lovramme til sin tid og herunder den foreslåede databeskyttelsesforordning. Den fornyede gennemgang af nærværende forordning bør derfor så vidt muligt knyttes sammen med gennemgangen af direktiv 2002/58/EF.

(22)

Forordningens anvendelse kan bl.a. vurderes på grundlag af de kompetente nationale medlemsstaters eventuelle statistikker over brud på persondatasikkerheden, som de får underretning om. Disse statistikker kan f.eks. omfatte oplysninger om antallet af brud på persondatasikkerheden, som den kompetente nationale myndighed har modtaget underretning om, antal brud på persondatasikkerheden, som abonnenten eller den fysiske person har modtaget underretning om, den tid, det tager at afhjælpe bruddet på persondatasikkerheden, og hvorvidt der er truffet tekniske beskyttelsesforanstaltninger. Disse statistikker bør give Kommissionen og medlemsstaterne sammenhængende og sammenlignelige statistiske data, og de bør ikke afsløre identiteten af hverken de udbydere, som foretager underretningen, eller abonnenter og fysiske personer. Kommissionen kan også holde jævnlige møder med de kompetente nationale myndigheder og andre interesseparter herom.

(23)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Kommunikationsudvalget —

a)

karakteren og indholdet af de pågældende personoplysninger, navnlig hvor oplysningerne vedrører finansielle oplysninger, særlige kategorier af oplysninger, jf. artikel 8, stk. 1, i direktiv 95/46/EF, samt lokaliseringsdata, internetlogfiler, browserhistorik, e-maildata og udspecificerede opkaldslister

b)

de sandsynlige følger af bruddet på persondatasikkerheden for den berørte abonnent eller fysiske person, navnlig hvis bruddet kan medføre identitetstyveri eller svig, fysisk skade, psykologisk forstyrrelse, tort eller skade af omdømme og

c)

omstændighederne ved bruddet på persondatasikkerheden, navnlig når oplysningerne er blevet stjålet, eller når udbyderen er bekendt med, at de nødvendige data er i en uautoriseret tredjemands besiddelse.

a)

de er blevet krypteret på sikker vis med en standardiseret algoritme, dekrypteringsnøglen ikke er kompromitteret af et brud på sikkerheden, og dekrypteringsnøglen er genereret på en sådan måde, at den ikke kan afsløres med de tilgængelige tekniske midler af en person, der ikke har lovlig adgang til nøglen eller

b)

de er blevet erstattet af deres hashværdi, der beregnes med en standardiseret kryptografisk hashfunktion med en nøgle, den nøgle, der er anvendt til at hashe dataene, ikke er kompromitteret af et brud på sikkerheden, og den nøgle, der er anvendt til at hashe dataene, er genereret på en sådan måde, at den ikke kan afsløres med de tilgængelige tekniske midler af en person, der ikke har lovlig adgang til nøglen.

26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/9

(1)

Forordning (EU) nr. 389/2012 fastlægger rammerne for en forenkling og styrkelse af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne på punktafgiftsområdet.

(2)

I henhold til artikel 21 i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (2) skal afsendelsesmedlemsstaten kontrollere oplysningerne i udkast til det elektroniske administrative dokument, før punktafgiftspligtige varer kan bevæges under en afgiftssuspensionsordning. I Kommissionens forordning (EF) nr. 684/2009 af 24. juli 2009 om gennemførelse af Rådets direktiv 2008/118/EF (3) for så vidt angår edb-procedurer for punktafgiftspligtige varers bevægelser under punktafgiftssuspension specificeres indholdet i udkastet til det elektroniske administrative dokument. Da oplysningerne i det administrative dokument vedrørende punktafgiftsgodkendelser sammenholdes med oplysningerne i tilsvarende nationale registre, bør oplysningerne i alle nationale registre regelmæssigt stilles til rådighed for afsendelsesmedlemsstaten og holdes ajour.

(3)

Oplysningerne i de nationale registre vedrørende erhvervsdrivende, som flytter punktafgiftspligtige varer under afgiftssuspensionsordninger, skal udveksles automatisk via et centralt register over erhvervsdrivende (herefter benævnt »det centrale register«), der forvaltes af Kommissionen, jf. artikel 19, stk. 4, i forordning (EU) nr. 389/2012.

(4)

For at lette udvekslingen af oplysninger via det centrale register er det nødvendigt at fastsætte strukturen og indholdet af de standardformater, der skal anvendes, herunder de koder, der skal angives i disse formater.

(5)

For at sikre, at oplysningerne i det centrale register er korrekte og ajourføres automatisk, bør det centrale punktafgiftsforbindelseskontor eller forbindelseskontoret give meddelelse om og fremsende ændringer af deres nationale registre til det centrale register.

(6)

For at sikre, at de oplysninger, der er lagret i de nationale registre, er korrekte og ajourførte, bør det centrale punktafgiftsforbindelseskontor eller forbindelseskontoret ajourføre det nationale register samme dag, som der sker en ændring af en godkendelse, og straks videresende ændringer til det centrale register.

(7)

For at sikre, at medlemsstaterne har en nøjagtig kopi af oplysningerne i andre nationale registre, bør det centrale punktafgiftsforbindelseskontor eller det udpegede forbindelseskontor sørge for regelmæssigt og rettidigt at modtage nye ændringer fra det centrale register.

(8)

Det er nødvendigt for de erhvervsdrivende at have mulighed for dels at kontrollere, at det centrale register har behandlet deres godkendelsesoplysninger korrekt og videregivet dem, dels at verificere oplysningerne om en handelspartner, inden de indgiver et udkast til det elektroniske administrative dokument. For at muliggøre en sådan verifikation af gyldigheden af punktafgiftsnumrene som omhandlet i artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) nr. 389/2012 bør Kommissionen udlevere de nødvendige vigtige oplysninger angående en godkendelse, der opbevares i det centrale register, mod forevisning af et gyldigt unikt afgiftsnummer. Desuden bør der fastsættes regler for korrektion af ukorrekte oplysninger i relation til godkendelsen af en erhvervsdrivende.

(9)

For at sikre, at det centrale register føres effektivt, og at fristen for behandling af en anmeldelse af en ændring af et nationalt register eller en fælles anmodning overholdes, er det nødvendigt at præcisere, i hvilken udstrækning det centrale register eller de nationale registre skal være tilgængelige, samt under hvilke omstændigheder det kan accepteres, at deres tilgængelighed eller tjenester ikke lever op til denne standard.

(10)

For at kunne evaluere det centrale registers drift bør Kommissionen hver måned trække statistiske oplysninger ud af registret og udlevere dem til medlemsstaterne.

(11)

For at give Kommissionen og medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at kunne opfylde deres forpligtelser med hensyn til frister og tilrådighedsstillelse af tjenester i henhold til denne forordning bør anvendelsen af artikel 8, 9 og 10 udskydes til den 1. januar 2015.

(12)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra punktafgiftsudvalget —

a)

underretning om ændringer af nationale registre fremsendt af de centrale punktafgiftsforbindelseskontorer og forbindelseskontorer til det centrale register

b)

underretning om ændringer af det centrale register, som sendes til nationale registre

c)

anmodninger fra centrale punktafgiftsforbindelseskontorer og forbindelseskontorer om nærmere oplysninger om ændringer til det centrale register

d)

anmodninger fra centrale punktafgiftsforbindelseskontorer og forbindelseskontorer om statistiske oplysninger fra det centrale register

e)

fremsendelse fra Kommissionen af statistiske oplysninger fra det centrale register til de anmodende medlemsstater.

a)

Kommissionen registrerer straks ændringen i det centrale register

b)

der sendes en meddelelse til hver medlemsstat, for hvilken det centrale punktafgiftsforbindelseskontor eller forbindelseskontoret er registreret til at modtage meddelelser om ændringer, ved hjælp af den meddelelse om »hændelser på registret over erhvervsdrivende«, der er anført i tabel 2 i bilag I.

a)

hvis det unikke afgiftsnummer svarer til en optegnelse vedrørende en godkendt oplagshaver, en registreret varemodtager eller en registreret vareafsender, skal uddraget indeholde følgende:

b)

hvis det unikke punktafgiftsnummer svarer til en optegnelse vedrørende et afgiftsoplag, skal uddraget angive en af følgende:

c)

hvis det unikke punktafgiftsnummer svarer til en registreret varemodtager, der falder ind under litra h) i artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) nr. 389/2012, skal udtrækket foruden oplysningerne i litra a), indeholde følgende oplysninger:

a)

antallet af optegnelser over aktive og inaktive erhvervsdrivende

b)

antallet af godkendelser med forestående udløb, dvs. det samlede antal tilladelser, der udløber i den følgende måned eller det følgende kvartal

c)

typer af erhvervsdrivende, antal erhvervsdrivende (fordelt efter type) og antal afgiftsoplag

d)

antal godkendte erhvervsdrivende pr. vare og pr. varekategori

e)

antal ændringer til punktafgiftsgodkendelser.

a)

det centrale register eller et nationalt register er ikke disponibelt på grund af hardware- eller telekommunikationssvigt

b)

der forekommer netproblemer, som Kommissionen eller den berørte medlemsstat ikke har direkte indflydelse på

c)

force majeure

d)

der er planlagt vedligeholdelse, hvorom der er givet meddelelse mindst 48 timer før den planlagte start på vedligeholdelsesperioden.

26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/34

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 af 4. december 2007 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter (2), indeholder i bilag II en udtømmende liste over de aktive stoffer, der skal vurderes som led i arbejdsprogrammet for systematisk undersøgelse af aktive stoffer, der allerede er på markedet (i det følgende benævnt »undersøgelsesprogrammet«), og forbyder markedsføring af biocidholdige produkter, der indeholder kombinationer af aktivt stof og produkttype, som ikke er opført i nævnte bilag eller i bilag I eller IA til direktiv 98/8/EF, eller for hvilke Kommissionen har vedtaget en afgørelse om ikke-optagelse.

(2)

Listen i bilag II til forordning (EF) nr. 1451/2007 indeholder eksisterende kombinationer af aktivt stof og produkttype, som er blevet anmeldt til Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1896/2000 af 7. september 2000 om den første fase i det program, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om biocidholdige produkter (3), for hvilke en medlemsstat har tilkendegivet interesse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1896/2000, eller for hvilke et dossier blev forelagt senest den 1. marts 2006 og godkendt som fuldstændigt.

(3)

Definitionerne af »biocidholdige produkter« i artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 98/8/EF, af »aktive stoffer« i samme direktivs artikel 2, stk. 1, litra d), og beskrivelserne af produkttyper i bilag V til direktivet er blevet fortolket forskelligt. I nogle tilfælde ændrede den fælles forståelse mellem Kommissionen og de kompetente myndigheder, der er udpeget i medfør af artikel 26 i direktiv 98/8/EF, sig med tiden. Blandt andet afklarede EU-Domstolens dom af 1. marts 2012 i sag C-420/10, Söll GmbH mod Tetra GmbH (4), at begrebet »biocidholdige produkter« skal fortolkes således, at det omfatter visse produkter, der kun har en indirekte virkning på målskadegørerne.

(4)

Personer, der benytter vejledninger eller skriftlig rådgivning, som er offentliggjort af Kommissionen eller af en myndighed, der er udpeget i medfør af artikel 26 i direktiv 98/8/EF, kan derfor have undladt at anmelde de eksisterende kombinationer af aktivt stof og produkttype i et produkt, som markedsføres, eller undladt at overtage hvervet som deltager i den objektivt begrundede tro, at produktet er udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv 98/8/EF, eller at det henhører under en anden produkttype.

(5)

Disse personer bør i sådanne tilfælde gives mulighed for at fremlægge et dossier til undersøgelse inden for rammerne af undersøgelsesprogrammet — om fornødent på betingelse af en forudgående anmeldelse — for at undgå en tilbagetrækning fra markedet af produkter, for hvilke en begrundet fortolkning af dets karakter som et biocidholdigt produkt eller dets korrekte produkttype efterfølgende anfægtes af medlemsstaterne eller Kommissionen.

(6)

I tilfælde, hvor aktive stoffer endvidere af samme årsager endnu ikke er blevet identificeret som eksisterende, bør bilag I til forordning (EF) nr. 1451/2007 desuden ajourføres for på korrekt vis at afspejle alle eksisterende aktive stoffer.

(7)

Situationen for personer, der ønsker at anmelde en kombination af aktivt stof og produkttype på basis af denne forordning, vil svare til situationen for personer, der ønsker at overtage hvervet som deltager i overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EF) nr. 1451/2007. Derfor bør der fastlægges en tilsvarende procedure og tilsvarende frister for at informere de berørte parter og give hensigtserklæringer til Kommissionen.

(8)

Desuden bør der så vidt muligt foretages en tilpasning af tidsfrister og andre krav om anmeldelse til dem, der er fastlagt i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1896/2000 for første anmeldelse af eksisterende aktive stoffer, idet der tages hensyn til de nuværende arbejdsmetoder i Det Europæiske Kemikalieagentur, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (5).

(9)

I tilfælde, hvor der ikke er udpeget en rapporterende medlemsstat for det aktive stof, der er omfattet af en anmeldelse, vil der for at sikre, at stoffet vurderes med henblik på en godkendelse, være behov for en bekræftelse fra anmelderen af, at en kompetent myndighed accepterer at evaluere den kommende ansøgning om godkendelse af det aktive stof.

(10)

Forordning (EF) nr. 1451/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

For at sikre en gnidningsløs overgang fra direktiv 98/8/EF til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (6) bør visse dele af denne forordning anvendes fra samme dato som forordning (EU) nr. 528/2012.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

1)

Artikel 2, andet afsnit, affattes på følgende måde:

»Derudover forstås ved »deltager«: en person, der har indsendt en anmeldelse, som er godkendt af Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1896/2000, eller nærværende forordnings artikel 3c, stk. 1, eller en medlemsstat, som har tilkendegivet interesse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1896/2000.«

2)

I artikel 3, stk. 2, indsættes som litra d):

3)

Som artikel 3a indsættes:

»Artikel 3a

Procedure for at erklære en hensigt om at foretage anmeldelse

1.   En person eller en medlemsstat, som er af den opfattelse, at et biocidholdigt produkt, som markedsføres, og som kun indeholder eksisterende aktive stoffer, der er omfattet af direktiv 98/8/EF, og hører under en eller flere produkttyper, for hvilke artikel 4 forbyder markedsføring, kan forelægge Kommissionen en anmodning om at få mulighed for at anmelde de aktive stoffer i dette produkt for de relevante produkttyper.

Anmodningen skal indeholde oplysninger om de relevante kombinationer af aktivt stof og produkttype og en begrundelse for, hvorfor der ikke er indgivet en anmeldelse efter artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1896/2000, eller hvorfor der ikke er tilkendegivet en interesse efter artikel 5, stk. 3, i den nævnte forordning, eller hvorfor hvervet som deltager ikke er overtaget efter artikel 12 i nærværende forordning, eller hvorfor der ikke er indgivet et fuldstændigt dossier efter artikel 9, stk. 1, i nærværende forordning.

2.   Efter at have modtaget en anmodning i henhold til stk. 1, hører Kommissionen medlemsstaterne om, hvorvidt anmodningen kan accepteres.

Anmodningen skal kunne accepteres, hvis det biocidholdige produkt er omfattet af direktiv 98/8/EF og hører under en eller flere produkttyper, for hvilke artikel 4 i denne forordning forbyder markedsføring, og hvis ansøgeren — inden vedkommende indgav anmodningen — havde en objektivt begrundet tro som følge af vejledninger eller skriftlig rådgivning fra Kommissionen eller en myndighed, der er udpeget i medfør af artikel 26 i direktiv 98/8/EF, på, at produktet var udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv 98/8/EF, eller at det hørte under en anden produkttype.

Anmodningen skal dog ikke kunne accepteres, hvis den pågældende kombination af aktivt stof og produkttype allerede har været genstand for en afgørelse om ikke at optage stoffet i bilag I eller IA til direktiv 98/8/EF på grundlag af en vurderingsrapport, der er gennemgået af Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, i nærværende forordning.

3.   Hvis Kommissionen efter en høring i henhold til stk. 2 finder, at anmodningen er acceptabel, skal den acceptere den og gøre det muligt at anmelde det aktive stof for de pågældende produkttyper.

Hvis det dossier, der indgives til den rapporterende medlemsstat angående det relevante aktive stof, i forvejen indeholder alle de oplysninger, der kræves for at vurdere de relevante produkttyper, for hvilke artikel 4 forbyder markedsføring, og den deltager, som forelagde dossieret, ønsker at blive betragtet som havende anmeldt det aktive stof for disse produkttyper, informerer den rapporterende medlemsstat Kommissionen herom, og der tillades ingen yderligere anmeldelse i medfør af første afsnit.

Kommissionen informerer medlemsstaterne herom og offentliggør denne oplysning elektronisk.

4.   En person, der har til hensigt at anmelde en kombination af aktivt stof og produkttype, der er anført i den elektroniske offentliggørelse, der er omhandlet i stk. 3, tredje afsnit, skal erklære sin hensigt til Kommissionen ikke senere end tre måneder efter datoen for den elektroniske offentliggørelse.«

4)

Følgende indsættes som artikel 3b:

»Artikel 3b

Anmeldelsesprocedure

1.   Efter at have erklæret sin hensigt om at foretage anmeldelse skal den person, der er omhandlet i artikel 3a, stk. 4, indgive en anmeldelse af kombinationen af aktivt stof og produkttype til Det Europæiske Kemikalieagentur, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1907/2006 (i det følgende benævnt »agenturet«), senest 18 måneder efter datoen for den elektroniske offentliggørelse, jf. artikel 3a, stk. 3, tredje afsnit.

Anmeldelsen foretages via registeret over biocidholdige produkter, der er omhandlet i artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (7).

2.   Anmeldelsen forelægges i Iuclid-format. Den skal indeholde alle de oplysninger, der er omhandlet i punkt 1 til 3 og i tabellen i bilag II til forordning (EF) nr. 1896/2000, tillige med dokumentation for, at stoffet er markedsført som et aktivt stof i et biocidholdigt produkt, der hører under den relevante produkttype, på datoen for den elektroniske offentliggørelse, jf. artikel 3a, stk. 3, tredje afsnit.

3.   Medmindre en rapporterende medlemsstat allerede er udpeget for det aktive stof, skal anmelderen angive, til hvilken kompetent myndighed i en medlemsstat vedkommende agter at forelægge et dossier, og vedlægge en skriftlig bekræftelse af, at den kompetente myndighed indvilger i at vurdere dossieret.

4.   Ved modtagelsen af en sådan anmeldelse informerer agenturet Kommissionen herom og informerer anmelderen om de gebyrer, der skal betales ifølge den forordning, der er vedtaget i henhold til artikel 80, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012. Undlader en anmelder at betale gebyret inden 30 dage fra modtagelsen af denne oplysning, afviser agenturet anmeldelsen og informerer anmelderen herom.

5.   Efter at betalingen af gebyrerne er modtaget, kontrollerer agenturet inden 30 dage, om anmeldelsen opfylder kravene i stk. 2. Opfylder anmeldelsen ikke disse krav, giver Kommissionen anmelderen en frist på 30 dage til at fuldstændiggøre eller rette anmeldelsen. Efter udløbet af fristen på 30 dage skal agenturet inden 30 dage enten erklære, at anmeldelsen opfylder kravene i stk. 2, eller afvise anmeldelsen og underrette anmelderen herom.

6.   Anker af afgørelser, som agenturet har truffet i medfør af stk. 4 eller stk. 5, skal indgives til det klageudvalg, som er oprettet ved forordning (EF) nr. 1907/2006. Artikel 92, stk. 1 og 2, og artikel 93 og 94 i forordning (EF) nr. 1907/2006 finder anvendelse i forbindelse med sådanne klageprocedurer. En anke har opsættende virkning.

7.   Agenturet skal straks informere Kommissionen om, hvorvidt anmeldelsen opfylder kravene i stk. 2 eller er blevet afvist.

5)

Følgende artikel 3c indsættes:

»Artikel 3c

Optagelse i eller udelukkelse fra undersøgelsesprogrammet

1.   Overvejes det at anmelde et aktivt stof i henhold til artikel 3a, stk. 3, andet afsnit, eller hvis agenturet i henhold til artikel 3b, stk. 7, informerer Kommissionen om, at en anmeldelse opfylder kravene i artikel 3b, stk. 2, accepterer Kommissionen anmeldelsen og foretager følgende:

2.   Modtages der ikke en erklæring om en hensigt til at foretage anmeldelse inden for den frist, der er fastsat i artikel 3a, stk. 4, modtages der ingen anmeldelse inden for den frist, der er nævnt i artikel 3b, stk. 1, eller informerer agenturet i henhold til artikel 3b, stk. 7, Kommissionen om, at en anmeldelse indgivet i henhold til artikel 3b, stk. 1, er blevet afvist, informerer Kommissionen medlemsstaterne herom og offentliggør denne oplysning elektronisk.«

6)

I artikel 4 indsættes som stk. 4:

»4.   Uanset stk. 1 og 2 må biocidholdige produkter, der indeholder et aktivt stof, for hvilket Kommissionen elektronisk har offentliggjort de relevante oplysninger efter artikel 3a, stk. 3, markedsføres for de relevante produkttyper i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 98/8/EF, indtil det tidspunkt, hvor Kommissionen har truffet afgørelse om at optage kombinationen af aktivt stof og produkttype i bilag II efter artikel 3c, stk. 1, litra a), eller annullere en tidligere afgørelse om ikke-optagelse efter artikel 3c, stk. 1, litra b), eller i en periode på seks måneder fra den dato, hvor Kommissionen elektronisk offentliggjorde de relevante oplysninger efter artikel 3c, stk. 2.«

7)

I artikel 9 indsættes som stk. 3:

»3.   Uanset stk. 2 gælder det for godkendelse af kombinationer af aktivt stof og produkttype, som er opført i bilag II, efter artikel 3c, stk. 1, litra a), eller for hvilke en afgørelse er annulleret i henhold til artikel 3c, stk. 1, litra b), at ansøgninger om godkendelse af et aktivt stof i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 528/2012 skal forelægges senest to år efter datoen for den afgørelse, der vedtages i overensstemmelse med artikel 3c, stk. 1, litra a) eller b).«

26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/38

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/40

(1)

Efter anmodning fra Irland tildelte Rådet ved gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU (2) finansiel støtte til Irland som bidrag til et stærkt økonomisk reformprogram for at genoprette tilliden, genskabe en holdbar økonomisk vækst og sikre finansiel stabilitet i Irland, euroområdet og Unionen.

(2)

Kommissionen afsluttede den niende evaluering af Irlands økonomiske reformprogram den 22. april 2013.

(3)

Det vil være fordelagtigt at forlænge den maksimale gennemsnitlige løbetid for EU-lånet, da det vil være til støtte for Irlands bestræbelser på at genvinde fuld markedsadgang og afslutte sit program med succes. For i fuldt omfang at drage fordel af forlængelsen af EU-lånets maksimale gennemsnitlige løbetid bør Kommissionen bemyndiges til at forlænge løbetiden for rater og trancher.

(4)

På baggrund heraf bør gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU ændres —

1)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Unionen yder Irland et lån på højst 22,5 mia. EUR med en maksimal gennemsnitlig løbetid på 19,5 år. Løbetiden for lånefacilitetens enkelte trancher kan være op til 30 år.«

2)

Der tilføjes følgende stykke:

»9.   Efter anmodning fra Irland kan Kommissionen forlænge løbetiden for en rate eller tranche, forudsat at den maksimale gennemsnitlige løbetid i henhold til stk. 1 overholdes. Kommissionen kan refinansiere hele eller dele af sin låntagning med henblik herpå. De lån, der optages på forhånd, indsættes på en konto i ECB, som Kommissionen har åbnet til forvaltning af den finansielle støtte.«

26.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/41

(1)

Den 2. december 2009 fastslog Rådet i dets afgørelse 2010/286/EU (1) efter henstilling fra Kommissionen fastslået, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Italien. Rådet konstaterede, at det for 2009 planlagte offentlige underskud lå på 5,3 % af BNP, dvs. over traktatens referenceværdi på 3 % af BNP, mens den offentlige bruttogæld forventedes at udgøre 115,1 % af BNP, hvilket er over traktatens referenceværdi på 60 % af BNP (2).